Forhandlinger

Torsdag den 20. januar 2011 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Ana Gomes (A7-0368/2010)

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Tak for anledningen til at udtale sig om den aftale, der i dag er indgået mellem EU og Libyen, hvor jeg må sige, at en ting mangler voldsomt. Det er besynderligt at opleve, hvordan det element, som nok betyder allermest for europæerne, fuldstændig er udeladt af denne betænkning, nemlig det forhold at Libyen fungerer som et enormt transitland for illegale indvandrere, der kommer ind i Europa fra hele Afrika, fra Asien, fra store dele af verden. Det er velkendt, at EU er det magiske land. Det land, hvor gaderne flyder med penge og honning, og derfor er en enorm magnet for ufattelig mange mennesker, der ønsker at slippe ud af det fængsel, ud af den fattigdom og ulykke, som deres egne lande udgør. Og det er åbenlyst, at netop det, at Libyen sammen med andre nordafrikanske lande fungerer som decideret transitland, er en enorm udfordring for os i EU. Det burde have spillet en langt større rolle i den diskussion, vi har haft med de libyske myndigheder, en langt større rolle i forhold til de krav, vi stiller til at forhindre dette her pres på Europas grænser. Det er godt, vi har fået en dialog i gang, men det er ærgerligt, at dialogen ikke får lov til at handle om det væsentlige.

Beslutningsforslag: (RC-B7-0039/2010)

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Antisemitiske og antiislamiske følelser eksisterer stadig i større eller mindre grad mange steder i verden i dag, og det samme gør fjendtlighed og uvilje mod kristne.

De begivenheder, der har fundet sted for nylig, herunder voldelige angreb mod kristne i Pakistan, Irak, Egypten, Nigeria og på Cypern, må fordømmes på det kraftigste. En fælles forståelse af andre menneskers værdier er selve hjørnestenen i religionsfrihed, og den må ikke begrænses på en så alvorlig måde. Folks grundlæggende frihedsrettigheder skal derfor beskyttes, uanset om de er kristne eller tilhører andre trosretninger.

Samtidig kan og må EU ikke spilde betydelige ressourcer på at promovere andre religioner, især i økonomiske krisetider. Kommissionen har brugt et utrolig stort beløb på 4 mio. EUR på at promovere islam. Disse midler kunne sikkert være brugt til andre vigtige formål.

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, at det, vi har vedtaget i dag, er fundamentalt. Religionsfrihed er alle friheders moder. Det er en af vores grundlæggende, umistelige menneskerettigheder, som er indeholdt i verdenserklæringen om menneskerettighederne.

Disse rettigheder omfatter friheden til at skifte religion eller tro, og frihed til alene eller sammen med andre, offentligt eller privat, at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Men de seneste måneders massakrer, der har krævet ofre blandt de kristne minoriteter, er kulminationen på en offensiv, der gennemføres over for kristne i mange dele af verden med en systematisk og ukritisk grad af vold.

Som disse begivenheder viser, bliver der i dag desværre stillet spørgsmålstegn ved retten til religionsfrihed. Det skaber intolerance, som fremmes og manipuleres af politiske eller økonomiske formål. Det mest slående i det aktuelle klima er, at institutionerne er tavse. Og tavse protester er det nemt at lukke munden på.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Jeg deler de bekymringer og de betragtninger, som tidligere talere har givet udtryk for. Der er imidlertid ét element i denne betænkning, som i virkeligheden har fået al for lidt opmærksomhed. Det er punkt 7, fordømmelsen af den måde, som de tyrkiske myndigheder agerer på på Nordcypern. Nordcypern, som efter alle internationale regler er ulovligt besat af Tyrkiet, af tyrkiske tropper og dermed af et land, som formelt og reelt forhandler om optagelse i EU.

Vi oplever, hvordan de græsk-cypriotiske indbyggere, som ønsker at vende tilbage til deres kirker, deres klostre, deres hellige bygninger på Nordcypern, bliver generet, når de ønsker at komme ind, bliver forhindret i at komme ind og bare restaurere deres kirker, bliver forhindret i at komme ind og tage ejendom tilbage, som retsmæssigt tilkommer dem.

Det, vi reelt oplever på Nordcypern, er en voldsom diskrimination og undertrykkelse af kristne, som er direkte støttet af et EU-ansøgerland, nemlig Tyrkiet. Det er uacceptabelt, og derfor bør EU-Parlamentet efter dette punkt 7 tage konsekvensen og anbefale, at forhandlingerne med Tyrkiet hører op, i hvert fald indtil der er ordnede forhold på Nordcypern.

  Marek Józef Gróbarczyk (ECR). – (PL) Hr. formand! Europas rødder taget i betragtning har det en særlig forpligtelse til at beskytte alle kristne i hele verden. Denne beslutning er udtryk for den forpligtelse. Jeg støttede den naturligvis. Men Europa er også forpligtet til at tage skridt, der i fremtiden vil beskytte alle kristne i hele verden og ikke tillade, at lignende tragedier indtræffer igen.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! I den senere tid har vi bevidnet brutal forfølgelse af kristne mindretal i flere lande, primært lande med et meget stort muslimsk flertal. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og betragte den slags begivenheder. Spørgsmålet om religionsfrihed og andre borgerlige rettigheder er fortsat højt prioriteret i Parlamentets arbejde. Derfor støtter jeg fuldt ud udtalelserne fra Parlamentets formand, hr. Buzek, hvor han fordømmer disse forbrydelser. Jeg opfordrer også EU til at tage alle til rådighed stående diplomatiske skridt til at sikre religiøse friheder for minoriteter, især i lande hvis borgere krænker disse rettigheder. I betænkningen om menneskerettigheder i 2009, der blev vedtaget for nylig, understregede vi behovet for, at EU skal spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at forbedre menneskerettighederne og demokratiet i hele verden. Vi opfordrede til at udnævne en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder. Den beslutning, vi drøfter i dag, er det perfekte udgangspunkt for næste trin i vores kamp for respekt for disse rettigheder.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min glæde over vedtagelsen af beslutningen om forfølgelse af kristne, som jeg er medforfatter af. Desuden vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for fru Ashton for hendes reaktion på situationen for kristne i Alexandria. Vi kan huske besøget af de syriske biskopper fra Irak og deres tragiske beretning om situationen for kristne i Irak. Jeg vil også gerne nævne Johannes Paul II – om nogle måneder vil vi kunne glæde os over hans saligkåring – som var stor fortaler for fred og dialog mellem kristne, jøder, muslimer og tilhængere af andre religioner. Vi kan huske møderne i Assisi og Johannes Paul II's besøg i både en moské og en synagoge som udtryk for respekt for og kærlighed til sine medmennesker.

Situationen for kristne rundt om i verden nødvendiggør handling fra EU's side. Det er vores pligt. Vi må benytte alle politiske midler, men vi må også hjælpe dem, der har lidt materielt på grund af forfølgelse.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Som medforfatter stemte jeg for denne historiske beslutning, men der er to vigtige budskaber til den høje repræsentant og Kommissionen, som bør gennemføres hurtigst muligt.

For det første bør Kommissionen hasteudvikle en EU-strategi for håndhævelse af retten til religionsfrihed, herunder en liste over foranstaltninger over for stater, der bevidst undlader at beskytte religiøse minoriteter.

For det andet bør Kommissionen udvikle et permanent system i EU-Udenrigstjenestens menneskerettighedsdirektorat til overvågning af statslige restriktioner på religionsfrihed og rapportere årligt til Parlamentet.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Religionsfrihed er grundlaget for civilisation. Uden den er demokratiet invalideret og samfundet tvunget til en tro, der umuliggør menneskelighed og menneskelig værdighed.

Det er, hvad der foregår forskellige steder i verden. Ekstremistiske og fundamentalistiske overbevisninger udløser dødelig vold mod kristne, som er ved at blive ægte moderne martyrer. Den intolerance, der får volden til at opstå, skabes af en fundamentalistisk kultur. Derfor skal ethvert tilfælde, hvor folk nægtes deres religiøse eller kulturelle identitet, øjeblikkeligt og uden tøven fordømmes. Det internationale samfund og dets institutioner har pligt til at sikre respekten for religiøse overbevisninger. De har ikke altid grebet hurtigt ind, når det har været kristne, der var ofre for massakrer.

Kaldæerne i Irak og kopterne i Egypten er i fare for at forsvinde fra områder, som de har beboet i århundreder. Endnu en gang vil jeg gerne takke formand Buzek for hans entusiastiske tilslutning til idéen om et fakkeltog, et lys for kristne til minde om alle ofrene for fundamentalisme.

Religionsfrihed skal blive et banner for menneskeheden, og mit ønske er, at alle kan nyde deres tro, håb og næstekærlighed, men også retfærdighed og frihed.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte også for denne beslutning, fordi spørgsmålet om at beskytte religiøse mindretal rundt omkring i verden nu er vigtigere end nogensinde.

Det er yderst bekymrende, at folk stadig bliver forfulgt for deres tro i 2011. Artikel 10 i EU's charter om grundlæggende rettigheder er fuldstændig utvetydig. Den fastlægger tydeligt retten til fuld tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. De angreb mod bestemte religiøse befolkningsgrupper, der har fundet sted gennem de seneste par uger, er endnu et tegn på, at der er akut behov for, at alle regeringer indfører effektive foranstaltninger til beskyttelse af religiøse mindretal, uanset hvilke vanskeligheder eller trusler der er tale om.

EU's mål må være at fremme dialog på tværs af religioner ved hjælp af større samarbejde mellem landene i Europa, men især i lande, hvor religionsfrihed desværre ikke er sikret. Retten til religionsfrihed skal respekteres og garanteres alle vegne uden undtagelse.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Dette er en historisk og fremragende beslutning. Vi må rette vores opmærksomhed mod religionsfrihed i Europa. Det er vigtigt for os at huske vores rødder, som bunder i jødekristne værdier. Grundlæggende europæiske værdier og rettigheder bygger på denne arv, på disse rødder. Det var måske det, der skete for de koptiske kristne i Egypten, der fik os til at vågne op og bemærke, hvad der foregår. Kristne har brug for beskyttelse forskellige steder i verden, ikke kun i Egypten. Lignende ting har fundet sted i Tyrkiet og Assyrien.

Som europæere bør vi særligt bemærke, at der er situationer i Europa, som vi bør gribe ind over for. Folk bliver ofre for forfølgelse på grund af deres religion.

Det skyldes for sin part en uberettiget frygt for islam. Vi har opgivet vores værdier og derfor trampet på kristne værdier på dens bekostning. Sådan bør vi ikke gøre. I stedet har vi brug for dialog og religionsfrihed. Vi er nødt til at sikre, at vi bevarer vores europæiske kulturarv, vores jødekristne værdier, og modigt forsvare dem. Disse værdier er en afgørende del af vores europæiske identitet.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om situationen for kristne i forbindelse med religionsfrihed, og det glæder mig, at det blev vedtaget, men jeg har stadig nogle forbehold i forhold til brugen af sløret sprogbrug. Det står f.eks. ikke klart noget sted, at kristne oplever de største problemer i islamiske lande.

På den anden side står der i betragtning N, at Europa ikke er fuldstændig uskyldig, hvad angår krænkelser af religionsfriheden. Det er meget muligt, men ved at sige det, anbringer vi lejlighedsvise og isolerede problemer i Europa i samme kategori som strukturel diskrimination af og angreb mod kristne i muslimske lande. Desuden handler det her ikke kun om bombeangreb og andre former for fysisk vold udført af muslimske ekstremister. I mange muslimske lande findes der også en officiel politik rettet mod kristne. Se bare de påståede manglende midler til at renovere kristne kirker med i Tyrkiet eller vanskelighederne omkring efterfølgeren til den økumeniske patriark af Konstantinopel. De tyrkiske besættelsesstyrkers opførsel på Cypern er også en regulær skandale.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg deltog i forhandlingen her i går. Den var meget interessant og meget vigtig. Jeg deltog også i fakkeltoget uden for Parlamentet i går, og jeg takker vores formand, Jerzy Buzek, for hans lederskab i den anledning.

(EN) Forfølgelsen af kristne i den senere tid minder om de dage under det romerske imperium, hvor kristne blev betragtet som fredløse, man frit kunne angribe og myrde. Det må høre op. Det er vigtigt, at EU spiller sin rolle her, og det synes jeg, vi gør, for at sikre ytringsfrihed og frihed til at praktisere for religiøse grupper, ikke kun i EU, men også i ansøgerlande. Det er et meget vigtigt punkt i hele verden.

(GA) Det glæder mig, at denne historiske beslutning blev vedtaget i dag, og især at den blev vedtaget enstemmigt.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Denne beslutning er meget vigtig, fordi den er den første, og fordi den kommer på et særlig vigtigt tidspunkt. Vi kender til massakren på kristne i Irak. Vi ved, hvad der sker i Egypten, og hvad der ikke er sket der i de senere år. Vi kender til enkeltsager – som dog stadig er vigtige – vedrørende drabene på kristne gejstlige – og ikke kun gejstlige – i Tyrkiet, Syrien og Pakistan. Vi ved også, hvad der foregår i visse lande i Afrika med muslimsk flertal. I det lys overrasker tavsheden fra kommissionsformand Barroso mig meget. I en uge undlod han at kommentere det. Først da premierministre fra nogle medlemsstater pressede ham – dog ikke premierministeren fra mit land – udtalte han sig om sagen. Det er godt, at fru Ashton har sagt noget, men chefen for Kommissionen burde stadig have grebet ind øjeblikkeligt. Det gjorde han ikke, og det er beklageligt.

Beslutningsforslag: (RC-B7-0044/2010)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at Parlamentet er opmærksom på Hvideruslands skred hen mod autokrati. Regimet i Belarus repræsenterer en regeringsform, som dette kontinent burde have lagt bag sig for 20 år siden.

Ikke desto mindre håber jeg, at dette forslag kan give anledning til lidt selvanalyse hos visse af mine kolleger. Prøv at se på det, som en tidligere sovjetisk partipamper, der analyserer EU, ville gøre. Jeg vil vove den påstand, at han kunne få øje på et par ting, der ville få ham til at føle sig hjemme. Han ville se, at vi ikke regeres af en valgt præsident eller et valgt system, men af et politbureau med 27 medlemmer, der hedder Europa-Kommissionen, han ville se dette gummistempel af et Parlament, der ville få ham til at føle sig helt nostalgisk, han ville se en række femårsplaner, som vi administrerer vores sager ud fra, han ville endda se en flåde af særlige limousiner og særlige butikker forbeholdt medarbejdere af systemet og medlemmer af nomenklaturen.

Frem for alt ville han se det, Engels kaldte doktrinen om falsk bevidsthed – dvs. at når folk stemmer, forstår de ikke deres sande interesser, og det er op til os at pålægge dem et bedre system. Det minder mig om den skræmmende slutscene i Orwells Kammerat Napoleon, hvor dyrene kigger fra menneske til gris og fra gris til menneske og opdager, at de ikke kan se forskel.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte også for denne beslutning, der som absolut minimum var nødvendig. Efter min mening skal EU være særlig på vagt over for de krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted i naboregionerne. Jeg havde gerne set mere omtale af de problemer, de unge oplever. Ungdomsorganisationer i Belarus har ikke lov til at handle frit. De må i stedet gå under jorden.

I over et år nu har unge mennesker i Europa haft for vane at organisere gadearrangementer, hvor de har kneblet vigtige statuer i europæiske storbyer, fordi de er stumme. Det er en protest mod den manglende ytringsfrihed i Belarus. Jeg håber, at unge europæere ikke bliver nødt til at kneble Parlamentet eller holde os tavse, men at vi modigt kan forsvare vores værdier og demokrati.

  Kristian Vigenin, for S&D-Gruppen. – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet støtter beslutningsforslaget. Vi mener, at det vil være et vigtigt signal til både de belarussiske myndigheder og til civilsamfundet, medierne og alle, der kæmper for demokratisk udvikling i landet. Vi håber, at de foranstaltninger, der foreslås i beslutningen, vil blive overvejet nøje og drøftet i Kommissionen og Rådet og gennemført hurtigst muligt for at få en effekt.

Faktisk vil indsættelsesceremonien for den genvalgte præsident Lukasjenko, der er planlagt til i morgen, ikke stoppe de sager, der er bragt frem om ham, om valgenes lovgyldighed og om den måde, hvorpå resultaterne af valgene er blevet registreret. Indtil nu har EU anvendt forskellige politikker og mekanismer til at påvirke Belarus og den belarussiske ledelse med beskedne resultater. Måske er tiden inde til at overveje nye muligheder, eller om vi ikke har en ny situation i regionen, der giver os mulighed for at tage andre mekanismer i brug.

