Forhandlinger

Tirsdag den 18. januar 2011 - Strasbourg

5. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Serbien – Stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Serbien (fortsat forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelsen af forhandling under et om aftalen EF/Serbien.

  Maria Eleni Koppa, for S&D-Gruppen. – (EL) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Kacin med den afbalancerede og detaljerede tekst, han har præsenteret. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet støtter helhjertet Serbiens udsigter til et EU-medlemskab. Serbien er et land, der har gjort enorme fremskridt i de seneste år, og som udgør hjørnestenen for en konsolidering af freden og stabiliteten i det vestlige Balkan. Parlamentets godkendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen er derfor et historisk øjeblik, som vi hilser velkommen. I Europa-Parlamentets beslutning glæder vi os også over landets tiltrædelsesanmodning, men vi understreger, at der fortsat skal tages andre skridt.

Det skal gøres klart, at udviklingen af et regionalt samarbejde fortsat er EU's topprioritet i det vestlige Balkan. Derfor er et samarbejde mellem Serbien og Den Internationale Straffedomstol helt klart en international forpligtelse, der skal fortsætte med raske skridt, ikke fordi Europa ønsker det, men fordi retsplejen kræver en forsoning med fortiden og tillader forbedrede forbindelser mellem alle indbyggere i det tidligere Jugoslavien.

Vi må imidlertid ikke glemme, at det serbiske folk var ofrene for denne krig. Serbien er nu landet med de fleste flygtninge og internt fordrevne personer i Europa; folk, der har brug for pleje og boliger og integration på arbejdsmarkedet. EU skal give praktisk støtte til alle tiltag i denne retning, specielt i lyset af kreditkrisen. Det glæder os derfor, at Serbiens og Kroatiens præsidenter for nylig forpligtede sig til at finde fælles løsninger på flygtningeproblemet.

Beslutningen om at gå i dialog med myndighederne i Kosovo er særlig vigtig for områdets stabilitet. Vi støtter dialogen, der skal starte hurtigst muligt af hensyn til Kosovos indbyggere, og vi håber, at den vil bidrage til en fælles europæisk fremtid for regionens indbyggere. Afslutningsvis vil jeg gerne lykønske vicepræsidenten for den serbiske regering, hr. Đelić, med hans erklæring i går over for Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg om, at Serbien ønsker et historisk kompromis om Kosovo. Dette kompromis er virkelig nødvendigt, og vi skal alle hjælpe med at få det i hus.

  Norica Nicolai, for ALDE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Jeg må understrege, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa altid har støttet udvidelsesprocessen, fordi vi tror på et Europa, der omfatter alle dets medlemmer, nemlig et stærkt, forenet Europa. Som rumæner kan jeg kun hilse Serbiens europæiske vej velkommen, men jeg vil samtidig understrege, at Serbien er et europæisk land, hvis rejse mod Europa vil blive vanskeliggjort på grund af dets urolige fortid. Serbien skal imidlertid se fremad og forsøge at glemme fortiden, fordi en forsoning med fortiden ikke skal stå i vejen for en fremtidig skæbne i Europa.

Jeg vil gerne understrege, at det er helt afgørende, at Københavnskriterierne gennemføres ordentligt, håndfast og omhyggeligt for hele regionen inklusive Serbien, da kun disse kriterier sikrer respekt for europæiske værdier, retsstatsprincipper og levedygtige demokratier. Efter min mening beviser de seneste to år efter den historiske beslutning om at slå ind på den europæiske vej, at både regeringen i Beograd og det serbiske folk er motiveret og determineret. De tror helhjertet på det europæiske projekt, for hvad kan være vigtigere end europæiske beslutninger vedtaget af en regering, der ikke er blevet tvunget til at træffe disse beslutninger af juridiske bestemmelser eller det politiske spils regler?

Det er også afgørende, at Serbien stabiliserer sin økonomi. I øjeblikket er der glimrende tegn i den serbiske økonomi. Det er af største vigtighed, at demokratiet stabiliseres. Man skal imidlertid være meget opmærksom på multikulturalismen i balkanlandene, der har været et følsomt emne. Problemet med minoriteter i denne region skal ikke kunne skabe konflikt. Efter min mening er det helt afgørende, at man finder frem til en model, der fremmer bistand og støtte til minoriteter samt kulturel forsoning.

  Marije Cornelissen, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er en trofast tilhænger af Serbiens tiltrædelse af EU. Vi er derfor tilfredse med den nuværende regerings utvetydige proeuropæiske kurs. Efter min mening vil ingen af parterne imidlertid høste præmier for deres håndtering af tiltrædelsesprocessen. EU lader sig ganske enkelt holde for nar.

For at støtte Serbiens proeuropæiske politik fik landet en visumfritagelse, inden det fuldt ud havde opfyldt kriterierne. Serbien fik beskeden i oktober til gengæld for landets moderate holdning til Kosovo. EU udsender det budskab, at det er politiske spil og ikke overholdelse af kriterierne, der er afgørende for tiltrædelsesprocessen. Det skulle ikke være nødvendigt for os at belønne Serbien for at opføre sig som et modent europæisk demokrati. Vi bør snarere forvente, at Serbien finder det naturligt at påtage sig en ansvarlig rolle som regional leder med hensyn til Kosovo og Bosnien, uden at vi skal belønne det på samme måde som et lille barn, der får slik for at opføre sig pænt.

Som et minimum bør vi også holde op med at give efter, hver gang det handler om jagten på Mladić og Hadžić. Her er tale om personer, der er skyldige i frygtelige krigsforbrydelser og folkedrab. De skal ikke have lov til at slippe godt fra mord. Serbien kan og skal gøre langt mere for at arrestere dem. Vi kan ikke lade et fuldt samarbejde med ICTY blive en bagatel, der kan tilsidesættes i diplomatiets interesser. Dommen i denne sag skal afsiges af dem, der er i stand til at vurdere, om Serbien samarbejder fuldt ud, og det er anklageren Brammertz. Derfor vil jeg bede Dem om at stemme ja til vores ændringsforslag.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Serbiens fremskridt i retning af et EU-medlemskab tager fart, og det med rette, sådan som det fremgår af den udmærkede Kacin-betænkning.

Da jeg besøgte Serbien i oktober sidste år, var jeg imponeret over engagementet og indsatsen fra Serbiens dynamiske og vestligt orienterede demokratiske regering. Serbien skal bestemt fortsat yde en stor indsats vedrørende retlige reformer og kampen mod den organiserede kriminalitet. Vi i ECR håber også, at Ratko Mladić bliver fanget og sendt til Haag, skønt det ingenlunde er sikkert, at han befinder sig på serbisk grund. Det er imidlertid helt afgørende, at Serbiens fremskridt gengældes og belønnes af EU og dets medlemsstater, f.eks. gennem en aktuel ratificering af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Serbiens forhold til Kosovo er problematisk, men ikke uløseligt. Det er min personlige opfattelse, at en retfærdig endegyldig løsning baseret på principperne om deling og "land for fred", som vi ser i Mellemøsten, er den bedste vej frem. Efter min mening bør EU foretage en grundig vurdering af denne mulighed under den kommende dialog, der formidles af den højtstående repræsentant. Det vil være en farlig kortsigtet løsning blankt at afvise den, og det vil kun bevare Kosovos uvished med hensyn til international anerkendelse på EU-, NATO- og FN-plan.

