Indeks 
Forhandlinger
PDF 4327k
Tirsdag den 18. januar 2011 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Debat om krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 3. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Serbien – Stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Serbien (forhandling)
 4. Velkomstord
 5. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Serbien – Stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Serbien (fortsat forhandling)
 6. Status over Rådets belgiske formandskab (forhandling)
 7. Afstemningstid
  7.1. Fusioner af aktieselskaber (Kodificeret udgave) (A7-0363/2010, Jiří Maštálka) (afstemning)
  7.2. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem EF og Jordan for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (A7-0373/2010, Gabriele Albertini) (afstemning)
  7.3. Aftale EF/Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om lufttrafik (A7-0361/2010, Dieter-Lebrecht Koch) (afstemning)
  7.4. Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (A7-0343/2010, Catherine Stihler) (afstemning)
  7.5. Europæisk konsensus om humanitær bistand (A7-0375/2010, Michèle Striffler) (afstemning)
  7.6. Landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (A7-0376/2010, Daciana Octavia Sârbu) (afstemning)
 8. Stemmeforklaringer
 9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 11. Modtagne dokumenter: se protokollen
 12. Spørgetiden til Formanden for Kommissionen
 13. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (forhandling)
 14. Europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme – Astmainhalatorer (forhandling)
 15. Spørgetid (Kommissionen)
 16. Situationen i Haiti et år efter jordskælvet: humanitær bistand og genopbygning (forhandling)
 17. Affaldskrise i Campania (forhandling)
 18. Krænkelse af ytringsfriheden og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i Litauen (forhandling)
 19. Dagsorden for næste møde: protokollen
 20. Hævelse af mødet


FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

1. Åbning af mødet
Video af indlæg
 

(Mødet åbnet kl. 09.00)

 

2. Debat om krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

3. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Serbien – Stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Serbien (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Første punkt på dagsordenen er forhandling under et om aftalen mellem EF og Serbien

– Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Serbien. Henstilling af Jelko Kacin for Udenrigsudvalget (A7-0362/2010). Henstilling om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side [15619/1/2007 - C7-0341/2010 - 2007/0255(NLE)]

– Stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Serbien. Redegørelser fra Rådet og Kommissionen [2010/2980(RSP)]

 
  
MPphoto
 

  Jelko Kacin, ordfører. – (SL) Fru formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien blev underskrevet i april 2008, og overgangsordningen med en midlertidig handelsaftale med Serbien er med succes blevet gennemført siden februar 2010.

Ratificeringsprocessen startede i september 2008, da det serbiske parlament først ratificerede aftalen.

Aftalen opstiller politiske, juridiske og økonomiske rammer for et samarbejde mellem EU og Serbien, og Serbien kunne ikke fortsætte den europæiske integrationsproces uden en iværksættelse af ratifikationsprocessen.

I 2009 var der ingen betænkninger om Serbien på Europa-Parlamentets dagsorden, fordi ratifikationsprocessen i medlemsstaterne gik i stå, da Serbien ikke formåede fuldt ud at samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY), der har hjemme i Haag. Til dato har 11 medlemsstater ratificeret denne aftale, og derfor opfordrer jeg i dag de øvrige medlemsstater til snarest muligt at gøre det samme.

Hvis vi i dag ratificerer aftalen i denne høje forsamling, udsender vi en stærk og synlig støtteerklæring til Serbiens europæiske indsats. Det vil imidlertid ikke alene kunne sikre en vellykket gennemførelse af ratifikationsprocessen.

Beslutningen om Serbien, som vi stemmer om i morgen, er netop udtryk for en sådan støtteerklæring. Vi er nødt til at støtte Serbien i landets lange og vanskelige vej mod et EU-medlemskab.

Som et land, der længe har været isoleret, og som er forblevet uden for den moderne strøm af europæisk politik og økonomi, står Serbien over for mange udfordringer.

I de seneste to år har vi kunnet se, at den politiske scene i Serbien er blevet mere proeuropæisk. De serbiske ledere vil give de bedste beviser på deres klare bekendelse til europæiske værdier og europæisk livsstil, hvis det lykkes dem at løse problemerne og gennemføre alle de nødvendige reformer.

Vi har allerede set nogle positive udviklinger. Vi har glædet os over Serbiens kompromisvilje og FN's Generalforsamlings vedtagelse af en fælles beslutning om Kosovo i september 2010.

Den 1. januar 2011 afskaffede Serbien den tvungne værnepligt, og generationer af unge serbiske statsborgere har fået en ny mulighed for at lære, studere og udvikle sig. Den civile kontrol med de væbnede styrker er også øget.

På den anden side er Serbiens vej mod et EU-medlemskab i høj grad blevet vanskeliggjort af det faktum, at to personer, som ICTY har sigtet for krigsforbrydelser, fortsat er på fri fod.

Ratko Mladić har været på flugt i mere end 15 år efter folkedrabet i Srebrenica, der er den største forbrydelse på europæisk jord siden Anden Verdenskrig.

Vi glæder os over den serbiske regerings erklæring om, at den prioriterer samarbejdet med Domstolen i Haag. Som ICTY's hovedanklager har sagt, opfordrer vi imidlertid de serbiske myndigheder til i betydelig grad at reducere kløften mellem deres politiske vilje og de konkrete resultater.

Tiden er inde til, at Serbien lukker dette smertefulde kapitel og tager et nyt skridt imod en forsoning i regionen.

Serbien kan ikke sikre sig status som kandidatland, førend det viser, at det samarbejder fuldt ud med Domstolen i Haag, sådan som det fremgår af Rådets konklusioner af den 25. oktober 2010.

Det mest overbevisende vidnesbyrd herpå ville være en arrestation og udlevering af de tiltalte. Serbiens hidtidige indsats på dette område har ikke givet resultater og er fortsat utilstrækkelig.

Der er gennemført betydelige ændringer i de regionale forbindelser på det vestlige Balkan, hvilket mest tydeligt fremgår af forbindelserne mellem Serbien og Kroatien. Vi glæder os over indstillingen hos den serbiske præsident, hvis nye tilgang har sat fornyet skub i en varig forsoning i området.

Trods dette er der flere udfordringer. Beograd skal være konstruktiv i den kommende dialog med Priština, og trods spørgsmålet om Kosovos status skal forholdet mellem Beograd og Priština blive til et partnerskab, så hele regionen lettere kan nærme sig Europa.

Det gælder også for Serbiens forbindelser med Bosnien og Hercegovina. Beograd skal støtte de reformer, der vil sætte Bosnien og Hercegovina i stand til som et land med egne institutioner at forhandle om et EU-medlemskab. I øjeblikket er det endnu ikke tilfældet.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Det er mig en stor ære og et stort privilegium at vende tilbage til Europa-Parlamentet i min nye egenskab af repræsentant for Ungarns roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Forhåbentlig kan jeg som tidligere medlem af Europa-Parlamentet forvisse Dem om, at det ungarske formandskab vil være venligt stemt over for Europa-Parlamentet.

Jeg ser frem til at samarbejde med alle medlemmerne i de resterende 5,5 måneder af formandskabet, og nu vil jeg slå over i mit modersmål.

formand for Rådet. – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor ære og fornøjelse at deltage i denne forhandling forud for Parlamentets afstemning om godkendelsen af den stabiliserings- og associeringsaftale, der er underskrevet med Republikken Serbien. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at udtrykke min taknemlighed over for Europa-Parlamentets ordfører, hr. Jelko Kacin, der udarbejdede en udmærket betænkning om dette emne, samt til at hilse beslutningen om Serbiens europæiske integrationsproces hjertelig velkommen. I lighed med andre lande i regionen har også Serbien nydt godt af udsigten til et EU-medlemskab, og landet har gjort betydelige fremskridt i denne retning i de seneste år. I denne forbindelse er stabiliserings- og associeringsaftalen et vigtigt fremskridt for Serbien på vejen mod EU.

Aftalen styrker de allerede tætte forbindelser mellem EU og Serbien og skaber et kontraktuelt forhold mellem de to parter. Aftalen skaber nye rammer for en politisk dialog. Den skaber et frihandelsområde og styrker de bilaterale økonomiske forbindelser, der skal give Serbien økonomiske fordele. Denne aftale fremmer reformprocesser, der vil bidrage til at styrke Serbiens økonomi og hjælpe landet med at udvikle en fuldt funktionsdygtig markedsøkonomi. Endvidere vil aftalen lægge grunden til et fremtidigt øget samarbejde mellem EU og Serbien på adskillige områder – ikke mindst om kampen mod organiseret kriminalitet og ulovlig grænseoverskridende handel og om en forbedring af de aktuelle miljøbeskyttelsesforordninger.

Rådet startede ratifikationsprocessen for aftalen den 14. juni 2010. Til dato har 11 medlemsstater – selvfølgelig inklusive Ungarn – underskrevet aftalen via deres parlamenter. Vi er overbevist om, at alle medlemsstater snart vil ratificere aftalen. Rådet vil sætte pris på, at stabiliserings- og associeringsaftalen træder i kraft inden udgangen af 2011 og senest i starten af 2012. Det vil betyde, at Serbien vil indgå i et ambitiøst kontraktuelt forhold med EU, netop når der indledes mere intensive tiltrædelsesforberedelser. Deres stemmer vil gøre endnu mere for at fremme denne proces på grund af den enstemmige støttetilkendegivelse fra alle politiske kræfter på Udenrigsudvalgets møde den 1. december. Serbien udtrykte sit engagement i EU med dets anmodning om tiltrædelse i december 2009. I oktober 2010 bad Rådet Kommissionen om at komme med en udtalelse, og en sådan kan forventes i anden halvdel af 2011.

Vi ved alle, at den europæiske integrationsproces har mange fordele for Serbien. Samtidig skal Serbien fortsat gennemføre store reformer inklusive en yderligere indsats inden for offentlige myndigheder og retsstatsprincipper, domstolsreformer, kampen mod korruption og organiseret kriminalitet samt et samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien.

Som det også fremgår af Kacin-betænkningen, fremmes integrationsprocessen af fremskridtet på dette område. Det glæder mig, at der allerede er skabt mange resultater. Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at påpege, at Serbien i fjor tog historiske skridt i retning af fred med dets naboer i regionen. Jeg glæder mig også over Serbiens tætte samarbejde med EU i sommeren 2010 og den deraf resulterende FN-resolution, der banede vejen for en dialog mellem Beograd og Priština. Rådet støtter fuldt ud den højtstående repræsentant, fru Ashton, i hendes arbejde på dette område. Det er en stor udfordring, men muligheden for at starte en dialog giver både Kosovo og Serbien en chance for at komme tættere på EU.

Til slut vil jeg gerne dele en afsluttende tanke med Dem. Jeg er overbevist om, at EU skal bevare troværdigheden i udvidelsesprocessen. Det er op til os at gøre det. Hvis det lykkes at få en vellykket afslutning på tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien under det ungarske formandskab, vil det efter min mening også sende et meget positivt signal til Serbien om, at processen lever, og at balkanlandene har en plads i EU-familien.

For Serbien bliver 2011 et vigtigt år, der både vil bringe udfordringer og muligheder. Jeg glæder mig over den mulighed, som denne nye aftale giver Serbien, så vi sammen kan bygge en fælles fremtid i et fredeligt Europa.

 
  
MPphoto
 

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Det er mig en stor ære og fornøjelse at tale til Europa-Parlamentet i dag i forbindelse med afstemningen om stabiliserings- og associeringsaftalen med Republikken Serbien. Jeg vil også takke ordføreren for Serbien, Jelko Kacin, for hans betænkning om Serbiens europæiske integrationsproces.

Stabiliserings- og associeringsaftalen er et vigtigt fremskridt for Serbien i dets vej mod EU. Det grundlæggende mål med denne aftale er at bane vejen for mere europæisk integration og reformer samt at forberede Serbien til et EU-medlemskab. Denne vigtige milepæl vil tjene som en opmuntring til Serbien, der har øget indsatsen for at fremme forsoning i regionen.

Stabiliserings- og associeringsaftalen opstiller omfattende institutionelle rammer gennem stabiliserings- og associeringsaftalerådet og stabiliserings- og associeringsaftaleudvalget, nye rammer for politisk dialog samt et net af underudvalg, der i vid udstrækning dækker de fleste EU-politikområder. Det opretter naturligvis også et specifikt organ mellem Europa-Parlamentet og det serbiske parlament i form af Det Blandede Parlamentariske Udvalg.

Ud fra et økonomisk synspunkt forudser stabiliserings- og associeringsaftalen en gradvis oprettelse af et frihandelsområde og en gradvis integrering af Serbien i EU's indre marked med tilhørende fordele for både EU og Serbien. Som det var tilfældet i Centraleuropa i 1990'erne, vil aftalen fremme investeringer – navnlig de indirekte investeringer. Den bliver et nøglebidrag til væksten i den serbiske økonomi og vil hjælpe Serbien med indførelsen af en velfungerende markedsøkonomi.

EU vil også få store fordele af denne aftale. Serbiens marked er nu blevet åbnet for EU's eksportører. Tidlige tiders relativt høje toldsatser vil blive helt afskaffet i løbet af få år med undtagelse af nogle få meget følsomme landbrugsprodukter.

En gradvis integrering af Serbien i det indre marked vil også give mere stabile og forudsigelige forhold for investorerne. Reglerne vedrørende konkurrence og statsstøtte rettes ind efter EU's regler. Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder bliver også gradvis bragt up på EU-niveau. Det betydelige serbiske marked for offentlige indkøb bliver også gradvis åbnet for europæiske tilbudsgivere.

Oprettelsen af tættere forbindelser med Serbien giver en række andre fordele for specielt EU, da sådanne forbindelser vil fremme et samarbejde inden for områder som f.eks. retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, transport og told, hvilket vil medvirke til at gøre EU's politik i det sydøstlige Europa mere troværdig og effektiv.

Endelig er det særlig bemærkelsesværdigt, at Serbien fremskyndede gennemførelsen af interimsaftalen. Den trådte officielt i kraft i februar 2010, men Serbien besluttede at anvende den kort efter underskrivelsen i april 2008. Serbien har dermed bekendt sig til dets økonomiske integration med EU, og hidtil har der været gode resultater.

Siden den 14. juni 2010, hvor Rådet besluttede at iværksætte ratifikationsprocessen for denne aftale, har ni medlemsstater indgivet ratifikation, og to andre medlemsstater har sikret godkendelse fra deres parlamenter. Dagens afstemning i Europa-Parlamentet bør derfor sætte ekstra fart i processen gennem en enstemmig støtte fra alle politiske grupper. Forhåbentlig vil de resterende medlemsstater snart ratificere aftalen.

Afslutningsvis vil jeg gerne tale om beslutningsforslaget om den europæiske integrationsproces vedrørende Serbien som et velforberedt bidrag til dagens politiske debat. Jeg er derfor taknemlig over for ordføreren, Jelko Kacin. Beslutningen sender både et budskab til Serbien om støtte til forbedring af forbindelserne mellem EU og Serbien og et budskab om forventningerne til de væsentligste udfordringer vedrørende Serbiens vej mod et EU-medlemskab. Det er særlig aktuelt i forbindelse med forberedelserne af udtalelsen om Serbiens ansøgning om medlemskab.

I november 2010 besøgte jeg Beograd for at overrække et detaljeret spørgeskema til premierministeren og vicepremierministeren for europæisk integration. De serbiske myndigheder arbejder i øjeblikket hårdt med deres svar, som vi regner med at modtage sidst på måneden. Det glæder mig, at den serbiske regering den 30. december vedtog en handlingsplan som opfølgning på Kommissionens situationsrapport. Kommissionen vil grundigt analysere svarene på spørgeskemaerne samt de serbiske myndigheders indsats i de kommende måneder med henblik på at afslutte vurderingen og udsende en udtalelse i andet halvår af 2011.

Som min ungarske kollega sagde, er 2011 et vigtigt år for Serbien: et år med krævende udfordringer samt et mulighedernes år. Vejen er banet, og målene er velkendte, så nu er det op til Serbien at følge vejen og opfylde kriterierne for derefter at indlede forhandlinger med EU. Jeg er overbevist om, at Serbien med vores fælles støtte fortsat vil træffe de rigtige europæiske valg og fortsætte integrationsbestræbelserne. Det vil udsende et positivt budskab til hele regionen i en tid, hvor vi har brug for at få bekræftet dens europæiske perspektiv for at konsolidere freden og fremme den økonomiske velstand i det vestlige Balkan.

 
  
MPphoto
 

  György Schöpflin, for PPE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Efter min mening er betænkningen om Serbien fortrinlig, og jeg lykønsker ordføreren, Jelko Kacin.

For mig ser det ud til, at Serbien endelig har besluttet, at det virkelig ønsker en europæisk fremtid. Størstedelen af den politiske elite synes, at det er den bedste løsning. Denne beslutsomhed skal ses i lyset af de seneste to årtiers uro. Serbien oplevede kommunismens fald, Jugoslaviens sammenbrud, de deraf følgende krige, Slobodan Miloševićs styre, bombningen i 1999, blomstrende mafiaaktiviteter og kriminalitet, flygtninge – en nedslående og traumatisk historie. Beslutningen om at optere for Europa er derfor et vigtigt resultat og et tegn på, at Serbien er blevet en stabiliserende faktor i regionen.

Der er fortsat to store politiske problemer: arrestationen og overførslen af Ratko Mladić til Haag og en forståelse af Kosovos uafhængighed. Begge dele peger i retning af psykologiske hindringer. Mladić har sine beskyttere, og tabet af Kosovo er smerteligt for en stor del af det serbiske samfund; ethvert tab af områder er smerteligt. Hertil kan føjes adskillige andre opmærksomhedskrævende områder, navnlig en modernisering af retsplejen og de offentlige myndigheder, indførelsen af markedsvilkår og fuld åbenhed om Serbiens fortid inklusive en åbning af arkiverne.

Udsigterne for Serbiens vej mod Europa er temmelig gode. Der er et entydigt engagement i denne retning. Elitens og samfundets opgaver er anerkendte, og de tekniske forberedelser skrider fremad. Om alt går vel, modtager Serbien udtalelsen til efteråret, hvorefter det kan få status som kandidatland. Vejen til Europa bliver ikke let, men Europa under ét nyder godt af et stabilt og demokratisk Serbien.

 

4. Velkomstord
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Inden vi bevæger os ned gennem rækken af talere, vil jeg blot benytte lejligheden til at byde velkommen til en gæst, der følger dagens forhandling, nemlig Serbiens vicepremierminister, hr. Božidar Đelić. Hjertelig velkommen, hr. Đelić, det er rart at have Dem blandt os.

 

5. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Serbien – Stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Serbien (fortsat forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelsen af forhandling under et om aftalen EF/Serbien.

 
  
MPphoto
 

  Maria Eleni Koppa, for S&D-Gruppen. – (EL) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Kacin med den afbalancerede og detaljerede tekst, han har præsenteret. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet støtter helhjertet Serbiens udsigter til et EU-medlemskab. Serbien er et land, der har gjort enorme fremskridt i de seneste år, og som udgør hjørnestenen for en konsolidering af freden og stabiliteten i det vestlige Balkan. Parlamentets godkendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen er derfor et historisk øjeblik, som vi hilser velkommen. I Europa-Parlamentets beslutning glæder vi os også over landets tiltrædelsesanmodning, men vi understreger, at der fortsat skal tages andre skridt.

Det skal gøres klart, at udviklingen af et regionalt samarbejde fortsat er EU's topprioritet i det vestlige Balkan. Derfor er et samarbejde mellem Serbien og Den Internationale Straffedomstol helt klart en international forpligtelse, der skal fortsætte med raske skridt, ikke fordi Europa ønsker det, men fordi retsplejen kræver en forsoning med fortiden og tillader forbedrede forbindelser mellem alle indbyggere i det tidligere Jugoslavien.

Vi må imidlertid ikke glemme, at det serbiske folk var ofrene for denne krig. Serbien er nu landet med de fleste flygtninge og internt fordrevne personer i Europa; folk, der har brug for pleje og boliger og integration på arbejdsmarkedet. EU skal give praktisk støtte til alle tiltag i denne retning, specielt i lyset af kreditkrisen. Det glæder os derfor, at Serbiens og Kroatiens præsidenter for nylig forpligtede sig til at finde fælles løsninger på flygtningeproblemet.

Beslutningen om at gå i dialog med myndighederne i Kosovo er særlig vigtig for områdets stabilitet. Vi støtter dialogen, der skal starte hurtigst muligt af hensyn til Kosovos indbyggere, og vi håber, at den vil bidrage til en fælles europæisk fremtid for regionens indbyggere. Afslutningsvis vil jeg gerne lykønske vicepræsidenten for den serbiske regering, hr. Đelić, med hans erklæring i går over for Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg om, at Serbien ønsker et historisk kompromis om Kosovo. Dette kompromis er virkelig nødvendigt, og vi skal alle hjælpe med at få det i hus.

 
  
MPphoto
 

  Norica Nicolai, for ALDE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Jeg må understrege, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa altid har støttet udvidelsesprocessen, fordi vi tror på et Europa, der omfatter alle dets medlemmer, nemlig et stærkt, forenet Europa. Som rumæner kan jeg kun hilse Serbiens europæiske vej velkommen, men jeg vil samtidig understrege, at Serbien er et europæisk land, hvis rejse mod Europa vil blive vanskeliggjort på grund af dets urolige fortid. Serbien skal imidlertid se fremad og forsøge at glemme fortiden, fordi en forsoning med fortiden ikke skal stå i vejen for en fremtidig skæbne i Europa.

Jeg vil gerne understrege, at det er helt afgørende, at Københavnskriterierne gennemføres ordentligt, håndfast og omhyggeligt for hele regionen inklusive Serbien, da kun disse kriterier sikrer respekt for europæiske værdier, retsstatsprincipper og levedygtige demokratier. Efter min mening beviser de seneste to år efter den historiske beslutning om at slå ind på den europæiske vej, at både regeringen i Beograd og det serbiske folk er motiveret og determineret. De tror helhjertet på det europæiske projekt, for hvad kan være vigtigere end europæiske beslutninger vedtaget af en regering, der ikke er blevet tvunget til at træffe disse beslutninger af juridiske bestemmelser eller det politiske spils regler?

Det er også afgørende, at Serbien stabiliserer sin økonomi. I øjeblikket er der glimrende tegn i den serbiske økonomi. Det er af største vigtighed, at demokratiet stabiliseres. Man skal imidlertid være meget opmærksom på multikulturalismen i balkanlandene, der har været et følsomt emne. Problemet med minoriteter i denne region skal ikke kunne skabe konflikt. Efter min mening er det helt afgørende, at man finder frem til en model, der fremmer bistand og støtte til minoriteter samt kulturel forsoning.

 
  
MPphoto
 

  Marije Cornelissen, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er en trofast tilhænger af Serbiens tiltrædelse af EU. Vi er derfor tilfredse med den nuværende regerings utvetydige proeuropæiske kurs. Efter min mening vil ingen af parterne imidlertid høste præmier for deres håndtering af tiltrædelsesprocessen. EU lader sig ganske enkelt holde for nar.

For at støtte Serbiens proeuropæiske politik fik landet en visumfritagelse, inden det fuldt ud havde opfyldt kriterierne. Serbien fik beskeden i oktober til gengæld for landets moderate holdning til Kosovo. EU udsender det budskab, at det er politiske spil og ikke overholdelse af kriterierne, der er afgørende for tiltrædelsesprocessen. Det skulle ikke være nødvendigt for os at belønne Serbien for at opføre sig som et modent europæisk demokrati. Vi bør snarere forvente, at Serbien finder det naturligt at påtage sig en ansvarlig rolle som regional leder med hensyn til Kosovo og Bosnien, uden at vi skal belønne det på samme måde som et lille barn, der får slik for at opføre sig pænt.

Som et minimum bør vi også holde op med at give efter, hver gang det handler om jagten på Mladić og Hadžić. Her er tale om personer, der er skyldige i frygtelige krigsforbrydelser og folkedrab. De skal ikke have lov til at slippe godt fra mord. Serbien kan og skal gøre langt mere for at arrestere dem. Vi kan ikke lade et fuldt samarbejde med ICTY blive en bagatel, der kan tilsidesættes i diplomatiets interesser. Dommen i denne sag skal afsiges af dem, der er i stand til at vurdere, om Serbien samarbejder fuldt ud, og det er anklageren Brammertz. Derfor vil jeg bede Dem om at stemme ja til vores ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Serbiens fremskridt i retning af et EU-medlemskab tager fart, og det med rette, sådan som det fremgår af den udmærkede Kacin-betænkning.

Da jeg besøgte Serbien i oktober sidste år, var jeg imponeret over engagementet og indsatsen fra Serbiens dynamiske og vestligt orienterede demokratiske regering. Serbien skal bestemt fortsat yde en stor indsats vedrørende retlige reformer og kampen mod den organiserede kriminalitet. Vi i ECR håber også, at Ratko Mladić bliver fanget og sendt til Haag, skønt det ingenlunde er sikkert, at han befinder sig på serbisk grund. Det er imidlertid helt afgørende, at Serbiens fremskridt gengældes og belønnes af EU og dets medlemsstater, f.eks. gennem en aktuel ratificering af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Serbiens forhold til Kosovo er problematisk, men ikke uløseligt. Det er min personlige opfattelse, at en retfærdig endegyldig løsning baseret på principperne om deling og "land for fred", som vi ser i Mellemøsten, er den bedste vej frem. Efter min mening bør EU foretage en grundig vurdering af denne mulighed under den kommende dialog, der formidles af den højtstående repræsentant. Det vil være en farlig kortsigtet løsning blankt at afvise den, og det vil kun bevare Kosovos uvished med hensyn til international anerkendelse på EU-, NATO- og FN-plan.

 
  
MPphoto
 

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. (CS) Fru formand! Den største skikkelse i Serbiens historie, Sankt Sava, sagde, at serberne både er et østligt og et vestligt folk. Derfor opstår problemet med, at de ikke stoler på folk fra vesten, fordi de betragter sig selv som et østligt folk, mens de på den anden side ikke stoler på folk fra østen, fordi de betragter sig selv som et vestligt folk. Faktisk slår Serbien bro mellem Øst- og Vesteuropa, og det er et vigtigt land for europæisk enhed, og i sidste instans viser selv romanen af den store serbiske forfatter, Dobrica Ćosić, "Dødens tid", at Serbien er vigtigt, når det drejer sig om Europas enhed eller opløsning.

Efter min mening er tiden nu inde til, at vi erkender Serbiens grundlæggende betydning for europæisk enhed. Det er den centrale Balkanøkonomi, og der bliver ingen europæisk enhed uden Balkan. Jeg vil gerne understrege, at vi har fælles opgaver, der kan løses relativt hurtigt – f.eks. problemerne med flygtninge i Serbien (Serbien har omkring 750 000 flygtninge på sit område), miljøproblemer (hvoraf nogle stammer fra 1990'erne) og driften af sejlruter på Donau (vi har en arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet, der er helliget Donau) – og vi skal også prøve på at hjælpe Serbien med en dristig reform af den dømmende magt og med kampen mod organiseret kriminalitet.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Salavrakos, for EFD-Gruppen. – (EL) Fru formand! Efter min mening rammer hr. Kacins betænkning en fin balance, hvilket jeg vil lykønske ham med. Serbiens fremskridt med hensyn til nødvendige reformer afspejles på realistisk vis i denne betænkning. Så sent som i går gav Serbiens vicepremierminister en tilfredsstillende præsentation af udviklingen til Udenrigsudvalget.

Ikke desto mindre er et udestående spørgsmål samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol inklusive en udlevering af de sidste flygtninge til Haag, hvilket er en grundlæggende forudsætning for Serbiens fremskridt mod en tiltrædelse.

Pressefrihed er et af de vigtigste problemer, som den serbiske regering skal løse. Der skal ikke være politisk pres eller andre påvirkninger, der hindrer de serbiske journalisters uafhængighed.

Et andet problem, der plager Serbien, er det store antal flygtninge og internt fordrevne personer, der kæmper med boligproblemer og fattigdom, mens arbejdsløsheden er tæt på 19 %. Efter min mening skal vi hjælpe Serbien, og vi må ikke glemme, at landet for nylig kom ud af en krig.

 
  
MPphoto
 

  Barry Madlener (NI). (NL) Fru formand! Vi skal ikke kun fokusere på at arrestere og retsforfølge krigsforbryderen Mladić. Serbien har enorme problemer med organiseret kriminalitet. Flere talere har allerede nævnt dette, og vi må ikke undervurdere disse problemer. Der er bestemt gjort fremskridt, men langt fra nok til at nå et acceptabelt niveau.

Noget andet er selvfølgelig det faktum, at Serbien er et fattigt land ligesom alle kandidatlandene. Det er fattige lande, hvis tiltrædelse bliver meget dyr for borgerne i EU. Serbien er endnu mere fordærvet end Rumænien og Bulgarien. Rumænien og Bulgarien skulle aldrig have haft lov til at komme ind i EU. Det vil give mange problemer med korruption, og Serbien er endnu mere korrumperet. Det ser jeg som et særligt vedholdende problem, der ikke sådan lige kan løses. Jeg vil derfor bede Dem om ikke at undervurdere det.

Endvidere vil Serbiens mulige tiltrædelse i lighed med visumfritagelsen føre til endnu mere indvandring til Vesteuropa – en indvandring, der ikke vil gavne os.

 
  
MPphoto
 

  Adrian Severin (S&D). (EN) Fru formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen og den europæiske integration af Serbien er vigtig for både Serbien og EU.

Jeg har to kommentarer. For at foretage en ordentlig forhandling af aftalen og forvalte integrationsprocessen ordentligt, skal EU først identificere og anerkende sine egne interesser. Europa har et uløst albansk problem, manglende geopolitisk kohærens på den sydlige flanke og et sort hul af organiseret kriminalitet og korruption i Balkanområdet. Det betyder, at der midt i EU er behov for et udvidet funktionelt og sammenhængende marked og for bedre transportkorridorer i dette område. Ingen af disse problemer kan løses uden Serbiens bidrag.

For det andet skal vi undgå at behandle Serbien som et andenrangs europæisk land og præke for det ved enhver lejlighed. Serbien har bestemt begået mange synder, men det euroatlantiske bidrag til synderne var også stort. 2011 er bestemt et år med udfordrende muligheder for både Serbien og EU. Vi vil ikke være i stand til at tage disse udfordringer op, medmindre vi tilsidesætter al narcissisme og behandler Serbien som en ligemand.

Kun et værdigt Serbien kan være en pålidelig partner for en historisk forsoning på Balkan. Hr. Kacins betænkning er et bemærkelsesværdigt bidrag i denne retning.

 
  
MPphoto
 

  Sarah Ludford (ALDE). (EN) Fru formand! Jeg vil også rose betænkningen af min kollega, Jelko Kacin, og jeg giver ham ret i, at Serbiens fremtid ligger i EU, og at Serbien kommer til at spille en vigtig rolle for at garantere sikkerheden og stabiliteten i den vestlige Balkanregion.

Jeg har støttet Vestbalkanlandenes ønske om et EU-medlemskab i det seneste årti, bl.a. da jeg var næstformand for Balkandelegationen. Jeg arbejdede tæt sammen med vores ordfører om at forsvare visumfrie rejser, og det glædede mig meget, da vi bl.a. fik dem sikret for Serbien for et år siden. Det ser jeg som et helt afgørende bidrag til at styrke den personlige kontakt, til at udvide horisonterne og i sidste ende til at skabe sikkerhed i bred forstand.

Nogle af Serbiens udfordringer er allerede blevet nævnt. Jeg vil gerne tilføje noget med hensyn til udfordringen ved retlige reformer. Kommissionens situationsrapport fra efteråret 2010 indeholdt en advarsel om, at genudnævnelsesprocedurer blev udført på en ikkegennemsigtig måde, hvilket satte princippet om domstolenes uafhængighed på spil og skabte en stor risiko for politisk indflydelse. Det er helt klart et vigtigt emne med hensyn til retsstatsprincipperne.

Med hensyn til et samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien i Haag fortalte hr. Kacin i aftes Udenrigsudvalget, at Serbien gør sit yderste for at lokalisere og pågribe de sidste to anklagede personer og få dem overført til Haag, men i sin tale til FN's Sikkerhedsråd i september måned sagde chefanklageren Serge Brammertz, at Serbien er nødt til at slå bro over kløften mellem dets erklærede målsætning om at foretage arrestationer og effektiviteten af dets faktiske indsats i marken. Vi ser ingen resultater. Serbien er nødt til at indtage en mere proaktiv tilgang til arrestationen af de efterlyste personer på flugt, så jeg er bange for, at der er en kløft mellem retorikken og realiteterne, og at det er helt nødvendigt at slå bro over denne kløft.

 
  
MPphoto
 

  Franziska Katharina Brantner (Verts/ALE).(DE) Fru formand! Vi ønsker også at slå til lyd for det vestlige Balkans samt naturligvis Serbiens tiltrædelse af EU. Hvert land er adskilt, men regionen er indbyrdes forbundet, og indsatsen fra de enkelte lande i regionen har afgørende betydning for selve processens succes.

I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang pointere, at Serbiens tiltrædelsesproces for os ikke kan fortsætte uden en udtrykkelig accept fra Den Internationale Straffedomstol samt – som min kollega netop har sagt – et mere proaktivt og effektivt samarbejde med Domstolen i marken.

Der har også været positive udviklinger – bl.a. vedtagelsen af ligestillingsloven, som vi var yderst tilfredse med. Nu ser vi gerne, at den meget snart bliver gennemført, og vi opfordrer Kommissionen til at stille penge til rådighed for processen. Hvis regionen ønsker at vokse sammen, er der også brug for mere offentlig transport i og gennem regionen. I denne forbindelse vil jeg også opfordre Kommissionen til at levere mere støtte og finansiering på dette område gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand, da vi er overbeviste om, at der er behov for kontakt mellem mennesker og ikke kun mellem ledere. Denne kontakt fremmes meget gennem en øget mobilitet for befolkningen i regionen.

Mobilitet er også et spørgsmål, som jeg kort vil nævne, inden jeg slutter, specielt med hensyn til de bilnummerplader, som Beograd fortsat udsteder for syv regioner i det nordlige Kosovo. Vi opfordrer Beograd til omsider at holde op med at udstede sådanne nummerplader for Kosovo.

 
  
MPphoto
 

  Ryszard Czarnecki (ECR).(PL) Fru formand! Serbien er en del af den europæiske historie. Serbien er en del af den europæiske kultur. Serbien er ikke kun en del af Europas geografi. Derfor skal Serbien være en del af Europas politiske kort, så lad os ikke lede efter påskud for at forlænge Serbiens vej til EU. Jeg har indtryk af, at EU undertiden har affærdiget dette land, og at der har været ulighed i behandlingen af visse lande i Balkan samt Serbien. Vi skal én gang for alle standse denne ulighed. Jeg vil gentage, at vi ikke skal lede efter påskud for at forlænge Serbiens vej til EU. Den serbiske nation har gjort nok for snarest muligt at få en plads blandt de europæiske lande.

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder (EFD). (NL) Fru formand! I øjeblikket tilspidses den økonomiske krise i Serbien og det vestlige Balkan. Denne uholdbare situation indebærer en fare for et fornyet opsving i populistiske og nationalistiske følelser. Jeg vil spørge kommissær Füle, om det ikke er på tide, at vi opretter en udviklingsfond for det Vestlige Balkan i lighed med efterkrigstidens Mashallplan?

Jeg har endnu et spørgsmål til kommissæren. I går fik jeg insiderviden om et potentielt nyt brændpunkt i Serbien. Det drejer sig om aktiviteterne hos de radikale islamistiske styrker i Sandžak. I denne forbindelse cirkulerer navnet på den regionale mufti, hr. Zukorlić. Hvilke konkrete oplysninger har Kommissionen om denne sag, og hvilke modforanstaltninger overvejer den?

 
  
MPphoto
 

  Dimitar Stoyanov (NI). (BG) Fru formand! Titusindvis af bulgarere bor i det østlige Serbien i områderne omkring Bosilegrad og Caribrod. De udgør en etnisk minoritet, der blev i Serbien efter afslutningen på Første Verdenskrig.

Det ville ikke være helt forkert at sige, at de er nogle af Europas fattigste mennesker. Ikke alene har den serbiske regering undladt at gøre noget – f.eks. i form af investeringer for at sætte gang i regionens økonomi – men i november i fjor standsede den uden forklaringer og i strid med landets internationale forpligtelser en gruppe bulgarske borgere, der ville støtte de børn i regionen, der kom til Bulgarien for at lære noget.

Jeg vil gerne minde repræsentanterne for den serbiske regering om, at personers frie bevægelighed og åbne grænser er en grundlæggende værdi i EU. Og så længe I ikke lærer det, er der ikke plads til jer i EU.

 
  
MPphoto
 

  Elmar Brok (PPE).(DE) Fru formand, fru Győri, hr. kommissær, mine damer og herrer. Jeg vil gerne takke hr. Kacin for hans betænkning, der helt klart fortjener et "ja" under afstemningen.

I alle de tilfælde, hvor vi fortsat kritiserer Serbien – med hensyn til de nødvendige interne reformprocesser, et nødvendigt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY) og spørgsmålene om at bekæmpe korruptionen, der er særlig omfattende i Serbien, hvor mafialignende aktiviteter påvirker det økonomiske liv – er en indsats i de kommende år en betingelse for, at Serbien kan fortsætte en positiv proeuropæisk kurs frem mod det EU-medlemskab, landet blev lovet i Thessaloniki. Og vi skal holde dette løfte.

Jeg vil imidlertid også sige, at det er nødvendigt at samarbejde med Serbien. Man behøver blot kaste et blik på regionens historie for at konstatere, at der kun kan gennemføres en varig fredelig udvikling, hvis Serbien er med, og derfor skal vi ikke kun betragte Serbien som et ansøgerland til et fremtidigt medlemskab af EU, men også som en vigtig strategisk partner i en fornuftig udvikling af hele regionen, og derfor bør vi opmuntre landet og ikke behandle det ringere end EU's medlemsstater eller de lande, der er nået langt i tiltrædelsesforhandlingerne, uanset kort- eller langsigtede historiske årsager. I betragtning af præsident Tadićs mod i kampen for en europæisk kurs samt hans engagement i Serbien er det vigtigt, at vi støtter disse politiske kræfter, så de kan vise indbyggerne, at vejen mod Europa også er at foretrække for dem snarere end en nationalistisk vej.

Derfor vil jeg gerne opfordre alle – og specielt medlemsstaterne – til at fremme ratifikationsprocessen og på denne måde udsende et signal om, at man skal støtte Serbiens fremskridt mod Europa, så vi på lang sigt kan få sikkerhed i regionen.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda (S&D).(DE) Fru formand! Jeg besøgte Kroatien for nogle få dage siden, og der er aldrig blevet talt så meget om Serbien som i de seneste dage, og det endda i meget positive vendinger på grund af netop det, som hr. Brok sagde om, at hr. Tadićs modige tiltag i samarbejde med præsident Josipović – og jeg er også klar over, at vicepremierminister Đelić er stærkt involveret i denne forbindelse – er vigtige skridt i retning af Europa. De er elementer af et regionalt samarbejde med en stor politisk og humanitær betydning. Det er derfor yderst vigtigt – og i denne henseende er jeg helt enig med hr. Brok og flere andre medlemmer – at vi tilskynder Serbien til at fortsætte disse tiltag.

Det samme gælder selvfølgelig for forbindelserne med Bosnien-Hercegovina. Vi ved alle, hvor vigtigt det er, at Serbien engagerer sig positivt – og det samme gælder for Kroatien – for at dette land kan holde sammen og gennemføre de nødvendige reformer. I denne henseende er Serbien meget modigt, hvilket er helt afgørende for det regionale samarbejde.

Jeg vil imidlertid fremføre en kritik af samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY). Jeg havde naturligvis inviteret hr. Brammertz til at deltage i Udenrigsudvalgets arbejdsgruppe, som jeg er formand for. Vi er ikke helt tilfredse på dette område, hvor der kan ydes en større indsats. Vores ønsker i denne henseende er ikke blevet opfyldt. Jeg vil derfor bede alle om at presse på for at få gennemført vores anmodninger.

Som fru Koppa allerede har sagt, er det ikke kun et spørgsmål for Europa. Serbien skal også arbejde på disse ting af hensyn til Serbien selv. På samme måde som der har været en undskyldning i Vukovar, der utvivlsomt vil gå over i landets historie, skal man fortsætte kampen mod dem, der har begået store forbrydelser.

 
  
MPphoto
 

  Anna Ibrisagic (PPE).(SV) Fru formand! Vi kan ikke undgå at bemærke, at Serbien har gjort enorme fremskridt på det seneste. Jeg vil gerne nævne et par eksempler: den vellykkede afslutning af visumliberaliseringsprocessen, det regionale samarbejde på både trafik- og energiområdet, en politisk vilje til at bidrage til forsoningsprocessen i regionen samt et nyt politisk lederskab, der var meget synligt under præsident Tadićs besøg i Srebrenica og Vukovar.

Alt dette viser ikke kun enkeltpersoners gode lederskab og Serbiens meget store ønske om at komme tættere på et EU-medlemskab, men også serbernes beslutning om at vælge netop et sådant lederskab.

Vi der derfor glade for, at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien nu er på plads, og at vi sender tydelige signaler til Serbien om, at vi kan se resultaterne af deres indsats, og at Serbien har en plads i EU-familien.

Der er fortsat mange udfordringer: kampen imod den organiserede kriminalitet, fortsatte juridiske reformer og en løsning på minoritetsspørgsmålene. De fleste af disse problemer gælder imidlertid ikke kun for Serbien, men også for de øvrige balkanlande.

Et spørgsmål, der imidlertid er ganske unikt, og som skal nævnes i denne forbindelse, er samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien i Haag. Den politiske vilje findes hos den serbiske regering. Der er også en bevidsthed om, at det er nødvendigt at samarbejde med tribunalet. Forhåbentlig vil Ratko Mladić snart være tilbage i Haag.

 
  
MPphoto
 

  María Muñiz De Urquiza (S&D).(ES) Fru formand! Jeg har et minut til at understrege betydningen af, at vi færdiggør EU's udformning gennem Serbiens medlemskab, der forhåbentlig kan bekræftes i år på baggrund af landets betydelige fremskridt. Dette fremskridt er anerkendt af Rådet i dets beslutning om at gå videre med tiltrædelsesprocessen og af Parlamentet i betænkningen af hr. Kacin, som jeg lykønsker.

I løbet af dette minut er jeg også nødt til at påpege, at de forskellige holdninger til Kosovo i EU har tilskyndet Serbien til at foretage en klar bekendelse til Europa, hvilket er vigtigt for en konsolidering af freden og demokratiet i Balkan samt for at få en konstruktiv tilgang til regional integration, sådan som det fremgik af det møde på højt plan, der blev afholdt i Sarajevo den 2. juni under det spanske formandskab.

Forhåbentlig har Serbien EU's fulde opbakning til at gennemføre de nødvendige reformer inden for retfærdighed, korruptionsbekæmpelse og en intraregional dialog.

 
  
MPphoto
 

  Eduard Kukan (PPE). (EN) Fru formand! Det glæder mig, at Serbien har udvist stor beslutsomhed og gjort store fremskridt i integrationsprocessen. En indgåelse og gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen er de næste vigtige skridt på vejen.

Den serbiske regering skal roses for de foranstaltninger, der er blevet truffet for at nå til dette niveau. Jeg er sikker på, at stabiliserings- og associeringsaftalen vil give konkrete økonomiske og handelsmæssige fordele for landet inden for områder som miljø, energi, transport og meget andet. Hidtil har 13 lande ratificeret aftalen. Forhåbentlig vil Europa-Parlamentets ratifikation tilskynde resten til snart at færdiggøre processen.

Der er imidlertid fortsat udfordringer for både Serbien og EU. Serbien skal forpligte sig til et fuldt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien ved at indbringe de resterende krigsforbrydere for en domstol. Der er også et presserende behov for fremskridt i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet samt for flere reformer inden for domstole og offentlig forvaltning. Det serbiske parlament skal også opgive blankomandater samt den vilkårlige allokering af parlamentsmandater.

Endelig kommer dialogen mellem Serbien og Kosovo forhåbentlig tilbage på sporet, så almindelige mennesker får bedre fremtidsudsigter. Europa-Parlamentet har altid været stærk tilhænger af det vestlige Balkans integration. Med dette engagement er Serbien en vigtig del heraf ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 

  Emine Bozkurt (S&D). (NL) Fru formand! Dette er et vigtigt øjeblik for stabiliteten i balkanlandene. Serbien har tydeligt vist, at det har valgt at arbejde hen imod en europæisk fremtid, men det skal arbejde hårdt for at nå målet. Der er en række hindringer på vejen mod et muligt EU-medlemskab. Oveni dette er de to ICTY-mistænkte, Goran Hadžić og Ratko Mladić, endnu ikke blevet arresteret. Som det fremgår af chefanklager Brammertz' rapport, er det desværre ikke lykkedes Serbien at overbevise det internationale samfund om, at det gør sit yderste for at finde disse kriminelle.

Efter Brammertz' mening har den serbiske regering i stedet for at gøre sit yderste for at arrestere de mistænkte blot gjort et minimum af det, der kræves af landet. Vi har brug for et klart og forenet budskab fra den serbiske regering. Det er vigtigt, at Kommissionen er klar til udøve langt større pres. Det er også vigtigt, at kvinders og homoseksuelles rettigheder forbliver højt på Serbiens dagsorden. Jeg forventer, at Serbien gør alt, hvad der er menneskeligt muligt, for at tillade en åben proces.

 
  
MPphoto
 

  Kinga Gál (PPE). (HU) Fru formand, fru Győri, hr. kommissær! Først vil jeg gerne lykønske både ordføreren og skyggeordføreren med deres hensigtsmæssige kompromiser i denne tekst og med en god betænkning. Sidste år tog Serbien vigtige skridt i retning af en integration i mange henseender, hvilket der også tages hensyn til i betænkningen, og jeg vil derfor blot nævne nogle få punkter.

Et af disse punkter er spørgsmålet om visumfrie rejser, som de serbiske myndigheder bør tage meget alvorligt, og fremover bør de gøre deres yderste for at rådgive borgerne om ikke at misbruge denne mulighed, da det ellers vil skade de unges fremtidige adgang til det europæiske perspektiv, da disse visumfrie rejser – som vi altid har støttet – netop handler om, at de unge generationer kommer med og lukker kløften til Europa, hvilket man ikke skal spille lotteri med. Samtidig skal Serbien straks gøre fremskridt i samarbejdet med det internationale tribunal og skabe resultater i forhandlingerne med Kosovo.

Jeg vil imidlertid gerne fremhæve spørgsmålet om minoritetsrettigheder, der er opført i Københavnskriterierne. Det glæder mig, at der i betænkningen er ofret opmærksom på disse sager i god tid, for Serbien skal fortsætte sine aktiviteter på dette område: Lovene om Vojvodinas status og om nationalrådene skal omsættes i praksis på en måde, så deres effekt kan bruges i virkeligheden. EU skal imidlertid lære af tiltrædelserne i 2004 og 2007, at disse ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 

  Elena Băsescu (PPE).(RO) Fru formand! Rådets beslutning om at starte proceduren for en ratificering af stabiliserings- og associeringsaftalen vil tilskynde Serbien til at fortsætte sine reformer for at overholde Københavnskriterierne. Aftalens ikrafttræden vil åbne for handelen mellem EU og Serbien og give gode udsigter for en tiltrædelse.

Hidtil er der gjort store fremskridt – specielt i samarbejde med EULEX – med hensyn til en reform af retssystemet og korruptionsbekæmpelse. Samtidig mener jeg ikke, at en manglende anerkendelse af Kosovos uafhængighed må stå i vejen for Serbiens euroatlantiske ambitioner. Den serbiske regering har først og fremmest vist sig villig til at indlade sig på en frisk dialog med Kosovo under EU's auspicier.

Jeg vil også gerne nævne Serbiens nøglerolle med hensyn til at sikre fred i Balkanområdet. I denne henseende finder jeg det yderst vigtigt at fortsætte den åbne dørs politik over for alle landene i det vestlige Balkan. Rumænien har uden forbehold støttet ekspansionen af denne region mod EU og NATO med særlig omtale af Serbien.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at dette lands indsats og ambitioner skal anerkendes og påskønnes af de europæiske stater. Det er vores pligt at støtte vores partnere i balkanlandene i at fortsætte ad den euroatlantiske vej, som de allerede har valgt.

 
  
MPphoto
 

  Andrey Kovatchev (PPE). (BG) Fru formand, fru Győri, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Kacin, for hans fine arbejde med denne betænkning. Serbiens og det vestlige Balkans fremtid ligger i EU. Jeg er overbevist om, at de historiske fejl og uretfærdigheder, der ramte balkanlandene i forrige århundrede, kun kan overvindes gennem europæisk integration.

Vores fælles mål er at ændre de nuværende grænser fra skillelinjer til foreningslinjer. Det bør ikke betyde noget, på hvilken side af en grænse borgerne bor, uanset deres etnicitet: uanset om de befinder sig i Niš eller Kalotina, i Caribrod eller Sofia, i Priština eller Leskovac, er europæisk integration den eneste vej til stabilitet, sikkerhed og velstand for serbiske statsborgere såvel som for deres naboer.

Kacins betænkning omfatter aspekter af det, der er opnået i Serbien, og af det, der fortsat skal gøres. Serbien har vores støtte på vejen mod integration, og det vil det fortsat have. De af os, der kommer fra Østeuropa, kan imidlertid give vores serbiske venner nogle gode råd, så de kan undgå at gentage vores fejl.

Et sådant råd kunne være, at man skal åbne det repressive kommunistiske systems arkiv i Jugoslavien. I Bulgarien har vi bitre erfaringer med følgerne af at udskyde åbningen af sådanne arkiver. Den tidligere efterretningstjeneste er tæt forbundet med korruption og organiseret kriminalitet i området. Jeg lykønsker Serbien med dets forsøg på at begrænse de kommunistiske strukturers indflydelse i regeringen. Et demokratisk lands fremtid bør ikke kontrolleres af dets totalitære fortid.

Vi fra Østeuropa er helt opmærksomme på manipulationen fra de tidligere kommunister, der gør alt, hvad de kan, for at præsentere deres aktiviteter som værende til forsvar for landets nationale interesser. I må ikke lade jer narre. Det eneste, der interesserer dem, er deres egne interesser.

Dem, der kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Åbningen af den kommunistiske efterretningstjenestes arkiver bliver et klart tegn til Europa om, at Serbien ønsker at bryde med et regime, der afskar det fra Europa i årtier. Borgerne i det tidligere Jugoslavien har ret til at kende deres nyeste historie.

Jeg ønsker Serbien held og lykke på vejen mod europæisk integration. Vi støtter processen og ser frem til at byde landet velkommen i den europæiske demokratiske familie.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Koumoutsakos (PPE).(EL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren for hans udmærkede arbejde og for teksten om Serbien. Underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien har afgørende betydning for både Serbien og EU. Nu er næste fase, næste vigtige skridt, at få status som kandidatland. Jeg synes, at vi skal beslutte det til december. Lad os ikke glemme, at 2011 er et førvalgår for Serbien, idet der er parlaments- og lokalvalg i marts 2012.

De af os, der havde lejlighed til at lytte til vicepremierminister Đelić i Udenrigsudvalget i går, var vidne til Serbiens dedikation og målsætning om at gøre sit yderste for at leve op til de europæiske kriterier og forhåndsbetingelser. Vi var også vidne til Serbiens og den serbiske regerings positive og konstruktive holdning til en grundlæggende dialog med Priština. Vi skal opmuntre Serbien.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). (LT) Fru formand! I betragtning af Rådets konklusioner om Serbiens fremskridt på reformområdet bør vi lykønske landet, men der er desværre nogle områder, der giver anledning til bekymring. Efterhånden som Serbien tager skridt i retning af EU, skal der gøres en enorm indsats på visse områder og specielt med hensyn til at forbedre erhvervsklimaet i Serbien. Litauiske investorers erfaringer giver anledning til rimelige spørgsmål vedrørende erhvervsklimaet og beskyttelsen af investeringer i Serbien. Den serbiske regering beskyldte litauiske virksomheder, der havde investeret 34 mio. EUR, for forsømmelighed, og i strid med aftalen mellem Serbien og Litauen om investeringsfremme og gensidig beskyttelse ophævede landet privatiseringsaftalen. Serbien skal finde ud af at sikre gennemsigtighed og et forudsigeligt miljø for erhvervslivet og håndtere bureaukratiske restriktioner, retsusikkerhed og lignende spørgsmål. Det siger sig selv, at vi støtter Serbiens målsætning om integration i EU, og jeg håber, at Serbien vil løse problempunkterne.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). (HU) Fru formand, fru Győri, kommissær Füle! Vi afslutter ikke bare en proces, men forhåbentlig kan vi også indlede tiltrædelsesforhandlinger i år, da Serbien har nået meget på det seneste. Jeg vil også gerne nævne det faktum, at chefanklager Brammertz selv betragter et samarbejde med det internationale tribunal i Haag som uangribeligt. Det var i lange tider et følsomt emne. Det samme gælder for et NATO-partnerskab, og det, som jeg fandt særlig vigtigt i forbindelse med det vestlige Balkan, er det faktum, at Serbien har en prisværdig minoritetspolitik, der kunne være mønsterværdigt for mange EU-medlemsstater, da den vidtspændende kulturelle autonomi, der er åbenbar i den ægte drift af de forskellige nationale minoriteters råd, sikrer minoriteternes fortsatte eksistens. Endvidere er fremskridt i spørgsmålet om Kosovo – der er et yderst kompliceret og komplekst spørgsmål – utrolig vigtigt, men Serbien følger en god vej ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 

  Ivo Vajgl (ALDE). (SL) Fru formand! Betænkningen fra min kollega, hr. Kacin, er både realistisk og opmuntrende.

Serbiens fulde integration i EU er til bedste for europæisk stabilitet og sikkerhed. Dets integration vil også eliminere eller være et vigtigt skridt i retning af at eliminere den grå zone i det sydøstlige Europa.

Jeg støtter Serbien og dets strategimål, som vicepræsident Đelić har fortalt os om.

Nøglerne ligger i Serbiens hænder, og Serbien skal opfylde betingelserne. Dette kan også være en mulighed for at få et budskab igennem til den serbiske offentlighed om, at General Mladić skal være en kilde til skam og ikke stolthed for den serbiske nation.

Jeg vil gerne understrege, at jeg glæder mig over alle de skridt, som den serbiske regering og den serbiske offentlighed har taget i retning af at opbygge at godt nabolag. Samtidig er jeg nødt til at pointere, at grænsen er et af de vigtige spørgsmål med hensyn til naboskabsforbindelser.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE).(DE) Fru formand! Jeg vil også støtte Serbiens tiltrædelse af EU samt tanken om, at det serbiske folk har en fremtid i et fælles Europa, ligesom det vestlige Balkan under ét har det. Personligt vil jeg også give grønt lys til stabiliserings- og associeringsaftalen, skønt jeg føler, at jeg samtidig skal pointere, at Serbiens samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY) endnu ikke er, hvad det burde være. Jeg håber også, at der bliver et flertal her i plenarforsamlingen for vores ændringsforslag, og at hr. Brammertz' ord fortsat vil være gældende i fremtiden.

Jeg vil gerne takke hr. Kacin for hans betænkning og for hans undertiden meget positive rapportering om Serbiens fremskridt samt om de fortsatte problemområder.

Nu vil jeg vende mig mod forbindelserne med Republikken Kosovo. Som Europa-Parlamentets ordfører for Kosovo har jeg en bøn til den serbiske forvaltning. Jeg fulgte nøje, hvad vicepremierminister Đelić havde at sige i går, da han erklærede, at der er en vilje til at indgå denne historiske aftale, men at man også klart må sige, at dialogen mellem Republikken Serbien og Republikken Kosovo ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Fru formand! Først vil jeg gerne udtrykke min opbakning til indgåelsen af en associeringsaftale med Serbien.

Serbien var og er fortsat et indflydelsesrigt balkanland. Borgerne i dette land har imidlertid i mange og lange år betalt for fejlene hos deres politiske ledere, der fik landet ind i en vanskelig politisk situation med deres risikable beslutninger. Hvis vi ønsker en langsigtet stabilisering af den politiske situation i balkanlandene, skal vi imidlertid have åbne og korrekte forbindelser med alle landene i regionen.

Serbien skal derfor være en lige så seriøs partner for os som alle de andre stabile lande i regionen, for at vi i en åben dialog og gennem et godt samarbejde kan hjælpe landets indbyggere til hurtigst muligt og på bedst mulig vis at blive integreret i fællesskabet af frie og demokratiske europæiske lande.

 
  
MPphoto
 

  Krisztina Morvai (NI). (HU) Fru formand! Som ungarer er jeg meget glad for det ungarske formandskab, og jeg ønsker Rådet al mulig held og lykke. Ikke desto mindre gav denne tale om Serbiens EU-tiltrædelse mig en lidt trist følelse og en fornemmelse af, at der mangler et eller andet. Det skyldtes det faktum, at der ikke blev nævnt noget om den ekstraordinært grove krænkelse af menneskerettighederne hos vores ungarske landsmænd i Vojvodina, og jeg vil gerne spørge, om det ungarske formandskab eller Kommissionen er bekendt med rapporterne fra menneskerettighedsorganisationer og observatører specielt sagen om de unge mænd fra Temerin. Sagen om de unge mænd fra Temerin viser en skamløs krænkelse af menneskerettighederne gennem en urimelig hård straf på i alt 61 års fængsel til fem unge mænd for et værtshusslagsmål, som de skal afsone under tredjeverdensforhold med tortur samt en umenneskelig og grufuld behandling. For at føje spot til skade undersøger man ikke de mest brutale forbrydelser mod ungarere. Ved De ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI).(DE) Fru formand! Stik imod synspunktet hos de EU-fortalere, der ser alt i et rosenrødt skær, er en tiltrædelse af EU ikke tilstrækkelig til sådan bare lige at løse alle konflikter. Specielt når det drejer sig om ansøgerlandet Tyrkiet, kan det ses, at EU praktiserer forskelsbehandling. Serbien er trods alt parat til at indlede forhandlinger med Kosovo, skønt EU tydeligvis har en inkonsekvent holdning: I Bosnien tvinges adskillige etniske grupper ind i en multikulturel stat, mens det i Kosovo skønnes rimeligt for en enkelt etnisk gruppe at skille sig ud fra en stat.

Ikke alene har Serbien udtrykt vilje til at tale med Kosovo, men det har også undskyldt for folkedrabet i Srebrenica. Trods dette beskyldes Beograd fortsat for et manglende samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien i Haag. Menneskerettighedskrænkelserne i Tyrkiet, hvor man gør sig fortjent til straf blot ved at diskutere det armenske folkedrab, kan man derimod åbenbart godt se gennem fingre med.

Anklagen mod Kosovos premierminister Thaçi om at handle med menneskeorganer viser også, at krigsforbrydelser ikke kan betragtes ensidigt. Disse beskyldninger skal helt bortvejres. Forud for en EU-tiltrædelse er det yderst vigtigt, at Serbien og Kosovo løser deres uenigheder.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (S&D). (EN) Fru formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien er endnu et vigtigt skridt i Serbiens integrationsproces over for EU. Vi taler om et land, der allerede har gjort imponerende fremskridt i de seneste år, og efter min mening vil en yderligere politisk og økonomisk integration gennem stabiliserings- og associeringsaftalen give Serbien det sidste skub på vejen frem mod EU.

I betragtning af Serbiens store betydning i det vestlige Balkan, vil stabiliserings- og associeringsaftalen få en positiv indflydelse ikke blot på EU og Serbien, men også på regionen under ét ved at styrke dens sikkerhed, stabilitet og udvikling og ved at skabe et solidt fundament for udvidelsesprocessen i det vestlige Balkan.

Forhåbentlig kan processen med stabiliserings- og associeringsaftalen efter at have fået grønt lys fra Europa-Parlamentet afsluttes hurtigst muligt. Jeg vil derfor opfordre medlemsstaterne til at sørge for, at ratifikationsprocessen finder sted så hurtigt og problemfrit som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Fru formand! Samarbejde med vores europæiske naboer er et væsentligt element af EU's politik. Serbien er i lighed med alle lande på Balkanhalvøen et ganske specielt tilfælde. På grund af Jugoslaviens sammenbrud i 1990'erne og de krige, der blev udkæmpet der, kæmper disse lande fortsat med økonomiske og politiske problemer den dag i dag. EU's rolle består i at støtte og hjælpe disse lande. Historien har lært os, at den politiske situation i regionen påvirker hele kontinentet, og at vi alle mærker konsekvenserne i lang tid.

Europa bærer også en del af ansvaret for begivenhederne. Derfor har vi en større moralsk forpligtelse over for disse lande, og de aftaler, vi taler om i dag – et samarbejde på alle områder samt foranstaltninger, der skal gøre tingene lettere for borgerne i disse lande – er yderst vigtige, ikke mindst for at undgå en gentagelse af historien.

 
  
MPphoto
 

  Zoran Thaler (S&D). (SL) Fru formand! I dag er det atter blevet bevist, at et demokratisk og europæisk Serbien har mange allierede i EU.

Der er et faktum, at kun et demokratisk og proeuropæisk Serbien har en chance for at opveje 20 års forsinkelse i udviklingen af demokratiet, økonomien og borgernes livskvalitet.

Serbiens demokratiske regering og præsident Tadić fortjener vores støtte. Serbien er nøglen til stabilitet i balkanlandene. Et moderne europæisk Serbien har et stort ansvar her.

Det har først og fremmest ansvaret for at sikre en stabil, europæisk, fredelig og bedre fremtid for naboen Bosnien-Hercegovina og dernæst ansvaret for at indgå et historisk kompromis med den tilstødende albanske nation.

Den nuværende serbiske regering arbejder hen imod begge disse mål, så lad os samarbejde med den og støtte dens målsætninger.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Fru formand! Kommissær Füle sagde, at det er helt op til Serbien at træffe de rigtige valg. Det er utvivlsomt tilfældet, men samtidig skal vi være opmærksomme på, at processen skal styrkes, hvilket vi ved som nye medlemsstater. Serbien traf det rette valg ved at underskrive stabiliserings- og associeringsaftalen. Det forpligtede sig til at gennemføre en række utvivlsomt vanskelige reformer. I Europa-Parlamentet skal vi styrke disse reformer, da det ikke kun er regeringen, men først og fremmest samfundet, der skal træffe dette passende europæiske valg. Da jeg observerede folkeafstemningen om forfatningen, sagde jeg følgende til serberne og til mine europæiske kolleger: "Se på Beograd og på serberne – de er europæere, og vi skal hjælpe dem på vejen mod reformer". Efter min mening kan alt, hvad der sker i processen med at ratificere stabiliserings- og associeringsaftalen – samt Europa-Parlamentets beslutning – hjælpe Serbien godt på vej.

 
  
MPphoto
 

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for denne værdifulde forhandling, der har vist Parlamentets konstruktive støtte til processen med at integrere Serbien i EU. Parlamentets støtte til ratifikationsprocessen vedrørende stabiliserings- og associeringsaftalen er et vigtigt tegn til Serbien, og det vil bidrage til at styrke dets indsats på vejen mod EU.

Jeg vil gerne kort kommentere nogle spørgsmål, der blev stillet under forhandlingen. Først vil jeg sige til hr. Belder, at der i spørgsmålet om Sandžak snarere er tale om en politisering af spørgsmålet om muslimsk repræsentation end en bølge af radikal islamisme. I denne sammenhæng ser vi frem til det næste valg til det bosniske nationalråd i april måned, der skal være fredeligt og inkluderende, og som skal fremme dialog og undgå radikalisering.

I spørgsmålet om udviklingsfonden er vi i tæt dialog med Serbien og andre lande i den vestlige Balkanregion om, hvordan man bedst udnytter IPA og gør det endnu mere effektivt. Der er igangværende overvejelser vedrørende støtten til teknologisk udvikling.

Med hensyn til fru Morvais spørgsmål vil jeg sige, at vi er særlig opmærksomme på menneskerettigheder og på beskyttelsen af minoritetsrettigheder. Jeg skriver til hende om en konkret sag, som hun nævnte i sit indlæg.

Jeg er personligt meget opmuntret over Serbiens seriøse og konstruktive tilgang til den aktuelle fase af udvidelsesprocessen. Hvor vi i går talte om bekymring, taler vi i dag om, at Serbien er på rette spor med hensyn f.eks. det vigtige spørgsmål om retlige reformer. Det danner et godt grundlag for, at Serbien fuldt ud kan udnytte integrationspotentialet i år 2011.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (HU) Fru formand, hr. Leterme, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mange tak for denne udmærkede forhandling. Der har været fine betragtninger vedrørende en udmærket betænkning, og det faktum, at flertallet af de rejste spørgsmål er medtaget i betænkningen, viste betænkningens fortræffelighed over for mig, så efter min mening var det et glimrende diskussionsgrundlag.

De har alle bekræftet, at det ikke handler om en færdig proces, men snarere om en begyndelse. Efter denne begyndelse tror jeg, at alle de sager, der er taget op under forhandlingen, vil blive diskuteret. Der er gjort store fremskridt, og derfor er vi nået til det aktuelle stadium i processen, og der er fortsat meget at gøre. De har selv rejst mange spørgsmål vedrørende f.eks. et uddybet demokrati, flygtninge, udvikling af et erhvervsklima, problemer vedrørende visumfrie rejser eller mindretallenes situation.

Vi har hørt, at der er gjort store fremskridt i Serbiens minoritetspolitik, sådan som hr. Tabajdi også pointerede, men samtidig er Københavnskriterierne også gældende, hvilket Kommissionen har gjort opmærksom på. Det er et vigtigt vink for os, og vi vil nøje holde øje med det i alle vores bevægelser og vurderinger.

Det er også blevet sagt, at situationen er skrøbelig. Det er jeg helt enig i, og derfor er det særlig vigtigt, at vi ansporer Serbien til at fortsætte ad denne vej. Det pointerede hr. Brok og hr. Swoboda også. Efter min mening er det vigtigste – hvilket fru Nicolai også nævnte – at Serbien traf beslutningen af egen fri vilje; at Serbien bekender sig til EU og et EU-medlemskab, og vi vil fremme denne proces med alle midler. Jeg opfatter det faktum, at de har valgt denne vej af egen vilje som en garanti for, at Serbien vil træffe alle nødvendige foranstaltninger. Jeg er overbevist om, at Parlamentet efter denne velafrundede forhandling vil sige ja til stabiliserings- og associeringsaftalen.

 
  
MPphoto
 

  Jelko Kacin, ordfører. – (SL) Fru formand! Dagens værdifulde forhandling er det bedste eksempel på Europa-Parlamentets og andre EU-institutioners levende interesse i samt støtte til Serbien.

Blandt de udfordringer, som Serbien arvede fra krigene i 1990'erne, er landet nu primært i færd med at lægge fundamentet til de retsstatslige principper.

De juridiske reformer, der startede i 2009, er på mange måder fortsat ufuldstændige, men det er nødvendigt med en systematisk korrektion.

Retsstatslige principper er det væsentligste Københavnskriterium. Serbien skal sikre de retlige myndigheders uafhængighed, kompetence og effektivitet for at skabe retssikkerhed og økonomisk udvikling.

Vi glæder os over Beograds nylige bestræbelser på at forstå disse udfordringer. Tilbagelevering, dvs. tilbagelevering af konfiskeret ejendom og beskyttelse af privat ejendomsret, er et element heraf.

Jeg ser frem til, at formanden for Serbiens nationalforsamling besøger Europa-Parlamentet senere på måneden. Vi har brug for at styrke rollen og ansvaret hos det serbiske parlament og alle dets medlemmer.

Vi skal også blive bedre til at tiltrække den serbiske opposition, der skal påtage sig et større ansvar for en vellykket serbisk integrationsproces.

Afgivelsen af den serbiske regerings svar på Kommissionens spørgeskema, som premierminister Cvetković vil overrække til kommissær Füle i denne måned, bliver et historisk skridt for den serbiske stat og alle dens indbyggere.

Efter min mening bliver dette skridt meget vigtigt og vellykket, og derfor ønsker jeg også det ungarske formandskab al mulig held og lykke med at fremme de proeuropæiske kræfter i Serbien.

Jeg ved, at den serbiske regerings europæiske integrationskontor under ledelse af Milica Delević gør et glimrende job, og derfor bliver et samarbejde ikke vanskeligt.

Endvidere er tilstedeværelsen af hr. Božo Đelić, den serbiske viceminister og videnskabsminister, her i mødesalen et bevis på den serbiske regerings levende interesse i vores arbejde og i Serbiens fremtid i EU.

Afslutningsvis vil jeg gerne bede Dem overveje noget.

For mindre end tre år siden var Serbien på randen af selvvalgt isolation. I dag er faren drevet over, og Serbien befinder sig støt på vejen mod EU. Det er udelukkende op til Serbien, hvor hurtigt det skal gå.

Med denne beslutning tilskynder vi Serbien til at følge dets historiske vej, og vi sender et klart budskab til Serbien om, at vi værdsætter dets succes og anerkender de udfordringer, som landet står over for.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Udenrigsudvalget har stillet et beslutningsforslag om at afslutte denne forhandling. Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Jeg glæder mig over og støtter alle skridt i retning af en hurtig integration af Serbien i EU, eftersom flertallet af serberne ønsker dette. Samtidig vil jeg dog gerne sige, at de fleste af de mangler, serberne kritiseres for i Parlamentets beslutningsforslag, kan henledes til de destruktive handlinger, som visse EU-medlemsstater tidligere var involveret i på Balkan, samt NATO's angreb, der var rettet direkte mod Serbien. Vi bør fremme Serbiens tiltrædelse af EU, da vi ikke bør betragte dette medlemskab som en belønning for Serbien, men som en chance for EU til at bidrage til løsning af en række af de problemer, EU faktisk har skabt, direkte eller indirekte. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på behovet for en forsigtig og afbalanceret tilgang til problemerne omkring de etniske mindretal i Serbien. Parlamentet anerkender i sit beslutningsforslag "de forhåbninger, som det albanske mindretal [ ] [i Serbien] nærer", og taler om at respektere "deres ret til selvstyre på provinsplan". Hvis mindretalsproblematikken skal "løses" gennem en fælles lovgivning, som giver mindretal særlige rettigheder, vil det være en "løsning" med katastrofale konsekvenser for de pågældende stater, og dette gælder ikke kun for Serbien. Den eneste måde at sikre mindretallenes rettigheder på er ved konsekvent at fremme og forsvare individuelle menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. (HU) Ungarn ratificerede stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien den 16. november 2010. Ungarn var på dette tidspunkt i færd med at forberede sin tiltrædelse til EU's formandskab og havde ikke lært af sin historiske fejltagelse, den gang da det kunne have gjort Rumæniens tiltrædelse betinget af regionalt selvstyre for mindretallet af oprindelige ungarere i Transsylvanien. Konsekvenserne af denne forspildte mulighed er stadig mærkbare den dag i dag. Ungarske kirkegårde bliver skændet, der foregår et tavst folkedrab på ungarere i Transsylvanien. EU og det ungarske udenrigsministerium skal håndhæve mindretallenes rettigheder gennem stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien. Det er meget magtpåliggende, at EU ved at indgå og fremskynde associeringsaftaler viser kandidatlandene, at medlemskab af EU er et opnåeligt mål. Mens det politiske parti, Jobbik, støtter f.eks. Kroatiens tiltrædelse, idet landet anses for at kunne opfylde kriterierne, er det kraftigt imod, at der tages yderligere forhastede skridt mod en aftale med Serbien. En betingelse for at tiltrædelsesprocessen kan fortsætte, må være en meget højere grad af selvstyre til mindretallet af oprindelige ungarere i Serbien, herunder fuldstændig regionalt og kulturelt selvstyre. Vi må ligeledes overveje at give befolkningen i Vojvodina mulighed for at give deres mening til kende vedrørende deres regionale status gennem en folkeafstemning for på den måde at afhjælpe noget af den uudslettelige skade, der blev påført ungarere ved traktaten i Trianon.

 
  
  

(Mødet blev udsat kl. 10:25 og genoptaget kl. 10:30)

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 

6. Status over Rådets belgiske formandskab (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne have lov til at byde premierminister Yves Leterme velkommen. For et halvt år siden præsenterede vi det belgiske formandskab. Nu skal vi præsentes for det belgiske formandskabs resultater, dvs. lovgivning, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, finanstilsyn, borgerinitiativet og budgettet – vi skal drøfte alle disse punkter.

Ligeledes velkommen til kommissionsformand Barroso samt til alle, der er til stede her i Parlamentet i dag.

– Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om status over Rådets belgiske formandskab.

 
  
MPphoto
 

  Yves Leterme, Rådets formand. (FR) Hr. formand, hr. formand for kommissionen, mine damer og herrer! Selv om det måske kan virke malplaceret her i Parlamentets plenarsal, vil jeg ikke desto mindre begynde min tale med et citat fra den store nordamerikanske tænker, Ralph Waldo Emerson, som sagde:

"Gå ikke altid i stiens spor. Gå et sted, hvor ingen sti er – og efterlad et spor". "Do not go where the path may lead. Go instead where there is no path and leave a trail".

(FR) Med andre ord: "Gå ikke altid i stiens spor. Gå et sted, hvor ingen sti er – og efterlad et spor".

Dette er præcis, hvad vi har gjort, sammen, de sidste seks måneder. Belgien, mit hjemland, blev anmodet om at påtage sig det roterende formandskab for EU efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.

Det er sandt, at vi ikke begav os ud på fuldstændig ukendt territorium, men der var dog stadigvæk behov for at fastlægge kriterier for EU's nye funktionsmåde under den nye traktat med de nye EU-institutioner, vi har oprettet. Derfor fulgte vi belgisk tradition og gjorde alt, hvad vi kunne for at sikre, at institutionerne kunne fungere optimalt og således skabe den rette præcedens.

Jeg tør godt sige, at EU, således som det er bygget op i henhold til Lissabontraktaten, i dag fungerer og fungerer godt. Unionen har oprettet et nyt instrument til tilsyn med finanssektoren, hvilket forhåbentlig skulle kunne forhindre, at der igen opstår kriser som den, vi fortsat er i færd med at kæmpe os ud af. Der er sket fremskridt med hensyn til økonomisk styring. Der er indgået aftale om budgettet for 2011, og som det allervigtigste blev der i løbet af de seks måneder i alt indgået næsten 40 lovgivningsmæssige aftaler mellem Parlamentet og Rådet.

Vores beslutning om at respektere både ånd og bogstav i Lissabontraktaten blev truffet med henblik på Unionens fremtid og var en investering i et endnu tættere europæisk samarbejde. For at nå dette mål har vi i dette formandskab fulgt to overordnede retningslinjer.

For det første havde vi ikke noget ønske om at profilere os selv. I stedet indarbejdede vi vores program, det belgiske program med dets fem prioriterede områder, i den europæiske dagsorden, i Kommissionens program, i den fremdrift, som stats- og regeringsoverhovederne har skabt i Det Europæiske Råd, i trojkaens program med vores spanske og ungarske kolleger.

(NL) For det andet, eftersom vi ikke ønskede at påtvinge en belgisk dagsorden, valgte vi, hvad jeg vil kalde et formandskab med plads til alle. Vi forsøgte virkelig at samarbejde så tæt som muligt med alle europæiske institutioner med respekt for Lissabontraktatens ånd og bogstav og påtog os egentlig blot rollen som mægler.

Vi samarbejdede med alle parter, selvfølgelig med Parlamentet og Kommissionen, men også med den nye faste formand for Det Europæiske Råd, den højtstående repræsentant og selvfølgelig med medlemsstaterne, men jeg tør godt sige, at vi i hele vores tid i embedet var særlig opmærksomme på at samarbejde konstruktivt og med et åbent sind med Parlamentet, hvis beføjelser er blevet betydeligt styrket under de nye bestemmelser.

Lidt beskedenhed vil nok også være på sin plads her i dag, men det er mig magtpåliggende at sige, at vi sammen med Dem har sørget for, at denne metode har været vellykket. Dertil kommer, at Unionen i dag mere end nogensinde udgør et samspil mellem institutioner om medlemsstater. Jeg mener, at denne metode har virket, og at den fortsat vil kunne virke, fordi den fokuserede, og stadig fokuserer, på resultater og ikke på profilering. Dette gælder for vores formandskab, og det gælder sandelig også for Parlamentet, men det er selvfølgelig op til Dem at bedømme.

Jeg vil dog gerne benytte mig af lejligheden til at udtrykke min påskønnelse samt takke for samarbejdet, på vegne af den belgiske regering og mine kolleger, som har varetaget det roterende formandskab. Jeg tør godt sige, at de fleste af de aftaler, vi har indgået, i den sidste ende er blevet vedtaget med et bredt flertal. Dette er et vidnesbyrd om kvaliteten af forhandlingerne her i Parlamentet og – hvilket burde overbevise de europæiske borgere – om, at De har prioriteret det, som er godt for Europa, langt højere end nationale interesser.

Nu er disse seks måneder imidlertid gået. Og vi skal ikke dvæle ved fortiden. Faktisk vil vi få mere travlt end nogensinde i løbet af de kommende måneder og år, da vores Union, vores samfund, står over for usædvanlig store udfordringer. Jeg vil lige kort nævne dem her.

Den første udfordring ligger helt klart i at bevare kontinuiteten i det, vi har startet i løbet af det sidste halve år, dvs. økonomisk styring. Siden starten af disse seks måneder har vi i fællesskab arbejdet hen imod at tage de nødvendige skridt til at afværge en krise på euroområdet. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at behandle de symptomer, vi har set indtil nu. De trusler, som en række af landene i euroområdet har stået over for, har vist, at en monetær union ikke kan fungere alene uden en økonomisk union, uden større økonomisk konvergens. Derfor må vi yde en determineret indsats med henblik på at opnå større økonomisk samhørighed, øget samhørighed mellem medlemsstaternes politikker og på det skattemæssige, det økonomiske og det sociale område.

Økonomisk forvaltning kræver ligeledes en nøje overvågning af medlemsstaternes budget- og strukturpolitikker. Vi bør til fulde udnytte det europæiske halvår, som blev indført med netop dette formål. En tilbagevenden til budgetdisciplin må ikke kun være en ikke-bindende målsætning. Den skal kunne kontrolleres og om nødvendigt kunne håndhæves på europæisk plan. Dette handler helt klart ikke om disciplin for disciplinens skyld. Sunde offentlige finanser er en absolut nødvendighed, hvis vi skal kunne genetablere en bæredygtig vækst, en troværdig vækst, der skaber arbejdspladser til vores borgere. Disse arbejdspladser spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af den helt særlige europæiske socialmodel, som går hånd i hånd med politisk og økonomisk frihed, social solidaritet og økologisk ansvar.

(DE) Unionen skal anvende de nye instrumenter, den indfører med henblik på en effektiv overvågning af de finansielle markeder. Disse instrumenter formodes at være klar ved slutningen af indeværende år. Dette er absolut nødvendigt, hvis eventuelle nye afsporinger af markedet skal forhindres.

Økonomisk konvergens, overvågning af de nationale budget- og strukturpolitiske muligheder samt nye instrumenter til overvågning af det finansielle marked – alt dette kan give det indtryk, at Unionens apparat er på vej til at blive tungt og kompliceret. Og selvfølgelig må det også forventes, at en tættere overvågning af medlemsstaternes nationale politiske beslutninger ikke vil forløbe uden at skabe en del debat og være en kilde til konflikter. Det bør imidlertid ikke afskrække os, da dette er en del af kernen i den europæiske integration.

(EN) Det andet område vi skal tage os af – hvor vi skal bevare fremdriften – handler om Unionens rolle på verdensplan. Vi har gjort fremskridt på dette område. Takket være vores fælles forberedelser og en fælles EU-repræsentation har vi øget vores slagkraft i G20-samarbejdet. I de seneste måneder har Unionen begyndt opbygningen af sin egen diplomatiske repræsentation i store dele af verden. Disse tiltag er gode, men de har brug for at blive styrket.

EU taler ganske vist med én stemme om de fleste af verdens problemer, men ord er ikke nok. Unionen er nødt til at udvikle mere slagkraft, den skal kunne vise handlekraft og blive en reel pol for indflydelse og magt i en multipolar verden.

For det tredje er vi nødt til at tage fat på Unionens finansielle overslag. Det er korrekt, at tiden ikke er den rette for regeringerne til at overveje kraftige stigninger i deres bidrag til EU's budget, men vi kan heller ikke undgå en debat om de langsigtede finansielle overslag.

Parlamentet er blevet lovet, at der bliver en høring om tanken bag Unionens fremtidige finansiering og om metoder og midler. Unionen kan ikke leve fra hånden i munden, der er behov for et langsigtet perspektiv.

Sidst, men ikke mindst vil jeg sige, at vi vil kunne klare de udfordringer, hvis vi blot mere end nogensinde før tror på os selv. Med denne udfordring for de kommende år i tankerne, vil jeg gerne citere den franske tænker og forfatter, André Frossard. Jeg citerer først på fransk, derefter oversætter jeg:

(FR) "Europa ønsker med rette at udstyre sig selv med en fælles politik og en fælles valuta, men det, Europa har allermest brug for, er en sjæl".

(EN) "Europa ønsker med rette at udstyre sig selv med en fælles politik og en fælles valuta, men det, Europa har allermest brug for, er en sjæl".

Ja, vi har brug for en sjæl, kære kolleger. Vi har brug for at tro på os selv og på det, vi har udrettet, og ikke undskylde for, hvem og hvad vi er. Vi har brug for at huske på, at før Unionen blev et marked, før den blev en valuta, før den blev en samling institutioner, før alt dette var Unionen – vores Union – en vision, en tro, en drøm. Den var en drøm om fred på dette kontinent, som var blevet sønderrevet af så mange krige.

Jeg har hørt, at det er blevet smule passé at tale om fred til de generationer i Europa, som aldrig har oplevet krig. Her kan jeg kun bede dem om at se sig omkring. Se f.eks. på alle de flygtninge, som flygter fra krig, fra væbnede konflikter, fra tyranni og kommer hertil. Disse flygtninge ser helt sikkert ikke ned på det, vi har skabt, nemlig fred og sikkerhed på næsten hele dette kontinent. Alle disse flygtninge, disse mennesker, higer – som så mange mennesker andre steder i verden – efter de rettigheder og den frihed, som alt for mange af vores borgere bare tager for givet.

For vores borgere såvel som for indvandrerne står Unionen for fred, men i lige så høj grad for frihed, for demokrati, for grundlæggende rettigheder og for retsstatsprincippet. Vi tror på retten til menneskelig værdighed for den enkelte, hvilket betyder den enkeltes ret til at leve med rank ryg og ikke på knæ, samt på retten til frit at tænke og sige, hvad man vil, og frit udøve sin religion.

I en meget citeret udtalelse sagde Jean Monnet, at intet bliver gjort uden mennesker, men intet varer ved uden institutioner. Dette er lige så sandt i dag som den gang, det blev sagt, men på den anden side er det også sandt, at institutionerne vil sygne hen, hvis ikke de bliver båret frem af mennesker med stærke overbevisninger. Vi må huske, at vi kun kan bære vores borgere fremad, hvis vi giver dem en vision, hvis vi giver dem en drøm.

Til sidst vil jeg ønske Ungarn al mulig held, nu da det har overtaget formandskabsstafetten. Jeg er sikker på, at det vil holde faklen højt, den fakkel som symboliserer den europæiske drøm om fred, den europæiske drøm om frihed og en endnu stærkere Union.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, Formand for Kommissionen. (FR) Hr. formand, hr. Leterme, mine damer og herrer! Unionen har gennem effektivitet og fokus, gennem realisme og fællesskabsånd gjort store fremskridt under det belgiske formandskab, og det må vi udtrykke beundring og anerkendelse for.

På vegne af Kommissionen vil jeg gerne på det varmeste lykønske premierminister Leterme, hele hans regering, administrationen og alle de belgiere, der gav deres bedste for at sikre dette formandskabs succes.

Det var et fint og godt formandskab på et vanskeligt tidspunkt præget af store udfordringer for Unionens fremtid. Udfordringerne har sjældent været så store og problemerne så vanskelige at løse. Gennem alle disse måneder med rumlen og rasen – undskyld udtrykket – fastholdt det belgiske formandskab den europapolitiske kurs. Dens aktiviteter skete altid inden for rammerne af den grundlæggende betydning af EU's eksistens, den fælles solidaritet over for de generelle europæiske interesser. Dens aktiviteter gjorde det også muligt at udstikke den fremtidige kurs, der bedst kunne sikre vores primære mål, nemlig stabilitet og relancering af jobskabende vækst.

Der var måneder, hvor Europa stadig måtte leve med den vanvittige udvikling i den finansielle krise og i statsgælden. Alles øjne var rettet mod fremtiden for euroområdet og mod vores vilje til at forsvare det. Når vi siger, at vi vil gøre alt, hvad der er muligt, for at forsvare stabiliteten på euroområdet generelt, må det ikke bare være tomme ord. Det er kort og godt udtryk for vores faste politiske vilje til at forsvare vores fælles fremtid. Fremtiden for euroområdet og fremtiden for EU er to sider af samme sag. Vi ønsker, at denne fremtid skal være stabil og blomstrende for os selv og for de kommende generationer. Dette har altid været og er fortsat det, der menes med europæisk integration og fællesskabsånd.

Vi har forpligtet os til at foretage grundlæggende reformer, og dette viser, at vi fuldt ud er opmærksomme på den udfordring, EU står over for. Vi skal tilpasse os den nye politiske, økonomiske og strategiske virkelighed i en hurtigt skiftende globaliseret verden. Vi må foretage denne tilpasning samtidig med, at vi bekræfter vores værdier, forsvarer vores interesser og styrker vores troværdighed og indflydelse på den internationale scene.

De grundlæggende beslutninger, vi har taget med henblik på at styrke økonomisk styring i EU og afhjælpe de makroøkonomiske ubalancer, er selve kernen i dette forløb. De er ikke en valgmulighed, men bydende nødvendige. Jeg håber, at Parlamentet og Rådet i den kommende halvårsperiode vil vedtage forslagene om økonomisk styring.

Helt grundlæggende drejer det sig ikke om, hvem af de forskellige politiske aktører i Europa, der ender som vinder eller taber, men om hvorvidt vi hver især er parate til at samarbejde under fuld respekt for vores fælles beføjelser. I realiteten handler det om, hvorvidt EU som helhed ender som vinder eller taber. Svaret er klart, nemlig at vi skal styrke vores økonomiske styring, ellers ender vi alle som tabere, både hvad angår euroområdet og EU som helhed.

Hvis vi ikke styrker den økonomiske styring, taber vi slaget om stabilitet, vækst og beskæftigelse i Europa. Hvis vi ikke styrker den økonomiske styring, bliver de stærke forbindelser i dag til svage forbindelser i morgen. Og hvis vi ikke styrker den økonomiske styring, mister vi vores troværdighed på den internationale scene.

Spørgsmål som styring og makroøkonomisk ubalance er også globale spørgsmål, som især bliver debatteret på G20-møder, så hvordan skulle vi kunne bevare vores troværdighed og indflydelse over for vores internationale partnere, hvis vi ikke en gang er i stand til at løse dem på EU-plan? Jeg siger dette, idet jeg nøje vejer alle mine ord: I realiteten er det et eksistentielt spørgsmål for EU. Vi handler og gør vores indflydelse gældende som en Union, eller vi undlader at handle og lader os blive kørt ud på et sidespor. Det handler i virkeligheden om vores kollektive fremtid.

Heldigvis er vi på vej mod en højere grad af selvhævdelse. Derfor lykønsker jeg det belgiske formandskab. Den aftale, der blev opnået på ØKOFIN-Rådets samling den 17. september, førte til oprettelsen af nye tiltag inden for økonomisk styring, også kendt som det europæiske semester. Det første skridt blev taget sidste uge med præsentationen af den årlige vækstgennemgang, der er udarbejdet af Kommissionen, hvori vi gør det meget klart, at de tre prioriterede områder, vi skal koncentrere os om, er en styrkelse af makroøkonomisk stabilitet – især gennem en stram finanspolitisk konsolidering – strukturelle reformer og jobskabende vækst.

Vi har ligeledes opnået betydelige resultater med finanstilsyn i særdeleshed ved at vedtage en ny europæisk struktur for finanstilsyn, som blev oprettet den 1. januar 2011 med etableringen af Det Europæiske Råd for systemiske Risici og de tre nye finansielle kontrol- og tilsynsmyndigheder, som dækker markederne og henholdsvis bank- og forsikringsområdet.

I dette halve år lykkedes det os ligeledes at indgå aftaler om forvaltning af spekulative fonde og andre alternative investeringsfonde samt om kreditvurderingsinstitutterne. For vores borgere er stramningsforanstaltninger ikke et vagt begreb, men den barske virkelighed i deres dagligdag. Rundt om i Europa, næres der megen bekymring og ængstelse, men der er også store forventninger i Europa om, at de reformer, der har været udskudt alt for længe, nu endelig vil blive gennemført, at den europæiske dimension vil blive en integreret del af løsningen, og at Europa vil forsvare sine projekter, sine værdier og sine interesser i verden.

Derfor er det vigtigt at sprede budskabet så bredt som muligt om Unionens bestræbelser for at genskabe bæredygtig vækst, som vil kunne skabe beskæftigelse og opbygge et europæisk samfund, der er mere retfærdigt og miljøvenligt.

Jeg vil også gerne fremhæve visse andre resultater især inden for området for udenrigspolitik og eksterne forbindelser. Et af disse er frihandelsaftalen med Sydkorea, som blev undertegnet den 6. oktober, og som helt enkelt er den mest ambitiøse handelsaftale, EU nogensinde har indgået. Den skal fremover være et forbillede for fremtidige bilaterale handelsaftaler.

I modsætning til, hvad visse pessimister forventede, lykkedes det at gøre fremskridt i Cancún hen imod multilateralisme i kampen mod klimaændringer. Cancún viste ligeledes, hvor vigtigt det er, at formandskabet og Kommissionen samarbejder, således at Europa kan tale med en sammenhængende og hørbar stemme på den internationale scene.

Med hensyn til praktiske resultater, vil jeg desuden gerne rose den aftale, der endelig blev opnået under det belgiske formandskab på transportområdet om eurovignet-pakken. Dette har stor betydning for vores borgere.

Jeg vil også gerne rose det belgiske formandskab for den eksemplariske måde, hvorpå det har sørget for, at de store nyskabelser i Lissabontraktaten blev overholdt og gennemført. Det anvendte med stor succes alle sine forhandlingsevner i de vanskelige drøftelser om EU's budget for 2011 under traktatens nye budgetregler. Dette var en illustration af den europæiske ånd og kompromiskultur, når den er bedst. Kommissionen er stolt over den måde, hvorpå formandskabet bidrog til dette resultat.

Som en del af mine forpligtelser over for Parlamentet skal jeg i morgen have et indledende møde med Parlamentets formand, hr. Buzek, og premierminister Orbán, som har det roterende formandskab for Rådet, om de næste skridt, der skal tages i forbindelse med de budgetmæssige spørgsmål.

2010 var et ofte vanskeligt og til tider ekstremt krævende år. Det endte dog med at være meget produktivt. Det var under to landes formandskaber, det belgiske, men også det spanske, at europæisk integration tog et afgørende skridt fremad. Her ser jeg Unionens styrke og et bevis på, at vores institutioner fungerer hensigtsmæssigt. Det er nu op til det tredje land i trojkaen, Ungarn, at fastholde dette momentum.

De vigtige beslutninger, vi har truffet i løbet af det seneste år, viser, at vi alle, Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne, ved, hvad vi er nødt til at gøre for at sikre en stabil og indbringende fremtid for Europa. Hvis vi ved, hvad vi skal gøre, skal vi gøre det nu. Vi har sagt, at vi har viljen til at gøre det. Vi må nu vise, at vi virkelig er i stand til at leve op til vores politiske forpligtelser uden at forringe dem, uden at blive svækket eller lade os narre af de fristende tegn på opsving.

Vi skal konsolidere vores handlinger og således vise, at de ikke er en reaktion på presset fra markedskrisen, men i stedet en stærk bekræftelse af vores vilje til at leve sammen i denne Union for fred, solidaritet og frihed.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Luc Dehaene, for PPE Gruppen.(NL) Hr. formand! Det belgiske formandskab har med rette fået ros fra alle sider. Hr. premierminister! De og Deres kolleger kan tage æren for en række bemærkelsesværdige resultater. I stedet for at kommentere de enkelte resultater, vil jeg i stedet i særlig grad fremhæve den høje standard, De har sat for formandskabet. Når det kommer til alt, var det belgiske formandskab for Rådet faktisk det første formandskab, hvor hele formandskabets periode fungerede under den nye institutionelle ramme i Lissabontraktaten. Dette var i sig selv en udfordring.

Traktaten har ændret den institutionelle ramme betragteligt, således som jeg allerede har fastslået i min betænkning om den foregående valgperiode. Det Europæiske Råd og Rådet er nu blevet to klart adskilte institutioner med hver deres formand. En anden ting, der er ny, er, at Traktaten anvender nøjagtig den samme ordlyd til beskrivelse af Rådets mandat som til beskrivelse af Parlamentets. Man sidder tilbage med det indtryk, at visse medlemmer af Rådet har haft problemer med at tilpasse sig til det nye forhold mellem Parlamentet og Rådet. Det fremgik tydeligt under budgetforhandlingerne.

Dette kan imidlertid ikke siges om det belgiske formandskab. I samråd med Kommissionen og Parlamentet har det hovedsagelig brugt sine kræfter på at realisere den europæiske dagsorden på lovgivningsområdet. Og her vægtede de europæiske prioriteringer altid højest. Dette er også til dels forklaringen på det belgiske formandskabs succes. Tidligere formandskaber har alt for ofte forsøgt at sætte deres nationale prioriteter højere end de europæiske. Dette er ikke tilfældet her, og derfor har Europa gjort store fremskridt under dette formandskab. Den vanskelige budgetforhandling under det belgiske formandskab fastlagde ligeledes kursen for en af Unionens største udfordringer fremover, nemlig oprettelsen af den nye finansielle ramme. Belgien fik tilsagn fra de foregående formandskaber om, at Parlamentet ville blive inddraget i debatten om denne flerårige finansielle ramme. Hvad Kommissionen angår, forpligtede den sig til i sit forslag til den flerårlige plan at fremsætte forslag omkring Unionens egne ressourcer, og det er af afgørende betydning, at dette sker. Parlamentet vil derfor sikre, at både Kommissionen og kommende formandskaber overholder disse forpligtelser.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda, for S&D Gruppen.(DE) Hr. formand, hr. premierminister Leterme, medlemmer af formandskabet, hr. Barroso! I denne uge har vi mulighed for at sammenligne to formandskaber. Det ene er lige afsluttet og det andet lige begyndt. Med hensyn til det belgiske formandskab må jeg sige, at det leverede et fremragende stykke arbejde – mange tak for det. Dette gjorde det på trods af vanskelige forhold – den politiske situation på hjemmefronten er jo ikke ligefrem nem, Lissabontraktaten er ny, og selv forholdet til Det Europæiske Råd er ikke helt nemt. Det belgiske formandskab fastholdt imidlertid fokus på Europa. Det ønskede at bringe Europa fremad.

I modsætning hertil har vi med det ungarske formandskab set et formandskab, der – i hvert fald indtil nu – er mere fokuseret på sine indre anliggender, med andre ord på at fastholde magten derhjemme især i forbindelse med en meget kontroversiel medielov, som vi også skal drøfte på et andet tidspunkt. Jeg håber, at hr. Orbán vil se nærmere på, hvordan det belgiske formandskab forløb, og måske i nogen grad følge den samme linje.

Hr. Leterme talte om økonomisk styring. I den forbindelse kan jeg fuldt ud tilslutte mig det, hr. Barroso havde at sige. Det er en enten/eller situation. Her taler vi om enten endnu en krisefremkaldende udvikling i Europa – og ikke kun i euroområdet – eller et forsøg på at skabe effektiv økonomisk styring baseret på samarbejde mellem alle medlemsstater, men også baseret på en energisk indsats fra Kommissionens side. De ved, hr. Barroso, at De har fuld opbakning fra vores side i den forbindelse. De har opnået mange resultater på området, hr. Leterme, men vi skal gå længere nu, vi skal tage de næste skridt.

De sagde, at det primært handler om samarbejde på det afgiftsmæssige, det skattemæssige og det sociale område. Dette fører mig til det andet punkt, hvor det belgiske formandskab udmærkede sig, nemlig inden for den sociale dimension. Jeg tror, at vi alle har interesse – skønt måske i forskellige grader – i, at der sker en udvikling af den sociale dimension. Det sociale Europa betyder ikke, at det sidste er gjort inden for det socialpolitiske område i Europa. Det betyder nok snarere f.eks. de ting, De talte om og har opnået i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse. Det er en skandale at se, at fattigdommen faktisk til en vis grad er stigende i Europa. Det samme gælder for det, De sagde om den stigende ulige indkomstfordeling. Under Deres formandskab gjorde De det klart, at dette ikke kun er et socialt problem. Det er også et økonomisk problem. Større fattigdom og større social ulighed fører også til faldende konkurrenceevne. Dette er ud fra et økonomisk og finansielt synspunkt empirisk bevist. De ting, De sagde, er meget vigtige.

Det, De sagde om borgernes Europa, er ligeledes vigtigt. De leverede et konkret bidrag sammen med hr. Šefčovič og medlemmerne af Parlamentet i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske borgerinitiativ. Dette vil være et stort skridt fremad, hvis det bliver anvendt fornuftigt af de proeuropæiske kræfter til at bringe Europa tættere på borgerne.

Vi ønsker naturligvis også Belgien alt godt i fremtiden. Det er ikke uden betydning, hvordan aktørerne på den politiske scene optræder. Jeg håber, at alle politiske kræfter i Belgien vil prøve at skabe reel enighed. Det er vanskeligt at fortælle folk i en kriseramt region, at de bare skal nå til enighed, at de bare skal samarbejde om vigtige spørgsmål, når det ikke kan lade sig gøre i Belgien – et af de centrale lande i EU.

I den forbindelse vil jeg ønske Dem held og lykke. De repræsenterer på mange måder et forbilledligt formandskab. Jeg håber, at andre kommende formandskaber vil følge Deres eksempel.

(Bifald)

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort ifølge forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Krisztina Morvai (NI).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge hr. Swoboda om, hvordan han tør kritisere det ungarske formandskab, når det lige er begyndt. Han ved ikke en gang noget om det. Hvorfor kritiserer han ikke i stedet sine kammerater i Den Socialdemokratiske Gruppe, som skød på deres eget folk på 50-års-dagen for revolutionen i 1956, og som vilkårligt fængslede hundredvis af mennesker? Det var dem, han burde stille spørgsmål og kritisere.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda (S&D).(EN) Hr. formand! Jeg er bekendt med den slags argumenter, som påstår, at hvis man kritiserer en regering, kritiserer man folket. Sådan var det også tidligere i mit eget hjemland.

Lad os lige få det på det rene. Vi startede ikke debatten. Det var – som jeg nævnte for lidt siden – den ungarske regering med sin omstridte lov. Det er en lov, som mange ungarske borgere, der led under kommunismen og under det nazistiske styre, rejser tvivl om. De er bange for, at deres ytringsfrihed er i fare. Det er dette spørgsmål, der bør tages fat på.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE Gruppen.(NL) Hr. formand! Jeg foreslår, at vi debatterer det ungarske formandskab i morgen. Vi bør skille tingene ad, ellers bliver premierminister Leterme nødt til at udtale sig om den nye medielov i Ungarn, og det, tror jeg ikke, er hans ansvar.

Parlamentets rolle er at vedtage og kontrollere lovgivningen, hvilket indebærer at være kritisk, når tingene går galt, når tingene ikke fungerer, men også at rose, når noget bliver gjort godt. Vi må sige, at det belgiske formandskab har gjort det godt, vældig godt, og at det har været vellykket takket være mange menneskers indsats, heriblandt den belgiske regering, men også de mange diplomater, den permanente repræsentant, den stedfortrædende faste repræsentant og alle dem, der hver dag har arbejdet på at opnå et vellykket resultat.

Det var en succes, ingen forudså, fordi vi alle hele tiden blev konfronteret med ét bestemt spørgsmål fra vores vælgere, nemlig hvordan et forretningsministerium dog nogensinde kunne gøre det ud for et vellykket formandskab. Efter min mening er det første gang, vi nogensinde har haft en egentlig europæisk regering, som udelukkende beskæftigede sig med europæiske anliggender og europæiske spørgsmål, og som ikke lod sig distrahere af medlemmernes egne nationale anliggender.

Dette er nærmest en opfordring til andre regeringer om at være forretningsministerier, når de overtager formandskabet i EU, så de kan koncentrere sig om Europa i seks måneder i stedet for lejlighedsvis at klemme det ind mellem andre spørgsmål.

Jeg tror, at det belgiske formandskab var vellykket af især én bestemt grund (jf. det finansielle tilsyn, hedgefondene, kreditvurderingsinstitutterne) nemlig, fordi dette formandskab havde forståelse for, at vi under den nye traktat skal arbejde hen imod "mere Europa", og fordi det pressede på i Rådet for at få "mere Europa". Dette kan ikke siges om alle formandskaber. Jean-Luc Dehaene har ret, når han siger, at der så sandelig er en række medlemsstater, der stadig ikke har forstået, at spillereglerne er ændret.

Spillereglerne er ændret, og det belgiske formandskab var de første til at forstå dette. Når vi har fået en ordning for europæisk finansielt tilsyn, hvor Parlamentets målsætninger omsider er blevet nået, skyldes det, at det belgiske formandskab sagde til vores kolleger i Rådet, at det ikke ville virke, at det skulle være en europæisk løsning og ikke en løsning som den, der blev udviklet af finansministrene i december 2009.

Jeg vil sige det samme om det europæiske patentsystem. Se, det var et stort gennembrud, hr. formand. Jeg vil opfordre Dem og de øvrige medlemmer til at give grønt lys for, at dette patentsystem kan blive behandlet i Parlamentet meget snart, således at det europæiske patentsystem endelig efter mere end 20 år kan blive en realitet.

 
  
MPphoto
 

  Isabelle Durant, for Verts/ALE Gruppen.(FR) Hr. formand! Som andre har sagt før mig, er det helt tydeligt, at de belgiske politikere har gjort det bedre uden for end inden for deres egne grænser. Under alle omstændigheder glæder jeg mig over dette og takker derfor. Det belgiske hold gjorde et godt stykke arbejde, og det er rigtig godt.

Desuden mener jeg, at den modstand, De mødte i de forskellige Råd, faktisk ligner den modstand, vi møder i den belgiske debat. Solidaritet, overførsel af midler, alle de spørgsmål, der handler om at trække sig ud eller bidrage, er spørgsmål, vi er vant til i Belgien, og som De også blev stillet overfor i Rådet.

Og eftersom De, hr. Barroso, gav udtryk for Deres beundring og anerkendelse, kunne EU måske en gang i fremtiden give Belgien et skub i den rigtige retning eller en hjælpende hånd. Nu da Belgien har hjulpet EU, kunne EU måske hjælpe Belgien med at komme ud af dets føderale dødvande.

Men for nu at komme tilbage til nogle få specifikke spørgsmål, især spørgsmålet om budgettet, så er det et større ansvar at forlade formandskabet end at indtræde deri. Derfor mener jeg med hensyn til budgettet, at vi uden tvivl har udvist for lidt mod ved ikke at støtte forslaget om en konvention om de finansielle ressourcer. Men spørgsmålet om EU's egne ressourcer bliver et centralt spørgsmål i de kommende måneder, og her har jeg stor tillid til, at Belgien vil bringe sagen videre – når det genvinder sin ytringsfrihed, om De vil, idet det ikke længere repræsenterer alle medlemsstaterne, men kan tale for sig selv.

Et andet vigtigt spørgsmål er spørgsmålet om den europæiske valgkreds. Dette er et emne, som vil blive forelagt Rådet en gang ud i fremtiden. Jeg ved, at der i Belgien er nogen, som ikke ønsker en føderal valgkreds, men jeg mener, at den er nødvendig, og måske Belgien ønsker den på europæisk plan, netop fordi man ikke ønsker den i Belgien. En europæisk valgkreds ville være utrolig nyttig, når det drejer sig om at sikre det, man kalder EU's "sjæl", dvs. at europæiske borgere helt enkelt kan betragte sig selv som borgere, der kan stemme på nationale repræsentanter. Det synes jeg, er et meget vigtigt spørgsmål.

Og det tredje spørgsmål, som allerede er blevet nævnt, er borgerinitiativet. Også her har jeg tillid til, at Belgien vil fremskynde processen. Det er et vigtigt instrument sammen med hele reformen af den økonomiske styring, og jeg håber, at Belgien kan bidrage til at føre processen videre i et hurtigere tempo og med større styrke.

 
  
MPphoto
 

  Derk Jan Eppink, for ECR Gruppen.(NL) Hr. formand! Belgien har i løbet af det sidste halve år vist sig værdig til formandskabet. Man skulle ikke tro, at den siddende belgiske regering var nødt til at trække sig tilbage. Når jeg ser på de sagsakter, som jeg føler mig kompetent til at vurdere, er balancen positiv. En aftale om regulering af risikokapital, regulering af tilsyn med finansmarkederne og et budget for 2011. Jeg kender til både belgiske og europæiske forhold. Europæisk politik er så at sige en forlængelse af belgisk politik, med et større formål. Det betyder, at der skal arbejdes på at opnå kompromiser gennem samtaler og lange frokoster og muligvis lokkes lidt med det formål at opnå et resultat.

Derfor er der nogen, der siger, at Belgien er et Europa i miniature. Det er netop her, faren lurer for Europa, fordi det belgiske system ikke længere selv er i stand til fortsat at fungere på kompromiser. Der står ikke en gang én og venter på at efterfølge hr. Leterme. Hvis Belgien er fremtiden for Europa, må vi spørge os selv om, hvorfor det belgiske system ikke længere virker, hvorfor det er ved at gå i opløsning.

Forklaringen er efter min mening, at Belgien har skabt en overførselsøkonomi, som Belgien ikke længere har råd til. I solidaritetens navn har vi skabt en likviditetsstrøm fra Flandern til Vallonien og Bruxelles, men hvis solidariteten kun går den ene vej, vil folk fjerne sig fra hinanden, og det er det, vi nu er vidne til i Belgien.

Lige nu har vi travlt i Europa med at oprette en overførselsøkonomi. Det er, hvad man har gjort, og resultatet er, at euroen allerede er blevet misbrugt. Vi står nu over for et krav om euroobligationer. Hr. Verhofstadt kræver dette hver dag. Og se på nødfonden, som begynder at ligne en Ponzi-ordning. Først var den midlertidig, så blev den permanent, og nu er vi nødt til at pumpe flere og flere penge ind i den. Et af ofrene for dette bliver konkurrenceevnen, da udenlandske investeringer i Europa vil falde. Dem, der ønsker at se, hvordan Europa ser ud i morgen, bør se på Belgien i dag! Så kan vi forestille os, at Tyskland har den rolle, som Flandern har i dag, og siger: "Vi vil ikke længere betale for alle de andre". Nogle vil le ad dette, men faren er tættere på, end man tror. Dette bør få os alle til at vågne op.

Jeg har altid haft stor respekt for Dem, hr. Leterme. Jeg ønsker Dem held og lykke med, hvad De end skal fortsætte med, men jeg frygter, at Belgien vil holde Dem på den post, De har nu, i endnu et stykke tid.

 
  
MPphoto
 

  Patrick Le Hyaric, for GUE/NGL Gruppen.(FR) Hr. formand, hr. Leterme! Jeg anerkender fuldt ud, at De påtog Dem EU-formandskabet i de meget vanskelige krisetider, men ikke desto mindre tilkendegav De, at De havde i sinde at gøre sociale spørgsmål til en af deres prioriteter, og bebudede en vedtægt til beskyttelse af offentlige ydelser.

Intet af dette gjorde De noget ved. Ikke blot så vi ikke noget initiativ til beskyttelse af ydelser af almen interesse, men under den styrkede stabilitetspagt er vi i dag på vej ind i en kedelig spiral, hvor gribbene fra de finansielle markeder og fra deres kreditvurderingsinstitutter, for at nedbringe medlemsstaternes gæld, driver disse til at sælge ud af deres offentlige goder, de goder, som imidlertid er med til at understøtte retfærdighed og lighed.

Med hensyn til de sociale spørgsmål krævede det Parlamentets fulde årvågenhed for at afværge en forlængelse af arbejdstiden for lastbilchauffører eller det såkaldte kombinerede tilladelsesprojekt, en udvidet udgave af Bolkesteindirektivet.

Det var det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom. Der er ikke én fattig person mindre i EU, der bliver flere og flere! Og man er nødt til at erkende, at foranstaltningerne til bekæmpelse af krisen er ineffektive, fordi de medfører en forringelse af vores sociale rettigheder.

Den anvendte strategi medfører, at det er nødvendigt hele tiden at berolige de kreditorer, der har udlånt til medlemsstater, som er stærkt forgældede på grund af nedskæringer i beskatningen af kapital og faldende vækst som følge af manglende købekraft og stramninger – det var første gang, jeg hørte hr. Barroso bruge dette ord. Og i den forbindelse ønsker De nu at foretage en forudgående kontrol af medlemsstaternes budget i stedet for de nationale parlamenter.

De iværksatte i al hemmelighed en gennemgang af de europæiske traktater, som, de i går fortalte os, var ukrænkelige. Dog afslog De fortsat at indlede en debat om oprettelse af en social- og miljøudviklingsfond finansieret af afgift på kapitalbevægelser og en indbyrdes tilnærmelse i opadgående retning af beskatningen af kapital, en debat om Den Europæiske Centralbanks forøgelse af pengemængden for at tilbagekøbe medlemsstaters gæld samt om udvikling af offentlige ydelser, som har afgørende betydning for retfærdighed og social fremgang.

Ved Deres formandskabs begyndelse sagde De, hr. premierminister, at De ønskede et sobert formandskab, og dette tjente Dem til ære. Imidlertid er det de finansielle markeder og de store aktionærer, der er blevet tilgodeset under Deres formandskab. Selve befolkningen lever i stadig stigende fattigdom.

 
  
MPphoto
 

  Niki Tzavela, for EFD Gruppen.(EL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at ønske alle, især Kommissionen, Præsidiet og alle medlemmerne et godt nytår i et år, der tegner til at blive et meget vanskeligt år. Jeg vil gerne en passant komme med en bemærkning til udfordringen fra kommissionsformand Barroso, som sagde, at vi gennem en overordnet økonomisk styring skal hjælpe ham med at vise, hvad Europa er. Det er en fælles økonomisk, kulturel og måske også politisk magt. Derfor skal vi alle støtte op om Kommissionen, således at Europa kan vedblive med at være en betydningsfuld magtfaktor.

Med hensyn til det belgiske formandskab er det almindelig anerkendt, at det har været et meget vellykket formandskab. Jeg har to punkter at føje til det, der allerede er blevet sagt, og som ikke er blevet nævnt her, men som er med til at understrege det belgiske formandskabs vellykkede resultater. Først og fremmest arbejdede Belgien på en helt igennem europæisk måde. Med andre ord fulgte det Kommissionens og Parlamentets dagsorden. Formandskaberne tilføjer som regel nationale spørgsmål. Belgien foregik med et godt eksempel ved at vise, at vi er Europa, og vi følger Kommissionens dagsorden. Det havde ingen ambitioner om at lave sin egen dagsorden. Det andet punkt vedrørende det belgiske formandskab, som jeg vil fremhæve, er den model, det anvendte, nemlig trialogmodellen og trepartssamarbejdet mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Jeg ønsker alle mine kolleger tillykke.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand, hr. Leterme! De har fået talrige komplimenter for den måde, De har håndteret formandskabet på, og det er forståeligt. Kommissionen og Parlamentet er lettet over, at det belgiske formandskab nu er overstået, og at der ikke skete større ulykker. Et kunstigt land uden en regering, et land, som ikke en gang er i stand til at regere sig selv, er vel næppe den oplagte kandidat til at overtage EU's formandskab.

Man kunne selvfølgelig sige, at De og Deres ministre har haft masser af tid til at tage sig af formandskabet, eftersom De kun skulle lede et forretningsministerium. Man kunne sige, at De har nydt godt af diplomater, som har været gode til deres arbejde, og at betydningen af det roterende formandskab er blevet mindre siden Lissabontraktaten.

Alt dette er sikkert rigtigt, men jeg mener, at den bedste beslutning, De traf, var at agte på Vlaams Belangs råd og især at holde lav profil. De kunne have lavet de samme fejl som det forrige belgiske formandskab i 2001. Tænk bare på det fejlslagne "Chokoladetopmøde" i Bruxelles, den lange række af diplomatiske bommerter og den såkaldte Laeken-erklæring, som endte med balladen om den europæiske forfatning.

Det belgiske formandskab har selvfølgelig ikke været fuldstændig fejlfrit. Først var der den sag med den socialdemokratiske pensionsminister Daerden, der sad som formand for EU's Ministerråd i beruset tilstand – kommissær Andors ansigt taler for sig selv. De flamske skatteydere og nettobetalerne kan ikke længere se det morsomme vel vidende, at denne person nu er ansvarlig for deres pensioner.

Dertil kommer udenrigsminister Vanackeres desperate forsøg på at åbne et nyt kapitel i Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger, for enhver pris og imod befolkningens ønske, når Tyrkiet slet ikke burde komme på tale i forbindelse med sådanne forhandlinger.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE).(ES) Hr. formand! Jeg agter ikke at understrege det, der allerede er blevet sagt. Det belgiske formandskab har gjort et glimrende stykke arbejde. Jeg vil nævne to højdepunkter, nemlig finanstilsyn og det europæiske semester. I den forbindelse vil jeg tale om, hvad der er blevet gjort, og endnu vigtigere, om hvad der skal gøres.

Med hensyn til finanstilsyn lykkedes det minister Reynders i løbet af 48 timer at få et spørgsmål, der var gået i hårdknude, behandlet, og vi var i stand til at give Rådet og Kommissionen det, som Kommissionen havde bedt om, nemlig EU-myndigheder som kunne træde i kraft den 1. januar 2011, stærke, ægte europæiske myndigheder med slagkraft.

Men det, der efterfølgende skete, var ikke så beroligende. Vi har stadig ingen formænd for disse myndigheder, vi har et usædvanligt lille budget, og jeg har fået at vide, at vederlagene til dem, der skal ansættes i disse myndigheder, ikke er særlig høje. De er selvfølgelig meget mindre end de bonusser, som bankiererne i London får.

Der er endnu to sager, der bør tages op, nemlig reguleringen af de systemiske institutter samt bidrag fra og beskatning af banksektoren.

Med hensyn til regulering af de systemiske institutter ønsker vi, at den europæiske myndighed får ansvar for tilsyn gennem de nationale myndigheder, som i dette tilfælde skal fungere som agenter og være underlagt den europæiske myndigheds instruktioner. Alternativet ville ikke give nogen mening.

Med hensyn til beskatning, beskriver det seneste tilbud fra kommissær Šemeta alle mulige former for skatteordninger for bankerne. Parlamentet har allerede vedtaget to former for bidrag, nemlig bidrag til de samordnede garantifonde og bidrag til stabilitetsfonde i banksektoren. Det er et faktum, og dernæst vil vi kunne debattere beskatning af banksektoren og skat på banktransaktioner, eftersom resten er et faktum, hvilket jeg lige vil understrege.

Med hensyn til det europæiske semester er det eneste vi ønsker at samordne alting, euroobligationer, projektobligationer, mekanismen osv. …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Kathleen Van Brempt (S&D).(NL) Hr. formand! Jeg vover at gentage, hvad der allerede er blevet sagt. Det har ærlig talt været en noget begivenhedsløs debat, men også en debat vi kan være stolte af, og jeg vil med glæde tilslutte mig de øvrige talere i lovprisningen af det belgiske formandskab. Yves! Deres hold, Deres ministre og ligeledes Deres politikere og det diplomatiske korps har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg havde mulighed for at opleve dette på nærmeste hånd. Jeg har haft den glæde at deltage i to trialoger om miljøet, og – lad det nu ikke stige Dem til hovedet, selv om De nu for en gang skyld får lidt ros – her vil jeg rose Dem for den fornuftige måde, hvorpå De har bestredet denne post.

Jeg har imidlertid et stort og et mindre "men" at føje til disse rosende ord. Mit første "men" drejer sig om socialpolitik, hvor vi efter min mening har gjort fremskridt inden for en række sociale emner. Ikke desto mindre må vi være ærlige og sige – og her anklager jeg ikke det belgiske formandskab, men det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse – at den europæiske interesse i disse spørgsmål ikke er særlig stor. Der er ikke rigtig sket fremskridt på det lovgivningsmæssige område, når det f.eks. kommer til en europæisk mindsteindkomst, og her er der således stadig meget, der skal gøres.

Mit andet "men" handler om den rolle, det belgiske formandskab har spillet efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg har modtaget lykønskninger fra hr. Verhofstadt og hr. Dehaene, to tidligere premierministre, som har ualmindelig stor indsigt i institutionelle forhold. Der er imidlertid en bagside ved den rolle, især med hensyn til det belgiske formandskabs mangel på politisk lederskab i forbindelse med nogle virkelig afgørende sager. Man lænede sig i nogen grad tilbage og gjorde ingenting, og her burde hr. Van Rompuy været gået foran.

Jeg tænker her på debatten om økonomisk styring og debatten om gældskrisen i EU. Andre statsoverhoveder – også kansler Merkel og præsident Sarkozy – tog faktisk fat på disse spørgsmål. Dette førte efter min mening kun til begrænsede resultater på sidste rådsmøde på grund af blandt andet gældskrisen. Det belgiske formandskab har tidligere udvist politisk lederskab, og jeg vil håbe, at den næste regering virkelig vil påtage sig dette lederskab af EU.

 
  
MPphoto
 

  Chris Davies (ALDE). – Hr. formand! Sammen laver vi love, men alt for ofte ved vi ikke, hvordan medlemsstaterne anvender disse love. De har taget føringen ved klart at vise, at Parlamentet støtter Kommissionen i dens ønske om at indføje sammenligningstabeller ved al fremtidig lovgivning.

Det belgiske formandskab har været til stor hjælp ved fremlæggelsen af et notat for Rådet, hvori det støtter anvendelsen af sammenligningstabeller, idet det understreger, at de fremmer klarhed og gennemsigtighed og en hurtigere og mere effektiv anvendelse af EU-lovgivningen. Jeg tror, at man har indledt en tænkepause i denne sag.

Jeg tænkte på, om De, hr. premierminister, i Deres afsluttende bemærkninger kunne fortælle os, hvilken respons De har fået på dette notat, og om den belgiske regering som en del af trojkaen og medlem af Rådet fortsat vil presse på for en indføjelse af sammenligningstabeller.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes (Verts/ALE).(NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har ét minut til at rose det belgiske formandskab. Generelt set er saldoen positiv, men jeg ville såmænd nok give lige meget ros til alle. Efter min mening optrådte kommissær Potočnik og kommissær Hedegaard glædeligvis kraftfuldt, hvad indholdet angår, ved den vigtige konference om biodiversitet i Nagoya og ved klimatopmødet i Cancún.

Det er blevet sagt – og somme tider nok i spøg – at det belgiske formandskab klarede sig godt, fordi de havde masser af tid og var i stand til at fokusere al deres energi på formandskabet. Hr. Verhofstadt sagde f.eks., at det var første gang, Europa havde haft en fuldtidsregering. Det er jeg enig i. Vi må imidlertid ikke glemme, at der stod en masse mennesker bag dem, at de havde et diplomatisk apparat bag sig, som var velforberedt og velinformeret, og som anvendte deres fantastiske forhandlingsevner til at sikre vellykkede resultater for dette formandskab.

I morgen bliver prisen Den Gyldne Sko uddelt i Belgien, hr. Leterme! Hvis jeg skulle skænke Den Gyldne Sko til det belgiske formandskab, til den bedste aktør i det belgiske formandskab, ville den uden tvivl gå til den belgiske diplomatiske tjeneste, til de mennesker, der står bag Dem, og som har sørget for, at De, Deres hold og den regionale regering faktisk har udført et vældig godt stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Paweł Robert Kowal (ECR).(PL) Hr. formand! Det siger sig selv, at også jeg tilslutter mig de lykønskninger og lovord, der er blevet givet udtryk for i forbindelse med det belgiske formandskabs resultater. Når jeg lytter til denne debat, melder der sig imidlertid to vigtige spørgsmål. Er det virkelig tilfældet, at alle i Europa under det belgiske formandskab glemte alt om deres respektive nationale interesser og udelukkende havde fokus på de interesser, som institutionerne i Bruxelles havde besluttet at prioritere, og som den belgiske regering støttede? Dette var sandelig ikke tilfældet. Vi har været vidne til de begivenheder, der har fundet sted i Europa i det sidste halve år, og det fremgår tydeligt, at blot fordi et formandskab ikke henleder opmærksomheden på nationale interesser, betyder det ikke, at de ikke eksisterer.

Og en anden ting, som måske er det mest grundlæggende og største tvivlsspørgsmål i hele denne debat, er, at det ikke ville være så godt at stille det, vi her kalder europæiske mål, op som en modsætning til det, vi kalder nationale mål. I grunden er de nationale mål, vi taler om, idéer, som kommer fra de enkelte lande. Uden dette særlige bidrag ville Europa være meget dårligere stillet. Vi kan ikke indføre en praksis, hvor disse mål, som bliver formuleret i de enkelte medlemsstater, ikke bliver behandlet som et aktiv, men i stedet som et problem.

 
  
MPphoto
 

  Rui Tavares (GUE/NGL).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne bede om premierministerens opmærksomhed. Jeg sidder her til venstre for Dem. Jeg vil gerne føre en åbenhjertig samtale med Dem. Jeg har en tekst på portugisisk, men jeg vil improvisere på engelsk, fordi det var det sprog, De anvendte i den del af Deres tale, der betød mest for mig, da De sagde: "Se på flygtningene. Se på flygtningene, hvis I tror, at et emne som krig og fred ikke er vigtigt for Europa". De talte her til de nye generationer.

Jeg må indrømme, at det gibbede i mig, da De sagde dette, da jeg er Parlamentets ordfører i flygtningeanliggender. Under Deres formandskab kunne De have gjort mere end bare at se på flygtningene. De kunne have gjort noget for at hjælpe. Det var ikke så svært. Rådet kunne have afsluttet den fælles beslutningsprocedure, som Parlamentet havde indledt om genbosættelse af flygtninge. I vores del af den fælles beslutning forhøjede vi beløbet til medlemsstaterne til genbosættelse af flygtninge. Vi oprettede prioriterede kategorier for folk, der havde været udsat for voldtægt, for tortur, for dem, der er syge, samt for dem, der venter i lejre inden en genbosættelse. Rådet har ikke afsluttet den fælles beslutningsprocedure. Det lader til at skyldes artikel 290 og delegerede retsakter – noget der ligger i Lissabontraktaten.

De siger, at vi skal se på flygtningene. Men jeg opfordrer Dem til at gøre det, vi gjorde, til at tage til al-Hol-lejren i Syrien. Og bed så flygtningene om at se på artikel 290 og de delegerede retsakter. De vil sige: "Hvad taler De om? Mine børn går ikke i skole, jeg har ikke noget pas, vi er strandet i en flygtningelejr, hvorfor taler De om små institutionelle problemer, når De kunne have hjulpet os med vores problemer?" Dette vil være en plet på det belgiske formandskab. Jeg er ked af at sige det.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool (PPE).(NL) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig den ros, mine kolleger har givet det belgiske formandskab og Dem, hr. premierminister, for selv om den måde, hvorpå Deres lands regering blev dannet, vakte stor bestyrtelse mange steder, lykkedes de Dem virkelig at trække på den europæiske ånd og gøre dette formandskab fuldt funktionsdygtigt.

Efter min mening yder De ikke Dem selv retfærdighed ved at kalde Dem selv for "mægler", for De har været den drivende kraft og formået at løse uoverensstemmelser på en kreativ og engageret måde, herunder dem De havde med dette Parlament,. Takket være Dem har vi nu et stærkt europæisk tilsynsorgan, et direktiv til regulering af alternative investeringsfonde og ligeledes eurovignetten, endnu et vanskeligt forhandlingsobjekt, som endte med en klar konklusion fra Rådet.

Det fremgik imidlertid af den europæiske ånd, som gennemsyrede Deres tale her i Parlamentet, at De også ser fremad. Jeg vil gerne fremhæve især ét punkt i Deres tale. De nævner med rette, at økonomisk styring ikke burde resultere i en situation, hvor vi blot behandler symptomer uden at gøre noget ved den risiko, der stadig eksisterer, for selv om en stærk stabilitets- og vækstpagt stadig kan blive en realitet, er den kun en enkelt hjørnesten i denne økonomiske styring.

Det, vi ønsker for vores borgere, er, at vi sammen formår at komme igennem denne økonomiske krise og igen bliver i stand til at skabe arbejdspladser til vores borgere, til de unge, og for at nå dertil har vi brug for en stærk europæisk makroøkonomisk styring og en meget stærk EU 2020-strategi. Vil det europæiske semester virkelig sikre dette? Vil medlemsstaterne påtage sig at konkretisere økonomisk styring også inden for dette område? Som Parlament bør vi drage fuld nytte af vores rolle som medansvarlig for lovgivningen i regeringspakken, i lovgivningspakken, med henblik på at få dette realiseret.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D). (FR) Hr. formand, hr. Leterme! Da De præsenterede det belgiske formandskabs arbejdsprogram i juli sidste år, sagde jeg til Dem, da jeg bød Dem velkommen, og vistnok i spøg, at De nok stadig var her til januar for at præsentere resultaterne for os. Jeg må sige, at jeg havde håbet, at jeg tog fejl, og nu ikke for at fornærme Dem, men jeg ville, som alle andre belgiere, ønske, at det havde været en regeringsleder, der var blevet valgt på regulær vis ved stemmeurnerne den 13. juni, som havde stået på Deres plads i dag. Det var imidlertid Dem, der blev nødt til at påtage Dem dette formandskab, og jeg lykønsker Dem og alle ministrene i den nuværende regering.

Lad os nu forlade den interne politiske situation og fokusere på det belgiske formandskabs resultater..

Også jeg vil gerne citere en berømt amerikansk forfatter, som ikke var filosof, men tennisspiller, nemlig Arthur Ashe, som sagde: "En vigtig nøgle til succes er selvtillid. En vigtig nøgle til selvtillid er forberedelse". Og det må erkendes, at det belgiske formandskab uden tvivl har fundet inspiration her.

Inden for de spørgsmål, som jeg som den eneste indtil nu nævner, er der gjort store fremskridt, f.eks. hvad angår et tættere samarbejde inden for skilsmissesager, den europæiske beskyttelsesordre til beskyttelse af voldsramte, det fremtidige udvidede samarbejde for forældre samt aftalen om direktivet om forsinket betaling og aftalen om mærkning af levnedsmidler, som alle er succeser, det belgiske formandskab kan være stolt af.

Det samme gælder for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Selv om der endnu ikke foreligger en aftale, er princippet om en stærk fælles landbrugspolitik med to søjler og princippet om forenkling allerede accepteret. Det, som landbruget har allermest brug for i fremtiden, er imidlertid en regulering, der inden for visse begrænsninger formår at dæmme op for markedernes udsving. Der foreligger dog endnu ikke nogen aftale om dette, og jeg har store betænkeligheder, hvad angår de kommende formandskaber, især Ungarns og Polens, da de ikke lader til at have regulering som et prioriteringsområde.

Foruden god forberedelse, fuld inddragelse af ministre, effektive diplomater og belgiske embedsmænd har formandskabets hemmelighed været, hvilket De også har understreget, ikke at insistere på at følge sin egen dagsorden, men at forpligte sig til at tage fat på relevante prioriterede spørgsmål på europæisk plan og gøre alt for at fremme dem, takket være den pragmatiske holdning og kompromiskultur, der kendetegner os.

Jeg håber, at kommende formandskaber vil tage ved lære af dette eksempel.

 
  
MPphoto
 

  Anne E. Jensen (ALDE).(DA) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke det belgiske formandskab for dets indsats, især på de to områder, som jeg kender bedst: budget og transport. Det var ikke på grund af formandskabet, at budgetforhandlingerne i første omgang brød sammen, og vi fandt jo en løsning for 2011-budgettet. Lad os så håbe, at spørgsmålet om fleksibilitet og finansiering af fusionsenergiprojektet ITER også snart falder på plads.

På transportområdet fandt det belgiske formandskab en løsning på det vanskelige spørgsmål om eurovignetten. Især vil jeg takke det belgiske formandskab for opbakningen til en sag, jeg har arbejdet for gennem mange år, nemlig at vi skaber et netværk af sikre rastepladser i Europa, så de lastbilchauffører, der bogstaveligt talt holder Europa sammen og skaber det indre marked, kan arbejde under gode og sikre forhold. Jeg ville ønske, at alle andre landes regeringer ville lade sig inspirere af den belgiske regerings positive syn på denne sag, så vi endelig kan få noget til at ske i virkeligheden.

 
  
MPphoto
 

  Mirosław Piotrowski (ECR). (PL) Hr. formand! Belgien er en af de seks oprindelige stater i EU og har netop afsluttet sit halvårlige formandskab. Trods hjemlige politiske vanskeligheder, hvor det ikke var muligt at danne en regering, har belgierne officielt fået ros for deres effektivitet og succes med at nå næsten alle de prioriterede mål, de havde sat. Derfor vil jeg også lykønske dem, fordi de i den korte periode og som en del af de prioriterede mål, tog fat på den økonomiske krise i Europa, beskyttede Europas miljø, opbyggede en åben og sikker europæisk union, opbyggede en sammenhængende social model i EU og skabte grundlaget for en fælles EU-udenrigspolitik. Historisk set har man sjældent set, at et så lille land på så kort tid har gjort så meget til gavn for Europa.

 
  
MPphoto
 

  Mathieu Grosch (PPE).(DE) Hr. formand, hr. premierminister Leterme! For et halvt år siden havde medlemmerne her i Parlamentet rigtig mange spørgsmål vedrørende det belgiske formandskab, og da vi havde læst dets arbejdsprogram, var mange af os stadig meget i tvivl.

Når vi i dag takker Dem, men også den faste repræsentation, for et godt forberedt og fremragende stykke arbejde, er glæden derfor så meget større. Det var helt klart ikke en nem sejr. De hjemlige politiske problemer i Belgien er allerede blevet nævnt, og hr. Verhofstadt måtte også konstatere, at tingene ikke nødvendigvis er præget af effektivitet i Belgien eller på europæisk plan. Dette er måske nøglen til at opnå succes fremover – med andre ord, at politikere, der gør det godt her, måske ad den vej også kan opnå den nødvendige anerkendelse i Belgien.

Det var ikke en nem sejr, idet heller ikke de eksterne betingelser var de bedste. Dette skyldes ikke mindst – og jeg kan tillade mig at sige dette, eftersom jeg taler for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vedrørende transport – at de sager, De valgte at tage fat på, heller ikke var de nemmeste. Det er blevet nævnt, at blandt andet spørgsmålet om eurovignetten blev løst, og det var vi rigtig godt tilfredse med. Dette spørgsmål drejer sig ikke blot om et princip. Efter min mening drejer det sig om nye finansieringskilder og sikker, ren, men også effektiv mobilitet på europæisk plan. Det handler om at se, hvorvidt vi i morgen bliver i stand til mere aktivt at justere dette område – mobilitet – på europæisk plan.

Jeg bor i et grænseområde, og derfor er jeg helt klart også tilfreds med gennemførelsen af trafiksikkerhedsbestemmelserne. Det er uacceptabelt for os og for alle, der bor i grænseregionerne, at nummerpladen skal være afgørende for, om en alvorlig lovovertrædelse skal straffes. De har taget tyren ved hornene og taget det første skridt i forbindelse med dette problematiske emne.

Passagerrettigheder for bustransport udgør ligeledes et vigtigt skridt, idet Europa nu har givet sine borgere passagerrettigheder inden for alle de forskellige former for transport. Under vulkankrisen så vi, hvor vigtigt det er for virksomheder, men også for passagerer, at der bliver indført en europæisk ramme på dette område. Jeg håber, at vi kan fortsætte på den måde.

Til sidst vil jeg bare ønske én ting for Dem og for Belgien, nemlig at vi omsider må få de samme færdigheder at se på føderalt plan i Belgien, som De har udvist på europæisk plan ved at følge det sunde princip om, at den, der stiller krav – som De gjorde – også må komme med løsninger.

 
  
MPphoto
 

  Alejandro Cercas (S&D).(ES) Hr. formand, hr. Leterme! På vegne af medlemmerne i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med ansvar for beskæftigelse og sociale anliggender vil jeg, i lighed med mine kolleger, lykønske det belgiske formandskab med de seneste seks måneder.

Hvordan er det muligt for mig at tilslutte mig disse lykønskninger på trods af, at De kun kort har nævnt den sociale dimension, og at der ikke er nogen særlig situationsopgørelse på socialområdet fra det belgiske formandskab?

Ganske enkelt, hr. Leterme, fordi jeg har haft det privilegium at arbejde sammen med Deres ministre, fru Onkelinx og fru Milquet, og er klar over, hvor stort et arbejde de og deres hold har præsteret for at skabe fremgang i forhold til en social dagsorden under sådanne vanskelige omstændigheder og i et Råd, der som det nuværende desværre er så ufølsomt over for det sociale Europa. Til trods for dette har de arbejdet tappert, ansvarligt og med en yderst proeuropæisk ånd på at sikre, at Parlamentet bliver hørt, og at europæerne bliver hørt i disse alvorlige tider, hvor Europas fremtid står på spil.

Derfor vil også jeg lykønske Dem, hr. Leterme, og i fremtiden når udfordringerne kommer, håber jeg, at det, De har sagt, vil vise sig at være sandt, nemlig at Europa vil finde sin sjæl. Den sjæl skal komme til udtryk som en politisk og social og ikke kun økonomisk bevidsthed.

Jeg vil gerne nævne nogle få sager, der ikke er blevet løst under Deres formandskab, og som jeg håber, De vil give videre til det ungarske formandskab sammen med Deres proeuropæiske humanistiske indstilling, for der er meget på spil vedrørende Europas fremtid. Jeg taler her om forhold i forbindelse med Europas indvandringspolitik, den kombinerede tilladelse samt de to direktiver om vikaransættelse og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere.

Bed Deres kolleger om at tænke langsigtet, hr. Rådsformand! Der må ikke forekomme forskelsbehandling af arbejdstagere, der kommer til Europa. Der skal være ligebehandling, ellers risikerer vi at åbne op for noget, som kan få uforudsigelige konsekvenser for Unionens fremtid. Det må ikke være sådan, at disse arbejdstagere kommer til Europa og oplever ulige arbejdsvilkår, for så ødelægger vi Europa.

Jeg håber, at det ungarske formandskab i det næste halve år vil lytte til Dem, og at De igen vil kunne tale på Deres egne vegne i Rådet, samt at Rådet vil fokusere på Europas sjæl, som må og skal tage udgangspunkt i humanisme og fremgang.

 
  
MPphoto
 

  Raffaele Baldassarre (PPE).(IT) Hr. formand, hr. Leterme, mine damer og herrer! Jeg må sige, at jeg er glad for, at vi har haft et formandskab, der på trods af vanskelige tider viste sig i stand til pragmatisk og effektivt at styre den europæiske dagsorden.

Fra vedtagelse ved førstebehandling af omarbejdningen af direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i det offentlige, som er af grundlæggende betydning for virksomhederne fremover, til vedtagelsen af finanstilsynspakken har det belgiske formandskab vist sig at være både praktisk og dynamisk.

Jeg kunne nævne andre eksempler, men jeg foretrækker at drage konklusioner om, hvad man kan lære af et formandskab, der har afsluttet sit mandat på en positiv måde. For det første skal man have et realistisk arbejdsprogram. For det andet skal man kunne forhandle på en dynamisk måde og nå frem til kompromiser, og endelig skal man fuldt ud inddrage de europæiske institutioner, først og fremmest Parlamentet, og vælge en tilgang til de ubesvarede spørgsmål, som er fri for begrænsninger og nationale interesser.

Jeg håber, at dette formandskab vil tjene som et eksempel for kommende formandskaber. Jeg giver hermed udtryk for min oprigtige tak.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (S&D). (FR) Hr. formand, hr. premierminister! Vi arbejdede vældig godt sammen med Deres ministre, Joëlle Milquet og Laurette Onkelinx, med henblik på at Parlamentets stemme ville blive hørt, når beskæftigelsesretningslinjerne blev vedtaget i Rådet, hvor vores holdninger blev tilgodeset, men også i forbindelse med spørgsmålet om offentlige tjenesteydelser med den meget centrale plads, disse har i den europæiske sociale model, hvilket blev bekræftet under Deres formandskab. Jeg håber, at den impuls, der er blevet givet til den interinstitutionelle dialog kan fortsætte i Kommissionens arbejde og i det nye formandskabs arbejde.

Et andet aspekt, vi har arbejdet indgående på, er, hvordan vi sikrer, at den økonomiske forvaltning, De talte om, bliver i stand til at stå på egne ben, for hvis den behandler beskæftigelsesspørgsmålet som en modvægt, ender det med en katastrofe. Og det bekymrer mig at se den måde, hvorpå Kommissionen tager sig af denne sag i det europæiske semester ved at forslå medlemsstaterne, at de sænker lønningerne efter forgodtbefindende eller stort set i blinde hæver pensionsalderen og sænker pensionsniveauet. Det er ikke i den ånd, at økonomisk forvaltning kan sikre succes for det europæiske spørgsmål, hvilket er det, vores arbejdstagere og borgere forventer.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD).(DA) Hr. formand! Jeg vil sige, at det belgiske formandskab uden sammenligning har været et forunderligt eksempel på, hvordan EU fungerer. På trods af at landet ikke har haft en regering, høster formandskabet alligevel ros fra alle sider her i salen. Det er måske et billede på, hvordan EU i virkeligheden fungerer bedst – uden folkevalgte og i virkeligheden helt uden folk. I hvert fald er det under det belgiske formandskab, at det hidtil største bedrag, det hidtil største svigt af de europæiske folk siden Lissabontraktatens ikrafttrædelse er blevet en realitet – nemlig indførelsen af den nu permanente krisemekanisme.

Da man skulle overbevise europæerne om at få Lissabontraktaten på plads, hvor man skulle overføre hidtil uset meget magt til fremmede folk i Bruxelles, så lovede man, at én ting i hvert fald ikke kunne komme til at ske: Man ville aldrig komme til at hæfte for hinandens gæld. Det er under det belgiske formandskab, at dette ene løfte er blevet svigtet. Nu har vi med virkning fra 2013 en fast akt gående ud på, at vi skal komme til at hæfte for hinanden permanent i al fremtid. Det er det, der står tilbage efter det belgiske formandskab, og det er trist.

 
  
MPphoto
 

  Ivo Belet (PPE).(NL) Hr. formand, hr. Leterme, fru Győri! Både De og medlemmerne af Deres diplomatiske tjeneste har vist, at vi kan opnå succes selv under meget vanskelige økonomiske betingelser, og at vi kan håndtere disse betingelser på en måde, der gør Europa stærkere. Dette er meget vigtigt. Det kræver åbenbart, at vi indgår kompromiser, vanskelige kompromiser. Og det vil altid give anledning til kritik, men jeg tror, at den gyldne regel om, at "det perfekte er det godes fjende", her gælder mere end nogensinde. Denne form for kompromis vil altid kunne retfærdiggøres, hvis den giver mulighed for fremgang, og hvis den er til gavn for borgernes velstand og velvære.

Hr. Leterme! Da jeg kun har ét minut, vil jeg nøjes med en kort kommentar om det næste belgiske formandskab, som sandsynligvis kommer til at sidde en gang omkring 2025. De vil da være omkring de 65 og jeg 66. Jeg går ud fra, at Europa stadig vil være en stærk aktør på verdensplans til den tid, men hvis det skal være tilfældet, må vi virkelige gøre en indsats for at fastholde det sidste halve års fremdrift. Under alle omstændigheder ønsker jeg Dem held og lykke både her og i Bruxelles.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, mine belgiske kolleger! Jeg ønsker Dem et stort tillykke! Jeg tager hatten af for Dem! Som ungarer vil jeg blive meget lykkelig, hvis det ungarske formandskab bliver lige så vellykket.

(HU) Nu vil jeg gerne fortsætte på ungarsk. Under det belgiske formandskab lykkedes det at afværge en yderligere forværring af krisen på euro-området. Den irske redningspakke blev strikket sammen på rekordtid. Der blev udarbejdet en ny økonomisk politisk samordning, og nu kan det ungarske formandskab se frem til vedtagelsen af seks retsakter vedrørende økonomisk styring. Der er blevet indført finanstilsyn, og tjenesten for EU's optræden udadtil samt et borgerinitiativ er blevet iværksat. Jeg nærer den største beundring for den måde, hvorpå udviklingen i den konkrete gennemførelse af Lissabontraktaten er sket, selv om vi stadig mangler at løse en masse åbne spørgsmål.

(FR) Endnu en gang vil jeg lykønske mine belgiske kolleger. Jeg håber, vi får lige så stor succes under det ungarske formandskab.

 
  
MPphoto
 

  Petru Constantin Luhan (PPE).(RO) Hr. formand! Man frygtede, at udviklingen på det indenrigspolitiske område i Belgien ville påvirke det roterende formandskabs effektivitet, derfor glæder det mig, at Belgien gjorde forudsigelserne til skamme ved at håndtere de europæiske spørgsmål på en pragmatisk og effektiv måde. Det belgiske formandskabs flagskibssager gav resultater inden for en række europæiske emner, så som iværksættelsen af tjenesten for EU's optræden udadtil, økonomisk vækst og finanspolitisk konsolidering, vedtagelsen af forordningen vedrørende det europæiske borgerinitiativ og igangsættelsen af gennemførelsen af Europa 2020-strategien.

Hvad rumænske interesser angår, fulgte det belgiske formandskab en retfærdig og afbalanceret strategi. I to for Rumænien følsomme sager valgte det belgiske formandskab de muligheder, der bedst afspejlede Rumæniens holdning, nemlig i debatten om spørgsmålet om Romaerne, når det handler om social integration, og håndteringen af proceduren for, hvordan man henviser udkastet til afgørelse vedrørende Rumæniens og Bulgariens optagelse i Schengen-området til Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at understrege, at Belgien påtog sig det roterende formandskab i en situation, der var vanskelig ikke kun på den hjemlige politiske scene, men også, som vi ved, globalt set.

Derfor vil jeg ikke tilskrive Belgien alle Unionens fiaskoer. Tværtimod vil jeg gerne sige, at Belgien har håndteret trialogen mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet på en glimrende måde.

Med Belgien ved roret blev der opnået resultater inden for et vigtigt område som tilsyn med og regulering af banksektoren – i hvert fald delvist. I oktober afsluttede man forhandlinger om regulering af hedgefonde, spekulative fonde og kreditvurderingsbureauer.

Jeg kunne forstille mig endnu mere ambitiøse foranstaltninger på dette område, men jeg synes, at det i hvert fald lykkedes Belgien at samordne det, der var muligt, og i det mindste gøre visse fremskridt.

Området for internationale forbindelser var også utrolig vigtigt. Unionen oprettede sin diplomatiske tjeneste, og også her viste Belgien sig som en dygtig mægler.

Jeg vil gerne slutte med at lykønske Belgien og sige tak for formandskabet samt give udtryk for mine forhåbninger om, at Ungarn vil følge Deres eksempel.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Må jeg tage et bredere emne op her? Ved juletid sagde John Bruton, tidligere leder i Irland og forhenværende rådsformand, at det faktisk ikke er formålstjenligt, at Rådet kun arbejder på deltid, når man tager omfanget af den krise, Europa står over for, i betragtning. Han ymtede noget om, at den tid, der bruges på disse store spørgsmål, svarer til ikke ret meget mere end den tid, lederne bruger på at flyve til Bruxelles.

Han siger, at vi står over for en økonomisk krise – en krise i velfærdsstaten, hvor samfundet ældes, en globaliseringskrise i nationalstaterne og muligvis oven i købet en krise med hensyn til europæisk demokratis gennemslagskraft. Han siger, at lederne er nødt til at sidde sammen, indtil de er nået til fuld enighed om alt det, der skal gøres, altså hele jobbet og ikke kun dele af det. Kun noget på det plan vil indgyde markederne vedvarende tillid. Jeg vil gerne bede folk om at drøfte dette, for måske har han ret.

 
  
MPphoto
 

  Oreste Rossi (EFD).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Deres tale indeholdt nogle vigtige citater, hr. Leterme. Det er en skam, at De i praksis hovedsagelig vil blive husket som premierminister i et land, hvor man 219 dage efter at have afholdt valg ikke har været i stand til at danne regering.

Ser De, jeg havde en ringe opfattelse af Dem – selv om den uden tvivl er ændret med tiden – fordi jeg på Deres indsættelsesdag, i Deres specifikke rolle som formand, spurgte Dem, hvilke foranstaltninger der ville blive truffet som reaktion på de handlinger, der er begået imod den katolske kirke i Deres land, som reaktion på de efterforskninger, der blev erklæret ugyldige, som jeg fandt meget alvorlige, og som efterfølgende blev fordømt af domstolene selv.

De svarede mig ikke. Det brød jeg mig ikke om, for jeg mener, at en formand bør repræsentere alle. Hvis en formand bliver stillet et spørgsmål, bør han forsøge at besvare det på en eller anden måde, og han bør træffe den modige beslutning at sige, at han er for, eller at han er imod, og forklare hvorfor. Det gjorde De ikke.

I dag kan jeg sige, at De og Deres formandskab har gjort et godt stykke arbejde. Hvis De havde været lidt mere på vores "bølgelængde" fra starten, kunne vi måske have haft et bedre forhold.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Hr. formand! Belgien overtog så afgjort rådsformandskabet i en meget vanskelig overgangsperiode, idet den økonomiske krise for det første endnu ikke var overstået, og Lissabontraktaten for det andet endnu ikke var fuldt gennemført, samtidig med at dens begrænsede formålstjenlighed også blev åbenbar.

I hele debatten om euroredningspakken er der imidlertid et væsentligt forhold, som ikke må glemmes, nemlig at både redningspakken for eurolandene og lånene til Grækenland krænker Lissabontraktaten. Begge foranstaltninger mangler således det nødvendige retsgrundlag. Det betyder, at det er et klart eksempel på, at EU overskrider sin kompetence, hvilket i sidste ende gør en egentlig traktatændringsprocedure tvingende nødvendig.

Efter flere redningspakke-kandidater – som f.eks. Irland og Portugal – er også Spanien et problembarn for euroområdet. Medaljens bagside er, at nettobidragydere som f.eks. Tyskland og Østrig lidt efter lidt bliver til malkekvæg i EU. Det er indlysende, at tingene ikke kan fortsætte på denne måde. Belgien var faktisk ikke i stand til at håndtere nogen af disse udfordringer – som, og det skal medgives, var vanskelige – nemlig at overvinde krisen og gennemføre Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Hr. formand! Der er udtrykt mange gode meninger om det belgiske formandskab, navnlig om dets effektivitet under forhandlinger og dets ro i en vanskelig kriseperiode, G20-topmødet, konferencen i Cancún og budgetforhandlingen. De finansielle markeders tilbagevenden til stabilitet og også den økonomiske stabilitet var fremherskende spørgsmål, men det må siges, at den nationale egoisme gik over gevind, især hvad angår budgettet. Belgiernes effektivitet under forhandlinger fortjener bifald, men det var trods alt Belgiens tolvte formandskab. Premierminister Leterme sagde, at formandskabets program var Rådets og Kommissionens program, uden at han havde til hensigt at lade det omfatte nationale prioriteringsområder. Vi er dog nødt til at lade fremtidige formandskaber afgøre deres egne prioriteringsområder. Det forekommer mig at være den integrationens essens og ånd, som premierminister Leterme talte om. Hvad der bekymrer mig, er krisen med hensyn til at vedtage 2011-budgettet og navnlig baggrunden herfor og udsigten til, at det fremover ikke vil blive let at forhandle det nye finansielle overslag.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Hr. formand! Der er mindst ét område, der er vigtigt for Europa og for den region, hvor jeg hører til – Euskadi, Baskerlandet – hvor De ikke har gjort noget som helst.

I henhold til Lissabontraktaten har Parlamentet beføjelser på fiskeriområdet. Rådet har blokeret for adskillige planer for ansjosfiskeri. I begyndelsen af Deres formandskab udtrykte jeg den personlige opfattelse, at jeg var parat til at fortsætte forhandlingerne for at få gang i vigtige planer igen, og De har ikke gjort nogen indsats, hvad dette angår. Jeg kan derfor ikke lykønske Dem, idet Rådet grundlæggende ikke anerkender de beføjelser, Parlamentet har i henhold til Lissabontraktaten.

Jeg mener, De har forspildt en mulighed for at løse et problem, som har været trukket i langdrag siden det spanske formandskab. De har ikke foretaget ét eneste træk, så det håber jeg, at det næste formandskab vil være i stand til.

Jeg ville også gerne have takket Dem for at vie min tale en smule opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 

  Edite Estrela (S&D).(PT) Hr. formand! Også jeg vil gerne lykønske den belgiske regering med et vellykket formandskab trods de vanskelige vilkår, det har fungeret under, og som også er blevet nævnt i dag. Desuden vil jeg på det område, jeg har fulgt på nærmeste hold, gerne lykønske fru Milquet og takke hende for hendes engagement og beslutsomhed ved udarbejdelsen af betænkningen om barselsorlovsdirektivet trods Rådets uenighed med hende. Vi håber, at det ungarske formandskab vil tillægge denne sag behørig betydning. Hr. Leterme mindede os om den drøm, der viste vejen for grundlæggerne af det europæiske projekt, ud over det indre marked, og hr. Barroso fremhævede betydningen af den europæiske ånd. Jeg synes, det er gode pointer i den aktuelle sammenhæng, hvor vi har brug for større enhed og solidaritet for at kunne klare de udfordringer, vi står over for.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Det belgiske formandskab, eller rettere de seneste to formandskaber, kom på et tidspunkt, hvor Lissabontraktaten var ved at blive gennemført, og en ny orden var under udformning i EU. Begge disse formandskaber begrænsede deres nationale tilgang for at styrke samarbejdet og koordineringen i EU. Denne positive fremgangsmåde tjener til at styrke en fælles tilgang snarere end en regeringstilgang. På den anden side bør vi være forsigtige med hensyn til at begrænse de nationale formandskabers rolle, hvad angår fastlæggelse af deres prioriteringsområder. Der skal være en vis balance her. En ubetinget bedrift under det belgiske formandskab er styrkelsen af den økonomiske forvaltning. Agenturer, der skal overvåge de finansielle institutioner, har indledt deres arbejde. Der er gjort meget for at iagttage en strengere budgetdisciplin. Aktiviteter med henblik på en strukturreform er gjort til det væsentligste udviklingsredskab. Endelig er vi kommet ud af dødvandet med hensyn til at godkende EU's budget for 2011. Vi vil simpelthen gerne sige Dem tak.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg må sige, at det er meget opløftende at høre så mange medlemmer fra alle sider i Parlamentet rose det belgiske formandskab, og det med rette. Jeg frygtede det modsatte. Jeg tror, at én af grundene til det belgiske formandskabs succes er, at det tog Lissabontraktatens realiteter i betragtning. Nu om stunder skal overgangen fra det ene formandskab til det næste være problemfri. Det er som et stafetløb. Jo mere effektiv overgangen er – og jo mere diskret – jo bedre er det sandsynligvis. Belgierne har gjort det ualmindelig godt og været et eksempel for andre lande på, hvordan det kan gøres fremover.

Jeg vil især gerne takke dem for deres arbejde i forbindelse med budgettet, bankmyndighederne og andre myndigheder, der er oprettet. Hvis de gør det lige så godt, som vi håber, de vil, så vil det belgiske formandskabs anseelse faktisk vokse i årene fremover, når vi ser tilbage på disse meget vigtige beslutninger.

 
  
MPphoto
 

  Frédéric Daerden (S&D). (FR) Hr. formand! Jeg tilslutter mig de næsten enstemmige udsagn her i formiddag. Det belgiske formandskab var et godt formandskab, hr. premierminister, fordi det fik det europæiske projekt fremmet under vanskelige, nationale forhold, som ikke desto mindre ikke forhindrede det i at tackle de udfordringer, Europa står over for. Jeg tænker her på vedtagelsen af 2011-budgettet, hvor visse forhold efterlader en bitter smag i vores munde. De undgik imidlertid en skadelig, institutionel konfrontation.

Hvad angår den sociale dimension, var det belgiske formandskab lige fra begyndelsen konfronteret med den overforsigtighed, der hersker hos nogle i Rådet. Jeg tænker navnlig på idéen om et rammedirektiv for minimumsindkomst. Trods denne kontekst kan Belgien tilskrives reelle fremskridt takket være Deres ministres og vores ministres kampånd, nemlig rapporten fra EPSCO-rådet før hvert Rådsmøde som nødvendig modvægt til Økofinrådet, konklusionerne om sociale tjenesteydelser af offentlig interesse, pensioner, især konferencen om pensioner i Liège, hvor der blev sat fokus på nødvendigheden af i fællesskab at overveje pensioners tilstrækkelighed og bæredygtighed, som jeg føler mig forpligtet til at påpege, samt EPSCO-erklæringen om fattigdomsåret.

Endnu en gang tillykke. Forhåbentlig vil denne positive udvikling fortsætte under de næste formandskaber.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE).(EN) Hr. formand! Som bemærkning til forretningsordenen vil jeg gerne bede Dem undersøge, hvem der får lov til at komme til under catch-the-eye-proceduren, og hvem der ikke gør. Det forekommer mig, at der ikke er nogen rimelig fordeling fra den ene mødeperiode til den næste. Jeg vil gerne bede Dem gøre dette, for nogle af os, som har andre forpligtelser, kan ikke sidde i Parlamentet dag ind og dag ud, mens andre har mulighed for at gøre det.

Jeg mener, der skal være en rimelig mulighed for medlemmerne til at deltage i forhandlingerne. Jeg underskylder forsinkelsen, men vil gerne bede Dem udføre denne undersøgelse.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Mitchell! Jeg ønsker ikke at sige andet, end at jeg har en liste, og at De kan tjekke listen. Næsten 20 mennesker på listen har mulighed for at tale. Hvis De ønsker det, kan De komme ind på mit kontor, hvor jeg kan vise Dem listen, så vi kan forklare den.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Der er givet udtryk for en hel del positive vurderinger og ros i Parlamentet i formiddag. På vegne af Kommissionen vil jeg gerne sige, at det er meget velfortjent. Med sin europæiske ånd har det belgiske formandskab klart vist en imponerende effektivitet og en meget positiv indstilling til samarbejde. Når det belgiske formandskab tog fat på et spørgsmål, vidste vi alle, at det ville forfølge det europæiske mål – og kun det europæiske mål – og at det ville gøre det i en ånd af loyalt samarbejde mellem institutionerne. Det belgiske formandskabs meget fine samarbejde med Parlamentet og dets meget tætte kontakter til Kommissionen har resulteret i, hvad der helt klart er en meget imponerende liste over bedrifter.

I dag kan vi sige, at Lissabontraktaten nu er fuldt funktionsdygtig. Vi har formået at give vores borgere en ny stemme via det europæiske borgerinitiativ, og vi har formået at nå frem til en aftale om mere gennemsigtige og effektive udvalgsregler. Jeg arbejdede med begge disse spørgsmål sammen med minister Olivier Chastel, og jeg må sige, at jeg altid var imponeret over hans samarbejdsånd og store professionalisme.

En rolig og konstruktiv tilgang var nødvendig for at afslutte forhandlingen om 2011-budgettet og for at påbegynde den nye økonomiske styring i Europa. Selv i komplekse og langtrukne drøftelser om emner som skilsmisse, finansiel overvågning og endog patenter lykkedes det for det belgiske formandskab at opnå betydelige fremskridt.

Det står helt klart, at vi skal videreføre det belgiske formandskabs positive ånd og effektivitet. Økonomi, fremgang efter krisen og finansiel konsolidering er naturligvis stadig topprioriteter for os alle. Vi fik godt nyt i sidste uge med det vellykkede salg af portugisiske, spanske og italienske obligationer, og vi oplevede reducerede kursdifferencer i Belgien og andre lande. Men det står også helt klart, at vi skal gå videre med strukturreformerne og er nødt til at arbejde endnu hårdere. Medmindre vi ønsker et konjunkturopsving uden job, er vi nødt til at se på, hvordan vi kan reformere vore arbejdsmarkedsregler, og hvordan vi kan fjerne forhindringerne for en højere beskæftigelse i Europa. Samtidig skal vi beskytte de sårbare i vores samfund og reducere fattigdommen. Kun på den måde kan vi udvikle vores sociale markedsøkonomi i Europa.

Meget vil afhænge af, hvordan vi får påbegyndt det europæiske halvår, og i hvilken udstrækning vi samlet set vil kunne være ambitiøse, hvad angår vores nationale reformprogrammer, vores konsolideringsbestræbelser og gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Det belgiske formandskab har ydet et stort bidrag til igangsætningen af denne nye økonomiske styringsproces, og vi skal nu fortsætte det fremragende arbejde, det påbegyndte.

Jeg vil gerne sige Dem hjertelig tak for Deres fremragende arbejde, hr. premierminister, hr. minister. Jeg vil også gerne bringe en stor tak til alle Deres diplomater for at skabe den positive ånd, i hvilken det næste formandskab kan fortsætte det arbejde, De påbegyndte med så stort held for seks måneder siden.

 
  
MPphoto
 

  Yves Leterme, rådsformand.(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Disse ord er mine sidste på vegne af det belgiske formandskab, og jeg vil gøre det kort. Jeg er glad for at se så mange mennesker her, men jeg ved, at det skyldes andre emner på Deres dagsorden.

(NL) Jeg vil naturligvis gerne takke alle dem iblandt Dem, som er kommet med meget konstruktiv feedback, der vil vise sig uvurderlig i Deres og vores arbejde fremover. Først og fremmest vil jeg gerne, hvad angår Parlamentets meget positive vurdering af vores formandskab, sige, at jeg forsøger at holde mig til det princip at være afklaret i forhold til negativ feedback og at være meget beskeden i forhold til positiv feedback, selv hvis den viser sig at være overdrevet.

Afslutningsvis vil jeg her gerne fremhæve tre faktorer. For det første – og dette ligger selvklart uden for det belgiske formandskabs kompetenceområde – finder jeg det virkelig vigtigt, at vi indfører en bedste praksis, hvad angår gennemførelse af Lissabontraktaten. Enhver nationalstat, der påtager sig det roterende seksmåneders formandskab for EU, bør sætte Europa særlig højt på sin dagsorden.

For det andet er formålet med at forvalte det roterende formandskab måske ikke kun at fungere som katalysator, men også som drivkraft, som én af Dem sagde, så vores institutioner kan udføre deres arbejde. Vi kæmpede alle hårdt for at få Lissabontraktaten ratificeret. Det ville selvfølgelig være absurd, hvis vi forvaltede det roterende formandskab på en sådan måde, at det ikke lykkedes for det at yde Lissabontraktatens ånd og bogstav retfærdighed. Desuden mener jeg, at det er den eneste måde, hvorpå det roterende formandskab vil have nogen mening fremover, og hvorpå eventuelle traktatændringer eller nye aftaler i fremtiden vil overleve. For det tredje er alt ikke perfekt, og flere medlemmer har med rette påpeget nogle huller. Jeg vil især gerne gentage, at Europa bør være mere ambitiøst, når det gælder socialpolitik.

(FR) Det, der er blevet sagt, er fuldstændig rigtigt. Hvad angår socialpolitik, skal Unionen være mere ambitiøs fremover, men jeg mener ikke desto mindre, at Belgien har gjort en forskel her. Det belgiske formandskab styrkede beskæftigelsespolitikkernes rolle i Europa 2020-strategien, det sikrede, at disse politikker ville få en plads i den nye økonomiske styring i Europa, og jeg mener, at det også skabte grundlaget for den sociale dimension i Europa 2020-strategien, ikke kun kampen mod fattigdom, men også den sociale samhørighed. Som svar på nogle af talerne forekommer det mig, at vi trods alt har sat spørgsmålet om tjenesteydelser af offentlig interesse på EU's dagsorden. Det er dog rigtigt, at vi skal gøre mere og komme videre, især på lovgivningsniveau.

Som jeg sagde tidligere, er vores formandskab ikke perfekt, og jeg mener, at vi, sådan som hr. Tavares med rette påpegede, kan gøre mere, end vi gør i dag, hvad angår flygtningepolitik.

(NL) Afslutningsvis vil jeg komme med to slutbemærkninger, da der stadig er andre emner på dagsordenen. Jeg vil specielt gerne henvende mig til de belgiske medlemmer i Parlamentet generelt, men flere af dem i særdeleshed, navnlig to af mine forgængere.

På vegne af den belgiske regering vil jeg gerne sige, at vi betragter den indsats, vi har gjort under det belgiske formandskab, som en slags honnør for Deres arbejde her. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at anvende Lissabontraktaten korrekt, hvilket også er en slags honnør for de initiativer, der er udviklet siden det ellevte formandskab, som overvågede fremkomsten af Laeken-traktaten, og efterfølgende under vigtige ordførerskaber, med henblik på at inkorporere ånden fra Laeken i Lissabontraktaten.

Det er med rette blevet påpeget, at et roterende formandskab i hovedsagen er afhængigt af det engagement og de resultater, rigtig mange mennesker udviser og skaber rundt om politikerne, som skal tage ansvaret og stå i skudlinjen. Jeg taler her om rådgiverne, diplomaterne, om rigtig mange mennesker, som i sidste ende er dem, der udfører det vigtigste arbejde.

Jeg vil gerne fortælle hr. Staes, at selv om prisen, "the Golden Shoe Prize", der vil blive uddelt i Belgien i morgen, altid er blevet givet til mennesker som f.eks. Lukaku og Boussoufa, ville "the Golden Shoe", hvis det var det belgiske formandskab, der blev hædret, nemt gå til dets diplomatiske tjeneste, hvorfra noget af dens personale sidder her bag mig.

Endelig vil jeg gerne sige et par ord til hr. Tabajdi, og jeg vil forsøge på mit bedste ungarske:

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Takket være Dem, hr. premierminister, har vi i det seneste halve år udviklet nye samarbejdsmetoder på forskellige niveauer mellem de to lovgivende kamre i EU, nemlig mellem Rådet og Parlamentet. Deres formandskab har været meget vellykket. Vi ønsker alt godt for Deres land og for Dem personligt.

(Bifald)

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Den 31. december 2010 afsluttedes et temmelig kedeligt formandskab, som nogle har beskrevet som farveløst og svagt. Det var alt, hvad vi kunne have forventet af en belgisk regering, der faktisk ikke har været i gang i otte måneder. De belgiske politikere har ikke formået at lave en politisk plan for deres eget land, som er offer for en institutionel krise uden fortilfælde. Jeg kan ikke se, hvordan den på nogen måde skulle have kunnet lede så kompleks en størrelse som EU – som i dag selv er meget skrøbelig og vakkelvorn – med fremsynethed og visioner for fremtiden. Det var meningen, at det belgiske formandskab skulle bringe Europa på ret kurs mod fremgang efter den økonomiske og finansielle krise. Alligevel er vi igen i gang med at tackle den spekulation, der truer den fælles valutas hele eksistens, selv i dag. Det var det belgiske formandskab, der stod bag den stærke fremskyndelse af den yderligere udvidelse af EU's grænser. Som vi har set de seneste år, har tiltrædelsen af økonomisk svage lande kompliceret arbejdet i EU-institutionerne og svækket hele EU, som nu i mindre grad end tidligere er i stand til at tage nogen af de nye medlemsstaters hjemlige problemer på sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Belgien har haft formandskabet for EU i de sidste seks måneder, og det lader til, at næsten ingen dér har bemærket det. Landet var hovedsagelig optaget af – og desværre uden held – at danne en ny regering, mens skænderierne mellem flamlænderne og vallonerne har gjort det umuligt for landet at træffe politiske beslutninger. Det kan derfor ikke undre, at det politiske establishment i EU mageligt kunne fremme sit ønske om øget centralisering inden for EU. Eurokrisen blev brugt som påskud for at støbe kuglerne til en økonomisk styring i EU. Samtidig er den såkaldte permanente redningspakke for euroen et rent og skært angreb på nettobidragyderne, som vil skulle grave endnu dybere i deres lommer fremover. Belgien bør faktisk betragtes som et afskrækkende eksempel på, hvad der kan ske, hvis folkeslag med ulige økonomiske præstationer bindes sammen. Belgien, hvor forskellene mellem flamlænderne og vallonerne er åbenlyst uforsonlige, og hvor det føderale system er en fordelingsmekanisme fra flamlænderne til vallonerne, viser, hvad der kan times EU og euroområdet, hvis man fortsætter ad den nuværende, misforståede vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig. – (PL) Når vi opsummerer det belgiske formandskab, bør vi først og fremmest påskønne dets yderst aktive rolle i udarbejdelsen af EU's system for finansiel stabilitet. Alle, der iagttog denne proces, ved, at det var et vanskeligt forehavende, som blev udført under tidspres. Af den grund vil jeg gerne sige hjertelig tak til alle, der bidrog til at få projektet gennemført. I den henseende har det belgiske formandskab overladt et veludført arbejde til det ungarske formandskab. Det bør også understreges, at belgierne har vist vejen for kommende formandskaber, hvad Lissabontraktatens ikrafttræden angår. Jeg vil gerne udtrykke det håb, at fremtidige formandskaber, herunder det polske, vil forsøge i højere grad at opstille deres egne, klare prioriteringsmål, men dog stadig inden for rammerne af vores fælles mål i EU. Med denne arbejdsform kan EU-institutionernes politikker i højere grad planlægges og gennemføres.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne indledningsvis lykønske det belgiske formandskab, som har vist fremragende færdigheder under ledelsen af Rådet i de seneste seks måneder. Man kan betegne det belgiske team som vellykket i betragtning af de omstændigheder, hvorunder landet overtog formandskabet. For det første var det det første formandskab, som skulle fungere på grundlag af Lissabontraktatens regler, og for det andet befandt EU og dets individuelle medlemsstater sig i en økonomisk set yderst vanskelig situation. Desuden måtte Belgien tackle hjemlige problemer under sit formandskab. På trods af, at det har været en så vanskelig og krævende periode, har formandskabet vist sin effektivitet samt ægte europæisk stil i gennemførelsen af alle tiltag. Det lod sine egne problemer og spørgsmål blive hjemme og koncentrerede sig om at følge en kurs, der modsvarede forslagene fra Parlamentet, Kommissionen og Rådet, og om at støtte disse institutioner. Formandskabet påtog sig rollen som mægler. Hvad angår de prioriteringsmål, formandskabet har indfriet, fortjener tiltagene til bekæmpelse af den økonomiske krise anerkendelse. Her tænker jeg først og fremmest på arbejdet med den næste flerårige finansielle ramme. Eurovignetten er endnu en betydelig præstation under det belgiske formandskab. Endelig vil jeg gerne sige, at det belgiske formandskab kan tjene som et godt eksempel for de næste lande, der overtager formandskabet for Rådet. Jeg ønsker for både det ungarske formandskab og det polske formandskab, som tager sin begyndelse i anden halvdel af 2011, at deres formandskaber bliver lige så vellykkede.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne takke det belgiske formandskab. Dets arbejde, som lige er afsluttet, kan tjene som model for de lande, der fremover skal lede arbejdet i Rådet. Det er et emne, der ligger mig særlig på sinde i lyset af Polens kommende formandskab, som jeg håber vil følge de veje, det belgiske formandskab har banet med så stor succes. Det sker ikke ofte, at det land, der har formandskabet, sætter fællesskabstiltag før egne interesser. Efter min mening var den væsentligste succes for det formandskab, vi drøfter nu, dets konsekvente gennemførelse af bestemmelserne i Lissabontraktaten, navnlig i Rådet, som blev en egentlig institution med en permanent formand, og i Udenrigsrådet, som i øjeblikket ledes af den høje repræsentant. Bekæmpelse af den økonomiske krise viste sig også at være en ikke ubetydelig sag, og den systematiske overvågning af og begrænsningerne i den finansielle sektor vil med tiden muliggøre en genoprettelse af dens blakkede ry. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor der er så stort et pres for at udvide euroområdet. Alt i alt håber jeg inderligt, at den sti, det belgiske formandskab har trådt, vil blive en kvalitetsstandard for de lande, der overtager formandskabet fremover. Må fællesskabets bedste altid være vores prioritet.

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 

7. Afstemningstid
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

7.1. Fusioner af aktieselskaber (Kodificeret udgave) (A7-0363/2010, Jiří Maštálka) (afstemning)

7.2. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem EF og Jordan for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (A7-0373/2010, Gabriele Albertini) (afstemning)

7.3. Aftale EF/Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om lufttrafik (A7-0361/2010, Dieter-Lebrecht Koch) (afstemning)
  

Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Dieter-Lebrecht Koch (PPE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Med en vedtagelse af min betænkning vil vi stemme for en aftale, der vil bidrage til en tilnærmelse mellem reglerne i 47 nuværende bilaterale lufttrafikaftaler, der er indgået mellem de enkelte EU-medlemsstater og de enkelte lande i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Ved at gøre dette sikrer vi, at den gældende EU-lovgivning anvendes, vi forhindrer forskelsbehandling og barrierer i markedsadgangen og reducerer bureaukratiet. Jeg beder Dem stemme ja!

 

7.4. Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (A7-0343/2010, Catherine Stihler) (afstemning)

7.5. Europæisk konsensus om humanitær bistand (A7-0375/2010, Michèle Striffler) (afstemning)

7.6. Landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (A7-0376/2010, Daciana Octavia Sârbu) (afstemning)
MPphoto
 

  Formanden. – Afstemningen er afsluttet.

 

8. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til stemmeforklaringerne.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Catherine Stihler (A7-0343/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Byggebranchen er en meget vigtig del af økonomien i alle lande. Man kan ikke se bort fra en så afgørende en del markedet, når man stræber efter at opnå økonomisk vækst og forbedret levestandard. Alle er klar over, hvor vigtigt det er for sikkerheden og komforten, at bygninger bygges eller moderniseres på korrekt vis. Samtidig tilstræber vi alle at reducere omkostningerne ved byggeri af huse, industribygninger og offentlige bygninger. Formålet med betænkningen er at fjerne markedsbarrierer, muliggøre effektivt salg af byggematerialer og sikre konkurrencedygtige priser i sektoren. Fordelene ved dette initiativ vil kunne mærkes i hele Europa. Jeg støtter også fuldt ud ordførerens forslag angående øget sikkerhed for medarbejderne i industrien.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med hensyn til Stihler-betænkningen er det klart, hvor vigtig en rolle bygge- og anlægssektoren spiller i Europa. Vi var simpelthen nødt til at tackle problemerne for de 12 mio. borgere, der er direkte beskæftiget i denne sektor.

Stihler-betænkningen er et værdifuldt redskab til nedrivning af de nationale administrative og tekniske barrierer, som forhindrer markedsføring af byggevarer inden for EU, og til at fortsætte opbygningen af et indre marked inden for denne sektor.

Jeg støtter anerkendelsen af de små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægssektoren, ligesom jeg støtter det særlige fokus på nødvendigheden af at genanvende byggevarer, hvilket er et spørgsmål af største betydning i kampen mod klimaændringerne. Jeg vil dog benytte lejligheden til at gøre opmærksom på spørgsmålet om sundhed og sikkerhed for de arbejdere, der er beskæftiget i bygge- og anlægssektoren. De retningslinjer, ordføreren har inkluderet om dette spørgsmål, er nyttige, men de skal udbygges.

Det er vores pligt at drøfte og udvikle disse forslag yderligere i nærmeste fremtid, så vi sikrer, at arbejdere beskæftiget i bygge- og anlægssektoren nyder en høj grad af beskyttelse. De arbejdsrelaterede dødsfald er tragiske og berører hele Europa. Jeg håber, at vi i kraft af vores arbejde vil kunne sætte en stopper for dem.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke fru Stihler for denne fremragende betænkning. Det er meget vigtigt at fokusere på en harmonisering af markedsføringen af byggevarer, fordi vi fremover vil få behov for bedre byggeri af en højere kvalitet.

Vi skal huske, at selv om denne industri er meget konkurrencepræget, er det vigtigste ikke selve konkurrencen, men slutresultatet. Det er vigtigt, at de bygninger, der bygges i Europa, er sikre for brugerne, og at de også er sikre for bygningsarbejderne og andre ansatte under byggeprocessen.

Det er meget vigtigt, at vi også får harmoniseret området for markedsføring af byggevarer, og at vi følgelig kan udveksle bedste praksis. Det er rigtigt, at man i mange lande i Europa stadig bruger materialer, som ikke er sunde for beboerne. F.eks. har vi et enormt problem med skimmel i mange EU-medlemsstater. Det er således vigtigt at bruge bedste praksis og nytænkning i et forsøg på at få markedsføringen af byggevarer til at omhandle produkter, som ikke er skadelige, og som er tilfredsstillende set fra et forbrugersynspunkt.

Jeg vil derfor gerne takke fru Stihler for denne fremragende betænkning. Europa har brug for gode byggevarer og et markedsføringssystem, hvor man specifikt tager sikkerhedsreglerne i betragtning.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! I sidste uge var den franske premierminister i London, hvor han sagde, at det var nødvendigt, at vi er med til at støtte op om euroen. Lad os et øjeblik se bort fra spørgsmålet om, hvorvidt vi igen burde involveres i andres problemer. Lad os i stedet fokusere på den væsentligste, logiske brist her. Han siger, at den europæiske integration ikke fungerer, så vi skal have mere europæisk integration! Jeg er sikker på, at De kan se problemet ved hans argumentation her. Min jolle bliver ved med at kæntre, så jeg vil gerne have kommandoen over en oceangående liner. Min gokart er smadret, så sæt mig venligst bag rattet på en lastbil med sættevogn. Det lader til, at uanset hvad problemet består i, er svaret altid mere europæisk integration.

EU er en løsning, der søger efter et problem, men den dag er vel forhåbentlig på vej, hvor vi ikke længere kan trænge os ind på både markeder og den offentlige mening. Fortryllelsen er ved at blive hævet, og de shamanistiske trylleformularer er ved at miste deres kraft.

 
  
  

Betænkning: Michèle Striffler (A7-0375/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! EU er verdens største bistandsyder, når man betænker, at dets bidrag udgør mere end 40 % af al international humanitær bistand. Unionens humanitære politik er et praktisk udtryk for dens indsats for at støtte mennesker i tredjelande, der har brug for bistand, når de er mest sårbare.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand, som formændene for Rådet, Parlamentet og Kommissionen underskrev den 18. december, udgør et betydeligt fremskridt. Jeg skal her påpege, at forpligtelserne i henhold til denne konsensus gælder for både medlemsstaterne og Kommissionen.

I de seneste år har vi set, at ikke-humanitære aktører i stigende grad involveres i bekæmpelse af humanitære kriser. Det er yderst vigtigt, at de politiske, militære og humanistiske aktører, som arbejder i det samme operationelle miljø, lærer hinanden bedre at kende og fører en dialog, hvorunder de respekterer hinandens roller og mandater og ikke undergraver dem. Brugen af civilbeskyttelsesressourcer skal naturligvis følge de internationale retningslinjer på området, jf. den europæiske konsensus.

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg finder, at den betænkning, vi har vedtaget i dag – og som jeg takker ordføreren, fru Striffler, for og lykønsker hende med – er en tekst, som vil bidrage til en mere effektiv og konsekvent humanitær bistand.

Parlamentet indbyder i dag Unionen til et tættere samarbejde om at opnå konsensus om styrkelse af vores kollektive bekæmpelse af humanitære kriser og navnlig om opretholdelse af fuld overholdelse af den humanitære folkeret.

Vi skal derfor sikre, at humanitær bistand og humanitære arbejdere får bedre adgang til befolkninger i nød, og da der er flere af disse befolkninger nu om stunder, skal det lykkes os at gøre endnu mere, end vi har gjort hidtil, via Kommissionen eller via bilaterale programmer. Samtidig med at behovene er enorme, bliver distributionen af bistand stadig mere vanskelig og også mere risikabel og farlig på grund af de mere og mere komplekse internationale strukturer.

I lyset af disse behov og betingelser fremmer man derfor med denne aftale en europæisk konsensus, hvori det fastslås, at EU-bistand entydigt er baseret på de humanitære principper om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed og skal ydes hurtigt og effektivt til kriseofre ud fra et klarlagt behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den dramatiske stigning i antallet og alvoren af naturkatastrofer sammen med det stigende omfang af komplekse kriser betyder, at vi står med stadig værre krænkelser af den humanitære folkeret og et humanitært rum, der bliver mindre og mindre.

Tragedierne for nylig i Haiti og Pakistan viser igen, at der er behov for at forbedre EU's naturkatastrofeberedskab. Jeg er enig i betænkningens generelle holdning og særlig i udsagnet om, at EU utrætteligt bør fremme de humanitære principper. EU's optræden udadtil er nedfældet i Lissabontraktaten, og den bør afspejle Unionens politiske vægt og indflydelse som den største internationale donor.

Jeg stemte for fru Strifflers betænkning, fordi jeg er enig i, at det er afgørende, at vi arbejder på at styrke gennemførelsen af den europæiske konsensus og den tilhørende handlingsplan, såvel som på en global koordinering og deling af byrderne, idet vi tager i betragtning, at de lande, der har mulighed for at være store bidragsydere af humanitær bistand, har et regionalt ansvar.

 
  
  

Betænkning: Daciana Octavia Sârbu (A7-0376/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE).(EN) Hr. formand! Det var med stor glæde, jeg stemte for denne specifikke betænkning, idet man i den bekræfter, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret. Landbrugssektoren skal dække en voksende befolknings behov for sikre fødevarer i tilstrækkelige mængder trods begrænsede naturressourcer, høje energipriser og klimaændringer. Ifølge FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation skal fødevareproduktionen stige med mindst 70 % for at dække det voksende behov hos en global befolkning, der forventes at nå over 9 mia. inden år 2050.

Desuden er omkring 900 mio. mennesker over hele verden kronisk sultne på grund af ekstrem fattigdom, mens op mod 2 mia. mennesker står uden virkelig fødevaresikkerhed på lang sigt på grund af varierende grader af fattigdom. I Europa lever 16 % af borgerne stadig under fattigdomsgrænsen. Det, jeg mener, er grundlæggende, at vi er nødt til at tackle dette problem direkte. Det er afgørende, at man i finansieringen af den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 erkender dette, og som absolut minimum har vi brug for, at budgettet opretholdes på mindst det nuværende niveau.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE).(DA) Hr. formand! Parlamentet har i dag valgt formelt at anerkende landbruget som en strategisk sektor for fødevaresikkerhed. Det har vi liberale anerkendt i mange år. Ligesom vi også anerkender, at landbruget er en strategisk sektor for fødevarekvalitet, folkesundhed, bæredygtig og økonomisk vækst. Men det berettiger altså ikke til skoleprogrammer for frugt og mælk. Ej heller til flere markedsstøttede mælkestøtteprogrammer. Vi skal gøre opmærksom på, at vi stemte imod disse forslag og beklager, at de gik igennem.

Det skal dog ikke ødelægge helhedsbilledet af, at vi skal give landbruget gode vilkår. Smørbjerge og vinsøer og skoleprogrammer er imidlertid ikke vejen frem. Landmandens indkomst skal ikke sikres ved hjælp af intervention og markedsforvridning. I stedet skal vi investere i forskning, vi skal give landmændene mulighed for at udnytte nye teknologier til alternative indtægtsformer. Overordnet set synes vi, at betænkningen er god, og derfor stemte vi for det samlede resultat.

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og den opnås først, når alle mennesker til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til fødevarer i tilstrækkelige mængder.

Den nye fælles landbrugspolitik i EU skal afspejle disse nye krav, og den skal derfor være klar og ikke til at misforstå i sine reaktioner i forhold til fødevaresikkerhed og andre udfordringer, navnlig klimaændringerne, den økonomiske krise og opretholdelsen af en territorial balance inden for EU.

Vi skal fremme ikke blot vores produkters konkurrenceevne, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og distribution på lokalt plan. Disse landbrugsmodeller har altid ydet og yder fortsat et værdifuldt bidrag til fødevaresikkerheden, fordi de ofte er ensbetydende med den mest effektive måde at udnytte jorden på i forskellige geografiske regioner i EU, idet de anvender metoder, som er udviklet specielt i de enkelte regioner og over længere tidsrum.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Vores rolle som medlemmer af Parlamentet er at handle for at forbedre EU-borgernes liv. At sikre dem adgang til sikre fødevarer af høj kvalitet bør være en topprioritet. Fødevaremangel og høje priser ledsages sædvanligvis af social uro, og vi kan ikke tillade, at en sådan situation opstår på vores kontinent. Når man tager det voksende befolkningstal, klimaændringer og naturkatastrofer i betragtning, er den globale fødevaresikkerhed truet. Mange mennesker sulter allerede, og for at afhjælpe problemet er der brug for en fornuftig og retfærdig, fælles landbrugspolitik såvel som økonomisk støtte til sektoren. Landbruget bør have en særlig status, således at der kan træffes særlige forholdsregler og anvendes passende redskaber i tilfælde af fødevarekriser.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fødevaresikkerhed og garanti for fødevareforsyning til befolkningsgrupper er fortsat landbrugets væsentligste udfordringer, ikke blot i Europa, men over hele verden.

Jeg er meget tilfreds med indholdet i denne betænkning, navnlig fordi fødevaresikkerhed anerkendes som en grundlæggende rettighed. Fødevaresikkerhed som mål kan kun nås, hvis man alvorligt overvejer to vigtige spørgsmål, nemlig de ustabile markeder og priser og de svindende fødevarelagre. Europa skal kunne gribe ind med fælles og effektive foranstaltninger for at garantere fødevareforsyningen og forhindre de alvorlige tilfælde af uensartethed, der stadig findes i forbindelse med sikkerhedsstandarder mellem produkter fra henholdsvis EU-stater og ikke-EU-stater.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg var meget glad for betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, da det igen gør landbrugsøkonomiens betydning til et centralt punkt. Min første konklusion er, at vi også stadig har brug for en stærk og fælles landbrugspolitik i EU. Jeg vil også gerne takke ordføreren.

Der var dog ét punkt, hvor jeg ikke stemte for betænkningen, og det gjaldt oprettelse af et europæisk program for fødevarehjælp inden for EU. Jeg mener, at det at yde bistand på stedet, med andre ord bistand til at sikre, at ingen i EU lider af sult, skal forblive medlemsstaternes ansvar, ganske enkelt fordi sådanne problemer skal løses, hvor de forekommer, nemlig i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Hr. formand! I denne betænkning sættes der fokus på behovet for fødevaresikkerhed for borgerne, som vi repræsenterer. Man fremhæver også de vigtige offentlige goder, som landmændene producerer, ofte med ringe eller ingen anerkendelse. Jeg tror imidlertid, at der vil opstå et problem.

Jeg har for nylig hørt vigtige taler, hvori det er antydet, at den fælles landbrugspolitik faktisk burde ændres til en miljøpolitik. Jeg tror, at dette i sidste ende vil få os til fejlagtigt at tro, at vi kan undvære EU's landmænd og måske nøjes med at importere fødevarer fra lande uden for EU.

Det bør ikke blive tilfældet. Vores landmænd bør støttes i at producere fødevarer på en måde, der ikke skader miljøet, og hvad angår import af fødevarer, er verdensmarkederne simpelthen for usikre, både med hensyn til priser og til forsyningssikkerhed.

Der er en række ting, vi skal gøre. Vi skal have et stærkt budget for den fælles landbrugspolitik. Vi skal tilskynde unge landmænd til at gå ind i branchen for at sikre den en fremtid. Vi skal have mere forskning og innovation for at gøre produktionsmetoderne mere effektive, og vi skal have mindre bureaukrati – og bestemt ingen grønne, snærende bånd for vores landmænd.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I de seneste uger har de forskellige parlamentsudvalg, der tager sig af den fælles landbrugspolitik, arbejdet med spørgsmålet om reformen efter 2013.

Fødevaresikkerhed er naturligvis en grundlæggende landbrugsfaktor. Det forhold skal derfor ses i lyset af den betænkning, der er til afstemning i dag, hvori fødevaresikkerhed defineres som en grundlæggende rettighed, der følgelig skal sikres på alle tænkelige måder.

En sådan opmærksomhed er påkrævet, hr. formand, når som helst der foreligger en katastrofesituation, som f.eks. den i forbindelse med dioxinskandalen, vi er vidne til i øjeblikket, hvor man har opdaget, at dioxin bruges i dyrefoder, men også, og frem for alt, for at sikre, at vi har en fælles produktionsproces med respekt for produktionssektoren som helhed, for kvaliteten af landmændenes arbejde, for miljøet og markedsføringen og dermed for forbrugerne.

Denne betænkning udgør en del at en række foranstaltninger, som Parlamentet har udviklet for at fremme landbruget, og jeg kan derfor sige, at jeg er tilfreds.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(HU) Hr. formand! Nu om stunder står verdens fødevareproduktion i stigende omfang over for forskellige udfordringer. En sådan udfordring er klimaændringerne, der desværre kan forårsage uforudsigelige tilfælde af fødevaremangel og dermed bevirke, at man ikke kan dække den stigende efterspørgsel fra verdens befolkning, som anslås at nå op på mere end 9 mia. inden 2050. Den fælles landbrugspolitik skal utvetydigt tage højde for udfordringer i forbindelse med fødevaresikkerhed, klimaændringer og økonomiske kriser. Ikke blot konkurrenceevnen, men også traditionelt landbrug, små bedrifter og økologisk landbrug samt lokale værdier skal fremmes. Som følge af klimaændringerne sker der flere og flere naturkatastrofer, der vil bevirke, at der bliver færre muligheder for at udnytte store landbrugsområder, hvilket vil bringe fødevaresikkerheden i fare. For at nå de ovennævnte mål og sikre fornuftige fødevarepriser samt rimelige indtægter til landbrugsproducenterne skal budgettet for den fælles landbrugspolitik fastholdes mindst på det nuværende niveau. Af den årsag er det vigtigt at behandle landbruget som en strategisk sektor ud fra et fødevaresikkerhedssynspunkt. Derfor har også jeg støttet denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sige, at det er glimrende, at Parlamentet anerkender landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed.

Det er meget vigtigt for os at sørge for, at de fødevarer, vi producerer i EU, frem for alt er sikre og ikke forurenede. Jeg er ret bekymret over, at vi har en tendens til at lægge mere vægt på kvantitet end på kvalitet. Vores insisteren på effektivitet har medført, at vi på en måde har overset disse sundhedskrav. Når vi taler om fødevaresikkerhed, er det meget vigtigt at sørge for, at de fødevarer, der gøres tilgængelige for de europæiske forbrugere, er sikre, af god kvalitet og næringsrige.

Det er også afgørende vigtigt at sikre, at den enkelte EU-medlemsstat bevarer sin egen landbrugspraksis. Når vi udsættes for naturkatastrofer, er det vigtigt, at vi har en landbrugsøkonomi, der er selvforsynende. På den måde kan vi bruge princippet om at indkøbe fødevarer lokalt til at tackle de problemer, der kan opstå, når en katastrofe indtræffer.

Frem for alt vil jeg gerne understrege betydningen af disse principper, som er blevet til på baggrund af overvejelser om sundhed, og som er vigtige. Jeg håber, vi vil se mere af denne udviklingstendens inden for lokale fødevarer. Det er vigtigt, at vi i hele Europa sikrer et absolut levedygtigt landbrug, og at enhver medlemsstat i EU kan dyrke landbrug. Det er et livsvigtigt og stærkt grundlag i fremtiden, som vi har specielt behov for i fødevaresektoren.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Tatarella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter at have stemt et kraftigt ja til denne vigtige betænkning vil jeg gerne i særlig grad understrege punkt 35 i den velstrukturerede udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Idet man her finder, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har en vigtig mission med hensyn til at vurdere alle risici, der er forbundet med fødevarekæden, som led i en række foranstaltninger med det formål at beskytte befolkningens sundhed og velfærd, håber man, at alle medlemsstater vil oprette tilsvarende nationale organer, der skal samarbejde med EFSA.

Som de seneste alvorlige begivenheder i Tyskland viser, er der behov for at oprette nationale fødevaresikkerhedsorganer i dag i alle medlemsstater. Det er overraskende, at den italienske regering efter at have oprettet agenturet har ændret mening af budgetmæssige årsager. Efter min mening bør man ikke opgive fødevaresikkerhed på grund af budgetbegrænsninger.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Jiři Maštálka (A7-0363/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester indeholder det aktuelle forslag en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer, og derfor går jeg ind for, at de vedtages ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne betænkning og i Kommissionens forslag, fordi jeg finder det meget vigtigt at forenkle og tydeliggøre fællesskabslovgivningen, så den bliver klarere og mere tilgængelig for alle borgere. Dette mål kan ikke nås, så længe utallige bestemmelser, der er blevet ændret flere gange, ofte ganske væsentligt, forbliver spredt, og for at skabe klarhed over de nuværende regler er der således brug for undersøgelser i betydeligt omfang, hvor man skal sammenligne mange forskellige redskaber. Kodifikation af lovgivningen er særlig vigtig på erhvervsområdet, som er underlagt et betydeligt antal fællesskabslove for at sikre en gnidningsløs og konstant fri bevægelighed af mennesker, varer og tjenesteydelser. Konsolideringen af lovgivningen om fusioner af aktieselskaber er et velkomment skridt til forbedring af fællesskabslovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Der er rigtig mange selskaber i Europa. De findes i rigtig mange forskellige former, og de er underlagt rigtig mange regler. Siden 1978 har der imidlertid eksisteret en lovgivning i EU om fusioner af aktieselskaber inden for samme medlemsstat. Det er vigtigt at lovgive for disse fusioner, fordi de kan have en stor betydning for sådanne selskabers ansatte, aktionærer og kreditorer, som f.eks. kan blive negativt berørt, hvis en fusion efterfølgende aflyses. I dette EU-anliggende såvel som i andre har vi brug for klarhed og retssikkerhed. Det er det, vi forsøger at opnå med kodifikationen af dette direktiv. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at tillid er en utrolig drivkraft i forhold til vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, idet Kommissionen med forslaget til kodifikation af Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber har taget de redaktionelle eller formelle ændringer, der er foreslået af De Juridiske Tjenesters Rådgivende Gruppe, og som har vist sig berettigede, i betragtning. F.eks. foreslår Den Rådgivende Gruppe, at det er særlig vigtigt, at aktionærer i fusionerende selskaber informeres behørigt og så upartisk som muligt, og at deres rettigheder beskyttes tilstrækkeligt. Der er dog ikke nogen grund til, at uafhængige eksperter skal analysere udkast til fusionsbetingelser. Desuden informerer de administrerende eller ledende organer i hvert af de involverede selskaber generalforsamlingen om deres respektive selskaber og de administrerende eller ledende organer i de andre involverede selskaber om alle væsentlige ændringer, der er sket mellem tidspunktet for udarbejdelse af udkast til fusionsbetingelser og tidspunktet for generalforsamlingerne, som skal træffe beslutning om udkast til fusionsbetingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Maštálkas betænkning, fordi det foreliggende forslag er blevet omhyggeligt overvejet af Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester, som samstemmende har bedømt, at det drejer sig om en kodifikation, altså blot en strømlinet version af den nuværende tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Så sent som i går blev der offentliggjort en undersøgelse i Italien, der viste, at i øjeblikket er de virksomheder, der har klaret krisen bedst, dem, der har haft held til at styrke deres aktiver. I undersøgelsen, der er udført af et respekteret italiensk universitet for landets mest aktive erhvervssammenslutning, hævdes det navnlig, at fusioner var det vigtigste konsolideringsmiddel. Det er ikke noget tilfælde, at store finansielle processer, herunder fusioner, går hånd i hånd med omstruktureringer og jagten på besparelser i alle økonomiske sektorer. I det indre marked påhviler det derfor EU-institutionerne at fastlægge regler, der kan yde garanti for alle involverede parter og bidrage til, at de dygtigste virksomheder kan konkurrere bedre, fri for retsusikkerhed, bureaukrati og forpligtelser, der skyldes simple misforståelser. I en moderne, liberal og effektiv økonomi – som jeg mener, vores skal være – er der brug for en særlig lov om fusioner, men kun hvis den, i lighed med dagens foreslåede direktiv, er strømlinet og ikke-intervenerende og beskytter frihedsrettigheder og rettigheder hos de mennesker, som kunne blive ramt af disse processer.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Efter et ændringsforslag fra Parlamentet og Rådet har Parlamentet på dette møde analyseret et udkast til lovgivningsmæssig beslutning om fusioner af aktieselskaber (kodificeret udgave), idet Parlamentet har vedtaget det forslag, Kommissionen har indgivet. Hensigten med forslaget er udelukkende en kodifikation af lovteksterne uden nogen indholdsmæssige ændringer, og det indebærer forbedrede arbejdsmetoder. Da det samtidig inkorporerer de formularer, der er foreslået og underbygget af De Juridiske Tjenesters Rådgivende Gruppe, stemmer jeg for dette forslag, idet jeg anerkender, at det vil medføre en markant forbedring i aktieselskabers funktion, særlig på grund af den modernisering og strømlining, de vil undergå.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det foreliggende forslag ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer, og af hensyn til overskuelighed og forenkling bør de eksisterende tekster derfor kodificeres.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det foreliggende forslag ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det gør afgjort tingene nemmere, at man gennemfører en kodifikation for at bevare overskueligheden efter et vist antal ændringer. Generelt bør vi dog overveje, om et sådant væld af regler og forordninger overhovedet er nødvendigt. På nogle områder er det overdrevet, og forbrugerne tilskrives knap nok længere almindelig sund fornuft, mens man på andre områder f.eks. foreskriver navneændringer på fødevarer. For at beskytte aktionærers og tredjeparters interesser kan man på passende vis sikre overholdelse af retten til oplysning ved at koordinere medlemsstaternes lovgivning om fusioner af aktieselskaber. Jeg ser mig ikke i stand til at stemme for enkelte af ændringsforslagene og stemte derfor imod betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den er begrænset til udelukkende at kodificere eksisterende tekster om fusioner af aktieselskaber. Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester har undersøgt forslaget om kodifikation af Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber, og har den 21. september 2010 i enighed konkluderet, at forslaget faktisk udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Under min gennemgang af udkastet til lovgivningsmæssig beslutning om fusioner af aktieselskaber har jeg inddraget følgende lovgivningsmæssige retsakter: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, den fælles holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. juni 2008, artikel 294 og 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet, den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, Parlamentets forretningsordens artikel 86 og 55 samt endelig Retsudvalgets betænkning.

På baggrund heraf har jeg besluttet at følge Parlamentets holdning ved førstebehandlingen, da den er i tråd med anbefalingerne fra Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester, frem for alt i lyset af, at det udelukkende drejer sig om en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester består det ændrede forslag til direktiv om fusion af aktieselskaber udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Efter at have søgt juridisk rådgivning oplyste tjenesterne, at Den Rådgivende Gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens Juridiske Tjenester mødtes den 21. september 2010 med det formål at undersøge bl.a. Kommissionens forslag i forbindelse med den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster og navnlig med punkt 4 heri.

På dette møde resulterede en undersøgelse af det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kodifikation af Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber i, at Den Rådgivende Gruppe i enighed konkluderede, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer. På baggrund heraf besluttede vi at støtte forslaget.

 
  
  

Henstilling: Gabriele Albertini (A7-0373/010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i underskrivelsen af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 2007.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) I lighed med mine kolleger i Parlamentet stemte jeg for betænkningen. Ud over det formelle aspekt ved betænkningen er den vigtig i lyset af et forenet Europas globale rolle i forskellige regioner, ikke kun dets økonomiske, men også dets politiske rolle. De har sikret, at Middelhavsregionen har været og stadig er en region af strategisk betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder vedtagelsen af denne beslutning. Jeg støtter underskrivelsen af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Teksten i den lovgivningsmæssige beslutning, som vi har stemt om, har undergået den forenklede procedure i henhold til artikel 46 i forretningsordenen. Jeg finder det berettiget i lyset af, at emnet for beslutningen ikke indeholder modsigelser. Euro-Middelhavs-aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Jordan skal omfatte Bulgarien og Rumænien, så den foreslåede protokol er med god grund gyldig og fortjener enstemmig støtte fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Med Euro-Middelhavs-aftalen oprettes der en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, og med protokollen opdateres aftalen, der har været midlertidigt gældende siden 1. januar 2007, for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union. I denne lovgivningsmæssige beslutning forelægger Rådet en anmodning for Parlamentet om godkendelse af protokollen. Eftersom jeg ikke har nogen indvendinger mod en sådan godkendelse, stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som er en simpel rutinesag med opdatering af den eksisterende aftale for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Forslaget har ingen indvirkning på EU-budgettet og er ukontroversielt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Med denne protokol bringes Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem EU og Jordan blot i tråd med det, der i realiteten har været gældende siden 1. januar 2007. Det er rent bedrag. Hastværket med at gennemføre Euro-Middelhavs-frihandelszonen inden 2015 retfærdiggør al manglende efterlevelse af demokratiske principper. Disse hovedkulds metoder har lige vist deres begrænsninger i Tunesien. Jeg vil stemme imod denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for beslutningen om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, eftersom alle betingelser var opfyldt, og eftersom det hovedsagelig drejede sig om en formel retsakt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union fortjener min stemme. Det er bestemt af afgørende betydning at tilstræbe en robust, konsekvent og effektiv naboskabspolitik. Da Rådet i overensstemmelse med lovbetingelserne i traktaterne har forelagt en anmodning for Parlamentet om godkendelse af denne protokol, er der intet til hinder for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Euro-Middelhavs-aftaler får stadig større betydning i EU's associeringsaktiviteter. I denne sag er det derfor min hensigt at støtte Europa-Parlamentets udkast til lovgivningsmæssig beslutning om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvilket Parlamentet allerede har godkendt, således at protokollen kunne indgås.

Min opbakning støttes også af en række retsakter, nemlig udkast til Rådets afgørelse, udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, anmodningen om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 81, 90, stk. 8 og 46, stk. 1, i Parlamentets forretningsorden samt Udenrigsudvalgets henstilling.

I lyset af alt dette støtter jeg den samarbejdsindstilling, EU viser i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne protokol, som er fuldt berettiget på baggrund af behovet for at inkludere Republikken Bulgarien og Rumænien som kontraherende parter i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, som blev indgået i Bruxelles den 24. november 1997 og trådte i kraft den 1. maj 2002.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Idet vi henviser til udkast til Rådets afgørelse (06903/2010), udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09373/2008), til anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0384/2010), til artikel 81, 90, stk. 8, og 46, stk. 1, i forretningsordenen samt til Udenrigsudvalgets henstilling (A7-0373/2010), er Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance enige om, at Parlamentet bør godkende indgåelse af protokollen.

 
  
  

Betænkning: Dieter-Lebrecht Koch (A7-0361/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette er en henstilling om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. Jeg stemte for beslutningen om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. I øjeblikket har Fællesskabet enekompetence på visse områder inden for international luftfart. Rådet har derfor bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande for at erstatte visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler med fællesskabsaftaler. Kommissionen har forhandlet sig frem til en aftale med Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, hvori man undgår forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU, tillader beskatning af flybrændstof ved beflyvning af ruter inden for Den Europæiske Unions område og bringer bestemmelser i bilaterale aftaler, som er klart konkurrenceforvridende, dvs. obligatoriske handelsaftaler mellem luftfartsselskaber, i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Udskiftningen af bilaterale lufttrafikaftaler med nye aftaler, som Unionen deltager i, er begrundet i afgivelsen af medlemsstatskompetencer til EU.

Den beslutning, der er stemt om, omhandler specifikke spørgsmål i relation hertil, og hensigten er at harmonisere de eksisterende internationale retsakter såvel som at tilpasse dem til de ekstra krav, der følger af EU-lovgivningen. Det aktuelle spørgsmål er yderst teknisk og indebærer udskiftning af tidligere gældende aftaler med andre, uden at det indebærer nogen omstridte emner eller væsentlige ideologiske ændringer. Denne udlægning bekræftes af, at alle i udvalget stemte for. Alt, hvad der således var brug for i forsamlingen, var at godkende en enstemmig beslutning. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I den betænkning, hr. Koch har indgivet, foreslås der indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. I EU-traktaterne har man den målsætning at standardisere procedurerne i hele EU. Som Domstolen også har erklæret, er det således ikke fornuftigt med bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Jeg bifalder derfor vedtagelsen af denne aftale, som vil bidrage til at styrke den territoriale samhørighed i Europa og bringe overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I lyset af den situation, den civile luftfart står i, mener vi, at der med dette udkast til aftale skabes alvorlig tvivl om dens rækkevidde og potentielle konsekvenser. Indtil nu har medlemsstaterne på dette område, som er strategisk med hensyn til at sikre nationale interesser af en række grunde, suverænt besluttet, hvordan aftaler – som har en klar indvirkning på luftfartsselskaberne – bør udarbejdes, og hvor meget de bør omfatte. Ikke desto mindre er det hensigten, at markedet fra nu af også her skal være konge. Navnlig kan vi ikke undervurdere, hvad de påtænkte lige vilkår for de forskellige europæiske selskaber kunne betyde med hensyn til fremme af den monopolagtige koncentration i sektoren, som allerede er på vej, og reduktion i medlemsstaternes evne til at forsvare deres egne luftfartsselskaber.

Den allestedsnærværende og fredhellige "frie konkurrence" forsvares for enhver pris og er endnu en gang støttepillen bag dette initiativ. Konsekvenserne for denne sektor er ikke væsentligt anderledes, end de er for andre, nemlig at det i disse tilfælde altid ender med en monopolkoncentration. Af disse grunde stemte vi ikke for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Fællesskabet har enekompetence på visse områder inden for international luftfart, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Følgelig skal fællesskabsaftaler erstatte visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale lufttrafikaftaler, der er indgået mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstater i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. For at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU er de traditionelle udpegningsbestemmelser, som kun henviser til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den bilaterale aftale, erstattet med en EU-udpegningsbestemmelse, som henviser til alle luftfartsselskaber fra EU. Selv om de traditionelle bilaterale aftaler har tendens til generelt at fritage flybrændstof for beskatning, giver Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet mulighed for en sådan beskatning ved beflyvning af ruter inden for Den Europæiske Unions område. Desuden bringes bestemmelser i bilaterale aftaler, som er klart konkurrenceforvridende (obligatoriske handelsaftaler mellem luftfartsselskaber), i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) De afrikanske lande, der ligger i geografisk og klimatisk set særlig vanskelige regioner, har behov for særbehandling. De mennesker, der lever dér, har imidlertid ikke kun brug for mad og vand, de har også brug for uddannelse, og de ønsker at arbejde med værdighed og at kunne komme rundt. Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union erstatter visse bestemmelser i tidligere aftaler, og den indebærer en betydelig forbedring i lufttrafikprocedurerne mellem aftalens parter, samtidig med at procedurerne bliver mere retfærdige, hvad markedsvilkår angår. Aftalen betyder, at man undgår urimelig monopolpraksis, og at rejser gøres nemmere for almindelige borgere. Der er også nye muligheder for turister fra hele verden og for en tilhørende udvikling af denne del af samfundsøkonomien i Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anbefalingen af indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. Aftalen, som Kommissionen har forhandlet sig frem til, skal træde i stedet for visse bestemmelser i de eksisterende bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU’s medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Blandt de vigtigste ændringer i forbindelse med den aftale, vi har stemt om i dag, vil jeg gerne nævne de bestemmelser, man har inkluderet for at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU. Til dette formål erstattes de traditionelle udpegningsbestemmelser, som kun henviser til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den bilaterale aftale, med en EU-udpegningsbestemmelse, som henviser til alle luftfartsselskaber fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne aftale, som er én af en række horisontale lufttrafikaftaler, hvis formål er at bringe eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er et resultat af Domstolens beslutning i 2003, der gav Fællesskabet enekompetence, hvad angår visse aspekter af udenrigslufttrafik, som traditionelt blev reguleret gennem bilaterale lufttrafikaftaler. I lighed med andre horisontale luftfartsaftaler indeholder denne aftale en EU-udpegningsbestemmelse, som giver alle luftfartsselskaber fra EU mulighed for at udnytte retten til etablering, ligesom den omhandler sikkerhedsspørgsmål og beskatning af flybrændstof og bidrager til at løse eventuelle konflikter i forbindelse med EU's konkurrenceregler.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) EU stiller sig ikke tilfreds med i det skjulte at fremme en splittelse af den regionale integration i Afrika som andre steder i verden, men påtvinger nu oven i købet luften over Afrika sit neoliberale diktat. I sine incitamenter gør Kommissionen intet for at skjule dette.

Denne aftale "har ikke til formål at øge den totale trafikmængde i luften"? Men der er sikkerhed for en komplet mangel på tjek af en sådan øget trafik!

Med denne aftale "forhindres medlemsstaterne ikke i at pålægge skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof"? Den økologiske effektivitet reduceres imidlertid til nul på grund af de restriktioner, den pålægges!

Hvor medlemsstaterne selv plejede at beslutte, hvordan de skulle tilrettelægge deres aftaler om adgang til luftrummet med selskaberne, er det nu kun markedet, der bestemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) At der findes 47 bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union er helt klart ikke tilstrækkeligt til at dække visse aspekter af lufttrafik. Denne aftale skal derfor hilses velkommen, da den erstatter visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler med fællesskabsaftaler. Det er værd at fremhæve aftalens reference til at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU og til beskatning af flybrændstof, som er i overensstemmelse med direktivet om beskatning af energiprodukter og elektricitet. Det er også værd at understrege, at aftalernes bestemmelser er i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Hensigten med denne aftale er at erstatte visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (UEMOA). Det er faktisk hensigtsmæssigt at harmonisere de forskellige bestemmelser i de eksisterende aftaler ved hjælp af en horisontal fællesskabsaftale. Det vil igen give retssikkerhed i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstaterne i UEMOA og EU-medlemsstaterne, og det vil også gøre det muligt, at EU-medlemsstater, der ikke har indgået en bilateral aftale med en medlemsstat i UEMOA, ikke bliver negativt berørt. Det vil forhindre forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber, hvad angår udpegning eller beskatning af flybrændstof.

De konkurrencebegrænsende bestemmelser i bilaterale aftaler bringes i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning. Aftalen vil bidrage til at styrke luftfartsforbindelserne mellem EU og Afrika samt til at fremme et samarbejde på luftfartsområdet mellem EU og UEMOA på en række vigtige områder som f.eks. luftfartssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at skabe et ensartet grundlag for flyvninger til lande uden for EU og dermed kunne garantere retssikkerhed skal alle bilaterale aftaler revideres. Med bemyndigelse fra Rådet har Kommissionen forhandlet sig frem til en aftale med Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, som træder i stedet for de eksisterende 47 bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstaterne og medlemsstater i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Jeg stemmer for denne betænkning, fordi det er yderst fornuftigt med en generelt gældende aftale på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Denne aftale erstatter ganske enkelt de 47 bilaterale aftaler med de forskellige medlemsstater, og EU får følgelig større beføjelser udenrigspolitisk set. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union om visse aspekter af lufttrafik. Eftersom EU i øjeblikket har enekompetence på dette område, har Rådet bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande for at erstatte de traditionelle bilaterale aftaler om lufttrafik mellem medlemsstaterne og tredjelande. Aftaleudkastet blev gennemgået af Transport- og Turismeudvalget, som har afgivet en positiv tilkendegivelse. Herfra vil jeg gerne fremhæve bl.a. indførelsen af en EU-udpegningsbestemmelse for at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU og muliggøre beskatning af flybrændstof ved beflyvning af ruter inden for Den Europæiske Unions område. Jeg vil gerne understrege disse to punkter i Transport- og Turismeudvalgets positive tilkendegivelse, da de fik mig til at stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) EU har enekompetence, hvad angår international luftfart, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande.

I juni 2003 indledte Kommissionen forhandlinger med tredjelande for at erstatte visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler med EU-aftaler. De omfatter en aftale, der træder i stedet for de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. De væsentligste aspekter i aftalen er udpegningsbestemmelsen, som træder i stedet for den bilaterale aftale og bidrager til at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU, beskatning af flybrændstof generelt på EU's område samt artikel 6, der bringer kommercielle aftaler mellem luftfartsselskaber i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning.

Den aftale, Kommissionen forhandlede sig frem til, blev gennemført på midlertidig basis den 30. november 2009. Med vægten af Domstolens afgørelser om Fællesskabets enekompetence bag mig må jeg sige, at jeg går stærkt ind for at genforhandle disse aftaler, både fordi de virker mod den europæiske suverænitets stigende betydning, og fordi dette udkast til beslutning er i overensstemmelse med EU's konkurrence- og budgetlovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelse af denne aftale, som i henhold til EU's enekompetence på visse områder inden for international luftfart skal træde i stedet for visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, således at disse gøres forenelige med EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I henhold til Domstolens afgørelse har Fællesskabet enekompetence på visse områder inden for international luftfart, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande. I juni 2003 bemyndigede Rådet følgelig Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande for at erstatte visse bestemmelser i de eksisterende bilaterale aftaler med fællesskabsaftaler. Kommissionen har således forhandlet sig frem til en aftale med Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, som træder i stedet for visse bestemmelser i de eksisterende 47 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU's medlemsstater og medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union.

I overensstemmelse med artikel 81 i forretningsordenen er Parlamentet berettiget til at give sit samtykke til indgåelse af denne aftale. Parlamentet skal træffe sin beslutning ved en enkelt afstemning, og der kan ikke stilles ændringsforslag til selve aftalen. På den baggrund foreslog ordføreren, at først Transport- og Turistudvalget og dernæst Parlamentet som helhed skulle afgive en positiv tilkendegivelse om indgåelse af denne aftale. Det har Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance gjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I kraft af enekompetencen på visse områder inden for international luftfart, som blev fastslået med afgørelsen i 2003 om et åbent luftrum, kan Kommissionen forhandle aftaler med tredjelande for at tilpasse lufttrafikmarkedet i Europa til EU-lovgivningen og samtidig gøre det konkurrencepræget og gennemsigtigt. Jeg bifalder vedtagelsen af denne aftale med medlemsstaterne i Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union, da jeg finder det afgørende, at man fra EU's side indfører en konsekvent politik i den internationale luftfartssektor og gradvist nedbringer antallet af de forskellige bestemmelser i de nuværende bilaterale lufttrafikaftaler mellem begge parter.

Fra aftalen vil jeg gerne understrege bestemmelsen om ikkeforskelsbehandling mellem luftfartsselskaber fra EU og bestemmelsen om beskatning af flybrændstof i henhold til direktivet om beskatning af energiprodukter og elektricitet, samt at den bringer bestemmelser i bilaterale aftaler i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning og under myndighedernes kontrol. Disse foranstaltninger vil gøre det muligt at åbne markederne og dermed skabe investeringsmuligheder for begge parter. Disse aftaler skal opfattes som et redskab til at styrke det strategiske samarbejde mellem begge organisationer.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Catherine Stihler (A7-0343/010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at der er behov for foranstaltninger i bygge- og anlægssektoren, da denne sektor er ganske vigtig for den europæiske økonomi, idet den med 10 % af bruttonationalproduktet repræsenterer næsten 65 000 små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte. Formålet med dette forslag er for det første at sikre et højt sikkerhedsniveau for byggevarer og for det andet at forbedre sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejderne i sektoren. Som det er nu, skades handlen på det indre marked af nationale, tekniske regler, som styrer varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed inden for bygge- og anlægssektoren, hvilket derfor nødvendiggør en revision af direktiv 89/106/EØF om byggevarer.

I lyset af de nye markedsovervågningsbetingelser, herunder de nye lovgivningsrammer, kunne forslaget om en forordning om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer være en vigtig milepæl hen imod en opdatering, forenkling og erstatning af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg erklærede mig enig i dette dokument, idet det er vigtigt at handle hurtigt på grund af den omfattende markedsføring af byggevarer i EU og handelshindringerne inden for bygge- og anlægssektoren. Når man betænker, at bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, med 10 % af BNP og direkte beskæftigelse af 12 mio. EU-borgere, er det altafgørende med en hensigtsmæssig regulering. Jeg mener, at dette forslag til forordning om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer vil gøre det nemmere at opdatere, forenkle og erstatte byggevaredirektivet i lyset af de ændrede forhold i relation til f.eks. markedsovervågning, herunder de nye lovgivningsrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om arbejdsforholdene i bygge- og anlægssektoren er blevet bedre de seneste årtier, skal EU gøre det muligt for sig selv fortsat at sætte en høj kvalitetsstandard på dette område. Det er på den baggrund, jeg har stemt for denne forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer. For at sikre et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for arbejdere og andre brugere af byggevarer skal den nye lovgivning om markedsføring af byggevarer omfatte mærkning af farlige stoffer. Med denne forordning opdateres og udskiftes de eksisterende regler, så især bureaukratiet mindskes, og gennemsigtigheden øges, via nye og forenklede procedurer for resultatvurdering af små virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument. Bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, og den tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital. Sektoren beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, og yderligere 26 mio. job i andre sektorer afhænger af den. Den økonomiske nedgang har ramt EU's byggebranche hårdt, idet virksomheder i hele EU går fallit, og arbejdere mister deres levebrød. I EU er der stadig handelshindringer i bygge- og anlægssektoren, fordi medlemsstaterne stadig bruger nationale, tekniske regler for at forhindre varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed i bygge- og anlægssektoren. En revision af byggeproduktdirektivet i denne sammenhæng er et meget tiltrængt skub fremad, som bør være en hjælp for sektoren ved at fjerne handelshindringer for producenterne og derved bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og arbejderne forblive i beskæftigelse. Samtidig med at man nedbryder de administrative hindringer, er det væsentligt at sikre uafhængighed og gennemsigtighed i de tekniske vurderingsorganer, og jeg støtter derfor forslaget om at indføre standarder for gennemsigtighed og sikre, at alle interessenter repræsenteres i de tekniske udvalg i EU's standardiseringsorganer, så interessekonflikter undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Som jeg også understregede i min tale i går, stemte jeg for denne betænkning. Vi skal skabe større fremskridt med hensyn til at harmonisere det globale bygge- og anlægsmarked. Jeg refererer til forhold i forbindelse med ikke blot arbejderes sikkerhed og deres migration, men også til sikkerheden ved byggematerialer i forbindelse med vores sundhed. Hvad angår de fremtidige produktkontaktpunkter inden for byggeriet, vil jeg meget gerne have, at de leverer upartisk oplysning, kommer i gang i medlemsstaterne hurtigst muligt og får økonomisk støtte, så de kan være til gavn for borgerne og virksomhederne. Jeg håber, at den nye forordning vil gøre sin virkning meget snart, og at vi som almindelige mennesker vil bemærke, at vi har gjort fremskridt, og at byggebranchen som helhed ikke længere er en af de farligste aktivitetssektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Et af EU's resultater er mærkning af og angivelse af oplysninger om farlige stoffer i produkter af enhver art, hvad enten det drejer sig om kemiske produkter eller byggevarer.

Lige siden REACH-forordningen trådte i kraft, har EU bevist dens merværdi, hvad angår sikkerhed og gennemsigtighed i forbindelse med farlige stoffer. Endnu en gang har vi i Strasbourg vedtaget en forordning, som harmoniserer vilkårene for markedsføring af byggevarer, og sikret, at "ydeevnedeklarationen" på hvert enkelt produkt indeholder oplysning om farlige stoffer.

Sundhed og sikkerhed er prioriteringsområder, og vi bør bifalde, at der er et så højt niveau af gennemsigtighed og sikkerhed i EU-standarderne. Men nu, hvor vores indre marked er beskyttet, kan det samme da siges om det globaliserede marked, vi befinder os i? Vi skal nu bruge vores indflydelse sammen med vores partnere uden for EU, som ikke nødvendigvis har standarder af samme niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det er af afgørende betydning at gøre en indsats inden for markedsføring af byggevarer i EU, når man betænker omfanget af denne sektor. Bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, og den tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital. Sektoren beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, og yderligere 26 mio. arbejdere er afhængige af den. Den økonomiske nedgang har ramt EU's byggebranche hårdt, idet virksomheder i hele EU går fallit, og mange arbejdere mister deres levebrød. Det er også tilfældet i Rumænien, hvor man efter et opsving i byggeriet nu oplever en desperat mangel på ordrer. Ifølge eksperterne vil der ikke komme noget opsving i byggeriet i 2011. Faktisk regner de endda med, at det kan falde til det laveste niveau i 10 år.

Under disse forhold er ethvert tiltag til at støtte byggeriet et velkomment skub fremad. En revision af byggeproduktdirektivet i denne sammenhæng bør være en hjælp for sektoren ved at fjerne handelshindringer for producenterne og derved bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og arbejderne forblive i beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Hvad angår bidraget til BNP, udgør byggeriet 10 % af EU's økonomiske output. Byggeriet oplever stadig en hel række hindringer, der forhindrer en fuld udvikling af det indre marked. Hensigten med den fremlagte forordning er at ændre det nuværende direktiv og dermed forenkle forholdene for markedsføring af byggevarer. Den indebærer hovedsagelig markedsovervågning og fælles rammer for markedsføring af byggevarer. Hensigten med ændringsforslaget til direktivet er, at man i en periode med økonomisk nedgang hjælper byggeriet med at fjerne handelshindringer og dermed bevarer job og holder liv i mange byggevirksomheder, der ellers ikke ville overleve den økonomiske nedgang. I sin holdning ved førstebehandlingen fjernede Rådet Parlamentets ændringsforslag. Hensigten med disse forslag var at fastlægge en forpligtelse til at oplyse om farlige stoffer i byggevarer (f.eks. asbest). Det finder jeg meget farligt, og jeg støtter derfor den afgivne betænkning, idet man heri igen foreslår, at byggevirksomheder bliver forpligtet til at oplyse om farlige stoffer i byggevarer. Vi skal beskytte vores borgeres sundhed. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne bifalde den indsats, der gøres for at få medlemsstaterne til at sikre, at medlemmerne i det stående byggeudvalg, der er involveret i vurderingen og kontrollen af byggevarers egenskaber, er uafhængige. Betænkningen indeholder bl.a. også ændringsforslag om øget beskyttelse af sundhed og sikkerhed, ikke blot for bygningsarbejdere, men også for de faktiske brugere af bygninger. Af ovennævnte grunde såvel som af andre grunde har jeg besluttet at støtte betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til forordning, idet der heri fastlægges harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, og idet hensigten med den er at opdatere, forenkle og erstatte byggeproduktdirektivet på baggrund af ændrede forhold, navnlig hvad angår markedsovervågning, herunder de nye lovgivningsrammer. I lyset af bygge- og anlægssektorens størrelse er det bydende nødvendigt, at der sker tiltag med hensyn til markedsføring af byggevarer i EU. Jeg støtter en anerkendelse af nødvendigheden af høje sundheds- og sikkerhedsstandarder for arbejderne i denne sektor. Dette forslag vil betyde, at handelshindringer for producenterne fjernes, og også bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og at arbejderne kan beholde deres job.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Forordningen om harmonisering af markedsføring af byggevarer er et skridt hen imod en forbedring af det indre marked på dette område og af byggevarers frie bevægelighed. Et vigtigt forhold, der samtidig bør fremhæves, er, at en gennemførelse af forordningen vil bidrage til at minimere forekomsten af utilsigtede uoverensstemmelser mellem byggevarer og deres ydeevneerklæringer og minimere de materielle tab. At forebygge risiko for uoverensstemmelser er nødvendigt for at undgå at bringe produkter på markedet, som ikke lever op til kravene i denne forordning, og det vil give garanti for, at byggevarer fungerer ordentligt, og at de grundlæggende krav til bygge- og anlægsarbejder overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I udkastet til henstilling om at fastlægge harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer kræves der størst mulig beskyttelse for både arbejdere og brugere af bygninger. Jeg er enig i ordførerens holdning, med hensyn til at det er afgørende nødvendigt med en beføjelse til at overvåge mulige farlige stoffer i byggevarer, og jeg støtter ændringsforslaget om nødvendigheden af, at der deklareres oplysninger om farlige stoffer på byggevarer. Jeg kan ikke forstå holdningen i Rådet, som fuldstændig fjernede dette fra det oprindelige forslag. For at øge kendskabet til nye og eksisterende byggevarer bør der oprettes såkaldte kontaktpunkter, som skal være upartiske, dvs. økonomisk og personalemæssigt uafhængige af organer, der er involveret i processen omkring opnåelse af CE-mærker. Rådet har foreslået for mange undtagelser fra kravet om at være CE-mærket, og det er altafgørende at revidere og begrænse dette mest muligt, ellers bliver hele CE-mærkningsordningen meningsløs. Jeg støtter den foreslåede forordning i dens ændrede udgave, og jeg vil stemme for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man i den er fortaler for, at det er nødvendigt at fjerne handelsbarriererne i byggebranchen. Den aktuelle økonomiske tilbagegang har ramt denne sektor hårdt. Den foreslåede forordning, som vil erstatte det eksisterende direktiv, vil bidrage til at få vendt denne situation. At fjerne handelshindringer for producenterne vil for det første bidrage til, at virksomhederne kan overleve, og for det andet til, at arbejderne kan beholde deres job.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge oplysningerne i denne betænkning er bygge- og anlægssektoren en af Europas største industrier, og den tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital. Byggeriet beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, medens 26 mio. arbejdere er afhængige af sektoren. Hertil kommer, at ca. 92 % af producenterne af byggematerialer – svarende til 65 000 virksomheder – er SMV'er med under 250 ansatte. Disse tal viser, hvor vigtigt byggeriet i sandhed er for den europæiske økonomi. Det er netop derfor, der er brug for fælles regler til regulering af sektoren, så det indre marked kan fungere ordentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hensigten med dette forslag til forordning er at harmonisere markedsføring af byggevarer ved at opdatere og forenkle det eksisterende direktiv under hensyntagen til de nye lovgivningsrammer (forordning 765/2008/EF og afgørelse nr. 768/2008/EF). Forslaget har fokus på forskellige aspekter som f.eks. deklaration af ydeevne og CE-mærkning, transport af farlige stoffer, nationale kontaktpunkter, hvor man kan få oplysning om byggevarer, uafhængighed og gennemsigtighed i alle involverede organer på området, genanvendelse af byggevarer, større vægt på sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, forbedring af e-kommunikation og indførelse af nye it-metoder. Jeg stemte for denne forordning, som helt givet vil bidrage til at øge sikkerheden inden for transport af disse produkter samt beskytte sundheden og forbedre sikkerhedsforholdene for alle arbejdere i sektoren. Den vil også bidrage til, at praksis, der er skadelige for miljøet, opgives, om end det kun sker gradvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om andenbehandlingen af denne betænkning og den endelige aftale med Rådet indeholder nogle positive aspekter, må vi ikke glemme, at den har fokus på princippet om en konsolidering af det indre marked.

Set i det lys handler det om at vedtage en forordning, hvori hensigten er at harmonisere betingelserne for markedsføring af byggevarer. Dvs. den fastlægger de regler, medlemsstaterne skal overholde for at få deres produkter på markedet i EU.

Jeg tror, vi alle kan blive enige om visse aspekter, navnlig hvad angår det at forsvare sundhed og sikkerhed, herunder for arbejderne, men også hvad angår det at bruge et produkt igennem dets levetid, særlig hvor det drejer sig om farlige stoffer.

Vi kan dog ikke erklære os enige i afgørelser, der kunne ende med at blive en risiko for produktionen af disse varer i lande, hvis økonomier er mere skrøbelige, eller hvis varerne produceres af små og mellemstore virksomheder, for hvem det er vanskeligt at tilpasse produktionen, medmindre der kan forudbetales en form for støtte, hvis disse afgørelser kun er til fordel for europæiske branchegrupper, som faktisk ønsker at dominere markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Initiativet til en liberalisering af byggevaremarkedet inden for bygge- og anlægssektoren skyldes en af de anmodninger om større følsomhed, som små og mellemstore virksomheder har fremsat. I betragtning af bygge- og anlægssektorens generelle betydning i alle medlemsstaterne mener jeg, at en yderligere liberalisering er et nødvendigt skridt fremad. Jeg bifalder navnlig, at man fjerner adskillige bureaukratiske begrænsninger, og at man indfører den nødvendige sporbarhed for produkter, der indeholder stoffer, som potentielt er skadelige for mennesker. Af den årsag har jeg besluttet at støtte fru Stihlers henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Det indre marked er stadig begrænset i sin funktion af adskillige barrierer. Jeg er derfor meget glad for at sige ja til at vedtage forordningen om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer. Forordningen burde føre til, at strømmen af byggevarer mellem medlemsstaterne gøres lettere.

Hertil kommer, at der med forordningen indføres vigtige regler, som gør det lettere for virksomhederne at drive forretning. For det første kræves det, at medlemsstaterne opretter produktkontaktpunkter, hvor virksomheder vil kunne få oplysninger om byggevarer. Oplysninger om forordninger vil også være tilgængelige, hvilket vil bidrage til, at selv de mindste virksomheder kan overholde de nye krav om beskrivelse af brugsegenskaber og om CE-mærkning. Ikke desto mindre bør vi ikke glemme, at forordningen indeholder en række nye krav med hensyn til anbringelse af CE-mærkninger og udarbejdelse af brugerdeklarationer, som også vil skulle indeholde oplysninger om farlige stoffer i byggevarer.

Jeg håber, at både Kommissionen og medlemsstaterne vil gøre en stor indsats for snarest muligt at informere producenterne om de nye regulativer, således at de hurtigst muligt kan begynde at forberede sig på og tilpasse sig de nye bestemmelser i forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg har støttet dette forslag, fordi bygge- og anlægssektoren er en af Europas største industrier, som tegner sig for 10 % af BNP. Byggeriet beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, medens 26 mio. arbejdere er afhængige af sektoren. Hertil kommer, at ca. 92 % af producenterne af byggematerialer er små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Da SMV'er er rygraden i vores økonomi, skal deres rolle og behov anerkendes i dette forslag. Revisionen af byggeproduktdirektivet (89/106/EØF) er et meget nødvendigt skub fremad for sektoren, idet der fjernes handelshindringer for producenterne, således at virksomhederne kan overleve, og arbejderne kan bevare deres job. Forslaget til forordning om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)311) har til formål at opdatere, forenkle og erstatte byggevaredirektivet i lyset af de ændrede omstændigheder. Jeg er glad for, at man har sat fokus på og næret særlig bekymring for farlige stoffer i disse varer, og det er afgørende vigtigt at kunne spore farlige stoffer tilbage til varerne. Hvis vi altid havde vidst, hvor i bygninger der var asbest, kunne såvel bygningsarbejdere som beboere være blevet sparet for sygdomme som f.eks. lungehindekræft (mesoteliom). Genfremsættelsen af ændringsforslagene om farlige stoffer (nr. 7, 17 og 49) er vigtig for den fremtidige sikkerhed, sundhed og gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Det er på høje tid, at byggeproduktdirektivet bliver revideret og erstattet med en mere anvendelig forordning, der kan sætte os i stand til reelt at sikre byggevarers frie bevægelighed i det indre marked. Kommissionen gør det rigtige ved at tage initiativ til at fremme den praktiske gennemførelse af det eksisterende direktiv og gøre denne gennemførelsesproces mere effektiv. Byggevarer adskiller sig klart fra andre varer, hvis bevægelse inden for det indre marked er underlagt direktiver. Hvor sikkerhedskravene til et produkt almindeligvis er standardiseret på tværs af direktiver, er byggevarer mellemprodukter til brug i byggeprojekter, og takket være denne specielle funktion vil målene i byggevaredirektivet blive nået via en vellykket fastlæggelse af harmoniserede holdninger med hensyn til at sikre, at ydeevnedeklarationen for et produkt er præcis og pålidelig. I den henseende vil den nye forordning give en væsentlig forbedring.

Det er også vigtigt at tage hensyn til de forskellige forhold rundt om i Europa for at sikre, at lokale mikrovirksomheder kan overleve. Medlemsstaterne har naturligvis divergerende krav til anlægsarbejder på grund af klimatiske forhold. Det er ikke desto mindre vigtigt at fokusere på meningsløse afprøvningskrav og fjerne dem, så vi kan nedbringe den administrative byrde. Jeg mener, at denne forordning vil betyde en forbedring både af det indre markeds funktion og af standardiseringsprocessen for byggevarer i Europa. Jeg har derfor stemt for denne forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg støtter denne nye holdning, eftersom formålet med lovtilpasningen ikke er at definere produktsikkerhed, men at skabe et gennemsigtigt miljø, hvor der leveres pålidelige oplysninger om produktegenskaber. Jeg bifalder også, at Parlamentet har besluttet at foretrække elektroniske dokumenter, navnlig i forbindelse med deklarationer af egenskaber for markedsførte produkter. Jeg er dog betænkelig med hensyn til den lovgivningsmæssige metode i ændringsforslag nr. 45, som vedrører artikel 17. Mens jeg støtter det foreslåede princip om ligelig repræsentation af de forskellige interessenter i udviklingen af harmoniserede standarder, er jeg af den opfattelse, at der bør findes en bredtfavnende løsning på dette spørgsmål inden for revisionen af EU's standardiseringssystem og ikke stykke for stykke i individuelle retsakter. Efter min mening vil den valgte holdning medføre love, der mangler klarhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede fru Stihlers betænkning med henblik på at vedtage en forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, fordi jeg mener, at bygge- og anlægssektoren er meget vigtig for den europæiske økonomi. I den sammenhæng er det at skabe en høj grad af harmonisering i reglerne om byggevarer et mål, som Europa skal tvinge sig selv til at nå hurtigst muligt. I en tid som nu, hvor vi har brug for at stimulere den økonomiske vækst, kan vi ikke lade hånt om denne sektors strategiske rolle. Formålet med forslaget er at sikre præcise og pålidelige oplysninger om byggevarers ydeevne, så man kan stole på, at bygninger er sikre og bygget i materialer, der ikke har negativ indvirkning på menneskers sundhed. Desuden finder jeg, at de skridt, der er taget med hensyn til sikkerhed på arbejdspladsen, er væsentlige for beskyttelsen af de millioner af borgere i EU, som er beskæftiget i denne sektor, idet de garanterer dem en rimelig grad af beskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne lykønske min skotske kollega, Catherine Stihler, med det fine arbejde, hun har udført i forbindelse med dette meget tekniske emne. Jeg stemte for betænkningen, som bør bidrage til at sikre større gennemsigtighed i de organer, der skaber standarder i byggebranchen, som lægger vægt på genanvendelse, og som gør SMV'ernes vej til det indre marked lettere med forenklede procedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det, at den civile bygge- og anlægssektor tegner sig for en stor del af EU's bruttonationalprodukt (BNP), ifølge ordføreren ca. 10 % af BNP og 50,5 % af den faste realkapital, berettiger de harmoniserede betingelser, som er blevet vedtaget her. Lavkonjunkturen har givet denne branche alvorlige problemer, hvor virksomheder er gået konkurs, og arbejdere har mistet deres job. Ethvert tiltag til at hjælpe denne sektor er derfor yderst vigtigt. Revisionen af byggeproduktdirektiv 89/106/EØF i denne sammenhæng er et meget tiltrængt skub fremad, som bør være en hjælp for sektoren, specifikt ved at der på den ene side fjernes handelsbarrierer for producenterne, og på den anden side skabes mulighed for, at virksomhederne kan overleve, og at arbejderne kan beholde deres job.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Byggebranchen er faktisk en af de største økonomiske faktorer i hele Europa. Krisen har imidlertid ramt denne sektor hårdt. Små og mellemstore virksomheder, der ofte er leverandører, har haft det særlig svært, og mange har endog måttet lukke. For at sikre virksomhedernes overlevelse og dermed arbejdspladser bør handelsbarrierer fjernes. Det kan skabe mere fair betingelser, som vil være til gavn for alle parter. Af den grund har jeg stemt imod de forslag, det ansvarlige udvalg har indgivet ved andenbehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Byggebranchen er en grundlæggende sektor i Europa, hvad angår både beskæftigelse og udvikling af vores små og mellemstore virksomheder.

Det er derfor bydende nødvendigt at støtte en forordning, der fastlægger harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer samt garanterer sikkerhed ved anvendte materialer og arbejderes sundhed. Tilfælde af fysisk tilskadekomst og skade på sundheden bliver fortsat registreret, ikke mindst i relation til de borgere, som hver dag udsættes for farlige stoffer, som f.eks. asbest, der anvendes ved opførelse af bygninger i byerne.

Jeg går således ind for fru Stihlers betænkning, som blev vedtaget i dag ved andenbehandlingen, fordi den understreger vigtigheden af, at man i en globaliseret verden indfører fælles regler for mærkning af stoffer og produkter, så der skabes garanti for sikkerhed og pålidelighed, og så producenternes omkostninger samtidig nedbringes, idet der her navnlig tænkes på de små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Harmoniseringstiltagene i betænkningen er for omfattende. Byggebranchen er et følsomt område, idet den er afgørende vigtig for infrastrukturudviklingen og dermed også for de enkelte medlemsstater som forretningsområder. De arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige standarder er ofte vigtige for beskyttelsen af mennesker og miljø i denne sektor. Hver medlemsstat bør i vid udstrækning træffe sine egne beslutninger i den henseende. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer har til formål at sikre byggevarers frie bevægelighed i det indre marked. Jeg stemte for forslaget til forordning, netop fordi en garanti for klare og pålidelige oplysninger via CE-mærkning på markedsførte byggevarer er endnu et skridt fremad mod et frit og konkurrencepræget marked, der er i stand til at beskytte de små og mellemstore virksomheder. Eftersom byggevarer er mellemprodukter i færdige bygninger, betyder harmoniseringen af nye EU-regler, at der skabes garanti for bygningers sikkerhed og kvalitet, at alle byggeselskaber får lige vilkår, at kontrollen med allerede markedsførte materialer forbedres, og endelig at der bliver større gennemsigtighed i handlen med byggevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at nedbringe de hindringer, der forhindrer en mere flydende handel inden for bygge- og anlægssektoren. Bygge- og anlægssektoren har været særlig hårdt ramt af den aktuelle økonomiske situation, og den foreslåede regulering skal fremme en fri, effektiv og gennemsigtig bevægelse af varer og tjenesteydelser til bygge- og anlægsindustrien. Fjernelse af hindringerne for grænseoverskridende aktivitet og fjernelse af nationale administrative og tekniske hindringer spiller en afgørende rolle for bygge- og anlægsindustrien. Rent faktisk gemmer medlemsstaterne sig inden for bygge- og anlægsindustrien bag nationale tekniske standarder for at blokere den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Da bygge- og anlægssektoren udgør 10 % af bruttonationalproduktet i EU og i øjeblikket oplever en periode med alvorlig nedgang, er alle foranstaltninger, der kan træffes for at bidrage til at sætte skub i byggeriet, velkomne og har min stemme. Disse foranstaltninger vil rent faktisk gøre det muligt for virksomheder fortsat at drive virksomhed og for arbejdstagerne at blive i beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Der er stadig alt for mange hindringer for handelen inden for bygge- og anlægssektoren i EU, hvilket har resulteret i, at medlemsstaterne berettiger tekniske regler, der er indført for at begrænse den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser.

Denne sektor, der ekspanderer hurtigt, frembringer 10 % af BNP og 50,5 % af de faste bruttoinvesteringer. Den skaber job til 12 mio. borgere i EU, og 92 % af sektoren består af små og mellemstore virksomheder – rygraden i vores økonomi.

Jeg mener derfor, det er nødvendigt at indføre foranstaltninger til harmonisering af markedet for disse produkter og at sikre et højt arbejdsmiljøniveau inden for sektoren. I lyset af krisen – der gav anledning til alvorlige problemer inden for sektoren, herunder konkurser – har vi behov for liberaliseringsforanstaltninger, der vil sikre virksomhedernes økonomiske overlevelse og bevare job.

Dette forslag til forordning skal opdatere, forenkle og erstatte direktivet om byggevarer i lyset af de ændrede omstændigheder vedrørende f.eks. markedsovervågning. Det sigter også mod at yde større beskyttelse i form af CE-mærkning, farlige stoffer, nationale produktkontaktpunkter, uafhængighed og gennemsigtighed, sundhed og sikkerhed og e-kommunikation.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Behovet for handling inden for markedsføring af byggevarer i EU er afgørende vigtigt i lyset af sektorens omfang. Ifølge Den Europæiske Standardiseringsorganisation er bygge- og anlægssektoren en af Europas største industrier, som tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af de faste bruttoinvesteringer. Denne sektor beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, mens yderligere 26 mio. arbejdstagere er afhængige af den. Derudover er omkring 92 % af fabrikanterne af byggevarer, svarende til 65 000 virksomheder, SMV'er med under 250 ansatte. Da SMV'er er rygraden i vores økonomi, opfordres der i dette forslag til, at deres rolle og behov anerkendes, ligesom der opfordres til en høj grad af sundhed og sikkerhed for dem, der arbejder inden for sektoren. Jeg stemte for denne betænkning, da forslaget bidrager til at øge industriens konkurrenceevne ved at forenkle den nuværende lovgivning, øge gennemsigtigheden og nedbringe den administrative byrde, som virksomhederne skal løfte, samt til at støtte Rumæniens interesse i at indføre tvungen vurdering af ydeevnen for produkter omfattet af harmoniserede standarder, udstedelse af en ydeevneerklæring og tildeling af CE-mærket.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) I lyset af bygge- og anlægssektorens betydning i den europæiske økonomi er det vigtigt at fjerne de tekniske hindringer for handelen med byggevarer for at øge den frie bevægelighed for disse varer inden for det indre marked. Det er derfor vigtigt at støtte fastsættelse af harmoniserede tekniske specifikationer, der i lyset af den nødvendige vægt på sundheds- og sikkerhedsspørgsmål også gør det muligt at konsolidere det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) I dag stemte vi i plenarforsamlingen om henstillingen vedrørende harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer.

I lyset af sektorens betydning er det vigtigt at udvikle foranstaltninger vedrørende markedsføring af byggevarer i EU. Ifølge Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) er bygge- og anlægssektoren en af Europas største industrier, som tegner sig for 10 % af BNP og 50,5 % af de faste bruttoinvesteringer.

I dette forslag til forordning fastsættes harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer via indførelse af fælles mærkningsregler, der skal styrke garantierne vedrørende produktsikkerhed og -pålidelighed og samtidig nedbringe omkostningerne for producenterne med særlig henvisning til SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Denne forordning forelægges for Parlamentet til andenbehandling med henblik på dens endelige vedtagelse. Parlamentets førstebehandling fandt sted under den forrige valgperiode. Rådet vedtog sin holdning i 2010, og der blev derefter gennemført intense, uformelle trepartsforhandlinger under det belgiske formandskab for at nå frem til en kompromisløsning. Denne forordning er meget teknisk, men politisk yderst relevant for De Grønne, fordi hovedformålet med den er at harmonisere kravene vedrørende markedsføring af byggevarer.

Verts/ALE-Gruppens største bekymringer har været at sikre bl.a., at (i) procedurerne skal være gennemsigtige (navnlig bør standardiseringsorganerne ikke monopoliseres af repræsentanter for de største industrier, og der skal tages hensyn til SMV'ernes og andre interessenters holdninger), (ii) byggekravene og -procedurerne skal kunne sætte skub i innovative og mere økologiske mønstre, (iii) særlige procedurer for "mikrovirksomheder" bør ikke gøre det muligt for industrien at omgå kravene eller procedurerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at der stadig er for mange "hindringer" for handelen inden for bygge- og anlægssektoren i Europa. Gennemgangen af dette direktiv bør bidrage til at fjerne handelshindringer og dermed beskytte job inden for bygge- og anlægsvirksomhederne, der fortsat er berørt af den globale økonomiske krise. Der er planer om at indføre specifikke nye foranstaltninger for at kontrollere, at byggevarer genvindes og for at fremme genbrug af dem som en metode til at opfylde EU's mål for klimaændringer.

Der er også behov for nye sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed inden for denne sektor, hvor der desværre fortsat registreres et stort antal arbejdsrelaterede dødsfald. Endelig skal anmodningen om gradvist at erstatte papirudgaver af dokumenter med computerudgaver harmonisere markedet for byggevarer endnu mere.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig.(IT) Til trods for at indledningen til forordningen indeholder nogle uacceptable generelle bemærkninger, særlig vedrørende den fuldstændig frie bevægelighed for tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren – som vi ikke kan støtte, fordi der stadig vil være risiko for unfair konkurrence, indtil arbejdskraftomkostningerne er blevet harmoniseret mellem de forskellige medlemsstater – vil vi stemme for.

Det gør vi, fordi forordningen udelukkende vedrører lovgivningen om markedsføring af produkter til bygge- og anlægssektoren, der i denne periode med økonomisk krise har oplevet meget alvorlige virkninger med lukning af mange virksomheder og tab af arbejdspladser. Forslaget indebærer harmonisering og mærkning af produkter indeholdende farlige stoffer og forenkler, opdaterer og tilsidesætter også eksisterende regler for at fjerne visse lovgivningsmæssige hindringer til gavn både for arbejdstagerne og for de små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg er meget glad for, at mine kolleger støttede og vedtog betænkningen om bygge- og anlægssektoren, som jeg var ordfører for. Betænkningen vil resultere i, at farlige stoffer anføres på mærkningen af byggevarer, og Kommissionen vil gennemføre yderligere undersøgelser af dette spørgsmål. Den indeholder også bestemmelser for at gøre det lettere for SMV'er at markedsføre deres produkter på det indre marked. Behovet for større gennemsigtighed i godkendelsen af produkter med CE-mærket er blevet behandlet, og jeg ser frem til, at der indføres foranstaltninger i juli 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til en forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF. Bygge- og anlægssektoren er en stor industrisektor i Europa, der beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, mens yderligere 26 mio. arbejdstagere er afhængige af den. Den økonomiske krise har ramt EU's bygge- og anlægsindustri hårdt, og mange arbejdstagere har mistet deres arbejde. Dette førte til et fald på op til 14,2 % i sektorens aktivitet mellem 2008 og 2009. Gennemgangen af byggevaredirektivet (89/106/EØF) er i denne sammenhæng en støtteforanstaltning til bygge- og anlægssektoren, da det fjerner de handelshindringer, som fabrikanterne støder på, og derved hjælper virksomhederne til fortsat at drive virksomhed og arbejdstagerne til at beholde deres arbejde. Bygge- og anlægsarbejde både som helhed og de separate dele af sektoren skal være egnede til den tilsigtede brug, idet der navnlig tages hensyn til sikkerheden og sundheden for de involverede personer i hele arbejdets livscyklus. Bygge- og anlægsarbejde skal også være energieffektivt og bruge så lidt energi som muligt i deres livscyklus, og dermed medføre de laveste omkostninger for brugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Jeg mener, at bygge- og anlægssektoren afspejler den økonomiske situation bredt. I andet halvår af 2010 blev den litauiske bygge- og anlægssektor indskrænket med op til 42,9 %, et af de største fald i Europa. Siden da er situationen blevet lidt bedre, men lad os ikke stikke os selv blår i øjnene – det vil tage lang tid for den litauiske bygge- og anlægssektor at komme på fode igen. Derfor er det lidt for tidligt at tale om et stabilt genopsving. Der er stadig plads til forbedring. For eksempel ville mit lands bygge- og anlægssektor komme hurtigere på fode igen, hvis udnyttelsen af EU-støtten blev forbedret. Bygge- og anlægssektoren er en af de største brancher inden for den litauiske og den europæiske industri. Sektoren beskæftiger 12 mio. EU-borgere direkte, mens yderligere 26 mio. arbejdstagere er afhængige af sektoren. Bygge- og anlægssektoren er meget vigtig for Litauen, fordi den skaber mange arbejdspladser, styrker den interne efterspørgsel og bringer penge ind i budgettet. Sektoren er også vigtig for små og mellemstore virksomheder, der er hjørnestenen i vores økonomi. Omkring 92 % af de virksomheder, der fremstiller byggevarer, er SMV'er med under 250 ansatte. Jeg er også enig i ordførerens forslag om at bruge e-kommunikation og it-metoder til at forbedre det indre marked for bygge- og anlægsvarer. Dette er vigtigt, når vi ser fremad.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Bygge- og anlægsindustrien repræsenterer forskellige vitale spørgsmål i EU lige fra dens væsentlige bidrag til økonomien til EU-borgernes sikkerhed i deres hjem og på deres arbejdsplads. Min stemme for forordningen om byggevarer afspejler behovet for et mere moderne, sikkert og gennemsigtigt direktiv om byggevarer. Forslaget kræver forbedringer af sundheds- og sikkerhedsprocedurerne inden for sektoren og klare erklæringer om farlige stoffer. Desuden vil et CE-mærke på varerne give dem, der udfører deres egne projekter, tillid til, at det materiale, de anvender, er sikkert. Den europæiske økonomi er kraftigt baseret på bygge- og anlægssektoren, der tegner sig for 10 % af EU's BNP og direkte beskæftiger 12 mio. EU-borgere. De fleste er beskæftiget i SMV'er, der udgør en vital del af den europæiske økonomi. Byggeri er imidlertid fortsat et af de farligste arbejdsområder. Jeg støtter derfor denne forordning om forbedring af de europæiske borgeres sikkerhed på arbejdspladsen og i hjemmet, uanset om de udfører projekter selv eller professionelt.

 
  
  

Betænkning: Michèle Striffler (A7-0375/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, der søger at gøre EU's humanitære bistand mere effektiv. Den europæiske konsensus om humanitær bistand er et stort skridt fremad. Alligevel skal gennemgangen af handlingsplanen være mere sammenhængende og bruge mål, der er mere målbare, og indikatorer, der er pålidelige. Kun på denne måde kan vi uddele bistanden mere effektivt. I lyset af det stigende antal naturkatastrofer forårsaget af klimaændringer og den voksende intensitet af disse er jeg enig i holdningen om, at det er vigtigt ikke blot at yde engangsbistand, men også at yde støtte til samfundenes eget katastrofeberedskab: Hyogo-handlingsplanen skal styrkes.

Indsatsen bør også koncentreres omkring de menneskerettighedsspørgsmål, som interne konflikter og komplekse kriser giver anledning til, og de involverede organers adgang til befolkningerne skal forbedres. Dette vil kun være muligt ved at skelne klart mellem de militære, politiske og humanitære roller. Jeg er også enig i oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det er afgørende for en mere effektiv levering af humanitær bistand. Den europæiske konsensus om humanitær bistand er det første fælles dokument om politikken for humanitær bistand, der er udarbejdet siden vedtagelsen af forordningen i 1996. Det er et grundlæggende vigtigt redskab, særlig på baggrund af den store ændring i humanitære anliggender, særlig det store antal naturkatastrofer og væbnede konflikter, der resulterer i forflytning af et stort antal mennesker osv. Jeg håber, at den europæiske konsensus om humanitær bistand vil være et vigtigt skridt i retning af at realisere de mest effektive EU-foranstaltninger inden for humanitær bistand og vil bidrage til fremme af humanitære principper og international humanitær lovgivning, koordinering og konsekvens i leveringen af humanitær bistand fra EU, klarlægning af anvendelsen af militære og civile beskyttelsesressourcer og -kapacitet, nedbringelse af risikoen for katastrofer og styrkelse af forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Denne betænkning forpligter EU til at gennemføre et tæt samarbejde omkring en fælles vision for humanitær bistand. Jeg mener, at alvoren af naturkatastrofer også kan tilskrives de humanitære aktioner, der ligger til grund for klimaændringer. Jeg opfordrer også medlemsstaterne til at engagere sig i gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand. Jeg støtter de foranstaltninger, der gennemføres på dette område, nemlig fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, forbedring af kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer, katastrofeforebyggelse og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) EU er en global aktør. Det er med denne stærke overbevisning, at ophavsmændene til Lissabontraktaten styrkede Europas ambitioner på verdensscenen. Den humanitære dimension har en vigtig plads i dette omfattende projekt. EU er allerede verdens største donor og yder 40 % af samtlige bidrag. Denne fælles erklæring "er baseret på fælles principper og strategier og søger at fremme en fælles og koordineret indsats inden for EU og med andre aktører og således forbedre det kollektive svar på humanitære kriser". Jeg stemte derfor for denne beslutning, der minder om, at humanitær bistand skal ydes på en passende og effektiv måde, understreger betydningen af god koordinering, lægger vægt på den sekundære karakter af brugen af militære og civile beskyttelsesressourcer og den afgørende betydning af at nedbringe risici forårsaget af naturkatastrofer og endelig opfordrer EU til at styrke forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. EU er verdens største donor af humanitær bistand og yder mere end 40 % af hele den officielle internationale humanitære bistand. Der har været en væsentlig stigning verden over i antallet og intensiteten af naturkatastrofer forårsaget af især konsekvenserne af klimaændringerne. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, og der er derfor behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Jeg mener, at EU må investere mere i katastrofeforebyggelse og yde støtte – ud over engangsbistand – til lokalsamfundenes kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Det er bekymrende, at overtrædelser af den internationale folkeret bliver mere almindelige, og situationen i marken forringes. Jeg er enig i, at EU må træffe foranstaltninger til at forbedre koordineringen af den humanitære bistand og stoppe enhver form for misbrug af denne bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Der var mange humanitære kriser i 2010. Haiti, Pakistan, og jeg kunne blive ved. De tragedier, som visse befolkninger, ofte de dårligst stillede, oplever verden over, kræver en hurtig og effektiv indsats fra de internationale organisationers side, men også fra EU's side, da det er en stor aktør inden for udviklingsbistand og krisestyring.

Derfor har vi her i dag, tirsdag den 18. januar, vedtaget fru Strifflers betænkning for at opfordre til øget finansiering til humanitær bistand. Vi bør også oprette en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan til håndtering af alle disse kriser. Kommissionen er åben over for denne tanke, og den bør fremlægge et forslag med henblik på optimering af det eksisterende civilbeskyttelsessystem.

Vi må helt klart udnytte de ressourcer, der allerede er tilgængelige i medlemsstaterne, men samtidig må vi også koordinere bistanden på en langt mere effektiv og praktisk måde. Langsomme reaktioner, dobbeltbistand og inkonsekvens i praksis er blot nogle af de ting, vi må fjerne. Der er en stor margin for forbedring, og den beslutning, som Parlamentet har vedtaget, skal yde et indledende svar i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for Parlamentets betænkning om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand: midtvejsrevision af handlingsplanen og vejen frem. Den europæiske konsensus om humanitær bistand forpligter EU til at indgå i et tæt samarbejde omkring en fælles vision for humanitær bistand. Den europæiske konsensus sigter mod at forbedre EU's effektivitet, forsvare og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og slå energisk til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret. Da midtvejsrevisionen blev gennemført, blev det bemærket, at der manglede specifikke oplysninger om de foranstaltninger, der var truffet, eller skulle træffes, og at kun få mennesker var bekendt med denne konsensus bortset fra repræsentanter involveret i humanitært arbejde. Der er derfor behov for en stor indsats for at øge denne konsensus' profil og gøre medlemsstaterne, andre institutioner og militære organer mere bekendt med den. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket har gjort det endnu vigtigere, at den europæiske konsensus om humanitær bistand anvendes stramt og energisk.

Jeg vil gerne understrege behovet for at investere mere i katastrofeforebyggelse og yde støtte – ud over engangsbistand – til lokalsamfundenes kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Derudover bør indsatsen fokuseres på at indarbejde spørgsmålet om køn og beskyttelse mod seksuel vold, der i stigende grad anvendes som et krigsvåben, i de humanitære reaktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) EU er den største donor i verden, og yder 40 % af den samlede bistand. Over 100 mio. mennesker i over 70 lande modtog bistand svarende til næsten 1 mia. euro fra EU i 2009. Desværre slår vi meget ofte til lyd for, at der ydes bistand til lande, der senere vælger at acceptere udenlandske direkte investeringer fra Kina. Måske skal donationer og investeringer i det mindste koordineres, i stedet for at vi beklager, at Kina er blevet den næststørste økonomi i verden. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket har gjort det endnu mere relevant, at den europæiske konsensus anvendes stramt og håndfast.

I denne ændrede situation er den første faktor, der skal nævnes, den betydelige stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer forårsaget af hovedsageligt klimaændringer. Dette indebærer et behov for også, ud over engangsbistand, at yde støtte til lokalsamfundenes egen kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Der er truffet politiske foranstaltninger med henblik herpå – i form af EU-strategien og Hyogo handlingsplanen – men der er stadig problemer med gennemførelsen af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  David Campbell Bannerman (EFD), skriftlig. (EN) UKIP mener, at den bedste reaktion på humanitære katastrofer er, at uafhængige nationalstater koordinerer deres hjælpeindsats frivilligt, og ikke at den fastsættes centralt af det udemokratiske EU. Vi har noteret os den fuldstændige fiasko i forbindelse med EU's langsomme og lille indsats i Haiti, og vi mener derfor, at vi ikke kan have tillid til EU i forbindelse med fremtidige humanitære kriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi EU er verdens største donor af humanitær bistand og bidrager med mere end 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. I 2009 ydede det humanitær bistand til omkring 115 mio. mennesker i over 70 lande til et samlet beløb på 950 mio. euro. EU har via dets humanitære politik bevist sin forpligtelse til at støtte folk, der befinder sig i en yderst sårbar situation i tredjelande. Jeg er enig i midtvejsrevisionen af den humanitære konsensus, da jeg mener, at det er afgørende at gøre en indsats for at øge dens synlighed i medlemsstaterne, de øvrige institutioner og blandt de militære aktører. Jeg vil indtrængende opfordre Kommissionen til at fordoble sin indsats inden for katastrofeforebyggelse og til at være mere opmærksom på de stadigt stigende overtrædelser af humanitær folkeret og på de mest sårbare grupper, såsom kvinder, børn og folk, der er blevet tvangsforflyttet. Det er også vigtigt at fremme dialog mellem de politiske, militære og humanitære organer, der er aktive på det samme område, og samtidig oprette en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan, nemlig en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen om humanitær bistand af to årsager. For det første fordi der heri insisteres på at kæde civil beskyttelse og humanitær bistand sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og dens udenrigspolitik, mens interventionskriterierne helt klart bør være humanitære og kun humanitære. Og for det andet fordi jeg ikke mener, at en sammenkædning af civil og militær kapacitet til håndtering af humanitære krisesituationer er et skridt i den rigtige retning. Der er naturligvis behov for særlig viden og brug af særligt udstyr, som altid har været ejet af og er blevet anvendt af militæret, under visse omstændigheder. For at bevare og beskytte den rent civile karakter af humanitære missioner, kan civilbeskyttelsen finansieres, så den har dette særlige udstyr, og naturligvis så civilbeskyttelsesmedarbejderne kan uddannes, snarere end at alle disse militære udgifter opretholdes. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan yde reel og effektiv bistand i humanitære kriser uden at løbe risikoen for en militær tilstedeværelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) I forbindelse med midtvejsrevisionen af den europæiske konsensus om humanitær bistand må jeg påpege, at det er beklageligt, at offentlighedens kendskab til den ikke har ligget på det ønskede niveau, og at medlemsstaterne har spillet en meget lille rolle i gennemførelsen af den. I stedet for at finde fejl, må vi imidlertid fremme og udstikke den vej, vi bør følge i forbindelse med humanitær bistand. Den humanitære situation har ændret sig en hel del i de senere år med naturkatastrofer, flere forflyttede personer, et større antal forskellige interne konflikter, fødevarekriser osv. Mere end nogensinde er der et presserende behov for en afbalanceret og effektiv global reaktion, der er baseret på specifikke behov, er resultatorienteret og styret af princippet om at bevarelse af subsistensmidler er at redde liv samtidig med, at de pågældende områders behov for selvudvikling og selvforsyning tages i betragtning. For at nå dette mål er det vigtigt, at den europæiske konsensus fremmer disse humanitære værdier, og at forskellige aktører optimerer ressourcerne.

Jeg vil endnu en gang slå til lyd for, at der er et presserende behov for at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke i overensstemmelse med Barnier-rapporten fra maj 2006. Jeg vil gerne lykønske min kollega, fru Striffler, med det positive indhold i de forslag, hun har fremsat, og jeg vil gerne gentage, at jeg mener, at den humanitære konsensus er et vigtigt instrument, der er yderst relevant i den aktuelle situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Den humanitære konsensus er et nøgleinstrument, der især viser sin værdi i den aktuelle humanitære situation med dybtgående ændringer. Vi har været vidner til en dramatisk stigning i naturkatastrofernes antal og intensitet, hvilket navnlig skyldes konsekvenserne af klimaændringer, mangedoblingen i antallet af komplekse kriser, navnlig interne konflikter, samt konflikternes ændrede karakter, hvoraf mange medfører forflytninger af store menneskemængder.

Overtrædelser af den humanitære folkeret bliver stadig mere almindelige. Et særligt chokerende aspekt af sådanne overtrædelser er den stigende brug af seksuel vold som et krigsvåben. Jeg støtter ordførerens holdning, og jeg mener, at der er behov for stærke foranstaltninger for at øge beskyttelsen mod seksuelle voldshandlinger under humanitære omstændigheder. Jeg er enig i den holdning, som betænkningens forfatter giver udtryk for, om, at de seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan endnu en gang har vist, at der er behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab, effektivitet, reaktionshastighed, koordinering og synlighed.

Jeg støtter også oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan (europæisk civilbeskyttelsesstyrke).

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske konsensus om humanitær bistand, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede frem til den 18. december 2007, var et vigtigt fremskridt med hensyn til definition af den europæiske humanitære bistand, dens anvendelsesområde og spektrum. Med denne betænkning, hvis konklusioner, jeg støtter på det kraftigste, gennemfører vi midtvejsrevisionen af den som fastsat i handlingsplanen fra maj 2008. Ved denne korsvej vil jeg gerne lykønske fru Striffler med hendes fremragende arbejde. Med hensyn til de tanker, der kommer til udtryk i betænkningen, vil jeg gerne fremhæve den vægt, der lægges på "modtagernes reelle og vedvarende inddragelse … i forvaltningen af bistanden". Jeg har slået til lyd for dette princip, der burde foranledige EU til i stigende grad at fokusere sin indsats på civilsamfundet og de lokale myndigheder. Dette vil nedbringe fokus på EU-medlemsstaternes forbindelser, der fortsat bør spille en rolle, men ikke i bilaterale forbindelser, som det ofte har været tilfældet indtil nu. Jeg vil også gerne understrege behovet for at fremsætte forslag, der sigter mod "oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som er baseret på en optimal udnyttelse af den nuværende EU-civilbeskyttelsesordning og på pooling af de eksisterende nationale ressourcer", hvilket ville betyde en stigning i de marginale omkostninger til opnåede synergier via den kapacitet, der allerede er blevet oprettet i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig.(IT) Humanitær bistand spiller nu en større og vigtigere rolle end tidligere. Forskellige udviklingssatser og voksende uligheder i muligheder og ressourcefordeling i geografisk, social og generationsmæssig sammenhæng, voksende klimaændringer (som til dels er menneskeskabte) og den dermed forbundne stigning i antallet af naturkatastrofer, voksende miljøforureninger og et ubalanceret menneskeskabt pres koncentreret i store byområder og en ulige befolkningstilvækst i nogle områder på Jorden har ført til et voksende antal humanitære katastrofer, hvor bistanden indtager en væsentlig rolle i genopretningen af grundlæggende levevilkår og menneskelig værdighed. I lyset heraf kan eventuelle interventioner som følge af EU's udenrigspolitik – der endnu ikke er fastlagt – hvis der er behov for at bistå mennesker ramt af katastrofer, ikke fordeles i henhold til de enkelte medlemsstaters interesse- og indflydelsesområder, men bør antage en europæisk dimension.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand. EU's humanitære politik er det praktiske udtryk for dets forpligtelse til at støtte mennesker, der har brug for bistand, når de er allermest sårbare. EU er verdens største donor af humanitær bistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. I 2009 ydede vi i alt 950 mio. euro til omkring 115 mio. mennesker i over 70 lande. Den europæiske konsensus om humanitær bistand, der blev underskrevet den 18. december 2007, understreger EU's vilje til at arbejde tæt sammen på dette område for at sikre, at bistanden gennemføres så effektivt som muligt, og til at forsvare og fremme grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og slå energisk til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret. Der ligger mange udfordringer forude. De seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan viste endnu en gang, at EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab må forbedres væsentligt. Katastrofeforebyggelsen skal integreres fuldt ud i politikkerne for udviklingsbistand og humanitær bistand. Vi har også brug for en tydeliggørelse af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) De seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan har endnu en gang vist, at der er behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab hvad angår effektivitet, koordinering og synlighed.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, der slår til lyd for oprettelse af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan (europæisk civilbeskyttelsesstyrke) – et begreb, der blev lanceret af kommissær Barnier efter tsunamien i Asien, og som Parlamentet gentagne gange siden har presset på for at få oprettet.

Denne kapacitet bør udgøre en optimering af de redskaber, der allerede er tilgængelige, og som ville blive mere effektive og synlige, idet målet er gennem et tættere samarbejde at muliggøre en øjeblikkelig mobilisering af alle de nødvendige ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at handlingsplanen i den europæiske konsensus bør revideres. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år ikke mindst med det voksende antal naturkatastrofer og deres stigende intensitet, der også er forårsaget af konsekvenserne af klimaændringerne. Det er vigtigt at integrere katastrofeforebyggelse fuldt ud i politikker for udviklingsbistand og humanitær bistand, hvilket gør det endnu vigtigere, at den humanitære konsensus anvendes stramt og energisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det står klart, at katastrofesituationer og humanitære nødsituationer mangedobles verden over i dag. EU har påtaget sig en vigtig rolle i bekæmpelsen af disse svøber, og jeg håber, at det fortsat vil gøre dette og endog vil styrke denne rolle så vidt muligt. Det er dog ikke nok at give en sulten person en fisk. Han skal lære at fiske.

Jeg mener, at det at hjælpe de mindre velstående lande med menneskelige og materielle ressourcer, så de kan imødegå fremtidige kriser, er næsten lige så vigtigt som at imødegå de nødsituationer, der opstår. Den europæiske konsensus om humanitær bistand fortjener min støtte, og jeg håber, at kompromiset mellem de europæiske institutioner vil resultere i en stadig bedre udnyttelse af de ressourcer, der står til EU's rådighed, samtidig med at donationer til dem, der har mindst og lider mest, prioriteres, og fuldstændig neutralitet i forhold til politiske eller ideologiske dagsordener sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I de senere år har verden været vidne til en dramatisk stigning i katastrofernes omfang både i det ramte geografiske område og med hensyn til antallet af ofre. Selv om det er et spørgsmål af stor betydning, falder det ikke inden for disse forhandlinger at drøfte klimaændringernes konsekvenser på disse katastrofer. Rådets, Parlamentets og Kommissionens underskrivelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand den 18. december 2007 var et vigtigt fremskridt med hensyn til humanitær bistand, særlig da der var udarbejdet en handlingsplan for fem år, i henhold til hvilken der skulle gennemføres en midtvejsrevision. Dette er målet med denne betænkning. Hele verden kender og anerkender den nøglerolle, som EU's humanitære bistand spiller. Parlamentet har behandlet dette spørgsmål på adskillige møder, særlig i vores taler. I de senere år har begivenheder i Brasilien, Haiti, Pakistan, Madeira og andre steder foranlediget os til at overveje effektiviteten af støtte til civilbeskyttelse og humanitær bistand. Som det er blevet påvist i denne betænkning, er der til trods for de begrænsede oplysninger, der står til rådighed, positive udviklingstendenser på europæisk plan, som det også fremgår af nedsættelsen af Rådets arbejdsgruppe om humanitær bistand og fødevarebistand. Der står dog fortsat meget tilbage at gøre.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) EU's såkaldte "humanitære bistand" spiller en ikke uvæsentlig rolle i det, der i stigende grad defineres som EU's udenrigspolitik. Den udnytter ofte reelle behov for bistand og samarbejde, som det er vigtigt at reagere på, særlig nødsituationer, mens en lang række mål forfølges i praksis. De foranstaltninger, der træffes, og de metoder, der anvendes, som omfatter militær intervention og besættelse, søger at genskabe og uddybe former for politisk og økonomisk dominans og at kontrollere udviklingslandenes markeder og naturressourcer. På baggrund af kapitalismens voksende krise, omfatter disse intentioner også altid en begrænsning af folks kamp for større retfærdighed og sociale fremskridt, hvilket kommer til udtryk på forskellig måde og antager forskellige former verden over.

Forklædt som såkaldte "humanitære" interesser fremmer en række ikke statslige organisationer, logistikvirksomheder og andre modtagere af og medskyldige i disse politikker deres egne og deres bagmænds interesser. Disse interesser kan være offentlige eller private, og de kan omfatte bl.a. politiske, finansielle eller religiøse begrundelser. I princippet går vi ind for specifikke udtryk for solidaritet med ofrene for enhver form for katastrofe eller konflikt. Disse skal dog baseres på disse menneskers interesser, på respekten for folkeretten og på disse landes uafhængighed og suverænitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg mener, at vi må forbedre de redskaber, som EU råder over til at reagere på katastrofer som den, Haiti har oplevet med jordskælvet for blot et år siden efterfulgt af koleraepidemien for nylig. Min gruppe og jeg mener, at vi må fremme en øget finansiering til humanitær bistand, for at muliggøre flere interventioner, navnlig for at hjælpe de mest sårbare mennesker. I denne forbindelse skal vi sikre, at vi skelner klart mellem de militære og de humanitære organers arbejdsområder, da militære ressourcer bør anvendes så lidt som muligt og som en sidste udvej.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) EU som en blok er verdens største bidragyder af humanitær bistand. Alligevel har nyere katastrofer understreget visse mangler ved EU's kapacitet til at handle på en hurtig, effektiv og koordineret måde. Striffler-betænkningen understreger nogle af disse bekymringer, og man må håbe, at dagens afstemning resulterer i nogle positive foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i denne betænkning, fordi betænkningen ikke blot er en formel øvelse, men også en lejlighed til at afspejle den humanitære bistand i dag. Den humanitære situation har ændret sig dramatisk i de senere år. I denne ændrede situation er den første faktor, der skal fremhæves, den betydelige stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer forårsaget hovedsageligt af konsekvenserne af klimaændringer. Dette indebærer et behov for at investere mere i katastrofeforebyggelse og for at yde støtte – ud over engangsbistand – til lokalsamfundenes kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab. Af andre faktorer kan nævnes den stigende forekomst af komplekse kriser, særlig interne konflikter, og udviklingen i konflikternes natur, ofte ledsaget af massive befolkningsbevægelser (flygtninge, internt fordrevne) og tiltagende vold mod befolkningen. Overtrædelser af den internationale folkeret bliver mere almindelige, og situationen i marken forringes. Et særligt chokerende aspekt af sådanne overtrædelser er den stigende brug af seksuel vold som et krigsvåben. Der bør gøres en stor indsats for at indarbejde beskyttelse mod seksuel vold i humanitære reaktioner. Derfor bør der fokuseres specifikt på de mest sårbare grupper, herunder kvinder, børn og mennesker, der er blevet tvangsfordrevet (enten internt eller som flygtninge). De seneste humanitære katastrofer i Haiti og Pakistan har endnu en gang vist, at der er behov for at forbedre EU's kapacitet med hensyn til katastrofeberedskab hvad angår effektivitet, koordinering og synlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Et år efter jordskælvet i Haiti kan vi se, at de skridt, vi tager, eller den måde, hvorpå vi hjælper, ikke er perfekte. Derfor må den europæiske konsensus, der opstod for at lette leveringen af humanitær bistand, ikke sættes over styr. EU har som en af de rigeste og mest udviklede regioner i verden en moralsk pligt til at hjælpe de svageste og dem, der er i nød. Vi må navnlig opretholde solidariteten med ofrene for naturkatastrofer og andre katastrofer, der ikke er forberedt på det, der sker for dem.

Vi bør derfor træffe foranstaltninger til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område og til at lette udvekslingen af bedste praksis. Vi bør gøre alt for at sikre, at bistandssystemet er effektivt, så ikke en eneste cent går til spilde. Det er derfor nødvendigt at samarbejde med andre internationale, ikke statslige organer og organisationer, som også yder bistand, for at gøre bistanden mere effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for Striffler-betænkningen, fordi der stadig er et stort behov for at understrege betydningen af dette spørgsmål og dermed dets følsomhed.

Parlamentets mål med afstemningen var at understrege behovet for, at EU's mål bliver opretholdelse af menneskerettighederne, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Med hensyn til solidaritet er vi aldrig helt parate eller udstyret med fremragende planer. Vi må i stigende grad tilskynde alle de europæiske aktører, herunder Kommissionen og de enkelte medlemsstater, til at tilskynde til fremme af den universelle respekt for menneskerettighederne. Jeg vil for min del fortsat støtte denne modus vivendi, herunder også i Budgetudvalget, som jeg er medlem af, og støtte alle foranstaltninger, der har til formål at øge den finansielle bistand til disse aktiviteter, der specifikt sigter mod at beskytte disse vigtige rettigheder, så EU fortsætter sine bestræbelser på at bistå og støtte de dele af befolkningen, der har størst behov herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Vi har på det seneste set en dramatisk stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer, menneskeskabte eller ej, samt en stigning i de negative virkninger forårsaget af overtrædelser af den humanitære folkeret og dårlig regeringsførelse. Som bekendt er EU verdens største donor af humanitær bistand og bidrager med omkring 40 % af den officielle, internationale humanitære bistand. Beviset herfor er de 115 mio. modtagere af bistand fra omkring 70 lande, som har modtaget i alt næsten 1 mia. euro. Jeg stemte for denne konsensus, da jeg mener, at EU via sin humanitære politik gennem handling viser sit engagement over for mennesker, som virkelig har behov for bistand. I denne henseende har vi behov for tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer, og vi må støtte en forbedret koordinering mellem de institutioner og organisationer, der er involveret i denne proces.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser denne betænkning yderst velkommen, idet den fremsætter forslag til, hvordan den europæiske konsensus om humanitær bistand kan styrkes. Den fremhæver en række områder, hvor der er behov for større opmærksomhed, herunder fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, spørgsmål om kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Den fremlagte betænkning er et meget rettidigt svar på de mange naturkatastrofer, vi har oplevet i de seneste år. Det er vigtigt, at EU lærer af erfaringerne med at yde effektiv bistand efter tidligere katastrofer f.eks. Australien, Haiti og Rusland, så det kan fastlægge helt klare procedurer og ressourcer for levering af humanitær bistand. Det europæiske kontinent har hidtil undgået katastrofer i et sådant omfang, men det betyder ikke, at vi ikke bør forberede en effektiv række af strukturer og ressourcer. Erfaringerne fra de seneste år viser, at sikring af transport til ramte områder ikke er mulig uden teknisk og organisatorisk støtte fra militære enheder. Ikke statslige humanitære organisationer har ikke disse muligheder.

Det er indlysende, at indbyggerne i ramte områder meget ofte er afskåret fra transportforbindelser rundt omkring i landet, og de civile luftfartsressourcer er begrænsede. Hvis brug af militære styrker er begrundet og acceptabel nogen steder, så er det helt sikkert i forbindelse med humanitære katastrofer eller naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Naturkatastrofer er helt klart indtruffet med øget intensitet i de senere år. EU er også en af de største globale aktører med hensyn til humanitær bistand, og det er vigtigt, at denne rolle opretholdes til trods for de kriser, vi oplever i øjeblikket. Alligevel mener jeg, at det ud over at hjælpe de dårligst stillede og alle dem, der er ramt af disse katastrofer, er nødvendigt at forsyne de fattigste lande, og dermed også dem, der er mest sårbare over for disse situationer med menneskelige ressourcer og finansiering, så den eksterne bistand ikke er så kritisk. Dette kan kun ske med udviklingspolitikker og bistand til disse lande på mellemlang og lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig.(FR) Det humanitære rum er i stigende grad komplekst og vanskeligt. Den humanitære folkeret overtrædes hyppigt, forvirring omkring rollerne betyder, at humanitære arbejdere i stigende grad opfattes som mål, og naturkatastroferne stiger i antal og intensitet. I 2010 oplevede vi de tre største humanitære katastrofer i de senere år, nemlig jordskælvet i Haiti, tørken i Sahel og oversvømmelserne i Pakistan. Som kommissær Kristalina Georgieva imidlertid har sagt, er "kvaliteten af vores humanitære bistand […] af største betydning". Den "redder omkring 140 mio. liv hvert år".

Med disse betragtninger in mente er jeg enig med ordføreren, når hun kræver en væsentlig stigning i finansieringen til humanitær bistand, og når hun bemærker, at den europæiske konsensus om humanitær bistand ikke er tilstrækkelig kendt. Vi må fortsat øge kendskabet og fremme humanitære principper og principperne i folkeretten. Vi må, som jeg allerede har haft lejlighed til, slå til lyd for oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan. Vi må øge fokus på katastrofeforebyggelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Betænkningen om gennemførelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand indeholder nogle vigtige forslag, som bør omsættes i handling i fremtiden. Et eksempel er udviklingen af kapacitet og ressourcer til civilbeskyttelse, idet nøgletanken er at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke. Det er også vigtigt at forbedre koordineringen, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også på internationalt plan med FN. Strategien med at levere fødevarer og lignende lokalt i krisesituationer og dermed støtte den lokale økonomi er også en fornuftig idé. Desværre er betænkningen ikke specifik eller ambitiøs nok, og derfor stemte jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi EU som verdens største donor af humanitær bistand bør lægge større vægt på humanitær bistand i de områder, hvor der er presserende behov herfor, da der er sket en dramatisk stigning i antallet af naturkatastrofer og interne konflikter. Medlemsstaterne bør bidrage mere effektivt til processen med gennemførelse af den europæiske konsensus ved at inddrage den i nationale humanitære strategier. På grund af behovet for humanitær bistand er det nødvendigt at afsætte øgede midler hertil og muliggøre en hurtig og effektiv finansiering af operationer.

Jeg er enig i forslaget om, at der må skelnes meget klart mellem de militære og de civile organers arbejdsområder, så militære ressourcer og kapacitet kun anvendes i et meget begrænset antal tilfælde og som en sidste udvej, navnlig i de regioner, der er ramt af væbnede konflikter. For at sikre en passende og effektiv koordinering af den humanitære bistand må der desuden oprettes en europæisk civilbeskyttelsesstyrke og en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) EU er verdens største donor af humanitær bistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. EU's humanitære politik viser dets forpligtelse over for mennesker i lande, der har behov for bistand. Efter EU's underskrivelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand er der blevet gennemført mange foranstaltninger med henblik på samarbejde på dette område for at optimere dens effektivitet og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed i indsatsen for at bistå dem, der har størst behov. Bortset herfra ser det ud til, at der stadig er et manglende kendskab til den europæiske konsensus. Vi må derfor gøre en større indsats for at øge dens synlighed. Jeg mener, at det inden for en sektor, der er så sårbar som humanitær bistand, er vigtigt at være klar over, hvordan omstændighederne har ændret sig gennem årene, idet man bør huske på den væsentlige stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer. Som følge heraf mener jeg, at vi må udfolde større bestræbelser inden for katastrofeforebyggelse og yde støtte til lokalsamfundenes egen kapacitet i denne forbindelse. Hvis den humanitære bistand skal følge en stabil vej til fuld udnyttelse, må vi stædigt blive ved med at slå til lyd for bevarelse af det "humanitære rum". Ved at stemme for Striffler-betænkningen håber jeg, at vi kan gå over til vedtagelse af en praktisk handlingsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) EU er via Kommissionen og medlemsstaterne verdens største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. En stram midtvejsrevision af gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand kan kun konkludere, at det er nødvendigt at fremme et større kendskab til denne mekanisme og bedre koordinering og effektivitet mellem de berørte enheder. Økonomiske bidrag alene kan være nyttesløse, hvis de ikke ledsages af en tæt og effektiv koordinering i alle faser og for alle former for EU-støtte. Vi lever i en kritisk tid. Den humanitære situation har ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket har gjort det endnu vigtigere, at den europæiske konsensus om humanitær bistand anvendes stramt og energisk. Jeg stemmer for denne betænkning, og jeg vil gerne opfordre til en politik med systematisk dialog, større samarbejde i marken, bedre styring og en forpligtelse til at forebygge katastrofer. Jeg støtter oprettelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke i tråd med Barnier-rapporten offentliggjort i maj 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) EU er verdens største donor af humanitær bistand og yder mere end 40 % af hele den internationale humanitære bistand.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand, som Rådet, Parlamentet og Kommissionen underskrev den 18. december 2007 på grundlag af en femårig handlingsplan, forpligter EU og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen. Handling nr. 33 kræver en midtvejsrevision af handlingsplanen for at håndtere det manglende kendskab til den humanitære sektor, alvorlige klimaændringer, den voksende forekomst af komplekse kriser og voksende vold.

Vi slår derfor til lyd for, at der oprettes en hurtig reaktionskapacitet på europæisk plan (europæisk civilbeskyttelsesstyrke) som foreslået af hr. Barnier for at optimere de værktøjer, der allerede står til rådighed, idet målet er gennem tættere koordinering at muliggøre en øjeblikkelig mobilisering af alle de nødvendige ressourcer.

På baggrund af de opgivne tal og indførelsen med Lissabontraktaten af en egentlig politik for humanitær bistand på EU-plan er jeg helt enig i, at der er behov for en midtvejsrevision, der fokuserer på en styrkelse af handlingsplanen vedrørende fremme af humanitære principper, om levering af humanitær bistand, om præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver og om katastrofeforebyggelse og om styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som præsenterer en oversigt over gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand, formulerer forslag, der hjælper til at styrke dens synlighed og forbedre effektiviteten i realiseringen af dens mål. Dette instrument har fået endnu større betydning i den aktuelle humanitære situation, der har været kendetegnet ved en væsentlig stigning i antallet og intensiteten af naturkatastrofer, og det er vigtigt, at der udfoldes bestræbelser i retning af en fuldstændig opfyldelse af de forpligtelser, den giver anledning til, og at medlemsstaterne er mere involveret i gennemførelsen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) I dag stemte vi i plenarforsamlingen om betænkningen om den europæiske konsensus om humanitær bistand.

EU er via Kommissionen og medlemsstaterne verdens største donor af humanitær bistand. Dets bidrag udgør over 40 % af den samlede officielle, internationale humanitære bistand. EU's humanitære politik er det praktiske udtryk for dets forpligtelse til at støtte mennesker i tredjelande, der har brug for bistand, når de er allermest sårbare.

Det er vigtigt at understrege, at leveringen af bistand skal baseres udelukkende på påviste behov og graden af sårbarhed, at bistandens kvalitet og kvantitet hovedsageligt bestemmes ved en indledende evaluering, og at evalueringsprocessen skal forbedres yderligere, særlig med hensyn til anvendelsen af sårbarhedskriterier, navnlig i forbindelse med kvinder, børn og handicappede grupper.

Desuden er modtagernes reelle og vedvarende inddragelse – og om muligt deltagelse – i forvaltningen af bistanden en af de afgørende forudsætninger for humanitære foranstaltningers kvalitet, navnlig i tilfælde af langvarige kriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 styres Unionens humanitære indsats af artikel 214 TEUF, med hvilken der indføres en fuldgyldig EU-politik for humanitær bistand. På dette område deler EU kompetencen med medlemsstaterne. Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand vil således få sit eget retsgrundlag, når den revideres under den fælles beslutningsprocedure. Med Lissabontraktaten oprettedes også Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg har i løbet af disse forhandlinger været fortaler for, at GD ECHO skulle forblive uafhængigt for at undgå en instrumentalisering af den humanitære bistand under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det kræver også, at opgavefordelingen mellem Catherine Ashton og Kristalina Georgieva præciseres.

Midtsvejsrevisionen af handlingsplanen er en lejlighed til at styrke EU's indsats på en række områder, og i betænkningen henledes opmærksomheden på bl.a. følgende spørgsmål. Fremme af de humanitære principper og den humanitære folkeret, forbedring af kvalitet, koordinering og sammenhæng i leveringen af EU's humanitære bistand, præcisering af anvendelsen af militær- og civilbeskyttelsesaktiver i overensstemmelse med den humanitære konsensus og FN's retningslinjer, katastrofeforebyggelse og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) EU er via Kommissionen og medlemsstaterne tilsammen verdens største donor af humanitær bistand og bidrager med over 40 % af den samlede officielle internationale bistand.

Alene i 2009 ydede Kommissionen i alt 950 mio. euro til omkring 115 mio. mennesker i over 70 lande. EU's politikker er det praktiske udtryk for den reelle forpligtelse til at støtte mennesker, når de er allermest sårbare. Vores mål er at blive i stand til at planlægge en mere koordineret civil og militær reaktion, så vores intervention med hensyn til naturkatastrofer bliver mere effektiv. Disse tragiske hændelser indtræffer hyppigere og hyppigere og har resulteret i hundredtusindvis af dødsfald verden over i de senere år.

Der bør navnlig fokuseres på kvinder og børn, særlig flygtninge og internt fordrevne personer, da overtrædelser af den humanitære folkeret inden for disse grupper bliver stadig mere almindelige. Ud over at sikre en mere effektiv intervention skal der gøres meget inden for aktiv og passiv forebyggelse. De samfund, der er udsat for den største risiko, skal være bedre forberedt på disse fænomener gennem fremme af alle bæredygtige udviklingspolitikker, der sigter mod at minimere skaderne.

 
  
  

Betænkning: Daciana Octavia Sârbu (A7-0376/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew og David Campbell Bannerman (EFD), skriftlig. (EN) 14/1: Jeg stemte for dette, da jeg ser det som en svækkelse af EU-lovgivningen, som vil gøre det lettere at importere ikke-genmodificerede sojabønner til Det Forenede Kongerige. Dette er et afgørende spørgsmål for vores fjerkræsektor.

14/2: Jeg stemte for dette, da det vil nedbringe de negative virkninger af EU-lovgivningen på laster af ikke-genmodificerede sojabønner til Det Forenede Kongerige.

14/3: Jeg stemte ikke om dette, fordi det, selv om det kan være et godt ønske (at en britisk regering er fri for EU-kontrol), endnu ikke er et afgørende spørgsmål efter min mening, og jeg ønsker ikke at udvide EU's beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) EU bør vende sig mod innovative initiativer, der for det første gør brug af fødevareoverskud og for det andet gør det muligt for mennesker, der lider under fødevaremangel, at få noget at spise. Der bør indføres bestemmelser herom, når den fælles landbrugspolitik revideres. Spekulation har været ansvarlig for næsten 50 % af de seneste prisstigninger, så en fælles strategi inden for G20 bør anvendes til at tilskynde til oprettelse af prisstabiliseringsinstrumenter i internationale fora. EU bør gå forrest i en international bevægelse, der sigter mod at skabe enighed i FN om permanent og effektivt at skaffe fødevarer til lande med fødevaremangel.

Jeg vil også gerne understrege betydningen af at støtte landbrugssektorens troværdighed, navnlig ved at fremme den blandt uddannede og energiske unge mennesker som en aktivitet, der kan knyttes sammen med innovation og forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, der anerkender fødevaresikkerhed som en menneskeret. Den er opnået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov, få sine personlige præferencer opfyldt og dermed føre et sundt og aktivt liv. Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på, at de globale lagre af basisfødevarer er langt mere begrænsede end tidligere, idet disse globale fødevarelagre under fødevarekrisen i 2007 faldt til et rekordlavt niveau, der kun kunne dække 12 ugers behov. Samtidig er verdens fødevareproduktion i stigende grad sårbar over for ekstreme vejrforhold kædet sammen med klimaændringer, hvilket kan forårsage tilfælde af pludselig og uforudsigelig fødevaremangel. EU bør derfor fastsætte bestemmelser for dets bidrag til dette system med globale fødevarelagre.

Jeg mener, at det er vigtigt at fremme ikke alene konkurrenceevnen, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og distribution på lokalt plan. I forbindelse med den aldrende befolkning i landdistrikterne mener jeg desuden, at det er meget vigtigt at sikre unge landbrugere adgang til jord og lånemuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) De ustabile priser på fødevarer og basisfødevarer på det seneste har givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til fødevareforsyningskædens funktion på europæisk og globalt plan. Fødevarepriserne har ramt de mest sårbare dele af befolkningen hårdest. I betænkningen opfordres der til, at forbrugerne forsynes med sunde fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser og til, at landbrugernes indkomster sikres, hvilket er to af EU's nøglemålsætninger. Jeg stemte for betænkningen. Europa kan bidrage til global fødevaresikkerhed ved at blive mere konkurrencedygtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Som den første politik, der blev gennemført, og den største udgiftspost indtil for nylig indtager landbruget en central stilling i det europæiske projekt. I de seneste få tiår har vi ganske vist oplevet noget af et fald inden for dette område til gavn for andre vigtige områder, men vi må ikke glemme, at det europæiske landbrugs uafhængighed er en vigtig strategisk udfordring. Som formanden for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), Joseph Daul, desuden understregede i starten af det nye år, vil fødevaresikkerhed være det vigtigste spørgsmål i 2011. Fødevaremanglen i verden og de deraf følgende kriser må advare os om situationens alvor. En kraftig prisstigning og et begrænset udbud af basale ressourcer. Europa må reagere på denne nye udfordring. Miljøspørgsmål gør problemet endnu mere komplekst og omfattende. Derfor stemte jeg for denne beslutning, som søger at sikre, at dette spørgsmåls strategiske karakter anerkendes. Det peger på den rolle, som EU kan spille i forvaltningen af de globale lagre, og på den fælles landbrugspolitiks egnethed i forbindelse med disse udfordringer og henleder opmærksomheden på den skadelige virkning af spekulation i råvarepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) I øjeblikket lider 900 mio. mennesker verden over af sult, som ledsager ekstrem fattigdom, og op mod 2 mia. kan ikke være sikre på deres fødevareforsyning, fordi de lever med en fattigdomstrussel.

Da der er behov for mindst en stigning på 70 % for at imødekomme den voksende globale befolknings behov, må landbrugssektoren styrkes. Med henblik herpå støtter jeg denne vigtige betænkning om landbrug og fødevareforsyning. Der skal udvikles en stærk, finansieret, fælles landbrugspolitik, som kan levere fødevare af høj kvalitet til rimelige priser, når vi lever op til kravet om fødevarer i EU og på verdensplan.

Skolefrugt- og skolemælksordningerne og programmet de socialt dårligst stillede personer i EU skal styrkes. Mennesker i EU skal have adgang til tilstrækkeligt sunde fødevare til trods for økonomiske problemer.

Det giver anledning til bekymring, at verdens fødevarelagre ikke er så fyldte som tidligere, og i lyset af truslen fra klimaændringer og naturkatastrofer støtter jeg det, der siges i betænkningen om oprettelse af et globalt system helliget oprettelse af fødevarelagre.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument. Med den hurtige stigning i verdens befolkning skal landbrugssektoren imødekomme et voksende behov for sikre og tilstrækkelige fødevarer til trods for de hindringer, som udgøres af begrænsede naturressourcer, høje energipriser og klimaændringer. Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skal fødevareproduktionen øges med mindst 70 % for at imødekomme behovene i en global befolkning, der forventes at overstige 9 mia. i 2050. Desuden lider omkring 900 mio. mennesker verden over af kronisk sult på grund af ekstrem fattigdom, mens op mod 2 mia. mennesker mangler reel, langsigtet fødevaresikkerhed på grund af varierende grader af fattigdom. Tilgængeligheden af fødevarer er derfor fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses. Jeg er enig i, at den nye fælles landbrugspolitik, der skal indføres efter 2013, skal fremme ikke alene konkurrenceevnen, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og distribution på lokalt plan. I forbindelse med den aldrende befolkning i landdistrikterne mener jeg, at det er meget vigtigt at sikre unge landbrugere adgang til jord og lånemuligheder og at opretholde rimelige fødevarepriser og en tilstrækkelig indkomst for landmænd.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi fattigdom og sult fortsat findes i EU. 79 mio. mennesker i EU lever stadig under fattigdomsgrænsen. Mine ændringsforslag understreger den omstændighed, at retten til fødevarer er en grundlæggende menneskeret, og dette mål er nået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til passende, sundhedsmæssigt sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sine ernæringsmæssige behov og ønsker og dermed føre et sundt og aktivt liv. Jeg vil navnlig gerne understrege, hvor vigtigt det er, at der findes et mangfoldigt europæisk landbrug, at forskellige landbrugsmetoder eksisterer side om side, og hvor vigtigt det er, at der findes forskelligartede fødevarer og ernæring af høj kvalitet i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. (NL) Jeg stemte for betænkningen. Staatkundig Gereformeerde Partij (SGP), der er mit parti, har i sit partiprogram klart understreget landbrugssektorens strategiske betydning, og landbruget er endog blevet kaldt grundlaget for fødevaresikkerheden. Så noble disse idéer i sig selv kan være, må jeg dog fremsætte to marginale bemærkninger til teksten. EU bør ikke blande sig i skolemælks- og skolefrugtordningerne. Overlad det til medlemsstaterne, hvis de ønsker det. Jeg har også stemt imod afsnittet om liberalisering og fremme af import af gmo'er. Mit parti har den holdning, at gmo'er ikke er løsningen på problemet med den globale fødevareforsyning. Der er endnu ikke blevet påvist nogen forbindelse mellem genmodificering og højere udbytte. Efter vores mening bør vi også stille os selv etiske spørgsmål omkring genmodificering.

Jeg er dog glad for den overordnede tone i beslutningen, der endnu en gang har påvist, hvor vigtigt det er at sikre en stærk og ordentlig finansiering til den fælles landbrugspolitik efter 2013. Desuden mener jeg, at opfordringen til udviklingslandene til at udnytte deres jord til først og fremmest at sikre fødevareforsyningen til deres egen befolkning er af stor betydning og et yderst presserende spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) At skaffe adgang til fødevarer for alle i lyset af den voksende globale efterspørgsel og fødevaremangel for adskillige milliarder mennesker verden over er en enorm og vigtig udfordring. Alene i EU lever 16 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen og kæmper for at få dækket deres mest basale behov – bolig, sundhed og naturligvis fødevarer.

Det er med dette for øje og for at sætte skub i debatten, at vi stemte for en beslutning, der anerkender landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed. På et tidspunkt, hvor vi overvejer den fælles landbrugspolitiks fremtid, synes det nødvendigt ikke at overse dette behov og denne ret – der bør være universel – til fødevarer for alle.

Et af vores mål er at bekæmpe spekulation inden for landbrugssektoren. Vi opfordrer derfor til en revision af lovgivningen om finansielle instrumenter. Vi har brug for mindre prisustabilitet og mere gennemsigtighed. Vi foreslår også tanken om et "globalt system af fødevarelagre" for at kunne håndtere kriser mere effektivt, og vi opfordrer Kommissionen til at overveje denne form for foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Det er EU's pligt at tage de udfordringer op, som fødevaresikkerhed, levering af fødevarer af høj kvalitet, beskyttelse af miljøet, landdistrikternes mangfoldighed og opretholdelse af territorial balance gennem forbedring af levevilkårene i landdistrikterne, indebærer. Den fælles landbrugspolitik giver svar og løsninger på disse fremtidige udfordringer. Det er vigtigt, at de mål og instrumenter, som denne politik har identificeret, søger så vidt muligt at imødekomme behovet for at integrere en specifik national dimension i den fælles landbrugspolitiks struktur. Landmænd har naturligvis behov for en omfattende direkte støtte, også i fremtiden. De aktuelle forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til direkte betalinger kan dog ikke længere opretholdes, fordi dette har en direkte indvirkning på landbrugsprodukternes konkurrenceevne på det indre marked.

Den fælles landbrugspolitik må påtage sig ansvaret for, hvordan EU-midlerne anvendes, ved at fokusere betalingerne udelukkende på dyrkede landområder, og, når der er tale om husdyravlssektoren, kun de dyr, der befinder sig på bedriften i det år, betalingerne vedrører. Den fælles landbrugspolitiks søjle I bør dække kompensationsbetalinger til landbrugsmæssigt dårligt stillede områder og betalinger til miljøvenligt landbrug, og dermed bidrage til at forhindre, at landbrugsjord opgives, og til at belønne miljøfordele som følge af en ekstensiv landbrugspraksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da fødevaresikkerhed er en menneskeret, som er opnået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov og dermed føre et sundt og aktivt liv. I Europa lever 16 % af borgerne fortsat under fattigdomsgrænsen, og adgangen til fødevarer er fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses. Fødevaresikkerhed kræver således fortsat en solid fælles landbrugspolitik. Den nye fælles landbrugspolitik, der skulle træde i kraft efter 2013, skal opfylde fødevaresikkerhed og andre udfordringer, navnlig klimaændringer, den økonomiske krise og opretholdelse af den territoriale balance inden for EU. På den anden side har EU's ambitiøse energimålsætninger fremmet dyrkningen af biobrændstof i stor stil, men produktionen af biobrændstof konkurrerer med fødevareproduktionen om jord, hvilket potentielt har en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen til trods for, at den indeholder nogle meget positive punkter og anerkender landbrugets rolle i opretholdelsen af fødevaresikkerhed og dens tilstrækkelighed. Der er dog en meget alvorlig ulempe ved betænkningen, som ikke kan overses. Der blev vedtaget et specifikt punkt, hvori Europa-Parlamentet "opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed". Vi indtager fortsat en fast holdning imod import og brug af alt modificeret materiale, fødevarer eller foder, og jeg kunne under ingen omstændigheder stemme for en betænkning, hvori Europa-Parlamentet for første gang indtager en positiv holdning til de modificerede organismer, som hr. Barroso forsøger så ivrigt at få indført i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret. I dag anslås det, at omkring 900 mio. mennesker verden over lider af kronisk sult, mens mange andre ikke har tilstrækkeligt sunde fødevarer på grund af varierende grader af fattigdom. Fødevaresikkerhed kan opnås, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov. Fødevaresikkerhed kræver en solid fælles landbrugspolitik, men den skal være konsekvent og tage sociale problemer op. Den skal være konsekvent på den måde, at den ikke tillader overskudsproduktion, der forvrider markedet og forårsager miljøproblemer, og den skal være socialt engageret ved at sikre, at alle mennesker fra alle sociale lag har adgang til fødevarer af høj kvalitet.

På den anden side glæder jeg mig over, hvordan spørgsmålet om mangfoldighed inden for det europæiske landbrug håndteres. Konkurrenceevne og innovation kan og bør gå hånd i hånd med traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og lokal distribution. Finansielle investeringer inden for disse sektorer vil være afgørende for en effektiv udnyttelse af jorden i forskellige regioner, og det samme vil investering i energi, der nedbringer afhængigheden mellem fødevaresikkerhed og energisikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Forslaget til beslutning om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed er et yderst nødvendigt og rettidigt dokument, da det kommer, netop som der sker en stadig hurtigere stigning i priserne på en lang række fødevarer. Henstillingerne i betænkningen er realistiske og relevante og omhandler reelle spørgsmål på dette område. Jeg vil gerne nævne den betydning, der tillægges uddannelse og fremme af nye generationer af landmænd i EU, hvilket er afgørende på baggrund af den aldrende befolkning. Jeg vil også gerne nævne fokuseringen på opretholdelse af mangfoldigheden inden for landbruget i EU, så det traditionelle landbrug også får en ny chance.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Da retten til fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, mener jeg, at EU skal skabe bedre vilkår for gennemførelse af ernæringsprogrammer i medlemsstaterne og af skolefrugt- og skolemælksordningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Dette er en initiativbetænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der omfatter idéer og forslag fra alle de politiske grupper. Med henblik på at nå frem til brugbare kompromiser har vi således udarbejdet en meget detaljeret tekst, der er kædet sammen af en fællesnævner, som jeg generelt er enig i. Ud over at jeg mener, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, betragter jeg også landbruget som en strategisk sektor, der er absolut afgørende for vores kontinents fremtid. Med andre ord ser jeg det som en uløselig del af vores suverænitet som en union af mennesker og lande. Når dette er sagt, vil jeg gerne fastslå, at retten til fødevaresikkerhed ud over at være en grundlæggende menneskeret bør sikres af vores egen produktion. En fælles landbrugspolitik er derfor afgørende for at sikre denne målsætning. Jeg vil derfor gerne endnu en gang sige, at det grundlæggende mål med den fælles landbrugspolitik bør være at opretholde det europæiske landbrugs konkurrenceevne og støtte landbruget i EU for at sikre fødevareproduktion, hovedsageligt på lokalt plan, og en afbalanceret territorial udvikling. Jeg mener også, at en rimelig indkomst bør sikres inden for landbrugssektoren, da det kun er muligt at fremme produktive systemer, der er bæredygtige og etiske, hvis landmændene kompenseres behørigt for deres investeringer og deres engagement.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig.(IT) Landbruget spiller en nøglerolle i udviklingen af samfundene. At betegne dets produktion som en primær sektor i økonomisk henseende hænger ikke blot sammen med dets historiske udvikling, men også og først og fremmest med dets rolle i stabiliseringen af samfundene og deres økonomier. En afbalanceret landbrugsproduktion skal ikke blot være opmærksom på de producerede mængder, men også og først og fremmest på produktionens kvalitet, så den bidrager til en sund udvikling i befolkningen. Ud fra dette synspunkt spiller fødevaresikkerhed derfor en nøglerolle, og beskyttelse af den – særlig i form af traditionelle og lokale afgrøder – øger mulighederne for udvikling på hele territoriet. Den positive forbindelse mellem fødevaresikkerhed og landbrugsprodukternes kvalitet og sundhed indebærer også voksende miljøvenlighed, mens der må lægges særlig vægt på dominovirkningen af en ukontrolleret indførelse af genmodificerede organismer, for i første omgang at fastslå den nødvendige sikkerhed med hensyn til de virkninger på mellemlang og lang sigt, som disse produkter vil kunne have på sundheden og på de lokale økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Vi befinder os ved en korsvej i definitionen af, hvad den fremtidige reform af den fælles landbrugspolitik skal gå ud på. Dette er et spørgsmål, der naturligvis berører europæerne, men det berører også borgere overalt i verden. Denne nye politik bør derfor udgøre en del af en global vision. Der er en stor udfordring, nemlig at være i stand til at imødekomme en fordobling af efterspørgslen efter fødevareproduktion og -forsyning frem til 2050 i en situation, der er kendetegnet ved vandmangel, indskrænkning af den dyrkbare jord og ved en ny energisituation, der dikteres af bekæmpelsen af klimaændringer. Den globale organisering af landbrugsmarkederne skal omtænkes, og der skal tages hensyn til de to vigtigste mål med den fælles landbrugspolitik, nemlig garanti af fødevaresikkerheden og bevarelse af små landmænds og deres familiers hjerteblod både internt og i verdens fattigste lande. Dette står og falder også med oprettelsen af et målrettet globalt system af fødevarelagre bestående af nødlagre til nedbringelse af sult og lagre, der skal bruges til at regulere råvarepriserne. Dette system bør forvaltes af FN via dens globale Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) 900 mio. mennesker verden over lider af kronisk sult på grund af ekstrem fattigdom. Til trods for at fødevareforsyningerne tilsyneladende er tilstrækkelige, har en betydelig del af verdens befolkning ikke råd til dække sit behov for de mest basale fødevarer. Adgang til fødevarer er fortsat et meget vigtigt spørgsmål, som må tages op.

Fødevaresikkerhed som mål kan ikke nås uden at håndtere to af de vigtigste spørgsmål aktuelt, nemlig ustabile markeder og priser og de svindende fødevarelagre. Vi bør i denne forbindelse støtte en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter, som bør indeholde bestemmelser om en mere gennemsigtig handel og minimumstærskler for de operatører, der har lov til at handle på disse markeder.

Desuden er de globale lagre af basisfødevarer meget mere begrænsede end tidligere, idet de globale fødevarereserver er faldet til et rekordlavt niveau. Endelig skal den fælles landbrugspolitik klart og utvetydigt imødekomme fødevaresikkerhed og andre udfordringer, navnlig klimaændringer og den økonomiske krise i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, fordi den indeholder nogle vigtige forslag til, hvordan den fælles landbrugspolitik, der skal indføres efter 2013, skal tage udfordringerne op i tilknytning til bl.a. fødevaresikkerhed, klimaændringer, den økonomiske krise og opretholdelse af den territoriale balance inden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) advarede for nylig om en sandsynlig stigning i fødevarepriserne i 2011 efter, at de havde nået historiske højder i 2010 i kølvandet på fødevarekrisen i juni 2008. FAO's fødevareprisindeks for 55 basisfødevarer er steget i seks på hinanden følgende måneder til 214,7 point, endnu højere end det tidligere historisk høje niveau på 213,5 point i juni 2008.

Priserne på sukker og kød når nye historiske højder, og med mindre der sker en stigning på mindst 2 % i kornproduktionen, vil priserne på disse råvarer fortsat stige. Dette initiativ bør derfor hilses velkommen, og som jeg understregede i et spørgsmål til Kommissionen i sidste uge, mener jeg, at der som følge af den prisustabilitet, der rammer alle aktørerne på markedet, bør træffes specifikke foranstaltninger med hensyn til den fælles landbrugspolitik for at øge produktionen, sikre en bedre forsyning af markederne og større prisstabilitet og garantere, at produktionen svarer til Europas produktionsbehov. Som jeg har slået til lyd for, bør landbruget ses som en strategisk sektor, særlig i krisetider.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Da fødevaresikkerhed er en menneskeret, skal EU's institutioner være særlig opmærksomme herpå. Ud over behovet for, at landbrugssektoren leverer en sikker fødevareforsyning, er det også vigtigt, at denne er tilstrækkelig. Derfor må vi ikke glemme henstillingerne fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation om, at der er et presserende behov for at øge fødevareproduktionen med mindst 70 % for at brødføde en global befolkning, der forventes at stige til 9 mia. i 2050. Jeg er glad for, at denne beslutning er blevet vedtaget, da den anerkender den rolle, som Den Europæiske Fødevareautoritet spiller som det organ, der har ansvaret for at overvåge og indberette om risici i tilknytning til fødekæden, og opfordrer medlemsstaterne til at oprette organer, der kan samarbejde med den. Jeg vil også gerne understrege anerkendelsen af det traditionelle landbrug, særlig økologisk landbrug og små bedrifter, der findes i de mere ugunstigt stillede regioner, og som repræsenterer ikke blot et økonomisk aktiv, men først og fremmest et miljømæssigt aktiv, da det er vigtigt for at bevare biodiversiteten. Jeg håber, at den nye fælles landbrugspolitik vil reagere effektivt på de problemer, som denne sektor står over for, herunder klimaændringer, opretholdelse af stabile forbrugerpriser og sikring af landmændenes indkomst.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Ordføreren beskæftiger sig med et brandvarmt emne og påpeger relevante problemer, der truer fødevaresikkerheden, såsom prisustabilitet som følge af finansiel spekulation, tilranelse af jord i udviklingslandene eller utilstrækkelige strategiske lagre. Dog er tilgangen til hvert af disse problemer samt til alle andre problemer i tilknytning til fødevaresikkerhed meget ufuldstændig, til tider selvmodsigende og i nogle tilfælde forkert. Konsekvenserne af de aktuelle landbrugspolitikker – særlig den fælles landbrugspolitik og reformerne af den – udelades, og det samme gør liberaliseringen af markederne og fjernelsen af reguleringsinstrumenter og den deraf følgende ruin for tusindvis af små og mellemstore producenter, der får priser for deres produkter, som ofte ikke dækker produktionsomkostningerne.

Der argumenteres i stigende grad for, at "vi bliver nødt til at gøre brug af alle former for landbrug for at kunne brødføde Europa og tredjelandene". Dette er et implicit argument for ikke bæredygtige produktionsmodeller, der producerer intensivt til eksport, og for genmodificerede afgrøder. I betænkningen opfordres ligeledes til, at processen for godkendelse af import af disse genmodificerede afgrøder strømlines og gøres hurtigere. Endelig "glæder [ordføreren] sig over Kommissionens forslag til forordning om OTC-derivater", der er et forslag, som FN's særlige rapportør vedrørende retten til mad fordømmer, fordi det ikke forhindrer spekulation.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Sârbus betænkning. På nuværende tidspunkt, hvor vi forbereder en reform af den fælles landbrugspolitik efter 2013, viser dagens afstemning, hvilken retning Parlamentet agter at tage. For at garantere en sikker forsyning af prisoverkommelige fødevarer skal EU have en stærk fælles landbrugspolitik, der afskrækker spekulation i fødevarer og hjælper unge til at komme ind i landbrugssektoren. Jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at den fremtidige fælles landbrugspolitik også skal give borgerne adgang til en passende fødevareforsyning, tillade formidling af ernæringsmæssige oplysninger og skabe bedre vilkår for gennemførelse af programmer såsom skolemælks- og skolefrugtordninger. Dagens afstemninger giver endvidere Kommissionen til opgave at finde ud af, hvordan et "et målrettet globalt system af fødevarelagre" skal gennemføres med nødlagre til mindskelse af sult og lagre til regulering af råvarepriserne. Der bør også lægges særlig vægt på spørgsmålet om genmodificerede organismer. Da dette er så følsomt et emne, vil det være nødvendigt med et vist mål af forsigtighed for at undgå en kritikløs og ubegrænset indførelse af disse.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig.(IT) Det er helt afgørende at opnå fødevaresikkerhed og -uafhængighed i Europa, og derfor stemte jeg for. Jeg glæder mig over, at der henvises til en ambitiøs vision for den fælles landbrugspolitik. Vi må huske på, at den fælles landbrugspolitik er vigtig for at støtte landmænd og producere råvarer og offentlige goder og også for at vedligeholde og passe på vores jord. Vi må for at håndtere de nye fødevareudfordringer, vi forventer i fremtiden, sikre, at vi bliver selvforsynende producenter og importerer stadig færre landbrugsvarer fra tredjelande, da de ikke lever op til hverken miljø- eller sundhedskravene eller til arbejdstagerrettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig.(IT) Forbedring af fødevaresikkerheden er en af de udfordringer, der skal tages op med reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Kapaciteten til at garantere tilstrækkelige fødevarelagre til EU-borgerne skal afspejle den forventede kraftige stigning i efterspørgslen efter fødevarer i 2050. På denne baggrund er det en prioritet for EU fortsat at beskytte denne grundlæggende menneskeret inden for og uden for dets grænser og søge at øge landbrugets produktivitet samtidig med, at en sikker forsyning med fødevarer til rimelige priser garanteres, oveni det nu helt afgørende behov for at beskytte Europas landdistrikter.

Vi kan ikke tillade den finansielle spekulation at fortsætte og forårsage ukontrollerede prisstigninger og ustabilitet på det globale fødevaremarked. For at beskytte den europæiske produktion må vi genoprette balancen i det kontraktlige forhold mellem producenter og det moderne distributionssystem.

Vi må ikke undervurdere den omstændighed, at ulige forhandlingsstyrke, konkurrencedæmpende praksis og manglende gennemsigtighed ofte er roden til markedsforvridninger med store konsekvenser for hele fødevarekædens konkurrencedygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Ja, landbrugssektoren er en strategisk sektor, og fødevaresikkerhed er et absolut krav. Det har taget Europa flere tiår at finde ud af dette. Betænkningens titel er imidlertid vildledende. Den fordømmer på intet tidspunkt de ødelæggende konsekvenser af den globale frihandel og markedslogik.

Vi vil fortsat spise jordbær om vinteren, uanset om de kommer fra den sydlige halvkugle eller energi- og vandfråsende drivhuse. Vi vil fortsat fremme import af afrikanske bønner på bekostning af lokale afgrøder og i konkurrence med vores egne producenter.

Vi vil fortsat kræve regulering af markederne for landbrugsvarer og deraf afledte produkter, selv om dette sidstnævnte begreb er absurd, og vi burde fremme et landbrug af høj kvalitet og korte fødevarekredsløb, mens vi skånselsløst forfølger mellemmænds og store detailhandlendes misbrug.

Vi vil stå magtesløse, når tredjelande, der har spildt deres eget potentiale, overtager kontrollen med dyrkbar jord i de mest sårbare lande og efterlader os bekymrede, men ude af stand til at handle i det, der potentielt kan være en eksplosiv situation.

Der er gjort fremskridt, men der er fortsat et stykke vej tilbage. Ved at nægte at give sig i kast med selve det system, der har skabt disse problemer for os, vil I fejle.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål, som EU må reagere effektivt på. Derfor støttede jeg denne betænkning fra min socialdemokratiske kollega, der støtter en stærk og ansvarlig fælles landbrugspolitik, som er rettet mod unge landmænd, foreslår bekæmpelse af spekulation på landbrugsmarkederne og af den prisustabilitet, det forårsager, og bekræfter, at kampen mod fattigdom i EU og på verdensplan skal gøres til en prioritet ved at gøre fødevaresikkerhed og adgang til fødevarer til en grundlæggende menneskeret. EU skal tage de aktuelle fødevareudfordringer op og foregribe fremtidige problemer på dette område. Derfor er tanken om at oprette et globalt system af fødevarelagre efter min mening helt relevant, selv om det ikke vil være let at gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Sârbu-betænkningen til trods for de mange gode punkter i den. Mad er et grundlæggende vigtigt emne, og et emne, der vil få stadig større betydning. Det er vigtigt, at EU indtager en koordineret holdning til landbrugssektoren for at kunne tage de udfordringer, der ligger foran os, op. Jeg mener dog ikke, at gmo'er bør spille en legitim rolle i realiseringen af en sikker fødevareforsyning, og jeg kunne ikke støtte en betænkning, der foreslår, at genmodificering gives grønt lys.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi fødevaresikkerhed er en menneskeret, der sikrer et aktivt og sundt liv. Et stort antal mennesker på verdensplan lider af kronisk sult eller mangler reel, langsigtet fødevaresikkerhed. Til trods for at forsyningerne tilsyneladende er tilstrækkelige, har en væsentlig del af verdens befolkning ikke råd til de basisfødevarer, de har behov for, og tilgængeligheden af fødevarer er fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses hurtigt. Det er vigtigt at sikre, at fødevarer er tilgængelige for alle sociale grupper af mennesker. Fødevaresikkerhed som mål kan ikke nås uden at håndtere to af de vigtigste spørgsmål aktuelt, nemlig de ustabile markeder og priser (som er stærkt influeret af spekulation på råvaremarkederne) og de svindende fødevarelagre. Vi må under ingen omstændigheder tillade spekulation i fødevarepriser. Vi må ikke blot fremme konkurrenceevne, men også traditionelt landbrug, små bedrifter, økologisk landbrug og lokal distribution, og dermed sikre landbrugsmæssig mangfoldighed i hele Europa. I tilknytning til en aldrende befolkning i landdistrikterne mener jeg desuden, at det er meget vigtigt at sikre adgang til jord og kredit for unge landmænd. Vores mål er at opretholde rimelige fødevarepriser og en anstændig indkomst for landmænd. Jeg vil dog under ingen omstændigheder godkende brugen af genetisk modificeret materiale, import af disse til forbrugerne eller andre aktiviteter eller godkendelse af produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande, fordi der ikke findes nogen oplysninger, der kunne foranledige os til med rimelighed at antage, at disse ikke skader folks sundhed eller miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. (DE) Desværre blev der ved hjælp af de konservative medlemmers stemmer medtaget en bestemmelse i teksten til dette forslag om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed. Efterspørgslen efter fødevarer må dog under ingen omstændigheder imødekommes ved hjælp af genmodificeringsmetoder. Jeg er fortsat kategorisk imod genmodificerede fødevarer, og jeg vil gerne minde Europa-Kommissionen om forsigtighedsprincippet. Selv om der foreligger videnskabelige undersøgelser, der betragter genmodificerede fødevarer som uskadelige for sundheden, har vi måske endnu ikke de rette testmetoder til at fastslå dette. I sidste ende må vi respektere forbrugernes ønsker, og de afviser denne form for fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Landbruget er meget vigtigt for den globale fødevaresikkerhed, og vi må derfor handle. Sikring af landmændenes indkomst og en passende forsyning med fødevarer af god kvalitet skal derfor være nøglemålene med den fælles landbrugspolitik. De svingende markedspriser inden for landbrugssektoren er også usikkerhedsfaktorer, og de skal tages op. Jeg støtter betænkningen, der klart viser, at fødevaresikkerhed er af central betydning også i EU og kræver koordinering af de enkelte politikområder. Kun hvis områderne landbrugspolitik, udviklingspolitik, handelspolitik, finanspolitik og energipolitik samt forskning arbejder sammen, kan der opnås forbedringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for Sârbu-betænkningen, for sikring af konstante, men også sikre fødevarelagre er den vigtigste rolle, som samfundet tildeler landbruget. Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, hvilket betyder, at hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov. I nogle dele af verden findes denne ret ikke, mens den i andre dårligt nok er sikret af en lang række årsager og på grund af en lang række faktorer, der tilsammen udgør en alvorlig trussel mod forbrugernes sundhed. I en tid som denne, der er kendetegnet ved debatten om den fælles landbrugspolitik efter 2013, gør denne betænkning det muligt for os at kortlægge nogle retningslinjer vedrørende den etiske, sociale og økonomiske rolle, som landbruget må spille, herunder på kort sigt i forbindelse med påvisning af de risikofaktorer, der truer det, og at gribe mulighederne for at gøre det til en bastion i den globale bekæmpelse af sult.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Jeg stemte for Sârbu-betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk vigtig sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed. I historisk henseende har fødevaresikkerhed i århundreder været blandt alle regeringers højeste prioriteter. Finansielle og økonomiske kriterier kan derfor være afgørende faktorer.

Produktionen af billige, men gode fødevarer er meget vigtig ud fra et markedssynspunkt set i forhold til folks købekraft, særlig lavindkomstfamilierne. Endnu vigtigere er imidlertid evnen til at producere fødevarer. Vi kan ikke tillade en situation, hvor vi importerer fødevarer, blot fordi nogen kan sælge det til os billigere på det pågældende tidspunkt. Vi kan importere, men vi må opretholde vores evne til at producere den mængde mad, vi har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) På nuværende tidspunkt, hvor fødevarepriserne stiger støt, og der er stadig mere snak om en fremtidig fødevarekrise, lever en stor del af EU's befolkning under fattigdomsgrænsen, og det er meget vigtigt, at vi sikrer, at der er mad tilgængeligt til alle dele af samfundet. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU har brug for en stærk landbrugspolitik, der vil være baseret på innovation, og som primært har til formål at bringe stabilitet til markederne og tilskynde og støtte landmændene. Samtidig har de europæiske forbrugere ret til at nyde sunde fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser, hvilket er hovedformålene med den fælles landbrugspolitik og nøglemål for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men stemte ikke om de tre dele af ændringsforslag 14, der omhandlede gmo'er. Jeg er ikke absolut imod gmo'er i fødevarer, men var nervøs over dette forsøg på at fremskynde import af genmodificeret materiale og brugen af produktionsmetoder fra tredjelande. De videnskabelige beviser for, at gmo'er er sikre, skal være solide, og offentligheden skal have fuld tillid til, at myndighederne har truffet alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og gennemført en streng testning. Dette kan ikke fremskyndes.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning bekræftes fødevaresikkerhed som en grundlæggende menneskeret. I denne forbindelse er to af de vigtigste spørgsmål, som denne ret bør omfatte, identificeret som prisustabilitet på markederne, der påvirkes kraftigt af spekulation, og faldet i fødevarereserverne. Det fremgår af betænkningen, at spekulation har været ansvarlig for 50 % af de seneste prishop, og den støtter derfor en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter af hensyn til gennemsigtighed, idet de skal tjene økonomien og landbrugsproduktionen, og forhindre, at spekulation truer landbrugsbedrifter, der er effektive. I en situation, hvor prisen på fødevarer påvirkes kraftigt af spekulanter, som ikke har nogen som helst interesse i landbruget, støtter betænkningen en begrænsning af adgangen til landbrugsmarkederne.

Alligevel sættes der ikke spørgsmålstegn ved finansieringen af landbrugsmarkederne i strukturel henseende. I betænkningen foreslås ligeledes, at der oprettes et globalt system af fødevarelagre, der skal administreres af FN. Derudover opfordres Kommissionen til at fremskynde godkendelsen af import af genetisk modificerede fødevarer, hvilket jeg er helt uenig i. På denne baggrund, men også for at fremme de gode hensigter og forslag indeholdt i betænkningen stemte jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Bemærkningen om, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, der skal sikres, opfordringen til, at landmændene skal betales for deres indsats, og forslaget om, at der oprettes et system af fødevarelagre, som skal administreres af FN, er alle indrømmelser i forhold til vores teser. Jeg glæder mig over dem. Erkendelse af, at råvarederivater er anderledes end andre finansielle instrumenter, og begrænsning af adgangen til de finansielle landbrugsmarkeder til personer med tilknytning til landbrugsproduktionen tyder også på en holdningsændring.

Udflytning og afslutningen på produktivisme, som er nødvendig for selvforsyning med fødevarer og for opretholdelse af biodiversitet, ligger fortsat langt ude i fremtiden. Der sættes ikke grundlæggende spørgsmålstegn ved finansialiseringen af landbrugsmarkederne. Hvad endnu værre er, kommer der tilladelser til genetisk modificerede typer. For at fremme de gode hensigter stemmer jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Begrebet fødevaresikkerhed er meget klart, og den er opnået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sit ernæringsbehov, få sine personlige præferencer opfyldt og dermed føre et sundt og aktivt liv. Der er derfor ingen tvivl om, at den konstante stigning i fødevarepriserne som følge af de stigende priser på råvarer er et stadig mere presserende problem for EU. På den anden side skal landbrugssektoren opfylde et stadigt voksende antal menneskers fødevarebehov til trods for, at den må affinde sig med svindende naturressourcer og høje produktionsomkostninger. I lyset af fremtidige behov er der ingen tvivl om, at landbruget skal blive en strategisk sektor eller rent faktisk en afgørende sektor for den økonomiske udvikling af EU og hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Når det gælder især fødevaresikkerhed er det et problem, at EU's medlemsstater i stigende grad mister deres selvforsyning. Det har ikke indtil nu været muligt at sætte en stopper for den foruroligende tendens, at landmændene går bort fra fuldtidslandbrug og over til landbrug som en bibeskæftigelse, og at landmændene forlader jorden. Når vi drøfter fødevaresikkerhed, må vi derfor nå frem til planer for, hvordan denne foruroligende tendens kan standses, og også for, hvordan forbrugernes kendskab til regionale produkter øges. Der er i denne forbindelse navnlig et behov for at undersøge EU-støtten med hensyn til, hvordan transport af fødevarer på kryds og tværs inden for EU kan nedbringes. Dette vil ikke blot være til gavn for miljøet, hvor det vil bidrage til realisering af Kyoto-målene om nedbringelse af emissioner, det vil også nedbringe støjforurening, særlig for de mennesker, der bor eller arbejder langs transitvejene.

Sidst men ikke mindst bør vi overveje, i hvilket omfang vi bedre kan fremme alternative fremdriftssystemer, da produktionen af biobrændstoffer begynder at true det konventionelle landbrug og skubbe det i retning af fødevaremangel og højere priser. Disse aspekter er ikke omfattet af betænkningen, og jeg valgte derfor ikke at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig.(IT) Ordføreren understreger betydningen af landbruget i forbindelse med de nye fødevareudfordringer.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har erklæret, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70 %, da verdens befolkning forventes at overstige 9 mia. i 2050. Fødevaresikkerhed kræver således fortsat en stærk fælles landbrugspolitik.

Hovedformålene med den fælles landbrugspolitik har været at øge landbrugets produktivitet, at hjælpe landmændene til at opnå en rimelig levestandard, at stabilisere markederne og at garantere en sikker forsyning med fødevarer, der er til at betale. Dens succes resulterede imidlertid i en utilsigtet overproduktion og overskud, der forvred markedet og øgede miljøproblemerne. Den nye fælles landbrugspolitik bør derfor forbedre fødevaresikkerhed ved at øge produktiviteten samtidig med, at en miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion fremmes. I betænkningen understreges det, at det er vigtigt, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik afspejler dens ambitiøse vision og politiske målsætninger.

For at opretholde rimelige fødevarepriser og frem for alt en anstændig indkomst for landmænd og for at sikre fødevaresikkerhed bør den fælles landbrugspolitik opretholdes på det aktuelle niveau. Det er meget vigtigt at forbedre og styrke fødevaresikkerhedskontrollen i EU og i tredjelande, og jeg går derfor ind for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en menneskeret, og et af målene med den fælles landbrugspolitik skal være at sikre nem adgang for alle til fødevarer under hensyntagen til befolkningstilvækst, klimaændringer, høje energiomkostninger og de hindringer, der udgøres af begrænsede naturressourcer.

Jeg er enig med og støtter ordføreren, fru Sârbu, i hendes plan om at sikre, at den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 kan opfylde kravene og udfordringerne i forbindelse med fødevaresikkerhed. Det er derfor vigtigt at fremme mangfoldighed i landbrugsproduktionen, der dækker store forhandlerkæder, traditionelt landbrug og små landbrugsbedrifter, at garantere unge landbrugere adgang til lånemuligheder og at fremme udvikling af programmer til forvaltning af fødevarelagre for at fremme verdenshandlen og bringe verdensmarkedspriserne ned.

Jeg er dog imod udviklingen af gmo'er og anvendelse af dem som nye typer foder, indtil det er fastslået, at de er sikre for husdyrene og for de europæiske forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen. Jeg beklager dog, at nogle enkelte vigtige bestemmelser blev fjernet på tidspunktet for afstemningen, som f.eks. bestemmelsen, der indebar undersøgelse af muligheden for at tillade gennemførelse af produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande med hensyn til genetisk modificerede organismer. Nogle lande har gjort enorme fremskridt på dette område, mens EU er sakket agterud og ikke udnytter hele det tilgængelige potentiale. Jeg beklager også fjernelsen af det punkt, hvori der henvistes til problemet med enorme uopdyrkede områder med landbrugsjord i nogle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen indeholder nogle meget gode initiativer såsom incitamenter til traditionelt og økologiske landbrug, støtte til især små landbrugsbedrifter og beskyttelse af indenlandske landmænd mod konkurrencepres fra tredjelande med væsentligt lavere kvalitetsstandarder. På den anden side slår ordføreren til lyd for brugen af gmo'er. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Fødevaresikkerhed er en central udfordring for landbruget ikke blot i EU, men i hele verden, særlig i udviklingslandene. Ifølge FAO vil den globale efterspørgsel efter fødevarer blive fordoblet i 2050, og antallet af mennesker i verden vil vokse fra de nuværende 7 milliarder til 9 milliarder. Den globale fødevareproduktion vil derfor skulle øges tilsvarende med det pres på naturressourcerne, dette medfører. Den globale fødevareproduktion skal vokse samtidig med, at forbruget af vand, energi, gødning, pesticider og jord mindskes. Det er alarmerende at erfare, at der er i alt over 1 mia. mennesker, der sulter, mens over 40 mio. mennesker i EU lever i fattigdom og lider af sult. Derfor mener også jeg, at de videnskabelige fremskridt bør udnyttes, hvis de kan levere passende løsninger, der har til formål at fjerne sult i hele verden, særlig gennem en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. EU skal fortsat garantere fødevaresikkerhed for dets borgere og deltage i levering af fødevarer til hele verden, og derfor må samarbejdet med resten af verden, navnlig med udviklingslandene, være tættere og mere sammenhængende for at hjælpe dem med en langsigtet bæredygtig udvikling af landbrugssektorerne. Blandt andet derfor stemte jeg for vedtagelsen af betænkningen om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette forslag til Parlamentets beslutning om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, fordi det på grund af det stigende antal forbrugere, det store antal mennesker, der lider af sult, den situation, som landmændene står over for, de ustabile fødevarepriser og spekulation i aktiekapital er særlig vigtigt at bruge visse foranstaltninger til at regulere landbrugssektoren. Først og fremmest må der udfoldes alle tænkelige bestræbelser på via finansielle incitamenter at fremme traditionelle, små bedrifter eller økologisk landbrug og dermed garantere en konstant fødevaresikkerhed. På grund af de farer for folkesundheden, som genetisk modificeret materiale indebærer, er jeg ikke enig i forslaget om at tillade import af ikke genetisk modificerede produkter, hvori der er en lav tilstedeværelse af genetisk modificeret materiale.

Vi må træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at importen af nye genetisk modificerede typer til EU og muligheden for at benytte produktionsmetoder fra tredjelande ikke godkendes. Vi kan ikke løse problemerne omkring adgang til fødevarer ved at tilsidesætte kravene til fødevaresikkerhed og ved at sætte folks helbred på spil. På grund af den aldrende befolkning i landdistrikterne og for at tiltrække og tilskynde unge til at blive landmænd, bør der indføres præferencevilkår for unge, så de kan opnå lån.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, der er nået, når hele befolkningen har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelige fødevarer. Til trods for den tilsyneladende tilstrækkelige forsyning har en stor del af verdens befolkning ikke råd til de basisfødevarer, de har brug for. Omkring 900 mio. mennesker i verden lider af sult på grund af ekstrem fattigdom. Tilgængeligheden af fødevarer er fortsat et nøglespørgsmål, der skal løses. Fødevaresikkerhed kræver fortsat en stærk fælles landbrugspolitik, der kan øge landbrugets produktivitet, stabilisere markederne og frem for alt garantere en sikker forsyning med fødevarer, der er til at betale. Målet kan dog ikke nås, uden at de ustabile markeder og priser tages op. Da fødevarespørgsmålet er meget vigtigt, stemte jeg for Sârbu-betænkningen, der også godkender en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder samtidig med, at muligheden for at tillade anvendelse af produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande, undersøges. Min stemme skal også støtte mindre forekomster af genetisk modificerede organismer i produkter, der kommer ind i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Sârbu-betænkningen, fordi landbruget er en vigtig og voksende sektor, der bør prioriteres på den politiske dagsorden på grund af dets strategiske rolle i forbindelse med fødevaresikkerhed. Ved revisionen af den fælles landbrugspolitik i 2013 bør der fremsættes forslag herom. Den seneste prisustabilitet for fødevarer og basisprodukter har givet anledning til stor bekymring i Europa og i verden. Finanskrisen og stadig alvorligere vejrfænomener som dem, der optrådte i 2010 med den langvarige tørke og brandene i Rusland og de store oversvømmelser i Pakistan, har bidraget til stor ustabilitet. EU kan ikke forblive afhængigt af protektionistiske beslutninger truffet af lande som Rusland og Ukraine, der eksporterer omkring 30 % af verdens hvede, eller Argentina, en stor global producent af kød. Jeg mener, at EU har pligt til at føde den europæiske befolkning og verdens befolkning, der forventes at vokse med 2 milliarder, hvorved en stigning i fødevareforsyningen på 70 % i 2050 er nødvendig. En øget produktion skal leve op til krav i tilknytning til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og arbejdsvilkår. Distributionen er overgået til de mindst udviklede lande, men de ser ikke ud til at have kapacitet til at leve op til disse kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende ret, der hindres af begrænsede naturressourcer, høje energipriser og klimaændringer.

Ifølge FAO skal produktionen øges med 70 % i 2050, da omkring 900 mio. mennesker i verden lider af sult, og alene i Europa lever 16 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen. En stærk fælles landbrugspolitik er vigtig, og den fælles landbrugspolitik følger faktisk denne linje, men den skal reformeres, så den bliver bæredygtig, og fødevaresikkerheden forbedres. Dette mål kan kun nås ved at løse problemet med prisustabilitet (forårsaget af spekulation) og svindende fødevarelagre.

I denne forbindelse støtter betænkningen behovet for at revidere den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter og oprettelsen af et globalt system af fødevarelagre for at lette verdenshandlen, når der forekommer høje priser og protektionisme. Den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 skal være forberedt på alt dette, og derfor støtter jeg denne betænkning, der fremmer konkurrenceevne, traditionelt landbrug, adgang til jord og lån for unge landmænd og bedre integration af fødevarer og energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) På en planet, hvor der snart vil være 9 mia. indbyggere, er den fremtidige fødevareforsyning et nøglespørgsmål. Denne betænkning fokuserer på denne enorme udfordring og stiller adskillige vigtige spørgsmål f.eks. omkring problemet med tilegnelse af jord, og dette er naturligvis noget, vi støtter. Samtidig indeholder betænkningen desværre krav om adskillige fælles foranstaltninger – såsom europæisk ernæring, skolemælks- og skolefrugtprogrammer samt et øget budget til disse programmer – som vi mener, er noget, de enkelte medlemsstater selv skal træffe beslutning om. Vi valgte derfor at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Ifølge FAO skal fødevareproduktionen vokse med mindst 70 % for at imødekomme det stadigt voksende krav fra en global befolkning, der forventes at overstige 9 mia. mennesker i 2050. Desuden lider omkring 900 mio. mennesker af kronisk sult på grund af ekstrem fattigdom, mens op mod 2 mia. mennesker mangler reel, langsigtet fødevaresikkerhed på grund af varierende grader af fattigdom. Da efterspørgslen efter fødevarer er støt stigende, og da 16 % af EU-borgerne lever under fattigdomsgrænsen, bliver retten og adgangen til fødevarer en prioritet. Derfor har vi for at opnå fødevaresikkerhed hele tiden brug for en stærk, markedsorienteret, afkoblet og miljøbevidst fælles landbrugspolitik, der også vil have et væsentligt element af udvikling af landdistrikter og vil håndtere andre udfordringer, særlig klimaændringer, den økonomiske krise og opretholdelse af den territoriale balance inden for EU. Fødevaresikkerhed som mål kan ikke nås uden at håndtere to af de vigtigste spørgsmål i dag, nemlig markeds- og prisustabilitet og svindende fødevarelagre.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg har ved flere lejligheder understreget, at spørgsmålet om fødevaresikkerhed er af grundlæggende karakter. I den aktuelle situation bør medlemsstaterne ikke betragte landbruget som et simpelt økonomisk spørgsmål, men snarere som et strategisk forsvarsspørgsmål. Med henblik herpå er det, som ordføreren understreger, meget vigtigt at sikre, at den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 kan give et passende svar på de krævende udfordringer, som denne sektor står over for i dag, navnlig med hensyn til prisstabilitet, og at den kan beskytte landmændenes interesser og styrke fødevarereserverne.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) Jeg vil gerne lykønske fru Sârbu. For at garantere en sikker forsyning af prisoverkommelige fødevarer skal EU have en stærk fælles landbrugspolitik, der afskrækker spekulation i fødevarer og hjælper unge til at komme ind i landbrugssektoren.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal rent faktisk gøre mere for de unge landmænd. Kun omkring 7 % af landmændene i EU er under 35 år, mens EU har behov for 4,5 mio. landmænd inden for de kommende 10 år. Jeg opfordrer derfor til, at de eksisterende foranstaltninger, der skal tiltrække unge til landbruget, såsom etableringspræmier og subsidierede rentesatser, styrkes.

For at sikre, at de eksisterende finansielle instrumenter hjælper landmændene til modstå krisen i stedet for at hjælpe spekulanter til at forårsage stor prisustabilitet, opfordrer jeg til en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter med henblik på at indføre mere gennemsigtige regler for handel. Jeg opfordrer også Kommissionen til straks at tage stærke og permanente skridt til at indføre klare restriktioner af spekulation og til at håndtere ustabiliteten på fødevareråstofmarkederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Betænkningen blev vedtaget uden støtte fra Verts/ALE-Gruppen, der stemte imod. Årsagen til den negative stemme var, at punkt 14 blev bibeholdt i teksten. Det "opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en teknisk løsning på problemet med mindre forekomster af genmodificeret materiale i ikke-genmodificerede importprodukter og om en hurtigere EU-godkendelsesprocedure for import af nye typer genmodificeret foder, efter at der er ført bevis for deres sikkerhed".

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og den er først opnået, når en persons ernæringsbehov og fødevarepræferencer for at kunne leve et aktivt og sundt liv er opfyldt.

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, der efter planen skal finde sted i 2013, skal støtten til de europæiske landmænd navnlig sætte dem i stand til fuldt ud at leve op til sikkerheds- og miljøstandarderne. Til trods for den europæiske produktions effektivitet, lever omkring 80 mio. mennesker fortsat under fattigdomsgrænsen i dag, og mange af dem hjælpes via fødevarehjælpeprogrammer. En stærk fælles landbrugspolitik vil opretholde landmændenes økonomiske rolle som fødevareproducenter, men vil også sikre levebrød og job til over 28 mio. borgere, der er beskæftiget i Europas landdistrikter.

Hvis vi også medregner den økonomiske krise, skal de direkte betalinger til landmændene opretholdes efter 2013 for at stabilisere deres indkomster og hjælpe dem til at modstå ustabiliteten på markederne. Endelig vil der blive truffet specifikke initiativer for at tiltrække unge til landbrugssektoren, f.eks. ved at give dem lettere adgang til lån og fremme erhvervsuddannelse og specifik teknisk uddannelse, mens "god landbrugspraksis" vil blive udbredt i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig.(IT) Hvis man ser bort fra den tvivlsomme henvisning til data om væksten i verdens befolkning, der ikke afspejler det seneste fald i fødselsraterne i forskellige ikke europæiske lande, hænger fødevaresikkerhed utvivlsomt sammen med en god udnyttelse af landbruget.

En fælles landbrugspolitik, der sigter mod at fremme et miljøvenligt landbrug af høj kvalitet, og som hjælper landmændene til at opnå en anstændig levestandard, er således ønskelig. Hvis vi også medregner energipolitikker, der henhører under landbrugssektoren via brug af biobrændstof, bør dette argument undersøges yderligere, da produktionen af biobrændstof konkurrerer med fødevareproduktionen. Betænkningens konklusion er også sund. En nedbringelse af budgettet til den fælles landbrugspolitik er utænkelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Generelt er denne betænkning et ret værdifuldt bidrag til debatten om landbrugets rolle i fødevareforsyningen. Parlamentet har med rette påvist de problemer, som landmændene står over for i en tid med ekstremt ustabile markeder og priser, og har henledt opmærksomheden på de problemer, som landmændene i øjeblikket har i denne henseende. Kommissionen må udforme strenge og vedvarende foranstaltninger til at tage de ustabile landbrugsmarkeder op. Det er afgørende for en opretholdelse af produktionen i EU. De enorme prisstigninger på de finansielle markeder for landbrugsråvarer har i høj grad været forårsaget af spekulation. Spekulation tegner sig for næsten 50 % af de seneste prisstigninger.

Det er godt, at Parlamentet har støttet FN's særlige rapportør vedrørende retten til mad vedrørende den katastrofale rolle, som store institutionelle investorer såsom hedgefonde, pensionsfonde og investeringsbanker spiller, fordi de påvirker prisindekserne for råstoffer via deres aktiviteter på markederne for derivater. Parlamentet har foretaget en generelt sund analyse af situationen, men har derefter ramt helt ved siden af ved ikke at formulere relevante bemærkninger om gmo'ers rolle inden for landbruget i betænkningen. Denne debat gennemføres andre steder, og hører ikke hjemme her, og derfor stemte jeg i sidste ende imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig.(HU) Jeg kan ikke støtte et initiativ, der letter eller fremskynder import af nogen form for genetisk modificeret plante. Landbrugsjordens fremragende karakteristika i EU gør det muligt for mange lande, herunder Ungarn, Polen, Italien og Frankrig at producere fødevarer af god kvalitet. Vi har ikke brug for genetisk modificerede typer foder. Jeg støtter heller ikke import af genetisk modificerede produkter til EU på grund af deres langsigtede skadelige virkning på helbredet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Ordet fødevaresikkerhed understreger behovet for at træffe konkrete foranstaltninger til at øge de globale fødevarelagre. En menneskeret, der omfatter fysisk og økonomisk adgang til sund, tilstrækkelig og nærende mad. Jeg mener, at vedtagelsen af denne betænkning, der lægger vægt på landbrugssektoren, er yderst vigtig. Den forventede befolkningstilvækst og fattigdommen, der varer ved, betyder, at der er behov for en stigning på mindst 70 % i fødevareproduktionen for at opfylde befolkningens behov. Klimatiske fænomener, spekulation og prisustabilitet har påvirket landmændenes kapacitet i negativ retning.

Der er behov for en fælles landbrugspolitik efter 2013, som kan garantere retten til fødevaresikkerhed ved at engagere sig kraftigt i konkurrenceevne og innovation og i at øge antallet af unge landmænd, der kan tage de nye globale udfordringer op. Landbrugspolitikken skal tilpasses ved at fremme traditionelt og lokalt landbrug, ikke mindst økologisk landbrug og lokalt producerede fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Parlamentet har vedtaget en betænkning om anerkendelse af landbruget, som jeg måtte undlade at stemme om. I betænkningen tages der hensyn til mange bekymringer, der er af afgørende betydning for landmænd, såsom bistand til produktion i små bedrifter, unge landmænd og bekæmpelse af prisspekulation. I betænkningen understreges også behovet for betydelig støtte til den fremtidige landbrugspolitik.

Selv om denne betænkning generelt er positiv, omfatter den også en uacceptabel foranstaltning, nemlig en hurtig gmo-godkendelsesprocedure i Kommissionen.

Denne foranstaltning tager ikke hensyn til en ordentlig evaluering af produkterne, inden de markedsføres, og nævner overhovedet ikke de farer, der igen og igen er blevet nævnt, ved at markedsføre gmo'er.

Denne foranstaltning tager ikke det mindste hensyn til fødevaresikkerhed og forsigtighedsprincippet. Det er en farlig foranstaltning, og det er skandaløst, at den er indarbejdet i en betænkning, der har til formål at tage hensyn til landbrugets strategiske betydning.

Gmo-spørgsmålet bør være genstand for en debat i sig selv, som de europæiske organer nægter at gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne beslutning, der understreger behovet for, at den europæiske politik prioriterer landbruget. De europæiske borgere stiller større og større krav til fødevaresikkerhed, som skal garanteres i hele produktions-, forarbejdnings- og distributionskæden. Der er mange udfordringer, der skal tages op for at sikre et bæredygtigt, sikkert og retfærdigt landbrug. Tilpasning til klimaændringer, kontrol med virkningerne af globaliseringen, bevarelse af biodiversitet, opretholdelse af landmændenes levestandard og garanti for vores selvforsyning med fødevarer på et globalt marked, der er under stort pres. Landbruget udgør en integreret del af vores kulturarv og har altid formet vores identitet, levevis og landskaber. Jeg glæder mig over EU's indsats i forbindelse med landbruget, men der skal stadig udføres et vigtigt stykke arbejde i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg opfordrer derfor EU til at koncentrere sin indsats omkring små landmænd, som udgør den største, men først og fremmest den mest sårbare gruppe. Anerkendelse af, at landbruget er en strategisk sektor, bør være en lejlighed til at styrke dets sociale dimension, som der hidtil ikke er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til. Landmænd har også brug for sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) Jeg er helt sikker på, at anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor vil gøre det muligt at skabe bedre vilkår for gennemførelse af støtte- og informationsprogrammer. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at der bør indføres fødevarehjælpeprogrammer for de fattigste grupper i samfundet. Vi glemmer ofte, at næsten 80 mio. mennesker i EU lever under fattigdomsgrænsen.

Ud over hjælpeprogrammer bør vi udvikle programmer, der fremmer sund mad først og fremmest til børn og elever på sekundærtrinnet i skolerne. Konsekvenserne af at se bort fra sådanne spørgsmål kan ses meget klart i USA, hvor antallet af fede teenagere er tredoblet i de senere år. Det er særlig vigtigt, at der gennemføres programmer, der fremmer indtagelse af frugt og mælk, i uddannelsesinstitutionerne, da det at lære rigtige kostvaner vil have en positiv indflydelse på de unge europæeres sundhed, hvorved udgifterne til sundhed og de sociale udgifter vil blive mindre i fremtiden. Det størst mulige antal lokale fødevareproducenter og -distributører bør inddrages i gennemførelsen af programmer af denne art, da dette vil styrke de små og mellemstore landbrugsbedrifters stilling.

 

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 

(Mødet udsat kl. 12.55 og genoptaget kl. 15.05)

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 

10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
Video af indlæg

11. Modtagne dokumenter: se protokollen

12. Spørgetiden til Formanden for Kommissionen
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Spørgetid til Formanden for Kommissionen. Det er den sædvanlige procedure, nemlig spørgsmål af et minuts varighed og svar også af et minuts varighed. Hvis der er et supplerende spørgsmål, tillades 30 sekunder og 30 sekunder til svaret. De første spørgsmål til Kommissionens formand vil blive fremsat af lederne eller repræsentanter for de politiske grupper.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-Gruppen.(NL) Hr. formand, hr. Barroso! Jeg vil gerne stille hr. Barroso et spørgsmål her i Parlamentet om Den Europæiske Redningsfond. I denne forbindelse vil jeg gerne lægge vægt på den omstændighed, at De blev involveret i debatten om redningsfonden, fordi den vedrørte en europæisk redningsfond. Mit spørgsmål er følgende. Hvad mener De om udvidelsen af denne fond? De har rent faktisk allerede udtalt Dem om dette spørgsmål, men hovedsageligt om, hvordan fonden bør sikre sin finansiering og over hvor lang en periode. I øjeblikket er situationen på markedet for statsobligationer ret stille, men det kan ændre sig på et hvilket som helst tidspunkt. Derfor mit spørgsmål. Hvad mener De om udvidelsen af redningsfonden?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke fru Wortmann-Kool.

Dette er rent faktisk ikke blot min holdning, men Kommissionens enstemmige holdning. Der står i dette dokument om undersøgelsen af den årlige vækst, at Kommissionen mener, at den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) skal styrkes, og dens arbejdsområde skal udvides. Vi anser dette for at være en del af et detaljeret svar og naturligvis ikke hele svaret. Der er kun en sætning i dette dokument om EFSF. Det handler også om strukturreform, fiskal konsolidering og vækstfremmende foranstaltninger.

Men det er rent faktisk vigtigt for stabiliteten i euroområdet at øge udlånskapaciteten, for som bekendt er der i øjeblikket afsat 440 mia. EUR til EFSF. Jeg beder ikke her om, at dette loft hæves, men vi ved, at EFSF ikke reelt kan udlåne disse 440 mia. EUR, hvis der skulle være behov herfor, på grund af behovet for at sikre en AAA-rating for EFSF. Så det mindste, vi kan og bør gøre, er at øge fondens kapacitet. Jeg mener, at dette er et meget konstruktivt forslag, der bør vedtages hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-Gruppen.(NL) Hr. formand! Jeg har et supplerende spørgsmål. De siger "hurtigst muligt". Hvad mener De helt nøjagtigt med det, for efter min mening haster det med at sikre stabiliteten på finansmarkederne i de kommende måneder. Beslutsomhed på dette punkt ville være en stor hjælp. I øjeblikket oplever vi hovedsageligt forhandlinger mellem regeringsledere og finansministre, så hvilken tidshorisont tænker De på, når De siger "hurtigst muligt"? De bedes venligst præcisere dette?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! "Hurtigst muligt" betyder helt præcist, at vi ikke bør trække tiden ud. Vi har tidligere set, at mange analytikere på markedet anser EU og euroområdet for at reagere frem for at agere. Vi skal være foran kurven, ikke bag ved kurven, så det skal være hurtigst muligt!

Det ser rent faktisk ud til, at der blev gjort fremskridt på euroområdets møde i går og Økofins møde i dag. Vi kontakter vores medlemsstater. Jeg mener, det er vigtigt. Og jeg mener, det vil være klogt, da vi har et møde i Det Europæiske Råd den 4. februar, hvor disse spørgsmål vil blive drøftet. Vi er parat til det. Kommissionen er parat til at drøfte disse spørgsmål den 4. februar.

 
  
MPphoto
 

  Stephen Hughes, for S&D-Gruppen.(EN) Hr. formand! Hr. Barroso, jeg ved, at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation allerede har gjort kraftig indsigelse imod Kommissionens kraftige indgriben på det græske og det irske arbejdsmarked, hvor den har behandlet kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog hensynsløst. I den seneste undersøgelse af den årlige vækst loves mere af det samme. Embedsmændene kræver en revision af indekseringsklausuler og lønaftaler, fremme af fleksibelt arbejde, en revision af arbejdsløshedsydelserne og en reduktion af overbeskyttelsen af arbejdstagerne.

Er De ikke enig i, at Kommissionen burde forsøge at fremme social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger frem for at underminere dem. Og da lønspørgsmålet specifikt er udelukket fra traktatens sociale kapitel, hvilket retsgrundlag anvender Kommissionen så for sin indgriben i de nationale kollektive overenskomstforhandlinger? Fordoblingen af den fiskale konsolideringsindsats, der opfordres til i undersøgelsen, vil også kvæle enhver mulighed for at nå målene med 2020-processen. Hvad er Deres svar på det?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Lad mig sige helt utvetydigt, at vi fuldt ud støtter den sociale dialog. Det gør vi på europæisk plan, men bagefter må vi også gøre det på nationalt plan. Det er medlemsstaternes ansvar. Jeg har aktivt fremmet hele denne sociale dialog med EFS, med BusinessEurope og med andre relevante partnere. Men vi mener rent faktisk, at vi nu bør skabe flere incitamenter til at arbejde. Vi må tage situationen på vores arbejdsmarkeder op. Jeg mener, dette er en del af strukturreformerne, der er nødvendige for at øge Europas konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 

  Stephen Hughes, for S&D-Gruppen.(EN) Hr. formand! Hr. Barroso, hvorfor fokuseres der udelukkende på arbejdsmarkederne? Hvad med de andre markeder, som vi bør beskæftige os med her – det finansielle marked, det indre marked, råvaremarkedet? Det ser ud til, at der kun fokuseres på arbejdsmarkederne. Hvorfor skal de dårligst stillede arbejdstagere bære omkostningerne ved denne recession og behovet for at rette op på den?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Der fokuseres ikke kun på arbejdsmarkedet. Vi reformerer de finansielle markeder med aktiv støtte og deltagelse fra Parlamentets side. Vi har også drøftet behovet for at uddybe reformen af det indre marked indgående i undersøgelsen af den årlige vækst. Vi drøfter nu specifikt energimarkederne, men arbejdsmarkedet udgør også en del af de strukturelle reformer, der er nødvendige for at øge Europas konkurrenceevne, særlig i de lande, der nu er de mest sårbare. Som bekendt gennemfører nogle af dem allerede omfattende arbejdsmarkedsreformer.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Jeg ved, at De gav udtryk for Deres bekymring over Khordorkovsky-sagen i en privat samtale med præsident Medvedev. Hvis Khodorkovsky-sagen var testen på retsstatsforholdene i Rusland, så må vi naturligvis sige, at sagen fejlede. Ydermere blev Boris Nemtsov arresteret den 31. december. Artikel 31 i den russiske forfatning sikrer imidlertid foreningsfrihed.

Som bekendt arrangerer oppositionen et protestmøde den 31. i hver måned. Så vidt jeg kan se, er der i 2011 syv måneder med 31 dage. Det betyder, at der er en mulighed for, hvis dette fortsætter, at hændelser i stil med arrestationen af hr. Nemtsov kan indtræffe i 2011. Så hvilken fælles indsats kan EU-institutionerne gøre i dette spørgsmål? Rusland er medlem af Europarådet, OECD, G8 og potentielt også medlem af WTO. Jeg mener, at der er behov for en hurtig indsats fra de europæiske institutioners side.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Som hr. Verhofstadt sagde, har vi rejst spørgsmålet over for vores russiske partnere, og EU har rent faktisk allerede reageret offentligt på sagen mod Mikhail Khordorskovsky og Platon Lebedev via en erklæring fremsat af den højtstående repræsentant, Catherine Ashton.

Vi mener, at retsvæsenets uafhængighed og alle borgeres ret til en retfærdig retssag – der er stadfæstet i den europæiske menneskerettighedskonvention, som Rusland er part i – er af afgørende betydning for det strategiske partnerskab mellem EU og Den Russiske Føderation. Retsstatsforhold er også hjørnestenen i "partnerskab for modernisering", som vi nu udvikler i samarbejde med Rusland.

Vi vil fortsat nøje følge dette og rejse spørgsmålet på forskellig måde og på møder med Rusland, som det blev understreget på det seneste topmøde mellem EU og Rusland den 7. december i Bruxelles. EU forventer, at Rusland respekterer sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og også respekterer retsstatsforhold.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Dette er ikke et spørgsmål, men blot en kommentar. Jeg mener, at Parlamentet må tage dette problem op hurtigst muligt. Situationen kan ikke fortsætte, som den er nu i Den Russiske Føderation. Jeg mener ikke, at vi bør tie stille, blot fordi vi har mange vigtige handelsmæssige forbindelser, tværtimod.

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand! I Rusland er presse- og mediefrihed virkelig et stort problem. Hvis De ønsker at fremstå godt efter denne forhandling, hr. Barroso, kan De ikke tolerere, hvad der sker i Ungarn i øjeblikket. Jeg vil gerne spørge, hvorfor Kommissionen tager så let på Ungarns medielov. På alle områder tilsidesætter den principper, der er gældende i Europa og andre steder.

Vi har søgt juridisk ekspertrådgivning. Sammenfattende siger eksperterne, at loven tilsidesætter Københavnskriterierne, Helsingfors-slutakten, direktivet om audiovisuelle medietjenester, den europæiske menneskerettighedskonvention, UNESCO-konventionen, der dækker medierne, Lissabontraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Jeg kunne fortsætte, men jeg vil stoppe her. Jeg vil derfor gerne spørge Dem, hvornår De vil gribe ordentligt ind i Ungarn? Hvordan ser tidsplanen ud? Hvorfor er der stadig ikke indledt nogen overtrædelsesprocedure? Min kritik bakkes også op af den gældende retspraksis på dette område.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Som med alle andre medlemsstater skal vi over for Ungarn gennemføre europæisk lov på en objektiv og upartisk måde. Vi må se omhyggeligt på det ud fra et juridisk synspunkt, så vi må følge en klar metode.

Det er det, vi har gjort – fra næstformand Kroes side. I går fremlagde hun omfattende rapporter for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget. Vi er noget betænkelige ved Ungarns medielov. I slutningen af denne uge agter vi at sende en første skrivelse til den ungarske regering, som de ungarske myndigheder skal svare på.

Jeg vil gerne gentage det. Vi er nødt til at følge klare, objektive, upartiske og juridisk baserede procedurer, for Ungarn har ligesom enhver anden EU-medlemsstat ret til upartiskhed fra Kommissionens side. Jeg kan dog forsikre om, at vi følger dette spørgsmål meget nøje.

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne bede om, at alle de dokumenter, som Ungarn har sendt til Kommissionen stilles til rådighed for en gennemgang. Vi vil meget gerne have lejlighed til selv at foretage en bedømmelse, og vi mener, at tiden er inde til, at der foretages en afgørelse i denne sag. Vi har dog mistanke om, at Ungarn ikke har fremsendt lovens fulde tekst, at det trækker tiden ud. Så giv os venligst dokumenterne!

Derudover mener jeg, at det er meget vanskeligt at slå på politik i for eksempel tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet og evig og altid snakke om Københavnskriterierne, blot for at glemme dem, når et land er blevet medlem af EU.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Naturligvis holder vi Parlamentet fuldt informeret. Som jeg sagde tidligere, mødtes næstformand Kroes med de relevante udvalg her i Parlamentet i går.

Samtidig vil man forstå, at disse spørgsmål har en juridisk dimension, og at vi skal følge metoden på en meget klar, objektiv måde. Kommissionen har et meget godt ry og en troværdighed i alle disse spørgsmål, som vi helt sikkert ikke ønsker at sætte over styr. Jeg kan forsikre om, at vi følger spørgsmålet med stor opmærksomhed, og at vi allerede har givet udtryk for bekymring. Jeg har personligt rejst spørgsmålet over for premierminister Orbán. I morgen besøger han Parlamentet. Vi kan drøfte dette politisk, men vi skal også følge de klare procedurer i dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Michał Tomasz Kamiński, for ECR-Gruppen. (PL) Hr. formand! For få dage siden offentliggjorde den internationale luftfartskommission, der gennemfører en undersøgelse i Moskva, sin rapport om årsagerne til katastrofen i Smoleńsk den 10. april sidste år. Den polske offentlighed er overrasket over rapportens resultater og behandler den som et dokument, der er alt andet end objektivt. Det er allerede blevet bevist i løbet af de seneste par dage, at omstændigheder, der kunne være ubekvemme for Rusland, er blevet skjult, og hele rapporten er udformet på en sådan måde, at Polen gøres ansvarlig for den tragiske hændelse i Smoleńsk. I Polen sætter ingen fornuftige personer spørgsmålstegn ved den omstændighed, at der blev gjort fejl i Polen under hele processen med forberedelse og gennemførelse af vores afdøde præsidents besøg. Den russiske rapport bærer dog alle tegn på et politisk spil, der har til formål at fritage russerne for enhver form for skyld.

I denne forbindelse vil jeg gerne stille følgende spørgsmål. Hvordan ser Kommissionen på denne rapport og agter den at gøre noget for at klarlægge årsagerne til tragedien i Smoleńsk, hvor en medlemsstats statsoverhoved døde sammen med mange repræsentanter for mit lands politiske elite?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til hr. Kamiński, at ingen, hverken i Polen eller andre steder, nogensinde vil glemme denne frygtelige tragedie. Vi var dybt berørt af præsident Kaczynskis død og af alle de andre, der døde sammen med ham på denne tragiske dag. Jeg er naturligvis bekendt med den russiske rapport, der blev offentliggjort i sidste uge, og jeg er også bekendt med de polske reaktioner på den, som jeg har stor forståelse for i lyset af tragediens omfang.

Når dette er sagt, kan Kommissionen kun handle i situationer som denne, når vi har det rigtige retsgrundlag at handle på. De polske myndigheder har i øvrigt aldrig rettet henvendelse til os for at få os til at gribe ind i dette spørgsmål, selv om vi naturligvis er parate til at gøre, hvad der ligger inden for vores juridiske kompetence, hvis vi skulle modtage en sådan anmodning.

 
  
MPphoto
 

  Michał Tomasz Kamiński, for ECR-Gruppen. (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sikre mig, at jeg har forstået Dem korrekt. Indtil nu har den polske regering ikke bedt Kommissionen undersøge årsagerne til katastrofen i Smoleńsk. Men hvis den polske regering skulle anmode Kommissionen om hjælp, ville en sådan hjælp så blive ydet?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Som sagt må vi se på retsgrundlaget herfor. Ifølge de oplysninger, jeg er i besiddelse af, var det et militærfly og et statsbesøg, og forordningen trådte i kraft efter den frygtelige ulykke. Så ud fra et juridisk synspunkt ser der ikke ud til at være mange argumenter for Kommissionens indgriben. Men vi kan naturligvis altid drøfte spørgsmålet uformelt med de polske myndigheder eller med andre myndigheder, der måtte bede os om det.

 
  
MPphoto
 

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen.(DE) Hr. formand! Hr. Barroso, vi ved alle, hvor vigtig euroens stabilitet er. Da det nu forholder sig sådan, er der en ting, som jeg ikke helt forstår. Det var forhandlingen om udvidelsen af redningspakken, hvor De gav grønt lys, men hvor kansler Merkel gav rødt lys. Mit spørgsmål er derfor, om man overhovedet ikke koordinerer med hinanden. Jeg er klar over, at sådanne ting sker indimellem, men det er ikke første gang, at jeg er stødt på eller har hørt noget som dette. Medierne har i mellemtiden udvist stor interesse herfor. Men dette er ikke blot et almindeligt husspektakel mellem Dem selv og kansler Merkel. Det er et vigtigt politisk spørgsmål. Jeg kan forstå det – tro mig, jeg er heller ikke altid enig med kansleren – men spørgsmålet går på, om en sådan offentlig meningsforskel ikke hjælper de finansielle spekulanter.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! I EU har hver enkelt institution og hver enkelt regering sine egne ansvarsområder. Kommissionen har noget af ansvaret for at fremlægge, hvad den mener, er den rigtige vej frem for euroområdet og for EU, så vi gav udtryk for vores holdning i et meget detaljeret dokument om undersøgelsen af den årlige vækst. Jeg mener, at vi ikke blot havde ret, men også pligt til at gøre dette.

Så det var det, vi gjorde, og jeg tror, det blev rigtig godt modtaget af markederne, som vi har set i de seneste par dage, for de forstod, at der nu er en reel vilje til at handle på en mere beslutsom måde i tilknytning til alle aspekter af et detaljeret svar, herunder EFSF.

Markedsanalysen er enstemmig, når det gælder behovet for at gøre mere på dette område. Dette er ikke blot Kommissionens holdning. Det er også Den Europæiske Centralbanks holdning, og den kom til udtryk i meget klare vendinger. Jeg håber, at medlemsstaterne vil nå til enighed på grundlag af Kommissionens holdning.

 
  
MPphoto
 

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen.(DE) Hr. formand! Hr. Barroso, jeg accepterer fuldt og helt, at De gav udtryk for Deres holdning, og rapporten. Mit spørgsmål er dog fortsat, hvordan det kan være, at Deres mening fremstår som ukoordineret med kansler Merkels eller præsident Sarkozys eller andre regeringslederes holdning i et så vigtigt spørgsmål, hvor der spekuleres i euroen, og på et så vigtigt tidspunkt som dette? Det er under alle omstændigheder offentlighedens opfattelse.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Kommissionen har ikke brug for medlemsstaternes tilladelse, før den fremkommer med sin holdning. Vores forslag lå helt på linje med konklusionerne fra det seneste Europæiske Råd, hvor medlemsstaterne erklærede, at de var parate til at gøre, hvad der var nødvendigt for at beskytte euroområdets finansielle stabilitet. De nævnte specifikt EFSF og sagde, at de var parate til at styrke den. Så der var rent faktisk ikke nogen modsigelse.

Jeg kan ikke kommentere på andres kommentarer, men jeg kan sige, hvad Kommissionens holdning er. Det er en enstemmig holdning, som deles af formanden for Den Europæiske Centralbank. Det er holdningen i andre relevante institutioner, der holder meget nøje øje med euroområdets finansielle stabilitet. Jeg mener, at vi bør fremhæve det, der forener os, frem for nogle specifikke spørgsmål om, hvordan vi kommunikerer.

 
  
MPphoto
 

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! I sidste uge fremsatte et medlem af Revisionsretten, der gik på pension efter 15 års tjeneste, alvorlige anklager i medierne. Anklagerne, der kommer som en overraskelse for mig, gik navnlig på EU-revisorernes manglende uafhængighed, der berører gennemsigtigheden i indberetningen af uregelmæssigheder.

Den forklarende skrivelse, der blev offentliggjort i går af hr. Engwirda, bekræfter blot Kommissionens beføjelser over revisorerne og sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for Parlamentets indrømmelse af decharge i de seneste 15 år.

Tiden er nu inde til, at Parlamentet kræver, at EU-budgettet og regnskaberne revideres af et virkelig uafhængigt eksternt organ i forhold til EU-institutionerne. Uden en sådan uafhængig revision kan Rådet og Parlamentet ikke fortsat indrømme decharge til Kommissionen for dens finansielle ansvar.

Vil De, hr. Barroso, tillade en ekstern revisor at gennemgå regnskaberne og fortælle os sandheden om, hvordan de europæiske skatteyderes penge bliver brugt?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at Revisionsretten er et fuldt uafhængigt organ. Kommissionen har absolut ingen indflydelse på dets metoder eller revisionsprioriteringer, og vi vil heller ikke søge at opnå en sådan indflydelse. Det er i Kommissionens egen interesse og i Europas interesse, at dets eksterne revisors uafhængighed respekteres.

Jeg har aldrig fremsat negative bemærkninger om domstolenes afgørelser, uanset om der er tale om forfatningsdomstolene, EU-Domstolen eller Revisionsretten. Det er demokratiets grundlæggende princip. Respekt for retsstatsforhold og respekt for uafhængige institutioner.

Der gennemføres naturligvis en regelmæssig dialog mellem Kommissionen som den, der revideres, og Revisionsretten som en del af revisionsprocessen. Dette er normalt og nødvendigt for at sikre, at revisionsprocessen fungerer godt, og at alle resultaterne af revisionsprocessen er baseret på et solidt grundlag. En sådan dialog er fuldt i overensstemmelse med alle internationale standarder. Jeg bør sikkert også påpege, at Kommissionen i tidligere år var genstand for yderst kritiske beretninger fra Revisionsretten. Jeg mener, vi bør respektere vores institutioner, nemlig de uafhængige institutioner.

 
  
MPphoto
 

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! Hr. Barroso, jeg er ikke enig i Deres svar. Som svar på den kritik, som Revisionsretten har fremsat i de seneste 10 år, har Kommissionen henvendt sig til revisorerne – og dette er registreret i medierne – og har anmodet dem om at ændre deres arbejdsmetode, så beretningen om EU's udgifter ville komme til at se bedre ud.

I mine 30 års erhvervserfaring inden for regnskab og revision har jeg aldrig oplevet, at den, der bliver revideret, instruerer revisoren i, hvordan denne skal udføre sit arbejde. Hvordan kan vi vide, om nedbringelsen af fejlmargenen skyldes den af Kommissionen krævede ændring i arbejdsmetoden eller en forbedring af kontrollen?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Kommissionen har som Europa-Parlamentet ret til at give udtryk for sin mening om revisionsprocessen. De giver nu udtryk for en holdning til den, og det har De helt ret til. Kommissionen er også et politisk organ. Vi er valgt af Parlamentet, så vi har ret til at give udtryk for vores holdning. Dette kan på ingen måde betragtes som en form for pres, medmindre vi også skal betragte Deres bemærkninger som et uacceptabelt pres.

Dette er rent faktisk en øvelse i gennemsigtighed. Så en gang for alle, vi respekterer fuldt ud Revisionsretten, vi lægger ikke pres på Revisionsretten, og vi gør vores bedste for at gennemføre henstillingerne fra den uafhængige institution, som Revisionsretten er.

 
  
MPphoto
 

  Daniël van der Stoep (NI).(NL) Hr. formand! Jerusalem er den eneste, den evige og udelelige hovedstad i den jødiske stat Israel. Jerusalem er fra det østligste punkt til det vestligste punkt israelsk område og vil altid være det.

EU kan med rette være stolt af Israel. Det er det eneste demokrati i Mellemøsten, omgivet af et hav af diktatoriske regimer.

I dets kamp mod den islamiske Jihad forsvarer Israel ikke blot sig selv, men alt det, som Europa med dets jødisk-kristne værdier står for. Kommissionen vil være enig med mig heri.

Der bør derfor ikke sættes spørgsmålstegn ved EU's støtte til den jødiske stat Israel. EU skal sende et klart signal til det internationale samfund om, at EU's diplomatiske repræsentation ganske enkelt og udelukkende hører til i Jerusalem. Derfor vil jeg meget gerne spørge hr. Barroso, om han er enig med mig i, at EU øjeblikkeligt bør flytte sin diplomatiske repræsentation i Israel fra Ramat Gan til den israelske hovedstad Jerusalem. I benægtende fald, hvorfor ikke?

Det samme bør naturligvis gælde placeringen af den fremtidige EU-ambassade i Jerusalem. Vi er imod en sådan ambassade i det hele taget, men hvis de skal findes, så bør ambassaden i Israel ligge i Jerusalem.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! For det første kender De Kommissionens holdning til Israel. Vi støtter fuldt ud Israels eksistens. Som De sagde, er det en demokratisk stat i meget vanskelige omgivelser, og vi anerkender fuldt ud Israels ret til at eksistere. Samtidig kunne vi godt tænke os, at Israel respekterer det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, og vi mener, at den bedste løsning for de to stater – Israel og den palæstinensiske stat – er, at de eksisterer med fuld respekt for hinanden og for folkeretten.

Med hensyn til spørgsmålet om ændring af hovedstad eller vores repræsentation i Israel, ser vi ingen grund til at ændre den.

 
  
MPphoto
 

  Daniël van der Stoep (NI).(NL) Hr. formand! Jeg er naturligvis skuffet over Deres svar, men De taler rent faktisk om Østjerusalem og den omstændighed, at Kommissionen i denne uge fordømte Israel for at påbegynde opførelsen af 1 400 boliger i Gilo. Jeg undrer mig over, hvordan den lokale myndighed i Jerusalem helt nøjagtigt bør reagere på denne fordømmelse, når de modtager ansøgninger om byggetilladelser i både Øst- og Vestjerusalem.

De udsteder tilladelser til såvel arabere som israelere i begge dele af byen, men det, Kommissionen siger nu og også sagde i sidste uge, er, at man skal diskriminere mod israelere i Østjerusalem, fordi byen alligevel er en hel enhed, og det kan ikke ændres, byen styres af en enkelt lokal myndighed. Hvad er det De siger til den lokale myndighed i Jerusalem? Hvad skal de svare israelere, der fuldt berettiget ansøger om tilladelser til at bygge i et område, hvor de har helt ret til at bo?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg mener, at EU's holdning til bosættelserne har været fuldt på linje med det internationale samfunds, herunder Israels nærmeste allierede. Vi mener, at den måde, hvorpå den nuværende regering har håndteret spørgsmålet om bosættelserne, ikke altid har bidraget til fredsbestræbelserne i denne region.

Deres bemærkninger viser helt nøjagtigt, hvorfor vi ikke bør have en repræsentation i Jerusalem som følge af den vanskelige situation i denne yderst vigtige by for Israel og for os alle.

Så lad os opretholde vores forpligtelse til fred. Lad os støtte Israel. Men lad os ikke samtidig glemme det palæstinensiske folks rettigheder. Jeg mener, de også fortjener vores opmærksomhed og støtte.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi er nu nået til anden del af spørgetiden, et specifikt og konkret emne om innovation og energi.

 
  
MPphoto
 

  Alejo Vidal-Quadras (PPE).(ES) Hr. formand, hr. Barroso! Kommissionen tilskynder til innovation inden for forskellige områder af vores energisystem. Her kan nævnes anden generation af biobrændstof, fusion, fjerde generation af fission, intelligente net, vedvarende energikilder generelt, energieffektivitet generelt, brug af brint i brændselsceller, CO2-opsamling, transport og oplagring, elkøretøjer osv.

Ressourcerne er knappe, og vi kan ikke gøre det hele. Mange europæere undrer sig over, hvilke af disse ting Kommissionen vil fokusere på under de nuværende vanskelige omstændigheder, og jeg videreformidler denne bekymring her i dag. Hvilke af disse emner er en prioritet for Kommissionen?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Det er et meget vanskeligt spørgsmål, for alle prioriteterne er indbyrdes forbundet, så vi må fuldstændiggøre energimarkedet – vi har behov for et integreret energimarked. Dette er også en måde at opnå vedvarende energi og energieffektivitet på. Energieffektivitet er helt klart en prioritet, men vi har også brug for at investere i lavkulstofteknologier, fordi der også er en ekstern dimension, og vi må forfølge vores eksterne ambitioner – så vidt muligt at udtale os i enighed med vores partnere på energiområdet.

Der er fire prioriteter, som jeg gerne vil have, at Det Europæiske Råd tager op den 4. februar, nemlig færdiggørelse af energimarkedet og gennemførelse af alle reglerne for det indre marked, energieffektivitet, lavkulstofteknologier og accept af fælles bestræbelser, når det gælder den eksterne dimension.

 
  
MPphoto
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE).(SL) Hr. formand! Sådan som tingene ser ud i øjeblikket, skal EU reducere sine drivhusgasemissioner med 20 % i 2020. På politisk plan drøfter vi imidlertid et mere ambitiøst mål, og vi ved, at de sektorer, der er omfattet af emissionshandelsordningen, navnlig energi, i denne forbindelse vil bære den tungeste byrde.

Jeg vil derfor gerne høre Deres personlige holdning til, hvornår betingelserne vil være de rette til, at vi kan gøre dette mål endnu mere ambitiøst.

Hvilke supplerende foranstaltninger skal EU indføre inden for energisektoren, eller omfatter disse foranstaltninger også de betingelser, De nævnte i svaret på min kollegas spørgsmål?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Dette er også en global proces, ikke blot en europæisk proces. Cancún var et vigtigt skridt i klimaforhandlingerne. I det mindste var det i stand til at holde den multilaterale proces i live, og det var godt, men det var rent faktisk ikke nok ud fra vores synspunkt.

Før at vi kan gå videre og forpligte os til bindende mål, mener jeg, at vi skal bede andre, nemlig de største forurenere, udviklings- og vækstøkonomierne, om at gøre en tilsvarende indsats. Indtil videre har de ikke forpligtet sig til dette.

Så derfor må vi finde den rette måde at få dem til at bevæge sig på. Samtidig kan og bør de lande, der er parate til at gå videre og indgå flere forpligtelser, gøre det, og den konkrete måde, som jeg vil foreslå for Det Europæiske Råd den 4. februar, er at opnå mere i form af energieffektivitet, et område, hvor vi ikke har nået det, vi skulle.

Med hensyn til vedvarende energi mener jeg, at vi er på vej til at nå vores mål for 2020, men ikke når det gælder energieffektivitet, så det er et konkret område, hvor vi kan gøre flere fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Derek Vaughan (S&D).(EN) Hr. formand! For at garantere energisikkerhed og lave omkostninger for forbrugerne i fremtiden må Europa benytte alle former for lavkulstofenergi. Dette omfatter ren kulteknologi – et område, hvor udviklingen indtil videre har været meget langsom. Kan formanden for Kommissionen derfor give en garanti for, at støtte til forskning i kulstofopsamling og -lagring vil fortsætte i fremtiden?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg kan garantere, at vi vil forsøge at nå dette mål. Men i sidste ende er det som bekendt medlemsstaterne, der træffer beslutning om finansiering til forskning. Det er et spørgsmål, som vi vil drøfte, når vi fremlægger de flerårige finansielle overslag.

Men jeg håber helt klart, at medlemsstaterne vil prioritere investering i vedvarende energikilder og lavkulstofteknologier og fokusere på de teknologiske prioriteter fastsat i Den strategiske energiteknologiplan for EU.

Vi vil foreslå dette på det kommende topmøde i Det Europæiske Råd.

 
  
MPphoto
 

  Fiona Hall (ALDE).(EN) Hr. formand! De sagde netop, at medlemsstaterne når mindre end halvdelen af det, de skulle nå i forbindelse med målet på 20 % for energibesparelser i 2020, hr. Barroso, så hvorfor presser Kommissionen ikke kraftigt på for at gøre det mål bindende for medlemsstaterne?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Vi skubber på. Vi forsøger at fremlægge spørgsmålet på det kommende møde i Det Europæiske Råd. Energieffektiviteten halter stadig bagefter, som De sagde. Jeg er ikke særlig glad for situationen, og Kommissionen agter at vende den.

Energieffektivitet udgør nu en integreret del af målet i EU 2020-strategien. Vi gennemfører i øjeblikket forhandlinger med medlemsstaterne for at få fastsat nationale mål, der kan underbygge dette mål. Vi har allerede anslået, at besparelserne med de eksisterende politikker og foranstaltninger ikke vil være på mere end 10 % i 2020.

De kombinerede nationale vejledende mål, som drøftelserne om Europa 2020 mundede ud i, giver dog et resultat, der er langt mere ambitiøst end det, men det vil sandsynligvis fortsat ligge langt under 20 %. Derfor agter vi at følge en strategi i to trin ved nøje at overvåge de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de nationale mål fastsat i Europa 2020, og en revision af denne proces i 2013. Hvis disse revisioner viser, at vores mål på 20 % sandsynligvis ikke vil blive nået, vil Kommissionen overveje at foreslå juridisk bindende nationale mål for 2020.

 
  
MPphoto
 

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne stille hr. Barroso et spørgsmål om harmonisering af garanterede afregningspriser i EU. Kommissær Oettinger, energikommissæren, følger her en strategi, der efter vores mening og også efter den tyske miljøministers mening vil resultere i en ødelæggelse af det mest vellykkede program for innovation i Tyskland inden for vedvarende energi.

Hvad agter De at gøre for at forhindre, at de tyske garanterede afregningspriser ødelægges i harmoniseringens hellige navn, hvorved innovation på området for vedvarende energi forhindres? Hvad agter De at gøre for at sikre, at kommissær Oettinger ikke trækker tiden ud på denne måde, når det gælder energieffektivitet? Han ønsker ikke at gøre noget før i 2012, selv om De netop selv har sagt, at det allerede står klart, at de ikke bindende mål ikke er tilstrækkelige. Hvordan agter De at fremskynde tingene?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Lad mig først og fremmest sige, at det er kommissæren, der foreslår denne supplerende strategi med hensyn til energieffektivitet, og jeg har fuld tillid til, at han gør sit bedste for at nå det mål. Vi forsøger også at knytte dette energispørgsmål sammen med andre politiske mål, såsom bekæmpelse af klimaændringer.

Når det er sagt, mener vi, at dette ikke blot handler om at fastsætte mål, det handler også om arbejde i medlemsstaterne, så vi mener, det er bedre, at medlemsstaterne fastsætter deres egne nationale mål, og så må vi se. Hvis de er på rette vej, så er det fint. Hvis de ikke er, vil vi i det mindste foreslå bindende lovgivning.

Men for at opnå succes, er det nogle gange bedre at begynde med en form for frivilligt mål. Det er i det mindste det, vi har gjort tidligere, og det har vist sig at være den rigtige strategi. Vi udelukker ikke – tværtimod – et eventuelt behov for bindende mål for de enkelte lande, men lad os også give medlemsstaterne beføjelser på dette område og så se, hvordan de udvikler deres strategi.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE).(DE) Hr. formand! Topmødet om energi vil blive holdt den 4. februar. Der er i øjeblikket to direktiver, der skal drøftes, nemlig dels vandrammedirektivet, dels VVM-direktivet – direktivet om miljøkonsekvensvurderinger. I begge tilfælde skal vi overveje, hvordan vi kan gøre disse to størrelser forenelige med hinanden på lang sigt. Spørgsmålene her er miljø og elproduktion. Jeg mener ikke, at godkendelsesprocedurerne på dette område bør vare mere end et år. Kommissionen har i øjeblikket foreslået en periode på fem år. I den aktuelle situation mener jeg ikke, at vi har råd til fem år – hvilket når alt kommer til alt er en hel valgperiode.

Er Kommissionen parat til at nedbringe denne periode? Er det muligt at tilpasse vandrammedirektivet, så også magasinanlæg i fremtiden kan få mulighed for at sikre, at der er balance mellem solenergi og vindenergi?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Kommissionen ønsker at nedbringe den tid, der medgår til vedtagelse og gennemførelse, mest muligt. Problemet er, at medlemsstaterne normalt anmoder om en realistisk tidsfrist, så gennemførelsen så vidt muligt kan skride frem på en sammenhængende måde, således at forvridninger på det indre marked, eller i det mindste det, vi mener, bør være det indre marked, undgås. Et af problemerne med energisektoren er netop den omstændighed, at vi stadig har meget forskellige bestemmelser.

Der er gjort visse fremskridt, og vi begynder ikke fra nulpunktet nu. Den 4. februar vil der foreligge de meddelelser, vi fremlagde for nylig, og der er naturligvis også den historiske (jeg tror, vi kan kalde den historisk nu) klima- og energipakke, som vi fremlagde for nogle år siden under den foregående Kommission.

Vi er åbne for at nedbringe tidsfristen, men det er vigtigt, at vi har en aftale med medlemsstaterne, så de handler mere eller mindre samtidigt for at undgå disse problemer med forvridning af konkurrencen på det indre marked.

 
  
MPphoto
 

  Vicky Ford (ECR).(EN) Hr. formand! Forskning og innovation er vigtige drivkræfter bag vores økonomiers konkurrenceevne. Sidste år lå et europæisk universitet for første gang i toppen af verdensligaen for videnskabelig forskning. Det var Cambridge University beliggende i den region, jeg repræsenterer.

På dette universitet, men også i mange mindre kendte små og store institutioner og virksomheder har jeg set avanceret forskning finansieret af EU via rammeprogrammet til 50 mia. EUR. Desværre har dette rammeprogram også ry for at være det mest komplekse og bureaukratiske i verden. Sidste efterår stemte Parlamentet enstemmigt om en række henstillinger for at forenkle dette bureaukrati. Hvad gør Kommissionen for at gennemføre disse reformer?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne lykønske Cambridge University og Deres region.

For det andet håber jeg på Deres gruppes støtte i drøftelserne af den flerårige ramme for passende budgetforpligtelser til støtte for forskning, teknologi og innovation på europæisk plan. Cambridge er et af de mest udviklede universiteter i verden, men der er andre universiteter i Europa i de fattigste regioner, der desværre ikke har den samme adgang.

For det tredje er forenkling helt klart en af vores prioriteter for energi og innovation og i denne forbindelse for forskning. Vi vil også drøfte innovation på anden del af Det Europæiske Råd. Det er helt klart en af vores prioriteter, og vi er meget glade for, at vi har Parlamentets støtte hertil. Vi håber også, at vi har Revisionsrettens og andres støtte hertil. Det er vigtigt at forstå, hvor vigtigt det er for videnskabsfolk, at de ikke spilder så megen tid på papirarbejde, og at de har mere tid til at koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig forskning.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL).(PT) Hr. formand! Hr. Barroso, i den finansielle konsoliderings navn, forværrer de såkaldte kriseprogrammer forskellene i EU, de fremmer antisociale politikker og bringer arbejdstagernes rettigheder i fare, og de nedskærer de offentlige investeringer, navnlig på området innovation og energi.

Dette betyder, at hvis der fortsat anvendes de samme retningslinjer, politikker og pres på Portugal og andre lande med svagere økonomier, så vil forskellene forværres, og vi vil komme i en stadig vanskeligere situation på grund af den manglende solidaritet i EU.

Spørgsmålet er derfor, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at ændre situationen, for effektivt at garantere støtte til innovation i lande som Portugal og andre lande, hvor der ikke er truffet beslutning om tilstrækkelige offentlige investeringer på disse områder, og i lyset af de høje priser, der opkræves, og de problemer, der opleves mange steder, for at garantere befolkningen og industrierne adgang til energi?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(PT) Hr. formand! Fru Figueiredo, De kender vores holdning til budgetmæssig konsolidering. Den er navnlig uundværlig for et land som Portugal, der står over for visse problemer med statsgæld, men den skal også gennemføres for EU generelt. I de henstillinger, vi har fremsat i et dokument, som vi netop har offentliggjort, opfordrede vi imidlertid medlemsstaterne til, hvor det er muligt, ikke at reducere investeringerne i uddannelse eller forskning, specifikt inden for energisektoren. Desuden er der medlemsstater, som gør dette med stor succes. Medlemsstater, der gennemfører budgetmæssig konsolidering, men som endog øger finansieringen til forskning og uddannelse.

I tilknytning til landene med større finansielle problemer må vores tilgang indebære solidaritet og samhørighed. Derfor vil jeg blive ved med at slå til lyd for økonomisk, social og territorial samhørighed på europæisk plan. Solidaritet er vigtig. Solidaritet kan ikke være et tomt ord. Vi må, hvis De vil undskylde formuleringen, gøre solidariteten operationel.

 
  
MPphoto
 

  Judith A. Merkies (S&D).(NL) Hr. formand! Innovation vil ændre vores økonomi og samfund og burde også skabe job. Det gør innovation til et af EU's vigtigste initiativer. Jeg vil derfor gerne bede alle generaldirektoraterne i Kommissionen om i fællesskab at indtage en mere holistisk strategi. For eksempel er der rent faktisk innovationspartnerskaber undervejs i øjeblikket, der hovedsageligt hører under et enkelt generaldirektorats arbejdsområde. Strategien skal imidlertid være mere holistisk. Jeg mener også, at midlerne i større omfang bør slås sammen, og at vi bør forhindre fragmentering. Det ville være ideelt, hvis vi havde en enkelt fond, som også skulle omfatte strukturfondene. Jeg vil gerne bede Dem se nærmere på dette og i samarbejde med medlemsstaterne skabe et enkelt, magtfuldt momentum for innovation.

Lige en ting til vedrørende energi. Vi er altid særlig interesserede i det store billede. Billedet skal også være stort, når det gælder innovation, men nogle gange kan svarene findes i de små ting. Det forekommer mig, at man kun i ringe grad er opmærksom på lokalt produceret energi, og alligevel er dette nøglen til inddragelse af vores borgere. Må jeg og mine kolleger her så bede Dem fastsætte bindende mål?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Det er med rette, at De er bekymret over dette problem med manglende synergi på europæisk plan. Det er præcis derfor, at jeg forventer, at Det Europæiske Råd tager dette spørgsmål op på en detaljeret måde.

Europæiske innovationspartnerskaber er rent faktisk et instrument til skabelse af synergier mellem allerede eksisterende programmer på europæisk, nationalt og regionalt plan. Ved at bringe dem sammen under en enkelt paraply mener jeg, at vi kan udnytte deres iboende innovationspotentiale til at udbrede europæiske løsninger, der tager samfundsmæssige udfordringer op.

Så et af målene er netop at fremskynde processen fra forskning til marked, fra markedsorienteret forskning til markedsorienterede produkter og tjenester.

Dette vil skabe den nødvendige tiltrækningskraft. Vi søger derfor – i Kommissionen og nu sammen med medlemsstaterne – denne omfattende tilgang til innovation, der går videre end generaldirektoraternes porteføljer og endog end nationale rødder.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD).(EL) Hr. formand! Ifølge videnskabelig forskning offentliggjort i den internationale presse og for nylig mere hyppigt i den græske, den israelske og den cypriotiske presse, findes der store mængder naturgas og olie i Ægæerhavet syd for Kreta. Der findes derfor energiressourcer på det territoriale område, inden for EU's territoriale grænser.

Da dette nu er tilfældet, hvordan agter Kommissionen så at fremme og bistå med efterforskning for at lokalisere og udnytte disse energikilder, der under alle omstændigheder kan transporteres lettere til EU og bedre end nogen planlagt rørledning?

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige, at jeg mener, at formanden og formanden for Kommissionen er meget heldige mennesker, når man ser, hvad skæbnen har bragt dem. De, hr. formand, er leder af Parlamentet med brede beføjelser efter gennemførelsen af Lissabontraktaten, og De, hr. formand for Kommissionen, håndterer en stor økonomisk krise i Europa. Jeg støtter alle de foranstaltninger, hr. Barroso har truffet i denne henseende, men jeg vil gerne tilføje en ting. Der er også den amerikanske metode, metoden med kvantitativ lempelse. Vil De venligst undersøge …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! De afbrød taleren, netop som han sagde noget pænt om mig, hvilket jeg gerne vil takke ham for.

Med hensyn til første del af hans indlæg har vi ikke midlerne – og det er ikke vores prioritet lige i øjeblikket – til at efterforske eller støtte efterforskningen af andre energikilder i Europa. Vores prioritet med hensyn til infrastruktur går ud på at etablere sammenkoblinger, for det har en kritisk europæisk dimension.

Vi vil fremsætte forslag herom for Det Europæiske Råd. Vi har allerede opnået noget – f.eks. BEMIP, plan for sammenkobling af det baltiske energimarked, for de baltiske lande. Nu arbejder vi også sammen med de central- og østeuropæiske lande om eventuelt at etablere nord-syd-sammenkoblinger, og det går godt. Jeg har netop været i Aserbajdsjan og Turkmenistan i forbindelse med arbejdet på den sydlige gaskorridor, en ny potentiel metode til at bringe energi – i dette tilfælde gas – til Europa. Og her mener jeg, at EU kan foretage investeringer i infrastruktur.

 
  
MPphoto
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE).(LV) Hr. formand, hr. Barroso! Kommissionen har fremsat, hvad der efter min mening er et yderst velkomment initiativ til forbedring af energiinfrastrukturen i hele EU – i form af såvel elnetværk og sammenkoblinger af gasnetværk. I rapporten anslås det, at udgifterne hertil vil ligge på omkring 200 mia. EUR. Disse netværk vil blive forbedret frem til 2020. Det fremgår også af rapporten, at omkring halvdelen, dvs. 100 mia. EUR, skal komme fra den private sektor. Mit spørgsmål er følgende. Hvor skal de resterende 100 mia. EUR til forbedring af energinettene frem til 2020 komme fra? Skal det være EU-midler, vil der være tale om obligationer udstedt specifikt for dette projekt, eller en anden finansieringskilde?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Det er korrekt, at der er behov for en investering på 200 mia. EUR i gasinfrastruktur og elnet frem til 2020. Det anslås, at 100 mia. EUR af denne samlede investering vil blive ydet til tiden af markedet alene, mens de andre 100 mia. EUR vil kræve en offentlig indsats, der tillader og løfter den nødvendige private kapital.

Derfor foreslår vi nu f.eks. ubundtet adgang. Vi foreslår mange foranstaltninger, der vil gøre denne private investering mere rationel og mere nyttig. Vi vil også se nøjere på takstreguleringspraksis for at liberalisere passende principper for omkostningsallokering.

Kommissionen foreslår et nyt finansielt instrument, som skal udfylde resten af hullet, og som skal støtte projekter af europæisk interesse i forbindelse med de finansielle perspektiver efter 2013. Ud over støtte kan der foreslås innovative markedsbaserede løsninger såsom kapitalandele, garantier og offentlig-private partnerskabslån. Som bekendt talte jeg allerede om europæiske midler via projektobligationer, der specifikt var udformet til denne type projekter.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand, hr. Barroso, mine damer og herrer! Direktiv 2001/77/EF indeholder en definition af vedvarende energikilder med det formål at finde frem til de energikilder, der kan ydes offentlige incitamenter til.

Vedvarende energikilder omfatter ikke forbrænding af de ikke bionedbrydelige dele af affald. Siden 1992 har Italien indført incitamenter ved at øge borgernes energiregninger og bygge forbrændingsanlæg, som det er videnskabeligt bevist er skadelige for folks sundhed og for miljøet, og som EU derfor har klassificeret som en integreret restaffaldshåndteringsløsning. To overtrædelsesprocedurer er blevet indledt i tilknytning til disse incitamenter, og til trods for lovgivningsmæssige indgreb i Italien fremmes affaldsforbrænding fortsat som en vedvarende energikilde, og Acerra er blot et eksempel herpå.

Jeg er klar over, at det kan være svært for Dem at huske de nærmere detaljer omkring CIP6, og derfor har jeg fremsat en skriftlig forespørgsel. Jeg vil dog gerne bede Dem bekræfte, at der ikke kan ydes incitamenter til forbrænding af ikke bionedbrydeligt affald som en vedvarende energikilde, og at der ikke findes nogen dispensationer fra dette.

Jeg vil også gerne vide, om det ikke er inkonsekvent, at forbrænding i affaldsdirektivet betragtes som en løsning til bortskaffelse af restaffald, mens direktiv 2001/77 fremmer det som en form for vedvarende energi. Agter Kommissionen at tage dette spørgsmål op?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Som fru Alfano med rette sagde, er dette et detaljeret spørgsmål. Jeg kender ikke alle overtrædelsesprocedurerne i detaljer. Lad mig sige – og jeg tror det er et vigtigt punkt – at vi blot inden for energi og det indre marked for energi nu har 77 overtrædelsesprocedurer mod medlemsstaterne generelt og 55 vedrørende det indre marked. Så hvis De vil stille spørgsmålet skriftligt, vil jeg meget gerne sende et skriftligt svar.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Hr. formand! Innovation, klimabeskyttelse, vedvarende energi – når man læser EU 2020-strategien, kunne man rent faktisk foranlediges til at tro, at EU tager sine miljø- og energipolitiske foranstaltninger seriøst. Hvis man ser bag facaden på miljøbeskyttelse, dukker der imidlertid hurtigt en meget anderledes energistrategi frem. Atomenergi som en såkaldt mindre forurenende energikilde. I sit svar på et spørgsmål fra mig gjorde kommissær Oettinger sin holdning helt klar, da han sagde, at atomkraft i øjeblikket yder et vigtigt bidrag til lavkulstofelektricitetsproduktion i EU og fortsat vil gøre det i nær fremtid. Kommissionen har ingen planer om et direktiv om en maksimal levetid for kernekraftværker. Alt dette 25 år efter Tjernobyl – for vi vil fejre en trist årsdag den 26. april.

Mit spørgsmål til hr. Barroso er følgende. Mener De også, at vi virkelig – og med ren samvittighed – kan sælge atomenergi til borgerne i Europa som en ren form for energi, som er mindre skadelig for klimaet?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! De kender Kommissionens holdning til atomkraft. Med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet i dette spørgsmål har nogle medlemsstater den, og nogle har ikke. Ingen er tvunget til at have atomkraft, men det er rent faktisk rigtigt, at atomkraft med hensyn til klimaændringer er mindre forurenende end andre energikilder.

Når det er sagt, har Kommissionen visse forpligtelser i henhold til Euratomtraktaten. I starten af EU's eksistens havde vi Euratomfællesskabet, og Kommissionen har ikke blot ret, men også pligt til at yde bistand til medlemsstater, der anmoder herom inden for nuklear sikkerhed eller forskning i nukleare spørgsmål. Og det er helt sikkert, hvad vi agter at gøre.

 
  
MPphoto
 

  Jacek Saryusz-Wolski (PPE).(EN) Hr. formand! De kommer med et optimistisk budskab fra Aserbajdsjan og Turkmenistan. Der mangler bare tal. Jeg forstår, at De ikke på nuværende tidspunkt kan fastsætte tal med Aserbajdsjan og Turkmenistan i form af millioner kubikmeter gas, men har Kommissionen selv et skøn over eller nogle forventninger, naturligvis ikke bindende, der kunne giv en indikation af, om den ville være i stand til at fylde hele Den Sydlige Korridor eller Nabucco i særdeleshed, der forventes at yde 31 mio. kubikmeter?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Under dette besøg til Aserbajdsjan og Turkmenistan har jeg fået en klar forpligtelse fra begge lande om, at de fuldt ud vil støtte EU med hensyn til Den Sydlige Korridor. Jeg underskrev faktisk en fælles erklæring sammen med præsidenten i Aserbajdsjan, hr. Aliyev, og præsidenten i Turmenistan, hr. Berdimuhamedov, udtalte offentligt, at han var parat til at levere nok gas til Europa – selv mere, end vi har brug for i øjeblikket.

Når det er sagt, er der fortsat problemer, der skal løses. Nogle af disse problemer må være kommercielle beslutninger truffet af de involverede virksomheder. De vedrører også den måde, hvorpå de forskellige rørledninger kan bygges og udvikles. Der er dog nok gas i området til EU, hvis EU's medlemsstater er parate til at samarbejde med disse lande og andre om realisering af projektet – enten Nabucco eller andre projekter i Den Sydlige Korridor.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Hr. formand! Da et stadigt stigende antal familier i Europa, særlig i forbindelse med den økonomiske krise og den voksende arbejdsløshed, bruger over 10 % af deres månedsindkomst på energiregninger, vil jeg gerne spørge om hvilke specifikke foranstaltninger Kommissionen agter at træffe for at nedbringe energifattigdom.

Jeg vil også gerne spørge, om De agter at øge den procentdel af Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, som medlemsstater kan anvende til at forbedre energieffektiviteten i boliger begyndende med de fremtidige finansielle perspektiver.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Lovgivningen om det indre energimarked sætter høje standarder for forbrugerbeskyttelse med hensyn til levering af en minimumstjeneste, gennemsigtighed i faktureringen, effektiv klagehåndtering og så videre, og den giver forbrugerne valgmuligheder. Jeg kunne nævne mange andre områder, hvor vi foreslår foranstaltninger, der direkte imødekommer forbrugernes bekymringer.

Med hensyn til lavere energiregninger mener vi, at reel konkurrence i det mindste på mellemlang sigt og på et virkelig integreret energimarked kan gøre mere end det, der er tilfældet i øjeblikket, hvor der er mange ting, der ikke fungerer, og eksempler på dominerende markedspositioner.

Med hensyn til finansiering af energisikkerhedsprojekter agter vi helt sikkert, som jeg sagde tidligere at foreslå det i de kommende finansielle perspektiver. Så en del af det skal komme fra markedsløsninger, men en del af det skal komme fra offentlige investeringer. Kommissionen er ved at udarbejde nogle forslag, som vil gå i denne retning i forbindelse med de kommende finansielle perspektiver.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Kære kolleger, tak for forhandlingen om innovation og energi, der er et meget vigtigt emne, som vi ved. Tak til formanden for Kommissionen. Det er anden gang i dag, at De har været i en hård forhandling her i Europa-Parlamentet.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 

13. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (11038/2/2010 - C7-0266/2010 - 2008/0142(COD)).

(Ordfører: Françoise Grossetête) (A7-0307/2010).

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête, ordfører.(FR) Hr. formand! Jeg vil tale i fire minutter og gemme de resterende to minutter til afslutningen af forhandlingen.

Hr. formand, fru Győri, hr. kommissær, endelig kan vi se lyset for enden af tunnellen i forbindelse med dette spørgsmål, der er meget vigtigt for patienterne.

Vi kunne ikke længere opretholde den forvirrede situation, hvor lovgivningen blev fastlagt af EU-Domstolen. Direktivet fastsætter nu klare regler for patienters mobilitet i Europa. Hvilken form for behandling kan man modtage i udlandet? Hvordan og på grundlag af hvilke kriterier kan man få refunderet sine udgifter? Hvordan deles ansvaret mellem forsikringsmedlemsstaten og behandlingsmedlemsstaten? Alle svarene på disse spørgsmål findes nu i udkastet til direktiv.

Tillad mig først og fremmest at takke det belgiske formandskab for dets fremragende arbejde i løbet af forhandlingerne. Dets overbevisningsevne spillede en afgørende rolle, for det skal understreges, at adskillige medlemsstater ikke ønskede dette direktiv. Jeg mener, at det var et spørgsmål om uansvarlighed.

Jeg vil gerne takke min ven og tidligere medlem af Parlamentet, hr. Bowis, der sidder på tilhørerpladserne. Som ordfører ved førstebehandlingen var han også involveret i udformningen af dette direktiv, og han har altid kæmpet for patienternes rettigheder. Jeg vil naturligvis også gerne takke kommissær Dalli og mine skyggeordførere, som alle har ydet et meget aktivt bidrag til forhandlingerne, og uden dem ville intet have været muligt.

Hvad står der på spil her for patienterne? Medicinske fremskridt betyder, at behandling ikke længere kan ydes lokalt for alle sygdomme, og at den nogle gange må ydes på tværs af grænserne. Dette kan være tilfældet for patienter, der lever i grænseregioner, hvor behandling i et andet land nogle gange er tættere på, end behandling i deres eget land. Det kan også skyldes, at der findes flere ressourcer og mere ekspertise i en anden medlemsstat, f.eks. højt specialiserede behandlinger.

Endelig kan det ganske enkelt være mere praktisk for nogle europæere at modtage behandling uden for deres forsikringsland, fordi de har familie i en anden medlemsstat. Forbrugere, lønmodtagere, studerende og nu patienter vil kunne drage fordel af mobilitetsrettigheder inden for EU takket være en klar lovgivning.

Det er naturligvis ikke tanken at tilskynde til nogen form for medicinsk turisme, da de sociale sikringsordninger, organiseringen og forvaltningen heraf forbliver medlemsstaternes fulde ansvar. Patienterne vil nu generelt kunne modtage hele den behandling, de har krav på hjemme, i en anden medlemsstat, og få refunderet udgifterne op til det omkostningsniveau, deres egen ordning betaler.

Med hensyn til hospitalsbehandling, der indebærer en overnatning eller brug af specialteknologi eller en omkostningsintensiv teknologi, kan medlemsstaten oprette en ordning med forhåndstilladelse. Dette vil betyde, at der kan tages hensyn til medlemsstaternes behov for planlægning og investering i deres sundhedsstruktur. Parlamentet har haft held til at sikre, at betingelserne for afslag på forhåndstilladelse er begrænsede og er fastsat i en udtømmende liste for at give patienterne retssikkerhed.

Parlamentet har også gjort fremskridt på andre områder. Hver enkelt medlemsstat skal oprette nationale kontaktpunkter for at give patienterne den bedst mulige vejledning med udgangspunkt i deres behov. Hvert nationalt kontaktpunkt vil fungere som en kvikskranke og skal samarbejde med de andre nationale kontaktpunkter. Dette vil betyde, at patienterne modtager klar og præcis information.

Spørgsmålet om godtgørelse, der rent faktisk er en grundlæggende hindring, er blevet forbedret betydeligt, og enten kan der anvendes en godtgørelsesmekanisme som det i øjeblikket er tilfældet med forordning (EF) nr. 883/2004 om social sikring, eller patienten skal betale først og godtgøres dernæst hurtigst muligt.

Vi havde også i sidste ende held til at sikre, at patienter, der lider af sjældne sygdomme, ikke skal kæmpe så meget selv og kan få adgang til ekstern ekspertise til diagnosticering af sygdommen og hjælp til at sikre, at der gives forhåndstilladelse til behandling.

Jeg vil slutte med at sige, at patienterne nu takket være europæisk samarbejde på områder såsom europæiske referencenetværk vil have adgang til højt specialiseret behandling, idet formålet er at fremme udveksling af erfaringer for at forbedre indsatsen, diagnosticeringen og behandlingen i patienternes interesse.

Derfor kan vi sige til os selv i dag, at vi har nået vores mål, og jeg vil gerne endnu en gang takke alle mine kolleger. Man kan sige, at det, der bygges via dette direktiv, er et sundhedens Europa.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri, formand for Rådet.(EN) Hr. formand, fru Grossetête, mine damer og herrer! Lad mig fortsætte på mit modersmål, ungarsk.

(HU) Jeg er meget glad for at få muligheden for at deltage i forhandlingen om direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Dette er et meget vigtigt tidspunkt, for nu efter to et halvt år lakker vores forhandlinger mod enden. Lad først og fremmest takke alle, der har gjort det muligt for os nå frem til denne meget vigtige aftale. Først til de tidligere medlemmer af formandstrioen, Belgien og dets forgænger, Spanien, for det fremragende arbejde, de udførte for at nå frem til dette kompromis i Rådet. Dernæst vil jeg gerne på Rådets vegne takke Europa-Parlamentet for dets fremragende samarbejde og vilje til at nå frem til et kompromis, der resulterede i denne aftale. Jeg er overbevist om, at aftalen vil give patienterne i EU mange fordele, og at den udgør endnu et vigtigt skridt i sikringen af de europæiske patienters rettigheder.

Som vi alle husker, var forhandlingerne mellem de tre institutioner ikke nemme, men de forblev konstruktive og resultatorienterede helt til slut, og foregik i en kompromissøgende ånd. Jeg erkender, at forhandlingerne i Parlamentet heller ikke var nemme, og at den betænkning, De skal stemme om i morgen, også afspejler et kompromis mellem de politiske grupper i Parlamentet. Jeg vil derfor gerne give udtryk for min anerkendelse over for alle dem, hvis arbejde har bidraget til fastlæggelsen af en fælles holdning her i Parlamentet, særlig fru Françoise Grossetête, som jeg har siddet næsten side om side med her i Parlamentet i et år, og medordførerne, uden hvis samarbejde denne lovgivningsproces ikke ville have givet et positivt resultat.

Jeg er overbevist om, at den vedtagne tekst vil skabe en passende balance mellem patienternes rettigheder i tilknytning til grænseoverskridende sundhedsydelser og lægehjælp. Under høringerne mellem de tre institutioner, kunne vi finde frem til løsninger, der var acceptable for alle, i forbindelse med adskillige politiske spørgsmål. Frem for alt var vi enige om spørgsmål i tilknytning til kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med sundhedsydelser. Vi fastsatte kriterier for forhåndsgodkendelse og fastsatte de generelle betingelser, der gælder for godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser.

Vi nåede desuden til enighed om spørgsmål i tilknytning til patienter, der har fået diagnosticeret sjældne sygdomme, samt om yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med e-sundhedssystemer. Rådet mener, at vi har nået det vigtigste mål, som er konsolidering af EU-Domstolens retspraksis i tilknytning til fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser inden for sundhedsydelser. Der er dog andre vigtige faktorer, der kunne bidrage til, at patienterne får lettere adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser i fremtiden. Blandt disse skal især nævnes de nationale kontaktpunkter, som medlemsstaterne skal oprette, og som vil yde information til patienterne.

Desuden er den gensidige anerkendelse af recepter mellem medlemsstaterne og gensidig bistand og samarbejde også vigtige skridt. Sidst men ikke mindst vil direktivet tydeliggøre forholdet til forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorved patienterne garanteres en øget retssikkerhed. I forbindelse med gennemførelsen af direktivet vil medlemsstaterne skulle følge principper, der allerede er blevet anerkendt af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ved flere lejligheder. Det er principperne om almengyldighed, retten til behandling af god kvalitet, ligelighed og solidaritet. Jeg vil også gerne tilføje, at vi denne gang også vil kunne træffe beslutning om foranstaltninger, der er effektive, og samtidig forbedre konkurrenceevnen.

Det ungarske formandskab ønsker, at Rådet skal vedtage denne lov snarest muligt. Ifølge den juridiske procedure vil Rådet vedtage teksten efter den sædvanlige juridiske og sproglige færdiggørelse, hvorefter direktivet kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Officielle Tidende snarest muligt. Mange tak og lad mig endnu en gang lykønske alle dem, hvis arbejde har bidraget til udarbejdelsen af dette direktiv.

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen.(EN) Hr. formand! Lad mig lykønske Parlamentet med det vigtige resultat, det er, at det er nået frem til en aftale om dette direktiv. Jeg er navnlig ordføreren, fru Grossetête, og skyggeordførerne taknemmelig for deres hårde arbejde og deres engagement i patienternes rettigheder. Jeg vil også gerne takke de to foregående formandskaber – Spanien og Belgien – for det hårde arbejde, de lagde for dagen for at få afsluttet denne sag.

Jeg mener, at det nye direktiv vil udgøre et sammenhængende og ensartet regelsæt for patienter over hele Europa. Det indvarsler også en ny samarbejdsfase mellem de 27 nationale sundhedssystemer.

Vejen til dagens vellykkede afslutning var langt fra let. Jeg kan huske sidste år, hvor jeg tiltrådte min stilling, og folk fortalte mig, at forhandlingerne om dette direktiv var havnet i en blindgyde. Direktivet er et godt eksempel på behovet for politisk lederskab. Det viser, at beslutninger, der er vigtige for vores befolkninger, kan træffes, når der udvises mod og beslutsomhed. Jeg mener, at lovgiverne ikke må overlade det til EU-Domstolen at træffe beslutninger på deres vegne, eller efterlade borgerne uden andre muligheder for at få deres rettigheder anerkendt end at anlægge sag.

Domstolen anerkendte retten til patientmobilitet i henhold til traktaten. Det er lovgivers rolle at beslutte, hvordan sådanne rettigheder skal gennemføres.

Tillad mig at dele nogle af mine synspunkter om direktivet med Parlamentet. For det første gør direktivet det klart, at alle medlemsstaterne har pligt til at investere for at kunne give deres borgere de sundhedsydelser, de har behov for, uden unødvendige forsinkelser.

Direktivet vil således bidrage til at nedbringe ulighederne i adgang til sundhedsydelser ved at bidrage til at nedbringe forsinkelser i hele EU. Patienterne vil kunne søge primære sundhedsydelser hos udbydere efter deres eget valg i hele Europa. Med hensyn til hospitalsbehandling bestemmes det i direktivet, at patienten, når forsinkelsen – og her mener jeg ventetiden på behandling – er for lang, vil kunne vælge en udbyder i en anden medlemsstat og vil blive godtgjort. Hvad der helt nøjagtigt udgør en acceptabel ventetid, skal dog overvejes nøje og defineres.

De vigtigste fremskridt, der er opnået med dette direktiv, sammenlignet med den eksisterende lovgivning, er, at patienterne vil være i stand til at vælge deres udbyder af sundhedsydelser og vil have adgang til information om kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med de ydelser, de modtager. Jeg kan forsikre om, at Kommissionen nøje vil overvåge, hvordan medlemsstaterne gennemfører direktivet i denne henseende.

For det andet vil direktivet give patienterne adgang til information om deres rettigheder og om grænseoverskridende sundhedsydelser – information, der valideres af de nationale kontaktpunkter, og som ikke overlades til private initiativer på internettet eller andre medier.

For det tredje indebærer direktivet i forbindelse med sundhedsydelsernes kvalitet gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til nationale standarder. Dette skulle gradvist føre til nogen konvergens i hele Europa med hensyn til sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed.

Endelig lægger direktivet grunden til europæisk samarbejde om sundhed. Mens de samarbejdsnetværk, der oprettes med direktivet, er frivillige, er jeg overbevist om, at alle medlemsstaterne vil se, at de har meget at vinde ved at samarbejde. Dette er et spørgsmål om solidaritet i Europa. Jeg regner derfor med, at medlemsstaterne vil lancere samarbejdsinitiativer på nøgleområder såsom e-sundhed og sundhedsteknologivurderinger.

Direktivet indeholder også bestemmelser om europæiske referencecentre, der vil lette samlingen af ekspertise og formidling af den i hele Europa. Jeg mener, at sådanne centre kan føre til bedre sundhedsydelser for vores borgere.

Hr. formand, fru minister, mine damer og herrer, det endelige kompromis, der ligger på bordet i dag, afspejler den basale ånd i og det grundlæggende formål med dette direktiv, nemlig at øge patienternes rettigheder til grænseoverskridende sundhedsydelser samtidig med, at der tages hensyn til sundhedssystemernes bæredygtighed. Det er en god dag for opbygningen af et "sundhedens Europa".

Jeg vil gerne slutte med at fremkomme med følgende bemærkning til et institutionelt aspekt ved teksten.

"Kommissionen nærer en vis tvivl med hensyn til, at nogle af de fremtidige retsakter, som Kommissionen får beføjelse til at vedtage ved den lovgivningsmæssige retsakt, vil kunne blive gennemførelsesretsakter. Kommissionen vil ved udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser ikke på grundlag af de beføjelser, der er tillagt den, vedtage retsakter, som den anser for at være delegerede retsakter som omhandlet i artikel 290 i TEUF".

 
  
MPphoto
 

  Peter Liese , for PPE-Gruppen.(DE) Hr. formand, fru Győri, hr. Dalli, mine damer og herrer! Dette er virkelig en vigtig dag for patienter over hele Europa. Det var helt uacceptabelt, at EU-Domstolen havde givet patienterne ret til at rejse til en anden medlemsstat, men at så mange medlemsstater ikke havde omsat denne dom i praksis.

Den eneste mulighed for de enkelte patienter har været at anlægge sag og til endog at gå så langt som at indbringe deres individuelle sager for EU-Domstolen. Jeg mener, at dette er en kynisk strategi, fordi disse mennesker ikke er stærke. De er syge, ellers ville de ikke have behov for behandling, og i værste fald, kunne de dø, før EU-Domstolen havde truffet afgørelse i deres sag. Derfor er det på høje tid, at vi klarlægger den juridiske situation.

Fru Grossetête og alle andre involverede har også opnået en hel del for disse patienter i lande, hvor dommen er blevet gennemført i større eller mindre grad, herunder etableringen af nationale kontaktpunkter og europæiske referencenetværk. Resultatet har været en forbedring af situationen i de lande, hvor EU-Domstolens dom i princippet er blevet gennemført, i form af en udvikling i retning af et Europa for patienter og et sundhedens Europa, nøjagtig som hr. Dalli sagde.

Jeg har ikke megen tid, så jeg vil gerne benytte mine sidste 15 sekunder til at takke ordføreren, skyggeordførerne, hr. Dalli, kommissæren, som virkelig har engageret sig i spørgsmålet, og først og fremmest hr. Bowis, som sidder på tilhørerpladserne og er ophavsmanden til dette direktiv. Min oprigtige tak og lykønskning går til alle de involverede parter.

 
  
MPphoto
 

  Dagmar Roth-Behrendt, for S&D-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne lovgivning er rent faktisk overflødig. Jeg håber, at den fortsat vil være overflødig, for patienter behøver ikke gøre brug af den. I en ideel verden ville patienterne modtage de bedste sundhedsydelser hurtigst i deres fødeland eller det land, hvor de bor.

Den omstændighed, at vi drøfter dette i dag og vedtager lovgivningen i morgen, er, som hr. Liese med rette sagde, et udtryk for en kynisk strategi i medlemsstaterne. Det betyder, at medlemsstaterne ikke har erkendt, hvad de skylder deres borgere, nemlig hurtige og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet. Det viser også, at de hellere ville investere i andre ting, end på de områder, der leverer tjenesteydelser til deres borgere, og det er en skændsel. Desuden er forhandlingerne i Rådet om dette spørgsmål ikke noget at være stolt af. Hvis lovgivningen imidlertid rent faktisk anvendes på et tidspunkt, fordi patienterne har behov herfor, og det er ikke en god ting, vil jeg være meget glad for det, vi har opnået. Jeg er ordføreren, fru Grossetête, og mine kolleger taknemmelig for deres samarbejde.

Vi har opnået en hel del. Vi har haft held til endelig at fokusere på sjældne sygdomme. Folk med sygdomme er altid blevet skubbet ud på et sidespor og har fundet det vanskeligt at opnå nogen form for behandling. Endelig har vi haft held til at oprette informationspunkter i medlemsstaterne, som vil informere folk om deres rettigheder. Dette har ikke tidligere været tilfældet. Hvis der oprettes referencenetværk i fremtiden, vil det endelig være muligt for medlemsstaterne at udveksle bedste praksis, information om guld- og platinstandarder og videnskabelige fremskridt. Dette har ikke været koordineret indtil nu. Der er nogle enkelte fyrtårne, men ingen koordinering.

Alle disse ting er store succeser, og det samme er ambulantbehandling og andre områder, som jeg ikke vil komme ind på nu. Der er naturligvis ting, der gør mig ked af det. Jeg ville have foretrukket, at der ikke skulle være alt det besvær med forhåndsgodkendelser, som ganske enkelt viser, at medlemsstaterne ikke har erkendt, at tingene er virkelig vigtige. Heldigvis er der dog nogle medlemsstater, som vi kan arbejde godt sammen med, og vi har vist det i dag. Vores mål bør være at sikre, at sundhedssystemet i alle lande er så godt, at ingen ønsker at rejse til et andet land, hvor de ikke taler sproget. Hvis det, vi gør i dag og i morgen, er et lille skridt i denne retning, fordi det vil blive tydeligere, hvilke lande der har gode ydelser, og hvilke der har dårlige ydelser, hvilke der gør noget for deres borgere, og hvilke der ikke gør, så har vi opnået en hel del.

Jeg håber, at en af de mindre sidegevinster af dette vil være gennemsigtighed. Vi har brug for at vide, hvilke medlemsstater der har høje standarder, og hvilke der har en lav standard. Jeg kommer fra et land, hvor jeg kan føle mig relativt rolig. Jeg er dog bekendt med de problemer, som mange mennesker i mange andre medlemsstater støder på, og jeg skammer mig over dette, for det er ikke EU værdigt.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes store arbejdsindsats, og navnlig Kommissionen, hr. Dalli og hans team, som har givet Europa-Parlamentet og ophavsmanden til denne lovgivning i den foregående valgperiode, hr. Bowis, så megen støtte, som vi kunne ønske os. Jeg vil også gerne rette en særlig tak til det belgiske formandskab, der ikke er til stede i dag, men som har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at denne proces blev en succes. Selv om det belgiske formandskab gjorde alt, hvad der stod i dets magt, kunne det ikke altid opnå en hel del på grund af de øvrige medlemsstaters nogle gange stædige og oldnordiske holdninger. Vi har dog opnået noget, og jeg mener, vi vil kunne stemme for denne lovgivning i morgen med god samvittighed.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Antonyia Parvanova, for ALDE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Når jeg ser fire år tilbage til starten af ALDE's kampagne "Europa for patienter", har jeg god grund til at hilse den aftale, som Rådet nåede frem til i december, velkommen. Først vil jeg gerne takke ordføreren, fru Grossetête, og skyggeordførerne for deres gode samarbejde og deres store arbejdsindsats og også ophavsmanden til dette initiativ, vores kollega hr. John Bowis.

Parlamentet forblev forenet og stod fast under forhandlingerne med Rådet. Vi forsvarede patienterne, og for første gang vil der være en klar lovramme i EU for patienter, der søger behandling i en anden medlemsstat. Vi må betragte den indgåede aftale som et lille skridt, men det er en virkelig milepæl for patienterne i Europa, der vil styrke deres rettigheder samtidig med, at der fokuseres på deres behov, den information, der er tilgængelig for dem, og sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed.

Jeg er dog sikker på, at Parlamentet ville have støttet et mere ambitiøst resultat. Selv om jeg erkender nødvendigheden af, at medlemsstaterne er i stand til at indføre forhåndsgodkendelse for at opretholde deres sundhedssystemers bæredygtighed, beklager jeg, at de – også det belgiske formandskab – nogle gange har sat organisatoriske hensyn over patienternes interesser og behov. Men vi repræsenterer borgerne og er ansvarlige for at repræsentere dem her i Parlamentet.

Lad mig nævne et enkelt eksempel. Kvalitet og sikkerhed. Mens medlemsstaterne var ivrige efter at fastsætte kvalitet og sikkerhedsrisiciene som et kriterium for at give afslag på forhåndsgodkendelse, har de været uvillige til at acceptere – og har været imod – enhver informationsudveksling og ajourføring af kravene på dette område på EU-plan.

ALDE-Gruppen hilser det fremtidige direktiv velkommen, men vi vil være strenge med hensyn til dets gennemførelse og sikre, at der indføres en ordentlig indberetning og overvågning, og at bestemmelserne om forhåndsgodkendelse og godtgørelse ikke bliver en uberettiget hindring for patienterne.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på en af mine beklagelser. De manglende ambitioner i bestemmelserne om samarbejde inden for e-sundhed, igen på grund af stærk modstand fra de mest avancerede medlemsstater på dette område. Det oprindelige forslag fra Kommissionen er blevet udvandet betydeligt. Jeg vil derfor gerne spørge hr. Dalli om følgende. Vil Kommissionen overveje at udvikle et separat forslag om e-sundhed for at fremme samarbejde og muliggøre interoperabilitet af data og sikkerhed for patienter, således at det bliver en realitet i Europa?

 
  
MPphoto
 

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Mange her i Parlamentet vil huske, at dette ved førstebehandlingen var et meget varmt emne, og jeg tror, at vi kun hører nogle af forskellene mellem os. Der var betænkeligheder med hensyn til, om markedskræfterne ville vinde over almene tjenesteydelser, og dem, der var optaget af patienternes ret til at vælge og til at rejse, blev sat op imod dem, der spurgte om, hvilke patienter der rent faktisk ville benytte sig af dette valg.

Jeg mener, at vi, når alt kommer til alt, er nået frem til et fornuftigt kompromis. Som folk har påpeget, har vi allerede i tilfælde, hvor der er et medicinsk behov med et krav om hastebehandling, et system under koordineringen af social sikring. Dette direktiv beskæftiger sig mere med markedsordningen, med valg og med folks evne til at vælge, hvor de vil tage hen, mens pengene følger dem. Så vi har klarhed nu, idet medlemsstaterne kan indføre ordninger, der gør det muligt for dem at sikre, at behovene kan imødekommes.

Dette direktiv bør også hilses velkommen, fordi det vedrører spørgsmål omkring den juridiske dimension og retssikkerhed. Det beskæftiger sig med, hvor ansvaret for opfølgende behandling ligger, med spørgsmålet om erstatning, hvis der er problemer, og med spørgsmål vedrørende sikring af, at procedurerne udføres af kvalificeret lægefagligt personale.

Med hensyn til sjældne sygdomme har vi også opnået et kompromis, der er bedre end det, vi nåede frem til i første omgang.

Som folk har sagt, vil dette fungere godt for mange patienter, men vi bør også tage os af vores patienter i vores egne medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Milan Cabrnoch, for ECR-Gruppen.(CS) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke begge ordførerne, fru Grossetête og hr. Bowis. I dag er det præcis 2 år, seks måneder og 16 dage, siden Europa-Kommissionen fremlagde det længe ventede direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, men baggrunden for dette direktiv går meget længere tilbage, da spørgsmålet oprindeligt udgjorde en del af servicedirektivet. Det står nu klart, hvor stor en fejltagelse det var ikke at medtage sundhedsydelser i servicedirektivet. Vi må ikke glemme, at det godkendte direktiv kun vedrører patientrettigheder, og spørgsmålet om fri bevægelighed for sundhedsydelser i EU er fortsat uløst. Sundhedssystemerne i medlemsstaterne kan være baseret på de samme generelle principper, men tilrettelæggelsen af sundhedsydelserne varierer meget mellem de enkelte medlemsstater.

Den tekst, vi skal stemme om i morgen, og som jeg støtter, er et stort kompromis mellem borgernes og patienternes rettigheder og regeringernes betænkeligheder. Til trods for de mange indrømmelser og den megen modstand udgør det fremsatte forslag et lille, men vigtigt fremskridt. Det foreslåede direktiv tydeliggør, om end ikke ordentligt, patientrettighederne, idet de får adgang til information, og det bekræftes fuldt ud, at medlemsstaternes regeringer har eneansvaret for tilrettelæggelse og finansiering af sundhedsydelser, og for kvaliteten, sikkerheden og tilgængeligheden af pleje i deres områder i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, idet de får mulighed for at fastsætte reglerne om, at borgeren, hvor det er relevant, skal søge forhåndsgodkendelse, før denne modtager behandling i udlandet.

Jeg håber, at vi også vil fortsætte arbejdet med direktivet her i Parlamentet i de kommende år, og at vi vil forbedre patientrettighederne i EU.

 
  
MPphoto
 

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen.(NL) Hr. formand! I morgen er den store dag, hvor sundhedsydelser bliver et produkt i det indre marked. Det nye direktiv behandler sundhedsydelser som kommercielt omsættelige varer. Dem, der har flest penge, vil være de første til at få adgang til steder med det største og det billigste udbud af sundhedsydelser. Dette forslag vil dog opretholde det eksisterende sundhedssystem i to lag. Jeg tænker på, hvor mange af mine kolleger der mon kan identificere sig med det, jeg siger. Sundhedsydelser er et grundlæggende behov og noget, som alle bør have lige adgang til. De af Parlamentets medlemmer, der vil stemme for i morgen, mener sikkert, at de slår et slag for patientrettighederne, men det vil helt afgjort ikke være tilfældet. Jeg går ind for alt, hvad der fremmer patientrettighederne, men hvis vi vedtager dette direktiv, kan vi rent faktisk forvente en række problemer med hensyn til patientrettigheder. Jeg vil nævne nogle få eksempler.

Forsikringsselskaber vil kun være alt for glade for at sende patienter over grænsen, hvis der findes en billigere behandlingsmulighed der. Det vil indskrænke udbuddet af sundhedsydelser i patienternes hjemland. Enhver behandling, der ikke længere er rentabel, vil ikke længere blive udbudt i de dyrere regioner. Det vil langt fra give patienterne flere rettigheder, men derimod fratage dem valgmuligheder, og de er nødt til at rejse over grænsen. Desuden vil patienter fra regioner, hvor sundhedsydelser er billigere, ikke kunne rejse til andre regioner, da de ikke automatisk vil få godtgjort de ekstraomkostninger, det vil medføre. Sundhedsturisme, der er det tilsigtede mål med dette direktiv, vil derfor blive begrænset til de rige.

Og så er der de regioner, hvor sundhedsydelser er billige, og de regioner, hvor ventetiden er kort. De vil med tiden få mange sundhedsturister, at deres egne lokale patienter vil blive skubbet ud. Vi kunne læse et eksempel herpå i mandagens udgave af den belgiske avis De Standaard, og jeg kan forsikre om, at flere sådanne eksempler vil følge. Jeg mener, at alle patienter har ret til sundhedsydelser af høj kvalitet, og sundhedsydelser, der leveres på deres eget sprog, tæt på, hvor de bor, og hvor familien er tæt på. I stedet opfordrer Europa patienterne til at søge sundhedsydelser i udlandet, og lader så markedskræfterne gøre deres arbejde. De af mine kolleger, der er enige heri, vil stemme for i morgen. De af dem, der er enige med mig, bør helt klart stemme imod.

 
  
MPphoto
 

  Oreste Rossi, for EFD-Gruppen.(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Direktivet indeholdt oprindeligt nogle vanskelige områder. Under drøftelserne i udvalget og på trepartsmøderne nåede vi frem til en aftale om en tekst, der generelt er afbalanceret, og som tager hensyn til behovene for sikre sundhedsydelser af høj kvalitet, de generelle principper for godtgørelse, forhåndsgodkendelse, grænseoverskridende samarbejde om behandling af sjældne sygdomme og elektroniske sundhedstjenester.

Vi ønskede at nå målet om anerkendelse af alle patienters ret til grænseoverskridende sundhedsydelser, således at sundhedsturisme forhindres. De omkostninger, som en sundhedstjeneste afholder til behandling af en statsborger fra en anden medlemsstat, bør med rette afholdes af patientens oprindelsesland.

Vi ønskede også at forpligte medlemsstaterne til at garantere grundlæggende niveauer for sundhedsydelser, men dette var ikke muligt. I lyset af de forbedringer af teksten, der blev opnået via mægling, vil vi stemme for. Dette gælder også for den anden tekst, der drøftes, om det europæiske initiativ om Alzheimers sygdom og andre demensformer, som er et indledende skridt i retning af fremlæggelse af et lovforslag, der sigter mod at opnå integration mellem de forskellige eksisterende politikker.

Det fælles mål med begge foranstaltninger er at understrege behovet for en bedre koordinering mellem medlemsstaterne udelukkende i borgernes interesse.

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI).(HU) Hr. formand, fru Győri, mine damer og herrer! Jeg støtter personligt patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Talrige eksempler har vist, at et stort antal patienter søger sundhedsydelser i andre medlemsstater. Vi er alle bekendt med Kohl-sagen i Luxembourg, der er et positivt bevis på dette fænomen. Desværre er de eksterne og interne forskelle i EU, og dermed mener jeg forskellene mellem regionerne i Vesteuropa og i Østeuropa, ikke begrænset til økonomiske forskelle og forskelle i sociale tjenesteydelser. Der er også en stor kløft med hensyn til sundhedsydelser, og det er Parlamentets opgave at nedbringe disse forskelle, dvs. forskellene mellem Vest- og Østeuropa, da sundhedsydelser af en ensartet høj standard kan være et middel til at nedbringe antallet af mennesker fra en medlemsstat, der benytter sundhedsydelser i en anden medlemsstat. Derudover er det afgørende at standardisere sygeforsikringsselskabernes rolle, da vi derved kan sikre, at det universelle europæiske princip om fri bevægelighed ikke vil blive bragt i fare.

Desuden mener jeg, at det er vigtigt at koordinere henstillingerne fra det faglige kollegium for at sikre, at de enkelte medlemsstater anvender de samme behandlingsformer til de samme sygdomskategorier. Sundhed må ikke være et privilegium, og de samme sygdomme kan ikke behandles forskelligt i Ungarn og i Sverige, blot fordi førstnævnte er beliggende i Østeuropa, og befolkningen her lever under mindre gunstige finansielle vilkår, mens sidstnævnte er beliggende i Vesteuropa, og befolkningen her er bedre stillet.

 
  
MPphoto
 

  Christofer Fjellner (PPE).(SV) Hr. formand! Jeg mener, at morgendagens afstemning vil være en af de vigtigste afstemninger, jeg har deltaget i i mine seks år i Europa-Parlamentet. Ikke fordi den berører en masse mennesker – de fleste mennesker ønsker naturligvis at have ret til at modtage en god og rettidig behandling der, hvor de bor. Det er fordi, den kan være utrolig vigtig for dem, den berører. Det kan endog være et spørgsmål om liv eller død. Dette vedrører også den grundlæggende tanke om europæisk samarbejde – fri bevægelighed. Det er rent faktisk en skændsel, at vi nu kun udstrækker den frie bevægelighed til dem, der har størst behov herfor, nemlig dem, der er syge, dem, der er patienter.

Dette er et kompromis, og jeg ved, at både jeg og mine kolleger i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ville være gået endnu længere i mange henseender, men vi må nu huske på, hvordan tingene så ud for ikke så længe siden med al snakken om sundhedsturisme, det truende sammenbrud i de nationale sundhedssystemer, kravet om forhåndsindberetning eller rent ud sagt var vi som patienter tvunget til at bede om tilladelse, før vi benyttede os af de rettigheder, som EU-Domstolen har givet os. Det var sådan, tingene forholdt sig før, og i lyset heraf er det en enorm succes, at vi er nået frem til beslutning overhovedet.

Jeg betragter ikke dette som en beslutning, vi træffer som følge af, hvad Sverige eller Den Europæiske Venstrefløj har gjort, men snarere på trods af dette. Jeg kan huske den tidligere formulering og den omstændighed, at de svenske socialdemokrater f.eks. undlod at stemme herom ved førstebehandlingen. I går opfordrede en eller anden til, at der indføres forhåndsindberetning i Sverige. Jeg håber ikke, at Sverige indfører dette. Vi har klaret os uden forhåndsindberetning i mange år, og jeg håber, at vi fortsat vil klare os uden også i fremtiden.

Vores beslutning vil dog blive truffet her i Parlamentet i morgen, og så vil det være op til medlemsstaterne og Kommissionen. Gennemfør dette, så vi styrker patientrettighederne i stedet for at svække dem. Det er mit ønske til medlemsstaterne. Til Kommissionen vil jeg gerne sige følgende. Hold nøje øje med medlemsstaterne, for vi ved, at de vil forsøge at undgå at gennemføre dette.

 
  
MPphoto
 

  Gilles Pargneaux (S&D).(FR) Hr. formand, fru Győri, hr. kommissær! Først vil jeg gerne give udtryk for vores tilfredshed med de fremskridt, som det direktiv, vi vil vedtage i morgen, indebærer. I årevis har EU-Domstolen alene bilagt tvister vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser og patientrettigheder.

I dag er patientmobilitet ikke længere et usædvanligt fænomen i Europa, men er blevet en dagligdags begivenhed. Grænseoverskridende behandling udgør nu 1 % af de samlede sundhedsudgifter i Europa.

Vi bør dog ikke forveksle patientmobilitet med den sundhedsturisme, der har udviklet sig i de senere år. Sidstnævnte bliver organiseret, og viser sig desværre at blive stadig mere rentabel. Sundhed bliver gradvist et konkurrencepræget marked.

En tysker tager til Ungarn for at modtage tandlægebehandling, en britisk statsborger rejser – hvis han har råd til det – til Frankrig, så han kan blive opereret hurtigere. Der er talrige eksempler herpå. Vi må dog sikre, at sundhed ikke behandles som en vare, så vi alle er lige. Derfor har vi i løbet af de seneste tre år forsvaret princippet om forhåndsgodkendelse i forsikringsmedlemsstaten til hospitalsbehandling og anden behandling.

Jeg vil gerne rose ordførernes – fru Grossetête og vores socialistiske ordfører, fru Roth-Behrendt, som jeg især gerne vil lykønske – der har muliggjort væsentlige fremskridt, som f.eks. godtgørelse af behandling, oprettelse af nationale kontaktpunkter og af europæiske referencecentre, behandling af sjældne sygdomme og øget samarbejde mellem medlemsstaterne.

Vores arbejde er ikke færdigt. Vi må gå endnu længere, ud over de fremskridt, der er gjort, for at fjerne de forskelle, der stadig vil findes i Europa, og jeg ved, at vi sammen kan sikre, at europæiske patienter og borgere modtager ligebehandling.

 
  
MPphoto
 

  Corinne Lepage (ALDE).(FR) Hr. formand, fru Győri, hr. kommissær! Denne aftales primære fortjeneste er, at den, som mine kolleger har sagt, indebærer en vis grad af juridisk tydeliggørelse. Indtil nu har det været EU-Domstolen, der var ansvarlig for disse spørgsmål, hvilket er årsagen til den juridiske usikkerhed, som vi nu fjerner, og jeg synes, vi bør være ordføreren, fru Grossetête, skyggeordførerne og også hr. Dalli meget taknemmelige. Denne lovgivning forbedrer patientinformationen, sundhedsydelsernes kvalitet, omkostningerne og godtgørelsesprocedurerne.

Jeg er også tilfreds med forhåndsgodkendelsessystemet for dyrere behandling, herunder hospitalsbehandling, specialbehandling eller behandling, der indebærer en særlig risiko for patienterne. Formålet er naturligvis ikke at forhindre patienterne i at modtage behandling i udlandet, men at forhindre sundhedsturisme og også at mindske risiciene for vores sociale sikringsordninger.

Jeg har dog blandede følelser med hensyn til betingelserne for gennemførelse af denne procedure, der kunne indebære risici for ulige behandling blandt patienter fra medlemsstaterne.

For det første, hvad betyder "en rimelig tid"? Vi må sikre os, at ordet "rimelig" ikke bringer patienterne i fare.

Vi må også sikre, at medlemsstaterne indfører finansielle procedurer til at sikre, at patienterne, særlig de dårligst stillede, ikke skal betale for meget i forskud. Det ville ikke være acceptabelt, hvis administrative problemer mindsker patientrettighederne.

Endelig kan medlemsstaternes forskellige beslutninger vedrørende godtgørelse af omkostninger til sundhedsydelser også føre til uligheder mellem patienter, hvis der ikke findes dels en mindstegodtgørelse, dels noget andet.

Det var de punkter, jeg ønskede at nævne.

 
  
MPphoto
 

  Claude Turmes (Verts/ALE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Bowis! Med dette direktiv indføres klare, gennemsigtige rettigheder. Hvis jeg ønsker at rejse til udlandet, vil situationen være klar, og beslutningerne vil ikke længere være vilkårlige, som det var tilfældet i nogle lande. Derudover vil jeg kunne få bedre information, hvis jeg vælger at rejse til et andet land. Direktivet skal dog fortsat gennemføres af de nationale regeringer. Det, direktivet har forhindret, er noget, som nogle medlemmer af Kommissionen og måske også af Parlamentet har drømt om, og det er åbningen af grænserne for at forbedre de nationale sundhedssystemer. Jeg er stolt af den omstændighed, at vi med to ordførere, herunder fru Grossetête, har haft held til at opretholde en balance. Vi har vist vores modstand mod sundhedsturisme, og vores støtte til sikring af, at de nationale systemer ikke undermineres. Direktivet vil ikke løse problemet med forskelle i kvaliteten af sundhedsydelser. Dette kan kun opnås via tilstrækkelige investeringer i de enkelte medlemsstater.

Det skulle glæde mig, nu da dette direktiv er på plads, om hr. Dalli og Kommissionen ville fokusere mere på regulering af den sociale sikring, som er det system, som alt er baseret på, og som gør det klart, hvem der betales, og hvor alt er velorganiseret. Der bør lægges større pres på medlemsstaterne for at sikre, at denne regulering gennemføres mere effektivt, i stedet for at komme frem med nye idéer til deregulering og konkurrence.

 
  
MPphoto
 

  Kay Swinburne (ECR).(EN) Hr. formand! Dette direktiv har taget konkrete skridt til at konsolidere patientrettighederne i forbindelse med sundhedsydelser i hele EU. Jeg har været meget interesseret i dette direktiv, da gennemførelsen af det vil få stor betydning i min valgkreds i Wales, hvor forvaltning og levering af sundhedsydelser, til trods for at den britiske regering har gennemført forhandlinger med EU om sundhedsspørgsmål, er en uddelegeret kompetence, der leveres via Welsh Assembly Government.

Min første bekymring med hensyn til den potentielle indvirkning på det walisiske sundhedssystem i forbindelse med godtgørelse og forhåndstilladelse er blevet løst, da der er indbygget en vis grad af fleksibilitet i disse forslag. Medlemsstaternes og de regionale parters mulighed for at kunne træffe beslutning om støtteberettigede behandlinger med forhåndsgodkendelser og fastsættelse af et loft over godtgørelser vil til en vis grad fjerne betænkeligheder omkring de allerede overbelastede og overbebyrdede sundhedssystemer.

Som følge af mine kollegers arbejde her i Parlamentet, tidligere og nu, særlig hr. Bowis, kan vi være tilfredse med, at vi har taget et skridt fremad, når det gælder en tydeliggørelse for patienterne, bedre valg af sundhedsydelser og større samarbejde mellem de forskellige sundhedssystemer i EU. Dette skulle føre til en hævelse af standarderne i hele EU, gennem patientvalg.

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira (GUE/NGL).(PT) Hr. formand! Hensigten med dette direktiv har været klar helt fra starten, nemlig at inddrage sundhedsydelserne i målet om liberalisering af tjenesteydelser og på denne måde imødekomme økonomiske og finansielle gruppers interesser ved at udvide deres forretningsområder på sundhedsområdet i alle EU-landene, og ved at behandle sundhedsydelser som om de blot var en vare som alle andre, og brugerne af dem, som om de blot var forbrugere.

Dette forslag vil øge ulighederne mellem europæerne og skade dem, der ikke har midler til at benytte private sundhedsydelser eller sundhedsydelser i en anden EU-medlemsstat. Selv med de ændringer, der er foretaget, vil vedtagelsen af det og de meget høje omkostninger, det vil kunne indebære, have alvorlige konsekvenser for nogle lande, ikke mindst Portugal og dets nationale sundhedsvæsen.

I praksis bekymrer det samme EU, der indfører kraftige begrænsninger af nationale budgetter, når det gælder finansiering af offentlige tjenesteydelser såsom sundhed, sig ikke om at overbelaste disse budgetter, når det gælder kanalisering af offentlige midler til private økonomiske og finansielle grupper, der er involveret i sundhedssektoren, eller til fremme af sundhedsturisme.

I dets iver efter at fremme erhvervslivet, indebærer dette forslag ikke ordentlige sikkerhedsforanstaltninger i tilknytning til brugersikkerhed eller sundhedsydelser af høj kvalitet, særlig hvad angår sundhedsydelser uden for hospitaler. I modsætning til, hvad nogle har sagt, er forhåndsgodkendelsessystemet ikke en passende bestemmelse i disse tilfælde. Det er derfor nødvendigt, at disse intentioner også blokeres på samme måde som i 2007 med udelukkelsen af sundhedsydelser fra det famøse Bolkensteindirektiv.

 
  
MPphoto