Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 17. januar 2011 - Strasbourg

14. Aftale EU-Cameroun om skovbrugsbestemmelser – Aftale EU/Republikken Congo om skovbrugsbestemmelser – FLEGT-partnerskabsaftaler (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen under ét om skovbrugsbestemmelser (Cameroun og Republikken Congo)

– Aftale EU-Cameroun om skovbrugsbestemmelser

Henstilling af Yannick Jadot for Udvalget om International Handel (A7-0371/2010)

Henstilling om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Cameroun om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT)

[12796/2010 – C7-0339/2010 – 2010/0217(NLE)]

– Aftale EU/Republikken Congo om skovbrugsbestemmelser

Henstilling af Yannick Jadot for Udvalget om International Handel (A7-0370/2010)

Henstilling om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Congo om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)

[10028/2010 – C7-0170/2010 – 2010/0062(NLE)]

– Mundtlig forespørgsel til Kommissionen [2010/3015(RSP)] om FLEGT – frivillige partnerskabsaftaler med Congo og Cameroun og planlagte fremtidige frivillige partnerskabsaftaler af Yannick Jadot, Catherine Bearder, David Martin, Joe Higgins og Daniel Caspary (O-0202/2010 – B7-0802/2010) for

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)

  Yannick Jadot, ordfører. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne allerede nu takke alle mine kolleger for den indsats, som vi har ydet i fællesskab på dette område, hvilket har gjort det muligt for alle de politiske grupper i Parlamentet at nå frem til en fælles holdning og indgive en mundtlig forespørgsel og udarbejde et forslag til beslutning om den frivillige partnerskabsaftale.

Det er et vigtigt spørgsmål. Som alle ved, svinder skovene ind. Hvert andet sekund ødelægges der verden over et område på størrelse med en fodboldbane. Et område på størrelse med Grækenland afskoves hvert år. Det er helt klart en tragisk situation. Det er tragisk af hensyn til den biologiske mangfoldighed. Flere tusinde plante- og dyrearter er truet, og de skove, der er mest berørt – de tropiske regnskove – huser halvdelen af den biologiske mangfoldighed i verden. Det er naturligvis også tragisk af hensyn til klimaændringerne, da afskovning tegner sig for 20 % af drivhusgasemissionerne. Endelig udgør afskovning en trussel for flere hundrede millioner mennesker – mennesker, der enten bor i skovene eller lever af skovene.

Udnyttelsen af skovene og skovindustrien er nogle af de vigtigste årsager til afskovning, navnlig i det område, som vi fokuserer på i dag, Congobassinet. Det anslås, at 20-40 % af det tømmer, der fældes og handles på verdensplan, er ulovligt tømmer. Det spørgsmål, som vi drøfter i dag, er derfor tydeligvis af afgørende betydning.

Disse frivillige partnerskabsaftaler er blevet godkendt i henhold til godkendelsesproceduren i Udvalget om International Handel. I medfør af Lissabontraktaten giver denne procedure Europa-Parlamentet mulighed for at give udtryk for sin holdning. Parlamentet har imidlertid samtidig kun mulighed for at sige ja eller nej. Denne forhandling er derfor yderst vigtig, da den giver os mulighed for at gå nærmere i detaljer, og den giver Dem som Kommissionens repræsentant mulighed for at besvare de spørgsmål, som Parlamentet stiller.

Disse aftaler er vigtige, idet de giver os mulighed for at sikre sporbarheden af træ. De sikrer ligeledes oprettelsen af uafhængige revisionsprocedurer og styrker håndhævelsen af skovlovgivningen og forvaltningspraksis i de pågældende lande. I dag drøfter vi Republikken Congo og Cameroun.

Jeg vil gerne komme med en indledende bemærkning, inden jeg går videre til disse aftaler og Parlamentets spørgsmål. Vi må virkelig skelne mellem lovligt tømmer og bæredygtigt tømmer. Vi taler naturligvis om lovligt tømmer, men lovligt tømmer indebærer ikke nødvendigvis en bæredygtig udnyttelse af skovene.

