Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. december 2010 - Strasbourg

10. Stemmeforklaringer

  Formanden. − Kære kolleger! Vi har mange stemmeforklaringer, så vi bliver nødt til at være yderst nøjeregnende med tiden. Jeg vil afbryde alle efter ét minut. Det undskylder jeg for, men det er sådan det bliver.

Mundtlige stemmeforklaringer

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet (afstemning)

  Ashley Fox (ECR). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at forklare, hvorfor jeg stemte imod 2011-budgettet. Jeg stemte imod det, fordi EU – i en sparetid – bør vise tilbageholdenhed. Vi burde skære ned på vores udgifter – ikke øge dem. Jeg synes, det var skammeligt, at Kommissionen startede med at foreslå en stigning på 6 %, og at Parlamentet støttede det forslag.

Jeg mener, at min premierminister, David Cameron, gjorde det godt, da han tvang stigningstakten ned til 2,9 %, men vi ved, at det var et kompromis. Det er ikke et kompromis, som de britiske konservative er særlig glade for, og jeg var stolt over at stemme imod ekstravagance i EU.

  Sirpa Pietikäinen (PPE). - (FI) Hr. formand! Det er betydningsfuldt, at Parlamentet for første gang havde en chance for at godkende budgettet. I forbindelse med den efterfølgende budgetpolitik mener jeg, at Parlamentet bør prioritere, at EU er i stand til at øge sit eget bidrag, at det – gennem unionens valg af sine politikker – inden for budgettet bliver muligt at fremme materialeeffektivt og klimapolitik, og at Europa 2020-strategien og en grønnere økonomi på denne måde opnås.

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Ligesom min kollega hr. Fox deler jeg også de betænkeligheder, som mange britiske konservative havde.

I en tid med besparelser, hvor regeringer i hele EU – og rent faktisk regeringer i hele verden – søger at spænde livremmen ind og styre forbruget, hvordan tør vi så bede skatteyderne om at betale mere? Det er klart et tidspunkt, hvor vi skal stramme op og være et godt eksempel. Vi skulle ikke have bedt om flere penge, vi skulle ikke engang have bedt om en fastfrysning, vi skulle have bedt om nedskæring i EU-budgettet, så skatteyderne i hele EU kan tage deres politikere alvorligt og vide, at vi forstår den smerte, de gennemgår i øjeblikket, og at vi deler den med dem – i stedet for at ligne en valgt elite, som er ligeglad med de mennesker, der har valgt den.

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0369/2010)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Retten til at udarbejde et budget er et parlaments centrale rettighed. Det gælder også for Europa-Parlamentet. Ansvarlighed, tillid og partnerskab er de tre nøgleaspekter i samarbejdet mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet. I den henseende var høringsprocessen om 2011-budgettet ikke en tillidsskabende foranstaltning. Jeg opfordrer Kommissionen og særlig Rådet til at respektere Parlamentets rettigheder, for, som jeg allerede har sagt, rettigheden til at udarbejde budgettet er Parlamentets centrale rettighed.

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! I går spekulerede jeg på, om jeg var faldet gennem en krumning i rum-tidskontinuummet og var endt i 1970'erne. I dag spekulerer jeg på, om det er 1770'erne.

Lad mig nævne en observation, som Thomas Jefferson gjorde vedrørende forvaltning over afstande. Han sagde, at på en sådan afstand – og under deres vælgeres bevågenhed – er de valgte nødt til at vogte sig for "korruption, uforholdsmæssige opkrævninger og spild". Sikke en perfekt beskrivelse af det, der foregår i EU-budgettet med de ikkegodkendte konti, den fejlagtige tildeling af ressourcer og de konstant stigende beløb – på trods af de tilløb, de 27 medlemsstater gør til at tøjle deres udgifter. Det er det, der sker, når der ikke er forbindelse mellem beskatningen, de valgte repræsentanter og udgifterne, som når EU forventer ros for at bruge penge, men ikke ris for at skaffe dem.

Den eneste måde, hvorpå vi kan bringe beløbene tilbage på linje med, hvad offentligheden synes er i orden, vil være, at vi giver ansvaret for budgettet tilbage til de nationale parlamenter og til medlemmerne af de nationale parlamenter, der skal retfærdiggøre sig over for deres vælgere, som også er deres skatteydere.

Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A7-0340/2010)

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi støtter tiltaget og takker ordføreren, som udtrykte sig meget præcist.

Vi mener imidlertid, at dette arbejde bør tvinge EU's institutioner til fortsat at overvåge den fremtidige udvikling inden for denne nye disciplin, for tidligere er der desværre alt for ofte opstået uafklarede situationer, hvilket har haft en negativ virkning på det finansielle system – til skade for erhvervslivet og for dem, der sparer op.

Vi anser det for at være meget vigtigt at få et nyt europæisk system for bureauer og at vejlede alle centralbankmyndigheder for at sikre, at vurderingerne rent faktisk passer til det moderne finansielle system og kan bruges af offentligheden.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Spørgsmålet er, hvem der fører tilsyn med tilsynsmyndighederne? Selv fodbolddommere skal underkaste sig en overvågning eller godkendelsesprocedure. Hvis det gælder for fodbold, så må det vel også gælde for finansielle markeder. Her er processen i forbindelse med evaluering af finansielle produkters, af bankers og endda af hele landes kreditværdighed og sundhed overladt til kreditvurderingsbureauer. Når disse bureauer imidlertid bliver til monopoler, og det lykkes dem at undgå enhver form for overvågning, så påtager de sig gudestatus, og vi ser, at de er blevet kult. Vi må ikke tillade, at dette sker. "I må ikke have andre guder end mig", står der i Bibelen. Med denne betænkning gøres der forsøg på at rette op på situationen ved at indføre tilsyn med kreditvurderingsbureauerne. På et passende tidspunkt bør Parlamentet spørge sig selv, om disse foranstaltninger reelt har været en succes.

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0369/2010)

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens afstemning om budgettet for 2011 er en bekræftelse på gennemførelsen af en ny procedure, som, uanset hvor smertefuld den end har været, har demonstreret, at budgetmyndighederne er ansvarlige og standhaftige.

Selv om det er en kompromisløsning, der har krævet ofre fra både Parlamentet og Rådet, så har den forhindret indførelsen af et system med tolvtedele, der ville have haft alvorlige følger for finansieringen af EU's programmer.

I Parlamentet er vi tilfredse med de mål, der er nået. Dog må vi kritisere dem, der forhindrede, at aftalen om programmet for den internationale termonukleare forsøgsreaktor og om fleksibilitet, kunne blive en succes. Unionen har reelt mistet troværdighed hos sine internationale partnere og risikerer ikke at kunne skaffe finansiering til sine forpligtelser og ikke at kunne agere på de nye indsatsområder, der udspringer af Lissabontraktaten.

Fra januar 2011 må vi derfor fastlægge prioriteringerne og gøre dem finansielt bæredygtige i årene fremover.

Betænkning: Anja Weisgerber (A7-0050/2010)

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Behovet for en modernisering af målesystemerne, samtidig med at vi forbedrer lovgivningen, har ført til en ophævning af EU-direktiverne om metrologi.

Også jeg er overbevist om, at dette er første skridt mod radikale og mere præcise reformer på området. Der er heller ingen tvivl om, at vi er nødt til at aftale en tidsramme, der er tilstrækkelig til, at medlemsstaterne kan vurdere virkningerne på deres egen lovgivning af at ophæve disse bestemmelser, og til at der kan foretages de nødvendige tilpasninger.

Endelig stemmer beslutningen om at ophæve de forskellige direktiver meget fint overens med det behov for mere forenkling, som i særdeleshed opleves i alle sektorer. Vi håber dog, at kuren ikke viser sig at blive værre end sygdommen.

Betænkning: Zita Gurmai, Alain Lamassoure (A7-0350/2010)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med Lissabontraktaten er der indført en nyskabelse i måden, demokratiet i EU fungerer på, idet vi har fået dette nye praktiske redskab til borgerdeltagelse i EU-debatter og integration.

Reelt indebærer EU's borgerinitiativ, at der indføres en ny opfattelse af internationalt demokrati, og at EU får en ny form for participatorisk demokrati. Alle vores borgere kan direkte henvende sig til Kommissionen for at indgive et forslag til lovgivning.

Vi glæder os over Kommissionens forslag, eftersom inddragelse af civilsamfundet og formuleringen af politikker i forbindelse med beslutningstagning styrker vores institutioners demokratiske legitimitet og bringer EU nærmere på borgerne.

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne for det første udtrykke min tilfredshed med vedtagelsen af det europæiske borgerinitiativ, som jeg var Kultur- og Uddannelsesudvalgets skyggeordfører for, og for det andet vil jeg beklage, at Parlamentet ikke har stemt om to aspekter, som jeg anser for at være meget vigtige, nemlig de over 16-åriges ret til at underskrive initiativet og afstemningen om indbyggere.

Vi ved, at disse initiativer ikke er omfattet af Lissabontraktaten, og det er en af grundene til, at vi er imod traktaten.

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Venstre har i dag stemt for borgerinitiativet, fordi det fremmer borgernes mulighed for deltagelse og gør EU langt mere tilgængeligt. Vi har fra Parlamentets side sørget for at opregne nogle ensartede betingelser for at gøre borgerinitiativet tilgængeligt uanset medlemsstat, og for at instrumentet forbliver let at anvende. Men borgerne skal som minimum komme fra en fjerdedel af medlemsstaterne – antallet af borgere fra hver medlemsstat skal mindst svare til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat ganget med en faktor på 750, og borgerne skal have en alder, der giver valgret til Parlamentet. De præmisser, synes vi, er vigtige for at sikre, at borgerinitiativet også får den validitet, som er forudsætningen for, at det opleves som et seriøst bidrag til demokratiudvikling.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om borgerinitiativet. Det er sandt, at vi med Lissabontraktaten gav os selv et nyt initiativ, som er en opmuntring til vores borgere om demokratisk deltagelse. Når en mio. borgere underskriver et andragende, skal Kommissionen tage sagen op, men er det det hele? I mine øjne er det et fremragende initiativ, men vi skal overveje, hvordan vi kan udvikle det.

Præmissen er, at vores borgere hovedsagelig ville deltage i den demokratiske proces ved at stemme til valgene. Det var en måde, hvorpå vi kunne komme frem med sager, som betyder noget for folk. Derfor vil dette nye initiativ helt klart måske styrke borgerinddragelsen, skønt jeg på den anden side mener, det kunne resultere i en situation, hvor Kommissionen nøjes med at besvare initiativer – uden at der kommer noget konkret ud af det. I det tilfælde bliver vi nødt til at genoverveje, hvordan vi virkelig tilskynder folk til at tage del i den politiske beslutningstagning.

  Morten Løkkegaard (ALDE) . – (DA) Hr. formand! Bare som en tilføjelse til det, der allerede er blevet sagt angående Venstres opbakning: det er som sagt et utrolig vigtigt initiativ. Det er også et eksperiment, som vi skal – og det skal være min opfordring – følge meget tæt, idet vi sørger for, at den treårsperiode, som der nu er afsat til dette initiativ, rent faktisk bliver fulgt op, og vi får at se, om det nu også er et rigtigt borgerinitiativ, eller om det – om jeg så må sige – bliver brugt med andre interesser for øje. Det er vigtigt for succesen – den succes, som vi alle håber på for initiativet – at det rent faktisk er borgere, som tager initiativer. Og så skal jeg i den anledning også udtrykke et personligt håb om, at det bliver nogle fremadrettede, konstruktive og positive emner, som borgerne vil tage op angående EU-projektet, så det ikke ender med at blive den evindelige nej-side, som altid tager patent på brugen af den slags initiativer.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har fulgt lovgivningsproceduren for det europæiske borgerinitiativ meget tæt, og jeg er – til dels på baggrund at Rådets og Kommissionens udtalelser – glad for, at de første andragender vil blive sat i gang om et år fra nu.

Jeg er også stolt over at kunne meddele Parlamentet, at der i Italien er poppet en bred græsrodsbevægelse af borgere, foreninger og grupper op i kølvandet på vedtagelsen af det uhyrlige direktiv om dyreforsøg. Den bevægelse vil ikke sidde på hænderne i år, men vil arbejde på at udforme et forslag til Kommissionen. Det bliver et forslag, der skal give EU moderne og civiliserede love, som indebærer et "nej" til forsøg på dyr – en grusom og videnskabeligt ineffektiv praksis, og samtidig indeholder en stærk tilskyndelse til alternative metoder.

At sige "nej" til vivisektion må være en målsætning for EU, eftersom det er EU-borgernes ønske.

  Ashley Fox (ECR). - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at borgerinitiativet kan være nyttigt, fordi det gør det muligt for borgerne at henvende sig direkte til Kommissionen, men det er stadig et spørgsmål, hvordan Kommissionen vil reagere over for forslag, den ikke synes om.

Jeg tror, at vi kan vente en hel sværm af initiativer med opfordring til Kommissionen om at gøre mere, om mere Europa, og der er ingen tvivl om, at Kommissionen vil reagere med entusiasme på de anmodninger.

Men hvordan vil den reagere over for forslag om mindre Europa eller måske om, at EU skal gøre det bedre, eller om at ødsle mindre med pengene eller måske en erklæring om, at der aldrig skal komme en EU-beskatning? Jeg venter spændt på at se, hvordan Kommissionen reagerer på sådanne forslag. Vil den behandle de forslag med respekt? Hvis Kommissionen kun reagerer på de forslag, den kan lide, så vil dette initiativ være overflødigt.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte med glæde for disse forslag, og jeg synes, at de to ordførere har gjort et godt stykke arbejde, ikke kun for EU, men for vores borgere generelt.

Borgerinitiativet var en meget vigtig del af Lissabontraktaten, der blev vedtaget i Irland for lidt over et år siden, men i et stykke tid så det ud til, at hele processen ville blive forpurret af komplikationer og lovgivning. Takket være ordførernes arbejde er processen blevet forenklet, og særlig god er idéen med, at et panel med syv medlemmer fra syv forskellige lande skal sætte gang i processen. Jeg mener, at denne og andre foranstaltninger vil sikre, at spørgsmål, der af gode grunde optager borgere, kan komme frem, hvorimod særinteresser forhåbentlig stoppes.

– (GA) Jeg vil derfor slutte med et ordsprog fra mit eget sprog, som siger, at godt begyndt er halvt fuldendt. Der er gjort en god begyndelse her.

  Nicole Sinclaire (NI). - (EN) Hr. formand! Er det her ikke bare skindemokrati? Det er sådan en skam, at Europas befolkninger ikke blev hørt før gennemførelsen af Lissabontraktaten, hvormed borgerinitiativet blev introduceret.

For at svare hr. Fox, der talte for lidt siden, vil jeg sige, at efter et initiativs første fase, kan Kommissionen beslutte, at det ikke er umagen værd at gå videre med det. Det er problemet med borgerinitiativet, for det har ikke et bindende mandat. Kommissionen kan bare se bort fra det. Endnu engang ser vi, at man i EU ikke tager hensyn til ønskerne hos EU's borgere. Altså! Så lyt dog til borgerne, for de ønsker ikke det her.

Beslutningsforslag (RC-B7-0688/2010)

  Jim Higgins (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser Kommissionens arbejdsprogram for 2011 velkommen, og jeg stemte for det.

Finanskrisen er den store udfordring, og den skal konfronteres. Jeg ønsker det bedste for Kommissionen med hensyn til de målsætninger, den har fastlagt. Med hensyn til euroen er det – når vi taler om EU's integritet og samhørighed og om solidaritet inden for unionen – absolut afgørende, at vi har den fælles valuta, og at vi gør alt, hvad der er muligt, for at beskytte den.

Med hensyn til beskæftigelse og økonomi glæder jeg mig over, at Kommissionen i januar 2011 vedtager sin første undersøgelse af den årlige vækst. Undersøgelsen af den årlige vækst vil omfatte en analyse af EU's økonomiske situation, hvilket inkluderer en analyse af potentielle ubalancer og systemiske risici. Det er af afgørende betydning for, at EU kan blive til en intelligent og bæredygtig økonomi.

Sidst, men ikke mindst, er der dét, at vi er et fællesskab med 500 mio. indbyggere. Vi må gøre det bedre i europæisk sammenhæng og på den internationale verdensscene. Jeg ønsker Kommissionen alt vel i det nye år.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod dette forslag af adskillige grunde, men det mest besynderlige punkt er det, der indeholder krav om, at medlemsstaterne – ifølge dette Parlament – skal bruge 0,7 % af deres bruttonationalindtægt på udviklingshjælp, og at Kommissionen skal sikre, at forpligtelsen overholdes.

Bortset fra, at man kan spørge, om udviklingshjælp gør en forskel eller ej, udgør dette også en grov krænkelse af subsidiaritetsprincippet. En anden mærkværdig ting er punkt 52, hvor Kommissionen opfordres til at holde gang i udvidelsesprocessen, som der står. Kan nogen fortælle mig, hvad der menes med at holde gang i? Tales der her om Tyrkiets konstante provokationer eller de massive krænkelser af menneskerettighederne i det land – for ikke at nævne den stadig stigende islamisering?

Beslutningsforslag (RC-B7-0693/2010)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Der er bestemt et par gode ting i denne beslutning, som f.eks. fordømmelsen af præsident Mugabe, som er kriminel, deltagelsen i Lissabontopmødet og referencen til de skadelige følger af hjerneflugten fra det afrikanske kontinent.

I beslutningen fremhæves også med rette den afgørende betydning af at udvikle landbrugets kapacitet. På den anden side er vi virkelig nødt til at slippe af med den absurde regel om 0,7 %. Den udviklingshjælp på 1 mia. USD, der igennem 60 år er tilflydt Afrika, har kun skubbet kontinentet længere ud i elendighed. I stedet for hver gang at love mere hjælp skal vi gøre en indsats for at bekæmpe ulovlig kapitalflugt, bl.a., hvilket i øvrigt også fremhæves i denne beslutning.

Jeg var heller ikke på nogen måde imponeret over punktet om migration. Det var det, jeg i sidste ende stemte imod.

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Når vi ser den dårlige tilstand, mange afrikanske nationer er i, vil vi i EU og i EU's forskellige medlemsstater selvfølgelig alle ønske at hjælpe dem ud af fattigdommen, men jeg synes, vi bør bruge hjælpen mere fornuftigt. Når der sker en katastrofe, er det helt rigtigt, at hjælp spiller en vital rolle på kort sigt, men når vi ser på udviklingen på lang sigt, er vores hjælp til tider misallokeret.

Det er helt bestemt ikke i orden, når vores skatteydere i EU's forskellige medlemsstater sender penge til regeringer i Afrika, som ikke regerer deres lande på en anstændig måde, og pengene ikke når frem til dem, der virkelig har brug for dem. Den bedste måde at fremme udvikling på er ved at hjælpe iværksætterne i fattigere lande. De kan skabe velstand i deres egne lokalsamfund og kan trække deres egne venner og naboer ud af fattigdommen.

Lad os åbne vores markeder, lad os målrette vores hjælp til at fremme handel og udvikling i stedet for blot at uddele penge.

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Sammen med flere af Parlamentets medlemmer deltog jeg for nylig i AVS-topmødet i Kinshasa, som officielt er nr. 2 på listen over de ringeste lande i verden. I FN's lykkeindeks står Den Demokratiske Republik Congo kun højere på listen end Zimbabwe. Men congoleserne kan selvfølgelig ikke, til forskel fra zimbabwerne, sige til sig selv, at tingene ville blive bedre, hvis bare de fik en anden regering, for de har haft flerpartivalg, deres forfatning er internationalt godkendt, osv..

Den Demokratiske Republik Congo er en overdreven og koncentreret version af Afrikas tragedie. Jeg tror, det i dette tilfælde i højere grad skyldes kolonitiden, end det gør i nabolandene, uden at vi behøver at gennemgå hele den frie stat Congos tragiske historie. Der er selvfølgelig naturressourcernes forbandelse, som ødelægger koblingen mellem beskatning og udgifter og gør politik til et slagsmål om ære og rigdom. Men frem for alt hersker der heterogenitet, mangel på nationalfølelse og mangel på fælles sproglige eller etniske formål. "Hvis du elsker dit land, så betal din skat" stod der på et ynkeligt skilt i Kinshasa. Det er der selvfølgelig ingen, der gør.

Jeg er sikker på, at alle kan gætte, hvorfor jeg nævner dette. Formanden for Det Europæiske Råd sagde, at patriotisme fører til krig. Tjah, jeg ville meget gerne tage ham med til et sted uden nogen form for patriotisme, så han kan se, hvad dét fører til.

Beslutningsforslag RC-B7-0688/2010

  József Szájer (PPE). – (HU) Hr. formand! Vi ved alle, at den statslige søjle af pensionssystemet, der giver en højere grad af sikkerhed, som følge af finanskrisen bliver stadig mere attraktiv i adskillige europæiske lande. Mange lande reviderer deres egne systemer og gør en indsats for at styrke det statslige pensionssystem. Skønt pensionssystemet i alt væsentligt falder ind under det nationale kompetenceområde, er retningen af forhandlingerne om disse emner i Europa fortsat vigtig. Derfor glæder det mig, at det i punkt 30 i beslutningen om Kommissionens arbejdsprogram, der er blevet vedtaget med støtte fra de tre største grupper i Europa-Parlamentet, fremhæves, at den statslige søjle af pensionssystemet skal styrkes. Mit hjemland Ungarn tog et vigtigt skridt i denne hensigtsmæssige retning med den lov, der blev vedtaget i går. Pensionsdebatten i EU vedrørende først hvidbøger og dernæst grønbøger skal fortsætte i denne ånd. Det er det, som Parlamentet nu opfordrer Kommissionen til at gøre, og jeg er derfor yderst tilfreds med dette forslag.

Betænkning: Kinga Gál (A7-0344/2010)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det understreges af den nye institutionelle ramme, der blev indført med Lissabontraktaten, at effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder samt grundlæggende frihedsrettigheder understøtter demokratiet og retsstatsprincippet i EU.

Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at der er brug for en ny intern menneskerettighedspolitik for EU, der er effektiv og omfattende, og som indeholder effektive ansvarliggørelsesmekanismer på både nationalt plan og EU-plan med henblik på bekæmpelse af de mange krænkelser, vi ser hver eneste dag.

Vi vil gerne understrege, at Lissabontraktatens ikrafttræden har ført til grundlæggende retlige ændringer af EU. Chartret om grundlæggende rettigheder har nu samme juridiske værdi som traktaterne og repræsenterer den mest moderne kodificering af grundlæggende rettigheder, skaber en god balance mellem rettigheder og solidaritet og omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt tredjegenerationsrettigheder.

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg besluttede at stemme for denne betænkning, ikke kun fordi min politiske gruppe traf denne beslutning, men også fordi jeg er helt overbevist om, at denne betænkning har stor betydning på institutionelt plan og er nødvendig i en tid, hvor Parlamentets beføjelser er fastlagt, men tager tid at organisere.

Vi ønskede helt klart at gøre vores første godkendelse af budgettet under Lissabontraktatens vilkår til en markant begivenhed. Det var derfor nødvendigt, at vi alle nåede frem til en fælles holdning. Derfor var ordføreren opsat på at finde kompromisændringsforslag for at undgå de beslutninger, der kun vil få det til at tage længere tid at nå frem til en afgørende linje med hensyn til Lissabontraktatens anvendelse.

Jeg takker derfor fru Gál for hendes arbejde og håber, at denne betænkning vil resultere i en kollektiv forbedring af EU-institutionernes aktiviteter.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske fru Gál med denne udmærkede betænkning om grundlæggende rettigheder i EU. Det er imidlertid bare en betænkning. Vi skal huske, at der fortsat er meget at gøre i EU. Desværre gennemføres ikke alle grundlæggende rettigheder i praksis, selv om det i teorien er tilfældet. Jeg kan eksempelvis nævne den enorme romani-minoritet, hvis grundlæggende rettigheder ikke gennemføres i alle henseender.

Vi har også problemer med meningsfrihed. Det er af hensyn til meningsfriheden, at vi gav Sakharov-prisen til en cubansk dissident, men vi har også fortsat problemer i Europa. Det er ikke alle steder, at folk kan tale frit eller udtrykke deres mening. Vi har et konkret eksempel herpå hos en af vores kolleger her i Parlamentet, der konstant er omgivet af sikkerhedsvagter af hensyn til vedkommendes personlige sikkerhed. Vi skal forsvare de grundlæggende rettigheder i Europa og kæmpe for ytringsfrihed til alle i EU.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er almindelig kendt, at den italienske regerings aktiviteter er en konstant krænkelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Vi behøver bare at tænke på aftalen mellem Italien og Libyen, der krænkede snesevis af chartrets artikler, eller den foreslåede "bavaglio"-lov, der skal give pressen og retssystemet mundkurv på.

Vi taler om en regering, der støttes af et parlament, som er valgt på udemokratisk vis, uden at borgerne har haft mulighed for at udtrykke deres præferencer, en regering, der i går vandt et tillidsvotum med stemmer blandt oppositionens parlamentsmedlemmer, der offentligt indrømmede, at de var blevet tilbudt opstilling til fremtidige valg samt kontanter for deres stemmer.

(Taleren blev afbrudt af et andet parlamentsmedlem)

Der har bevisligt været tale om korruption. Det er vanlig praksis for bestikkeren. hr. Berlusconi, hvilket afsløres af de endelige domme i Mondadori- og Mills-sagen.

(Fortæl mig ikke, at Europa-Parlamentet nu giver adgang for fiskerkoner?)

Den 9. december fejrede Europa-Parlamentet den internationale antikorruptionsdag. I går introducerede det italienske parlament sin første dag til fordel for at legalisere bestikkelse af parlamentsmedlemmer.

  Formanden. − Fru Ronzulli! Vil De være så venlig at sætte Dem ned og tie stille. Det her er ikke passende i Europa-Parlamentets mødesal. De har ikke ordet, og De må ikke afbryde de andre talere på denne måde. Det vil jeg bede Dem respektere. De må gerne fortsætte, fru Alfano. Jeg giver Dem yderligere 30 sekunders taletid.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand! Den 9. december fejrede Europa-Parlamentet den internationale antikorruptionsdag. I går introducerede det italienske parlament sin første dag til fordel for at legalisere bestikkelse af parlamentsmedlemmer.

  Formanden. − Fru Ronzulli! Det er sidste gang, jeg siger det til Dem. Hvis De én gang til rejser Dem op og afbryder mødet, vil jeg bede Dem forlade mødesalen. Er det klart nok? De skal ikke gøre det igen.

  Sirpa Pietikäinen (PPE). – (FI) Hr. formand! Med Lissabontraktatens vedtagelse er et af de vigtigste nye områder for borgernes trivsel – chartret om grundlæggende rettigheder – nu bindende for os alle. Som et næste skridt må de forskellige EU-institutioner nu fokusere på at overvåge og fremme de grundlæggende rettigheder inden for alle EU's politikker og i alle medlemsstater på en bindende og effektiv måde.

For at opnå dette er det vigtigt, at både mennesker og de forskellige institutioner arbejder på at sikre, at direktivet om ligebehandling, som på nuværende tidspunkt er grundstødt i Rådet, kommer videre, så vi kan få de retligt bindende midler til at gribe ind i tilfælde af diskrimination i medlemsstaterne.

Jeg vil også gerne sige, at det er yderst vigtigt at gribe ind i tilfælde af tavs såvel som højrøstet diskrimination. Den tavse diskrimination rammer f.eks. ældre mennesker.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg har helt klart stemt imod denne politisk korrekte betænkning. Som flamsk nationalist finder jeg det helt uacceptabelt, at Europa-Parlamentet automatisk sidestiller nationalisme med fremmedhad og diskrimination.

Forslaget om at supplere overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater med en procedure, der vil blokere visse politiske foranstaltninger, indtil Kommissionen beslutter, om der skal indledes formelle overtrædelsesprocedurer eller ej, er efter min mening yderst farligt. Det betyder reelt, at man vil føre kontrol med medlemsstaterne, hvilket er uacceptabelt.

Fremover vil Kommissionen kunne blokere for en effektiv udvisningspolitik, hvilket er en klar overskridelse af dens beføjelser. Gennemførelsen og anvendelsen af disse opgaver bør overlades til de enkelte medlemsstater og ikke til Kommissionen.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! I et appendiks til "1984" skrev George Orwell et kapitel om "nysprog", og han talte om, hvordan sprog kunne forvanskes og ændres og dermed ændre vores tanker. Han gav et eksempel med ordet "fri". I nysprog kunne han kun forestille sig ordet "fri" anvendt i betydninger som "denne hund er fri for lus" eller "denne mark er fri for ukrudt". Derfor forsvandt begrebet intellektuel eller politisk frihed, fordi der ikke fandtes ord til at udtrykke det. Det var et uhyggelig forudseende eksempel, fordi det mere eller mindre er det, der er sket med ordet "fri" i vores levetid.

Tidligere betød det frihed over for statslig tvang: ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, trosfrihed. Ny betyder det en rettighed. Jeg har frihed til at arbejde, til at bruge det nationale sundhedssystem osv. Denne betænkning om menneskerettigheder har bevæget sig fra begrebet rettigheder som en garanti for personlig frihed til rettigheder som et krav over for alle andre. I stedet for at sikre vores rettigheder til at blive behandlet ens, forsvares vores rettigheder til at blive behandlet forskelligt. Der er ikke tale om en menneskerettighedskrise i Europa, men om en demokratikrise, og vi løser ikke denne krise ved at lade magten gå fra folkevalgte repræsentanter til ikkevalgte jurister.

***

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg undskylder for det, der skete tidligere, men som italiener kan jeg ikke udstå en bestemt type holdning. Jeg har fået nok, fordi fru Alfano fortsat bruger minutter af vores stemmeforklaringstid til at fortælle løgne og til at fordreje, hvad der i virkeligheden sker i Italien. I går blev der enstemmigt vedtaget et tillidsvotum i det italienske parlament under helt demokratiske forhold. Jeg giver derfor afkald på min stemmeforklaring med en erklæring om, at jeg stemte for Juvin-betænkningen.

Betænkning: Philippe Juvin (A7-0338/2010)

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er også overbevist om den vigtige rolle, som reklamerne kan have for at øge forbrugernes udvalg, fordi reklamer stimulerer konkurrencen og konkurrenceevnen mellem virksomheder.

Europa skal ikke desto mindre anvende skrappere bestemmelser i en sektor, der ellers risikerer at få en stedse mere dominerende plads, specielt som følge af anvendelsen af nye teknologier. Det bliver faktisk mere og mere udbredt, at forbrugerne udleverer følsomme data uden at være opmærksomme på de potentielle følger deraf.

Derfor glæder jeg mig over betænkningen af Juvin, netop fordi den fokuserer på de mest sårbare personer som f.eks. børn, som ikke selvstændigt kan vurdere de kommercielle tilbud, det bliver præsenteret for gennem stadig mere aggressive reklamer.

  Sirpa Pietikäinen (PPE). – (FI) Hr. formand! Reklamer er ofte en nyttig kilde til information for forbrugerne, så de kan træffe fornuftige valg. Industrien har også gennemført udmærkede selvovervågningsprocedurer såsom koder om etik, der fastslår, hvilke former for reklamer der er tilladelige og gode.

I de seneste år er denne praksis imidlertid blevet mindre fremherskende, hvilket vi f.eks. kan se i den måde, hvorpå også børn udnyttes, også i reklamer, der er målrettet mod børn. Derfor mener jeg, at Europa-Parlamentet bør tage affære i denne sag og på et senere tidspunkt bruge denne udmærkede betænkning som et grundlag til at undersøge, om direktivet bør revideres og strammes op.

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE). – (EN) Hr. formand! Reklamer er et vigtigt element af et velfungerende indre marked for at fremme konkurrencen og give forbrugerne valgmuligheder. Jeg stemte for betænkningen om reklamer. Den foreslår ikke en ny lovgivning eller regelmæssige reklamer eller kontrol med/begrænsning af internettet.

Betænkningen medvirker til at gøre opmærksom på behovet for ansvarlige reklamer for at bekæmpe urimelig handelspraksis i reklamer og respektere forbrugernes personoplysninger og privatliv.

Jeg opfordrer erhvervslivet til at påtage sig deres andel af ansvaret i form af selvregulering og frivillige aktioner for at undgå vildledende, skjulte og pågående reklamer. Jeg vil særlig opfordre til, at børn slipper for at være med i reklamer. Hold op med at bruge Batman, Spiderman og Bamse mod vores børn.

Betænkning: Bendt Bendtsen (A7-0331/2010)

  Jim Higgins (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg glæder mig over Bendtsen-betænkningen, og jeg stemte for den. Vi skal fremhæve energibesparelser som en metode til at nedbringe energiefterspørgslen og dermed sikre større energieffektivitet i hele EU. Vi diskuterer ofte vedvarende energikilder, men det er meget let at glemme vores elforbrug. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den er utrolig vigtig. Jeg vil gerne lykønske ordføreren.

  Jens Rohde (ALDE). – (EN) Hr. formand! Det var nogle interessante angreb, der kom fra vores italienske kollega heroppe.

I sidste uge rejste mange mennesker langt for at komme til Cancún, men de bevægede sig ikke langt i kampen mod klimaændringer. Med dagens afstemninger om energieffektivitet har vi faktisk gjort fremskridt. Som denne betænkning med rette påpeger, er energieffektivitet den hurtigste og mest omkostningseffektive vej til en nedbringelse af CO2-udledningen. Ikke desto mindre er medlemsstaternes foranstaltninger langt fra tilstrækkelige. Hvis vi fortsætter vores nuværende indsats, vil vi kun nå halvdelen af de 20 % i 2020. Derfor har vi brug for bindende mål for energieffektivitet. Denne betænkning indeholder mange af løsningerne. Nu skal de gennemføres. Jeg vil gerne takke hr. Bendtsen og lykønske ham med denne fortrinlige betænkning.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren hr. Bendtsen med denne meget vigtige betænkning om en revision af handlingsplanen for energieffektivitet. Jeg stemte for betænkningen, fordi den efter min mening er vigtig, ikke kun af økonomiske hensyn, men også i lyset af Cancún-konferencen. Det lykkedes os at nå til enighed om noget der, og det vigtigste er således at fortsætte EU's arbejde med at nedbringe CO2-udledning i EU. Energieffektivitet er en af de mest hensigtsmæssige metoder. Medlemsstaterne skal have effektive nationale handlingsplaner på dette område, også finansielle mekanismer. Der skal være enighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen om specifik støtte. Alle europæere vil nyde godt af beslutninger som dem, der er truffet i dag, fordi der er tale om mange uafhængige områder: transport, nye teknologier og bygningers energieffektivitet samt fremstilling og overførsel af infrastruktur. Dette dokument er en samling af foranstaltninger, der ikke kun skal beskytte miljøet, men også hjælpe nationaløkonomierne.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte også for hr. Bendtsens betænkning om energieffektivitet. I EU har Europa 2000-programmet også forpligtet os til energieffektivitet, energibesparelser og brug af vedvarende energikilder. Vi skal imidlertid huske på, at når vi opstiller sådanne mål for os selv, skal alle forpligte sig til at leve op til dem. Det har været et problem i hele Europa, at der har været gode mål, men medlemsstaterne har ikke forpligtet sig til at nå dem.

Vi må naturligvis håbe, at når vi taler om effektiv energiudnyttelse, så vil det ikke kun gælde for Europa, men også bredere. Vi kan naturligvis ikke lade energieffektivitet og besparelser udgøre en hindring for konkurrenceevnen. Vi skal også sikre os, at vi kan konkurrere på de globale markeder og skabe velstand og konkurrenceevne i Europa. Som jeg sagde før, er det vigtigt at leve op til vores forpligtelser.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening kan EU ikke opgive den energimæssige udfordring, der vil afgøre planetens skæbne.

Vi skal fordrive den myte, at et lands økonomiske udvikling er tæt forbundet med et stigende energiforbrug. Europa skal være banebrydende for en ny, bæredygtig økonomisk model baseret på et mindre forbrug af ressourcer, også energi, og med større produktivitet. Vi skal derfor bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og en forøgelse af den energi, der sælges til erhvervslivet og offentligheden, og i stedet kæde den sammen med en forøgelse i antallet af energiydelser, der skaber beskæftigelse og energieffektivitet.

Derfor mener jeg, at energieffektivitet bør være en prioritering for EU's fremtid både i økonomisk og miljømæssig henseende, og jeg håber, at Kommissionen straks vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre de bindende mål, som Parlamentet har opstillet i dag.

  Sirpa Pietikäinen (PPE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for en mere bindende og ambitiøs politik i denne handlingsplan for energieffektivitet, og jeg er yderst tilfreds med Parlamentets endelige holdning i denne sag.

Vi kan ikke primært forhindre klimaforandringer alene gennem internationale forpligtelser eller erklæringer. Vi har brug for en praktisk løsning for at nå emissionsreduktionsmålene. Forbedret energieffektivitet er et meget afgørende, stort projekt i disse bestræbelser. Hvis det skal lykkes for os, har vi brug for en meget bred og omfattende politik om forbedret energieffektivitet; en bindende og om nødvendigt finansielt motiveret politik, der også omfatter sanktioner. Denne handlingsplan er et godt skridt i denne retning.

***

  Formanden. − Hr. Silvestris! Klapper De ad mig, eller beder De om ordet under stemmeforklaringerne? Det er da overraskende, men vær så god.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De kan se, at jeg klapper, samtidig med at jeg benytter lejligheden til at tage ordet til forretningsordenen.

Jeg vil spørge formanden, om han agter at træffe foranstaltninger over for medlemmer, der er så heldige at kunne bruge deres taletid til at fornærme regeringerne i deres hjemlande?

I Deres nærværelse har en kollega netop fornærmet den italienske regering, der i går fik et tillidsvotum fra det italienske parlament, og som også har den italienske offentligheds tillid. Det pågældende medlem bryder sig måske ikke om dette, men det er hendes eget problem, som hun kan afklare med sine venner. Dette medlem udnyttede sin taletid til at fornærme regeringen i sit hjemland – der også er mit hjemland – i stedet for at forklare sin stemmeafgivelse.

Jeg vil gerne spørge formanden, om han agter at tolerere dette trods forretningsordenen, for hvis det er tilfældet, vil jeg fremover deltage i alle stemmeforklaringer for at rose den regering, der leder Italien på legitim vis og med opbakning fra landet og dets parlament.

  Formanden. − Forhåbentlig skønner De på, at jeg lod Dem tale, skønt De egentlig ikke havde en bemærkning til forretningsordenen. Det er ikke mit job at overvåge, hvad medlemmerne beslutter sig for at sige. Det er mit job at sørge for, at De taler, når De har tiden til det i stedet for at afbryde hinanden – måske tilmed på en temmelig ubehøvlet og højlydt måde. Så mange tak for Deres kommentar. Når jeg optræder som formand, vil jeg insistere på, at medlemmerne opfører sig civiliseret over for hinanden, ligesom jeg vil bestræbe mig på at overholde tiden. Hvad medlemmerne siger i mødesalen – et demokratisk lokale som dette – er deres sag, ikke min.

***

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg har nogle få bemærkninger til dette emne.

I kampen mod klimaændringer har der hidtil været fokus på vedvarende energikilder, der selvfølgelig er meget vigtige. Men der kan gøres langt mere inden for energieffektivitet, og derfor hilser jeg denne betænkning velkommen.

På bygningsområdet kan der gøres langt mere – specielt vedrørende denne bygning, bygningerne i Bruxelles og mange andre offentlige bygninger. Det er meget vigtigt, at vi gør dem mere energieffektive. Det samme gælder for mange transportformer. Der findes mange enorme, dieselfrådsende motorer. Producenterne burde tvinges til at gøre dem mere energieffektive.