En ting, der blev hentydet til i beslutningen, som vi betragter som yderst vigtigt, og som ikke har været forsøgt tidligere, er at koordinere vores politik og forbindelser med Belarus med landets nærmeste ikke-EU-naboer, dvs. Rusland, som er vores strategiske partner, og Ukraine, som er en del af det østlige partnerskab. Jeg tror, at vi gennem en fælles og koordineret indsats om ikke andet kunne opnå et miljø, der ville være mere politisk befordrende for retfærdige og demokratiske parlamentsvalg, som der er planlagt til næste år.

Parlamentet må også udnytte de muligheder, der findes, fuldt ud. I dag besluttede vi at sende en delegation til Belarus, og jeg mener, at det at give denne delegation lov til at besøge landet og den hjælp og de kontakter, der kræves, vil være en test for den belarussiske ledelse. Det vil også gøre det muligt for os at få et klart indtryk og se med egne øjne, hvilke muligheder situationen derovre byder på.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at udtrykke min indignation over, at hr. Hannan sammenlignede Belarus med EU. Hans forvrøvlede indlæg var så meget mere ubehageligt, fordi det fik bifald fra nogle af mine kolleger fra Polen fra De Europæiske Konservative og Reformister.

Lukasjenkoregimet bør isoleres. Den nuværende politik med at tro, at regimet gradvis vil åbne sig over for demokratiet, har vist sig at være en forregnelse. Der bør indføres strenge sanktioner mod hr. Lukasjenkos regime, bl.a. fordi det er et land, der er direkte nabo til Europa. Vi bør forvente samme standarder fra disse lande som fra EU's medlemsstater. Jeg så især gerne, at Kommissionen støttede uafhængige medier som TV Belsat, Radio Racyja og andre. De er vigtige for at få spredt informationer, så de når ud til Belarus' indbyggere.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Begivenhederne i Belarus i forbindelse med præsidentvalget har endnu en gang rystet den offentlige mening i Europa. Efter en periode med relativ ro benytter præsident Lukasjenko igen magt over for oppositionsaktivister. Han har igen taget de mest skammelige aspekter af sit diktatur i anvendelse. Det brutale sammenstød med deltagerne i en fredelig demonstration og anholdelse af oppositionsledere og -kandidater til valgene er en klar krænkelse af menneskerettighederne og markerer en opgivelse af de foranstaltninger, der havde til formål at forbedre forbindelserne til Europas demokratiske lande.

Derfor støtter jeg fuldt ud Parlamentets beslutning, hvori der opfordres til øjeblikkelig frigivelse af politiske fanger og til nyvalg. Jeg fordømmer kraftigt præsident Lukasjenkos regimes diktatoriske metoder. Jeg mener, at pres fra europæiske institutioner vil være med til at mildne undertrykkelsen af de belarussiske borgere. Jeg støtter også alle foranstaltninger, der støtter udviklingen af civilsamfundet ved at lempe visumpolitikken, tildele studerende og akademiske medarbejdere stipendier og stille midler til rådighed for uafhængige organisationer og medier.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at Belarus er Europas smertensbarn, og det er rigtigt, at vi benytter enhver lejlighed til at kritisere regimet som det heldigvis sidste kommunistiske diktatur. Der er dansk ordsprog, der siger, at man ikke skal kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus, og derfor er der måske også grund til at kigge på, hvordan EU ser ud fra Belarus. Ja, EU er styret af en kommission af embedsfolk uden noget som helst folkeligt mandat, og det er alene denne kommission af folk uden bevægelse eller reference eller mandat fra befolkningerne, der kan komme med forslag. Når forslagene er fremsat og vedtaget, hvem er det så, der i sidste ende med en enorm politisk indflydelse afgør, hvordan medlemslandene skal påvirkes af EU's lovgivning? Det er igen ikke-folkevalgte, det er dommere, som sidder på behagelig afstand af virkeligheden. Det samme kan siges om dette parlament, hvor langt hovedparten føler det ganske behageligt inde i de glaspaladser, hvor man er blevet placeret, helt uden reference og forståelse for den enorme bekymring, modstand og bevægelse, der er i de europæiske befolkninger. Når man ser på EU fra Belarus, da kan der være mange skræmmende lighedstræk med de diktaturer, som vi prøver at kæmpe imod.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg støttede beslutningen, idet jeg er klar over, at situationen i Belarus er meget speciel. Vi står over for en voldsom intensivering af undertrykkelsen af menneskerettighedsaktivister. På den anden side er der en fornemmelse af, at det sker som følge af visse EU-medlemsstaters meget tankeløse politik, for der er ingen tvivl om, at det var fuldstændig unødvendigt at give hr. Lukasjenko troværdighed i Europas og EU's øjne, hvilket hr. Berlusconi, som har besøgt Belarus, præsidenten for Litauen, fru Grybauskaitė, og den tyske og polske udenrigsminister har gjort. Vi må tage kampen for borgerlige rettigheder i Belarus op i dag, selv om vi samtidig må forsøge at undgå at skubbe Belarus i armene på Rusland, for det er også meget vigtigt.

Betænkning: Derk Jan Eppink (A7-0374/2010)

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Hr. formand! Erfaringen fra en række medlemsstater viser, at der seks år efter Rådets forordning nr. 1/2003 stadig ikke var sket nogen positiv udvikling i forhold til konsekvent håndhævelse af konkurrenceregler.

Når nationale domstole træffer beslutning om tvister, benytter de sig ikke af muligheden for at udbede sig oplysninger eller en udtalelse om en given sag fra Kommissionen, ligesom de ikke benytter sig af retten til at henvende sig til EU-Domstolen med et præjudicielt spørgsmål, og Kommissionen benytter sig ikke af retten til at foretage en intervention som amicus curiae. Erfaringen tyder på betydelige problemer med retslig anvendelse på dette område, herunder betydelige afvigelser fra de europæiske domstoles retspraksis. Derfor har jeg opfordret Kommissionen til at være opmærksom på de nationale domstoles afgørelser og iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at opnå dette mål. Denne opfordring er skrevet ind i betænkningen om konkurrencepolitik, og jeg støttede den endelige udgave af betænkningen.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at europæisk konkurrenceevne er under et gevaldigt pres. Man må stille spørgsmålstegn ved, om der reelt er en vilje blandt medlemslandene til at gøre noget ved det. En ting er selvfølgelig, at man har skabt en valuta, en fælles valuta, som er ødelæggende for hele Sydeuropas økonomi. En ting er, at hovedparten af landene ikke kan følge med og har en total mangel på reformer, som er nødvendige, hvis vi skal klare os i den fremtidige konkurrence med Kina og Indien og Sydamerika osv. Men selv på de områder, som man ville betragte som lavthængende frugter, som de nemme ting, er det umuligt at nå til enighed. F.eks. et så åbenlyst initiativ som et fælles europæisk patent. Det er en katastrofe, at man ikke engang på dette område, som kun handler om teknikaliteter, har kunnet opnå enighed, og det er et eksempel på, hvor ineffektivt EU er. På et område, som så enkelt ville kunne give så meget, har man på grund af sprogforskelle ikke engang kunnet blive enige. Det siger måske i virkeligheden mere end tusind ord om, hvad det er for et falsk grundlag, hele dette samarbejde er baseret på.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg satte pris på den fleksibilitet, Kommissionen udviste i forbindelse med udarbejdelsen af de midlertidige statsstøtteforanstaltninger, som blev indført som reaktion på den finansielle og økonomiske krise. Jeg er også enig i, at det er en god idé at udarbejde en detaljeret evaluering af den trufne beslutning for at sikre lige konkurrenceforhold i EU.

Jeg er enig med opfordringen til, at Kommissionen skal sikre, at banker refunderer den urimelig store statsstøtte, de har modtaget, for derved at sikre fair konkurrence på det indre marked. Jeg var en af dem, der kritiserede de enorme støttebeløb, der blev ydet med skatteydernes penge. Jeg mener, at offentlige midler skulle have været brugt til at styrke væksten med.

Jeg håber, at det bliver sidste gang, skatteydernes opsparinger bruges til fordel for bankers aktionærer og uforsigtige direktører, og at der bliver indført nye kontroller til at forhindre, at spekulation skader økonomien igen i fremtiden.

Jeg hilser med tilfredshed villigheden til at støtte brugen af støtte til at fremme projekter af fælles interesse, især dem der involverer vedvarende energi.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg støttede også med glæde denne beslutning.

(EN) Jeg vil sige, at en af EU's primære funktioner er at garantere fair konkurrence for alle, især for SMV'er og naturligvis forbrugerne.

Der har længe været mistanke om, at folk udnytter markedet, og netop nu er folk i mit land f.eks. bekymrede over den ensartede og systematiske prisstigning på benzin og diesel på alle tankstationer i landet.

På samme måde har landmænd længe haft mistanke om, at der findes et kartel, især i forbindelse med ensartet og hurtig reduktion af prisen på kreaturer ved den mindste anledning.

Og for nylig så vi naturligvis, at EU-Domstolen afsagde kendelse imod telefonselskaber i forhold til roamingpriser i Europa.

Så vi skal konstant være på vagt og forberedt på at gribe fast og beslutsomt ind, når som helst der finder unfair konkurrence sted.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Denne betænkning er vigtig, og den er blevet skrevet af en med enorm erfaring på området. Jeg synes, det skal siges helt tydeligt, at EU fortjener større åbenhed og større konkurrence. Det skal vi ikke frygte. Det fremmer Europas udvikling i en situation, hvor vi ærlig talt er bagud sammenlignet med Amerika og Asien. En beslutning af denne type er med til at gøre Europas økonomi mere effektiv. Det er grunden til, at den er så vigtig og nødvendig, og derfor stemte jeg for dens vedtagelse.

Betænkning: Michael Gahler (A7-0377/2010)

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne gratulere ordføreren, hr. Gahler, med en fremragende betænkning. Den beskriver på glimrende vis behovene i EU's nordligste egne og den bæredygtige udvikling, der er behov for der. Eftersom jeg selv kommer fra et nordligt område, har det været en stor fornøjelse at følge denne proces. Det er min opfattelse, at betænkningen i tilfredsstillende grad tager hensyn til spørgsmål omkring klima og levebrød. Den behandlede f.eks. spørgsmålet om rensdyravl, hvilket er en meget vigtig indtægtskilde i dette område. Hr. Gahler behandlede også på fremragende vis det eneste oprindelige europæiske folk, samerne.

Jeg vil især gerne rose og takke hr. Gahler for at overveje det ændringsforslag, jeg fremlagde vedrørende etableringen af et arktisk informationscenter under Laplands universitet, og for at han nævnte det i betænkningen. Det er meget vigtigt. Det glæder mig, at finnerne samarbejder på tværs af partierne i denne sag. Det handler om fremtiden for Finlands nordlige område og hele Nordeuropa, hvor vi ønsker at opleve bæredygtig udvikling.

Betænkning: Traian Ungureanu (A7-0378/2010)

  Kristian Vigenin, for S&D-Gruppen. – (BG) Hr. formand! Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet mener, at betænkningen om Sortehavsstrategien er virkelig vigtig og kommer på det rigtige tidspunkt, fordi den indeholder en vurdering af, hvad der er blevet opnået i Sortehavsregionen indtil nu, og en række henstillinger til, hvad EU stadig kan gøre i den forbindelse.

Vi mener, at den politiske koordinering blandt partnere, der har meget forskellige grader af samarbejde med EU, er vanskelig, men ikke umulig. Det giver også mening på politisk plan at forsøge at kombinere vores indsats, i betragtning af at tre af landene er medlemmer af EU, en er en strategisk partner, og andre indgår i det østlige partnerskab, mens Tyrkiet er kandidat til at blive medlem.

EU's manglende evne til at engagere sig med større energi i regionen har i hvert fald hidtil berøvet os udviklingen og lejligheden til at udnytte et stort potentiale, og i den forstand bør vi på nuværende tidspunkt sige, at Sortehavssynergien, som fra starten blev vurderet som et utilstrækkelig ambitiøst initiativ fra EU's side, skal udvikles til en egentlig strategi for Sortehavet.

Vi har allerede modeller for samspillet, der kan anvendes med succes, naturligvis forudsat at vi tilpasser dem til regionen. Et eksempel er Østersøstrategien, som på makroplan har haft succes med at udvikle det regionale samarbejde.

Vi mener, at der er behov for at tage flere skridt med det samme, hvoraf ikke alle er med i betænkningen. For det første er vi på det praktiske plan inden for rammen af revisionen af naboskabspolitikken, der gennemføres i øjeblikket, nødt til at overveje større sammenhæng mellem Sortehavssynergien og det østlige partnerskab, eftersom næsten alle lande i det østlige partnerskab bortset fra Belarus også er en del af Sortehavssynergien.

Det andet aspekt er, at den politiske dialog skal styrkes på både minister- og parlamentarisk niveau, og vi må forsøge at finde større sammenhæng mellem Donaustrategien og kommende initiativer i Sortehavsregionen. Alt dette burde resultere i en strategi, der kan lanceres med separat budgetmæssig finansiering under den næste budgetramme.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Forslaget i hr. Ungureanus betænkning, som nu er vedtaget, om, at Sortehavspolitikken skal udvikles til en komplet strategi, fortjener bred støtte. Bulgariens og Rumæniens medlemskab af EU, det østlige partnerskab – de særlige forbindelser med landene i det østlige partnerskab og Rusland – og de forhandlinger, der foregår med andre lande i regionen om medlemskab af EU, berettiger alle regionens politiske betydning for EU. Sortehavet er blevet en vigtig region for transit af energiressourcer og for lovende projekter, som er vigtige for EU, f.eks. Nabuccoprojektet, som er strategisk vigtigt i forhold til diversificering af gasforsyningen. Jeg deler også fuldt ud hr. Ungureanus holdning om, at strategien skal sikre anerkendelse af alle aktører i regionen og ikke kun af de største stater, og at den skal passe sammen med andre strategier, f.eks. strategien for Middelhavet. Jeg gratulerer hr. Ungureanu med betænkningen.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse i 2007 blev en del af Sortehavet til EU-farvand. Regionen har ganske særlig strategisk betydning, og vi må styrke vores engagement der. Til det formål er det afgørende for Parlamentet at udarbejde en ny strategi ud over at stille økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed i form af en separat budgetpost på EU's budget. Den nye strategi må sikre fred, stabilitet og fremgang i Sortehavsregionen og garantere EU's energisikkerhed. Diversificeringen af forsyningslinjer og ressourcer skal prioriteres endnu højere, og jeg vil derfor understrege vigtigheden af den planlagte udvikling af terminaler til flydende naturgas i havne ved Sortehavet. Transitruterne gennem regionen kunne også i betydelig grad forbedre forsyningen til EU. Yderligere intensivering af samarbejdet med landene omkring Sortehavet er et afgørende element for, at Nabucco, den transadriatiske rørledning og den paneuropæiske olierørledning, der er af særlig betydning for EU, får succes. Derfor stemte jeg for betænkningen.

Beslutningsforslag: (RC-B7-0044/2010)

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Ligesom i Belarus' tilfælde vil jeg gerne begrunde, hvorfor jeg stemte, som jeg gjorde om EU's Sortehavsstrategi. Jeg vil starte med at sige, at timingen af idéen fra min kollega Traian Ungureanu om at udarbejde en initiativbetænkning er særdeles velvalgt, når EU er i færd med at styrke sin regionale politik ved at udarbejde strategier for kystregioner såsom Østersøen, Arktis og i dette tilfælde Sortehavet.

Jeg vil også gerne sige, hvor glad jeg er for, at de ændringsforslag, jeg fremlagde, er med i beslutningen. Disse ændringsforslag fremhævede behovet for at skabe et netværk af ikkestatslige organisationer i regionen og tilskynde til programmer, der fremmer interkulturel og interreligiøs dialog, og initiativer såsom netværket af universiteter omkring Sortehavet. Efter min mening er alle disse foranstaltninger gode eksempler på den måde, hvorpå samspillet mellem civilsamfund kan skabe en positiv synergi i regionen.