Mit første generelle spørgsmål til Kommissionen er derfor: Hvordan vil Kommissionen sikre en generel sammenhængende tilgang på skovområdet – 2011 er det internationale skovår – under hensyntagen til det, der blev sagt i Nagoya, og det, der blev besluttet i Cancún, navnlig om REDD+-mekanismen, og ligeledes under hensyntagen til de handelsaftaler, der er blevet forhandlet, og som nogle gange er årsag til afskovning på grund af liberaliseringen af handelen med tømmer?

Vi afventer desuden fortsat et svar fra Kommissionen på spørgsmålet om biobrændsel og indirekte ændringer i arealanvendelsen. Parlamentet har som bekendt anmodet Kommissionen om at integrere disse spørgsmål i kriterierne for vurdering af bæredygtigheden af biobrændsel.

Mere specifikt er der mange positive aspekter ved de frivillige partnerskabsaftaler. Vi glædede os meget over forhandlingsbestræbelserne og navnlig over inddragelsen af medlemmer af civilsamfundet i Cameroun og Republikken Congo. Vi ved, at det ikke er let, og i betragtning heraf var forhandlingerne om disse frivillige partnerskabsaftaler tilsyneladende en succes.

Som jeg netop sagde, er der imidlertid fortsat en række ubesvarede spørgsmål og anmodninger. Vil De f.eks. være rede til at opdatere Parlamentet hver sjette måned eller seks måneder efter undertegnelsen af en aftale om gennemførelsen af aftalen? Baggrunden for mit spørgsmål er, at der tydeligvis kan være stor forskel på det, der blev aftalt under forhandlingen, og gennemførelsen af aftalen. De må derfor gerne komme og fortælle os, at de berørte parter, herunder navnlig medlemmerne af civilsamfundet, fortsat er inddraget i gennemførelsen af aftalen. Er der i lande, hvor det stadig ikke er nemt at klage, navnlig når der er korruption, blevet indført klagemekanismer – navnlig uafhængige mekanismer – således at disse medlemmer af civilsamfundet kan klage over utilfredsstillende gennemførelse og indberette det, hvis der ikke længere lyttes til dem? Vi ønsker ligeledes, at De regelmæssigt aflægger beretning til Parlamentet om følgerne af gennemførelsen af disse aftaler, således at De kan fortælle os, hvor langt vi er nået med aftalerne, både med hensyn til den generelle sammenhæng i Kommissionens foranstaltninger på skovområdet og med hensyn til aftalernes konkrete gennemførelse for så vidt angår spørgsmålet om lovligheden af træ.

Endelig et sidste punkt. De anfører, at der ikke er noget budget for disse aftaler. Der skal imidlertid naturligvis afsættes midler til gennemførelse af disse politikker, og De bedes derfor redegøre nærmere for budgettet for disse foreløbige partnerskabsaftaler.

  Catherine Bearder, spørger. – (EN) Fru formand! De tropiske regnskove i Cameroun og Congo er værdifulde, og vi skal glæde os over denne frivillige aftale, der skal sikre en bæredygtig fældning af træ i disse skove.

Skovene tilhører ikke kun befolkningen i disse lande, idet de også indgår i planetens økosystem, de er af afgørende betydning for de livsopretholdende systemer, og de indeholder flere milliarder ton kulstof.

Vi bør bl.a. imødegå klimaændringerne ved at standse afskovningen, og regeringer verden over har forsøgt at gøre dette i årevis. Vi bør lykønske disse to lande, der udviser mod og fremsyn ved at undertegne disse to frivillige aftaler med EU.

Det bliver imidlertid en udfordring at regulere og håndhæve disse aftaler. Det er ved gud svært nok at sikre en bæredygtig forvaltning af ressourcerne på vores eget kontinent. Viljen er imidlertid til stede, og det bør vi glæde os meget over. En omhyggelig forvaltning kan nedbringe mængden af ulovligt og ubæredygtigt importeret træ.