Jeg vil imidlertid gerne rose én gruppe. I mit eget hjemland gør skolerne et fantastisk arbejde med hensyn til det grønne flag. Det bør anerkendes og roses, for på den måde når de ind til børnene og deres forældre og skaber en positiv holdning.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Reimer Böge (A7-0367/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) EU's budgetpraksis overholder en række principper, også princippet om specialisering. Det betyder, at et beløb, der bevilges til en særlig politik, kun kan bruges til denne politik. Dette princip sikrer sammen med andre principper en god økonomisk forvaltning af EU. Det resulterer imidlertid også i en vis mangel på fleksibilitet i budgettet. Det årlige budget og i endnu højere grad de flerårige finansielle rammer kan ikke forudse alle EU's fremtidige udgifter. Derfor har der nu i nogle år været et "fleksibilitetsinstrument", der består af en finansiel reserve, som hvert år medtages på budgettet. Den gør det muligt at finansiere politikker og projekter, som det ikke har været muligt at forudse prisen på. I betænkningen fra min kollega hr. Böge anbefales det, at dette instrument bruges til finansiering af programmet for livslang læring, programmet for konkurrenceevne og innovation samt støtte til Palæstina. Da det er tre områder, hvor jeg tror på EU's positive særbehandling, tøvede jeg ikke med at stemme for teksten.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg er enig i Europa-Parlamentets beslutning om at bevilge ekstra finansiel bistand til gennemførelsen af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation i 2011. Målsætningen i Lissabonstrategien om at gøre EU til en globalt konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi på basis af en bæredygtig økonomisk udvikling og nye job, samtidig med at der stræbes efter en bedre social samhørighed, kan nås med gennemførelsen af disse programmer

For at øge EU's globale konkurrenceevne skal der være særlig opmærksomhed på de små og mellemstore virksomheder, der skal have den nødvendige bistand og økonomiske støtte. Investeringer i grøn innovation og udvikling af videnskabelig forskning vil også stimulere brugen af vedvarende energikilder, hvilket vil fremme oprettelsen af nye bæredygtige job i forskellige sektorer såsom energi, industri og transport.

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (EN) Böge-betænkningen om brugen af fleksibilitetsinstrumentet får ikke min støtte. Kommissionens forslag mangler en passende begrundelse i spørgsmålet om, hvorfor denne ekstra finansiering er nødvendig. Desuden er jeg generelt meget kritisk over for brugen af fleksibilitetsinstrumentet. Det er ønskeligt at reducere andre budgetposter for at muliggøre en finansiering af budgetposter, hvor der opstår behov for berettiget ekstra finansiering.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Fleksibilitetsinstrumentet gør det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme. Dets anvendelse under 2011-budgettet er kædet sammen med behovet for finansiering af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation – inden for rammerne af EU 2020-strategien – samt med finansiering af finansiel bistand til Palæstina, fredsprocessen og De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Det Mellemste Østen (UNRWA). På grund af betydningen af disse programmer agter jeg at stemme for forslaget.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. − (IT) Parlamentet må utvivlsomt have et positivt syn på Böge-betænkningen om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af programmet for livslang læring, programmet for konkurrenceevne og innovation samt Palæstina. Jeg er enig i behovet for at bevilge midler til ekstraudgifter ud over loftet for udgiftsområde 1 og 4. I betragtning af den aktuelle økonomiske situation er disse udgifter ud fra forskellige synspunkter afgørende for bekæmpelsen af krisen samt for vores internationale troværdighed.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er uacceptabelt, at finansieringen af støtte til Palæstina, af europæiske almene uddannelser og erhvervsuddannelser og af den frie konkurrence skal medtages i en fælles tekst. Det er klart at se den onde hensigt. Denne kombination tvinger mig til at afstå fra at stemme. Jeg gentager min fulde støtte til det palæstinensiske folks sag.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning for at sikre anvendelsen af EU-støttemidler på omkring 70 mio. EUR i alt i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond til naturkatastroferne i Portugal, der søgte om midler i forbindelse med en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira, samt til Frankrig, der søgte om midler efter en katastrofe som følge af stormen Xynthia. Efter min mening skal vi støtte disse medlemsstater, så de kan håndtere og minimere konsekvenserne af disse naturfænomener. EU's Solidaritetsfond blev skabt for at vise EU's solidaritet med indbyggerne i katastroferamte regioner. Jeg stemte for denne betænkning, da den efter min mening taler for en anvendelse af midler til dette formål, hvilket vil være en korrekt anvendelse af den tilgængelige mekanisme.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De beløb, der nævnes i denne betænkning, er helt urealistiske. Bortset fra, at den aktuelle finansielle ramme vil være utilstrækkelig til at dække disse mål, hvis der skulle blive tale om en stigning, er betydeligt mindre beløb blevet planlagt. En tilpasning af den finansielle ramme til forslagene i betænkningen vil ikke øge EU's fleksibilitet, men begrænse den. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg vil først og fremmest udtrykke tilfredshed med, at Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om finansieringen af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation. Jeg vil gøre særlig opmærksom på programmet for livslang læring. Det består af fire sektorprogrammer. Efter min mening er Erasmusprogrammet, der i høj grad fremmer udvekslingen af studerende, særlig vigtigt. Det er utrolig vigtigt både med hensyn til at få ny viden og nye færdigheder samt for at få nye bekendtskaber og møde medlemsstaternes forskellige kulturer. Comeniusprogrammet spiller en lignende rolle for unge i skolealderen.

Disse programmer er ikke kun gavnlige for den europæiske økonomi, men sikrer også en europæisk bevidstgørelse på basis af et supranationalt netværk af bekendtskaber. Disse programmer bør have høj prioritet uanset den budgetmæssige situation, da de er en investering, som vil gavne EU på mange områder – ikke kun økonomisk men også kulturelt og politisk. Beslutningen om støtte til Palæstina er vigtig af andre årsager, men den finder jeg også berettiget.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionen har stillet et forslag om at anvende fleksibilitetsinstrumentet som en del af den ny "budgetmanøvre" for 2011, efter at mæglingen slog fejl. Jeg stemte primært for betænkningen, fordi forhøjelsen berører to programmer, nemlig programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation, der fortjener stor støtte og mange midler fra EU. Fleksibilitetsinstrumentet har hjemmel i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Ifølge en aftale mellem de to budgetmyndighedsparter (Europa-Parlamentet og Rådet) muliggør den – ud over de i de finansielle overslag fastsatte lofter – finansiering af behov, der ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme, op til et maksimumbeløb på 200 mio. EUR. Det er et vigtigt resultat for Europa-Parlamentet, fordi det markerer en succes i dialogen med Rådet om budgettet.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg påskønner den aftale, der blev indgået under samrådet vedrørende brugen af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af specielt programmet for livslang læring. Jeg finder det afgørende nødvendigt, at EU investerer i udviklingen af kvalitetsuddannelse og fremmer høje uddannelsesresultater. Kun konsekvens og kvalitetsundervisning kan gøre Europa mere konkurrencedygtig.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme. For 2011-budgettet er der behov for at afholde yderligere udgifter ud over loftet for udgiftsområde 1a og 4. Det foreslås derfor at tage fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse i overensstemmelse med punkt 27 i den interinstitutionelle aftale. Følgende beløb skal tilvejebringes: 18 mio. EUR til programmet for livslang læring under udgiftsområde 1a, 16 mio. EUR til programmet for konkurrenceevne og innovation under udgiftsområde 1a og 71 mio. EUR til Palæstina under udgiftsområde 4. Budgetmyndighedens to parter mindes om, at offentliggørelsen af afgørelsen om ovenstående i Den Europæiske Unions Tidende ikke må finde sted senere end offentliggørelsen af 2011-budgettet.

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Fællesskabets budget for 2011 repræsenterer 141,8 mia. EUR på forpligtelsesdelen og 126,5 mia. EUR på betalingsdelen. Parlamentets prioriteter for dette budget kan ses som en bekræftelse og styrkelse af støtten til uddannelse og innovation. Under udgiftsområde 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse – er der således en stigning på 18 mio. EUR til programmet for livslang læring, og under udgiftsområde 3b – EU-borgerskab – er der 3 mio. ekstra til programmet Aktive unge.

Jeg er glad for tilsagnet fra EU's kommende fire formandskaber (regeringerne i Ungarn, Polen, Danmark og Cypern) om at involvere Europa-Parlamentet i fremtidige drøftelser og forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme.

Jeg glæder mig over Kommissionens tilsagn om at stille et formelt forslag ved udgangen af juni 2011, der skal sikre, at forslagene vedrørende egne indtægter drøftes samtidig med den flerårige finansielle ramme. Europa-Parlamentets inddragelse i disse sager er også stipuleret i Lissabontraktaten (artikel 312, nr. 5, 324 og 311).

Jeg håber på enstemmighed i Rådet om vedtagelsen af den næste flerårige finansielle ramme, og at de nye egne indtægter ikke fører til blokering.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed om budgettet for 2011. Jeg stemte for en vedtagelse af budgettet i betragtning af dets underliggende politiske og institutionelle principper, hvor det bl.a. foreslås at styrke Europa-Parlamentets rolle i forhandlingerne om den nye finansielle ramme efter 2013 samt at deltage i forhandlingen om nye indtægtskilder, herunder om en euroskat. Et ekstra aktiv ved budgettet er dets større fleksibilitet under uforudsete omstændigheder. Vi har undgået faren ved at operere på basis af et foreløbigt budget, hvilket i høj grad ville lamme EU's virke. En sådan situation ville være særlig skadelig i en tid, hvor der er behov for intensivt at bekæmpe den økonomiske krise og bringe Lissabontraktaten i anvendelse. En stor del af æren for dette skal tilskrives holdningen hos Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Vedtagelsen af 2011-budgettet vidner om det faktum, at det er muligt at blive enige om et kompromis i EU. Forslaget til en finansieringsplan for 2011 blev accepteret og vedtaget ved afstemning takket være den gode vilje hos alle de institutioner, der medvirkede til at skabe den. Kompromiset bør specielt påskønnes, fordi der er tale om nye beslutningsprocedurer efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og fordi Europa-Parlamentet for første gang i historien har truffet en fælles beslutning om udgifter på lige fod med Rådet og Kommissionen. Der er ikke tale om et ideelt budget, men efter min mening er udgifterne fornuftigt fordelt, og de dækker alle EU's prioriteter. Ud over at stemme for vedtagelsen af 2011-budgettet, støttede jeg også en videreudvikling samt tanken om europæisk integration.

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0369/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da Fællesskabets budget for 2011, der blev præsenteret af det parlamentariske Budgetudvalg under mødeperioden, styrker finansieringen af Europa-Parlamentets prioriteringer såsom uddannelse, fornyelse, fredsprocessen i Mellemøsten og Palæstina, programmet for livslang læring, forskningsprogrammet "People" samt programmet for konkurrenceevne og innovation. Jeg lykønsker Parlamentet, Rådet og Kommissionen med også at være blevet enige om, at hvis der er yderligere finansieringsbehov for at kunne leve op til EU's juridiske forpligtelser, vil der være ændringsbudgetter gennem hele 2011, da det ikke er lovligt at have underskud på EU-budgettet. Ud over budgettet havde Parlamentet visse politiske krav vedrørende gennemførelsen af Lissabontraktatens regler om et nyt system af egne indtægter, og i forhold til disse er det godt at vide, at EU nu har bekendtgjort, at det ved udgangen af juni 2011 vil præsentere et formelt initiativ, der sikrer en drøftelse af forslag vedrørende dets egne indtægter samtidig med det finansielle overslags fremtid.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning og støttede EU-budgettet for 2011. Jeg glæder mig over den aftale, der endelig er kommet i hus mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet, og forhåbentlig bliver det et bæredygtigt budget, der kan gennemføres fuldt ud og på forudsigelig vis fra regnskabsårets begyndelse. Med vedtagelsen af denne beslutning sikrer vi i Europa-Parlamentet finansieringen og kontinuiteten af det budget, som Rådet og Budgetudvalget er enedes om. Jeg er overbevist om, at det var nødvendigt at bevilge flere midler til uddannelse, forskning og innovation, da EU er nødt til at øge sin effektivitet og konkurrenceevne for at komme ud af den finansielle og økonomiske krise. For at nå dette mål skal EU udarbejde en langsigtet strategi, som dette budget skal være en del af.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Europa-Parlamentets godkendelse af Fællesskabets budget for 2011 nogle få dage efter, at det var blevet forkastet, viser, at hele proceduren er et dårligt opstillet desorienteringsspil, der skal fjerne opmærksomheden fra essensen af budgettet, der går ud på at tjene storkapitalen bedre i bestræbelserne på at vælte byrden fra den økonomiske krise og øgede imperialistiske interventioner over på arbejdstagerne. Samtidig satte dette velgennemtænkte spil øget fokus på den alvorlige konkurrence mellem imperialisterne og det faktum, at fællesskabsorganer skubber på for at komme til bedst at tjene plutokratiets interesser efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Det er allerede et stykke tid siden, det blev vedtaget at reducere mindstebevillinger, der kunne have været brugt til fattige landmænd, arbejdstagere og selvstændige, og at øge bevillinger, der kanaliseres direkte til monopoler, til civil-militære interventioners tjenester og infrastrukturer samt til forfølgelse og undertrykkelse af arbejderklassen og græsrodsbevægelserne.

Kapitalens politiske talsmænd kan ikke redde sig selv fra bagtalelse med sådanne numre. Deres rolle bliver stadig mere klar for hver dag, der går. Arbejderklassen og græsrodsklassen øger kampen imod EU's og spidsborgerregeringernes politikker, hvormed de skaber nye perspektiver for en græsrodsøkonomi, der vil tjene deres og ikke kapitalens behov.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Udarbejdelsen af årsbudgettet for 2011 har givet anledning til ægte politiske forhandlinger mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer. Under de aktuelle budgetnedskæringer ønskede Rådet, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer, at få EU til at deltage i de spareforanstaltninger, som de europæiske lande pålægger sig selv. Til trods for, at både Europa-Parlamentet og Kommissionen tværtimod ønskede, at krisen skulle løses gennem frivillige politikker, tog de Rådets parti i en klar solidaritetstilkendegivelse over for medlemsstaterne. Til gengæld for denne indrømmelse ønskede Parlamentet en forhandling om EU's ressourcer og i særdeleshed om, hvorvidt det skal have egne midler, der er uafhængige af medlemsstaternes bidrag. Til at begynde med var Rådet ubøjeligt, men til slut gav det efter for vores legitime krav. Det er grunden til, at jeg og andre medlemmer af Europa-Parlamentet har kunnet støtte dette kortsigtede budget, der ikke desto mindre åbner muligheden for fremtidige EU-politikker.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for at afgive decharge for 2011-budgettet. Dette budget blev styrket af nye procedurer i medfør af Lissabontraktaten. De langtrukne og vanskelige forhandlinger om at nå til enighed om 2011-budgettet viser, at vi – når nye budgetprincipper træder i kraft – tvinges til at finde fornuftige institutionelle kompromiser om EU-politikkens vigtigste områder. For første gang siden den nye traktats ikrafttræden har Europa-Parlamentet brugt sine nye beføjelser til fuldt ud at deltage i sammensætningen af EU-budgettet. Det første forfejlede forsøg på at nå til enighed og medtage Europa-Parlamentets legitime krav er udtryk for en konflikt, der fortsat findes blandt institutionerne, og som ikke burde findes, da den hindrer et effektivt interinstitutionelt samarbejde. Det er alle EU-institutioners mål at sørge for så problemfri en vedtagelse af aftaler af særlig betydning for hele EU og dets borgere som muligt. Derfor mener jeg, at der fremover skal gennemføres grundlæggende ændringer i institutionernes funktionsprincipper, og at inddragelsen af Europa-Parlamentet i alle forhandlingsfaser – specielt i forbindelse med budgetforhandlinger – skal anses for at være særlig vigtig for gennemførelsen af princippet om et repræsentativt demokrati.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) EU skal give sig selv et budget, der svarer til dets ambitioner. Det må ikke lade sig rive med af krisen, men skal i stedet tage de nye udfordringer op. Med Lissabontraktaten deltager Parlamentet nu på lige vilkår med Rådet, og det har markeret sig som en proaktiv kraft. Jeg stemte for 2011-budgettet, da det er vores pligt som medlemmer af Europa-Parlamentet at give Europa en klar politisk retning. I 2011 vil Europa holde sine prioriteter for øje. Det kan opjustere sine finansielle behov for at gennemføre sine nye beføjelser. Trods vanskelige økonomiske betingelser har Parlamentet formået at få støtte fra medlemsstaterne.

På Parlamentets opfordring vil Kommissionen i 2011 indlede drøftelser om de forskellige typer af egne indtægter, dvs. indtægter, som Europa har brug for til at sikre sin fremtidige selvfinansiering. Det bekymrer mig imidlertid dybt, at Parlamentet ikke er nået til enighed om den ekstra finansiering, som ITER-projektet har brug for fra 2012. Den termonukleare forsøgsreaktor, der er et flagskibsprojekt for international forskning og europæisk videnskabelig dynamik, kunne have nydt godt af en uudnyttet overskudsportion af 2011-budgettet.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter at have klaret sig pænt i forhandlingerne med Rådet om 2011-budgettet og om betingelserne for udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme samt i spørgsmålet om EU's egne indtægter, har Parlamentet tabt kampen. Med vedtagelsen af 2011-budgettet under mødeperioden i december viste vi, at Rådet havde ret. Vi bekymrede os ikke om tal, men derimod om politiske krav. Vi har ikke glemt vores syv krav, der blev vedtaget under den forrige mødeperiode. Det positive ved det er, at Kommissionen også præsenterer et forslag i foråret 2011 om egne indtægter. Parlamentet bliver medtaget i disse drøftelser samt i de nødvendige drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af finansielle overslag. Men betingelserne er endnu ikke defineret, og derfor er kampen for overholdelse af den fælles beslutningstagning på dette område først lige begyndt.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af EU's 2011-budget viser, at når der skabes dialog mellem Kommissionen og lovgivningsmagten, kan tingene arrangeres til fordel for begge parter. Kommissionen har indset, at Europa-Parlamentet nu har mere at skulle have sagt med hensyn til EU's finanser, og efter nogen tid har den besluttet at respektere denne situation. I praksis ligger budgettet fortsat inden for de grænser, som Rådet har opstillet, men samtidig inkluderer det også nogle af lovgivningsmagtens prioriteter. Inden der blev skabt enighed, var vi i den løjerlige situation, at der var alle mulige strategier og programmer, der slet ikke optrådte på budgetplanerne for næste år. Disse strategier og programmer kan ikke bare blive på papiret, fordi de kun vil sætte fokus på inkonsekvens og manglende tillid til de love, der vedtages af EU.

Det er indlysende, at man ikke kan udvikle programmer, der støtter unge, innovation og forskning, og at man ikke kan hævde at være en aktiv aktør i den globale udenrigspolitik uden at have de nødvendige midler til at finansiere sådanne planer. Det er lykkedes Parlamentet at forklare Rådet om behovet for at gennemføre regelmæssige evalueringer af fordelene ved ny lovgivning og dens finansiering. Som repræsentanter valgt direkte af EU's borgere er det vigtigt, at skatteborgerne kan se, at deres penge bruges godt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er glad for, at budgettet er blevet godkendt i dag, da det fastholder de præferencelinjer, Parlamentet vedtog i oktober, og som styrker centrale områder såsom uddannelse, ungdom, forskning og innovation. Det er helt afgørende at give EU et bæredygtigt budget, der kan gennemføres fuldt ud og på overskuelig vis fra regnskabsårets start i modsætning til et system med foreløbige tolvtedele, der vil bringe gennemførelsen af dets politikker i fare. Det er også vigtigt at stræbe efter et budget, der er visionært i krisetider, og som styrker områder, der bidrager til økonomisk vækst samt til flere og bedre job såsom videnskab og innovation. Kun med et ambitiøst budget bliver det muligt at få et økonomisk opsving i Europa.

  Frédéric Daerden (S&D) skriftlig. – (FR) 2011-budgettet blev vedtaget med ansvarlighed, bitterhed og overbevisning. Ansvarlighed: Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet levede op til sit ansvar ved at stemme for budgettet for at undgå et institutionelt dødvande og henvisning til systemet med foreløbige tolvtedele. Bitterhed: Fælles beslutningstagning i budgetanliggender er en håbløs kamp. Trods Parlamentets indrømmelser er nogle medlemsstater, der modsat mig ikke tror på EU-budgettets merværdi, forblevet urokkelige. Overbevisning: EU's fremtid afhænger af nye egne indtægter og en skat på finansielle transaktioner. Vi har brug for Kommissionen, der fuldt ud skal støtte dette, hvis vi skal gøre dette grundlæggende mål til virkelighed. Vi har brug for en afgift på finansielle transaktioner samt et 2011-budget, og derfor afstod jeg fra at stemme om det genfremsatte ændringsforslag fra De Grønne om dette emne, der var symbolsk, men uansvarligt. En afgift på finansielle transaktioner er for vigtigt et emne at spøge med inden for de politiske strategier, der går ud på at stille ændringsforslag, som man ikke er den oprindelige forfatter til, med en budgetpost på nul. Det, der oprindelig var et socialistisk ændringsforslag, skulle egentlig fremme denne forhandling under budgetproceduren, men hvis det var blevet vedtaget i dag, ville det være ensbetydende med valget af et EU uden budget.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for et budget, der lå tæt på en nulvækst i forhold til 2010, for at vise, at Parlamentet kunne udvise modenhed og ansvarlighed under en økonomisk krise, der lammer de nationale regeringer. Det er ikke rimeligt at begynde at hæve 2011-budgettet i en tid, hvor de fleste medlemsstater går ind i en periode med stram budgetkontrol. Jeg er henrykt over, at de skrappe forhandlinger, der fandt sted mellem de forskellige institutioner om denne sag, endte med et kompromis, så vi nu har undgået en budgetkrise i 2011.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen vedrørende det nye budgetforslag for 2011, fordi den styrker finansieringen inden for Europa-Parlamentets prioriterede områder såsom uddannelse, innovation, konkurrenceevne og samhørighed for vækst og beskæftigelse samt bevarelsen og forvaltningen af naturlige ressourcer.

  Göran Färm (S&D), skriftlig. − (SV) Vi svenske Socialdemokrater har i dag stemt for forslaget til EU's almindelige budget for regnskabsåret 2011. Det er et behersket budget, men det indeholder også vigtige investeringer i forskning, initiativer for unge samt nødvendige støtteinitiativer for Palæstina, og det muliggør en oprettelse af den nye tjeneste for EU's optræden udadtil samt nye myndigheder for finansielt tilsyn.

Vi afstod imidlertid fra at stemme om både teksterne og de foreslåede budgetposter vedrørende nye egne indtægter for EU. Vi går ind for en revision af EU's ordning for egne indtægter samt en undersøgelse af skat på finansielle transaktioner, men vi mener, at vi i øjeblikket har for få informationer til at kunne indtage en detaljeret holdning i denne sag.

Uanset udformningen af et nyt system for EU's indtægter vil vi gerne understrege, at det skal være budgetneutralt og respektere medlemsstaternes kompetence på beskatningsområdet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 2011-budgettet bliver det første, der vedtages efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Skønt denne godkendelse, der fandt sted inden for rammerne af den nye fælles beslutningstagning, ikke tager fat på alle Europa-Parlamentets bekymringer, danner den grundlaget for en fælles forståelse med hensyn til EU's budgetmæssige prioriteringer. I lyset af de nye udfordringer, som EU står over for, er det blevet helt afgørende at indføre en facilitet, der gør det muligt for Kommissionen at indføre ændringer i budgettet, når den afsatte finansiering er utilstrækkelig til at nå de strategiske mål, dvs. inden for rammerne af de prioriteter, der er opstillet inden for EU 2020-strategien.

På samme måde bliver det Europa-Parlamentets og Rådets opgave at skabe enighed om en hurtig og effektiv reaktion, der skaber betingelserne for et mere egalitært og konkurrencedygtigt EU, der kan håndtere de nye udfordringer.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Resultatet af budgetforhandlingerne for 2011 var forudsigeligt i betragtning af ansvaret hos Rådet og de vigtigste politiske grupper i Parlamentet, uanset om det er i definitionen og accepten af den nuværende flerårige finansielle ramme eller i godkendelsen af de efterfølgende budgetter, der skal dækkes heraf.

Men denne godkendelse fjerner ikke, men snarere styrker de mange grunde til kritik af dette budget, som vi har udeladt. I betragtning af forværringen af den økonomiske og sociale krise, arbejdsløsheden og levevilkårene for millioner af mennesker – som EU's planer om ægte social terror over for medlemsstaterne i høj grad bidrager til – vil vi atter alle komme til at kende den sande betydning af den højt besungne europæiske solidaritet: et budget, der ikke går ud over 1 % af Fællesskabets bruttonationalindkomst (BNI), der ikke kan udføre opgaven med at omfordele velstand, som ikke kan sikre økonomisk og social samhørighed, og som utvivlsomt vil forværre de skadelige virkninger af EU's politikker. Vi vil atter gentage, at der er et alternativ til dette budget, og at det ikke kun er muligt, men absolut nødvendigt. Et alternativ, der vil omfatte en betydelig styrkelse af fællesskabsbudgettet baseret på rimelige bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med deres BNI.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg glæder mig over aftalen mellem Europa-Parlamentet og regeringerne fra de 27 medlemsstater, specielt fordi en manglende aftale ville forsinke næste års udbetalinger til de irske landmænd.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Truslen om indførelsen af et foreløbigt budget for 2011 fik Europa-Parlamentet og Rådet til at intensivere drøftelserne, og resultatet heraf – det budgetforslag, der var til afstemning i dag – kan betragtes som et pragmatisk kompromis. Forhandlingerne mellem institutionerne førte til medtagelse af de fleste af de forslag, som Parlamentet slog til lyd for. Rådet har forsikret os om, at det er villig til at samarbejde under oprettelsen af den finansielle ramme for 2014-2020, der bliver en praktisk gennemførelse af Lissabontraktatens bestemmelser. Parlamentet er også nået til enighed i denne sag med statslederne fra Ungarn, Polen, Danmark og Cypern eller med andre ord med de medlemsstater, der har formandskabet for EU-Rådet i de kommende to år. Vi er også tilfredse med Rådets beslutning om at fastholde fleksibilitetsmekanismen i EU-budgettet på 0,03 % af EU's BNP. Disse midler vil gøre det muligt at finansiere vigtige udgifter, der ikke kunne forudses under forhandlingerne om den forrige finansielle ramme – eksempelvis tjenesten for EU's optræden udadtil og Galileo-systemet. En indrømmelse fra Parlamentets side er udskydelsen af forhandlingen om fremtidige finansieringskilder for EU, hvilket Kommissionen også har krævet. Forslaget om at lempe de nationale bidrag til EU-budgettet faldt på grund af determineret modstand fra en gruppe medlemsstater, der var bange for offentlighedens reaktion. Vi vil utvivlsomt vende tilbage til denne diskussion i sommeren 2011, når Kommissionen præsenterer adskillige nye muligheder for finansieringen af EU.

  Julie Girling (ECR), skriftlig. − (for den britiske konservative delegation) (EN) De britiske Konservative har i dag stemt imod en budgetstigning på 2,9 %, fordi vi ikke finder det passende for medlemmerne af Europa-Parlamentet at kræve en stigning i EU's udgifter, når de nationale regeringer prøver på at reducere deres egne underskud eller forbedre deres budgetmæssige situation. EU-budgettet kan ikke, sådan som nogle medlemmer af Europa-Parlamentet hævder, bruges som et supplement til de nationale budgetter i krisetider. Det bør snarere afspejle den vanskelige situation, som EU's medlemsstater befinder sig i. Derfor stillede de Konservative oprindelig et ændringsforslag om en langsigtet fastfrysning af udbetalingerne på 2010-niveauet, hvilket ville gøre meget for at forsikre borgerne om, at EU gør sit til at bringe de langsigtede offentlige udgifter under kontrol på et mere bæredygtigt niveau.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Dagens vedtagelse af 2011-budgettet har udstillet Europa-Parlamentets dobbelte fiasko. Det vedtagne budget er for lille: +2,91 %, hvilket er langt mindre end tallet fra førstebehandlingen (+6 %) og Kommissionens oprindelige forslag (+5,8 %). De vedtagne beløb er præcis de samme, som de foreslåede beløb uden reelle forhandlingsmuligheder for Rådet, hvilket ikke er særlig betryggende, for så vidt angår mulighederne for at forhandle om kommende budgetter. Lige siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet handlet med Rådet i den fælles beslutningstagning om budgetanliggender. Ved ikke at få en præcis aftale til dato om den rolle, vi som medlemmer af Europa-Parlamentet kommer til at spille ved udarbejdelsen af den næste finansielle ramme, og om den nødvendige refleksion om nye egne indtægter risikerer vi at lade Rådet blive herre og mester over det europæiske projekts fremtid. I betragtning af visse medlemsstaters positionering er der således en reel risiko for, at dette projekt vil slå fejl. Det, der chokerer mig mest, er holdningen hos de europæiske højrepartier, der ved starten på forhandlingerne var fast besluttet på at falde fra, så snart telefonerne begyndte at ringe fra stats- og regeringscheferne. Alle vil gøre sig egne tanker om den politiske konsistens af et sådant omslag.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg glæder mig over vedtagelsen af EU-budgettet for 2011 med et klart flertal af de afgivne stemmer. Med aftalen mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet undgår vi at anvende et foreløbigt budget, hvilket kunne underminere forfølgelsen af EU's samhørigheds- og landbrugspolitik. Det er særlig gode nyheder for de polske lokalforvaltninger, landmænd og forretningsfolk, der i stigende antal gør brug af EU-støttemidler, da udbetalingerne vil stige med 2,91 % i forhold til 2010 til trods for den økonomiske krise. Jeg er også tilfreds med stigningen i ressourcer til de prioriterede områder, som Parlamentet har vedtaget, inklusive unge, uddannelse, forskning og innovation.

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det nye budget, og jeg er henrykt over, at EU-institutionerne omsider er blevet enige. Med denne afstemning ønsker Europa-Parlamentet at give EU et stabilt budget, der kan introduceres straks i begyndelsen af 2011, så man undgår brugen af foreløbige tolvtedele, hvilket ville have truet gennemførelsen af mange europæiske politikker. Jeg beklager imidlertid dybt den manglende fleksibilitet i dette nye budget samt beslutningen hos visse politiske grupper, i særdeleshed Socialdemokraterne, om at bringe ITER – det eneste fundamentale langsigtede forskningsprojekt, som EU spiller en ledende rolle for – i fare ved at udskyde afstemningen om dets finansiering. Ved at give afkald på kreditter for 600 mio. EUR, der var tilgængelige til finansiering af ITER på baggrund af en krise, hvor der er mangel på offentlige midler i Europa, har Socialdemokraterne vist deres uansvarlighed og inkonsekvens, samtidig med at de bringer et strategisk og jobskabende projekt i fare.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Det glæder mig, at det trods de mange komplikationer har været muligt at nå til enighed om og vedtage EU-budgettet for 2011 efter Rådets modifikationer. Det er meget vigtigt, ikke kun i betragtning af, at man har undgået et foreløbigt budget, men især fordi vi kan være sikre på programmeringen af udgifter vedrørende en samhørighedspolitik, der er utrolig vigtig for EU-borgerne samt først og fremmest for modtagere af EU-støttemidler. Jeg vil også gerne understrege, at ressourcerne for samhørighedspolitikken er øget med 10 %. Det er vigtigt, at vi er nået frem til en politisk aftale. Dermed har vi udvist europæisk solidaritet, hvilket giver os finansiel stabilitet i 2011.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for 2011-budgettet i dag. Efter lange forhandlinger er vi nået frem til en aftale, der tilfredsstiller Parlamentet. Parlamentet venter på gennemførelsen af Lissabontraktatens bestemmelser. Traktaten indeholder bestemmelser om, at vores institution skal involveres i forhandlinger om det næste langsigtede budget, og denne ændring skal accepteres på alle niveauer. Parlamentet ønskede også at bevare nogle reserver på 2011-budgettet. Et typisk tilfælde er de 425 000 EUR, der er afsat på 2011-budgettet til Det Europæiske Politiakademi (Cepol), og som nu kun kan frigives under særlige omstændigheder. Agenturet skal derfor gennemføre europaparlamentsmedlemmernes henstillinger, efter at Parlamentet har nægtet at validere gennemførelsen af agenturets budget, så der kan træffes beslutning om fuld tildeling af Cepol-budgettet i 2011.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) 2011-budgettet, der er det første, som Europa-Parlamentet har haft ret til at gennemgå kritisk, har kun tjent til at bevise, hvor lille magt vores forsamling har. Europa-Parlamentet nøjes ikke med at validere neoliberale modreformer og med at tjene finansmarkederne i stedet for de borgere, der valgte dem, men går tilmed så vidt som til at kapitulere i uopsættelighedens navn. Jeg vil ikke bruge min stemme til at gøre denne foragtelige øvelse lettere.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter intense forhandlinger var det omsider muligt at vedtage 2011-budgettet. Det var ikke et ideelt budget, men det er ikke desto mindre et dokument, der gør det muligt at nå de mål, som EU har foreslået. Dette EU-budget for 2011, der er vedtaget under dagens møde, styrker finansieringen af Europa-Parlamentets prioriteter som f.eks. uddannelse, innovation og fredsprocessen i Mellemøsten og Palæstina.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) I betragtning af de utallige bureaukrater i Europa-Parlamentet og i Kommissionen bringer denne beslutning EU tættere på en velovervejet og effektiv fordeling af EU-midler i årenes løb. Jeg har omhyggeligt undersøgt andre tilkendegivelser i betænkningen, og jeg er glad for at opdage, at visse personer i Parlamentet forstår behovet for at bruge penge i tide og ikke, når det er for sent. Jeg stemte ja.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Som det var tilfældet med det seneste forslag om at hæve budgettet for 2011, har jeg også været nødt til at stemme imod dette forslag af hensyn til borgerne i Europa. Det er umuligt at forstå, hvordan EU har råd til at hæve budgettet, når der indføres spareprogrammer overalt i Europa. Den seneste stigning begrundes med Lissabontraktatens ikrafttræden og de nye institutioner, som dermed er skabt – f.eks. tjenesten for EU's optræden udadtil. Med stor forudseenhed stemte Det Østrigske Frihedsparti imod Lissabontraktaten, der skabte nogle få fordele, men som primært skabte øget bureaukrati og større udgifter for borgerne. Jeg har derfor stemt imod budgettet for 2011.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter Europa-Parlamentets afstemning den 15. december 2010, der vedtog 2011-budgettet under mødet i Strasbourg efter tirsdagens forhandling. Det vedtagne budget omfatter øgede bevillinger til de fleste af Parlamentets prioriteter, samtidig med at Rådets overordnede grænser respekteres. Under dette års budgetforhandling indgik mine kolleger fra Europa-Parlamentet også aftaler med Rådet og Kommissionen om en række politiske krav vedrørende budgettet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Budgetforslaget, der er ændret af Det Europæiske Råd, afspejler ikke fuldt ud de behov og krav, som Parlamentet har opstillet, men EU kan ikke stå uden et godkendt budget i de første måneder af 2011. Derfor fandt Kommissionen, Rådet og Parlamentet under trepartsmødet den 6. december frem til det rette kompromis for et budget, der kan gennemføres fuldt ud fra starten af regnskabsåret 2011. Jeg stemte ja til forslaget, fordi den ansvarlige holdning er forenelig med Parlamentets indsats for at giver EU's borgere tilstrækkelige finansielle midler, hvilket er bekræftet gennem godkendelsen af den fælles erklæring om betalingsbevillinger.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg mente, at skønt budgetforslaget, der var ændret af Rådet, ikke fuldt ud levede op til det reelle behov for et bæredygtigt, sammenhængende og effektivt EU-budget, så tilfredsstillede det Parlamentets ønske om at give EU et budget, der kan gennemføres fuldt ud og på en forudsigelig måde fra regnskabsårets begyndelse.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg mente, at skønt budgetforslaget, der var ændret af Rådet, ikke fuldt ud levede op til det reelle behov for et bæredygtigt, sammenhængende og effektivt EU-budget, så tilfredsstillede det Parlamentets ønske om at give EU et budget, der kan gennemføres fuldt ud og på en forudsigelig måde fra regnskabsårets begyndelse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Det var et ganske særligt øjeblik i sidste måned, da alle de politiske grupper påtog sig at indgå en politisk aftale om den fremtidige finansiering af EU ud over 2011-budgettet. Så efter den megen ståhej, de skabte under forhandlingerne, gav de tre vigtigste politiske grupper op på opløbsstrækningen. Skønt Europa-Parlamentet trækker på sine nye beføjelser, har det netop forpasset chancen for at påtage sig en rolle som beslutningstager i budgetanliggender. Brevet fra den belgiske premierminister, som det belgiske formandskab har vist os, og som sikrer, at Traktaten bliver respekteret (sådan står der virkelig), og at Parlamentet bliver involveret i fremtidige forhandlinger, giver ingen garanti for et godt politisk resultat. Vores stemme afspejler denne fortabte mulighed og den rendezvousklausul, der vil følge efter.

Det bedste instrument for at nå dette består i med anvendelse af samme metode som konventionen at samle de europæiske og de nationale parlamenter, de nationale regeringer og Kommissionen. Hvad angår megaprojektet ITER, der kræver, og som fortsat vil kræve eksorbitante midler, er vi ikke kede af, at det er blevet udskudt. Vi vil atter forsøge at vise det økonomiske spild, det repræsenterer, så snart det er tilbage på bordet i Europa-Parlamentets Budgetudvalg.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Vi skal til at godkende EU's budget for 2011, hvilket for første gang sker i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Jeg er glad for bekræftelsen på Europa-Parlamentets rolle i denne sag, og jeg støtter de vigtige prioriteter, der er fremhævet i det dokument, vi stemmer om i dag. I 2011 skal der rettes særlig opmærksomhed mod temaet "ungdom, uddannelse og mobilitet", hvilket kommer til udtryk i alle budgettets sektioner. Vi er nødt til at investere i vores unge og i uddannelse af alle europæiske statsborgere gennem programmet for livslang læring samt programmerne Erasmus Mundus og EURES.

Det er også vigtigt at fremme investeringer i forskning og innovation samt i SMV'ernes rolle som et redskab til at gøre vores økonomi mere dynamisk. I betragtning af samhørighedspolitikkens betydning som et overordnet element for alle europæiske politikker glæder jeg mig over dens planlagte medtagelse i det dokument, der er nøglen til en vellykket gennemførelse af denne politik. Af de opstillede årsager og fordi EU efter min mening gennemgår en periode, der kræver en større indsats for at gøre Europa stærkere og mere konkurrencedygtigt, samtidig med at man holder fast i behovet for at styrke den interinstitutionelle dialog, stemmer jeg for Parlamentets forslag.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for betænkningen. Parlamentet viste tænder under forhandlingerne med Rådet. I fjor gav Rådet i forbindelse med Lissabontraktaten betydelige indrømmelser til Parlamentet. I denne budgetafgørelse har Parlamentet bevæget sig i retning af Rådets holdning. Dette kompromis synes at være brugbart.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) 2011-budgettet er blevet vedtaget i udfordrende og usikre tider. I en tid, hvor der skæres voldsomt i medlemsstaternes budgetter, er det vigtigere end nogensinde tidligere at sørge for, at Europa leverer ressourcerne til at håndtere virkningerne af krisen. Fordelene ved EU-støtten kan ses i hele min valgkreds, og der ydes hjælp til alle dem, der kommer til at lide under den nuværende "svedjebrugspolitik", der gennemføres i Det Forenede Kongerige.

Der er imidlertid visse dele af budgettet, som jeg ikke er enig i. Jeg finder det f.eks. ikke hensigtsmæssigt at stemme for ødsle landbrugssubsidier og stigende repræsentationsudgifter. Jeg finder det vigtigt i disse usikre økonomiske tider at udvise tilbageholdenhed i udgifterne. Derfor undlod jeg at stemme om 2011-budgettet.

  Glenis Willmott (S&D), skriftlig. − (EN) Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet har stemt imod budgetpakken, fordi vi ikke finder det passende med et stigende EU-budget i en tid, hvor der skæres voldsomt i de nationale offentlige udgifter.

Vi støtter bestemt ikke den måde, hvorpå mange regeringer risikerer deres økonomier ved at skære voldsomt i de offentlige udgifter. Men det betyder ikke, at vi automatisk støtter en stigning i EU's samlede udgifter.

EU kommer til at yde et vigtigt stykke arbejde næste år, hvor det i mange tilfælde yder støtte til de områder, der bliver hårdest ramt af indenlandske nedskæringer. Hvor der er behov for nye udgifter, mener vi imidlertid, at det ville have været muligt at gennemføre besparelser for at frigøre penge til vigtige projekter.

I betragtning af det aktuelle pres på de hjemlige økonomier kunne disse budgetforhandlinger have været en mulighed for at overtale EU's ledere til at håndtere ødsle EU-udgifter inden for f.eks. landbrugsstøtten, der ofte underminerer økonomierne i netop de lande, som EU's internationale støttebudget skulle hjælpe. Med denne budgetpakke er disse subsidier imidlertid stort set urørte.

Af disse årsager kunne Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet ikke stemme for en stigning i EU-budgettet.

Betænkning: Barbara Matera (A7-0353/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at Nederlandene har bedt om støtte på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i de respektive ændringsforslag fra Europa-Parlamentet. Jeg er også enig i, at funktionen af samt merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) skal vurderes inden for rammerne af den generelle vurdering af programmerne samt forskellige andre instrumenter, der er skabt i medfør af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 inden for rammerne af midtvejsrevisionsprocessen for den flerårige finansielle ramme 2007-2013.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtten til arbejdstagere, der er afskediget på grund af omstruktureringer og virksomhedsflytninger bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af strukturomlægninger inden for den internationale handel er det vigtigt, at den europæiske økonomi hurtigt kan iværksætte støtteinstrumenter for arbejdstagere, der rammes af sådanne ændringer, samtidig med at de erhverver de nødvendige færdigheder, der kan sikre dem en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der bør derfor ydes individuel finansiel bistand. Det er også vigtigt at understrege, at denne støtte ikke er en erstatning for det ansvar, der normalt ligger hos virksomhederne, og at den ikke skal ydes til finansiering og omstrukturering af virksomhederne. I betragtning af, at Nederlandene har bedt om støtte på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 18 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, stemmer jeg for denne betænkning eller med andre ord for en mobilisering af Globaliseringsfonden til støtte af Nederlandene.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante ændringer på arbejdsmarkedet som følge af ændringer i den internationale handels struktur har resulteret i utallige ofre for en arbejdsløshed, der i mange tilfælde er langvarig. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet som svar på sådanne situationer. I dette tilfælde taler vi om en anvendelse af lidt mere end 2,5 mio. EUR til Nederlandene til støtte af 613 afskedigede arbejdstagere fra to handels- og detailselskaber mellem den 1. maj 2009 og den 31. januar 2010. Da Kommissionen fandt ansøgningen relevant og i overensstemmelse med de opstillede bestemmelser og derfor anbefaler en godkendelse af anmodningen, stemte jeg ja.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af den sociale effekt af den globale økonomiske krise, der specielt påvirkede beskæftigelsen, har en hensigtsmæssig anvendelse af Globaliseringsfonden afgørende betydning for at hjælpe de mange europæiske borgere og familier og bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling, samtidig med at der udbydes nye ressourcer, der opfylder virksomhedernes behov og sætter skub i økonomien. Det er i denne sammenhæng, at der opstilles denne interventionsplan for Nederlandene på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene. Jeg håber derfor, at EU-institutionerne vil styrke deres forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger, der skal fremme og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, der i øjeblikket har et meget lavt mobiliseringsniveau. I år er der kun blevet ansøgt om 11 % af de 500 mio. EUR, der er tilgængelige.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et solidaritetsområde, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del heraf. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der forekommer i en globaliseringstid. Et stigende antal virksomheder foretager udflytninger og udnytter billigere arbejdskraftomkostninger i en række lande – specielt Kina og Indien – hvilket har en skadelig effekt på de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden skal hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsudflytninger, og den har stor betydning for at lette adgangen til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet brugt af andre EU-lande, så det er relevant at støtte Nederlandene, der har søgt om anvendelse af Globaliseringsfonden på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Arbejdstagere, der har mistet deres job på grund af den økonomiske og finansielle krise, bør have mulighed for hurtigt at vende tilbage til arbejdslivet. Medlemsstaterne er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at støtte disse mennesker. Medlemsstaterne kan søge Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen om støtte til dette formål. Jeg stemmer for betænkningen, da Nederlandenes mobilisering af fonden er fuldt berettiget, og alle kriterierne er opfyldt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at Nederlandene har bedt om støtte på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i de respektive ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.

Jeg er også enig i, at:

– Globaliseringsfonden skal støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet, og jeg vil gentage, at støtten fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, ligesom den heller ikke skal finansiere foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

– Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006;

Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om oprettelse af en anden støttekilde end uudnyttede midler fra Globaliseringsfonden for at efterkomme Europa-Parlamentets hyppige påmindelser om, at det er nødvendigt at identificere relevante budgetmekanismer til overførsel af midler i betragtning af, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt og særskilt instrument med egne mål og finansieringsperioder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er helt enig med ordføreren fru Matera, der udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har fundet en anden kilde af betalingsbevillinger end de uudnyttede bevillinger under Den Europæiske Socialfond, hvilket er i overensstemmelse med hyppige anmodninger fra Europa-Parlamentet.

Jeg er også enig med ordføreren i, at alternativerne valgt i de seneste tilfælde (budgetpost til støtte for iværksættervirksomhed og innovation) ikke er tilfredsstillende i betragtning af de alvorlige vanskeligheder, som Kommissionen støder på, når den skal gennemføre programmer for konkurrenceevne og innovation. I en periode med økonomisk krise bør disse bevillinger faktisk tværtimod sættes op. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på fremover at finde mere passende budgetposter til betalinger.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandenes anmodning om støtte under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, opfylder alle de retligt etablerede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009, der ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 og oprettede Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet, da fonden forventedes at kunne finde anvendelse i sådanne situationer, hvis der som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise var "mindst 500 afskedigelser i løbet af en ni måneders referenceperiode, specielt i små eller mellemstore virksomheder i en hovedgruppe i NACE (rev. 2) i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau i en medlemsstat". Jeg stemte derfor ja til denne beslutning, og jeg håber, at anvendelsen af Globaliseringsfonden vil bidrage til disse arbejdstageres vellykkede tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne afstemning vil Europa-Parlamentet: (1) opfordre de involverede institutioner til at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden; (2) minde om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelsen af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise og understrege den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet; (3) understrege, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at Globaliseringsfonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) til de arbejdstagere i informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT), der er blevet arbejdsløse i Noord Holland-regionen af Nederlandene.

Europas IKT-sektor er blevet ramt af både den internationale finansielle og økonomiske krise og strukturelle ændringer på det globale it-marked, specielt på grund af udflytningen af produktionen til Kina og Indien, hvilket også afspejles af IKT 5-indikatoren.

IKT 5-indikatoren er et sammendrag af de vigtigste forskningsresultater vedrørende konjunkturcyklen, omkostninger og budgetter til IKT-sektoren. Denne indikator for Vesteuropa er faldet fra en værdi på ca. 160 i august 2008 til ca. 30 i april 2009.

Nederlandene har udarbejdet en samordnet pakke af individualiserede tilbud til de 613 afskedigede arbejdstagere fra to virksomheder tilhørende Randstad-selskabet i form af f.eks. vejledning om overgangen fra et job til et andet, oprettelse af mobilitetscentre, anbringelse af afskediget personale, levering af faglig uddannelse og undersøgelse af beskæftigelsesegnetheden. Det samlede budget er på 3 934 055 EUR, og den 8. april 2010 indsendte Nederlandene en ansøgning om en medfinansiering på 2 557 135 EUR fra Globaliseringsfonden.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for forslaget til betænkning. Vi er endnu en gang i stand til at hjælpe EU-borgere, der er blevet afskediget, efter at deres virksomheder kom i problemer, med at finde nye job.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Denne ansøgning er blot én af en lang række ansøgninger fra Nederlandene, der for nylig er blevet godkendt i Budgetudvalget. Jeg har selvfølgelig stemt for fru Materas betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) til at støtte afskedigede arbejdstagere i Noord Holland. Formålet med Globaliseringsfonden er at støtte individuelle arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af globaliseringen. Under de seneste ugers budgetforhandlinger har den nederlandske regering udmærket sig ved sin stædige reaktion på de legitime holdninger fra Europa-Parlamentet, der altid er villig til at indgå et kompromis. Her vil jeg gerne sige, at det på den ene side synes at være foreneligt med det nationale perspektiv på politik, der finder anvendelse på snesevis af millioner euro i EU-støtte, mens det på den anden side kan bruges til at afvise en legitim debat om Parlamentets synspunkter.

Betænkning: Tadeusz Zwiefka (A7-0360/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der efter min mening skal være et forstærket samarbejde i EU om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse eller separation. Efter min mening bør en EU-forordning på dette område finde universel anvendelse. Med andre ord kan det på baggrund af dets globale lovvalgsregler bestemmes, at enhver lov finder anvendelse – loven om deltagende medlemsstater, ikkedeltagende medlemsstater eller lande, der ikke er EU-medlemsstater. EU har sat sig selv et mål om at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. For at give ægtefællerne mulighed for at vælge en lov, som de har tæt tilknytning til, og for at sørge for, at denne lov finder anvendelse på deres skilsmisse- eller separationssag, når de ikke har truffet et sådant valg, bør den lov, som de har tæt tilknytning til, kunne anvendes, også når der ikke er tale om en deltagende medlemsstats lov. Det kræver både større fleksibilitet og større retssikkerhed at øge borgernes mobilitet, hvilket den nye EU-forordning kan styrke.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Behovet for at skabe klare og fuldstændige retlige rammer for lovvalg vedrørende skilsmisse og separation opstår ud af et presserende behov for at løse de problemer, der opstår i forbindelse med "internationale" skilsmisser. Hidtil har forskellene i de nationale regler ikke været med til at sikre ligestilling mellem ægtefællerne eller beskyttet de involverede børns tarv. De har tværtimod været med til at fremme et kapløb om at nå først til en domstol. Som Europa-Parlamentets ombudsmand for børn, der er genstand for kampe mellem forældre af forskellig nationalitet, og på baggrund af erfaringer fra mit arbejde, støtter jeg dette forslag til en forordning, der skal skabe retssikkerhed for de berørte par og sikre forudsigelighed og fleksibilitet.

En af de innovative idéer i forordningens tekst er muligheden for at konsultere en familiemægler inden, under og efter skilsmissesagen. Det er ikke kun fordi, denne person er god til at informere parret om de forskellige skilsmisseformer og -betingelser samt til at løse forskelle mellem dem, men også fordi et sådant arrangement beskytter rettighederne hos de involverede børn og hjælper parret med at træffe hensigtsmæssige og fredelige valg for at beskytte deres børns velfærd.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Når det handler om at forbedre sammenhængen mellem EU-reglerne om ægteskabssager, er det vanskeligt at skabe enighed mellem 27 parter. Heldigvis har det siden Amsterdamtraktaten i 1997 været muligt for interesserede medlemsstater at mødes for at gøre fremskridt på et særligt område gennem et "forstærket samarbejde", så en kerne af ledende stater kan mødes for at bringe EU videre. De problemer, som ægtefæller har med at få deres status anerkendt i de forskellige medlemsstater, specielt i forbindelse med en skilsmisse eller en separation, har fået nogle stater til at mødes for at forbedre koordineringen af de nationale bestemmelser. Jeg er virkelig ivrig efter at få gennemført dette forstærkede samarbejde, som Frankrig ønsker at blive en del af. Efter min mening vil dette initiativ bringe europæerne tættere sammen på et område, der berører os alle, og hvor retssikkerhed er af afgørende betydning. Jeg har derfor stemt for dette forslag til en forordning, der skal indføre et sådant forstærket samarbejde. Fremover bør det forstærkede samarbejde anvendes, hver gang det er nødvendigt.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi formålet med forordningen er at skabe retssikkerhed for par fra forskellige medlemsstater, der ønsker at blive separeret eller skilt, så de sikres forudsigelighed og fleksibilitet.

I denne henseende repræsenterer det vedtagne initiativ et fremskridt, men det er beklageligt, at man har forpasset muligheden for at udvide anvendelsesområdet til anerkendelse af ægteskaber, omstødelser, forældremyndighed og arv. Det dækker heller ikke andre samlivsformer som f.eks. homoseksuelle par, der er anerkendt i nogle medlemsstater.

Det er også beklageligt, at kun 15 ud af de 27 medlemsstater er villige til at underskrive dette forstærkede samarbejde, hvilket bliver skadeligt for borgerne i de lande, der ikke skriver under.

Jeg håber og ønsker derfor, at anvendelsesområdet i fremtiden kan udvides, og at flere lande vil tilslutte sig dette forstærkede samarbejde af hensyn til de borgere, de repræsenterer.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets betænkning om et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, fordi der skal oprettes et klart og udtrykkeligt retsgrundlag ifølge hvilket regler vil blive anvendt i henhold til den gældende lov. Jeg vil gerne pointere, at et af EU's primære mål er at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personers fri bevægelighed er sikret. Retsstillingen på EU-plan vedrørende lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation af ægtefæller af forskellig nationalitet er i øjeblikket meget forvirrende, fordi det er usikkert, hvilken lov der skal anvendes. Dette fører ofte til et kapløb om at nå først til en domstol, hvor en af ægtefællerne søger om skilsmisse før den anden for at få anvendt en lovgivning, der bedst tjener vedkommendes interesser. Jeg vil gerne understrege, at den nye forordning skulle skabe retssikkerhed for de berørte par og sikre forudsigelighed og fleksibilitet.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Zwiefka med udarbejdelsen af denne betænkning, som jeg støtter. Formålet med denne foranstaltning er at skabe en tydelig og komplet juridisk ramme for den lovgivning, der finder anvendelse ved skilsmisser og separationer ved at give parterne en vis grad af selvbestemmelse. Den diversificerede natur af disse regler i medlemsstaterne kan faktisk skabe problemer i forbindelse med "internationale" skilsmisser.

Ud over den retlige usikkerhed i forbindelse med identificeringen af, hvilke love der skal finde anvendelse i de enkelte tilfælde, kan der også være tale om et kapløb om at nå først til en domstol for at få anvendt en lovgivning, der bedst beskytter den ene af ægtefællerne. EU skal derfor begrænse disse risici og mangler ved at gøre det muligt for parterne i fællesskab at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse. Jeg er derfor enig i, at det er nødvendigt at sikre parterne retfærdige og præcise informationer, så de hurtigst muligt bliver opmærksomme på deres valgmuligheder.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Under Lissabontraktaten kan medlemsstaterne nu have et forstærket samarbejde inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og mere specifikt i sager vedrørende skilsmisse og separation. Denne forordning definerer et forstærket samarbejde mellem visse medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Spanien). Det primære formål med forordningen er at fjerne enhver forskelsbehandling på grund af køn, at sikre lige muligheder for begge ægtefæller og at prioritere børns velfærd. Ægtefæller "konkurrerer" ofte om at nå først til en domstol for at få anvendt en lovgivning, der bedst beskytter vedkommendes interesser. Formålet med denne forordning er at forbedre retssikkerheden for de pågældende par og samtidig sikre forudsigelighed og fleksibilitet i retssagerne. Jeg støttede forordningen, skønt den ikke i øjeblikket berører Tjekkiet. I det store og hele mener jeg, at indførelsen af denne forordning vil være et godt eksempel for andre medlemsstater inklusive Tjekkiet. Andre medlemsstater vil fremover kunne tilslutte sig forordningen og nyde godt af erfaringerne fra de banebrydende medlemsstater.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag forsøger ikke at harmonisere den materielle ret, der finder anvendelse ved skilsmisse og separation, men at indføre harmoniserede regler til løsning af internationale jurisdiktionsbetingede konflikter. Det betyder, at vi er nødt til at arbejde inden for rammerne af den internationale privatret og ikke inden for de omfattende familieretlige rammer, hvor de enkelte stater fortsat vil have deres egne love.

Derfor er det f.eks. vigtigt at huske, at den foreslåede forordning med ændringen af artikel 7.º-A ikke kræver, at en stat skal anerkende en handling som en gyldig ægteskabsindgåelse – selv ikke med henblik på en skilsmissesag – hvis denne handling ikke anerkendes som gyldig i henhold til den pågældende stats lovgivning, eller hvis det er i modstrid med nærhedsprincippet. Det bliver imidlertid ikke muligt at begrænse rettighederne for folk, hvis forening ikke anerkendes i en stat, og der skal derfor findes en kompromisløsning herpå.

I lyset af ovenstående kan jeg kun betragte indførelsen af større retssikkerhed i forbindelse med løsning af konflikter under international kompetence inden for de familieretlige rammer og specielt i forbindelse med skilsmisse og separation som et vigtigt skridt i indførelsen af et område med frihed og retfærdighed, hvor personers frie bevægelighed er en realitet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er henrykt over vedtagelsen af denne betænkning, der skulle give par fra forskellige medlemsstater eller par, som er bosat i et fremmed land, mulighed for at vælge den lovgivning, der skal gælde for deres skilsmisse.

Der blev bevilget 1 mio. skilsmisser i EU i 2007, og i 13 % af tilfældene havde ægtefællerne hver sin nationalitet. Under skilsmissesagerne havde EU-borgere juridiske problemer, der påvirkede deres separation.

Jeg vil gerne påpege, at Portugal deltager i processen om et forstærket samarbejde, der kan skabe fremskridt i dette spørgsmål, og som blev blokeret i Rådet.

Jeg vil gerne understrege, at denne betænkning ikke skal kunne tvinge en medlemsstat til at anerkende en handling som gyldig ægteskabsindgåelse – selv ikke med henblik på en skilsmissesag – hvis denne handling ikke anerkendes som gyldig i henhold til den pågældende stats lovgivning, eller hvis den vil være i modstrid med nærhedsprincippet.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med den grundige behandling af spørgsmålet om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Hvor delikat denne sag er, kan ses af det faktum, at Rom II er det første eksempel i EU's historie på et forstærket samarbejde, der er udført i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i traktaterne. Forordningens geografiske anvendelsesområde vil derfor blive begrænset til 14 af de 27 EU-medlemsstater. Polen er ikke blandt disse lande. Ved at indføre et princip, der gør det muligt for parterne at vælge, hvilken lovgivning, der skal gælde for deres skilsmisse, vil Rom III bidrage til større juridisk forudsigelighed og sikkerhed. I betragtning af forordningens begrænsede anvendelsesområde – den vil kun gælde for lovvalgsregler i forbindelse med internationale skilsmisser – er det også vigtigt at besvare spørgsmålet om, hvilken domstol der har retlig kompetence i en bestemt sag.

Dette problem behandles i en anden EU-forordning – Bruxelles IIa. Derfor finder jeg det ligesom ordføreren vigtigt, at denne forordning revideres hurtigst muligt for at introducere forum necessitatis-reglen. Denne regel vil fjerne mange medlemsstaters frygt for, at deres domstole risikerer at blive tvunget til at træffe afgørelser om skilsmisser for par, som deres retssystemer ikke betragter som værende gift, hvilket til gengæld vil tilskynde dem til at vedtage generelle EU-principper på området for internationale skilsmisser, hvilket utvivlsomt vil gøre livet lettere for mange EU-borgere.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Hvis to mennesker af forskellig nationalitet eller blot to personer, der ikke længere bor i samme medlemsstat, planlægger en skilsmisse, bør de vide, hvilken domstol der har kompetencen, og i hvilket land. Fremover vil et sådant par kunne vælge, hvilket EU-retssystem, der skal regulere deres skilsmisse. Det er endnu et meget konkret fremskridt i den trinvise oprettelse af et "fælleseuropæisk retligt område", der finder direkte anvendelse i den enkelte borgers dagligliv. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning og anvendelsen for første gang af den såkaldte procedure for forstærket samarbejde, men jeg beklager, at det er nødvendigt at anvende denne procedure, og at der ikke kunne skabes enighed mellem alle EU's medlemsstater. Jeg håber, at andre medlemsstater snart bliver en del af dette samarbejde.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Tjekkiet er repræsenteret i Europa-Parlamentet. Tjekkiet underskrev ikke mekanismen for et forstærket samarbejde vedrørende forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Det skyldes, at Tjekkiet ikke mener, at forslaget til en forordning er en nødvendig foranstaltning for det indre markeds tilfredsstillende funktion. Tjekkiet finder også forordningen tvivlsom i lyset af nærhedsprincippet, da den ikke giver nogen merværdi, der retfærdiggør dens krænkelse af medlemsstaternes familieretlige bestemmelser. Tjekkiet finder også forslaget problematisk i lyset af proportionalitetsprincippet, da den valgte juridiske form af foranstaltningen ikke er et passende værktøj til at sikre forenelighed mellem reglerne om lovvalg inden for den internationale familieret. Når det så er sagt, ønsker jeg ikke, at min stemme skal hæmme de stater, der har opteret for et forstærket samarbejde som et redskab til at sikre forenelighed mellem reglerne om lovkonflikter med hensyn til lovvalg i ægteskabssager, i at følge denne vej.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Forslaget til en forordning om et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation hjælper med at løse de hyppigt forekommende komplekse og følsomme problemer, der er forbundet med skilsmissesager for gyldige ægteskaber mellem folk af forskellige nationaliteter. Det tydeliggør tingene for dem, der skal skilles, og gør det muligt for dem at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse. Det øger også deres retssikkerhed helt fra starten. Da den vedtagne lov rækker ud over den gældende fællesskabsret, er mekanismen for et forstærket samarbejde et skridt, der gør det muligt for de deltagende medlemsstater at håndtere nogle af de lovgivningsmæssige problemer af det internationale samarbejde i forbindelse med opløsning af sådanne ægteskaber.

Det giver andre medlemsstater, der ikke deltager i den nuværende fase, rig mulighed for at vurdere de positive og negative effekter af dette forslag til en forordning over tid med henblik på eventuelt at tilslutte sig den. I flere år og i adskillige velbegrundede tilfælde har det været den fremmede ret, der har fundet anvendelse i sådanne ægteskabssager i Tjekkiet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den nye forordning vil gøre det muligt for internationale par (par af hver sin nationalitet, par, der lever i forskellige lande eller par, der lever sammen i et andet land end deres oprindelsesland) at vælge, hvilken national lovgivning, der skal gælde for deres skilsmisse, forudsat af den ene af parterne har forbindelse til det pågældende land, f.eks. i form af sædvanligt opholdssted eller nationalitet. De nye regler afklarer også, hvilken lov der er gældende, hvis ikke der er enighed mellem parterne. Den nye forordning vil f.eks. gøre det muligt for et spansk/portugisisk par, der bor i Belgien, at vælge, om deres skilsmisse skal være underlagt portugisisk, spansk eller belgisk lovgivning.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Skilsmisse er en alvorlig sag, der ganske ofte involverer smadrede tallerkener og bodeling. Jeg beundrer virkelig idealismen hos ordføreren, Tadeusz Zwiefka. Hvad sker der, hvis den tyske ægtemand ønsker at blive skilt i Tyskland, mens konen ønsker at blive skilt på Sicilien, fordi hendes mor er siciliansk? Hvordan deler man en støvsuger og en vaskemaskine, hvis ikke der er enighed? Tanken er god, men den skal finjusteres. 90 % af alle skilsmisser er tragedier og skandaler. Jeg "er med", men lad os se på detaljerne, når vi behandler sådanne dokumenter. Vi har brug for en lov, ikke regler.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Separationer og skilsmisser er altid vanskelige, og de har en lang række retlige konsekvenser. Alt bliver ekstra problematisk, når manden og konen kommer fra forskellige lande. Vi har set frem til en løsning i EU, men vi har kun kunnet nå til enighed om et forstærket samarbejde, hvilket kun gør situationen lidt lettere for de berørte parter eller med andre ord for par, der kommer fra forskellige EU-medlemsstater, og som skal skilles. Procedurens anvendelsesområde er ikke nærmere beskrevet, og derfor er det heller ikke helt klart.

Selvfølgelig betyder et samarbejde ikke, at retsafgørelser – f.eks. i skilsmissesager – skal anerkendes i en medlemsstat, hvor der ikke er lovhjemmel for at gøre det. På samme måde skal proceduren ikke gøre det muligt ad bagdøren at tvinge medlemsstater til at anerkende partnerskaber mellem to personer af samme køn. Der har heller ikke været megen opmærksomhed på forældrenes rettigheder i tilfælde af grænseoverskridende skilsmisser. Derfor har jeg undladt at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg finder det nødvendigt at indføre klare og omfattende lovgivningsmæssige rammer for lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation. For første gang får ægtefæller med indførelsen af artikel 3a mulighed for i fællesskab at foretage et lovvalg i forbindelse med skilsmissesager. Jeg synes også, at vi skal sikre os, at parterne træffer et kvalificeret valg, eller med andre ord at begge ægtefæller bliver ordentlig informeret om de praktiske konsekvenser af deres beslutning. I denne henseende er det nødvendigt at sikre sig, at oplysningerne er præcise og fuldstændige. Jeg finder det vigtigt at beskytte parrets forhold, så en separation kan foregå på en klar, gennemsigtig og konsensuspræget måde for begge parter, der således bliver ligeværdige beslutningstagere.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal deltager sammen med 13 andre EU-lande (Spanien, Italien, Ungarn, Luxembourg, Østrig, Rumænien, Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Letland og Malta) i det første forstærkede domstolssamarbejde i EU's historie. Dette forstærkede samarbejde anvendes inden for lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation af mennesker og ejendom.

Jeg stemte for denne betænkning vedrørende forordningen, der opstiller klare regler om proceduren for internationale par (hvor ægtefællerne har hver sin nationalitet), der søger skilsmisse eller separation af mennesker eller ejendom i deres oprindelses- eller bopælslande. Det er et helt konsensuspræget emne, der vil gøre livet lettere for en masse europæere. Det er også et symbolsk øjeblik, da det er første gang, et forstærket samarbejde er blevet anvendt mellem EU's medlemsstater.

Formålet med disse bestemmelser er at styrke retssikkerheden og forudsigeligheden med hensyn til skilsmisse og separation af mennesker eller ejendom. Aftalen gælder kun for harmonisering af konfliktsituationer og ikke for harmonisering af grundlæggende nationale regler.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Det er en af EU's vigtigste opgaver at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personers fri bevægelighed er sikret. Retsstillingen på EU-plan vedrørende lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation af ægtefæller af forskellig nationalitet er i øjeblikket meget forvirrende, fordi det er usikkert, hvilken lov der skal anvendes. Dette fører ofte til et kapløb om at nå først til en domstol, hvor en af ægtefællerne søger om skilsmisse før den anden for at få anvendt en lovgivning, der bedst tjener vedkommendes interesser. Formålet med forslaget til en forordning er at skabe retssikkerhed for de berørte par og sikre forudsigelighed og fleksibilitet. Jeg er derfor forpligtet til at være enig med ordføreren hr. Zwiefka, der støtter substansen af lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Belgien, Bulgarien, Tyskland, Grækenland (trak sin anmodning tilbage den 3. marts 2010), Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien rettede en anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de havde til hensigt at indføre et indbyrdes forstærket samarbejde om lovvalg i ægteskabssager, og de opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag herom. På den ene side kræver borgernes stadig stigende mobilitet større fleksibilitet, og på den anden side kræver den større retssikkerhed. For at nå dette mål bør denne forordning styrke partsautonomien i forbindelse med skilsmisse og separation ved at give ægtefællerne mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation.

Denne forordning gælder kun for opløsning af ægteskab eller ophør af ægteskabelige forpligtelser (separation), og den gælder ikke for spørgsmål vedrørende fysiske personers retlige status, eksistensen, gyldigheden eller anerkendelsen af et ægteskab, omstødelse af et ægteskab, ægtefællernes navn, de formueretlige virkninger af ægteskabet, forældreret, underholdspligt, båndlæggelse eller arv, selv om disse rejses som præjudicielle spørgsmål i forbindelse med skilsmisse- eller separationssager.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Det er en af EU's vigtigste opgaver at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personers fri bevægelighed er sikret. Jeg glæder mig derfor over dette forslag, der introducerer større retssikkerhed med hensyn til lovvalgsreglerne i forbindelse med nationale skilsmisser og separationer, og jeg vil ønske, at andre medlemsstater gør fælles sag for at sikre forenelighed med de nationale regler om retstvister på dette område.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Denne tekst giver sig f.eks. i kast med at løse følgende problemer. A og B er statsborgere i forskellige medlemsstater og har indgået ægteskab mellem to af samme køn i en af de medlemsstater, der har indført en lovgivning, som tillader sådanne ægteskaber. De har i tre år haft deres sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, der ikke tillader ægteskaber mellem personer af samme køn, men som deltog i vedtagelsen af forordningen om lovvalgsregler under proceduren for forstærket samarbejde. A og B ønsker at opløse deres ægteskab.

I henhold til bestemmelserne i forordning nr. 2201/2003 om jurisdiktion er det kun retterne i den medlemsstat, på hvis område de har deres sædvanlige opholdssted, som i dette tilfælde har kompetence til at træffe en afgørelse. Det er åbenlyst urimeligt for det pågældende par, der vil få en masse bøvl og spilde en masse tid på at få deres skilsmissesag ind under en anden domstols jurisdiktion.

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. − (SV) Da Europa-Parlamentet i går stemte om forslaget til Rådets forordning om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, undlod jeg at stemme. Efter min mening er familieretten – eksempelvis bestemmelser vedrørende skilsmisser – et område, hvor nærhedsprincippet skal overholdes, og hvor alle medlemsstater skal træffe deres egne beslutninger. Det samarbejde, der diskuteres i betænkningen, er frivilligt for EU's medlemsstater, og i øjeblikket deltager 14 lande. Sverige er ikke et af dem. Efter min mening er det ikke passende for mig som svensk medlem af Europa-Parlamentet at vedtage en holdning om en lov, der udelukkende vedrører en form for samarbejde, som Sverige ikke er involveret i.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Med 16 mio. ægteskaber mellem partnere af hver sin nationalitet i EU, hvoraf ca. 140 000 hvert år ender med skilsmisse, er det vigtigt med forhandlinger og en aftale om dette spørgsmål for at sikre den nødvendige retssikkerhed for borgerne. Efter at individuelle medlemsstater har nedlagt veto mod adskillige initiativer på dette område, har proceduren for forstærket samarbejde nu i det mindste givet 14 lande mulighed for at indføre de nødvendige kriterier.

Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A7-0340/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte ja til denne betænkning, fordi den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne også bidrog til, har vist et behov for at indføre en klassifikations- og tilsynsmekanisme for kreditvurderingsbureauerne. Jeg er enig i betænkningens tilskyndelse til på fællesskabsniveau at oprette et system for registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger til brug i EU, samt i overvejelserne vedrørende betingelserne for brug i EU af vurderinger fra agenturer i tredjelande. Aftalen om den europæiske tilsynsstruktur, der træder i kraft den 1. januar 2011 muliggør nu et effektivt tilsyn af disse agenturer. Det er afgørende, at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) fra første færd er i stand til at udøve sine beføjelser, så den kan sikre et stærkt tilsyn med de aktive kreditvurderingsbureauer i EU såvel som med bureauer fra tredjelande, hvis vurderinger er autoriserede i EU, i fuldt samarbejde med deres nationale myndigheder. Det glæder mig endvidere, at USA også har besluttet at udarbejde skrappere tilsynsregler på dette område i betragtning af, at Kommissionen også overvejer at arbejde i retning af en yderligere international harmonisering.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der efter min mening er behov for at indføre et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, havde indflydelse på dette initiativ. Jeg er enig i Kommissionens forslag om at organisere akkrediteringen og overvågningen af kreditvurderingsbureauerne i Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). Det er imidlertid helt afgørende, at ESMA fra første færd er i stand til at udøve sine beføjelser, så den kan sikre en god overvågning af kreditvurderingsbureauer i EU samt i de tredjelande, hvis vurderinger vil blive godkendt i EU.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I princippet kommer kreditvurderingsbureauerne med uafhængige udtalelser om kreditværdigheden i en enhed, gæld, en finansiel forpligtelse eller et finansielt instrument. Disse agenturers meninger kan imidlertid undertiden alvorligt påvirke økonomien i de lande, hvis formelle finansielle regelmæssighed de vurderer. I 2009 vedtog EU forordning (EF) nr. 1060/2009, der har til formål at regulere agenturernes aktiviteter for at beskytte investorer og europæiske finansmarkeder imod risikoen for forsømmelser. Den opstiller betingelserne for udstedelse af kreditvurderinger såvel som reglerne for registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Ikke desto mindre konkluderede et ekspertpanel i en rapport, at rammerne for tilsyn skal forbedres for at reducere risikoen for fremtidige finanskriser og deres strenghed. Forordningen om Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) oprettede den europæiske tilsynsmyndighed. For at sikre, at denne myndighed kører problemfrit og integreres ordentligt i de overordnede rammer for finansiel regulering, blev det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 1060/2009. Jeg stemte for denne betænkning, da den forbedrer kontrollen med kreditvurderingsbureauer.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min fortræffelige kollega og ven Jean-Paul Gauzès fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) stemte jeg for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af 2009-forordningen om kreditvurderingsbureauer og om at give den helt nye Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) kontrolbeføjelser over disse enheder. Jeg støtter ordførerens forbedringer – især overførslen af nye beføjelser til ESMA som Kommissionen ønskede at have for sig selv specielt med hensyn til sanktioner. Jeg finder det vigtigt, at ESMA kan uddelegere dele af sine funktioner til de nationale myndigheder. Jeg er ked af, at betænkningen ikke nævner (skønt dette reguleringsmæssige ændringsforslag nok ikke er det rette medium) vurderingen af stater og det særlige tilsyn, der skal være på plads i forbindelse med vurdering af stater. Jeg vil foreslå, at der oprettes et europæisk offentligt agentur for vurdering a stater, hvilket vil sikre den nødvendige teknikalitet og uafhængighed.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Den globale finanskrise har vist behovet for at indføre en mekanisme for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Der er brug for et integreret tilsyn med kreditvurderingsbureauer og en fælles kontrol af deres produkter på tværs af EU. Jeg stemte ja til dette vigtige dokument. I 2009 vedtog EU forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Med denne forordning blev det muligt at oprette et europæisk system for registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger til brug i EU. Forordningen fastlægger også betingelserne for brugen i EU af vurderinger udstedt af agenturer i tredjelande. Det er nødvendigt med et pålideligt overvågnings- og kontrolsystem, og jeg støtter derfor ændringsforslagene, der vil styrke Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed. Denne institution skal introduceres for at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der opererer i EU, og den skal kunne udøve sine beføjelser på effektiv vis.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den økonomiske og finansielle krise, der har påvirket hele verden, viste et behov for at indføre et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Derfor fremlagde Kommissionen et forslag om at organisere Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) godkendelse af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Det er væsentligt, at denne myndighed får sine egne tilsynsbeføjelser, men også undersøgelsesbeføjelser, og at den kan sanktionere manglende anvendelse af denne forordning. Jeg er enig i Europa-Parlamentets holdning om, at der er behov for et integreret tilsyn med kreditvurderingsbureauerne og en fælles kontrol af deres produkter på tværs af EU. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der fokuseres på indførelsen af ESMA i tilsynet med agenturer samt på definitionen af de nye opgaver og beføjelser. Det er afgørende, at ESMA umiddelbart efter oprettelsen er i stand til at udøve sine beføjelser for at sikre en god overvågning af kreditvurderingsbureauer i EU samt i de tredjelande, hvis vurderinger vil blive godkendt i EU.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om betænkningen om kreditvurderingsbureauer. Disse kreditvurderingsbureauer tjener åbenlyst de internationale spekulanters interesser. De har spillet en negativ rolle fra krisens start og gør det stadig. Deres målrettede og vilkårlige degradering af landenes kreditvurderinger både i og uden for EU sender de berørte lande ud i en ond cirkel af spekulation og låntagning. De stigende forskelle øger landenes økonomiske problemer og beriger markederne på deres bekostning. Specielt i euroområdet har kreditvurderingsagenturernes rolle og praksis også en negativ indvirkning på euroens stabilitet. EU har et stort politisk ansvar, i og med at det har givet agenturerne retten til at vurdere medlemsstaternes selskaber og økonomier. Efter min mening skal der øjeblikkeligt træffes foranstaltninger for at gøre en ende på kreditvurderingsbureauernes spekulative natur samt for at gennemføre en radikal ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009. Betænkningen indeholder nogle positive, men desværre svage forslag, og den tager kun spæde skridt i denne retning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Behovet for at gå i denne retning stammer fra behovet for at tilpasse forordning (EF) nr. 1060/2009 til den nye europæiske tilsynsstruktur og fra indførelsen af en ny mekanisme for centraliseringen af kreditvurderingsbureauernes drift.

Til dette formål vil Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed – ESMA) få sine egne beføjelser til at føre tilsyn, foretage undersøgelser og gennemføre sanktioner. Vi skal nu sikre, at ESMA kan udøve sine beføjelser og sikre en stærkt tilsyn med de aktive kreditvurderingsbureauer i EU såvel som med bureauer fra tredjelande, hvis vurderinger er autoriserede i EU.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Denne betænkning er en teknisk ændring af det eksisterende direktiv, og den vil overdrage beføjelser til den nye tilsynsmyndighed ESMA fra januar 2011 og fremefter. Vi skal huske, at der forventes at ske en mere omfattende forbedring af kreditvurderingsbureauerne i foråret 2011.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Kreditvurderingsbureauernes aktiviteter er i teorien allerede overvåget og reguleret på europæisk plan. Men har det sat spørgsmålstegn ved dominansen fra de tre amerikanske agenturer, der har det afgørende ord med hensyn til de europæiske markeder, statspapirer og dermed de renter, som europæiske stater kan låne til? Jeg er bange for, at svaret er nej. Det afholdt ikke Standard & Poor fra for ganske nylig at true med at nedklassificere Belgiens kreditvurdering, eller Moody fra at true Spanien, eller Fitch fra at true Irland.

Ingen af disse agenturer er blevet straffet af deres kunder eller med at få deres ry plettet, fordi de ikke har gjort deres arbejde ordentligt under Enron- eller subprimekrisen. De hævder nu at spille en politisk rolle: Truslen mod Belgien er et forsøg på at presse en regerings sammensætning; den manglende trussel mod Frankrig for kunstigt at forhindre en fragmentering af euroområdet. Sandheden er den, at de kun har magt, fordi markederne ikke er regulerede, og de aktuelle tekster – som jeg ikke desto mindre har stemt ja til – gør ikke meget for at forbedre tingene.

  Takis Hadjigeorgiou (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forordningen dækker både Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) tilsyn med kreditvurderingsbureauer og individuelle enheders tilsyn med brugen af kreditvurderinger på nationalt plan. De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat være ansvarlige for at føre tilsyn med disse individuelle enheders brug af kreditvurderinger. De nationale myndigheder vil imidlertid ikke have beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer, der krænker forordningen. Det er netop på dette punkt, at forslaget undersøges med hensyn til overholdelse af proportionalitetsprincippet. Forslaget indfører et kontrolsystem, men inden for rammerne af det aktuelle neoliberale miljø er der ingen bestemmelser om en ægte og væsentlig anvendelse af det. Det er blot en psykologisk ny indsats, der primært er rettet mod offentligheden.

Det er ikke designet til at erstatte et tidligere system; det er designet til at indføre et nyt kontrolsystem, der ikke tidligere har eksisteret, selv i denne form, hvilket oprindelig gav kreditvurderingsbureauerne mulighed for at køre på. I denne forstand er det måske bedre at have dette system end slet ikke at have noget system.

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om indførelse af et centralt tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Jeg er helt enig i indholdet af Gauzès' betænkning om forslaget til en forordning, der opstiller en model for Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) centrale tilsyn med kreditvurderingsbureauer, specielt i betragtning af den store mobilitet af kreditvurderingsbureauernes tjenester og deres øjeblikkelige indvirkning på de finansielle markeder. Et centralt tilsyn kan give øget gennemsigtighed i kreditvurderingsbureauernes verden og fremme konkurrencen mellem de forskellige bureauer. Derfor stemte jeg for denne betænkning. Det bekymrer mig imidlertid, at den foreslåede periode, i hvilken alle ændringerne vedrørende overførslen af beføjelser og pligter fra de relevante tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne til ESMA skal finde sted, er for kort, og jeg mener derfor, at den skal udvides.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte ja til denne betænkning, fordi den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, har vist behovet for at etablere et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Det var formålet med vedtagelsen i 2009 af forordningen om kreditvurderingsbureauer. Forordningen har gjort det muligt at skabe et europæisk system til registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger, som anvendes i EU. Den fastsætter også betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande. Aftalen om arkitekturen for europæiske tilsyn, som træder i kraft den 1. januar 2011, sørger for, at ESMA vil udøve sine egne kontrolbeføjelser, navnlig af kreditvurderingsbureauer. Det er derfor nødvendigt at ændre forordningen om kreditvurderingsbureauer for at organisere Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) godkendelse af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Denne myndighed vil få sine egne tilsynsbeføjelser, men også undersøgelsesbeføjelser, og den kan sanktionere manglende anvendelse af denne forordning. Bøder vil blive opkrævet af medlemsstaterne.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Det er nødvendigt at indføre en mekanisme for tilsyn med og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Vi skal huske på, at kreditvurderingsbureauerne medvirkede til krisen. I 2011 vil vi modtage et forslag fra Kommissionen om forskellige supplerende foranstaltninger vedrørende vurderinger, og indførelsen af sådanne foranstaltninger vil være mulig efter vedtagelsen af denne betænkning. Ovenstående hensyn fik mig til at stemme ja til betænkningen, fordi jeg er overbevist om, at den hurtigt vil træde i kraft og give positive resultater.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Private kreditvurderingsbureauer har fået nye rettigheder til at fastsætte standarder for og løfter om de offentlige myndigheders delegation af beføjelser. Deres afhængighed af private partnere kender ingen grænser. Det gør deres vilkårlige natur heller ikke. De offentlige myndigheder har givet op. Det er skammeligt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der er behov for at indføre denne ændring, så forordning (EF) nr. 1060/2009 kan tilpasses den nye europæiske tilsynsstruktur, og der kan indføres en ny mekanisme for centraliseringen af kreditvurderingsbureauernes virksomhed. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed – ESMA) vil således få sine egne beføjelser til at føre tilsyn, foretage undersøgelser og gennemføre sanktioner. Det er helt afgørende, at ESMA kan udøve sine beføjelser og sikre et stærkt tilsyn med de aktive kreditvurderingsbureauer i EU.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg kunne ikke støtte denne betænkning, for skønt jeg sympatiserer med mange af punkterne og de generelle forslag om øget gennemsigtighed og forbedret oplysning og tilsyn for kreditorganisationer og andre finansielle enheder, vil dette forslag gavne investorer, der er fagfolk langt væk fra det, der er beskrevet som "realøkonomien", idet det vil give dem større retssikkerhed. Så skønt jeg finder det nødvendigt – som det er beskrevet i forslaget – at arbejde hårdt for at sikre gennemsigtighed og retten til tydelige informationer i det finansielle system, finder jeg det mere nødvendigt at gøre en ende på økonomiske spekulationer og arbejde for at få en forordning, der vil anbringe de finansielle markeder under medlemsstaternes tilsyn. Betænkningen arbejder hen imod gennemsigtighed, oplysning og en vis grad af tilsyn med finansielle agenter, men den gør det varsomt og ud fra et prokapitalistisk perspektiv, der søger at tilfredsstille den finansielle industri, hvilket jeg hverken bifalder eller støtter.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Det er et meget vigtigt instrument at informere EU-borgerne om situationen i virksomhederne og bankerne, men også at sammenligne konkurrenceevnen for forskellige mærkevarer og artikler. Jeg stemte ja. Jeg håber også, at denne forordning fremover vil blive kompletteret med kontroller af graden af politiske partier og massemedier for at forhindre en manipulation af den offentlige mening for penge. Kreditvurderingsbureauerne arbejder ikke hårdt for at indhente og analysere oplysninger. De er parate til at vise et passende resultat til dem, der betaler. Alle de, der manipulerer den offentlige mening, og dermed bedrager samfundet, fortjener at blive straffet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Mere end noget andet har finanskrisen gjort det klart for os, at kreditvurderingsbureauerne har et farligt monopol, og at deres vurderinger ikke altid er tilstrækkelige, men at de undertiden er yderst betænkelige. Derfor er det vigtigt at indføre en mekanisme for tilsyn med og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Da de udgør et meget kompliceret system af finansielle markeder, besluttede man at indføre et dobbeltsystem til dette formål. Endvidere fastlægger betænkningen betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande.

Det er selvfølgelig vigtigt, at kontrolsystemet gør det muligt at indføre sanktioner. Fremtiden vil vise, i hvilket omfang sådanne sanktioner faktisk vil blive anvendt. Det faktum, at der nu er oprettet adskillige EU-kontrolorganer, hvilket medfører øget administration og øgede udgifter, er ikke godt for de europæiske skatteborgere. Det har jeg taget hensyn til under min stemmeafgivelse.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i, at:

– registrering og permanent tilsyn med kreditvurderingsbureauer i EU udelukkende skal være et ansvarsområde for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (ESA), nemlig Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), der bør have enebeføjelser til at underskrive samarbejdsaftaler om udveksling af informationer med de relevante myndigheder i tredjelande;

– ESA (ESMA) skal være ansvarlig for at registrere og føre permanent tilsyn med kreditvurderingsbureauer med ret til gennem en enkel forespørgsel eller en beslutning at indhente alle nødvendige informationer fra kreditvurderingsbureauer, enkeltpersoner, der er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, organisationer, der er genstand for vurderinger, samt tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, der arbejder som underleverandører for kreditvurderingsbureauer, og alle andre former for enkeltpersoner, der er tæt og væsentligt knyttet til kreditvurderingsbureauer eller -aktiviteter;

– registreringen af et kreditvurderingsbureau, der er godkendt af en relevant myndighed, skal være gyldig i hele EU efter overførslen af tilsynsmyndigheden fra de relevante myndigheder til ESA (ESMA).

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, har vist behovet for at etablere et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Det var formålet med vedtagelsen i 2009 af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer.

Forordningen har gjort det muligt at skabe et europæisk system til registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger, som anvendes i EU. Den fastsætter også betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande, gennem anvendelse af et dobbeltsystem til ækvivalens og validering af vurderinger. Jeg stemte derfor ja og støtter ordføreren hr. Gauzes, der foreslår at fokusere på indførelsen af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed i tilsynet med agenturer, samt på definitionen af de nye opgaver og beføjelser. Det er nemlig afgørende, at ESMA umiddelbart efter oprettelsen er i stand til at udøve sine egne beføjelser for at sikre en god overvågning af kreditvurderingsbureauer i EU samt i de tredjelande, hvis vurderinger vil blive godkendt i EU.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i, at gennemsigtigheden af informationer fra udstederen af et finansielt instrument, der er vurderet af et udpeget kreditvurderingsbureau, potentielt kan repræsentere en væsentlig merværdi for markedets funktion og beskyttelse af investorerne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, har vist behovet for at etablere et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Dette var formålet med vedtagelsen i 2009 af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Forordningen har gjort det muligt at skabe et europæisk system til registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, som anvendes i EU. Den fastsætter også betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande, gennem anvendelse af et dobbeltsystem til ækvivalens og validering af vurderinger. Under drøftelserne forud for vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009 understregede ordføreren behovet for et integreret tilsyn med kreditvurderingsbureauer og en fælles kontrol af deres produkter på tværs af EU.

Princippet blev accepteret, og Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde et lovforslag i denne retning. Aftalen om arkitekturen for europæiske tilsyn, som træder i kraft den 1. januar 2011, muliggør en effektiv gennemførelse af tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Det understreges i forordningen om oprettelse af ESMA, at denne myndighed skal udøve sine egne kontrolbeføjelser, navnlig af kreditvurderingsbureauer.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forordningen dækker både Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) tilsyn med kreditvurderingsbureauer og individuelle enheders tilsyn med brugen af kreditvurderinger på nationalt plan. De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat være ansvarlige for at føre tilsyn med disse individuelle enheders brug af kreditvurderinger. De nationale myndigheder vil imidlertid ikke have beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer, der krænker forordningen. Det er netop på dette punkt, at forslaget undersøges med hensyn til overholdelse af proportionalitetsprincippet.

Forslaget indfører et kontrolsystem, men inden for rammerne af det aktuelle neoliberale miljø er der ingen bestemmelser om en ægte og væsentlig anvendelse af det. Det er blot en psykologisk ny indsats, der primært er rettet mod offentligheden. Det er imidlertid ikke designet til at erstatte et tidligere system; det er designet til at indføre et nyt kontrolsystem, der ikke tidligere har eksisteret, selv i denne form, hvilket oprindelig gav kreditvurderingsbureauerne mulighed for at køre på. I denne forstand er det måske bedre at have dette system end slet ikke at have noget system.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg var glad for at stemme for denne betænkning. Den gradvise proces med at regulere de finansielle markeder begynder at tage form. Beskyttelsen af investorerne er forbedret, og gennemsigtigheden er øget. Bestemmelserne er nu mere vidtfavnende og omfattende, og de giver derfor bedre beskyttelse af de involverede parter.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Den globale finanskrise, der til dels skyldtes kreditvurderingsbureauerne, har gjort det nødvendigt at etablere et system for tilsyn og overvågning af disse bureauer. Derfor oprettes Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) den 1. januar 2011.

Samtidig gør den fortsatte krise og de konstante nye opdagelser vedrørende markedsmekanismer det nødvendigt konstant at justere og om nødvendigt udvide dette organs opgaver og beføjelser. Derfor glæder jeg mig meget over de detaljerede specifikationer og afklaringer vedrørende ESMA's myndighed i forbindelserne med de relevante nationale organer. Derfor stemte jeg ja til betænkningen.

Betænkning: Anja Weisgerber (A7-0050/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det bidrager til en nødvendig forenkling af EU's retsgrundlag. Efter min mening er de otte nugældende direktiver inden for metrologi til mere skade end gavn for arbejdet på dette område. Samtidig giver jeg ordføreren ret i, at medlemsstaterne skal have mere tid til at undersøge, om en ophævelse af direktiverne vil resultere i retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan. Jeg mener derfor, at der skal findes en løsning, der ophæver direktiverne, men som også levner tilstrækkelig tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med den bredere revision af basisretsakten på området.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Metrologi er målevidenskab. Siden gammel tid har europæerne vedtaget en række målesystemer inden for alle områder (længde, rumfang, alkoholbestemmelse mv.) Vedtagelsen af det metriske system resulterede f.eks. i et forbedret samarbejde mellem de forskellige økonomiske operatører på kontinentet og derefter globalt. Der findes imidlertid en lang række mål og målesystemer inden for mange områder. Med et ønske om at fjerne disse hindringer for et samarbejde mellem europæerne har EU en mangeårig politik med at harmonisere målesystemer. Direktiv 2004/22 var et vigtigt skridt i denne retning. Når vi forbereder en revision af denne lovgivning, forekommer en række instrumenter at være forældede, og de bør fjernes for at gøre dokumentet mere læseligt. Jeg støttede denne tekst, der indebærer en kærkommen justering af loven om metrologi.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at der er behov for at forenkle den gældende fællesskabsret og opdatere de direktiver, der ikke længere finder anvendelse. De pågældende direktiver er forældede og bidrager ikke til en bedre lovgivning. Kommissionen mener ikke, at det er nødvendigt at harmonisere lovgivningen om metrologi, da der efter dens opfattelse er et tilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaterne samt en tilfredsstillende situation med den fælles anerkendelse af regler baseret på de forskellige medlemsstaters internationale parametre. Man skal imidlertid tage med i beregningen, at det vil være skadeligt at have et tomrum i lovgivningen om dette emne, og at vi ikke skal medvirke til at skabe retsusikkerhed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I den aktuelle betænkning nævnes muligheden for at ophæve op til otte direktiver vedrørende metrologi i seks sektorer med henblik på at forenkle den gældende fællesskabsret på dette område: koldtvandsmålere, for så vidt angår vand, der ikke er rent (direktiv 75/33/EØF), alkoholmetre og alkoholometriske tabeller (direktiv 76/765/EØF og 76/766/EØF), lodder i den midterste toleranceklasse og lodder i nøjagtigere klasser end den midterste toleranceklasse (direktiv 71/317/EØF og 74/148/EØF), manometre til motorkøretøjsdæk (direktiv 86/217/EØF), måling af hektolitervægten for korn (direktiv 71/347/EØF) og udmåling af skibstanke (direktiv 71/349/EØF).

I sin vurdering af de forskellige muligheder vedrørende disse otte direktiver, der er til behandling – fuld ophævelse, ophævelse med betingelser, ingen foranstaltninger – konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen valgmulighed, der klart må foretrækkes. Med målsætningen om bedre lovgivning for øje går Kommissionen imidlertid ind for fuld ophævelse af samtlige direktiver, dvs. at den foretrækker en ny lovgivning vedrørende måleinstrumenter.

Jeg støtter Kommissionens valg af hensyn til lovgivningsmæssige fortræffeligheder, skønt medlemsstaterne efter min mening skal have tilstrækkelig tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med en bredere revision af basisretsakten på området, nemlig direktivet om måleinstrumenter (direktiv 2004/22/EF).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) En enkel og opdateret fællesskabsret er et af EU's mål. Det giver ingen mening at holde fast i helt forældede regler. Med hensyn til metrologi er det opfattelsen, at der ikke er behov for at gå videre med en harmonisering, da den aktuelle lovgivning er en fælles anerkendelse af regler baseret på de forskellige medlemsstaters internationale parametre. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke skabes en kløft i lovgivningen om dette emne, så der ikke skabes retlig usikkerhed.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af otte rådsdirektiver om metrologi, da jeg ligesom ordføreren støtter det generelle mål om en bedre lovgivning. Jeg støtter også synspunktet om, at "medlemsstaterne bør gives mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed". Efter min mening bør disse direktiver om måleinstrumenter ophæves og forenkles gennem en revision af retsgrundlaget for metrologi: direktivet om måleinstrumenter. I almindelighed finder jeg det positivt at forenkle EU-lovgivningen, da det vil forbedre borgernes adgang til lovgivningen og gøre det muligt at arbejde mere effektivt på dette område.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I øjeblikket dækker otte EU-direktiver metrologiområdet inden for seks forskellige områder. Af hensyn til bedre lovgivning foreslår Kommissionen derfor en ophævelse af direktiverne. Ifølge Kommissionen er en harmonisering unødvendig, fordi den nuværende fremgangsmåde med gensidig anerkendelse af de nationale regler fungerer tilfredsstillende. Ordføreren mener imidlertid, at medlemsstaterne skal have mere tid til at undersøge, om en ophævelse af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed. Jeg har stemt for betænkningen, da ordføreren vil tage hensyn til problemerne med retlig usikkerhed.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) En ophævelse af EU-direktiver giver et lovgivningsmæssigt tomrum i EU-systemet, men en modernisering af et system som f.eks. direktiverne om metrologi er bestemt et skridt i retning af et bredere og mere ajourført fælles system. Derfor stemte jeg for betænkningen om ophævelse af otte rådsdirektiver om metrologi. Det fælles princip for Rådet og Kommissionen er ikke desto mindre skrøbeligt afbalanceret, fordi den enkelte medlemsstat skal sætte sin lid til gensidig anerkendelse af nationale standarder for at undgå at skabe problemer for virksomheder i den sektor, der er afhængig af reglerne vedrørende metrologi, indtil revisionen af direktivet om måleinstrumenter, der vil harmonisere den relevante lovgivning på europæisk plan, er vedtaget.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig med ordføreren, der slår til lyd for en forbedret lovgivning vedrørende metrologi.

Kommissionen foretrak en fuld ophævelse af alle otte direktiver vedrørende metrologi. Ordførerens holdning er imidlertid mere afbalanceret, da han vil give medlemsstaterne mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne vedrørende metrologi på europæisk plan. Der indføres således en overgangsperiode for at analysere de mulige konsekvenser af direktivernes ophævelse og af behovet for at revidere grunddirektivet på dette område (direktiv 2004/22/EF).

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er enig med ordføreren fru Weisgerber, der går ind for det overordnede mål om en forbedret lovgivning. Med hensyn til dette forslag er det imidlertid ikke indlysende, hvad den bedste løsning vil være. Kommissionen konkluderer i sin konsekvensanalyse i forbindelse med behandlingen af de forskellige valgmuligheder vedrørende de otte metrologidirektiver (fuld ophævelse, ophævelse med betingelser, ingen foranstaltninger), at "der ikke er nogen valgmulighed, der klart må foretrækkes".

Med målsætningen om bedre lovgivning for øje går Kommissionen imidlertid ind for fuld ophævelse af samtlige direktiver (hvilket forudsætter gensidig anerkendelse af de nationale regler) frem for harmonisering i form af omarbejdning af direktivet om måleinstrumenter. Jeg giver ordføreren ret i, at medlemsstaterne skal have mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Ophævelsen af alle otte direktiver vil sandsynligvis føre til yderligere administrative byrder, da medlemsstaterne kan indføre nationale bestemmelser vedrørende de måleinstrumenter, som er omfattet af de direktiver, der ophæves. Det generelle forbrugerbeskyttelsesniveau vil ikke blive forbedret gennem ophævelse eller bevarelse af direktiverne, men kun gennem en tilpasning af dem. Medlemsstaterne bør gives mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan. Jeg støtter også ordførerens plan om, at processen skal være færdig senest den 1. maj 2014. Jeg stemte derfor ja til denne betænkning, da den opterer for en løsning, hvor direktiverne bliver ophævet, men hvor der også gives den fornødne tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med en bred revision af basisretsakten på området, nemlig direktivet om måleinstrumenter (2004/22/EF).

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i den generelle målsætning om bedre lovgivning inden for metrologi. Jeg mener imidlertid, at det vil være tilrådeligt med en bedre refleksion, da en forhastet standardisering kan give anledning til sammenbrud og retlig usikkerhed snarere end til fordele.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne afstemning viser Europa-Parlamentet, at det støtter den generelle målsætning om en bedre lovgivning. Hvad angår det foreliggende forslag, er det imidlertid ikke indlysende, hvad den bedste løsning vil være. Kommissionen konkluderer i sin konsekvensanalyse i forbindelse med behandlingen af de forskellige valgmuligheder vedrørende de otte metrologidirektiver (fuld ophævelse, ophævelse med betingelser, ingen foranstaltninger), at der ikke er nogen valgmulighed, der klart må foretrækkes. Med målsætningen om bedre lovgivning for øje går Kommissionen imidlertid ind for fuld ophævelse af samtlige direktiver (hvilket forudsætter gensidig anerkendelse af de nationale regler) frem for harmonisering i form af omarbejdning af det generelle direktiv. Europa-Parlamentet mener, at medlemsstaterne bør gives mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan.

Vi foretrækker derfor en løsning, hvor direktiverne ophæves, og der samtidig gives tilstrækkelig tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med den bredere revision af basisretsakten på området, nemlig direktivet om måleinstrumenter (2004/22/EF).

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den vil være stærkt medvirkende til at reducere bureaukratiet, hvilket der konstant opfordres til, og fordi den giver mulighed for at ophæve mere end 20 direktiver, der er forældede eller unødvendige. Det er den rette tilgang til at få et enklere og mere trimmet Europa.

Betænkning: Zita Gurmai, Alain Lamassoure (A7-0350/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte ja til denne vigtige beslutning, fordi jeg er overbevist om, at det europæiske borgerinitiativ vil være et stærkt, dagsordensættende instrument, der vil fremme større grænseoverskridende debatter inden for EU. Borgerinitiativet giver de europæiske borgere ret til at fremsætte et lovgivningsforslag. Hvis det skal være effektivt, skal ophavsmændene til et europæisk borgerinitiativ oprette en borgerkomité bestående af borgere fra forskellige medlemsstater. Dette vil sikre, at de spørgsmål, der rejses, virkelig er europæiske, samtidig med at det vil lette underskriftsindsamlingen lige fra begyndelsen. Det er mit indtryk, at borgerinitiativet kun vil lykkes, hvis det reguleres på en borgervenlig måde, der ikke skaber unødige forpligtelser for og frustrationer blandt initiativtagerne. Det er også afgørende at sikre, at processen er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler og fuld gennemsigtig fra start til slut. Det europæiske borgerinitiativ er et nyt deltagelsesdemokratisk instrument i en kontinental størrelsesorden, og derfor skal man også være særlig opmærksom på vigtigheden af kommunikation og informationskampagner for at skabe øget opmærksomhed om europæiske borgerinitiativer.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Kompromiset mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forordningen om det såkaldte borgerinitiativ, der er ledsaget af en latterlig triumferende snak om styrkelsen af EU's demokratiske institutioner, er blot et fornærmende forsøg på at manipulere og narre borgerne. Det vildledende benævnte borgerinitiativ er ikke bare ubrugeligt, men kan også vise sig farligt for borgerne. Bortset fra vedtagne procedurekrav om at indsamle 1 000 000 underskrifter, der anmoder Kommissionen om at tage et lovgivningsinitiativ, er situationen i bund og grund den samme: Kommissionen er ikke forpligtet til at fremsætte lovgivningsinitiativet, og den er ikke bundet af dets indhold.

Tværtimod kan denne type "borgerinitiativ", der er styret og manipuleret af mekanismerne i det kapitalistiske og bedsteborgerlige politiske system, bruges af EU-organer til at præsentere EU's og monopolernes mest græsrodsfjendtlige og reaktionære valg som en tilsyneladende "folkelige anmodninger". Denne form for "initiativ" vil også blive brugt til at sætte underskrifter, notater og anmodninger op imod de organiserede græsrødder og arbejderbevægelser, massedemonstrationer og kampe samt forskellige stridsformer. Forskellige "borgerinitiativer" kan hverken skjule EU's reaktionære ansigt eller ændre eskaleringen i klassekampen og græsrodskampen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Borgerinitiativet var et løfte i Lissabontraktaten og bliver nu endelig gennemført. Denne nye måde at deltage i formuleringen af EU's politikker på giver Europas borgere mulighed for direkte at bede Kommissionen om at fremsætte forslag på områder af interesse for dem, forudsat at de hører under EU's beføjelser. Der mangler kun at blive indført en forretningsgang, før denne nye europæiske borgerret kan blive til virkelighed. Det er nu sket, og jeg støttede forslaget ved afstemningen. En borgerkomité bestående af personer fra mindst syv medlemsstater kan indsende et initiativ til Kommissionen. Herefter kan processen med at indsamle underskrifter på nettet begynde. Den million underskrifter, der kræves, skal stamme fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater og skal indsamles inden for 12 måneder. Medlemsstaterne skal bekræfte støtteerklæringerne. Alle underskrifterne skal stamme fra EU-borgere, der er gamle nok til at kunne stemme ved valgene til Europa-Parlamentet. Og sluttelig vil Kommissionen som traktaternes vogter i sidste ende vurdere, om den foreslåede lovgivningsprocedure skal iværksættes.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg støtter den beslutning, Parlamentet har vedtaget, om retten til at fremsætte lovforslag under det europæiske borgerinitiativ. Man mener, at indførelsen af initiativet vil etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og dermed bygge bro over kløften mellem dem og sikre, at EU's institutioner tager hånd om de konkrete problemer, der betyder noget for dem. Gennem borgerinitiativet kan EU's borgere direkte anmode Kommissionen om at tage initiativ til en retsakt. Det vil blive op til Kommissionen at beslutte, hvordan der skal følges op på et vellykket borgerinitiativ. Parlamentet vil kunne bidrage til opnåelsen af disse mål ved at organisere offentlige høringer eller vedtage beslutninger. Eftersom der er tale om et nyt initiativ, ville det være nyttigt, hvis Kommissionen hvert tredje år fremlagde en rapport om gennemførelsen af det og efter behov foreslog en revision af forordningen. For at sikre effektiv anvendelse af initiativet bør komplicerede administrative procedurer undgås. Det er også nødvendigt at sikre, at processen er i overensstemmelse med EU's databeskyttelseskrav.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter indgåelsen af et kompromis om reglerne for det europæiske borgerinitiativ blev betænkningen vedtaget med meget stort flertal med 628 stemmer for, kun 15 imod og 24, der undlod at stemme. Afstemningsresultatet glæder mig, fordi det fra 2012 skaber mulighed for, at Europas borgere bedre kan blive hørt. Det er et simpelt koncept, en form for underskriftindsamling på europæisk plan. En borgerkomité bestående af personer fra mindst syv medlemsstater har et år til at indsamle en million underskrifter om et emne af offentlig interesse, der kræver Kommissionens opmærksomhed. Kommissionen skal derefter inden for tre måneder beslutte, om den mener, at et lovforslag om emnet er passende, og den skal begrunde sin beslutning. Vi er måske nok imod nogle af de betingelser, medlemsstater har fået indført, f.eks. kravet om, at man skal være borger og ikke kun indbygger i EU for at kunne underskrive et initiativ, eller staternes mulighed for at bede om at se en persons id-kort for at kunne kontrollere deres underskrifter. Ikke desto mindre er borgerinitiativet en positiv idé og et skridt i retning af aktivt demokrati, som vi nu skal udmønte i praksis.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten, er et kæmpe skridt i retning af tættere forbindelser mellem EU og Europas borgere. Det nye initiativ vil give borgerne samme ret til at tage politiske initiativer, som Rådet og Parlamentet allerede nyder. Desuden vil det give borgerne adgang til at blive hørt ved at sætte dem i stand til at henvise sager af interesse til de europæiske institutioner. En sådan tovejsproces er til gavn for begge parter. Med indførelsen af initiativet bliver der garanti for, at EU's institutioner vil gøre noget ved de konkrete problemer, der betyder noget for borgerne. Desuden vil Parlamentet kunne hjælpe borgerne med at opnå disse mål ved at benytte alle de midler, det har til rådighed, til at støtte de borgerinitiativer, det vælger, ved at arrangere offentlige høringer eller vedtage beslutninger.

Men EU må sikre, at processen er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesbestemmelser, og at den er fuldstændig gennemsigtig fra start til slut. Kun ved at garantere et sikkert miljø, hvor borgerne kan komme med forslag, vil vi kunne vinde deres tillid og fremme deres interesse i EU's arbejde.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Borgerinitiativet, der giver en million europæere lovgivningsinitiativret, indfører aktivt demokrati i EU, som det faktisk er foreskrevet i Lissabontraktaten. Det er et nyt, vigtigt skridt for EU, som vil medføre, at Parlamentet vil få feedback fra de borgere, det repræsenterer, om, hvorvidt det gør et godt stykke arbejde. Jeg hilser med tilfredshed, at Parlamentet så vidt muligt har bestræbt sig på at gøre proceduren for lovgivningsinitiativer for EU-borgere så enkel og nem at anvende som mulig, for det er dem, der skal bruge den. Der er ikke brug for en kompliceret procedure, der kun ville have frustreret EU's borgere.

Parlamentets centrale krav er blevet accepteret, herunder at den retlige kontrol af forslaget udføres i starten, i stedet for efter at de første 300 000 underskrifter er indsamlet. Jeg anser det for en sejr for Parlamentet og EU's borgere, at det mindste antal medlemsstater, som underskriverne skal indsamles fra, er en fjerdedel og ikke en tredjedel, som det oprindeligt var foreslået. Jeg håber, at der bliver fremsat så mange initiativer som muligt, når Parlamentets beslutning træder i kraft i 2012.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om borgerinitiativet vel vidende, at det ganske enkelt er en udtryksform for Europas borgeres vilje, ikke en effektiv måde at deltage i eller ændre kursen for nuværende politikker på. Kommissionen forsøgte til det sidste at begrænse denne specifikke borgerrettighed, og derfor afspejler den endelige tekst ikke de virkelige ambitioner. Den indfører f.eks. særlige indviklede procedurer for at udøve denne ret. Desværre blev vigtige ændringsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre forkastet, og som følge deraf kan initiativer ikke underskrives af beboere i EU, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, hvilket forhindrer indbyggere i at deltage på lige fod uanset deres nationalitet, ligesom der ikke er garanti for, at underskrifterne vil svare til underskrivernes id-numre.

På trods heraf er den endelige tekst en meget bedre version end det oprindelige forslag, derved at det fastlægger minimummet til en fjerdedel af medlemsstaterne, foreslår, at initiativer skal registreres med det samme, og kræver, at Kommissionen skal arrangere en offentlig høring for hvert vellykket initiativ og garantere, at finansieringen af hvert initiativ er fuldstændig gennemsigtig.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har altid betragtet dette initiativ som en af Lissabontraktatens vigtigste nyskabelser. Muligheden for, at en mio. borgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan fremsætte et lovgivningsinitiativ, burde bidrage til at styrke civilsamfundet på EU-plan gennem europæisk samfundssind. Jeg har understreget betydningen af dette nye initiativ, i betragtning af at medlemmer af Parlamentet ikke har lovgivningsinitiativret. Jeg håber, at den praktiske anvendelse af dette lovgivningsinitiativ ikke viser sig at være alt for bureaukratisk, hvilket ville afskrække borgerne fra at bruge det nye instrument.

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Selv om jeg fuldt ud støtter det europæiske borgerinitiativ, stemte jeg imod den endelige lovgivningsmæssige beslutning, fordi jeg er skuffet over, hvor lidt der i sidste ende blev opnået med dette lovende instrument. Jeg er især uenig i bestemmelsen om, at underskrivere i størstedelen af medlemsstaterne skal oplyse deres personnumre. Jeg er også imod at begrænse deltagelsen i borgerinitiativet til EU-borgere.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af de grundlæggende regler for borgerinitiativet som fastlagt i Lissabontraktaten markerer endnu et skridt i retning af direkte demokrati i Europa. I fremtiden skal Kommissionen tage udarbejdelsen af en ny europæisk lov op til overvejelse, hvis en million borgere fra mindst en fjerdedel af alle medlemsstater forlanger det. Dermed giver dette nye instrument Europas borgere evnen til virkelig at påvirke lovgivningsprocessen ved at bringe et krav eller en bekymring, der ligger borgerne på sinde, på bane på europæisk plan. Det er en sejr for vores bevægelse, der konsekvent har opfordret til at bringe EU tættere på borgerne ved at opbygge et mere solidt, mere gennemsigtigt og mere tilgængeligt Europa.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at jeg sammen med et meget stort flertal i Parlamentet stemte for betænkningen om borgerinitiativet, der indfører en hidtil uset dosis folkelig deltagelse i EU's lovgivningsproces. Ved at give en mio. borgere politisk initiativret går Parlamentet forrest som et godt eksempel på aktivt demokrati. Det er nu vejen frem for EU. Det må komme stadig tættere på sine borgere.

  Martin Ehrenhauser (NI), skriftlig. − (DE) Der er sket nogle små forbedringer i forhold til det oprindelige udkast. Derfor stemte jeg for betænkningen. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige, at der selv med dette tandløse borgerinitiativ eksisterer et bemærkelsesværdigt demokratisk underskud i EU, som ikke har nogen form for direkte demokrati. Som følge deraf må næste skridt være indførelsen af obligatoriske folkeafstemninger for succesfulde initiativer. Indførelsen af obligatoriske offentlige høringer for initiativtagerne til underskriftindsamlinger, der inddrager Kommissionen og Parlamentet, er en rigtig god ting. Nu skal medlemsstaterne gennemføre borgernes initiativ hurtigt uden at spilde tid eller indføre for meget bureaukrati.

Lokale myndigheder har ikke behov for at kontrollere id-kort på samme måde som ved nationale underskriftindsamlinger om folkeafstemninger for at kunne vurdere støtteerklæringerne. De nationale valgmyndigheder bør holde sig til stikprøver, som Parlamentet har foreslået.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om udkastet til Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativ, en af de mest relevante bestemmelser i Lissabontraktaten, i henhold til hvilken en mio. borgere kan anmode Kommissionen om at fremsætte bestemte lovforslag. De forslag, Parlamentet har vedtaget, burde gør det muligt at gøre reglerne for borgerinitiativet tydeligere, enklere og nemmere at gennemføre.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Borgerinitiativet, som blev vedtaget i dag, er endnu et skridt på vejen mod etableringen af et Europa indrettet for mennesker af mennesker. Det gør Europa mere demokratisk og gennemsigtigt og tilskynder Europa til at bevæge sig tættere på sine borgere og på et aktivt og interesseret civilsamfund præget af deltagende borgere. Fra nu af vil det være muligt for europæiske borgere at anmode om, at Kommissionen fremsætter et lovforslag om et givet emne, forudsat at der kan dokumenteres et minimumsantal af underskrivere fra mindst en femtedel af medlemsstaterne.

Jeg må dog udtrykke en vis forundring over, at kollektive instanser og organisationer ikke kan fungere som "initiativtagere" (artikel 2, punkt 3), idet jeg især tænker på ikkestatslige organisationer og politiske partier, der er grundlaget for repræsentativt demokrati, og over den valgte terminologi – "borgerkomitéer" – som udtryk for en gruppe af initiativtagere.

Jeg undrer mig også over forsøget på at fastsætte minimumsalderen for underskrivere til 16, når retten til at stemme, aktivt eller passivt, i de fleste medlemsstater opnås med myndighedsalderen, 18 år. Det burde være målestokken som foreslået af Kommissionen i betragtning 7 og i artikel 3, stk. 2.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen om det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten, og som har som formål at give borgerne samme politiske initiativret som dem, Rådet og Parlamentet nyder i øjeblikket.

Hvert initiativ har 12 måneder til at samle en mio. underskrifter, som skal stamme fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, hvilket i øjeblikket svarer til syv. Det mindste antal underskrivere pr. land varierer fra 74 250 i Tyskland til 3 750 i Malta. I Portugals tilfælde vil det mindste antal underskrivere, der kræves for at støtte et initiativ, være 16 500.

Gyldigheden af støtteerklæringerne skal kontrolleres af medlemsstaterne. I Portugal skal der bruges et id-kort-nummer, et pasnummer eller et borgerkortnummer. Underskrivere skal være EU-borgere og gamle nok til at stemme ved valgene til Parlamentet (18 i Portugal).

Det er derefter op til Kommissionen at analysere initiativet og inden for tre måneder at beslutte, om den vil fremsætte et europæisk lovforslag om emnet. Fællesskabets udøvende magt skal derefter meddele "eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe, og grundene til, at den har valgt at træffe eller eventuelt ikke at træffe foranstaltninger." Begrundelsen offentliggøres.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg hilser med tilfredshed hr. Lamassoures og fru Gurmais betænkning om borgerinitiativet. Afstemningen har godkendt og er med til at fastlægge principperne for, hvordan det europæiske borgerinitiativ, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, skal fungere.

En borgerkomité bestående af personer fra mindst syv medlemsstater kan indsende et initiativ og begynde at indsamle den mio. underskrifter, der kræves, på papir eller online, når Kommissionen har gennemført en retlig kontrol af forslaget. Dette eksempel på aktivt demokrati har stort potentiale, fordi det inddrager borgerne på første hånd og på en vis måde sætter dem i stand til at deltage i vores arbejde.

De to medordføreres fælles arbejde har vist, at selv ideologiske forskelle kan overvindes, når der arbejdes effektivt og i borgernes interesse. Denne underliggende holdning er typisk for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som altid er proaktiv og åben over for dialog og samarbejde, men samtidig fast forankret i solide og urokkelige værdier.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er tydeligvis et demagogisk initiativ, propaganda fra EU, som kun har til formål at forsøge at skjule den udhuling af demokratiet, der finder sted, og få os til at glemme, at det er dem, der bestemmer i Europa, som har forhindret en afstemning om selve Lissabontraktaten, der ligger til grund for det såkaldte borgerinitiativ.

I mellemtiden fastlægger Traktaten om Den Europæiske Union selv begrænsninger for sådanne borgerinitiativer, idet der i artikel 11 stilles krav om en mio. underskrifter fra et betydeligt antal medlemsstater og videre står, at borgerne kun kan henstille til Kommissionen, at den fremsætter et passende forslag om sager, som de mener, kræver et juridisk EU-instrument for at overholde traktaterne.

Efter alt arbejdet med at indsamle underskrifter og leve op til de krav, udkastet til forordning fastlægger, er der med andre ord ingen garanti for, at borgernes ønsker bliver taget i betragtning. Den betænkning, Parlamentet har vedtaget, forbedrer dog en smule på Kommissionens forslag, men den skal overholde de vilkår, traktaten udstikker, hvilket fra starten rent faktisk begrænser enhver udvidelse af borgerinitiativet. Det er grunden til, at vi undlod at stemme.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Et borgerinitiativ skal underskrives af over en mio. EU-borgere fra en fjerdedel af EU's medlemsstater. Det var det vigtigste element i denne forordning. Den irske regering har til hensigt at bekræfte underskrifter fra Irland ved at kontrollere landets valglister for valg til Europa-Parlamentet.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at stemme om forordningen om gennemførelse af det europæiske borgerinitiativ. Efter min mening er Parlamentet på galt spor i sit ønske om at fremme disse initiativer mest muligt, især når det reducerer antallet af medlemsstater, som underskrifterne skal stamme fra. Jeg går fortsat ind for repræsentativt demokrati. Borgerinitiativer vil ikke være med til at løse EU's økonomiske, sociale, miljømæssige og samfundsmæssige problemer. Det, der kaldes borgerinitiativer, vil dybest set være til gavn for ekstremistiske politiske kræfter, der vil udnytte disse instrumenter til at føre kampagne for genindførelsen af dødsstraffen, mod opførelse af minareter, mod den "snigende islamificering" af Europa og andre populistiske emner.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Siden Lissabontraktaten trådte i kraft sidste år, har vi alle ventet på forordningen om borgerinitiativet, der fastlægger procedurerne for gennemførelsen af det og reglerne og de grundlæggende procedurer for det, og som frem for alt endelig vil muliggøre brugen af dette instrument. Fra nu af kan en mio. EU-borgere, dvs. kun 0,2 % af EU's befolkning, anmode Kommissionen om at fremsætte forslag på bestemte områder. Det er et vigtigt skridt i retning af aktivt demokrati, der burde muliggøre og tilskynde til grænseoverskridende debatter i Europa, eftersom initiativerne skal foreslås af borgere bosat i forskellige medlemsstater, Et betydeligt fremskridt i forhold til at samle Europas borgere i håbet om, at dette nye instrument faktisk vil blive brugt af Europas borgere, at det vil være effektivt, og at Kommissionen vil kunne følge borgernes forslag.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Det europæiske borgerinitiativ er en af de mest interessante innovationer i Lissabontraktaten. Det er en europæisk underskriftindsamling, der vil gøre det muligt for en mio. europæiske borgere fra et repræsentativt antal EU-medlemsstater at tvinge en sag på Kommissionens dagsorden. Det markerer med andre ord etableringen af en reel lovgivningsbemyndigelse for europæiske borgere, idet Kommissionen vil være forpligtet til at reagere på dette borgerinitiativ ved at iværksætte en undersøgelse eller foreslå et direktiv. I en situation, hvor borgernes tilhørsforhold til EU stadig er for svagt, og hvor stemmeprocenten ved valg til Europa-Parlamentet er særlig bekymrende, vil dette nye instrument sætte Europas borgere i stand til at blive fuldgyldige aktører i det europæiske demokrati. Derfor finder jeg det beklageligt at høre snak om de risici, der er forbundet med borgerinitiativet. Det kompromis, der er indgået med Rådet, er fuldstændig fair, og kriterierne for, om et projekt kan gennemføres, vil sikre, at urimelige initiativer aldrig får gang på jord. Vi bør ikke frygte debatter skabt af borgere, der benytter sig af dette instrument. Jeg stemte for betænkningen.

  Salvatore Iacolino (PPE), skriftlig. − (IT) Det europæiske borgerinitiativ udgør et grundlæggende skridt i processen med at opbygge et Europa baseret på borgerrettigheder. Strenge kriterier for, om et forslag kan fremsættes, gennemsigtige og enkle procedurer og repræsentativitet for medlemsstaterne udgør de centrale søjler i et instrument, der genopretter værdien af aktivt demokrati.

