Jean-Paul Gauzès, ordfører. – (FR) Hr. formand! Dette er en rent teknisk ændring, som skal tage højde for ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed og det forhold, at denne forordning først kan træde i kraft på et senere tidspunkt.
Vi bør derfor tilpasse én betragtning og én artikel i den tekst, vi skal stemme om. I betragtning 22 bør vi fjerne den anden sætning, og i artikel to foreslår jeg ligeledes, at vi fjerner den anden sætning. Der er blevet informeret om dette mundtlige ændringsforslag, og der er opnået enighed om det hos de forskellige grupper, som har underskrevet forligsaftalen. Teksten, som vi skal stemme om i dag, er en færdiggørelse af lovgivningen om vurderingsbureauer og er en del af EU's politik til en forbedret regulering af finansiel virksomhed.
Jeg vil benytte lejligheden til at takke kommissær Barnier og det belgiske formandskab for deres store engagement i dette spørgsmål.
(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)