Sluttelig vil jeg gerne understrege ikke kun behovet for at finde en balance mellem økonomisk udvikling og beskyttelse af miljøet, men også behovet for fuldt ud at gennemføre konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening. Jeg håber, at dette initiativ, som vi vedtog i dag i Parlamentet, også vil få behørig opmærksomhed fra Rådet, som må tage denne sag op som et højt prioriteret spørgsmål for den europæiske dagsorden.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Ana Gomes (A7-0368/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af Libyens geografiske situation og den indbyrdes økonomiske afhængighed mellem EU og Libyen er bestræbelserne på at indgå et strategisk partnerskab mellem EU og Libyen i parternes fælles interesse. Ikke desto mindre kan vi ikke glemme det diktatoriske regime, der styrer landet med manglende respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder. På trods af mange medlemsstaters tydelige interesse i at forfølge en rammeaftale med Libyen kan EU ikke glemme de grundlæggende værdier, det forsvarer, og alene underordne sig økonomiske interesser. Der er behov for et partnerskab for at gennemføre juridiske reformer i forhold til menneskerettigheder i landet og samtidig muliggøre diversificeringen af den nationale økonomi, idet man skal huske på, at der allerede er opnået visse fremskridt såsom Libyens opgivelse af sit atomprogram, eller endda internationale forpligtelser, som staten har i forhold til menneskerettigheder på trods af FN-sanktionerne.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning om forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen. Libyen er fortsat et autoritært regime. Dets befolkning nyder ikke godt af grundlæggende menneskerettigheder, og der eksekveres jævnligt henrettelser. De statslige institutioner er ikke underlagt demokratisk kontrol, og statsmagten er ikke forankret i retsstatsprincippet. Ikke desto mindre har Libyen voksende handelsmæssige og politiske forbindelser med EU's medlemsstater, og landet er strategisk vigtigt for EU. Forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen blev indledt i november 2008.

Men udviklingen af forbindelserne må sikre fuld respekt for europæiske værdier og principper, og det er vigtigt med bestemthed at anmode om, at Rådet og Kommissionen tager de nødvendige skridt – såsom stærkt at anbefale, at Libyen ratificerer og gennemføre Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og dens protokol fra 1967, anmode om, at de libyske myndigheder underskriver et aftalememorandum, der giver UNHCR lovligt ophold i landet, tilskynde Libyen til at give tilsagn om et moratorium for dødsstraf osv. – til at beskytte europæiske værdier.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser med tilfredshed de tilsagn, der er givet som led i den rammeaftale, der forhandles om i øjeblikket, og som omfatter en lang række emner fra styrkelse af den politiske dialog til håndtering af migration, fra udvikling af handelsmæssige og økonomiske forbindelser til energisikkerhed og forbedret samarbejde inden for flere sektorer. Jeg mener, at rammeaftalen kunne blive en lejlighed til at styrke den politiske dialog mellem Libyen og EU. Jeg vil fremhæve rammeaftalens rolle. Den indeholder foranstaltninger til at hjælpe med udviklingen af institutionel kapacitet som et middel til at styrke civilsamfundet, fremmer modernisering, tilskynder til indførelse af demokratiske reformer og etablering af uafhængig social kommunikation og retsstatsprincippet og støtter andre indsatser, der har til formål at give plads til virksomheder, akademiske institutioner, ikkestatslige organisationer og andre libyske aktører.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det økonomiske partnerskab mellem Europa og Libyen er allerede en realitet. Libyen har de største bekræftede oliereserver i Afrika og er Europas tredjestørste leverandør af energi (olie og gas). Endvidere er EU Libyens største handelspartner (med 70 % af landets samlede handel i 2009). Europa er nødt til at anerkende, at Libyen spiller en vigtig rolle i forbindelse med regional og global sikkerhed, både i forhold til at inddæmme islamisk ekstremisme og til regional stabilisering.

Derfor må det hilses velkommen, at der forhandles om en rammeaftale for et partnerskab, men som det tydeligt fremgår af betænkningen, må den ikke ignorere visse spørgsmål, som jeg betragter som grundlæggende, nemlig fremadskridende demokratisering af regimet, større respekt for menneskerettighederne, især de forskellige former for frihed, fremadskridende ændringer i det strafferetlige system, en målsætning om at afskaffe dødsstraffen, accept af Den Internationale Straffedomstols domsmyndighed samt ratificering af Genèvekonventionen fra 1951.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Indledningen af forhandlinger mellem EU og Libyen udgør en lejlighed til at sikre bedre økonomiske udviklingsforhold for begge parter og samtidig fremme seriøse forandringer i Middelhavsområdet og i Afrika i forhold til respekt for menneskerettighederne, til deres bidrag til global fred og stabilitet og til bekæmpelse af klimaforandringerne. Der bor 6 mio. mennesker i Libyen, hvoraf 2 mio. er udlændinge. Landet har de største bekræftede oliereserver i Afrika og er Europas tredjevigtigste leverandør af energi i form af olie og gas. EU er landets største handelspartner, idet transaktionerne mellem de to parter udgør næsten 70 % af Libyens handel i 2009. Rammeaftalen om partnerskab med EU må ses som en lejlighed til at demonstrere fordelene ved menneskelige værdier og demokrati i forhold til vedvarende og alsidig udvikling. Som det påpeges i betænkningen, kan denne proces ikke adskilles fra EU's grundlæggende værdier såsom at bekæmpe dødsstraffen og forskelsbehandling af mindretal, immigranter og flygtninge, fremme af den offentlige sundhed og behovet for politisk demokratisering.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Gennemførelse af en rammeaftale til fremme af samarbejde i kampen mod ulovlig indvandring, der samtidig sigter mod politisk dialog baseret på menneskerettighederne, er en af prioriteterne for EU's Middelhavspolitik. Selv om den endelige tekst indeholder et par småfejl, synes jeg, vi skal støtte den i håbet om, at den vil tilskynde regeringen i Tripoli til en større indsats i kampen mod menneskehandel i regionen og få den til at gøre status over situationen for at blive en ansvarlig partner på andre områder såsom sikkerhed og energi.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Libyen er et land, der kræver en del arbejde. Et diktatur, uvidenhed om menneskerettigheder, manglende migrationspolitik og en dårligt udviklet sundhedssektor er blot nogle af de problemer, som libyere og udlændinge, der bor i Libyen, står over for hver eneste dag. På den anden side er potentialet, de rige naturressourcer og kulturarven i denne del af Afrika værdier, som kan gøre det muligt for Libyen at opnå økonomisk udvikling, forbedring i livskvaliteten for folk, der bor der, og en åbning af landet over for internationale markeder. Det vil medføre gensidige fordele og bidrage til regionens udvikling, hvis det lykkes at forhandle passende betingelser på plads for en aftale mellem EU og Libyen, hvilket vil sige at overbevise de libyske myndigheder om at standse praksisser, der krænker grundlæggende menneskerettigheder, ændre migrationspolitikken og acceptere juridisk ansvar.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Den betænkning, der blev vedtaget i dag, indeholder forslag, som Parlamentet betragter som ufravigelige for at kunne afslutte de igangværende forhandlinger mellem EU og Libyen om indgåelse af en samarbejdsaftale. Indgåelsen af rammeaftalen ville udgøre en lejlighed til at tackle vigtige spørgsmål såsom politiske forbindelser, immigration og sikkerhed, energi, den offentlige sundhed, udvikling, samhandel, klimaforandringerne, energi og kultur. Samtidig ville det være et afgørende skridt i retning af at opnå det mere overordnede mål, det er at forbedre relationerne mellem EU's Middelhavsområde og Afrika. Som medlem af Parlamentet fra Italien må jeg understrege de historiske og økonomiske årsager til Italiens positive forbindelser med Libyen gennem årene. Samtidig må jeg understrege vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem EU og Libyen, hvorved jeg mener samarbejde ikke kun om økonomiske spørgsmål, men også i forhold til at beskytte menneskerettighederne. Det er mit håb, at EU kan spille en førende rolle i forhold til modtagelse af migranter og støtte til kampen mod menneskehandel.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er selvmodsigende i forbløffende grad. Den hilser med tilfredshed forhandlinger om en rammeaftale mellem EU og Libyen med henblik på i sidste ende at gøre Libyen til medlem af den Euro-Middelhavs-frihandelszone, som eurokratiet har arbejdet på de sidste 15 år. Men den nævner også en hel række krænkelser af menneskerettighederne og demokratiet begået af et regime, som den beskriver som autoritært. Samtidig bibeholdes den fælles holdning mod Cuba. Det er et tilfælde af dobbeltmoral. For dagens EU er forudsætningen for samhandel ikke respekt for menneskerettighederne og demokrati, men derimod etablering af en markedsøkonomi og fri, forvredet konkurrence. EU repræsenterer kujonagtig imperialisme, hvilket påvises af dets reaktion på situationen i Tunesien, der var for længe undervejs.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er alle klar over, at Libyen holder fast i sit diktatoriske regime og systematisk krænker internationale konventioner om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. På trods heraf har Libyen udvidet sine handelsmæssige og politiske forbindelser til en række EU-medlemsstater. Det har kunnet konstateres, at Libyens rolle som partner på mange områder i Middelhavsområdet og Afrika har betydelig indflydelse på sikkerheden og stabiliteten i regionen, især hvad angår migration, den offentlige sundhed, udvikling, handelsmæssige og økonomiske relationer, klimaforandringer, energi og kulturarv. I den forbindelse er den rammeaftale, der forhandles om i øjeblikket, vigtig, men vi må ikke undlade at reagere på flere grundlæggende spørgsmål, især regimets fremadskridende demokratisering, respekt for menneskerettighederne, ændringer i det strafferetslige system med afskaffelse af dødsstraffen som førsteprioritet samt underskrivelse af Genèvekonventionen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) På grund af kompleksiteten og vigtigheden for Europa af forbindelserne mellem EU og Libyen, må de betragtes objektivt. Respekt for menneskerettighederne spiller naturligvis en vigtig rolle, og derfor giver det også mening, at Bruxelles opfordrer Libyen til at ratificere Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og til et moratorium for dødsstraffen. Men vi må også tage med i overvejelserne, at Libyen er et vigtigt transitland for ulovlig masseindvandring fra Afrika til Europa. Derfor tjener det intet formål generelt at afvise en tilbagetagelsesaftale med Tripoli, hvilket indgår i betænkningen fra Udenrigsudvalget.

Hvis vi ikke får en tilbagetagelsesaftale med Libyen, vil presset på Europa som destination for indvandrere forøges endnu mere. Eftersom ulovlig masseindvandring er et afgørende spørgsmål for Europas overlevelse som historisk entitet, vil EU gøre klogt i at anlægge et differentieret syn på sine forbindelser med Tripoli og at inddrage Libyen i sine strategier for styring af migrationsstrømmen.

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til Parlamentets henstilling til Rådet om forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen. Jeg støtter fuldt ud de centrale pointer, som fru Gomes fremfører i betænkningen, dvs. behovet for at Libyen indfører et moratorium for dødsstraffen, ratificerer Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling, aktivt bekæmper menneskehandel, garanterer retfærdige aftaler for ulovlige indvandrere og indfører moderne asyllove.

Jeg vil gerne tilføje, at vi ved flere lejligheder har anmodet om, at de europæiske institutioner får lov til at kontrollere de faktiske forhold i flygtningelejrene i Libyen, inden der indgås en rammeaftale. Parlamentet bør straks gøre alt, hvad det kan for at få spørgsmålet taget op. Hvad mig og mange af mine kolleger angår, vil vi ikke kunne støtte rammeaftalen, medmindre de krav, fru Gomes har fremsat i den betænkning, der blev vedtaget i dag, opfyldes.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) De igangværende forhandlinger mellem EU og Libyen om indgåelse af en rammeaftale, der har til formål at fremme de politiske og økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og dette Maghrebland, er af afgørende strategisk betydning for EU's grænseoverskridende forbindelser. Derfor stemte jeg for Parlamentets henstillinger til Rådet. Aftalens primære formål er at forbedre livskvaliteten for det libyske folk på det politiske, sociale og økonomiske område ved at fremme grundlæggende rettigheder som grundlaget for aftalen. Aftalen har til formål at rette op på Libyens mangler ved at yde større beskyttelse af menneskerettigheder og demokratiske rettigheder og udvikle et handelssamarbejde samt ved at etablere streng fælles kontrol med ulovlig indvandring.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er blevet givet forbeholdent grønt lys for, at forhandlingerne mellem EU og Libyen kan fortsætte for derved at styrke forbindelserne mellem os. Men det er langt fra en blankocheck. Vores energisikkerhed, handelsmæssige og økonomiske interesser og samarbejde i forhold til at håndtere migrationsstrømme må aldrig skjule de libyske myndigheders og oberst Gaddafis tilsidesættelse af de mest grundlæggende menneskerettigheder. Oberst Gaddafi er en diktator, der har været ved magten i 41 år, og som for blot et par dage siden udtalte, at han beklager sin tunesiske kollega, hr. Ben Alis, afgang. Det er et undertrykkende regime med dødsstraf (506 i maj 2009 – heraf 50 % udlændinge), henrettelser og pryglestraf, ulovlig tilbageholdelse og umenneskelig behandling af migranter, der krydser landets territorium for at nå frem til Europa.

Vores beslutning understreger især dette punkt ved at minde om, at en fælles migrationspolitik er betinget af bedre garantier for beskyttelse af migranter og andre grundlæggende frihedsrettigheder. Ligeledes må en tilbagetagelsesaftale med dette land automatisk se bort fra asylsøgere, flygtninge og personer, der har behov for beskyttelse, og undgå kollektive udvisninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I over 40 år har Libyen været styret af et diktatorisk regime, hvor magten er koncentreret hos én mand, oberst Gaddafi, den længst siddende leder i Afrika og Asien. Libyerne nyder gratis uddannelse og sundhedspleje og subsidierede huslejer, hvorved de i nogen grad nyder godt af social distribution af olieindtægterne. Men på trods af voksende BNP halter udviklingen bagefter de andre olierige lande, og Libyen har en af de mindst diversificerede økonomier i regionen, hvor udenlandske investeringer er prisgivet den lunefulde leders beslutninger.

Det libyske folk nyder ikke grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, på trods af at deres hjemland er underlagt specifikke internationale forpligtelser til at respektere menneskerettighederne og for nylig er blevet valgt som medlem af FN's Menneskerettighedsråd og har ratificeret en række juridisk bindende internationale instrumenter. Dødsstraffen eksekveres med jævne mellemrum.

Lad mig konkludere ved at sige, at Libyens strategiske betydning og de mange udfordringer, den indebærer, understreger behovet for en omfattende EU-politik i forhold til Libyen. EU er nødt til at indgå i et samspil med Libyen om en bred vifte af emner. Rammeaftalen skal også være et reelt værktøj til fremme af retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, beskyttelse af migranter og flygtninge og bæredygtig udvikling i Libyen.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at den kan hjælpe det libyske folk med at forbedre deres leveforhold, som ofte er præget af manglende respekt for menneskerettighederne og de mest grundlæggende frihedsrettigheder.

Samarbejde mellem EU og Libyen kan være en afgørende faktor for at styrke potentialet i landet, som i øjeblikket arbejder på at få styr på en meget indviklet situation. Fanger udsættes ofte for tortur, fysisk afstraffelse såsom pryglestraf, tæsk, elektriske stød og overlagt tilbageholdelse af lægehjælp. Der findes ingen asyllovgivning i Libyen og som følge heraf ingen juridisk anerkendelse af behovet for at sikre flygtninge beskyttelse.

Og som om det ikke var nok, er der stadig dødsstraf for en lang række forbrydelser, og libyske domstole afsiger fortsat dødsstraffe i strid med internationale standarder for retten til en retfærdig rettergang. EU må indgå rammeaftalen hurtigst muligt. Det bliver den første egentlige aftale mellem Libyen og EU, og den vil derfor medføre reelle fordele for lokalbefolkningen i forhold til deres grundlæggende rettigheder og på det politiske og socioøkonomiske område.

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Dagens afstemning om rammeaftalen mellem EU og Libyen er resultatet af hårde forhandlinger, især om spørgsmålet om migranter. Menneskerettighedssituationen for flygtninge og asylansøgere i Libyen er yderst farlig. De er ikke juridisk anerkendt, og der findes intet system til at beskytte dem. Jeg håber, at deres grundlæggende menneskerettigheder bliver sikret sammen med deres ret til asyl.

Libyen har ikke ratificeret Genèvekonventionen af 28. juli 1951 eller protokollen af 1967 om flygtninges status og har i øjeblikket ikke til hensigt at gøre det. Men i 1981 ratificerede landet konvention fra 1969 om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika. Derfor er landet bundet af non-refoulement-princippet vedrørende migranter, der har behov for international beskyttelse, som skal identificeres i henhold til kriterier, der ikke er mere lempelige end dem, som fastlægges af selve Genèvekonventionen.

I henhold til folkeretten har personer fra lande som Somalia, Sudan, Eritrea og Etiopien ret til humanitær beskyttelse og politisk asyl, og jeg håber, at de libyske myndigheder vil indvillige i at samarbejde med FN's Højkommissær for Flygtninge.

Beslutningsforslag: (RC-B7-0039/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, idet vi på det kraftigste må fordømme de nylige angreb mod kristne befolkningsgrupper rundt omkring i verden, der være sig i Egypten, Pakistan, Irak eller et hvilket som helst andet land.

Der har eksisteret kristne befolkningsgrupper i forskellige muslimske lande i mellemøsten siden kristendommens tidlige dage. Derfor er det fuldstændig uacceptabelt, at kristne efter århundreders fredelig sameksistens tvinges til at flygte fra disse lande eller blive spærret inde i ghettoer. Det er endnu en grund til at fortsætte kampen mod islamiske fundamentalister, der fordrejer virkeligheden og søger at fremstille vores globale indsats mod terrorisme som et angreb mod den muslimske verden. Det er netop de islamiske fundamentalister, der tilstræber krig mellem religioner og civilisationer.

Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan for at gøre op med disse religiøse fanatikere og marginalisere dem i deres respektive samfund. Det skal ske i samarbejde med moderate elementer i de muslimske samfund. Vi bør derfor glæde os over de stærke offentlige reaktioner i visse muslimske lande såsom Egypten, hvor offentligheden tog stærk afstand fra terroristangreb mod kristne og forlangte, at der blev grebet ind over for de ansvarlige.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi blev alle meget chokeret over de nylige terroristangreb mod den syrisk-katolske katedral i Baghdad. Dette angreb følger en række alvorlige begivenheder, som alle har været religiøst motiveret. Det er et meget følsomt emne. Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) lægger stor vægt på verdslige principper og går ind for at vise respekt for alle religioner i Europa, herunder islam. Når det er sagt, kan vi ikke forholde os med ligegyldighed over for den skæbne, der venter en række kristne befolkningsgrupper i hele verden. Enhver religion skal vises samme respekt, og derfor støttede jeg denne beslutning fra Parlamentet. Alle de begivenheder, som Parlamentet fordømmer, fandt sted i muslimske lande, hvor man må være særlig opmærksom på kristnes skæbne. Følgelig må vi alle arbejde for at sikre respekt for forskellige religiøse overbevisninger, og det mener jeg, at denne tekst lever op til.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om kristnes situation med hensyn til trosfrihed, hvori man fordømmer de dødbringende angreb på kristne i Østen. Angrebene på kristne i de seneste måneder er en tragedie for de mange ofre, navnlig i Baghdad og Alexandria, men også for deres trosfæller. Der har levet kristne i Østen i 2 000 år, og de er indskrevet i deres landes historie. Men i dag flygter de i stort tal fra regionen. På grund af dette tvungne eksil mister disse lande en betydelig del af deres menneskelige ressourcer. Nærøsten og Mellemøsten har altid været et område med diversitet og sameksistens mellem religiøse mindretal. Terroristerne bag disse angreb prøver at afstedkomme et sammenstød mellem Øst og Vest og sætte den muslimske verden op imod den kristne. Alt dette er nøje planlagt. Kristne i Irak og Egypten føler sig forladt og forrådt. Det er vigtigt, at de egyptiske og irakiske myndigheder finder og idømmer ophavsmændene til disse massakrer hårde straffe.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Parlamentet har endelig kunnet vedtage en vidtgående beslutning om kristnes situation rundt om i verden. I dag ved vi på baggrund af pålidelige data, at det kristne samfund globalt set er det samfund, der er hårdest ramt af den byrde og tragedie, som udgøres af fortsat social forfølgelse og retsforfølgelse samt forskelsbehandling.

Europa skal gøre langt mere end hidtil for at beskytte kristne rundt om i verden. Vi har instrumenterne til det, hvis vi ønsker det. Det er håbet, at denne beslutning vil markere begyndelsen på en ændret tilgang fra EU-organernes side, især ud fra et diplomatisk og handelsmæssigt synspunkt, i deres bilaterale dialoger med de mange – for mange – lande, der tolererer forfølgelse af kristne eller endda yder støtte til en hadefuld kultur over for kristne. Når EU underskriver handelsaftaler, økonomiske aftaler og samarbejdsaftaler med tredjelande, skal vi virkelig håndhæve menneskerettighedsklausulerne med stor beslutsomhed, hvilket ikke har været tilfældet hidtil. Det er ikke længere acceptabelt at se på, at lande, hvor kristne diskrimineres og forfølges, har underskrevet vigtige aftaler med EU, der grundlæggende er baseret på respekt for menneskerettigheder. Derfor vil jeg stemme for beslutningen.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter forslaget til beslutning om kristnes situation med hensyn til trosfrihed, fordi europæiske politikere ikke bare kan vende det blinde øje til den eskalerende vold, der har fundet sted i de seneste måneder.

Europa skal ikke være overforsigtig og bange for at støtte retten for de kristne samfund i Mellemøsten og rundt om i verden til frit at praktisere deres tro og religion. Dialog og gensidig respekt er umistelige værdier for EU, og det er vigtigt, at den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, gør sig til talsmand for denne holdning og forfægter den i vores bilaterale forbindelser med andre lande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg lykønsker EU med gentagne gange at have demonstreret sit engagement i religionsfrihed, trosfrihed og tankefrihed. Regeringer har pligt til at garantere disse friheder over hele verden, med tanke på at udviklingen af menneskerettigheder, demokrati og borgerlige frihedsrettigheder er det fælles grundlag for EU's forbindelser med andre lande, og at disse er indskrevet i klausulen vedrørende demokrati i aftaler mellem EU og tredjelande.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Vi har alle været vidne til kopternes trængsler i Egypten i de seneste måneder. Sådanne voldshandlinger bør fordømmes på det skarpeste. Det er ikke bare intolerance over for kristne, der skal fordømmes, men enhver form for intolerance over for udøvelsen af menneskers religionsfrihed. Jeg mener, at denne beslutning var velafbalanceret og har derfor stemt for beslutningsforslaget.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det glæder mig, at Europa Parlamentet har diskuteret og vedtaget en beslutning, hvori man fordømmer de seneste angreb på kristne. Religionsfrihed er en af de vigtigste grundlæggende menneskerettigheder, som generelt anerkendes i nationale forfatninger og internationale konventioner. Eksistensen af så mange standarder på forskellige forvaltningsniveauer, både nationalt og internationalt og på verdensplan, viser, at der hersker enstemmighed om religionsfrihedens betydning. Men lovgivning er ikke nok. Den er grundlaget for opbygning af effektive politikker. Gennem de seneste 50 år har globaliseringsprocessen bragt fjerntliggende civilisationer i berøring med hinanden. For at sikre, at denne kontakt ikke udvikler sig til konflikt, er det ikke nok bare at fordømme de seneste angreb. Vi skal på ny bekræfte vores engagement i indførelsen af politikker, der tilskynder til religiøs pluralisme og sikrer, at forskellige grupper lærer at være tolerante over for hinanden. Det er ikke bare fundamentalismen, der udgør en trussel. I dag er religionsfriheden også under angreb fra en udbredt sekularisme, som prøver at fjerne individets åndsliv fra det offentlige rum. Religionsfrihed vedrører alle religioner og sågar ateister. Dette skyldes, at når der er accept af religionsfrihed, er der også accept af det modsatte, med andre ord friheden til ikke at tilhøre nogen religion.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) De stadig flere angreb på kristne kræver et fælles standpunkt med hensyn til beskyttelsen af dem. For at øge den religiøse tolerance skal de relevante regeringer garantere, at ophavsmændene til angrebet identificeres og stilles for en domstol samt sikres en retfærdig rettergang. Der skal ydes beskyttelse til kristne på grundlag af samme respekt for alle betegnelser.

I situationer, hvor respekt for menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, herunder religions- eller trosfrihed, er grundlæggende principper og mål for EU og udgør et fælles grundlag for forbindelser med tredjelande, skal vi bekræfte vores støtte til ethvert initiativ, der sigter mod at fremme dialog og gensidig respekt blandt religiøse samfund og andre grupper.

Sidst, men ikke mindst opfordres de religiøse myndigheder til at fremme tolerance og indføre initiativer imod had, voldelig radikalisering og ekstremisme.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg var en af de første støtter bag dette beslutningsforslag, hvis beskrivelse af kristne mindretals situation i visse lande i Mellemøsten efter min mening i høj grad er relevant og præcis. En af Parlamentets ædleste funktioner i forbindelse med foranstaltningerne udadtil er forsvaret for og fremme af de værdier, vi tror på. I dette tilfælde henviser vi specifikt til tankefrihed, samvittighedsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed. Disse friheder er helt klart bragt i fare gennem religiøse fanatikeres kujonagtige angreb, hvor de har myrdet uskyldige mennesker, undertiden i stor skala, på en måde som jeg anser for både umenneskelig og uforståelig.

Jeg håber, at denne beslutning, som støttes af alle grupper i Parlamentet, bidrager til at øge bevidstheden hos offentligheden og hos højtstående regeringsmedlemmer og offentlige myndighedspersoner i de berørte lande om betydningen af muligheden for at udøve grundlæggende friheder i deres lande og af at stille mordere og agitatorer for en domstol. Dette er vigtigt med henblik på at fremme både interreligiøs og interkulturel dialog internt og mellem vores samfund, som deler en række fælles værdier og visioner, selv om vi bor på forskellige kontinenter.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) I 2011 er kristne samfund de mest forfulgte i verden. Heldigvis har EU's medlemsstater bemærket dette og begynder at reagere.

Vores fordømmelse af angrebet er retfærdig og nødvendig, men utilstrækkelig: Gensidighedsprincippet er ikke med i denne beslutning.

Desuden vil EU's halvhjertede fordømmelse af Tyrkiets aktioner på cypriotisk område, som landets militær har besat, desværre ikke blive efterfulgt af de resultater, som den franske befolkning har håbet på – afbrydelse af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet – og vil overhovedet ikke indebære noget som helst incitament.

Jeg støtter denne beslutning om støtte til kristne, der bliver myrdet rundt omkring i verden, men beklager ikke desto mindre en række udeladelser og tilfælde af inkonsekvens.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Angreb på kristne er i stigning verden over. Dette er meget bekymrende og beklageligt, især fordi kristendommen prædiker fred og forståelse mellem mennesker, hvad enten de er jøder eller grækere, som Paulus ville sige. Det er religionsfriheden og den fredelige sameksistens, der har hersket gennem århundreder, der nu trues. De har levet fredeligt side om side med andre religioner i de områder, hvor de hører til, og udsættes nu for vilkårlige voldshandlinger, simpelthen fordi de tror på Kristus. Spørgsmålet er imidlertid langt mere vidtgående. Ud over de angreb, der har fundet sted, angribes den kristne tro og dens udtryk også i selve Europa, ofte under dække af principper som sekularitet og staters og institutioners neutralitet. I den forbindelse beklager jeg det seneste angreb på en katolsk messe i Barcelona og opfordrer den spanske regering og de europæiske institutioner til at fordømme og bekæmpe den fjendtlige stemning over for kristne, der synes at være i fremmarch. Mennesker, der fornægter deres egne rødder, fortjener ingen respekt fra andre.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Alle har ret til religions-, samvittigheds- og tankefrihed. Denne ret giver frihed til at praktisere ens egen religion eller tro, individuelt eller sammen med andre, både offentligt og privat, gennem gudsdyrkelse, ritualer, praktisering og undervisning. Statistikker for religionsfrihed viser, at de fleste tilfælde af religiøs vold er rettet mod kristne. Det er velkendt, at uskyldige har mistet livet i blodige angreb på kristne samfund i Nigeria, Alexandria, Filippinerne, Irak og Syrien. Desuden har den iranske regering intensiveret sin kampagne imod kristne i Den Islamiske Republik. Også i Vietnam foregår der alvorlig undertrykkelse af den katolske kirkes og andre religiøse samfunds aktiviteter. Ud over at fordømme disse angreb og tilskynde regeringerne til at garantere religions-, samvittigheds- og tankefrihed skal Rådet, Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender være mere opmærksomme på spørgsmålet om religionsfrihed og træffe specifikke hasteforanstaltninger, herunder foranstaltninger over for lande, der bevidst undlader at beskytte religiøse trosretninger.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) I det beslutningsforslag, der blev vedtaget i dag, udtrykker man stor bekymring for den stigende intolerance, undertrykkelse og voldshandlinger over for kristne. Jeg mener, at det er vigtigt at fordømme de seneste episoder i lande, der ligger langt væk, men som har etablerede kristne samfund. Begivenhederne i Egypten, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Cypern, Iran og Irak er endnu alvorligere, når man betænker, at religion i dag udnyttes til udelukkende at opnå magt. EU bør gennem sin højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik gøre religions- og samvittighedsfrihed samt sikkerheden for religiøse samfund, herunder kristne, til en prioritering i EU's internationale forbindelser. Denne prioritering bør afspejles i internationale aftaler og i rapporter om menneskerettigheder. Jeg er overbevist om, at religionsfriheden skal forsvares indædt, også selv om prisen er indførelse af skrappe sanktioner mod lande, der ikke overholder dette grundlæggende princip.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Som det siges i beslutningen, skal fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder betragtes som de vigtigste mål for EU. I de seneste måneder har vi været vidner til stigende vold imod kristne mindretal verden over, navnlig i lande, hvor islam er flertallets religion. Dette kan ikke længere tolereres. Jeg støtter denne beslutning i håbet om, at de europæiske institutioner vil bekæmpe religiøs intolerance med skrappere midler og med alle de redskaber, som de råder over, for at garantere sikkerhed og trosfrihed for de millioner af kristne, der er spredt ud over verden.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) I næste uge fejrer vi mindedagen for Holocaust, hvor vi naturligvis vil kigge bagud, og Auschwitz. Det er godt, at dagens beslutning fører os frem til nutiden, til de moderne martyrer. Præmissen er, at trosfrihed skal gælde alle religioner.

At vi tager spørgsmålet om forfølgelse af kristne op særskilt, betyder ikke, at vi er forudindtagede. Det skyldes, at vi i Europa har tendens til at glemme den største gruppe, der er udsat for forfølgelse. Det skal der rettes op på, for vi ved, at i det seneste århundrede døde flere kristne på grund af deres tro end i de foregående 1 900 år. 75 % af dem, der bliver dræbt på grund af deres religion, er kristne.

Open Doors International har lavet en liste med de 10 lande i verden, hvor kristne er udsat for mest vold. Det er Nordkorea, Iran, Saudi-Arabien, Somalia, Maldiverne, Afghanistan, Yemen, Mauretanien, Laos og Usbekistan, men listen er længere. Omkring 100 mio. kristne udsættes hver dag for vold på grund af deres religion.

Det er klart, at den beslutning, vi har vedtaget, skal omsættes til noget konkret. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal udvise beslutsomhed og påtale manglerne med hensyn til religionsfrihed. Vores udenrigspolitiske aftaler med tredjelande skal omfatte en klausul om religionsfrihed og gensidighed. Set ud fra perspektivet om fremme af menneskerettigheder er det vigtigt at tale om religionsfrihed, fordi dette er en lakmusprøve for menneskerettighederne: Ytringsfrihed og foreningsfrihed er det centrale i menneskerettighederne.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) I de senere år har 75 % af terrorangrebene af religiøs karakter været rettet mod kristne. Navnlig i de seneste måneder er der sket en stigning i antallet af angreb, herunder direkte angreb på kirker, mens der var gudstjeneste. Det er uacceptabelt, at religiøse samfund i det 21. århundrede skal være bange for at praktisere deres tro frit. Princippet om religionsfrihed skal gælde for alle verden over. Derfor støtter jeg forslaget om at udvikle en strategi, der i praksis sikrer retten til at udøve sin religiøse ytringsfrihed.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Med min kristne grundholdning kan jeg ikke andet end at fordømme enhver voldshandling over for kristne og andre religiøse samfund verden over. Denne fordømmelse gælder ligeledes enhver form for forskelsbehandling og intolerance baseret på religion og tro rettet mod mennesker, der praktiserer deres religion. Jeg mener, at retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende menneskeret, som vi håber at kunne beskytte ved hjælp af denne beslutning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvori man på det kraftigste fordømmer alle voldshandlinger over for kristne og andre religiøse samfund samt alle former for diskrimination og intolerance baseret på religion og tro over for troende, agnostikere og ikketroende. I beslutningen understreger man, at retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende menneskeret, og man udtrykker bekymring over kristnes udvandring fra forskellige lande, navnlig i Mellemøsten, i de seneste år.

Jeg opfordrer indtrængende myndighederne i stater med et alarmerende højt antal angreb på religiøse trossamfund til at tage ansvaret for at sikre en normal og offentlig religiøs praksis for trossamfund, at intensivere deres bestræbelser på at sikre troværdig og effektiv beskyttelse til trossamfundene i deres lande og til at sikre den personlige sikkerhed og fysiske integritet for medlemmer af trossamfund i deres lande, således at de dermed overholder de forpligtelser, som de allerede har påtaget sig på den internationale scene.

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig. – (EL) Som socialister støtter vi menneskerettighederne som en af vores grundpolitikker. Religiøse rettigheder er en integrerende del af denne politik, og derfor er vi tilhængere af at styrke dem. Begivenhederne ved juletid, hvor besættelsesstyrkerne afbrød en messe i Rizokarpaso i det besatte Cypern, var en skændsel. Tyrkiet og besættelseshæren bedriver statsterrorisme i det tyrkiskbesatte Cypern rettet mod de ortodokse kristne, navnlig de få tilbageværende græsk-cyprioter, der er fanget der.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den franske republiks opfattelse af sekularisme er adskillelse af kirke og stat. Den garanterer samvittigheds- og religionsfrihed. Religiøs vold er rodfæstet i den dogmatisme, der er et element i alle religioner. Derfor skal vi beskytte folk imod den vold, som disse religioner giver anledning til. På trods af de implicitte referencer til den kriminelle teori om et "sammenstød mellem civilisationer" og den katolske kirkes blinde beskyldninger er denne tekst et middel til at kræve religionsfrihed verden over og beskyttelse af troende imod fanatisme. Jeg vil stemme for, af medlidenhed og overbevisning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vi skal på det kraftigste fordømme de forskellige angreb på kristne samfund verden over, men navnlig i Afrika, Asien og Mellemøsten. De stadig flere episoder med intolerance, undertrykkelse og voldshandlinger rettet mod religiøse samfund skal vække bekymring hos os alle. Myndighederne i de berørte lande har gjort alt for at identificere gerningsmændene og de ansvarlige for disse angreb på kristne trossamfund. De ansvarlige for disse angreb og andre voldshandlinger imod kristne skal stilles for retten og dømmes.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU's hykleri for religionsfrihed er ikke nok. Især i islamiske lande opfattes kristne som legitime mål for undertrykkelse og ofte for mord. På trods af denne chokerende situation har EU som et vidtløftigt værdifællesskab for det meste valgt en politik med høflig tavshed. Alt i alt lader det til, at den politiske elite i Bruxelles, som er ligeglad med Europas kristne rødder, også har glemt de kristnes skæbne i islamiske lande. I stedet for at kræve, at forfølgelserne af kristne bringes til ophør, søger vi tilflugt i politisk korrekthed og foretrækker at beskæftige os med velfærden for de muslimer, der lever i EU, og som nyder godt af en religionsfrihed, som de fleste kristne i den islamiske verden kun kan drømme om.

Fremover skal de kristnes situation spille en særlig rolle i forvaltningen af EU's forbindelser udadtil med islamiske lande. EU har tilstrækkeligt med midler og metoder til at bidrage til at forbedre kristnes situation. F.eks. skal udviklingsbistand og andre former for økonomisk støtte gøres betinget af, at man giver kristne religionsfrihed. Jeg har stemt i henhold til dette.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Det var med stor beslutsomhed, at jeg i dag stemte for at fordømme vold imod kristne samfund og religiøse mindretal.

Respekt for menneskerettigheder og religionsfrihed skal være hovedhjørnestenen i forbindelserne med andre lande. Jeg har personligt oplevet den tyrkiske besættelse af Nordcypern, en situation, som Europa har vendt det blinde øje, selv om Cypern er en medlemsstat. I det besatte Cypern er de fleste kirker blevet ødelagt, helgenstatuer er blevet skændet, og juledag forhindrede tyrkiske soldater afholdelsen af messe i to ortodokse kirker.

Vores frihed, overlevelsen for en kultur og en levevis baseret på individets absolutte værdi og på, at alle mennesker er lige over for staten, lige rettigheder for kvinder, demokrati og social retfærdighed er alle i fare i dag.

Religiøs intolerance bliver et stadig hyppigere fænomen i forskellige dele af verden og de frygtelige angreb på kristne i Egypten og Irak inden for de seneste uger er de seneste farlige udfordringer fra den fundamentalistiske terrorisme. Alle her i Europa er nødt til at få øjnene op og skride til handling for at sikre trosfriheden.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) De seneste angreb på kristne samfund i Egypten, Nigeria, Irak og Pakistan har gjort det nødvendigt med europæisk intervention, og EU har på det kraftigste fordømt forfølgelserne og mobiliseret sin højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Jeg stemte for beslutningen om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed, fordi jeg mener, at vi desværre står over for et verdensomspændende angreb på kristendommen, hvor religiøs vold bruges til politiske formål for at blokere vækst og udvikling, tilskynde til socialt had og destabilisere systemet i de lande, hvor disse angreb finder sted. Derfor mener jeg, at det er vigtigt for Europa som forkæmper for respekt for menneskerettigheder og borgerlige og demokratiske friheder på det kraftigste at fordømme disse voldsomme angreb, der sætter verden århundreder tilbage og ødelægger ethvert håb om interkulturel dialog, tolerance, vækst og social velfærd.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for beslutningen om kristnes situationen med hensyn til religionsfrihed. I det fælles beslutningsforslag efter angrebene på menigheden, der bad i en koptisk kirke i Alexandria i Egypten den 1. januar 2011, fordømmer man alle former for vold imod borgere, uanset hvilken religiøs gruppe de tilhører, og udtrykker bekymring over det stigende antal religiøst begrundede angreb. Jeg vil gerne erindre Parlamentet om, at Grækenland er særligt følsom over for dette spørgsmål efter at have sørget over ofrene for et lignende angreb på græske turister begået af fanatiske islamister i Cairo i Egypten den 18. april 1996.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – EU har gentagne gange udtrykt sit engagement i religionsfrihed, samvittighedsfrihed og trosfrihed og har understreget, at regeringer har pligt til at sikre disse friheder verden over. Udviklingen af menneskerettigheder, demokrati og borgerlige frihedsrettigheder er det fælles grundlag, som EU bygger sine forbindelser med tredjelande på, og der er indsat en demokratiklausul i aftalerne mellem EU og tredjelande. I artikel 18 i den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder hedder det, at alle har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, og tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed gælder ikke kun for medlemmer af religiøse samfund, men også ateister, agnostikere og ikke-religiøse.

Derfor fordømmer vi de seneste angreb på kristne samfund i forskellige lande og udtrykker solidaritet med ofrenes familier. Vi udtrykker vores dybe bekymring over de stadig flere episoder med intolerance og undertrykkelse og voldshandlinger rettet mod kristne samfund, navnlig i landene i Afrika, Asien og Mellemøsten.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi diskuterer forfølgelse af kristne verden over, men mens vi taler om den vold, der har fundet sted i Irak, Egypten, Filippinerne, Indien og andre steder, overser vi stadig, hvad det er sket tættere på os. Jeg taler om den tyrkiske hærs besættelse af omkring en tredjedel af det cypriotiske område i 1974.

Denne militære besættelse varer ved. 38 000 tyrkiske soldater er placeret i Den Tyrkiske Republik Nordcypern, og øen er delt i to af mure og hegn, som endda skiller byer og landsbyer. I årenes løb er 520 kristne kirker og klostre systematisk blevet ødelagt og erstattet af minareter. Kunstværkerne i disse kirker er blevet brændt, skændet eller plyndret, kirkegårdene er blevet ødelagt, og kristne biskopper forbydes at holde messer. Juledag forhindrede tyrkiske politifolk afholdelsen af en messe i Karpasia i kirken St. Synesios i Rizokarpaso og Den Hellige Treenigheds Kirke. Men det mest utrolige er, at mange medlemmer af Parlamentet forsvarer kristne verden over, men alligevel går ind for tyrkisk EU-medlemskab.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi hører stadig oftere om forfølgelse af kristne. Statistikkerne fra internationale organisationer er skrækindjagende – ifølge dem myrdes omkring 150 000 kristne hvert år rundt om i verden. Vi må ikke være så ligeglade med denne manglende respekt for menneskeliv. EU skal som vogter af de grundlæggende demokratiske værdier og menneskerettigheder sikre en bedre overvågning af situationen i tredjelande og navnlig i Mellemøsten. Vores indsats skal være mere utvetydig og resolut. Religionsfrihed er en grundlæggende menneskeret, og religiøst motiveret diskrimination og vold er uforenelig med vores værdier. Ved at respektere disse rettigheder viser vi et eksempel for andre lande, men vi skal være lige så effektive med at kræve den samme respekt af andre. Menneskerettighederne er universelle og skal respekteres overalt, og vi skal reagere målbevidst over for ethvert udtryk for intolerance og navnlig religiøs intolerance. EU har velegnede instrumenter til sin rådighed, der giver os mulighed for at tvinge regeringerne i lande, som vi har politiske eller kommercielle forbindelser med, til at handle korrekt og respektere de borgerlige frihedsrettigheder, herunder religionsfrihed. I muslimske lande, men også i lande som Kina, Indien og Nepal afbrændes kirker og kapeller ustraffet, mennesker sættes på gaden, torteres og dræbes endda, og kvinder tvinges til abort. Af hensyn til de økonomiske forbindelser tages disse ting ikke op ved forhandlingsbordet. Europa må ikke bare tie.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter denne beslutning helhjertet, idet man på det kraftigste fordømmer det stigende antal angreb på kristne samfund. Vi må ikke tolerere den slags barbariske handlinger: De er udtryk for had og intolerance. Jeg fordømmer den vold og det tab af menneskeliv, der har kastet talrige familier og alle kristne samfund verden over ud i sorg. At angribe disse samfund er at undergrave vores mest grundlæggende værdier. Respekt for religiøs mangfoldighed og religionsfrihed er et universelt princip, der skal respekteres. Disse angreb, som udføres i en eller anden obskur ekstremisme fra en anden tidsalders navn, er beregnet på at skabe et klima af frygt, og i sidste ende er det disse gamle samfunds overlevelse, der direkte er truet. EU skal udvise solidaritet med ofrene og skal støtte myndighederne, som forsøger at retsforfølge gerningsmændene. Dette krav skal være det centrale i vores forbindelser med vores partnere, og det samme gælder menneskerettighedsklausuler. Tolerance og fred hænger tæt sammen, og jeg vil som altid støtte EU's foranstaltninger for at sikre respekt for og fremme vores værdier, friheder og rettigheder verden over.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Dette fælles beslutningsforslag fortjener støtte, fordi antallet af angreb på kristne samfund verden over var stigende i 2010. I EU er religionsfrihed og ytringsfrihed iboende elementer i vores europæiske identitet. Samtidig er kristendommen af central betydning i denne sammenhæng og en væsentlig komponent i europæisk kultur. I EU vedrører artikel 10 i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 9 i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder religionsfrihed.

Beslutningsforslag: (RC-B7-0044/2010)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) EU skal udvise al den fornødne fasthed i sine forbindelser med Belarus, det sidste regime i Europa og et anakronistisk eksempel på politisk statsvold, hvilket er fuldkommen uforeneligt med de vestlige minimumsstandarder for demokrati og frihed. I denne beslutning indtager Europa endnu en gang en holdning, hvor man klart fordømmer de begivenheder, der fandt sted ved det seneste valg, og samtidig gentager man sine fordømmelser af det, der er sket i Belarus i årtier i form af censur, anholdelser og fængsling af systemkritikere og alle de andre ting, som et begrædeligt diktatur som det i Minsk gør hver eneste dag for at holde civilsamfundet i skak. Jeg går helhjertet ind for at stemme for det fælles beslutningsforslag.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningen om situationen i Belarus. Mere end 700 personer blev tilbageholdt for deres deltagelse i demonstrationen den 19. december i Minsk. De fleste blev løsladt efter at have udstået korte administrative straffe, mens 24 oppositionsaktivister og journalister, herunder 6 præsidentkandidater, anklages for "organisation af masseuroligheder" ledsaget af voldsomme angreb og væbnet modstand, der kan medføre fængselsdomme på op til 15 år. Vi fordømmer brugen af brutal magt fra politiets og KGB's side over for demonstranterne på valgdagen. En sådan adfærd er en alvorlig krænkelse af grundlæggende demokratiske principper som forsamlingsfrihed og ytringsfrihed samt af menneskerettighederne. I lyset af den aktuelle situation i Belarus vil jeg opfordre Kommissionen til fortsat at yde økonomisk støtte til European Humanities University (EHU) med base i Vilnius i Litauen, til at øge antallet af stipendier til studerende fra Belarus, der undertrykkes på grund af deres samfundsaktiviteter og bortvises fra universiteter, og til at yde bistand til organisationen "Solidarity with Belarus".

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Situationen i Belarus er blevet forværret i de seneste måneder og vækker nu stor bekymring. Det har vist sig, at det afholdte valg på ingen måde opfylder kravene til frie og retfærdige valg i et demokrati. Anholdelsen og den fortsatte fængsling af præsidentkandidaterne og volden over for demonstranterne skal fordømmes. Fra EU's side bør vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at vise, at den slags begivenheder ikke vil blive tolereret, og at de mulige foranstaltninger bestemt vil omfatte overvejelser om økonomisk sanktioner mod Belarus. Derfor har jeg besluttet at støtte det fælles beslutningsforslagsforslag.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) De belarussiske myndigheders beslutning om at bringe missionen for OSCE's kontor til ophør er beklagelig. De skal opfordres til omgående at trække denne beslutning tilbage.

Samtidig beklager vi foranstaltningerne for at blokere adskillige vigtige websteder på valgdagen. Den gældende medielovgivning i Belarus er ikke i overensstemmelse med de internationale standarder, og derfor opfordrer vi de belarussiske myndigheder til at revidere og ændre den.

Efter en vurdering af den politiske situation i Belarus har man konstateret alvorlige overtrædelser af de demokratiske rettigheder og bestemmelser. Derfor kan vi kun fordømme undertrykkelsen af fredelige demonstranter, ledere af den demokratiske opposition og adskillige aktivister fra civilsamfundet, lærere og studerende.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg ser også den nuværende politiske og sociale situation i Belarus med en vis skepsis, men også med en hel del håb. Derfor støtter jeg uforbeholdent dette fælles beslutningsforslag fra fem grupper i Parlamentet, dog ikke Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Men samtidig med at jeg udtrykker min beklagelse over begivenhederne, som beskrives på udmærket vis i beslutningen, vil jeg gerne understrege de specifikke foranstaltninger, som denne beslutning vedrører, og som Rådet og Kommissionen efter min mening bør gennemføre straks, nemlig indførelse af økonomiske sanktioner, fastfrysning af økonomisk bistand, der ydes gennem Den Internationale Valutafond og ligeledes gennem Den Europæiske Investeringsbank og Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling, med alle mulige midler støtte det belarussiske civilsamfunds bestræbelser på at skabe et samfund med større frihed og mere demokrati, genindførelse af visumforbuddet mod de centrale belarussiske ledere og udvidelse til at omfatte topembedsmændene, suspendering af Belarus' deltagelse i Østpartnerskabets aktiviteter ved Østpartnerskabets topmøde, der skal afholdes i Budapest og endelig at intensivere arbejdet med retningslinjerne for forhandling af aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse med henblik på at styrke kontakten mellem befolkningerne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Belarus er det eneste land i verden, hvor politiet stadig opererer under navnet KGB. Dette alene er en symbolsk illustration af, hvilket regime der sidder på magten der. Borgerne i Belarus kræver og fortjener effektive forandringer, der kan forbedre deres levevilkår, fremme et reelt demokrati og give dem fuld politisk selvbestemmelse. Jeg håber, at de demokratiske lande vil erkende, hvor uegnet det belarussiske regime er til at fremme demokratiseringen af landet og åbent imødegå dets repressive midler og metoder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Målt ud fra de foreløbige resultater og konklusioner fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE) parlamentariske forsamling og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder opfyldte præsidentvalget den 19. december 2010 ikke de internationale standarder for frie, retfærdige og åbne valg. Derfor skal der snart afholdes nye frie og demokratiske valg i overensstemmelse med OSCE-standarderne.

Desuden er politiets og Republikken Belarus' statslige sikkerhedsagenturs brutale magtanvendelse mod demonstranterne på valgdagen uacceptabel. Jeg vil gerne udtrykke min alvorlige bekymring over de belarussiske myndigheders forsøg på at tage Danil Sannikov, den treårige søn af præsidentkandidaten Andrej Sannikov og Irina Khalip, en undersøgende journalist, der begge har siddet fængslet siden valget den 19. december, i statslig varetægt.

Alle repressive foranstaltninger skal også fordømmes, og de belarussiske myndigheder skal opfordres kraftigt til at standse alle former for forfølgelse, intimidering og trusler imod civile aktivister.

Jeg mener, at Rådet, Kommissionen og EU's højtstående repræsentant skal revidere EU's politik over for Belarus, herunder muligheden for at indføre specifikke økonomisk sanktioner og fastfrysning af al makrofinansiel bistand.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Uanset vores analyse af, hvad der sker i Belaros, kan vi ikke være medskyldige i dette grove angreb på dette lands selvstændighed og nationale suverænitet og tilskynde til direkte indblanding i dets indre anliggender og manipulere begivenheder, som kun landets befolkning og myndigheder har ret til at løse, for at bringe staten og dens myndigheder på linje med EU's interesser.

Denne beslutning er en parade af uacceptable foranstaltninger, der har til formål at indsætte et styre i Minsk, der er åbent over for EU's interesser. Lad os kigge på et par eksempler:

- Man opfordrer Kommissionen til med økonomiske og politiske midler at støtte det belarussiske civilsamfunds, de uafhængige mediers (herunder TV Belsat, European Radio for Belaros, Radio Racja m.fl.) og ikkestatslige organisationer i Belarus' bestræbelser på at fremme demokrati og gå imod styret.

- Man opfordrer Kommissionen til at udvikle en mekanisme til registrering af ngo'er, der nægtes registrering i Belarus af politiske grunde, for at give dem mulighed for at få adgang til støtte fra EU-programmer.

Derfor stemte vi ikke for denne beslutning.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) EU skal aktivt give udtryk for sin holdning til begivenhederne i Belarus. Vi skal fordømme den voldelige undertrykkelse af oppositionen og valgsvindelen ved præsidentvalget. Frihed er en af de grundlæggende værdier i EU, og vi kan kun opnå et vellykket samarbejde med de stater, hvor disse værdier respekteres. Derfor er løsladelsen af politiske fanger en af betingelserne for en genoptagelse af dialogen mellem EU og Belarus. Med denne erklæring skal Parlamentet sende et klart signal til regeringen i Belarus om, at vi ønsker at samarbejde, men at vi aldrig vil være parat til at tilsidesætte den enkeltes politiske frihed eller begå valgsvindel for at fremme økonomiske interesser, især fordi en betydelig del af Parlamentets medlemmer for mere end 20 år siden selv kæmpede for frihed. Der skal indføres sanktioner over for det belarussiske styre, men de må ikke ramme den belarussiske befolkning, for hvem vi skal åbne et vindue mod Europa.

Europæiske universiteter skal tage imod disse unge mennesker fra Belarus, der udelukkes fra universiteterne der på grund af deres politiske aktiviteter, og som aldrig mere vil kunne få en uddannelse i et Belarus ledet af Lukashenko. Vi skal konsolidere vores samarbejde med repræsentanterne for civilsamfundet i Belaros, støtte deres kamp og dele erfaringer med dem. Jeg er overbevist om, at befolkningen i Belarus fortjener en demokratisk stat, hvor menneskerettighederne respekteres, hvor der afholdes retfærdige valg, og hvor der hersker ytringsfrihed. Hvis Belarus' regering ønsker at samarbejde med os, er den nødt til at respektere disse betingelser.

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) En situation, hvor udtryk for demokrati både inden for politik og i ngo'er brutalt undertrykkes, i vores egen baghave, i Belarus, er uacceptabel. Jeg støttede denne beslutning, fordi jeg mener, at støtte fra de vestlige allierede er vigtig for oppositionen mod det autoritære styre i Belarus. Dette giver EU mulighed for at skabe en fælles udenrigspolitik og forsvare de værdier, som vi står for helt rutinemæssigt. Samtidig skal EU indføre sanktioner over for den autoritære regering i Belarus og yde både moralsk og økonomisk støtte til demokratibevægelsen i Belarus.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Belarus som en af initiativtagerne i PPE-Gruppen. I beslutningen behandler man på en klar og utvetydig måde den tragiske situation i Belarus, som landets diktator, Lukashenko, har skabt siden den 19. december 2010. Derfor vil jeg gerne fremhæve punkt 15, hvori EU's medlemsstater opfordres til ikke at svække EU's fælles foranstaltninger gennem bilaterale initiativer, der kan undergrave troværdigheden og effektiviteten af den europæiske fremgangsmåde. Og jeg betragter ikke afholdelsen af VM i ishockey i 2014 i Minsk som en af de mest effektive løftestænger i forslaget om at udøve indflydelse på de belarussiske myndigheder for at få dem til at opgive deres repressive politik.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) EU har altid betragtet humanitær politik og beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder som sine prioriteringer. EU's kald, som i dag giver os mulighed for at indtage en førerrolle på verdensscenen og eksportere principperne om demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten, giver os mulighed for at forstå begrundelserne bag det fælles beslutningsforslag, der har til formål at få Belarus til at respektere alle de bestræbelser, der er udfoldet med hensyn til international ret og menneskerettigheder. Begivenhederne i forbindelse med valget den 19. december kender vi desværre alle. Der var tale om brutal undertrykkelse af folkelige demonstrationer, hvor man protesterede over åbenlyse tilfælde af valgsvindel, der blev udført af politifolk og agenter fra efterretningstjenesten. Sådanne uacceptable begivenheder har fået Parlamentet til i henhold til tidligere udtalelser fra formanden, hr. Buzek, at opfordre EU til at indføre skrappe sanktioner mod Belarus og til at iværksætte en undersøgelse, der skal gennemføres af eksterne og upartiske myndigheder for at rekonstruere begivenhederne og vurdere, hvem der har ansvaret.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Landene i den tidligere socialistiske blok forstår den politiske situation i Belarus ganske udmærket – restriktioner på den personlige frihed og på presse- og mediefriheden og et udemokratisk styre. I lyset af de seneste begivenheder i Belarus efter præsidentvalget vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de skridt, som Parlamentet vil tage sammen med Kommissionen og Rådet for at gribe ind i denne sag. Vi skal trods alt tale om foranstaltninger, der kan hjælpe det belarussiske demokrati og finde effektive metoder til at genoverveje EU's politik over for Lukashenko-regimet. I den aktuelle situation skal vi lægge pres på Minsk og kræve politiske fanger løsladt, samt at forfølgelsen af journalister bringes til ophør. Derfor stemte jeg for denne beslutning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Situationen i Belarus er utålelig, og jeg tilslutter mig mine kollegers fordømmelse af politiets og KGB-tjenesternes brutale magtanvendelse over for demonstranterne på valgdagen, og navnlig det brutale angreb på hr. Niakliayeu sammen med mange andre tilfælde af alvorlige overtrædelser af grundlæggende demokratiske principper såsom forsamlingsfrihed og ytringsfrihed samt af menneskerettighederne, og jeg vil gerne udtrykke min bekymring over de belarussiske myndigheders forsøg på at tage Danil Sannikov, den treårige søn af præsidentkandidaten Andrej Sannikov og Irina Khalip, en undersøgende journalist, der begge har siddet fængslet siden valget den 19. december, i statslig varetægt. Jeg tilslutter mig opfordringen til, at Kommissionen med alle økonomiske og politiske midler skal støtte det belarussiske civilsamfunds bestræbelser på at fremme demokrati og sætte sig op imod styret.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Vi skal ikke bare smække døren i og derved mindske mulighederne for en forbedret dialog. Indførelsen af skrappe sanktioner kan skabe en barriere og isolere landet endnu mere. I sidste ende vil det efter al sandsynlighed komme til at gå værst ud over andre end dem, der er det tiltænkte mål. Kommunikationen mellem EU og Belarus bør fortsat være intens, idet man udnytter alle diplomatiets muligheder, og den bør revideres regelmæssigt. Med hensyn til effektiviteten bør der etableres en anderledes dialog, der afholdes under forskellige former og på forskellige niveauer, herunder en afbalanceret og ikke ensidig vurdering. Hjørnestenen skal imidlertid være en grundig evaluering af de hidtidige erfaringer med gensidig kommunikation mellem EU og Belarus, og på grundlag af dette kan man så indarbejde erfaringerne i en strategisk plan, der klart afspejler EU's udenrigspolitik over for dette land.

Dette kan på længere sigt føre til forbedrede forbindelser og starten på nye samarbejdsprojekter, der bidrager til videreudviklingen af landet og til at sikre dets suverænitet. Her kan Østpartnerskabet spille en betydningsfuld rolle.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Der tegner sig en generel enighed efter forhandlingen her i salen om, at Europa skal reagere stærkere på de seneste begivenheder, der fandt sted i Belarus efter præsidentvalget der.

Personligt mener jeg, at man bør vedtage en koordineret fremgangsmåde: Mens Europa på den ene side ønsker at lægge pres på den belarussiske regering, skal vi på den anden side ikke fuldstændig afbryde samarbejdet med myndighederne i Minsk, uden at vi af den grund støtter deres politik. En sådan fremgangsmåde vil rent faktisk udelukkende skade befolkningen i Belarus. Derfor skal vi fortsætte med at støtte alle de foranstaltninger, der gavner civilsamfundet, og beskytte oppositionen, de uafhængige massemedier og de ikkestatslige organisationer.

Det lader derfor til at samarbejdsmekanismerne mellem EU og Belarus slet ikke skal afbrydes, da de udgør den eneste mulighed for at yde et reelt bidrag til landets velfærd og dets sociale og demokratiske vækst. Derfor går jeg ind for, at den "kritiske dialog", som EU's 27 medlemsstater allerede har indført, skal opretholdes for at overbevise Belarus om, at landet mere beslutsomt skal gå i retning af europæiske standarder for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det, der sker i Belarus, må bekymre alle, der tror på demokratiet og retsstatsprincippet. Borgerne i dette land lever under et regime, der ikke respekterer menneskerettighederne og fortsat har en utroligt brutal politisk politistyrke. EU skal støtte alle bestræbelser, der går i retning af en demokratisering af dette regime og en forbedring af befolkningens tilværelse. Det er nødvendigt at standse den undertrykkelse, der stadig foregår i Belarus.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi kan kun fordømme politiets og KGB's brug af magt og vold over for demonstranterne på valgdagen. Mere end 600 mennesker blev anholdt og fængslet. Anholdelserne, visitationerne og yderligere domfældelser fortsatte i de næste par dage. Denne uacceptable indstilling over for oppositionen bør vække stor bekymring her. Alle, der er blevet anholdt af politiske grunde, skal straks løslades. Der må ikke ske yderligere forfølgelse af oppositionen, de demokratiske kræfter eller civilsamfundets repræsentanter.

Myndighedernes indstilling vækker også undren, fordi den strider mod den, man anvendte under valgkampen, hvor vi kunne se pluralistiske kræfter dukke op, der blev etableret en egentlig opposition, og civilsamfundet var aktivt. EU har ikke anerkendt de officielle valgresultater. Hvad enten der gennemføres foranstaltninger over for regeringen eller ej, må de ikke skade befolkningen, ngo'er eller civilsamfundet. På Rådet (udenrigsanliggender) den 31. januar 2011 skal man træffe beslutning om hensigtsmæssige foranstaltninger.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Medierne indeholder kommentarer, hvor man kræver, at der igen indføres sanktioner over for Belarus' præsident Lukashenko. Disse blev ellers lempet for mere end to år siden, og genindførelsen vil være det samme som at indrømme, at vores tilnærmelsesbestræbelser er slået fejl. Faktum er, at disse bestræbelser slog fejl tidligere, f.eks. i forbindelse med præsidentvalget, og hvis ikke før ville det bestemt være sket, da OSCE's kontorer i Minsk blev lukket, og der blev rettet anklager om forsøg på destabilisering mod Tyskland og Polen.

Men i mange tilfælde overdriver man problemerne i beslutningen og dermed åbner man en grundlæggende god tekst for kritik. F.eks. vil en opfordring om at forbyde alle regeringsembedsmænd og repræsentanter for retssystemet indrejse i EU ikke føre til det ønskede mål. Aflysningen af VM i ishockey i 2014 ville være et lignende eksempel på overdrevet megafondiplomati. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i, at der bør gennemføres en grundlæggende revision af EU's politik for Belarus på det næste møde i Rådet (udenrigsanliggender). Jeg mener, at man ikke blot i Parlamentet og i Kommissionen, men også på minister- og statschefniveau konstant skal være opmærksom på Belarus og situationen i landet, fordi Belarus er et land med fælles grænse med EU. Udnævnelsen af EU-koordinatorer for belarussiske anliggender kan sikre ensartede foranstaltninger fra EU's side over for landet. Jeg går ind for, at EU skal fastfryse visumforbuddet for en udvidet liste af belarussiske embedsmænd, men samtidig så vidt muligt give almindelige belarussiske borgere mulighed for at etablere kontakter og rejse inden for EU. Litauen følger denne vej, idet man har underskrevet en aftale om strømlinede grænseoverskridende bevægelser med Belarus og udsteder gratis visa til belarussiske borgere. Jeg støtter også målsætningen om at fastslå de "mest følsomme områder" og nå frem til en beslutning om anvendelsen af målrettede sanktioner, idet man samtidig sikrer og tilpasser EU's bistand til det belarussiske civilsamfund. Jeg opfordrer Kommissionen til at finde ud af, hvordan man vil øge adgangen til uafhængig information for den belarussiske befolkning. European Humanities University i Vilnius er et af de mest vellykkede langsigtede projekter inden for udviklingssamarbejde over for Belarus. Stillet over for en sådan intern situation i Belarus, hvor alle muligheder for at blive en kritisk, bevidst og fri borger er blevet blokeret for længst, bliver EHU ikke blot en ø for frie belarussiske tanker, men også en udklækningsanstalt for kommende belarussiske ledere. EU-bistanden til dette universitet bør derfor ikke bare opretholdes, men også øges. Det er logisk og bør hilses velkommen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Beslutningsforslaget indeholder nogle meget overdrevne krav om f.eks. visumrestriktioner for statslige embedsmænd og dommerstanden. Man har også til hensigt at boykotte VM i ishockey i 2014. Derfor har jeg stemt hverken for eller imod.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Efter præsidentvalget i Belarus den 19. december 2010, der førte til genvalg af præsident Lukashenko, fandt der protestdemonstrationer sted, som blev brutalt undertrykt af politiet. Mange demonstranter og oppositionsledere blev anholdt og har udsigt til hårde domme. EU kan ikke lade stå til, så vi må alle koncentrere os om at sikre løsladelsen af disse mennesker efter det, der skete efter valget. Det er en af grundene til, at min stemme for er tænkt som en gestus over for det fælles beslutningsforslag for at yde støtte til Belarus, således at landet kan deltage i samarbejdsprocessen med EU. Efter min mening skal vi hurtigst mulig behandle dette spørgsmål og gøre det praktisk og koordineret, således at vi kan yde aktiv støtte til civilsamfundet og beskytte oppositionen og deres familier. Min stemme for er baseret på det nu dybtfølte behov i EU for at overbevise Belarus om, at landet nu skal gå i retning af europæiske standarder for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med denne beslutning giver Parlamentet klart udtryk for – i overensstemmelse med de foreløbige konklusioner fra OSCE's Parlamentariske Forsamling og OSCE/ODIHR – at præsidentvalget den 19. december 2010 ikke opfyldte de internationale standarder for frie, retfærdige og gennemsigtige valg, at afstemningen er udtryk for endnu en forpasset mulighed for indførelse af demokrati i Belarus og opfordrer i lyset af talrige og alvorlige uregelmæssigheder, som OSCE/ODIHR har indberettet, til afholdelse af nye valg under fri og demokratiske forhold i henhold til OSCE's standarder.

Vi fordømmer også politiets og KGB-tjenesternes brutale magtanvendelse imod demonstranterne på valgdagen og udtrykker navnlig sin indignation over et brutalt angreb på Uladzimir Niakliayeu – som er eksempler på de alvorlige krænkelser af de grundlæggende demokratiske principper såsom forsamlingsfrihed og ytringsfrihed og af menneskerettighederne, og vi udtrykker vores bekymring over de belarussiske myndigheders forsøg på at tage Danil Sannikov, den treårige søn af præsidentkandidaten Andrej Sannikov og Irina Khalip, en undersøgende journalist, der begge har siddet fængslet siden valget den 19. december, i statslig varetægt.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) EU's politik over for Belarus, en politik med dialog og en udstrakt hånd, har vist sig at være ineffektiv. Derfor er tiden inde til at træffe vanskelige, men faste beslutninger, som på den ene side vil føre til sanktioner imod regimet, og som på den anden side vil føre til åbenhed over for det belarussiske civilsamfund, for uden dets støtte vil de påkrævede ændringer ikke finde sted i Belarus. Dette taler man om i beslutningen.

