Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 17. januar 2011 - Strasbourg

20. Europæisk konsensus om humanitær bistand (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkningen af Striffler for Udviklingsudvalget om gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand: midtvejsrevision af handlingsplanen og vejen frem [2010/2101(INI)].

  Michèle Striffler, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den globale humanitære situation er blevet forværret. De humanitære udfordringer og behov er enorme, og der er nu talrige områder, hvor der skal interveneres.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand er et grundlæggende instrument, der er mere relevant end nogensinde i lyset af den humanitære situation, der har ændret sig voldsomt. Vi kan imødegå de humanitære udfordringer ved at anvende konsensussen og den tilknyttede handlingsplan strengt. Bortset fra de humanitære partnere, er der for mange, der stadig ikke har kendskab til konsensussen. Vi bør derfor gøre en indsats for at øge dens synlighed og styrke dens profil i medlemsstaterne og blandt de berørte aktører. Vi skal anmode om, at denne konsensus distribueres, forstås og anvendes i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og af militært personel.

I 2009 blev der nedsat en arbejdsgruppe i Rådet om humanitær bistand og fødevarehjælp. Den er blevet et vigtigt forum, men den bør spille en større rolle i samordningen mellem medlemsstaterne og tilsynet med gennemførelsen af konsensussen og som fortaler for humanitær bistand i forhold til de andre arbejdsgrupper i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.

Midtsvejsrevisionen af handlingsplanen er en enestående lejlighed til at styrke indsatsen på de områder, som fortjener mere opmærksomhed, først og fremmest fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, idet humanitær bistand ikke er noget krisestyringsinstrument, og vi bør beklage den stigende politisering af den humanitære bistand og følgerne heraf for bevarelsen af det humanitære rum. Et andet område vedrører spørgsmål i tilknytning til kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, og et tredje aspekt er præciseringen af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer.

Der bør fortsat skelnes nøje mellem militære og humanitære aktørers mandater, og en dialog mellem militære og humanitære aktører er nødvendig for at fremme en indbyrdes forståelse.

Jeg opfordrer endvidere i min betænkning Kommissionen til at fremlægge ambitiøse forslag til retsakter om oprettelse af en europæisk beskyttelsesstyrke, og jeg glæder mig over Kommissionens seneste meddelelse om styrkelse af EU's katastrofeberedskabskapacitet.

Endelig skal vi styrke katastrofeforebyggelsesdimensionen og sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

Lissabontraktaten indførte Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Under forhandlingerne har vi derfor været fortaler for, at GD ECHO skulle være uafhængigt, og bestræbt os på at forhindre ethvert forsøg på at anvende humanitær bistand i udenrigspolitisk øjemed. Der skal indføres præcise og gennemsigtige regler for samarbejdet og koordineringen mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen i forbindelse med styring af omfattende kriser.

Jeg vil gerne afslutningsvis gøre Dem opmærksom på udbredelsen af seksuelle overgreb – jeg tænker navnlig på den østlige del af Republikken Congo, Kivuregionen – og på betydningen af systematisk at integrere mand-kvinde-dimensionen og reproduktiv sundhed i den humanitære indsats i forbindelse med akutindsatser på sundhedsområdet.

  Anna Záborská (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg lykønsker fru Striffler med hendes betænkning. Der henvises imidlertid ikke til de aktører, hvis engagement er baseret på religion, navnlig kristendommen. Der henvises til Røde Kors i den europæiske konsensus, men der ses bort fra andre aktører, der har den samme status i henhold til folkeretten, men som er baseret på kristendommen, som f.eks. Maltaordenen.

Denne betænkning er således endnu et bevis på, at de europæiske institutioner lader hånt om kristne aktørers engagement i humanitære interventioner. Den religiøse verden er ikke kun forpligtet til, men har også den nødvendige kompetence til at gribe hurtigt ind i krisesituationer og i naturkatastrofer.

Jeg opfordrer ordføreren til at stille et mundtligt ændringsforslag om anerkendelse af nyttevirkningen og effektiviteten af aktører, der baserer deres arbejde på den kristne tro.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! EU og dets medlemsstater er store globale donorer af humanitær bistand. Det er vores moralske forpligtelse.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand er blevet en meget vigtig milepæl, hvilket bekræftes i analysen af handlingsplanen om gennemførelse af humanitær bistand. I betænkningen peges der imidlertid også på en række svagheder i systemet og andre forhindringer, der er til hinder for en effektiv og hurtig levering af varer og tjenester til humanitære formål til de mest udsatte grupper i kriseområder.

Jeg håber, at Lissabontraktaten, der indebærer en lang række innovationer inden for EU's humanitære bistand, som nu er et særskilt politikområde, vil blive korrekt og hurtigt anvendt med henblik på at opnå konkrete resultater, samtidig med at der udvises respekt for den menneskelige værdighed, menneskelige værdier og menneskerettighederne som forankret i folkeretten, herunder f.eks. hurtig katastrofehjælp.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Som følge af de stadig flere og større humanitære katastrofer i tredjelande, der bl.a. er et resultat af klimaændringerne, er det nødvendigt at øge og effektivisere den humanitære bistand. Jeg støtter derfor fuldt ud de foranstaltninger, der henvises til i betænkningen, herunder inddragelsen af civilforsvaret i medlemsstaterne, således at det også kan yde en effektiv og samordnet EU-bistand. Jeg mener naturligvis også, at det er presserende at øge de humanitære arbejderes sikkerhed. Kommissionen bør efter min mening også allokere midler til formidling af oplysninger, navnlig i Haiti, således at de berørte indbyggere kan forstå årsagerne til og følgerne af katastrofen, og hjælpe med at beskytte de humanitære arbejderes sikkerhed, hvilket ikke er tilfældet nu. I modsat fald vil det blive nødvendigt – og det er i hvert fald ikke ønskeligt – at anmode de væbnede styrker om beskyttelse.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne kort ind på nogle spørgsmål. Jeg er klar over, at EU gør det fremragende og yder bistand, hvor den er nødvendig, men det sker ofte gennem ngo'er. Er der nogen ngo'er, som ikke har ydet deres bedste, eller som der er blevet klaget over i de lande, hvor de opererer, eller som EU måske selv sætter spørgsmålstegn ved? Giver vi med andre ord blot denne bistand og de supplerende beløb – lad os formulere det på denne måde – til ngo'erne hvert år? Hvor er ansvarligheden?

I forbindelse med en række programmer, som jeg har set for nylig, blev jeg noget bekymret over påstande om nogle af ngo'ernes aktiviteter og deres manglende ansvarlighed. Når det er sagt, er jeg klar over, at langt de fleste gør det godt og ud fra de rette bevæggrunde.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fordi vi har fået mulighed for at drøfte dette problem her i Parlamentet i dag. Jeg har to yderligere bemærkninger eller spørgsmål, der altid bekymrer mig, når vi taler om humanitær bistand. For det første er det helt åbenlyst og vigtigt, at vi yder bistand, hvis mennesker er i nød, men – som den tidligere taler allerede har sagt – skal vi altid stille spørgsmålet: Vil disse midler rent faktisk blive anvendt korrekt og behørigt?

For det andet er der et andet aspekt, som vi ikke må glemme, nemlig retten til at yde humanitær bistand til mennesker i nød. Det kan skyldes en naturkatastrofe, men det skyldes i stigende grad også menneskeskabte katastrofer, herunder navnlig politiske og væbnede konflikter. Vi skal huske, at selv om humanitær bistand er nødhjælp, skal vi samtidig fjerne årsagerne, nemlig politiske voldshandlinger.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig meget over Striffler-betænkningen og over, at Parlamentet har engageret sig i og fortsat er en stærk fortaler for en effektiv europæisk humanitær indsats.

Konsensussen blev vedtaget i 2007. Den er en vigtig fælles politisk ramme for EU – en fælles vision ledsaget af en handlingsplan. Medlemsstaterne og Kommissionen har et fælles ansvar for at sikre, at konsensussen gennemføres korrekt.

Jeg vil gerne understrege, at betænkningen har et meget klart budskab, nemlig at humanitære principper, den humanitære folkeret og beskyttelsen af det humanitære rum skal være omdrejningspunktet for vores indsats inden for rammerne af konsensussen. Fire femtedele af vores humanitære bistand går til mennesker i nød i konfliktrelaterede, menneskeskabte nødsituationer. Hvis vi skal nå ud til disse mennesker, er det afgørende, at vores bistand er uafhængig og neutral, og at den opfattes som sådan.

Jeg vil gerne fremføre et eksempel. Jeg er netop vendt hjem fra Yemen, hvor vi sammen med FN's Højkommissær for Flygtninge, Antonio Gutierrez, drøftede spørgsmålet om humanitær adgang med højtstående regeringsembedsmænd og repræsentanter for oprørsbevægelsen al-Houthi. De forpligtede sig for første gang til at lette den humanitære adgang og acceptere leveringen af bistand til alle mennesker i nød i Yemen i overensstemmelse med de humanitære principper om neutralitet og uafhængighed. Jeg tilbragte nogle timer sammen med mænd med Kalashnikovgeværer, og jeg vil i denne forbindelse gerne sige, at Europa tilfører en værdi i form af neutralitet, som er en bro til at hjælpe mennesker i nød. I Yemen er der 300 000 internt fordrevne, og mange flere hundrede tusinde er berørt af seks krige på seks år i det nordlige Yemen.