I overensstemmelse med EU's værdier giver Lissabontraktaten mindst en mio. borgere fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne en reel mulighed for effektiv inddragelse af borgerne i at udforme regler i overensstemmelse med det europæiske folks forventninger. Vi håber, at dette instrument vil styrke borgernes rettigheder, og at vi snart når et tidspunkt, hvor vi kan vurdere de opnåede resultater positivt og efter behov foretage nødvendige justeringer af hensyn til borgerne for at gøre dette virkelig innovative projekt endnu mere strømlinjet og fleksibelt. Derved bliver et EU baseret på euroen koordineret med et Europa, der er afhængigt af det europæiske folks ret til statsborgerskab.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det europæiske borgerinitiativ er et nyt instrument, der støtter aktivt demokrati på hele kontinentet. Det er et instrument, der bør bruges af borgerne selv, og målet med det er at styrke det direkte demokrati, aktivt medborgerskab og europæiske borgeres indflydelse på EU's politikker. Initiativet blev først indført i forfatningstraktaten for Europa og derefter i Lissabontraktaten med henblik på at give borgerne samme politiske initiativret, som Rådet og Parlamentet allerede nyder. Det glæder mig, at betænkningen fremmer brugen af moderne teknologier som et hensigtsmæssigt instrument i det aktive demokrati. Indførelsen af initiativet vil etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og dermed bygge bro over kløften mellem dem og sikre, at EU's institutioner tager hånd om de konkrete problemer, der betyder noget for dem.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. − (DE) Borgerinitiativet, som er blevet vedtaget i dag, er et vigtigt skridt hen imod at bringe EU tættere på borgerne. Det giver endelig EU's borgere lejlighed til at deltage aktivt i politiske begivenheder. Desuden sætter det dem i stand til ikke kun at engagere sig i politik, men også til direkte at opfordre Kommissionen til at gribe til handling.

Det er vigtigt at sikre, at initiativet er så borgervenligt og ligetil som muligt uden at åbne for misbrug. Uanset hvor brugervenligt borgerinitiativet er, vil det miste sin værdi, hvis det bliver brugt for meget. Borgerinitiativet vil skabe mere demokrati og vil i betydelig grad bidrage til at gøre Europa mere moderne og levende for borgerne. Jeg vil gerne endnu en gang opfordre Parlamentet og Kommissionen til at sikre, at Udvalget for Andragender gives en passende rolle i denne proces.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Et af hovedmålene med det europæiske borgerinitiativ er at bringe de europæiske institutioner tættere på borgerne og at gøre det nemmere for almindelige europæere at udøve deres rettigheder og beføjelser. Det vil bestemt forbedre livet for indbyggerne i medlemsstaterne og hjælpe med at give EU et prosocialt image. Forfatterne af forslaget har også bestræbt sig på at finde den enkleste model for at arrangere møder og indsamle underskrifter som led i initiativet. Hvis europæerne ønsker at give udtryk for deres holdninger i sager, som de betragter som vigtige, er det vores pligt at sikre, at de bliver hørt, og at deres anmodninger bliver taget op til overvejelse. Det er trods alt, hvad ægte demokrati betyder.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) I dag har Parlamentet truffet en historisk beslutning, der giver civilsamfundet lejlighed til at engagere sig meget mere aktivt i beslutningsprocessen. Et aktivt civilsamfund, der deltager i den politiske beslutningsproces, er en af hjørnestenene i et demokrati. Det er et af de grundlæggende krav for politik af høj kvalitet, hvilket gennem mange år har gjort det muligt for EU's medlemsstater at nå et højt niveau for demokrati, menneskerettigheder og velfærd og for Europa som helhed at blive verdens mest udviklede region. Civilsamfundets opgave består ikke alene af at deltage i valg. Borgerne må også engagere sig i den daglige beslutningsproces og give udtryk for deres holdninger til specifikke beslutninger eller begivenheder på den politiske dagsorden. Det er i deres interesse at engagere sig i den demokratiske kontrol med myndighederne og at kritisere politikere for de ting, de gør. Uden et aktivt civilsamfund havde det ikke været muligt at genetablere de baltiske staters uafhængighed og sikre vores tilbagevenden til Europa. Derfor stemmer jeg for borgerinitiativet med stor overbevisning.

Indtil nu har europæisk lovgivning ikke indeholdt tilstrækkelig udviklede og tydelige mekanismer til, at europæere kunne engagere sig i beslutningsprocessen, og til at henlede de europæiske institutioners opmærksomhed på det, borgerne var optaget af. Jeg mener, at borgerinitiativet vil styrke folks tillid til EU og legitimiteten af de beslutninger, der bliver truffet.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Parlamentets ændringsforslag til borgerinitiativet, fordi jeg mener, at de gør initiativet stærkere og sætter flere mennesker i stand til at deltage. Det er et historisk øjeblik, hvor Europas borgere får adgang til en konkret foranstaltning til at bringe vigtige spørgsmål og sager på bane på EU-plan. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at bemærke sig ændringsforslaget, der opfordrer til nemme procedurer og gennemsigtig information til borgerne. Det er én ting at oprette en sådan mekanisme, men den skal også være tilgængelig og forståelig for EU's borgere for at sætte dem i stand til at udnytte den fuldt ud. Parlamentet tilstræber en lempelse af kriterierne for underskrivere ved at anmode om, at de skal stamme fra mindst en femtedel i stedet for en tredjedel af medlemsstaterne.

Det opfordrer også til oprettelsen af et nemt tilgængeligt og gratis onlinesystem til indsamling af underskrifter. Jeg vil især gerne understrege behovet for at nedsætte borgerkomitéer til at organisere initiativer. Borgerkomitébevægelsen var en af de vigtigste faktorer, der førte til, at Estland genvandt sin uafhængighed i 1991. Det er et tydeligt tegn på, at borgere i fællesskab kan overvinde store forhindringer.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg støtter Parlamentets beslutning om at indføre et borgerinitiativ for EU's borgere. Det nye underskriftindsamlingssystem for hele EU er en vigtig måde at give borgerne mulighed for at engagere sig mere på, som vil sikre mere direkte demokrati. Traktaten om Den Europæiske Union som helhed forbedrer EU's demokratiske virke. Borgerne kan deltage i EU's demokratiske liv og henvende sig direkte til Kommissionen. Borgerinitiativet giver borgerne en initiativret i stil med Parlamentets og Rådets. For at sikre, at borgerinitiativet gennemføres korrekt, kræves der mindst en mio. underskrifter fra mindst en femtedel af alle medlemsstater. Desuden anbefaler Parlamentet i sin beslutning foranstaltninger, der vil gøre borgerinitiativet nemmere at bruge.

F.eks. bør Kommissionen overveje at bruge de eksisterende programmer, der fremmer mobilitet og aktivt medborgerskab, og nye former for kommunikation såsom sociale netværk, der tilskynder til offentlig debat. Jeg hilser med tilfredshed, at repræsentationer og kontorer i medlemsstaterne vil fungere som kontaktflader og rådgivende organer.

  Sabine Lösing og Sabine Wils (GUE/NGL), skriftlig. − (DE) Trods de forbedringer i det europæiske borgerinitiativ, der skyldes kompromiset mellem Kommissionen og Parlamentet, er der fortsat unødvendige bureaukratiske hindringer forbundet med det. Desuden er der risiko for, at det vil blive brugt som værktøj af f.eks. store selskaber og organisationer, for selv om der er garanti for gennemsigtighed, er der ingen grænse for donationer fra virksomheder. Af bl.a. disse grunde undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

Nogle af vores kritikpunkter er:

1. Virksomheder er ikke udelukket fra initiativet.

2. Der er ikke truffet beslutning om, hvorvidt yngre borgere kan deltage, når de er fyldt 16. Det afhænger i stadet af nationale valglove.

3. Statsborgere fra tredjelande bosat i EU kan ikke deltage.

4. Der ydes ikke godtgørelse for over 100 000 underskrifter (0,005 EUR pr. underskrift). Det betyder, at initiativet bliver meget dyrt for initiativtagerne og dermed ikke lige tilgængeligt for alle.

5. Der er ikke noget forbud mod donationer fra virksomheder til støtte for borgerinitiativer, og de har ingen øvre grænse.

6. Der gives ingen konkrete informationer om muligheder for at klage til EU-Domstolen, hvis et initiativ bliver afvist.

7. Hvis Kommissionen forkaster et relateret lovforslag, er den ikke forpligtet til at begrunde sin afgørelse.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Borgerinitiativet vil etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og derved bygge bro over den nuværende kløft og få EU-institutionerne til at gøre noget ved de væsentlige problemer, som borgerne står over for. Jeg vil gerne understrege et par pointer, som ikke må overses.

1. Borgerinitiativet vil kun blive vellykket, hvis den tilhørende forordning er nem for borgerne at forstå og anvende uden at pålægge initiativtagerne uforholdsmæssig store forpligtelser.

2. Efter forhandlingerne med Kommissionen og Rådet har vi en fælles forståelse, der fastlægger behovet for, at personer, der støtter et borgerinitiativ, skal fremlægge visse former for id, og for måder, hvorpå medlemsstaterne kan bekræfte dem. Men det er afgørende at sikre, at processen overholder EU's lovgivning inden for databeskyttelse. Enhver organisation, der støtter et borgerinitiativ, skal sikre fuld gennemsigtighed i forhold til den ydede støtte, så underskriverne er klar over, hvem der står bag de initiativer, de vælger at støtte.

3. Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne og Kommissionens informationsnetværk såsom Europe Direct og Borgernes Vejviserservice skal inddrages i at stille al nødvendig information om borgerinitiativet til rådighed.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Det glædede mig at høre resultatet af dagens afstemning om borgerinitiativet. Ved at indføre borgerinitiativet er Lissabontraktaten blevet et lovgivningsmæssigt instrument for EU's borgere, men vi må huske, at det ikke er nok at indsamle en mio. underskrifter for at få indført en ny lov. Processen skal følge hele EU's normale lovgivningsprocedure, og som medlemmer af Parlamentet må vi sikre, at procedurerne forenkles for at undgå skuffelser. Jeg synes, vi skal gennemføre en god informationskampagne i medlemsstaterne om dette instrument, så de spørgsmål, der tages op under det europæiske borgerinitiativ, lever op til det, der står i traktaterne, og er i overensstemmelse med EU's værdier.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Takket være dette vigtige initiativ fra Parlamentet kan en mio. EU-borgere anmode Kommissionen om at fremsætte et lovforslag på et givet område. Ifølge de regler, der gennemfører borgerinitiativet, og som blev vedtaget i dag af Parlamentet, skal underskrivere stamme fra mindst syv medlemsstater. I Portugals tilfælde kræves der mindst 16 500 underskrivere for at støtte et initiativ. Sammen med Lissabontraktaten blev der skabt en initiativret for borgerne, ifølge hvilken en mio. EU-borgere kan anmode Kommissionen om at fremlægge bestemte lovforslag. Den forordning, der blev vedtaget på plenarmødet i dag, udstikker de nødvendige betingelser for at foreslå borgerinitiativer i fremtiden.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om forslag til Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativet, for selv om den kun i ringe grad tilfredsstiller min gruppes holdning, i kraft af at den ignorerer vigtige spørgsmål som at tillade initiativer, der foreslår ændringer til traktaterne, eller at forlænge perioden til indsamling af underskrifter fra de foreslåede 12 måneder til 18 måneder, mener jeg ikke desto mindre, at betænkningen er en betydelig, om end utilstrækkelig forbedring af den tekst, Kommissionen har fremlagt. Borgerinitiativet er en mekanisme for offentlig deltagelse fastlagt i Lissabontraktaten for at gøre det muligt for borgerne og civilsamfundet at spille en rolle i udarbejdelsen af europæisk politik. Jeg har støttet den fremlagte tekst, fordi den fremmer oprettelsen af mekanismen og dens kombinerede procedure. Den forenkler f.eks. registreringsprocessen for initiativer og reducerer antallet af medlemsstater, der skal være repræsenteret blandt borgerne (fra en tredjedel til en fjerdedel). Den repræsenterer også fremskridt i forhold til Kommissionens forslag, idet den forbedrer gennemsigtigheden i forhold til finansiering af kampagner til indsamling af underskrifter.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Det europæiske borgerinitiativ bliver et effektivt værktøj til at forme EU's dagsorden med. Initiativet blev indført med Lissabontraktaten og vil give 1 mio. EU-borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om sager, der hører under dens beføjelser. Dette initiativ giver EU-borgere ret til at give deres mening til kende og tildeler dem dermed en initiativret i stil med den, som Parlamentet og Rådet besidder.

Borgerinitiativer burde også fremme en bredere debat på tværs af grænserne, idet de skal udarbejdes af borgere fra flere forskellige medlemsstater. Initiativerne vil dog kun kunne gennemføres, hvis de lever op til bestemte procedurekrav eller krav om overholdelse af EU's grundlæggende værdier, for at forhindre, at instrumentet bliver brugt til udemokratiske formål. Disse krav sikrer initiativets pålidelighed og dermed effektivitet. Det er også afgørende at sikre, at processen overholder EU's databeskyttelseskrav og er fuldstændig gennemsigtig fra start til slut.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg deler ikke holdningen hos min kollegaer fra S&D-Gruppen, og derfor har jeg undladt at stemme. Det betyder ikke noget, hvem der skriver dette vrøvl. At gentage det er tåbeligt. Borgerinitiativet er nødvendigt, ingen tvivl om det, men det er tåbeligt at indsamle en mio. underskrifter for at blive hørt. Jeg kunne tænke mig at spørge ordførerne, om de nogensinde selv har indsamlet underskrifter. Hvis de har, ville de vide, at det koster mindst 20 EUR at få bekræftet hver underskift af en notar. Det betyder, at det koster 20-30 mio. EUR at indføre en ny lov. Hvem skal betale for det? Det er kun store virksomheder i stand til, ikke almindelige mennesker. Så er det her ikke rent snyd? Vi skal lige huske, at vi som medlemmer af Parlamentet også repræsenterer disse mennesker.

  Gay Mitchell (PPE), skriftlig. − (EN) Der blev givet løfte om dette initiativ under Lissabonprocessen, så det glæder mig, at der nu sker noget.

Det er helt afgørende, at borgerinitiativet ikke kan udsættes for manipulation fra erhvervslivet eller fra politisk eller anden side. Det skal overlades til reelle initiativer fra borgere og ikke manipuleres med en skjult dagsorden. Det skal være åbent og gennemsigtigt.

For at få gang i processen bør Kommissionen offentliggøre de aftalte betingelser for et initiativ, når der opnås enighed om dem.

Ville det ikke være rimeligt i forbindelse med opstarten af processen, at Kommissionen arrangerer en form for konkurrence uden favorisering i hele EU for at stikke en finger i jorden og finde ud af, på hvilke ti områder borgerne helst ser initiativer iværksat sammen med deres medborgere?

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Det europæiske borgerinitiativ er det første, lille skridt i den rigtige retning. Jeg stemte for, fordi det er det første instrument for direkte demokrati i EU. Men generelt er borgerinitiativet blot en tynd facade af direkte demokrati, der får borgerne til at tro, at de har medbestemmelsesret på visse emner i EU. Borgerinitiativet har ingen konsekvens, uanset hvor mange der skriver under. Ligheden med systemet med underskriftindsamlinger for folkeafstemninger i Østrig er tydelig. I Østrig bliver disse underskriftindsamlinger som regel bare proppet ned i en skuffe, og stort set det samme vil ske med EU's borgerinitiativer. Desuden har man tilsyneladende gjort sig umage med at sikre, at alternative holdninger kan undertrykkes. Kommissionen foretager den endelige retlige kontrol af, om et borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes. I det virkelige EU vil magthaverne ikke kun fastsætte lovgivningen og direktiverne, de vil også kontrollere borgernes vilje.

Men i det mindste giver det europæiske borgerinitiativ alternative bevægelser og partier mulighed for at udvikle deres idéer. I fremtiden bliver det muligt at føre kampagner på EU-plan ligesom i Østrig og at vise borgerne, at der er ruter til et anderledes og bedre Europa, der fører væk fra blindgyderne i Bruxelles.

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. – (PT) Selv om jeg naturligvis støtter forordningen om borgerinitiativet, støtter jeg ikke, at medlemmer af Parlamentet eller af nationale parlamenter kan deltage i initiativerne, eller at de kan finansieres af politiske partier eller offentlige organer.

Jeg mener, at begge løsninger er imod ånden i den nye mekanisme, som sigter mod at give almindelige borgere og civilsamfundet mulighed for at deltage i EU's politiske liv. Jeg er også imod de beføjelser, Kommissionen får, så den kan indføre visse tekniske specifikationer som forudsætning for anvendelsen af loven ved hjælp af en "eksekutivhandling". Foranstaltninger til almen anvendelse, der er tildelt Kommissionen med henblik på anvendelse af retsakter, bør ikke betragtes som gennemførelsesretsakter, som er under medlemsstaternes kontrol, men som delegerede retsakter, der er under lovgiverens direkte kontrol.

På samme måde giver det efter Lissabontraktaten ingen mening at fortsætte med at anvende forskriftsproceduren under det traditionelle udvalgssystem, idet den tydeligvis vedrører sager, der i øjeblikket er omfattet af lovgivningsproceduren eller af proceduren for delegerede retsakter. De omtalte bestemmelser er derfor i modstrid med Lissabontraktaten. Bortset fra disse specifikke forbehold mener jeg overordnet, at dette er en fortrinlig lov, der yder den politiske og konstitutionelle vigtighed af denne nye mekanisme for aktivt demokrati i EU retfærdighed.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for Parlamentets holdning til det europæiske borgerinitiativ, fordi jeg fuldt ud støtter denne borgerret, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om. Som optimist føler jeg, at det kan blive et vigtigt instrument til at bringe EU's institutioner tættere på almindelige mennesker. I sidste ende vil en samfundsmæssigt aktiv del af befolkningen kunne få direkte indflydelse på beslutninger på EU-plan. Det skal anerkendes, at på et tidspunkt, hvor offentligheden ser ganske kritisk på mange europæiske initiativer, er borgerinitiativet fra starten i det store hele blevet mødt med positive holdninger og støtte. Jeg håber, at vi vil ende med at have klare regler, der ikke tynges af unødvendige bureaukratiske krav, og som vil hjælpe det europæiske samfund med at give udtryk for sine holdninger.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Denne betænkning lever helt op til mine forventninger, især på tre punkter. For det første er minimumsalderen for at støtte et lovgivningsinitiativ blevet fastsat til 18 år, hvilket er minimumsalderen for at stemme ved valgene til Europa-Parlamentet og deltage i instrumenter for direkte demokrati såsom folkeafstemninger. For det andet behovet for at bede om legitimation af herboende europæiske borgere, som ønsker at støtte initiativer med deres underskrift, for at udgøre den kontrol, som forordningen indeholder bestemmelse om, i overensstemmelse med gældende lov. Sluttelig behovet for at tillade en periode på 12 måneder til indførelse af forordningen efter dens ikrafttræden med henblik på at give de kompetente nationale myndigheder – hvoraf mange skal håndtere et instrument af denne type for første gang – mulighed for at forberede alle nødvendige juridiske, administrative og finansielle foranstaltninger.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Det er med stor tilfredshed, at jeg stemme for denne betænkning om borgerinitiativet, en af de store nyskabelser i Lissabontraktaten. Dette nye juridiske instrument kan blive en måde at styrke europæiske borgeres deltagelse på. Det at give millioner af borgere mulighed for at anbefale Kommissionen at lovgive om et givet område er faktisk et meget positivt skridt på vejen til at bringe Europa tættere på borgerne. Jeg gratulerer ordførerne med deres arbejde for at forenkle borgerinitiativet og fjerne bureaukratiske hindringer og derved gøre det så tilgængeligt som muligt.

Jeg er enig i størstedelen af Parlamentets henstillinger, især at den retlige kontrol af, om et initiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes, skal ske ved dets fremlæggelse og ikke efter at der er indsamlet 300 000 underskrifter, hvilket kunne skabe forventninger hos de borgere, der har skrevet under. Jeg støtter reduktionen i det minimumsantal af medlemsstater, der skal være repræsenteret ved underskrivelsen af et initiativ. Det oprindelige forslag var, at underskriverne skulle repræsentere mindst en tredjedel af medlemsstaterne, og Parlamentet og Rådet indgik aftale om, at mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skulle være repræsenteret.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter initiativet fra ordførerne fru Gurmai og hr. Lamassoure, som går ud på, at initiativtagerne til et europæisk borgerinitiativ skal slå sig sammen i en borgerkomité bestående af personer fra forskellige medlemsstater. Det vil sikre, at de emner, der bliver taget op, virkelig er europæiske, og vil samtidig byde på en ekstra fordel i form af hjælp med indsamling af underskrifter fra starten.

Jeg støtter ordførernes tanke om, at det europæiske borgerinitiativ er et nyt instrument, der støtter aktivt demokrati på hele kontinentet. Derfor er den foreliggende forordning muligvis ikke perfekt, og der vil måske opstå nye udfordringer for Europas beslutningstagere i praksis. Derfor er jeg enig med ordførernes opfordring til, at Kommissionen hvert tredje år skal fremlægge en rapport om forordningens gennemførelse og efter behov foreslå en revision af den.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Borgerinitiativet, som blev indført med Lissabontraktaten, er udarbejdet med henblik på at give borgerne ret til at deltage i EU's demokratiske liv. Dets mål er at give borgerne adgang til at blive hørt ved at sætte dem i stand til at henvise sager af interesse til EU's institutioner. Det kan være vanskeligheder, som de oplever i deres dagligdag, og som de ikke føler, får tilstrækkelig opmærksomhed og støtte fra fagforbund, politiske institutioner eller andre af de sædvanlige parter fra institutionerne. Borgerinitiativet vil formelt etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og derved få EU-institutionerne til at gøre noget ved de konkrete, væsentlige problemer, som borgerne står over for. Med borgerinitiativet følger behovet for at overholde visse administrative krav, men også for at respektere bl.a. EU's grundlæggende værdier. Dette sikrer dets pålidelighed og effektivitet, hvilket vil være nøglen til dets succes.

Det er nødvendigt at sikre, at processen overholder EU's anvendelsesmuligheder inden for databeskyttelse og garanterer fuldstændig gennemsigtighed. Enhver organisation, forening eller endda politisk parti vil have mulighed for at støtte de borgerinitiativer, de ønsker, forudsat at der er fuld gennemsigtighed i forhold til den ydede støtte, så underskriverne er klar over, hvem der står bag de initiativer, de vælger at støtte.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af denne betænkning glæder mig, fordi den repræsenterer et meget vigtigt skridt i bekræftelsen af EU's forfatningsmæssige natur ved at give borgerne en mekanisme til tilgængelig og effektiv deltagelse i demokratiet, hvilket utvivlsomt vil bidrage til større involvering og engagement fra borgernes side i Europas politiske liv og en styrkelse af de solidariske bånd mellem medlemsstaterne.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Aktivt demokrati oplever et triumftog i Europa med vedtagelsen af denne betænkning om det europæiske borgerinitiativ, et af de store fremskridt som følge af Lissabontraktaten. En mio. europæiske borgere kan nu henvende sig til Kommissionen og forlange, at den skal udtale sig om et emne af interesse for samfundet, forudsat at det hører under Kommissionens beføjelser. En mio. borgere, som skal stamme fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne og have nået valgretsalderen, med andre ord kun 0,2 % af EU's befolkning. Underskrifterne skal indsamles skriftligt eller via internettet og skal bekræftes. Det skal være kendt, hvem initiativtagerne er, hvad de går ind for, og hvem de arbejder for. Det er et potentielt kæmpe fremskridt for EU's demokratiske legitimitet. Det er et skridt i retning af at bringe borgerne tættere på et EU, som de med rette eller urette ofte betragter som værende lysår væk fra deres hverdagsbekymringer.

Men risikoen for, at initiativet kan udnyttes af visse ikkestatslige organisationer (ngo'er) eller af et bestemt udsnit af erhvervslivet, må ikke ignoreres. Hvis det skal blive en succes, skal initiativet virkelig udspringe fra borgerne. Det må være med til at føre debatten fremad, forene borgerne med EU og bidrage til udviklingen af et europæisk civilsamfund.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. − (IT) I dag har vi stemt om det europæiske borgerinitiativ på plenarmødet. Dette initiativ blev indført af Lissabontraktatens artikel 11 med henblik på at give borgerne den samme politiske initiativret, som Rådet og Parlamentet allerede nyder. Borgerinitiativet er et nyt instrument til støtte for aktivt demokrati på hele kontinentet.

Den 31. marts 2010 fremlagde Kommissionen sit forslag til en forordning, og den 14. juni godkendte Rådet den overordnede tilgang til borgerinitiativet. Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender godkendte betænkningen i november, hvilket inkluderede et forhandlingsmandat. Under trepartsforhandlingerne, der fandt sted den 30. november, nåede man til enighed om forskellige ændringsforslag. De vigtigste punkter i aftalen handler om at kombinere registrering og retlig kontrol, antallet af underskrifter, der skal stamme fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, etablering af en borgerkomité, minimumsalderen for at kunne støtte et initiativ samt onlinesystemet til indsamling af underskrifter.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Vores borgere har ventet på dette nye instrument, som vil give dem en vis indflydelse på EU's politik. De har allerede vist, at de ved, hvordan de kan bruge det til at komme til orde i den lovgivningsmæssige debat. Se f.eks. anmodningen om et moratorium for genetisk modificerede organismer (gmo'er), som Greenpeace og Avaaz har iværksat, og som i sidste uge blev sendt til kommissionsformand Barroso. Desværre var borgerne hurtigere end lovgiverne, og anmodningen ankom, inden forretningsgangen, som vil få borgerinitiativet til at fungere fra starten af 2012, var blevet udarbejdet.

Det er derfor op til os som medlemmer af Parlamentet at videreføre og støtte anmodningen, som næsten 1,2 mio. mennesker støtter, og at sikre, at der bliver fulgt ordentligt op på den. Det lykkedes Parlamentet at udnytte sin indflydelse under drøftelserne med Rådet og Kommissionen til at gøre initiativet så tilgængeligt og effektivt som muligt og at bane vejen. Der er nu intet, der forhindrer borgerne i at deltage direkte i EU's aktiviteter.

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Med dagens afstemning er der givet grønt lys for det første eksempel på aktivt europæisk demokrati. Det europæiske borgerinitiativ er en af de mest nyskabende bestemmelser i Lissabontraktaten og første skridt i retning af direkte demokrati.

Initiativet er et instrument, der giver borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om et emne, som de betragter som værende i deres interesse, ved at indsamle 1 mio. underskrifter, hvilket repræsenterer 0,2 % af EU's befolkning. Sager vedrørende miljøet, sociale spørgsmål og katastrofer som følge af finanskrisen er nogle af de mest følsomme emner, der kan mobilisere borgerne til at opfordre EU til at lovgive om disse emner.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Med forslaget om borgerinitiativet, der blev vedtaget i dag, har vi virkeliggjort et vigtigt element af Lissabontraktaten, takket være hvilket borgerne vil kunne deltage direkte i debatter om EU. Det er særlig vigtigt for Parlamentet, som vælges af befolkningen. Vores rolle er nu at tage dette instrument alvorligt, som åbner mulighed for endnu større demokratisering af det offentlige liv i Europa. Det ville ikke være godt, hvis det blev en bestemmelse, der kun eksisterer på papiret, og borgerne fik det indtryk, at vi kun giver dem en teoretisk mulighed for at deltage i et lovgivningsmæssigt initiativ. For de europæiske institutioner bliver det en vigtig test af, i hvor vid udstrækning de faktisk tjener borgerne og ikke dem selv. Det er godt, at efter at denne lov har været i kraft i tre år, vil vi kunne revidere bestemmelser, der har vist sig at være for ineffektive, så der virkelig bliver tale om et system, der garanterer demokratisk debat.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg har stemt for vedtagelsen af det europæiske borgerinitiativ. Parlamentet har opnået tilstrækkeligt under sine forhandlinger med Rådet. Borgerinitiativet giver EU's indbyggere mulighed for at få et forslag på den europæiske politiske dagsorden. Når en mio. underskrifter er indsamlet, er Kommissionen forpligtet til at tage forslaget op til overvejelse og angive årsager til, hvorfor den vil eller ikke vil omsætte det til et officielt lovforslag. EU insisterede på, at underskrifterne skal indsamles fra mindst ni forskellige medlemsstater, men det lykkedes Parlamentet at få sænket grænsen til syv. Desuden vil initiativtagere, for hvem det lykkes at indsamle et tilstrækkeligt antal underskrifter, få lov til at forklare deres forslag personligt for Kommissionen og Parlamentet. Det er en skam, at Parlamentet ikke var i stand til at overvinde reglen om, at 18 lande må forlange, at deres borgere skal angive nummeret på deres id-kort, når de underskriver et borgerinitiativ. Det vil skræmme folk væk. Nogle vil frygte identitetstyveri. Der er lande, der ikke vil bede om nummeret på folks id-kort. Det vil skabe ulighed for loven i EU. Hvor alvorligt europæiske borgere vil blive taget, bliver nu primært et spørgsmål for Kommissionen.

  Ernst Strasser (PPE), skriftlig. − (DE) Dagens afstemning om det europæiske borgerinitiativ har etableret et nyt element af direkte demokrati næsten præcis et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg påtog mig mit hverv i Parlamentet med det mål at få det østrigske folks problemer på dagsordenen i Bruxelles. Det princip er jeg engageret i, og derfor er det afgørende for mig, at folkets bekymringer bliver hørt på europæisk plan. Det europæiske borgerinitiativ skal ses som en lejlighed til at inddrage folk tættere i EU's beslutningsproces. EU's borgere har nu for første gang mulighed for at fremsætte lovgivningsinitiativer for Kommissionen og som følge heraf aktivt at påvirke EU's politik.

Efter lange forhandlinger kan det betragtes som en succes, at grænsen for at kunne fremsætte et forslag er blevet sænket fra 300 000 underskrifter og antallet af medlemsstater til en fjerdedel. Et særligt træk ved Østrig er, at unge mennesker kan deltage i borgerinitiativer, fra de er 16. Det viser igen, at det er vigtigt for Østrig at inddrage de unge i EU-projektet, fordi det i sidste ende er dem, der skal føre den europæiske ånd videre.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Det europæiske borgerinitiativ er et instrument til fremme af offentlighedens deltagelse, der har til formål at afhjælpe det demokratiske underskud og derved reducere den afstand, Europas borgere føler, der er mellem dem og de europæiske institutioner. Institutionaliseringen af dette initiativ, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, gør det muligt for Europas borgere indirekte at bede Kommissionen om at fremsætte bestemte lovgivningsinitiativer, forudsat at de falder ind under dens beføjelser.

Denne betænkning, som Parlamentet fremlægger, definerer kriterierne for at gennemføre denne europæiske initiativret for at gøre den enklere, mere tilgængelig, hurtigere, mere gennemsigtig og mere ensartet i alle medlemsstaterne. Etableringen af et egentligt europæisk offentligt rum vil være muligt takket være dette initiativ, som vil styrke den borgerlige dialog og civilsamfundets involvering. Jeg mener, at alle initiativer, der sigter mod at reducere afstanden mellem borgere og det europæiske projekt bør fremhæves, gennemføres og realiseres fuldt ud.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om borgerinitiativet. De nye bestemmelser, der blev indført med Lissabontraktaten, styrker det aktive demokrati og markerer et vigtigt skridt i retning af at fremme samfundsånden. 42 % af Europas borgere har tillid til EU's institutioner. En af årsagerne hertil kunne være, at Europas borgere kun hører om få af de europæiske initiativer og politikker, der vedrører dem. Det er netop derfor, at borgerinitiativet ikke kun giver Europas borgere lejlighed til at deltage direkte i beslutningsprocessen, men også bemyndiger dem til at bidrage til den europæiske dagsorden. Derfor vil borgerinitiativet være med til at gøre den europæiske lovgivende magt opmærksom på Europas borgeres største bekymringer og ønsker. Dette er ikke et nyt koncept. I 2007 foreslog vi at indsamle en mio. underskrifter for at opfordre Kommissionen til at fremlægge et direktiv om at integrere handicappede i samfundet.

Der blev kun indsamlet omkring 700 000 underskrifter dengang, men lovforslagene blev forelagt Kommissionen. Med henblik på at leve op til vores forpligtelser over for Europas borgere bliver det derfor afgørende vigtigt, at vi sikrer, at de anmodninger, der fremlægges via borgerinitiativet, bliver forvandlet til love, der vil forbedre situationen for disse borgere.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen som en måde at tilskynde borgerne til at engagere sig i Europa på ved at gøre det muligt for dem at foreslå love, der kunne få indflydelse på deres dagligdag. Borgerne vil kunne lade EU vide, hvad de mener om dets arbejde. Med en mio. underskrifter, der skal stamme fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater, sender dette initiativ noget af magten tilbage i folkets hænder. Proceduren er blevet forenklet af Parlamentet for at sikre brugervenlighed og maksimere borgernes deltagelse i initiativet. Når alle underskrifterne er bekræftet, vil Kommissionen inden for tre måneder beslutte, om der kan foreslås en ny lov, og den skal offentliggøre sine begrundelser.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Her i Parlamentet omtaler vi ofte EU's borgere, hvis interesser vi repræsenterer. Samtidig har netop disse borgere længe betragtet ikke kun Parlamentet, men alle de europæiske institutioner som for langt væk fra og for ufølsomme over for deres problemer.

Det kan det europæiske borgerinitiativ ændre på. Det vil gøre det muligt for borgerne direkte at sige: "Det her ønsker vi, det her ønsker vi ikke, og det her må ændres."

Vi kan også godt lide at tale om europæisk integration. Men hvad forener folk fra forskellige lande mere end behovet for at finde en fælles holdning, formulere et fælles forslag og forsøge at vinde støtte hos folk, der taler en række forskellige sprog? Gennemførelsen af borgerinitiativet vil i praksis betyde, at borgere fra forskellige medlemsstater vil tale med én stemme om de sager, der er vigtige for dem. Et fælles initiativ og en fælles interesse vil blive den jord, hvorfra en ægte europæisk identitet kan spire.

Jeg tror fuldt og fast på, at denne praktiske fornemmelse af europæiskhed meget snart vil begynde at opstå. Jeg tror, at den i modsætning til udtrykkene i de europæiske institutioners brochurer vil blive livlig og levedygtig, fordi borgeren selv vil være kilden til den nye europæiske identitet og den nye europæiskhed.

Derfor hilser jeg med tilfredshed det fremlagte udkast til forordning om gennemførelse af borgerinitiativet, og jeg er klar til at gøre alt, hvad der skal til, for at sikre, at borgerens stemme ikke kun bliver hørt, men også respekteret.

Beslutningsforslag RC-B7-0688/2010

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg betragter Kommissionens arbejdsprogram for 2011 som ambitiøst med europæisk økonomisk genopretning som det primære mål gennem EU 2020-strategiens politiske prioriteter sammen med budgettet inden for den flerårige finansielle ramme for 2011, med sine nye finansierings- og udgiftsforanstaltninger, med en ny beslutning om "egne ressourcer", der demonstrerer bekymringen for, at betinget finansiering kan forværre situationen for de svagere nationale økonomier og uden at få den positive effekt af EU 2020-strategien, nemlig at genstarte økonomien. Jeg mener, at strukturfondene er afgørende for europæiske regioners økonomiske genopretning og konkurrenceevne, for i krisetider kan konditionalitet i tillæg til spareforanstaltninger have yderligere negative konsekvenser for EU's interne udvikling. Der må lægges vægt på reform af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken, idet det altid er nødvendigt at tage højde for forskellige regioners forskellige udgangspunkter, hvilket omfatter foranstaltninger tilpasset til de forskellige realiteter. Små og mellemstore virksomheder bør spille en ledende rolle, og tilgangen med internationalisering af SMV'er i de globale handelsrelationer og indsatsen for at modernisere dem og styrke deres konkurrenceevne, som arbejdsprogrammets prioriteter fastlægger, fortjener ros.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på visse meget vigtige emner, som mangler i Kommissionens arbejdsprogram for næste år. De vedrører spørgsmål i forbindelse med menneskerettigheder, Har Kommissionen til hensigt at iværksætte specifikke initiativer inden for eller lovgivning om menneskerettigheder i løbet af næste år?

Vi har hørt, at næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Baroness Ashton har til hensigt at lægge særlig vægt på menneskerettigheder i sin embedsperiode. Men hidtil har menneskerettigheder ikke fået den store opmærksomhed i hendes aktiviteter og erklæringer. Det var også meningen, at Udenrigstjenesten skulle styrke EU's initiativer inden for menneskerettigheder, men nu hvor der ikke er noget EU-budget for 2011, vil Udenrigstjenesten ikke fuldt ud kunne påtage sig sine pligter pr. 1. januar 2011.

Kan kommissionsformanden fortælle, hvad hans plan B er, og hvordan han har tænkt sig at styrke EU's troværdighed i forhold til at forsvare og fremme menneskerettigheder i verden?

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet blev opfordret til at udtrykke sin holdning til Kommissionens erklæring om Kommissionens arbejdsprogram for 2011. Jeg stemte for denne beslutning, som henleder opmærksomheden på behovet for ordentligt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet og på Kommissionens rolle som traktaternes vogter og vogter af EU's almene interesser. Beslutningen lægger særlig vægt på Europa 2020-målene, som er vækst for job, og hilser med tilfredshed det europæiske halvår, der sigter mod mere effektiv forvaltning af de offentlige finanser. Denne vækst skal være intelligent (den skal fremme digital teknologi, forskning og udvikling samt uddannelse), bæredygtig (med et mål på 20 % højere energieffektivitet) og inklusiv (ved at bekæmpe forskelsbehandling mellem arbejdstagere og gennem bedre industrielle forbindelser). Kommissionen må se nærmere på det indre marked, området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og sin udenrigspolitik, som stadig er i sin vorden.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne fælles beslutning fra Parlamentet, fordi den drøfter og vurderer prioriteterne for Kommissionens initiativer i 2011 og fremtidige udfordringer. I Parlamentets seneste mødeperiode i Strasbourg fremlagde kommissionsformand Barroso Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år. Derfor mener Parlamentet, at det er meget vigtigt at etablere en dialog med Kommissionen og at være særlig opmærksom på grundlæggende strategiske EU-mål. Endvidere opfordrer Parlamentet Kommissionen til at sikre en realistisk og tydeligere tidsplan for væsentlige forslag, der skal fremsættes, og som skal være effektive, udmøntes i praksis og gennemføres bedre end hidtil. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at selv om Kommissionen havde til hensigt at skabe nye arbejdspladser og gennemføre EU 2020-målene hurtigst muligt, er der inden for beskæftigelse og sociale anliggender ingen konkrete forslag om oprettelse af nye arbejdspladser af høj kvalitet i Kommissionens program for det kommende år. Endnu en gang fremsætter Kommissionen de samme lovgivningsinitiativer om udstationering af arbejdstagere og arbejdstid, som den gjorde i arbejdsprogrammet for det foregående år, og lover at forbedre vandrende arbejdstageres rettigheder i EU. Fuld økonomisk genopretning forudsætter en fælles europæisk strategi for bæredygtig vækst og jobskabelse støttet af de nødvendige beføjelser og ressourcer.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af at den aktuelle krise, som Europa er blevet kastet ud i, fortsat påvirker medlemsstaternes økonomier, er der akut behov for betydelige justeringer både på nationalt plan og i EU. Idet jeg er opmærksom på den fundamentale vigtighed, som 2011 vil have for EU's fremtidige succes, og den udfordring, som dette udgør for Kommissionen og generelt for hele EU, stemmer jeg for dette beslutningsforslag. Jeg vil desuden gerne fremhæve alle de forslag, der afslører Kommissionens hensigt om at udnytte det indre markeds vækstpotentiale. Jeg mener, at det kunne have en vægtstangsvirkning på den europæiske økonomi at maksimere det indre markeds potentiale ved at integrere markederne bedre og styrke europæiske virksomheders og forbrugeres tillid. Men jeg mener, at Kommissionen kunne være gået længere på dette punkt ved at fremlægge mere ambitiøse og konkrete forslag til at gøre noget ved markedsaktørernes behov.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionens arbejdsprogram for 2011 har brug for en dosis EU-ånd og mere mod i forhold til at imødegå EU's store politiske og institutionelle problemer, især i lyset af Lissabontraktatens ikrafttræden og i overensstemmelse med den. De sager, der skal tages hånd om, omfatter: 1. Større respekt for Parlamentets rolle i formuleringen af forslag, behørigt hensyn til dets standpunkter i sine udtalelser og forslag til initiativer. 2. Tættere og interinstitutionelt mere afbalanceret samarbejde om budgettet og om finansielle perspektiver. 3. Større mod til at formulere forslag om effektiv anvendelse af EU's ressourcer, der gør det muligt at opnå bindende mål og konkrete benchmarks. 4. Effektiv og kritisk EU-forvaltning af økonomien og finanserne samt finansiel deltagelse fra medarbejderes side i selskabets succes, hvilket muliggør mere en udbredt, afbalanceret og inklusiv økonomisk og social udvikling. Selv om Kommissionens arbejdsprogram for 2011 kun dækker nogle af disse punkter, anser jeg det som nødvendigt at støtte det.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om Kommissionens arbejdsprogram for 2011, som er det første, der bliver vedtaget inden for rammen af den nye programmeringsperiode, og som burde bidrage til en styrkelse af dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen med henblik på at forbedre forholdet mellem politiske og budgetmæssige prioriteter på EU-plan.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har fremlagt et ambitiøst arbejdsprogram for 2011, der indeholder følgende grundelementer: (1) inklusiv vækst, (2) bæredygtig vækst og (3) tilsyn med den finansielle sektor. Hvad angår inklusiv vækst, understreger Kommissionen bæredygtigheden af sociale sikringsordninger og kampen mod fattigdom, og jeg går ind for at finde en præcis balance mellem sparsommelighed og social støtte og for at finde ud af, i hvilken retning reformerne af de europæiske sociale sikringsordninger skal bevæge sig.

I forhold til bæredygtig vækst er det vigtigt at forstå, hvordan man vil skabe balance mellem den nødvendige miljøbeskyttelse og fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. Sluttelig med hensyn til tilsyn med den finansielle sektor og styrkelse af den økonomiske styring må ethvert skridt til at gøre det europæiske banksystem mere robust og modstandsdygtigt over for krisescenarier og til at styrke medlemsstaternes budgetpolitikker og deres økonomiske koordination betragtes som havende topprioritet, eftersom de store udfordringer i 2011 bliver at slippe ud af krisen og skabe grundlag for en vækstpolitik.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod Parlamentets udkast til en beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 2011, fordi den på de grundlæggende områder støtter sine egne holdninger og ignorerer det reelle behov for at bryde med de neoliberale, militaristiske og antisociale politikker, som Kommissionen går ind for.

Selv om Kommissionen er blevet kritiseret for ikke at have leveret de svar, som Parlamentet søgte, har den faktisk gjort det, da den gratulerede sig selv med at have prioriteret økonomisk reform ved at prioritere et bæredygtigt budget og sætte social bæredygtighed i anden række, eller da den insisterede på at favorisere en udvidelse af det indre marked, eller da den insisterede på at gennemføre Doharunden og de tilknyttede frihandelsaftaler hurtigst muligt.

Det, flertallet i Parlamentet dermed ønsker, er at fortsætte med samme politik, som går ud på at fremme førnævnte spareplaner i flere medlemsstater på trods af den voksende arbejdsløshed, fattigdom, ulighed, skævhed og økonomiske recession, som disse spareplaner vil forårsage, mens økonomiske og finansielle grupperinger fortsat opnår stadig større profitter. Af alle disse årsager ser vi ingen anden mulighed end at stemme imod.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) I 2011 vil Kommissionen offentliggøre forslag om at ændre den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. Disse to initiativer er yderst vigtige for Irlands landmænd og fiskere.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) I 2011 vil Kommissionen fremlægge sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2013-2020. Det er tydeligt for mig, at landbrug og udvikling af landdistrikter skal have samme grad af finansiering, som området har nu, og at Europas befolknings fødevaresuverænitet skal garanteres. Produktionen af fødevarer og genoplivelse af landdistrikter som økonomiske og rekreative områder i bekvem afstand af byerne skal være en af Europas topprioriteter i fremtiden. Kommissionens engagement i bæredygtig og helhedsskabende vækst tager miljø- og klimamålene for 2020 med i betragtning og forudsætter investering i grønne teknologier, som igen vil skabe nye arbejdspladser.

Jeg hilser med tilfredshed Parlamentets opfordring til, at den nye flerårige finansielle ramme efter 2013 skal tage højde for udvidelsen af EU's ansvarsområder. Planerne for EU's handelspolitik er meget vigtige. Kommissionen er forpligtet til at føre WTO-forhandlingerne frem til et godt resultat. Vi må anlægge en meget kritisk tilgang til den forøgede fokus på bilaterale handelsaftaler, især forhandlingerne med Mercosur, som vil fortsætte til næste år.

  Thomas Mann (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg har netop stemt for Kommissionens arbejdsprogram for 2011, men med forbehold. Det indeholder ikke længere den lovede meddelelse fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik (ENTR) om virksomheders sociale ansvar (VSA). I stedet har Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser (MARKT) indledt en høring online om virksomheders fremlæggelse af ikkefinansielle oplysninger. Det er alarmerende og tyder på en mulig politikændring. MARKT spørger ikke længere, om der er behov for EU-regulering inden for VSA, men om, hvordan den skal struktureres. ENTR har afholdt flere workshopper om gennemsigtighed, hvor det kom frem, at næsten alle arbejdsgivere og fagforeninger var stærkt imod obligatorisk VSA. Siden har ENTR haft den overordnede kontrol, idet VSA-initiativer repræsenterer virksomheders bidrag til et bæredygtigt samfund som led i deres forretningsmæssige aktiviteter. De er resultatet af et erhvervsmæssigt engagement og bygger på individuelt initiativ og ansvar. Der er konsensus om dette grundlæggende koncept, som er blevet udviklet gennem en årrække i flere forskellige multiaktørfora.

ENTR besidder den institutionelle viden til at udøve kontrol over disse processer. Jeg opfordrer Kommissionen til at overlade ansvaret for at administrere og strukturere VSA til ENTR. Jeg er fortsat imod tanken om obligatorisk rapportering om VSA, da det vil føre til mere bureaukrati og afskrækker virksomheder fra at afgive yderligere frivillige tilsagn.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. − (EN) Den finansielle krise har skadet økonomierne i alle EU's medlemsstater alvorligt. I denne beslutning opfordrer vi til en stærk og beslutsom reaktion fra Kommissionen med henblik på at styrke væksten og sikre en stærk og varig genopretning til gavn for alle Europas borgere. Vi støtter opfordringen til en revision af ordningen for egne indtægter med henblik på at skabe en ordning, der er fair, tydelig, gennemsigtig og neutral i forhold til skattebyrden. Vi er åbne over for overvejelser om muligheder, der ville reducere borgernes udgifter til EU, f.eks. ved at rette op på den nuværende underbeskatning af finanssektoren.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens nye arbejdsprogram for 2011 bygger på tre elementer: (1) rummelig vækst, (2) bæredygtig vækst og (3) tilsyn med den finansielle sektor. Derfor må vi arbejde for bæredygtige sociale sikringsordninger i kampen mod fattigdom og samtidig opnå økonomisk vækst, der også tager hensyn til miljøet, styrkelse af den økonomiske styring, et stærkere europæisk banksystem, der er mere modstandsdygtigt mod fremtidige krisescenarier, og en styrkelse af medlemsstaternes budgetpolitikker, idet den primære udfordring i 2011 bliver at slippe ud af krisen og fortsætte en vækstpolitik.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Tillykke. Endelig har nogen bemærket forskellen mellem Kommissionen og guderne. Tiden er inde til at erstatte tom snak med egentligt arbejde. Kommissionen bør ikke ignorere spørgsmål fra medlemmer af Parlamentet. Deres pligt er at gennemføre Parlamentets beslutninger. Det ser ud, som om nogle kommissærer har glemt det. For hvad er der ellers sket med beslutningen om den generelle tilsynsrapport, som Parlamentet vedtog den 11. marts 2004, og som tog fat på spørgsmålet om udlændinge i Letland? Den forsvandt bare fra dagsordenen. Hvem har ansvaret? Hvem fik en lønreduktion? Hvem fik en reprimande? Ingen. Længe leve Rådet!

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om Kommissionens arbejdsprogram for 2011, fordi jeg er enig med dens hovedmål. Det er en kendsgerning, at hovedprioriteten for 2011 skulle være at presse på med økonomisk genopretning. I Kommissionens arbejdsprogram ville jeg som noget positivt fremhæve styrkelsen af den økonomiske styring og gennemførelsen af reformen af finanssektoren ved hjælp af foranstaltninger, der gør det muligt at genoprette væksten for at skabe arbejdspladser. Effektiv, bæredygtig og inklusiv vækst i økonomien er afgørende for at genskabe tilliden og optimismen i EU. Investeringer i forskning og udvikling, energisikkerhed og horisontale arbejdsmarkedspolitikker, der reelt muliggør arbejdstageres bevægelighed, er derfor grundpillerne i et arbejdsprogram, der er orienteret mod vækst. Målet med at etablere et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal også fremhæves.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Kommissionens arbejdsprogram for 2011 afspejler ikke i tilstrækkelig grad de væsentlige begivenheder, der har påvirket Europa siden 2008, og heller ikke Europas borgeres håb og forventninger. Det er yderst beklageligt, at dette program ikke i højere grad fokuserer på tabet af 7 mio. arbejdspladser som følge af finanskrisen, hvilket i realiteten garanterer konstant arbejdsløshed i de kommende år. Det er en af de grundlæggende udfordringer, EU står over for i 2011. Kommissionen må derfor finde en måde, hvorpå dens initiativer og forslag vil skabe tilstrækkelig mange anstændige job til almindelige borgere. Kommissionen må lytte til arbejdsmarkedets parters synspunkter i forhold til pensioner og sikre, at den kommende hvidbog afspejler interessenternes forventninger, som omfatter en styrkelse af den første søjle, hvilket er den offentlige søjle.

Jeg hilser med tilfredshed reformen af EURES-portalen med information om arbejdspladser og rådgivning rettet mod unge arbejdstagere, der har til formål at gøre den mere tilgængelig for dem. Men jeg beklager, at dette forslag er blevet udsat til 2012, når de unge har brug for det nu. Kommissionen program omtaler ikke spørgsmålet om lighed mellem kønnene. Derfor er der brug for et EU-direktiv, der kan gøre noget ved lønforskellen på 17,4 % mellem kvinder og mænd, samt et direktiv om at udrydde vold mod kvinder.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. − (DE) Eftersom afstemningslisten blev ændret med kort varsel, havde jeg ikke tid nok til at undersøge indholdet og beslutte mig for et af synspunkterne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) De Grønne har støttet det fælles beslutningsforslag og mange af de fremlagte ændringsforslag. Det glæder mig, at henvisningen ikke er blevet ændret, hvor vi siger, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til at fremlægge dristige og nytænkende forslag til en gennemgribende revision af ordningen med egne ressourcer.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om Kommissionens arbejdsprogram for 2011. I et tidligere indlæg har jeg omtalt behovet for at udarbejde et udkast til direktiv om vold mod kvinder, hurtig og effektiv gennemførelse af Stockholmprogrammet og inddragelse af sport i næste års budget. Det er også afgørende at genoptage arbejdet på direktivet om ikkeforskelsbehandling. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage beslutsomme skridt i denne retning i 2011.

Mens EU-borgere utålmodigt afventer dette direktiv, fortsætter visse medlemsstater med at stille spørgsmålstegn ved det fornuftige ved at vedtage det. Det er svært at forstå den manglende opmærksomhed på behovet for at have en enkelt lov om ikkeforskelsbehandling, som ville sikre ligebehandling af alle mennesker, ikke kun af udvalgte befolkningsgrupper. De økonomiske argumenter, der lægger vægt på de høje udgifter forbundet med at gennemføre direktivet i forhold til handicappede, overbeviser mig ikke. Selv under en krise må Europa fortsætte med at behandle alle borgere ens.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har fremlagt sit arbejdsprogram for 2011 på et særlig følsomt tidspunkt for EU. Genopretningen efter den økonomiske krise er stadig ikke fuldstændig sikker, så programmet for næste år skal fortsat fokusere på dynamikken i genopretningen af den europæiske økonomi. 2011 skulle være året, hvor EU 2020-strategien bliver integreret i EU's aktiviteter med henblik på at forfølge målene om smart, bæredygtig og integreret vækst.

Jeg gentager vigtigheden af at genetablere jobskabende vækst ved at fremskynde EU 2020-reformprogrammet. Inden for denne kontekst vil jeg fremhæve den rolle, der spilles af flagskibsinitiativerne Innovation i EU, den digitale dagsorden for Europa, nye kvalifikationer og nye job samt platformen mod fattigdom. Jeg mener, det er afgørende at sikre strukturreform for at forbedre den europæiske konkurrenceevne og sætte fart på den økonomiske vækst, især gennem en samhørighedspolitik, der tilskynder til investeringer i realøkonomien. Enhver fremtidig samhørighedspolitik skal også sikre, at nye flerårige finansielle rammer rettes mod at opfylde EU 2020-strategiens mål og europæiske politikker inden for rammen af Lissabon. Det skal Parlamentet tage aktiv del i, og det er afgørende, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder en model for interinstitutionelt samarbejde på dette område.

Beslutningsforslag RC-B7-0693/2010

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi EU og Den Afrikanske Union (AU) i fællesskab må tage hånd om væsentlige spørgsmål af fælles interesse for at gennemføre partnerskabet mellem Afrika og EU, som bygger på en gensidig interesse i at udnytte deres kombinerede potentiale. Demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder er forudsætninger for tættere samarbejde, men desværre var Robert Mugabe inviteret til og deltog aktivt i det 3. topmøde mellem Afrika og EU. Derfor opfordrer jeg alle aktører til at indtage en mere markant politisk holdning i fremtiden for at sende et klart signal om EU's faste tro på retsstatsprincippet og demokrati.

Det er også vigtigt, at alle AU's medlemsstater ratificerer AU's charter om demokrati, valg og regeringsførelse og fuldt ud støtter Den Internationale Straffedomstol. Det ville sikre de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og samtidig skabe muligheder for effektivt samarbejde på det økonomiske, sociale, kulturelle og andre områder.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Siden topmødet mellem EU og Afrika i Kairo i 2000 har EU iværksat en yderst vidtrækkende udenrigspolitik over for Afrika. I 2005 lancerede EU sin strategi for Afrika. To år senere var holdningen en anden, og denne gang endte topmødet mellem EU og Afrika i Lissabon med oprettelsen af et strategisk partnerskab med Afrika. Det tredje topmøde mellem Afrika og EU endte for nylig. Det var ikke nogen entydig succes. Eksempelvis var vi ikke tilfredse med diktatoren Robert Mugabes tilstedeværelse, og omvendt havde vi gerne set, at en repræsentant for Sudan var til stede. Jeg stemte for Parlamentets beslutning om partnerskabets fremtid. Den nye handlingsplan bygger på otte nye nøgletemaer: (1) fred og sikkerhed, (2) demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder, (3) samhandel, regional integration og infrastruktur, (4) årtusindudviklingsmålene, (5) energi, (6) klimaforandringerne, (7) migration, mobilitet og beskæftigelse, og (8) videnskab, informationssamfundet og rummet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Det er nødvendigt yderligere at udvikle det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU for sammen at kunne imødegå fælles udfordringer, fremme bæredygtig økonomisk vækst og udvikle samarbejdet inden for energi, samhandel og klimaforandringerne. I forbindelse med udviklingen af samarbejdet er det nødvendigt at yde betydelig støtte til kampen mod fattigdom, beskyttelse af menneskerettigheder, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder, og at gøre noget ved udfordringerne i forhold til fred og sikkerhed i Afrika. Jeg hilser med tilfredshed Afrika-EU -programmet for samarbejde om vedvarende energi og de tilsagn, der er givet om at give afrikanerne adgang til moderne og bæredygtige energitjenester, forøge brugen af vedvarende energi i Afrika og forbedre energieffektiviteten i alle sektorer i Afrika. EU og Afrika bør forene deres indsats for at reducere udledninger fra skovrydning og skovforringelse og iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringerne. De nødvendige midler til at gennemføre de omtalte initiativer bør bevilges under effektivt parlamentarisk tilsyn med brugen af EU's økonomiske bistand.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte med glæde for dette fælles beslutningsforslag om konklusionerne fra det tredje topmøde mellem EU og Afrika. I lyset af Afrikas behov for at diversificere sine investeringspartnerskaber, især til lande i Asien og Latinamerika, er den foreslåede strategiske handlingsplan for EU og Afrika for 2010-2013 særlig relevant derved, at den kan tilføre merværdi til Middelhavsunionen og Cotonouaftalen. Jeg mener, at den regionale integration af afrikanske lande gennem Den Afrikanske Union og samhandel og investeringer i denne forbindelse vil få afgørende betydning for den politiske og økonomiske stabilitet og for bæredygtig vækst i Afrika. Derfor håber jeg, at afrikanske og europæiske ledere ikke kun vil overholde Tripoli-aftalen, men også anerkende dette strategiske partnerskab som bl.a. et værdifuldt instrument til at fremme interregional afrikansk samhandel. Jeg deler også kommissionsformand Barrosos overbevisning om, at vedvarende energi er afgørende for Afrikas økonomiske og sociale udvikling, og støtter hans opfordring til en revolution for grøn energi i Afrika.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om fremtiden for det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika inden det tredje topmøde mellem EU og Afrika, fordi jeg mener, at det partnerskab, der blev etableret mellem de to kontinenter for tre år siden under Portugals formandskab for EU, fortsat bør styrkes, så vi sammen kan imødegå fælles udfordringer og fremme bæredygtig udvikling, fred og menneskerettigheder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg var i Lissabon i december 2007 under det første topmøde mellem EU og Afrika, der etablerede grundlaget for en permanent dialog mellem Europa og Afrika, som vi er knyttet til af yderst vigtige historiske, kulturelle, økonomiske og handelsmæssige bånd, og banede vejen for samarbejde, der førte europæiske og afrikanske ledere til Tripoli 3 år senere.

Jeg mener, at et varigt og sundt partnerskab mellem EU og Afrika er grundlæggende for udvikling og fremskridt, og derfor mener jeg, at den investering, som begge parter har foretaget i at styrke deres forbindelser, er helt berettiget. Vi lever i en tid, hvor traditionel samarbejdspolitik, der alene gennemføres ved hjælp af humanitær bistand, ikke længere lever op til udviklingslandes behov, især lande i Afrika.

Derfor mener jeg, at fremtiden for samarbejdet på en meget definitiv måde vil bevæge sig i retning af at etablere handelsmæssige forbindelser og økonomiske partnerskaber og en effektiv udveksling inden for forskning, innovation og uddannelse, områder, hvor samarbejdet mellem EU og Afrika må styrkes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det tredje topmøde mellem EU og Afrika fandt sted i Tripoli den 29. og 30. november 2010. Jeg beklager, at Afrikas og EU's fælles strategi ikke kunne etablere en ny strategisk forbindelse.

Jeg gentager mit håb om en udbytterig aftale ved det næste topmøde og bæredygtige mål for begge parter med henblik på at bekæmpe fattigdom og sikre en rimelig indkomst og støtte og at overholde grundlæggende menneskerettigheder, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder, i Afrika.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Afrikas lande står over for enorme udfordringer i lyset af den alvorlige krise, verdensøkonomien befinder sig i. Krisen, der fremstilles som finansiel, har endelig afsløret grænsen for økonomisk vækst, som kapitalismen forstår den, nemlig tilgængeligheden af frugtbar jord til produktion af fødevarer og andre organiske råmaterialer og geologiske reserver til udvinding af mineralske råmaterialer og energi til at drive industrien med.

Denne situation fremskynder kapløbet om Afrika, et kontinent, der er umådeligt rigt i naturressourcer. Målet er dominans over markeder og naturressourcer. EU's politik over for Afrika skal forstås på baggrund af afpresning om underskrivelse af såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler, støtte til Sydsudans løsrivelse, støtte til og finansiering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur, der har til formål at positionere dets hære på en måde, som undertrykker dets folk, for at tjene EU's og dets økonomiske og finansielle grupperingers interesser. Dette er blot nogle få eksempler.

Beslutningen handler derfor om neokolonialisme. De bånd, der tvinger landene i denne region til at underkaste sig interesser, der er fremmede for deres befolkninger, må løsnes, så der kan etableres et ægte samarbejde, og de kan få hjælp til at konsolidere deres uafhængighed og suverænitet med henblik på økonomisk og samfundsmæssig udvikling og fremskridt i disse lande.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der er gået tre år siden det sidste topmøde mellem Afrika og EU, der indledte en dialog, som er blevet tilstræbt mellem Europa og Afrika. Dette partnerskab er grundlæggende for udvikling og fremskridt, og det er vigtigt, at begge parter arbejder på at styrke deres indbyrdes forbindelser. Partnerskaberne bør ikke kun dreje sig om bistand fra Fællesskabet, der skal også etableres handelsmæssige relationer og økonomiske partnerskaber med udveksling af erfaringer inden for forskning, innovation og uddannelse, hvilket vil styrke de fremtidige forbindelser.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU er EU's eneste værktøj, der har med interkontinentale forbindelser at gøre. Det markerer en ændring i forbindelserne mellem EU og Afrika på den måde, at de er ved at blive reelle partnere, der behandler hinanden på lige fod, og inddrager en lang række emner af fælles interesse i deres dialog. Det er ikke længere et forhold mellem donorer og støttemodtagere. Det er en strategisk vigtig forbindelse, der skal genoplives og styrkes, hvis både Europa og Afrika skal kunne håndtere de udfordringer, der ligger foran os. Jeg henviser til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene, fødevarekrisen, den økonomiske og finansielle krise, klimaforandringerne osv. Temaet for topmødet i Tripoli, investering, økonomisk vækst og jobskabelse, er en påmindelse om, at fred og sikkerhed, økonomisk og politisk styring og respekt for menneskerettighederne er forudsætninger for udvikling. Juridisk og retslig beskyttelse af private investeringer er en af nøglerne til Afrikas økonomiske og sociale udvikling. Der kan ikke ske nogen samfundsmæssig, menneskelig eller økonomisk udvikling uden velstand.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Fremtiden ser sløj ud, især her aftenen før topmødet mellem Afrika og EU. Den bedste måde at sikre den på er ved at finansiere offentlige uddannelsesprogrammer. Folk, der kan få en uddannelse på sekundærtrinnet, foretrækker at bo i deres egne lande frem for at tigge i Europa. Vi må støtte de regeringer, der retter deres indsats mod at gøre deres lande attraktive for deres egne borgere. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Det er vigtigt for EU at blive tæt involveret med de afrikanske stater og at tackle eksisterende og fremtidige udfordringer ved hjælp af en fælles strategi. De omfatter især at bringe demokrati til Afrika, at forbedre leveforholdene for befolkningen der og bæredygtig udnyttelse af råmaterialerne, hvilket er til gavn for begge parter. Et andet problem, der skal løses, er korruption. Det forhindrer mange afrikanske stater i at udvikle sig på en måde, der ville forbedre deres borgeres velfærd. Desværre forsvinder der stadig millioner af euro i støtte fra EU som følge af korruption. De kunne bruges konstruktivt til direkte gavn for borgerne. Vi må benytte princippet om at hjælpe folk til at hjælpe sig selv. Det tager beslutningen desværre ikke hensyn til. Den bygger ganske enkelt på en fortsættelse af eksisterende praksis.

Fattigdom er en af hovedårsagerne til, at folk emigrerer fra Afrika og kommer til Europa. I stedet for at stille spørgsmålstegn ved den europæiske praksis med eksportsubsidier, som i voldsom grad påvirker visse afrikanske staters evne til at overleve, bliver vi ved med at finde på flere og flere tomme ord. Man går let hen over de negative konsekvenser af migration, og derfor følte jeg mig forpligtet til at stemme imod denne beslutning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Forbindelserne mellem EU og Afrika er tydeligvis meget vigtige. Derfor glæder jeg mig over vedtagelsen af den strategiske handlingsplan for 2010-2013 og over de etablerede partnerskaber. Blandt dem vil jeg pege på den, der omhandler fred og sikkerhed, sammen med EU's indsats for at levere forudsigelig og bæredygtig finansiering af afrikanske fredsbevarende operationer og på behovet for at skabe lokal myndiggørelse, ukuelighed og beslutsomhed for at beskytte civile under væbnede konflikter. Jeg vil også fremhæve indsatsen for samarbejde på områder af fælles interesse såsom demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder, samhandel, regional integration og infrastruktur samt årtusindudviklingsmålene. Inden for konteksten af dette sidste aspekt bør EU's medlemsstaters løfte om at forny deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af deres bruttonationalprodukt til udviklingsstøtte senest i 2015 understreges. Denne indsats er afgørende for at opfylde årtusindudviklingsmålene, især i forhold til specifikke politikker vedrørende mødres, nyfødtes og børns sundhed, sex, uddannelse, landbrugspolitik, bæredygtig udvikling, adgang til vand og sanitet.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg beklager tilstedeværelsen af Zimbabwes præsident, hr. Mugabe, under topmødet i Tripoli den 30. november og fraværet af flere europæiske stats- og regeringschefer. Jeg bemærker også, at USA's nye lov om "konfliktmineraler" er et kæmpe fremskridt i kampen mod ulovlig udnyttelse af mineraler i Afrika.

Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Rådet til at fremlægge lignende forslag for at garantere sporbarheden af mineraler, der importeres til EU's marked, og Den Afrikanske Union til at samarbejde om bæredygtig udnyttelse af råstoffer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Blandt de fælles punkter, som flere grupper, heriblandt vores, var enige om, var følgende: 1. glæder sig over vedtagelsen af den strategiske handlingsplan for 2010-2013 og dennes partnerskaber og håber, at den kommer til at bidrage med merværdi i forhold til Cotonouaftalen og Middelhavsunionen, og at den er udtryk for en ambitiøs tilgang til de interkontinentale forbindelser, 2. understreger, at de grundlæggende principper i den fælles Afrika-EU-strategi bør udformes på en måde, så den fremmer udviklingslandenes bæredygtige behov for at bekæmpe fattigdom og sikrer en anstændig indtægt og et anstændigt eksistensgrundlag samt overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder, 3. håber, at der vil blive taget ved lære af de vanskeligheder, der opstod i forbindelse med gennemførelsen af den første handlingsplan (2008-2010), og håber, at de intentioner, der principielt gives udtryk for i stats‑ og regeringschefernes sluterklæring, bliver fulgt op af handling, 4. bemærker med interesse, at der kan åbnes op for langt mere effektive bidrag til strategien fra både den private sektor og civilsamfundet, navnlig i Afrika, end det hidtil har været tilfældet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) En amerikansk lov har allerede sat grænser for ulovlig udnyttelse af "konfliktmineraler". Den fælles beslutning om den fremtidige EU-Afrika-strategi opfordrer EU til at gøre det samme. Mineraler, der importeres til EU, må kunne spores. I dag er ulovlig udnyttelse alt for ofte årsag til borgerkrige og konflikter i regionen, mens denne rigdom faktisk kunne være drivkraft for bæredygtig økonomisk udvikling.

Det er afgørende med handling inden for kapacitetsopbygning, god regeringsførelse, infrastrukturudvikling og investering. En politik, som er karakteriseret ved deltagelse, som er socialt og miljømæssigt ansvarlig, og som er befolkningen til gavn, er uundværlig. Landbruget er også drivkraft for udviklingen. Derfor er vi nødt til at styrke landbrugs- og fiskerisektorerne på en bæredygtig måde, især i forhold til små landbrug og fiskere.

Debatten om landbrugsjord og ejerskab til jord bør være tilbundsgående. Cancúnaftalen er afgørende for at tackle fattigdom i Afrika i lyset af det enorme potentiale for naturressourcer – solskin, vind, floder og tidevand – som afrikanske lande ofte besidder til overflod. Beslutningen undgår ikke de kontroversielle emner, og jeg har derfor stemt for.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) På det 3. topmøde mellem Afrika og EU, som fandt sted i Libyens hovedstad, Tripoli, forsøgte man at styrke samarbejdet mellem de to kontinenter. I forhold til vækst, investering og jobskabelse understregede man på topmødet behovet for at skabe økonomisk vækst, der kan generere beskæftigelse, foruden bæredygtig samfundsudvikling.

Afrika-EU-strategien bliver udmøntet i praksis på linje med den handlingsplan, der er vedtaget for perioden 2010-2013, og som fokuserer på otte prioriterede områder, der allerede blev fastlagt under Lissabontopmødet i 2007. Konkrete foranstaltninger i forhold til privat iværksætteri, økonomisk integration og sociale spørgsmål, til fred og sikkerhed i Afrika, til respekt for menneskerettighederne og gennemførelse af årtusindudviklingsmålene blev alle nævnt i den endelige Tripoli-erklæring.

Først og fremmest roser jeg dette partnerskab mellem de to kontinenter, som har demonstreret merværdi for begge parter og vigtigheden af fortsat at styrke den regionale og globale integration af Afrika. Men jeg mener, det er vigtigt for Parlamentet at indtage en mere aktiv rolle i partnerskabet, og at der bliver udarbejdet en finansieringsplan for effektiv gennemførelse af handlingsplanen for 2010-2013.

Betænkning: Kinga Gál (A7-0344/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Vigtigheden af at beskytte og fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er et centralt punkt i EU's demokratiske værdier. Jeg er enig i, at lokale og regionale myndigheder kunne spille en afgørende rolle for udbredelsen af disse værdier, og jeg foreslår en nedefra og op-metode. Lissabontraktatens ikrafttræden bør ses som en styrkelse på flere planer af systemet til beskyttelse af menneskerettigheder, herunder chartret. Det er blevet nødvendigt at reflektere over udviklingen i beskyttelsen af disse rettigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden, idet man skal huske, at chartret har samme juridiske kraft som traktaterne og skal indarbejdes i EU's primære ret. De nye horisontale forpligtelser, der blev etableret med Lissabontraktaten, skal hilses velkommen, og indsatsen mellem institutionerne skal koordineres bedre af hensyn til deres effektivitet. Man skal også huske, at der er oprettet en ny portefølje for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab i Kommissionen, og at der må forventes nye tiltag fra Kommissionens side inden for rammerne af dette scenarie. Der kan forventes håndgribelige resultater af Kommissionens nye meddelelse "Strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder".

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I meget lang tid bestod europæisk integration ganske enkelt af at arbejde på at etablere det indre marked. Men gennem de sidste ti år er EU's lovgivere blevet ramt af et hidtil uhørt behov for at efterligne. I begyndelsen var der en automatisk, stiltiende fordeling af arbejdet mellem Europarådet, der var ansvarlig for sager vedrørende individuelle frihedsrettigheder, og det uudviklede indre marked, der var Det Europæiske Fællesskab. Men der gik ikke længe, før medlemsstaternes nationale domstole var nødt til at håndtere tvistigheder, der udfordrede fællesskabsretten i forhold til menneskerettigheder. Det er grunden til, at chartret om grundlæggende rettigheder efter at have været længe undervejs blev vedtaget i 2000 og trådte i kraft sidste år sammen med Lissabontraktaten. Med chartret har EU-Domstolen et enkelt juridisk grundlag for at beskytte europæiske borgeres grundlæggende rettigheder. Men dette nye system er kun ved at komme i gang. Derfor støttede jeg teksten, som minder alle relevante europæiske parter, herunder medlemsstater og institutioner, om deres forpligtelser i henhold til chartret og om behovet for at udvikle en ægte kultur af borgerlige rettigheder og effektivt samarbejde om emnet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er kernen i demokratiet og retsstatsprincippet i EU. Derfor støtter jeg Lissabontraktatens styrkelse af forpligtelsen til at sikre beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder, bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse. Selv hvis det opnås, er det nødvendigt at sikre samarbejde mellem EU og nationale institutioner, så der etableres et effektivt interinstitutionelt samarbejde om at overvåge menneskerettighedssituationen i EU. Kommissionen skal vedvarende overvåge gennemførelsen af lovgivning inden for beskyttelse af menneskerettighederne på nationalt plan og i tilfælde af huller fremlægge forslag til specifikke foranstaltninger. Det ville være nyttigt, hvis der blev udgivet en årlig rapport om situationen for grundlæggende rettigheder i EU for at sikre, at EU's borgere er ordentligt informeret om arkitekturen af de nye grundlæggende rettigheder. Endvidere bør EU's institutioner styrke samarbejdet med internationale organisationer om beskyttelse af menneskerettigheder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Det glæder mig, at vi siden Lissabontraktatens ikrafttræden har opnået betydelige resultater i forhold til menneskerettigheder, for det første fordi EU's charter om grundlæggende rettigheder er blevet juridisk bindende, og for det andet fordi EU er forpligtet til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg stemte for betænkningen, fordi hvad EU's strategi for børns rettigheder angår, er det meget vigtigt at udvikle praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af børn, seksuel udnyttelse og børnepornografi, fremme mere sikker brug af internettet og eliminere børnearbejde og fattigdom blandt børn. Bekæmpelse af menneskehandel, især af kvinder og børn, er en anden presserende udfordring. Selv om der allerede er vedtaget utallige EU- og nationale love på dette område, handles flere hundrede tusinde mennesker hvert år til eller i EU, og derfor er der akut behov for at tage det foreslåede EU-direktiv om bekæmpelse af menneskehandel i anvendelse.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder og respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet burde være et globalt mål for alle europæiske politikker og en grundlæggende forudsætning for konsolideringen af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Året 2009-2010 havde stor betydning i denne forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttræden, hvormed chartret om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende, hvilket forvandlede grundlæggende værdier til konkrete rettigheder, der kan håndhæves direkte af europæiske og nationale domstole.

Det skal sikres, at alle nye lovforslag overholder chartret, og ifølge samme logik at alle allerede eksisterende instrumenter bliver kontrolleret. Det er vigtigt, at samarbejdet og sammenhængen mellem de forskellige ansvarlige organer styrkes på europæisk og nationalt plan med henblik på at kontrollere og anvende denne nye overordnede ramme, som blev etableret med Lissabontraktaten, for at sikre, at den bliver anvendt effektivt. Jeg håber også, at Kommissionen hurtigst muligt gennemfører EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, som vil blive endnu en mekanisme til sikring af respekt for menneskerettighederne.

Det glæder mig meget, at borgerne og beskyttelse af deres rettigheder endelig har fået plads i centrum af Europas arkitektur.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, fordi jeg mener, den er nødvendig for at fremme en kultur af grundlæggende rettigheder i EU og medlemsstaterne. Beskyttelse af grundlæggende rettigheder bør være et mål for alle europæiske politikker, især udenrigspolitikken, med henblik på at fremme fred, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden skaber et nyt paradigme inden for grundlæggende rettigheder i EU og gør chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende. Vi har en forpligtelse til at positionere EU som et fællesskab, der beskytter grundlæggende rettigheder, både internt og eksternt.

Der sker stadig alt for mange angreb på ytringsfriheden, som jeg har rapporteret om flere gange, f.eks. tilfældene for nylig i Saudi-Arabien og Aserbajdsjan. I denne beslutning påpeger ordføreren flere situationer, der er mere hastende og hyppige, både i medlemsstater og i EU som helhed. Udfordringen er nu at reagere på disse spørgsmål og at indføre de strateger og foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne løse disse problemer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden skabte en ny situation i EU i forhold til menneskerettigheder ved at gøre chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende og ved at give EU status som juridisk person, hvilket sætter det i stand til at underskrive internationale traktater.

Effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er grundlaget for demokrati og retsstatsprincippet i EU og en vigtig betingelse for konsolidering af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som forudsætter handling på flere planer (internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt). I denne kontekst er det værd at nævne den vigtige rolle, som regionale og lokale myndigheder kan udfylde i forhold til konkret anvendelse og fremme af disse rettigheder.

Jeg glæder mig også over opfordringen til Kommissionen om at udnævne 2013 til det europæiske år for medborgerskab for at styrke debatten om europæisk medborgerskab og informere Europas borgere om deres nye rettigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Som sædvanlig har betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i EU givet anledning til to forkvaklede tendenser, dels at der stilles krav om flere og flere rettigheder til alle mulige former for mindretal til skade for rettighederne for flertallet af vores medborgere, og dels at patriotiske politiske bevægelser kritiseres skarpt og overdænges med de samme gamle venstreorienterede, injurierende fornærmelser, mens man forsøger at rejse tvivl om legitimiteten af deres valgsejre og begrænse deres ytringsfrihed. Denne militante xenofili og antipatriotisme er meget opslidende. De er ikke i stand til at vurdere resultaterne af demokratiske valg afholdt i demokratiske lande. Sejrene for nylig for nationale partier i Frankrig, Ungarn, Østrig, Sverige, Nederlandene og andre steder er ikke et tegn på en eller anden bekymrende afvigelse.

De er tegn på, at Europas borgere er træt af Deres politikker, Deres efterladende holdning over for indvandring, Deres svaghed i forhold til at forsvare vores nationers økonomiske interesser, Deres selvtilfredshed over for de magtfuldes økonomiske interesser og Deres underminering af vores sociale velfærdssystemer. Det er Dem, der konstant krænker deres rettigheder, især retten til sikkerhed, beskæftigelse, en rimelig løn, bevarelse af deres kultur og til at afgøre deres egen fremtid.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) I Parlamentet har vi behandlet spørgsmål om krænkelser af menneskerettigheder, principperne for demokrati og forskelsbehandling af nationale mindretal mange gange, og vi gør det fortsat. Vi uddeler Sakharovprisen, vi støtter humanitære foranstaltninger, og vi tilstræber at sikre rettigheder og privilegier ikke kun for Europas folk, men for hele verdens. Men jeg beklager dybt, at vi stadig ikke er i stand til at håndhæve respekten for grundlæggende menneskerettigheder i EU's medlemsstater.

Det polske nationale mindretal i Litauen, som udgør næsten 7 % af hele befolkningen, lider stadig under forskelsbehandling, og dets rettigheder krænkes åbenlyst. Endnu en gang appellerer jeg til medlemmerne af Parlamentet, som er samlet her i salen, og til formanden for Parlamentet, Kommissionen og Rådet om at tage effektive skridt til at sikre, at Litauens regering overholder de demokratiske principper og respekterer sine borgeres værdighed.

  Timothy Kirkhope (ECR), skriftlig. − (EN) ECR-Gruppen er standhaftige støtter af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Vi mener, at EU har en rolle at spille i forsvaret af grundlæggende rettigheder, men det er medlemsstaterne, der har det primære ansvar i overensstemmelse med deres demokratiske traditioner og retsstatsprincippet. Det er vores holdning, at Gál-betænkningen bestemt indeholder gode elementer, men overordnet betragtet lægger den for stor vægt på EU's rolle på områder, som vi mener, er medlemsstaternes eksklusive kompetence såsom indvandring og retssystemerne. Derfor har vi været nødsaget til at undlade at stemme om denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har skabt flere ansvarsområder for EU i forhold til at skabe en kultur for at forsvare grundlæggende rettigheder i EU og medlemsstaterne. Det er afgørende, at EU fremmer beskyttelsen af grundlæggende rettigheder ikke kun herhjemme, men i hele verden, hvor de desværre fortsat er udsat for kraftige angreb. Kun på denne måde kan fred, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder hjælpes frem.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Som der står i betænkningen, beklager jeg, at hverken Rådet eller Kommissionen har fulgt henstillingerne fra betænkningen fra 2007 om CIA's brug af europæiske lande til transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, og at de ikke har delt oplysninger herom med Parlamentet. Jeg støtter den overordnede vurdering angående behovet for, at EU skal intensivere sin indsats for at forhindre krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, som indvandrere og statsborgere fra tredjelande, der bor i EU, i for mange tilfælde har måttet lide under. Selv om jeg ikke er enig med en del af betænkningens vurdering af EU's rolle i verden som beskytter af menneskerettigheder og EU-Udenrigstjenestens rolle, idet den er uklar i forhold til denne rolles kompatibilitet med behovet for at respektere princippet om ikkeindblanding i andre staters interne forhold, stemte jeg for betænkningen, fordi jeg støtter dens generelle ånd i forhold til behovet for, at EU respekterer menneskerettighederne i alle aspekter af sit virke.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er centrale for demokratiet og retsstatsprincippet i EU. EU's tiltrædelse til den europæiske menneskerettighedskonvention vil bidrage med endnu en mekanisme til opretholdelse af menneskerettighederne, nemlig muligheden for at indbringe sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er også vigtigt, at EU's institutioner og medlemsstaterne intensiverer deres oplysningsindsats for at sikre, at borgerne er klar over disse grundlæggende rettigheder, hvilket vil sikre, at disse rettigheder er bedre beskyttet. Der er også behov for et mere effektivt samarbejde med de internationale organisationer, der arbejder for at beskytte grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

EU må udtænke en strategi for børns rettigheder gennem praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug, seksuel udnyttelse og børnepornografi og til fremme af sikker brug af internettet og udryddelse af børnearbejde og fattigdom blandt børn. Bekæmpelse af menneskehandel, især med kvinder og børn, hvilket udgør en utålelig form for slaveri, skal fortsat prioriteres højt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder spiller en central rolle for demokratiet og retsstatsprincippet. Derfor er det vigtigt at sikre, at disse grundlæggende værdier beskyttes i EU. Retten til ytrings-, religions-, forsamlings- og foreningsfrihed er sammen med retten til fri bevægelighed og respekten for menneskelig integritet og værdighed hjørnestenene i et frit samfund. Jeg stemte ikke for betænkningen, fordi den ikke fokuserer på kristne værdier og de begrænsninger på indbyggerne, som skyldes indvandring.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention som foreskrevet i Lissabontraktaten er problematisk. Det overfører kontrollen med grundlæggende rettigheder i EU til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Bortset fra de juridiske problemer, som EU-Domstolens dommerne også advarer imod, er det tydeligt, at en domstol, som afsiger dom imod tilstedeværelsen af kors i klasseværelser, ikke er egnet til at være besluttende organ for EU. Korset er symbol på kristendommen, et af grundlagene for Europa og en af vores grundlæggende værdier. Menneskerettighedsdomstolen har også for nylig skabt opmærksomhed med sine domsafsigelser, herunder forsøget på at forhindre overførsler under Dublin II-forordningen fra Østrig til Grækenland. Menneskerettighedsdomstolen lader til at mene, at de medlemsstater, der har de bedste sociale systemer, skal bære hele flygtningebyrden i EU. Denne dom fra Menneskerettighedsdomstolen vil ikke føre til bedre integration af flygtninge, og det er ikke en effektiv måde til at løse de udfordringer på asylområdet, som EU står over for. Desuden er der ingen garanti for neutraliteten af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser. En af dommerne har indrømmet, at han ville undersøge appeller fra asylsøgere mere omhyggeligt end andre sager. Særbehandling til visse parter, der indgiver appeller, er upassende. Desuden stammer en af dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen fra Tyrkiet, hvor menneskerettighederne ikke bliver respekteret, og som holder områder af EU under militær besættelse. For mig er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hverken europæisk eller en menneskerettighedsdomstol. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Hjertet i demokratiet og retsstatsprincippet er beskyttelsen af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder. Efter vedtagelsen af Lissabontraktaten sidste år blev chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende. Det udstikker en ny europæisk juridisk ramme, inden for hvilken de universelle værdier, der udtrykkes i chartret, endelig bliver håndgribelige rettigheder. Jeg stemte for fru Gáls betænkning, fordi den godkender den effektive gennemførelse af grundlæggende rettigheder i EU efter Lissabon. Det er ikke kun et internt skridt foretaget af EU, men også et eksternt standpunkt om sikring og beskyttelse af menneskerettigheder og fremme af fred til gavn for borgerne i en atmosfære, hvor loven garanterer ro i sindet, sikkerhed og retfærdighed.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om grundlæggende rettigheder i EU i dag. Betænkningen leverer merværdi ved at afklare den rolle, som EU's institutioner vil spille i forhold til grundlæggende rettigheder i den nye europæiske arkitektur, især efter Lissabontraktaten, ved at fremme større gennemsigtighed, demokratisk kontrol og adgang til dokumenter mellem EU's organer. Hvad angår chartret om grundlæggende rettigheder, som nu er bindende og omfatter en bred vifte af rettigheder, er Kommissionen blevet opfordret til at udarbejde en årlig rapport om overholdelse af charterets bestemmelser med en vurdering af anvendelsen af de forskellige rettigheder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne rapport understreger de forpligtelser, der opstår i kraft af Lissabontraktaten i forhold til bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling og fremme af retfærdighed og social beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder. Understregningen af disse ting kombineret med den eksplicitte reference til personer, der hører til mindretal, endnu en grundlæggende værdi ved EU, var årsagen til, at jeg stemte for. Jeg støtter Parlamentets holdning i anmodningen til Kommissionen om at fuldføre forhandlingerne og de tekniske konsultationer, så EU uden yderligere ophold kan tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne betænkning understreger Parlamentet endnu en gang, at effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder udgør kernen i demokratiet og retsstatsprincippet i EU og er en afgørende forudsætning for konsolideringen af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og at det forudsætter initiativer på forskellige planer (internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan). Parlamentet understreger desuden den rolle, som regionale og lokale myndigheder kan spille i den konkrete gennemførelse og fremme af disse rettigheder, og opfordrer derfor alle EU's institutioner og medlemsstaternes regeringer og parlamenter til at bygge videre på den nye institutionelle og juridiske ramme, som Lissabontraktaten har skabt, med henblik på at skabe en omfattende intern menneskerettighedspolitik for EU, der skal sikre effektive ansvarlighedsmekanismer på både nationalt og EU-plan for at tage hånd om krænkelser af menneskerettighederne.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede Gál-betænkningen om grundlæggende rettigheder i EU (2009). Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på punkt 13, som opfordrer til fuld og konsekvent gennemførelse af Stockholmprogrammet. I september i år forsikrede hr. Barroso os om det ihærdige arbejde, som Kommissionen udførte på dette område. Det er vigtigt at bibeholde tidsplanen for dette arbejde og sikre, at det fortsat kan skride problemfrit frem. Alle europæere må kunne drage fordel af samme rettigheder. I det 21. århundredes Europa er der ikke plads til forskelsbehandling.

Jeg vil gerne bede de ungarske og polske formandskaber om at redegøre for, hvilke initiativer de har til hensigt at iværksætte for at få gennemført Stockholmprogrammet på effektiv vis. Vi må overholde vores forpligtelser over for borgerne og gennemføre den lovgivning, vi vedtager. Jeg vil også gerne understrege, at i henhold til betænkningens punkt 39 skal medlemsstaterne sørge for løbende uddannelse af nationale dommere i grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder de nye aspekter på området efter Lissabontraktaten. Selv den bedste lov vil ikke ændre noget, hvis den ikke bliver fortolket og gennemført korrekt.

Betænkning: Philippe Juvin (A7-0338/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger til at standse urimelig handelspraksis inden for reklamering, hvilket frem for alt har en negativ indflydelse på forbrugere. For at opnå håndgribelige resultater er det vigtigt at optrappe det europæiske samarbejde om at bekæmpe urimelig handelspraksis vedrørende onlinereklamer, og de mest sårbare grupper såsom børn og unge, ældre osv. har brug for særlig beskyttelse. Det skal påpeges, at der mangler information om forbrugeres rettigheder i forhold til reklamer, og derfor støtter jeg forslaget om at tage skridt til at skabe nemmere adgang til informationer og gøre reklamer mere gennemsigtige. Det er også afgørende at udvikle en kritisk holdning over for kvaliteten af medieindhold, for veloplyste forbrugere befinder sig i en stærkere position. Jeg mener, at vi i lyset af den manglende viden om reklamer burde indføre et særligt uddannelsesprogram rettet mod børn og unge, der har til formål at give dem kundskaber om reklamer ved at styrke deres forståelse af reklamer og lære dem, hvordan de skal fortolke dem.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) For EU er det et spørgsmål om ære at beskytte forbrugere på det indre marked. Det handler ikke kun om etik, men om politisk strategi. Større forbrugertillid til det udvalg af produkter, der myldrer frem på markedet, stimulerer efterspørgslen. I den forbindelse har reklamer en ambivalent rolle. Det er et effektivt værktøj til at udvikle efterspørgslen med, men på grund af tvivlsomme praksisser kan det også nogle gange være en negativ faktor for markedernes måde at fungere på. Disse krænkelser forekommer hyppigere med reklamer på internettet, og de primære ofre er de svageste blandt os. Jeg stemte for denne beslutning, der ved afslutningen af en høring og en undersøgelse, som Parlamentet allerede har iværksat, opfordrer Kommissionen til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at reformere de aktuelle bestemmelser. Hvis der bliver gjort noget ved disse svigagtige praksisser, vil det være endnu et skridt i retning af et indre marked, der respekterer enkeltpersoner.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne betænkning om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd. Vildledende og aggressiv reklamering bekymrer forbrugere og virksomheder, og betænkningen indeholder gode forslag til at gøre noget ved det.

Europæiske forbrugere og virksomheder skal beskyttes mod selskaber, der benytter vildledende reklamer. Derfor skal EU's befolkning og virksomheder oplyses om direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om vildledende og sammenlignende reklame, så de kan forstå deres rettigheder. Varer som alkohol og spil på nettet skal kontrolleres, så sårbare forbrugere kan beskyttes.

Jeg hilser med særlig tilfredshed, at denne betænkning opfordrer Kommissionen til at undersøge aggressiv reklamerings påvirkning af sårbare forbrugere og til at anvende de relevante love om beskyttelse af børn korrekt.

Det, der giver anledning til bekymring, er adfærdsbetinget reklamering og den opdukkende praksis med aggressiv reklamering såsom brugen af sociale netværk og at læse e-mails for at indhente oplysninger til brug for reklamering. Kommissionen må gøre noget ved disse angreb på forbrugernes privatliv.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Med den hurtige udvikling i reklameteknologier og udbredelsen af reklamer via internettet, mobiltelefoner og sociale netværk er det nødvendigt at iværksætte effektive foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne mod virkningerne af uønskede og vildledende reklamer. Vi skal være særlig opmærksomme på de mest sårbare grupper, herunder børn og unge. Samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af urimelig handelspraksis vedrørende onlinereklamer bør intensiveres for at undgå konsekvenserne af forvridning af det indre marked og urimelig handelspraksis. Endvidere er der behov for at stille mere information om forbrugernes rettigheder i forhold til reklamering til rådighed for dem og for, at denne information er lettere tilgængelig og mere gennemsigtig. Kommissionen bør konstant overvåge og vurdere anvendelsen af lovgivningen om urimelig handelspraksis i medlemsstaterne og udarbejde betænkninger om gennemførelse af lovgivningen. Eftersom der stadig mangler information om reklamers sociopsykologiske virkninger på forbrugere, er det nødvendigt at iværksætte undersøgelser af disse virkninger.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den omhandler urimelig handelspraksis vedrørende reklamer og koncentrerer sig om spørgsmål, der opstår som følge af udviklingen af nye reklamemetoder og -teknologier. Jeg vil gerne påpege, at reklamer har stor indflydelse på ligestilling mellem kønnene, især da reklamer ofre kommunikerer diskriminerende og/eller uværdige budskaber baseret på alle former for kønsrollefordomme, hvilket hæmmer ligestillingsstrategier. Derfor er jeg enig i, at Parlamentet bør opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at medierne og reklamefolk garanterer respekt for menneskers værdighed og gør alt, hvad de kan for at bekæmpe forskelsbehandling og tilskyndelse til had baseret på køn, race, etnisk oprindelse, alder, religiøse eller andre overbevisninger, seksuel orientering, handicap og social status. Hvad angår beskyttelse af sårbare grupper, bør Kommissionen studere effekterne af vildledende og aggressiv reklamering på sårbare forbrugere. Jeg vil gerne understrege, at især børn, teenagere og ældre har brug for særlig beskyttelse mod reklamers negative virkninger.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Reklamering er forbundet med urimelig praksis og påtrængende adfærd i offentlige og private rum og med at gøre en række målgrupper sårbare. Reklamer på internettet er et område, der har oplevet betydelig vækst de senere år, og som i øjeblikket genererer en værdi på over 14 mia. EUR alene på det europæiske marked. Det er vigtigt for os at optrappe det europæiske samarbejde om at bekæmpe urimelig handelspraksis vedrørende onlinereklamer i lyset af succesen med "sweeps", dvs. systematiske, samtidige kontroller af hjemmesider udført af medlemsstater, som indtil videre har været begrænset til tre sektorer, nemlig flybilletter, ringetoner til mobiltelefoner og elektroniske apparater. Disse kontroller foretages langt hyppigere, og deres anvendelsesområde udvides. Selvregulering af nationale markeder tager hånd om den hurtige udvikling i reklamebranchen med fokus på at indgyde ansvarlige holdninger hos aktørerne og formidle god praksis.

Selvregulering skal tilskyndes på EU-plan for at etablere en tradition med selvdisciplin og ansvarlig kommunikation. Direktivet om urimelig handelspraksis, som behandler aspekterne vedrørende onlinereklamer som led i forbindelserne mellem selskaber og forbrugere, er blevet utilstrækkeligt, fordi onlinereklamer som område udvikler sig dagligt. Sociale netværk har udviklet sig i en grad, ingen havde forudset for et par år siden.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd. I betragtning af den indflydelse, som reklamer har på forbrugere og økonomien, er det faktisk mere nødvendigt end nogensinde at gribe til handling for at forhindre visse former for urimelig handelspraksis vedrørende reklamer i at påvirke og betinge handelsmæssige beslutninger.

Udbredelsen af nye kommunikationssystemer såsom internettet betyder, at der er behov for endnu større opmærksomhed på forbrugere, især de mere sårbare samfundsgrupper såsom børn og unge. Det er vores pligt at bekæmpe udbredelsen af usand og vildledende information og frem for alt bestemte praksisser såsom spam, der invaderer folks private tilværelser og privatliv.

Jeg er enig med ordføreren, hr. Juvin, når han opfordrer til, at initiativerne skal rettes mod undertrykkelse af urimelig handelspraksis vedrørende reklamer ved at udvide det ikraftværende direktivs anvendelsesområde. Jeg mener, at den foranstaltning, vi har stemt om i dag, byder på en passende balance mellem ytringsfrihed og forbrugerbeskyttelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Reklamer er et grundlæggende instrument for eksistensen af et fungerende marked og for konkurrence og i sidste ende for forbrugerne, eftersom de, hvis de reguleres ordentligt, sikrer et mere informeret valg. Men nye teknologier, der står til rådighed for reklamering, åbner et nyt udviklingsområde for ny, urimelig reklamepraksis, hvilket berettiger en ændring i direktivet om urimelig handelspraksis.

Hvis reklamering skal opfylde sine grundlæggende funktioner i et frit og konkurrencepræget marked, skal den være ordentligt reguleret, og handelspraksisser, der forvrider markedet, skal straffes behørigt. Det er særlig vigtigt for former for onlinereklamer via internettet og telefonen, som ofte sendes uopfordret til offentligheden og rejser vigtige spørgsmål om bl.a. urimelige praksisser og brug af personlige data uden godkendelse. Derfor betragter jeg det som et fortrinligt initiativ, der har fortjent min støtte.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler urimelig handelspraksis vedrørende reklamer som defineret i direktivet om urimelig handelspraksis, og den behandler de problemer, der naturligt følger med udviklingen af nye reklamepraksisser og -teknologier. Betænkningen behandler ikke forholdene mellem virksomheder (B2B), som behandles særskilt i direktiv 2006/114/EF.

Urimelig praksis vedrørende reklamer forekommer i mange former, f.eks. invasion af det offentlige rum og fokus på folk, der er særlig sårbare, såsom børn. Eftersom børn og unge er den gruppe, der er mest udsat for reklamer på nettet, går jeg ind for at udvikle en integreret europæisk politik til bekæmpelse af ureguleret brug af internettet og andre kommunikationsmidler.

For at gøre det foreslår jeg oprettelsen af et nyt obligatorisk område, der er særlig rettet mod at lære om risiciene i forbindelse med brug af internettet og andre kommunikationsmidler, især i forhold til urimelig handelspraksis vedrørende reklamer rettet mod skolebørn, og et obligatorisk fag i det sidste studie- eller undervisningsår for lærere i grundskolen og pædagoger for at lære dem at forberede børn til sikker og ansvarlig brug af internettet og andre kommunikationsmidler sammen med løbende undervisning til fagfolk i undervisning inden for dette område.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. − (IT) Udviklingen af kommunikationsmidler og internettet har bidraget til udbredelsen af skjulte reklamebudskaber og urimelig handelspraksis vedrørende reklamer, der ofte invaderer forbrugernes privatliv.

Det er afgørende at overveje nøje, hvilke konsekvenser det kan få for de mest sårbare grupper, som må beskyttes mod skader fra og en ukontrolleret, konstant strøm af reklamer. Vi må heller ikke glemme, at reklamer nogle gange formidler sociale fordomme vedrørende f.eks. en overdrevet skødesløs holdning til seksualitet og vold eller upassende budskaber, der kan have en negativ indflydelse på letpåvirkelige børn og unge, der endnu ikke besidder de nødvendige kritiske evner.

Det er derfor nødvendigt at opdatere den ikraftværende lovgivning på området og sikre bedre gennemførelse og fortolkning af direktivet om urimelig handelspraksis. Sluttelig vil jeg gerne fremhæve, at det er afgørende, at forbrugere informeres ordentligt om, hvordan indsamlede data anvendes og behandles, især i tilfælde, hvor dataene forlanges af dem til gengæld for prisreduktioner og andre salgsfremmende tilbud. Derfor ville det være nyttigt at fremme effektive informationskampagner om relevante forbrugerrettigheder og dermed søge at kompensere for den manglende viden om emner med forbindelse til brugen af persondata.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for betænkningen om reklamers indflydelse på forbrugeres adfærd, fordi jeg er enig med ordføreren i, at i den digitale tidsalder har reklamer fået en ny dimension, der nødvendiggør – som ordføreren anbefaler – gennemførelsen af et EU-mærkningssystem for hjemmesider baseret på den europæiske datasikkerhedsmærkning (European Privacy Seal), der bekræfter en hjemmesides overholdelse af databeskyttelsesloven. Forbrugere har brug for information, der er tydelig, ikkemanipulerende og objektiv for at kunne træffe intelligente beslutninger. Sofistikerede og aggressive marketingteknikker har gennem årene forhindret forbrugere i at træffe informerede valg om varer og tjenesteydelser. Det gælder især borgere, der er særlig sårbare, f.eks. børn. Vi er nødt til at anlægge en mere disciplineret tilgang, der virkelig sikrer borgernes interesser.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg støtter denne betænkning, fordi den omhandler urimelig handelspraksis vedrørende reklamer som defineret i direktivet om urimelig handelspraksis og koncentrerer sig om spørgsmål, der opstår som følge af udviklingen af nye reklamemetoder og -teknologier. Reklamer er et værktøj, der er til gavn for både det indre marked, fordi de smører tandhjulene i økonomien ved at stimulere konkurrence, konkurrenceevne, innovation og kreativitet, og for forbrugere ved at give flere valgmuligheder og sænke priserne. Reklamebranchen er en væsentlig økonomisk sektor. Markedet for onlinereklamer i EU alene har en værdi på over 14 mia. EUR. Men det må ikke idealiseres. Reklamer kan også involvere urimelige praksisser, trænge ind i offentlige rum med f.eks. plakattavler og private rum med uønskede e-mails, være rettet mod sårbare grupper såsom børn og folk i stor gæld, skabe potentielle adgangsbarrierer for det indre marked, fordi udgifterne bliver for store, forvride det indre marked ved at få forbrugerne til at købe varer eller serviceydelser, de ikke normalt ville have købt, og forårsage enorme tab. Som følge af disse og andre problemer, der er opstået på grund af brugen af nye teknologier, foreslår ordføreren en række foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne. Selv om personaliseringen af reklamer, f.eks. tilbud om produkter eller tjenesteydelser, der er skræddersyet til forbrugerens smag, ikke i sig selv er et problem, må det ikke føre til udviklingen af påtrængende reklamer baseret på kortlægning af forbrugere, da det bryder reglerne for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. − (DE) Vi ønsker, at forbrugerne skal være ansvarlige, velinformerede og i en position til at træffe fornuftige beslutninger. Vores mål er at forsyne forbrugere med alle de informationer, de behøver for at kunne træffe de rigtige økonomiske beslutninger. Reklamer udgør også et vigtigt bidrag til oplysning af forbrugerne. Men de skal indeholde objektive, pålidelige og relevante oplysninger, ellers vil det, der skulle være forbrugeroplysning, hurtigt føre forbrugerne på afveje eller endda føre til, at de bliver vildledt. Formålet med politikken er at sikre et rimeligt og sikkert handelsmiljø, så forbrugere kan være aktive på markedet på lige fod. Men det er også vigtigt for mig, at forbrugerne ikke bliver ofre. Ved at træffe beslutninger om køb kan de udøve en hel del indflydelse, men de må sikre, at de udnytter den godt.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Reklamer er et væsentligt værktøj, der sikrer, at det frie marked fungerer ordentligt. De medfører betydelige fordele, ikke kun for økonomien, men også for forbrugere, som takket være reklamer er sikret flere produkter at vælge imellem. Desværre medfører den konstante udvikling af nye teknologier, især på internettet, at virksomheder stadig hyppigere anvender uetiske og uærlige reklamemetoder.

Som ordføreren påpeger, regulerer den eksisterende lovgivning ikke alle områderne i tilstrækkelig grad. Det er afgørende at tage skridt til at beskytte europæiske forbrugere effektivt og at uddanne dem om de rettigheder, de har krav på. De grupper, der er i størst fare på grund af uetiske metoder, f.eks. børn, unge og ældre, bør ydes særlig beskyttelse. Derfor er jeg enig med ordførerens forslag.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Nye medier, især sociale netværks hjemmesider og blogs, åbner nye muligheder for kommunikation og reklamering. Mulighederne for markedsføring på internettet stiller yderligere krav til forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Det nuværende direktiv om urimelig handelspraksis i forbindelse med virksomheders salg til forbrugere på det indre marked behandler ikke disse nye reklamemetoder. Unge forbrugere og især teenagere og børn benytter i udstrakt grad de nye teknologier og kan blive udsat for vildledende og aggressiv reklamering. Undersøgelsen "EU kids online" viser, at en tredjedel af internetbrugerne på mellem ni og 10 år bruger internettet dagligt, mens tallet for de 15-16-årige er 77 %. Det gør det så meget vigtigere straks at iværksætte foranstaltninger på området, herunder at indføre restriktioner og samtidig sørge for uddannelse og information. Jeg støtter beslutningen om at give forbrugere mere information om de nye tekniske kommunikationsmuligheder og de risici, de indebærer.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg kan godt være enig med mange af de bemærkninger og forslag, materialet indeholder. Men jeg kan ikke identificere mig med nogle af påstandene og forslagene, som hælder imod at give yderligere beføjelser til staten under dække af forbrugerbeskyttelse. Efter min mening burde betænkningen lægge større vægt på uddannelse af brugere om deres adfærd på nettet, på, hvordan de sikrer deres computer, og på, hvordan og til hvem de bør give deres personlige oplysninger. Det er ikke op til staterne at levere teknologiske løsninger, der skal indføres under påskud af forbrugerbeskyttelse. En computer er lige så sårbar som enhver anden elektronisk enhed, der er forbundet til internettet via et elektronisk kommunikationsnetværk. Politikere og stater bør påtage sig at lære borgerne, at privatlivet er noget, der skal beskyttes. Ligesom man skal låse og sikre sit hjem, er det i dag lige så vigtigt at sikre vores elektroniske enheder og deres måder at kommunikere med verden på. Politikere skal også påtage sig at indføre strenge straffe for dem, der misbruger personlige oplysninger eller krænker privatlivets fred. I sidste ende er det lige meget, om det sker via internettet eller på anden måde.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Baseret på titlen af denne initiativbetænkning troede jeg, at Parlamentet endelig ville undersøge den samfundsmodel, som annoncører sælger til os uden at være blevet bedt om noget. Men bortset fra et par interessante punkter om f.eks. at kontrollere målrettede reklamer og forskelsbehandling i reklamer samt opfordringen til færre reklamer i tv rettet mod børn lever teksten slet ikke op til, hvad vi kunne have forventet. Den stiller sig tilfreds med at kritisere ulovlig reklamering, som angiveligt udgør en hindring for vores ukrænkelige konkurrencefrihed, og kundgør fordelene ved reklamer for borgerne, som den kalder forbrugere, og for medierne. Det bliver uden min velsignelse. Jeg er imod denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Urimelig handelspraksis vedrørende reklamer må bekæmpes. Vi nærmer os et alvorligt fænomen med personlig gæld. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at forhindre problemet i at blive værre. Reklamering kan og bør være et vigtigt værktøj for virksomheder, der fungerer som en indtægtskilde, stimulerer konkurrenceevnen, sikrer sund konkurrence og fremmer kreativiteten. Vi ved alle, at der er sårbare personer, f.eks. børn, som er et særligt mål for reklamekampagner. Derfor er jeg enig i, at dette emne fortjener særlig opmærksomhed, så vi kan opbygge et samfund, der fungerer bedre på et økonomisk og socialt plan. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. − (HU) Hvad reklamers påvirkning af forbrugernes adfærd angår, er reklamer gavnlige for det indre marked på samme måde, som de er gavnlige for forbrugerne. De fremmer konkurrence, forøger konkurrenceevnen og stimulerer innovation og kreativitet. De repræsenterer også en vigtig økonomisk sektor, idet markedet for onlinereklamer i sig selv omsætter for 14 mia. EUR. Men vi må også være opmærksomme på den anden side af medaljen. Mange reklamer forsøger at manipulere sårbare målgrupper såsom børn og folk med meget stor gæld. Jeg mener, at det er vigtigt at styrke et fælles europæisk samarbejde om bekæmpelse af urimelig praksis vedrørende reklamer.

Vi betragter fremkomsten af diskriminerende kønsstereotyper, som kan være hindrende for ligestilling mellem kønnene, som uacceptabel. Med passende metoder må vi sikre, at medier og reklamefolk respekterer menneskelig værdighed, og opponere imod direkte eller indirekte forskelsbehandling eller forudfattede fremstillinger.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om reklamers påvirkning af forbrugernes adfærd, fordi den tydeligt peger i retning af en forbedring i den eksisterende juridiske ramme for beskyttelse af forbrugere mod reklamer og behovet for en revision af denne ramme under hensyntagen til nye reklamemedier, der endnu ikke er reguleret. Jeg støttede også betænkningen, fordi den tilstræber bedre harmonisering mellem medlemsstaterne for at forhindre huller i lovgivningen, der giver virksomheder mulighed for at anvende vildledende reklamepraksis i EU's medlemsstater. Jeg synes, at henvisningen til "skjulte" reklamemekanismer, der er opstået på internettet og nu anvendes der, er passende. I mange tilfælde er denne reklamering forklædt som holdninger eller kommentarer på sociale netværks hjemmesider, fora eller blogs. Det glæder mig også, at betænkningen udtrykker bekymring over for Rådet og Kommissionen om den reelle risiko, som virksomheder, der både er indholdsudbydere og reklamesælgere, udgør. Det er nogle af årsagerne til, at jeg stemmer for denne betænkning.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er reklamer alle vegne, på gaderne, i aviser, i tv, i radioen, på internettet, og uanset om vi bryder os om det eller ej, har de enorm indflydelse på forbrugeres adfærd. Det er en kommunikationskanal. Reklameringens informative rolle er afgørende for, at det indre marked fungerer effektivt, men forbrugerne har ret til at blive informeret og beskyttet. Derfor er betænkningen om urimelig handelspraksis vedrørende reklamer og problemerne knyttet til udviklingen af nye teknologier og praksisser i forhold til reklamering meget vigtig. Kontrol med reklamer er altafgørende, hvis den fortsat skal være ordentlig og sandfærdig. Det er afgørende at styrke det europæiske samarbejde på området, ligesom det er gavnligt at tilskynde til fælles regulering. Sluttelig er onlinereklamer ofte aggressive og påtrængende. Det skal der ses nærmere på.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for af flere årsager:

1. Tiden er inde til at anerkende alle massemedier på internettet.

2. Falsk information og bagvaskelse bør ifalde strafferetligt ansvar.

3. For at begrænse adgangen til sårbare grupper som børn.

4. For at rense internettet for spam og straffe dem, der rundsender det.

5. For at tilskynde til meget strenge regler for annoncer.

6. For at pålægge Parlamentet at etablere en særlig struktur til at søge efter konspiratorer og hackere og holde dem ansvarlige.

Lad os komme i gang og få det gjort.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Reklamering er et effektivt værktøj for erhvervslivet, som i nogle tilfælde kan bruges til at påvirke underbevidstheden med. Formålet med reklamer er at påvirke forbruger- og købsadfærd. Men brugen af uhæderlige forretningsmetoder må forhindres. Den vigtigste opgave er at beskytte offentlige rum, sårbare personer og privatlivets fred. Det er naturligvis yderst tidskrævende at vurdere, om reklamer har overskredet disse grænser. På følsomme områder, der involverer lovlige stoffer såsom alkohol og cigaretter, har der længe været strenge bestemmelser i kraft.

Andre områder vil fortsat blive underkastet selvregulering i medlemsstaterne som supplement til lovbestemmelserne. Der er noget at indhente, ikke kun i forhold til reklamer på nettet, men også f.eks. i tilfælde, hvor yderligere omkostninger tilsløres, og hvor brugen af nye teknologier og reklamemetoder såsom de sociale netværks hjemmesider eller blogs repræsenterer nyt territorium. Eftersom det er vigtigt at beskytte forbrugere mod "skjult" reklame og lignende problematiske reklametaktikker, har jeg stemt for betænkningen.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. − (LT) Det er længe siden, moderne reklamering overhalede den lovgivningsmæssige ramme på området. Reklamer på internettet – i søgemaskiner og e-mails og på sociale netværk og internet-tv – og på mobiltelefoner præsenteres ofte for forbrugerne uden deres samtykke, og hvad værre er, under anvendelse af deres data, der nogle gange indsamles uden deres viden eller fulde opmærksomhed. Desuden er der utallige smuthuller i lovgivningen vedrørende denne type reklamer. Selv om reklamer for alkohol f.eks. er forbudt på tv, kan mindreårige stadig se dem på internettet. På den anden side kan reklamer på internettet meget nemt krydse landegrænser. Derfor må initiativet til at stramme bestemmelserne for denne type reklamer og dermed beskytte forbrugerne, deres privatliv og persondata mod uautoriseret eller uforholdsmæssig brug i høj grad hilses velkommen.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Som ordføreren har understreget, er reklamer en vigtig økonomisk sektor. Men med dem følger mange farer. Jeg støtter fuldt ud udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, der påpeger nødvendigheden af at eliminere diskriminerende reklameindhold. Det er også yderst vigtigt – som ordføreren har udtalt – at beskytte grupper, der er særlig sårbare over for manipulation ved hjælp af reklamer, såsom børn, teenagere og ældre. Jeg støtter ordførerens forslag om at gennemføre et undervisningsprogram i EU rettet mod børn med henblik på at hjælpe dem med at forstå de metoder, der bruges i reklamer. Vi bør også overveje at etablere lignende programmer rettet mod de andre to grupper, der er sårbare over for manipulation, nemlig teenagere og ældre. Det kunne også være en god idé at udvide denne form for uddannelse til folk i andre aldersgrupper. I lyset af disse bemærkninger stemte jeg for denne betænkning om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Reklamers påvirkning af forbrugerne har ofte enormt omfang, der kan føre til risiko for urimelig handelspraksis. Min beslutning om at stemme for betænkningen skyldes den måde, hvorpå reklamer bruges i markedet. De fungerer som et værktøj, der er til gavn for både det indre marked – de smører tandhjulene i økonomien – og forbrugere. Men det er frem for alt en vigtig økonomisk sektor. Vi må naturligvis også tage de negative aspekter, reklamer kan have, i betragtning, f.eks. urimelig praksis, indtrængen i det offentlige og private rum, påvirkning af de mest sårbare grupper af mennesker, etablering af potentielle adgangsbarrierer for markedet og forvridning af det indre marked, Derfor er det vigtigt at styrke det europæiske samarbejde i kampen mod urimelig praksis vedrørende reklamer ved hjælp af samregulering, der kan forbedre foranstaltningers effektivitet og anvendelighed. Efter min mening er det også afgørende at beskytte de mest sårbare kategorier og styrke uddannelse og information for derved at forøge gennemsigtigheden af reklamer. Det ville være en særdeles god idé at gennemføre informationskampagner om forbrugerrettigheder ved hjælp af uddannelsesmaterialer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Reklamers indflydelse på forbrugers adfærd er en kendsgerning, der ikke må fejes ind under gulvtæppet, og det gør denne betænkning heller ikke. Denne betænkning, som jeg stemte for, omhandler urimelig handelspraksis vedrørende reklamer som defineret i direktivet om urimelig handelspraksis og behandler de problemer, der naturligt følger med udviklingen af nye reklamepraksisser og -teknologier.

Reklamer er et positivt værktøj, både for det indre marked og for forbrugere. Men det er vigtigt at bekæmpe forskellige typer misbrug, blandt hvilke jeg ville fremhæve urimelig praksis, indtrængen i det offentlige og private rum med f.eks. uønskede e-mails, urimelig fokusering på de mest sårbare grupper og mulig forvridning af det indre marked, dvs. køb af varer og tjenesteydelser, som forbrugerne ikke normalt ville købe.

Analysen af den nuværende lovgivning og forslag om at revidere eller forbedre den bør fokusere på en vurdering af disse forvridninger. Jeg støtter ordføreren i hans ønske om at intensivere det europæiske samarbejde om bekæmpelse af urimelig praksis vedrørende reklamer, enten ved at udvide anvendelsesområdet eller hyppigheden.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er enig med ordføreren, hr. Juvin, om, at det er vigtigt at optrappe det europæiske samarbejde om at bekæmpe urimelig handelspraksis vedrørende onlinereklamer i lyset af succesen med "sweeps" (systematiske, samtidige kontroller af hjemmesider udført af medlemsstater), som indtil videre har været begrænset til tre sektorer, nemlig flybilletter, ringetoner til mobiltelefoner og elektroniske apparater. Jeg er enig med ordføreren, som foreslår at udvide anvendelsesområdet og forøge hyppigheden af sådanne sweeps og tilskynde til samregulering, hvorved de forskellige aktører inddrages i udviklingen af lovgivningen, så de resulterende foranstaltninger er mere effektive og nemmere kan indføres.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Denne betænkning omhandler urimelig handelspraksis vedrørende reklamer som defineret i direktivet om urimelig handelspraksis og koncentrerer sig om spørgsmål, der opstår som følge af udviklingen af nye reklamemetoder og -teknologier. Den omhandler ikke B2B-forhold, som især behandles i direktiv 2006/114/EF. Reklamer er et værktøj, der er til gavn for både det indre marked ved at smøre tandhjulene i økonomien (ved at stimulere konkurrence, konkurrenceevne, innovation og kreativitet) og for forbrugere (ved at give flere valgmuligheder og sænke priserne). Det er en vigtig økonomisk sektor, idet onlinereklamer alene har en værdi af over 14 mia. EUR på det europæiske marked. I en periode, hvor der mangler information om forbrugeres rettigheder i forhold til reklamer, må der tages skridt til at skabe nemmere adgang til informationer og gøre reklamer mere gennemsigtige.

Eftersom offentligheden ikke engang er opmærksom på problemer i forbindelse med brug af persondata og de værktøjer, de har til rådighed til at tage hånd om dem, er der behov for hyppige informationskampagner om forbrugeres rettigheder i forhold til reklamer, især hvad angår brugen af persondata, uanset om de stilles til rådighed frivilligt, eller om de indsamles automatisk. Det er også nødvendigt at udarbejde undervisningsmaterialer for at informere internetbrugere (f.eks. teknologier til at administrere spor efterladt på internettet og ressourcer til beskyttelse af privatlivets fred).

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne gratulere hr. Juvin med hans fremragende arbejde. Direktivet om urimelig handelspraksis fra 2005 garanterer ikke en passende juridisk ramme for bekæmpelse af vildledende og aggressiv reklamering, og nye og mere overbevisende former for reklamer udvikler sig på internettet. Beslutningen sætter europæiske forbrugere i stand til at være bedre informerede om de nye, påtrængende former for reklamer på internettet, opfordrer til større beskyttelse af sårbare forbrugere og understreger reklamers rolle i forhold til at fremme positive rollemodeller.

Jeg vil gerne udtrykke særlig bekymring over den rutineprægede brug af adfærdsbetinget reklamering og udviklingen af pågående reklameformer (læsning af indholdet af e-mails, brug af sociale netværk og geolokalisering, målretning af reklamer), hvilket udgør angreb på privatlivets fred i forhold til forbrugerne. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at gøre det obligatorisk at indsætte den letlæselige bemærkning "adfærdsbetinget reklame" i de pågældende onlinereklamer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning omhandler urimelig handelspraksis vedrørende reklamer som defineret i direktivet om urimelig handelspraksis og koncentrerer sig om spørgsmål, der opstår som følge af udviklingen af nye reklamemetoder og -teknologier. Den omhandler ikke B2B-forhold, som bl.a. behandles i direktiv 2006/114/EF. Reklamer er et værktøj, der er til gavn for både det indre marked (de smører tandhjulene i økonomien ved at stimulere konkurrence, konkurrenceevne, innovation og kreativitet) og forbrugere (ved at give flere valgmuligheder og sænke priserne).

Det er en væsentlig økonomisk sektor. Markedet for onlinereklamer i EU alene har en værdi af over 14 mia. EUR. Men det må ikke idealiseres. Reklamer kan også involvere urimelige praksisser, trænge ind i offentlige rum (f.eks. i form af plakattavler) og private rum (f.eks. i form af uønskede e-mails), være rettet mod sårbare grupper (såsom børn og folk i stor gæld), skabe potentielle adgangsbarrierer for det indre marked (fordi udgifterne bliver for store) og forvride det indre marked (ved at få forbrugerne til at købe varer eller serviceydelser, de ikke normalt ville have købt).

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg vil især gerne understrege spørgsmålet om beskyttelse af data online i hr. Juvins betænkning. Det er nødvendigt at sikre, at forbrugere får klar og omfattende information om, hvordan deres personoplysninger indsamles, behandles og bruges. Men i stedet for at regulere internettet ville jeg foretrække en løsning, der involverer uddannelse af internetbrugere og kun i begrænset omfang benytter sig af regler eller begrænsninger. Indførelsen af censur vil kun føre til andre, mere avancerede svigagtige metoder og fiduser, der altid vil være et skridt foran loven. Aktiviteter, der oplyser og uddanner brugere, er vigtige, og det samme er det at give internetbrugere flere muligheder i forhold til behandlingen af deres persondata. Det er vigtigt, at Kommissionen begynder at udarbejde oplysningskampagner om forbrugernes grundlæggende rettigheder i forhold til reklamer, især hvor de indebærer brugen af deres personoplysninger. Jeg ville også se med tilfredshed på udviklingen af EU-uddannelsesprogrammer, der lærer børn og andre sårbare grupper, hvordan de skal forstå faldgruberne i reklamer. Jeg hilser ligeledes med tilfredshed betænkningens fokus på beskyttelse af sårbare grupper af forbrugere og garantien for respekt for menneskelig værdighed i reklamer.

Reklamer kan effektivt udfordre og konfrontere stereotyper. De kan have en positiv indflydelse imod racisme, kønsdiskrimination, forskelsbehandling osv. Men de kan også have en negativ indflydelse, der bidrager til vold, afhængigheder såsom rygning og alkoholisme, eller spiseforstyrrelser såsom nervøs spisevægring og bulimi. Betænkningen nævner også andre vigtige faktorer, der kræver opmærksomhed. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Onlinereklamer tilpasser sig til brugernes adfærd. Baseret på en brugerprofil kan annoncører målrette deres reklamer og undgå folk uden for deres målgruppe. Men undersøgelser viser, at brugere i det store hele er imod personlig reklame, som ofte betragtes som påtrængende. Mange føler endda, at de bliver overvåget. I alt 62 % af dem, der deltog i undersøgelsen, er bekymrede over, at databeskyttelse ignoreres i forbindelse med personlig reklame, og eksperter i databeskyttelse har også betænkeligheder, fordi personoplysninger gemmes, sammenlignes med og knyttes til andre data. I teorien kan alle brugere slå denne funktion fra. Men linket er ikke nemt at finde, og derfor forslår betænkningen, at det skal være nemmere for forbrugere at sige nej til alle e-mail-reklamer ved hjælp af et direkte fungerende link.

Desuden sætter betænkningen forbrugere i stand til at modtage tydelige, tilgængelige og omfattende oplysninger om, hvordan deres data bliver indsamlet, behandlet og anvendt. Deres data skal opbevares fuldstændig separat fra data, der indsamles i forbindelse med reklamering. Indholdet af private e-mails må under ingen omstændigheder misbruges til reklameformål, og computersystemers standardindstillinger skal beskytte privatlivets fred på internettet ("privacy by design").

Betænkning: Bendt Bendtsen (A7-0331/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i de overordnede mål for denne handlingsplan, som skal sikre en bedre informationsstrøm på lokalt plan eller oprettelsen af en enstrenget kontakt, der tager hensyn til den reducerede brug af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til foranstaltninger med forbindelse til energieffektivitet, mens medlemsstater og regioner overgår til en horisontal tilgang til energieffektivitet i forbindelse med udviklingen af dem, eftersom dette repræsenterer en profitabel måde at stimulere den økonomiske konkurrenceevne og reducere brændstofmangel på. Jeg er også enig i, at Kommissionen bør konsultere lokale og regionale repræsentanter for at definere retningen af udviklingen i energipolitikken og yde økonomisk støtte til lokale og regionale projekter gennem innovative programmer, der benytter eksisterende energiressourcer og strukturfonde. Inden for denne ramme af mulige initiativer foreslås det, at der oprettes væsentlige incitamenter for regioner, der indtil nu har spillet en rolle over gennemsnittet i forhold til energieffektivitet, for at fremme deres energiuafhængighed og på den anden side tilskynde til deling af god praksis mellem disse regioner og dem, der kun har oplevet begrænset udvikling på dette område.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi vi er forpligtet til at respektere miljøet, finde økonomiske måder at producere energi på og bekæmpe klimaforandringerne. Der er behov for at sikre bæredygtig udvikling, men økonomisk udvikling er også vigtigt. Disse to dimensioner må afstemmes med hinanden. Det er umuligt at bekæmpe klimaforandringer uden at tage energieffektivitet i betragtning. Derfor må der opstilles omfattende og realistiske mål og sanktioner, så energieffektivitet ikke blot baseres på økonomiske fordele. Energieffektivitet vedrører primært bygninger, fordi der er et enormt potentiale for energieffektivitet i bygninger. Derfor støtter jeg ordførerens udtalelse om, at fokus bør være på renovering af eksisterende bygninger, eftersom nybyggeriet i EU er i konstant tilbagegang, og mange gamle bygninger kan bidrage væsentligt til energieffektiviteten, hvis de renoveres ordentligt.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Spørgsmålet om energi er en væsentlig udfordring for Europa. Vi er nødt til at huske, i hvor høj grad Europas udvikling bygger på den relative nemme adgang til energi, som europæiske lande har nydt godt af i over 100 år. Der er nu blevet føjet et nyt aspekt til spørgsmålet om energi. Brugen af fossile brændstoffer hører i højere og højere grad fortiden til. Det dobbelte pres fra den globale opvarmning og den uvægerligt voksende vanskelighed ved at skaffe olieforsyninger og i den senere tid også gas tvinger os til at tænke i nye retninger. Handlingsplanen for energieffektivitet, som omhandler to bestemte aspekter af effektivitet, har eksisteret siden 2006. For at økonomisere på en måde, der vil gøre EU mindre afhængig af sine internationale partnere, må det tackle effektivitet i forhold til både produktion og forbrug, dvs. bygninger, der bruger mindre energi, mere økonomiske maskiner, men også mere strømlinjede produktionsteknologier, der vil sætte os i stand til at kombinere konkurrencedygtighed og innovation med stordriftsfordele. Det siger sig selv, at jeg støttede denne vigtige tekst (herunder det bindende mål om yderligere 20 % energieffektivitet fra nu og indtil 2020), som sikrer EU en position blandt de fremmeligste på disse områder.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Der er opnået meget siden vedtagelsen af handlingsplanen for energieffektivitet i 2006, men den politiske og økonomiske kontekst har ændret sig meget siden da. Derfor er der tydeligt behov for at revidere EU's energieffektivitetspolitik for at afstemme den med de aktuelle prioriteter og udviklinger. Energieffektivitet er den mest omkostningseffektive og hurtigste måde at reducere udledningerne af CO2 og andre stoffer på. Fordelene er enorme i forhold til både økonomisk vækst og jobskabelse. Jeg mener, at der bør iværksættes en grundig vurdering af resultaterne af og manglerne i handlingsplanen for energieffektivitet fra 2006 som grundlag for revideringen af EU's energieffektivitetspolitik. Det bliver stadig tydeligere, at EU ikke vil få opfyldt sit mål om 20 %. Derfor er det nødvendigt at iværksætte mere effektive foranstaltninger til fremme af energieffektivitet. Det er nødvendigt at være særlig opmærksom på renoveringen af eksisterende bygninger, da der indtil nu ikke er sket store fremskridt på dette område. Nybyggeriet i EU er i konstant tilbagegang, og mange gamle bygninger har det største potentiale for forbedret effektivitet, hvis de renoveres korrekt. Det ville fremme en reduktion i EU's overordnede energiafhængighed.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Bendt Bendtsens initiativbetænkning, der blev vedtaget med stort flertal, sender et positivt politisk signal om spørgsmålet om energi nogle dage efter afslutningen af topmødet i Cancún og to måneder før energitopmødet den 4. februar 2011. Energiafhængighed er uden tvivl et af de kritiske punkter i vores kamp for at beskytte miljøet. Energibesparelser og -effektivitet er de mest omkostningseffektive og hurtigste måder at reducere udledningen af CO2 og forbedre forsyningssikkerheden på. I denne betænkning opfordrer vi til en fornyet indsats for at opnå målet om 20 % bedre energieffektivitet senest i 2020. Men jeg beklager, at ændringsforslaget, der opfordrer Kommissionen til at iværksætte et initiativ til tilbundsgående renoveringer af eksisterende bygninger næste år, ikke fik det nødvendige flertal. Betænkningen nævner kun nye bygninger og ikke spørgsmålet om forvaltning af eksisterende bygninger. Men bygninger er ansvarlige for omkring 40 % af energiforbruget og omkring 36 % af drivhusgasudledningerne i EU.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der er behov for at iværksætte konkrete foranstaltninger i forhold til gennemførelsen af handlingsplanen for energieffektivitet, især eftersom det bliver stadig tydeligere, at EU ikke vil opfylde sit mål om en reduktion på 20 % i udledningen af drivhusgasser. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde at reducere udledningerne af CO2 og andre stoffer på. Desuden repræsenterer det en enestående lejlighed til at støtte og skabe job og samtidig reducere afhængigheden af importeret energi. Parlamentet opfordrer dermed Kommissionen til at udarbejde den nye handlingsplan for energieffektivitet under hensyntagen til sårbare energiforbrugeres behov. Desuden opfordrer det medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger og effektive politikker såsom nationale handlingsplaner eller målrettede sociale foranstaltninger med henblik på at reducere energifattigdom og til med jævne mellemrum at rapportere om deres initiativer på området. Kommissionen bør også pålægges at fremlægge statistikker om udviklingen inden for alle væsentlige elementer i EU's energipolitik.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne gratulere hr. Bendtsen for denne vigtige og aktuelle betænkning om energieffektivitet. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at god energieffektivitet kan hjælpe os med at reducere udledningerne af CO2 i betydelig grad.

Der kan opnås flere fordele ved denne type politisk initiativ. For det første ville der blive skabt nye arbejdspladser, men det ville også være muligt i højere grad at engagere små og mellemstore virksomheder, bindevævet i Italiens og EU's økonomier, som kunne tilbydes innovative udviklingsmuligheder. For at gøre det ville det være nødvendigt at arrangere hensigtsmæssige finansielle instrumenter til styrkelse af erhvervsuddannelser, forskning og adgang til information. Derfor er jeg enig i behovet for at revidere EU's politikker om energieffektivitet og gennemføre konkrete planer til styrkelse af konkurrenceevnen.

Hvad bygninger og miljøvenligt design angår, er jeg enig i, at hovedvægten bør ligge på at renovere eksisterende bygninger, eftersom de byder på et meget stort potentiale for energieffektivitet, hvis de renoveres korrekt. For at opfylde disse mål er det derfor nødvendigt at fremme foranstaltninger, instrumenter og støtte til finansiering fra både medlemsstater og på europæisk plan, f.eks. ved at indføre ad hoc-fonde.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Betænkningen om energieffektivitet opfordrer med rette til større vægt på innovative løsninger såsom intelligente net og målere, mere fleksibel integration af vedvarende energikilder og oprettelse af en global strategi for varmeproduktion. Her skal man bemærke, at målet er, at 50 % af alle hjem skal være udstyret med smarte målere senest i 2015, hvilket skal stige til 80 % senest i 2020. Det glæder mig, at der ikke var nogen forslag om fremlæggelse af lovforslag om energifattigdom. I stedet blev det formuleret sådan, at det er tydeligt, at det er medlemsstaterne, der bedst er i stand til at håndtere problemet med energifattigdom, og derfor er det et problem, der bør løses på medlemsstatsplan. Muligheden for at bruge 15 % af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til programmer for energieffektivitet burde også være med til at forbedre energieffektiviteten. Men jeg mener, at energieffektivitet bør gøres til en horisontal europæisk prioritet, der finansieres fra andre kilder end strukturfondene.

Jeg mener, det var rigtigt at afvise forslag om at indføre en paneuropæisk energi- eller kulafgift, hvilket kun ville have ført til større energiomkostninger og ville have ramt lavindkomstgrupper hårdest. Det er også min holdning, at mål om energieffektivitet ikke bør være juridisk bindende, og at vi ikke bør indføre en overfladisk konditionalitet for at yde støtte fra strukturfondene baseret på energieffektivitet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Energieffektivitet er afgørende for at styrke forsyningssikkerheden, forbedre luftkvaliteten, reducere udledningerne af drivhusgasser og forøge samfundets konkurrenceevne. Energieffektivitet vil sige at gøre mere med færre ressourcer. Denne betænkning udstikker en ambitiøs vision for energieffektivitet ved f.eks. at indføre individuelle mål og positive incitamenter. Der indføres vigtige elementer i forhold til modernisering af energiinfrastrukturen såsom intelligente net, energieffektivitet i bygninger og transport, brugen af IKT og udvikling af den videnskabelige forskning inden for energi. Denne betænkning understreger behovet for at fordoble midlerne til videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og demonstration på energiområdet. I forhold til finansiering tilskynder betænkningen også til brugen af strukturfonde til støtte for energieffektivitet, hvilket vil blive en prioritet i EU's budget efter 2013. I lyset af alt dette vil jeg gerne gratulere ordføreren, hr. Bendtsen, for hans fortrinlige arbejde og for den opnåede balance, og jeg vil opfordre alle til at støtte denne vigtige betænkning.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Bygninger er ansvarlige for omkring 40 % af energiforbruget og omkring 36 % af drivhusgasudledningerne i EU. Energieffektive bygninger bør være en prioritet ved næste revidering af handlingsplanen for energieffektivitet. I dag er 30 % af eksisterende hjem i Europa usunde og har høje energiregninger. Derfor er det vigtigt ikke kun at fremme nye bæredygtige bygninger, men også at renovere eksisterende bygninger på en bæredygtig måde. Derfor må medlemsstaterne øjeblikkeligt iværksætte et program for tilbundsgående renoveringer af den eksisterende bygningsmasse med henblik på næsten at opnå energineutralitet i bebyggede omgivelser senest i 2050. Der er også en forbindelse mellem energieffektivitet og energifattigdom. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at udarbejde en ny handlingsplan for energieffektivitet, der skal tage hensyn til sårbare forbrugeres behov.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne hilse denne betænkning om energieffektivitet velkommen, idet den vil forøge energisikkerheden og være med til at skabe samfundsmæssige og økonomiske fordele for EU's økonomi. S&D-Gruppen har påpeget, at energiressourcer ikke er ligeligt fordelt blandt medlemsstaterne. Vi må altid tage højde for europæisk solidaritet, når vi lovgiver om energieffektivitet. Det er blevet sagt, at energibesparelser er en af de hurtigste måder at opnå energieffektivitet på. Fremme af energieffektivitet vil skabe beskæftigelse og årligt spare medlemsstaternes regeringer for milliarder til opvarmning.

Jeg hilser med stor tilfredshed etableringen af et samfund med mindre CO2-udledninger, men vi må sørge for at finde den rette balance mellem medlemsstater ud fra deres muligheder og ressourcer. Det bekymrer mig, at det forventes, at medlemsstater som Rumænien skal præstere på lige vilkår med andre medlemsstater som Sverige, som allerede har opnået gode resultater inden for energieffektivitet. Finansielt overslag 8 vil blive et afgørende finansieringsinstrument til at tilskynde til og fremme energieffektivitet fra 2014 til 2020.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om handlingsplanen for energieffektivitet, fordi den fremsætter vigtige forslag om miljøet og økonomien, nærmere bestemt præsentationen af europæisk lovgivning, der fastlægger bindende mål for reduktion af energiforbruget.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2008 forpligtede Europa sig til senest i 2020 at opnå en reduktion i energiforbruget på 20 % og at sikre, at 20 % af energiforbruget stammer fra vedvarende kilder. Dette mål er afgørende for at hjælpe Europa med at opfylde sit mål om at reducere CO2-udledningerne og afhængigheden af fossilt brændsel, men det bør forblive netop det, et mål, som medlemsstaterne frivilligt kan vælge at overholde.

Hvis det skal ske i stedet for, at der indføres en bindende grænse, er det vigtigere, at medlemsstaterne bliver enige om løsninger, der åbner mulighed for større energieffektivitet og mindre energispild uden at påvirke udviklingen, og uden at det bliver alt for dyrt for europæiske industrier og producenter, især i økonomiske krisetider som nu.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning fokuserer på energieffektivitetspolitikken i EU. I den forbindelse støtter jeg behovet for at opstille bindende mål. I Kommissionens grønbog (KOM(2005) 0265 endelig) om energieffektivitet anslås det, at der direkte eller indirekte kunne skabes omkring en mio. nye arbejdspladser i Europa. I henhold til denne meddelelse drager især SMV'er fordel af energieffektivitetsforanstaltninger, og en gennemsnitlig husstand kunne spare i gennemsnit 1 000 EUR om året ved hjælp af energieffektivitetsforanstaltninger.

Obligatoriske energieffektivitetsforanstaltninger er også afgørende for at reducere energiunderskuddet, der skyldes import af olie og gas fra Golfen og Rusland.

Vi har allerede bindende mål for at forøge kvoten af vedvarende energi i EU til 20 %. Inden for den nuværende ramme kan vi kun opnå halvdelen af potentialet uden bindende mål for energieffektivitet. Det er også et spørgsmål om retssikkerhed og et vigtigt signal i forhold til kanalisering af nye investeringer.

For EU og Portugal ser jeg flere fordele end ulemper med dette bindende mål. Og hvis Europa 2020-målene ikke rækker længere end simple intentioner, vil vi ikke opnå noget som helst med denne strategi.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der afgives masser af løfter om at forøge energieffektiviteten, men EU risikerer ikke at opfylde de foreslåede mål om 20 % senest i 2020. De seneste data peger i retning af et faktisk gennemsnit på kun 9 % på trods af det bidrag, en forøgelse af energieffektiviteten kunne yde til at reducere udledninger, forbrug og energiafhængighed.

Betænkningen indeholder en lang række elementer, der ganske fyldestgørende behandler det omfattende emne energieffektivitet, selv om den angiver ruter, der kunne gøre det vanskeligt at opfylde de mål, den opstiller.

Men der er aspekter, vi er uenige i, f.eks. den påståede forbindelse mellem energieffektivitet og det, der kaldes EU 2020-strategien, som foreskriver oprettelsen af et indre marked for energi, at markedsbaserede instrumenter fremmes, at EU's emissionshandelsordning skjuler nogle af indtægterne fra energieffektivitet, og at man ignorerer behovet for at forsvare en stærk offentlig sektor på energiområdet, som hver stat må fremme.

Selv om vi er enige i behovet for, at der skal stilles fællesskabsmidler til rådighed for opnåelse af målene, har vi fortsat vores tvivl om, hvorvidt det er praktisk muligt at bruge op til 15 % af EFRU eller at bruge Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til energieffektivitet, eftersom det burde være medlemsstaterne, der afgør deres behov og prioriteter for fordeling af disse midler.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Der kan indføres utallige foranstaltninger, der byder på uudnyttede muligheder for at forbedre energieffektiviteten i nøglesektorer såsom transport og bebyggede omgivelser.

Men det er urealistisk at opsætte et bindende mål for forbedring af energieffektiviteten med mindst 20 % senest i 2020, for der findes ingen måde at evaluere det på, og der er ingen fælles indikatorer. I stedet burde vi fokusere på specifikke mål for bestemte sektorer såsom tilsagnet om at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med 38 %.

Den manglende finansiering er en betydelig hindring for renoveringen af bygninger i sektorerne boliger og SMV'er. I stedet for at kaste sig ud i en kamp for urealistiske mål burde Kommissionen i stedet udarbejde innovative løsninger og stimulere offentlig-private partnerskaber, for denne kreative økologi er en kilde til arbejdspladser.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den sigter mod at forøge energieffektiviteten med mindst 20 % senest i 2020 og dermed fremme overgangen til en bæredygtig og grøn økonomi. Fordelene er enorme i forhold til både økonomisk vækst og jobskabelse. De nye job vil blive skabt i både landdistrikter og byområder. Det er velkendt, at der er enormt potentiale for energieffektivitet i bygninger. Derfor bør fokus være på renovering af eksisterende bygninger, eftersom nybyggeriet i EU er i konstant tilbagegang, og mange gamle bygninger har det største potentiale for forbedret effektivitet, hvis de renoveres korrekt. I cleantech-industrien er der behov for at bygge bro over kløften mellem USA og Kina på den ene side og EU på den anden. Begge lande er langt mere progressive end EU, når det kommer til at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger til fremme for energieffektive løsninger. Derfor bør foranstaltninger og instrumenter til at styrke finansieringen støttes af EU og medlemsstaterne. Etableringen af nationale energieffektivitetsfonde, der støtter kontrakter om energiydelser, bør støttes med incitamenter gennem et finansielt instrument på europæisk plan. Kontrakter om energiydelser, hvor en kunde køber en garanteret energibesparelse, skaber en løftestangseffekt, idet investeringen betales tilbage over en periode på 2-15 år. En sådan model skaber arbejdspladser i SMV'er, forbrugerne sparer penge på energiregningen, og udledningerne reduceres.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. − (FI) Når jeg ligesom flertallet i min gruppe stemte imod det obligatoriske mål om energibesparelser på 20 %, var det ikke udtryk for en holdning til vigtigheden af at spare på energien, men til den måde, det forsøges fremmet på. Vigtigheden af at spare mere på energien er ubestridelig. Ikke desto mindre er forsøgene på at løse EU's klima-, energisikkerheds- og forsyningsproblemer efter min mening hverken bæredygtige eller fornuftige.

I den berygtede 20-20-20-klima- og energipakke var målet for energibesparelser det eneste, der ikke var bindende, eftersom man formodede, at det ville blive trappet op i takt med andre obligatoriske mål som dem for nedskæringer i udledninger og vedvarende energikilder. Målet for energibesparelser blev ikke gennemført på den måde, vi ønskede, men i stedet for at bebyrde Fællesskabet med endnu et bindende mål, der overlapper med andre bindende mål, og uden at vide, hvordan det skal opnås, bør vi undersøge, om disse andre mål er fastsat på et passende niveau til at begynde med.

Når vi indfører nedskæringer i udledninger og mål for vedvarende energikilder, lægger vi pres på medlemsstaterne og deres virksomheder, og fristelsen til at etablere kortsigtede løsninger, der ikke er bæredygtige, bliver overvældende. Hvis vi oven i købet indfører endnu en begrænsning, havner vi i en situation, hvor EU bogstavelig talt saver den gren over, det sidder på, og samtidig forårsager en enorm overførsel af indtægter uden yderligere fordele for klimaet, miljøet eller vores energisikkerhed.

I forsøget på at gøre noget godt har vi opnået det stik modsatte. Industrien bliver mindre lønsom i hele verden, vi brænder træ i den vedvarende energis navn, hvilket ikke er bæredygtigt, og samtidig bliver selve problemet, udledningerne af CO2, stadig mere alvorligt uden for vores grænser.

Tiden er inde til at iværksætte fornuftige og bæredygtige initiativer og ikke ty til kortsigtet tvangsfodring uden nogen rationelle, håndgribelige resultater.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Forøgelsen i energieffektivitet i hele EU er et centralt element i en bæredygtig europæisk energistrategi. Det vil gøre det muligt at reducere CO2-udledningerne og samtidig forbedre energisikkerheden på den hurtigste og mest omkostningseffektive måde. Jeg hilser med tilfredshed, at betænkningen fremhæver større investeringer i energieffektivitet i bygninger, hvilket vil skabe nye arbejdspladser i byggebranchen og i SMV'er og medføre potentielle årlige energifordele på op til 1 000 EUR pr. husstand. Betænkningen henviser også til behovet for at forøge energieffektiviteten i hele transportsystemet ved at skifte fra energiintensive transportformer såsom biler og lastbiler til energibesparende transportformer såsom jernbaner. Jeg hilser med tilfredshed de aspekter af betænkningen, der opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give energieffektivitet den opmærksomhed, området fortjener, og samtidig sikre, at de utallige lovgivningsmæssige bestemmelser på området, der allerede findes på EU- og nationalt plan, overholdes.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Ved dagens afstemning støttede jeg vedtagelsen af Bendtsen-betænkningen om revidering af handlingsplanen for energieffektivitet. Der er ingen tvivl om, at forøgelse af energieffektiviteten er den mest omkostningseffektive og hurtigste måde at reducere CO2-udledningerne på. Bygninger repræsenterer omkring 40 % af energiforbruget og omkring 36 % af drivhusgasudledningerne i EU. Derfor mener jeg, at en af de vigtigste ting, der skal gøres, er at forøge bygningers energieffektivitet, og det skal ske ved at iværksætte renovering af eksisterende udstyr og ved at installere en mere effektiv fælles infrastruktur i bygninger og varmesystemer. Jeg stemte for at finansiere isolering af bygninger fra strukturfondene.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Betænkningen om energieffektivitet er yderst vigtig med henblik på at vedtage EU's handlingsplan på området for de kommende år. Det vil have enorm indflydelse på de metoder, der bruges til at reducere CO2-udledninger, på økonomisk vækst og på jobskabelse på områder som it, byggeri og tjenesteydelser. Jeg stemte for mere effektiv beskyttelse af sårbare forbrugere. Disse forbrugere må få størst fordel af de forbedringer i energieffektiviteten, der gennemføres. Men der er behov for flere økonomiske ressourcer for at gennemføre de nødvendige investeringer. Desuden stemte jeg for at etablere energieffektivitetsfonde på nationalt, regionalt og lokalt plan. Disse fonde kunne spille en nøglerolle for udviklingen af SMV'er og virksomheder, der udbyder serviceydelser inden for energieffektivitet. Jeg stemte imod at fastsætte det juridisk bindende mindstemål for energibesparelser på 20 % senest i 2020, eftersom dette element af tvang på EU-plan kunne have negativ indflydelse på det indre marked. Jeg tror, at overgangen til en bæredygtig grøn økonomi vil skride frem selv uden at indføre overdrevne lovgivningsmæssige foranstaltninger.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. − (IT) I denne betænkning om revidering af handlingsplanen om energieffektivitet påpeger hr. Bendtsen med rette, at nationale politikker stadig ikke fuldt ud udnytter potentialet inden for energieffektivitet. Derfor må vi styrke EU's strategier i denne retning. Jeg stemte for forslaget.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning fremmer princippet om energieffektivitet og slår til lyd for energimærkning. Det er fint, selv om man kunne have ønsket, at diskussionen også havde omfattet forsigtig omgang med energiressourcer og miljømærkning. Den omhandler også energifattigdom. Det er godt nyt. Derfor er det også en skam, at den gør disse ting til instrumenter for grøn kapitalisme, at den går ind for fri konkurrence, opfordrer til intervention fra finansielle mellemmænd og forherliger fordelene ved CO2-markedet. Den udsletter de fremskridt, den lover.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) En handlingsplan, der lever op til den europæiske energipolitik, må tage hånd om udviklingen hen imod et energisystem med lave CO2-udledninger og sikringen af energiforsyningen, af EU's forbedrede konkurrenceevne og af energiforsyningen til alle forbrugere til overkommelige priser. Det vil kræve en betydelig finansiel og menneskelig indsats at opfylde disse mål.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Her er 10 principielle retningslinjer for energieffektivitet:

1. energieffektive teknologier, 2. transportteknologier, 3. effektiv anvendelse af energi, 4. sikkerheden i energidistributionsnet, 5. indsamling og oplagring af varer, der bruges til energiproduktion, 6. energiudnyttelse i lande – hos leverandører, 7. skabelse og distribution af energiressourcer, 8. programmer til bekæmpelse af monopoler inden for energiforbrug og -forsyning, 9. nanoteknologier i energiforsyningssektoren og dennes udvikling, 10. effektiv energilovgivning.

Desværre behandles disse aspekter ikke i den foreliggende betænkning. Jeg stemte for i betragtning af, at hovedopgaven kun lige er begyndt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Energieffektivitet er et område med stort potentiale for fremtiden, hvor EU allerede har en vis erfaring. Desuden huser EU's medlemsstater mange førende teknologiske virksomheder. Sammen med de åbenlyse fordele for miljøet tilbyder denne sektor også muligheder for at styrke den økonomiske vækst og for jobskabelse. Men med tiden er det blevet tydeligt, at EU ofte udstikker ambitiøse mål for sig selv og derefter har problemer med at opfylde dem eller slet ikke kommer i nærheden. Det kunne være tilfældet med bygninger, som naturligvis byder på enormt potentiale for at spare energi.

Det er betydelig enklere at gennemføre foranstaltninger af denne type i nye bygninger end i eksisterende, ældre bygninger. Fredede bygninger udgør et særligt problem. Sidst, men ikke mindst må vi ikke tillade, at situationen kommer ud af kontrol ved at indføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, som er så dyre at gennemføre, at leveomkostningerne næsten bliver uoverkommelige. Jeg stemte i overensstemmelse hermed.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Man kan kun være enig i ordførerens standpunkt om, at energieffektivitet er den mest omkostningseffektive og hurtigste måde at reducere udledningen af CO2 og andre stoffer på. Initiativer til forbedring af energieffektiviteten bidrager desuden til økonomisk vækst og jobskabelse. Dette fænomen kan f.eks. observeres i de nye medlemsstater, hvor omfanget af de udfordringer, man står over for, er enormt.

Det er også værd at bemærke, at EU's støtte til isolering af bygninger er et af de mest synlige resultater af samhørighedspolitikken. Moderniserede bygninger er et af de bedste tegn på EU i regionen. På den baggrund støtter jeg betænkningens forslag om at forøge forbruget til at forbedre energieffektiviteten.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for handlingsplanen for energieffektivitet, fordi jeg mener, at det er vigtigt at presse EU til at gøre fremskridt i retning af en grøn og bæredygtig fremtid. Det mål, Europa har udstukket i den nye handlingsplan, som Kommissionen vil fremlægge til februar, er at reducere energiforbruget ved hjælp af systeminnovationer i energiinfrastrukturerne og byudvikling. Jeg mener også, at målene ikke skal være bindende, for hvis vi fremskynder tidsplanen, risikerer vi at udsætte virksomheder og personer for økonomisk fare. Handlingsplanens foranstaltninger skal hænge sammen med nationale planer for at danne en fælles metodologi til at værdiansætte målene for energieffektivitet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I sin gennemgang af handlingsplanen for energieffektivitet fremsætter ordføreren, som er medlem af PPE-Gruppen, et afbalanceret forslag om at nå det mål for energibesparelser på 20 %, som Rådet udstak i 2007.

Den pragmatiske måde at gennemføre en energieffektivitetspolitik på, som ordføreren har foreslået, gennem individuelle mål og uden at indføre juridisk bindende mål virkede på mig som den mest hensigtsmæssige metode i den aktuelle økonomiske og politiske situation til at opfylde målene. Men en løsning, der indebærer indførelsen af obligatoriske mål for energireduktioner på mindst 20 %, et ændringsforslag, der blev vedtaget ved hjælp af Socialdemokraternes, De Liberales og De Grønnes stemmer, blev vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

I betænkningen, som jeg stemte for, ville jeg fremhæve de forskellige initiativer på fællesskabs- og medlemsstatsplan til støtte for energieffektivitet, herunder anvendelse af eksisterende lovgivning på området, energieffektiv byudvikling, opførelse af energieffektive bygninger og finansiering af disse og andre foranstaltninger ved oprettelse af nationale energieffektivitetsfonde.

Det skal understreges, at denne betænkning fra Parlamentet er et vigtigt bidrag til den revision af handlingsplanen for energieffektivitet, der finder sted i Kommissionen.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Til dels som følge af flere forbedringer i den oprindelige plan er jeg enig med hr. Bendtsen i, at energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde at reducere udledningerne af CO2 og andre stoffer på, og at det repræsenterer en enestående mulighed for at støtte og skabe arbejdspladser og samtidig reducere afhængigheden af importeret energi. Han bemærker, at ifølge Kommissionen kunne værdien af energibesparelser beløbe sig til over 1 000 EUR pr. husstand pr. år.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Energieffektivitet er den mest omkostningseffektive og hurtigste måde at reducere udledningerne af CO2 og andre stoffer på. Fordelene er enorme i forhold til både økonomisk vækst og jobskabelse inden for it, byggeri og tjenesteydelser. Disse job vil blive skabt i både landdistrikter og byområder, ofte i SMV'er, og de vil være lokale arbejdspladser, der ikke kan outsources. Kommissionen vil fremlægge en ny, revideret plan i starten af 2011, og den skal indeholde følgende elementer: Bindende EU-mål for en forøgelse af energieffektiviteten på mindst 20 % senest i 2020, foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom skal indføres i alle energipolitikker, revidering af direktivet om energitjenester i 2011, tilskyndelse til investeringer i intelligente net og medlemsstaternes overholdelse af kravet fra den tredje lovpakke om det indre marked om at installere intelligente målere i 80 % af husstandene senest i 2020, at medlemsstaterne skal opsætte årlige mål for renovering af bygningsmassen, at Kommissionen skal fremlægge politikker til at opnå næsten energineutrale bygninger senest i 2050, og at Kommissionen skal se på innovative finansieringsmodeller såsom revolverende fonde for at opfylde sektorens mål.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at målet om 20 % i forhold til energieffektivitet er obligatorisk, ikke kun af hensyn til reduktionen i CO2, men også af sociale årsager. En stor andel af europæiske husholdnings udgifter går til energiregninger. Indførelse af effektiviseringsforanstaltninger, der reducerer energispild og er med til at reducere energifattigdom, er et mål for Socialdemokraterne.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Indtil den dag, hvor den skøre udfordring med solenergi fra rummet bliver til virkelighed, og hele verden kan høste fordelene af denne næsten uudtømmelige elektriske manna, har EU intet andet valg med sin aktuelle energipolitik end at få sin energiforsyning fra så mange kilder som muligt og at gå efter energieffektivitet. Det er en væsentlig prioritet i den europæiske strategi for næste årti, som fremhæves i hr. Bendtsens betænkning, der blev vedtaget her i eftermiddag af et flertal af medlemmerne af Parlamentet. Jeg hilser med særlig tilfredshed vedtagelsen af de bindende mål for energibesparelser på 20 % senest i 2020, hvilket ville sætte EU i stand til at spare ca. 100 mia. EUR. For at opnå det vil det tydeligvis være nødvendigt at gøre mere på så forskellige områder som energitjenester, transport (hvornår får vi en ramme for standardisering af elektriske køretøjer?) og bygninger. Sidstnævnte kræver særlig opmærksomhed, for vi ved, at de er ansvarlige for omkring 40 % af energiforbruget og omkring 36 % af drivhusgasudledningerne i EU. Der er f.eks. betydeligt potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger, hvilket ville fremme overgangen til en stabil, grøn økonomi.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning er en stærk påmindelse på rette tid til Kommissionen og Rådet om vigtigheden af et bindende mål for energibesparelser forud for det vigtige energitopmøde den 4. februar 2011, og mens Kommissionen forbereder sin handlingsplan om energieffektivitet. Ambitiøse EU-foranstaltninger for energibesparelser og -effektivitet er afgørende, hvis Europa skal kunne reagere på de udfordringer, som energisikkerhed og klimaforandringer udgør. De er også økonomisk fornuftige, skaber job og sparer forbrugerne penge på deres energiregninger. Indtil nu har medlemsstaterne svigtet deres løfter om at reducere energiforbruget med 20 % senest i 2020 ved at gøre for små fremskridt. Hvis målet var bindende, ville det hjælpe (som i tilfældet med vedvarende energi) med at sikre, at EU's regeringer faktisk udnytter dette potentiale.

Betænkningen opfordrer også til mere effektive foranstaltninger for bygningers energiforbrug, primært ved at renovere den eksisterende bygningsmasse. Eftersom bygninger udgør 40 % af energiforbruget i EU er det afgørende at tackle denne sektor direkte. De Grønne håber, at EU's energitopmøde også vil tage fat på dette vigtige emne.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Handlingsplanen for energieffektivitet er en omkostningseffektiv måde at forøge økonomiens konkurrenceevne og EU's energiforsyningssikkerhed på. Planen om at begynde at forbedre energieffektiviteten er også en perfekt lejlighed for små og mellemstore virksomheder til at udvikle sig. Bendtsen-betænkningen henleder med rette opmærksomheden på måder at udnytte energi effektivt på uden behov for at reducere forbruget, for det fortsætter med at vokse i medlemsstaterne. Brugen af nye energiteknologier inden for byggeriet og transport giver mulighed for betydelige besparelser i hele EU. Men hvis disse metoder skal kunne tages i brug, er der både behov for en informationskampagne for borgerne og en reduktion i udgifterne til energibesparende teknologier. Det er faktisk den høje pris på innovativt udstyr, der er den største hindring for ibrugtagningen af det. Vedtagelse af bindende mål for 2020 er vanskeligt for mange medlemsstater.

Men vi må huske, at hver af medlemsstaterne befinder sig på forskellige energipolitiske udviklingsstadier. Et bindende mål for vedvarende energi på 20 % af det endelige energiforbrug senest i 2020 kan vise sig at være for stor en udfordring, især for de 12 nye medlemsstater.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Det glæder mig, at Parlamentet har erklæret, at det går ind for et obligatorisk mål for energibesparelser på 20 % i 2020. Forudsigelser peger på, at Europa med den nuværende politik kun vil nå en energibesparelse på 11 %. I mellemtiden spilder husholdninger for 1 000 EUR energi om året, og vi eksporterer årligt ikke mindre end 350 mia. EUR af vores europæiske velstand til olierige lande. Bedre isolering til huse, mere effektiv energitransport og mere effektive apparater sænker energiregningen for forbrugere og virksomheder.

Der er ofte hindringer i vejen for, at man indfører disse effektive foranstaltninger, f.eks. høje investeringsudgifter eller usikkerhed om fordelene. Hvis de europæiske ministre støtter dette forslag, må regeringer optrappe deres støtte til energibesparende foranstaltninger. Disse foranstaltninger vil i sidste ende kaste penge af sig, fordi energiregningen vil være lavere.

Energibesparelse er den billigste måde for os at nå vores klimamål på, og det vil medføre 560 mio. t mindre CO2-udledninger. Derfor gør energibesparelser det endnu nemmere for os at hæve vores klimamål lidt. Desværre er vi stadig håbløst bagud. Ifølge en rapport, der blev offentliggjort for nylig, er vi nødt til at tredoble det europæiske mål, hvis vi skal nå en energibesparelse på 20 %. Derfor er det vigtigt, at dette mål gøres bindende for alle EU's medlemsstater.

  Konrad Szymański (ECR), skriftlig. − (EN) ECR-Gruppens medlemmer af Parlamentet mener, at energieffektivitet spiller en afgørende rolle i forhold til at hjælpe EU med at nå sine mål for vedvarende energi og reduktioner af udledninger. Det spiller også en afgørende rolle for at sikre vores energisikkerhed og bidrage til vores økonomiske konkurrenceevne. Vi støtter en stor del af indholdet i betænkningen, f.eks. dens fokus på intelligente net og målere, finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank og den private sektor samt potentialet for at forbedre energieffektiviteten ved hjælp af F&U. ECR-Gruppens medlemmer af Parlamentet støtter dog ikke bindende mål for energieffektivitet. Vi mener, at EU og medlemsstaterne allerede har tilstrækkelige incitamenter til at gennemføre energieffektivitetspolitikker ved hjælp af mål for vedvarende energi og emissionsreduktioner foruden målene for energibesparelser i direktivet om energitjenester. ECR-Gruppens medlemmer undlod derfor at stemme om denne betænkning.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt imod Bendtsen-betænkningen, fordi tallene igen er blevet ændret, og målene er restriktive. Det er ganske vist en ikkelovgivningsmæssig betænkning, men virkningerne af direktivet om miljøvenligt design har vist, hvor nøje disse sager skal håndteres. Som følge af forbuddet mod elektriske pærer har jeg været nødt til at rømme et værelse, efter at en energisparepære indeholdende kviksølv gik i stykker, for at undgå skader på folks helbred. Det er præcis den slags, der skal sættes en stopper for i rette tid.

  Hermann Winkler (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte imod denne betænkning. Jeg hilser med tilfredshed den tilgang, som betænkningen anlægger i forhold til handlingsplanen om energieffektivitet. Men jeg mener, at det er forkert at pålægge obligatoriske mål for energieffektivitet "ovenfra" og fastsætte obligatoriske mål for modernisering og renovering af private og offentlige bygninger såsom skoler. På et tidspunkt, hvor budgetterne er stramme i delstaterne, kommunerne og i private husholdninger, vil disse urealistiske krav lægge for stort pres på dem. F.eks. måtte Kommissionen, hvis bygninger er omfattet af de nye effektivitetskriterier, for nylig indrømme, at den ikke kunne leve op til de ekstra krav om energirenovering af sine bygninger. EU må ikke forlange af andre, hvad det ikke selv er i stand til at gøre.

For de mange mellemstore virksomheder og især små underleverandører i Sachsen går disse foranstaltninger alt for langt. De vil overbebyrde virksomheder og vil tydeligvis betyde mistede arbejdspladser og større udgifter for forbrugere. Efter min mening er vi nødt til at anlægge en kritisk tilgang til især opfordringen til, at der indføres kriterier for energieffektivitet for det offentliges indkøbspolitik. Den rigtige måde at spare energi på indebærer at uddanne Europas borgere og etablere systemer med skattebegunstigelser.

  Joachim Zeller (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg er imod denne betænkning. Selv om den indeholder visse forslag, der er en overvejelse værd, ser jeg ikke positivt på den type signalpolitik, der opfordrer til restriktive foranstaltninger, som er næsten umulige at gennemføre i praksis. Kravene over for lokale og regionale myndigheder og private boligejere om at udføre energirenoveringer af deres ejendomme er særlig meningsløse i lyset af den finansielle situation for alle involverede parter. Selv Kommissionen måtte indrømme, at den ikke kunne leve op til de omfattende krav til energirenovering af sine bygninger. Desuden har vi endnu ikke set noget bevis for påstanden om, at energirenoveringer medfører direkte omkostningsbesparelser. Som følge af investeringer i produktion og vedligeholdelse af infrastrukturen og i faciliteter til produktion af vedvarende energi vokser energipriserne hurtigere, end de mulige besparelser som følge af energieffektivitetsforanstaltninger kan kompensere for. EU's eksisterende direktiv om energieffektivitet fra 2002 er blevet gennemført på meget forskellige måder i de forskellige medlemsstater, hvilket betyder, at Europa ikke har en fælles tilgang på området. Det er upassende at insistere på en langt større mobilisering af strukturfondene for at betale for energieffektivitetsforanstaltninger i lyset af de igangværende finansielle drøftelser. Jeg går i høj grad ind for en debat om energieffektivitet, der bygger på bred konsensus på alle politiske niveauer, og som involverer alle de relevante aktører og etableringen af incitamentssystemer. Men jeg er imod reguleringer, der pålægges "ovenfra", og som andre skal betale for.