Hvordan vurderer Rådet resultaterne af EU-programmerne for kulturfremme i grænseområderne, især hvad angår understøttelse af flersprogethed og fremme af nabolandes sprog i børnehaver og skoler?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Selv om medlemsstaterne har det primære ansvar for undervisningsindhold – og dermed valg af undervisningssprog og sværhedsgrad – skal det understreges, at Rådet altid har støttet initiativer og foranstaltninger, der har til formål at fremme sprogundervisning og sproglig alsidighed. Disse initiativer og foranstaltninger omfatter det tværgående underprogram i programmet om livslang læring som etableret af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF⁽¹⁾, henstillingen fra 2006 om nøglekompetencer for livslang læring«⁽²⁾, hvor kommunikation på fremmedsprog er særlig vigtig, Rådets konklusioner om flersprogethed, som blev vedtaget i maj 2008⁽³⁾, og Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed⁽⁴⁾.

Hr. Posselts opmærksomhed henledes endvidere på den omstændighed, at Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 5, i førnævnte program om livslang læring skal forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en foreløbig evalueringsrapport om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet, herunder en undersøgelse af de opnåede resultater, senest den 31. marts 2011.

I det belgiske formandskabs program henvises der specifikt til den betydning, som formandskabet tillægger den potentielle udnyttelse af kulturindustrien samt dennes bidrag til medlemsstaternes bruttonationalprodukt. Der henvises konkret til, at Rådet i dette halvår i særlig grad vil rette opmærksomheden imod de politikker, der tager sigte på at udvikle og understøtte initiativer fra kulturindustrien, især når disse kommer fra små og mellemstore virksomheder.

I betragtning af, at den økonomiske krise gør det nødvendigt at udnytte innovative og relativt uudnyttede sektorer, bedes Rådet besvare følgende:

Mener Rådet, at der under det belgiske formandskab er gjort tilstrækkelige fremskridt, hvad angår understøttelse og opmuntring af kulturindustrien og de små og mellemstore virksomheder, der er aktive inden for denne sektor?

Disponerer Rådet over præcise oplysninger, der viser andelen af den pågældende sektors deltagelse i medlemsstaternes BNP? I hvilke medlemsstater yder kulturindustrien et væsentligt bidrag til BNP

Dette Svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Det belgiske formandskab fastslog i sit seks måneders program, at det inden for rammerne af Europa 2020-strategien ønsker at fremhæve potentialet for kulturelle og kreative industrier og det bidrag, de yder til bruttonationalproduktet (BNP), væksten og beskæftigelsen i Europa. Rådet vedtog den 18. november sin arbejdsplan for kultur, hvori prioriteterne for de næste fire år på dette område er defineret, herunder de kulturelle og kreative industrier. Endvidere afholdt formandskabet i oktober et uformelt møde for kulturministrene om de kulturelle og kreative industrier. På mødet understregede ministrene, at der i de strategier og tiltag, som skal udvikles til disse industrier på EU-plan, skal tages højde for små og mellemstore virksomheder, da de udgør størstedelen af virksomhederne i sektoren. Rådet vedtog den 26. november konklusioner om flagskibsinitiativet Europa 2020: Et ressourceeffektivt Europa. I konklusionerne anerkendes det, at de kulturelle og kreative sektorer er en vigtig kilde til teknologisk og ikketeknologisk innovation, og at dette potentiale skal være fuldstændig frigjort.

Selv om Rådet ikke har udarbejdet en statistik om emnet, bekræfter nye undersøgelser om de kulturelle og kreative industrier ifølge grønbogen "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale"⁽¹⁾, at disse industrier beskæftiger ca. fem millioner mennesker i EU, og at de bidrager med ca. 2,6 % til BNP i EU. Ud over deres direkte bidrag til BNP er de kulturelle og kreative industrier også en vigtig drivkraft i mange andre økonomiske sektorer. Eurostat er i færd med at udarbejde mere detaljerede og harmoniserede statistikker via projektet "ESSnet-culture" med henblik på at foretage en mere nøjagtig vurdering af den økonomiske betydning af de kulturelle og kreative industrier. Resultaterne af projektet "ESSnet-culture" vil blive offentliggjort i slutningen af 2011.

Kan Rådet kommentere resultatet af klimaforhandlingerne i Cancun? Hvilke foranstaltninger planlægger Rådet i de næste 12 måneder at træffe i opfølgning af Cancun?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Efter tre års forhandlinger om Bali-handlingsplanen har klimakonferencen i Cancún været et betydeligt skridt i retning af en ny international klimaaftale.

På klimakonferencen i Cancún blev der rent faktisk opnået resultater, som for det første vil sikre, at der træffes umiddelbare foranstaltninger på stedet, og for det andet at der fastlægges et grundlag for en international aftale efter 2012, som er fast forankret i målsætningen om at holde den globale temperaturstigning på under 2 °C sammenlignet med præindustrialiserede niveauer.

Hvad angår områder, hvor der skal træffes umiddelbare foranstaltninger, kan man nævne tilpasning til klimaændringerne, teknologi, bekæmpelse af skovrydning og finansiering.

Der er vedtaget en tilpasningsramme for Cancún, og der er nedsat et tilpasningsudvalg til at fremme løbende foranstaltninger med henblik på tilpasning til klimaændringerne, som har til formål at mindske virkningerne af de ændringer, som allerede har fundet sted. Det nye organ skal hjælpe med at støtte de lande, som er mest sårbare over for virkninger af klimaændringerne.

Der er endvidere etableret en ny teknologisk facilitet med det formål at støtte foranstaltninger til mindskelse af (nedbringelse af drivhusgasemissioner) og tilpasning til klimaændringerne. For at lette gennemførelsen af foranstaltningerne på dette område er der oprettet to organer: den teknologiske eksekutivkomité og klimateknologisk center og netværk. Disse nye organer forventes fortsat at fremme gennemførelsen af forskning og teknologi, formidling og overførsel på en mere effektiv måde.

Derudover er der etableret et system til bekæmpelse af skovrydning. Der skal træffes finansielle tilskyndelsesforanstaltninger på grundlag af udviklingslandenes nationale strategier eller handlingsplaner.

Endelig er der oprettet en grøn klimafond for at fremme opfyldelsen af målsætningen om at yde 100 mia. EUR i støtte til udviklingslandene inden udgangen af 2020.

Cancún er imidlertid kun begyndelsen. I teksten fra klimakonferencen i Cancún er der fastsat et grundlag for en fremtidig international aftale efter 2012. Med grundlaget fremmes et system til styrkelse af gennemsigtigheden for udviklingslandene og principperne for et sådant system for udviklingslandene. Den store forhandling, som vil fortsætte næste år, vedrører den retlige udformning. Spørgsmålet er, om det vil være muligt at overbevise alle de udviklingslande, der har tiltrådt Kyotoprotokollen, om at acceptere endnu en forpligtelsesperiode, og om USA og de store vækstøkonomier vil acceptere et nyt retligt instrument inden for rammerne af konventionen.

Rådet vil i løbet af næste år indlede opgaven med at gennemføre resultaterne og fokusere på at forvandle processen til en bindende international ramme, som kan forhandles i Durban i Sydafrika. Helt overordnet vil det være nødvendigt at sikre, at den indsats, som de forskellige parter yder, virkelig er i tråd med målsætningen om 2°C.

Parlamentet vil blive underrettet løbende om forhandlingerne.

38 000 personer i Irland lider af demens, og dette tal forventes at være fordoblet inden 2026 i takt med befolkningens aldring. De mere end 50 000 personer, som passer demente, og de ca. 100 000 personer, der anslås at være direkte berørt af demens, må finde sig i at se deres kære blive udsat for social udstødelse og forskelsbehandling.

Hvorledes agter Rådet at udbrede kendskabet til demens og at arbejde på en afstigmatisering af sygdommen?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Rådet vedtog den 3. juni 2003 konklusioner om bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med psykiske sygdomme. Rådet har i konklusionerne opfordret medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på betydningen af problemer forbundet med stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med psykiske sygdomme i alle aldersgrupper og sikre, at disse problemer anerkendes, samt træffe foranstaltninger til at bekæmpe stigmatisering og fremme social integration i aktive partnerskaber og dialoger med alle interessenter. Rådet har endvidere opfordret Kommissionen til at lægge særlig vægt på samarbejde om alle relevante EU-politikker og -aktioner og især aktiviteter forbundet med beskæftigelse, ikkediskrimination, social beskyttelse, uddannelse og sundhed for at bekæmpe stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med psykiske sygdomme.

Da den mest almindelige form for demens inden for EU er Alzheimers sygdom (70 % af alle tilfælde), vedtog Rådet den 26. september 2008 konklusioner om en fælles indsats fra medlemsstaternes side for at bekæmpe neurodegenerative sygdomme, navnlig Alzheimers sygdom.

EU-konferencen på højt plan med titlen "Sammen for mental sundhed og trivsel" blev afholdt i Bruxelles den 13. juni 2008. På konferencen blev den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel lanceret. Dette resulterede i fastlæggelsen af en EU-ramme for samarbejde om mental sundhed, inden for hvilken der skal træffes foranstaltninger på fem prioriterede områder. Der blev i 2010 afholdt to temakonferencer på disse områder – konferencen om fremme af mental sundhed og trivsel blandt ældre mennesker (Madrid den 28.-29. juni 2010) og konferencen om bekæmpelse af stigmatisering og fremme af social integration (Lissabon den 8.-9. november 2010) – med Kommissionen og medlemsstaterne som medsponsorer.

I forbindelse med det prioriterede område for ældres mentale sundhed organiserede det belgiske formandskab for kort tid siden en konference på højt plan om demens, som blev afholdt i Bruxelles den 25.-26. november 2010. Den tog tråden op efter konferencen i 2008 om bekæmpelse af Alzheimers og lignende sygdomme, som var organiseret af det franske formandskab og var i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra 2009 om et europæisk initiativ mod Alzheimers sygdom og andre former for demens⁽¹⁾.

Det er velkendt, at den europæiske søfart yder et væsentligt bidrag til opsvinget i den europæiske økonomi. Den Europæiske Unions konkurrenceevne inden for søfart rummer imidlertid mange udfordringer. En af disse – måske den største – er opgaven med at tiltrække det nødvendige og bedst egnede menneskelige materiale til søfartserhvervet. Sikring af et højt niveau af knowhow kræver en målrettet politik for at tiltrække unge til søfartserhvervet og få dem til at blive i dette erhverv. Søfart af god kvalitet er ikke alene et mål, men også en forudsætning for den europæiske søfarts konkurrenceevne. Den voksende mangel på europæiske søfolk og den mindskede knowhow inden for faget udgør dog en reel trussel mod søfartsbranchen og søfartserhvervene. Rådet bedes i denne forbindelse besvare følgende:

Har formandskabet beskæftiget sig med spørgsmålet om at tiltrække og fastholde søfolk samt uddanne dem og forbedre deres levevilkår? Mener formandskabet, at det er et spørgsmål, som det bør fremme yderligere ved at indarbejde det i sit arbejdsprogram?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Rådet kan ikke lovgive på det område, som hr. Koumoutsakos henviser til, uden forslag fra Kommissionen. Rådet vil undersøge ethvert potentielt forslag fra Kommissionen på dette område.

Millioner af borgere i Europa har problemer med at læse. Det drejer sig om personer, der er blinde eller ordblinde, og som derfor ikke er i stand til at læse normalt. Disse mennesker bør gives adgang til bøger i et tilgængeligt format som f.eks. lydbøger eller bøger, der er trykt i brailleskrift eller med store typer. Desværre er der ikke den store interesse hos forlæggerne for bøger i disse formater, idet kun 5 % af publikationerne i verden findes i formater, som er tilgængelige for synshæmmede.

Mener Rådet ikke, at det for at rette op på denne situation er nødvendigt at ændre de internationale bestemmelser om ophavsret for i overensstemmelse med lovgivningen at give adgang til bogsamlingerne i hele Den Europæiske Union, men også uden for dens grænser? Dette ville gøre det muligt for læsehandicappede, som har kendskab til et EU-sprog, at læse flere bøger, såvel i som uden for EU. Hvorledes forholder Rådet sig til tanken om et særskilt lovforslag af bindende karakter om adgang til bøger i et format, som er egnet for synshæmmede og ordblinde, og som ville fremme handlen i EU-medlemsstater og tredjelande med bøger i formater, der er tilgængelige for handicappede?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Med hensyn til det mere generelle spørgsmål om ligebehandling af personer med handicap vedtog Rådet i juni 2010 en resolution om en ny EU-ramme på handicapområdet⁽¹⁾, hvori det bl.a. konkluderes, at adgang til beskæftigelse, varer og tjenesteydelser, uddannelse samt det sociale og offentlige liv og andre kredse er en forudsætning for fuld integration og deltagelse af handicappede i samfundet⁽²⁾. Rådet er i denne sammenhæng i færd med at gennemgå et forslag til Rådets direktiv fra Kommissionen om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering med det formål at sikre ligebehandling på områder ud over beskæftigelsesområdet, herunder i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser.

Mere specifikt med hensyn til spørgsmålet om værker, der skal være tilgængelige for synshæmmede personer, skal det understreges, at Kommissionen den 14. september 2010 undertegnede aftalememorandummet mellem EU og interessegrupper om læsehandicappede personers adgang til værker. Rådet vil naturligvis gennemgå ethvert potentielt forslag fra Kommissionen på dette område.

På internationalt plan har EU og medlemsstaterne fremsat et forslag om en fælles henstilling til bedre adgang for læsehandicappede personer til værker, der er ophavsretsbeskyttede, til den stående komité om ophavsret og dermed forbundne rettigheder i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Formålet med forslaget er at finde en hurtig og praktisk løsning på det eksisterende problem.

Den 28. oktober 2010 accepterede Rådet en række institutionelle ændringer foreslået af "ekspertgruppen" (Task Force), blandt andet planer om at indføre en permanent ordning for finansiel stabilitet, som den private sektor også vil spille en rolle i. Imidlertid har ECB's formand og formanden for Eurogruppen udtrykt forbehold over for inddragelsen af private banker i den permanente ordning, med den begrundelse at dette vil øge låneomkostningerne for de svage lande. Rådet bedes besvare følgende:

Hvorfor vedtages det at inddrage den private sektor i den permanente ordning for finansiel stabilitet? Hvad formål tjener det? Baner dette ikke vejen for en ordning til eurozonestaters kontrollerede bankerot? Agter Rådet at undersøge Trichets og Junckers bekymringer?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Rådet har ikke undersøgt de spørgsmål, som hr. Chountis rejser.

Hr. Chountis' opmærksomhed henledes på erklæringen om disse spørgsmål fra Eurogruppen og Økofinministrene den 28. november 2010, hvor det er fastsat, at den finansielle pakke, som programmet omfatter, i form af et lån til Irland vil blive finansieret ved hjælp af statskassens kontantreserver og investeringer foretaget af den nationale pensionsreservefond. Den resterende del af den samlede pakke vil blive fordelt ligeligt blandt den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet samt bilaterale lån fra Det Forenede Kongerige, Danmark, Sverige og Den Internationale Monetære Fond.

Ifølge erklæringen vil Eurogruppen hurtigst muligt undersøge nødvendigheden af at tilpasse løbetiderne for Grækenlands finansiering med løbetiderne for Irlands finansiering.

Det Europæiske Råd vil på mødet den 16.-17. december give sin bedømmelse af retningslinjerne for den nye fremtidige stabilitetsmekanisme og den mindre ændring, der skal foretages i traktaten for at etablere den pågældende mekanisme.

Topmødet i Deauville for nylig mellem Frankrig, Tyskland og Rusland åbner mulighed for, at der kan indledes en ny æra i forbindelserne mellem EU og Rusland. Har Rådet planer om at styrke forbindelserne mellem EU og Rusland?

Rådets svar:

15.12.2010

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) EU lægger særlig vægt på at opretholde tætte og produktive forbindelser med Rusland, en af EU's strategiske partnere. Disse forbindelser dækker mange områder, f.eks. økonomiske forbindelser, spørgsmål om retlige anliggender, frihed og sikkerhed, ekstern sikkerhed, forskning, uddannelse og kultur. Alle disse områder er for det første dækket af køreplanerne for de fire fælles rum, som blev vedtaget i foråret 2005, og for det andet – naturligvis – af forhandlingerne om den nye aftale mellem EU og Rusland, som netop er gået ind i sin 13. forhandlingsrunde. Den aftale, der blev indgået mellem Rusland og EU den 24. november, om udestående bilaterale spørgsmål i forbindelse med Ruslands tiltrædelse af WTO bør lette de løbende forhandlinger meget.

På topmødet i Rostov, der fandt sted den 31. maj og 1. juni 2010, lancerede EU og Rusland et moderniseringspartnerskab for at lægge fornyet politisk vægt på gennemførelsen af de fire køreplaner og fremme løsningen af udestående problemer i relation til forbindelserne mellem EU og Rusland. Der blev vedtaget en fælles erklæring på topmødet med en omfattende beskrivelse af forhandlingerne. Formålet med partnerskabet er at etablere et fleksibelt grundlag for at fremme reformer, bæredygtig vækst og konkurrenceevne baseret på de fire rum, også ved at fremme moderniseringspartnerskaberne, som er etableret bilateralt mellem en række medlemsstater og Rusland, men som dog stadig er underlagt de løbende forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland.

Formålet med moderniseringspartnerskabet er ikke blot at fremme handel og investering, men også og først og fremmest – baseret på en meget bred definition af "modernisering" – at fremme demokratiet og retsstatsprincippet, uden hvilke der ikke kan opnås nogen reel modernisering af samfundet. Derfor fokuseres der i den fælles erklæring på områder som f.eks. effektiv retspleje, fornyet indsats i bekæmpelsen af korruption og fremme af dialogen med det civile samfund. De russiske koordinatorer og Kommissionen har udarbejdet en arbejdsplan, der blev fremlagt på topmødet mellem EU og Rusland i Bruxelles den 7. december 2010. Arbejdsplanen er et fleksibelt instrument, der skal opdateres jævnligt.

Der arbejdes også på andre projekter, som har til formål at styrke vores forbindelser med Rusland, navnlig drøftelserne af den langsigtede liberalisering af visumordningen mellem EU og Rusland. På det permanente partnerskabsråd om frihed, sikkerhed og retfærdighed, der blev afholdt den 19. november 2010, enedes ministrene om en fælles tilgang med efterfølgende indledning af forhandlinger om en eventuel ophævelse af visumordningen. Denne tilgang blev bekræftet på højeste plan af begge parter på det seneste topmøde mellem EU og Rusland i Bruxelles.

Endelig er et samarbejde i forbindelse med krisestyring også meget hensigtsmæssigt og har været en stor succes i Tchad og ud for den somaliske kyst. Vores eksperter undersøger i øjeblikket, hvordan et sådant samarbejde kan formaliseres på grundlag af eksisterende ordninger, og hvor EU's beslutningsmæssige autonomi naturligvis respekteres.

Alle disse foranstaltninger er ud over den intense politiske og tekniske dialog mellem EU og Rusland, herunder på højeste plan, som gør det muligt for os at fortsætte vores indsats for at tilnærme vores holdninger til alle de pågældende områder, dækket af den eksisterende aftale mellem EU og Rusland og de fire fælles rum.

Rådet har endvidere indledt forhandlinger om forbindelser med strategiske partnere, navnlig i sammenhæng med etablering af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og Rusland er naturligvis et af de vigtigste lande, som stats- og regeringscheferne på nuværende tidspunkt fokuserer på.

Tyrkiet fortsætter med at gennemføre embargo imod skibe og fly fra Republikken Cypern, hvilket er en overtrædelse af EU's afgørelser samt ICAO og den dertil knyttede protokol. Agter rådsformandskabet at tage skridt for at få Tyrkiet til at ændre sin holdning – og i givet fald hvilke – navnlig med udsigt til topmødet i Rådet i december 2010?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Til trods for de gentagne opfordringer fra Rådet og som fremhævet i erklæringen fra Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater af den 21. september 2005 og Rådets konklusioner, især konklusionerne fra december 2006 og december 2009, nægter Tyrkiet fortsat at opfylde sin forpligtelse til fuld ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen, og Tyrkiet har heller ikke fjernet alle hindringer for den frie bevægelighed for varer, herunder begrænsninger på direkte transportforbindelser med Cypern.

Derudover har Tyrkiet ikke gjort fremskridt i forbindelse med normalisering af forbindelserne med Republikken Cypern. Tyrkiet har fortsat nedlagt veto for Cyperns medlemskab af visse internationale organisationer, herunder OECD, samt Cyperns deltagelse i Wassenaararrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og produkter med dobbelt anvendelse.

EU's holdning til dette spørgsmål er klar og uændret. Fuldstændig ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen er en kontraktforpligtelse, som Tyrkiet skal opfylde. Dette budskab er formuleret direkte til Tyrkiet i Rådets konklusioner om udvidelse i december 2010. I Rådets konklusioner er det klart og tydeligt fastslået, at Rådet, hvis Tyrkiet ikke gør fremskridt på dette område, vil opretholde de foranstaltninger, der blev truffet i 2006, og som vil have en fortsat virkning på de generelle fremskridt i vores forhandlinger med Tyrkiet. Vi forventer fremskridt snarest.

Rådet vil fortsat nøje overvåge dette spørgsmål og andre aspekter forbundet med de reformforanstaltninger, som Tyrkiet skal træffe, og rejse de pågældende spørgsmål på alle planer, hvor det er relevant, da gennemførelsen af tillægsprotokollen til associeringsaftalen og normaliseringen af forbindelserne med Republikken Cypern er forudsætninger for Tyrkiets fremskridt i forhandlingerne.

Som bekendt er forholdet mellem EU og Cuba vanskeliggjort af den fælles holdning, som Rådet vedtog i 1996.

Den omstændighed, at Den Europæiske Union ikke opretholder nogen tilsvarende holdning over for noget som helst andet land i verden, er et klart vidnesbyrd om dens diskriminerende karakter, og en forlængelse heraf vil kun være til skade for Unionen selv, fordi den derved anbringer sig i en position, der alene tjener USA's interesser, idet sidstnævnte opretholder en lige så uacceptabel økonomisk blokade, der kun støttes af Israel, men blev forkastet af 187 lande i den seneste FN-resolution.

Er der i Rådet overvejelser om hurtigst muligt at ophæve denne uacceptable fælles holdning over for Cuba?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Cuba har siden starten af det belgiske formandskab været på Rådets (udenrigsanliggender) dagsorden to gange: i juli (den 26. juli 2010) og i oktober (den 25. oktober 2010).

I oktober afholdt medlemmerne af Rådet et frokostmøde med udveksling af synspunkter om den nylige politiske og økonomiske udvikling i Cuba og mulighederne for EU's politik i forhold til Cuba. De enedes om at vurdere situationen og anmode den højtstående repræsentant inden for rammerne af EU's fælles holdning vedrørende Cuba om at undersøge mulighederne for at fremme forbindelserne med Cuba og rapportere tilbage til Rådet hurtigst muligt.

Kan Rådet redegøre for, hvilke specifikke mål Den Europæiske Union har opnået i løbet af 2010, som er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Målsætningen om at hjælpe mindst 20 millioner mennesker, som risikerer et liv i fattigdom og udstødelse, inden udgangen af 2020 blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juni 2010 som led i Europa 2020-strategiens målsætning om social samhørighed⁽¹⁾. Denne målsætning skal vurderes på grundlag af tre indikatorer, som afspejler forskellige dimensioner af fattigdom og udstødelse: andelen af personer, der risikerer et liv i fattigdom, andelen af personer, der lider materielle afsavn og andelen af personer, som bor i husholdninger med arbejdsløshed.

Europa 2020-strategien indeholder også syv flagskibsinitiativer, herunder den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, med henblik på sikring af social og territorial samhørighed, således at fordelene ved vækst og beskæftigelse fordeles, og at personer, der oplever fattigdom og social udstødelse, kan leve med værdighed og deltage aktivt i samfundet. Kommissionen vil fremlægge platformen i slutningen af december 2010.

Den 21. oktober vedtog Rådet inden for rammerne af gennemførelsen af Europa 2020-strategien en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker⁽²⁾, herunder retningslinje 10, som specifikt omhandler fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Da princippet om adgang for alle til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester er fremhævet i Europa 2020-strategien, vedtog Rådet ligeledes den 7. december 2010 konklusioner om sociale tjenesteydelser af almen interesse⁽³⁾.

Rådet vedtog den 6. december "Rådets erklæring om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: Samarbejde om at bekæmpe fattigdom i 2010 og fremover"⁽⁴⁾ for at sikre, at der fortsat opnås resultater i det pågældende europæiske år. For at lægge endnu større vægt på disse resultater anmodes medlemsstaternes relevante ministre om at undertegne erklæringen på afslutningskonferencen om det europæiske år, som finder sted i Bruxelles den 16. og 17. december 2010.

Kan Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger den påtænker at træffe med henblik på at forebygge yderligere krænkelser af menneskerettighederne for de kristne samfund i Irak efter Europa-Parlamentets vedtagelse af sin beslutning af 25. november 2010 om Irak (P7_TA(2010)0448)?

Rådets svar:

15.12.2010

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Rådet er dybt bekymret over de voldshandlinger, der finder sted i Irak, navnlig over for personer, som tilhører mindretal, og overvåger udviklingen af situationen i landet. Angrebet på menigheden i kirken "Our Lady of Salvation Church" i Bagdad, hvor mange uskyldige civile blev såret eller mistede livet, var en stor tragedie. EU's højtstående repræsentant, baronesse Ashton, fordømte umiddelbart efter tragedien dette forkastelige angreb på uskyldige troende.

EU er dybt bekymret over og fordømmer alle former for intolerance og vold imod personer, blot på grund af deres religion eller tro, uanset hvor de finder sted. De grundlæggende rettigheder for personer, der tilhører religiøse mindretal, respekteres fortsat ikke i mange lande. EU er fast besluttet på at bekæmpe forskelsbehandling baseret på religion eller tro som bekræftet i Rådets konklusioner fra november 2009, hvor EU's ministre besluttede at fremme EU's bestræbelser på at styrke religionsfrihed i bilaterale forbindelser og i multilateral sammenhæng.

Rådet rejste spørgsmålet om voldshandlingerne over for religiøse mindretal generelt og specifikt i Irak på mødet i november og vedtog konklusioner om Irak. Rådet udtrykker sin dybe bekymring over og sin klare fordømmelse af den seneste tids angreb på kristne og muslimer i Irak. EU fordømmer al opildnen til og udøvelse af voldshandlinger, herunder handlinger, der er begrundet i religiøst og etnisk had.

Rådet understregede også ved denne lejlighed det presserende behov for en stabil og repræsentativ regering, der kan genoptage arbejdet med henblik på den nationale forsoningsproces. Rådet bifaldt de første skridt på vejen mod dannelse af en inklusiv ny regering i Irak. Den nye regering skal tackle de vedvarende voldshandlinger i Irak samt mange andre store udfordringer. Rådet vil naturligvis fortsat give udtryk for sine synspunkter og ser frem til at drøfte forskellige spørgsmål med den nye irakiske regering, navnlig spørgsmål om menneskerettigheder.

EU vil fortsat rejse spørgsmålet om menneskerettigheder, herunder beskyttelse af personer, der tilhører mindretal, når som hele lejligheden byder sig og på alle planer, og understrege betydningen af at opfylde alle de forpligtelser, som den irakiske regering indgik i Genève i 2010 i forbindelse med FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang.

EU forbereder sig i øjeblikket på at undertegne en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Irak. Rådet håber, at der snart vil være etableret en ny regering i Irak, således at processen til styrkelse af vores forbindelser kan fortsætte. EU yder fortsat udviklingsstøtte til Irak, som også omfatter et vigtigt afsnit om retsstatsprincippet, og Rådet har for nylig forlænget missionen vedrørende retsstatsprincippet EUJUST LEX, som omfatter et uddannelsesprogram i Irak, indtil juni 2012.

Den irakiske regering har oplyst, at den vil opfylde sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Mindretal vil være beskyttet af den irakiske forfatning. Vi vil fortsætte et konstruktivt samarbejde med Irak for at støtte den indsats, som landet yder på dette område.

Hvad er Rådet holdning til det seneste OSCE-topmøde den 1. og 2. december 2010? Hvad kom der ud af dette topmøde? Er der sket fremskridt med hensyn til reform af OSCE? Fandt der nogen koordinering af betydning sted mellem EU-medlemsstaterne før topmødet?

Rådets svar:

15.12.2010

Dette Svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) På OSCE's topmøde i Astana den 1. og 2. december 2010 vedtog medlemmerne en særlig erklæring. Erklæringen indeholder en fuld og utvetydig bekræftelse af alle principper, standarder og forpligtelser, som de stater, der har tiltrådt OSCE, har indgået inden for rammerne af organisationen, først og fremmest med Helsingforsslutakten. Den særlige erklæring indeholder endvidere en forpligtelse for de tiltrådte stater til at fremme OSCE og yde en indsats for at styrke organisationens effektivitet.

Det skal bemærkes, at det ikke var muligt at vedtage en handlingsplan for OSCE på topmødet i Astana. Det var og er fortsat en prioritet for EU. Takket være EU's indsats er det i den særlige erklæring fastsat, at OSCE's kommende formandskab (Litauen) skal organisere opfølgningsprocessen med henblik på at udvikle en konkret handlingsplan for organisationen med støtte fra alle organer og deltagende stater.

Endelig var EU's koordinering på aftenen for topmødet og under selve topmødet fremragende. Som følge heraf kunne EU spille en central og konstruktiv rolle. Formanden for Det Europæiske Råd, hr. Van Rompuy, holdt endvidere en tale på EU's vegne, hvor han fremlagde sin vision for OSCE's fremtid og endnu en gang bekræftede sin støtte til organisationen.

Er Rådet bekymret over udsigterne til et stadig stærkere EU-centrum med en håndfuld stærke medlemsstater omgivet af en rand af svagere medlemsstater, hvilket muligvis vil føre til utilfredshed med EU som projekt til skade for alle medlemsstater?

Er dette både politisk og økonomisk skadeligt. og hvad vil der blive foretaget for at rette op på denne situation?

Rådets svar:

15.12.2010

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode i december 2010 i Strasbourg.

(FR) Rådet har ikke drøftet spørgsmålet og kan derfor ikke svare fru McGuinness.

Da der nu kun er få uger til det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, vil jeg gerne spørge Kommissionen om følgende:

Hvad er Kommissionens planer for at fremme frivilligt arbejde yderligere som et udtryk for aktivt europæisk medborgerskab?

Vil Kommissionen sikre varige resultater for det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 ved at støtte udarbejdelse af et omfattende dokument om EU's politik vedrørende frivilligt arbejde, såsom en hvidbog om frivilligt arbejde?

(EN) Det europæiske år for frivilligt arbejde vil blive forelagt på EU-plan og nationalt og regionalt plan med fuld involvering af civilsamfundets organisationer. Aktiviteterne vil omfatte konferencer, drøftelser, udveksling af bedste praksis, bevidstgørelse om frivilligt arbejde i alle medlemsstaterne og mediebegivenheder i EU.

Frivilligt arbejde er et værdifuldt bidrag til europæisk integration. 2011 vil være året for bevidstgørelse om fire vigtige målsætninger:

Den første målsætning er at gøre det lettere at udføre frivilligt arbejde, som i mange tilfælde vil kræve lovgivnings- og forvaltningstiltag på nationalt plan. Det europæiske år vil give input til fastlæggelse af politikker for at fremme dette spørgsmål gennem indledning af dialoger i medlemsstaterne og blandt medlemsstaterne og de frivillige organisationer.

Den anden målsætning er at styrke volontørorganisationerne og højne kvaliteten af volontørernes indsats, f.eks. gennem udveksling af bedste praksis. Den nye forslagsindkaldelse⁽¹⁾ for flagskibsprojekter er et håndgribeligt skridt, som Kommissionen har taget for at opfylde denne målsætning.

Den tredje målsætning er at belønne og anerkende volontøraktiviteter. Der er to former for "anerkendelse". Den ene vedrører måling af bidraget fra volontørsektoren til økonomien og samfundet, dvs. at der skal være lettere adgang til internationalt sammenlignelige statistikker inden for frivilligt arbejde. Den anden vedrører validering eller anerkendelse af de kvalifikationer og kompetencer, som volontørerne kan tilegne sig gennem deres frivillige arbejde.

Den fjerde målsætning er at sikre, at der er større bevidsthed, både i Europa og globalt, om værdien af frivilligt arbejde og bidraget herfra til økonomien, samfundet og borgernes liv.

Kommissionen ønsker at forsikre fru Harkin om, at der er en stærk vilje til at sikre, at det europæiske år har en meningsfyldt, varig og positiv betydning for frivilligt arbejde efter udgangen af 2011. Kommissionen vil trække på resultaterne af de forskellige konferencer og begivenheder i løbet af året, som vil tjene som grundlag for at fremme og uddybe bevidstgørelse om og indhold og kvalitet af frivilligt arbejde. Vi kender endnu ikke det politiske resultat af det europæiske år for frivilligt arbejde vil være – det vil vi erfare i løbet af året. I henhold til artikel 11 i Rådets afgørelse om det europæiske år for frivilligt arbejde (Rådets afgørelse 2010/37/EF af 27. november 2009⁽²⁾) skal Kommissionen imidlertid udarbejde en rapport til de øvrige EU-institutioner (Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Rådet) efter det europæiske år for frivilligt arbejde er slut. Rapporten vil medvirke til at identificere de yderligere foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med frivilligt arbejde.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) forelagde for nylig en rapport om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.

Rapporten belyser indgående spørgsmål vedrørende retten til livet og beskyttelse mod had og vold; trusler mod forsamlings- og ytringsfrihed; det seneste direktiv om bekæmpelse af diskrimination, som i øjeblikket behandles af Rådet; udviklingen i EU's retspraksis og politikker vedrørende diskrimination i forbindelse med kønsidentitet; den gensidige anerkendelse af partnerskaber mellem personer af samme køn og beskyttelse af LGBT'ere (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle), der søger international beskyttelse.

Vil Kommissionen foreslå en omfattende ligestillingskøreplan for LGBT'ere som opfølgning på agenturets anbefalinger på alle disse områder?

(EN) Kommissionen afviser enhver manifestation af homofobi og transfobi som en grov krænkelse af den menneskelige værdighed.

Kommissionen er fast besluttet på at sikre, at EU-lovgivningen altid er i fuld overensstemmelse med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvor forskelsbehandling på grund af seksuel orientering er forbudt. Denne bestemmelse i chartret er bindende for medlemsstaterne i gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Kommissionen bifalder i denne sammenhæng opdateringen af rapporten om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder fremlagde i Parlamentets stående udvalg, LIBE, den 30. november 2010. Kommissionen gennemgår i øjeblikket agenturets synspunkter i denne opdaterede rapport.

Den 11. marts 2004 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, som omhandler 10 staters, herunder Letlands og Estlands, tiltrædelse af Den Europæiske Union (P5_TA(2004)0180, A5-0111/2004). Denne beslutning indeholder en klar opfordring til de lettiske myndigheder til at fremme naturalisationsprocessen for ældre og give ikke-statsborgere, som længe har opholdt sig i landet, ret til at stemme og stille op ved lokalvalg.

Opmærksomheden henledes på, at Estland har efterkommet denne beslutning, hvorimod Letland har ignoreret den fuldstændigt. I dag er der i Letland 335 000 ikke-statsborgere, svarende til 15 % af landets befolkning, som for hovedpartens vedkommende er født og har tilbragt hele deres liv i landet; disse personer har ingen grundlæggende rettigheder: ikke-statsborgere i Letland har hverken stemmeret eller ret til at stille op ved lokalvalg. Hvorledes kan den omstændighed, at 15 % af et lands indbyggere ikke har stemmeret, betragtes som værende i overensstemmelse med EU-lovgivningen? På hvilken måde ville Kommissionen være rede til at hjælpe den lettiske stat med at rette op på denne helt uretfærdige behandling af landets indbyggere?

(EN) Kommissionen er klar over, at situationen for det russisk-talende mindretal i Letland er et følsomt spørgsmål. Det har givet anledning til stor bekymring, som også er kommet til udtryk i en række tidligere spørgsmål fra Parlamentet. I svarene har man fremhævet den indsats, der er ydet inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien for at fremme statsborgerskab og integration af de pågældende personer i tråd med henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådet. Kommissionen har også ydet et stort bidrag med henblik på at støtte Letlands bestræbelser på at fremme integration.

Samtidig skal man være opmærksom på den omstændighed, at betingelserne for opnåelse og afvisning af statsborgerskab i medlemsstaterne udelukkende hører under den nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater. Derfor kan alle medlemsstater frit fastlægge betingelser for opnåelse af statsborgerskab. Ifølge EU-lovgivningen har Kommissionen ingen beføjelse til at gribe ind i disse anliggender.

Hvad angår valgret har unionsborgere i henhold til EU-lovgivningen ret til at deltage i kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet i den værtsmedlemsstat, som de opholder sig i uden statsborgerskab⁽¹⁾. Andre aspekter forbundet med afholdelsen af valg i medlemsstaterne hører under medlemsstaternes kompetenceområde, herunder stemmeret for borgere, der opholder sig på deres territorium, men som ikke er unionsborgere.

Kan Kommission oplyse, hvilke fremskridt der hidtil er gjort med gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan 2009-2012, og hvilke udfordringer der stadig står tilbage at tage fat på i den forbindelse?

(EN) Hr. Crowley anmoder om en klarlæggelse af de fremskridt, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan 2009-2012⁽¹⁾, og de udfordringer, som vi fortsat står over for.

Kommissionen er ansvarlig for overvågning af gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan. Den offentliggjorde sin første vurdering af gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan (2009-2012) den 5. november 2010. Vurderingen⁽²⁾ er fremsendt til Parlamentet og Rådet.

Vurderingen viser, at der er opnået fremskridt på de fleste aktionsområder under narkotikahandlingsplanen. Især er der opnået fremskridt på følgende områder:

– antallet af nye hiv-smittede er faldet blandt narkomaner, og

– der er etableret et forstærket samarbejde om bekæmpelse af narkotikahandel samt

– en mere strategisk tilgang til narkotikarelateret forskning.

Der er dog fortsat en række udfordringer, som skal tackles, f.eks.:

– det stigende antal dødsfald på grund af overdoser af kokain,

– den hurtige fremkomst af nye psykoaktive stoffer, som markedsføres som lovlige alternativer til ulovlige stoffer ("legal highs"), og som kan medføre sundhedsmæssige og sociale risici,

– stigningen i kombineret anvendelse af lovlige og ulovlige stoffer (blandingsmisbrug),

– hurtig ændring af handelsruter for narkotika, da organiserede kriminelle grupper forsøger at omgå de barrierer, som medlemsstaterne har etableret for at stoppe handelen, og

– behovet for at fokusere mere på politikker til mindskelse af efterspørgslen efter narkotika i tredjelande med hensyn til ekstern bistand.

Kommissionen vil næste år foretage en bred uafhængig undersøgelse af EU's narkotikastrategi 2005-2012 og de to handlingsplaner til gennemførelse heraf. Det vil være den mest omfattende vurdering af EU's narkotikapolitik indtil nu – med en gennemgang af otte års narkotikapolitik i EU.

Den nuværende kampagne op til præsidentvalget i Belarus er lidt mere gennemsigtig og demokratisk end den foregående, men stadig langt fra europæiske standarder. EU har lovet myndighederne i landet ca. 3 mia. EUR i form af lån og støtte, hvis valget afvikles på demokratisk vis. Belarus' økonomi kunne på kort sigt blive konfronteret med alvorlige vanskeligheder. Forskellige EU-lande, herunder Litauen, har for at imødegå udfordringerne i forbindelse med den økonomiske krise sammen med Belarus og Ukraine vedtaget at lancere en række fælles projekter på energi-, transport- og kulturområdet, som de agter at iværksætte med støtte fra EU. Adskillige aftaler mellem Belarus og Polen, Litauen og Letland burde snart træde i kraft for at gøre det lettere for grænsearbejdere at komme over grænserne. I begyndelsen af næste år kunne EU og Belarus indlede forhandlinger vedrørende reduktion af visaomkostningerne og tilbagetagelse.

Hvad mener Kommissionen om det bidrag, som EU-landene og særlig Belarus' nabolande yder til udvikling af forbindelserne mellem EU og Belarus? Hvilken form bør dette bidrag antage efter præsidentvalget i Belarus?

(EN) Efter frigivelsen af de politiske fanger i 2008 i Belarus har EU indført en politik med gradvis og kritisk forbindelse med landet. Med denne politik er det muligt at genoptage møder på højt plan, udvide sektordialoger og skabe grundlag for Belarus' deltagelse i det østlige partnerskab. Derudover arbejder EU i øjeblikket på et udkast til en fælles interimsplan for reformer (som skal forhandles og gennemføres af Belarus) og drøfter forhandlingsmandater til visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler med Belarus, som vil styrke kontakten mellem borgerne.

Vi har forstået, at Belarus sammen med andre partnere i det østlige partnerskab og nogle af medlemsstaterne har i sinde at fremlægge reviderede forslag om fælles projekter, som skal støttes gennem det østlige partnerskab. Når vi har modtaget disse forslag, vil vi gennemgå dem nøje og vurdere, om de kan drage fordel af støtte fra det østlige partnerskab.

Støtte fra de enkelte EU-medlemsstater, herunder landets naboer, til Belarus vil være velkommen, hvis den ydes i overensstemmelse med EU's strategi for Belarus med Rådets godkendelse. Derudover vil der blive indgået lokale grænsehandelsaftaler mellem Belarus og de tre tilstødende nabomedlemsstater. Kommissionen bifalder indgåelsen af sådanne aftaler, som vil styrke kontakten mellem borgerne på tværs af grænserne.

Kommissionen har med interesse observeret de nye rapporterede erklæringer om, at Belarus kan regne med over 3 mia. EUR i støtte i løbet af de næste tre år, hvis landet afholder frie og retfærdige valg og yder en indsats for at forbedre forbindelserne med EU. Selv om Kommissionen ikke kan angive et fast beløb, vil en yderligere stigning i EU-støtten være i tråd med Rådets (udenrigsanliggender) strategi i konklusionerne om Belarus fra den 25. oktober 2010.

Med hensyn til valg deler vi synspunktet om, at der er sket fremskridt i forhold til tidligere valg. I tråd med henstillingerne fra OSCE-ODIHR har Kommissionen oplyst Belarus om EU's indstilling til afholdelse af valg. Vi vil observere afholdelsen af det kommende valg. Hvis der observeres tydelige fremskridt i afholdelsen af valg i forhold til tidligere valg, vil der være fornyet vilje til at gå videre med EU's politik i forhold til Belarus.

Ifølge den tyrkiske avis Milliyet pågår der "hemmelige forhandlinger" mellem Kommissionen og Tyrkiet om åbning af tyrkiske havne for cypriotisk skibe og åbning af lufthavnen i Ercan i det tyrkisk besatte Nordcypern for flyvninger fra EU-lande.

Kan Kommissionen be- eller afkræfte disse oplysninger? Hvis der virkelig pågår forhandlinger, er der da en sammenhæng mellem Tyrkiets særskilte forpligtelse til at åbne havne og lufthavne for cypriotiske fartøjer og åbningen af lufthavnen i Ercan for flyvninger fra EU-lande? Hvad er Kommissionens syn på udtalelse JURI_AL(2010)450882 fra Europa-Parlamentets Retsudvalg, som fastslår, at hele det cypriotiske område er del af EU's toldunion og derfor ikke kan reguleres i henhold til den fælles handelspolitik, fordi dette "implicit ville betyde en de facto-anerkendelse af linjen, der deler det cypriotiske område, som værende identisk med EU's ydre grænser"? Agter Kommissionen at respektere udtalelsen fra det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet?

Kan Kommissionen bekræfte, at den fører hemmelige forhandlinger med Tyrkiet for dermed at sikre, at landet kan åbne nye kapitler med henblik på i sidste ende at kunne tiltræde EU⁽¹⁾?

Hvordan forklarer Kommissionen i bekræftende fald dette? I benægtende fald, hvorfor ikke?

Der er fremkommet oplysninger om hemmelige drøftelser mellem kommissionsmedlemmet Füle og de tyrkiske myndigheder. Kommissær Füle har hverken dementeret eller bekræftet disse oplysninger. Insisterer Kommissionen på, at Tyrkiet fuldt ud efterkommer sine forpligtelser, eller vil Kommissionen eventuelt også kunne acceptere, at disse forpligtelser kun opfyldes delvis? Vil Kommissionen kunne acceptere en formel, ifølge hvilken Tyrkiet blot åbner sit luftrum uden at skulle åbne sine lufthavne eller åbne en eller to havne eller lufthavne i stedet for dem alle? Mener Kommissionen fortsat, at det til gengæld for åbning af de tyrkiske lufthavne og det tyrkiske luftrum vil være muligt at åbne den illegale lufthavn i Tymvou?

(EN) Kommissionen støtter fuldt ud de igangværende bestræbelser på at nå frem til en løsning af Cypern-problemet, som vil være til fordel for Cypern og EU generelt. Derudover forventer Kommissionen, at Tyrkiet gennemfører tillægsprotokollen til associeringsaftalen fuldt ud.

Kommissæren for udvidelse er i løbende kontakt med alle interessenter og overvåger nøje udviklingen med hensyn til spørgsmålet om Cypern.

Dialogen med alle interessenter føres inden for rammerne af Rådets erklæring af 21. september 2005 og Rådets konklusioner af 11. december 2006.

Hvad angår det andet spørgsmål tager Kommissionen udtalelsen fra JURI-udvalget, hvortil der henvises i spørgsmålet, til efterretning. Det relevante retsgrundlag for den såkaldte forordning om direkte handel er efter Kommissionens opfattelse artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen har anvendt det retsgrundlag, som svarer til foranstaltningernes indhold, i forslaget til regler om direkte handel for den nordlige del af Cypern. Formålet med Kommissionens forslag er at etablere en klassisk ordning for handelsindrømmelser, ikke at ophæve suspensionen og anvende en del af EU-retten i den nordlige del af Cypern. En udvidelse af EU-retten er udelukkende mulig efter fastlæggelse af en løsning og genforening af landet. EU-retten kan af indlysende grunde ikke håndhæves i de pågældende områder inden en genforening.

Kommissionen har derfor foreslået at vedtage denne lov på grundlag af artikel 133 i EF-traktaten (nu artikel 207 i TEUF), som er det relevante retsgrundlag for sådanne handelsordninger.

Det forhold, at de pågældende områder hører under en medlemsstat (Cypern), betyder ikke, at retsgrundlaget ikke er relevant. Disse områder hører ikke under EU's told- og afgiftsområde, som er en konsekvens af suspensionen af EU-retten i de pågældende områder.

Kommissionens forslag har ikke noget at gøre med status for "den grønne linje" i Cypern og på ingen måde det samme som at overveje denne som en ekstern EU-grænse.

Kommissionen står ved sit forslag og opfatter Udenrigsudvalgets udtalelse som et skridt på vejen i den løbende parlamentariske procedure. Kommissionen vil reagere formelt på Parlamentets vedtagelse af sin holdning.

Er Kommissionen bekymret over det skøn, der indgår i fremskridtsrapporten om Tyrkiet i 2010, for så vidt angår det store antal af mindreårige børn (det rapporteres, at dette antal overstiger 200 000), især piger, der tvinges til at forlade den offentlige skole tidligt, i kombination med det alarmerende niveau for pigernes sundhedsmæssige sikkerhed i disse skoler?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at håndtere dette problem?

(EN) Kommissionen er klar over betydningen af problemet forbundet med børn, der forlader skolen for tidligt, især piger i den sydlige og østlige del af Tyrkiet, og den overvåger nøje den indsats, som Tyrkiet yder for at løse dette problem. Selv om antallet af børn, der forlader skolen for tidligt, fortsat er betydeligt, viser Tyrkiet en positiv tendens på dette område.

Som fremlagt af Kommissionen i fremskridtsrapporten for Tyrkiet i 2010 faldt andelen af befolkningen i alderen 18-24 år, der kun har en primær og ikke sekundær uddannelse, støt fra 58,1 % i 2000 til 44,6 % i 2010. Skoletilmeldingsprocenten i Tyrkiet på grundskoleniveau steg betydeligt som følge af loven om grundlæggende uddannelse i 1997. I Tyrkiet steg nettotilmeldingsprocenten for grundskolen (1-8) til 98,47 % for drenge og 97,84 % for piger i skoleåret 2009-2010. Disse tal viser endvidere, at ubalancen mellem køn i grundskolen næsten er forsvundet på nationalt plan. I forbindelse med sekundær uddannelse (9-12) steg nettotilmeldingsprocenten til 64,95 % i skoleåret 2009-2010. Der er dog meget store geografiske forskelle. Tilmeldingsprocenten varierer fra 27-89 % og er lavest i den østlige del af landet, da tilmelding til sekundær uddannelse ikke er obligatorisk i Tyrkiet. Der er også en betydelig ubalance mellem kønnene, hvor nettotilmeldingsprocenten er 67,55 % for drenge og 62,21 % for piger.

Kommissionen støtter Tyrkiets bestræbelser på at fremme tilmelding af børn til primær og sekundær uddannelse i henhold til instrumentet for førtiltrædelsesbistand. Lad mig i denne sammenhæng nævne to projekter, som Kommissionen godkendte for nylig.

Det første projekt har titlen "Increasing Primary School Attendance Rate of Children in Turkey" og har til formål at mindske antallet af børn, der forlader skolen for tidligt, især i den sydøstlige del af Tyrkiet. Det samlede bidrag til projektet er på 2,88 mio. EUR. Det forventes, at projektet kan gennemføres i slutningen af 2011.

Det andet projekt har titlen "Increasing Enrollment Rates Especially for Girls in Secondary Education". Det samlede bidrag til projektet er på 16 mio. EUR. Ved at fremme tilmeldingsprocenten for piger i sekundær uddannelse er det også Kommissionens mål at lette kvinders adgang til arbejdsmarkedet. Det forventes, at projektet kan gennemføres i 2011.

Kan Kommissionen give en aktuel vurdering af de igangværende tiltrædelsesforhandlinger mellem Island og Den Europæiske Union?

(EN) Kommissionens første fremskridtsrapport om Island blev forelagt Parlamentet den 9. november 2010 og blev drøftet i Udenrigsudvalget samme dag.

Der er opnået fremskridt i forbindelse med de politiske kriterier, da Island har truffet foranstaltninger til at afhjælpe de mangler, som er identificeret i udtalelsen, vedrørende udnævnelse af dommere og interessekonflikter. I rapporten blev opfølgningen til den særlige undersøgelseskomités konklusioner vurderet positivt. Kommissionen vil nu nøje overvåge virkningen af disse foranstaltninger på stedet.

Angående de økonomiske kriterier tegner der sig et noget mere uklart billede. Selv om økonomien er stabiliseret, er det fortsat en udfordring at få den finansielle sektor til at fungere og mindske gælden.

Endelig bekræftes udtalelsens vurdering af de største udfordringer i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne i rapporten: fiskeri, miljø, landbrug og reform af den finansielle sektor.

Hvad angår tiltrædelsesforhandlingerne befinder vi os stadig på et relativt tidligt stadie. Kommissionens tjenestegrene er i øjeblikket i færd med den såkaldte "screening-proces" – den analytiske undersøgelse af EU-retten – som blev indledt den 15. november 2010 og vil fortsætte indtil midten af juni 2011.

Kommissionens tjenestegrene er startet med de mere komplicerede kapitler, f.eks. finansielle tjenesteydelser, miljø, landbrug, fiskeri (på dagsordenen med henblik på screening den 16. og 17. december 2010) samtidig med de mindre komplicerede kapitler, navnlig de kapitler der er dækket af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Kommissionens første indtryk efter ca. fire uger med screening-møder med eksperter fra Island er, at de islandske myndigheder har forberedt sig grundigt og er fuldt ud bevidst om de opgaver, der er involveret.

Der er endnu ikke indledt konkrete forhandlinger – Kommissionen er på nuværende tidspunkt i færd med at vurdere, om Island er tilstrækkeligt forberedt, og identificere eventuelle mangler i forbindelse med gennemførelse af EU-retten, som skal tackles under tiltrædelsesforhandlingerne.

Kommissionen vil i lyset af de oplysninger, der er resultatet af screening-møderne, vurdere, på hvilke punkter forhandlingerne kan videreføres, og stille relevante forslag til medlemsstaterne. Kommissionen håber, at det vil være muligt at indlede tiltrædelsesforhandlinger på et par politiske områder i midten af 2011.

Island er generelt meget velforberedt med henblik på at påtage sig medlemskabsforpligtelserne på mellemlang sigt, navnlig på de områder, der er dækket af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Hvornår agter Kommissionen at offentliggøre detaljerede beskrivelser af de enkelte medlemsstaters fremskridt på vej mod opfyldelse af kravene i den relevante klimaændringslovgivning og sin vurdering af de nuværende fremskridt med hensyn til opfyldelse af CO2-reduktionsmålene for 2020?

(EN) Rapporten fra 2010 "Fremskridt mod Kyoto-målene", som Kommissionen offentliggjorde den 12. oktober (http://ec.europa.eu/clima/policies/g-gas/reports_en.htm" ), viser, at de eksisterende politikker om reduktion af drivhusgasemissioner ifølge Kommissionens seneste skøn, som inkorporerer virkningen af den økonomiske nedgang og de gennemførte nationale politikker og tiltag fra 2009, ikke er tilstrækkelige til at nå målet for reduktion af drivhusgasemissioner i 2020.

Kommissionen vil derudover inden for rammerne af Europa 2020-strategien aflægge rapport én gang om året om de fremskridt, der er opnået i forbindelse med klima- og energimålene på medlemsstatsplan. Evalueringen vil indgå i den årlige vækstundersøgelse, som skal offentliggøres i januar 2011 og derefter én gang om året.

Siden september 2008 har Kommissionen godkendt 15 rekapitaliseringsordninger, to ordninger for værdiforringede aktiver, 6 ordninger vedrørende bankernes likviditet og 21 garantiordninger. Har Kommissionen overvejet de langsigtede virkninger af de mange redningspakker for bankerne, herunder hvor mange penge skatteyderne uigenkaldeligt har mistet, fordi bankerne har handlet uforsvarligt? Hvad betragter Kommissionen som bedste praksis blandt de mange ordninger, som de forskellige medlemsstaters regeringer har foreslået med henblik på at beskytte skatteyderne, så de ikke i for vidt omfang udsættes for bankernes "giftige aktiver"?

(EN) Kommissionen ønsker at gøre opmærksom på, at beslutningen om at bruge offentlige midler til at støtte finansielle institutioner træffes af medlemsstaterne på grundlag af deres egne politikker og de beslutninger, som deres egne regeringsorganer træffer. Kommissionen overvåger nøje sådanne tildelinger, når de betragtes som statsstøtte på grundlag af behovet for at opretholde retfærdige vilkår på de forskellige markeder i EU. Kommissionen ønsker at understrege, at begrænsning af konkurrencefordrejning som følge af store støttebeløb til den finansielle sektor i EU er en prioritet for Kommissionen.

Kommissionen har godkendt de ordninger, som hr. Kelly nævner i sit spørgsmål, på grundlag af artikel 107, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette retsgrundlag giver Kommissionen mulighed for at vurdere, om støtte, der er ydet for at afhjælpe en alvorlig ubalance i en medlemsstats økonomi, er i overensstemmelse med TEUF. Når Kommissionen skal vurdere, om støtteforanstaltninger er i overensstemmelse med dette retsgrundlag, skal den også verificere, at støtten er hensigtsmæssig, nødvendig og forholdsmæssig. I denne sammenhæng kan Kommissionen tage højde for det støttebeløb, der er ydet gennem en ordning.

Kommissionen ønsker endvidere at understrege, at der med de fleste ordninger følger betingelser, som sikrer at en bank, der deltager i ordningen, er genstand for omstrukturering. Kommissionen fokuserer i vurderingen af omstruktureringsplanen på de kriterier, der er specificeret i Kommissionens meddelelse om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (herefter kaldet "meddelelsen"). Omstruktureringsplanen skal derfor vise følgende: (1) hvordan den pågældende bank genopretter rentabiliteten, (2) at der er etableret tilstrækkelig byrdefordeling, og (3) at konkurrencefordrejningen som følge af støtten afhjælpes.

Kommissionen har vurderet et stort antal forskellige ordninger og individuelle tiltag, inden medlemsstaterne har gennemført dem. Disse foranstaltninger har til formål at løse de forskellige problemer, som finansielle institutioner kan opleve. Kommissionen er ikke fortaler for nogen bestemt foranstaltning under forudsætning af, at den er forenelig med det indre marked og i overensstemmelse med den vejledning, som Kommissionen har udarbejdet på området for statsstøtte.

I mødeperioden i oktober vedtog Parlamentet betænkningen af Rapkay om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med oprettelse af tjenesten for EU's optræden udadtil. Et af de mest omdiskuterede emner var spørgsmålet om respekt for princippet med geografisk fordeling med henblik på, at det ikke kun skulle være medlemsstaterne, der skulle være behørigt repræsenteret, men at der også skulle oprettes en diplomatisk tjeneste til at varetage aktiviteter i regionerne, som den skulle have særligt kendskab og ekspertise i. Er Kommissionen indstillet på at støtte et sådant tiltag?

(EN) Jeg har som mål at oprette en reel europæisk tjeneste, der består af diplomater fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne. Det vil være en udfordring at bringe disse forskellige arbejdskulturer sammen, men fordelene vil være det hele værd.

Jeg har i sinde at følge bestemmelserne i Rådets afgørelse nøje, navnlig kravet om at fastsætte gennemsigtige udvælgelsesprocedurer for ansatte i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil baseret på kvalifikationer og samtidig sikre geografisk og kønsrelateret fordeling. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan dermed drage fordel af diversiteten og den store erfaring fra de forskellige tjenester i EU.

Hvis vi ønsker, at tjenesten skal være en succes, skal vi fokusere på vores diplomaters regionale ekspertise. Jeg mener dog, at det vil være forkert at kæde en bestemt regional ekspertise sammen med en bestemt medlemsstat eller gruppe af medlemsstater. Dette vil i praksis indsnævre antallet af potentielle kandidater til en bestemt stilling i stedet for at gøre det muligt for os at henvise til et udvalg af kandidater baseret på deres kvaliteter og et geografisk grundlag, der er så bredt som muligt, og det ville være i strid med selve essensen af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, som vi ønsker.

I april 2010 gav den spanske forfatningsdomstol pålæg om at indstille det nedrivningsarbejde, som regeringen i den selvstyrende region Valencia havde beordret i det historiske kvarter El Cabanyal, som traditionelt har været tilholdssted for sømænd. Regionalregeringen i Valencia ønskede på denne måde at imødegå den beslutning, hvorved kulturministeriet sidste år nedlagde forbud mod en kommunal plan om at forlænge Avenida de Blasco Ibáñez ned mod havet og dermed ødelægge kulturarven i et kvarter, som huser nogle af de bedste eksempler på det XIX århundredes industrielle og borgerlige arkitektur i EU. For nylig har både ombudsmanden i den selvstyrende region Valencia og selve EU-domstolen behandlet klager fra borgerne over denne plan, som kritiserer de vilkårlige nedrivninger og byrådets afslag på at give tilladelser til renovering af bygninger.

Kommissionen har også behandlet en klage fra økologiske organisationer vedrørende den manglende miljømæssige vurdering af projektet. Agter Kommissionen i betragtning af de her beskrevne nye oplysninger at iværksætte nogen foranstaltninger for at sikre, at den europæiske kulturarv i Cabanyal-kvarteret bevares?

(EN) Kommissionen er helt enig med hr. Rodriguez i, at det er uhyre vigtigt at værne om kulturarven. Kommissionen fremmer aktivt disse principper, f.eks. inden for rammerne af samarbejdet om kulturpolitik, den europæiske kulturdagsorden og EU's kulturprogram 2007-2013.

Den sag, som hr. Rodriguez beskriver, hører dog ikke under Kommissionens kompetencer på kulturområdet, som er fastsat i artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen kan derfor ikke gribe ind i forbindelse med den sag, som hr. Rodriguez beskriver.

Kommissionen har alligevel spurgt de kompetente regionale myndigheder, om strukturfondene var involveret i planerne om at forlænge Avenue Blasco Ibáñez ned mod havet i Valencia. Svaret var negativt.

Hvad angår hr. Rodriguez' henvisning til en klage over manglende miljøvurdering og nedrivning af bygninger foreligger der ifølge en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, på nuværende tidspunkt ingen godkendte planer eller projekter, og den påståede nedrivning af bygninger er suspenderet af retten i Spanien.

I begyndelsen af året lovede kommissær Viviane Reding at modsætte sig anvendelse af kropsscannere. Som vi har set i årets løb er terrortruslen ikke faldet. Har Kommissionens opfattelse ændret sig siden årets begyndelse?

(EN) Kommissionen vedtog den 15. juni 2010 meddelelsen om anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne⁽¹⁾, hvori det er fastsat, at man kun gennem en EU-tilgang til anvendelse af dette udstyr vil kunne opnå en retlig garanti for den største luftfartssikkerhed samt den bedste beskyttelse af grundlæggende rettigheder og sundhed.

Inden der stilles lovforslag i denne sektor, som kan betyde, at securityscannere inkluderes på listen over mulige scanningsmetoder, har Kommissionen imidlertid oplyst, at det er nødvendigt at undersøge konsekvenserne af anvendelsen af udstyr yderligere med henblik på detekteringsegenskaber, grundlæggende rettigheder og sundhed.

Kommissionen er i færd med at udarbejde en konsekvensanalyse, som vil være afsluttet i starten af 2011.

Som bekendt er forholdet mellem EU og Cuba vanskeliggjort af den fælles holdning, som Rådet vedtog i 1996.

Den omstændighed, at Den Europæiske Union ikke opretholder nogen tilsvarende holdning over for noget som helst andet land i verden, er et klart vidnesbyrd om dens diskriminerende karakter, og en forlængelse heraf vil kun være til skade for Unionen selv, fordi den derved anbringer sig i en position, der alene tjener USA's interesser, idet sidstnævnte opretholder en lige så uacceptabel økonomisk blokade, der kun støttes af Israel, men blev forkastet af 187 lande i den seneste FN-resolution.

Hvilke skridt vil Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik tage for hurtigst muligt at få trukket denne uacceptable fælles holdning over for Cuba tilbage og genetablere normale bilaterale forbindelser?

(EN) På mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 25. oktober blev det besluttet at holde en tænkepause og give den højtstående repræsentant, fru Ashton, mandat til at undersøge mulighederne for fremskridt i relation til forbindelserne med Cuba og rapportere tilbage til Rådet hurtigst muligt. Processen er i gang. Målet er at identificere den mest effektive måde, hvorpå man kan fremme EU's værdier og interesser i Cuba og den igangværende proces i Cuba yderligere (frigivelse af politiske fanger og gennemførelse af økonomiske reformer). Alle 27 medlemsstater skal have tilsluttet sig for at ophæve den fælles holdning fra 1996.

Kan Kommissionen skabe klarhed omkring stresstesterne af banker, som den tidligere har godkendt?

I testerne gav Kommissionen i realiteten grønt lys for både Allied Irish Bank og Bank of Ireland. Er det imidlertid nu Kommissionens politik at omstrukturere disse banker radikalt på grund af problemer med overdreven gældsættelse?

Hvordan vil Kommissionen nu, hvor der har været en yderligere flugt fra disse banker med hensyn til virksomheders indlån, sikre et fuldt funktionsdygtigt banksystem i Irland, i betragtning af at disse banker anses for at have systemisk betydning for den irske nation?

(EN) De stresstester, der blev foretaget i EU i juli 2010 og koordineret af CEBS, fokuserede primært på kredit- og markedsrisici og omfattede problematiske scenarier, som var ekstreme, men realistiske på det pågældende tidspunkt.

I Irland ændrede den økonomiske situation sig hurtigt, og der opstod negative risici. Selv om de testede banker opfyldte de aftalte benchmarks for øvelsen (dog ikke med stor margin), medførte den forværrede situation efter EU's stresstester, at markedsforventningerne vedrørende kapitalprocenter steg.

I den PCAR-øvelse, som de irske myndigheder gennemførte, blev der taget højde for disse markedsforventninger ved at fastlægge et højere niveau for den optimale kapital end det niveau, der er aftalt i den stresstest, som blev gennemført i EU. I den stresstest, der blev gennemført i EU, blev der ikke anvendt et individuelt niveau for den optimale kapital, da resultatet af testen således ikke ville have været sammenligneligt. Der blev i stedet anvendt en hensigtsmæssig regulerende benchmark, som var betydeligt over den minimale solvensprocent. Det er ikke desto mindre både lovligt og hensigtsmæssigt, at de irske myndigheder besluttede at være mere ambitiøse og hæve niveauet for den optimale kapital over det aftalte niveau i det irske banksystem for at berolige markederne.

Hvad angår hr. Kellys spørgsmål om det irske banksystems fremtid har Kommissionen siden starten af krisen insisteret på, at det ikke er tilstrækkeligt at sikre sårbare kreditinstitutters bæredygtighed med en simpel yderligere kapitalinjektion. En styrkelse af en finansiel institutions solvens løser problemerne med de mest akutte risici, men garanterer ikke institutionens bæredygtighed på lang sigt. I denne sammenhæng arbejder Kommissionen sammen med Den Internationale Monetære Fond, Den Europæiske Centralbank og de irske myndigheder på at foretage en gennemgribende omstrukturering af det irske finansielle system, som vil mindske systemets omfang og øge dets effektivitet og soliditet.

I Kommissionens meddelelse om energi 2020 - en strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi understreges det, at EU's energiuafhængighed ganske vist i vid udstrækning afhænger af en velfungerende intern energiinfrastruktur, men også af i hvilken grad det lykkes medlemsstaterne at forbedre energieffektiviteten, navnlig inden for bygnings- og transportsektoren. Kommissionen giver i sin meddelelse udtryk for sin manglende tilfredshed med de nationale handlingsplaner vedrørende energieffektivitet, som medlemsstaterne har fremlagt, som følge af de langsommelige fremskridt på dette område.

Mener Kommissionen ikke, at den bør spille en større rolle og forbedre samordningen mellem medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner samt kontrollere gennemførelsen af dem for at sikre, at EU kan holde de løfter, der blev givet for perioden indtil 2020?

(EN) Kommissionens konsekvensanalyse af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner (NEEAP), som medlemsstaterne forelagde i 2006-2008, og målsætningerne for energieffektivitet i de nationale reformprogrammer i henhold til Europa 2020-processen, viser tydeligt, at der er behov for en større indsats for at opfylde EU's målsætning om en energibesparelse på 20 % inden udgangen af 2020.

I direktivet om energitjenester⁽¹⁾ er det specificeret, at medlemsstaterne skal forelægge deres anden NEEAP senest den 30. juni 2011. Kommissionen deler hr. Balčytis' synspunkt om, at det vil være hensigtsmæssigt at spille en større rolle, og Kommissionen støtter dette tiltag gennem:

en fælles indsats for at etablere løbende udveksling af bedste praksis mellem relevante embedsmænd fra alle medlemsstaterne om gennemførelse af energibesparende foranstaltninger,

et forslag om en skabelon for NEEAP,

tilbud om uddannelsesforløb for de eksperter fra medlemsstaterne, der forventes at arbejde med NEEAP, og

oprettelse af en helpdesk til internetrådgivning om udarbejdelse af NEEAP.

Derudover arbejder Kommissionen inden for rammerne af den kommende energieffektivitetsplan på et forslag om en eventuel revidering og styrkelse af direktivet om energitjenester. Med disse tiltag vil kravene til NEEAP blive ensrettet og klarlagt, og der vil blive lagt større vægt på handlingsplanerne, som også vil dække hele energisektoren og skabe et grundlag for en årlig vurdering af fremskridt.

Ifølge nederlandske medier har Kommissionen indledt en forundersøgelse af mulig ulovlig statsstøtte til forskellige fodboldklubbers infrastrukturer. Det skulle dreje sig om Vitesse, Willem II og MVV Maastricht.

Kommissionen oplyser på sin webside, at hovedparten af infrastrukturen principielt er af lokal karakter og kun i undtagelsestilfælde påvirker handelen mellem medlemsstaterne. I forbindelse med store sportsinfrastrukturprojekter henstiller Kommissionen til de lokale myndigheder, at de udvælger byggefirmaet gennem et offentligt udbud, at stadion forvaltes offentligt (eller at det private forvaltningsselskab ikke overkompenseres) og at den pågældende infrastruktur tilbyder faciliteter til forskellige aktiviteter og brugere og udlejes til markedspriser.

Kommissionen bedes oplyse, hvilke kriterier den har problemer med?

Hvilke konkrete foranstaltninger kan/skal de berørte klubber tage for at undgå sanktioner?

Vil Kommissionen være rede til at kaste mere lys over dette spørgsmål i forbindelse med meddelelsen om den fremtidige europæiske sportspolitik, som for øjeblikket er under udarbejdelse?

(EN) Kommissionen har modtaget flere klager over den påståede statsstøtte til den hollandske fodboldklub som nævnt i hr. Belets spørgsmål. Den påståede statsstøtte var dog ikke rettet mod infrastrukturprojekter, men foranstaltninger til forebyggelse af klubbernes konkurs og for at støtte håndteringen af økonomiske problemer. Kommissionen foretager i øjeblikket en indledende vurdering af disse klager.

Hvad angår hr. Belets andet spørgsmål skal en foranstaltning i tråd med artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde involvere en overførsel af statsmidler for at kvalificere sig som statsstøtte. Derfor kan den eventuelle statsstøtte komme fra et indgreb fra de offentlige myndigheder og ikke klubben som sådan. Derudover skal foranstaltningen for at kvalificere sig som statsstøtte medføre en økonomisk fordel til modtageren af støtten, fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. I princippet er markedsforholdene i forbindelse med de indgåede aftaler mellem myndighederne og en bestemt fodboldklub en mulighed for at undgå statsstøttespørgsmål.

I lyset af de få beslutninger, der er truffet på dette område, er det usandsynligt, at Kommissionens meddelelse på sportsområdet, der i øjeblikket er under udarbejdelse, vil omfatte sådanne retningslinjer. Men det er ikke udelukket, at Kommissionen vil udarbejde retningslinjer i denne sammenhæng i fremtiden.

Kommissionen har i forbindelse med Europa 2020-strategien i oktober forelagt en ny strategi for en ny konkurrencepolitik for industrien. Et stabilt grundlag for industriproduktionen har afgørende betydning for den økonomiske vækstmodel i Europa. Kommissionen understreger i sin meddelelse, at de energiintensive industrisektorer skal have forhold, som giver mulighed for en konkurrencedygtig produktion i Europa.

Er Kommissionen i denne forbindelse klar over, at den kommende afgørelse om benchmarking i forbindelse med emissionshandelsordningen udgør en alvorlig trussel for de energiintensive industriers konkurrenceevne i de medlemsstater, der er afhængige af et særligt brændselsmix?

Mener Kommissionen, at det er rimeligt for producenter i disse medlemsstater, at de er stillet over for særdeles høje udgifter, som skyldes overholdelsen af bestemmelser udelukkende som følge af deres geografiske og historiske afhængighed af et særligt brændselsmix?

Er Kommissionen enig i, at disse medlemsstater for at sikre beskæftigelsen og deres fremtidige investeringer i EU's fremstillingsindustri bør have muligheder for at konkurrere i den globale økonomi?

(EN) Den planlagte afgørelse om benchmarking er en teknisk gennemførelseslov baseret på artikel 10a i direktivet om en ordning for handel med drivhusgasemissioner (2003/87/EF) som ændret i klimaenergipakken. Artikel 10a indeholder oplysninger om, hvordan man skal fastlægge benchmarks. I princippet skal harmonisering af benchmarks i EU etableres på grundlag af en gennemsnitlig ydelse af de 10 % mest effektive anlæg i en sektor for at sikre, at tildelingen belønner nedbringelse af drivhusgasemissioner. Ifølge direktivet skal der i forbindelse med benchmarks også tages højde for de mest effektive teknikker, substitutter, alternative fremstillingsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2.

Et vigtigt krav i henhold til direktivet er, at de pågældende benchmarks er beregnet til produkter frem for input for at maksimere nedbringelsen af emissioner og energieffektivitet gennem hver enkelt produktionsproces i den pågældende sektor eller undersektor. Hensyntagen til den lokale brændstoftilgængelighed for de enkelte anlæg vil derfor underminere de grundlæggende principper for benchmarks, som er fastsat i fællesskab i direktivet om handel med drivhusgasemissioner.

Det er endvidere vigtigt at minde om, at ordningen om handel med drivhusgasemissioner er en foranstaltning, hvorved produktionsprocessernes kulstofeffektivitet indgår i prisen på kulstof og produkter, med det formål at opnå nedbringelse af emissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk bæredygtig måde. Benchmark-baseret tildeling af gratiskvoter må ikke være i strid med denne målsætning.

Som led i den politiske aftale om klimaenergi sikrer direktivet om handel med drivhusgasemissioner en omfordeling af en betydelig del af indtægterne fra auktioner til visse medlemsstater, hvor det historiske brændselsmix har været et vigtigt kriterium. Indtægterne fra auktioner kan og skal anvendes til at støtte overgangen til en økonomi med lave drivhusgassemissioner. Medlemsstaterne kan træffe en lang række foranstaltninger for at lette denne proces og fokusere på infrastrukturer, forbrugere og producenter. Dette behøver ikke kun at gælde den industrielle sektor, men også energiproduktion. Da der er begrænset støtte til specifikke virksomheder, giver statsstøtteregler mulighed for en række foranstaltninger under visse betingelser, f.eks. foranstaltninger til at øge energieffektiviteten.

Hvert år ender ca. 10 milliarder tons affald i verdens have, hvilket gør dem til verdens største losseplads. I svaret på skriftlig forespørgsel E-0825/2010 og E-0104/2010 erkendte Kommissionen især, at der ophober sig stadig større mængder plasticaffald – kendt som plasticsuppe – i hvirvlen af den nordlige del af Stillehavet, og at der er problemer med affald i havet ved Europas kyster. I sidste måned tilrettelagde Kommissionen en workshop om affald i havet i erkendelse af, at der er tale om et voksende problem.

Kan Kommissionen over for Parlamentet redegøre for konklusionerne af denne workshop og de forslag, den vil fremsætte med henblik på at løse havforureningsproblemet?

Har Kommissionen gjort fremskridt med hensyn til løsning af problemet med plasticaffald og mulig anvendelse af bionedbrydelige former for plastic?

(EN) I erkendelse af det stigende problem med affald i havet lancerede Kommissionen i november 2010 en workshop med titlen: "Marine Litter: plastic soup and more". Kommissionen har været meget tilfreds med interessen fra forskellige parlamentsmedlemmer og repræsentanter for en lang række forskellige interessenter: forskningsinstitutter, plasticproducenter, ikkestatslige miljøorganisationer, lokale organisationer samt fra medlemsstater, FN's miljøprogram og USA's National Ocean and Atmospheric Administration.

Rapporten om mødet og præsentationerne findes på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Miljø.

Konklusionerne fra workshoppen var følgende:

- Det er vigtigt at løse problemerne med begge affaldskilder: affald, der kommer fra land og fra brugere på havet. Der skal oprettes partnerskaber med relevante interessenter som f.eks. skibsindustrien, fiskere, offshoreindustrien, lokale myndigheder og producenter af plasticprodukter.

- Innovation inden for design og anvendelse af forskellige polymerer, udveksling af bedste praksis og pilotprojekter vil give os større viden på området. Der bør også være en balance mellem udvikling af bindende foranstaltninger og foranstaltninger, der ikke er bindende. Den kommende gennemgang af direktivet om modtagefaciliteter i havne vil være en oplagt mulighed for at se nærmere på eventuelle ændringer til styrkelse af denne bindende foranstaltning.

- Samarbejde og aftaler med plasticindustrien vil være af afgørende betydning for fastsættelse af reduktionsmål, således at der kan benyttes markedsbaserede instrumenter. Afholdelse af en årlig begivenhed på højt plan vil afhjælpe dette.

- Der er stadig stor mangel på viden, som skal tilegnes. Vi har brug for mere og bedre standardiseret overvågning af affald i havet med EEA og i forbindelse med konventionsområderne for de regionale farvande. Der er brug for yderligere forskning i toksicitet og konsekvenserne af affald, navnlig mikroplastic.

- Der skal være større bevidsthed, som skal rettes imod specifikke grupper, f.eks. unge, forbrugere, kommuner, havnemyndigheder. Konceptet om et "plasticaftryk" eller miljømærker på plasticprodukter kan afhjælpe denne vanskelig og udfordrende opgave.

- Endelig er der den internationale dagsorden for regionale farvande, koordineret med UNEP, med IMO/MARPOL og i samarbejde med USA med henblik på etablering af en global indsats.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuel anvendelse af bionedbrydeligt plastic har vi erfaret, at denne type plastic nedbrydes effektivt under kontrollerede forhold, men mindre effektivt i miljøet. Der skal derfor etableres en hensigtsmæssig indsamling af plastic, men det vil ikke i sig selv løse problemerne med affald på vores strande og i vores farvande.

Hvordan vurderer Kommissionen de seneste udtalelser fra den russiske premierminister Vladimir Putin om Ruslands planer om at tilslutte sig Verdenshandelsorganisationen (WTO) i slutningen af 2011 og muligheden for at etablere "et harmonisk økonomisk fællesskab fra Lissabon til Vladivostok"?

Mener Kommissionen, at toldunionen mellem Rusland, Kasakhstan og Belarus rent faktisk fungerer, og at russisk medlemskab af WTO er realistisk inden for denne union?

EU har altid været en af de største fortalere for Ruslands tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og EU støtter fortsat de resterende multilaterale forhandlinger. EU og Rusland indgik den 24. november 2010 en tilfredsstillende bilateral aftale inden for rammerne af Ruslands tiltrædelse af WTO. Aftalen bringer Rusland tættere på tiltrædelse af WTO og giver Rusland mulighed for at tiltræde i 2011 under forudsætning af, at de multilaterale forhandlinger er afsluttet. EU vil fortsat støtte Rusland i landets tekniske indsats for at nå dette mål.

EU er interesseret i at uddybe den økonomiske integration med Rusland yderligere. Begge parter vil have gavn af tættere økonomiske forbindelser, hvis det medfører større fælles markedsadgang, fjernelse af handelsbarrierer, yderligere fremme af erhvervsklimaet og større muligheder for investeringer.

I forbindelse med de igangværende forhandlinger mellem EU og Rusland om en ny bilateral aftale til erstatning og opdatering af den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale ønsker EU at inkorporere betydelige handels- og investeringsrelaterede bestemmelser til gavn for begge parter, da det vil være et vigtigt skridt i retning af et tættere økonomisk fællesskab mellem EU og Rusland.

Det vil endvidere være ønskværdigt for EU at etablere en præferenceordning. I denne sammenhæng skal virkningerne af toldunionen mellem Rusland, Belarus og Kasakhstan klarlægges fra russisk side.

Rusland, Kasakhstan og Belarus gør store fremskridt i forbindelse med etableringen af et retligt og lovgivningsmæssigt grundlag for toldunionen. Det har medført store ændringer af den tidligere handelsordning, f.eks. en fælles ekstern afgift og en ny toldkodeks. Endvidere harmoniseres tekniske regler og sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, og der er planer om harmonisering på andre områder. Kommissionen overvåger fremskridtene med fokus på den virkning, som de nye regler vil have på de bilaterale handels- og investeringsforbindelser og deres forenelighed med WTO-regler.

Toldunionen er i sig selv ikke en hindring for tiltrædelse af WTO, forudsat at toldunionens regler er forenelige med WTO-reglerne. Rusland har for nylig erklæret sig villig til at tiltræde WTO på et individuelt grundlag og garanterer, at alle forpligtelser i henhold til WTO-reglerne vil blive gennemført efter tiltrædelse. EU samarbejder med Rusland om at nå dette mål.

I Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020:Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" (KOM(2010)0672 af 18.11.2010) tales der for første gang om "aktive landbrugere." Som eksempler kan nævnes følgende: "Disse ændringer i udformningen af direkte betalinger bør gå hånd i hånd med en klarere definition og målretning af støtten, så den kun omfatter aktive landbrugere..." (side 9, sidste afsnit), og "Rettes støtten udelukkende mod aktive landbrugere til betaling for de kollektive tjenester, de yder samfundet..."(side 3, fjerde afsnit).

I betragtning af, at fattige landbrugere er tvunget til at tage et andet arbejde uden for landbruget til at supplere deres beskedne landbrugsindkomst, bedes Kommissionen oplyse, efter hvilke kriterier den sondrer mellem "aktive" og "ikke-aktive" landbrugere.

(FR) Det er vigtigt for legitimiteten, troværdigheden og effektiviteten af den fælles landbrugspolitiks fremtid, at betalingerne for det første går direkte til aktive landbrugere (med andre ord landbrugere, der er aktivt beskæftiget inden for landbrugsproduktion eller levering af forbrugsvarer, og som yder et reelt bidrag til opfyldelse af målsætningerne i den fælles landbrugspolitik), og at vi for det andet udelukker de såkaldte "sofalandmænd", som modtager betaling uden at yde noget.

Det er et meget kompliceret spørgsmål, idet udelukkelsesregler, der er for brede og generelle, utilsigtet kan straffe de reelle landmænd, navnlig deltidslandmænd.

Kommissionen undersøger i øjeblikket, hvordan dette politiske mål kan formuleres rent juridisk. Der foretages en undersøgelse af en række kriterier, som kan anvendes på fællesskabsplan. Uanset hvilken beslutning, der træffes, må det ikke have negative konsekvenser for de afkoblede betalinger eller deres klassificering i WTO's grønne boks og heller ikke resultere i forskelsbehandling af landmænd.

Ifølge de relevante myndigheder havde den tidligere administrerende direktør for den bulgarske landbrugsfond forelagt et falsk eksamensbevis fra den teknisk-økonomiske læreanstalt i Berlin.

Forventer Kommissionen i den forbindelse problemer med hensyn til legitimiteten af de projekter, hvis finansiering hun har godkendt?

Var udnævnelsen af den tidligere direktør i strid med bestemmelserne i bilag I til forordning (EF) nr. 885/2006 (stk. 1, "interne forhold", punkt B, nr. i)-v))?

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen i fremtiden kræve af medlemsstaterne for at sikre, at højtplacerede stillinger, som indebærer ansvar for de europæiske skatteyderes penge, tildeles personer med de krævede faglige kvalifikationer?

(FR) De bulgarske myndigheder informerede i oktober 2010 Kommissionen om, at Kalina Ilievas stilling blev opsagt den 7. oktober 2010.

I henhold til EU-bestemmelserne skal betalingsagenturer sikre, at der afsættes passende personale til udførelse af opgaverne og til sikring af, at den tekniske kunnen, der er nødvendig på forskellige driftsniveauer, er til stede.

Udnævnelsen og forvaltningen af direktører inden for nationale betalingsorganer hører under medlemsstaternes ansvarsområde. Kommissionen kan ikke gribe ind på dette område.

Hvis ansøgningerne om støtte er godkendt af fru Ilieva (som den officielt udnævnte administrerende direktør) på grundlag af tilfredsstillende undersøgelser med henblik på at verificere, at ansøgningerne opfylder EU-bestemmelserne, skal de udbetalinger, som hun foretog under sin ansættelse, betragtes som godkendt i henhold til de gældende procedurer.

De bulgarske myndigheder har over for Kommissionen bekræftet, at betalingsorganets opgaver fortsætter. En af underdirektørerne (Svetoslav Simeonov, underdirektør med ansvar for SAPARD og fiskeri) er udnævnt som midlertidig direktør for betalingsorganet indtil udnævnelsen af den næste direktør.

De kompetente myndigheder på nationalt plan (i dette tilfælde landbrugs- og fødevareministeriet) har ansvaret for at akkreditere et bestemt betalingsorgan og overvåge organet løbende for at sikre, at det opfylder kriterierne for akkreditering. Som en yderligere forsikring undersøger et uafhængigt revisionsorgan (certificeringsorganet), at kriterierne for akkreditering opfyldes af betalingsorganet, og revisionsorganet rapporterer én gang om året.

Certificeringsorganet skal fremlægge sin rapport om regnskabsåret 2010 den 1. februar 2011.

Certificeringsorganets konklusioner vil som altid blive gennemgået grundigt af Kommissionens tjenestegrene, og enhver mangel vil blive fulgt op af revisionsorganer på stedet.