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Fru formand! Den største skikkelse i Serbiens historie, Sankt Sava, sagde, at serberne både er et østligt og et vestligt folk. Derfor opstår problemet med, at de ikke stoler på folk fra vesten, fordi de betragter sig selv som et østligt folk, mens de på den anden side ikke stoler på folk fra østen, fordi de betragter sig selv som et vestligt folk. Faktisk slår Serbien bro mellem Øst- og Vesteuropa, og det er et vigtigt land for europæisk enhed, og i sidste instans viser selv romanen af den store serbiske forfatter, Dobrica Ćosić, "Dødens tid", at Serbien er vigtigt, når det drejer sig om Europas enhed eller opløsning.

Efter min mening er tiden nu inde til, at vi erkender Serbiens grundlæggende betydning for europæisk enhed. Det er den centrale Balkanøkonomi, og der bliver ingen europæisk enhed uden Balkan. Jeg vil gerne understrege, at vi har fælles opgaver, der kan løses relativt hurtigt – f.eks. problemerne med flygtninge i Serbien (Serbien har omkring 750 000 flygtninge på sit område), miljøproblemer (hvoraf nogle stammer fra 1990'erne) og driften af sejlruter på Donau (vi har en arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet, der er helliget Donau) – og vi skal også prøve på at hjælpe Serbien med en dristig reform af den dømmende magt og med kampen mod organiseret kriminalitet.

  Nikolaos Salavrakos, for EFD-Gruppen. – (EL) Fru formand! Efter min mening rammer hr. Kacins betænkning en fin balance, hvilket jeg vil lykønske ham med. Serbiens fremskridt med hensyn til nødvendige reformer afspejles på realistisk vis i denne betænkning. Så sent som i går gav Serbiens vicepremierminister en tilfredsstillende præsentation af udviklingen til Udenrigsudvalget.

Ikke desto mindre er et udestående spørgsmål samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol inklusive en udlevering af de sidste flygtninge til Haag, hvilket er en grundlæggende forudsætning for Serbiens fremskridt mod en tiltrædelse.

Pressefrihed er et af de vigtigste problemer, som den serbiske regering skal løse. Der skal ikke være politisk pres eller andre påvirkninger, der hindrer de serbiske journalisters uafhængighed.

Et andet problem, der plager Serbien, er det store antal flygtninge og internt fordrevne personer, der kæmper med boligproblemer og fattigdom, mens arbejdsløsheden er tæt på 19 %. Efter min mening skal vi hjælpe Serbien, og vi må ikke glemme, at landet for nylig kom ud af en krig.

  Barry Madlener (NI). – (NL) Fru formand! Vi skal ikke kun fokusere på at arrestere og retsforfølge krigsforbryderen Mladić. Serbien har enorme problemer med organiseret kriminalitet. Flere talere har allerede nævnt dette, og vi må ikke undervurdere disse problemer. Der er bestemt gjort fremskridt, men langt fra nok til at nå et acceptabelt niveau.

Noget andet er selvfølgelig det faktum, at Serbien er et fattigt land ligesom alle kandidatlandene. Det er fattige lande, hvis tiltrædelse bliver meget dyr for borgerne i EU. Serbien er endnu mere fordærvet end Rumænien og Bulgarien. Rumænien og Bulgarien skulle aldrig have haft lov til at komme ind i EU. Det vil give mange problemer med korruption, og Serbien er endnu mere korrumperet. Det ser jeg som et særligt vedholdende problem, der ikke sådan lige kan løses. Jeg vil derfor bede Dem om ikke at undervurdere det.

Endvidere vil Serbiens mulige tiltrædelse i lighed med visumfritagelsen føre til endnu mere indvandring til Vesteuropa – en indvandring, der ikke vil gavne os.

  Adrian Severin (S&D). – (EN) Fru formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen og den europæiske integration af Serbien er vigtig for både Serbien og EU.

Jeg har to kommentarer. For at foretage en ordentlig forhandling af aftalen og forvalte integrationsprocessen ordentligt, skal EU først identificere og anerkende sine egne interesser. Europa har et uløst albansk problem, manglende geopolitisk kohærens på den sydlige flanke og et sort hul af organiseret kriminalitet og korruption i Balkanområdet. Det betyder, at der midt i EU er behov for et udvidet funktionelt og sammenhængende marked og for bedre transportkorridorer i dette område. Ingen af disse problemer kan løses uden Serbiens bidrag.

For det andet skal vi undgå at behandle Serbien som et andenrangs europæisk land og præke for det ved enhver lejlighed. Serbien har bestemt begået mange synder, men det euroatlantiske bidrag til synderne var også stort. 2011 er bestemt et år med udfordrende muligheder for både Serbien og EU. Vi vil ikke være i stand til at tage disse udfordringer op, medmindre vi tilsidesætter al narcissisme og behandler Serbien som en ligemand.

Kun et værdigt Serbien kan være en pålidelig partner for en historisk forsoning på Balkan. Hr. Kacins betænkning er et bemærkelsesværdigt bidrag i denne retning.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil også rose betænkningen af min kollega, Jelko Kacin, og jeg giver ham ret i, at Serbiens fremtid ligger i EU, og at Serbien kommer til at spille en vigtig rolle for at garantere sikkerheden og stabiliteten i den vestlige Balkanregion.

Jeg har støttet Vestbalkanlandenes ønske om et EU-medlemskab i det seneste årti, bl.a. da jeg var næstformand for Balkandelegationen. Jeg arbejdede tæt sammen med vores ordfører om at forsvare visumfrie rejser, og det glædede mig meget, da vi bl.a. fik dem sikret for Serbien for et år siden. Det ser jeg som et helt afgørende bidrag til at styrke den personlige kontakt, til at udvide horisonterne og i sidste ende til at skabe sikkerhed i bred forstand.

Nogle af Serbiens udfordringer er allerede blevet nævnt. Jeg vil gerne tilføje noget med hensyn til udfordringen ved retlige reformer. Kommissionens situationsrapport fra efteråret 2010 indeholdt en advarsel om, at genudnævnelsesprocedurer blev udført på en ikkegennemsigtig måde, hvilket satte princippet om domstolenes uafhængighed på spil og skabte en stor risiko for politisk indflydelse. Det er helt klart et vigtigt emne med hensyn til retsstatsprincipperne.