Betænkning: Derk Jan Eppink (A7-0374/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg hilser denne betænkning velkommen, idet Kommissionen har reageret på krisen og samtidig anvendt konkurrencepolitiske foranstaltninger. Jeg opfordrer Parlamentet til at spille sin rolle som medlovgiver vedrørende konkurrencepolitik, og eftersom dette ikke er muligt opfordrer jeg Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om alle detaljer i opfølgningen af dets henstillinger og til at begrunde enhver afvigelse fra disse. Det er beklageligt, at det stadig ikke har været muligt at forbedre konkurrencerammerne inden for det indre marked for at gøre dem gunstigere for små og mellemstore virksomheder.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om beretningen om konkurrencepolitikken 2009. Jeg er enig i ordførerens synspunkt om, at Parlamentet bør spille en mere aktiv rolle i udformningen af konkurrencepolitikken ved at blive medlovgiver. For at nå dette mål skal Parlamentet regelmæssigt underrettes om alle initiativer på dette område. Jeg er ikke i tvivl om, at Parlamentets aktive rolle i udformningen af EU's konkurrencepolitik vil kunne yde et betydeligt bidrag til en vellykket gennemførelse af konkurrencepolitikken og det indre markeds uhindrede funktion, hvilket er væsentlige forudsætninger for en vedvarende økonomisk vækst i EU.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) I et af principperne for traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at medlemsstaterne skal indføre en økonomisk politik "i overensstemmelse med principperne om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence". Formålet med konkurrencepolitikken er at skabe ægte konkurrence på det indre marked ved hjælp af foranstaltninger vedrørende markedets strukturer og aktørernes adfærd. Fri konkurrence fremmer innovation, sænker produktionsomkostningerne, styrker den økonomiske effektivitet og dermed den europæiske økonomis konkurrenceevne. Beretningen dækker både monopolpolitikker og politikker for kontrol med statsstøtte. Den indeholder også regler og procedurer for bekæmpelse af konkurrenceforvridende adfærd i virksomheder og forhindrer regeringer i at yde statsstøtte, der forvrider konkurrencen på det indre marked.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg anser konkurrencepolitik for et centralt instrument, der giver EU mulighed for at få et dynamisk, effektivt og innovativt indre marked, at være konkurrencedygtigt på globalt plan og for at komme ud af finanskrisen. Forbrugerne har mest at vinde, når konkurrencepolitikken anvendes effektivt.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Hvert år offentliggør Kommissionens GD Konkurrence sin beretning om EU's konkurrencepolitik. Kommissionen er udstyret med meget vidtgående beføjelser på dette område, så den kan sikre, at det indre marked fungerer korrekt. 2009 var præget af vanskelige forhold på grund af krisen, hvilket Kommissionen måtte tage højde for ved sin overvågning af virksomhedernes praksis. Jeg stemte for Parlamentets beslutning, fordi man her appellerer til Kommissionen om at sikre, at Parlamentets medlemmer i højere grad inddrages i beslutningsprocessen for denne politik, at man er mere opmærksom på tjenesteydelser af almen interesse, og at tjenestegrenene skal være mere opmærksomme på de aktiviteter, der udøves af virksomheder i den finansielle sektor.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Havde der været elektronisk afstemning om beretningen om konkurrencepolitikken 2009, ville jeg have stemt hverken for eller imod. Men der var nogle gode ting i denne betænkning (evaluering af konkurrencepolitikken, forbrugerrettigheder, innovation og en øget rolle for SMV), men jeg beklager den synsvinkel, hvorfra den er skrevet: en slags mistanke om statsstøtte – som man som udgangspunkt betragter som værende i konflikt med konkurrencepolitikken – og en fremgangsmåde, hvor man anbefaler en hurtig liberalisering af visse sektorer af økonomien, især jernbanerne, som efter min mening er upassende.

Vi er nødt til at skifte synsvinkel og sætte borgerne i centrum af problemet. Vi kan se, navnlig for offentlige tjenesteydelser, at reglerne om statsstøtte er utilstrækkelige til de opgaver, som en offentlig tjeneste udfører, og derfor bør de omskrives under hensyntagen til borgernes behov og frem for alt den sociale samhørighed.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning om beretningen om konkurrencepolitikken 2009. Kommissionen reagerede hurtigt på den økonomiske og finansielle krise, og de konkurrencepolitiske foranstaltninger blev gennemført på en effektiv måde. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at Parlamentet bør deltage mere aktivt i udformningen af konkurrencepolitikken, idet det tildeles en rolle som medlovgiver. Desuden skal Parlamentet regelmæssigt informeres om eventuelle initiativer på dette område. En EU-konkurrencepolitik baseret på principperne om åbne markeder og ensartede spilleregler inden for alle sektorer er en hjørnesten i et vellykket indre marked og en forudsætning for skabelsen af vedvarende og videnbaserede job. Jeg vil gerne understrege behovet for at udforme klare konkurrenceregler, der er nyttige for små og mellemstore virksomheder (SMV), fordi en vellykket gennemførelse af konkurrencepolitikken og det indre markeds uhindrede funktion er vigtige forudsætninger for en bæredygtig økonomisk vækst i EU. Jeg opfordrer Kommissionen til at fokusere mere på at sikre retfærdig konkurrence inden for det indre marked og ensartede spilleregler for afbrydelsen.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Det er vigtigt at bemærke, at på grund af de særlige omstændigheder, som man har været vidne til på grund af finanskrisen, har der været behov for en vis grad af fleksibilitet med hensyn til EU's konkurrencepolitik. Ikke desto mindre er det vigtigt at forstå, at principperne for denne politik er åbne markeder og sikring af ensartede spilleregler. Det er væsentlige forudsætninger for et vellykket indre marked. Det er min holdning, at denne betænkning har givet et hensigtsmæssigt svar på de problemer, der er opstået som følge af krisen. Betænkningen har også været vellykket med hensyn til at skitsere den bedste vej fremad. Jeg har derfor besluttet at stemme for denne betænkning.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Beretningen om konkurrencepolitikken er et vigtigt dokument, hvor man understreger, at i krisetider er det væsentligt ikke bare at sikre den finansielle stabilitet og genoprette kreditstrømmene, men vi skal især også skal sikre, at alle betingelser og kontrolmekanismer er til stede, således at markederne kan fungere effektivt.

På den anden side skal konkurrencereglerne under sådanne omstændigheder anvendes fleksibelt, når det er nødvendigt uden at gå på kompromis med principperne, som politikkerne på dette område er baseret på. Vi må ikke glemme, at under krisen har der lydt en række stemmer, der anbefaler indførelse af protektionistiske politikker, som kun vil bidrage til at gøre krisen dybere og længere.

Konkurrencepolitikken er et centralt instrument, der giver EU mulighed for at have et dynamisk, effektivt og innovativt indre marked, som er konkurrencedygtigt på globalt plan. Derfor hilser jeg bemærkningerne og henstillingerne i betænkningen om sektorpolitikker på dette område velkommen, og det samme gælder anvendelsesområdet og indsatsområderne for statsstøtte.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's konkurrencepolitik er ikke bare en grundlæggende politik, der virkelig understøtter de juridiske rammer på europæisk plan, men udgør også grundlaget for et vellykket indre marked og en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi. Derfor anser jeg det for vigtigt, at Kommissionen informerer Parlamentet om dens udarbejdelse og gennemførelse. Som vi alle ved, var 2009 et ekstraordinært år af en række forskellige årsager. Det var året efter Lehman Brothers' kollaps (september 2008), hvilket betød, at forskellige særforanstaltninger blev indført med hensyn til konkurrence, navnlig vedrørende statsstøtte, de fire meddelelser vedrørende finanssektoren og de foreløbige rammer for de resterende sektorer. Derfor finder jeg det vigtigt at gennemføre en tilbundsgående analyse af disse foranstaltningers indvirkning på de forskellige staters økonomi og finanser og undersøge deres effektivitet, således at man kan udlede de nødvendige konklusioner.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne beslutning drejer sig om konkurrencepolitikken 2009 og indeholder et globalt perspektiv for al statsstøtte til transportsektoren inden for EU, som er af grundlæggende betydning for et marked uden grænser og for den fri bevægelighed for personer, varer og tjenester.

Den økonomiske krise sidste år afspejles i, at mange virksomheder er gået konkurs, og det er vigtigt at indføre tilsynsforanstaltninger, der forhindrer forvridningen af disse aktiviteter, navnlig ved at regulere støtten til sektoren. Desuden har de perifere lande i EU oplevet øgede omkostninger på dette område, når der har været behov for midler til at afhjælpe denne situation.

Derfor glæder jeg mig over vedtagelsen af denne beslutning og ligeledes over indførelsen af et sæt af markedstilsynsforanstaltninger, bekymringen over med CO2-emissioner og intensivering af forskningen i metoder til forbedring af konkurrenceevnen i Europa, navnlig gennem anbefalingen om, at Kommissionen og medlemsstaterne bør investere 3 % i dette område.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er uacceptabelt, at Parlamentet på et tidspunkt, hvor den finansielle og økonomiske krise bliver dybere, godkender en beretning om konkurrencepolitikken 2009, hvori man forsvarer konkurrencen og insisterer på nye liberaliseringsforanstaltninger, navnlig inden for jernbanesektoren, når man siger, at det er nødvendigt at gennemføre det indre jernbanemarked ved at åbne for de nationale passagertransportmarkeder. Det samme sker inden for den farmaceutiske sektor, hvor man beder Kommissionen fremskynde gennemførelsen af det indre marked for lægemidler samt inden for telekommunikation osv.

Det, vi har, er så en betænkning, hvormed man søger at udvide liberaliseringen inden for grundlæggende sektorer for at forbedre folks levevilkår, men uden at tænke over virkningerne for beskæftigelsen, priserne og folks hverdag. Man er kun interesseret i overskuddene i de økonomiske og finansielle koncerner, selv om man nogle steder henviser til små og mellemstore virksomheder, som EU's neoliberale politik bringer i fare. Man overser altid, at denne såkaldte frie konkurrence blot giver de store virksomheder mulighed for at knuse de små, mens ofrene bliver arbejdstagerne, forbrugerne og de små iværksættere.

Derfor stemte vi imod betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi protektionisme og manglende håndhævelse af konkurrencereglerne kun vil gøre krisen værre og længere. Konkurrencepolitik er et vigtigt værktøj, hvis EU skal have et dynamisk, effektivt og innovativt indre marked og være konkurrencedygtig på den globale scene samt klare finanskrisen. Konkurrencen er stadig ikke perfekt inden for energisektoren, landbrugsproduktionen og andre sektorer, og Parlamentet bør derfor deltage mere aktivt i udformningen af konkurrencepolitikken ved at få en rolle som medlovgiver. Parlamentets aktive rolle i udformningen af EU's konkurrencepolitik vil yde et betydeligt bidrag til en vellykket gennemførelse af konkurrencepolitikken og det indre markeds funktion, som er væsentlige forudsætninger og præmisser for en bæredygtig økonomisk vækst i EU.

  Iliana Ivanova (PPE), skriftlig. – (BG) Med hensyn til beretningen om konkurrencepolitikken 2009 vil jeg gerne igen fremhæve betydningen af opfølgende foranstaltninger med henblik på at vurdere effektiviteten af den udbetalte statsstøtte. Det er vigtigt for EU's indre marked, at Kommissionen gennemfører en tilbundsgående analyse af konsekvenserne af revisionen af den statsstøttemekanisme, der blev indført som reaktion på krisen og for at sikre sund konkurrence og ensartede spilleregler i EU, finansielle reformer og jobskabelse.

Vi må ikke glemme, at processen med revision af mekanismerne for tildeling af statsstøtte blev indført med et eneste formål, nemlig at hjælpe medlemsstaternes økonomier med at komme sig oven på krisen. Ved at overvåge resultatet af bestemmelserne om statsstøtte skal Kommissionen konstatere, at de indførte foranstaltninger ikke er mere vidtgående end det oprindelige mål, fordi essensen af EU's konkurrencepolitik er ligelig deltagelse på det indre marked.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Vi har stemt om et fantastisk vigtigt dokument om EU's konkurrencepolitik. Konkurrence er vigtigt, for at økonomien kan fungere på en sund måde. Konkurrence er noget, man bør kigge på verdensplan og inden for EU. I den verdensomspændende tilgang skal vi bl.a. koncentrere os om spillereglerne på markedet og ligeledes om omkostningssiden for konkurrencedygtige producenter uden for EU. Det gælder især kinesiske og koreanske producenter. Jeg glæder mig over opfordringen til at gennemføre et indre jernbanemarked over hele Europa. Sunde konkurrenceprincipper kan bidrage til at genoplive jernbanerne og øge deres andel af transportmarkedet. Dette kan bringe os tættere på princippet om et europæisk jernbanesystem svarende til systemerne for veje og luftfart.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) 2009 var et vanskeligt år for EU, idet det var præget af den særdeles alvorlige finansielle og økonomisk krise, og det var ikke det eneste. De negative virkninger af denne krise ramte økonomien og erhvervslivet hårdt, og det samme gælder beslutningstagerne. Mens beslutningstagerne har forsøgt at udarbejde politikker, der kan minimere krisens indvirkning på realøkonomien, har Kommissionen sammen med medlemsstaterne og centralbankerne arbejdet hårdt på at stabilisere det finansielle system. Dette års beretning drejer sig især om disse spørgsmål, og man bemærker med tilfredshed det hurtige svar fra Kommissionen og dennes vellykkede indførelse af konkurrencepolitiske foranstaltninger. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU har behov for en stærk konkurrencepolitik baseret på princippet om et frit marked og retfærdig konkurrence i alle sektorer, hvilket vil føre til et vellykket indre marked og vil fremme skabelsen af bæredygtige og videnbaserede job.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning og vil navnlig gerne henlede opmærksomheden på punkt 105, hvor Kommissionen opfordres til at tilstræbe gennemførelsen af det indre jernbanemarked. En opfordring, jeg støtter på det kraftigste.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, for med udgangspunkt i en positiv evaluering af Kommissionens foranstaltninger igen i år bakker man i betænkningen kraftigt op om en mere aktiv rolle til Parlamentet i udformningen af konkurrencepolitikken. Derfor beder vi om en rolle som "medlovgiver" og om, at Parlamentet regelmæssigt skal holdes orienteret om alle initiativer på dette område. Vi vil gerne understrege, at en EU-konkurrencepolitik baseret på principperne om åbne markeder og ensartede spilleregler i alle sektorer er en hovedhjørnesten i et vellykket indre marked og en forudsætning for skabelsen af bæredygtige arbejdspladser. Derfor understreger vi vores opfordring til større konsekvens mellem alle EU-politikker og prioriteringerne i EU's 2020 strategi for vækst og beskæftigelse. Det er nødvendigt at udforme tydeligere konkurrenceregler, der tilskynder til vækst i små og mellemstore virksomheder, som er en drivkraft for væksten i alle vores økonomier. Samtidig opfordrer vi medlemsstaterne til at samarbejde aktivt med Kommissionen om at udforme og evaluere de midlertidige regler, der er indført som reaktion på den finansielle og økonomiske krise, ved at aflægge præcise og detaljerede rapporter om deres gennemførelse og effektivitet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er en ode til den fri og uforvredne konkurrence, der beskrives som et ufejlbarligt middel mod finanskrisen. Men det forholder sig lige omvendt, for konkurrence er sygdommen, ikke kuren. Denne betænkning er en absurd trosbekendelse, og jeg vil stemme imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Analysen af beretningen om konkurrencepolitikken 2009 viser, at den økonomiske krise, der startede i 2008, kan have haft en vis indvirkning på denne politik, ikke mindst fordi medlemsstaterne har ydet støtte til deres respektive økonomier på forskellige måder. Tiden er inde til at analysere denne støttes konsekvenser på det indre marked og undersøge, om den har ført til konkurrenceforvridning. Vi må ikke glemme, at EU's konkurrencepolitik er baseret på principper om et åbent marked og en aktivitetsplan, der er ligelig inden for alle sektorer. Dette er grundlaget for et vellykket indre marked og en forudsætning for skabelse af bæredygtige, videnbaserede job.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den finansielle og økonomiske krise, der har rystet finansmarkederne, har naturligvis også påvirket konkurrencepolitikken. Denne påvirkning fremgår klart af de voksende budgetunderskud og den stigende offentlige gæld i mange medlemsstater, der hæmmer den økonomiske genopretning, og ligeledes af den statslige støtte som reaktion på finanskrisen.

De statslige garantier har ført til en række virkninger og forvridninger som f.eks. mindre spredning af private lån og har ligeledes påvirket den strategi, som pensionsfondene følger. EU's konkurrencepolitik burde gøre det indre marked konkurrencedygtigt på globalt plan. Der hersker ingen tvivl om, at en koordineret fremgangsmåde inden for dette område giver mening. Men det må ikke udvikle sig til et angreb på suveræniteten. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Eppinks betænkning om konkurrencepolitikken 2009, fordi konkurrencepolitik er et vigtigt redskab til at håndtere virkningerne af den økonomiske krise. På konkurrenceområdet påbegyndte Kommissionen i 2009 efter genopretningen af den finansielle sektor den vigtige opgave med at føre tilsyn med bankernes tilbagebetaling af den statsstøtte, som blev udbetalt for at genoprette økonomien. De små og mellemstore virksomheder (SMV) skal først og fremmest have støtte. Eftersom SMV spiller en central rolle i den europæiske økonomi som sådan på grund af deres store innovationspotentiale, har de behov for klare, retfærdige og ikkediskriminerende konkurrenceregler for at lette transaktioner på tværs af grænserne og for at kunne udnytte EU-markedet gennem en effektiv anvendelse af SEPA (det fælles eurobetalingsområde).

