Indeks 
Forhandlinger
PDF 4900k
Onsdag den 15. december 2010 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Forelæggelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2011 (indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 3. Fremtiden for det strategiske partnerskab Afrika-EU efter det tredje topmøde Afrika-EU (indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 4. Gennemførelsesforanstaltninger (forretningsordenens artikel 88): se protokollen
 5. Forberedelse af Det Europæiske Råd (16.-17. december 2010) – Oprettelse af en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet (forhandling)
 6. Borgerinitiativer (forhandling)
 7. Afstemningstid
  7.1. Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til programmet for livslang læring, til programmet for konkurrenceevne og innovation og til Palæstina (A7-0367/2010, Reimer Böge) (afstemning)
  7.2. Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet (afstemning)
  7.3. Parlamentets holdning til det nye forslag til budget 2011 som ændret af Rådet (A7-0369/2010, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska og Helga Trüpel) (afstemning)
 8. Overrækkelse af Sakharovprisen (højtideligt møde)
 9. Afstemningstid (fortsat)
  9.1. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Noord Holland IKT/Nederlandene (A7-0353/2010, Barbara Matera) (afstemning)
  9.2. Gennemførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (A7-0360/2010, Tadeusz Zwiefka) (afstemning)
  9.3. Kreditvurderingsbureauer (A7-0340/2010, Jean-Paul Gauzès) (afstemning)
  9.4. Ophævelse af direktiver vedrørende metrologi (A7-0050/2010, Anja Weisgerber) (afstemning)
  9.5. Borgerinitiativer (A7-0350/2010, Zita Gurmai/Alain Lamassoure) (afstemning)
  9.6. Forelæggelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2011 (B7-0688/2010) (afstemning)
  9.7. Fremtiden for det strategiske partnerskab Afrika-EU efter det tredje topmøde Afrika-EU (B7-0693/2010) (afstemning)
  9.8. Grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – Effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse (A7-0344/2010, Kinga Gál) (afstemning)
  9.9. Reklamers indflydelse på forbrugeradfærd (A7-0338/2010, Philippe Juvin) (afstemning)
  9.10. Handlingsplan for energieffektivitet (A7-0331/2010, Bendt Bendtsen) (afstemning)
 10. Stemmeforklaringer
 11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 12. – Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen
 13. Økonomisk styring og artikel 9 i Lissabontraktaten (forhandling)
 14. Menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (forhandling)
 15. Parlamentets sammensætning: se protokollen
 16. En ny strategi for Afghanistan (forhandling)
 17. Resultatet af NATO's topmøde i Lissabon (forhandling)
 18. Situationen i Côte d'Ivoire (forhandling)
 19. Medlemsstaternes kontrol af Kommissionens udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser (forhandling)
 20. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 21. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 
1. Åbning af mødet
Video af indlæg
 

(Mødet åbnet kl. 08.35)

 

2. Forelæggelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2011 (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

3. Fremtiden for det strategiske partnerskab Afrika-EU efter det tredje topmøde Afrika-EU (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Gennemførelsesforanstaltninger (forretningsordenens artikel 88): se protokollen

5. Forberedelse af Det Europæiske Råd (16.-17. december 2010) – Oprettelse af en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– Redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forberedelse af Det Europæiske Råd (16.-17. december 2010)

– Mundtlig forespørgsel (O-0199/2010) af Sharon Bowles, for ECON, til Kommissionen om oprettelse af en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet (B7-0659/2010).

 
  
MPphoto
 

  Olivier Chastel, formand for Rådet. (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne på vegne af Rådet takke formanden, fordi jeg har fået mulighed for at fremlægge de problemstillinger, som vil blive drøftet af Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd, der afholdes i morgen og i overmorgen, vil på alle måder blive afgørende for styrkelsen af Den Økonomiske og Monetære Unions økonomiske søjler. Det vigtigste punkt på dagsordenen bliver styrkelsen af den finansielle stabilitet. Vi lever i en usædvanlig tid, der har budt på og også fremover vil byde på betydelige udfordringer for både regeringer og borgere. Vi må gøre, hvad der kræves, for at sikre at den aktuelle finansielle krise overvindes, og at tilliden genskabes.

Siden krisens start har vi vist vores vilje til at træffe de nødvendige forholdsregler for at opretholde den finansielle stabilitet og genskabe den bæredygtige vækst. Krisen har i høj grad understreget behovet for et yderligere instrument til at sikre stabiliteten af euroområdet. Vi var nødsaget til at etablere en ad hoc-mekanisme, som vi lige har brugt til at støtte Irland. Vi har imidlertid brug for en permanent mekanisme på mellemlang sigt.

Til det formål og i tæt samarbejde med formanden for Det Europæiske Råd vil den belgiske regering på førstkommende møde i Det Europæiske Råd i morgen fremlægge et beslutningsforslag om at ændre traktaten for at etablere en mekanisme, der kan sikre den finansielle stabilitet i hele euroområdet gennem en ændring af artikel 136. Det Europæiske Råd vil blive bedt om at give sit samtykke til dette beslutningsforslag og om at iværksætte den forenklede revisionsprocedure i henhold til artikel 48, stk. 6, i EU-traktaten. Målet er den formelle vedtagelse af beslutningen i marts 2011 og dens ikrafttræden den 1. januar 2013.

Derudover er gennemførelsen af rapporten fra taskforcen om økonomisk styring, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i oktober, et vigtigt skridt i retning af øget finanspolitisk disciplin, mere omfattende økonomisk overvågning og større koordination. Dette emne, som vi tillægger stor betydning, behandles for øjeblikket af både Parlamentet og Rådet og bør være afklaret inden næste sommer.

Endelig vil jeg gerne understrege vigtigheden af den nye Europa 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe os ud af krisen. Det belgiske formandskab har arbejdet ihærdigt på denne strategi for at bane vejen for en bæredygtig økonomisk genopretning.

Ud over disse økonomiske emner vil jeg gerne fremhæve to yderligere punkter. Det Europæiske Råd vil drøfte EU's forbindelser til de strategiske partnere. Rådet for Udenrigsanliggender med Baroness Ashton som formand har udarbejdet opfølgningsrapporter om tre af partnerne, USA, Kina og Rusland. Derfor vil Det Europæiske Råd lytte nøje til Baroness Ashtons redegørelse om EU's forbindelser til sine strategiske partnere. Baroness Ashton vil ligeledes blive bedt om at udarbejde lignende rapporter om andre partnere, såsom Ukraine, Afrika, Indien og Brasilien, og om at fremlægge en betænkning i marts 2011 med en beskrivelse af situationen vedrørende hendes kontakt med vores partnere.

Mit sidste punkt er Montenegros ansøgning om tiltrædelse af EU. Rådet for Almindelige Anliggender hilste Kommissionens udtalelse om Montenegro velkommen. Landet har gjort fremskridt med hensyn til at opfylde de politiske kriterier, som Det Europæiske Råd fastsatte i København, og kravene vedrørende stabiliserings- og associeringsprocessen. Ikke desto mindre er der behov for en yderligere indsats, især i forbindelse med gennemførelsen af syv hovedprioriteter fastsat i Kommissionens udtalelse. Under hensyntagen til Kommissionens forslag anbefalede Rådet at give Montenegro status som kandidatland, og dette spørgsmål bliver undersøgt af Det Europæiske Råd.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Denne uges Europæiske Råd har to primære punker på dagsordenen, nemlig at blive enige om de væsentligste faktorer i en fremtidig permanent europæisk stabilitetsmekanisme på euroområdet og den begrænsede traktatændring, som gør mekanismen juridisk gældende. Derfor håber og forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil fokusere på at sikre, stabilisere og styrke enighed. Ved at nå til enighed sender Det Europæiske Råd også et signal om enhed, solidaritet og utvetydig støtte til det europæiske projekt, men det kommer til at kræve hårdt arbejde at nå dertil.

Vi er alle klar over, at der for øjeblikket står meget på spil for EU og især for euroområdet. Mange forventer svar fra EU. Markederne, vores partnere, men vigtigst af alt vores borgere. Hvad forventer de? Hvordan kan vi bedst berolige dem? Efter min opfattelse er svaret åbenlyst. Vi er nødt til at vise, at EU har kontrol over tingene, at vi har en handlingsplan, som vi holder os til, og at vi taler med én stemme og handler som en enhed. Vi har ikke brug for en skønhedskonkurrence blandt lederne, en kakofoni mellem divergerende scenarier eller erklæringer, der ikke følges op af handling.

Det er rigtigt, at vi står over for alvorlige udfordringer, men hvis De tager et skridt tilbage og ser på fakta, så takler EU i år de udfordringer med oprejst pande. Vi stod over for to helt specifikke problemer med Grækenland og Irland. I begge tilfælde traf vi de nødvendige beslutninger. Sandheden er, at EU i begge tilfælde var i stand til at handle, men vi er nødt til at gennemføre vidtrækkende reformer for at sikre, at sådanne situationer ikke opstår igen i fremtiden.

En forudsætning for dette er reel europæisk økonomisk styring. Pakken om økonomisk styring skal derfor ses som helt afgørende i et system, der giver europæerne og markederne tillid til, at de rette strukturer er på plads. Jeg håber, at Parlamentet vil fortsætte med at give Kommissionens forslag prioritet, så de kan være gennemført fuldt ud i midten af næste år.

Vores fremtidige system vil være baseret på en individuel og fælles indsats, ansvarlighed og solidaritet. Vi bevæger os hurtigt i den retning. Samtidig skal de offentlige finanser konsolideres. Der er brug for sunde offentlige finanser for at genoprette den tillid, som er så vigtig for væksten. I mange medlemsstater tynger den aktuelle finanspolitiske kurs de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed og kræver afhjælpende foranstaltninger.

Vi er selvfølgelig nødt til at se ud over finanspolitisk konsolidering og i retning af at fremme vækst, og vi lægger lige nu kimen til Europas fremtidige vækst med Europa 2020-strategien. Den giver Europa et reelt vækstpotentiale. Jeg oplever, at flere og flere medlemsstater får større forståelse for potentialet i Europa 2020. Lad os bygge videre på det ved at fremskynde vækstfremmende reformer. Hvis Europa 2020 bliver taget alvorligt, kan den styre vores lokale, nationale og europæiske økonomier i retning af morgendagens kilder til vækst.

Vi arbejder hårdt på at kunne præsentere den første undersøgelse af den årlige vækst om en måneds tid. Jeg er sikker på, at den bliver et stort emne på Parlamentets dagsorden næste år. Lige som også EU's fremtidige budget, og hvordan dets store potentiale kan bruges til at fremme væksten og skabe job vil være det.

Vi er også nødt til at kigge på vores banksystem og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bankerne er i stand til at finansiere økonomien, og især de små og mellemstore virksomheder, hensigtsmæssigt. Vores hidtidige forsøg på at stabilisere økonomier har været ad hoc eller midlertidige. Et andet vigtigt element i vores tilgang til vidtrækkende reformer er en permanent stabilitetsmekanisme.

Det er målet med den europæiske stabilitetsmekanisme. Efter intense drøftelser, der gik rigtig godt, kunne vi præsentere et udkast til denne mekanisme i slutningen af forrige måned. Jeg er sikker på, at Det Europæiske Råd støtter udkastet i denne uge, selv om der skal arbejdes på de helt nøjagtige konturer i de kommende uger.

Mekanismen skal understøttes af en beslutning om at gå videre med en begrænset og fokuseret traktatændring. Nu, hvor medlemsstaterne er enige om en traktatændring, skal en sådan gennemføres hurtigt. Formålet med traktatændringen er meget specifikt. Det er en enkel, pragmatisk ændring for at opfylde et specifikt behov. Det kræver blot en simpel ændring at gennemføre. Så lad os modstå fristelsen til at overkomplicere eller skabe fejlagtige forbindelser til andre emner, og lad os ikke give os selv lov til at blive distraheret i forhold til den forestående opgave. Der er massiv politisk vilje bag euroen. Både den midlertidige og nu den permanente mekanisme er vigtige beslutninger, som viser, at medlemsstaterne er villige til at lægge deres vægt bag euroens stabilitet og integritet.

Alle disse elementer – økonomisk styring, finanspolitisk konsolidering, sikring af vækstfremmende reformer, effektive banker, den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet og dens efterfølger den europæiske stabiliseringsmekanisme – hænger sammen. De skal ses som et hele, der er blevet sat sammen for at give en sammenhængende respons på krisen og for at sikre, at noget lignende aldrig sker igen.

Den Europæiske Centralbanks aktiviteter er selvfølgelig et afgørende bidrag til at opnå dette mål.

Alle er enige om, at de handlinger, der er blevet foretaget i år, især i forbindelse med Grækenland og Irland, også har været i EU's og alle dens medlemsstaters bredere interesse. De hviler på grundlæggende principper om solidaritet, fælles ansvar, risikospredning og fælles støtte, når der er behov for det. Jeg ved, at disse principper ligger Parlamentet meget på sinde. De ligger også mig meget på sinde, så jeg har fuld forståelse for, at andre idéer er blevet fremsat for at forme disse principper gennem andre mulige mekanismer.

Lad mig udtrykke mig klart på dette punkt. Euroobligationer er i sig selv en interessant idé. Kommissionen fremlagde selv idéen tilbage i 2008, da ØMU'ens første ti år skulle vurderes, men vi befinder os i en krisesituation, og vi har allerede nu finansielle mekanismer på plads til at håndtere denne krise, som f.eks. den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet. Potentialet i disse mekanismer er langt fra udtømt og kan forbedres og tilpasses meget hurtigere end andre alternativer, hvor interessante de end måtte være.

Så selv om jeg har fuld forståelse for, at De ønsker at overveje alle mulige løsninger, er der behov for øjeblikkelig handling. Vi skal ikke begrave idéen for evigt, men bare lige nu koncentrere os om en løsning, som medlemsstaterne hurtigt kan opnå enighed om.

Lad os arbejde sammen om at afslutte dette år med et budskab om tillid til, at EU har en fælles vision for sin økonomi, som den er ved at gennemføre. Lad os gøre det med et klart mål for øje: et stærkt og stabilt euroområde i et endnu tættere EU.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne takke formanden for Rådet, hr. Chastel, og formanden for Kommissionen, hr. Barroso, for deres introduktion til drøftelserne. Vi taler om noget meget vigtigt. En overvindelse af krisen og jobskabelse har førsteprioritet for vores borgere. I morgen og i overmorgen vil Det Europæiske Råd først og fremmest fokusere på dette emne.

 
  
MPphoto
 

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det Europæiske Råd, der starter sit møde i denne uge, finder sted i en helt særlig kontekst: spekulative angreb mod euroen, opblomstring af euroskepsissen og begyndende overvejelser om Europas finanser, samtidig med at Parlamentet forbereder en afstemning om budgettet for 2011.

Disse emner er naturligvis tæt forbundne. Eurokrisen og solidaritetsforanstaltningerne påvirker det europæiske folks købekraft, og de spekulerer på, om alle disse foranstaltninger kan betale sig, og om de fører til noget. Det er derfor, vi lige nu oplever euroskepsis i lande, der traditionelt set er pro-europæiske. Dette er et fænomen, der er blevet overtaget af populistiske og ekstremistiske politiske fraktioner, som lever af frygt og fristelsen til at trække sig ind i sig selv, men når de selv sidder i regering, har de ingen mirakelkure.

Lad mig starte med euroen, som vi må beskytte og styrke, mens vi samtidig stiller os selv nogle helt grundlæggende spørgsmål.

Mit første spørgsmål er, om Europa nogensinde har haft en valuta, der var lige så stabil som euroen? Til dem, der er nostalgiske i forhold til deres nationale valutaer, vil jeg sige, at det vil få katastrofale konsekvenser for Europa, hvis vi går tilbage til dem.

Mit andet spørgsmål er, hvem der står bag de seneste måneders angreb på euroen? Hvem står til at vinde på en sådan forbrydelse, hvis jeg kan tillade mig at kalde den det? Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men i mine samtaler med politiske ledere og finansielle analytikere viser der sig et mønster, for så vidt angår kilden til vores problemer. Hvornår lærer vi det? Jeg tror, vi skal tale direkte med vores venner.

Mit tredje spørgsmål er, hvorfor euroen stadig handles til over 1,30 USD? Det svækker i alvorlig grad vores eksport, og alle siger, at euroen er færdig. Hvorfor er vores lande de eneste, der følger en streng politik, mens vores konkurrenter drager fordel af deres svage valutaer og dermed sætter skub i deres økonomier? Det er det, vores borgere spørger os om. Det er de spørgsmål, jeg er blevet stillet på møder med folkevalgte politikere i de seneste to uger.

Det, vi har brug for, er et budskab om tillid til, at vi overvinder krisen, foranstaltninger til genskabelse af vækst og konkrete foranstaltninger som dem, Barroso-Kommissionen iværksatte, for at relancere det indre marked eller for at gøre de finansielle markeder mere etiske. Det, vi har brug for, og det er præcis, hvad eurokrisen har vist os, er konvergens i vores social- og skattepolitikker. Det kræver mod. Jeg opfordrer både formanden for Rådet og formanden for Kommissionen til at gå endnu længere endnu hurtigere, for det vil løse en stor del af problemerne.

Vi får brug for at udvise en del mod i de kommende år, hvis vi ønsker at styrke vores lande i den globale konkurrence, og hvis vi skal bruge skatteydernes penge på den mest effektive måde. Indsatsen for at strømline udgifterne skal sættes ind på alle niveauer: lokalt, regionalt, nationalt og på europæisk niveau. EU's politiske og finansielle prioriteter skal tages op til genovervejelse, og Europas offentlige finanser skal helt grundlæggende revideres. Vi er nødt til at stille os selv reelle spørgsmål og afhængigt af svarene tilpasse vores budgetramme for perioden 2014-2020.

Det er denne meget vigtige debat, Parlamentet opfordrer til, og det er i de drøftelser, vi som repræsentanter for de 500 mio. vælgere, der har stemt på os, har tænkt os at deltage fuldt ud, også selv om dette ikke behager visse regeringer, der gerne vil nægte os den ret.

Jeg beder Det Europæiske Råd om at give os en aftale og om nødvendigt at stemme, sådan at de, der nægter os denne mulighed for at deltage i debatten, påtager sig deres ansvar. For os handler det ikke om magt, men om at bidrage til en altafgørende debat om fremtiden for den europæiske konstruktion. Vi må løse problemet ved at træffe de rette beslutninger, de nødvendige beslutninger, for at sikre, at det europæiske budget i stigende grad bliver et investeringsbudget.

Hvis vores medlemsstater med tanke på budgetbegrænsningerne kan investere mindre i uddannelse, forskning og innovation, så lad os handle på europæisk plan ved at kombinere vores ressourcer og dermed opnå stordriftsfordele.

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) ønsker ikke, at debatten om Europas finanser udvikler sig til et skænderi mellem medlemsstater, der vil have deres penge tilbage. Tværtimod bør debatten genforene vores medborgere med Europa ved at vise dem den merværdi, som en samordnet og visionær europæisk handling kan resultere i.

Jeg besøger for øjeblikket hovedstæderne, og jeg kan fortælle Dem, at debatten vinder fodfæste. Gå ikke glip af denne mulighed. Eftersom vi nærmer os jul og nytår, og dette formandskab nærmer sig sin afslutning, vil jeg gerne takke det belgiske formandskab for det gode samarbejde med Parlamentet og hr. Barroso, som har haft mod nok til at fremlægge et dokument vedrørende kapitalkrav inden udgangen af juni. Det er min overbevisning, at vi sammen skal fortsætte i samme spor, og at stats- og regeringscheferne skal følge i vores retning. Vi er nødt til at vise dem vejen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen.(DE) Hr. formand! Det er ikke ofte, vi har mødtes i slutningen af året, hvor grunden til bekymring har været større, end den er nu. Vi er dybt bekymrede, fordi Europa befinder sig midt i en voksende tillidskrise. Der er årsager til denne tillidskrise, og jeg vil i dag forsøge at beskrive nogle af dem. Jeg tror, vi står over for en dobbelt salamitaktik. På den ene side findes der dem, der prøver at skjule den reelle situation for borgerne. Folk mister tilliden, når deres regering siger til dem, at alt er fint, ingen problemer, vi har det hele under kontrol, for så pludselig at vende på en tallerken og sige, at nu har den brug for millioner af euro i støtte. Det er sket to gange nu. Jeg ved ikke, om en regering endnu en gang vil sige, at den har alt under kontrol og kan finansiere sine obligationer, selv om renten stiger, og så pludselig ændrer mening og siger: "Vi har brug for en redningspakke. Hjælp os!". Det må ikke ske. Vi har brug for en opgørelse over den faktiske nationale gæld og bankgæld. Jeg tror, det vil skabe tillid, hvis vi forklarer den reelle situation, uanset hvor dårlig den måtte være. Hvis alle kort lægges på bordet, er det nemmere for os at lede efter løsninger.

Der er også en anden salamitaktik. Det er den, hvor de stærke lande siger, at de ikke behøver at hjælpe. Vi kan høre den renationale besked om, at "vi er ikke villige til at betale for andre", på trods af at de lande, der siger det, ved, at vi i sidste instans alle er nødt til at stå sammen og betale. Salamitaktikken med ikke at fortælle folk sandheden, selv om man ved, at man i egen interesse er nødt til at betale, er simpelthen skadelig for tilliden.

Vi forbereder for øjeblikket Det Europæiske Råd. Hvad med de forskellige stemmer der? En er for euroobligationer, og en anden er imod. En siger, at redningspakken skal stabiliseres og opbygges, en anden siger, at det skal den ikke. Jeg undrer mig over logikken i at sige, at det drejer sig om midlertidige foranstaltninger, fordi vi har alt under kontrol, men at vi er nødt til at inkorporere de midlertidige foranstaltninger i traktaten, så de er tilgængelige på lang sigt. Alle kan se, at det er en modsigelse, og at det også nedbryder folks tillid. Det nedbryder tilliden, når en regering underkaster sine banker en stresstest om sommeren, for bare få måneder senere at indse, at den stresstest gjaldt euroen og ikke bankerne.

Vi står midt i en tillidskrise, og jeg må sige til hr. Barroso, at selv om det, han sagde i morges, muligvis er sandt, så efterlader det et indtryk af, at vi ikke søger at finde de bedste løsninger, men at vi i stedet vil diskutere det minimum af enighed, vi kan opnå på fredag. Det er ganske enkelt ikke nok. Det vil kun øge tillidskrisen. En politik, der pacificerer de nationale markeder på kort sigt, er ikke nok. Vi har brug for en politik, der stabiliserer markederne og euroen. Hvorfor taler ingen i Parlamentet eller i Det Europæiske Råd om euroens eksterne værdi? I dag handles euroen til 1,34 i forhold til den amerikanske dollar. Dens laveste værdi under krisen var 1,20, og da den blev indført, var den 1,15 værd. Euroen er en stabil valuta. I interkontinental konkurrence, hvor forskellige regioner i verden konkurrerer med hinanden økonomisk, er det ikke længere de individuelle nationale valutaer, der tæller, men hele regionens valutastruktur. Økonomisk og socialt set er euroområdet utvivlsomt den stærkeste region i verden. Den gøres udelukkende politisk svagere af politikere, der gennemfører politikker rettet mod at bekæmpe den nationale debat på kort sigt. Euroen er stærk og kunne blive meget stærkere, hvis de, der skaber de politiske rammer, og de, der er ansvarlige for den, endelig ville leve op til deres forpligtelser og træffe modige, konsekvente beslutninger på det sociale og økonomiske område, hvilket ville bringe tillidskrisen til ophør. Se bare, hvad der sker i London, i Paris og i Rom. Hvis vi ikke stopper tillidskrisen, vil vi få store problemer i de kommende år.

Derfor vil jeg gerne sige til Rådet, at jeg er for euroobligationer. Hvis der findes en anden egnet foranstaltning, så tag da den, men De er nødt til langt om længe at blive enige om at stabilisere euroen indadtil, for den er stærk nok udadtil.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg tror, at der findes en regel i livet, som gælder alle steder, nemlig at når en gruppe bliver angrebet, må den reagere som en enhed og solidarisk. Der skete præcis det modsatte i 2010, da euroen blev angrebet, for siden krisen i Grækenland har vi ikke oplevet andet end uenighed i debatterne, og bestemt ikke enhed og i særdeleshed ikke solidaritet.

Vi er nødt til at udvise mod nu – og her taler jeg også til formanden for Kommissionen – og erkende, at alle de midlertidige foranstaltninger, vi har truffet, ganske enkelt ikke er nok. Det er ikke min analyse, men analysen fra Den Internationale Valutafond (IMF), fra OECD, fra hr. Trichet, der trods alt er leder af euroens monetære vogter, nemlig formand for Den Europæiske Centralbank, der siger, at alle de foranstaltninger, der er truffet, og alle de foranstaltninger, der ligger i støbeskeen, ikke er vidtrækkende nok.

Alle siger, at der skal handles på fire forskellige områder. For det første er der brug for en stabilitetspagt med reelle sanktionsmekanismer, for det andet en permanent, udvidet krisefond, og det er ikke min idé, men hr. Trichets, at den skal være udvidet, for stats- og regeringscheferne ønsker ikke at udvide den, men vi ønsker at genetablere tilliden på markederne, for det tredje reel økonomisk og finanspolitisk styring, en finanspolitisk og økonomisk union, og for det fjerde et indre marked for euroobligationer.

Det er de fire ting, der er brug for, for der findes ikke andre steder i verden, hvor en valuta ikke bliver bakket op af en regering, af en økonomisk strategi og af et obligationsmarked. Det forekommer simpelthen ikke andre steder i verden. Og hvad får vi så at vide her i dag? Vi får at vide, at "ja, det er en god idé, men vi er nødt til at vente lidt længere endnu". Vente på hvad? Måske skal vi vente på fuldstændigt kaos eller på, at euroen forsvinder.

Det er derfor blevet tid til, at den beslutning træffes, og det er ikke, fordi jeg forventer, at Kommissionen, formanden, i dag siger, at "ja, det bliver vanskeligt. Vi er nødt til at stoppe disse diskussioner om euroobligationer, for selv om det er en god idé, er tiden ikke den rette, for vi har en krisefond, som vi nu gør permanent". Den ene ting har ikke noget med den anden at gøre. Krisefonden er nødvendig nu for at bekæmpe angreb mod euroen, men euroobligationer er ligeledes vigtige for euroens stabilitet på mellemlang og lang sigt. De to ting er ikke i modstrid med hinanden. De er begge nødvendige, lige som de er det i resten af verden.

Derfor er det min overbevisning, at ud over at stats- og regeringscheferne under diskussionerne i morgen og i overmorgen vil sige, "ja, vi finpudser traktaten, og krisefonden, der normalt burde udvides – hvilket også er det, alle efterspørger – kan gøres permanent", så er tiden er inde for Kommissionen til hurtigst muligt at præsentere en pakke, der er langt mere vægtig, modig, global og sammenhængende, hvad angår den tilgang. Hvad angår stabilitets- og vækstpakken, der indeholder reelle sanktionsmekanismer, kan Parlamentet udføre sit arbejde, fordi pakken er her, og fordi vi vender tilbage til Kommissionens oprindelige forslag. Hvad angår de tre andre punkter, en udvidet krisefond, så foreslå det. Foreslå det! Tag et standpunkt, og sig, at krisefonden skal udvides. Hvorfor? Fordi en udvidet krisefond vil stoppe spekulationerne mod euroen. For det andet, så foreslå en global pakke vedrørende en finanspolitisk og økonomisk union, og vær ikke bange for som det tredje at foreslå et indre euroobligationsmarked. Vi ved, at når alt kommer til alt, så er det det, der vil stabilisere euroen på lang sigt.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Der er nu noget mærkeligt i alt dette her. De talte om det næste topmøde, hr. Chastel. De kunne have fortalt os, at det hele ville komme lidt på slingrekurs før mødet. De kunne have fortalt os, at De ville begrænse nogle af debatterne.

Jeg mener ikke, at vi kan gøre fremskridt, hvis vi taler med uld i mund, hr. Barroso. Martin Schultz har ret. Vi er nødt til at beskrive krisens virkelighed og fortælle tingene, som de er, men vi skal også beskrive vores egen politiske magtesløshed og grundene til denne magtesløshed. Det nytter ikke bare at sige, at vi har truffet de rigtige beslutninger. De ved lige så godt som jeg og alle andre her, at vi altid har truffet dem for sent. Vi går et skridt frem og to tilbage. Jeg siger ikke, at det er Deres skyld. Tværtimod mener jeg, at Kommissionen endog har været en stabiliserende faktor i en tid, der ikke lige frem har været karakteriseret af klarsyn. Guy Verhofstadt stillede det rette spørgsmål – hvad skal vores strategi være i de kommende måneder?

Som jeg ser det, er strategien enkel. Kommissionen skal fremlægge en stabilitetspagt, som den allerede har udarbejdet, hvor den definerer den nødvendige stabilitet og derfor vores alles ansvar over for euroen, og en solidaritetspagt, hvor den definerer den solidaritet, vi har brug for. Vi kan ikke have stabilitet uden solidaritet. Disse diskussioner mellem fru Merkel og hr. Untel interesserer os ikke mere. Ja, den holdning, der er kommet til udtryk fra flere lande, bl.a. Tyskland, som siger, at vi skal have stabilitet, og at det, der er sket, aldrig må ske igen, er rigtig. Ja, hvis vi ikke samtidig siger, at solidaritet tvinger os til at skabe en mulighed for at beskytte euroen med euroobligationer for at investere, for at fortsætte den økologiske og økonomiske forandring. Vi skal investere, men det er bare ikke længere muligt på nationalt plan. Vi har en tosidet valuta med stabilitet på den ene side og solidaritet på den anden og ansvar i midten.

Jeg beder formanden for Kommissionen fremsætte forslag til at reformere EU's funktioner og dermed opnå stabilitet og solidaritet med euroobligationer på en sådan måde, at der ikke længere kan spekuleres imod nogle landes gæld, og med euroobligationer har vi mulighed for at investere på samme tid.

Hr. Oettinger fortæller, at han har brug for 1 000 mia. EUR til at reformere energisektoren, men hvor skal han få dem fra? Har han tænkt sig at spille i lotteriet eller hvad? Det er fuldkommen absurd at sige, at han skal bruge 1 000 mia. EUR uden at fortælle os, hvordan vi skal mobilisere de nødvendige midler til denne nødvendige økonomiske transformation.

Så strategien er enkel. Kommissionen foreslår, Parlamentet ændrer og beslutter, og der kommer en udtalelse fra Kommissionen og fra Parlamentet for eller imod Rådet, og Rådet skal reagere på denne fælles udtalelse. Sådan. Det er den eneste løsning på dagens forhandling. Hvis vi venter, til fru Merkel har besluttet sig for at træffe en beslutning, et kvarter før hun gør det, kan vi vente fra nu af og til evigheden. Inden hun gør det, er toget kørt. Naturligvis kan De så sige, at der altid kommer et andet tog, at det er lige meget, at vi altid kan tage det næste. Men det er ikke rigtigt. Gorbachev havde ret, da han sagde, at faren kun venter på dem, der ikke reagerer på livet.

(Formanden afbrød taleren)

Jeg ønsker ikke, at historien straffer Europa. Påtag Dem nu Deres ansvar. Vi påtager os vores, og vi skal vise Rådet, at vi har den politiske stabilitet, vi har brug for, her, i Kommissionen og i Parlamentet, og vi vil udfordre Rådets ustabilitet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Timothy Kirkhope, for ECR-Gruppen.(EN) Hr. formand! Også jeg håber, at Det Europæiske Råd vil vedtage foranstaltninger for at berolige markederne og genindføre stabilitet i euroområdet, for uanset om vi er medlem eller ikke, har vi alle en interesse i det.

Forud for mødet får vi at vide, at flere sanktioner bliver en central del af løsningen, men sanktioner skal være troværdige for at være effektive, og EU's resultatliste på det punkt er ikke imponerende. Automatiske sanktioner gør dem næppe mere troværdige, hvis der stadig er tiltro til, at der kan findes en politisk løsning for at undgå dem. Det, der kræves, er, at medlemmerne af euroområdet har den politiske vilje til at leve op til deres forpligtelser.

Vi hører rygter om, at en central del af løsningen er at få den private sektor til at tage sin del af ansvaret for retningsplanerne. Men det ville være et ubehageligt paradoks, hvis den væsentligste konsekvens af et sådant initiativ bliver at hæve låneomkostningerne for de lidt svagere medlemmer af euroområdet og bidrage til den næste krise.

Vi har lige gennemført en vigtig traktatreformproces, og nu får vi så at vide, at en reformpakke vil lukke muligheden for en traktatændring i en hel generation. Og her bare et par måneder efter er vi så åbenbart ved at gå om bord i endnu en traktatændring.

Vil bliver så beroliget, også af Kommissionens formand, om, at det kun bliver begrænsede ændringer, men det ser ikke ud til at være det, som den tyske regering mener. Den tyske finansminister, dr. Schäuble, ser ud til at have åbnet døren for en ny integrationsrunde, som fører til en finanspolitisk union og i sidste instans en politisk union.

Hvor skal det hele ende? Forhåbentlig da ikke med endnu et årti med fokus på de forkerte reformer? Europa har brug for økonomisk reform, offentlig finansdisciplin, udvidelse af det indre marked, ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen for at sætte skub i beskæftigelsen og en pakke foranstaltninger, der skal sikre en vellykket gennemførelse af Europa 2020-programmet.

Det er de vigtigste reformer, som hr. Barroso dristigt foreslog i programmet for sin Kommission, men jeg er allerede nu bange for, at denne mulighed er ved at slippe os af hænde. Trods snakken om at opbygge Europa er den forfærdelige risiko, at det kan blive undermineret, og selv om vi håber på et stærkere Europa, vil den manglende evne til at løse de grundlæggende økonomiske problemer bare gøre det svagere.

Vi mener, at Det Europæiske Råd bør prioritere at få vedtaget et begrænset antal specifikke foranstaltninger, således at medlemmerne af euroområdet kan hjælpe hinanden ud af den øjeblikkelige krise uden at bebyrde de medlemsstater, som har valgt at forblive udenfor, og så derefter prioritere at håndtere den langsigtede krise, som vi står over for, nemlig risikoen for et permanent sammenbrud af vores økonomiske konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har nu i tre år talt om den globale økonomiske og finansielle krise. En af konklusionerne fra denne langvarige diskussion er, at vores foranstaltninger tydeligvis ikke angriber krisens rod, men kun behandler symptomer. Jeg vil gerne gentage endnu en gang, at beslutninger på EU-niveau ikke skal bestemmes af finansmarkederne.. Vi må ikke tillade bankerne at slippe uden om ethvert ansvar og fortsætte med deres spekulation og overlade det til medlemsstaterne at påtage sig ansvaret for de risikable transaktioner, som bankerne har indladt sig på. De barske krisepakker, som Grækenland og Irland har fået pålagt, kommer til at betyde, at det er borgerne, der kommer til at betale for en krise, som de ikke selv er skyld i. Det vil begrænse forbruget og hæmme det nødvendige økonomiske opsving. Drastiske spareforanstaltninger vil sætte andre lande, der i øjeblikket befinder sig i risikozonen såsom Portugal og Spanien, i samme situation som Grækenland og Irland.

Det er ikke nok bare at tilpasse de finansielle instrumenter eller opsætte sikkerhedsnet. En permanent mekanisme til at beskytte den finansielle stabilitet skal omfatte foranstaltninger, der regulerer markedernes aktiviteter. Det omfatter bl.a. indførelsen af en afgift for finansielle transaktioner og en pligt til at opfylde sociale minimumsstandarder. Det er også vigtigt, at vi ændrer Den Europæiske Centralbanks status, så den kan yde direkte finansiel hjælp til skrantende stater og dermed omgå bankerne.

Det er de første skridt, som vi bør tage, men det skulle vi have gjort for længe siden. For at gøre situationen helt klar, blokerer et snæversynet nationalt hensyn for de reguleringer, der er nødvendige for at sikre en effektiv kontrol med finansmarkederne. Stats- og regeringscheferne hindrer os i at gøre fremskridt i den rigtige retning. Og her tænker jeg også på den tyske kansler.

 
  
MPphoto
 

  Nigel Farage, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! 2010 vil blive husket som det år, hvor de dybe mangler ved europrojektet blev stillet til skue, og hvor den europæiske offentlighed vågnede op til ren dumhed hos deres ledere.

Så her har vi endnu et topmøde, endnu en krise, og tilliden til euroen forsvinder uge for uge. Det er som at se en bilulykke i slowmotion, og nu ønsker De så en permanent kriseplansmekanisme. De tror, at hvis De bare finder, lad os sige 1 mia. EUR, så bliver alt godt. Jamen, det gør det ikke. Euroens fald har intet at gøre med spekulation. Det har intet at gøre med markederne, hverken valuta- eller obligationsmarkedet, for det skyldes, at Nord- og Sydeuropa ikke, hverken i dag eller på noget andet tidspunkt, kan samles i en enkelt monetær union. Det kommer ikke til at fungere.

Og politisk er De naturligvis nødt til at ændre traktaten. Grunden er, at fire tyske professorer vinder i Karlsruhe og beviser, at Deres kriseplaner rent faktisk allerede var ulovlige under traktaterne.

På mange måder bifalder jeg denne traktatændring, for den kommer til at betyde, at der skal være en folkeafstemning i Irland. Og man ved jo aldrig, måske holder David Cameron sit løfte og afholder også en folkeafstemning i Det Forenede Kongerige. Jeg er sikker på, at De som demokrater alle vil bifalde en folkeafstemning om EU i Det Forenede Kongerige.

Vi bør også her ved udgangen af 2010 overveje ikke blot situationen i EU, men også i Belgien. I et halvt år har det belgiske formandskab fortalt os, at vi skal integreres mere og dybere. Sikken en farce. De har ikke haft en regering i Deres eget land siden juni. Her har vi et ikke-land, der forsøger at ødelægge vores land. Det er en total farce, men der er ingen, som tør indrømme det, for De nægter alle at se sandheden i øjnene. Belgien er et mikrokosmos for hele EU. Belgien er ved at falde fra hinanden, og resten følger efter. Rigtig glædelig Jul.

 
  
MPphoto
 

  Sharon Bowles, spørger. (EN) Hr. formand! Igen overvejer vi bare at sætte et plaster på såret og spørger hinanden, om det nu er stort og stærkt nok til at dække såret. I juli sidste år spurgte jeg om, hvornår Kommissionen forventede at fremlægge lovgivningsforslag til en permanent krisestyringsmekanisme for nationalstaternes gæld, og hvilket retsgrundlag den ville få. Jeg stillede flere andre spørgsmål, bl.a. om den relative placering af de forskellige fonde, og efter hvilket forhold de ville blive brugt. Begivenhederne har vist os, at svaret var, at vi faktisk ikke ved det, og at vi løser problemerne, i takt med at de opstår.

Det kan jeg sådan set godt lide, for vi befinder os i ukendt land, og der skal laves nye planer. Men jeg vil gentage, at hvis der ikke kommer en fuldstændig opfølgning, uanset om det er fra Kommissionen eller Rådet, får vi ikke noget ud af konklusionerne. Svarene på mit spørgsmål fra juli kom kun om krisen i Irland, hvilket jeg beklager, ikke mindst når den mindste fond fra EU's budget bruges lige så meget som de større fonde. Parlamentet blev ikke hørt trods mit tidligere spørgsmål.

I dag står jeg her og beder om flere oplysninger efter konklusionerne fra oktober, hvor Kommissionen blev bedt om at arbejde i retning af en begrænset traktatændring for at få oprettet en permanent kriseløsningsmekanisme. De sagde også, at den private sektor ville blive inddraget, hvilket skræmte markedet, fordi det ikke fik oplysninger nok. Det understreger også det reguleringsproblem, jeg nævnte, med en nulrisikovægtning for statsgæld i euroområdet, som underminerede markedsdisciplinen og skabte negative incitamenter.

Så meddelte Eurogruppen, at den permanente mekanisme ville blive baseret på EU's finansielle stabilitetsfacilitet, og at den måske kom til at inddrage den private sektor fra sag til sag efter IMF's praksis. For det første: kan vi nu få mere nøjagtige oplysninger om traktatændringen og proceduren? Parlamentet skal vide, at det er tilstrækkeligt. Lidt mere sniksnak om artikel 136 er ikke et svar. For det andet: bliver det nye instrument baseret på en regeringstilgang, for det er sådan, EFSF fungerer, eller bliver det en fællesskabsbaseret tilgang, hvilket er, hvordan vi mener, at det skal gøres? For det tredje: hvad er de tekniske muligheder og betingelser? Det er bydende nødvendigt, at mekanismen baseres på den tekniske virkelighed og er solid, troværdig og holdbar – og hertil vil jeg gerne føje billig. For det fjerde: vil de medlemsstater, der endnu ikke er med i euroen, blive inviteret til at deltage i mekanismen? Det er navnlig relevant for dem, der opbygger gæld i euro.

Vi spurgte, hvornår det skal ske, og fik at vide, at det bliver til januar 2013, men hvilken rolle forventer Kommissionen, at Parlamentet kommer til at spille? Parlamentet og mit udvalg er fast besluttede på at spille hver vores rolle, så meget desto mere som vi har været foran med disse tanker i lang tid. Hvis vi ikke bliver hørt og informeret ordentligt, hvad så med de nationale parlamenter og borgere? Dette spørgsmål hænger uløseligt sammen med pakken for økonomisk styring. De foranstaltninger, der skal forbedre stabilitets- og vækstpagten, overvågning og det europæiske halvår sigter alle mod at forebygge en ny krise og mod at overvåge opsvinget efter den nuværende økonomiske krise.

Denne mekanisme er ikke en fortryllelse, som vi kan bruge til at afværge markedsdisciplin. Løsningen med euroen er, at vi erkender behovet for fuld politisk disciplin kombineret med fuld markedsdisciplin. Denne krise skyldes, at disse to er blevet undermineret i fortiden.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Først tak til Sharon Bowles for hendes spørgsmål og også for udkastet til beslutning om den permanente mekanisme. Jeg vil forsøge at fremlægge Kommissionens syn på de fem spørgsmål i den mundtlige forespørgsel.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i oktober hr. Rompuy til at gennemføre høringer sammen med Kommissionen om en begrænset traktatændring, som er nødvendig for at få indført en permanent mekanisme til kriseløsning. Det er forståelsen, at en begrænset traktatændring indbefatter brug af den forenklede revisionsprocedure baseret på traktatens artikel 48.

Begrænsningerne for denne procedure er for det første, at den kun tillader traktatændringer, der ikke forøger EU's beføjelser, og for det andet er den begrænset til ændringer af traktatens del tre om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er relateret til EU's politikker og interne aktiviteter.

Det ser ud til, at medlemsstaterne foretrækker en meget begrænset traktatændring, som sandsynligvis bliver baseret på artikel 136, hvis bestemmelser er specifikke for medlemsstater, der er medlem af euroområdet. Spørgsmålet vil naturligvis blive drøftet i Det Europæiske Råd i denne uge. Uanset hvilken ændring der foreslås, vil Parlamentet blive hørt formelt om den.

Efter Det Europæiske Råds beslutning i oktober vedtog Eurogruppen på sit ekstraordinære møde i november hovedprincipperne for en europæisk stabilitetsmekanisme, eller ESM. Ifølge Eurogruppens aftale bliver ESM en mellemstatslig mekanisme, der skal ledes efter modellen for den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet.

De konkrete detaljer i den finansielle mekanisme er endnu ikke fastlagt, men vil blive det i løbet af første kvartal af næste år. Finansieringen bliver naturligvis et centralt emne. Det fremtidige instrument skal være tilstrækkelig solidt og nyde stor troværdighed på markederne.

Enhver støtte fra ESM bliver baseret på strenge betingelser. Støtte til en medlemsstat, der er medlem af euroområdet, skal være baseret på et stramt program med en økonomisk og finanspolitisk vurdering og en grundig analyse af gældsbæredygtighed foretaget af Kommissionen sammen med IMF og i forbindelse med Den Europæiske Centralbank.

Selv om den finansielle del af mekanismen er af mellemstatslig karakter, bliver de politiske betingelser baseret på traktaten for at sikre fuld overensstemmelse med de fælles multilaterale overvågningsrammer, som hele Den Økonomiske og Monetære Union jo er baseret på.

For at besvare et af fru Bowles fem spørgsmål er der endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvorvidt medlemsstater, der ikke er medlem af euroområdet, kan deltage i mekanismen. Det ser dog ud til, at de fleste medlemsstater foretrækker gennemsigtige, klare rammer, hvor medlemsstater, der ikke er medlem af euroområdet, bliver dækket af betalingsbalancemekanismen, mens medlemsstater, der er medlem af euroområdet, bliver dækket af den europæiske stabilitetsmekanisme.

Det skal dog stadig være muligt at få nogle af de medlemsstater, der ikke er medlem af euroområdet, tilknyttet en støtteoperation gennem bilaterale bidrag, som det allerede gælder i dag for Irland, Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark.

Og så nogle bemærkninger til diskussionen om euroobligationer. Lad os i forbindelse med indførelsen af de finansielle bagstoppere den 9. maj sidste år – Schuman-dagen – og den efterfølgende aften huske på, at Kommissionen stillede forslag til en europæisk finansiel stabilitetsmekanisme, et fællesskabsinstrument, som blev vedtaget med et budget på op til 60 mia. EUR, baseret på lån, der var garanteret med EU's budget under beslutningen om egne indtægter.

Ud over EU's budget foreslog vi, at mekanismen bliver baseret på lånegarantier fra medlemsstaterne, som skulle kanaliseres gennem denne mekanisme og ud til lande, som har brug for finansiel støtte på grund af finansiel ustabilitet i hele euroområdet.

Dette blev afvist af Rådet (Økofin) den 9. og 10. maj. Hvorfor? Fordi mange medlemsstater mente, at forslaget lignede euroobligationerne for meget.

Det førte så til oprettelsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, som er en mellemstatslig ordning, og nu bruger vi både mekanismen og faciliteten i forbindelse med Irland.

Så selv om euroobligationerne bestemt er et meget vigtigt emne, skal vi også tage hensyn til, at dette forslag for nylig er blevet forkastet i Rådet under diskussionerne i maj om den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme.

Til sidst vil jeg understrege, at den fremtidige europæiske stabilitetsmekanisme kommer til at indgå i en omfattende indsats imod krisen for at stabilisere den europæiske økonomi, og ESM bliver et supplement til rammerne for en styrket økonomisk styring med fokus først og fremmest på forebyggelse og vil i betydelig grad mindske sandsynligheden for, at der opstår en krise i fremtiden.

Det er hovedformålet med det nye system for økonomisk styring, og jeg er meget taknemmelig for Deres støtte til Kommissionens forslag i den sammenhæng.

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE).(DE) Hr. formand! Hvis De har lyttet til den første runde af talere, vil De have fået et glimt af, hvem der er ansvarlige for tillidskrisen, og det er rigtigt, at det er, hvad det nu er blevet til. Først var det Kommissionen, dernæst spekulanterne, og til sidst Rådet og især fru Merkel. Det er alt sammen meget enkelt.

Heldigvis var der nogen – det var formanden for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet – der påpegede, at euroen er stabil, ikke kun udadtil, men også indadtil, og har den laveste inflation. Spekulation kan ikke være årsagen til problemet. Euroen er en stabil valuta. Det var grundvilkårene i traktaten og tumulten i Rådet (Økofin). Og nu er der tumult på alle møder i Økofin.

Hr. Rehn har netop sagt, at Kommissionen har foreslået at bruge en europæisk mekanisme, men at det var Rådet ikke parat til at være med til. Nu siger vi, at Kommissionen ikke gjorde noget. Jeg er ikke en af dem, der altid tilbeder Kommissionen, men den gjorde det rigtige i 2008 med udarbejdelsen af en nøjagtig opgørelse, efter at euroen havde eksisteret i 10 år.

Den nævnte fire punkter, der skulle ændres: For det første indførelse af en konsekvent europæisk overvågningsmekanisme, for det andet konsekvent økonomisk styring, eller hvad man nu ønsker at kalde det, for det tredje en konsekvent repræsentation udadtil og for det fjerde en konsekvent krisemekanisme. Alt det ligger nu på bordet. Jeg vil gerne understrege, at det var andre, som ikke tog hensyn til dem. Hvis vi nu leder efter nogen at kaste skylden på, så er der en skyldig, vi ikke må glemme, og det er medlemsstaterne, som nu sidder i gæld til halsen og ikke har benyttet sig af fordelene ved at indføre euroen til at gennemføre reformer og sænke deres gældsniveau, men i stedet har levet over evne.

Jeg vil også understrege, at der er noget, som karakteriserer alle disse medlemsstater. Uanset hvem det er, har de alle haft socialdemokratiske regeringer i meget lang tid, nogle af dem helt op til i dag. Det gælder Portugal, Spanien, Det Forenede Kongerige, Ungarn og Letland. I Grækenland har de gjort de samme dumme ting i fire år. Her har vi resultatet. Hvis vi ikke taler åbent om hovedårsagen til de høje gældsniveauer i medlemsstaterne, kan vi ikke løse problemerne.

(Taleren indvilligede i at tage imod spørgsmålet efter Blå kort-proceduren (forretningsordenens artikel 149, stk. 8))

 
  
  

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz (S&D).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til hr. Langen, at han roligt kan sætte sig ned igen. Hr. Langen, De har på veltalende vis gjort rede for Deres synspunkt. Jeg har et enkelt spørgsmål til Dem. Irland er ikke et sydeuropæisk land, så vidt jeg ved. Irland ligger i Nordeuropa, Irland har en enorm gæld. Kan De forklare os, hvor den irske gæld stammer fra? Vil De være så venlig at fortælle os, hvilket parti der har regeret Irland de sidste 30 år?

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne svare på spørgsmålet. Den irske regering begik den fejl at udstede garantier uden at kræve en reform af banksektoren. Det var uansvarligt, og derfor har den nu et budgetunderskud på 32 %. Det ved vi. Men De må ikke blande problemerne i andre stater sammen med Irlands. Irland er et helt anderledes tilfælde, fordi der er tale om anden omgang af bankkrisen og ikke om et strukturelt problem som i andre lande. Hr. Schulz, det ved De lige så godt som jeg. Vil De venligst lade være med at bortlede vores opmærksomhed.

(Taleren indvilligede i at tage imod spørgsmålet efter Blå kort-proceduren (forretningsordenens artikel 149, stk. 8))

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (S&D).(RO) Hr. formand! Det er menneskeligt at fejle, men skændigt at fremture. Ved De, hvem den græske premierminister var, hvis regering akkumulerede al denne enorme gæld, der har kastet Grækenland ud i krisen? Det var bestemt ikke hr. Papandreou. Kan De huske, hvilken politisk familie den premierminister tilhørte? Det var Karamanlis.

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE).(DE) Hr. formand! Efter fire år under Karamanlis … (Uro). Nej, de strukturelle problemer i Grækenland er af ældre dato. I 2000 forhandlede vi her i Parlamentet om Grækenlands optagelse i euroområdet. Socialdemokraterne, den tyske regering, havde opfordret til det. Med Deres hjælp var der et flertal på to tredjedele i Parlamentet for at optage Grækenland i euroområdet. Det er et faktum, og det har ikke noget at gøre med nationalisme.

Jeg vil gerne svare på hr. Schulz' spørgsmål om gæld i Tyskland og Spanien. Naturligvis er Spaniens nationale gældsniveau lavere end Tysklands. Spanien har ikke måttet finansiere en genforeningsproces. Men hr. Zapateros regering i Spanien har andre problemer. Den har ladet 6 mio. mennesker flytte til Spanien og givet 2 mio. af dem spansk statsborgerskab, og nu er arbejdsløsheden på over 20 %. Det er et strukturproblem, og det skyldes én person: Hr. Zapatero.

 
  
MPphoto
 

  Stephen Hughes (S&D).(EN) Hr. formand! I Rådet og Kommissionen sidder mange, der mener, at vi kun kan klare os godt i den globale økonomi, hvis vi skærer ned på arbejdstagernes rettigheder, vores overenskomstforhandlinger og vores pensioner. Vi får med andre ord at vide, at vi bliver nødt til at udvande vores sociale model. De offentlige midler skal omdirigeres til udelukkende at nedbringe den offentlige gæld til en vilkårlig andel på 60 % af BNP, og underskuddene skal simpelthen væk.

Det er det samme Råd, som – hvis jeg husker ret – aftalte en Europa 2020-strategi, men som øjensynligt ikke bryder sig om, hvor pengene til at forfølge strategien skal komme fra. Hvis vi virkelig skal skære ned på det offentliges gæld år efter år, hvis vi skal undgå underskud på over 1 %, som Kommissionen foreslår, og hvis vi skal klare alt det i et miljø med lavvækst og høj arbejdsløshed, hvordan kan vi overhovedet opnå resultater med 2020-strategien?

Det er en forfejlet økonomisk strategi med omkostningskonkurrenceevne og en ekstremt stram finanspolitik, og den vil sende Europa på en nedtur på et afgørende tidspunkt i EU's historie. Formand Barroso er her ikke lige nu, men jeg tror, han bliver nødt til at fortælle Rådet, at det skal omdefinere sin politiske dagsorden på mindst tre områder.

Først må vi fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union ved at oprette et europæisk stabilitetsagentur for de fælles euroobligationer, og jeg er glad for, at formand Barroso ikke udelukkede tanken om euroobligationer i dag. Det vil sætte en stopper for aggressive spekulationer, sende likviditet ud i markedet for statsgæld og nedbringe euroområdets samlede gældsomkostninger.