Med hensyn til et samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien i Haag fortalte hr. Kacin i aftes Udenrigsudvalget, at Serbien gør sit yderste for at lokalisere og pågribe de sidste to anklagede personer og få dem overført til Haag, men i sin tale til FN's Sikkerhedsråd i september måned sagde chefanklageren Serge Brammertz, at Serbien er nødt til at slå bro over kløften mellem dets erklærede målsætning om at foretage arrestationer og effektiviteten af dets faktiske indsats i marken. Vi ser ingen resultater. Serbien er nødt til at indtage en mere proaktiv tilgang til arrestationen af de efterlyste personer på flugt, så jeg er bange for, at der er en kløft mellem retorikken og realiteterne, og at det er helt nødvendigt at slå bro over denne kløft.

  Franziska Katharina Brantner (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Vi ønsker også at slå til lyd for det vestlige Balkans samt naturligvis Serbiens tiltrædelse af EU. Hvert land er adskilt, men regionen er indbyrdes forbundet, og indsatsen fra de enkelte lande i regionen har afgørende betydning for selve processens succes.

I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang pointere, at Serbiens tiltrædelsesproces for os ikke kan fortsætte uden en udtrykkelig accept fra Den Internationale Straffedomstol samt – som min kollega netop har sagt – et mere proaktivt og effektivt samarbejde med Domstolen i marken.

Der har også været positive udviklinger – bl.a. vedtagelsen af ligestillingsloven, som vi var yderst tilfredse med. Nu ser vi gerne, at den meget snart bliver gennemført, og vi opfordrer Kommissionen til at stille penge til rådighed for processen. Hvis regionen ønsker at vokse sammen, er der også brug for mere offentlig transport i og gennem regionen. I denne forbindelse vil jeg også opfordre Kommissionen til at levere mere støtte og finansiering på dette område gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand, da vi er overbeviste om, at der er behov for kontakt mellem mennesker og ikke kun mellem ledere. Denne kontakt fremmes meget gennem en øget mobilitet for befolkningen i regionen.

Mobilitet er også et spørgsmål, som jeg kort vil nævne, inden jeg slutter, specielt med hensyn til de bilnummerplader, som Beograd fortsat udsteder for syv regioner i det nordlige Kosovo. Vi opfordrer Beograd til omsider at holde op med at udstede sådanne nummerplader for Kosovo.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Fru formand! Serbien er en del af den europæiske historie. Serbien er en del af den europæiske kultur. Serbien er ikke kun en del af Europas geografi. Derfor skal Serbien være en del af Europas politiske kort, så lad os ikke lede efter påskud for at forlænge Serbiens vej til EU. Jeg har indtryk af, at EU undertiden har affærdiget dette land, og at der har været ulighed i behandlingen af visse lande i Balkan samt Serbien. Vi skal én gang for alle standse denne ulighed. Jeg vil gentage, at vi ikke skal lede efter påskud for at forlænge Serbiens vej til EU. Den serbiske nation har gjort nok for snarest muligt at få en plads blandt de europæiske lande.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Fru formand! I øjeblikket tilspidses den økonomiske krise i Serbien og det vestlige Balkan. Denne uholdbare situation indebærer en fare for et fornyet opsving i populistiske og nationalistiske følelser. Jeg vil spørge kommissær Füle, om det ikke er på tide, at vi opretter en udviklingsfond for det Vestlige Balkan i lighed med efterkrigstidens Mashallplan?

Jeg har endnu et spørgsmål til kommissæren. I går fik jeg insiderviden om et potentielt nyt brændpunkt i Serbien. Det drejer sig om aktiviteterne hos de radikale islamistiske styrker i Sandžak. I denne forbindelse cirkulerer navnet på den regionale mufti, hr. Zukorlić. Hvilke konkrete oplysninger har Kommissionen om denne sag, og hvilke modforanstaltninger overvejer den?

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand! Titusindvis af bulgarere bor i det østlige Serbien i områderne omkring Bosilegrad og Caribrod. De udgør en etnisk minoritet, der blev i Serbien efter afslutningen på Første Verdenskrig.

Det ville ikke være helt forkert at sige, at de er nogle af Europas fattigste mennesker. Ikke alene har den serbiske regering undladt at gøre noget – f.eks. i form af investeringer for at sætte gang i regionens økonomi – men i november i fjor standsede den uden forklaringer og i strid med landets internationale forpligtelser en gruppe bulgarske borgere, der ville støtte de børn i regionen, der kom til Bulgarien for at lære noget.

Jeg vil gerne minde repræsentanterne for den serbiske regering om, at personers frie bevægelighed og åbne grænser er en grundlæggende værdi i EU. Og så længe I ikke lærer det, er der ikke plads til jer i EU.

  Elmar Brok (PPE). – (DE) Fru formand, fru Győri, hr. kommissær, mine damer og herrer. Jeg vil gerne takke hr. Kacin for hans betænkning, der helt klart fortjener et "ja" under afstemningen.

I alle de tilfælde, hvor vi fortsat kritiserer Serbien – med hensyn til de nødvendige interne reformprocesser, et nødvendigt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY) og spørgsmålene om at bekæmpe korruptionen, der er særlig omfattende i Serbien, hvor mafialignende aktiviteter påvirker det økonomiske liv – er en indsats i de kommende år en betingelse for, at Serbien kan fortsætte en positiv proeuropæisk kurs frem mod det EU-medlemskab, landet blev lovet i Thessaloniki. Og vi skal holde dette løfte.

Jeg vil imidlertid også sige, at det er nødvendigt at samarbejde med Serbien. Man behøver blot kaste et blik på regionens historie for at konstatere, at der kun kan gennemføres en varig fredelig udvikling, hvis Serbien er med, og derfor skal vi ikke kun betragte Serbien som et ansøgerland til et fremtidigt medlemskab af EU, men også som en vigtig strategisk partner i en fornuftig udvikling af hele regionen, og derfor bør vi opmuntre landet og ikke behandle det ringere end EU's medlemsstater eller de lande, der er nået langt i tiltrædelsesforhandlingerne, uanset kort- eller langsigtede historiske årsager. I betragtning af præsident Tadićs mod i kampen for en europæisk kurs samt hans engagement i Serbien er det vigtigt, at vi støtter disse politiske kræfter, så de kan vise indbyggerne, at vejen mod Europa også er at foretrække for dem snarere end en nationalistisk vej.

