Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0098(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0343/2010

Forhandlinger :

PV 17/01/2011 - 12
CRE 17/01/2011 - 12

Afstemninger :

PV 18/01/2011 - 7.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0004

Forhandlinger
Tirsdag den 18. januar 2011 - Strasbourg EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til stemmeforklaringerne.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Catherine Stihler (A7-0343/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Byggebranchen er en meget vigtig del af økonomien i alle lande. Man kan ikke se bort fra en så afgørende en del markedet, når man stræber efter at opnå økonomisk vækst og forbedret levestandard. Alle er klar over, hvor vigtigt det er for sikkerheden og komforten, at bygninger bygges eller moderniseres på korrekt vis. Samtidig tilstræber vi alle at reducere omkostningerne ved byggeri af huse, industribygninger og offentlige bygninger. Formålet med betænkningen er at fjerne markedsbarrierer, muliggøre effektivt salg af byggematerialer og sikre konkurrencedygtige priser i sektoren. Fordelene ved dette initiativ vil kunne mærkes i hele Europa. Jeg støtter også fuldt ud ordførerens forslag angående øget sikkerhed for medarbejderne i industrien.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med hensyn til Stihler-betænkningen er det klart, hvor vigtig en rolle bygge- og anlægssektoren spiller i Europa. Vi var simpelthen nødt til at tackle problemerne for de 12 mio. borgere, der er direkte beskæftiget i denne sektor.

Stihler-betænkningen er et værdifuldt redskab til nedrivning af de nationale administrative og tekniske barrierer, som forhindrer markedsføring af byggevarer inden for EU, og til at fortsætte opbygningen af et indre marked inden for denne sektor.

Jeg støtter anerkendelsen af de små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægssektoren, ligesom jeg støtter det særlige fokus på nødvendigheden af at genanvende byggevarer, hvilket er et spørgsmål af største betydning i kampen mod klimaændringerne. Jeg vil dog benytte lejligheden til at gøre opmærksom på spørgsmålet om sundhed og sikkerhed for de arbejdere, der er beskæftiget i bygge- og anlægssektoren. De retningslinjer, ordføreren har inkluderet om dette spørgsmål, er nyttige, men de skal udbygges.

Det er vores pligt at drøfte og udvikle disse forslag yderligere i nærmeste fremtid, så vi sikrer, at arbejdere beskæftiget i bygge- og anlægssektoren nyder en høj grad af beskyttelse. De arbejdsrelaterede dødsfald er tragiske og berører hele Europa. Jeg håber, at vi i kraft af vores arbejde vil kunne sætte en stopper for dem.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke fru Stihler for denne fremragende betænkning. Det er meget vigtigt at fokusere på en harmonisering af markedsføringen af byggevarer, fordi vi fremover vil få behov for bedre byggeri af en højere kvalitet.

Vi skal huske, at selv om denne industri er meget konkurrencepræget, er det vigtigste ikke selve konkurrencen, men slutresultatet. Det er vigtigt, at de bygninger, der bygges i Europa, er sikre for brugerne, og at de også er sikre for bygningsarbejderne og andre ansatte under byggeprocessen.

Det er meget vigtigt, at vi også får harmoniseret området for markedsføring af byggevarer, og at vi følgelig kan udveksle bedste praksis. Det er rigtigt, at man i mange lande i Europa stadig bruger materialer, som ikke er sunde for beboerne. F.eks. har vi et enormt problem med skimmel i mange EU-medlemsstater. Det er således vigtigt at bruge bedste praksis og nytænkning i et forsøg på at få markedsføringen af byggevarer til at omhandle produkter, som ikke er skadelige, og som er tilfredsstillende set fra et forbrugersynspunkt.

Jeg vil derfor gerne takke fru Stihler for denne fremragende betænkning. Europa har brug for gode byggevarer og et markedsføringssystem, hvor man specifikt tager sikkerhedsreglerne i betragtning.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! I sidste uge var den franske premierminister i London, hvor han sagde, at det var nødvendigt, at vi er med til at støtte op om euroen. Lad os et øjeblik se bort fra spørgsmålet om, hvorvidt vi igen burde involveres i andres problemer. Lad os i stedet fokusere på den væsentligste, logiske brist her. Han siger, at den europæiske integration ikke fungerer, så vi skal have mere europæisk integration! Jeg er sikker på, at De kan se problemet ved hans argumentation her. Min jolle bliver ved med at kæntre, så jeg vil gerne have kommandoen over en oceangående liner. Min gokart er smadret, så sæt mig venligst bag rattet på en lastbil med sættevogn. Det lader til, at uanset hvad problemet består i, er svaret altid mere europæisk integration.

EU er en løsning, der søger efter et problem, men den dag er vel forhåbentlig på vej, hvor vi ikke længere kan trænge os ind på både markeder og den offentlige mening. Fortryllelsen er ved at blive hævet, og de shamanistiske trylleformularer er ved at miste deres kraft.

 
  
  

Betænkning: Michèle Striffler (A7-0375/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! EU er verdens største bistandsyder, når man betænker, at dets bidrag udgør mere end 40 % af al international humanitær bistand. Unionens humanitære politik er et praktisk udtryk for dens indsats for at støtte mennesker i tredjelande, der har brug for bistand, når de er mest sårbare.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand, som formændene for Rådet, Parlamentet og Kommissionen underskrev den 18. december, udgør et betydeligt fremskridt. Jeg skal her påpege, at forpligtelserne i henhold til denne konsensus gælder for både medlemsstaterne og Kommissionen.

I de seneste år har vi set, at ikke-humanitære aktører i stigende grad involveres i bekæmpelse af humanitære kriser. Det er yderst vigtigt, at de politiske, militære og humanistiske aktører, som arbejder i det samme operationelle miljø, lærer hinanden bedre at kende og fører en dialog, hvorunder de respekterer hinandens roller og mandater og ikke undergraver dem. Brugen af civilbeskyttelsesressourcer skal naturligvis følge de internationale retningslinjer på området, jf. den europæiske konsensus.

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg finder, at den betænkning, vi har vedtaget i dag – og som jeg takker ordføreren, fru Striffler, for og lykønsker hende med – er en tekst, som vil bidrage til en mere effektiv og konsekvent humanitær bistand.

Parlamentet indbyder i dag Unionen til et tættere samarbejde om at opnå konsensus om styrkelse af vores kollektive bekæmpelse af humanitære kriser og navnlig om opretholdelse af fuld overholdelse af den humanitære folkeret.

Vi skal derfor sikre, at humanitær bistand og humanitære arbejdere får bedre adgang til befolkninger i nød, og da der er flere af disse befolkninger nu om stunder, skal det lykkes os at gøre endnu mere, end vi har gjort hidtil, via Kommissionen eller via bilaterale programmer. Samtidig med at behovene er enorme, bliver distributionen af bistand stadig mere vanskelig og også mere risikabel og farlig på grund af de mere og mere komplekse internationale strukturer.

I lyset af disse behov og betingelser fremmer man derfor med denne aftale en europæisk konsensus, hvori det fastslås, at EU-bistand entydigt er baseret på de humanitære principper om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed og skal ydes hurtigt og effektivt til kriseofre ud fra et klarlagt behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den dramatiske stigning i antallet og alvoren af naturkatastrofer sammen med det stigende omfang af komplekse kriser betyder, at vi står med stadig værre krænkelser af den humanitære folkeret og et humanitært rum, der bliver mindre og mindre.

Tragedierne for nylig i Haiti og Pakistan viser igen, at der er behov for at forbedre EU's naturkatastrofeberedskab. Jeg er enig i betænkningens generelle holdning og særlig i udsagnet om, at EU utrætteligt bør fremme de humanitære principper. EU's optræden udadtil er nedfældet i Lissabontraktaten, og den bør afspejle Unionens politiske vægt og indflydelse som den største internationale donor.

Jeg stemte for fru Strifflers betænkning, fordi jeg er enig i, at det er afgørende, at vi arbejder på at styrke gennemførelsen af den europæiske konsensus og den tilhørende handlingsplan, såvel som på en global koordinering og deling af byrderne, idet vi tager i betragtning, at de lande, der har mulighed for at være store bidragsydere af humanitær bistand, har et regionalt ansvar.

 
  
  

Betænkning: Daciana Octavia Sârbu (A7-0376/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE).(EN) Hr. formand! Det var med stor glæde, jeg stemte for denne specifikke betænkning, idet man i den bekræfter, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret. Landbrugssektoren skal dække en voksende befolknings behov for sikre fødevarer i tilstrækkelige mængder trods begrænsede naturressourcer, høje energipriser og klimaændringer. Ifølge FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation skal fødevareproduktionen stige med mindst 70 % for at dække det voksende behov hos en global befolkning, der forventes at nå over 9 mia. inden år 2050.

Desuden er omkring 900 mio. mennesker over hele verden kronisk sultne på grund af ekstrem fattigdom, mens op mod 2 mia. mennesker står uden virkelig fødevaresikkerhed på lang sigt på grund af varierende grader af fattigdom. I Europa lever 16 % af borgerne stadig under fattigdomsgrænsen. Det, jeg mener, er grundlæggende, at vi er nødt til at tackle dette problem direkte. Det er afgørende, at man i finansieringen af den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 erkender dette, og som absolut minimum har vi brug for, at budgettet opretholdes på mindst det nuværende niveau.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE).(DA) Hr. formand! Parlamentet har i dag valgt formelt at anerkende landbruget som en strategisk sektor for fødevaresikkerhed. Det har vi liberale anerkendt i mange år. Ligesom vi også anerkender, at landbruget er en strategisk sektor for fødevarekvalitet, folkesundhed, bæredygtig og økonomisk vækst. Men det berettiger altså ikke til skoleprogrammer for frugt og mælk. Ej heller til flere markedsstøttede mælkestøtteprogrammer. Vi skal gøre opmærksom på, at vi stemte imod disse forslag og beklager, at de gik igennem.

Det skal dog ikke ødelægge helhedsbilledet af, at vi skal give landbruget gode vilkår. Smørbjerge og vinsøer og skoleprogrammer er imidlertid ikke vejen frem. Landmandens indkomst skal ikke sikres ved hjælp af intervention og markedsforvridning. I stedet skal vi investere i forskning, vi skal give landmændene mulighed for at udnytte nye teknologier til alternative indtægtsformer. Overordnet set synes vi, at betænkningen er god, og derfor stemte vi for det samlede resultat.

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og den opnås først, når alle mennesker til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til fødevarer i tilstrækkelige mængder.

Den nye fælles landbrugspolitik i EU skal afspejle disse nye krav, og den skal derfor være klar og ikke til at misforstå i sine reaktioner i forhold til fødevaresikkerhed og andre udfordringer, navnlig klimaændringerne, den økonomiske krise og opretholdelsen af en territorial balance inden for EU.

Vi skal fremme ikke blot vores produkters konkurrenceevne, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og distribution på lokalt plan. Disse landbrugsmodeller har altid ydet og yder fortsat et værdifuldt bidrag til fødevaresikkerheden, fordi de ofte er ensbetydende med den mest effektive måde at udnytte jorden på i forskellige geografiske regioner i EU, idet de anvender metoder, som er udviklet specielt i de enkelte regioner og over længere tidsrum.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Vores rolle som medlemmer af Parlamentet er at handle for at forbedre EU-borgernes liv. At sikre dem adgang til sikre fødevarer af høj kvalitet bør være en topprioritet. Fødevaremangel og høje priser ledsages sædvanligvis af social uro, og vi kan ikke tillade, at en sådan situation opstår på vores kontinent. Når man tager det voksende befolkningstal, klimaændringer og naturkatastrofer i betragtning, er den globale fødevaresikkerhed truet. Mange mennesker sulter allerede, og for at afhjælpe problemet er der brug for en fornuftig og retfærdig, fælles landbrugspolitik såvel som økonomisk støtte til sektoren. Landbruget bør have en særlig status, således at der kan træffes særlige forholdsregler og anvendes passende redskaber i tilfælde af fødevarekriser.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fødevaresikkerhed og garanti for fødevareforsyning til befolkningsgrupper er fortsat landbrugets væsentligste udfordringer, ikke blot i Europa, men over hele verden.

Jeg er meget tilfreds med indholdet i denne betænkning, navnlig fordi fødevaresikkerhed anerkendes som en grundlæggende rettighed. Fødevaresikkerhed som mål kan kun nås, hvis man alvorligt overvejer to vigtige spørgsmål, nemlig de ustabile markeder og priser og de svindende fødevarelagre. Europa skal kunne gribe ind med fælles og effektive foranstaltninger for at garantere fødevareforsyningen og forhindre de alvorlige tilfælde af uensartethed, der stadig findes i forbindelse med sikkerhedsstandarder mellem produkter fra henholdsvis EU-stater og ikke-EU-stater.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg var meget glad for betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, da det igen gør landbrugsøkonomiens betydning til et centralt punkt. Min første konklusion er, at vi også stadig har brug for en stærk og fælles landbrugspolitik i EU. Jeg vil også gerne takke ordføreren.

Der var dog ét punkt, hvor jeg ikke stemte for betænkningen, og det gjaldt oprettelse af et europæisk program for fødevarehjælp inden for EU. Jeg mener, at det at yde bistand på stedet, med andre ord bistand til at sikre, at ingen i EU lider af sult, skal forblive medlemsstaternes ansvar, ganske enkelt fordi sådanne problemer skal løses, hvor de forekommer, nemlig i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Hr. formand! I denne betænkning sættes der fokus på behovet for fødevaresikkerhed for borgerne, som vi repræsenterer. Man fremhæver også de vigtige offentlige goder, som landmændene producerer, ofte med ringe eller ingen anerkendelse. Jeg tror imidlertid, at der vil opstå et problem.

Jeg har for nylig hørt vigtige taler, hvori det er antydet, at den fælles landbrugspolitik faktisk burde ændres til en miljøpolitik. Jeg tror, at dette i sidste ende vil få os til fejlagtigt at tro, at vi kan undvære EU's landmænd og måske nøjes med at importere fødevarer fra lande uden for EU.

Det bør ikke blive tilfældet. Vores landmænd bør støttes i at producere fødevarer på en måde, der ikke skader miljøet, og hvad angår import af fødevarer, er verdensmarkederne simpelthen for usikre, både med hensyn til priser og til forsyningssikkerhed.

Der er en række ting, vi skal gøre. Vi skal have et stærkt budget for den fælles landbrugspolitik. Vi skal tilskynde unge landmænd til at gå ind i branchen for at sikre den en fremtid. Vi skal have mere forskning og innovation for at gøre produktionsmetoderne mere effektive, og vi skal have mindre bureaukrati – og bestemt ingen grønne, snærende bånd for vores landmænd.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I de seneste uger har de forskellige parlamentsudvalg, der tager sig af den fælles landbrugspolitik, arbejdet med spørgsmålet om reformen efter 2013.

Fødevaresikkerhed er naturligvis en grundlæggende landbrugsfaktor. Det forhold skal derfor ses i lyset af den betænkning, der er til afstemning i dag, hvori fødevaresikkerhed defineres som en grundlæggende rettighed, der følgelig skal sikres på alle tænkelige måder.

En sådan opmærksomhed er påkrævet, hr. formand, når som helst der foreligger en katastrofesituation, som f.eks. den i forbindelse med dioxinskandalen, vi er vidne til i øjeblikket, hvor man har opdaget, at dioxin bruges i dyrefoder, men også, og frem for alt, for at sikre, at vi har en fælles produktionsproces med respekt for produktionssektoren som helhed, for kvaliteten af landmændenes arbejde, for miljøet og markedsføringen og dermed for forbrugerne.

Denne betænkning udgør en del at en række foranstaltninger, som Parlamentet har udviklet for at fremme landbruget, og jeg kan derfor sige, at jeg er tilfreds.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(HU) Hr. formand! Nu om stunder står verdens fødevareproduktion i stigende omfang over for forskellige udfordringer. En sådan udfordring er klimaændringerne, der desværre kan forårsage uforudsigelige tilfælde af fødevaremangel og dermed bevirke, at man ikke kan dække den stigende efterspørgsel fra verdens befolkning, som anslås at nå op på mere end 9 mia. inden 2050. Den fælles landbrugspolitik skal utvetydigt tage højde for udfordringer i forbindelse med fødevaresikkerhed, klimaændringer og økonomiske kriser. Ikke blot konkurrenceevnen, men også traditionelt landbrug, små bedrifter og økologisk landbrug samt lokale værdier skal fremmes. Som følge af klimaændringerne sker der flere og flere naturkatastrofer, der vil bevirke, at der bliver færre muligheder for at udnytte store landbrugsområder, hvilket vil bringe fødevaresikkerheden i fare. For at nå de ovennævnte mål og sikre fornuftige fødevarepriser samt rimelige indtægter til landbrugsproducenterne skal budgettet for den fælles landbrugspolitik fastholdes mindst på det nuværende niveau. Af den årsag er det vigtigt at behandle landbruget som en strategisk sektor ud fra et fødevaresikkerhedssynspunkt. Derfor har også jeg støttet denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sige, at det er glimrende, at Parlamentet anerkender landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed.

Det er meget vigtigt for os at sørge for, at de fødevarer, vi producerer i EU, frem for alt er sikre og ikke forurenede. Jeg er ret bekymret over, at vi har en tendens til at lægge mere vægt på kvantitet end på kvalitet. Vores insisteren på effektivitet har medført, at vi på en måde har overset disse sundhedskrav. Når vi taler om fødevaresikkerhed, er det meget vigtigt at sørge for, at de fødevarer, der gøres tilgængelige for de europæiske forbrugere, er sikre, af god kvalitet og næringsrige.

Det er også afgørende vigtigt at sikre, at den enkelte EU-medlemsstat bevarer sin egen landbrugspraksis. Når vi udsættes for naturkatastrofer, er det vigtigt, at vi har en landbrugsøkonomi, der er selvforsynende. På den måde kan vi bruge princippet om at indkøbe fødevarer lokalt til at tackle de problemer, der kan opstå, når en katastrofe indtræffer.

Frem for alt vil jeg gerne understrege betydningen af disse principper, som er blevet til på baggrund af overvejelser om sundhed, og som er vigtige. Jeg håber, vi vil se mere af denne udviklingstendens inden for lokale fødevarer. Det er vigtigt, at vi i hele Europa sikrer et absolut levedygtigt landbrug, og at enhver medlemsstat i EU kan dyrke landbrug. Det er et livsvigtigt og stærkt grundlag i fremtiden, som vi har specielt behov for i fødevaresektoren.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Tatarella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter at have stemt et kraftigt ja til denne vigtige betænkning vil jeg gerne i særlig grad understrege punkt 35 i den velstrukturerede udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Idet man her finder, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har en vigtig mission med hensyn til at vurdere alle risici, der er forbundet med fødevarekæden, som led i en række foranstaltninger med det formål at beskytte befolkningens sundhed og velfærd, håber man, at alle medlemsstater vil oprette tilsvarende nationale organer, der skal samarbejde med EFSA.

Som de seneste alvorlige begivenheder i Tyskland viser, er der behov for at oprette nationale fødevaresikkerhedsorganer i dag i alle medlemsstater. Det er overraskende, at den italienske regering efter at have oprettet agenturet har ændret mening af budgetmæssige årsager. Efter min mening bør man ikke opgive fødevaresikkerhed på grund af budgetbegrænsninger.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Jiři Maštálka (A7-0363/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester indeholder det aktuelle forslag en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer, og derfor går jeg ind for, at de vedtages ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne betænkning og i Kommissionens forslag, fordi jeg finder det meget vigtigt at forenkle og tydeliggøre fællesskabslovgivningen, så den bliver klarere og mere tilgængelig for alle borgere. Dette mål kan ikke nås, så længe utallige bestemmelser, der er blevet ændret flere gange, ofte ganske væsentligt, forbliver spredt, og for at skabe klarhed over de nuværende regler er der således brug for undersøgelser i betydeligt omfang, hvor man skal sammenligne mange forskellige redskaber. Kodifikation af lovgivningen er særlig vigtig på erhvervsområdet, som er underlagt et betydeligt antal fællesskabslove for at sikre en gnidningsløs og konstant fri bevægelighed af mennesker, varer og tjenesteydelser. Konsolideringen af lovgivningen om fusioner af aktieselskaber er et velkomment skridt til forbedring af fællesskabslovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Der er rigtig mange selskaber i Europa. De findes i rigtig mange forskellige former, og de er underlagt rigtig mange regler. Siden 1978 har der imidlertid eksisteret en lovgivning i EU om fusioner af aktieselskaber inden for samme medlemsstat. Det er vigtigt at lovgive for disse fusioner, fordi de kan have en stor betydning for sådanne selskabers ansatte, aktionærer og kreditorer, som f.eks. kan blive negativt berørt, hvis en fusion efterfølgende aflyses. I dette EU-anliggende såvel som i andre har vi brug for klarhed og retssikkerhed. Det er det, vi forsøger at opnå med kodifikationen af dette direktiv. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at tillid er en utrolig drivkraft i forhold til vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, idet Kommissionen med forslaget til kodifikation af Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber har taget de redaktionelle eller formelle ændringer, der er foreslået af De Juridiske Tjenesters Rådgivende Gruppe, og som har vist sig berettigede, i betragtning. F.eks. foreslår Den Rådgivende Gruppe, at det er særlig vigtigt, at aktionærer i fusionerende selskaber informeres behørigt og så upartisk som muligt, og at deres rettigheder beskyttes tilstrækkeligt. Der er dog ikke nogen grund til, at uafhængige eksperter skal analysere udkast til fusionsbetingelser. Desuden informerer de administrerende eller ledende organer i hvert af de involverede selskaber generalforsamlingen om deres respektive selskaber og de administrerende eller ledende organer i de andre involverede selskaber om alle væsentlige ændringer, der er sket mellem tidspunktet for udarbejdelse af udkast til fusionsbetingelser og tidspunktet for generalforsamlingerne, som skal træffe beslutning om udkast til fusionsbetingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Maštálkas betænkning, fordi det foreliggende forslag er blevet omhyggeligt overvejet af Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester, som samstemmende har bedømt, at det drejer sig om en kodifikation, altså blot en strømlinet version af den nuværende tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Så sent som i går blev der offentliggjort en undersøgelse i Italien, der viste, at i øjeblikket er de virksomheder, der har klaret krisen bedst, dem, der har haft held til at styrke deres aktiver. I undersøgelsen, der er udført af et respekteret italiensk universitet for landets mest aktive erhvervssammenslutning, hævdes det navnlig, at fusioner var det vigtigste konsolideringsmiddel. Det er ikke noget tilfælde, at store finansielle processer, herunder fusioner, går hånd i hånd med omstruktureringer og jagten på besparelser i alle økonomiske sektorer. I det indre marked påhviler det derfor EU-institutionerne at fastlægge regler, der kan yde garanti for alle involverede parter og bidrage til, at de dygtigste virksomheder kan konkurrere bedre, fri for retsusikkerhed, bureaukrati og forpligtelser, der skyldes simple misforståelser. I en moderne, liberal og effektiv økonomi – som jeg mener, vores skal være – er der brug for en særlig lov om fusioner, men kun hvis den, i lighed med dagens foreslåede direktiv, er strømlinet og ikke-intervenerende og beskytter frihedsrettigheder og rettigheder hos de mennesker, som kunne blive ramt af disse processer.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Efter et ændringsforslag fra Parlamentet og Rådet har Parlamentet på dette møde analyseret et udkast til lovgivningsmæssig beslutning om fusioner af aktieselskaber (kodificeret udgave), idet Parlamentet har vedtaget det forslag, Kommissionen har indgivet. Hensigten med forslaget er udelukkende en kodifikation af lovteksterne uden nogen indholdsmæssige ændringer, og det indebærer forbedrede arbejdsmetoder. Da det samtidig inkorporerer de formularer, der er foreslået og underbygget af De Juridiske Tjenesters Rådgivende Gruppe, stemmer jeg for dette forslag, idet jeg anerkender, at det vil medføre en markant forbedring i aktieselskabers funktion, særlig på grund af den modernisering og strømlining, de vil undergå.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det foreliggende forslag ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer, og af hensyn til overskuelighed og forenkling bør de eksisterende tekster derfor kodificeres.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det foreliggende forslag ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det gør afgjort tingene nemmere, at man gennemfører en kodifikation for at bevare overskueligheden efter et vist antal ændringer. Generelt bør vi dog overveje, om et sådant væld af regler og forordninger overhovedet er nødvendigt. På nogle områder er det overdrevet, og forbrugerne tilskrives knap nok længere almindelig sund fornuft, mens man på andre områder f.eks. foreskriver navneændringer på fødevarer. For at beskytte aktionærers og tredjeparters interesser kan man på passende vis sikre overholdelse af retten til oplysning ved at koordinere medlemsstaternes lovgivning om fusioner af aktieselskaber. Jeg ser mig ikke i stand til at stemme for enkelte af ændringsforslagene og stemte derfor imod betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den er begrænset til udelukkende at kodificere eksisterende tekster om fusioner af aktieselskaber. Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester har undersøgt forslaget om kodifikation af Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber, og har den 21. september 2010 i enighed konkluderet, at forslaget faktisk udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Under min gennemgang af udkastet til lovgivningsmæssig beslutning om fusioner af aktieselskaber har jeg inddraget følgende lovgivningsmæssige retsakter: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, den fælles holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. juni 2008, artikel 294 og 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet, den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, Parlamentets forretningsordens artikel 86 og 55 samt endelig Retsudvalgets betænkning.

På baggrund heraf har jeg besluttet at følge Parlamentets holdning ved førstebehandlingen, da den er i tråd med anbefalingerne fra Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester, frem for alt i lyset af, at det udelukkende drejer sig om en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester består det ændrede forslag til direktiv om fusion af aktieselskaber udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Efter at have søgt juridisk rådgivning oplyste tjenesterne, at Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester mødtes den 21. september 2010 med det formål at undersøge bl.a. Kommissionens forslag i forbindelse med den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster og navnlig med punkt 4 heri.

På dette møde resulterede en undersøgelse af det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kodifikation af Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber i, at Den Rådgivende Gruppe i enighed konkluderede, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer. På baggrund heraf besluttede vi at støtte forslaget.

 
  
  

Henstilling: Gabriele Albertini (A7-0373/010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i underskrivelsen af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 2007.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) I lighed med mine kolleger i Parlamentet stemte jeg for betænkningen. Ud over det formelle aspekt ved betænkningen er den vigtig i lyset af et forenet Europas globale rolle i forskellige regioner, ikke kun dets økonomiske, men også dets politiske rolle. De har sikret, at Middelhavsregionen har været og stadig er en region af strategisk betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder vedtagelsen af denne beslutning. Jeg støtter underskrivelsen af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Teksten i den lovgivningsmæssige beslutning, som vi har stemt om, har undergået den forenklede procedure i henhold til artikel 46 i forretningsordenen. Jeg finder det berettiget i lyset af, at emnet for beslutningen ikke indeholder modsigelser. Euro-Middelhavs-aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Jordan skal omfatte Bulgarien og Rumænien, så den foreslåede protokol er med god grund gyldig og fortjener enstemmig støtte fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Med Euro-Middelhavs-aftalen oprettes der en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, og med protokollen opdateres aftalen, der har været midlertidigt gældende siden 1. januar 2007, for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union. I denne lovgivningsmæssige beslutning forelægger Rådet en anmodning for Parlamentet om godkendelse af protokollen. Eftersom jeg ikke har nogen indvendinger mod en sådan godkendelse, stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som er en simpel rutinesag med opdatering af den eksisterende aftale for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Forslaget har ingen indvirkning på EU-budgettet og er ukontroversielt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Med denne protokol bringes Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem EU og Jordan blot i tråd med det, der i realiteten har været gældende siden 1. januar 2007. Det er rent bedrag. Hastværket med at gennemføre Euro-Middelhavs-frihandelszonen inden 2015 retfærdiggør al manglende efterlevelse af demokratiske principper. Disse hovedkulds metoder har lige vist deres begrænsninger i Tunesien. Jeg vil stemme imod denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for beslutningen om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, eftersom alle betingelser var opfyldt, og eftersom det hovedsagelig drejede sig om en formel retsakt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union fortjener min stemme. Det er bestemt af afgørende betydning at tilstræbe en robust, konsekvent og effektiv naboskabspolitik. Da Rådet i overensstemmelse med lovbetingelserne i traktaterne har forelagt en anmodning for Parlamentet om godkendelse af denne protokol, er der intet til hinder for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Euro-Middelhavs-aftaler får stadig større betydning i EU's associeringsaktiviteter. I denne sag er det derfor min hensigt at støtte Europa-Parlamentets udkast til lovgivningsmæssig beslutning om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvilket Parlamentet allerede har godkendt, således at protokollen kunne indgås.

Min opbakning støttes også af en række retsakter, nemlig udkast til Rådets afgørelse, udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, anmodningen om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 81, 90, stk. 8 og 46, stk. 1, i Parlamentets forretningsorden samt Udenrigsudvalgets henstilling.

I lyset af alt dette støtter jeg den samarbejdsindstilling, EU viser i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne protokol, som er fuldt berettiget på baggrund af behovet for at inkludere Republikken Bulgarien og Rumænien som kontraherende parter i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, som blev indgået i Bruxelles den 24. november 1997 og trådte i kraft den 1. maj 2002.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Idet vi henviser til udkast til Rådets afgørelse (06903/2010), udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09373/2008), til anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0384/2010), til artikel 81, 90, stk. 8, og 46, stk. 1, i forretningsordenen samt til Udenrigsudvalgets henstilling (A7-0373/2010), er Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance enige om, at Parlamentet bør godkende indgåelse af protokollen.

 
  
  

Betænkning: Dieter-Lebrecht Koch (A7-0361/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette er en henstilling om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. Jeg stemte for beslutningen om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. I øjeblikket har Fællesskabet enekompetence på visse områder inden for international luftfart. Rådet har derfor bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande for at erstatte visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler med fællesskabsaftaler. Kommissionen har forhandlet sig frem til en aftale med Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, hvori man undgår forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU, tillader beskatning af flybrændstof ved beflyvning af ruter inden for Den Europæiske Unions område og bringer bestemmelser i bilaterale aftaler, som er klart konkurrenceforvridende, dvs. obligatoriske handelsaftaler mellem luftfartsselskaber, i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Udskiftningen af bilaterale lufttrafikaftaler med nye aftaler, som Unionen deltager i, er begrundet i afgivelsen af medlemsstatskompetencer til EU.

Den beslutning, der er stemt om, omhandler specifikke spørgsmål i relation hertil, og hensigten er at harmonisere de eksisterende internationale retsakter såvel som at tilpasse dem til de ekstra krav, der følger af EU-lovgivningen. Det aktuelle spørgsmål er yderst teknisk og indebærer udskiftning af tidligere gældende aftaler med andre, uden at det indebærer nogen omstridte emner eller væsentlige ideologiske ændringer. Denne udlægning bekræftes af, at alle i udvalget stemte for. Alt, hvad der således var brug for i forsamlingen, var at godkende en enstemmig beslutning. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I den betænkning, hr. Koch har indgivet, foreslås der indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. I EU-traktaterne har man den målsætning at standardisere procedurerne i hele EU. Som Domstolen også har erklæret, er det således ikke fornuftigt med bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Jeg bifalder derfor vedtagelsen af denne aftale, som vil bidrage til at styrke den territoriale samhørighed i Europa og bringe overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I lyset af den situation, den civile luftfart står i, mener vi, at der med dette udkast til aftale skabes alvorlig tvivl om dens rækkevidde og potentielle konsekvenser. Indtil nu har medlemsstaterne på dette område, som er strategisk med hensyn til at sikre nationale interesser af en række grunde, suverænt besluttet, hvordan aftaler – som har en klar indvirkning på luftfartsselskaberne – bør udarbejdes, og hvor meget de bør omfatte. Ikke desto mindre er det hensigten, at markedet fra nu af også her skal være konge. Navnlig kan vi ikke undervurdere, hvad de påtænkte lige vilkår for de forskellige europæiske selskaber kunne betyde med hensyn til fremme af den monopolagtige koncentration i sektoren, som allerede er på vej, og reduktion i medlemsstaternes evne til at forsvare deres egne luftfartsselskaber.

Den allestedsnærværende og fredhellige "frie konkurrence" forsvares for enhver pris og er endnu en gang støttepillen bag dette initiativ. Konsekvenserne for denne sektor er ikke væsentligt anderledes, end de er for andre, nemlig at det i disse tilfælde altid ender med en monopolkoncentration. Af disse grunde stemte vi ikke for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Fællesskabet har enekompetence på visse områder inden for international luftfart, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Følgelig skal fællesskabsaftaler erstatte visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale lufttrafikaftaler, der er indgået mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstater i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. For at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU er de traditionelle udpegningsbestemmelser, som kun henviser til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den bilaterale aftale, erstattet med en EU-udpegningsbestemmelse, som henviser til alle luftfartsselskaber fra EU. Selv om de traditionelle bilaterale aftaler har tendens til generelt at fritage flybrændstof for beskatning, giver Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet mulighed for en sådan beskatning ved beflyvning af ruter inden for Den Europæiske Unions område. Desuden bringes bestemmelser i bilaterale aftaler, som er klart konkurrenceforvridende (obligatoriske handelsaftaler mellem luftfartsselskaber), i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) De afrikanske lande, der ligger i geografisk og klimatisk set særlig vanskelige regioner, har behov for særbehandling. De mennesker, der lever dér, har imidlertid ikke kun brug for mad og vand, de har også brug for uddannelse, og de ønsker at arbejde med værdighed og at kunne komme rundt. Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union erstatter visse bestemmelser i tidligere aftaler, og den indebærer en betydelig forbedring i lufttrafikprocedurerne mellem aftalens parter, samtidig med at procedurerne bliver mere retfærdige, hvad markedsvilkår angår. Aftalen betyder, at man undgår urimelig monopolpraksis, og at rejser gøres nemmere for almindelige borgere. Der er også nye muligheder for turister fra hele verden og for en tilhørende udvikling af denne del af samfundsøkonomien i Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anbefalingen af indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. Aftalen, som Kommissionen har forhandlet sig frem til, skal træde i stedet for visse bestemmelser i de eksisterende bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU’s medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Blandt de vigtigste ændringer i forbindelse med den aftale, vi har stemt om i dag, vil jeg gerne nævne de bestemmelser, man har inkluderet for at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU. Til dette formål erstattes de traditionelle udpegningsbestemmelser, som kun henviser til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den bilaterale aftale, med en EU-udpegningsbestemmelse, som henviser til alle luftfartsselskaber fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne aftale, som er én af en række horisontale lufttrafikaftaler, hvis formål er at bringe eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er et resultat af Domstolens beslutning i 2003, der gav Fællesskabet enekompetence, hvad angår visse aspekter af udenrigslufttrafik, som traditionelt blev reguleret gennem bilaterale lufttrafikaftaler. I lighed med andre horisontale luftfartsaftaler indeholder denne aftale en EU-udpegningsbestemmelse, som giver alle luftfartsselskaber fra EU mulighed for at udnytte retten til etablering, ligesom den omhandler sikkerhedsspørgsmål og beskatning af flybrændstof og bidrager til at løse eventuelle konflikter i forbindelse med EU's konkurrenceregler.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) EU stiller sig ikke tilfreds med i det skjulte at fremme en splittelse af den regionale integration i Afrika som andre steder i verden, men påtvinger nu oven i købet luften over Afrika sit neoliberale diktat. I sine incitamenter gør Kommissionen intet for at skjule dette.

Denne aftale "har ikke til formål at øge den totale trafikmængde i luften"? Men der er sikkerhed for en komplet mangel på tjek af en sådan øget trafik!

Med denne aftale "forhindres medlemsstaterne ikke i at pålægge skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof"? Den økologiske effektivitet reduceres imidlertid til nul på grund af de restriktioner, den pålægges!

Hvor medlemsstaterne selv plejede at beslutte, hvordan de skulle tilrettelægge deres aftaler om adgang til luftrummet med selskaberne, er det nu kun markedet, der bestemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) At der findes 47 bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union er helt klart ikke tilstrækkeligt til at dække visse aspekter af lufttrafik. Denne aftale skal derfor hilses velkommen, da den erstatter visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler med fællesskabsaftaler. Det er værd at fremhæve aftalens reference til at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU og til beskatning af flybrændstof, som er i overensstemmelse med direktivet om beskatning af energiprodukter og elektricitet. Det er også værd at understrege, at aftalernes bestemmelser er i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Hensigten med denne aftale er at erstatte visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (UEMOA). Det er faktisk hensigtsmæssigt at harmonisere de forskellige bestemmelser i de eksisterende aftaler ved hjælp af en horisontal fællesskabsaftale. Det vil igen give retssikkerhed i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstaterne i UEMOA og EU-medlemsstaterne, og det vil også gøre det muligt, at EU-medlemsstater, der ikke har indgået en bilateral aftale med en medlemsstat i UEMOA, ikke bliver negativt berørt. Det vil forhindre forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber, hvad angår udpegning eller beskatning af flybrændstof.

De konkurrencebegrænsende bestemmelser i bilaterale aftaler bringes i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning. Aftalen vil bidrage til at styrke luftfartsforbindelserne mellem EU og Afrika samt til at fremme et samarbejde på luftfartsområdet mellem EU og UEMOA på en række vigtige områder som f.eks. luftfartssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at skabe et ensartet grundlag for flyvninger til lande uden for EU og dermed kunne garantere retssikkerhed skal alle bilaterale aftaler revideres. Med bemyndigelse fra Rådet har Kommissionen forhandlet sig frem til en aftale med Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, som træder i stedet for de eksisterende 47 bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstater i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Jeg stemmer for denne betænkning, fordi det er yderst fornuftigt med en generelt gældende aftale på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Denne aftale erstatter ganske enkelt de 47 bilaterale aftaler med de forskellige medlemsstater, og EU får følgelig større beføjelser udenrigspolitisk set. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. Eftersom EU i øjeblikket har enekompetence på dette område, har Rådet bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande for at erstatte de traditionelle bilaterale aftaler om lufttrafik mellem medlemsstaterne og tredjelande. Aftaleudkastet blev gennemgået af Transport- og Turismeudvalget, som har afgivet en positiv tilkendegivelse. Herfra vil jeg gerne fremhæve bl.a. indførelsen af en EU-udpegningsbestemmelse for at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU og muliggøre beskatning af flybrændstof ved beflyvning af ruter inden for Den Europæiske Unions område. Jeg vil gerne understrege disse to punkter i Transport- og Turismeudvalgets positive tilkendegivelse, da de fik mig til at stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) EU har enekompetence, hvad angår international luftfart, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande.

I juni 2003 indledte Kommissionen forhandlinger med tredjelande for at erstatte visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler med EU-aftaler. De omfatter en aftale, der træder i stedet for de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. De væsentligste aspekter i aftalen er udpegningsbestemmelsen, som træder i stedet for den bilaterale aftale og bidrager til at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU, beskatning af flybrændstof generelt på EU's område samt artikel 6, der bringer kommercielle aftaler mellem luftfartsselskaber i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

Den aftale, Kommissionen forhandlede sig frem til, blev gennemført på midlertidig basis den 30. november 2009. Med vægten af Domstolens afgørelser om Fællesskabets enekompetence bag mig må jeg sige, at jeg går stærkt ind for at genforhandle disse aftaler, både fordi de virker mod den europæiske suverænitets stigende betydning, og fordi dette udkast til beslutning er i overensstemmelse med EU's konkurrence- og budgetlovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelse af denne aftale, som i henhold til EU's enekompetence på visse områder inden for international luftfart skal træde i stedet for visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, således at disse gøres forenelige med EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I henhold til Domstolens afgørelse har Fællesskabet enekompetence på visse områder inden for international luftfart, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande. I juni 2003 bemyndigede Rådet følgelig Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande for at erstatte visse bestemmelser i de eksisterende bilaterale aftaler med fællesskabsaftaler. Kommissionen har således forhandlet sig frem til en aftale med Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, som træder i stedet for visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union.

I overensstemmelse med artikel 81 i forretningsordenen er Parlamentet berettiget til at give sit samtykke til indgåelse af denne aftale. Parlamentet skal træffe sin beslutning ved en enkelt afstemning, og der kan ikke stilles ændringsforslag til selve aftalen. På den baggrund foreslog ordføreren, at først Transport- og Turistudvalget og dernæst Parlamentet som helhed skulle afgive en positiv tilkendegivelse om indgåelse af denne aftale. Det har Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance gjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I kraft af enekompetencen på visse områder inden for international luftfart, som blev fastslået med afgørelsen i 2003 om et åbent luftrum, kan Kommissionen forhandle aftaler med tredjelande for at tilpasse lufttrafikmarkedet i Europa til EU-lovgivningen og samtidig gøre det konkurrencepræget og gennemsigtigt. Jeg bifalder vedtagelsen af denne aftale med medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, da jeg finder det afgørende, at man fra EU's side indfører en konsekvent politik i den internationale luftfartssektor og gradvist nedbringer antallet af de forskellige bestemmelser i de nuværende bilaterale lufttrafikaftaler mellem begge parter.

Fra aftalen vil jeg gerne understrege bestemmelsen om ikkeforskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU og bestemmelsen om beskatning af flybrændstof i henhold til direktivet om beskatning af energiprodukter og elektricitet, samt at den bringer bestemmelser i bilaterale aftaler i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning og under myndighedernes kontrol. Disse foranstaltninger vil gøre det muligt at åbne markederne og dermed skabe investeringsmuligheder for begge parter. Disse aftaler skal opfattes som et redskab til at styrke det strategiske samarbejde mellem begge organisationer.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Catherine Stihler (A7-0343/010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at der er behov for foranstaltninger i bygge- og anlægssektoren, da denne sektor er ganske vigtig for den europæiske økonomi, idet den med 10 % af bruttonationalproduktet repræsenterer næsten 65 000 små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte. Formålet med dette forslag er for det første at sikre et højt sikkerhedsniveau for byggevarer og for det andet at forbedre sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejderne i sektoren. Som det er nu, skades handlen på det indre marked af nationale, tekniske regler, som styrer varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed inden for bygge- og anlægssektoren, hvilket derfor nødvendiggør en revision af direktiv 89/106/EØF om byggevarer.

I lyset af de nye markedsovervågningsbetingelser, herunder de nye lovgivningsrammer, kunne forslaget om en forordning om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer være en vigtig milepæl hen imod en opdatering, forenkling og erstatning af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg erklærede mig enig i dette dokument, idet det er vigtigt at handle hurtigt på grund af den omfattende markedsføring af byggevarer i EU og handelshindringerne inden for bygge- og anlægssektoren. Når man betænker, at bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, med 10 % af BNP og direkte beskæftigelse af 12 mio. EU-borgere, er det altafgørende med en hensigtsmæssig regulering. Jeg mener, at dette forslag til forordning om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer vil gøre det nemmere at opdatere, forenkle og erstatte byggevaredirektivet i lyset af de ændrede forhold i relation til f.eks. markedsovervågning, herunder de nye lovgivningsrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om arbejdsforholdene i bygge- og anlægssektoren er blevet bedre de seneste årtier, skal EU gøre det muligt for sig selv fortsat at sætte en høj kvalitetsstandard på dette område. Det er på den baggrund, jeg har stemt for denne forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer. For at sikre et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for arbejdere og andre brugere af byggevarer skal den nye lovgivning om markedsføring af byggevarer omfatte mærkning af farlige stoffer. Med denne forordning opdateres og udskiftes de eksisterende regler, så især bureaukratiet mindskes, og gennemsigtigheden øges, via nye og forenklede procedurer for resultatvurdering af små virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument. Bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, og den tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital. Sektoren beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, og yderligere 26 mio. job i andre sektorer afhænger af den. Den økonomiske nedgang har ramt EU's byggebranche hårdt, idet virksomheder i hele EU går fallit, og arbejdere mister deres levebrød. I EU er der stadig handelshindringer i bygge- og anlægssektoren, fordi medlemsstaterne stadig bruger nationale, tekniske regler for at forhindre varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed i bygge- og anlægssektoren. En revision af byggeproduktdirektivet i denne sammenhæng er et meget tiltrængt skub fremad, som bør være en hjælp for sektoren ved at fjerne handelshindringer for producenterne og derved bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og arbejderne forblive i beskæftigelse. Samtidig med at man nedbryder de administrative hindringer, er det væsentligt at sikre uafhængighed og gennemsigtighed i de tekniske vurderingsorganer, og jeg støtter derfor forslaget om at indføre standarder for gennemsigtighed og sikre, at alle interessenter repræsenteres i de tekniske udvalg i EU's standardiseringsorganer, så interessekonflikter undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Som jeg også understregede i min tale i går, stemte jeg for denne betænkning. Vi skal skabe større fremskridt med hensyn til at harmonisere det globale bygge- og anlægsmarked. Jeg refererer til forhold i forbindelse med ikke blot arbejderes sikkerhed og deres migration, men også til sikkerheden ved byggematerialer i forbindelse med vores sundhed. Hvad angår de fremtidige produktkontaktpunkter inden for byggeriet, vil jeg meget gerne have, at de leverer upartisk oplysning, kommer i gang i medlemsstaterne hurtigst muligt og får økonomisk støtte, så de kan være til gavn for borgerne og virksomhederne. Jeg håber, at den nye forordning vil gøre sin virkning meget snart, og at vi som almindelige mennesker vil bemærke, at vi har gjort fremskridt, og at byggebranchen som helhed ikke længere er en af de farligste aktivitetssektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Et af EU's resultater er mærkning af og angivelse af oplysninger om farlige stoffer i produkter af enhver art, hvad enten det drejer sig om kemiske produkter eller byggevarer.

Lige siden REACH-forordningen trådte i kraft, har EU bevist dens merværdi, hvad angår sikkerhed og gennemsigtighed i forbindelse med farlige stoffer. Endnu en gang har vi i Strasbourg vedtaget en forordning, som harmoniserer vilkårene for markedsføring af byggevarer, og sikret, at "ydeevnedeklarationen" på hvert enkelt produkt indeholder oplysning om farlige stoffer.

Sundhed og sikkerhed er prioriteringsområder, og vi bør bifalde, at der er et så højt niveau af gennemsigtighed og sikkerhed i EU-standarderne. Men nu, hvor vores indre marked er beskyttet, kan det samme da siges om det globaliserede marked, vi befinder os i? Vi skal nu bruge vores indflydelse sammen med vores partnere uden for EU, som ikke nødvendigvis har standarder af samme niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det er af afgørende betydning at gøre en indsats inden for markedsføring af byggevarer i EU, når man betænker omfanget af denne sektor. Bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, og den tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital. Sektoren beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, og yderligere 26 mio. arbejdere er afhængige af den. Den økonomiske nedgang har ramt EU's byggebranche hårdt, idet virksomheder i hele EU går fallit, og mange arbejdere mister deres levebrød. Det er også tilfældet i Rumænien, hvor man efter et opsving i byggeriet nu oplever en desperat mangel på ordrer. Ifølge eksperterne vil der ikke komme noget opsving i byggeriet i 2011. Faktisk regner de endda med, at det kan falde til det laveste niveau i 10 år.

Under disse forhold er ethvert tiltag til at støtte byggeriet et velkomment skub fremad. En revision af byggeproduktdirektivet i denne sammenhæng bør være en hjælp for sektoren ved at fjerne handelshindringer for producenterne og derved bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og arbejderne forblive i beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Hvad angår bidraget til BNP, udgør byggeriet 10 % af EU's økonomiske output. Byggeriet oplever stadig en hel række hindringer, der forhindrer en fuld udvikling af det indre marked. Hensigten med den fremlagte forordning er at ændre det nuværende direktiv og dermed forenkle forholdene for markedsføring af byggevarer. Den indebærer hovedsagelig markedsovervågning og fælles rammer for markedsføring af byggevarer. Hensigten med ændringsforslaget til direktivet er, at man i en periode med økonomisk nedgang hjælper byggeriet med at fjerne handelshindringer og dermed bevarer job og holder liv i mange byggevirksomheder, der ellers ikke ville overleve den økonomiske nedgang. I sin holdning ved førstebehandlingen fjernede Rådet Parlamentets ændringsforslag. Hensigten med disse forslag var at fastlægge en forpligtelse til at oplyse om farlige stoffer i byggevarer (f.eks. asbest). Det finder jeg meget farligt, og jeg støtter derfor den afgivne betænkning, idet man heri igen foreslår, at byggevirksomheder bliver forpligtet til at oplyse om farlige stoffer i byggevarer. Vi skal beskytte vores borgeres sundhed. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne bifalde den indsats, der gøres for at få medlemsstaterne til at sikre, at medlemmerne i det stående byggeudvalg, der er involveret i vurderingen og kontrollen af byggevarers egenskaber, er uafhængige. Betænkningen indeholder bl.a. også ændringsforslag om øget beskyttelse af sundhed og sikkerhed, ikke blot for bygningsarbejdere, men også for de faktiske brugere af bygninger. Af ovennævnte grunde såvel som af andre grunde har jeg besluttet at støtte betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til forordning, idet der heri fastlægges harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, og idet hensigten med den er at opdatere, forenkle og erstatte byggeproduktdirektivet på baggrund af ændrede forhold, navnlig hvad angår markedsovervågning, herunder de nye lovgivningsrammer. I lyset af bygge- og anlægssektorens størrelse er det bydende nødvendigt, at der sker tiltag med hensyn til markedsføring af byggevarer i EU. Jeg støtter en anerkendelse af nødvendigheden af høje sundheds- og sikkerhedsstandarder for arbejderne i denne sektor. Dette forslag vil betyde, at handelshindringer for producenterne fjernes, og også bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og at arbejderne kan beholde deres job.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Forordningen om harmonisering af markedsføring af byggevarer er et skridt hen imod en forbedring af det indre marked på dette område og af byggevarers frie bevægelighed. Et vigtigt forhold, der samtidig bør fremhæves, er, at en gennemførelse af forordningen vil bidrage til at minimere forekomsten af utilsigtede uoverensstemmelser mellem byggevarer og deres ydeevneerklæringer og minimere de materielle tab. At forebygge risiko for uoverensstemmelser er nødvendigt for at undgå at bringe produkter på markedet, som ikke lever op til kravene i denne forordning, og det vil give garanti for, at byggevarer fungerer ordentligt, og at de grundlæggende krav til bygge- og anlægsarbejder overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I udkastet til henstilling om at fastlægge harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer kræves der størst mulig beskyttelse for både arbejdere og brugere af bygninger. Jeg er enig i ordførerens holdning, med hensyn til at det er afgørende nødvendigt med en beføjelse til at overvåge mulige farlige stoffer i byggevarer, og jeg støtter ændringsforslaget om nødvendigheden af, at der deklareres oplysninger om farlige stoffer på byggevarer. Jeg kan ikke forstå holdningen i Rådet, som fuldstændig fjernede dette fra det oprindelige forslag. For at øge kendskabet til nye og eksisterende byggevarer bør der oprettes såkaldte kontaktpunkter, som skal være upartiske, dvs. økonomisk og personalemæssigt uafhængige af organer, der er involveret i processen omkring opnåelse af CE-mærker. Rådet har foreslået for mange undtagelser fra kravet om at være CE-mærket, og det er altafgørende at revidere og begrænse dette mest muligt, ellers bliver hele CE-mærkningsordningen meningsløs. Jeg støtter den foreslåede forordning i dens ændrede udgave, og jeg vil stemme for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man i den er fortaler for, at det er nødvendigt at fjerne handelsbarriererne i byggebranchen. Den aktuelle økonomiske tilbagegang har ramt denne sektor hårdt. Den foreslåede forordning, som vil erstatte det eksisterende direktiv, vil bidrage til at få vendt denne situation. At fjerne handelshindringer for producenterne vil for det første bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og for det andet til, at arbejderne kan beholde deres job.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge oplysningerne i denne betænkning er bygge- og anlægssektoren en af Europas største industrier, og den tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital. Byggeriet beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, medens 26 mio. arbejdere er afhængige af sektoren. Hertil kommer, at ca. 92 % af producenterne af byggematerialer – svarende til 65 000 virksomheder – er SMV'er med under 250 ansatte. Disse tal viser, hvor vigtigt byggeriet i sandhed er for den europæiske økonomi. Det er netop derfor, der er brug for fælles regler til regulering af sektoren, så det indre marked kan fungere ordentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hensigten med dette forslag til forordning er at harmonisere markedsføring af byggevarer ved at opdatere og forenkle det eksisterende direktiv under hensyntagen til de nye lovgivningsrammer (forordning 765/2008/EF og afgørelse nr. 768/2008/EF). Forslaget har fokus på forskellige aspekter som f.eks. deklaration af ydeevne og CE-mærkning, transport af farlige stoffer, nationale kontaktpunkter, hvor man kan få oplysning om byggevarer, uafhængighed og gennemsigtighed i alle involverede organer på området, genanvendelse af byggevarer, større vægt på sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, forbedring af e-kommunikation og indførelse af nye it-metoder. Jeg stemte for denne forordning, som helt givet vil bidrage til at øge sikkerheden inden for transport af disse produkter samt beskytte sundheden og forbedre sikkerhedsforholdene for alle arbejdere i sektoren. Den vil også bidrage til, at praksis, der er skadelige for miljøet, opgives, om end det kun sker gradvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om andenbehandlingen af denne betænkning og den endelige aftale med Rådet indeholder nogle positive aspekter, må vi ikke glemme, at den har fokus på princippet om en konsolidering af det indre marked.

Set i det lys handler det om at vedtage en forordning, hvori hensigten er at harmonisere betingelserne for markedsføring af byggevarer. Dvs. den fastlægger de regler, medlemsstaterne skal overholde for at få deres produkter på markedet i EU.

Jeg tror, vi alle kan blive enige om visse aspekter, navnlig hvad angår det at forsvare sundhed og sikkerhed, herunder for arbejderne, men også hvad angår det at bruge et produkt igennem dets levetid, særlig hvor det drejer sig om farlige stoffer.

Vi kan dog ikke erklære os enige i afgørelser, der kunne ende med at blive en risiko for produktionen af disse varer i lande, hvis økonomier er mere skrøbelige, eller hvis varerne produceres af små og mellemstore virksomheder, for hvem det er vanskeligt at tilpasse produktionen, medmindre der kan forudbetales en form for støtte, hvis disse afgørelser kun er til fordel for europæiske branchegrupper, som faktisk ønsker at dominere markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Initiativet til en liberalisering af byggevaremarkedet inden for bygge- og anlægssektoren skyldes en af de anmodninger om større følsomhed, som små og mellemstore virksomheder har fremsat. I betragtning af bygge- og anlægssektorens generelle betydning i alle medlemsstaterne mener jeg, at en yderligere liberalisering er et nødvendigt skridt fremad. Jeg bifalder navnlig, at man fjerner adskillige bureaukratiske begrænsninger, og at man indfører den nødvendige sporbarhed for produkter, der indeholder stoffer, som potentielt er skadelige for mennesker. Af den årsag har jeg besluttet at støtte fru Stihlers henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Det indre marked er stadig begrænset i sin funktion af adskillige barrierer. Jeg er derfor meget glad for at sige ja til at vedtage forordningen om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer. Forordningen burde føre til, at strømmen af byggevarer mellem medlemsstaterne gøres lettere.

Hertil kommer, at der med forordningen indføres vigtige regler, som gør det lettere for virksomhederne at drive forretning. For det første kræves det, at medlemsstaterne opretter produktkontaktpunkter, hvor virksomheder vil kunne få oplysninger om byggevarer. Oplysninger om forordninger vil også være tilgængelige, hvilket vil bidrage til, at selv de mindste virksomheder kan overholde de nye krav om beskrivelse af brugsegenskaber og om CE-mærkning. Ikke desto mindre bør vi ikke glemme, at forordningen indeholder en række nye krav med hensyn til anbringelse af CE-mærkninger og udarbejdelse af brugerdeklarationer, som også vil skulle indeholde oplysninger om farlige stoffer i byggevarer.

Jeg håber, at både Kommissionen og medlemsstaterne vil gøre en stor indsats for snarest muligt at informere producenterne om de nye regulativer, således at de hurtigst muligt kan begynde at forberede sig på og tilpasse sig de nye bestemmelser i forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg har støttet dette forslag, fordi bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, som tegner sig for 10 % af BNP. Byggeriet beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, medens 26 mio. arbejdere er afhængige af sektoren. Hertil kommer, at ca. 92 % af producenterne af byggematerialer er små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Da SMV'er er rygraden i vores økonomi, skal deres rolle og behov anerkendes i dette forslag. Revisionen af byggeproduktdirektivet (89/106/EØF) er et meget nødvendigt skub fremad for sektoren, idet der fjernes handelshindringer for producenterne, således at virksomhederne kan overleve, og arbejderne kan bevare deres job. Forslaget til forordning om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)311) har til formål at opdatere, forenkle og erstatte byggevaredirektivet i lyset af de ændrede omstændigheder. Jeg er glad for, at man har sat fokus på og næret særlig bekymring for farlige stoffer i disse varer, og det er afgørende vigtigt at kunne spore farlige stoffer tilbage til varerne. Hvis vi altid havde vidst, hvor i bygninger der var asbest, kunne såvel bygningsarbejdere som beboere være blevet sparet for sygdomme som f.eks. lungehindekræft (mesoteliom). Genfremsættelsen af ændringsforslagene om farlige stoffer (nr. 7, 17 og 49) er vigtig for den fremtidige sikkerhed, sundhed og gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Det er på høje tid, at byggeproduktdirektivet bliver revideret og erstattet med en mere anvendelig forordning, der kan sætte os i stand til reelt at sikre byggevarers frie bevægelighed i det indre marked. Kommissionen gør det rigtige ved at tage initiativ til at fremme den praktiske gennemførelse af det eksisterende direktiv og gøre denne gennemførelsesproces mere effektiv. Byggevarer adskiller sig klart fra andre varer, hvis bevægelse inden for det indre marked er underlagt direktiver. Hvor sikkerhedskravene til et produkt almindeligvis er standardiseret på tværs af direktiver, er byggevarer mellemprodukter til brug i byggeprojekter, og takket være denne specielle funktion vil målene i byggevaredirektivet blive nået via en vellykket fastlæggelse af harmoniserede holdninger med hensyn til at sikre, at ydeevnedeklarationen for et produkt er præcis og pålidelig. I den henseende vil den nye forordning give en væsentlig forbedring.

Det er også vigtigt at tage hensyn til de forskellige forhold rundt om i Europa for at sikre, at lokale mikrovirksomheder kan overleve. Medlemsstaterne har naturligvis divergerende krav til anlægsarbejder på grund af klimatiske forhold. Det er ikke desto mindre vigtigt at fokusere på meningsløse afprøvningskrav og fjerne dem, så vi kan nedbringe den administrative byrde. Jeg mener, at denne forordning vil betyde en forbedring både af det indre markeds funktion og af standardiseringsprocessen for byggevarer i Europa. Jeg har derfor stemt for denne forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg støtter denne nye holdning, eftersom formålet med lovtilpasningen ikke er at definere produktsikkerhed, men at skabe et gennemsigtigt miljø, hvor der leveres pålidelige oplysninger om produktegenskaber. Jeg bifalder også, at Parlamentet har besluttet at foretrække elektroniske dokumenter, navnlig i forbindelse med deklarationer af egenskaber for markedsførte produkter. Jeg er dog betænkelig med hensyn til den lovgivningsmæssige metode i ændringsforslag nr. 45, som vedrører artikel 17. Mens jeg støtter det foreslåede princip om ligelig repræsentation af de forskellige interessenter i udviklingen af harmoniserede standarder, er jeg af den opfattelse, at der bør findes en bredtfavnende løsning på dette spørgsmål inden for revisionen af EU's standardiseringssystem og ikke stykke for stykke i individuelle retsakter. Efter min mening vil den valgte holdning medføre love, der mangler klarhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede fru Stihlers betænkning med henblik på at vedtage en forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, fordi jeg mener, at bygge- og anlægssektoren er meget vigtig for den europæiske økonomi. I den sammenhæng er det at skabe en høj grad af harmonisering i reglerne om byggevarer et mål, som Europa skal tvinge sig selv til at nå hurtigst muligt. I en tid som nu, hvor vi har brug for at stimulere den økonomiske vækst, kan vi ikke lade hånt om denne sektors strategiske rolle. Formålet med forslaget er at sikre præcise og pålidelige oplysninger om byggevarers ydeevne, så man kan stole på, at bygninger er sikre og bygget i materialer, der ikke har negativ indvirkning på menneskers sundhed. Desuden finder jeg, at de skridt, der er taget med hensyn til sikkerhed på arbejdspladsen, er væsentlige for beskyttelsen af de millioner af borgere i EU, som er beskæftiget i denne sektor, idet de garanterer dem en rimelig grad af beskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne lykønske min skotske kollega, Catherine Stihler, med det fine arbejde, hun har udført i forbindelse med dette meget tekniske emne. Jeg stemte for betænkningen, som bør bidrage til at sikre større gennemsigtighed i de organer, der skaber standarder i byggebranchen, som lægger vægt på genanvendelse, og som gør SMV'ernes vej til det indre marked lettere med forenklede procedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det, at den civile bygge- og anlægssektor tegner sig for en stor del af EU's bruttonationalprodukt (BNP), ifølge ordføreren ca. 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital, berettiger de harmoniserede betingelser, som er blevet vedtaget her. Lavkonjunkturen har givet denne branche alvorlige problemer, hvor virksomheder er gået konkurs, og arbejdere har mistet deres job. Ethvert tiltag til at hjælpe denne sektor er derfor yderst vigtigt. Revisionen af byggeproduktdirektiv 89/106/EØF i denne sammenhæng er et meget tiltrængt skub fremad, som bør være en hjælp for sektoren, specifikt ved at der på den ene side fjernes handelsbarrierer for producenterne, og på den anden side skabes mulighed for, at virksomhederne kan overleve, og at arbejderne kan beholde deres job.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Byggebranchen er faktisk en af de største økonomiske faktorer i hele Europa. Krisen har imidlertid ramt denne sektor hårdt. Små og mellemstore virksomheder, der ofte er leverandører, har haft det særlig svært, og mange har endog måttet lukke. For at sikre virksomhedernes overlevelse og dermed arbejdspladser bør handelsbarrierer fjernes. Det kan skabe mere fair betingelser, som vil være til gavn for alle parter. Af den grund har jeg stemt imod de forslag, det ansvarlige udvalg har indgivet ved andenbehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Byggebranchen er en grundlæggende sektor i Europa, hvad angår både beskæftigelse og udvikling af vores små og mellemstore virksomheder.

Det er derfor bydende nødvendigt at støtte en forordning, der fastlægger harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer samt garanterer sikkerhed ved anvendte materialer og arbejderes sundhed. Tilfælde af fysisk tilskadekomst og skade på sundheden bliver fortsat registreret, ikke mindst i relation til de borgere, som hver dag udsættes for farlige stoffer, som f.eks. asbest, der anvendes ved opførelse af bygninger i byerne.

Jeg går således ind for fru Stihlers betænkning, som blev vedtaget i dag ved andenbehandlingen, fordi den understreger vigtigheden af, at man i en globaliseret verden indfører fælles regler for mærkning af stoffer og produkter, så der skabes garanti for sikkerhed og pålidelighed, og så producenternes omkostninger samtidig nedbringes, idet der her navnlig tænkes på de små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Harmoniseringstiltagene i betænkningen er for omfattende. Byggebranchen er et følsomt område, idet den er afgørende vigtig for infrastrukturudviklingen og dermed også for de enkelte medlemsstater som forretningsområder. De arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige standarder er ofte vigtige for beskyttelsen af mennesker og miljø i denne sektor. Hver medlemsstat bør i vid udstrækning træffe sine egne beslutninger i den henseende. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer har til formål at sikre byggevarers frie bevægelighed i det indre marked. Jeg stemte for forslaget til forordning, netop fordi en garanti for klare og pålidelige oplysninger via CE-mærkning på markedsførte byggevarer er endnu et skridt fremad mod et frit og konkurrencepræget marked, der er i stand til at beskytte de små og mellemstore virksomheder. Eftersom byggevarer er mellemprodukter i færdige bygninger, betyder harmoniseringen af nye EU-regler, at der skabes garanti for bygningers sikkerhed og kvalitet, at alle byggeselskaber får lige vilkår, at kontrollen med allerede markedsførte materialer forbedres, og endelig at der bliver større gennemsigtighed i handlen med byggevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at nedbringe de hindringer, der forhindrer en mere flydende handel inden for bygge- og anlægssektoren. Bygge- og anlægssektoren har været særlig hårdt ramt af den aktuelle økonomiske situation, og den foreslåede regulering skal fremme en fri, effektiv og gennemsigtig bevægelse af varer og tjenesteydelser til bygge- og anlægsindustrien. Fjernelse af hindringerne for grænseoverskridende aktivitet og fjernelse af nationale administrative og tekniske hindringer spiller en afgørende rolle for bygge- og anlægsindustrien. Rent faktisk gemmer medlemsstaterne sig inden for bygge- og anlægsindustrien bag nationale tekniske standarder for at blokere den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Da bygge- og anlægssektoren udgør 10 % af bruttonationalproduktet i EU og i øjeblikket oplever en periode med alvorlig nedgang, er alle foranstaltninger, der kan træffes for at bidrage til at sætte skub i byggeriet, velkomne og har min stemme. Disse foranstaltninger vil rent faktisk gøre det muligt for virksomheder fortsat at drive virksomhed og for arbejdstagerne at blive i beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Der er stadig alt for mange hindringer for handelen inden for bygge- og anlægssektoren i EU, hvilket har resulteret i, at medlemsstaterne berettiger tekniske regler, der er indført for at begrænse den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser.

Denne sektor, der ekspanderer hurtigt, frembringer 10 % af BNP og 50,5 % af de faste bruttoinvesteringer. Den skaber job til 12 mio. borgere i EU, og 92 % af sektoren består af små og mellemstore virksomheder – rygraden i vores økonomi.

Jeg mener derfor, det er nødvendigt at indføre foranstaltninger til harmonisering af markedet for disse produkter og at sikre et højt arbejdsmiljøniveau inden for sektoren. I lyset af krisen – der gav anledning til alvorlige problemer inden for sektoren, herunder konkurser – har vi behov for liberaliseringsforanstaltninger, der vil sikre virksomhedernes økonomiske overlevelse og bevare job.

Dette forslag til forordning skal opdatere, forenkle og erstatte direktivet om byggevarer i lyset af de ændrede omstændigheder vedrørende f.eks. markedsovervågning. Det sigter også mod at yde større beskyttelse i form af CE-mærkning, farlige stoffer, nationale produktkontaktpunkter, uafhængighed og gennemsigtighed, sundhed og sikkerhed og e-kommunikation.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Behovet for handling inden for markedsføring af byggevarer i EU er afgørende vigtigt i lyset af sektorens omfang. Ifølge Den Europæiske Standardiseringsorganisation er bygge- og anlægssektoren en af Europas største industrier, som tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af de faste bruttoinvesteringer. Denne sektor beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, mens yderligere 26 mio. arbejdstagere er afhængige af den. Derudover er omkring 92 % af fabrikanterne af byggevarer, svarende til 65 000 virksomheder, SMV'er med under 250 ansatte. Da SMV'er er rygraden i vores økonomi, opfordres der i dette forslag til, at deres rolle og behov anerkendes, ligesom der opfordres til en høj grad af sundhed og sikkerhed for dem, der arbejder inden for sektoren. Jeg stemte for denne betænkning, da forslaget bidrager til at øge industriens konkurrenceevne ved at forenkle den nuværende lovgivning, øge gennemsigtigheden og nedbringe den administrative byrde, som virksomhederne skal løfte, samt til at støtte Rumæniens interesse i at indføre tvungen vurdering af ydeevnen for produkter omfattet af harmoniserede standarder, udstedelse af en ydeevneerklæring og tildeling af CE-mærket.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) I lyset af bygge- og anlægssektorens betydning i den europæiske økonomi er det vigtigt at fjerne de tekniske hindringer for handelen med byggevarer for at øge den frie bevægelighed for disse varer inden for det indre marked. Det er derfor vigtigt at støtte fastsættelse af harmoniserede tekniske specifikationer, der i lyset af den nødvendige vægt på sundheds- og sikkerhedsspørgsmål også gør det muligt at konsolidere det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) I dag stemte vi i plenarforsamlingen om henstillingen vedrørende harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer.

I lyset af sektorens betydning er det vigtigt at udvikle foranstaltninger vedrørende markedsføring af byggevarer i EU. Ifølge Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) er bygge- og anlægssektoren en af Europas største industrier, som tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af de faste bruttoinvesteringer.

I dette forslag til forordning fastsættes harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer via indførelse af fælles mærkningsregler, der skal styrke garantierne vedrørende produktsikkerhed og -pålidelighed og samtidig nedbringe omkostningerne for producenterne med særlig henvisning til SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Denne forordning forelægges for Parlamentet til andenbehandling med henblik på dens endelige vedtagelse. Parlamentets førstebehandling fandt sted under den forrige valgperiode. Rådet vedtog sin holdning i 2010, og der blev derefter gennemført intense, uformelle trepartsforhandlinger under det belgiske formandskab for at nå frem til en kompromisløsning. Denne forordning er meget teknisk, men politisk yderst relevant for De Grønne, fordi hovedformålet med den er at harmonisere kravene vedrørende markedsføring af byggevarer.

Verts/ALE-Gruppens største bekymringer har været at sikre bl.a., at (i) procedurerne skal være gennemsigtige (navnlig bør standardiseringsorganerne ikke monopoliseres af repræsentanter for de største industrier, og der skal tages hensyn til SMV'ernes og andre interessenters holdninger), (ii) byggekravene og -procedurerne skal kunne sætte skub i innovative og mere økologiske mønstre, (iii) særlige procedurer for "mikrovirksomheder" bør ikke gøre det muligt for industrien at omgå kravene eller procedurerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at der stadig er for mange "hindringer" for handelen inden for bygge- og anlægssektoren i Europa. Gennemgangen af dette direktiv bør bidrage til at fjerne handelshindringer og dermed beskytte job inden for bygge- og anlægsvirksomhederne, der fortsat er berørt af den globale økonomiske krise. Der er planer om at indføre specifikke nye foranstaltninger for at kontrollere, at byggevarer genvindes og for at fremme genbrug af dem som en metode til at opfylde EU's mål for klimaændringer.

Der er også behov for nye sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed inden for denne sektor, hvor der desværre fortsat registreres et stort antal arbejdsrelaterede dødsfald. Endelig skal anmodningen om gradvist at erstatte papirudgaver af dokumenter med computerudgaver harmonisere markedet for byggevarer endnu mere.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig.(IT) Til trods for at indledningen til forordningen indeholder nogle uacceptable generelle bemærkninger, særlig vedrørende den fuldstændig frie bevægelighed for tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren – som vi ikke kan støtte, fordi der stadig vil være risiko for unfair konkurrence, indtil arbejdskraftomkostningerne er blevet harmoniseret mellem de forskellige medlemsstater – vil vi stemme for.

Det gør vi, fordi forordningen udelukkende vedrører lovgivningen om markedsføring af produkter til bygge- og anlægssektoren, der i denne periode med økonomisk krise har oplevet meget alvorlige virkninger med lukning af mange virksomheder og tab af arbejdspladser. Forslaget indebærer harmonisering og mærkning af produkter indeholdende farlige stoffer og forenkler, opdaterer og tilsidesætter også eksisterende regler for at fjerne visse lovgivningsmæssige hindringer til gavn både for arbejdstagerne og for de små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg er meget glad for, at mine kolleger støttede og vedtog betænkningen om bygge- og anlægssektoren, som jeg var ordfører for. Betænkningen vil resultere i, at farlige stoffer anføres på mærkningen af byggevarer, og Kommissionen vil gennemføre yderligere undersøgelser af dette spørgsmål. Den indeholder også bestemmelser for at gøre det lettere for SMV'er at markedsføre deres produkter på det indre marked. Behovet for større gennemsigtighed i godkendelsen af produkter med CE-mærket er blevet behandlet, og jeg ser frem til, at der indføres foranstaltninger i juli 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til en forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF. Bygge- og anlægssektoren er en stor industrisektor i Europa, der beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, mens yderligere 26 mio. arbejdstagere er afhængige af den. Den økonomiske krise har ramt EU's bygge- og anlægsindustri hårdt, og mange arbejdstagere har mistet deres arbejde. Dette førte til et fald på op til 14,2 % i sektorens aktivitet mellem 2008 og 2009. Gennemgangen af byggevaredirektivet (89/106/EØF) er i denne sammenhæng en støtteforanstaltning til bygge- og anlægssektoren, da det fjerner de handelshindringer, som fabrikanterne støder på, og derved hjælper virksomhederne til fortsat at drive virksomhed og arbejdstagerne til at beholde deres arbejde. Bygge- og anlægsarbejde både som helhed og de separate dele af sektoren skal være egnede til den tilsigtede brug, idet der navnlig tages hensyn til sikkerheden og sundheden for de involverede personer i hele arbejdets livscyklus. Bygge- og anlægsarbejde skal også være energieffektivt og bruge så lidt energi som muligt i deres livscyklus, og dermed medføre de laveste omkostninger for brugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Jeg mener, at bygge- og anlægssektoren afspejler den økonomiske situation bredt. I andet halvår af 2010 blev den litauiske bygge- og anlægssektor indskrænket med op til 42,9 %, et af de største fald i Europa. Siden da er situationen blevet lidt bedre, men lad os ikke stikke os selv blår i øjnene – det vil tage lang tid for den litauiske bygge- og anlægssektor at komme på fode igen. Derfor er det lidt for tidligt at tale om et stabilt genopsving. Der er stadig plads til forbedring. For eksempel ville mit lands bygge- og anlægssektor komme hurtigere på fode igen, hvis udnyttelsen af EU-støtten blev forbedret. Bygge- og anlægssektoren er en af de største brancher inden for den litauiske og den europæiske industri. Sektoren beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, mens yderligere 26 mio. arbejdstagere er afhængige af sektoren. Bygge- og anlægssektoren er meget vigtig for Litauen, fordi den skaber mange arbejdspladser, styrker den interne efterspørgsel og bringer penge ind i budgettet. Sektoren er også vigtig for små og mellemstore virksomheder, der er hjørnestenen i vores økonomi. Omkring 92 % af de virksomheder, der fremstiller byggevarer, er SMV'er med under 250 ansatte. Jeg er også enig i ordførerens forslag om at bruge e-kommunikation og it-metoder til at forbedre det indre marked for bygge- og anlægsvarer. Dette er vigtigt, når vi ser fremad.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Bygge- og anlægsindustrien repræsenterer forskellige vitale spørgsmål i EU lige fra dens væsentlige bidrag til økonomien til EU-borgernes sikkerhed i deres hjem og på deres arbejdsplads. Min stemme for forordningen om byggevarer afspejler behovet for et mere moderne, sikkert og gennemsigtigt direktiv om byggevarer. Forslaget kræver forbedringer af sundheds- og sikkerhedsprocedurerne inden for sektoren og klare erklæringer om farlige stoffer. Desuden vil et CE-mærke på varerne give dem, der udfører deres egne projekter, tillid til, at det materiale, de anvender, er sikkert. Den europæiske økonomi er kraftigt baseret på bygge- og anlægssektoren, der tegner sig for 10 % af EU's BNP og direkte beskæftiger 12 mio. EU-borgere. De fleste er beskæftiget i SMV'er, der udgør en vital del af den europæiske økonomi. Byggeri er imidlertid fortsat et af de farligste arbejdsområder. Jeg støtter derfor denne forordning om forbedring af de europæiske borgeres sikkerhed på arbejdspladsen og i hjemmet, uanset om de udfører projekter selv eller professionelt.

 
  
  

Betænkning: Michèle Striffler (A7-0375/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, der søger at gøre EU's humanitære bistand mere effektiv. Den europæiske konsensus om humanitær bistand er et stort skridt fremad. Alligevel skal gennemgangen af handlingsplanen være mere sammenhængende og bruge mål, der er mere målbare, og indikatorer, der er pålidelige. Kun på denne måde kan vi uddele bistanden mere effektivt. I lyset af det stigende antal naturkatastrofer forårsaget af klimaændringer og den voksende intensitet af disse er jeg enig i holdningen om, at det er vigtigt ikke blot at yde engangsbistand, men også at yde støtte til samfundenes eget katastrofeberedskab: Hyogo-handlingsplanen skal styrkes.

Indsatsen bør også koncentreres omkring de menneskerettighedsspørgsmål, som interne konflikter og komplekse kriser giver anledning til, og de involverede organers adgang til befolkningerne skal forbedres. Dette vil kun være muligt ved at skelne klart mellem de militære, politiske og humanitære roller. Jeg er også enig i oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det er afgørende for en mere effektiv levering af humanitær bistand. Den europæiske konsensus om humanitær bistand er det første fælles dokument om politikken for humanitær bistand, der er udarbejdet siden vedtagelsen af forordningen i 1996. Det er et grundlæggende vigtigt redskab, særlig på baggrund af den store ændring i humanitære anliggender, særlig det store antal naturkatastrofer og væbnede konflikter, der resulterer i forflytning af et stort antal mennesker osv. Jeg håber, at den europæiske konsensus om humanitær bistand vil være et vigtigt skridt i retning af at realisere de mest effektive EU-foranstaltninger inden for humanitær bistand og vil bidrage til fremme af humanitære principper og international humanitær lovgivning, koordinering og konsekvens i leveringen af humanitær bistand fra EU, klarlægning af anvendelsen af militære og civile beskyttelsesressourcer og -kapacitet, nedbringelse af risikoen for katastrofer og styrkelse af forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Denne betænkning forpligter EU til at gennemføre et tæt samarbejde omkring en fælles vision for humanitær bistand. Jeg mener, at alvoren af naturkatastrofer også kan tilskrives de humanitære aktioner, der ligger til grund for klimaændringer. Jeg opfordrer også medlemsstaterne til at engagere sig i gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand. Jeg støtter de foranstaltninger, der gennemføres på dette område, nemlig fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, forbedring af kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer, katastrofeforebyggelse og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) EU er en global aktør. Det er med denne stærke overbevisning, at ophavsmændene til Lissabontraktaten styrkede Europas ambitioner på verdensscenen. Den humanitære dimension har en vigtig plads i dette omfattende projekt. EU er allerede verdens største donor og yder 40 % af samtlige bidrag. Denne fælles erklæring "er baseret på fælles principper og strategier og søger at fremme en fælles og koordineret indsats inden for EU og med andre aktører og således forbedre det kollektive svar på humanitære kriser". Jeg stemte derfor for denne beslutning, der minder om, at humanitær bistand skal ydes på en passende og effektiv måde, understreger betydningen af god koordinering, lægger vægt på den sekundære karakter af brugen af militære og civile beskyttelsesressourcer og den afgørende betydning af at nedbringe risici forårsaget af naturkatastrofer og endelig opfordrer EU til at styrke forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. EU er verdens største donor af humanitær bistand og yder mere end 40 % af hele den officielle internationale humanitære bistand. Der har været en væsentlig stigning verden over i antallet og intensiteten af naturkatastrofer forårsaget af især konsekvenserne af klimaændringerne. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, og der er derfor behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Jeg mener, at EU må investere mere i katastrofeforebyggelse og yde støtte – ud over engangsbistand – til lokalsamfundenes kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Det er bekymrende, at overtrædelser af den internationale folkeret bliver mere almindelige, og situationen i marken forringes. Jeg er enig i, at EU må træffe foranstaltninger til at forbedre koordineringen af den humanitære bistand og stoppe enhver form for misbrug af denne bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Der var mange humanitære kriser i 2010. Haiti, Pakistan, og jeg kunne blive ved. De tragedier, som visse befolkninger, ofte de dårligst stillede, oplever verden over, kræver en hurtig og effektiv indsats fra de internationale organisationers side, men også fra EU's side, da det er en stor aktør inden for udviklingsbistand og krisestyring.

Derfor har vi her i dag, tirsdag den 18. januar, vedtaget fru Strifflers betænkning for at opfordre til øget finansiering til humanitær bistand. Vi bør også oprette en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan til håndtering af alle disse kriser. Kommissionen er åben over for denne tanke, og den bør fremlægge et forslag med henblik på optimering af det eksisterende civilbeskyttelsessystem.

Vi må helt klart udnytte de ressourcer, der allerede er tilgængelige i medlemsstaterne, men samtidig må vi også koordinere bistanden på en langt mere effektiv og praktisk måde. Langsomme reaktioner, dobbeltbistand og inkonsekvens i praksis er blot nogle af de ting, vi må fjerne. Der er en stor margin for forbedring, og den beslutning, som Parlamentet har vedtaget, skal yde et indledende svar i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for Parlamentets betænkning om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand: midtvejsrevision af handlingsplanen og vejen frem. Den europæiske konsensus om humanitær bistand forpligter EU til at indgå i et tæt samarbejde omkring en fælles vision for humanitær bistand. Den europæiske konsensus sigter mod at forbedre EU's effektivitet, forsvare og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og slå energisk til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret. Da midtvejsrevisionen blev gennemført, blev det bemærket, at der manglede specifikke oplysninger om de foranstaltninger, der var truffet, eller skulle træffes, og at kun få mennesker var bekendt med denne konsensus bortset fra repræsentanter involveret i humanitært arbejde. Der er derfor behov for en stor indsats for at øge denne konsensus' profil og gøre medlemsstaterne, andre institutioner og militære organer mere bekendt med den. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket har gjort det endnu vigtigere, at den europæiske konsensus om humanitær bistand anvendes stramt og energisk.

Jeg vil gerne understrege behovet for at investere mere i katastrofeforebyggelse og yde støtte – ud over engangsbistand – til lokalsamfundenes kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Derudover bør indsatsen fokuseres på at indarbejde spørgsmålet om køn og beskyttelse mod seksuel vold, der i stigende grad anvendes som et krigsvåben, i de humanitære reaktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) EU er den største donor i verden, og yder 40 % af den samlede bistand. Over 100 mio. mennesker i over 70 lande modtog bistand svarende til næsten 1 mia. euro fra EU i 2009. Desværre slår vi meget ofte til lyd for, at der ydes bistand til lande, der senere vælger at acceptere udenlandske direkte investeringer fra Kina. Måske skal donationer og investeringer i det mindste koordineres, i stedet for at vi beklager, at Kina er blevet den næststørste økonomi i verden. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket har gjort det endnu mere relevant, at den europæiske konsensus anvendes stramt og håndfast.

I denne ændrede situation er den første faktor, der skal nævnes, den betydelige stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer forårsaget af hovedsageligt klimaændringer. Dette indebærer et behov for også, ud over engangsbistand, at yde støtte til lokalsamfundenes egen kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Der er truffet politiske foranstaltninger med henblik herpå – i form af EU-strategien og Hyogo handlingsplanen – men der er stadig problemer med gennemførelsen af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  David Campbell Bannerman (EFD), skriftlig. (EN) UKIP mener, at den bedste reaktion på humanitære katastrofer er, at uafhængige nationalstater koordinerer deres hjælpeindsats frivilligt, og ikke at den fastsættes centralt af det udemokratiske EU. Vi har noteret os den fuldstændige fiasko i forbindelse med EU's langsomme og lille indsats i Haiti, og vi mener derfor, at vi ikke kan have tillid til EU i forbindelse med fremtidige humanitære kriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi EU er verdens største donor af humanitær bistand og bidrager med mere end 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. I 2009 ydede det humanitær bistand til omkring 115 mio. mennesker i over 70 lande til et samlet beløb på 950 mio. euro. EU har via dets humanitære politik bevist sin forpligtelse til at støtte folk, der befinder sig i en yderst sårbar situation i tredjelande. Jeg er enig i midtvejsrevisionen af den humanitære konsensus, da jeg mener, at det er afgørende at gøre en indsats for at øge dens synlighed i medlemsstaterne, de øvrige institutioner og blandt de militære aktører. Jeg vil indtrængende opfordre Kommissionen til at fordoble sin indsats inden for katastrofeforebyggelse og til at være mere opmærksom på de stadigt stigende overtrædelser af humanitær folkeret og på de mest sårbare grupper, såsom kvinder, børn og folk, der er blevet tvangsforflyttet. Det er også vigtigt at fremme dialog mellem de politiske, militære og humanitære organer, der er aktive på det samme område, og samtidig oprette en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan, nemlig en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen om humanitær bistand af to årsager. For det første fordi der heri insisteres på at kæde civil beskyttelse og humanitær bistand sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og dens udenrigspolitik, mens interventionskriterierne helt klart bør være humanitære og kun humanitære. Og for det andet fordi jeg ikke mener, at en sammenkædning af civil og militær kapacitet til håndtering af humanitære krisesituationer er et skridt i den rigtige retning. Der er naturligvis behov for særlig viden og brug af særligt udstyr, som altid har været ejet af og er blevet anvendt af militæret, under visse omstændigheder. For at bevare og beskytte den rent civile karakter af humanitære missioner, kan civilbeskyttelsen finansieres, så den har dette særlige udstyr, og naturligvis så civilbeskyttelsesmedarbejderne kan uddannes, snarere end at alle disse militære udgifter opretholdes. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan yde reel og effektiv bistand i humanitære kriser uden at løbe risikoen for en militær tilstedeværelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) I forbindelse med midtvejsrevisionen af den europæiske konsensus om humanitær bistand må jeg påpege, at det er beklageligt, at offentlighedens kendskab til den ikke har ligget på det ønskede niveau, og at medlemsstaterne har spillet en meget lille rolle i gennemførelsen af den. I stedet for at finde fejl, må vi imidlertid fremme og udstikke den vej, vi bør følge i forbindelse med humanitær bistand. Den humanitære situation har ændret sig en hel del i de senere år med naturkatastrofer, flere forflyttede personer, et større antal forskellige interne konflikter, fødevarekriser osv. Mere end nogensinde er der et presserende behov for en afbalanceret og effektiv global reaktion, der er baseret på specifikke behov, er resultatorienteret og styret af princippet om at bevarelse af subsistensmidler er at redde liv samtidig med, at de pågældende områders behov for selvudvikling og selvforsyning tages i betragtning. For at nå dette mål er det vigtigt, at den europæiske konsensus fremmer disse humanitære værdier, og at forskellige aktører optimerer ressourcerne.

Jeg vil endnu en gang slå til lyd for, at der er et presserende behov for at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke i overensstemmelse med Barnier-rapporten fra maj 2006. Jeg vil gerne lykønske min kollega, fru Striffler, med det positive indhold i de forslag, hun har fremsat, og jeg vil gerne gentage, at jeg mener, at den humanitære konsensus er et vigtigt instrument, der er yderst relevant i den aktuelle situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Den humanitære konsensus er et nøgleinstrument, der især viser sin værdi i den aktuelle humanitære situation med dybtgående ændringer. Vi har været vidner til en dramatisk stigning i naturkatastrofernes antal og intensitet, hvilket navnlig skyldes konsekvenserne af klimaændringer, mangedoblingen i antallet af komplekse kriser, navnlig interne konflikter, samt konflikternes ændrede karakter, hvoraf mange medfører forflytninger af store menneskemængder.

Overtrædelser af den humanitære folkeret bliver stadig mere almindelige. Et særligt chokerende aspekt af sådanne overtrædelser er den stigende brug af seksuel vold som et krigsvåben. Jeg støtter ordførerens holdning, og jeg mener, at der er behov for stærke foranstaltninger for at øge beskyttelsen mod seksuelle voldshandlinger under humanitære omstændigheder. Jeg er enig i den holdning, som betænkningens forfatter giver udtryk for, om, at de seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan endnu en gang har vist, at der er behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab, effektivitet, reaktionshastighed, koordinering og synlighed.

Jeg støtter også oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan (europæisk civilbeskyttelsesstyrke).

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske konsensus om humanitær bistand, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede frem til den 18. december 2007, var et vigtigt fremskridt med hensyn til definition af den europæiske humanitære bistand, dens anvendelsesområde og spektrum. Med denne betænkning, hvis konklusioner, jeg støtter på det kraftigste, gennemfører vi midtvejsrevisionen af den som fastsat i handlingsplanen fra maj 2008. Ved denne korsvej vil jeg gerne lykønske fru Striffler med hendes fremragende arbejde. Med hensyn til de tanker, der kommer til udtryk i betænkningen, vil jeg gerne fremhæve den vægt, der lægges på "modtagernes reelle og vedvarende inddragelse … i forvaltningen af bistanden". Jeg har slået til lyd for dette princip, der burde foranledige EU til i stigende grad at fokusere sin indsats på civilsamfundet og de lokale myndigheder. Dette vil nedbringe fokus på EU-medlemsstaternes forbindelser, der fortsat bør spille en rolle, men ikke i bilaterale forbindelser, som det ofte har været tilfældet indtil nu. Jeg vil også gerne understrege behovet for at fremsætte forslag, der sigter mod "oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som er baseret på en optimal udnyttelse af den nuværende EU-civilbeskyttelsesordning og på pooling af de eksisterende nationale ressourcer", hvilket ville betyde en stigning i de marginale omkostninger til opnåede synergier via den kapacitet, der allerede er blevet oprettet i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig.(IT) Humanitær bistand spiller nu en større og vigtigere rolle end tidligere. Forskellige udviklingssatser og voksende uligheder i muligheder og ressourcefordeling i geografisk, social og generationsmæssig sammenhæng, voksende klimaændringer (som til dels er menneskeskabte) og den dermed forbundne stigning i antallet af naturkatastrofer, voksende miljøforureninger og et ubalanceret menneskeskabt pres koncentreret i store byområder og en ulige befolkningstilvækst i nogle områder på Jorden har ført til et voksende antal humanitære katastrofer, hvor bistanden indtager en væsentlig rolle i genopretningen af grundlæggende levevilkår og menneskelig værdighed. I lyset heraf kan eventuelle interventioner som følge af EU's udenrigspolitik – der endnu ikke er fastlagt – hvis der er behov for at bistå mennesker ramt af katastrofer, ikke fordeles i henhold til de enkelte medlemsstaters interesse- og indflydelsesområder, men bør antage en europæisk dimension.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand. EU's humanitære politik er det praktiske udtryk for dets forpligtelse til at støtte mennesker, der har brug for bistand, når de er allermest sårbare. EU er verdens største donor af humanitær bistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. I 2009 ydede vi i alt 950 mio. euro til omkring 115 mio. mennesker i over 70 lande. Den europæiske konsensus om humanitær bistand, der blev underskrevet den 18. december 2007, understreger EU's vilje til at arbejde tæt sammen på dette område for at sikre, at bistanden gennemføres så effektivt som muligt, og til at forsvare og fremme grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og slå energisk til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret. Der ligger mange udfordringer forude. De seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan viste endnu en gang, at EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab må forbedres væsentligt. Katastrofeforebyggelsen skal integreres fuldt ud i politikkerne for udviklingsbistand og humanitær bistand. Vi har også brug for en tydeliggørelse af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) De seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan har endnu en gang vist, at der er behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab hvad angår effektivitet, koordinering og synlighed.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, der slår til lyd for oprettelse af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan (europæisk civilbeskyttelsesstyrke) – et begreb, der blev lanceret af kommissær Barnier efter tsunamien i Asien, og som Parlamentet gentagne gange siden har presset på for at få oprettet.

Denne kapacitet bør udgøre en optimering af de redskaber, der allerede er tilgængelige, og som ville blive mere effektive og synlige, idet målet er gennem et tættere samarbejde at muliggøre en øjeblikkelig mobilisering af alle de nødvendige ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at handlingsplanen i den europæiske konsensus bør revideres. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år ikke mindst med det voksende antal naturkatastrofer og deres stigende intensitet, der også er forårsaget af konsekvenserne af klimaændringerne. Det er vigtigt at integrere katastrofeforebyggelse fuldt ud i politikker for udviklingsbistand og humanitær bistand, hvilket gør det endnu vigtigere, at den humanitære konsensus anvendes stramt og energisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det står klart, at katastrofesituationer og humanitære nødsituationer mangedobles verden over i dag. EU har påtaget sig en vigtig rolle i bekæmpelsen af disse svøber, og jeg håber, at det fortsat vil gøre dette og endog vil styrke denne rolle så vidt muligt. Det er dog ikke nok at give en sulten person en fisk. Han skal lære at fiske.

Jeg mener, at det at hjælpe de mindre velstående lande med menneskelige og materielle ressourcer, så de kan imødegå fremtidige kriser, er næsten lige så vigtigt som at imødegå de nødsituationer, der opstår. Den europæiske konsensus om humanitær bistand fortjener min støtte, og jeg håber, at kompromiset mellem de europæiske institutioner vil resultere i en stadig bedre udnyttelse af de ressourcer, der står til EU's rådighed, samtidig med at donationer til dem, der har mindst og lider mest, prioriteres, og fuldstændig neutralitet i forhold til politiske eller ideologiske dagsordener sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I de senere år har verden været vidne til en dramatisk stigning i katastrofernes omfang både i det ramte geografiske område og med hensyn til antallet af ofre. Selv om det er et spørgsmål af stor betydning, falder det ikke inden for disse forhandlinger at drøfte klimaændringernes konsekvenser på disse katastrofer. Rådets, Parlamentets og Kommissionens underskrivelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand den 18. december 2007 var et vigtigt fremskridt med hensyn til humanitær bistand, særlig da der var udarbejdet en handlingsplan for fem år, i henhold til hvilken der skulle gennemføres en midtvejsrevision. Dette er målet med denne betænkning. Hele verden kender og anerkender den nøglerolle, som EU's humanitære bistand spiller. Parlamentet har behandlet dette spørgsmål på adskillige møder, særlig i vores taler. I de senere år har begivenheder i Brasilien, Haiti, Pakistan, Madeira og andre steder foranlediget os til at overveje effektiviteten af støtte til civilbeskyttelse og humanitær bistand. Som det er blevet påvist i denne betænkning, er der til trods for de begrænsede oplysninger, der står til rådighed, positive udviklingstendenser på europæisk plan, som det også fremgår af nedsættelsen af Rådets arbejdsgruppe om humanitær bistand og fødevarebistand. Der står dog fortsat meget tilbage at gøre.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) EU's såkaldte "humanitære bistand" spiller en ikke uvæsentlig rolle i det, der i stigende grad defineres som EU's udenrigspolitik. Den udnytter ofte reelle behov for bistand og samarbejde, som det er vigtigt at reagere på, særlig nødsituationer, mens en lang række mål forfølges i praksis. De foranstaltninger, der træffes, og de metoder, der anvendes, som omfatter militær intervention og besættelse, søger at genskabe og uddybe former for politisk og økonomisk dominans og at kontrollere udviklingslandenes markeder og naturressourcer. På baggrund af kapitalismens voksende krise, omfatter disse intentioner også altid en begrænsning af folks kamp for større retfærdighed og sociale fremskridt, hvilket kommer til udtryk på forskellig måde og antager forskellige former verden over.

Forklædt som såkaldte "humanitære" interesser fremmer en række ikke statslige organisationer, logistikvirksomheder og andre modtagere af og medskyldige i disse politikker deres egne og deres bagmænds interesser. Disse interesser kan være offentlige eller private, og de kan omfatte bl.a. politiske, finansielle eller religiøse begrundelser. I princippet går vi ind for specifikke udtryk for solidaritet med ofrene for enhver form for katastrofe eller konflikt. Disse skal dog baseres på disse menneskers interesser, på respekten for folkeretten og på disse landes uafhængighed og suverænitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg mener, at vi må forbedre de redskaber, som EU råder over til at reagere på katastrofer som den, Haiti har oplevet med jordskælvet for blot et år siden efterfulgt af koleraepidemien for nylig. Min gruppe og jeg mener, at vi må fremme en øget finansiering til humanitær bistand, for at muliggøre flere interventioner, navnlig for at hjælpe de mest sårbare mennesker. I denne forbindelse skal vi sikre, at vi skelner klart mellem de militære og de humanitære organers arbejdsområder, da militære ressourcer bør anvendes så lidt som muligt og som en sidste udvej.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) EU som en blok er verdens største bidragyder af humanitær bistand. Alligevel har nyere katastrofer understreget visse mangler ved EU's kapacitet til at handle på en hurtig, effektiv og koordineret måde. Striffler-betænkningen understreger nogle af disse bekymringer, og man må håbe, at dagens afstemning resulterer i nogle positive foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i denne betænkning, fordi betænkningen ikke blot er en formel øvelse, men også en lejlighed til at afspejle den humanitære bistand i dag. Den humanitære situation har ændret sig dramatisk i de senere år. I denne ændrede situation er den første faktor, der skal fremhæves, den betydelige stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer forårsaget hovedsageligt af konsekvenserne af klimaændringer. Dette indebærer et behov for at investere mere i katastrofeforebyggelse og for at yde støtte – ud over engangsbistand – til lokalsamfundenes kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Af andre faktorer kan nævnes den stigende forekomst af komplekse kriser, særlig interne konflikter, og udviklingen i konflikternes natur, ofte ledsaget af massive befolkningsbevægelser (flygtninge, internt fordrevne) og tiltagende vold mod befolkningen. Overtrædelser af den internationale folkeret bliver mere almindelige, og situationen i marken forringes. Et særligt chokerende aspekt af sådanne overtrædelser er den stigende brug af seksuel vold som et krigsvåben. Der bør gøres en stor indsats for at indarbejde beskyttelse mod seksuel vold i humanitære reaktioner. Derfor bør der fokuseres specifikt på de mest sårbare grupper, herunder kvinder, børn og mennesker, der er blevet tvangsfordrevet (enten internt eller som flygtninge). De seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan har endnu en gang vist, at der er behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab hvad angår effektivitet, koordinering og synlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Et år efter jordskælvet i Haiti kan vi se, at de skridt, vi tager, eller den måde, hvorpå vi hjælper, ikke er perfekte. Derfor må den europæiske konsensus, der opstod for at lette leveringen af humanitær bistand, ikke sættes over styr. EU har som en af de rigeste og mest udviklede regioner i verden en moralsk pligt til at hjælpe de svageste og dem, der er i nød. Vi må navnlig opretholde solidariteten med ofrene for naturkatastrofer og andre katastrofer, der ikke er forberedt på det, der sker for dem.

Vi bør derfor træffe foranstaltninger til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område og til at lette udvekslingen af bedste praksis. Vi bør gøre alt for at sikre, at bistandssystemet er effektivt, så ikke en eneste cent går til spilde. Det er derfor nødvendigt at samarbejde med andre internationale, ikke statslige organer og organisationer, som også yder bistand, for at gøre bistanden mere effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for Striffler-betænkningen, fordi der stadig er et stort behov for at understrege betydningen af dette spørgsmål og dermed dets følsomhed.

Parlamentets mål med afstemningen var at understrege behovet for, at EU's mål bliver opretholdelse af menneskerettighederne, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Med hensyn til solidaritet er vi aldrig helt parate eller udstyret med fremragende planer. Vi må i stigende grad tilskynde alle de europæiske aktører, herunder Kommissionen og de enkelte medlemsstater, til at tilskynde til fremme af den universelle respekt for menneskerettighederne. Jeg vil for min del fortsat støtte denne modus vivendi, herunder også i Budgetudvalget, som jeg er medlem af, og støtte alle foranstaltninger, der har til formål at øge den finansielle bistand til disse aktiviteter, der specifikt sigter mod at beskytte disse vigtige rettigheder, så EU fortsætter sine bestræbelser på at bistå og støtte de dele af befolkningen, der har størst behov herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Vi har på det seneste set en dramatisk stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer, menneskeskabte eller ej, samt en stigning i de negative virkninger forårsaget af overtrædelser af den humanitære folkeret og dårlig regeringsførelse. Som bekendt er EU verdens største donor af humanitær bistand og bidrager med omkring 40 % af den officielle, internationale humanitære bistand. Beviset herfor er de 115 mio. modtagere af bistand fra omkring 70 lande, som har modtaget i alt næsten 1 mia. euro. Jeg stemte for denne konsensus, da jeg mener, at EU via sin humanitære politik gennem handling viser sit engagement over for mennesker, som virkelig har behov for bistand. I denne henseende har vi behov for tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer, og vi må støtte en forbedret koordinering mellem de institutioner og organisationer, der er involveret i denne proces.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser denne betænkning yderst velkommen, idet den fremsætter forslag til, hvordan den europæiske konsensus om humanitær bistand kan styrkes. Den fremhæver en række områder, hvor der er behov for større opmærksomhed, herunder fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, spørgsmål om kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Den fremlagte betænkning er et meget rettidigt svar på de mange naturkatastrofer, vi har oplevet i de seneste år. Det er vigtigt, at EU lærer af erfaringerne med at yde effektiv bistand efter tidligere katastrofer f.eks. Australien, Haiti og Rusland, så det kan fastlægge helt klare procedurer og ressourcer for levering af humanitær bistand. Det europæiske kontinent har hidtil undgået katastrofer i et sådant omfang, men det betyder ikke, at vi ikke bør forberede en effektiv række af strukturer og ressourcer. Erfaringerne fra de seneste år viser, at sikring af transport til ramte områder ikke er mulig uden teknisk og organisatorisk støtte fra militære enheder. Ikke statslige humanitære organisationer har ikke disse muligheder.

Det er indlysende, at indbyggerne i ramte områder meget ofte er afskåret fra transportforbindelser rundt omkring i landet, og de civile luftfartsressourcer er begrænsede. Hvis brug af militære styrker er begrundet og acceptabel nogen steder, så er det helt sikkert i forbindelse med humanitære katastrofer eller naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Naturkatastrofer er helt klart indtruffet med øget intensitet i de senere år. EU er også en af de største globale aktører med hensyn til humanitær bistand, og det er vigtigt, at denne rolle opretholdes til trods for de kriser, vi oplever i øjeblikket. Alligevel mener jeg, at det ud over at hjælpe de dårligst stillede og alle dem, der er ramt af disse katastrofer, er nødvendigt at forsyne de fattigste lande, og dermed også dem, der er mest sårbare over for disse situationer med menneskelige ressourcer og finansiering, så den eksterne bistand ikke er så kritisk. Dette kan kun ske med udviklingspolitikker og bistand til disse lande på mellemlang og lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig.(FR) Det humanitære rum er i stigende grad komplekst og vanskeligt. Den humanitære folkeret overtrædes hyppigt, forvirring omkring rollerne betyder, at humanitære arbejdere i stigende grad opfattes som mål, og naturkatastroferne stiger i antal og intensitet. I 2010 oplevede vi de tre største humanitære katastrofer i de senere år, nemlig jordskælvet i Haiti, tørken i Sahel og oversvømmelserne i Pakistan. Som kommissær Kristalina Georgieva imidlertid har sagt, er "kvaliteten af vores humanitære bistand […] af største betydning". Den "redder omkring 140 mio. liv hvert år".

Med disse betragtninger in mente er jeg enig med ordføreren, når hun kræver en væsentlig stigning i finansieringen til humanitær bistand, og når hun bemærker, at den europæiske konsensus om humanitær bistand ikke er tilstrækkelig kendt. Vi må fortsat øge kendskabet og fremme humanitære principper og principperne i folkeretten. Vi må, som jeg allerede har haft lejlighed til, slå til lyd for oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan. Vi må øge fokus på katastrofeforebyggelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Betænkningen om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand indeholder nogle vigtige forslag, som bør omsættes i handling i fremtiden. Et eksempel er udviklingen af kapacitet og ressourcer til civilbeskyttelse, idet nøgletanken er at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke. Det er også vigtigt at forbedre koordineringen, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også på internationalt plan med FN. Strategien med at levere fødevarer og lignende lokalt i krisesituationer og dermed støtte den lokale økonomi er også en fornuftig idé. Desværre er betænkningen ikke specifik eller ambitiøs nok, og derfor stemte jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi EU som verdens største donor af humanitær bistand bør lægge større vægt på humanitær bistand i de områder, hvor der er presserende behov herfor, da der er sket en dramatisk stigning i antallet af naturkatastrofer og interne konflikter. Medlemsstaterne bør bidrage mere effektivt til processen med gennemførelse af den europæiske konsensus ved at inddrage den i nationale humanitære strategier. På grund af behovet for humanitær bistand er det nødvendigt at afsætte øgede midler hertil og muliggøre en hurtig og effektiv finansiering af operationer.

Jeg er enig i forslaget om, at der må skelnes meget klart mellem de militære og de civile organers arbejdsområder, så militære ressourcer og kapacitet kun anvendes i et meget begrænset antal tilfælde og som en sidste udvej, navnlig i de regioner, der er ramt af væbnede konflikter. For at sikre en passende og effektiv koordinering af den humanitære bistand må der desuden oprettes en europæisk civilbeskyttelsesstyrke og en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) EU er verdens største donor af humanitær bistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. EU's humanitære politik viser dets forpligtelse over for mennesker i lande, der har behov for bistand. Efter EU's underskrivelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand er der blevet gennemført mange foranstaltninger med henblik på samarbejde på dette område for at optimere dens effektivitet og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed i indsatsen for at bistå dem, der har størst behov. Bortset herfra ser det ud til, at der stadig er et manglende kendskab til den europæiske konsensus. Vi må derfor gøre en større indsats for at øge dens synlighed. Jeg mener, at det inden for en sektor, der er så sårbar som humanitær bistand, er vigtigt at være klar over, hvordan omstændighederne har ændret sig gennem årene, idet man bør huske på den væsentlige stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer. Som følge heraf mener jeg, at vi må udfolde større bestræbelser inden for katastrofeforebyggelse og yde støtte til lokalsamfundenes egen kapacitet i denne forbindelse. Hvis den humanitære bistand skal følge en stabil vej til fuld udnyttelse, må vi stædigt blive ved med at slå til lyd for bevarelse af det "humanitære rum". Ved at stemme for Striffler-betænkningen håber jeg, at vi kan gå over til vedtagelse af en praktisk handlingsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) EU er via Kommissionen og medlemsstaterne verdens største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. En stram midtvejsrevision af gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand kan kun konkludere, at det er nødvendigt at fremme et større kendskab til denne mekanisme og bedre koordinering og effektivitet mellem de berørte enheder. Økonomiske bidrag alene kan være nyttesløse, hvis de ikke ledsages af en tæt og effektiv koordinering i alle faser og for alle former for EU-støtte. Vi lever i en kritisk tid. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket har gjort det endnu vigtigere, at den europæiske konsensus om humanitær bistand anvendes stramt og energisk. Jeg stemmer for denne betænkning, og jeg vil gerne opfordre til en politik med systematisk dialog, større samarbejde i marken, bedre styring og en forpligtelse til at forebygge katastrofer. Jeg støtter oprettelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke i tråd med Barnier-rapporten offentliggjort i maj 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) EU er verdens største donor af humanitær bistand og yder mere end 40 % af hele den internationale humanitære bistand.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand, som Rådet, Parlamentet og Kommissionen underskrev den 18. december 2007 på grundlag af en femårig handlingsplan, forpligter EU og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen. Handling nr. 33 kræver en midtvejsrevision af handlingsplanen for at håndtere det manglende kendskab til den humanitære sektor, alvorlige klimaændringer, den voksende forekomst af komplekse kriser og voksende vold.

Vi slår derfor til lyd for, at der oprettes en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan (europæisk civilbeskyttelsesstyrke) som foreslået af hr. Barnier for at optimere de værktøjer, der allerede står til rådighed, idet målet er gennem tættere koordinering at muliggøre en øjeblikkelig mobilisering af alle de nødvendige ressourcer.

På baggrund af de opgivne tal og indførelsen med Lissabontraktaten af en egentlig politik for humanitær bistand på EU-plan er jeg helt enig i, at der er behov for en midtvejsrevision, der fokuserer på en styrkelse af handlingsplanen vedrørende fremme af humanitære principper, om levering af humanitær bistand, om præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver og om katastrofeforebyggelse og om styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som præsenterer en oversigt over gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand, formulerer forslag, der hjælper til at styrke dens synlighed og forbedre effektiviteten i realiseringen af dens mål. Dette instrument har fået endnu større betydning i den aktuelle humanitære situation, der har været kendetegnet ved en væsentlig stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer, og det er vigtigt, at der udfoldes bestræbelser i retning af en fuldstændig opfyldelse af de forpligtelser, den giver anledning til, og at medlemsstaterne er mere involveret i gennemførelsen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) I dag stemte vi i plenarforsamlingen om betænkningen om den europæiske konsensus om humanitær bistand.

EU er via Kommissionen og medlemsstaterne verdens største donor af humanitær bistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. EU's humanitære politik er det praktiske udtryk for dets forpligtelse til at støtte mennesker i tredjelande, der har brug for bistand, når de er allermest sårbare.

Det er vigtigt at understrege, at leveringen af bistand skal baseres udelukkende på påviste behov og graden af sårbarhed, at bistandens kvalitet og kvantitet hovedsageligt bestemmes ved en indledende evaluering, og at evalueringsprocessen skal forbedres yderligere, særlig med hensyn til anvendelsen af sårbarhedskriterier, navnlig i forbindelse med kvinder, børn og handicappede grupper.

Desuden er modtagernes reelle og vedvarende inddragelse – og om muligt deltagelse – i forvaltningen af bistanden en af de afgørende forudsætninger for humanitære foranstaltningers kvalitet, navnlig i tilfælde af langvarige kriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 styres Unionens humanitære indsats af artikel 214 TEUF, med hvilken der indføres en fuldgyldig EU-politik for humanitær bistand. På dette område deler EU kompetencen med medlemsstaterne. Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand vil således få sit eget retsgrundlag, når den revideres under den fælles beslutningsprocedure. Med Lissabontraktaten oprettedes også Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg har i løbet af disse forhandlinger været fortaler for, at GD ECHO skulle forblive uafhængigt for at undgå en instrumentalisering af den humanitære bistand under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det kræver også, at opgavefordelingen mellem Catherine Ashton og Kristalina Georgieva præciseres.

Midtsvejsrevisionen af handlingsplanen er en lejlighed til at styrke EU's indsats på en række områder, og i betænkningen henledes opmærksomheden på bl.a. følgende spørgsmål. Fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, forbedring af kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer, katastrofeforebyggelse og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) EU er via Kommissionen og medlemsstaterne tilsammen verdens største donor af humanitær bistand og bidrager med over 40 % af den samlede officielle internationale bistand.

Alene i 2009 ydede Kommissionen i alt 950 mio. euro til omkring 115 mio. mennesker i over 70 lande. EU's politikker er det praktiske udtryk for den reelle forpligtelse til at støtte mennesker, når de er allermest sårbare. Vores mål er at blive i stand til at planlægge en mere koordineret civil og militær reaktion, så vores intervention med hensyn til naturkatastrofer bliver mere effektiv. Disse tragiske hændelser indtræffer hyppigere og hyppigere og har resulteret i hundredtusindvis af dødsfald verden over i de senere år.

Der bør navnlig fokuseres på kvinder og børn, særlig flygtninge og internt fordrevne personer, da overtrædelser af den humanitære folkeret inden for disse grupper bliver stadig mere almindelige. Ud over at sikre en mere effektiv intervention skal der gøres meget inden for aktiv og passiv forebyggelse. De samfund, der er udsat for den største risiko, skal være bedre forberedt på disse fænomener gennem fremme af alle bæredygtige udviklingspolitikker, der sigter mod at minimere skaderne.

 
  
  

Betænkning: Daciana Octavia Sârbu (A7-0376/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew og David Campbell Bannerman (EFD), skriftlig. (EN) 14/1: Jeg stemte for dette, da jeg ser det som en svækkelse af EU-lovgivningen, som vil gøre det lettere at importere ikke-genmodificerede sojabønner til Det Forenede Kongerige. Dette er et afgørende spørgsmål for vores fjerkræsektor.

14/2: Jeg stemte for dette, da det vil nedbringe de negative virkninger af EU-lovgivningen på laster af ikke-genmodificerede sojabønner til Det Forenede Kongerige.

14/3: Jeg stemte ikke om dette, fordi det, selv om det kan være et godt ønske (at en britisk regering er fri for EU-kontrol), endnu ikke er et afgørende spørgsmål efter min mening, og jeg ønsker ikke at udvide EU's beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) EU bør vende sig mod innovative initiativer, der for det første gør brug af fødevareoverskud og for det andet gør det muligt for mennesker, der lider under fødevaremangel, at få noget at spise. Der bør indføres bestemmelser herom, når den fælles landbrugspolitik revideres. Spekulation har været ansvarlig for næsten 50 % af de seneste prisstigninger, så en fælles strategi inden for G20 bør anvendes til at tilskynde til oprettelse af prisstabiliseringsinstrumenter i internationale fora. EU bør gå forrest i en international bevægelse, der sigter mod at skabe enighed i FN om permanent og effektivt at skaffe fødevarer til lande med fødevaremangel.

Jeg vil også gerne understrege betydningen af at støtte landbrugssektorens troværdighed, navnlig ved at fremme den blandt uddannede og energiske unge mennesker som en aktivitet, der kan knyttes sammen med innovation og forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, der anerkender fødevaresikkerhed som en menneskeret. Den er opnået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov, få sine personlige præferencer opfyldt og dermed føre et sundt og aktivt liv. Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på, at de globale lagre af basisfødevarer er langt mere begrænsede end tidligere, idet disse globale fødevarelagre under fødevarekrisen i 2007 faldt til et rekordlavt niveau, der kun kunne dække 12 ugers behov. Samtidig er verdens fødevareproduktion i stigende grad sårbar over for ekstreme vejrforhold kædet sammen med klimaændringer, hvilket kan forårsage tilfælde af pludselig og uforudsigelig fødevaremangel. EU bør derfor fastsætte bestemmelser for dets bidrag til dette system med globale fødevarelagre.

Jeg mener, at det er vigtigt at fremme ikke alene konkurrenceevnen, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og distribution på lokalt plan. I forbindelse med den aldrende befolkning i landdistrikterne mener jeg desuden, at det er meget vigtigt at sikre unge landbrugere adgang til jord og lånemuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) De ustabile priser på fødevarer og basisfødevarer på det seneste har givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til fødevareforsyningskædens funktion på europæisk og globalt plan. Fødevarepriserne har ramt de mest sårbare dele af befolkningen hårdest. I betænkningen opfordres der til, at forbrugerne forsynes med sunde fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser og til, at landbrugernes indkomster sikres, hvilket er to af EU's nøglemålsætninger. Jeg stemte for betænkningen. Europa kan bidrage til global fødevaresikkerhed ved at blive mere konkurrencedygtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Som den første politik, der blev gennemført, og den største udgiftspost indtil for nylig indtager landbruget en central stilling i det europæiske projekt. I de seneste få tiår har vi ganske vist oplevet noget af et fald inden for dette område til gavn for andre vigtige områder, men vi må ikke glemme, at det europæiske landbrugs uafhængighed er en vigtig strategisk udfordring. Som formanden for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), Joseph Daul, desuden understregede i starten af det nye år, vil fødevaresikkerhed være det vigtigste spørgsmål i 2011. Fødevaremanglen i verden og de deraf følgende kriser må advare os om situationens alvor. En kraftig prisstigning og et begrænset udbud af basale ressourcer. Europa må reagere på denne nye udfordring. Miljøspørgsmål gør problemet endnu mere komplekst og omfattende. Derfor stemte jeg for denne beslutning, som søger at sikre, at dette spørgsmåls strategiske karakter anerkendes. Det peger på den rolle, som EU kan spille i forvaltningen af de globale lagre, og på den fælles landbrugspolitiks egnethed i forbindelse med disse udfordringer og henleder opmærksomheden på den skadelige virkning af spekulation i råvarepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) I øjeblikket lider 900 mio. mennesker verden over af sult, som ledsager ekstrem fattigdom, og op mod 2 mia. kan ikke være sikre på deres fødevareforsyning, fordi de lever med en fattigdomstrussel.

Da der er behov for mindst en stigning på 70 % for at imødekomme den voksende globale befolknings behov, må landbrugssektoren styrkes. Med henblik herpå støtter jeg denne vigtige betænkning om landbrug og fødevareforsyning. Der skal udvikles en stærk, finansieret, fælles landbrugspolitik, som kan levere fødevare af høj kvalitet til rimelige priser, når vi lever op til kravet om fødevarer i EU og på verdensplan.

Skolefrugt- og skolemælksordningerne og programmet de socialt dårligst stillede personer i EU skal styrkes. Mennesker i EU skal have adgang til tilstrækkeligt sunde fødevare til trods for økonomiske problemer.

Det giver anledning til bekymring, at verdens fødevarelagre ikke er så fyldte som tidligere, og i lyset af truslen fra klimaændringer og naturkatastrofer støtter jeg det, der siges i betænkningen om oprettelse af et globalt system helliget oprettelse af fødevarelagre.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument. Med den hurtige stigning i verdens befolkning skal landbrugssektoren imødekomme et voksende behov for sikre og tilstrækkelige fødevarer til trods for de hindringer, som udgøres af begrænsede naturressourcer, høje energipriser og klimaændringer. Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skal fødevareproduktionen øges med mindst 70 % for at imødekomme behovene i en global befolkning, der forventes at overstige 9 mia. i 2050. Desuden lider omkring 900 mio. mennesker verden over af kronisk sult på grund af ekstrem fattigdom, mens op mod 2 mia. mennesker mangler reel, langsigtet fødevaresikkerhed på grund af varierende grader af fattigdom. Tilgængeligheden af fødevarer er derfor fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses. Jeg er enig i, at den nye fælles landbrugspolitik, der skal indføres efter 2013, skal fremme ikke alene konkurrenceevnen, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og distribution på lokalt plan. I forbindelse med den aldrende befolkning i landdistrikterne mener jeg, at det er meget vigtigt at sikre unge landbrugere adgang til jord og lånemuligheder og at opretholde rimelige fødevarepriser og en tilstrækkelig indkomst for landmænd.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi fattigdom og sult fortsat findes i EU. 79 mio. mennesker i EU lever stadig under fattigdomsgrænsen. Mine ændringsforslag understreger den omstændighed, at retten til fødevarer er en grundlæggende menneskeret, og dette mål er nået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til passende, sundhedsmæssigt sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sine ernæringsmæssige behov og ønsker og dermed føre et sundt og aktivt liv. Jeg vil navnlig gerne understrege, hvor vigtigt det er, at der findes et mangfoldigt europæisk landbrug, at forskellige landbrugsmetoder eksisterer side om side, og hvor vigtigt det er, at der findes forskelligartede fødevarer og ernæring af høj kvalitet i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. (NL) Jeg stemte for betænkningen. Staatkundig Gereformeerde Partij (SGP), der er mit parti, har i sit partiprogram klart understreget landbrugssektorens strategiske betydning, og landbruget er endog blevet kaldt grundlaget for fødevaresikkerheden. Så noble disse idéer i sig selv kan være, må jeg dog fremsætte to marginale bemærkninger til teksten. EU bør ikke blande sig i skolemælks- og skolefrugtordningerne. Overlad det til medlemsstaterne, hvis de ønsker det. Jeg har også stemt imod afsnittet om liberalisering og fremme af import af gmo'er. Mit parti har den holdning, at gmo'er ikke er løsningen på problemet med den globale fødevareforsyning. Der er endnu ikke blevet påvist nogen forbindelse mellem genmodificering og højere udbytte. Efter vores mening bør vi også stille os selv etiske spørgsmål omkring genmodificering.

Jeg er dog glad for den overordnede tone i beslutningen, der endnu en gang har påvist, hvor vigtigt det er at sikre en stærk og ordentlig finansiering til den fælles landbrugspolitik efter 2013. Desuden mener jeg, at opfordringen til udviklingslandene til at udnytte deres jord til først og fremmest at sikre fødevareforsyningen til deres egen befolkning er af stor betydning og et yderst presserende spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) At skaffe adgang til fødevarer for alle i lyset af den voksende globale efterspørgsel og fødevaremangel for adskillige milliarder mennesker verden over er en enorm og vigtig udfordring. Alene i EU lever 16 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen og kæmper for at få dækket deres mest basale behov – bolig, sundhed og naturligvis fødevarer.

Det er med dette for øje og for at sætte skub i debatten, at vi stemte for en beslutning, der anerkender landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed. På et tidspunkt, hvor vi overvejer den fælles landbrugspolitiks fremtid, synes det nødvendigt ikke at overse dette behov og denne ret – der bør være universel – til fødevarer for alle.

Et af vores mål er at bekæmpe spekulation inden for landbrugssektoren. Vi opfordrer derfor til en revision af lovgivningen om finansielle instrumenter. Vi har brug for mindre prisustabilitet og mere gennemsigtighed. Vi foreslår også tanken om et "globalt system af fødevarelagre" for at kunne håndtere kriser mere effektivt, og vi opfordrer Kommissionen til at overveje denne form for foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Det er EU's pligt at tage de udfordringer op, som fødevaresikkerhed, levering af fødevarer af høj kvalitet, beskyttelse af miljøet, landdistrikternes mangfoldighed og opretholdelse af territorial balance gennem forbedring af levevilkårene i landdistrikterne, indebærer. Den fælles landbrugspolitik giver svar og løsninger på disse fremtidige udfordringer. Det er vigtigt, at de mål og instrumenter, som denne politik har identificeret, søger så vidt muligt at imødekomme behovet for at integrere en specifik national dimension i den fælles landbrugspolitiks struktur. Landmænd har naturligvis behov for en omfattende direkte støtte, også i fremtiden. De aktuelle forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til direkte betalinger kan dog ikke længere opretholdes, fordi dette har en direkte indvirkning på landbrugsprodukternes konkurrenceevne på det indre marked.

Den fælles landbrugspolitik må påtage sig ansvaret for, hvordan EU-midlerne anvendes, ved at fokusere betalingerne udelukkende på dyrkede landområder, og, når der er tale om husdyravlssektoren, kun de dyr, der befinder sig på bedriften i det år, betalingerne vedrører. Den fælles landbrugspolitiks søjle I bør dække kompensationsbetalinger til landbrugsmæssigt dårligt stillede områder og betalinger til miljøvenligt landbrug, og dermed bidrage til at forhindre, at landbrugsjord opgives, og til at belønne miljøfordele som følge af en ekstensiv landbrugspraksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da fødevaresikkerhed er en menneskeret, som er opnået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov og dermed føre et sundt og aktivt liv. I Europa lever 16 % af borgerne fortsat under fattigdomsgrænsen, og adgangen til fødevarer er fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses. Fødevaresikkerhed kræver således fortsat en solid fælles landbrugspolitik. Den nye fælles landbrugspolitik, der skulle træde i kraft efter 2013, skal opfylde fødevaresikkerhed og andre udfordringer, navnlig klimaændringer, den økonomiske krise og opretholdelse af den territoriale balance inden for EU. På den anden side har EU's ambitiøse energimålsætninger fremmet dyrkningen af biobrændstof i stor stil, men produktionen af biobrændstof konkurrerer med fødevareproduktionen om jord, hvilket potentielt har en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen til trods for, at den indeholder nogle meget positive punkter og anerkender landbrugets rolle i opretholdelsen af fødevaresikkerhed og dens tilstrækkelighed. Der er dog en meget alvorlig ulempe ved betænkningen, som ikke kan overses. Der blev vedtaget et specifikt punkt, hvori Europa-Parlamentet "opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed". Vi indtager fortsat en fast holdning imod import og brug af alt modificeret materiale, fødevarer eller foder, og jeg kunne under ingen omstændigheder stemme for en betænkning, hvori Europa-Parlamentet for første gang indtager en positiv holdning til de modificerede organismer, som hr. Barroso forsøger så ivrigt at få indført i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret. I dag anslås det, at omkring 900 mio. mennesker verden over lider af kronisk sult, mens mange andre ikke har tilstrækkeligt sunde fødevarer på grund af varierende grader af fattigdom. Fødevaresikkerhed kan opnås, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov. Fødevaresikkerhed kræver en solid fælles landbrugspolitik, men den skal være konsekvent og tage sociale problemer op. Den skal være konsekvent på den måde, at den ikke tillader overskudsproduktion, der forvrider markedet og forårsager miljøproblemer, og den skal være socialt engageret ved at sikre, at alle mennesker fra alle sociale lag har adgang til fødevarer af høj kvalitet.

På den anden side glæder jeg mig over, hvordan spørgsmålet om mangfoldighed inden for det europæiske landbrug håndteres. Konkurrenceevne og innovation kan og bør gå hånd i hånd med traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og lokal distribution. Finansielle investeringer inden for disse sektorer vil være afgørende for en effektiv udnyttelse af jorden i forskellige regioner, og det samme vil investering i energi, der nedbringer afhængigheden mellem fødevaresikkerhed og energisikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Forslaget til beslutning om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed er et yderst nødvendigt og rettidigt dokument, da det kommer, netop som der sker en stadig hurtigere stigning i priserne på en lang række fødevarer. Henstillingerne i betænkningen er realistiske og relevante og omhandler reelle spørgsmål på dette område. Jeg vil gerne nævne den betydning, der tillægges uddannelse og fremme af nye generationer af landmænd i EU, hvilket er afgørende på baggrund af den aldrende befolkning. Jeg vil også gerne nævne fokuseringen på opretholdelse af mangfoldigheden inden for landbruget i EU, så det traditionelle landbrug også får en ny chance.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Da retten til fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, mener jeg, at EU skal skabe bedre vilkår for gennemførelse af ernæringsprogrammer i medlemsstaterne og af skolefrugt- og skolemælksordningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Dette er en initiativbetænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der omfatter idéer og forslag fra alle de politiske grupper. Med henblik på at nå frem til brugbare kompromiser har vi således udarbejdet en meget detaljeret tekst, der er kædet sammen af en fællesnævner, som jeg generelt er enig i. Ud over at jeg mener, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, betragter jeg også landbruget som en strategisk sektor, der er absolut afgørende for vores kontinents fremtid. Med andre ord ser jeg det som en uløselig del af vores suverænitet som en union af mennesker og lande. Når dette er sagt, vil jeg gerne fastslå, at retten til fødevaresikkerhed ud over at være en grundlæggende menneskeret bør sikres af vores egen produktion. En fælles landbrugspolitik er derfor afgørende for at sikre denne målsætning. Jeg vil derfor gerne endnu en gang sige, at det grundlæggende mål med den fælles landbrugspolitik bør være at opretholde det europæiske landbrugs konkurrenceevne og støtte landbruget i EU for at sikre fødevareproduktion, hovedsageligt på lokalt plan, og en afbalanceret territorial udvikling. Jeg mener også, at en rimelig indkomst bør sikres inden for landbrugssektoren, da det kun er muligt at fremme produktive systemer, der er bæredygtige og etiske, hvis landmændene kompenseres behørigt for deres investeringer og deres engagement.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig.(IT) Landbruget spiller en nøglerolle i udviklingen af samfundene. At betegne dets produktion som en primær sektor i økonomisk henseende hænger ikke blot sammen med dets historiske udvikling, men også og først og fremmest med dets rolle i stabiliseringen af samfundene og deres økonomier. En afbalanceret landbrugsproduktion skal ikke blot være opmærksom på de producerede mængder, men også og først og fremmest på produktionens kvalitet, så den bidrager til en sund udvikling i befolkningen. Ud fra dette synspunkt spiller fødevaresikkerhed derfor en nøglerolle, og beskyttelse af den – særlig i form af traditionelle og lokale afgrøder – øger mulighederne for udvikling på hele territoriet. Den positive forbindelse mellem fødevaresikkerhed og landbrugsprodukternes kvalitet og sundhed indebærer også voksende miljøvenlighed, mens der må lægges særlig vægt på dominovirkningen af en ukontrolleret indførelse af genmodificerede organismer, for i første omgang at fastslå den nødvendige sikkerhed med hensyn til de virkninger på mellemlang og lang sigt, som disse produkter vil kunne have på sundheden og på de lokale økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Vi befinder os ved en korsvej i definitionen af, hvad den fremtidige reform af den fælles landbrugspolitik skal gå ud på. Dette er et spørgsmål, der naturligvis berører europæerne, men det berører også borgere overalt i verden. Denne nye politik bør derfor udgøre en del af en global vision. Der er en stor udfordring, nemlig at være i stand til at imødekomme en fordobling af efterspørgslen efter fødevareproduktion og -forsyning frem til 2050 i en situation, der er kendetegnet ved vandmangel, indskrænkning af den dyrkbare jord og ved en ny energisituation, der dikteres af bekæmpelsen af klimaændringer. Den globale organisering af landbrugsmarkederne skal omtænkes, og der skal tages hensyn til de to vigtigste mål med den fælles landbrugspolitik, nemlig garanti af fødevaresikkerheden og bevarelse af små landmænds og deres familiers hjerteblod både internt og i verdens fattigste lande. Dette står og falder også med oprettelsen af et målrettet globalt system af fødevarelagre bestående af nødlagre til nedbringelse af sult og lagre, der skal bruges til at regulere råvarepriserne. Dette system bør forvaltes af FN via dens globale Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) 900 mio. mennesker verden over lider af kronisk sult på grund af ekstrem fattigdom. Til trods for at fødevareforsyningerne tilsyneladende er tilstrækkelige, har en betydelig del af verdens befolkning ikke råd til dække sit behov for de mest basale fødevarer. Adgang til fødevarer er fortsat et meget vigtigt spørgsmål, som må tages op.

Fødevaresikkerhed som mål kan ikke nås uden at håndtere to af de vigtigste spørgsmål aktuelt, nemlig ustabile markeder og priser og de svindende fødevarelagre. Vi bør i denne forbindelse støtte en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter, som bør indeholde bestemmelser om en mere gennemsigtig handel og minimumstærskler for de operatører, der har lov til at handle på disse markeder.

Desuden er de globale lagre af basisfødevarer meget mere begrænsede end tidligere, idet de globale fødevarereserver er faldet til et rekordlavt niveau. Endelig skal den fælles landbrugspolitik klart og utvetydigt imødekomme fødevaresikkerhed og andre udfordringer, navnlig klimaændringer og den økonomiske krise i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, fordi den indeholder nogle vigtige forslag til, hvordan den fælles landbrugspolitik, der skal indføres efter 2013, skal tage udfordringerne op i tilknytning til bl.a. fødevaresikkerhed, klimaændringer, den økonomiske krise og opretholdelse af den territoriale balance inden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) advarede for nylig om en sandsynlig stigning i fødevarepriserne i 2011 efter, at de havde nået historiske højder i 2010 i kølvandet på fødevarekrisen i juni 2008. FAO's fødevareprisindeks for 55 basisfødevarer er steget i seks på hinanden følgende måneder til 214,7 point, endnu højere end det tidligere historisk høje niveau på 213,5 point i juni 2008.

Priserne på sukker og kød når nye historiske højder, og med mindre der sker en stigning på mindst 2 % i kornproduktionen, vil priserne på disse råvarer fortsat stige. Dette initiativ bør derfor hilses velkommen, og som jeg understregede i et spørgsmål til Kommissionen i sidste uge, mener jeg, at der som følge af den prisustabilitet, der rammer alle aktørerne på markedet, bør træffes specifikke foranstaltninger med hensyn til den fælles landbrugspolitik for at øge produktionen, sikre en bedre forsyning af markederne og større prisstabilitet og garantere, at produktionen svarer til Europas produktionsbehov. Som jeg har slået til lyd for, bør landbruget ses som en strategisk sektor, særlig i krisetider.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Da fødevaresikkerhed er en menneskeret, skal EU's institutioner være særlig opmærksomme herpå. Ud over behovet for, at landbrugssektoren leverer en sikker fødevareforsyning, er det også vigtigt, at denne er tilstrækkelig. Derfor må vi ikke glemme henstillingerne fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation om, at der er et presserende behov for at øge fødevareproduktionen med mindst 70 % for at brødføde en global befolkning, der forventes at stige til 9 mia. i 2050. Jeg er glad for, at denne beslutning er blevet vedtaget, da den anerkender den rolle, som Den Europæiske Fødevareautoritet spiller som det organ, der har ansvaret for at overvåge og indberette om risici i tilknytning til fødekæden, og opfordrer medlemsstaterne til at oprette organer, der kan samarbejde med den. Jeg vil også gerne understrege anerkendelsen af det traditionelle landbrug, særlig økologisk landbrug og små bedrifter, der findes i de mere ugunstigt stillede regioner, og som repræsenterer ikke blot et økonomisk aktiv, men først og fremmest et miljømæssigt aktiv, da det er vigtigt for at bevare biodiversiteten. Jeg håber, at den nye fælles landbrugspolitik vil reagere effektivt på de problemer, som denne sektor står over for, herunder klimaændringer, opretholdelse af stabile forbrugerpriser og sikring af landmændenes indkomst.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Ordføreren beskæftiger sig med et brandvarmt emne og påpeger relevante problemer, der truer fødevaresikkerheden, såsom prisustabilitet som følge af finansiel spekulation, tilranelse af jord i udviklingslandene eller utilstrækkelige strategiske lagre. Dog er tilgangen til hvert af disse problemer samt til alle andre problemer i tilknytning til fødevaresikkerhed meget ufuldstændig, til tider selvmodsigende og i nogle tilfælde forkert. Konsekvenserne af de aktuelle landbrugspolitikker – særlig den fælles landbrugspolitik og reformerne af den – udelades, og det samme gør liberaliseringen af markederne og fjernelsen af reguleringsinstrumenter og den deraf følgende ruin for tusindvis af små og mellemstore producenter, der får priser for deres produkter, som ofte ikke dækker produktionsomkostningerne.

Der argumenteres i stigende grad for, at "vi bliver nødt til at gøre brug af alle former for landbrug for at kunne brødføde Europa og tredjelandene". Dette er et implicit argument for ikke bæredygtige produktionsmodeller, der producerer intensivt til eksport, og for genmodificerede afgrøder. I betænkningen opfordres ligeledes til, at processen for godkendelse af import af disse genmodificerede afgrøder strømlines og gøres hurtigere. Endelig "glæder [ordføreren] sig over Kommissionens forslag til forordning om OTC-derivater", der er et forslag, som FN's særlige rapportør vedrørende retten til mad fordømmer, fordi det ikke forhindrer spekulation.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Sârbus betænkning. På nuværende tidspunkt, hvor vi forbereder en reform af den fælles landbrugspolitik efter 2013, viser dagens afstemning, hvilken retning Parlamentet agter at tage. For at garantere en sikker forsyning af prisoverkommelige fødevarer skal EU have en stærk fælles landbrugspolitik, der afskrækker spekulation i fødevarer og hjælper unge til at komme ind i landbrugssektoren. Jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at den fremtidige fælles landbrugspolitik også skal give borgerne adgang til en passende fødevareforsyning, tillade formidling af ernæringsmæssige oplysninger og skabe bedre vilkår for gennemførelse af programmer såsom skolemælks- og skolefrugtordninger. Dagens afstemninger giver endvidere Kommissionen til opgave at finde ud af, hvordan et "et målrettet globalt system af fødevarelagre" skal gennemføres med nødlagre til mindskelse af sult og lagre til regulering af råvarepriserne. Der bør også lægges særlig vægt på spørgsmålet om genmodificerede organismer. Da dette er så følsomt et emne, vil det være nødvendigt med et vist mål af forsigtighed for at undgå en kritikløs og ubegrænset indførelse af disse.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig.(IT) Det er helt afgørende at opnå fødevaresikkerhed og -uafhængighed i Europa, og derfor stemte jeg for. Jeg glæder mig over, at der henvises til en ambitiøs vision for den fælles landbrugspolitik. Vi må huske på, at den fælles landbrugspolitik er vigtig for at støtte landmænd og producere råvarer og offentlige goder og også for at vedligeholde og passe på vores jord. Vi må for at håndtere de nye fødevareudfordringer, vi forventer i fremtiden, sikre, at vi bliver selvforsynende producenter og importerer stadig færre landbrugsvarer fra tredjelande, da de ikke lever op til hverken miljø- eller sundhedskravene eller til arbejdstagerrettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig.(IT) Forbedring af fødevaresikkerheden er en af de udfordringer, der skal tages op med reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Kapaciteten til at garantere tilstrækkelige fødevarelagre til EU-borgerne skal afspejle den forventede kraftige stigning i efterspørgslen efter fødevarer i 2050. På denne baggrund er det en prioritet for EU fortsat at beskytte denne grundlæggende menneskeret inden for og uden for dets grænser og søge at øge landbrugets produktivitet samtidig med, at en sikker forsyning med fødevarer til rimelige priser garanteres, oveni det nu helt afgørende behov for at beskytte Europas landdistrikter.

Vi kan ikke tillade den finansielle spekulation at fortsætte og forårsage ukontrollerede prisstigninger og ustabilitet på det globale fødevaremarked. For at beskytte den europæiske produktion må vi genoprette balancen i det kontraktlige forhold mellem producenter og det moderne distributionssystem.

Vi må ikke undervurdere den omstændighed, at ulige forhandlingsstyrke, konkurrencedæmpende praksis og manglende gennemsigtighed ofte er roden til markedsforvridninger med store konsekvenser for hele fødevarekædens konkurrencedygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Ja, landbrugssektoren er en strategisk sektor, og fødevaresikkerhed er et absolut krav. Det har taget Europa flere tiår at finde ud af dette. Betænkningens titel er imidlertid vildledende. Den fordømmer på intet tidspunkt de ødelæggende konsekvenser af den globale frihandel og markedslogik.

Vi vil fortsat spise jordbær om vinteren, uanset om de kommer fra den sydlige halvkugle eller energi- og vandfråsende drivhuse. Vi vil fortsat fremme import af afrikanske bønner på bekostning af lokale afgrøder og i konkurrence med vores egne producenter.

Vi vil fortsat kræve regulering af markederne for landbrugsvarer og deraf afledte produkter, selv om dette sidstnævnte begreb er absurd, og vi burde fremme et landbrug af høj kvalitet og korte fødevarekredsløb, mens vi skånselsløst forfølger mellemmænds og store detailhandlendes misbrug.

Vi vil stå magtesløse, når tredjelande, der har spildt deres eget potentiale, overtager kontrollen med dyrkbar jord i de mest sårbare lande og efterlader os bekymrede, men ude af stand til at handle i det, der potentielt kan være en eksplosiv situation.

Der er gjort fremskridt, men der er fortsat et stykke vej tilbage. Ved at nægte at give sig i kast med selve det system, der har skabt disse problemer for os, vil I fejle.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål, som EU må reagere effektivt på. Derfor støttede jeg denne betænkning fra min socialdemokratiske kollega, der støtter en stærk og ansvarlig fælles landbrugspolitik, som er rettet mod unge landmænd, foreslår bekæmpelse af spekulation på landbrugsmarkederne og af den prisustabilitet, det forårsager, og bekræfter, at kampen mod fattigdom i EU og på verdensplan skal gøres til en prioritet ved at gøre fødevaresikkerhed og adgang til fødevarer til en grundlæggende menneskeret. EU skal tage de aktuelle fødevareudfordringer op og foregribe fremtidige problemer på dette område. Derfor er tanken om at oprette et globalt system af fødevarelagre efter min mening helt relevant, selv om det ikke vil være let at gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Sârbu-betænkningen til trods for de mange gode punkter i den. Mad er et grundlæggende vigtigt emne, og et emne, der vil få stadig større betydning. Det er vigtigt, at EU indtager en koordineret holdning til landbrugssektoren for at kunne tage de udfordringer, der ligger foran os, op. Jeg mener dog ikke, at gmo'er bør spille en legitim rolle i realiseringen af en sikker fødevareforsyning, og jeg kunne ikke støtte en betænkning, der foreslår, at genmodificering gives grønt lys.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi fødevaresikkerhed er en menneskeret, der sikrer et aktivt og sundt liv. Et stort antal mennesker på verdensplan lider af kronisk sult eller mangler reel, langsigtet fødevaresikkerhed. Til trods for at forsyningerne tilsyneladende er tilstrækkelige, har en væsentlig del af verdens befolkning ikke råd til de basisfødevarer, de har behov for, og tilgængeligheden af fødevarer er fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses hurtigt. Det er vigtigt at sikre, at fødevarer er tilgængelige for alle sociale grupper af mennesker. Fødevaresikkerhed som mål kan ikke nås uden at håndtere to af de vigtigste spørgsmål aktuelt, nemlig de ustabile markeder og priser (som er stærkt influeret af spekulation på råvaremarkederne) og de svindende fødevarelagre. Vi må under ingen omstændigheder tillade spekulation i fødevarepriser. Vi må ikke blot fremme konkurrenceevne, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og lokal distribution, og dermed sikre landbrugsmæssig mangfoldighed i hele Europa. I tilknytning til en aldrende befolkning i landdistrikterne mener jeg desuden, at det er meget vigtigt at sikre adgang til jord og kredit for unge landmænd. Vores mål er at opretholde rimelige fødevarepriser og en anstændig indkomst for landmænd. Jeg vil dog under ingen omstændigheder godkende brugen af genetisk modificeret materiale, import af disse til forbrugerne eller andre aktiviteter eller godkendelse af produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande, fordi der ikke findes nogen oplysninger, der kunne foranledige os til med rimelighed at antage, at disse ikke skader folks sundhed eller miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. (DE) Desværre blev der ved hjælp af de konservative medlemmers stemmer medtaget en bestemmelse i teksten til dette forslag om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed. Efterspørgslen efter fødevarer må dog under ingen omstændigheder imødekommes ved hjælp af genmodificeringsmetoder. Jeg er fortsat kategorisk imod genmodificerede fødevarer, og jeg vil gerne minde Europa-Kommissionen om forsigtighedsprincippet. Selv om der foreligger videnskabelige undersøgelser, der betragter genmodificerede fødevarer som uskadelige for sundheden, har vi måske endnu ikke de rette testmetoder til at fastslå dette. I sidste ende må vi respektere forbrugernes ønsker, og de afviser denne form for fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Landbruget er meget vigtigt for den globale fødevaresikkerhed, og vi må derfor handle. Sikring af landmændenes indkomst og en passende forsyning med fødevarer af god kvalitet skal derfor være nøglemålene med den fælles landbrugspolitik. De svingende markedspriser inden for landbrugssektoren er også usikkerhedsfaktorer, og de skal tages op. Jeg støtter betænkningen, der klart viser, at fødevaresikkerhed er af central betydning også i EU og kræver koordinering af de enkelte politikområder. Kun hvis områderne landbrugspolitik, udviklingspolitik, handelspolitik, finanspolitik og energipolitik samt forskning arbejder sammen, kan der opnås forbedringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for Sârbu-betænkningen, for sikring af konstante, men også sikre fødevarelagre er den vigtigste rolle, som samfundet tildeler landbruget. Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, hvilket betyder, at hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov. I nogle dele af verden findes denne ret ikke, mens den i andre dårligt nok er sikret af en lang række årsager og på grund af en lang række faktorer, der tilsammen udgør en alvorlig trussel mod forbrugernes sundhed. I en tid som denne, der er kendetegnet ved debatten om den fælles landbrugspolitik efter 2013, gør denne betænkning det muligt for os at kortlægge nogle retningslinjer vedrørende den etiske, sociale og økonomiske rolle, som landbruget må spille, herunder på kort sigt i forbindelse med påvisning af de risikofaktorer, der truer det, og at gribe mulighederne for at gøre det til en bastion i den globale bekæmpelse af sult.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Jeg stemte for Sârbu-betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk vigtig sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed. I historisk henseende har fødevaresikkerhed i århundreder været blandt alle regeringers højeste prioriteter. Finansielle og økonomiske kriterier kan derfor være afgørende faktorer.

Produktionen af billige, men gode fødevarer er meget vigtig ud fra et markedssynspunkt set i forhold til folks købekraft, særlig lavindkomstfamilierne. Endnu vigtigere er imidlertid evnen til at producere fødevarer. Vi kan ikke tillade en situation, hvor vi importerer fødevarer, blot fordi nogen kan sælge det til os billigere på det pågældende tidspunkt. Vi kan importere, men vi må opretholde vores evne til at producere den mængde mad, vi har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) På nuværende tidspunkt, hvor fødevarepriserne stiger støt, og der er stadig mere snak om en fremtidig fødevarekrise, lever en stor del af EU's befolkning under fattigdomsgrænsen, og det er meget vigtigt, at vi sikrer, at der er mad tilgængeligt til alle dele af samfundet. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU har brug for en stærk landbrugspolitik, der vil være baseret på innovation, og som primært har til formål at bringe stabilitet til markederne og tilskynde og støtte landmændene. Samtidig har de europæiske forbrugere ret til at nyde sunde fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser, hvilket er hovedformålene med den fælles landbrugspolitik og nøglemål for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men stemte ikke om de tre dele af ændringsforslag 14, der omhandlede gmo'er. Jeg er ikke absolut imod gmo'er i fødevarer, men var nervøs over dette forsøg på at fremskynde import af genmodificeret materiale og brugen af produktionsmetoder fra tredjelande. De videnskabelige beviser for, at gmo'er er sikre, skal være solide, og offentligheden skal have fuld tillid til, at myndighederne har truffet alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og gennemført en streng testning. Dette kan ikke fremskyndes.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning bekræftes fødevaresikkerhed som en grundlæggende menneskeret. I denne forbindelse er to af de vigtigste spørgsmål, som denne ret bør omfatte, identificeret som prisustabilitet på markederne, der påvirkes kraftigt af spekulation, og faldet i fødevarereserverne. Det fremgår af betænkningen, at spekulation har været ansvarlig for 50 % af de seneste prishop, og den støtter derfor en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter af hensyn til gennemsigtighed, idet de skal tjene økonomien og landbrugsproduktionen, og forhindre, at spekulation truer landbrugsbedrifter, der er effektive. I en situation, hvor prisen på fødevarer påvirkes kraftigt af spekulanter, som ikke har nogen som helst interesse i landbruget, støtter betænkningen en begrænsning af adgangen til landbrugsmarkederne.

Alligevel sættes der ikke spørgsmålstegn ved finansieringen af landbrugsmarkederne i strukturel henseende. I betænkningen foreslås ligeledes, at der oprettes et globalt system af fødevarelagre, der skal administreres af FN. Derudover opfordres Kommissionen til at fremskynde godkendelsen af import af genetisk modificerede fødevarer, hvilket jeg er helt uenig i. På denne baggrund, men også for at fremme de gode hensigter og forslag indeholdt i betænkningen stemte jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Bemærkningen om, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, der skal sikres, opfordringen til, at landmændene skal betales for deres indsats, og forslaget om, at der oprettes et system af fødevarelagre, som skal administreres af FN, er alle indrømmelser i forhold til vores teser. Jeg glæder mig over dem. Erkendelse af, at råvarederivater er anderledes end andre finansielle instrumenter, og begrænsning af adgangen til de finansielle landbrugsmarkeder til personer med tilknytning til landbrugsproduktionen tyder også på en holdningsændring.

Udflytning og afslutningen på produktivisme, som er nødvendig for selvforsyning med fødevarer og for opretholdelse af biodiversitet, ligger fortsat langt ude i fremtiden. Der sættes ikke grundlæggende spørgsmålstegn ved finansialiseringen af landbrugsmarkederne. Hvad endnu værre er, kommer der tilladelser til genetisk modificerede typer. For at fremme de gode hensigter stemmer jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Begrebet fødevaresikkerhed er meget klart, og den er opnået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov, få sine personlige præferencer opfyldt og dermed føre et sundt og aktivt liv. Der er derfor ingen tvivl om, at den konstante stigning i fødevarepriserne som følge af de stigende priser på råvarer er et stadig mere presserende problem for EU. På den anden side skal landbrugssektoren opfylde et stadigt voksende antal menneskers fødevarebehov til trods for, at den må affinde sig med svindende naturressourcer og høje produktionsomkostninger. I lyset af fremtidige behov er der ingen tvivl om, at landbruget skal blive en strategisk sektor eller rent faktisk en afgørende sektor for den økonomiske udvikling af EU og hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Når det gælder især fødevaresikkerhed er det et problem, at EU's medlemsstater i stigende grad mister deres selvforsyning. Det har ikke indtil nu været muligt at sætte en stopper for den foruroligende tendens, at landmændene går bort fra fuldtidslandbrug og over til landbrug som en bibeskæftigelse, og at landmændene forlader jorden. Når vi drøfter fødevaresikkerhed, må vi derfor nå frem til planer for, hvordan denne foruroligende tendens kan standses, og også for, hvordan forbrugernes kendskab til regionale produkter øges. Der er i denne forbindelse navnlig et behov for at undersøge EU-støtten med hensyn til, hvordan transport af fødevarer på kryds og tværs inden for EU kan nedbringes. Dette vil ikke blot være til gavn for miljøet, hvor det vil bidrage til realisering af Kyoto-målene om nedbringelse af emissioner, det vil også nedbringe støjforurening, særlig for de mennesker, der bor eller arbejder langs transitvejene.

Sidst men ikke mindst bør vi overveje, i hvilket omfang vi bedre kan fremme alternative fremdriftssystemer, da produktionen af biobrændstoffer begynder at true det konventionelle landbrug og skubbe det i retning af fødevaremangel og højere priser. Disse aspekter er ikke omfattet af betænkningen, og jeg valgte derfor ikke at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig.(IT) Ordføreren understreger betydningen af landbruget i forbindelse med de nye fødevareudfordringer.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har erklæret, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70 %, da verdens befolkning forventes at overstige 9 mia. i 2050. Fødevaresikkerhed kræver således fortsat en stærk fælles landbrugspolitik.

Hovedformålene med den fælles landbrugspolitik har været at øge landbrugets produktivitet, at hjælpe landmændene til at opnå en rimelig levestandard, at stabilisere markederne og at garantere en sikker forsyning med fødevarer, der er til at betale. Dens succes resulterede imidlertid i en utilsigtet overproduktion og overskud, der forvred markedet og øgede miljøproblemerne. Den nye fælles landbrugspolitik bør derfor forbedre fødevaresikkerhed ved at øge produktiviteten samtidig med, at en miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion fremmes. I betænkningen understreges det, at det er vigtigt, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik afspejler dens ambitiøse vision og politiske målsætninger.

For at opretholde rimelige fødevarepriser og frem for alt en anstændig indkomst for landmænd og for at sikre fødevaresikkerhed bør den fælles landbrugspolitik opretholdes på det aktuelle niveau. Det er meget vigtigt at forbedre og styrke fødevaresikkerhedskontrollen i EU og i tredjelande, og jeg går derfor ind for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en menneskeret, og et af målene med den fælles landbrugspolitik skal være at sikre nem adgang for alle til fødevarer under hensyntagen til befolkningstilvækst, klimaændringer, høje energiomkostninger og de hindringer, der udgøres af begrænsede naturressourcer.

Jeg er enig med og støtter ordføreren, fru Sârbu, i hendes plan om at sikre, at den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 kan opfylde kravene og udfordringerne i forbindelse med fødevaresikkerhed. Det er derfor vigtigt at fremme mangfoldighed i landbrugsproduktionen, der dækker store forhandlerkæder, traditionelt landbrug og små landbrugsbedrifter, at garantere unge landbrugere adgang til lånemuligheder og at fremme udvikling af programmer til forvaltning af fødevarelagre for at fremme verdenshandlen og bringe verdensmarkedspriserne ned.

Jeg er dog imod udviklingen af gmo'er og anvendelse af dem som nye typer foder, indtil det er fastslået, at de er sikre for husdyrene og for de europæiske forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen. Jeg beklager dog, at nogle enkelte vigtige bestemmelser blev fjernet på tidspunktet for afstemningen, som f.eks. bestemmelsen, der indebar undersøgelse af muligheden for at tillade gennemførelse af produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande med hensyn til genetisk modificerede organismer. Nogle lande har gjort enorme fremskridt på dette område, mens EU er sakket agterud og ikke udnytter hele det tilgængelige potentiale. Jeg beklager også fjernelsen af det punkt, hvori der henvistes til problemet med enorme uopdyrkede områder med landbrugsjord i nogle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen indeholder nogle meget gode initiativer såsom incitamenter til traditionelt og økologiske landbrug, støtte til især små landbrugsbedrifter og beskyttelse af indenlandske landmænd mod konkurrencepres fra tredjelande med væsentligt lavere kvalitetsstandarder. På den anden side slår ordføreren til lyd for brugen af gmo'er. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Fødevaresikkerhed er en central udfordring for landbruget ikke blot i EU, men i hele verden, særlig i udviklingslandene. Ifølge FAO vil den globale efterspørgsel efter fødevarer blive fordoblet i 2050, og antallet af mennesker i verden vil vokse fra de nuværende 7 milliarder til 9 milliarder. Den globale fødevareproduktion vil derfor skulle øges tilsvarende med det pres på naturressourcerne, dette medfører. Den globale fødevareproduktion skal vokse samtidig med, at forbruget af vand, energi, gødning, pesticider og jord mindskes. Det er alarmerende at erfare, at der er i alt over 1 mia. mennesker, der sulter, mens over 40 mio. mennesker i EU lever i fattigdom og lider af sult. Derfor mener også jeg, at de videnskabelige fremskridt bør udnyttes, hvis de kan levere passende løsninger, der har til formål at fjerne sult i hele verden, særlig gennem en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. EU skal fortsat garantere fødevaresikkerhed for dets borgere og deltage i levering af fødevarer til hele verden, og derfor må samarbejdet med resten af verden, navnlig med udviklingslandene, være tættere og mere sammenhængende for at hjælpe dem med en langsigtet bæredygtig udvikling af landbrugssektorerne. Blandt andet derfor stemte jeg for vedtagelsen af betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette forslag til Parlamentets beslutning om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, fordi det på grund af det stigende antal forbrugere, det store antal mennesker, der lider af sult, den situation, som landmændene står over for, de ustabile fødevarepriser og spekulation i aktiekapital er særlig vigtigt at bruge visse foranstaltninger til at regulere landbrugssektoren. Først og fremmest må der udfoldes alle tænkelige bestræbelser på via finansielle incitamenter at fremme traditionelle, små bedrifter eller økologisk landbrug og dermed garantere en konstant fødevaresikkerhed. På grund af de farer for folkesundheden, som genetisk modificeret materiale indebærer, er jeg ikke enig i forslaget om at tillade import af ikke genetisk modificerede produkter, hvori der er en lav tilstedeværelse af genetisk modificeret materiale.

Vi må træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at importen af nye genetisk modificerede typer til EU og muligheden for at benytte produktionsmetoder fra tredjelande ikke godkendes. Vi kan ikke løse problemerne omkring adgang til fødevarer ved at tilsidesætte kravene til fødevaresikkerhed og ved at sætte folks helbred på spil. På grund af den aldrende befolkning i landdistrikterne og for at tiltrække og tilskynde unge til at blive landmænd, bør der indføres præferencevilkår for unge, så de kan opnå lån.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, der er nået, når hele befolkningen har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige fødevarer. Til trods for den tilsyneladende tilstrækkelige forsyning har en stor del af verdens befolkning ikke råd til de basisfødevarer, de har brug for. Omkring 900 mio. mennesker i verden lider af sult på grund af ekstrem fattigdom. Tilgængeligheden af fødevarer er fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses. Fødevaresikkerhed kræver fortsat en stærk fælles landbrugspolitik, der kan øge landbrugets produktivitet, stabilisere markederne og frem for alt garantere en sikker forsyning med fødevarer, der er til at betale. Målet kan dog ikke nås, uden at de ustabile markeder og priser tages op. Da fødevarespørgsmålet er meget vigtigt, stemte jeg for Sârbu-betænkningen, der også godkender en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder samtidig med, at muligheden for at tillade anvendelse af produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande, undersøges. Min stemme skal også støtte mindre forekomster af genetisk modificerede organismer i produkter, der kommer ind i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Sârbu-betænkningen, fordi landbruget er en vigtig og voksende sektor, der bør prioriteres på den politiske dagsorden på grund af dets strategiske rolle i forbindelse med fødevaresikkerhed. Ved revisionen af den fælles landbrugspolitik i 2013 bør der fremsættes forslag herom. Den seneste prisustabilitet for fødevarer og basisprodukter har givet anledning til stor bekymring i Europa og i verden. Finanskrisen og stadig alvorligere vejrfænomener som dem, der optrådte i 2010 med den langvarige tørke og brandene i Rusland og de store oversvømmelser i Pakistan, har bidraget til stor ustabilitet. EU kan ikke forblive afhængigt af protektionistiske beslutninger truffet af lande som Rusland og Ukraine, der eksporterer omkring 30 % af verdens hvede, eller Argentina, en stor global producent af kød. Jeg mener, at EU har pligt til at føde den europæiske befolkning og verdens befolkning, der forventes at vokse med 2 milliarder, hvorved en stigning i fødevareforsyningen på 70 % i 2050 er nødvendig. En øget produktion skal leve op til krav i tilknytning til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og arbejdsvilkår. Distributionen er overgået til de mindst udviklede lande, men de ser ikke ud til at have kapacitet til at leve op til disse kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende ret, der hindres af begrænsede naturressourcer, høje energipriser og klimaændringer.

Ifølge FAO skal produktionen øges med 70 % i 2050, da omkring 900 mio. mennesker i verden lider af sult, og alene i Europa lever 16 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen. En stærk fælles landbrugspolitik er vigtig, og den fælles landbrugspolitik følger faktisk denne linje, men den skal reformeres, så den bliver bæredygtig, og fødevaresikkerheden forbedres. Dette mål kan kun nås ved at løse problemet med prisustabilitet (forårsaget af spekulation) og svindende fødevarelagre.

I denne forbindelse støtter betænkningen behovet for at revidere den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter og oprettelsen af et globalt system af fødevarelagre for at lette verdenshandlen, når der forekommer høje priser og protektionisme. Den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 skal være forberedt på alt dette, og derfor støtter jeg denne betænkning, der fremmer konkurrenceevne, traditionelt landbrug, adgang til jord og lån for unge landmænd og bedre integration af fødevarer og energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) På en planet, hvor der snart vil være 9 mia. indbyggere, er den fremtidige fødevareforsyning et nøglespørgsmål. Denne betænkning fokuserer på denne enorme udfordring og stiller adskillige vigtige spørgsmål f.eks. omkring problemet med tilegnelse af jord, og dette er naturligvis noget, vi støtter. Samtidig indeholder betænkningen desværre krav om adskillige fælles foranstaltninger – såsom europæisk ernæring, skolemælks- og skolefrugtprogrammer samt et øget budget til disse programmer – som vi mener, er noget, de enkelte medlemsstater selv skal træffe beslutning om. Vi valgte derfor at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Ifølge FAO skal fødevareproduktionen vokse med mindst 70 % for at imødekomme det stadigt voksende krav fra en global befolkning, der forventes at overstige 9 mia. mennesker i 2050. Desuden lider omkring 900 mio. mennesker af kronisk sult på grund af ekstrem fattigdom, mens op mod 2 mia. mennesker mangler reel, langsigtet fødevaresikkerhed på grund af varierende grader af fattigdom. Da efterspørgslen efter fødevarer er støt stigende, og da 16 % af EU-borgerne lever under fattigdomsgrænsen, bliver retten og adgangen til fødevarer en prioritet. Derfor har vi for at opnå fødevaresikkerhed hele tiden brug for en stærk, markedsorienteret, afkoblet og miljøbevidst fælles landbrugspolitik, der også vil have et væsentligt element af udvikling af landdistrikter og vil håndtere andre udfordringer, særlig klimaændringer, den økonomiske krise og opretholdelse af den territoriale balance inden for EU. Fødevaresikkerhed som mål kan ikke nås uden at håndtere to af de vigtigste spørgsmål i dag, nemlig markeds- og prisustabilitet og svindende fødevarelagre.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg har ved flere lejligheder understreget, at spørgsmålet om fødevaresikkerhed er af grundlæggende karakter. I den aktuelle situation bør medlemsstaterne ikke betragte landbruget som et simpelt økonomisk spørgsmål, men snarere som et strategisk forsvarsspørgsmål. Med henblik herpå er det, som ordføreren understreger, meget vigtigt at sikre, at den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 kan give et passende svar på de krævende udfordringer, som denne sektor står over for i dag, navnlig med hensyn til prisstabilitet, og at den kan beskytte landmændenes interesser og styrke fødevarereserverne.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) Jeg vil gerne lykønske fru Sârbu. For at garantere en sikker forsyning af prisoverkommelige fødevarer skal EU have en stærk fælles landbrugspolitik, der afskrækker spekulation i fødevarer og hjælper unge til at komme ind i landbrugssektoren.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal rent faktisk gøre mere for de unge landmænd. Kun omkring 7 % af landmændene i EU er under 35 år, mens EU har behov for 4,5 mio. landmænd inden for de kommende 10 år. Jeg opfordrer derfor til, at de eksisterende foranstaltninger, der skal tiltrække unge til landbruget, såsom etableringspræmier og subsidierede rentesatser, styrkes.

For at sikre, at de eksisterende finansielle instrumenter hjælper landmændene til modstå krisen i stedet for at hjælpe spekulanter til at forårsage stor prisustabilitet, opfordrer jeg til en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter med henblik på at indføre mere gennemsigtige regler for handel. Jeg opfordrer også Kommissionen til straks at tage stærke og permanente skridt til at indføre klare restriktioner af spekulation og til at håndtere ustabiliteten på fødevareråstofmarkederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Betænkningen blev vedtaget uden støtte fra Verts/ALE-Gruppen, der stemte imod. Årsagen til den negative stemme var, at punkt 14 blev bibeholdt i teksten. Det "opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en teknisk løsning på problemet med mindre forekomster af genmodificeret materiale i ikke-genmodificerede importprodukter og om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed".

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og den er først opnået, når en persons ernæringsbehov og fødevarepræferencer for at kunne leve et aktivt og sundt liv er opfyldt.

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, der efter planen skal finde sted i 2013, skal støtten til de europæiske landmænd navnlig sætte dem i stand til fuldt ud at leve op til sikkerheds- og miljøstandarderne. Til trods for den europæiske produktions effektivitet, lever omkring 80 mio. mennesker fortsat under fattigdomsgrænsen i dag, og mange af dem hjælpes via fødevarehjælpeprogrammer. En stærk fælles landbrugspolitik vil opretholde landmændenes økonomiske rolle som fødevareproducenter, men vil også sikre levebrød og job til over 28 mio. borgere, der er beskæftiget i Europas landdistrikter.

Hvis vi også medregner den økonomiske krise, skal de direkte betalinger til landmændene opretholdes efter 2013 for at stabilisere deres indkomster og hjælpe dem til at modstå ustabiliteten på markederne. Endelig vil der blive truffet specifikke initiativer for at tiltrække unge til landbrugssektoren, f.eks. ved at give dem lettere adgang til lån og fremme erhvervsuddannelse og specifik teknisk uddannelse, mens "god landbrugspraksis" vil blive udbredt i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig.(IT) Hvis man ser bort fra den tvivlsomme henvisning til data om væksten i verdens befolkning, der ikke afspejler det seneste fald i fødselsraterne i forskellige ikke europæiske lande, hænger fødevaresikkerhed utvivlsomt sammen med en god udnyttelse af landbruget.

En fælles landbrugspolitik, der sigter mod at fremme et miljøvenligt landbrug af høj kvalitet, og som hjælper landmændene til at opnå en anstændig levestandard, er således ønskelig. Hvis vi også medregner energipolitikker, der henhører under landbrugssektoren via brug af biobrændstof, bør dette argument undersøges yderligere, da produktionen af biobrændstof konkurrerer med fødevareproduktionen. Betænkningens konklusion er også sund. En nedbringelse af budgettet til den fælles landbrugspolitik er utænkelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Generelt er denne betænkning et ret værdifuldt bidrag til debatten om landbrugets rolle i fødevareforsyningen. Parlamentet har med rette påvist de problemer, som landmændene står over for i en tid med ekstremt ustabile markeder og priser, og har henledt opmærksomheden på de problemer, som landmændene i øjeblikket har i denne henseende. Kommissionen må udforme strenge og vedvarende foranstaltninger til at tage de ustabile landbrugsmarkeder op. Det er afgørende for en opretholdelse af produktionen i EU. De enorme prisstigninger på de finansielle markeder for landbrugsråvarer har i høj grad været forårsaget af spekulation. Spekulation tegner sig for næsten 50 % af de seneste prisstigninger.

Det er godt, at Parlamentet har støttet FN's særlige rapportør vedrørende retten til mad vedrørende den katastrofale rolle, som store institutionelle investorer såsom hedgefonde, pensionsfonde og investeringsbanker spiller, fordi de påvirker prisindekserne for råstoffer via deres aktiviteter på markederne for derivater. Parlamentet har foretaget en generelt sund analyse af situationen, men har derefter ramt helt ved siden af ved ikke at formulere relevante bemærkninger om gmo'ers rolle inden for landbruget i betænkningen. Denne debat gennemføres andre steder, og hører ikke hjemme her, og derfor stemte jeg i sidste ende imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig.(HU) Jeg kan ikke støtte et initiativ, der letter eller fremskynder import af nogen form for genetisk modificeret plante. Landbrugsjordens fremragende karakteristika i EU gør det muligt for mange lande, herunder Ungarn, Polen, Italien og Frankrig at producere fødevarer af god kvalitet. Vi har ikke brug for genetisk modificerede typer foder. Jeg støtter heller ikke import af genetisk modificerede produkter til EU på grund af deres langsigtede skadelige virkning på helbredet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Ordet fødevaresikkerhed understreger behovet for at træffe konkrete foranstaltninger til at øge de globale fødevarelagre. En menneskeret, der omfatter fysisk og økonomisk adgang til sund, tilstrækkelig og nærende mad. Jeg mener, at vedtagelsen af denne betænkning, der lægger vægt på landbrugssektoren, er yderst vigtig. Den forventede befolkningstilvækst og fattigdommen, der varer ved, betyder, at der er behov for en stigning på mindst 70 % i fødevareproduktionen for at opfylde befolkningens behov. Klimatiske fænomener, spekulation og prisustabilitet har påvirket landmændenes kapacitet i negativ retning.

Der er behov for en fælles landbrugspolitik efter 2013, som kan garantere retten til fødevaresikkerhed ved at engagere sig kraftigt i konkurrenceevne og innovation og i at øge antallet af unge landmænd, der kan tage de nye globale udfordringer op. Landbrugspolitikken skal tilpasses ved at fremme traditionelt og lokalt landbrug, ikke mindst økologisk landbrug og lokalt producerede fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Parlamentet har vedtaget en betænkning om anerkendelse af landbruget, som jeg måtte undlade at stemme om. I betænkningen tages der hensyn til mange bekymringer, der er af afgørende betydning for landmænd, såsom bistand til produktion i små bedrifter, unge landmænd og bekæmpelse af prisspekulation. I betænkningen understreges også behovet for betydelig støtte til den fremtidige landbrugspolitik.

Selv om denne betænkning generelt er positiv, omfatter den også en uacceptabel foranstaltning, nemlig en hurtig gmo-godkendelsesprocedure i Kommissionen.

Denne foranstaltning tager ikke hensyn til en ordentlig evaluering af produkterne, inden de markedsføres, og nævner overhovedet ikke de farer, der igen og igen er blevet nævnt, ved at markedsføre gmo'er.

Denne foranstaltning tager ikke det mindste hensyn til fødevaresikkerhed og forsigtighedsprincippet. Det er en farlig foranstaltning, og det er skandaløst, at den er indarbejdet i en betænkning, der har til formål at tage hensyn til landbrugets strategiske betydning.

Gmo-spørgsmålet bør være genstand for en debat i sig selv, som de europæiske organer nægter at gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne beslutning, der understreger behovet for, at den europæiske politik prioriterer landbruget. De europæiske borgere stiller større og større krav til fødevaresikkerhed, som skal garanteres i hele produktions-, forarbejdnings- og distributionskæden. Der er mange udfordringer, der skal tages op for at sikre et bæredygtigt, sikkert og retfærdigt landbrug. Tilpasning til klimaændringer, kontrol med virkningerne af globaliseringen, bevarelse af biodiversitet, opretholdelse af landmændenes levestandard og garanti for vores selvforsyning med fødevarer på et globalt marked, der er under stort pres. Landbruget udgør en integreret del af vores kulturarv og har altid formet vores identitet, levevis og landskaber. Jeg glæder mig over EU's indsats i forbindelse med landbruget, men der skal stadig udføres et vigtigt stykke arbejde i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg opfordrer derfor EU til at koncentrere sin indsats omkring små landmænd, som udgør den største, men først og fremmest den mest sårbare gruppe. Anerkendelse af, at landbruget er en strategisk sektor, bør være en lejlighed til at styrke dets sociale dimension, som der hidtil ikke er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til. Landmænd har også brug for sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) Jeg er helt sikker på, at anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor vil gøre det muligt at skabe bedre vilkår for gennemførelse af støtte- og informationsprogrammer. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at der bør indføres fødevarehjælpeprogrammer for de fattigste grupper i samfundet. Vi glemmer ofte, at næsten 80 mio. mennesker i EU lever under fattigdomsgrænsen.

Ud over hjælpeprogrammer bør vi udvikle programmer, der fremmer sund mad først og fremmest til børn og elever på sekundærtrinnet i skolerne. Konsekvenserne af at se bort fra sådanne spørgsmål kan ses meget klart i USA, hvor antallet af fede teenagere er tredoblet i de senere år. Det er særlig vigtigt, at der gennemføres programmer, der fremmer indtagelse af frugt og mælk, i uddannelsesinstitutionerne, da det at lære rigtige kostvaner vil have en positiv indflydelse på de unge europæeres sundhed, hvorved udgifterne til sundhed og de sociale udgifter vil blive mindre i fremtiden. Det størst mulige antal lokale fødevareproducenter og -distributører bør inddrages i gennemførelsen af programmer af denne art, da dette vil styrke de små og mellemstore landbrugsbedrifters stilling.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik