Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 20. januar 2011 - Strasbourg

4. En bæredygtig EU-politik for Arktis (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Gahler for Udenrigsudvalget om en bæredygtig EU-politik for Arktis (2009/2214(INI)) (A7-0377/2010).

  Michael Gahler, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, repræsentanter for vores arktiske naboer, der følger denne forhandling! Jeg glæder mig i min egenskab af ordfører særligt over i dag at kunne præsentere Dem for resultatet af mere end et års arbejde, der er foretaget i samarbejde med skyggeordførerne, andre kolleger i EU's arktiske forum samt adskillige eksperter og repræsentanter, bl.a. fra den arktiske region.

Vi har opnået bred konsensus og mener, at vi har formuleret en bæredygtig politik for Arktis. I denne betænkning analyseres den nye betydning af den arktiske region, og det beskrives, hvordan EU's politik vedrørende vores arktiske naboer bør tilrettelægges set med Parlamentets øjne. Mit vejledende princip her er tilbuddet om samarbejde med stater og institutioner i vores nabolande i Arktis.

Vi er bekendt med det bilaterale og multilaterale samarbejde, der allerede finder sted med de arktiske lande. Helt uafhængig af de emner, der vedrører Arktis, er Norge og Island allerede tæt involveret i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schengen-samarbejdet. EU er allerede en ad hoc-observatør i Det Arktiske Råd, men jeg vil gerne gøre det klart, at jeg finder det ønskeligt, at EU får status af permanent observatør. Dette er navnlig tilfældet, fordi næsten alle politiske områder af relevans for regionen i hvert fald delvist er blevet lagt ind under Fællesskabets område. Tilbuddet om samarbejde formuleres på denne måde, fordi vi i EU ikke kan træffe foranstaltninger eller iværksætte initiativer i Arktis af os selv. Vi er i vid udstrækning afhængige af umiddelbart tilstødende territoriers vilje til at samarbejde med os.

I denne betænkning fokuserede jeg også på den menneskelige dimension. Under arbejdet med hvert enkelt område af den fælles politik må alle de involverede aldrig glemme, at der skal tages behørigt hensyn til bekymringerne hos de mennesker, der bor i Arktis. Jeg taler om de oprindelige folkeslag i landene, hvis levevis og levebrød følger bæredygtighedsprincippet, og de andre mennesker, der bor der.

Vi accepterer, at disse indbyggere i den arktiske region ønsker at udvikle deres levested, altså at de, sagt på en anden måde, ikke ønsker, at en fredningskendelse bliver påtvunget området i den nuværende form, hvorved området bliver omdannet til en form for nationalpark. Derfor samarbejder vi med partnerne for at sikre, at indgreb i økosystemet og i de naturlige levesteder til enhver tid skal ske i overensstemmelse med de strengest mulige bevarelsesprincipper. EU er en attraktiv samarbejdspartner for de arktiske stater, fordi vi har været pionerer inden for de relevante politikområder, som f.eks. miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer. Spørgsmålet om, hvorvidt verdens største indre marked fører en ambitiøs miljøpolitik, gør således en afgørende forskel for denne region.

EU er også en attraktiv samarbejdspartner, fordi vi er indlysende aftagere af de råvarer, som den arktiske region kan levere, og her drejer det sig ikke blot om olie og gas, men også f.eks. om sjældne mineralråstoffer. Vi bør i denne forbindelse tage ved lære af de gode eksempler, som vi f.eks. har set i samarbejdet mellem Norge og Rusland i Shtokman-feltet i Barentshavet. Her anvendes de højeste norske miljøstandarder i samarbejdet mellem parterne om udvinding af disse mineralressourcer. Jeg håber, at samme metode vil blive anvendt i den nyligt indgåede samarbejdsaftale mellem Rusland og BP om efterforskning i Det Arktiske Hav. Fremover vil vores overvågningssatelitter udgøre en værdifuld støtte inden for såvel miljøsektoren og åbningen af nye skibsruter, som f.eks. Nordøstpassagen. Samarbejdet inden for dette område vil gøre det muligt at afkorte skibsruterne til eksempelvis Sydøstasien. For EU, der tegner sig for ca. 40 % af verdens samlede handelsflåde, er dette en vigtig faktor, navnlig fra et økonomisk perspektiv.

Vores rammeprogram for forskning yder værdifuld støtte i forbindelse med et yderligere videnskabeligt samarbejde mellem de forskellige polarinstitutter på deres forskningsstationer i Arktis. Vores naboer i Arktis ved, at EU er en kompetent samarbejdspartner. Der er imidlertid plads til forbedringer, når det kommer til formuleringen, samordningen og gennemførelsen af vores politikker. Der kunne opnås forbedringer ved at samle de ansvarlige områder i Kommissionen under Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri og ved at oprette et passende organ i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Desuden ville et arktisk informationscenter til indsamling og vurdering af alle de relevante oplysninger ligeledes forbedre vores database. Udviklingen af en polarsamfinansierings- og -programmeringsmekanisme med deltagelse af alle partnerne i Arktis ville også være et væsentligt instrument for et bedre og mere effektivt samarbejde med hensyn til forskning og udvikling.

Jeg er sikker på, at dette udkast til et politisk dokument vil udgøre grundlaget for bedre retningslinjer for en omfattende og vellykkede arktisk politik i EU, der også vil være til fordel for vores naboer mod nord.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først på året sidste år tog næstformand og højtstående repræsentant fru Ashton initiativ til at foreslå en forhandling om den arktiske region. Disse forhandlinger har bidraget til, at vi har modtaget Deres synspunkter, og har illustreret den betydning, som vi tillægger det arktiske samarbejde som led i EU's eksterne forbindelser.

Vi engagerer os i den arktiske region i mange forskellige sammenhænge. For det første har såvel EU som medlemsstaterne aktive forskningspolitikker i regionen. For det andet fører vi en solid miljø- og havpolitik. For det tredje omhandler diplomatiet i bekæmpelsen af klimaændringer den centrale oprindelse af de arktiske forandringer. For det fjerde vil vi fortsat gå i brechen for indfødte befolkninger på verdensplan, og disse omfatter også den arktiske befolkning.

Selv om vi anerkender, at der er plads til forbedring af vores dialog med alle indfødte polarbefolkninger på Arktis, har 2010 vidnet om begyndelsen på en udbytterig og bredere interaktionsproces, som vi bestemt vil tilstræbe i de kommende år.

Når det handler om adgangen til Arktisk og udnyttelsen af de arktiske ressourcer, skal vi leve op til vores ry som en ansvarlig forbruger af råmaterialer og energiressourcer, idet vi skal efterleve de højeste sikkerheds- og miljøstandarder. Sideløbende skal vi bestemt søge at opnå en retfærdig behandling af vores interesser samt af vores virksomheders interesser.

Det glæder os at se, at disse områder er medtaget i Parlamentets betænkning om Arktis sammen med værdifulde forslag til, hvordan vi kommer videre fremover. Denne betænkning er et væsentligt bidrag til den gradvise opbygning af EU's arktiske politik, og jeg vil gerne takke Michael Gahler for at videreføre dette initiativ.

Initiativet er særdeles prisværdigt, da ordføreren og adskillige andre medlemmer formidlede en interessant dialog med arktiske tredjeparter og civilsamfundet, som vi deltog aktivt i. De forskellige perspektiver er indeholdt i den endelige betænkning, hvilket afspejler EU's forpligtelse til at lytte til og samarbejde med alle de relevante parter fra Arktis.

Vi indleder nu en ny fase i udviklingen af EU's arktiske politik. Parlamentets betænkning kommer til at udgøre den tredje søjle i denne politiks grundlæggende arkitektur efter Kommissionens meddelelse fra 2008 og Rådets konklusioner fra 2009. Disse tre tekster er indbyrdes overensstemmende og indeholder et ansvarligt og positivt budskab til de arktiske partnerlande og de mennesker, der bor i hele denne region. Vi søger at fremme et mere sikkert og bæredygtigt Arktis. Vi overholder de internationale aftaler og ordninger og ønsker at samarbejde om udviklingen og forbedringen heraf.

Jeg ønsker især at anerkende den norsk-russiske afgrænsningsaftale om Barentshavet, der blev undertegnet sidste år, som et referencepunkt for et langsigtet, fredeligt samarbejde i den arktiske polarregion generelt.

EU ønsker et styrket og effektivt Arktisk Råd, hvor der bliver truffet og gennemført centrale beslutninger om regionens fremtid. Vi ønsker at deltage i Arktisk Råd som permanent observatør for at dele vores omfattende erfaring med regionalt samarbejde på internationalt plan, og vi er særligt taknemmelige for Parlamentets godkendelse af disse bestræbelser.

Rapporten om Arktis vil give Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen et konstant incitament i vores optræden udadtil for så vidt angår den arktiske region. Efter min opfattelse er budskaberne og strategien i rapporten betimelige og passende.

Parlamentets betænkning om Arktisk vil ligeledes sætte sit præg på Kommissionens statusrapport om EU's arktiske politik, som Rådet har anmodet os om at fremlægge senere på året. Denne rapport vil blive stilet til begge institutioner, dvs. Rådet og Parlamentet, og vi håber, at begge institutioner vil være tilfredse med den.

  Inese Vaidere, for PPE-Gruppen. – (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker først og fremmest at takke hr. Gahler for hans meget omhyggeligt udarbejdede betænkning. Det glæder mig virkelig meget, at EU's politik om Arktis er et af de områder, som EU har rettet sit fokus mod i forholdsvis god tid. I Arktis kan der findes særligt rige ressourcer, dvs. ca. en fjerdedel af verdens uudforskede olie- og gasressourcer, biogenetiske ressourcer og fiskeressourcer samt mineraler. Regionen frembyder også nye søtransportmuligheder. Den smeltende iskappe har resulteret i en skibsrute til de asiatiske lande, der er ca. 40 % kortere. Arktis har et enormt potentiale. Derfor skal der ske en ansvarlig økonomisering med regionen. Såvel en uansvarlig udnyttelse af ressourcerne som uigennemtænkte transportstrømme kan få alvorlige konsekvenser for miljøet. Det skal samtidig anerkendes, at en anvendelse af de rige ressourcer i Arktis kan åbne nye muligheder for at løse ikke blot energiproblemer, men også råvare- og fødevarerelaterede problemer. Der er en skarp konkurrence mellem verdens stormagter om, hvem der skal have den største luns af forvaltningen og udnyttelsen af disse ressourcer. Selv om der er ca. 3,7 mio. indbyggere i Arktis, og disse repræsenterer adskillige, og langt over ti, forskellige oprindelige folk, kan regionen ikke desto mindre i et vist omfang anses for at være verdens fælleseje. Indtil videre har FN ingen bekræftede privilegier for nationer i Arktis og vil forhåbentlig ikke få dette i fremtiden. Nøjagtig derfor skal vores politik være ansvarlig. EU skal udvikle en specifik, samordnet strategi for alle aspekter, der er forbundet med Arktis, samt nå til enighed om finansieringen af denne politik og kilderne til denne finansiering. Klimaændringer, lokalbefolkningens velfærd og udvikling og spørgsmål vedrørende energiforsyningssikkerhed skal ligeledes tages i betragtning. Med henblik på at gennemføre denne politik vil en status som permanent observatør i Arktisk Råd være af stor betydning. Selv om vi ikke har direkte søgrænser med Arktis, kan EU blive førende inden for udforskningen af regionen med hensyn til både regionens ressourcer og nye skibsruter og med hensyn til at sikre en høj miljøsikkerhedsstandard.

  Liisa Jaakonsaari, for S&D-Gruppen. – (FI) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne sige oprigtigt tak til ordføreren, hr. Gahler, for hans konstruktive samarbejde. Der hersker ingen tvivl om, at den bedste anerkendelse heraf kom fra kommissær Füle, der sagde, at denne betænkning ville komme til at udgøre den tredje søjle i EU's arktiske politik.

Der er ikke noget at sige til, at den arktiske politik er ved at blive et centralt aspekt i den internationale politik, da den arktiske region, hvilket blev fremhævet af den forrige taler, råder over en tredjedel af verdens hidtil uudforskede naturressourcer, nemlig mineraler, gas og olie. Klimaændringerne og konkurrencen om disse naturressourcer er emner, der er forbundne, men det, som virkelig er et pejlemærke for udviklingen, er tydeligvis den globale økonomi. Heldigvis har udviklingen i den arktiske region været stabil og baseret på samarbejdsvilje.

Fremover vil den arktiske politik være test af, hvorvidt vi i fællesskab kan øge stabiliteten, eller om vi i stedet skaber nye konflikter. Det er vigtigt, at naturressourcerne udforskes ansvarligt og varsomt for at undgå "guldfeberfænomenet" og katastrofer af den art, der skete i Den Mexicanske Golf.

Det er vigtigt, at vi har en afbalanceret betænkning og budskabet om, at Arktisk Råd bør styrkes, samt at EU ønsker at blive mere direkte involveret i dette råd i sin egenskab af observatør. Vi bør imidlertid ikke bare brase ind, men derimod udøve diplomati, forhandle, deltage i et fornuftigt politisk samarbejde og frem for alt lægge os i spidsen, når det drejer sig om vurderingen af indvirkningen på miljøet. Efter min mening er det fremragende, at det i betænkningen nævnes, at det er vigtigt med et center for information om Arktis, og at det også nævnes, at Laplands universitet i Rovaniemi, Finland, ville være et godt sted at placere dette.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige ordføreren, hr. Gahler, samt alle skyggeordførerne oprigtigt tak. Vi synes, at vi har haft et fremragende samarbejde, og det er vigtigt, at initiativbetænkningen bliver vedtaget, og at der fremsættes et forslag på grundlag af betænkningen.

I betænkningen argumenteres der kraftigt for store fremtidige investeringer, der gør det muligt for befolkningen i den arktiske region at overleve i denne region, samt investeringer i beskæftigelsesforanstaltninger, transport og miljø. Jeg mener også, at synspunktet i betænkningen om nødvendigheden af at anerkende den stilling, som de oprindelige nationer, herunder navnlig samerne, indtager, er af særlig stor betydning. Samerne er Europas eneste oprindelige befolkning, og EU, dvs. Kommissionen, Parlamentet og Rådet, skal samarbejde med dem på lige fod.

I betænkningen anerkendes ligeledes Arktisk Råds stilling, som kommissær Füle sågar sagde, at EU var villig til at styrke. Jeg blev imidlertid temmelig skuffet over kommissær Füles vurdering af, at samarbejdet i den arktiske region skred gradvist frem. Naturligvis skal EU udvise handlekraft, og der skal være investeringer og et ønske om at intensivere samarbejdet i Arktis. Dette skal ikke kun skride gradvist frem, næsten som om, det blot var halvhjertet, men skal i stedet være et af de prioriterede områder:

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg også glæder mig over, at der skal foretages investeringer i forskning i den arktiske region, og at Laplands universitet bliver nævnt i betænkningen som et eventuelt forskningscenter. Laplands universitet fortjener ros for at være det eneste universitet, det eneste agentur, som virkelig har arbejdet for at sikre, at dette center ville blive oprettet, og har brugt meget tid og mange bestræbelser på at opnå dette.

  Indrek Tarand, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne sige tak og oprigtigt lykønske og komplimentere ordføreren og skyggeordførerne for deres gode samarbejde og forståelse. Jeg vil også gerne takke mine kolleger i gruppen De Grønne for deres samarbejde og bidrag.

Vi kan endelig sige, at vi har udarbejdet et anstændigt dokument, som gør det muligt for os, EU, at gå rimelig fornuftigt frem under hensyntagen til alle de relevante parters mange interesser. Selv om De Grønne med rette mener, at vi bør være endnu mere vidtgående, er vi stadig glade for, at vores bekymringer er medtaget i denne betænkning, som f.eks. de forslag, vi stillede ordføreren, vedrørende det forhold, at det tydeligt fremgår af videnskabelige data, at det arktiske økosystem på nuværende tidspunkt er genstand for voldsomme klimarelaterede ændringer, og at denne situation kræver, at der bliver lagt en forsigtig og videnskabelig solid strategi for den fremtidige udvikling i Arktis.

Dette var årsagen til, at vi anmodede om, at der blev udarbejdet yderligere videnskabelige undersøgelser inden for rammerne af en multilateral aftale, som kunne præge den internationale forståelse og beslutningstagning vedrørende det arktiske økosystem, inden der bliver sat gang i en yderligere omfattende udvikling. Vi takker de øvrige grupper for at have accepteret dette. Dette er et eksempel på, hvordan ting kan præsenteres på en måde, som passer til temperamentet og indstillingen i den lange række af forskellige valgkredse, som vi repræsenterer. Der er nogle skeptikere til stede, som har anført, at den arktiske region ikke fortjener vore opmærksomhed, men det gør den, især eftersom Island sandsynligvis bliver det 28. medlem af EU.

Arktis er "inde i varmen". Dette skyldes ikke klimaændringerne og den konsekvente opvarmning af det sædvanligvis kolde Arktis. Arktis er også "inde i varmen" som følge af de lukrative muligheder, der tegner sig i horisonten, selv om disse indebærer meget indviklede og vanskelige problemer. Derfor mener jeg, at politikere, der håndterer disse problemer på en ansvarlig og politisk set diskret måde, er "seje" politikere, som dem af os, der vil stemme for hr. Gahlers betænkning i dag.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Arktis er så afgjort under forandring. De meste indlysende resultater af disse forandringer er muligheden for at fastlægge nye transport- og handelsruter, og den mulighed, der allerede fremstår tydeligt, for at udnytte naturressourcer og udvinde olie og gas. Verdens reaktioner på disse forandringer er kaotiske. På den ene side har den meget konstruktive norsk-russiske afgrænsningsaftale om Barentshavet, mens vi på den anden side også har russerne, der forsøger at føre en faits accomplis-politik. Jeg mener, at EU og det internationale samfund kan komme til at spille en fantastisk stor rolle i denne sammenhæng. Dette tilskynder vi i betænkningen, og det er blevet udtrykt meget godt heri. Det andet spørgsmål, som vi har henledt opmærksomheden på, er nødvendigheden af at opnå en garanti for lige, ikkediskriminerende adgang til transportruter. Hverken reguleringsmæssige eller finansielle betragtninger bør være en hindring for denne lige adgang til ruter. Alt dette er blevet udtrykt på en god måde i betænkningen. Derfor vil vi med glæde stemme for betænkningen.

  Sabine Lösing, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Mange tak til hr. Gahler for hans betænkning. Det fremgår tydeligt, også af denne betænkning, at der er en enorm interesse i den arktiske regions naturressourcer. Som følge af klimaændringerne bliver det stadig lettere at udvinde olie og gas og andre ressourcer. Spørgsmålet om at gøre bedre brug af skibsruter er allerede blevet drøftet.

Den logiske konsekvens heraf er, at forureningen vil stige i regionen. Den industrielle udvikling, herunder især i form af udvinding af olie og gas, ekspansionen af erhvervsfiskeri samt den øgede skibstrafik, vil alle nødvendigvis medføre forstyrrelser i eller måske sågar ødelæggelse af dette yderst følsomme økosystem med ødelæggende konsekvenser til følge.

Desværre bevæger denne betænkning sig på det overordnede plan og indeholder ingen effektive strategier til bekæmpelse af disse farer. Et punkt, der ikke er nævnt, er det forhold, at EU ikke er alene om sin anerkendelse af Arktis' øgede geostrategiske betydning. De tilgrænsende stater, Rusland, og NATO-medlemmerne USA, Canada, Danmark og Norge, er allerede begyndt at militarisere den arktiske region og agter at beskytte deres interesser i regionen.

Klimaændringerne har resulteret i denne situation i Arktis. Vi er nødt til at hindre den katastrofale udvikling af denne ændring, og dette kan kun opnås gennem en hurtig omstilling til vedvarende energikilder. I denne strategi er tilgangen imidlertid diametralt modsat.

Vi, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, kræver, at det ikke bør være muligt at omdanne Arktis til det næste geopolitiske kriseområde. I lighed med adskillige miljøorganisationer anmoder vi om et moratorium for nye olieudvindingsprojekter i Arktis. Det er nødvendigt at nå til enighed om en traktat, der svarer til traktaten om Antarktis, og som indeholder et forbud mod udvinding af mineralske ressourcer i regionen. Sidst, men ikke mindst, opfordrer vi til en øjeblikkelig demilitarisering af regionen og således til oprettelsen af Arktis som et demilitariseret område.

Da min gruppe og jeg ikke er i stand til at støtte resultaterne af den initiativbetænkning, der er blevet fremlagt her, har GUE/NGL udarbejdet en alternativ betænkning.

(Taleren indvilligede i at tage imod spørgsmålet efter Blå kort- proceduren (forretningsordenens artikel 149, stk. 8))

  Liisa Jaakonsaari (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne vide, hvordan repræsentanten for Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener, at det er muligt, at vi kan opnå en form for moratorium, når ingen af aktørerne eller landene i regionen ønsker et sådant? Hvordan ville den oprindelige befolkning opfatte det, hvis EU kom og fortalte dem, hvad de skulle gøre? Parlamentet har allerede syndet én gang, nemlig i form af forbuddet mod salg af sælprodukter, hvilket har gjort dem temmelig vrede. Hvorfor skal vi genere dem endnu mere? Nu er der brug for diplomati og samarbejde.

  Sabine Lösing (GUE/NGL). – (DE) Hr. formand! Det går jeg ikke ind for, og det er naturligvis ikke muligt at påtvinge det ovenfra. Men spørgsmålet er fortsat, hvem man rådførte sig med? Hvilke stater er involveret? Hvilke oprindelige folk er ramt? Rådførte man sig med folk, der muligvis kan drage fordel af situationen, eller med dem, der måske vil miste deres indtægtsmuligheder? Jeg synes, der er behov for yderligere dialog. De hidtidige drøftelser er ikke nok. Vi er nødt til at gøre dialogen så omfattende som muligt og også høre bredere udsnit af samfundet, måske især de oprindelige folk.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne udtrykke min dybe påskønnelse af det fortrinlige arbejde, ordfører Gahler har udført.

Arktis er af strategisk vigtighed, især nu hvor opvarmningen af det arktiske område lader til at have åbnet nye muligheder for transport og udvinding af ressourcer der. Det er også et område, hvor miljøet er meget skrøbeligt, især som følge af forurening fra Europa, Nordamerika, Rusland og Kina. Det komplicerer sagen yderligere, at de nationale krav i forhold til Arktis ikke altid er tydelige. Selv om EU ikke vil få adgang til den arktiske kystlinje før Islands tiltrædelse, har EU medlemsstater i det arktiske område.

Derfor støtter jeg en EU-strategi for det arktiske område, som vil positionere EU på fuldstændig lige fod med de andre stormagter, ikke mindst Rusland, som tydeligvis er opsat på at udnytte regionen økonomisk. Hvis de økonomiske aktiviteter intensiveres i de kommende år, vil det være vigtigt, at vi sikrer en ordentlig balance mellem miljøet og de økonomiske aspekter, og at vi i den forbindelse inddrager den lokale befolkning. Det ville være et godt skridt i den rigtige retning at sikre EU observatørstatus i Arktisk Råd.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Som vi ved, har Arktis' umådelige mineralressourcer gjort området til genstand for en ophedet tvist. Det anslås, at der alene findes 90 mia. uudnyttede tønder olie under isen. Det skaber uvægerligt en vis bekymring, at det netop er British Petroleum, som forårsagede oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf sidste år, der nu skal have lov til at udvinde ressourcer i dette følsomme naturområde, hvor forholdene er langt mere ekstreme end i Golfen.

Den arktiske region er trods alt allerede det sidste hvilested for verdens kviksølvudledninger. I lyset af den globale efterspørgsel efter energi er det dog formentlig urealistisk at forvente, at der bliver truffet en beslutning om at give afkald på Arktis' olieressourcer. Man må håbe, at EU i sin rolle i Arktisk Råd vil sikre, at der indføres bedre sikkerhedsstandarder, så det vilde dyre- og planteliv i Arktis ikke lider samme forfærdelige skæbne som i Den Mexicanske Golf efter oliekatastrofen for nylig.

Desuden er Arktis fra EU's synsvinkel også af afgørende vigtighed med henblik på udviklingen af nye globale handelsruter. Hvis det virkelig var muligt at åbne en ny sejlrute mellem Europa, Asien og Nordamerika, ville man med ét slag kunne undgå pirateriet i Somalia og samtidig spare EU en masse penge, eftersom der ikke længere ville være behov for Atalantamissionen. Det er naturligvis under forudsætning af, at de indfødte inuitbefolkninger ikke ville blive drevet til tilsvarende desperate handlinger som pirateri, fordi de mistede deres levebrød. Det skal man huske, både når der planlægges sejlruter, og når der bores efter olie.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil naturligvis også gerne takke hr. Gahler for hans glimrende udkast til en beslutning og for det udbytterige samarbejde.

For mig var det vigtigste spørgsmål under arbejdet med denne betænkning den forøgede betydning, forskning i og overvågning af miljømæssige ændringer blev tillagt, for den indhentede information er afgørende for at træffe politiske og økonomiske beslutninger. Det ser ud, som om økonomiske spørgsmål som fiskeri, transport og naturressourcer er EU's primære interesseområde. Det er en skam, for der er ingen tvivl om, at videnskaben giver os mulighed for at vurdere, hvilken indflydelse økonomiske forandringer har på miljøet i regionen. En indflydelse, der er betydelig større end i andre regioner. Hvad er det præcis for en indflydelse? Det kan kun eksperterne fortælle os.

Desværre bliver åbenheden af forskningen i Arktis i stigende grad begrænset af de stater, der har adgang til Det Nordlige Ishav. Selv i områder, der hører under internationale konventioner og traktater, er der i de sidste 2-3 år sket en betydelig reduktion i handle- og forskningsfriheden, ofte under påskud af at beskytte miljøet. Klimatiske og oceanografiske processer i Arktis har betydelig indvirkning på klima- og miljømæssige forandringer, så forskningsfriheden er særdeles vigtig for forståelsen af, hvad der foregår, ikke kun i selve Arktis, men hvad vigtigere er, her hvor vi er. Desuden berettiger det arbejde, der allerede er udført på disse områder af videnskabsfolk fra lande uden for Arktis, og de penge, der er blevet brugt, os til at sige vores mening om spørgsmål vedrørende den nordlige polarregion.

  Diana Wallis (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Gahler for hans meget omhyggelige og detaljerede betænkning og for hans kompromisvillighed. Men jeg frygter, at vi har skabt en lang ønskeseddel med ønsker, der tilslører det politiske hovedspørgsmål.

Det var faktisk vores tidligere forhandlinger om politikken i forhold til Arktis her i Parlamentet, der fremprovokerede Kommissionens meddelelse. Dengang insisterede vi meget tydeligt på at beskytte det sårbare arktiske miljø på en sammenhængende måde – på at beskytte denne sidste uberørte natur, som nu er en miljømæssig krudttønde.

Det lader til, at der er sket en næsten umærkelig forandring – en understrøm – i vores måde at tænke på i retning af sikkerhed, nærmere bestemt energiforsyningssikkerhed og sikkerheden til at bruge ressourcer. Det er blevet bekræftet af aftalen denne weekend mellem Rosneft og BP – BP, der er kendt for Deepwater.

Som Kommissionen og andre kommentatorer vedholdende har påpeget, er der rigtig mange huller i lovgivningen, hvad angår Arktis. EU's miljømæssige fodspor der er ikke let at overse.

Reguleringen er et kludetæppe uden fokus. Der er frit slag for multinationale selskaber. Det kan vi gøre bedre. Vi har tidligere sagt, at vi ønskede at gøre det bedre. Vi ønskede en mere sammenhængende tilgang. Jeg spekulerer på, hvad der har ændret sig, og jeg tror, vores borgere måske spørger, hvad der har ændret sig.

  Struan Stevenson (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg gratulerer også hr. Gahler med en afbalanceret og glimrende betænkning. Trods det arktiske miljøs udfordrende natur har den voksende oliepris stimuleret en international interesse i at bore i området. Vi ved alle, at der blev produceret olie første gang i 1968 i Prudhoe Bay i North Slope-området i Alaska, men mange arktiske områder er endnu ikke blevet udforsket.

I en amerikansk geologisk undersøgelse fra 2008 blev det anslået, at der ligger 90 mia. tønder uopdaget olie, der kan udvindes, i områder nord for den nordlige polarkreds foruden 44 mia. tønder naturgasvæsker. Det repræsenterer mellem 13 % og 20 % af verdens uopdagede olie. Det siger sig selv, at udvinding af så meget olie vil have en dramatisk indvirkning på Arktis og kan lede til globale naturkatastrofer, så jeg synes, vi skal spørge os selv, om det er klogt at kaste sig ud i et sådant projekt på et tidspunkt, hvor der arbejdes hårdt på at slippe ud af afhængigheden af fossile brændstoffer og i sidste ende opnå et CO2-frit samfund.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL). – (DA) Hr. formand! Når jeg læser Kommissionens meddelelse om Arktis, kommer jeg af en eller anden grund til at tænke på en kat, som slikker sig om munden ved udsigten til en skål fløde! Og ja, den globale opvarmning og afsmeltningen på Nordpolen åbner rigtig nok nye muligheder: naturressourcer, olie, fisk, skibstrafik osv. Vi har hørt det. Men jeg synes, det er vigtigt, at EU slår koldt vand i blodet, for EU har ingen kystlinje langs det nordlige ishav! For mig som dansker virker det en smule patetisk, når Danmark bruges som et af alibierne for EU's arktiske rødder. Kendsgerningen er, at Danmarks eneste forbindelse til Arktis er via Grønland, som ved en folkeafstemning for 26 år siden besluttede sig for at melde sig ud af Den Europæiske Union.

Ligeledes bør EU slå koldt vand i blodet i forhold til Island. Afgørelsen om Islands medlemskab skal alene og uden pres fra EU træffes af den islandske befolkning. Og intet, intet tyder på, at der er et flertal her for EU-medlemskab.

Så i stedet for at se os selv som en potentiel arktisk stormagt skulle EU måske erkende sin geografiske placering og i stedet arbejde for et godt naboskab til de lande, som rent faktisk ligger i Arktis. Det gælder bl.a. vores venner i de vestnordiske lande, Norge, Island, Grønland og Færøerne. Det bør ikke mindst være en opgave for EU-Parlamentet at sikre dette.

  Timo Soini (EFD). – (FI) Hr. formand! Dette emne er vigtigt, og eftersom Finland ligger mod nord, kender jeg til disse spørgsmål. For en gangs skyld er jeg enig med mine finske kolleger i Parlamentet om, at folk i Lapland og på Laplands universitet i Rovaniemi kender til disse ting. Jeg er også enig i de oprindelige folks synspunkt.

Jeg vil stemme for betænkningen, selv om min største kritik er rettet mod påstandene om klimaforandringerne, ifølge hvilke vi skulle have en aftale, der så at sige er baseret på EU's synspunkter. Emissionshandelen i EU er slået fuldstændig fejl. I 2008 blev det afsløret, at der var sket misbrug, momssvindel og mange andre former for fup i størrelsesordenen 5 mia. EUR. Antallet af tilfælde er endda vokset støt. Emissionshandel fungerer ganske enkelt ikke. Det er skadeligt. I stedet for har vi brug for et system med specifikke udledninger ligesom med køretøjer, hvor man kan måle, hvem der udleder hvor meget af hvad, i stedet for at kaste sig ud i en international handel med overbærenhed, hvor man køber retten til at forurene. Det er et vigtigt spørgsmål.

Det arktiske spørgsmål er også vigtigt, selv om jeg ikke er særlig sikker på, hvordan det vil skride frem, når jeg ser på EU's aktiviteter i den senere tid. De ting, EU rører ved, bliver ikke nødvendigvis til noget. Det danske medlem sagde nogle fornuftige ting om de regioner, der er der. Det er regioner med suveræne rettigheder, som de kan udøve for at træffe beslutninger om deres egne forhold.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at gratulere min kollega Michael Gahler med den fremragende betænkning, han har fremlagt. I betænkningen opfordres Rådet og Kommissionen til at udarbejde en specifik arktisk politik for EU, samtidig med at den fremhæver, at Islands mulige tiltrædelse til EU ville betyde, at EU får en arktisk kystlinje.

Som Parlamentets ordfører for Island vil jeg gerne understrege, at dette land har arktiske prioriteter, der er i overensstemmelse med EU. De er at styrke Arktisk Råds politiske og forvaltningsmæssige rolle, dernæst at sikre den bæredygtige udvikling af regionen og sluttelig vil jeg gerne minde Dem om at støtte de oprindelige folks rettigheder. Også den kendsgerning, at både Island og EU i øjeblikket er ved at udarbejde en arktisk strategi, kan skabe lejlighed til at koordinere de to politikker, bl.a. i forhold til EU's ansøgning om permanent observatørstatus i Arktisk Råd.

Til sidst vil jeg sige, at EU naturligvis kan bidrage til effektiv multilateral styring i Arktis. Jeg vil også gerne sige til hr. Søndergaard, at jeg lyttede meget nøje til det, han sagde om flertallet i Island. Jeg mener, at vi står over for en langvarig proces, der kunne gennemgå utallige ændringer. Efter min mening er vi i en position, hvor vi kan tilskynde til en ansvarlig førtiltrædelsesproces og en hovedsagelig afbalanceret debat i landet om EU.

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne gratulere min kollega, hr. Gahler, som, på trods af at han kommer fra Sydtyskland, har demonstreret en bemærkelsesværdig viden om og kærlighed til Arktis og det høje nord. Nogle kolleger har sagt, at lande skal håndtere de problemer, der opstår, individuelt, og at der ikke er behov for så stor koordinering her. Den holdning er jeg kategorisk imod. Det er netop EU, som har den største erfaring med, hvordan man kan arbejde sammen og virkelig udforske ukendte områder, hvilket skulle spille en meget vigtig rolle i denne region. Det står trods alt klart – enten konfrontation, et uvist kapløb og konflikter, eller fredeligt samarbejde og en region, der kunne blive et eksempel for andre lande rundt om i verden. En anden dimension – profit, eller økonomiske fordele, eller miljøet og bevaring. Jeg mener, at EU, som altid har gået forrest i kampen mod klimaforandringerne, fortsat må lægge større vægt på den anden dimension, når de to tilgange skal harmoniseres.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (GA) Hr. formand! Det arktiske område er under betydelig forvandling som følge af klimaforandringerne, og is og sne smelter. Nye sejlruter bliver åbnet, der er fiskebanker til rådighed, og der er flere og bedre lejligheder til lønsom olie- og gasefterforskning.

(EN) EU spiller en aktiv rolle i arktiske spørgsmål. EU bidrager f.eks. med mange midler til forskning og udvikling via det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Parlamentet er aktivt involveret i den igangværende dialog med folkevalgte repræsentanter fra Arktis gennem det stående udvalg for arktiske parlamentarikere, og som formand for SINEEA-delegationen repræsenterer jeg Parlamentet i dette vigtige udvalg.

I september var Parlamentet for første gang vært for det stående udvalgs halvårlige møde. Konferencen var en stor succes, der satte Parlamentet i stand til at udvide og styrke sine forbindelser med de arktiske nationer.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Hr. formand! Jeg taler heller ikke som medlem, der bor ved den nordlige polarkreds. Jeg vil blot gerne advare alle om, at Nordpolen ikke kun rummer økonomiske og energimæssige værdier, men også er et af de største eksempler på vores naturarv. Derfor er det meget vigtigt, at de selskaber, der skal gennemføre efterforskningen og boringerne i området, ikke tager derop med den profitjagende indstilling, der prægede fordums tiders guldgravere, men i stedet med den følelse af europæisk ansvarlighed, der tog form i det 20. og tidlige 21. århundrede. Lad os ikke glemme, at arbejdet skal udføres under ekstremt barske vejrforhold og under anvendelse af nye teknologier. Det er af helt afgørende vigtighed, at vi ikke kommer med indrømmelser på dette punkt, og at vi pålægger disse virksomheder regler, standarder og krav, som muliggør teknisk forvaltning af sagen med den mest opdaterede teknologiske standard, mens der skal være økonomiske midler til rådighed til at forhindre enhver form for naturkatastrofe såsom den, vi har oplevet i forbindelse med Deep Horizon. Det er yderst vigtigt at overholde den rigtige rækkefølge: Planet, mennesker og produkt …

(EN) Planet, mennesker og produkt. I dette tilfælde er produktet naturligvis gas- og oliereserverne.

  Birgit Schnieber-Jastram (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke ordføreren, hr. Gahler, og alle skyggeordførerne. Det er sandt, at Europa løbende har brug for at tilpasse sig nye realiteter og håndtere forandringer i den politiske magtbalance. I forhold til den arktiske politik betyder det, at vi må forstå, at de arktiske stater ønsker at udvikle regionen selv, men at de er åbne over for samarbejde. Det er ikke interesserede i nye traktater, men ser gerne eksisterende regulerende traktater udviklet yderligere.

Klimaforandringerne og nye sejlruter indebærer ikke kun risici, men åbner også nye muligheder. I forhold til Arktis betyder det, at EU har mulighed for større samarbejde og udvikling. Der er trods alt ingen, der kan bekæmpe følgerne af klimaforandringerne alene, ligesom ingen kan udvikle det arktiske områdes potentiale alene. Desuden har EU vedvarende interesse i sikker udvikling …

(Formanden afbrød taleren)

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Rigdommene i Arktis udgøres ikke kun af de enorme energiressourcer og nye sejlruter, men også af områdets oprindelige folk. Det er ikke et arktisk museum, men hjem for 3,5 mio. mennesker. De fortjener at blive hørt. Ingen har ret til at drive rovdrift på og plyndre regionen.

I fremtiden vil vi naturligvis få en masse miner, industri og skibe at se deroppe og sammen med dem en voksende risiko for miljøkatastrofer. Dem er vi nødt til at forberede os ansvarligt på. Det er en udfordrende opgave at beskytte naturen der, for den er særlig sårbar i denne region.

Ny forskning fra universitet i Lapland viser overraskende, at EU allerede har stor magt i det arktiske område. Derfor bør det være mere aktivt og ansvarligt. Det burde investere økonomisk og håndgribeligt i regionen. Det afhænger også af Islands mulige fremtidige medlemskab. Jeg mener også, at Laplands universitet i Rovaniemi er det bedste sted at anbringe et arktisk informationscenter.

  Riikka Manner (ALDE). – (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne starte med at gratulere ordføreren for hans fortrinlige og afbalancerede betænkning. De globale interesser i de nordlige regioner er vokset en hel del de sidste par år og har nået nye højder, som det er blevet nævnt. Derfor er det meget vigtigt, at EU også spiller en aktiv rolle og desuden aktivt bestræber sig på at indtage en rolle som permanent observatør i Arktisk Råd.

Som det allerede er blevet nævnt, har disse regioner enormt potentiale, hvad angår f.eks. deres naturressourcer. Vi har brug for en dristig vision og samarbejde, men også for økonomisk investering, så folk, der bor i regionen, kan udnytte det, den har at byde på, på en bæredygtig måde.

Ligesom mange af mine kolleger i Parlamentet glæder det mig meget, at betænkningen udtrykkeligt nævner et arktisk informationscenter, de kompetencer og den ekspertise, Laplands universitet besidder, og de fortrinlige faciliteter, der findes der.

  Alfreds Rubiks (GUE/NGL) . – (LV) Hr. formand! Jeg er ikke i tvivl om, at den sag, vi drøfter i dag, er meget vigtig, og som jeg ser det, vil vi i dette århundrede komme til at opleve en kamp – mellem nationer, mellem regeringer – om at sikre sig fordele fra Arktis. I den forbindelse støtter jeg vores forhandling af sagen i dag. Hvad bygger jeg denne konklusion på? Vi kan se, at Kina netop nu er ved at bygge en isbryder. Vi kan se, at en lang række nationer, der ikke har kystlinje ud til de nordlige have, ønsker at blive medlem af Arktisk Råd, og det glæder mig, at EU er og vil blive det. Men der er to aspekter. Efter min mening er det første, at jeg vil anbefale, at Kommissionen i den kommende tid gør en indsats for, at regionen ikke bliver militariseret, for allerede …

  Anna Rosbach (EFD). – (DA) Hr. formand! Denne betænkning indeholder fine ord om klimabekymringer og miljøhensyn, men reelt drejer det sig om EU's jagt på ressourcer i Arktis. Her tales om den forventede mængde olie, gas, mineraler samt skove og fisk, som EU vil kunne udnytte i nær fremtid. Her står, at EU har store landdistrikter i Sverige og Finland, og ikke, at det er svenske og finske områder. Ligeledes hedder det, at Unionen har enekompetence på bevarelsen af havets biologiske ressourcer. Det er jeg altså ikke sikker på, at de grønlandske, russiske og canadiske inuitter er enige i.

Blot fordi Arktis er tyndt befolket, er det ikke et tagselvbord! Området kan ikke bære masseturisme, rovfiskeri og massiv udplyndring af råstoffer. Arktis er et yderst sensibelt område, som har tradition for samarbejde, og størstedelen af de arktiske lande er slet ikke medlemmer af EU. Grønland meldte sig faktisk aktivt ud af EU, som kollega Søndergaard før nævnte.

FORSÆDE: Isabelle DURANT
Næstformand

  Anna Ibrisagic (PPE). – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Gahler for et fortrinligt initiativ og en fortrinlig betænkning. Jeg synes, den er afbalanceret og både tager hensyn til dem, der ønsker at udnytte naturressourcerne, og dem, der er alvorlig bekymrede over indvirkningen på klimaet.

Jeg mener, at den bedste form for beskyttelse for Arktis ville være en global klimaaftale, men i mellemtiden må vi udarbejde mere kortsigtede løsninger for at begrænse opvarmningen af Arktis. Jeg så gerne, at Parlamentet anerkendte, at udledninger af carbon black i vid udstrækning bidrager til opvarmningen af Arktis. Derfor vil jeg opfordre Kommissionen til at foretage de nødvendige ændringer i direktivet om nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer, så det også omfatter udledninger af carbon black.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand! Jeg er enige med mange af mine kolleger i Parlamentet, især fru Herczog og hr. Repo, som omtalte områdets miljømæssige betydning og vigtigheden af at beskytte statsborgernes rettigheder. Der er tale om et uberørt område, der ligger langt væk. Men der bor mennesker i det område, mennesker med en kultur. Miljøet i området er yderst vigtigt. Det er et afgørende område i forhold til at bekæmpe og tilpasse sig til klimaforandringerne. Det bedrøver mig virkelig, når jeg ser EU deltage i kapløbet om, hvem der bliver de første til at udnytte oliereserverne i området, nu hvor isen er ved at smelte. At andre gør det, berettiger ikke os til også at gøre det. Vi skal altid udtrykke vores værdier, og vi må altid gribe ind for at beskytte disse ressourcer og opnå en lavemissionsøkonomi.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). – (CS) Fru formand! Der er tre hovedspørgsmål i forbindelse med Arktis. Det første er spørgsmålet om energi, og der har været snak om olie og gas, og i fremtiden vil det også omhandle metan, eftersom permafrosten rummer reserver af brugbart metan til omkring 300 års forbrug. Indtil nu har EU's organer overhovedet ikke set på dette spørgsmål.

Det andet spørgsmål er transport. Åbningen af den nordlige sejlrute forkorter rejsen til Fjernøsten. Turen fra Hamborg til Seoul vil tage 21 dage. Hvis denne mulighed tages med i betragtning, vil det i høj grad reducere omkostningerne og bidrage til tættere kontakter mellem de to regioner.

Det tredje spørgsmål er miljøet, for udnyttelsen af energiressourcer og større godsmængder vil medføre en række miljømæssige risici for regionen. Efter min mening ville det være en god idé at udarbejde en plan …

(Formanden afbrød taleren)

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Jeg vil gerne gratulere ordføreren, hr. Gahler, med at tage initiativ til en meget vigtig og nødvendig betænkning fra Parlamentet om Arktis og om at reagere på Kommissionens henstilling til at udarbejde en arktisk politik for EU med meget specifikke og altomfattende forslag fra at inddrage lokale indbyggere i dialogen og stabilitet og sikkerhed i regionen til fremtidige projekter, miljømæssige aspekter og klimaforandringer. En femtedel af verdens uopdagede ressourcer findes i netop denne region. Uforsvarlig konkurrence om adgang til Arktis' naturressourcer er i høj grad uønsket, men en realitet. Derfor er det vigtigt at udvide dialogen, så den arktiske region ikke bliver til skueplads for en konkurrencepræget kamp mellem lande og olieselskaber, hvis ofre frem for alt ville blive de lokale indbyggere og det særlig følsomme arktiske økosystem. Ifølge betænkningen vil der med tiden blive flere boreprojekter i det arktiske område, hvor effekterne af klimaforandringerne er særlig synlige. Derfor mener jeg, at det er på sin plads og særlig vigtigt at bemærke, at en miljøkonsekvensvurdering …

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg synes, det er godt, at EU er i færd med at udvikle politikker og strategier for hele regioner som Baltikum, Donau-området og min egen region, Atlanterhavsområdet, og at vi i dag drøfter Arktis.

Men når vi har med Arktis at gøre, er det vigtigt, at vi opfattes som diplomatiske, ikke belærende, samarbejdende, ikke anmassende, og undersøgende, ikke udnyttende. På grund af vigtigheden af det oprindelige folk må det primære hensyn være over for dem, og der er selskaber og lande derude, som har kastet deres grådige øjne på Arktis og områdets ressourcer i form af fossile brændstoffer, fisk og – formentlig – mulighederne for søtransport. På grund af sine traktater og sin eksistensberettigelse er EU ikke i en position, hvor det kan finde balancen.

Jeg vil også gerne komme med endnu en pointe. Jeg er medlem af Delegationen for Forbindelserne med Canada, og vi kunne også etablere en kollegial tilgang til Canada og ligesindede lande for at sikre fair play i forhold til Arktis og især de oprindelige folk.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Udplyndringen af råvarer, strategiske interesser, klimaforandringer og ikke mindst den voksende turisme har skubbet dette følsomme økosystem ud på randen af ødelæggelse. Men økosystemet i Arktis hviler i relativ høj grad i sig selv og er derfor yderst følsomt. Derfor er det vigtigt at finde balancen mellem udnyttelse på den ene side og maksimal beskyttelse af det følsomme system på den anden. Men det kan ikke ske uden at indføre restriktioner på udvindingen af råvarer og på de metoder, der anvendes til udvindingen, og strengere regler for turisme og kommerciel skibsfart.

Nyheden om, at det store olieselskab BP og den russiske statsvirksomhed Rosneft har udarbejdet fælles planer for udvinding af olie og gas, peger ikke i retning af hensynsfuld udvinding af råvarer – tværtimod, faktisk.

Derfor er det tydeligt, at beskyttelsen af Arktis er et spørgsmål, der rækker ud over individuelle nationale strategiske og økonomiske interesser og skal være et centralt emne for EU.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordførerne, hr. Gahler, og skyggeordførerne for en fremragende, alsidig betænkning, der behandler en række emner på en afbalanceret måde. De omfatter det arktiske områdes potentiale, dets enorme naturressourcer, råmaterialerne og energiressourcerne samt de nye sejlruter og turisme, men samtidig også det følsomme arktiske miljøs sårbarhed og de oprindelige folks rettigheder. Vi er nødt til at opføre os meget ansvarligt mod nord og til at have en god arktisk strategi.

Jeg er også enig med mine finske kolleger i Parlamentet, som har udtrykt deres tilfredshed med betænkningen, i, at den på en positiv måde har taget Laplands universitets initiativ til at etablere EU's arktiske informationscenter på sit område i betragtning. Jeg ser frem til Kommissionens rapport om en arktisk politik, som hr. Füle har lovet.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Denne forhandling har virkelig været interessant og har vist, hvor mange vigtige emner, der hører under det arktiske samarbejde, og hvor forskelligartede følsomheder, der er i vores samfund i forhold til Arktis' fremtid. Lad mig tage fem specifikke emner op, som er blevet nævnt under formiddagens forhandling.

Først det arktiske informationscenter. Både Kommissionens meddelelse fra 2008 og Rådets konklusioner fra 2009 indeholder opfordringer til Kommissionen om at undersøge muligheden for at etablere et nyt arktisk informationscenter. Vi undersøger grundigt de forskellige muligheder i EU, herunder centret i Rovaniemi, Finland (Lapland), og frem for alt dette mulige centers rolle.

For det andet er EU den eneste arktiske interessant, der fra starten har anerkendt, at det som industrialiseret aktør i fællesskab med andre industrialiserede områder er ansvarlig for de forandringer, der finder sted i Arktis. Kommissionens meddelelse prioriterer miljøbeskyttelse, og dette punkts fremtrædende position blev bibeholdt i Rådets konklusioner fra 2009.

For det tredje er vi stolte over vores samiske EU-borgere, og vi er stolte over de forskellige bestemmelser i EU's traktater og i EU's regionalpolitik, der behandler det samiske folk. Vores grænseoverskridende samarbejde og europæiske instrument for demokrati- og menneskerettighedsprogrammer støtter det samiske folk fra det nordvestlige Rusland og andre oprindelige folk fra Barentsregionen.

For det fjerde er EU og medlemsstaterne en drivende kraft for arktisk forskning i verden, og det er vi stolte af. Dette område er omtalt i rammeprogrammet. Samlet set investerer EU gennem det femte, sjette og syvende rammeprogram 200 mio. EUR i området. Men det vil ikke være en klog politik at forsøge at være den fremtrædende og ensidige leder af den overordnede politik om og politikker for Arktis, når man ikke har en arktisk kystlinje.

For det femte vedtog Kommissionen i 2010 en meddelelse om havboring, der skulle være styrende for vores aktiviteter i hele verden, også i det arktiske område. Den fremmer en forsigtig tilgang, som vi også vil anlægge i Arktis. Det er fuldstændig på linje med EU's principper om at beskytte Arktis og stå fast på kravet om de højeste miljømæssige standarder.

Parlamentets betænkning om Arktis giver et grundigt overblik over EU's aktiviteter, ansvar og interesser i det arktiske område. Den konsoliderer også EU's afbalancerede tilgang til Arktis ved at kombinere beskyttelsen af området med bæredygtig udvikling i området. Vi er overbevist om, at det er inden for rækkevidde, og at EU vil blive et uundgåeligt og positivt element i hele det arktiske samarbejde.

  Michael Gahler, ordfører. – (DE) Fru formand! Jeg vil også gerne takke alle talerne. Hr. kommissær! Da jeg omtalte en politik i forhold til vores naboer i Arktis, var det ikke min mening at antyde, at De er ved at kaste Dem ud i en strid om autoritet med Baroness Ashton. Det ville jeg bare gøre klart.

Næsten alle indlæggene har understreget én ting, nemlig at den udfordring, vi står over for, er gennem vores politik at demonstrere, at forskellige interesser og aktiviteter kan forliges eller skal bringes til at kunne forliges.

Det mener jeg, at man kan se i en miniudgave i f.eks. Norge. De fanger fisk, de borer efter olie og gas, de efterlever de højeste miljømæssige standarder på land og til vands, og de udvikler deres nordligste regioner for de mennesker, der bor der. Hvis vi kan anlægge dette princip for hele regionen ved hjælp af samarbejde med lokalsamfundene, bliver vi en rollemodel for andre følsomme regioner. Det, der har ændret sig i den politiske virkelighed, er, at vi ikke tror, at vi kan tvinge folk til at følge vores ønsker, men at vi må acceptere den udfordring, det er at opfylde alle vores mål samtidig. Vi har brug for en høj standard i miljøbeskyttelse, hård indgriben over for klimaforandringer, en bæredygtig fiskeripolitik, udvikling af sikre sejlruter og acceptabel udvikling for lokalsamfundene. Hvis vi forsøger at arbejde sammen om at udstikke disse mål og derefter opfylde dem, vil vi virkelig opnå noget vigtigt i samarbejde med vores partnere til gavn for regionen og os selv.

Endnu en gang tak til især alle skyggeordførerne. Jeg ser frem til yderligere drøftelser på baggrund af betænkningen. Afstemningen må ikke blive enden på sagen.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted senere.