Derfor vil jeg gerne opfordre alle – og specielt medlemsstaterne – til at fremme ratifikationsprocessen og på denne måde udsende et signal om, at man skal støtte Serbiens fremskridt mod Europa, så vi på lang sigt kan få sikkerhed i regionen.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg besøgte Kroatien for nogle få dage siden, og der er aldrig blevet talt så meget om Serbien som i de seneste dage, og det endda i meget positive vendinger på grund af netop det, som hr. Brok sagde om, at hr. Tadićs modige tiltag i samarbejde med præsident Josipović – og jeg er også klar over, at vicepremierminister Đelić er stærkt involveret i denne forbindelse – er vigtige skridt i retning af Europa. De er elementer af et regionalt samarbejde med en stor politisk og humanitær betydning. Det er derfor yderst vigtigt – og i denne henseende er jeg helt enig med hr. Brok og flere andre medlemmer – at vi tilskynder Serbien til at fortsætte disse tiltag.

Det samme gælder selvfølgelig for forbindelserne med Bosnien-Hercegovina. Vi ved alle, hvor vigtigt det er, at Serbien engagerer sig positivt – og det samme gælder for Kroatien – for at dette land kan holde sammen og gennemføre de nødvendige reformer. I denne henseende er Serbien meget modigt, hvilket er helt afgørende for det regionale samarbejde.

Jeg vil imidlertid fremføre en kritik af samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY). Jeg havde naturligvis inviteret hr. Brammertz til at deltage i Udenrigsudvalgets arbejdsgruppe, som jeg er formand for. Vi er ikke helt tilfredse på dette område, hvor der kan ydes en større indsats. Vores ønsker i denne henseende er ikke blevet opfyldt. Jeg vil derfor bede alle om at presse på for at få gennemført vores anmodninger.

Som fru Koppa allerede har sagt, er det ikke kun et spørgsmål for Europa. Serbien skal også arbejde på disse ting af hensyn til Serbien selv. På samme måde som der har været en undskyldning i Vukovar, der utvivlsomt vil gå over i landets historie, skal man fortsætte kampen mod dem, der har begået store forbrydelser.

  Anna Ibrisagic (PPE). – (SV) Fru formand! Vi kan ikke undgå at bemærke, at Serbien har gjort enorme fremskridt på det seneste. Jeg vil gerne nævne et par eksempler: den vellykkede afslutning af visumliberaliseringsprocessen, det regionale samarbejde på både trafik- og energiområdet, en politisk vilje til at bidrage til forsoningsprocessen i regionen samt et nyt politisk lederskab, der var meget synligt under præsident Tadićs besøg i Srebrenica og Vukovar.

Alt dette viser ikke kun enkeltpersoners gode lederskab og Serbiens meget store ønske om at komme tættere på et EU-medlemskab, men også serbernes beslutning om at vælge netop et sådant lederskab.

Vi der derfor glade for, at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien nu er på plads, og at vi sender tydelige signaler til Serbien om, at vi kan se resultaterne af deres indsats, og at Serbien har en plads i EU-familien.

Der er fortsat mange udfordringer: kampen imod den organiserede kriminalitet, fortsatte juridiske reformer og en løsning på minoritetsspørgsmålene. De fleste af disse problemer gælder imidlertid ikke kun for Serbien, men også for de øvrige balkanlande.

Et spørgsmål, der imidlertid er ganske unikt, og som skal nævnes i denne forbindelse, er samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien i Haag. Den politiske vilje findes hos den serbiske regering. Der er også en bevidsthed om, at det er nødvendigt at samarbejde med tribunalet. Forhåbentlig vil Ratko Mladić snart være tilbage i Haag.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Fru formand! Jeg har et minut til at understrege betydningen af, at vi færdiggør EU's udformning gennem Serbiens medlemskab, der forhåbentlig kan bekræftes i år på baggrund af landets betydelige fremskridt. Dette fremskridt er anerkendt af Rådet i dets beslutning om at gå videre med tiltrædelsesprocessen og af Parlamentet i betænkningen af hr. Kacin, som jeg lykønsker.

I løbet af dette minut er jeg også nødt til at påpege, at de forskellige holdninger til Kosovo i EU har tilskyndet Serbien til at foretage en klar bekendelse til Europa, hvilket er vigtigt for en konsolidering af freden og demokratiet i Balkan samt for at få en konstruktiv tilgang til regional integration, sådan som det fremgik af det møde på højt plan, der blev afholdt i Sarajevo den 2. juni under det spanske formandskab.

Forhåbentlig har Serbien EU's fulde opbakning til at gennemføre de nødvendige reformer inden for retfærdighed, korruptionsbekæmpelse og en intraregional dialog.

  Eduard Kukan (PPE). – (EN) Fru formand! Det glæder mig, at Serbien har udvist stor beslutsomhed og gjort store fremskridt i integrationsprocessen. En indgåelse og gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen er de næste vigtige skridt på vejen.

Den serbiske regering skal roses for de foranstaltninger, der er blevet truffet for at nå til dette niveau. Jeg er sikker på, at stabiliserings- og associeringsaftalen vil give konkrete økonomiske og handelsmæssige fordele for landet inden for områder som miljø, energi, transport og meget andet. Hidtil har 13 lande ratificeret aftalen. Forhåbentlig vil Europa-Parlamentets ratifikation tilskynde resten til snart at færdiggøre processen.

Der er imidlertid fortsat udfordringer for både Serbien og EU. Serbien skal forpligte sig til et fuldt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien ved at indbringe de resterende krigsforbrydere for en domstol. Der er også et presserende behov for fremskridt i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet samt for flere reformer inden for domstole og offentlig forvaltning. Det serbiske parlament skal også opgive blankomandater samt den vilkårlige allokering af parlamentsmandater.

Endelig kommer dialogen mellem Serbien og Kosovo forhåbentlig tilbage på sporet, så almindelige mennesker får bedre fremtidsudsigter. Europa-Parlamentet har altid været stærk tilhænger af det vestlige Balkans integration. Med dette engagement er Serbien en vigtig del heraf ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Fru formand! Dette er et vigtigt øjeblik for stabiliteten i balkanlandene. Serbien har tydeligt vist, at det har valgt at arbejde hen imod en europæisk fremtid, men det skal arbejde hårdt for at nå målet. Der er en række hindringer på vejen mod et muligt EU-medlemskab. Oveni dette er de to ICTY-mistænkte, Goran Hadžić og Ratko Mladić, endnu ikke blevet arresteret. Som det fremgår af chefanklager Brammertz' rapport, er det desværre ikke lykkedes Serbien at overbevise det internationale samfund om, at det gør sit yderste for at finde disse kriminelle.

Efter Brammertz' mening har den serbiske regering i stedet for at gøre sit yderste for at arrestere de mistænkte blot gjort et minimum af det, der kræves af landet. Vi har brug for et klart og forenet budskab fra den serbiske regering. Det er vigtigt, at Kommissionen er klar til udøve langt større pres. Det er også vigtigt, at kvinders og homoseksuelles rettigheder forbliver højt på Serbiens dagsorden. Jeg forventer, at Serbien gør alt, hvad der er menneskeligt muligt, for at tillade en åben proces.

  Kinga Gál (PPE). – (HU) Fru formand, fru Győri, hr. kommissær! Først vil jeg gerne lykønske både ordføreren og skyggeordføreren med deres hensigtsmæssige kompromiser i denne tekst og med en god betænkning. Sidste år tog Serbien vigtige skridt i retning af en integration i mange henseender, hvilket der også tages hensyn til i betænkningen, og jeg vil derfor blot nævne nogle få punkter.

Et af disse punkter er spørgsmålet om visumfrie rejser, som de serbiske myndigheder bør tage meget alvorligt, og fremover bør de gøre deres yderste for at rådgive borgerne om ikke at misbruge denne mulighed, da det ellers vil skade de unges fremtidige adgang til det europæiske perspektiv, da disse visumfrie rejser – som vi altid har støttet – netop handler om, at de unge generationer kommer med og lukker kløften til Europa, hvilket man ikke skal spille lotteri med. Samtidig skal Serbien straks gøre fremskridt i samarbejdet med det internationale tribunal og skabe resultater i forhandlingerne med Kosovo.

Jeg vil imidlertid gerne fremhæve spørgsmålet om minoritetsrettigheder, der er opført i Københavnskriterierne. Det glæder mig, at der i betænkningen er ofret opmærksom på disse sager i god tid, for Serbien skal fortsætte sine aktiviteter på dette område: Lovene om Vojvodinas status og om nationalrådene skal omsættes i praksis på en måde, så deres effekt kan bruges i virkeligheden. EU skal imidlertid lære af tiltrædelserne i 2004 og 2007, at disse ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Rådets beslutning om at starte proceduren for en ratificering af stabiliserings- og associeringsaftalen vil tilskynde Serbien til at fortsætte sine reformer for at overholde Københavnskriterierne. Aftalens ikrafttræden vil åbne for handelen mellem EU og Serbien og give gode udsigter for en tiltrædelse.

Hidtil er der gjort store fremskridt – specielt i samarbejde med EULEX – med hensyn til en reform af retssystemet og korruptionsbekæmpelse. Samtidig mener jeg ikke, at en manglende anerkendelse af Kosovos uafhængighed må stå i vejen for Serbiens euroatlantiske ambitioner. Den serbiske regering har først og fremmest vist sig villig til at indlade sig på en frisk dialog med Kosovo under EU's auspicier.

Jeg vil også gerne nævne Serbiens nøglerolle med hensyn til at sikre fred i Balkanområdet. I denne henseende finder jeg det yderst vigtigt at fortsætte den åbne dørs politik over for alle landene i det vestlige Balkan. Rumænien har uden forbehold støttet ekspansionen af denne region mod EU og NATO med særlig omtale af Serbien.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at dette lands indsats og ambitioner skal anerkendes og påskønnes af de europæiske stater. Det er vores pligt at støtte vores partnere i balkanlandene i at fortsætte ad den euroatlantiske vej, som de allerede har valgt.

  Andrey Kovatchev (PPE). – (BG) Fru formand, fru Győri, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Kacin, for hans fine arbejde med denne betænkning. Serbiens og det vestlige Balkans fremtid ligger i EU. Jeg er overbevist om, at de historiske fejl og uretfærdigheder, der ramte balkanlandene i forrige århundrede, kun kan overvindes gennem europæisk integration.

Vores fælles mål er at ændre de nuværende grænser fra skillelinjer til foreningslinjer. Det bør ikke betyde noget, på hvilken side af en grænse borgerne bor, uanset deres etnicitet: uanset om de befinder sig i Niš eller Kalotina, i Caribrod eller Sofia, i Priština eller Leskovac, er europæisk integration den eneste vej til stabilitet, sikkerhed og velstand for serbiske statsborgere såvel som for deres naboer.

Kacins betænkning omfatter aspekter af det, der er opnået i Serbien, og af det, der fortsat skal gøres. Serbien har vores støtte på vejen mod integration, og det vil det fortsat have. De af os, der kommer fra Østeuropa, kan imidlertid give vores serbiske venner nogle gode råd, så de kan undgå at gentage vores fejl.

Et sådant råd kunne være, at man skal åbne det repressive kommunistiske systems arkiv i Jugoslavien. I Bulgarien har vi bitre erfaringer med følgerne af at udskyde åbningen af sådanne arkiver. Den tidligere efterretningstjeneste er tæt forbundet med korruption og organiseret kriminalitet i området. Jeg lykønsker Serbien med dets forsøg på at begrænse de kommunistiske strukturers indflydelse i regeringen. Et demokratisk lands fremtid bør ikke kontrolleres af dets totalitære fortid.

Vi fra Østeuropa er helt opmærksomme på manipulationen fra de tidligere kommunister, der gør alt, hvad de kan, for at præsentere deres aktiviteter som værende til forsvar for landets nationale interesser. I må ikke lade jer narre. Det eneste, der interesserer dem, er deres egne interesser.

Dem, der kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Åbningen af den kommunistiske efterretningstjenestes arkiver bliver et klart tegn til Europa om, at Serbien ønsker at bryde med et regime, der afskar det fra Europa i årtier. Borgerne i det tidligere Jugoslavien har ret til at kende deres nyeste historie.

Jeg ønsker Serbien held og lykke på vejen mod europæisk integration. Vi støtter processen og ser frem til at byde landet velkommen i den europæiske demokratiske familie.

  Georgios Koumoutsakos (PPE). – (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren for hans udmærkede arbejde og for teksten om Serbien. Underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien har afgørende betydning for både Serbien og EU. Nu er næste fase, næste vigtige skridt, at få status som kandidatland. Jeg synes, at vi skal beslutte det til december. Lad os ikke glemme, at 2011 er et førvalgår for Serbien, idet der er parlaments- og lokalvalg i marts 2012.

De af os, der havde lejlighed til at lytte til vicepremierminister Đelić i Udenrigsudvalget i går, var vidne til Serbiens dedikation og målsætning om at gøre sit yderste for at leve op til de europæiske kriterier og forhåndsbetingelser. Vi var også vidne til Serbiens og den serbiske regerings positive og konstruktive holdning til en grundlæggende dialog med Priština. Vi skal opmuntre Serbien.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! I betragtning af Rådets konklusioner om Serbiens fremskridt på reformområdet bør vi lykønske landet, men der er desværre nogle områder, der giver anledning til bekymring. Efterhånden som Serbien tager skridt i retning af EU, skal der gøres en enorm indsats på visse områder og specielt med hensyn til at forbedre erhvervsklimaet i Serbien. Litauiske investorers erfaringer giver anledning til rimelige spørgsmål vedrørende erhvervsklimaet og beskyttelsen af investeringer i Serbien. Den serbiske regering beskyldte litauiske virksomheder, der havde investeret 34 mio. EUR, for forsømmelighed, og i strid med aftalen mellem Serbien og Litauen om investeringsfremme og gensidig beskyttelse ophævede landet privatiseringsaftalen. Serbien skal finde ud af at sikre gennemsigtighed og et forudsigeligt miljø for erhvervslivet og håndtere bureaukratiske restriktioner, retsusikkerhed og lignende spørgsmål. Det siger sig selv, at vi støtter Serbiens målsætning om integration i EU, og jeg håber, at Serbien vil løse problempunkterne.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Fru formand, fru Győri, kommissær Füle! Vi afslutter ikke bare en proces, men forhåbentlig kan vi også indlede tiltrædelsesforhandlinger i år, da Serbien har nået meget på det seneste. Jeg vil også gerne nævne det faktum, at chefanklager Brammertz selv betragter et samarbejde med det internationale tribunal i Haag som uangribeligt. Det var i lange tider et følsomt emne. Det samme gælder for et NATO-partnerskab, og det, som jeg fandt særlig vigtigt i forbindelse med det vestlige Balkan, er det faktum, at Serbien har en prisværdig minoritetspolitik, der kunne være mønsterværdigt for mange EU-medlemsstater, da den vidtspændende kulturelle autonomi, der er åbenbar i den ægte drift af de forskellige nationale minoriteters råd, sikrer minoriteternes fortsatte eksistens. Endvidere er fremskridt i spørgsmålet om Kosovo – der er et yderst kompliceret og komplekst spørgsmål – utrolig vigtigt, men Serbien følger en god vej ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Ivo Vajgl (ALDE). – (SL) Fru formand! Betænkningen fra min kollega, hr. Kacin, er både realistisk og opmuntrende.

Serbiens fulde integration i EU er til bedste for europæisk stabilitet og sikkerhed. Dets integration vil også eliminere eller være et vigtigt skridt i retning af at eliminere den grå zone i det sydøstlige Europa.

Jeg støtter Serbien og dets strategimål, som vicepræsident Đelić har fortalt os om.

Nøglerne ligger i Serbiens hænder, og Serbien skal opfylde betingelserne. Dette kan også være en mulighed for at få et budskab igennem til den serbiske offentlighed om, at General Mladić skal være en kilde til skam og ikke stolthed for den serbiske nation.

Jeg vil gerne understrege, at jeg glæder mig over alle de skridt, som den serbiske regering og den serbiske offentlighed har taget i retning af at opbygge at godt nabolag. Samtidig er jeg nødt til at pointere, at grænsen er et af de vigtige spørgsmål med hensyn til naboskabsforbindelser.

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil også støtte Serbiens tiltrædelse af EU samt tanken om, at det serbiske folk har en fremtid i et fælles Europa, ligesom det vestlige Balkan under ét har det. Personligt vil jeg også give grønt lys til stabiliserings- og associeringsaftalen, skønt jeg føler, at jeg samtidig skal pointere, at Serbiens samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY) endnu ikke er, hvad det burde være. Jeg håber også, at der bliver et flertal her i plenarforsamlingen for vores ændringsforslag, og at hr. Brammertz' ord fortsat vil være gældende i fremtiden.

Jeg vil gerne takke hr. Kacin for hans betænkning og for hans undertiden meget positive rapportering om Serbiens fremskridt samt om de fortsatte problemområder.

Nu vil jeg vende mig mod forbindelserne med Republikken Kosovo. Som Europa-Parlamentets ordfører for Kosovo har jeg en bøn til den serbiske forvaltning. Jeg fulgte nøje, hvad vicepremierminister Đelić havde at sige i går, da han erklærede, at der er en vilje til at indgå denne historiske aftale, men at man også klart må sige, at dialogen mellem Republikken Serbien og Republikken Kosovo ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Først vil jeg gerne udtrykke min opbakning til indgåelsen af en associeringsaftale med Serbien.

Serbien var og er fortsat et indflydelsesrigt balkanland. Borgerne i dette land har imidlertid i mange og lange år betalt for fejlene hos deres politiske ledere, der fik landet ind i en vanskelig politisk situation med deres risikable beslutninger. Hvis vi ønsker en langsigtet stabilisering af den politiske situation i balkanlandene, skal vi imidlertid have åbne og korrekte forbindelser med alle landene i regionen.

Serbien skal derfor være en lige så seriøs partner for os som alle de andre stabile lande i regionen, for at vi i en åben dialog og gennem et godt samarbejde kan hjælpe landets indbyggere til hurtigst muligt og på bedst mulig vis at blive integreret i fællesskabet af frie og demokratiske europæiske lande.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Som ungarer er jeg meget glad for det ungarske formandskab, og jeg ønsker Rådet al mulig held og lykke. Ikke desto mindre gav denne tale om Serbiens EU-tiltrædelse mig en lidt trist følelse og en fornemmelse af, at der mangler et eller andet. Det skyldtes det faktum, at der ikke blev nævnt noget om den ekstraordinært grove krænkelse af menneskerettighederne hos vores ungarske landsmænd i Vojvodina, og jeg vil gerne spørge, om det ungarske formandskab eller Kommissionen er bekendt med rapporterne fra menneskerettighedsorganisationer og observatører specielt sagen om de unge mænd fra Temerin. Sagen om de unge mænd fra Temerin viser en skamløs krænkelse af menneskerettighederne gennem en urimelig hård straf på i alt 61 års fængsel til fem unge mænd for et værtshusslagsmål, som de skal afsone under tredjeverdensforhold med tortur samt en umenneskelig og grufuld behandling. For at føje spot til skade undersøger man ikke de mest brutale forbrydelser mod ungarere. Ved De ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Stik imod synspunktet hos de EU-fortalere, der ser alt i et rosenrødt skær, er en tiltrædelse af EU ikke tilstrækkelig til sådan bare lige at løse alle konflikter. Specielt når det drejer sig om ansøgerlandet Tyrkiet, kan det ses, at EU praktiserer forskelsbehandling. Serbien er trods alt parat til at indlede forhandlinger med Kosovo, skønt EU tydeligvis har en inkonsekvent holdning: I Bosnien tvinges adskillige etniske grupper ind i en multikulturel stat, mens det i Kosovo skønnes rimeligt for en enkelt etnisk gruppe at skille sig ud fra en stat.

Ikke alene har Serbien udtrykt vilje til at tale med Kosovo, men det har også undskyldt for folkedrabet i Srebrenica. Trods dette beskyldes Beograd fortsat for et manglende samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien i Haag. Menneskerettighedskrænkelserne i Tyrkiet, hvor man gør sig fortjent til straf blot ved at diskutere det armenske folkedrab, kan man derimod åbenbart godt se gennem fingre med.

Anklagen mod Kosovos premierminister Thaçi om at handle med menneskeorganer viser også, at krigsforbrydelser ikke kan betragtes ensidigt. Disse beskyldninger skal helt bortvejres. Forud for en EU-tiltrædelse er det yderst vigtigt, at Serbien og Kosovo løser deres uenigheder.

  Victor Boştinaru (S&D). – (EN) Fru formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien er endnu et vigtigt skridt i Serbiens integrationsproces over for EU. Vi taler om et land, der allerede har gjort imponerende fremskridt i de seneste år, og efter min mening vil en yderligere politisk og økonomisk integration gennem stabiliserings- og associeringsaftalen give Serbien det sidste skub på vejen frem mod EU.

I betragtning af Serbiens store betydning i det vestlige Balkan, vil stabiliserings- og associeringsaftalen få en positiv indflydelse ikke blot på EU og Serbien, men også på regionen under ét ved at styrke dens sikkerhed, stabilitet og udvikling og ved at skabe et solidt fundament for udvidelsesprocessen i det vestlige Balkan.

Forhåbentlig kan processen med stabiliserings- og associeringsaftalen efter at have fået grønt lys fra Europa-Parlamentet afsluttes hurtigst muligt. Jeg vil derfor opfordre medlemsstaterne til at sørge for, at ratifikationsprocessen finder sted så hurtigt og problemfrit som muligt.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Samarbejde med vores europæiske naboer er et væsentligt element af EU's politik. Serbien er i lighed med alle lande på Balkanhalvøen et ganske specielt tilfælde. På grund af Jugoslaviens sammenbrud i 1990'erne og de krige, der blev udkæmpet der, kæmper disse lande fortsat med økonomiske og politiske problemer den dag i dag. EU's rolle består i at støtte og hjælpe disse lande. Historien har lært os, at den politiske situation i regionen påvirker hele kontinentet, og at vi alle mærker konsekvenserne i lang tid.

Europa bærer også en del af ansvaret for begivenhederne. Derfor har vi en større moralsk forpligtelse over for disse lande, og de aftaler, vi taler om i dag – et samarbejde på alle områder samt foranstaltninger, der skal gøre tingene lettere for borgerne i disse lande – er yderst vigtige, ikke mindst for at undgå en gentagelse af historien.

  Zoran Thaler (S&D). – (SL) Fru formand! I dag er det atter blevet bevist, at et demokratisk og europæisk Serbien har mange allierede i EU.

Der er et faktum, at kun et demokratisk og proeuropæisk Serbien har en chance for at opveje 20 års forsinkelse i udviklingen af demokratiet, økonomien og borgernes livskvalitet.

Serbiens demokratiske regering og præsident Tadić fortjener vores støtte. Serbien er nøglen til stabilitet i balkanlandene. Et moderne europæisk Serbien har et stort ansvar her.

Det har først og fremmest ansvaret for at sikre en stabil, europæisk, fredelig og bedre fremtid for naboen Bosnien-Hercegovina og dernæst ansvaret for at indgå et historisk kompromis med den tilstødende albanske nation.

Den nuværende serbiske regering arbejder hen imod begge disse mål, så lad os samarbejde med den og støtte dens målsætninger.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Fru formand! Kommissær Füle sagde, at det er helt op til Serbien at træffe de rigtige valg. Det er utvivlsomt tilfældet, men samtidig skal vi være opmærksomme på, at processen skal styrkes, hvilket vi ved som nye medlemsstater. Serbien traf det rette valg ved at underskrive stabiliserings- og associeringsaftalen. Det forpligtede sig til at gennemføre en række utvivlsomt vanskelige reformer. I Europa-Parlamentet skal vi styrke disse reformer, da det ikke kun er regeringen, men først og fremmest samfundet, der skal træffe dette passende europæiske valg. Da jeg observerede folkeafstemningen om forfatningen, sagde jeg følgende til serberne og til mine europæiske kolleger: "Se på Beograd og på serberne – de er europæere, og vi skal hjælpe dem på vejen mod reformer". Efter min mening kan alt, hvad der sker i processen med at ratificere stabiliserings- og associeringsaftalen – samt Europa-Parlamentets beslutning – hjælpe Serbien godt på vej.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for denne værdifulde forhandling, der har vist Parlamentets konstruktive støtte til processen med at integrere Serbien i EU. Parlamentets støtte til ratifikationsprocessen vedrørende stabiliserings- og associeringsaftalen er et vigtigt tegn til Serbien, og det vil bidrage til at styrke dets indsats på vejen mod EU.

Jeg vil gerne kort kommentere nogle spørgsmål, der blev stillet under forhandlingen. Først vil jeg sige til hr. Belder, at der i spørgsmålet om Sandžak snarere er tale om en politisering af spørgsmålet om muslimsk repræsentation end en bølge af radikal islamisme. I denne sammenhæng ser vi frem til det næste valg til det bosniske nationalråd i april måned, der skal være fredeligt og inkluderende, og som skal fremme dialog og undgå radikalisering.

I spørgsmålet om udviklingsfonden er vi i tæt dialog med Serbien og andre lande i den vestlige Balkanregion om, hvordan man bedst udnytter IPA og gør det endnu mere effektivt. Der er igangværende overvejelser vedrørende støtten til teknologisk udvikling.

Med hensyn til fru Morvais spørgsmål vil jeg sige, at vi er særlig opmærksomme på menneskerettigheder og på beskyttelsen af minoritetsrettigheder. Jeg skriver til hende om en konkret sag, som hun nævnte i sit indlæg.

Jeg er personligt meget opmuntret over Serbiens seriøse og konstruktive tilgang til den aktuelle fase af udvidelsesprocessen. Hvor vi i går talte om bekymring, taler vi i dag om, at Serbien er på rette spor med hensyn f.eks. det vigtige spørgsmål om retlige reformer. Det danner et godt grundlag for, at Serbien fuldt ud kan udnytte integrationspotentialet i år 2011.

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (HU) Fru formand, hr. Leterme, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mange tak for denne udmærkede forhandling. Der har været fine betragtninger vedrørende en udmærket betænkning, og det faktum, at flertallet af de rejste spørgsmål er medtaget i betænkningen, viste betænkningens fortræffelighed over for mig, så efter min mening var det et glimrende diskussionsgrundlag.

De har alle bekræftet, at det ikke handler om en færdig proces, men snarere om en begyndelse. Efter denne begyndelse tror jeg, at alle de sager, der er taget op under forhandlingen, vil blive diskuteret. Der er gjort store fremskridt, og derfor er vi nået til det aktuelle stadium i processen, og der er fortsat meget at gøre. De har selv rejst mange spørgsmål vedrørende f.eks. et uddybet demokrati, flygtninge, udvikling af et erhvervsklima, problemer vedrørende visumfrie rejser eller mindretallenes situation.

Vi har hørt, at der er gjort store fremskridt i Serbiens minoritetspolitik, sådan som hr. Tabajdi også pointerede, men samtidig er Københavnskriterierne også gældende, hvilket Kommissionen har gjort opmærksom på. Det er et vigtigt vink for os, og vi vil nøje holde øje med det i alle vores bevægelser og vurderinger.

Det er også blevet sagt, at situationen er skrøbelig. Det er jeg helt enig i, og derfor er det særlig vigtigt, at vi ansporer Serbien til at fortsætte ad denne vej. Det pointerede hr. Brok og hr. Swoboda også. Efter min mening er det vigtigste – hvilket fru Nicolai også nævnte – at Serbien traf beslutningen af egen fri vilje; at Serbien bekender sig til EU og et EU-medlemskab, og vi vil fremme denne proces med alle midler. Jeg opfatter det faktum, at de har valgt denne vej af egen vilje som en garanti for, at Serbien vil træffe alle nødvendige foranstaltninger. Jeg er overbevist om, at Parlamentet efter denne velafrundede forhandling vil sige ja til stabiliserings- og associeringsaftalen.

  Jelko Kacin, ordfører. – (SL) Fru formand! Dagens værdifulde forhandling er det bedste eksempel på Europa-Parlamentets og andre EU-institutioners levende interesse i samt støtte til Serbien.

Blandt de udfordringer, som Serbien arvede fra krigene i 1990'erne, er landet nu primært i færd med at lægge fundamentet til de retsstatslige principper.

De juridiske reformer, der startede i 2009, er på mange måder fortsat ufuldstændige, men det er nødvendigt med en systematisk korrektion.

Retsstatslige principper er det væsentligste Københavnskriterium. Serbien skal sikre de retlige myndigheders uafhængighed, kompetence og effektivitet for at skabe retssikkerhed og økonomisk udvikling.

Vi glæder os over Beograds nylige bestræbelser på at forstå disse udfordringer. Tilbagelevering, dvs. tilbagelevering af konfiskeret ejendom og beskyttelse af privat ejendomsret, er et element heraf.

Jeg ser frem til, at formanden for Serbiens nationalforsamling besøger Europa-Parlamentet senere på måneden. Vi har brug for at styrke rollen og ansvaret hos det serbiske parlament og alle dets medlemmer.

Vi skal også blive bedre til at tiltrække den serbiske opposition, der skal påtage sig et større ansvar for en vellykket serbisk integrationsproces.

Afgivelsen af den serbiske regerings svar på Kommissionens spørgeskema, som premierminister Cvetković vil overrække til kommissær Füle i denne måned, bliver et historisk skridt for den serbiske stat og alle dens indbyggere.

Efter min mening bliver dette skridt meget vigtigt og vellykket, og derfor ønsker jeg også det ungarske formandskab al mulig held og lykke med at fremme de proeuropæiske kræfter i Serbien.

Jeg ved, at den serbiske regerings europæiske integrationskontor under ledelse af Milica Delević gør et glimrende job, og derfor bliver et samarbejde ikke vanskeligt.

Endvidere er tilstedeværelsen af hr. Božo Đelić, den serbiske viceminister og videnskabsminister, her i mødesalen et bevis på den serbiske regerings levende interesse i vores arbejde og i Serbiens fremtid i EU.

Afslutningsvis vil jeg gerne bede Dem overveje noget.

For mindre end tre år siden var Serbien på randen af selvvalgt isolation. I dag er faren drevet over, og Serbien befinder sig støt på vejen mod EU. Det er udelukkende op til Serbien, hvor hurtigt det skal gå.

Med denne beslutning tilskynder vi Serbien til at følge dets historiske vej, og vi sender et klart budskab til Serbien om, at vi værdsætter dets succes og anerkender de udfordringer, som landet står over for.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Udenrigsudvalget har stillet et beslutningsforslag om at afslutte denne forhandling. Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over og støtter alle skridt i retning af en hurtig integration af Serbien i EU, eftersom flertallet af serberne ønsker dette. Samtidig vil jeg dog gerne sige, at de fleste af de mangler, serberne kritiseres for i Parlamentets beslutningsforslag, kan henledes til de destruktive handlinger, som visse EU-medlemsstater tidligere var involveret i på Balkan, samt NATO's angreb, der var rettet direkte mod Serbien. Vi bør fremme Serbiens tiltrædelse af EU, da vi ikke bør betragte dette medlemskab som en belønning for Serbien, men som en chance for EU til at bidrage til løsning af en række af de problemer, EU faktisk har skabt, direkte eller indirekte. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på behovet for en forsigtig og afbalanceret tilgang til problemerne omkring de etniske mindretal i Serbien. Parlamentet anerkender i sit beslutningsforslag "de forhåbninger, som det albanske mindretal [ ] [i Serbien] nærer", og taler om at respektere "deres ret til selvstyre på provinsplan". Hvis mindretalsproblematikken skal "løses" gennem en fælles lovgivning, som giver mindretal særlige rettigheder, vil det være en "løsning" med katastrofale konsekvenser for de pågældende stater, og dette gælder ikke kun for Serbien. Den eneste måde at sikre mindretallenes rettigheder på er ved konsekvent at fremme og forsvare individuelle menneskerettigheder.

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Ungarn ratificerede stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien den 16. november 2010. Ungarn var på dette tidspunkt i færd med at forberede sin tiltrædelse til EU's formandskab og havde ikke lært af sin historiske fejltagelse, den gang da det kunne have gjort Rumæniens tiltrædelse betinget af regionalt selvstyre for mindretallet af oprindelige ungarere i Transsylvanien. Konsekvenserne af denne forspildte mulighed er stadig mærkbare den dag i dag. Ungarske kirkegårde bliver skændet, der foregår et tavst folkedrab på ungarere i Transsylvanien. EU og det ungarske udenrigsministerium skal håndhæve mindretallenes rettigheder gennem stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien. Det er meget magtpåliggende, at EU ved at indgå og fremskynde associeringsaftaler viser kandidatlandene, at medlemskab af EU er et opnåeligt mål. Mens det politiske parti, Jobbik, støtter f.eks. Kroatiens tiltrædelse, idet landet anses for at kunne opfylde kriterierne, er det kraftigt imod, at der tages yderligere forhastede skridt mod en aftale med Serbien. En betingelse for at tiltrædelsesprocessen kan fortsætte, må være en meget højere grad af selvstyre til mindretallet af oprindelige ungarere i Serbien, herunder fuldstændig regionalt og kulturelt selvstyre. Vi må ligeledes overveje at give befolkningen i Vojvodina mulighed for at give deres mening til kende vedrørende deres regionale status gennem en folkeafstemning for på den måde at afhjælpe noget af den uudslettelige skade, der blev påført ungarere ved traktaten i Trianon.

(Mødet blev udsat kl. 10:25 og genoptaget kl. 10:30)

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand