Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 18. januar 2011 - Strasbourg

16. Situationen i Haiti et år efter jordskælvet: humanitær bistand og genopbygning (forhandling)

  Formanden. – Før vi påbegynder vores arbejde, skal jeg meddele, at en italiensk soldat desværre er blevet dræbt og en anden soldat alvorligt såret i en ildkamp, der fandt sted i dag i Afghanistan. Vi kondolerer og udtrykker vores dybeste medfølelse med familien til offeret, Luca Sanna.

Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om situationen i Haiti et år efter jordskælvet: humanitær bistand og genopbygning.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Må jeg tilslutte mig Dem og udtrykke min medfølelse med de ramte og deres familier.

For et år siden var vi i Haiti vidner til en af de værste naturkatastrofer i nyere tid, men det udløste også et af de bedste eksempler på solidaritet med mennesker, hvis overlevelsesevne over for katastrofen og urolighederne kan lære os alle noget om mod. Et år efter katastrofen vil vi gerne hylde dem, der døde, men også dem, som overlevede. Vi lovede dem vores hjælp, og vi holder vores løfter.

EU er en afgørende del af den globale solidaritetsindsats for Haiti. Vi har mobiliseret alle til rådighed værende midler for at skaffe både humanitær bistand og udviklingsstøtte til genopbygning af landet, som kommissær Piebalgs vil gøre rede for senere.

Efter jordskælvet gav EU tilsagn om over 320 mio. EUR i ren humanitær bistand, hvoraf Kommissionen betalte 130 mio. EUR sidste år, 2010.

Disse midler gjorde det muligt for os at yde fødevarebistand, sanitet og husly til over 4 mio. haitianere. Tæt ved 1,5 mio. mennesker har fået et sted at være, et grundlag, hvorfra de kan begynde et nyt liv. Vores bistand var ikke kun målrettet Port-au-Prince, men også andre ramte byer – Léogâne og Jacmel – og vi støttede de 500 000 haitianere, der forlod Port-au-Prince for at bo hos slægtninge i landdistrikter, og bragte fødevarer, vand og lægehjælp, ryddede veje og støttede penge-for-arbejde-programmer.

Vores nuværende humanitære bistand fokuserer på kolera, idet vi bruger 22 mio. EUR til at dække de væsentligste behov for sundhedsydelser, adgang til ordentlige vandforsyninger og sanitet, informationskampagner, epidemiologisk overvågning og logistik. Vi har indtil nu finansieret behandling til 158 000 mennesker, men mere væsentligt har vi sørget for rent vand til en halv million og adgang til sikrere sanitet til 900 000 mennesker, vi har øget bevidstheden hos 1 mio. haitianere om, hvad kolera er, hvordan man kan undgå at blive syg, og hvordan man skal behandle kolera, og vi har uddelt 1,3 mio. stykker sæbe og klorintabletter til ramte lokalområder.

Vi havde håbet, at situationen her et år efter jordskælvet ville være bedre, men det er den ikke. Af den grund budgetterer vi for 2011 med 33 mio. EUR. Vi er klar til at yde mere, hvis det er nødvendigt med mere hjælp.

For 2011 vil vores prioriterede opgaver være boliger, sanitet og sundhedsydelser. Vi vil fortsat gøre noget ved dårlig sanitet, fordi det naturligvis udgør en risiko for spredning af kolera og påvirkning af lokalsamfund. Vi vil også fortsat bistå med sundhedspleje, men sundhedssystemet i Haiti ligger i ruiner. Det er der ikke til at hjælpe folk.

I den proces har vi været afhængige af nødhjælpsarbejdere, og jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for dem, der har risikeret deres liv for at hjælpe det haitianske folk.

Vi støtter også kommissær Piebalgs med at knytte nødhjælp sammen med rehabilitering og udvikling. F.eks. vil nogle af midlerne fra den 9. EUF's rammebeløb "B" blive afsat til boligprogrammer i tæt samordning med vores humanitære støtte. Jeg ønsker her at understrege, at vi har haft et helhedsorienteret syn på situationen i Haiti med henblik på ikke blot at hjælpe mennesker i umiddelbar nød, men også at lægge grunden til en genopretning på længere sigt.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Vi skaber også resultater på genopbygningsfronten. EU som helhed – dvs. EU og medlemsstaterne – har allerede forpligtet 600 mio. EUR af sit tilsagn i New York på 1,2 mia. EUR og har allerede udbetalt 330 mio. EUR.

Som led i EU's samlede forpligtelse var EU's tilsagn oprindelig på 460 mio. EUR, og vi anser det for nødvendigt at øge det til 522 mio. EUR. Af dette tilsagn har vi allerede forpligtet 327 mio. EUR. Igangværende programmer blev justeret ved at forlænge deres varighed og/eller ved at øge de finansielle rammebeløb, så de bedre svarede til de reviderede prioriteringer. Nye programmer blev iværksat for at opfylde supplerende behov.

Udbetalinger, der er snævert forbundet med tilsagnet, beløb sig til 74 mio. EUR i 2010. Jeg mener, at det er et ganske godt resultat, når man tager situationen i Haiti i betragtning. Man må forstå, at situationen dér, som allerede var meget vanskelig før jordskælvet, blev enormt udfordrende i tiden derefter og endnu mere kompliceret senere – på grund af orkanen Tomas, koleraepidemien og politisk ustabilitet. Nødhjælpsarbejdere og tekniske eksperter arbejdede ofte under ganske vanskelige forhold.

Andre faktorer, som vi skal huske på, er for det første den kendsgerning, at mellem- til langsigtet genopbygningsbistand gennemføres over tre til fem år, og udbetalingerne spredes over programmets varighed. 2010 blev hovedsagelig brugt til forpligtelse af midler og iværksættelse af projektforberedelser, herunder alle de nødvendige tekniske undersøgelser og udbud. Mere konkrete aktiviteter vil blive indledt i 2011, og vi mener, at udbetalinger i henhold til tilsagnet vil blive fordoblet til 150 mio. EUR i løbet af i år.

EU's udviklingsbistand har indtil nu først og fremmest været koncentreret om at etablere de nødvendige funktioner, så regeringen kan hjælpe med at levere statens grundlæggende tjenesteydelser såsom drift af uddannelsessystemet, sundhedssystemet og politiet, og få mulighed for at skaffe medarbejdere i den offentlige sektor. Den anden prioritet har været omgående styrkelse og genopbygning af strategiske infrastrukturer og veje, og den tredje prioritet har været at styrke Haitis katastrofeberedskab og civile beskyttelsesmekanismer og -strukturer.

