Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. december 2010 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: GIANNI PITTELLA
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 09.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Mundtlige forespørgsler (fremlæggelse): se protokollen

4. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

5. Grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – Effektiv gennemførelse af Lissabontraktatens ikrafttrædelse (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt er betænkningen af Kinga Gál for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse (2009/2161(INI) (A7-0344/2010).

  Kinga Gál, ordfører. – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Vedtagelsen af Lissabontraktaten har medført en vision og idé om et stærkt Europa i forhold til EU's beføjelser. Med traktaten får borgerne et løfte om opfyldelse af denne vision. Dette gælder også beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og derfor omhandler dette års betænkning, i modsætning til de tidligere år, disse nye retsgrundlag og de styrkede og nye beføjelser og nyoprettede institutioner samt en grundig analyse af den nye situation. Målet med betænkningen er at give en ny og omfattende tilgang til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

Siden december 2009 har beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder været baseret på flere søjler i EU. På den ene side bygger denne beskyttelse på Lissabontraktaten og på chartret om grundlæggende rettigheder, der nu er blevet juridisk bindende. Chartret er blevet en standard for oprettelsen og anvendelsen af EU-lovgivning for både EU's institutioner og medlemsstaterne. En lignende søjle i Fællesskabets retssystem vil være vores tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, som er en proces, der for øjeblikket er i gang, men det system med menneskerettighedsgarantier, som er knæsat i medlemsstaternes egne retssystemer vil fortsat udgøre en tilsvarende søjle. Disse retsgrundlag vil også blive styrket af de etablerede fællesskabsinstitutioner på både fællesskabs- og medlemsstatsplan. På fællesskabsplan ønsker jeg at nævne Kommissionen, porteføljen for kommissæren for grundlæggende rettigheder, Rådets arbejdsgruppe, Parlamentet, og af agenturerne ønsker jeg at fremhæve den rolle, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller.

Formålet med betænkningen er at øge bevidstheden for at sikre, at disse eksisterende institutioner og mekanismer fungerer effektivt og gennemsigtigt, uanset om det drejer sig om overvågningen af beslutningstagning eller lovgivning, dataindsamling eller informationsoverførsel, og at nogle rettigheder ikke prioriteres, mens andre negligeres. Det er vigtigt, at de enkelte institutioner ikke blot indberetter til, men ligeledes besvarer og fremsætter bemærkninger om hinanden. De bør gøre brug af og bygge videre på hinandens arbejde med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder og bør træffe deres beslutninger på en sammenhængende og objektiv måde og på grundlag af fakta.

I denne betænkning gennemgik vi, hvad Parlamentet forventer af disse institutioner. Vi kommenterede Kommissionens meddelelse fra oktober, der er udarbejdet ud fra et lignende koncept. Et af de primære formål med betænkningen er at fremhæve, at den nuværende struktur vedrørende de grundlæggende rettigheder skal starte og slutte med den enkelte person, altså den enkelte borger. Dette betyder, at vi skal give borgerne tilstrækkelige oplysninger for at sikre, at de er klar over og forstår deres muligheder, og at de er i stand til at benytte sig af dem. Ordningen for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder skal være omfattende, tilgængelig og nyttig i sin egentlige forstand, da hele strukturen kun er noget værd i det omfang, borgerne fra hele EU kan gøre disse rettigheder gældende. I forbindelsen med opnåelsen af disse mål skal de førnævnte institutioner og medlemsstaterne påtage sig en afbalancerende rolle for at sikre, at EU kan øge sin troværdighed i borgernes øjne. I betænkningen har vi endelig fokuseret på de områder, der ikke blot kræver hurtig handling, men ligeledes strategier på mellemlang til lang sigt, som f.eks. integrationen af romaerne, bekæmpelsen af fattigdom blandt børn og spørgsmålet om sprog blandt minoritetsgrupper for blot at nævne et par stykker.

Jeg håber, at vi med denne betænkning, der vil blive vedtaget i morgen, vil kunne sende et umiddelbart forståeligt og klart budskab til de ovennævnte institutioner, nemlig Kommissionen, Rådet, agenturerne, medlemsstaternes myndigheder og domstole, således at vi kan gøre dette system endnu mere effektivt. Med dette anmoder jeg om medlemmernes støtte i morgen, således at vi i perioden efter Lissabontraktaten og nu, hvor grundlaget, dvs. institutionerne, allerede er på plads, kan handle i denne ånd.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dagens forhandlinger om de grundlæggende rettigheder i EU er meget vigtig, ikke blot fordi den kommer 10 år efter proklamationen af chartret – chartret havde jubilæum i begyndelsen af denne måned – men også fordi det er den første drøftelse i Parlamentet, der udelukkende handler om det, som ordføreren, fru Gál, kalder den "nye arkitektur for grundlæggende rettigheder efter Lissabontraktaten". Hun har fuldstændig ret. Vi har taget hul på en ny begyndelse for betydningen af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder i Europa. Jeg ønsker at takke ordføreren og medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres meget værdifulde bidrag til disse forhandlinger.

Vi har nu et juridisk bindende charter, der er en del af EU's primære lovgivning. Det, som vi skal gøre nu, er at omsætte chartret til praksis. Dette var netop grunden til, at Kommissionen i oktober vedtog en meddelelse om strategien for den effektive gennemførelse af chartret. Hovedmålsætningen for Kommissionen er i denne forbindelse at gøre de rettigheder, der er knæsat i chartret, så effektive som muligt til gavn for alle de mennesker, der bor i EU, og som medlemmer af Parlamentet repræsenterer De disse mennesker.

Chartret skal være vores kompas, og vi skal føre an med et godt eksempel, særlig når vi lovgiver. Dette gælder Kommissionens interne forberedelser og Parlamentets og Rådets vedtagelse samt medlemsstaternes anvendelse af de nye regler.

Kommissionen har styrket en systematisk vurdering af indvirkningen på de grundlæggende rettigheder af nye lovgivningsforslag ved hjælp af en tjekliste vedrørende grundlæggende rettigheder, som skal anvendes af alle Kommissionens tjenestegrene. Det glæder mig, at denne tilgang støttes i Kinga Gáls betænkning. I betænkningen fremhæves det især, hvor vigtigt det er for Parlamentet og for Rådet at være opmærksom på at overholde chartret i hele lovgivningsprocessen. Ikke blot skal teksten på bordet være i overensstemmelse med chartret, men der skal ligeledes tages højde for virkningerne af efterfølgende ændringsforslag til denne tekst. Derfor er hver enkelt institution nødt til at tænke på, hvordan de kan sikre en korrekt vurdering af ændringsforslag til lovgivningsforslag. Jeg glæder mig over opfordringen i betænkningen til et øget samarbejde institutionerne imellem.

Vi bliver også nødt til at se, hvordan chartret anvendes, når medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivning. Jeg ønsker at gentage her i Parlamentet, at jeg ikke vil holde mig tilbage fra at indlede overtrædelsesprocedurer, hvis og når dette måtte være nødvendigt.

I betænkningen fremhæves også EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. EU's hurtige tiltrædelse af konventionen prioriteres højt af Kommissionen. Forhandlingerne er godt i gang og går hurtigt og konstruktivt fremad. Om alt går vel, hvilket ser ud til at være tilfældet, håber jeg, at vi vil kunne nå en endelig aftale i første halvår 2011, så tingene går hurtigt, og de går godt.

Jeg er også fuldt ud enig i målet om at sikre et smidigt samarbejde med internationale organisationer. Til dagligt falder dette os helt naturligt. Kommissionen tager allerede højde for FN's konvention om barnets rettigheder ved udarbejdelsen af nye forslag, der kan påvirke børn. For nylig havde vi også en drøftelse om handicappede, og det er klart, at vi også inden for dette område anvender FN-konventionen i medlemsstaterne og på EU-plan.

Ordføreren talte om Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, der spiller en central rolle med hensyn til at give os sammenlignelige og pålidelige oplysninger om situationen i de 27 medlemsstater inden for områder, hvor EU kan handle. Også i denne forbindelse ønsker vi ikke blot teoretisk viden, men viden omsat til praksis. Jeg har f.eks. anmodet agenturet om at bidrage til arbejdet i romataskforcen. Kommissionen støtter en udvidelse af agenturets mandat for at sikre, at agenturet også kan bistå med sin ekspertise inden for områderne retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde. For at gøre dette muligt vedtog Kommissionen den 2. december et forslag om ændring af den flerårige ramme, hvori der er en angivelse af de temaområder, som agenturet kan arbejde indenfor.

Jeg ønsker nu at gå videre til noget nyt, som efter min mening stemmer perfekt overens med ordførerens linje, og det er det momentum, som Lissabontraktaten har skabt, og som vi skal opretholde. På denne baggrund vil Kommissionen i foråret 2011 offentliggøre sin første årsrapport om anvendelsen af chartret. Idéen er, at der skal offentliggøres en årsrapport om dette emne hvert forår. Jeg mener, at dette ville være det perfekte tidspunkt, hvor Parlamentet skal komme ind og fremprovokere en reel debat om, hvordan chartret anvendes i praksis. Når vi udarbejder vores første årsrapport om anvendelsen af chartret i foråret 2011, vil jeg være særlig opmærksom på Parlamentets betænkning og på Parlamentets øvrige aktiviteter vedrørende de grundlæggende rettigheder. Dette vil ikke blot gøre det muligt for os at holde en debat om menneskerettighederne uden for EU, som vi sædvanen tro har her i Parlamentet, men det vil også gøre det muligt for os at holde en årlig debat om de grundlæggende rettigheder, og hvordan de anvendes af de forskellige regeringer i EU, samt at se, om de europæiske institutioner gør deres arbejde så godt, som de burde.

  Simon Busuttil, for PPE-Gruppen. – (MT) Hr. formand! Indledningsvis ønsker jeg at takke Kinga Gál for hendes betænkning og særlig for hendes fokus på et så vigtigt emne, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og gennemførelsen heraf er. Efter min mening var det af afgørende betydning, at Kinga Gál koncentrerede sig om dette emne i år. Jeg vil gerne komme med en bemærkning om, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at anse menneskerettighederne for at være grundlæggende menneskerettigheder, for nogle gange frygter jeg, at ikke alle fortolker begrebet grundlæggende rettigheder på samme måde. Det skal for det første stå klart, at menneskerettigheder ikke betyder, at vi skal se bort fra begreber som f.eks. subsidiaritet, eller at vi skal trampe på de forskellige værdier, som medlemsstaterne støtter. Desværre er der nogen, som forsøger at manipulere spørgsmålet om grundlæggende rettigheder netop med dette for øje. EU bør lade det være op til medlemsstaterne at behandle etiske spørgsmål som f.eks. eutanasi og abort. For det andet bør vi drage omsorg for at sikre, at de grundlæggende rettigheder faktisk er grundlæggende rettigheder og ikke omfatter andre rettigheder, der, om end de er vigtige, ikke er grundlæggende og derfor risikerer at være urealistiske, når de ses i nutidens sammenhæng. Et godt eksempel kunne være de rettigheder, der er forbundet med indvandringsspørgsmål og er af væsentlig betydning, men som imidlertid ikke altid er grundlæggende rettigheder. Endelig skal vi bestræbe os på at vedtage fornuftige holdninger om f.eks. sikkerhed og betydningen af databeskyttelse. Afslutningsvis mener jeg derfor, at vi har brug for grundlæggende rettigheder, men at vi samtidig skal sikre, at de både er logiske og realistiske.

  Monika Flašíková Beňová, for S&D-Gruppen. – (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker også at takke ordføreren, fru Gál, da jeg synes, at hun har formået at opfylde hovedformålet med betænkningen, som specifikt består i at præcisere de roller, som de enkelte institutioner og mekanismer vil komme til at spille i den nye arkitektur for grundlæggende rettigheder efter Lissabon.

Jeg mener, at tre områder, der er behandlet i betænkningen, er af central betydning. Det er vigtigt for EU at forsvare ikke blot sine borgeres rettigheder, eller de personer, der opholder sig inden for EU's område, men ligeledes at føre an inden for dette område på verdensplan. Den nyoprettede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil kan spille en central rolle i denne forbindelse. Jeg ønsker derfor at opfordre Kommissionen til at sikre, at den diplomatiske tjenestes struktur, ressourcer og aktiviteter bliver tilrettelagt på en sådan måde, at det europæiske diplomati effektivt kan fremme de grundlæggende rettigheder i udlandet også.

For det andet har demokrati og menneskerettigheder en ny udtryksform efter Lissabon i form af det europæiske borgerinitiativ. Initiativet fremmer EU-borgernes rolle, da disse kan bruge det til at tage initiativ til vedtagelsen af europæisk lovgivning. Jeg ønsker for det tredje at udtrykke tilfredshed med, at EU's medlemsstater og institutioner i betænkningen opfordres til at fordoble deres bestræbelser på at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende rettigheder.

Slutteligt takker jeg ordføreren for at være lydhør over for vores bemærkninger og for, at betænkningen i afsnittet om de aktiviteter, der er nødvendige for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, ligeledes indeholder den udtrykkelige henvisning, vi anmodede om, til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I morgen eftermiddag vil vi kunne udveksle tanker om menneskerettighedssituationen i verden, men i dag fokuserer vi på menneskerettighederne i EU. Når vi drøfter EU først og den øvrige verden bagefter, tager vi, efter min mening, tingene i den rigtige rækkefølge, da vi skal feje for vores egen dør, før vi fejer for andres. Hvis vi virkelig ønsker at blive taget alvorligt, må vi ikke vende det blinde øje til menneskerettighedskrænkelser inden for vores eget område.

I dette beslutningsforslag, som jeg vil lykønske ordføreren, fru Gál, med, er der fokuseret på vejen frem for EU's politik vedrørende beskyttelse af og fremskridt med hensyn til menneskerettigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Det omhandler ikke blot spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for hvad, men har derimod fokus rettet mod de emner, som vi bør være særdeles opmærksomme på i fremtiden.

Jeg ønsker at fremhæve to aspekter. Jeg glæder mig over Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders støtte til idéen om en form for fastfrysningsmekanisme, hvorefter nationale anfægtede politikker eller beslutninger kan fryses, indtil Kommissionen træffer formel afgørelse om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure. Efter min mening vil en sådan mekanisme tilføre merværdi ved at skabe en mere troværdig politik om grundlæggende rettigheder i EU. Jeg håber derfor, at hele Parlamentet vil støtte denne mekanisme ved afstemningen i morgen.

Det andet aspekt vedrører Parlamentets ret og pligt til løbende at analysere menneskerettighedssituationen i medlemsstaterne og at være kritisk med hensyn til at give udtryk for sine synspunkter, herunder at sætte navn på de sorte får, når dette måtte være nødvendigt.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Det er en rigtig god betænkning og den første af slagsen efter Lissabontraktaten. Indledningsvis ønsker jeg at takke Kinga Gál for hendes store indsats, modtagelighed og udbytterige samarbejde. Jeg vil gerne vende tilbage til fire budskaber i denne betænkning.

Det første vedrører vores krav om, at Kommissionen skal udfylde sin rolle med hensyn til de nye ressourcer, den har fået til rådighed, og chartret om grundlæggende rettigheders ikrafttræden. Situationen for romabefolkningen har desværre været den første praktiske øvelse, og Kommissionen har i sidste ende kun gjort sit arbejde halvt i denne sag, da den udelukkende har baseret sig på direktivet om den frie bevægelighed.

Kommissionen er veget uden om spørgsmålet om ikkeforskelsbehandling på grundlag i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, men den må ikke handle så halvhjertet fremover med EU's ratificering af den europæiske menneskerettighedskonvention, og jeg glæder mig til at se EU forpligte sig til at følge denne til dørs.

Denne betænknings merværdi ligger også i det forhold, at der heri lægges vægt på nødvendigheden af tidlig påpegning af potentielle krænkelser ved hjælp af en varslingsmekanisme. Denne ordning indeholder bl.a. bestemmelser om midlertidig frysning af foranstaltninger, der er under mistanke for at udgøre sådanne krænkelser, mens den fremskyndede retlige procedure til fastsættelse af, om en foranstaltning er i strid med de grundlæggende rettigheder, bliver gennemført.

Jeg fastholder ligeledes, at det er nødvendigt at oprette en forebyggelsesordning baseret på f.eks. FN's universelle periodiske gennemgangsmekanisme.

Jeg ønsker igen at fremhæve, at det absolut er nødvendigt, at der er overensstemmelse mellem de interne og eksterne processer, som fru Reding allerede har nævnt. I denne forbindelse udgør undertegnelsen af EU's tilbagetagelsesaftaler en reel udfordring.

Vi godkender disse aftaler i blinde, når de faktiske betingelser for gennemførelsen heraf besluttes i fælles udvalg, som Parlamentet er udelukket fra.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Nu, hvor chartret om grundlæggende rettigheder er blevet juridisk bindende i Europa, står vi med to systemer til beskyttelse af menneskerettighederne, som til en vis grad konkurrerer med hinanden. Et af disse systemer er baseret på chartret om grundlæggende rettigheder og Domstolens retspraksis, og det andet er baseret på den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Efter min mening er den grundlæggende udfordring, der er blevet fremhævet i betænkningen af Kinga Gál, at sikre sammenhæng mellem disse to systemer, både for så vidt angår indhold og på det institutionelle plan.

Chartret om grundlæggende rettigheder må ikke fortolkes således, at det giver anledning til en formodning om nye kompetencer til EU. I artikel 51 fremgår dette meget tydeligt, men jeg synes, at det er værd at erindre alle, og især Parlamentet, om, at emner vedrørende ægteskabslovgivningen, straffelovgivningen og den juridiske beskyttelse af det ufødte barn ikke kan reguleres på EU-plan, hverken direkte eller med domstolens eller rettens mellemkomst. Denne politisering af instrumenterne til beskyttelse af menneskerettighederne kan kun føre til én ting, og det er til en ringere tillid til retsvæsenet på internationalt plan.

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg ønsker at takke ordføreren for hendes lydhørhed og for hendes indsats samt alle de skyggeordførere, der har bidraget til kvaliteten af denne betænkning.

Denne betænkning er meget vigtig for os, fordi der heri drages konklusioner fra et af de få positive resultater af gennemførelsen af Lissabontraktaten, hvis den gennemføres effektivt. Den effektive gennemførelse af grundlæggende rettigheder i EU er bestemt af væsentlig, hvis ikke grundlæggende betydning for EU's fremtid. Brugen af floromvundne vendinger er imidlertid ikke tilstrækkelig.

Traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder og snart også tiltrædelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention vil give os nye værktøjer inden for dette område og vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at indtræde i en ny fase.

Mange siger, at menneskerettigheder er en del af EU's grundlæggende værdier, men få anerkender dem som værende virkelig universelle og udelelige. Udelelig i den forstand, at alle de menneskerettigheder, der er knæsat i chartret, men også i den europæiske menneskerettighedskonvention og i alle de europæiske og internationale konventioner, der bygger på verdenserklæringen om menneskerettigheder, har samme værdi, uanset hvad de måtte være.

Borgerlige og politiske rettigheder er ikke vigtigere end økonomiske og sociale rettigheder. Retten til et værdigt liv er f.eks. lige så vigtigt som religionsfrihed.

Universelle betyder, at menneskerettighederne er ens for alle uanset nationalitet og uanset deres retsstatus. Vi ved imidlertid, at næsten alle medlemsstater konstant blæser på retten til uddannelse og retten til et familieliv f.eks. også i denne forbindelse. Situationen vedrørende romabefolkningen er desværre symptomatisk for dette. Så ja, Kommissionen skal træffe afgørelse om at indlede overtrædelsesprocedurer og at være så strenge, som den er i økonomiske spørgsmål.

Universelle indebærer ligeledes, at menneskerettighederne har samme værdi i hele verden, forstået på den måde, at EU skal tillægge menneskerettigheder samme betydning som økonomiske eller diplomatiske spørgsmål i sin udenrigspolitik og partnerskabsaftaler. Dette er ikke tilfældet i lande som Tunesien, Libyen og Colombia, og jeg kunne nævne mange flere. Så ja, dette er et grundlæggende spørgsmål, for EU's troværdighed og fremtiden for EU's udenrigspolitik står på spil.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Som ungarsk og kvindelig politiker er jeg stolt over, at det var et ungarsk, kvindeligt medlem, fru Kinga Gál, der med en stor indsats har udført dette meget væsentlige arbejde om et bedre forsvar for menneskerettighederne og har fremlagt det for EU. Det vil jeg gerne takke hende for.

Det, som jeg mener mangler, er imidlertid, at der bliver lagt vægt på traditionelle borgerlige og politiske frihedsrettigheder, og der er næppe nogen, der er her i EU er bedre end vi ungarere til at fremhæve, at dette problem i EU ikke kun vedrører forskelsbehandlingen af mindretal eller integrationen af romaerne, når vi taler om menneskerettigheder, men derimod ytrings-, forenings- og talefriheden, og intet kan illustrere dette bedre end situationen i Ungarn i perioden 2002-2010. Det ungarske parlaments menneskerettighedsudvalg vedtog for nylig en meget grundig og detaljeret rapport, der med retsafgørelser, rapporter fra ombudsmanden og andre midler viser, at Ungarns socialistiske regeringer i perioden 2002-2010 fastholdt deres magt ved groft og konstant at overtræde menneskerettighederne. Mit spørgsmål til ordføreren er dels, om denne særlige ungarske rapport endelig kan forelægges EU i den nuværende situation, og hvorvidt EU vil undersøge den, da dette så afgjort ville være et realistisk tegn på, at der er sket ændringer i et vist omfang på menneskerettighedsområdet. Hvis vi overhovedet kan tale om en øget mulighed for at forsvare menneskerettighederne i EU, vil jeg dels gerne vide, hvordan vi kan blive bedre til at undgå hændelser som den, hvor mennesker blev skudt i øjnene i Ungarn i 2006, især hvis næstformanden for LIBE-udvalget stadig er en enkeltperson, der på daværende tidspunkt var medlem af en regering, der havde skudt folk i øjnene?

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Man kan kun fremsætte positive bemærkninger om en betænkning, der er udarbejdet så kyndigt af ordføreren, fru Gál, som meget kompetent beskriver situationen vedrørende gennemførelsen af grundlæggende rettigheder både meget præcist og detaljeret.

Jeg har lige et par bemærkninger om selve gennemførelsen. Takket være chartret om grundlæggende rettigheder, der nu er obligatorisk, og Lissabonprocessen, som ikke kan stoppes, hersker der ingen tvivl om, at denne støtte til velfærden og borgerne bygger på et værdisæt, der reelt er fælles, som det fremgår håndgribeligt af de konkrete resultater, der er opnået.

Vi skal derfor have Lissabontraktaten, Stockholmprogrammet og grundlæggende principper, som f.eks. solidaritet, integration og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terror i tankerne. Vi skal huske på, at subsidiaritetsprincippet tydeligvis ikke kan stå i vejen for gennemførelsen af grundlæggende rettigheder i et borgernes Europa.

Om et par dage skal vi godkende et nyt dossier og den nye forordning om lovgivningsinitiativet til fordel for borgerne og imod menneskehandel. Disse dossierer er indbyrdes integrerede og udgør afgjort en ajourført juridisk referenceramme. Alle foranstaltningerne har et præcist formål, nemlig at værdsætte den menneskelige værdighed.

Jeg ønsker afslutningsvis at sige, at beføjelserne til at foretage kontroller og iværksætte reelle sanktioner skal gennemføres rigtigt i 2013, det europæiske år for medborgerskab. Det kunne bestemt være en væsentlig faktor at foretage en grundig vurdering af betydningen af foranstaltningen.

  Michael Cashman (S&D). – (EN) Hr. formand! Uanset om vi taler om perioden før eller efter Lissabon, er der meget lidt, vi kan være stolte af. I Europa kan man stadig blive udsat for forskelsbehandling, hvis man er kvinde. Det er blevet nævnt her i Parlamentet i dag, at en kvinde ikke selv kan bestemme over sin krop. Man kan blive forskelsbehandlet på grundlag af alder, handicap, religion, tro, seksuel orientering. Med hensyn til udbuddet af varer og tjenester sker der ikke noget med Rådets direktiv. Hvis man er i et partnerskab med en af samme køn eller i et registreret partnerskab eller ægteskab, kan man blive udsat for forskelsbehandling af en medlemsstat under henvisning til subsidiaritetsprincippet. Ulighed kan fremmes på dette grundlag.

Vi har et Europa i to hastigheder, hvor nogle mennesker er lige og andre ikke er det. Vi sidder blot her og ser på mens fremmedhad, racisme, antisemitisme, homofobi og transfobi er i fremmarch og, ja, se blot hvad der sker med romaerne.

Har vi intet lært af anden verdenskrig? Har vi intet lært af 1930'erne, hvor vi vendte det blinde øje til og forholdt os passivt, fordi folk var anderledes end os? Kan vi ikke se, at religion, en anstændig religion, bruges som undskyldning for at øge forskelsbehandlingen af især lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT)? Kan vi ikke se, at forringelsen af andres rettigheder i sidste ende er ensbetydende med en forringelse af vores egne rettigheder? Der er intet, vi kan være stolt af.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Det står lysende klart, at der i Lissabontraktaten er en anden tilgang til de grundlæggende rettigheder, end den, vi hidtil har været vant til. Først og fremmest skyldes dette naturligvis EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har resulteret i en mærkværdig situation, hvor domstolene konkurrerer med hinanden. Det er stadig uklart, nøjagtig hvilken drejning tingene vil tage i den forbindelse. Jeg frygter, at vi med EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan være landet i et juridisk minefelt. Har kommissæren nogen bemærkninger hertil?

Min anden bemærkning vedrører chartret om grundlæggende rettigheders varige indvirkning på den europæiske lovgivning. Jeg har et konkret spørgsmål til kommissæren om Domstolens afgørelse af 9. november 2010. Den vedrører forenede sager C-92/09 og C 93/09, Volker og Hartmut Eifert. Kort sagt handler disse sager om retten til privatliv kontra retten offentlig adgang til EU-finansieringsstrømme.

I disse afgørelser fandt Domstolen, at retten til privatliv vejer tungere end den generelle europæiske interesse i gennemsigtighed. Jeg var meget overrasket over denne afgørelse, og jeg vil meget gerne høre kommissærens mening om denne sag på baggrund af indvirkningen af de grundlæggende rettigheder, der er garanteret i chartret, på den nuværende og fremtidige EU-lovgivning.

  Milan Zver (PPE). – (SL) Hr. formand! Jeg ønsker for det første at lykønske min kollega, fru Gál, med den gode betænkning. Det er korrekt, at vi har en ny situation i EU for så vidt angår beskyttelsen af menneskerettighederne. For mig at se er friheden ved at blive udvidet, og det er godt. Betænkningen er meget nutidig, eller moderne, i sin form, og der tales sågar om en tredje generation af menneskerettigheder og lignende.

Beskyttelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder omfatter imidlertid også, at vi skal rette op på fortidens fejl.

Vel har vi fremhævet mange såkaldte tredjegenerationsrettigheder i denne betænkning, men vi har glemt nogle emner, som f.eks. at give ejendom tilbage, som var blevet konfiskeret af totalitære regimer, til deres retmæssige ejere, eller at give de mange mennesker, der brutalt blev myrdet i Central- og Østeuropa i 1945, og som kun fik provisoriske grave, en anstændig begravelse.

Vi, den nuværende generation af politiske beslutningstagere, er derfor ansvarlige for at rette op på disse fejl, der blev begået tidligere. Først da vil vi kunne tale med ren samvittighed om nye såkaldte tredjegenerationsmenneskerettigheder og frihedsrettigheder for nutiden og også for fremtiden.

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Hr. formand, fru kommissær! Med Lissabontraktaten blev chartret om grundlæggende rettigheder ligeledes juridisk bindende, og det åbnede mulighed for at indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af krænkelse heraf. I nogle medlemsstater har de sociale spændinger, der er opstået i kølvandet på krisen, medført en indskrænkelse af de demokratiske rettigheder i stedet for skridt i retning af demokratiske rettigheder. De har medført begrænsninger af mediefriheden, begrænsning af strejkeretten, omgåelse og begrænsning af den sociale dialog, en øget forskelsbehandling og en smuldring af grundlaget for retsstaten og retssikkerheden. Kommissionen har i sin egenskab af traktaternes vogter en forpligtelse til at være opmærksom på disse tegn. Det er vores opfattelse, at oprettelsen af en portefølje for en kommissær for grundlæggende rettigheder er et vigtigt skridt, og vi opfordrer fru Reding til regelmæssigt at overvåge medlemsstaterne og gøre opmærksom på sager, hvor de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende demokratiske principper er blevet krænket, for at sikre at disse ikke kun er obligatoriske for ansøgerlandene før tiltrædelsen, men også efter, da EU's troværdighed ville blive undermineret yderligere, hvis dette ikke blev gjort.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg ønsker indledningsvis at lykønske Kinga Gál med hendes betænkning.

Vi har på nuværende tidspunkt et værdi- og principfællesskab, der afspejler sig i et komplekst system til beskyttelse af menneskerettighederne, der omfatter chartret om grundlæggende rettigheder, der er den mest progressive regionale kodeks for menneskerettigheder. Medlemsstaterne skal ved anvendelse af EU-lovgivningen overholde chartrets bestemmelser. Chartrets bestemmelser kan anvendes direkte af de nationale domstole, hvilket også giver dem et større ansvar.

For det andet har vi den europæiske konvention og EU-Domstolens retspraksis. De garanterer individuelle rettigheder i medlemsstaterne. EU's tiltræden af konventionen vil sikre, at den europæiske menneskerettighedskonvention ligeledes anvendes på de tiltag, som iværksættes af EU som institution og af en medlemsstat, som anvender EU-lovgivning. Vi skal bestemt foretage en nøje overvågning af reformen af Domstolen og indvirkningen heraf på en afkortelse af sagsbehandlingstiden.

For det tredje har medlemsstaterne på nationalt plan en forpligtelse til og mulighed for direkte at gennemføre de bestemmelser, der udgør en garanti for grundlæggende rettigheder, således at disse finder anvendelse i deres respektive lande i forbindelse med de beslutninger, som deres egne institutioner træffer.

Derfor findes der både juridiske og institutionelle mekanismer. Nøgleordet er gennemførelse, og denne gennemførelse skal ske hurtigt og effektivt til gavn for ofrene. Et andet nøgleord er indbyrdes samordning mellem de institutioner, der behandler krænkelsen af rettigheder og tilkender erstatning.

  Joanna Senyszyn (S&D). – (PL) Hr. formand! Indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU-lovgivningen er ikke ensbetydende med en udvidelse af omfanget af EU's beføjelser og er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, da chartret er en integreret del af EU's politik. Jeg opfordrer derfor igen de polske myndigheder til at opfylde deres forpligtelser og vedtage chartret om grundlæggende rettigheder. Polens forbehold for chartret savner en udførlig begrundelse. Det er en politisk beslutning, som kompromitterer mit hjemland og er til skade for de polske borgere.

Vedtagelsen af chartret er særlig vigtig i lyset af det kommende polske formandskab. Alle europæere skal have lige rettigheder, uanset hvor de bor, og om de er trælbundet af kirken. Desværre forstår selv den polske forfatningsdomstol ikke altid dette. Efter min mening er overholdelsen af de rettigheder, der vedrører kvinder, som er det eneste flertal, der forskelsbehandles, særlig vigtig. Jeg opfordrer derfor igen til et europæisk direktiv om vold mod kvinder, herunder seksuel og reproduktiv vold, som udøves af visse medlemsstater med fuld hjemmel i den nationale lovgivning.

  Ádám Kósa (PPE). – (HU) Hr. formand! Mange af medlemmerne har allerede påpeget det fremsynede aspekt ved betænkningen. Endelig har vi en betænkning, der spænder over de forskellige emner, der vedrører menneskerettighederne, uden at der gives forrang til et område på bekostning af et andet. Jeg glæder mig særligt over, at der i betænkningen er lagt særlig vægt på forbud mod forskelsbehandling og lige muligheder. Betænkningen bygger på chartret om grundlæggende rettigheder. Det er formålet med mit indlæg. Tilslutningen til og håndhævelsen af chartret kan kun lykkes, hvis det europæiske samfund anerkender, at alle mennesker er lige, og at denne lighed kun kan virkeliggøres gennem ligestilling. Hvis en person på nogen måde uforskyldt er blevet stillet dårligt, skal de få passende og forholdsmæssig bistand, således at de kan blive ligeværdige personer, altså ligeværdige borgere. Vejen mod dette mål er brolagt med vanskeligheder, og der kræves en målrettet indsats for at nå det. Fru Gáls betænkning er en væsentlig milepæl langs denne vej. Jeg er taknemlig for hendes meget betydningsfulde arbejde.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg ønsker at påpege et faremoment. Kombinationen af forskellige former for bekæmpelse af forskelsbehandling kan resultere i forskelsbehandling. Der blev også talt om dette på OSCE's møde sidste uge i Wien.

Det er paradoksalt, men i takt med at politikker om forbud mod forskelsbehandling bliver en ideologi, begynder folk at udøve forskelsbehandling. Vi kan se, hvordan den egentlige udøvelse af forskelsbehandling strækker sig ud over definitionen heraf. Hvis EU har alvorlige mangler i denne henseende, så er det nødvendigheden af at genfinde den oprindelige betydning af ordet "forskelsbehandling", da det ikke længere forstås af hverken menneskerettighedsaktivister eller nogle gange sågar af EU's eget Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Jeg opfordrer derfor til en demokratisk kontrol af denne institution. Hvis dette ikke bliver gennemført, kan det sågar blive en økonomisk byrde, der ikke blot forringer Kommissionens, men derimod indirekte hele EU's, ry og rygte.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Ordføreren har udført et fremragende stykke arbejde. For imidlertid at citere et populært ungarsk ordsprog vil det være lige så meget værd som hesteskoene på en død hest, medmindre det bliver gennemført. Jeg ser ingen politisk vilje i Kommissionen til at håndhæve disse rettigheder og indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater. Jeg har stor tiltro til fru Reding. Fru Reding har mere mod end alle de mandlige kommissærer tilsammen, eftersom hun vovede at gøre modstand mod hr. Sarkozy, selv om hr. Barroso gennem lang tid havde forsøgt at overtale hende til at afstå fra dette. I den kommende periode vil hun komme til at stå over for en væsentlig udfordring, da den ungarske regering, der overtager formandskabet, begår alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder. Den begrænser mediefriheden og afskaffer fagforeningernes rettigheder i forhold til offentligt ansatte samt undlader at beskytte privat ejendom, når den tilegner sig de private pensionsopsparinger fra tre mio. borgere. Denne regering krænker de grundlæggende rettigheder, og fru Reding skal have modet til at indlede en overtrædelsesprocedure.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand! På trods af den europæiske menneskerettighedskonvention, chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union og de nationale forfatninger, sker der fortsat daglige overtrædelser af menneskerettighederne i EU og i medlemsstaterne.

I mit hjemland, Italien, er der et regime, som krænker pressefriheden, de politiske partier deltager i valg ved anvendelse af forfalskede underskrifter, statshemmeligheder kaster slør over voldelige angreb (herunder angreb begået af mafiaen), vores premierminister, som forhåbentlig ikke er premierminister meget længere, tjener penge på internationalt samarbejde med regimer som dem i Rusland og Libyen, hvilket også blev bekræftet af WikiLeaks. EU kan ikke tillade sig at vende det blinde øje til alt dette.

Derfor støtter jeg betænkningen, der indeholder mange af de ændringsforslag, som jeg har fremsat, og som er blevet vedtaget i Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Blandt disse ændringsforslag vil jeg gerne fremhæve punkt 20 og 40, hvori der opfordres til overvågning af og indførelse af sanktioner i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser samt til frysning af nationale lovgivningsforslag, der kan medføre krænkelser af menneskerettighederne, inden disse bliver til lov, indtil EU har godkendt dem.

Jeg støttede også incitamentet til at anvende artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union ved behandlingen af overtrædelser af menneskerettighederne samt styrkelsen af Agenturet for Grundlæggende Rettigheders mandat.

I betænkningen er der adskillige positive henvisninger til mindretal, rettigheder, lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer, indvandrere og asylansøgere, pressefrihed og sociale rettigheder. Jeg opfordrer derfor kraftigt medlemmerne til at stemme for betænkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Vi er alle klar over, at der stadig findes mange former for forskelsbehandling i EU's medlemsstater, som påvirker forskellige dele af befolkningen og kulturelle mindretal. Vi må imidlertid ikke glemme, at der foregår en generel forskelsbehandling af kvinder. Forskelsbehandlingen af kvinder er fortsat mærkbar i større eller mindre grad inden for mange forskellige områder i EU's medlemsstater. Det er stadig vanskeligt for kvindelige arbejdstagere at finde arbejde og at blive forfremmet, og de er stadig ofre for en lavere løn og andre former for forskelsbehandling, som til enhver tid påvirker dem. Lønforskellen mellem kvinder og mænd i EU udgør ca. 18 %. Det er derfor nødvendigt med hasteforanstaltninger for at bekæmpe denne diskrimination, de udsættes for.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! EU's tiltrædelse af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder dækker også over den risiko, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil kunne træffe afgørelse om enhver EU-retsakt, og dommerne ved EU-Domstolen har allerede advaret mod at tage dette skridt.

Jeg tvivler i høj grad på, at Menneskerettighedsdomstolen til enhver tid vil træffe neutrale og passende afgørelser. Menneskerettighedsdomstolens formand har selv indrømmet, at han vil foretage en grundigere undersøgelse af sager, der anlægges af asylansøgere, end af andre sager. At give visse sagsøgere fortrinsbehandling er ikke en passende adfærd for en neutral dommer. Menneskerettighedsdomstolen forsøger for øjeblikket at suspendere Dublinkonventionen og hindre udvisninger fra Østrig til Grækenland. Hvad er årsagen til dette? Er Grækenland ikke et sikkert land? Ønsker vi virkelig at være underlagt en domstol, der vil forbyde kors i klasseværelser? Korset er symbolet på kristendommen, som er en del af grundlaget for Europa og for vores grundlæggende værdier.

Hvis det er tydeligt, at menneskerettighedsdomstolen ikke respekterer disse menneskerettigheder, kan jeg ikke se, at det skulle være muligt for Parlamentet at anerkende den som et godkendt og passende beslutningstagningsorgan.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! EU har altid stået parat med kritik af lande uden for EU's grænser for at fremme de grundlæggende rettigheder. Med hensyn til sine egne medlemsstater har EU imidlertid ofte været magtesløs efter medlemsstaternes tiltræden. Dette bør ikke længere være tilfældet, da det i dag ikke kun er økonomiske principper, der binder os sammen. I betænkningen af Kinga Gál resumeres de mest presserende og vigtige skridt i udviklingen med hensyn til beskyttelse af de interne grundlæggende rettigheder. Vi har brug for et effektivt system til beskyttelse af rettigheder og takket være Lissabontraktaten vil vi nu kunne fastlægge et sådant system. Man skal ikke kunne krænke borgernes grundlæggende rettigheder, uden at det får konsekvenser. Vi skal kunne holde dem, der begår overtrædelser, til regnskab på både medlemsstats- og EU-plan.

Jeg kan kun erklære mig enig med fru Reding i, at Kommissionen bør benytte sig af retten til at indlede overtrædelsesprocedurer i alle de sager, hvor det er begrundet. Hvis de allerede eksisterende procedurer tilføjes en procedure med en blokerende virkning, kan disse fungere som et effektivt værktøj til beskyttelse af rettighederne mod foranstaltninger i medlemsstaterne, som krænker de grundlæggende rettigheder. Ja, vi er nødt til at beskytte handicappede personer, vi er nødt til at afskaffe forskelsbehandling og sidst, men ikke mindst, er vi nødt til at beskytte Europas sproglige mangfoldighed.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Hr. formand! Spørgsmålet om menneskerettigheder skal behandles på europæisk plan, og medlemsstaterne selv skal også påtage sig et ansvar for at sikre deres borgeres grundlæggende rettigheder. På europæisk plan er det f.eks. meget vigtigt at fastlægge en EU-strategi om børns rettigheder, da ikke alle medlemsstater formår at garantere beskyttelse af børns rettigheder på nationalt plan. Det er derfor nødvendigt at udvikle praktiske foranstaltninger for at bekæmpe misbrug af børn, seksuel udnyttelse og børnepornografi.

Handicappede mennesker, der stadig lider under forskelsbehandling i deres sociale, professionelle og kulturelle liv, er et andet prioriteringsområde. Vi skal derfor fastlægge et konkret system med EU-lovgivning om handicappedes rettigheder og udarbejde en EU-strategi om handicappede.

Jeg vil gerne understrege, at bekæmpelsen af menneskehandel, især for så vidt angår kvinder og børn, stadig udgør et enormt problem og er en af de værste krænkelser af menneskerettighederne.

Det er også meget vigtigt at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, særlig med hensyn til ældre mennesker, der har lidt mest i recessionen.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil takke alle udvalgsmedlemmerne, der har samarbejdet med ordføreren fru Gál om disse områder, samt alle de medlemmer, der har taget ordet i dag i Parlamentet og dermed vist, at grundlæggende rettigheder er meget vigtige. Jeg kan kun tilslutte mig det, som adskillige medlemmer allerede har sagt, nemlig at det er på høje tid, at vi fokuserer på grundlæggende rettigheder i EU for at være troværdige og for at kunne tale om grundlæggende rettigheder uden for EU. Dette emne er til en vis grad blevet overset. Det vil det ikke længere være fremover.

Efter min mening vil Kommissionens årlige rapport om anvendelsen af chartret, hvori alle de betragtninger, som alle har gjort vedrørende forskellige former for forskelsbehandling, virkelig gøre det muligt for os at tage en drøftelse hvert år om, hvad der ikke virker og forsøge at rette op på det.

Rette op på det hvordan? Der er idéen om en "frysemekanisme", som ordføreren kaldte det, altså et forebyggelsessystem, hvor man griber ind over for en foranstaltning, der træffes i en medlemsstat, indtil det tidspunkt, hvor den gennemføres. Jeg har anmodet eksperter om at analysere dette, og de institutionelle spørgsmål, som en sådan mekanisme giver anledning til, er meget komplicerede. Selv om vi bliver nødt til at fortsætte analysen og se, hvad der virkelig sker, er der tilsyneladende på nuværende tidspunkt ikke noget retsgrundlag for at anvende denne mekanisme, og det vil være nødvendigt med en traktatændring for at aktivere en sådan forebyggelsesmekanisme. Idéen er tiltrækkende. Vi vil fortsætte søgningen efter en mekanisme, som kan anvendes, uden at den nødvendiggør en traktatændring, for at behandle de mest presserende spørgsmål.

Ikke desto mindre ønsker jeg at henlede medlemmernes opmærksomhed på, at chartret ikke finder anvendelse uanset hvad, for dette er en almen udbredt misforståelse. Det finder kun anvendelse, hvis medlemsstaterne gennemfører europæiske bestemmelser, som f.eks. hvis et EU-direktiv, der er blevet udarbejdet af Rådet og Parlamentet, herefter integreres i europæisk lovgivning. Det er rigtigt, at chartret finder anvendelse i disse situationer, men ikke under alle omstændigheder. Under alle omstændigheder, dvs. i alle andre tilfælde, ligger kompetencen hos de nationale domstole.

Når EU tiltræder Europarådets konvention, vil der være en ekstra dimension, som vi derefter skal indarbejde, og den omhandler måden, hvorpå vi forvalter vores rettighedspolitik. Det er det, der efter min mening er af størst betydning, ud over alle de konkrete spørgsmål, der er blevet stillet, og som jeg vil besvare punkt for punkt til de medlemmer, der har stillet dem. Jeg synes, at det vigtigste emne er det, der omhandler det grundlæggende aspekt.

Uden for selve EU, dvs. i EU's medlemsstater og i regeringerne, har man endnu ikke indset chartrets betydning fuldt ud. Derfor ligger der et stykke arbejde foran os med hensyn til at øge bevidstheden, for at udbrede denne rettighedskultur, denne værdipolitik, til hele Europa, således at enhver borger, når der vedtages en lov og anvendes en lov, spørger sig selv, om dette er i overensstemmelse med de værdier, som vi har tilsluttet os. Som politiske ledere skal vi således næsten systematisk spørge os selv, om vores handlinger er forenelige med de grundlæggende rettigheder, vi har tilsluttet os.

Det er, efter min mening, det vigtigste element. Faktisk kan jeg fortælle, at Kommissionen i dag skal tage en beslutning om, hvorvidt eksekvaturproceduren skal afskaffes, dvs. at der vil blive fremsat et forslag om at gøre retsafgørelser gyldige overalt i Europa. Denne beslutning er meget vigtig, og ved udarbejdelsen af dette nye lovforslag fokuserede vi for første gang på overholdelsen af de grundlæggende rettigheder. Vi foretog ikke bare en økonomisk analyse eller undersøgte indvirkningen på markedet, men undersøgte tilmed indvirkningen på værdierne.

Som De kan se, bevæger vi os gradvist frem imod denne nye politik, og mellem os sagt, altså Kommissionen, Rådet og Parlamentet, synes jeg, at vi bør sikre, at denne årlige rapport om anvendelsen af chartret, som jeg vil fremlægge på vegne af Kommissionen, og som Parlamentet vil kritisere eller godkende, virkelig er et sandhedens øjeblik og en mulighed for at gå i dybden med et emne. Det handler også om virkelig at vise omverdenen, vores vælgere, at chartret er et levende dokument. Chartret er ikke blot en tekst. Det er til for at blive omsat til praksis. Og hvis det ikke bliver omsat til praksis, vil borgernes valgte repræsentanter sige det højt og tydeligt.

Dette skal vi forsøge at slå fast i de to-tre år inden næste valg. Jeg tror, at vi gradvist kan nå dette mål, og den første øvelse af denne art løber af stablen her i foråret. Herefter skal vi gøre det til en tradition i Parlamentet, så ingen nogensinde igen kan sige, at vi ikke har fejet for vor egen dør, når vi, som vi jævnligt gør, analyserer menneskerettighedssituationen uden for EU. Lad os gøre dette i fællesskab!

  Kinga Gál, ordfører. – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for de opmuntrende og støttende ord. Jeg vil især takke fru Reding for den åbenhed og samarbejdsvilje, der har udgjort grundlaget for den måde, vi efterhånden i nogen tid har arbejdet sammen på, og for de tydelige og konkrete svar og budskaber. Efter min mening er alle skyggeordførernes og medlemmernes betragtninger sådan set indeholdt i betænkningen, og alle acceptable kompromiser er blevet indgået. Jeg kan derfor ikke godkende de ændringsforslag, der nu er blevet genfremsat på plenarmødet, da jeg mener, at denne betænkning er acceptabel i den foreliggende version. Jeg ønsker at påpege, at vi under ingen omstændigheder kaster barnet ud med badevandet i det generelle system til beskyttelse de grundlæggende rettigheder, og vi bør derfor altid være opmærksomme på de konkrete forhold og forsøge at omsætte de forventninger, vi drøfter her i dag, til noget håndgribeligt.

Det glæder mig derfor, at vi i på plenarmødet i morgen vil se disse konkrete forhold under forhandlingerne om bekæmpelse af menneskehandel, hvor i forbindelse med beskyttelsen af ofre skal ydes særlig beskyttelse til børneofre. Dette vil også blive gjort til genstand for forhandling nu med vedtagelsen af borgerinitiativet, som indebærer, at vi virkelig vil kunne tale om et borgernes Europa, da disse europæiske borgere vil kunne påvirke lovgivningsproceduren. Jeg anser det imidlertid også for at være symbolsk, at vi i morgen skal forhandle om og vedtage betænkningen om menneskerettighedssituationen i verden. Det er glædeligt, at det ungarske formandskab også har fastlagt sine prioriteringer efter de samme principper og lægger vægt på at styrke et EU, der er tæt på sine borgere. Jeg ønsker imidlertid også at erindre medlemmerne om, at vi bør undgå at være dobbeltmoralske, især her i Parlamentet. Dette budskab er målrettet de medlemmer, og her tænker jeg på de ungarske, socialdemokratiske medlemmer, der, måske i årevis, har deltaget i de mest alvorlige menneskerettighedskrænkelser og nu retter skytset mod andre med ubegrundede beskyldninger med det ene formål at genvinde vælgernes tillid, som de kan have mistet som følge af netop disse krænkelser af menneskerettighederne. Tak til alle for deres samarbejde og bistand.

  Michael Cashman (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg må tilbagevise den fornærmelse, som fru Gál udsatte socialdemokraterne for ved at sige, at de har undermineret menneskerettighederne. Man kan ikke fremsætte sådanne beskyldninger uden at være fuldstændig specifik og fremlægge fuldstændigt afgørende beviser, som bygger på et konkret grundlag.

  Formanden. – Forhandlingerne er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ønsker at udtrykke min dybfølte tak til ordføreren, Kinga Gál, for hendes for hendes indsats med hensyn til at tage hul på problemet med krænkelser af menneskerettighederne i EU. Hvordan kan vi bebrejde eller belære nogen uden for EU, hvis lovgivningen i EU med jævne mellemrum overtrædes? Hidtil har Letland, der er medlem af EU, ikke gennemført Parlamentets beslutning af 11. marts 2004, hvori Parlamentet "foreslår de lettiske myndigheder at overveje muligheden for at tilbyde de ikke-statsborgere, som længe har opholdt sig i landet, at deltage i lokalvalg". Tre hundrede og fem og tredive tusind borgere med permanent bopæl (15 %) i Letland er berøvet deres grundlæggende rettigheder, men ingen bekymrer sig herom. Parlamentet kan drøfte tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne alle steder undtagen inden for sit eget område. Jeg har stemt for Kinga Gáls initiativ. Jeg giver min fulde tilslutning og taknemmeligheden fra 335 000 borgere.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg ønsker at benytte lejligheden til at takke ordføreren for at have kastet lys over et så vigtigt emne. I Lissabontraktaten er kompetencerne og ansvarsområderne inden for mange områder blevet redefineret, og i denne forbindelse er chartret om grundlæggende rettigheder blevet gjort juridisk bindende. Parlamentet har fungeret som vogter af de grundlæggende rettigheder, og denne funktion er blevet konsolideret i Lissabontraktaten. Jeg støtter i høj grad styrkelsen af Parlamentets rolle med hensyn til en systematisk tilgang til lovforslag og ændringsforslag. Samtidig med at vi forholder os kritisk til menneskerettighedskrænkelser i verden, skal vi kigge med de samme kritiske briller på det, der sker inden for EU's grænser. Der er ingen grund til at være alt for tilfreds, for vi ser alt for ofte tegn på racisme, fremmedhad, kønsdiskrimination og andre former for diskrimination i medlemsstaterne. Der er stadig lang vej, men jeg er mere end sikker på, at en konsekvent indsats med hensyn til at værne om de grundlæggende rettigheder i EU vil hjælpe os frem mod målet.

  Csaba Sógor (PPE), skriftlig. – (HU) Som et fællesskab af stater, der har et højt beskyttelsesniveau for menneskerettigheder, hæver EU altid modigt sin stemme, når samtalen falder på alvorlige overtrædelser, der finder sted i andre dele af verden. I prisværdig enighed fordømmer Parlamentet almindeligvis en praksis, der fuldstændig tilsidesætter de universelle, grundlæggende menneskerettighedsprincipper, uanset hvor disse forekommer. Endnu sjældnere handler vi imidlertid med en tilsvarende beslutsomhed i forhold til overtrædelser inden for EU's grænser, selv om dette ville være den mest effektive måde, hvorpå der kunne sendes et budskab til de lande i verden, der ikke overholder menneskerettighederne. En fælles EU-foranstaltning ville give det bedste resultat, hvis vi gav udtryk for vores utilfredshed med den samme beslutsomhed og på den samme kategoriske måde inden for vores eget område med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder. I meget få tilfælde stiller vi os selv til regnskab i forbindelse med disse idealer, som udgør en integreret del af den europæiske ånd, og som nu har været juridisk bindende i et år takket være chartret om grundlæggende rettigheder. Og når vi faktisk gør det, fremstår vi som magtesløse og ubrugelige, fordi vi ikke kan indføre passende sanktioner. Dette påvirker herefter vægten og troværdigheden af vores kritik af tredjelande og vores udenrigspolitiske bestræbelser til fremme af menneskerettigheder og demokrati. Jeg mener ikke, at EU kan give køb på disse fremover.

6. Den europæiske beskyttelsesordre (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt er betænkningen af fru Jiménez-Becerril Barrio og fru Romero López for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre (00002/2010 - C7-0006/2010 - 2010/0802(COD)) (A7-0354/2010).

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio, ordfører. – (ES) Hr. formand! I dag er en vigtig da for alle ofre, for i dag vedtager vi den europæiske beskyttelsesordre, der er et væsentligt skridt fremad med hensyn til deres rettigheder. Det er uretfærdigt, at ofrene glemmes, og det er et paradoks, at gerningsmændene ofte har flere rettigheder, og at der er nedskrevet mere om gerningsmændenes rettigheder end om ofrenes rettigheder.

I dag vil Parlamentet ære alle ofre og erindre om, at dem, der troede, at grænserne ville beskytte dem, mens de forfølger deres ofre, kan tro om igen, fordi denne europæiske beskyttelsesordre vil yde lige beskyttelse til alle ofre i EU fra og med i dag.

For over et år siden tog vi fat på arbejdet med dette mål for øje og for at opnå fremskridt inden for det område for frihed og sikkerhed, der blev nævnt i Stockholmprogrammet, og i dag kan vi med en vis stolthed i stemmen sige, at vi har nået målet, selv om vejen hertil ikke har været uden hindringer, da mange mennesker ofte ikke har forstået ordren og har sået tvivl om dens effektivitet og klarhed.

Jeg må sige, at vi efter trepartsmøderne med det belgiske formandskab og mange samtaler med Kommissionen har opnået en tekst, som næsten alle de politiske grupper var tilfredse med. Denne betænkning blev derfor vedtaget med et stort flertal, hvor ingen stemte imod, i den fælles afstemning i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Jeg håber, at Parlamentet i dag vil følge den beslutning, der blev truffet af disse udvalg og os, der har udarbejdet denne betænkning, som blev vedtaget med et stort flertal. Dette ville være et klart budskab til Rådet om, hvad europæerne ønsker, hvilket blot er at bo i et område med sikkerhed og retfærdighed, at blive beskyttet og, når det drejer sig om et offer, der har et tilhold mod sin gerningsmand i sit hjemland, ikke at skulle anlægge yderligere retssager, hvis hun flytter til et andet land.

Vi er forpligtet til at fremme adgangen til domstolsprøvelse for de europæiske borgere og især for ofrene, som er de mest sårbare. For mig har beskyttelsen af alle ofre uden undtagelse været rettesnoren gennem hele udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg ønskede derfor at medtage ofrene for terror, menneskehandel, organiseret kriminalitet og æresforbrydelser samt et særligt kapitel for mindreårige, der er de mest sårbare ofre, og vi tænker aldrig på, hvordan vi kan beskytte dem.

Selv om denne ordre vil beskytte alle ofre, vil kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet, drage størst fordel af dette instrument for retligt samarbejde, da deres gerningsmænd ikke vil kunne rejse gennem Europa, uden at det får konsekvenser, og gerningsmændene vil vide, at de vil blive retsforfulgt på samme måde som i det land, hvor de angreb deres partner.

Parlamentet skal derfor sende et klart budskab til Rådet i dag, om hvad vi ønsker. Vi vil derfor afgive vores stemme med vores øjne fæstnet på ofrene, på dem, der lider, på dem, der har brug for, at vi beskytter dem, på dem, der er bange og har brug for at leve i frihed og med håb.

Vi vil ikke opgive dette rimelige og nødvendige mål, der støttes af flertallet af de europæiske borgere, bare fordi nogle mennesker er bange og aldrig tør gå skridtet videre. Vi bliver nødt til at være modige, medlemsstaterne bliver nødt til at være modige, og jeg håber, at afstemningen i dag vil resultere i, at flertallet stemmer for og dem, der stadig betvivler, om dette instrument vil åbne en dør for ofrene, vil blive opmuntret. Jeg håber også, at Kommissionen i den nærmeste fremtid vil fremsætte vidtgående lovgivning til gavn for ofrenes rettigheder, da den har min og, er jeg sikker på, Parlamentets fulde støtte hertil.

Jeg gentager: Dette lille, men store, skridt i form af den europæiske beskyttelsesordre vil øge beskyttelsen for alle ofre, hindre yderligere forbrydelser og afhjælpe konsekvenserne af dem, der allerede er blevet begået.

I dag har vi en forpligtelse til at fjerne de hindringer, der hidtil har stået i vejen for en reel beskyttelse i hele Europa. Med vores stemme i dag har vi mulighed for at redde liv, hvilket er det, vi kommer til at gøre, og vi bør virkelig være stolte af det.

  Carmen Romero López, ordfører. – (ES) Hr. formand! Dette forslag til et direktiv, som vi fremsætter på plenarmødet i dag, og som har til formål at holde gerningsmænd på afstand, som forfølger deres ofre, indtil de dræber dem, uanset hvor ofrene gemmer sig, er et klart budskab, som Parlamentet skal sende til det europæiske samfund og til Rådet.

Vi vil ikke blive ved med at stå forsvarsløse over for de forbrydelser, der fortsat begås igen og igen på daglig basis i de europæiske lande, og som holdes skjult bag hjemmets fire vægge. Disse forbrydelser er heller ikke synlige i statistikkerne, og det er som om, princippet om, at den stærkeste overlever, har fået patent på at definere sameksistens, men vi forsøger at håndhæve chartret om grundlæggende rettigheder, som vi vedtog i Lissabontraktaten.

Faldt det aldrig dem, der udarbejdede chartrets kapitel 1, ind, at en trussel mod den fysiske integritet og værdighed ikke blot kunne komme fra de offentlige institutioner og staten, men ligeledes forklædt som kærlighed? For de 25 % af de europæiske kvinder, der på nuværende tidspunkt bliver udsat for en form for vold, gælder det, at deres torturbødler har hemmelige navne, og deres forsvar mod angrebene gør det ikke muligt for dem at være borgere.

I henhold til ikkestatslige organisationer er der hvert år flere end 2 500 kvinder, som dør i EU, uden at vi har spurgt os selv, om disse forbrydelser kan forebygges eller undgås. De europæiske kvinder har derfor glædet sig over medlemsstaternes og det spanske formandskabs initiativ til at forelægge Parlamentet den europæiske beskyttelsesordre.

Vi skaber et europæisk område med sikkerhed, for den europæiske arrestordre er ensbetydende med, at ingen af EU-landene kan være et tilflugtssted for kriminelle. Lad os skabe et klima med gensidig tillid. Ved hjælp af beskyttelsesordren skaber vi et område med retfærdighed og frihed, fordi ofrene for disse forbrydelser kan rejse til ethvert land uden at skulle igennem flere retssager, som nævnt af ordføreren, fru Jiménez-Becerril.

Vi taler om privat terrorisme, som er den betegnelse, vi har givet denne fortsatte forbrydelse, der omfatter angreb, som skjules bag hjemmets fire vægge. Vi taler ligeledes om forebyggende foranstaltninger fra en anden kilde. Ikke alle lande har eller vil få samme retstraditioner, og jo større fremskridt, vi gør, jo mere vil det blive og er det nødvendigt med et instrument, som tager højde for vores mangfoldighed. Både Rådets juridiske tjeneste og Parlamentets juridiske tjeneste er af denne opfattelse. Hvor møder vi modstand? Vi møder ikke modstand i vores retssystemers kompleksitet, som fortsat vil bestå.

Lovgivningen er ikke et redskab til at skabe konflikter, men et redskab til at løse dem. Dette har været synspunktet hos de konservative regeringer, der har støttet initiativet baseret på en fornuftig dømmekraft. Hvis vi talte om garantier og grundlæggende rettigheder, da vi talte om terror, hvordan kunne vi have gennemført internationale aftaler, hvis det ikke var fordi, vi talte om sikkerhed? Er 2 500 kvinder hvert år ikke et sikkerhedsproblem for Europa?

Det er ikke første gang nogensinde, at lovgivningen er kommet til kort. Vi beklager derfor Kommissionens holdning gennem proceduren, for vi kan ikke tale om retsgrundlag, når vi taler om politisk vilje. Lad os ikke blot gøre loven gældende, når det passer os.

Denne tekst er resultatet af en aftale. I de forbedringer, vi har indarbejdet med hensyn til retten til information, oversættelse og proceduremæssige garantier, er der taget højde for, at dette er et anerkendelsesinstrument, og Parlamentet har besluttet, at det er et prioriteret område, at medlemsstaterne åbenlyst lægger de eksisterende oplysninger frem på bordet

Vi har ikke glemt ofrenes ret til psykologisk bistand og juridisk bistand. Vi vil fortsætte med at kæmpe for disse rettigheder, og lad os håbe, at de vil blive medtaget i den næste pakke om ofre.

Vi ønsker at takke det belgiske formandskab for dets indsats, og denne tak rettes også til alle skyggeordførerne og holdet bag os. Med denne afstemning i dag ønsker vi at sende et budskab til Rådet om, at dette er Parlamentets vilje, og at det nu er op til Rådet at påtage sig sit ansvar. Det vil ikke lykkes os at håndtere forebyggelse, hvis nogle medlemsstater er af den opfattelse, at der ikke foreligger et problem, fordi der ikke foreligger oplysninger.

Nu er det op til Rådet at beslutte, om Europa virkelig skal deltage i bekæmpelsen af vold og forsvaret for de grundlæggende rettigheder.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Beskyttelsen af borgere, i praksis oftest kvinder, der udsættes for eller er i fare for at blive udsat for vold, står meget højt på dagsordenen for alle de institutioner, der på nuværende tidspunkt arbejder med dette emne.

Det er vigtigt, at det står på dagsordenen, da vi har en fælles målsætning, nemlig at yde den bedst mulige beskyttelse til ofrene på tværs af EU's grænser. Derfor har jeg også fra starten bakket op om målet med denne beskyttelse, og derfor er jeg i færd med at udarbejde den ambitiøse pakke om ofrenes rettigheder. der sættes til afstemning i foråret 2011.

Jeg er fuldt ud bevist om ordførernes, fru Jiménez-Becerril Barrios og fru Romero López', indsats og om arbejdet i både Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, der har ydet et stort bidrag til det igangværende arbejde for at øge beskyttelsen af ofrene. Jeg ser på nogle af de forslag, der er blevet udarbejdet, som f.eks. at ofrene ikke skal afholde omkostningerne, at de modtager oversættelses- og tolkebistand, og at forsinkelser i anerkendelsesprocedurerne begrænses. Jeg er klar til at arbejde i retning af en effektiv og juridisk forsvarlig mekanisme, der udformes med henblik på at bistå ofrene med at drage fordel af civilretlige beskyttelsesforanstaltninger i hele EU.

Vi har beskæftiget os med de proceduremæssige rettigheder for personer, der er anklaget. Den naturlige følge heraf er at vi arbejder med rettighederne for de personer, der har været ofre, fordi vi i retssager ofte taler om den, der er anklaget, men glemmer, at der har været et offer, så vi bliver nødt til at få rettet fokus tilbage på ofret.

Derfor vil Kommissionens kommende ofrepakke bygge på og videreudvikle det fremragende stykke arbejde, som det spanske formandskab, det belgiske formandskab, Rådet og naturligvis Parlamentet har udført. Alt dette arbejde er meget vigtigt. Det vil blive sammensat således, at når ofrepakken ligger klar, vil den være omfattende, fuldstændig og gøre virkelig forskel for alle ofrene, det være sig kvinder, børn eller mænd, selv om de fleste er kvinder og børn, således at vi hurtigt kan fremlægge konkrete foranstaltninger, der finder anvendelse, og som ikke skaber retlig usikkerhed. Tak for denne indsats. Arbejdet vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af ofrepakken.

  Monica Luisa Macovei, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Omkring 8 000 rumænske kvinder i Spanien har som ofre i år draget fordel af beskyttelsesordrer, der er gyldige i Spanien. De skal ligeledes udvides til at omfatte Rumænien og andre medlemsstater, hvortil kvinderne rejser.

I henhold til uofficielle skøn drager ca. 100 000 kvinder i Europa fordel af beskyttelsesordrer, der er gyldige i den stat, der har udstedt dem. Direktivforslaget ændrer det begrænsede, territoriale aspekt, der kendetegner disse beskyttelsesforanstaltninger. Det instrument, der indføres, vil sikre, at beskyttelsesordrer, som udstede i én medlemsstat, vil blive anerkendt i de medlemsstater, som ofret rejser i, således at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bliver en realitet, og ofrene for vold eller andre ofre kan leve og rejse uden frygt.

Parlamentets ønske er, at beskyttelsen af ofrene bliver udvidet. Dette er årsagen til, at vi efter dette direktiv anmoder Kommissionen om og forventer, at det næste skridt vil være at udvide beskyttelsen til at omfatte ofre inden for dette fælles område med retfærdighed og sikkerhed. Vi afventer derfor pakken med iver og interesse i foråret 2011.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) støtter beskyttelsen af ofre, dette direktivforslag og en udvidet beskyttelse af ofre.

  Silvia Costa, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med dette direktivforslag, som jeg vil sige mange tak for til ordførerne, som jeg samarbejdede med i min egenskab af skyggeordfører, støtter og udvider Parlamentet Rådets forslag, der var udformet med henblik på at beskytte de borgere i alle de 27 medlemsstater, som lider under forfølgelse eller alvorlige og gentagne trusler fra allerede kendte og tidligere identificerede personer, der ofte er ekskærester, eksmænd eller tidligere partnere, som udgør en trussel mod deres fysiske og seksuelle integritet, værdighed og personlige frihed.

Antallet af angreb og drab på navnlig kvinder er nemlig stigende. Ofte tager politiet og retsvæsenet ikke deres anmeldelser tilstrækkelig alvorligt, og beskyttelsesordrer og foranstaltninger mod gerningsmanden er på nuværende tidspunkt kun gyldige i det land, hvori de bliver udstedt. Den foranstaltning, der er ved at blive godkendt, er muligvis ikke perfekt, men den udfylder et lovgivningsmæssigt tomrum, kommissær Reding.

I forbindelse med skabelsen af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har vi trods alt handlet empirisk og til tider presset spørgsmål igennem, hvis det har været nødvendigt. Vi mener da også, at dette initiativ er vigtigt, fordi det vil gøre det muligt for alle EU's borgere, dvs. både mænd og kvinder, og alle de personer, der opholder sig i Europa, at rejse frit på tværs af grænserne og tage deres menneskerettigheder og deres ret til beskyttelse og sikkerhed med sig i bagagen som anført i Lissabontraktatens artikel 3, som vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet mente skulle være retsgrundlaget, for at gøre forslagets struktur mere sammenhængende.

Med vedtagelsen af den europæiske beskyttelsesordre garanteres det, at der også bliver passet på den beskyttede person i andre medlemsstater ved hjælp af en hurtig og vederlagsfri procedure. Hver enkelt medlemsstat skal udpege en kompetent myndighed, der skal informere ofrene om deres rettigheder, gennemføre kampagner, indsamle statistikker og underrette den pågældende, så snart deres nationale beskyttelsesordre er blevet udstedt. Desuden er den et stort skridt i retning af oprettelsen af et europæisk retsområde og gennemførelsen af den frie bevægelighed, og der anvendes også den almindelige lovgivningsprocedure, som for første gang indebærer fælles beslutningstagning mellem Rådet og Parlamentet.

Jeg håber, at Rådet vil bekræfte denne forpligtelse, og jeg håber, at Kommissionen ved at lægge særlig vægt på den kommende "sikkerhed for ofre"-pakke med foranstaltninger ikke forpasser denne særlige chance for at reagere omgående på denne særdeles alvorlige situation, der også fremgår af de europæiske og nationale statistikker. Dette kunne blandt andet føre til en væsentlig juridisk konvergens blandt medlemsstaterne.

Jeg foreslår derfor, at vi uden tøven forpligter os specifikt til denne særlige form for ofrebeskyttelse.

  Izaskun Bilbao Barandica, for ALDE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg ønsker, at den europæiske beskyttelsesordre skal være særlig effektiv med hensyn til at forebygge vold mod kvinder og fungere som en nyttig forløber for det forslag, som Kommissionen er i færd med at udarbejde, således at vi har et tilsvarende instrument for alle former for forbrydelser.

Jeg beklager, at udarbejdelsen af denne tekst har været så vanskelig og kompliceret, på trods af at vi alle er enige om hovedmålsætningen.

Jeg ville også have ønsket, at denne ordre omfattede to områder. Det første er det europæiske register over beskyttelsesordrer med de tilhørende garantier om databeskyttelse for at hindre bureaukrati i forhold til ofrene og for at sikre, at ordrerne træder i kraft omgående. Dette ville endvidere mindske de omkostninger, som er forbundet med de processer, som skal gennemføres af de kompetente myndigheder, og ville i sidste ende give standardiserede og konstant ajourførte statistikker.

For det andet mener jeg, at vi burde have gjort en indsats for at undersøge mulighederne for samarbejde inden for dette område med tredjelande, især hvis vi kigger på statistikkerne vedrørende ofrenes oprindelse og deres mulige ændring af opholdssted.

Den spirende Tjeneste for EU's Optræden Udadtil har således forpasset muligheden for at introducere sig selv for offentligheden med en mission som denne, som de europæiske borgere forstår, og som resulterer i løsning af problemer, som er reelle for alle europæere for øjeblikket.

Jeg ønsker at takke ordførerne for alt deres arbejde, og jeg håber, at kommissær Reding vil være modtagelig over for dette initiativ.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Efter min mening er vi i Parlamentet nødt til at udvise stor ansvarlighed og handle inden for det mandat, vi har fået tildelt, og hvorefter vi også på europæisk plan skal beskytte kvinder, der er ofre for vold og sætte en stopper for mordere.

Som det er blevet nævnt, handler det om at bekæmpe en form for social terror, der er chauvinistisk vold. Vi skal derfor ikke lade os opsluge af statistikker eller juridiske spidsfindigheder. Det, som det handler om, er retfærdighed, grundlæggende rettigheder, liv og død, et forsvar for dem, der skal forsvares mod deres aggressorer, og, som det vigtigste, undgåelsen af at skulle beklage det forhold, at 2 500 kvinder hvert år bliver ofre for den juridiske træghed, som vi alle er omsvøbt af.

Vi er alle klar over de juridiske vanskeligheder, og at det er en innovativ øvelse i den institutionelle dynamik efter Lissabon. Imidlertid bør disse vanskeligheder under ingen omstændigheder være en undskyldning for ikke at gøre fremskridt. Beskyttelsen af rettighederne, der tilhører de kvinder, som har været eller kan blive ofre for vold og drab, og forebyggelsen af disse handlinger kan ikke gøres afhængig af et par juridiske spørgsmål. Vi bliver nødt til at udvise den politiske vilje, som denne sags hastende karakter og vigtighed kræver.

Det er selvsagt vigtigt at gøre arbejdet ordentligt, men frem for alt er det af afgørende betydning, at vi gør arbejdet, og efter min mening er dette det grundlæggende synspunkt, vi kan formidle til både Rådet og Kommissionen med denne tekst, som jeg håber, at vi vedtager. Det er nødvendigt at forstå, at vi under ingen omstændigheder kan sætte initiativer i bero, fordi der er tekniske vanskeligheder, som vi ikke har været i stand til at afhjælpe før.

Jeg ønsker at benytte lejligheden til at takke de to ordførere og både det spanske og det belgiske formandskab for deres indsats for at opnå et fortsat fremskridt ved at arbejde og få bugt med den plage, som jeg gentager, at chauvinistisk vold er.

  Timothy Kirkhope, på vegne af ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg har fulgt nøje med i trepartsmøderne og ønsker at takke mine kolleger fra især PPE- og S&D-Gruppen for det arbejde, de har udført.

Som advokat i Det Forenede Kongerige har jeg gennem årene fået erfaring med at give juridisk rådgivning og bistand til mennesker, der har været ofre for vold i hjemmet, stalking eller chikane begået af en slægtning eller af en tidligere partner. Jeg har førstehåndskendskab til den belastning, som fysisk, psykologisk og seksuelt misbrug kan medføre, og til ofrenes sårbarhed.

Jeg støtter fuldt ud målene og målsætningerne for dette forslag. Jeg bliver imidlertid også nødt til at udtrykke bekymring over retsgrundlaget og anvendelsesområdet. Det synes åbenlyst for mig, at der kun er et strafferetligt grundlag for dette forslag, idet artikel 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendes. I kraft af deres art og i henhold til loven er nogle af de lovovertrædelser, som det er hensigten, at dette forslag skal omfatte, civilretlige sager, men alligevel er der en bemærkelsesværdig mangel på henvisninger til artikel 81.

Selv om jeg ikke er modstander af et retligt samarbejde i EU, er jeg fuldt overbevist om, at vi bliver nødt til at sikre, at den lovgivning, som vi udarbejder på EU-plan, er juridisk forsvarlig, solid og effektivt kan gennemføres i medlemsstaterne uden at kompromittere eksisterende medlemsstaters retssystemer.

  Paul Nuttall, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg støtter beskyttelsen af ofre. Da jeg først hørte om den europæiske beskyttelsesordre, syntes jeg imidlertid at det lød lidt frygtindgydende, ligesom den europæiske arrestordre, som efter min mening er en af de mest påtrængende og diktatoriske retsakter, der nogensinde er blevet trukket ned over hovedet på den britiske befolkning.

Om det forslag om den europæiske beskyttelsesordre, der agiteres for, siges det, at det drejer sig om beskyttelsen af kvinder. Vi fik at vide, at den europæiske arrestordre drejede sig om at bistå med bekæmpelsen af terrorisme, og vi ved alle, at den har udviklet sig til langt mere end dette. Lad os nu være tydelige i mælet og ærlige og indrømme, at det underliggende mål er at skabe et grundlag for et tværeuropæisk retssystem, som uden tvivl vil underminere britisk lovgivning. Hvis der er behov for beviser, behøver vi blot at kaste et blik på den europæiske arrestordre.

Efter min mening vil disse ordrer også være yderst vanskelige at håndhæve i Det Forenede Kongerige, for vi vil ende med en situation, hvor en ordre udstedes af en udenlandsk dommer i udlandet, som intet kender til forholdene i de britiske byer eller vores levevis. I England har vi et ordsprog, der lyder: Brændt barn skyr ilden. Vi er en gang blevet brændt af den europæiske arrestordre. Jeg foreslår, at vi skyr den europæiske beskyttelsesordre.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Hr. formand! Når man tager de foreslåede ændringsforslag i betragtning, er der ingen tvivl om, at det pågældende direktiv er et af de første initiativer, som sigter mod at nå disse vigtige mål. Vi bør ikke blot sørge for, at ofrene for vold sikres mod at blive gjort yderligere fortræd i deres eget land, men også at de bliver omfattet af disse beskyttelsesforanstaltninger i hele EU. Jeg mener derfor, at vi bør tilslutte os ordførerens holdning.

Det bør desuden bemærkes, at initiativet bevidst har et bredt anvendelsesområde. Selv om hovedparten af de beskyttelsesordrer, der udstedes, vedrører kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold, kan initiativet omfatte alle voldsofre, det være sig børn og voksne af begge køn, forudsat at gerningsmanden er blevet identificeret. I denne forbindelse anføres det i Stockholmprogrammet, at de ofre for forbrydelser, herunder terror, som er mest sårbare, eller som befinder sig i særligt udsatte situationer, som f.eks. personer, der udsættes for gentagne tilfælde af vold i tætte forhold, ofre for kønsbaseret vold eller personer, der bliver ofre for andre former for forbrydelser i en medlemsstat, hvori de ikke er statsborgere eller bosiddende, har brug for særlig støtte og juridisk beskyttelse.

I forbindelse med det ovenstående bør den europæiske beskyttelsesordre finde anvendelse på ofre for alle forbrydelser, herunder menneskehandel, ofre for kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresdrab, incest og andre forbrydelser af denne art. Derfor bør dette initiativ støttes, og jeg giver ordføreren min fulde støtte.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Hr. formand! 100 000 personer er for øjeblikket omfattet af den europæiske beskyttelsesordre. En af dem er Rasja, der gerne ville flytte til Spanien med sine børn. Hvis den ordre, der er udstedt mod hendes stalker i Nederlandene, ikke vil gælde for hende i Spanien, vil hun og også børnene være lette ofre der, medmindre de spanske myndigheder anerkender eller håndhæver den samme ordre. Heldigvis forholder det sig sådan, at Spanien faktisk anerkender den.

Denne beskyttelse finder ligeledes anvendelse på dem, der forfølges, efter de har udøvet deres ret til ytringsfrihed. De bliver nødt til at kunne tale i andre europæiske lande vel vidende, at dem, der har truet dem, ikke sidder blandt publikum. Den europæiske beskyttelsesordre gør dette muligt. Det er et fremragende initiativ, og et initiativ, der er blevet støttet af den hollandske regering. Desværre har den nye koalition medført, at status for de personer, der er omfattet af en sådan beskyttelse, er vendt 180 grader: Kvinder, mænd og børn, der bliver nødt til at leve i frygt hver dag, efterlades ubarmhjertigt i en meget vanskelig situation. Det er simpelthen uacceptabelt, at en persons sikkerhed ophører ved grænsen.

Af hensyn til 100 000 personer siger jeg nu "ja" til den europæiske beskyttelsesordre. Jeg forventer, at alle regeringer, herunder mit eget lands regering, vil gøre deres ypperste for at øge deres borgeres sikkerhed, beskyttelse og frihed, således at alle personer kan leve i frihed og sikkerhed.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! For det første bør jeg naturligvis takke de to ordførere, der efter vanskelige forhandlinger på trepartsmøderne, foreslår en kompromisaftale, som jeg i min egenskab af skyggeordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og på vegne af min gruppe naturligvis opfordrer medlemmerne til at vedtage.

Selv om jeg i lighed med andre, der har nævnt det i dag, beklager, at visse punkter, som f.eks. oversættelsen af dokumenter for ofre, ikke blev medtaget i affattelsen af denne aftale, eller at forenklingselementerne ikke var tilstrækkelig detaljerede, hvilket jeg regner med, at de vil være efter finpudsningen i "offerpakken", ønsker jeg for det andet at fremhæve, at alt dette i sidste ende lyder som almindelig fornuft i dag og som en logisk følge af den gradvise integration af et europæisk område for frihed og retfærdighed og i realiteten af oprettelsen af et tilsvarende retssystem.

Dette vidner om en vis grad af politisk mod og om viljen hos et stort flertal af medlemmerne til at gå længere end til politiske markeringer for at få et tydeligt redskab til samarbejde i straffesager. Som fru Reding tidligere understregede, udgør dette redskab i en vis grad en virkelig "rettighedspolitik" i Europa, dvs. en reel politik for de personer, især kvinder, hvis fysiske integritet kan være truet, og en politik, der er i overensstemmelse med den frie bevægelighed, som har eksisteret i lang tid, altså en "rettighedspolitik".

FORSÆDE: ROBERTA ANGELILLI
Næstformand

  Véronique Mathieu (PPE). – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest sige, at Rådets manglende tilstedeværelse siden i går er beklagelig, da Rådet generelt er blevet nævnt i forhandlingerne om alle de emner, vi har drøftet siden i går, nemlig de forhandlinger, der omhandler borgernes frihedsrettigheder, retlige og indre anliggender. Vi beklager, at Rådet ikke er til stede og kan høre Parlamentets holdning. Det er virkelig en skam.

Jeg lykønsker de to ordførere, der har ydet en enorm indsats med hensyn til denne tekst, som er et historisk fremskridt for alle ofre, det være sig først og fremmest ofre for vold i hjemmet – 45 % af de europæiske kvinder udsættes for vold i hjemmet, og det bliver nogle mænd også, for vi bør ikke glemme de mænd, som af kvinder udsættes for vold og herefter ofre for terror, herunder børn, og navnlig de sårbare børn naturligvis.

Den tekst, der forelægges for os i dag, er en utrolig vigtig tekst. Vi er spændte på at se den "offerpakke", som Kommissionen vil fremlægge for os næste år, og som vil fuldstændiggøre den tekst, som vi stemmer om i morgen.

  Antigoni Papadopoulou (S&D). – (EN) Fru formand! Vold i hjemmet, kønslig lemlæstelse, æresforbrydelser, tvangsægteskaber og menneskehandel er blot nogle af de former for vold, som 45 % af kvinder i hele Europa bliver udsat for.

Kvinder og mindreårige har brug for øget beskyttelse. Den europæiske beskyttelsesordre er et godt skridt i denne retning i fuld overensstemmelse med visionen i Stockholmprogrammet om et forenet Europa, nemlig et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgerne.

Beskyttelsesordrer, der udstedes i et europæisk land mod en gerningsmand, vil således blive håndhævet i alle EU's øvrige medlemsstater. I det spanske formandskabs initiativ, som vi alle i dag hylder, fremhæves beskyttelsen af ofre og forebyggelse samt fremme af ensartede retsordreprocedurer. Den giver ofrene beføjelse til at bryde tavsheden, når de søger beskyttelse uden for de geografiske grænser i Europa.

Jeg håber, at Kommissionen fuldt ud støtter de to ordføreres betænkning i sin ambitiøse pakke om ofrenes rettigheder.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Der hersker ingen tvivl om, at dette direktiv om den europæiske beskyttelsesordre til beskyttelse af ofre er endnu et tegn på et afgørende skift i de reelle garantier, frem for alt for kvinder, men ikke udelukkende for dem, som det allerede er blevet sagt.

Retningslinjerne for denne foranstaltning var allerede blevet fastlagt i først Lissabontraktaten og derefter i Stockholmprogrammet. Jeg vil især lykønske de to ordførere, fru Jiménez-Becerril Barrio og fru Romero López, med deres omhyggelige arbejde og med deres håndtering af de mange problemer, de stødte på i Rådet i deres indsats for at bane vejen for dette særlig vigtige forslag og for et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed, som virkelig vil være til gavn for borgerne.

I forslaget bekæmpes vold i hjemmet konsekvent og målrettet og omfatter en ret betydelig række foranstaltninger samt har et anvendelsesområde, der tilsyneladende er helt i overensstemmelse hermed. Disse færdigstrikkede, rettidige og effektive sikkerhedsforanstaltninger forleder os til at tro, at dette forslag også kan anvendes effektivt til at beskytte ofrenes familier. Vi afventer med interesse den mere strukturerede pakke, som kommissær Reding har annonceret, vedrørende beskyttelsen af ofre for vold, som vil ligge klar inden for de kommende uger.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, hvor vigtigt det er at have et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne samt en stor finfølelse med hensyn til anvendelsen af denne foranstaltning i praksis, ligesom det er af central betydning ikke at glemme betydningen af psykologisk bistand til ofrene. Jeg er sikker på, at Kommissionen vil tage behørigt højde for dette i lovgivningsprocessens afsluttende fase.

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (FI) Fru formand! Den europæiske beskyttelsesordre er et vigtigt skridt i retning af beskyttelsen af ofre i hele EU. Vi sender nu et kraftigt signal til Rådet og Kommissionen om, at Parlamentet er meget opsat på at få denne beskyttelsesordre, og at den bør træde i kraft snart. Vi må nu forsøge at afvæbne den modstand, der er mod ordren i Rådet, samt at afvise alle de juridiske begrundelser, som Kommissionen fremsætter mod forslaget.

Det er vigtigt, at direktivet anvendes inden for et stort område. Det skal ikke blot omfatte ordrer, der udstedes som følge af strafbare handlinger, men ligeledes forskellige andre former for beskyttelsesordrer. Det bør ikke indebære nogen form for juristeri. Denne beskyttelsesordre bør også være tilstrækkelig fleksibel til at tage højde for forskellene i den nationale lovgivning.

Det er vigtigt, at Parlamentets opmærksomhed ikke udelukkende er rettet mod ofrene for kønsbaseret vold, men derimod også på andre ofre for vold. Det er nødvendigt, at det i direktivet præciseres, hvilke rettigheder ofret har, og hvilke procedurer der er for at indgive en klage, og det er nogle af de aspekter, som jeg har forsøgt at fremhæve i Parlamentets holdning. Det er også vigtigt, at det land, hvori der anmodes om en beskyttelsesordre, underretter sine borgere om disse procedurer.

Når beskyttelsesordren træder i kraft, er det egentlig ikke ensbetydende med, at arbejdet er tilendebragt. Myndighederne skal instrueres, og vi kan ikke være helt tilfredse med en informationskampagne, der udelukkende er begrænset til de rammer, der er udstukket for den nuværende kampagne.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Fru formand! Bestemmelserne i den betænkning, der drøftes i dag, gør mig meget entusiastisk. Garantien for, at beskyttelse, der omfatter ofre i én medlemsstat, også vil finde anvendelse i enhver anden EU-medlemsstat, som ofrene tvinges til at rejse til af frygt for en gentagelse af volden, giver dem en mulighed for at leve et normalt liv. Den europæiske beskyttelsesordre vil betyde, at beskyttelsesforanstaltninger, der vedtages i én medlemsstat i EU, kan anerkendes, anvendes og håndhæves af domstole i en anden medlemsstat.

Desuden udgør en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til ligeledes at omfatte ofre for enhver form for vold, og ikke blot ofre for kønsbaseret vold, en yderligere milepæl. Alle ofre fortjener at blive respekteret og forventer, at gerningsmændene får en retfærdig straf. Efter min mening kan kun en beskyttelsesmekanisme, der følger ofret, være fuldt ud effektiv og hindre en gentagelse af den samme forbrydelse samt give ofret en reel beskyttelse. Jeg glæder mig over, at Polen var et af de lande, der fremsatte dette initiativ.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Hvis EU virkelig skal være et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, skal vi fjerne de indbyrdes forskelle mellem medlemsstaterne, der stadig findes inden for dette område.

Ofre for vold skal ikke blot beskyttes mod deres gerningsmænd i deres hjemlande, men der skal ligeledes stilles beskyttelsesforanstaltninger til rådighed for dem i hele EU. Selv om dette forslag er bredt, vedrører det direkte kvinder, som er udsættes for vold i hjemmet. Det er godt, at det ligeledes omfatter en mulighed for at håndtere andre potentielle ofres situation, uanset om det drejer sig om ofre for menneskehandel, tvangsægteskaber, æresdrab eller incest eller situationen for vidner eller ofre for terror og organiseret kriminalitet. Personligt bifalder jeg i høj grad indsatsen for at yde ofrene den bedst mulige beskyttelse ved ligeledes at sikre bl.a. den nødvendige retssikkerhed. Ofrene bør kunne støtte sig til tydelige regler og bør til enhver tid orienteres om de foranstaltninger, der er tilgængelige for dem i deres oprindelseslande og i de lande, hvortil de ønsker at flytte, eller hvortil de allerede er flyttet.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg sætter stor pris på det arbejde, som de to ordførere har udført. Problemet med dette forslag til direktiv er, at det bygger på de mest almindelige former for stalking, hvor en person er blevet udsat for vold begået af en anden person og derfor skal beskyttes mod en gentagelse af det fysiske eller psykiske misbrug, der fandt sted. Det er indlysende, at dette er et spørgsmål af grundlæggende betydning for hundredtusindvis af kvinder i EU, og derfor støtter jeg indholdet.

Desværre tages der i disse foranstaltninger ikke højde for ofrene for organiseret kriminalitet, som i de fleste tilfælde ikke har behov for at blive beskyttet mod en person, der er blevet identificeret eller kan identificeres, men derimod mod organisationer, som det er helt umuligt at udstede tilhold mod. Jeg synes derfor, at Parlamentet bør anse dette direktiv for at være det første skridt i retning af gennemførelsen af Stockholmprogrammet, hvori der udtrykkeligt tales om foranstaltninger til beskyttelse af ofrene for kriminelle handlinger, og det lader til, at fru Jiménez og kommissær Reding er af samme opfattelse.

Jeg appellerer til Kommissionen om at sikre, at pakken med foranstaltninger til beskyttelse af ofre, der er planlagt til 2011, ligeledes beskytter ofre for organiseret kriminalitet og ofre, der bliver såret i tjenesten på europæisk plan.

  Cornelia Ernst (GUE/NGL). – (DE) Fru formand! Den europæiske beskyttelsesordre er et skridt i den rigtige retning. Princippet må være, at anerkendte ofre for vold ydes samme beskyttelsesniveau i alle medlemsstaterne. Den bedste løsning ville være en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning inden for dette område, men det var ikke muligt at opnå dette. Et positivt aspekt ved denne beskyttelsesordre er, at formålet er at beskytte alle ofre for vold bedst muligt, og at anvendelsesområdet er bredt og omfatter seksuel vold, stalking og frem for alt udnyttelse af mindreårige, hvilket efter min mening er meget, meget vigtigt. Det sender derfor et positivt signal til ofrene for vold og til især kvinderne. Der er imidlertid en dråbe malurt i bægeret, nemlig at de i artikel 9 anførte grunde til at afslå anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre er meget omfattende og også til en vis grad kan udgøre et middel for medlemsstaterne til at undgå overholdelse af direktivet. Om et års tid bliver vi derfor nødt til at foretage en meget nøje vurdering af, hvordan vi kan videreføre disse forhandlinger, da alle ofre i alle lande har brug for samme beskyttelse.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne støtte den tanke, der ligger til grund for forslaget til en europæisk beskyttelsesordre.

Beskyttelsen af personer, der trues i de enkelte medlemsstater, er tilsyneladende utilstrækkelig i mange tilfælde. Takket være åbenheden i det europæiske rum i dag indgår unge mennesker ofte ægteskaber på tværs af grænser og afgiver løfte om ægteskab på tværs af grænser. Det er imidlertid ikke alle disse forhold, der er langvarige, og børn bliver derefter ofte gidsler i tvister mellem deres forældre. Fjendtligt indstillede forældre afviser ofte at respektere afgørelser afsagt af domstole i andre lande, hvorefter forældremyndigheden over børnene tilfalder en af parterne, og tager simpelthen loven i egen hånd og bortfører børnene fra de tidligere partnere til deres egne hjemlande, hvorved de udnytter forskellene mellem de enkelte medlemsstaters retssystemer til at sætte gyldige retsafgørelser ud af kraft. Ofrene for dette juridiske anarki i EU er ofte små uskyldige børn. Jeg håber, at dette problem vil blive løst med den europæiske beskyttelsesordre.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Selv om der er i de senere år er blevet truffet nogle foranstaltninger for at beskytte ofre, føler mange af de berørte personer sig ofte ladt i stikken. Mens advokater og dommere under deres uddannelse hører meget om tiltaltes rettigheder, lærer de meget lidt om, hvordan de skal behandle ofre. Dette område er ikke det eneste, hvor der er brug for en øget bevidsthed. Der er også brug for en øget bevidsthed på lægeuddannelsen, således at det bliver lettere at opdage eksempler på vold. For så vidt angår børneofre er spørgsmålet om den ved lov fastsatte grænse for erstatningskrav i civilsager vigtig i tilfælde af sexforbrydelser. Kun personer, der har en uplettet straffeattest har tilladelse til at arbejde med børn. Hvis f.eks. tvangsægteskaber nu retsforfølges i Liechtenstein, også selv om ofret ikke har givet sit samtykke, og hvis det er muligt at indbringe tilfælde af omskæring af mindreårige for domstolene, viser dette klart faren ved det højt priste multikulturelle miljø. Det er efter min mening vigtigt at tage denne udvikling i EU i betragtning samt betydningen heraf i bekæmpelsen af menneskehandel.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Som advokat har jeg i mere end 10 år behandlet sager, der vedrører ofre for vold mod kvinder og børn, uanset om det drejede sig om vold i hjemmet, voldtægt eller handel med kvinder, og jeg havde mulighed for ved selvsyn at se, at beskyttelsesordren, som er genstand for forhandlingerne i dag, er et af de vigtige og uundværlige instrumenter til beskyttelse af kvinder, men det er langt fra det eneste. Det er nødvendigt med komplekse foranstaltninger, som f.eks. juridisk rådgivning, psykologisk bistand, støtte til de berørte børn, og det er meget vigtigt at lytte til ofrene, som desværre er de største eksperter med hensyn til, hvad de har brug for.

Jeg har to spørgsmål til fru Reding og ordførerne. For det første vil jeg gerne vide, i hvilket omfang de inddrager ofre for vold mod kvinder i dette arbejde for at gøre det muligt for disse at dele deres erfaringer. For det andet ønsker jeg at vide, i hvilket omfang fru Reding og ordførerne er bekendt med den konvention om vold mod kvinder, som EU's tvilling, Europarådet, er i færd med at udarbejde, og i hvilket omfang vi deltager i dette arbejde.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand! De berørte kvinders sikkerhed burde virkelig ligge os alle på sinde. Uanset hvor ofrene befinder sig, er det her et spørgsmål om, at de skal beskyttes fysisk mod deres gerningsmænd, og at deres menneskelige værdighed ligeledes skal tages i betragtning. Denne europæiske beskyttelsesordre bør finde anvendelse på alle ofre for vold, uanset deres alder og køn.

  Antonyia Parvanova (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren. Beskyttelsen af liv, den fysiske og psykologiske integritet samt den seksuelle integritet og frihed er prioriterede målsætninger, for så vidt angår beskyttelsen af ofre. Med vores politiske støtte til direktivet om den europæiske beskyttelsesordre, har vi givet dette emne den synlighed, som det fortjener, og har tilvejebragt en tværeuropæisk, omfattende pakke med særlige beskyttelsesforanstaltninger, som er effektive i EU og indeholder juridisk beskyttelse og bistand til ofre for forbrydelser, herunder især voldelige forbrydelser.

Retten til beskyttelse mod vold er en grundlæggende menneskeret uanset etnicitet, retlig status eller indvandrerstatus, og derfor er vi alle moralsk forpligtede til at værne om denne ret i og uden for de nationale grænser. Jeg er overbevist om, at denne nye tilgang til beskyttelsen af sårbare ofre er et meget stærkt politisk budskab med henblik på styrkelsen af friheden, sikkerheden og retfærdigheden i EU.

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio, ordfører. – (ES) Fru formand! Jeg synes, at vi i disse forhandlinger tydeligt har set, at vi alle er enige om at støtte målet med denne betænkning.

De forskellige politiske grupper har vist deres støtte til dette direktiv, som yder ofrene en bedre beskyttelse. Mit spørgsmål går derfor på, hvilke hindringer der ligger i vejen for vedtagelsen af dette instrument? Jeg gentager, hvilke bekymringer er der med hensyn til, at noget så centralt og enkelt som en lige beskyttelse af ofre i hele Europa, bliver til virkelighed?

I håbet om, at Parlamentet vedtager denne betænkning med et flertal, vil jeg erindre Rådet og Kommissionen om, at vi har overvundet de juridiske udfordringer i vores forhandlinger, og jeg glæder mig over, at Kommissionen anerkender vores arbejde, lige som vi anerkender det arbejde, som Kommissionen vil udføre fremover.

Vi bør derfor ikke udelukke os selv, men derimod hjælpe os selv ved at vedtage dette mere specifikke instrument i dag, og i morgen med at vedtage den mere omfattende pakke med foranstaltninger, der kan hjælpe ofre, og som vil blive forelagt af Kommissionen, som jeg lover at samarbejde med.

Lad os derfor udvise mod og ansvarlighed og hjælpe alle dem, der har ret til at leve i et mere sikkert Europa. Lad os hjælpe alle både mænd, kvinder og børn. Lad os hjælpe dem, der i dag bønfalder os om at give dem et bedre liv, dvs. et liv, der vil give dem deres frihed, deres sikkerhed og frem for alt deres værdighed tilbage.

  Carmen Romero López, ordfører. – (ES) Fru formand, fru kommissær! Vi ved, at den pakke, der er ved at blive udarbejdet for ofre, ikke indeholder nogen juridiske foranstaltninger. Dette er lige blevet kritiseret af de europæiske kvinders lobby i Parlamentet, for der tales om god praksis og koordinering, men der er stadig lang vej igen.

Jeg vil også gerne sige, at den vold, vi oplever, ikke har en eksotisk oprindelse, at det er vores vold begået af os selv. Til Rådet og medlemsstaterne vil jeg sige, at vold med oprindelse i andre kulturer ligeledes kræver et juridisk instrument. Det er ikke muligt at bekæmpe kønslig lemlæstelse, æresforbrydelser og alle de former for chikane, som kvinder fra andre kulturer udsættes for, uden et instrument af denne art.

Derfor er det så vigtigt, at de også medtages, og Parlamentet har på baggrund af alle skyggeordførernes ændringsforslag arbejdet på at sikre, at alle disse ofre ligeledes bliver omfattet af dette juridiske instrument.

Derfor er det så vigtigt, at vi samarbejder om dette emne, og derfor beklager vi, at Parlamentet og Kommissionen ikke har kunnet blive enige om den samme tekst i hele denne procedure. Selv hvis Parlamentet og Kommissionen var blevet enige om den samme tekst, ville vi stadig skulle kæmpe nogle kampe.

Det hjælper ikke ofre for vold at mene, at en forsinkelse af initiativet med to, tre eller fire år vil være til fordel for dem, for det er ikke tilfældet, fru kommissær.

I Deres tidligere indlæg sagde De, at vi ikke havde indset betydningen af chartret om grundlæggende rettigheder. Vi har imidlertid indset betydningen heraf. Problemet er, at det skal anvendes, og problemet er, at vi bliver nødt til at træffe foranstaltninger, og nogle gange er de foranstaltninger, der skal træffes, juridiske foranstaltninger, og nogle gange ligger der hindringer i vejen for disse. Den største hindring er den politiske vilje.

Derfor er det så vigtigt, at vi alle bliver enige om et initiativ af denne art, og nu er det op til Rådet. Nu er det op til medlemsstaterne at beslutte, om dette instrument virkelig er et, der vil være effektivt for ofrene og nødvendigt. Det mener vi, at det er, og derfor har vi slået til lyd for dette instrument, og derfor er vi til stede her i dag. Vi fastholder også, at det haster.

Derfor ønsker vi, at Parlamentet stemmer for med et stort flertal, således at de lande, der endnu ikke har besluttet sig, eller som har besluttet, at de er imod dette initiativ, vil se det som den eneste procedure, der kan anvendes nu og fremover. Det er et instrument, der er vanskeligt og komplekst, men som baner vejen og vil beskytte ofre og kvinders borgerskab.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg havde ingen planer om at tage ordet igen, men det er nødvendigt at korrigere det, der er blevet sagt. De foranstaltninger, som offerpakken vil indeholde, omfatter overordnet kommunikation, lissaboniseringen af 2001-rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager, et forslag om civilbeskyttelsesforanstaltninger og, om nødvendigt, et forslag om strafferetlige beskyttelsesforanstaltninger. Dette vil blive forelagt Parlamentet i maj næste år.

Vi kan ikke bare gå i gang og skrive vores idéer ned. Alle vores forslag skal ledsages af en grundig konsekvensanalyse. Vi bliver nødt til at tage det meget alvorligt og sigte mod forsvarlige undersøgelser med en reel merværdi. Det er det, vi gør for øjeblikket. Vi er ved at færdiggøre konsekvensanalysen for at fastlægge de nærmere detaljer for eventuelle tiltag med hensyn til lovgivningsmæssige og praktiske foranstaltninger med retssikkerhed og hurtige og effektive beskyttelsesforanstaltninger for øje.

Når det er sagt, vil jeg ligeledes oplyse Parlamentet om, at de nationale parlamenter til dato har sendt fire udtalelser om beskyttelsesordren, nemlig positive tilbagemeldinger fra det italienske, græske og portugisiske parlament og en negativ udtalelse fra det tyske Bundesrat, som gør gældende, at direktivet ligger uden for anvendelsesområdet for artikel 82, da det omfatter ikke-strafferetlige foranstaltninger og forebyggelse af kriminalitet. Det er blevet afvist under henvisning til subsidiaritetsprincippet. Vi står plantet med begge ben midt i et meget kompliceret emne. Ved at foretage en seriøs analyse, før jeg fremlægger de juridiske og ikke-juridiske forslag, vil jeg forsøge at foreslå foranstaltninger, der er tilstrækkelig forsvarlige til, at ofrene ikke gøres til ofre igen, når det drejer sig om beskyttelsesforanstaltninger.

  Formanden. – Forhandlingerne er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I Rumænien anslås vold i hjemmet at påvirke 1 200 000 mennesker hvert år, men kun 1 % af ofrene er modige nok til at melde det til myndighederne. Gentagne spændinger i hjemmet, slagsmål og tæsk gør familiemedlemmer til traumatiserede ofre, der er tvunget til at acceptere denne situation som værende normen. Vold påvirker børns normale, harmoniske udvikling. Undersøgelser viser, at mønstret med voldelig adfærd nedarves fra en generation til en anden i 75 % af tilfældene. Stockholmsyndromet skal behandles, men ikke ved hjælp af virkningsløse reformer, som det er tilfældet i Rumænien. Det er nødvendigt med proaktive foranstaltninger for at bekæmpe dette fænomen, og det er også nødvendigt at ændre den relevante lovgivningsramme og etablere en dialog og et samarbejde mellem alle de statslige institutioner med beføjelser inden for dette område og civilsamfundet. I denne forbindelse skal den europæiske beskyttelsesordre være et stærkt instrument, der kan skabe et fristed for ofre for vold på tværs af medlemsstaternes grænser. Det omfatter også beskyttelse imod voldshandlinger begået af grupper af mennesker og gælde for alle ofre for forbrydelser, såsom ofre for menneskehandel, kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresforbrydelser, incest, kønsbaseret vold samt vidner til og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet.

7. Menneskehandel (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt er betænkningen af fru Bauer og fru Hedh, for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/JHA (KOM(2010)0095 - C7-0087/2010 - 2010/0065(COD)) (A7-0348/2010).

  Edit Bauer, ordfører. – (EN) Fru formand! Jeg ønsker først og fremmest at sige tak til min medordfører, fru Hedh, Rådet og Kommissionen samt alle dem, der har deltaget i dette krævende arbejde.

Den aktuelle menneskehandelssituation vækker bekymring. Det anslåede omfang er adskillige hundrede tusinder ofre i Europa, dvs. den næststørste forretning, der er forbundet med kriminalitet, med en fortjeneste, der skønnes at udgøre 32 mio. USD. Der er nye tendenser i menneskehandlen. Vi har flere ofre i tvangsarbejde. Vi har flere ofre fra medlemsstater, og vi har desuden flere børn blandt ofrene. Den anslåede andel af børneofre på verdensplan ligger på mellem 40 % og 50 %. I en nylig rapport fra OSCE blev landene opfordret til at ændre deres opfattelse af menneskehandel som værende et marginalt fænomen, og de blev i stedet tilskyndet til at anerkende menneskehandel som moderne slaveri i massivt omfang.

Det er nødvendigt med en helhedsorienteret tilgang for at bekæmpe menneskehandel, selv om vi kun har et begrænset antal værktøjer. Vi har til opgave at ændre lovgivningen. Med Lissabontraktaten fik vi et nyt retsgrundlag, nemlig artikel 83. Dette gør det muligt for at fastlægge en fælles strategi med henblik på i højere grad at afskrække menneskehandlerne og samtidig yde ofrene en bedre beskyttelse.

Forslaget, der er en konsolideret tekst, som er vedtaget i samarbejde med Rådet og Kommissionen, indeholder en bredere definition af menneskehandel på baggrund af, at typerne og tendenserne inden for dette område ændrer sig. Forslaget åbner mulighed for strengere straffe, indeholder en definition af minimumsstandarder for maksimumsstraffe og en tilskyndelse til beslaglæggelse og konfiskation af indtægterne og aktiverne fra menneskehandel. I forslaget tages der hul på spørgsmålet om viktimisering af ofre, hvorved domstolene får ret til at undlade at straffe ofre, der har begået kriminelle handlinger under tvang.

Der bør ydes bistand og støtte til ofre før, under og i en passende periode efter straffesagen, mens bistand og støtte til ofre ikke gøres betinget af ofrenes vilje til at samarbejde i kriminalefterforskningen, retsforfølgelsen og retssagerne. Forslaget indeholder en særlig bestemmelse, som har til formål at øge beskyttelsen af børn under efterforskningen og bistanden.

Forslaget til direktiv indeholder ligeledes en bestemmelse om EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel, som i fremtiden kan bidrage til en mere omfattende, mere sammenhængende og mere koordineret politik til bekæmpelse af menneskehandel.

  Anna Hedh, ordfører. – (SV) Fru formand! I 2010 købes og sælges mennesker som slaver i Europa. Dette sker på trods af, at slaveri blev forbudt for over 250 år siden. De tvinges ind i prostitution, tvangsarbejde eller tiggeri. Pludselig er der en, der ejer dem, og hvor absurd det end lyder, er de ofte af den opfattelse, at de står i gæld til vedkommende. Menneskehandel er en af de mest alvorlige forbrydelser i verden, og desværre udvides omfanget heraf konstant. Det er en alvorlig krænkelse af de menneskerettigheder, som vi i EU forsvarer med næb og klør og hverdag kæmper for at bevare.

Indledningsvis vil jeg derfor takke fru Malmström for, at hun så hurtigt har udarbejdet et lovgivningsforslag om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Jeg ønsker ligeledes at takke fru Bauer fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for det fremragende samarbejde og alle de skyggeordførere, der har arbejdet med direktivet. Endelig vil jeg rette jeg en stor tak til alt det øvrige personale, der har udført et fantastisk stykke arbejde.

Menneskehandel er for øjeblikket den hurtigst voksende grænseoverskridende forbrydelse. I henhold til FN's rapport "Trafficking in persons" ("handel med mennesker") fra 2009 er menneskehandel den aktivitet, der giver de kriminelle netværk den næststørste indtægt efter våbenhandel. Det står fuldstændig klart, at intet land kan løse problemet med menneskehandel selv. Handel med mennesker foregår i alle lande i Europa, og menneskehandlerne flytter deres ofre på tværs af de nationale grænser hver dag.

Vi bliver derfor nødt til at arbejde sammen, og vores lovgivning på dette område skal samordnes så meget som muligt. Forslaget om en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, der vil vurderer og koordinere EU's indsats i samarbejde med de nationale koordinatorer, er derfor også en god idé.

For at håndtere problemet med menneskehandel, bliver vi nødt til at indføre sanktioner, der afspejler denne forbrydelses alvor, og som virkelig skader dem, der tjener penge på menneskehandel. Efter min mening har vi gjort et vist fremskridt med de forslag om sanktioner, der er indeholdt i lovgivningsforslaget. Det er også blevet foreslået, at medlemsstaterne på en retssikker måde bør beslaglægge de aktiver, som menneskehandlerne har tjent på deres forbrydelse.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at straffe gerningsmændene. Der skal ligeledes ske en forbedring af beskyttelsen af ofre. Uden en beskyttelse af ofrene vil vi aldrig kunne retsforfølge menneskehandlerne. Ofrene skal have den hjælp, de har behov for, og det er frem for alt vigtigt at skabe et sikkert miljø, der vil gøre det muligt for dem at vælge at samarbejde med politiet.

Der foreslås ligeledes en passage, som omhandler en øget beskyttelse af børn, som er ofre for menneskehandel, og det glæder mig meget. Da 79 % af ofrene for menneskehandel er kvinder, og da seksuel udnyttelse er langt den hyppigste form for menneskehandel, er det af afgørende betydning at anskue lovgivningen fra et kønsperspektiv og ligeledes at analysere alle de foreslåede foranstaltninger fra et kønsperspektiv.

Hvis det imidlertid nogensinde skal lykkes os at få styr på dette problem, skal vi gøre noget ved den ulige fordeling af magten mellem mænd og kvinder. Uligheden mellem mænd og kvinder er en medvirkende årsag til den sårbarhed, der fører til menneskehandel.

For virkelig at komme til bunds i problemerne med menneskehandel skal alle medlemsstaterne yde en stor indsats i det forebyggende arbejde. I princippet handler dette om at mindske efterspørgslen i vores medlemsstater efter de tjenesteydelser, der leveres af ofre for menneskehandel. Hvis vi kan mindske efterspørgslen, vil adgangen til tjenesteydelserne også blive mindsket. Dette betyder, at vi skal tage fat i dem, der gør menneskehandel profitabel. Vi foreslog derfor, at det burde være obligatorisk for alle medlemsstaterne at kriminalisere dem, der bevidst gør brug af de tjenesteydelser, der udbydes af ofre for menneskehandel. I henhold til EU's nuværende lovgivning er det strafbart for arbejdsgivere at udnytte ofre for menneskehandel. Det samme princip burde gælde enkeltpersoner, der udnytter ofre.

Desværre lykkedes det os ikke at få godkendt dette forslag. Medlemsstaterne vil således ikke blive tvunget til at kriminalisere disse mennesker, men de vil skulle indberette de foranstaltninger, de har truffet med henblik på at håndtere efterspørgslen efter de tjenesteydelser, der udbydes af ofre for menneskehandel.

Vi har imidlertid sat dette punkt på dagsordenen, og på EU-plan er vores forslag blevet støttet af Parlamentets relevante udvalg samt af eksperter, politiet og frivillige organisationer. Jeg synes, at vi med den enighed, der er forud for afstemningen i dag, er kommet et godt stykke ad vejen. Lad os nu stå sammen for at sætte en stopper for menneskehandel i Europa, som er en moderne form for slaveri.

Vi må ikke give op, fordi menneskets ret til at råde over sit eget liv og sin egen krop er en menneskeret, der ikke kan købes og sælges for penge som enhver almindelig handelsvare.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Lad mig begynde med at minde om, at det virkelig er en historisk tekst, vi – forhåbentlig – vedtager i dag ved afstemningen om nogle få minutter.

Det er det første strafferetlige EU-instrument efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg synes, vi kan være tilfredse med den aftale, vi har i dag.

Det er et afbalanceret kompromis mellem institutionerne. Jeg er naturligvis klar over, at Parlamentet, repræsenteret ved ordførerne, og Kommissionen ville have foretrukket en anden formulering i nogle afsnit. Alt i alt er det imidlertid et godt resultat, som fuldt ud er i overensstemmelse med Parlamentets, Rådets og Kommissionens mål, nemlig at bekæmpe menneskehandel, dette forfærdelige moderne slaveri, denne forfærdelige forbrydelse, som ikke er Europa værdig i 2010, og som er en alvorlig krænkelse af så mange borgeres grundlæggende rettigheder.

Jeg har mødt nogle af disse ofre, børn, mænd og mange kvinder, der holdes som sexslaver. Deres historier er naturligvis forfærdelige. Når dette direktiv er vedtaget i dag, vil vi have et bedre værktøj til at hjælpe dem. Det er virkelig en god julegave.

Jeg vil rigtig gerne takke Parlamentet, især de to ordførere, fru Bauer og fru Hedh, skyggeordførerne og alle de andre, der har gjort det muligt at nå frem til en aftale.

Der er flere eksempler på, at Europa-Parlamentet har bidraget til at forbedre direktivet. Jeg vil gerne fremhæve den særlige bestemmelse i artikel 14 om status og rettigheder for uledsagede mindreårige, der er ofre for menneskehandel. Det blev indført på Deres anmodning, og vi er enige i, at det har gjort direktivet bedre. Der er også andre eksempler.

Jeg vil gerne nævne et punkt, hvor jeg beklager, at Kommissionens forslag ikke blev støttet af Rådet, selv om vi havde Parlamentets opbakning. Det var imidlertid ikke muligt at nå en aftale i Rådet om ekstraterritorial jurisdiktion for lovovertrædelser begået i udlandet af borgere med sædvanligt opholdssted i EU.

Jeg mener stadig, at det ville have øget værdien betydeligt at få en bestemmelse til sikring af, at alle, der bor hos os i Europa og begår menneskehandelsovertrædelser i andre lande, kunne retsforfølges i EU. Det var imidlertid ikke muligt. Spørgsmålet vil komme op igen, når vi behandler direktivet om udnyttelse af børn og børnepornografi. Ekstraterritorial jurisdiktion for personer med sædvanligt opholdssted vil blive endnu vigtigere, når vi drøfter mulighederne for at stille pædofile sexturister, der bor i Europa, for retten.

Jeg mener, at vi i forhandlinger med Rådet sammen fortsat bør insistere på, at en sådan bestemmelse bør medtages i direktivet. Som jeg sagde, har vi alle gjort et rigtig godt stykke arbejde sammen. I dag har vi et meget vigtigt værktøj til at bekæmpe menneskehandel, beskytte ofre og sikre, at vi sender det budskab, at det er en meget alvorlig forbrydelse. Den bør straffes i overensstemmelse hermed, og den er nu defineret på samme måde i alle medlemsstater. Endnu en gang tak for Deres bidrag.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra, for PPE-Gruppen. – (ES) Fru formand, fru kommissær! Menneskehandel er en barsk realitet i EU.

Seksuel udnyttelse er hovedformålet for de mafiaer, der handler med mennesker, efterfulgt af tvangsarbejde, husligt arbejde, tvangsægteskaber, udnyttelse af børn til tiggeri, ulovlig adoption og fjernelse af organer, som er andre svøber og andre sider af problemet.

De nye beføjelser, artikel 63 i Lissabontraktaten giver Parlamentet, skal bruges til at styrke EU-lovgivningen på dette område. Det omfatter blandt meget andet en opfordring til at få klassificeret forbrydelser, der stadig ikke er dækket af visse europæiske straffelovgivninger.

Vi har brug for at styrke vores lovgivning for at beskytte ofre for menneskehandel ud fra to synsvinkler: forebyggelse og beskyttelse samt integration i samfundet og på arbejdsmarkedet. Vi har brug for at træffe specifikke foranstaltninger til at beskytte mindreårige, at kriminalisere menneskehandlere og mellemmænd, at iværksætte foranstaltninger til at modvirke efterspørgslen og konfiskere udbyttet fra de strafbare forhold, at fastslå, at enhver juridisk person, der deltager i en fase af menneskehandelen, har et strafferetligt ansvar, at skærpe arbejdstilsynet og straffene for udnyttelse af medarbejdere samt ulovlig ansættelse af illegale indvandrere, at styrke Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser og indvandringsforbindelsesofficererne og deres rolle med hensyn til at opspore de kanaler, menneskehandlerne bruger, og deres måde at operere på, og endelig at styrke Den Fælles Politienheds (Europol) efterforskningsholds rolle med hensyn til at bekæmpelse af mafiaerne.

Jeg vil gerne slutte af med at tilføje, at EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel kan yde et væsentligt bidrag til at nå de mål, jeg har nævnt, selv om hans beføjelser og kapacitet skal defineres klart for at forhindre overlapning eller forstyrrelser i forhold til de funktioner, der er pålagt Europol.

  Monika Flašíková Beňová, for S&D-Gruppen. – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at rose fru Bauer og fru Hedh for deres grundige behandling af dette særdeles vigtige emne.

Menneskehandel er et forkasteligt fænomen i vore dages civiliserede samfund. Det er den tredje mest indbringende ulovlige form for handel i verden efter våben- og narkotikahandel. Denne såkaldt moderne form for slaveri er en alvorlig forbrydelse, der krænker grundlæggende menneskerettigheder. Lissabontraktaten har øget EU's aktivitet på forskellige strafferetlige områder, bl.a. bekæmpelse af menneskehandel. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle her som fælles lovgiver. Erfaringerne viser dog, at de aktuelle juridiske rammer ikke er tilstrækkelig effektive, og vi må gøre endnu mere for at beskytte menneskerettighederne. Vi må indføre forebyggende foranstaltninger målrettet selve menneskehandelen. Den største opmærksomhed skal rettes mod børn og kvinder som de mest sårbare grupper. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til værdige levevilkår for potentielle ofre for denne forbrydelse, som normalt er mennesker, der lever i samfundets udkant.

  Antonyia Parvanova, for ALDE- Gruppen. – (EN) Fru formand! Til trods for øgede bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel, fortsætter dette komplicerede problem med at blomstre og brede sig over hele Europa. Det er grunden til de intensiverede aktioner og passende foranstaltninger til at beskytte mennesker mod menneskehandel til forskellige formål, til at retsforfølge menneskehandlere og til at sørge for effektive retsmidler til ofre på nationalt plan og i EU.

De aktuelle juridiske rammer skal sikre en effektiv løsning af de komplekse tværnationale problemer og koordinering af de fælles bestræbelser både nationalt og på EU-plan, når denne grove krænkelse af menneskerettighederne og særlige form for vold mod kvinder skal bekæmpes. Ved hjælp af denne retsakt indgår vi en fælles forpligtelse til at sikre, at kvinders rettigheder i hele Europa bliver opprioriteret, idet der tages hensyn til, at dette bredere fænomen uomtvisteligt har en uforholdsmæssigt stor betydning for kvinder og piger.

Jeg vil gerne fremhæve et andet vigtigt punkt, som jeg vil foreslå, vi inkluderer i denne lovgivning. Det vedrører de socioøkonomiske aspekter af dette udbredte problem i europæiske lande eller regioner, hvor sociale og økonomiske uligheder er den vigtigste enkelte grund til menneskehandel. Takket være vores fælles bestræbelser har vi opnået et positivt resultat med bestemmelsen om spørgsmålet om forhold som ulovlig adoption.

Afslutningsvis vil jeg stærkt understrege, at det primære ansvar for bekæmpelse af menneskehandel ligger hos medlemsstaterne. De bør træffe konkrete foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personers menneskerettigheder og bør spille en større rolle med hensyn til at gøre noget ved dette væsentlige problem.

  Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Lad mig begynde med at takke fru Hedh og fru Bauer for deres store arbejde som ordførere.

Dette direktiv vedrører retsforfølgning, forebyggelse og beskyttelse på menneskehandelsområdet. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance kunne godt have ønsket sig et lidt mere tilbundsgående arbejde, især med hensyn til beskyttelse af ofre for menneskehandel. Jeg tænker her især på opholdsret i et land, efter at et offer er blevet handlet og, måske, reddet. Hvordan sikrer vi, at ofrene virkelig kan opbygge et nyt liv?

Se det spørgsmål er ikke blevet reguleret i tilstrækkelig grad med dette direktiv. Her taler vi blot om en form for midlertidig opholdstilladelse, hvorefter man ikke ved, om man vil blive sendt tilbage til det sted, man blev handlet fra, eller ej. Vi håber derfor på, at direktivet bliver omarbejdet, således at vi kan finde en eller anden løsning. Vi håber, at det vil gøre det muligt for os at begynde at yde ofrene virkelig hjælp.

Et andet aspekt, der fører til ophedet debat i Parlamentet, er spørgsmålet om, hvorvidt de, der benytter et handlet menneskes ydelser, skal straffes. Imidlertid er flertallet af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance fortsat af den opfattelse, at det kun vil skubbe det handlede menneske ned i dybere elendighed at straffe disse personer, fordi hans eller hendes aktivitet så bliver fuldstændig ulovlig.

Det glæder mig også, at medlemsstaterne vil bevare valgfrihed på det område i direktivet, men jeg vil gerne stille alle medlemsstater, der arbejder med disse problemer, følgende spørgsmål: Hvordan skal vi så sætte offeret i stand til at klare sig selv?

  Andrea Češková, for ECR-Gruppen. – (CS) Fru formand! Jeg anser de forbedrede juridiske foranstaltninger for bekæmpelse af menneskehandel sammen med den europæiske beskyttelsesordre for at være særdeles vigtige, da de udgør endnu et skridt i retning af at beskytte kvinder og børn, især mod vold. En stor del af teksten omhandler beskyttelse af børneofre og hjælp til disse ofre, der udgør den mest sårbare del af befolkningen. Jeg er begejstret over, at der er indgået et kompromis med Rådet, og at denne tekst er tilstrækkelig bestemt og samtidig gør det muligt at fastholde de centrale bestemmelser i den materielle strafferet. Efter min mening kunne en EU-retsregel om, at det er strafbart for kunder at benytte handlede menneskers ydelser, være stærkt problematisk. Jeg vil derfor gerne udtrykke min tak for dette direktiv, der fortjener vores fulde støtte.

  Cornelia Ernst, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke de to ordførere. De har gjort et enormt stykke arbejde, og derfor er der absolut gjort fremskridt. Man kan sige, at direktivudkastet er ekstremt vigtigt for de hundredtusindvis af ofre for menneskehandel, og det burde sætte en stopper for deres status som lovløse. Det går så vidt som at sige, at ikke kun beskyttelse, men også forebyggelse og frem for alt erstatning bør spille en vigtig rolle.

Det har et bredt anvendelsesområde i forbindelse med menneskehandel. Vi mener, at det er rigtigt, selv om vi naturligvis har det svært med tiggeriproblemet – hvilket jeg åbent indrømmer – og også på mange måder med ulovlig migration.

Det er rigtigt, at der hele vejen igennem direktivet kan findes henvisninger til køn, og – hvad der for mig er det vigtigste – børns velfærd inddrages i forbindelse med uledsagede mindreårige. Jeg vil også gerne ud fra en tysk synsvinkel sige, at vi på dette område har meget at indhente, og jeg er meget glad for, at dette aspekt vedrørende børn spiller en meget vigtig rolle i direktivudkastet.

Et andet punkt, det er værd at anerkende i forbindelse med dette problem, er, at der skal tages særligt hensyn til gravide kvinder og personer, der lider af sygdom eller handicap. Forebyggende foranstaltninger såsom uddannelse af offentlige embedsmænd og indførelse af koordinatorer i medlemsstaterne er vigtige skridt i den rigtige retning. Hvis vi stemmer for det i dag, fortjener vi en lykønskning.

Jeg håber også, at dette emne vil blive taget mere alvorligt i medlemsstaterne, fordi de under alle omstændigheder nu skal fremlægge rapporter. Måske vil det også trække lidt i den retning.

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Ifølge skøn fra internationale organisationer og politistyrker er menneskehandel nu globalt set den næststørste indtægtskilde for organiseret kriminalitet, efter narkotikahandel. Man mener, at omkring 30 mio. mennesker er ofre for organhandel, prostitution og tvangsarbejde.

Det betyder, at bekæmpelsen af dette enorme kriminelle fænomen frem for alt er en kamp for vores borgeres sikkerhed mod illegal indvandring og mod kriminalitet, der avler kriminalitet. Stillet over for et problem af disse dimensioner må Europa med rette træffe drastiske foranstaltninger mod dem, der udnytter mennesker på forskellige måder.

Kampen mod dette fænomen kræver samarbejde mellem medlemsstater og mellem politistyrker, men frem for alt sikkerhed med hensyn til straffen for menneskehandlere. Det skal også huskes, at mange mennesker bliver udnyttet, fordi de ikke har anstændige levevilkår i deres oprindelseslande. De lever i fattigdom og desperation og er parate til at gøre hvad som helst – endda forlade deres eget land mod løftet om et bedre liv, hvilket de desværre aldrig finder.

Ud over at forebygge kriminalitet og beskytte ofrene for menneskehandel skal Europa også gøre en større og mere bevidst indsats for at sikre, at disse mennesker kan finde acceptable levevilkår i deres egne lande. Det grundlæggende princip for EU's politiske indsats skal være at "hjælpe dem i deres egne hjem", således at vores bestræbelser ikke kun rettes mod bekæmpelse, men også mod forebyggelse.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Menneskehandel er med rette et nedsættende udtryk, fordi det beskriver en afskyelig praksis. Mennesker, i uforholdsmæssig grad kvinder, behandles, som om de var varer, endda dyr, der skal transporteres, bruges og ofte misbruges.

Udtrykket bruges dog for snævert. Meget lidt lovlig økonomisk migration er i virkelig frivillig. De fleste mennesker ville alt andet lige foretrække at blive sammen med deres egen befolkning i deres egne lande. De migrerer for at få økonomiske fordele, eller fordi økonomiske kræfter har fjernet deres muligheder for at opretholde deres eksistensgrundlag.

Migration er et biprodukt af den globale kapitalisme, der ikke ser mennesker som menneskelige væsener, men som produktionsfaktorer, der kan forbruges. Økonomisk migration er lige så meget en form for menneskehandel som ulovlig migration organiseret af kriminelle netværk. Menneskehandlerne er regeringer, som med fuldt overlæg slipper angiveligt blinde økonomiske kræfter løs i den globale kapitalismes tjeneste. Økonomier burde være til for at tjene folket. Mennesker er ikke til for at tjene økonomiske kræfter.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Kønsdimensionen i dette direktivforslag forbedrer instrumentet til at forsvare de mest sårbare mennesker. De talrige henvisninger til menneskehandel i Lissabontraktaten bekræfter problemets aktualitet og alvor. Artikel 5, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder forbyder den praksis, idet det anerkendes som en form for slaveri og tvangsarbejde.

Ordførerne har udvidet beskyttelsesområdet med særlig fokus på børn og kvinder og på sårbare situationer, der gør det lettere at gennemføre denne form for slaveri. Det bemærkes også med rette i betænkningen, at menneskehandel også dækker over ulovlige former for adoption og tvangsægteskaber.

Jeg føler, at jeg må fremhæve de vanskeligheder, som EU-grænsemedlemsstater har med at bekæmpe illegal immigration. Frem for alt mit eget land, Italien, står dagligt over for tilfælde af menneskehandel, der breder sig ud til vores veje og vores rum. Vi er nødt til at kommunikere og øger derfor bevidstheden for at inddrage civilsamfundet. Den fremlagte betænkning sikrer omhyggelig beskyttelse af ofre med det formål at udrydde fænomenet. Jeg vil derfor gerne vise min støtte til det fremlagte forslag og også rose de to ordførere.

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som skyggeordfører vil jeg gerne takke ordførerne og sige, at jeg synes, dette direktiv er usædvanlig vigtigt, fordi det er første gang, EU har taget juridisk bindende skridt i kampen mod menneskehandel.

50 år efter FN-konventionen er der stadig i hundredtusindvis af mennesker i vores civiliserede Europa – hovedsagelig kvinder og børn – der bliver holdt i slaveri. For første gang har EU et enhedsinstrument til at bekæmpe menneskehandel, hvad enten handelen sker med henblik på seksuel udnyttelse eller udnyttelse af arbejdskraft, herunder tvangstiggeri.

Vores gruppe havde tre prioriterede ønsker: at ramme menneskehandlere med ensartede, strengere sanktioner, bl.a. konfiskation af aktiver og anvendelse heraf til at støtte ofrene for menneskehandel, at sikre en høj grad af beskyttelse og social rehabilitering af ofre med gratis juridisk bistand og immunitet i forbindelse med retsforfølgelse for lovovertrædelser begået, mens de var ofre for menneskehandel, og endelig at fremme den afgørende rolle, der spilles af både verdslige og religiøse ngo'er, som arbejder for at støtte ofrene.

Jeg håber dog på en revision af direktivet fra 2004 om opholdstilladelse til ofre. Jeg vil også gerne understrege, at vi i forslaget sikrer beskyttelse af børn gennem styrkede foranstaltninger, og jeg støtter kommissær Malmströms opfordring til yderligere foranstaltninger mod sexturisme og børnepornografi.

  Nadja Hirsch (ALDE). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Som skyggeordfører for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil også jeg gerne udtrykke min oprigtige tak til de to ordførere. Tak for Deres samarbejde. Jeg synes, vi har fået sammensat et godt dokument i dag. Vi kan tage en beslutning om noget i dag, der virkelig kan gøre en ende på menneskehandel. Udfordringen bliver dog at få medlemsstaterne til at omsætte direktivet i praksis. Det er afgørende, at de retshåndhævende myndigheder som politi og domstole bliver gjort opmærksomme på, hvordan denne forbrydelse faktisk genkendes og retsforfølges. Det er afgørende, og det er også meget vigtigt at øge offentlighedens bevidsthed – som fru Matera allerede har nævnt – så folk er klar over, at menneskehandel foregår her i EU. Det foregår ikke bare andre steder. Teoretisk set kunne det også foregå lige uden for min egen hoveddør.

Et andet vigtigt punkt, vi som liberale fra Tyskland især havde vanskeligheder med – skønt det nu er løst på en positiv måde ved at bemyndige medlemsstaterne – er kriminaliseringen af personer, der gør brug af denne form for ydelse, for hvis nogen er hjemfalden til retsforfølgelse, kan den pågældende nægte at udtale sig i en efterfølgende retssag. Hvis nogen benytter retten til at nægte at vidne – f.eks. en mand, der havde været sammen med en prostitueret, der var blevet bragt i fare gennem menneskehandel – vil en information gå tabt, der kunne være blevet brugt yderligere til endeligt at afdække dette netværk af menneskehandlere. Det er derfor en god ting, at det ligger hos medlemsstaterne, og jeg vil gerne sige mange tak for Deres samarbejde.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! Grundlaget for en stor del af den nuværende udvikling blev lagt for hundredvis af år siden. Jeg tænker her på den industrielle revolution, indførelsen af repræsentativt demokrati og ophævelsen af slaveriet.

Den aktuelle kamp mod menneskehandel er en fortsættelse af den kamp, William Wilberforce engang indledte. Desværre er menneskehandel et af de værste skjulte problemer i EU. Det underminerer vores befolknings grundlæggende rettigheder og grundlaget for vores demokrati. Af den grund bakker jeg fuldt og helt op om denne betænkning.

Imidlertid vil den foreslåede straf for gengangere, så vidt jeg forstår, desværre forblive lav. I henhold til det aktuelle forslag skal menneskehandlere, der er blevet arresteret et antal gange, ikke idømmes specielt strenge straffe. Det forekommer mig at være en uheldig situation. Jeg går ind for en strategi, hvor en menneskehandler, der anholdes for en anden eller tredje overtrædelse, skal have obligatorisk livstidsstraf.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Det er vigtigt, at alle tilslutter sig bekæmpelsen af menneskehandel med henblik på at udrydde det. Denne form for moderne slaveri siges at være højst lukrativ for kriminelle organisationer, der gennemfører det på mange forskellige måder fra seksuel udnyttelse og tvangsarbejde til illegal handel med menneskeorganer eller endog husligt arbejde og andre former for sort arbejde.

Disse praksisser – som især involverer kvinder og, i stigende grad, børn – skal derfor bekæmpes effektivt ved at kriminalisere gerningsmændene til sådanne forbrydelser og sikre støtte til ofrene, så de kan slippe ud af deres afhængighed af de kriminelle organisationer. Det er derfor også afgørende at bekæmpe årsagerne til denne situation ved at skabe betingelserne for at løfte mennesker ud af fattigdom, fremme politikker for en retfærdig velfærdsfordeling, sikre adgang til væsentlige offentlige ydelser og fremme jobskabelse med rettigheder og lønniveauer, der kan sikre en anstændig tilværelse. Det er også en vej fremad, som det er væsentligt at fremme her i EU.

  Niki Tzavela (EFD). – (EL) Fru formand, fru kommissær! Det er blevet bevist, at den mest effektive måde at bekæmpe menneskehandel på er at statuere et eksempel ved at pålægge menneskehandlere strenge straffe. Da vi her i Parlamentet normalt fastsætter mål og siger "20 %" eller "30 %", vil jeg på det kraftigste anbefale, at vi anbefaler en EU-standardlovgivning med en minimumsfængselsstraf til menneskehandlere på 10-15 år, der ikke kan nedsættes eller konverteres til en bøde. De vil se, hvor effektivt det bliver. EU-standardlovgivning og en minimumsfængselsstraf på 10-15 år. Jeg tror, det vil blive den mest effektive foranstaltning, vi nogensinde har truffet. Vi kan ikke vedtage foranstaltninger her om klimaforandring og miljøforurening uden at fastsætte kvantitative mål for bekæmpelse af denne forbrydelse.

  Regina Bastos (PPE). – (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest må jeg rose fru Bauer og fru Hedh for det fortræffelige arbejde, de har gjort med denne betænkning. Menneskehandel er en skamplet på vores samfund og kræver en stærk samordnet reaktion fra alle.

Den organiserede kriminalitet bag seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, handel med fjernelse af menneskeorganer og andre afskyelige praksisser skal bekæmpes effektivt, men primært skal det forebygges. Det, der er på spil, er forsvaret for menneskerettigheder og beskyttelse af de mest sårbare, især kvinder og børn. Erfaringerne har vist, at de gældende juridiske rammer ikke er effektive nok, og at EU er nødt til at arbejde hårdere.

Tættere grænseoverskridende samarbejde er væsentligt, herunder effektiv informationsdeling og udveksling af god praksis. I dette forslag understreges med rette en offercentreret strategi. Foranstaltninger på dette område bør omfatte aspekter i tilknytning til sociale anliggender og social integration såsom social rehabilitering af ofrene.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Fru formand! Det her er ikke nogen almindelig dag for Parlamentet. Vi bør være stolte af det historiske skridt, der er taget i dag, både vedrørende menneskehandel og sandelig også vedrørende den europæiske beskyttelsesordre. For første gang er strafferetten og alle de værktøjer, vi har til rådighed efter Lissabon, blevet bragt i spil mod et af de mest komplekse og hårrejsende problemer, vi kollektivt står over for.

Vi er i S&D-Gruppen stolte over det arbejde, Anna Hedh og hendes medordfører fru Bauer har udført, og vi er stolte over de nyskabelser, denne betænkning er udtryk for. Før første gang vil EU definere et højt sanktionsniveau mod menneskehandel i en bindende retsakt. For første gang er der stærke garantier for beskyttelse af ofre, særlig opmærksomhed om børneofre, ingen retsforfølgning af ofre, der bryder loven på grund af deres slaveri, og anerkendelse af ngo'ers rolle og opbakning i processen.

Endelig skulle denne komplekse sag i forbindelse med kvinder og børn – fordi vi bevægede os ind på det strafferetlige område – ikke være årsag til at standse en meget god betænkning. Vi er meget stolte i vores gruppe over, at dette er sket på tværs af Parlamentet. Det er en meget stolt dag for hele Parlamentet.

  Axel Voss (PPE). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Med dette direktiv tager vi et syvmileskridt i retning af en effektiv bekæmpelse af menneskehandel. Ordførerne har opnået et godt resultat i forbindelse med minimumstærskler for straf, jurisdiktionskompetence, ingen retsforfølgning og lovpligtig begrænsning – det hele er måske ikke præcis, som vi gerne ville have haft det, men det er ikke desto mindre en meget gennemførlig løsning. Alt andet ville også, til en vis grad, have bragt kaos i den nationale strafferet i medlemsstaternes retssystemer. Vi må være mere tilbageholdende i den retning. Jeg er også overbevist om, at vi ville have gjort os selv en bjørnetjeneste ved at gøre prostitueredes kunder hjemfaldne til retsforfølgning, for det er ikke noget vi ellers ville have retsforfulgt.

Jeg vil dog gerne vende tilbage til det generelle spørgsmål om strafferet og strafferetlig procedure i medlemsstaterne. Det er et meget følsomt område i den nationale lovgivning, der har udviklet sig igennem århundreder. Vi bør derfor træde meget varsomt på det område. Jeg nævner også dette på baggrund af den nært forestående europæiske efterforskningskendelse.

I dag har vi imidlertid etableret et godt grundlag for grænseoverskridende samarbejde i straffesager. Det glæder mig, at vi nu har taget dette skridt.

  Britta Thomsen (S&D). - (DA) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger! Når vi ved, at flere hundrede tusinde mennesker hvert år sælges til Vesteuropa som slaver, så er det vores pligt at handle! Det er derfor en stor glæde, at det er lykkedes at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om dette nye direktiv til forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Den nye lovgivning er betydelig stærkere end den nuværende og en stor sejr i kampen for at sikre ofrene bedre hjælp og beskyttelse, og samtidig bliver jagten på de skruppelløse bagmænd endnu mere målrettet og effektiv.

Jeg er glad for, at direktivet understreger, at ofrene skal holdes helt fri af enhver form for retsforfølgelse og straf. Når man er blevet tvunget til at udføre kriminelle handlinger, er det bagmændene, der skal straffes, ikke ofrene. Europa-Parlamentet har endvidere lagt vægt på, at hjælpen til ofrene altid skal være på et sprog og i et format, som de kan forstå. Og vi skal ikke glemme, at de frivillige og almennyttige organisationer spiller en afgørende rolle, både når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Dagen i dag kan blive en stor dag for anstændigheden, når Europa-Parlamentet forhåbentlig stemmer for denne nye lovgivning, der vil betyde en tiltrængt håndsrækning til ofrene og en intensiveret jagt på bagmændene.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Straffen til juridiske personer for forbrydelser i forbindelse med menneskehandel bidrager til at intensivere bekæmpelsen af denne form for moderne slaveri.

Naturligvis skal straffen til en juridisk enhed ikke udelukke, at bestemte fysiske personer, der har deltaget i denne aktivitet på den ene eller anden måde, kan straffes. Bortset fra idømmelsen af pengebøder omfatter effektive foranstaltninger efter min mening udelukkelse fra retten til offentlige tilskud eller offentlig bistand, suspendering af kommercielle aktiviteter og frem for alt retsafgørelser om lukning af den pågældende enhed. Medlemsstaterne skal sikre indførelse af retlige foranstaltninger, således at nationale organer kan beslutte ikke at retsforfølge ofre for menneskehandel eller idømme dem straffe, og således at de kan fortsætte deres efterforskninger, selv når ofre trækker deres erklæringer tilbage. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege, at ofrene for disse rystende forbrydelser ofte fortsætter med at være ofre og befinder sig i en meget usikker situation, hvilket er årsagen til den særlige beskyttelse og støtte. Man skal også være særlig opmærksom på mindreårige ofre, som det er nødvendigt at finde endnu mere omfattende og varige løsninger for.

  Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Fru formand! Alle de betænkninger, der er blevet drøftet her i formiddag, har én ting til fælles – beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder i EU og en fælles europæisk proces på dette område. Det er næsten ikke til at tro, at der i EU i det 21. århundrede er flere hundredtusind mennesker om året, som bliver ofre for menneskehandel, hvoraf de fleste er kvinder og børn. Det er en trist kendsgerning i dag, dette problem er højst aktuelt, og statistikkerne tyder desværre ikke på, at det er i aftagende. Tværtimod. Gerningsmændene til denne alvorlige forbrydelse tjener astronomiske beløb på menneskehandel, anslået op til 32 mia. USD årligt. Beskyttelsen af menneskerettigheder og menneskelig værdighed skal klart prioriteres højt i vores arbejde, og en fælles strategi for medlemsstaterne er væsentlig. Jeg støtter derfor fuldt og helt direktivforslaget, som vil give yderligere instrumenter til bekæmpelse af denne type forbrydelse og mere effektiv beskyttelse til ofrene sammenlignet med de eksisterende juridiske foranstaltninger, så vi kan forsøge at opnå en mere samordnet strategi på EU-plan.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for, at det i henhold til den endelige udgave af betænkningen er en skærpende omstændighed, at lovovertrædelser vedrørende menneskehandel er begået inden for rammerne af kriminelle organisationer, hvilket fordobler minimumsstraffene fra fem til ti års fængsel. Endvidere henvises der i artikel 6a eksplicit til beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra den type lovovertrædelser.

Den strategi – som efter min mening er helt rigtig, og jeg håber, den også bliver overført til anden lovgivning – ser problemerne i øjnene og erkender, at handel med mennesker til forskellige former for udnyttelse som f.eks. prostitution, kriminelle aktiviteter og organhandel udføres af internationale kriminelle organisationer.

Jeg er også glad for bestemmelserne i artikel 7, som pålægger medlemsstaterne at undlade at retsforfølge mennesker i forbindelse med deres indblanding i kriminelle aktiviteter, som de er blevet tvunget til at begå som ofre for menneskehandel. Personer, der har været udsat for menneskehandelens vold, får nemlig ofte ikke kun fysiske skader, men må også lide den tort at blive sigtet for at gøre det, de blev tvunget til at gøre, her er prostitution et typisk eksempel. Derfor støtter jeg betænkningen.

  Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Fru formand! Man kan ikke andet end bakke op om de to ordføreres direktivudkast, der bør udvides til alle medlemsstater for at sikre en stærkere og mere bestemt jurisdiktion med henblik på at retsforfølge og sikre strenge straffe til gerningsmænd til den forbrydelse, menneskehandel er, og også for at beskytte, hjælpe og rehabilitere ofrene, som i altovervejende grad er kvinder og børn.

For at blive mere effektiv og troværdig i denne kamp bør Europa imidlertid som arving til de europæiske staters historie anerkende slavehandelen og slaveriet som forbrydelser mod menneskeheden, således som nogle medlemsstater har gjort, og her ønsker jeg især at nævne Frankrig.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand! Menneskehandelens svøbe er et fænomen, der har antaget et særdeles bekymrende omfang. Mens det oprindelig i al væsentlighed omfattede kvinder og børn, der blev rekrutteret til prostitution, er ofrene nu mennesker i alle alder og af begge køn, der bliver sat ind i en udnyttelsescyklus, som ikke nødvendigvis er seksuel, men også økonomisk. Organiserede kriminelle netværk udnytter social sårbarhed, familiemæssige vanskeligheder, vold i hjemmet og handicap for at fremme indvandring, idet de udnytter de involverede mennesker ved hjælp af magt, misbrug og trusler.

Vi går ind for det foreslåede direktiv. Vi har brug for at øge straffene til menneskehandlere og konfiskere deres aktiver. Endvidere bør alle medlemsstater gøre en samordnet indsats for at styrke politikker til forebyggelse af menneskehandel og uddanne mennesker til at identificere ofre eller potentielle ofre.

  Krisztina Morvai (NI). – (EN) Fru formand! Denne betænkning var afgjort et vigtigt skridt på vejen til bekæmpelse af menneskehandel i almindelighed og handel med kvinder i særdeleshed. Det næste store skridt bør være at udforske det krystalklare forhold og den klare forbindelse mellem kvindehandel og prostitution.

På den ene side taler vi med rette om kvindehandel som en brutal og forfærdelig forbrydelse, som vi bør bekæmpe. På den anden side taler vi om prostitution som "sexarbejde", som en tjenesteydelse. Vi taler om alfonser og bordelejere som iværksættere, og vi normaliserer prostitution.

Det, jeg ønsker at sige, er, at den kunde, som går på bordel, eller den kunde, der beder om en prostituerets tjenesteydelser, i bund og grund ikke kan vide, om hun er en "normal" prostitueret – hvis det overhovedet findes, eftersom det er en anden sag, om der nogensinde foreligger samtykke til prostitution – eller en handlet kvinde.

Der er derfor ingen måde, man virkelig kan angribe menneskehandel på, uden at angribe sexindustrien.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Tak for denne vigtige forhandling. Jeg vil gerne meddele, at Kommissionen i dag vil udpege en koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, der tiltræder sit embede i næste måned. Den person skal forbedre samordningen og sammenhængen mellem EU's institutioner og agenturer og medlemsstaterne, hjælpe med at sikre, at god praksis deles i de forskellige medlemsstater, udvikle eksisterende og kommende politikker og være kontaktperson for tredjelande. Det er meget vigtigt. Ved at samle forebyggelse, retshåndhævelse og offerforebyggelse kan denne person sikre, at der benyttes relevante metoder til at bekæmpe menneskehandel, og at de mobiliseres i tilstrækkelig grad. Jeg vil bede koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel om at holde tæt kontakt til Europa-Parlamentet og holde Dem underrettet om denne udvikling.

Spørgsmålet om kriminalisering fortjener en forhandling i sig selv, men det fastsættes i direktivets artikel 19, at Kommissionen om nogle år vil fremsende en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet "med en vurdering af, hvilken indvirkning den eksisterende nationale lovgivning, der gør det strafbart at bruge tjenester i forbindelse med udnyttelse af menneskehandel, har haft på forebyggelsen af menneskehandel, om nødvendigt ledsaget af passende forslag". Vi vil helt sikkert vende tilbage til dette spørgsmål, og jeg udelukker ikke, at vi får flere forslag herom.

Når alt det er sagt, synes jeg, vi kan være stolte af dette direktiv i dag. Det er et meget vigtigt værktøj til bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene. Det har givet os et vigtigt værktøj, det har vist verden vores engagement i at bekæmpe moderne slaveri, og det vil styrke vores bestræbelser.

Jeg vil gerne sige de to ordførere, fru Bauer og fru Hedh, oprigtigt tak. Dagens forhandling har vist, hvor vigtigt Deres arbejde har været, fordi De har opbakning fra alle grupperne. Jeg vil gerne lykønske Dem med det.

  Edit Bauer, ordfører. – (HU) Fru formand! Jeg vil især gerne takke fru Malmström, fordi hun kalder betænkningen for en historisk tekst. Denne udtalelse er formentlig præcis, da det er første gang, vi vedtager en straffelov på grundlag af Lissabontraktaten, men jeg vil også håbe, at det er et stort fremskridt med hensyn til at sikre, at ikke en eneste gerningsmand, ikke en eneste gerningsmand til menneskehandel kan slippe ustraffet. Noget, der var specielt beroligende i vores forhandling her, var tilstedeværelsen af politisk vilje. Jeg har selv forfærdelig ofte set og har også undertiden selv haft den opfattelse, at der mangler politisk vilje til at gøre seriøse fremskridt på dette område. Det, jeg har hørt i dag, var det modsatte af det, og jeg vil gerne takke mine kolleger for at udvise denne politiske vilje til at tage et kæmpeskridt fremad i forbindelse med menneskehandel.

Vi har modtaget to anmodninger om ændring fra EFD, og jeg vil bede mine kolleger om ikke at støtte dem, da de har til formål at sænke straffen til et minimum. Jeg vil også gerne takke fru Tzavela for at anmode om det stik modsatte, nemlig at vi gør straffen endnu strengere. Jeg er overbevist om, at det er et vigtigt skridt, men det skridt, vi har taget i dag, skal efterfølges af en lang række af skridt. Der skal gøres et stort arbejde med at bekæmpe efterspørgslen. Vi kan bestemt ikke løse alle problemerne i forbindelse med udbuddet, men der er meget, vi kan gøre ved efterspørgslen, og jeg har en fornemmelse af, at tiden endnu ikke er moden på det område, at den politiske vilje her måske er utilstrækkelig til at tage et skridt fremad. Jeg er overbevist om, at lovens anvendelsesområde før eller senere vil skulle udvides til gerningsmænd fra tredjelande, der bor med opholdstilladelse i EU, da jeg også er overbevist om, at vi vil skulle revidere direktivet om midlertidige opholdstilladelser for at sikre lovgivningsmæssig konsistens på dette område. Mange tak for Deres støtte.

  Anna Hedh, ordfører. – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke for alle de fortræffelige indlæg og for den støtte, vi har fået i Parlamentet til denne lovgivning om at forebygge menneskehandel. Jeg håber nu, at vi i fremtiden også kan forbedre denne lovgivning og stramme vores fælles EU-regler mod menneskehandel.

Imidlertid må vi ikke glemme til stadighed at arbejde på det, der er de reelle årsager til og roden til al handel med mennesker, nemlig fattigdom, social udstødelse og efterspørgsel. Vi må frem for alt bruge vores energi på disse problemer, så vi kan løse problemet med menneskehandel.

Som jeg sagde tidligere, må vi ikke give op. Menneskers ret til at beslutte, når det drejer sig om deres eget liv og deres egen krop, er en menneskeret, der ikke kan købes og sælges for penge som alle mulige andre varer. Kampen mod menneskehandel i Europa og i resten af verden vil fortsætte. Tak for al Deres støtte.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag om nogle få minutter.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Menneskehandel – i de forskellige former den kan antage, herunder seksuel udnyttelse, ulovlig handel med menneskeorganer, tvangsarbejde eller ulovlige adoptioner – er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Problemets omfang er slående, og erfaringerne har vist, at EU's nuværende juridiske rammer om spørgsmålet ikke er effektive nok. Samarbejdet mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet spiller derfor en strategisk rolle for udviklingen af en EU-politik om effektiv bekæmpelse af dette problem.

Lissabontraktaten styrkede EU's beføjelser med hensyn til retligt samarbejde og politisamarbejde mellem medlemsstaterne i strafferetlige anliggender. Jeg mener dog, at straffene for menneskehandlere stadig skal øges, og at bistanden til voldsofre skal videreudvikles endnu mere.

Jeg er enig i, at det for at modvirke efterspørgslen kunne være en god idé, om EU og medlemsstaterne engagerede sig mere i bevidstgørelseskampagner i oprindelses-, transit- og destinationslandene for menneskehandel. Endelig støtter jeg udnævnelsen af en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel til at styre EU's arbejde og politikker på dette særlige område.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg vil gerne rose begge ordførerne for det arbejde, de har gjort, fordi dette historiske direktiv er et meget vigtigt skridt i bekæmpelsen af den voksende menneskehandel, idet der fastlægges klare niveauer for straffe og sanktioner. Skønt der allerede er vedtaget talrige love på EU-niveau og nationalt, og der er indgået flerårige politiske forpligtelser på dette område, regner man med, at flere hundredtusind mennesker bliver handlet hvert år inden for og uden for EU's grænser. Det viser, at bekæmpelse af handel med mennesker, især kvinder og børn, fortsat er et enormt problem og en af de værste krænkelser af menneskerettighederne. Da børn er mere sårbare og har større risiko for at blive ofre for menneskehandel, vil jeg gerne understrege, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod denne gruppe ofre. Eftersom menneskehandel er en moderne form for slaveri og en særdeles profitabel forretning for organiseret kriminalitet, skal der lægges mere vægt på forebyggende bestræbelser, beskyttelse af ofre og sociale spørgsmål. Endvidere skal der skabes et fjendtligt miljø for menneskehandlere. Straf- og sanktionsniveauet for personer, der tjener på at handle med mennesker, skal afspejle alvoren i den begåede lovovertrædelse og skal virke afskrækkende for den slags aktiviteter. Ud over straffe skal medlemsstaterne inkludere sanktioner som beslaglæggelse af aktiver og træffe de nødvendige foranstaltninger til at beslaglægge og konfiskere redskaber og udbytte fra lovovertrædelserne, for så vil disse overtrædelser ikke blive økonomisk rentable.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Dagens afstemning om menneskehandel kommer på et afgørende tidspunkt i den igangværende kamp mod den slags moderne slaveri. Som den irske instruktør Ciarán O’Connor skitserede sidste år i sin film "Trafficked", der dokumenterede de aktuelle virkninger af menneskehandel i Irland, er det en forbrydelse, som bliver mere og mere avanceret og mere og mere skånselsløs, i takt med at myndighederne kæmper hårdere for at udrydde det. Foranstaltninger som denne er afgørende for at give myndighederne de værktøjer og det fælles formål, de har brug for, til at tackle dette problem på europæisk plan. På nationalt plan må lovgiverne slå hårdt ned på dem, der dømmes, og politiet må have bevilget ressourcer, således at menneskehandel ikke får lov til at fortsætte på grund af manglende midler eller arbejdskraft. Det er imidlertid en forbrydelse uden grænser, og som sådan er det lige så meget EU-lovgivning som nationale love, der for alvor vil bringe en ende på slaveriet i Europa.

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. – (IT) EU's indsats mod handel med mennesker kan ikke begrænses til en fordømmelse af det, man må erkende behovet for præcise efterfølgende foranstaltninger for at sikre, at de ansvarlige for en så barbarisk praksis ikke slipper ustraffet.

Disse foranstaltninger omfatter harmonisering af straffe og samordning af de indgreb, EU har indført, med dem, der allerede gennemføres af andre internationale organisationer som f.eks. FN. De efterfølgende foranstaltninger skal kombineres med forebyggende tiltag, som er lige så vigtige. Frem for alt skal der være et tæt samarbejde mellem retlige instanser og bagmandspolitiet for at sikre, at de økonomiske systemer, der opstår omkring disse kriminelle aktiviteter, blokeres ved kilden, og at alle forgreninger bliver afskåret.

Endvidere er det i stigende grad vigtigt at have præcise og pålidelige databaser, der skelner mellem de forskellige specifikke forhold og danner et udgangspunkt for mange forskellige indgreb, som bidrager til at ramme kernen i hver enkelt sag. Gennem dette direktivforslag sigter EU mod at angribe hele forsyningskæden for en umenneskelig handel, der tramper på EU's principper og grundlæggende værdier.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Organiseret kriminalitet er noget, som EU må tackle lige på og hårdt. Vi har brug for at blive set som proaktive i stedet for reaktive over for situationer med menneskehandel. Det er vigtigt, at vi undersøger nye fremspirende former for menneskehandel med henblik på at afbryde og på forhånd slå ned på nye menneskehandelsruter. Som medlem af S&D-Gruppen vil jeg gerne understrege, at et af vores centrale mål er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor stemte jeg for dette lovgivningsinitiativ. Som EU-lovgivere skal vi sikre respekt for ret til menneskelig værdighed, ret til integritet, forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og forbud mod slaveri eller tvangsarbejde. Vi kan ikke lade handel med børn og efterfølgende auktion over dem fortsætte. Menneskehandlere bruger også rekruttering via internettet. Det er meget alarmerende, eftersom mange børn har adgang til internettet.

  Zita Gurmai (S&D), skriftlig. – (EN) Menneskehandel er en forbrydelse mod menneskelig værdighed, der ødelægger mange børns og kvinders liv i hele verden. Det aktuelle forslag er et gennembrud, fordi det sætter ofrene først og tager fat på problemet på en kompleks og grænseoverskridende måde. Disse nye forslag vil fremme opklaring og retsforfølgning af sager om menneskehandel og vil tilskynde ofrene til at samarbejde med myndighederne. Det bliver bindende lovgivning med forbehold af staternes håndhævelse. Denne type regulering er den eneste, der kan gøre en forskel for alle sårbare mennesker, der måtte blive ofre for menneskehandel. Jeg opfordrer også medlemsstaterne til at følge forslaget i denne tekst og straffe personer, der bevidst accepterer tjenesteydelser fra et offer for menneskehandel. Bekæmpelse af efterspørgslen er nøglen til bekæmpelse af roden til menneskehandel. Denne betænkning er et glimrende forslag, moralsk og professionelt, og jeg gratulerer mine kolleger, fru Bauer og fru Hedh, herfor. Jeg er specielt glad for, at det er lykkedes Rådet og FEMM- og LIBE-udvalget at skrive en tekst, som bakkes op af alle relevante institutioner i EU. Jeg håber, at den snart vil blive formelt vedtaget og omsat til national lov. Ofrene glæder sig til det.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Direktivet om menneskehandel er et vigtigt skridt fremad, fordi menneskehandel er en realitet, selv i Europa. Hvad, der er mere vigtigt, er at forebygge menneskehandel ved at gøre noget ved fattigdoms- og ulighedsproblemerne og ved at gøre folk mere bevidste om spørgsmålet.

Det er virkelig vigtigt at anerkende, at menneskehandel eksisterer, og at hjælpe ofrene herfor. Ofrene kan være kvinder eller mænd, børn eller voksne. En medarbejder på en byggeplads kunne være offer for menneskehandel. En tigger med romabaggrund kan leve op til kriterierne for menneskehandel, hvis tiggeriet er organiseret og bygger på tvang.

Desværre er menneskehandel ofte knyttet til sex. Således ender kvinder og piger som prostituerede, eller de tvinges ud i det. Det er vigtigt, at ofrene for menneskehandel får chancen for beskyttelse og juridisk rådgivning.

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (EN) Som følge af de skadelige tendenser i romasamfundene – såsom lave uddannelsesniveauer, dyb fattigdom, marginalisering og forskelsbehandling – er romakvinder og -børn særdeles sårbare over for menneskehandel. Dette moderne slaveri er dybt rodfæstet i fattigdom og udstødelse, og derfor skal udryddelse af de uacceptable levevilkår, mange romaer har, være et vigtigt strategisk mål. Endvidere skal EU og medlemsstaternes myndigheder træffe mere energiske foranstaltninger for at bekæmpe dette fænomen, især for at udrydde organiseret kriminalitet og beskytte risikogrupper, dvs. kvinder og mindreårige af minoritetsoprindelse.

Dette initiativ sigter mod at indføre et bredere begreb for, hvad der skal betragtes som menneskehandel, og jeg mener, at udnyttelse til tiggeri, herunder brugen af en handlet, afhængig person til tiggeri, uanset den pågældendes forhold til gerningsmændene, skal falde ind under dette anvendelsesområde. Straffene bør være strengere, når overtrædelsen begås mod personer, der er sårbare på grund af alder, køn, graviditet, helbredsbetingelser eller handicap, og skal tage behørigt hensyn til sager, hvor offeret er blevet underkastet tortur, tvungen brug af narkotika eller medicin, voldtægt eller andre alvorlige former for psykologisk, fysisk eller seksuel vold.

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Hvert år bliver i hundredtusindvis af mennesker i Europa solgt, som om de var ting, og heldigvis føler vi i dag et stadig stigende behov for at beskytte ofrene for menneskehandel mod brugen af falske dokumenter, mod prostitution og mod immigration.

Når vi taler om menneskehandel, skal vi ikke kun tænke på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde og ulovlige adoptioner, men også på problemet med organhandel, som bliver en stadig mere udbredt forbrydelse. EU's retlige regelsæt er ikke effektivt nok, og EU og medlemsstaterne må gøre mere. Vi har brug for en etableret struktur, der kan varetage samordningen mellem EU's institutioner og agenturer og mellem medlemsstaternes og internationale partneres strukturer.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) I dagens forhandling vil jeg gerne berøre problemet med handel med børn. Vi bør gøre alle bestræbelser på at udvikle og forbedre de retlige og institutionelle systemer og børnepasningsordningerne i alle medlemsstater. De aktiviteter, der er omfattet af udtrykket menneskehandel, bør revideres og udvides. Det er den eneste måde, hvorpå vi vil kunne forebygge problemer som: 1) kommerciel adoption eller med andre ord privat adoption, der indebærer afkald på barnets rettigheder ved familiedomstolene, som oftest mod betaling, 2) gravide kvinder, der forlader landet og vender tilbage uden et barn, 3) børn, der forsvinder, efter at deres forældre er døde i lande ramt af væbnede konflikter.

Eftersom en del forbrydelser nu begås via Internettet, er det værd at udpege særlige tværfaglige team med speciale i bekæmpelse af denne type forbrydelse. De skulle ikke blot overvåge det kriminelle miljø, men også indsamle beviser gennem tilsyn med de finansielle forhold hos personer, der er impliceret i handel med børn. Vi bør uddanne offentlige embedsmænd og gøre dem mere bevidste om situationen for børn i familier, hvorfra børn er blevet handlet. Det gælder især for tjenester, der arbejder med familier, som modtager bistand fra staten på grund af vanskelige materielle omstændigheder. Den eneste måde, hvorpå vi vil have nogen chance for at udrydde eller i det mindste begrænse menneskehandel og, især, handel med børn, er ved hjælp af multilaterale harmoniserede foranstaltninger, der træffes af alle 27 medlemsstater.

(Mødet udsat nogle få minutter)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

8. Velkomstord

  Formanden. – Det glæder mig at meddele, at Parlamentet har besøg af en official delegation bestående af især religiøse ledere fra kristne trossamfund i Mellemøsten, nærmere betegnet fra Irak og Libanon.

(Bifald)

Vi er klar over den vanskelige situation for mange kristne trossamfund i regionen, og derfor glæder det os at udtrykke vores støtte. De skal derfor være meget velkommen i Europa-Parlamentet.

9. Afstemningstid

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne bruge nogle få sekunder til at udtrykke min skuffelse over Rådets beslutning om at afvise fru Estrelas betænkning om barselsorlov.

I dag fungerer jeg som talsperson for millioner af europæiske mødre og fædre, der som jeg er meget skuffede over Rådets beslutning. Det er en indrømmelse af en mangel på værdier, som jeg ikke identificerer mig med, og som jeg fordømmer af hele mit hjerte. Jeg gad vide, hvilken slags Europa vi er på vej imod. At afvise dette forslag er en beslutning, som ikke kun rammer familierne af i dag, men frem for alt familierne af i morgen.

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

9.1. Anvendelse af EU's Solidaritetsfond: Portugal/ oversvømmelser, Frankrig/stormen Xynthia (A7-0335/2010, Reimer Böge) (afstemning)

9.2. Forslag til ændringsbudget nr. 9/2010: EU's Solidaritetsfond (oversvømmelser i Portugal, stormen Xynthia, Frankrig) – Økonomisk genopretning: det økonomiske net af offshore-vindkraftanlæg (A7-0341/2010, László Surján) (afstemning)

9.3. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: SI/Mura, Slovenien (A7-0336/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.4. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Heidelberger Druckmaschinen AG/Tyskland (A7-0337/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.5. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Wielkopolskie – bilindustrien, Polen (A7-0359/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.6. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Detailhandel Aragón/Spanien) (A7-0358/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.7. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Comunidad Valenciana – Tekstiler/Spanien) (A7-0357/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.8. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Comunidad Valenciana – Natursten/Spanien) (A7-0356/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.9. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Lear/Spanien) (A7-0351/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.10. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: H. Cegielski-Poznań/Polen) (A7-0352/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.11. Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse (A7-0347/2010, Claude Moraes) (afstemning)

9.12. Aftale EU/Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (A7-0345/2010, Nathalie Griesbeck) (afstemning)

9.13. Etablering af et EU-udrykningsberedskab (A7-0332/2010, Iva Zanicchi) (afstemning)

9.14. Regulering af handelen med finansielle instrumenter – "dark pools" osv. (A7-0326/2010, Kay Swinburne) (afstemning)

9.15. Øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union – en europæisk CBRN-handlingsplan (A7-0349/2010, Ana Gomes) (afstemning)

– Før afstemningen:

  Ana Gomes, ordfører. – (PT) Hr. formand! Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, industriulykker og naturkatastrofer. Hændelser af denne type, hvad enten der er tale om ulykker eller kriminelle handlinger, kender ingen grænser og er potentielt ødelæggende for mennesker, infrastruktur, miljøet og folkesundheden. De finder ikke kun sted i fjerntliggende områder. Vi behøver blot at tænke på den katastrofe, der opstod for kort tid siden som følge af udledning af giftig slam fra en fabrik i Ungarn, og den række brevbomber, der blev afsendt fra Yemen til forskellige adresser i USA og Europa.

Det er altafgørende, at EU gør en stor indsats for at udvikle det nødvendige samarbejde mellem medlemsstaternes civile og militære kapaciteter og ressourcer med henblik på at forebygge, spore og reagere effektivt på CBRN-angreb og -katastrofer. Et sådant samarbejde kræver en særlig europæisk krisereaktionsmekanisme, som arbejder sammen med den europæiske civilbeskyttelsesstyrke. Parlamentet har længe opfordret til, at der blev oprettet en sådan styrke.

EU-handlingsplanen skal derfor styrkes. Den eksisterende plan, som Rådet vedtog i 2009, er vag og er ikke blevet gennemført i praksis i alle medlemsstater. Der skal kun gå én lille ting galt, før hele indsatskæden falder fra hinanden. Det er vigtigt at styrke Kommissionens rolle med hensyn til overvågning, vejledning og koordinering, og planen skal omgående gennemføres i samtlige medlemsstater.

Denne betænkning stiller forslag om øget samarbejde mellem civile og militære ressourcer med henblik på at samordne indsatsen i forbindelse med CBRN-katastrofeforebyggelse, -sporing, -forberedelse og -reaktion. EU skal samle alle medlemsstaterne for at indføre integrerede nationale systemer for planens gennemførelse. I denne forbindelse er CBRN-handlingsplanen en anledning til at omsætte Lissabontraktatens solidaritetsklausul til praksis.

9.16. God forvaltningspraksis og EU's regionalpolitik (A7-0280/2010, Ramona Nicole Mănescu) (afstemning)

9.17. Oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (A7-0342/2010, Agustín Díaz de Mera García Consuegra) (afstemning)

9.18. Procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse (A7-0265/2010, Véronique Mathieu) (afstemning)

  Francesco Enrico Speroni (EFD). – (IT) Hr. formand! Er det muligt at få listen over ændringsforslag tilbage på skærmen?

  Formanden. – Ja, hr. Speroni, de er ved at finde ud af, hvad der er sket.

Men kan De se den på Deres lille skærm? Ja? Det er da altid noget.

Efter afstemningen om det ændrede forslag

  Neelie Kroes, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som De ved, lytter jeg bare, og jeg observerer. Jeg har fået besked på, at jeg skal sidde her og bringe budskabet – og det er et klart budskab – videre til kollegiet. Jeg lover Dem, at jeg vil bringe budskabet videre, og det bliver naturligvis et objektivt budskab, da der skete en hel del. Men min kollega vil vende tilbage til dette efter en drøftelse i kollegiet.

  Formanden. – Forslaget vil således blive sendt tilbage til Kommissionen.

  Alejandro Cercas (S&D). – (ES) Hr. formand! I henhold til forretningsordenens artikel 175, stk. 56, skal vi vide, om Kommissionen trækker dette lovgivningsmæssige forslag tilbage. Forslaget sendes derfor ikke automatisk tilbage til det ansvarlige udvalg. Kommissionen skal afgøre nu, om den trækker sit forslag tilbage og forelægger Parlamentet et nyt forslag.

  Formanden. – Jeg udledte af kommissærens ord, at forslaget vil blive sendt tilbage til Kommissionen. Det var det, jeg fik ud af det. Men vi skal anmode kommissæren om at forklare Kommissionens holdning.

Vil De venligst forklare Kommissionens holdning, fru kommissær?

  Véronique Mathieu, ordfører. – (FR) Hr. formand! Jeg må sige, at jeg er noget overrasket.

(Støj)

Vi har allerede drøftet denne tekst i et år. Jeg kan fortælle, at vi fra starten af var nået frem til en aftale med Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Jeg opdagede så i sidste øjeblik, at der var blevet udstukket retningslinjer for stemmeafgivelsen, der var fuldstændig i modstrid med de aftaler, vi havde indgået. Jeg opdagede, at de aftaler, vi havde med ALDE-Gruppen, ikke var blevet overholdt. Vi gik ind til plenarmødet med aftaler, der ikke var blevet respekteret.

For det andet foreslår hr. Cercas, at vi ændrer – jeg vil gerne have lov til at tale, ellers er det meningsløst – Den Socialdemokratiske Gruppe og især hr. Cercas foreslår, at Kommissionen ændrer sit forslag.

Men vi har nu drøftet dette i et år, hr. Cercas. De foreslår en række forskellige ting. Vi har nu i et år været ude af stand til at nå frem til en aftale, så hvad er pointen i at begynde forfra igen? Vi kan drøfte det i 10 år, og De ville stadig ikke være enig. Vi har forsøgt alt muligt, og De har aldrig været enig med nogen.

Jeg kan derfor ikke se, hvordan indgivelsen af flere forslag kan være et skridt fremad. Det er virkelig en skam. De var imod at få indvandrere til EU. Den Socialdemokratiske Gruppe nægter disse indvandrere den samme behandling som den, de europæiske arbejdstagere får.

(Protest)

Det var alt, hvad jeg havde at sige, og det er virkelig en skam, for gruppen var enig med hensyn til spørgsmålet om lige behandling, og jeg finder denne situation meget beklagelig.

(Bifald)

  Formanden. – Mine damer og herrer! Hold venligst op med at råbe et øjeblik. Vi vil anvende forretningsordenen.

Kommissionen skal fortælle, hvorvidt den fastholder sit forslag.

Lad derfor venligst kommissæren fortælle os, hvorvidt hun fastholder sit forslag, bortset fra velkomne objektive indlæg.

  Neelie Kroes, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! De vil ikke bebrejde mig, at jeg efter denne drøftelse, som ikke var helt klar, tager resultatet af drøftelsen med hjem til Bruxelles. Jeg vil bestemt lægge det på kollegiets bord. Kommissionen vil senere underrette Dem om resultatet af dens drøftelser.

  Formanden. – Kommissæren har således klart fortalt os noget, nemlig at hun på indeværende tidspunkt ikke trækker forslaget tilbage.

Det var det, hun sagde. Så må vi se, hvad der sker bagefter.

På indeværende tidspunkt trækker Kommissionen ikke forslaget tilbage.

9.19. Europæisk beskyttelsesordre (A7-0354/2010, Teresa Jiménez-Becerril Barrio) (afstemning)

Før afstemningen om det ændrede forslag

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg har bedt om ordet for at minde Dem om vigtigheden af dagens afstemning med henblik på at sende et klart budskab til Rådet, som er rettet mod de lande, der endnu ikke har udstyret sig selv med sikkerhedsforanstaltninger på dette område. Jeg mener, at vi i dag har en anledning til at forsvare ofrene og sikre, at de kan leve uden frygt og i frihed. Det er meget vigtigt, ikke blot for kvinder, men også for mænd, børn, ofre for terrorisme, ofre for organiseret kriminalitet, ofre for handel med kvinder og for ofre generelt.

  Carmen Romero López, ordfører. – (ES) Hr. formand! Vi er to ordførere. Jeg ønsker blot at minde de liberale ministre i EU om, at det for øjeblikket også er meget vigtigt, at denne betænkning bliver godkendt med henblik på at støtte kvinders grundlæggende rettigheder. Det afhænger af en liberal minister, men også af andre regeringer, der ikke hidtil har støttet initiativet. Vi må se, om de støtter det nu.

9.20. Menneskehandel (A7-0348/2010, Edit Bauer) (afstemning)

9.21. Aftale EU/Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (A7-0346/2010, Nathalie Griesbeck) (afstemning)

9.22. Territorial, social og økonomisk samhørighed (A7-0309/2010, Petru Constantin Luhan) (afstemning)

  Formanden. – Dermed er afstemningen afsluttet.

10. Stemmeforklaringer

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Claude Moraes (A7-0347/2010)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Det er ikke første gang, jeg her i Parlamentet føler, at jeg er faldet igennem en brist i kontinuummet mellem tid og rum, en forskydning eller tunnel, der har ført mig tilbage til 1970'erne. Her står vi i en verden med statskontrolleret industri, pris- og indkomstpolitikker, begrænsede arbejdstider og subventioner til urentable virksomheder.

Det bedste, jeg kan gøre, er at læse listen op over det, vi har stemt om i dag: Støtte til SI/Mura i Slovenien, til Heidelberger Druckmaschinen AG i Tyskland, til bilindustrien i Wielkopolskie i Polen, til detailhandelen i Aragón i Spanien, til tekstilindustrien i Comunidad Valenciana i Spanien, til fremstilling af naturstensprodukter i Comunidad Valenciana i Spanien, til Lear i Spanien og til H. Cegielski-Poznań i Polen. I 1970'erne plejede vi at tale om at udvælge vindere. Det, vi gør her, er faktisk at udvælge tabere. Vi får EU til at træde til med penge der, hvor det frie marked har dekreteret en fiasko.

Hvorfor gør vi det? Fordi EU nu er en mekanisme til omfordeling af rigdomme til begunstigede kundegrupper. Hr. formand! De ved lige så vel som jeg, at dette er meningsløst. De var en fantastisk succesfuld konservativ leder i Catalonien. De forstår vigtigheden af frie folk og frie markeder, og det samme gør vores vælgere. Pengene er ved at være væk. Vi er ved at nå til det punkt, hvor folk – med George Orwells fremragende metafor – vil ryste systemet af sig, ligesom en hest, der ryster fluer af sig.

Betænkning af Nathalie Griesbeck (A7-0345/2010)

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! I dag gav Europa-Parlamentet udtryk for en klar holdning, da det tog et skridt fremad i retning af uddybning af samarbejdet mellem EU og Sydkaukasus. Sydkaukasus og Georgien er områder med strategisk betydning for EU. Mit land, Litauen, har altid haft et særligt forhold til Georgien. Vi støttede landet i dets vanskeligste tider, og ikke blot på statsplan som regering. Landet har altid haft enorm støtte i den litauiske befolkning. Jeg tror, at hele EU ønsker, at Georgien skal slå sig sammen med familien af europæiske nationer. Landet har gjort en enorm indsats for at blive en del af Europa, og vi skal derfor vurdere det i overensstemmelse hermed. Visumlempelse vil hjælpe med at sikre folks mobilitet, deres samarbejde og på samme tid både de økonomiske og de kulturelle forbindelser. Jeg vil meget gerne byde Georgien og landets befolkning velkommen med denne afgørelse, der i dag blev vedtaget i Europa-Parlamentet. EU sender dem det budskab, at vi forventer, at de bliver medlem af EU.

Betænkning af Ramona Nicole Mănescu (A7-0280/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Vi kan ikke tillade, at den kæmpestore sum penge, som vi bruger på samhørighedspolitikken, formøbles eller bortødes. Det er derfor vigtigt at forbedre den måde, pengene forvaltes på, og at sikre, at de bliver brugt mere effektivt. I denne forbindelse spiller de lokale myndigheder, som er mest bevidst om behovene i deres område, en central rolle. Der bør ligeledes lægges vægt på grænseoverskridende områder med henblik på at lette deres integration. For at sikre et egentligt vertikalt og horisontalt samarbejde skal procedurerne strømlines, og der skal bruges flere penge på uddannelse af specialister fra gennemførelsesorganerne i de enkelte medlemsstater. Vi skal endvidere støtte modernisering og udvidelse af it-systemet, hvilket vil sikre uhindret og lige adgang til oplysninger for alle støttemodtagere.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør tage et skridt i retning af forvaltning på flere niveauer for at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af udviklingspolitikker, frem for alt inden for de områder, der er omfattet af konvergensmålene, som ønsker at komme på linje med områderne i medlemsstaterne og konkurrere på det globale marked.

For at gøre regionaludviklingspolitikkerne mere effektive skal vi inddrage dem, der kender deres egne regioner, og som kan hjælpe med at gennemføre deres udvikling. Det er den forbindelse mellem forvaltning på flere niveauer og territorial samhørighed, som ordføreren understreger.

Med hensyn til forenklingen af regler gælder det, at jo lettere den administrative byrde er, jo hurtigere og jo bedre vil de europæiske investeringer i regionaludvikling blive. Styrkelse af Kommissionens bistand til forvaltende myndigheder vil bidrage til at reducere tidligere begåede fejl ved primære kontroller.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Regionalpolitikkens kontrollerbarhed og effektivitet er med til at sikre EU-borgernes økonomiske og sociale status. Jeg stemte for den kurs for god forvaltningspraksis, som Parlamentet har udstukket, da jeg er enig i, at nøglen til fremgang i vores lande ligger i et tættere regionalt samarbejde. Det er derfor ønskværdigt at opfordre medlemsstaterne til at udnytte de tilgængelige former for samarbejde på tværs af de regionale grænser bedre. Prioriteret forvaltning på flere niveauer er lige det, der kan hjælpe de lokale regionale myndigheder og de private og offentlige sektorer med at finde hinanden.

Idéen med hensyn til gennemførelse, i henhold til hvilken de lokale og regionale myndigheder også skal inddrages i den politiske beslutningstagning, fortjener også vores støtte. Det store antal politiske deltagere på fællesskabsplan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan giver både muligheder, men også usikkerhed. Den ramme, som EU opstiller, skal sikre en passende balance mellem de to.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke ordføreren, fru Mǎnescu, for hendes fremragende stykke arbejde. Det er meget vigtigt at påpege, at der er behov for god forvaltningspraksis inden for regionalpolitikken. Efter min opfattelse er god forvaltningspraksis primært forbundet med principperne om retfærdighed og upartiskhed. Vi skal se EU som et hele og ikke kun udvælge bestemte områder, som vi yder støtte til. Hele Europa skal udvikles upartisk, og vi skal derudover sørge for, at det kan og vil ske ved hjælp af de regionalpolitiske instrumenter.

Det bekymrer mig også meget, at når vi ser på kriterierne for regionalpolitik og finansiering, bør det ikke kun være BNP, vi tager i betragtning. Det er ikke et bæredygtighedskriterium i sig selv, da vi kommer til at undersøge fjerntbeliggende områder i EU, og derfor er det vigtigt at indlemme begreberne tyndt befolkede områder og lange afstande.

Når vi taler om god forvaltningspraksis, taler vi frem for alt om upartisk, retfærdig forvaltning inden for EU's regionalpolitik.

Betænkning af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0342/2010)

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Indvandringsspørgsmålet er meget aktuelt i hele EU. Derfor er det meget vigtigt, at vi opretter et netværk af forbindelsesofficerer. Vi skal også forsøge at handle på en måde, så vi bliver mere objektive inden for sådanne områder i Europa.

I den senere tid har der imidlertid været bekymrende eksempler på vores mangler inden for nogle af de indvandringspolitiske aspekter. Folk, der er kommet til Europa, og har slået sig ned her, er ikke blevet forberedt på at skulle acceptere de grundlæggende europæiske værdier. Vi skal derfor som europæere især sørge for, at disse kerneværdier, som hele EU er bygget op omkring, bevares, og at de respekteres. De omfatter demokrati, menneskerettigheder og meningsfrihed. Det er disse værdier, vi især skal holde fast ved.

Derfor er det også vigtigt, at vi, samtidig med at vi opretter et netværk af forbindelsesofficerer, også opstiller etiske regler og værdier for det, der fungerer som referencepunkt, når indvandringspolitikken fastlægges. Det er vigtigt, at indvandrerne integrerer og accepterer de grundlæggende europæiske værdier, når de bor i EU.

Betænkning af Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Carmen Romero López (A7-0354/2010)

  Andrea Češková (ECR). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om afstemningen om den europæiske beskyttelsesordre, da jeg personligt mener, at dette instrument er enormt vigtigt. Jeg kan udmærket forestille mig, at de kvinder, som ordren primært finder anvendelse på, og som befinder sig i en situation, hvor de bogstaveligt talt bliver forfulgt, ønsker at flytte og har brug for beskyttelse. Derfor bekymrer det mig, at den tekst, vi har stemt om, ikke er udarbejdet på et pålideligt retsgrundlag. Jeg tror dog fuldt og fast på, at teksten kan ændres, og jeg tror på, at denne åbenlyst gode idé vil blive gennemført fuldt ud. På nuværende tidspunkt har jeg imidlertid afholdt mig fra at stemme af disse årsager.

  Jens Rohde (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil lige sige, at min stemmemaskine ikke virkede, da vi stemte om den europæiske beskyttelsesordre, men jeg ville have stemt for, da det er et meget vigtigt emne, og da det var vigtigt, at Parlamentet vedtog den europæiske beskyttelsesordre i dag.

Denne lovgivning er afgørende for Europa. Gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser er et grundlæggende krav i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at forhindre en forbrydelse, eller at der begås en ny forbrydelse mod en beskyttet person, har den udøvende stat nu fået et retsgrundlag for at anerkende en afgørelse, der tidligere er blevet afsagt i en anden medlemsstat.

Denne lovgivning er nødvendig for at forebygge vold mod kvinder og andre ofre for vold. Det er et stort og vigtigt skridt fremad, idet det giver ofre mulighed for at bo eller tage ophold der, hvor de ønsker i EU, og dermed blive omfattet af den frie bevægelighed.

Betænkning af Edit Bauer, Anna Hedh (A7-0348/2010)

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Menneskehandel er et meget alvorligt emne. Siden 2008 er 35 mennesker blevet reddet fra udnyttelse i min egen valgkreds i Nordirland. 25 af dem blev reddet i 2009. Der er dog stadig ingen, der er blevet dømt for forbrydelsen menneskehandel. Det er en moderne form for slaveri, en grov forbrydelse og en krænkelse af et menneskes grundlæggende menneskerettigheder. Mange af de kvinder, der pågribes eller reddes i Nordirland, kommer fra Fjernøsten via organiserede kriminelle bander, der tjener styrtende summer og udnytter disse folk både til arbejde og til seksuel udnyttelse.

Denne betænkning indeholder ganske vist mange værdifulde aspekter, og jeg mener, at dette er et område, hvor de nationale politistyrker i høj grad kan samarbejde – og politistyrken i Nordirland har allerede vist vejen – men jeg afholdt mig alligevel fra at stemme, da jeg tror fuldt og fast på, at opstillingen af minimumsstandarder udelukkende er et medlemsstatsanliggende.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Menneskehandel er et af de største og mest afgørende emner og en af de alvorligste trusler mod EU. Vi er nødt til at anerkende problemet og indrømme, at der er et, selv om det ofte virker som om, vi gemmer os bag den idé, at vi allerede har løst det. Det er desværre ikke tilfældet. Vi skal sørge for, at den enkeltes grundlæggende rettigheder bliver en realitet.

Begrebet menneskehandel er ganske misvisende, for der er intet menneskeligt over det. Det er en rædselsfuld forretning, hvor folk fratages deres ene mulighed for liv og menneskelig værdighed. Kvinder og børn er i den særlige risikogruppe. Det er prostitution og handel med organer de mest åbenlyse eksempler på.

Jeg vil gerne opfordre EU til at begynde at handle – ikke blot tale, men handle – for at få sat en stopper for menneskehandel i EU en gang for alle med denne betænkning som udgangspunkt. Vi skal gribe ind for at bekæmpe menneskehandel ordentligt og anvende de sanktioner, der kan sikre, at det enkelte menneske har mulighed for at bevare sin menneskelige værdighed og leve et godt liv.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg støttede direktivet, da menneskehandel er en fornægtelse af frihed i ordets bredeste forstand.

Det glæder mig, at det nye direktiv forpligter staterne til at forbedre deres lovgivning med det formål at bekæmpe denne forbrydelse effektivt, men jeg vil også gerne påpege, at udnyttelse skal fordømmes på fællesskabsplan, inden menneskehandlerne retsforfølges. I enhver forretning er der en køber, og det er ofte folk fra de rige demokratiske lande, og det kunne lige så godt være vores naboer. I betænkningen lægges der vægt på ofrene, men vi skal gøre mere endnu, vi skal få øjnene op og se, hvad der sker rundt omkring os, så folk, der ikke kan se nogen vej ud af deres fattigdom, aldrig bliver ofre.

Vi skal fokusere på at undervise børn og unge, vi skal underrette forældre og lærere, og vi skal tale om dette i medierne, for manglende efterspørgsel er den mest effektive form for forebyggelse.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg har bedt om ordet for at afgive en stemmeforklaring om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel.

Jeg stemte naturligvis for fru Bauers betænkning, da bekæmpelsen af menneskehandel er og skal blive ved med at være en af vores prioriteter. Problemet har vokset sig så stort nu, at det kan kaldes en ny form for slaveri. De mest sårbare dele af samfundet – kvinder og børn – transporteres til udlandet og udnyttes til de mest modbydelige former for prostitution, slaveri og pornografi.

Hvert år bliver 1 mio. mennesker ofre for dette fænomen på verdensplan, 500 000 alene i Europa. Dem, der udnytter dette fænomen, begår en forbrydelse, finansierer menneskehandel og bruger mennesker som varer, der kan købes og sælges.

Som det understreges i betænkningen, skal vi gribe ind i de lande, som ofrene for menneskehandel kommer fra og flyttes til. Vi vil kun kunne finde en løsning gennem en fælles indsats, ved at afholde kollektive oplysningskampagner og støtte og bistå ofrene og frem for alt ved at bekæmpe dette fænomen ved roden og dermed hjælpe de involverede lande til at udvikle en passende lovgivning om bekæmpelse af alle former for slaveri.

Betænkning af Nathalie Griesbeck (A7-0346/2010)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Det glæder mig, at vi i dag i Parlamentet ikke blot har talt om aftalen mellem EU og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, men også om aftalen mellem EU og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.

I denne forbindelse er det vigtigt, at vi ikke kun ser på de gode ting i livet, men også på de alvorlige emner, og jeg håber, at vi som Parlament om måske et års tid modtager en midlertidig rapport om, hvordan denne aftale mellem EU og Georgien er blevet gennemført, og frem for alt om, hvor godt den har fungeret. Jeg kunne også godt tænke mig, at Europa-Parlamentet næste gang i langt højere grad blev inddraget i de indledende drøftelser.

Betænkning af Iva Zanicchi (A7-0332/2010)

  Nirj Deva (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor min gruppe og jeg afholdt os fra at stemme om et EU-udrykningsberedskab. Mangedoblingen af store katastrofer uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at forbedre effektiviteten af EU's eksisterende katastrofeberedskabskapacitet. Selv om jeg er enig i mange af de fremragende punkter, der fremføres i betænkningen, kan jeg ikke støtte opfordringen til at oprette en ny europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

Selv om jeg støtter opfordringerne til, at EU koordinerer sit humanitære katastrofeberedskab med det bredere udviklingssamfund, kan jeg kun støtte en sådan udvikling, når den sker inden for allerede eksisterende ordninger, såsom Fællesskabets civilbeskyttelsesordning. Mens det er ekstremt vigtigt, at EU reagerer effektivt på humanitære katastrofer, er det lige så vigtigt, at vi ikke er de eneste, der reagerer.

Ud over at fokusere på at forbedre EU's beredskab skal vi også fokusere på at styrke udviklingslandenes kapacitet samt regionernes og den subregionale kapacitet i de ramte områder, så vi gør dette sammen som et internationalt samfund. Ellers kommer vi til at lave alt det hårde arbejde, og de andre kommer ikke til at lave noget.

Betænkning af Petru Constantin Luhan (A7-0309/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Mange EU-borgere er stadig ikke bevidst om samhørighedspolitikkens betydning for udviklingen, ikke blot af enkeltstående regioner, men af hele lande. Dens primære opgave er at skabe lige vilkår for regionerne i EU. Det betyder, at befolkningerne i mindre privilegerede regioner med vanskelige landbrugsforhold og utilstrækkelig adgang til kommunikation nyder den samme adgang til sociale, uddannelsesmæssige, transport- og energitjenester som de borgere, der har en bedre social og økonomisk stilling. Betydningen af samhørighedsidéen kan derfor ikke overvurderes.

Vi skal støtte alle de foranstaltninger, der har til formål at sikre bedre anvendelse af de penge, der tildeles under strukturfondene, og at sikre en mere effektiv brug af deres integrerende rolle, især fordi virkningerne af samhørighedspolitiske foranstaltninger bedst kan mærkes lokalt og derfor også i vid udstrækning i landområderne. Det er grundene til, at jeg stemte for denne betænkning.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om Luhan-betænkningen, som er det sidste emne under dagens forhandlinger.

Konkurrenceevne og samhørighed er elementer, der supplerer og støtter hinanden. EU's konkurrenceevne som helhed kan dog kun sikres, hvis den økonomiske vækst virkelig er bæredygtig. Mange af de investeringer, der er blevet samfinansieret via strukturfondene, har vist deres værd, og her vil jeg gerne lægge vægt på infrastrukturforbedringer, fordi de har udmøntet sig i tiltrækning af udenlandske investeringer i mange regioner, hvilket har bidraget til den økonomiske udvikling. Samhørighedspolitikken har imidlertid også vist sit værd under finanskrisen som et effektivt instrument til at reagere på en fleksibel måde på nye socioøkonomiske udfordringer.

Jeg er endvidere enig med ordføreren i, at EU-regionernes økonomiske konkurrenceevne hænger tæt sammen med et passende beskæftigelsesniveau, uddannet og kompetent arbejdskraft, social sikring og adgang til offentlige tjenesteydelser, da støtte til den sociale samhørighed er af central betydning for den samlede regionale konkurrenceevne, også på globalt plan.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Reimer Böge (A7-0335/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (oversvømmelser på øen Madeira i Portugal og storm i Frankrig). Portugal har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden, efter at usædvanlige og unormale regnskyl på øen Madeira i februar 2010 udløste jordskred og oversvømmelser, som forårsagede voldsomme skader på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. De portugisiske myndigheder anslog officielt skaderne som følge af oversvømmelserne på Madeira til 1,08 mia. EUR. Solidaritetsfonden bidrager med omkring 31 mio. EUR. Jeg har selv været på Madeira og set, at denne fond bør være mere fleksibel og gavmild, især når det gælder de mere fjerntbeliggende regioner og øregionerne, som ofte hærges af dårligt vejr.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min tyske kollega, hr. Böge, stemte jeg for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med et beløb på omkring 67 mio. EUR til at hjælpe Madeira (Portugal), som blev ramt af jordskred og oversvømmelser, og Frankrig, der blev ramt af oversvømmelser efter stormen Xynthias hærgen i februar 2010. Jeg skal bemærke, at beløbet udgør 2,7 % af de direkte skader, der er anslået til 2,5 mia. EUR. Det er selvfølgelig rigtig mange penge, men da det er en relativt lille del af de samlede skader (2,7 %), kan jeg ikke lade være med at tænke på, om ikke EU skulle bruge denne fond til at finansiere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som øjeblikkeligt kan komme ofrene for sådanne katastrofer til undsætning, med henblik på at håndtere ekstremt akutte situationer, der ligger uden for de nationale styrkers kompetencer. Denne styrke ville ikke være særlig omkostningskrævende, da den fra starten af ville involvere koordinering af eksisterende nationale civilbeskyttelsesstyrker. Derudover kunne den anvendes til opgaver i udlandet (f.eks. Haiti).

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som tildeler Portugal 31 255 790 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond efter de oversvømmelser, der ramte Madeira sidste februar. Den voldsomme regn, der faldt på øen Madeira, skabte kaos og forårsagede omfattende materielle skader med jordskred, sammenstyrtede broer, lukkede motorveje og huse og biler, der blev skyllet væk af vandmasserne.

42 mennesker døde og 13 forsvandt i den katastrofe, der ramte Madeira. I dag har Europa-Parlamentet her i Strasbourg været vidne til en tilkendegivelse af ægte europæisk solidaritet, som er en af det europæiske projekts vigtigste værdier, en værdi, der fortjener at blive fremhævet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 bør tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at efterkomme ansøgningen fra Portugal vedrørende en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira samt ansøgningen fra Frankrig vedrørende katastrofen forårsaget af stormen Xynthia.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig naturligvis over anvendelsen af Solidaritetsfonden til støtte for ofrene for den katastrofe, der ramte Madeira efter unormale regnskyl. Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Teixeira, for hans kompetente og uafbrudte arbejde for at skabe bevidsthed i de europæiske institutioner og skabe et grundlag for den nødvendige støtte. Jeg skal gentage, at jeg helt klart mener, at procedurerne bør forenkles, så Solidaritetsfonden kan finde hurtigere anvendelse i fremtiden. Nødhjælp, der kommer for sent, pletter EU's effektive image og underminerer følelsen af europæisk solidaritet.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden, efter at usædvanlige og unormale regnskyl på øen Madeira i februar 2010 udløste jordskred og oversvømmelser, som forårsagede voldsomme skader lokalt på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. De portugisiske myndigheder anslog sammen med de regionale myndigheder på Madeira de samlede direkte skader til 1,08 mia. EUR, hvilket svarer til 0,68 % af Portugals bruttonationalindkomst. Oversvømmelserne forårsagede omfattende skader på mange hjem, landbrug, veje og vandledninger. Den finansielle støtte fra fonden vil gøre det muligt for de portugisiske myndigheder, især de regionale myndigheder på Madeira, at få godtgjort en del af de udgifter, de pådrog sig under nødhjælpsarbejdet. Jeg stemte overordnet set for denne betænkning, da jeg føler et ansvar for og en forpligtelse til at undgå unødige forsinkelser i tildelingen af finansiel støtte til de områder af Portugal og Frankrig, der er blevet ramt af naturkatastrofer.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Ti måneder efter at stormen Xynthia ramte den franske kyst, dræbte 53, sårede 80 og forårsagede omfattende materielle skader, har Parlamentet vedtaget et ændringsbudget med henblik på at anvende EU's Solidaritetsfond med 35,6 mio. EUR. Hvis vi ser bort fra genopbygningsprocessen, hvor mange andre tragedier skal vi så opleve, før vi endelig får en fællesskabstilgang til forebyggelsen af naturkatastrofer? Naturkatastroferne og de menneskeskabte katastrofer bliver hyppigere og hyppigere, og derfor skal vi sikre, at de nationale foranstaltninger bliver mere effektive og koordineres bedre, og at de europæiske foranstaltninger bliver mere fleksible. Jeg vil endvidere gerne påpege, at vi i 2006 fik en rapport fra hr. Barnier om oprettelse af en hurtig udrykningsstyrke i forbindelse med naturkatastrofer. Hvad forhindrer os i at vedtage den? Hvad forhindrer os i at anvende den?

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som betyder, at EU's Solidaritetsfond kan anvendes efter de skader, der blev forårsaget af store oversvømmelser i Portugal og stormen Xynthia i 2010. Dette viser det stærke forhold mellem EU's medlemsstater og understreger betydningen af at hjælpe regioner, der rammes af naturkatastrofer. Jeg glæder mig meget over, at der er blevet frigjort over 35 mio. EUR fra Solidaritetsfonden til reparation af de omfattende skader, som Xynthia forårsagede i flere kystområder, primært Charente-Maritime, Vendée og Côtes-d’Armor.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen foreslår anvendelse af Solidaritetsfonden med et samlet beløb på 66 891 540 EUR til fordel for Portugal og Frankrig: 31 255 790 EUR til Portugal og 35 635 750 EUR til Frankrig. Portugal har anmodet om støtte efter en storm på Madeira i februar 2010, som forårsagede alvorlige skader på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. Frankrig anmodede om assistance fra Solidaritetsfonden efter stormen Xynthia, også i februar 2010, som ramte en stor del af landet, dræbte 53, sårede 80 og forårsagede omfattende skader på dæmninger og diger, offentlig og privat infrastruktur, vej- og tognet, landbrug og virksomheder.

Jeg er helt for denne mobilisering, ikke mindst på grund af dens betydning for den selvstyrende region Madeira, men jeg er nødt til at give udtryk for min skuffelse over, at støtten først bliver tilgængelig i december, 10 måneder efter de katastrofer, der ramte den franske kyst og øen Madeira. Vi skal omgående have fundet nye måder at få Solidaritetsfondens procedurer til at fungere på, og vi skal koncentrere vores indsats om dette.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte naturligvis for denne betænkning, som foreslår anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med de enorme skader, der opstod på øen Madeira efter den storm, der ramte området i februar 2010. Ikke desto mindre vil vi gerne igen komme med et par bemærkninger.

I forordningen om Solidaritetsfonden hedder det, at "I forbindelse med større katastrofer må Fællesskabet vise sig solidarisk med befolkningen i de berørte regioner ved at yde et finansielt tilskud for at bidrage til hurtigst muligt at genoprette normale livsvilkår i de katastroferamte regioner". Det hedder endvidere, at instrumentet skal give Fællesskabet mulighed for "at handle øjeblikkeligt og effektivt for hurtigst muligt at kunne yde nødhjælp og dække befolkningens umiddelbare behov og på kort sigt medvirke til genopbygningen af vigtig ødelagt infrastruktur".

De regler og procedurer, der skal følges for at mobilisere fonden, har imidlertid allerede vist, at dette princip om hurtigt at hjælpe de berørte befolkninger ikke overholdes i praksis. I dette tilfælde stemmer Parlamentet først om fondens anvendelse 10 måneder efter katastrofens indtræden. Derfor har vi argumenteret for – og vi gør det igen nu – at reglerne for anvendelse af denne fond skal tilpasses, så fonden kan anvendes mere fleksibelt og rettidigt, og så den tid, der går mellem katastrofens indtræden og det tidspunkt, hvor midlerne gøres tilgængelige, kan reduceres.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Efter min mening er EU's Solidaritetsfond ligesom Fonden for Tilpasning til Globaliseringen et af de budgetinstrumenter, der i praksis giver stærkest udtryk for den solidaritetsværdi, som vi medlemmer af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet stræber efter at fremme under udarbejdelsen af fællesskabspolitikker. Den 27. og 28. februar 2010 dræbte stormen Xynthia 53 og sårede omkring 80 i Vendée og Charente-Maritime. Det var en ekstremt traumatisk oplevelse for regionen og nationen, og man føler stadig dens psykologiske og økonomiske efterdønninger nu 10 måneder senere. Allerede på plenarmødet i marts 2010 greb Parlamentet ind og vedtog med et meget stort flertal en beslutning om, at fonden skulle anvendes til at hjælpe ofrene.

Dagens afstemning, som bekræftede frigørelsen af 35,6 mio. EUR til disse departementer samt 31,2 mio. EUR til Portugal, som blev ramt af oversvømmelser på Madeira forårsaget af denne storm, er et eksempel på dette fælles ønske om at udvise ægte solidaritet mellem de europæiske borgere. Det er dét Europa, vi ønsker at opbygge. Et Europa, som er tæt på sine borgere, agtpågivende over for de emner, der berører dem, og i stand til at behandle disse emner kollektivt.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Jeg mener nemlig, at fonden er et værdifuldt instrument, der giver EU mulighed for at udvise solidaritet med befolkningerne i regioner, der rammes af naturkatastrofer, ved at yde finansiel støtte for at hjælpe med hurtigt at genskabe normale levevilkår. Dagens afstemning vedrørte to ansøgninger om støtte. Den første kom fra Portugal efter det unormale regnskyl på øen Madeira, som udløste jordskred og voldsomme oversvømmelser og forårsagede skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug.

Den anden ansøgning om anvendelse af fonden kom fra Frankrig efter stormen Xynthia, som dræbte 53 og oversvømmede store områder, herunder boligområder, og forårsagede omfattende skader på dæmninger og diger, offentlig og privat infrastruktur, vej- og tognet, landbrug og virksomheder. Endelig skal jeg tilføje, at fonden blev anvendt med 31 255 790 EUR til oversvømmelserne på Madeira og 35 635 750 EUR til stormen Xynthia, i alt 66 891 540 EUR.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som giver Portugal 31 mio. EUR og Frankrig 35 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond. Dette er en vigtig støttegestus efter oversvømmelserne og jordskredene i Portugal i februar og de ødelæggelser, som stormen Xynthia forårsagede på den franske Atlanterhavskyst.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for de områder, der blev ramt af oversvømmelser i Portugal, og de franske områder, der blev ramt af stormen Xynthia i februar 2010. Områderne ud til Atlanterhavskysten blev hårdest ramt, og stormen oversvømmede store områder, herunder boligområder, og forårsagede omfattende menneskelig og materiel skade. Dagens afstemning er et svar på de franske myndigheders anmodning om bl.a. europæisk finansiel bistand til disse områder efter en "usædvanlig katastrofe, fortrinsvis en naturkatastrofe, som berører størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen". Af de anslåede 1 425,43 mio. EUR i direkte skader som følge af katastrofen vil Frankrig få udbetalt 35 635 750 EUR. Solidaritetsfondens anvendelse er i praksis et udtryk for et Europa, der er tæt på sine borgere, hvilket er, hvad de forventer. De europæiske institutioner skal stadig arbejde for at sikre hurtigere operationer og procedurer, hvilket berettiges af naturfænomenernes presserende karakter og omfang.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den støtte, som EU yder Portugal og Frankrig efter stormene i februar 2010, er godt nyt. Det er dog beklageligt, at EU ikke handler lige så hurtigt, når det drejer sig om at hjælpe borgere, hvis liv bliver knust af klimaændringernes konsekvenser, som det gør, når det skal redde bankerne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er EU's Solidaritetsfond en del af. Støtte fra denne fond er afgørende for områder, der rammes af naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelserne på Madeira (Portugal) og stormen Xynthia i Frankrig. Efter at have kontrolleret, at begge ansøgninger opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen anvendelse af Solidaritetsfonden med et beløb på 31 255 790 EUR for Portugal (Madeira-oversvømmelser) og 35 635 750 EUR for Frankrig (stormen Xynthia), hvilket resulterer i et samlet beløb på 66 891 540 EUR, der skal trækkes fra loftet på 1 mia. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Jeg vil dog gerne fremhæve forsinkelsen i anvendelsen af denne type støtte. Procedurerne skal gøres mindre bureaukratiske og mere strømlinede med henblik på at reagere rettidigt på fremtidige katastrofesituationer.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Selv om jeg stemte for dette forslag om at yde støtte, mener jeg, det er en analgesisk og palliativ foranstaltning til bekæmpelse af kapitalistmodellens konsekvenser, og at den ikke repræsenterer noget fremskridt i kampen mod de underliggende årsager til krisen. Jeg er enig i anvendelsen af ressourcer fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til borgere, der afskediges som følge af strukturelle ændringer i forretningsmodeller eller som en direkte følge af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, at det beløb på over 250 mio. EUR, der anmodes om som supplerende bistand og støtte til de mere end 600 ansatte, der blev afskediget i detailsektoren i Nederlandene, kan hjælpe med at nå det ultimative mål om at lette reintegrationen af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Jeg stemte også for, fordi jeg er overbevist om, at denne bistand supplerer den afskedigelsesgodtgørelse, der er fastsat i al national lovgivning og i alle kollektive overenskomster. Denne anvendelse af midler fra Globaliseringsfonden kan derfor under ingen omstændigheder erstatte regeringernes og virksomhedernes retlige ansvar over for de ansatte, der er blevet afskediget, eller begrunde en unddragelse fra et sådant ansvar.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Under sådanne omstændigheder er det afgørende at yde støtte, så alle EU's medlemsstater kan føle, at de tilhører en forenet familie. Det ville være mange gange billigere at give EU-midlerne til projekter, der kunne mindske konsekvenserne af naturkatastrofer, f.eks. opførelse af dæmninger og beskyttelsesstrukturer og investering i oplysning af offentligheden og advarselsforanstaltninger. Jeg mener også, det ville være gavnligt at opstille byggeregulativer for højrisikoregioner. Hvis EU bare giver midler og ikke arbejder for at forebygge naturkatastrofer, risikerer disse at få alvorligere følger i fremtiden.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Portugal har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden, efter at usædvanlige regnskyl på øen Madeira i februar 2010 udløste jordskred og voldsomme oversvømmelser, som forårsagede skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. De portugisiske myndigheder anslog de samlede direkte skader til 1 080 mio. EUR. Frankrig anmodede om assistance fra Solidaritetsfonden, efter at den største del af Frankrig i februar 2010 blev ramt af stormen Xynthia. Regionen ud til Atlanterhavskysten, nærmere bestemt departementerne Charente-Maritime og Vendée, var hårdest ramt. Stormen dræbte 53 og sårede næsten 80. De franske myndigheder anslår de samlede direkte skader forårsaget af katastrofen på dette område til 1 425,43 mio. EUR.

Efter at have kontrolleret, at begge ansøgninger opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen anvendelse af Solidaritetsfonden med et beløb på 31 255 790 EUR for Portugal (Madeira-oversvømmelser) og 35 635 750 EUR for Frankrig (stormen Xynthia), hvilket resulterer i et samlet beløb på 66 891 540 EUR. Da alle kriterierne for støtten er opfyldt, stemte jeg for betænkningen for at vise solidaritet med ofrene og de berørte stater.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede Europa-Parlamentets stemme, da det i dag, tirsdag den 14. december 2010, vedtog frigørelsen af 35,6 mio. EUR til Frankrig, hvis Atlanterhavskyst blev delvist ødelagt af stormen Xynthia i februar. Disse penge vil blive brugt til at finansiere genopbygningen af den infrastruktur, der blev ødelagt under katastrofen. Som medlem af Europa-Parlamentet for de hårdest ramte områder glæder jeg mig over tildelingen af disse midler til at reparere stormens skader. Det er en sand lettelse for alle de berørte franske departementer. Denne mobilisering viser, at solidaritet ikke er et tomt ord, når det gælder EU.

Til slut vil jeg gerne understrege, at stormen Xynthia i februar 2010 hærgede en stor del af Frankrig. Departementerne Charente-Maritime og Vendée blev hårdest ramt. Stormen dræbte 53 og sårede 80. De materielle skader blev anslået til 1 425,43 mio. EUR. Der er blevet frigjort et samlet beløb på 35,6 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond til reparation af disse skader.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge Böge-betænkningen er der blevet stillet 66,9 mio. EUR til rådighed til bekæmpelse af følgerne af alvorlige naturkatastrofer i Frankrig og Portugal. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 bør tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at efterkomme ansøgningerne fra:

- Portugal om støtte fra fonden efter en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira, og

- Frankrig om støtte fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af stormen Xynthia.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af denne betænkning, i henhold til hvilken Portugal tildeles 31 255 790 EUR i forbindelse med de voldsomme ødelæggelser forårsaget af den katastrofe, der ramte øen Madeira i februar 2010. I denne forbindelse vil jeg gerne fremhæve det store engagement, som den portugisiske delegation fra Partido Social Democrata har udvist, især det arbejde, som hr. Teixeira har udført, der har vist sig at være afgørende for opnåelsen af dette resultat.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Kommissionen foreslår anvendelse af EU's Solidaritetsfond til fordel for Portugal og Frankrig i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. I 2010 har Kommissionen indtil nu kun forelagt et forslag om at mobilisere Solidaritetsfonden. Forslaget er fra den 24. september 2010 om anvendelse af 13,02 mio. EUR efter alvorlige oversvømmelser i Irland i november 2009 (KOM(2010)0534). Dette forslag og det tilsvarende forslag til ændringsbudget (FÆB nr. 8/2010) er stadig i færd med at blive vedtaget af budgetmyndighedens to parter. Sideløbende med forslaget om at anvende Solidaritetsfonden til fordel for Portugal og Frankrig har Kommissionen forelagt et forslag til ændringsbudget (FÆB nr. 9/2010 af 13. oktober 2010) med henblik på at opføre de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger på 2010-budgettet, således som der er skabt mulighed for i punkt 26 i IIA.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Solidaritetsfonden blev oprettet med det formål at bevidne EU's solidaritet med folk i regioner, der rammes af naturkatastrofer. I februar i år blev regionen Madeira, hvor jeg kommer fra, ramt af en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser. Efter denne tragedie indgav Portugal en ansøgning om anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med disse skader, navnlig reparation af infrastruktur og genopbygning af de berørte områder.

De franske myndigheder indgav ligeledes en ansøgning om anvendelse af fonden efter stormen Xynthia. De samlede skader, som de to katastrofer har forårsaget, anslås til 66 891 540 EUR, og dette beløb vil blive mobiliseret, så snart ændringsbudgettet er blevet ændret som nødvendigt for at gøre det tilgængeligt. Konsekvenserne af februars katastrofer lod sig føle med det samme, og der blev forvoldt omfattende skader på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og afgrøder. Selv om følgerne af den tragedie, der ødelagde regionen, var så alvorlige, kom den europæiske hjælp ikke med det samme. Der er nu gået 10 måneder. Da jeg er enig i behovet for at gøre hele proceduren mindre træg, stemmer jeg for fondens anvendelse til fordel for de berørte områder og appellerer til, at det sker så hurtigt som muligt.

  Bernadette Vergnaud (S&D), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen i dag på plenarmødet af et ændringsbudget til anvendelse af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 35,6 mio. EUR efter forslag fra Kommissionen er godt nyt. Dette sker som en reaktion på den franske regerings anmodning efter stormen Xynthia, som ramte den franske kyst den 27. og 28. februar 2010 og dræbte 53 og sårede 80 i Vendée og Charente-Maritime. Proceduren er bestemt lang og bør forbedres, men det glæder mig at se europæisk solidaritet på denne måde i lyset af den tragedie, ofrene har oplevet. Jeg anmodede skriftligt kommissær Hahn om at støtte den franske regerings anmodning om støtte, og han har holdt det løfte, han gav mig under hans besøg i La Rochelle i starten af marts. Denne fond er mere end hårdt tiltrængt finansiel bistand. Den symboliserer vores kontinents fælles værdier.

Betænkning af László Surján (A7-0341/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af skrivelsen fra Regionaludviklingsudvalget og forslaget om at reducere betalingsbevillingerne under posten "Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning – det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg" med henblik på at hjælpe de lande (Portugal og Frankrig), der er blevet ramt af større naturkatastrofer, via Solidaritetsfonden, og i betragtning af at denne beslutning opstiller de grundlæggende kriterier for Solidaritetsfondens funktion, støtter jeg betænkningen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi husker alle stormen Xynthia, som ødelagde Vendée-kysten for næsten et år siden. Siden da har genopbygningsarbejdet været i gang de steder, hvor vandet ødelagde alt. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond er det ideelle instrument til støtte for den lokale indsats. Ved at stemme for denne tekst har jeg været med til at frigøre 35 635 750 EUR, som er øremærket – ikke til at erstatte den skade, de enkelte indbyggere har lidt, men til at genopbygge infrastrukturen. Solidaritetsfonden, som blev oprettet efter oversvømmelserne i Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Frankrig i 2002, skal hjælpe europæiske områder, der rammes af uforudsigelige katastrofer. Ifølge teksten tildeles Portugal et tilsvarende beløb til de områder, der for kort tid siden blev ramt af oversvømmelser.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig naturligvis over anvendelsen af Solidaritetsfonden til støtte for ofrene for den katastrofe, der ramte Madeira efter unormale regnskyl. Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Teixeira, for hans kompetente og uafbrudte arbejde for at skabe bevidsthed i de europæiske institutioner og skabe et grundlag for den nødvendige støtte. Jeg skal gentage, at jeg helt klart mener, at procedurerne bør forenkles, så Solidaritetsfonden kan finde hurtigere anvendelse i fremtiden. Nødhjælp, der kommer for sent, pletter EU's effektive image og underminerer følelsen af europæisk solidaritet.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det eneste formål med forslaget til ændringsbudget nr. 9/2010 er formelt at opføre den budgetmæssige tilpasning, som anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond nødvendiggør, på 2010-budgettet. Jeg har allerede stemt for et parallelt udkast til betænkning om anvendelse af Solidaritetsfonden til fordel for Portugal (Madeira-oversvømmelser) og Frankrig (stormen Xynthia), så det er med udgangspunkt i den samme ansvarsfølelse, at jeg stemmer for denne betænkning om ændringsbudgettet for at anvende 31 255 790 EUR til Portugal og 35 635 750 EUR til Frankrig, hvilket i alt beløber sig til 66 891 540 EUR, som skal trækkes fra fondens loft.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På trods af vigtigheden af investeringsprojekter inden for energiinfrastruktur, især vindenergi, stemmer jeg for reduktionen af betalingsbevillingerne under budgetpost 06 04 14 03, så midlerne kan omfordeles til de 66 891 540 EUR i betalingsbevillinger (post 13 06 01), der er nødvendige for at dække behov, som vedrører anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Mens vi stemmer om dette forslag til ændringsbudget, som vil gøre det muligt at anvende Solidaritetsfonden til fordel for befolkningen på Madeira og de områder i Frankrig, der blev ramt af stormen Xynthia – som vi naturligvis støttede – er det vigtigt at understrege et par punkter her, ud over den forsinkede anvendelse af fonden, der er blevet nævnt tidligere.

Kommissionen mener, at kriterierne for støttemodtagelse er opfyldt, navnlig i Madeiras tilfælde, for så vidt angår skadestærsklen. Det skal dog bemærkes, at den nu ydede EU-støtte kun vil dække 2,89 % af katastrofens samlede skader. Madeira er en region i den yderste periferi og må leve med de dermed forbundne ulemper. Den efterstræber også konvergensmålene (trods de ødelæggende ændringer på dette område, der er sket siden den seneste udvidelse). Disse særlige kendetegn bør derfor tages i betragtning, og støtten til regionen bør øges, enten fra denne fond eller gennem andre foranstaltninger.

Da reglerne for fonden blev drøftet, foreslog vi derfor idéen om at øge den finansielle bistand til samhørighedslande og konvergensregioner ved at indføre en ufravigelig samhørighedsdimension i dette spørgsmål om tildeling af støtte til skader forårsaget af naturkatastrofer. Det ville endvidere mindske forskellene mellem de forskellige regioner og medlemsstater i EU.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) På et tidspunkt, hvor naturkatastroferne bliver stadig mere hyppige i Europa, skal EU være i stand til at yde passende støtte til sine medlemsstater, når de rammes af katastrofer af denne art. Efter stormen Xynthia i marts, som ramte kystområderne Charente-Maritime og Vendée, og de oversvømmelser, der ramte øen Madeira i Portugal i februar, er det derfor helt naturligt, at jeg støtter anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde erstatning for de skader, disse katastrofer har forvoldt. Efter min opfattelse er denne afstemning et billede på den solidaritet, der findes mellem de europæiske nationer, og som for den sags skyld også burde findes inden for mange andre områder.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Når man står over for en naturkatastrofe – og vi står over for flere og flere katastrofer af denne art – er det et krav, at EU yder støtte til de medlemsstater og områder, der kæmper med de vedvarende følger af sådanne tragedier. EU's Solidaritetsfond blev oprettet netop med dette formål for øje.

Fonden gør det muligt at yde finansiel bistand til ofre i områder, som rammes af "en større naturkatastrofe", såsom den portugisiske ø Madeira, der blev ødelagt af oversvømmelser, og de franske områder, der blev hærget af stormen Xynthia. Med dette års oversvømmelser i Polen og andre dele af Europa i frisk erindring støtter jeg forslaget om at yde støtte til de lande, der har lidt, i solidaritet med de flere tusinde borgere i de områder, der er blevet ramt af disse ødelæggende kataklysmer.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som godkender overførslen af 66 mio. EUR fra det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg til EU's Solidaritetsfond med henblik på at hjælpe ofrene for oversvømmelser i Portugal og storme i Frankrig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til ændringsbudget er fornuftigt, da formålet med de midler, der mobiliseres gennem Solidaritetsfonden, er at dække følgevirkningerne af jordskred og omfattende oversvømmelser på den portugisiske ø Madeira og efter stormen Xynthia i Frankrig. Efter at have sikret sig, at begge ansøgninger var i overensstemmelse med kriterierne for støttemodtagelse som fastsat i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen at bringe Solidaritetsfonden i anvendelse for et beløb på 31 255 790 EUR til Portugal (oversvømmelserne på Madeira) og 35 635 750 EUR til Frankrig (stormen Xynthia), svarende til i alt 66 891 540 EUR af et loft på 1 mia. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Jeg vil dog gerne fremhæve forsinkelsen i anvendelsen af denne type støtte. Procedurerne skal gøres mindre bureaukratiske og mere strømlinede med henblik på at reagere rettidigt på fremtidige katastrofesituationer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) En budgetstigning bør i princippet forkastes i en tid med finansiel og økonomisk krise. I dette tilfælde er der imidlertid tale om en tilpasning som følge af stormskader i Frankrig og Portugal forårsaget af stormen Xynthia. Gensidig støtte og bistand i tilfælde af naturkatastrofer er et sandt tegn på aktiv europæisk solidaritet og bør derfor støttes. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge betænkningen skal det sikres, at de midler, der stilles til rådighed for Portugal og Frankrig, anvendes til at hjælpe med genopbygningen af infrastruktur i begge lande, og de skal bruges som et refinansieringsinstrument. Jeg stemte derfor for betænkningen. De berørte mennesker skal have hjælp, og deres livsvilkår og den økonomiske stabilitet i området skal forbedres.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støtter fuldt ud anvendelsen af EU's Solidaritetsfond som svar på naturkatastroferne i Frankrig og Portugal. Jeg ser Solidaritetsfonden som et af de vigtigste midler til at skabe en europæisk identitet og en fællesskabsfølelse mellem EU-borgerne. I 2010 var Polen et af de lande, der drog fordel af Solidaritetsfonden, og dette fik positiv respons fra medierne. Jeg vil gerne understrege behovet for at højne den offentlige bevidsthed om Solidaritetsfonden og virkningerne af dens anvendelse.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 bør tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at efterkomme ansøgningerne fra:

- Portugal om støtte fra fonden efter en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira, og

- Frankrig om støtte fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af stormen Xynthia.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over dette forslag til ændringsbudget, som gør det muligt at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde et samlet beløb på 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger, hvoraf 31 255 790 EUR skal efterkomme Portugals anmodning om støtte efter den storm, der ramte den selvstyrende region Madeira i februar 2010 og forvoldte omfattende skader.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I henhold til finansforordningens artikel 37, stk. 1, forelægger Kommissionen "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" forslag til ændringsbudget. I denne forbindelse og med hensyn til anvendelsen af EU's Solidaritetsfond foreslår Kommissionen at anvende EU's Solidaritetsfond til fordel for Portugal og Frankrig på grundlag af punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. De nærmere regler for tildeling af støtte er udspecificeret heri såvel som i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Det er vigtigt at bemærke, at fondens formål ikke er at kompensere for private skader, men at reparere infrastruktur, og at fonden er et refinansieringsinstrument. Kommissionen har i 2010 hidtil kun forelagt ét forslag om anvendelse af Solidaritetsfonden, nemlig forslaget af 24. september 2010 om anvendelse af 13,02 mio. EUR efter omfattende oversvømmelser i Irland i november 2009 (KOM(2010)0534).

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med dette dokument fra Europa-Parlamentet er at godkende Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2010 med henblik på at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for anvendelsen af Solidaritetsfonden. Kommissionen opfattede katastroferne på Madeira og i Frankrig som henholdsvis en "større naturkatastrofe" og en "usædvanlig regional katastrofe", og begge ansøgninger fra de nationale myndigheder om anvendelse af fonden blev accepteret.

I henhold til finansforordningen forelægger Kommissionen "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" forslag til ændringsbudget. I dette tilfælde foreslog Kommissionen at bringe Solidaritetsfonden i anvendelse for et beløb på 31 255 790 EUR til Portugal og 35 635 750 EUR til Frankrig, svarende til i alt 66 891 540 EUR. I dag har vi i den europæiske solidaritets navn godkendt omfordelingen af dette beløb i betalingsbevillinger fra budgetpost 06 04 14 03 "Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning – det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg" til reparation af infrastruktur og genopbygning af de områder, der blev ramt af katastroferne.

Jeg glæder mig over den foranstaltning, der er blevet vedtaget, selv om jeg beklager langsommeligheden af hele proceduren i forbindelse med fondens mobilisering i lyset af omfanget af den tragedie, der hærgede det område, jeg kommer fra, nemlig den selvstyrende region Madeira.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0336/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min dygtige italienske kollega, Barbara Matera, stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et beløb på 2,2 mio. EUR i støtte til Slovenien, som oplever afskedigelser i tekstilindustrien. Det handler om fabrikken Mura, European Fashion Design, som har afskediget 2 554 medarbejdere. Jeg synes, det er mærkeligt, at 583 eller 22,8 % af de i alt 2 554 afskedigede medarbejdere har langvarige sundhedsproblemer eller handicap. Jeg er ikke sikker på, at de opfylder Globaliseringsfondens kriterier. Det skal bemærkes, at 1 114 af de 2 554 afskedigede medarbejdere "ikke har afsluttet grundskoleundervisning". Det er legitimt at sætte spørgsmålstegn ved de rekrutteredes uddannelsesniveau og deres egnethed ud fra de aktuelle industrielle standarder. Jeg sætter spørgsmålstegn ved uafhængigheden af tjenestemændene i det slovenske arbejds-, familie- og socialministerium, som skal varetage rollen som certificerende myndighed for overvågningen af denne udgift.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Ligesom de forslag, hun stillede på det seneste plenarmøde, er fru Materas forslag om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i seks specifikke tilfælde fuldt ud berettigede. Denne fond vil yde bistand til medarbejdere, der lider under globaliseringens negative konsekvenser i Slovenien, Tyskland, Polen og Spanien. Jeg har altid følt, at anvendelsen af denne fond var effektiv, da den giver konkrete resultater og opfylder specifikke og fuldstændig identificerbare behov. Som medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender blev jeg ganske enkelt nødt til at stemme for vedtagelsen af disse forslag.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Kommissionens forslag skal indeholde en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre bistandspolitikker til fordel for arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler i NUTS III-regionen Pomurje, og da 7 % af de beskæftigede i Pomurje-regionen arbejdede for Mura, og indtægten i denne region allerede lå under det slovenske gennemsnit, stemmer jeg overordnet set for denne betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Slovenien.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Alle de gange, Parlamentet i de seneste måneder har godkendt anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, er efter min opfattelse yderst betegnende for den krise, Europa gennemgår for øjeblikket. Globaliseringsfonden er ikke svaret på denne krise, men den er en stor og væsentlig hjælp. I dette tilfælde er støtten rettet mod følgerne af 2 554 afskedigelser i den slovenske virksomhed Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler. Denne sektor er blevet særdeles hårdt ramt af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og er offer for import af billige tekstiler.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Slovenien er blevet forelagt, i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hver måned indgives der ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Her er der nu otte nye ansøgninger fra fire medlemsstater, nemlig Slovenien, Tyskland, Polen og Spanien. Mange hundrede andre virksomheder lukker inden for forskellige sektorer, lige fra bilindustrien over detailhandelen til tekstilsektoren. I alt er der blevet afskediget over 6 500 arbejdstagere (6 592 helt nøjagtigt). Det er næsten 10 000, hvis vi tilføjer dem, vi drøftede her for en måned siden.

Nu, hvor vi godkender denne anvendelse, kan jeg ikke lade være med at gentage, at det, vi har brug for, er et klart brud med de neoliberale politikker, der forårsager den åbenlyse økonomiske og sociale katastrofe, der kan ses i landene i EU. Der er bestemt behov for formildende foranstaltninger, men det er katastrofens årsager, der skal tages fat på.

Det er blevet endnu mere presserende at gennemføre det forslag, vi stillede under forhandlingen om 2011-budgettet om at oprette et europæisk program for beskæftigelse og bæredygtig udvikling, hvortil afsættes 1 % af EU's bruttonationalprodukt, som suppleres med midler fra medlemsstaterne. Målet hermed ville være reel konvergens, fremme af de enkelte landes potentiale, bæredygtig anvendelse af deres ressourcer, investering i produktion og skabelse af job med rettigheder.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Slovenien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, med et samlet beløb på 2 247 940 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at hjælpe de 2 554 arbejdstagere, der er blevet afskediget i virksomheden Mura, European Fashion Design, i Slovenien. Jeg håber, at de 2,2 mio. EUR vil hjælpe arbejdstagerne og regionen med hurtigt at overkomme de strukturelle ændringer, de står over for.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de slovenske arbejdstagere i Mura-koncernen, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter et rationale, der har fået de investeringsfonde, der ejer denne koncern, og de banker, der investerer i dem, til at tjene penge på arbejdstagernes bekostning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Slovenien, som har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, ligesom jeg tidligere har gjort i forbindelse med anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Vi skal støtte folk, der har mistet deres job, og give dem mulighed for at udnytte deres potentiale inden for andre områder. Det er virkelig en skam, at Letland – på trods af at jeg personligt har henvendt mig til Republikken Letlands premierminister og over for ham har påpeget muligheden for at trække på Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – ikke har udnyttet denne mulighed, selv om 15 % af den lettiske befolkning er arbejdsløse. Det ser ud som om, der skal sendes et signal ud til Kommissionens ledere om myndighedernes manglende handling i Republikken Letland. Over 100 000 folk fra Letland har allerede forladt deres hjemland. Det lader til, at disse folks skæbne ikke interesserer regeringen i Republikken Letland.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den slovenske beklædningsvirksomhed Mura, European Fashion Design, blev nødt til at afskedige 2 554 arbejdstagere i perioden fra den 21. oktober 2009 til den 20. februar 2010 som følge af den økonomiske og finansielle krise. Slovenien anmoder derfor om 2 247 940 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med henblik på at kunne iværksætte foranstaltninger for hurtigt at få de berørte arbejdstagere tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg har stemt for betænkningen, da fondens anvendelse er fuldt ud berettiget.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I henhold til fru Materas betænkning skal vi støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af de slovenske arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg synes, det er en positiv ting at gøre, og har derfor stemt for den.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmer og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Sloveniens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, i perioden fra den 21. oktober 2009 til den 20. februar 2010, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0337/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at det bør sikres, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre bistandspolitikker til fordel for arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, stemte jeg overordnet set for denne afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Tyskland.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I dag har vi godkendt en pakke på 8 308 555 EUR i støtte til Tyskland fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner. Som jeg altid har påpeget, er en sådan bistand – selv om den er ekstremt vigtig for behandlingen af de aktuelle symptomer – ikke en endelig løsning på de europæiske industriers problemer, som ikke blot skyldes den økonomiske krise, vi oplever for øjeblikket, men også behovet for, at Europa tilpasser sig en verden i forandring, en verden, hvor konkurrenceevnen er afgørende.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Tyskland er blevet forelagt, i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Takket være afgørelsen i dag vil arbejdstagerne fra virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg, som er blevet afskediget, modtage ca. 8 mio. EUR i støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Disse midler skal bruges til at hjælpe disse arbejdstagere med hurtigst muligt at finde et nyt job. Jeg synes, det er vigtigt, at disse mennesker modtager disse midler hurtigt og uden væsentligt bureaukratisk gnidningstab. Der er brug for bistanden nu og her og ikke om seks måneder eller et år. EU og medlemsstaterne skal endvidere stræbe efter at gøre mere end blot at modgå globaliseringens negative virkninger. Globaliseringen er en proces, hvis fremskridt vi kan og absolut skal kontrollere.

  Wolf Klinz (ALDE), skriftlig. – (DE) Jeg afholdt mig fra at stemme. Ikke kun på grund af det tyske parti De Frie Demokraters skeptiske holdning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, men også på grund af en potentiel interessekonflikt, da jeg har aktier i Heidelberger Druckmaschinen AG.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Tyskland, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagens afstemning vedrørte en anmodning om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser på fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, vedrørende et beløb på 8 308 555 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. De 1 181 afskedigelser på fire produktionssteder i virksomheden Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg (sektoren for fremstilling af trykkemaskiner) passer nøjagtig ind i denne kategori, og jeg støttede derfor anvendelsen af 8 308 555 EUR til at hjælpe de afskedigede arbejdstagere.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de tyske arbejdstagere i koncernen Heidelberger Druckmaschinen, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter et rationale, der har fået denne koncern, en af verdenslederne inden for fremstilling af trykkemaskiner, til at flytte ud med henblik på at øge sin indtjening.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Tyskland, som har anmodet om støtte i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Overalt i Europa kan man fortsat mærke følgevirkningerne af den økonomiske krise. Også i Tyskland kæmper flere virksomheder for at overleve og afskediger et stort antal arbejdstagere. Mellem den 26. januar 2010 og den 26. maj 2010 blev trykkemaskinefabrikanten Druckmaschinen AG fra Heidelberg nødt til at afskedige 1 181 arbejdstagere som følge af krisen. Forbundsrepublikken Tyskland har derfor ansøgt om 8 308 555 EUR i bistand fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg stemte for betænkningen, da alle de opstillede kriterier for støtteberettigelse er opfyldt.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg støtter fondens anvendelse i forbindelse med denne ansøgning, da denne foranstaltning kan yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubenyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor måtte fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Tysklands anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, i perioden mellem den 26. januar og den 26. maj 2010 opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Bortset fra ansøgningen fra virksomheden Heidelberger Druckmaschinen har jeg uden forbehold stemt for alle de ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der er blevet stemt om i dag, da jeg støtter den overordnede idé med Globaliseringsfonden og især den direkte støtte, der ydes de mennesker, der uforskyldt har mistet deres job som følge af globaliseringen. Jeg afholdt mig dog fra at stemme med hensyn til ovennævnte virksomhed, Heidelberger Druckmaschinen. I denne sag har jeg bestemt nogle forbehold. Det er almindeligt kendt, at Heidelberger Druckmaschinen er en af den tyske maskinindustris klenodier. Virksomheden gav i mange år et stort overskud.

Derefter kom der ganske vist en to-tre finansielt vanskelige år. Heidelberger Druckmaschinen reagerede med den refleks, der er så typisk for store virksomheder. Den reducerede antallet af medarbejdere i de områder, hvor lønningerne var høje, med andre ord i Tyskland, og investerede og øgede på samme tid antallet af medarbejdere i Kina, hvor lønningerne var lave. Hvis man under en sådan proces indgiver en ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, er det et negativt eksempel på, hvordan en socialt meningsfuld og meget ansvarlig EU-foranstaltning udnyttes af internationale virksomheder til at snige sig uden om deres sociale ansvar.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0359/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min italienske kollega, Barbara Matera, stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et beløb på 0,6 mio. EUR i støtte til Polen, som oplever afskedigelser i bilindustrien. 590 arbejdstagere er blevet afskediget i to virksomheder inden for bilindustrien. Jeg er for, at denne støtte forvaltes og kontrolleres af de organer, der er ansvarlige for Den Europæiske Socialfond (ESF) i Polen, hvilket begrænser overvågningsomkostningerne til blot 2 000 EUR. Ligesom fru Matera glæder jeg mig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede ESF-bevillinger. Ikke desto mindre beklager jeg, at betalingsbevillinger med henblik på at mobilisere Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation. Vi må beklage bristerne i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i Kommissionens forslag om i forbindelse med anvendelsen af Globaliseringsfonden at anvende en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond, hvorved den efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i regionen Wielkopolskie, stemte jeg for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Polen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante omskiftninger på arbejdsmarkedet som følge af de strukturelle ændringer af verdenshandelsmønstrene har resulteret i utallige ofre for arbejdsløshed, og i mange tilfælde er der tale om langtidsarbejdsløshed. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at dæmme op for situationer som denne. I denne sag taler vi om anvendelse af over 600 000 EUR til fordel for Polen i forbindelse med 613 afskedigelser i to virksomheder i sektoren for fremstilling af motorkøretøjer i perioden mellem den 1. marts 2009 og den 30. november 2009. Da Kommissionen har vurderet ansøgningen og mener, at den er lovformelig og opfylder de fastsatte krav, og da den henstiller til, at ansøgningen godkendes, stemte jeg for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Polen er blevet forelagt, i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Polen, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ansøgningen om støtte vedrører 1 104 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 590), som blev foretaget i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af køretøjer, påhængsvogne og sættevogne). Den vedrører et samlet beløb på 633 077 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionen har foreslået at anvende 633 077 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at hjælpe 1 104 arbejdstagere, der er blevet afskediget i Polen i to virksomheder, der arbejder med fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne. Jeg stemte for dette forslag.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for arbejdstagerne i den polske bilindustri, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der får virksomheder som SEWS og Leoni Atokabel til skamløst at flytte deres virksomheder for at øge deres indtjening.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Polen, som har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at kunne forebygge en væsentlig stigning i arbejdsløsheden som følge af den finansielle og økonomiske krise har EU-medlemsstaterne brug for midler, så de hurtigt kan gennemføre effektive politiske foranstaltninger. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen stiller årligt et beløb på 500 mio. EUR til rådighed til dette formål. Hvis der afskediges over 500 arbejdstagere i en eller flere virksomheder i en specifik periode, kan der indgives en ansøgning om anvendelse af fonden. Jeg stemte for betænkningen, da støtten på 633 077 EUR til fordel for 1 104 polske arbejdstagere, der er blevet afskediget i virksomheder, som er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29, er fuldt ud berettiget.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, da den vedrører målrettede foranstaltninger, som skal hjælpe arbejdstagere, der er ramt af den økonomiske krise og dens konsekvenser.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Polens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0358/2010)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for støtten til Aragón. Denne selvstyrende region har en lavere befolkningstæthed end EU-gennemsnittet (112 indbyggere pr. kvadratkilometer), dens økonomi er traditionelt baseret på kornafgrøder og fårehold, dens detailhandel har været vidne til 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder i en nimåneders periode, 56 % af arbejdstagerne i dens servicesektor var arbejdsløse i februar 2010, heraf 73 % kvinder, 73,9 % af de påvirkede arbejdstagere var butiks- og markedssælgere, og 14,4 % af disse udførte andet manuelt arbejde. Det er beklageligt, at foranstaltningerne er blevet iværksat for sent, 11 måneder efter de første afskedigelser.

Det ville være interessant at analyse resultaterne af de midlertidige og ekstraordinære støtteforanstaltninger til fordel for de afskedigede, som vil blive iværksat for at fremme deres reintegration på arbejdsmarkedet. Det skal dog slås fast, at disse tiltag ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i regionen Aragón, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante omskiftninger på arbejdsmarkedet som følge af de strukturelle ændringer af verdenshandelsmønstrene har resulteret i utallige ofre for arbejdsløshed, og i mange tilfælde er der tale om langtidsarbejdsløshed. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at dæmme op for situationer som denne. I denne sag taler vi om anvendelse af over 1,5 mio. EUR til fordel for Spanien i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder i detailhandelen i perioden mellem den 1. juni 2009 og den 28. februar 2010. Da Kommissionen har vurderet ansøgningen og mener, at den er lovformelig og opfylder de fastsatte krav, og da den henstiller til, at ansøgningen godkendes, stemte jeg for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet forelagt, i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for hovedafdeling 29 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagens anmodning om støtte vedrørte 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler), vedrørende et beløb på 1 560 000 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg understrege vigtigheden af Globaliseringsfonden, der har vist sig at være en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Omfanget af den globale afmatning afsløres i denne ansøgning fra Spanien om anvendelse af 1 560 000 EUR fra Globaliseringsfonden til at hjælpe 1 154 mennesker, der er blevet afskediget i 593 forskellige detailvirksomheder i en nimåneders periode. Jeg støtter denne ansøgning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Spanien, som har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der er foretaget 1 154 afskedigelser i 593 spanske virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 i NUTS II-regionen Aragón. Den finansielle og økonomiske krise har ført til en drastisk nedgang i detailsalget. Denne situation har alvorlige konsekvenser, navnlig for regionen Aragón, som har en lavere befolkningstæthed end EU-gennemsnittet. Man kan frygte, at der vil ske en yderligere udvandring fra dette område, som forud for krisen oplevede en svag fremgang. Jeg stemte for betænkningen, da der skal reageres omgående på de tiltagende arbejdsløshedsniveauer, navnlig i små regioner med økonomier, der kæmper for at overleve.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Eftersom der er tale om supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, med henblik på at give dem yderligere midler til fremme af deres reintegration på arbejdsmarkedet, har jeg stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0357/2010)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for støtten til Valencia fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, da der som følge af de strukturelle ændringer i verdenshandelen og finanskrisen blev foretaget 544 uventede afskedigelser i 143 virksomheder i perioden mellem den 13. april 2009 og den 12. januar 2010 inden for tekstilindustrien i Valencia, som har haft stor indflydelse på lokalt plan. Af de afskedigede er 61,7 % mænd, 22 % er over 55 år gamle, 79,9 % har kun gennemført grunduddannelsen, og fire er handicappede.

Jeg tror på, at den undervisning, de vil få under deres 14 måneders betalte praktik på deltid, vil forbedre deres erhvervskompetencer, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Som i det foregående tilfælde er det beklageligt, at foranstaltningerne er blevet iværksat for sent, et år og to måneder efter de første afskedigelser.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Kommissionens forslag skal indeholde en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante omskiftninger på arbejdsmarkedet som følge af de strukturelle ændringer af verdenshandelsmønstrene har resulteret i utallige ofre for arbejdsløshed, og i mange tilfælde er der tale om langtidsarbejdsløshed. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at dæmme op for situationer som denne. I denne sag taler vi om anvendelse af over 2 mio. EUR til fordel for Spanien i forbindelse med 544 afskedigelser i 143 virksomheder i tekstilindustrien i perioden mellem den 13. april 2009 og den 12. januar 2010. Da Kommissionen har vurderet ansøgningen og mener, at den er lovformelig og opfylder de fastsatte krav, og da den henstiller til, at ansøgningen godkendes, stemte jeg for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet forelagt, i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagens anmodning om støtte vedrørte 544 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 350) i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler), vedrørende et beløb på 2 059 466 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Tekstilindustrien står i dag over for en vanskelig tid i hele Europa. Kommissionen foreslår at anvende 1 422 850 EUR i forbindelse med 528 afskedigelser i 33 virksomheder i denne sektor i Spanien. Jeg stemte for.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Spanien, som har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I perioden mellem den 13. april 2009 og den 12. januar 2010 blev 544 spanske arbejdstagere afskediget i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler). For at kunne yde 350 af de afskedigede bistand har Spanien ansøgt om anvendelse af 2 059 466 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg stemte for betænkningen, da alle de opstillede kriterier for støtteberettigelse er opfyldt.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Da andelen af små og mellemstore virksomheder, der hovedsageligt er specialiseret i produktion af møbler, sko, tekstiler, keramik og legetøj, er meget høj i Comunidad Valenciana, og da tjenesteydelsessektoren tegner sig for 60 % af den samlede beskæftigelse i denne region, er denne sektor blevet særdeles hårdt ramt af det store antal afskedigelser gennem de seneste to år. Dette har en stor indvirkning på lokalt plan. Det er derfor særdeles vigtigt for os at styrke og blive ved med at støtte tekstilindustrien. Jeg stemte derfor for denne ansøgning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) vedrører 544 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 350) i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0356/2010)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette initiativ, så 330 ud af de 528, der blev afskediget inden for en nimåneders periode i 66 virksomheder i Valencia inden for sektoren for natursten, kan modtage supplerende støtte med henblik på at gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Af de afskedigede er 62 % over 45 år, tre er handicappede, 51 % er ufaglærte, og 34,4 % har kun gennemført grunduddannelsen.

Denne region har allerede modtaget anden støtte som følge af jobtab inden for fremstillingssektoren. Der skal derfor omgående iværksættes nye foranstaltninger. Anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan kun være en del af disse foranstaltninger. Endnu en gang må jeg beklage, at den spanske stat iværksatte foranstaltningerne for sent, et år og tre måneder efter afskedigelserne, når denne form for foranstaltninger skal iværksættes omgående og uopsætteligt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Bistand til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, skal være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre instrumenter til at hjælpe arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for, at de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 enkeltpersoner, der er blevet afskediget i 66 virksomheder, som er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i dag godkendt en støttepakke på i alt 1 422 850 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien, et land, der er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske krise, og som især har været vidne til en stigning i arbejdsløsheden til over det europæiske gennemsnit. I dette tilfælde vedrører støtten 528  afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter). Jeg håber, at den spanske økonomi vil være i stand til at reagere hensigtsmæssigt på krisen, da denne støtte kun udgør en del af denne reaktion.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle nye, kvalificerede ressourcer for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet udarbejdet, en plan, der vedrører 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil konsolidere deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte i forbindelse med 528 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 300) i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter), vedrørende et beløb på 1 422 850 EUR fra Globaliseringsfonden.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Denne ansøgning vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra Globaliseringsfonden på 1 422 850 EUR til Spanien. Den vedrører 528 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter), under den ni måneders referenceperiode fra den 31. marts 2009 til den 30. december 2009. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af følgende elementer: Forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise, den uforudsete karakter af afskedigelserne, påvisning af antallet af afskedigelser og overholdelse af kriterierne i artikel 2, litra a), redegørelse for den uforudsete karakter af afskedigelserne, indkredsning af de virksomheder og arbejdstagere, der vil være omfattet af støtten, det pågældende område og dets myndigheder og interessehavere, afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller nationalt plan, den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres, herunder dens forenelighed med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, datoerne for, hvornår de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere blev indledt eller forventedes indledt, procedurer for høring af arbejdsmarkedets parter og forvaltnings- og kontrolordninger. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og derfor støtter jeg den.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de spanske arbejdstagere i virksomheder som Levantina, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der har givet Charterhouse- og Impala-fondene mulighed for at øge deres kapital på bekostning af Levantina-medarbejderne i Comunidad Valenciana.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Spanien, som har anmodet om støtte i forbindelse med de 300 enkeltpersoner, der er blevet afskediget i 66 virksomheder, som er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) 500 mio. EUR er det årlige loft for de midler, der kan anvendes via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Da der blev foretaget i alt 528 afskedigelser i 66 virksomheder i Spanien mellem den 31. marts 2009 og den 30. december 2009, er anvendelsen af et beløb på 1 422 850 EUR fra den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ikke det mindste overraskende. Jeg stemte for betænkningen, da fuld anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er ekstremt velkommen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg støtter denne ansøgning, der søger at afbøde konsekvenserne af de mange afskedigelser i denne sektor og at hjælpe de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 300 af de 528 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0351/2010)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Krisen har medført et fald på 28 % i antallet af nyindregistrerede biler. I Terres de l'Ebre (Catalonien) udgør beskæftigelsen i servicesektoren 60 %. Lukningen af Lear Automotive medførte en stigning i arbejdsløsheden på 4 % i området, der allerede lå på 22,7 % i 2009.

Denne støtte har til formål at stille en pakke af individualiserede tilbud til rådighed, der ligner den pakke, der blev tilbudt i den samme region og den samme sektor i en anden sag, som vedrørte 1 429 af de 2 330 afskedigede. Denne sag vedrører 508 ud af 515 afskedigelser, der fandt sted i en periode på fire måneder i 2010 som følge af lukningen af Lear Automotive. Jeg stemte for dette initiativ, så ansøgningen kan hjælpe de berørte arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og sænke arbejdsløsheden.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Kommissionens forslag skal indeholde en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS), der arbejder inden for bilindustrien i regionen Catalonien, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i dag vedtaget anvendelsen af en støttepakke fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som beløber sig til 382 000 EUR til fordel for den spanske bilindustri. I dette tilfælde vedrører støtten de 515 job, der gik tabt sidste år i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien i Catalonien. Før krisen var bilindustrien Spaniens vigtigste eksportkilde. Faldet i efterspørgslen efter sådanne produkter i EU som følge af krisen giver imidlertid udsigt til endnu flere jobtab, ikke kun i Spanien, men i hele EU, og det er derfor vigtigt at anvende Globaliseringsfonden til effektivt at hjælpe en sektor, der er så vigtig for den europæiske økonomi.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle nye, kvalificerede ressourcer for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet udarbejdet, en plan, der vil hjælpe de 508 enkeltpersoner, som har mistet deres job i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil konsolidere deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Den betænkning, der blev vedtaget i dag, vedrører en ansøgning om støtte i forbindelse med 515 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 508) i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, der arbejder inden for bilindustrien i Catalonien, vedrørende et samlet beløb på 382 200 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Den økonomiske afmatning i bilindustrien har medført 515 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (Spanien). Jeg støtter forslaget om at anvende 382 200 EUR fra Globaliseringsfonden til at hjælpe de afskedigede arbejdstagere.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de spanske arbejdstagere i Lear Automotive, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der har fået dette amerikanske multinationale selskab og dets største aktionærer, Pezna Investment Management og lærernes pensionsfond i Californien, til at flytte virksomheden uden at tænke på dem, der har gjort dem rige.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde denne støtte til Spanien i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, der arbejder inden for bilindustrien i Catalonien.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at kunne ansøge om midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og for at ansøgningen efterfølgende kan godkendes, er der en række klart definerede kriterier, der skal opfyldes. Fonden skal tilgodese arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, ved at iværksætte foranstaltninger, der sikrer deres hurtige genindslusning på arbejdsmarkedet. Fonden stiller et årligt beløb på 500 mio. EUR til rådighed til sådanne sager. En virksomhed skal imidlertid have foretaget mindst 500 afskedigelser – ligesom den spanske virksomhed Lear Automotive, som opfylder samtlige kriterier – for, at Spanien kan ansøge om midler. Jeg stemte for betænkningen, da det lige nøjagtig er situationer som denne, som midlerne fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er beregnet til.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, der arbejder inden for bilindustrien, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0352/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der alle er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, stemte jeg for afgørelsen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og de forskellige ændringsforslag, som Parlamentet har stillet. Jeg er endvidere enig i, at det bør sikres, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, skal være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre instrumenter til at hjælpe arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for, at de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań, en producent af dieselmotorer, som anvendes i skibe og kraftværker, og hos fire af virksomhedens leverandører, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Polen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i dag vedtaget en støttepakke fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på 114 250 EUR til Polen, som er rettet mod følgerne af 658 afskedigelser i fire produktionsanlæg i virksomheden H. Cegielski-Poznań, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, og hos fire af virksomhedens leverandører i byen Poznań og i distriktet Poznań. Som jeg altid har advaret om, er en sådan bistand – selv om den er ekstremt vigtig for behandlingen af de aktuelle symptomer – ikke en endelig løsning på de europæiske industriers problemer, som ikke blot skyldes den økonomiske krise, vi oplever for øjeblikket, men også behovet for, at Europa tilpasser sig en verden i forandring, en verden, hvor konkurrenceevnen er afgørende.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle nye, kvalificerede ressourcer for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Polen er blevet udarbejdet, en plan, der vedrører 189 enkeltpersoner, der har mistet deres job i virksomheden H. Cegielski-Poznań, som producerer dieselmotorer til skibsbrug, og fire af virksomhedens leverandører. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil konsolidere deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Den globale økonomiske krise har medført omfattende strukturelle ændringer inden for mange erhverv, hvilket har gjort, at rigtig mange mennesker har mistet deres job. Det behandlede forslag vedrører støtte til en stor gruppe arbejdstagere, der er blevet afskediget i den polske region Wielkopolskie. Et andet forslag om finansiel bistand, som vi har stemt om i dag, vedrører flere hundrede andre afskedigelser i den samme region. Der er derfor sket enorme omvæltninger på det lokale marked i dette område af Polen. Det glæder mig, at Kommissionen har bekræftet, at ansøgningen opfylder betingelserne for tildeling af finansiel støtte. Det betyder, at de afskedigede arbejdstagere vil kunne enten få deres gamle job tilbage eller finde nye, og at virksomhedernes ejere vil anvende støtten til at dæmpe den globale krises negative følger og bevare deres plads på markedet.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Polen. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte i forbindelse med 658 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 189) i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, i byen Poznań og i distriktet (Poviat) Poznań, vedrørende et samlet beløb på 114 250 EUR fra Globaliseringsfonden.

Endelig vil jeg gerne sige, at vedtagelsen af dagens betænkninger endnu en gang er et bevis på, at Globaliseringsfonden er vigtig og en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise, og at den er et effektivt instrument til bekæmpelse af arbejdsløshed.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i forbindelse med 658 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug i Poznań og det omkringliggende distrikt. Kommissionen foreslog anvendelse af 114 250 EUR, og jeg støtter dette forslag.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for arbejdstagerne i den polske bilindustri, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der medfører privatisering af statsejede virksomheder såsom Ciegielski-Poznań.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Polen, som har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, og hos fire af virksomhedens leverandører.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at stater, i hvilke arbejdstagere afskediges som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, skal kunne yde disse arbejdstagere praktisk bistand, har EU oprettet Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Fondens anvendelse har til formål at lette de berørte arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet. Jeg stemte for betænkningen, da Polen er nødt til at støtte 658 arbejdstagere, der er blevet afskediget i virksomheden H. Cegielski-Poznán.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der alle er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, stemte jeg for afgørelsen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og de forskellige ændringsforslag, som Parlamentet har stillet.

Jeg er endvidere enig i følgende:

- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;

- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Polens anmodning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 189 ud af 658 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznán, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, og hos fire af virksomhedens leverandører i perioden fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Betænkning af Barbara Matera (A7-0336/2010), (A7-0337/2010), (A7-0359/2010), (A7-0358/2010), (A7-0357/2010), (A7-0356/2010), (A7-0351/2010), (A7-0352/2010)

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne tekst har Europa-Parlamentet anmodet de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden. Det minder endvidere om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise. Det understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet. Endelig understreger det, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet, og det gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.

Betænkning af Claude Moraes (A7-0347/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Det er beklageligt, at dette forslag, der stammer helt tilbage fra 2003, og som har til formål at give flygtninge status som fastboende udlænding efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat, ikke er blevet gennemført i den mellemliggende periode. Med Europa-Parlamentets ændringsforslag fra april 2008, der bl.a. vedrørte beregningen af de fem års ophold forud for ansøgningen om status som fastboende udlænding, og med den manglende enstemmighed i Rådet vil dette nye forslag være til direkte fordel for alle personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, men som endnu ikke har fået status som fastboende udlænding.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, der støtter, at forslaget finder anvendelse på både flygtninge under Genèvekonventionen og personer under subsidiær beskyttelse. I sin betænkning støtter Europa-Parlamentet Kommissionens forslag, og det tager højde for tilsagnet om at beskytte personer under international beskyttelse. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at situationen for tredjelandsstatsborgere, der nyder international beskyttelse, for øjeblikket er forvirrende og uklar, da betingelserne for tildeling af denne status ikke er harmoniseret. Ifølge Kommissionens forslag vil betingelserne for og procedurerne i forbindelse med tildeling af denne status blive gjort enklere og mere klare i EU. Derudover vil dette nye direktiv give personer under international beskyttelse, der bliver fastboende udlændinge, mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev anerkendt.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette initiativ blev fremlagt som opfølgning på forslaget til direktiv fra 2007 om udvidelse af statussen som fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse. Dette blev der aldrig opnået enstemmighed om i Rådet, hvilket var nødvendigt, inden Lissabontraktaten trådte i kraft. Forslaget har til formål at give personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, retssikkerhed, for så vidt angår deres bopælsret i en medlemsstat, samt en række rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har.

Det kompromis, man er nået frem til, er af allerstørste vigtighed – ikke blot fordi det giver flygtninge i EU et højt beskyttelses- og retssikkerhedsniveau, men også fordi forskelsbehandlingen af alle tredjelandsstatsborgere endelig er blevet afskaffet.

Det er endvidere et vigtigt politisk signal, da vedtagelsen af dette første initiativ i en række af seks stykker lovgivning ikke blot er et første skridt på vejen, men også afspejler de tre institutioners konstruktive tilgang til oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem i 2012.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for vedtagelsen af dette direktiv. Forslaget til direktiv ændrer et andet direktiv fra 2003 med henblik på også at give personer under international beskyttelse (navnlig flygtninge) mulighed for at få en opholdstilladelse for fastboende udlændinge i EU, hvis de allerede har opholdt sig lovligt i EU i mindst fem år. Når de har fået denne tilladelse, nyder de de samme rettigheder som resten af borgerne og vil f.eks. kunne rejse rundt og slå sig ned i en hvilken som helst EU-stat (undtagen Det Forenede Kongerige, Danmark og Irland). Det fastsættes endvidere, at disse personer under international beskyttelse fortsat kan udvises fra EU, men kun under meget strenge betingelser, idet der henvises til princippet om refoulement og de rettigheder, der tildeles i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag har til formål at udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding til personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i en periode på over fem år. Ved at behandle personer under international beskyttelse på samme måde i samtlige medlemsstater sætter en sådan foranstaltning en stopper for de hidtidige uligheder mellem medlemsstaterne, og den vil give de pågældende personer mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev juridisk anerkendt, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Disse foranstaltninger er vigtige, netop fordi vi er ved at bygge et fælles område med frihed og sikkerhed i Europa, skabe et område, hvor dem, der er behørigt anerkendt som værende under international beskyttelse, skal nyde de samme rettigheder i de forskellige medlemsstater.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Efter det første mislykkede forsøg er det på høje tid, at personer under international beskyttelse endelig opnår samme behandling som andre tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding. Der er bestemt ingen grund til, at de skulle behandles så anderledes, eller at der skulle herske en sådan uvished om deres status i EU. Jeg støttede derfor Claude Moraes' betænkning, som bl.a. har gjort det muligt yderligere at styrke garantierne om "non-refoulement", og som på trods af de forbehold, der er blevet givet udtryk for, har gjort det muligt at nå frem til det positive tal vedrørende fem års ophold. Et andet væsentligt element, man kan glæde sig over, er, at dette er den eneste tekst i asylpakken, der er blevet vedtaget under det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, og det til trods for de forpligtelser, det påtog sig i starten af dets mandat. Vi skal derfor blive ved med at arbejde hårdt for at sikre, at det fælles europæiske asylsystem, der bl.a. er baseret på fælles procedurer og modtagelsesbetingelser, endelig bliver en realitet i EU. I dag er det nemt at se, de udfordringer, vi står over for. Kun ved at forbedre og harmonisere de nationale asylsystemer, der er så forskellige for øjeblikket, vil vi kunne få et fælles system.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, det er vigtigt at sikre flygtninge de samme rettigheder som tredjelandsstatsborgere, der har en opholdstilladelse for fastboende udlændinge.

Gennem dagens afstemning har Europa-Parlamentet lukket et hul i EU-lovgivningen om fastboende udlændinges juridiske status, som ikke fandt anvendelse på flygtninge og personer under international beskyttelse. Takket være de nye regler vil disse folk få større vished om deres juridiske status i EU, og de vil ikke blive genstand for forskelsbehandling i forhold til tredjelandsstatsborgere.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette forslag, der tager sigte på at give personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, status som fastboende udlænding. Dette giver dem mulighed for at integrere sig, dvs. for at kunne kommunikere på mindst et af opholdsmedlemsstatens officielle sprog, og for at få større kendskab til deres rettigheder og forpligtelser samt til opholdsmedlemsstatens kerneværdier. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sørge for sprogundervisning til fastboende udlændinge. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til at udarbejde uddannelsesprogrammer om opholdsmedlemsstatens grundlæggende love og kerneværdier og principperne om demokrati, menneskerettigheder og lighed samt om individuelle rettigheder og forpligtelser i den pågældende medlemsstat.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er overbevist om, at den er positiv for alle personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, men som for øjeblikket ikke har ret til at få status som fastboende udlænding.

Vi er overbevist om, at de skal have større vished om deres juridiske situation i EU, og at de ikke bør forskelsbehandles i forhold til andre tredjelandsstatsborgere. Vi deler de alvorlige bekymringer, som nogle medlemsstater har givet udtryk for, idet de risikerer at komme til at huse et uforholdsmæssigt stort antal personer under international beskyttelse på grund af deres geografiske placering eller demografiske forhold.

Det ser derfor ud til, at yderligere foranstaltninger for at afbøde alle uønskede virkninger er mere nødvendige end nogensinde, herunder f.eks. iværksættelse af foranstaltninger, der gør det lettere for sådanne mennesker at flytte til og tage ophold i en anden medlemsstat end den, der gav den internationale beskyttelse. Vi støtter derfor alle de foreslåede foranstaltninger til beskyttelse mod "refoulement" (kun den medlemsstat, der gav international beskyttelse, må foretage udvisning) og bestræbelserne på at bevare familiens enhed, når dette er ønskeligt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Hensigten er, at vedtagelsen af denne betænkning skal udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding til personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i en periode på over fem år. Fra nu af vil dette sikre lige behandling af personer under international beskyttelse i samtlige medlemsstater og give de pågældende personer mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev juridisk anerkendt, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Vigtigheden af disse foranstaltninger hænger direkte sammen med målet om at bygge et fælles område med frihed og sikkerhed i Europa, skabe et område, hvor dem, der er behørigt anerkendt som værende under international beskyttelse, skal nyde de samme rettigheder i de forskellige medlemsstater.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Folkeretten og de moralske principper giver EU mulighed for at fremskynde tildelingen af juridisk status til mennesker, for hvem det er umuligt at leve i deres fødeland uden for EU. Alle har ret til at blive behandlet menneskeligt. Flygtningestatussen skal imidlertid fastlægges under hensyntagen til alle forhold og forbyde enhver form for spekulative handlinger, både finansielle og indvandringspolitiske. Desværre accepteres forhold, der ikke er blevet grundigt undersøgt, ofte som værende sande i både EU og Europa-Parlamentet. Nogle gange accepterer vi usande erklæringer fra rettighedsforkæmperne og diverse enkeltpersoner som sande. Det er vigtigt ikke at tolerere populisme. Ellers risikerer vi, at hele folkeslag vil kunne slå sig ned i Europa og få flygtningestatus.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hvorvidt flygtninge tildeles en opholdstilladelse for fastboende udlændinge, under hvilke omstændigheder og efter hvor lang en periode med lovligt ophold, er et medlemsstatsanliggende og må ikke dikteres af EU. Det forhold, at dette forslag blev godkendt med to års forsinkelse og i en revideret udgave, er ikke uden problemer, da en korrekt fortolkning af den hyppigt nævnte Genèvekonvention ville resultere i, at kun en brøkdel af asylansøgningerne ville blive godkendt. Det forhold, at personer under international beskyttelse efter fem års lovligt ophold skal have rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har, har rejst problemer og spørgsmål, navnlig i EU-medlemsstater med stærke sociale systemer, da det vil medføre ufattelig store omkostninger.

Udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse kan kun belaste den offentlige pengepung yderligere. Vi skal især altid tage højde for fristelsen til at blive flygtning, dvs. det forhold, at de foranstaltninger, der sigter mod at yde beskyttelse og finansiel sikkerhed, er præcis de samme som dem, der inciterer mange økonomiske indvandrere til at rejse ulovligt ind i Europa under påskud af, at de søger asyl fra umenneskelige og livstruende forhold. På samme måde kan der sættes spørgsmålstegn ved idéen om at tage hensyn til hele asylprocedurens varighed ved beregning af retten til en opholdstilladelse. Af disse grunde stemte jeg imod betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Når flygtninge har opholdt sig i en medlemsstat i fem år, skal de have en opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der så gælder i hele EU. Eftersom strengheden af asylsystemerne i de forskellige medlemsstater er meget forskellig, vil en velbetænkt flygtning først slå sig ned i den medlemsstat, der har den mildeste asyllovgivning med de fleste smuthuller. Efter fem år kan han så forlade sin bopæl og flytte til en hvilken som helst anden EU-medlemsstat efter eget valg. Resultatet er sekundær indvandring fra lande med lave standarder til medlemsstater med rundhåndede sociale systemer. Folk vil først vælge en medlemsstat ud fra asyllovgivningens strenghed og dernæst ud fra niveauet for de sociale ydelser. Dette ville naturligvis i høj grad bebyrde lande som Østrig, Tyskland og Nederlandene. Tilgangen i denne betænkning er bestemt ikke nogen fornuftig måde at håndtere asyludfordringerne i EU og føre en hensigtsmæssig integrationspolitik på. Jeg stemte derfor imod betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF med henblik på at give personer under international beskyttelse, som allerede har opholdt sig lovligt på en medlemsstats område i fem år, status som fastboende udlænding.

Jeg vil især gerne understrege det rummelige aspekt af den politik, som dette forslag vil udmønte sig i. Status som fastboende udlænding giver mulighed for at integrere disse mennesker, navnlig gennem den sprogundervisning, som medlemsstaterne bør sørge for til fastboende udlændinge.

Af samme grund støtter jeg ordførerens forslag om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde uddannelsesprogrammer om opholdsmedlemsstatens grundlæggende love og kerneværdier og de generelle principper om demokrati og menneskerettigheder samt om individuelle rettigheder og forpligtelser.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke hr. Moraes for hans fremragende arbejde, og jeg er enig med ham i, at vi skal indtage en konstruktiv tilgang, hvor størstedelen af Kommissionens ændringsforslag og mange af de tekniske ændringer, som Rådet har vedtaget under forhandlingerne om dette instrument, godkendes. Udkastet til betænkning er et udtryk for ønsket om at imødekomme nogle af medlemsstaternes ønsker med henblik på at opnå en aftale ved førstebehandlingen og et tilsagn om at beskytte personer under international beskyttelse, både før og efter at de har fået status som fastboende udlænding.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at udvidelsen af statussen som fastboende udlænding til at omfatte personer under international beskyttelse, der har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, helt klart er berettiget, da den garanterer lige behandling af alle tredjelandsstatsborgere og fremmer den økonomiske og sociale samhørighed i EU.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I 2001 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. I forslaget var det oprindeligt planen, at flygtninge efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat kunne få status som fastboende udlænding. Under forhandlingerne besluttede medlemsstaterne imidlertid at udelukke flygtninge fra direktivets anvendelsesområde. Efterfølgende blev der i en fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen på Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 opnået enighed om, at Kommissionen skulle fremlægge et forslag til direktiv om udvidelse af statussen som fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse.

I juni 2007 fremsatte Kommissionen dette forslag, der havde samme hjemmel som den retsakt, det skulle ændre, nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og artikel 63, stk. 4. Hovedformålet med forslaget var at give personer under international beskyttelse, som havde opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, retssikkerhed, for så vidt angik deres bopælsret i en medlemsstat, samt en række rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har.

Betænkning af Nathalie Griesbeck (A7-0345/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN)Jeg stemte for denne afgørelse, som er for indgåelse af en aftale med Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa. Denne aftale viser en betydelig vilje til at knytte tættere forbindelser mellem Georgien og EU, og den er de seneste år kommet til udtryk gennem en række markante politiske tiltag, lige fra styrkelsen af det bilaterale samarbejde mellem EU og Georgien og til landets tiltrædelse af Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg støttede afgørelsen, da jeg tror fuldt og fast på, at aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil gøre personlig kontakt mellem borgerne lettere, hvilket er en afgørende betingelse for at kunne sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, social, humanitær, kulturel, videnskabelig og anden art.

Jeg mener, at ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. En visumfri ordning har stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør idéen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets henstilling om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vedrørende Georgien, da udvidelsen af Den Europæiske Union var en lejlighed for Unionen til at opstille nye rammer om samarbejdet med nabolandene mod øst og i syd. Især aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil gøre personlig kontakt mellem borgerne lettere, hvilket er en afgørende betingelse for at kunne sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, humanitær, kulturel, videnskabelig og anden art. Derudover har en visumfri ordning stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør idéen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa. Ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. Jeg er enig i Europa-Parlamentets holdning om, at de aftaler, der er indgået mellem EU og Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – først og fremmest er et yderst vigtigt skridt fremad for forbindelserne mellem EU og Georgien. Derudover er aftalerne også relevante ud fra et regionalt synspunkt og vil støtte EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i regionen.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU har fremskyndet åbningsprocessen over for landene i Sydkaukasus, lige siden det blev udvidet mod øst, på et tidspunkt, hvor dette område er blevet ekstremt vigtigt ud fra et strategisk, stabilitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt perspektiv. Europa har nu en forpligtelse over for landene i dette område. Dets engagement er klart, især eftersom disse lande ligger tæt på EU's østlige grænse. Ud over disse landes økonomiske og handelsmæssige potentiale er aftalen mellem EU og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til borgere fra dette land også en foranstaltning, der vil fremme demokratiet i landet. Det er vigtigt, at EU eksporterer principperne for god regeringsførelse, et retfærdigt retssystem og fuld respekt for menneskerettighederne. Denne proces vil også blive styrket i kraft af de to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien. Den ene handler om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa.

Ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. En visumfri ordning har stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør idéen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU's handlinger skal baseres på principperne for god regeringsførelse og respekt for demokratiet og menneskerettighederne. I forholdet til Sydkaukasus skal EU være en partner og hjælpe området med økonomisk og handelsmæssig udvikling, med sikkerhed, med stabilitet, med styrkelse af velstand og med konfliktløsning. Aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vedrørende Georgien vil bidrage til EU's udvidede naboskabspolitik ved at fremme samarbejdet og udvekslingen af enkeltpersoner mellem de to parter. Jeg stemte derfor for denne afgørelse.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale er uden tvivl et betydeligt fremskridt i forholdet mellem EU og Georgien. Efter styrkelsen af det bilaterale samarbejde med EU og Georgiens tiltrædelse af Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention er denne aftale endnu et skridt i retning af forbedring af retssystemet og øget respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder i Georgien. Man kan håbe, at denne aftale vil give Georgien et incitament til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.

På samme tid burde aftalen fremme mulighederne for kontakt og rejse mellem personer fra de pågældende lande, hvilket er en afgørende betingelse for at sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, humanitær, kulturel og anden art. Jeg håber endvidere, at de nødvendige informationskampagner vil blive ført i Georgien for at oplyse den georgiske befolkning både om denne nye lempede visumordnings ikrafttræden og om de nye muligheder, de nu har.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er for nylig blevet indgået to aftaler om forbindelserne mellem EU og Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa. Disse aftaler er et første skridt fremad i processen med at styrke forbindelserne mellem EU og Georgien. EU ønsker derfor at incitere Georgien til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Aftalerne er ligeledes fordelagtige på regionalt plan. De vil støtte EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i Sydkaukasus såsom Armenien og Aserbajdsjan.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi skal glæde os over de tættere forbindelser mellem Georgien og EU, som de seneste år er kommet til udtryk gennem en række tiltag. Aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er endnu et vigtigt skridt på vejen mod Georgiens integration i Europa. Den fri bevægelighed for personer er en af de vigtigste rettigheder, som EU sikrer sine borgere, og derfor ser jeg positivt på samarbejdet mellem EU og Georgien. Bekæmpelsen af illegal indvandring og incitamenterne til at iværksætte reformer inden for områderne sikkerhed, frihed og retfærdighed kan virkelig bære frugt, hvis begge parter engagerer sig.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg har altid understreget, at det er EU's pligt at række en hjælpende hånd til de folk, som føler, at de tilhører eller ønsker at tilhøre Vesten og acceptere vores værdier. Ved Rosenrevolutionen afviste Georgiens befolkning stagnation, uhæderlig ledelse, fortiden og post-kommunismen, idet man i stedet valgte udvikling, fremtiden og de vestlige værdier. Landet har gennem sine handlinger bekræftet, at det ønsker at indgå i et moderne internationalt samfund, som ikke kryber uden om at tage ansvar. Georgien har opnået meget på kort tid. Landet har forbedret sine ledelsesstrukturer væsentligt, tiltrukket store investeringer og mindsket korruptionen betydeligt. Jeg mener, at lempelsen af reglerne for udstedelse af visa er et vigtigt skridt i retning af at give georgiske statsborgere nye muligheder for at studere og lade georgiske iværksættere indgå nye aftaler med iværksættere i EU-medlemsstaterne. På denne måde bliver vi alle vindere, navnlig Georgiens befolkning. Ligesom vi europæere er stolte over vores bedrifter, historie og kulturelle værdier, er georgierne også stolte over deres land og dets naturlige skønhed og gamle kultur. Jeg håber, at en mere lempelig visumordning mellem EU og Georgien også vil tilskynde europæere til at lære Georgien bedre at kende.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne henstilling vedrørende aftalen mellem EU og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa. Processen med at udbygge forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, herunder Georgien, vil uden tvivl bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. De to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – vil i udpræget grad bidrage til at nå disse mål.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Georgien har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at knytte tættere bånd med EU, hvilket fremgår tydeligt af en række nylige tiltag. Denne aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er derfor endnu et vigtigt skridt i retning af Georgiens integration i Europa. Retten til fri bevægelighed er en af de vigtigste rettigheder, som EU sikrer sine borgere, og derfor er dette samarbejde mellem EU og Georgien meget vigtigt. Det er dog afgørende for kampen mod illegal indvandring, at vi arbejder videre, og at der fortsat er incitamenter til reform, hvad angår sikkerhed, frihed og retfærdighed i Georgien.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Sydkaukasus har strategisk betydning for EU. Processen til uddybning af forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, herunder Georgien, vil bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. Denne aftale er et vigtigt og opmuntrende fremskridt for forbindelserne mellem EU og Georgien i betragtning af Georgiens forhåbninger i forhold til Europa. Desuden er aftalen til gavn på regionalt plan, ligesom den vil bidrage til EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i regionen.

For Georgien er dette også et fremskridt og en opmuntring til at samarbejde yderligere med landets naboer og EU. Ydermere vil denne slags aftale tilskynde Georgien til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed, bl.a. i forhold til bekæmpelse af illegal indvandring og styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg undlod at stemme, da jeg er velinformeret om situationen i Georgien og ved, at den georgiske præsident er fast besluttet på at opnå prestige ved at underskrive denne aftale. Jeg betragter hr. Saakashvili som krigsforbryder. Hans regime er ansvarligt for tusindvis af uskyldige civiles død. Jeg så det med mine egne øjne i august 2008 i byen Tskhinvali. Enhver form for flirten med en kriminel vil inspirere ham til at begå yderligere forbrydelser.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) En aftale med Georgien ville medføre en bølge af falske asylansøgere. Derfor må vi først afklare vores sikkerhedsproblemer. Som erfaringerne fra Balkan viser, bruges visumfri rejser ikke kun til at rejse ind i EU. De sætter også gang i en reel strøm af asylshoppere. Man må frygte, at det samme ville ske i tilfælde af visumlempelse for georgiske statsborgere. Generelt bør lempelser af reglerne for udstedelse af visa til borgere i ikke-EU-lande ikke gennemføres for hastigt. Før vi gør dette må vi meget omhyggeligt undersøge, om vi kunne forebygge misbruget af systemet gennem passende tilbagetagelsesaftaler vedrørende falske asylansøgere og økonomiske migranter.

Desuden skal problemerne med Schengeninformationssystemet SIS II løses på forhånd. Endelig må det ikke primært være asylansøgere, eller endog kriminelle, der nyder godt af visumfri rejser. De anførte forudsætninger er ikke opfyldt, og jeg må derfor på det kraftigste afvise en udvidelse af det visumfri område.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge henstillingen ville visumliberalisering i forhold til Georgien skabe et incitament for de nødvendige reformer inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Rent bortset fra de muligheder for misbrug af systemet, som visumliberalisering ville åbne for, skal hele denne logik vendes på hovedet: ingen visumforhandlinger før alle de nødvendige reformer er gennemført. I sidste ende handler dette om EU-borgernes sikkerhed, og de må beskyttes mod visumturister og organiseret kriminalitet. Jeg stemte derfor imod denne henstilling.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Processen med at styrke relationerne mellem EU og landene i det sydlige Kaukasus, herunder Georgien, er afgørende, hvis vi skal udforme en solid, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik. Indgåelsen af en aftale om at forenkle visumprocessen har tydeligvis bidraget til at nå denne målsætning.

Den foreslåede afgørelse om indgåelse af aftalen indeholder standardelementer vedrørende lempelser i forhold til udstedelse af EU-visa, og man fastsætter tidsfrister for beslutninger, der skal træffes, ligesom man anfører de relevante omkostninger og undtagelser, den krævede dokumentation samt en fælles erklæring om samarbejde om rejsedokumenter. Jeg støtter forslaget om at medtage en erklæring om lempelse af processen for familiemedlemmer, da vi herved imødekommer konkrete ønsker fra Georgien og kan forbedre bevægelsesfriheden for et stort antal mennesker, som har familiebånd til georgiske statsborgere med lovligt ophold på EU-medlemsstaternes område.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Hvad angår gennemførelsen af de to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien, er jeg helt enig med fru Griesbeck i, at befolkningen skal oplyses om den nye situation og nyde godt af de nye muligheder, som den rummer. I øvrigt skal ændringerne af visumpolitikken hurtigst muligt offentliggøres på de europæiske institutioners websteder.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale, da den sammen med aftalen om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold efter min mening udgør et meget stort fremskridt i relationerne mellem EU og Georgien. Samtidig signalerer aftalerne en vigtig fase i Georgiens integration i Europa, ligesom de giver landet et incitament til at fremme de nødvendige reformer inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Udvidelsen af Den Europæiske Union til 25 medlemsstater i 2004 og derpå til 27 medlemsstater i 2007 var en lejlighed for Unionen til at opstille nye rammer om samarbejdet med nabolandene mod øst og i syd; EU har derfor indledt en udvidet naboskabspolitik, der omfatter Sydkaukasus og har til formål at uddybe forbindelserne med landene ved EU's ydre grænser, fremme deres sikkerhed, stabilitet og udvikling samt forebygge, at der opstår nye skel på det europæiske kontinent. EU lagde dermed an til et øget engagement i forhold til landene i Sydkaukasus, og Unionen bør i dag fortsætte sin politik over for landene i denne region, hvis sikkerhedsforhold skal stabiliseres, eftersom området ligger tæt på EU's nye grænser.

Desuden vil processen til uddybning af forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, i dette tilfælde med Georgien, utvivlsomt bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. De to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – vil i udpræget grad bidrage til at nå disse mål.

Betænkning: Iva Zanicchi (A7-0332/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab til håndtering af diverse store naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som dem, der har fundet sted uden for EU i de senere år. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at det er vigtigt at gøre EU's katastrofeberedskabskapacitet mere effektiv, og at en forebyggende handlingsplan er blevet stadig mere nødvendig som en overordnet, integreret EU-reaktion. Katastrofen i Haiti har understreget behovet for, at vi gennemfører grundlæggende reformer i EU for at sikre et effektivt udrykningsberedskab i forhold til nødsituationer og katastrofer. For at få et hurtigt og effektivt beredskab mener jeg, at det også vil være nødvendigt med mere politisk vilje blandt de forskellige involverede parter. Det er desuden nødvendigt at omlægge kompetencerne for at sikre bedre sammenhæng og koordinering i EU's reaktioner på katastrofer. Jeg mener, at der er en række konkrete forslag i Barnier-betænkningen fra 2006 vedrørende oprettelse af en EU-civilbeskyttelsesstyrke, som det er afgørende at omsætte i praksis.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne beslutning, da det står klart, at mangedoblingen af store katastrofer uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at forbedre effektiviteten af EU's eksisterende katastrofeberedskabskapacitet. Et af de større fremskridt i retning af et mere integreret beredskab har været indlemmelsen af civilbeskyttelse og humanitær bistand i én enkelt kommissærs portefølje for at åbne mulighed for øget sammenhæng i og koordination af EU's katastrofeberedskab. Det er imidlertid beklageligt, at mange af foranstaltningerne i handlingsplanen stadig mangler at blive gennemført her to år efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse, samtidig med at EU's indsats i forbindelse med nylige kriser har afsløret det eksisterende systems begrænsninger.

Mens der for nylig har været bestræbelser på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem civilbeskyttelsesdimensionen og den humanitære bistandsdimension i EU's beredskab, har der fortsat kun været minimale skridt i retning af at oprette en EU-civilbeskyttelsesstyrke. Derfor er der behov for stærk politisk vilje for at sikre et mere effektivt og hurtigt katastrofeberedskab.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg er enig i, at EU må sikre et koordineret, sammenhængende og højt profileret beredskab til brug ved katastrofer. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at opbygge civile kapaciteter i EU, som står til rådighed permanent og griber ind uafhængigt af militære strukturer. Jeg mener, at EU's civilbeskyttelsesstyrke bør forbedre de eksisterende redskaber, hvad angår katastrofeberedskabsuddannelse og katastrofehåndtering, gennem udvikling af initiativer som led i forberedende foranstaltninger.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) I betragtning af de mange alvorlige katastrofer i verden, som bliver stadig hyppigere og primært skyldes klimaændringerne, stemte jeg for min italienske kollega fru Zanicchis fremragende betænkning med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et udrykningsberedskab. Tiden er inde til at forbedre EU's katastrofeberedskab, hvad angår effektivitet, koordination og synlighed. Det bliver mere og mere presserende at skabe et EU-udrykningsberedskab eller en "europæisk civilbeskyttelsesstyrke", som hr. Barnier har foreslået. Koordination af de nationale civilbeskyttelsesstyrker synes at være et nyttigt middel til at hjælpe en medlemsstat, som ikke på egen hånd kan afhjælpe en alvorlig katastrofe (brand, oversvømmelse, naturkatastrofe osv.). Denne europæiske civilbeskyttelsesstyrke ville også være meget nyttig ved assistance i eksterne situationer som f.eks. i Haiti. På et tidspunkt, hvor vi snart fejrer det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011, ville en foranstaltning som denne skabe europæisk interesse, og den kan bidrage til at styrke unionsborgerskabet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Antallet af katastrofer, der fører til væsentlige menneskelige, økonomiske og miljømæssige skader, er stigende på verdensplan, og sådanne kriser indtræffer med større hyppighed og omfang i flere dele af verden. Selv om der i de senere år er gjort fremskridt i retning af et mere sammenhængende EU-katastrofeberedskab, må vi fortsat bestræbe os på at sikre effektive, sammenhængende og koordinerede EU-foranstaltninger på dette område.

Det er nødvendigt at udforme en handlingsplan med en række konkrete foranstaltninger til opbygning af en mere integreret koordination mellem de forskellige katastrofeberedskabsinstrumenter og at vurdere EU's og medlemsstaternes muligheder for at reagere. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som blev etableret for nylig, bør inddrages i disse aktiviteter for at koordinere hjælpen mere effektivt uden for EU. Ydermere er det nødvendigt at sikre tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at finansiere de hjælpeforanstaltninger, der kræves.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da mangedoblingen af store naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at reformere EU's katastrofeberedskabskapacitet og gøre den mere effektiv. For eksempel er den manglende synlighed af EU's indsats er også blevet fremhævet som en af de væsentligste mangler ved vores katastrofeberedskab. Der bør derfor skabes klare aftaler og procedurer for at sikre dobbelt synlighed (for både medlemsstaterne og EU) af civilbeskyttelsesaktiver, der deployeres af medlemsstaterne gennem EU's civilbeskyttelsesordning. Et andet problem med EU's beredskab vedrører koordination, og derfor har Parlamentet tillid til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i fremtiden vil etablere ét kriseberedskab, hvilket vil kræve en rationalisering af de eksisterende kriseplatforme. Endvidere er det nødvendigt at få fastlagt klare koordinationsmekanismer mellem Kommissionen og Rådet også for så vidt angår koordinationen og anvendelsen af EU’s militære aktiver i forbindelse med en katastrofeindsats.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Et hurtigt katastrofeberedskab ville gøre EU's indsats ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer langt mere sammenhængende og effektiv. EU greb hurtigt ind som reaktion på reelle behov efter det ødelæggende jordskælv i Haiti. Det er dog også klart, at vi må drage erfaringer fra virkelige hændelser og forbedre den indsats, som vi yder hver gang. Straks efter jordskælvet i Haiti var der en tid med forvirring med hensyn til, hvem der skulle gå i spidsen og lede koordinationen af EU's samlede indsats. I fremtiden forventes det, at EEAS vil etablere ét kriseberedskab, hvilket vil kræve en strømlining af de eksisterende kriseplatforme.

Der skal defineres klare ansvarsområder for hver medlemsstat i tilfælde af en katastrofe, og de nødvendige logistisk forberedelser skal være på plads, så kapaciteten kan mobiliseres hurtigst muligt og efter så høj en standard som muligt. Indsatsen i Haiti understregede, at denne slags foranstaltninger bliver effektive, når hver enkelt stat specialiserer sig i en bestemt opgave, som det var tilfældet med Frankrig, der leverede en vandrensningsenhed, og Italien, der stod for en avanceret lægestation.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg forventer, at henstillingen om etablering af et EU-udrykningsberedskab vil resultere i øget pres med hensyn til at effektivisere EU's nuværende beredskabskapacitet i forhold til både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Jeg mener, at Fællesskabets nuværende civilforsvarsmekanisme er et vigtigt, men utilstrækkeligt skridt i retning af en virkelig funktionsdygtig mekanisme, der er så effektiv som muligt. Den nuværende mekanismes begrænsninger var bl.a. åbenlyse ved reaktionen på katastrofen i Haiti tidligere på året. Indsatsen var forholdsvis fleksibel og omfattende, men på den anden side var der mangel på effektivitet, koordination og synlighed. Desuden var det uklart, hvem der skulle stå for koordinationen af den samlede EU-indsats. På baggrund af katastrofens omfang sikrede den højtstående repræsentant, fru Ashton, omsider koordinationen af EU's bistand i tæt samarbejde med kommissær Georgieva, som har ansvaret for humanitær bistand, civilforsvar og internationalt samarbejde. Jeg ser muligheder for at øge EU's katastrofeberedskabskapacitet, navnlig ved at opbygge civile kapaciteter i EU, som er permanent disponible, og som kan fungere uafhængigt af militære strukturer, og ved at udarbejde forskningsbudgetter og industriel kapacitet (f.eks. satellitbilleder i GMES-programmet).

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den øgede hyppighed og større virkning af naturkatastrofer, som har haft alvorlige menneskelige, økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, er Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab særlig vigtig. Jeg stemte for forslaget, da jeg mener, at det behandler de grundlæggende problemer, som der skal tages hånd om. Parlamentet gentager bl.a., at samarbejde mellem medlemsstaterne kan give operationelle og finansielle fordele, og man anerkender, at der skal være en integreret tilgang til katastrofehåndtering, som også omfatter forebyggelse af, forberedelse på og håndtering af katastrofer samt genopbygning efter katastrofer. Endvidere er det vigtigt at øge koordinationen af EU's beredskab og dets effektivitet, ikke mindst gennem en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om betænkningen om etablering af et EU-udrykningsberedskab i forhold til humanitære katastrofer. Selv om betænkningen indeholder positive idéer og elementer, knytter man også militære midler og militær tilstedeværelse til denne kapacitet. Det er meget positivt, at man i betænkningen anfører, at "anvendelsen af civilbeskyttelsesressourcer, når de indsættes i en humanitær krise, bør være behovsbaserede og komplementere og være sammenhængende med den humanitære bistand…, med henblik på at sikre overholdelse af de humanitære principper for neutralitet, humanitet, upartiskhed og uafhængighed". Der er imidlertid også punkter i betænkningen, som går i en helt anden retning, og derfor undlod jeg at stemme. Her tænker jeg bl.a. på muligheden for også at reagere på militære kriser og anvende militære aktiver og kapaciteter i katastrofeindsatser, selv om dette skal være undtagelsen.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) De seneste naturkatastrofer, der har ramt verden, understreger det presserende behov for et hurtigt og effektivt beredskab, som skal mindske deres meget alvorlige sociale, økonomiske og kulturelle indvirkning på de berørte regioner.

Parlamentet, som tidligere har truffet beslutninger om forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, navnlig vedrørende jordskælvet i Haiti, kæmper nu endnu en gang med emnet. Generelt støtter jeg min kollega fru Zanicchis betænkning, og jeg må understrege, at en kommende EU-kapacitet vedrørende katastrofer skal baseres på mekanismer på europæisk og internationalt plan, idet vi undgår dobbeltarbejde, udnytter ressourcerne bedst muligt og gør det muligt at bygge den europæiske civilbeskyttelsesstyrke på vores allerede eksisterende civilbeskyttelsesordning.

Det glæder mig, at der oven på tragedien i Haiti har været større politisk vilje og flere bestræbelser på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem de sektorer, der beskæftiger sig med henholdsvis civilbeskyttelse og humanitær bistand. Jeg er også glad for det arbejde, som de involverede parter har gjort for at nå denne målsætning. Det er imidlertid beklageligt, at Parlamentets tidligere forslag stadig ikke er gennemført fuldt ud, navnlig dem, der vedrører Barnier-betænkningen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Når der indtræffer en katastrofe – som i Haiti efter jordskælvet i januar eller i Pakistan oven på sommerens oversvømmelser – yder Europa en stor, men desværre uorganiseret indsats. Hver enkelt medlemsstat sender sine egne medarbejdere, redningshunde, fly osv. Samlet set vil de hastigt organiserede, individuelle aktioner dog aldrig overgå en vel planlagt og tilrettelagt EU-indsats. EU er med sine 27 medlemsstater verdens største bidragyder af humanitær bistand og udviklingsbistand. Vi har en meget bred vifte af civile og militære ressourcer, som vi kan bruge til nødhjælp og genopbygning. Men så længe vi fortsætter med nationale refleksreaktioner, kan vi desværre ikke opnå det fulde udbytte af denne virtuelle kollektive styrke. Det, som vi har behov for, er et ægte "udrykningsberedskab". Og hvis vi skal handle hurtigere og mere effektivt i forhold til nødsituationer, kræver det stærk politisk vilje hos de forskellige berørte parter.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Et hurtigt katastrofeberedskab er afgørende, da det er i de første timer efter en katastrofe, at flest menneskeliv kan reddes. Endvidere har vi i de senere år oplevet en væsentlig stigning i antallet af både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og disse kræver teknisk ekspertise og effektiv koordination af de forskellige midler til afbødning af dem. Etableringen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke kan være det første skridt i denne retning, men jeg er enig med ordføreren i, at vi må gøre mere på dette område. Koordination og samarbejde på EU-plan om en hurtig og effektiv indsats ved katastrofer kan være meget vellykket, som det var tilfældet ved jordskælvet i Haiti i januar 2010. Det er afgørende, at vi reagerer med denne form for indsats.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Naturkatastrofer kan og skal forebygges. Faktorer som intensiv udnyttelse af jorden, dårligt planlagt bymæssig vækst, flugt fra land til by og ørkendannelse er nogle af årsagerne til øget risiko for katastrofer. Fremme af fornuftig udnyttelse af jorden og økonomisk og social udvikling i harmoni med naturen er afgørende for at forebygge katastrofer. Det er først og fremmest i denne henseende, at EU skal intensivere sine bestræbelser, idet vi gennemfører de anbefalinger, som blev fremsat i en nylig parlamentsbetænkning, og styrker dette aspekt ved vores samarbejdspolitik.

Hvad angår indsatsen i forhold til de katastrofer, som ikke kan forebygges, er der helt klart også plads til at styrke samarbejdet og den gensidige bistand og indsats blandt de forskellige medlemsstater og tredjelande.

De bedste midler til at opnå dette må findes gennem drøftelser blandt de nationale myndigheder med ansvar for bl.a. civilbeskyttelse, idet vi respekterer de enkelte medlemsstaters suverænitet. Det er denne kurs, der bør udstikkes i betænkningen, og ikke en "øjeblikkelig oprettelse af en civilbeskyttelsesstyrke på EU-plan", eller at vi i humanitære krisesituationer bruger militære midler, der ifølge betænkningen kunne anvendes uden, at det sker under FN's auspicier og koordination.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Denne afstemning er et vigtigt skridt i retning af etableringen af en EU-civilbeskyttelsesstyrke, som hurtigt og effektivt kan gribe ind i tilfælde af alvorlige nødsituationer.

Selv om EU's reaktion i form af hjælp til befolkningen i Haiti var hurtig og storstilet, understregede den som bekendt en række kritiske problemer med ledelse, koordination og synlighed ved operationen. Disse problemer skyldes mekanikken i det nuværende system, som er baseret på frivillige ad hoc-bidrag, der afhænger af forskellige nationale beslutningsprocesser.

I Europa-Kommissionens nylige meddelelse om civilbeskyttelse og humanitær bistand sigter man netop mod at skabe grundlaget for effektive og sammenhængende synergier blandt de foranstaltninger, der allerede træffes på nationalt, regionalt og lokalt plan. Lissabontraktaten giver mulighed for at udvikle en mere omfattende, koordineret og velfungerende katastrofeberedskabskapacitet. Tiden er derfor moden til at fremskynde den proces, der vil give EU en moderne og effektiv civilbeskyttelsesstyrke.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab, da jeg mener, at EU skal arbejde helhjertet på at sikre et koordineret og effektivt beredskab i forhold til store katastrofer som dem, vi har været vidne til på det seneste.

Behovet for dette engagement blev understreget i Kommissionens seneste meddelelse om "styrkelse af EU's katastrofeberedskab", som rummer en handlingsplan, der skal sikre integreret koordinering mellem de forskellige instrumenter til brug ved indsatser i forbindelse med katastrofer. Desuden er jeg enig med fru Zanicchi i, at det er på høje tid at anerkende den politiske vigtighed af at styrke EU's katastrofeberedskabskapacitet, og at alle midler bør tages i brug for at nå denne målsætning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori man:

minder om den højtstående repræsentants/næstformandens afgørende rolle i koordinationen af EU's aktiviteter i tredjelande og områder i verden uden for EU;

understreger, at EU-udenrigstjenestens opbygning og arbejdsmetoder bør sigte mod at sikre sammenhæng og konsekvens i EU's aktiviteter i krisesituationer;

derfor opfordrer Rådet til at give den højtstående repræsentant/næstformanden fast mandat til at aktivere en kriseenhed bestående af repræsentanter fra alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og Rådet og fra alle EU-planlægningsinstanser (MIC, CMPD, EUMS, CPCC) for at koordinere EU's reaktion i katastrofesituationer, så arbejdet kan indledes hurtigt, uden at der systematisk skal rettes henvendelse til Rådet;

foreslår, at denne enhed kunne støttes af et team, der skal kunne indsættes inden for krisens første timer, og som skal bestå af civile (CRT, MIC), militære og civil-militære (EUMS, CPCC) eksperter og også udnytte SITCEN- og SATCEN-efterretninger;

fremhæver behovet for optimal koordination mellem EU's katastrofeberedskab og andre af EU's instrumenter – såsom civile eller militære missioner og instrumenter (kampgrupper) under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Etableringen af et redskab til hurtig indsats ved katastrofer og naturkatastrofer er afgørende, da det er i de første timer efter en katastrofe, at flest menneskeliv kan reddes. Endvidere har vi i de senere år desværre oplevet en væsentlig stigning i antallet af både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og disse kræver en hurtig og hensigtsmæssig indgrebskapacitet. Det er derfor meget vigtigt at etablere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, men der skal stadig gøres meget på dette område.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Antallet af store katastrofer i både EU-landene og tredjelande stiger hele tiden, ikke mindst pga. klimaændringerne og den øgede urbanisering. Udviklingslandene rammes hårdest af katastrofer og oplever særlig høje dødstal. De økonomiske konsekvenser af sådanne katastrofer er også langt værre i disse lande. Etableringen af et udrykningsberedskab vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at koordinere deres bestræbelser bedre og gøre EU-aktiviteterne mere synlige. Derfor støttede jeg denne betænkning. Ligesom forfatteren opfordrer jeg til, at man tager hensyn til de mange fremragende konkrete forslag, der fremsættes i Barnier-betænkningen.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Først efter en længere forsinkelse har ordføreren, fru Zanicchi, igen rejst spørgsmålet om et muligt katastrofeberedskab, men spørgsmålet er ikke blevet mindre aktuelt. Jeg er overbevist om, at EU er nødt til at øge finansieringen betydeligt, hvad angår forberedelse, tilvejebringelse og udvidelse af katastrofeberedskabet. Naturkatastrofer vil forekomme stadig hyppigere på grund af klimaændringerne. Vi kan ikke undvære et professionelt redningshold, hvis faglige beredskab vil muliggøre hurtig lokalisering og effektiv bekæmpelse af brande og menneskeskabte katastrofer. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Et stærkt udrykningsberedskab ville være gavnligt og kunne hjælpe borgerne i EU og andre stater i de sværeste tider. Desværre synes ordføreren ikke at fokusere så meget på at styrke den humanitære bistand eller EU's civilbeskyttelsesinstrument, men snarere på at gøre "EU-stemplet" så synligt som muligt. Det må ikke være målet for dette udrykningsberedskab at promovere EU på verdensplan. På baggrund af FN's lederskab og inddragelsen af militæret for at tilvejebringe nødhjælp risikerer vi desuden at give afkald på vores uafhængighed, hvilket jeg ikke ønsker at støtte. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) I mange situationer, som vi har tacklet i de senere år, har det vist sig nødvendigt at gøre EU's nuværende katastrofeberedskab mere effektivt. Lad mig blot nævne de katastrofale oversvømmelser og skovbrande, der har berørt en række europæiske stater. Et andet eksempel er den store miljøulykke, der skete i Ungarn for nylig. Når vi oplever sådanne ulykker, er der ingen enkeltstat, der har tilstrækkelig kapacitet til at klare krisen på egen hånd. Desuden er der en solidaritetsforpligtelse blandt EU-medlemsstaterne. I betænkningen beskrives de kriterier, som et udrykningsberedskab skal opfylde, og de krævede forudsætninger for, at det skal gennemføre sine aktiviteter.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I mine øjne handler betænkningen ikke så meget om at gøre udviklingsbistanden og beskyttelsen af borgerne mere effektiv, men snarere om at promovere "EU-brandet" og skabe opmærksomhed omkring det. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det, der får mig til at stemme for denne betænkning, er behovet for et effektivt EU-udrykningsberedskab, som skal håndtere de stadig flere alvorlige katastrofer i disse år. I de senere år har der været mange opfordringer til, at EU skal effektivisere sit beredskab, og som tingene er i dag, skal der stadig gøres meget for at sikre mere sammenhængende og synlige fremskridt. Efter min mening har vi behov for at mobilisere alle tilgængelige ressourcer for at nå dette mål, for siden 2008 og den seneste meddelelse fra Kommissionen om dette emne har vi bevæget os i retning af et omfattende og integreret EU-beredskab. Vi forventer alle, at gennemførelsen af denne betænkning vil resultere i en konkret handlingsplan for en gradvis opbygning af en mere integreret koordination mellem de forskellige katastrofeberedskabsinstrumenter.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter forslaget til Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab i forhold til naturkatastrofer. Erfaringerne fra Haiti viser tydeligt, at der er behov for en ny reform af EU's katastrofeberedskab, hvilket jeg faktisk allerede anførte i min udtalelse "om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer".

Et hurtigt og effektivt beredskab i nødsituationer er helt afgørende, hvis vi skal sikre, at EU udviser solidaritet over for både medlemsstater og tredjelande, og dette kræver stærk politisk vilje hos de forskellige beslutningstagere.

Det er almindelig anerkendt, at der i øjeblikket gøres store bestræbelser på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem civilbeskyttelsesstyrkerne og de forskellige former for humanitær bistand. Der skal dog iværksættes meningsfulde foranstaltninger i retning af at etablere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, hvilket jeg også nævner i min udtalelse "om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer". Jeg er enig med ordføreren i, at det er på tide, at vi gør større fremskridt i denne sag, navnlig hvad angår gennemførelse af de konkrete forslag i Barnier-betænkningen fra 2006.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med ordføreren fru Zanicchi i, at det er på høje tid at anerkende den politiske vigtighed af at styrke EU's katastrofeberedskabskapacitet, og at alle midler bør tages i brug for at nå denne målsætning. Jeg er også enig med fru Zanicchi i, at de opmuntrende resultater af den forberedende foranstaltning fra 2008 bør vurderes yderligere, og at idéen om en frivillig pulje af medlemsstaternes aktiver på standby til omgående deployering i EU-operationer bør udvikles yderligere.

I denne henseende ville ordføreren gerne minde Rådet og Kommissionen om anbefalingen i hr. Barniers betænkning om, at kun forebyggende organisering og sammenlægning af eksisterende ressourcer kan føre til oprettelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at det er afgørende, at vi bestræber os på at gennemføre politikker, der styrker EU's katastrofeberedskabskapacitet og fremmer aktiviteternes effektivitet, koordination og synlighed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Mangedoblingen af store katastrofer (naturskabte og menneskeskabte) uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at forbedre effektiviteten af EU's eksisterende katastrofeberedskabskapacitet. Selv om EU's katastrofeberedskabskapacitet konstant har udviklet sig siden oprettelsen af EU's civilbeskyttelsesordning i 2001, mener ordføreren, at det er nødvendigt at gøre meget mere for at sikre en koordineret, sammenhængende og synlig EU-reaktion. Dette behov for en mere koordineret indsats blev også fremhævet i den seneste meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af EU's katastrofeberedskab fra marts 2008. Denne meddelelse skulle være et første skridt på vejen mod et omfattende og integreret EU-beredskab. Det inkluderede en handlingsplan med en række konkrete foranstaltninger til gradvis opbygning af en mere integreret koordination mellem de forskellige katastrofeberedskabsinstrumenter. I dag har vi Parlamentets forslag til løsning af problemerne.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I en tid, hvor klimaændringerne på verdensplan medfører en stigning i antallet af naturkatastrofer, der forvolder alvorlig humanitær, økonomisk og miljømæssig skade, er det bydende nødvendigt, at EU er i stand til at handle hurtigt. Etableringen af en EU-civilbeskyttelsesstyrke skaber klare rammer for denne slags hurtige reaktion. Efter jordskælvet i Haiti har vi draget den erfaring, at vi må øge effektiviteten, koordinationen og synligheden af EU's indsats. Jeg går således ind for, at civilbeskyttelse og humanitær bistand samles under en enkelt kommissærs portefølje. Jeg mener også, at humanitære hjælpeoperationer så vidt muligt altid skal koordineres af FN.

I denne betænkning opfordres Kommissionen til at etablere programmer i de berørte områder og samarbejde med de nationale regeringer, lokale myndigheder og ngo'er for at sætte lokalsamfundene i stand til at forebygge og håndtere katastrofer. Militære ressourcer og civilforsvarsressourcer skal kun anvendes som en sidste udvej ved katastrofer.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Omfanget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer har været stigende, både hvad angår antal og indvirkning og dermed menneskelige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. Dette tvinger EU til at revurdere vores beredskabsstrategi i forhold til forebyggelse, håndtering og bistand, så den bliver mere samordnet og effektiv i praksis.

Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, hvori man bruger den nylige katastrofe i Haiti som casestudie og opfordrer til etablering af en EU-civilbeskyttelsesstyrke. Denne skal skabe synergier mellem medlemsstaterne og EU's institutioner med det mål at forebygge katastrofer og hjælpe tredjelande, navnlig udviklingslande, der rammes af en katastrofe. Dette initiativs humanitære beskaffenhed afspejler EU-solidaritetens stadig mere konkrete eksterne dimensioner.

Jeg mener imidlertid, at det er ekstremt vigtigt, at initiativet også skal betragtes som et, der fører til koordination og håndtering af katastrofer, der forekommer inden for EU. Jeg erindrer om den katastrofe, der hærgede Madeira i februar, og på den baggrund mener jeg, at det er afgørende at etablere denne civilbeskyttelsesstyrke, idet vi samtidig udnytter de eksisterende mekanismer bedst muligt.

Betænkning: Kay Swinburne (A7-0326/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Arbejdet skrider fremad på området for finansiel regulering. Jeg stemte for Parlamentets initiativbetænkning, som har til formål at underkaste alle finansielle produkter markedsmyndighedernes tilsyn. Manglende gennemsigtighed går ud over markedseffektiviteten og har bidraget til at forværre finanskrisen. Direktivet om markeder for finansielle instrumenter har lettet markedsaktiviteternes overgang til bedre regulerede og mere gennemsigtige forhandlingsfora. Under henvisning til konklusionerne fra G20-mødet i Pittsburgh i september 2009, sigter man i denne betænkning mod at sikre, at "alle standardiserede OTC-kontrakter skal handles på børser eller elektroniske handelsplatforme".

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Siden gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) har de europæiske finansmarkeder oplevet hidtil usete forandringer, både som et resultat af direktivet og af andre årsager, der er forbundet med krisen. Derfor har det ikke været muligt at nå de ønskede mål med hensyn til regulering. Gennemførelsen af MiFID-direktivet har ført til en fragmentering af markederne, som har fremskyndet den eksplosive vækst i HTF-strategierne. Markedet har tilpasset sig dels brugen af "dark pools" for handel med store ordrer gennem private mægleres forbundne netværk og dels undtagelser i MiFID-direktivet i forhold til sådanne handlinger, når de udføres via organiserede handelscentre ("mørke" transaktioner), hvor transaktionerne tidligere blev gennemført på regulerede markeder. Det er afgørende at anvende lovgivning, der skal sikre effektiv regulering og gennemsigtighed i forhold til disse nyudviklede teknologier for at forhindre, at der skabes systemiske risici for markedernes generelle funktion.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Parlamentet bliver ved med at vedtage betænkninger vedrørende bestemte elementer ved finansiel regulering, uden at vi dog nogensinde når til bunds i sagen. Naturligvis er det bedst at have en vis regulering af private mægleres og finansielle institutioners transaktioner. Dette er imidlertid ikke det grundlæggende problem.

I betænkningen når man ikke videre end til argumenter for mere regulering af handelsplatforme, idet man henviser til behovet for "øget gennemsigtighed og sikkerhed på markederne for finansielle instrumenter" og for "ligebehandling" af multilaterale handelsfaciliteter og regulerede markeder.

Det grundlæggende problem i denne forbindelse er, at det samme gamle spekulative system stadig findes, og alligevel berører man i betænkningen kun spekulationens form og ikke det vigtigste aspekt, nemlig indholdet.

Fra vores side vil vi fortsat argumentere for, at der sættes en stopper for derivatmarkedet og ordninger med skattely, og for, at de politiske kræfter skal føre effektiv kontrol med de finansielle og ikke omvendt. Indtil dette sker, vil enhver anden politik blot være kosmetisk.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Det lader til, at den konkurrence, der er opstået som følge af MiFID-direktivets gennemførelse, først og fremmest har ført til en fragmentering af markederne, som igen har fremskyndet den eksplosive vækst i HFT-strategierne. Reguleringen skal afspejle, at disse teknologiske fremskridt kræver egnede lovgivningsbestemmelser, så de ikke slipper igennem lovgivningshuller og uforvarende skaber systemiske risici for markedernes generelle funktion.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Med den nylige gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) har de europæiske finansmarkeder oplevet hidtil usete forandringer, både som et resultat af direktivet og af andre årsager, der er forbundet med krisen. Derfor har det ikke været muligt at nå de mål med hensyn til regulering, der var hensigten med vedtagelsen af MiFID-direktivet. Markedet har tilpasset sig dels brugen af "dark pools" for handel med store ordrer gennem private mægleres forbundne netværk og dels undtagelser i MiFID-direktivet i forhold til sådanne handlinger, når de udføres via organiserede handelscentre ("mørke" transaktioner), hvor transaktionerne tidligere blev gennemført på regulerede markeder. Derfor er det afgørende at anvende lovgivning, der skal sikre effektiv regulering og gennemsigtighed i forhold til disse nyudviklede teknologier for at forhindre, at der igen skabes systemiske risici for markedernes generelle funktion i fremtiden.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Omkostningerne til indhentning af data i Europa er alt for høje. I nogle tilfælde er de ti gange så høje som i USA. Betænkningen rummer nogle gode forslag til nedbringelse af disse og andre unødvendige omkostninger. Jeg frygter dog, at forfatteren er på gale veje med sine planer om at nå målet om at sænke omkostningerne ved at indføre talrige nye bestemmelser. Der er fare for, at vi herved blot erstatter én bureaukratisk hindring med en anden. Derfor undlod jeg at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for betænkning A7-0326/2010 er i tråd med den aktuelle situation på Europas kapitalmarkeder, som gennemlever en periode med forandringer af et hidtil uset omfang takket være nye teknologiske fremskridt. I kraft af vedtagelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som fremmer konkurrencen mellem handelscentre for udførelsestjenester, er prisdannelsesprocessen blevet mere effektiv, hvilket har givet investorerne flere valgmuligheder. Markedsfragmenteringen har dog ført til ringe gennemsigtighed efter handel ved OTC-handler, og denne situation betyder, at der er behov for en mere effektiv regelramme for konsolideret efter-handelsinformation. Efter min mening skal tilsynsmyndighederne sikre, at de til enhver tid kan genskabe alle detaljer ved handelen for at forstå markedsdynamikken og markedsdeltagernes handlinger. Virkningerne af ny teknologi og det, at nye markedsdeltagere har holdt deres indtog, har ført til, at handelstransaktionerne er foregået med større hastighed, og at kunder til medlemmer af handelsplatforme i højere grad har fået direkte adgang til markederne. Selv om vedtagelsen af MiFID-direktivet har ført til innovation, har det tilsyneladende også bidraget til fragmenteringen af markedet. Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at der skal reguleres hensigtsmæssigt i forhold til disse teknologiske fremskridt, så de ikke skaber systemiske risici for markedernes generelle funktion.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter opfordringen til Kommission om at styrke markedsinfrastukturer på tværs af alle handelscentre og clearingssystemer for at gøre dem i stand til at klare fremtidige risici gennem øget gennemsigtighed, bedre modstandskraft og myndighedstilsyn med samtlige aggregerede handelstransaktioner. Jeg stemte således for Parlamentets beslutning, da den understøtter idéen om, at:

– multilaterale handelsfaciliteter bør være underlagt det samme tilsynsniveau og derfor reguleres på tilsvarende måde;

– investeringsfirmaer, der yder porteføljeforvaltningstjenester og fungerer som porteføljemanagere, skal nyde godt af de bedst mulige vilkår hos investeringsselskaberne;

– Kommissionen bør undersøge konsekvenserne af, at der fastsættes en minimumsordrestørrelse for alle dark pool-transaktioner;

– virksomheder, der driver højfrekvenshandel, skal analyseres for at sikre, at de råder over robuste systemer og kontroller, med løbende regulatoriske revisioner af de algoritmer, de benytter.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fuldt ud ordføreren, fru Swinburne og hendes idé om at fremme konkurrencen mellem handelscentre for udførelsestjenester. Dette har ført til øget valgfrihed for investorer og lavere transaktionsomkostninger og bidraget til at gøre prisdannelsesprocessen mere effektiv. Der er nu 136 multilaterale handelsplatforme foruden hovedbørserne, der tilsammen udgør de organiserede handelscentre.

Disse organiserede handelscentre tegner sig for omtrent 60 % af handelsvolumenet, mens resten udføres af mæglere/handlere gennem det, der med en samlet betegnelse kaldes OTC ("over-the-counter"). Bilaterale handelstransaktioner, hvor kunden giver mægleren en ordre, hvorefter denne finder en passende aftager, er overgået fra i hovedreglen at være verbale ordrer til nu at være overvejende elektroniske ordrer. Selvom der pr. definition ikke er nogen førhandels-gennemsigtighed for OTC-handler, skal disse dog stadig rapporteres i henhold til bestemmelserne i MiFID-direktivet.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at Kommissionen skal vurdere konsekvenserne af, at der fastsættes en minimumsordrestørrelse for dark pool-transaktioner, og undersøge, hvorvidt denne ved streng overholdelse ville kunne sikre opretholdelse af en passende handelsstrøm gennem "gennemsigtige" handelscentre til gavn for prisdannelsen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den konkurrence, der er opstået som følge af MiFID-direktivets gennemførelse, har først og fremmest ført til en fragmentering af markederne, som igen har fremskyndet den eksplosive vækst i HFT-strategierne. Ved reguleringen skal der tages højde for, at disse teknologiske fremskridt kræver egnede lovgivningsbestemmelser, så de ikke slipper igennem lovgivningshuller og uforvarende skaber systemiske risici for markedernes generelle funktion. Det er kort sagt det, der foreslås i den tekst, som Parlamentet har vedtaget i dag.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Denne initiativbetænkning opstiller rammerne for forhandlingerne om MiFID-direktivet, som OTC- direktivet, ESMA's fremkomst og naturligvis EMIR har tilknytning til. Alene ud fra betænkningens titel forstår man arten af de nødvendige, men ofte komplicerede lovgivningsmæssige ændringer.

Uregulerede markeder har fået ufiltreret sponsoreret adgang til formelle handelscentre. Dette må ændres.

Jeg er også enig med ordføreren i, at gennemsigtigheden før og efter handel skal øges, og navnlig at efterhandelsdata for ikke-aktierelaterede produkter skal forelægges i en form, som let kan konsolideres.

Det er afgørende, at vi forstår markedernes dynamik og udruster tilsynsmyndighederne med instrumenter og oplysninger/data.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Banker, børser og fonde udvikler nye finansielle produkter og handelsformer så hurtigt, at direktivet om markeder for finansielle instrumenter allerede er forældet. Reglerne om gennemsigtighed skal udvides, så de også omfatter bankernes interne handelssystemer, og undtagelserne skal formuleres mere præcist, så finansielle institutioner og produkter ikke kan unddrage sig effektivt tilsyn.

Kravet om fremlæggelse af før- og efterhandelsdata, som tidligere kun gjaldt aktier, udvides nu til også at omfatte obligationer, centralt clearede derivater, strukturerede produkter, fonde og certifikater, hvilket vil gøre prisdannelsesprocessen mere effektiv og gennemsigtig.

Betænkning: Ana Gomes (A7-0349/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da finder det afgørende, at EU er forberedt på de kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, som har føjet en ny dimension til terrorangreb, industrielle ulykker og naturkatastrofer, da disse risici ikke kender grænser og kan koste utallige ofre. Som svar på denne fare bør EU ikke begrænse sig til programmer for intervention efter en hændelse, men derimod starte meget tidligere med forsvarlig lagring af disse materialer, begrænset adgang til dem og effektiv kontrol med dem. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at intervention efter en hændelse matches af indgående samarbejde mellem den enkelte medlemsstats forskellige myndigheder (civilbeskyttelse, militær, politi osv.) og mellem de nationale myndigheder i de forskellige medlemsstater og EU's institutioner. Med andre ord er det afgørende at sikre en koordineret og helhedsorienteret tilgang. I juni 2009 fremlagde Kommissionen en treårig europæisk CBRN-handlingsplan for 2010-2012, som rummer elementerne forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats. I denne henseende finder jeg det afgørende, at vi anerkender vigtigheden af hver af disse etaper for at kunne sikre, at der gennemføres hensigtsmæssige risikovurderingsundersøgelser, svar og modforholdsregler.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, fordi det er på høje tid, at vi bliver opmærksomme på de kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, som udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. Vi er nødt til at forholde os til disse materialer samt oplagringen af dem, adgangen til dem og kontrollen med dem osv. lige fra starten og ikke blot oprette programmer for intervention efter en hændelse. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne. Derfor skal CBRN-handlingsplanen sikre effektiv interaktion mellem nationale og EU-initiativer til håndtering af CBRN-risici og udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler.

I betragtning af at CBRN-ulykker eller -angreb udgør alvorlige trusler mod befolkningens sikkerhed i Den Europæiske Union og kan lamme kritiske infrastrukturer og samfundenes normale funktion i en eller flere EU-medlemsstater uden hensyntagen til grænser, støtter jeg Parlamentets beslutning, hvori Rådet og Kommissionen opfordres til hurtigt at revidere og styrke handlingsplanen i overensstemmelse med henstillingerne i denne betænkning og sikre dens hurtige gennemførelse.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici rummer nye udfordringer for samfundet og danner et nyt grundlag for mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og pandemier. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke fru Gomes for hendes betænkning, da den vil sætte os i stand til at skabe grundlaget for et hensigtsmæssigt katastrofeberedskab. Idet vi revurderer EU's CBRN-handlingsplan, må vi også tage hensyn til de forslag, som Parlamentet har fremsat vedrørende forbedringer på de grundlæggende områder, som øger sikkerheden i forhold til disse risici. Jeg er enig i, at det er afgørende at udveksle bedste praksis med lande, der har oparbejdet ekspertise inden for CBRN-relateret risikostyring, forebyggelse, påvisning, kommunikation og udrykning.

Jeg mener, at det er vigtigt for os at understrege behovet for at opretholde velforvaltede lagre for at sikre, at beredskabsressourcerne – både medicinsk og andet relevant udstyr – er fuldt funktionsdygtige, tidssvarende og opdaterede. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer udgør, uanset om de skyldes en ulykke eller en terrorhandling, alvorlige trusler mod EU-borgeres sikkerhed og sundhed, ligesom de kan forårsage miljømæssig forurening og smitte. Selv om der hidtil kun har været relativt få hændelser i EU, der har involveret CBRN-materialer, og de har skyldtes industrielle ulykker eller stigningen i og den globale spredning af farlige patogener, er der stadig en risiko for CBRN-katastrofer, uanset om de måtte skyldes en ulykke eller en terrorhandling. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig med ordføreren i, at Europa-Kommissionen undervurderer de risici, der findes uden for EU's grænser, i sit forslag til en CBRN-handlingsplan, hvis mål er at sikre et effektivt samspil mellem de nationale og europæiske initiativer til håndtering af CBRN-trusler og til udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler. Jeg mener, at internationale CBRN-risici også skal vurderes grundigt og medtages i CBRN-handlingsplanen, og derfor må vi gennem forebyggende foranstaltninger sikre en international dimension og lægge vægt på gennemførelsen af internationale aftaler på områderne for kernevåben og kemiske våben.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende, at vi vedtager en effektiv handlingsplan, så vi kan imødegå den fortsatte risiko for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) katastrofer inden for EU's område. Uanset om disse skyldes en ulykke eller en terrorhandling, udgør de en alvorlig trussel, og de kan få ødelæggende og vidtrækkende konsekvenser for EU-borgernes sikkerhed, sundhed og velfærd samt for miljøet, vores kulturelle arv og grundlæggende infrastruktur. Heldigvis har antallet af hændelser med relation til CBRN-materialer, herunder terrorhandlinger, været forholdsvis lavt.

Denne handlingsplan viser behovet for et omfattende og transnationalt beredskab, da konsekvenserne af en CBRN-katastrofe ikke kender nogen grænser, og en sådan plan skal baseres på forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats. Desuden skal den sikre et effektivt samspil mellem nationale og EU-initiativer med henblik på at tackle CBRN-risici og skabe kapacitet til at reagere på og begrænse konsekvenserne. Ligesom ordføreren, fru Gomes, er jeg ikke i tvivl om, at vi må vedtage en EU-handlingsplan, men jeg beklager, at Kommissionen ikke har været mere ambitiøs, for forslaget til en handlingsplan udviser mangel på styrke og sammenhæng i forhold til visse emner.

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Selv om jeg er enig i størstedelen af Gomes-betænkningen, har jeg stemt imod, da den fokuserer for meget på, at EU skal koordinere civil-militært samarbejde. De militære kompetencer skal forblive hos medlemsstaterne og må ikke overdrages til EU og Kommissionen. Jeg har intet problem med, at medlemsstater samarbejder på lige fod i tilfælde af en CBRN-hændelse – ved miljøkatastrofer, der skyldes sådan en hændelse, er det endda afgørende – men jeg har et meget stort problem med, at denne betænkning kan åbne døren for militarisering af EU.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da den efter min mening rummer forslag til effektive foranstaltninger til forebyggelse, bekæmpelse og håndtering af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) hændelser. Det er særdeles vigtigt, at man i denne betænkning fremmer idéen om en hurtig reaktionskapacitet i tilfælde af en CBRN-katastrofe i en af medlemsstaterne. Desuden vil denne kapacitet blive baseret på en reaktion, der bunder i solidaritet hos alle EU-medlemsstater. Et andet og lige så vigtigt punkt er, at man i den betænkning, som Parlamentet har vedtaget, foreslår oprettelse af blandede europæiske beredskabsteam bestående af militært personel, politifolk og lægefagligt personale, som vil yde en effektiv indsats i tilfælde af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare katastrofer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Takket være de kompromiser, som skyggeordføreren fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), min kollega fru Hankiss, har opnået, er den tekst, som vi stemmer om i dag, langt mere detaljeret og afbalanceret. Mange sager for specialister vedrørende kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed prioriteres meget højt, ikke blot hvad angår forebyggelse af ulykker og hensigtsmæssige indgreb ved naturkatastrofer, men også med hensyn til den alvorlige og nærværende fare, der ligger i terrorisme af denne art. Vi oplever stadig flere diffuse og utraditionelle trusler, og med dette in mente må EU have en passende strategi for forebyggelse, påvisning og beskyttelse, så EU-borgernes sikkerhed og sundhed kan garanteres. Kommissionen bør gå videre i denne retning, og jeg stemmer således for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici giver terrorangreb, industrielle ulykker, naturkatastrofer og pandemier en ny dimension, da disse trusler ikke kender grænser og kan koste utallige menneskeliv. I juni 2009 fremlagde Kommissionen EU's CBRN-handlingsplan, som blev ændret af Rådet i november. Planen gennemføres i løbet af de næste tre år fra 2010 til 2012 og baseres på tre hovedelementer, nemlig forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats. De ændringer, som Rådet har indført, har imidlertid gjort planen mindre robust og medført, at både de planlagte foranstaltninger og tilsynet med gennemførelsen af dem er mindre bindende. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af denne betænkning, som sigter mod at give Kommissionen en styrket reguleringsmæssig rolle, da jeg mener, at vi kun på denne måde kan udfylde de nuværende huller i de beføjelser, som de forskellige medlemsstater overdrager på dette område.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hvis der var reel bekymring med hensyn til kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) trusler, ville visse EU-lande ikke insistere på at opretholde meget store kernevåbenlagre, der kan bruges ved militære angreb. USA ville heller ikke fortsat have kernevåben i diverse europæiske lande – en handling, som er i fuldstændig modstrid med en af de tre søjler i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som vi antageligt støtter.

Der er visse beslutninger, som man ikke nævner i betænkningen, bl.a. den beslutning, som Det Forenede Kongerige for nylig har truffet om at sælge atomteknologi til Indien, som ikke har underskrevet traktaten om ikke-spredning af kernevåben, og Frankrig og Tysklands beslutning om at samarbejde om vedligeholdelse af deres kernevåben, som de på hyklerisk vis begrunder med omkostningsmæssig rationalisering. Man nævner heller ikke noget om den bistand, som de største EU-lande og NATO yder i forhold til projektet vedrørende opstilling af antimissilsystemer i Europa, eller om NATO's beslutning om at fastholde sin rolle som "atom-alliance".

I en tid, hvor kapitalismens krise er blevet forværret, gør man det i denne betænkning klart, at det, der tæller, er konkrete foranstaltninger og ikke hensigtserklæringer. Dette viser tydeligt, at militær magt fortsat er en ressource, som anvendes i kapitalisternes økonomiske globalisering.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Stemmeforklaring vedrørende Gomes-betænkningen "om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan" (A7-0349/2010). Selv om jeg er enig i det meste af Gomes-betænkningen, har jeg stemt imod den, da den fokuserer for meget på, at EU skal koordinere civil-militært samarbejde. De militære kompetencer skal forblive hos medlemsstaterne og må ikke overdrages til EU og Kommissionen. Jeg har intet problem med, at medlemsstater samarbejder på lige fod i tilfælde af en CBRN-hændelse – ved miljøkatastrofer, der skyldes sådan en hændelse, er det endda afgørende – men jeg har et meget stort problem med, at denne betænkning kan åbne døren for militarisering af EU.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. I et fyldestgørende svar på denne fare indgår der ikke kun programmer for intervention efter en hændelse; det starter meget tidligere med håndteringen af disse materialer, forsvarlig lagring af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne (civilbeskyttelse, retshåndhævelse mv.) samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Der er derfor behov for en koordineret tilgang, der omfatter alle former for farer. Jeg stemte for denne betænkning, som beskriver en sådan koordineret tilgang.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Der er ingen tvivl om, at vi må beskytte os selv imod enhver ondsindet brug af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare produkter, materialer og organismer. Det er imidlertid brugen af dem i hverdagen, som vi skal være mest varsomme med. I denne betænkning nævner man faktisk ikke én eneste gang behovet for at finde et alternativ til kerneenergi. Denne energiform udgør netop nu en alvorlig trussel for vores medborgere. Hvad angår terrorisme, som er et centralt element i betænkningen, undrer jeg mig over, at man opfordrer til samarbejde med NATO, som er den organisation, der udgør den største trussel mod verdensfreden. Alle disse eksempler på manglende konsekvens gør, at jeg ikke kan stemme for betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at EU skal være forberedt på alle former for angreb og ulykker, som kan bringe EU-borgernes sikkerhed og sundhed i fare. Derfor er denne kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare handlingsplan nødvendig for både at forebygge og kunne reagere på enhver form for trussel eller ulykke, der forekommer inden for EU's område. De aktuelle trusler er mangeartede, og derfor er dette spørgsmål komplekst, men nu har vi en passende og velegnet mekanisme til at konfrontere en bred vifte af situationer. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. Et fyldestgørende svar på denne fare må tage udgangspunkt i håndteringen af disse materialer, lagringen af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Efterfølgende interventioner kræver et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Det vigtigste er at styrke ikke-spredningsordningen og afrustning gennem en universel og fuldstændig gennemførelse af alle relevante traktater og internationale aftaler.

Det er også vigtigt, at vi forholder os til risikoen for udbredelse blandt terrorister. Desuden er det presserende, at vi etablerer et EU-kriseberedskab. Dette skal bruges til at koordinere civile og militære midler for at sikre, at EU har en hurtig reaktionskapacitet, som kan håndtere en CBRN-katastrofe. Endelig skal vi også indføre europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, da det desværre er således, at vi i EU ikke er helt klar over de mulige konsekvenser, hvis den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhed ikke øges. Denne betænkning er blot en lille forklarende note og ikke en handlingsplan. Hvis man skal udarbejde et omfattende dokument om nuklear sikkerhed, er det nødvendigt at inddrage specialister med bred erfaring inden for kerneenergi og anvendelse af atomteknologi. Et sådant arbejde kan tage flere år, men det skal udføres. EU, og navnlig Parlamentet, kan ikke udforme sådan et dokument på egen hånd. Jeg stemte for, men jeg mener, at denne betænkning blot er en epilog til en bog om EU's nukleare sikkerhed. Jeg håber, at arbejdet med selve bogen vil gå i gang i den nærmeste fremtid.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I tilfælde af en kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear hændelse er civilbefolkningens sikkerhed et særdeles vigtigt spørgsmål, og vi må støtte alle ambitioner i denne henseende. Hvad angår denne betænkning, har jeg desværre på fornemmelsen, at formålet med den er et ønske om at bekæmpe et terrorspøgelse, som heldigvis ikke findes i Europa i nogen særlig organiseret form. Det er således intentionen at skabe mere panik for derefter at kunne gennemføre en bestemt politik. Desuden synes betænkningen hovedsageligt at handle om emnet solidaritet. Jeg mener, at der må være en grænse for vores foranstaltninger til forebyggelse af terror, og det samme gælder EU-solidariteten. Jeg undlod derfor at stemme om denne betænkning.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for at øge den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhed i EU, og jeg er meget glad for at have haft lejlighed til at være skyggeordfører for dette emne. Forebyggelse af og beskyttelse mod katastrofer, som forårsages af de nævnte materialer, er et anliggende for medlemsstaterne selv, men vi har også behov for en fælles tilgang. Meddelelsen fra Europa-Kommissionen er et skridt i retning af en fælles handlingsplan, som skal beskytte EU-borgerne mod diverse katastrofer. Vi lever i temmelig ustabile tider, og truslerne opstår ikke kun på grund af uansvarlig adfærd og ulykker, men også overlagte handlinger. Dette emne er særlig relevant i mit hjemland Litauen, som er omringet af kemiske og nukleare risici. For det første ligger der stadig kemiske våben fra Anden Verdenskrig på bunden af Østersøen, og for det andet er der planer om at bygge to kernekraftværker nær den litauiske grænse. Vi må vurdere situationen, de gældende sikkerhedsstandarder og disses egnethed i forhold til nuværende behov. Kun ved at vurdere den nuværende situation kan vi afgøre, om vi har behov for nye sikkerhedsstandarder. Denne vurdering og rammerne for fastsættelse af standarder skal være tilstrækkeligt fleksible, så de kan tilpasses til nye teknologier, som ud over at give os en lettere dagligdag også kan udgøre dødbringende våben i hænderne på terrorister. På den anden side må det at øge sikkerheden ikke blive et påskud for at centralisere civilbeskyttelsen. Selv om det vil bidrage til øget sikkerhed, hvis vi fastlægger og fører tilsyn med fælles sikkerhedsstandarder, bør vi ikke i alle tilfælde oprette nye institutioner eller unødig komplicerede procedurer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i EU og en europæisk CBRN-handlingsplan af de samme årsager, som anføres af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Jeg vil gerne understrege behovet for en EU-tilgang til forebyggelse og sporing af angreb og/eller ulykker, for truslen fra CBRN-angreb er "global", og vi må rette fokus mod behovet for at øge CBRN-sikkerheden, hvis vi skal forebygge terrorangreb.

Jeg vil også gerne påpege det meget vigtige kompromis, som de to største politiske grupper har indgået med hensyn til at begrænse hele den kemiske industris forpligtelse til at finde en erstatning for brugen af materialer i højrisikogruppen, uanset hvilke risici de indebærer.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg kan kun støtte ordføreren, fru Gomes, og jeg er helt enig med hensyn til målet for den vedtagne CBRN-handlingsplan. Den skal sikre et effektivt samspil mellem nationale og EU-initiativer til håndtering af CBRN-risici og udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler.

Jeg er dog også enig i, at den vedtagne CBRN-handlingsplan for EU er svag og usammenhængende på flere områder. Det er meget vigtigt at understrege, at CBRN-handlingsplanen giver en god mulighed for at gennemføre den solidaritetsklausul, der er fastsat i Lissabontraktaten. Men desværre indeholder den handlingsplan, som Rådet har vedtaget, ikke så meget som en henvisning til solidaritetsklausulen.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. I et fyldestgørende svar på denne fare indgår der ikke kun programmer for intervention efter en hændelse; det må starte meget tidligere med håndteringen af disse materialer, forsvarlig lagring af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne (civilbeskyttelse, retshåndhævelse mv.) samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Der er derfor behov for en koordineret tilgang, der omfatter alle former for farer.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi Parlamentet opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at revidere og styrke handlingsplanen i overensstemmelse med henstillingerne i denne betænkning og sikre dens hurtige gennemførelse i betragtning af, at CBRN-ulykker og -angreb udgør alvorlige trusler mod befolkningens sikkerhed i Den Europæiske Union og kan lamme kritiske infrastrukturer og samfundenes normale funktion i en eller flere EU-medlemsstater uden hensyntagen til grænser.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Angreb med brug af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) materialer udgør en alvorlig trussel mod den europæiske befolkning. Dette indebærer, at vi må anerkende behovet for at gennemføre en effektiv handlingsplan for at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de forskellige medlemsstaters og EU's tilgange og initiativer vedrørende forebyggelse, sporing, beredskab og indsats i forhold til CBRN-hændelser.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. I et fyldestgørende svar på denne fare indgår der ikke kun programmer for intervention efter en hændelse; det starter meget tidligere med håndteringen af disse materialer, forsvarlig lagring af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne (civilbeskyttelse, retshåndhævelse mv.) samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Der er derfor behov for en koordineret tilgang, der omfatter alle former for farer. Det er vores mål med vedtagelsen af denne betænkning.

Betænkning: Ramona Nicole Mănescu (A7-0280/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg mener, at den er meget vigtig i denne tid med økonomisk og finansiel krise, da vi må sikre, at alle EU-regioner udvikler sig harmonisk. Jeg er enig i den overordnede hensigt om at indgå en trepartsaftale mellem EU, medlemsstaterne og regionerne, da modernisering, sammenhængende infrastruktur samt støtte til investeringsplaner og udviklingsprojekter er afgørende, idet vi respekterer de enkelte regioners særlige kendetegn. Jeg mener også, at fortsatte investeringer i infrastruktur i mange europæiske regioner, navnlig i syd og øst, er meget vigtige. I betragtning af forskellene med hensyn til decentralisering i de europæiske regioner må vi finde en balance, når vi anlægger en horisontal tilgang mellem de forskellige myndighedsniveauer og alle aktivitetsområder. Bestræbelser i retning af administrativ modernisering og reform af regionerne kombineret med teknisk bistand af høj kvalitet fra Kommissionen er afgørende forudsætninger for at gøre EU-investeringerne mere effektive. Det er helt nødvendigt med en forenkling af procedurerne og tildeling af ressourcer fra strukturfondene og Samhørighedsfonden til alle interesserede parter. Dette vil både sikre, at alle aktører i samfundet deltager, og at EU's programmer, instrumenter og politikker anvendes bedre.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, da gennemførelsen af samhørighedspolitikken i vid udstrækning er decentraliseret med ansvaret placeret hos subnationale myndigheder. Jeg er enig i, at fremgangsmåden på flere myndighedsniveauer ikke kun skal anvendes vertikalt, men også horisontalt blandt aktører på samme niveau i alle Unionens politikker med delt kompetence, herunder samhørighedspolitikken, som er en forløber med hensyn til anvendelsen af forvaltning på flere myndighedsniveauer som et instrument til at forbedre kvaliteten af beslutningsprocesserne gennem aktiv inddragelse af de subnationale myndigheder lige fra den retsaktforberedende fase i drøftelserne.

Det er desuden vigtigt at understrege, at procedurerne for anmodning om finansiering er alt for komplekse, og at overflødig kontrol risikerer at holde samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage fra effektiv anvendelse af midlerne med størst mulig virkning. Derfor skal der være tilstrækkelig administrativ kapacitet både på EU-plan og regionalt og lokalt plan for at øge samhørighedspolitikkens merværdi og sikre, at foranstaltningerne er bæredygtige.

  Antonello Antinoro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da vi må sende et stærkt signal om Europas ønske om at samarbejde med de lokale og navnlig de regionale administrationer.

I en tid, hvor omfanget af decentraliseringen i medlemsstaterne varierer, må vi vise, at Parlamentet også engagerer sig fuldt ud i at gøre regional politik til et middel til bedre forvaltning i Europa.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Efter min mening er regionalpolitikken en af EU's vigtigste politikker. De midler, som fordeles gennem den over hele Europa, bidrager til samhørighed blandt de forskellige regioner og gør dem mere konkurrencedygtige. Der er dog visse ting, der kan forbedres, navnlig hvad angår forvaltning på flere myndighedsniveauer og koordination af EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders foranstaltninger. Regionalpolitikken lider under sine komplekse procedurer, som ofte afholder lokale aktører fra at nyde godt af den. Ikke desto mindre er der trods procedurerne stadig for mange uregelmæssigheder. Jeg stemte for dette parlamentsinitiativ, der understreger den afgørende rolle, som de lokale myndigheder spiller i forhold til gennemførelse af regionalpolitikken, idet vi samtidig opfordrer til, at forvaltningen på flere myndighedsniveauer forbedres. I betænkningen anbefaler vi desuden bedre opfølgning fra Kommissionens side med hensyn til både at støtte de regionale aktører og sikre, at midlerne anvendes fornuftigt.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min rumænske kollega fru Mănescus initiativbetænkning om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik, støtteforanstaltninger og Europa-Kommissionens kontrol. Jeg er enig i, at der er behov for forenkling, da dette er en forudsætning for, at de lokale embedsmænd bedre kan forstå og anvende EU-midlerne. Lige som langt de fleste af mine kolleger går jeg ind for en stærk samhørighedspolitik, hvor de økonomiske ressourcer fastholdes efter 2013, idet vi afviser ethvert forsøg på renationalisering. Personligt vil jeg gerne tilføje, at vi bedst kan forhindre, at samhørighedspolitikken bliver renationaliseret, ved at "europæisere" den. Efter min mening er det beklageligt, at samhørighedspolitikkens ressourcer alt for ofte bruges på projekter med en regional og ind imellem national dimension, men sjældent med en europæisk dimension.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU's samhørighedspolitik er det primære middel til at sikre bæredygtig regional udvikling. Gennemførelsen af samhørighedspolitikken er i vid udstrækning decentraliseret med ansvaret placeret hos subnationale myndigheder. Lissabontraktaten har givet de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen og fremme en bedre og mere effektiv gennemførelse af samhørighedspolitiske foranstaltninger, der er tilpasset i forhold til de enkelte regioners og befolkningens behov. Jeg stemte for denne betænkning. Jeg mener, at det er nødvendigt at maksimere potentialet for territorialt samarbejde, som i nogle regioner hidtil ikke er blevet udnyttet, og fremme mere aktiv anvendelse af partnerskabsprincippet, så vi sikrer effektivt samarbejde mellem den private og den offentlige sektor.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Målet med fru Mănescus betænkning er at bringe EU tættere på borgerne. Man argumenterer for, at Kommissionen skal have bedre kontrol med inddragelsen af de lokale myndigheder i udformningen af samhørighedspolitikken. Dette dokument indgår i en proces til forenkling af meget komplekse administrative procedurer, der skal udvikle vores regioner og fremme samarbejdet mellem de lokale myndigheder i de forskellige medlemsstater. Det store flertal bag vedtagelsen af dokumentet bekræfter den vægt, som man lægger på at bruge EU-midlerne bedre.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi gennem samhørighedspolitikken forbedrer beslutningsprocesserne ved at anvende forvaltning på flere myndighedsniveauer og inddrage subnationale myndigheder. Det nuværende tilsyn af Kommissionen anses for at være utilstrækkeligt og kan ikke udgøre et effektivt kontrolsystem på nationalt plan i hele den flerårige periode. For at forbedre kontrolsystemet og øge bistanden til subnationale myndigheder er det derfor nødvendigt, at Kommissionen styrker sin tilsynsfunktion og sine procedurer. Større investeringer, både i finansiel bistand og uddannelse, bør sikres for nationale og regionale administrationer for at skabe øget kapacitet og viden om regler hos de myndigheder, som er ansvarlige for programforvaltningen. Det skal desuden bemærkes, at de nuværende procedurer for anmodning om finansiering, som er alt for komplekse, risikerer at holde samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage. Derfor må vi i fremtiden udforme en mere brugervenlig politik med bedre koordinerede regler for strukturfondene.

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. – (EN) De konservative medlemmer af Europa-Parlamentet undlod at stemme ved den endelige afstemning om Mănescu-betænkningen af følgende årsager.

For det første lover man i betænkningen at fastholde en solidt finansieret samhørighedspolitik, mens vi mener, at samhørigheds- og socialfondenes midler ikke må øremærkes, og at EU snarere skal koncentrere udgifterne på de nye udfordringer, der opstår, end på gamle prioriteter som samhørighedspolitikken. Desuden mener vi ikke, at man i betænkningen gør noget betydeligt fremskridt, hvad angår strengere kontrol med den finansiering, der tildeles under disse programmer. Forslagene i denne betænkning tjener i bedste fald kun til at gøre gennemførelsesmekanismerne mere uklare og mudre vandene.

Vi havde også gerne set, at man i betænkningen var overbevisende i sin stillingtagen til de spørgsmål, som Revisionsretten har rejst vedrørende denne finansiering, hvilket man bestemt ikke er. Derfor undlod vi konservative at stemme ved den endelige afstemning.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Decentraliseringen af medlemsstaternes bemyndigelser bygger på fordeling af ansvar mellem de forskellige myndighedsniveauer. Derfor er de regionale og lokale myndigheders kapacitet med hensyn til at gennemføre EU-politikken blevet styrket. Jeg bakker op om vedtagelsen af denne beslutning, da den fokuserer på de lokale og regionale udfordringers særlige art og retter opmærksomheden mod behovet for at overveje integrerede tilgange, som understreger regionens specifikke egenskaber, f.eks. geografiske og naturlige ulemper, affolkning og de særlige karakteristika ved yderområderne, og da den samtidig anerkender de forskellige administrative processer, der findes i de forskellige medlemsstater. Ved disse tilgange må vi også skabe mulighed for koordination af de forskellige berørte aktørers interesser for at lette forvaltningen på flere niveauer. I beslutningen påpeger man desuden, at anmodningsprocedurerne er for komplekse, og at der er for megen kontrol, som holder samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage, ligesom man gør opmærksom på behovet for at høre offentligheden for at legitimere beslutningsprocessen. Desuden er jeg enig i, at en større rolle for det regionale og lokale niveau skal svare til en styrket tilsynsfunktion for Kommission og øget koordination mellem samhørigheds- og strukturpolitikkerne.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man foreslår at styrke forvaltning på flere myndighedsniveauer med henblik på at opnå øget inddragelse af de subnationale myndigheder i udformningen af politikker. Jeg mener, at borgernes interesser vil være langt bedre repræsenteret, hvis regionale og lokale myndigheder inddrages i beslutningsprocessen lige fra starten.

Desuden kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved Europa-Kommissionens rolle med hensyn til at føre tilsyn med, hvordan strukturfondene administreres. Kommissionens tilsynsrolle skal imidlertid styrkes.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedsfonden tegner sig for mere end en tredjedel af EU's samlede budget. Dens overordnede mål er at begrænse forskellene, hvad angår økonomisk udviklingsniveau i de enkelte regioner, og ressourcerne målrettes specifikt mod vækst og beskæftigelse. Avisen Financial Times har dog for nylig offentliggjort en undersøgelse af, hvordan Samhørighedsfondens ressourcer faktisk bruges, og man beskriver et meget bekymrende scenario. Fonden bruges til formål, som kategorisk ikke er de tilsigtede. Netop af den grund mener jeg, at det er afgørende at styrke Kommissionens kontrolprocedurer i forhold til anvendelse af Samhørighedsfonden, idet vi understøtter mekanismerne til god forvaltning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i, at der er behov for at sikre respekten for kriterier vedrørende effektiviteten, legitimiteten og gennemsigtigheden "på alle stadier i programlægningen og gennemførelsen af strukturfondene". Vi anerkender, at den "igangværende forenkling af finansforordningen og strukturfondsbestemmelserne" kunne vise sig afgørende med hensyn til at fjerne visse forhindringer for adgang til dem, navnlig i mindre udviklede regioner. Hvad angår princippet om samfinansiering, anerkender vi det vigtige i, at de nationale myndigheder påtager sig ansvar i forhold til anvendelse af samhørighedspolitikken. I betragtning af den aktuelle alvorlige krise, som især har berørt bestemte medlemsstater og deres regioner, mener vi dog, at reglerne vedrørende samfinansiering skal gøres mere fleksible. Dette vil muliggøre bedre anvendelse af de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken. Navnlig skal maksimumsatsen for samfinansiering sænkes til 10 % for alle strukturfonde.

Vi modsætter os stadig nogle aspekter ved betænkningen, som vi er uenige i. Som eksempel kan nævnes den "gode forvaltning", der anbefales for de offentlige tjenester, og som ifølge ordføreren kun kan opnås gennem et partnerskab mellem "offentlige og private aktører". Et andet eksempel er det kludetæppe af ukritiske henvisninger til målene for Europa 2020-strategien, der bygger på liberalisering, privatisering og øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og som er en tilgang, der slet ikke er i overensstemmelse med målsætningerne for samhørighedspolitikken.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Revisionsrettens beretning fra 2006 viste, at de tilgængelige kontrolsystemer for samhørighedspolitikken ikke var tilstrækkeligt effektive, og at fejlfrekvensen i de godtgjorte udgifter var for høj (12 %). Årsberetningen for 2008 bekræftede dette med uberettiget godtgjorte udgifter på 11 %. Disse fejl skyldes til dels alt for komplekse regler for strukturfondene. Systemet med delt forvaltning, der kendetegner samhørighedspolitikken, indebærer, at det er meget kompliceret at fortolke og anvende de givne regler i betragtning af de mange involverede aktører. Reglerne bør derfor forenkles for at sikre mere brugervenlige procedurer og ikke afskrække mulige støttemodtagere fra at deltage i projekterne.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker. Reformtraktatens indførelse af subnational subsidiaritet i fællesskabslovgivningen for politikker med delt kompetence giver i dag de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen, både vedrørende udformningen og gennemførelsen af politikker, så de som fuldt ud værdige partnere kan deltage i at nå Fællesskabets målsætninger. Dette vigtige skridt i retning af bedre forvaltning på flere myndighedsniveauer imødekommer gentagne anmodninger fra Parlamentet om at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af politikker, hvori der altid tages højde for de forskellige nationale forfatningsmæssige aktiver.

En effektiv gennemførelse afhænger i høj grad af, hvordan politikker udformes. Inddragelse af lokale og regionale myndigheder i også denne fase – da de bedst kender deres territoriums og dets befolknings behov – sikrer mere effektive resultater på et senere tidspunkt. Det er dermed afgørende at lægge vægt på den retsaktforberedende fase i beslutningsprocessen og på den merværdi, som følger af de politikker og den bedste praksis, som gennemføres på lokalt og regionalt plan, i forhold til udviklingen af territoriale strategier i EU.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst fungerer som løftestang for oprettelsen af europæiske makroregioner. For bedre at kunne gennemtvinge disse konkurrenceklynger i det hellige indre markeds tjeneste foreslår denne forsamling, at de skal underkastes Europa-Kommissionens tilsyn til skade for valgte regeringer. EU's regionalpolitik bør fokusere på at mindske ulighederne, hvad angår indkomst og levevilkår hos borgerne i de europæiske regioner. Og her er vi langt fra målet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Da nogle regioner har tydelige geografiske og naturbetingede handicap, bl.a. affolkning, mener jeg, at denne foranstaltning er afgørende, hvis vi skal gøre samhørighedspolitikken mere effektiv. Den er afgørende for en mere håndfast anvendelse af Samhørighedsfonden, så asymmetrierne blandt medlemsstaterne og regionerne i EU kan mindskes. På denne måde vil vi iværksætte en proces, der er mere gennemsigtig, mindre bureaukratisk og mere rimelig, hvad angår fordeling af midler. Dette vil sikre mindre forskelle, hvad angår konkurrenceevne. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Endelig! Endelig er der nogen, der har gjort sig nogle overvejelser om det, som vi kalder regionalpolitik. Hvis vi alene ser på Letland, må jeg sige, at ikke engang jeg har kunnet indhente oplysninger fra embedsmændene i Letlands økonomiministerium om planerne for anvendelse af EU's strukturfonde. Disse oplysninger holdes dybt hemmelige for Letlands befolkning. Hvilken form for "påskønnelse" skal der mon til for at lære om Europa-Kommissionens planer i forhold til Letland og eventuel finansiering? Jeg stemte for i håb om, at enhver kan få indsigt i processen, og at ingen vil holde Kommissionens planer hemmelige.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I betænkningen sigter man mod at styrke Kommissionens rolle med hensyn til at støtte de regionale og lokale myndigheder. Dette er et forsøg på at udvide Kommissionens beføjelser, og jeg må på det kraftigste udtrykke min modstand. Derfor stemte jeg imod dette forslag.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I de senere år har de lokale myndigheder fået stadig større betydning i EU's medlemsstater. Den decentraliserede forvaltning hos mindre, lokale instanser har betydet, at disse i kraft af subsidiaritetsprincippet har fået flere beføjelser og mere indflydelse, primært hvad angår specifikke kompetencer, som medlemsstaterne har uddelegeret til dem. De regionale myndigheder har således oplevet, at de er kommet i direkte kontakt med EU's institutioner. Jeg stemte for fru Mănescus betænkning, fordi der i denne situation er behov for øget kontrol og støtte til regionale politikker fra Europa-Kommissionens side. I betænkningen retter man desuden opmærksomheden mod vedtagelsen af en hvidbog om territorial samhørighed, som vil være et stort skridt fremad for EU i retning af en ny form for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som indbefatter europæiske, nationale og regionale kompetencer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Princippet om subnational subsidiaritet, som blev introduceret i Lissabontraktaten, omsætter målet om at inddrage regionerne i den europæiske beslutningsproces i praksis. Den øgede dialog med Europa-Kommissionen vedrører bl.a. principperne om god forvaltningspraksis i forhold til regionalpolitikken og anvendelse af andre procedurer for bistand og tilsyn. Jeg stemte for denne betænkning, som omhandler de regionale og lokale myndigheders kompetencer og roller ved gennemførelsen af samhørighedspolitikken. De regionale myndigheder kan nu deltage mere direkte og aktivt i beslutningsprocessen, idet de bl.a. kan udforme og gennemføre politikker og blive behandlet som sande samarbejdspartnere i bestræbelserne på at nå EU's målsætninger.

Jeg glæder mig over dette vigtige fremskridt i forhold til god forvaltning, som kommer efter Parlamentets gentagne opfordringer til at øge de subnationale aktørers deltagelse i udformningen og gennemførelsen af den europæiske politik.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne rose ordføreren, fru Mănescu, for hendes fremragende arbejde, og jeg er enig med hende i, at potentialet for territorialt samarbejde kan udnyttes bedre gennem forvaltning på flere myndighedsniveauer takket være de forbindelser, der er udviklet blandt private og offentlige aktører på tværs af grænserne. Jeg er også enig med hensyn til fremme af udvekslingen af oplysninger mellem både de europæiske grupper for territorialt samarbejde, der allerede er oprettet, og dem, der er ved at blive oprettet inden for rammerne af eksisterende programmer.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker. Det bidrager til disse myndigheders effektivitet og bæredygtighed, at vi lægger vægt på den retsaktforberedende fase i beslutningsprocessen og på den merværdi, der følger af de politikker og den bedste praksis, som gennemføres på lokalt og regionalt plan i forhold til udviklingen af territoriale strategier i EU. Følgende aspekter må overvejes med henblik på at undersøge, hvordan forvaltning på flere myndighedsniveauer kan udvikles bedre inden for samhørighedspolitikken: den vertikale og horisontale dimension af forvaltning, etablering af reelle partnerskaber med lokale og regionale myndigheder, territorial samhørighed og territorialt samarbejde, forenkling af regler på EU-plan og nationalt plan (medlemsstaterne bør forenkle deres nationale regler og udvikle en stærkere kultur for evaluering på alle niveauer for at sikre effektiv kontrol og undgå fejl – i 2008 blev 11 % af udgifterne godtgjort uberettiget).

Kommissionens rolle skal styrkes som støtte til de regionale og lokale myndigheder, og det skal overvejes nøje, hvordan forvaltningen og dermed effektiviteten af leveringssystemerne i strukturfondene kan forbedres i perioden efter 2013.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er nødvendigt at forbedre forvaltningen på området for regionalpolitik med henblik på at gøre forvaltningen af strukturfondene og samhørighedspolitikken ikke blot mere effektiv, men også mere afbalanceret. Jeg er enig med ordføreren i at efterlyse en politik hos Kommissionen, som i fremtiden vil lægge mere vægt på resultater, der primært bygger på interventionernes kvalitet og udvikling af strategiprojekter. Jeg mener desuden, at de europæiske netværk til udveksling af bedste praksis skal styrke deres initiativer, da dette vil bidrage til at forsikre os om anvendelsen af disse procedurer i praksis.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker. Reformtraktatens indførelse af subnational subsidiaritet i fællesskabslovgivningen for politikker med delt kompetence giver i dag de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen, både vedrørende udformningen og gennemførelsen af politikker, så de som fuldt ud værdige partnere kan deltage i at nå Fællesskabets målsætninger. Dette vigtige skridt i retning af bedre forvaltning på flere myndighedsniveauer imødekommer gentagne anmodninger fra Parlamentet om at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af politikker, hvori der altid tages højde for de forskellige nationale forfatningsmæssige aktiver.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Decentralisering af forvaltningen giver de regionale og lokale myndigheder øget ansvar. Det er da også myndighederne på lokalt plan, der bedst forstår behovene i deres regioner og hos de mennesker, der bor der, hvilket gør det muligt for dem at tilpasse de generelle målsætninger i forhold til deres eget potentiale og lokale muligheder. Vi vil opnå succes, hvis medlemsstaterne forholder sig til det arbejde, som de udfører, og hvis ansvaret for det overdrages til myndigheder på det rette niveau. Vi bør støtte en græsrodstilgang, som skal være fleksibel og integreret.

Det er vigtigt, at samhørighedspolitikken er brugervenlig. Der er behov for at nedbringe de administrative omkostninger og forenkle procedurerne, som på grund af deres kompleksitet i mange tilfælde ikke blot medfører fejl, men ofte afskrækker støttemodtagerne fra at tage imod den hjælp, som de tilbydes. Vi taler meget om at mindske risikoen for fejl, men vi må ikke glemme de planer og målsætninger, som vi har truffet beslutning om. Her tænker jeg på innovative foranstaltninger. Vi har opprioriteret nyskabende metoder, så vi må regne med risikoen for, at der sker fejl. Derfor skal vi spørge os selv, om vi vil påtage os opgaver af eksperimentel art i tråd med prioriteterne i 2020-strategien, eller om vi hellere vil nedbringe antallet af fejl, hvilket vil afskrække vores medborgere fra at give sig i kast med nyskabende, men af og til usikre opgaver.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) God forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik er afgørende, hvis vi skal have held med politikken. Forvaltningen må opprioriteres på flere niveauer med det mål at fremme alle institutioners deltagelse i lovgivningsprocessen. Med dette in mente er det afgørende, at de regionale og lokale myndigheder i højere grad inddrages i både den retsaktforberedende fase og ved gennemførelsen af politikkerne. Jeg må understrege, at man i Lissabontraktaten anerkender subnational subsidiaritet, ikke blot på det regionalpolitiske område, men også horisontalt, altså i alle EU-politikker.

Jeg mener, at vi kan nå målet om territorial samhørighed baseret på en vision om integration, hvis vi opnår øget inddragelse af de forskellige niveauer i beslutningsprocessen. Vi bør imidlertid gå ud fra en bottom-up-tilgang, da de lokale og regionale institutioner har størst indsigt i den enkelte regions karakteristika og problemer. Territorialpagten mellem lokale og regionale myndigheder i forhold til Europa 2020-strategien kan være med til at styrke dette bidrag til opnåelse af målet om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Principperne om partnerskab og samfinansiering vil bidrage til at øge disse myndigheders ansvar, og Europa-Kommissionens tilsynsfunktion vil blive styrket, navnlig gennem forbedring af kontrol- og revisionssystemet.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da den rummer en vigtig opfordring til Kommissionen om at styrke sin tilsynsrolle for at reducere den fejlfrekvens, der fremhæves i Revisionsrettens nylige beretning. Kommissionen bør desuden føre samråd med de lokale og regionale myndigheder vedrørende alle aspekter af lovgivningen, der har relation til regionerne, for at gøre dem mere ansvarlige med hensyn til at udforme en mere resultatorienteret politik. Dette vil også bidrage til at nedbringe fejlfrekvensen, forbedre kontrolsystemerne og øge bistanden til de subnationale myndigheder og støttemodtagerne. Jeg mener, at man med denne betænkning yder et stort bidrag til at fremme bedre samarbejde mellem regionerne i de forskellige medlemsstater, hvilket kun vil have en positiv effekt med hensyn til at nå målene for samhørighedspolitikken i hele EU og sikre, at alle EU-regioner udvikler sig harmonisk.

Betænkning: Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0342/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som tager sigte på, at Frontex kan drage fordel af indvandringsforbindelsesofficerernes viden og erfaringer og omvendt. Dette lagde man ikke op til i den oprindelige forordning, som blev vedtaget i 2004. Der er et klart behov for ændringerne og for at medtage nye problemstillinger for at gøre Frontex mere effektivt. Her tænker jeg bl.a. på udnyttelse af de oplysninger, som netværk af indvandringsforbindelsesofficerer har indhentet, og udveksling af dem via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder), brug af midler fra Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer samt forenkling af rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter. Jeg mener, at ændringsforslagene fremsættes på det rette tidspunkt og er nødvendige, da EU står over for at skulle håndtere en øget strøm af både lovlig og ulovlig indvandring.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 har man valgt at oprette et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Disse officerer er repræsentanter for medlemsstaterne, som er udsendt til et tredjeland og har ansvaret for at fremme EU's bestræbelser på at bekæmpe ulovlig indvandring, navnlig ved at indsamle oplysninger for det europæiske Frontex-agentur. Koordinationen i forbindelse med denne politik, som stadig er i sin vorden, kan imidlertid forbedres. Møder mellem forbindelsesofficererne og repræsentanter for Kommissionen og Frontex burde kunne finde sted. Endvidere bør vi tilskynde til bedre samarbejde med andre instanser såsom Det Europæiske Asylstøttekontor og FN's Højkommissariat for Flygtninge. Derfor mente man, at det var nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 377/2004. Jeg bakkede op om denne tekst, hvori man både anfører de grundlæggende rettigheder, som politikken skal overholde, og midlerne til effektiv kontrol med forvaltningen af EU's ydre grænser.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg tilslutter mig den ændring af forordningen, der sigter mod at forbedre samarbejdet mellem Frontex og indvandringsforbindelsesofficererne. Et mere aktivt samarbejde kan hjælpe Frontex med at udføre dets primære funktioner i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring, nemlig forebyggelse af denne og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. Da agenturets aktiviteter vedrører migration inden for EU's område, kan de forbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande, yde et afgørende bidrag til, at Frontex når sine målsætninger uden for EU.

Agenturet får således mulighed for mere effektiv udveksling af oplysninger om EU-grænsekontrolanliggender med de kompetente myndigheder i tredjelandene og med internationale organisationer gennem uddannelse af grænsevagter, udveksling af operationelle oplysninger og fælles operationer. Det vil være muligt at udveksle oplysninger via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder).

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne parlamentsbetænkning, fordi det i lyset af de øgede migrationsstrømme er vigtigt at oprette netværk af forbindelsesofficerer. Da den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har fået endnu flere mennesker til at migrere, må vi i EU gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at indvandringsstrømmene forvaltes hensigtsmæssigt. Oprettelse af netværk vil ikke blot bidrage til at regulere lovlig, irregulær og ulovlig indvandring, men også lette det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og forenkle rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter. Endvidere vil et tættere samarbejde mellem officererne sikre bedre udveksling af teknisk viden og tættere forbindelser med kolleger, der arbejder i tredjelande. Jeg vil gerne understrege, at EU-institutionerne konstant skal bestræbe sig på at sikre en forsvarlig og hurtig immigrationsproces og garantere, at EU-borgerne beskyttes mod de farer, der kan være forbundet med irregulær og ulovlig indvandring. Dette kan vi kun opnå ved at bruge alle tilgængelige midler til effektivt internationalt og internt samarbejde.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at Parlamentets holdning til ændringerne af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer bidrager til hensigtsmæssig forvaltning af både lovlige og ulovlige migrationsstrømme. Faktisk er det nødvendigt at styrke synergierne og det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, navnlig gennem forbindelsesofficererne. Desuden finder jeg det afgørende at analysere aktiviteterne i netværkene af forbindelsesofficerer i regioner og/eller lande af særlig interesse for EU, især hvis omstændighederne i disse regioner/lande har indvirkning på ulovlig indvandring eller spørgsmål vedrørende menneskerettigheder. Kommissionen skal for sin del udarbejde anbefalinger vedrørende udvikling af netværk af forbindelsesofficerer.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, fordi den sigter mod en yderligere styrkelse af Frontex, som gør sit yderste for at fremme idéen om et Fort Europa. Med andre ord er det hensigten at erstatte de fremskridt, som der er behov for i immigrations- og asylpolitikkerne, med repressive politikker, som ikke blot strider mod grundlæggende principper og rettigheder, men som desuden er ineffektive og har en katastrofal indvirkning på værts- og oprindelseslandene og på flygtningenes og indvandrernes liv.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da den efter min mening rummer væsentlige forbedringer, hvad angår forvaltning af indvandringsstrømmene i EU. Ved at øge beføjelserne hos indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande vil vi generelt hjælpe Frontex med at operere mere effektivt, da agenturet vil kunne støtte sig til oplysninger og assistance fra officererne. Et lige så vigtigt punkt er, at officererne vil være forpligtet til at respektere grundlæggende rettigheder, mens de er udsendt. Faktisk vil Parlamentet jævnligt få forelagt rapporter til gennemgang, så vi kan føre tilsyn med respekten for disse rettigheder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter etableringen af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) er det blevet nødvendigt at udnytte ressourcerne ved EU's grænser bedst muligt. I denne henseende er det nu bydende nødvendigt at indlede et tættere samarbejde mellem netværkene af indvandringsforbindelsesofficerer og Frontex. Udnyttelse af ressourcerne hos både officererne og Frontex på basis af udveksling af oplysninger, der indhentes fra netværkene af officerer via ICONet, vil sætte Frontex i stand til at foretage bedre risikoanalyser, ligesom det vil øge samarbejdet i forhold til lovlig og ulovlig indvandring.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Som skyggeordfører for denne sag støttede jeg hr. Diaz de Meras betænkning, som har gjort det muligt for os at nå videre end til de tekniske ændringer, som Kommissionen har foreslået, idet vi har fået en bedre forståelse af kompleksiteten og den manglende gennemsigtighed ved det arbejde, som indvandringsforbindelsesofficererne udfører. I en situation med "blandede" indvandringsstrømme er det helt afgørende at, officererne i deres aktiviteter har en tilgang, der i højere grad tager hensyn til menneskerettighederne. De opgaver, som officererne udfører, skal desuden afspejle øget gennemsigtighed og demokratisk tilsyn. Dette er nu tilfældet i kraft af den øgede udveksling af oplysninger mellem Parlamentet på den ene side og organisationer som FN's Højkommissariat for Flygtninge og the Det Europæiske Asylstøttekontor på den anden side. I betragtning af Rådets modstand synes det kompromis, der til sidst er indgået for at løse uenigheden vedrørende terminologi ("ulovlig" indvandring kontra "irregulær" indvandring), at være tilfredsstillende, men det kan kun være et første skridt på vejen. EU-institutionerne vil skulle indfri deres forpligtelser.

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Udveksling af bedste praksis mellem forskellige landes politistyrker er ind imellem nødvendig, og formålene kan være prisværdige. Vi må dog huske på, at internationalt politisamarbejde fandtes helt tilbage i det 19. århundrede og altså længe før den europæiske integration. I denne betænkning foreslår man i forbindelse med Frontex (det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser) at forbedre udvekslingen af oplysninger om ulovlige migrationsstrømme, ulovlig indvandring og udvisning af personer, der er bosiddende uden tilladelse, samt at etablere et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Man kunne glæde sig over dette nye initiativ, som de fleste europæere ønsker, hvis det virkelig sigtede mod en kraftig nedbringelse af indvandringen. Virkeligheden er imidlertid en helt anden, og dette agenturs arbejde har ligesom de nationale regeringers foranstaltninger resulteret i en fiasko. Frankrig og resten af Europa oversvømmes af indvandrere. Ifølge "officielle" EU-tal rejser omkring 900 000 mennesker hvert år ulovligt ind i Europa. Da ulovlige indvandrere, og endda udenlandske kriminelle, ikke sendes tilbage til deres oprindelseslande, kan man kun undre sig over, hvordan endnu flere bestemmelser skulle kunne vende indvandringsstrømmen uden reelt politisk mod, som bakkes op af handling.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 tager sigte på, at Frontex kan drage fordel af indvandringsforbindelsesofficerernes viden og erfaringer og omvendt, hvilket den oprindelige forordning ikke lagde op til.

Ændringsforslaget har til formål at udnytte forbindelsesofficerernes og Frontex' kompetencer til fordel for begge parter, at udnytte de oplysninger, som netværk af indvandringsforbindelsesofficerer har indhentet, og udveksle dem via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder), at anvende midler fra Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer og endelig at forenkle rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter. Jeg glæder mig over denne foranstaltning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter etableringen af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) er det blevet nødvendigt at udnytte ressourcerne ved EU's grænser bedst muligt. I denne henseende er det nødvendigt at indlede et tættere samarbejde mellem de forskellige netværk af indvandringsforbindelsesofficerer og Frontex. Udveksling af oplysninger og ressourcer mellem officererne og Frontex via ICONet vil sætte Frontex i stand til at foretage bedre risikoanalyser, ligesom det vil sikre bedre kontrol med lovlig og ulovlig indvandring.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg går ind for denne forordning, som sigter mod at ændre forordningen af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Disse ændringer er nødvendige som følge af udviklingen af den europæiske lovgivning på dette område og praktiseringen af den. Den nye forordning indeholder bl.a. bestemmelser om retsgrundlaget mellem Frontex og forbindelsesofficererne, bedre udnyttelse af ICONet og øget rationalisering af rapporteringssystemerne med relation til netværkets aktiviteter. Med denne nye forordning håber vi, at netværket af forbindelsesofficerer vil blive mere effektivt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Grænseagenturet Frontex spiller en vigtig rolle med hensyn til bekæmpelse af ulovlig indvandring. Denne indvandring kan kun bekæmpes effektivt i transitlandene. Et tæt netværk af indvandringsforbindelsesofficerer og et indgående samarbejde blandt disse er derfor en fornuftig foranstaltning, som kan sætte os i stand til effektivt at bekæmpe masseindvandring til EU og alle dens negative konsekvenser for EU-borgerne. Dette vil dog kun være muligt, hvis de oplysninger og vurderinger, som forbindelsesofficererne tilvejebringer, stilles til rådighed for Frontex og de nationale myndigheder så hurtigt som muligt og uden bureaukrati. Navnlig hvad angår samarbejde, er der stadig plads til forbedringer, og dette skal udnyttes i forhold til spørgsmålet om indvandring. For eksempel skal Frontex' beføjelser med medlemsstaternes samtykke øges så hurtigt som muligt for at sikre, at agenturet arbejder ensartet og effektivt, navnlig ved de ydre grænser.

Det er vigtigt at få en omfattende strategi for, hvordan vi bedre kan beskytte EU's ydre grænser og bekæmpe årsagerne til emigration fra oprindelseslandene. Dette er en opgave for Kommissionen. Selv om man i betænkningen ikke behandler disse overvejelser tilstrækkeligt, er den en forbedring i forhold til den nuværende situation, og derfor stemte jeg for den.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer introducer man ændringer, som sigter mod at bruge officerernes viden og erfaringer til gavn for det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) og omvendt. Faktisk kan Frontex endnu ikke blive fuldt funktionsdygtigt, uden at der oprettes et sådant netværk af forbindelsesofficerer.

Jeg er enig i målsætningerne for den foreslåede ændring, navnlig hvad angår foranstaltninger til maksimal udnyttelse af forbindelsesofficerernes og Frontex' viden og erfaringer, udnyttelse af oplysninger, der indhentes gennem netværk af forbindelsesofficerer via ICONet, tilladelse til brug af Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer samt forbedringer af systemet med forelæggelse af halvårlige aktivitetsrapporter.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med hr. Díaz de Mera García Consuegra, hvad angår det afgørende bidrag, som indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande, i kraft af deres beføjelser kan yde til, at Frontex når sine mål, navnlig i betragtning af, at agenturet ikke har nogen repræsentation uden for EU.

Jeg støtter også ændringsforslaget, som sigter mod at drage fordel af forbindelsesofficerernes og Frontex' viden til gensidig gavn, at udnytte de oplysninger, der indhentes gennem netværkene af forbindelsesofficerer, og udveksle disse via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder), at anvende midler fra Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer samt at forenkle rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at ændringen af forordningen er afgørende for at skabe en reel platform for udveksling af oplysninger mellem indvandringsforbindelsesofficererne og det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. Udvekslingen af oplysninger vil bestemt tilføre merværdi til begge parters indsats.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Da den forordning, som nu ændres, blev vedtaget den 19. februar 2004, var Frontex endnu ikke blevet oprettet officielt. Det var først otte måneder senere, den 26. oktober 2004, at Rådet vedtog forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. I medfør af sine beføjelser i henhold til forordningen har Frontex til opgave at foretage risikoanalyser ud fra de oplysninger, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har indsamlet, at lette det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande samt at samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder eller med internationale organisationer, f.eks. gennem udveksling af erfaringer vedrørende grænsekontrolanliggender, uddannelse af grænsevagter, udveksling af operationelle oplysninger og fælles operationer. De foreslåede ændringer er hensigtsmæssige og nødvendige. Den vanskelige tid, som EU befinder sig i, kræver en hensigtsmæssig forvaltning af indvandringsstrømmene. Det gælder både lovlig og ulovlig indvandring.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0265/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, da økonomisk indvandring er en stadig større udfordring for EU. EU må derfor udvikle kanaler for lovlig indvandring, der er afbalanceret og imødekommer vores arbejdsmarkeders behov under hensyntagen til de demografiske og økonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union vil stå over for i den nærmeste fremtid. Jeg er overbevist om, at vedtagelsen af dette direktiv vil forenkle indrejseprocedurerne for tredjelandsstatsborgere med henblik på arbejde, mindske de administrative omkostninger og gøre det lettere at kontrollere personer, der har fået ret til indrejse på en medlemsstats område og tilladelse til at arbejde der.

Med henvisning til den forenklede procedure må jeg understrege, at retssikkerheden og gennemsigtigheden skal sikres i de nationale myndigheders beslutningstagning. Jeg er enig med ordføreren i, at disse beslutninger om tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på arbejde har stor betydning for de berørte personers liv og derfor skal træffes med størst mulig gennemsigtighed.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) I direktivet om en kombineret opholds- og arbejdstilladelse i alle EU-medlemsstaterne og i Parlamentets betænkning om det anses indvandrere for at være billig arbejdskraft, som storkapitalen kan udnytte efter behag. En indvandrer får kun ret til at opholde sig i en EU-medlemsstat, hvis han arbejder hårdt for at fylde rigmændenes lommer. Ellers bliver han betragtet som ulovlig indvandrer og behandlet som uønsket, fængslet i op til halvandet år og derefter smidt ud. Intet adskiller indvandrerne fra de lokale arbejdstagere i EU-medlemsstaterne. De forenes af deres fælles skæbne som udnyttede arbejdere, der frembringer den formue, som kapitalen tilraner sig. Kampen for indvandrernes rimelige krav, for deres lovgivningsmæssige rettigheder, for afskaffelsen af sort og uforsikret arbejde, for højere løn, for lige løn for lige arbejde, for fuld beskyttelse af sociale rettigheder og borgerrettigheder og for ophævelse af Dublin-aftalen er en fælles kamp.

Vi kan kun løse indvandrernes problemer ved at integrere dem i arbejderbevægelsen og intensivere kampen mod den chauvinistiske anti-græsrodspolitik, der føres af EU og borgerskabets regeringer, som er skyld i fattigdommen og elendigheden blandt lokale og indvandrende arbejdere i EU og resten af verden.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er overbevist om, at vi kun kan bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt arbejde effektivt ved hjælp af kanaler for lovlig indvandring, der er afbalanceret og imødekommer arbejdsmarkedets behov.

Fordelene ved vedtagelsen af dette direktiv er indlysende. Udstedelse af et enkelt dokument, der tillader ophold og adgang til arbejdsmarkedet, er en betydelig forenkling af indrejsesystemet, som vil mindske omkostningerne ved det og nedbringe behandlingstiden.

Det er nødvendigt, at vi vedtager dette direktiv for at indføre yderligere foranstaltninger vedrørende sæsonarbejdstagere og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere, og jeg håber således, at direktivet vedtages så hurtigt som muligt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes kompetence til at fastsætte maksimumkvoter for indrejsende arbejdstagere fra tredjelande.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I onsdags stemte vi om min kollega Véronique Mathieus forslag til direktivet om indførelse af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse for vandrende arbejdstagere. Jeg stemte for dette forslag, som desværre ikke blev vedtaget. Forslaget åbnede mulighed for tilpasning af det system, der gælder for udenlandske arbejdstagere, og det tog således fat om problemet med social dumping. Gennem mere effektiv kontrol med ulovlig indvandring gav forslaget EU mulighed for at slå ned på ulovligt arbejde og ulovlige sektorer. Venstrefløjen modsatte sig dette direktiv under påskud af, at der er visse kategorier, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde. De liberales holdning var imidlertid helt uventet og førte til, at forslaget blev afvist. Da de så, at en af deres hjertesager vedrørende et ændringsforslag blev afvist, stemte de imod hele teksten uden på forhånd at advare os om, hvor stor betydning de tillægger netop den sag. Sådan spilder man et helt års arbejde.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Folk må snart indse, at Parlamentet ikke er underlagt Rådet. Fremover må medlemsstaterne tage parlamentsmedlemmerne alvorligt, selv med hensyn til indvandring. Den almindelige lovgivningsprocedure er en realitet. Forslaget til direktivet om den kombinerede tilladelse til tredjelandsstatsborgere blev afvist i plenum. Det er et kraftigt signal fra Parlamentets side, for spørgsmålet er særdeles vigtigt. I årevis har vi talt om at indføre en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere, som ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat. I starten var det et prisværdigt initiativ, men de ændringsforslag, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har fremsat, er i deres nuværende form uforenelige med en kombineret tilladelse. Desuden modsætter gruppen sig lige behandling af alle, idet den opretter forskellige kategorier af arbejdstagere, hvilket er helt uacceptabelt.

Man kan ikke gå på kompromis, hvad angår ligebehandling. Som svar på disse ændringsforslag fra PPE har vi således stemt imod det endelige forslag. Det blev afvist med 350 stemmer mod 306 og skal nu sendes tilbage til Europa-Kommissionen. Det må vi kunne gøre bedre. Vi må sige ja til en ansvarlig fælles indvandringspolitik, men nej til en restriktiv og diskriminerende en af slagsen!

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Da Parlamentet i dag stemte om direktivet om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, blokerede vi for Europa-Kommissionens forslag og returnerede det til de kompetente parlamentsudvalg med henblik på forbedring af forslagets indhold. Denne afstemning er en sejr for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og alle arbejdstagere i EU. Jeg vil gerne understrege, at da de rammer for direktivet, som man havde lovet os, allerede var blevet fjernet i Kommissionens forslag, idet afsnittene om visse kategorier af arbejdstagere såsom sæsonarbejdstagere, virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere og flygtninge blev slettet fra det, kunne Parlamentet ikke vedtage direktivet. Dette direktiv skulle have været et overordnet rammedirektiv om rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande og tjene som ramme for særdirektiver, for kun da kan vi nå EU's mål om en fælles indvandringspolitik. Ved at stemme, som vi gjorde, understregede vi, at EU ikke kan rumme et dobbelt arbejdsmarked med dobbeltmoral, da dette ville underminere alle de sociale standarder, som vi har opnået hidtil.

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 30, 34, 65, 103, 109 og 114, fordi selv om jeg fuldt ud støtter FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder, mener jeg, at regulering af adgangen til arbejdsmarkederne og sociale sikringsordninger og boliger er en sag, der skal afgøres af medlemsstaterne og ikke på fællesskabsplan. Ved at ratificere ovennævnte FN-konvention har medlemsstaterne forpligtet sig til at gennemføre den i deres hjemlige ordninger uden at afgive beføjelser til EU i denne henseende.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om den kombinerede tilladelse til at tage ophold og arbejde i EU har givet os en mulighed for at overveje og drøfte den vigtige rolle, som indvandrere kan spille i vores samfund. Lovlig indrejse, effektiv integration og overholdelse af loven er afgørende forudsætninger for, at indvandrerne kan spille denne rolle, og åbner mulighed for, at de i højere grad kan deltage i den fælles udvikling af det samfund, som de indgår i. I denne henseende kan den kombinerede tilladelse, som vi har stemt om, være et middel til at håndtere indrejsen og sikre de rettigheder og pligter, som alle mennesker i et samfund har. Jeg støttede forslaget til et direktiv, herunder de dele, der ikke berører de mere gunstige bestemmelser i EU-lovgivningen og de internationale instrumenter. Jeg beklager, at denne forsamling ikke vedtog det forhandlede forslag, som efter min mening kunne yde et nyttigt bidrag til at skabe et europæisk område med frihed og integration blandt mennesker, der ønsker at arbejde sammen for at skabe vækst i EU.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I årevis har vi talt om at indføre en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere, som ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat. Dette er et prisværdigt initiativ, hvis primære formål er at forenkle de administrative krav til tredjelandsstatsborgerne ved at gøre det muligt for dem at få både en arbejdstilladelse og en opholdstilladelse gennem en "one-stop-shop"-procedure. I det første forslag stod der, at arbejdstagere fra tredjelande skulle nyde ligebehandling i forhold til EU-statsborgere med hensyn til beskæftigelsesmæssige rettigheder (såsom adgang til social sikring og uddannelse). Men ifølge teksten med ordførerens ændringer ville medlemsstaterne have haft beføjelser til at begrænse nogle af disse rettigheder. Dette strider mod princippet om ligebehandling og er ikke acceptabelt. Vi stemte derfor imod det endelige forslag, som blev afvist. Formuleringen af en human og rimelig indvandringspolitik bliver en afgørende samfundsudfordring i de kommende år, og den skal overvindes på EU-plan for at undgå dagsordener præget af valg og nationale refleksreaktioner.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Emnet for dette forslag er indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse for arbejdstagere fra tredjelande, så de kan bo og arbejde i en EU-medlemsstat, og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, så de kan opholde sig lovligt i EU. Det forudsætter, at der findes regler, som er fælles for alle medlemsstater, således at de nuværende forskelle i de forskellige EU-landes tilgange kan fjernes, og processen med at give arbejdstagere retlig status kan fremskyndes, gøres mere ensartet og mere gennemsigtig i hele EU. På den ene side er lovlig indvandring af arbejdskraft og frem for alt kvalificeret arbejdskraft med til at bekæmpe sort arbejde og forbedrer dermed økonomiens konkurrenceevne og løser problemer med mangel på arbejdskraft. Men på den anden side må vi ikke glemme, at indvandringspolitikken for arbejdstagere i en tid med økonomisk krise, sårbarhed og stigende arbejdsløshed skal være fleksibel, som Kommissionen også siger, men også bæredygtig og fornuftig.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er utrolig skuffet over forkastelsen af fru Mathieus betænkning om indførelsen af en kombineret procedure for opholds- og arbejdstilladelse. Det var en afbalanceret betænkning, som i høj grad blev forbedret inden afstemningen med ændringsforslagene fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som blev vedtaget med det afgørende bidrag fra liberale og konservative.

Jeg beklager, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ikke holdt aftalen, og De Europæiske Konservative og Reformister fejlagtige vurdering, som åbner for et nyt forslag fra Kommissionen, der sandsynligvis bliver ringere end det foreliggende.

Lovlige indvandreres mulighed for at opnå de nødvendige opholds- og arbejdstilladelsesdokumenter gennem en kombineret procedure for hele EU's område ville have været et afgørende fremskridt og det rette supplement til den nødvendige styrkelse af bekæmpelsen af ulovlig indvandring gennem et tættere samarbejde med kystmedlemsstater og styrkelsen af Frontex.

Og som det har været tilfældet ved en række andre lejligheder, er det i stedet nogle stædige ideologiske overleveringer fra venstrefløjen, der vinder i deres ønske om planløst at åbne grænserne og benægter nødvendigheden af at beskytte ærlige udlændinge, der kommer til Europa for at arbejde.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi finder det meget interessant, at dette forslag til direktiv om en kombineret en kombineret procedure for opholds- og arbejdstilladelse er blevet afvist af et flertal her i Parlamentet, da Parlamentets tekst, som allerede var forhandlet på plads med Rådet, kun tjente de store selskabers og økonomiske koncerners interesser. Disse koncerner pressede på for at få social dumping, så de kan få fat i udenlandske arbejdstagere, de kan udnytte til lav løn og få rettigheder.

Selv om påskuddet for forslaget var at få en enkelt forordning, ønskede disse koncerner i praksis at legalisere social dumping, skabe jobusikkerhed og ulighed samt åbne op for forskellige resultater og love, der kan være med til at udhule principperne om lighed og retfærdighed for arbejdstagerne.

På sin vis ønskede de at puste nyt liv i princippet om oprindelsesland fra det modbydelige Bolkestein-direktiv, som blev afvist på grund af arbejdernes samlede modstand. Nu har modstanden og argumenterne fra arbejdere og fagforeninger i forskellige medlemsstater påvirket Parlamentet, hvilket viser, at kampen var det hele værd. De portugisiske arbejdere har også bidraget til dette positive resultat takket være generalstrejken den 24. november. Vi skal dog stadig være årvågne.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) I en tid, hvor næsten 25 mio. europæere er registrerede som arbejdsløse, er der igen fremsat et forslag til direktiv om at øge indvandringen af udenlandske arbejdstagere. Vi er nødt til at indrømme, at der er noget helt forkert ved det her. Hvad værre er, var formålet med denne tekst at sikre visse økonomiske og sociale rettigheder til disse indvandrede arbejdstagere, angiveligt for at undgå social dumping eller urimelig konkurrence med indfødte arbejdere eller arbejdere, der allerede bor i Europa. Det er en implicit indrømmelse af, at indvandring sænker det europæiske lønniveau og ikke opvejer mangel på arbejdskraft, men tværtimod resulterer i direkte konkurrence for vores arbejdere.

Nogle ændringsforslag om fremme af lige rettigheder – og lige omkostninger – mellem fastboende og indvandrere svarede i praksis til at tillade alle former for indvandrere, uanset om de har arbejde eller ikke, adgang til vores sociale ydelser. Det er et valg mellem social dumping og automatisk udlevering af penge, som ikke længere kan accepteres, hverken politisk eller finansielt. Nu skal det på medlemsstatsniveau besluttes at vende indvandrerstrømmen, for den er blevet ubærlig økonomisk, socialt og endog kulturelt, og at indføre fortrinsret på nationalt plan og i EU på alle områder.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) EU's medlemsstater står i en konstant kamp med problemet med ulovlig indvandring og arbejde, såkaldt sort arbejde, der udføres af borgere fra tredjelande. Der skal træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at løse disse problemer effektivt. Forenklings- og standardiseringsprocedurer for udstedelse af indrejse- og opholdstilladelser for borgere fra tredjelande, så de kan begynde at arbejde lovligt i en medlemsstat, vil bidrage til at begrænse lovlig indvandring. Samtidig bliver det muligt at opfylde de europæiske arbejdsmarkeders behov for arbejdskraft. De foreslåede forordninger giver en vis handlefrihed til modtagerlandene, især med hensyn til betingelserne for at afvise indrejse. Derved sikres et hensigtsmæssigt niveau af retssikkerhed, og at der ikke sker indblanding i medlemsstaternes ansvarsområder.

Det direktiv, der drøftes, vil gøre det muligt for alle medlemsstater at indføre en fælles holdning til økonomisk immigration. Derved skaber vi gennemsigtige forordninger, sikkerhed og retlig beskyttelse for arbejdstagere, der udsættes for forskelsbehandling, vi sikrer en fortsat kamp mod ulovlig indvandring og endelig gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af urimelig konkurrence. Derfor tilslutter jeg mig ordførerens holdning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) I 2001 fremlagde Kommissionen et forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Trods en positiv udtalelse fra Parlamentet kom dette ambitiøse forslag, der sigtede mod at fastlægge betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere i EU, ikke længere end til førstebehandlingen i Rådet, og Kommissionen trak det officielt tilbage i 2006. Jeg glæder mig over, at det nye retsgrundlag i Lissabontraktaten giver dette forslag en god chance for at blive vedtaget.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning sammen min gruppe, fordi jeg mener, at den er et godt svar på de store demografiske udfordringer, som EU kommer til at stå over for i de kommende år, idet der hermed indføres en kombineret procedure for tredjelandsborgere, der ønsker at arbejde i en medlemsstat, og de tilbydes en sikker retlig status.

Desværre vil Parlamentets forkastelse forsinke analysen af dette vigtige direktiv, der ville have forenklet ofte komplekse administrative procedurer for modtagelse af økonomiske indvandrere. Det ville således have givet medlemsstaternes arbejdsmarkeder mulighed for at opfylde det nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft og for at bekæmpe udnyttelse og diskrimination, som disse arbejdstagere ofte er offer for. Direktivet sigter mod at mindske forskellene mellem de nationale lovgivninger. Med dette kombinerede system ville den administrative procedure blive enklere, billigere og hurtigere.

Vores forslag ville ikke have fastlagt betingelserne for tredjelandsborgeres indrejse. Medlemsstaterne ville stadig være ansvarlige for at fastlægge betingelserne for indrejse og for det antal indvandrere, der skulle have lov til at indrejse i deres land med henblik på lønnet beskæftigelse.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning og det udkast til direktiv, den ændrer, er skammelig. Dermed indføres der selektiv indvandring, som styres af markedskræfterne. De fjerner alle rettigheder for indvandrere, som der ikke er eller ikke længere er brug for på disse markeder. Selv hvor de, der arbejder, får begrænsede rettigheder, giver forslaget mulighed for at begrænse dem yderligere i fremtiden. Indvandrere er ikke andenrangsmennesker! Dette direktiv er ganske enkelt umenneskeligt. Jeg vil stemme imod, og jeg fordømmer det også.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette dokument, som er blevet forkastet af et flertal af medlemmerne, var et stykke lovgivning, som ville have gjort det muligt at sikre en bedre styring af strømmene af indvandrere. Målet var at fjerne forskellene mellem medlemsstaternes arbejds- og opholdstilladelsesprocedurer og give borgere fra tredjelande, der arbejder lovligt i EU, visse rettigheder. Det var derfor et fremskridt af to grunde. For det første fordi vi skaber et nyt instrument, der skal hjælpe borgere fra tredjelande, der ønsker at indvandre til EU, idet de ville få et sæt rettigheder. For det andet, fordi det politiske budskab, det sender til lande uden for EU, modbeviser, at Europa skulle være lukket og kun kan vedtage repressive foranstaltninger. Samtidig styrkes sikkerheden i en tid, hvor vi reagerer på bekymringerne i Stockholm-programmet om indførelse af fleksible indvandringspolitikker for at støtte EU's økonomiske udvikling. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Betingelserne for at give tredjelandsborgere ret til at opholde sig og arbejde i en EU-medlemsstat skal fastlægges af den pågældende stat, ikke af EU. På visse områder kan periodisk indvandring af veluddannede, kvalificerede arbejdstagere være nyttigt, men det må ikke resultere i de åbne døres politik, fordi det først og fremmest bør være arbejdstagere fra vores egen befolkning, med andre ord EU-borgere, der får arbejde. Hvis der er mangel på arbejdskraft på mange områder, skal vi afdække årsagerne hertil og reagere ved at tilpasse uddannelserne, men også ved at skabe mulighed for omskoling. Indvandring af arbejdskraft kan være et problem for arbejdstagerne, fordi det lægger pres på lønniveauet og også kan føre til dumpingpriser, hvilket vi har set gang på gang.

Det var f.eks. grunden til, at der blev indført overgangsperioder for arbejdstagernes frie bevægelighed på foranledning af de lande, der har et veludviklet socialsikringsnet. Vi må i denne debat ikke glemme, at reglerne og lovene vedrørende udbuddet af arbejdskraft også kan udnyttes af snu virksomheder. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da EU i mange år har haft brug for klare regler og procedurer for de rettigheder, der gives til arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig lovligt i EU. Vi skal have et sæt regler af mindst to grunde. Selv hvis vi for det første indfører en fortrinsordning for EU-arbejdstagere, har arbejdstagere fra tredjelande, der lovligt opholder sig i og deltager i en medlemsstats økonomiske liv, ret til beskyttelse og sikkerhed. De skal betragtes som et aktiv for EU's økonomi, ikke som en trussel mod EU's egne arbejdstagere.

For det andet vil sådanne klare regler gøre det lettere at kontrollere indvandringen. Hvis vi på den anden side ikke får sådanne regler, tilskynder vi til ulovlig indvandring og alle de følger, dette måtte få. Jeg er ked af at sige, at jeg ikke stemte for betænkningen, og opfordrer Kommissionen til at komme tilbage med et nyt forslag.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Mathieus betænkning, fordi jeg håber, at vi nu har fået nogle retningslinjer efter års arbejde, så vi kan få udarbejdet et direktiv med en kombineret pakke af europæiske regler for tilladelser og rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande. Vi har arbejdet med et europæisk direktiv siden 2001 uden noget resultat overhovedet. Lad os nu håbe, at Rådet godkender det i den fælles beslutningsproces med Parlamentet, og at der nås en konklusion, da dette spørgsmål er af stor vigtighed. Dette er et afgørende punkt for Europas udvikling, da den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft bringer os stedse nærmere det, der kaldes "økonomisk immigration", og derfor er der et presserende behov for et fælles regelsæt. EU's langsigtede økonomiske udvikling skal støttes, så vi skal have forenklet den administrative praksis for tilladelser til tredjelandsborgere, der ønsker at rejse til og arbejde i en EU-medlemsstat, således at de kan få en sikker retsstatus. Direktivet sætter os i stand til at opfylde nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft og giver os mulighed for at bekæmpe den udnyttelse og diskrimination, som disse arbejdstagere ofte er offer for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som ikke blev vedtaget ved den endelige afstemning. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at overvågning af indvandring i EU er en grundlæggende del af en ansvarlig værtspolitik i medlemsstaterne. Den bedste måde at bekæmpe ulovlig indvandring og sort arbejde på er at udvikle en balanceret politik over for lovlig indvandring og at modtage indvandrere på grundlag af arbejdsmarkedets behov i værtsstaten.

I en tid uden økonomisk vækst er det vigtigt ikke at skabe falske forventninger om indrejse eller støtte politikker, der forværrer manglen på arbejdskraft. Forslaget om en kombineret ansøgning til værtslandets myndigheder om arbejds- og opholdsvisum vil opfylde dette behov.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig ordførerens, fru Mathieus, forslag til et direktiv, for det er et led i EU's indsats for en global indvandringspolitik og er et rammeforslag for borgere fra tredjelande. Forslaget har tre mål: a) at skabe en kombineret procedure for ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i en medlemsstat, og b) at indføre et fælles sæt mindsteregler for tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i EU, på grundlag af princippet om lige behandling.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Lovlig indvandring i EU's medlemsstater er vigtig for den økonomiske udvikling. Indvandring af arbejdstagere kan styrke konkurrencen og vitaliteten. I lyset af EU's demografiske udfordringer og aldrende befolkning er det vigtigt at have en fleksibel indvandringspolitik. Vi tilslutter os derfor Kommissionens forslag, der sigter mod at indføre en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsborgere, der ønsker arbejds- og opholdstilladelse. Dette burde forenkle de komplekse administrative formaliteter i modtagelsen af indvandrere. Det burde også gøre det muligt for arbejdsmarkederne i vores medlemsstater at reagere på de nuværende og kommende krav til arbejdskraft og være et værktøj til at bekæmpe udnyttelse og forskelsbehandling af disse arbejdstagere.

Vi er dog imod ændringsforslagene om supplerende dokumenter, da det vil gøre forslaget inkonsekvent og meningsløst. En kombineret ansøgningsprocedure og et enkelt dokument bliver meningsløst, hvis alle medlemsstaterne kan udstede og kræve supplerende dokumenter. Ændringsforslaget om, at medlemsstaterne kan udstede et dokument som supplement til opholdstilladelsen, der kan ajourføres eller ophæves, hvis en persons arbejdssituation ændrer sig, blev vedtaget. Da vi er utilfredse med teksten og ville have foretrukket, at forslaget gik videre til andenbehandlingen, før det blev vedtaget, stemte vi for at medtage sammenligningstabeller imod Rådets ønsker. Det blev heller ikke vedtaget, og da vi så befandt os i en situation, hvor en positiv stemme for betænkningen ville betyde, at betænkningen blev vedtaget under førstebehandlingen med et indhold, som efter vores mening underminerede hele forslaget om et enkelt dokument i stedet for flere her i EU, valgte vi at stemme imod forslaget.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) En af de bedste måder at bekæmpe ulovlig indvandring og sort arbejde på er at udvikle balancerede lovlige indvandringskanaler, der opfylder behovet for arbejdskraft på vores landes arbejdsmarkeder. Økonomisk indvandring er en virkelighed, som vi skal have skabt orden i, men det er også en nødvendighed på grund af de demografiske og økonomiske udfordringer, som EU kommer til at stå over for i den nærmeste fremtid. Indvandringspolitik skal være et instrument til at regulere vores behov for arbejdskraft og dermed gennemføre Europa 2020-strategien.

EU-lovgivningen begrænser ikke medlemsstaternes magt til at tilrettelægge deres egne socialsikringsordninger. Da der ikke findes nogen harmonisering på EU-plan, er det op til medlemsstaterne i deres lovgivning at fastlægge betingelserne for socialsikringsydelser samt disse ydelsers omfang, og hvor længe de skal gives i.

Men medlemsstaterne skal overholde EU-lovgivningen i udøvelsen af denne beføjelse. Desuden skal arbejdsvilkårene overholdes, herunder for løn og afskedigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid og disciplinære procedurer, og der skal tages hensyn til eventuelle gældende kollektive overenskomster.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU skal forberede sig til de fremtidige demografiske udfordringer. Spørgsmålene vedrørende indvandring af arbejdskraft er relevante for konkurrenceevnen og økonomiernes levedygtighed. De kræver både balanceret behandling og dybe overvejelser.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at Parlamentet har forkastet dette forslag om en kombineret tilladelse. Dagens afstemning baner vej for nye forhandlinger og siger "nej" til at tildele rettigheder i henhold til arbejdstagernes markedsværdi. I stedet for at indføre et fælles sæt rettigheder for alle indvandrede arbejdstagere, baseret på lige behandling og ikke-forskelsbehandling, er dette direktiv et forslag til en opsplittet opfattelse af lovlig indvandring, hvor en indvandret arbejdstagers markedsværdi er bestemmende for den pågældendes rettigheder. Her efter 20-årsdagen for FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer er dette hierarkiske system fuldstændig uacceptabelt. EU bør i det mindste tage hensyn til konklusionerne fra de mange undersøgelser, der viser, at ydelser, individuelle såvel som kollektive, økonomiske såvel som samfundsmæssige, både for værtslande og oprindelseslande går hånd i hånd med fuldstændig, effektiv udøvelse af indvandrernes rettigheder. De Grønne vil fortsat være yderst opmærksomme på denne sag for at bidrage til at udstyre EU med en ambitiøs indvandringspolitik, der er baseret på princippet om de grundlæggende rettigheders universelle og udelelige karakter. Dette bliver emnet for de kommende forhandlinger, der kommer, fordi denne rædsomme aftale er blevet forkastet.

Betænkning: Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Carmen Romero López (A7-0354/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Formålet med dette udkast til Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre er at forebygge kriminalitet. Den er baseret på det forhold, at det, selv om medlemsstaterne yder beskyttelse til ofre for forbrydelser, når disse begås inden for de nationale grænser, er blevet nødvendigt at udvikle en varslings- og forebyggelsesmekanisme på EU-plan. På den måde tages der hensyn til anbefalingen i Stockholm-programmet og de procedurer, der er indført med Lissabontraktatens ikrafttræden, således at der nu kan rapporteres på tværgående plan, samt til Rådets første forslag til et EU-direktiv om beskyttelse af ofre af 5. januar 2010. Jeg tilslutter mig en bred tilgang, dvs. at medtage ofre for flere typer kriminalitet, og ændringsforslagene om betingelserne for at ophæve den europæiske beskyttelsesordre, sikring af kontinuitet i retsforsvaret, indførelse af en frist for gennemførelsen af en ordre, samt afklaring af situationen for ofre, der flytter fra en medlemsstat til en anden.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den støtter Rådets forslag til et direktiv om klare foranstaltninger vedrørende forebyggelse af kriminalitet og især beskyttelse af ofre. Det er vigtigt, at ofre for vold beskyttes mod at blive skadet af lovovertræderen, ikke blot i deres eget land, men også, at der træffes en form for forebyggende foranstaltninger for hele EU. Vedtagelsen og gennemførelsen af dette direktiv vil vise, at EU arbejder for at gennemføre Stockholm-handlingsplanen, det europæiske initiativ om at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det er vigtigt at understrege, at en europæisk beskyttelsesordre skal gælde for alle ofre for kriminalitet, også ofre for menneskehandel, tvangsægteskab, kønsrelateret vold, vidner, ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet, uanset ofrets alder eller køn, i sager hvor voldsmanden er identificeret. Beskyttelse af ofre betyder ikke blot fysisk beskyttelse, men også beskyttelse af ofrenes værdighed. Derfor er jeg helt enig i, at det er bydende nødvendigt at medtage beskyttelse af ofre, der arbejder for at genetablere deres værdighed og den respekt, de har krav på som mennesker.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Afstemningen i Parlamentet om forslaget til direktiv om en europæisk beskyttelsesordre for ofre sender et vigtigt signal om beskyttelse af mennesker, der har været offer for vold. Selv om der ikke var kvalificeret flertal i Rådet, efter at Nederlandene tilsluttede sig de lande, de blokerer initiativet, har dette desværre ingen indflydelse på dagens afstemning.

EU's lovgivningsvakuum vedrørende beskyttelse af voldsofre skal udfyldes med en konkret foranstaltning, der ikke kun skal være begrænset til den stat, hvor ofret bor, men kunne gøres gældende på tværs af grænser også. Takket være samarbejdet mellem 12 medlemsstater, herunder Italien, arbejdes der for at aktivere en varslings- og beskyttelsesmekanisme på EU's område.

Jeg er overbevist om vigtigheden af at nå til enighed om dette instrument – også rent politisk – fordi det vil sikre beskyttelse af ofre for alle former for kriminalitet og give mulighed for at tilbageholde og indføre foranstaltninger over for personer, der udgør en trussel. Et lige så vigtigt aspekt er ofrets mulighed for at flytte til en anden medlemsstat og få den information og hjælp, det har brug for til at begynde et nyt liv, samtidig med at det fortsat er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig generelt tanken om beskyttelsesordren. Voldsofre skal sikres mod fornyede angreb fra voldsmændenes side og skal kunne omfattes af forebyggende foranstaltninger i hele EU.

Udkastet til direktiv er endnu et skridt i retning af at opfylde målene i Stockholm-handlingsplanen og EU's initiativ om at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Jeg ved godt, at det er et meget komplekst initiativ. Retssystemerne varierer i de forskellige medlemsstater, og det gør straffe- og civilsager også. Alligevel mener jeg, at det er lykkedes ordførerne at styrke kontinuiteten i retsbeskyttelsen og sikre maksimal beskyttelse for ofre, samtidig med at retssikkerheden sikres.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Voldsofre kan blive omfattet af beskyttelsesforanstaltninger imod deres angribere i deres respektive medlemsstater. Men denne beskyttelse stopper ved deres medlemsstats grænser, og hidtil har det ikke været muligt at yde denne beskyttelse uden for disse grænser. Jeg stemte for dette nye direktiv, som giver retsmyndigheder i en medlemsstat, der indfører beskyttelsesforanstaltninger under den nationale lov, ret til at udstede en europæisk beskyttelsesordre, som beskytter ofre på de andre medlemsstaters område også. Direktivet er selvfølgelig primært rettet mod kvindelige voldsofre, men kan anvendes på alle uanset køn eller alder, potentielle ofre og deres familiemedlemmer.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette udkast til direktiv om en europæisk beskyttelsesordre, der sigter mod at beskytte ofre for kriminalitet i hele EU. Formålet med dette initiativ er at få indført en mekanisme for retligt samarbejde og politisamarbejde mellem medlemsstaterne, så ofre for kriminalitet, der er genstand for en beskyttelsesforanstaltning i en medlemsstat, ikke behøver gennemgå hele den retlige proces igen for at blive omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, hvis de beslutter at bo eller blive i et andet EU-land, men så de også kan beskyttes dér.

Den europæiske beskyttelsesordre udstedes efter anmodning fra den beskyttede person og ikke kun til kvinder, der er ofre for vold i hjemmet – den største gruppe, der får beskyttelse – men også alle andre ofre såsom ofre for menneskehandel, omskæring af kvinder, tvangsægteskab, æresdrab, incest, vidner og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, fordi dens grundlæggende mål er forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse af ofre. I øjeblikket er det sådan, at hvor medlemsstaterne har indført beskyttelsesordrer for ofre, stopper de efterfølgende håndhævelsesforanstaltninger ved den udstedende stats grænser. EU skal gøre alt for at forebygge kriminalitet og forfølgelse på EU-niveau. Først da kan vi garantere ofrene et sikkert miljø uden at begrænse deres ret til mobilitet. Selv om medlemsstaternes straffe-, civil- og retsplejelovgivning er forskellig, skal alle lande arbejde sammen for at forebygge, at forbrydelsen gentages.

For mig er det meget vigtigt at inddrage den moralske støtte i dette forslag. For de fleste ofre har forbrydelsen forskellige psykologiske og moralske følger, der fortsætter, længe efter at forbrydelsen er begået. EU skal ikke blot arbejde med forebyggelse og beskyttelse, men også med moralsk støtte til ofrene, så de kan begynde et nyt liv i en hvilken som helst anden EU-medlemsstat.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om den europæiske beskyttelsesordre, fordi den sigter mod at forbedre retsbeskyttelsen for ofre for voldskriminalitet. Det er især vigtigt at retsbeskytte personer, der er offer for gentagen vold udøvet af nære slægtninge, personer, der bliver voldsofre på grund af køn, eller personer, der bliver offer for andre former for forbrydelser i en medlemsstat, som de hverken er statsborgere eller har en bolig i. Jeg tilsluttede mig de ændringsforslag, der begrænser begrundelserne for at nægte at anerkende eller afvise en europæisk beskyttelsesordre samt indførelse af en frist på 20 dage til at gennemførelse en ordre eller afklare situationen, når et offer flytter fra en medlemsstat til en anden.

Det glæder mig, at problemet med retsgrundlag, som især Rådet og Kommissionen har været uenige om, nu er afklaret. Den specifikke holdningsmæssige konflikt mellem de civile og strafferetlige aspekter i den europæiske beskyttelsesordre er efter min mening fjernet med ændringsforslaget, der føjer anerkendelse af domsafgørelser til samarbejdet i straffesager. Dette besvarer Kommissionens indvending om, at lovgivningen om den europæiske beskyttelsesordre vil stride mod dens initiativret på det civilretlige område.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne beslutning, da jeg mener, at det er af grundlæggende betydning, at voldsofre kan blive omfattet af foranstaltninger til forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse i hele EU. Denne beskyttelse må med andre ord ikke begrænses til en enkelt medlemsstat, men skal gøre det muligt for den enkelte at bo eller forblive i andre EU-lande. Denne foranstaltning bør anvendes på ofre for menneskehandel, omskæring af kvinder, tvangsægteskaber, æresdrab, incest, kønsbestemt vold, vidner og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet. Her bliver det nødvendigt at løse problemet med, at medlemsstaternes retssystemer er forskellige.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette udkast til direktiv sigter mod at udfylde et hul i den eksisterende lovgivning vedrørende ofre for kriminalitet, der ikke dækker forebyggelse af kriminalitet og behovet for et hurtigt og effektivt EU-dækkende varslings- og forebyggelsessystem til at beskytte ofre. Derfor bør indførelsen af en europæisk beskyttelsesordre blive et vigtigt middel til at beskytte ofre, uanset hvilken form for vold de har været genstand for. Den skal fungere på tværs af medlemsstaternes grænser, så ofrene ikke igen skal starte hele den retsproces, der er nødvendig for at få iværksat nye beskyttelsesforanstaltninger, hvis de flytter til en anden medlemsstat.

Selv om vi på den ene side lige har vedtaget lovgivning om mistænktes civilretlige og proceduremæssige rettigheder i EU, må vi på den anden side ikke glemme de civilretlige og proceduremæssige rettigheder for ofre, som uden nogen tvivl er sårbare og i vid udstrækning har brug for beskyttelse. Vedtagelsen af dette direktiv er en vigtig hjælp til ofre, men jeg håber, at Kommissionen kan gå endnu længere og fremlægge en omfattende og mere fuldstændig lovpakke om ofre hurtigst muligt.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for udkastet til Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre. Til forskel måske fra nogle af de mere modvillige medlemsstater (Det Forenede Kongerige, Nederlandene siden den sidste regeringsændring osv.) er jeg imod at begrænse straffeprocedurer i den strengeste forstand. Jeg ønsker at medtage en bred vifte af procedurer. Jeg håber, at det stærke signal, som Parlamentets plenarforsamling har sendt, ikke blot vil sikre, at vi kommer ud af det nuværende dødvande, der skyldes det blokerende mindretal i Rådet, men også at det kommende ungarske formandskab lader dette emne blive på dagsordenen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) At give retsbeskyttelse til ofre for kriminalitet er grundlæggende for etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derfor tilslutter jeg mig trods visse forbehold målsætningerne for det foreliggende forslag, der sigter mod at forbedre den eksisterende retssituation i følgende henseender: (i) klarere fastlæggelse af mulighederne for at tilbagekalde en europæisk beskyttelsesordre (ii) kontinuitet i retsforsvaret (iii) reduktion af motiverne til ikkeanerkendelse eller afvisning af den europæiske beskyttelsesordre (iv) frister for effektiviteten af ordren, der skal udstedes inden for 20 dage og (v) afklaring af situationen, i tilfælde af at ofret rejser til en anden medlemsstat.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette direktiv vedrører anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger for ofre for kriminelle handlinger, når disse er en trussel for personens liv eller fysiske, mentale eller seksuelle velfærd.

Der findes beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-medlemsstater, men deres virkning ophører, når ofret bevæger sig uden for landets grænser. Den europæiske beskyttelsesordre skal sikre, at den beskyttelse, som en person tilbydes i én medlemsstat, opretholdes og fortsættes i enhver anden medlemsstat, som den pågældende flytter eller er flyttet til.

Det er den holdning, som Parlamentet vedtog i dag, med 610 stemmer for, 13 imod og 56 hverken for eller imod. Den er baseret på det kompromis, som Parlamentet og repræsentanterne for EU's belgiske formandskab har forhandlet sig frem til. Teksten skal dog stadig bekræftes med kvalificeret flertal af medlemsstaterne i Rådet.

Selv om de fleste beskyttelsesforanstaltninger er rettet mod kvinder, som har været offer for vold i hjemmet, skal de nye regler gælde for alle typer ofre. Som det hedder i den vedtagne betænkning: "dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre, ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet i det pågældende tilfælde".

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Den europæiske beskyttelsesordre er det praktiske udtryk for det spanske formandskabs prioritering af bekæmpelse af vold mod kvinder. Ofre, hvis aggressorer har fået tilhold, vil blive beskyttet ud over de nationale grænser, således at de kan begynde et nyt liv, hvor de har lyst. Den europæiske beskyttelsesordre får samme retskraft i hele EU. Teksten er blevet udvidet, så det hedder: "beskytte en person mod en anden persons handlinger eller adfærd, som på en eller anden måde kan bringe den pågældendes liv i fare eller skade dennes fysiske, psykiske eller seksuelle integritet". Denne brede definition dækker forhold som tvangsægteskab, pædofili, menneskehandel, kvindelig omskæring osv. Denne foranstaltning opfylder det primære mål for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, nemlig at opbygge et beskyttende Europa. Derfor stemte jeg for denne tekst.

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg tilslutter mig den europæiske beskyttelsesordre. Det er et fremragende initiativ, der vil sikre, at foranstaltninger til ofres beskyttelse gælder i alle medlemsstater. Nu er det sådan, at beskyttelsesordrer stopper ved vores grænser, hvilket gør vores ofre forsvarsløse. Den europæiske beskyttelsesordre er et fremskridt for ofrenes rettigheder. Den er et stærkt instrument, der kan give voldsofre et fristed i andre medlemsstater. Over 100 000 kvinder i EU er genstand for beskyttelsesforanstaltninger. Jeg er dog meget bekymret over det blokerende mindretal i Rådet, som Irland er med i. Jeg håber, at vedtagelsen af denne betænkning med et overvældende flertal i Parlamentet vil tilskynde det blokerende mindretal til at genoverveje deres holdning. Jeg kan ikke acceptere deres argument om, at retsgrundlaget for betænkningen er uklart. Både Rådets og Parlamentets juridiske tjeneste fandt, at retsgrundlaget var passende, og beskyttelsesordren, der blev enstemmigt støttet i Retsudvalget, medfører ikke nogen forpligtelse til at ændre de nationale systemer for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger, da den medlemsstat, som et offer rejser til, yder beskyttelse i henhold til sin nationale lovgivning.

  Timothy Kirkhope og Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen støtter fuldt målene og målsætningerne for den foreslåede europæiske beskyttelsesordre, og vi ønsker beskyttelse af ofre for vold, terrorisme, vold i hjemmet, stalking og/eller chikane, hvis og når de flytter til en anden EU-medlemsstat. ECR-Gruppen har forståelse for den belastning, som fysisk, psykologisk og/eller seksuelt misbrug kan medføre, og for den sårbarhed, som dette skaber for ofrene.

Vi kunne ikke stemme for betænkningen i dag på grund af vores bekymringer over direktivets retsgrundlag og dækningsområde. Forslaget har et strafferetligt grundlag, men nogle af forbrydelserne, som dette forslag formodes at dække, er civilretlige sager, men alligevel har man ikke brugt artikel 81 i TEUF. ECR-Gruppen er bekymret over, hvor effektivt dette forslag kan gennemføres, og hvilket budskab denne uregelmæssighed sender til offentligheden i EU om, hvordan vi laver love herinde. ECR-Gruppen er fast overbevist om, at den lovgivning, vi laver på EU-niveau, skal være juridisk sund og robust og ikke skade medlemsstaternes retssystemer.

Derfor stemte ECR-Gruppen hverken for eller imod denne betænkning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, der er fremlagt af 12 medlemsstater, er et initiativ, som skal forebygge kriminalitet. Selv hvor medlemsstaterne har indført beskyttelsesordrer for ofre, stopper de medfølgende håndhævelsesforanstaltninger ved den udstedende medlemsstats grænser. Men ofre flytter fra en medlemsstat til en anden af mange forskellige grunde, ikke mindst for at flygte fra kriminalitet. Fordi de flytter, er de forsvarsløse, når det retlige samarbejde og politisamarbejdet ikke kan beskytte dem, fordi der ikke findes en hurtig, effektiv varslings- og forebyggelsesmekanisme på europæisk plan. Etablering af et samarbejde i den retning er det, der har givet anledning til dette initiativ. Medlemsstaternes handlinger viser, at kriminalitet kan forebygges på europæisk niveau, når aggressoren eller aggressorerne er identificeret.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Takket være Rådets bidrag og især de to ordføreres og takket være de ændringsforslag, vi fremsatte i udvalget, giver udkastet til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre en fremragende beskyttelse for ofre uden nogen nationale lovgivningsmæssige begrænsninger. Det bør ses som et symbol på lovgivningsmæssigt fremskridt i Europa, som arbejder for gradvist at sikre, at der er samme rettigheder og sikkerhedsforanstaltninger i alle medlemsstater.

I den fremlagte form giver den europæiske beskyttelsesordre en klarere og hurtigere beskyttelsesproces til ofre, der ønsker frit at rejse rundt i EU. Forskellen mellem vores retssystemer og retsprocedurer er helt bestemt stadig en begrænsning. Men dette dækningsområde betyder, at vores lande hurtigere kan tilpasse sig den nye ordre og dermed styrke vores Union og give mere beskyttelse til de europæiske borgere, navnlig de mest sårbare.

Derfor støtter jeg helhjertet dette forslag, som giver håb til de mange, hvis frihed og integritet dagligt overtrædes, og som ikke har alle midler til at reagere. I fremtiden kan de måske endog starte et nyt liv i et andet land.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det henhører under den mest elementære retfærdighed, at ofret for en forbrydelse, som har været genstand for en beskyttelsesordre i en medlemsstat, også skal kunne beskyttes, hvis det beslutter at bo eller opholde sig i et andet EU-land. Det var med den hensigt, at vi vedtog disse nye regler i dag. Alle ofre, ikke kun ofre for vold i hjemmet, bør kunne blive omfattet af den europæiske beskyttelsesordre. Der findes beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-medlemsstater, men deres virkning ophører, når ofret rejser over grænsen til et andet land. Målet med den europæiske beskyttelsesordre er at sikre, at den beskyttelse, der tilbydes en person i en medlemsstat, opretholdes og fortsættes i enhver anden medlemsstat, som den pågældende måtte flytte eller har ladet sig forflytte til, uanset hvilken forbrydelse personen har været udsat for.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Ethvert offer for en afskyelig handling, som modtager beskyttelse i en EU-medlemsstat, bør have samme beskyttelse, når den pågældende rejser til en anden medlemsstat. Selv om de fleste foranstaltninger indføres for kvindelige ofre for kønsrelateret vold, bør det specificeres, at alle ofre for vold, også børn, kan blive omfattet af dette initiativ. Desuden kan vi glæde os over, at en beskyttelsesordre også kan tilbydes familien til et beskyttet offer. Beskyttelse bør dog ikke være begrænset til ofrets fysiske beskyttelse. Hans eller hendes værdighed som menneske skal også indgå i betragtningerne. Jeg er bekendt med initiativets kompleksitet og de udfordringer, det står over for, ikke mindst på grund af de potentielle forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer og strafferetlige, civilretlige og administrative procedurer. Alligevel skal medlemsstaterne tilskyndes til at gå videre i denne retning.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemmer for, og jeg mener, at denne betænkning er den bedste betænkning af dem, der er sat til afstemning den 14. december. Grundkriterierne er fastlagt, alle spørgsmål er grundigt gennemarbejdet, og rationale t er klart. Personer, der har været offer for en forbrydelse, sikres nu domstolsbeskyttelse i alle EU-lande, hvis de flytter fra en medlemsstat til en anden. Det giver undersøgelsesmyndighederne og den offentlige anklager mulighed for at gennemføre effektive undersøgelser, og ofrene for forbrydelser behøver ikke tilbageholde oplysninger af frygt. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Selv om der er truffet enkelte foranstaltninger de senere år for at beskytte ofre, lades de ofte i stikken. Sagførere og dommere lærer en masse i deres uddannelse om tiltaltes rettigheder, men de hører ikke noget om, hvordan man behandler vidner og ofre, der optræder som vidne. Hvis systemet kun er indrettet efter tiltalte, og der absolut ikke tages hensyn til ofret, som anlægger en civilretlig sag imod en anden, er det som et slag i ansigtet på ofret. Her er større indsigt vigtigt, men det gælder også i lægeuddannelsen, således at det bliver lettere at opdage eksempler på vold i hjemmet. Spørgsmålet om den ved lov fastsatte grænse for erstatningskrav i civilsager er vigtig i forbindelse med misbrug af børn. Beskyttelsen af ofre betyder også, at kun personer med en ren straffeattest må arbejde med vores børn. Hvis tvangsægteskaber nu retsforfølges i Liechtenstein, også selv om ofret ikke har givet sit samtykke, og hvis det er muligt at indbringe tilfælde af omskæring af mindreårige for domstolene, viser det klart faren ved det højt priste multikulturelle miljø.

Da beskyttelse af ofre stadig befinder sig i sin barndom, og de berørte personer ofte ikke ved, hvem de kan henvende sig til i deres eget land, og ikke kender deres rettigheder, er det vigtigt, at beskyttelse af ofre harmoniseres i EU. Jeg stemte for betænkningen.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om et udkast til Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk beskyttelsesordre, fordi EU har brug for et system, der styrker beskyttelse af menneskeliv, sikkerhed og voldsofres fysiske, psykologiske og seksuelle integritet. Formålet med direktivet er at styrke beskyttelsen af ofre for disse former for forbrydelser i EU, fordi beskyttelsesforanstaltningerne for øjeblikket er begrænset til medlemsstaternes nationale lovgivning. Denne beslutning udfylder et hul i lovgivningen og sikrer, at voldsofre også beskyttes uden for deres eget land, og det sikres hermed, at alle medlemsstater tilbyder ofre en passende beskyttelse. Medlemsstaterne skal ikke harmonisere deres nationale love, men kan tilpasse dem, så de bliver gensidigt anerkendt.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag for forslaget til direktiv om vedtagelse af en standardmekanisme, der skal lette og styrke beskyttelsen af ofre for forbrydelser, som flytter mellem medlemsstater og udøver deres ret til fri bevægelighed. Direktivet beskytter ofre mod en anden persons handlinger eller adfærd, som på en eller anden måde kan bringe den pågældendes liv i fare eller skade dennes fysiske, psykiske eller seksuelle integritet.

Efter forhandlinger med Rådet er direktivet blevet forbedret, især på følgende punkter:

– retsforsvaret er blevet udvidet, da ofret ikke længere behøver at starte hele processen med retsbeskyttelse igen, når det flytter fra en til en anden medlemsstat

– betingelserne for at udstede en europæisk beskyttelsesordre er blevet forbedret og forenklet

– årsagerne til at nægte at anerkende eller give en europæisk beskyttelsesordre er blevet begrænset

– der er indført en klar frist for gennemførelsen af en ordre

– beskyttelsen dækker ikke kun fysisk integritet, men også ofrenes værdighed.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning strider mod den allerede vedtagne Stockholm-handlingsplan, der er et EU-initiativ til opretholdelse og udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Trods problemerne vedrørende retsgrundlaget for disse ændringsforslag besluttede jeg at stemme for betænkningen, da jeg mener, at beskyttelsesforanstaltninger for ofre eller potentielle ofre for forbrydelser er noget positivt. Muligheden for at udvide beskyttelsesordren fra en medlemsstat ("den udstedende medlemsstat") til en anden, som den beskyttede person ønsker at flytte til ("den udførende medlemsstat") er et stort fremskridt i retning af at få indført en praksis med et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, og det er et ideal, jeg deler.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Vold i hjemmet er en overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder og kan ramme alle, uanset religion, farve eller social status. Rumænien oplevede en stigning på 35 % i antallet af tilfælde af vold i hjemmet i 2009 i forhold til 2008. I 2010 stiger antallet af disse tilfælde angiveligt også. Vold i hjemmet anslås at påvirke 1 200 000 mennesker hvert år, men kun 1 % af ofrene er modige nok til at melde det til myndighederne.

Den europæiske beskyttelsesordre skal være et stærkt instrument, som kan skabe et fristed til ofre for vold på tværs af medlemsstaternes grænser. Det omfatter også beskyttelse imod voldshandlinger begået af grupper af mennesker og gælder for alle ofre for forbrydelser såsom ofre for menneskehandel, kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresforbrydelser, incest, kønsrelateret vold samt vidner og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet.

Medlemsstaterne skal fortsat sikre retsbeskyttelse, begrænse årsagerne til at afvise at anerkende eller afvise en europæisk beskyttelsesordre, indføre en frist på 20 dage for at gennemføre en ordre og afklare stillingen med hensyn til ofre, der flytter fra en medlemsstat til en anden.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg synes, at Rådets direktiv er meget positivt, fordi det sigter mod at skabe et ægte område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg deler dog ordførernes bekymringer, især med hensyn til de tekniske udeladelser og de fremhævede forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Jiménez-Becerril Barrio og fru Romero López med deres fremragende arbejde. Ofre for forbrydelser, som har ret til beskyttelse i en medlemsstat, sikres samme beskyttelsesniveau i hele EU takket være den nye europæiske beskyttelsesordre, som blev vedtaget i dag, og som udvider lovgivningen til at omfatte alle ofre for forbrydelser, ikke kun ofre for kønsrelateret vold som oprindelig foreslået. Der findes beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-medlemsstater, men de gælder ikke, når ofret rejser over en grænse. Den europæiske beskyttelsesordre skal sikre, at beskyttelse af en person i en medlemsstat gælder i alle de andre medlemsstater, som den pågældende rejser eller er rejst til. Den europæiske beskyttelsesordre kan udstedes på foranledning af personer, der er under beskyttelse, hvis de beslutter at flytte til en anden medlemsstat, eller hvis de bare opholder sig der. Den medlemsstat, der udsteder beskyttelsesforanstaltningen, får ansvar for at udstede en europæisk beskyttelsesordre og sende den til den medlemsstat, som den pågældende påtænker at rejse til. Teksten skal stadig bekræftes ved kvalificeret flertal af medlemsstaterne i Rådet, og de får tre år til at gennemføre den i national lov.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, der er fremsat af 12 medlemsstater, er et initiativ, som skal forebygge kriminalitet. Selv hvor medlemsstaterne har indført beskyttelsesordrer for ofre, stopper de medfølgende håndhævelsesforanstaltninger ved den udstedende medlemsstat grænser. Men ofre flytter fra en medlemsstat til en anden af mange forskellige grunde, ikke mindst for at flygte fra kriminalitet. Fordi de flytter på den måde, er de forsvarsløse, når det retlige samarbejde og politisamarbejdet ikke kan beskytte dem, fordi der ikke findes en hurtig, effektiv varslings- og forebyggelsesmekanisme på europæisk plan. Etablering af et samarbejde i den retning er formålet med dette initiativ. Medlemsstaternes handlinger viser, at kriminalitet kan forebygges på europæisk niveau, når aggressoren eller aggressorerne er identificeret.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for beslutningen om et udkast til Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre. Direktivet er vigtigt, for at voldsofre kan føle sig forholdsvist sikre i hele EU, uanset hvor de bor. Efter direktivets vedtagelse er det vigtigt at gennemføre løbende undervisning af de retlige instanser og andre kompetente organer, så de kan yde passende hjælp til ofre. Det er også vigtigt at gennemføre en informationskampagne, så borgerne får kendskab til muligheden af at udstede en europæisk beskyttelsesordre.

Som følge heraf bliver voldsofre meget bedre beskyttet, og vi får en nedgang i antallet af disse forbrydelser. Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre er et vigtigt skridt i retning af et europæisk direktiv om vold mod kvinder. En fælles, omfattende EU-strategi bør udvikles og gennemføres hurtigst muligt for at bekæmpe vold mod kvinder i alle EU-medlemsstater. Vi skal hurtigst se på de europæiske lovgivningsstandarder for at bekæmpe vold mod kvinder. Dette er den eneste måde, vi kan at støtte kvinder og gå imod samfundets accept af vold i hjemmet, og imod, at de, der udøver denne forbrydelse, ikke bliver straffet. Jeg håber, at det kommende polske formandskab vil yde et stort bidrag til udformningen og vedtagelsen af et udkast til direktiv om dette. Jeg har allerede skrevet et brev om dette til den polske premierminister, Donald Tusk, men jeg endnu ikke fået svar.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at betænkningen om den europæiske beskyttelsesordre blev vedtaget med et overvældende flertal. Den foranstaltning, der er blevet vedtaget i dag, vil gøre det muligt for personer, der har fået tildelt beskyttelse i én medlemsstat, at få samme beskyttelse i enhver anden medlemsstat, som de rejser til. Direktivet gælder ikke kun for ofre for vold i hjemmet, men også ofre for tvangsægteskaber, menneskehandel og kvindelig omskæring. Dette er et vigtigt fremskridt for ofres rettigheder og mobilitet i EU. Jeg opfordrer nu Rådet til at følge Parlamentets holdning og med overvældende flertal vedtage den europæiske beskyttelsesordre.

Betænkning: Edit Bauer, Anna Hedh (A7-0348/2010)

  John Stuart Agnew (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP fordømmer alle former for menneskehandel som moderne tiders udgave af slaveri og opfordrer til de hårdeste straffe for denne aktivitet i Det Forenede Kongerige. Men UKIP stemte imod denne betænkning, da vi ikke kan legitimere at give mere magt til EU inden for strafferetlige sager og grænsebeskyttelse. Dette forslag gik ud på, at EU skal fastlægge de maksimale strafferammer for en forbrydelse i medlemsstaterne, og det er simpelthen ikke noget, der skal besluttes af EU. Det skal være op til de valgte nationale myndigheder at vedtage sådanne straffe hver for sig og at arbejde med andre lande om at udrydde menneskehandel.

EU forstærker også problemet med menneskehandel. Da der er fri bevægelighed i EU og åbne grænser samt en fælles valuta, kan organiseret kriminalitet operere meget mere effektivt og uden kontrol. Hvis medlemsstaterne havde ordentlig grænsekontrol og -tjek, ville det i høj grad bidrage til at hæmme disse onde kriminelle organisationer. EU er faktisk en del af problemet, ikke løsningen.

  Sonia Alfano (ALDE), skriftlig. – (IT) Der findes ikke noget mere umenneskeligt end at udnytte andres liv for profit. Det er en overtrædelse af enhver grundlæggende ret. Menneskehandel er en af de mest nedrige aktiviteter i historien. Det er et udbredt og yderst komplekst fænomen. Det glæder mig, at Parlamentet har vedtaget forslaget til direktiv om menneskehandel ved førstebehandlingen. Det er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af dette fænomen, som er hovedaktiviteten i mange internationale kriminelle organisationer. Det vigtigste er anerkendelsen af, at det største problem er organiseret kriminalitet. EU foretager endelig en reel, udtrykkelig sondring mellem kriminalitet og organiseret kriminalitet, da sidstnævnte er et helt særskilt område. Der er mange andre positive elementer såsom en bredere definition af udnyttelse, bedre beskyttelse af ofre og bestemmelsen om, at ofre for menneskehandel ikke anklages for forbrydelser, de er blevet tvunget til at begå som følge af vold eller trusler om vold. Som Amnesty International påpeger, anholdes kvinder, der er ofre for menneskehandel, ofte for prostitution, eller de sikres ikke fuld adgang til retfærdighed.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne beslutning, da menneskehandel er en moderne form for slaveri, en alvorlig forbrydelse og overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Lissabontraktaten har styrket EU indsats for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, herunder bekæmpelse af menneskehandel, og Parlamentet har som medlovgiver en fuld rolle at spille i denne sammenhæng. Jeg støtter kraftigt Parlamentets forslag om, at straffene for menneskesmuglere skal sættes i vejret, så de svarer til niveauet i 2009-forslaget, at aktiver skal beslaglægges, og at ofre og især børneofre skal have hjælp.

Jeg er overbevist om, at Parlamentet bør fremsætte et klart krav til, at medlemsstaterne skal gøre mere for at mindske efterspørgslen efter de ydelser, der leveres af ofre for menneskehandel, gennem informationskampagner, uddannelse osv., idet der i alle disse initiativer skal tages hensyn til kønsperspektivet. Det er vigtigt at understrege, at strafferetlige sanktioner imod arbejdsgivere, der ansætter ofre for menneskehandel, vil have en kraftigt forebyggende virkning, så disse bør også videreudvikles.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Den fortsatte økonomiske og kulturelle ulighed på globalt plan har betydet, at der er blevet udviklet nye former for slaveri, som ikke længere nødvendigvis kun handler om seksuel udnyttelse, men også om økonomisk udnyttelse.

Disse situationer passer måske ikke til det historiske syn, vi har på slaveri, men de er lige så skadelige. De berøver ofrene for værdier som frihed og lighed, som de moderne samfund er baseret på. Ofrene prissættes, sælges eller byttes, og de berøves enhver menneskelig værdighed. Handel med mennesker er en yderst lukrativ forretning for organiseret kriminalitet, og nu har det også en grænseoverskridende dimension.

Her et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden har der været mange initiativer inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager. Nu skal vi styrke EU's indsats ved at indføre incitamenter til at bekæmpe menneskehandel, indhente oplysninger for at få indsamlet pålidelige statistikker og skabe et tættere grænseoverskridende samarbejde, herunder udveksling af information og god praksis, samt et tættere samarbejde med Eurojust og Europol.

Vi skal også i højere grad fokusere på ofret i vores strategi. Ofrene skal have beskyttelse, også retlig beskyttelse. De skal have hjælp og adgang til sociale rehabiliteringsprogrammer. Men frem for alt er det vigtigt at hæve straffen for menneskesmuglerne og arbejdsgivere, der udnytter ofrenes sårbarhed, ofre, der undertiden er mindreårige.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af det græske kommunistparti stemte imod Kommissionen forslag til et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og Parlamentets betænkning om det, fordi de indfører ensartede, harmoniserede love og strafferammer for medlemsstaterne. EU vil udnytte arbejdernes sårbarhed og gradvist få dem til at tro på, at fælles, ensartede strafferetlige bestemmelser er nødvendige i alle sektorer og alle medlemsstater. En påtvungen harmonisering af strafferetten i EU's medlemsstater med det skamløse formål at styrke euro-ensretningen og indføre undertrykkende statsmekanismer for at konsolidere monopolernes magt er blot endnu et slag mod græsrøddernes friheder. Samtidig er det en uacceptabel og farlig begrænsning af græsrøddernes suverænitet og medlemsstaternes suveræne rettigheder.

EU's interesse i at bekæmpe menneskehandel er påtaget, fordi det stammer fra en kapitalistisk, transnational union, der åbent indrømmer, at den er baseret på det kapitalistiske system. At gøre arbejdskraften til en kapitalistisk handelsvare gør folk til varer, som skal tjene den eneste værdi, som dette rådne udnyttelsessystem anerkender, nemlig kapitalistisk profit.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg bifalder vedtagelsen af dette forslag og de nye strafferammer. Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og en overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Jeg håber, at det med dette nye direktiv vil lykkes at udfylde hullerne i de hidtidige retlige rammer, og at EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandels rolle blive fastlagt inden for klare lovrammer.

Selv om Lissabontraktaten styrkede Parlamentets rolle i retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, er det medlemsstaterne, der kan spille en central rolle i bekæmpelsen af denne forbrydelse. Hvis vi ønsker en stærk forebyggende virkning, skal medlemsstaterne gøre det til en lovovertrædelse bevidst at udnytte de tjenester, der tilbydes af ofre for menneskehandel.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Menneskehandel er en vederstyggelighed, som EU desværre ikke kan ignorere. Uanset motivet, om det er seksuel udnyttelse eller arbejde, betragter EU's myndigheder det som uacceptabelt. Derfor har Europa allerede i længere tid haft en bred vifte af love til at bekæmpe dette fænomen. Det nye direktiv, som jeg stemte for, erstatter den tidligere rammebeslutning i overensstemmelse med de nye beføjelser på dette område. Ved at samle acquis communautaire på området og koncentrere det i en enkelt tekst kommer dette direktiv til at spille en vigtig rolle i kampen mod menneskehandel. Her fastlægges de principper, som medlemsstaternes lovgivning skal baseres på, de gældende strafferammer, ansvarsfordelingen mellem juridiske personer, ofre beskyttes nu mod retsforfølgelse i sager, som deres situation måtte have givet anledning til, og der indføres foranstaltninger til beskyttelse af ofre. Desuden indeholder direktivet nogle mere specifikke bestemmelser for kvinder og børn.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Hundredtusindvis af mennesker købes og sælges årligt i EU, bl.a. med henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med organer og tiggeri. Denne moderne form for slaveri er en afskyelig forbrydelse og grov overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder.

Jeg tilslutter mig betænkningens forslag om mere stringente foranstaltninger for at forebygge menneskehandel, strengere straffe for menneskesmuglere og en bedre beskyttelse af ofrene. Denne moderne form for slaveri skal bekæmpes. Vi skal støtte, beskytte og bistå ofrene, og vi skal styrke overvågning og forebyggelse.

Internationale kriminelle organisationer skal bekæmpes, og der skal oprettes samarbejde i EU og på internationalt plan, så denne indsats kan gennemføres effektivt.

Jeg glæder mig over, at der i betænkningen stilles forslag om at indføre strengere straffe for menneskesmuglere og om at beslaglægge aktiver. Børn er mest udsat for menneskehandel, og der skal ydes beskyttelse til ofre for menneskehandel, især børn.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning. Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og en grov overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Denne forbrydelse er udbredt i hele verden og kan antage mange former såsom seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med organer, ulovlige adoptioner osv. Derfor opfordrer vi indtrængende til, at der vedtages aktive foranstaltninger til at støtte en strategi for bekæmpelse af menneskehandel, hvor indsatsen skal koncentreres om bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel.

Desuden skal der indføres effektive systemer for bistand og støtte til ofre, som skal omfatte ret til erstatning, nødvendig lægebehandling og gratis advokat- og psykologhjælp, idet der skal lægges et særligt fokus på børn. Strategien for bekæmpelse af menneskehandel skal også omfatte sociale dimensioner og dimensioner som indvandring, asyl og genintegrationspolitikker. For at mindske forbrydelsernes omfang er det desuden nødvendigt at indføre effektive og hensigtsmæssige strafferammer for dem, der overtræder direktivets bestemmelser.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støttede betænkningen, fordi menneskehandel er et alvorligt problem, som vi er nødt til at håndtere, og foranstaltningerne i Lissabontraktaten er ikke kraftige nok til at hindre kriminalitet på dette område. Menneskehandel er en form for slaveri, og Europa skal beskytte sine kvinder, børn og borgere imod denne trussel med alle til rådighed værende midler. Det er en grov forbrydelse og enorm overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder, som tvinger mennesker i afhængighed gennem trusler, vold og ydmygelse, og som burde takseres til mindst ti års fængsel. Desuden mener jeg, vi skal tage udgangspunkt i ofret, dvs. identificere alle potentielle offerkategorier og særlige foranstaltninger til at beskytte dem, med særligt fokus på børn og andre risikogrupper, som også Edit Bauer har nævnt det i sin betænkning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) I dag har Parlamentet vedtaget et historisk og utrolig vigtigt direktiv, som styrker bekæmpelsen af menneskehandel. Direktivet er et meget vigtigt skridt i bekæmpelsen af denne forfærdelige forbrydelse og indfører strengere domme og sanktioner. Desuden forbedres forebyggelse og offerbeskyttelse. Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal gøre en større indsats over for menneskesmuglere og de forfærdelige forbrydelser, de begår, og indføre barskere straffe og sanktioner, så deres niveau afspejler alvoren af den forbrydelse, de har begået, og så de har en afskrækkende virkning i forhold til at begå sådanne handlinger. Det nye direktiv indeholder en meget vigtig bestemmelse om, at medlemsstaterne ud over straffe også skal indføre sanktioner såsom beslaglæggelse af ejendom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at beslaglægge og konfiskere midler og indtjening fra forbrydelserne, således at de ikke længere er økonomisk rentable. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på stigningen i antallet af disse forbrydelser i Europa, og EU's tilgang skal derfor være mere orienteret i retning af menneskerettigheder, idet vægten bør ligge på forebyggende handlinger, beskyttelse af ofre, tilbagetagelses- og reintegrationspolitik og sociale aspekter.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Oprettelsen af posten som EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel vil skabe større sammenhæng i de tiltag, der gennemføres i kampen mod denne vore moderne tiders form for slaveri. Samarbejde mellem medlemsstaterne, især på EU-niveau, er godt. Men mange gange glemmer man vigtigheden af at genintegrere ofrene for menneskehandel i samfundet igen. Uddannelses- og forebyggelseskampagner skal naturligvis koncentreres i de mindre udviklede medlemsstater i EU, hvor brede udsnit af befolkningen er sårbare på grund af materielle mangler.

For at få et bedre og mere nøjagtigt billede af dette fænomen skal der indsamles harmoniserede data, bl.a. information om antallet af handlede personer, herunder oplysninger om køn, alder, ofrenes nationalitet, menneskehandlens art, den form for ydelser, ofrene bruges til at levere, antallet af menneskesmuglere, der anholdes, retsforfølges og dømmes, samt mekanismer til at henvise disse sager til de nationale asylmyndigheder. Menneskehandel antager et enormt omfang nu, men vi kender ikke det nøjagtige omfang, fordi der ikke findes nøjagtige, centraliserede data på EU-plan.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Bauer og fru Hedh med deres håndtering af denne vanskelige opgave med at udarbejde en betænkning om et så relevant emne. Menneskehandel er et af vore dages største onder og kan sammenlignes med slaveri. Det reducerer ofrene til en tilstand, hvor de udnyttes og bliver afhængige af brutale kriminelle organisationer.

Desværre antager dette fænomen et enormt omfang, nøjagtig hvor stort ved vi ikke, da vi ikke har oplysninger nok. Derfor skal vi gennemføre specifikke undersøgelser for at afdække dets sande omfang. Samtidig skal Europa fremme politikker for et tættere samarbejde på det strafferetlige og retlige område. Det kan ske under artikel 79 i Lissabontraktaten, som fastlægger retsgrundlaget for den fælles indvandringspolitik.

Til sidst vil jeg sige, at jeg tilslutter mig ordførerens forslag om at forhøje straffen for menneskesmuglere og konfiskere deres aktiver, gøre det strafbart at benytte ydelser fuldt vidende, at de ydes af ofre for menneskehandel, og yde større hjælp til ofrene.

  David Campbell Bannerman og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP fordømmer alle former for menneskehandel som moderne tiders udgave af slaveri og opfordrer til de hårdeste straffe for denne aktivitet i Det Forenede Kongerige. Men UKIP stemte imod denne betænkning, da vi ikke kan legitimere at give mere magt til EU inden for strafferetlige sager og grænsebeskyttelse. Dette forslag gik ud på, at EU skal fastlægge de maksimale strafferammer for en forbrydelse i medlemsstaterne, og det er simpelthen ikke noget, der skal besluttes af EU. Det skal være op til de valgte nationale myndigheder at vedtage sådanne straffe hver for sig og at arbejde med andre lande om at udrydde menneskehandel. EU forværrer også problemet med menneskehandel. Da der er fri bevægelighed i EU og åbne grænser samt en fælles valuta, kan organiseret kriminalitet operere meget mere effektivt og uden kontrol. Hvis medlemsstaterne havde ordentlig grænsekontrol og -tjek, ville det i høj grad bidrage til at hæmme disse onde kriminelle organisationer. EU er faktisk en del af problemet, ikke løsningen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette direktiv, fordi et af dens grundlæggende elementer er en øget indsats for at bekæmpe menneskehandel. EU's svar dækker nu prostitution og andre former for seksuel udnyttelse, udnyttelse af arbejdstagere gennem tvangsarbejde og tiggeri, handel med organer, ulovlig adoption, tvangsægteskaber, narkohandel og endog udnyttelse af mennesker til smårøverier og tyverier. Dokumentet styrker efter min mening forebyggelsen af kriminalitet, bl.a. ved at gøre visse forhold til lovovertrædelser, indføre straffe, konfiskere ejendom eller permanent lukke etablissementer, der bruges til kriminelle formål i forbindelse med menneskehandel. Jeg mener også, at der nu kan ydes bedre hjælp og bistand til ofre gennem bestemmelsen om indkvartering, retshjælp samt materiel, psykologisk og lægelig bistand.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel er en moderne form for slaveri og den næstmest lukrative aktivitet for organiseret kriminalitet i verden. Dette direktiv er det første retsinstrument, der er vedtaget herom, og her udnyttes de nye muligheder i Lissabontraktaten. Det fastlægger en fælles tilgang til kampen mod menneskehandel og beskyttelse af ofrene og udfylder derfor et stort hul i de tidligere retsrammer. Det har været muligt at indgå et balanceret kompromis og dermed skabe et instrument, der kan sikre en mere effektiv håndtering af denne form for kriminel aktivitet og udvikle mere konsekvente politikker og strengere straffe, herunder fængsling i 5-10 år og beslaglæggelse af indtægter fra kriminelle aktiviteter. Samtidig styrker det områder som forebyggelse og beskyttelse af ofre med særlig vægt på børn og andre sårbare grupper.

Jeg støtter også forslaget om at oprette en stilling som koordinator for bekæmpelsen af menneskehandel i EU, idet vi dog skal undgå overlapning med andre allerede eksisterende organer såsom Det Europæiske Politiakademi.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Menneskehandel påvirker hver dag hundredvis af mennesker i Europa, og de fleste af dem er kvinder og unge piger. Derfor haster det med at få lukket det lovgivningsmæssige hul, der findes i nogle europæiske lande såsom Spanien, hvor det største bordel for øvrigt lige er blevet åbnet et par kilometer fra den franske grænse. EU har endelig givet sig selv et instrument, som skal skabe et miljø, der afskrækker menneskesmuglere og sikrer, at ofrene for menneskehandel får hjælp og beskyttelse. Fra nu af fastlægges overtrædelser og straffe for menneskesmuglere efter fælles regler. Dette er et skridt mere i retning af at beskytte den menneskelige værdighed og få sat en stopper for, at mennesker købes og sælges som varer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel er nutidens form for slaveri. For gerningsmændene – kriminelle organisationer involveret i prostitution og seksuel udnyttelse, ulovlig adoption, tvangsarbejde, ulovlig indvandring og ulovlig handel med organer – er det en ekstremt lukrativ aktivitet. Da de forskellige europæiske lande er "destination" for disse netværk, glæder jeg mig over dette initiativ om oprettelse af fælles rammer for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel på europæisk plan, en tilgang, der er baseret på Parlamentets forslag til beslutning, som vi vedtog den 10. februar 2010.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne og en meget lukrativ aktivitet for organiseret kriminalitet. Omfanget af denne form for slaveri er enormt, selv om vi ikke kender det sande omfang.

Lissabontraktaten har styrket EU's politik for retligt samarbejde og politisamarbejde om straffesager, herunder i kampen mod menneskehandel. Parlamentet er nu medlovgiver på dette område og kommer derfor til at spille en stor rolle i fremtiden.

Det glæder mig, at vi har vedtaget foranstaltningerne i denne tekst med hensyn til indsamling af data om antallet af ofre for menneskehandel samt deres alder, køn og nationalitet, de midler og metoder, der bruges til menneskehandel, den form for ydelser, ofrene ender med at levere, antallet af menneskesmuglere, der pågribes, stilles for en domstol og dømmes, samt de nationale asylmyndigheders henvisningsprocedurer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi ved, at det ikke er nok at vedtage love for at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene. Indsatsen for at udrydde menneskehandel skal opfattes som en prioritering i kampen for at sikre respekt for menneskerettigheder. Det forudsætter, at den politiske vilje er til stede. Men frem for alt er det også vigtigt at forebygge, hvilket kræver andre økonomiske og sociale politikker og betyder enden på kapitalistisk udnyttelse og neoliberale politikker.

Vi skal skabe betingelserne for at kunne befri den enkelte fra fattigdom gennem politikker, der sikrer en retfærdig omfordeling af velfærd, sikrer adgang til de vigtigste offentlige ydelser og skaber job med rettigheder og betalingsniveauer, der tillader en anstændig levefod.

Af disse grunde er vedtagelsen af dette dokument kun et enkelt skridt i en lang, hård kamp, som vi skal fortsætte, hvis vi skal have sat en stopper for menneskehandel.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) I sidste uge vedtog vi en betænkning om et forslag til direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og jeg er meget glad for resultatet af denne afstemning. For det første får vi nu en meget bredere definition af menneskehandel, som også omfatter menneskehandel med henblik på sexindustrien, udnyttelse af arbejdskraft, især i landbrugssektoren og i hjemmet, samt tvangsarbejde. For det andet fastlægger teksten sanktioner og minimumsstraffe for menneskesmuglere. For det tredje giver vores tekst grundlag for en bred vifte bistands- og støtteforanstaltninger for ofrene, og vi må heller ikke glemme, at dette sandsynligvis rammer hundredtusindvis af ofre i EU hvert år. Tiden har vist, at de eksisterende rammer ikke var effektive nok. Den tekst, vi vedtog i sidste uge, viser, at viljen er til stede til at intensivere indsatsen for at beskytte borgerne og retsforfølge menneskesmuglere i hele Europa.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Menneskehandel er en moderne form for slaveri. For forbryderbanderne er det også en ekstremt indbringende erhvervsaktivitet, som kan antage forskellige former såsom seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri, ulovlig adoption og husslaver. Denne tekst er den første bindende europæiske lov på dette område. Den styrker både beskyttelsen af ofrene og sanktionerne imod gerningsmændene. Det er positivt, at kønsperspektivet går igennem hele teksten, da det ofte er kvinder, som er ofre for menneskehandel. Vigtigt er det også, at ofrene ikke retsforfølges for lovovertrædelser, de har begået som følge af menneskehandlen, såsom overtrædelser af udlændingeloven. Jeg støttede denne tekst.

  Timothy Kirkhope og Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen finder, at det i det 21. århundrede simpelthen er modbydeligt, at der stadig findes slaveri på vores kontinent, og at menneskehandel kun kan bekæmpes, hvis alle nationer samarbejder på højeste niveau for at hindre det. Den eksisterende EU-lovgivning er forældet og langt fra effektiv. ECR-Gruppen støtter en revision heraf. ECR-Gruppen stemte i dag for dette direktiv, der fokuserer på grænseoverskridende samarbejde for at forebygge og bekæmpe denne afskyelige handel med mennesker.

ECR-Gruppen anmodede om en opdelt afstemning om artikel 4, stk. 1, 4, stk. 2 og 15, stk. 4 og stemte imod disse specifikke artikler, da vi ikke mener, at EU skal fastlægge maksimale straffe. Vi mener heller ikke, at EU skal definere en lovovertrædelse, som det sker i artikel 15, stk. 4. ECR-Gruppen støttede generelt beslutningen og teksten som ændret af LIBE- og FEMM-udvalget.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Menneskehandel er en moderne form for slaveri og en alvorlig overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Menneskehandel er også en af de kriminelle organisationers mest givtige aktiviteter.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden fik EU større beføjelser inden for retligt samarbejde og politisamarbejde om straffesager, og den betænkning, vi har vedtaget i dag om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor viser EU's lovgiveres engagement på dette område. Teksten fastlægger minimumsregler for lovovertrædelser og straffe for menneskesmuglere samt indfører fælles regler for at forbedre forebyggelsen og beskyttelsen af ofrene, som skal have bistand, herunder advokatbistand. Menneskehandel, som er tæt knyttet til organiseret kriminalitet på samme måde som narkotikahandel og hvidvask af penge, skal bekæmpes med stærke, effektive foranstaltninger. Erfaringerne fra de sidste par år viser, at retligt samarbejde og politisamarbejde samt en stor grad af harmonisering af de enkelte nationale love er forudsætninger for at bekæmpe disse typer kriminalitet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Menneskehandel er en moderne form for slaveri, en alvorlig forbrydelse og grov overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder, som reducerer mennesker til en tilstand af afhængighed gennem trusler, vold og ydmygelse. Menneskehandel er også en yderst givtig forretning for organiseret kriminalitet med udsigt til store gevinster og begrænsede risici. Den kan antage mange former såsom seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri (herunder udnyttelse af afhængige personer til tiggeri), ulovlige adoptioner og husslaver. Fænomenets omfang er enormt, men endnu ikke kendt i detaljer. Lissabontraktaten har styrket EU's indsats inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, herunder også i bekæmpelse af menneskehandel. Det glæder mig, at Parlamentet er blevet medlovgiver på dette område og kan spille en stor rolle. Jeg støttede denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Nylige undersøgelser lavet af International Labour Organisation viser, at der i hele verden findes mindst 2,45 mio. mennesker, der udsættes for tvangsarbejde som følge af menneskehandel. Dette fænomen har været stigende i de senere år og ses nu også i europæiske lande. Derfor bør vi sætte massivt ind for at bekæmpe denne svøbe i hele EU, samtidig med at vi hjælper og beskytter ofrene. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Det er klart, at menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og grov overtrædelse af grundlæggende rettigheder. Det er klart, at alle vil stemme for en strengere lov imod menneskehandel. Det er klart, at A. Mirsky vil stemme for strengere lovgivning sammen med de andre medlemmer. Dette er et win-win-emne. Alle er for, og derfor får betænkningens forfattere et plus i karakterbogen. Måske kunne vi finde et vigtigere emne? På denne måde kan der laves 100 andre betænkninger om ondskab, terrorisme, om drab, om fanatisme, om bedrageri, om røveri, om voldtægt, om fornærmelser. Om, om, om ... Er det en opgave for et medlem af Parlamentet? Jeg stemmer for. Er der nogen, som stemmer imod?

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Officielt findes der ikke længere slaveri. Men uofficielt findes det i høj grad i form af menneskehandel. Denne form for forbrydelse er blevet en lukrativ forretning for mange mennesker, der tjener milliarder af euro på det. Med hensyn til bekæmpelse af menneskehandel halter vi langt bagefter den organiserede kriminalitet. Kun en kombination af forskellige foranstaltninger kan i sidste instans føre os i mål. På den anden side skal sikkerhedsapparatet, som i de senere år er blevet udsultet, igen tilføres midler. I EU kan vi i realiteten kun bekæmpe følgevirkningerne af menneskehandel, men vi skal også fjerne selve baggrunden for den. Tilknyttede områder som tiggeri ville det være relativt let at bekæmpe gennem et generelt forbud mod tiggeri i hele EU.

Samarbejde med de lande, hvor ofrene for menneskehandel stammer fra, f.eks. tvangsarbejdere og prostituerede, er essentielt. Derfor er informations- og bevidsthedskampagner via uddannelsessystemerne i oprindelses-, transit- og destinationslande et vigtigt redskab i bekæmpelsen af menneskehandel. Nogle af de grundlæggende overvejelser i betænkningen er rigtige, men på andre områder kan jeg ikke give mit samtykke uden forbehold. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Rumænske børn importeres til Centraleuropa og tvinges til at stjæle og tigge, og ældre og handicappede tvinges også til at tigge. I mellemtiden lever tiggermafiaen i luksusvillaer. Menneskehandel er en lukrativ og hastigt voksende forretning. Ifølge Europol er der i hundredtusindvis af ofre bare i EU. Derfor er det vigtigt at optrappe kampen mod menneskehandel i EU. Et særligt positivt aspekt er det forhold, at organiseret tiggeri nu også for første gang indgår i overvejelserne. Venstrefløjsromantikere lukker ofte øjnene og vil have folk til at tro, at disse mennesker tigger frivilligt, og at der ikke findes noget, der hedder tiggeriturisme elle tiggerimafia. Men nogle af de foreslåede foranstaltninger går for vidt. I stedet for at forpligte oprindelseslandet til at ødelægge mafiastrukturer og yde ofrene lokal hjælp og tilbyde dem uddannelsesmuligheder og dermed en fremtid i deres eget land, går EU i retning af at tilbyde opholdstilladelser og fritage ofrene for menneskehandel for straf. Det er at sende det forkerte signal. Disse mennesker er allerede blevet narret til Europa med falske løfter. Opholdstilladelser i forbindelse med beskyttelse af ofre og straffritagelse, hvis nogen bliver grebet i at stjæle, bliver mere et incitament for nogen til at overgive sig til mafiaen. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for betænkning A7-0348/2010 er begrundet i selve det at være menneske. Beskyttelse af den enkeltes frihed er en grundlæggende ret, som vi bør kæmpe for, for så vidt som overtrædelser af menneskerettigheder, der reducerer mennesker til en tilstand af afhængighed gennem trusler, ydmygelse og vold, er en modbydelig og meget alvorlig forbrydelse. I de senere år er menneskehandel desværre blevet en ekstremt rentabel forretning for organiseret kriminalitet med fremragende gevinstmuligheder og begrænsede risici, hvilket er grunden til, at dette fænomen vokser i et helt ukontrolleret omfang. EU træffer derfor foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe dette fænomen ved at definere lovovertrædelser og sanktioner inden for organiseret kriminalitet. Jeg tilslutter mig kampen mod dette fænomen, fordi jeg håber på, at der bliver udviklet en strategi for bekæmpelse af menneskehandel, at der bliver udviklet en tilgang med fokus på ofrene med særlig vægt på kvinder og børn, og sidst, at der bliver udviklet en målrettet informations- og bevidsthedskampagne, som skal gennemføres i uddannelses- og skolesystemer i oprindelses-, transit- og mållandene.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) En politik for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel er et grundlæggende element for EU. Jeg tilslutter mig målet med at indføre strengere regler på området, at skabe et miljø, der er hæmmer menneskesmugleres handlemuligheder, bedre beskyttelse af ofre og strammere forebyggelsesforanstaltninger. Jeg tilslutter mig derfor Parlamentets forslag om at oprette en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel. Jeg vil også understrege, at jeg ser positivt på de foreslåede straffe, navnlig fængsling i op til 10 år og muligheden for at beslaglægge forbrydernes aktiver samt Rådets forslag om at tilskynde medlemsstaterne til at bruge de beslaglagte aktiver til fordel for ofrene, bl.a. i form af erstatning.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Menneskehandel er en lyssky aktivitet, der gennemføres på globalt plan, det er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne og et socialt fænomen med følger for hele samfundet. Menneskehandel omfatter strategiske risici, der påvirker stabilitet og den socioøkonomiske udvikling, hvilket fører til destabilisering af arbejdsmarkedet, vækst og spredning af organiseret kriminalitet, økonomisk destabilisering på grund af hvidvask af penge, demografisk destabilisering, øget korruption i den offentlige sektor og destabilisering af de nationale økonomiske investeringer. I Rumænien blev ca. 780 ofre registreret i 2009. Mindst 416 af dem var ofre for tvangsarbejde, og mindst 320 arbejdede som tvungne prostituerede. De ofre, der blev identificeret sidste år, omfattede også 176 børn, som blev solgt til tvangsarbejde og prostitution. Medlemsstaterne skal afsætte midler til at bistå og hjælpe ofre, herunder også yde erstatning til ofre og sikre grænseoverskridende håndhævelse af EU's lovgivning om menneskehandel. For børneofrene skal det primære fokus være barnets tarv og strengere straffe til menneskesmuglerne. Ændringsforslagene vil være med til mere effektivt at skabe et fjendtligt miljø for menneskesmuglerne, beskytte ofrene og forhindre denne aktivitet, da det er vigtigt at overholde de grundlæggende rettigheder.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg mener, det er vigtigt at have en koordineret og konsolideret EU-strategi imod menneskehandel. Parlamentet er nu medlovgiver på området og får en vigtig rolle at spille i fremtiden. I overensstemmelse med beslutningen af 10. februar 2010 skal vi i strategien for bekæmpelse af menneskehandel prioritere et globalt syn på fænomenet og fokusere på forsvar for menneskerettighederne.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil lykønske fru Bauer og fru Hedh med deres fremragende arbejde. Med den tekst, vi har vedtaget i dag, indføres der strengere straffe for menneskesmuglere, ofrene kan beskyttes bedre, og forebyggelsen styrkes.

Prostitution, udnyttelse af børn, tvangsarbejde – man har beregnet, at tusindvis af mennesker hvert år sælges i Europa, som om de var ting. Størsteparten af ofrene for menneskehandel er kvinder og børn, som udnyttes til prostitution (43 %) eller tvangsarbejde (32 %). Der er mange andre grunde ud over prostitution og tvangsarbejde til at udnytte mennesker. Det kan f.eks. være tvangstiggeri, handel med organer osv., men det er alt sammen dækket af direktivet.

I henhold til de nye regler vil ofrene nu få bistand i form af passende indkvartering og materiel bistand, den nødvendige lægebehandling, herunder psykologhjælp, rådgivning og information samt tolkebistand, hvor det er relevant. Advokatbistand skal ydes vederlagsfrit, i det mindste når ofret ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Ofre for menneskehandel skal også have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer, hvis de nationale myndigheder finder det nødvendigt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Denne lov er et vigtigt fremskridt i bekæmpelsen af denne umenneskelige og nedværdigende forbrydelse, og det glæder mig, at den er blevet vedtaget i dag. Men formålet med direktivet var forebyggelse, retsforfølgelse og beskyttelse, og De Grønne beklager, at bestemmelserne om beskyttelse af ofre ikke er så stærke, som de kunne og burde have været. Ofrenes stilling og deres retsstatus eller ret til advokatbistand kan og bør gøres meget stærkere. Forhåbentlig vil Kommissionen nu fremsætte forslag til at revidere direktivet om opholdstilladelse for ofre for menneskehandel, så vi får en virkelig holistisk tilgang til håndteringen af denne modbydelige forbrydelse, som det var planen fra begyndelsen. Det glæder mig også, at der ikke er nogen direkte henvisning til, at medlemsstaterne skal træffe retlige foranstaltninger for at straffe dem, der benytter sig af ofrenes tjenester (f.eks. når de spiser i en restaurant, hvor ofre for menneskehandel arbejder). Ud over det vanskelige i og den retlige usikkerhed ved at skelne mellem "hvad, hvem og hvornår" i alt dette, er der faktisk en risiko for, at sådanne foranstaltninger bringer ofre for menneskehandel endnu længere uden for myndighedernes rækkevidde.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Vi har netop med overvældende flertal vedtaget betænkningen om forslaget til direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Det er af flere grunde en historisk afstemning. For det første er det første gang i EU's historie, at der er vedtaget bindende lovgivning om bekæmpelse af menneskehandel. For det andet nåede Parlamentet og Rådet til enighed under førstebehandlingen, hvilket betyder, at direktivets bestemmelser træder i kraft hurtigst muligt. For det tredje indføres der med direktivet strengere straffe for smuglerne (mindst fem år), og beskyttelsen af og bistanden til ofrene styrkes. De nye regler gælder for menneskehandel med henblik på sexindustri og udnyttelse af arbejdskraft i sektorer som byggeri, landbrug og husarbejde. Jeg er glad for resultatet af denne historiske afstemning.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Den ulovlige menneskehandel bør opfattes som vore dages slaveri. Det er den tredje hurtigst voksende kriminelle industri med en omsætning på 23 mia. EUR om året. Lissabontraktaten styrker EU's indsats inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, herunder menneskehandel. Vi skal derfor have strengere straffe for menneskesmuglere og øge støtten til ofrene tilsvarende, især til børn.

Henstilling: Nathalie Griesbeck (A7-0346/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne henstilling, der er en godkendelse af indgåelsen af aftalen med Georgia om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. Aftalen vil skubbe grænserne for området med frihed og sikkerhed, således at dette kommer til at strække sig ud over EU og omfatte et naboland. Jeg er overbevist om, at denne aftale er et fremskridt i forbindelserne mellem EU og Georgien, den fremlægger EU's forventninger til Georgien og sender således et stærkt signal fra EU. Den fremmer venlige forbindelser, stabilitet, sikkerhed og borgernes velfærd, hvilket der i høj grad er behov for i regionen. Desuden vil den tilskynde Georgien til at gennemføre de nødvendige reformer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg støtter kraftigt EU-Georgien-aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, da der findes tilstrækkeligt sunde rammer i Georgien til at sikre, at disse personers rettigheder i henhold til aftalen vil blive overholdt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU-udvidelsen i 2004 og 2009 tilskyndede EU til at skabe nye rammer for et samarbejdsbaseret partnerskabssystem med naboerne mod øst og syd, der grænser op til EU's ydre grænser. Dette fremmer deres sikkerhed, stabilitet og udvikling og forebygger nye opdelinger på det europæiske kontinent. Jeg stemte for denne aftale. EU skal fortsætte sit engagement i landene i det sydlige Kaukasus og beskytte dette område.

Denne region har strategisk betydning for EU, som kan bistå den med dens økonomiske og handelsmæssige udvikling. Frem for alt skal EU's indsats være præget af opmuntring, baseret på principperne for god regeringsførelse og absolut respekt for menneskerettigheder og demokrati. Jeg mener, at denne aftale med Georgien om tilbagetagelse er relevant i en regional synsvinkel og vil også støtte EU's bestræbelser på at forbedre samarbejdet med andre lande i regionen.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) De to områder – lempe reglerne for udstedelse af visa til georgiske borger og godkende en aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse – blev vedtaget på Parlamentets plenarmøde tirsdag den 14. december. Min kollega, Nathalie Griesbeck, var ordfører for begge disse aftaler, der vedrører personers bevægelighed mellem EU og Georgien. Denne aftale med Georgien skal reducere visumansøgningsprocessen, forenkle det nødvendige papirarbejde og endog fritage visse kategorier af borgere såsom studerende, journalister og pensionister fra visumkravet. Vi stemte samtidig om aftalen om tilbagetagelse, hvor EU og Georgien gensidigt forpligter sig til tilbagetage deres respektive statsborgere, der er bosiddende uden tilladelse. De to aftaler er et tegn på EU's og Georgiens vilje til at samarbejde om frihed, sikkerhed og retfærdighed.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU's handlinger skal være baseret på princippet om god regeringsførelse og respekt for demokrati og menneskerettigheder. I forbindelserne med Sydkaukasus-regionen skal EU være en partner og fremme økonomisk og kommerciel udvikling, sikkerhed, stabilitet, velfærd og bistå ved konfliktløsning. På dette grundlag stemte jeg for aftalen med Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, da jeg mener, at den bidrager til at opfylde disse mål.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I den fælles erklæring af 7. maj 2009 fra topmødet i Prag om det østlige partnerskab understregedes vigtigheden af at fremme borgernes mobilitet i et sikkert miljø gennem aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. Denne aftale om tilbagetagelse er derfor et nødvendigt supplement til vedtagelsen af aftalen om visumlempelse med Georgien, som nødvendigvis skal ledsages af en forbedring af sikkerhedsvilkårene, således at det bliver muligt at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring. Jeg håber, at EU og Georgien på grundlag af denne aftale og i en ånd af samarbejdsvilje effektivt kan bekæmpe ulovlig indvandring og bidrage til udvikling af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og civilsamfundet i dette land.

Jeg stemte for denne aftale på baggrund af resultaterne af dialogen om menneskerettigheder mellem EU og Georgien, der fandt sted sidste år, det forhold, at Georgien har ratificeret en række relevante internationale konventioner om beskyttelse af grundlæggende rettigheder, landets medlemskab af Europarådet og dets deltagelse i det østlige partnerskab, der er baseret på tilslutning til principperne i international lovgivning og grundlæggende værdier.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Georgiens stedse tættere forhold til EU, der kan ses af de seneste mange begivenheder, bør blive mødt med glæde. Aftalen om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, er et vigtigt incitament til at styrke forbindelserne mellem Georgien, dets nabolande og EU og til at styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Incitamenterne til reformer på området sikkerhed, frihed og retfærdighed kan i høj grad bære frugt, hvis viljen er til stede på begge sider.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne betænkning, der er søster til betænkningen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa mellem EU og Georgien. Målet med pakken er at gøre det lettere at rejse og forbedre EU's forbindelser med denne del af verden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Georgien har gjort en stor indsats for at udvikle tættere forbindelser med EU, hvilket fremgår af en lang række nylige aktiviteter. Denne aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, er en vigtig stimulus til forbindelserne mellem Georgien, dets nabolande og EU samt til bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Der er dog fortsat behov for reformer på området sikkerhed, frihed og retfærdighed i Georgien.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, fordi jeg stærkt håber, at når hr. Saakashvili går under jorden for at skjule sig for Georgiens offentlige anklager på EU's område uden opholdstilladelse, at han så i henhold til denne aftale med det samme vil blive returneret til de georgiske myndigheder uden komplikationer. Se, det er i sandhed en meget nødvendig aftale. Dén stemmer jeg for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Lempelsen af reglerne for udstedelse af visa til borgere i ikke-EU-lande bør ikke gives alt for hastigt. Før vi gør det, bør det omhyggeligt undersøges, om relevante aftaler om tilbagetagelse for falske asylansøgere og økonomiske indvandrere kan hindre misbrug af systemet. Problemerne med Schengen Information System II skal

Meget vil komme til at afhænge af, om og i hvilket omfang aftalen reelt bliver gennemført. Under alle omstændigheder vil det styrke Georgiens samarbejde med EU. Jeg mener ikke, at tilbagetagelsesaftalen er restriktiv nok, og derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I løbet af de sidste par år har en række yderst vigtige politiske handlinger såsom Georgiens medlemskab af Europarådet og tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention bragt landet tættere til EU end nogen sinde før. Jeg stemte for udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, fordi jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at Europa gennemfører en naboskabspolitik med sine nabolande, især med hensyn til "hot spots" som Kaukasus, hvor EU's interesser er afspejlet i et vigtigt handelspartnerskab. Mindre bureaukrati og kontrol med hensyn til et naboland kan kun forbedre forbindelserne med dette land og skabe betingelserne for større kontrol med området og dermed grobund for mere sikkerhed, udvikling og stabilitet. De to indgåede aftaler om hhv. tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, og lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil absolut medvirke til at opfylde disse målsætninger.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Styrkelsen af forbindelserne mellem EU og landene i det sydlige Kaukasus, herunder Georgien, er vigtig, hvis vi skal skabe en solid, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik.

Jeg støtter aftalen mellem EU og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. Jeg vil her understrege følgende positive foranstaltninger: Forpligtelserne vedrørende tilbagetagelse som fastlagt i aftalen er udarbejdet på helt gensidigt grundlag og dækker landenes egne statsborgere, statsborgere fra tredjelande og statsløse. Forpligtelsen til at tilbagetage egne statsborgere omfatter tidligere statsborgere, der har opgivet deres nationalitet, som har mistet deres nationalitet, eller som har fået ophævet deres nationalitet uden at have erhvervet en anden stats nationalitet. Forpligtelsen til at modtage statsborgere dækker også de pågældendes familiemedlemmer, dvs. ægtefæller samt mindreårige og ugifte børn, som ikke har opholdsret i den anmodende stat uanset deres nationalitet. Der findes også en hurtig proces for personer, der pågribes i grænseområdet, dvs. inden for et område på op til 5 km fra havne, herunder toldområder, og internationale lufthavne i medlemsstater eller i Georgien.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig fuldt ud ordføreren fru Griesbecks udsagn om, at informationskampagner er vigtige i Georgien for at informere borgerne om den nye situation og gøre det muligt for dem at udnytte de nye muligheder. Ændringerne i visumpolitikken skal også offentliggøres hurtigst mulig på de europæiske institutioners websteder.

Jeg tilslutter mig også ordførerens henstilling til, at Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Kommissionen, der er ansvarlig for at overvåge disse aftalers gennemførelse, når de er trådt i kraft, identificerer eventuelle hindringer eller asymmetriske barrierer for deres anvendelse eller for gensidigheden af procedurerne, både på konsulatsniveau og ved de grænser, der skal passeres.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne aftale, da jeg mener, at den i kombination med aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er et meget stort fremskridt i forbindelserne mellem EU og Georgien og signalerer et vigtigt skridt i landets integration i Europa, samtidig med at den er et incitament til at fremme de nødvendige reformer på områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed i Georgien.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi stemte imod denne aftale, fordi dens sigte er at tilbagesende mennesker til et land, hvor der ifølge UNHCR Global Appeal 2010-2011 er omkring 212 000 mennesker, som har boet i landflygtighed i over 16 år, hvor de ikke havde noget sted at bo og ikke kunne blive selvforsynende, hvor kønsrelateret og seksuelt baseret vold gennemsyrer hele samfundet, og hvor politivold accepteres. Den gælder også for de tidligere borgere i Abkhasien og Sydossetien, som ikke har nogen reel forbindelse til Georgien. Den omfatter ikke sikkerhed imod overtrædelse af grundlæggende rettigheder eller sikring af høje standarder ved modtagelsen, tværtimod er disse standarder dårlige i Georgien. Den indeholder adskillige huller og uklarheder, som skal afklares af det fælles tilbagetagelsesudvalg, hvor Parlamentet beklageligvis ikke har noget at skulle have sagt, hvilket ellers ville have været helt legitimt i lyset af de nye ansvarsområder. Den sikrer ikke ordentlig beskyttelse af personoplysninger – data kan fremsendes til "andre organer" uden krav om samtykke fra de involverede personer.

Betænkning: Petru Constantin Luhan (A7-0309/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for principperne i denne betænkning, der styrker tanken om, at EU kun kan blive konkurrencedygtig globalt, hvis der er konvergens mellem regioner og medlemsstater. Trods alle fremskridt er jeg enig i, at de regionale forskelle skal mindskes for at styrke det indre marked og Europa 2020-strategien, som kun kan munde ud i konkrete resultater, hvis der tages hensyn til situationen i alle regioner. Selv om jeg på den ene side er enig i, at mange regioner stadig skal investere i infrastruktur og tilgængelighed, vil jeg på den anden side understrege vigtigheden af at investere i forskning og innovation, hvor deltagelse af alle niveauer af myndigheder og private operatører er af afgørende betydning for at forbedre indoptagelsen og anvendelsen af finansieringen. For at få denne tanke gennemført er der behov for en klar opfattelse af partnerskab fra Kommissionens side, og EU-støtten til små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne skal revideres og konsolideres.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede dette beslutningsforslag, da det i høj grad understreger samhørighedspolitikkens integrerende rolle og det bidrag, den yder til EU's globale konkurrenceevne. Samhørighedspolitikken er EU's nøglepolitik til at klæde regionerne på til at håndtere de stigende udfordringer såsom klimaændringer, befolkningens aldring, social migration, energi eller den økonomiske og finansielle krise, bedst muligt og dermed styrke EU's globale økonomiske konkurrenceevne. Jeg støtter ordføreren i, at dette kun kan nås ved at sikre fælles levestandarder for alle EU-borgere og støtte udviklingen ved at udnytte de lokale og regionale særtræk og derved skabe værditilvækst og økonomisk produktivitet.

Det er vigtigt at understrege, at når målet med at sikre ensartet livskvalitet i form af adgang til infrastruktur og kvalitetsydelser er nået, kan regionerne koncentrere sig om foranstaltninger, der fremmer udviklingen af det lokale økonomiske potentiale, og her er et vigtigt udgangspunkt de lokale politikker for forskning, udvikling og innovation samt af en hensigtsmæssig infrastruktur i regionen.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af den territoriale, sociale og økonomiske samhørighedspakke spiller en central rolle i fastlæggelsen af EU's prioriteringer og målsætninger, hvilket sikrer den personlige og økonomiske udvikling og også fremmer solidaritet mellem medlemsstater. Jeg er enig i, at det er vigtigt at fremme økonomisk, social og territorial samhørig gennem udvikling af infrastruktur for at bidrage til en vellykket gennemførelse af EU 2020-strategien under omstændigheder, hvor denne nye strategi løser problemer med flaskehalse i den økonomiske udvikling.

Yderligere kan konkurrenceevnen kun styrkes ved at fremme forskning, innovation og teknologisk udvikling og tilbyde vores borgere en erhvervsuddannelse af tilsvarende høj kvalitet. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at samhørighedspolitikken har vist sig at være et effektivt instrument, en fleksibel løsning på de socioøkonomiske udfordringer, der er opstået i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den fine initiativbetænkning om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU af min fremragende rumænske kollega, Petru Constantin Luhan. Jeg tilslutter mig helt betænkningens påstand om, at "opnåelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed er en nødvendig betingelse, men at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre den økonomiske konkurrenceevne på verdensplan, hvilket kræver betydelige investeringer på nøgleområder såsom energi, miljø, infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, kreative industrier og tjenester, logistik og transport". Det i en nøddeskal en beskrivelse af den vigtige plan for at investere 1 000 mia. EUR, som jeg har opfordret til siden begyndelsen af dette mandat, og det er en afgørende forudsætning for vores kontinents udvikling gennem konkurrenceevne og for lige muligheder for Europas borgere, uanset hvor i EU de bor.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU kan kun være konkurrencedygtig i det omfang, de interne politikker styrker vores kapacitet til at reagere på de aktuelle udfordringer. En bæredygtig regional- og samhørighedspolitik er en forudsætning for at få fjernet hindringerne for økonomisk udvikling og øget konkurrenceevne i det indre marked og globalt. Vigtigheden af en sammenhængende, koordineret regionalpolitik i EU er tydelig. Den finansielle og økonomiske krise og også den gaskrise, som tidligere ramte Europa, beviste, at det vil skade hele Europa, hvis vi ikke har en velegnet regionalpolitik.

Jeg mener, at samhørighedspolitikken er EU's vigtigste politik, når det drejer sig om at sætte regionerne i stand til at løse disse problemer. Jeg er enig med ordføreren i, at udvikling af en territorial samhørighedspolitik vil få direkte indvirkning på, om vi når de mål, der er fastlagt i EU 2020-strategien, og at det er nødvendigt hurtigst mulig at analysere, om EU's støtte til bestemte regioner bygger på konkrete resultater, der sikrer en bæredygtig regionalpolitik.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) I en tid, hvor de territoriale forskelle mellem de forskellige regioner i EU bliver tydeligere, er et af de mest effektive værktøjer til at nå de ambitiøse målsætninger i Europa 2020-strategien en mere intelligent samhørighedspolitik i EU, der i høj grad skal være baseret på innovation, forskning og udvikling, samtidig med at der tages hensyn til de specifikke situationer i regionerne. Hr. Luhans betænkning bekræfter denne tilgang og beskriver EU's samhørighedspolitik som en af nøglefaktorerne for vores regioners økonomiske levedygtighed. Denne politik bringer os tættere på en mere bæredygtig økonomi i EU.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal drøfte de foranstaltninger, der er vedtaget på europæisk og nationalt plan om social og territorial samhørighed for at opfylde målsætningerne i EU's politikker, herunder målet med at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Samhørighedspolitikken er EU's nøglepolitik til at sætte regionerne i stand til at håndtere de udfordringer, der er opstået i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise, såsom klimaændringer, befolkningens aldring, social migration og energi. Disse mål kan nås ved at støtte udviklingen på lokalt og regionalt plan og naturligvis ved at sikre ensartede levestandarder for alle EU's borgere. Jeg vil gerne understrege, at Europa er forenet, og derfor er det meget vigtigt at mindske forskellene i udviklingsniveauet i de europæiske regioner og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed. Desuden skal samhørighedspolitikken være mere resultatorienteret, og det er vigtigt at sigte mod endnu større effektivitet og nytteværdi, for kun da vil denne politik blive mere relevant og brugbar for forbrugerne. For at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien skal vi gennemføre samhørigheds- og regionalpolitikken og sikre, at denne politik er uafhængig og dækker alle europæiske regioner.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker hr. Luhan med denne betænkning, som jeg støtter. Jeg er overbevist om, at en effektiv samhørighedspolitik, der kan mindske økonomiske, sociale og territoriale forskelle, kan bidrage til at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. I denne sammenhæng kan regionerne takle fremtidens udfordringer og dermed styrke konkurrenceevnen og styre Europa imod et sundt økonomisk opsving, hvilket er af største vigtighed.

I lyset af den finansielle krise, der fortsat påvirker hele Europa, og i lyset af målsætningerne i EU 2020-strategien er det vigtigt at styrke Samhørighedsfonden og strukturpolitikkerne ved i højere grad at inddrage regionerne. Samhørighedspolitikken er vigtig for at nå Lissabonstrategiens målsætninger, men for at konsolidere disse resulter skal der stadig investeres i infrastruktur, som er grundlaget for Europas økonomiske konkurrenceevne.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Hovedmålet for betænkningen om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU er at styrke de europæiske virksomheders globale konkurrenceevne. Hele præmissen for betænkningen er forkert, for uden videre analyser fastslås det, at konkurrenceevne og samhørighed ikke er modstridende og uforenelige størrelser. Men konkurrenceevne, som vi kender det i dag, også på europæisk niveau, betyder lavere lønninger og begrænsninger af arbejdstagernes rettigheder samt udvidet privatisering til fordel for erhvervslivet. Samtidig strider det imod begrebet økonomisk og politisk samhørighed. I betænkningen beskrives de problemer, som EU's regioner står over for, men den indeholder ingen overbevisende, levedygtige løsninger, men forbliver i stedet tro mod Lissabon- og EU 2020-strategierne.

Endelig fremgår det, at den økonomiske krise og dens katastrofale følger, som påvirker de fleste europæiske regioner, er nok et problem, som regionerne skal løse, men der står ikke noget om årsagerne til krisen. På den måde dækker den grundlæggende over manglerne og svaghederne i EU's samhørighedspolitik fra før krisen. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's samhørighedspolitik har vist sig at være afgørende for at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem de forskellige europæiske regioner. Der er behov for horisontal og vertikal koordination mellem de forskellige myndighedsniveauer for at sikre fælles standarder for udviklingen samt økonomisk, social og territorial samhørighed. Støtte til forskning, innovation og uddannelse er en vigtig forudsætning for et integrerende arbejdsmarked, og den skal ledsages af politikker på regionalt niveau. De lokale og regionale myndigheders aktive rolle er afgørende for større økonomisk konkurrenceevne i det globale marked.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) En af de grundlæggende værdier i Lissabontraktaten er fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i EU og solidaritet mellem medlemsstaterne (artikel 3 i Rom-traktaten).

Hovedformålet med samhørighedspolitikken er at fremme en afbalanceret udvikling mellem de 271 forskellige regioner i EU ved at mindske forskellene mellem disse regioners udviklingsniveau. Særlig opmærksomhed skal rettes mod de mindre gunstigt stillede regioner såsom landdistrikter, områder med alvorlige og permanente naturlige og demografiske begrænsninger samt øer, grænseområder og bjergegne.

Jeg har derfor argumenteret for, at det er nødvendigt at tilpasse samhørighedspolitikken til de strategiske målsætninger i Europa 2020-strategien og tilskynde til gennemsigtighed i tildelingen af midler. Alle oplysninger om vedtagelse og gennemførelse af samhørighedspolitikkens finansieringsplaner bør efter min mening stilles til rådighed i realtid på et websted, der skal være tilgængeligt for offentligheden, opdelt efter den så vidt muligt mest detaljerede NUTS-klassifikation. Gennemførelsen efter NUTS 3-niveau bør f.eks. fremlægges, når dette er muligt. Det er, hvad jeg beskriver i min udtalelse, der er vedlagt samhørighedspolitikken: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Virkeligheden i nutidens EU er det kraftigste, mest direkte modbevis imod påstanden i betænkningen om, at samhørighedspolitikken har været en effektiv modvirkning af de socioøkonomiske problemer, som krisen har skabt. En anden tanke gennemstrømmer også betænkningen, nemlig sammenkædningen af samhørighedspolitik og den såkaldte Europa 2020-strategi. Det er et velkendt faktum, at Europa 2020-strategi, arvingen efter den gamle Lissabonstrategi, følger samme politiske linje med liberalisering, privatiseringer og fleksibilisering af arbejdsmarkedslovgivningen. Disse retningslinjer, der skal følges, bidrager ikke til samhørigheden. Tværtimod understreger de forskellene mellem lande og regioner og inden for det enkelte land. EU-budgettets omfordelende funktion, der er en forudsætning for at omsætte princippet om samhørighed til praksis, begrænses kraftigt, fordi denne rolle er så lille.

Hertil kommer omkostningerne for de mest sårbare økonomier i EU ved at komme med i det indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union og dereguleringen af den internationale handel. Alt sammen aspekter, der slet ikke drøftes i betænkningen. Produktionsopsving i alle lande og regioner, bæredygtig brug af ressourcer og bevaring af miljøet er strategiske kanaler til den økonomiske udvikling i hvert land sammen med skabelse af job med rettigheder og styrkelse af netværket af statens offentlige ydelser og sociale funktioner.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg tilsluttede mig denne betænkning. I overensstemmelse med ånden i traktaterne har det vist sig, at en samhørighedspolitik, der sigter mod at mindske forskellen i udviklingsniveau og forbereder regionerne til at håndtere de lang- og kortsigtede udfordringer (globalisering, demografiske ændringer, affolkning af landdistrikter, klimaændringer og beskyttelse af biologisk mangfoldighed), hvor der tages hensyn til deres specifikke styrker og svagheder, er af afgørende betydning i den europæiske integrationsproces. En stærk og velfinansieret samhørighedspolitik er en forudsætning for at nå målene i EU 2020-strategien. Alle regioner bør udvikles harmonisk. Det glæder mig, at Kommissionen opfordres til at undersøge og stille forslag til arbejdsmetoder, der fremmer partnerskaber mellem land og by, bekæmper affolkningen af landdistrikterne og samtidig fremmer en bæredygtig udvikling i byerne, da næsten 80 % af EU's befolkning bor i byområder. By og land spiller en dynamisk rolle i den økonomiske udvikling i regionerne. I den kommende programmeringsperiode er der behov for investeringer i projekter i både byer og byområder og for bedre koordination med programmerne for udvikling af landdistrikter. Vi skal fremme iværksætterånd og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV), anerkende den centrale rolle, de har spillet for at styrke den økonomiske konkurrenceevne og skabe arbejdspladser, og vi skal lette adgangen til finansiering, navnlig for SMV, og sikre lettere adgang til risikovillig kapital og mikrofinansiering. Kommissionen skal fortsat forenkle procedurerne for både strukturfondene og Samhørighedsfonden for at mindske den administrative byrde for modtagerne af finansiering.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Forbedring af livskvalitet gennem skabelse af sikre job af bedre kvalitet og sikre adgang til alle former for infrastruktur – uanset om det er transport, til social- eller uddannelsesområdet eller relateret til forskning, udvikling og innovation – har været den vigtigste årsag til, at offentligheden støtter den europæiske integrationsproces. Samhørighedspolitikken kan sikre en sammenhængende udvikling i EU gennem de specifikke målsætninger og instrumenter og dermed opfylde den europæiske offentligheds økonomiske og sociale behov. Samtidig rammes EU's medlemsstater direkte af globaliseringens virkninger. Formålet med denne betænkning med titlen "Opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne?" er at anspore til debat blandt Parlamentets medlemmer om den indbyrdes sammenhæng og komplementaritet mellem de foranstaltninger, der træffes i EU og på nationalt plan for at opfylde målsætningerne i EU's politikker, herunder for at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Betænkningen sigter mod at skabe nogle rammer, der understreger samhørighedspolitikkens integrerende rolle og bidrag til at styrke EU's globale konkurrenceevne. Jeg bifalder betænkningen og ser frem til forhandlingen.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning handler primært om regionernes og Europas konkurrenceevne og øget produktivitet. Den er helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Det betyder, at virkningen af det eneste interessante punkt i betænkning om "offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet for alle europæiske borgere, uanset hvor de bor", falder væk. Jeg stemte imod denne tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det har været takket være en stærk samhørighedspolitik, at det er lykkedes EU at mindske forskellene i udviklingsniveau mellem de forskellige europæiske regioner. Det er vigtigt, at vi fortsat sikrer koordination mellem alle myndighedsniveauer for at få gennemført EU's målsætninger med hensyn til udvikling samt økonomisk, social og territorial samhørighed. Støtte til forskning, innovation og uddannelse er en vigtig foranstaltning for at sikre et arbejdsmarked for alle. Der skal gøres alt for at forbedre den økonomiske konkurrenceevne i det globale marked.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, fordi jeg støtter samhørighed, om ikke for andet, så for at få sat alle letter, der bruger bestikkelse, i fængsel, så de ikke længere kan hindre en ordentlig anvendelse af EU's strukturmidler. I den sammenhæng skal vi omsætte samhørighed til praksis ved at bruge den offentlige anklager, politi og domstole, ikke kun i Letland, men i hele EU. For det første vil milliarder af euro så blive anvendt efter hensigten, for det andet i overensstemmelse med fristerne og for det tredje i borgernes interesse og ikke efter de enkelte tjenestemænds og politiske gruppers interesser. Jeg er for samhørighed.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Samhørighedspolitik er en hjørnesten i EU og skaber balance i forholdet mellem de rigere og fattigere regioner. Hensigten er også at udligne resultaterne af en uensartet økonomisk udvikling. Derfor skal det også være muligt at skabe fælles levestandarder. Især i en globaliseret verden skal regionernes konkurrenceevne tillægges stor vægt. Jeg stemmer imod denne betænkning, da det ikke fremgår klart, i hvilket omfang regionerne i de enkelte medlemsstater allerede har den nødvendige ekspertise til deres rådighed.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om territorial, social og økonomisk samhørighed sigter efter min mening mod at etablere omfattende rammer for samhørighedspolitikkens integrerende rolle og denne politiks bidrag til EU's globale konkurrenceevne. . Min stemme for denne betænkning skyldes mit ønske om at anspore til debat blandt Parlamentets medlemmer om den indbyrdes sammenhæng og komplementaritet mellem de foranstaltninger, der træffes i EU og på nationalt plan for at opfylde målsætningerne i EU's politikker, herunder for at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Forbedring af livskvalitet gennem skabelse af sikre job af bedre kvalitet er en af hovedårsagerne til, at offentligheden støtter den europæiske integrationsproces. Territorialitet skal beskyttes og udvikles gennem social handling for at sikre fuldstændig integration – herunder økonomisk integration – af offentligheden. Samhørighedspolitikken kan nu skabe en sammenhængende udvikling gennem specifikke målsætninger og instrumenter, der opfylder offentlighedens økonomiske og sociale behov.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Denne særlige initiativbetænkning, som jeg stemte for, er resultatet af en lang debat om et emne, der er meget følsomt for Grækenland. Det er korrekt, at øget politisk samhørighed hidtil har bidraget til at mindske uligheden mellem regionerne. Men de økonomiske tider har forandret sig, og samhørighedspolitikken skal tilpasses disse tider. Som det vigtigste EU-instrument for solidaritet mellem de fattigste og rigeste egne af EU bør samhørighedspolitikkens nye rolle være at intensivere indsatsen for at hindre, at der opstår nouveau pauvres økonomiske øer eller regioner i den europæiske struktur. Vi står derfor over for en klar, specifik udfordring.

På to områder skal Grækenland være særligt opmærksom: 1. Samhørighedspolitikkens mål 1-regioner. Dette vedrører konvergens med hensyn til bruttonationalprodukt og bør i høj grad styrkes. 2. Regioner, der udfases (det omfatter Attika). Disse regioner skal undersøges fra sag til sag på grundlag af deres seneste økonomiske data, da den økonomiske krise kan have vendt op og ned på de foregående års data.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er udarbejdet efter et initiativ, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) tog under forhandlingen om fremtiden for samhørigheds- og regionalpolitikken. Styrkelsen af den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i EU er et af de valg, vi skal træffe for at bidrage til den globale konkurrenceevne.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det grundlæggende mål i denne betænkning, nemlig at fremhæve samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, skabe nye job, øge væksten og opbygge infrastruktur. Territorial og social samhørighed bør være grundlaget i arkitekturen i den nye politik, der skal sikre bæredygtig vækst og styrket konkurrenceevnen på globalt plan.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker ordføreren, hr. Luhan, med hans fremragende arbejde, og jeg er enig med ham i, at behovet for at forbedre livskvaliteten gennem skabelse af sikre job af bedre kvalitet og tilskynde til adgang til alle former for infrastruktur – uanset om det er transport, til social- eller uddannelsesområdet eller relateret til forskning, udvikling og innovation – har været den vigtigste årsag til, at offentligheden støtter den europæiske integrationsproces.

Jeg er helt enig i, at samhørighedspolitikken er EU's nøglepolitik til at klæde regionerne på til at håndtere disse udfordringer bedst muligt og dermed bidrage til at styrke EU's globale økonomiske konkurrenceevne ved at sikre ensartet levestandard for alle EU's borgere og støtte udviklingen ved at udnytte de lokale og regionale særtræk og derved skabe værditilvækst og styrke den økonomiske produktivitet.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi støtter vores fælles samhørighedspolitik og mener, at den er vigtig for europæisk integration. I en tid med store spændinger i EU er det vigtigt at stå sammen. Vi mener imidlertid, at regionalpolitik primært skal være regionernes og medlemsstaternes ansvar, og at EU's støtte bør fokusere på de fattigste regioner og forskellige programmer for territorialt samarbejde.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Betænkningen belyser resultaterne af samhørighedspolitikken, der er vigtig for at sikre en vellykket gennemførelse af EU 2020-strategien som instrument til at fjerne ulighederne mellem regionerne. Der er afsat omtrent 86 mia. EUR til forskning og innovation for perioden 2007-2013. I den næste programmeringsperiode er det nødvendigt at fremme og anvende vellykkede modeller i "videntrekanten" for at sikre bæredygtig udvikling af regionale strategiske rammeprogrammer for forskning og innovation.

Ordføreren opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til definering og konsekvent gennemførelse af målet med territorial samhørighed og understreger vigtigheden af princippet om decentralisering ned til det lokale myndighedsniveau ("bottom-up-tilgangen") for at forbedre udnyttelsen af midlerne (det er modproduktivt, at regionerne gennemsnitligt kun administrerer 30,5 % af det samlede budget til samhørighedspolitikken, mens resten forvaltes af de centrale myndigheder).

I fremtiden bør partnerskabsprincippet derfor styrkes. I betænkningen anbefales det, at medlemsstaterne og Kommissionen lægger større vægt på at støtte større projekter, der dækker to eller flere operationelle programmer med betydelig indvirkning på europæisk niveau, som skaber værditilvækst og job af høj kvalitet og samtidig sikrer en bæredygtig udvikling i regionerne.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU's samhørighedspolitik er afgørende for at klæde regionerne på til at håndtere udfordringerne i den nye internationale situation. Ved at støtte udvikling, styrke lokale og regionale særtræk og sikre, at forskellene i europæernes levestandard indsnævres, konsoliderer vi det europæiske projekt. Der er imidlertid behov for gennem politikker og foranstaltninger på regionalt niveau at styrke støtten til forskning, udvikling og innovation sammen med udviklingen af de uddannelser og kvalifikationer, som europæerne har brug for, for at sikre et integrerende arbejdsmarked.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Parlamentet har i dag vedtaget en initiativbetænkning om den rolle, som samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at mindske økonomiske, sociale og territoriale forskelle, skabe nye job, øge vækst, opbygge infrastruktur og sikre en sammenhængende udvikling i EU gennem de specifikke målsætninger og instrumenter og dermed opfylde den europæiske offentligheds økonomiske og sociale behov.

Samhørighedspolitikken var en af de første politikker, der tog hensyn til den regionale dimension. Den er baseret på værditilvækst og sikring af effektivitet og bæredygtighed. Hvordan den enkelte medlemsstat udnytter mulighederne i det indre europæiske marked afhænger af dets modenhed og udviklingsniveau, det varierer fra land til land. Den enkelte medlemsstat er derfor ansvarlig for at finde de mest effektive foranstaltninger, der sætter dets økonomi i stand til fungere i dette globale system. Betænkningen indeholder forslag til nye retningslinjer for denne politiks fremtidige arkitektur, til at forbedre dens resultater og sikre en stærk, bæredygtig vækst og øget global konkurrenceevne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Under hele udarbejdelsen af denne betænkning udtrykte vores gruppe ofte grundlæggende uenighed med den linje, som forfatteren foreslog. Vi havde derfor ikke andet valg end at stemme imod den.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) I de senere år har midler fra Samhørighedsfonden og strukturfondene bidraget til den dynamiske udvikling i mange byer og landdistrikter. Samhørighedspolitikken giver for EU's borgere det konkrete bevis på de positive følger af EU's foranstaltninger på lokalsamfundene og deres regioner. Vi er langsomt på vej ud af den krise, der har skabt endnu større ulighed i EU. Samhørighedspolitikken har vist sig at være et fleksibelt instrument, der kan reagere på specifikke behov i de enkelte regioner og i et vist omfang afbøde krisens negative virkninger. Samhørighed mellem regioner er en enestående form for værditilvækst, som har en positiv indvirkning på EU's økonomiske konkurrenceevne. Ved at udligne udviklingsniveauet i regionerne og sikre ensartet livskvalitet og lige adgang til infrastruktur kan EU håndtere de globale udfordringer. Så kan vi koncentrere os mere om investeringer i innovation, forskning og udvikling.

En bæredygtig, grøn, videnbaseret økonomi vil betyde, at vi bliver mere konkurrencedygtige, da konkurrenceevnen vil forbedres, hvis arbejdsløsheden falder i regionerne, og vi støtter en velkvalificeret, mobil arbejdsstyrke, både i by og på land. Støtte til små og mellemstore virksomheder, der ansætter størstedelen af EU's borgere, er et centralt emne. Vi skal have en stærk samhørighedspolitik, hvilket kræver et passende budget, mindst på det nuværende niveau, hvis vi skal opfylde de ambitiøse mål.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Økonomisk, social og territorial samhørighed er en nødvendig forudsætning for konkurrenceevne på globalt niveau, men er ikke nok til at sikre dette. Europæisk samhørighedspolitik sigter mod at mindske forskellene mellem regionerne og tager hensyn til følgerne af de globale udfordringer såsom klimaændringer, demografiske ændringer, problemer i relation til energi og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed samt de nye udfordringer, der er opstået i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise. Jeg støtter derfor denne tekst, der er udarbejdet af ordføreren, min kollega i Regionaludviklingsudvalget, hvor han gentager, at samhørighed og konkurrenceevne ikke er indbyrdes modstridende eller uforenelige, men derimod supplerer hinanden.

Konkurrenceevne i EU kan kun sikres gennem bæredygtig økonomisk vækst, og her kan samhørighedspolitikken bidrage til en vellykket gennemførelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien og til at håndtere de samfundsmæssige og økonomiske udfordringer. Den regionale dimension må derfor ikke glemmes, men snarere styrkes, uanset om det sker gennem en højere grad af deltagelse fra de regionale og lokale enheders side eller ved at styrke byområders og landdistrikters rolle, da det kun er ved at fremme den regionale konkurrenceevne, at vi kan skabe en solid konkurrenceevne på globalt niveau.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning fastlægger Parlamentets planer om at sikre en bedre koordinering af EU's strukturfinansiering og midlerne til innovation som et middel til at takle forskellene i regionernes udviklingsniveau i EU og skabe en bæredygtig regional konkurrenceevne. Jeg støtter disse opfordringer og også opfordringen til at forenkle procedurerne vedrørende denne finansiering, især for SMV, som vi bør hjælpe i det nuværende økonomiske klima ved at mindske den administrative byrde, der er lagt på dem. Denne betænkning fastlægger også vigtige markører, som understreger vigtigheden af princippet om decentralisering ("bottom-up-tilgangen") for at forbedre partnerskabsprincippet med de lokale myndigheder, der ofte er bedst placeret til at identificere borgernes behov i EU og især i Wales.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Når vi taler om samhørighed her i Parlamentet, tale vi om ønskesedler. Vores vælgere og vi selv vil gerne bo i et Europa, hvor alle har succes, ingen er fattige, og der ikke er mangel på arbejde. Denne betænkning ligner derfor en ønskeseddel, som et barn kunne sende til Julemanden. Betænkningens uomtvistelige nytteværdi er, at den næsten omfatter alt det, vi gerne ville have under juletræet, om ikke i år, så i 2020. Der er sådan set kun ét problem. Alt dette her koster penge. Lige som i en familie med små børn skal vi også her prioritere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det egentlig er Parlamentets oprindelige rolle. Betænkningen bærer et temmelig trist vidnesbyrd om, at ikke engang krisen kan få os til at udfylde denne rolle bedre.

Vi har altid for mange prioriteringer. Men der er kun ét budget i hver familie, og gaverne skal købes med det, der er tilbage, når familien har spist og fået tøj, og alle udgifter til bolig og energi er betalt. Den støtte, vi så storsindede kræver til dette eller hint, skal tages fra skatteydernes lommer. Mødre og fædre, som hver måned beslutter, hvad de prioriterer her og nu, og hvad der er nødt til at vente. Det må vi ikke glemme.

11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl.13.10 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

(Mødet åbnet kl. 15:05)

12. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

13. Spørgetid (spørgsmål til formanden for Kommissionen)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetid til formanden for Kommissionen. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Barroso til vores månedlige spørgetid. Vi er klar til at modtage spørgsmål. Reglerne er de sædvanlige: et minut til et spørgsmål, et minut til et svar og hvis en af formændene for de politiske grupper ønsker at stille et supplerende spørgsmål, kommer der endnu et spørgsmål og svar, der hver varer 30 sekunder.

  Ioannis Kasoulides, for PPE-Gruppen. – (EN) På vegne af hr. Daul, der er formand for vores gruppe, vil jeg gerne stille følgende spørgsmål. PPE-Gruppen vil gerne kende Deres holdning til de pågående bestræbelser på at genoptage direkte forhandlinger om at løse Palæstina-spørgsmålet. USA er holdt op med at forsøge at overtale Israel til at forlænge moratoriet for bosættelser i Øst-Jerusalem og på Vestbredden, sandsynligvis fordi det ikke fører til noget.

Hvilke bestræbelser skal EU iværksætte, enten alene eller sammen med Kvartetten, for at få gang i forhandlingerne? I lyset af den seneste udvikling, hvordan skal vi da opfatte gentagelsen af, at EU er rede til at anerkende en uafhængig palæstinensisk stat, når dette er relevant?

Hvordan vurderes den humanitære situation i Gazastriben efter den beslutning, som Israel traf i juni 2010 om at lempe lukningen af grænseovergangene, og indsatsen for at løslade Gilad Shalit?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Som De ved, støtter EU kraftigt genoptagelsen af direkte forhandlinger. I går gav Rådet (udenrigsanliggender) udtryk for EU's holdning og beklagede, at Israel ikke kunne acceptere en ny fastfrysning af bosættelserne, som EU, USA og Kvartetten har anmodet om.

Jeg vil tilføje, at situationen er skuffende, især fordi etableringen af de nødvendige betingelser for en tostatsløsning ikke kun er i Palæstinas, regionens og det internationale samfunds interesse, men efter min mening også i Israels.

Vedrørende forhandlinger vedtog Rådet (udenrigsanliggender) også i går at intensivere koordineringen med Kvartetten og USA. Den særlige udsending, senator Mitchell, vil om kort tid mødes med Catherine Ashton for at ajourføre hende med hensyn til tingenes tilstand. EU vil give udtryk for sin fulde støtte til fredsprocessen og vores engagement i regionen. Jeg mener, at der kan pustes nyt liv i Kvartetten med et meget tæt samarbejde mellem EU og USA.

Den højtstående repræsentant, fru Ashton, har været i kontakt med nogle af de vigtigste aktører i regionen, og vi ser også frem til mødet med Den Arabiske Liga i næste uge. Vi skal give forhandlingerne en ny chance, ny energi, for dødvande bør vi ikke acceptere. Jeg er overbevist om, at vi sammen med USA kan finde vejen frem.

  Ioannis Kasoulides, for PPE-Gruppen. – (EN) Jeg vil gerne igen spørge om den humanitære situation i Gazastriben efter åbningen af hegnene, og hvad der sker med korporal Gilad Shalit.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Situationen i Gaza er uholdbar. Der er et tvingende behov for økonomisk genopretning, men desværre har vi ikke set den grundlæggende ændring af politikken i Gaza, som EU har bedt om i de seneste måneder.

Derfor enedes EU sidste mandag om en tredelt fremgangsmåde for at støtte eksport fra Gaza efter anmodning fra premierminister Fayyad. For nylig mødte jeg premierminister Fayyad, og vi drøftede dette. Gaza skal betragtes som en meget vigtig komponent i den palæstinensiske statsopbygning.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. Barroso! Det Europæiske Råd mødes på torsdag og fredag. Jeg vil gerne stille Dem følgende spørgsmål:

Før det første: Tror De, at indførelsen af euroobligationer kan bidrage til at stabilisere euroen?

For det andet: Er De enig med kansler Merkel i, at euroobligationer ikke er nødvendige?

For det tredje: Hvis Deres holdning er en anden end fru Merkels, og De er tilhænger af euroobligationer, hvad vil De da gøre i Rådet på torsdag?

For det fjerde: Er De i kontakt med formanden for Eurogruppen, premierminister og finansminister Juncker, og vil De som formand for Kommissionen støtte ham?

For det femte: Hvis der ikke bliver givet grønt lys for euroobligationer, vil De da straks efter informere Parlamentet om, hvordan Kommissionen vil reagere på en mulig negativ afgørelse?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Euroobligationer er en interessant idé. Kommissionen overvejede dem faktisk allerede i 2008 i vores dokument "ØMU@10" – ØMU'ens 10-års jubilæum. Men i mellemtiden har vi oprettet EFSF og ESFS for at klare krisen. Disse instrumenter er langt fra udtømmende. De kan eventuelt forbedres og tilpasses langt hurtigere end nogen af alternativerne, uanset hvor interessante de måtte være. I øjeblikket mener jeg, at vi skal stille os selv et enkelt spørgsmål: Løses krisen bedst med instrumenter, der er konsensusbaserede, eller ved at indlede endnu en diskussion, som der ikke er konsensus om? Som De antyder med Deres spørgsmål, er der ikke konsensus om det forslag, der kom fra premierminister Juncker for nylig.

Jeg mener, at svaret i dag er indlysende. Vi bør koncentrere os om det, vi kan skabe konsensus om i euroområdet, fordi manglende konsensus vil være ødelæggende for markedets opfattelse af euroområdet. Vi skal ikke skrotte den meget interessante idé om euroobligationer for tid og evighed, men lad os koncentrere os om det, vi kan gøre hurtigt og effektivt for indeværende.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. Barroso! De har besvaret mit spørgsmål med Deres uforlignelige diplomatiske sans, men jeg har ikke til hensigt at lade Dem slippe så let, så derfor vil jeg spørge Dem meget specifikt: I sin funktion som formand for Eurogruppen har premierminister Juncker meddelt, at han har til hensigt at tage initiativet i Det Europæiske Råd med hensyn til indførelse af euroobligationer. Vil De støtte ham her? Endvidere vil jeg høre, om De vil prøve at overtale fru Merkel og hr. Sarkozy til at slutte sig til flertallet af eurolande, eller vil De, når fru Merkel og hr. Sarkozy siger "Det ønsker vi ikke", så sige "okay, fordi to lande siger nej, vil vi opgive idéen"?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg vil gerne komme med et meget åbent svar. Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er nogen som helst mulighed for at nå frem til en aftale om euroobligationer.

Adskillige medlemsstater er tilbageholdende over for dette forslag. Derfor mener jeg, at vi bør arbejde for at nå frem til den størst mulige konsensus med de aktuelle instrumenter. Jeg har sagt meget ærligt til Dem – og navnlig til Martin Schulz – at jeg fandt idéen interessant og attraktiv. Kommissionen har rent faktisk fremsat adskillige forslag før – under en af mine berømte forgængere – men på nuværende tidspunkt er betingelserne ikke til stede, så vi kan nå frem til en aftale.

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (EN) Jeg har et specifikt spørgsmål, men jeg vil gerne sige, hr. Barroso, at De har initiativret i Kommissionen. De kan fremsætte et forslag om euroobligationer, og det var det, hr. Schulz bad om. OK, så De benytter Dem ikke af den ret, og det er problemet med dette spørgsmål i øjeblikket.

Jeg har et specifikt spørgsmål om decharge for 2009. Der findes en revisionserklæring fra Generaldirektoratet for Regionalpolitik, hvori man siger, og jeg citerer, at for 38 ud af 79 programmer har generaldirektoratet ikke tilstrækkelig garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed med hensyn til godtgørelse af anmeldte udgifter i 2009. Dette fører mig frem til spørgsmålet om, hvem der er i stand til at yde denne rimelige garanti. I erklæringen siger man videre, at for de resterende 41 programmer har man konstateret betydelige mangler på et tidligt tidspunkt forud for godtgørelsen i 2009.

Så mit spørgsmål til Dem er, under forudsætning af, at De tager det politiske ansvar for denne erklæring med alle dens følgevirkninger, hvordan De vil gribe ind over for medlemsstaterne.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Som svar på Deres kommentar, hr. Verhofstadt, vil jeg først sige, at Kommissionen allerede har benyttet sin initiativret. De husker sikkert, at Olli Rehn og jeg, da vi lancerede denne mekanisme, indførte muligheden for kollektive garantier, som mere eller mindre var et skridt i retning af euroobligationer. Det blev pure afvist af medlemsstaterne.

Nu kan vi fremsætte nye forslag, men på nuværende tidspunkt mener jeg ikke, at det er ansvarligt at fremsætte formelle forslag igen, når vi befinder os i en så følsom situation. Det vil kun splitte euroområdet og EU, men Kommissionen har allerede fremsat forslag. De kom på bordet og blev afvist. Det er fakta.

Med hensyn til de finansielle overslag har jeg allerede forpligtet mig til at fremsætte forslag om en særlig type euroobligation – euroobligationer til EU-projekter – og selv om jeg allerede har hørt nogle negative bemærkninger fra nogle hovedstæder, håber jeg stadig, at dette kan blive virkelighed.

Vedrørende Deres spørgsmål mener jeg, at vi skal kræve mere af medlemsstaterne. Som De ved, er de med undtagelse af fire eller fem medlemsstater ikke parat til at afgive deres revisionserklæring. Det er korrekt, at generaldirektøren – som De var inde på – sagde, at Kommissionen undertiden ikke har alle de nødvendige instrumenter til så tidligt som muligt at indgå aftaler med medlemsstaterne om, hvordan EU-finansieringen bruges på nationalt plan.

  José Bové, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. Barroso! For et år siden fortalte De mig, at GMO'er havde forurenet Deres første embedsperiode, og at De ønskede at sende sagen til fornyet behandling i medlemsstaterne.

For få dage siden blev der indsamlet 1 200 000 underskrifter fra europæiske borgere, som bad om en uafhængig ekspertrapport om GMO'er. For få dage siden forkastede Rådet (miljø) kommissær Dallis forslag med et meget stort flertal. Udtalelserne fra både Rådets og Parlamentets juridiske rådgivere har også været negative. Senest har De været vidne til skandalen i EFSA med affæren og spørgsmålet fra panelet. Hvad mere er, har EFSA selv besluttet at udstede nye vurderingsretningslinjer.

Derfor vil jeg gerne vide, om De er villig til at fastholde alle nye godkendelser og alle fornyelser af godkendelser som f.eks. af MON810, indtil de nye EFSA-regler er trådt i kraft? Nye vurderinger og fornyelser af godkendelser bør behandles i henhold til de nye regler.

Endelig vil jeg høre, om De er villig til at genstarte diskussionen, så vi kan få en uafhængig vurdering?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hvad initiativet angår, ved De, at dette nye system endnu ikke er trådt i kraft. Men vi følger naturligvis alle borgerinitiativer om dette spørgsmål med stor interesse. Den ansvarlige kommissær mødtes faktisk med ophavsmændene til dette initiativ, selv om det endnu ikke er formelt godkendt.

Med hensyn til det foreliggende spørgsmål vil vi fortsat anvende lovgivningen i dens nuværende form. Vi har ikke et bedre alternativ til EFSA. Det er et uafhængigt agentur, der blev oprettet med det formål at afgive udtalelser. Agenturet indsamler ekspertinformation om dette emne, og vi skal naturligvis overholde de udtalelser, det udsteder. Derfor vil vi fortsat overholde fællesskabslovgivningen på dette område. Kommissionen kan ikke beslutte, at den vil suspendere overholdelsen af fællesskabslovgivningen.

Jeg har allerede fortalt Dem helt åbent, at jeg ikke er tilfreds med systemet for GMO'er i Europa. Jeg er ikke tilfreds med det, fordi jeg ikke mener, at det er tydeligt nok. Men det er nu det system, jeg er forpligtet til at overholde.

  José Bové, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Tak for Deres svar, hr. Barroso. Men EFSA har allerede indført nye retningslinjer, der er langt strengere. Vil De acceptere, at alle de nye godkendelser, der er blevet givet i den seneste periode, og spørgsmålet om MON810 bør revideres i lyset af disse nye retningslinjer?

Vi kan ikke acceptere vurderinger i dag, der er udført på grundlag af de gamle regler. Derfor stiller jeg Dem dette spørgsmål meget præcist, og jeg vil bede Dem starte hele denne debat igen forfra i stedet for at vente til 2012. Direktiv 2001/18/EF skal revideres i 2012, så processen skal fremskyndes.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Som altid tager vi hensyn til forslag fra det uafhængige agentur, Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed i Parma. Så hvis agenturet fremlægger nye retningslinjer, vil vi undersøge dem meget opmærksomt.

Det er alt, hvad jeg kan fortælle Dem på nuværende tidspunkt. Men de juridiske rammer for godkendelsen af GMO'er er endnu ikke blevet ændret. Derfor skal jeg holde mig til det nuværende system, indtil det bliver lavet om, men jeg vil være parat til at overveje alle nye retningslinjer og gennemgå dem virkelig grundigt.

  Michał Tomasz Kamiński, for ECR-Gruppen. – (PL) Gazprom og Nord Stream-konsortiet har været i gang med at lægge det, der kaldes for den nordlige rørledning, siden den 9. april. Jeg ønsker ikke at fokusere på de miljømæssige aspekter ved dette projekt, fordi Parlamentet allerede har diskuteret dem tidligere. Jeg vil blot henlede Deres opmærksomhed på ét spørgsmål – det rør, der allerede er lagt ned, har gjort det betydeligt vanskeligere for større skibe at komme ind i den polske havn Świnoujście. Denne havn er en vigtig kilde til beskæftigelse for mange polakker i det vestlige Polen, en region, der er ramt af forholdsvis høj arbejdsløshed. Polen har taget dette problem op i bilaterale samtaler, men det er mit indtryk, at vi her også taler om problemer vedrørende konkurrenceevne. Havnen i Rostock ligger lige ved siden af, over for grænsen til Tyskland. Jeg håber, at den vil opleve hurtig vækst, men jeg vil gerne have, at alle havne i Europa behandles ens, så de virkelig kan konkurrere, og så tekniske løsninger i en af medlemsstaterne ikke hindrer udviklingen i en havn i en anden medlemsstat.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg er klar over, at der på et tidspunkt har været bekymring for, at adgangen til nogle af de polske havne ville blive indskrænket. Ifølge de oplysninger, Kommissionen råder over, medtog de tyske minemyndigheder i Stralsund et krav om, at Nord Stream ifølge sin tilladelse skulle udarbejde en revideret risikoanalyse for en del af rørledningen på tysk område, idet man fra polsk side fremlagde planer om at tilpasse begge havne til skibe, der krævede større vanddybder. Analysen viste, at rørledningen vil blive lagt på havbunden og dække en halv meter over omkring 20 km.

Desuden førte analysen af den planlagte linjeføring for den tyske EEZ til beslutningen om at vælge en alternativ linjeføring over en længde på 12 km. Den endelige tilladelse blev udstedt af forbundskontoret for skibsfart og hydrografi i februar i år.

I henhold til oplysninger fra de tyske myndigheder og projektledelsen blev begge de ovenstående foranstaltninger truffet for at sikre uhindret adgang til polske havne efter anlæggelsen af rørledningen. Jeg er ked af, at dette er meget teknisk, men det er de bedste oplysninger, vi har.

  Michał Tomasz Kamiński, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. Barroso! De har mange gange bevist, at De behandler medlemsstaterne retfærdigt. Jeg håber, at Kommissionen i denne sag vil behandle mit land lige så retfærdigt. Jeg vil blot henlede Deres opmærksomhed på, at De selv indrømmede, at De hovedsagelig tager udgangspunkt i de data, som tyskerne har fremlagt. Jeg vil gerne appellere til Kommissionen om også at søge råd hos uafhængige eksperter i denne sag, selv om jeg fortsat vil understrege, at jeg har stor tiltro til Deres retfærdige behandling af alle EU's medlemsstater.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN)Tak for Deres bemærkninger, hr. Kamiński. Kommissionen følger rent faktisk sagen med Nord Stream meget nøje. Vi er klar over, at dette er et meget følsomt emne, for så vidt angår miljøet og ligeledes i andre henseender, så vi følger sagen meget opmærksomt.

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. Barroso! Som svar på hr. Schulz' spørgsmål sagde De, at forslaget om euroobligationer formentlig ikke vil blive gennemført. Tidligere fik vi at vide, at der ikke ville blive noget af beskatningen af finansielle transaktioner, og andre forslag er også løbet ud i sandet. Vi befinder os nu i år tre efter finanskrisen, og jeg spørger mig selv, om De vil kunne acceptere at fremme redningspakken for euroen – det ville naturligvis blive en supplerende foranstaltning – eller om vi skal forvente, at endnu et sæt forslag vil blive afvist af Dem og andre inden weekenden. Mit spørgsmål er, hvor dyr denne forsinkelse er, for den koster helt klart en masse penge.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Noget af det, vi skal sige til de europæiske stats- og regeringschefer er følgende: Når vi mødes i denne uge – fordi Kommissionens formand i øjeblikket også er medlem af Det Europæiske Råd – vil vi ikke kun tale til hinanden eller tale til politikerne eller økonomien, vi vil tale til markederne.

Det er nogle meget følsomme spørgsmål, og jeg mener, at vi er nødt til at udvise tilbageholdenhed i vores kommentarer.

Fordi jeg har pligt til at være åben over for Dem alle, har jeg allerede svaret meget ærligt på spørgsmålet fra hr. Schulz. Vi har set nogle interessante forslag om euroobligationer. Jeg mener ikke, at vi skal dræbe dette forslag, men det er klart, at der ikke er enighed om dette i øjeblikket. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad jeg opfatter som stridens æble i øjeblikket. Vi har instrumenter nu, som der var enighed om, og som vi kan arbejde med for at forsøge at finde sammenhængende og solide foranstaltninger for at beskytte euroområdet og EU.

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. Barroso! Jeg har blot et kort tillægsspørgsmål. Er der andre instrumenter, som man stadig diskuterer? Jeg føler mig ret dårligt informeret om dette. Noget må der gøres, og vi er formentlig enige om, at de instrumenter, vi har til rådighed, også skal bruges.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Vi diskuterer mange spørgsmål og mange mulige alternative instrumenter. På det seneste møde i Eurogruppen undersøgte man forskellige muligheder og forskellige idéer, og Kommissionen er i forbindelse med alle de involverede parter.

Jeg selv og Olli Rehn har ikke bare hørt medlemsstaterne, men også formanden for Den Europæiske Centralbank, den administrerende direktør for IMF og andre meget vigtige aktører på dette område, men jeg tror ikke, at det, som det undertiden skete tidligere, er det rigtige at fremsætte meget vigtige bekendtgørelser, der ikke følges op af konkrete konsekvenser.

Næste gang skal vi gøre præcis det modsatte og fremlægge konkrete konklusioner, når vi er klar. Derfor arbejder Kommissionen meget aktivt sammen med alle medlemsstaterne og med andre institutioner om at komme med et omfattende svar hurtigst mulig.

  Nigel Farage, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand, hr. Barroso! Den seneste storm på WikiLeaks har ført til blandede følelser, hvor nogle siger, at åbenhed er godt, mens andre mener, at lækagerne måske vil skade det internationale diplomati. Men jeg morede mig især over henvisningerne til Dem i WikiLeaks, hvor man nævner Deres tur til Rusland, og at man ignorerede Dem og holdt Dem udenfor, og de højtstående russiske lederes synspunkt om, at De ikke var andet end en glorificeret international embedsmand.

Hr. Barroso, De husker sikkert, at vi har diskuteret dette tidligere. Jeg har påpeget over for Dem igen og igen, at De ikke er direkte valgt af befolkningerne, og at De derfor ikke har nogen reel legitimitet. Er det, at De ikke er folkevalgt, grunden til, at De ikke kan aftvinge Dem større respekt på den internationale scene, og grunden til, at stadig flere borgere i Europa foragter Dem og hele Kommissionen?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg havde ikke forventet, hr. Farage, at De ville gøre fælles sag med russerne – for det er det, De antyder, at De er enig med dem! Jeg blev jo valgt af dette Parlament ved hemmelig afstemning, så jeg mener, at jeg fortjener Parlamentets respekt, alle medlemmernes respekt.

(Bifald)

EU med 27 demokratier har netop en original måde at vælge Kommissionens formand på, fordi vi ikke er en stat. Jeg er sikker på, at De ikke er tilhænger af en europæisk enhedsstat. Eftersom vi ikke er en enhedsstat, foregår der ikke noget direkte valg af en præsident for EU. Vi har ikke nogen, vi har en formand for Kommissionen. Det kan man synes om eller ej – jeg synes bedre om det end Dem! – men rent faktisk er jeg valgt af dette Parlament, og vi har en formand for Det Europæiske Råd, der blev udpeget af stats- og regeringscheferne.

Sådan fungerer vi, og jeg mener, at det er en demokratisk måde at håndtere mangfoldigheden i EU på. Jeg vil håbe, at Europa-Parlamentets medlemmer i det mindste respekterer de institutioner, vi har i EU, selv om andre ikke gør.

  Nigel Farage, for EFD-Gruppen. – (EN) Tja, hr. Barroso, det nød jeg virkelig! At De kan rejse Dem og prale med, at De blev valgt i hemmelighed, og at det på en eller anden måde giver Dem demokratisk legitimitet, er det mest bizarre, jeg nogensinde har været ude for.

Sandheden er, at Kommissionen har eneret på at foreslå denne type lovgivning, der skader Europas økonomier, som den gør. Er der nogen omstændigheder, hvor De mener, at Europas befolkning bør have en folkeafstemning, så de kan træffe beslutning om disse spørgsmål?

(Tilråb fra forskellige medlemmer i salen)

  Formanden. – Kære kolleger, jeg er ked af det, men vi kan ikke tage bemærkninger fra salen. Vi vil gerne videre med forhandlingerne.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Valget i Parlamentet var et åbent valg. Men mange mennesker mener, at det frieste valg er valg, hvor den enkelte – eller de enkelte medlemmer af Parlamentet – kan beslutte sig i hemmelighed. I totalitære systemer er hemmelige afstemninger normalt ikke tilladt, netop på grund af presset på de individuelle friheder. Det er mit første punkt.

For det andet vedrørende folkeafstemninger giver den konstitutionelle og demokratiske teori mulighed for både folkeafstemninger og for repræsentativt demokrati. I øvrigt er Storbritannien formentlig det land, der har gjort mest for det repræsentative demokrati. Det er en helt legitim måde at træffe beslutninger på i et demokrati at gøre det ved repræsentativt demokrati. Parlamenternes rolle, enten nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet, er kolossalt vigtig i et demokrati. Personligt mener jeg, at nogle bemærkninger imod det repræsentative demokrati ikke er udtryk for et sandt demokratisk sindelag, når de fremsættes på en så negativ måde.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Kina har et stort overskud på sin handelsbalance med EU. Europas overskud på tjenesteydelser er for lille til at kompensere for dette. Kina opnår dette handelsoverskud med en kunstigt lav valutakurs, med trykkede lønninger, så der ikke er råd til import til Kina, og så eksportpriserne er betydeligt lavere end de europæiske priser, og for det tredje ved at se stort på internationale patentrettigheder, så de kinesiske virksomheder kan nyde godt af forskning og udvikling, der ikke udføres af dem selv.

Kina er hurtigt ved at akkumulere reserver af udenlandsk valuta og kontrol over sparsomme globale ressourcer. De europæiske lande bliver villige ofre for en skruppelløs global konkurrent, der har til hensigt at ødelægge vores levebrød. De europæiske lande skal hver især – det foretrækker jeg – eller i fællesskab beskytte vores erhvervsliv.

Hvorfor tillader Kommissionen, at EU's virksomheder og arbejdstagere skal lide under den unfair konkurrence fra Kina?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg vil gerne fortælle Dem, at vi vil få langt større succes, hvis vi gør det kollektivt snarere end enkeltvis.

Jeg kan helt ærligt ikke se, at de enkelte medlemsstater har tilstrækkelig indflydelse til at indføre nogen former for foranstaltninger over for Kina. EU kan indgå aftaler med Kina kollektivt, og det har vi også gjort. Vi går ind for frihandel, som De ved, men vi går også ind for retfærdig handel. Når vi f.eks. har ment, at der var beviser for dumping, har vi iværksæt antidumpingforanstaltninger over for Kina. Det var ikke let, for nogle medlemsstater modsatte sig disse foranstaltninger, men vi gennemførte dem. Hver gang vi mødes med den kinesiske ledelse, diskuterer vi intellektuelle ejendomsrettigheder og nødvendigheden af, at de respekterer en række grundprincipper, så vi kan oprette handelssamkvem med dem. Det er præcis vores dagsorden, at indgå i en positiv dialog med kineserne og samtidig stå fast på vores handelsinteresser.

Det gav vi i øvrigt også klart udtryk for på det seneste topmøde.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) De sagde, at De tror på retfærdig handel, men der er ikke aktuelt i dette tilfælde. Vi har en skæv samhandel til Kinas fordel.

Vil det lykkes for Kommissionen at få Kina til at fjerne sine tilskud, give valutakursen lov til at stige eller for den sags skyld at respektere internationale ejendomsrettigheder, som tilsyneladende udgør omkring 5 % af Kinas BNP? Bliver det ikke nødvendigt i sidste ende at blokere importen af kinesiske varer fuldstændig?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Det er sikkert, at det vil lykkes for Kommissionen, hvis vi har medlemsstaternes fulde opbakning. Det arbejder vi på, og vi lægger stor vægt på især gensidighed. Gensidighedsprincippet betyder, at vi ønsker at holde markederne åbne. Vi mener, at det er i vores interesse. EU er langt den største eksportør i verden, større end Kina, og derfor er det vigtigt at holde markederne åbne. Vi mener imidlertid også, at vores partnere er nødt til at overholde nogle grundlæggende regler.

Med hensyn til valutakurserne gik EU, som De ved, i front på det sidste G20-møde for at forsøge at sikre, at dette spørgsmål løses konstruktivt og i et samarbejde, fordi vi mener, at sagen også bør diskuteres, når vi skal løse problemerne med store skævheder i verdens økonomi.

  Formanden. – Vi er nu kommet til anden del af spørgetiden, catch-the-eye. Emnet er WikiLeaks og cybersikkerhed.

  Carlos Coelho (PPE). – (PT) Hr. Barroso! Jeg vil ikke bede Dem kommentere problemerne med det amerikanske diplomati eller kommentere fordele og mangler ved computernetværk, informationsfrihed eller de skammelige krav om dødsstraf til Julian Assange. Jeg vil gerne sige, at vi ikke har ret til at ignorere nogen oplysninger, der kommer frem på den offentlige scene.

Jeg spurgte formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder, om vi kan genoptage den undersøgelse, som Parlamentet foretog i 2007 af CIA's aktiviteter i Europa, som jeg havde den ære at lede. Dengang roste jeg Dem, for Barroso-Kommissionen var samarbejdsvillig og hjælpsom og handlede med stor åbenhed i modsætning til Rådet, som tilbageholdt oplysninger og løj over for Parlamentet. Jeg vil gerne stille Dem et meget enkelt spørgsmål, nemlig om Barroso-Kommissionen er parat til at samarbejde med Europa-Parlamentet i fuld åbenhed endnu en gang.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (PT) Kommissionen, som jeg har æren af at være formand for, samarbejder altid i fuld åbenhed med Europa-Parlamentet og vil altid gøre det fremover. Jeg nærer ikke den mindste tvivl om dette, og jeg takker Dem for Deres ord om Kommissionen, som jeg er formand for. Jeg mener, at det er vigtigt for os at overholde de højeste standarder og principper om åbenhed og et retfærdigt institutionelt samarbejde i alle forhold mellem Kommissionen og Parlamentet.

  Edit Herczog (S&D). – (EN) Jeg vil gerne stille det samme spørgsmål. Europæerne af afhængige af den digitale verden i dag, og det ønsker vi også at være, men på den betingelse, at vi føler os sikre på internettet. Det skal være en prioritering for Kommissionen at fremsætte forslag vedrørende sikkerheden for Europas 500 mio. borgere. Hvilke planer har De for at bevare sikkerheden og privatlivets fred uden samtidig at give køb på den ene eller den anden af delene?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Nogle af disse spørgsmål hører under nationalstaternes ansvarsområde, men vi har for nylig foreslået en række forbedringer for de områder, der hører under vores ansvarsområde. Med hensyn til lovgivningen om adgang til dokumenter har vi fremsat en række forslag fra kommissær Malmström, som De nu er ved at tage stilling til. Vi har også fremsat forslag om cybersikkerhed, for som De så rigtigt sagde, bliver vi mere og mere afhængige af internettet.

Det er meget vigtigt, at vi har frihed i det digitale rum, men det skal naturligvis være frihed under ansvar, hvor vigtige rettigheder som retten til privatlivets fred beskyttes. Databeskyttelse er derfor også et spørgsmål om grundlæggende rettigheder, og vi mener, at Kommissionen har fremsat et fornuftigt forslag, der sikrer den rette ligevægt mellem frihed – det står ikke til diskussion – og en ansvarlig brug af internettet.

  Graham Watson (ALDE). – (EN) Hr. formand! Kommissionens formand har givet os nogle dækkende svar vedrørende WikiLeaks. Jeg vil gerne spørge ham om noget, hvor hans synspunkter endnu ikke er lækket på WikiLeaks.

De svarede på spørgsmålet om udstedelse af euroobligationer for at sikre finansiering af staternes løbende poster. Jeg forstår, jeg deler nogle af de bekymringer, man har givet udtryk for, i forbindelse med denne fremgangsmåde. Men anerkender De ikke den lånekapacitet, der eksisterer som resultat af en forsvarlig forvaltning af euroen?

Eftersom hr. Oettinger fortæller os, at han har brug for 1 000 mia. EUR over 10 år til investeringer i energiinfrastruktur – det er omkring 100 mia. EUR om året for at bidrage til at løse den dobbelte udfordring med klimaændringer og energisikkerhed – og eftersom det ville være ekstremt ambitiøst for Den Europæiske Investeringsbank at påtage sig dette, vil jeg spørge Dem, om De ikke kan fremsætte forslag om udstedelse af euroobligationer for at finansiere investeringer i infrastruktur snarere end at finansiere regeringernes løbende udgifter?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Hr. Watson, jeg er ikke kommet her for at "WikiLeake" med Dem! De kender allerede min holdning til dette spørgsmål. I min tale til Dem om Unionens tilstand nævnte jeg, at jeg vil fremsætte forslag om euroobligationer i form af projektobligationer specifikt til infrastruktur. Medlemsstaterne vil ikke kunne bruge dem til at få større gæld eller dække uforholdsmæssig stor gæld – fordi vi har et problem med uforholdsmæssig stor gæld i Europa – men specifikt til at finansiere nogle vigtige infrastrukturprojekter, navnlig med støtte fra Den Europæiske Investeringsbank – som De helt korrekt var inde på.

Der er meget på dagsordenen og i vores finansielle overslag. I juni vil vi fremsætte nogle konkrete forslag om dette. Lad os prøve at opbygge den nødvendige konsensus, for jeg mener, at dette er en af måderne, hvorpå vi kan løse vores aktuelle problem. Der er meget omfattende begrænsninger på medlemsstaternes budgetter, og samtidig har vi brug for finansiering til nogle ægte europæiske projekter.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Det, jeg lægger vægt på her, hr. Barroso, er indholdet. For mig ser det ud, som om vi dræber sendebuddet i stedet for at gå til problemets kerne. Det vigtige spørgsmål bag WikiLeaks er indholdet, som de dokumenterer er sandt.

I årevis har De og Deres kolleger som f.eks. Miguel Moratinos afvist størstedelen af indholdet. De har afvist, at EU skulle være indblandet i visse tilfælde af ulovlig praksis fra amerikansk side.

Nu ved vi, at det er sandt, at det rent faktisk fandt sted, og vi venter stadig på svar fra mange udenrigsministerier og navnlig fra Dem. Jeg mener, at det er vigtigt, at De giver os en forklaring om indholdet.

Herefter har jeg et andet spørgsmål vedrørende kampagnen mod Julian Assange. Jeg mener, at det er virkelig vigtigt, at vi tager hensyn til de risici, som den pågældende er udsat for i øjeblikket. Vi må ikke glemme, at han gjorde noget, der var nødvendigt, nemlig at bringe sandheden for en dag.

Det håber jeg, at De også vil forstå, og det håber vi alle her i Parlamentet, nemlig at De vil komme med forklaringer, enten her eller i et udvalg, som vi bør genoplive for at få den virkelige sandhed frem.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (PT) Med hensyn til indholdet drejer alle de informationer, der er kommet for en dag, sig om medlemsstaternes og ikke Kommissionens aktiviteter. Medlemsstaterne skal fremlægge alle præciseringerne, og jeg har tillid til, at de vil gøre det som de demokratiske stater, de er. Jeg ved, at man i nogle medlemsstater har taget initiativ til at underrette offentligheden om specifikke operationer, som de anklages for.

Med hensyn til Kommissionens arbejde har vi, som hr. Coelho mindede os om lige før, gjort alt, hvad der står i vores magt for at sikre flest mulige oplysninger til Parlamentet og til den europæiske offentlighed. Med hensyn til Julian Assange har jeg ingen kommentarer. Han anklages for strafferetlige forbrydelser af en medlemsstat – Sverige – som er et demokrati, og som har udstedt en europæisk arrestordre på ham, som det retlige myndigheder i Det Forenede Kongerige er ved at behandle i øjeblikket. Kommissionen har helt klart ingen kommentarer til dette ud over den indlysende, nemlig at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Der udkæmpes en sand krig i cyberspace i øjeblikket. Ifølge presseoplysninger har tusindvis af hackere i de seneste dage iværksat cyberangreb på virksomheder, der har forsøgt at fjerne WikiLeaks fra internettet eller undergrave det økonomisk og afskære det fra donationer.

Virksomheder som MasterCard, Visa og PayPal er blevet ramt af cyberangreb af typen DDOS, hvor tusindvis af computere forsøger at komme ind på en hjemmeside samtidig, så den bliver overbelastet og ender med at gå ned.

Vi er alle klar over, at dette skaber problemer for offentlighedens transaktioner i almindelighed. Spørgsmålet er ligetil: Mener vi – på europæisk plan – at vi har et pålideligt sikkerhedsnet til at beskytte offentlighedens onlinetransaktioner, hvis dette sker?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Vi mener ikke, at vi er fuldkommen forberedt på dette, og derfor fremlagde Kommissionen for nylig en række forslag om bekæmpelse af denne form for cyberangreb.

Det skete på kommissær Malmströms initiativ, og nu dækker disse forslag alle former for cyberangreb. Med hensyn til de cyberangreb, som De har nævnt, kan jeg fortælle Dem, at det amerikanske udenrigsministerium nægter at have udstedt direkte ordrer til PayPal, Visa eller MasterCard, så jeg har ingen kommentarer til virksomhedernes beslutning om at betjene – eller ikke betjene – WikiLeaks. Kommissionen er imod enhver form for cyberangreb fra den ene eller anden side i denne kontroversielle sag.

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Hr. formand! Offentliggørelsen af hemmeligstemplet amerikansk diplomatpost på WikiLeaks og i respekterede internationale medier er kun mulig på grund af en brist i det amerikanske sikkerhedssystem på grund af den uforholdsmæssige udvidelse af distributionslisterne i udenrigs- og forsvarsministeriet.

Hvilke konsekvenser mener De, at denne fejl kan få for det transatlantiske forhold med hensyn til deling af diplomatiske oplysninger og efterretningsoplysninger? Og hvilke erfaringer bruger man til at styrke sikkerheden i de fælleseuropæiske kommunikationsnet og Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtils funktion, herunder netværket Correspondence Européenne og sikringen mod cyberangreb?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (PT) Først og fremmest mener vi, at det, der skete i USA, kan finde sted inden for stort set alle sikkerhedssystemer. Ingen sikkerhedssystemer er fuldstændig immune over for den mulighed, at nogen bryder loven.

Det er korrekt, at det ifølge de oplysninger, vi har modtaget, er sådan inden for det amerikanske system, at hundredtusinder af personer har adgang til ekstremt fortrolige oplysninger, men sandheden er, at i systemer, hvor man værdsætter friheden, hvilket også gælder de europæiske systemer, er det umuligt med 100 % sikkerhed. Det er derfor, at vi er fast besluttede på at samarbejde med vores partnere og venner i USA for at styrke sikkerheden, men altid med respekt for de grundlæggende friheder, og vi mener, at det er vigtigt at finde en god balance mellem disse to forholdsregler, som jeg var inde på lige før.

Det gælder navnlig, fordi vi på grund af terroristernes aktiviteter er nødt til udveksle nogle meget følsomme oplysninger. Samtidig skal vi gøre dette i henhold til forsigtighedsprincippet og generelt under overholdelse af princippet om en rimelig balance.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Som erklæringerne fra repræsentanterne for en række stater viser, er den ekstraordinære iver, som lægges for dagen ved efterforskningen mod Julian Assange, helt klart beregnet på at straffe ham og WikiLeaks for at have afsløret en række tophemmeligheder for resten af verden, f.eks. ønskerne fra den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, som bad de amerikanske ambassader i Rom og Moskva levere oplysninger om hr. Berlusconis og hr. Putins personlige investeringer, som kunne påvirke deres respektive landes udenrigspolitik eller økonomiske politik. Hr. Berlusconi beskrives som hr. Putins talsmand i Europa.

Det er klart, at det, der sker her, er udtryk for en hidtil uset straf og forfølgelse af en mand og en organisation, hvis eneste forbrydelse består i, at de har gjort verden opmærksom på en række gråzoner, der har bragt regeringer i en ubehagelig position. Derfor er det vores pligt at beskytte WikiLeaks' frihed og sikre en retfærdig rettergang for Julian Assange, som skal betale for sine forbrydelser, hvis det bliver bevist, at han har begået dem, ved en retfærdig rettergang.

Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at fremlægge sin holdning til WikiLeaks-sagen og forklare, hvordan den vil holde øje med situationen, så denne sag ikke bruges til at træde informationsfriheden under fode og indføre restriktioner på internettet, som endnu en gang har vist sig at være et usædvanlig kraftfuldt demokratisk instrument, og som derfor skal beskyttes.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Som jeg sagde tidligere, kan jeg ikke kommentere specifikke sager eller strafferetlige anklager.

Med hensyn til hr. Assange har det svenske retssystem fremført en anklage, som nu behandles af det britiske retssystem. Både Sverige og Det Det Forenede Kongerige respekterer retsstatsprincippet. Vi skal lade den normale juridiske proces gå sin gang. Jeg hverken kan eller bør kommentere, netop fordi jeg respekterer princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og den enkeltes personlige rettigheder. Derfor kan jeg ikke kommentere dette.

Jeg mener heller ikke, at det vil være rigtigt af mig at kommentere nogle af Deres andre bemærkninger om oplysninger i WikiLeaks. De bemærkninger kan henføres til amerikanske diplomater og er derfor deres ansvar. Jeg kan ikke kommentere dem. Jeg kan kun beskrive vores holdning, som ikke er den samme som USA's. Vores holdning – den europæiske holdning – er klar i den sag, De har spurgt os om. Vi skal ikke kommentere specifikke lækager, hvad enten de stammer fra WikiLeaks eller andre steder.

  Takis Hadjigeorgiou (GUE/NGL). – (EL) Jeg mener stadig, at vi snakker udenom. Jeg synes i det mindste, at De udenom i Deres svar. Først og fremmest er jeg fuldkommen forbløffet – og jeg vil gerne vide, om De er lige så forbløffet – over den utrolige tavshed fra de europæiske institutioner over for denne undertrykkelse af ytringsfriheden. Desværre er fortalerne for ytringsfrihed ikke til stede her i Parlamentet. De er forsvundet.

Jeg vil gerne spørge, om De tror, at dette udnyttes til at undertrykke mulighederne for at overføre data? Vi råber alle op om kinesernes rettigheder og cubanernes adgang til internettet, og det gør vi ret i, men hvad kan og bør vi gøre, når denne ret nu rent faktisk undertrykkes? Hvad kan og bør Kommissionen gøre?

Mit spørgsmål er meget specifikt: Hvad vil De gøre for at sørge for, at den europæiske offentlighed kan få adgang til WikiLeaks' websted?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Først og fremmest er det centrale spørgsmål, som vi har taget op, at ytringsfriheden i alle dens former ikke kun er en grundlæggende menneskerettighed, men en hjørnesten i alle demokratiske samfund. Det står ikke til diskussion.

Samtidig er det også klart, at der findes oplysninger, enten af privat, kommerciel eller juridisk art, som i sig selv er følsomme og ikke må være tilgængelige for den brede offentlighed. Databeskyttelse er også fast forankret i de grundlæggende rettigheder. Alle vores medlemsstater har regler til beskyttelse af data og visse former for følsomme oplysninger af hensyn til offentligheden, og det er vores holdning med hensyn til ytringsfrihed og databeskyttelse.

Hvad angår anklagerne mod en bestemt person, er jeg ikke nogen domstol. Og Kommissionen formodes ikke at fremsætte bemærkninger til specifikke anklager mod specifikke personer, for Kommissionen er ikke og formodes ikke at være nogen domstol og kommer ikke med gisninger om, hvorvidt en givet person er skyldig.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) I det nye NATO-princip opfordres der til koordinering af de nationale forsvarsforanstaltninger mod cyberangreb for at bringe alle NATO-organer ind under en centraliseret cyberbeskyttelse. Hvordan ser De Kommissionens rolle i en forbedret koordinering af vores nationale cyberforsvar, der befinder sig på forskellige niveauer, og et styrket samarbejde med NATO? Vil Baroness Ashton f.eks. tage nogle af de cybersikkerhedsspørgsmål op, der er omfattet af forsvarspolitikkerne? Har De brug for mere fælles EU-forskning for at definere en omfattende reaktion mod udfordringerne i cyberspace på europæisk niveau?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Dette er grundlæggende ikke Kommissionens kompetence, men Baroness Ashtons kompetence som højtstående repræsentant. Hun udvikler denne type foranstaltninger sammen med vores vigtigste partnere. På det seneste topmøde med præsident Obama satte vi vores samarbejde inden for cybersikkerhed på dagsordenen.

Dette er et vanskeligt spørgsmål, ikke kun for NATO, men også for vores bilaterale relationer med USA. Det arbejder vi på. Vi mener, at der findes alvorlige trusler mod cybersikkerheden. Nogle medlemsstater – jeg formoder også Deres land – har allerede været udsat for cyberangreb. Vi mener, at dette er et stort problem. Vi skal også tage fat på det på europæisk plan, men dette er et område, hvor medlemsstaterne også har et ansvar. Den højtstående repræsentant bestræber sig på at etablere en sammenhængende metode over for problemer med cybersikkerheden. Jeg støtter disse bestræbelser fuldt ud.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Der har været en hel del pr om netop dette emne overalt i Europa. Noget af det, der vedkommer befolkningen, er, hvad det kommer til at betyde for fremtiden for cybersikkerhed over hele EU. Jeg tror ikke, at mange bekymrer sig særlig meget om den person, dette drejer sig om. De er bekymrede for, hvordan dette kommer til at udvikle sig over hele Europa. Jeg mener blot, at det er vigtigt, at EU har en politik om dette.

Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at involvere så mange partnere i disse diskussioner som muligt, ikke kun i medlemsstaterne, men også på andre regeringsnivauer over hele EU, så cybersikkerhed f.eks. bliver et vigtigt spørgsmål for også regionale og lokale regeringer.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg er fuldstændig enig i den bekymring, De har givet udtryk for. Det er præcis den vej, vi arbejder videre ad.

For ikke så længe siden var EU vidne til cyberangreb mod offentlige og private organisationer i Estland og Litauen, i henholdsvis 2007 og 2008. Der begås dagligt tusinder af cyberangreb mod EU-institutioner og andre offentlige myndigheder.

Kommissionen reagerede for nylig på denne alarmerende situation ved den 30. september at fremlægge et forslag til direktiv om angreb på informationssystemer, som skulle erstatte den relevante rammeafgørelse fra 2005. Det overordnede må være at bekæmpe angreb i stor skala, der udspringer fra og/eller er rettet mod EU.

Vi er meget opmærksomme over for disse ønsker, og vi mener, at forslaget til direktiv er udmærket. Det straffer brugere af værktøjer som botnets for at begå lovovertrædelser og indfører strengere sanktioner, når folk begår disse lovovertrædelser. Det indfører en forpligtelse til, at medlemsstaterne skal reagere på en hasteanmodning fra både den offentlige og den private sektor via 24/7-netværket af kontaktpunkter inden for otte timer fra modtagelsen af anmodningen, og medlemsstaterne får en overvågningspligt for at lette indsamling og tilrådighedsstillelse af data om cyberangreb, herunder antallet af retssager og politirapporter.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Svarene vedrørende sagen mod hr. Assange og hans fængsling på grund af hans frihedsidéer giver mindelser om Pontius Pilatus.

Det er tre ting, vi skal overveje.

1. Dette er et tilfælde af fumus persecutionis, fordi anklagerne er meget svage. 2. USA lægger pres på et europæisk land for at få det til at udvise en person, selv om man endnu ikke har specificeret de juridiske begrundelser for denne anmodning. 3. En borgers europæiske bankkonti er blevet lukket, hvilket betyder, at han ikke kan modtage økonomisk hjælp i Europa fra sine støtter.

Desuden bekræfter alle statistikker, at den europæiske offentlighed går ind for disse frihedsprincipper, at den ønsker internetfrihed, at den går ind for frihed til trods for den tvivl og de problemer, der er opstået i kølvandet på dette initiativ, som jeg personligt ikke støtter fuldt ud.

Vi vil ikke desto mindre have hr. Barroso til at fortælle, hvad begrænsningerne er, og hvad beskyttelsen af menneskerettigheder og ytringsfriheden virkelig er baseret på. Er der tale om et virtuelt Guantánamo her? Står vi over for en Orwellsk totalcensur på internettet? Det er en risiko, og vi behøver svar på disse spørgsmål.

Det er også vigtigt at holde øje med hr. Assanges forhold i fængslet, for i Italien anbringes end ikke mafiamedlemmer i total isolation.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg kan give Dem nogle oplysninger om de juridiske aspekter af sagen, naturligvis uden at tage forskud på udfaldet, fordi jeg ikke er en domstol og kan ikke tage nogen beslutning om dette.

Først og fremmest tog de britiske myndigheder hr. Assange i deres varetægt i henhold til en europæisk arrestordre. Den svenske anklagemyndighed udsendte en efterlysning på hr. Assange i det svenske system, Schengen-systemet og via Interpol, og det var på dette grundlag, at den europæiske arrestordre blev udstedt.

I henhold til artikel 28 i rammebeslutningen om den europæiske arrestordre må en person, der er blevet udleveret i henhold til en europæisk arrestordre, ikke udleveres til et tredjeland uden godkendelse af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udleveret den pågældende. Dette betyder, at eftersom hr. Assange blev taget i forvaring i Det Forenede Kongerige, er de britiske myndigheder kompetente til at beslutte, hvorvidt han skal udleveres til Sverige og skal også give deres forudgående tilsagn til udlevering til et tredjeland.

Dette er den bedste forklaring, jeg kan give af de juridiske aspekter, men jeg kan ikke komme med gisninger om, hvorvidt den pågældende er skyldig eller ej.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) De har fremsat en række erklæringer, hr. Barroso, herunder erklæringerne her i eftermiddag om, hvordan EU og medlemsstaterne respekterer de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, men undersøgelsesudvalget om ekstraordinære udleveringer, som hr. Coelho var formand for, og jeg var næstformand for, fremlagde prima facie-beviser på, at omkring et dusin EU-lande og andre europæiske lande havde indgået hemmelige aftaler i krigen mod terror, såsom forsvindinger og tortur. Jeg synes desværre, at De gav hr. Coelho et noget forvrøvlet svar.

Vi mente, at Kommissionen og Rådet ikke havde overholdt traktatens artikel 6, og vi opfordrede dem på det kraftigste til at vurdere sandheden om, hvad der skete, og om nødvendigt træffe hensigtsmæssige forholdsregler i henhold til artikel 7, hvilket betyder sanktioner over for menneskerettighedskrænkelser. Der er rent faktisk ikke kommet noget resultat. Dette lægger EU åben for anklager om hykleri. Hvad vil De nu gøre for at sikre fuld politisk og juridisk ansvarlighed for EU's hemmelige aftaler om menneskerettighedskrænkelser i den såkaldte krig mod terror?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Først og fremmest har Kommissionen altid respekteret de grundlæggende rettigheder, og jeg afviser kategorisk enhver kritik af, at Kommissionen har været involveret i nogen form for krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Det er ikke rigtigt. Kommissionen har fuldstændig ren samvittighed på dette punkt, og vi er parat til at samarbejde med Parlamentet i fuld åbenhed om alle disse spørgsmål.

Der er nogle ting, der er medlemsstaternes ansvar, og de skal gøre deres pligt. Kommissionen kan ikke træde i stedet for medlemsstaterne. Vi har en traktat, vi har et ansvar, vi har pligter, og vi har rettigheder. Kommissionen har givet Parlamentet alt det samarbejde, det har bedt om – og i fuld åbenhed – i de sager, som De netop har nævnt.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Internetplatformen WikiLeaks offentliggør – for at sige det enkelt – fortrolige oplysninger, og det er naturligvis altid meget ubehageligt for de involverede parter. Det skal også bemærkes, at der ikke er rejst sag mod WikiLeaks. I mellemtiden raser der en sand krig i cyberspace. På den ene side angribes WikiLeaks servere, og på den anden bombarderer tilhængere af WikiLeaks Visas og MasterCards servere for at få dem til at gå ned.

Jeg vil gerne spørge, om Kommissionen vil gribe ind over for den slags stedfortræderkrige? De har allerede omtalt kommissær Malmströms aktiviteter. Findes der allerede nu en tidsplan for dette, og har vi allerede en idé om, hvad vi skal gøre? Planlægger Kommissionen – og i den forbindelse vil jeg gerne have et klart svar, ikke undskyldninger med detaljer og juridiske argumenter – at gribe specifikt ind over for WikiLeaks endnu en gang for at handle som USA's villige håndlanger inden for det følsomme område dataoverførsel og opføre sig som sådan?

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Først og fremmest planlægger vi ikke nogen form for indgreb over for WikiLeaks.

For det andet vil de direktiver, vi har fremlagt, nu blive drøftet med Parlamentet. Vi har fremsat forslag med henblik på at styrke cybersikkerheden.

Med hensyn til nogle af de spørgsmål, som De ønsker at komme nærmere ind på, vil det nok være bedre at give Dem en briefing på ekspertniveau. Jeg er ked af, at jeg ikke kan give dem specifikke svar på et minut, men mine tjenestegrene står til Deres fulde disposition, så hvis De ønsker det, kan De få alle detaljer om vores syn på denne vigtige sag, men dette er grundlæggende ikke en sag for Kommissionen. Det er noget, der skete i USA, og som påvirkede verdenssamfundet, der bruger internettet, og det er en meget alvorlig og vigtig sag. Jeg undervurderer ikke dens betydning, men vi skal være klar over, hvad vores ansvarsområder er.

Jeg tilbyder de medlemmer af Parlamentet, der ønsker det, en velorganiseret, fuldstændig briefing om de tekniske foranstaltninger, som vi kan træffe på europæisk niveau.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Jeg vil gerne stille Dem et spørgsmål om de seneste begivenheder med angreb mod Visa, MasterCard og PayPal fra hackere, der ønskede at sabotere deres finansielle operationer og forårsage økonomiske tab.

Var kundernes fortrolige data sikre eller i fare, da disse cyberangreb fandt sted og forårsagede alvorlige tekniske problemer? Det er mit første spørgsmål. Mens disse cyberangreb foregår af ideologiske årsager, eller fordi folk synes, at det er sjovt at hacke, er der mulighed for, at de hackere, der kun går efter økonomisk gevinst, også kan komme ind i disse systemer. Jeg vil gerne vide, om disse økonomiske og personlige oplysninger blev påvirket, og hvilke metoder og lovbrydere der er involveret i dette, og om De har situationen under kontrol i øjeblikket. Jeg vil også gerne vide, om de amerikanske og internationale myndigheder også tager sig af dette problem.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Jeg har ingen direkte oplysninger om lækagerne, og hvorvidt fortrolige oplysninger eller private data blev lækket. Jeg er ked af, at jeg ikke har oplysningerne selv – jeg har ikke noget med sagen at gøre.

Det er korrekt, at dette spørgsmål har givet anledning til vigtige sikkerhedsspørgsmål. Vi havde arbejdet med nogle af disse problemer før WikiLeaks-sagen, og jeg har fortalt Dem om nogle af Kommissionens initiativer. Jeg er sikker på, at folk på den anden side af Atlanten også er bekymrede, så derfor mener jeg, at vi bør arbejde sammen om at styrke cybersikkerheden, idet vi altid respekterer de grundlæggende friheder – fordi ytringsfriheden er en hellig rettighed for os i EU – mens vi samtidig er klar over, at databeskyttelse og privatlivets fred også er grundlæggende rettigheder.

Den balance skal vi finde, og derfor skal vi i alle vores initiativer tage hensyn til disse to principper, som undertiden er vanskelige at forene, men ikke desto mindre er meget vigtige.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Vi havde 21 navne på listen, men kun 14 af Dem kan få ordet. Jeg beklager meget, men navnene blev taget i samme rækkefølge som på listen.

Spørgetiden er afsluttet.

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

14. Parlamentets holdning til det nye forslag til budget 2011 som ændret af Rådet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Sidonia Elżbieta Jędrzejewska og Helga Trüpel for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, alle sektioner, som ændret af Rådet (17635/2010 – C7-0411/2010 – 2010/2290(BUD)) (A7-0369/2010).

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Efter mange måneders forhandlinger, diskussioner og spænding er det endelig lykkedes os – i morgen håber jeg – at vedtage EU's 2011 budget her ved Europa-Parlamentets plenarmøde. Jeg vil gerne starte positivt med dem, jeg mener er de mest interessante og effektive af resultaterne med 2011-budgettet, og dem, der er af særlig betydning for de europæiske borgere.

Jeg er først og fremmest meget glad for, at det er lykkedes os at nå frem til en aftale i tide, at de vanskelige forhandlinger med medlemsstaterne og Kommissionen blev afsluttet inden udgangen af 2010, og at det lykkedes os at undgå farerne ved et midlertidigt 2011-budget, selv om begge parter naturligvis i en vis udstrækning måtte gå på kompromis. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på adskillige værdifulde og interessante aspekter vedrørende de specifikke detaljer, som vi har fået forhandlet på plads.

Første og fremmest drejer dette sig om den fælles holdning, som vi udarbejdede, og den enstemmige vedtagelse af Parlamentets forslag fra oktober 2010 om Europa-Parlamentets prioriteringer med hensyn til budgetforpligtelser. Alle vores forslag vedrørende øget finansiering af budgetlinjerne, som er vigtige for ungdom, uddannelse, mobilitet, innovation, forskningsprogrammer og programmer vedrørende nøglespørgsmål inden for internationale anliggender, blev accepteret af Rådet og Kommissionen. Det er jeg glad for. Det skal også bemærkes, at Parlamentet var meget realistisk og disciplineret på sit møde i oktober. Det glæder mig, at Rådet og medlemsstaterne lagde mærke til denne disciplin og anerkendte de prioriteringer, vi foreslog, og som vi har henvist til siden marts.

Sammenfattende glæder dig mig, at denne trekant – ungdom, uddannelse og mobilitet – blev forstået og værdsat af Rådet. Jeg håber, at Kommissionen vil gøre alt, hvad den kan, for at sikre, at disse øgede midler anvendes korrekt i 2011.

Det glæder mig, at det lykkedes os at forstå vores egen frygt i så stor udstrækning. Men vores glæde over, at det lykkedes at nå frem til en forståelse, skæmmes i mange henseender af mange vigtige elementer. Først og fremmest så vi ved 2011-forhandlingerne i praksis, hvor vanskeligt det er at gennemføre Lissabontraktaten, hvor mange ukendte områder vi har foran os, og hvor meget fælles arbejde vi skal lægge i at udvikle praktiske, pragmatiske løsninger på grundlag af de rammer, som vi fungerer inden for. Denne proces er på ingen måde forbi.

Det er også blevet smerteligt klart, at medlemsstaterne udviser stadig mindre solidaritet, når de skal håndtere krisen, og det er netop europæisk solidaritet, der er den første værdi, der går tabt, når der skal spares på de nationale budgetter. Jeg beklager virkelig, at medlemsstaterne pludselig er blevet meget snæversynede, og at de netop ønsker at spare på den europæiske integration. Det er et ømtåleligt emne. Vi vender tilbage til denne diskussion senere, for den er på ingen måde overstået.

Jeg vil også gerne stille to ret vigtige spørgsmål til hr. Wathelet om emner, som jeg stadig ikke forstår. Jeg vil gerne vide, om Rådet har til hensigt at vedtage den fælles erklæring – vi har set udkastet, selv om jeg er usikker på dets status – om de flerårlige finansielle rammer. Desuden fremsatte Kommissionen i overensstemmelse med Parlamentets forventning en hel række erklæringer på en side hver, hvor man præciserede temaer som Lissabonisering, europæisk merværdi og egne indtægter. Jeg vil gerne spørge hr. Wathelet, som repræsenterer Rådet her, om Rådet kan forklare sin egen holdning i disse sager.

Endnu en gang vil jeg gerne takke mine kolleger i Europa-Parlamentet for deres bidrag og alle fra Kommissionen og Rådet for deres konstruktive tilgang, og jeg vil meget gerne have et svar på disse spørgsmål.

  Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for Parlamentets budget kan jeg helt sikkert tale om en politisk succes for denne del af budgettet. Parlamentets holdning efter afstemningen om budgettet i oktober er blevet accepteret næsten fuldstændig i Rådet. Min fremgangsmåde var at takle dette budget med en hel del ansvarlighed, med ambitioner i henhold til Lissabontraktaten, men også med selvdisciplin fra vores side, for vi forstår naturligvis alle den vanskelige situation, vi står i, men er ikke desto mindre engagerede europæere. Det var præcis den konflikt om målsætninger, som vi havde i forbindelse med Parlamentets budget og den almindelige del af budgettet. De forskellige institutioner, med andre ord vores eget Parlament, men også de andre små institutioner som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Den Europæiske Ombudsmand og Revisionsretten har fået tildelt de stillinger, som de har så hårdt brug for – ikke så mange, som de oprindelig bad om, men et antal, der viser, hvad de virkelig har brug for. Parlamentets budget – og jeg mener, at dette er vigtigt – er blevet beskåret med 25 mio. EUR sammenlignet med det, Præsidiet oprindelig bad om. Med andre ord er dette endnu et klart tegn på selvdisciplin og tilbageholdenhed, men ikke selvbedrag.

Noget andet vigtigt for mig var, at vi skal bruge flere ressourcer på at gøre vores bygninger energieffektive. Der skal også være flere cykler her i Strasbourg, så vi ikke er afhængige af så mange biler, og det skal være muligt at give institutionernes ansatte kort til den offentlige lokaltransport i Bruxelles. Så det drejer sig også om at tage ansvar for miljøet. Løntilpasningen i henhold til Domstolens afgørelser er der taget højde for i budgettet, og den vil blive finansieret med overførsler fra andre dele af budgettet. Det betyder, at vi har nået et godt kompromis mellem Parlamentet og Rådet, og vi har samarbejdet godt.

Men nu vil jeg gerne give Dem min politiske vurdering af det almindelige budget som budgetkoordinator for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Stigningen i betalingsbevillinger – 2,91 % – er meget beskeden, og det er et overgangsbudget på et tidspunkt med nødvendige stramninger i medlemsstaterne. Parlamentet ønskede imidlertid – og jeg mener stadig, at dette er en hensigtsmæssig anmodning – en klar aftale med Rådet om, hvordan Lissabontraktaten, som Rådet og Parlamentet vedtog sammen – vi er jo trods alt ikke modstandere i denne sag – rent faktisk kan gennemføres. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Parlamentet ikke bevæger sig ud over sine beføjelser i henhold til Lissabontraktaten. Vi kræver blot, at traktaten overholdes. Men vi opfordrer også Rådet til ikke at skjule sig bag resultaterne af Lissabontraktaten. Dette er efter min mening en risiko, og det er noget, som ethvert Parlamentet med respekt for sig selv, skal kritisere.

Fra De Grønnes side er vi ikke tilfredse med det, vi indtil videre har opnået. Der er nogle få vege erklæringer, men det er ikke, hvad vi oprindelig ønskede. Jeg mener, at hvis vi vedtager en ambitiøs strategi, som er virkelig velbegrundet, skal vi også holde fast i den og ikke opgive på forhånd. Som De Grønne glæder vi os over, at vi ikke i øjeblikket har pengene til fusionsreaktoren ITER, for vi opfatter ikke dette som en virkelig prioritering på nuværende tidspunkt, og set ud fra et miljøsynspunkt mener vi, at vi bør bruge flere penge på vedvarende energikilder og omstrukturering af miljøet i stedet for at bruge dem på projekter uden garanti for succes. Men vi vil nu utvivlsomt se, at forhandlingerne vil fortsætte til næste år. Jeg håber virkelig, at vi i en proeuropæisk ånd mellem Rådet og Parlamentet vil opnå større succes i fællesskab.

  Melchior Wathelet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har nu direkte kurs mod vedtagelsen af 2011-budgettet. Det har ikke været nogen let proces. Der har været faldgruber, men jeg håber, at vi endelig når vores mål i denne budgetprocedure, og at vi, som ordføreren sagde til Dem for et øjeblik siden, kan godkende et budget inden årets udgang.

Jeg mener, at det virkelig har været drivkraften for os alle i dag, og her har vi beviset for, at da alle budgetområder sagde, at de virkelig ønskede at nå en aftale, talte de sandt. Men vi skal måske også sige, at vi har opereret i nyt terræn og indviet en ny procedure, og jeg mener – som ordføreren sagde lige før – at alle har måttet gøre indrømmelser, alle har måttet gå på kompromis.

På den ene side har Europa-Parlamentet selv ændret Rådets forslag om forpligtelsesbevillinger betydeligt. Det er lykkedes at få adskillige projekter og forberedende aktioner med, det har indledt diskussioner og sat spørgsmålstegn ved finansieringen til en lang række politikker, og det har virkelig spillet sin rolle som budgetmyndighed fuldt ud. Det har også accepteret de begrænsninger, som Rådet indførte temmelig rigorøst, navnlig med hensyn til betalingsbevillinger.

Men der er også den fælles erklæring, som ordføreren henviste til, og som Rådet helt klart støtter, fordi det netop er en fælles erklæring. De er sikkert også klar over, at vi har modtaget en skrivelse fra den belgiske premierminister, den siddende formand for Rådet, adresseret til formanden for Europa-Parlamentet, hvori han fortæller, at repræsentanterne for de kommende fire seksmåneders formandskaber har bekræftet, at de ønsker at gennemføre proceduren for udarbejdelse af de kommende finansielle overslag i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Dette er på en måde den første anvendelse af den fælles erklæring, som vi har vedtaget i fællesskab vedrørende udarbejdelsen af de kommende finansielle overslag.

På den anden side har Europa-Parlamentet også fremlagt en liste med krav vedrørende dets egne ambitioner i proceduren for egne indtægter, og De har også selv haft mulighed for at se Kommissionens erklæring, som viste, at den gennem sin initiativret rent faktisk vil bevæge sig fremad med denne dagsorden og på denne måde anvende den nye budgetprocedure og de kommende finansielle overslag.

Med hensyn til selve 2011-budgettet er det korrekt, at det er et stramt budget med en stigning inden for betalingsbevillinger på 2,9 %. Til trods for dette skal vi imidlertid også sørge for, at Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil kommer til at se dagens lys. Det er også lykkedes os at finansiere de tre nye finansielle tilsynsagenturer som led i denne beskedne finansieringsstigning på 2,91 %. Ved at mobilisere fleksibilitetsinstrumenterne er det også lykkedes os at tage højde for de politiske prioriteringer, som Parlamentet ønskede indført, idet der afsættes 105 mio. EUR til nye forberedende aktioner, ungdomsprojekter og mobilitetsprojekter. Som De har set, fru Trüpel, når vi taler om Parlamentets prioriteringer, bruger vi præcis de samme ord, som De har gentaget igen og igen, både i trilogerne og Deres seneste indlæg.

Det var nyt for os alle at gennemføre denne nye procedure inden for rammerne af Lissabontraktatens bestemmelser, og især for mig, må jeg ydmygst indrømme. Det er imidlertid rigtigt, at dette har givet os mulighed for at afholde en række møder og diskussioner – undertiden ophedede – men igen kan vi i dag sige, at vi er nået frem til en aftale.

Jeg vil sige, at jeg stadig står med en fornemmelse af, at der er sket for lidt, og jeg står desværre også med en lidt bitter smag i munden i forbindelse med muligheden for at flytte fleksibilitet fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Jeg mener, at vores anstrengelser virkelig bragte os tæt på en aftale, og jeg frygter, at denne mulighed ikke kommer igen. Jeg mener, at det var en skam, at vi ikke greb chancen, enten vedrørende spørgsmålet om fleksibilitet som sådan eller vedrørende finansieringen af ITER.

Det er muligvis ikke nogen enkel procedure, men hvis begge sider har viljen til at opnå et resultat, vil det også kunne lade sig gøre. Lige nu vil jeg også gerne takke alle dem, der virkelig har bidraget til at sikre, at vi i morgen forhåbentlig kan stadfæste denne aftale: Parlamentets formand, hr. Buzek selv, som virkelig smøgede ærmerne op under denne budgetprocedure, men også hr. Lamassoure, ordførerne, fru Jędrzejewska og fru Trüpel, og naturligvis kommissær Lewandowski, som trods uenigheden hver gang vendte tilbage med nye forslag for at sørge for, at proceduren endelig kunne afsluttes.

Så her er beviset for, at vi kan nå frem til aftaler, og ligeledes beviset for, at denne nye Lissabonprocedure kan blive en succes. Til trods for de faldgruber og vanskeligheder, vi har stået over for, er det lykkedes os at nå frem til en aftale, og vi har dette budget, som er langt mere end bare et budget. Det vil også give konkrete resultater for borgerne med hensyn til mobilitet, ungdom, strukturfondsmidlerne, som kan frigives til de europæiske regioner, der virkelig har brug for dem, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og de finansielle agenturer.

Ja, takket være dette budget kan vi gennemføre politikker til gavn for de europæiske borgere. Det er det, der skal drive os fremad, og det er det, der har sørget for, at alle har indgået de kompromiser, der er nødvendige for at nå til en aftale.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På Kommissionens vegne glæder jeg mig over, at Parlamentet er indstillet på at stemme om 2011-budgettet, selv om ikke alle dele af den oprindelige pakke – der omfatter en forordning om flerårige finansielle rammer, en ny interinstitutionel aftale og finansiering af ITER – er på plads.

Ved at stemme udviser de to dele af budgetmyndigheden ansvarlighed og forsøger at undgå en budgetkrise på et tidspunkt, hvor Europa står over for alvorlige udfordringer, og adskillige medlemsstater står over for finansiel ustabilitet.

Jeg er nødt til at understrege det vigtige i, at Parlamentet stemmer på samme måde som i Rådet for at undgå endnu en forligsprocedure. Rådet har bestræbt sig på at medtage Parlamentets ønsker i forberedende aktioner, pilotprojekter, reserver og budgetbemærkninger. Jeg mener, at dette – at stemme på samme måde og undgå yderligere forsinkelser – er en prøve på vores vilje til at levere et budget, at levere resultater til de europæiske borgere, så vi kan gennemføre projekter og programmer, der kan og bør bidrage til at skabe flere arbejdspladser.

Værdien af de forpligtelsesbevillinger, der skal vedtages, er 141,8 mia. EUR, svarende til 1,13 % af BNI, hvilket efter min mening omfatter vigtige prioriteringer fra Parlamentets side, som er blevet medtaget med hensyn til ungdom, små og mellemstore virksomheder og forskning under afsnit 1a og 3b og til Palæstina i afsnit 4.

For at nå disse mål skal vi mobilisere fleksibilitetsinstrumentet til en værdi af 105 mio. EUR. Betalingsbevillingerne ligger på 126,5 mia. EUR svarende til 1,01 % af BNI. Dette er udtryk for forståelse for de budgetbegrænsninger, som medlemsstaterne står over for i øjeblikket.

Niveauet for betalingsbevillinger er fastsat på den betingelse – som er meget vigtig for Kommissionen – at man aftaler en fælles erklæring om at handle hurtigt, hvis dette er nødvendigt, for at stille yderligere betalingsbevillinger til rådighed gennem overførsler eller ændringsbudgetter for at undgå mangler inden for betalingsbevillingerne.

Med hensyn til de reserver, der formentlig vil blive vedtaget, må jeg gentage Kommissionens holdning og sige, at vi naturligvis stræber mod at opfylde de betingelser, som Parlamentet har opstillet, så hurtigt som muligt.

Det er meget vigtigt at have budgettet på plads, så vi kan komme videre med diskussionerne på de øvrige områder uden den yderligere komplikation at skulle arbejde under foreløbige tolvtedele. Det er virkelig vigtigt.

Så mangler vi finansieringen af ITER, og i forbindelse med finansieringen af ITER har vi det forenede Europas internationale troværdighed som partner i globale videnskabelige og teknologiske projekter. Hvis vi ikke bliver enige – og dette er sidste chance for at blive enige – mister vi omkring 570 mio. EUR af 2010-margenerne og dermed også manøvremulighederne med 2011-margenen. Så jeg mener, at det vil være en situation med lutter vindere, hvis vi stemmer for og bliver enige om ITER.

Så mangler vi også justeringen, omsætningen af Lissabontraktaten i form af de flerårige finansielle rammer og den nye interinstitutionelle aftale. Jeg må rose budgetordføreren, Reimer Böge, og minister Wathelet for deres indsats for at nå til enighed på netop dette område, som også omfatter en vis grad af fleksibilitet. Det er korrekt. Jeg hører under diskussionen her i Parlamentet, at dette er mere begrænset end det nuværende system, men dette er et kompromis, der i praksis garanterer den samme grad af fleksibilitet, som hidtil har været gældende. Derfor virker det acceptabelt i denne periode med finanspolitisk konsolidering i medlemsstaterne.

Vi skal fortsætte vores bestræbelser på at gennemføre Lissabontraktaten gennem vedtagelsen af de flerårige finansielle rammer og den nye interinstitutionelle aftale, da vi ellers, med dødvande og forsinkelser på disse områder, befinder os i ukendt terræn og på gyngende grund med hensyn til de juridiske betingelser for vores ønsker for fremtiden.

Dette var Lissabontraktaten, det blev afprøvet i praksis. Dette blev ikke demonstreret som oprindelig planlagt, som noget, der skulle gøre kompromiser og beslutningstagning lettere, men jeg håber, at vi kan udlede konklusioner af denne erfaring, og vi foregriber afstemningen i Parlamentet, idet vi allerede er gået i gang med forberedelserne til 2012-budgettet. Det er et tegn på vores optimisme. Jeg takker alle, der har deltaget i kompromismaskineriet for det årlige budget for 2011, Alain Lamassoure, Parlamentets formand, hr. Buzek, minister Wathelet og ordførerne.

  László Surján, for PPE-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Nu afprøver vi virkningerne af Lissabontraktaten på os selv. Vi og overordnet set de europæiske medier har ofte sagt, at Parlamentets beføjelser er blevet styrket kolossalt som følge af denne traktat. Det er korrekt, at de to dele af budgetmyndigheden er omtrent lige stærke, men styrken hos denne del kan ikke rigtig bruges til noget, fordi traktaten har dømt os til enighed. Det eneste tilfælde, hvor Parlamentets beføjelser ville være mere omfattende, nemlig hvis Rådet skulle nedstemme sig selv på et senere tidspunkt, er fuldkommen umuligt at forestille sig. Vi må alle se i øjnene, at hvis vi fortsætter med tolvtedelene, kan vi kun snuble videre fra måned til måned og ikke skabe en Europæisk Union, og derfor mener Det Europæiske Folkepartis Gruppe, stort set i enighed med de øvrige grupper, at det er nødvendigt for EU med et gyldigt budget i løbet af i morgen.

Grundlaget for dette budget vil være det budget, som Kommissionen fremlagde i sommer, og som Parlamentet vurderede som velfunderet og solidt. Rådet var mere eller mindre af samme mening, for det ændrede ikke meget ved det og sænkede kun niveauet af betalingsbevillinger en smule på grund af den alvorlige krise. Det er en underlig krise, hvis den tilsyneladende kan løses med fire mia. sammenholdt med EU-medlemsstaternes indtægter. For at være ærlig kan nedskæringer af denne art kun betragtes som temmelig populistiske. I den endelige aftale glæder jeg mig over, at da Parlamentet vedtog denne nedskæring på fire mia., skar vi ikke i beløbene efter plæneklipperprincippet, men bevarede i stedet de vigtige områder, som Parlamentet lagde særlig vægt på som prioriterede områder.

Jeg mener personligt, at det er meget vigtigt, at man har gennemført en betydelig forøgelse på næsten 15 % i midlerne til støtte under samhørighedspolitikken. Det er også vigtigt, at vi indfører en række foranstaltninger, der gavner fremskridtet. Jeg forstår signalet, hr. formand, jeg er straks færdig, men jeg må lige sige, at Parlamentet begik en stor fejl ved slutningen af forhandlingsprocessen, og partipolitiske interesser gjorde det utrolig svært for os at nå alle vores mål.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne kommentere det, hr. Surján sagde. Vi opererer med en ny procedure, hvor de to dele af budgetmyndigheden, Rådet og Parlamentet, opererer på samme niveau. Jeg vil gerne sige noget til alle de kolleger fra Budgetudvalget, der har klaget over, at denne forhandling er blevet politiseret. Jeg vil gerne sige til Dem, at logikken i denne nye procedure kræver, at vi går ud over de budgettekniske spørgsmål og diskuterer rigtig budgetpolitik. Med denne budgetpolitik er det blevet klart, at der i de andre institutioner og i Det Europæiske Råd findes en hensigt om at udnytte budgetpolitikken til at skabe et anderledes EU. Derfor vil jeg gerne starte med rådsformandskabet – med Dem, hr. Wathelet.

Efter min mening står Parlamentet i gæld til det belgiske formandskab, fordi jeg mener, at det har bidraget til at nå noget, som jeg ikke troede muligt for tre uger siden. I Rådet var Det Forenede Kongeriges og Nederlandenes regeringer – vi skal også nævne dem ved navn her – ikke indstillede på at gå med til et kompromis om inddragelse af Parlamentet i de finansielle overslag. Det kompromis, vi ønskede med Rådet, blev forkastet. Helt indtil sidste øjeblik forsøgte de at nå frem til et kompromis, men disse to regeringer sagde "nej". En meget intelligent løsning – måske en belgisk løsning – blev fundet, nemlig at få de regeringer, der skal have formandskabet i de næste to år – Ungarn, Polen, Danmark og Cypern – til at fremsætte en erklæring om, at de vil inddrage Parlamentet i udarbejdelsen af målene. Jeg går ud fra, at dette vil foregå som hidtil, med andre ord på grundlag af den nuværende interinstitutionelle aftale. Dermed har fire regeringer i Det Europæiske Råd erklæret, at de har en anden holdning end den nederlandske og den britiske regering. Det er en vigtig sejr, fordi dette har gjort det klart, at Rådet ikke er en homogen helhed, der kan diktere et ensartet mål, men at der helt klart findes forskellige holdninger inden for Rådet, f.eks. lande som Ungarn eller Polen, der er bange for, at der skal foretages nedskæringer på et eller andet tidspunkt, idet finansieringen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, ITER og Galileo skal dækkes med de samme budgetressourcer, som vi har i dag, men med en fastfrysning af landbrugsudgifterne frem til 2013. Desuden vil der blive foretaget nedskæringer i forbindelse med samhørighedspolitikken. Så vi har allierede i Rådet, nemlig de lande, der ikke ønsker disse besparelser, og heriblandt finder man navnlig de to næste lande, der skal have formandskabet, Polen og Ungarn. I denne forbindelse har Parlamentet opnået en vigtig sejr.

Jeg er ikke enig med fru Trüpel i, at vi har givet køb – tværtimod! Med hensyn til vores andet vigtige politisk krav, fleksibilitet, opnåede vi ikke nogen aftale. Sagen er blevet udsat. Hr. Wathelet, De siger, at der nu er enstemmighed, og at De kan få kvalificeret flertal. Jeg vil vende det på hovedet og sige, at de, der ønsker ITER, også skal sikre, at der er enstemmighed i Rådet om at samarbejde om fleksibilitet, ellers får de ikke ITER.

Det har været hårde forhandlinger, og de er foregået på en meget kontroversiel måde. I sidste ende drejede det sig ikke om tal, men om politisk vilje.

Endelig vil jeg for det tredje sige, at i en barsk forhandling har Kommissionen placeret sig mellem Rådet og Parlamentet. I Rådet er der ikke en eneste regering, der er parat til at diskutere vores egne indtægter. Vi ønsker at diskutere vores egne indtægter. Kommissionen har taget stilling. I denne sag har den taget Parlamentets side. Så fællesskabsinstitutionerne er enige. Til foråret forventer jeg, at Kommissionen og De, hr. Lewandowski, fremsætter et tilsvarende forslag om ordningen for EU's egne indtægter. Medlemsstaterne – de 27 regeringer – vil så skulle tage stilling til dette.

Jeg er lidt overrasket over, at jeg er den eneste gruppeformand, der skal tage ordet ved denne forhandling. Jeg ville også gerne sige noget til mine kolleger i denne forbindelse. Der var en temmelig ophedet debat mellem os og budgeteksperterne. Jeg mener, at dette til sidst gik i en positiv retning. Jeg vil gerne takke budgetordførerne, fru Jędrzejewska og fru Trüpel. Gennem min stigende involvering i budgettet på politisk niveau har jeg lært, hvor vanskeligt dette område er. Jeg vil gerne give Dem en stor kompliment for Deres arbejde. Endelig vil jeg gerne undskylde over for alle de medlemmer af Budgetudvalget, der til tider har følt, at jeg har provokeret dem. Jeg må imidlertid sige, at jeg anså denne provokation for nødvendig.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Jeg vil også indlede med at takke fru Jędrzejewska og fru Trüpel for det gode seriøse stykke arbejde, de gjort med budgettet, og måske ikke mindst fru Jędrzejewska, der har haft en utrolig svær opgave under den nye procedure. Jeg vil gerne takke det belgiske formandskab, som har ydet en fantastisk indsats, og jeg synes også, at vor formand, hr. Lamassoure, har gjort et godt stykke arbejde under denne forhandling, ligesom Kommissionen jo har prøvet at bidrage konstruktivt og især har gjort det her i den sidste fase.

Set fra ALDE-Gruppen er det et godt resultat for 2011-budgettet, vi er nået frem til. Vi har sikret de fornødne bevillinger til forskning, energi og uddannelse, og på udenrigsområdet fandt vi pengene til Palæstina og de bananproducerende lande uden at nedskære andre programmer. Denne budgetproces har vist, at den flerårige ramme er meget stram og meget ufleksibel. Vi har fortsat ikke løst problemet med finansiering af fusionsenergiprojektet ITER i de kommende år, som det er nævnt fra flere sider. Det ønsker vi fra ALDE-Gruppens side, at vi finder en løsning på. Hvis vi fortsat skal leve op til de ambitioner, der er formuleret i EU's energipolitik, står vi også i de kommende år over for svære budgetforhandlinger, medmindre vi får en aftale, der sikrer større fleksibilitet. Jeg håber, at det snart lykkes, og jeg vil jeg den forbindelse takke Reimer Böge for et utrætteligt arbejde for at sikre en god løsning.

  Isabelle Durant, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! For bare en måned siden greb de fire store politiske grupper, selv om vi stort set var nået til enighed om tallene for 2011-budgettet, meget højlydt og voldsomt ind og bad det belgiske formandskab om at forhandle med Rådet om ikke bare 2011-tallene, som der var enighed om, men også om en egentlig politisk aftale for næste fase, en politisk aftale, der vil give os mulighed for at samarbejde i form af et konvent eller lignende – det er nærmest lige meget – men også med de nationale parlamenter og regeringer, om de fremtidige finansielle rammer og om egne indtægter. Alle var enige.

Vi bad om det dengang, for bare en måned siden, fordi vi mente, at vi skulle sikre de europæiske finansers fremtid, fordi vi mente, at vi skulle komme medlemsstaternes budgetter til undsætning, fordi de alle er i problemer, og fordi EU skal have sine egne indtægter. Alle var enige, og jeg må sige, at det blev sagt med vægt bag ordene.

Hvor står vi så i denne sag en måned senere? Vi er rykket tilbage til start. 2011-budgettet skal snart vedtages. Der er intet om fleksibilitet og ITER. Jeg er, som De ved, ikke ked af det med ITER, men på den anden side putter det belgiske formandskab – selv om jeg indrømmer, at det har gjort sig kolossale anstrengelser – sukker i skeen i dag ved at foreslå, at vi nøjes med en erklæring fra Rådet, med Kommissionens visdom – selv om jeg håber, at den altid vil stå på Parlamentets side, for det er dens rette plads – og med brevet fra hr. Leterme, premierministeren, som rent faktisk foreslår, at vi overholder traktaterne. Det er altid noget, at han ikke foreslår det modsatte – det ville være forbavsende.

Derfor må De indrømme, at det er et noget letbenet forslag, og De skal være klar over, at vi er en smule frustrerede. Jeg er ikke engang sikker på, at det belgiske formandskab selv tror helt på, hvad det siger, men hvis denne "hyggelige spadseretur" havde varet lidt længere, hr. Wathelet, kunne vi måske være nået frem til en bedre aftale, en stærkere aftale for fremtiden, som kunne give os bedre mulighed for at levere de rette garantier for fremtiden.

De har fornemmelsen af, at dette her er for lidt, og jeg er enig. Alligevel vil vi handle korrekt, og vi vil derfor stemme for beslutningsforslaget med alle dets ulemper, og hvad resten angår er vi gået glip af en mulighed, men De kan være forvisset om, at vi vil være med ved næste møde, for diskussionen om overslagene er ikke forbi.

  Derk Jan Eppink, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg skal forsøge at gøre det kortere end de foregående talere. Min gruppe foreslår, at vi vedtager budgettet som godkendt af Rådet. Det giver en lille stigning, og det er et fornuftigt kompromis. Husk på, at EU's medlemsstater og borgere har skåret i deres budgetter. Desværre kom diskussionen om budgettet skævt i gang. Parlamentet krævede en stigning på 6 %, hvilket var latterligt og viste, at denne menighed havde mistet jordforbindelsen. Her blev diskussionerne endda endnu mere animerede på grund af brushoveder, der ønskede at kidnappe budgettet for at tiltvinge sig adgang til egne indtægter, med andre ord EU-beskatning. Det har vi altid modsat os. Det siges helt klart i Lissabontraktaten. Parlamentet har ret til at rådgive, ikke til at deltage i beslutningstagningen.

Parlamentet tabte denne kamp, som vi forudsagde. Nu bevæger det sig i en retning, som de europæiske Konservative har forsvaret hele tiden – et budget på 1 % af BNP. Brushovederne her må lige køle lidt ned, især De Grønne. Forestil Dem, at EU stod uden budget til næste år, hvor euroen styrtdykker ude af kontrol. Et det et billede, De ønsker at vise de finansielle markeder? Det ville de slet ikke blive glade for.

Jeg vil gerne lykønske regeringerne i Det Forenede Kongerige og Nederlandene med deres principfaste holdninger. Jeg takker den belgiske regering for dens rolle som en ærlig mægler, og jeg takker Kommissionen for dens vidende og klarsynede indsats.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Med vedtagelsen af forslaget til 2011-budgettet når vi til vejs ende af en turbulent forhandlingsproces. Først et par ord om selve budgettet. Det er resultatet af indførelsen af regeringernes stigninger i form af restbeløb. Forslaget fra regeringerne, som vi skal stemme om i morgen, ligger et godt stykke over de grænser, vi blev enige om, da vi forhandlede om de finansielle overslag for perioden 2007-2013.

Min gruppe anfægtede dette synspunkt, fordi vi ikke er enige i kontinuitetsbudgetter i usædvanlige tider, og vi kan ikke acceptere budgetter, der er ude af stand til at løse den samfundskrise, som besparelsespolitikkerne har kastet vores lande ud i. Dette alene ville være tilstrækkeligt til, at vi ikke ville kunne stemme for dette budget. Men underfinansieringen har en anden konsekvens, nemlig at den vil kræve successive korrektioner gennem hele 2011, og regeringerne indrømmer det selv ved at underskrive en protokol, hvor man siger præcis dette.

Med hensyn til fremtiden håbede det flertal, der vil stemme for dette budget, at budgettet i det mindste ikke ville blive gentaget i 2012 og i 2013, men intet kan være mindre sikkert. På trods af vores kritik støttede min gruppe Parlamentets synspunkter gennem hele denne blindgyde for at undgå denne meget reelle risiko. Men den endelige aftale er meget svag. Jeg kan garantere Dem for, at vi i 2012 får en revideret og udvidet version af den diskussion, vi har haft i år, fordi et mindretal blandt regeringerne anført af Det Forenede Kongerige mener, at de nuværende europæiske budgetter er uforholdsmæssige. De ønsker mindre, ikke mere. De samme regeringer ønsker også mindre fleksibilitet. Det er disse regeringer, der holder af sanktioner og foragter solidaritet, det er disse regeringer, der ønsker barske stramninger og ikke sociale fremskridt. Det er grunden til, at dette Europa – et Europa, der afviser udstedelse af euroobligationer, et Europa, der afviser at beskatte finansielle transaktioner – er et Europa, som er fast besluttet på at ødelægge sit eget europæiske projekt. Det er ikke et Europa, som vi kan leve med, og derfor kan vi ikke stemme for dette budget.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed for at kompensere for den tid, som hr. Portas brugte. Mange medlemmer her i salen vil lykønske sig selv med at have opnået en 2,9 % stigning på EU-budgettet for 2011. Andre vil i stedet klage over, at det ikke er nok. Jeg er en af dem, der beklager, at Parlamentet ser stort på den krise, som europæerne befinder sig i, og kun ønsker at opfylde sine egne ambitioner. Jeg er en af dem, der beklager, at hr. Cameron godkender en sådan stigning og gennemfører samtidig kraftige nedskæringer på det britiske budget, en situation, der er begyndt at give anledning til uro i befolkningen.

Disse penge vil ikke forbedre økonomien i disse medlemsstater og vil heller ikke skabe job til de mennesker, der bliver arbejdsløse, men hvis de bliver i Storbritannien, kunne man undgå behovet for at hæve f.eks. gebyrerne på skolegang. Vi vil naturligvis ikke stemme for dette budget med disse forhøjelser.

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Her til formiddag har jeg modtaget en invitation pr. e-mail til et cocktailparty fra Budgetudvalgets sekretariat. De ønskede at fejre, at Europa-Parlamentet kunne øge sit budget for 2011.

Hvis det stod til Parlamentet og Kommissionen, ville der blive hentet langt flere penge op af borgernes lommer. EU-skatter: Det skal fejres med en cocktail! Medlemsstaterne mister deres vetoret over for budgettet: endnu en grund til at feste! Jeg kalder det at danse på borgerrettighedernes grav! Heldigvis er der én grund til at feste. Budgetstigningen er blevet begrænset efter hårdt pres fra medlemsstaterne.

Dette betyder desværre stadig ikke nogen reduktion, hvilket Det Nederlandske Frihedsparti (PVV) ønskede, men stigningen er ikke nær så stor, som Parlamentet ønskede. Vi får ikke nogen europæiske skatter til stor fortrydelse for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), og medlemsstaterne beholder deres vetoret. Så når jeg hæver glasset i dag, bliver det for at skåle for disse modige, stædige medlemsstater, som Nederlandene, der har nægtet at gå ind på Parlamentets krav. Længe leve medlemsstaterne, længe leve borgerne!

  Salvador Garriga Polledo (PPE). – (ES) Hr. formand! Fru Jedrzejewska, fru Trüpel, hr. Lamassoure, hr. Lewandowski og hr. Böge er navnene bag et 2011-budget, som efter min mening har vist sig at være beskedent og realistisk.

Budgetudvalget havde allerede udarbejdet et forslag, hvor forpligtelsesbevillingerne var helt i overensstemmelse med de finansielle restriktioner, mens betalingsbevillingerne var åbne for forhandling, for som Kommissionen sagde, var der og vil der fortsat være frygt for ændringer i betalingsbevillingerne i strukturfondene for næste år.

Desværre havnede vi efter afstemningen på plenum i oktober i politiske forhandlinger med Rådet, og siden da er alt gået skævt: "brevet fra De 12", stigningen på 2,9 % i betalingsbevillinger, som Rådet gennemtvang, presset på Parlamentet og dets medlemmer, og den endelige fiasko i form af aflysningen af mødet i Budgetudvalget, der skulle have fundet sted i går for at prøve at nå til enighed om fleksibiliteten og den fremtidige finansiering af den internationale termonukleare eksperimentalreaktor (ITER).

Skal vi udlede konklusioner af dette? Det mener jeg, at vi skal. Rådet skal udlede konklusioner, de følgende formandskaber skal udlede konklusioner, Kommissionen skal udlede konklusioner, og det samme skal vi.

Jeg vil give Dem en konklusion nu. Overlad forhandlingerne om EU-budgettet for andre år til specialisterne, dem, der har taget ordet i dag.

Jeg ville også gerne benytte lejligheden til at byde min kollega, hr. Schulz, velkommen til Budgetudvalget og minde ham om, at udvalget mødes i januar. Jeg håber, at De da vil komme med et alternativt forslag til finansieringen af ITER efter at have mistet 571 mio. EUR på 2010-budgettet.

  Göran Färm (S&D). – (SV) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig, at Rådet og Parlamentet er nået til enighed om budgettet for 2011 i disse vanskelige tider. Budgettet er et godt kompromis, idet det er lykkedes os at fastholde en lav stigningstakt, men ikke desto mindre har vi fundet fornuftige ressourcer til vores prioriteringsområder. Jeg vil rette en stor tak til vores ordførere, fru Jędrzejewska og fru Trüpel, og til det belgiske formandskab, der har ydet et meget konstruktivt bidrag.

Jeg lægger vægt på de langsigtede perspektiver, for på lang sigt vil det være uklogt, hvis medlemsstaterne lægger nye opgaver over på EU uden at være enige om, hvordan de skal finansieres. Det bliver et stort problem i 2012 og 2013, og naturligvis mens vi forbereder os på de kommende finansielle rammer, fordi det nu er klart, at et mindretal af rige nettobidragydere, hvoraf nogle har euroskeptiske regeringer, ønsker at slanke EU-budgettet for enhver pris, uanset konsekvenserne. Det er en ufornuftig holdning, især fordi de selv presser hårdt på for at sikre øgede udgifter inden for visse områder, it-projektet f.eks., og ikke kan pege på, hvor der skal ske besparelser. Skal vi skære i landbrugsstøtten? Skal vi skære i strukturfondene? Nogle ønsker dette, men flertallet siger "nej".

De problemer, vi står over for fremover, er rent faktisk interne politiske problemer inden for Rådet og mellem medlemsstater med forskellige holdninger til EU og det fremtidige budget. Det mest kontroversielle er spørgsmålet om de fremtidige fleksibilitetsmekanismer. For os socialdemokrater står der to ting på spil her.

For det første er der det principielle i, at vi skal overholde en interinstitutionel aftale, som vi har haft siden 1999, og som har fungeret fantastisk godt. Intet parlamentet i verden ville acceptere mindre indflydelse, navnlig hvis der ikke er tvingende praktiske grunde til det. Rådet har ikke kunne fremlægge nogen praktiske begrundelser for mindre fleksibilitet. I Lissabontraktaten udelukker man ikke en ny aftale med samme indhold som den nuværende, men det er snarere et spørgsmål om medlemsstaternes politiske vilje.

For det andet vil behovet for fleksibilitet også øges, når margenerne bliver mindre ved slutningen af budgetperioden, når man samtidig tilføjer nye opgaver. Det påpegede Kommissionen i sin vurdering af de nuværende rammer. Til trods for, at alle argumenter taler for øget fleksibilitet, og at det skal være lettere at anvende fleksibilitet, er Rådet gået i den modsatte retning. Det er uacceptabelt. Vi ved nu, at der findes medlemsstater, der opfatter den aktuelle strid om mindre fleksibilitet som forberedelser til det store slag, der kan føre til drastiske beskæringer af EU-budgettet. Hvis det viser sig at være Rådets fremtidige linje, er jeg bange for, at vi kommer til at stå over for en mere permanent budgetkrise, for det vil vi ikke acceptere.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! De har beskrevet, at det forhold, at en række medlemsstater er modstandere af stigningen på 2011-budgettet, og at det derfor bliver muligt at gennemføre færre projekter, som "alarmerende". Har De ikke overvejet muligheden af, at disse medlemsstater ikke mener, at der er noget behov for disse europæiske projekter?

  Göran Färm (S&D). – (EN) Hr. formand! Det forstår jeg naturligvis, men der er forskel mellem dem, der er nettobidragydere og nettomodtagere. Det skal vi forstå. De kan let sige, at Det Forenede Kongerige, Nederlandene, selv min egen medlemsstat, Sverige, vil vinde ved en beskæring af EU-budgettet.

Men se på de medlemsstater, der virkelig har problemer nu. Se på Grækenland, Portugal og Irland. De ville blive taberne, hvis EU-budgettet blev beskåret, fordi det rent faktisk yder et bidrag til deres økonomier – ikke mindst via strukturfondene og ligeledes andre dele af budgettet – så jeg mener ikke, at det er en rimelig handlemåde.

  Carl Haglund (ALDE). – (SV) Hr. formand! I det mindste får vi nu en rigtig debat med deltagelse af Rådets repræsentant. Denne forhandling om næste års budget har længe drejet sig om, hvem der har gjort hvad og hvorfor. I mange menneskers øjne har dette været en debat mellem institutionerne, hvilket på en måde er en skam, men samtidig kan vi måske lære noget til senere brug.

For en måned siden var jeg ret kritisk over for, hvordan De i Rådet ser på fremtiden og muligheden for at finansiere de prioriteringer, som De selv har fremlagt, især vedrørende Europa 2020-strategierne, med andre ord hvordan vi skal finansiere de ambitiøse mål, vi har i Europa. Min kritik gælder stadig, og derfor mener jeg, at det kan være interessant at se på det budget, vi nu har, i lyset af netop dette.

Vi er blevet enige om et budget med en stigning på 2,91 %, hvilket jeg personligt mener er en helt igennem fornuftig løsning. Hvis Rådet havde fået sin vilje, ville forskningsbevillingerne nu være blevet beskåret med omkring en halv mia. EUR sammenlignet med Kommissionens oprindelige forslag, og i den forbindelse har jeg endnu ikke helt forstået, hvad Rådet mener. Parlamentet rettede senere dette i sin egen version, hvilket er udmærket. Dette betyder, at vi på mange måder bevægede os i en bedre retning, og selv om disse tal er det samme, som Rådet ønskede, er indholdet betydelig bedre end Rådets 2,91 %. Jeg mener, at det er værd at bemærke, at selv om vi beholder de samme tal, er det sket betydelige ændringer i budgettet.

Hr. Färm var inde på fleksibilitet, og i den forbindelse skal Rådet overveje, hvordan det helt specifikt vil finde de penge, der er behov for til de fremtidige investeringer, som vi er blevet enige om, fordi det ikke vil være muligt at finde dem i de kommende år, hvis man fortsætter med den logik, man benytter sig af i øjeblikket.

  Martin Callanan (ECR). – (EN) Hr. formand! Det glæder mig naturligvis, at Parlamentet endelig er kommet til fornuft og har accepteret det, der for mange af os var uundgåeligt hele vejen igennem, nemlig en stigning på 2,9 %, selv om jeg må sige, at for mange af os er det ikke vidtgående nok. Mange af os ville gerne have set en fastfrysning – eller måske i vores vildeste optimisme en reduktion – i EU-budgettet, for jo færre penge, EU bruger, jo mindre griber man ind i den almindelige borgers hverdag.

Dette er er naturligvis et godt resultat for David Cameron, for Mark Rutte, men det er også en sejr for de hårdt pressede skatteydere i Europa, der skal betale regningen for alle EU-institutionerne. I krisetider med nedskæringer i de fleste medlemsstater var det faktisk det rene vanvid, at Parlamentet forsøgte at øge EU's udgifter med 6 %. Det glæder mig, at der har været i det mindste en beskeden grad af sund fornuft.

Til dem, der tror på det europæiske projekt, og som tror på europæisk integration – og dem hører jeg ikke til – vil jeg sige, at De skadede Deres sag mere, end nogen anden har gjort, ved at forsøge at insistere på denne latterlige forhøjelse af EU's udgifter, når alle andre, alle andre offentlige institutioner i Europa, må lide under nedskæringer. De har skadet Deres sag umådeligt.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Hr. formand! Under den sidste fase af budgetproceduren fremsatte Rådet og Kommissionen politiske erklæringer, navnlig med henblik på at involvere Europa-Parlamentet i finansieringen af EU på lang sigt. Jeg har to spørgsmål til dette.

Mit første spørgsmål er: Hvordan vil Rådet og Kommissionen konkretisere dette samarbejde? Vil Europa-Parlamentet få fælles beslutningsbeføjelser i denne proces? Det tvivler jeg meget på.

Mit andet spørgsmål vedrører EU-skatten. I juni 2011 vil Kommissionen fremsætte et forslag til finansieringen af EU for perioden 2014-2020. Mit spørgsmål om dette er: Er en EU-skat en del af dette? Hvis ja, betyder det, at listen over mulige afgifter, som Kommissionen offentliggjorde i oktober er blevet endnu længere. Hvis det drejer sig om en afgift på den finansielle sektor, skal de eventuelle indtægter efter min mening helt klart gå til medlemsstaterne, for det var i sidste ende dem, der måtte redde bankerne.

Endelig støtter jeg fuldt ud den nederlandske og britiske regerings position i denne konflikt.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke fru Jędrzejewska og fru Trüpel, der har varetaget budgetproceduren med stor ansvarlighed og et klart fokus på prioriteringerne.

Med hensyn til 2011-budgettet: Når man ser på EU-budgettet, skal vi altid huske på, at omkring 95 % af pengene går tilbage til og gavner borgerne. Det bedste eksempel på dette er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Med 6 % er EU's administrative omkostninger lavere end i mange medlemsstater. I mange år var EU-budgettet på plus/minus 1 % af BNP. Dette finansierede udvidelsen fra 15 til 27 medlemsstater uden yderligere budgetressourcer. Som et resultat af Lissabontraktaten, har vi nu flere opgaver.

Budgetforhøjelser er altid vanskelige. Men med temaer som nye projekter og yderligere Lissabon-opgaver er 2011-budgettet også en investering i EU's fremtid og i institutionernes funktion.

  Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Hr. formand! I lyset af den ekstraordinære begrænsning, vi står over for i år, er aftalen om forslaget til 2011-budgettet det bedst mulige kompromis. Så vi takker og lykønsker vores to ordførere, Kommissionen og det bemærkelsesværdige belgiske formandskab, som jeg gerne vil udtrykke særlig taknemmelighed over for.

Hr. Wathelet er lidt trist, for han har det indtryk, at der er sket for lidt. Han skal se på Parlamentets gestus med at give 570 mio. EUR til medlemsstaterne i stedet for til ITER som taknemmelighedshandling over for det belgiske formandskab.

Siden starten på disse forhandlinger har Parlamentet været ivrigt efter at vise sin ansvarsfølelse. Nu ved årets udgang, hvor EU's samhørighed endnu en gang drages i tvivl, anbefaler Budgetudvalget kategorisk, at vi afslutter usikkerheden om 2011-budgettet.

Men de grundlæggende problemer er der stadig. I modsætning til nogle af de nationale budgetter er EU's budget ikke truet af bankerot. Ifølge lovgivningen er det et budget i balance, men det står på randen af politisk fiasko. Europa finansierer sine ambitioner ved at give sig hen i ord. Men verbal inflation, inflationen i storladne og illusoriske målsætninger er lige så skadelig som økonomisk inflation.

EU har ikke længere midler til at finansiere de beslutninger, man allerede har truffet, eller de nye kompetencer i henhold til Lissabontraktaten. EU har heller ikke indført procedurer, det kan give den mulighed for at sikre, at man i mangel af fællesskabsfinansiering kan indarbejde vigtige fælles mål såsom Europa 2020 i de nationale budgetter.

Derfor lægger Parlamentet så stor vægt på aftalen med Kommissionen og de fremtidige formandskaber for at finde en måde at sikre finansieringen af de fremtidige politikker på via fællesskabsbudgettet, med nye ressourcer, som ikke længere dræner de nationale budgetter, og via de nationale budgetter som sådan, som er 20 gange større end det lille bitte EU-budget. I 2010 har EU omdefineret sin definition af finansiel solidaritet. 2011 skal være det år, hvor vi opfinder budgetsolidaritet på ny.

  Hynek Fajmon (ECR). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne endnu en gang slå fast i dag, at EU har brug for et ordentligt budget for det kommende år. Der er ingen grund til, at vi skal have et foreløbigt budget. Der er heller ingen grund til, at Europa-Parlamentet skal gøre godkendelsen af budgettet afhængig af eventuelle yderligere krav. Alle europæiske lande gennemgår i øjeblikket en vanskelig periode rent økonomisk og har brug for sikkerhed i form af ordentlige budgetter, både på nationalt og europæisk niveau. Husholdninger, virksomheder og lokale myndigheder har også brug for denne sikkerhed.

Derfor kan jeg erklære på vegne af mine kolleger fra Det Borgerlige Demokratiske Parti fra Den Tjekkiske Republik og kollegerne fra De Europæiske Konservative og Reformister, at vi ved afstemningen i morgen vil støtte det kompromis, der er opnået mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet..

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Morgendagens afstemning kan betyde afslutningen på den første vedtagelsesprocedure for det årlige budget i henhold til Lissabontraktaten. Forhandlingerne har naturligvis været vanskelige. Parlamentet har fremført ekstremt vigtige politiske overvejelser, men Rådet har nægtet at diskutere dem. Parlamentet frembød oprindelig en meget stærk fælles front og fastholdt sin position. Rådet stod splittet, men havde fordelen af enstemmighed og en blokeret forligsprocedure. I øjeblikket er vi ved at blive enige om tallene. Rådet og Kommissionen har accepteret, i form af erklæringer, langt størstedelen af Europa-Parlamentets krav. Det ville have været langt bedre med en interinstitutionel aftale, der ville have givet større sikkerhed for fremtiden. Desværre er Parlamentet ikke længere så enigt som ved forhandlingernes begyndelse. Dette betyder, at der mangler finansiering til ITER.

Jeg mener, at det er af afgørende betydning for os at give EU's budget de midler, der er behov for i denne kriseperiode. Vi har den tid, vi behøver, indtil de finansielle overslag for fremtiden er godkendt, til at nå frem til en aftale om de stadig uløste spørgsmål. Rådet skal forstå, at det ikke er gavnligt for EU, at de centrale EU-politikker skal godkendes gennem den fælles beslutningsprocedure, mens de finansielle ressourcer til gennemførelse af disse politikker fastsættes af kun den ene part i budgetsamarbejdet. Parlamentet skal inddrages på samme niveau i begge aspekter, politisk og økonomisk.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Hr. formand! Mange medlemmer her udviser en hyklerisk holdning i deres udtalelser om budgettet. Hr. Schulz gør ikke meget for at lægge skjul på sin irritation over Rådet. Hr. Verhofstadt har tilsyneladende begrænset sit ordforråd til to sætninger: euroobligationer og EU-skatter. Hr. Daul foreslog endda, at Nederlandene lige så godt kunne forlade EU. Det er hårde ord, men det støtter kun den ene side af argumentet.

Når jeg foreslår, at vi skal finde løsninger for Parlamentets eget budget, lyttede disse herrer og deres grupper imidlertid ikke til mig. Jeg fik også en kold skulder, da jeg forslog, at medlemmerne skal være åbne om godtgørelserne af deres almindelige udgifter hver måned. Jeg fik heller ikke opbakning til mit forslag om, at vi skal ændre ved Parlamentets flåde af luksusbiler. Da jeg foreslog, at vi skal beskære Parlamentets luksuriøse informationskontorer, gav det tilsyneladende mange medlemmer hovedpine.

Det ville derfor være det mest hensigtsmæssige at stemme imod, men min gruppe og mit land har haft held til at forhindre en forværring af situationen, og derfor stemmer jeg hverken for eller imod. At stemme for en forhøjelse på 2,9 % i det nuværende klima ville være fuldstændig uacceptabelt.

  José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ved at vedtage dette budget udviser Europa-Parlamentet en kolossal ansvarsfølelse. Sandheden er, at over for en økonomisk, finansiel og social krise, der kun langsomt er ved at slippe sit tag i os, ville det være skidt for EU og borgerne ikke at have et budget for 2011. Ingen ville have forstået, hvis EU's institutioner havde søgt at indgå brede aftaler om deres budgetter med medlemsstaterne og ikke var nået til en minimal grad af enighed om disse budgetter.

Men jeg mener, at selv om 2011-budgettet ikke er dårligt, kunne det have været bedre. Behovet for enstemmighed i Rådet på nogle områder gjorde forhandlingerne vanskeligere. Det var en forløber for de problemer, som Rådet kommer til at stå over for, når det skal nå til enighed om de næste flerårige finansielle rammer og om nye egne indtægter, hvilket jo kræver enstemmighed i Rådet.

Her vil jeg gerne fremhæve det fremragende arbejde, som fru Jędrzejewska som ordfører og fru Trüpel har udført, og ligeledes det belgiske formandskabs og Kommissionens indsats. De prioriteringer, vi har opstillet, er medtaget i dette budget. Jeg vil fremhæve styrkelsen af støtte til ungdom, uddannelse og innovation samt forskning. Jeg vil også gerne fremhæve den forberedende aktion "Dit første job i udlandet", som vil fremme unges mobilitet inden for EU på beskæftigelsesområdet. Jeg arbejdede personligt med dette forslag, og jeg håber, at denne forberedende aktion, når den har fået et retsgrundlag, vil føre til et program med betydelige budgetmidler. Et andet positivt aspekt var aftalen om, at Kommissionen senest ved udgangen af september 2011 skal fremlægge ajourførte tal for bevillinger til samhørighedspolitikken og til udvikling af landdistrikter og eventuelt hæve disse bevillinger.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil især gerne takke Sidonia, vores ordfører, for at have håndteret nogle meget vanskelige forhandlinger fremragende på Parlamentets vegne. Det arbejde fortjener anerkendelse, og det samme gælder Rådets arbejde.

Jeg tager ordet som landbrugsordfører, og jeg vil gerne have ordet landbrug til at klinge gennem salen, fordi vi er bekymrede, ikke kun for tallene, men også for proceduren. Set fra mit synspunkt skal denne nye procedure finpudses. Vi kan og skal gøre vores arbejde bedre. Det siger jeg til mig selv, men også til Rådet og Kommissionen, og jeg mener, at vi skal undersøge og revidere, hvordan vi har arbejdet tidligere.

Vi har vundet lidt inden for landbruget. Ikke meget, men min bekymring gælder fremtiden. Jeg vil gerne have Kommissionen til at tale om de massive nedskæringer på op til 800 mio. USD, som tilsyneladende sker i finansieringen til udvikling af landdistrikter. Jeg håber, at det ikke bliver til virkelighed.

Jeg er bekymret over budgettet efter 2013 og muligheden af, at landbruget kan blive en sektor, hvor folk går på hugst efter midler til andre politikker, medmindre der er enighed om et tilstrækkeligt budget for alle politikker i EU.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! For første gang siden den nye Lissabontraktat trådte i kraft, har Europa-Parlamentet benyttet sine nye beføjelser til at deltage fuldt ud i sammensætningen af EU-budgettet. Det fejlslagne første forsøg på at nå frem til en aftale og medtage Europa-Parlamentets legitime krav er udtryk for en konflikt, der stadig findes mellem institutionerne, og den bør rent faktisk ikke eksistere, da den hindrer et effektivt interinstitutionelt samarbejde. Man kan formentlig ikke afvise, at målet for alle EU-institutioner er at sikre, at de aftaler, der er særligt vigtige for hele EU og EU's borgere, vedtages så smertefrit som muligt. For fremtiden skal der derfor ske grundlæggende ændringer i selve de principper, der styrer institutionernes handlemåde, og inddragelsen af Europa-Parlamentet i alle faser af forhandlingerne, navnlig vedtagelsen af budgettet, og dette skal betragtes som særlig vigtigt for gennemførelsen af princippet om repræsentativt demokrati.

  Riikka Manner (ALDE). – (FI) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordførerne for det hårde arbejde, det har krævet at nå frem til kompromis. Forhandlingerne har krævet en særlig stor indsats i skyggen af Lissabontraktatens ikrafttræden og de stramme budgetter, der gennemføres i medlemsstaterne. Derfor vil jeg gerne takke alle vores forhandlere.

Det er første gang, at EU's budget fastlægges efter én behandling, og om noget mener jeg, at denne proces yderligere har understreget behovet for en bedre dialog mellem de to budgetmyndigheder, hvilket Parlamentet har krævet længe. Der skal være fortsatte forhandlinger og en harmoniseret fremgangsmåde med hensyn til forligsproceduren om de årlige og flerårige budgetrammer, så institutionerne kan tale et og samme sprog omkring forhandlingsbordet.

Nu kan vi imidlertid formentlig være tilfredse med, at vi har budgettet for 2011 på plads. De usikre elementer skal holdes nede på et minimum i denne økonomiske malstrøm.

  François Alfonsi (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! 2011-budgettet, som er resultatet af de talrige forligsprocedurer mellem vores Budgetudvalg, Rådet og Kommissionen, er ikke i overensstemmelse med den nye institutionelle balance, der fastsættes i Lissabontraktaten.

Denne balance har man ikke respekteret fra Rådets side og navnlig ikke fra repræsentanterne for en række regeringer. Det er navnlig uacceptabelt, at Parlamentets anmodning om at få en dialog om EU's fremtidige egne indtægter er løbet ud i sandet.

Parlamentet har nu fælles beslutningsbeføjelser i budgetanliggender. Det skal sikres, at dette respekteres, og der er noget, vi skal være klar over, nemlig at en virkelig afbalanceret forligsprocedure formentlig ikke bliver mulig, før disse fælles beslutningsbeføjelser udøves i form af en negativ stemmeafgivelse.

På et eller andet tidspunkt vil Europa-Parlamentet skulle vælge at stå fast på sin institutionelle position. Spørgsmålet om egne indtægter vil dukke op igen i de kommende måneder. Hvis vi ønsker at sejre, er vi nødt til at følge vores nye beføjelser til dørs.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg kan ikke stemme for en forhøjelse af Parlamentets budget, og jeg tror, at mange i Det Forenede Kongerige vil kigge forbløffet på udviklingen her. I de nationale økonomier rundt om i Europa kan vi se spareforanstaltninger og budgetnedskæringer. Det er dagens orden, og det står vores befolkninger over for.

Euroen er i krise, og jeg vil gerne have, at Parlamentet bemærker, at selv om man ikke bruger euro i min valgkreds, har vi fælles grænse med Republikken Irland. Republikken udgør et kolossalt eksportmarked for os, så krisen rammer også vores befolkning. Ud over krisen har vi et forslag om en forhøjelse på 2,9 %, mindre end de 6 %, som Parlamentet ønskede tidligere, men på et budget, som Revisionsretten ikke har godkendt i mange år.

Det mest bekymrende er, at vi har et løfte fra Kommissionen om, at den inden juni 2011 vil fremsætte forslag om en EU-skat. Er der noget at sige til, at befolkningens euroskepsis er voksende?

  Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke og lykønske dem, som det er lykkedes at gennemføre disse meget vanskelige forhandlinger.

Vi er ved at blive klar til at vedtage et budget i morgen, som er et stort fremskridt for mobilitetens og de unges Europa. Dette budget er frem for alt tegn på, at Parlamentet er fast besluttet på ikke at give afkald på storstilede europæiske investeringer i denne kriseperiode.

Men jeg vil gerne fortælle Dem om min bekymring over og utilfredshed med de valg, som nogle politiske grupper og navnlig Socialdemokraterne, hvis repræsentanter sad i regering i de centrale øjeblikke, har truffet i dag, og som bringer ITER, det eneste langsigtede grundforskningsprojekt i EU, hvor vi indtager en førerrolle, i fare.

Som De ved, forpligtede EU sig i juni til at bidrage med yderligere 1,3 mia. EUR til dette projekt, som er vigtigt for vores sikkerhed. Det er således Europas troværdighed i verden, der bringes i fare gennem dette afstemningsresultat. Denne indstilling har betydet, at vi har mistet næsten 600 mio. EUR af ubrugte midler i 2010, som kunne have været anvendt til ITER. Det er latterligt!

  Edit Herczog (S&D). – (EN) Hr. formand! Som medlem af Europa-Parlamentet føler jeg mig ansvarlig for, at vi har et budget. Som Socialdemokrat beklager jeg meget, at vi ikke kunne stemme for beskatning af finansielle transaktioner. Som ordfører for Udvalget om Industripolitik, Forskning og Energi vil jeg gerne understrege, at vi støtter ITER-projektet, men vi har ikke brug for en lappeløsning i et år. Vi har brug for en bæredygtig finansiel løsning for de kommende to årtier. Som ungarer glæder det mig meget, at det ungarske formandskab forhåbentlig ikke vil skulle tage sig af budgettet, men kun finde en løsning for ITER og for fleksibilitet under forhandlingerne.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed, da jeg allerede har opbrugt min taletid. Som svar til hr. Belder, som måske allerede er forsvundet, vil jeg sige, at Kommissionens forslag om samarbejdet mellem institutionerne var en direkte anvendelse af Lissabontraktatens artikel 312, 324 og navnlig artikel 311, idet den specifikke procedure vedrørende beslutningen om egne indtægter var i fuld overensstemmelse med medlemsstaternes finanspolitiske suverænitet.

Spørgsmålet om egne indtægter lå helt klart og udtrykkeligt inden for det mandat, som Kommissionen fik i december 2005, og som blev bekræftet af Parlamentet, om ikke kun at se på udgifterne, men også på budgettets indtægtsside, herunder den britiske rabat. Vi var fornuftige nok til ikke at berøre spørgsmålet om den britiske rabat i vores budgetrevision, og vores endelige valg for fremtiden går ud på ikke at øge udgifterne, men at ændre forholdet mellem de nationale direkte betalinger og egne indtægter i henhold til traktatens og traktaternes fædres visioner for EU.

Endelig en mere generel bemærkning. Hvis vi stemmer for i morgen, vil vores prøvelse i form af Lissabon forhåbentlig være overstået, og vi kan så udlede konklusioner. Det sender et godt signal til de europæiske borgere, at vi har et budget uden underskud eller gæld, og det viser, at vi ikke skal bruges som syndebuk for visse medlemsstaters fejlslagne politikker. Derfor skal vi nu med budgettet på plads fortsætte vores diskussion om de nærmere detaljer i det interinstitutionelle samarbejde under kraftigt forbedrede omstændigheder.

  Melchior Wathelet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand! I lighed med kommissæren har jeg ikke det store at føje til denne diskussion.

Efter at have hørt nogle medlemmer sige, at de ønskede at stemme imod budgettet for at slå Parlamentets fælles beslutningsbeføjelser fast, vil jeg blot sige, at alle de europæiske institutioner har langt mere at vinde og vil styrke deres ry, hvis de rent faktisk kan føre EU videre ved at nå frem til et kompromis, i stedet for at alle blokerer for hinanden og ikke kommer videre med de europæiske projekter.

Jeg mener, at dette er et spørgsmål om logik, og i dag vil jeg gerne takke alle dem, der har valgt at opbygge Europa og bevæge sig fremad. Har Rådet fået alt, hvad det ønskede? Nej. Har Parlamentet fået alt, hvad det ønskede? Naturligvis ikke. Bevæger vi os fremad? Ja. Den fælles beslutningsprocedure har fungeret planmæssigt. Alle har skullet gå på kompromis. Alle har skullet givr indrømmelser.

Er der meget at gøre endnu? Naturligvis. Det er helt klart det, hele diskussionen om fleksibilitet og ITER drejer sig om. Jeg beklager, at vi ikke kunne nå frem til nogen aftale, og jeg har hørt nogen sige, at det fremsatte forslag var et tilbageskridt. Nej. Jeg gentager, at dette sker ved alle forhandlinger, og i dag er der enstemmighed. Hvis formålet er at bevæge sig i retning af kvalificeret flertal, mener jeg, at det belgiske formandskabs forslag skal tages op. Jeg mener, at dette er vigtigt i forbindelse med udarbejdelsen af 2012- og 2013-budgetterne. Jeg mener, at denne mekanisme bør fremmes, fordi den er i overensstemmelse med tidligere praksis, men den sikrer i det mindste, at 2012- og 2013-budgetterne ikke længere kan blokeres på grund af reglen om enstemmighed. Jeg mener virkelig, at De bør gribe denne mulighed.

Med hensyn til ITER viser den måde, hvorpå vi har anvendt fleksibilitetsmekanismen for ITER 2010, klart, at vi får brug for denne mekanisme, og at vi skal bruge det, vi står med i dag.

Jeg vil gerne rette en varm tak til alle de talere – og jeg vil ikke nævne dem alle – der har anerkendt det arbejde, som vi har udført i fællesskab for at komme videre. Jeg vil gerne takke alle, der foretrak fremskridtets logik frem for blokeringens logik. Jeg mener virkelig, at vi bør fremme denne logik.

Hr. Lamassoure, De talte om budgetsolidaritet. I Rådet havde vi næsten fuldstændig solidaritet, idet alle accepterede stigningen på 2,91 %. Vi er gået fra kvalificeret flertal til total enstemmighed i Rådet. Spøg til side, jeg mener, at alle de erklæringer, der er vedlagt dette 2011-budget – for det er korrekt, at et budget i sig selv også er politisk, hvilket Parlamentet viste med de politiske prioriteringer, der er med i budgettet – enten for egne indtægter, for europæisk merværdi, for Lissabonisering – Kommissionens erklæring – eller i forbindelse med denne fælles erklæring, som er vigtig, og som allerede er blevet fulgt op af et brev fra den belgiske premierminister, den nuværende formand for EU, jeg mener, at alle disse erklæringer viser, at alle faserne går i den rigtige retning. Det går bestemt ikke så hurtigt, som alle kunne ønske, men vi bevæger os hurtigt nok til, at vi kan sige, at maskinen fungerer, og at det er bedre at holde fast i fremskridtets logik frem for blokeringens logik.

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Ud fra, hvad de foregående talere har sagt, er det klart, at vi alle glæder os over, at det bliver muligt at gennemføre EU's 2011-budget effektivt og uden unødvendige forsinkelser fra den 1. januar næste år. Men alle disse taler har også gjort det klart, at der stadig mangler visse ting. Der er mangel på diskussion og mangel på forståelse. Det står allerede klart for mig, at Lissabontraktaten åbner for et nyt og ukendt område for os, og at der venter os en meget vanskelig debat vedrørende EU's nye flerårige budget efter 2013.

Denne diskussion drejer sig om et grundlæggende spørgsmål, nemlig hvordan vi kan slå bro over den stadig større forskel mellem forventningerne til EU, eller med andre ord det, som EU formodes at gøre – og vi kan se, at medlemsstaterne og alle interesserede parter, herunder Europa-Parlamentet, forventer mere og mere af EU, eftersom EU forventes at tage sig af et stadigt stigende antal emneområder, og selv åbner for nye politikker, aktivitetsområder og giver sig selv nye opgaver – en forskel mellem førnævnte forventninger og en stadig ringere vilje til at finansiere disse nye projekter. Vi skal afholde fælles forhandlinger om denne stadig mere dramatiske forskel. Vi kan ikke undgå sådanne debatter, især ikke fordi vi i øjeblikket oplever en finansiel og økonomisk krise, og derfor er der ikke plads til tabuer med hensyn til finansieringen. Vi skal tale åbent om alle emnerne, om EU's egne indtægter, om, hvad EU skal lave, om, hvad EU måske ikke skal forsøge at gøre, om, hvad der virkelig er vigtigst for os, og hvordan disse prioriteringer skal finansieres.

Sammenfattende mener jeg, at det, der skete ved vedtagelsen af 2011-budgettet både er grundlaget for og starten på diskussionen, men på ingen måde en afslutning på diskussionen. Jeg takker for Deres vilje til at indgå i en diskussion, og jeg håber, at der vil være endnu større vilje til næste år.

  Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Hr. formand! Det glæder mig, at jeg får det sidste ord i denne forhandling i dag. Jeg vil starte med at tage imod hr. Schulz' undskyldning med største fornøjelse. Han sagde, at han undertiden havde opført sig dårligt. Det er altid godt, når han lægger mærke til, at han nogle gange støjer for meget. Hans bemærkning om, at vi tidligere kun har behandlet budgettekniske spørgsmål og nu har erkendt, at dette er et spørgsmål om budgetpolitik, vil jeg gerne afvise på det kraftigste. Jeg har nu arbejdet i Budgetudvalget i seks år og også før det, og det har altid været et spørgsmål om budgetpolitik og ikke kun det tekniske aspekt. Hr. Schulz sagde, at han har læst en masse i løbet af de seneste par uger. Det glæder mig at høre. I så fald har han sikkert forstået det nu.

Jeg vil nu gå videre til de antieuropæiske toner, vi lige har hørt her i Parlamentet. Jeg vil gerne klart understrege endnu en gang, at hvis vi – som anført i Lissabontraktaten – har en målsætning om at diskutere nye egne indtægter for Europa, vil det ikke kun blive en yderligere skat for de europæiske borgere, men det vil også betyde, at betalingerne på grundlag af bruttonationalproduktet ville blive reduceret med et tilsvarende beløb. Vi vil med andre ord ikke pålægge borgerne større byrder, og vi vil også opnå et mere gennemsigtigt system for vores egne indtægter. Det skal vi diskutere. Jeg afviser forsøget på at manipulere opinionen ved at antyde, at det kun vil føre til yderligere byrder. Målet er snarere at finde frem til et intelligent finansieringssystem. Det skal Rådet og Parlamentet være parate til.

Min anden bemærkning skyldes, at tingene er blevet fremstillet, som om de europæiske skatteydere altid får noget taget væk af EU, og jeg vil sige, at der findes uddannelsesprogrammer for europæiske borgere, der er ny infrastruktur, der er nye sprog, og der er støtte til mælkebønderne. Det, vi gør her, er med andre ord i de europæiske borgeres interesse, og det har de forståelse for, og det skal siges højt og tydeligt.

Hvad er EU's rolle på verdensplan i de kommende år? Vi har succesfulde lande som Kina, Indien, Brasilien m.fl., som vi konkurrerer med på verdensplan. Hvis vi her i EU ønsker at være stærke og få nye produkter, der forhåbentlig også vil være bæredygtige, nye produktionsmetoder, der er miljøansvarlige, energiproduktion, der reelt er baseret på vedvarende energikilder, hvilket igen blev fastslået som et mål i Cancún, får vi også brug for hensigtsmæssige ressourcer, og vi har brug for et europæisk budget, der afspejler vores fælles interesser. Jeg håber, at vi vil bevæge os i denne retning i de kommende par år.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Det glæder mig, at vi endelig er nået til enighed om 2011-budgettet. Det vil sikre finansiel sikkerhed for den sårbare landbrugssektor. EU's landbrugspolitik har behov for en stabil budgetramme, navnlig i vanskelige tider. Et budget med tolvtedele ville have forårsaget alvorlige økonomiske problemer for mange medlemsstater, der allerede har sendt landbrugsstøtten videre til landmændene. Landbruget er stærkt afhængigt af EU-tilskud. Landbofamilierne har brug for sikkerhed for at kunne planlægge fremtiden for deres virksomheder. Over hele EU udgør de direkte betalinger 40 % af landbrugsindkomsterne og skaber økonomisk sikkerhed i en situation med lave producentpriser, stigende produktionsomkostninger og udsving på markederne. De foranstaltninger, der udgør en del af programmet for udvikling af landdistrikterne, giver direkte fordele for landdistrikterne og stimulerer de regionale økonomier. Bedrifterne i Østrig har især gavn af foranstaltningerne under første og anden søjle. I alt 58 % af Østrigs årlige landbrugsbudget kommer fra EU. Landmændene i EU har en lang række ansvarsfulde opgaver, og der bliver stadig flere. De skal fremstille fødevarer i topkvalitet og overholde høje standarder for dyrevelfærd, mens de samtidig bidrager til at forebygge klimaændringer, beskytte miljøet og bevare biodiversiteten. For at kunne levere disse vigtige tjenester skal landmændene have en indtægt, de kan regne med, baseret på en fornuftig og stabil økonomisk politik i EU. Med hensyn til forhandlingerne om de finansielle rammer for 2014-2020 skal alle aspekter af landbruget have den samme grad af budgetfinansiering.

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig. – (EL) Blindgyden i første fase af EU's 2011-budget, der skyldtes en stejl holdning hos et begrænset mindretal blandt medlemsstaterne, førte os næsten ud i en fiasko med tolvtedele og alt, hvad det system indebærer, både med hensyn til budgetterne for de økonomisk svage medlemsstater og risikoen for alvorlige forsinkelser med udbetalingerne af europæiske midler. For at undgå denne fiasko har Parlamentet udvist den nødvendige ansvarsfølelse og er parat til at acceptere et budget, selv om det ikke opfylder alle krav, hvilket den europæiske befolkning kan forvente, hvis vi skal løse den økonomiske krise. Men problemet med, hvordan budgetbehovene skal løses i den umiddelbare fremtid for 2012 og 2013, er stadig uløst, og jeg opfordrer dette lille mindretal af medlemsstater til at udvise ansvarsfølelse og til at samarbejde med Parlamentet om at finde en løsning, der kan give EU den nødvendige fleksibilitet til at opfylde sine behov og forhindre en ny budgetkrise.

15. Kreditvurderingsbureauer (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Gauzès for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (KOM(2010)0289 – C7-0143/2010 – 2010/0160(COD)) (A7-340/2010).

  Jean-Paul Gauzès, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. Chastel, hr. kommissær! Vi er nu nået til tredje akt af den økonomiske lovgivning for 2010. Efter tilsyn gennem direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde skal vi nu igen kigge på kreditvurderingsbureauer. Jeg siger "igen", fordi Europa var hurtigt ude med en forordning på dette område, der blev udarbejdet i 2009, og som nu er begyndt at virke.

Kreditvurderingsbureauer udsender som regel udtalelser i form af vurderinger af virksomheders og staters kreditværdighed og om komplicerede finansielle produkter. Vurderingen er udtryk for risikoen for, at udstedere af finansielle instrumenter ikke kan honorere deres gældsforpligtelser. Disse agenturer er lidt efter lidt blevet meget vigtige i finansverdenen af en række forskellige årsager.

For det første bruges vurderingerne i bestemmelser for bankerne for at finde frem til, hvor stor egenkapitalen skal være i forhold til investeringerne. Den anden årsag er, at vurderinger har været en faktor, der er afgørende for, om udstedelser lykkes, eftersom de er blevet en vigtig indikator for investorer.

Men selv om kreditvurderingsbureauer ikke var hovedårsagen til den seneste finanskrise, havde de en skadelig indvirkning. De undervurderede sandsynligheden for, at udstedere af visse komplicerede finansielle instrumenter ikke ville kunne tilbagebetale deres gæld.

Stillet over for behovet for at genoprette tilliden til markederne og øge beskyttelsen af investorer foreslog Kommissionen i 2009 en mekanisme for overvågning af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Samme år blev forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer vedtaget.

Under forhandlingerne i Europa-Parlamentet forud for vedtagelsen af denne forordning understregede Deres ordfører behovet for et fælles EU-dækkende tilsyn med kreditvurderingsbureauers produkter og integreret tilsyn med dem. Dengang var et europæisk tilsyn af denne type juridisk umuligt. Men Kommissionen lovede at udarbejde forslag til lovgivning i henhold til disse retningslinjer, og De har holdt dette løfte, hr. kommissær.

Aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet om strukturen af det europæiske tilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2011, giver nu mulighed for en effektiv gennemførelse af tilsynet med kreditvurderingsbureauer.

Det understreges i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, at denne myndighed vil udøve sine egne tilsynsbeføjelser navnlig over for kreditvurderingsbureauer. Dette var formålet med den yderligere ændring af forordningen, som vi nu er nået til enighed om, og som vi skal stemme om i morgen.

Det, jeg ønskede – og mine kolleger støttede dette ønske – var, at de andre spørgsmål vedrørende kreditvurderingsbureauer, vurdering af statsgæld, aflønningsordninger og konkurrence skulle udsættes og behandles i en undersøgelse i form af en initiativbetænkning, der skal gå forud for det lovgivningsforslag, som De skal fremsætte i første halvdel af 2011, og om hvilket De har indledt en høring.

Jeg mener, at vi ved at indføre et europæisk tilsyn med kreditvurderingsbureauer tager et stort skridt i samme retning som de hidtidige tilsynsordninger. Nu vil jeg gerne takke det belgiske formandskab for dets utrættelige indsats med de økonomiske spørgsmål, Dem og Deres hold, hr. kommissær, og naturligvis mine kolleger i Europa-Parlamentet, der deltog denne undersøgelse, og som støttede vores holdning.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter hr. Gauzès og en betænkning af denne art er det helt klart en fornøjelse at være her for den belgiske finansminister, Didier Reynders, den dag, hvor De diskuterer ændringen af forordningen om kreditvurderingsbureauer.

Som De netop sagde, taler vi endnu en gang om en foranstaltning vedrørende finansielle tjenesteydelser, hvor de tre institutioner er nået til enighed på rekordtid.

Vi er også meget tilfredse med, at denne aftale vil blive vedtaget i Parlamentet i morgen som aftalt mellem de tre institutioner.

Forordningen vil derfor blive ændret for at give Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed yderligere beføjelser. Dette vil give myndigheden mulighed for at udøve et strengere tilsyn med kreditvurderingsbureauernes aktiviteter over hele EU. Det er et vigtigt skridt, som også vil bidrage til at forbedre stabiliteten på de finansielle markeder, og som vil bidrage til udviklingen af langt mere effektive tilsynsrammer.

Når forordningen træder i kraft, vil myndigheden derfor få beføjelser inden for registrering af og direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Den vil også få beføjelser til at afgøre, hvorvidt et kreditvurderingsbureau har overtrådt den gældende forordning og beføjelser til at indføre hensigtsmæssige sanktioner.

Der vil naturligvis også blive skabt rammer for et samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Men vi er parat til en mere tilbundsgående diskussion om reguleringen af selve sektoren for kreditvurderingsbureauer, når Kommissionen har fremsendt sit forslag til en omfattende revision af denne sektor, hvilket efter planen skal ske til næste år. Selv om jeg naturligvis håber på et positivt resultat af Deres afstemning i morgen, vil jeg især gerne takke ordføreren for Økonomi- og Valutaudvalget, fru Bowles, Parlamentets ordfører, hr. Gauzès, og naturligvis skyggeordførerne samt kommissær Barnier, der sammen med den belgiske finansminister, hr. Reynders, har udført et stort stykke arbejde i seks måneder for at sikre hurtig enighed, der er blevet omsat til konkrete beslutninger inden for den finansielle sektor her i Parlamentet. Men tak for Deres frugtbare og effektive samarbejde på dette område. Jeg er sikker på, at De fortsætter dette arbejde under de kommende formandskaber.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! God eftermiddag til Dem alle. De talte meget fint, hr. Gauzès, og det samme gjaldt hr. Chastel lige før på vegne af hr. Reynders, om tilsyn og regulering af de store hedgefonde og private equity-sektoren i dag og om denne anden udgave af forordningen om kreditvurderingsbureauer i morgen, som helt klart gennemføres i samarbejde med og takket være Dem, mine damer og herrer, og takket være Rådet og Kommissionens oprindelige arbejde. Med hensyn til regulering gør Europa konkrete og effektive fremskridt, og vi tager ved lære af krisen, hvilket alle skatteydere, som også er europæiske borgere, kræver.

Aftalen om tilsyn med kreditvurderingsbureauer er et vigtigt skridt, og jeg vil også gerne takke Dem, hr. Gauzès, og naturligvis dem, der arbejder sammen med Dem, udvalgets formand, fru Bowles, og skyggeordførerne, hr. Klinz, hr. Giegold, hr. Pittella og hr. Fox. Om et par dage er dette formandskab slut efter store succeser og en lang række fremskridt, og jeg vil gerne rette en varm tak til hr. Reynders og til hele hans hold for det gode forhold, der har kendetegnet vores samarbejde gennem de seneste seks måneder.

Dette er en god aftale, selv om jeg må sige, at den ville have været fremragende, hvis vi i det endelige kompromis havde medtaget de regler, som Kommissionen oprindelig foreslog, om større åbenhed vedrørende strukturerede finansielle instrumenter. Men som det fremgår af betragtningerne til forordningen, vender vi tilbage til dette emne, hvis De ønsker det, under den næste revision af forordningen i 2011.

Som hr. Chastel sagde lige før, vil ændringerne af 2009-forordningen fra juli 2011 give ESMA, den nye Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, direkte beføjelser til at overvåge kreditvurderingsbureauer på europæisk plan. Vi skal forstå betydningen af den beslutning, som De tager i dag. Det er første gang, at ESMA, denne nye europæiske myndighed, får beføjelser til at udøve direkte tilsyn med finansielle institutioner, der opererer over hele Europa.

Denne ændring fuldstændiggør de nye europæiske tilsynsrammer. Den styrker ESMA's beføjelser i betydelig grad, således som De forklarede så fint, hr. Gauzès, og som hr. Giegold her også var omhyggelig med at påpege under forhandlingen om tilsyn. Derfor er dette også et meget vigtigt emne for Dem, og det er også et meget vigtigt emne for os.

ESMA bliver en institution med ansvar for at registrere kreditvurderingsbureauer og føre tilsyn med dem over hele EU, og den vil udøve stram kontrol. Denne lovgivning vil give ESMA alle de tilsynsbeføjelser, der anses for nødvendige, for at tvinge kreditvurderingsbureauerne til at overholde forordningens bestemmelser.

ESMA vil kunne udøve tilsyn – her tænker jeg på anmodninger om oplysninger og beføjelser til at foretage stikprøvekontroller – og hvis man konstaterer, at et kreditvurderingsbureau overtræder reglerne, vil den skulle træffe de nødvendige foranstaltninger for at tvinge bureauet til at bringe overtrædelserne til ophør. ESMA vil også have beføjelser, der reguleres nøje af klare regler, til at idømme kreditvurderingsbureauer, der ikke overholder forordningen, bøder og sanktioner. Det er klart, at denne forordning også garanterer kreditvurderingsbureauernes ret til at forsvare sig, navnlig retten til at blive hørt, aktindsigt og andre proceduremæssige garantier. Endelig vil ESMA ved udøvelsen af sine tilsynsbeføjelser respektere de rettigheder, der er indskrevet i chartret om grundlæggende rettigheder og de øvrige principper og bestemmelser i EU-lovgivningen, herunder proportionalitetsprincippet.

Den nye forordning om kreditvurderingsbureauer vil også sikre etstedsbetjening for alle kreditvurderingsbureauer, en lovgivningsmæssig ramme, der er harmoniseret over hele EU, med ligebehandling og en mere konsekvent anvendelse af reglerne for agenturer over hele EU.

Derfor mener jeg, at dette er udtryk for en betydelig gevinst for effektivitet, åbenhed og sikkerhed inden for den overordnede arkitektur, som vi opbygger uge for uge for at nå frem til et intelligent tilsyn og en effektiv regulering.

Hr. formand, jeg vil ikke tale meget længere, som jeg gjorde lige nu, men jeg vil gerne komme lidt nærmere ind på det, hr. Chastel sagde, og nævne næste fase, fordi jeg selv sagde, at vi skal gå videre for at sikre en korrekt regulering af kreditvurderingsbureauerne, idet vi bemærker, at det ikke er bureauerne, der skaber problemerne og turbulensen på de finansielle markeder. Det er ikke termometeret, der giver os feber, men det skal stadig fungere korrekt, hvilket ikke har været tilfældet tidligere, og det vil vi gerne rette op på med disse på hinanden følgende forordninger.

Kommissionen overvejer allerede næste fase, idet en offentlig høring blev iværksat den 5. november 2010 for at gøre debatten bredere og indsamle synspunkter fra alle de involverede parter, og som De ved, er der ikke noget kunstigt ved forhandlingerne om alle disse forordninger. Jeg sætter virkelig stor pris på at lytte til alle indlæg, alle kritikpunkter og alle idéer, der fremlægges under disse høringer.

Nu skal vi først overveje konsekvenserne af modellen med "udstederen betaler", som er udbredt blandt kreditvurderingsbureauer, dernæst bankernes og andre institutionelle investorers afhængighed af kreditvurderinger, for det tredje vurderingen af statsgæld, hvilket ikke er så ligetil, for det fjerde større åbenhed for at kunne håndtere interessekonflikter bedre og for det femte at skabe øget konkurrence og mangfoldighed på markedet for kreditvurderingsbureauer, som i øjeblikket er koncentreret på for få hænder.

Denne høring løber frem til januar måned og ud fra alle de svar, vi modtager, og hr. Klinz' initiativbetænkning, vil vi træffe en beslutning på et tidspunkt i løbet af 2011, men ikke for sent om de foranstaltninger, vi ønsker at gennemføre for i en tredje fase at gennemføre disse to forordninger om kreditvurderingsbureauer, der nu næsten er gennemført.

  Sebastian Valentin Bodu, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. – (EN) Hr. formand! Som næstformand for Retsudvalget vil jeg gerne fremlægge nogle vigtige aspekter, der var genstand for forhandlingerne i og ændringsforslagene fra dette udvalg.

For det første er det i dag den udstedende virksomhed, der betaler for de strukturerede instrumenter, der vurderes af bureauerne. Der kan være interessekonflikter, fordi de vurderede virksomheder er interesserede i en god vurdering. Ellers kan det være brugerne af vurderingerne, der betaler. Brugernes interesser er mere forskelligartede, og derfor er der ikke en enkelt interesse, der kan føre til en interessekonflikt. Der er brugere, der foretrækker en god vurdering, f.eks., når de ønsker at sælge aktier, og nogen, der foretrækker en dårlig vurdering, f.eks. når de ønsker at købe aktier.

For det andet kan ordningen med kreditvurderingsbureauerne lade sig inspirere af de regler, der er indført for revisorer. Kreditvurderingsbureauer og revisorer har et stort ansvar for virksomhedernes gode rygte og for, at markedet fungerer korrekt. Revisorerne synes imidlertid at være underlagt langt strengere regler end kreditvurderingsbureauerne.

For det tredje skal Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, have tilsynskompetence med kreditvurderingsbureauerne for at kunne kontrollere eventuelle materielle forskelle i vurderingerne fra forskellige bureauer af det samme strukturerede finansielle instrument. ESMA skal også have styrkede håndhævelsesbeføjelser.

For det fjerde indføres der med direktivet et nyt princip, der er hentet fra den nyeste lovgivning i USA. Når et andet bureau end det, der er hyret til at foretage vurderingen, kan foretage en vurdering af det samme instrument, er der tale om bestilt vurdering. Med henblik herpå skal det første bureau offentliggøre visse oplysninger om det vurderede instrument. Dermed opnår man to gavnlige virkninger – for det første får man en anden vurdering, og for det andet reduceres ansvaret på det bureau, der kontaktes først.

Endelig vil jeg gerne understrege, at bestemmelserne i dette direktiv, som repræsenterer en ny lovgivningsramme, kun skal gælde de strukturerede finansielle instrumenter, idet kreditvurderingsbureauerne selv er en vigtig del af den strukturerede finansiering. De resterende finansielle instrumenter, 150 år gamle aktier eller obligationer, som ikke udgør en systemisk risiko, skal ikke være omfattet af dette direktiv, hvis De ønsker stramme regler uden at overregulere, men ikke høje administrationsomkostninger, og hvis De ønsker at beholde kapitalen i Europa og ikke at skræmme den væk til de nye vækstmarkeder i udlandet.

  Gianni Pittella, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Takket være vores afprøvede samarbejde har vi samarbejdet produktivt med hr. Gauzès om denne forordning for at sikre en række vigtige fremskridt med reglerne for et af de mest kontroversielle områder for stabiliteten på de finansielle markeder.

En af disse forbedringer er utvivlsomt planerne om, at den nyoprettede Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal kunne straffe kreditvurderingsbureauerne direkte for fejl. Dette var et punkt, som jeg i høj grad insisterede på. Parlamentet viser på denne måde, at det kæmper for at få indført et stærkt europæisk tilsynsorgan, der er udstyret med reelle beføjelser.

Vi er også klar over, at denne forordning stadig ikke løser alle problemer i en sektor, der i de senere år tilsyneladende er blevet forværret af krisen. Der er flere forhindringer, der skal klares, og som nævnes i den betænkning, som hr. Klinz allerede er ved at udarbejde, nemlig vurderingen af medlemsstaternes statsgæld og den overordnede struktur på et marked, der er kendetegnet ved et åbenlyst oligopol.

EU skal have en klar målsætning i forhold til disse spørgsmål, nemlig at gøre finansieringen mindre afhængig af vurderingerne. De referencer, der i øjeblikket findes i love og forordninger om kreditvurderingsbureauer, skal erstattes af alternative standarder for kreditværdighed. USA og G20 er allerede gået i den retning.

På internationalt plan skal vi have modet og ambitionerne til at ændre reglerne bag Basel II, hvormed jeg mener forpligtelsen til at bruge vurderinger – en mekanisme, der rent faktisk har fået banksektoren, både tidligere og i dag, til at opgive tilsynet fuldstændig, og konsekvenserne af dette er tydelige for enhver.

Jeg vil slutte med en kort henvisning til spørgsmålet om vurdering af statsgæld. Dette skal ikke længere være kreditvurderingsbureauernes ansvar, for de har alt for ofte skabt uro på markederne med deres vurderinger, hvilket har ført til spekulation. Vi skal i stedet overveje muligheden af, at en europæisk institution – måske en eksisterende institution som Den Europæiske Revisionsret – kan spille en rolle på dette område.

Jeg håber virkelig, at mine forslag vil opnå støtte fra mine kolleger og få kommissær Barniers fulde opbakning, idet jeg gerne endnu en gang vil give udtryk for min store agtelse for netop kommissær Barnier.

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Om et par uger får vi en ny tilsynsstruktur i Europa, som i vid udstrækning er formet af Europa-Parlamentet. Blandt de tre nye tilsynsmyndigheder vil en blive ansvarlig for markeder og værdipapirer: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

ESMA får det sidste ord i forbindelse med registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer og bliver ansvarlig for at sikre, at kreditvurderingsbureauerne rent faktisk overholder de nye forordninger. Hvis ESMA ønsker det, kan den uddelegere sit grænseoverskridende ansvar til nationale tilsynsmyndigheder, hvis disse tilsynsmyndigheder er små og kun opererer nationalt.

Dette forslag er derfor ikke andet end en tilpasning af forordningen fra april 2009 til de nye omstændigheder, men den indebærer en styrkelse af ESMA's rolle. Den nye tilsynsmyndighed får flere beføjelser, og – som noget helt nyt – får ESMA beføjelser til at straffe manglende anvendelse af forordningen. Det hilser jeg i høj grad velkommen, fordi jeg mener, at øgede beføjelser til en ny tilsynsmyndighed på europæisk plan virkelig vil styrke dens troværdighed på markedet betydeligt.

Jeg har bare et kritikpunkt. Ved udarbejdelsen af forordningen i april 2009 tog vi en politisk beslutning om, hvordan vi skal håndtere vurderinger fra tredjelande i Europa. Vi sagde dengang, at de også kan bruges i Europa, hvis de enten er i overensstemmelse med ækvivalensproceduren eller bakkes op af et kreditvurderingsbureau, der er registeret og godkendt i Europa, den såkaldte godkendelsesprocedure.

Kommissionen har nu ændret dette på niveau 2 og sagt, at godkendelse ikke længere skal være muligt. Derfor er det kun ækvivalensproceduren, der rent faktisk er gældende. Jeg anser dette – idet beslutningen var ensidig – for at være en udemokratiske måde at gøre tingene på, og jeg mener, at vi skal holde fast i vores beslutning fra april 2009.

Som kommissæren også nævnte, er der stadig en hel del problemer med kreditvurderingsbureauerne, nemlig manglende konkurrence, utilstrækkelig åbenhed, forretningsmodellen, hvor hverken udsteder eller investor skal betale, som bør undersøges kritisk. Der er spørgsmål vedrørende betalingssystemet og ligeledes med hensyn til uforholdsmæssig afhængighed, for i virkeligheden forholder det sig således, at som følge af lovgivningsmæssige bestemmelser er mange vurderingsbureauer blevet de facto certificeringsmyndigheder. Det tager jeg op i initiativbetænkningen, og det gælder mig, at Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsforslag om dette til næste år.

  Sven Giegold, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Chastel, hr. Barnier, hr. Gauzès, mine damer og herrer og skyggeordførere! Det glæder mig virkelig, at vi nu har taget dette skridt, og at vi for første gang sætter en sektor i det europæiske finansielle system under direkte europæisk tilsyn. Det er også et skridt i retning af et stærkt Europa på det indre marked og stram kontrol med en sektor, der bidrog til krisen. Jeg vil gerne komme med endnu en kommentar til dette. Hr. Barnier, udvælgelsesprocessen er naturligvis undervejs for de nye myndigheder i øjeblikket, og de nye myndigheder er ikke bedre end deres medarbejdere. Jeg kan kun håbe, at medarbejderne virkelig vil blive udvalgt ud fra deres ekspertise, deres uafhængighed af den finansielle sektor, som de skal kontrollere, og et klart ønske om at handle i offentlighedens interesse, og at vi ikke igen vil se nationale kvoter ved udvælgelsesprocessen, hvor man ikke tager hensyn til disse vigtige kriterier.

Desuden er der stadig meget at gøre inden for kreditvurderingsbureauer. Vi har stadig ikke reel åbenhed med hensyn til de oplysninger, som kreditvurderingsbureauerne arbejder med, og man bruger i alt for høj grad lovgivningsmæssige vurderinger i den finansielle sektor og i forordningen for den finansielle branche. Vi har alvorlige interessekonflikter, vi har helt klart en markedskraft med tre store udbydere, og bureauerne kan ikke gøres ansvarlige for forsømmelighed ved udstedelsen af deres vurderinger. Hr. kommissær, det er udmærket, at høringen nu er på vej, og vi afventer resultaterne med interesse. Især civilsamfundet skal involveres i denne høring, men De skal fremsætte nogle modige forslag. Jeg ser allerede frem til Deres forslag. Jeg vil bede Dem være lige så modig, som De har været hidtil, og lad os i fællesskab frembringe noget lovgivning i løbet af det kommende år, så vi løser de problemer, der stadig findes på markedet for kreditvurdering, på ægte europæisk vis. Det skylder vi vores borgere.

  Ashley Fox, for ECR-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Gauzès for hans fremragende arbejde med dette emne. Det glæder mig, at artikel 8a og 8b blev taget ud under trilogen. I Kommissionens oprindelige forslag foreslog man oprettelse af sikre websteder. Jeg blev aldrig overbevist. Vi kan se, hvordan situationen udvikler sig i USA, og hvis websiderne viser sig at være nyttige, kan vi altid indføre dem her i Europa senere.

Det glæder mig at kunne meddele Dem, at min gruppe vil stemme for denne betænkning i morgen, og jeg vil gerne takke hr. Gauzès endnu en gang.

  Jürgen Klute, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Chastel, hr. Barnier, mine damer og herrer! De sidste par måneder siden begyndelsen af i år har vist, hvilke skader kreditvurderingsbureauer kan forårsage. Derfor haster det med at sætte ind. Derfor hilser jeg direktivet velkommen, især at tilsyn med og registrering af kreditvurderingsbureauer vil blive overdraget til ESMA. Det er et vigtigt og positivt skridt i den rigtige retning.

Men adskillige gode og fremadrettede forslag faldt bort under forhandlingerne om betænkningen. Jeg vil gerne nævne dette endnu en gang. Derfor er oprettelsen af ESMA den eneste reelle og positive ændring. Forslaget om en offentlig database for udstedelse af kreditvurderinger er blevet droppet, og det samme gælder alle henvisninger til oprettelsen af et offentligt kreditvurderingsagentur. Den konsekvente og løbende undersøgelse af de udstedte vurderinger fra tilsynsmyndighedernes side er også blevet glemt. Desuden havde Kommissionen foreslået at fremme uopfordrede kreditvurderinger for at tage hånd om de katastrofale udstederinstruktioner i forbindelse med evaluering af produkterne på de finansielle markeder. Det er heller ikke blevet til noget.

Jeg håber, at man vil tage højde for disse aspekter i de betænkninger, der er på vej om dette spørgsmål, og som hr. Gauzès og hr. Barnier nævnte.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Vi nærmer os tidspunktet for indtrængende bønner i lyset af dagens nyheder, som endnu en gang drejer sig om euroen, hvilket vi er taknemmelige for. Jeg håber virkelig, at De med Deres modige tilgang ikke vil være alt for langt bagud i forhold til virkeligheden. Jeg vil gerne støtte det, den foregående taler sagde, og bede Dem om hurtigst muligt at sikre, inden for Deres indflydelsessfære, at udvælgelsen ikke kun kommer til ske i henhold til nationale kvoter, men at man også vil tilsidesætte partipolitiske præferencer, så vi endelig kan bryde den meget akavede tradition med embedsmænd, som er specifik for Europa, og rent faktisk hente de bedst egnede ind.

Min anden anmodning drejer sig om langt større åbenhed med hensyn til konkurrenterne på det internationale marked uden for EU, som konstant har gjort deres vurderinger til et politisk anliggende og har antydet, at de er så alvidende, at det på ingen måde afspejler, hvad der rent faktisk sker på markedet, eller deres betydning.

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE). – (HU) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Gauzès, mine damer og herrer! Det er virkelig en stor fornøjelse for mig at kunne konstatere, at hr. Gauzès har udarbejdet en så fremragende betænkning. Emnet er af kolossal betydning, og når man kigger på kreditvurderingsbureauernes adfærd og drift, er det altid relevant. Ordførerens bestræbelser på at sikre, at kreditvurderingsbureauer og deres produkter kontrolleres på en integreret måde i henhold til ensartede EU-standarder, fortjener støtte. Men det er vigtigt at vide præcis, hvad der bliver vurderet og hvordan. Vi skal stille disse spørgsmål, for det er almindeligt kendt, at forud for krisen fremsatte disse kreditvurderingsbureauer fremragende vurderinger for tvivlsomme eller dårlige værdipapirer til en værdi af adskillige 1000 milliarder dollars og skabte derfor desværre ubegrænset grobund for spekulation.

For det første skal vi undersøge spørgsmålet om uafhængighed, for hvis det er korrekt, at banker og visse investorgrupper finansierer udgifterne til vurderinger, må vi spørge, om kreditvurderingsbureauernes beslutninger rent faktisk er uafhængige af eksterne interesser. Det andet spørgsmål er metodologien ved vurderingerne. Det tredje spørgsmål drejer sig om aftalte nedvurderinger og negative rygter, alle lande kan gøres insolvente, og på den måde kan de tvinges til at optage nye lån og dermed blive til en stadig mere sårbar kunde på debitormarkedet. Små, åbne økonomier og medlemsstater uden for euroområdet er særligt sårbare.

Derfor er jeg overbevist om, at det er forkert at acceptere, at kreditvurderingsbureauerne ikke er ansvarlige for de vurderinger, de afgiver. Lad os give vurderingerne den plads, der tilkommer dem, og kun stole på dem i den udstrækning, de er troværdige samt betragte dem som retningslinjer, når vi skal udforme de lovgivningsmæssige rammer. Betænkningen fortjener al mulig støtte. Den globale økonomiske krise har vist, at der er behov for regulering og tilsyn på EU-niveau med disse institutioners operationer.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. Chastel, hr. kommissær! Kreditvurderingsbureauer har spillet og spiller stadig en skammelig rolle i finanskrisen. Der er for få af dem, de har for meget magt og for lidt åbenhed, og deres struktur og betydning er et eksempel på, hvor galt det er gået med vores globale finanssystem.

Tilliden til kreditvurderingsbureauerne kan kun genoprettes ved at indføre nye og fornuftige regler for dem. I morgen skal vi stemme om et skridt i denne udvikling, den nødvendige tilpasning af kreditvurderingsbureauerne til den nye tilsynsstruktur på det europæiske finansmarked og tilpasning til den nye komitologiprocedure, de delegerede retsakter.

ESMA vil blive oprettet. ESMA vil få beføjelser til permanent at revidere vurderinger, gennemføre et grundigt tilsyn med kreditvurderingsbureauer og ligeledes indføre sanktioner, der er større end gevinsterne ved at bryde loven. Alle disse nye tiltag er absolut nødvendige som et minimum.

Men jeg vil gerne påpege, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed skal bemandes på en sådan måde, at den rent faktisk kan udføre sine opgaver effektivt og ikke med et forholdsvis begrænset antal ESMA-ansatte, der forventes at udføre nærmest overmenneskelige opgaver.

Vi skal være helt åbne med hensyn til den kommende vigtige reform af kreditvurderingsbureauerne, og i dag skal vi drøfte det, der virker nærmest umuligt eller vanskeligt at forestille sig. De enheder med særlige formål, hvor bankerne deponerede deres junk bonds, fik trods alt den højeste kreditvurdering af kreditvurderingsbureauerne. Så ved denne vigtige revision skal vi overveje at oprette et offentligt europæisk vurderingsagentur samt ændre og undersøge betalingsmodellen. Endelig skal vi naturligvis overveje, om der er behov for en anden vurdering. Vi har brug for en seriøs og solid regulering, så det ikke kan gentage sig, at tre store bureauer kan få et så stort ansvar for den nuværende beklagelige finansielle situation.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Dette minder mig om en sætning på latin, som lyder "quis custodiet custodes", hvem vogter vogterne? Det samme gælder her. Hvem skal vurdere kreditvurderingsbureauerne? Heldigvis har vi nu et instrument, der kan gøre netop dette, og kreditvurderingsbureauerne har bestemt ikke optjent meget kredit, men snarere bragt sig selv i miskredit gennem deres adfærd i de seneste par år, og de har forværret den økonomiske situation snarere end forbedret den.

Så det glæder mig, at Europa-Parlamentet og vores myndigheder overtager kontrollen med situationen, og jeg vil gerne lykønske hr. Gauzès, hr. Barnier og Rådet med at have indført et instrument, der kan gøre dette. Jeg ser bestemt frem til morgendagens afstemning om dette, og hvis jeg får mulighed for det, vil jeg stemme tre eller fire gange for at få styr på disse gribbe.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med dette meget vigtige dokument. Hidtil har man gjort meget for at oprette et system med finansiel kontrol og sikre dets anvendelse inden for EU. Kreditvurderingsbureauer spiller en meget stor rolle, fordi de har direkte indvirkning på det finansielle systems operation, sundhed og stabilitet. Jeg mener, at et vigtigt problem er det forhold, at EU's finanstilsynsmyndigheder, der er under oprettelse, ikke har reelle beføjelser, som kan give dem mulighed for at øve direkte påvirkning og træffe bindende beslutninger. Derfor støtter jeg forslaget om at tildele en af de europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, øgede beføjelser til at sikre og overvåge åbenheden i arbejdet i de kreditvurderingsbureauer, der er certificeret af EU, for at undgå at forvride principperne på det finansielle marked og det indre marked.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis vi skal være ærlige, må vi desværre først og fremmest indrømme, at kreditvurderingsbureauer er vigtige elementer i det internationale plutokrati. Gennem bureauerne lægger de pres på landene for at forsøge at påvirke deres beslutninger. Det største problem med vurderingerne er, at de er nærmest totalt subjektive og ikke giver et præcist billede af de økonomiske forhold i de pågældende lande på et givet tidspunkt. Disse vurderinger, som ligger langt fra virkeligheden, hindrer helt klart landene i at komme sig efter krisen.

I mellemtiden findes der naturligvis objektive indikatorer som det samlede statsunderskud eller den udenlandske og indenlandske gældsætning. På den anden side er oprettelsen af en organisation, et tilsynsorgan, som især medfører kvalitetskontrol for disse institutioner og dermed forhindrer dem i at afgive ofte fejlagtige vurderinger, et stort skridt i retning af en løsning. Men jeg vil under alle omstændigheder gerne stille et spørgsmål til hr. Barnier om ESMA. Vi har talt meget om, hvordan ESMA kan gennemføre forskellige sanktioner, men hvornår får vi at vide, hvilke sanktioner der bliver tale om, hvor omfattende de bliver, og hvornår de kan indføres? Jeg vil gerne takke Dem på forhånd for Deres svar.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Formålet med de ændringer, der foreslås i hr. Gauzès' betænkning, er at levere yderligere detaljer om ESMA's nye beføjelser i forhold til nationale bureauer. Jeg mener, at dette ansvarsområde skal defineres meget klart. Desuden skal deltagerne på de finansielle markeder kunne identificere den kompetente myndighed inden for sektoren for kreditvurderingsbureauer.

Jeg mener, at den nye myndighed skal have eneansvaret for registrering af og tilsyn med de eksisterende kreditvurderingsbureauer. De skal have mulighed for at få adgang til informationer om de finansielle instrumenter, som konkurrenterne vurderer. Samtidig skal der kun gives adgang til websteder, hvis man kan garantere en fortrolig behandling af de ønskede oplysninger.

Endelig vil jeg gerne understrege betydningen af, at kreditvurderingsbureauer registreres af en kompetent myndighed, og at dette får gyldighed over hele EU.

  Gay Mitchell (PPE). – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at vi skal behandle dette spørgsmål her til aften. Jeg har sagt, at noget af det, man meget sjældent tager op, er, at den offentlige sektor i Irland indtil for nylig blev reguleret af den private sektor, den blev reguleret effektivt af kreditvurderingsbureauerne og markederne. Jeg hører til dem, der glæder sig over, at vi er sluppet væk fra den private sektor, og at vi i det mindste har et skjold i form af ECB, EU og IMF i den situation, vi befinder os i.

Jeg er måske ikke enig i selve pakken, men jeg mener, at det er en bedre position for os at være i end at være underlagt kreditvurderingsbureauernes og markedernes nåde. Markederne formodes at være frie, og jeg mener, at det er noget, vi må drøfte en anden dag. Men et af kreditvurderingsbureauerne fik 800 mio. USD om året for at vurdere strukturerede produkter. Deres upartiskhed drages virkelig i tvivl, og når vi ser på, hvad de har gjort tidligere, og selv hvad de gør nu, mener jeg, at vi må se til med forfærdelse. Det er på tide, at de stilles til regnskab, og jeg er glad for, at tilsynet med disse organer skærpes.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne svare præcist, men kortfattet på alle spørgsmålene, som jeg vil takke for.

Først, hr. Bodu. Jeg er naturligvis enig med Dem i det risikable ved udstederen betaler-modellen. Jeg tog selv dette op i mit indlæg lige før. Det er derfor et emne, der er en del af vores høring om fremtidens forslag, den tredje fase. Som jeg sagde til hr. Fox og fru Băsescu, vil vi også vende tilbage til spørgsmålet om strukturerede produkter. Hr. Fox, jeg lyttede nøje til Dem om sikkerheden ved informationsudveksling, og det vil vi holde øje med. Vi vender tilbage til dette. Vi vil også fortsat udnytte ESMA's kompetence på dette område. For os at se er det et spørgsmål om effektivitet.

Hr. Pittella, tak for Deres opmuntrende ord. Jeg mener, at det er udmærket, at De i lighed med hr. Klute og fru Gáll-Pelcz understregede betydningen af denne nye tilsynsmyndighed.

Der er stadig nogle vanskelige spørgsmål, der skal løses, som vi har identificeret tidligere, og De erindrede os om dem, nemlig manglende konkurrence inden for sektoren, spørgsmålet om vurdering af statsgæld, som hr. Kelly nævnte lige før, og som udgør et særligt problem. Vi vil tage hensyn til disse idéer under den nye høringsfase.

Jeg deler hr. Klinz' synspunkt vedrørende betydningen af sanktioner og ESMA's evne til at indføre dem. Fru Regner nævnte også dette punkt.

Med hensyn til tredjelande, hr. Klinz, er formålet at sikre, at vi stadig stiller strenge krav, og dette siger jeg også til hr. Mitchell, der nævnte Europas troværdighed med hensyn til de beslutninger, der skal træffes.

Jeg er hr. Giegold taknemmelig for hans positive vurdering af de fremskridt, vi har gjort i fællesskab i dag. Med hensyn til spørgsmålet om at ansætte folk til at forvalte de europæiske myndigheder kan jeg naturligvis ikke komme med specifikke oplysninger om navne i øjeblikket, men jeg vil gerne sige til Dem, hr. Giegold, og også til hr. Martin, at processen nu er i gang, at den bliver gennemført fuldstændig objektivt, og at kriterierne for udvælgelsen efter min mening skal være kompetence og uafhængighed.

Jeg vil også gerne sige til fru Regner, at bureauerne vil få flere beføjelser. Fra de allerførste hold vil de udvikle sig i overensstemmelse med de kompetencer, de har haft, og som de vil få. Vi ønsker virkelig at sikre bureauernes troværdighed med hensyn til metoder og kompetencer.

Hr. Klute, tak for Deres bemærkninger. De har klart identificeret de problemer, som vi mangler at løse, og jeg er som sagt bevidst om, at vi vil skulle undersøge disse spørgsmål grundigt. Derfor opfatter jeg tanken om at løse problemerne med regulering af bureauerne i tre faser som konstruktiv og positiv.

Hr. Balčytis, det er ikke bureauerne, der skaber problemerne, som jeg selv var inde på. De skal bare vurdere problemerne korrekt, og termometeret skal fungere korrekt. Med hensyn til produkter, virksomheder og stater har vi i lyset af disse vurderingers betydning ret til at forvente og tage initiativ til en evaluering eller en vurdering, som er objektiv og troværdig. Jeg mener ikke, hr. Balčytis, at De på den baggrund skal undervurdere den rolle, som ESMA kan spille.

Endelig vil jeg også gerne som svar til hr. Szegedi sige vedrørende omfanget af sanktionerne, at man i specifikationerne for ESMA i den tekst, som De skal stemme om, går i detaljer med dette, og ESMA vil anvende disse sanktioner i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem på forhånd for Deres vedtagelse af denne nye fase, som vil vise – jeg gentager det igen – at Europa gør konkrete og objektive fremskridt, at vi tager ved lære af krisen takket være støtte og dynamik fra det belgiske formandskab og takket være støtten fra alle grupper i Europa-Parlamentet.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne vende tilbage til de mange gode spørgsmål, der er blevet stillet ved denne forhandling. Kommissær Barnier kommenterede dem et for et. Jeg vil blot sige, at denne ændring af forordningen er et første skridt i retning af at tildele Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed de nødvendige tilsynsbeføjelser, og at der som nævnt vil ske yderligere revisioner af denne forordning inden længe. Jeg mener, at det i forbindelse med dette spørgsmål og de mange andre vigtige spørgsmål, der er blevet taget op i dag, virkelig vil være en mulighed for at samle hele debatten om den revision, som Kommissionen er ved at gøre klar til at foreslå os.

I samme forbindelse vil jeg gerne kort vende tilbage til afskaffelsen af bestemmelserne om åbenhed i kreditvurderingerne og de tilhørende oplysninger, som kommissær Barnier selv nævnte lige før. Jeg mener ikke, at dette på nogen måde betyder, at de europæiske institutioner ikke støtter tanken om åbenhed i kreditvurderingerne – tværtimod. Men på dette tidspunkt, hvor vi skal tage en beslutning, var den bedste løsning at koordinere på forhånd på grundlag af udviklingen på den internationale scene for ikke at påvirke de europæiske markeders konkurrenceevne. I øjeblikket leder vi derfor efter bedre løsninger på dette problem, vi diskuterer og udvikler, og vi mener, at det bedste politiske kompromis er det, som De skal stemme om i morgen.

Sammenfattende vil jeg gerne gentage, at dette er et vigtigt skridt, som mange af Dem har understreget, som vil bidrage til at forbedre stabiliteten på de finansielle markeder, og som støtter udviklingen af en mere effektiv tilsynsramme.

  Jean-Paul Gauzès, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. Chastel, hr. Barnier! Efter de bemærkninger, De har hørt, kan De udlede Deres konklusioner.

Den første er, at Parlamentet vil stemme for denne betænkning i morgen, som endnu en gang vil vise, at Parlamentet, eller et stort flertal her, påskønner de foranstaltninger vedrørende regulering og tilsyn, som Kommissionen træffer, og som det belgiske formandskab har bakket kraftigt op om.

Den anden konklusion, som vi kan udlede er, at jeg ikke kan nå frem til en konklusion i dag, men at vi åbner for en ny debat på grundlag af denne høring om hr. Klinz' initiativbetænkning for at undersøge alle disse vanskelige spørgsmål.

Så vi kan ikke undlade at bemærke, at da vi vedtog den første forordning i 2009, stillede vi allerede os selv disse spørgsmål. Når vi ikke har løst disse spørgsmål, skyldes det, at vi ikke har fundet et hensigtsmæssigt svar. Jeg håber derfor, at diskussionen om høringen takket være de tanker, der tænkes om dette med udarbejdelsen af hr. Klinz' betænkning, denne gang vil give os mulighed for at komme med svar på hele forordningen om kreditvurderingsbureauer.

Sammenfattende vil jeg imidlertid gerne have lov til at gentage en bemærkning fra formanden for Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheden, som sagde, at det i det mindste ville være fint, hvis de finansielle markeder afgiftede sig selv for kreditvurderingsbureauerne for at give investorerne mulighed for i højere grad at danne sig et personligt billede af situationer og risici. Jeg mener også, at dette ville være en garanti.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (onsdag den 15. december 2010).

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) På grund af undervurderingen af kreditrisikoen var kreditvurderingsbureauerne en af de faktorer, der udløste den globale finanskrise. På den anden side findes der ikke nogen egentlig konkurrence inden for sektoren for kreditvurderingsbureauer. Denne situation øger risikoen for interessekonflikter og dermed for manglende åbenhed og kvalitet i forbindelse med vurderinger af de forskellige finansielle instrumenter. Den 1. januar 2011 træder forordningen om oprettelse af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i kraft. Dens hovedbeføjelser bliver at overvåge bureauer af denne art. Indførelsen af en mekanisme for overvågning af og tilsyn med kreditvurderingsbureauerne på EU-niveau viser sig at være en nødvendighed. Jeg mener, at denne nye myndighed skal udøve sit mandat, så snart den oprettes. Jeg vil gerne påpege, at USA's beslutning om indførelse af strengere tilsynsbestemmelser har banet vejen for global harmonisering.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) EU har allerede gennemført regler, der træder i kraft ved udgangen af året. Reglerne for kreditvurderingsbureauer, der ønsker at operere i EU og dermed opnå licens, omfatter bl.a. en forpligtelse til at lade sig registrere og til at overholde specifikke regler for åbenhed og "god opførsel". Jeg mener ikke, at disse regler er strenge nok, og jeg glæder mig over de yderligere foranstaltninger, vi drøfter i Økonomi- og Valutaudvalget. Disse bureauer har i øjeblikket stor magt. De kan kaste en stat og/eller et helt system (ved at nedvurdere lande og forårsage en kædereaktion af frygt på verdensmarkederne) ud i en krise med en af deres vurderinger. Deres arbejde er vigtigt med henblik på at sikre pålidelighed og stabilitet, men der hersker tvivl med hensyn til de regler og kriterier, som deres vurderinger er baseret på. Hr. Gauzès foreslår i sin betænkning, at kreditvurderingsbureauerne skal lægges ind under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tilsyn, og det er et skridt i den rigtige retning.

16. Resultatet af klimakonferencen i Cancún (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om resultatet af klimakonferencen i Cancún.

  Joke Schauvliege, formand for Rådet. – (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig meget at være her i dag, i Europa-Parlamentet, endnu en gang efter vores forhandling forud for Cancún og nu, hvor klimakonferencen har givet resultater.

Det glæder mig også at se nogle kendte ansigter her, som også var med i delegationen i Cancún, og som fik Europa-Parlamentets mandat til at yde et meget nyttigt og aktivt bidrag til konferencens succes. Jeg mener, at vi endelig skal fremhæve og understrege dette.

Klimatopmødet i Cancún er i sidste ende blevet en succes. Det var usikkert helt indtil den sidste dag, om vi ville nå et resultat, men i sidste ende har resultatet været positivt. Dette var nødvendigt, både for vores klimapolitik og for den multilaterale proces' fortsatte eksistens.

På klimakonferencen nåede vi en beslutning, der rent faktisk bestod af to dele. Den første del består af en række specifikke foranstaltninger, der kan gennemføres ganske hurtigt, og den anden del indeholder en række fundamenter, som skal lette en global aftale for perioden efter 2012 og på længere sigt. Det er klart, at begge disse elementer blev aftalt inden for rammerne af målet om 2 °C, der blev indført som udgangspunkt i resultatet af klimakonferencen.

Når jeg taler om øjeblikkelig gennemførelse eller en række aktioner, der kan gennemføres øjeblikkelig, taler jeg om tilpasning, teknologi, bekæmpelse af skovrydning og finansiering. Måske skal jeg fremhæve et par ting.

For det første tilpasning. Vi har vedtaget en ramme og nedsat et udvalg. På den måde vil vi yde støtte til de mest sårbare områder.

For det andet teknologi. Der vil blive ydet støtte til både afhjælpning og tilpasning. Man opretter to nye strukturer, den udøvende tekniske komité og center og netværk for klimateknologi. Tanken er, at man skal opnå yderligere viden gennem forskning, formidling og overførsel af teknologier.

For det tredje kampen mod skovrydning. Udviklingslandenes nationale strategier og handlingsplaner vil udgøre grundlaget for finansieringen af kampen mod skovrydning.

Endelig skal den grønne klimafond sikre, at der stilles 100 mia. USD til rådighed for udviklingslandene inden 2020.

Det er de specifikke resultater af Cancún. Hvis vi kigger lidt længere frem og ser på de fundamenter, der er blevet fastlagt, skal vi naturligvis fortsætte arbejdet til næste år med at nå frem til en international aftale efter 2012. Afhjælpningsforanstaltningerne hos både udviklede lande og udviklingslande er nu blevet medtaget i teksten, hvilket er meget vigtigt, fordi resultatet fra København nu også er medtaget officielt.

Desuden har man gjort en indsats for at sikre større åbenhed. Den juridiske form på længere sigt i perioden efter 2012 vil først blive fastlagt til næste år. Nu bliver det en diskussion i sig selv. Er vi på vej imod en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, og hvad gør de nye vækstøkonomier og USA?

Dette er således ikke afslutningen, men begyndelsen, et vigtigt nyt skridt i klimadebatten. Jeg mener, at vi alle – Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen – skal fortsætte vores intense samarbejde for at sikre, at vi kan tage et vigtigt skridt fremad til næste år og forhåbentlig nå frem til en bindende international aftale.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne takke Parlamentet endnu en gang for indsatsen i Cancún.

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg mener, at man med rimelighed kan sige, at vi fra EU's side tog til Cancún med en frygt for, at vi risikerede ikke at opnå noget som helst. Vi tog naturligvis også af sted med et meget stærkt ønske om at sikre, at det ikke ville gå sådan, og at vi rent faktisk kunne opnå en vigtig og afbalanceret pakke. Som De nu alle nu ved, var det, hvad vi fik.

Dette betyder, at den multilaterale proces er i live. Mere end det, den har det forholdsvis godt, og det er vigtigt i sig selv, da den kunne have været død nu. Jeg mener, at alle dem, der var til stede, også følte lettelse, da den endelige aftale blev indgået. Det var, som om hele det internationale samfund simpelthen ønskede, at dette skulle ske, og ønskede at bevise, at vi har brug for multilateralisme, når vi skal bekæmpe de globale udfordringer.

Jeg mener også, at det er vigtigt at sige, at det, vi nåede i Cancún, ikke kun drejer sig om at redde processen. Det var mere end det, hvilket naturligvis er det centrale. Vi ønskede at redde processen. Vi ønskede at redde udsigterne til en global aftale, og vi ønskede at sikre, at vi også kunne få noget vigtigt gennemført i Cancún. Vi arbejdede meget hårdt sammen med det mexicanske formandskab. Vi arbejdede meget tæt sammen med dem og gav dem vores fulde støtte lige fra begyndelsen. Jeg vil gerne sige, at mexicanerne fuldt ud fortjener al den ros, de har fået. De har leveret et fremragende stykke arbejde.

For et år siden tog vi de første skridt i København. Jeg mener, at hvis vi var mødtes to eller tre dage, efter at København var overstået, ville kun få af os have troet, at et år senere ville alle elementerne i Københavnaftalen være med i en bindende FN-aftale. Det er virkelig godt.

Men i Cancún tog vi også nye skridt. Vi styrkede den internationale klimaordning med nye institutioner og nye midler. Jeg vil gerne understrege tre ting, som var særligt vigtige for EU i slutfasen – som i høj grad var fredag, som nogle af de tilstedeværende vil huske.

Vi havde tre prioriteringer, som vi ønskede afspejlet i resultatet. Vi ønskede en garanti for, at forskellen mellem løfterne om emissionsreduktion i Københavnaftalen nu skulle forankres i FN-teksterne, og udfordringen med at holde den globale opvarmning under 2 °C. Det var meget vigtigt, for at sige det ligeud, at vi ikke har nået det endnu. Vi ønskede også i høj grad større åbenhed – gennem måling, rapportering og kontrol (MRV) og international høring og analyse (ICA). For det tredje ønskede vi mulighed for, at en fremtidig juridisk ramme for perioden efter 2012 skulle afspejles i teksten.

Vi gjorde fremskridt på alle tre punkter. For første gang anerkendes målsætningen om 2 °C i et FN-dokument, løfterne er forankrede, og man har sagt det indlysende, nemlig at landene skal gøre mere, hvis verden skal holde sig under en stigning på 2 °C. Vi indledte også en proces for at sikre større åbenhed, og som vi sagde i Cancún, er det ikke nok bare at sige, at man går ind for større åbenhed. Hvad betyder det? Det er meget vigtigt, at teksten nu indeholder adskillige sider, hvor man helt præcist siger, hvilke politiske retningslinjer der skal gælde for MRV og ICA.

Det er meget vigtigt, og jeg vil gerne tilføje endnu en ting. Jeg mener, at det ikke kun gavner de internationale klimaforhandlinger, at f.eks. et land som Kina nu har accepteret international høring og analyse. Jeg mener også, at det er et vigtigt signal, der rækker langt ud over klimaforhandlingerne. Dette var rent faktisk et meget vigtigt og betydeligt skridt fremad.

Endelig er det lykkedes os at holde diskussionen om Kyotoprotokollen og et senere juridisk resultat åben. Jeg mener, at hvis vi ikke havde udsigt til endnu en forpligtelsesperiode, er det meget sandsynligt, at processen nu ville være død.

Når alt det positive er sagt, vil jeg gerne gentage, hvad Joke Schauvliege netop har sagt om, at dette ikke betyder, at vi har noget let år foran os. Vi står over for en lang og udfordrende rejse. Vi så i Cancún, hvor langsomt processen går. Når man skal opnå noget i FN-sammenhæng, går det pr. definition langsomt, så ingen skal komme og tro, at vejen til Sydafrika bliver let. Det kommende år bliver meget udfordrende. Det eneste, jeg vil sige på dette tidspunkt, er, at Europa vil gøre, hvad vi kan, for at fortsætte med at spille denne meget konstruktive rolle og prøve at bygge bro mellem forskellige synspunkter, mens vi samtidig er meget opmærksomme på vores egne prioriteringer.

Jeg mener, at det nu er meget vigtigt, at alle tager hjem og begynder gøre noget hjemme i deres eget land, i deres egen region og i deres egen kommune. Alle skal nu handle, og i Europa er vi i gang. Vi har vores 2020-mål, og vi har taget hul på diskussionen om, hvordan vi kan styrke vores ambitioner på kort sigt. Som De ved, vil Kommissionen til foråret fremlægge en strategi for færdiggørelsen af overgangen til en kulstoffattig økonomi i 2050. Denne strategi vil også omfatte et 2030-mål.

Jeg vil gerne slutte med en bemærkning om EU i klimakonferencen. Jeg vil gerne fremhæve, at det rent faktisk lykkedes os at tale med én røst. Vi har tidligere her i salen diskuteret, hvor vigtigt det er. Kommissionen, formandskabet og de 27 medlemsstater sørgede for, at EU spillede sin rolle på verdensscenen. Det glæder mig at kunne sige, at der var et fremragende samarbejde mellem fru Schauvliege og hendes hold og mit hold fra Kommissionen. Jeg vil gerne takke Joke Schauvliege mange gange for hendes bidrag til dette resultat.

Sidst, men naturligvis ikke mindst vil jeg gerne takke Parlamentets delegation mange gange. Jeg mener, at de bidrog kraftigt til at videreformidle budskabet om, at Europa virkelig talte med én røst. Jeg vil især gerne takke formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Jo Leinen. Jeg mener, at det var vigtigt, at medlemmerne af delegationen alle forsøgte at holde sig til fællesnævneren, da man henvendte sig til dem for at høre om den europæiske position. Jeg mener, at det i høj grad bidrog til det generelle indtryk af, at Europa på nuværende tidspunkt talte med én røst. Mange tak for det.

(Bifald)

  Richard Seeber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne støtte lykønskningerne fra kommissær Hedegaard. Vi har lært meget af sidste års begivenheder, navnlig med hensyn til at tale med én røst. Hvis vi sammenligner situationen nu med København, kan vi sige, at vi tog til København med store forventninger, og vi blev meget skuffede. Vi tog til Cancún med lavere forventninger, og det lykkedes ikke desto mindre at opnå noget der. Jeg er overbevist om, at vi næste år i Durban vil kunne nå det resultat, vi alle håber på.

Det er vigtigt, at FN-processen nu er i gang, og at vi i EU er opmærksomme på, at mange veje fører til det samme mål. Vores fælles mål er at begrænse den globale opvarmning til de berømte 2 ºC. For første gang er det nu lykkedes at få dette med i et FN-dokument. Men selv i Europa har vi måttet erkende, at den famøse bindende aftale ikke er nok. Vi skal også anerkende andre landes indsats – og det gælder navnlig store udledere som USA og Kina.

For os er det ekstremt vigtigt ud fra et politisk synspunkt, at vi står samlet i vores bestræbelser, og det lykkedes at demonstrere dette i Cancún. Men det er også vigtigt, at vi i den udviklede verden ikke bare lever op til vores historiske ansvar, vi skal også gøre noget, og frem for alt skal vi finde en efterfølger til Kyotoprotokollen. Det er også lige så vigtigt, at udviklingslandene erkender, at de også må yde en indsats. Jeg mener, at det lykkedes ganske godt for os, og her er vi på rette spor.

Detaljerne er allerede blevet nævnt. For mig virker det særlig vigtigt, at vi har gjort helt tydelige fremskridt, navnlig i kampen mod skovrydning. De enkelte lande skal udvikle nationale strategier, og så må vi se, hvad de når. Den del er meget vigtig for os, også ud fra et politisk synspunkt.

Vi har et ansvar for teknologioverførsel. Vi skal i højere grad indtage en lederrolle i den forbindelse, men generelt er min vurdering positiv, og jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for deres indsats, fru kommissær.

  Jo Leinen, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Vi vil gerne takke Kommissionen og Rådet, fru Hedegaard og fru Schauvliege, for de daglige briefinger, som Europa-Parlamentets delegation fik i Cancún. Vi kan virkelig sige, at EU i Cancún ikke var en del af problemet, men i mange tilfælde en del af løsningen. Det skal vi alle glæde os over. Den positive stemning skal nu bruges til at sætte fornyet skub i klimapolitikken i Europa og i EU. Jeg vil blot komme ind på tre punkter. Det var helt rigtigt, at Parlamentet i sin beslutning opfordrede os til at hæve vores ambitionsniveau og gå efter en CO2-reduktion på 30 % i 2020, og jeg håber, at Kommissionen og Rådet vil vedtage beslutninger om dette til foråret.

For det andet har vi den grønne klimafond. Vi foreslår, at der indføres en skat på finansielle transaktioner for at finansiere den. De, der har afvist dette, skal nu fremkomme med alternativer – vi kan ikke længere gå som katten om den varme grød.

For det tredje skal vi gøre vores hjemmearbejde. Vi skal tage den varme luft ud af EU's CO2-aftryk. Mit sidste punkt er følgende. Klimakonferencen er nu forbi. Lad os se frem mod den næste. Det arbejde skal nu intensiveres.

  Chris Davies, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg interesserer mig overhovedet ikke for fodbold, men nogle gange ser jeg billeder af en kamp, og jeg har set på træneren og tænkt på kommissæren. Nede med 2-1 og på trods af hendes store indsats er holdet truet af nedrykning. Så bliver der scoret et mål. Jeg ved ikke, hvem der scorer – måske går det andet holds målmand ind i nettet med bolden – men på den ene eller anden måde får man uafgjort, man får et vigtigt point og undgår nedrykning. Det er ikke en triumf, men heller ikke et nederlag, og træneren har mulighed for at udkæmpe endnu en kamp.

Jeg har hørt, at der udbrød jubel i Cancún, at man nåede frem til en løsning efter forhandlingerne. Jeg forstår lettelsen hos de delegerede over, at de undgik et nederlag, men det var næppe en triumf. Hvor nævner man bekæmpelse af temperaturstigningen inden 2015? Hvor er ambitionen om at reducere CO2-emissionerne med 50 % inden 2050? Hvor er forpligtelserne til perioden efter Kyoto? Udvandet, undveget og sparket ud i det lange græs. Men det er let at kritisere, for det, man forsøger her, har aldrig været gjort før. Det kræver, at verdens regeringer går sammen om en kollektiv indsats, og det er naturligvis grunden til, at kritikerne på den nationalistiske højrefløj hader dette så meget.

Alle regeringer i verden accepterer videnskaben og accepterer, at vi ikke gør nok for at forhindre, at verdens temperaturer stiger med to grader celsius. Selv Kina erkendte denne gang, at der er grænser for den nationale suverænitet og accepterede, at der skal foregå international kontrol med landets emissioner, fordi vi er i samme båd. En race, en art på en enkelt planet.

Der er nogle meget vanskelige spørgsmål, der skal besvares, mens vi bevæger os fremad. Hvordan kommer vi videre herfra til en bindende aftale om perioden efter Kyoto, der ikke kun stiller krav til de udviklede lande, men også til udviklingslandene? Hvordan sikrer vi finansieringen? Hvordan skaffer vi de penge, som vi lovede til tilpasning og beskyttelse af skovene? Hvordan overtaler vi vores egne regeringer til at øge vores 2020-ambitioner fra 20 % til 30 % reduktion af CO2? Men måske har vi et svar på det. Mens Kina er godt på vej mod at reducere sin CO2-intensitet med 45 %, er det i vores økonomiske interesse at sørge for, at vi træffer disse foranstaltninger, ellers vil vi komme til at sakke agterud rent økonomisk. Måske har vi nu, fordi vi ikke led nederlag i Cancún, den dynamik – følelsen af, at vi bevæger os fremad igen – der skal til for at foretage de ændringer, der er nødvendige.

  Yannick Jadot, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Som hr. Leinen vil jeg gerne understrege det bemærkelsesværdige arbejde, som kommissær Hedegaard og hendes hold udførte i Cancún.

I dag betyder succesen i Cancún, at vi må opgive strategien med at sige, at hvis de andre ikke handler, vil vi heller ikke handle. Det positive aspekt ved Cancún er, at alle nu skal deltage i maskineriet med internationale forhandlinger, navnlig ved at styrke deres nationale eller regionale målsætninger. Europa skal nu opfylde et mål om reduktion af drivhusgasemissioner på 30 %. Målet om 30 % er en del af målet om at have en CO2-fri økonomi i 2050. 20 % vil ikke give os mulighed for at nå dette mål.

Ved at nå de 30 % vil vi også indhente de nye vækstøkonomier, Brasilien, Kina og Sydafrika. Vi ved, at disse lande har nogle mål, som i en vis udstrækning i øjeblikket er mere ambitiøse end EU's. Derfor skal vi forlade strategien med manglende handling og status quo. Succesen i Cancún betyder, at vi skal engagere os i den internationale forhandlingsproces på en langt mere konstruktiv måde.

  Julie Girling, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg var ikke så heldig at være med i Parlamentets delegation i Cancún, men jeg vil gerne benytte denne mulighed for at lykønske alle, der deltog. Jeg var måske lidt skeptisk med hensyn til mulighederne for at opnå resultater på disse møder, men selv om der har været mange røster fremme i pressen for at klage over manglende detaljer, navnlig – som Jo Leinen er inde på – manglende detaljer med hensyn til finansiering af den grønne fond og mange andre spørgsmål, som ikke er udspecificeret nærmere på nuværende tidspunkt, anlægger jeg en optimistisk holdning og mener, at dette møde ikke var det rette sted og tidspunkt at beskæftige sig med de små detaljer, men et tidspunkt, hvor man skulle have de overordnede ambitioner på plads og snakke lidt strategi, og det mener jeg, at man har nået.

I min gruppe, ECR, mener vi, at regeringerne skal blande sig så lidt som muligt. Vi tror, at man opnår mere med tilskyndelser end med tvang, og jeg mener, at dette er et skridt i denne retning. Det bedste, jeg kan gøre, er at slutte med min egen premierministers, David Camerons, ord, da han i går sagde: "Cancún-aftalen er et meget betydeligt fremskridt i retning af at forny det internationale samfunds faste beslutning om at løse klimaændringerne gennem multilaterale foranstaltninger". Jeg vil gerne lykønske alle mine kolleger her, som bidrog til at nå dette resultat.

  Bairbre de Brún, for GUE/NGL-Gruppen. – (GA) Hr. formand! Det vigtigste mål, som vi endnu ikke har nået, er en global aftale, der er juridisk bindende og ambitiøs og sigter mod at holde temperaturstigningen under 2 °C eller endda 1,5 °C over de præindustrielle niveauer.

Den aftale, man nåede frem til i Cancún, er et skridt i den retning. Jeg er enig med dem, der i dag har sagt, at vi mangler meget endnu. Regeringerne skal nu bygge videre på dette resultat. De huller skal udfyldes. De vanskelige spørgsmål på dagsordenen skal løses, og der skal fastsættes mål, der er langt mere præcise, tydelige og bindende. Fristerne mellem i dag og COP 17 i Sydafrika skal overholdes.

Derfor vil jeg også takke Rådet og Kommissionen for det, vi har nået, men vi står stadig over for en stor opgave. I Europa skal vi øjeblikkelig blive enige om en reduktion på mindst 30 % i CO2-udslip, ikke kun på grund af den internationale aftale, men for vores egen skyld.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Hr. formand. En stor tak til kommissæren for en strålende indsats og gode briefinger til alle os i Cancún. Men hele klimakonferencen omhandlede selvfølgelig handlen med varm luft og oprettelse af en fond til tredjeverdenslandene. Det er OK for mig, men hvem kontrollerer, at pengene gives rigtigt ud og ikke ender i diktatorers private lommer? Jeg havde meget gerne set, at konferencen også havde omhandlet begrænsning af forbruget af grundressourcer, biodiversitetens nødvendighed for klimaets naturlige regulering og befolkningstilvækst – et emne, som alle klodens politikere lukker øjnene for. For om ganske få år skal kloden brødføde ca.10 mia. mennesker. Hvordan skaffer vi mad til dem uden at øge udledningen af CO2, og uden at det går ud over naturens balance og klodens klima?

Forventningerne til Cancún var ekstremt lave, og derfor blev det en succes. Men nu er døren åben for et videre samarbejde hen mod COP 17, og det er jeg glad for.

  Nick Griffin (NI). – (EN) Hr. formand! Mens kulstofskurkene og konspiratorerne fra verdensregeringen fejrer deres fremskridt i Cancún, har Det Forenede Kongeriges premierminister, Dave Cameron, erklæret sig tilfreds med resultatet.

Ved udgangen af den koldeste første halvdel af december i det centrale England siden optegnelserne begyndte i 1772, er Dave tilfreds med, at den grønne klimafond vil koste de britiske skatteydere 2,9 mia. GBP ud over de 18.3 mia. GBP om året, som loven om klimaændringer suger op af de britiske forbrugeres lommer til svindelvirksomhederne inden for det grønne industrielle kompleks. Tilfældigvis er 2,9 mia. GBP også det beløb, som finansministeriet vil spare ved at øge de britiske studerendes gæld ved at idømme dem livslang trældom under bankerne.

Det nummer har allerede forårsaget studenteroptøjer. Skatteydernes oprør over langt større svindelnumre – redningspakker til korrupte og inkompetente banker, understøttelse af zombievalutaen euro og røverhistorien om global opvarmning – har vi endnu til gode, men de kommer, og til forskel fra prins Charles og Camilla vil deres ofre fortjene alle angrebene.

  Pilar del Castillo Vera (PPE). – (ES) Hr. formand, fru Schauvliege, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at lykønske Kommissionen og Parlamentets delegation under ledelse af vores kollega, hr. Leinen, med det arbejde, de udførte i Cancún, et møde, som jeg desværre blev forhindret i at deltage i.

Jeg mener, at Cancún og resultaterne derfra, som min kollega, hr. Seeber sagde, kan ses i perspektivet fra København. Cancún set fra København-perspektivet. Den første konklusion set ud fra dette perspektiv er, at der var en grundlæggende faktor til forskel. I København var forventningerne meget høje, og i Cancún var forventningerne langt mere realistiske, og det betød, at vurderingen af København var meget negativ, mens vurderingen af Cancún, både af deltagerne og af medierne i almindelighed, var meget positive. Cancún havde lært lektien fra København, og jeg mener, at det er en første og meget interessant konklusion.

Jeg mener, at man har truffet foranstaltninger og indgået aftaler, der naturligvis ikke er banebrydende, men som kan være meget interessante set ud fra et effektivitetssynspunkt. Jeg mener bl.a., at oprettelsen af en komité og et teknologinetværk til fremme af teknologisk samarbejde har kolossalt stor betydning. Her vil vi vedtage en betænkning ved dette møde om energieffektivitet, som er en af de grundlæggende nøgler til en effektiv bekæmpelse af klimaændringer. Og jeg mener, at en udvikling, som at Verdensbanken engagerer sig yderligere eller giver sin officielle anerkendelse af landenes indsats for at nedbringe emissioner og vende tilbage til proceduren og rammerne under FN, er meget positivt.

Endelig vil jeg gerne sige, at der er et år, til vi skal til Sydafrika. Det ville være en meget fin idé, hvis vi på samme måde, som Cancún lærte af København, nu tager ved lære af Kyoto og når frem til en international referenceramme for en aftale om klimaændringer, der er mere fleksibel, mere gennemsigtig, mere effektiv og mere integrerende.

  Linda McAvan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg mener ikke, at det er en konspiration at sige, at vi er én verden, der deler én planet, og jeg mener, at det, jeg fik ud af Cancún, var et virkeligt samarbejde mellem alle disse mennesker. Noget at det bedste ved at være i Cancún var at sidde i busserne til og fra konferencecentret og lytte til de delegerede, der fortalte om, hvad de gjorde. Zambierne, der samarbejdede med russerne, der samarbejdede med japanerne og den kinesiske forhandler for at nå frem til en aftale. Vi deler én planet, og vi har ingen fremtid, medmindre vi arbejder sammen.

Jeg vil gerne takke Rådet og Kommissionen for deres indsats. Europa talte med én stemme, og det fremgik helt klart af vores møder med forskellige delegationer, at man satte pris på Europas lederskab, og folk var virkelig klar over, at vi havde et mål på 20 %, men ønskede at gå i retning af 30 %. Spørgsmålet er, hvad kommissæren nu mener om udsigterne til et mere ambitiøst mål inden Durban, for ud fra, hvad vi har hørt, mener jeg, at det Europa siger i Durban, kommer til at tælle.

  Satu Hassi (Verts/ALE). – (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med mine kolleger om, at kommissær Hedegaards indsats ved klimakonferencen i Cancún fortjener ros. Cancún var et skridt fremad, men desværre et langt mindre skridt, end vi har behov for. Under alle omstændigheder bakkede man i Cancún officielt op om forpligtelserne fra København vedrørende emissioner. Samtidig påpegede man, at de ikke var tilstrækkelige til at holde klimaændringen under to grader, og man opfordrede de industrialiserede lande til at stramme op på deres emissionsmål.

Nu bliver EU's lederskab vedrørende klimaændringer virkelig sat på prøve. Er vi parat til at stramme op på vores emissionsmål ved at gå fra en sænkning på 20 % til 30 %? Det ville være den bedste måde at opnå noget af det, vi går efter i Durban næste år. En omfattende international klimaaftale. Efter Cancún er påstanden om, at EU står nærmest alene med sine klimamål helt klart ikke længere relevant.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Jeg vil også gerne udtrykke min tak for det arbejde, man har udført. Tiden er inde til at skabe balance, helt bestemt, men vi ved alle, at tiden også er inde til at indgå forpligtelser, seriøse forpligtelser. Det er blevet sagt mange vigtige ting her, og de projektspecifikationer, vi har foran os, er virkelig kolossalt lange. Vigtige forpligtelser blev resultatet af Cancún, men sandheden er, at ingen af disse vil blive formaliseret før næste års konference i Sydafrika. Vi har et år foran os og en masse arbejde, der skal gøres, som jeg allerede har været inde på.

Jeg vil gerne understrege, at de indfødtes rettigheder og rettighederne for de mest berørte mennesker skal tages med, for dette er en forpligtelse, der skal tages seriøst. Vi må ikke tillade, at de fattige altid skal betale regningen, for miljø- og klimakrisen er en overlevelseskrise for os alle, og det er en sag, der vedrører os alle.

Med hensyn til ambitionerne vil jeg også gentage, hvad jeg sagde tidligere, nemlig at vi skal være mere ambitiøse, som vi plejede at være. Med hensyn til begrænsningen af emissioner skal vi op på 30 % igen, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle nå dette mål, og det samme gælder temperatur og global opvarmning. Vi kan være mere ambitiøse og indføre foranstaltninger på mellemlang og lang sigt. For at gøre det er det ikke nok med ord. Vi skal handle, og nu er tiden inde, for efter min mening kan vi ikke nøjes med bare små skridt i den rigtige retning.

  Paul Nuttall (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg håber, at alle nød Cancún. Det er et dejligt sted, men det skuffer mig lidt, at ingen af dem er solbrændte.

Nå, det er vel kun, hvad man kunne forvente, for mens mange af Dem var ude og holde foredrag om, hvordan vi skal ændre vores levevis for at bekæmpe den globale opvarmning, var det rent faktisk den koldeste uge, som denne mexicanske by havde oplevet i mere end 100 år.

Tilbage i Det Forenede Kongerige har vi nu også forestillingen med, at videnskabsfolkene forsøger at forklare os, at en af de koldeste november måneder, som vi har haft i de seneste 100 år, rent faktisk skyldes den globale opvarmning. Tror disse mennesker, at vi er født i går? Det forklarer også, hvorfor endnu flere briter nu tror, at den globale opvarmning er et svindelnummer og et middel til at hæve skatterne og udøve kontrol. Men hvad har De rent faktisk opnået i Cancún ud over at skovle masser af skattepenge over i den grønne klimafond, som sikkert bliver en lykkepose for afrikanske diktatorer, så de kan købe endnu flere Mercedesbiler og privatfly?

Personligt mener jeg, at navnet på den grønne klimafond skal ændres, og jeg synes, at "den misundelsespolitiske fond" ville være bedre og tættere på sandheden.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Alle regeringer i verden accepterede i Cancún det videnskabelige belæg for, at de menneskelige aktiviteter ændrer klimaet. Alle regeringer i verden var enige om, at hvis vi ikke griber mere til handling, vil vi ikke kunne forhindre, at verdens temperaturer stiger med mere end 2 °C. Hvad ved hr. Nuttall, som resten er verden er uvidende om?

  Paul Nuttall (EFD). – (EN) Hr. formand! De afslører Dem selv her, for De taler om verdens regeringer, politikere. Vi taler om videnskabsfolk her. Videnskab er en langsom proces, resultaterne skal undersøges og dechifreres, men politikken går hurtigere og stikker af fra videnskaben. Det er der, problemet ligger. Sandheden er, at verden rent faktisk ikke bliver varmere. Den er ikke blevet varmere siden 1998. Så spillet er ude, folk er ved at finde ud af, at De har et problem. Det, De gør, er at snyde folk, det er et svindelnummer, og det er befolkningen ved at finde ud af.

  Elisabetta Gardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er lidt bekymret over den drejning, som forhandlingen har taget lige nu, for jeg mener, at en af de bedste ting ved Cancún var, at vi kunne diskutere og ræsonnere uden at blive delt i lejre – dommedagsprofeterne og fornægterne – hvilket måske var det dårligste resultat af Københavntopmødet.

I København mødtes alle de vigtigste globale aktører, tusindvis af ikkestatslige organisationer mødte op og demonstrerede, og i Københavns bitre kulde lykkedes det at komme hjem med en følelse af at være overspændt og overopvarmet og dertil skuffelsen ved fiaskoen.

I Cancún – under Mexicos fantastisk dygtige ledelse, som alle vist kunne få øje på og takke for dens evne til at håndtere så vanskelige forhandlinger, som tidligere var endt i en blindgyde – så vi, at den multilaterale proces stadig er i live.

Ikke desto mindre mener jeg, at vi ikke må lade denne nye mulighed fra Cancún glide os af hænde, men være praktiske og forhandle. Vi skal ikke vende tilbage til at være tilhængere ved en fodboldkamp, fordi det er alvorlige ting, vi snakker om her, nemlig planetens fremtid.

Derfor vil jeg gerne citere en italiensk klimatolog, som også er meget kendt i udlandet, som opbakning til mit synspunkt. Klimatologen hedder Franco Prodi, bror til den tidligere premierminister Romano Prodi, og han opfordrer til ro, sund fornuft og ingen stridigheder og fremfører et punkt, som vi alle skal være enige om. Han siger, at det vil tage os mange år endnu at finde ud af lige så meget om klimaændringer, som vi i dag ved om meteorologi. Derfor skal vi hjælpe videnskaben med at kunne arbejde hurtigere og blive i stand til at fremlægge pålidelige prognoser til brug ved den politiske beslutningstagning hurtigst muligt.

I mellemtiden skal miljøbeskyttelsen på denne planet være det centrale i enhver seriøs miljøpolitik. Derfor mener jeg, at vi fortsat kan arbejde praktisk med dette spørgsmål, og jeg takker alle for den måde, hvorpå arbejdet i Cancún blev udført.

  Dan Jørgensen (S&D). – (DA) Hr. formand. Den amerikanske forfatter Mark Twain sagde engang: "Rygterne om min død er stærkt overdrevne". Tilsvarende kan man sige, at rygterne om FN's klimaproces heldigvis viste sig at være stærkt overdrevne. Klimaprocessen lever. Mødet i Cancún viste, at FN faktisk kan levere resultater. Men det er selvfølgelig også klart, at den store hurdle – det store spørgsmål om, hvor meget vi reducerer CO2, og hvornår vi gør det, så vi kan holde temperaturstigningerne under 2 grader – det er stadig et spørgsmål, der skal løses.

Men der er håb, og der er specielt håb, hvis der er nogen, der viser lederskab. Og det lederskab skal vi vise i EU. Vi gjorde det i Cancún, men vi skal også gøre det, når det drejer sig om reduktionsmålene. Vi har nu lovet at reducere med 20 % i 2020. Vi har også vedtaget her i Europa-Parlamentet, at vi mener, at man skal gå op til 30 %. Når vi mødtes med delegationer fra andre lande i Cancún, når vi mødtes med ngo'er, og når vi mødtes med FN-institutioners ledere, understregede vi rigtig mange gange, hvor vigtigt det var, at vi her i Parlamentet har vist vejen, og hvor meget vi håbede, at vi som et europæisk fællesskab hurtigst muligt ville beslutte at tage de 30 procents reduktion på vore skuldre.

  Bas Eickhout (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren og det belgiske formandskab for deres succes i Cancún, for i Cancún kunne vi applaudere København-traumet væk. Jeg applauderede også dette traume væk, fordi vi nu endelig kan kigge fremad. Vi kan kigge fremad igen, og vi kan se på, hvad vi skal nå i Durban.

Lad os sige det ligeud. De mest følsomme spørgsmål – den anden forpligtelsesperiode, Kyoto, finansiering, målene for afhjælpning – er stadig på bordet. Vi har et vigtigt år foran os forud for Durban. Det skal siges klart og tydeligt. Kina og USA er der stadig, og disse to store blokke bevæger sig stadig ikke fremad særlig hurtigt. Det har vi brug for i Durban. Så jeg har et meget enkelt spørgsmål til kommissæren. Hvad vil EU konkret gøre for at sikre, at vi får de øvrige globale partnere som Brasilien og Indien til sammen med europæerne at arbejde for en ambitiøs aftale i Durban? Det er udmærket at tale med én stemme, men nu skal vi have vores proaktive diplomati på plads.

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Hr. formand! Lørdag morgen vågnede jeg med en følelse af lettelse efter at have hørt, at begge aftaler var blevet vedtaget, og det giver mig naturligvis en tro på, at den globale opvarmning stadig kan holdes under grænsen på 2 °C.

Det har imidlertid efterladt en bitter eftersmag, for selve forhandlingsprocessen i det internationale samfund går alt for langsomt, og vi skulle have vedtaget en sådan aftale for mindst et år siden. Nu befinder vi os under et voldsomt tidspres, især fordi vi stadig ikke har nogen tal, og fordi vi stadig ikke har nogen specifikke løfter om, hvordan de enkelte lande vil nedbringe deres drivhusgasemissioner.

Det er dog positivt, at dokumentet er omfattende, og at det rent faktisk dækker alle de prioriterede områder, som EU definerede, allerede før forhandlingerne gik i gang.

Det er min vurdering, at EU fik succes med forhandlingerne, og at vi også var tilstrækkeligt ambitiøse, fordi vi var ambitiøse nok til at fastholde vores førerrolle og gå i spidsen for forhandlingerne. Hvis vi er for ambitiøse nu, vil vi stå tilbage i rabatten, således som det skete for os sidste år. Jeg mener også, at vi har lært meget af det, der skete sidste år. Jeg vil gerne have, at vi tager denne viden med os til den næste forhandlingsrunde til næste år, og jeg vil gerne have, at vi undlader at ændre på den strategi.

I år står vi over for en meget alvorlig opgave, navnlig i forhold til tredjelande. I den forbindelse mener jeg, at EU skal udnytte alle de muligheder, som vi har til rådighed, til at hjælpe USA, så vi næste år kan opnå langt mere ambitiøse løfter fra dem end i år.

Fra EU's side skal vi især fokusere på at gennemføre den lovgivning, vi har vedtaget gennem de seneste par år, for der er mange nye ting, som vi rent faktisk skal til at omsætte i praksis. EU er stadig den eneste region i verden, der har begrænset sine emissioner ved lov.

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Hr. formand! Jeg har allerede tidligere sagt, at mens forventningerne til København var meget høje fra starten, var forventningerne til Cancún ikke særligt ambitiøse. Derfor blev København overvejende en fiasko, mens Cancún opfattes som en succes. Men der er også en anden forskel, der taler for Cancún, som også var et resultat af den fine indsats fra det mexicanske formandskabs side, som gjorde alt, hvad man kunne, for at gøre konferencen til en succes.

EU udførte arbejdet inden for sine beføjelser og bidrog til de fremskridt, der blev opnået. Dette omfattede en bekræftelse af grænsen på to grader celsius og oprettelsen af en grøn fond, der skal yde støtte til tilpasning i udviklingslandene og kampen mod skovrydning. Jeg vil gerne understrege noget andet, som jeg allerede har været inde på, nemlig genoprettelsen af tilliden til multilateralismen og muligheden for at opnå en bindende international aftale om klimaændringer, hvilket skal ske næste år i Durban, og vi skal gøre en indsats for at sikre, at vi når dette.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Som mange andre er vi bare lettede over, at der er gode nyheder. Selv om det er en underdrivelse snarere end en overdrivelse, har De gjort fremskridt på en rolig måde, fordi vores forventninger var lavere.

Jeg vil gerne komme ind på et bestemt spørgsmål, nemlig reduktion af emissioner fra skovrydning og ødelæggelse af skove, det såkaldte REDD-program, som er et meget vigtigt spørgsmål, men jeg er bekymret over manglen på politisk sammenhæng fra Kommissionens side i dette spørgsmål. F.eks. forsøger handelskommissæren i øjeblikket at indgå en aftale med Mercosurlandene, som vil føre til øget oksekødsproduktion i disse lande. Dette kan kun ske på jord, hvor skoven er ryddet, hvilket vil forværre problemet med klimaændringer.

Jeg vil opfordre kommissæren til at bringe dette budskab videre til kollegiet og til at løse det på en måde, der viser, at vi handler på en sammenhængende måde, som Den Europæiske Union.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Selv om Cancún som sådan endnu ikke er noget vendepunkt, ville vi uden denne konference ikke have haft mulighed for at nå til et vendepunkt om et år i Durban. Jeg lykønsker alle, der har bidraget til dette resultat. Jeg har fulgt denne proces fra Bruxelles og fra Budapest, og det er en fantastisk sejr, at vi om et års tid får chancen i Durban for at nå frem til en omfattende international aftale, der vil indeholde obligatoriske forpligtelser efter det hårde arbejde. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, som de nye vækstøkonomier som Kina, Brasilien og Sydafrika forpligter sig til med målet om 2 °C for første gang. Endelig anser jeg det for meget vigtigt, at EU ikke kun talte med én stemme, men at vi ændrede indstilling i forhold til København og behandlede de øvrige lande som partnere og med empati, og dette bidrog kraftigt til, at Cancún blev en succes.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 16. klimakonference i Cancún sluttede igen med et ikkebindende kompromis, der kaldes for en "afbalanceret pakke".

Den grønne klimafond blev født, og den vil koste de mest udviklede lande 100 mia. USD om året fra 2020, mens 30 mia. USD straks vil blive afsat til startfinansiering, og heraf skal Italien finansiere de 410 mio. USD.

I mellemtiden stilles der ingen krav til de største forurenere. Kina har tværtimod meddelt, at landet vil fordoble sin energiproduktion inden 2020, og idet man har besluttet at holde fast i fordelingen med 80 % kulstofbaserede og 20 % andre energikilder, vil landet også fordoble sine emissioner.

Vi finder det uacceptabelt, at man bliver ved med at bede vores virksomheder yde ofre til fordel for virksomhederne i tredjelande. Det er af vital betydning, at COP 17 til næste år når frem til en samlet, bindende aftale om bekæmpelse af klimaændringer, der omfatter sanktioner over for de lande, der stadig nægter at samarbejde.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! De betydeligt lavere forventninger forud for Cancún-konferencen må ikke føre til uforholdsmæssigt optimistiske diskussioner af resultaterne, og den skal endnu mindre betragtes som en succes. Hvis der var nogen konsekvens i analysekriterierne, måtte vi erkende, at resultaterne som forventet var sparsomme.

Hvor er den erstatning for Kyotoprotokollen, der var absolut nødvendig for et år siden? Hvor er målet om reduktion i henhold til de frister, der foreslås af det mellemstatslige panel om klimaændringer? EU står selv uden for disse frister, USA's mål er en 3-4 % reduktion sammenlignet med 1990-niveauerne, som var resultatet af København. Hvor er den seriøse diskussion af markedsinstrumenternes ineffektivitet og urimeligheder, f.eks. kulstofmarkedet med fleksibilitetsmekanismer som mekanismen for ren udvikling, af den varme luft og andre tricks, der mere tjener til at åbne for gode forretningsmuligheder for de få end gennemførelsen af reduktionsmålene?

Det er spørgsmål, som vi ikke stillede i dag, på et tidspunkt, hvor en tredjedel af den periode, der er defineret som opstartsperioden, allerede er forbi.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske delegationen fra Europa-Parlamentet, kommissæren og hele EU med at have talt med én røst i Cancún. Sidste år beklagede vi resultaterne fra København eller de manglende resultater for at være mere nøjagtig. I dag er vil tilfredse med Cancún, men jeg har stadig visse forbehold, simpelthen fordi jeg gerne vil noget mere. Det er klart, at forhandlingerne er en stor og kompliceret opgave. Det er virkelig en udfordring, når der er så mange forskellige holdninger. Men det, der bekymrer mig mest, er befolkningens opfattelse af dette problem. Befolkningen er virkelig ikke overbevist. Problemerne med at nå frem til en aftale, hvormed jeg mener juridisk gyldige foranstaltninger, er vigtige for os alle, men det er ved at blive trættende. Jeg er enig med kommissæren i, at vi skal gøre vores hjemmearbejde, vi skal selv nå målet på 20 % på forskellig vis. Det er naturligvis altid lettere at pege fingre ad dem, der måske ikke gør noget, og sige, at vi heller ikke behøver gøre noget. Til trods for, hvad De sagde – at det lykkedes os at nå noget – vil jeg stadig gerne spørge, om De ikke havde forventet et noget bedre resultat i Cancún?

  Vittorio Prodi (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig over for kommissæren og hele EU-delegationen, der har bidraget til at holde processen i live. Men vi har ikke løst de virkelige problemer. For det første skal Bali-erklæringen have et politisk udtryk – navnlig med hensyn til det, vi i Parlamentet allerede har kaldt klimaretfærdighed – og vi skal generalisere og forenkle emissionshandelssystemet, for man kan ikke forestille sig en markedsmekanisme, hvor halvdelen af emissionskvoterne foræres væk.

For det andet vil jeg gerne understrege behovet for at fremme instrumenter til overvågning, rapportering og kontrol, især inden for tjenesterne under global overvågning af miljø og sikkerhed (GMES), for de satellitter, der kan levere helt vitale data på dette område.

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige mange tak for de mange venlige bemærkninger, også fra Chris Davies, selv om jeg ved endnu mindre om fodbold end ham, så jeg kan ikke følge hans sammenligning, men jeg går ud fra, at det var positivt!

Flere har spurgt om de 30 %. Hvordan skal vi nå det, hvor er vi henne i denne proces, og Linda McAvan spurgte, hvad udsigterne er? Jeg tror, at alle her ved, hvor processen er nu. Vi foretager en analyse af de individuelle medlemsstater: Hvad er problemerne, hvad er udfordringerne, hvad er fordelene, hvad kan vi gøre? Så får vi også en diskussion om den kulstoffattige 2050-strategi, som vi fremlægger i marts måned – herunder som sagt 2030-målet, for hvis vi ved, hvor vi skal være i 2050, er det også helt klart, at det kræver nogle kompromiser. Jo mindre, vi har gjort i 2020, jo mere skal vi gøre bagefter, og jo dyrere bliver det sandsynligvis.

Det er den type diskussioner, vi forsøger at gennemføre her i foråret, og det glæder mig, at flere og flere medlemsstater er begyndt at diskutere disse ting selv og udsende forskellige signaler om, hvordan de opfatter dette.

Chris Davies spurgte om 2050 og de 50 % og nogle andre ting, der ikke var med. Dette blev i høj grad behandlet i en specialgruppe med nogle ministre, der diskuterede den fælles vision. Den svenske minister var en af de førende ministre i denne gruppe, og jeg kan forsikre Dem om, at Europa virkelig prøvede at presse på her. De ved alle, hvorfor det er vanskeligt at nå dette, men det er et af de emner, som vi stadig skal have på bordet på vejen mod Sydafrika. Det skal være på dagsordenen.

Fru del Castillo nævnte, at Cancún har lært af København. Jeg vil sige ja, men måske i den forstand, at man i de 24 timer erkendte, at hvis man ikke viste vilje til at gå på kompromis, ville der være en reel risiko for, at der ikke skete noget som helst, og hele processen ville risikere at dø ud. Det var ikke kun et taktisk argument, det var helt reelt i salen, hvor folk vidste, at dette formentlig var sidste chance for mange til at redde den eneste proces, hvor alle sidder med ved bordet. Der var en hel del pres, fordi erfaringerne fra København viste, at der skulle udvises politisk vilje i Mexico.

Man kan spørge, præcis hvordan EU vil arbejde for en aftale i Durban. Jeg vil sige, at vi vil gøre det samme som i år, hvor vi har rent faktisk var meget udfarende, udførte en masse proaktivt arbejde og en masse overvejelser af, hvordan aftalen kan indgås. De af Dem, der var til stede, ved, at mange af teksterne og en stor del af inputtet også kom fra en lang række europæiske eksperter og europæiske bidrag, og vi skal gøre det på præcis samme måde i det kommende år. Vi skal også bygge videre på det, vi har nået inden for Cartagena-processen, hvor 25 lande – udviklingslande og udviklede lande i fællesskab – virkelig ønsker at komme videre. Det arbejde vil vi fortsætte. Vi opnåede store fordele ved denne proces i Cancún, fordi vi koordinerede på tværs af en række forskellige regionale grupper. Det bliver noget af det første. Vi vil forsøge at samle folk i Cartagena-gruppen og arbejde med dem der og samtidig arbejde med en hel del andre.

Så var der spørgsmålet om den traktat, der skal erstatte Kyotoprotokollen. Den er ikke på plads endnu, fordi verden ikke er enig om den, men det er helt klart ikke på grund af EU. Jeg vil gerne gentage, at hvis ikke EU havde signaleret sin vilje til at tage en anden forpligtelsesperiode, hvis vi havde sagt det samme som de øvrige Kyoto-parter i Cancún, ville alle udsigter til en juridisk bindende aftale nu være lagt i graven.

Endelig spurgte fru Morkūnaitė, om vi ikke forventede noget mere af Cancún, og jeg vil sige nej, faktisk ikke. I de sidste timer der sad jeg med en tjekliste. Nogle gange skal man passe på ikke at lade sig rive med, når man deltager i noget. Man synes, at hvis man opnår det ene, kan man måske også få noget mere gennemført, selv om man godt vidste, at det var umuligt, da man tog hjemmefra. Da jeg sad med tjeklisten, må jeg sige, at listen over elementer, som vi ønskede at få med, også var der. Der er naturligvis altid noget, som man ikke får, men sandt at sige vidste vi f.eks., at den anden forpligtelsesperiode ikke ville komme med i Cancún, så vi ønskede blot at fastholde udsigterne til at få den og så bygge videre på det, vi har.

En tilpasningsramme, en teknologiramme, en skovbrugsramme, alle elementerne fra Københavnaftalen, udsigten til stadig at have en juridisk bindende aftale og nogle betydelige fremskridt med MRV/ICA og en række andre spørgsmål, plus at det nu er alle parter, der tilslutter sig den holdning, at vi ikke har leveret nok i fællesskab – jeg mener, at hvis vi havde diskuteret det nuværende resultat, som vi gjorde, inden vi tog til Cancún, ville de fleste af Dem formentlig have ment, at det var et godt resultat.

En sidste bemærkning. Nu skal vi meget nøje overveje vores strategi for den kommende tid. Mange af os har brug for at holde fri omkring jul og nytår, men i begyndelsen af det kommende år skal vi fortsætte den meget gavnlige dialog mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet og vende tilbage til hinanden, når vi har tænkt over tingene og har fordøjet resultatet fra Cancún. Som jeg sagde indledningsvis, bliver det et meget vanskeligt år, men vi skal bygge videre på de erfaringer, vi har fået her. Hvis Europa fastlægger en strategi, kan vi rent faktisk flytte tingene i den rigtige retning, og selv om det ikke bliver mindre udfordrende i Durban, er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre. Måske har vi lige brug for en pause, og så vender vi tilbage til dialogen i begyndelsen af 2011.

  Joke Schauvliege, formand for Rådet. – (NL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Tak for de mange positive bemærkninger om aftalen fra Cancún.

De ved alle, at Cancún er et pragmatisk, men meget vigtigt skridt inden for klimapolitik og klimadebatten. De ved, at princippet om, at vi til sidst skal nå frem til en global, juridisk bindende aftale, blev bevaret i Rådets konklusioner, som det vedtog i oktober. Men vi var alle klar over, at det ville være umuligt at sikre en global aftale i Mexico, og det lå også fast på forhånd. Derfor valgte vi en række afbalancerede delaftaler. Dem har vi også, og som kommissæren har sagt, har vi også fået de punkter, som vi opfattede som vigtige med henblik på at opnå denne balance fra EU's side, med fra Cancún-konferencen.

Vi skal give EU æren for at have indtaget en meget klar og åben holdning, en holdning, der har været medtaget i Rådets konklusioner, og som vi også forsvarede med én røst. Alle fra Kommissionen og Europa-Parlamentet ydede et meget positivt bidrag til at fremme denne holdning, og fra Rådets side gjorde vi vores yderste for at sikre, at vi forklarede vores holdning så godt, vi kunne. Nogle gange var det virkelig nødvendigt at blive ved med at understrege indholdet i disse konklusioner, og hvad EU's hensigter med denne holdning var.

Vi byggede broer. I Mexico fik vi også mange positive reaktioner på, at EU var gået i spidsen, og at vi virkelig forsøgte at tilnærme de mange forskellige synspunkter til hinanden. Den rolle spillede vi godt, og jeg mener, at det også fremgik klart for hele verden.

Fru kommissær, det er korrekt, at vi nu skal gøre status over et par ting, men det rokker ikke ved, at vi nu er nødt til at gå ret hurtigt frem. Jeg kan fortælle Dem, at vi allerede næste mandag skal have en diskussion af resultaterne af Cancún i Rådet. Jeg mener også, at det er fint, at vi her i Parlamentet allerede udveksler synspunkter om dette spørgsmål. Når det er sagt, er det korrekt, at vi helt klart skal udvikle en strategi og gøre det hurtigst muligt.

Rådet har også besluttet at tage diskussionen om reduktionen på 30 % reduktion til foråret. Vi har bedt Kommissionen foretage endnu en screening, så vi ved, hvad en reduktion på 30 % vil medføre på medlemsstatsniveau, og Rådet har accepteret at genåbne diskussionen til foråret.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke for Deres samarbejde og navnlig kommissær Connie Hedegaard for den meget behagelige og konstruktive måde, som hun har samarbejdet med os på, og ligeledes for Deres indsats, der førte til nogle fremragende resultater i Cancún. Dette ville ikke have været muligt uden et konstruktivt samarbejde fra alle sider, og hvis EU ikke havde kunnet sætte så klart et aftryk på aftalen i Cancún. Det vil jeg gerne takker Dem varmt for.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  János Áder (PPE), skriftlig. – (HU) Mange ser resultatet af klimakonferencen i Cancún, der sluttede i sidste uge, som en succes, et gennembrud, en tilbagevenden til håbet. Jeg mener imidlertid, at vi ikke kan tale om succes, før der er indgået en juridisk bindende international aftale som en fortsættelse af Kyotoprotokollen, der udløber i 2012 – en aftale, der kan bruges til at indføre grundlæggende sanktioner. Der er ikke truffet nogen beslutning om en sådan aftale i Cancún. Nogle lande ville faktisk snarere have selve protokollen afskaffet. Spørgsmålet om brugbarheden af de overskydende kvoter fra Kyoto efter 2013, som er af central betydning for Ungarn og betragtes som et nationalt aktiv, vil således fortsat være uløst, indtil klimatopmødet i Sydafrika i 2011.

Der er stadig mulighed for, at de østeuropæiske lande på urimelig og uretfærdig vis vil blive frataget den gevinst, de ville have fået for at opfylde deres nuværende forpligtelser til emissionsreduktion i Kyotosystemet, idet de parter, der overtræder aftalen, ikke vil blive mødt med nogen som helst sanktioner. Desuden er USA og Kina, de største udledere, stadig ikke parter i Kyotoprotokollen, og derfor vil vi kun kunne nå minimale resultater med hensyn til at begrænse den globale opvarmning. Men så længe vi ikke har nogen juridisk bindende international aftale, der både kan bruges til at straffe de slemme elever og belønne de artige, kan vi på ingen måde tale om succes.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne lykønske formanden med Cancún-konferencen med de gennemsigtige forhandlinger under en så kompliceret proces. Selv om den kunne have været mere vidtgående, synes denne aftale at være den bedst mulige på nuværende tidspunkt. Kyotoprotokollen kan stadig udvides, hvilket er positivt. Der kommer stort pres på i Durban næste år, fordi den eneste bindende aftale om klimaændringer udløber, men det er meget vigtigt, at aftalen fra København nu bliver et officielt FN-dokument, fordi den bakkes op af alle lande undtagen Bolivia. Jeg er glad for, at mange af de socialdemokratiske holdninger, der blev vedtaget her i Parlamentet, blev medtaget i teksten, såsom oprettelsen af en "global grøn fond" for at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaændringerne og afbøde deres virkninger. Jeg lykønsker også alle de lande, der aftalte at fastholde forslaget om 1,5 grader, et mere ambitiøst mål på bordet til det næste topmøde. Det er et meget vigtigt signal, og det næste skridt bliver at sikre, at dette afspejles i CO2-reduktionsmålene.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Efter langvarige forhandlinger nåede man ved FN's klimakonference i Cancún frem til et positivt kompromis. Resultatet er ikke noget rekordresultat, men det er et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe klimaændringerne. Der er gjort fremskridt på alle de områder, der for første gang optræder i et FN-dokument. Jeg glæder mig over beslutningerne, idet de vil gøre forhandlingerne i den kommende periode lettere og føre til betydelige fremskridt, navnlig med hensyn til de elementer, der er rettet mod udviklingslandene og de lande, der er mest udsat for klimaændringernes virkninger. Desuden støtter jeg en indsnævring af forskellen mellem de udviklede lande og de uudviklede regioner ved at yde økonomisk og teknisk bistand. Jeg mener, at dette topmøde markerer en vigtig skillevej, hvor vores forhandlere har banet vejen for en aftale, der skal underskrives til næste år i Durban i Sydafrika. Jeg ønsker at lykønske Europa-Parlamentets delegation med deres indsats og de opnåede resultater.

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. – (NL) Resultatet af klimatopmødet i Cancún kan næppe beskrives som et stort resultat. Men det er bedre end ingenting. Man har taget en række konkrete skridt, f.eks. i kampen mod skovrydning, og man har givet grønt lys for oprettelsen af en klimafond på 100 mia. USD. Det hele foregår imidlertid i et skrækkeligt langsomt og trættende tempo. Det ligner mere eller mindre danseoptoget i Echternach. I mellemtiden tikker den globale opvarmning roligt videre.

Hvad var Europas rolle i denne historie? EU har bestemt taget ved lære af fejltagelserne på sidste års konference i København. I Cancún var Europa i centrum af forhandlingerne og gjorde fælles front. Hele verden har øjnene rettet mod EU-modellen og kigger beundrende på os, fordi vi har de mest progressive og bindende aftaler. Europa er en rollemodel på klimaområdet.

Vi skal holde godt fast i den førerrolle i de kommende år. Den udgør en klar og positiv forskel i forhold til næsten alle andre kontinenter. Den er et kolossalt aktiv med hensyn til vores image og indebærer samtidig store økonomiske og sociale fordele.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har fulgt de internationale klimaforhandlinger i de sidste 15 år, og jeg er særligt glad for den aftale, man nåede frem til i Cancún. Beslutningerne der er et stort fremskridt i forhandlingerne. De centrale elementer af Københavnaftalen ligger nu under FN. FN har genvundet sin troværdighed som forum for udformning af multilaterale klimaaftaler. Mexico afholdt en participativ og gennemsigtig konference. EU spillede en førende rolle. Jeg vil gerne fremhæve Kommissionens og det belgiske formandskabs effektive håndtering af opgaverne. Der skete betydelige fremskridt med hensyn til teknologi, skove og tilpasning. Jeg glæder mig navnlig over oprettelsen af en klimafond. På grundlag af resultaterne fra Cancún vil det kræve hårdt arbejde at gøre Durbankonferencen i 2011 til en succes.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Cancún-konferencen er blevet betegnet som en succes, og det er det rette ordvalg, idet man ikke havde forventet nogen resultater overhovedet. Men det er ikke desto mindre vigtigt for EU, at vi slår fakta fast. Intet har ændret sig inden for emissionsreduktioner, og der er ikke blevet fremsat ønsker om at reducere dem. Der er ikke nogen global aftale i sigte, og der er intet, der giver os grund til at stramme op på EU's eget, ensidige mål om at reducere dem fra 20 % til 30 %.

I Cancún mødtes Parlamentets delegation med Acham Steiner, som er administrerende direktør for FN's miljøprogram, og som helt seriøst sagde, at Europa kun har haft fordele af målet på 20 %. Det har tilsyneladende givet os et skub fremad og forbedret vores konkurrenceevne. Derfor støttede han tanken om at gøre målet endnu mere ambitiøst.

Jeg vil gerne opfordre alle de virksomheder, der er involveret i det globale erhvervsliv, og som mener, at de er udsat for kulstoflækagen, til at fortælle Acham Steiner og andre lige så indflydelsesrige ledere af organisationer om de økonomiske realiteter, som De står over for. Vis dem tallene for den direkte og indirekte stigning i omkostningerne på grund af emissionshandel, hvis De er uenige i systemet.

Det er ikke rigtigt for de europæiske borgere og arbejdstagere, hvis vores centrale beslutningstagere, endda Kommissionen, som Steiner oprindeligt fik sine oplysninger fra, lever i en fantasiverden, hvor de ikke har begge ben på jorden.

Cancúns succes skyldes, at den politiske stolthed blev reddet. Man blev enige om, at der skulle være en aftale. Vi er klar over, at klimahysteriet er i aftagende, og at klimaændringerne er ved at blive en almindelig, dagligdags foreteelse. Det er på vej ud af rampelyset, og det er måske udmærket. Lad os vende tilbage til en fornuftig, omfattende politik for miljøbeskyttelse.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

17. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetid (B7-0655/2010).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

Spørgsmål nr. 15 af Vilija Blinkeviciute (H-0585/10)

Om: Beskyttelse af kvinders sundhed

Kommissionen har vedtaget en ny strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd for perioden 2010-2015. Denne strategi berører den sociale ulighed mellem kvinder og mænd og den omstændighed, at kvinder er udsat for en højere grad af fattigdom end mænd. De risikerer hurtigere at miste deres arbejde end mænd. Mange kvinder er stadig beskæftiget i sektorer med lave lønninger, og der er for få kvinder, som opnår lederstillinger. Kvinders beskæftigelsesfrekvens er lav, fordi det er dem, der føder børn. Dette bevirker, at kvinders pension er lavere end mænds. Desuden er det ikke nogen sjældenhed, at kvinder ikke er omfattet af sociale garantier..

Strategien indeholder ingen konkrete foranstaltninger eller midler med henblik på at garantere beskyttelse af kvinders sundhed. Agter Kommissionen at fremlægge retningslinjer eller forslag vedrørende beskyttelse af kvinders sundhed?

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Kvinder og mænd er udsat for sundhedsrisici på forskellige måder og derfor med forskellige følger for sundheden. Kvinder lever i gennemsnit seks år længere end mænd, men i de fleste af disse ekstra år er deres helbred dårligt.

Visse sygdomme som osteoporose rammer langt hyppigere kvinder. Derfor peger vi i EU's strategi for lighed mellem kvinder og mænd (2010-2015), som Kommissionen vedtog for nylig, på behovet for, at den medicinske forskning og sundhedspleje skal afspejle disse forskelle. I strategien understreges det, at sundhedstjenesterne skal fortsætte processen med tilpasning, så de afspejler kvinders og mænds specifikke behov korrekt. Strategien for disse foranstaltninger, som specifikt er rettet mod kvinders sundhed, omfatter bevidstgørelsesseminarer om kvinders sundhed og udveksling af bedste praksis om kønsspecifikke sundhedspolitikker.

Vi starter ikke helt forfra her. EU's sundhedsstrategi blev vedtaget for tre år siden og var allerede et signal om behovet for at tage hensyn til kønsrelaterede spørgsmål i den sundhedspolitiske beslutningstagning. I den forbindelse har Fællesskabets sundhedsprogram støttet mange projekter om kvinders sundhed med henblik på at fremme en større forståelse og anerkendelse af kvinders sundhedsmæssige behov.

Et godt eksempel på, hvordan EU kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre kvinders sundhed, er kræftscreening. Det skønnes, at 32 000 dødsfald alene som følge af brystkræft kan forhindres hvert år for EU som helhed, hvis der indføres effektive nationale screeningprogrammer for brystkræft. Derfor udvikler Kommissionen europæiske retningslinjer for screening for brystkræft.

Endelig glæder det mig at kunne sige, at Kommissionen tidligere på året offentliggjorde en rapport om kvinders sundhed, som bidrager til at øge bevidstheden om behovet for politikker, der er mere kønsrelaterede.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Der er noget, jeg gerne vil tjekke. Har vi tilstrækkeligt med oplysninger om beskyttelse af kvinders sundhed i medlemsstaterne? Kender vi virkningen af denne omfattende økonomiske og finansielle krise på især kvinders sundhed? Burde vi ikke også undersøge, hvilken virkning fattigdom har på kvinders sundhed, især hos ældre kvinder? Er der sundhedstjenester af høj kvalitet til rådighed for kvinder, der lever i fattigdom?

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Kommissionen forsøger at få så mange oplysninger og tilbagemeldinger som muligt og oprette en statistikbase om alle sundhedsspørgsmål. Det er klart, at nøjagtigheden i høj grad afhænger af de svar og tilbagemeldinger, vi får fra de forskellige medlemsstater.

Jeg er enig i, at vi skal fortsætte med at søge oplysninger og se, hvordan sundhed, navnlig kvinders sundhed, påvirkes af fattigdom. Men sundhed og fattigdom hænger sammen, det er ikke kønsbestemt. Vi ved faktisk, at sundheden især er i fare i fattige områder.

Vi sætter også ind over for de ældre. Som De ved, har Kommissionen nu lanceret et initiativ, nemlig de innovative partnerskaber. Det første pilotprojekt om dette innovative partnerskab drejer sig om en sund og aktiv alderdom. Jeg er sikker på, at dette vil berøre sundheden for vores borgere af begge køn.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) I øjeblikket er 120 mio. borgere i EU udsat for risikoen for fattigdom. Kvinderne er naturligvis blevet ramt meget hårdt af den økonomiske krise og er langt mere udsat for fattigdom, navnlig de enlige mødre.

Sundhedssystemerne har det hårdt i den økonomiske krise. Budgetterne er blevet beskåret, og store institutioner inden for denne sektor er endda blevet lukket. Jeg vil gerne spørge Dem, hvilke foranstaltninger De planlægger for at sikre, at alle kvinder får adgang til programmer for tidlig screening for livmoderhalskræft eller brystkræft, uanset deres sociale situation eller civilstand, og navnlig at sikre, at vi har et retfærdigt sundhedssystem, der tilbyder tjenester af god kvalitet i hele EU.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Vi må gentage, at sundhedspleje og levering af sundhedsydelser hører under medlemsstaternes ansvarsområde. Kommissionen har faktisk udstedt sine retningslinjer for screening for brystkræft, og vi har presset på over for medlemsstaterne for at få dem til at overholde disse retningslinjer og indføre screeningprogrammer for brystkræft i deres lande så hurtigt som muligt. Jeg må sige, at i de fleste lande har vi hensigtsmæssige – og vældig gode – screeningprogrammer for brystkræft, der giver resultater. Andre lande har desværre været lidt langsomme. Jeg kan forsikre Dem for, at dette er et af vores prioriterede områder i alle vores kontakter med medlemsstaterne.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 16 af Tiziano Motti (H-0587/10)

Om: Europa-Parlamentets erklæring af 23. juni 2010 om oprettelse af en europæisk hurtig varslingsordning mod pædofile og personer, der begår seksuelle overgreb

Den 23. juni 2010 vedtog Europa-Parlamentet beslutningen om "oprettelse af en europæisk hurtig varslingsordning mod pædofile og personer, der begår seksuelle overgreb". Allerede den 22. maj 2007 havde Kommissionen offentliggjort en meddelelse med titlen ”Hen imod en generel politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet". Parlamentet har opfordret Rådet og Kommissionen til at følge Kommissionens meddelelse af maj 2007 op og tillige gennemføre Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og udvidet det til at omfatte søgemaskiner for hurtigt og effektivt at kunne sætte ind over for børnepornografi og seksuelle overgreb på internettet. Jeg anmoder Kommissionen om at redegøre for opfølgningen af denne beslutning?

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg er meget engageret i kampen mod misbrug af børn og navnlig seksuelt misbrug af børn. Den 29. marts 2010 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Denne ambitiøse tekst dækker retsforfølgelse af lovovertræderne, beskyttelse af ofre og forebyggelse af forbrydelser.

For at tage højde for risikoen som følge af den teknologiske udvikling indeholder dette forslag nye lovovertrædelser som grooming, at kigge på børnepornografi uden at downloade filerne, seksuelt misbrug online eller annoncering af muligheden for at misbruge børn, f.eks. gennem internetfora. Der skal stilles særlige undersøgelsesværktøjer til rådighed, såsom hemmelige operationer, hvor politiet infiltrerer seksualforbrydernes kredse, og særlige undersøgelsesenheder, der skal analysere børnepornografisk materiale for at identificere ofrene.

Medlemsstaterne skal også etablere nationale systemer for at blokere adgangen til hjemmesider, der indeholder børnepornografi, og gennemføre aktioner for at fjerne indholdet ved kilden. Vi har kigget nøje på Europa-Parlamentets erklæring af 23. juni 2010, og jeg vil gerne høre mere om forslaget om en hurtig varslingsordning. Jeg har også noteret mig forslaget om at udvide dækningsområdet for direktivet om opbevaring af data for at kunne lagre data om brugernes søgninger efter børnepornografisk materiale og indhold med seksuelt misbrug af børn, der uploades til internettet, eller meddelelser, der bruges til at "groome" børn online.

Direktivet om opbevaring af data forpligter udbydere af kommunikations- og netværkstjenester til at opbevare trafik- og placeringsdata og data om abonnenterne. Det dækker dog ikke information om indholdet. Indholdet kan hentes og lagres i forbindelse med efterforskninger af lovovertrædelser ved hjælp af det instrument, der kaldes for lovligt indgreb. Lovligt indgreb er udelukkende omfattet af national ret og er forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt kan det kun anvendes, hvis en retshåndhævende myndighed har indikationer af, at der begås en specifik lovovertrædelse, som kræver yderligere undersøgelse. Dette undersøgelsesværktøj ligger uden for direktivet om opbevaring af datas anvendelsesområde.

Lovlig indgriben finder sted i forbindelse med efterforskning af lovovertrædelser, hvilket forudsætter en mistænkt. I direktivet om opbevaring af data forpligtes operatørerne derimod til at opbevare visse kategorier af data, uanset om de personer, der ligger inde med de pågældende data, er under mistanke eller ej. En udvidelse af direktivet om opbevaring af data til store mængder af personoplysninger og indholdsrelaterede data som internetsøgninger på forskellige nøgleord på forskellige sprog, uploadet indhold, udvekslede meddelelser og elementer til identifikation af alle brugere ville skulle ske ud fra et argument om nødvendighed og proportionalitet, som endnu ikke er fremsat. En sådan udvidelse ville gælde indhold, der uploades af alle på alle platforme på et hvilket som helst tidspunkt og om et hvilket som helst emne.

Forslaget fra det ærede medlem vækker alvorlig bekymring med hensyn til overholdelsen af proportionalitetsprincippet, selv om formålet er legitimt og fortjener vore fulde opmærksomhed. Kommissionen mener, at dens seneste forslag til direktiv vil være et bedre egnet instrument til at nå vores fælles mål om at beskytte børn mod seksuelle overgreb.

  Tiziano Motti (PPE) . – (IT) Jeg vil gerne tage ordet i et par sekunder, fordi jeg er tilfreds med svaret og gerne vil takke for det. Jeg er glad for, at man også arbejder på at løse problemet ved kilden.

Med hensyn til erklæringen, som vi vedtog den 23. juni 2010, vil jeg blot understrege, at vi specifikt henviste til uploadede data, ikke til download af materiale fra websteder. Det skyldes, at vi faktisk mener, at der også skal tages behørigt hensyn til privatlivets fred for brugere af søgemaskiner.

Ikke desto mindre mener jeg, at der kan gøres mere – der kan stadig gøres meget mere – for hvis borgerne i forbindelse med proportionalitetsprincippet ikke har noget imod at lade sig undersøge, inden de går om bord i et fly, fordi de er klar over den gode beskyttelse af privatlivets fred for passagererne ved denne undersøgelse, er der også alle muligheder for at nå frem til et tilfredsstillende kompromis for at beskytte mindreårige på dette område.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (EN) Jeg vil gerne vende tilbage til den udtalelse, som Parlamentet vedtog den 23. juni 2010. De husker sikkert, at vi i udtalelsen især henviser til indførelsen af et hurtigt og effektivt hurtigt varslingssystem imod pædofile. Mit spørgsmål i denne forbindelse drejer sig om noget andet, nemlig om, hvorvidt de enkelte politistyrker skal oprette databaser over dømte pædofile under opsyn af EU, eftersom politistyrkerne i andre medlemsstater vil kunne bruge disse databaser i de enkelte medlemsstater.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Polen indførte for nylig medicinsk kastration af pædofile og voldtægtsmænd, idet man bruger hormonbehandling til at undertrykke deres seksuelle appetit. Det skete efter anholdelsen af en 45-årig mand, der havde to børn med sin mindreårige datter. Denne foranstaltning har, som De kan forestille Dem, vakt intens debat og kraftige reaktioner i Polen om, hvis rettigheder der er vigtigst. Befolkningen, som forventer at blive beskyttet mod voldtægtsmænd, eller dømte for seksualforbrydelser, som kan blive idømt en straf, som mange anser for umenneskelig. Har Kommissionen taget stilling til disse spørgsmål og til legaliseringen af kemisk kastration af seksualforbrydere?

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Som jeg sagde indledningsvis, er et af de bedste værktøjer til at bekæmpe børnepornografi og seksuelt misbrug af børn en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag fra marts 2010 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Kommissionen ser frem til Europa-Parlamentets forslag til betænkning og til at komme i gang med trilogen. Jeg regner også med, at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet vil have en endelig tekst klar, der bliver vigtig for bekæmpelsen af disse forbrydelser, og jeg vil gerne endnu en gang henlede Deres opmærksomhed på proportionalitetsprincippet, som efter min mening er relevant i forbindelse med det sidste spørgsmål.

  Formanden. – Det næste er spørgsmål nr. 17 af fru Matera, som sidder på plads 666. Det er ikke passende!

Spørgsmål nr. 17 af Barbara Matera (H-0609/10)

Om: Unge og arbejdsmarkedet

Ifølge Eurostat udgør andelen af personer i den arbejdsdygtige alder, der er uden beskæftigelse i Europa, 9,6 %. Antallet af nye universitetskandidater i Europa ligger på omkring 3 mio. om året. Andelen af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisiko i Europa, steg fra 2004 til 2008 med 1,5 % fra 15 % til 16,5 %.

Vil Kommissionen på baggrund af ovenstående og i betragtning af, at Kommissionen har offentliggjort en meddelelse med titlen "Et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien", og af, at 2010 er europæisk år for bekæmpelse af fattigdom, oplyse, om den vil iværksætte en foranstaltning, som fremmer adgangen til arbejdsmarkedet for unge, mens de endnu er i en alder, hvor de ikke lider under arbejdsløshed i patologisk forstand, sådan som det kan blive tilfældet efter 30-årsalderen, og som tilskynder medlemsstaterne til at ansætte personer i alderen 19 til 35 år på basis af deres kvalifikationer og til en rimelig løn for et mellemlangt eller længere tidsrum.

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) I løbet af de seneste to år er antallet af unge arbejdsløse i EU steget med en million. Der er nu fem mio. unge under 25, der ikke kan finde et job.

Kommissionen er yderst opmærksom på de problemer, som unge mennesker står over for på jobmarkedet i dag. For mange er ansat på kortfristede ansættelseskontrakter, der kun giver få muligheder for forbedring, uanset hvor velkvalificerede de pågældende er. Hvad mere er, har visse grupper særlige problemer med at finde job og blive på arbejdsmarkedet. Det drejer sig bl.a. om unge med indvandrerbaggrund og fra etniske mindretal som romaerne.

Samtidig vil efterspørgslen efter højt kvalificeret arbejdskraft ifølge forudsigelser stige med næsten 16 mio., og efterspørgslen på personer med kvalifikationer på mellemniveau med mere end 3,5 mio. Dette udgør en stor beskæftigelsesmulighed for de unge, og vi skal sørge for, at de unge mennesker kan udnytte dette fuldt ud.

I Europa 2020-strategien, som indeholder EU's detaljerede planer for vækst og arbejdspladser for det næste årti, fokuserer man særligt på de unge, og der fastsættes mål for uddannelsesmæssige resultater. I september fremlagde Kommissionen et sæt politiske initiativer for unge ved navn "Unge på vej ". Heri opstilles en dagsorden for forbedret uddannelse og beskæftigelse for vores unge mennesker i det kommende årti. Kommissionen præsenterede for nylig endnu et flagskibsinitiativ, "En dagsorden for ny kvalifikationer og job". Kommissionen opfordrer til indførelse af en ungdomsgaranti for at sikre, at alle unge har et arbejde, tager en videreuddannelse eller er omfattet af aktiveringsforanstaltninger inden for fire måneder, efter at de har forladt skolen.

Et andet punkt er behovet for at reducere opsplitningen af arbejdsmarkedet i henhold til de fælles flexicuritypolitikker. Vi foreslår, at medlemsstater med opsplittede arbejdsmarkeder skal overveje at indføre tidsubegrænsede kontrakter med en tilstrækkeligt lang prøvetid og en gradvis styrkelse af beskyttelsesrettigheder. Vi skal også fremme større mobilitet på arbejdsmarkedet og tilskynde til innovation. To instrumenter, der kan bidrage til dette, er EU's jobmobilitetsordning – "Dit første job i udlandet" – og overvågningen af markedet for ledige stillinger. "Dit første job i udlandet" vil fremme ungdommens mobilitet på arbejdsmarkedet, og overvågningen af markedet for ledige stillinger vil give unge og erhvervsvejledere mulighed for at se, hvor der findes beskæftigelse i EU, og hvilke kvalifikationer der er behov for. I mellemtiden vil den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress yde støtte til unge iværksættere, der ikke kan finde alternativ finansiering til start af virksomhed.

Naturligvis er der ikke nogen enkelt løsning på de problemer, vi står over for, men vi kan lære meget af hinanden ved at udveksle erfaringer. De beskæftigelsesrammer for unge, som vi foreslår, indeholder vejledning i, hvordan politiske beslutningstagere, interessenter og institutioner kan fremme tingene. Offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og støttetjenester for unge på lokalt plan har alle en vigtig rolle at spille. Vi vil arbejde på at tilskynde til mere udveksling af erfaring og god praksis blandt disse på EU-niveau. Jeg mener virkelig, at vi ved at lægge ressourcerne sammen på EU-niveau kan bidrage til at udvikle og fremme vellykkede politikker til støtte for de unge.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Jeg er tilfreds med kommissærens svar. I lyset af den globale økonomiske situation og krisen, som har forværret forholdene på arbejdsmarkedet, hvilket har ramt den mest sårbare gruppe, nemlig de unge, vil jeg bede kommissæren om at komme med sin vurdering af behovet for større fokus på europæiske instrumenter som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som vi behøver for at kunne omskole de arbejdstagere, der er blevet afskediget af årsager med tilknytning til den økonomiske krise og dermed også som følge af globaliseringen.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL). – (EL) Jeg har lyttet til Deres svar på min kollegas spørgsmål, men jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på følgende, nemlig hvad der sker i praksis.

Arbejdsløshedstallene i Grækenland i 2009 var 20 % for unge arbejdsløse, men 34 % for unge arbejdsløse kvinder. Situationen blev værre, efter at Den Internationale Valutafond blev involveret. Samtidig har to programmer, som finansieres af EU gennem de nationale strategiske referencerammer, gennemførelsesprocenter på 1,9 og 3,2.

Så mit spørgsmål er følgende: Hvorfor er gennemførelsesprocenten så lav i Grækenland? Et det den græske regerings skyld? Og for det andet vil jeg høre, om Kommissionen overvejer yderligere foranstaltninger for at løse beskæftigelsesproblemet?

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Dette er et meget vigtigt og trist emne. Jeg ved, at i mit hjemland er 20 % af de unge arbejdsløse, og udvandringen, som ellers var holdt op, er ved at begynde igen med den såkaldte "hjerneflugt", herunder mine egne familiemedlemmer.

Og som supplement til det sidste spørgsmål vil jeg høre, om nogle lande er mere modtagelige end andre for de foranstaltninger, som EU foreslår, og hvilke hindringer der opstilles.

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg vil gerne takke Dem for bemærkningerne og for at henlede opmærksomheden på andre fonde end dem, jeg allerede havde nævnt: mikrofinansieringsfaciliteten, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. De kan også spille en rolle, sidstnævnte især i forbindelse med uventede masseafskedigelser, som navnlig rammer folk inden for fremstillingsindustrien, men dette kan også berøre andre brancher.

Vi mener bestemt, at disse fonde er nyttige, og vi mener, at de har behov for sikker finansiering til den næste finansieringsperiode eller den næste programmeringsperiode, for selv om opsvinget er på vej, må vi desværre imødese betydelige afskedigelser i visse tilfælde som følge af omstrukturering og udflytninger til udlandet. Vi skal være opmærksomme på de specifikke tilfælde.

Der er ved at opstå en stadig større kløft inden for EU – en slags dualisme – med en kerneregion, hvor der allerede er vækst i BNP og beskæftigelsen, og lande som Grækenland og Irland, der fortsat kæmper under presset fra finansmarkedet.

Jeg deltog for nylig i forhandlinger med minister Katseli, hvor vi drøftede, hvordan Den Europæiske Socialfond kan udnyttes mere effektivt i Grækenland. Der har for nylig været adskillige årsager, herunder selve krisen, problemer med medfinansiering og visse administrative problemer, der har gjort det vanskeligt at udnytte Socialfonden ordentligt, men jeg kan forsikre Dem for, at mine tjenestegrene arbejder meget hårdt og i tæt samarbejde med den græske forvaltningsmyndighed på at finde hensigtsmæssige finansieringsmuligheder fra ESF i denne periode. Jeg mener virkelig, at det hjælper, hvis det lykkes os at forvalte fonden på en hensigtsmæssig måde.

Det er korrekt, at det i nødsituationer er endnu mere vanskeligt, og der er behov for og også plads til at omstrukturere den tilgængelige ESF-finansiering. På længere sigt mener jeg, at vi skal skræddersy Socialfonden, så den kan være mere effektiv i specifikke situationer og fungere som modvægt til den ulige økonomiske udvikling i EU, som allerede har manifesteret sig rent demografisk, har udløst migrationsstrømme, som man måske ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på i den foregående periode. Vi vil være opmærksomme på dette og på tendenserne på arbejdsmarkedet.

  Formanden. – Mine damer og herrer, vi har nu 40 minutter, til vi skal slutte kl. 20.30, og derfor foreslår jeg, at vi opdeler tiden mellem fru Reding og hr. Füle. Det første spørgsmål er til fru Reding.

Kære kolleger, De kan selv regne på, om vi når Deres spørgsmål eller ej. Jeg undskylder, at vi har så kort tid i aften, fordi den sidste forhandling gik over tiden, men jeg stopper kl. 20.30, så tolkene kan få deres aftensmad. Selv skal jeg blive her til midnat.

Anden del

Spørgsmål nr. 18 af Marc Tarabella (H-0570/10)

Om: Ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagningen

Under henvisning til, at kun en fjerdedel af pladserne i de nationale parlamenter og regeringer er besat af kvinder, og at der kun er 10 % kvindelige bestyrelsesmedlemmer og 3 % kvindelige bestyrelsesformænd i de store, børsnoterede virksomheder i EU, erklærer Kommissionen i sin strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd (2010-2015), at den agter at overveje initiativer, følge fremskridtene og støtte indsatsen. For at bryde dette glasloft er der imidlertid behov for målrettede aktioner nu.

Agter Kommissionen at indføre kvoter for at øge kvindernes deltagelse i beslutningstagningen? Agter den på mere håndfast vis at tilskynde medlemsstaterne til at udbygge deres børnepasningsordninger for at give mødrene bedre mulighed for at forene arbejdsliv og privatliv? Hvilke andre foranstaltninger agter den at træffe på området, navnlig for at bekæmpe kønsstereotyper?

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Dette er et af mine favoritemner, så derfor vil jeg gennemgå alle lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal rette op på de vedvarende uligheder i beslutningstagningen. De seneste tal er ikke særlig positive, og det er grunden til, at vi er nødt til at gøre noget – især fordi tallene konsekvent bliver liggende på det samme negative niveau.

Dette er en af de fem prioriteringer i Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015, som jeg allerede har fremlagt her i Parlamentet, og jeg har også allerede meddelt, at det vil være en god idé med flere kvinder i bestyrelser og direktioner. Derfor skal vi tale med dem, der har ansvaret. Jeg vil opfordre lederne af de store børsnoterede virksomheder til at sætte sig til bordet i marts for at fremme en dialog med interessenter inden for erhvervslivet og dermed sætte skub i tingene. Hvis tingene ikke bevæger sig, vil jeg gå over til målrettede initiativer for at forbedre situationen.

Med hensyn til spørgsmålet om dataindsamling og formidling af sammenlignelige data ved vi udmærket, at der også er mangler her. Nu har vi ligestillingsagenturet i Vilnius, så vi kan begynde at basere os på mere seriøse data, sammenlignelige data og især databaser om kvinder og mænd i beslutningstagningen samt regelmæssig rapportering.

Det er korrekt, at manglen på plejeinfrastruktur af høj kvalitet er en af årsagerne, men det er ikke den eneste grund til, at der er så få kvinder i beslutningstagende stillinger, så vi vil kigge nærmere på medlemsstaternes resultater her. I løbet af perioden 2007-2013 vil der blive stillet en halv mia. EUR til rådighed fra strukturfondene til udvikling af børnepasningsfaciliteter og andre 2,4 mia. EUR til finansiering af foranstaltninger, der kan lette kvinders adgang til beskæftigelse og til at kombinere arbejde og familieliv, herunder adgang til børnepasning.

Når De hører mig sige dette, forstår De, at jeg ikke er særlig imponeret af det, mange medlemsstater gør på børnepasningsområdet, så det står også højt på den politiske dagsorden. Min kollega, hr. Andor, ser på disse tal og foranstaltninger i Europa 2020-strategien, og jeg er virkelig overbevist om, at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats på dette område.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Jeg vil gerne takke Dem for Deres svar og især for Deres engagement. Jeg vidste, at dette er et af Deres favoritemner. Jeg vil især gerne fremhæve behovet for at tilskynde til en balance mellem arbejdsliv og familieliv, både for mænd og kvinder. Kun på den måde kan vi opnå absolut ligestilling. Mere end halvdelen af medlemsstaterne har ikke nået målet om at etablere børnepasningsfaciliteter til mindst 90 % af alle børn mellem tre år og skolealderen og til 33 % af alle børn under tre år. Derfor ville jeg spørge Dem, om De har til hensigt at indføre sanktioner eller endda straffe de medlemsstater, der ikke når dette mål.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Ordet "kvote" nævnes i spørgsmålet, og jeg hørte ikke et specifikt svar på spørgsmålet om kvoter. For det andet beklager jeg, hvis børn opfattes som et "problem" i forhold til kvindernes deltagelse i arbejdsstyrken. Børn er børn i meget kort tid, og kvinder kan bidrage i alle aldre. Så lad os ikke bare fokusere på børn som et problem. Problemet er ikke børnene – faktisk er problemet, at vi har brug for flere børn i EU. Problemet er, hvordan kvinderne bryder igennem glasloftet, som spørgeren har erkendt.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Selv om kvinder udgør mere end 55 % af de universitetsuddannede, kan vi stadig ikke finde dem i ledende stillinger i offentlige institutioner og ofte heller ikke i virksomhederne. Desuden har vi denne kønsbestemte lønforskel på 17 %.

Jeg vil gerne bede Dem overveje nogle omfattende programmer og endnu tættere kontrol med medlemsstaterne i forbindelse med børnepasningsfaciliteter. Hvis vi ikke får skabt balance mellem arbejde og familieliv, vil vi ikke kun tilskynde unge mødre til at forfølge en professionel karriere, så de også kan opnå lederstillinger.

  Viviane Reding, næstformand for Kommissionen. – (EN) Jeg er helt enig i analysen af, at mange medlemsstater ikke opfylder Barcelona-målsætningerne. Kun otte medlemsstater opfylder Barcelona-målsætningen for børn mellem 0 og 3 år, og kun syv medlemsstater opfylder målsætningen for børn mellem 3 år og den skolepligtige alder.

Som kommissær med ansvar for ligestilling er jeg ikke ansvarlig for social- og arbejdsmarkedsanliggender, og jeg ved, at alle disse spørgsmål er på dagsordenen for Europa 2020-strategien. Vi vil bestemt skulle kigge på alle disse spørgsmål, for problemerne vil blive forværret med den aldrende befolkning. Og hvem skal passe de ældre? Kvinderne får ikke bare børnene, men også de ældre at passe. Så vi skal virkelig se på dette her og analysere, hvorfor medlemsstaterne ikke bruger de penge, der står til rådighed til at skabe bedre børnepasningsmuligheder.

Med hensyn til kvoter brugte jeg vist ikke ordet kvoter i mit svar, men jeg har meget klart sagt, at hvis der ikke sker fremskridt, vil jeg gøre noget, og jeg beskrev helt kart, hvad jeg mener med fremskridt. Fremskridt betyder, at bestyrelserne i børsnoterede selskaber skal bestå af 30 % kvinder i 2015 og 40 % i 2020. Jeg håber, at vi kan nå disse mål, uden at det bliver nødvendigt med et voldsomt indgreb fra EU-niveau. Hvis ikke, står der kvoter på dagsordenen, og selv om der er nogle, som ikke tror, at jeg mener, hvad jeg siger, er jeg kendt for normalt at gennemføre de ting, jeg har annonceret. Det er også grunden til, at virksomhederne nu har en stor chance for at gøre det unødvendigt for mig at gribe ind, for hvis de gør tingene rigtigt, behøver vi ikke gribe ind.

Jeg er helt enig i de tal, der er blevet citeret. Kvinderne udgør 60 % af de nyuddannede fra universiteterne, og det betyder, at vi også skal sidde på 60 % af de ledende stillinger, men vi er langt fra at være oppe på det niveau. Det er grunden til, at vi skal hjælpe kvinderne med at komme ind i ledende stillinger. Der er mange grunde til, at de ikke klarer det. En af dem er kultur, og det er det vanskeligste at ændre. Det er også grunden til, at kvinder i beslutningstagende stillinger er en af prioriteringerne i ligestillingsstrategien, og det samme gælder lønforskellen mellem kønnene – gennemsnitligt 17 % på europæisk plan, i nogle lande meget højere og i andre meget lavere.

Næste år igangsætter vi en kampagne for at øge bevidstheden om disse forhold. F.eks. findes der et udmærket projekt i Tyskland, som vi kan udbrede til andre lande, hvor man i offentlige rum har en måler, der viser, hvor meget længere en kvinde skal arbejde for at nå op på samme gennemsnitsløn som en mand. Vi skal naturligvis også inddrage arbejdsmarkedets parter i denne diskussion, og vi skal gennemføre åbenhedsforanstaltninger.

Alt det står på dagsordenen for strategien for kvinder, og vi vil gennemføre den skridt for skridt – ikke bare for at tale om det, men for at ændre tingene.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 19 af Georgios Papanikolaou (H-0572/10)

Om: Udgifter for medlemsstaterne til tolkning, oversættelse og information i forbindelse med straffesager

Forordningen om rettigheder til tolkning og oversættelse, der for nylig er vedtaget af Rådet, samt anklagedes ret til information, der nu er til behandling, udgør to af de grundlæggende foranstaltninger i forbindelse med den køreplan, som Kommissionen foreslår for styrkelse af anklagedes forsvarsrettigheder.

Kommissionen bedes besvare følgende spørgsmål:

Eftersom medlemsstaterne vil komme til at bære alle omkostninger ved oversættelse, tolkning og information, hvad vil så være de forventede finansielle virkninger for medlemsstaterne, og hvor stor en byrde vil de blive pålagt i forbindelse med ydelsen af disse tjenester? Medlemsstater som Grækenland og Malta modtager en stor tilstrømning af illegale indvandrere og forventes at komme til at stå over for særlig store omkostninger forbundet med ydelse af tolkning og oversættelse og information i forbindelse med anklager samt uddannelse af politifolk og anklagere.

Forventes Kommissionen at bidrage til at understøtte disse lande og give dem økonomisk bistand, så de ikke skal bære alle omkostninger forbundet med illegale indvandrere, der bliver involveret i straffesager? Hvis ja, hvilke kriterier vil blive lagt til grund for fastsættelse af denne bistand samt bestemmelse af, hvilke lande der er berettiget hertil?

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Da jeg blev kommissær, så jeg, at man tidligere havde gjort meget i spørgsmålet om sikkerhed og meget lidt i spørgsmålet om rettigheder. Derfor besluttede vi at handle og handle meget hurtigt med de redskaber, som Lissabontraktaten gav mig i hænderne og ligeledes Stockholmstrategien, der indeholder mange ting om, hvordan vi skal komme videre.

Først og fremmest vil jeg gerne takke Parlamentet for det fremragende arbejde, man har udført med procedurerettigheder. Vi er allerede nået frem til en aftale om retten til tolkning og oversættelse i straffesager. Vi gør gode fremskridt med direktivet om retten til information i straffesager, det berømte rettighedskatalog. Hvis vi ønsker at blive rettighedernes kontinent, skal vi lidt efter lidt indføre nogle procedurerettigheder. Det har haft en pris, men de er uundværlige for at sikre de europæiske borgeres ret til et forsvar og til at få den gensidige anerkendelse til at fungere korrekt.

Før vi fremsætter forslag, foretager vi altid en grundig konsekvensvurdering af EU-lovgivningens økonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Først da fremsætter vi forslag til retsakter. Denne proces er naturligvis baseret på tal fra medlemsstaternes myndigheder. Disse tal afslører, at dette ikke vil medføre større meromkostninger for medlemsstaterne.

Med hensyn til retten til tolkning og oversættelse gentager direktivet simpelthen en eksisterende forpligtelse for medlemsstaterne, der allerede findes i Europarådets menneskerettighedskonvention, så det er ikke noget ekstraordinært krav. Det er blevet et krav om noget meget grundlæggende. Medlemsstaterne – og der er mange, der allerede overholder kravene fra Menneskerettighedsdomstolen – vil sandsynligvis ikke pådrage sig yderligere udgifter i forhold til den nuværende situation.

Med hensyn til retten til information vil den største del af udgifterne ligge i begyndelsen med startudgiften til udformningen af et rettighedskatalog. Her har Kommissionen allerede fremlagt en model som bilag til direktivet på alle EU-sprog. Medlemsstaterne skal bare tage denne model og kopiere den, så deres udgifter bliver ikke særlig store. Kommissionen har ikke et budget med bevillinger, som giver os mulighed for at yde økonomisk bistand til medlemsstaterne til dækning af disse udgifter. Hvis medlemsstaterne foretager en beregning, hvor de medregner risikoen for justitsmord, retsmidlerne og appelsagerne, prestigetabet for retsvæsenet som sådant og undertiden de erstatninger, som idømmes af Menneskerettighedsdomstolen eller de nationale domstole, så er det meget dyrere ikke at få disse grundlæggende rettigheder finansieret af en ansvarlig stat.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Mange tak for Deres svar. De har fuldstændig ret, og jeg kan ikke andet end at være enig med Dem.

Men jeg vil gerne præcisere og spørge igen: For lande som Grækenland og Malta, hvor De ved, hvor stort pres vi er under på grund af ulovlige indvandrere og personer, der har brug for hjælp i straffesager, men hvis vi ud over standardbrevet og forskellige standarddokumenter, som De har til rådighed, hvis tiltalte skal have oversat nogle dokumenter i sagen, hvilket jo er et job for specialister og varierer fra sag til sag, skal vi da skønne, hvad udgiften bliver, navnlig for visse mindre lande, som er under dette kolossale pres og med så massive problemer?

  Brian Crowley (ALDE). – (EN) Jeg vil også gerne takke kommissæren for hendes svar. I lighed med den foregående kollega mener jeg, at et af de største problemer, som man må erkende, er, at – selv om vi alle forstår betydningen af adgang til retsvæsenet i et format, der er forståeligt for den person, der henvender sig til retsvæsenet – kan disse nye regler ikke bruges som en juridisk mekanisme til at udskyde behandlingen af vigtige sager, hvad enten der er tale om udsendelse i henhold til immigrationsbestemmelserne, anfægtelse af straffeattester osv.

Findes der en retsakt eller et forslag, der vil give retten mulighed for at se stort på det nødvendige i at få oversat alle dokumenter til det pågældende sprog?

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Jeg kan kun gentage, at omkostningerne ved fejlfunktion inden for retsvæsenet eller omkostningerne ved ikke at behandle mennesker, som de skal i et rettighedernes Europa, er langt højere end omkostningerne ved at investere i disse grundlæggende rettigheder.

Naturligvis er det langt vanskeligere for lande, der ligger langt under minimumsgrænsen, at nå op på den grænse, og det vil være meget lettere for lande, der allerede har et vist niveau for rettigheder, at nå derop. Er det en grund til ikke at handle? Tværtimod. Vi har analyseret alle mulige omkostninger for de forskellige medlemsstater, også ud fra det pres, som de er udsat for. Det er ikke kun et spørgsmål om asyl. Det er også et spørgsmål om straffesager, f.eks. en illegal indvandrer, der står tiltalt for en overtrædelse af straffeloven, og som stilles for en domstol. Vi har ikke gjort det obligatorisk at få alle dokumenter oversat, kun dem, der er vigtige, for at tiltalte kan forstå, hvad der sker med vedkommende.

Langt størstedelen af dem, der bliver ramt af dette, vil i øvrigt ikke være illegale indvandrere. Den største gruppe er folk, der rejser til en anden medlemsstat, f.eks. som turister, eller folk, der bor i en anden medlemsstat, men som ikke taler dette lands sprog. Så dette vil betyde en grundlæggende fordel for millioner af europæiske borgere.

Forestil Dem, at De rejser fra Strasbourg til et naboland. De bliver indblandet i et trafikuheld. De har kvæstet en person. De kommer på politistationen, De kommer for retten, og De aner ikke, hvad De står anklaget for. Under disse omstændigheder vil De meget gerne vide, i det mindste hvad De står tiltalt for, så De kan forsøge at forsvare Dem. Jeg mener, at det er en grundlæggende menneskeret, og vi skal overveje omkostningerne for samfundet ved ikke at omsætte denne grundlæggende menneskeret til praksis.

  Formanden. – Jeg beklager, men spørgsmålene af fru Harkin, hr. Cashman, hr. Mirsky og hr. Crowley når vi ikke i aften. De vil blive besvaret skriftligt. Som jeg sagde tidligere, er vi forsinkede, fordi den foregående forhandling gik over tiden.

Vi går nu videre til spørgsmål til hr. Füle.

Spørgsmål nr. 25 af Jim Higgins (H-0579/10)

Om: Udvidelsen af EU med Tyrkiet

Kan Kommissionen gøre rede for den aktuelle situation vedrørende Tyrkiets ansøgning om medlemskab af EU?

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Det Europæiske Råd gav på sit møde i Helsinki i december 1999 Tyrkiet status som kandidatland, og tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet blev indledt i oktober 2005. Kommissionen har regelmæssigt aflagt rapport i Rådet og Parlamentet om Tyrkiets fremskridt med at opfylde Københavnskriterierne.

Den 9. november offentliggjorde Kommissionen sin statusrapport for 2010 om Tyrkiet. Rapporten dækker perioden fra begyndelsen af oktober 2009 til oktober 2010, og fremskridt måles på grundlag af trufne beslutninger, vedtaget lovgivning og gennemførte foranstaltninger.

Tyrkiet har fortsat sin politiske reformproces, navnlig gennem reformen af landets forfatning, og opfylder stadig i tilstrækkelig grad de politiske kriterier. Med ændringen af forfatningen, som blev vedtaget ved en folkeafstemning den 12. september blev det muligt at gøre fremskridt på en lang række områder såsom retssystemet, grundlæggende rettigheder og offentlig forvaltning.

Gennemførelsen af forfatningsændringen på en gennemsigtig og inkluderende måde er vigtig for Tyrkiets fremskridt. Den demokratiske åbning over for især det kurdiske spørgsmål opfylder endnu ikke forventningerne. Forfatningsdomstolens beslutning om at forbyde Det Demokratiske Samfundsparti og det øgede antal PKK-terrorangreb underminerede også denne politik.

Der skal stadig gennemføres omfattende reformer vedrørende grundlæggende rettigheder, især på ytringsfrihedsområdet. Det høje antal retssager imod journalister og det urimelige pres på medierne underminerer i praksis pressefriheden.

Med hensyn til regionale spørgsmål og internationale forpligtelser haster det nu med, at Tyrkiet opfylder sin pligt til fuldstændig, ikke-diskriminerende gennemførelse af de supplerende protokoller til associeringsaftalen. Kommissionen har henstillet til, at de foranstaltninger, som EU vedtog i 2006, skal opretholdes, hvis der ikke sker fremskridt på dette område. Dette vil påvirke det generelle fremskridt med forhandlingerne.

Tyrkiet har endnu ikke udtrykt offentlig støtte til forhandlingerne under FN mellem lederne af det græsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund om at nå frem til en omfattende løsning på Cypern-problemet. Der er imidlertid ikke gjort fremskridt med normaliseringen af de bilaterale forbindelser med Republikken Cypern.

Med hensyn til de økonomiske kriterier for tiltrædelse af EU er Tyrkiet fortsat en fungerende markedsøkonomi, der kan klare det konkurrencemæssige pres og markedskræfterne i EU. Tyrkiet har oplevet en stærk økonomisk vækst i 2010 og genvundet de tab, der skyldes finanskrisen, men processen med privatiseringer og strukturreformer skal fortsættes.

Tyrkiet skal fortsat forbedre sin evne til at opfylde forpligtelserne ved medlemskab ved at tilpasse sine love til EU's regelværk. Under rapporteringsperioden blev der åbnet to forhandlingskapitler – miljø og fødevaresikkerhed – således er der nu i alt er åbnet 13 kapitler. Der er gjort store fremskridt med energisikkerhed takket være ratificeringen af den mellemstatslige Nabucco-aftale og samarbejdet i luftfartssektoren med initiativet til den horisontale luftfartsaftale mellem EU og Tyrkiet. Der skal stadig foretages tilpasninger, især vedrørende fiskeri, socialpolitik, retsvæsen og indre anliggender samt toldunionen, hvor forskellige handelsspørgsmål stadig ikke er løst.

Det er fortsat afgørende, at Tyrkiet forbedrer sin forvaltningskapacitet til at gennemføre og håndhæve EU-relateret lovgivning.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Jeg vil gerne sige undskyld. Vi havde et gruppemøde. Spørgetiden med fru Reding startede kl. 20.00. Jeg så det på skærmen og kom, da det andet spørgsmål var blevet stillet. Hun fik jo seks i alt. Jeg troede, at det ville komme i den sidste halve time som planlagt. Derfor gik jeg glip af mit spørgsmål. Jeg vil spørge Dem, om De vil være så venlig at tillade mig at stille det efter hr. Higgins’ spørgsmål. Jeg ankom her i salen, lige da jeg skulle have talt.

  Formanden. – Problemet er, at det hedder i artikel 116, at hvis et medlem ikke er på sin plads på det tidspunkt, hvor et spørgsmål skal besvares, så bortfalder spørgsmålet. Personalet forsøgte at ringe til Deres kontor, selv om det ikke behøver at gøre det, men der var ikke noget svar. Jeg ved godt, at der var problemer, men spørgetiden startede med 20 minutters forsinkelse. Jeg gav hver kommissær 20 minutter. Fru Reding havde 20 minutter, hun besvarede to spørgsmål, og vi havde aftalt at gå videre til hr. Füle kl. 20.10. Jeg beklager, hr. Posselt.

Jeg tager de to tillægsspørgsmål, og så ser vi, hvor langt vi når.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Vi er nødt til at erkende, at Tyrkiet, selv om det er en islamisk stat, er meget nyttig for Vesten, især for så vidt angår Kuwait, Irak og NATO. Selv om der er problemer med hensyn til en meget stor befolkning, 74 mio. indbyggere, og med hensyn til menneskerettigheder, økonomiske anliggender og Cypern, kan kommissæren så ikke samtidig indrømme, at situationen er blevet bedre? Kan han give os en tidsplan, enten på lang eller kort sigt, inden for hvilken vi vil kunne give Tyrkiet ret til at blive et fuldgyldigt medlem af EU?

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Ganske kort: Uanset de fremskridt, Tyrkiet har gjort på visse områder, påpegede kommissæren, at der skal gøres store fremskridt vedrørende ytringsfrihed og pressefrihed. Hvis det sker en dag, og landet kommer med i EU, er der så ikke en fare for, at de vender tilbage og ikke holder ord med hensyn til alt det, vi ønsker, og som endnu ikke er opnået?

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Vedrørende det første spørgsmål er jeg bestemt at finde blandt dem, som ikke er tilfredse med vores tiltrædelsesforhandlingers fart. Jeg synes ikke, det afspejler landets betydning og begge parters engagement, at man kun åbner et enkelt kapitel pr. formandskab, når vi husker på, at vi ikke kunne åbne et nyt kapitel under dette formandskab, selv om der er gjort masser af fremskridt, især med kapitel 8 om konkurrence.

Det er der en række grunde til. En af dem er de uløste spørgsmål vedrørende delingen af Cypern. Det antal kapitler, vi kan åbne inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne, er bestemt begrænset. Vi kan kun åbne tre kapitler i den resterende tid – konkurrence, indkøb og socialpolitik – og det er ikke lette kapitler. Otte af dem er blevet fastfrosset efter Kommissionens henstillinger som en reaktion på Tyrkiets manglende gennemførelse af tillægsprotokollen, men der er andre kapitler, som bliver blokeret af enkelte medlemsstater.

Under disse omstændigheder er det svært for Kommissionen at komme med en fornuftig tidsplan. Jeg kan sige, at vi i Bruxelles i dag under det første Rådsmøde (almindelige anliggender) på ministerniveau havde en god drøftelse om forholdet mellem EU og Tyrkiet og tiltrædelsesforhandlingerne i henseende til at få vedtaget teksterne til erklæringerne. Jeg forsøger også på andre måder at intensivere processen. Jeg håber, at begge parter efter det kommende parlamentsvalg i Tyrkiet vil være klar til at gøre netop det.

Vedrørende pressefrihed er det et område, der vækker bekymring, og som Kommissionen følger meget nøje. Målet er at komme gennem alle de 35 kapitler, gennem alle de indledende og afsluttende benchmarks, at sikre, at Tyrkiet ikke blot tilpasser sig EU's gældende fællesskabslovgivning, men også fremlægger dokumentation for gennemførelsen af heraf. Dette vedrører i høj grad den politiske del af Københavnskriterierne, som specifikt handler om mediernes frihed og ytringsfriheden.

Sammen med medlemsstaterne og med Parlamentets støtte ønsker vi i høj grad, at udvidelsesprocessen ikke blot skal være en øvelse, hvor man sætter kryds i forskellige kasser, som så senere kan skabe problemer med gennemførelsen af lovgivningen eller med institutionernes arbejde. Det er en alvorlig proces, hvor resultaterne spiller en stedse større rolle. Det er netop den proces, som Tyrkiet skal gennemgå, før spørgsmålet om, hvorvidt det lykkes for landet at blive medlem af EU, bliver fremsat. Det ville være den bedste forsikring om, at alle friheder, herunder den, som medlemmet nævnede, er sikret.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 24 af Bernd Posselt (H-0569/10)

Om: Samarbejde mellem Vojvodina og Østkroatien

Hvordan vurderer Kommissionen mulighederne for et styrket grænseoverskridende samarbejde mellem den serbiske provins Vojvodina og det østlige Kroatien (Osijek/Østslovenien-regionen), især hvad angår udbygningen af den grænseoverskridende infrastruktur, der også omfatter projektet med en motorvej fra Sombor til Osijek?

Spørgsmål nr. 26 af Georgios Koumoutsakos (H-0581/10)

Om: Voksende udbredelse af nationalisme i Albanien og landets udsigter til EU-medlemskab

Det, der længe mest har præget det politiske liv i Albanien, har været regeringens meget skrøbelige stabilitet. Denne ustabilitet indvirker negativt på processen med gennemgribende institutionelle reformer, der er nødvendig, hvis Albanien skal have noget håb om EU-medlemskab. I dette klima af politisk usikkerhed ses der med stor bekymring på udbredelsen af en stadig mere intens fanatisk nationalisme i både medierne og samfundet, især blandt unge. Der kan fremføres konkrete eksempler, såsom: Drabet på en albansk statsborger af græsk oprindelse i Himarra i august 2010, hærværk og afbrænding af kranse, der var blevet lagt til ære for afdøde på kirkegården i Bobostitsa, og en del af den albanske ”mainstream”-presses gentagne og ekstreme angreb på overhovedet for den albanske ortodokse kirke. Kommissionen bedes på denne baggrund besvare følgende:

Er Kommissionen underrettet om de konkrete hændelser? Er Kommissionen urolig over den tiltagende fanatiske nationalisme? Agter Kommissionen at tage passende skridt over for den albanske regering for at bekæmpe dette problem? Mener Kommissionen, at alt dette vil få indvirkning på Albaniens fremskridt hen imod tiltrædelse af EU?

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg vil forsøge at besvare begge spørgsmål kort.

Hovedformålet med de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer er at støtte udviklingen af et fælles socioøkonomisk miljø for mennesker, samfund og erhvervsliv, herunder ydelse af teknisk bistand. Dette skal forberede landene til at forvalte fremtidens grænseoverskridende programmer under de europæiske territoriale samarbejdsmålsætninger for EU's strukturfonde.

De grænseoverskridende samarbejdsprogrammer mellem landene i Vestbalkan sigter også mod at komme af med arven fra tidligere konflikter. De grænseoverskridende programmer under instrumentet for førtiltrædelsesbistand blev igangsat i 2007. Resultaterne har hidtil været meget positive. Inden for rammerne af deres grænseoverskridende programmer har både Kroatien og Serbien vist, at de er parate til at samarbejde i de områder, der ligger på hver side af Donau. Den årlige tildeling til det grænseoverskridende samarbejdsprogram for Kroatien og Serbien udgør 1,8 mio. EUR. Disse midler ydes i form af støtte til små fælles projekter, der foreslås af lokale interessenter fra mange forskellige sektorer såsom økonomi, kultur, turisme, miljø og sociale anliggender.

Modtagerne kan være kommuner, ngo'er, handelskamre og kulturelle institutioner. Store grænseoverskridende infrastrukturprojekter som det projekt, der er nævnt i spørgsmålet, er ikke inden for målsætningerne for den grænseoverskridende samarbejdskomponent under instrumentet for førtiltrædelsesbistand. Kommissionen vil måske overveje at finansiere sådanne projekter under komponenten for Serbien, dvs. en institutionsopbygning – og komponent tre for Kroatien – der henhører under regional udvikling – hvis de respektive myndigheder i Kroatien og Serbien anmoder om det.

Og så til det andet spørgsmål. Som nævnt i det skriftlige svar til et foregående spørgsmål fra medlemmet med nummer E-6800/2010 er Kommissionen bekendt med den beklagelige hændelse i Himarë og følger udviklingen tæt. Den påståede gerningsmand har overgivet sig til politiet og afventer at blive stillet for retten. De albanske myndigheder bærer det fulde ansvar for den ineffektive efterforskning af sagen og en retfærdig rettergang for de ansvarlige.

Kommissionen vil følge behandlingen af sagen i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne og retsstatsprincippet. Medlemmet anfører også oplysninger om andre hændelser i sit spørgsmål. Albanien og Grækenland har tætte historiske bånd. Det er i høj grad i begge landes interesse at fortsætte deres samarbejde og undgå eventuelle nationalistiske og ekstremistiske ideer, der har været roden til så stor ulykke i hele regionen tidligere.

Kommissionen har gentagne gange understreget behovet for en stringent håndhævelse af retsstatsprincippet og for fuld respekt for menneskerettighederne, navnlig beskyttelse af rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Alle ansøgerlande kender vigtigheden af at opfylde disse kriterier for at gøre fremskridt med hensyn til at blive medlem af EU.

Kommissionen beskrev de tværetniske relationer i Albanien i positive vendinger i sin nylige udtalelse. Der skal dog stadig gøres en stor indsats for at håndhæve respekten for og beskyttelsen af mindretal.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Mange tak til formanden for hans venlighed. Jeg skal fatte mig i yderste korthed, hr. kommissær. Ville De eventuelt være villig til at se på forbindelsen mellem Sombor i Serbien og Osijek i Kroatien? Der er en stor bro over Donau der, og i Kroatien er der en lufthavn, men der er ikke nogen ordentlig vej. Det ville virkelig være utrolig vigtigt for hele regionen.

  Georgios Koumoutsakos (PPE). – (EL) Jeg har lyttet omhyggeligt til Deres svar og vil gerne takke Dem for det, for så vidt angår de specifikke begivenheder. Men på den anden side var grunden til mit spørgsmål i dag primært det forhold, at der rent objektivt har været et udbrud af nationalisme i Albanien. Det vækker bekymring hos os i Grækenland, fordi den slags ting ikke bør ske i et land, der er på vej til at tiltræde EU. Vi håber, at disse problemer vil blive løst.

  Formanden. – Hr. Paleckis, har De en bemærkning om Belarus?

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (EN) Hr. formand! Ja, jeg har et spørgsmål om Belarus. Tak for Deres julegaver.

For nylig besøgte præsident Lukashenko Moskva, hvor han underskrev nogle meget vigtige aftaler med præsident Medvedev. Hvordan vurderer De den nye situation før valget og efter underskrivelsen af disse aftaler?

  Formanden. - Det er tre spørgsmål, hr. kommissær. De har højst tre minutter.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Svaret på det første spørgsmål er ja, baseret på anmodningen fra de to lande. Jeg er klar til at se på det og se, hvad Kommissionen kan gøre for at hjælpe.

For det andet er ethvert nationalistisk opsving noget, der vedrører Kommissionen, og det er noget, som skal tages meget alvorligt inden for rammerne af vores forbindelser med landet. I begyndelsen af oktober fremlagde vi en udtalelse om Albanien. Der har været en række såkaldte nøgleprioriteringer – 12 i alt – der er betingelser, som Albanien skal opfylde, før vi kan anbefale, at tiltrædelsesforhandlingerne indledes. Inden for disse 12 nøgleprioriteringer vil mine kolleger og jeg sikre, at det spørgsmål, De har rejst, vil blive behandlet tilfredsstillende, og at Kommissionen ikke anbefaler at igangsætte tiltrædelsesforhandlinger, før spørgsmål som det, De rejste, er behandlet tilfredsstillende.

Med hensyn til det tredje spørgsmål har jeg svært ved at se, hvordan jeg kan besvare det kort. Vi har set et begrænset fremskridt i denne tid før valget. Vi ser meget frem til at modtage rapporten fra OSCE/ODIHR's observatørmission. På det grundlag er vi rede til at tage yderligere kontakt med Belarus, men det bliver et generelt engagement, idet vi i høj grad vil tage udgangspunkt i de skridt, som de belarussiske myndigheder skal tage på områder som demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.

Jeg stopper her og vil afgive et skriftligt svar om det arbejde, som Kommissionen og medlemsstaterne udfører med den fælles interimsplan, som jeg vil fortælle Dem og Deres kolleger fra Euronest om i morgen, samt arbejdet med mandatet om tilbagetagelsesaftalen, visumlempelsesaftalen og også andre oplysninger, som vil besvare Deres spørgsmål. Jeg vedlægger også min tale.

  Formanden. – Hr. Paleckis! Jeg synes, det var vigtigt at få Deres bemærkninger om Belarus ført til protokols på grund af valget.

Jeg undskylder over for hr. Madlener, fru Theocharous og hr. Hadjigeorgiou, som også er til stede. Vi har ikke nået Deres spørgsmål. De vil få et skriftligt svar.

Hr. Madlener, der er virkelig ikke tid.

  Barry Madlener (NI) . – (NL) (uden mikrofon) ... at stille det spørgsmål, men nu bliver vi simpelthen bare taget af dagsordenen. Er det almindelig praksis? Kunne De ikke have fortalt det noget før eller grebet ind, så vi alle kunne have fået ordet?

  Formanden. – Hr. Madlener! Under mit formandskab forsøger vi altid at slutte kl. 20.30. Der er nu gået syv minutter over tiden på grund af svarenes længde og det forhold, at den foregående forhandling varede 20 minutter for længe. Det er ikke min skyld, men jeg synes, det er vigtigt, at medarbejderne får deres mad, før de kommer tilbage kl. 21.00.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke er blevet besvaret, vil blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl.13.05 og genoptaget kl. 21.00)

FORÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

18. Handlingsplan for energieffektivitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bendt Bendtsen for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om revision af handlingsplanen for energieffektivitet (2010/2107(INI)) (A7-0331/2010).

  Bendt Bendtsen, ordfører. – (DA) Hr. formand! EU’s målsætning om at nå 20 % i energieffektivitet i 2020 kan risikere at blive en helt ny Lissabon-spådom. Med de nuværende tiltag ser det ud til, at vi når 10 eller 11 %. Det er ikke godt nok. Vi skal satse på energieffektivitet af økonomiske, erhvervsmæssige, miljømæssige og sociale grunde. Et øget fokus på energieffektivitet gør først og fremmest, at vi forbruger mindre energi. Det betyder besparelser, og ifølge Kommissionens tal er den økonomiske gevinst ved at nå vores 20 % målsætning i omegnen af 1.000 euro pr. husstand pr. år.

Mens Kina og USA nu investerer markant inden for dette område, så går det langsommere i Europa. Vi halter bagefter. I Kina er det staten, der subsidierer disse industrier. I USA er der fantastiske rammevilkår for erhvervslivet, mens de europæiske borgere kun tænker på, hvor meget luksus vi får for månedslønnen. Der er for lidt fokus på innovation og på at skabe resultater. Fra politisk hold skal vi fokusere på nogle områder, der kan gøre, at vi efterlader verden som et sted, der er bedre end da vi overtog den – områder, der også giver et stort økonomisk afkast, skaber nye job og forbedrer vores konkurrencekraft.

Energieffektivitet har også den sidegevinst, at det giver beskæftigelse til Europas små og mellemstore virksomheder. De tre centrale søjler, jeg ser i EU’s politik om energieffektivitet, er de nationale handlingsplaner, produktpolitikken og bygningerne. Det er tre meget forskelligartede politikker, og hvis vi starter med de nationale handlingsplaner, så har de ikke vist sig særlig effektive, men de har dog et stort potentiale. Der er derfor behov for at strømline dem og give Kommissionen mulighed for at anvende dem aktivt som et værktøj. Kommissionen får mulighed for at afvise handlingsplanerne, hvis de ikke er ambitiøse nok. Det vil betyde gennemsigtighed over for borgerne. Det er dog af største vigtighed, at vi fastholder landenes uafhængighed og giver dem mulighed for selv at træffe beslutning om, hvor de vil bruge deres kræfter. I nogle lande er potentialet for energibesparelser i bygninger således større end i andre lande, ligesom helt andre lande formentlig vil satse på øgede energibesparelser i produktionsleddet.

Den anden søjle er produktpolitikken, der jo omhandler både standarder og mærkning. Standarder er langt de vigtigste af de to, og det er meget let at vise størrelsen af de besparelser, der kommer til at følge standarderne, og det øger igen innovationen.

Bygningspolitikken er også vigtig. Der stilles mål i relation til 2050-køreplanen. Bygninger er helt centrale i energi- og klimapolitikken, og 40 % af energiforbruget kommer fra vores bygninger. Det er et område, hvor der kan hentes besparelser, der vil vise sig i det endelige regnskab. Jeg er overbevist om, at disse tre områder vil udgøre et vigtigt fundament for konkurrencekraft og innovation i mange år fremover. Derfor anbefaler betænkningen et finansielt instrument til at geare investeringer i projekter, der relaterer sig til energieffektivitet. Der findes modeller i visse europæiske lande, hvor investeringerne bliver gearet mange gange, og spørgsmålet er, om EU ikke også bør indrette sine finanser på den måde. Jeg håber på, at Parlamentet kan enes om at vedtage betænkningen med stort politisk flertal, da det er vigtigt – et meget vigtigt område for Europa og for vores virksomheder.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først er jeg taknemmelig over for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget for den intense forhandling og for den betænkning, vi drøfter i dag. Det gælder især hr. Bendtsen, men også de to andre medlemmer, der har været involveret i denne sag så længe og har udvist et højt kompetenceniveau.

Hvis vi først gør status over situationen med hensyn til de tre 20 %-mål, vi har fastlagt – CO2, vedvarende energi i energimikset og større energieffektivitet, kan jeg sige følgende. Med hensyn til CO2 og vedvarende energi gør vi gode fremskridt, men vedrørende energieffektivitet er vi kun ved lige begyndt. Hvis vi ikke griber ind nu, når vi ikke målet. Det betyder, at vores fremskridt trods det mål, vi – Parlamentet, Rådet og alle de europæiske institutioner – har fastlagt, især efter krisen, sandsynligvis ikke resulterer i en forøgelse af energieffektiviteten på 20 %. Som det ser ud lige nu, vil vi i stedet sandsynligvis højst nå op på 8, 9, 10 % i de næste ti år.

Mit andet punkt er, at jeg ikke er helt glad for ordet energieffektivitet, for det er kun os, der forstår det. Hvis De spørger Deres naboer eller venner, kan de godt forstå ordet energibesparelser, men energieffektivitet er bare en slags teknisk term. Det problem, vi har med hensyn til dette mål, er, at vi endnu ikke har en endelig definition af, hvad det rent faktisk er, vi skal nå. Vi har en overordnet vurdering af energiforbruget for 2005, suppleret med data fra 2007 efter tiltrædelsen af Rumænien og Bulgarien, og det år er udgangspunktet. Det forbrugsniveau, der er fastlagt der, kender vi alle. Dengang – det var før min tid – afspejlede alle beslutninger en almindelig prognose, med andre ord en energiefterspørgsel, der ville stige, og derfra blev der så fratrukket 20 %. Hvis der ikke tages hensyn til energibesparelser, så tror jeg faktisk, at vores energiforbrug vil stige. Sikkert ikke i mit land, Tyskland. Men i de nye medlemsstater – jeg behøver bare nævne motorkøretøjer, antallet af biler pr. indbygger, husenes størrelse, den industrielle udvikling osv. – stiger det helt klart. Men indtil videre har vi ikke en objektiv rapport med en vurdering af prognoserne. 20 %, ja, men vi ved ikke af hvad. Vi har PRIMES og andre modeller – men jeg nærer tvivl med hensyn til mange af disse tal. Der er f.eks. en af EU's grundlæggere, som påstår, at deres energiefterspørgsel vil stige kraftigt indtil 2020 uden energibesparelser. Fradraget på 20 % giver nøjagtig de samme tal som dem fra 2005. Det kan ikke være rigtigt. Det betyder først og fremmest, at vi har brug for tal, perspektiver og prognoser, vi kan stole på. Dem vil vi gerne have inden februar eller marts.

Jeg stoler på, at stats- og regeringscheferne tager dette lige så alvorligt til februar, som de gjorde før krisen, da det i mine øjne ser ud, som om medlemsstaterne ikke vil stemme for bindende mål. De opnår måske flertal i Parlamentet, men medlemsstaterne ønsker at arbejde på et frivilligt grundlag, og de er stadig langt fra at nå til enighed om de bindende mål, der blev vedtaget for to-tre år siden. Vi skal derfor have præciseret, at prognosen for 2020 er uden energieffektivitet – rent teoretisk – og så simpelthen trække 20 % fra.

Så skal vi finde ud af, hvor vi skal starte. Først og fremmest i de eksisterende bygninger. Boliger, erhvervslivets og industriens bygninger er dér, hvor vi skal gøre mest. Her mener jeg, at de offentlige ejere såsom kommuner og stater skal gå foran. Effektiviteten skal med andre ord først søges der, hvor staten ejer ejendomme. For det andet har vi strukturprogrammer på europæisk niveau, og vi har forskellige renoveringsprogrammer i de forskellige lande. Vi skal skabe forbindelse mellem disse to. Vi afsætter måske færre penge til at brolægge markeder og får færre omfartsveje, men i stedet afsætter vi flere midler til energieffektivitet. Det er efter min mening også et vigtigt mål for den næste budgetperiode i EU.

Så kommer vi til transportområdet. Det er klart, at vi skal have besparelser her, når vi ved, at der i nogle medlemsstater findes 550 biler for hver 1 000 indbyggere – benzin- og dieselmotorer – mens tallet i andre er 100 eller 120. Det vil blive harmoniseret, men ikke sådan, at vi får 100 biler for hver 1 000 borgere i Tyskland, men derimod 400-500 biler pr. 1 000 indbyggere i Europa. Derfor skal vi have større energieffektivitet på transportområdet. For øvrigt er den mest effektive transportform den, der ikke bliver benyttet. For det tredje er der erhvervslivet og for det fjerde energisektoren.

Spørgsmålet om sådanne foranstaltningers bindende natur er blevet drøftet indgående i Parlamentet. Vi drøftede det på et uformelt frokostmøde i Rådet (energi) for et par uger siden, og jeg kan fortælle Dem, at medlemsstaterne og energiministrene behandler spørgsmålet om energieffektivitet meget fornuftigt, men de er endnu ikke klar til at træffe en beslutning om bindende mål. Prøv at tænke på en ny medlemsstat som Polen. Kan de klare de 20 %? Det tvivler jeg på. Eller tænk på mættede medlemsstater som Tyskland, Østrig eller Italien. Hvordan får vi f.eks. Østrig eller Tyskland til at acceptere en reduktion på 30 %, så Polen kan tilpasse sin økonomiske udvikling, antallet af biler pr. indbygger og alt muligt andet til disse mål? Her mangler vi stadig nogle barske diskussioner med hensyn til, hvordan dette kan gennemføres i detaljer i de forskellige sektorer, dvs. industri, energi, transport og bolig, og i medlemsstaterne.

Jeg vil se på betænkningen, og jeg vil gerne takke Dem for dens indhold. Den 4. februar drøfter vi igen dette emne i Det Europæiske Råd for at se, hvor alvorligt regeringerne tager det, og så kommer jeg tilbage til Dem med et konkret forslag til en ny energieffektivitetsplan. Jeg er sikker på, at vi får tilstrækkelige muligheder i løbet af foråret og sommeren til at drøfte det hele, også spørgsmålet om bindende mål.

På baggrund af nærhedsprincippet ville en totrinsplan måske være den rette tilgang. Trin 1 skal være frivilligt. Vi forventer årlige nationale handlingsplaner for energieffektivitet og vil specificere, hvad vi forventer årligt i henseende til at nå målene, men vi venter ikke til 2020. Tværtimod vil vi, hvis det er relevant, efter to år gå over til bindende mål, hvis vi i løbet af de to første år konstaterer, at den frivillige fase ikke har givet fremskridt vedrørende de 20 % i medlemsstaterne. Mange tak for i dag.

  Peter Liese, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Hr. formand, hr. Oettinger, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne komme med en rettelse. Ifølge den tyske oversættelse er jeg formand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men det er ikke rigtigt. Jeg er ordfører. Men i denne egenskab vil jeg gerne oprigtigt takke hr. Bendtsen for hans fremragende arbejde og samarbejde. Han har fremlagt en ambitiøs strategi om energieffektivitet i EU. Energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde at sænke emissioner og mindske vores afhængighed af energiimport på. Det vil skabe job i Europa, og de penge, vi investerer, vil ikke længere gå til Rusland, Mellemøsten eller andre regioner, men blive i vores egen økonomi.

Miljøudvalget har vedtaget en omfattende udtalelse. Jeg behøver ikke gentage hele dens indhold, men den er også meget ambitiøs. Ikke alt i den er lige vigtigt. Men jeg vil gerne understrege to punkter en gang til. Det første har vi talt om, hr. kommissær, det er vores forslag om, at EU skal fastsætte et langsigtet mål for energieffektivitet, for hvis vi planlægger indtil 2050, skal vi også have et overblik over vores forbrug. For det andet har vi også påpeget problemerne med definitionen. Jeg mener, at vi skal tage mængden af forbrugt energi som grundlag, da det kan måles, og vi har data for det. Vi har ikke data for andet, f.eks. for så vidt angår måling pr. enhed. Derfor er dette den rette tilgang, og jeg håber, at vi kan få den indarbejdet i strategien i løbet af de kommende måneder.

  Lena Kolarska-Bobińska, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet er en af de store udfordringer, som EU kommer til at stå over for i de næste 10 år. Det er også et centralt element i vores energistrategi. Lige nu bør vi prioritere at få betænkningens konstruktive bestemmelser og Kommissionens energistrategi gennemført i medlemsstaterne. Det forudsætter, at vi løser adskillige problemer. På EU-plan har vi stadig problemet med at måle energieffektivitet. Vi bruger i øjeblikket 2020-prognoserne til dette, men det ville være fornuftigt at vedtage bindende retlige mål baseret på disse prognoser. Vi kan ikke se ind i fremtiden. Derfor skal der udvikles ny og bedre teknologi, og det er også allerede nævnt i vores diskussion i dag. Denne teknologi vil sætte os i stand til at nå vores mål.

Det er også vigtigt at tage hensyn til regionale forskelle. Den måde, man bruger energi på i København, er ikke det samme, som den bruges i det østlige Polen. Der findes ikke en enkelt handlingsplan, som passer til alle, og vi skal sikre os, at disse planer er realistiske. De regionale og lokale myndigheder får ansvaret for at gennemføre politikker for energieffektivitet, så Kommissionen og medlemsstaterne skal koordinere deres aktiviteter med de lokale myndigheder. Ellers bliver det opfattet som bureaukrati og kilde til enorme udgifter for regionerne og borgerne. Uden forvaltning på alle niveauer og øremærkning af finansieringen til dette mål vil hele projektet være dømt til fiasko.

  Herbert Reul, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke dem, der har arbejdet med denne betænkning og især hr. Bendtsen. Jeg vil gerne nævne to aspekter og måske give Dem noget at tænke over. Vi er alle enige om, at energieffektivitet, at bruge energi økonomisk, er den enkleste og mest fornuftige løsning. Spørgsmålet er: Hvordan når vi dette mål? Jeg vil også gerne spørge om, hvad vi reelt har opnået her i Parlamentet ved igen og igen at gå tilbage til borgerne med nye og højere procenter? Har vi virkelig opnået mere, og har det haft større virkning? Hvor og på hvilke områder har vi brugt energi mere effektivt? Jeg har hørt, at erhvervslivet, som forbruger meget energi, bruger energien mere effektivt, fordi det derved sparer penge, og fordi det er godt for virksomhederne. Jeg har også hørt, at når folk ved, at en bestemt anordning bruger mere eller mindre energi, om de med andre ord kan se det og kan se en fordel for sig selv, så beslutter de sig til fordel for energieffektivitet. Måske er det helt forkert at arbejde med procenter, måske skal vi i stedet se på incitamenter.

Mit andet spørgsmål er følgende: Kommissæren kom med nogle meget elegante og klare bemærkninger til, hvor svært det er at forklare, hvad energieffektivitet er. Hvad er det rent faktisk? Hvor forskelligt gennemføres det i medlemsstaterne? Min kollega har lige sagt, at medlemsstaterne også har meget forskellige situationer med hensyn til økonomi og geografi – fuldstændig forskellige. Er det den rette løsning at arbejde med et enkelt bindende tal, eller skulle vi måske tænke i helt andre baner? På det energipolitiske område mener jeg, at vi i en vis udstrækning skal væk fra tidligere tiders diskussion, hvor vi ønskede at opnå noget med enkle tal, bindende mål og mirakelløsninger, for vi har tydeligvis ikke opnået nok. For en gangs skyld skulle vi måske gå en alternativ vej med differentierede, forskellige løsninger, hvor der tages hensyn til de forskellige situationer, men hvor vi også opnår resultater. Det vigtige er den virkning, vi opnår, mere end vores særlige omstændigheder.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg har bare et spørgsmål til hr. Reul. Er det ikke muligt at have bindende mål og samtidig betragte dem som differentierede? De mener, at der er en modsætning mellem "bindende" og "differentieret", mens jeg mener, at det er muligt at forene de to. Jeg står helt bag nogle af de skridt, som kommissæren har stillet forslag om, men måske kan vi finde en måde at arbejde differentieret på alt efter de geografiske og andre omstændigheder, men stadig for i sidste instans at nå bindende mål.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Hr. formand! Også jeg er for differentierede løsninger, og som Dem, hr. Swoboda, overvejer jeg, hvordan vi kan konstruere sådanne løsninger. Vi må ikke udelukke noget med hensyn til, hvor der skal gøres noget. Jeg tager "her og nu" som mit udgangspunkt. Her og nu mener jeg, at det er den forkerte strategi bare at købe os lidt respit med bindende mål og procenter. Jeg vil opfordre os alle til at tænke lidt mere over, hvad vi kan opnå her og nu, skridt for skridt. Jeg er ked af, at vi ikke har opnået mere. Derfor skal vi måske finde en anden tilgang.

  Britta Thomsen, for S&D-Gruppen. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger! Jeg vil gerne indlede med at takke Bendt Bendtsen og de andre ordførere for et frugtbart samarbejde omkring denne betænkning.

Vi har opnået enighed på mange områder – ikke mindst ambitionen om at høste de lavthængende frugter ved at få sat skub jeg energieffektiviteten. Men der har også været uenigheder. Når det gælder om at sætte ambitiøse og bindende mål for energieffektivisering, er vi ikke enige.

For mig er det helt afgørende, at vi lægger os fast på minimum 20 % energieffektivisering. Det vil være vejen frem til en grøn og bæredygtig økonomi, der kan skabe en mio. nye job jeg Europa. Men det er helt centralt, at disse energieffektiviseringer bliver bindende for medlemsstaterne, idet vi jo kan se, hvordan EU på en lang række områder har anbefalinger og målsætninger, som aldrig bliver til virkelighed, fordi de ikke er bindende.

Vi har samtidig set, at bindende mål virker. Derfor skal det naturligvis også gælde energieffektivisering. Vi ved, at det klart er den billigste metode til at nedsætte CO2-udslippet, garantere forsyningssikkerheden og samtidig sikre forbrugerne en mindre varmeregning – og netop færre udgifter til varmeregningen vil være et fremskridt for de mange europæere, der er ramt af det, vi kunne betegne som energifattigdom.

Energifattigdom rammer mennesker, når en relativ stor del af deres indkomst må bruges på at varme boligen op. jeg dag findes der hverken fælles definitioner på energifattigdom eller de rigtige politiske tiltag til at mindske den. Konsekvenserne af energifattigdom er fatale. Det forværrer helbredet og de generelle livsvilkår for lavindkomstgrupperne. Vi skal derfor tilbyde billige lån til investeringer jeg energieffektivisering jeg private hjem, og vi skal anvende strukturfondene også til dette formål.

Jeg ser frem til afstemningen jeg morgen og håber, at vi kan få et stort flertal bag betænkningen og en stærkere indsats til bekæmpelse af energifattigdom.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til hr. Bendtsen, som har arbejdet utrolig hårdt med denne betænkning i tæt samarbejde med skyggeordførerne fra de andre grupper. Det er lykkedes ham at samle medlemmerne om dette emne, og han fortjener vores varme lykønskninger.

Energibesparelser har en masse forskellige aspekter. Først og fremmest klimaændringer. Cancún mindede os om, hvor meget vi skal gøre, og energibesparelser er den billigste og letteste måde at få reduceret drivhusgasserne med 30 % på. For det andet energisikkerhed. Jeg var i Zagreb i sidste uge for at diskutere Kroatiens tiltrædelse sammen med liberale kolleger, og de fortalte, at Kroatien importerer halvdelen af landets energi og bruger dobbelt så meget, som de ville gøre, hvis de havde indført velfungerende energieffektivitetsforanstaltninger.

Nu, da energi er en fælles europæisk kompetence under Lissabontraktaten, skal energieffektivitet også være et fælles ansvar.

Ved at skabe flere energibesparelser håndterer vi også de meget praktiske problemer, som borgerne kommer ud for. Alt for mange mennesker lever i brændstoffattigdom og kæmper for at holde deres huse varme, fordi de ikke er ordentligt isoleret. Mere energieffektive huse betyder flere penge i borgernes lommer, som de så kan bruge i lokaløkonomien i en tid med finansiel og økonomisk krise. Det vil også skabe mange tusinder af arbejdspladser i den lokale økonomi.

På baggrund af alle disse positive virkninger kommer det som en stor overraskelse, at målet med de 20 % i energieffektivitet indgår i 2020-pakken, som for øjeblikket styrer lige mod fiasko, som kommissæren også sagde. De seneste tal viser, at vi nu er på vej imod kun at nå 9 af de 20 %, vi skal nå inden 2020.

Og nu er tiden inde til at kaste håndklædet i ringen og indrømme, at vi tog fejl i 2008. Vi skulle have gjort målet bindende dengang, og nu skal vi virkelig videre og finde ud af, hvordan det bliver muligt.

Tak til kommissæren for at have givet os et indblik i, hvad han udarbejder for næste år. Tiden er nu inde til at træffe en politisk beslutning om, at vi skal have et bindende energibesparelsesmål, for uden det underminerer vi rent faktisk alt det, vi gør med hensyn til økonomi, energisikkerhed og klimaændringer.

  Yannick Jadot, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg lykønske ordføreren med hans fremragende arbejde og i princippet udtrykke min klare støtte til vedtagelsen i morgen af betænkningen, der er vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

Og nu til det utrolige potentiale, der ligger i energibesparelser, noget, som også andre har nævnt. Af rapporter fra Kommissionen selv fremgår det, at vi, hvis vi sætter en stopper for vores overdrevne energiforbrug, hvis vi reducerer vores energispild med 20 %, kan skabe en million job, vi kan næsten spare 1 000 EUR pr. husholdning, og vi kan helt klart reducere vores eksterne energiregning.

En energibesparelse på 20 % i Europa betaler15 Nabucco-projekter rent energimæssigt, og lige nu er vi langt fra det mål. Det sagde fru Hall også, og som jeg ser det, har vi problemer med at regne. Hvis vi ud af rapporter kan se, at vi er langt fra de 20 %, så kan vi evaluere de besparelser, vi foretager eller ikke foretager, hvert år. Vi ved også, at denne miljødesign- eller miljømærkningstilgang for biler osv. ikke resulterer i overordnet sammenhæng og ikke sætter os i stand til at nå de resultater, vi ønsker.

Jeg er lidt overrasket over den forhandling, vi har her. Undskyld mig, hr. kommissær, men når De siger, at vi har et problem med at få defineret energieffektivitet, så er det måske rigtigt rent teoretisk, men klima- og energipakken er meget tydelig med hensyn til målsætningen. Her hedder det, at energiforbruget skal ned med 20 % under basisniveauet. Det problem har ikke noget at gøre med at definere energieffektivitet. Vi skal tilbage til et andet energiniveau, det er det, der står i klima- og energipakken.

Vi får at vide, at vi ikke har brug for en bindende målsætning, men vi fastsætter en for vedvarende energi. For et par dage siden forhandlede Kommissionen i Cancún en aftale om klimaændringer på plads og forsvarede Kyoto-protokollen, og her i Parlamentet citerer vi USA's og Kinas argumenter om, at "vi vælger frivillige mål, og hvis vi så på et tidspunkt finder ud af, at de ikke fungerer, indfører vi bindende mål".

Med hensyn til den betænkning, vi drøfter, har en række medlemmer foreslået at styrke delen om byggeri. Vi kan vedtage et omfattende europæisk initiativ om byggeri, som ikke desto mindre tegner sig for 40 % af vores energiforbrug. Vi kan gå meget længere med renovering.

De europæiske borgere fryser. De betaler meget høje priser for deres energi. Hvis Europa kommer ud af krisen, bliver energi meget dyrere på internationalt plan. Borgerne bliver stillet over for en fordobling af energipriserne. Vi skal handle meget hurtigere, og jeg vil også bede Dem, hr. kommissær, understrege over for hr. Van Rompuy, at mødet den 5. februar også skal være et møde om energiforbrug. Ud fra den synsvinkel er den køreplan, han foreslår, forargelig.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne først og fremmest takke ordføreren for det meget konstruktive og åbne samarbejde om udarbejdelsen af denne betænkning. I mit indlæg vil jeg fokusere på et spørgsmål. Vores politiske gruppe kan ikke acceptere, at der indføres bindende energieffektivitetsmål for det europæiske system. For det første har vi ikke en fælles metode til at måle effektivitet. Alt for mange indikatorer er ikke sammenlignelige. Der bør fastlægges særskilte mål for hvert land, så der tages hensyn til det forskellige potentiale for besparelser samt de resultater, de opnår på dette område. Jeg vil som eksempel nævne, at mit land, Polen, siden 1990 har forbedret sin energieffektivitet med 50 %. Alligevel er Polen et land med lav energieffektivitet sammenlignet med gennemsnittet på EU-plan. Indførelsen af et ensartet, bindende mål vil være politisk skadeligt og betyde, at prisen for forandringer bliver fordelt ulige mellem medlemsstaterne.

  Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Først vil jeg sige, at det er et godt tidspunkt at fremsætte et forslag til en handlingsplan om energieffektivitet, og hvis der er uafklarede spørgsmål, er jeg sikker på, at vi kan få nogle svar under denne forhandling. Energieffektivitetspolitik er absolut grundlæggende i en række sektorer, fra bygninger til energiinfrastruktur, informations- og kommunikationsteknologi, transport, finansanliggender, alle disse områder og mange flere samt alle andre sektorer. Det er vigtigt, at vi har koordinerede, fælles politikker, da vi ellers ikke kan nå vores målsætninger. Energieffektivitetspolitik er også vigtig, fordi vi med en sådan kan bekæmpe klimaændringer, som jeg allerede har sagt, i forbindelse med at vi mindsker emissionerne, for det er vigtigt.

Vi kan ikke på den ene side diskutere støtte til at reducere emissioner og på den anden have en diskussion om energieffektivitet, hvor vi siger, at det ikke er muligt. Derfor vil jeg fremlægge nogle punkter, der for mig er grundlæggende for denne diskussion. For det første er det vigtigt med bindende mål. Som jeg har sagt før, er det den situation, hvor vi stadig har frivillige kriterier, der har bragt os i den situation, vi befinder os i nu. Vi kan ikke indføre bindende mål, for det er ikke muligt at nå 20 % i energieffektivitet inden 2020, og så fortæller vi til sidst den europæiske offentlighed, at det var et tomt løfte, og at der ikke kommer til at ske noget i den retning, for vi har kun nået 9 %. Det er efter min mening et uacceptabelt argument, som er selvmodsigende, for det forhold, at vi ikke når målet med 20 % for energieffektivitet, er jo netop grunden til, at vi ikke indfører bindende mål. Hvis mål har den virkning, får de også den virkning, at de danner grundlag for politikker og projekter. Hvis vi ikke ønsker at gøre det, er vi nogle tøsedrenge og kan ikke forvente velvilje. Vi er i denne sag desværre afhængige af, at der er en politisk vilje til stede.

I morgen håber jeg, at den politiske vilje går i retning af at indføre målet med 20 % for energieffektivitet inden 2020, ikke kun, fordi det vil medføre, at der bliver skabt en million job. Nye job. Vi er ikke i en sådan situation, at vi kan tillade os at se bort fra muligheden af at skabe job. Det, der ser ud til at ske her med denne antagelse af, at der ikke kan indføres en fælles forpligtelse, er det samme, der sker med den økonomiske politik på europæisk niveau.

EU viser sig ude af stand til at have en økonomisk politik for jobskabelse. Det viser også, at vi heller ikke kan have en fælles energieffektivitetspolitik. Jeg håber ikke, at det bliver ved med at være sådan, jeg håber, at det vil lykkes for os, ikke kun i denne sektor, men også i byggesektoren, og jeg håber oprigtigt, at vi i morgen kan komme med et svar, der ikke blot er koordineret og velstruktureret, men også er et svar på den krise, vi nu lever i.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Den forhandlede revision af handlingsplanen for energieffektivitet indeholder mange forslag til, hvordan EU kan opfylde sin ambition om en planlagt reduktion af drivhusgasser inden 2020.

Filosofien bag det fremlagte forslag er baseret på det logiske begreb, at vi alle kan opnå dramatiske nedskæringer i produktionsomkostninger og miljøforurening, hvis det lykkes os at behandle energien rationelt, og hvis vi træffer nødvendige og prisbillige foranstaltninger til at begrænse energispildet i alle energiforbrugende sektorer. De foreslåede foranstaltninger gælder ikke kun for energiinfrastrukturområdet, dvs. produktion og transport af energi, men også for bygge-, industri- og transportsektoren. Foranstaltningerne beskrives generelt som grundlæggende postulater, uden at der er behov for at beskrive deres forventede positive resultater. Det er utvivlsomt godt, at EU får en slags liste over foranstaltninger, der muliggør en gradvis forøgelse af energieffektiviteten, men med hensyn til målfristen for EU's forpligtelse til at sænke mængden af drivhusgasser fra Europa med 20 % inden 2020 vil det måske være en god idé at overveje de foranstaltninger, anvendelsesområder, omkostninger og slutresultater, som vi vil være parate til at arbejde med i løbet af de næste 10 år inden for rammerne af de eksisterende muligheder og beføjelser.

Jeg siger ikke, at vi skal holde op med at fremme ændringer eller øge effektiviteten i energiproduktion og -transmission, men i lyset af omkostningerne og den tid, der skal afsættes til planlægning, udformning og gennemførelse, tror jeg ikke, at der vil ske større ændringer på dette område inden 2020 eller endog med en række andre foreslåede foranstaltninger. Derfor er jeg fast overbevist om, at det vil være godt, hvis Kommissionen nu kan udvælge de foranstaltninger fra det tidligere nævnte omfattende dokument, der kan gennemføres i et organisatorisk, finansielt og tidsmæssigt perspektiv, og som vi kan koncentrere os om for at skabe et stærkt indledende incitament til at vedtage en energihandlingsfilosofi, i første omgang som input til specialistsamfundet, dernæst til den brede offentlighed. Vi forsøger jo allerede at yde støtte til opvarmning af bygninger og tilskynde borgerne til at udskifte varer og biler, så de kan købe nogle mere effektive og bedre modeller. Lad os fortsætte med dette på en mere konsekvent og måske avanceret måde, og lad os fortsat tilskynde til, at der indføres nye og fornuftige foranstaltninger. På den måde kan vi forhøje energieffektiviteten.

  Arturs Krišjānis Kariņs (PPE). – (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har et spørgsmål. Hvem ved, hvor meget olie og gas vi importerer i Europa? Hvem ved, hvor meget olie og gas vi udvinder i Europa? Svaret er, at selv om vi udvinder en vis mængde i Europa i forhold til vores behov, importerer vi olie og gas i massivt omfang fra Mellemøsten og Rusland. Denne afhængighed af import, som er stadigt stigende, betyder også, at det bliver stedse sværere for os at skabe forbindelser med disse tredjelande på et objektivt grundlag. Men lad os for et øjeblik fundere over, hvad det er for en import af olie og gas. Hvad betyder den for vores befolkninger? Det er i praksis eksport af Europas penge til disse tredjelande. Ved at importere olie og gas eksporterer vi penge.

Hvad ved vi om fremtiden? Vi ved, at den pris, vi fremover betaler for olie og gas, vil stige, fordi disse ressourcer bliver mindre tilgængelige og dyrere at udvinde. Det betyder, at vi, hvis vi ikke ændrer adfærd i fremtiden, kommer til at eksportere stigende mængder af vores egne penge til tredjelande.

Der findes en ganske enkel måde at sætte en stopper for denne massive eksport af penge fra EU, og den er virkelig ekstremt enkel: Det gør vi ved at spare. Ved at spare energi. Ved at spare energi tjener vi penge, som vi kan investere, ikke i tredjelande, men i vores egne økonomier. Derfor opfordrer jeg alle mine kolleger til at støtte hr. Bendtsens betænkning om energieffektivitet, for det er én måde, vi kan hjælpe vores egen økonomi på.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Hr. formand! Også jeg vil begynde med at takke hr. Bendtsen. Konklusionen i betænkningen er meget klar. Vi skal have bindende energieffektivitetsmål hurtigst muligt, og det er vigtigt af en lang række bl.a. økonomiske grunde og grunde relateret til konkurrenceevne, job, miljø og klima.

Kommissær Oettinger nævnte sprog. Dette vedrører energibesparelser eller energieffektivitet, og spørgsmålet er, hvad vi rent faktisk taler om. I mit land plejer vi at sige, at det er dumt at fyre for gråspurvene. Vi skal med andre ord ikke bruge vores energiressourcer på en sådan måde, at vi ikke får nok ud af dem. Det er jo ret indlysende, og flere af Dem har nævnt balancen mellem energiproduktion og omkostningerne ved denne produktion, at tage risici med energi og forbrug af energi. Vi skal naturligvis arbejde så intelligent som muligt.

Hvordan skal vi måle de mål, som kommissæren nævnte? Som i alle andre sammenhænge, hvor vi har fælles ambitioner på globalt eller europæisk niveau, skal vi nå til enighed om en fælles målemetode og så vedtage bindende mål. Det, det drejer sig om her, er ineffektiviteten ved ikke at have bindende mål, og med den trinvise metode udskyder vi at gøre noget til fremtiden. Det synes jeg, vi skal holde op med, og vi bør støtte hr. Bendtsen.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet har altid været en af de største ressourcer, vi har adgang til. Det er en sovende kæmpe med et skjult, men enormt potentiale for den europæiske energiøkonomi. Det er alt sammen sandt, og det gode er, at det er helt uden ideologi. Frem for alt kan tilgangen til dette emne være teknologineutralt.

Det eneste, der interesserer os her, og det er noget, der klart også skiller vandene lidt, er spørgsmålet om, hvorvidt målene er bindende. I den sammenhæng må jeg sige, hr. kommissær, at jeg godt kan lide Deres totrinstilgang, hvor De starter med at udvise tillid til medlemsstaterne og indgå frivillige aftaler med dem. Og hvis vi så ser, at vi ikke har nået målene i 2020, kan vi måske sætte tommelskruerne på. Det er den helt rigtige tilgang.

Denne betænkning går i det store og hele i den rigtige retning – der er ikke meget at kritisere. Der er dog et punkt, jeg gerne vil nævne, og det er regionalfondenes rolle. Det nævnte kommissæren også. I regionalfondene har vi sammen med Samhørighedsfonden et enormt instrument til vores rådighed i EU, som vi ikke udnytter. På energieffektivitetsområdet kan vi endelig skabe europæisk værditilvækst, som vi kan udnytte på en innovativ måde til at håndtere energieffektiviteten på en måde, som vi ikke har set før. Som ordfører for decharge for Kommissionen kan jeg jo se, hvor mange penge vi har spildt på samhørighedsområdet. Lad os få stoppet dette spild! Jeg er helt enig i det fokus, De retter mod dette område, hr. Oettinger, og det forhold, at De søger at udnytte disse fonde bedre, bl.a. til dette energieffektivitetsinstrument. Det er den eneste måde, vi kan sikre reel samhørighed, i det mindste i energisektoren.

Jeg har lyst til at advare mod smædekampagner, som vi så det med pærer og bruserhoveder. Den slags kampagner øger afstanden til borgerne. Vi skal sikre, at vores mål er at opnå energieffektivitet generelt, og at vi holder os dette mål for øje uden at skabe ideologiske smædekampagner, der i sidste instans får borgerne til at miste deres positive indtryk af EU.

  Bas Eickhout (Verts/ALE). – (NL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Bendtsen, for den betænkning, han har udarbejdet, og som beskriver det centrale i det, der nødvendigvis skal ske på dette område.

Men lad os nu sætte det hele i perspektiv. Alle ved, at EU inden 2050 skal reducere sine drivhusgasemissioner med enten 80 % eller, som vi ønsker, med 95 %. Det er en utrolig stor udfordring. Hvor kan vi få de største besparelser? De største besparelser får vi, hvis vi bruger endnu mindre energi. Så skal vi importere mindre energi, udskifte mindre energi, dvs. udvikle færre alternativer, og det er simpelthen den billigste fremgangsmåde. Det absurde er derfor, at vi allerede ved, at Europa er på vej til ikke at nå dette energibesparelsesmål, men at vi alligevel, især Kommissionen, fortsat fokuserer på at nå målene for reduktion og vedvarende energi. Det betyder, at energibesparelser eller mindre energiforbrug er det mål, vi ikke når.

Men der kan foretages meget store energibesparelser rundt omkring os. F.eks. i byggesektoren. I byggeriet forbruger vi omkring 40 % af vores energi, hvoraf 99 % i eksisterende bygninger. De skal renoveres, så de bliver mere energieffektive. I Europa gøres 1,4 % af alle bygninger energieffektive om året – det vil med andre ord tage over 60 år at udskifte hele vores byggemasse. Det vil sige indtil 2070, men i mellemtiden har vi fastlagt et mål om at nå det inden 2050!

Det er lige, hvad dette her burde handle om – vi er nødt til at sikre, at vi foretager energibesparelser i f.eks. byggemassen meget hurtigere, og derfor har vi fremsat et ændringsforslag til et europæisk bygningsinitiativ. Det vil spare alle penge, det er en billigere tilgang, vi forbereder os til fremtiden, og det vigtigste er, at det er pengebesparende for borgerne. De får ikke så høj en energiregning. Dét er et argument, man næsten aldrig hører. Men i sidste instans kommer ganske almindelige mennesker til at bruge færre penge på energi. Det er lige nøjagtig, hvad dette her burde handle om.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Hr. formand! Lige siden september 2009 har europæerne udskiftet de traditionelle pærer, som de havde vænnet sig til, med pærer, der er fremstillet med ny, energibesparende teknologi. Begrundelsen for denne ændring var energibesparelsesslogans, og ændringen fandt sted trods tegn på, at de økonomiske omkostninger for EU's borgere ville blive for store, især på grund af den korte tidsramme. Det er en offentlig hemmelighed, at data fra Kommissionen fra dengang vedrørende virkningerne af en sådan ændring stammede fra reklamemateriale fra producenterne af disse moderne pærer, og der er omfattende dokumentation for, at det forholder sig sådan.

I den betænkning, vi drøfter, kan vi se tilsvarende overoptimistiske antagelser. Der lægges ikke nok vægt på de udviklingsmæssige forskelle mellem EU's medlemsstater og dermed heller ikke på de omkostninger, de kommer til at skulle afholde, hvis anbefalingerne bliver gennemført. Hvis industrianlæg skal foretage årlige energibesparelsesforbedringer på 2 % som anført og samtidig reducere drivhusgasemissionerne, vil resultatet blive en forøgelse af produktionsomkostningerne og overførsel af produktion til lande uden for Europa.

  Jacky Hénin (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! At forsøge at foretage besparelser er en stor udfordring – en udfordring, som vil sætte os i stand til at mindske Europas afhængighed, en udfordring, der vil sætte os i stand til at frigøre betydelige økonomiske ressourcer, som kan finansiere forskning i nye former for energiproduktion, og en udfordring, der vil sætte os i stand til at skabe nyt liv i vores regioner.

Energieffektivitet i bygninger bør være vores hovedfokus, men det er vigtigt, at medlemsstaternes og EU's målsætninger og aktiviteter fokuserer på socialt boligbyggeri, fordi de fattigste skal have mest muligt ud af vores energieffektivitetsindsats. Vi skal have sat en stopper for den skandaløse praksis med at lade de fattigste betale de højeste energiregninger, samtidig med at der i energieffektivitetens navn indføres skattemæssige smuthuller for de rigeste, så de kan sænke deres regninger og samtidig betale mindre i skat.

En ægte energieffektivitetspolitik bør give mulighed for at sælge elektricitet til lavere pris til jernbaner, metroer og sporvogne, som man gjorde i Frankrig, før EU's direktiver om det indre energimarked forbød det.

En af de første foranstaltninger bør være at ophæve det indre el-marked i EU, fordi konkurrence om et produkt som elektricitet, der ikke kan lagres og er svært at eksportere, er en fejltagelse med hensyn til energieffektivitet.

Endelig vil energieffektivitet ikke skabe job af høj kvalitet, medmindre den er baseret på et ægte europæisk strategisk industriinitiativ, der ikke er omfattet de frie markedskræfter.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg er enig med ordføreren i, at der bør lægges større vægt på systeminnovation såsom intelligente net, intelligente målesystemer, lettere integration af vedvarende energi og også udvikling af en omfattende strategi for varmeproducenter og -distributører. Jeg mener imidlertid, at vi kan skabe de største besparelser og den største effektivitet, hvis vi gør hver enkelt EU-borger medansvarlig. Lige som vi har lært at spare på vand, skal vi lære at respektere energien og bruge den effektivt. Alle procedurer for tildeling af tilladelser til ny infrastruktur bør forenkles og fremskyndes, så vi kan maksimere de potentielle besparelser.

Energieffektivitet og energisikkerhed bliver prioriteringer i Ungarns kommende formandskab for EU. Polen, der overtager formandskabet efter Ungarn, og som har sat energisikkerhed på dagsordenen, vil også intensivere debatten om moderne lovgivnings- og ikke-lovgivningsløsninger, der vil sætte den europæiske energisektor i stand til fortsat at være konkurrencedygtig, samtidig med at den forbedrer energieffektiviteten.

Her er jeg nødt til at fremhæve, at et i stigende grad kritisk spørgsmål for mig personligt er prognosernes troværdighed og kvaliteten af den PRIMES-model, som EU bruger, især i lyset af at det ikke lykkedes at nå til enighed i Cancún. Dette er emnet for en særskilt forhandling, men jeg vil gerne allerede nu opfordre til, at man overvejer en ny efter-krise-tilgang til spørgsmålet om forbrug af og efterspørgsel efter energi i EU. Transport ser ud til at være den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre moderne, energieffektive løsninger på. Energieffektivitet i EU bør tilpasses i retning af efterspørgslen, som hænger direkte sammen med udgifter og ændringer i borgernes vaner. Som jeg ser det, vil ændringerne opstå i kølvandet på, at forbrugerne får målelige fordele, og der indføres hensigtsmæssige incitamenter samt langsigtede finansieringsformer for producenterne.

  Francesco De Angelis (S&D). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Bendtsens betænkning er positiv af mindst fire grunde:

– den bekræfter, at energieffektivitet er den mest effektive og hurtigste måde til at mindske drivhusgasemissioner, og at et fast tilsagn om at tilvejebringe ressourcer og investeringer på dette område vil skabe økonomisk vækst og job i små og mellemstore virksomheder,

– den indeholder gode forslag til finansielle instrumenter, som kan fungere i praksis, og opfordrer Kommissionen til at fokusere på faglig uddannelse, adgang til information for små og mellemstore virksomheder samt renovering af eksisterende bygninger,

– den fastlægger specifikke målsætninger og bekræfter energimæssig ydeevne som et instrument til at opnå garanterede energibesparelser og et springbræt for at skabe job og mindske de europæiske borgeres regninger,

– sidst, men ikke mindst vil betænkningen være mere nyttig, hvis der kan fastlægges bindende emissionsmål uden forbehold.

Vi skal gøre 20 %-målet til et mål, der kan nås. Vi må ikke forpasse denne mulighed, da den vil sende et opmuntrende signal til Europa.

  Vladko Todorov Panayotov (ALDE). – (BG) Hr. formand! At opnå en stor grad af energieffektivitet er det grundlæggende politiske mål for EU, da det er en integrerende komponent i den overordnede strategi for opbygningen af en konkurrencedygtig, CO2-besparende økonomi, som vil fremme erhvervsaktiviteter og forbedre beskæftigelsen ved at skabe masser af nye job. Med morgendagens afstemning om energieffektivitetsplanen sender Parlamentet et stærkt signal til Kommissionen og Rådet om behovet for hurtige, målrettede foranstaltninger på dette område.

I første omgang opfordrer jeg Kommissionen til at foretage en grundig analyse af effektiviteten af eksisterende lovgivning om modernisering af den eksisterende boligmasse og højere energistandarder for nye bygninger. At skabe en effektiv energiinfrastruktur og udvikle moderne teknologier for køretøjer er andre vigtige prioriteringer, som jeg håber kommer til at indgå i Kommissionens forslag til ny energieffektivitetsplan for 2011.

Til sidst vil jeg sige, at energieffektivitet har potentialet til at blive og skal blive en overskudsgivende aktivitet. Det kan denne sektor gøre selv med store fordele for samfundet til følge.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Virkeligheden viser, at det ikke er nok at vedtage en handlingsplan for energieffektivitet. Vi skal have vurderet resultaterne af 2006-planen og indført politikker, der bidrager til at nå målene, og have forskellige metoder til at øge energieffektiviteten. Kriseargumentet kan ikke bruges som undskyldning for, at 20 %-målet ikke nås i 2020, eller til at afvise løsningsforslag på det alvorlige problem med energifattigdom.

Det er vigtigt at udveksle oplysninger om positive erfaringer fra andre lande, bl.a. fra Kina og USA, og at investere i finansieringen af foranstaltninger, der øger energieffektiviteten i bygninger, i socialt boligbyggeri samt inden for transport og industri. Der bør afsættes de nødvendige ressourcer i EU's budget til at støtte de medlemsstater og familier, der har de største problemer. Energieffektivitet øger også beskæftigelsen, mindsker fattigdom og er en faktor for velstand og social udvikling. Det er vi nødt til at investere i.

  Richard Seeber (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De har fremlagt en meget fornuftig plan, og hr. Bendtsen har gjort den endnu bedre. Det skal lykkes for os at få brudt den onde cirkel med, at mere økonomisk vækst er ensbetydende med større energiforbrug. Det er en særlig udfordring for os som politikere, da vi får normale teknologiske fremskridt, som naturligvis karakteriseres ved, at vi får mere energieffektive produkter og former for økonomisk aktivitet. Men det skal lykkes os at reducere vores energiregninger trods kraftigere økonomisk vækst. Her skal vi finde ægte innovative løsninger og indføre de rette incitamenter gennem politik. Den økonomiske historie har også vist, at de samfund, der over tid har haft den største succes, er dem, der gjorde effektivitet, uanset om det er i relation til råvarer eller energi, til deres motto og efterlevede det. Det er en særlig udfordring for os europæere med vores høje levestandard.

Vi skal have øget energieffektiviteten, hvis vi skal have et realistisk håb om at nå vores klimamål. Jeg vil også benytte mig af lejligheden til at minde Dem om, at mindre afhængighed af import af fossile brændsler fortsat er et vigtigt politisk mål. Den kapital, der således frigøres som følge af lavere elregninger, frigør samtidig et stort forbrugspotentiale, der kan bidrage til vores økonomiske vækst på lang sigt.

Når det er sagt, mener jeg, at den tilgang, De har valgt, dvs. ikke at fastlægge bindende mål, er den rette. Vi må ikke tillade os selv at fare vild i debatten om definitioner og problemer med at måle resultater. Det er vigtigt, at vi kortlægger den vej, vi ønsker at gå ad. Her har Kommissionen og ordføreren valgt den rette tilgang. Dette mål må bestemt ikke blive bindende, men det betyder ikke, at vi skal sænke vores ambitionsniveau. Af de anførte grunde skal disse ambitioner fortsat være høje, men den rette vej er ikke at vælge at nå dette ved at fastsætte bindende mål, og vores gruppe vil derfor afvise denne tilgang.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske hr. Bendtsen med en meget god betænkning. Grundlæggende har jeg kun en bemærkning, hr. kommissær, og det er, at De har Deres baggrund i regionalpolitik i en stor stat som Tyskland, mens jeg har min i lokalpolitik. Vi når ikke målene, uanset om de er bindende eller ikke, hvis vi ikke henvender os direkte til stater, regioner og lokalsamfund og fortæller dem, hvad der skal gøres. Når jeg tænker på modernisering af boliger, transportpolitik – som De heldigvis har nævnt gentagne gange – og bekæmpelse af energifattigdom, er det områder, som ikke reguleres på nationalt plan, men især på lokalt, dvs. regionalt og kommunalt plan. Derfor skal vi også være aktive på dette niveau. Det vil være en god mulighed for at vinde byer og lokalsamfund over til vores store europæiske projekt med energieffektivitet, energibesparelser og naturligvis andre energipolitiske områder.

Jeg vil derfor bede Dem handle i overensstemmelse hermed og måske også overveje, hvordan vi bedre kan komme igennem til borgerne, især gennem byer, lokalsamfund og regioner, da denne forbindelse er absolut afgørende, hvis det skal være muligt at få disse mål accepteret – uanset om de er bindende eller ikke.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet er afgørende for at styrke forsyningssikkerheden, forbedre luftens kvalitet, mindske emissioner af drivhusgasser og øge vores landes konkurrenceevne. Energieffektivitet betyder at gøre mere med færre ressourcer. Denne betænkning fastlægger en ambitiøs vision for energieffektivitet ved f.eks. at indføre individuelle mål og positive incitamenter. Den indfører vigtige elementer i henseende til moderniseringen af energiinfrastrukturen såsom intelligente net, energieffektivitet i byggeri og transport, brug af informations- og kommunikationsteknologi og udvikling af forskning på energiområdet.

I betænkningen understreges behovet for at fordoble finansieringen til forskning i teknologisk udvikling og demonstration på energiområdet. Vedrørende finansiering tilskyndes der i betænkningen til at udnytte strukturfondene til at støtte energieffektivitet, og der opfordres til at gøre dette til en prioritering i EU's budget efter 2013.

I lyset af ovenstående vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Bendtsen, med det fremragende arbejde og den balance, han har skabt, og jeg opfordrer alle til at støtte denne vigtige betænkning.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! Selv om der er indført mange lovgivningsforanstaltninger vedrørende energieffektivitet og -besparelser, er det ikke dem alle, der fører til de ønskede resultater. Ifølge videnskaben vil vi med den nuværende fart ikke engang nå halvdelen af målet på 20 %. Det er derfor nødvendigt at indføre mere bindende foranstaltninger og større kontrol i medlemsstaterne. Når Kommissionen reviderer energieffektivitetshandlingsplanen, bør den tage seriøst hensyn til det forhold, at medlemsstaterne ikke udnytter energibesparelsesmulighederne i tilstrækkelig grad, og det står hindrende i vejen for at sænke vores energiafhængighed. De enkelte medlemsstater skal også indføre bindende energieffektivitetsmål og overvåge, hvordan de gennemføres, da det enorme potentiale for energibesparelser ellers vil forblive uudnyttet.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har et par bemærkninger til denne betænkning. Det er en fremragende betænkning, fordi den vil gøre det muligt for os at opnå en række ting samtidig: ikke bare mål for miljø og CO2- reduktion, men også nogle af vores produktionsmålsætninger og andre målsætninger, der skal sikre vores fremtidige konkurrenceevne. Det er godt for både miljø og pengepung.

Kommissæren fortalte om sin ambition om at udarbejde en handlingsplan inden længe. Men tillad mig at fremføre tre bemærkninger. Den første vedrører nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Her kan der gøres mange forbedringer, og de skal undersøges kritisk af Kommissionen. De sagde, at De vil arbejde i to faser, hr. kommissær. Den første fase omfatter en høring, men under et vist pres, og den anden omfatter sandsynligvis også en vis grad af tvang. Jeg har understreget vigtigheden af at lægge et vist pres i mine tidligere drøftelser med kommissæren og i mine ændringsforslag, og det glæder mig, at dette forslag nu møder større tilslutning.

Jeg har kun et spørgsmål til kommissæren: Har De instrumenter nok til at holde kursen, når vi går over til tvangsfasen? Kan De give os en analyse af det, enten nu eller i den nære fremtid eller i Deres handlingsplan?

Min anden bemærkning handler om regionalpolitik. Hr. Swoboda har også nævnt dette. Der kan gøres meget mere med disse fonde. I de fleste lande bruges de midler, der er til rådighed til at forbedre energieffektivitet, ikke engang op. Derfor har jeg fremsat et ændringsforslag til artikel 81 for at få præciseret ordlyden. Det behøver ikke altid betyde flere penge, det handler også om at bruge de eksisterende ressourcer klogt.

Mit tredje og sidste punkt, og her er jeg enig med hr. Swoboda, er, at vi skal have borgere, lokale myndigheder og virksomheder med i energibesparelserne gennem foranstaltninger såsom kvalitetsmærker, pagter med borgmestre og aftaler med erhvervslivet. I mit land, Nederlandene, har en aftale med erhvervslivet allerede ført til en forbedring af energieffektiviteten på 2 % om året. Se, dét er et mål for, hvad vi kan opnå helt konkret! Jeg ønsker Dem held og lykke og takker ordføreren.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Mellem 50 og 125 mio. europæiske borgere er berørt af energifattigdom. Derfor mener vi, at vi bør prioritere energibesparelser og energieffektivitetspolitikker i socialt boligbyggeri.

Kun 1 % of de bygninger, vi vil have i 2020, bliver nye bygninger. Når vi diskuterer eksisterende bygninger kan vi derfor ikke tale om bindende mål uden at afsætte de tilstrækkelige finansielle ressourcer hertil. Derfor mener vi, at der er behov for innovative finansieringsordninger samt skatteforanstaltninger, der vil gøre investeringer i energieffektivitet attraktive og udløse langsigtet institutionel støtte.

Der blev for nylig afholdt et møde i Concerto-programudvalget i Parlamentet, fem år efter at det blev nedsat. Desværre sagde de 400 repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder, at det ikke er kendt på lokalt og regionalt plan, at alle medlemsstater har the mulighed for at bruge 4 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling på nationalt niveau til at skabe energieffektivitet i bygninger.

Derfor vil jeg gerne her til slut bede kommissæren bruge midtvejsevalueringen til at afsætte flere midler til finansiering af energieffektivitetsprogrammer og især til at fremme mulighederne for at afsætte op til 15 % af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings midler til energieffektivitet i de fremtidige finansielle overslag.

  Antonio Cancian (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Bendtsen, for hans nøjagtige betænkning.

Kommissæren indledte mødet med at sige – og det er jeg enig med ham i – at vi er noget retoriske i dag, når vi taler om effektivitet, at der hersker usikkerhed med hensyn til 20 %-målet, da det allerede er blevet halveret, og vi egentlig ikke ved, hvad vi taler om. Jeg kan tilføje, at der ikke findes en kultur med energibesparelser og energieffektivitet.

Vi befinder os derfor i en situation, hvor vi ikke har andre muligheder end at indføre forandringer. Hvordan gør vi det? For det første mener jeg, at vi skal satse på innovation og ny teknologi på begge områder – bygningers energieffektivitet og frem for alt energieffektivitet inden for transport.

Jeg vil også fokusere på vigtigheden af at have tilstrækkelige ressourcer til at nå disse målsætninger. Jeg synes, at vi skal bruge penge på at spare. Hr. Barroso sagde i dag her i Parlamentet, at euroobligationer ikke vil blive taget i brug, og at han har afsat andre finansielle instrumenter.

Vi vedtog for nylig en betænkning om oprettelse af en fond til finansiering af energieffektivitet gennem brug af midler fra de foregående genopretningsplaner. Selv med et begrænset budget mener jeg, at fonden er yderst symbolsk, fordi den knæsætter princippet om at tiltrække privat kapital efter en model for offentlig-private partnerskaber (PPP), hvilket rationaliserer de midler, der allerede er til vores rådighed – Samhørighedsfonden og andre – og lægger dem i en container, der kan tiltrække penge, og som i stedet for at give penge væk udlåner dem gennem udvikling af vigtige projekter. En revolverende fond vil give alt dette en mening.

Det er efter min mening det rette system til at finde ressourcer og sikre, at effektivitet ikke længere er et tabuemne.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Energieffektivitetshandlingsplanen bør revideres efter en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer EU's mange strategiske politikker.

Det er vigtigt at investere i energieffektivitet, fordi det bidrager til at sikre, at målene for reduktion af emissioner bliver opfyldt inden 2020, men det er også vigtigt at understrege de initiativer, der vil gøre det muligt for os at sikre en bedre udnyttelse af EU’s hidtil uudnyttede energibesparelsespotentiale.

Jeg er overbevist om, at man har været tilstrækkelig opmærksom på bygningers energimæssige ydeevne. Der skal tages initiativer i den henseende på EU-niveau. Vores virksomheder bør genoverveje, hvordan de kan gøre både deres produktionsprocesser og deres produkter mere effektive.

Fastsættelse af obligatoriske effektivitetsmål er godt, da det ellers bliver vanskeligt at sikre ambitiøse resultater i EU.

  Anni Podimata (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg til gerne vende tilbage til et enkelt punkt. Det er vigtigheden af at indføre et bindende energieffektivitetsmål for EU's økonomi. Under de vanskelige økonomiske forhold i en række medlemsstater, som har brug for kraftige incitamenter for at skabe vækst og beskytte og skabe job, vil et bindende mål skabe et godt investeringsmiljø og dermed styrke konkurrenceevnen og eksportpotentialet i europæiske selskaber, især de små og mellemstore virksomheder, der handler med energieffektivitetsteknologier og -ydelser.

Medlemsstaterne får de nødvendige incitamenter til at styrke disse markeder i de enkelte økonomier, hvor de kan tilbyde den største værditilvækst og skabe flest job. Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor får betydelige forholdsmæssige økonomiske fordele, da de får en lavere energiregning. Derfor vil jeg lykønske ordføreren med hans betænkning og opfordre Kommissionen til at gennemføre forslagene i hr. Bendtsens betænkning og dermed samtidig hjælpe vores økonomier ud af krisen

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Energieffektivitet er et meget vigtigt emne, og vi skal naturligvis spare meget på de fossile brændsler. De nødvendige nøgletal skal være en udfordring, men de skal også altid være baseret på den rette proportionssans – de skal altid være realistiske. De skal være effektive for samfundet, men også for den enkelte, og det skal være prismæssigt overkommeligt for ejerne. For borgerne skal det være forståeligt og forklarligt, og det skal frem for alt også være økonomisk gennemførligt for dem. For uden offentlighedens accept får vi ingen klimabeskyttelse. Dette aspekt glimrer efter min mening alt for meget ved sit fravær fra denne betænkning

  Kriton Arsenis (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Forhandlingerne i Cancún var relativt vellykkede. Forhandlingerne om klimaændringer skrider fremad. Lande som Kina har afventet resultatet af Cancún. De har truffet foranstaltninger lige siden fiaskoen i København. Hvis vi ikke investerer i sektorer som energimæssig ydeevne og energibesparelser, får vi en fiasko mere. På den ene side vil vores husholdninger, virksomheder og offentlige ydelser stadig skulle betale absurde priser, mens vi på den anden mister føringen i den grønne økonomi i Europa.

Derfor er vi nødt til at tænke på, hvordan vi, hvis vi allerede nu har problemer med at konkurrere med lande som Kina, vil kunne konkurrere med et grønt Kina i fremtiden? Derfor er det virkelig vigtigt for os at støtte et bindende mål for EU, nemlig 20 % i energibesparelser.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De energieffektivitetspolitikker, der hidtil er blevet gennemført af de forskellige medlemsstater for 2020, vil ikke sætte os i stand til at nå målet med en reduktion på 20 % af energiforbruget. Vi skal være heldige for at klare 10 %, hvilket helt klart er et skuffende resultat.

Hvis energiforbruget bliver ved med at stige, risikerer vi også ikke at kunne nå målet på 20 % vedvarende energi, da dette mål er beregnet som en andel af EU's endelige energiforbrug. Jeg går ind for at fastsætte et bindende mål for energieffektivitet for at sikre, at Europas klima- og energipolitikker gensidigt underbygger hinanden.

Desværre tyder kendsgerningerne på, at det ikke er nok at stole på de enkelte medlemsstaters gode vilje. EU skal vise vejen med klare og effektive politikker og målsætninger. Lad os holde op med at investere i nye anlæg for at producere mere energi, og lad os i stedet bruge vores penge på at skabe den reneste energi i verden, nemlig den energi, vi lader være med at bruge.

Til sidst vil jeg opfordre Dem til at stemme for ændringsforslag 2, hvor Kommissionen opfordres til at iværksætte et initiativ om energimæssig ydeevne i eksisterende bygninger i 2011.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Energieffektivitet er et nøgleord i vores fremtidige økonomi, men dette bør fremmes, ikke påtvinges. Medlemsstaterne skal komme om bord for at sikre, at alle, der vælger at gøre deres virksomhed eller hjem mere energieffektivt, får hjælp til det.

Vi kan ikke overtale privatpersoner til at investere uden at overbevise eller opmuntre dem. Forbedret energieffektivitet betyder at hjælpe miljøet og spare ressourcer, men på et så følsomt område som dette er det afgørende at kombinere disse valg med europæiske politikker rettet med et indre europæisk energimarked.

Bindende mål betyder kun unødige og meget ofte ineffektive udgifter. Det er bedre at overbevise borgere, institutioner og organer om, at besparelser på dette område også har indvirkning på befolkningens sikkerhed og livskvalitet.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Vores position er, at roden til de klimaændringer, der har en stigende indflydelse nu til dags, ikke udelukkende skal findes i den menneskeskabte miljøforurening. Men vi har alle et ansvar for at få sat en stopper for ødelæggelsen af vores miljø, både lokalt og globalt, og gøre en indsats for at genoprette den oprindelige, sunde tilstand, så godt vi kan. Derfor er opfordringen til energieffektivitet også velkommen. De bygninger, vi bruger, tegner sig for omtrent 40 % af verdens energiforbrug, og derfor er det afgørende at forholde sig til disse bygninger. Vi skal gøre noget for at tilvejebringe nye egenskaber uden CO2-emissioner, og vi skal også finde en løsning på problemerne med at modernisere eksisterende bygninger i henseende til energieffektivitet. Desuden skal vi fortsat reducere forbruget af forurenende emissioner fra køretøjer ved hurtigst muligt at få indført hybride og fuldt elektriske teknologier. Jeg er overbevist om, at vi som medlemmer af Parlamentet og politikere kan vise vejen med et godt eksempel med hensyn til energieffektivitet.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Også jeg vil gerne understrege vigtigheden af at fremme energieffektivitet, da det kan bibringe hele økonomien store fordele. De sociale fordele skal også nævnes, bl.a. skabelsen af nye job inden 2020.

Det er vigtigt at udvikle og sælge nye, fremsynede energiteknologier. På den måde opretholder vi konkurrenceevnen i energiintensive europæiske virksomheder over for den globale konkurrence. Jeg er tilhænger af en aftale om en fælles metode til at måle nationale mål for energieffektivitet og overvåge fremskridt med hensyn til at nå dem.

Jeg bifalder også Kommissionens arbejde med et indre energinetværk. Kommissionen burde fremsætte praktiske forslag til at forenkle og fremskynde procedurerne for tilladelser til infrastrukturprojekter.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Bendtsen for at nævne byggeriet i sine indledende bemærkninger. Jeg vil bare gøre ham opmærksom på, at der stemmes om min betænkning om byggevarer til januar, og vi diskuterede også energieffektivitet i denne betænkning.

To punkter ganske kort. Hr. Swoboda nævnte betydningen af lokale myndigheder. Jeg vil bare gøre Parlamentet opmærksom på den nuværende følsomme situation, i hvert tilfælde i Det Forenede Kongerige, på grund af budgetnedskæringerne, som rammer de lokale myndigheder. Det bør vi have med i debatten og diskussionen.

Jeg vil også stille et spørgsmål til Kommissionen. I betænkningen taler vi om vigtigheden af intelligente målere, og der er fastsat en dato – udgangen af 2011 – for indførelsen af fælles minimumsfunktioner. Når vi det, hr. kommissær? Jeg beklager, at der ikke er nogen fra formandskabet til stede i aften, men jeg synes, det er vigtigt. Jeg vil også tilslutte mig det, de foregående talere har sagt om energifattigdom. Vi kan sikkert alle her i Parlamentet enes om, at dette er vigtigt at understrege.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at tilslutte mig hr. Swobodas bemærkning om, at gennemførelsen skal ske på stedet, regionalt og lokalt. Vi har faktisk mange, primært positive erfaringer med moderniseringsprogrammer – ofte, hvor hver euro fra offentlige instanser tiltrækker seks eller syv EUR i private investeringer. Vi skal også undersøge, om vores regionale programmer kan inddrages heri. Jeg har svært ved at forestille mig, at en lokal myndighed vil ansøge Kommissionen direkte om finansiering, men en åbning af de regionale programmer, således at der i større omfang kan søges om støtte til omfattende moderniseringer af byggemassen, vil efter min mening være et meget vigtigt skridt for senest den næste finansieringsperiode.

Og så er der spørgsmålet om en rentesænkning på lån. Ønsker vi at bruge offentlige strukturbanker til at sænke renten på lån til modernisering af bygninger? Der er også noget andet, jeg gerne vil sige i relation til byggemassen. Flere har sagt, at man sparer penge ved at styrke energieffektiviteten. Det er rigtigt, men ikke i første omgang. Hvis vi ser på Europas boligmasse, kan vi se, at den nødvendige modernisering af hver bolig, lige fra vinduer til aktiv og passiv isolering og hensigtsmæssigt eludstyr samt hensigtsmæssige forbedringer af varmesystemer, gennemsnitligt vil koste 30-60 000 EUR pr. bolig. Man behøver ikke spare penge det første år. Resultatet er, at vi skal investere i de næste 10 år for at få sænket energiudgifterne og geninvestere dem i de næste 40 år. Det betyder reelt en omvendt kontrakt mellem generationer. Hidtil har min generation opbygget en enorm gæld, hvilket fremgår af de valutaproblemer, vi har haft. Nu har vi for første gang mulighed for at investere gennem energieffektivitet, således at vores børn i de kommende årtier kan høste fordelene gennem lavere energiudgifter. Kan vi gøre det? Er vi klar til det? Jeg regner med Dem. Vi skal have fastlagt nye prioriteringer i relation til budgetspørgsmål. Enhver, som tager energieffektivitet og modernisering med i EU's budget, skal også håndtere det i forhold til konsekvenserne. Vi får ikke flere penge, så hvad er det, vi ønsker at omorganisere? Det bliver det afgørende spørgsmål i relation til dette emne, også i forbindelse med EU-budgettet.

Jeg har et punkt mere. To medlemmer af Parlamentet, hr. Jadot og hr. Eickhout, har sagt, at grundlaget er klart. Men det er jeg uenig i: Det er ikke klart. Det siger jeg med Det Europæiske Råds beslutninger her på bordet foran mig. Den seneste beslutning fra Det Europæiske Råd fra marts i år, hvor det anfører, at vi skal gå i retning af at øge energieffektiviteten med 20 %, er i sig selv noget af en reduktion af konsekvensen. Det er, fordi "at gå i retning af at øge energieffektiviteten med 20 %" også betyder, at 18, 19 eller 17 % også ville være nok. Men jeg holder mig til de 20 %, selv om Det Europæiske Råd vedtog noget af et tilbagetog fra dette tal for første gang i marts. I beslutningen fra marts 2007 henvises der til prognoser for energiforbruget i 2020, som skal reduceres med 20 %.

Det organ, der leverer undersøgelser om disse områder til EU, er PRIMES. Jeg vil nu nævne tre kolonner med tal, der viser Dem, hvilke problemer vi har i den forbindelse, og som ikke er blevet nævnt endnu. Italiens energiforbrug i 2007 var 173 mio. t. Prognosen for 2020 viste en stigning til 208 mio. t, hvorfra de 20 % så skulle trækkes. Det betyder, at det i det store og hele er status quo for Italien. Prognosen stiger, og man trækker de 20 % fra.

Eller lad os tage et meget lille land – Luxembourg. Luxembourgs energiforbrug i 2007 var 4,6 mio. t. Ifølge prognosen vil efterspørgslen stige til 5,6 mio. t, men er så faldet til 4,5 mio. igen. Eller vi kan tage Portugal. Forbruget i referenceåret var 23,8 mio. t, som så stiger til 30 mio., før det igen falder til 24 mio. De prognoser skal vi have diskuteret hurtigst muligt. Dette er afgørende og er blevet drøftet for kortvarigt i den generelle debat generelt i alle landene.

Mange af Dem har talt for at indføre bindende mål. Jeg er optimist og realist. Hvis vi i Kommissionen fremsatte forslag om et indføre et bindende mål for hver medlemsstat, ville de i dag blive afvist af medlemsstaterne, som vi også alle er borgere i. Det kan vi derfor ikke gøre, for så ville vi ikke have opnået noget som helst. Måske vil en totrinsplan, hvor vi tager medlemsstaterne med os, være mere realistisk og mere relevant. I en sådan plan vil jeg opfordre medlemsstaterne til at udarbejde nationale effektivitetsplaner på frivillig basis, men de 20 % skal gælde for alle. Hvis vi i løbet af de næste to år finder ud af, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt, indfører vi bindende mål, som medlemsstaterne så antagelig ikke vil kunne afvise. Jeg vil bede Dem undersøge, om dette, bl.a. på baggrund af Deres kendskab til Deres regeringer, måske ikke ville være en bedre europæisk vej til at nå vores fælles mål.

Vi skal have nationale handlingsplaner, uanset om de skal være bindende eller ikke. Vi kan se på indholdet, konsekvensen og indvirkning af planerne fra en politisk synsvinkel. Vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at planer, der ikke opfylder vores krav, ikke ændres. Sådanne planer ville vi returnere på et politisk grundlag.

Mange tak for i dag. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Parlamentet i marts for formelt at igangsætte forhandlingen med et forslag. Betænkningen er et fremragende første skridt i den retning.

  Bendt Bendtsen, ordfører. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær, ærede medlemmer! Tak for en god debat. Hvis der sidder folk og lytter til dette, kunne det jo lyde, som om der er megen uenighed om energieffektivitet. Bindende mål eller ej; energieffektivitet er noget vi er nødt til at forholde os til. Det er ting, vi er nødt til at gøre noget ved. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at selv om der er foregået en omfattende debat om dette emne – bindende mål – har ordførerne jo også diskuteret og er blevet enige om, at det er vigtigt, at vi sikrer overholdelsen af den gældende EU-lovgivning på området. Vi har lovgivet om rigtig mange ting. Det er vigtigt, at lovgivningen overholdes. Det er vigtigt, at lovgivningen bliver implementeret. Det er vigtigt, at vi får gjort noget ved byudvikling, bygninger, brug af nye energiteknologier og en bedre produktpolitik. Også transporten er noget, vi er nødt til at forholde os til, og sidst men ikke mindst er det vigtigt at få mange af disse energitiltag finansieret jeg fremtiden. Set fra min stol findes der stadigvæk masser af lavthængende frugter, som vi har mulighed for at pille ned – altså muligheder for at øge energieffektiviteten jeg Europa.

Hvorfor er det nu så vigtigt? Jeg skal ikke gentage, hvad min kollega Krišjānis Kariņš fra Letland sagde jeg denne forbindelse, nemlig at Europa udbetaler en masse penge både til Mellemøsten og til Rusland. Kunne de penge ikke bruges bedre jeg Europa? Og ikke nok med det. Der er ingen tvivl om, at hvis Europa vil være "first mover" på dette område, er det nødvendigt, at vi investerer. Og investeringerne vil jo give udbytte jeg form af mere beskæftigelse, flere innovative virksomheder og nye job – ikke mindst også job til vore små og mellemstore virksomheder jeg Europa.

Når det er sagt, så vil jeg gerne sige tak til alle dem, der har været involveret. Tak til kommissæren og til de afdelinger, der har været berørt. Jeg vil sige, at jeg har været meget samarbejdsvillige alle sammen – og sige tak til min egen gruppe, der har vist stor tillid og støttet mig hele vejen igennem med arbejdet med betænkningen. Jeg vil også gerne sige tak til skyggerne for et virkelig godt samarbejde, hvor de også har vist mig modstand. Det, der dog er vigtigt, når vi er kommet så langt, er, at der bliver sendt et klart signal fra dette Parlament til Kommissionen om, hvilken vej vi skal betræde for at opnå energieffektivitet jeg fremtiden.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (onsdag den 15. december 2010).

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Energieffektivitetsforanstaltninger er vigtige for at sikre, at EU kan nå de mål, vi har fastlagt vedrørende bekæmpelse af klimaændringer. Et af vores mål er at reducere energiforbruget med 20 %. Mens vi har direktiver for de to andre mål med klare beskrivelser af, hvordan de skal nås, har vi ikke et sådant instrument for energieffektivitet. Derfor har jeg understreget behovet for et direktiv om energieffektivitet.

For at kunne nå de resultater, vi ønsker, skal energieffektivitet fremmes på alle niveauer, i alle nationale og europæiske politikker. Innovation er en af nøglerne til succes på dette område. Derfor mener jeg, at energieffektivitet skal være en prioritering i det fremtidige forskningsrammeprogram.

Sidst, men ikke mindst mener jeg, at de offentlige myndigheder skal være et godt eksempel i denne sammenhæng og gøre de bygninger, de ejer, til energieffektive bygninger.

Medlemsstaterne kan desuden fremme energieffektivitet ved at stille krav i de offentlige indkøbsprocedurer. Derfor skal vi prioritere virksomheder, der bruger renere teknologier.

Endelig kan medlemsstaterne styrke efterspørgslen på grønne produkter ved at indføre skatteforanstaltninger eller støtte, som skal være forenelig med det indre marked.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Energieffektivitetshandlingsplanen er ikke en konkurrence med hindringer, der stiller sig i vejen for os, men starten på en kulturel proces, et centralt mål for europæisk politik, som skal påvirke de enkelte borgeres og virksomheders adfærd. Det er en proces, der kan gøres lettere, ikke gennem strenge krav, der pålægger borgerne og virksomhederne uoverkommelige omkostninger, men gennem reelle incitamenter. En proces, der gennemføres via en energiinfrastruktur, ved at ændre byudviklingen, emballager og transport. Jeg vil gerne påpege, at energieffektivitet betragtes som en omkostningseffektiv måde at håndtere drivhusgasemissioner og andre emissioner fra energiproduktion. Ifølge en undersøgelse udført af Confindustria, Italiens industrisammenslutning, kan energieffektivt alene i Italien få en socioøkonomisk indvirkning på hele den nationale økonomi til en værdi af omkring 238 mia. EUR og kan øge værdien af den samlede produktion med en medfølgende stigning i beskæftigelsen på omkring 1,6 mio. standardarbejdsenheder i perioden 2010-2020. Det er derfor vigtigt ikke blot at kanalisere investeringer til denne sektor, men også at sikre en effektiv gennemførelse og styrkelse af de tilgængelige EU-instrumenter.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Energieffektivitet er generelt sagt en begrænsning af det individuelle forbrug ved at rationalisere anvendelsen af anordninger. Der kan dog findes gode muligheder for at øge bruttoenergieffektiviteten i fysiske og kemiske industriprocesser, der er baseret på følgende: 1) bedre udnyttelse af varmestrømme fra fossile eller nukleare brændsler ved a) overføre Carnot-cyklus-konvertering til højere temperatur og tryk, b) bruge hensigtsmæssig genindvinding af spildvarme, f.eks. i kraftvarmeprocesser, 2) mindske Ohm-modstanden under transmission af strøm, 3) mindske varmemodstanden i varmevekslere, 4) øge varmemodstanden ved at bruge isoleringsmaterialer i byggeriet, 5) mindske friktionsmodstanden, 6) mindske magnetfelttab og 7) afkorte for lange energikonverteringsforløb.

Derfor er det politiske mål med 3x20 inden 2020 ikke kun relateret til at begrænse bruttoenergiforbruget med 20 % f.eks. som følge af prisstigninger, da dette kun ville medføre en nedgang i levestandarden, men snarere gennem rationalisering, som vil gøre det muligt at skabe 20 % flere arbejdspladser gennem samme mængde primær energi. Vi får derfor behov for hensigtsmæssige metoder, så medlemsstaterne kan evaluere gennemførelsen af dette politiske mål.

  András Gyürk (PPE), skriftlig. – (HU) Revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen fra 2006 bliver en mere og mere presserende opgave, da manglen på fremskridt med hensyn til EU’s 20-20-20-mål er tydeligst for energieffektivitetsmålene. Mange initiativer peger allerede i den rigtige retning, men de resultater, der er nået indtil nu, hæmmes af de mange uudnyttede muligheder. Europa er kun lige begyndt at erkende det manglende fremskridt og har indset, at vi ikke kan tillade os den luksus at tage let på udviklingen af energieffektivitet. Sådanne investeringer kan mindske emissioner billigere end mange andre løsninger og kan skabe nyt liv i økonomien her og nu. Et positivt tegn er, at selv de hidtil ubrugte ressourcer under det økonomiske genopretningsprogram takket være Parlamentets beslutning nu kan bruges til energieffektivitetsudvikling og grønne investeringer.

Energy 2020-strategien, som Kommissionen offentliggjorde i november, sætter også energieffektivitet højest på dagsordenen. Nu er det hr. Bendtsen, der i sin betænkning fremsætter specifikke anbefalinger til, hvordan vi kan udnytte vores muligheder mere effektivt. Det glæder mig, at innovative løsninger såsom intelligente forsyningsnet og ESCO'er, der gennemfører investeringer i energieffektivitet, som giver et godt udbytte, nu også indgår i betænkningen. Men finansiering er stadig det vigtigste aspekt. Støtte til energieffektivitet skal indgå i fremtidens langsigtede EU-budgetter, og her skal der lægges særlig vægt på bygningsmoderniseringsprogrammer for de tidligere socialistiske lande. På dette område kan der skabes imponerende besparelser til relativt lave omkostninger.

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Energieffektivitet er en af de centrale prioriteringer i Europa 2020-strategien og Energistrategien for Europa 2011-2020, hvilket også understreger denne betænknings vigtighed og relevans i relation til det nylige topmøde i Cancún. Betænkningen er baseret på energieffektivitetshandlingsplanen fra 2006. Her opfordres Kommissionen til at ajourføre planen, revidere direktivet om energiydelser og også indføre bindende mål for at sikre en 20 %-forbedring i energieffektivitet inden 2020. I betænkningen argumenteres der også for fordelene ved større energieffektivitet på forskellige områder såsom sociale fordele (potentiel skabelse af 1 mio. job og fald i energifattigdommen i EU), økonomiske fordele (potentielle energibesparelser på op til 100 mia. EUR), strategiske fordele (beskyttelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne gennem energibesparelser) og sidst, men ikke mindst fordelen ved energisikkerhed (større selvforsyning på energiområdet i EU). Betænkningen indeholder anbefalinger vedrørende energiinfrastruktur, udvikling af byer og bygninger, informations- og kommunikationsprodukter, udbud og finansiering. Finansieringskilder (strukturfondene, Den Europæiske Investeringsbanks ELENA-instrument, nationale fonde for energieffektivitet osv.) spiller også en vigtig rolle i finansieringen af energieffektivitetsprojekter. Generelt synes jeg, at hr. Bendtsens betænkning indeholder en præcis analyse af dette emne og også relevante anbefalinger vedrørende energieffektivitet, og jeg anbefaler derfor, at den bliver vedtaget i den foreliggende form.

  Edit Herczog (S&D), skriftlig. – (HU) Det er i høj grad i EU's og alle medlemsstaternes interesse at bruge så lidt energi som muligt så godt som muligt. Derved kan vi reducere vores afhængighed af ekstern energi, vi kan forbedre energisikkerheden og dermed også EU's konkurrenceevne. Energieffektivitet skal derfor gives en særlig prioritering i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, og energimidlerne bør så vidt muligt udnyttes i henhold til dette princip. I henhold til målene i Europa 2020-strategien (fra og med 2005) indeholder Ungarns nationale handlingsplan meget seriøse skridt inden for både energi fra vedvarende energikilder og energieffektivitet. Kreditfonden for fremme af energieffektivitet (EHA) blev taget i brug i 1991, og dens midler er blevet brugt som lån til borgernes investeringer i energieffektivitet.

Desuden planlægger den ungarske regering at forbedre energieffektiviteten i den største offentlige sektor med 60 % ved at modernisere de offentlige institutioner (herunder installation af solceller og modernisering af isolerings- og varmesystemer) på grundlag af udkastet til program for bygningsenergi og klimabeskyttelse. Det er store planer, men deres gennemførelse kan i høj grad hæmmes af den finansielle og økonomiske krise, som vi stadig lever i i dag. Vi beder derfor Kommissionen være særligt opmærksom på de nationale handlingsplaner og deres gennemførelse og på at sikre, at EU's eksisterende direktiver gennemføres i national lovgivning, da gennemførelsen af 2020 energistrategien og opnåelsen af CO2-emissionsreduktionsmålene kan afhænge heraf. Fremskridt på dette område kan vi kun forvente, hvis vi alle anvender de finansielle instrumenter på en hensigtsmæssig måde og indfører passende lovgivningsrammer.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) En forbedring af energieffektiviteten bidrager direkte til at forbedre energisikkerheden for hele EU. Hvis vi indfører de rigtige ændringer, reducerer vi emissionerne af forurenende stoffer. Dette er bestemt en meget positiv udvikling, som støtter vores indsats for at bekæmpe klimaændringer. Brug af moderne teknologi til moderniseringen af infrastruktur vil også give os finansielle besparelser og deraf følgende økonomisk vækst i EU's medlemsstater. Takket være dette vil der, som ordføreren også understreger, blive skabt nye job, ikke kun i byområder, men også på lokale markeder og i landdistrikterne. Naturligvis kræver alle disse mål i første omgang de rette ressourcer og investeringer. Men jeg synes bestemt, der er værd at sikre, at Europa får energibesparelser samt en effektiv og miljøvenlig økonomi.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) EU skal gøre noget for at sikre fremtidens energiforsyning og beskytte sine vitale energiinteresser. Her kan energieffektivitetsforanstaltninger spille en afgørende rolle ved at sikre, at klima- og energimålene nås med så få omkostninger som muligt. Der bør iværksættes omfattende høringer med lokale og regionale repræsentanter for at få indført veldefinerede retningslinjer for energieffektivitet, der bør ydes støtte til udviklingen af projekter, og der bør sikres adgang til de 9 mia. EUR, som Kommissionen har stillet til rådighed under samhørighedspolitikken. Intelligent udnyttelse af midler vil sætte os i stand til nå målet med en forbedring af energieffektiviteten på 20 %, hvilket i vid udstrækning vil bidrage til at nå EU's målsætning om bæredygtighed og konkurrenceevne. Desuden er nedsat forbrug gennem energieffektivitet den mest bæredygtige måde at reducere afhængigheden af fossile brændsler på, og det vil medføre et betydeligt fald i importen (omtrent 25-26 %).

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Vedrørende revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen er energieffektivitet en af de mest effektive måder at reducere emissionen af CO2 og andre gasser på. Det giver også enorme andre fordele såsom jobskabelse og økonomisk vækst. Siden vedtagelsen af energieffektivitetshandlingsplanen i 2006 har det økonomiske miljø undergået store forandringer. Derfor er revisionen af EU's energieffektivitetspolitik og dens ajourføring i forhold til vores nuværende prioriteringer helt klart et nødvendigt skridt. Jeg mener, at vi bør bruge de resultater og mangler, der blev konstateret under evalueringen af 2006-handlingsplanen som grundlag for denne revision. Vi skal gøre alt for at nå målet med 20 % som fastlagt i vores Europa 2020-strategi.

Mens det er let at måle værdier for emissioner og vedvarende energi, er det straks sværere at beregne data om energieffektivitet. Her har vi brug for hjælp fra Kommissionen. Med de statistiske data fra Kommissionen kan vi spore ændringerne i vores energipolitik. Det er almindelig kendt, at energieffektivitet i bygninger også indebærer store muligheder. Derfor skal vi presse på for at få moderniseret vores eksisterende bygninger, eftersom andelen af nye bygninger falder. Der er mange bygninger, især i landene i Centraleuropa, som efter en passende renovering har et enormt potentiale for øget effektivitet. Med hensyn til lovgivningsforanstaltninger til støtte for energieffektive løsninger er USA og Kina langt foran os. Vi skal gøre alt for at indhente dette forspring. EU og medlemsstaterne skal støtte foranstaltninger og afsætte midler til øget finansiering på dette område.

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Selv om EU har indført mål for at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020, er disse mål ikke bindende, til forskel fra målene for reduktion af emissioner og vedvarende energi. Medlemsstaterne er derfor ikke motiverede nok til at sikre de bedste resultater på energieffektivitetsområdet. Teknologien og de praktiske processer til at forbedre energieffektiviteten findes allerede, men da der ikke er nogen bindende mål, vil disse projekter ikke blive ordentligt finansieret og følgelig ikke gennemført. Men hvis EU når sit mål i 2020, vil det betyde finansielle besparelser på op til 78 mia. EUR om året. Ud over at mindske afhængigheden af import af olie og naturgas og dermed styrke forsyningssikkerheden vil dette også medføre store besparelser for husholdningerne. For mig er denne faktor meget vigtig, fordi antallet af personer, der lever i såkaldt energifattigdom, hvor el- og gasregningen sluger størstedelen af familiens budget, stiger. Hvis der fastlægges bindende mål, kan husholdningerne derimod spare op imod 1 000 EUR årligt ifølge tal fra Kommissionen. Ud over at forbedre konkurrenceevnen vil en forbedret energieffektivitet også skabe faste stillinger og medføre en reduktion af CO2-udledninger på 780 mio. t, hvilket er mere end krævet under Kyoto-protokollen.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Fordelene ved at mindske energiforbruget og -afhængigheden i Europa vil på en gang være økonomiske, miljømæssige og politiske. Energieffektivitetshandlingsplanen har derfor vidtrækkende følger. Jeg var ordfører for udtalelsen fra Miljøudvalget om IKT's bidrag til energieffektivitet, og jeg ved, at en af de vigtige opgaver er at lette indførelsen af vedvarende energikilder i strømforsyningen. Det kan intelligente forsyningsnet bidrage til, og intelligente målere i husholdningerne kan gøre os bevidste om, hvornår vi kan spare energi og dermed mindske forbruget. Kommissionen skal fokusere opmærksomt på disse to elementer i handlingsplanen, og medlemsstaterne skal give deres fulde støtte til indførelsen af den infrastruktur, der kan gøre det muligt, om nødvendigt gennem offentlige indkøbskontrakter.

  Vladimir Urutchev (PPE), skriftlig. – (EN) Energieffektivitet (EE) er den mest omkostningseffektive foranstaltning til at mindske drivhusgasemissioner. Ved at mindske energiforbruget bliver vi mindre afhængige af import af olie og gas og deres prisudsving. Det er af afgørende betydning at fokusere på investeringer i energieffektivitet og begrænse de summer, vi bruger til import af olie og gas. Disse penge burde skabe arbejdspladser i vores SMV'er, landbrug, skovbrug og industri. Kommissionens skøn viste, at en stigning på 20 % i EE potentielt kan skabe lige så mange millioner nye arbejdspladser i Europa, og den gennemsnitlige husholdning kan spare mindst 1 000 EUR om året. Der er opnået meget siden den sidste energieffektivitetshandlingsplan, men der er ikke meget, der tyder på, at målet kan nås inden 2020. Der bør indføres nye instrumenter, som fremmer energibesparelser på EU-plan og i medlemsstaterne, og her bør hovedvægten ligge på renovering af eksisterende bygninger og foranstaltninger til fremme af finansiering. Gamle bygninger har det største effektiviseringspotentiale, men vi har ikke de rette finansielle instrumenter til at udnytte dette potentiale. Disse to forhold bør indgå i revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen for at få skabt det momentum, vi ønsker.

19. Ophævelse af direktiver vedrørende metrologi (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkningen af Anja Weisgerber for Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv 71/317/EØF, 71/347/EØF, 71/349/EØF, 74/148/EØF, 75/33/EØF, 76/765/EØF, 76/766/EØF og 86/217/EØF vedrørende metrologi (KOM(2008)0801 – C6-0467/2008 – 2008/0227(COD)) (A7-0050/2010).

  Anja Weisgerber, ordfører. – (DE) Hr. formand, kommissær Tajani, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at takke skyggeordførerne fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, dem, der har hjulpet med at udarbejde denne betænkning, og alle, der har bidraget til dette fortræffelige resultat. Uden det konstruktive og meget åbne samarbejde med både Kommissionen og det belgiske formandskab for Rådet ville det ikke have været muligt at få afsluttet denne pakke i morgen.

Som De sikkert kan forestille Dem, er jeg meget tilfreds med resultatet. Ophævelsen af i alt otte gammeldags og forældede direktiver vil sætte os i stand til at tage et nyt skridt i retning af mindre bureaukrati i Europa. Det interessante ved disse direktiver er, at de er blevet forældede, fordi de allerede er blevet udskiftet med internationale standarder, der repræsenterer den seneste udvikling. Medlemsstaternes regler og bestemmelser gøres jo ofte forældede af harmoniserede europæiske regler og bestemmelser. I denne sag er det de europæiske regler og bestemmelser, der er blevet overflødige takket være internationale bestemmelser.

Hvis vi ønsker at gøre fremskridt imod vores mål med at få 25 % mindre bureaukrati i Europa inden 2012, er det nu, vi skal vise flaget. For at citere Edmund Stoiber, formand for gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder, skal vi ikke bare spidse munden, vi skal fløjte højt. Med andre ord skal vores ord nu følges op af konkret handling. Men når det kommer til handling, ligger problemet jo ofte i detaljen. Det har direktivet om ophævelse af otte direktiver om metrologi været endnu et klart bevis på. Måleinstrumenter til målere til koldt urenset vand, alkoholmetre, visse vægte, dæktrykmålere og udstyr til at måle korns standardmasse eller størrelsen på skibstanke er i praksis blevet udskiftet med mere moderne digitalt udstyr. Det gammeldags udstyr bruges sjældnere og sjældnere, og reglerne for sådant udstyr kan derfor ophæves. Det får heller ikke nogen følger for det indre markeds funktion eller for den høje standard for forbrugerbeskyttelse, som er af stor betydning for os.

Alligevel har Rådet nu i nogen tid blokeret denne pakke. Det er dog lykkedes os at opnå et rimeligt kompromis mellem Rådet og Parlamentet ved den uformelle trilog, og endda under førstebehandlingen – hvilket altid er undtagelsen snarere end reglen for os. Aftalens indhold er som følger: Et direktiv – det om kalibrering af skibstanke – ophæves øjeblikkeligt, hvilket vil sige med virkning fra 1. juli 2011, mens de resterende syv direktiver ophæves efter vedtagelsen af den omarbejdede udgave af rammedirektivet for måleinstrumenter (MID), som Kommissionen i øjeblikket arbejder med. Kommissionen vil fremsætte et nyt forslag til rammedirektiv inden udgangen af april 2011. Tanken er, at Kommissionen, når den reviderer rammedirektivet, samtidig vil se på, om og i bekræftende fald hvilke elementer fra de gamle direktiver der bør bevares og derfor skal med i rammedirektivet. Hvis medlemsstaterne påviser, at der stadig er behov for visse elementer fra de syv direktiver, f.eks. af hensyn til forbrugerbeskyttelse, såsom bestemmelser fra direktivet om dæktrykmålere til motorkøretøjer, vil disse afsnit komme med i rammedirektivet om måleinstrumenter. Efter vedtagelsen af den omarbejdede udgave af rammedirektivet, vil de resterende direktiver blive ophævet.

Dette er et signal om, at Europa virkelig ønsker at reducere bureaukratiet, og at vi er ivrige efter at skabe gode vilkår for bæredygtig økonomisk vækst. Jeg er stolt over, at Parlamentet gør sit til denne proces og er med til at lave bedre, mere strømlinede og enklere love.

Tillad mig at slutte med en bemærkning om sammenligningstabellerne. Det er de tabeller, som medlemsstaterne skal udarbejde for at dokumentere, hvordan de har gennemført direktivet. I sidste instans enedes vi om en mindre streng ordlyd her. Vi kæmpede dog for stramninger for fremtiden, og det mål nåede vi. Formandskonferencen vil forsvare dette synspunkt i Rådet og Kommissionen. Det er en succes, som vi har ordførerne og skyggeordførerne at takke for.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg lykønske og takke fru Weisgerber med hendes detaljerede arbejde med en kompliceret sag, som længe har været genstand for debat. Hendes arbejde har derfor ikke været let, og det forhold, at det er lykkedes at nå til enighed under førstebehandlingen, viser ordførerens dygtighed og evne til at opnå en god aftale.

Denne beslutning er bestemt et vigtigt skridt i retning af få en forenklet, intelligent lovgivning. Bedre lovgivning er noget, som de europæiske institutioner i stigende grad bør bestræbe sig på at sikre, og Kommissionen er helt enig i, at fokus skal ligge på endnu bedre europæisk lovgivning.

Som ordføreren påpegede, vil dette forslag ophæve otte forældede direktiver om seks kategorier af retlige måleinstrumenter, baseret på det forhold, at de instrumenter, der er omfattet af det pågældende direktiv, nu er forældede, og at den tilsvarende handel er for nedadgående. Desuden er der ikke nogen hindringer for handel med teknisk mere avancerede erstatningsprodukter, som ikke henhører under direktiverne.

Fremover ønsker medlemsstaterne måske at gennemføre nationale bestemmelser. Dette vil imidlertid ikke skabe nye handelshindringer, da der findes internationale standarder, som allerede regulerer disse gamle instrumenter og også de fleste mere avancerede erstatningsprodukter.

I medfør af Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer skal medlemsstaterne basere deres lovgivning på disse internationale standarder. Traktaten om Den Europæiske Union bestemmer, at medlemsstaterne også gensidigt skal anerkende tilsvarende produkter, der sælges i en anden medlemsstat.

Kommissionen glæder sig derfor over det kompromis, som Parlamentet og Rådet nåede frem til under førstebehandlingen, som ophæver et direktiv fra og med juli 2011 og de øvrige syv direktiver fra og med december 2015.

Kommissionen vil til sidst understrege den fælles erklæring fra de tre institutioner og fastslår, at den er rede til igen at se på de argumenter for harmonisering, der er blevet fremlagt under lovgivningsprocessen. Som sagt vil vi reagere på disse argumenter inden udgangen af april 2011 og i givet fald fremsætte forslag til retsakter i overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning.

  Lara Comi, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter ordførerens holdning til Kommissionens forslag om at ophæve otte direktiver om metrologi.

Især bifalder jeg forslaget om det tilrådelige i at give medlemsstaterne tid nok til at analysere de mulige konsekvenser af en ophævelse i forbindelse med revisionen af direktivet om måleinstrumenter.

Jeg støtter de generelle mål om bedre lovgivning og forenkling, som også indgår i Lissabonstrategien, men det er for mig bydende nødvendigt at give medlemsstaterne den nødvendige tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil skabe retlig usikkerhed. Denne situation vil mindske de bekymringer, der er kommet til udtryk fra de forskellige medlemsstater om ikke at have tid nok til at håndtere det retlige tomrum, som en ophævelse skaber.

Det er derfor et fremragende kompromis, der er indgået mellem Kommissionens holdning, der er for en fuldstændig ophævelse af alle direktiverne og imod ny regulering på dette område inden for rammerne af direktivet, og de kritiske holdninger, som medlemsstaterne oprindelig indtog med hensyn til dette forslag.

  Evelyne Gebhardt, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg sige tak til fru Weisgerber for det yderst kollegiale samarbejde, vi har haft. Jeg vil gerne på vegne af min gruppe sige, at jeg langt fra er lykkelig for ophævelsen af disse otte direktiver. Det er rigtigt, at der findes en række forældede måleinstrumenter, for hvilke man har ophævet regler og bestemmelser, men, som vi har hørt under forhandlingerne, ligger problemet i detaljen, som De også selv sagde. Det er derfor ikke altid klart, om vi virkelig har valgt den rette vej. Min gruppe vil stemme for dette kompromis i lyset af, at Kommissionen har forsikret os om, at den vil undersøge muligheden af at indarbejde disse måleinstrumenter i EU-direktivet om måleinstrumenter, der naturligvis vil blive udarbejdet, hvis det bliver nødvendigt. Jeg antager, at dette tilsagn om at foretage undersøgelser vil blive taget meget alvorligt og givet behørig opmærksomhed. Vi stemmer for dette kompromis på denne betingelse, vel vidende at der stadig er et par emner, som bør undersøges.

Med hensyn til sammenligningstabellerne vil jeg sige, at vi nu har sagt, at vi er parat til at acceptere den milde ordlyd, som nu karakteriserer teksten, men at dette er et af de sidste dokumenter, hvor vi har accepteret dette, da det for os virkelig drejer sig om, at europæisk lovgivning, som skabes, når medlemsstaterne har givet deres samtykke til dem, bliver gennemført ordentligt og korrekt. Men vi kan kun tjekke det, hvis vi har oplysningerne, og dem kan vi kun få fra disse sammenligningstabeller. Det vil vi under alle omstændigheder fortsat arbejde for.

  Cristian Silviu Buşoi, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og de andre kolleger, som har bidraget til dette dokument. Selv om det i starten så ud til at være en meget teknisk sag, blev det til sidst meget klart, at der ville findes en politisk løsning på denne betænkning.

Der er behov for at forenkle acquis communautaire ved at ophæve disse direktiver, som indeholder visse bestemmelser om måleinstrumenter, som ikke længere bruges på grund af det tekniske fremskridt og brugen af internationale standarder. Kommissionens tilgang er fornuftig. Hvis princippet om gensidig anerkendelse sikrer den frie bevægelighed, og der ikke findes nogen særlige hindringer, er der ikke brug for flere tilføjelser, og medlemsstaterne bør vedtage de tekniske specifikationer.

Men ophævelsen af direktivet bør ikke føre til, at der skabes nye hindringer for den frie bevægelighed eller indføres flere administrative byrder. Vi skal også sikre, at der ikke opstår huller mellem de gamle direktiver, der ophæves, og direktivet om måleinstrumenter fra 2004.

Betænkningen, der blev vedtaget under førstebehandlingen i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, gjorde det muligt at medtage bestemmelser om måleinstrumenter, der er dækket af de direktiver, der ophæves med det generelle direktiv om måleinstrumenter. Medlemsstaterne har fået mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne skaber retlig usikkerhed.

Betænkningen indeholder en bestemmelse om, at Kommissionen skal evaluere, hvorvidt de måleinstrumenter, der henhører under de ophævede direktiver, skal medtages i direktivet om måleinstrumenter. Da der også er truffet en horisontal beslutning om sammenligningstabeller, foreslår jeg sammen med andre skyggeordførere at støtte teksten, som den blev vedtaget under førstebehandlingen med Rådet.

  Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for deres fortræffelige samarbejde. Jeg kan fatte mig i korthed, da alle de vigtigste punkter allerede er blevet drøftet.

Vores gruppe vil bestemt støtte kompromiset, men vi arbejder også ud fra en antagelse af, at Kommissionen endnu en gang vil kaste et kritisk blik på tingene under revisionen af direktivet om måleinstrumenter. Vi er glade for, at der blev nået et kompromis om sammenligningstabellerne. Men kompromiset har en indbygget tidsgrænse, og fremover skal Rådet reagere meget kraftigere. Vi er ikke længere parat til at give efter. I sidste instans skal det også være muligt at overvåge medlemsstaterne, og derfor er det vigtigt at have sammenligningstabellerne.

  Edvard Kožušník, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg har lige fra starten personligt støttet Kommissionens oprindelige forslag om at ophæve alle otte direktiver uden erstatning. Jeg mener, at Kommissionens forslag var et strålende eksempel på den rigtige måde at forenkle EU-lovgivningen og fremme princippet om bedre lovgivning. Vi skal ikke bare have harmonisering på alle områder og for enhver pris. Vi bør overveje andre reguleringsinstrumenter end bare EU-forordninger, såsom f.eks. internationale standarder. Vi bør også anvende disse alternative reguleringsinstrumenter i de sager, hvor de er mest effektive. Med indførelsen af forordninger på metrologiområdet ville jeg foretrække et frivilligt system med gensidig anerkendelse af nationale bestemmelser baseret på internationale standarder snarere end en topstyret og centraliseret harmonisering. Jeg beklager, at Parlamentet sammen med visse medlemsstater ikke støtter Kommissionen utraditionelle og liberale tilgang og i stedet foretrækker en konservativ tilgang til at fjerne overflødig regulering.

Trods alt vil jeg dog alligevel takke ordføreren meget for hendes indsats for at finde en fælles kompromisløsning. Jeg vil rose hendes personlige begejstring, der takket være Kommissionens forslag ikke forsvandt af syne, og i det mindste en del af den oprindelige hensigt er kommet igennem.

  Oreste Rossi, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er for betænkningen om metrologi. Det er en meget teknisk tekst, som vi har ventet på at stemme om her i salen i månedsvis.

Betænkningen som blev vedtaget uden problemer i det korresponderende udvalg, blev forelagt sidste marts, og sagen er trukket i langdrag, fordi man skulle nå til enighed om de tilknyttede sammenligningstabeller i Rådet, mellem de 27 medlemsstater.

Det reelle problem er, at Kommissionen stadig ikke har fremsat forslag til et direktiv om måleinstrumenter, som skulle træde i stedet for de forældede direktiver, som vi ophæver i dag, og regulere området en gang for alle. Jeg vil gerne kritisere Kommissionen for at have nået til et stadium, hvor den ophæver de forældede direktiver uden samtidig at have fremsat forslag til revision af direktivet om måleinstrumenter. En sådan adfærd er urimelig og opfylder slet ikke virksomhedernes og borgernes behov.

Samtidig vil jeg kritisere den overdrevne frygt hos nogle, der mener, at medlemsstaternes lovgivning ikke kan udfylde det lovgivningsmæssige tomrum mellem to lovgivninger. Heldigvis har de europæiske virksomheder et system med internationale standarder for sektoren, der er uafhængigt af og går videre end EU's regler. Frygten for, at der skal ske en katastrofe i tiden mellem direktivernes offentliggørelse og ikrafttræden er derfor ubegrundet.

Virksomhederne fylder lovgivernes huller ud med deres handelsorganisationer, med deres kompetence, med regler, de selv indfører, for at skabe et dynamisk, harmonisk marked. Vi skal huske på vores virksomheder, der stadig opererer i Europa med store problemer. Vi skal holde op med at presse dem med tilfældige, bureaukratiske og absurde krav.

Nogle gange arbejder vi hurtigt i Parlamentet. Sund fornuft og et ønske om at nå til enighed med de andre europæiske institutioner slår bro over politiske skel.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! De otte forældede direktiver om måleinstrumenter er ikke ved første øjekast et interessant politisk emne, men deres ophævelse er den konkrete legemliggørelse af nærhedsprincippet og en indsats for at skabe en bedre lovgivning. På det metrologiske område findes der allerede internationale aftaler, som blev nødvendiggjort af globaliseringen af videnskab og handel, og der er derfor ikke behov for harmonisering på europæisk plan. Jeg bifalder ordføreren, Anja Weisgerbers, ansvarlige tilgang. Hun besluttede dels at støtte Kommissionens forslag om en fuldstændig ophævelse af direktiverne, samtidig med for syv af direktivernes vedkommende at give de relevante metrologiske institutter i medlemsstaterne tid til at foretage en analyse af følgerne for den nationale lovgivning.

Løsningen, som vi helt sikkert vedtager i morgen, bliver derfor også en interessant test for andre direktiver af, om den gensidige anerkendelse af lovgivning på nationalt plan er tilstrækkelig og ikke skaber retlig usikkerhed og derfor er mere fordelagtig end et ændringsforslag eller fuldstændig harmonisering. Personligt ville det overraske mig, hvis medlemsstaterne foretrækker harmonisering.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med at have opnået fuld støtte i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og jeg vil gerne takke hende for at have forhandlet sig frem til en holdning, der stemmer overens med Rådets.

  Malcolm Harbour (ECR). – (EN) Hr. formand! Først vil jeg tilslutte mig takken til Anja Weisgerber, som har været et stålsat medlem af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og har udarbejdet en række af disse meget tekniske betænkninger med stor færdighed, og denne er et godt eksempel på det.

Da hun startede sit arbejde, det var kort tid efter valget sidste år, følte vi alle, at det, der i første omgang så ud til at være et forræderisk enkelt forslag fra Kommissionen om at ophæve, hvad der på overfladen så ud til at være forældet lovgivning, sandsynligvis ville kunne færdiggøres hurtigt og uden de store problemer.

Den tid, det har taget, og den relativt komplekse løsning viser, at deregulering og begrænsning af bureaukrati slet ikke er så let, som folk tror. Det er meget let at komme med disse lette ord om deregulering, men i virkelighedens verden er der altid nogen, som ønsker at bevare en eksisterende lovgivning. Så snart forslaget nåede Rådet, begyndte vi at finde ud af, at der er dybt rodfæstede problemer fra land til land. Der var lande, som havde problemer med at måle skibes vægt eller alkoholmetre eller dæktryksmålere. Alle havde deres helt eget problem.

Min overordnede konklusion handler ikke om forslagets værdi, for om et par måneder får vi det alternative forslag, som i praksis vil gøre dette forældet, og det kan vi næsten ikke vente på. Min appel til kommissæren er, at Kommissionen virkelig bør se på virkningerne af forslaget og gøre sit hjemmearbejde med dereguleringsforslaget meget grundigere og få medlemsstaterne til at forpligte sig til dem, før den stiller disse forslag.

Ved nærmere overvejelse mener jeg godt, at vi kunne have brugt mere tid til det, end vi fik lov til. Det er en succes for udvalget, men jeg vil kalde det en succes med modifikationer, og vi skal drage ved lære af det i vores fremtidige arbejde.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Også jeg bifalder ordførerens forslag, og vi lever bestemt i en meget mindre verden end nogensinde før. Der er et meget tættere samspil mellem folk, og det bliver endnu tættere i fremtiden, så jo mere harmonisering vi har vedrørende måleinstrumenter, jo bedre. Jeg bifalder bestemt ophævelsen af metrologidirektiverne og reduktionen af bureaukratiet med 25 %.

Undertiden tror jeg, at vi undervurderer menneskets tilpasningsevne. Jeg kan se, hvor let vi i mit eget land vænnede os til at være gået væk fra de gamle pund, shilling og pence over til euro og cent og også for ikke ret mange år siden fra miles til kilometer i forbindelse med rejser og fartgrænser. Det har gjort og vil også fremover gøre livet lettere for mange. For mig at se er det et skridt i den rigtige retning, så nok en gang tillykke.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig over for alle dem, der har taget ordet under forhandlingen, da det viser, at der er interesse for dette forslag om forenkling. Derfor vil jeg igen understrege fordelene ved dette valg og dets følger.

Jeg taler her om fordelene for forbrugere, instrumentproducenter og nationale forvaltninger. Jeg kan også som svar på noget, fru Gebhardt sagde, forsikre Dem om, at Kommissionen er rede til at foretage de nødvendige undersøgelser af argumenterne for en harmonisering i april 2011.

Som svar til hr. Rossi, som kritiserede Kommissionen, men nu har forladt salen – når man fremsætter en kritik, ville det være en god idé også at høre svaret på den – foreligger der en fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om denne sag, og her står der følgende: "I overensstemmelse med artikel 25 i direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter vil Kommissionen af Europa-Parlamentet og Rådet blive anmodet om inden den 30. april 2011 at aflægge rapport om gennemførelsen af direktivet og i givet fald at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag". Som jeg sagde i mit indlæg ved forhandlingens start, agter jeg at respektere denne erklæring.

Jeg vil takke formanden og Dem, mine damer og herrer, for Deres engagement og samarbejde. Vedrørende sammenligningstabellerne støtter Kommissionen Parlamentets holdning.

  Anja Weisgerber, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne inderligt takke alle mine kolleger for deres værdifulde bidrag til aftenens forhandling. Efter afstemningen i morgen skal vi nu rette opmærksomheden mod fremtiden. Normalt ser vi frem til at undersøge, hvordan de enkelte regler og bestemmelser kommer til at fungere – Kommissionen har nu meddelt, at den vil fremsætte sit forslag til direktivet om måleinstrumenter inden udgangen af april. Så bliver det også muligt at tjekke, om de enkelte lovgivningssystemer, som vi ophæver, skal medtages.

Som fru Comi også sagde, er det vigtigt, at der ikke opstår et retligt tomrum. Jeg kan fortælle fru Gebhardt, at det også var et meget vigtigt punkt for Gruppen Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlament og noget, som vi kunne følge op på. Men for mig er det også vigtigt at sige, at medlemsstaterne skal dokumentere endnu grundigere, hvorfor visse aspekter eller elementer skal bibeholdes, da det kun er under de omstændigheder, at vi virkelig har brug for EU-forordninger, for de er ikke et mål i sig selv.

Jeg ser også frem til den internethøring, som Kommissionen har annonceret, og som finder sted fra den 6. september til den 1. november 2011. Høringen får også deltagelse af de berørte virksomheder, myndighederne osv. Og jeg gentager, at jeg vil være meget lydhør over for virksomhederne. Og med hensyn til det eksisterende direktiv tjekkede jeg, om disse måleinstrumenter stadig er i brug, og det viste sig, at svaret hver eneste gang, f.eks. fra min vindyrkersammenslutning, hvor jeg spurgte om alkoholmetre, var, at sådanne anordninger bestemt ikke bliver brugt mere. Derfor skal vi undersøge dette meget nøje. Hvis vi virkelig ønsker at gøre fremskridt og nå målet med at reducere bureaukratiet i Europa med 25 % i 2012 – og det er der ikke ret lang tid til – skal vi gøre store fremskridt på dette område. Vi i Parlamentet er klar til at gøre vores del.

Endelig har jeg lige tid til at sige noget om sammenligningstabellerne. Her vil jeg igen sige, at det, vi har her, er et kompromis, men med hensyn til fremtiden vil jeg gerne opfordre medlemsstaterne til at love rent faktisk også at udarbejde disse tabeller, for dette drejer sig virkelig om en ensartet gennemførelse af regler og bestemmelser i hele Europa.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (onsdag den 15. december 2010).

20. Sikkerhedskrav til legetøj (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om sikkerhedskrav til legetøj af Andreas Schwab, Anja Weisgerber, Marianne Thyssen, Anna Maria Corazza Bildt for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), Evelyne Gebhardt, Christel Schaldemose, Anna Hedh, Barbara Weiler for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Cristian Silviu Buşoi, Jürgen Creutzmann, Antonyia Parvanova, Nadja Hirsch, for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Heide Rühle for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Malcolm Harbour for De Europæiske Konservative og Reformister (O-0195/2010 – B7-0658/2010).

  Anja Weisgerber, spørger. – (DE) Hr. formand! I relation til vedtagelsen af legetøjsdirektivet vil jeg gerne påpege, at vi, da vi vedtog dette direktiv, havde et bestemt mål for øje, nemlig at gøre børns legetøj sikrere, da især børn jo stadig vokser og udvikler sig og derfor reagerer særlig kraftigt over for farlige stoffer og kemiske stoffer. På baggrund af den nyeste videnskabelige viden om dette indførte vi de strengeste krav i hele verden til legetøj gennem europæisk lovgivning.

Som alle de andre år bliver dette spørgsmål aktuelt i tiden op til jul, og også for mig som vordende mor er dette et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde, og jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi har de strengeste standarder. Derfor har jeg været med til at tage initiativ til denne forhandling.

Det har jeg gjort på baggrund af de seneste ekspertudtalelser, hvor man konkluderer, at de strengeste grænseværdier for tungmetaller ikke er strenge nok i henhold til de nyeste forskningsresultater. Vi medtog en bestemmelse i direktivet specifikt for sager som denne, som gør det muligt at ændre og stramme op på grænseværdierne på et senere tidspunkt, og nu skal vi udnytte denne bestemmelse. Det var også noget, vi opfordrede Deres forgænger til for et år siden, hr. Tajani.

Det glæder mig, at Kommissionen, sådan som jeg har forstået det, i dag som minimum vil meddele, at grænseværdierne for visse tungmetaller vil blive strammet op, om end med en forsinkelse i forhold til da vi opfordrede den til at gøre det og helt sikkert tilskyndet af denne forhandling. Men generelt skal vi se på alle farlige stoffer, og vi bør derfor ikke begrænse os til tungmetaller. Vi skal se på de nyeste oplysninger om de farlige stoffer, der kaldes polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). Hvis det også viser sig, at det er nødvendigt at ændre grænseværdierne for at beskytte vores børn, opfordrer jeg til, at lovgivningen også ændres i den henseende. Det drejer sig jo i sidste instans om vores børns sikkerhed.

  Evelyne Gebhardt, spørger. – (DE) Hr. formand! År efter år har vi denne forhandling om legetøjs sikkerhed. År efter år må vi konstatere, at der stadig er meget, som trænger til at blive forbedret. Her taler vi bl.a. om det, der kaldes kræftfremkaldende mutagene og reprotoksiske stoffer (CMR), som er kræftfremkaldende og kan være meget farlige for børns sundhed og undertiden endog være livstruende.

De nye oplysninger viser, at vi skal sikre, at grænseværdierne tilpasses, og vi opfordrer Kommissionen til langt om længe at gøre det. Jeg håber virkelig, at det sker, hr. kommissær.

Men dette er ikke det eneste problem. Der er et andet problem, nemlig markedstilsyn, og her har medlemsstaterne også et ansvar. De har ansvaret for at sikre, at kun legetøj, der til punkt og prikke opfylder de sikkerhedsstandarder, vi har vedtaget, kan komme på markedet. Det er ikke altid tilfældet, hvilket er yderst beklageligt. Derfor skal vi sikre, at disse sikkerhedsstandarder forbedres.

Det tredje og sidste, jeg vil sige, vedrører mærkning af legetøj. Mange mener fejlagtigt, at CE-mærket er en sikkerhedsindikator. Men det er det ikke, som Kommissionen også selv siger. Derfor er tiden inde til, at Kommissionen overvejer, hvordan vi kan udstede et EU-sikkerhedsmærke, der virkelig er troværdigt, og som overvåges af tredjemand, af uafhængige myndigheder eller organer, så der simpelthen ikke kan blive solgt farligt legetøj på markedet eller i forretningerne, der kan udgøre en trussel mod vores børns sundhed. Jeg mener, at vi her har en stor gæld, vi skal have afviklet, der er stadig meget at gøre, og det haster.

  Cristian Silviu Buşoi, spørger. – (EN) Hr. formand! Sikkert legetøj er af meget stor betydning, og ikke kun, fordi det nu er den årstid, hvor salget af legetøj stiger kraftigt. Det er vores pligt som repræsentanter for EU's borgere at sikre, at vi varetager forbrugernes interesser bedst muligt og beskytter børn.

Det reviderede direktiv 2009/48/EF skal garantere forbrugerne, at legetøj, der sælges i EU, opfylder de højeste sikkerhedskrav i verden, især med hensyn til brug af kemiske stoffer. Markedstilsynsforanstaltningerne er blevet styrket. Den dokumentation, som legetøjsfabrikanter og -importører skal stille til rådighed for tilsyn, skal nu indeholde en detaljeret beskrivelse af legetøjets design og fremstilling, specifik information om de komponenter og materialer, der er brugt i legetøjet samt en analyse af de farer, der kan være forbundet med legetøjet.

Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici rejser imidlertid nogle spørgsmål med hensyn til evalueringen af migrationsgrænserne for kemiske stoffer i legetøj, og komitéen fastslår, at den metode, der bruges til at måle migrationen af kemiske stoffer, ikke er pålidelig. Derfor kræver vi en afklaring af den beregningsmetode, der er valgt til at beregne CMR – kemiske stoffer i legetøj. Der er også grund til bekymring vedrørende legetøj til børn under tre år. Da dette er den mest sårbare aldersgruppe, bør legetøj til disse børn testes særskilt.

I de seneste Ratex-rapporter understreger man også problemer med markedstilsyn med legetøj. En stor del af det legetøj, der importeres til EU, udgør også en risiko for de mest sårbare forbrugere.

Der er klare signaler til, at det reviderede legetøjsdirektiv bør styrkes for at sikre det højeste beskyttelsesniveau for vores børn. Vi mener, at disse spørgsmål bør behandles hurtigst muligt, så vi sikrer, at der ikke er huller i gennemførelsen af det reviderede direktiv. Vi skal blive ved med at fokusere på legetøjs sikkerhed, markedstilsyn og forebyggelse af brug af farlige stoffer i produkter specifikt lavet til børn.

  Malcolm Harbour, spørger. – (EN) Hr. formand! Det vigtigste spørgsmål i forbindelse med det, vi behandler i aften, er, at dette udvalg stadig skal være på vagt over for spørgsmål i relation til sikkerhedskrav til legetøj, som det også er over for alle andre forbrugsgoder. Så vi gjorde meget for at få vedtaget det reviderede legetøjsdirektiv i 2009.

Men der stopper det ikke, og derfor synes jeg, at det er godt at give Kommissionen mulighed for at forsikre os om, at den følger udviklingen og testresultaterne nøje, og at den sikrer, at bestemmelserne i den eksisterende og også den fremtidige lovgivning hele tiden ajourføres, så den afspejler den nyeste videnskabelige viden om farlige kemiske stoffer. Det omfatter naturligvis behovet for konsekvente testmetoder. I mange tilfælde kan vi også konstatere, at legetøjsfabrikanter har problemer med at få fat i nogle konsekvente standarder, som de skal teste legetøjet imod, og jeg ved, at det er noget, som Kommissionen vil se på.

Men jeg ønsker også at udvide debatten, for jeg mener, som en række af mine kolleger også har sagt, at dette her ikke kun drejer sig om regulering. Det handler om hele forsyningskæden for legetøj, hvoraf meget kommer fra lande uden for EU.

Jeg blev for nylig inviteret af Deres kollega, kommissær Dalli, til at repræsentere Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ved et vigtigt trilateralt topmøde mellem amerikanere og europæere i Kina for at tale om sikkerhed og legetøj. Noget af det vigtigste, vi gjorde der, og som også Kommissionen gjorde – og det vil jeg rose den for – var at tale med de kinesiske producenter om at indarbejde sikkerhed i produktet helt fra begyndelsen og fortælle om disse direktiver. Det har ikke noget at gøre med mærkning, det har ikke noget at gøre med test foretaget af tredjemand. Det er derimod grundprincippet om at formidle information og viden, så vi får sikkerheden med i produkter helt fra begyndelsen. Og så støttes disse sikre produkter i produktionen med ordentlige kvalitetssystemer, ikke kun for legetøjet, men for alle underleverandører.

Se, det er sådan, vi sørger for sikkerhed. Det handler ikke om mærkning. Det handler om de rette lovrammer, hvilket betyder at få alle i forsyningskæden til at forstå deres ansvar.

  Heide Rühle, spørger. – (DE) Hr. formand! Jeg har en bemærkning, som jeg vil rette direkte til hr. Harbour. Det lyder fint, hr. Harbour, men jeg mener stadig, at vi også har et arbejde at gøre. Det kan ikke være et tilfælde, at vi drøfter sikkerhedskrav til legetøj i Parlamentet lige op til jul, hvilket vi jo gør igen her i år. Lige som sidste år var det kræftfremkaldende stoffer i legetøj betegnet som blødgørere, som vi drøftede. Kommissær Verheugen lovede os specifikt, at der i årets løb ville komme nye undersøgelser, og at han ville træffe de relevante foranstaltninger. Disse undersøgelser har nu ligget på bordet siden midt på året. Ifølge SCHER's undersøgelse (Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici) er grænseværdierne for PAH – de kræftfremkaldende stoffer – for høje. Og testmetoderne er ikke pålidelige nok. Det er noget, vi bør tænke over. Jeg vil spørge kommissæren om, hvordan han vil forholde sig til det, og hvad han har arvet i den sammenhæng, og hvad han vil gøre som følge af denne kritik og på dette område.

Også grænseværdierne for tungmetaller, især for bly, er ikke længere hensigtsmæssige, for at citere en anden undersøgelse fra SCHER. Hvad betyder det for os? Hvis vi laver ændringer for tungmetaller, kommer vi så med andre grænseværdier i komitologiproceduren? Jeg beder Kommissionen gøre noget også på dette område.

Vi venter desuden stadig på de lovede grænseværdier for støj fra legetøj, der er sundhedsskadelig. Vi fik lovning på disse værdier efter førstebehandlingen. De ville blive forelagt os snarest. Jeg håber, at vi snart får disse værdier.

Sidst, men ikke mindst vil også jeg gerne vende tilbage til spørgsmålet om markedstilsyn, da det bedste direktiv kun er så godt som markedstilsynet, hvilket i sidste instans vil sige tilsyn med overholdelsen af direktiverne og naturligvis til spørgsmålet om afgifter. Hr. Tajani ved naturligvis, at vi med glæde vil samarbejde med ham på dette område. Ordføreren, fru Schaldemose, ser frem til at tage det næste skridt på dette område. Vi arbejder tæt sammen om det. Dette bliver det næste vigtige skridt, sammen med spørgsmålet om grænseværdier for tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forhandlingen her i salen om sikkerhedskrav til legetøj i EU kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, især i lyset af de seneste begivenheder, der har fået lande som Belgien til at tilbagekalde forskellige typer puslespil fra markedet, fordi koncentrationen af formamid, et kemisk stof, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagent og reprotoksisk, var høj nok til at blive betragtet som en risiko for børns sundhed, og andre lande såsom Frankrig har følgelig forstærket deres markedstilsyn med de samme produkter.

Vi afventer for indeværende oplysning om de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet, og så vil vi sørge for, at disse oplysninger med det samme bliver analyseret af vores videnskabelige udvalg. Hvis det bliver bekræftet som følge af disse test, som følge af videnskabelige data, at sådanne koncentrationer af formamid rent faktisk udgør en risiko for børns sundhed, vil vi efter komitologiproceduren træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at ændre bestemmelserne i direktivet i overensstemmelse hermed. Jeg kan berolige hr. Harbour med, at direktivet bestemt indeholder denne mekanisme, hvilket betyder, at det løbende kan blive ajourført, så det afspejler de seneste videnskabelige oplysninger.

Som fru Weisgerber nævnte, har Kommissionen f.eks. allerede fremsat disse ændringsforslag for visse kemiske stoffer såsom bly og cadmium, så deres værdier er i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige data. Disse ændringsforslag vil blive gennemgået i overensstemmelse med forskriftsproceduren. Parlamentet vil derfor blive fuldt inddraget i dette arbejde. Men ud over mekanismerne i komitologiproceduren – og her henvender jeg mig til fru Rühle – lover jeg personligt at holde Dem løbende informeret om arbejdet med disse to stoffer.

Med hensyn til de andre specifikke aspekter i forespørgslen vil jeg gerne begynde med Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici, som henviser til en undersøgelse foretaget af Det Fælles Forskningscenter med en analyse af den metodologi, som laboratorierne bruger til at identificere spor af tungmetaller såsom bly i legetøj. Disse analyser blev udført i overensstemmelse med standarden EN 71-3.

Ifølge undersøgelsen deltog 40 laboratorier i analysen, hvoraf 15 er organer, som af medlemsstaterne er anmeldt som kvalificerede til at bedømme legetøjs overensstemmelse under direktivet. Kun tre af de 40 laboratorier fejlfortolkede resultaterne af analyserne. Kommissionen har sendt resultaterne af disse undersøgelser til de medlemsstater, der havde anmeldt navnene på laboratorierne, og til laboratorierne selv med en opfordring til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger.

Den pågældende undersøgelse er også blevet sendt til Den Europæiske Standardiseringsorganisation, så den kan indgå i revisionen af EN 71-3-standarden, som er undervejs. Formålet med revisionen er at få en ny standard inden den fastsatte frist, dvs. 2013, for anvendelsen af de nye bestemmelser på kemiske stoffer.

Med hensyn til det nye legetøjsdirektiv fra maj 2009 er det baseret på de nye lovgivningsrammer for markedsføring af produkter, og det giver hjemmel til mere markedstilsyn. Medlemsstaterne har pligt til at tilvejebringe de nødvendige instrumenter for at garantere, at kun sikre produkter gøres tilgængelige for de europæiske forbrugere. De har pligt til både at styrke grænsekontrollen og sikre, at deres tilsynsorganer fører effektivt tilsyn med produkter, der allerede er kommet på det europæiske marked. Hvis medlemsstaterne konstaterer uregelmæssigheder i legetøj, skal de øjeblikkelig underrette de andre lande herom via Rapex, EU's varslingssystem for farlige forbrugerprodukter.

Til hr. Harbour vil jeg sige, at Kommissionen med hensyn til legetøjs sikkerhed samarbejder meget tæt med især de kinesiske myndigheder. Europæiske og kinesiske eksperter på området mødes regelmæssigt for at udveksle oplysninger om gældende lovgivning og standarder og ligeledes om administrativ praksis. De kinesiske myndigheders inspektører bliver uddannet for at forbedre kvalitetskontrollen af produkter.

Med hensyn til grænseværdier for kemiske stoffer, hr. Buşoi, er det rigtigt, at en migrationsbaseret metode er at foretrække rent videnskabeligt, fordi den er baseret på den reelle risiko, som børn udsættes for. Men fastsættelse af migrationsgrænser betyder vurdering af risikoen og eksponeringen for risici samt at tillade en acceptabel daglig indtagelse for at beregne disse grænser. I lyset af det store antal kemiske stoffer – over 1 000 – og manglen på tilstrækkelig information om dem alle kan vi simpelthen ikke gennemføre denne metode med den videnskabelige viden, vi har for øjeblikket.

Når det er sagt, fastlægger direktivet allerede migrationsgrænser for nogle kemiske stoffer, for hvilke den videnskabelige viden foreligger, og det tillader, igen via komitologiproceduren, at der fremover indføres migrationsgrænser, hvis/når der foreligger videnskabelige data for andre nye stoffer.

Med hensyn til forbindelser og polycykliske aromatiske hydrocarboner, fru Rühle, kan disse stoffer findes i forskellige forbrugsgoder og ikke kun i legetøj. Muligheden af at indføre specifikke foranstaltninger er derfor nu blevet afprøvet inden for the rammerne af REACH-forordningen, som har et bredere anvendelsesområde, og dette ser ud til at være den mest konsekvente og effektive metode.

Legetøj til børn under tre år er omfattet af strammere regler. Børn under den alder er mere sårbare og kræver større beskyttelse. Hvis der er tvivl om, hvilken aldersgruppe et stykke legetøj er beregnet for, skal fabrikanten anvende de strengeste standarder. Men der ser ikke ud til at være nogen grund til at lade alt legetøj være omfattet af samme restriktioner som legetøj til småbørn. Udsættelsen for risici og den måde, dette legetøj bruges på, er ikke det samme. Visse kategorier af legetøj, der er beregnet til ældre børn, og for hvilke der ikke er registreret risici eller ulykker, ville simpelthen ende med at blive forbudt. Den metode ville være ude af proportioner og stride imod målet med bedre lovgivning.

Det nye direktiv forbyder også brug af kemiske stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reprotoksiske, men Parlamentet har selv besluttet, at et decideret forbud uden mulighed for undtagelser, hverken ville være berettiget eller realistisk. Men hvis et stof ikke udgør nogen sundhedsrisiko, fordi det f.eks. er utilgængeligt, så kan det ikke forbydes.

Der skal foretages vurderinger fra sag til sag på grundlag af de tilgængelige videnskabelige oplysninger for hvert stof. Der kan vedtages strammere grænser under komitologiproceduren for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dette vil Kommissionen stille forslag om, når der består en reel risiko, og specifikke data gør det nødvendigt.

Som De ved, vil det nye direktiv gælde for de økonomiske operatører fra juli 2011. Forpligtelserne vedrørende kemiske stoffer træder i kraft fra juli 2013. Sikring af, at alle berørte parter – medlemsstaterne og de økonomiske operatører – anvender de nye regler og foretager de nødvendige tilpasninger til det videnskabelige fremskridt prioriteres højt af Kommissionen.

Medlemsstaterne har allerede mødtes to gange for at drøfte ændringerne i visse forpligtelser vedrørende kemiske stoffer. Det var i oktober 2009 og september i år. Endnu et møde er planlagt i april 2011, hvor man vil afslutte arbejdet.

En ekspertgruppe om kemiske stoffer vil også blive nedsat med henblik på at rådgive Kommissionen. Gruppen har allerede holdt et møde i november, der mundede ud i gode resultater med hensyn til at få fastlagt de områder, der skal drøftes, og de muligheder, der vil blive foreslået. Endnu et møde vil finde sted i januar 2011.

Med hensyn til markedstilsyn vil jeg sige til hr. Harbour, at jeg har mulighed for at besvare hans spørgsmål på et senere tidspunkt.

  Lara Comi, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Direktivet om sikkerhedskrav til legetøj er et vigtigt skridt fremad i henseende til beskyttelse af børn op til 14 år. Her fastlægges de hovedkrav, som legetøj skal opfylde under fremstillingen, og før det sendes på markedet.

De europæiske harmoniseringsorganer har udarbejdet harmoniserede europæiske standarder på grundlag af hovedkravene, nemlig at legetøjets overensstemmelse vurderes og sikres med CE-mærket, der garanterer et højt sikkerhedsniveau i forhold til internationale standarder. Jeg håber naturligvis, at CE-mærket med tiden kan blive udskiftet med mikrochips. Desuden mener jeg personligt, at EU konstant søger at ajourføre sikkerhedstestene, så de tilpasses den nye teknologi.

Jeg må sige, at jeg stiller mig lidt undrende over for behovet for lige før jul at have en forhandling om en undersøgelse, hvor det fastslås, at testen af migrationsgrænserne for kemiske elementer i legetøj ikke er overensstemmende. Lad os ikke skabe en falsk alarm og skjule den bag det legitime behov for løbende at ajourføre vores kontrolsystemer, for det kan også skade de mange europæiske virksomheder, der opererer i legetøjssektoren og overholder alle gældende regler, og det kan ske på et afgørende tidspunkt i deres produktion.

Desuden er det værd at nævne, at forbedringer i lovgivningen altid skal modsvares af forbedringer i anvendelsen. Vores arbejde her i Parlamentet vil fortsat være rettet imod at forbedre legetøjets kvalitet, og mit håb for det nye år er, at ikke-europæiske lande vil bruge vores standarder som model til at forbedre kvaliteten af deres produkter på internationalt niveau.

  María Irigoyen Pérez, for S&D-Gruppen. – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Direktivet fra 2009 var en succes, fordi det ajourførte de lovgivningsmæssige rammer for sikkerhedskrav til legetøj. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, for det viser os, hvilken retning vi skal gå i, men det er ikke nok.

Vi skal altid være på vagt og sikre, at det legetøj, der sælges, ikke er til fare for børns sundhed og sikkerhed. Alt legetøj, der sættes på markedet, skal overholde gældende lovgivning.

Vi skal revidere og forbedre tilsynsmekanismerne til at afsløre legetøj, der er farligt på grund af stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, mutagene eller reprotoksiske (CMR-stoffer), duftstoffer eller andre farlige stoffer såsom heteropolyanionforbindelser.

Lovgivningen skal være klarere med hensyn til advarsler om minimumsalder og farer, der skyldes ukorrekt brug. Vi skal sikre, at den anbefalede alder for legetøj er baseret på adfærdsstudier af børn.

Vi skal kunne tilpasse vores lovgivning til det videnskabelige fremskridt, baseret på sunde undersøgelser, og være mere konsekvente i tilsynet med markedet og legetøjsimport.

Vi skal samarbejde, styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og være sikre på, at toldvæsenet samarbejder om at overvåge det importerede legetøjs rute.

Europæerne er ved at forberede deres juleindkøb, og vi skal sikre, at de produkter, de køber, overholder alle sikkerhedskrav.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Anbefalingen fra Kommissionens videnskabelige komité om grænseværdier for frigivelsen af de seks stoffer er ikke enstemmig, og det er grunden til denne forespørgsel. Jeg er enig med de seks eksperter, som foretog vurderingen, i, at de ikke entydigt kan påvise, at børn vil tage skade af disse stoffer, fordi de til simuleringseksponeringen bruger vand og ikke børns spyt, som indeholder laktose. Vi kan ikke acceptere, at forældre til små børn kommer i tvivl med hensyn til eventuelle sundhedsrisici ved legetøj lavet af syntetiske materialer, og derfor vil jeg spørge, om Kommissionen agter at fortsætte undersøgelserne, f.eks. i form af forsøg med mus, som det var tilfældet i forbindelse med undersøgelserne af virkningen af bisphenol, som frigives i sutteflasker lavet af syntetisk materiale, og som nu bliver forbudt i hele EU fra og med marts.

Jeg vil gerne stille to mere specifikke spørgsmål. Kan Kommissionen tilslutte sig forslaget fra den videnskabelige komité om at anbefale, at man skal antage, at et barn kun må eksponeres for halvdelen af den mængde, en voksen må eksponeres for? Den videnskabelige komité anbefaler at reducere grænsen for cadmium fra 0,5 mikrogram pr. kg af barnets vægt pr. dag til 0,36 mikrogram, og jeg vil derfor gerne spørge, hvordan Kommissionen vil omsætte denne konklusion og også komitéens andre resultater til specifikke foranstaltninger vedrørende grænser for legetøj og ligeledes andre forbrugsgoder. Vi vil virkelig gerne vide, hvad tidsplanen er for disse foranstaltninger, så forældre til små børn ved, hvor de står.

  Sylvana Rapti (S&D). – (EL) Hr. formand! Mens jeg lyttede til kommissærens kloge ord om polycykliske hydrocarboner, kræftfremkaldende og toksiske stoffer, troede jeg et kort øjeblik, at han var kemiker og ikke kommissær. Men så kom jeg i tanker om, at han er kommissær med ansvar for dette område, og det første, han skulle have gjort, var derfor at give os et detaljeret svar vedrørende CE-mærket, det spørgsmål, min kollega Evelyne Gebhardt stillede, om det mærke, som formodes at være en sikkerhedsgaranti for det legetøj, vores børn leger med. Men så indså jeg, at han ikke havde svaret af en meget specifik grund: På fredag er det nøjagtig to år siden, at den tidligere kommissær underskrev en sikkerhedsaftale med legetøjsforhandlere og -importører i en forretning uden for Bruxelles. Det er i dag atten måneder siden, vi fik et nyt direktiv. Alligevel står vi igen her i dag, som sidste år, som formanden helt korrekt påpegede, og taler om det samme spørgsmål, sikkerhedskrav til legetøj, og i år er det hele endnu alvorligere, fordi vi har en krise, og i krisetider mangler forældre, der gerne vil købe legetøj, penge og går derfor til den del af markedet, der sælger legetøj under standard. Men legetøj under standard skaber tre problemer: For det første ved den del af markedet ikke, hvad den gør, for det andet er der ingen ansatte, og for det tredje er der ingen kontrol, hvilket betyder, at vi stadig ikke har nogen beskyttelse. Som vi alle ved og accepterer, er børn det mest værdifulde, vi har, som De også sagde, hr. kommissær, de er de mest sårbare medlemmer af samfundet. Besvar venligst spørgsmålet om CE-mærket, som er en sikkerhedsgaranti. Jeg beder Dem, hr. kommissær, om at finde en praktisk løsning, så hverken De eller vi kommer til at tale om samme spørgsmål til næste år.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Hr. formand! Sikkerhedskrav til legetøj er et vigtigt spørgsmål for alle familier i hele EU. Mens det er forældrenes pligt at sørge for sikkerheden for de børn, de har ansvaret for, så skal de selv være sikre i deres viden om, at det legetøj, deres børn leger med, er sikkert. Jeg har faktisk taget nogle eksemplarer med i aften, bare for at minde os om, hvordan noget legetøj ser ud.

Denne overfladiske indstilling til legetøjs sikkerhed og det forhold, at klokken nu er 23.30 en aften, hvor vi igen stiller spørgsmål om legetøjs sikkerhed, har jeg det ikke ret godt med. Så hvad skal der gøres?

Jeg vil gerne høre fra Kommissionen, hvilke selskaber der sælger eller distribuerer legetøj, som er blevet retsforfulgt og dømt for at misbruge CE-mærket? Og nu til markedstilsyn. På grund af kriseforanstaltningerne, som kan mærkes i mange medlemsstater, er det netop de organisationer, der er her for at beskytte forbrugerne, som forsvinder, lægges sammen med andre organisationer med økonomiske kvaler, hvis finansiering trækkes tilbage og beføjelser begrænses. På lokalt plan – der ofte er frontlinjen i kampen imod usikkert legetøj – får budgetnedskæringerne følger for handelsstandardernes effektivitet.

Kan Kommissionen og Rådet undersøge, om disse nedskæringer medfører en overtrædelse af de forpligtelser, der findes i direktivet om produktsikkerhed vedrørende effektive ressourcer, og hvilket tilsyn der foretages for at sikre, at medlemsstaterne beskytter børn mod usikkert legetøj? Vil Kommissionen fremsætte forslag til lovgivning til fælles europæiske rammer for markedstilsyn?

Som det fremgår af aftenens forespørgsel, anerkender folk det arbejde, der udføres af Rapex. Men Rapex har begrænsede ressourcer, og der kan gøres mere for at udveksle information og fjerne farlige produkter fra markedet så hurtigt som muligt. Hvilken støtte gives der til udveksling af god praksis mellem embedsmænd inden for markedstilsyn i EU? Vil Kommissionen oprette en omfattende EU-dækkende database om ulykker og skader og her starte med data vedrørende børn og legetøjsrelaterede skader, således at usikre produkter kan blive fjernet fra markedet, så snart det er fysisk muligt?

Jeg håber, at der i 2011 gøres en øget indsats, så vi får løst problemet med usikkert legetøj i EU en gang for alle.

  Csanád Szegedi (NI). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en evig sandhed, at vores fremtid er vores børn. Derfor er det utrolig vigtigt at skabe sikkerhed for dem så tidligt som muligt og sikre, at deres legetøj er af bedste kvalitet, så det ikke udgør en fare. Men fastlæggelse af testmetoder er blot et af flere aspekter i forbindelse med sikkert legetøj. Det vigtigste er, at lovgivningen overholdes. Omfattende testning og anvendelse af sanktioner med en kraftigt afskrækkende virkning i tilfælde af uregelmæssigheder er særlig vigtigt i forbindelse med importerede produkter. Vi hører ofte om sundhedsfarer i forbindelse med billigt legetøj af dårlig kvalitet, som primært stammer fra Fjernøsten. Som praktiserende far konstaterer jeg ofte, at disse elendige produkter i stedet for at blive fanget i strengere tilsyn finder vej til vores børns hænder og det i stigende grad og varianter. Vi skal hindre den fortsatte import af dette legetøj og støtte udbredt brug af legetøj lavet af naturmaterialer.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg talte om dette spørgsmål sidste år, og som de andre tilstedeværende er jeg her igen i aften, endnu et år er gået, og det er ikke godt.

(EN) Der er ikke noget værre end at se ens barn blive skadet eller dø, fordi det leger med et stykke legetøj. Det kan være, fordi det sluger noget eller bliver kvalt, men der er også en mere skjult dræber, og det er kræft. Det er dokumenteret, at der er en stigende forekomst af kræft hos især små børn. Mange mener, at det skyldes, at de bliver udsat for kemiske stoffer i deres legetøj. PAH er blevet nævnt, og derfor er det vigtigt, at vi reducerer CMR-stofferne i børns legetøj mest muligt.

Derfor skal der gøres noget.

(GA) Tiden er inde til handling og til at sikre, at det legetøj, vores børn leger med, er sikkert for dem.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg igen påpege som svar på de mange spørgsmål, der er blevet stillet under forhandlingen, at direktivet træder i kraft fra juli 2011, og at forpligtelserne i henseende til kemiske stoffer finder anvendelse fra juli 2013. I mit indlæg sagde jeg, at alle berørte parters anvendelse af de nye regler prioriteres højt af Kommissionen.

Med hensyn til tilsyn er det klart, at streng lovgivning ikke blot er nødvendig, men at den også skal anvendes korrekt, for ellers bliver den aldrig effektiv. Derfor er jeg overbevist om, at medlemsstaterne har en grundlæggende rolle at spille. Et stykke legetøj, der kommer ind på det indre marked i Rotterdam eller i Constanţa, Rumænien, i dag, ender måske i Bologna, Lissabon eller Helsinki i morgen, uden nogen som helst grænsekontrol.

Det, der giver forbrugerne fred i sindet, er, mere end hvis direktiverne ajourføres hver anden uge, at de kan have tillid til et konsekvent markedstilsyn, der fungerer godt. Med andre ord at vide, at hvis nogen forsøger at sælge usikkert legetøj, så bliver den pågældende straffet, og de farlige produkter fjernet fra markedet.

Det samme argument gælder naturligvis for virksomhederne. De, der overholder reglerne, kommer til at betale prisen for denne situation. De sætter pris på, at de ikke udsættes for urimelig konkurrence fra dem, der mere eller mindre bevidst sælger produkter og legetøj, der ikke opfylder kravene. Kort sagt er den reelle udfordring at give forbrugerne fred i sindet, virksomhederne retssikkerhed og lige vilkår og markedstilsynsmyndighederne ressourcer og samarbejdsmekanismer.

I 2011 vil Kommissionen derfor undersøge muligheden for at udvikle et flerårigt markedstilsynsprogram med henblik på at fastlægge og få indført langsigtede foranstaltninger og stille de nødvendige finansielle ressourcer til rådighed og dermed sikre ensartede, strenge kontroller og en konsekvent indsats fra medlemsstaternes side.

Jeg kan også meddele Dem, at jeg 2011 agter at gennemføre et arrangement i Rotterdams havn sammen med de nederlandske myndigheder, som eventuelt kommer til at falde sammen med direktivets ikrafttræden. Tanken er at se, hvordan den største havn i Europa vil planlægge overholdelsen af de nye regler i direktivet.

Med hensyn til CE-mærket – som var et af hovedtemaerne for min høring i Parlamentet før min udnævnelse, og som også blev drøftet under mine høringer i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse – vil jeg minde Dem om, at det ikke garanterer kvalitet, det garanterer kun overensstemmelse med visse standarder. Det er med andre ord et bevis for overholdelse af standarder, ikke for kvalitet. Som jeg har sagt mange gange, er et kvalitetsmærke noget, vi kun kan få i fremtiden.

Gennemførelsen af CE-mærket og forebyggelse af misbrug af det – noget, der desværre sker med mange produkter, også produkter, der ikke kommer fra EU – er allerede et stort arbejde. Jeg mener derfor, at vi fortsat kan arbejde med dette område og udvikle CE-mærket. Jeg er personligt ikke imod at drøfte indførelsen af et kvalitetsmærke i fremtiden, men jeg synes, det er for tidligt at gøre det nu.

Med hensyn til databaser kommer de til at indgå i revisionen af produktsikkerhedsdirektivet. Med hensyn til bisphenol i sutteflasker, så er de ikke legetøj og derfor ikke omfattet af direktivet, men som medlemmet påpegede, er de allerede blevet trukket tilbage fra markedet.

Jeg tror, jeg har besvaret de fleste af de spørgsmål, jeg fik stillet. Tak til formanden og de medlemmer, der har stillet spørgsmål til Kommissionen.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Tusindvis af nye stykker legetøj kommer hvert år ind på det europæiske marked, og julen er en tid, hvor efterspørgslen på legetøj topper i butikkerne. Derfor er det et godt tidspunkt at drøfte dette spørgsmål.

Mange er bekymrede over de skadelige kemiske stoffer, der er blevet fundet i legetøj. Kommissionen skal behandle dette hurtigst muligt. Sikkerhedsstandarder skal baseres på pålidelige testmetoder, og der skal forskes intenst i at sikre, at der ikke findes skadelige stoffer i børns legetøj.

Selv om alt legetøj, der kommer på markedet efter den 20. juli 2011 skal overholde det nye direktiv om legetøjssikkerhed, og selv om vi i Europa har verdens strengeste lovgivning for legetøjssikkerhed, er det nødvendigt at føre tilsyn. Kommissionen skal være årvågen og styrke markedstilsynet med importen.

Enhver tilbagekaldelse af farligt legetøj bør vække bekymring, og alle sager skal undersøges øjeblikkeligt. Forbrugerne skal kunne have tillid til CE-mærket, der sikrer, at et produkt opfylder EU's standarder og er lavet af ugiftige materialer.

21. Dagsorden for næste møde: se protokollen

22. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.40)