I øjeblikket udgør mængden af ulovligt fældet træ, der importeres til EU, næsten en femtedel af træprodukterne på vores markeder på trods af Parlamentets og andres forsøg på at løse dette problem. Det vil blive nemmere at håndhæve aftalerne, hvis lokalbefolkningen og civilsamfundet i disse lande inddrages, og vi skal sikre, at deres ret til at blive hørt og inddraget fortsat fastholdes, og at der lyttes til dem. De har trods alt mest at miste, hvis deres skove ryddes.

Den omfattende rydning af tropiske skove er drevet af en umættelig appetit efter produkter, der kan pryde vores hjem. Vi bør værdsætte denne ressource højere og tage bedre vare på denne ressource, der ikke kun er livsgrundlag for en lang række forskellige plante- og dyrearter, men også vokser langsomt og først bliver fuldvoksen efter mange år.

Vi må ikke underminere vores egne bestræbelser på at bekæmpe afskovning og klimaændringer ved samtidig at tilvejebringe verdens største marked for ulovlige træprodukter

Resultatet af disse aftaler kan være, at prisen på tropisk træ stiger, og det bør vi ikke gøre indsigelse imod. Det er ikke kun en begrænset ressource, men den eneste ressource, som lokalbefolkningen har at sælge. De kender deres ressources virkelige værdi, og det kommer vi også til med denne aftale.

Disse mennesker er vores øjne og ører i skovene, og vi har brug for deres hjælp til at håndhæve aftalerne. De har brug for os til at understøtte deres muligheder for at rejse eventuelle problemer. Disse aftaler er en tovejsproces, og vi regner med, at De vil gøre det muligt at håndhæve aftalerne.

De frivillige partnerskabsaftaler er til gavn for planeten, til gavn for vores partnerlande og til gavn for EU. Vi er nødt til at sikre, at aftalerne fungerer, og at der føres tilsyn med og gribes ind over for eventuelle overtrædelser. Vi skal sikre, at andre lande i Afrika, Asien og Sydamerika undertegner lignende aftaler så hurtigt som muligt, og jeg ser frem til at samarbejde med Dem og Kommissionen om opfyldelsen af denne målsætning.

  David Martin, spørger. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Yannick Jadot for hans eksemplariske samarbejde med skyggeordførerne. Vi havde alle et yderst godt samarbejde om denne betænkning, og det glæder mig, at det lykkedes os at nå til bred enighed, som han sagde.

Aftalerne med Congo og Cameroun samt aftalen med Ghana betyder, at nogle af Afrikas mest sårbare skove nu er omfattet af frivillige partnerskabsaftaler. Som de to tidligere talere påpegede, bør vi hilse disse aftaler varmt velkommen. De tilvejebringer en mekanisme til imødegåelse af den massive ulovlige handel med træ. De skaber mulighed for en bedre forvaltning af en afgørende naturressource, og de vil forhåbentlig sikre større gennemsigtighed og hjælpe os med at takle korruption i skovbrugssektoren, der desværre er endemisk i Afrika i øjeblikket.

Selv om jeg hilser disse aftaler velkommen, deler jeg imidlertid en række af ordførerens bekymringer. Jeg vil blot nævne tre her i aften.

Faren ved at nå til enighed om en sådan ramme – det er ikke hensigten, men der er en risiko – er for det første, at den kan blive opfattet som en ramme for storstilet udnyttelse af vores skove i direkte strid med aftalens formål og således føre til en yderligere nedbrydning og en yderligere afskovning, således at vi netop kommer til at bidrage til den ødelæggelse af det globale miljø, som vi forsøger at undgå. Vi ønsker en aftale, der bidrager til bevarelsen og en bæredygtig forvaltning af vores biologiske ressourcer. Jeg er enig med ordføreren i, at Kommissionen derfor er nødt til at overvåge situationen løbende og aflægge regelmæssig beretning om gennemførelsen af aftalen.

For det andet bør de oprindelige folk, der meget ofte er ofre for udnyttelse af miljøet, drage fordel af denne aftale. Den congolesiske regering skal indfri det løfte, som den har afgivet i den frivillige partnerskabsaftale om at udarbejde en lov, der sikrer, at de oprindelige folks rettigheder fremmes og respekteres. Jeg opfordrer også her Kommissionen til inden for rammerne af samarbejdet med regeringen at øve et stadigt pres for at få indfriet dette løfte, indtil disse rettigheder er forankret i lovgivningen.