Humanitær bistand er naturligvis ikke det rette instrument til at sikre en langvarig indvirkning. Det er udvikling, der kan skabe grundlag for varig fred. Kommissionen har afsluttet en årelang revision af den handlingsplan, der er tilknyttet den europæiske konsensus, i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de humanitære partnere. Kommissionen vedtog en meddelelse desangående den 8. december. Revisionen viser, at vi i løbet af de seneste tre år har bidraget betydeligt til styrkelsen af den humanitære indsats som fortalere for humanitær bistand og gennem vores humanitære indsats samt ved at knytte humanitær bistand og civilbeskyttelse sammen.

Vi konkluderede også, at der bør ske forbedringer på tre områder.

Vi skal for det første fremme bistandens kvalitet og effektivitet gennem en behørig vurdering, en velkoordineret indsats og investering i katastrofeforebyggelse og lokal kapacitet. På et tidspunkt, hvor behovene øges og budgetterne er begrænsede, er dette af afgørende betydning.

Jeg vil gerne kommentere spørgsmålet om ansvarlighed. Vi er naturligvis nødt til at anvende hver eneste euro optimalt og sikre den størst mulige kvalitet på den mest effektive måde. For at sikre, at vores partnere – FN-agenturer og ngo'er – holdes ansvarlige, gennemgår vi en tredjedel af alle partnere og en tredjedel af alle projekter hvert år. Vi har vores egne kontorer for humanitær bistand i alle verdens krisebrændpunkter, der er skatteydernes øre og øjne, herunder i Yemen som følge af de stigende humanitære behov. For nylig åbnede jeg et kontor for humanitær bistand i Yemen.

Vi mener for det andet, at den europæiske indflydelse bør styrkes. Vi er den største bidragsyder, og vi er nødt til at sikre, at det fremgår meget klart, at vi taler med én stemme. Vi skal også skabe kontakt til andre donorer, således at vi kan spille en ledende rolle i forhold til traditionelle donorer, men også ved at hverve nye donorer.

Vi er for det tredje nødt til at sikre sammenhæng og således sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samarbejde med militære aktører med henblik på at sikre, at der anvendes en principbaseret humanitær tilgang, og at den også fremmes i Europa.

Jeg vil gerne afslutningsvis på ny takke fru Striffler for hendes arbejde med dette spørgsmål og opfordre Parlamentet til at fortsætte drøftelsen af dette spørgsmål. Verden har ændret sig. Der vil desværre komme flere og flere naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Vores indsats vil ikke blot være afgørende for de berørte menneskers liv, men også for EU's moralske omdømme og evne til at spille en ledende rolle i verden.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 18. januar 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Humanitær bistand er udtryk for universel solidaritet mellem mennesker og en moralsk forpligtelse for os. Behovet for humanitær bistand er i dag konstant stigende som følge af det stigende antal naturkatastrofer, som vi er vidne til. Det skyldes til dels klimaændringerne, men også udviklingen af teknologi, der gør det muligt for os at se, at der er sket en katastrofe, og at videreformidle denne viden. Hurtighed, ansvarlighed og minimale administrationsomkostninger bør være vigtige kriterier for leveringen af humanitær bistand. Udviklingen inden for transport er en faktor, der fremmer leveringen af bistand, idet vi således kan nå hurtigere frem til ofrene og yde bistand til flere mennesker. Derfor er det meget vigtigt at involvere virksomhederne. Jeg tænker her på korporationer og koncerner, men også på små virksomheder, og ikke kun inden for transport og logistik. Vi er nødt til at etablere netværk af enheder, der samarbejder i et bestemt geografisk område, med henblik på at levere en effektiv bistand og forbedre systemet for hurtig reaktion på forestående kriser. På grundlag af tværsektorielle partnerskaber mellem virksomheder, organisationer og institutioner vil det være muligt at etablere baser, særlige enheder og kontorer med midler, lagerplads, frivillige, fødevarer, nødvendigt materiale og udstyr og transportmidler. Et sådant samarbejde indebærer konkrete fordele, når vi står over for menneskelige tragedier, navnlig når det er nødvendigt at reagere hurtigt og ikke først være nødt til at starte med at samle penge ind.