Vi fastsatte det mål for os selv efter jordskælvet at genopbygge et stærkere Haiti på et mere solidt grundlag. Det er helt klart, at vi har brug for en stærk haitiansk regering, og vi må fokusere på prioriteringer. Så vi følger i høj grad de prioriteter, den haitianske regering har identificeret for os. De vil virkelig gerne styrke regeringsførelsen – med særligt fokus på budgetstøtte og under hensyntagen til det begrænsede statslige indtægtsniveau – og investere massivt i infrastruktur, især veje.

Hvor kan vi lære noget for at forbedre situationen? Tjah, vi kan koordinere hjælpen bedre og styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Vi lægger nu sidste hånd på det fælles program i en proces, der involverer EU's medlemsstater.

Vi har også gode erfaringer med samarbejdet med alle vores partnere i den midlertidige kommission for genopbygningen af Haiti, og det bidrager afgjort til at fremskynde processen. Jeg mener dog, at vi skal fastholde vores stærke ønske om at opnå stabilitet med hensyn til både bistand og Haitis demokratiske funktionsevne, for det er klart en forudsætning, hvis EU's og hele det internationale samfunds bestræbelser skal lykkes.

Vi prøver at gøre vores bedste, men det er klart, at vi kan gøre det bedre. Vi har lært af vores erfaringer, og EU lever afgjort op til sit tilsagn og vores forpligtelse. Så selv om situationen, som den undertiden skildres i medierne, er helt korrekt ud fra én synsvinkel, mener jeg, vi gør fremskridt. Jeg mener, at vi i 2011 vil se betydelige forandringer på stedet – forudsat at der sikres politisk stabilitet i Haiti, for manglende stabilitet er bestemt en hindring for vores indsats – og vi skal fokusere på denne indsats for at genopbygge Haiti.

  Michèle Striffler, for PPE-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær! Et år efter jordskælvet er Haiti stadig i undtagelsestilstand, og genopbygningsindsatsen er knap nok begyndt. Dette skyldes den haitianske stats strukturelle mangler, de haitianske myndigheders manglende politiske vilje og evne til at træffe beslutninger og manglende støtte fra det internationale samfund. Medmindre de haitianske myndigheder træffer nogle vigtige beslutninger om f.eks. ekspropriering, vil de tusinder af tons murbrokker, der blokerer for genopbygningsprocessen, ikke blive ryddet.

Jeg må rose den indsats, der gøres, og det arbejde, som udføres af de humanitære organisationer. Der er sket fremskridt, og millioner af liv er blevet reddet.

De humanitære aktører kan dog ikke til stadighed opveje den haitianske stats svagheder. EU skal derfor gøre sit yderste for at yde en stærk støtte til en legitim og gennemskuelig valgproces med henblik på at sikre den stabilitet og politiske vilje, der er nødvendig for genopbygningen. Det er afgørende gennem hele genopbygningsfasen at bistå de fremtidige haitianske myndigheder med organiseringen af deres institutioner for at opnå en ny balance på alle niveauer og et velfungerende demokrati.

Endvidere er det væsentligt for Europa-Kommissionen som medlem af den midlertidige kommission for genopbygning af Haiti og i betragtning af Kommissionens finansielle bidrag at intervenere for at fremskynde gennemførelsen af mandatet og sikre, at kommissionen kan fungere.

Efter jordskælvet besluttede det internationale samfund at genopbygge Haiti på en anderledes måde, uden at gentage fortidens fejl. Det er på tide, at man én gang for alle sætter ind over for de grundlæggende årsager til fattigdommen i Haiti.

  Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Et år efter den tragedie, der ødelagde Haiti, når vurderingen af genopbygningsprocessen ikke i nærheden af befolkningens forventninger, men heller ikke af de tilsagn, det internationale samfund gav. Efter de senere måneders tilbageslag at dømme ser indsatsen for at genopbygge staten endvidere ud til at være kommet ind i et dødvande. Dette land, der er blevet ødelagt af jordskælv og ramt af en koleraepidemi, som siges at stamme fra FN-styrken, er også blevet kastet ud i en alvorlig politisk krise.

Jeg mener, at der er tre områder af den haitianske krise, hvor vi er nødt til at gøre en indsats i den kommende tid. Ellers risikerer den indsats, der er gjort indtil nu, at blive bragt i fare. Resultaterne af undersøgelsen af årsagerne til koleraepidemien skal meddeles snarest muligt for at dæmpe befolkningens raseri over FN's tilstedeværelse. For det andet skal der sættes alt ind på at undgå at forlænge den overgangsperiode, som vil blive udløst ved udgangen af præsident Prévals embedsperiode den 7. februar. Nyvalg under nøje international overvågning er den eneste levedygtige demokratiske løsning. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at den nuværende vurdering skal markere et vendepunkt i genopbygningsindsatsen, som er blevet undermineret af ineffektivitet, forsinkelser og modstridende interesser blandt landene i regionen.

Vi må ikke glemme, at det af de 10 mia. USD, der blev lovet på donorkonferencen i New York i marts 2010, kun er 1,2 mia. USD, der indtil nu er blevet udbetalt, hvoraf EU's bidrag tegner sig for en væsentlig del. Oven i vores bekymringer med at løse problemerne med den million haitianere, der overlever i nødlejre, hvor fattigdom, fortvivlelse og seksuel vold antager et alarmerende omfang, skal vi tilføje udsigten til bæredygtige investeringer i Haiti på lang sigt og konkret støtte til opbygning af en levedygtig statsstruktur.

  Charles Goerens, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Vores to kommissærers taler var af en sådan kvalitet, at jeg vil begrænse mig til to bemærkninger.

For det første ligger Haiti et år efter jordskælvet stadig for det meste i ruiner. På baggrund af katastrofens omfang vidste vi, at landet ville stå over for betydelige vanskeligheder. Vi vidste, at jordskælvet ud over de mange civile ofre havde ramt selve statens hjerte, for så betydelige var de skader, denne naturkatastrofe havde forårsaget. Når vi hertil føjer de strukturelle vanskeligheder og, især, manglerne i regeringsførelsen, er udfordringerne for dem, der arbejder på stedet, indlysende.

Hvem er primært ansvarlig for denne situation? Selv om der er formildende omstændigheder, er hovedaktøren den haitianske stat selv, uden hvilken intet kan blive gjort. Alternativet ville være at overtage kontrollen med landet, og det ønsker ingen.

For det andet kan vi supplere den haitianske stats indsats, og det skal vi gøre. Under alle omstændigheder har EU ikke sparet på sine bestræbelser i den forbindelse. EU har ikke kun fremsat udtalelser, men har også handlet derefter. Det, vi forventer af EU i fremtiden, er naturligvis, at det fortsat yder sin aldrig svigtende støtte, men frem for alt er det vigtigt at bidrage til, at Haiti selv kan gøre sig fri af denne afhængighed til trods for landets erkendte svaghed. Jeg erkender, at det ikke kan ske på nogle få måneder.

  Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Det virkelige spørgsmål er, hvordan vi genopbygger en stat, der er brudt sammen? Haiti er en stat, der er ved at bryde sammen. Kan vi virkelig tale om genopbygning, eftersom Haiti aldrig har været et demokrati? Det er den opgave, vi har foran os. Til trods for alle Kommissionens bestræbelser har vi simpelthen ikke noget svar på det spørgsmål endnu. Udbruddet af kolera, valgsvindelen ved valget i november og intimideringen af folk er naturligvis heller ikke til nogen hjælp for os i genopbygningen af landet. Situationen for kvinder og piger var allerede forfærdelig før jordskælvet, men vores bekymring er ikke blevet mindre af, at kvinder og piger i modtagelseslejre nu også udsættes for seksuelle overgreb.

Oven i det hele kommer så, at Baby Doc er tilbage i Haiti, og at han måske ønsker at udnytte den elendighed, borgerne i øjeblikket lever i, fordi han ifølge rygterne endelig er løbet tør for penge. Vi kan ikke tillade, at det sker i Haiti.

Vores svar i løbet af det seneste år siden katastrofen har været at sætte haitianerne i stand til at prøve at genopbygge, men det, de virkelig mangler, er organisatorisk kapacitet. Det er derfor, de stadig hænger på nødhjælp, og vi er nødt til at bevæge os i retning af udviklingssamarbejde. Der mangler en forbindelse et eller andet sted. Selv om det ikke er noget, der kan ske fra den ene dag til den anden, er det noget, vi bør arbejde mod, fordi landet ikke vil kunne opføre bygninger uden at være et demokrati eller i det mindste uden at have en ordentlig ledelse. Jeg ønsker derfor kommissær Georgieva og kommissær Piebalgs held og lykke med denne indsats.

  Nirj Deva, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det er godt at have denne forhandling igen, vi havde en for nylig. Det viser vores bekymring for Haitis befolkning – vi er øjensynlig mere bekymrede for Haitis befolkning end Haitis regering er.

Vi taler om beskyttelsesansvar. Vi taler om ansvar for at beskytte mod massemordere og diktatorer, der begår folkemord – men hvad med ansvar for at beskytte mod ineffektive og korrupte regeringer, som er ligeglade med deres egne befolkninger? Der er 1 mio. hjemløse i Haiti, 230 000 er døde, 300 000 er sårede. Men kun 5 % af murbrokkerne er blevet ryddet, kun 15 % af husene er blevet genopbygget på en eller anden måde.

Hvis Haitis regering er ligeglad med sin egen befolkning, så må vi ty til begrebet beskyttelsesansvar. Indtil og medmindre vi gør det, er det helt absurd at bede vores to udmærkede kommissærer om til stadighed at hoppe op og ned i Parlamentet og prøve at fortælle os, hvad de kan og ikke kan gøre, når den lokale kapacitet til at gøre noget som helst er så spændt og skrøbelig.

Når der sker et jordskælv, er det første, man skal gøre, at rydde murbrokker. Til at rydde murbrokkerne har man brug for tungt løftemaskineri, kraner, helikoptere, bulldozere og kapaciteten til at styre dem. Hvis der ikke er nogen, der kan køre disse maskiner, så må man bringe folk ind andre steder fra, som ved, hvordan man kører dem, og få dem til det. Men venstrefløjen ville sætte sig imod, at en medlemsstats hær, flåde eller luftvåben kom og hjalp med det. Man kan ikke forvente, at personer fra Oxfam og Red Barnet og andre af den slags organisationer skal køre traktorer og løfte tunge murbrokker. Vi er nødt til at afpolitisere vores argument og være praktiske i vores hjælp til disse mennesker.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand! For knap et år siden var Haiti og den haitianske befolkning ofre for en forfærdelig katastrofe. Overalt var der død og ødelæggelse.

Lad os hylde den haitianske befolknings mod og den verdensomspændende bølge af folkelig solidaritet med ofrene. Jeg siger folkelig solidaritet, for i Europa som andre steder er det meget ofte dem, der har lidt, som giver mest.

Jeg vil også gerne her officielt takke den cubanske stat og befolkning for deres hjælp med at skaffe effektiv støtte uden nogen bagtanker og med resultater, der taler for sig selv. Til dato har den cubanske lægebrigade behandlet over 50 000 tilfælde af kolera, gjort det muligt at genopbygge 76 sundhedscentre og hospitaler og opereret mange haitianere. Cubas bistand anses af mange eksperter for at være særlig effektiv. Det er så sandt, at et land som Norge ønskede, at Cuba skulle handle på Norges vegne.

EU og USA ville gøre klogt i at lade sig inspirere af det cubanske eksempel i stedet for at optræde selvtilfredse i medierne, hvilket dårligt kan skjule deres opfattelse af bistand som barmhjertighed, selv om den faktisk frem for alt tjener deres egne økonomiske og politiske interesser på bekostning af en bæredygtig genopbygning af den haitianske stat og dens økonomi.

På baggrund af Frankrig og USA's historiske ansvar for Haitis ulykker er det uanstændigt, at de foregiver at vide, hvad der er bedst. Vi skal huske, at der skulle den allerværste katastrofe til, før Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) endelig besluttede at eftergive Haitis gæld.

I øjeblikket viser det, der sker i Haiti, begrænsningerne i den måde, FN drives på. I Haiti viser den humanitære indgriben sin manglende evne til at gennemføre bæredygtige løsninger for befolkningen. Hvad værre er – på mellemlang og lang sigt udgør den en hindring for genopbygningen af en demokratisk stat og af en økonomi, der i sidste ende opfylder det haitianske folks menneskelige udviklingsbehov.

Det internationale samfund har lovet 11,5 mia. USD til landets genopbygning. Vi har til gode at se, hvad der menes med genopbygning. Hvor meget af den bistand er faktisk kommet frem? Hvem skal bestemme over projekterne? Vil vi – som det skete i Kosovo – se mennesker, der er blevet afskediget, kigge på, mens store multinationale virksomheder genopbygger deres land, fordi de er de eneste, som kan vinde de internationale licitationer?

EU må ikke blive en del af en paternalistisk eller neokolonialistisk vision, men skal i stedet bidrage til, at der kan opstå en demokratisk fornyelse i Den Haitianske Republik, som folket selv styrer. Det haitianske folk var det første i verden, der frigjorte sig fra den franske kolonialisme. Ud over krigens ødelæggelser kostede det dem over 20 mia. EUR i nutidspenge i "godtgørelse" til de europæiske koloniherrer, der holdt slaver.

Slaveri og kolonialisme er forbrydelser mod menneskeheden, og derfor har EU, og især Frankrig, nu en moralsk, politisk og økonomisk gæld til Haiti. Den æresgæld skal vi betale tilbage.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Fru formand! Et år efter det forfærdelige jordskælv i Haiti går genopbygningen af landet smertelig langsomt. Dog er der sket fremskridt, skridt for skridt. Det haitianske folk har stærkt brug for vores hjælp, især nu, hvor koleraepidemien kræver sine ofre. Vi bør fokusere på fødevaresikkerhed. Det lokale landbrug er blevet hårdt ramt, og som følge heraf er landet blevet alt for afhængigt af import af fødevarer. Det er vigtigt, at der investeres megen energi og mange penge i at genudvikle landbrug og lokal infrastruktur. I den forbindelse er mikrolån af yderste vigtighed, da de stimulerer den økonomiske udvikling nedefra. Deler Kommissionen denne opfattelse?

I mellemtiden er den politiske situation i Haiti fortsat alarmerende efter den første runde af præsidentvalget. Det gøres klart i den evalueringsrapport, der blev udsendt af Organisationen af Amerikanske Stater. Hvordan vurderer Kommissionen den aktuelle politiske situation i Haiti og den virkning, den har haft på genopbygningen af landet?

Endelig udgav en nederlandsk journalist i sidste uge en imponerende bog om Haiti, og ét billede er blevet siddende i min erindring lige siden. Nogle mennesker i Haiti, der var ved at rydde op i ruinerne efter jordskælvet, bar T-shirts med sloganet "Haiti pap peri" (Haiti er IKKE ved at dø). Det burde inspirere os til at sikre, at haitianerne faktisk overlever, og at de takket være vores støtte har gode udsigter for fremtiden.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Fru formand! EU har ikke glemt Haiti. Vi er stadig den største kilde til humanitær bistand. Det er imidlertid deprimerende, at landet stadig sidder fast i indenrigspolitisk kaos.

Tilvejebringelsen af humanitær bistand til Haiti blev gennemført i to klassiske trin. Det første trin var at skaffe nødhjælp og skulle være målrettet dem, der havde størst behov for hjælp. Det andet trin var at fokusere på den økonomiske, sociale og politiske genopbygning af landet. På grund af udbruddet af kolera, orkanen og den ustabile sociale og politiske situation og endda tværreligiøse spændinger og strid tager fasen med ydelse af humanitær bistand længere tid end oprindelig forventet. Som følge heraf kan vi ikke gå videre til andet trin så hurtigt eller i så omfattende grad, som vi kunne have ønsket.

Krisen i Haiti er vedholdende. Der er stadig brug for vores engagement. Vi kan ikke opgive vores ansvar. Som hr. Piebalgs mindede os om, har Europa-Kommissionen ydet halvdelen af de ressourcer, der blev lovet ved donorkonferencen i New York. Ud fra den betragtning skrider vores planer godt frem.

Formålet med beslutningen, som Parlamentet vedtager i morgen er at få medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre de erklæringer, vi har fremsat. Vi skal huske på, at i hundredtusindvis af mennesker stadig bor i midlertidige lejre, og over 3 500 mennesker er døde af kolera. Lige fra starten har vi fastholdt, at de ansvarlige for genopbygningen skulle være Haitis befolkning selv. Den haitianske plan for genopbygning af landet er baseret på decentralisering og fokus på lokalt landbrug og fødevaresikkerhed. Vi respekterer den haitianske befolknings prioriteringer. Der er en anden henstilling. Vi bør øge vores humanitære indsats, og jeg ved, at kommissæren allerede arbejder på det.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær! Haiti er virkelig en sag for sig. Vi må alle forstå det. Det er ikke en humanitær krise, hvor vi betaler nogle penge, og så beslutter regeringen, hvordan projekterne skal gennemføres. Haiti er et land, der er kollapset totalt. På baggrund af den situation, landet er i, er det eneste, vi kan forvente, at det vil få stadig mere korruption og vil finde det stadig vanskeligere at klare krisen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Det er et land, hvor vores tiltag skal være stærkere og mere vedvarende, og vi vil ofte skulle spille en mere aktiv rolle end i nogen andre tilfælde.

Hr. Deva omtalte de murbrokker, der endnu ikke er blevet ryddet, så skaderne kan blive udbedret. Det er nødvendigt at få murbrokkerne ryddet væk fra gaderne. Det skal være vores topprioritet. Med den fart vi bevæger os, vil vi skulle bruge fem år mere. Dette arbejde skal afsluttes hurtigst muligt. Der er så meget arbejde, som skal gøres i dette land, at der, hvis det hele gøres ordentligt, ikke burde være nogen arbejdsløshed.

Vi må virkelig gå aktivt ind i spørgsmålet om murbrokker, i spørgsmålet om vandforsyning og i spørgsmålet om fødevareforsyning, så dette land kan stå på egne ben, så landets borgere, der dagligt er tvunget til at overveje, hvordan de skal overleve, også kan tænke på fremtiden.

  Niccolò Rinaldi (ALDE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er virkelig sandt, at Haiti er en sag for sig, at det er anderledes, for årsdage for katastrofer mindes altid for at huske ofrene, for at lære af sine fejl og gøre det bedre næste gang, men det er anderledes i Haiti, fordi der ikke er noget at huske – der er ikke sket noget endnu.

I stedet for at sige et år efter jordskælvet, burde vi faktisk sige et år med jordskælv, fordi der var det seismiske jordskælv, så jordskælvet med den kaotiske distribution af bistand, så sundhedsjordskælvet med udbruddet af kolera, siden det politiske jordskælv med ikkegennemsigtige valg, der blev afholdt på det formentlig værst tænkelige tidspunkt, og nu det jordskælv, der i nogle henseender også er historisk, hvor den tidligere diktator vender tilbage i skikkelse af en tvivlsom turist og multimillionær.

Kommissionen gør et godt stykke arbejde – faktisk et rigtig godt stykke arbejde. Jeg besøgte Haiti i juni sidste år sammen med Udviklingsudvalget, og jeg så det fortræffelige arbejde, der bliver gjort, og som vi takker Kommissionen for. Der skal imidlertid være større politisk beskyttelse, og det internationale samfund skal have en styrket rolle, så det kan fastsætte mål og frister og direkte kan føre tilsyn med en del af genopbygningen.

Dette skal afbalanceres med den øgede inddragelse af befolkningen og lokale ngo'er, som ofte i stedet for bliver frosset ud. Altså en mindre rolle til de lokale politikere og statslige institutioner i Haiti og en større rolle til det hidtil skrøbelige partnerskab mellem landets borgere og det internationale samfund.

  Michèle Rivasi (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Jeg deltog i observationsmissionen til Haiti i september sidste år og kunne få et billede af den presserende nødsituation, der skal løses. Nu skal vi se ud over nødsituationen for endelig at komme videre til udviklingsfasen. Vi skal ikke genopbygge, men snarere opbygge et land, hvis grundlag og regeringsførelse aldrig har været stærkt.

En ting er klar, som mine kolleger har sagt, og det er, at der skal ryddes 20 mio. tons murbrokker, og kun 5 %, en lille bitte del, er blevet ryddet på et år. Med den fart vil det tage over seks år at rydde ruinerne i Port-au-Prince. Det er derfor et politisk projekt i sig selv, og Kommissionen skal bidrage hertil.

En anden prioritet er regeringsførelse, og det glæder mig, at EU yder et stort bidrag til budgetstøtte til landet. Vi må øge denne finansielle indsats, fordi det er den eneste måde, hvorpå man kan gengive kompetencerne til det haitianske land og folk. Landets aktuelle afhængighed af ikkestatslige organisationer (ngo'er) ses i forbindelse med grundlæggende offentlige tjenester såsom sundhed og uddannelse. Vi skal imidlertid ikke give alle offentlige tjenester i underentreprise til ngo'er.

Frem for alt skal vi øge vores støtte til afholdelsen af valg hurtigt og fuldføre valget, som forhåbentlig vil gøre det muligt at udskifte en korrupt politisk elite. I øjeblikket forhindrer et oligarki på angiveligt 20 familier enhver økonomisk udvikling, fordi det kontrollerer handelen, men samtidig ikke gør noget for at udvikle landets produktionskapacitet.

Endelig skal vi give Haiti ressourcerne til at komme ud af den afhængighed, som allerede var ved at underminere landet selv før jordskælvet. Derfor opfordrer jeg EU-institutionerne til at fastlægge sammenhængende prioriteringer og give massiv støtte til oprettelse af offentlige tjenester med en stærk forpligtelse fra den fremtidige haitianske regering.

  James Nicholson (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg havde fornøjelsen sammen med fru Rivasi at lede en delegation fra AVS til Haiti i september. Jeg sagde dengang, at intet forberedte mig på det, jeg fandt, da vi var der.

Jeg ønsker at sige en række ting i aften. Den ene er, at vi er nødt til omgående at gå fra humanitær bistand til genopbygning. Det er dér, problemet ikke har bevæget sig fremad. Jeg har hørt nogle meget fine ting blive sagt her i aften, men disse vil ikke være mulige i praksis, medmindre der er mere hjælp.

Vi må lægge mere pres på dem, der lovede støtte, så de leverer den støtte, og vi må lægge pres på den Clinton-ledede genopbygning og på FN, så de sætter farten op. Det skal siges helt klart.

Jeg lyttede til kommissæren, og han har helt ret. Vi har brug for politisk stabilitet. Jeg håber og beder til, at vi får politisk stabilitet, men jeg er ikke sikker på, at vi får det.

Da vi var der, kunne jeg se – og det ønsker jeg at sige og få ført til protokols – at det haitianske folk er et meget stolt folk. De er et vidunderligt folk. Vi så dem, Michèle Rivasi og jeg, komme ud af deres telte kl. 6 om morgenen skinnende som en nyslået tokrone og med nyvaskede børn. Vidunderlige smilende mennesker, og man undrede sig over, hvordan de var i stand til at smile.

Jeg vil også gerne udtrykke en hyldest til de mange mennesker fra vores ngo'er, der sætter deres liv på spil, og til vores medarbejdere i Kommissionen, som jeg hyldede, da vi var der. Vi syntes, de var fortræffelige, og vi skal ikke glemme, at disse mennesker dagligt sætter deres liv på spil for at hjælpe Haitis befolkning. Vi må ikke glemme Haitis befolkning. Vi skal arbejde for Haitis befolkning, og vi skal hjælpe Haitis befolkning. Om vi så skal tilbage til Parlamentet ti gange mere for at opnå det, så bør vi gøre det og blive ved med at gøre det.

  Cristian Dan Preda, (PPE). – (RO) Fru formand! Den 12. januar 2010 blev staten Haiti bogstavelig talt fejet af banen, som mange af mine kolleger også har sagt. Nu, et år efter dette frygtelige jordskælv, venter landet stadig på genopbygning. I mellemtiden er koleraepidemien og valget kommet oven i landets problemer, hvilket alt sammen har kompliceret situationen.

Faktisk er Port-au-Prince i øjeblikket en enorm flygtningelejr. Den haitianske befolkning overlever kun takket være de humanitære organisationers indsats. Vi skal faktisk være disse organisationer taknemmelige. Som FN-generalsekretærens særlige repræsentant for dette land erklærede, er Haiti blevet en ngo-republik. Men hvor længe kan denne situation vare ved? Vi kan se, at sundhedssituationen er katastrofal, genopbygningen af uddannelsessystemet er en absolut prioritet for ikke at nævne processen med at komme af med sporene af katastrofen. Alt dette skaber behov for at genopbygge den haitianske stat. Bortset fra jordskælvet er manglen på institutioner og god regeringsførelse et enormt problem i øjeblikket.

Derfor skal indsatsen koncentreres om at genoprette statens kapacitet og på at opbygge demokrati i Haiti. Behovet for en troværdig og åben valgproces med udsigt til den anden valgrunde i februar skal skæres ud i pap.

Det sidste punkt, jeg gerne vil tage op, er, at Haiti skal genopbygges, hvis jeg må sige det sådan, på en anden måde. Med "på en anden måde" mener jeg, at genopbygningen skal være af bedre kvalitet end før for at forebygge, at lignende katastrofer sker igen. Med "på en anden måde" mener jeg også, at vi i vores bestræbelser på at genopbygge landet skal inddrage lokalsamfundene. Jeg mener, at de vigtigste interessenter, den haitianske befolkning, skal høres under denne genopbygningsproces.

  Ricardo Cortés Lastra (S&D). – (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil ikke indlede min tale uden at hylde de ikkestatslige organisationer, der er på stedet. Jeg synes, at det arbejde, de gør, er rosværdigt, og de repræsenterer det bedste i vores værdier, det bedste i menneskehedens værdier.

Der et gået et år siden jordskælvet i Haiti, og tiden er formentlig inde til at øge effektiviteten. Vi har mange problemer på bordet, som det haster med at løse straks. Det står slet ikke til diskussion.

Det første problem er sandsynligvis opbygning af et acceptabelt sanitetssystem. Jeg mener, at det er det vigtigste, der i øjeblikket truer livet i Haiti. Når vi først har løst det problem, skal vi løse boligproblemet og hurtigt løse spørgsmålet om udstedelse af skøder.

Endvidere har vi brug for en legitim demokratisk valgt regering, der er i stand til at forhandle. Jeg ved, at situationen ikke er nem, men vi har brug for den legitime diskussion for at fremskynde forbedringen af situationen i Haiti.

Der er et andet væsentligt problem, som allerede er blevet nævnt af flere af mine kolleger, nemlig murbrokker, som i sig selv er et stort politisk problem. Vi bør heller ikke holde op med at se fremad for at begynde at fastlægge en langsigtet uddannelsesstrategi. Det, der skete i Haiti, ville formentlig ikke være sket, hvis der havde været et offentligt uddannelsessystem, og hvis børnene var blevet passet, som de burde.

Det er nødvendigt at sætte en stopper for ikke bare fattigdom, men også for afhængighed.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Fru formand! For et år siden skete der en forfærdelig katastrofe i Haiti, et enormt jordskælv, der forårsagede 200 000 menneskers død og førte til, at 1,3 mio. mennesker mistede deres hjem. En operation for at skaffe bistand og hjælpe med genopbygningen har nu varet et år. Det er uden tvivl en enorm og meget kompleks humanitær opgave. Imidlertid kræver øen ikke kun materiel og finansiel bistand, men også genopbygning af sine administrative kontorer og politisk stabilitet, da den ikke kan udvikle sig uden. Endvidere er den seneste koleraepidemi, der allerede har dræbt over 3 500 mennesker, stadig til fare for tusinder af mennesker. Erfaringerne fra Haiti viser, at selv generøse pengebeløb ikke hjælper, hvis ikke de målrettes korrekt. Haitis tilfælde bør give os stof til eftertanke, og det viser klart behovet for at oprette et effektivt internationalt bistandssystem til alle mulige naturkatastrofer i fremtiden.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når jeg tænker på Haiti, tænker jeg på borgerne i det land, men jeg tænker også på de EU-borgere, der har ydet et utroligt beløb i støtte til Haitis befolkning. Jeg tænker også på de humanitære organisationer, der har gjort et utroligt stykke arbejde. Men det er forsiden af medaljen. Vi skal lære af vores erfaringer, og for mit vedkommende er der tre erfaringer, vi skal lære af her.

For det første koordinering. Koordineringen i den humanitære bistandsfase var ikke nogen stor succes, og i dag har vi modtaget en rapport om det spørgsmål. Vi skal blive bedre til genopbygning. Det får mig også til at tænke på støttens effektivitet, for den hænger også sammen med koordinering. Hvilke supplerende og mere effektive foranstaltninger kan der træffes der?

Mit andet punkt drejer sig om korruption. Hvis vi vil have de europæiske borgere til at yde støtte, vil de ikke have, at støtten bliver brugt uhensigtsmæssigt. Det ønsker vi ikke at se, hverken som myndighedsrepræsentanter eller som almindelige borgere. Hvad kan vi gennem bedre koordinering gøre for at sikre, at korruptionen ikke får overtaget i disse systemer?

Mit tredje punkt er det politiske aspekt. Uden politisk stabilitet og en meget beslutsom offentlig forvaltning, vil den bæredygtige opbygning slet ikke komme videre. Vi har haft den første valgrunde, som fortsat giver anledning til uoverensstemmelse. Jeg vil gerne spørge om følgende: Hvilke fremskridt gør vi med koordineringen med Organisationen af Amerikanske Stater og andre aktører for at sikre, at det kommende valg går godt? Som europæere har vi givet tilsagn om at hjælpe Haiti på kort sigt, og jeg synes, vi er nødt til fortsat at vise solidaritet.

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jordskælvet har kastet Haiti ud i en af de alvorligste humanitære kriser med tusinder af døde og sårede, millioner af hjemløse og ekstremt høje skadesniveauer. Det internationale samfund lovede en masse, men har leveret meget lidt, og det er svært at forstå, hvorfor genopbygningsprocessen er så langsom til trods for EU's gode vilje og de ikkestatslige organisationers arbejde.

Situationen er blevet værre på grund af koleraudbruddet og den manglende politiske stabilitet efter valget, der førte til en enorm vold, som især kvinder og børn var ofre for. EU skal fortsætte med at hjælpe med genopbygningen og med at forbedre den humanitære situation for sårbare grupper i den haitianske befolkning, men skal også bidrage til at styrke kapaciteten til katastrofeforebyggelse på lang sigt.

Jeg ser derfor positivt på de forslag, Kommissionen har fremsat for nylig, om oprettelse af et EU-katastrofeberedskab, der omfatter oprettelse af en frivillig pulje af medlemsstaters nødhjælpsorganisationer, og udarbejdelse af nødplaner samt sammenlægning af humanitære bistandskrisecentre og civilbeskyttelse for at danne et EU-katastrofeberedskabscenter med ansvar for at overvåge farlige situationer, udsende tidlige advarsler og koordinere EU's katastrofeberedskab.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Fru formand! Der vil snart være gået et år siden vores sidste forhandling om koordineringen af den humanitære bistand og genopbygningen af Haiti. I dag foretager vi derfor det, der udgør en evaluering, og der er én indlysende konklusion. Det er et år siden tragedien, og antallet af ofre er stadig stigende. To lige så vigtige punkter skal understreges her, og de er mere vigtige end opførelse af nye huse og anlæg af nye veje. For det første må Parlamentet udsende en høj og tydelig appel om omgående at bringe epidemien af seksuelle overgreb til ophør. Som vores kilder viser, var 250 kvinder og piger blevet voldtaget blot nogle få dage efter jordskælvet, og situationen bliver stadig værre. Vold af denne art er stigende. Det er på tide, vi drøfter dette skammelige emne, gør noget ved dette umenneskelige fænomen og begynder effektivt at modvirke seksuelle overgreb i Haiti.

For det andet koleraepidemien, som allerede er nævnt her. Antallet af smittede er faldet, men det hænger naturligvis sammen med tidspunktet på året. Der er en forbindelse med en mærkelig, men foruroligende tendens, hvor patienter foregiver at have kolera. Det er vanskeligt for os at tro det, da vi vender tilbage til vores magelige senge i nat, men for disse mennesker er udsigten til en nat på hospitalet langt bedre end til en nat i deres egne hjem, der ikke er andet end primitive nødly. Og vi bør også huske på, at koleraepidemien sikkert vil blive mere udbredt, når årstiden skifter. Det er derfor, vi skal være opmærksomme, og derfor vi bør forbedre navnlig disse forhold.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Man siger, at Gud hjælper dem, der hjælper sig selv, men EU går faktisk længere, for EU hjælper dem, der ikke hjælper sig selv, især i forbindelse med Haiti, hvor regeringen – som hr. Deva og andre har understreget – er korrupt og ikke ser ud til at bekymre sig om sin egen befolkning. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsætter det gode arbejde i samarbejde med FN og ngo'erne osv. Jeg ved, at en af vores mest succesrige irske forretningsmænd, Denis O'Brien spiller en hovedrolle i den henseende.

Det vil dog alt sammen være en dråbe i havet sammenlignet med det, der kunne opnås, hvis vi havde en velfungerende regering. Så der må sendes et højt og klart budskab til den haitianske regering om, at enten tager den sig sammen, eller – og det håber vi – bliver den fjernet af en mere kompetent regering, og så vil vi se reelle fremskridt.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Selv om det har været muligt gradvis at dæmpe og fjerne følgerne af det ødelæggende jordskælv, står indbyggerne stadig over for alvorlige problemer. Der er mangel på drikkevand, fødevarer og andre basismaterialer. Der er hverdagsproblemer og -vanskeligheder. Der er også situationen med en ustabil regering med manglende demokratiske værdier og en koleraepidemi, voksende kriminalitet, plyndring, kidnapning og voldtægt af kvinder og børn.

Vi må derfor tage skridt til at begrænse disse rystende handlinger. EU-institutionerne skal fortsætte deres bestræbelser på at begrænse følgerne af katastrofen. I 2011 skal bistanden rettes mod komplekse udfordringer, især genopbygning af boliger, opfyldelse af grundlæggende behov i lokalsamfundene og stabilisering af situationen i de midlertidige lejre.

Samtidig er det nødvendigt at prøve at opfylde langsigtede mål såsom udvikling af offentlige institutioner, lokale myndigheder, skoler, hospitaler osv.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne gentage min gruppes solidaritet med Haitis indbyggere – ofre for jordskælvet for et år siden og for nylig for kolera. Der er presserende behov for mere bistand, mere bistand til de befolkninger, der blev ramt af tragedien for et år siden og af de senere udbrud af sygdom. Det er uacceptabelt, at en del bistand stadig ikke er nået frem. Den hjælp, der allerede er godkendt, skal følges op, især af EU. Endvidere bør EU rette den opmærksomhed mod de eksemplariske solidaritetshandlinger, nogle lande i regionen udviser, som de fortjener. Jeg vil gerne understrege eksemplet med Cuba, hvis regering har udsendt læger og specialiserede medarbejdere, som allerede har behandlet over 50 000 mennesker for kolera. Imidlertid vil jeg også fremhæve støtten fra det Bolivarianske Alternativ for Amerika i form af finansiering og støtte til energi, landbrug og fødevarer.

Det ville være positivt, hvis EU kunne tage hensyn til det og spille en mere aktiv rolle. Alle de nødvendige foranstaltninger til at fremskynde en hurtig genopbygning af Haiti og forbedre befolkningens levevilkår skal træffes hurtigst muligt, men vi insisterer på respekt for principperne for suverænitet og territorial integritet, som det haitianske folks mod og ædelhed fortjener.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Et år efter det ødelæggende jordskælv i Haiti er der stadig ingen bevis for specifikke resultater af genopbygningsprocessen. Den fastlåste situation skyldes især, at den haitianske stat ikke har kapacitet til at tilvejebringe grundlæggende offentlige tjenester ved hjælp af egne ressourcer. Der mangler politisk vilje, og de haitianske myndigheder undlader at gennemføre beslutninger, der har til formål at genopbygge landet.

Det hæmmer i betydelig grad den midlertidige haitianske genopbygningskommission, som er det vigtigste organ der skal varetage den effektive forvaltning af de ressourcer, det internationale samfund har frigivet. Denne situation vil fortsætte, medmindre det lykkes at etablere politisk stabilitet i landet, statens kapacitet genoprettes, og der udpeges en effektiv regering. Derfor mener jeg, at EU skal gøre alt, hvad der er muligt for at støtte en legitim og åben valgproces. Den eneste måde at afslutte den politiske krise på er at sikre, at anden valgrunde, som er planlagt til februar, gennemføres korrekt.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sikre, at jeg bliver forstået korrekt. Jeg har ingen alvorlige forbehold over for EU's aktuelle tilvejebringelse af bistand til Haiti. EU yder bestemt en enorm materiel bistand til Haiti, og jeg er overrasket over, at mange andre lande ikke gør det i samme omfang som EU.

Jeg ønskede at minde om, at der blev fremsat forbehold over for EU's handlinger lige efter katastrofen. EU handlede for langsomt, og den humanitære bistand blev indlysende dårligt koordineret. Jeg vil gerne spørge, hvilke specifikke konklusioner, Europa-Kommissionen har draget af den langsomme tilvejebringelse af bistand på det tidspunkt. Jeg synes, det er et meget vigtigt spørgsmål, eftersom tidshorisonten for modtagelse af bistand for nogle kan betyde forskellen mellem liv og død.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Haiti viser meget klart, at virkelige katastrofer er menneskeskabte. Det internationale samfund, og EU især, er mere end parate til at hjælpe. Det er dog ikke penge, der er problemet, men de ustabile politiske forhold. I øjeblikket er ingen nation virkelig parat til at sætte penge i et korrupt politisk system. Min henstilling til Kommissionen er derfor, at vi naturligvis skal fortsætte med at hjælpe Haiti, men vi må navnlig også investere i den politiske infrastruktur. Indtil der er et fungerende regeringssystem og en fungerende administration, vil vi være nødt til at bruge de eksisterende nødhjælpsorganisationer, fordi der ganske enkelt ikke er noget reelt alternativ.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg takker medlemmerne af Parlamentet for alle deres bemærkninger i aften. Jeg vil afslutte med fem punkter.

Jeg er før det første helt enig med alle de talere, der understregede den mislykkede regeringsførelse som den væsentligste faktor bag de problemer, Haiti oplever i dag. Det var mit første indtryk efter jordskælvet, og det er det stadig. Selv om jordskælvet var slemt, er det ikke Haitis største problem. Dets største problem er de mange årtiers dårlige regeringsførelse, der betyder, at der faktisk ikke længere er nogen sociale strukturer og regeringsstrukturer, som kan hjælpe den haitianske befolkning, og det skaber et stort tillidsunderskud blandt den haitianske befolkning til regeringen.

Jeg husker levende, hvordan alle de haitianere, jeg talte med i løbet af mit besøg i landet, konsekvent sagde det samme til mig, nemlig "Giv ikke penge til regeringen". På den humanitære side giver vi ikke penge i dag. Vi yder direkte hjælp. Men det får os til at overveje, hvor lang tid det vil tage at genopbygge Haiti. Det vil tage meget lang tid, og det vil ikke være muligt, hvis den institutionelle infrastruktur ikke kommer på plads.

Når det er sagt, er mit andet punkt, at der faktisk er en positiv side af det haitianske samfund, der har hjulpet den haitianske befolkning med at overleve, nemlig deres egen robusthed og lokalsamfundenes robusthed. Jeg mødte mennesker, der boede sammen. De mistede deres huse sammen, de flyttede i lejre sammen, og de har organiseret et støttesystem for hinanden i lejrene, hvor nogle er ansvarlige for at passe børnene og improvisere en form for undervisning af dem, mens andre er ansvarlige for at finde arbejde. Endnu andre, faktisk kvinderne, er ansvarlige for at lave mad til alle. Denne robusthed giver os håb for Haitis fremtid.

Det fører mig videre til mit tredje punkt, nemlig at vi i vores støtteprogrammer til fordel for Haiti skal tage højde for, hvad landet har, og hvad landet ikke har. Vi har derfor på den humanitære side lagt vægt på "cash for work"-programmer, kuponprogrammer og nye tiltag, som f.eks. udlevering af såsæd og redskaber, så befolkningen faktisk selv forbedrer deres situation.

For det fjerde er jeg glad for bemærkningerne om, hvad vi har lært af Haiti. Jeg er ikke enig i, at vi reagerede langsomt. Hjælpen fra EU begyndte at strømme inden for 24 timer. Men jeg er enig i, at koordineringen kunne være bedre, og at vores evne til at organisere os inden en katastrofe er absolut afgørende. I den henseende er jeg taknemmelig for bemærkningen om, at vi på baggrund af erfaringerne fra Haiti netop nu arbejder hen imod oprettelsen af en europæisk katastrofeberedskabskapacitet og stærkere koordinering via det europæiske katastrofeberedskabscenter.

Nu til mit sidste punkt, som handler om fremtiden for den humanitære del. Hvad er det, vi er så bekymrede over? Det er faktisk spørgsmålet om beskyttelse, især af kvinderne, og om at øge vores støtte til denne tragedie, hvor grupper, der primært ledes af kvinder, sidder fast i lejrene. Jeg kan forsikre dem, at vi i år og med finansiering næste år vil lægge vægt på, at der tages fat om dette spørgsmål om beskyttelse, og at EU er der for befolkningen.

Til sidst vil jeg igen takke alle for deres bemærkninger og navnlig de medlemmer, der har anerkendt nødhjælpsmedarbejdernes ofre til gavn for Haitis befolkning.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil først takke medlemmerne af Parlamentet for deres solidaritet og støtte. Jeg vil begynde med den politiske dimension. Situationen er bestemt ikke let i Haiti, men EU's højtstående repræsentant følger den nøje og yder den nødvendige diplomatiske støtte for at sikre stabiliteten. Den anden runde af præsidentvalget vil hjælpe med at genopbygge troværdigheden, hvis vi undgår voldsepisoder i den forbindelse, og derfor yder vi den nødvendige diplomatiske indsats. Men diplomatisk arbejde giver nogle gange resultater med det samme, og andre gange tager det længere tid.

Nogle af Dem nævnte også Baby Docs besøg. Selv om alle kan rejse frit, var dette bestemt ikke det bedste tegn, hvad angår hele den politiske proces. Men vi skal ikke lade os vildlede af dette. Der er efter min mening en sund politisk kerne i Haiti, som vi skal have tillid til. Vi sætter vores lid til, at de mennesker, der vælges ved parlamentsvalget, og præsidenten vil have de nødvendige evner til at lede landets genopbygning.

Det andet punkt, jeg vil understrege, er, at udviklingssamarbejde handler om vanskelige valg. Vi kan vælge at gøre noget meget synligt, men som ikke ændrer strukturen. Det er intet problem at finansiere tusindvis af læger fra EU eller at bygge et nyt universitet i EU's navn. Det ville være synligt, og alle ville sige, at det var fint. Men hvad med utrygheden i gaderne? Vi finansierer tryghed og sikkerhed under ganske vanskelige omstændigheder via regeringen. Hvis der til dels opnås sikkerhed og tryghed, er det takket være EU's finansiering. Er det synligt? Ikke ret meget, for der er nemlig ingen EU-mærkat, men jeg er sikker på, at vi har bidraget til stabiliteten i landet.

Et andet punkt handler om, hvor pengene skal investeres. Igen ville det nemmeste politiske valg være at genopføre husene, men hvad hjælper det, hvis landet ikke igen forbindes, hvis der ikke er nogen infrastruktur? Og infrastruktur kræver massive investeringer. Groft sagt koster 1 km vej 1 mio. USD, og i Haiti endnu mere, fordi den skal vedligeholdes, og vi skal også hjælpe de lokale samfund, vejen føres igennem. Så omkostningerne er meget høje. Haiti har ikke sådanne midler at investere. Mærkeligt nok er vi de eneste, der arbejder med vejinfrastrukturen i Haiti. Normalt deltager mange andre lande i vejprojekter, men i Haiti er vi de eneste, der yder støtte til dem. Det er et vanskeligt valg, men det vil efter min mening hjælpe landet til at gennemføre strukturændringerne.

Et sidste punkt, som ikke har været nævnt så ofte i dag, er hastigheden af forpligtelse og udbetaling af midler. Midlerne må ikke blive misbrugt, og det tager tid at opnå budgetstøtte. Det er ikke sådan, at regeringen oplyser os en konto, som vi så overfører pengene til. Nej. Vi kontrollerer kontoen. Vi ved, hvor pengene ender, så det er en ganske omfattende procedure. Vi kan ikke bare lynhurtigt sende 1,2 mia. EUR til en konto og forvente, at alt løser sig. Vi har også et ansvar over for vores skatteydere. Det samme gælder for vejene. Vi skal lancere et udbud. Det skal ske på en gennemsigtig måde, og det tager tid. Men denne tid er godt brugt, fordi blot ét tilfælde af misbrug af midlerne vil skade de europæiske borgeres støtte til Haitis genopbygning. Jeg forsikrer Dem, at vi også i denne henseende iværksætter de nødvendige foranstaltninger.

Igen takker jeg Dem for Deres støtte. Dette var en meget nyttig og opmuntrende forhandling, og vi vil helt sikkert forsøge at imødekomme de spørgsmål, der er blevet rejst i dag.

  Formanden. – Jeg har, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2, modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 19. januar 2011.

(1) Se protokollen.