Dernæst må vi genoprette balancen i lovforslagene om økonomisk styring. Vi er enige om, at en stram finanspolitik kræver stærke regler og streng gennemførelse af dem, men vi må også afstemme denne del med en ordentlig gennemførelse af Europa 2020-målsætningerne i hvert land, og det skal man kunne se i lovgivningen.

Endelig har vi brug for nye kilder til offentlig finansiering. Krisen har udslettet virkningen af års budgetindsats. Der burde for længst være indført en afgift på finansielle transaktioner, og det er en skandale, at Rådet synes paralyseret og ude af stand til at træffe beslutning om denne beskatning. Det er disse reformer, vi har brug for nu.

 
  
MPphoto
 

  Sylvie Goulard (ALDE).(FR) Hr. formand! Historisk set er det sjældent, at parlamenter får beføjelser. Når et parlament er blevet tilbudt flere beføjelser, har det normalt også taget imod dem. Efter forhandlingerne her til morgen tror jeg, at vi ordførere for pakken vedrørende økonomisk styring gør ret i at gå længere end indholdet af forslaget, fordi Kommissionen i bund og grund fortæller os, at "vi forsøgte, men det lykkedes ikke". Rådet fortæller os, at "vi ønsker ikke at gå længere". Men så er der jo Parlamentet. Desuden er det Rådet, som ønskede at udvide Parlamentets beføjelser, og ikke Parlamentet, der uretmæssigt udnytter sine beføjelser. I henhold til Lissabontraktaten er vi medlovgivere.

Så jeg har ganske enkelt fornøjelsen at bekendtgøre, at den betænkning, jeg fremlægger her til morgen, også omfatter euroobligationer, fordi forhandlingerne skal foregå her på plenarmødet. Jeg accepterer ikke, når hr. Barroso siger: "Uha, det er alt sammen meget kompliceret. Vi har allerede gjort mange dumme ting i Rådet, så nu må De altså virkelig stikke piben ind". Vi agter at gøre nøjagtig det modsatte. Vi vil tale om det i en demokratisk ramme.

Dernæst er der idéen om en europæisk monetær fond, fordi alle disse løsninger, der, som hr. Schulz sagde, faktisk er overgangsløsninger, ikke nødvendigvis er det, som vores borgere forventer. Man kan sidde og kigge ud på toget, der kører forbi, eller man kan gå på arbejde. Dette Parlament vil forsøge at gå på arbejde. Vi har ikke en grundtegning, vi hævder ikke, at vi sidder inde med den endegyldige sandhed, men jeg mener, det er fuldstændig uacceptabelt, at forhandlingerne foregår i Financial Times eller Die Zeit og ikke her i Parlamentet. Så vi vil gøre vores arbejde.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Philippe Lamberts (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Jeg hilser det særdeles velkomment, at hr. Schulz opfordrer til, at vi forsøger at genoprette vores borgeres tillid, hvilket indebærer, at vi skal sige sandheden og ikke forfalde til overforenklinger.

Den første overforenkling består i at sige, at euroobligationerne fratager medlemsstaterne deres ansvar. Det er åbenlyst vrøvl, fordi ingen nogensinde har bedt om, at medlemsstaterne samler al deres gæld. Under alle omstændigheder vil medlemsstaterne efter en euroobligationsordning stadig skulle gå direkte til markedet for at få dækket noget af deres gæld, og der vil de kunne få bedømt kvaliteten af deres underskrift, fordi den afspejles i den rente, de vil skulle betale. Det er en overforenkling, der må undgås.

Den anden overforenkling består i at sige: "Vi redder disse grækere, disse uduelige irere." Jeg vil imidlertid gerne påpege, at det, vi gør, er at låne dem pengene, at låne dem penge til rentesatser, som er særligt gunstige for långiverne. Vi gør gode forretninger på det grundlag. Og dermed er der to muligheder. Enten mener vi takket være vores udlån, at Grækenland og Irland ikke længere udgør en risiko, og at vi bør låne dem penge til et rente, der svarer til denne nulrisiko eller i det mindste en yderst begrænset risiko, eller også mener vi, at der er risiko for, at de ikke klarer den, og så må vi prikke hul på bylden og omstrukturere gælden og sætte en stopper for usikkerheden.

Jeg vil gerne slutte med at sige noget til vores tyske venner, især CDU. Hr. Langen, De talte om genforening, og De har ret. Da Tyskland blev genforenet, var det hele D-Mark-området, som Belgien tilhørte, og som Frankrig i sidste ende var loyal over for, som betalte for genforeningen i form af meget høje renter. Det var det rette at gøre. Det var både historisk rigtigt, fordi genforeningen af Tyskland betød genforening af Europa, som vi kender det, og økonomisk rigtigt, fordi alle i sidste ende ville nyde godt af den hastigere vækst, som det ville medføre.

Så i dag siger jeg til CDU: "Husk på det", og beder om, at Tyskland gør det samme.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Martin Callanan (ECR).(EN) Hr. formand! Det forekommer i nogen grad ironisk passende, at Rådet drøfter en permanent krisemekanisme, for euroen synes bestemt at slingre fra krise til krise i øjeblikket. Selv om mange af os i Storbritannien altid har ment, at euroen var en historisk fejltagelse, både for vores eget land og for Europa som helhed, er vi jo på ingen måde glade for situationen. Vi ønsker den løst på EU-plan med en beslutsom tilbagevenden til en stram finanspolitik i hele EU.

Den bliver ikke løst gennem mere låntagning, hverken på EU-plan eller lokalt plan. Men lad os slå fast, hvor ansvaret for denne eurosituation ligger. Enhver medlemsstat i euroområdet har pligt til at opfylde sine forpligtelser over for dette område, og det er andre deltagende staters opgave at sikre, at de gør det. Det er en af de primære grunde til, at de holder et separat møde for ministre i euroområdet. Rent ud sagt påhviler den stabile forvaltning af euroområdet primært euroområdets medlemmer. Resten af os kan yde politisk støtte, men det er også det eneste, vi kan. Der kan ikke findes berettigelse for, at der skal lægges yderligere byrder eller sanktioner på de medlemsstater, som valgte ikke at begå den fejl at slutte sig til euroområdet oprindelig.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL).(EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er nøjagtig et år siden, at den græske økonomi begyndte at bryde sammen, og Grækenland blev trukket ind i det katastrofale memorandum og støttemekanismen. Et år senere er landet på randen af bankerot. For det første samfundsmæssigt bankerot, idet arbejdsløsheden er på vej mod 15 % næste år, mens regeringen lige i går vedtog en lov om ophævelse af overenskomstforhandlingerne, og i dag strejker hele landet, og for det andet økonomisk bankerot og denne gang er underskuddet og gælden ikke blevet forøget af de "løgnagtige grækere" i PASOK og New Democracy, men af en flok alkymister af EU-kommissærer, der bruger Eurostat-statistikker efter forgodtbefindende for at øge de svages gæld og mindske de stærkes gæld.

Hvis der derfor vedtages en permanent krisemekanisme lige som den, der bruges til Grækenland, er vi stensikkert på vej mod konkurs. Hvis Rådet forbereder sådan en mekanisme, vil det sende flere lande ud i recession og afstedkomme arbejdsløshed og favorisere banker og store virksomheder. Jeg spekulerer på, om det mon er denne europæiske vision, som hr. Barroso, der nu er gået, talte om i begyndelsen.

 
  
MPphoto
 

  Timo Soini (EFD).(FI) Hr. formand! Efter min mening er det enkelte land ansvarlig for sin egen økonomi. Landene er ikke ansvarlige for hinandens gæld. Det står også i artikel 125 i traktaten. Når det passer folk, overholder de traktaten, men når det ikke gør, ignorerer de den. Det har vi set i folkeafstemningerne. Frankrig sagde nej, Nederlandene sagde nej, og Irland sagde nej. To af disse resultater blev klaret af parlamentet og det sidste ved hjælp af endnu en folkeafstemning. Artiklerne i traktaten fortolkes, alt efter hvilken vej vinden blæser.

Den finske regering har pålagt de finske skatteydere den slags uretfærdige garantiforpligtelser, som vi i sidste ende bliver nødt til at indfri. Vi forstår ikke, hvorfor finske arbejdere og små virksomheder skal arbejde, så blodet springer fra neglene, for at betale spilleres og løgneres gæld. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Da der var problemer i Sovjetunionen, ville de have mere socialisme. Folk samlede sig i Moskva og bad om mere socialisme. Når der er problemer i Europa, samles folk i Bruxelles og beder om mere integration. Slutresultatet bliver nøjagtig det samme. Det virker ikke.

Sunde samfund bygges fra bunden og op. Demokrati bygges fra bunden og op. Ikke nedad fra et eller andet elfenbenstårn højt oppe. Sådan er det bare. En fælles økonomisk politik for Europa virker ikke. Europa kan kun fungere som et økonomisk frihandelsområde, og det bør det blive igen.

Jeg vil blot sige et par ord om euroobligationer. Jeg tog til Mellunmäki i Helsinki for at tale om euroobligationer, og da jeg fortalte, hvad det var, greb kvinderne fastere om deres håndtasker, og mændene tjekkede, at de stadig havde deres tegnebog på sig. Det dur ikke.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI).(DE) Hr. formand! Vi har netop set en tragisk beskyldning blive fremsat mod Tyskland. Det er en ildevarslende påmindelse om de sene 1920'ere.

Som entusiastisk proeuropæer og stædig eurofan vil jeg gerne spørge Dem: Har De ikke lagt mærke til, at De kører EU, dette storslåede projekt for fred og økonomisk velstand, i sænk? Hr. Cohn-Bendit har med rette sagt, at vi altid reagerer for sent og altid med blikket fæstnet på bakspejlet. Nu må vi vende blikket mod fremtiden. Har De ikke set, hvad der foregår udenfor? Folk er ikke længere interesserede i mundhuggeriet mellem socialister og konservative, hverken i mit hjemland eller her i Parlamentet. De er interesserede i løsninger og i, om deres penge stadig står sikkert. Vi må ærligt sige til dem, at det ikke længere er tilfældet.

Vi må gå skridtet videre og indrømme, at vi skal have modet til at afskrive gælden, vi må omsider få bankerne til at betale, selv om det påvirker vores livsforsikringspolicer, og vi må rejse et nyt europæisk politisk projekt, som ikke er bebyrdet med problemerne i Lissabontraktaten.

Vi er fanget i en fælde. Hvis vi ændrer denne artikel, vil vi finde ud af, at Irland stemmer nej ved en folkeafstemning. Vi kan forvente samme resultat i mit hjemland. Derudover har vi et kæmpe problem i Det Forenede Kongerige. Mine damer og herrer, De må åbne øjnene og se, hvad der foregår.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool (PPE).(NL) Hr. formand! I denne krisetid bør vi holde os for øje, at euroen gennem de sidste 10 år har givet os stor velstand og stabilitet og tillige mange arbejdspladser. Euroen er derfor værd at kæmpe hårdt for. Men det vil kræve et beslutsomt EU-topmøde og en hel del mere enhed. Der er desperat mangel på enhed, ikke kun med hensyn til den permanente krisemekanisme, men også når det gælder solid finansiel styring.

I denne forhandling synes euroobligationer at være trylleordet – som om de ville få de offentlige gældsproblemer til at forsvinde som dug for solen. Men de parlamentsmedlemmer, som kræver euroobligationer, bør også være klar over, at de indebærer betydelige forpligtelser og en striks budgetdisciplin, som rækker meget længere end forslagene til styrkelse af stabilitets- og vækstpagten, som nu ligger foran os.

Formand Trichet sagde "skatteunion". Er de parlamentsmedlemmer, der ønsker euroobligationer, klar til det? Jeg har mine tvivl.

Vi må lægge vores energi i de forslag, der nu ligger foran os, så vi kan styrke fundamentet under euroen. Det haster, og vi arbejder hårdt her i Parlamentet på at nå målet. Vi har også brug for en mere regelbaseret tilgang i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, fordi forebyggelse er bedre end helbredelse. Vi må også sikre en større grad af fælles ansvar hos medlemsstaterne, ikke kun af hensyn til fordelene, men også de forpligtelser, der stammer fra stabilitets- og vækstpagten.

 
  
MPphoto
 

  Udo Bullmann (S&D).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I kritiske situationer har Europa altid fundet en vej ud af krisen. Ikke fordi man har handlet interesser af mod hinanden, men fordi vi har kombineret vores interesser, og det har givet os mulighed for at gå nye veje.

Jeg ville gerne have stillet hr. Barroso et spørgsmål, men desværre er han gået. Der vil naturligvis snart blive afholdt store pressekonferencer om, hvordan vi kan redde Europa ved hjælp af laveste fællesnævner, men kommissær Rehn kan måske give mit spørgsmål videre. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke vælger følgende vej. Euroobligationer er en fornuftig løsning. Hr. Schulz har sagt det på vegne af vores gruppe, og i Tyskland, hvor det er et kildent emne, siger mit parti det samme. Især den tyske regering er forbeholden, og der tages også forbehold i andre lande, som betaler mindre i rente. Hvorfor gør vi ikke følgende? Vi siger, at disse problemer kan løses. Vi planlægger nu at udstede euroobligationer, men vi sammensætter en fornuftig pakke. Hvad skal der til, for at EU kan handle? Hvordan kan vi få penge i kassen? Hvordan kan vi forøge beskatningspotentialet i en fornuftig langsigtet økonomi? Vi udsteder euroobligationer, og vi forbinder denne udstedelse med indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner i EU. Denne pakke kunne resultere i en win-win-situation, så alle kunne få fordel heraf. Spørg fru Merkel på EU-topmødet, om hun er klar til det. Hvorfor er det ikke muligt? Hvorfor foreslår Kommissionen ikke noget i den stil? Det ville hjælpe alle og gøre det muligt at lade et stort nyt projekt for Europa opstå af krisen. Jeg venter på, at Kommissionen kommer med sådan et forslag.

De må holde op med at forsøge at tale Dem ud af det. Det er på tide, at De handler i EU-borgernes og medlemsstaternes interesse, så vi kan finde tilbage til et fornuftigt vækstspor. Vores skæbne ligger i Deres hænder, men De må have modet til at tage initiativet nu.

 
  
MPphoto
 

  Carl Haglund (ALDE).(SV) Hr. formand! Jeg mener, at det seneste år viser, at en fælles mønt kræver klare, fælles regler, og det er tydeligt, at vi ikke har sådanne regler i øjeblikket. Det er også tydeligt, at euroområdet lider under en afgørende mangel på troværdighed i såvel befolkningens som finansmarkedernes øjne. Jeg er ikke enig med hr. Bullmann. Jeg mener snarere, at Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde og har fremsat ambitiøse forslag. For så vidt angår udfordringerne, vi nu står over for, mener jeg ikke, at problemet ligger hos Kommissionen, men hos Rådet. Naturligvis har Rådet et temmelig vanskeligt møde foran sig de næste dage.

Jeg vil gerne udtrykke min glæde over, at Kommissionen nu også har fremlagt et forslag, som vil sætte os i stand til at korrigere de makroøkonomiske ubalancer i fremtiden. Hidtil har vi kun fokuseret på byernes finanser og underskud, og det er helt utilstrækkeligt, hvilket tilfældet Irland tydeligt viser.

Det, jeg er mindre glad for, er måden, hvorpå Rådet arbejder, demonstreret ved den studehandel, der er indgået af hr. Sarkozy og fru Merkel med henblik på at gøre Kommissionens sunde forslag mindre bindende, hvilket vil betyde, at forslaget ikke fører til nogen forbedringer. Vi bør huske på, hvad der skete i 2005, da stabilitets- og vækstpagten blev udvandet. Det var de samme lande, der skabte en situation, der på langt sigt kunne føre til det, der nu er sket i Grækenland. Jeg håber, at Rådet vil stramme sig an og indse, hvilken type beslutning vi har brug for – ellers kommer vi ikke ud af denne situation.

 
  
MPphoto
 

  Derk Jan Eppink (ECR).(DE) Hr. formand! Den flamske politiker Bart De Wever sagde i et interview i magasinet Der Spiegel, at Belgien var blevet et overførselsland. Det var det, der var problemets kerne i Belgien, og ikke sprogstriden. Solidariteten gik kun én vej.

EU er på vej til at gøre nøjagtig det samme. Vi er ved at gøre et servicesamfund til et overførselssamfund, og euroen er et af midlerne. Den baner vej til billige penge i en række stater. Som formanden for Det Europæiske Råd hr. Van Rompuy har sagt, er den blevet en sovepude. Den underminerer de forskellige landes konkurrenceevne. Nu opfordrer mange europæiske politikere til at indføre endnu en sovepude, nemlig euroobligationer. De vil bare gøre forskellen endnu større. Hvis vi fortsætter på denne måde, vil EU om få år stå i samme situation, som Belgien gør nu. Et overførselssamfund, hvis politiske fundament smuldrer.

I julen vil jeg læse bogen "Rettet unser Geld" af Hans-Olaf Henkel, tidligere formand for BDI, Bundesverbandes der Deutschen Industrie. Måske skulle De gøre det samme, så De kan finde ud af, hvad tyskerne mener.

 
  
MPphoto
 

  Mario Borghezio (EFD).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter New York Times' afsløringer foretages der nu undersøgelser i USA af den hemmelige klub på ni banker – en af dem fra Europa – hvis direktører mødes hver onsdag for at aftale, hvad de skal gøre med derivaterne. Kriseudvalget var helt uvidende, og Europa er bare tilskuer.

Den amerikanske centralbank måtte gøre rede for de 13 bio. USD, den havde brugt for at redde bankerne. Vil De godt fortælle os, hvad den amerikanske centralbank forlangte for de europæiske bankredningspakker? Er det ikke den kritiske situation i bankerne – og ikke statens budgetter – som kræver, at summen til den europæiske redningsfond bliver fordoblet, og der skal forberedes en redningsplan til 2 000 mia. EUR?

Hvad hindrer os i at bede Den Europæiske Centralbank åbent og detaljeret gøre rede for sine handlinger, sådan som USA gjorde med deres centralbank? Det ville bestyrke mistanken om, at den handlede og fortsat handler efter eget skøn og ikke i EU-borgernes og skatteydernes interesse.

Hvorfor i al verden har vi aldrig drøftet vedtagelsen af foranstaltninger til reelt og effektivt at adskille forretningsbanker og spekulationsbanker som i Glass-Steagall-loven?

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Pallone (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er alle enige om, at der er behov for at skabe et instrument, hvormed vi kan gribe ind i krisesituationer. Dette instrument skal nødvendigvis være knyttet til stramme og nøjagtige budgetpolitikker i medlemsstaterne. Jeg håber, det vil betyde, at kriser som den, vi oplever i disse måneder, ikke gentager sig.

Dagens forhandling angår den bedste måde at finansiere instrumentet på. Som vi alle er klar over, var den private sektor delvis ansvarlig for krisen i visse lande, og i sådanne tilfælde er det fornuftigt, at de bærer noget af ansvaret, om end deres andel bør vurderes fra sag til sag.

Imidlertid tror jeg, at vi skal finde nye og innovative måder at finansiere antikriseinstrumentet på. Et eksempel kunne være euroobligationer, som nogle ser som en ny byrde på de nationale budgetter. Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod kunne antikriseinstrumentet i kraft af udstedelsen af euroobligationer finansieres gennem markedet og dermed trække på udenlandsk kapital og interesserede investorer.

En mekanisme, der udelukkende er baseret på forholdsmæssige bidrag og simpel afsættelse af reserver, ville være en stor byrde for medlemsstaterne, som ville skulle finde ressourcer og kapital at indskyde, uden at indskuddene ville give afkast eller udbytte. I en situation som den nuværende, hvor medlemsstaterne bliver bedt om at gennemføre stramme budgetpolitikker for at nedbringe underskud og gæld foruden at betale bidrag til deltagelse i en antikrisefond, er der en reel risiko for et sammenbrud.

Den europæiske økonomi kan ikke genoplives, medmindre vi samtidig bruger euroens styrke på de internationale markeder og den deraf afledte bedre kreditvurdering til at helbrede den.

 
  
MPphoto
 

  Elisa Ferreira (S&D).(PT) Hr. formand, hr. kommissær! De har hørt et meget klart budskab fra Parlamentet, en anmodning til Kommissionen om at handle, at gribe ind. Kommissionen anmodes om at undlade blot at gummistemple den mindst mulige enighed mellem staterne, hvilket er det samme som at sige, at Kommissionen skal holde op med at lade sig begrænse af de mest magtfuldes vilje. Kommissionen må påtage sig sit ansvar og sin pligt til at tage initiativet.

Jeg må desværre sige, at de konklusioner, som vi forventer af det næste topmøde, ikke vil føre til en løsning, først og fremmest fordi den forventede mekanisme til indgreb skal vedtages enstemmigt af alle medlemsstater, og vi har brug for en europæisk dimension frem for en dimension, som tillader alle typer forvridninger og nogle lande at kontrollere andre. På den anden side vil en revision af traktaten på nuværende tidspunkt åbne Pandoras æske, og jeg ville under alle omstændigheder gerne have haft et svar på spørgsmålet om, hvorvidt man med den nye mekanisme vil kunne købe statsobligationer.

Til kommissæren vil jeg sige, at det er nødvendigt med en dybdeborende gennemgang, og Kommissionen kan ikke ignorere den igangværende debat om euroobligationer og undlade at reagere på de initiativer, som diverse aktører tager i mellemtiden, nemlig Juncker, Mário Monti, nogle elementer her i Parlamentet og diverse tænketanke. Kommissionen skal fremlægge et forslag og skal kunne forsvare det.

En slutbemærkning: Euroområdet har ikke et overordnet problem – eller jo, det har et overordnet problem, men det handler om utilstrækkelig vækst frem for en ulige vækst indadtil. Hvor er de nødvendige midler, der skal til, sammen med økonomisk styring og straf, så 2020-strategien kan fremmes og udmøntes?

 
  
MPphoto
 

  Wolf Klinz (ALDE). – (DE) Fru formand! Hr. Schulz har ret. Vi er midt i en enorm tillidskrise, og Rådets medlemmer stikker borgerne blår i øjnene. De fortæller dem, at alt er under kontrol, at vi blot skal ændre traktaten en smule ved at indføre en permanent stabilitetsmekanisme, og så vil problemet være løst. Faktisk er situationen ikke under kontrol. Medlemsstaterne reagerer frem for at agere aktivt. De laver desperat brandslukning, men de kan ikke få bugt med flammerne. Markederne spørger sig selv, hvem der faktisk har kontrollen i Europa og i euroområdet.

EU står ved et vendepunkt. Hvis vi ikke vælger den rigtige vej nu, vil vi ikke en gang kunne opretholde status quo. I stedet vil vi gå baglæns. Det, vi har brug for, er fremskridt i retning af integration. Vi har brug for mere Europa. Vi må færdiggøre det indre marked, herunder servicesektoren. Sammen med den monetære union har vi brug for en økonomisk union, en budgetunion og en skatteunion. Vi har også brug for en stærk Kommission, som har ret og beføjelser til at kontrollere og overvåge denne økonomiske union og pålægge sanktioner automatisk i de situationer, hvor det er berettiget. Hvis vi tager disse skridt mod mere integration, kan vi tale om indførelse af euroobligationer. Så vil vi have lagt fundamentet til dem. Men undervejs må vi sikre, at vi kan finansiere de langsigtede investeringer, der er nødvendige, trods alle de berettigede stramningsforanstaltninger, så vi kan sikre EU's konkurrenceevne på mellemlangt og langt sigt.

Vi må til slut også fortælle borgerne sandheden. Vi har brug for løsninger uden skyklapper, vi må drøfte problemer uden at blande ideologi ind i det, og vi må holde op med at forsøge at klare os, som vi bedst kan. Det, vi er nødt til at sikre, er handling i det lange løb frem for kortsigtede reaktioner.

 
  
  

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Vicky Ford (ECR).(EN) Fru formand! Lad os begynde med den gode nyhed. Jo, der er tegn på nogen bedring i dele af Europas økonomi i bred forstand. Men situationen trues af den forlængede usikkerhed, der risikerer at få finansieringskilderne til at tørre ud og investeringerne til at stagnere. Alle i Europa, også i Storbritannien, har interesse i, at euroområdets økonomi er stærk.

Solid og åben økonomisk planlægning til at kontrollere ødselhed fra regeringens side og uholdbare gældsniveauer er en central del af alt dette for alle 27 medlemsstater. Euroområdets lande har indset, at der er brug for en permanent kriseløsning, men der er mange spørgsmål, og nogle af dem besvares i denne beslutning fra Parlamentet.

Af hvilken art skal inddragelsen af den private sektor være? Jeg er glad for forslaget om at følge IMF's eksempel og beskytte offentlige midler ved hjælp af en status som privilegeret kreditor. Og hvilke traktatændringer taler vi om? Det spørgsmål skal afklares.

Endelig er den permanente krisemekanisme blevet beskrevet som et værktøj til at styrke euroområdet. De lande, der forsøger at slutte sig til euroen, bør få mulighed for at deltage, men de af os, der har valgt ikke at indføre euroen, bør ikke blive tvunget til at bidrage.

 
  
MPphoto
 

  Alain Lamassoure (PPE).(FR) Fru formand! Europas borgere er lige så tyngede af tvivl som af bekymring over de finansielle markeder. Nu hvor europæerne har en fælles skæbne, er de da i stand til at se den i øjnene i solidaritetens ånd?

I dag manifesterer solidariteten sig i krisens dyb. Det er fint, men ikke nok. Når Europæerne står sammen i modgang, må de også vise, at de handler solidarisk, når de kortlægger vejen frem, for selv om krisen tyngede Europa i længere tid end andre kontinenter, skyldes det, at vores økonomi allerede har været svækket af ti års sløv vækst på blot 1 % om året i gennemsnit. De ti år med Lissabonstrategien var et tabt årti.

I forbindelse med Agenda 2020 udarbejdede de europæiske ledere en plan for genoplivning af vores økonomi, men de sagde ikke, hvordan den skulle finansieres og kontrolleres, eller hvori incitamenterne og de eventuelle sanktioner skulle bestå. Derfor er tiden kommet til at supplere stabilitets- og vækstpagten med en solidaritetspagt, som det allerede er nævnt her på plenarmødet.

Ordet solidaritet er anført 23 gange i traktaten. Lad os oversætte ordet til handling. Der er ved at blive udformet en procedure for koordinering af finanspolitikken for at garantere stabilitet gennem forebyggelse af underskud. Lad os udvide anvendelsesområdet herfor, lad os koordinere med hinanden for at garantere den fremtidige finansiering. Vi bliver nødt til at bruge mindre, men bruge pengene bedre, ikke den enkelte borger derhjemme under trusler om sanktioner, men vi alle på én gang. Hvis europæerne ønsker at undgå det værste, må de stå sammen for at være bedst muligt forberedt.

 
  
MPphoto
 

  Zoran Thaler (S&D).(SL) Fru formand! Vi europæere lever i et interessant paradoks. På den ene side har euroen i sin 12 år lange levetid vist sig at være den mest stabile af alle verdens valutaer. Ifølge officielle tal fra Den Europæiske Centralbank i Frankfurt har den gennemsnitlige inflation i denne periode været 1,97 %, hvilket kun er 3 procentpoint under målet på 2 %. Euroens værdi over for den amerikanske dollar har hele vejen ligget højere, end den gjorde, da den blev skabt. På den anden side har vi dog hørt historier på det seneste om, at euroen måske er på randen af sammenbrud. Hvordan kan vi dog være havnet i den situation?

Det er en grotesk og uansvarlig opførsel forårsaget af populistiske politikker fra både venstre og højre, der har bragt os i den situation. Men vil vi virkelig for at forsvare vores valuta tillade, at demokratiet viser sig at være svagere end de forholdsvis autoritære regimer? Vi har brug for ansvarlig opførsel, vi har brug for at forankre fem gyldne regler for ansvarlig opførsel i vores politik. Lad os vedtage dem her i Parlamentet, lad os beslutte, hvordan vi skal måle graden af ansvarlig opførsel og opførsel, som er til fælles bedste ifølge politikkerne i vores medlemsstater.

Afgiften på finansielle transaktioner og euroobligationerne bør derfor være hovedhjørnestenen. Det er vores pligt i dag at vedtage sådanne politikker til forsvar for vores fælles mønt.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE).(ES) Fru formand! Det, vi har brug for lige nu, er klare regler, og vi foretager os det stik modsatte. Jeg vil derfor komme med nogle forslag til at genskabe klarheden.

I Det Europæiske Semester ønsker Parlamentet at fokusere på en række diskussioner, som i øjeblikket ikke er fokuserede og ikke stemmer med folkeopinionen. Vi ønsker, at de politiske svar på de anbefalinger, som medlemsstaterne får gennem de næste seks måneder, skal tages i betragtning, når de straffe, der er lagt op til i lovpakken om økonomisk styring, skal udformes.

Min gruppe vil gerne gøre det klart, at der ikke findes magiske løsninger i lovpakken på vejen ud af krisen. Der er kun de velkendte metoder til udøvelse af budgetdisciplin og udførelse af strukturreformer for at opretholde konkurrenceevnen.

Med hensyn til krisemekanismen, som kommissæren sagde i går, lovede formand Barroso os her, at det ville blive en EU-mekanisme. I dag foreslår Rådet en mellemstatslig mekanisme. Er den europæisk – med hr. Barrosos ord – for det ser ud til, at fonden vil blive etableret i Europa og ikke på Cayman Islands, eller har Kommissionen tænkt sig at hjælpe os med at skabe en mekanisme efter EU-proceduren, hvor Parlamentet kan bidrage?

Med hensyn til euroobligationer siger Kommissionen, OECD og eksperterne, at det er en god idé, men at det er en umoden idé, og derfor er vi sent på den.

Jeg vil foreslå Kommissionen, at vi indleder en debat for at udstikke rammerne for et system med euroobligationer, der giver en rimelig finansiering til de lande, der gør det rigtige, og straffer dem, der ikke gør det, ved at tvinge dem til at gå til markederne og betale renter, som er reelt afskrækkende. Det er den eneste gangbare måde at kombinere en stram finanspolitik med økonomisk vækst.

Og kom nu ikke tilbage for at diskutere, om det er for tidligt eller for sent, for vi ved nu, at vi altid har været for sent på den. Lad os se, om vi for en gangs skyld kan være i god tid ved at ændre reglerne.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Trautmann (S&D).(FR) Fru formand! Euroen er vores fælles aktiv, og i dag fortalte fagforeningerne Parlamentet, at de var bekymrede over, at det er arbejdstagerne selv, der betaler prisen for krisen gennem en svag euro, en euro, der er under angreb, og ikke gennem en vækstfremmende, jobskabende euro.

Det er derfor afgørende, at vi ikke går efter en simpel teknisk revision af traktaterne, og at de to store funktionsforstyrrelser i euroområdet, som krisen afdækkede, afhjælpes.

Det første tiltag er at indføre euroobligationer, som vi har hørt. Euroobligationer vil ikke kun stabilisere euroens niveau, de vil også umiddelbart modvirke spekulationsangreb.

Den anden tilgang til at indføre skattemæssig retfærdighed og få finansmarkederne til at betale prisen for krisen er præcis at indføre en afgift på finansielle transaktioner, så det ikke er medarbejderne, der som følge af skattemæssig uretfærdighed betaler prisen for denne krise.

Endelig må der oprettes et europæisk gældsagentur, som skal kunne samle nogle af medlemsstaternes statsgældsposter.

Til sidst vil jeg også gerne støtte hr. Juncker og sige, at en forøgelse af stabilitetsfonden, som blev foreslået af generaldirektør for IMF Dominique Strauss-Kahn, er en god idé.

Tidlig indgriben – som vi har hørt – ikke at være for sent ude og vælge at blive stærk og ikke svag, det er elementer, som kan sætte os i stand til at udøve den styring, som ville genoprette tilliden, sådan som vores formand Martin Schultz har opfordret til.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Paulo Rangel (PPE). (PT) Fru formand! Det første punkt, som jeg gerne vil gøre klart her, og som det er vigtigt, at vi styrker her i Parlamentet, er, at euroen – i modsætning til hvad vi sommetider høre i pressen og i visse europæiske lederes erklæringer – som valuta har været afgørende i vores reaktion på den nuværende krise. Uden euroen ville vi stå i en yderst vanskelig situation, hvor valutaer fra svagere lande står over for dramatiske devalueringer, og den tyske mark som følge heraf står over for en umulig værdistigning for at kunne understøtte den tyske og de europæiske økonomier. Euroen var derfor en stabiliserende faktor, ikke kun for lande i euroområdet, men også for valutaer i lande, som ikke har ønsket at deltage i euroområdet.

Så – fordi vi har brug for at forsvare dette fællesskab, som det bedre end nogensinde er lykkedes at reagere på en krise, og fordi vi f.eks. vil se, hvad der sker med dollaren og USA i fremtiden, vil vi også se, hvordan euroen faktisk har sine fordele.

Vi har nu ansvaret sammen med Rådet for at gøre alt, hvad vi kan for at forsvare euroen, nemlig skabe en stabiliseringsfond, som følger fællesskabsmetoden og kan bruges til at indføre henholdsvis ansvarlighed i de mest skrøbelige lande og solidaritet i de lande, der har opfyldt deres forpligtelser, men ikke altid har vist – i hvert fald ikke i deres erklæringer udadtil – at de har kunnet indtage en solidarisk holdning i forbindelse med euroområdet.

 
  
MPphoto
 

  Juan Fernando López Aguilar (S&D).(ES) Fru formand! Året, der nærmer sig sin slutning – 2010 – er mere end én gang blevet beskrevet som det år, hvor vi levede livet farligt. Jeg mener derfor, at denne forhandling burde være gavnlig med hensyn til at belyse læren af 2010, så vi kan drage konklusionerne for 2011.

Den første konklusion vedrører de uholdbare ubalancer i finanssektoren i den europæiske økonomi og forvridningerne i realøkonomien.

Den anden er den uholdbare ubalance i den fælles mønt og behovet for at koordinere økonomi-, skatte- og budgetpolitikkerne, som stadig er i en skrøbelig forfatning.

Den tredje og primære konklusion vedrører ubalancen mellem krisens hastighed og reaktionstidens længde. Fra et økonomisk synspunkt betyder det, at Den Europæiske Centralbank skal være mere aktiv over for spekulationsangreb på statsgæld, og i 2011 må vi lægge fundamentet til et europæisk gældsagentur, som kan udstede euroobligationer.

Ligeledes skal der i henseende til stabilitets- og vækstpagten igangsættes en debat om den nødvendige beskatning, bankforretningsafgift og skat på spekulation, som er kortsigtede transaktioner i spekulationsøjemed, og behovet for egne ressourcer i EU.

Imidlertid er den debat, der er vigtig for Parlamentet, debatten om de politiske konsekvenser af krisen, fordi EU's motto – jeg understreger det endnu en gang – er "Forenet i mangfoldighed" og under ingen omstændigheder "Splittet af modgang". Parlamentet skal derfor konfrontere dem, der forsøger at stigmatisere visse medlemsstater i forhold til andre og splitter opinionen i Europa og sætter europæerne op mod hinanden.

Parlamentet repræsenterer 500 mio. europæere i en Union, der har 27 medlemsstater, og lige som på George Orwells gård er ingen mere lige end andre.

 
  
MPphoto
 

  Othmar Karas (PPE).(DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi taler om topmødet den 16. december. Det ville være godt, hvis Rådet efter topmødet kunne sige til os, at det erkender fejl og mangler, at det ved, hvor det har fejlet, og at det forstår traktatens begrænsninger.

Selvtilfredshed og beskyldninger, forsøg på at pynte på fejl og en overfladisk tilgang vil ikke løse problemer eller skabe tillid. Lad os holde op med at lege med Europa. Det her handler virkelig om Europa. Jeg er enig i alt, hvad hr. Klinz sagde.

Da der nu kun er nogle få dage til jul, vil jeg gerne opfordre til, at man tænder et stearinlys for beslutsomhed og fælles interesse, et lys, der repræsenterer den nye alvor, ærlighed og tillid til EU's fremtid. Tænd et lys for forandring i den politiske kurs i Europa, for en bevægelse væk fra krisen og hen mod konkurrenceevne, væk fra ånden i Deauville og hen mod politisk union, bort fra nedskæringer og hen mod investering og reform, væk fra monetær union og i retning af politisk union.

På grund af Tysklands forfatningsmæssige problemer er tilføjelsen til traktaten blot en politisk håndsrækning til videreudviklingen af redningspakken, hverken mere eller mindre. Det er ikke en løsning. Gør den endelig ikke til mere, end den reelt er. Stands den kortsigtede politikfastlæggelse og præsenter et fuldt udbygget koncept til afhjælpning af krisen, som vil føre os i retning af politisk union. Sæt en stopper for denne uenighed. Nu er det nok – nu er det ikke nok – og faktisk ved vi ikke, hvor det bærer hen. Vi må opfordre Kommissionen til at fremlægge et koncept til en økonomisk, social og finansiel union, så vi kan tage næste skridt i retning af integration mod slutningen af næste år og virkelig gøre arbejdet ordentligt.

 
  
MPphoto
 

  Anni Podimata (S&D).(EL) Fru formand, hr. kommissær! I morgen holder Rådet et af de vigtigste møder i EU's historie i almindelighed og ØMU'ens historie i særdeleshed, og spørgsmålet er, om stats- og regeringslederne er opgaven voksen. Det tvivler vi meget på, fordi filosofien, som visse overhoveder har indført i Rådet, ikke er en filosofi om overvindelse af krisen på grundlag af solidaritet og ansvar, men en krisestyringsfilosofi, en filosofi, som fokuserer på og udelukkende handler om detaljerne i en permanent mekanisme. Rådet vil ikke kunne klare opgaven, fordi det ikke sender det budskab om økonomisk og politisk samhørighed, som er nødvendigt at sende, ikke kun for at overbevise markederne, men først og fremmest for at overbevise den fastlåste europæiske befolkning, som ser på hinanden med mistænksomhed, og som er begyndt at blive fremmedfjendske igen, overbevise dem om værdien af den europæiske vision og minde dem om, at der er mere, der binder os sammen, end der adskiller os.

 
  
MPphoto
 

  Gunnar Hökmark (PPE).(EN) Fru formand! Jeg kan ikke forstå, hvorfor socialisterne prøver at flygte fra ansvaret for de socialistiske politikker. Det er rigtigt, at vi ser forskellige årsager til gælden i Europa. Det er imidlertid også sandt, at de socialistiske regeringer er kommet i budgetunderskudsproblemer, fordi de har ført en bevidst udgifts- og underskudsforøgende politik.

Vi havde denne drøftelse i Parlamentet i foråret 2009, og vi har haft den i en række medlemsstater. Jeg husker, at de svenske socialdemokrater kritiserede den svenske regering for ikke at øge underskuddet og udgifterne.

Siden har vi set, hvad der skete. Det er i mine øjne en grund til, at vi er nødt til have stabile regler for stabilitets- og vækstpagten, men også stabile regler for konsekvenserne. Vi kan ikke have en situation, hvor medlemsstater, der skaber problemer for de finansielle systemer og forårsager stigende rentesatser, får lov til at flygte fra konsekvenserne ved at lade andre borgere betale for disse renter.

Vi må have stabilitet, og euroobligationerne løser ikke det problem. Vi kan få euroobligationer af andre grunde. Måske. For så vidt angår den finansielle mekanisme, skal den finansieres og baseres på de risici, som medlemsstaterne skaber. Hvis man løber en større risiko, kører med større underskud, så er man også nødt til at finansiere den finansielle mekanisme lidt mere. Det er en måde at tage ansvar for en bevidst politik på. Glem ikke, at konsekvenserne, som vi nu ser i en række lande, er konsekvenserne af de debatter, vi havde i de nationale parlamenter og her i Parlamentet, da nogle af os gik ind for øgede udgifter. Nu ser vi de bitre resultater.

(Taleren indvilligede i at tage imod et Blå kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz (S&D).(DE) Fru formand! Jeg kan forstå, at hr. Hökmark er nødt til at holde en pæn tale for folk hjemme i Sverige. Men, hr. Hökmark, vil De godt svare på følgende spørgsmål: Hvilket land i EU har det højeste niveau af langfristet statsgæld, og hvilket parti sidder i dag i regering i det land?

 
  
MPphoto
 

  Gunnar Hökmark (PPE).(Hr. Schulz fortsatte med at tale, men mikrofonen var slået fra) (EN) Fru formand! Jeg håber, jeg kan fortsætte uden yderligere afbrydelser. Først og fremmest går mit budskab i høj grad til Dem, hr. Schulz, fordi jeg ønsker, at De skal huske, hvad De gik ind for her i Parlamentet for to år siden. De sagde, at EU og medlemsstaterne burde øge deres udgifter. Problemet er, at nogle af medlemsstaterne har haft socialistiske regeringer, og i alle disse regeringer, i alle disse lande har vi set underskuddet vokse som et resultat af den politik, de anbefalede. Hr. Schulz, benægter De det?

(Taleren indvilligede i at tage imod et Blå kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz (S&D).(DE) Fru formand! Da min kollega ikke har besvaret mit spørgsmål, vil jeg svare for ham. Landet er Italien, og dets premierminister er Silvio Berlusconi. Kristendemokraterne har siddet på magten i Italien næsten uafbrudt siden 1946.

 
  
MPphoto
 

  Liisa Jaakonsaari (S&D).(FI) Fru formand! Også jeg vil gerne spørge vores kollega, hvordan socialisterne i Irland og Grækenland skulle kunne sende deres land ud i gældsætning. Da De nu er det største politiske parti i Europa i øjeblikket, og Kommissionen hælder til højre, er det så ikke højrefløjens opgave nu at vise vejen ud af denne krise og ikke skyde skylden på tidligere regeringer?

 
  
MPphoto
 

  Gunnar Hökmark (PPE).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne minde mine kolleger her om, at jeg sagde, at der en række forskellige grunde til de underskudsproblemer, vi har, men jeg sagde ganske vist også – og hverken hr. Schulz eller hans kolleger har benægtet det – at vi har været vidne til alle disse problemer under alle socialistiske regeringer, fordi det var en bevidst politik. Jeg er helt enig i, når vi taler om Irland f.eks., at der blev begået store fejl, men det interessante er, at det var en bevidst politik at øge udgifterne og underskuddene for at imødegå krisen og problemerne, og nu ser vi resultaterne. Det er budskabet til hr. Schulz og andre.

(Taleren indvilligede i at tage imod Blå kort-spørgsmålene i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − For lige at samle op, så både taleren og alle kolleger ved, hvad der foregår, vil jeg nævne, at vi nu har tre mere, der gerne vil stille et Blå kort-spørgsmål. Da denne mulighed er indført af Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet, er jeg lydhør over for ønskerne, og vi har tid nok, men ikke desto mindre må jeg spørge taleren, om han vil tage imod alle disse spørgsmål. Så jeg vil spørge alle, om vi kan tage spørgsmålene først og så lade hr. Hökmark svare efterfølgende. Herefter afslutter vi den del af spørgetiden.

 
  
MPphoto
 

  Philippe Lamberts (Verts/ALE).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige til hr. Hökmark, at det, han siger om socialistiske regeringer, meget vel kan være sandt i en vis udstrækning, men højrefløjsregeringer vælger i bund og grund at gøre det samme ved at ophobe privat gæld i stedet for offentlig gæld. Det er ikke bedre for økonomien og er faktisk en anden måde at gøre nøjagtig det samme på, hvilket ikke er holdbart.

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE).(DE) Fru formand! Jeg vil gerne spørge hr. Hökmark, da han har siddet her i nogen tid, om han husker, at Belgien, Grækenland og Italien har gæld, der beløb sig til over 130 % af deres nationalprodukt i begyndelsen af den monetære unions eksistens, og at tallet i Grækenland er steget, mens det i Belgien og Italien er faldet med over 30 % henholdsvis 25 %. Husker han det?

 
  
MPphoto
 

  Anni Podimata (S&D).(EL) Fru formand! Jeg har et simpelt spørgsmål at stille hr. Langen og hr. Hökmark, som gerne vil idealisere gældskrisen og åbenlyst skyder skylden på de socialistiske regeringer under ét.

Har De nogensinde udspurgt Deres kolleger i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), som regerede mit land indtil for et år siden, om det faktum, at de gav Dem og Kommissionen – De kan spørge hr. Rehn – officielle statistikker over, at Grækenlands underskud i 2009 var 6,9 % og ikke de 15 %, som for nylig blev bekræftet af Eurostat?

 
  
MPphoto
 

  Gunnar Hökmark (PPE).(EN) Fru formand! Denne forhandling har klarlagt nogle af de ting, som vi er nødt til at huske på.

Lad os ikke glemme mit første punkt, som er – og det er interessant, at ingen af mine socialistiske kolleger benægter dette – at alle de socialistiske regeringer, der gennemførte socialistisk politik, er løbet ind i dybe underskudskriser. Vi ser nu krisen kradse i land efter land på grund af den bevidste politik, som hr. Schulz og andre forsvarede i Parlamentet for to år siden. Vi kan kigge i dette Parlaments protokoller og se, at det var nøjagtig det, som De, hr. Schulz, og Deres kolleger sagde i forhandlingerne her. Nu ser De de bitre resultater. Det ønskede jeg at understrege. Jeg noterer mig, at det eneste, De har at sige, er: "Ja, De har ret, men andre lande har også problemer". De argumenterer imidlertid ikke imod mit hovedsynspunkt, at Deres politikker skabte problemerne. Der er værd at huske. Jeg synes, det skal føres til protokols.

Hr. Lamberts henleder også opmærksomheden på disse problemer. Men det interessante er, at selv om det er sandt, at en række lande har problemer som følge af finanskrisen, er det også rigtigt – som jeg mener hr. Lamberts vil erkende og forstå – at regeringen i de fleste af de lande, der har et stabilt syn på offentlige finanser, ikke er socialistisk. Jeg tror ikke, at De eller nogen anden i Parlamentet kan udpege en socialistisk regering, som ikke er røget ind i underskudsproblemer.

 
  
MPphoto
 

  Ioannis Kasoulides (PPE).(EN) Fru formand! Det, der tæller, er politikken, ikke hvem der gennemførte den. Lad den rene kaste den første sten, som man siger. Eurokrisen ender måske ikke med Irland, og vi har måske ikke en gang set det værste endnu.

Markedets rovdyr vil trods de pinefulde stramninger i alle medlemsstater aldrig endeløst angribe sårbare åbninger. Men hvis EU vinder dette slag og får held i modgangen ved at demonstrere beslutsomhed med hensyn til at gøre, hvad der er nødvendigt, i en solidarisk og fælles indsats for at imødegå lovgiverne og overbevise markederne, så ville det være en stor sejr for europæisk integration.

Det vil blive opnået som resultat af kollektiv klogskab. Lad os modbevise dem, der forudsiger, at euroens ende er nær, og at både stærke og svage lande vil trække sig ud af euroområdet. En stram finanspolitik, økonomisk styring og redning af euroen bliver ikke fuldført uden en gensidigt vedtagen EU-plan om at stimulere væksten. Engang reddede den amerikanske Marshallhjælp Europas økonomi. Udfordringen i dag er en pendant hertil – hjælp fra europæere til europæere.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE). - (EN) Fru formand! I dag vil der blive stemt i Dáil, det irske repræsentanternes hus, om den finansielle hjælpepakke fra EU-IMF. Det har været hårde tider i Irland med skattestigninger og udgiftsnedsættelser. Sidste uges budget gav blot en glimt af disse vanskeligheder, som så mange irere gennemgår i øjeblikket. Det kommer oven i lønnedskæringer på 14 % i både den offentlige og den private sektor.

Imidlertid er jeg overbevist om, at EU-IMF-pakken vil hjælpe Irland med at genoprette tilliden ved at få bankerne til at genopbygge kapital og begynde at låne penge ud igen og ved at reparere de offentlige finanser. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle detaljer af planen, men de overordnede tal støttes af Fine Gael. De underliggende økonomiske tendenser i Irland er ret gode. Det vil kræve god styring og overblik i Dáil at sikre, at vores finanser aldrig mere løber løbsk.

Det vil også kræve overvejelser i EU og ECB om de lave renters bidrag til inflationen i ejendomspriserne. Jeg stod alene i Parlamentet for to et halvt år siden, da jeg udspurgte hr. Trichet om netop dette problem. Med etableringen af en permanent afløser for den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, som Irland låner 22,5 mia. EUR af, hvis den trækker på hele summen, er EU-IMF-pakken et positivt træk for euroområdet.

Lad mig også til slut sige, at der er mange her, som mener, at de er føderalister, og dog ønsker de at indføre en form for harmonisering af beskatningen. I USA er over 50 % af selskaberne i copyrightbranchen registreret i Delaware. Hvorfor mon det? Fordi skattesystemet i Delaware er gunstigt. Der fremsættes meget uvidende kommentarer her i Parlamentet af selviske personer, som ønsker at fremme deres egen nationale sag ved at komme med unøjagtige udtalelser, og de vil blive udfordret.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE).(EN) Fru formand! Finanskrisen har vist, at der er et endnu større behov for mere Europa. Den lære, vi skal drage, er, at det ikke hjælper nogen medlemsstat primært at handle i egen national interesse. I morgen er der således lejlighed til at gøre en fælles indsats, indføre finanspolitisk konsolidering og vedtage en stabilitetspagt med sanktioner.

Det vil også være tidspunktet at løse Europas gamle paradoks. EU bygger på det indre marked, men dette indre marked er stadig ikke fuldført. Nu er det på tide at åbne det indre digitale marked! Vi skal oprette en permanent krisestyringsmekanisme, helst gruppebaseret. Da der bør foregå en indsats for forebyggelse og tidlig indgriben, er der dernæst brug for at harmonisere betingelserne for tidlig indgriben og aktivering af krisestyringsmekanismerne bedre og samtidig naturligvis undgå overregulering. For det tredje bør formålet med krisestyringsfonde defineres klart. Deres mål er at sikre makrofinansiel stabilitet. De bør ikke anvendes til at løse andre aktuelle problemer. For det fjerde bør der defineres mere præcise tilsynsrettigheder på EU-plan, som f.eks. i tilfældet med eventuel indgriben i finansieringsinstitutternes aktiviteter, herunder retten til at standse udbetalingen af dividender eller aktiviteter, der udgør uberettigede risici.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Gauzès (PPE).(FR) Fru formand, hr. minister, hr. kommissær! Jeg har lyttet til denne lange forhandling i min egenskab af borger.

Jeg vil gerne sige, at hr. Barrosos forslag var meget interessante. Vi vil gerne se dem udmøntet. En klar og forståelig politisk vilje og en sandfærdig tale er de nødvendige betingelser for genopretning af borgernes tillid. Det er altafgørende, at vi ikke slører realiteterne. Der er offentlige udgifter, som vi må dække eller skære ned på. Der er offentlig og privat gæld, som vi må betale tilbage.

Der er utallige eksperter, som har idéer om alt muligt. De, der ikke så krisen komme, flyder nu over af fremragende løsninger. Men det er en vanskelig situation, så lad os bruge sund fornuft. Lad os ikke i forvaltningen af de offentlige finanser gentage de fejl, der blev begået i den private sektor, og som førte til finans- og bankkrisen. Sofistikerede ordninger skaber ikke værdi og velstand. De skaber illusioner og gavner ofte kun spekulanterne.

Sagen er, at medlemsstaterne har levet over evne. Vi må have modet til at drage de nødvendige konklusioner og sikre, at genopretningsbyrden fordeles retfærdigt.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Fru formand! Først en klage. De sagde, at dette er en vigtig forhandling, og det er det. Jeg finder det temmelig uacceptabelt, at hr. Barroso og mange af de politiske ledere har forladt Parlamentet, så snart de har holdt deres tale. Det skal retfærdigvis siges, at hr. Schulz har været her fra start til slut, og det vil jeg gerne rose ham for.

Dernæst vil jeg gerne sige, at når alt kommer til alt, er en af de primære årsager til finanskrisen, at regeringerne ikke regerede, og de politiske ledere ikke udøvede lederskab. Heldigvis får vi nu den situation under kontrol med den nye tilsynsstruktur, som skal indføres fra 1. januar, kreditvurderingsbureauernes rapport, som vi behandlede i går, og den permanente finansielle stabilitetsmekanisme i dag. Det må alt sammen hilses velkomment.

Hvis hr. Barroso var her, ville jeg gerne spørge ham, om han kan garantere, at det ikke er nødvendigt med en folkeafstemning i Irland og andre steder for at foretage de minimale traktatændringer, han nævnte.

Endelig vil jeg gerne sige til dem, der har anmodet om, at medlemmerne underskriver en skriftlig erklæring, at dette er et direkte angreb på selskabsskatten i Irland. Det bør ikke ske.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D).(HU) Fru formand, mine damer og herrer! Der har udspundet sig en ideologisk debat her i Parlamentet, selv om vi kunne give mange eksempler på, hvordan Schröder-regeringen gennemførte en meget seriøs reformpolitik, eller hvordan den højreregering, der nu er kommet til magten i Ungarn, brugte alle midler til at forhindre den daværende venstrefløjsregering i at indføre en stram finanspolitik efter 2006. Debatter som denne fører ingen steder hen. Det, der er vigtigt, er, at EU endelig bør engagere sig i proaktive frem for reaktive politikker. Det ville være velkomment, hvis topmødet denne weekend kunne nå frem til en aftale om den europæiske stabilitetsmekanisme. Det ungarske formandskab, den ungarske regering, som overtager det roterende formandskab for EU i januar, vil gøre sit bedste for at sætte fart i ratificeringsprocessen og sikre, at EU kan tage sig af vægtige spørgsmål såsom at gøre Europa mere dynamisk.

 
  
MPphoto
 

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE).(HU) Fru formand, ærede Råd, ærede Kommission! Medlemsstaterne forsøger at reagere på krisen, som de befinder sig i, gennem individuelle løsninger og egne svar. Efter at have udstukket en strategisk kurs bør Rådet og Kommissionen konsolidere og koordinere medlemsstaternes løsninger. Det betyder, at det ikke er nok at straffe medlemsstaterne, når det gælder økonomisk styring. Naturligvis ville det have været rart at se den konsekvens og strenghed, der er udvist i dag, tillige udvist af visse kommissærer, når de lukker øjnene for forfalskning af data. Jeg er overbevist om, at ansvaret for den manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten ikke udelukkende ligger hos medlemsstaterne, da det var Kommissionen selv, der opblødte sine kontrolmekanismer. Vi må erkende, at sparepolitikken, der hidtil har været ført, ikke er lykkedes nogen steder. Dermed bliver De nødt til at stille med nye og klare svar. Innovative og motiverende løsninger. Jeg kan forsikre Dem om alle her om at det kommende ungarske formandskab vil udfylde denne koordinerende rolle.

 
  
MPphoto
 

  Proinsias De Rossa (S&D).(EN) Fru formand! Irland er blevet nævnt mange gange i denne forhandling. Jeg vil gerne starte med at gøre det klart, at jeg støtter en udbygget økonomisk styring i en europæisk social markedsøkonomi. Vi bør takke Irlands partnere i Europa for deres solidaritet i denne krisetid – en krise, der primært er skabt af inkompetente konservative regeringer gennem mange år.

Det vil ikke være nogen overraskelse for Dem, at solidaritet af euroskeptikerne udlægges som et tab af Irlands uafhængighed. Den fordrejning forværres af Kommissionens og Rådets manglende vilje til at samarbejde med dette Parlament om aftalememorandummet med Irland. Hr. Rehn, hvornår bliver det aftalememorandum forelagt Parlamentet?

Kommissær Rehn, en af de værste betingelser og forpligtelser i aftalememorandummet er pligten til at skære mindstelønnen i Irland ned med 2 000 EUR om året. Den irske regering hævder, at De krævede den nedskæring hr. Rehn. Kan De oplyse Parlamentet om det?

Endnu et uforståeligt aspekt af denne aftale er den margin på 3 %, De har forlangt …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). (PT) Fru formand! Det er ikke acceptabelt, at væsentlige foranstaltninger fortsat skal udskydes, foranstaltninger, der ikke tager hensyn til stigningen i arbejdsløsheden, fattigdommen, uligheden, forskellene og den økonomiske tilbagegang, som disse spareplaner vil forårsage, mens økonomiske og finansielle grupper fortsat har en stigende indtjening. Det fører til flere spørgsmål, f.eks.:

Hvorfor er Den Europæiske Centralbanks vedtægter og retningslinjer ikke blevet ændret med hensyn til lån, der ydes direkte til medlemsstaterne til en rente på 1 %, den samme som til private banker, som så opkræver tre, fire eller fem gange så høje renter og dermed øger statsgælden? Hvorfor er det ikke blevet besluttet at anvende en skat på kapitalbevægelser og ikke træffe de nødvendige foranstaltninger til udryddelse af skattely og derivatmarkeder, som ville bringe spekulation i statsgælden til ophør? Hvorfor ikke beslutte at øge EU-budgettet til en reel politik for økonomisk og social samhørighed med det formål at øge produktionen og skabe job med rettigheder ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Fru formand! Vi drøfter et forslag om et finansielt stabilitetsinstrument for euroområdet – et instrument, som bør hjælpe vores venner fra lande, som i øjeblikket ikke kan betale deres gæld.

Alle her taler om at skabe en fælles finansiel stabilitetsmekanisme, som skal garanteres af alle euroområdets medlemslande, og vi forventer, at de, der har kunnet holde deres gæld under kontrol, udviser solidaritet med dem, der ikke har kunnet.

Efter at have oplevet de løsninger, der hidtil er brugt til at hjælpe Grækenland, og det enkeltstående beskyttelsesbolværk, der blev opført sidste gang, tænker jeg på, hvad der ville ske, hvis de finansielle troldmænd fra markederne greb deres lommeregnere og begyndte at udregne den faktiske værdi af løsningen og fandt ud af, at dette ikke en gang var pålideligt nok til, at de var villige til at risikere at investere deres penge i området.

Jeg spekulerer på, om vi har de efterfølgende løsninger klar og har forberedt de næste skridt. Løsningens troværdighed er på nuværende tidspunkt ifølge dette scenarie meget lille.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI).(EN) Fru formand! De fleste almindelige mennesker opfatter en krise som en tragedie. Eurokraterne ser den som en mulighed for at sende deres magtfangarme endnu længere ud. Rådet skal træffe beslutning om en permanent krisemekanisme til at beskytte den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, naturligvis støttet af traktatændringer. Vi får pålidelige oplysninger om, at disse kontroller og naturligvis traktatændringerne også vil gælde for lande uden for euroområdet.

Koalitionsregeringen i Det Forenede Kongerige har lovet at afholde en folkeafstemning i tilfælde af yderligere magtoverdragelse til EU. Men dette løfte vil blive holdt lige så pålideligt og ærligt som det konservative løfte om at afholde en folkeafstemning om Lissabontraktaten. For de konservative er løfter taktik, ikke forpligtelser.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Fru formand! Året nærmer sig sin slutning. Det ville være en god idé at se nærmere på, hvad vi har opnået. Lad os se på, hvad vi har besluttet, og hvad vi har sagt, og lad os besvare spørgsmålet om, hvad vi har gjort ved det. Hver af os bør se nøje på egne beslutninger på områder, hvor vi har haft et ansvar. Det er godt, at vi ønsker at føje visse bestemmelser til traktaten, som kan disciplinere vores indsats. Men vi har dog trods alt stadig stabilitets- og vækstpagten, som fortsat er i kraft. Hvorfor overholdt vi ikke bestemmelserne i den? Hvorfor reagerede Kommissionen og dens tjenestegrene ikke tidligere over for krisen i Grækenland og Irland?

EU er en demokratisk institution, som omfatter mange medlemsstater. Den kan derfor ikke handle ensidigt på den måde, som den enkelte stat kan – jeg tænker her på f.eks. Kina, USA og andre lande. Derfor manglede der beslutningskraft til at beskytte euroen. Derfor er det nødvendigt at udvikle en ny tilgang til økonomisk styring, at skabe en sand økonomisk union, at forbedre samordningen og at harmonisere finans- og endda skattepolitikken.

 
  
MPphoto
 

  George Sabin Cutaş (S&D).(RO) Fru formand! Som det også er blevet nævnt af de tidligere talere, har EU åbenbart ikke gjort tilstrækkelige fremskridt hidtil med hensyn til at sikre finansiel stabilitet på sine markeder. På baggrund af at spekulanter sætter den fælles valutas stabilitet på spil hver eneste dag ved at isolere og presse medlemsstaterne, kan løsningen kun virke ved at opretholde solidariteten på EU-plan. Oprettelsen af en permanent mekanisme til beskyttelse af euroområdets finansielle stabilitet er da også blevet en nødvendighed og vil skulle koordineres ved hjælp af fællesskabsmetoden.

Borgernes interesser varetages bedst, når EU-institutionerne er fuldt ud inddraget i beslutningsprocessen, og det fælles bedste kommer før interesserne. Samtidig må vi huske på, at det er afgørende for alle 27 medlemsstater at være involveret i denne fremtidige mekanisme som led i det indre marked. Andre valutaers ustabilitet vil altid have stor indflydelse på euroens stilling.

 
  
MPphoto
 

  Diogo Feio (PPE). (PT) Fru formand! Det næste møde i Rådet er faktisk meget vigtigt. Vigtigt som svar på en krise, der er omfattende og international, vigtig tillige som svar på en specifik krise i de regeringer, der ikke har lavet deres hjemmearbejde i tide, som har brugt for mange penge, og som ikke gennemførte de nødvendige strukturreformer. Derfor stiller jeg op her for at støtte kravet om et stabilt instrument til forsvar af euroen.

Svaret kan og skal ikke gives fra sag til sag. Præcis derfor støtter jeg, at det gøres efter fællesskabsmetoden og ikke efter den mellemstatslige metode, der i sidste ende belønner regeringerne for ikke at have gjort, hvad de skulle, i tide. Jeg understreger behovet for en større rolle til Parlamentet i drøftelserne af disse anliggender, især med forhandlinger som den, vi har her i dag, der er livlig, rummer uenighed, men forsvarer en stærkere europæisk union og en stadig bedre euro.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis (S&D).(LT) Fru formand! Sandt at sige er jeg enig i alle de idéer, der fremsættes her i dag om oprettelse af en krisemekanisme og om yderligere foranstaltninger, som jeg mener, at både Rådet og Parlamentet vil drøfte i fremtiden. I dag har vi hørt mange modstridende vurderinger og måske også nogle beskyldninger om tidligere fejl. De kom fra alle sider. De kom fra medlemsstater, Kommissionen og Rådet samt forretningsbanker, hvis aktiviteter formentlig også vil blive nøje overvåget i fremtiden. Jeg vil gerne komme ind på et andet emne. Jeg kunne lide den idé, som formand Barroso fremsatte, om, at vi i denne vanskelige situation må arbejde sammen i enstemmighed, løfte i flok, og jeg ville virkelig gerne bede Dem, hr. kommissær, om at gøre alt, hvad De formår, for at sikre, at alle lande kan deltage i denne nyetablerede krisemekanisme, uanset om de er med i euroområdet eller ej. Da vi åbnede vores markeder ved optagelsen i EU, betalte vi samme beløb ind på budgettet og meget andet ved siden af.

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira (GUE/NGL). (PT) Fru formand! Der er ingen stabilitetsmekanisme, der kan fjerne de væsentligste årsager til ustabilitet i EU. De politikker, der bragte os ud i denne krise, er de samme som dem, politikerne nu vil føre videre og videreudvikle, nemlig en økonomisk og monetær union, der er skabt til gavn for nogen og til skade for andre, der løsner grebet om finansiel spekulation, med prioritering af den frie – dvs. uhindrede – bevægelighed for kapital, indførelse af markedsøkonomi i alle dele af samfundet, devaluering af arbejde som en kilde til velstand og – med samme begrundelse – til rettigheder.

I begyndelsen af det andet årti i det 21. århundrede er EU ikke i færd med at ryste forbindelsen til den største sociale nedtur af sig, som Europa har oplevet de seneste årtier som resultat af et hidtil uset angreb på folks rettigheder og levevilkår. Økonomiske og finansielle koncerner fortsætter med at opsamle enorme profitter, arbejdsløsheden breder sig fortsat, og millioner af arbejdstagere bliver fattigere, selv om de arbejder. Det er det budskab, der kan høres i protesterne gennem Europa, og det er på tide at lytte til det.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI).(DE) Fru formand! Borgernes tillid til Europa og til euroen er blevet alvorligt udhulet af finanskrisen og de politiske manøvrer. Europas borgere har brug for letfattelige, klare udsigter for deres valutas sikkerhed, som de kan stole på i det lange løb. Stabilitets- og vækstpagten definerer de øvre grænser for underskud og samlet gæld. Men den er forholds ineffektiv. Nye redningspakker vil kun vinde den nødvendige brede accept blandt borgerne, hvis de også rummer effektiv kontrol og sanktioner. Med hensyn til kontrol må Eurostat forstærkes yderligere, og sanktionsmekanismen skal kunne gennemføres let og effektivt. Det eksisterende system indeholder sanktionsmuligheder. De kommende redningspakker skal indeholde løbende kontrol, en hurtig og koordineret tilgang og effektive sanktioner.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Audy (PPE).(FR) Fru formand, hr. kommissær! Kommissionen vil foreslå at oprette denne permanente mekanisme i henhold til artikel 136. Jeg beklager, at De ikke har brugt artikel 122, som ville have givet os mulighed for at indbefatte alle medlemsstater, men vi sætter en politisk debat i gang, for så vidt som Parlamentet vil blive hørt i henhold til artikel 48 om de forenklede revisionsprocedurer, og jeg vil gerne fremsætte to politiske emner.

For det første er euroområdet ikke nok i sig selv. Som minimum bør vi inkludere alle de stater, der er forpligtede til uden forsinkelse at indføre euroen som deres valuta, og det er 25 medlemsstater.

Det andet emne vedrører den parlamentariske politiske kontrol. Det er ikke en nødmekanisme, det er en permanent mekanisme. Derfor bør der logisk set være en vis parlamentarisk politisk kontrol på hensigtsmæssige vilkår, som Kommissionen skal foreslå os, fordi det er parlamenternes opgave, især Europa-Parlamentet, at føre kontrol med den udøvende magt i henseende til denne bestemmelse.

 
  
MPphoto
 

  Edite Estrela (S&D). (PT) Fru formand! Beskyldninger løser ikke vores problemer og afslører i visse tilfælde en mangel på viden om den pågældende situation. Vi har brug for foranstaltninger til at standse spekulationen i statsgæld. Der tales meget om situationen i Portugal, men i sin rapport denne måned konkluderede IMF, at Portugal havde været et af de lande, der havde gennemført flest reformer for at sikre de offentlige finansers og socialsikringens overledelse.

Før krisen i 2007 havde Portugal en økonomisk vækst på 2,4 % og et underskud på 2,6 %. Fra 2005 til 2010 var Portugal et af de lande, der øgede sin eksport mest. Det, vi har brug for, er mere enhed, mere ansvarlighed og mere solidaritet, så markederne kan falde til ro.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Liberadzki (S&D).(PL) Fru formand! Vi koncentrerer os om euroområdet, men 150 mio. borgere er stadig uden for dette område, hvilket er en tredjedel af EU's borgere. Derfor er det vigtigt for os at have en sund euro og et sundt euroområde. Vi vil gerne udtrykke dette meget klart – mindre af de nationale regeringer og mere Union og Parlament.

I Polen er den tyske kanslers mening meget vigtigere end hr. Van Rompuys, og hr. Camerons højtrungende røst er vigtigere end hr. Barrosos mening. Vi har derfor brug for en stabiliseringspagt, en pagt for stabil europæisk solidaritet. Hr. Schultz gør ret i at ønske mere Europa i vores tankegang og nye værktøjer til vores arbejde, f.eks. en afgift på finansielle transaktioner, euroobligationer, banktilsyn og koordineret budgetdisciplin i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Lad mig først takke for en meget væsentlig og ansvarlig forhandling om Europas reaktion på den aktuelle krise. Den seneste fase af finanskrisen ser da også mere og mere ud til at være af systemisk art, hvilket kræver en ligeledes systemisk reaktion fra EU's side.

Derfor må Europas politiske svar være altdækkende, konsekvent og beslutsomt. Det vil nødvendigvis skulle rumme både brede foranstaltninger gældende for hele EU og specifikke foranstaltninger truffet af medlemsstaterne.

Hvad bør der gøres? I Kommissionens øjne har vi fire handlemuligheder. For det første har vi brug for en beslutsom fælles indsats for at opfylde de aftalte budgetforpligtelser. Hver medlemsstat bør holde sig til sine finanspolitiske mål. Det bedste forsvar mod smitte er at bygge en ringmur rundt om vores budgetstillinger. Således træffer f.eks. Spanien og Portugal meget overbevisende beslutninger i den henseende lige nu.

For det andet skal vi fremrykke næste runde af bankstresstesten og gennemføre den på en endnu mere altomfattende og stringent måde end sidste gang ved at bruge den nye europæiske struktur for finansiel regulering og tilsyn, som træder i kraft pr. januar 2011.

For det tredje har vi brug for effektive finansielle stopklodser, og derfor oprettede EU i maj den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme og facilitet i en foreløbig periode på tre år. Snart oprettes den permanente europæiske stabiliseringsmekanisme, der skal træde i kraft medio 2013.

For at gå skridtet videre er der for nylig foreslået flere initiativer om euroobligationer. Euroobligationerne er et bredt begreb, der dækker en lang række anvendelsesmuligheder. Politikfastlæggelsen er, hvilket er både ret og rimeligt, koncentreret om at gøre den eksisterende europæiske finansielle stabilitetsfacilitet mere effektiv og smidig for at hjælpe os med den umiddelbare løsning på den nuværende fase af krisen.

Men vi skal bestemt fortsætte de analytiske diskussioner om disse rationelle alternativer, som kan hjælpe Europa med at overvinde den systemiske krise ved at forbedre obligationsmarkedets funktion, lette den finanspolitiske konsolidering gennem mere rimelige låneomkostninger, tilvejebringe et grundlag for bedre budgetkoordinering blandt medlemsstaterne og styrke incitamenterne til en stram finanspolitik i medlemsstaterne.

Det fjerde element af det altdækkende svar skal være strukturelle foranstaltninger, som det er beskrevet i Europa 2020-strategien. De er bestemt nødvendige for at øge vores potentielle vækst og skabe bæredygtig beskæftigelse. Vi må få det bedste ud af det indre marked, især for tjenesteydelser og energi, gøre skatte- og socialydelsessystemerne mere befordrende for beskæftigelsesvæksten, foretage mere fokuserede investeringer i viden og innovation og forenkle vores lovgivningsmiljø.

Det femte element, som er væsentligt i vores systemiske svar, og som vi i høj grad har kontrol over, er den hurtige og ambitiøse vedtagelse af lovpakken om skærpet økonomisk styring, som Kommissionen foreslog i september. Jeg er glad for, at Parlamentet og Rådet har givet tilsagn om at afslutte denne pakke inden næste sommer. Det er et spørgsmål om troværdighed for den økonomiske og monetære union i EU i det hele taget. Pakken er også en meget effektiv kriseforebyggelsesmekanisme, da den styrker den lang- og kortsigtede tillid til europæisk økonomi så vel som tilliden til den nærmeste fremtid.

Desuden er den – som svar til hr. Karas – også et væsentligt springbræt til fuldførelse af den økonomiske og monetære union, ved at den omsider supplerer den stærke monetære union med en sand og funktionsdygtig økonomisk union. Det er sandelig på høje tid, at der bliver pustet liv i Ø'et i ØMU'en gennem dannelse af en reel og effektiv økonomisk union som det sidste trin i den europæiske økonomipolitiske integration.

medlem af Kommissionen. – (FI) Fru formand! Jeg vil alligevel godt komme med et par kommentarer på finsk på grund af hr. Soinis tale. Måske er han nu kommet tilbage, efter at han gik fra mødet lige før. Vi har hidtil kunnet og bør også fortsat lytte til hr. Soinis taler med humoristisk sind, men da han på det seneste har opnået en vis støtte, skal de naturligvis tages mere alvorligt.

Først og fremmest mener jeg ikke, at det er særlig nyttigt at forklejne grækerne på den måde, som hr. Soini gør, ej heller professionelt passende. Grækenland indfører i øjeblikket vigtige, faktisk epokegørende reformer, som fortjener vores respekt og ikke vores foragt.

Jeg synes, hr. Soini skulle huske på det gamle finske ord, der lærer os at være bevidste om vores egen situation og samtidig respektere andres. Det er en langt bedre måde at opbygge et fredeligt Europa, der bygger på samarbejde.

For det andet synes jeg heller ikke, det er professionelt at sammenligne EU med Sovjetunionen, som hr. Soini gjorde. Folk uden humor kunne endda opfatte det som en fornærmelse. Frihed, demokrati og retsstaten var ikke Sovjetunionens varemærker, men de udgør EU's grundlæggende værdier, hvilket finnerne har forsvaret til alle tider, hr. Soini. Finnernes evne til at forstå bør heller ikke undervurderes, heller ikke dem, der støtter True Finns Party. Folk ved sandelig godt, at EU ikke er Sovjetunionen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda (S&D).(DE) Fru formand! Jeg antager, at De er enig med mig i, at det er meget uhøfligt, når nogle medlemmer stiller spørgsmål og så forlader salen. Jeg vil gerne underskylde over for hr. Rehn, for det må virkelig være frustrerende for ham at give detaljerede svar, efter af nogle af medlemmerne allerede er gået. Jeg mener, vi skal arbejde sammen om at sikre, at dette ikke længere sker eller i hvert fald ikke så tit.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Hr. Swoboda, jeg er helt enig. Det er meget uhøfligt og respektløst. Hr. De Rossa, har De en bemærkning til forretningsordenen?

 
  
MPphoto
 

  Proinsias De Rossa (S&D).(EN) Fru formand! På den anden side har kommissær Rehn ikke svaret på de spørgsmål, jeg stillede, og jeg er her stadig.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Det var kun en bemærkning til forretningsordenen. Hr. Rehn, De behøver ikke svare. De kan naturligvis gøre det, men det er ikke spørgetid til Kommissionen. Den næste taler er hr. Chastel for Rådet.

 
  
MPphoto
 

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener personligt, at Kommissionen har bidraget med mange svar i denne meget lærerige forhandling, så meget desto mere fordi Parlamentet er tæt involveret i reaktionen på denne krise. Lige som Kommissionen vil jeg gerne komme ind på to emner vedrørende det, der er på spil i morgen og i overmorgen på topmødet.

Først vil jeg gerne sige noget om økonomisk styring og inddragelse af Parlamentet. Som De ved, har formandskabet allerede kontaktet de ansvarlige for økonomisk styring i Parlamentet. Desuden ønsker formandskabet at opnå det bedst mulige samarbejde med dette Parlament, især gennem uformelle samråd, før den formelle fase af forhandlingerne indledes. I lyset af, hvor vigtigt dette emne er, og de potentielle følger for markederne har formandskabet som nævnt afgivet løfte om at hastebehandle det i overensstemmelse med Rådets ønsker. Desuden har formandskabet for at sætte skub i arbejdet nedsat en arbejdsgruppe, der kun skal beskæftige sig med dette emne. Denne gruppe indledte sit arbejde i slutningen af november og byggede videre på den opmærksomhed, som emnet fik fra Økonomi- og Valutaudvalget.

Det andet element, som vores stats- og regeringsledere vil rette blikket mod i morgen og i overmorgen, er den fremtidige permanente krisestyringsmekanisme. Jeg forstår, at der vil blive stillet en række spørgsmål om denne mekanisme og rækkevidden af løsningerne på krisen. I går middags i Rådet (almindelige anliggender) og i selskab med formand Van Rompuy havde mange af os stadig ubesvarede spørgsmål. Jeg kan bevidne, hvor meget medlemsstaterne ønsker at komme med løsninger på krisen, hvor bevidste de er om, at det, der er på spil i dag, er det overordnede europæiske marked og euroen, og at det ikke kun er et spørgsmål om det enkelte land og så de andre. Svaret skal være altdækkende, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at mindske usikkerheden, der præger dette marked.

Efter min mening må vi imidlertid også undgå at vække eller skabe forventninger, som ikke kan opfyldes for nuværende. Derfor har alle bidraget med deres egen nye idé til, hvordan vi skal løse krisen. Når vi ved, at vi skal have tilsagn fra en række medlemsstater til en ny idé, virker det ikke i dag til at være den bedste løsning. Jeg må fortælle Dem, at det, der bliver vigtigt i morgen, i overmorgen, fredag, når topmødet er slut, er først og fremmest, at vi kan sende et klart signal til markederne om medlemsstaternes vilje til at reagere på finanskrisen, på eurokrisen i dag. Dernæst, at vi kan bekræfte vores vilje til at oprette en enkel mekanisme til ændring af traktaterne. De ved jo, hvorfor det skal være en enkel mekanisme, og det er på grund af ratificeringerne, der skal foregå i de enkelte medlemsstater. Og endelig, at vi kan oprette denne fremtidige permanente krisestyringsmekanisme, som også skal være åben, fordi den skal være uangribelig, især for retten i Karlsruhe.

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand (forhandling)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Jeg har modtaget et enkelt beslutningsforslag(1), der er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 16. december 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) På det forestående europæiske topmøde vil der sandsynligvis blive truffet beslutninger om, hvordan den permanente antikrisemekanisme, der skal beskytte den finansielle stabilitet i euroområdet efter 2013, skal se ud, og man vil indlede processen med at foretage ændringer i oprettelsestraktaterne. Selv om jeg forstår behovet for ekstraordinære foranstaltninger, som er opstået i kraft af den økonomiske krise, har jeg dog mine bekymringer over den fart, som ændringerne sker med, og den måde, hvorpå nogle af medlemsstaterne forsøger at pådutte andre stater bestemte løsninger. Nogle af idéerne – f.eks. euroobligationer – afvises uden nærmere overvejelser. Jeg mener, at selv om det er en usædvanlig situation, så skal beslutninger, der er vigtige for EU, træffes med ro og respekt for princippet om solidaritet og ligeret for alle medlemsstater. Jeg vil også gerne støtte den polske regerings holdning til ændringerne af den måde, hvorpå den offentlige gældsbyrde beregnes. Polen og 10 andre EU-medlemsstater har gennemført reformer af deres pensionssystemer, og disse reformer koster i øjeblikket betydelige summer på de nationale budgetter. I Polen blev reformerne nødvendiggjort af det gamle systems voksende ineffektivitet, hvilket var endnu dyrere. Den aktuelle gæld siger derfor ikke noget om mangel på forsigtighed, men er resultatet af ændringer, hvis langsigtede mål er at reducere budgetudgifterne til pensionsudbetalinger. Jeg håber, medlemsstaternes repræsentanter vil være enige i de ændringer, som Polen foreslår.

 
  
MPphoto
 
 

  Iliana Ivanova (PPE), skriftlig. – (EN) Etableringen af en permanent krisemekanisme for EU for at styrke den finansielle stabilitet er et skridt i den rigtige retning. Sammen med stærkere og mere koordineret økonomisk styring kunne og ville den permanente krisemekanisme garantere stabiliteten i euroområdet. Man bør også huske den specifikke situation i de nye medlemsstater, når mekanismen oprettes. Disse lande bør aktivt inddrages i debatten og gives mulighed for at deltage i mekanismen, hvis de gerne vil. Samtidig bør medlemsstaterne beholde deres nationale skattepolitik. Det er vigtigt at beholde skattekonkurrence som et værktøj til at lette samhørigheden og sætte skub i EU's økonomiske vækst. At ændre politik i retning af skatteharmonisering eller et fælles konsolideret beskatningsgrundlag vil kun yderligere gøre forskellene i økonomisk udvikling endnu større og hæmme samhørigheden. Medlemsstater, der skaber en større risiko ved at oparbejde underskud og stifte gæld, bør bidrage mere til aktiverne i krisemekanismen. Det ville afgjort give incitament til at føre en strammere finanspolitik og styrke merværdien af at have sin egen økonomi- og finanspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om begivenhederne de seneste måneder har krævet, at regeringerne træffer nødforanstaltninger og beslutninger, som kan anvendes direkte, skal etableringen af en permanent krisemekanisme til at beskytte den finansielle stabilitet i euroområdet bygge på et ubestridt retsgrundlag. Derfor er det indlysende, at Parlamentet skal gribe ind som medlovgiver for at gennemføre de grundlæggende reformer, som er blevet nødvendige for at stabilisere den økonomiske og monetære union. En rent mellemstatslig løsning kan ikke være det rette svar.

Reformen af ØMU'en er en afgørende opgave med betydelige konsekvenser. Vi er alle klar over værdien af den fælles mønt for EU. Men ØMU'ens aktuelle sårbarhed kræver modige og innovative løsninger.

I en sådan sammenhæng fortjener en løsningsmulighed som euroobligationer at blive undersøgt nærmere og debatteret og ikke at blive behandlet som et tabu. Ikke desto mindre er der mange forhindringer lige nu. Vi må være klar over betydningen på institutionelt, juridisk og finansielt plan af at indføre et sådant instrument, som ændrer arten af Den Europæiske Union. I modsætning til, hvad nogle af fortalerne mener, vil det betyde endnu mere disciplin og stramning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ulrike Rodust (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg vil gerne henlede Rådets opmærksomhed på et problem, som truer med at paralysere samarbejdet mellem de to institutioner om emnet fiskeripolitik. Det handler om forordningerne om langsigtede forvaltningsplaner. Disse forordninger står centralt i den fælles fiskeripolitik. Rådet og flertallet af medlemsstaterne accepterer ikke, at Lissabontraktaten har givet de europæiske parlamenter ret til at deltage i beslutningerne om disse forordninger. Ministrene handler i strid med Rådet og Rådets juridiske tjeneste, i strid med Kommissionens holdning og naturligvis i strid med Parlamentets vilje. Rådet har i øjeblikket to forvaltningsplaner, som ikke kan vedtages. Kommissionen kan ikke forelægge yderligere planer, som der er tvingende behov for af hensyn til vores fiskere og vores have, og som for længst er blevet færdiggjort og nu ligger i en skuffe. Det er uacceptabelt. Jeg opfordrer det belgiske formandskab og det kommende ungarske formandskab til at indlede forhandlinger med Parlamentet umiddelbart, så vi kan finde en løsning. Vi er rede til at indlede drøftelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Lad os huske på, at krisen på euroområdet primært er en statsgældskrise, som er blevet forværret af to betydningsfulde begivenheder. Den ene er redningen af de private finansieringsinstitutioner, hvorved privat gæld blev konverteret til statsgæld, og den anden er stimuleringspakken, som regeringerne brugte til at bremse den økonomiske nedgang. Vi ignorerer disse to begivenheder og behandler alle lande, som om de var en gruppe hæmningsløse lykkeriddere på daseferie ved Middelhavet. I enhver mekanisme, vi indfører til at forebygge kriser og til genopretning, bør der tages hensyn til, at landene, da tiderne var normale, pligtskyldigt fulgte planerne om at reducere deres underskud og efterfølgende deres gæld. Vildfarne lande var undtagelsen og ikke reglen. Lad os endelig skærpe overvågningsmekanismen og indføre nogle rimelige sanktioner, men vi bør holde os for øje, hvad vi ønsker at opnå på mellemlangt sigt, nemlig vækst og beskæftigelse. Disse mål nås ikke ved hjælp af sanktioner og påbudte stramninger. Det vil først lykkes, når vi forstår, hvordan ubalancerne skabes og reduceres, og vi arbejder sammen om at nå disse mål. Det er det, borgerne i EU forventer af os.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Rådet vil på sit møde den 16.-17. december drøfte og vedtage de foranstaltninger, der skal til for at styrke den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union og konsolidere EU's finansielle stabilitet. I denne forbindelse må vi også undersøge de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det europæiske banksystem kan finansiere den europæiske økonomi, især SMV'erne.

Europas borgere forventer mere solide foranstaltninger fra EU-institutionerne med henblik på ikke blot finansiel stabilitet, men også og især en tilbagevenden til bæredygtig økonomisk vækst.

I 2008 blev 116 mio. EU-borgere udsat for risiko for fattigdom og social udstødelse. Antallet steg som følge af den økonomiske og finansielle krise, med unge og ældre som de mest udsatte grupper med hensyn til fattigdom og social udstødelse.

EU-borgernes primære bekymring er stadig, om de kan beholde deres job og sikre sig en anstændig indtægt. Den økonomiske og finansielle krise har haft stor indvirkning på de nationale budgetter og forårsaget nedskæringer i uddannelses-, sundheds- og socialsikringssystemerne. Det er på tide, at EU vedtager de nødvendige foranstaltninger til at sikre bæredygtig økonomisk vækst gennem investering i en industripolitik, der skaber job og garanterer konkurrenceevne, og gennem tilstrækkelige investeringer i forskning, uddannelse og sundhed.

 
  

(1)Se protokollen.


6. Borgerinitiativer (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0350/2010) af Gurmai og Lamassoure for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om borgerinitiativer (KOM(2010)0119 – C7-0089/2010 – 2010/0074(COD)).

 
  
MPphoto
 

  Zita Gurmai, ordfører. (EN) Fru formand! Det europæiske borgerinitiativ er en enestående chance. Det er første gang, EU's borgere kan samle sig og fortælle os med én, kraftig stemme, om de mener, at vi, de europæiske beslutningstagere, ikke gør vores job ordentligt eller springer over vigtige spørgsmål.

Det har vi virkelig brug for. I dag, hvor kun 42 % af de vælgere, der har stemmeret til Europa-Parlamentsvalget, tager sig tid til faktisk at afgive deres stemme, er ethvert nyt europæisk instrument – især et som det europæiske borgerinitiativ – af stor betydning. Imidlertid er vi klar over, at de høje forventninger, der er til borgerinitiativet, kan give skuffelser og frustration. Det kan vi undgå med en forordning om sikker og effektiv udnyttelse heraf, og vi kan hjælpe med at bygge bro over den famøse kløft mellem os selv og Europas borgere. Jeg vil gerne byde velkommen til borgerne her også.

Hr. Lamassoure, fru Wallis, hr. Häfner og jeg var alle bevidste om det enorme ansvar, der lå på vores skuldre. Der blev rejst mange spørgsmål under drøftelserne, og vi måtte basere vores arbejde på alle deltageres stærke vilje til kompromis. Vi var heldige at have gode partnere, som udviste rimelig fleksibilitet og havde de samme mål som Parlamentets ordførere, nemlig at vi skulle nå frem til en aftale så snart som muligt og samtidig opretholde kvalitetsniveauet i vores arbejde og sikre os, at vi et år efter Lissabontraktaten har en forordning om den mest borgerbaserede bestemmelse i denne traktat.

Jeg vil gerne takke kommissær Šefčovič og det belgiske formandskab, især hr. Chastel, og deres medarbejdere. Vi bør heller ikke glemme det spanske formandskab, som bidrog til at fremme sagen ved starten af processen.

I dag præsenterer vi en kompromistekst for Dem, som støttes af Kommissionen og desuden er blevet vedtaget af Coreper. Hvis vi beslutter at støtte den, og Rådet vedtager den – hvilket vi håber – kan forordningen træde i kraft den 1. januar og finde anvendelse 12 måneder senere i 2012.

Vi er glade for at kunne sige, at Parlamentets vigtigste krav blev imødekommet under drøftelserne. Kontrollen af, om forslag til initiativer opfylder betingelserne for at kunne fremsættes, vil bygge på klare kriterier ved registreringen og ikke, efter at der allerede er indsamlet mange underskrifter. For at sikre, at initiativerne er velunderbyggede og har en europæisk dimension, bør initiativtagerne nedsætte en borgerkomité på mindst syv medlemmer fra syv medlemsstater for at kunne registrere et initiativ.

Ud over at reducere risikoen for useriøse initiativer giver borgerkomitéen også ubestridelige fordele for initiativtagerne. Hvis disse ikke er organiseret ordentligt i begyndelsen af processen, har de et netværk og mange sprogversioner af deres borgerinitiativ. De vil da have betydeligt lettere ved at indsamle en million underskrifter.

Det er klart, at selv om kravet om borgerkomitéen oprindelig forekommer at være en begrænsning, vil det i virkeligheden strømline resten af processen. Kommissionen vil hjælpe initiativtagerne ved at give brugervenlig vejledning og oprette et kontaktpunkt. Hvis et initiativ samler en million underskrifter, garanteres der en opfølgning, herunder en offentlig høring i Parlamentet.

Gennemgangen af forordningen har afgørende betydning, da dette værktøj er det første af sin slags. Ifølge vores forslag er det yderst nyttigt med hensyn til det vanskelige spørgsmål om, hvordan underskrifterne verificeres. Dette er medlemsstaternes ansvar, men vi opfordrede dem til at forlange så få personlige oplysninger som muligt. Medlemsstaterne får en del fleksibilitet med hensyn til at vælge, hvilke oplysninger der kræves i hvert land, men jeg er glad for at kunne sige, at mange af dem vælger færre data end oprindelig planlagt. Vi mener, at den forordning, der afspejles i kompromisteksten, er borgervenlig og ikke skaber besværlige forpligtelser for og frustration blandt initiativtagerne.

 
  
MPphoto
 

  Alain Lamassoure, ordfører. – (FR) Fru formand! I dag åbner EU for deltagelsesdemokrati. Det er endnu ikke direkte demokrati, borgerne kommer ikke til at træffe beslutningerne selv, men de får alligevel – direkte, i fuld offentlighed og i et enormt antal – ret til at udspørge beslutningstagerne i Europa, uden om deres egen regering og folkevalgte repræsentanter.

Fremover vil borgerne nyde den samme ret til politisk initiativ som den, der er tildelt Rådet og Parlamentet. Vi har, som fru Gurmai sagde, nydt godt af det glimrende forberedende arbejde, som kommissær Šefčovič og hans team har udført, og af den intelligente og effektive støtte fra det belgiske formandskab.

Fra Parlamentets side er teksten et resultat af fire ordføreres arbejde – firebanden – blandt dem De selv, fru formand. Vi er beærede over Deres tilstedeværelse.

Vi ønskede at udtænke den enkleste, mest borgervenlige procedure til offentligheden. Hvem kan deltage? Borgere, dvs. fysiske personer, alle borgere, herunder, eventuelt, folkevalgte repræsentanter, men kun europæiske borgere. Traktaten efterlader ingen tvivl om emnet.

Retten til at deltage i borgerinitiativet er nu endnu et af de privilegier, som borgere i hele Europa nyder. Hvem kan igangsætte initiativet? Der skal kun syv borgere til i en organisationskomité, ikke 300 000, som Kommissionen foreslog, heller ikke 100 000, som Rådet regnede med, men syv borgere fra syv forskellige lande, hvilket er en fjerdedel af medlemslandene.

Hvem skal man søge oplysning hos, hvis man vil igangsætte et initiativ? Kommissionen vil udgive en vejledning i borgerinitiativ og oprette et specialiseret kontaktpunkt. Hvordan er proceduren? Usædvanlig enkel. Blot en anmodning om at få registreret initiativet og få det kontrolleret med hensyn til, om det opfylder betingelserne. Og kriterierne for at opfylde betingelserne? Traktaten, hele traktaten, og intet andet end traktaten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hvilken form for støtte kan bruges til et initiativ? En hvilken som helst slags: politisk, finansiel, lokal, national, europæisk, international, lobbyer, ngo'er, kirker osv.

På én betingelse: fuldstændig åbenhed. De, der inviteres til at skrive under, ved, hvad der ligger bag initiativet. Så er det op til borgerne at påtage sig deres ansvar. Hvilke formalia er der ved indsamling af underskrifterne? Utroligt få. Underskrifter på papir eller via internettet. Naturligvis er det kun medlemsstaterne, der kan føre tilsyn med dem, men vi har, som fru Gurmai har sagt, været påpasselige med at sikre, at formalia harmoniseres i videst muligt omfang.

På langt sigt er det et ægte fælles EU-system, som skal vedtages i alle 27 lande, og en tredjedel af medlemsstaterne er allerede klar til det.

Hvad bliver endelig det politiske udbytte? Det er et punkt, hvor Parlamentet har været meget insisterende. Faktisk vil Kommissionen i henhold til traktaten være alene om at bedømme, om der skal følges lovgivningsmæssigt op på et succesrigt initiativ. Derfor må Kommissionen beskyttes mod politisk pres for at få indført flere love, nu hvor EU allerede regulerer for meget. Imidlertid må borgerne samtidig beskyttes mod risikoen for, at der ikke foregår nogen politisk opfølgning i de tilfælde, hvor Kommissionen finder supplerende lovgivning uhensigtsmæssigt. Der er derfor skabt to nye rettigheder til fordel for initiativtagerne til succesrige initiativer, nemlig retten til at møde frem og forelægge et lovforslag for Kommissionen og retten til en offentlig høring, som kan finde sted i selve Parlamentet.

Kort sagt har vi her en enkel, innovativ, demokratisk procedure. Nu er det borgernes tur til at tage ordet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Gerald Häfner, ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. – (DE) Fru formand! Som i al anden politik må vi i EU-politik heller ikke udelukke borgerne, beslutte hen over hovederne på dem eller gemme os bag dem. EU-politik skal laves af borgerne, for borgerne og gennem borgerne. Vi ønsker at fjerne skellet mellem borgere og politik og mellem borgerne og institutionerne. For at nå dette mål har vi brug for procedurer, som tillader borgerne at blive inddraget i beslutningstagningen og udtrykke deres holdninger. Det er lykkedes os at skabe mere demokrati i EU, men vi har ikke gjort nok for at sætte borgerne i stand til at deltage mere effektivt i beslutningerne og i EU-debatterne. Beslutningen i dag om indførelsen af det europæiske borgerinitiativ er midlet. Vi har været gennem hårde forhandlinger, og vi har opnået mange væsentlige forbedringer.

Kære kolleger, hvis De kigger i dokumentet, som vi stemmer om i dag, vil De se, at de steder, der er markeret med fed, og hr. Lamassoure har også netop henvist til dem, er de passager, som vi har foreslået til erstatning for resultaterne af forhandlingerne, det oprindelige udkast fra Kommissionen. De vil lægge mærke til, at vi har omskrevet omkring to tredjedele af teksten og indført betydelige forbedringer i dokumentet, som Kommissionen entusiastisk har fremsendt til os. Jeg vil blot nævne de vigtigste punkter. Vi har sænket grænserne væsentligt. Navnlig vil underskrifterne kun skulle indsamles i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne og ikke en tredjedel. Naturligvis ville vi foretrække, at underskrifterne blev indsamlet i hele Europa, men vi taler her om minimumsgrænser. Vigtigst af alt er det lykkedes os næsten helt at fjerne den hindring, der helt fra starten truede med at blive en fiasko, og som bestod i en kontrol af, om betingelserne var opfyldt, efter at der var indsamlet over 300 000 underskrifter, førend borgerne måtte fortsætte indsamlingen. "Næsten helt" betyder, at vi har foreslået, at der nedsættes en komité af initiativtagere i begyndelsen for at sikre, at ikke enhver e-mail, som Kommissionen modtager med ordet "borgerinitiativ" i emnelinjen, skal igennem den fulde administrative procedure. Initiativerne skal være rimeligt seriøse. Med andre ord skal enhver, der ønsker at indsamle en million underskrifter, først finde mindst syv lande at inddrage i sit forslag.

Vi har indført større åbenhed og obligatorisk høring i slutningen af processen. Disse høringer finder sted i Parlamentet under tilstedeværelse af Parlamentets medlemmer og Kommissionen. De giver borgerne lejlighed til at gøre rede for deres bekymringer. Dette er et betydeligt fremskridt. Det har vi kæmpet for, ikke på egne vegne, men – og det må vi aldrig glemme – på vegne af Europas borgere, deres rettigheder og en mere effektiv og enkel procedure for inddragelse af borgerne i Europa.

Der er visse ting, vi ikke har opnået, og mange af dem er nu med i de ændringsforslag, der er fremlagt af venstrefløjen. Under alle omstændigheder er forhandlingerne nu afsluttet. Vi har en aftale med Rådet og Kommissionen. Vi har måttet give os på nogle punkter, men modparten har også givet store indrømmelser, og vi ved, at ændringsforslagene går mere på form end på indhold. Det betyder, at der ikke bliver lejlighed til at ændre resultaterne. Det vil vi imidlertid kunne under gennemgangen om ca. tre år.

Jeg vil gerne takke alle, der har været med, herunder medarbejdere, sekretariater, medordførere, Kommissionen og Rådet, for at have udført så effektivt et arbejde. Jeg mener, at denne type samarbejde på tværs af udvalg og grupper kunne danne skole i fremtiden. Overordnet set ville jeg gerne se et borgernes Europa, hvor borgerne anser sig selv for at være en del af Europa og bliver mere aktivt inddraget, end de blev førhen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Jeg vil blot gerne sige, at det var et kæmpe privilegium for mig at være med i Parlamentets team i det, som jeg anser for at være et meget imponerende stykke arbejde på vegne af Europas borgere.

 
  
MPphoto
 

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer og især ordførerne! Et af de vigtigste løfter i Lissabontraktaten var at føre Europa tættere på borgerne.

Jeg mener ikke, at jeg behøver at remse eksempler op her – fra før og efter underskrivelsen af Lissabontraktaten i december 2009 – på, i hvor høj grad denne tilnærmelse er nødvendig. Derfor er det ikke overraskende, at enhver foranstaltning, der fremmer målet om at interessere og involvere borgerne i den europæiske integration, er en prioritet for alle institutioner, herunder Rådet.

Jeg er derfor særlig ivrig efter at kunne fortælle Dem om forordningen om gennemførelse af borgerinitiativet, som er flagskibet blandt Lissabontraktatens innovative aspekter, for så vidt angår bedre borgerdeltagelse i beslutningerne på EU-plan.

Denne forordning var naturligvis en af prioriteterne for det belgiske formandskab for Rådet, da det muligvis er dette borgerinitiativ, der er det mest velegnede symbol for den nye rolle, som borgerne i EU spiller efter indførelsen af Lissabontraktaten. Ved hjælp af et borgerinitiativ, som ordførerne allerede har nævnt, vil en million europæiske borgere kunne forelægge et lovforslag for Kommissionen med en iboende forpligtelse for denne til at undersøge forslaget og afgive en udtalelse om det.

Vi bør standse op et øjeblik for at anerkende denne nyskabelse, som vi indfører i dag, og som kun er første del, som hr. Lamassoure sagde, af deltagelsesdemokratiet på overnationalt plan. Derfor er det ikke kun en nyskabelse på EU-plan, det er simpelthen en nyskabelse på verdensplan.

Lad os vende tilbage til det lovgivningsspørgsmål, vi forhandler om i dag. Jeg er glad for det kompromis, vi nåede om denne forordning i løbet af forhandlingerne mellem de tre institutioner, og naturligvis er også jeg taknemmelig for den samarbejdsånd og kompromisvilje, som var fremherskende i de tre institutioner under alle forhandlingerne.

Jeg vil naturligvis gerne personligt takke ordførerne for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Udvalget for Andragender (PETI), fru Gurmai selvfølgelig, hr. Lamassoure, fru Wallis og hr. Häfner for deres indsats og konstruktive bidrag til udarbejdelsen af denne forordning.

Jeg er derfor særlig glad for afstemningen mandag i AFCO, som bekræftede den tekst, der er godkendt af institutionerne. Hvis den forestående afstemning bekræfter den samme tekst, der er godkendt i AFCO, kan vi betragte denne aftale ved førstebehandlingen som et eksempel på hurtig og effektiv lovgivning på EU-plan. Hvordan kunne vi i så henseende undlade også at takke kommissær Šefčovič for hans tilgængelighed og proaktive indstilling.

Kort sagt mener jeg, at vi i denne sag alle har nydt godt af de mange meninger, der er kommet til udtryk ved forhandlingsbordet. EU-borgeren er vinderen af denne trepartsdrøftelse og denne aftale.

Jeg er overbevist om, at det kompromis, vi har nået blandt institutionerne, er godt, ikke kun i og med at hver institution har fået det, der lå dem på sinde, som vi netop var inde på, men også i og med at det vil resultere i en god forordning, som vil gøre det muligt at gennemføre borgerinitiativet fleksibelt og effektivt.

På vegne af Rådet hilser jeg det velkomment, at de øvrige to institutioner viser vilje til at tage hensyn til de behov og begrænsninger, der findes i medlemsstaterne med hensyn til at varetage den opgave, der er faldet i deres lod, nemlig at kontrollere underskrifterne, der indlysende nok skal være ægte, og at sikre, at der ikke foregår snyd eller manipulation, når de indsamles.

Desuden måtte medlemsstaterne have tid nok til at vedtage de nationale retlige foranstaltninger, som var nødvendige, for at forordningen kunne anvendes. Jeg forstår naturligvis Parlamentets interesse i at se borgerinitiativet gennemført snarest muligt, og den interesse deler jeg. På den anden side er det klart, at der skal findes nationale foranstaltninger, hvis dette initiativ skal udvikle sig i den rigtige retning, og derfor tid nok til, at medlemsstaterne kan vedtage dem i overensstemmelse med de eksisterende lovrammer.

Rådet har da også hele tiden ment, at borgerinitiativet som et element af borgerdeltagelse i EU's beslutninger, burde gå hånd i hånd med et andet element, nemlig valget til Europa-Parlamentet.

For endelig at opsummere vil jeg sige, at jeg er glad for det kompromis, der blev nået i forhandlingerne, og jeg kan naturligvis kun anbefale, at De vedtager det i dagens afstemning, og jeg ønsker borgerinitiativet al den succes, som det også forudsiges at få. Jeg bemærker, at de første initiativer allerede er under forberedelse, og jeg håber, at et stort antal initiativer vil sætte fornyet skub i og give nye idéer til europæisk integration.

Jeg vil gerne sige endnu en stor tak til alle for samarbejdet om dette spørgsmål.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Mange tak for Deres lederskab under formandskabet for at få dette igennem systemet.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg er også glad for at stå her i dag, fordi vi har gennemført gode ting sammen. Blot et år efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten drøfter vi den kommende vedtagelse af forordningen om borgerinitiativer. Som hr. Lamassoure sagde, indfører vi et helt nyt lag af deltagelsesdemokrati, som supplerer det repræsentative demokrati, vi arbejder med i EU.

Men for første gang tilbyder vi borgerne en innovativ måde at udtrykke deres ønsker på i et samspil med institutionerne og som medspillere i EU's dagsorden. Jeg mener, det er en meget vigtig ingrediens i udvidelsen af det europæiske rum. Den er meget vigtig med hensyn til at bringe flere europæiske emner til de nationale hovedstæder og skabe bred europæisk debat. Vi ved alle, at EU har meget brug for det.

For at realisere de potentielle fordele, som Lissabontraktaten og borgerinitiativet kan give os, skal vi fastlægge en klar procedure. Det fremgår meget klart af de offentlige høringer og samrådet med Parlamentet, at vi havde brug for en procedure, som ville være nem, forståelig, brugervenlig og velafbalanceret. Jeg mener, vi har nået dette mål. Det var faktisk takket være de dybdegående diskussioner, vi havde, meget ofte her i Parlamentet. Jeg vil gerne takke jer alle for at arrangere en række høringer, ikke kun i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Udvalget for Andragender (PETI), men også i de fleste af de politiske grupper, fordi disse høringer har været meget vigtige for os alle. Jeg kan forsikre om, at de var en meget vigtig kilde til inspiration og nye kreative idéer, som i sidste ende hjalp os med at forbedre det oprindelige forslag fra Kommissionen.

Jeg sætter også pris på den nyskabende måde, hvorpå Parlamentet behandlede dette initiativ. Vi havde fire ordførere fra to forskellige udvalg. Alain Lamassoure kaldte dem firebanden. Jeg må sige, det var en meget flink bande. Det var en fornøjelse af arbejde sammen med dem alle. Det var en fornøjelse for mig at modtage deres nye kreative input til vores fælles tankegang, fordi hver af dem havde sin egen indgangsvinkel til emnet og brugte sin egen erfaring til at finde frem til, hvordan vi kunne forbedre Kommissionens oprindelige forslag. Det er jeg virkelig taknemmelig for.

Takket være denne nye innovative tilgang opnåede vi bred enighed i Parlamentet. Jeg er især glad for den meget klare afstemning i AFCO.

En af de vigtige idéer, der kom fra ordførerne, var den type opfølgning, vi bør give borgerinitiativet. Jeg mener, at idéen om, at en passende højtstående repræsentant for Kommissionen skal modtage initiativtagerne bag initiativet efter den succesrige gennemførelse af initiativet, kom fra Parlamentet. Tanken om at arrangere høringer som en obligatorisk fase, hvor vi kunne drøfte målene for initiativet mere bredt, kom også her fra Parlamentet.

Jeg vil gerne understrege, at vi er meget glade for og tilfredse med, at disse offentlige høringer bliver arrangeret på neutral grund, her i Parlamentet, fordi det vil sikre, at Kommissionen ikke kommer i den ubehagelige situation af være dommer og jury på samme tid. Kommissionen vil være repræsenteret ved disse høringer på et passende højt niveau, om muligt ved kommissæren eller generaldirektøren med ansvar for området, og følge debatten nøje.

Jeg vil gerne forsikre Dem og alle europæiske borgere gennem Dem om, at vi i Kommissionen er absolut bevidste om betydningen og værdien af en million borgere, der støtter et bestemt forslag. Vi vil behandle det med respekt og stor omhu.

Den eneste fortrydelse, jeg har i denne forhandling, er, at vi bliver nødt til at vente lidt, før borgerinitiativet kan udnyttes til fulde. Men vi må erkende, at hvis vi ønsker at tilbyde vores borgere en forbedret service, skal vi ændre nogle interne regler i medlemsstaterne, og vi skal udvikle softwaren til onlineindsamlingssystemet. Jeg er imidlertid sikker på, at vi klarer det på den afsatte tid, og EU's borgere vil få en chance for at udnytte dette initiativ snarest muligt.

Jeg er derfor meget taknemmelig for, at vi sigter mod en aftale ved førstebehandlingen, fordi det vil give vores borgere mulighed for at anvende det nye instrument meget hurtigere end oprindelig forventet.

Lad mig takke endnu en gang for det glimrende samarbejde med alle ordførerne fru Gurmai, vores formand fru Wallis, hr. Häfner og hr. Lamassoure. Som jeg sagde, bragte de alle meget nye og meget vigtige tanker med sig, som gjorde dette forslag bedre end Kommissionens oprindelige forslag.

Jeg vil også gerne takke Olivier Chastel personligt, fordi han udviste en enorm evne til konsensusdannelse. Jeg ved, hvor svært det var i Rådet, hvor megen uenighed der skulle overvindes, og takket være hans indsats og det belgiske formandskabs glimrende arbejde har vi nu dette brede konsensus i Rådet også.

 
  
MPphoto
 

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sende en stor tak til ordførerne for at udarbejde den tekst, som vi skal stemme om i dag. Jeg håber, at vi vil lægge denne mekanisme i hænderne på borgerne i dag, og at den vil blive videreudviklet af Kommissionen. Jeg er naturligvis enig. Den er blevet gjort så enkel som mulig. Det, som vi skal stemme om i dag, er resultatet af et kompromis – sommetider et vanskeligt kompromis – og jeg forstår, at hr. Lamassoure og andre ordførere på vores vegne har opnået et resultat, som er praktiserbart og muligt at gennemføre. Personlig beklager jeg at måtte opgive den bestemmelse, der giver 16-årige ret til at tage et initiativ, men jeg vil støtte teksten i den forhandlede form, fordi jeg er vis på, at der ikke vil ske yderligere forsinkelser, og at initiativet bør overdrages til borgerne.

Jeg er sikker på, at vi faktisk skaber dette næste led i systemet for at kunne reagere på noget, der blev sagt mange gange i Parlamentet af afdøde Bronisław Geremek: Europa er forenet, og tiden er kommet til, at europæerne bliver aktive. I dag tager vi et konstruktivt skridt i denne retning. Vi skriver ikke biblen her. Om tre år kan de procedurer, der bliver foreslået i dag, blive gennemgået og forbedret på den betingelse, at de benyttes, hvilket jeg stærkt opfordrer folk til at gøre.

 
  
MPphoto
 

  Kinga Göncz, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. − (HU) Fru formand! Som en af repræsentanterne for LIBE vil jeg gerne slutte mig til dem, der lykønsker ordførerne, og jeg vil gerne takke Kommissionen for dens arbejde og hr. Šefčovič og hr. Chastel for deres indsats i Rådet, da de bidrog betragteligt til affattelsen af en fornuftig og holdbar tekst, som i sandhed er et fremskridt i retning af forenkling, og som jeg mener, vil vinde udbredt opbakning. Der var intense drøftelser, og der blev fremsat en hoben gode forslag. Det store antal gode forslag betød også, at de måtte konsolideres for at gøre det endelige forslag så brugervenligt som muligt. At indsamle en million underskrifter er et fantastisk resultat og kræver en enorm arbejdsindsats. Vi vil også gerne imødekomme dem, der ikke kan bidrage online, men hellere vil udtrykke deres mening på papir. Vi ville være glade, hvis vi kunne få feedback, og vi ville være glade, hvis vi kunne løse de problemer, der opstår i processen, så tidligt som muligt. Det er sikkert, at Europa vil få stor gavn af dette instrument.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Wikström, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. – (SV) Fru formand! Forud for beslutningen om at vedtage Lissabontraktaten talte politikerne varmt om de muligheder, som borgerinitiativet kunne tilvejebringe. Nu må vi sikre, at det bliver en reform, der giver demokratiet nye kræfter, og ikke en papirtiger.

Jeg var ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender F.eks. ønskede vi at få unge mennesker inddraget og foreslog derfor en aldersgrænse på 16 år for at tage et initiativ. Beslutningen blev en aldersgrænse på 18 år, som jeg beklager, men det er stadig unge, der er tale om. Vi udvidede også tidsfristen til 24 måneder. Nu er den endt på 12 måneder, men jeg er ikke desto mindre glad for at have et kompromis, fordi jeg i bund og grund er en positiv person.

På den anden side bemærker vi, at det bliver nødvendigt med en stor indsats fra dem, der indsender et initiativ, men jeg håber, vi tager den udfordring op at sikre, at borgerinitiativerne modtages med respekt og i en konstruktiv og positiv ånd i EU-institutionerne.

Endelig vil jeg gerne takke alle mine kolleger for deres glimrende samarbejde om dette vigtige initiativ.

 
  
MPphoto
 

  Íñigo Méndez de Vigo, for PPE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) skal stemme entusiastisk for denne betænkning, og jeg vil gerne lykønske ordførerne, Kommissionen og Rådet med denne aftale.

I 1980'erne formulerede vi udtrykket "demokratisk underskud". Med det mente vi, at EU's beslutninger kun blev truffet af Rådet på forslag fra Kommissionen, og at Parlamentet kun blev hørt.

Parlamentet har siden 1980'erne kæmpet sig vej gennem Maastricht, Amsterdam og Nice, forfatningstraktaten og Lissabontraktaten for at lukke dette demokratiske hul, og jeg tror, at vi har nået målet med Lissabontraktaten, Europa-Parlamentets nye beføjelser og de nationale parlamenters deltagelse.

Vi bygger videre på det resultat i dag gennem dette borgerinitiativ, som i forbindelse med Konventets arbejde skyldtes det gode samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne nævne følgende navne i dag: Jürgen Meyer, vores tyske socialdemokratiske kollega, og Alain Lamassoure, der var ansvarlig for at fremlægge initiativet på Konventets plenarmøde og få det godkendt.

Jeg mener derfor, at vi har været hele vejen rundt. Jeg tror, at når vi i dag vedtager dette initiativ, har vi også underskrevet dødsdommen over begrebet "demokratisk underskud".

Nu er det op til os at handle ansvarligt, og i dag har vi også lejlighed til at gøre det. Ved at vedtage EU's budget vil vi udfylde den rolle, der forventes af os, nemlig at være et ansvarligt Parlament med beføjelser til fælles beslutningstagning.

Jeg synes, det er en god dag for Europa.

 
  
MPphoto
 

  Enrique Guerrero Salom, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand! "Democracy: The Unfinished Journey" er titlen på en bog skrevet af en anerkendt analytiker af de teoretiske og praktiske forandringer, som nutidens demokratier gennemgår.

Vi er ganske rigtigt midt i en ufærdig rejse, hvor mange etaper er fuldført, men vi er inde i en periode med risici, usikkerhed og mange tvivlsspørgsmål. Mellem disse tvivlsspørgsmål gemmer sig dog et par ting, der er sikre.

Det første faktum er, at den struktur, der har holdt længst, er det repræsentative demokrati, dvs. vores institutioner. Uden frie parlamenter baseret på folkets vilje havde demokratiet aldrig overlevet.

Det er imidlertid også sandt, at demokratiet nu har brug for fornyelse, reformer og ændringer til at forbedre dets kvalitet, samtidig med at strukturerne, der har tjent os hidtil, og deres stærke fundament opretholdes.

Hvilken type ændringer har vi brug for? Vi har brug for at bevæge os i retning af en demokratimodel med et udvidet deltagerforum, så borgerne er mere end blot vælgere hvert fjerde eller femte år. Vi har brug for et demokrati, som giver mere plads til debat, hvor borgerne kan diskutere, argumentere og udveksle synspunkter, og et demokrati, der øger socialkapitalen, hvor borgerne ikke længere er isolerede, men kan integrere sig i samfundet. Vi har også brug for en europæisk dimension i denne demokratimodel.

Jeg mener, at vi er nået dertil ved at bringe dette borgerinitiativ op på lovgivningsplan. Der findes nu ikke længere to typer legitimitet, men to slags borgerstemmer, nemlig en her i Parlamentet og en anden i borgerinitiativet. Det vil give os et stærkere, mere deltagelsesbaseret og mere legitimt demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki , for ALDE-Gruppen. – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle for samarbejdet. Det har været en samarbejdsproces, der har været forbilledlig ligetil. Borgerinitiativet er en velkommen tilføjelse til aktivt medborgerskab. Jeg håber, det får betydning for igangsættelsen af den politiske debat. Ikke alle initiativer får tilstrækkelig støtte, men de kan give debatten nye perspektiver.

Parlamentet ønskede at gøre borgerinitiativet så brugervenligt som muligt, og det er hovedsagelig lykkedes. Jeg er særlig glad for, at Kommissionen og Parlamentet skal arrangere en offentlig høring, når der er indsamlet en million underskrifter. Det vil tvinge EU-institutionerne til faktisk at lytte til, hvad underskriverne har at foreslå. Samtidig vil Kommissionen været nødt til at komme med en fyldig begrundelse, hvis den indtager en negativ holdning til forslaget.

Jeg ville have været glad, hvis dette borgerinitiativ kunne have været underskrevet af ikke blot disse borgere, men også af de mennesker, der bor i hvert land, men det var der ikke tilstrækkelig opbakning til.

Vi ser først betydningen af borgerinitiativet, når det træder i kraft. Jeg håber, at det en dag vil igangsætte en bredere debat om EU-anliggender, end det har været tilfældet i dag.

 
  
MPphoto
 

  Indrek Tarand, for Verts/ALE-Gruppen. – (ET) Fru formand! Jeg er meget glad for, at der nu er fundet en løsning på denne tvist, der indtil for nylig syntes at være en uendelig historie. Ligesom foxtrotten med vores elskede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, der har varet for længe. En langsom foxtrot giver ondt i ryggen, og din partner kan ende med at være skuffet. Partneren her er ingen ringere end vores borgere. Jeg håber, at denne nye form for demokrati vil lykkes, og at vi ikke skuffer vores borgeres forventninger. For mig var det triste ved hele forløbet, at vi for ofte var vidne til mistro over for borgerne, frygten for, at borgerne ville fremsætte tomhjernede idéer. Den frygt var ubegrundet, det skal vi nok få at se.

Til kommissær Šefčovič vil jeg gerne sige, at jeg også gerne ser, at Kommissionen begynder at stole mere på sine borgere. Som repræsentant for Estland ønsker jeg også at takke Rådet, som har fastholdt muligheden for en digital underskrift, hvilket er afgørende for mit folk. Europa venter ivrigt på kreative idéer fra sine borgere.

 
  
MPphoto
 

  Emma McClarkin, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det europæiske borgerinitiativ (ECI) er et højst tiltrængt tegn på engagement fra EU's side og en fantastisk lejlighed til at øge den demokratiske deltagelse i Europa og styrke forbindelserne mellem borgerne og politikerne.

Selv om den hæmmende forpligtelse til at opgive sit pasnummer fortsat findes i to tredjedele af medlemsstaterne, har jeg og andre medlemmer af ECR-Gruppen medvirket til at gøre dette borgerinitiativ mere brugervenligt ved at fjerne de frygteligt bureaukratiske dobbeltkontroller af, om initiativet opfylder betingelserne, sådan som Kommissionen har foreslået, og at sikre, at ECI blev gjort tilgængeligt for folkebevægelser og ikke kun store velorganiserede interessegrupper.

Nu har sande græsrodsinitiativer en chance for at komme igennem, selv om de ikke følger den europæiske føderale ånd. Det vigtigste er, at Kommissionen vil få pligt til at angive den nøjagtige begrundelse for at afvise et ECI og angive nøjagtig, hvordan den agter at følge op på et succesrigt initiativ. Åbenhed i denne proces er altafgørende.

Det er på tide, at EU begynder reelt at anerkende EU-borgernes synspunkter og lytte til folkets røst. Jeg sætter min lid til, at denne ordning vil medføre en større grad af demokrati og demokratisk ansvarlighed fra Kommissionens side og give inspiration til drøftelserne om EU's kurs fremover.

 
  
MPphoto
 

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Šefčovič, mine damer og herrer! Det er allerede blevet klart her til morgen under forhandlingen om det forestående møde i Rådet, at vi har et problem i EU med legitimiteten. Grunden er primært, at politikken alt for ofte undgår borgernes hverdagsinteresser. De forventer med rette at blive mere inddraget i politikfastlæggelsen. Protesterne fra utallige EU-lande taler for sig selv. Indførelsen af det europæiske borgerinitiativ, som vi stemmer om i dag, betyder, at der for første gang i EU's historie findes et middel, som tillader Europas borgere at udtrykke deres forventninger og krav direkte, at tage umiddelbare initiativer, følge op på dem og deltage direkte i politikfastlæggelsen.

Den aktuelle forordning er god, men min gruppe mener, at den kunne og burde have været bedre. Om borgerne og indbyggerne i Europa virkelig vil benytte borgerinitiativet, vil i sidste ende afhænge af os her i Parlamentet. Hvor alvorligt tager vi vores selvpålagte forpligtelse til at støtte den nødvendige åbne tilgang? Vil vi være rede og i stand til om tre år at stå fast over for Rådet og Kommissionen med hensyn til videreudviklingen af initiativet? Emnerne er allerede fastlagt i den aktuelle forordning, og vi ønsker at stemme om disse punkter igen i dag. Værdien af borgerinitiativet vil ikke blive målt på det tværinstitutionelle kompromis, som Rådet og Kommissionen indgik, men på, om det reelt udnyttes. Det faktum, at dagens resultat er betydeligt bedre – og jeg vil gerne rette en særlig tak til fru Gurmai, fru Wallis, hr. Lamassoure og hr. Häfner for at arbejde tæt sammen om og gøre så gode fremskridt med finpudsningen af denne forordning – skyldes også de mange medlemmer af civilsamfundet, som har underkastet vores overvejelser og forhandlinger gentagne kontroller med hensyn til realisme og gennemførlighed. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke dem.

Jeg opfordrer Europas borgere til at tage initiativet.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt, for EFD-Gruppen. – (DA) Fru formand! Da Lissabontraktaten nu for et år siden trådte i kraft, blev der overført hidtil uset megen magt til EU’s institutioner, og vi har igennem det år, der er gået, kunnet se, hvordan især Parlamentet har været i stand til at udnytte situationen – trække enorme mængder af magt ud af medlemslandene.

Der var to lyspunkter, da Lissabontraktaten trådte i kraft. Det ene af de lyspunkter er borgerinitiativet. Det er også derfor, at jeg – både på vegne af mit parti i Danmark og gruppen her i Parlamentet – er gået ind i forhandlingerne om netop at få borgerinitiativet på plads som trods alt et lille lyspunkt i et ellers meget mørkt og meget føderalt EU.

Der har været områder, hvor vi har været uenige. Flere ordførere har allerede nævnt, at nogen ønsker at udbrede et borgerinitiativ til også at være en ret for folk, der ikke er borgere, at nogen ønsker at skulle bestemme, hvad valgretsalderen skal være i andre medlemslande osv. – noget, vi ikke har kunnet blive enige om. Men den ramme, der nu er enighed om, indeholder trods alt positive elementer, og derfor vil min gruppe i demokratiets ånd og for at fremme de trods alt positive elementer, der er i Lissabontraktaten, også støtte dette initiativ.

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI).(FR) Fru formand, mine damer og herrer! Borgerinitiativet, som det foreslås i traktaterne og fastlægges i denne forordning, er en parodi på demokrati. For det første får det borgerne til at tro, at deres røst kan blive hørt af eurokraterne, trods det at disse systematisk nægtede at lytte til dem, da de gjorde det klart med deres folkeafstemningsresultater, at de ikke ønskede opbygningen af en europæisk superstat. Begynd derfor med at lytte til folk, når de siger "nej" eller "nu er det nok".

Det er også en parodi på demokrati med begrænsningerne på opfyldelsen af betingelser for registrering. Borgerinitiativet skal være i overensstemmelse med traktaterne og de såkaldte principper, de bygger på. Der vil derfor i henhold til traktaternes principper om fri bevægelighed ske en nådesløs afvisning af enhver anmodning om at beskytte vores økonomier, en afvisning af at slå bremsen i for den finansielle globalisering, hvis ødelæggende virkninger vi nu lider under, en afvisning af at afvende migrationsstrømmen. Ethvert initiativ til at forsøge at standse forhandlingerne med Tyrkiet vil sandsynligvis lide samme skæbne, for så vidt som vi kan anmode Kommissionen om at handle, men ikke kan anmode den om at holde op med at handle. Hvis et initiativ får tilstrækkeligt med underskrifter, er Kommissionen ikke forpligtet til at iværksætte det, kun til at begrunde sin beslutning. Det er virkelig en parodi på demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Mariya Nedelcheva (PPE).(FR) Fru formand! Først vil jeg gerne hylde ordførerne for den enorme arbejdsindsats, de har ydet. Der sker sommetider noget enestående i Parlamentet. I dag er sådan en dag. Vi ønskede at give borgerne en klar, enkel og effektiv måde at komme tættere på institutionerne på.

For det første må vi understrege den indsats, som er lagt i at forenkle proceduren. Registreringsfasen er nu hurtig og klar. Det er vores pligt at udbrede kriterierne for, at et initiativ kan blive registreret, nemlig overholdelse af U's værdier, overholdelse af Kommissionens beføjelser i henseende til anvendelsen af traktaterne.

For det andet vil jeg gerne henlede alles opmærksomhed på 12-måneders-fristen for medlemsstaterne. At de overholder denne frist og garanterer databeskyttelse, vil sende et stærkt signal til vores borgere.

For det tredje vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med fristen på tre måneder, de politiske og juridiske argumenter og proceduren, som Kommissionen skal følge for tilrettelæggelsen af offentlige høringer i fællesskab med Parlamentet. Det kan med disse tre punkter bestemt siges, at der snart bliver lagt et instrument i hænderne på den europæiske boger, som er enklere end forventet, mere gennemskueligt end det ser ud til ved første øjekast og formentlig mere effektivt.

Endelig skal jeg fortsat holde øjne og ører åbne for de eventuelle skadelige virkninger af politiske partiers finansiering af initiativet, og det er noget, som jeg stadig tror, at borgerne måske er i stand til at bebrejde os. Når det er sagt, stoler jeg på, at vi alle slår alarm ved de første tegn på, at det bruges til partipolitiske formål, fordi det først og fremmest er vores forpligtelse, og vi skal stemme for et instrument til deltagelsesdemokrati, der tilhører borgerne alene.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (S&D) . – (EN) Fru formand! Lad mig starte med at lykønske Dem med Deres bidrag som medordfører for vores Udvalg for Andragender.

Som De måske ved, var borgerinitiativet en vigtig prioritet for S&D-Gruppen. For det første vil jeg gerne lykønske alle fire medordførere fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender med deres fælles arbejde med at levere denne bemærkelsesværdige betænkning og den måde, hvorpå de forhandlede med Rådet og Kommissionen om at opnå så godt et resultat. Jeg vil også gerne nævne den helt særlige rolle, som næstformanden i Kommissionen, kommissær Šefčovič, spillede, og hans parathed, åbenhed og engagement med hensyn til at forhandle med både Rådet og Parlamentet.

Jeg er glad for at kunne stemme i dag – kun få måneder efter begyndelsen af proceduren – om dette enestående og afgørende middel til deltagelsesdemokrati i EU. Parlamentet har bidraget meget til denne tekst. To tredjedele af teksten kommer fra Parlamentet, hvilket atter beviser dets konstante engagement med hensyn til at inddrage EU-borgerne i den politiske debat og bringe EU tættere på dem.

Jeg mener, at dette dokument er velafbalanceret og bidrager til vores fælles mål, som er at forlene borgerinitiativet med en vigtig rolle i praktiseringen af det europæiske demokrati og styrke EU's borgeres kapacitet til at få indflydelse på EU's politikker. Dette instrument er bestemt beregnet til at fremme en dybdegående debat i hele civilsamfundet. Som vores gruppe har understreget fra begyndelsen, er dette instrument tilgængeligt og enkelt udformet samt tydeligt og detaljeret for at undgå at skabe frustration.

Jeg vil gerne takke ordførerne mange gange og ønske dem held og lykke i det videre forløb efter denne flotte start.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Duff (ALDE).(EN) Fru formand! I modsætning til visse talere er jeg af den formodning, at borgerinitiativet hele tiden har været beregnet til at kunne bruges af borgerne til at anmode Kommissionen om at foreslå en traktatændring.

Jeg er meget glad for, at den endelige ordlyd i forordningens artikel 2 blev en tro gengivelse af ordlyden i artikel 11, stk. 4, i selve traktaten. Et forslag fra Kommissionen om at ændre traktaterne er bestemt et eksempel på, at Kommissionen fungerer lovgivningsmæssigt inden for rammerne af sine beføjelser, og vi ved alle af erfaring, at det ofte er nødvendigt at ændre traktaterne for at kunne opfylde deres målsætninger.

Så borgerne bør skyde hjertet op i livet og til fulde udnytte dette fantastiske nye eksperiment i det postnationale demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Marek Henryk Migalski (ECR).(PL) Fru formand! Som fru McClarkin har sagt, vil vores politiske gruppe støtte denne ordning, fordi den er god og bør vedtages ved afstemningen. Jeg er glad for, at det var muligt under arbejdet med ordningen at fjerne flere bekymrende træk. Blandt andet er beskyttelsen af personoplysninger blevet skærpet, og minimumsalderen for at støtte et initiativ er forhøjet fra 16 til 18 år. Dette er et godt resultat.

Men jeg har flere kritiske bemærkninger. For det første, som min kollega fru McClarkin sagde, er det faktisk Kommissionen, der skal afgøre, om et initiativ skal accepteres, så folkets røst vil stadig afhænge af embedsmænd, selv om disse handler i god tro. En anden ting er, at det bør overvejes, om minimumsgrænsen ikke er sat for lavt ved 300 000 underskrifter og en fjerdedel af medlemsstaterne repræsenteret bag et initiativ. I Polen kræver et initiativ af denne art underskrifter fra 100 000 mennesker. I EU's meget større målestok – Polen rummer kun 8 % af EU's samlede befolkning – finder jeg det diskutabelt. Men trods disse betænkeligheder er ordningen værd at støtte, og De Europæiske Konservative og Reformister vil bestemt gå ind for den.

 
  
MPphoto
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Fru formand! Jeg vil allerførst gerne takke både Dem og ordførerne. Ordførernes arbejde udgør en betydelig forbedring af Kommissionens forslag.

Jeg er dog skuffet over, at visse aspekter af forslaget vil føre til, at folk, der burde være med, bliver holdt ude. Jeg vil gerne bede Parlamentet alvorligt overveje de ændringsforslag, der er vedtaget af et stort flertal i Udvalget for Andragender, og som vi igen har fremlagt for plenarmødet – ændringsforslag 71, 72, 73 og 74. Vi bør især sikre, at vi ikke antyder over for folk, der bor i EU, men uden statsborgerskab, at deres synspunkter ikke er nødvendige eller velkomne. Ligeledes bør unge mennesker opmuntres til at deltage i de spørgsmål, der er knyttet til EU-politikkerne.

I den nuværende situation vil ikke alle EU-indbyggere – herunder fastboende udlændinge – kunne underskrive borgerinitiativet. Deltagelse er kun mulig for indbyggere med unionsborgerskab.

Formålet med ændringsforslag 72 og 73, der blev fremsat endnu en gang for plenarmødet, er derfor at sikre, at indbyggernes underskrifter bliver medregnet i den ene million underskrifter, som udgør en anmodning til Kommissionen om at handle.

 
  
MPphoto
 

  Daniël van der Stoep (NI).(NL) Fru formand! Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal mene om borgerinitiativet. At inddrage borgerne mere i beslutningstagningen lyder pænt nok, om end det naturligvis ville være bedre at give præcis de samme borgere lov til at stemme om Lissabontraktaten ved en folkeafstemning.

At kalde en traktat, der er blevet trukket ned over hovedet på vores borgere, en dialog med borgerne er efter min mening både kynisk og ironisk. Jeg frygter, at borgerinitiativet blot vil vise sig at være én stor gang spil for galleriet. Kommissionen har carte blanche til at undlade at behandle forslagene. Tydeligvis vil den eurofile venstrefløjselite, der åbenbart repræsenterer en proeuropæisk holdning, få sine kæpheste accepteret.

Eller kan Kommissæren bortvejre disse bekymringer? Lad os sige, at der indløb borgerinitiativer om at standse forhandlingerne med Tyrkiet eller nedlægge Parlamentet – hvilket naturligvis ville være fantastisk. Vil Kommissionen så tage dem alvorligt? Jeg vil gerne høre, hvad kommissæren tænker.

Borgernes tillid i EU har allerede nået bunden. Jeg formoder, at dette borgerinitiativ kun kan gøre en meget beskeden forskel i den henseende, og det bekymrer mig faktisk ikke, for jo flere mennesker, der erkender EU's sammenbrud, jo bedre.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Fru formand! Som skyggeordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har jeg været meget engageret i at medvirke til udformningen af denne nye ret til at tage politisk initiativ, som Europas borgere får med det formål, at befolkningen reelt får flere beføjelser.

Jeg støtter det endelige kompromis og lykønsker hr. Lamassoure. Kompromisset gør initiativet brugervenligt, enkelt og tilgængeligt for borgerne. Jeg hilser især åbenheden velkommen med hensyn til både den politiske og den finansielle støtte. Jeg beklager imidlertid, at finansiering fra politiske partier og grupper er tilladt, og at nationale politikere kan være initiativtagere.

Jeg ønsker ikke at være lyseslukker, men lad os være realistiske. Der er en risiko for, at den demokratiske proces i Europa, ud over at få nye kræfter, også kunne køre af sporet, og borgerinitiativet kunne blive udnyttet eller ligefrem kapret af ekstremister og populister.

Jeg mener, at vi nu alle må påtage os vores fælles ansvar og sikre, at initiativet virkelig bruges i borgernes interesse. Jeg opfordrer de folkevalgte politikere i medlemsstaterne til at respektere, at de har det repræsentative demokrati til at udtrykke deres holdninger gennem, mens dette initiativ er forbeholdt borgerne. Jeg opfordrer Kommissionen til at informere borgerne ordentligt for at undgå at skabe falske forhåbninger og at være hård med hensyn til kriterierne for opfyldelse af betingelserne.

Jeg opfordrer medierne til at udfylde deres rolle og give korrekte oplysninger og medlemsstaterne til at respektere personoplysninger, så folk vil have tillid nok til at deltage. Jeg håber virkelig, at vi vil kunne give vores borgere chancen for at blive en del af denne debat og nyde at bruge dette instrument.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda (S&D).(DE) Fru formand! Jeg er ikke medlem af nogen af de direkte involverede udvalg, men ikke desto mindre har jeg givet vores ordfører, fru Gurmai, min fulde støtte, og jeg vil gerne takke alle ordførerne. Jeg mener, at vi har gjort et betydningsfuldt fremskridt med demokratiseringen af EU.

Jeg ved, at mange mennesker er bekymrede over eventuelt misbrug af instrumentet. Det er imidlertid vores opgave at tage hensyn til borgernes bekymringer og problemer i vores politikker, og så vil man ikke kunne misbruge borgerinitiativet. Det er vores opgave at bruge vores politikker til at yde borgerinitiativerne modstand, hvis vi mener, at de går i den forkerte retning. Modstand er bestemt mere nyttigt end at ignorere dem.

I modsætning til fru Corazza Bildt mener jeg, at der er opnået et godt kompromis. Jeg mener ikke, at politiske partier skal benytte initiativinstrumentet. De politiske partier og Parlamentet er der til det formål. Naturligvis er det helt rigtigt, at politikerne ikke bør udelukkes fra debatten. Jeg mener derfor, at dette instrument er et skridt i den rigtige retning.

Det er nu op til de politiske partier at gennemføre de rette politikker under vagtsom opmærksomhed fra borgerne, at modtage ønsker og bekymringer fra borgerne, at bringe dem videre til Parlamentet og at gå i dialog med borgerne i meget højere grad. Dette instrument tvinger også politikerne til at handle mere fornuftigt og forme Europa på en sådan måde, at det virkelig er tæt på borgerne og ikke et fjernt organ, hvilket mange mennesker med rette mener.

Endnu en gang vil jeg gerne sige tak til ordførerne for deres ihærdige indsats. Jeg mener, at det er et stort fremskridt for demokratiet i Europa, og det er i sidste ende det, som vi kæmper for i Parlamentet, nemlig et demokratisk Europa.

 
  
MPphoto
 

  Tadeusz Cymański (ECR).(PL) Fru formand! Jeg vil gerne føje min støtte og billigelse af denne ordning til alle de øvriges. På den anden side er det ikke udtryk for mangel på opbakning, at der udtrykkes en vis skepsis og fremsættes kommentarer – det afspejler blot en bekymring om, hvorvidt ordningen vil blive brugt på den rigtige måde. Jeg vil gerne påpege her, at mange af de chancer, håb og også den frygt, som vi taler om her – hr. Migalski har bl.a. nævnt det – vedrører håbet om, at dette redskab, der er så hårdt brug for, og som vil bidrage så massivt til at styrke og udvide demokratiet, ikke bliver misbrugt i praksis.

Paradoksalt nok kan dette redskab let blive misbrugt i praksis og ikke kun af ekstremister, men også af meget stærke interessegrupper, og jeg siger det, fordi vi tror, at en tærskel på en million underskrifter ikke er en tilstrækkelig høj tærskel, når man sammenligner med EU's demografiske potentiale. Hvis vi påpeger, at en beslutning om at acceptere eller afvise et initiativ imidlertid i meget høj grad skal være afhængigt af en vilkårlig evaluering, kan dette også påkalde sig alvorlig kritik fra borgerne selv. For at opsummere mener jeg, vi bør fremskynde arbejdet med ordningen og opprioritere den, men vi har også brug for, at ordningen bliver underlagt en meget grundig, forsigtig og fornuftig analyse.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Fru formand! Jeg står her som demokrat og som en, der tror på, at øget deltagelse i den demokratiske proces skal opmuntres. Lad os være ærlige. Der er ikke forbindelse mellem politikerne og borgerne. Det er derfor meget vigtigt, at den almindelige borgers røst høres.

ECI er i teorien et sundt begreb, og dog er min entusiasme behersket, fordi Kommissionen stadig har stor magt. Vi kan heller ikke ignorere, at mekanikken i at indsamle underskrifterne til et borgerinitiativ, selv med kravene til deltagelse sat ned til en fjerdedel af medlemsstaterne, kan betyde, at det er meget vanskeligt for nogen som helst andre end store lobbyorganisationer, som allerede er aktive på europæisk plan, at indsamle de krævede underskrifter. Dette skal virkelig være et borgerværktøj og ikke et ngo-instrument.

 
  
MPphoto
 

  Paulo Rangel (PPE).(PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, medlemmer af Rådet! Jeg ønskede at sige, at dette borgerinitiativ er et meget vigtigt skridt i retning af anerkendelse af EU's konstitutionelle karakter. Kun en konstitutionel enhed, uanset om den har en skriftlig forfatning, er i stand til at give sine borgere et instrument, som har denne egenskab, og jeg anerkender, at der i vores handling ligger en stor værdi, nemlig værdien af at give EU denne konstitutionelle karakter.

Jeg vil også gerne sige, at det er et meget vigtigt skridt for borgerne og solidariteten mellem dem. Ved at have en fjerdedel af landene som minimumskriterium for igangsætning af et initiativ skaber vi også en tværeuropæisk bevægelse, fordi det er meget sværere at blive overtaget af lobbyer eller særinteresser. I modsætning til det, der siges her, er det meget vanskeligere, når vi kræver, at borgere fra syv eller otte forskellige lande skal gå sammen om initiativet, og jeg er derfor overbevist om, at det også bliver en måde at øge solidariteten på mellem Europas stater, solidariteten mellem borgerne i disse stater, den solidaritet, som på dette tidspunkt, to dage inden topmødet her i december, som bliver så afgørende, er en solidaritet, som vi har mere brug for nu end nogensinde før.

 
  
MPphoto
 

  Roberto Gualtieri (S&D).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Procedurer er demokratiets væv, og derfor var gennemførelsen af borgerinitiativet ikke kun en teknisk øvelse, men pålagde os at træffe afgørende valg, som gjorde det muligt at gøre borgerinitiativet til et instrument, der ville være meget virksomt med hensyn til at opbygge et ægte europæisk politisk rum.

Parlamentet udøvede utvivlsomt sine prærogativer på eksemplarisk vis og forbedrede det oprindelige forslag betydeligt. De primære resultater er allerede blevet nævnt, og jeg behøver ikke minde om dem. Jeg vil dog gerne understrege endnu et resultat, som vores gruppe har ydet et væsentligt bidrag til, nemlig at europæiske politiske partier også vil kunne fremme et borgerinitiativ. Det er et resultat af stor betydning, fordi det europæiske demokratis skæbne er forankret her, eftersom der ikke kan findes ægte internationalt demokrati, førend Europas politiske partier påtager sig en effektiv rolle i den demokratiske proces. I dag tager vi et skridt i denne retning, og det er endnu en grund til, at det er en stor dag for europæisk demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Erminia Mazzoni (PPE).(IT) Fru formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for rettidigheden i det udførte arbejde og det gode kompromis, de har fundet. Som formand for Udvalget for Andragender vil jeg gerne rette en særlig tak til fru Wallis og hr. Häfner foruden skyggeordførerne – i alt en pæn flok – som formåede på rette vis at kanalisere alle de følelser og holdninger videre, der dukkede op under forhandlingerne i Udvalget for Andragender.

Jeg tror, vi arbejdede i fuld bevidsthed om betydningen af den opgave, vi var i gang med at udføre. Borgerinitiativet er sandelig et betydningsfuldt mål i opbygningen af et Europa for folket, et demokratisk Europa og et ægte deltagelsesbaseret Europa.

Vi i Udvalget for Andragender arbejdede med tanke herpå i samarbejdet med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og efter proceduren i forretningsordenens artikel 50. Som mange kolleger og ordførerne har understreget, sigtede vi mod at gøre proceduren så brugbar, nem, gennemskuelig og effektiv som muligt.

Vi arbejdede med tanke herpå for at pålægge Kommissionen forpligtelser og begrænse dens råderum for bedømmelse af de kriterier for opfyldelse af betingelserne, som vi har indført. Jeg vil gerne berolige mine kolleger, der rejste legitime og forståelige spørgsmål, som vi var inde på under forhandlingen, og som vi forsøgte at besvare mange af.

Til sidst vil jeg gerne – da dette emne ligger mig så meget på sinde – understrege betydningen af at indføre en offentlig høring om borgerinitiativer, som vil blive arrangeret af Kommissionen sammen med Parlamentet. Som formand for Udvalget for Andragender vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed, fordi denne opgave i henhold til en aftale mellem de berørte parter sandsynligvis vil blive betroet det udvalg her i Parlamentet, som jeg er formand for.

 
  
MPphoto
 

  Matthias Groote (S&D).(DE) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke alle, som har gjort dette muligt, og navnlig tidligere næstformand Sylvia-Yvonne Kaufmann, som udførte meget af det forberedende arbejde i den foregående parlamentsperiode for at sikre, at den dag ville komme, hvor det europæiske borgerinitiativ ville blive til virkelighed.

Sommetider føler EU-borgerne det, som om Europa og dets institutioner er meget fjerne. Dette instrument, det europæiske borgerinitiativ, vil føre institutionerne tættere på borgerne. Det er et glimrende instrument, som vil styrke demokratiet, inddrage folk mere og sætte dem i stand til at tage initiativet. Jeg tror, at der bliver to vigtige opgaver i de kommende måneder. Den ene er at skabe adgang, herunder digital adgang til borgerinitiativet via internettet på en både nem og sikker måde. Den anden er, at et succesrigt borgerinitiativ skal følges op af en retsakt. Mit spørgsmål til Kommissionen er derfor, hvordan vi fremover skal beslutte, hvilke initiativer der skal munde ud i en retsakt, og hvilke der kun skal i høring. Måske kunne hr. Šefčovič forklare det. Jeg vil også gerne sige tak til kommissæren for hans indsats og for Rådets indsats.

 
  
MPphoto
 

  György Schöpflin (PPE).(EN) Fru formand! Iværksættelsen af borgerinitiativet er ubestrideligt et af de vigtigste udviklingstiltag i den europæiske integrationsproces. Det udgør en kvalitativ omfordeling af magten inden for EU og har potentiale til at skabe betydelig fornyelse i europæisk politik.

At placere borgerne på samme niveau som Parlamentet og Rådet ved at tilbyde dem retten til at opfordre Kommissionen til at fremsætte lovforslag har vidtrækkende konsekvenser. For det første skaber denne nye institution plads til at sætte spørgsmålstegn ved et af de grundlæggende træk ved måden, hvorpå hele integrationsprocessen er udformet – nemlig at den lige fra begyndelsen har været anført af eliten. I mange henseender er dette lykkedes fint, men der er også kun ringe tvivl om nu, at uden borgernes aktive støtte vil integrationsprocessen støde på forhindringer. Der er da også flere og flere tegn på, at borgerne ser EU som fjern, kompleks og uigennemtrængelig. De har haft meget lidt grund til at komme i kontakt med EU, fordi der har manglet midler til at gøre det med.

Det er det, borgerinitiativet skal afhjælpe. Det danner et instrument, som har kapacitet til at bygge bro over kløften mellem EU og befolkningen. Det er i alles interesse, at instrumentet nu bør virke og virke så effektivt som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Sylvie Guillaume (S&D).(FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først lykønske alle ordførerne og især min kollega og nabo fru Gurmai for det fremragende arbejde med denne sag.

Borgerinitiativet er en af de mest interessante nyskabelser i Lissabontraktaten. Efter min mening udgør det en ny lovgivningsmagt inden for EU-institutionerne, men lagt i borgernes hænder.

I en sammenhæng, hvor følelsen af at høre til EU stadig er for svag, og hvor valgdeltagelsen til især Europa-Parlamentsvalget er foruroligende lav, vil dette nye værktøj sætte EU-borgerne i stand til at blive fuldgyldige aktører i europæisk demokrati. Desuden giver emnet anledning til en enorm nysgerrighed og utvetydig interesse.

Derfor vil det sende et dårligt signal kun at fremhæve de risici, som borgerinitiativet kan afføde. Selv om det naturligvis er nødvendigt at håndtere dette instrument hensigtsmæssigt, må vi ikke være bange for de diskussioner, der kan opstå.

Kompromisset mellem Parlamentet og Rådet er i perfekt balance, og når teksten først er vedtaget, bliver det et spørgsmål om at sikre, at dette værktøj træder i kraft så hurtigt som muligt, fordi borgerne forventer det af os, og det er en betydningsfuld chance.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Carlo Casini (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Qua formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har jeg primært taget ordet for at takke alle medlemmerne af mit udvalg for deres gode arbejde, især hr. Lamassoure og fru Gurmai, der bidrog stærkt til at nå målet om iværksættelse af en af de vigtigste ændringer i Lissabontraktaten.

Udvalget lyttede også til alle de nationale parlamenters og eksperters synspunkter under det tætte samarbejde med Kommissionen – som jeg takker kommissær Šefčovič hjerteligt for – og med Rådet, som viste vilje til at gå i dialog, hvilket jeg gerne vil takke hr. Chastel for.

Det virkede også godt at anvende forretningsordenens artikel 50, så vi kunne arbejde effektivt sammen med Udvalget for Andragender.

Jeg var personligt enig i, at der skulle være et års frist for forordningens ikrafttræden, og det var bestemt ikke for at forsinke dens anvendelse, men tværtimod for at sikre, at gennemførelsen af den fra begyndelsen blev så altomfattende og omhyggelig, at alle medlemsstater uden undtagelse kan opfylde kravene til forberedelse af deltagelsen og kontrol af instrumentet.

Jeg mener, at den største positive virkning af den nye ordning er, at den øger bevidstheden om EU-borgerskab, som nu er blevet beriget med beføjelsen til at deltage i lovgivningsprocessen, herunder at give input til den. Jeg er også sikker på, at mekanismen hertil vil garantere borgerne en nem deltagelse og samtidig hindre misbrug.

Endelig mener jeg, at vedtagelsen af denne forordning her op til julens festligheder er en flot gave til Europas borgere og Europa selv.

 
  
MPphoto
 

  Jo Leinen (S&D).(DE) Fru formand! Jeg er glad for at kunne tale efter min efterfølger i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, for jeg støttede dette projekt for 10 år siden, og det europæiske borgerinitiativ blev indarbejdet i traktatteksten i næsten sidste sekund. Dengang var det medlemmerne af Parlamentet og de nationale parlamenter, der tog initiativet i Konventet. Dette åbner et nyt kapitel i forholdet mellem borgerne og de europæiske institutioner. Vi håber alle, at dette vil mindske afstanden mellem folket og den europæiske politik. Borgerinitiativet er ikke en mirakelkur, men det kan være en stor hjælp. Frem for alt vil jeg gerne se mere åbenhed i Europa i form af en grænseoverskridende debat om aktuelle emner, som interesserer borgerne. På mit område, miljøet, kan jeg komme i tanker om en række emner, som kunne sættes på EU's dagsorden ved hjælp af dette instrument og især Kommissionens dagsorden i dens egenskab af EU's regering eller udøvende magt. Jeg vil også gerne spørge Kommissionen om, hvordan den forbereder sig til disse fremtidige initiativer. Vi må ikke skuffe befolkningen.

Jeg vil gerne takke alle og især ordførerne fru Gurmai og hr. Lamassoure for deres glimrende arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Fru formand! Det er virkelig en glædelig og vigtig dag for Parlamentet. Jeg håber meget, at vi vil forbedre denne mekanisme, som skal tillade borgerne at deltage i skabelsen af EU's fremtid, ikke kun ved at stemme til Europa-Parlamentsvalget, men også aktivt deltage i skabelsesprocessen. Det er meget vigtigt, at borgernes røst bliver hørt. For nogle få år siden havde jeg selv lejlighed til at repræsentere titusindvis af EU-borgere, da jeg sendte et andragende til Parlamentet, og jeg er meget glad for, at Parlamentet dengang vedtog en beslutning på grundlag af mit andragende. Det er stort, når man som borger føler sig hørt af EU's institutioner. Der skal være en dialog mellem Kommissionen og Borgerne, og der må ikke være situationer, der kan demotivere borgerne. Dette er et skridt i retning af tættere samarbejde, ikke kun mellem institutionerne og borgerne, men mellem borgerne indbyrdes. Dette handler om anerkendelse og identificering af bestemte problemer og om at finde en fælles løsning på dem, men processen skal være sikker og åben, og vi skal anvende subsidiaritetsprincippet.

 
  
MPphoto
 

  Ioan Enciu (S&D).(EN) Fru formand! Først ønsker jeg at lykønske fru Gurmai og hr. Lamassoure med denne betænkning. Jeg hilser borgerinitiativet særdeles velkomment. Det er et meget positivt græsrodsinitiativ. Det vil medvirke til at gøre det demokratiske underskud mellem folket og EU-institutionerne væsentlig mindre. Især giver det borgerne en platform, hvor de kan udtrykke og foreslå ideer til europæisk lovgivning. Behovet for, at mindst hver fjerde medlemsstat deltager i indsamlingen af underskrifter til initiativet, sikrer, at dette vil repræsentere et behov for lovforslag, der går på tværs af samfundet.

Endelig vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt, at der er fuld åbenhed om initiativets ophav og kilderne til finansiel støtte til initiativtagerne.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne, fordi deres arbejde vil give europæiske mænd og kvinder lejlighed til at vende deres bekymringer til initiativer i Parlamentet.

I dag forbedrer vi demokratiet, bringer beslutningstagningen tættere på borgerne og gør dem mere åbne og rådgivende, hele tiden med blikket rettet mod befolkningen.

Denne forordning er en del af Europa 2020-politikken og et basalt værktøj til at håndtere den viden og den talentmasse, der er tilgængelig i samfundet. Vi bliver også nødt til at lære nye færdigheder, så vi kan være mere synlige som politiske ledere i virtuelle samfund, i informationssamfundet, og føre an på andre måder, der ligger tættere på folk og er mere menneskelige. Det er et skridt i retning af politisk fornyelse, som skal hjælpe os med at være mere åbne og genskabe folks tillid til politik.

Endelig er borgerinitiativet en lejlighed for regionerne til at afhjælpe manglen på anerkendelse, som de oplever i EU's nuværende institutionelle struktur. Jeg er sikker på, at regionerne med beslutsomhed og indlevelsesevne også vil bruge denne mekanisme til at fremlægge deres forslag direkte for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Oreste Rossi (EFD).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Indtil Lissabontraktaten var EU ikke åben over for anmodninger fra borgerne, dels fordi to af de primære EU-organer – Kommissionen og Rådet – er udpeget og ikke valgt lige som Parlamentet, dels fordi der ikke fandtes nogen bestemmelse om inddragelse af offentligheden.

Med den nye traktats ikrafttræden kan EU-borgerne indsende initiativer ved at indsamle et tilstrækkeligt antal underskrifter. Vi bakker i nogen grad forordningen op, fordi den forbedrer Kommissionens oprindelige forslag. Proceduren for kontrol af, om forslaget opfylder betingelserne, er kombineret med registreringsproceduren og efterfølges af indsamling og verificering af underskrifterne.

Desværre er betænkningen utilstrækkelig, fordi den mangler en mekanisme til at tjekke underskrifternes ægthed. Dette kunne føre til indsendelse af falske underskrifter og således forringe initiativets demokratiske værdi i befolkningens øjne.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI).(EN) Fru formand! Borgerinitiativet antager mange skikkelser. Et det et andragende? Ja, men ikke et frit formuleret andragende. Andrageren får på forhånd at vide, hvad han må bede om, hvilket ligger inden for Kommissionens kompetence, og hvad han ikke må bede om, hvilket er, når Kommissionen bedømmer, at det ikke er seriøst nok eller i strid med de såkaldte europæiske værdier.

Et det en folkeafstemning? Absolut ikke. Borgerinitiativet er fejlagtigt blevet beskrevet som et eksempel på direkte demokrati. For der kommer ikke nogen folkeafstemning, der involverer alle borgere. Selv om der bliver indsamlet en million underskrifter, vil Kommissionen ikke være forpligtet til at handle efter det.

Det vil ikke en gang være et rigtigt borgerinitiativ. Det er ikke sandsynligt, at almindelige borgere vil organisere sig selv. Kun magtfulde interesser vil finde det let at mobilisere en folkestemning. Mest af alt vil det være semidemokratisk sminke til en udemokratisk institution.

Betyder det, at vi er imod? Nej. Jeg har tillid til, at bekymrede modstandere vil bruge ordningen til at opløse det europæiske projekt.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE).(PL) Fru formand! Det europæiske borgerinitiativ skal være et værktøj, som sætter borgerne i stand til at deltage mere fuldgyldigt i EU's liv, og det skal omvendt styrke den tydeligvis hæmmede kommunikation mellem EU og borgerne. Navn, adresse, nationalitet og underskrift – jeg er helt enig i, at det bør være tilstrækkelig til at sikre, at underskriveren findes og ikke har skrevet under to gange. At frafalde kravet om identifikation ved hjælp af id – en beslutning, som desværre ikke er truffet – kunne være meget virkningsfuld i henseende til at skabe et borgervenligt værktøj.

I dag hvor beskyttelse af personoplysninger giver anledning til særlig stor bekymring, kan indsamling af fortrolige personoplysning som cpr-numre få mange borgere til at afholde sig fra at underskrive et initiativ. De embedsmænd, der har arbejdet for at indføre en pligt til at fremvise id, har tydeligvis ikke forstået, hvad det handler om. At sætte europæiske borgere i stand til at indsende forslag til ny lovgivning vedrørende et emne af samfundsmæssig betydning er en uvurderlig del af demokratiet, og jeg føler mig beæret over at være en del af processen med at give indbyggerne i Europa dette værktøj.

 
  
MPphoto
 

  Kriton Arsenis (S&D).(EL) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne med deres glimrende arbejde. Vi besluttede at indarbejde borgernes ret til at anmode om fremsættelse af lovgivningsinitiativer fra Kommissionens side i vores europæiske forfatning Lissabontraktaten. Vores borgere har taget det til sig og har allerede sat det første initiativ i gang ved at indsamle over en million underskrifter. Det valgte emne er et emne, der i sandhed vedrører os alle, og som endda uden underskrifterne burde få Kommissionen til at tage initiativet. De har rejst spørgsmålet om EFSA's uafhængighed set i lyset af biotek-selskabernes interesser, et problem, som kommissær Dalli anerkendte, og de har anmodet om et moratorium om afgrøder, indtil der kan oprettes pålidelige kontrolmekanismer til bekræftelse af virkningen af modificerede organismer for menneskers sundhed, biodiversiteten og fødevaresikkerheden. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage dette initiativ.

 
  
MPphoto
 

  Constance Le Grip (PPE). (FR) Fru formand! Også jeg vil gerne takke vores fire ordførere, som har udført et fremragende stykke arbejde og skabt en betydelig værdiforøgelse fra Parlamentets side af den tekst, som Kommissionen oprindelig foreslog.

Borgerinitiativet, som vi i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) snart skal vedtage med stor fornøjelse, er et stort skridt fremad fra Lissabontraktaten. Lad os ikke tage fejl. Dette instrument kan i sandhed ændre det europæiske politiske landskab, så længe vi bruger det både fornuftigt og modigt. Det kan være med til at give Europas borgere mulighed for at deltage direkte i den europæiske politiske debat. Det kan bidrage til at afdække, hvad den europæiske befolkning mener, nemlig europæiske mænd og kvinder, som samles for at debattere, som vedtager en fælles holdning, og som mødes om ægte europæiske emner. Men lad os ikke skuffe vores borgere.

Lad os opfordre medlemsstaterne til at skynde sig at træffe gennemførelsesforanstaltninger, hvor det er nødvendigt, og lad os ikke skuffe borgerne, da styrkelsen af det europæiske demokrati afhænger af dem.

 
  
MPphoto
 

  Judith A. Merkies (S&D).(NL) Fru formand! Også jeg vil gerne lykønske alle, især borgerne, og jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde.

Det er bestemt sandt, at vi i særdeleshed skal sikre, at vi fastholder en lav tærskel, og det betyder, at alle får lov til at deltage i et borgerinitiativ. Det er derfor uheldigt, at unge under 18 er blevet nægtet denne mulighed, for det er lige netop dem, vi så gerne vil inddrage i politik.

Det er også uheldigt, at vi har overladt det til medlemsstaterne at beslutte, om de vil oprette onlineløsninger eller ikke. Man kan da ikke forvente, at vi stadig arbejder med papir i vore dage, når en onlineløsning har vist sig at være et meget effektivt værktøj til at organisere folk, både politisk og med hensyn til deres interesser.

Hvad er det nøjagtig, vi forventer at kunne opnå med borgerinitiativet? Jeg synes, at Kommissionen på et meget tidligt tidspunkt bør kunne afgøre, om visse forslag, så som dem, der er fremsat her, det om afskaffelse af Parlamentet, faktisk udgør et borgerinitiativ eller ikke. Hvad kan man gøre ved det? Hvem vil udvikle disse ting, og hvornår kan vi forvente et lovforslag?

Vi politikere bor i glashuse. Folk må gerne se ind, og de vil kan nu også kigge ind og deltage. Jeg glæder mig til et konstruktivt samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − De parlamentsmedlemmer, der ønskede at deltage i forhandlingen efter catch the eye-proceduren, kan jeg desværre ikke imødekomme, men jeg vil gerne minde om, at man i henhold til forretningsordenen kan indgive en skriftlig erklæring, som vil blive vedlagt det fuldstændige forhandlingsreferat. Det kan jeg kun opfordre til.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke medlemmerne af Parlamentet for deres store opbakning til denne forordning. Jeg vil også gerne takke dem for den meget positive europæiske energi, der stråler ud fra Parlamentet under forhandlingen. Som vi hørte her til morgen, er det et ret udfordrende år for Europa, men jeg tror, denne forhandling har vist, at dagen i dag er en meget god dag for Europas borgere og en meget god dag for Europa. Jeg vil gene understrege, at Kommissionen ønsker, at dette vigtige initiativ skal blive en succes, og vi vil behandle det i en meget konstruktiv ånd.

Som svar på nogle spørgsmål, der er rejst af medlemmerne, vil jeg gerne forsikre om, at vi nok skal hjælpe initiativtagerne. Vi vil oprette kontaktpunkterne og den helpdesk, som skal hjælpe initiativtagerne med at finde ud af, hvad der er muligt, og hvad der ikke er, hvilke typer forordninger der er på vej, hvilke typer initiativer der er under udarbejdelse, og hvilke typer konkurrerende eller modstridende forslag vi har modtaget fra andre borgerkomitéer. Vi vil forsøge at være så brugervenlige og borgerinitiativvenlige som muligt.

Vi tager fru Corazza Bildts og hr. Casinis bekymringer meget alvorligt. Derfor vil vi under hele processen insistere på betydningen af at bevare den institutionelle balance i denne forordning og forbeholde Kommissionen dens initiativret, fordi Kommissionen er ansvarlig for alle borgere – ikke kun initiativtagerne, men også de almene europæiske interesser. Det skal vi også følge op på i denne proces.

Som svar til hr. Groote vil jeg gerne forsikre ham om, at når det europæiske borgerinitiativ en gang er blevet en succes, vil vi følge den procedure, der er fastlagt i forordningen. Vi vil modtage initiativtagerne på et passende niveau – kommissær- eller generaldirektørniveau – og så vil vi være til stede på højest mulige niveau ved høringerne i Parlamentet. Inden tre måneder vil vi angive meget præcise grunde i vores meddelelse om, hvorvidt vi ønsker at følge op med lovforslag, hvorvidt vi har brug for at undersøge spørgsmålet yderligere, eller hvorvidt vi i tilfælde af, at initiativet er for kontroversielt, ikke ønsker at gå videre i processen.

Jeg håber, at dette nye instrument vil hjælpe os til at få en bedre europæisk debat i Europa og flere europæiske emner i de nationale hovedstæder. Jeg håber, at ECI bliver et meget succesrigt projekt, og at vi ser dette bevist, når vi gennemgår det første gang. Tak for Deres opbakning.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Lad mig sige nogle få ord efter kommissær Šefčovič.

Som forhandlingen har vist, er det et fascinerende emne. Nogle spørgsmål er stadig ubesvarede, ikke al frygt er bortvejret. Se, det er et ægte kompromis.

Lad os bringe borgerinitiativet til verden. Lad os bedømme forordningen i det lange løb, da den naturligvis giver mulighed for at udvikle mekanismen.

Tak igen for samarbejdet. Jeg ønsker borgerinitiativet held og lykke.

 
  
MPphoto
 

  Zita Gurmai, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for alle deres bemærkninger. Jeg er meget glad for, at flertallet blandt os går ind for at lægge et nyt lag oven i vores europæiske demokrati.

Det er helt naturligt og kun forventeligt, at der forekommer frygt, men hvis vi forsøger os med noget helt nyt, kan vi ikke besvare alle spørgsmål og berolige alle de frygtsomme på forhånd Men jeg er sikker på, at forordningen, som vi præsenterer i dag, løser mange af de problemer, som vi forestillede os under forarbejdet til forordningen.

Vi bør ikke være bange for denne nye facet af demokratiet. Vi skal lytte mere opmærksomt til de europæiske borgeres røst, og vi må ikke være bange for den. Det er da et af de langsigtede mål, ikke sandt? Vi bør kun være bange for, at ECI ikke bruges i traktatens ånd eller ikke til det tiltænkte formål, at den misbruges eller slet ikke bruges.

Vi har gjort vores bedste for at reducere denne risiko i forordningen med hjælp fra fru Kaufmann, som udarbejdede den første betænkning om ECI i denne Parlamentsperiode. Jeg vil også gerne takke hr. Šefčovič og hr. Lamassoures team og vores andre kolleger. Jeg vil desuden takke det team, der har arbejdet for det ungarske formandskab for EU, for samarbejdet.

Jeg vil gerne understrege, at gennemførelsen af forordningen er afgørende vigtig, og i den forbindelse vil jeg gerne tilbyde det kommende ungarske formandskab min hjælp og mit samarbejde.

Jeg er sikker på, at afstemningen om en time vil understøtte det kompromis, vi er nået frem til mellem de europæiske institutioner. Det er den eneste måde, vi kan give EU's borgere en pæn julegave på, nemlig en solid forordning om det europæiske borgerinitiativ. Lad os ikke lade dem vente længere.

Idet jeg takker for opmærksomheden, vil jeg gerne ønske alle her, også borgere, der var vidne hertil, en glædelig jul og et godt nytår.

 
  
MPphoto
 

  Alain Lamassoure, ordfører. − (EN) Fru formand! Nu hvor alt er sagt, er jeg glad for at kunne overlade det sidste ord til Dem.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg ønsker at lykønske forfatterne til betænkningen med resultatet af afstemningen i udvalget. Borgerinitiativet har stor symbolværdi og er en af de mest effektive måder af styrke demokratiet på i EU. Borgerne skal synes, at det nye instrument er let at bruge, tilgængeligt og troværdigt. Jeg bør nævne, at Rumænien under forhandlingerne med Rådet formåede at finde en balance mellem kravene til opfyldelse af betingelserne for registrering af initiativet og fastlæggelsen af bestemmelser, der hindrer misbrug. Jeg mener, de seneste ændringsforslag indeholder en hurtigere afgørelse af forslagenes opfyldelse af betingelserne, en lavere tærskel for antallet af deltagende lande og en lettere procedure for underskrivelse af andragender. Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er at regulere dette instrument i hele Europa. Vi må finde en løsning, som tilskynder offentligheden til at involvere sig. Med tanke herpå spiller kommunikation og informationskampagner en vigtig rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Borgerinitiativet se endelig dagens lys. Denne utrolige demokratiske nyskabelse vil lægge grunden til et nyt europæisk borgerskab. Det bliver det instrument, som sætter den europæiske offentlighed i stand til at udtrykke deres bekymringer direkte vedrørende emner, som kan være afgørende for vores fælles fremtid. Mulighederne for intervention er lige så vigtige som EU's udvidede beføjelser. Parlamentet tilskynder til hurtig og effektiv gennemførelse. Dette initiativ blev indført med Lissabontraktaten, men det var op til EU-institutionerne at aftale de praktiske sider af det. Betingelserne for at tage et initiativ, som Parlamentet ønskede, skulle være fleksible (en million mennesker fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, hvilket i dag er lig med syv medlemslande), vil give de berørte borgere alt, hvad de behøver for at kunne anmode Kommissionen om at foreslå en ny lovtekst. Det bliver en mulighed næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Piotr Borys (PPE), skriftlig. – (PL) Med Lissabontraktaten gav vi indbyggerne i EU en nationalitet. Næste skridt er at give EU's borgere borgerinitiativet. Det er et sjældent øjeblik, når en lovgivende myndighed eller en udøvende magt overfører nogle af sine beføjelser til borgerne. Det viser stor modenhed. Det er vores svar på det demokratiske underskud.

Vores arbejde bygger ikke kun på repræsentativt demokrati. Det bygger også på deltagelsesdemokrati. Tidligere har udviklingspolitikken og høringerne af borgerne i beslutningsprocessen ikke altid indfriet forventningerne hos EU's indbyggere. Borgerinitiativet, som er resultatet af et vanskeligt kompromis, har vi for det første givet fuld åbenhed. For det andet har vi forenklet hele systemet. Vi har også indført en fornyelse i form af muligheden for at indsende underskrifter online. I dag forestår der en stor indsats for at fremme borgerinitiativet, og den skal udføres af Kommissionen og Parlamentet foruden af medlemsstaterne. Vi bør også overveje, om åbenheden over for borgerinitiativet måske trues af demagogiske eller populistiske forslag. Jeg tror ikke, det vil ske. Ethvert initiativ, der fremsættes af borgerne, vil nødvendigvis medføre øget ansvar fra Kommissionens og Parlamentets side.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Lissabontraktaten har lagt grunden til det nye europæiske borgerinitiativ, som hidtil har manglet i EU's beslutningsproces. Jeg hilser personligt denne nye mulighed velkommen. Den imødekommer den hyppige kritik af, at EU kører med demokratisk underskud i sine beslutningsprocesser. Dette nye værktøj sætter EU-borgerne i stand til at henvende sig direkte til Kommissionen og anmode den om at forelægge et lovforslag om et bestemt emne. Dette udbygger forholdet mellem EU-borgerne og EU-institutionerne, da det fjerner dette hyppigt kritiserede demokratiske underskud i beslutningsprocesserne og får borgerne direkte inddraget i beslutningstagningen. Efter min mening bringer ECI EU's institutioner tættere på borgerne, og det overholder dermed subsidiaritetsprincippet som grundprincip i beslutningstagningsmekanismen i EU. Jeg vil også gerne nævne, at Regionsudvalget har sagt, at lokale og regionale myndigheder har fattet interesse for ECI. Disse organer kunne inddrages i processen i egenskab af initiativtagere eller underskrivere. De er jo dog tættest på borgerne i EU. Det er blot en af de mange grunde til, at jeg støtter indførelsen af ECI.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg var ivrig efter, at EU's borgere skulle få gavn af dette stærke instrument så hurtigt som muligt, og jeg er glad for at se enden på lovgivningsproceduren her et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Borgerinitiativet er en stor nyskabelse i Lissabontraktaten. Det giver europæiske borgere en ny ret, hvorved en million borgere kan bede Kommissionen om at foreslå en ny EU-lov og dermed bringe Europa tættere på sine borgere. Borgerinitiativet er et værdifuldt redskab, som borgerne kan bruge til at nå ambitiøse resultater med gennem teamwork – det er essensen af det europæiske projekt. Dette initiativ vil sikre, at institutionerne arbejder videre på de spørgsmål, der ligger deres borgere mest på sinde, og samtidig tilskynde til grænseoverskridende debat om europæiske spørgsmål. Det er et arbejde, der skrider fremad, og Kommissionen vil forelægge en rapport hvert tredje år om gennemførelsen af initiativet.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Kastler (PPE), skriftlig. – (DE) Dagens afstemning om det europæiske borgerinitiativ er en milepæl for mere demokrati i Europa. Jeg hilser kompromisset velkomment, og jeg vil støtte det, fordi den betænkning, som hr. Lamassoure og fru Gurmai har udarbejdet, er første skridt i den rigtige retning. Vi må ikke være bange for at give borgerne flere chancer for at udtrykke deres vilje. Vi må give borgerne i Europa flere beføjelser i den fælles beslutningstagning, ikke kun hvert femte år, når der er valg til Parlamentet. Det kræver mod, udholdenhed og styrke. Mod til igen og igen at vende tilbage til dialogen. Udholdenhed, fordi beslutningerne ikke nødvendigvis kan træffes hurtigere, og styrke, fordi vores repræsentative demokrati endelig efter min mening indeholder flere elementer af deltagelse. Vores mål skal være at øge dialogen i Europa mellem borgerne og politikerne. Jeg er glad for, at vi nu kommer skridtet nærmere borgernes Europa i dag med det europæiske borgerinitiativ. Jeg er overbevist om, at vi europæere en dag vil træffe fælleseuropæiske beslutninger i form at borgerbeslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Hvordan vi skal bringe Europa tættere på borgerne, og hvordan vi skal bringe borgerne tættere på Europa, er et af de primære spørgsmål, der har været drøftet, sandsynligvis siden begyndelsen af Det Europæiske Fællesskab. Konventet om Europas fremtid lagde grunden til den nugældende Lissabontraktat og også til mekanismen i borgerinitiativet. Dette ligger nu foran os i konkret form, og i den allernærmeste fremtid vil alle borgere i EU få mulighed for at henlede de europæiske beslutningstageres opmærksomhed på spørgsmål, der er vigtige for dem. Dette initiativ er en af de stærkeste foranstaltninger til forening af borgerne i Europa – et initiativ, som kræver en fælles indsats, samarbejde, koordinering og viljen til at arbejde sammen for et fælles europæisk mål. Hver stemme i samfundet tæller, men kun en forenet røst kan gøre en reel forskel. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dette initiativ og sikre, at det er let tilgængeligt for alle. Jeg er særlig glad for forslaget om fælles høringer i Kommissionen og Parlamentet. Det er meget vigtigt, at det direkte valgte Parlament er tæt inddraget og følger borgernes bekymringer og problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ádám Kósa (PPE), skriftlig. – (HU) Det er meget vigtigt for borgerne at få lejlighed til hurtigst muligt, på en forud fastsat måde og inden for passende rammer at tage initiativer i forbindelse med spørgsmål, der har stor indflydelse på deres liv. Som bekendt er jeg formand for en af de ældste repræsentative grupper af handicappede i Ungarn, den over hundrede år gamle ungarske forening for døve og hørehæmmede. På baggrund af den erfaring, jeg har høstet i mit arbejde der, vil jeg driste mig til at sige allerede nu, at hr. Lamassoures og fru Gurmais arbejde vil få mærkbare resultater i form af borgerinitiativer. Jeg skal særlig beklage, at initiativet "million4disability", der blev igangsat i 2007 af det 80 millioner store handicapsamfund i EU, og som kastede 1,35 mio. ægte underskrifter af sig, fortsat ikke er kommet igennem. Dette initiativ ville nu få konsekvenser og give resultater, og jeg takker alle for deres arbejde i den henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. – (FI) Borgerinitiativet er en velkommen tilføjelse til aktivt medborgerskab. Sammen med det faktiske lovinitiativ vil det spille en vigtig rolle i igangsætningen af den politiske debat.

Borgerinitiativets anvendelsesområde er dog endnu ikke helt gjort færdigt. Det europæiske borgerinitiativ bør være en måde at få indført ændringer i EU-traktaterne på. Med Lissabontraktaten har selv Kommissionen ret til at fremsætte forslag herom. Derfor bør borgerinitiativet også have potentiale til formulering af initiativer. Man kunne få initiativer at se på f.eks. socialområdet, som kunne finde berettigelse i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Debatten om behovet for at ændre traktaterne bør derfor ikke slutte med en snæver fortolkning af borgerinitiativet, men det skal være mere fleksibelt, og der skal kunne tages hensyn til den offentlige mening.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Igangsætningen af det europæiske borgerinitiativ beviser, at det er mere end blot en abstrakt tanke at bringe EU tættere på sine borgere, hvilket var et af de primære mål med gennemgangen af traktaterne, der mundede ud i vedtagelsen af Lissabontraktaten. Det europæiske borgerinitiativ vil være et betydningsfuldt bidrag til et mere demokratisk europæisk politisk system, da det danner en direkte forbindelse mellem medlemsstaternes borgere og EU-institutionerne. Parlamentets tekst opfylder kravene til, hvordan man giver borgerne et enkelt og let tilgængeligt instrument, og muligheden for at indsamle underskrifter online viser Parlamentets evne til at tilpasse sig det moderne samfunds virkelighed. Initiativet vil give EU's politiske partier chancen for at skifte fra at være strukturer, der samler nationale partier, og over til at udgøre organisationer, som mobiliserer borgerne og det, de vil, i fælles projekter. Imidlertid må virkningen af det europæiske borgerinitiativ måles ikke kun på en europæisk, men også en national skala. F.eks. vil det fremover være sådan, at mindst 24 750 rumænske borgere vil kunne slå sig sammen med andre borgere fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne om at foreslå sådanne initiativer, og dette faktum kan ikke adskilles fra et andet faktum, nemlig at der skal mindst 100 000 rumænske borgere ifølge den rumænske forfatning til for at foreslå et lovgivningsinitiativ i en strengt national sammenhæng.

 
  
MPphoto
 
 

  Algirdas Saudargas (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er glad for, at der nu ikke en gang et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden er indgået aftale om forordningen om borgerinitiativer. Denne forordning er et flot resultat, der styrker de demokratiske principper i EU. Den ret til at igangsætte lovgivningsprocessen, som en million borgere kan benytte sig af, vil stimulere interessen for EU-politikkerne og deltagelsen i dem. Det er meget vigtigt, at Parlamentet formåede at forenkle procedurerne for indsendelse og organisering af initiativerne. Et initiativ bliver kun en succes, hvis det er let at gennemføre og tilgængeligt for alle. Det må være tydeligt og forståeligt, og borgerne må kunne deltage i det og ønske at gøre det. På den anden side er det også nødvendigt at sikre åbenhed i organisationen bag og finansieringen af initiativet, og initiativet skal fortsat være borgernes eget udtryk frem for et politisk eller andre gruppers ærinde. Jeg mener, at den endelige ordlyd i forordningen, som vi skal stemme om i dag, vil medvirke til at sikre denne balance. En af målsætningerne for Lissabontraktaten er at bringe borgerne tættere på Europa, og borgerinitiativet vil bidrage hertil, ved at det danner denne nye unikke form for borgerdeltagelse i politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. (CS) Det var en kompleks forhandlings- og forligsproces at fastlægge betingelserne for, hvordan det europæiske borgerinitiativ skal fungere, og det omfattede adskillige forhandlinger i Parlamentet, Kommissionen og i Rådet. Nonprofitorganisationer blev også involveret. Under forhandlingen er visse problemområder blevet meget synlige, som hvorledes vi bevarer initiativets europæiske dimension og gennemsigtighed, metoden til indsamling af underskrifter og andre procedurespørgsmål. Det vigtigste spørgsmål er dog den generelle indstilling til borgerinitiativet. Hvis vi skal få mest muligt ud af denne nye ressource, så må vi ikke være bange for at afslutte den åbne forhandling og rent faktisk sætte det i værk. Ja, der vil komme populistiske og ømtålelige spørgsmål, men det er derfor, det er så vigtigt at få registreringsprocessen til et initiativ, før der samles nogen som helst underskrifter ind. Denne proces vil munde ud i en vurdering af, om forslag er forenelige med EU's grundlæggende værdier eller ej. Som skyggeordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalget hilser jeg det aftalte forlig velkommen, særlig nedsættelsen af antallet af lande, der som minimum skal til for at registrere et initiativ, til en fjerdedel af medlemsstaterne og dét, at Parlamentet skal spille en aktiv rolle i forbindelse med offentlig høring af vellykkede initiativforslag. Jeg mener selvfølgelig, at valgte repræsentanter også skal have mulighed for at deltage i organisering af borgerinitiativer. Jeg er fuldt og fast overbevist om, at det europæiske borgerinitiativ i fremtiden vil blive et sandt udtryk for EU-borgerskab.

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 

7. Afstemningstid
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Audy (PPE). (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne afbryde i henhold til forretningsordenens artikel 146 og 148 med en bemærkning om flersprogethed og forringelsen af flersprogetheden i Parlamentet.

Jeg vil benytte det faktum, at beslutningen om Kommissionens arbejdsprogram, plus ændringsforslag 19 til 28, ikke kl. 12.40 er blevet oversat til fransk, til at gøre opmærksom på den uacceptable forringelse af flersprogetheden i Parlamentet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Tak. Vi vil huske dette fremover og være opmærksomme på problemet. Dette er meget, meget vigtigt.

 

7.1. Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til programmet for livslang læring, til programmet for konkurrenceevne og innovation og til Palæstina (A7-0367/2010, Reimer Böge) (afstemning)

7.2. Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet (afstemning)
 

– Før afstemningen om ændringsforslag 13:

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz (S&D). (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af vores gruppe forklare følgende om ændringsforslag 13. Det er et ændringsforslag, som min kollega hr. Färm på vegne af vores gruppe fremlagde over for Budgetudvalget. Vi har ikke fremsat ændringsforslaget igen, men Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har genfremsat det med 40 underskrifter. Vi vil undlade at stemme om dette ændringsforslag. Vi er dog kommet frem til et kompromis med De Grønne om sagen, og vi er helt enige. Eftersom vi har sagt, at vi som gruppe ikke vil fremsætte nogen nye ændringsforslag, undlader vi at stemme. Jeg vil imidlertid gøre det helt klart, at vi støtter dette punkt, afgiften på finansielle transaktioner, og vi håber, at medlemmer fra Parlamentets anden side i den nærmeste fremtid vil støtte os i afstemninger.

 

7.3. Parlamentets holdning til det nye forslag til budget 2011 som ændret af Rådet (A7-0369/2010, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska og Helga Trüpel) (afstemning)
 

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg synes, vi skylder medlemmerne en forklaring. Vi stemmer om det forslag, som Rådet fremsatte over for os, uden ændringer, fordi dette forslag er nøjagtig det samme som den indstilling, Budgetudvalget vedtog i sidste uge. Det er i overensstemmelse med, hvad vi har forhandlet os frem til under de meget lange forhandlinger, der varede 10 måneder.

Jeg vil gerne her benytte lejligheden til specielt at takke de særlige ordførere fra Parlamentets udvalg. Jeg vil gerne takke dem for utrættelig tillid og støtte og for at gøre det muligt for os i dag at vedtage budgettet for 2011, så det kan træde i kraft med virkning lige fra 1. januar næste år.

 
  
 

– Efter afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Olivier Chastel, formand for Rådet. (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Parlamentet har derfor godkendt Rådets holdning til budgetforslaget for regnskabsåret 2011 uden ændringsforslag. På Rådets vegne kan jeg kan naturligvis kun være tilfreds med vores fælles aftale om budgettet for 2011.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg beder Dem lytte til det, der blev sagt. Det er vigtigt. Det er første gang i historien, vi har anvendt den procedure, der er fastlagt i Lissabontraktaten. Sidste år fulgte vi en forenklet procedure. Denne gang var det første gang, at hele den procedure, der er fastlagt i Lissabontraktaten, er blevet fulgt. Jeg vil derfor komme med en erklæring. Parlamentet har vedtaget Rådets holdning af 10. december 2010 om forslag til det almindelige budget, som blev fremsat af Kommissionen den 26. november 2010. Budgetproceduren er blevet gennemført i overensstemmelse med artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med denne artikel og punkt 4, a) deri, erklærer jeg budgettet for året 2011 for endelig vedtaget, og jeg vil nu officielt underskrive dokumentet.

 
  
 

Kære kolleger, her til slut vil jeg sige et par ord. Jeg vil gerne takke alle kollegerne i Parlamentets Forligsudvalg og rose dem, alle 27, for deres hårde arbejde, og lykønske dem med, at der i sidste ende er opnået et positivt resultat.

Jeg vil bede tre nøglepersoner komme herhen for at få taget et billede, nemlig Alain Lamassoure, formand for Budgetudvalget, og de to ordførere Sidonia Jędrzejewska og Helga Trüpel.

(Bifald)

Lad mig også udtrykke min taknemmelighed over for det belgiske formandskab for Rådet for dets fortrinlige samarbejde og aktiviteter, særlig over for premierminister Yves Leterme og statssekretær Melchior Wathelet, som ikke er til stede i øjeblikket. De var meget aktive på vegne af det belgiske formandskab.

Lad mig også takke kommissionsformand Barroso, som ikke er til stede, og kommissær Lewandowski for at have udarbejdet budgettet og for at bane vej for dagens aftale. Vær venlig at træde frem et øjeblik og få taget et billede.

(Bifald)

 

8. Overrækkelse af Sakharovprisen (højtideligt møde)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Kære formand for Rådet, hr. Chastel, kære højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i EU/næstformand i Kommissionen, Lady Ashton, kære gæster!

 
  
 

Sakharovprisen er et symbol, Parlamentet bruger i kampen for respekt for menneskerettigheder i hele verden. Den tomme stol, der står her midt i Parlamentet, vidner om, hvor stort behovet er for denne kamp, og om hvor nødvendigt det er at skabe opmærksomhed omkring de vigtigste eksempler på mennesker, som i dag kæmper for ytringsfrihed rundt om i verden. Jeg skrev til Cubas præsident og bad ham om at tillade hr. Fariñas at komme til Strasbourg, men det har desværre ikke givet det ønskede resultat. I fredags stod der på samme måde en stol tom i Oslo, som var til den fængslede kinesiske systemkritiker og modtager af Nobels fredspris Liu Xiaobo. Ved tidligere lejligheder har andre modtagere af Sakharovprisen – Hu Jia fra Kina og "Kvinderne i hvidt" fra Cuba – ikke personligt kunne modtage prisen. Oleg Orlov, som sidste år fik overrakt Sakharovprisen på vegne af Memorial, er ikke sammen med os i dag, selv om han er blevet inviteret til ceremonien.

Guillermo Fariñas er blevet tildelt prisen for sin kamp for at genindføre ytringsfrihed i Cuba. Han har i mange år aktivt været modstander af censur, han har risikeret liv og helbred og har sultestrejket 23 gange. Han har tilbragt 11 år i fængsel. For nylig var han under en sultestrejke tæt på at dø, men netop på det tidspunkt begyndte Cubas oppositionstilhængere og samvittighedsfanger at blive løsladt. Dette har vi i høj grad den katolske kirke at takke for. Ligesom det tidligere var tilfældet i mit land, udfylder kirken for Cubas folk rollen som civilsamfundsinstitution. Ulykkeligvis sidder 11 personer stadig fængslet, og blandt dem er ægtemændene til nogle af "Kvinderne i hvidt". Her og nu kræver jeg, på vegne af os alle sammen, at de omgående løslades.

(Kraftigt og vedvarende bifald)

Jeg henviser til den beslutning, vi vedtog i marts, hvori vi opfordrer den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen og kommissæren for internationalt samarbejde til omgående at indlede og organisere en dialog med det cubanske civilsamfund og med dem, der støtter en fredelig overgang i Cuba. I dag har vi en forhandling om Andrikienė-betænkningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik på dagsordenen. Vi vil derfor finde ud af, hvilke planer fru Ashton har med henblik på at styrke EU's menneskerettighedspolitik.

På trods af at mennesker som Guillermo Fariñas forfølges og fængsles, må deres stemme ikke gøres tavs. Parlamentets rolle, og den rolle hver eneste af os har, er at styrke den stemme. Derfor er det mig en stor fornøjelse at fortælle, at vi om et øjeblik skal lytte til en kort tale, der er blevet optaget til os af dette års vinder af Sakharovprisen, Guillermo Fariñas. Dette tidspunkt skulle være øjeblikket, hvor certifikatet overrækkes til prisvinderen. Desværre er jeg nødt til at anbringe certifikatet på den tomme stol, men jeg tager mig den frihed, på vegne af os alle, at ønske vores prisvinder al styrke og sundhed, succes i kampen for frihed og, endelig, at han i fremtiden selv vil kunne komme til os her i Parlamentet og modtage sit certifikat og prisen. Tak skal De have.

(Kraftigt og vedvarende bifald)

 
  
MPphoto
 

  Guillermo Fariñas (PPE). (ES) Et budskab til Europa-Parlamentet – Santa Clara, 14. december 2010

Kære hr. Jerzy Buzek, formand for Parlamentet, kære næstformænd, mine damer og herrer i dette multinationale demokratiske forum!

Desværre kan jeg – på grund af manglen på den tolerance, vi har så hårdt brug for på denne plagede klode, ikke være til stede som repræsentant for det cubanske folk, der er i oprør, og for de cubanske borgere, som ikke længere frygter den totalitære regering, der har undertrykt os på skammelig vis i 52 år, og hvis seneste offer er martyren Orlando Zapata Tamayo.

Uheldigvis for dem, som regerer så dårligt i mit hjemland, er det faktum, at jeg ikke frivilligt kan rejse til og fra øen, hvor jeg er født, i sig selv det mest uigendrivelige bevis på, at intet desværre er forandret i det autokratiske system, der regerer mit land.

Sådan som Cubas nuværende ledere ser det, er vi cubanske borgere akkurat ligesom de slaver, jeg nedstammer fra, der blev kidnappet i Afrika og tvunget til Nord-, Syd- og Mellemamerika med magt. For at jeg eller enhver anden almindelig borger skal kunne rejse udenlands, skal man bruge et "Carta de Libertad", dvs. et frihedskort, nøjagtig sådan som slaverne skulle. I dag hedder det bare et "Carta Blanca", et hvidt kort.

Mit største håb er, at De ikke vil lade Dem narre af sirenesangen fra et grusomt regime, der praktiserer "vild kommunisme", og hvis eneste ønske – efter på skrømt at have foregivet at ville indføre økonomiske reformer – er, at Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet vil ophæve den fælles holdning og lade regimet nyde godt af lån og investeringer, der bruges til at hjælpe tredjeverdenslande under Cotonou-aftalen.

Tidligere politiske fanger eller samvittighedsfanger, der i den senere tid er løsladt af den "vilde kommunisme", sidder nok hos Dem nu. Det ville være en fejl at tro, at de er sat i frihed. De og deres familier er underlagt "psykologisk forvisning", fordi deres nærmeste og kæreste er blevet sortlistet af den neostalinistiske cubanske regering.

Vi i den fredelige opposition i Cuba har en stoisk rationel indstilling til de materielle eller åndelige vanskeligheder, vi udsættes for, og til risikoen for at miste vores frihed og endda vores liv, eftersom vi tilhører den mindst velstillede del af befolkningen. Her, inde i Cuba, lider vi alle, men vi klager ikke. Derfor håber vi på at kunne regne med Deres støtte.

Kære medlemmer af Parlamentet! Jeg beder Dem om ikke at give efter for den cubanske regeringselites krav, medmindre følgende fem krav opfyldes:

For det første at man fortsætter med at løslade alle politiske fanger og samvittighedsfanger, uden at de forvises, og desuden offentligt forpligter sig til aldrig mere at fængsle ikkevoldelige politiske modstandere.

For det andet at man omgående ophører med den voldelige afklapsning og truende adfærd, der udøves af regimets militære og paramilitære tilhængere over for den fredelige opposition i landet

For det tredje at man meddeler, at alle cubanske love, der er i strid med verdenserklæringen om menneskerettigheder, skal gennemgås og ophæves.

For det fjerde at man i den daglige praksis bevilger de nødvendige midler til etablering af oppositionspartier, massemedier – som ikke er underlagt det "statssocialistiske" system, uafhængige fagforeninger og enhver anden form for fredelig social organisation.

For det femte at man offentligt accepterer, at alle cubanere, der har måttet forlade landet, har ret til at tage del i Cubas kulturelle, økonomiske, politiske og sociale liv.

I dette afgørende øjeblik i mit lands historie må De – sammen med alle velmenende mænd og kvinder over hele verden være meget opmærksomme på de fortsatte sociale udbrud og protester i Cuba, som er forårsaget af frustrationen over at stå over for en magtsyg regering, der er i stand til at give ordre til mord på mine landsmænd.

Jeg håber og beder til, at det ikke vil komme til en unødvendig borgerkrig mellem cubanere, fordi man blindt nægter at acceptere, at "statssocialismens" politiske model var og er en fejltagelse alle vegne, hvor der er gjort forsøg på at indføre den, hvilket selv den historiske leder af den såkaldte cubanske revolution erkender over for den udenlandske presse.

De gamle mænd, som styrer Cuba, ønsker – i deres daglige foragt for dem, de regerer over – ikke at forstå, at de skulle tjene offentligheden, og at alle ægte offentlige tjenere giver deres landsmænd mulighed for at udskifte dem eller støtte dem. Ingen person med magtbeføjelser bør søge at blive tjent af dem, han eller hun regerer over, som det er tilfældet i Cuba.

Med vores søstre og brødre i kampen, som deler vores demokratiske idealer, med dem som stadig sidder fængslet, de som tilsyneladende går frie omkring og med dem, der er draget i den barske landflygtighed, fortsætter vi vores ulige ikkevoldelige kamp mod Castrostyrets undertrykkere, og med Guds hjælp vinder vi kampen uden blodsudgydelser.

Hvis der er én ting, jeg gør i selskab med mine kolleger blandt systemkritikerne, er det at bandlyse enhver form for had mod mine politiske modstandere fra mit hjerte. Det forholder sig sådan – og det gør os til bedre mennesker og gør os bedre i stand til at klare opgaven med at genopbygge vores hjemland – at jeg i denne kamp har lært at lade mig lede af ordene fra den første, kendte systemkritiker, Jesus Kristus, nemlig "elsk jeres fjender".

Parlamentet skal have tak for ikke at glemme det cubanske folk i disse mere end 50 års kamp for demokrati. Når jeg accepterer Sakharovprisen 2010 for tankefrihed, som er blevet mig tildelt, så gør jeg det, fordi jeg føler mig som en lille del af den oprørske ånd, der kendetegner det folk, jeg er stolt af at tilhøre.

Jeg er Dem yderst taknemlig, mine damer og herrer, medlemmer af Parlamentet, for denne gestus viser, at De ikke har glemt de lidelser, vi gennemgår, og således bringer Deres gestus frihedens lys meget tættere på mit land.

Må Gud give, at vi – Hans børn i Cuba – snart må forsones, og at landet må blive velsignet med demokrati.

Guillermo Fariñas Hernández

Autoriseret psykolog

Bibliotekar og uafhængig journalist, har af politiske årsager været fængslet tre gange

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

 

9. Afstemningstid (fortsat)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI). - (EN) Hr. formand! Selv om jeg sender mine bedste hilsner til hr. Fariñas og lykønsker ham med prisen, vil jeg gerne minde Parlamentet om, at vi for et år siden havde repræsentanter for Memorial til stede her, som i høj grad også fortjente prisen. Siden dengang er to af dem blevet arresteret, og alligevel har Rusland fået tildelt en prestigeombrust fodboldturnering – Verdensmesterskabet – i 2018, foran fem EU-lande.

Hvorfor udtrykte Parlamentet ikke sine betænkeligheder? Hvis denne pris skal have nogen betydning overhovedet, så må vi modsætte os disse krænkelser af menneskerettighederne.

 

9.1. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Noord Holland IKT/Nederlandene (A7-0353/2010, Barbara Matera) (afstemning)

9.2. Gennemførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (A7-0360/2010, Tadeusz Zwiefka) (afstemning)
 

– Efter afstemningen

 
  
MPphoto
 

  Tadeusz Zwiefka, ordfører. (PL) Hr. formand! For et par måneder siden gav Parlamentet for første gang Rådet sit samtykke til at sætte gang i en procedure for udvidet samarbejde. For første gang i EU's historie. Det er et yderst vigtigt skridt, som åbner op for et helt nyt fundament for samarbejde mellem en gruppe EU-medlemsstater i situationer, hvor det ikke er muligt at opnå enighed mellem alle 27 medlemsstater. Det er en meget vigtig beslutning. Vi har i dag fået bekræftet, at proceduren fungerer godt.

Jeg vil gerne oprigtigt takke Rådet og særlig for den holdning, det vedtog som en del af sit arbejde med Parlamentet. Det er et eksempel på perfekt samarbejde mellem institutionerne. Under arbejdet med denne beslutning optrådte Parlamentet kun som et rådgivende organ, mens mødernes hyppighed og den inddragelse af Rådet, som gik igen i alle de forslag, der blev fremsat af Parlamentet og stemt om i Retsudvalget – og det forhold, at de blev medtaget i slutdokumentet – er et perfekt eksempel, som varsler en god fremtid for proceduren for udvidet samarbejde. Jeg takker også Rådet for dets stærke støtte til vores forslag om gennemførelse af en hurtig revision af Bruxelles IIa, som er afgørende for at kunne finde detaljerede løsninger, f.eks. på spørgsmål vedrørende behovet for en forum necessitatis-regel. En sådan vil gøre det muligt for medlemsstaterne at bevare sikkerheden for, at staternes nationale retssystemer fungerer, mens vi samtidig giver vores borgere håb om, at de i fremtiden frit vil kunne foretage ikke bare lovvalg, men også valg af domstol. Jeg takker også mine skyggeordførere fra Retsudvalget og ordførerne fra de udvalg, der blev bedt om en udtalelse.

 

9.3. Kreditvurderingsbureauer (A7-0340/2010, Jean-Paul Gauzès) (afstemning)
 

– Før afstemningen om ændringsforslag 81:

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Gauzès, ordfører. (FR) Hr. formand! Dette er en rent teknisk ændring, som skal tage højde for ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed og det forhold, at denne forordning først kan træde i kraft på et senere tidspunkt.

Vi bør derfor tilpasse én betragtning og én artikel i den tekst, vi skal stemme om. I betragtning 22 bør vi fjerne den anden sætning, og i artikel to foreslår jeg ligeledes, at vi fjerner den anden sætning. Der er blevet informeret om dette mundtlige ændringsforslag, og der er opnået enighed om det hos de forskellige grupper, som har underskrevet forligsaftalen. Teksten, som vi skal stemme om i dag, er en færdiggørelse af lovgivningen om vurderingsbureauer og er en del af EU's politik til en forbedret regulering af finansiel virksomhed.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke kommissær Barnier og det belgiske formandskab for deres store engagement i dette spørgsmål.

 
  
 

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 

9.4. Ophævelse af direktiver vedrørende metrologi (A7-0050/2010, Anja Weisgerber) (afstemning)

9.5. Borgerinitiativer (A7-0350/2010, Zita Gurmai/Alain Lamassoure) (afstemning)

9.6. Forelæggelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2011 (B7-0688/2010) (afstemning)
  

– Før afstemningen om ændringsforslag 7:

 
  
MPphoto
 
 

  Doris Pack (PPE). (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne have en omformulering af dette ændringsforslag. Formuleringen er meget negativ, og jeg kunne tænke mig at skrive det på følgende måde:

Initiativet "Unge på vej" understreger vigtigheden af de overfor nævnte programmer.

 
  
 

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

– Før afstemningen om ændringsforslag 14:

 
  
MPphoto
 

  József Szájer (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil bare gerne sige, at vi trækker ændringsforslag 14 tilbage.

 
  
 

– Før afstemningen om ændringsforslag 16:

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (S&D). (DE) Hr. formand! Dette drejer sig om Middelhavsunionen. Vi ved, at den på det seneste har været præget af stilstand, og at vi ønsker at genoplive den. Teksten udtrykker ikke dette klart nok, så vi ønsker at indsætte følgende tekst:

Det nuværende dødvande i Middelhavsunionen.

(DE) Jeg ved, der er en modsigelse her. Måske er det muligt at formulere det på en anden måde, men den formulering, vi foreslår, er:

Det nuværende dødvande i Middelhavsunionen.

 
  
 

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

 

9.7. Fremtiden for det strategiske partnerskab Afrika-EU efter det tredje topmøde Afrika-EU (B7-0693/2010) (afstemning)
  

– Før afstemningen om punkt 8:

 
  
MPphoto
 

  Michael Gahler (PPE). (DE) Hr. formand! Dette drejer sig alene om det rigtige navn – om hvad der refereres til. Teksten skulle lyde som følger, nemlig gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien. Det var det, der var galt med teksten.

 
  
 

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 
  
 

– Efter afstemningen

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE). (DE) Hr. formand! Kunne De fortælle os navnet på den person i sekretariatet, som er ansvarlig for fordelingen af siddepladser, og om han eller hun skulle være til stede i Parlamentet?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Jeg har fået at vide, at siddepladserne fordeles af de politiske grupper på plenarmødet.

 

9.8. Grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – Effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse (A7-0344/2010, Kinga Gál) (afstemning)

9.9. Reklamers indflydelse på forbrugeradfærd (A7-0338/2010, Philippe Juvin) (afstemning)

9.10. Handlingsplan for energieffektivitet (A7-0331/2010, Bendt Bendtsen) (afstemning)

10. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Kære kolleger! Vi har mange stemmeforklaringer, så vi bliver nødt til at være yderst nøjeregnende med tiden. Jeg vil afbryde alle efter ét minut. Det undskylder jeg for, men det er sådan det bliver.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet (afstemning)

 
  
MPphoto
 

  Ashley Fox (ECR). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at forklare, hvorfor jeg stemte imod 2011-budgettet. Jeg stemte imod det, fordi EU – i en sparetid – bør vise tilbageholdenhed. Vi burde skære ned på vores udgifter – ikke øge dem. Jeg synes, det var skammeligt, at Kommissionen startede med at foreslå en stigning på 6 %, og at Parlamentet støttede det forslag.

Jeg mener, at min premierminister, David Cameron, gjorde det godt, da han tvang stigningstakten ned til 2,9 %, men vi ved, at det var et kompromis. Det er ikke et kompromis, som de britiske konservative er særlig glade for, og jeg var stolt over at stemme imod ekstravagance i EU.

 
  
MPphoto
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE). - (FI) Hr. formand! Det er betydningsfuldt, at Parlamentet for første gang havde en chance for at godkende budgettet. I forbindelse med den efterfølgende budgetpolitik mener jeg, at Parlamentet bør prioritere, at EU er i stand til at øge sit eget bidrag, at det – gennem unionens valg af sine politikker – inden for budgettet bliver muligt at fremme materialeeffektivt og klimapolitik, og at Europa 2020-strategien og en grønnere økonomi på denne måde opnås.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Ligesom min kollega hr. Fox deler jeg også de betænkeligheder, som mange britiske konservative havde.

I en tid med besparelser, hvor regeringer i hele EU – og rent faktisk regeringer i hele verden – søger at spænde livremmen ind og styre forbruget, hvordan tør vi så bede skatteyderne om at betale mere? Det er klart et tidspunkt, hvor vi skal stramme op og være et godt eksempel. Vi skulle ikke have bedt om flere penge, vi skulle ikke engang have bedt om en fastfrysning, vi skulle have bedt om nedskæring i EU-budgettet, så skatteyderne i hele EU kan tage deres politikere alvorligt og vide, at vi forstår den smerte, de gennemgår i øjeblikket, og at vi deler den med dem – i stedet for at ligne en valgt elite, som er ligeglad med de mennesker, der har valgt den.

 
  
  

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0369/2010)

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE). (DE) Hr. formand! Retten til at udarbejde et budget er et parlaments centrale rettighed. Det gælder også for Europa-Parlamentet. Ansvarlighed, tillid og partnerskab er de tre nøgleaspekter i samarbejdet mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet. I den henseende var høringsprocessen om 2011-budgettet ikke en tillidsskabende foranstaltning. Jeg opfordrer Kommissionen og særlig Rådet til at respektere Parlamentets rettigheder, for, som jeg allerede har sagt, rettigheden til at udarbejde budgettet er Parlamentets centrale rettighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! I går spekulerede jeg på, om jeg var faldet gennem en krumning i rum-tidskontinuummet og var endt i 1970'erne. I dag spekulerer jeg på, om det er 1770'erne.

Lad mig nævne en observation, som Thomas Jefferson gjorde vedrørende forvaltning over afstande. Han sagde, at på en sådan afstand – og under deres vælgeres bevågenhed – er de valgte nødt til at vogte sig for "korruption, uforholdsmæssige opkrævninger og spild". Sikke en perfekt beskrivelse af det, der foregår i EU-budgettet med de ikkegodkendte konti, den fejlagtige tildeling af ressourcer og de konstant stigende beløb – på trods af de tilløb, de 27 medlemsstater gør til at tøjle deres udgifter. Det er det, der sker, når der ikke er forbindelse mellem beskatningen, de valgte repræsentanter og udgifterne, som når EU forventer ros for at bruge penge, men ikke ris for at skaffe dem.

Den eneste måde, hvorpå vi kan bringe beløbene tilbage på linje med, hvad offentligheden synes er i orden, vil være, at vi giver ansvaret for budgettet tilbage til de nationale parlamenter og til medlemmerne af de nationale parlamenter, der skal retfærdiggøre sig over for deres vælgere, som også er deres skatteydere.

 
  
  

Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A7-0340/2010)

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi støtter tiltaget og takker ordføreren, som udtrykte sig meget præcist.

Vi mener imidlertid, at dette arbejde bør tvinge EU's institutioner til fortsat at overvåge den fremtidige udvikling inden for denne nye disciplin, for tidligere er der desværre alt for ofte opstået uafklarede situationer, hvilket har haft en negativ virkning på det finansielle system – til skade for erhvervslivet og for dem, der sparer op.

Vi anser det for at være meget vigtigt at få et nyt europæisk system for bureauer og at vejlede alle centralbankmyndigheder for at sikre, at vurderingerne rent faktisk passer til det moderne finansielle system og kan bruges af offentligheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE). (DE) Hr. formand! Spørgsmålet er, hvem der fører tilsyn med tilsynsmyndighederne? Selv fodbolddommere skal underkaste sig en overvågning eller godkendelsesprocedure. Hvis det gælder for fodbold, så må det vel også gælde for finansielle markeder. Her er processen i forbindelse med evaluering af finansielle produkters, af bankers og endda af hele landes kreditværdighed og sundhed overladt til kreditvurderingsbureauer. Når disse bureauer imidlertid bliver til monopoler, og det lykkes dem at undgå enhver form for overvågning, så påtager de sig gudestatus, og vi ser, at de er blevet kult. Vi må ikke tillade, at dette sker. "I må ikke have andre guder end mig", står der i Bibelen. Med denne betænkning gøres der forsøg på at rette op på situationen ved at indføre tilsyn med kreditvurderingsbureauerne. På et passende tidspunkt bør Parlamentet spørge sig selv, om disse foranstaltninger reelt har været en succes.

 
  
  

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0369/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens afstemning om budgettet for 2011 er en bekræftelse på gennemførelsen af en ny procedure, som, uanset hvor smertefuld den end har været, har demonstreret, at budgetmyndighederne er ansvarlige og standhaftige.

Selv om det er en kompromisløsning, der har krævet ofre fra både Parlamentet og Rådet, så har den forhindret indførelsen af et system med tolvtedele, der ville have haft alvorlige følger for finansieringen af EU's programmer.

I Parlamentet er vi tilfredse med de mål, der er nået. Dog må vi kritisere dem, der forhindrede, at aftalen om programmet for den internationale termonukleare forsøgsreaktor og om fleksibilitet, kunne blive en succes. Unionen har reelt mistet troværdighed hos sine internationale partnere og risikerer ikke at kunne skaffe finansiering til sine forpligtelser og ikke at kunne agere på de nye indsatsområder, der udspringer af Lissabontraktaten.

Fra januar 2011 må vi derfor fastlægge prioriteringerne og gøre dem finansielt bæredygtige i årene fremover.

 
  
  

Betænkning: Anja Weisgerber (A7-0050/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Pirillo (S&D). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Behovet for en modernisering af målesystemerne, samtidig med at vi forbedrer lovgivningen, har ført til en ophævning af EU-direktiverne om metrologi.

Også jeg er overbevist om, at dette er første skridt mod radikale og mere præcise reformer på området. Der er heller ingen tvivl om, at vi er nødt til at aftale en tidsramme, der er tilstrækkelig til, at medlemsstaterne kan vurdere virkningerne på deres egen lovgivning af at ophæve disse bestemmelser, og til at der kan foretages de nødvendige tilpasninger.

Endelig stemmer beslutningen om at ophæve de forskellige direktiver meget fint overens med det behov for mere forenkling, som i særdeleshed opleves i alle sektorer. Vi håber dog, at kuren ikke viser sig at blive værre end sygdommen.

 
  
  

Betænkning: Zita Gurmai, Alain Lamassoure (A7-0350/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med Lissabontraktaten er der indført en nyskabelse i måden, demokratiet i EU fungerer på, idet vi har fået dette nye praktiske redskab til borgerdeltagelse i EU-debatter og integration.

Reelt indebærer EU's borgerinitiativ, at der indføres en ny opfattelse af internationalt demokrati, og at EU får en ny form for participatorisk demokrati. Alle vores borgere kan direkte henvende sig til Kommissionen for at indgive et forslag til lovgivning.

Vi glæder os over Kommissionens forslag, eftersom inddragelse af civilsamfundet og formuleringen af politikker i forbindelse med beslutningstagning styrker vores institutioners demokratiske legitimitet og bringer EU nærmere på borgerne.

 
  
MPphoto
 

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne for det første udtrykke min tilfredshed med vedtagelsen af det europæiske borgerinitiativ, som jeg var Kultur- og Uddannelsesudvalgets skyggeordfører for, og for det andet vil jeg beklage, at Parlamentet ikke har stemt om to aspekter, som jeg anser for at være meget vigtige, nemlig de over 16-åriges ret til at underskrive initiativet og afstemningen om indbyggere.

Vi ved, at disse initiativer ikke er omfattet af Lissabontraktaten, og det er en af grundene til, at vi er imod traktaten.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Venstre har i dag stemt for borgerinitiativet, fordi det fremmer borgernes mulighed for deltagelse og gør EU langt mere tilgængeligt. Vi har fra Parlamentets side sørget for at opregne nogle ensartede betingelser for at gøre borgerinitiativet tilgængeligt uanset medlemsstat, og for at instrumentet forbliver let at anvende. Men borgerne skal som minimum komme fra en fjerdedel af medlemsstaterne – antallet af borgere fra hver medlemsstat skal mindst svare til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat ganget med en faktor på 750, og borgerne skal have en alder, der giver valgret til Parlamentet. De præmisser, synes vi, er vigtige for at sikre, at borgerinitiativet også får den validitet, som er forudsætningen for, at det opleves som et seriøst bidrag til demokratiudvikling.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om borgerinitiativet. Det er sandt, at vi med Lissabontraktaten gav os selv et nyt initiativ, som er en opmuntring til vores borgere om demokratisk deltagelse. Når en mio. borgere underskriver et andragende, skal Kommissionen tage sagen op, men er det det hele? I mine øjne er det et fremragende initiativ, men vi skal overveje, hvordan vi kan udvikle det.

Præmissen er, at vores borgere hovedsagelig ville deltage i den demokratiske proces ved at stemme til valgene. Det var en måde, hvorpå vi kunne komme frem med sager, som betyder noget for folk. Derfor vil dette nye initiativ helt klart måske styrke borgerinddragelsen, skønt jeg på den anden side mener, det kunne resultere i en situation, hvor Kommissionen nøjes med at besvare initiativer – uden at der kommer noget konkret ud af det. I det tilfælde bliver vi nødt til at genoverveje, hvordan vi virkelig tilskynder folk til at tage del i den politiske beslutningstagning.

 
  
MPphoto
 

  Morten Løkkegaard (ALDE) . – (DA) Hr. formand! Bare som en tilføjelse til det, der allerede er blevet sagt angående Venstres opbakning: det er som sagt et utrolig vigtigt initiativ. Det er også et eksperiment, som vi skal – og det skal være min opfordring – følge meget tæt, idet vi sørger for, at den treårsperiode, som der nu er afsat til dette initiativ, rent faktisk bliver fulgt op, og vi får at se, om det nu også er et rigtigt borgerinitiativ, eller om det – om jeg så må sige – bliver brugt med andre interesser for øje. Det er vigtigt for succesen – den succes, som vi alle håber på for initiativet – at det rent faktisk er borgere, som tager initiativer. Og så skal jeg i den anledning også udtrykke et personligt håb om, at det bliver nogle fremadrettede, konstruktive og positive emner, som borgerne vil tage op angående EU-projektet, så det ikke ender med at blive den evindelige nej-side, som altid tager patent på brugen af den slags initiativer.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har fulgt lovgivningsproceduren for det europæiske borgerinitiativ meget tæt, og jeg er – til dels på baggrund at Rådets og Kommissionens udtalelser – glad for, at de første andragender vil blive sat i gang om et år fra nu.

Jeg er også stolt over at kunne meddele Parlamentet, at der i Italien er poppet en bred græsrodsbevægelse af borgere, foreninger og grupper op i kølvandet på vedtagelsen af det uhyrlige direktiv om dyreforsøg. Den bevægelse vil ikke sidde på hænderne i år, men vil arbejde på at udforme et forslag til Kommissionen. Det bliver et forslag, der skal give EU moderne og civiliserede love, som indebærer et "nej" til forsøg på dyr – en grusom og videnskabeligt ineffektiv praksis, og samtidig indeholder en stærk tilskyndelse til alternative metoder.

At sige "nej" til vivisektion må være en målsætning for EU, eftersom det er EU-borgernes ønske.

 
  
MPphoto
 

  Ashley Fox (ECR). - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at borgerinitiativet kan være nyttigt, fordi det gør det muligt for borgerne at henvende sig direkte til Kommissionen, men det er stadig et spørgsmål, hvordan Kommissionen vil reagere over for forslag, den ikke synes om.

Jeg tror, at vi kan vente en hel sværm af initiativer med opfordring til Kommissionen om at gøre mere, om mere Europa, og der er ingen tvivl om, at Kommissionen vil reagere med entusiasme på de anmodninger.

Men hvordan vil den reagere over for forslag om mindre Europa eller måske om, at EU skal gøre det bedre, eller om at ødsle mindre med pengene eller måske en erklæring om, at der aldrig skal komme en EU-beskatning? Jeg venter spændt på at se, hvordan Kommissionen reagerer på sådanne forslag. Vil den behandle de forslag med respekt? Hvis Kommissionen kun reagerer på de forslag, den kan lide, så vil dette initiativ være overflødigt.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). (GA) Hr. formand! Jeg stemte med glæde for disse forslag, og jeg synes, at de to ordførere har gjort et godt stykke arbejde, ikke kun for EU, men for vores borgere generelt.

Borgerinitiativet var en meget vigtig del af Lissabontraktaten, der blev vedtaget i Irland for lidt over et år siden, men i et stykke tid så det ud til, at hele processen ville blive forpurret af komplikationer og lovgivning. Takket være ordførernes arbejde er processen blevet forenklet, og særlig god er idéen med, at et panel med syv medlemmer fra syv forskellige lande skal sætte gang i processen. Jeg mener, at denne og andre foranstaltninger vil sikre, at spørgsmål, der af gode grunde optager borgere, kan komme frem, hvorimod særinteresser forhåbentlig stoppes.

(GA) Jeg vil derfor slutte med et ordsprog fra mit eget sprog, som siger, at godt begyndt er halvt fuldendt. Der er gjort en god begyndelse her.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicole Sinclaire (NI). - (EN) Hr. formand! Er det her ikke bare skindemokrati? Det er sådan en skam, at Europas befolkninger ikke blev hørt før gennemførelsen af Lissabontraktaten, hvormed borgerinitiativet blev introduceret.

For at svare hr. Fox, der talte for lidt siden, vil jeg sige, at efter et initiativs første fase, kan Kommissionen beslutte, at det ikke er umagen værd at gå videre med det. Det er problemet med borgerinitiativet, for det har ikke et bindende mandat. Kommissionen kan bare se bort fra det. Endnu engang ser vi, at man i EU ikke tager hensyn til ønskerne hos EU's borgere. Altså! Så lyt dog til borgerne, for de ønsker ikke det her.

 
  
  

Beslutningsforslag (RC-B7-0688/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser Kommissionens arbejdsprogram for 2011 velkommen, og jeg stemte for det.

Finanskrisen er den store udfordring, og den skal konfronteres. Jeg ønsker det bedste for Kommissionen med hensyn til de målsætninger, den har fastlagt. Med hensyn til euroen er det – når vi taler om EU's integritet og samhørighed og om solidaritet inden for unionen – absolut afgørende, at vi har den fælles valuta, og at vi gør alt, hvad der er muligt, for at beskytte den.

Med hensyn til beskæftigelse og økonomi glæder jeg mig over, at Kommissionen i januar 2011 vedtager sin første undersøgelse af den årlige vækst. Undersøgelsen af den årlige vækst vil omfatte en analyse af EU's økonomiske situation, hvilket inkluderer en analyse af potentielle ubalancer og systemiske risici. Det er af afgørende betydning for, at EU kan blive til en intelligent og bæredygtig økonomi.

Sidst, men ikke mindst, er der dét, at vi er et fællesskab med 500 mio. indbyggere. Vi må gøre det bedre i europæisk sammenhæng og på den internationale verdensscene. Jeg ønsker Kommissionen alt vel i det nye år.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod dette forslag af adskillige grunde, men det mest besynderlige punkt er det, der indeholder krav om, at medlemsstaterne – ifølge dette Parlament – skal bruge 0,7 % af deres bruttonationalindtægt på udviklingshjælp, og at Kommissionen skal sikre, at forpligtelsen overholdes.

Bortset fra, at man kan spørge, om udviklingshjælp gør en forskel eller ej, udgør dette også en grov krænkelse af subsidiaritetsprincippet. En anden mærkværdig ting er punkt 52, hvor Kommissionen opfordres til at holde gang i udvidelsesprocessen, som der står. Kan nogen fortælle mig, hvad der menes med at holde gang i? Tales der her om Tyrkiets konstante provokationer eller de massive krænkelser af menneskerettighederne i det land – for ikke at nævne den stadig stigende islamisering?

 
  
  

Beslutningsforslag (RC-B7-0693/2010)

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Der er bestemt et par gode ting i denne beslutning, som f.eks. fordømmelsen af præsident Mugabe, som er kriminel, deltagelsen i Lissabontopmødet og referencen til de skadelige følger af hjerneflugten fra det afrikanske kontinent.

I beslutningen fremhæves også med rette den afgørende betydning af at udvikle landbrugets kapacitet. På den anden side er vi virkelig nødt til at slippe af med den absurde regel om 0,7 %. Den udviklingshjælp på 1 mia. USD, der igennem 60 år er tilflydt Afrika, har kun skubbet kontinentet længere ud i elendighed. I stedet for hver gang at love mere hjælp skal vi gøre en indsats for at bekæmpe ulovlig kapitalflugt, bl.a., hvilket i øvrigt også fremhæves i denne beslutning.

Jeg var heller ikke på nogen måde imponeret over punktet om migration. Det var det, jeg i sidste ende stemte imod.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Når vi ser den dårlige tilstand, mange afrikanske nationer er i, vil vi i EU og i EU's forskellige medlemsstater selvfølgelig alle ønske at hjælpe dem ud af fattigdommen, men jeg synes, vi bør bruge hjælpen mere fornuftigt. Når der sker en katastrofe, er det helt rigtigt, at hjælp spiller en vital rolle på kort sigt, men når vi ser på udviklingen på lang sigt, er vores hjælp til tider misallokeret.

Det er helt bestemt ikke i orden, når vores skatteydere i EU's forskellige medlemsstater sender penge til regeringer i Afrika, som ikke regerer deres lande på en anstændig måde, og pengene ikke når frem til dem, der virkelig har brug for dem. Den bedste måde at fremme udvikling på er ved at hjælpe iværksætterne i fattigere lande. De kan skabe velstand i deres egne lokalsamfund og kan trække deres egne venner og naboer ud af fattigdommen.

Lad os åbne vores markeder, lad os målrette vores hjælp til at fremme handel og udvikling i stedet for blot at uddele penge.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Sammen med flere af Parlamentets medlemmer deltog jeg for nylig i AVS-topmødet i Kinshasa, som officielt er nr. 2 på listen over de ringeste lande i verden. I FN's lykkeindeks står Den Demokratiske Republik Congo kun højere på listen end Zimbabwe. Men congoleserne kan selvfølgelig ikke, til forskel fra zimbabwerne, sige til sig selv, at tingene ville blive bedre, hvis bare de fik en anden regering, for de har haft flerpartivalg, deres forfatning er internationalt godkendt, osv..

Den Demokratiske Republik Congo er en overdreven og koncentreret version af Afrikas tragedie. Jeg tror, det i dette tilfælde i højere grad skyldes kolonitiden, end det gør i nabolandene, uden at vi behøver at gennemgå hele den frie stat Congos tragiske historie. Der er selvfølgelig naturressourcernes forbandelse, som ødelægger koblingen mellem beskatning og udgifter og gør politik til et slagsmål om ære og rigdom. Men frem for alt hersker der heterogenitet, mangel på nationalfølelse og mangel på fælles sproglige eller etniske formål. "Hvis du elsker dit land, så betal din skat" stod der på et ynkeligt skilt i Kinshasa. Det er der selvfølgelig ingen, der gør.

Jeg er sikker på, at alle kan gætte, hvorfor jeg nævner dette. Formanden for Det Europæiske Råd sagde, at patriotisme fører til krig. Tjah, jeg ville meget gerne tage ham med til et sted uden nogen form for patriotisme, så han kan se, hvad dét fører til.

 
  
  

Beslutningsforslag RC-B7-0688/2010

 
  
MPphoto
 
 

  József Szájer (PPE).(HU) Hr. formand! Vi ved alle, at den statslige søjle af pensionssystemet, der giver en højere grad af sikkerhed, som følge af finanskrisen bliver stadig mere attraktiv i adskillige europæiske lande. Mange lande reviderer deres egne systemer og gør en indsats for at styrke det statslige pensionssystem. Skønt pensionssystemet i alt væsentligt falder ind under det nationale kompetenceområde, er retningen af forhandlingerne om disse emner i Europa fortsat vigtig. Derfor glæder det mig, at det i punkt 30 i beslutningen om Kommissionens arbejdsprogram, der er blevet vedtaget med støtte fra de tre største grupper i Europa-Parlamentet, fremhæves, at den statslige søjle af pensionssystemet skal styrkes. Mit hjemland Ungarn tog et vigtigt skridt i denne hensigtsmæssige retning med den lov, der blev vedtaget i går. Pensionsdebatten i EU vedrørende først hvidbøger og dernæst grønbøger skal fortsætte i denne ånd. Det er det, som Parlamentet nu opfordrer Kommissionen til at gøre, og jeg er derfor yderst tilfreds med dette forslag.

 
  
  

Betænkning: Kinga Gál (A7-0344/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det understreges af den nye institutionelle ramme, der blev indført med Lissabontraktaten, at effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder samt grundlæggende frihedsrettigheder understøtter demokratiet og retsstatsprincippet i EU.

Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at der er brug for en ny intern menneskerettighedspolitik for EU, der er effektiv og omfattende, og som indeholder effektive ansvarliggørelsesmekanismer på både nationalt plan og EU-plan med henblik på bekæmpelse af de mange krænkelser, vi ser hver eneste dag.

Vi vil gerne understrege, at Lissabontraktatens ikrafttræden har ført til grundlæggende retlige ændringer af EU. Chartret om grundlæggende rettigheder har nu samme juridiske værdi som traktaterne og repræsenterer den mest moderne kodificering af grundlæggende rettigheder, skaber en god balance mellem rettigheder og solidaritet og omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt tredjegenerationsrettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg besluttede at stemme for denne betænkning, ikke kun fordi min politiske gruppe traf denne beslutning, men også fordi jeg er helt overbevist om, at denne betænkning har stor betydning på institutionelt plan og er nødvendig i en tid, hvor Parlamentets beføjelser er fastlagt, men tager tid at organisere.

Vi ønskede helt klart at gøre vores første godkendelse af budgettet under Lissabontraktatens vilkår til en markant begivenhed. Det var derfor nødvendigt, at vi alle nåede frem til en fælles holdning. Derfor var ordføreren opsat på at finde kompromisændringsforslag for at undgå de beslutninger, der kun vil få det til at tage længere tid at nå frem til en afgørende linje med hensyn til Lissabontraktatens anvendelse.

Jeg takker derfor fru Gál for hendes arbejde og håber, at denne betænkning vil resultere i en kollektiv forbedring af EU-institutionernes aktiviteter.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske fru Gál med denne udmærkede betænkning om grundlæggende rettigheder i EU. Det er imidlertid bare en betænkning. Vi skal huske, at der fortsat er meget at gøre i EU. Desværre gennemføres ikke alle grundlæggende rettigheder i praksis, selv om det i teorien er tilfældet. Jeg kan eksempelvis nævne den enorme romani-minoritet, hvis grundlæggende rettigheder ikke gennemføres i alle henseender.

Vi har også problemer med meningsfrihed. Det er af hensyn til meningsfriheden, at vi gav Sakharov-prisen til en cubansk dissident, men vi har også fortsat problemer i Europa. Det er ikke alle steder, at folk kan tale frit eller udtrykke deres mening. Vi har et konkret eksempel herpå hos en af vores kolleger her i Parlamentet, der konstant er omgivet af sikkerhedsvagter af hensyn til vedkommendes personlige sikkerhed. Vi skal forsvare de grundlæggende rettigheder i Europa og kæmpe for ytringsfrihed til alle i EU.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er almindelig kendt, at den italienske regerings aktiviteter er en konstant krænkelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Vi behøver bare at tænke på aftalen mellem Italien og Libyen, der krænkede snesevis af chartrets artikler, eller den foreslåede "bavaglio"-lov, der skal give pressen og retssystemet mundkurv på.

Vi taler om en regering, der støttes af et parlament, som er valgt på udemokratisk vis, uden at borgerne har haft mulighed for at udtrykke deres præferencer, en regering, der i går vandt et tillidsvotum med stemmer blandt oppositionens parlamentsmedlemmer, der offentligt indrømmede, at de var blevet tilbudt opstilling til fremtidige valg samt kontanter for deres stemmer.

(Taleren blev afbrudt af et andet parlamentsmedlem)

Der har bevisligt været tale om korruption. Det er vanlig praksis for bestikkeren. hr. Berlusconi, hvilket afsløres af de endelige domme i Mondadori- og Mills-sagen.

(Fortæl mig ikke, at Europa-Parlamentet nu giver adgang for fiskerkoner?)

Den 9. december fejrede Europa-Parlamentet den internationale antikorruptionsdag. I går introducerede det italienske parlament sin første dag til fordel for at legalisere bestikkelse af parlamentsmedlemmer.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Fru Ronzulli! Vil De være så venlig at sætte Dem ned og tie stille. Det her er ikke passende i Europa-Parlamentets mødesal. De har ikke ordet, og De må ikke afbryde de andre talere på denne måde. Det vil jeg bede Dem respektere. De må gerne fortsætte, fru Alfano. Jeg giver Dem yderligere 30 sekunders taletid.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand! Den 9. december fejrede Europa-Parlamentet den internationale antikorruptionsdag. I går introducerede det italienske parlament sin første dag til fordel for at legalisere bestikkelse af parlamentsmedlemmer.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Fru Ronzulli! Det er sidste gang, jeg siger det til Dem. Hvis De én gang til rejser Dem op og afbryder mødet, vil jeg bede Dem forlade mødesalen. Er det klart nok? De skal ikke gøre det igen.

 
  
MPphoto
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE).(FI) Hr. formand! Med Lissabontraktatens vedtagelse er et af de vigtigste nye områder for borgernes trivsel – chartret om grundlæggende rettigheder – nu bindende for os alle. Som et næste skridt må de forskellige EU-institutioner nu fokusere på at overvåge og fremme de grundlæggende rettigheder inden for alle EU's politikker og i alle medlemsstater på en bindende og effektiv måde.

For at opnå dette er det vigtigt, at både mennesker og de forskellige institutioner arbejder på at sikre, at direktivet om ligebehandling, som på nuværende tidspunkt er grundstødt i Rådet, kommer videre, så vi kan få de retligt bindende midler til at gribe ind i tilfælde af diskrimination i medlemsstaterne.

Jeg vil også gerne sige, at det er yderst vigtigt at gribe ind i tilfælde af tavs såvel som højrøstet diskrimination. Den tavse diskrimination rammer f.eks. ældre mennesker.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Jeg har helt klart stemt imod denne politisk korrekte betænkning. Som flamsk nationalist finder jeg det helt uacceptabelt, at Europa-Parlamentet automatisk sidestiller nationalisme med fremmedhad og diskrimination.

Forslaget om at supplere overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater med en procedure, der vil blokere visse politiske foranstaltninger, indtil Kommissionen beslutter, om der skal indledes formelle overtrædelsesprocedurer eller ej, er efter min mening yderst farligt. Det betyder reelt, at man vil føre kontrol med medlemsstaterne, hvilket er uacceptabelt.

Fremover vil Kommissionen kunne blokere for en effektiv udvisningspolitik, hvilket er en klar overskridelse af dens beføjelser. Gennemførelsen og anvendelsen af disse opgaver bør overlades til de enkelte medlemsstater og ikke til Kommissionen.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! I et appendiks til "1984" skrev George Orwell et kapitel om "nysprog", og han talte om, hvordan sprog kunne forvanskes og ændres og dermed ændre vores tanker. Han gav et eksempel med ordet "fri". I nysprog kunne han kun forestille sig ordet "fri" anvendt i betydninger som "denne hund er fri for lus" eller "denne mark er fri for ukrudt". Derfor forsvandt begrebet intellektuel eller politisk frihed, fordi der ikke fandtes ord til at udtrykke det. Det var et uhyggelig forudseende eksempel, fordi det mere eller mindre er det, der er sket med ordet "fri" i vores levetid.

Tidligere betød det frihed over for statslig tvang: ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, trosfrihed. Ny betyder det en rettighed. Jeg har frihed til at arbejde, til at bruge det nationale sundhedssystem osv. Denne betænkning om menneskerettigheder har bevæget sig fra begrebet rettigheder som en garanti for personlig frihed til rettigheder som et krav over for alle andre. I stedet for at sikre vores rettigheder til at blive behandlet ens, forsvares vores rettigheder til at blive behandlet forskelligt. Der er ikke tale om en menneskerettighedskrise i Europa, men om en demokratikrise, og vi løser ikke denne krise ved at lade magten gå fra folkevalgte repræsentanter til ikkevalgte jurister.

 
  
 

***

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg undskylder for det, der skete tidligere, men som italiener kan jeg ikke udstå en bestemt type holdning. Jeg har fået nok, fordi fru Alfano fortsat bruger minutter af vores stemmeforklaringstid til at fortælle løgne og til at fordreje, hvad der i virkeligheden sker i Italien. I går blev der enstemmigt vedtaget et tillidsvotum i det italienske parlament under helt demokratiske forhold. Jeg giver derfor afkald på min stemmeforklaring med en erklæring om, at jeg stemte for Juvin-betænkningen.

 
  
  

Betænkning: Philippe Juvin (A7-0338/2010)

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er også overbevist om den vigtige rolle, som reklamerne kan have for at øge forbrugernes udvalg, fordi reklamer stimulerer konkurrencen og konkurrenceevnen mellem virksomheder.

Europa skal ikke desto mindre anvende skrappere bestemmelser i en sektor, der ellers risikerer at få en stedse mere dominerende plads, specielt som følge af anvendelsen af nye teknologier. Det bliver faktisk mere og mere udbredt, at forbrugerne udleverer følsomme data uden at være opmærksomme på de potentielle følger deraf.

Derfor glæder jeg mig over betænkningen af Juvin, netop fordi den fokuserer på de mest sårbare personer som f.eks. børn, som ikke selvstændigt kan vurdere de kommercielle tilbud, det bliver præsenteret for gennem stadig mere aggressive reklamer.

 
  
MPphoto
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE).(FI) Hr. formand! Reklamer er ofte en nyttig kilde til information for forbrugerne, så de kan træffe fornuftige valg. Industrien har også gennemført udmærkede selvovervågningsprocedurer såsom koder om etik, der fastslår, hvilke former for reklamer der er tilladelige og gode.

I de seneste år er denne praksis imidlertid blevet mindre fremherskende, hvilket vi f.eks. kan se i den måde, hvorpå også børn udnyttes, også i reklamer, der er målrettet mod børn. Derfor mener jeg, at Europa-Parlamentet bør tage affære i denne sag og på et senere tidspunkt bruge denne udmærkede betænkning som et grundlag til at undersøge, om direktivet bør revideres og strammes op.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Reklamer er et vigtigt element af et velfungerende indre marked for at fremme konkurrencen og give forbrugerne valgmuligheder. Jeg stemte for betænkningen om reklamer. Den foreslår ikke en ny lovgivning eller regelmæssige reklamer eller kontrol med/begrænsning af internettet.

Betænkningen medvirker til at gøre opmærksom på behovet for ansvarlige reklamer for at bekæmpe urimelig handelspraksis i reklamer og respektere forbrugernes personoplysninger og privatliv.

Jeg opfordrer erhvervslivet til at påtage sig deres andel af ansvaret i form af selvregulering og frivillige aktioner for at undgå vildledende, skjulte og pågående reklamer. Jeg vil særlig opfordre til, at børn slipper for at være med i reklamer. Hold op med at bruge Batman, Spiderman og Bamse mod vores børn.

 
  
  

Betænkning: Bendt Bendtsen (A7-0331/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE).(GA) Hr. formand! Jeg glæder mig over Bendtsen-betænkningen, og jeg stemte for den. Vi skal fremhæve energibesparelser som en metode til at nedbringe energiefterspørgslen og dermed sikre større energieffektivitet i hele EU. Vi diskuterer ofte vedvarende energikilder, men det er meget let at glemme vores elforbrug. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den er utrolig vigtig. Jeg vil gerne lykønske ordføreren.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE).(EN) Hr. formand! Det var nogle interessante angreb, der kom fra vores italienske kollega heroppe.

I sidste uge rejste mange mennesker langt for at komme til Cancún, men de bevægede sig ikke langt i kampen mod klimaændringer. Med dagens afstemninger om energieffektivitet har vi faktisk gjort fremskridt. Som denne betænkning med rette påpeger, er energieffektivitet den hurtigste og mest omkostningseffektive vej til en nedbringelse af CO2-udledningen. Ikke desto mindre er medlemsstaternes foranstaltninger langt fra tilstrækkelige. Hvis vi fortsætter vores nuværende indsats, vil vi kun nå halvdelen af de 20 % i 2020. Derfor har vi brug for bindende mål for energieffektivitet. Denne betænkning indeholder mange af løsningerne. Nu skal de gennemføres. Jeg vil gerne takke hr. Bendtsen og lykønske ham med denne fortrinlige betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren hr. Bendtsen med denne meget vigtige betænkning om en revision af handlingsplanen for energieffektivitet. Jeg stemte for betænkningen, fordi den efter min mening er vigtig, ikke kun af økonomiske hensyn, men også i lyset af Cancún-konferencen. Det lykkedes os at nå til enighed om noget der, og det vigtigste er således at fortsætte EU's arbejde med at nedbringe CO2-udledning i EU. Energieffektivitet er en af de mest hensigtsmæssige metoder. Medlemsstaterne skal have effektive nationale handlingsplaner på dette område, også finansielle mekanismer. Der skal være enighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen om specifik støtte. Alle europæere vil nyde godt af beslutninger som dem, der er truffet i dag, fordi der er tale om mange uafhængige områder: transport, nye teknologier og bygningers energieffektivitet samt fremstilling og overførsel af infrastruktur. Dette dokument er en samling af foranstaltninger, der ikke kun skal beskytte miljøet, men også hjælpe nationaløkonomierne.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte også for hr. Bendtsens betænkning om energieffektivitet. I EU har Europa 2000-programmet også forpligtet os til energieffektivitet, energibesparelser og brug af vedvarende energikilder. Vi skal imidlertid huske på, at når vi opstiller sådanne mål for os selv, skal alle forpligte sig til at leve op til dem. Det har været et problem i hele Europa, at der har været gode mål, men medlemsstaterne har ikke forpligtet sig til at nå dem.

Vi må naturligvis håbe, at når vi taler om effektiv energiudnyttelse, så vil det ikke kun gælde for Europa, men også bredere. Vi kan naturligvis ikke lade energieffektivitet og besparelser udgøre en hindring for konkurrenceevnen. Vi skal også sikre os, at vi kan konkurrere på de globale markeder og skabe velstand og konkurrenceevne i Europa. Som jeg sagde før, er det vigtigt at leve op til vores forpligtelser.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening kan EU ikke opgive den energimæssige udfordring, der vil afgøre planetens skæbne.

Vi skal fordrive den myte, at et lands økonomiske udvikling er tæt forbundet med et stigende energiforbrug. Europa skal være banebrydende for en ny, bæredygtig økonomisk model baseret på et mindre forbrug af ressourcer, også energi, og med større produktivitet. Vi skal derfor bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og en forøgelse af den energi, der sælges til erhvervslivet og offentligheden, og i stedet kæde den sammen med en forøgelse i antallet af energiydelser, der skaber beskæftigelse og energieffektivitet.

Derfor mener jeg, at energieffektivitet bør være en prioritering for EU's fremtid både i økonomisk og miljømæssig henseende, og jeg håber, at Kommissionen straks vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre de bindende mål, som Parlamentet har opstillet i dag.

 
  
MPphoto
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte for en mere bindende og ambitiøs politik i denne handlingsplan for energieffektivitet, og jeg er yderst tilfreds med Parlamentets endelige holdning i denne sag.

Vi kan ikke primært forhindre klimaforandringer alene gennem internationale forpligtelser eller erklæringer. Vi har brug for en praktisk løsning for at nå emissionsreduktionsmålene. Forbedret energieffektivitet er et meget afgørende, stort projekt i disse bestræbelser. Hvis det skal lykkes for os, har vi brug for en meget bred og omfattende politik om forbedret energieffektivitet; en bindende og om nødvendigt finansielt motiveret politik, der også omfatter sanktioner. Denne handlingsplan er et godt skridt i denne retning.

 
  
 

***

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Hr. Silvestris! Klapper De ad mig, eller beder De om ordet under stemmeforklaringerne? Det er da overraskende, men vær så god.

 
  
MPphoto
 

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De kan se, at jeg klapper, samtidig med at jeg benytter lejligheden til at tage ordet til forretningsordenen.

Jeg vil spørge formanden, om han agter at træffe foranstaltninger over for medlemmer, der er så heldige at kunne bruge deres taletid til at fornærme regeringerne i deres hjemlande?

I Deres nærværelse har en kollega netop fornærmet den italienske regering, der i går fik et tillidsvotum fra det italienske parlament, og som også har den italienske offentligheds tillid. Det pågældende medlem bryder sig måske ikke om dette, men det er hendes eget problem, som hun kan afklare med sine venner. Dette medlem udnyttede sin taletid til at fornærme regeringen i sit hjemland – der også er mit hjemland – i stedet for at forklare sin stemmeafgivelse.

Jeg vil gerne spørge formanden, om han agter at tolerere dette trods forretningsordenen, for hvis det er tilfældet, vil jeg fremover deltage i alle stemmeforklaringer for at rose den regering, der leder Italien på legitim vis og med opbakning fra landet og dets parlament.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhåbentlig skønner De på, at jeg lod Dem tale, skønt De egentlig ikke havde en bemærkning til forretningsordenen. Det er ikke mit job at overvåge, hvad medlemmerne beslutter sig for at sige. Det er mit job at sørge for, at De taler, når De har tiden til det i stedet for at afbryde hinanden – måske tilmed på en temmelig ubehøvlet og højlydt måde. Så mange tak for Deres kommentar. Når jeg optræder som formand, vil jeg insistere på, at medlemmerne opfører sig civiliseret over for hinanden, ligesom jeg vil bestræbe mig på at overholde tiden. Hvad medlemmerne siger i mødesalen – et demokratisk lokale som dette – er deres sag, ikke min.

***

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Jeg har nogle få bemærkninger til dette emne.

I kampen mod klimaændringer har der hidtil været fokus på vedvarende energikilder, der selvfølgelig er meget vigtige. Men der kan gøres langt mere inden for energieffektivitet, og derfor hilser jeg denne betænkning velkommen.

På bygningsområdet kan der gøres langt mere – specielt vedrørende denne bygning, bygningerne i Bruxelles og mange andre offentlige bygninger. Det er meget vigtigt, at vi gør dem mere energieffektive. Det samme gælder for mange transportformer. Der findes mange enorme, dieselfrådsende motorer. Producenterne burde tvinges til at gøre dem mere energieffektive.

Jeg vil imidlertid gerne rose én gruppe. I mit eget hjemland gør skolerne et fantastisk arbejde med hensyn til det grønne flag. Det bør anerkendes og roses, for på den måde når de ind til børnene og deres forældre og skaber en positiv holdning.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Reimer Böge (A7-0367/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) EU's budgetpraksis overholder en række principper, også princippet om specialisering. Det betyder, at et beløb, der bevilges til en særlig politik, kun kan bruges til denne politik. Dette princip sikrer sammen med andre principper en god økonomisk forvaltning af EU. Det resulterer imidlertid også i en vis mangel på fleksibilitet i budgettet. Det årlige budget og i endnu højere grad de flerårige finansielle rammer kan ikke forudse alle EU's fremtidige udgifter. Derfor har der nu i nogle år været et "fleksibilitetsinstrument", der består af en finansiel reserve, som hvert år medtages på budgettet. Den gør det muligt at finansiere politikker og projekter, som det ikke har været muligt at forudse prisen på. I betænkningen fra min kollega hr. Böge anbefales det, at dette instrument bruges til finansiering af programmet for livslang læring, programmet for konkurrenceevne og innovation samt støtte til Palæstina. Da det er tre områder, hvor jeg tror på EU's positive særbehandling, tøvede jeg ikke med at stemme for teksten.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg er enig i Europa-Parlamentets beslutning om at bevilge ekstra finansiel bistand til gennemførelsen af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation i 2011. Målsætningen i Lissabonstrategien om at gøre EU til en globalt konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi på basis af en bæredygtig økonomisk udvikling og nye job, samtidig med at der stræbes efter en bedre social samhørighed, kan nås med gennemførelsen af disse programmer

For at øge EU's globale konkurrenceevne skal der være særlig opmærksomhed på de små og mellemstore virksomheder, der skal have den nødvendige bistand og økonomiske støtte. Investeringer i grøn innovation og udvikling af videnskabelig forskning vil også stimulere brugen af vedvarende energikilder, hvilket vil fremme oprettelsen af nye bæredygtige job i forskellige sektorer såsom energi, industri og transport.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (EN) Böge-betænkningen om brugen af fleksibilitetsinstrumentet får ikke min støtte. Kommissionens forslag mangler en passende begrundelse i spørgsmålet om, hvorfor denne ekstra finansiering er nødvendig. Desuden er jeg generelt meget kritisk over for brugen af fleksibilitetsinstrumentet. Det er ønskeligt at reducere andre budgetposter for at muliggøre en finansiering af budgetposter, hvor der opstår behov for berettiget ekstra finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Fleksibilitetsinstrumentet gør det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme. Dets anvendelse under 2011-budgettet er kædet sammen med behovet for finansiering af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation – inden for rammerne af EU 2020-strategien – samt med finansiering af finansiel bistand til Palæstina, fredsprocessen og De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Det Mellemste Østen (UNRWA). På grund af betydningen af disse programmer agter jeg at stemme for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. − (IT) Parlamentet må utvivlsomt have et positivt syn på Böge-betænkningen om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af programmet for livslang læring, programmet for konkurrenceevne og innovation samt Palæstina. Jeg er enig i behovet for at bevilge midler til ekstraudgifter ud over loftet for udgiftsområde 1 og 4. I betragtning af den aktuelle økonomiske situation er disse udgifter ud fra forskellige synspunkter afgørende for bekæmpelsen af krisen samt for vores internationale troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er uacceptabelt, at finansieringen af støtte til Palæstina, af europæiske almene uddannelser og erhvervsuddannelser og af den frie konkurrence skal medtages i en fælles tekst. Det er klart at se den onde hensigt. Denne kombination tvinger mig til at afstå fra at stemme. Jeg gentager min fulde støtte til det palæstinensiske folks sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning for at sikre anvendelsen af EU-støttemidler på omkring 70 mio. EUR i alt i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond til naturkatastroferne i Portugal, der søgte om midler i forbindelse med en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira, samt til Frankrig, der søgte om midler efter en katastrofe som følge af stormen Xynthia. Efter min mening skal vi støtte disse medlemsstater, så de kan håndtere og minimere konsekvenserne af disse naturfænomener. EU's Solidaritetsfond blev skabt for at vise EU's solidaritet med indbyggerne i katastroferamte regioner. Jeg stemte for denne betænkning, da den efter min mening taler for en anvendelse af midler til dette formål, hvilket vil være en korrekt anvendelse af den tilgængelige mekanisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De beløb, der nævnes i denne betænkning, er helt urealistiske. Bortset fra, at den aktuelle finansielle ramme vil være utilstrækkelig til at dække disse mål, hvis der skulle blive tale om en stigning, er betydeligt mindre beløb blevet planlagt. En tilpasning af den finansielle ramme til forslagene i betænkningen vil ikke øge EU's fleksibilitet, men begrænse den. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg vil først og fremmest udtrykke tilfredshed med, at Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om finansieringen af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation. Jeg vil gøre særlig opmærksom på programmet for livslang læring. Det består af fire sektorprogrammer. Efter min mening er Erasmusprogrammet, der i høj grad fremmer udvekslingen af studerende, særlig vigtigt. Det er utrolig vigtigt både med hensyn til at få ny viden og nye færdigheder samt for at få nye bekendtskaber og møde medlemsstaternes forskellige kulturer. Comeniusprogrammet spiller en lignende rolle for unge i skolealderen.

Disse programmer er ikke kun gavnlige for den europæiske økonomi, men sikrer også en europæisk bevidstgørelse på basis af et supranationalt netværk af bekendtskaber. Disse programmer bør have høj prioritet uanset den budgetmæssige situation, da de er en investering, som vil gavne EU på mange områder – ikke kun økonomisk men også kulturelt og politisk. Beslutningen om støtte til Palæstina er vigtig af andre årsager, men den finder jeg også berettiget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionen har stillet et forslag om at anvende fleksibilitetsinstrumentet som en del af den ny "budgetmanøvre" for 2011, efter at mæglingen slog fejl. Jeg stemte primært for betænkningen, fordi forhøjelsen berører to programmer, nemlig programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation, der fortjener stor støtte og mange midler fra EU. Fleksibilitetsinstrumentet har hjemmel i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Ifølge en aftale mellem de to budgetmyndighedsparter (Europa-Parlamentet og Rådet) muliggør den – ud over de i de finansielle overslag fastsatte lofter – finansiering af behov, der ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme, op til et maksimumbeløb på 200 mio. EUR. Det er et vigtigt resultat for Europa-Parlamentet, fordi det markerer en succes i dialogen med Rådet om budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg påskønner den aftale, der blev indgået under samrådet vedrørende brugen af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af specielt programmet for livslang læring. Jeg finder det afgørende nødvendigt, at EU investerer i udviklingen af kvalitetsuddannelse og fremmer høje uddannelsesresultater. Kun konsekvens og kvalitetsundervisning kan gøre Europa mere konkurrencedygtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme. For 2011-budgettet er der behov for at afholde yderligere udgifter ud over loftet for udgiftsområde 1a og 4. Det foreslås derfor at tage fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse i overensstemmelse med punkt 27 i den interinstitutionelle aftale. Følgende beløb skal tilvejebringes: 18 mio. EUR til programmet for livslang læring under udgiftsområde 1a, 16 mio. EUR til programmet for konkurrenceevne og innovation under udgiftsområde 1a og 71 mio. EUR til Palæstina under udgiftsområde 4. Budgetmyndighedens to parter mindes om, at offentliggørelsen af afgørelsen om ovenstående i Den Europæiske Unions Tidende ikke må finde sted senere end offentliggørelsen af 2011-budgettet.

 
  
  

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Fællesskabets budget for 2011 repræsenterer 141,8 mia. EUR på forpligtelsesdelen og 126,5 mia. EUR på betalingsdelen. Parlamentets prioriteter for dette budget kan ses som en bekræftelse og styrkelse af støtten til uddannelse og innovation. Under udgiftsområde 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse – er der således en stigning på 18 mio. EUR til programmet for livslang læring, og under udgiftsområde 3b – EU-borgerskab – er der 3 mio. ekstra til programmet Aktive unge.

Jeg er glad for tilsagnet fra EU's kommende fire formandskaber (regeringerne i Ungarn, Polen, Danmark og Cypern) om at involvere Europa-Parlamentet i fremtidige drøftelser og forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme.

Jeg glæder mig over Kommissionens tilsagn om at stille et formelt forslag ved udgangen af juni 2011, der skal sikre, at forslagene vedrørende egne indtægter drøftes samtidig med den flerårige finansielle ramme. Europa-Parlamentets inddragelse i disse sager er også stipuleret i Lissabontraktaten (artikel 312, nr. 5, 324 og 311).

Jeg håber på enstemmighed i Rådet om vedtagelsen af den næste flerårige finansielle ramme, og at de nye egne indtægter ikke fører til blokering.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed om budgettet for 2011. Jeg stemte for en vedtagelse af budgettet i betragtning af dets underliggende politiske og institutionelle principper, hvor det bl.a. foreslås at styrke Europa-Parlamentets rolle i forhandlingerne om den nye finansielle ramme efter 2013 samt at deltage i forhandlingen om nye indtægtskilder, herunder om en euroskat. Et ekstra aktiv ved budgettet er dets større fleksibilitet under uforudsete omstændigheder. Vi har undgået faren ved at operere på basis af et foreløbigt budget, hvilket i høj grad ville lamme EU's virke. En sådan situation ville være særlig skadelig i en tid, hvor der er behov for intensivt at bekæmpe den økonomiske krise og bringe Lissabontraktaten i anvendelse. En stor del af æren for dette skal tilskrives holdningen hos Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Vedtagelsen af 2011-budgettet vidner om det faktum, at det er muligt at blive enige om et kompromis i EU. Forslaget til en finansieringsplan for 2011 blev accepteret og vedtaget ved afstemning takket være den gode vilje hos alle de institutioner, der medvirkede til at skabe den. Kompromiset bør specielt påskønnes, fordi der er tale om nye beslutningsprocedurer efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og fordi Europa-Parlamentet for første gang i historien har truffet en fælles beslutning om udgifter på lige fod med Rådet og Kommissionen. Der er ikke tale om et ideelt budget, men efter min mening er udgifterne fornuftigt fordelt, og de dækker alle EU's prioriteter. Ud over at stemme for vedtagelsen af 2011-budgettet, støttede jeg også en videreudvikling samt tanken om europæisk integration.

 
  
  

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0369/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da Fællesskabets budget for 2011, der blev præsenteret af det parlamentariske Budgetudvalg under mødeperioden, styrker finansieringen af Europa-Parlamentets prioriteringer såsom uddannelse, fornyelse, fredsprocessen i Mellemøsten og Palæstina, programmet for livslang læring, forskningsprogrammet "People" samt programmet for konkurrenceevne og innovation. Jeg lykønsker Parlamentet, Rådet og Kommissionen med også at være blevet enige om, at hvis der er yderligere finansieringsbehov for at kunne leve op til EU's juridiske forpligtelser, vil der være ændringsbudgetter gennem hele 2011, da det ikke er lovligt at have underskud på EU-budgettet. Ud over budgettet havde Parlamentet visse politiske krav vedrørende gennemførelsen af Lissabontraktatens regler om et nyt system af egne indtægter, og i forhold til disse er det godt at vide, at EU nu har bekendtgjort, at det ved udgangen af juni 2011 vil præsentere et formelt initiativ, der sikrer en drøftelse af forslag vedrørende dets egne indtægter samtidig med det finansielle overslags fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning og støttede EU-budgettet for 2011. Jeg glæder mig over den aftale, der endelig er kommet i hus mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet, og forhåbentlig bliver det et bæredygtigt budget, der kan gennemføres fuldt ud og på forudsigelig vis fra regnskabsårets begyndelse. Med vedtagelsen af denne beslutning sikrer vi i Europa-Parlamentet finansieringen og kontinuiteten af det budget, som Rådet og Budgetudvalget er enedes om. Jeg er overbevist om, at det var nødvendigt at bevilge flere midler til uddannelse, forskning og innovation, da EU er nødt til at øge sin effektivitet og konkurrenceevne for at komme ud af den finansielle og økonomiske krise. For at nå dette mål skal EU udarbejde en langsigtet strategi, som dette budget skal være en del af.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Europa-Parlamentets godkendelse af Fællesskabets budget for 2011 nogle få dage efter, at det var blevet forkastet, viser, at hele proceduren er et dårligt opstillet desorienteringsspil, der skal fjerne opmærksomheden fra essensen af budgettet, der går ud på at tjene storkapitalen bedre i bestræbelserne på at vælte byrden fra den økonomiske krise og øgede imperialistiske interventioner over på arbejdstagerne. Samtidig satte dette velgennemtænkte spil øget fokus på den alvorlige konkurrence mellem imperialisterne og det faktum, at fællesskabsorganer skubber på for at komme til bedst at tjene plutokratiets interesser efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Det er allerede et stykke tid siden, det blev vedtaget at reducere mindstebevillinger, der kunne have været brugt til fattige landmænd, arbejdstagere og selvstændige, og at øge bevillinger, der kanaliseres direkte til monopoler, til civil-militære interventioners tjenester og infrastrukturer samt til forfølgelse og undertrykkelse af arbejderklassen og græsrodsbevægelserne.

Kapitalens politiske talsmænd kan ikke redde sig selv fra bagtalelse med sådanne numre. Deres rolle bliver stadig mere klar for hver dag, der går. Arbejderklassen og græsrodsklassen øger kampen imod EU's og spidsborgerregeringernes politikker, hvormed de skaber nye perspektiver for en græsrodsøkonomi, der vil tjene deres og ikke kapitalens behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Udarbejdelsen af årsbudgettet for 2011 har givet anledning til ægte politiske forhandlinger mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer. Under de aktuelle budgetnedskæringer ønskede Rådet, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer, at få EU til at deltage i de spareforanstaltninger, som de europæiske lande pålægger sig selv. Til trods for, at både Europa-Parlamentet og Kommissionen tværtimod ønskede, at krisen skulle løses gennem frivillige politikker, tog de Rådets parti i en klar solidaritetstilkendegivelse over for medlemsstaterne. Til gengæld for denne indrømmelse ønskede Parlamentet en forhandling om EU's ressourcer og i særdeleshed om, hvorvidt det skal have egne midler, der er uafhængige af medlemsstaternes bidrag. Til at begynde med var Rådet ubøjeligt, men til slut gav det efter for vores legitime krav. Det er grunden til, at jeg og andre medlemmer af Europa-Parlamentet har kunnet støtte dette kortsigtede budget, der ikke desto mindre åbner muligheden for fremtidige EU-politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for at afgive decharge for 2011-budgettet. Dette budget blev styrket af nye procedurer i medfør af Lissabontraktaten. De langtrukne og vanskelige forhandlinger om at nå til enighed om 2011-budgettet viser, at vi – når nye budgetprincipper træder i kraft – tvinges til at finde fornuftige institutionelle kompromiser om EU-politikkens vigtigste områder. For første gang siden den nye traktats ikrafttræden har Europa-Parlamentet brugt sine nye beføjelser til fuldt ud at deltage i sammensætningen af EU-budgettet. Det første forfejlede forsøg på at nå til enighed og medtage Europa-Parlamentets legitime krav er udtryk for en konflikt, der fortsat findes blandt institutionerne, og som ikke burde findes, da den hindrer et effektivt interinstitutionelt samarbejde. Det er alle EU-institutioners mål at sørge for så problemfri en vedtagelse af aftaler af særlig betydning for hele EU og dets borgere som muligt. Derfor mener jeg, at der fremover skal gennemføres grundlæggende ændringer i institutionernes funktionsprincipper, og at inddragelsen af Europa-Parlamentet i alle forhandlingsfaser – specielt i forbindelse med budgetforhandlinger – skal anses for at være særlig vigtig for gennemførelsen af princippet om et repræsentativt demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) EU skal give sig selv et budget, der svarer til dets ambitioner. Det må ikke lade sig rive med af krisen, men skal i stedet tage de nye udfordringer op. Med Lissabontraktaten deltager Parlamentet nu på lige vilkår med Rådet, og det har markeret sig som en proaktiv kraft. Jeg stemte for 2011-budgettet, da det er vores pligt som medlemmer af Europa-Parlamentet at give Europa en klar politisk retning. I 2011 vil Europa holde sine prioriteter for øje. Det kan opjustere sine finansielle behov for at gennemføre sine nye beføjelser. Trods vanskelige økonomiske betingelser har Parlamentet formået at få støtte fra medlemsstaterne.

På Parlamentets opfordring vil Kommissionen i 2011 indlede drøftelser om de forskellige typer af egne indtægter, dvs. indtægter, som Europa har brug for til at sikre sin fremtidige selvfinansiering. Det bekymrer mig imidlertid dybt, at Parlamentet ikke er nået til enighed om den ekstra finansiering, som ITER-projektet har brug for fra 2012. Den termonukleare forsøgsreaktor, der er et flagskibsprojekt for international forskning og europæisk videnskabelig dynamik, kunne have nydt godt af en uudnyttet overskudsportion af 2011-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter at have klaret sig pænt i forhandlingerne med Rådet om 2011-budgettet og om betingelserne for udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme samt i spørgsmålet om EU's egne indtægter, har Parlamentet tabt kampen. Med vedtagelsen af 2011-budgettet under mødeperioden i december viste vi, at Rådet havde ret. Vi bekymrede os ikke om tal, men derimod om politiske krav. Vi har ikke glemt vores syv krav, der blev vedtaget under den forrige mødeperiode. Det positive ved det er, at Kommissionen også præsenterer et forslag i foråret 2011 om egne indtægter. Parlamentet bliver medtaget i disse drøftelser samt i de nødvendige drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af finansielle overslag. Men betingelserne er endnu ikke defineret, og derfor er kampen for overholdelse af den fælles beslutningstagning på dette område først lige begyndt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af EU's 2011-budget viser, at når der skabes dialog mellem Kommissionen og lovgivningsmagten, kan tingene arrangeres til fordel for begge parter. Kommissionen har indset, at Europa-Parlamentet nu har mere at skulle have sagt med hensyn til EU's finanser, og efter nogen tid har den besluttet at respektere denne situation. I praksis ligger budgettet fortsat inden for de grænser, som Rådet har opstillet, men samtidig inkluderer det også nogle af lovgivningsmagtens prioriteter. Inden der blev skabt enighed, var vi i den løjerlige situation, at der var alle mulige strategier og programmer, der slet ikke optrådte på budgetplanerne for næste år. Disse strategier og programmer kan ikke bare blive på papiret, fordi de kun vil sætte fokus på inkonsekvens og manglende tillid til de love, der vedtages af EU.

Det er indlysende, at man ikke kan udvikle programmer, der støtter unge, innovation og forskning, og at man ikke kan hævde at være en aktiv aktør i den globale udenrigspolitik uden at have de nødvendige midler til at finansiere sådanne planer. Det er lykkedes Parlamentet at forklare Rådet om behovet for at gennemføre regelmæssige evalueringer af fordelene ved ny lovgivning og dens finansiering. Som repræsentanter valgt direkte af EU's borgere er det vigtigt, at skatteborgerne kan se, at deres penge bruges godt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er glad for, at budgettet er blevet godkendt i dag, da det fastholder de præferencelinjer, Parlamentet vedtog i oktober, og som styrker centrale områder såsom uddannelse, ungdom, forskning og innovation. Det er helt afgørende at give EU et bæredygtigt budget, der kan gennemføres fuldt ud og på overskuelig vis fra regnskabsårets start i modsætning til et system med foreløbige tolvtedele, der vil bringe gennemførelsen af dets politikker i fare. Det er også vigtigt at stræbe efter et budget, der er visionært i krisetider, og som styrker områder, der bidrager til økonomisk vækst samt til flere og bedre job såsom videnskab og innovation. Kun med et ambitiøst budget bliver det muligt at få et økonomisk opsving i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédéric Daerden (S&D) skriftlig. – (FR) 2011-budgettet blev vedtaget med ansvarlighed, bitterhed og overbevisning. Ansvarlighed: Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet levede op til sit ansvar ved at stemme for budgettet for at undgå et institutionelt dødvande og henvisning til systemet med foreløbige tolvtedele. Bitterhed: Fælles beslutningstagning i budgetanliggender er en håbløs kamp. Trods Parlamentets indrømmelser er nogle medlemsstater, der modsat mig ikke tror på EU-budgettets merværdi, forblevet urokkelige. Overbevisning: EU's fremtid afhænger af nye egne indtægter og en skat på finansielle transaktioner. Vi har brug for Kommissionen, der fuldt ud skal støtte dette, hvis vi skal gøre dette grundlæggende mål til virkelighed. Vi har brug for en afgift på finansielle transaktioner samt et 2011-budget, og derfor afstod jeg fra at stemme om det genfremsatte ændringsforslag fra De Grønne om dette emne, der var symbolsk, men uansvarligt. En afgift på finansielle transaktioner er for vigtigt et emne at spøge med inden for de politiske strategier, der går ud på at stille ændringsforslag, som man ikke er den oprindelige forfatter til, med en budgetpost på nul. Det, der oprindelig var et socialistisk ændringsforslag, skulle egentlig fremme denne forhandling under budgetproceduren, men hvis det var blevet vedtaget i dag, ville det være ensbetydende med valget af et EU uden budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for et budget, der lå tæt på en nulvækst i forhold til 2010, for at vise, at Parlamentet kunne udvise modenhed og ansvarlighed under en økonomisk krise, der lammer de nationale regeringer. Det er ikke rimeligt at begynde at hæve 2011-budgettet i en tid, hvor de fleste medlemsstater går ind i en periode med stram budgetkontrol. Jeg er henrykt over, at de skrappe forhandlinger, der fandt sted mellem de forskellige institutioner om denne sag, endte med et kompromis, så vi nu har undgået en budgetkrise i 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen vedrørende det nye budgetforslag for 2011, fordi den styrker finansieringen inden for Europa-Parlamentets prioriterede områder såsom uddannelse, innovation, konkurrenceevne og samhørighed for vækst og beskæftigelse samt bevarelsen og forvaltningen af naturlige ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm (S&D), skriftlig. − (SV) Vi svenske Socialdemokrater har i dag stemt for forslaget til EU's almindelige budget for regnskabsåret 2011. Det er et behersket budget, men det indeholder også vigtige investeringer i forskning, initiativer for unge samt nødvendige støtteinitiativer for Palæstina, og det muliggør en oprettelse af den nye tjeneste for EU's optræden udadtil samt nye myndigheder for finansielt tilsyn.

Vi afstod imidlertid fra at stemme om både teksterne og de foreslåede budgetposter vedrørende nye egne indtægter for EU. Vi går ind for en revision af EU's ordning for egne indtægter samt en undersøgelse af skat på finansielle transaktioner, men vi mener, at vi i øjeblikket har for få informationer til at kunne indtage en detaljeret holdning i denne sag.

Uanset udformningen af et nyt system for EU's indtægter vil vi gerne understrege, at det skal være budgetneutralt og respektere medlemsstaternes kompetence på beskatningsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 2011-budgettet bliver det første, der vedtages efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Skønt denne godkendelse, der fandt sted inden for rammerne af den nye fælles beslutningstagning, ikke tager fat på alle Europa-Parlamentets bekymringer, danner den grundlaget for en fælles forståelse med hensyn til EU's budgetmæssige prioriteringer. I lyset af de nye udfordringer, som EU står over for, er det blevet helt afgørende at indføre en facilitet, der gør det muligt for Kommissionen at indføre ændringer i budgettet, når den afsatte finansiering er utilstrækkelig til at nå de strategiske mål, dvs. inden for rammerne af de prioriteter, der er opstillet inden for EU 2020-strategien.

På samme måde bliver det Europa-Parlamentets og Rådets opgave at skabe enighed om en hurtig og effektiv reaktion, der skaber betingelserne for et mere egalitært og konkurrencedygtigt EU, der kan håndtere de nye udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Resultatet af budgetforhandlingerne for 2011 var forudsigeligt i betragtning af ansvaret hos Rådet og de vigtigste politiske grupper i Parlamentet, uanset om det er i definitionen og accepten af den nuværende flerårige finansielle ramme eller i godkendelsen af de efterfølgende budgetter, der skal dækkes heraf.

Men denne godkendelse fjerner ikke, men snarere styrker de mange grunde til kritik af dette budget, som vi har udeladt. I betragtning af forværringen af den økonomiske og sociale krise, arbejdsløsheden og levevilkårene for millioner af mennesker – som EU's planer om ægte social terror over for medlemsstaterne i høj grad bidrager til – vil vi atter alle komme til at kende den sande betydning af den højt besungne europæiske solidaritet: et budget, der ikke går ud over 1 % af Fællesskabets bruttonationalindkomst (BNI), der ikke kan udføre opgaven med at omfordele velstand, som ikke kan sikre økonomisk og social samhørighed, og som utvivlsomt vil forværre de skadelige virkninger af EU's politikker. Vi vil atter gentage, at der er et alternativ til dette budget, og at det ikke kun er muligt, men absolut nødvendigt. Et alternativ, der vil omfatte en betydelig styrkelse af fællesskabsbudgettet baseret på rimelige bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med deres BNI.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg glæder mig over aftalen mellem Europa-Parlamentet og regeringerne fra de 27 medlemsstater, specielt fordi en manglende aftale ville forsinke næste års udbetalinger til de irske landmænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Truslen om indførelsen af et foreløbigt budget for 2011 fik Europa-Parlamentet og Rådet til at intensivere drøftelserne, og resultatet heraf – det budgetforslag, der var til afstemning i dag – kan betragtes som et pragmatisk kompromis. Forhandlingerne mellem institutionerne førte til medtagelse af de fleste af de forslag, som Parlamentet slog til lyd for. Rådet har forsikret os om, at det er villig til at samarbejde under oprettelsen af den finansielle ramme for 2014-2020, der bliver en praktisk gennemførelse af Lissabontraktatens bestemmelser. Parlamentet er også nået til enighed i denne sag med statslederne fra Ungarn, Polen, Danmark og Cypern eller med andre ord med de medlemsstater, der har formandskabet for EU-Rådet i de kommende to år. Vi er også tilfredse med Rådets beslutning om at fastholde fleksibilitetsmekanismen i EU-budgettet på 0,03 % af EU's BNP. Disse midler vil gøre det muligt at finansiere vigtige udgifter, der ikke kunne forudses under forhandlingerne om den forrige finansielle ramme – eksempelvis tjenesten for EU's optræden udadtil og Galileo-systemet. En indrømmelse fra Parlamentets side er udskydelsen af forhandlingen om fremtidige finansieringskilder for EU, hvilket Kommissionen også har krævet. Forslaget om at lempe de nationale bidrag til EU-budgettet faldt på grund af determineret modstand fra en gruppe medlemsstater, der var bange for offentlighedens reaktion. Vi vil utvivlsomt vende tilbage til denne diskussion i sommeren 2011, når Kommissionen præsenterer adskillige nye muligheder for finansieringen af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Julie Girling (ECR), skriftlig. − (for den britiske konservative delegation) (EN) De britiske Konservative har i dag stemt imod en budgetstigning på 2,9 %, fordi vi ikke finder det passende for medlemmerne af Europa-Parlamentet at kræve en stigning i EU's udgifter, når de nationale regeringer prøver på at reducere deres egne underskud eller forbedre deres budgetmæssige situation. EU-budgettet kan ikke, sådan som nogle medlemmer af Europa-Parlamentet hævder, bruges som et supplement til de nationale budgetter i krisetider. Det bør snarere afspejle den vanskelige situation, som EU's medlemsstater befinder sig i. Derfor stillede de Konservative oprindelig et ændringsforslag om en langsigtet fastfrysning af udbetalingerne på 2010-niveauet, hvilket ville gøre meget for at forsikre borgerne om, at EU gør sit til at bringe de langsigtede offentlige udgifter under kontrol på et mere bæredygtigt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Dagens vedtagelse af 2011-budgettet har udstillet Europa-Parlamentets dobbelte fiasko. Det vedtagne budget er for lille: +2,91 %, hvilket er langt mindre end tallet fra førstebehandlingen (+6 %) og Kommissionens oprindelige forslag (+5,8 %). De vedtagne beløb er præcis de samme, som de foreslåede beløb uden reelle forhandlingsmuligheder for Rådet, hvilket ikke er særlig betryggende, for så vidt angår mulighederne for at forhandle om kommende budgetter. Lige siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet handlet med Rådet i den fælles beslutningstagning om budgetanliggender. Ved ikke at få en præcis aftale til dato om den rolle, vi som medlemmer af Europa-Parlamentet kommer til at spille ved udarbejdelsen af den næste finansielle ramme, og om den nødvendige refleksion om nye egne indtægter risikerer vi at lade Rådet blive herre og mester over det europæiske projekts fremtid. I betragtning af visse medlemsstaters positionering er der således en reel risiko for, at dette projekt vil slå fejl. Det, der chokerer mig mest, er holdningen hos de europæiske højrepartier, der ved starten på forhandlingerne var fast besluttet på at falde fra, så snart telefonerne begyndte at ringe fra stats- og regeringscheferne. Alle vil gøre sig egne tanker om den politiske konsistens af et sådant omslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg glæder mig over vedtagelsen af EU-budgettet for 2011 med et klart flertal af de afgivne stemmer. Med aftalen mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet undgår vi at anvende et foreløbigt budget, hvilket kunne underminere forfølgelsen af EU's samhørigheds- og landbrugspolitik. Det er særlig gode nyheder for de polske lokalforvaltninger, landmænd og forretningsfolk, der i stigende antal gør brug af EU-støttemidler, da udbetalingerne vil stige med 2,91 % i forhold til 2010 til trods for den økonomiske krise. Jeg er også tilfreds med stigningen i ressourcer til de prioriterede områder, som Parlamentet har vedtaget, inklusive unge, uddannelse, forskning og innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det nye budget, og jeg er henrykt over, at EU-institutionerne omsider er blevet enige. Med denne afstemning ønsker Europa-Parlamentet at give EU et stabilt budget, der kan introduceres straks i begyndelsen af 2011, så man undgår brugen af foreløbige tolvtedele, hvilket ville have truet gennemførelsen af mange europæiske politikker. Jeg beklager imidlertid dybt den manglende fleksibilitet i dette nye budget samt beslutningen hos visse politiske grupper, i særdeleshed Socialdemokraterne, om at bringe ITER – det eneste fundamentale langsigtede forskningsprojekt, som EU spiller en ledende rolle for – i fare ved at udskyde afstemningen om dets finansiering. Ved at give afkald på kreditter for 600 mio. EUR, der var tilgængelige til finansiering af ITER på baggrund af en krise, hvor der er mangel på offentlige midler i Europa, har Socialdemokraterne vist deres uansvarlighed og inkonsekvens, samtidig med at de bringer et strategisk og jobskabende projekt i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Det glæder mig, at det trods de mange komplikationer har været muligt at nå til enighed om og vedtage EU-budgettet for 2011 efter Rådets modifikationer. Det er meget vigtigt, ikke kun i betragtning af, at man har undgået et foreløbigt budget, men især fordi vi kan være sikre på programmeringen af udgifter vedrørende en samhørighedspolitik, der er utrolig vigtig for EU-borgerne samt først og fremmest for modtagere af EU-støttemidler. Jeg vil også gerne understrege, at ressourcerne for samhørighedspolitikken er øget med 10 %. Det er vigtigt, at vi er nået frem til en politisk aftale. Dermed har vi udvist europæisk solidaritet, hvilket giver os finansiel stabilitet i 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for 2011-budgettet i dag. Efter lange forhandlinger er vi nået frem til en aftale, der tilfredsstiller Parlamentet. Parlamentet venter på gennemførelsen af Lissabontraktatens bestemmelser. Traktaten indeholder bestemmelser om, at vores institution skal involveres i forhandlinger om det næste langsigtede budget, og denne ændring skal accepteres på alle niveauer. Parlamentet ønskede også at bevare nogle reserver på 2011-budgettet. Et typisk tilfælde er de 425 000 EUR, der er afsat på 2011-budgettet til Det Europæiske Politiakademi (Cepol), og som nu kun kan frigives under særlige omstændigheder. Agenturet skal derfor gennemføre europaparlamentsmedlemmernes henstillinger, efter at Parlamentet har nægtet at validere gennemførelsen af agenturets budget, så der kan træffes beslutning om fuld tildeling af Cepol-budgettet i 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) 2011-budgettet, der er det første, som Europa-Parlamentet har haft ret til at gennemgå kritisk, har kun tjent til at bevise, hvor lille magt vores forsamling har. Europa-Parlamentet nøjes ikke med at validere neoliberale modreformer og med at tjene finansmarkederne i stedet for de borgere, der valgte dem, men går tilmed så vidt som til at kapitulere i uopsættelighedens navn. Jeg vil ikke bruge min stemme til at gøre denne foragtelige øvelse lettere.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter intense forhandlinger var det omsider muligt at vedtage 2011-budgettet. Det var ikke et ideelt budget, men det er ikke desto mindre et dokument, der gør det muligt at nå de mål, som EU har foreslået. Dette EU-budget for 2011, der er vedtaget under dagens møde, styrker finansieringen af Europa-Parlamentets prioriteter som f.eks. uddannelse, innovation og fredsprocessen i Mellemøsten og Palæstina.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) I betragtning af de utallige bureaukrater i Europa-Parlamentet og i Kommissionen bringer denne beslutning EU tættere på en velovervejet og effektiv fordeling af EU-midler i årenes løb. Jeg har omhyggeligt undersøgt andre tilkendegivelser i betænkningen, og jeg er glad for at opdage, at visse personer i Parlamentet forstår behovet for at bruge penge i tide og ikke, når det er for sent. Jeg stemte ja.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Som det var tilfældet med det seneste forslag om at hæve budgettet for 2011, har jeg også været nødt til at stemme imod dette forslag af hensyn til borgerne i Europa. Det er umuligt at forstå, hvordan EU har råd til at hæve budgettet, når der indføres spareprogrammer overalt i Europa. Den seneste stigning begrundes med Lissabontraktatens ikrafttræden og de nye institutioner, som dermed er skabt – f.eks. tjenesten for EU's optræden udadtil. Med stor forudseenhed stemte Det Østrigske Frihedsparti imod Lissabontraktaten, der skabte nogle få fordele, men som primært skabte øget bureaukrati og større udgifter for borgerne. Jeg har derfor stemt imod budgettet for 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter Europa-Parlamentets afstemning den 15. december 2010, der vedtog 2011-budgettet under mødet i Strasbourg efter tirsdagens forhandling. Det vedtagne budget omfatter øgede bevillinger til de fleste af Parlamentets prioriteter, samtidig med at Rådets overordnede grænser respekteres. Under dette års budgetforhandling indgik mine kolleger fra Europa-Parlamentet også aftaler med Rådet og Kommissionen om en række politiske krav vedrørende budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Budgetforslaget, der er ændret af Det Europæiske Råd, afspejler ikke fuldt ud de behov og krav, som Parlamentet har opstillet, men EU kan ikke stå uden et godkendt budget i de første måneder af 2011. Derfor fandt Kommissionen, Rådet og Parlamentet under trepartsmødet den 6. december frem til det rette kompromis for et budget, der kan gennemføres fuldt ud fra starten af regnskabsåret 2011. Jeg stemte ja til forslaget, fordi den ansvarlige holdning er forenelig med Parlamentets indsats for at giver EU's borgere tilstrækkelige finansielle midler, hvilket er bekræftet gennem godkendelsen af den fælles erklæring om betalingsbevillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg mente, at skønt budgetforslaget, der var ændret af Rådet, ikke fuldt ud levede op til det reelle behov for et bæredygtigt, sammenhængende og effektivt EU-budget, så tilfredsstillede det Parlamentets ønske om at give EU et budget, der kan gennemføres fuldt ud og på en forudsigelig måde fra regnskabsårets begyndelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg mente, at skønt budgetforslaget, der var ændret af Rådet, ikke fuldt ud levede op til det reelle behov for et bæredygtigt, sammenhængende og effektivt EU-budget, så tilfredsstillede det Parlamentets ønske om at give EU et budget, der kan gennemføres fuldt ud og på en forudsigelig måde fra regnskabsårets begyndelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Det var et ganske særligt øjeblik i sidste måned, da alle de politiske grupper påtog sig at indgå en politisk aftale om den fremtidige finansiering af EU ud over 2011-budgettet. Så efter den megen ståhej, de skabte under forhandlingerne, gav de tre vigtigste politiske grupper op på opløbsstrækningen. Skønt Europa-Parlamentet trækker på sine nye beføjelser, har det netop forpasset chancen for at påtage sig en rolle som beslutningstager i budgetanliggender. Brevet fra den belgiske premierminister, som det belgiske formandskab har vist os, og som sikrer, at Traktaten bliver respekteret (sådan står der virkelig), og at Parlamentet bliver involveret i fremtidige forhandlinger, giver ingen garanti for et godt politisk resultat. Vores stemme afspejler denne fortabte mulighed og den rendezvousklausul, der vil følge efter.

Det bedste instrument for at nå dette består i med anvendelse af samme metode som konventionen at samle de europæiske og de nationale parlamenter, de nationale regeringer og Kommissionen. Hvad angår megaprojektet ITER, der kræver, og som fortsat vil kræve eksorbitante midler, er vi ikke kede af, at det er blevet udskudt. Vi vil atter forsøge at vise det økonomiske spild, det repræsenterer, så snart det er tilbage på bordet i Europa-Parlamentets Budgetudvalg.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Vi skal til at godkende EU's budget for 2011, hvilket for første gang sker i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Jeg er glad for bekræftelsen på Europa-Parlamentets rolle i denne sag, og jeg støtter de vigtige prioriteter, der er fremhævet i det dokument, vi stemmer om i dag. I 2011 skal der rettes særlig opmærksomhed mod temaet "ungdom, uddannelse og mobilitet", hvilket kommer til udtryk i alle budgettets sektioner. Vi er nødt til at investere i vores unge og i uddannelse af alle europæiske statsborgere gennem programmet for livslang læring samt programmerne Erasmus Mundus og EURES.

Det er også vigtigt at fremme investeringer i forskning og innovation samt i SMV'ernes rolle som et redskab til at gøre vores økonomi mere dynamisk. I betragtning af samhørighedspolitikkens betydning som et overordnet element for alle europæiske politikker glæder jeg mig over dens planlagte medtagelse i det dokument, der er nøglen til en vellykket gennemførelse af denne politik. Af de opstillede årsager og fordi EU efter min mening gennemgår en periode, der kræver en større indsats for at gøre Europa stærkere og mere konkurrencedygtigt, samtidig med at man holder fast i behovet for at styrke den interinstitutionelle dialog, stemmer jeg for Parlamentets forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for betænkningen. Parlamentet viste tænder under forhandlingerne med Rådet. I fjor gav Rådet i forbindelse med Lissabontraktaten betydelige indrømmelser til Parlamentet. I denne budgetafgørelse har Parlamentet bevæget sig i retning af Rådets holdning. Dette kompromis synes at være brugbart.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) 2011-budgettet er blevet vedtaget i udfordrende og usikre tider. I en tid, hvor der skæres voldsomt i medlemsstaternes budgetter, er det vigtigere end nogensinde tidligere at sørge for, at Europa leverer ressourcerne til at håndtere virkningerne af krisen. Fordelene ved EU-støtten kan ses i hele min valgkreds, og der ydes hjælp til alle dem, der kommer til at lide under den nuværende "svedjebrugspolitik", der gennemføres i Det Forenede Kongerige.

Der er imidlertid visse dele af budgettet, som jeg ikke er enig i. Jeg finder det f.eks. ikke hensigtsmæssigt at stemme for ødsle landbrugssubsidier og stigende repræsentationsudgifter. Jeg finder det vigtigt i disse usikre økonomiske tider at udvise tilbageholdenhed i udgifterne. Derfor undlod jeg at stemme om 2011-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Glenis Willmott (S&D), skriftlig. − (EN) Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet har stemt imod budgetpakken, fordi vi ikke finder det passende med et stigende EU-budget i en tid, hvor der skæres voldsomt i de nationale offentlige udgifter.

Vi støtter bestemt ikke den måde, hvorpå mange regeringer risikerer deres økonomier ved at skære voldsomt i de offentlige udgifter. Men det betyder ikke, at vi automatisk støtter en stigning i EU's samlede udgifter.

EU kommer til at yde et vigtigt stykke arbejde næste år, hvor det i mange tilfælde yder støtte til de områder, der bliver hårdest ramt af indenlandske nedskæringer. Hvor der er behov for nye udgifter, mener vi imidlertid, at det ville have været muligt at gennemføre besparelser for at frigøre penge til vigtige projekter.

I betragtning af det aktuelle pres på de hjemlige økonomier kunne disse budgetforhandlinger have været en mulighed for at overtale EU's ledere til at håndtere ødsle EU-udgifter inden for f.eks. landbrugsstøtten, der ofte underminerer økonomierne i netop de lande, som EU's internationale støttebudget skulle hjælpe. Med denne budgetpakke er disse subsidier imidlertid stort set urørte.

Af disse årsager kunne Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet ikke stemme for en stigning i EU-budgettet.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0353/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at Nederlandene har bedt om støtte på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i de respektive ændringsforslag fra Europa-Parlamentet. Jeg er også enig i, at funktionen af samt merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) skal vurderes inden for rammerne af den generelle vurdering af programmerne samt forskellige andre instrumenter, der er skabt i medfør af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 inden for rammerne af midtvejsrevisionsprocessen for den flerårige finansielle ramme 2007-2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtten til arbejdstagere, der er afskediget på grund af omstruktureringer og virksomhedsflytninger bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af strukturomlægninger inden for den internationale handel er det vigtigt, at den europæiske økonomi hurtigt kan iværksætte støtteinstrumenter for arbejdstagere, der rammes af sådanne ændringer, samtidig med at de erhverver de nødvendige færdigheder, der kan sikre dem en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der bør derfor ydes individuel finansiel bistand. Det er også vigtigt at understrege, at denne støtte ikke er en erstatning for det ansvar, der normalt ligger hos virksomhederne, og at den ikke skal ydes til finansiering og omstrukturering af virksomhederne. I betragtning af, at Nederlandene har bedt om støtte på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 18 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, stemmer jeg for denne betænkning eller med andre ord for en mobilisering af Globaliseringsfonden til støtte af Nederlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante ændringer på arbejdsmarkedet som følge af ændringer i den internationale handels struktur har resulteret i utallige ofre for en arbejdsløshed, der i mange tilfælde er langvarig. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet som svar på sådanne situationer. I dette tilfælde taler vi om en anvendelse af lidt mere end 2,5 mio. EUR til Nederlandene til støtte af 613 afskedigede arbejdstagere fra to handels- og detailselskaber mellem den 1. maj 2009 og den 31. januar 2010. Da Kommissionen fandt ansøgningen relevant og i overensstemmelse med de opstillede bestemmelser og derfor anbefaler en godkendelse af anmodningen, stemte jeg ja.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af den sociale effekt af den globale økonomiske krise, der specielt påvirkede beskæftigelsen, har en hensigtsmæssig anvendelse af Globaliseringsfonden afgørende betydning for at hjælpe de mange europæiske borgere og familier og bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling, samtidig med at der udbydes nye ressourcer, der opfylder virksomhedernes behov og sætter skub i økonomien. Det er i denne sammenhæng, at der opstilles denne interventionsplan for Nederlandene på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene. Jeg håber derfor, at EU-institutionerne vil styrke deres forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger, der skal fremme og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, der i øjeblikket har et meget lavt mobiliseringsniveau. I år er der kun blevet ansøgt om 11 % af de 500 mio. EUR, der er tilgængelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et solidaritetsområde, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del heraf. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der forekommer i en globaliseringstid. Et stigende antal virksomheder foretager udflytninger og udnytter billigere arbejdskraftomkostninger i en række lande – specielt Kina og Indien – hvilket har en skadelig effekt på de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden skal hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsudflytninger, og den har stor betydning for at lette adgangen til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet brugt af andre EU-lande, så det er relevant at støtte Nederlandene, der har søgt om anvendelse af Globaliseringsfonden på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Arbejdstagere, der har mistet deres job på grund af den økonomiske og finansielle krise, bør have mulighed for hurtigt at vende tilbage til arbejdslivet. Medlemsstaterne er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at støtte disse mennesker. Medlemsstaterne kan søge Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen om støtte til dette formål. Jeg stemmer for betænkningen, da Nederlandenes mobilisering af fonden er fuldt berettiget, og alle kriterierne er opfyldt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at Nederlandene har bedt om støtte på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i de respektive ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.

Jeg er også enig i, at:

– Globaliseringsfonden skal støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet, og jeg vil gentage, at støtten fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, ligesom den heller ikke skal finansiere foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

– Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006;

Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om oprettelse af en anden støttekilde end uudnyttede midler fra Globaliseringsfonden for at efterkomme Europa-Parlamentets hyppige påmindelser om, at det er nødvendigt at identificere relevante budgetmekanismer til overførsel af midler i betragtning af, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt og særskilt instrument med egne mål og finansieringsperioder.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er helt enig med ordføreren fru Matera, der udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har fundet en anden kilde af betalingsbevillinger end de uudnyttede bevillinger under Den Europæiske Socialfond, hvilket er i overensstemmelse med hyppige anmodninger fra Europa-Parlamentet.

Jeg er også enig med ordføreren i, at alternativerne valgt i de seneste tilfælde (budgetpost til støtte for iværksættervirksomhed og innovation) ikke er tilfredsstillende i betragtning af de alvorlige vanskeligheder, som Kommissionen støder på, når den skal gennemføre programmer for konkurrenceevne og innovation. I en periode med økonomisk krise bør disse bevillinger faktisk tværtimod sættes op. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på fremover at finde mere passende budgetposter til betalinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandenes anmodning om støtte under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) på grund af 613 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Noord Holland i Nederlandene, opfylder alle de retligt etablerede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009, der ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 og oprettede Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet, da fonden forventedes at kunne finde anvendelse i sådanne situationer, hvis der som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise var "mindst 500 afskedigelser i løbet af en ni måneders referenceperiode, specielt i små eller mellemstore virksomheder i en hovedgruppe i NACE (rev. 2) i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau i en medlemsstat". Jeg stemte derfor ja til denne beslutning, og jeg håber, at anvendelsen af Globaliseringsfonden vil bidrage til disse arbejdstageres vellykkede tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne afstemning vil Europa-Parlamentet: (1) opfordre de involverede institutioner til at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden; (2) minde om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelsen af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise og understrege den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet; (3) understrege, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at Globaliseringsfonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) til de arbejdstagere i informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT), der er blevet arbejdsløse i Noord Holland-regionen af Nederlandene.

Europas IKT-sektor er blevet ramt af både den internationale finansielle og økonomiske krise og strukturelle ændringer på det globale it-marked, specielt på grund af udflytningen af produktionen til Kina og Indien, hvilket også afspejles af IKT 5-indikatoren.

IKT 5-indikatoren er et sammendrag af de vigtigste forskningsresultater vedrørende konjunkturcyklen, omkostninger og budgetter til IKT-sektoren. Denne indikator for Vesteuropa er faldet fra en værdi på ca. 160 i august 2008 til ca. 30 i april 2009.

Nederlandene har udarbejdet en samordnet pakke af individualiserede tilbud til de 613 afskedigede arbejdstagere fra to virksomheder tilhørende Randstad-selskabet i form af f.eks. vejledning om overgangen fra et job til et andet, oprettelse af mobilitetscentre, anbringelse af afskediget personale, levering af faglig uddannelse og undersøgelse af beskæftigelsesegnetheden. Det samlede budget er på 3 934 055 EUR, og den 8. april 2010 indsendte Nederlandene en ansøgning om en medfinansiering på 2 557 135 EUR fra Globaliseringsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for forslaget til betænkning. Vi er endnu en gang i stand til at hjælpe EU-borgere, der er blevet afskediget, efter at deres virksomheder kom i problemer, med at finde nye job.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Denne ansøgning er blot én af en lang række ansøgninger fra Nederlandene, der for nylig er blevet godkendt i Budgetudvalget. Jeg har selvfølgelig stemt for fru Materas betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) til at støtte afskedigede arbejdstagere i Noord Holland. Formålet med Globaliseringsfonden er at støtte individuelle arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af globaliseringen. Under de seneste ugers budgetforhandlinger har den nederlandske regering udmærket sig ved sin stædige reaktion på de legitime holdninger fra Europa-Parlamentet, der altid er villig til at indgå et kompromis. Her vil jeg gerne sige, at det på den ene side synes at være foreneligt med det nationale perspektiv på politik, der finder anvendelse på snesevis af millioner euro i EU-støtte, mens det på den anden side kan bruges til at afvise en legitim debat om Parlamentets synspunkter.

 
  
  

Betænkning: Tadeusz Zwiefka (A7-0360/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der efter min mening skal være et forstærket samarbejde i EU om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse eller separation. Efter min mening bør en EU-forordning på dette område finde universel anvendelse. Med andre ord kan det på baggrund af dets globale lovvalgsregler bestemmes, at enhver lov finder anvendelse – loven om deltagende medlemsstater, ikkedeltagende medlemsstater eller lande, der ikke er EU-medlemsstater. EU har sat sig selv et mål om at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. For at give ægtefællerne mulighed for at vælge en lov, som de har tæt tilknytning til, og for at sørge for, at denne lov finder anvendelse på deres skilsmisse- eller separationssag, når de ikke har truffet et sådant valg, bør den lov, som de har tæt tilknytning til, kunne anvendes, også når der ikke er tale om en deltagende medlemsstats lov. Det kræver både større fleksibilitet og større retssikkerhed at øge borgernes mobilitet, hvilket den nye EU-forordning kan styrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Behovet for at skabe klare og fuldstændige retlige rammer for lovvalg vedrørende skilsmisse og separation opstår ud af et presserende behov for at løse de problemer, der opstår i forbindelse med "internationale" skilsmisser. Hidtil har forskellene i de nationale regler ikke været med til at sikre ligestilling mellem ægtefællerne eller beskyttet de involverede børns tarv. De har tværtimod været med til at fremme et kapløb om at nå først til en domstol. Som Europa-Parlamentets ombudsmand for børn, der er genstand for kampe mellem forældre af forskellig nationalitet, og på baggrund af erfaringer fra mit arbejde, støtter jeg dette forslag til en forordning, der skal skabe retssikkerhed for de berørte par og sikre forudsigelighed og fleksibilitet.

En af de innovative idéer i forordningens tekst er muligheden for at konsultere en familiemægler inden, under og efter skilsmissesagen. Det er ikke kun fordi, denne person er god til at informere parret om de forskellige skilsmisseformer og -betingelser samt til at løse forskelle mellem dem, men også fordi et sådant arrangement beskytter rettighederne hos de involverede børn og hjælper parret med at træffe hensigtsmæssige og fredelige valg for at beskytte deres børns velfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Når det handler om at forbedre sammenhængen mellem EU-reglerne om ægteskabssager, er det vanskeligt at skabe enighed mellem 27 parter. Heldigvis har det siden Amsterdamtraktaten i 1997 været muligt for interesserede medlemsstater at mødes for at gøre fremskridt på et særligt område gennem et "forstærket samarbejde", så en kerne af ledende stater kan mødes for at bringe EU videre. De problemer, som ægtefæller har med at få deres status anerkendt i de forskellige medlemsstater, specielt i forbindelse med en skilsmisse eller en separation, har fået nogle stater til at mødes for at forbedre koordineringen af de nationale bestemmelser. Jeg er virkelig ivrig efter at få gennemført dette forstærkede samarbejde, som Frankrig ønsker at blive en del af. Efter min mening vil dette initiativ bringe europæerne tættere sammen på et område, der berører os alle, og hvor retssikkerhed er af afgørende betydning. Jeg har derfor stemt for dette forslag til en forordning, der skal indføre et sådant forstærket samarbejde. Fremover bør det forstærkede samarbejde anvendes, hver gang det er nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi formålet med forordningen er at skabe retssikkerhed for par fra forskellige medlemsstater, der ønsker at blive separeret eller skilt, så de sikres forudsigelighed og fleksibilitet.

I denne henseende repræsenterer det vedtagne initiativ et fremskridt, men det er beklageligt, at man har forpasset muligheden for at udvide anvendelsesområdet til anerkendelse af ægteskaber, omstødelser, forældremyndighed og arv. Det dækker heller ikke andre samlivsformer som f.eks. homoseksuelle par, der er anerkendt i nogle medlemsstater.

Det er også beklageligt, at kun 15 ud af de 27 medlemsstater er villige til at underskrive dette forstærkede samarbejde, hvilket bliver skadeligt for borgerne i de lande, der ikke skriver under.

Jeg håber og ønsker derfor, at anvendelsesområdet i fremtiden kan udvides, og at flere lande vil tilslutte sig dette forstærkede samarbejde af hensyn til de borgere, de repræsenterer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets betænkning om et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, fordi der skal oprettes et klart og udtrykkeligt retsgrundlag ifølge hvilket regler vil blive anvendt i henhold til den gældende lov. Jeg vil gerne pointere, at et af EU's primære mål er at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personers fri bevægelighed er sikret. Retsstillingen på EU-plan vedrørende lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation af ægtefæller af forskellig nationalitet er i øjeblikket meget forvirrende, fordi det er usikkert, hvilken lov der skal anvendes. Dette fører ofte til et kapløb om at nå først til en domstol, hvor en af ægtefællerne søger om skilsmisse før den anden for at få anvendt en lovgivning, der bedst tjener vedkommendes interesser. Jeg vil gerne understrege, at den nye forordning skulle skabe retssikkerhed for de berørte par og sikre forudsigelighed og fleksibilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Zwiefka med udarbejdelsen af denne betænkning, som jeg støtter. Formålet med denne foranstaltning er at skabe en tydelig og komplet juridisk ramme for den lovgivning, der finder anvendelse ved skilsmisser og separationer ved at give parterne en vis grad af selvbestemmelse. Den diversificerede natur af disse regler i medlemsstaterne kan faktisk skabe problemer i forbindelse med "internationale" skilsmisser.

Ud over den retlige usikkerhed i forbindelse med identificeringen af, hvilke love der skal finde anvendelse i de enkelte tilfælde, kan der også være tale om et kapløb om at nå først til en domstol for at få anvendt en lovgivning, der bedst beskytter den ene af ægtefællerne. EU skal derfor begrænse disse risici og mangler ved at gøre det muligt for parterne i fællesskab at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse. Jeg er derfor enig i, at det er nødvendigt at sikre parterne retfærdige og præcise informationer, så de hurtigst muligt bliver opmærksomme på deres valgmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Under Lissabontraktaten kan medlemsstaterne nu have et forstærket samarbejde inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og mere specifikt i sager vedrørende skilsmisse og separation. Denne forordning definerer et forstærket samarbejde mellem visse medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Spanien). Det primære formål med forordningen er at fjerne enhver forskelsbehandling på grund af køn, at sikre lige muligheder for begge ægtefæller og at prioritere børns velfærd. Ægtefæller "konkurrerer" ofte om at nå først til en domstol for at få anvendt en lovgivning, der bedst beskytter vedkommendes interesser. Formålet med denne forordning er at forbedre retssikkerheden for de pågældende par og samtidig sikre forudsigelighed og fleksibilitet i retssagerne. Jeg støttede forordningen, skønt den ikke i øjeblikket berører Tjekkiet. I det store og hele mener jeg, at indførelsen af denne forordning vil være et godt eksempel for andre medlemsstater inklusive Tjekkiet. Andre medlemsstater vil fremover kunne tilslutte sig forordningen og nyde godt af erfaringerne fra de banebrydende medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag forsøger ikke at harmonisere den materielle ret, der finder anvendelse ved skilsmisse og separation, men at indføre harmoniserede regler til løsning af internationale jurisdiktionsbetingede konflikter. Det betyder, at vi er nødt til at arbejde inden for rammerne af den internationale privatret og ikke inden for de omfattende familieretlige rammer, hvor de enkelte stater fortsat vil have deres egne love.

Derfor er det f.eks. vigtigt at huske, at den foreslåede forordning med ændringen af artikel 7.º-A ikke kræver, at en stat skal anerkende en handling som en gyldig ægteskabsindgåelse – selv ikke med henblik på en skilsmissesag – hvis denne handling ikke anerkendes som gyldig i henhold til den pågældende stats lovgivning, eller hvis det er i modstrid med nærhedsprincippet. Det bliver imidlertid ikke muligt at begrænse rettighederne for folk, hvis forening ikke anerkendes i en stat, og der skal derfor findes en kompromisløsning herpå.

I lyset af ovenstående kan jeg kun betragte indførelsen af større retssikkerhed i forbindelse med løsning af konflikter under international kompetence inden for de familieretlige rammer og specielt i forbindelse med skilsmisse og separation som et vigtigt skridt i indførelsen af et område med frihed og retfærdighed, hvor personers frie bevægelighed er en realitet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er henrykt over vedtagelsen af denne betænkning, der skulle give par fra forskellige medlemsstater eller par, som er bosat i et fremmed land, mulighed for at vælge den lovgivning, der skal gælde for deres skilsmisse.

Der blev bevilget 1 mio. skilsmisser i EU i 2007, og i 13 % af tilfældene havde ægtefællerne hver sin nationalitet. Under skilsmissesagerne havde EU-borgere juridiske problemer, der påvirkede deres separation.

Jeg vil gerne påpege, at Portugal deltager i processen om et forstærket samarbejde, der kan skabe fremskridt i dette spørgsmål, og som blev blokeret i Rådet.

Jeg vil gerne understrege, at denne betænkning ikke skal kunne tvinge en medlemsstat til at anerkende en handling som gyldig ægteskabsindgåelse – selv ikke med henblik på en skilsmissesag – hvis denne handling ikke anerkendes som gyldig i henhold til den pågældende stats lovgivning, eller hvis den vil være i modstrid med nærhedsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med den grundige behandling af spørgsmålet om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Hvor delikat denne sag er, kan ses af det faktum, at Rom II er det første eksempel i EU's historie på et forstærket samarbejde, der er udført i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i traktaterne. Forordningens geografiske anvendelsesområde vil derfor blive begrænset til 14 af de 27 EU-medlemsstater. Polen er ikke blandt disse lande. Ved at indføre et princip, der gør det muligt for parterne at vælge, hvilken lovgivning, der skal gælde for deres skilsmisse, vil Rom III bidrage til større juridisk forudsigelighed og sikkerhed. I betragtning af forordningens begrænsede anvendelsesområde – den vil kun gælde for lovvalgsregler i forbindelse med internationale skilsmisser – er det også vigtigt at besvare spørgsmålet om, hvilken domstol der har retlig kompetence i en bestemt sag.

Dette problem behandles i en anden EU-forordning – Bruxelles IIa. Derfor finder jeg det ligesom ordføreren vigtigt, at denne forordning revideres hurtigst muligt for at introducere forum necessitatis-reglen. Denne regel vil fjerne mange medlemsstaters frygt for, at deres domstole risikerer at blive tvunget til at træffe afgørelser om skilsmisser for par, som deres retssystemer ikke betragter som værende gift, hvilket til gengæld vil tilskynde dem til at vedtage generelle EU-principper på området for internationale skilsmisser, hvilket utvivlsomt vil gøre livet lettere for mange EU-borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Hvis to mennesker af forskellig nationalitet eller blot to personer, der ikke længere bor i samme medlemsstat, planlægger en skilsmisse, bør de vide, hvilken domstol der har kompetencen, og i hvilket land. Fremover vil et sådant par kunne vælge, hvilket EU-retssystem, der skal regulere deres skilsmisse. Det er endnu et meget konkret fremskridt i den trinvise oprettelse af et "fælleseuropæisk retligt område", der finder direkte anvendelse i den enkelte borgers dagligliv. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning og anvendelsen for første gang af den såkaldte procedure for forstærket samarbejde, men jeg beklager, at det er nødvendigt at anvende denne procedure, og at der ikke kunne skabes enighed mellem alle EU's medlemsstater. Jeg håber, at andre medlemsstater snart bliver en del af dette samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Tjekkiet er repræsenteret i Europa-Parlamentet. Tjekkiet underskrev ikke mekanismen for et forstærket samarbejde vedrørende forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Det skyldes, at Tjekkiet ikke mener, at forslaget til en forordning er en nødvendig foranstaltning for det indre markeds tilfredsstillende funktion. Tjekkiet finder også forordningen tvivlsom i lyset af nærhedsprincippet, da den ikke giver nogen merværdi, der retfærdiggør dens krænkelse af medlemsstaternes familieretlige bestemmelser. Tjekkiet finder også forslaget problematisk i lyset af proportionalitetsprincippet, da den valgte juridiske form af foranstaltningen ikke er et passende værktøj til at sikre forenelighed mellem reglerne om lovvalg inden for den internationale familieret. Når det så er sagt, ønsker jeg ikke, at min stemme skal hæmme de stater, der har opteret for et forstærket samarbejde som et redskab til at sikre forenelighed mellem reglerne om lovkonflikter med hensyn til lovvalg i ægteskabssager, i at følge denne vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Forslaget til en forordning om et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation hjælper med at løse de hyppigt forekommende komplekse og følsomme problemer, der er forbundet med skilsmissesager for gyldige ægteskaber mellem folk af forskellige nationaliteter. Det tydeliggør tingene for dem, der skal skilles, og gør det muligt for dem at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse. Det øger også deres retssikkerhed helt fra starten. Da den vedtagne lov rækker ud over den gældende fællesskabsret, er mekanismen for et forstærket samarbejde et skridt, der gør det muligt for de deltagende medlemsstater at håndtere nogle af de lovgivningsmæssige problemer af det internationale samarbejde i forbindelse med opløsning af sådanne ægteskaber.

Det giver andre medlemsstater, der ikke deltager i den nuværende fase, rig mulighed for at vurdere de positive og negative effekter af dette forslag til en forordning over tid med henblik på eventuelt at tilslutte sig den. I flere år og i adskillige velbegrundede tilfælde har det været den fremmede ret, der har fundet anvendelse i sådanne ægteskabssager i Tjekkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den nye forordning vil gøre det muligt for internationale par (par af hver sin nationalitet, par, der lever i forskellige lande eller par, der lever sammen i et andet land end deres oprindelsesland) at vælge, hvilken national lovgivning, der skal gælde for deres skilsmisse, forudsat af den ene af parterne har forbindelse til det pågældende land, f.eks. i form af sædvanligt opholdssted eller nationalitet. De nye regler afklarer også, hvilken lov der er gældende, hvis ikke der er enighed mellem parterne. Den nye forordning vil f.eks. gøre det muligt for et spansk/portugisisk par, der bor i Belgien, at vælge, om deres skilsmisse skal være underlagt portugisisk, spansk eller belgisk lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Skilsmisse er en alvorlig sag, der ganske ofte involverer smadrede tallerkener og bodeling. Jeg beundrer virkelig idealismen hos ordføreren, Tadeusz Zwiefka. Hvad sker der, hvis den tyske ægtemand ønsker at blive skilt i Tyskland, mens konen ønsker at blive skilt på Sicilien, fordi hendes mor er siciliansk? Hvordan deler man en støvsuger og en vaskemaskine, hvis ikke der er enighed? Tanken er god, men den skal finjusteres. 90 % af alle skilsmisser er tragedier og skandaler. Jeg "er med", men lad os se på detaljerne, når vi behandler sådanne dokumenter. Vi har brug for en lov, ikke regler.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Separationer og skilsmisser er altid vanskelige, og de har en lang række retlige konsekvenser. Alt bliver ekstra problematisk, når manden og konen kommer fra forskellige lande. Vi har set frem til en løsning i EU, men vi har kun kunnet nå til enighed om et forstærket samarbejde, hvilket kun gør situationen lidt lettere for de berørte parter eller med andre ord for par, der kommer fra forskellige EU-medlemsstater, og som skal skilles. Procedurens anvendelsesområde er ikke nærmere beskrevet, og derfor er det heller ikke helt klart.

Selvfølgelig betyder et samarbejde ikke, at retsafgørelser – f.eks. i skilsmissesager – skal anerkendes i en medlemsstat, hvor der ikke er lovhjemmel for at gøre det. På samme måde skal proceduren ikke gøre det muligt ad bagdøren at tvinge medlemsstater til at anerkende partnerskaber mellem to personer af samme køn. Der har heller ikke været megen opmærksomhed på forældrenes rettigheder i tilfælde af grænseoverskridende skilsmisser. Derfor har jeg undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg finder det nødvendigt at indføre klare og omfattende lovgivningsmæssige rammer for lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation. For første gang får ægtefæller med indførelsen af artikel 3a mulighed for i fællesskab at foretage et lovvalg i forbindelse med skilsmissesager. Jeg synes også, at vi skal sikre os, at parterne træffer et kvalificeret valg, eller med andre ord at begge ægtefæller bliver ordentlig informeret om de praktiske konsekvenser af deres beslutning. I denne henseende er det nødvendigt at sikre sig, at oplysningerne er præcise og fuldstændige. Jeg finder det vigtigt at beskytte parrets forhold, så en separation kan foregå på en klar, gennemsigtig og konsensuspræget måde for begge parter, der således bliver ligeværdige beslutningstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal deltager sammen med 13 andre EU-lande (Spanien, Italien, Ungarn, Luxembourg, Østrig, Rumænien, Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Letland og Malta) i det første forstærkede domstolssamarbejde i EU's historie. Dette forstærkede samarbejde anvendes inden for lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation af mennesker og ejendom.

Jeg stemte for denne betænkning vedrørende forordningen, der opstiller klare regler om proceduren for internationale par (hvor ægtefællerne har hver sin nationalitet), der søger skilsmisse eller separation af mennesker eller ejendom i deres oprindelses- eller bopælslande. Det er et helt konsensuspræget emne, der vil gøre livet lettere for en masse europæere. Det er også et symbolsk øjeblik, da det er første gang, et forstærket samarbejde er blevet anvendt mellem EU's medlemsstater.

Formålet med disse bestemmelser er at styrke retssikkerheden og forudsigeligheden med hensyn til skilsmisse og separation af mennesker eller ejendom. Aftalen gælder kun for harmonisering af konfliktsituationer og ikke for harmonisering af grundlæggende nationale regler.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Det er en af EU's vigtigste opgaver at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personers fri bevægelighed er sikret. Retsstillingen på EU-plan vedrørende lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation af ægtefæller af forskellig nationalitet er i øjeblikket meget forvirrende, fordi det er usikkert, hvilken lov der skal anvendes. Dette fører ofte til et kapløb om at nå først til en domstol, hvor en af ægtefællerne søger om skilsmisse før den anden for at få anvendt en lovgivning, der bedst tjener vedkommendes interesser. Formålet med forslaget til en forordning er at skabe retssikkerhed for de berørte par og sikre forudsigelighed og fleksibilitet. Jeg er derfor forpligtet til at være enig med ordføreren hr. Zwiefka, der støtter substansen af lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Belgien, Bulgarien, Tyskland, Grækenland (trak sin anmodning tilbage den 3. marts 2010), Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien rettede en anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de havde til hensigt at indføre et indbyrdes forstærket samarbejde om lovvalg i ægteskabssager, og de opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag herom. På den ene side kræver borgernes stadig stigende mobilitet større fleksibilitet, og på den anden side kræver den større retssikkerhed. For at nå dette mål bør denne forordning styrke partsautonomien i forbindelse med skilsmisse og separation ved at give ægtefællerne mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation.

Denne forordning gælder kun for opløsning af ægteskab eller ophør af ægteskabelige forpligtelser (separation), og den gælder ikke for spørgsmål vedrørende fysiske personers retlige status, eksistensen, gyldigheden eller anerkendelsen af et ægteskab, omstødelse af et ægteskab, ægtefællernes navn, de formueretlige virkninger af ægteskabet, forældreret, underholdspligt, båndlæggelse eller arv, selv om disse rejses som præjudicielle spørgsmål i forbindelse med skilsmisse- eller separationssager.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Det er en af EU's vigtigste opgaver at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personers fri bevægelighed er sikret. Jeg glæder mig derfor over dette forslag, der introducerer større retssikkerhed med hensyn til lovvalgsreglerne i forbindelse med nationale skilsmisser og separationer, og jeg vil ønske, at andre medlemsstater gør fælles sag for at sikre forenelighed med de nationale regler om retstvister på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Denne tekst giver sig f.eks. i kast med at løse følgende problemer. A og B er statsborgere i forskellige medlemsstater og har indgået ægteskab mellem to af samme køn i en af de medlemsstater, der har indført en lovgivning, som tillader sådanne ægteskaber. De har i tre år haft deres sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, der ikke tillader ægteskaber mellem personer af samme køn, men som deltog i vedtagelsen af forordningen om lovvalgsregler under proceduren for forstærket samarbejde. A og B ønsker at opløse deres ægteskab.

I henhold til bestemmelserne i forordning nr. 2201/2003 om jurisdiktion er det kun retterne i den medlemsstat, på hvis område de har deres sædvanlige opholdssted, som i dette tilfælde har kompetence til at træffe en afgørelse. Det er åbenlyst urimeligt for det pågældende par, der vil få en masse bøvl og spilde en masse tid på at få deres skilsmissesag ind under en anden domstols jurisdiktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. − (SV) Da Europa-Parlamentet i går stemte om forslaget til Rådets forordning om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, undlod jeg at stemme. Efter min mening er familieretten – eksempelvis bestemmelser vedrørende skilsmisser – et område, hvor nærhedsprincippet skal overholdes, og hvor alle medlemsstater skal træffe deres egne beslutninger. Det samarbejde, der diskuteres i betænkningen, er frivilligt for EU's medlemsstater, og i øjeblikket deltager 14 lande. Sverige er ikke et af dem. Efter min mening er det ikke passende for mig som svensk medlem af Europa-Parlamentet at vedtage en holdning om en lov, der udelukkende vedrører en form for samarbejde, som Sverige ikke er involveret i.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Med 16 mio. ægteskaber mellem partnere af hver sin nationalitet i EU, hvoraf ca. 140 000 hvert år ender med skilsmisse, er det vigtigt med forhandlinger og en aftale om dette spørgsmål for at sikre den nødvendige retssikkerhed for borgerne. Efter at individuelle medlemsstater har nedlagt veto mod adskillige initiativer på dette område, har proceduren for forstærket samarbejde nu i det mindste givet 14 lande mulighed for at indføre de nødvendige kriterier.

 
  
  

Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A7-0340/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte ja til denne betænkning, fordi den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne også bidrog til, har vist et behov for at indføre en klassifikations- og tilsynsmekanisme for kreditvurderingsbureauerne. Jeg er enig i betænkningens tilskyndelse til på fællesskabsniveau at oprette et system for registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger til brug i EU, samt i overvejelserne vedrørende betingelserne for brug i EU af vurderinger fra agenturer i tredjelande. Aftalen om den europæiske tilsynsstruktur, der træder i kraft den 1. januar 2011 muliggør nu et effektivt tilsyn af disse agenturer. Det er afgørende, at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) fra første færd er i stand til at udøve sine beføjelser, så den kan sikre et stærkt tilsyn med de aktive kreditvurderingsbureauer i EU såvel som med bureauer fra tredjelande, hvis vurderinger er autoriserede i EU, i fuldt samarbejde med deres nationale myndigheder. Det glæder mig endvidere, at USA også har besluttet at udarbejde skrappere tilsynsregler på dette område i betragtning af, at Kommissionen også overvejer at arbejde i retning af en yderligere international harmonisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der efter min mening er behov for at indføre et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, havde indflydelse på dette initiativ. Jeg er enig i Kommissionens forslag om at organisere akkrediteringen og overvågningen af kreditvurderingsbureauerne i Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). Det er imidlertid helt afgørende, at ESMA fra første færd er i stand til at udøve sine beføjelser, så den kan sikre en god overvågning af kreditvurderingsbureauer i EU samt i de tredjelande, hvis vurderinger vil blive godkendt i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I princippet kommer kreditvurderingsbureauerne med uafhængige udtalelser om kreditværdigheden i en enhed, gæld, en finansiel forpligtelse eller et finansielt instrument. Disse agenturers meninger kan imidlertid undertiden alvorligt påvirke økonomien i de lande, hvis formelle finansielle regelmæssighed de vurderer. I 2009 vedtog EU forordning (EF) nr. 1060/2009, der har til formål at regulere agenturernes aktiviteter for at beskytte investorer og europæiske finansmarkeder imod risikoen for forsømmelser. Den opstiller betingelserne for udstedelse af kreditvurderinger såvel som reglerne for registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Ikke desto mindre konkluderede et ekspertpanel i en rapport, at rammerne for tilsyn skal forbedres for at reducere risikoen for fremtidige finanskriser og deres strenghed. Forordningen om Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) oprettede den europæiske tilsynsmyndighed. For at sikre, at denne myndighed kører problemfrit og integreres ordentligt i de overordnede rammer for finansiel regulering, blev det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 1060/2009. Jeg stemte for denne betænkning, da den forbedrer kontrollen med kreditvurderingsbureauer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min fortræffelige kollega og ven Jean-Paul Gauzès fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) stemte jeg for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af 2009-forordningen om kreditvurderingsbureauer og om at give den helt nye Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) kontrolbeføjelser over disse enheder. Jeg støtter ordførerens forbedringer – især overførslen af nye beføjelser til ESMA som Kommissionen ønskede at have for sig selv specielt med hensyn til sanktioner. Jeg finder det vigtigt, at ESMA kan uddelegere dele af sine funktioner til de nationale myndigheder. Jeg er ked af, at betænkningen ikke nævner (skønt dette reguleringsmæssige ændringsforslag nok ikke er det rette medium) vurderingen af stater og det særlige tilsyn, der skal være på plads i forbindelse med vurdering af stater. Jeg vil foreslå, at der oprettes et europæisk offentligt agentur for vurdering a stater, hvilket vil sikre den nødvendige teknikalitet og uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Den globale finanskrise har vist behovet for at indføre en mekanisme for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Der er brug for et integreret tilsyn med kreditvurderingsbureauer og en fælles kontrol af deres produkter på tværs af EU. Jeg stemte ja til dette vigtige dokument. I 2009 vedtog EU forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Med denne forordning blev det muligt at oprette et europæisk system for registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger til brug i EU. Forordningen fastlægger også betingelserne for brugen i EU af vurderinger udstedt af agenturer i tredjelande. Det er nødvendigt med et pålideligt overvågnings- og kontrolsystem, og jeg støtter derfor ændringsforslagene, der vil styrke Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed. Denne institution skal introduceres for at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der opererer i EU, og den skal kunne udøve sine beføjelser på effektiv vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den økonomiske og finansielle krise, der har påvirket hele verden, viste et behov for at indføre et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Derfor fremlagde Kommissionen et forslag om at organisere Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) godkendelse af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Det er væsentligt, at denne myndighed får sine egne tilsynsbeføjelser, men også undersøgelsesbeføjelser, og at den kan sanktionere manglende anvendelse af denne forordning. Jeg er enig i Europa-Parlamentets holdning om, at der er behov for et integreret tilsyn med kreditvurderingsbureauerne og en fælles kontrol af deres produkter på tværs af EU. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der fokuseres på indførelsen af ESMA i tilsynet med agenturer samt på definitionen af de nye opgaver og beføjelser. Det er afgørende, at ESMA umiddelbart efter oprettelsen er i stand til at udøve sine beføjelser for at sikre en god overvågning af kreditvurderingsbureauer i EU samt i de tredjelande, hvis vurderinger vil blive godkendt i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om betænkningen om kreditvurderingsbureauer. Disse kreditvurderingsbureauer tjener åbenlyst de internationale spekulanters interesser. De har spillet en negativ rolle fra krisens start og gør det stadig. Deres målrettede og vilkårlige degradering af landenes kreditvurderinger både i og uden for EU sender de berørte lande ud i en ond cirkel af spekulation og låntagning. De stigende forskelle øger landenes økonomiske problemer og beriger markederne på deres bekostning. Specielt i euroområdet har kreditvurderingsagenturernes rolle og praksis også en negativ indvirkning på euroens stabilitet. EU har et stort politisk ansvar, i og med at det har givet agenturerne retten til at vurdere medlemsstaternes selskaber og økonomier. Efter min mening skal der øjeblikkeligt træffes foranstaltninger for at gøre en ende på kreditvurderingsbureauernes spekulative natur samt for at gennemføre en radikal ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009. Betænkningen indeholder nogle positive, men desværre svage forslag, og den tager kun spæde skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Behovet for at gå i denne retning stammer fra behovet for at tilpasse forordning (EF) nr. 1060/2009 til den nye europæiske tilsynsstruktur og fra indførelsen af en ny mekanisme for centraliseringen af kreditvurderingsbureauernes drift.

Til dette formål vil Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed – ESMA) få sine egne beføjelser til at føre tilsyn, foretage undersøgelser og gennemføre sanktioner. Vi skal nu sikre, at ESMA kan udøve sine beføjelser og sikre en stærkt tilsyn med de aktive kreditvurderingsbureauer i EU såvel som med bureauer fra tredjelande, hvis vurderinger er autoriserede i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Denne betænkning er en teknisk ændring af det eksisterende direktiv, og den vil overdrage beføjelser til den nye tilsynsmyndighed ESMA fra januar 2011 og fremefter. Vi skal huske, at der forventes at ske en mere omfattende forbedring af kreditvurderingsbureauerne i foråret 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Kreditvurderingsbureauernes aktiviteter er i teorien allerede overvåget og reguleret på europæisk plan. Men har det sat spørgsmålstegn ved dominansen fra de tre amerikanske agenturer, der har det afgørende ord med hensyn til de europæiske markeder, statspapirer og dermed de renter, som europæiske stater kan låne til? Jeg er bange for, at svaret er nej. Det afholdt ikke Standard & Poor fra for ganske nylig at true med at nedklassificere Belgiens kreditvurdering, eller Moody fra at true Spanien, eller Fitch fra at true Irland.

Ingen af disse agenturer er blevet straffet af deres kunder eller med at få deres ry plettet, fordi de ikke har gjort deres arbejde ordentligt under Enron- eller subprimekrisen. De hævder nu at spille en politisk rolle: Truslen mod Belgien er et forsøg på at presse en regerings sammensætning; den manglende trussel mod Frankrig for kunstigt at forhindre en fragmentering af euroområdet. Sandheden er den, at de kun har magt, fordi markederne ikke er regulerede, og de aktuelle tekster – som jeg ikke desto mindre har stemt ja til – gør ikke meget for at forbedre tingene.

 
  
MPphoto
 
 

  Takis Hadjigeorgiou (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forordningen dækker både Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) tilsyn med kreditvurderingsbureauer og individuelle enheders tilsyn med brugen af kreditvurderinger på nationalt plan. De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat være ansvarlige for at føre tilsyn med disse individuelle enheders brug af kreditvurderinger. De nationale myndigheder vil imidlertid ikke have beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer, der krænker forordningen. Det er netop på dette punkt, at forslaget undersøges med hensyn til overholdelse af proportionalitetsprincippet. Forslaget indfører et kontrolsystem, men inden for rammerne af det aktuelle neoliberale miljø er der ingen bestemmelser om en ægte og væsentlig anvendelse af det. Det er blot en psykologisk ny indsats, der primært er rettet mod offentligheden.

Det er ikke designet til at erstatte et tidligere system; det er designet til at indføre et nyt kontrolsystem, der ikke tidligere har eksisteret, selv i denne form, hvilket oprindelig gav kreditvurderingsbureauerne mulighed for at køre på. I denne forstand er det måske bedre at have dette system end slet ikke at have noget system.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om indførelse af et centralt tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Jeg er helt enig i indholdet af Gauzès' betænkning om forslaget til en forordning, der opstiller en model for Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) centrale tilsyn med kreditvurderingsbureauer, specielt i betragtning af den store mobilitet af kreditvurderingsbureauernes tjenester og deres øjeblikkelige indvirkning på de finansielle markeder. Et centralt tilsyn kan give øget gennemsigtighed i kreditvurderingsbureauernes verden og fremme konkurrencen mellem de forskellige bureauer. Derfor stemte jeg for denne betænkning. Det bekymrer mig imidlertid, at den foreslåede periode, i hvilken alle ændringerne vedrørende overførslen af beføjelser og pligter fra de relevante tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne til ESMA skal finde sted, er for kort, og jeg mener derfor, at den skal udvides.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte ja til denne betænkning, fordi den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, har vist behovet for at etablere et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Det var formålet med vedtagelsen i 2009 af forordningen om kreditvurderingsbureauer. Forordningen har gjort det muligt at skabe et europæisk system til registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger, som anvendes i EU. Den fastsætter også betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande. Aftalen om arkitekturen for europæiske tilsyn, som træder i kraft den 1. januar 2011, sørger for, at ESMA vil udøve sine egne kontrolbeføjelser, navnlig af kreditvurderingsbureauer. Det er derfor nødvendigt at ændre forordningen om kreditvurderingsbureauer for at organisere Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) godkendelse af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Denne myndighed vil få sine egne tilsynsbeføjelser, men også undersøgelsesbeføjelser, og den kan sanktionere manglende anvendelse af denne forordning. Bøder vil blive opkrævet af medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Det er nødvendigt at indføre en mekanisme for tilsyn med og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Vi skal huske på, at kreditvurderingsbureauerne medvirkede til krisen. I 2011 vil vi modtage et forslag fra Kommissionen om forskellige supplerende foranstaltninger vedrørende vurderinger, og indførelsen af sådanne foranstaltninger vil være mulig efter vedtagelsen af denne betænkning. Ovenstående hensyn fik mig til at stemme ja til betænkningen, fordi jeg er overbevist om, at den hurtigt vil træde i kraft og give positive resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Private kreditvurderingsbureauer har fået nye rettigheder til at fastsætte standarder for og løfter om de offentlige myndigheders delegation af beføjelser. Deres afhængighed af private partnere kender ingen grænser. Det gør deres vilkårlige natur heller ikke. De offentlige myndigheder har givet op. Det er skammeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der er behov for at indføre denne ændring, så forordning (EF) nr. 1060/2009 kan tilpasses den nye europæiske tilsynsstruktur, og der kan indføres en ny mekanisme for centraliseringen af kreditvurderingsbureauernes virksomhed. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed – ESMA) vil således få sine egne beføjelser til at føre tilsyn, foretage undersøgelser og gennemføre sanktioner. Det er helt afgørende, at ESMA kan udøve sine beføjelser og sikre et stærkt tilsyn med de aktive kreditvurderingsbureauer i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg kunne ikke støtte denne betænkning, for skønt jeg sympatiserer med mange af punkterne og de generelle forslag om øget gennemsigtighed og forbedret oplysning og tilsyn for kreditorganisationer og andre finansielle enheder, vil dette forslag gavne investorer, der er fagfolk langt væk fra det, der er beskrevet som "realøkonomien", idet det vil give dem større retssikkerhed. Så skønt jeg finder det nødvendigt – som det er beskrevet i forslaget – at arbejde hårdt for at sikre gennemsigtighed og retten til tydelige informationer i det finansielle system, finder jeg det mere nødvendigt at gøre en ende på økonomiske spekulationer og arbejde for at få en forordning, der vil anbringe de finansielle markeder under medlemsstaternes tilsyn. Betænkningen arbejder hen imod gennemsigtighed, oplysning og en vis grad af tilsyn med finansielle agenter, men den gør det varsomt og ud fra et prokapitalistisk perspektiv, der søger at tilfredsstille den finansielle industri, hvilket jeg hverken bifalder eller støtter.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Det er et meget vigtigt instrument at informere EU-borgerne om situationen i virksomhederne og bankerne, men også at sammenligne konkurrenceevnen for forskellige mærkevarer og artikler. Jeg stemte ja. Jeg håber også, at denne forordning fremover vil blive kompletteret med kontroller af graden af politiske partier og massemedier for at forhindre en manipulation af den offentlige mening for penge. Kreditvurderingsbureauerne arbejder ikke hårdt for at indhente og analysere oplysninger. De er parate til at vise et passende resultat til dem, der betaler. Alle de, der manipulerer den offentlige mening, og dermed bedrager samfundet, fortjener at blive straffet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Mere end noget andet har finanskrisen gjort det klart for os, at kreditvurderingsbureauerne har et farligt monopol, og at deres vurderinger ikke altid er tilstrækkelige, men at de undertiden er yderst betænkelige. Derfor er det vigtigt at indføre en mekanisme for tilsyn med og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Da de udgør et meget kompliceret system af finansielle markeder, besluttede man at indføre et dobbeltsystem til dette formål. Endvidere fastlægger betænkningen betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande.

Det er selvfølgelig vigtigt, at kontrolsystemet gør det muligt at indføre sanktioner. Fremtiden vil vise, i hvilket omfang sådanne sanktioner faktisk vil blive anvendt. Det faktum, at der nu er oprettet adskillige EU-kontrolorganer, hvilket medfører øget administration og øgede udgifter, er ikke godt for de europæiske skatteborgere. Det har jeg taget hensyn til under min stemmeafgivelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i, at:

– registrering og permanent tilsyn med kreditvurderingsbureauer i EU udelukkende skal være et ansvarsområde for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (ESA), nemlig Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), der bør have enebeføjelser til at underskrive samarbejdsaftaler om udveksling af informationer med de relevante myndigheder i tredjelande;

– ESA (ESMA) skal være ansvarlig for at registrere og føre permanent tilsyn med kreditvurderingsbureauer med ret til gennem en enkel forespørgsel eller en beslutning at indhente alle nødvendige informationer fra kreditvurderingsbureauer, enkeltpersoner, der er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, organisationer, der er genstand for vurderinger, samt tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, der arbejder som underleverandører for kreditvurderingsbureauer, og alle andre former for enkeltpersoner, der er tæt og væsentligt knyttet til kreditvurderingsbureauer eller -aktiviteter;

– registreringen af et kreditvurderingsbureau, der er godkendt af en relevant myndighed, skal være gyldig i hele EU efter overførslen af tilsynsmyndigheden fra de relevante myndigheder til ESA (ESMA).

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, har vist behovet for at etablere et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Det var formålet med vedtagelsen i 2009 af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer.

Forordningen har gjort det muligt at skabe et europæisk system til registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, der udsteder vurderinger, som anvendes i EU. Den fastsætter også betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande, gennem anvendelse af et dobbeltsystem til ækvivalens og validering af vurderinger. Jeg stemte derfor ja og støtter ordføreren hr. Gauzes, der foreslår at fokusere på indførelsen af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed i tilsynet med agenturer, samt på definitionen af de nye opgaver og beføjelser. Det er nemlig afgørende, at ESMA umiddelbart efter oprettelsen er i stand til at udøve sine egne beføjelser for at sikre en god overvågning af kreditvurderingsbureauer i EU samt i de tredjelande, hvis vurderinger vil blive godkendt i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i, at gennemsigtigheden af informationer fra udstederen af et finansielt instrument, der er vurderet af et udpeget kreditvurderingsbureau, potentielt kan repræsentere en væsentlig merværdi for markedets funktion og beskyttelse af investorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den globale finanskrise, som kreditvurderingsbureauerne har bidraget til, har vist behovet for at etablere et system for tilsyn og overvågning af kreditvurderingsbureauer. Dette var formålet med vedtagelsen i 2009 af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Forordningen har gjort det muligt at skabe et europæisk system til registrering og overvågning af kreditvurderingsbureauer, som anvendes i EU. Den fastsætter også betingelserne for anvendelsen i EU af vurderinger, der er udstedt af bureauer i tredjelande, gennem anvendelse af et dobbeltsystem til ækvivalens og validering af vurderinger. Under drøftelserne forud for vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009 understregede ordføreren behovet for et integreret tilsyn med kreditvurderingsbureauer og en fælles kontrol af deres produkter på tværs af EU.

Princippet blev accepteret, og Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde et lovforslag i denne retning. Aftalen om arkitekturen for europæiske tilsyn, som træder i kraft den 1. januar 2011, muliggør en effektiv gennemførelse af tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Det understreges i forordningen om oprettelse af ESMA, at denne myndighed skal udøve sine egne kontrolbeføjelser, navnlig af kreditvurderingsbureauer.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forordningen dækker både Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) tilsyn med kreditvurderingsbureauer og individuelle enheders tilsyn med brugen af kreditvurderinger på nationalt plan. De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat være ansvarlige for at føre tilsyn med disse individuelle enheders brug af kreditvurderinger. De nationale myndigheder vil imidlertid ikke have beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer, der krænker forordningen. Det er netop på dette punkt, at forslaget undersøges med hensyn til overholdelse af proportionalitetsprincippet.

Forslaget indfører et kontrolsystem, men inden for rammerne af det aktuelle neoliberale miljø er der ingen bestemmelser om en ægte og væsentlig anvendelse af det. Det er blot en psykologisk ny indsats, der primært er rettet mod offentligheden. Det er imidlertid ikke designet til at erstatte et tidligere system; det er designet til at indføre et nyt kontrolsystem, der ikke tidligere har eksisteret, selv i denne form, hvilket oprindelig gav kreditvurderingsbureauerne mulighed for at køre på. I denne forstand er det måske bedre at have dette system end slet ikke at have noget system.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg var glad for at stemme for denne betænkning. Den gradvise proces med at regulere de finansielle markeder begynder at tage form. Beskyttelsen af investorerne er forbedret, og gennemsigtigheden er øget. Bestemmelserne er nu mere vidtfavnende og omfattende, og de giver derfor bedre beskyttelse af de involverede parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Den globale finanskrise, der til dels skyldtes kreditvurderingsbureauerne, har gjort det nødvendigt at etablere et system for tilsyn og overvågning af disse bureauer. Derfor oprettes Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) den 1. januar 2011.

Samtidig gør den fortsatte krise og de konstante nye opdagelser vedrørende markedsmekanismer det nødvendigt konstant at justere og om nødvendigt udvide dette organs opgaver og beføjelser. Derfor glæder jeg mig meget over de detaljerede specifikationer og afklaringer vedrørende ESMA's myndighed i forbindelserne med de relevante nationale organer. Derfor stemte jeg ja til betænkningen.

 
  
  

Betænkning: Anja Weisgerber (A7-0050/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det bidrager til en nødvendig forenkling af EU's retsgrundlag. Efter min mening er de otte nugældende direktiver inden for metrologi til mere skade end gavn for arbejdet på dette område. Samtidig giver jeg ordføreren ret i, at medlemsstaterne skal have mere tid til at undersøge, om en ophævelse af direktiverne vil resultere i retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan. Jeg mener derfor, at der skal findes en løsning, der ophæver direktiverne, men som også levner tilstrækkelig tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med den bredere revision af basisretsakten på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Metrologi er målevidenskab. Siden gammel tid har europæerne vedtaget en række målesystemer inden for alle områder (længde, rumfang, alkoholbestemmelse mv.) Vedtagelsen af det metriske system resulterede f.eks. i et forbedret samarbejde mellem de forskellige økonomiske operatører på kontinentet og derefter globalt. Der findes imidlertid en lang række mål og målesystemer inden for mange områder. Med et ønske om at fjerne disse hindringer for et samarbejde mellem europæerne har EU en mangeårig politik med at harmonisere målesystemer. Direktiv 2004/22 var et vigtigt skridt i denne retning. Når vi forbereder en revision af denne lovgivning, forekommer en række instrumenter at være forældede, og de bør fjernes for at gøre dokumentet mere læseligt. Jeg støttede denne tekst, der indebærer en kærkommen justering af loven om metrologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at der er behov for at forenkle den gældende fællesskabsret og opdatere de direktiver, der ikke længere finder anvendelse. De pågældende direktiver er forældede og bidrager ikke til en bedre lovgivning. Kommissionen mener ikke, at det er nødvendigt at harmonisere lovgivningen om metrologi, da der efter dens opfattelse er et tilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaterne samt en tilfredsstillende situation med den fælles anerkendelse af regler baseret på de forskellige medlemsstaters internationale parametre. Man skal imidlertid tage med i beregningen, at det vil være skadeligt at have et tomrum i lovgivningen om dette emne, og at vi ikke skal medvirke til at skabe retsusikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I den aktuelle betænkning nævnes muligheden for at ophæve op til otte direktiver vedrørende metrologi i seks sektorer med henblik på at forenkle den gældende fællesskabsret på dette område: koldtvandsmålere, for så vidt angår vand, der ikke er rent (direktiv 75/33/EØF), alkoholmetre og alkoholometriske tabeller (direktiv 76/765/EØF og 76/766/EØF), lodder i den midterste toleranceklasse og lodder i nøjagtigere klasser end den midterste toleranceklasse (direktiv 71/317/EØF og 74/148/EØF), manometre til motorkøretøjsdæk (direktiv 86/217/EØF), måling af hektolitervægten for korn (direktiv 71/347/EØF) og udmåling af skibstanke (direktiv 71/349/EØF).

I sin vurdering af de forskellige muligheder vedrørende disse otte direktiver, der er til behandling – fuld ophævelse, ophævelse med betingelser, ingen foranstaltninger – konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen valgmulighed, der klart må foretrækkes. Med målsætningen om bedre lovgivning for øje går Kommissionen imidlertid ind for fuld ophævelse af samtlige direktiver, dvs. at den foretrækker en ny lovgivning vedrørende måleinstrumenter.

Jeg støtter Kommissionens valg af hensyn til lovgivningsmæssige fortræffeligheder, skønt medlemsstaterne efter min mening skal have tilstrækkelig tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med en bredere revision af basisretsakten på området, nemlig direktivet om måleinstrumenter (direktiv 2004/22/EF).

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) En enkel og opdateret fællesskabsret er et af EU's mål. Det giver ingen mening at holde fast i helt forældede regler. Med hensyn til metrologi er det opfattelsen, at der ikke er behov for at gå videre med en harmonisering, da den aktuelle lovgivning er en fælles anerkendelse af regler baseret på de forskellige medlemsstaters internationale parametre. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke skabes en kløft i lovgivningen om dette emne, så der ikke skabes retlig usikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af otte rådsdirektiver om metrologi, da jeg ligesom ordføreren støtter det generelle mål om en bedre lovgivning. Jeg støtter også synspunktet om, at "medlemsstaterne bør gives mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed". Efter min mening bør disse direktiver om måleinstrumenter ophæves og forenkles gennem en revision af retsgrundlaget for metrologi: direktivet om måleinstrumenter. I almindelighed finder jeg det positivt at forenkle EU-lovgivningen, da det vil forbedre borgernes adgang til lovgivningen og gøre det muligt at arbejde mere effektivt på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I øjeblikket dækker otte EU-direktiver metrologiområdet inden for seks forskellige områder. Af hensyn til bedre lovgivning foreslår Kommissionen derfor en ophævelse af direktiverne. Ifølge Kommissionen er en harmonisering unødvendig, fordi den nuværende fremgangsmåde med gensidig anerkendelse af de nationale regler fungerer tilfredsstillende. Ordføreren mener imidlertid, at medlemsstaterne skal have mere tid til at undersøge, om en ophævelse af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed. Jeg har stemt for betænkningen, da ordføreren vil tage hensyn til problemerne med retlig usikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) En ophævelse af EU-direktiver giver et lovgivningsmæssigt tomrum i EU-systemet, men en modernisering af et system som f.eks. direktiverne om metrologi er bestemt et skridt i retning af et bredere og mere ajourført fælles system. Derfor stemte jeg for betænkningen om ophævelse af otte rådsdirektiver om metrologi. Det fælles princip for Rådet og Kommissionen er ikke desto mindre skrøbeligt afbalanceret, fordi den enkelte medlemsstat skal sætte sin lid til gensidig anerkendelse af nationale standarder for at undgå at skabe problemer for virksomheder i den sektor, der er afhængig af reglerne vedrørende metrologi, indtil revisionen af direktivet om måleinstrumenter, der vil harmonisere den relevante lovgivning på europæisk plan, er vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig med ordføreren, der slår til lyd for en forbedret lovgivning vedrørende metrologi.

Kommissionen foretrak en fuld ophævelse af alle otte direktiver vedrørende metrologi. Ordførerens holdning er imidlertid mere afbalanceret, da han vil give medlemsstaterne mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne vedrørende metrologi på europæisk plan. Der indføres således en overgangsperiode for at analysere de mulige konsekvenser af direktivernes ophævelse og af behovet for at revidere grunddirektivet på dette område (direktiv 2004/22/EF).

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er enig med ordføreren fru Weisgerber, der går ind for det overordnede mål om en forbedret lovgivning. Med hensyn til dette forslag er det imidlertid ikke indlysende, hvad den bedste løsning vil være. Kommissionen konkluderer i sin konsekvensanalyse i forbindelse med behandlingen af de forskellige valgmuligheder vedrørende de otte metrologidirektiver (fuld ophævelse, ophævelse med betingelser, ingen foranstaltninger), at "der ikke er nogen valgmulighed, der klart må foretrækkes".

Med målsætningen om bedre lovgivning for øje går Kommissionen imidlertid ind for fuld ophævelse af samtlige direktiver (hvilket forudsætter gensidig anerkendelse af de nationale regler) frem for harmonisering i form af omarbejdning af direktivet om måleinstrumenter. Jeg giver ordføreren ret i, at medlemsstaterne skal have mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Ophævelsen af alle otte direktiver vil sandsynligvis føre til yderligere administrative byrder, da medlemsstaterne kan indføre nationale bestemmelser vedrørende de måleinstrumenter, som er omfattet af de direktiver, der ophæves. Det generelle forbrugerbeskyttelsesniveau vil ikke blive forbedret gennem ophævelse eller bevarelse af direktiverne, men kun gennem en tilpasning af dem. Medlemsstaterne bør gives mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan. Jeg støtter også ordførerens plan om, at processen skal være færdig senest den 1. maj 2014. Jeg stemte derfor ja til denne betænkning, da den opterer for en løsning, hvor direktiverne bliver ophævet, men hvor der også gives den fornødne tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med en bred revision af basisretsakten på området, nemlig direktivet om måleinstrumenter (2004/22/EF).

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i den generelle målsætning om bedre lovgivning inden for metrologi. Jeg mener imidlertid, at det vil være tilrådeligt med en bedre refleksion, da en forhastet standardisering kan give anledning til sammenbrud og retlig usikkerhed snarere end til fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne afstemning viser Europa-Parlamentet, at det støtter den generelle målsætning om en bedre lovgivning. Hvad angår det foreliggende forslag, er det imidlertid ikke indlysende, hvad den bedste løsning vil være. Kommissionen konkluderer i sin konsekvensanalyse i forbindelse med behandlingen af de forskellige valgmuligheder vedrørende de otte metrologidirektiver (fuld ophævelse, ophævelse med betingelser, ingen foranstaltninger), at der ikke er nogen valgmulighed, der klart må foretrækkes. Med målsætningen om bedre lovgivning for øje går Kommissionen imidlertid ind for fuld ophævelse af samtlige direktiver (hvilket forudsætter gensidig anerkendelse af de nationale regler) frem for harmonisering i form af omarbejdning af det generelle direktiv. Europa-Parlamentet mener, at medlemsstaterne bør gives mere tid til at undersøge, om ophævelsen af direktiverne vil give anledning til retlig usikkerhed, hvilket vil nødvendiggøre en harmonisering af reglerne på europæisk plan.

Vi foretrækker derfor en løsning, hvor direktiverne ophæves, og der samtidig gives tilstrækkelig tid til at analysere de mulige konsekvenser i forbindelse med den bredere revision af basisretsakten på området, nemlig direktivet om måleinstrumenter (2004/22/EF).

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den vil være stærkt medvirkende til at reducere bureaukratiet, hvilket der konstant opfordres til, og fordi den giver mulighed for at ophæve mere end 20 direktiver, der er forældede eller unødvendige. Det er den rette tilgang til at få et enklere og mere trimmet Europa.

 
  
  

Betænkning: Zita Gurmai, Alain Lamassoure (A7-0350/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte ja til denne vigtige beslutning, fordi jeg er overbevist om, at det europæiske borgerinitiativ vil være et stærkt, dagsordensættende instrument, der vil fremme større grænseoverskridende debatter inden for EU. Borgerinitiativet giver de europæiske borgere ret til at fremsætte et lovgivningsforslag. Hvis det skal være effektivt, skal ophavsmændene til et europæisk borgerinitiativ oprette en borgerkomité bestående af borgere fra forskellige medlemsstater. Dette vil sikre, at de spørgsmål, der rejses, virkelig er europæiske, samtidig med at det vil lette underskriftsindsamlingen lige fra begyndelsen. Det er mit indtryk, at borgerinitiativet kun vil lykkes, hvis det reguleres på en borgervenlig måde, der ikke skaber unødige forpligtelser for og frustrationer blandt initiativtagerne. Det er også afgørende at sikre, at processen er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler og fuld gennemsigtig fra start til slut. Det europæiske borgerinitiativ er et nyt deltagelsesdemokratisk instrument i en kontinental størrelsesorden, og derfor skal man også være særlig opmærksom på vigtigheden af kommunikation og informationskampagner for at skabe øget opmærksomhed om europæiske borgerinitiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Kompromiset mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forordningen om det såkaldte borgerinitiativ, der er ledsaget af en latterlig triumferende snak om styrkelsen af EU's demokratiske institutioner, er blot et fornærmende forsøg på at manipulere og narre borgerne. Det vildledende benævnte borgerinitiativ er ikke bare ubrugeligt, men kan også vise sig farligt for borgerne. Bortset fra vedtagne procedurekrav om at indsamle 1 000 000 underskrifter, der anmoder Kommissionen om at tage et lovgivningsinitiativ, er situationen i bund og grund den samme: Kommissionen er ikke forpligtet til at fremsætte lovgivningsinitiativet, og den er ikke bundet af dets indhold.

Tværtimod kan denne type "borgerinitiativ", der er styret og manipuleret af mekanismerne i det kapitalistiske og bedsteborgerlige politiske system, bruges af EU-organer til at præsentere EU's og monopolernes mest græsrodsfjendtlige og reaktionære valg som en tilsyneladende "folkelige anmodninger". Denne form for "initiativ" vil også blive brugt til at sætte underskrifter, notater og anmodninger op imod de organiserede græsrødder og arbejderbevægelser, massedemonstrationer og kampe samt forskellige stridsformer. Forskellige "borgerinitiativer" kan hverken skjule EU's reaktionære ansigt eller ændre eskaleringen i klassekampen og græsrodskampen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Borgerinitiativet var et løfte i Lissabontraktaten og bliver nu endelig gennemført. Denne nye måde at deltage i formuleringen af EU's politikker på giver Europas borgere mulighed for direkte at bede Kommissionen om at fremsætte forslag på områder af interesse for dem, forudsat at de hører under EU's beføjelser. Der mangler kun at blive indført en forretningsgang, før denne nye europæiske borgerret kan blive til virkelighed. Det er nu sket, og jeg støttede forslaget ved afstemningen. En borgerkomité bestående af personer fra mindst syv medlemsstater kan indsende et initiativ til Kommissionen. Herefter kan processen med at indsamle underskrifter på nettet begynde. Den million underskrifter, der kræves, skal stamme fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater og skal indsamles inden for 12 måneder. Medlemsstaterne skal bekræfte støtteerklæringerne. Alle underskrifterne skal stamme fra EU-borgere, der er gamle nok til at kunne stemme ved valgene til Europa-Parlamentet. Og sluttelig vil Kommissionen som traktaternes vogter i sidste ende vurdere, om den foreslåede lovgivningsprocedure skal iværksættes.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter den beslutning, Parlamentet har vedtaget, om retten til at fremsætte lovforslag under det europæiske borgerinitiativ. Man mener, at indførelsen af initiativet vil etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og dermed bygge bro over kløften mellem dem og sikre, at EU's institutioner tager hånd om de konkrete problemer, der betyder noget for dem. Gennem borgerinitiativet kan EU's borgere direkte anmode Kommissionen om at tage initiativ til en retsakt. Det vil blive op til Kommissionen at beslutte, hvordan der skal følges op på et vellykket borgerinitiativ. Parlamentet vil kunne bidrage til opnåelsen af disse mål ved at organisere offentlige høringer eller vedtage beslutninger. Eftersom der er tale om et nyt initiativ, ville det være nyttigt, hvis Kommissionen hvert tredje år fremlagde en rapport om gennemførelsen af det og efter behov foreslog en revision af forordningen. For at sikre effektiv anvendelse af initiativet bør komplicerede administrative procedurer undgås. Det er også nødvendigt at sikre, at processen er i overensstemmelse med EU's databeskyttelseskrav.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter indgåelsen af et kompromis om reglerne for det europæiske borgerinitiativ blev betænkningen vedtaget med meget stort flertal med 628 stemmer for, kun 15 imod og 24, der undlod at stemme. Afstemningsresultatet glæder mig, fordi det fra 2012 skaber mulighed for, at Europas borgere bedre kan blive hørt. Det er et simpelt koncept, en form for underskriftindsamling på europæisk plan. En borgerkomité bestående af personer fra mindst syv medlemsstater har et år til at indsamle en million underskrifter om et emne af offentlig interesse, der kræver Kommissionens opmærksomhed. Kommissionen skal derefter inden for tre måneder beslutte, om den mener, at et lovforslag om emnet er passende, og den skal begrunde sin beslutning. Vi er måske nok imod nogle af de betingelser, medlemsstater har fået indført, f.eks. kravet om, at man skal være borger og ikke kun indbygger i EU for at kunne underskrive et initiativ, eller staternes mulighed for at bede om at se en persons id-kort for at kunne kontrollere deres underskrifter. Ikke desto mindre er borgerinitiativet en positiv idé og et skridt i retning af aktivt demokrati, som vi nu skal udmønte i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten, er et kæmpe skridt i retning af tættere forbindelser mellem EU og Europas borgere. Det nye initiativ vil give borgerne samme ret til at tage politiske initiativer, som Rådet og Parlamentet allerede nyder. Desuden vil det give borgerne adgang til at blive hørt ved at sætte dem i stand til at henvise sager af interesse til de europæiske institutioner. En sådan tovejsproces er til gavn for begge parter. Med indførelsen af initiativet bliver der garanti for, at EU's institutioner vil gøre noget ved de konkrete problemer, der betyder noget for borgerne. Desuden vil Parlamentet kunne hjælpe borgerne med at opnå disse mål ved at benytte alle de midler, det har til rådighed, til at støtte de borgerinitiativer, det vælger, ved at arrangere offentlige høringer eller vedtage beslutninger.

Men EU må sikre, at processen er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesbestemmelser, og at den er fuldstændig gennemsigtig fra start til slut. Kun ved at garantere et sikkert miljø, hvor borgerne kan komme med forslag, vil vi kunne vinde deres tillid og fremme deres interesse i EU's arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Borgerinitiativet, der giver en million europæere lovgivningsinitiativret, indfører aktivt demokrati i EU, som det faktisk er foreskrevet i Lissabontraktaten. Det er et nyt, vigtigt skridt for EU, som vil medføre, at Parlamentet vil få feedback fra de borgere, det repræsenterer, om, hvorvidt det gør et godt stykke arbejde. Jeg hilser med tilfredshed, at Parlamentet så vidt muligt har bestræbt sig på at gøre proceduren for lovgivningsinitiativer for EU-borgere så enkel og nem at anvende som mulig, for det er dem, der skal bruge den. Der er ikke brug for en kompliceret procedure, der kun ville have frustreret EU's borgere.

Parlamentets centrale krav er blevet accepteret, herunder at den retlige kontrol af forslaget udføres i starten, i stedet for efter at de første 300 000 underskrifter er indsamlet. Jeg anser det for en sejr for Parlamentet og EU's borgere, at det mindste antal medlemsstater, som underskriverne skal indsamles fra, er en fjerdedel og ikke en tredjedel, som det oprindeligt var foreslået. Jeg håber, at der bliver fremsat så mange initiativer som muligt, når Parlamentets beslutning træder i kraft i 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om borgerinitiativet vel vidende, at det ganske enkelt er en udtryksform for Europas borgeres vilje, ikke en effektiv måde at deltage i eller ændre kursen for nuværende politikker på. Kommissionen forsøgte til det sidste at begrænse denne specifikke borgerrettighed, og derfor afspejler den endelige tekst ikke de virkelige ambitioner. Den indfører f.eks. særlige indviklede procedurer for at udøve denne ret. Desværre blev vigtige ændringsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre forkastet, og som følge deraf kan initiativer ikke underskrives af beboere i EU, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, hvilket forhindrer indbyggere i at deltage på lige fod uanset deres nationalitet, ligesom der ikke er garanti for, at underskrifterne vil svare til underskrivernes id-numre.

På trods heraf er den endelige tekst en meget bedre version end det oprindelige forslag, derved at det fastlægger minimummet til en fjerdedel af medlemsstaterne, foreslår, at initiativer skal registreres med det samme, og kræver, at Kommissionen skal arrangere en offentlig høring for hvert vellykket initiativ og garantere, at finansieringen af hvert initiativ er fuldstændig gennemsigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har altid betragtet dette initiativ som en af Lissabontraktatens vigtigste nyskabelser. Muligheden for, at en mio. borgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan fremsætte et lovgivningsinitiativ, burde bidrage til at styrke civilsamfundet på EU-plan gennem europæisk samfundssind. Jeg har understreget betydningen af dette nye initiativ, i betragtning af at medlemmer af Parlamentet ikke har lovgivningsinitiativret. Jeg håber, at den praktiske anvendelse af dette lovgivningsinitiativ ikke viser sig at være alt for bureaukratisk, hvilket ville afskrække borgerne fra at bruge det nye instrument.

 
  
MPphoto
 
 

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. (EN) Selv om jeg fuldt ud støtter det europæiske borgerinitiativ, stemte jeg imod den endelige lovgivningsmæssige beslutning, fordi jeg er skuffet over, hvor lidt der i sidste ende blev opnået med dette lovende instrument. Jeg er især uenig i bestemmelsen om, at underskrivere i størstedelen af medlemsstaterne skal oplyse deres personnumre. Jeg er også imod at begrænse deltagelsen i borgerinitiativet til EU-borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af de grundlæggende regler for borgerinitiativet som fastlagt i Lissabontraktaten markerer endnu et skridt i retning af direkte demokrati i Europa. I fremtiden skal Kommissionen tage udarbejdelsen af en ny europæisk lov op til overvejelse, hvis en million borgere fra mindst en fjerdedel af alle medlemsstater forlanger det. Dermed giver dette nye instrument Europas borgere evnen til virkelig at påvirke lovgivningsprocessen ved at bringe et krav eller en bekymring, der ligger borgerne på sinde, på bane på europæisk plan. Det er en sejr for vores bevægelse, der konsekvent har opfordret til at bringe EU tættere på borgerne ved at opbygge et mere solidt, mere gennemsigtigt og mere tilgængeligt Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at jeg sammen med et meget stort flertal i Parlamentet stemte for betænkningen om borgerinitiativet, der indfører en hidtil uset dosis folkelig deltagelse i EU's lovgivningsproces. Ved at give en mio. borgere politisk initiativret går Parlamentet forrest som et godt eksempel på aktivt demokrati. Det er nu vejen frem for EU. Det må komme stadig tættere på sine borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Ehrenhauser (NI), skriftlig. (DE) Der er sket nogle små forbedringer i forhold til det oprindelige udkast. Derfor stemte jeg for betænkningen. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige, at der selv med dette tandløse borgerinitiativ eksisterer et bemærkelsesværdigt demokratisk underskud i EU, som ikke har nogen form for direkte demokrati. Som følge deraf må næste skridt være indførelsen af obligatoriske folkeafstemninger for succesfulde initiativer. Indførelsen af obligatoriske offentlige høringer for initiativtagerne til underskriftindsamlinger, der inddrager Kommissionen og Parlamentet, er en rigtig god ting. Nu skal medlemsstaterne gennemføre borgernes initiativ hurtigt uden at spilde tid eller indføre for meget bureaukrati.

Lokale myndigheder har ikke behov for at kontrollere id-kort på samme måde som ved nationale underskriftindsamlinger om folkeafstemninger for at kunne vurdere støtteerklæringerne. De nationale valgmyndigheder bør holde sig til stikprøver, som Parlamentet har foreslået.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om udkastet til Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativ, en af de mest relevante bestemmelser i Lissabontraktaten, i henhold til hvilken en mio. borgere kan anmode Kommissionen om at fremsætte bestemte lovforslag. De forslag, Parlamentet har vedtaget, burde gør det muligt at gøre reglerne for borgerinitiativet tydeligere, enklere og nemmere at gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Borgerinitiativet, som blev vedtaget i dag, er endnu et skridt på vejen mod etableringen af et Europa indrettet for mennesker af mennesker. Det gør Europa mere demokratisk og gennemsigtigt og tilskynder Europa til at bevæge sig tættere på sine borgere og på et aktivt og interesseret civilsamfund præget af deltagende borgere. Fra nu af vil det være muligt for europæiske borgere at anmode om, at Kommissionen fremsætter et lovforslag om et givet emne, forudsat at der kan dokumenteres et minimumsantal af underskrivere fra mindst en femtedel af medlemsstaterne.

Jeg må dog udtrykke en vis forundring over, at kollektive instanser og organisationer ikke kan fungere som "initiativtagere" (artikel 2, punkt 3), idet jeg især tænker på ikkestatslige organisationer og politiske partier, der er grundlaget for repræsentativt demokrati, og over den valgte terminologi – "borgerkomitéer" – som udtryk for en gruppe af initiativtagere.

Jeg undrer mig også over forsøget på at fastsætte minimumsalderen for underskrivere til 16, når retten til at stemme, aktivt eller passivt, i de fleste medlemsstater opnås med myndighedsalderen, 18 år. Det burde være målestokken som foreslået af Kommissionen i betragtning 7 og i artikel 3, stk. 2.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen om det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten, og som har som formål at give borgerne samme politiske initiativret som dem, Rådet og Parlamentet nyder i øjeblikket.

Hvert initiativ har 12 måneder til at samle en mio. underskrifter, som skal stamme fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, hvilket i øjeblikket svarer til syv. Det mindste antal underskrivere pr. land varierer fra 74 250 i Tyskland til 3 750 i Malta. I Portugals tilfælde vil det mindste antal underskrivere, der kræves for at støtte et initiativ, være 16 500.

Gyldigheden af støtteerklæringerne skal kontrolleres af medlemsstaterne. I Portugal skal der bruges et id-kort-nummer, et pasnummer eller et borgerkortnummer. Underskrivere skal være EU-borgere og gamle nok til at stemme ved valgene til Parlamentet (18 i Portugal).

Det er derefter op til Kommissionen at analysere initiativet og inden for tre måneder at beslutte, om den vil fremsætte et europæisk lovforslag om emnet. Fællesskabets udøvende magt skal derefter meddele "eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe, og grundene til, at den har valgt at træffe eller eventuelt ikke at træffe foranstaltninger." Begrundelsen offentliggøres.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. (IT) Jeg hilser med tilfredshed hr. Lamassoures og fru Gurmais betænkning om borgerinitiativet. Afstemningen har godkendt og er med til at fastlægge principperne for, hvordan det europæiske borgerinitiativ, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, skal fungere.

En borgerkomité bestående af personer fra mindst syv medlemsstater kan indsende et initiativ og begynde at indsamle den mio. underskrifter, der kræves, på papir eller online, når Kommissionen har gennemført en retlig kontrol af forslaget. Dette eksempel på aktivt demokrati har stort potentiale, fordi det inddrager borgerne på første hånd og på en vis måde sætter dem i stand til at deltage i vores arbejde.

De to medordføreres fælles arbejde har vist, at selv ideologiske forskelle kan overvindes, når der arbejdes effektivt og i borgernes interesse. Denne underliggende holdning er typisk for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som altid er proaktiv og åben over for dialog og samarbejde, men samtidig fast forankret i solide og urokkelige værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er tydeligvis et demagogisk initiativ, propaganda fra EU, som kun har til formål at forsøge at skjule den udhuling af demokratiet, der finder sted, og få os til at glemme, at det er dem, der bestemmer i Europa, som har forhindret en afstemning om selve Lissabontraktaten, der ligger til grund for det såkaldte borgerinitiativ.

I mellemtiden fastlægger Traktaten om Den Europæiske Union selv begrænsninger for sådanne borgerinitiativer, idet der i artikel 11 stilles krav om en mio. underskrifter fra et betydeligt antal medlemsstater og videre står, at borgerne kun kan henstille til Kommissionen, at den fremsætter et passende forslag om sager, som de mener, kræver et juridisk EU-instrument for at overholde traktaterne.

Efter alt arbejdet med at indsamle underskrifter og leve op til de krav, udkastet til forordning fastlægger, er der med andre ord ingen garanti for, at borgernes ønsker bliver taget i betragtning. Den betænkning, Parlamentet har vedtaget, forbedrer dog en smule på Kommissionens forslag, men den skal overholde de vilkår, traktaten udstikker, hvilket fra starten rent faktisk begrænser enhver udvidelse af borgerinitiativet. Det er grunden til, at vi undlod at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Et borgerinitiativ skal underskrives af over en mio. EU-borgere fra en fjerdedel af EU's medlemsstater. Det var det vigtigste element i denne forordning. Den irske regering har til hensigt at bekræfte underskrifter fra Irland ved at kontrollere landets valglister for valg til Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at stemme om forordningen om gennemførelse af det europæiske borgerinitiativ. Efter min mening er Parlamentet på galt spor i sit ønske om at fremme disse initiativer mest muligt, især når det reducerer antallet af medlemsstater, som underskrifterne skal stamme fra. Jeg går fortsat ind for repræsentativt demokrati. Borgerinitiativer vil ikke være med til at løse EU's økonomiske, sociale, miljømæssige og samfundsmæssige problemer. Det, der kaldes borgerinitiativer, vil dybest set være til gavn for ekstremistiske politiske kræfter, der vil udnytte disse instrumenter til at føre kampagne for genindførelsen af dødsstraffen, mod opførelse af minareter, mod den "snigende islamificering" af Europa og andre populistiske emner.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Siden Lissabontraktaten trådte i kraft sidste år, har vi alle ventet på forordningen om borgerinitiativet, der fastlægger procedurerne for gennemførelsen af det og reglerne og de grundlæggende procedurer for det, og som frem for alt endelig vil muliggøre brugen af dette instrument. Fra nu af kan en mio. EU-borgere, dvs. kun 0,2 % af EU's befolkning, anmode Kommissionen om at fremsætte forslag på bestemte områder. Det er et vigtigt skridt i retning af aktivt demokrati, der burde muliggøre og tilskynde til grænseoverskridende debatter i Europa, eftersom initiativerne skal foreslås af borgere bosat i forskellige medlemsstater, Et betydeligt fremskridt i forhold til at samle Europas borgere i håbet om, at dette nye instrument faktisk vil blive brugt af Europas borgere, at det vil være effektivt, og at Kommissionen vil kunne følge borgernes forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Det europæiske borgerinitiativ er en af de mest interessante innovationer i Lissabontraktaten. Det er en europæisk underskriftindsamling, der vil gøre det muligt for en mio. europæiske borgere fra et repræsentativt antal EU-medlemsstater at tvinge en sag på Kommissionens dagsorden. Det markerer med andre ord etableringen af en reel lovgivningsbemyndigelse for europæiske borgere, idet Kommissionen vil være forpligtet til at reagere på dette borgerinitiativ ved at iværksætte en undersøgelse eller foreslå et direktiv. I en situation, hvor borgernes tilhørsforhold til EU stadig er for svagt, og hvor stemmeprocenten ved valg til Europa-Parlamentet er særlig bekymrende, vil dette nye instrument sætte Europas borgere i stand til at blive fuldgyldige aktører i det europæiske demokrati. Derfor finder jeg det beklageligt at høre snak om de risici, der er forbundet med borgerinitiativet. Det kompromis, der er indgået med Rådet, er fuldstændig fair, og kriterierne for, om et projekt kan gennemføres, vil sikre, at urimelige initiativer aldrig får gang på jord. Vi bør ikke frygte debatter skabt af borgere, der benytter sig af dette instrument. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Salvatore Iacolino (PPE), skriftlig. (IT) Det europæiske borgerinitiativ udgør et grundlæggende skridt i processen med at opbygge et Europa baseret på borgerrettigheder. Strenge kriterier for, om et forslag kan fremsættes, gennemsigtige og enkle procedurer og repræsentativitet for medlemsstaterne udgør de centrale søjler i et instrument, der genopretter værdien af aktivt demokrati.

I overensstemmelse med EU's værdier giver Lissabontraktaten mindst en mio. borgere fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne en reel mulighed for effektiv inddragelse af borgerne i at udforme regler i overensstemmelse med det europæiske folks forventninger. Vi håber, at dette instrument vil styrke borgernes rettigheder, og at vi snart når et tidspunkt, hvor vi kan vurdere de opnåede resultater positivt og efter behov foretage nødvendige justeringer af hensyn til borgerne for at gøre dette virkelig innovative projekt endnu mere strømlinjet og fleksibelt. Derved bliver et EU baseret på euroen koordineret med et Europa, der er afhængigt af det europæiske folks ret til statsborgerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det europæiske borgerinitiativ er et nyt instrument, der støtter aktivt demokrati på hele kontinentet. Det er et instrument, der bør bruges af borgerne selv, og målet med det er at styrke det direkte demokrati, aktivt medborgerskab og europæiske borgeres indflydelse på EU's politikker. Initiativet blev først indført i forfatningstraktaten for Europa og derefter i Lissabontraktaten med henblik på at give borgerne samme politiske initiativret, som Rådet og Parlamentet allerede nyder. Det glæder mig, at betænkningen fremmer brugen af moderne teknologier som et hensigtsmæssigt instrument i det aktive demokrati. Indførelsen af initiativet vil etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og dermed bygge bro over kløften mellem dem og sikre, at EU's institutioner tager hånd om de konkrete problemer, der betyder noget for dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. (DE) Borgerinitiativet, som er blevet vedtaget i dag, er et vigtigt skridt hen imod at bringe EU tættere på borgerne. Det giver endelig EU's borgere lejlighed til at deltage aktivt i politiske begivenheder. Desuden sætter det dem i stand til ikke kun at engagere sig i politik, men også til direkte at opfordre Kommissionen til at gribe til handling.

Det er vigtigt at sikre, at initiativet er så borgervenligt og ligetil som muligt uden at åbne for misbrug. Uanset hvor brugervenligt borgerinitiativet er, vil det miste sin værdi, hvis det bliver brugt for meget. Borgerinitiativet vil skabe mere demokrati og vil i betydelig grad bidrage til at gøre Europa mere moderne og levende for borgerne. Jeg vil gerne endnu en gang opfordre Parlamentet og Kommissionen til at sikre, at Udvalget for Andragender gives en passende rolle i denne proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Et af hovedmålene med det europæiske borgerinitiativ er at bringe de europæiske institutioner tættere på borgerne og at gøre det nemmere for almindelige europæere at udøve deres rettigheder og beføjelser. Det vil bestemt forbedre livet for indbyggerne i medlemsstaterne og hjælpe med at give EU et prosocialt image. Forfatterne af forslaget har også bestræbt sig på at finde den enkleste model for at arrangere møder og indsamle underskrifter som led i initiativet. Hvis europæerne ønsker at give udtryk for deres holdninger i sager, som de betragter som vigtige, er det vores pligt at sikre, at de bliver hørt, og at deres anmodninger bliver taget op til overvejelse. Det er trods alt, hvad ægte demokrati betyder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) I dag har Parlamentet truffet en historisk beslutning, der giver civilsamfundet lejlighed til at engagere sig meget mere aktivt i beslutningsprocessen. Et aktivt civilsamfund, der deltager i den politiske beslutningsproces, er en af hjørnestenene i et demokrati. Det er et af de grundlæggende krav for politik af høj kvalitet, hvilket gennem mange år har gjort det muligt for EU's medlemsstater at nå et højt niveau for demokrati, menneskerettigheder og velfærd og for Europa som helhed at blive verdens mest udviklede region. Civilsamfundets opgave består ikke alene af at deltage i valg. Borgerne må også engagere sig i den daglige beslutningsproces og give udtryk for deres holdninger til specifikke beslutninger eller begivenheder på den politiske dagsorden. Det er i deres interesse at engagere sig i den demokratiske kontrol med myndighederne og at kritisere politikere for de ting, de gør. Uden et aktivt civilsamfund havde det ikke været muligt at genetablere de baltiske staters uafhængighed og sikre vores tilbagevenden til Europa. Derfor stemmer jeg for borgerinitiativet med stor overbevisning.

Indtil nu har europæisk lovgivning ikke indeholdt tilstrækkelig udviklede og tydelige mekanismer til, at europæere kunne engagere sig i beslutningsprocessen, og til at henlede de europæiske institutioners opmærksomhed på det, borgerne var optaget af. Jeg mener, at borgerinitiativet vil styrke folks tillid til EU og legitimiteten af de beslutninger, der bliver truffet.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for Parlamentets ændringsforslag til borgerinitiativet, fordi jeg mener, at de gør initiativet stærkere og sætter flere mennesker i stand til at deltage. Det er et historisk øjeblik, hvor Europas borgere får adgang til en konkret foranstaltning til at bringe vigtige spørgsmål og sager på bane på EU-plan. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at bemærke sig ændringsforslaget, der opfordrer til nemme procedurer og gennemsigtig information til borgerne. Det er én ting at oprette en sådan mekanisme, men den skal også være tilgængelig og forståelig for EU's borgere for at sætte dem i stand til at udnytte den fuldt ud. Parlamentet tilstræber en lempelse af kriterierne for underskrivere ved at anmode om, at de skal stamme fra mindst en femtedel i stedet for en tredjedel af medlemsstaterne.

Det opfordrer også til oprettelsen af et nemt tilgængeligt og gratis onlinesystem til indsamling af underskrifter. Jeg vil især gerne understrege behovet for at nedsætte borgerkomitéer til at organisere initiativer. Borgerkomitébevægelsen var en af de vigtigste faktorer, der førte til, at Estland genvandt sin uafhængighed i 1991. Det er et tydeligt tegn på, at borgere i fællesskab kan overvinde store forhindringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Jeg støtter Parlamentets beslutning om at indføre et borgerinitiativ for EU's borgere. Det nye underskriftindsamlingssystem for hele EU er en vigtig måde at give borgerne mulighed for at engagere sig mere på, som vil sikre mere direkte demokrati. Traktaten om Den Europæiske Union som helhed forbedrer EU's demokratiske virke. Borgerne kan deltage i EU's demokratiske liv og henvende sig direkte til Kommissionen. Borgerinitiativet giver borgerne en initiativret i stil med Parlamentets og Rådets. For at sikre, at borgerinitiativet gennemføres korrekt, kræves der mindst en mio. underskrifter fra mindst en femtedel af alle medlemsstater. Desuden anbefaler Parlamentet i sin beslutning foranstaltninger, der vil gøre borgerinitiativet nemmere at bruge.

F.eks. bør Kommissionen overveje at bruge de eksisterende programmer, der fremmer mobilitet og aktivt medborgerskab, og nye former for kommunikation såsom sociale netværk, der tilskynder til offentlig debat. Jeg hilser med tilfredshed, at repræsentationer og kontorer i medlemsstaterne vil fungere som kontaktflader og rådgivende organer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sabine Lösing og Sabine Wils (GUE/NGL), skriftlig. (DE) Trods de forbedringer i det europæiske borgerinitiativ, der skyldes kompromiset mellem Kommissionen og Parlamentet, er der fortsat unødvendige bureaukratiske hindringer forbundet med det. Desuden er der risiko for, at det vil blive brugt som værktøj af f.eks. store selskaber og organisationer, for selv om der er garanti for gennemsigtighed, er der ingen grænse for donationer fra virksomheder. Af bl.a. disse grunde undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

Nogle af vores kritikpunkter er:

1. Virksomheder er ikke udelukket fra initiativet.

2. Der er ikke truffet beslutning om, hvorvidt yngre borgere kan deltage, når de er fyldt 16. Det afhænger i stadet af nationale valglove.

3. Statsborgere fra tredjelande bosat i EU kan ikke deltage.

4. Der ydes ikke godtgørelse for over 100 000 underskrifter (0,005 EUR pr. underskrift). Det betyder, at initiativet bliver meget dyrt for initiativtagerne og dermed ikke lige tilgængeligt for alle.

5. Der er ikke noget forbud mod donationer fra virksomheder til støtte for borgerinitiativer, og de har ingen øvre grænse.

6. Der gives ingen konkrete informationer om muligheder for at klage til EU-Domstolen, hvis et initiativ bliver afvist.

7. Hvis Kommissionen forkaster et relateret lovforslag, er den ikke forpligtet til at begrunde sin afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Borgerinitiativet vil etablere en direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne og derved bygge bro over den nuværende kløft og få EU-institutionerne til at gøre noget ved de væsentlige problemer, som borgerne står over for. Jeg vil gerne understrege et par pointer, som ikke må overses.

1. Borgerinitiativet vil kun blive vellykket, hvis den tilhørende forordning er nem for borgerne at forstå og anvende uden at pålægge initiativtagerne uforholdsmæssig store forpligtelser.

2. Efter forhandlingerne med Kommissionen og Rådet har vi en fælles forståelse, der fastlægger behovet for, at personer, der støtter et borgerinitiativ, skal fremlægge visse former for id, og for måder, hvorpå medlemsstaterne kan bekræfte dem. Men det er afgørende at sikre, at processen overholder EU's lovgivning inden for databeskyttelse. Enhver organisation, der støtter et borgerinitiativ, skal sikre fuld gennemsigtighed i forhold til den ydede støtte, så underskriverne er klar over, hvem der står bag de initiativer, de vælger at støtte.

3. Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne og Kommissionens informationsnetværk såsom Europe Direct og Borgernes Vejviserservice skal inddrages i at stille al nødvendig information om borgerinitiativet til rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Det glædede mig at høre resultatet af dagens afstemning om borgerinitiativet. Ved at indføre borgerinitiativet er Lissabontraktaten blevet et lovgivningsmæssigt instrument for EU's borgere, men vi må huske, at det ikke er nok at indsamle en mio. underskrifter for at få indført en ny lov. Processen skal følge hele EU's normale lovgivningsprocedure, og som medlemmer af Parlamentet må vi sikre, at procedurerne forenkles for at undgå skuffelser. Jeg synes, vi skal gennemføre en god informationskampagne i medlemsstaterne om dette instrument, så de spørgsmål, der tages op under det europæiske borgerinitiativ, lever op til det, der står i traktaterne, og er i overensstemmelse med EU's værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Takket være dette vigtige initiativ fra Parlamentet kan en mio. EU-borgere anmode Kommissionen om at fremsætte et lovforslag på et givet område. Ifølge de regler, der gennemfører borgerinitiativet, og som blev vedtaget i dag af Parlamentet, skal underskrivere stamme fra mindst syv medlemsstater. I Portugals tilfælde kræves der mindst 16 500 underskrivere for at støtte et initiativ. Sammen med Lissabontraktaten blev der skabt en initiativret for borgerne, ifølge hvilken en mio. EU-borgere kan anmode Kommissionen om at fremlægge bestemte lovforslag. Den forordning, der blev vedtaget på plenarmødet i dag, udstikker de nødvendige betingelser for at foreslå borgerinitiativer i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om forslag til Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativet, for selv om den kun i ringe grad tilfredsstiller min gruppes holdning, i kraft af at den ignorerer vigtige spørgsmål som at tillade initiativer, der foreslår ændringer til traktaterne, eller at forlænge perioden til indsamling af underskrifter fra de foreslåede 12 måneder til 18 måneder, mener jeg ikke desto mindre, at betænkningen er en betydelig, om end utilstrækkelig forbedring af den tekst, Kommissionen har fremlagt. Borgerinitiativet er en mekanisme for offentlig deltagelse fastlagt i Lissabontraktaten for at gøre det muligt for borgerne og civilsamfundet at spille en rolle i udarbejdelsen af europæisk politik. Jeg har støttet den fremlagte tekst, fordi den fremmer oprettelsen af mekanismen og dens kombinerede procedure. Den forenkler f.eks. registreringsprocessen for initiativer og reducerer antallet af medlemsstater, der skal være repræsenteret blandt borgerne (fra en tredjedel til en fjerdedel). Den repræsenterer også fremskridt i forhold til Kommissionens forslag, idet den forbedrer gennemsigtigheden i forhold til finansiering af kampagner til indsamling af underskrifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Det europæiske borgerinitiativ bliver et effektivt værktøj til at forme EU's dagsorden med. Initiativet blev indført med Lissabontraktaten og vil give 1 mio. EU-borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om sager, der hører under dens beføjelser. Dette initiativ giver EU-borgere ret til at give deres mening til kende og tildeler dem dermed en initiativret i stil med den, som Parlamentet og Rådet besidder.

Borgerinitiativer burde også fremme en bredere debat på tværs af grænserne, idet de skal udarbejdes af borgere fra flere forskellige medlemsstater. Initiativerne vil dog kun kunne gennemføres, hvis de lever op til bestemte procedurekrav eller krav om overholdelse af EU's grundlæggende værdier, for at forhindre, at instrumentet bliver brugt til udemokratiske formål. Disse krav sikrer initiativets pålidelighed og dermed effektivitet. Det er også afgørende at sikre, at processen overholder EU's databeskyttelseskrav og er fuldstændig gennemsigtig fra start til slut.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Jeg deler ikke holdningen hos min kollegaer fra S&D-Gruppen, og derfor har jeg undladt at stemme. Det betyder ikke noget, hvem der skriver dette vrøvl. At gentage det er tåbeligt. Borgerinitiativet er nødvendigt, ingen tvivl om det, men det er tåbeligt at indsamle en mio. underskrifter for at blive hørt. Jeg kunne tænke mig at spørge ordførerne, om de nogensinde selv har indsamlet underskrifter. Hvis de har, ville de vide, at det koster mindst 20 EUR at få bekræftet hver underskift af en notar. Det betyder, at det koster 20-30 mio. EUR at indføre en ny lov. Hvem skal betale for det? Det er kun store virksomheder i stand til, ikke almindelige mennesker. Så er det her ikke rent snyd? Vi skal lige huske, at vi som medlemmer af Parlamentet også repræsenterer disse mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE), skriftlig. (EN) Der blev givet løfte om dette initiativ under Lissabonprocessen, så det glæder mig, at der nu sker noget.

Det er helt afgørende, at borgerinitiativet ikke kan udsættes for manipulation fra erhvervslivet eller fra politisk eller anden side. Det skal overlades til reelle initiativer fra borgere og ikke manipuleres med en skjult dagsorden. Det skal være åbent og gennemsigtigt.

For at få gang i processen bør Kommissionen offentliggøre de aftalte betingelser for et initiativ, når der opnås enighed om dem.

Ville det ikke være rimeligt i forbindelse med opstarten af processen, at Kommissionen arrangerer en form for konkurrence uden favorisering i hele EU for at stikke en finger i jorden og finde ud af, på hvilke ti områder borgerne helst ser initiativer iværksat sammen med deres medborgere?

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det europæiske borgerinitiativ er det første, lille skridt i den rigtige retning. Jeg stemte for, fordi det er det første instrument for direkte demokrati i EU. Men generelt er borgerinitiativet blot en tynd facade af direkte demokrati, der får borgerne til at tro, at de har medbestemmelsesret på visse emner i EU. Borgerinitiativet har ingen konsekvens, uanset hvor mange der skriver under. Ligheden med systemet med underskriftindsamlinger for folkeafstemninger i Østrig er tydelig. I Østrig bliver disse underskriftindsamlinger som regel bare proppet ned i en skuffe, og stort set det samme vil ske med EU's borgerinitiativer. Desuden har man tilsyneladende gjort sig umage med at sikre, at alternative holdninger kan undertrykkes. Kommissionen foretager den endelige retlige kontrol af, om et borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes. I det virkelige EU vil magthaverne ikke kun fastsætte lovgivningen og direktiverne, de vil også kontrollere borgernes vilje.

Men i det mindste giver det europæiske borgerinitiativ alternative bevægelser og partier mulighed for at udvikle deres idéer. I fremtiden bliver det muligt at føre kampagner på EU-plan ligesom i Østrig og at vise borgerne, at der er ruter til et anderledes og bedre Europa, der fører væk fra blindgyderne i Bruxelles.

 
  
MPphoto
 
 

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. – (PT) Selv om jeg naturligvis støtter forordningen om borgerinitiativet, støtter jeg ikke, at medlemmer af Parlamentet eller af nationale parlamenter kan deltage i initiativerne, eller at de kan finansieres af politiske partier eller offentlige organer.

Jeg mener, at begge løsninger er imod ånden i den nye mekanisme, som sigter mod at give almindelige borgere og civilsamfundet mulighed for at deltage i EU's politiske liv. Jeg er også imod de beføjelser, Kommissionen får, så den kan indføre visse tekniske specifikationer som forudsætning for anvendelsen af loven ved hjælp af en "eksekutivhandling". Foranstaltninger til almen anvendelse, der er tildelt Kommissionen med henblik på anvendelse af retsakter, bør ikke betragtes som gennemførelsesretsakter, som er under medlemsstaternes kontrol, men som delegerede retsakter, der er under lovgiverens direkte kontrol.

På samme måde giver det efter Lissabontraktaten ingen mening at fortsætte med at anvende forskriftsproceduren under det traditionelle udvalgssystem, idet den tydeligvis vedrører sager, der i øjeblikket er omfattet af lovgivningsproceduren eller af proceduren for delegerede retsakter. De omtalte bestemmelser er derfor i modstrid med Lissabontraktaten. Bortset fra disse specifikke forbehold mener jeg overordnet, at dette er en fortrinlig lov, der yder den politiske og konstitutionelle vigtighed af denne nye mekanisme for aktivt demokrati i EU retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for Parlamentets holdning til det europæiske borgerinitiativ, fordi jeg fuldt ud støtter denne borgerret, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om. Som optimist føler jeg, at det kan blive et vigtigt instrument til at bringe EU's institutioner tættere på almindelige mennesker. I sidste ende vil en samfundsmæssigt aktiv del af befolkningen kunne få direkte indflydelse på beslutninger på EU-plan. Det skal anerkendes, at på et tidspunkt, hvor offentligheden ser ganske kritisk på mange europæiske initiativer, er borgerinitiativet fra starten i det store hele blevet mødt med positive holdninger og støtte. Jeg håber, at vi vil ende med at have klare regler, der ikke tynges af unødvendige bureaukratiske krav, og som vil hjælpe det europæiske samfund med at give udtryk for sine holdninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Denne betænkning lever helt op til mine forventninger, især på tre punkter. For det første er minimumsalderen for at støtte et lovgivningsinitiativ blevet fastsat til 18 år, hvilket er minimumsalderen for at stemme ved valgene til Europa-Parlamentet og deltage i instrumenter for direkte demokrati såsom folkeafstemninger. For det andet behovet for at bede om legitimation af herboende europæiske borgere, som ønsker at støtte initiativer med deres underskrift, for at udgøre den kontrol, som forordningen indeholder bestemmelse om, i overensstemmelse med gæ