Vi skal for det tredje sikre – og jeg er enig med Catherine Bearder, der var inde på dette – at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed til at gennemføre denne aftale på behørig vis. Uanset hvor god en aftale er på papiret, er den et meningsløst stykke papir, hvis der ikke allokeres de nødvendige ressourcer til at gennemføre den. Som påpeget er aftalen ikke ledsaget af finansieringspakker. Det er op til os at sikre, at aftalen gennemføres, idet Kommissionen skal foreslå og Parlamentet og Rådet vedtage passende budgetfaciliteter. Vi har således brug for midler til at verificere lovligheden af træ, der importeres til EU, vi har brug for midler til at uddanne, udstyre og give teknisk ekspertise til de aktører, der opererer i de afrikanske lande, som vi har indgået frivillige partnerskabsaftaler med, og vi har også brug for midler til at gennemføre det tilsyn, som jeg allerede har været inde på.

Vi skal således sørge for, at vi i de kommende måneder skaber den finansielle ramme, der sikrer, at disse aftaler bliver en succes. Jeg vil gerne gentage, at disse aftaler er gode, men som alle andre aftaler vil de afhænge af parternes velvilje og årvågenhed – ngo'erne, medlemsstaterne, den congolesiske og camerounske regering – med hensyn til at indfri deres løfter og sikre, at disse aftaler fungerer i praksis. De bør føre til en bedre forvaltning af vores skove og en bedre forvaltning af afgørende globale ressourcer, men hvis de forvaltes forkert, kan de føre os i den modsatte retning. Vi forventer, at Kommissionen holder et vågent øje med de fremskridt, der sker.

  Joe Higgins, spørger. – (EN) Fru formand! Vi er enige i Yannick Jadots generelle tilgang til dette spørgsmål. Jeg glæder mig over enhver aftale, der sikrer beskyttelsen af planetens regnskove, hvis sådanne aftaler også fremmer beskyttelsen af skovens oprindelige folk og sikrer størstedelen af befolkningen i de pågældende lande en bedre tilværelse.

Det skal indledningsvis understreges, at regeringerne i Republikken Congo og Cameroun er meget undertrykkende. Cameroun ligger meget højt på korruptionsindekset udarbejdet af Transparency International. I Republikken Congo er en række befolkningsgrupper blevet grufuldt udnyttet, navnlig pygmæerne, og der er netop blevet vedtaget en ny lov, men det vides endnu ikke, i hvilket omfang den vil beskytte de oprindelige folk.

Skovningsindustrien i disse lande er præget af korruption og udnyttelse af arbejderne, og afskovningen udgør en meget alvorlig trussel mod den oprindelige befolknings eksistensgrundlag. Derfor stilles der i Den Europæiske Vestrefløjs Fællesgruppes oprindelige beslutning krav om, at skovningsindustrien underlægges offentligt ejerskab og demokratisk kontrol, og at arbejderne i sektoren og de oprindelige folk i de skove, der er berørt af skovhugst, inddrages tæt.

Det anføres ligeledes i gruppens beslutning, at ulovlig skovhugst hænger sammen med fattigdomsniveauet i de pågældende lande. Den kan sikre enkeltpersoner og deres familier, som ellers ville sulte, en indkomst, og udryddelsen af ulovlig skovhugst hænger derfor også sammen med udryddelsen af den fattigdom og nød, der hersker blandt mange befolkningsgrupper i de pågældende lande.

Det vil ikke ske på foranledning af de korrupte lokale eliter eller europæiske multinationale virksomheder, der først og fremmest er drevet af privat fortjeneste, men på foranledning af skovarbejderne og de oprindelige folk selv gennem demokratisk ejerskab af deres ressourcer. Landene syd for Sahara kan i denne forbindelse lade sig inspirere af deres brødre og søstre i Tunesien i deres heroiske kamp mod et korrupt diktatur gennem de seneste uger.

  Daniel Caspary, spørger. – (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Adskillige lande, som eksporterer tropisk hårdt træ, er begyndt at undertegne frivillige partnerskabsaftaler med EU i henhold til handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT). EU vil yde støtte til reformer af skovforvaltning og kapacitetsopbygning, herunder navnlig gennemførelsen af sporbarhedssystemer og systemer for verifikation af lovligheden af træ og træprodukter.

Et aspekt er efter min opfattelse særlig vigtigt. Hvis det medvirker til at øge gennemsigtigheden og forhindre miljøskader i forbindelse med skovbrugsaktiviteter, er det godt, hvis parterne forpligter sig til at ændre og forbedre de nuværende lovbestemmelser. Jeg glæder mig også navnlig over, at EU har forpligtet sig til at yde støtte til kapacitetsopbygning i træproducerende lande, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af sporbarhedssystemer og systemer for verifikation af lovligheden af træ og træprodukter.

Jeg vil også gerne nævne to andre punkter. Formålet med de frivillige partnerskabsaftaler er at stoppe handelen med ulovligt fældet træ og produkter lavet af dette træ og at medvirke til at standse skovrydning, skovforringelse og de deraf afledte drivhusgasemissioner såvel som tabet af biodiversitet i hele verden.

En yderligere storstilet udnyttelse af tropiske og andre særlig artsrige skove med en høj kuloplagringskapacitet er uansvarlig og kan føre til yderligere skovrydning og skovforringelse med ødelæggende globale miljøkonsekvenser.

Disse aftaler er derfor et lille, men positivt skridt i den rigtige retning. Jeg er fuldstændig enig i de tidligere taleres udtalelser. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende samarbejde, og det vil glæde mig meget, hvis vi kan gøre reelle fremskridt med disse aftaler og således gøre vores verden lidt bedre.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke ordføreren hr. Jadot for hans støtte til de frivillige partnerskabsaftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med Congo og Cameroun. Jeg håber, at Parlamentet vil følge henstillingerne om at give sit samtykke til undertegnelsen af disse to aftaler. Det ville også tilskynde parlamenterne i både Cameroun og Congo til at tage endelig stilling.

Det er vigtigt, at både EU og vores partnerlande godkender de frivillige partnerskabsaftaler, da ulovlig skovhugst er et problem for alle. Jeg ved, at ulovlig skovhugst blot en den synlige top af isbjerget. Vi taler dybest set om at indlede et samarbejde om en bæredygtig forvaltning af skovbrugsressourcer. Og jeg vil gerne besvare et af ordførerens spørgsmål med det samme. Ja, jeg er parat til at aflægge beretning i Parlamentet hver sjette måned, som Parlamentet beder om, om overvågningen af disse aftaler.

Det er rigtigt, at dette er en forpligtelse. Der er risici, men det er efter min opfattelse den eneste måde, hvorpå vi kan sikre en virkelig bæredygtig forvaltning af denne ressource, for hvis vi ikke gør det, vil det ikke lykkes os alene gennem erklæringer.

Vores partnerlande pålægges store forpligtelser, men jeg mener, at tabene som følge af ulovlig skovhugst er en vigtig faktor. Der er et årligt tab af fortjeneste på 10-15 mia. USD. Ulovlig skovhugst har også yderst negative konsekvenser for de oprindelige folk, for biodiversiteten og for klimaændringerne.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at EU er et af de største markeder for tropisk træ. Vores tilgang er derfor yderst vigtig for håndteringen af hele dette spørgsmål. 20 % af det tropiske træ, der importeres til EU, kommer fra ulovlige kilder, og vi har således en forpligtelse til at sikre, at vi kun importerer lovligt træ.

Spørgsmålet om klimaændringer berører også alle, og beskyttelsen af skovene skal starte et sted. Det er meget nemt at sige, at det koster at beskytte skovene. Det er en enkel løsning, men det kræver stor vilje fra begge sider at gennemføre denne løsning.

Jeg vil forsøge at besvare nogle af de stillede spørgsmål. Med hensyn til håndhævelse og gennemførelse vil der i henhold til den frivillige partnerskabsaftale blive nedsat et fælles udvalg, som skal føre tilsyn med aftalens gennemførelse. Der etableres ligeledes et uafhængigt revisionssystem, der skal analysere garantisystemets lovlighed og effektivitet. Der indføres også en årlig rapporteringsmekanisme, og de årlige rapporter offentliggøres og vil helt sikkert være til rådighed for Europa-Parlamentet.

I forbindelse med udarbejdelsen af de frivillige partnerskabsaftaler har vi desuden inddraget civilsamfundet og de oprindelige folk. Indtil da havde de været helt udelukket fra processen, og vi er derfor inden for rammerne af de nye aftaler nået til enighed om nedsættelsen af et udvalg med inddragelse af flere forskellige aktører, herunder repræsentanter for de oprindelige folk, der skal overvåge eller styre gennemførelsesprocessen.

De frivillige partnerskabsaftaler omfatter også en klagemekanisme, og den uafhængige revisor vil få adgang til og gøre brug af oplysninger fra en lang række forskellige kilder, herunder civilsamfundet og lokalsamfundet.

Der er blevet allokeret specifikke ressourcer. Mellem 2002 og 2008 allokerede EU 544 mio. EUR til skovbrug generelt i udviklingslandene, og nogle af ressourcerne blev anvendt til FLEGT-aktiviteter i enkelte lande. Kommissionen har indtil videre brugt yderligere 35 mio. EUR i form af mere generel støtte til FLEGT, og vi vil bruge yderligere 35 mio. EUR mellem 2011 og 2013. Jeg vil også gerne understrege, at medlemsstaterne også yder skattemæssige bidrag.

Vi har også afsat menneskelige ressourcer til gennemførelsen af FLEGT. Jeg har syv tjenestemænd, der arbejder med dette spørgsmål, og de arbejder tæt sammen med Det Europæiske Skovinstitut og nationale skovmyndigheder.

Et yderligere tiltag er forordningen om ulovlig skovhugst, der blev vedtaget i 2010 som et afgørende led i FLEGT-handlingsplanen, og den vil supplere de frivillige partnerskabsaftaler. Den vil begrænse ureguleret, ubæredygtig udnyttelse af skovene.

Den seneste aftale i Cancún om tiltag, som tager sigte på at reducere emissionerne fra skovrydning og skovforringelse (kendt som "REDD"), vil øge Kommissionens støtte til udviklingslandene yderligere. Vores fremtidige indsats inden for skovforvaltning gennem de frivillige partnerskabsaftaler vil blive styrket, idet der i REDD-ordningerne er fokus betydningen af god regeringsførelse og anerkendelse af de lokale samfunds og oprindelige folks rettigheder.

Jeg er opmærksom på menneskerettighedssituationen i partnerlandene. Jeg er enig med udtalelserne i forslaget til beslutning om, at Kommissionen fortsat skal have fokus på disse spørgsmål. Jeg kan forsikre Dem om, at menneskerettighedsspørgsmål fortsat er det centrale punkt i vores politiske dialog med partnerlandene, og jeg kan forsikre Dem om, at bekæmpelsen af korruption er et af de spørgsmål, som vi rejser i vores drøftelser med partnerlandene.

Jeg vil imidlertid gerne understrege et særligt punkt, som er opmuntrende for hele processen, nemlig at partnerlandene er engagerede. Hvis vores partnerlande ikke er virkelig engagerede, kan vi ikke beskytte skovene mere effektivt i lyset af de mange svagheder på administrativt plan.

Jeg ved, at vi er i processens første fase, men begge parter har engageret sig, og jeg er altid rede til at aflægge beretning i Parlamentet om gennemførelsen. FLEGT er imidlertid helt sikkert ikke et forkert skridt. Dette er et skridt i den rigtige retning. Vi øger ikke risikoen. Løsningerne er måske ikke fuldt ud tilstrækkelige, men det er i det mindste et anstændigt tiltag, som vi kan være stolte over.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand