Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. december 2010 - Strasbourg

18. Handlingsplan for energieffektivitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bendt Bendtsen for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om revision af handlingsplanen for energieffektivitet (2010/2107(INI)) (A7-0331/2010).

  Bendt Bendtsen, ordfører. – (DA) Hr. formand! EU’s målsætning om at nå 20 % i energieffektivitet i 2020 kan risikere at blive en helt ny Lissabon-spådom. Med de nuværende tiltag ser det ud til, at vi når 10 eller 11 %. Det er ikke godt nok. Vi skal satse på energieffektivitet af økonomiske, erhvervsmæssige, miljømæssige og sociale grunde. Et øget fokus på energieffektivitet gør først og fremmest, at vi forbruger mindre energi. Det betyder besparelser, og ifølge Kommissionens tal er den økonomiske gevinst ved at nå vores 20 % målsætning i omegnen af 1.000 euro pr. husstand pr. år.

Mens Kina og USA nu investerer markant inden for dette område, så går det langsommere i Europa. Vi halter bagefter. I Kina er det staten, der subsidierer disse industrier. I USA er der fantastiske rammevilkår for erhvervslivet, mens de europæiske borgere kun tænker på, hvor meget luksus vi får for månedslønnen. Der er for lidt fokus på innovation og på at skabe resultater. Fra politisk hold skal vi fokusere på nogle områder, der kan gøre, at vi efterlader verden som et sted, der er bedre end da vi overtog den – områder, der også giver et stort økonomisk afkast, skaber nye job og forbedrer vores konkurrencekraft.

Energieffektivitet har også den sidegevinst, at det giver beskæftigelse til Europas små og mellemstore virksomheder. De tre centrale søjler, jeg ser i EU’s politik om energieffektivitet, er de nationale handlingsplaner, produktpolitikken og bygningerne. Det er tre meget forskelligartede politikker, og hvis vi starter med de nationale handlingsplaner, så har de ikke vist sig særlig effektive, men de har dog et stort potentiale. Der er derfor behov for at strømline dem og give Kommissionen mulighed for at anvende dem aktivt som et værktøj. Kommissionen får mulighed for at afvise handlingsplanerne, hvis de ikke er ambitiøse nok. Det vil betyde gennemsigtighed over for borgerne. Det er dog af største vigtighed, at vi fastholder landenes uafhængighed og giver dem mulighed for selv at træffe beslutning om, hvor de vil bruge deres kræfter. I nogle lande er potentialet for energibesparelser i bygninger således større end i andre lande, ligesom helt andre lande formentlig vil satse på øgede energibesparelser i produktionsleddet.

Den anden søjle er produktpolitikken, der jo omhandler både standarder og mærkning. Standarder er langt de vigtigste af de to, og det er meget let at vise størrelsen af de besparelser, der kommer til at følge standarderne, og det øger igen innovationen.

Bygningspolitikken er også vigtig. Der stilles mål i relation til 2050-køreplanen. Bygninger er helt centrale i energi- og klimapolitikken, og 40 % af energiforbruget kommer fra vores bygninger. Det er et område, hvor der kan hentes besparelser, der vil vise sig i det endelige regnskab. Jeg er overbevist om, at disse tre områder vil udgøre et vigtigt fundament for konkurrencekraft og innovation i mange år fremover. Derfor anbefaler betænkningen et finansielt instrument til at geare investeringer i projekter, der relaterer sig til energieffektivitet. Der findes modeller i visse europæiske lande, hvor investeringerne bliver gearet mange gange, og spørgsmålet er, om EU ikke også bør indrette sine finanser på den måde. Jeg håber på, at Parlamentet kan enes om at vedtage betænkningen med stort politisk flertal, da det er vigtigt – et meget vigtigt område for Europa og for vores virksomheder.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først er jeg taknemmelig over for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget for den intense forhandling og for den betænkning, vi drøfter i dag. Det gælder især hr. Bendtsen, men også de to andre medlemmer, der har været involveret i denne sag så længe og har udvist et højt kompetenceniveau.

Hvis vi først gør status over situationen med hensyn til de tre 20 %-mål, vi har fastlagt – CO2, vedvarende energi i energimikset og større energieffektivitet, kan jeg sige følgende. Med hensyn til CO2 og vedvarende energi gør vi gode fremskridt, men vedrørende energieffektivitet er vi kun ved lige begyndt. Hvis vi ikke griber ind nu, når vi ikke målet. Det betyder, at vores fremskridt trods det mål, vi – Parlamentet, Rådet og alle de europæiske institutioner – har fastlagt, især efter krisen, sandsynligvis ikke resulterer i en forøgelse af energieffektiviteten på 20 %. Som det ser ud lige nu, vil vi i stedet sandsynligvis højst nå op på 8, 9, 10 % i de næste ti år.

Mit andet punkt er, at jeg ikke er helt glad for ordet energieffektivitet, for det er kun os, der forstår det. Hvis De spørger Deres naboer eller venner, kan de godt forstå ordet energibesparelser, men energieffektivitet er bare en slags teknisk term. Det problem, vi har med hensyn til dette mål, er, at vi endnu ikke har en endelig definition af, hvad det rent faktisk er, vi skal nå. Vi har en overordnet vurdering af energiforbruget for 2005, suppleret med data fra 2007 efter tiltrædelsen af Rumænien og Bulgarien, og det år er udgangspunktet. Det forbrugsniveau, der er fastlagt der, kender vi alle. Dengang – det var før min tid – afspejlede alle beslutninger en almindelig prognose, med andre ord en energiefterspørgsel, der ville stige, og derfra blev der så fratrukket 20 %. Hvis der ikke tages hensyn til energibesparelser, så tror jeg faktisk, at vores energiforbrug vil stige. Sikkert ikke i mit land, Tyskland. Men i de nye medlemsstater – jeg behøver bare nævne motorkøretøjer, antallet af biler pr. indbygger, husenes størrelse, den industrielle udvikling osv. – stiger det helt klart. Men indtil videre har vi ikke en objektiv rapport med en vurdering af prognoserne. 20 %, ja, men vi ved ikke af hvad. Vi har PRIMES og andre modeller – men jeg nærer tvivl med hensyn til mange af disse tal. Der er f.eks. en af EU's grundlæggere, som påstår, at deres energiefterspørgsel vil stige kraftigt indtil 2020 uden energibesparelser. Fradraget på 20 % giver nøjagtig de samme tal som dem fra 2005. Det kan ikke være rigtigt. Det betyder først og fremmest, at vi har brug for tal, perspektiver og prognoser, vi kan stole på. Dem vil vi gerne have inden februar eller marts.

Jeg stoler på, at stats- og regeringscheferne tager dette lige så alvorligt til februar, som de gjorde før krisen, da det i mine øjne ser ud, som om medlemsstaterne ikke vil stemme for bindende mål. De opnår måske flertal i Parlamentet, men medlemsstaterne ønsker at arbejde på et frivilligt grundlag, og de er stadig langt fra at nå til enighed om de bindende mål, der blev vedtaget for to-tre år siden. Vi skal derfor have præciseret, at prognosen for 2020 er uden energieffektivitet – rent teoretisk – og så simpelthen trække 20 % fra.

Så skal vi finde ud af, hvor vi skal starte. Først og fremmest i de eksisterende bygninger. Boliger, erhvervslivets og industriens bygninger er dér, hvor vi skal gøre mest. Her mener jeg, at de offentlige ejere såsom kommuner og stater skal gå foran. Effektiviteten skal med andre ord først søges der, hvor staten ejer ejendomme. For det andet har vi strukturprogrammer på europæisk niveau, og vi har forskellige renoveringsprogrammer i de forskellige lande. Vi skal skabe forbindelse mellem disse to. Vi afsætter måske færre penge til at brolægge markeder og får færre omfartsveje, men i stedet afsætter vi flere midler til energieffektivitet. Det er efter min mening også et vigtigt mål for den næste budgetperiode i EU.

Så kommer vi til transportområdet. Det er klart, at vi skal have besparelser her, når vi ved, at der i nogle medlemsstater findes 550 biler for hver 1 000 indbyggere – benzin- og dieselmotorer – mens tallet i andre er 100 eller 120. Det vil blive harmoniseret, men ikke sådan, at vi får 100 biler for hver 1 000 borgere i Tyskland, men derimod 400-500 biler pr. 1 000 indbyggere i Europa. Derfor skal vi have større energieffektivitet på transportområdet. For øvrigt er den mest effektive transportform den, der ikke bliver benyttet. For det tredje er der erhvervslivet og for det fjerde energisektoren.

Spørgsmålet om sådanne foranstaltningers bindende natur er blevet drøftet indgående i Parlamentet. Vi drøftede det på et uformelt frokostmøde i Rådet (energi) for et par uger siden, og jeg kan fortælle Dem, at medlemsstaterne og energiministrene behandler spørgsmålet om energieffektivitet meget fornuftigt, men de er endnu ikke klar til at træffe en beslutning om bindende mål. Prøv at tænke på en ny medlemsstat som Polen. Kan de klare de 20 %? Det tvivler jeg på. Eller tænk på mættede medlemsstater som Tyskland, Østrig eller Italien. Hvordan får vi f.eks. Østrig eller Tyskland til at acceptere en reduktion på 30 %, så Polen kan tilpasse sin økonomiske udvikling, antallet af biler pr. indbygger og alt muligt andet til disse mål? Her mangler vi stadig nogle barske diskussioner med hensyn til, hvordan dette kan gennemføres i detaljer i de forskellige sektorer, dvs. industri, energi, transport og bolig, og i medlemsstaterne.

Jeg vil se på betænkningen, og jeg vil gerne takke Dem for dens indhold. Den 4. februar drøfter vi igen dette emne i Det Europæiske Råd for at se, hvor alvorligt regeringerne tager det, og så kommer jeg tilbage til Dem med et konkret forslag til en ny energieffektivitetsplan. Jeg er sikker på, at vi får tilstrækkelige muligheder i løbet af foråret og sommeren til at drøfte det hele, også spørgsmålet om bindende mål.

På baggrund af nærhedsprincippet ville en totrinsplan måske være den rette tilgang. Trin 1 skal være frivilligt. Vi forventer årlige nationale handlingsplaner for energieffektivitet og vil specificere, hvad vi forventer årligt i henseende til at nå målene, men vi venter ikke til 2020. Tværtimod vil vi, hvis det er relevant, efter to år gå over til bindende mål, hvis vi i løbet af de to første år konstaterer, at den frivillige fase ikke har givet fremskridt vedrørende de 20 % i medlemsstaterne. Mange tak for i dag.

  Peter Liese, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Hr. formand, hr. Oettinger, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne komme med en rettelse. Ifølge den tyske oversættelse er jeg formand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men det er ikke rigtigt. Jeg er ordfører. Men i denne egenskab vil jeg gerne oprigtigt takke hr. Bendtsen for hans fremragende arbejde og samarbejde. Han har fremlagt en ambitiøs strategi om energieffektivitet i EU. Energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde at sænke emissioner og mindske vores afhængighed af energiimport på. Det vil skabe job i Europa, og de penge, vi investerer, vil ikke længere gå til Rusland, Mellemøsten eller andre regioner, men blive i vores egen økonomi.

Miljøudvalget har vedtaget en omfattende udtalelse. Jeg behøver ikke gentage hele dens indhold, men den er også meget ambitiøs. Ikke alt i den er lige vigtigt. Men jeg vil gerne understrege to punkter en gang til. Det første har vi talt om, hr. kommissær, det er vores forslag om, at EU skal fastsætte et langsigtet mål for energieffektivitet, for hvis vi planlægger indtil 2050, skal vi også have et overblik over vores forbrug. For det andet har vi også påpeget problemerne med definitionen. Jeg mener, at vi skal tage mængden af forbrugt energi som grundlag, da det kan måles, og vi har data for det. Vi har ikke data for andet, f.eks. for så vidt angår måling pr. enhed. Derfor er dette den rette tilgang, og jeg håber, at vi kan få den indarbejdet i strategien i løbet af de kommende måneder.

  Lena Kolarska-Bobińska, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet er en af de store udfordringer, som EU kommer til at stå over for i de næste 10 år. Det er også et centralt element i vores energistrategi. Lige nu bør vi prioritere at få betænkningens konstruktive bestemmelser og Kommissionens energistrategi gennemført i medlemsstaterne. Det forudsætter, at vi løser adskillige problemer. På EU-plan har vi stadig problemet med at måle energieffektivitet. Vi bruger i øjeblikket 2020-prognoserne til dette, men det ville være fornuftigt at vedtage bindende retlige mål baseret på disse prognoser. Vi kan ikke se ind i fremtiden. Derfor skal der udvikles ny og bedre teknologi, og det er også allerede nævnt i vores diskussion i dag. Denne teknologi vil sætte os i stand til at nå vores mål.

Det er også vigtigt at tage hensyn til regionale forskelle. Den måde, man bruger energi på i København, er ikke det samme, som den bruges i det østlige Polen. Der findes ikke en enkelt handlingsplan, som passer til alle, og vi skal sikre os, at disse planer er realistiske. De regionale og lokale myndigheder får ansvaret for at gennemføre politikker for energieffektivitet, så Kommissionen og medlemsstaterne skal koordinere deres aktiviteter med de lokale myndigheder. Ellers bliver det opfattet som bureaukrati og kilde til enorme udgifter for regionerne og borgerne. Uden forvaltning på alle niveauer og øremærkning af finansieringen til dette mål vil hele projektet være dømt til fiasko.

  Herbert Reul, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke dem, der har arbejdet med denne betænkning og især hr. Bendtsen. Jeg vil gerne nævne to aspekter og måske give Dem noget at tænke over. Vi er alle enige om, at energieffektivitet, at bruge energi økonomisk, er den enkleste og mest fornuftige løsning. Spørgsmålet er: Hvordan når vi dette mål? Jeg vil også gerne spørge om, hvad vi reelt har opnået her i Parlamentet ved igen og igen at gå tilbage til borgerne med nye og højere procenter? Har vi virkelig opnået mere, og har det haft større virkning? Hvor og på hvilke områder har vi brugt energi mere effektivt? Jeg har hørt, at erhvervslivet, som forbruger meget energi, bruger energien mere effektivt, fordi det derved sparer penge, og fordi det er godt for virksomhederne. Jeg har også hørt, at når folk ved, at en bestemt anordning bruger mere eller mindre energi, om de med andre ord kan se det og kan se en fordel for sig selv, så beslutter de sig til fordel for energieffektivitet. Måske er det helt forkert at arbejde med procenter, måske skal vi i stedet se på incitamenter.

Mit andet spørgsmål er følgende: Kommissæren kom med nogle meget elegante og klare bemærkninger til, hvor svært det er at forklare, hvad energieffektivitet er. Hvad er det rent faktisk? Hvor forskelligt gennemføres det i medlemsstaterne? Min kollega har lige sagt, at medlemsstaterne også har meget forskellige situationer med hensyn til økonomi og geografi – fuldstændig forskellige. Er det den rette løsning at arbejde med et enkelt bindende tal, eller skulle vi måske tænke i helt andre baner? På det energipolitiske område mener jeg, at vi i en vis udstrækning skal væk fra tidligere tiders diskussion, hvor vi ønskede at opnå noget med enkle tal, bindende mål og mirakelløsninger, for vi har tydeligvis ikke opnået nok. For en gangs skyld skulle vi måske gå en alternativ vej med differentierede, forskellige løsninger, hvor der tages hensyn til de forskellige situationer, men hvor vi også opnår resultater. Det vigtige er den virkning, vi opnår, mere end vores særlige omstændigheder.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg har bare et spørgsmål til hr. Reul. Er det ikke muligt at have bindende mål og samtidig betragte dem som differentierede? De mener, at der er en modsætning mellem "bindende" og "differentieret", mens jeg mener, at det er muligt at forene de to. Jeg står helt bag nogle af de skridt, som kommissæren har stillet forslag om, men måske kan vi finde en måde at arbejde differentieret på alt efter de geografiske og andre omstændigheder, men stadig for i sidste instans at nå bindende mål.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Hr. formand! Også jeg er for differentierede løsninger, og som Dem, hr. Swoboda, overvejer jeg, hvordan vi kan konstruere sådanne løsninger. Vi må ikke udelukke noget med hensyn til, hvor der skal gøres noget. Jeg tager "her og nu" som mit udgangspunkt. Her og nu mener jeg, at det er den forkerte strategi bare at købe os lidt respit med bindende mål og procenter. Jeg vil opfordre os alle til at tænke lidt mere over, hvad vi kan opnå her og nu, skridt for skridt. Jeg er ked af, at vi ikke har opnået mere. Derfor skal vi måske finde en anden tilgang.

  Britta Thomsen, for S&D-Gruppen. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger! Jeg vil gerne indlede med at takke Bendt Bendtsen og de andre ordførere for et frugtbart samarbejde omkring denne betænkning.

Vi har opnået enighed på mange områder – ikke mindst ambitionen om at høste de lavthængende frugter ved at få sat skub jeg energieffektiviteten. Men der har også været uenigheder. Når det gælder om at sætte ambitiøse og bindende mål for energieffektivisering, er vi ikke enige.

For mig er det helt afgørende, at vi lægger os fast på minimum 20 % energieffektivisering. Det vil være vejen frem til en grøn og bæredygtig økonomi, der kan skabe en mio. nye job jeg Europa. Men det er helt centralt, at disse energieffektiviseringer bliver bindende for medlemsstaterne, idet vi jo kan se, hvordan EU på en lang række områder har anbefalinger og målsætninger, som aldrig bliver til virkelighed, fordi de ikke er bindende.

Vi har samtidig set, at bindende mål virker. Derfor skal det naturligvis også gælde energieffektivisering. Vi ved, at det klart er den billigste metode til at nedsætte CO2-udslippet, garantere forsyningssikkerheden og samtidig sikre forbrugerne en mindre varmeregning – og netop færre udgifter til varmeregningen vil være et fremskridt for de mange europæere, der er ramt af det, vi kunne betegne som energifattigdom.

Energifattigdom rammer mennesker, når en relativ stor del af deres indkomst må bruges på at varme boligen op. jeg dag findes der hverken fælles definitioner på energifattigdom eller de rigtige politiske tiltag til at mindske den. Konsekvenserne af energifattigdom er fatale. Det forværrer helbredet og de generelle livsvilkår for lavindkomstgrupperne. Vi skal derfor tilbyde billige lån til investeringer jeg energieffektivisering jeg private hjem, og vi skal anvende strukturfondene også til dette formål.

Jeg ser frem til afstemningen jeg morgen og håber, at vi kan få et stort flertal bag betænkningen og en stærkere indsats til bekæmpelse af energifattigdom.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til hr. Bendtsen, som har arbejdet utrolig hårdt med denne betænkning i tæt samarbejde med skyggeordførerne fra de andre grupper. Det er lykkedes ham at samle medlemmerne om dette emne, og han fortjener vores varme lykønskninger.

Energibesparelser har en masse forskellige aspekter. Først og fremmest klimaændringer. Cancún mindede os om, hvor meget vi skal gøre, og energibesparelser er den billigste og letteste måde at få reduceret drivhusgasserne med 30 % på. For det andet energisikkerhed. Jeg var i Zagreb i sidste uge for at diskutere Kroatiens tiltrædelse sammen med liberale kolleger, og de fortalte, at Kroatien importerer halvdelen af landets energi og bruger dobbelt så meget, som de ville gøre, hvis de havde indført velfungerende energieffektivitetsforanstaltninger.

Nu, da energi er en fælles europæisk kompetence under Lissabontraktaten, skal energieffektivitet også være et fælles ansvar.

Ved at skabe flere energibesparelser håndterer vi også de meget praktiske problemer, som borgerne kommer ud for. Alt for mange mennesker lever i brændstoffattigdom og kæmper for at holde deres huse varme, fordi de ikke er ordentligt isoleret. Mere energieffektive huse betyder flere penge i borgernes lommer, som de så kan bruge i lokaløkonomien i en tid med finansiel og økonomisk krise. Det vil også skabe mange tusinder af arbejdspladser i den lokale økonomi.

På baggrund af alle disse positive virkninger kommer det som en stor overraskelse, at målet med de 20 % i energieffektivitet indgår i 2020-pakken, som for øjeblikket styrer lige mod fiasko, som kommissæren også sagde. De seneste tal viser, at vi nu er på vej imod kun at nå 9 af de 20 %, vi skal nå inden 2020.

Og nu er tiden inde til at kaste håndklædet i ringen og indrømme, at vi tog fejl i 2008. Vi skulle have gjort målet bindende dengang, og nu skal vi virkelig videre og finde ud af, hvordan det bliver muligt.

Tak til kommissæren for at have givet os et indblik i, hvad han udarbejder for næste år. Tiden er nu inde til at træffe en politisk beslutning om, at vi skal have et bindende energibesparelsesmål, for uden det underminerer vi rent faktisk alt det, vi gør med hensyn til økonomi, energisikkerhed og klimaændringer.

  Yannick Jadot, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg lykønske ordføreren med hans fremragende arbejde og i princippet udtrykke min klare støtte til vedtagelsen i morgen af betænkningen, der er vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

Og nu til det utrolige potentiale, der ligger i energibesparelser, noget, som også andre har nævnt. Af rapporter fra Kommissionen selv fremgår det, at vi, hvis vi sætter en stopper for vores overdrevne energiforbrug, hvis vi reducerer vores energispild med 20 %, kan skabe en million job, vi kan næsten spare 1 000 EUR pr. husholdning, og vi kan helt klart reducere vores eksterne energiregning.

En energibesparelse på 20 % i Europa betaler15 Nabucco-projekter rent energimæssigt, og lige nu er vi langt fra det mål. Det sagde fru Hall også, og som jeg ser det, har vi problemer med at regne. Hvis vi ud af rapporter kan se, at vi er langt fra de 20 %, så kan vi evaluere de besparelser, vi foretager eller ikke foretager, hvert år. Vi ved også, at denne miljødesign- eller miljømærkningstilgang for biler osv. ikke resulterer i overordnet sammenhæng og ikke sætter os i stand til at nå de resultater, vi ønsker.

Jeg er lidt overrasket over den forhandling, vi har her. Undskyld mig, hr. kommissær, men når De siger, at vi har et problem med at få defineret energieffektivitet, så er det måske rigtigt rent teoretisk, men klima- og energipakken er meget tydelig med hensyn til målsætningen. Her hedder det, at energiforbruget skal ned med 20 % under basisniveauet. Det problem har ikke noget at gøre med at definere energieffektivitet. Vi skal tilbage til et andet energiniveau, det er det, der står i klima- og energipakken.

Vi får at vide, at vi ikke har brug for en bindende målsætning, men vi fastsætter en for vedvarende energi. For et par dage siden forhandlede Kommissionen i Cancún en aftale om klimaændringer på plads og forsvarede Kyoto-protokollen, og her i Parlamentet citerer vi USA's og Kinas argumenter om, at "vi vælger frivillige mål, og hvis vi så på et tidspunkt finder ud af, at de ikke fungerer, indfører vi bindende mål".

Med hensyn til den betænkning, vi drøfter, har en række medlemmer foreslået at styrke delen om byggeri. Vi kan vedtage et omfattende europæisk initiativ om byggeri, som ikke desto mindre tegner sig for 40 % af vores energiforbrug. Vi kan gå meget længere med renovering.

De europæiske borgere fryser. De betaler meget høje priser for deres energi. Hvis Europa kommer ud af krisen, bliver energi meget dyrere på internationalt plan. Borgerne bliver stillet over for en fordobling af energipriserne. Vi skal handle meget hurtigere, og jeg vil også bede Dem, hr. kommissær, understrege over for hr. Van Rompuy, at mødet den 5. februar også skal være et møde om energiforbrug. Ud fra den synsvinkel er den køreplan, han foreslår, forargelig.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne først og fremmest takke ordføreren for det meget konstruktive og åbne samarbejde om udarbejdelsen af denne betænkning. I mit indlæg vil jeg fokusere på et spørgsmål. Vores politiske gruppe kan ikke acceptere, at der indføres bindende energieffektivitetsmål for det europæiske system. For det første har vi ikke en fælles metode til at måle effektivitet. Alt for mange indikatorer er ikke sammenlignelige. Der bør fastlægges særskilte mål for hvert land, så der tages hensyn til det forskellige potentiale for besparelser samt de resultater, de opnår på dette område. Jeg vil som eksempel nævne, at mit land, Polen, siden 1990 har forbedret sin energieffektivitet med 50 %. Alligevel er Polen et land med lav energieffektivitet sammenlignet med gennemsnittet på EU-plan. Indførelsen af et ensartet, bindende mål vil være politisk skadeligt og betyde, at prisen for forandringer bliver fordelt ulige mellem medlemsstaterne.

  Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Først vil jeg sige, at det er et godt tidspunkt at fremsætte et forslag til en handlingsplan om energieffektivitet, og hvis der er uafklarede spørgsmål, er jeg sikker på, at vi kan få nogle svar under denne forhandling. Energieffektivitetspolitik er absolut grundlæggende i en række sektorer, fra bygninger til energiinfrastruktur, informations- og kommunikationsteknologi, transport, finansanliggender, alle disse områder og mange flere samt alle andre sektorer. Det er vigtigt, at vi har koordinerede, fælles politikker, da vi ellers ikke kan nå vores målsætninger. Energieffektivitetspolitik er også vigtig, fordi vi med en sådan kan bekæmpe klimaændringer, som jeg allerede har sagt, i forbindelse med at vi mindsker emissionerne, for det er vigtigt.

Vi kan ikke på den ene side diskutere støtte til at reducere emissioner og på den anden have en diskussion om energieffektivitet, hvor vi siger, at det ikke er muligt. Derfor vil jeg fremlægge nogle punkter, der for mig er grundlæggende for denne diskussion. For det første er det vigtigt med bindende mål. Som jeg har sagt før, er det den situation, hvor vi stadig har frivillige kriterier, der har bragt os i den situation, vi befinder os i nu. Vi kan ikke indføre bindende mål, for det er ikke muligt at nå 20 % i energieffektivitet inden 2020, og så fortæller vi til sidst den europæiske offentlighed, at det var et tomt løfte, og at der ikke kommer til at ske noget i den retning, for vi har kun nået 9 %. Det er efter min mening et uacceptabelt argument, som er selvmodsigende, for det forhold, at vi ikke når målet med 20 % for energieffektivitet, er jo netop grunden til, at vi ikke indfører bindende mål. Hvis mål har den virkning, får de også den virkning, at de danner grundlag for politikker og projekter. Hvis vi ikke ønsker at gøre det, er vi nogle tøsedrenge og kan ikke forvente velvilje. Vi er i denne sag desværre afhængige af, at der er en politisk vilje til stede.

I morgen håber jeg, at den politiske vilje går i retning af at indføre målet med 20 % for energieffektivitet inden 2020, ikke kun, fordi det vil medføre, at der bliver skabt en million job. Nye job. Vi er ikke i en sådan situation, at vi kan tillade os at se bort fra muligheden af at skabe job. Det, der ser ud til at ske her med denne antagelse af, at der ikke kan indføres en fælles forpligtelse, er det samme, der sker med den økonomiske politik på europæisk niveau.

EU viser sig ude af stand til at have en økonomisk politik for jobskabelse. Det viser også, at vi heller ikke kan have en fælles energieffektivitetspolitik. Jeg håber ikke, at det bliver ved med at være sådan, jeg håber, at det vil lykkes for os, ikke kun i denne sektor, men også i byggesektoren, og jeg håber oprigtigt, at vi i morgen kan komme med et svar, der ikke blot er koordineret og velstruktureret, men også er et svar på den krise, vi nu lever i.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Den forhandlede revision af handlingsplanen for energieffektivitet indeholder mange forslag til, hvordan EU kan opfylde sin ambition om en planlagt reduktion af drivhusgasser inden 2020.

Filosofien bag det fremlagte forslag er baseret på det logiske begreb, at vi alle kan opnå dramatiske nedskæringer i produktionsomkostninger og miljøforurening, hvis det lykkes os at behandle energien rationelt, og hvis vi træffer nødvendige og prisbillige foranstaltninger til at begrænse energispildet i alle energiforbrugende sektorer. De foreslåede foranstaltninger gælder ikke kun for energiinfrastrukturområdet, dvs. produktion og transport af energi, men også for bygge-, industri- og transportsektoren. Foranstaltningerne beskrives generelt som grundlæggende postulater, uden at der er behov for at beskrive deres forventede positive resultater. Det er utvivlsomt godt, at EU får en slags liste over foranstaltninger, der muliggør en gradvis forøgelse af energieffektiviteten, men med hensyn til målfristen for EU's forpligtelse til at sænke mængden af drivhusgasser fra Europa med 20 % inden 2020 vil det måske være en god idé at overveje de foranstaltninger, anvendelsesområder, omkostninger og slutresultater, som vi vil være parate til at arbejde med i løbet af de næste 10 år inden for rammerne af de eksisterende muligheder og beføjelser.

Jeg siger ikke, at vi skal holde op med at fremme ændringer eller øge effektiviteten i energiproduktion og -transmission, men i lyset af omkostningerne og den tid, der skal afsættes til planlægning, udformning og gennemførelse, tror jeg ikke, at der vil ske større ændringer på dette område inden 2020 eller endog med en række andre foreslåede foranstaltninger. Derfor er jeg fast overbevist om, at det vil være godt, hvis Kommissionen nu kan udvælge de foranstaltninger fra det tidligere nævnte omfattende dokument, der kan gennemføres i et organisatorisk, finansielt og tidsmæssigt perspektiv, og som vi kan koncentrere os om for at skabe et stærkt indledende incitament til at vedtage en energihandlingsfilosofi, i første omgang som input til specialistsamfundet, dernæst til den brede offentlighed. Vi forsøger jo allerede at yde støtte til opvarmning af bygninger og tilskynde borgerne til at udskifte varer og biler, så de kan købe nogle mere effektive og bedre modeller. Lad os fortsætte med dette på en mere konsekvent og måske avanceret måde, og lad os fortsat tilskynde til, at der indføres nye og fornuftige foranstaltninger. På den måde kan vi forhøje energieffektiviteten.

  Arturs Krišjānis Kariņs (PPE). – (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har et spørgsmål. Hvem ved, hvor meget olie og gas vi importerer i Europa? Hvem ved, hvor meget olie og gas vi udvinder i Europa? Svaret er, at selv om vi udvinder en vis mængde i Europa i forhold til vores behov, importerer vi olie og gas i massivt omfang fra Mellemøsten og Rusland. Denne afhængighed af import, som er stadigt stigende, betyder også, at det bliver stedse sværere for os at skabe forbindelser med disse tredjelande på et objektivt grundlag. Men lad os for et øjeblik fundere over, hvad det er for en import af olie og gas. Hvad betyder den for vores befolkninger? Det er i praksis eksport af Europas penge til disse tredjelande. Ved at importere olie og gas eksporterer vi penge.

Hvad ved vi om fremtiden? Vi ved, at den pris, vi fremover betaler for olie og gas, vil stige, fordi disse ressourcer bliver mindre tilgængelige og dyrere at udvinde. Det betyder, at vi, hvis vi ikke ændrer adfærd i fremtiden, kommer til at eksportere stigende mængder af vores egne penge til tredjelande.

Der findes en ganske enkel måde at sætte en stopper for denne massive eksport af penge fra EU, og den er virkelig ekstremt enkel: Det gør vi ved at spare. Ved at spare energi. Ved at spare energi tjener vi penge, som vi kan investere, ikke i tredjelande, men i vores egne økonomier. Derfor opfordrer jeg alle mine kolleger til at støtte hr. Bendtsens betænkning om energieffektivitet, for det er én måde, vi kan hjælpe vores egen økonomi på.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Hr. formand! Også jeg vil begynde med at takke hr. Bendtsen. Konklusionen i betænkningen er meget klar. Vi skal have bindende energieffektivitetsmål hurtigst muligt, og det er vigtigt af en lang række bl.a. økonomiske grunde og grunde relateret til konkurrenceevne, job, miljø og klima.

Kommissær Oettinger nævnte sprog. Dette vedrører energibesparelser eller energieffektivitet, og spørgsmålet er, hvad vi rent faktisk taler om. I mit land plejer vi at sige, at det er dumt at fyre for gråspurvene. Vi skal med andre ord ikke bruge vores energiressourcer på en sådan måde, at vi ikke får nok ud af dem. Det er jo ret indlysende, og flere af Dem har nævnt balancen mellem energiproduktion og omkostningerne ved denne produktion, at tage risici med energi og forbrug af energi. Vi skal naturligvis arbejde så intelligent som muligt.

Hvordan skal vi måle de mål, som kommissæren nævnte? Som i alle andre sammenhænge, hvor vi har fælles ambitioner på globalt eller europæisk niveau, skal vi nå til enighed om en fælles målemetode og så vedtage bindende mål. Det, det drejer sig om her, er ineffektiviteten ved ikke at have bindende mål, og med den trinvise metode udskyder vi at gøre noget til fremtiden. Det synes jeg, vi skal holde op med, og vi bør støtte hr. Bendtsen.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet har altid været en af de største ressourcer, vi har adgang til. Det er en sovende kæmpe med et skjult, men enormt potentiale for den europæiske energiøkonomi. Det er alt sammen sandt, og det gode er, at det er helt uden ideologi. Frem for alt kan tilgangen til dette emne være teknologineutralt.

Det eneste, der interesserer os her, og det er noget, der klart også skiller vandene lidt, er spørgsmålet om, hvorvidt målene er bindende. I den sammenhæng må jeg sige, hr. kommissær, at jeg godt kan lide Deres totrinstilgang, hvor De starter med at udvise tillid til medlemsstaterne og indgå frivillige aftaler med dem. Og hvis vi så ser, at vi ikke har nået målene i 2020, kan vi måske sætte tommelskruerne på. Det er den helt rigtige tilgang.

Denne betænkning går i det store og hele i den rigtige retning – der er ikke meget at kritisere. Der er dog et punkt, jeg gerne vil nævne, og det er regionalfondenes rolle. Det nævnte kommissæren også. I regionalfondene har vi sammen med Samhørighedsfonden et enormt instrument til vores rådighed i EU, som vi ikke udnytter. På energieffektivitetsområdet kan vi endelig skabe europæisk værditilvækst, som vi kan udnytte på en innovativ måde til at håndtere energieffektiviteten på en måde, som vi ikke har set før. Som ordfører for decharge for Kommissionen kan jeg jo se, hvor mange penge vi har spildt på samhørighedsområdet. Lad os få stoppet dette spild! Jeg er helt enig i det fokus, De retter mod dette område, hr. Oettinger, og det forhold, at De søger at udnytte disse fonde bedre, bl.a. til dette energieffektivitetsinstrument. Det er den eneste måde, vi kan sikre reel samhørighed, i det mindste i energisektoren.

Jeg har lyst til at advare mod smædekampagner, som vi så det med pærer og bruserhoveder. Den slags kampagner øger afstanden til borgerne. Vi skal sikre, at vores mål er at opnå energieffektivitet generelt, og at vi holder os dette mål for øje uden at skabe ideologiske smædekampagner, der i sidste instans får borgerne til at miste deres positive indtryk af EU.

  Bas Eickhout (Verts/ALE). – (NL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Bendtsen, for den betænkning, han har udarbejdet, og som beskriver det centrale i det, der nødvendigvis skal ske på dette område.

Men lad os nu sætte det hele i perspektiv. Alle ved, at EU inden 2050 skal reducere sine drivhusgasemissioner med enten 80 % eller, som vi ønsker, med 95 %. Det er en utrolig stor udfordring. Hvor kan vi få de største besparelser? De største besparelser får vi, hvis vi bruger endnu mindre energi. Så skal vi importere mindre energi, udskifte mindre energi, dvs. udvikle færre alternativer, og det er simpelthen den billigste fremgangsmåde. Det absurde er derfor, at vi allerede ved, at Europa er på vej til ikke at nå dette energibesparelsesmål, men at vi alligevel, især Kommissionen, fortsat fokuserer på at nå målene for reduktion og vedvarende energi. Det betyder, at energibesparelser eller mindre energiforbrug er det mål, vi ikke når.

Men der kan foretages meget store energibesparelser rundt omkring os. F.eks. i byggesektoren. I byggeriet forbruger vi omkring 40 % af vores energi, hvoraf 99 % i eksisterende bygninger. De skal renoveres, så de bliver mere energieffektive. I Europa gøres 1,4 % af alle bygninger energieffektive om året – det vil med andre ord tage over 60 år at udskifte hele vores byggemasse. Det vil sige indtil 2070, men i mellemtiden har vi fastlagt et mål om at nå det inden 2050!

Det er lige, hvad dette her burde handle om – vi er nødt til at sikre, at vi foretager energibesparelser i f.eks. byggemassen meget hurtigere, og derfor har vi fremsat et ændringsforslag til et europæisk bygningsinitiativ. Det vil spare alle penge, det er en billigere tilgang, vi forbereder os til fremtiden, og det vigtigste er, at det er pengebesparende for borgerne. De får ikke så høj en energiregning. Dét er et argument, man næsten aldrig hører. Men i sidste instans kommer ganske almindelige mennesker til at bruge færre penge på energi. Det er lige nøjagtig, hvad dette her burde handle om.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Hr. formand! Lige siden september 2009 har europæerne udskiftet de traditionelle pærer, som de havde vænnet sig til, med pærer, der er fremstillet med ny, energibesparende teknologi. Begrundelsen for denne ændring var energibesparelsesslogans, og ændringen fandt sted trods tegn på, at de økonomiske omkostninger for EU's borgere ville blive for store, især på grund af den korte tidsramme. Det er en offentlig hemmelighed, at data fra Kommissionen fra dengang vedrørende virkningerne af en sådan ændring stammede fra reklamemateriale fra producenterne af disse moderne pærer, og der er omfattende dokumentation for, at det forholder sig sådan.

I den betænkning, vi drøfter, kan vi se tilsvarende overoptimistiske antagelser. Der lægges ikke nok vægt på de udviklingsmæssige forskelle mellem EU's medlemsstater og dermed heller ikke på de omkostninger, de kommer til at skulle afholde, hvis anbefalingerne bliver gennemført. Hvis industrianlæg skal foretage årlige energibesparelsesforbedringer på 2 % som anført og samtidig reducere drivhusgasemissionerne, vil resultatet blive en forøgelse af produktionsomkostningerne og overførsel af produktion til lande uden for Europa.

  Jacky Hénin (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! At forsøge at foretage besparelser er en stor udfordring – en udfordring, som vil sætte os i stand til at mindske Europas afhængighed, en udfordring, der vil sætte os i stand til at frigøre betydelige økonomiske ressourcer, som kan finansiere forskning i nye former for energiproduktion, og en udfordring, der vil sætte os i stand til at skabe nyt liv i vores regioner.

Energieffektivitet i bygninger bør være vores hovedfokus, men det er vigtigt, at medlemsstaternes og EU's målsætninger og aktiviteter fokuserer på socialt boligbyggeri, fordi de fattigste skal have mest muligt ud af vores energieffektivitetsindsats. Vi skal have sat en stopper for den skandaløse praksis med at lade de fattigste betale de højeste energiregninger, samtidig med at der i energieffektivitetens navn indføres skattemæssige smuthuller for de rigeste, så de kan sænke deres regninger og samtidig betale mindre i skat.

En ægte energieffektivitetspolitik bør give mulighed for at sælge elektricitet til lavere pris til jernbaner, metroer og sporvogne, som man gjorde i Frankrig, før EU's direktiver om det indre energimarked forbød det.

En af de første foranstaltninger bør være at ophæve det indre el-marked i EU, fordi konkurrence om et produkt som elektricitet, der ikke kan lagres og er svært at eksportere, er en fejltagelse med hensyn til energieffektivitet.

Endelig vil energieffektivitet ikke skabe job af høj kvalitet, medmindre den er baseret på et ægte europæisk strategisk industriinitiativ, der ikke er omfattet de frie markedskræfter.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg er enig med ordføreren i, at der bør lægges større vægt på systeminnovation såsom intelligente net, intelligente målesystemer, lettere integration af vedvarende energi og også udvikling af en omfattende strategi for varmeproducenter og -distributører. Jeg mener imidlertid, at vi kan skabe de største besparelser og den største effektivitet, hvis vi gør hver enkelt EU-borger medansvarlig. Lige som vi har lært at spare på vand, skal vi lære at respektere energien og bruge den effektivt. Alle procedurer for tildeling af tilladelser til ny infrastruktur bør forenkles og fremskyndes, så vi kan maksimere de potentielle besparelser.

Energieffektivitet og energisikkerhed bliver prioriteringer i Ungarns kommende formandskab for EU. Polen, der overtager formandskabet efter Ungarn, og som har sat energisikkerhed på dagsordenen, vil også intensivere debatten om moderne lovgivnings- og ikke-lovgivningsløsninger, der vil sætte den europæiske energisektor i stand til fortsat at være konkurrencedygtig, samtidig med at den forbedrer energieffektiviteten.

Her er jeg nødt til at fremhæve, at et i stigende grad kritisk spørgsmål for mig personligt er prognosernes troværdighed og kvaliteten af den PRIMES-model, som EU bruger, især i lyset af at det ikke lykkedes at nå til enighed i Cancún. Dette er emnet for en særskilt forhandling, men jeg vil gerne allerede nu opfordre til, at man overvejer en ny efter-krise-tilgang til spørgsmålet om forbrug af og efterspørgsel efter energi i EU. Transport ser ud til at være den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre moderne, energieffektive løsninger på. Energieffektivitet i EU bør tilpasses i retning af efterspørgslen, som hænger direkte sammen med udgifter og ændringer i borgernes vaner. Som jeg ser det, vil ændringerne opstå i kølvandet på, at forbrugerne får målelige fordele, og der indføres hensigtsmæssige incitamenter samt langsigtede finansieringsformer for producenterne.

  Francesco De Angelis (S&D). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Bendtsens betænkning er positiv af mindst fire grunde:

– den bekræfter, at energieffektivitet er den mest effektive og hurtigste måde til at mindske drivhusgasemissioner, og at et fast tilsagn om at tilvejebringe ressourcer og investeringer på dette område vil skabe økonomisk vækst og job i små og mellemstore virksomheder,

– den indeholder gode forslag til finansielle instrumenter, som kan fungere i praksis, og opfordrer Kommissionen til at fokusere på faglig uddannelse, adgang til information for små og mellemstore virksomheder samt renovering af eksisterende bygninger,

– den fastlægger specifikke målsætninger og bekræfter energimæssig ydeevne som et instrument til at opnå garanterede energibesparelser og et springbræt for at skabe job og mindske de europæiske borgeres regninger,

– sidst, men ikke mindst vil betænkningen være mere nyttig, hvis der kan fastlægges bindende emissionsmål uden forbehold.

Vi skal gøre 20 %-målet til et mål, der kan nås. Vi må ikke forpasse denne mulighed, da den vil sende et opmuntrende signal til Europa.

  Vladko Todorov Panayotov (ALDE). – (BG) Hr. formand! At opnå en stor grad af energieffektivitet er det grundlæggende politiske mål for EU, da det er en integrerende komponent i den overordnede strategi for opbygningen af en konkurrencedygtig, CO2-besparende økonomi, som vil fremme erhvervsaktiviteter og forbedre beskæftigelsen ved at skabe masser af nye job. Med morgendagens afstemning om energieffektivitetsplanen sender Parlamentet et stærkt signal til Kommissionen og Rådet om behovet for hurtige, målrettede foranstaltninger på dette område.

I første omgang opfordrer jeg Kommissionen til at foretage en grundig analyse af effektiviteten af eksisterende lovgivning om modernisering af den eksisterende boligmasse og højere energistandarder for nye bygninger. At skabe en effektiv energiinfrastruktur og udvikle moderne teknologier for køretøjer er andre vigtige prioriteringer, som jeg håber kommer til at indgå i Kommissionens forslag til ny energieffektivitetsplan for 2011.

Til sidst vil jeg sige, at energieffektivitet har potentialet til at blive og skal blive en overskudsgivende aktivitet. Det kan denne sektor gøre selv med store fordele for samfundet til følge.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Virkeligheden viser, at det ikke er nok at vedtage en handlingsplan for energieffektivitet. Vi skal have vurderet resultaterne af 2006-planen og indført politikker, der bidrager til at nå målene, og have forskellige metoder til at øge energieffektiviteten. Kriseargumentet kan ikke bruges som undskyldning for, at 20 %-målet ikke nås i 2020, eller til at afvise løsningsforslag på det alvorlige problem med energifattigdom.

Det er vigtigt at udveksle oplysninger om positive erfaringer fra andre lande, bl.a. fra Kina og USA, og at investere i finansieringen af foranstaltninger, der øger energieffektiviteten i bygninger, i socialt boligbyggeri samt inden for transport og industri. Der bør afsættes de nødvendige ressourcer i EU's budget til at støtte de medlemsstater og familier, der har de største problemer. Energieffektivitet øger også beskæftigelsen, mindsker fattigdom og er en faktor for velstand og social udvikling. Det er vi nødt til at investere i.

  Richard Seeber (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De har fremlagt en meget fornuftig plan, og hr. Bendtsen har gjort den endnu bedre. Det skal lykkes for os at få brudt den onde cirkel med, at mere økonomisk vækst er ensbetydende med større energiforbrug. Det er en særlig udfordring for os som politikere, da vi får normale teknologiske fremskridt, som naturligvis karakteriseres ved, at vi får mere energieffektive produkter og former for økonomisk aktivitet. Men det skal lykkes os at reducere vores energiregninger trods kraftigere økonomisk vækst. Her skal vi finde ægte innovative løsninger og indføre de rette incitamenter gennem politik. Den økonomiske historie har også vist, at de samfund, der over tid har haft den største succes, er dem, der gjorde effektivitet, uanset om det er i relation til råvarer eller energi, til deres motto og efterlevede det. Det er en særlig udfordring for os europæere med vores høje levestandard.

Vi skal have øget energieffektiviteten, hvis vi skal have et realistisk håb om at nå vores klimamål. Jeg vil også benytte mig af lejligheden til at minde Dem om, at mindre afhængighed af import af fossile brændsler fortsat er et vigtigt politisk mål. Den kapital, der således frigøres som følge af lavere elregninger, frigør samtidig et stort forbrugspotentiale, der kan bidrage til vores økonomiske vækst på lang sigt.

Når det er sagt, mener jeg, at den tilgang, De har valgt, dvs. ikke at fastlægge bindende mål, er den rette. Vi må ikke tillade os selv at fare vild i debatten om definitioner og problemer med at måle resultater. Det er vigtigt, at vi kortlægger den vej, vi ønsker at gå ad. Her har Kommissionen og ordføreren valgt den rette tilgang. Dette mål må bestemt ikke blive bindende, men det betyder ikke, at vi skal sænke vores ambitionsniveau. Af de anførte grunde skal disse ambitioner fortsat være høje, men den rette vej er ikke at vælge at nå dette ved at fastsætte bindende mål, og vores gruppe vil derfor afvise denne tilgang.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske hr. Bendtsen med en meget god betænkning. Grundlæggende har jeg kun en bemærkning, hr. kommissær, og det er, at De har Deres baggrund i regionalpolitik i en stor stat som Tyskland, mens jeg har min i lokalpolitik. Vi når ikke målene, uanset om de er bindende eller ikke, hvis vi ikke henvender os direkte til stater, regioner og lokalsamfund og fortæller dem, hvad der skal gøres. Når jeg tænker på modernisering af boliger, transportpolitik – som De heldigvis har nævnt gentagne gange – og bekæmpelse af energifattigdom, er det områder, som ikke reguleres på nationalt plan, men især på lokalt, dvs. regionalt og kommunalt plan. Derfor skal vi også være aktive på dette niveau. Det vil være en god mulighed for at vinde byer og lokalsamfund over til vores store europæiske projekt med energieffektivitet, energibesparelser og naturligvis andre energipolitiske områder.

Jeg vil derfor bede Dem handle i overensstemmelse hermed og måske også overveje, hvordan vi bedre kan komme igennem til borgerne, især gennem byer, lokalsamfund og regioner, da denne forbindelse er absolut afgørende, hvis det skal være muligt at få disse mål accepteret – uanset om de er bindende eller ikke.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet er afgørende for at styrke forsyningssikkerheden, forbedre luftens kvalitet, mindske emissioner af drivhusgasser og øge vores landes konkurrenceevne. Energieffektivitet betyder at gøre mere med færre ressourcer. Denne betænkning fastlægger en ambitiøs vision for energieffektivitet ved f.eks. at indføre individuelle mål og positive incitamenter. Den indfører vigtige elementer i henseende til moderniseringen af energiinfrastrukturen såsom intelligente net, energieffektivitet i byggeri og transport, brug af informations- og kommunikationsteknologi og udvikling af forskning på energiområdet.

I betænkningen understreges behovet for at fordoble finansieringen til forskning i teknologisk udvikling og demonstration på energiområdet. Vedrørende finansiering tilskyndes der i betænkningen til at udnytte strukturfondene til at støtte energieffektivitet, og der opfordres til at gøre dette til en prioritering i EU's budget efter 2013.

I lyset af ovenstående vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Bendtsen, med det fremragende arbejde og den balance, han har skabt, og jeg opfordrer alle til at støtte denne vigtige betænkning.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! Selv om der er indført mange lovgivningsforanstaltninger vedrørende energieffektivitet og -besparelser, er det ikke dem alle, der fører til de ønskede resultater. Ifølge videnskaben vil vi med den nuværende fart ikke engang nå halvdelen af målet på 20 %. Det er derfor nødvendigt at indføre mere bindende foranstaltninger og større kontrol i medlemsstaterne. Når Kommissionen reviderer energieffektivitetshandlingsplanen, bør den tage seriøst hensyn til det forhold, at medlemsstaterne ikke udnytter energibesparelsesmulighederne i tilstrækkelig grad, og det står hindrende i vejen for at sænke vores energiafhængighed. De enkelte medlemsstater skal også indføre bindende energieffektivitetsmål og overvåge, hvordan de gennemføres, da det enorme potentiale for energibesparelser ellers vil forblive uudnyttet.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har et par bemærkninger til denne betænkning. Det er en fremragende betænkning, fordi den vil gøre det muligt for os at opnå en række ting samtidig: ikke bare mål for miljø og CO2- reduktion, men også nogle af vores produktionsmålsætninger og andre målsætninger, der skal sikre vores fremtidige konkurrenceevne. Det er godt for både miljø og pengepung.

Kommissæren fortalte om sin ambition om at udarbejde en handlingsplan inden længe. Men tillad mig at fremføre tre bemærkninger. Den første vedrører nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Her kan der gøres mange forbedringer, og de skal undersøges kritisk af Kommissionen. De sagde, at De vil arbejde i to faser, hr. kommissær. Den første fase omfatter en høring, men under et vist pres, og den anden omfatter sandsynligvis også en vis grad af tvang. Jeg har understreget vigtigheden af at lægge et vist pres i mine tidligere drøftelser med kommissæren og i mine ændringsforslag, og det glæder mig, at dette forslag nu møder større tilslutning.

Jeg har kun et spørgsmål til kommissæren: Har De instrumenter nok til at holde kursen, når vi går over til tvangsfasen? Kan De give os en analyse af det, enten nu eller i den nære fremtid eller i Deres handlingsplan?

Min anden bemærkning handler om regionalpolitik. Hr. Swoboda har også nævnt dette. Der kan gøres meget mere med disse fonde. I de fleste lande bruges de midler, der er til rådighed til at forbedre energieffektivitet, ikke engang op. Derfor har jeg fremsat et ændringsforslag til artikel 81 for at få præciseret ordlyden. Det behøver ikke altid betyde flere penge, det handler også om at bruge de eksisterende ressourcer klogt.

Mit tredje og sidste punkt, og her er jeg enig med hr. Swoboda, er, at vi skal have borgere, lokale myndigheder og virksomheder med i energibesparelserne gennem foranstaltninger såsom kvalitetsmærker, pagter med borgmestre og aftaler med erhvervslivet. I mit land, Nederlandene, har en aftale med erhvervslivet allerede ført til en forbedring af energieffektiviteten på 2 % om året. Se, dét er et mål for, hvad vi kan opnå helt konkret! Jeg ønsker Dem held og lykke og takker ordføreren.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Mellem 50 og 125 mio. europæiske borgere er berørt af energifattigdom. Derfor mener vi, at vi bør prioritere energibesparelser og energieffektivitetspolitikker i socialt boligbyggeri.

Kun 1 % of de bygninger, vi vil have i 2020, bliver nye bygninger. Når vi diskuterer eksisterende bygninger kan vi derfor ikke tale om bindende mål uden at afsætte de tilstrækkelige finansielle ressourcer hertil. Derfor mener vi, at der er behov for innovative finansieringsordninger samt skatteforanstaltninger, der vil gøre investeringer i energieffektivitet attraktive og udløse langsigtet institutionel støtte.

Der blev for nylig afholdt et møde i Concerto-programudvalget i Parlamentet, fem år efter at det blev nedsat. Desværre sagde de 400 repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder, at det ikke er kendt på lokalt og regionalt plan, at alle medlemsstater har the mulighed for at bruge 4 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling på nationalt niveau til at skabe energieffektivitet i bygninger.

Derfor vil jeg gerne her til slut bede kommissæren bruge midtvejsevalueringen til at afsætte flere midler til finansiering af energieffektivitetsprogrammer og især til at fremme mulighederne for at afsætte op til 15 % af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings midler til energieffektivitet i de fremtidige finansielle overslag.

  Antonio Cancian (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Bendtsen, for hans nøjagtige betænkning.

Kommissæren indledte mødet med at sige – og det er jeg enig med ham i – at vi er noget retoriske i dag, når vi taler om effektivitet, at der hersker usikkerhed med hensyn til 20 %-målet, da det allerede er blevet halveret, og vi egentlig ikke ved, hvad vi taler om. Jeg kan tilføje, at der ikke findes en kultur med energibesparelser og energieffektivitet.

Vi befinder os derfor i en situation, hvor vi ikke har andre muligheder end at indføre forandringer. Hvordan gør vi det? For det første mener jeg, at vi skal satse på innovation og ny teknologi på begge områder – bygningers energieffektivitet og frem for alt energieffektivitet inden for transport.

Jeg vil også fokusere på vigtigheden af at have tilstrækkelige ressourcer til at nå disse målsætninger. Jeg synes, at vi skal bruge penge på at spare. Hr. Barroso sagde i dag her i Parlamentet, at euroobligationer ikke vil blive taget i brug, og at han har afsat andre finansielle instrumenter.

Vi vedtog for nylig en betænkning om oprettelse af en fond til finansiering af energieffektivitet gennem brug af midler fra de foregående genopretningsplaner. Selv med et begrænset budget mener jeg, at fonden er yderst symbolsk, fordi den knæsætter princippet om at tiltrække privat kapital efter en model for offentlig-private partnerskaber (PPP), hvilket rationaliserer de midler, der allerede er til vores rådighed – Samhørighedsfonden og andre – og lægger dem i en container, der kan tiltrække penge, og som i stedet for at give penge væk udlåner dem gennem udvikling af vigtige projekter. En revolverende fond vil give alt dette en mening.

Det er efter min mening det rette system til at finde ressourcer og sikre, at effektivitet ikke længere er et tabuemne.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Energieffektivitetshandlingsplanen bør revideres efter en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer EU's mange strategiske politikker.

Det er vigtigt at investere i energieffektivitet, fordi det bidrager til at sikre, at målene for reduktion af emissioner bliver opfyldt inden 2020, men det er også vigtigt at understrege de initiativer, der vil gøre det muligt for os at sikre en bedre udnyttelse af EU’s hidtil uudnyttede energibesparelsespotentiale.

Jeg er overbevist om, at man har været tilstrækkelig opmærksom på bygningers energimæssige ydeevne. Der skal tages initiativer i den henseende på EU-niveau. Vores virksomheder bør genoverveje, hvordan de kan gøre både deres produktionsprocesser og deres produkter mere effektive.

Fastsættelse af obligatoriske effektivitetsmål er godt, da det ellers bliver vanskeligt at sikre ambitiøse resultater i EU.

  Anni Podimata (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg til gerne vende tilbage til et enkelt punkt. Det er vigtigheden af at indføre et bindende energieffektivitetsmål for EU's økonomi. Under de vanskelige økonomiske forhold i en række medlemsstater, som har brug for kraftige incitamenter for at skabe vækst og beskytte og skabe job, vil et bindende mål skabe et godt investeringsmiljø og dermed styrke konkurrenceevnen og eksportpotentialet i europæiske selskaber, især de små og mellemstore virksomheder, der handler med energieffektivitetsteknologier og -ydelser.

Medlemsstaterne får de nødvendige incitamenter til at styrke disse markeder i de enkelte økonomier, hvor de kan tilbyde den største værditilvækst og skabe flest job. Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor får betydelige forholdsmæssige økonomiske fordele, da de får en lavere energiregning. Derfor vil jeg lykønske ordføreren med hans betænkning og opfordre Kommissionen til at gennemføre forslagene i hr. Bendtsens betænkning og dermed samtidig hjælpe vores økonomier ud af krisen

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet er et meget vigtigt emne, og vi skal naturligvis spare meget på de fossile brændsler. De nødvendige nøgletal skal være en udfordring, men de skal også altid være baseret på den rette proportionssans – de skal altid være realistiske. De skal være effektive for samfundet, men også for den enkelte, og det skal være prismæssigt overkommeligt for ejerne. For borgerne skal det være forståeligt og forklarligt, og det skal frem for alt også være økonomisk gennemførligt for dem. For uden offentlighedens accept får vi ingen klimabeskyttelse. Dette aspekt glimrer efter min mening alt for meget ved sit fravær fra denne betænkning

  Kriton Arsenis (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Forhandlingerne i Cancún var relativt vellykkede. Forhandlingerne om klimaændringer skrider fremad. Lande som Kina har afventet resultatet af Cancún. De har truffet foranstaltninger lige siden fiaskoen i København. Hvis vi ikke investerer i sektorer som energimæssig ydeevne og energibesparelser, får vi en fiasko mere. På den ene side vil vores husholdninger, virksomheder og offentlige ydelser stadig skulle betale absurde priser, mens vi på den anden mister føringen i den grønne økonomi i Europa.

Derfor er vi nødt til at tænke på, hvordan vi, hvis vi allerede nu har problemer med at konkurrere med lande som Kina, vil kunne konkurrere med et grønt Kina i fremtiden? Derfor er det virkelig vigtigt for os at støtte et bindende mål for EU, nemlig 20 % i energibesparelser.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De energieffektivitetspolitikker, der hidtil er blevet gennemført af de forskellige medlemsstater for 2020, vil ikke sætte os i stand til at nå målet med en reduktion på 20 % af energiforbruget. Vi skal være heldige for at klare 10 %, hvilket helt klart er et skuffende resultat.

Hvis energiforbruget bliver ved med at stige, risikerer vi også ikke at kunne nå målet på 20 % vedvarende energi, da dette mål er beregnet som en andel af EU's endelige energiforbrug. Jeg går ind for at fastsætte et bindende mål for energieffektivitet for at sikre, at Europas klima- og energipolitikker gensidigt underbygger hinanden.

Desværre tyder kendsgerningerne på, at det ikke er nok at stole på de enkelte medlemsstaters gode vilje. EU skal vise vejen med klare og effektive politikker og målsætninger. Lad os holde op med at investere i nye anlæg for at producere mere energi, og lad os i stedet bruge vores penge på at skabe den reneste energi i verden, nemlig den energi, vi lader være med at bruge.

Til sidst vil jeg opfordre Dem til at stemme for ændringsforslag 2, hvor Kommissionen opfordres til at iværksætte et initiativ om energimæssig ydeevne i eksisterende bygninger i 2011.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Energieffektivitet er et nøgleord i vores fremtidige økonomi, men dette bør fremmes, ikke påtvinges. Medlemsstaterne skal komme om bord for at sikre, at alle, der vælger at gøre deres virksomhed eller hjem mere energieffektivt, får hjælp til det.

Vi kan ikke overtale privatpersoner til at investere uden at overbevise eller opmuntre dem. Forbedret energieffektivitet betyder at hjælpe miljøet og spare ressourcer, men på et så følsomt område som dette er det afgørende at kombinere disse valg med europæiske politikker rettet med et indre europæisk energimarked.

Bindende mål betyder kun unødige og meget ofte ineffektive udgifter. Det er bedre at overbevise borgere, institutioner og organer om, at besparelser på dette område også har indvirkning på befolkningens sikkerhed og livskvalitet.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Vores position er, at roden til de klimaændringer, der har en stigende indflydelse nu til dags, ikke udelukkende skal findes i den menneskeskabte miljøforurening. Men vi har alle et ansvar for at få sat en stopper for ødelæggelsen af vores miljø, både lokalt og globalt, og gøre en indsats for at genoprette den oprindelige, sunde tilstand, så godt vi kan. Derfor er opfordringen til energieffektivitet også velkommen. De bygninger, vi bruger, tegner sig for omtrent 40 % af verdens energiforbrug, og derfor er det afgørende at forholde sig til disse bygninger. Vi skal gøre noget for at tilvejebringe nye egenskaber uden CO2-emissioner, og vi skal også finde en løsning på problemerne med at modernisere eksisterende bygninger i henseende til energieffektivitet. Desuden skal vi fortsat reducere forbruget af forurenende emissioner fra køretøjer ved hurtigst muligt at få indført hybride og fuldt elektriske teknologier. Jeg er overbevist om, at vi som medlemmer af Parlamentet og politikere kan vise vejen med et godt eksempel med hensyn til energieffektivitet.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Også jeg vil gerne understrege vigtigheden af at fremme energieffektivitet, da det kan bibringe hele økonomien store fordele. De sociale fordele skal også nævnes, bl.a. skabelsen af nye job inden 2020.

Det er vigtigt at udvikle og sælge nye, fremsynede energiteknologier. På den måde opretholder vi konkurrenceevnen i energiintensive europæiske virksomheder over for den globale konkurrence. Jeg er tilhænger af en aftale om en fælles metode til at måle nationale mål for energieffektivitet og overvåge fremskridt med hensyn til at nå dem.

Jeg bifalder også Kommissionens arbejde med et indre energinetværk. Kommissionen burde fremsætte praktiske forslag til at forenkle og fremskynde procedurerne for tilladelser til infrastrukturprojekter.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Bendtsen for at nævne byggeriet i sine indledende bemærkninger. Jeg vil bare gøre ham opmærksom på, at der stemmes om min betænkning om byggevarer til januar, og vi diskuterede også energieffektivitet i denne betænkning.

To punkter ganske kort. Hr. Swoboda nævnte betydningen af lokale myndigheder. Jeg vil bare gøre Parlamentet opmærksom på den nuværende følsomme situation, i hvert tilfælde i Det Forenede Kongerige, på grund af budgetnedskæringerne, som rammer de lokale myndigheder. Det bør vi have med i debatten og diskussionen.

Jeg vil også stille et spørgsmål til Kommissionen. I betænkningen taler vi om vigtigheden af intelligente målere, og der er fastsat en dato – udgangen af 2011 – for indførelsen af fælles minimumsfunktioner. Når vi det, hr. kommissær? Jeg beklager, at der ikke er nogen fra formandskabet til stede i aften, men jeg synes, det er vigtigt. Jeg vil også tilslutte mig det, de foregående talere har sagt om energifattigdom. Vi kan sikkert alle her i Parlamentet enes om, at dette er vigtigt at understrege.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at tilslutte mig hr. Swobodas bemærkning om, at gennemførelsen skal ske på stedet, regionalt og lokalt. Vi har faktisk mange, primært positive erfaringer med moderniseringsprogrammer – ofte, hvor hver euro fra offentlige instanser tiltrækker seks eller syv EUR i private investeringer. Vi skal også undersøge, om vores regionale programmer kan inddrages heri. Jeg har svært ved at forestille mig, at en lokal myndighed vil ansøge Kommissionen direkte om finansiering, men en åbning af de regionale programmer, således at der i større omfang kan søges om støtte til omfattende moderniseringer af byggemassen, vil efter min mening være et meget vigtigt skridt for senest den næste finansieringsperiode.

Og så er der spørgsmålet om en rentesænkning på lån. Ønsker vi at bruge offentlige strukturbanker til at sænke renten på lån til modernisering af bygninger? Der er også noget andet, jeg gerne vil sige i relation til byggemassen. Flere har sagt, at man sparer penge ved at styrke energieffektiviteten. Det er rigtigt, men ikke i første omgang. Hvis vi ser på Europas boligmasse, kan vi se, at den nødvendige modernisering af hver bolig, lige fra vinduer til aktiv og passiv isolering og hensigtsmæssigt eludstyr samt hensigtsmæssige forbedringer af varmesystemer, gennemsnitligt vil koste 30-60 000 EUR pr. bolig. Man behøver ikke spare penge det første år. Resultatet er, at vi skal investere i de næste 10 år for at få sænket energiudgifterne og geninvestere dem i de næste 40 år. Det betyder reelt en omvendt kontrakt mellem generationer. Hidtil har min generation opbygget en enorm gæld, hvilket fremgår af de valutaproblemer, vi har haft. Nu har vi for første gang mulighed for at investere gennem energieffektivitet, således at vores børn i de kommende årtier kan høste fordelene gennem lavere energiudgifter. Kan vi gøre det? Er vi klar til det? Jeg regner med Dem. Vi skal have fastlagt nye prioriteringer i relation til budgetspørgsmål. Enhver, som tager energieffektivitet og modernisering med i EU's budget, skal også håndtere det i forhold til konsekvenserne. Vi får ikke flere penge, så hvad er det, vi ønsker at omorganisere? Det bliver det afgørende spørgsmål i relation til dette emne, også i forbindelse med EU-budgettet.

Jeg har et punkt mere. To medlemmer af Parlamentet, hr. Jadot og hr. Eickhout, har sagt, at grundlaget er klart. Men det er jeg uenig i: Det er ikke klart. Det siger jeg med Det Europæiske Råds beslutninger her på bordet foran mig. Den seneste beslutning fra Det Europæiske Råd fra marts i år, hvor det anfører, at vi skal gå i retning af at øge energieffektiviteten med 20 %, er i sig selv noget af en reduktion af konsekvensen. Det er, fordi "at gå i retning af at øge energieffektiviteten med 20 %" også betyder, at 18, 19 eller 17 % også ville være nok. Men jeg holder mig til de 20 %, selv om Det Europæiske Råd vedtog noget af et tilbagetog fra dette tal for første gang i marts. I beslutningen fra marts 2007 henvises der til prognoser for energiforbruget i 2020, som skal reduceres med 20 %.

Det organ, der leverer undersøgelser om disse områder til EU, er PRIMES. Jeg vil nu nævne tre kolonner med tal, der viser Dem, hvilke problemer vi har i den forbindelse, og som ikke er blevet nævnt endnu. Italiens energiforbrug i 2007 var 173 mio. t. Prognosen for 2020 viste en stigning til 208 mio. t, hvorfra de 20 % så skulle trækkes. Det betyder, at det i det store og hele er status quo for Italien. Prognosen stiger, og man trækker de 20 % fra.

Eller lad os tage et meget lille land – Luxembourg. Luxembourgs energiforbrug i 2007 var 4,6 mio. t. Ifølge prognosen vil efterspørgslen stige til 5,6 mio. t, men er så faldet til 4,5 mio. igen. Eller vi kan tage Portugal. Forbruget i referenceåret var 23,8 mio. t, som så stiger til 30 mio., før det igen falder til 24 mio. De prognoser skal vi have diskuteret hurtigst muligt. Dette er afgørende og er blevet drøftet for kortvarigt i den generelle debat generelt i alle landene.

Mange af Dem har talt for at indføre bindende mål. Jeg er optimist og realist. Hvis vi i Kommissionen fremsatte forslag om et indføre et bindende mål for hver medlemsstat, ville de i dag blive afvist af medlemsstaterne, som vi også alle er borgere i. Det kan vi derfor ikke gøre, for så ville vi ikke have opnået noget som helst. Måske vil en totrinsplan, hvor vi tager medlemsstaterne med os, være mere realistisk og mere relevant. I en sådan plan vil jeg opfordre medlemsstaterne til at udarbejde nationale effektivitetsplaner på frivillig basis, men de 20 % skal gælde for alle. Hvis vi i løbet af de næste to år finder ud af, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt, indfører vi bindende mål, som medlemsstaterne så antagelig ikke vil kunne afvise. Jeg vil bede Dem undersøge, om dette, bl.a. på baggrund af Deres kendskab til Deres regeringer, måske ikke ville være en bedre europæisk vej til at nå vores fælles mål.

Vi skal have nationale handlingsplaner, uanset om de skal være bindende eller ikke. Vi kan se på indholdet, konsekvensen og indvirkning af planerne fra en politisk synsvinkel. Vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at planer, der ikke opfylder vores krav, ikke ændres. Sådanne planer ville vi returnere på et politisk grundlag.

Mange tak for i dag. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Parlamentet i marts for formelt at igangsætte forhandlingen med et forslag. Betænkningen er et fremragende første skridt i den retning.

  Bendt Bendtsen, ordfører. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær, ærede medlemmer! Tak for en god debat. Hvis der sidder folk og lytter til dette, kunne det jo lyde, som om der er megen uenighed om energieffektivitet. Bindende mål eller ej; energieffektivitet er noget vi er nødt til at forholde os til. Det er ting, vi er nødt til at gøre noget ved. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at selv om der er foregået en omfattende debat om dette emne – bindende mål – har ordførerne jo også diskuteret og er blevet enige om, at det er vigtigt, at vi sikrer overholdelsen af den gældende EU-lovgivning på området. Vi har lovgivet om rigtig mange ting. Det er vigtigt, at lovgivningen overholdes. Det er vigtigt, at lovgivningen bliver implementeret. Det er vigtigt, at vi får gjort noget ved byudvikling, bygninger, brug af nye energiteknologier og en bedre produktpolitik. Også transporten er noget, vi er nødt til at forholde os til, og sidst men ikke mindst er det vigtigt at få mange af disse energitiltag finansieret jeg fremtiden. Set fra min stol findes der stadigvæk masser af lavthængende frugter, som vi har mulighed for at pille ned – altså muligheder for at øge energieffektiviteten jeg Europa.

Hvorfor er det nu så vigtigt? Jeg skal ikke gentage, hvad min kollega Krišjānis Kariņš fra Letland sagde jeg denne forbindelse, nemlig at Europa udbetaler en masse penge både til Mellemøsten og til Rusland. Kunne de penge ikke bruges bedre jeg Europa? Og ikke nok med det. Der er ingen tvivl om, at hvis Europa vil være "first mover" på dette område, er det nødvendigt, at vi investerer. Og investeringerne vil jo give udbytte jeg form af mere beskæftigelse, flere innovative virksomheder og nye job – ikke mindst også job til vore små og mellemstore virksomheder jeg Europa.

Når det er sagt, så vil jeg gerne sige tak til alle dem, der har været involveret. Tak til kommissæren og til de afdelinger, der har været berørt. Jeg vil sige, at jeg har været meget samarbejdsvillige alle sammen – og sige tak til min egen gruppe, der har vist stor tillid og støttet mig hele vejen igennem med arbejdet med betænkningen. Jeg vil også gerne sige tak til skyggerne for et virkelig godt samarbejde, hvor de også har vist mig modstand. Det, der dog er vigtigt, når vi er kommet så langt, er, at der bliver sendt et klart signal fra dette Parlament til Kommissionen om, hvilken vej vi skal betræde for at opnå energieffektivitet jeg fremtiden.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (onsdag den 15. december 2010).

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Energieffektivitetsforanstaltninger er vigtige for at sikre, at EU kan nå de mål, vi har fastlagt vedrørende bekæmpelse af klimaændringer. Et af vores mål er at reducere energiforbruget med 20 %. Mens vi har direktiver for de to andre mål med klare beskrivelser af, hvordan de skal nås, har vi ikke et sådant instrument for energieffektivitet. Derfor har jeg understreget behovet for et direktiv om energieffektivitet.

For at kunne nå de resultater, vi ønsker, skal energieffektivitet fremmes på alle niveauer, i alle nationale og europæiske politikker. Innovation er en af nøglerne til succes på dette område. Derfor mener jeg, at energieffektivitet skal være en prioritering i det fremtidige forskningsrammeprogram.

Sidst, men ikke mindst mener jeg, at de offentlige myndigheder skal være et godt eksempel i denne sammenhæng og gøre de bygninger, de ejer, til energieffektive bygninger.

Medlemsstaterne kan desuden fremme energieffektivitet ved at stille krav i de offentlige indkøbsprocedurer. Derfor skal vi prioritere virksomheder, der bruger renere teknologier.

Endelig kan medlemsstaterne styrke efterspørgslen på grønne produkter ved at indføre skatteforanstaltninger eller støtte, som skal være forenelig med det indre marked.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Energieffektivitetshandlingsplanen er ikke en konkurrence med hindringer, der stiller sig i vejen for os, men starten på en kulturel proces, et centralt mål for europæisk politik, som skal påvirke de enkelte borgeres og virksomheders adfærd. Det er en proces, der kan gøres lettere, ikke gennem strenge krav, der pålægger borgerne og virksomhederne uoverkommelige omkostninger, men gennem reelle incitamenter. En proces, der gennemføres via en energiinfrastruktur, ved at ændre byudviklingen, emballager og transport. Jeg vil gerne påpege, at energieffektivitet betragtes som en omkostningseffektiv måde at håndtere drivhusgasemissioner og andre emissioner fra energiproduktion. Ifølge en undersøgelse udført af Confindustria, Italiens industrisammenslutning, kan energieffektivt alene i Italien få en socioøkonomisk indvirkning på hele den nationale økonomi til en værdi af omkring 238 mia. EUR og kan øge værdien af den samlede produktion med en medfølgende stigning i beskæftigelsen på omkring 1,6 mio. standardarbejdsenheder i perioden 2010-2020. Det er derfor vigtigt ikke blot at kanalisere investeringer til denne sektor, men også at sikre en effektiv gennemførelse og styrkelse af de tilgængelige EU-instrumenter.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Energieffektivitet er generelt sagt en begrænsning af det individuelle forbrug ved at rationalisere anvendelsen af anordninger. Der kan dog findes gode muligheder for at øge bruttoenergieffektiviteten i fysiske og kemiske industriprocesser, der er baseret på følgende: 1) bedre udnyttelse af varmestrømme fra fossile eller nukleare brændsler ved a) overføre Carnot-cyklus-konvertering til højere temperatur og tryk, b) bruge hensigtsmæssig genindvinding af spildvarme, f.eks. i kraftvarmeprocesser, 2) mindske Ohm-modstanden under transmission af strøm, 3) mindske varmemodstanden i varmevekslere, 4) øge varmemodstanden ved at bruge isoleringsmaterialer i byggeriet, 5) mindske friktionsmodstanden, 6) mindske magnetfelttab og 7) afkorte for lange energikonverteringsforløb.

Derfor er det politiske mål med 3x20 inden 2020 ikke kun relateret til at begrænse bruttoenergiforbruget med 20 % f.eks. som følge af prisstigninger, da dette kun ville medføre en nedgang i levestandarden, men snarere gennem rationalisering, som vil gøre det muligt at skabe 20 % flere arbejdspladser gennem samme mængde primær energi. Vi får derfor behov for hensigtsmæssige metoder, så medlemsstaterne kan evaluere gennemførelsen af dette politiske mål.

  András Gyürk (PPE), skriftlig. – (HU) Revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen fra 2006 bliver en mere og mere presserende opgave, da manglen på fremskridt med hensyn til EU’s 20-20-20-mål er tydeligst for energieffektivitetsmålene. Mange initiativer peger allerede i den rigtige retning, men de resultater, der er nået indtil nu, hæmmes af de mange uudnyttede muligheder. Europa er kun lige begyndt at erkende det manglende fremskridt og har indset, at vi ikke kan tillade os den luksus at tage let på udviklingen af energieffektivitet. Sådanne investeringer kan mindske emissioner billigere end mange andre løsninger og kan skabe nyt liv i økonomien her og nu. Et positivt tegn er, at selv de hidtil ubrugte ressourcer under det økonomiske genopretningsprogram takket være Parlamentets beslutning nu kan bruges til energieffektivitetsudvikling og grønne investeringer.

Energy 2020-strategien, som Kommissionen offentliggjorde i november, sætter også energieffektivitet højest på dagsordenen. Nu er det hr. Bendtsen, der i sin betænkning fremsætter specifikke anbefalinger til, hvordan vi kan udnytte vores muligheder mere effektivt. Det glæder mig, at innovative løsninger såsom intelligente forsyningsnet og ESCO'er, der gennemfører investeringer i energieffektivitet, som giver et godt udbytte, nu også indgår i betænkningen. Men finansiering er stadig det vigtigste aspekt. Støtte til energieffektivitet skal indgå i fremtidens langsigtede EU-budgetter, og her skal der lægges særlig vægt på bygningsmoderniseringsprogrammer for de tidligere socialistiske lande. På dette område kan der skabes imponerende besparelser til relativt lave omkostninger.

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Energieffektivitet er en af de centrale prioriteringer i Europa 2020-strategien og Energistrategien for Europa 2011-2020, hvilket også understreger denne betænknings vigtighed og relevans i relation til det nylige topmøde i Cancún. Betænkningen er baseret på energieffektivitetshandlingsplanen fra 2006. Her opfordres Kommissionen til at ajourføre planen, revidere direktivet om energiydelser og også indføre bindende mål for at sikre en 20 %-forbedring i energieffektivitet inden 2020. I betænkningen argumenteres der også for fordelene ved større energieffektivitet på forskellige områder såsom sociale fordele (potentiel skabelse af 1 mio. job og fald i energifattigdommen i EU), økonomiske fordele (potentielle energibesparelser på op til 100 mia. EUR), strategiske fordele (beskyttelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne gennem energibesparelser) og sidst, men ikke mindst fordelen ved energisikkerhed (større selvforsyning på energiområdet i EU). Betænkningen indeholder anbefalinger vedrørende energiinfrastruktur, udvikling af byer og bygninger, informations- og kommunikationsprodukter, udbud og finansiering. Finansieringskilder (strukturfondene, Den Europæiske Investeringsbanks ELENA-instrument, nationale fonde for energieffektivitet osv.) spiller også en vigtig rolle i finansieringen af energieffektivitetsprojekter. Generelt synes jeg, at hr. Bendtsens betænkning indeholder en præcis analyse af dette emne og også relevante anbefalinger vedrørende energieffektivitet, og jeg anbefaler derfor, at den bliver vedtaget i den foreliggende form.

  Edit Herczog (S&D), skriftlig. – (HU) Det er i høj grad i EU's og alle medlemsstaternes interesse at bruge så lidt energi som muligt så godt som muligt. Derved kan vi reducere vores afhængighed af ekstern energi, vi kan forbedre energisikkerheden og dermed også EU's konkurrenceevne. Energieffektivitet skal derfor gives en særlig prioritering i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, og energimidlerne bør så vidt muligt udnyttes i henhold til dette princip. I henhold til målene i Europa 2020-strategien (fra og med 2005) indeholder Ungarns nationale handlingsplan meget seriøse skridt inden for både energi fra vedvarende energikilder og energieffektivitet. Kreditfonden for fremme af energieffektivitet (EHA) blev taget i brug i 1991, og dens midler er blevet brugt som lån til borgernes investeringer i energieffektivitet.

Desuden planlægger den ungarske regering at forbedre energieffektiviteten i den største offentlige sektor med 60 % ved at modernisere de offentlige institutioner (herunder installation af solceller og modernisering af isolerings- og varmesystemer) på grundlag af udkastet til program for bygningsenergi og klimabeskyttelse. Det er store planer, men deres gennemførelse kan i høj grad hæmmes af den finansielle og økonomiske krise, som vi stadig lever i i dag. Vi beder derfor Kommissionen være særligt opmærksom på de nationale handlingsplaner og deres gennemførelse og på at sikre, at EU's eksisterende direktiver gennemføres i national lovgivning, da gennemførelsen af 2020 energistrategien og opnåelsen af CO2-emissionsreduktionsmålene kan afhænge heraf. Fremskridt på dette område kan vi kun forvente, hvis vi alle anvender de finansielle instrumenter på en hensigtsmæssig måde og indfører passende lovgivningsrammer.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) En forbedring af energieffektiviteten bidrager direkte til at forbedre energisikkerheden for hele EU. Hvis vi indfører de rigtige ændringer, reducerer vi emissionerne af forurenende stoffer. Dette er bestemt en meget positiv udvikling, som støtter vores indsats for at bekæmpe klimaændringer. Brug af moderne teknologi til moderniseringen af infrastruktur vil også give os finansielle besparelser og deraf følgende økonomisk vækst i EU's medlemsstater. Takket være dette vil der, som ordføreren også understreger, blive skabt nye job, ikke kun i byområder, men også på lokale markeder og i landdistrikterne. Naturligvis kræver alle disse mål i første omgang de rette ressourcer og investeringer. Men jeg synes bestemt, der er værd at sikre, at Europa får energibesparelser samt en effektiv og miljøvenlig økonomi.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) EU skal gøre noget for at sikre fremtidens energiforsyning og beskytte sine vitale energiinteresser. Her kan energieffektivitetsforanstaltninger spille en afgørende rolle ved at sikre, at klima- og energimålene nås med så få omkostninger som muligt. Der bør iværksættes omfattende høringer med lokale og regionale repræsentanter for at få indført veldefinerede retningslinjer for energieffektivitet, der bør ydes støtte til udviklingen af projekter, og der bør sikres adgang til de 9 mia. EUR, som Kommissionen har stillet til rådighed under samhørighedspolitikken. Intelligent udnyttelse af midler vil sætte os i stand til nå målet med en forbedring af energieffektiviteten på 20 %, hvilket i vid udstrækning vil bidrage til at nå EU's målsætning om bæredygtighed og konkurrenceevne. Desuden er nedsat forbrug gennem energieffektivitet den mest bæredygtige måde at reducere afhængigheden af fossile brændsler på, og det vil medføre et betydeligt fald i importen (omtrent 25-26 %).

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Vedrørende revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen er energieffektivitet en af de mest effektive måder at reducere emissionen af CO2 og andre gasser på. Det giver også enorme andre fordele såsom jobskabelse og økonomisk vækst. Siden vedtagelsen af energieffektivitetshandlingsplanen i 2006 har det økonomiske miljø undergået store forandringer. Derfor er revisionen af EU's energieffektivitetspolitik og dens ajourføring i forhold til vores nuværende prioriteringer helt klart et nødvendigt skridt. Jeg mener, at vi bør bruge de resultater og mangler, der blev konstateret under evalueringen af 2006-handlingsplanen som grundlag for denne revision. Vi skal gøre alt for at nå målet med 20 % som fastlagt i vores Europa 2020-strategi.

Mens det er let at måle værdier for emissioner og vedvarende energi, er det straks sværere at beregne data om energieffektivitet. Her har vi brug for hjælp fra Kommissionen. Med de statistiske data fra Kommissionen kan vi spore ændringerne i vores energipolitik. Det er almindelig kendt, at energieffektivitet i bygninger også indebærer store muligheder. Derfor skal vi presse på for at få moderniseret vores eksisterende bygninger, eftersom andelen af nye bygninger falder. Der er mange bygninger, især i landene i Centraleuropa, som efter en passende renovering har et enormt potentiale for øget effektivitet. Med hensyn til lovgivningsforanstaltninger til støtte for energieffektive løsninger er USA og Kina langt foran os. Vi skal gøre alt for at indhente dette forspring. EU og medlemsstaterne skal støtte foranstaltninger og afsætte midler til øget finansiering på dette område.

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Selv om EU har indført mål for at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020, er disse mål ikke bindende, til forskel fra målene for reduktion af emissioner og vedvarende energi. Medlemsstaterne er derfor ikke motiverede nok til at sikre de bedste resultater på energieffektivitetsområdet. Teknologien og de praktiske processer til at forbedre energieffektiviteten findes allerede, men da der ikke er nogen bindende mål, vil disse projekter ikke blive ordentligt finansieret og følgelig ikke gennemført. Men hvis EU når sit mål i 2020, vil det betyde finansielle besparelser på op til 78 mia. EUR om året. Ud over at mindske afhængigheden af import af olie og naturgas og dermed styrke forsyningssikkerheden vil dette også medføre store besparelser for husholdningerne. For mig er denne faktor meget vigtig, fordi antallet af personer, der lever i såkaldt energifattigdom, hvor el- og gasregningen sluger størstedelen af familiens budget, stiger. Hvis der fastlægges bindende mål, kan husholdningerne derimod spare op imod 1 000 EUR årligt ifølge tal fra Kommissionen. Ud over at forbedre konkurrenceevnen vil en forbedret energieffektivitet også skabe faste stillinger og medføre en reduktion af CO2-udledninger på 780 mio. t, hvilket er mere end krævet under Kyoto-protokollen.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Fordelene ved at mindske energiforbruget og -afhængigheden i Europa vil på en gang være økonomiske, miljømæssige og politiske. Energieffektivitetshandlingsplanen har derfor vidtrækkende følger. Jeg var ordfører for udtalelsen fra Miljøudvalget om IKT's bidrag til energieffektivitet, og jeg ved, at en af de vigtige opgaver er at lette indførelsen af vedvarende energikilder i strømforsyningen. Det kan intelligente forsyningsnet bidrage til, og intelligente målere i husholdningerne kan gøre os bevidste om, hvornår vi kan spare energi og dermed mindske forbruget. Kommissionen skal fokusere opmærksomt på disse to elementer i handlingsplanen, og medlemsstaterne skal give deres fulde støtte til indførelsen af den infrastruktur, der kan gøre det muligt, om nødvendigt gennem offentlige indkøbskontrakter.

  Vladimir Urutchev (PPE), skriftlig. – (EN) Energieffektivitet (EE) er den mest omkostningseffektive foranstaltning til at mindske drivhusgasemissioner. Ved at mindske energiforbruget bliver vi mindre afhængige af import af olie og gas og deres prisudsving. Det er af afgørende betydning at fokusere på investeringer i energieffektivitet og begrænse de summer, vi bruger til import af olie og gas. Disse penge burde skabe arbejdspladser i vores SMV'er, landbrug, skovbrug og industri. Kommissionens skøn viste, at en stigning på 20 % i EE potentielt kan skabe lige så mange millioner nye arbejdspladser i Europa, og den gennemsnitlige husholdning kan spare mindst 1 000 EUR om året. Der er opnået meget siden den sidste energieffektivitetshandlingsplan, men der er ikke meget, der tyder på, at målet kan nås inden 2020. Der bør indføres nye instrumenter, som fremmer energibesparelser på EU-plan og i medlemsstaterne, og her bør hovedvægten ligge på renovering af eksisterende bygninger og foranstaltninger til fremme af finansiering. Gamle bygninger har det største effektiviseringspotentiale, men vi har ikke de rette finansielle instrumenter til at udnytte dette potentiale. Disse to forhold bør indgå i revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen for at få skabt det momentum, vi ønsker.