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har overordnet støttet den fremlagte betænkning, selv om vi tabte en række vigtige afstemninger om miljøafgifter. Men generelt var teksten god nok til at fortjene vores støtte i sidste ende (dog uden entusiasme).

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Det bliver stadig tydeligere, også i lyset af Kommissionens 2009-beretning om konkurrencepolitikken i Europa, at konkurrencepolitik et vigtigt værktøj, der vil hjælpe EU med at få et dynamisk, effektivt og innovativt indre marked og til at være konkurrencedygtigt på den globale scene samt til at klare finanskrisen.

I denne forbindelse skal Parlamentet have en mere aktiv rolle startende med en øget inddragelse i Kommissionens initiativer på dette område, eftersom Kommissionen er den eneste ansvarlige EU-dækkende konkurrencemyndighed. I betænkningen påpeger man, at små og mellemstore virksomheder er særligt vigtige for hele den europæiske økonomi, man understreger det store innovationspotentiale i små og mellemstore virksomheder og gentager sine tidligere anmodninger til Kommissionen om at indføre nye initiativer med fokus på retfærdige og ikkediskriminerende konkurrencebetingelser for sådanne virksomheder.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi ønsker, at det indre marked skal være effektivt, dynamisk og innovativt. Konkurrencepolitikken er det rette værktøj til at nå disse mål. I den kommende periode skal man prioritere at sikre varig vækst ved at øge beskæftigelsesniveauerne, hvilket vil styrke vores konkurrenceevne. Dette vil bidrage til en forbedring af EU's position i verden og give os mulighed for at komme ud af krisen, men frem for alt at forbedre vores borgeres livskvalitet. Hvis konkurrencen fungerer korrekt på markedet for varer og tjenesteydelser, kan vi garantere bedre kvalitet, lavere priser og et større udvalg for forbrugeren. Vi skal især huske de små og mellemstore virksomheder, der ikke kun sikrer job til de fleste af vores borgere, men også rummer et kolossalt innovationspotentiale. Derfor er det meget vigtigt at skabe retfærdige og ikkediskriminerende betingelser for deres aktiviteter og at udvikle meget klare og gennemsigtige regler for konkurrencen. Kommissionens effektive anvendelse af de konkurrencepolitiske instrumenter gjorde det muligt at stabilisere økonomien og dæmpe virkningerne af den økonomiske krise for virksomheder og forbrugere. I 2009 var der behov for hjælp for at opretholde integriteten og konkurrenceevnen på det indre marked. Politikken for statsstøtte er et centralt aspekt af konkurrencepolitikken, fordi den giver mulighed for at sikre lige muligheder for alle erhvervsdrivende på det indre marked. Men støtten skal overvåges, så den ikke hæmmer markedets funktion.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Analysen af Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2009 giver os mulighed for at udlede konklusioner om fordelene ved denne europæiske politik. Den europæiske politik for fri konkurrence er en af de centrale politikker for den europæiske integration. Det underliggende princip har til formål at etablere et indre marked, hvor de erhvervsdrivende frit kan iværksætte og udøve deres aktiviteter. Som det hedder i dette dokument, mener jeg, at det er nødvendigt med klare konkurrenceregler, så der bliver reel mulighed for at oprette små og mellemstore virksomheder (SMV). I øjeblikket er EU på vej gennem en af de alvorligste perioder med økonomisk og finansiel krise i hele sin historie, og SMV's aktiviteter er vigtige for en genopretning af økonomien. Det glæder mig at være vidne til udviklingen af større synergier mellem konkurrencepolitikken og forbrugerbeskyttelsespolitikken. Men jeg beklager, at der stadig foregår ubillig konkurrence på energimarkedet, og jeg støtter opfordringen til Kommissionen i det dokument, vi har stemt om i dag, om nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af den tredje energiliberaliseringspakke.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud opfordringerne i denne beslutning om stærkere regler inden for konkurrencepolitikken. Erstatninger til enkeltpersoner og virksomheder, hvor der er sket overtrædelser af EU's monopollovgivning, vil yde et stort bidrag til at afholde virksomheder og enkeltpersoner fra at bryde disse love. Forslaget er velafbalanceret og opfordrer til udvikling af en lang række instrumenter, der skal afholde folk fra at bryde reglerne, herunder individuelt erstatningsansvar, gennemsigtighed og virksomhedernes ansvar, retten til forsvar og til en retfærdig rettergang. Jeg er glad for, at forslaget ikke er så vidtgående som i USA, hvor bødernes størrelse har ført til overdrevne erstatninger, der har medført tab af arbejdspladser.

Betænkning: Michael Gahler (A7-0377/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi tre EU-medlemsstater er medlemmer af Det Arktiske Råd, mens Island er i gang med tiltrædelsesforhandlinger. EU spiller en vigtig rolle i denne region og har allerede fælles kompetencer på en række områder samt eksklusive kompetencer inden for f.eks. fiskeri. Desuden spiller EU en førerrolle inden for visse politikker som f.eks. miljø og forskning i klimaændringer. Ud over denne situation er det nødvendigt at tage hensyn til, at nogle partnere i Arktis allerede er vigtige leverandører af energi, råstoffer og fisk til Europa. Deres mange forskellige ressourcer og potentiale med hensyn til alternative energikilder kan kun udvikles gennem en økosystematisk metode og med integrerede forvaltningsplaner. Også udviklingen af nye handelsruter kan gavne den europæiske økonomi i lyset af Europas privilegerede position som udbyder af tjenesteydelser som f.eks. GPS-dækning ved hjælp af Galileo-systemet.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om en bæredygtig EU-politik for Arktis. Jeg er enig i, at der er behov for en fælles, koordineret EU-politik for den arktiske region, hvor både EU's prioriteringer og de potentielle udfordringer og en strategi defineres klart under hensyntagen til de vedvarende og ikkevedvarende ressourcer i Arktis, klimaændringernes indvirkning på regionen og de forskellige geopolitiske vurderinger af Arktis i et større perspektiv. Arktis er en følsom region, hvor virkningerne af klimaændringerne er særligt synlige, og dette har alvorlige følger for andre regioner i verden. Derfor er den bedste beskyttelse af Arktis en langsigtet og ambitiøs global klimaaftale, men den hurtige opvarmning af Arktis gør det desuden nødvendigt at arbejde med eventuelle yderligere kortsigtede foranstaltninger for at begrænse opvarmningen af Arktis. Dette er særligt vigtigt i lyset af den stigende interesse i at udnytte ressourcerne. Vi må heller ikke glemme de oprindelige folkeslag, hvis økonomier i høj grad afhænger af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, og derfor er en reduktion af klimaændringerne og deres virkninger samt de oprindelige folkeslags ret til et ikkeforurenet naturligt miljø også et spørgsmål om menneskerettigheder.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Man skønner, at omkring en femtedel af verdens uopdagede kulbrinteressourcer ligger i Arktis. Denne region er også en meget vigtig rute for verdens skibsfart. Adgangen til og sikkerheden på disse transportruter er derfor af den allerstørste betydning. EU har ikke kystlinje mod dette hav, men europæerne påvirkes naturligvis i høj grad af, hvad der sker med Arktis. Derfor stemte jeg for denne beslutning, hvori man støtter en strategi for Arktis. EU skal spille sin rolle som verdensmagt ved både at varetage sine interesser i regionen og behovet for en forsvarlig global forvaltning af naturressourcer og af de miljøudfordringer, der uden tvivl vil opstå. I denne forbindelse henvises der specifikt til den rolle, som Islands tiltrædelse kan komme til at spille på dette område.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen om en bæredygtig EU-politik for Arktis, fordi klimaændringerne er den vigtigste drivkraft bag ændringer i både Arktis og andre steder. Der er bred enighed om, at Arktis er en region, der påvirkes tidligere og kraftigere af klimaændringer og forurening, der stammer fra den industrialiserede eller udviklede del af verden. Dette spørgsmål skal løses på globalt plan, fordi årsagerne ligger uden for Arktis, og vil efterhånden også påvirke hele verden. EU ligger allerede i førerfeltet inden for forskning samt miljø- og klimaændringspolitikker i international sammenhæng og vil fortsat gøre det. Når det er sagt og i lyset af det bidrag, som EU og medlemsstaterne allerede i dag yder til forskning, finansiering, påvirkning gennem EU-lovgivningen af miljø, klima, fiskeri osv. samt mulighederne for et fremtidigt samarbejde om spørgsmål som udviklingen af kortlægning og søfartssikkerhed, økonomisk udvikling og den slags, kan man konkludere, at EU kan yde et stort bidrag til den bæredygtige udvikling af Arktis. Denne region vil få stor betydning for en verden, der skal tilpasse sig klimaændringer, en voksende befolkning og knaphed på ressourcer.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Virkningerne af klimaændringer har større betydning for den arktiske region end nogen anden region. Vi skal bekæmpe konsekvenserne af ændringer, der påvirker områder lige fra miljø og klima til geopolitikken for skibsruter og forsyningssikkerhed med ressourcer.

Eftersom væksten i de nye økonomier fører til et stadig stigende behov for ressourcer, energi og mineraler, har EU en naturlig interesse i at garantere forsyningssikkerheden for de ressourcer og den energi, der er nødvendigt for Europas befolkning og erhvervsliv.

Det geopolitiske billede vil ændre sig betydeligt, hvis Islands tiltrædelsesforhandlinger med EU krones med held. Islands tiltrædelse vil også styrke EU's tilstedeværelse i regionen.

EU kan yde et betydeligt bidrag til den bæredygtige udvikling af Arktis, en region, som får stor betydning i en verden, der skal tilpasse sig klimaændringerne, en voksende befolkning og ressourceknaphed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Tre medlemsstater – Danmark, Sverige og Finland – er medlemmer af Det Arktiske Råd, hvor EU fungerer som observatør. I lyset af, at 40 % af verdens samhandel til søs udføres af EU's medlemsstater, er det vigtigt at garantere sikkerheden på de nye ruter gennem Arktis, navnlig for EU's medlemsstater. I lighed med ordføreren for denne betænkning mener jeg, at samarbejdet om at beskytte det skrøbelige miljø i Arktis, indbyggernes interesser og udviklingen i regionen er meget velkomment.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I den nuværende situation med prioritering af kampen mod klimaændringer, er forsvar for og fremme af den arktiske region af central betydning, ikke kun i miljømæssig henseende, men også med hensyn til økonomisk udvikling samt global stabilitet og sikkerhed. Dets potentiale i form af vedvarende energikilder og fisk er særlig vigtigt, hvilket betyder, at en bæredygtig udnyttelse af regionens naturressourcer er helt afgørende.

Men vi skal også fokusere tilstrækkeligt på de oprindelige folkeslags interesser i denne proces. I denne henseende kan og skal EU påtage sig den vigtige rolle med at beskytte disse oprindelige folkeslags kultur, sprog, skikke og livsbetingelser. Uden dette vil enhver interventionsstrategi til sikring af en utroligt vigtig region for verdens befolknings og planetens fremtid komme i fare. Jeg vil gerne understrege betydningen af at sikre de bedste betingelser for den videnskabelige forskning.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om en bæredygtig EU-politik for Arktis. Den arktiske region tiltrækker sig mere og mere opmærksomhed på grund af virkningerne af klimaændringerne, som især har udløst de forskellige udviklinger. Europa bærer ikke kun et vist ansvar som en at de største bidragydere til forurening og drivhusgasemissioner, men har også en særlig interesse i Arktis, fordi vi skal håndtere konsekvenserne af de ændringer, der finder sted der, fra miljø- og klimaændringsspørgsmål til geopolitik i forhold til skibsruter og forsyningssikkerhed for ressourcer. Det er vigtigt at formulere en EU-politik for den arktiske region med meget specifikke og omfattende forslag, lige fra inddragelse af den lokale befolkning i dialogen og stabilitet og sikkerhed i regionen til de miljø- og klimaændringsmæssige dimensioner af fremtidige projekter. De oprindelige folkeslag har ret til et ikke-forurenet naturligt miljø.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Regionen ved Det Nordlige Ishav får stadig større betydning, ikke kun for det europæiske kontinent, men for hele verden. De klimaændringer, der finder sted i Arktis, vil få kolossal betydning for hele menneskeheden. Det er absolut vigtigt at koncentrere indsatsen om videnskabelig forskning og at udvikle en plan for at kunne håndtere disse ændringer. Arktis er også et område med ressourcer som f.eks. kulbrinter og med mulighed for at udnytte vedvarende energikilder som vind- eller vandkraft.

En anden ressource af stor økonomisk betydning er fisk, som er af grundlæggende betydning for fødevaresikkerheden. Vi må heller ikke glemme de maritime transportruter, der letter den internationale samhandel og giver mange virksomheder mulighed for at klare sig bedre. På alle disse områder kan og skal EU yde et bidrag, bidrage til udviklingen af regionen og sætte nye standarder for bestræbelserne på at beskytte planetens miljø.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Arktis er rigt på ressourcer og energi og vil åbne nye sejlruter, der kan bruges af EU. Mineralressourcerne i området er værdifulde og skal behandles som sådan. Ved udvinding af råstoffer er det vigtigt, at økosystemet ikke påvirkes for kraftigt. De oprindelige folkeslag har også brug for særlig beskyttelse og hensyntagen. Arktis er en del af verdensarven og skal også betragtes som sådan. Derfor skal vi nu fokusere på at bevare denne arv, ikke på udvinding af ressourcer. Jeg støtter betænkningen om en bæredygtig EU-politik for Arktis af min kollega, hr. Gahler.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Det hedder i Gahler-betænkningen, at "de udfordringer, Arktis står over for, er globale, og at alle relevante aktører derfor bør inddrages". Spørgsmålet om den arktiske region kræver nu vores konstante opmærksomhed mere end nogensinde før på grund af de bekymrende problemer, der skyldes virkningerne af klimaændringerne. Arktis er geopolitisk en meget vigtig region, der skønnes at rumme en femtedel af verdens uopdagede kulbrinteressourcer. Det forhold, at tre EU-medlemsstater – Danmark, Finland og Sverige – er arktiske lande, er tegn på EU's interesse i at sikre, at der fremover tages større hensyn til miljøfaktorer end i øjeblikket. EU har altid kæmpet for miljøet og har gjort meget for at beskytte det gennem forebyggende foranstaltninger. Med resultatet af dagens afstemning her i Parlamentet bekræfter vi endnu en gang vores holdning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over forslaget om en EU-politik for Arktis, men enhver sådan politik skal tage hensyn til behovet for at beskytte det skrøbelige miljø i Arktis og understrege betydningen af den overordnede stabilitet og fred i regionen. Det skal understreges, at EU skal forfølge politikker, der sikrer, at man i foranstaltningerne over for miljøproblemer tager højde for interesserne hos indbyggerne i den arktiske region, herunder de oprindelige folkeslag, med henblik på at beskytte og udvikle regionen. Man skal også understrege lighederne i fremgangsmåde, analyse og prioriteringer mellem Kommissionens meddelelse og politikdokumenter i De Arktiske Stater og behovet for at medvirke til politikker, der respekterer interessen for bæredygtig forvaltning og udnyttelsen af landbaserede og marine, ikkevedvarende og vedvarende naturressourcer i den arktiske region, som igen leverer vigtige ressourcer til Europa og udgør en vigtig indtægtskilde for regionens indbyggere.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om en bæredygtig EU-politik for Arktis, hvor i man understreger behovet for at udvikle en dialog med de oprindelige arktiske samfund for at opnå større forståelse for deres livsbetingelser og kultur. Denne tanke, der gentages mange gange i teksten, er central. EU's interesser skal afspejle de oprindelige folkeslags interesser for at beskytte og udvikle den arktiske region. Vi opfordrer til specifikke foranstaltninger for at bevare disse folkeslags kultur, sprog og skikke, hvilket kræver en regelmæssig dialog mellem deres repræsentanter og EU-institutionerne. Vi opfordrer Kommissionen til at sikre de oprindelige folkeslags interesser, når den forhandler om handelsaftaler. Derfor beklager jeg EU-forordningen med forbud mod sælprodukter, der strider mod de arktiske samfunds interesser – for så vidt angår bæredygtig forvaltning af ressourcer – kultur og skikke. Denne forordning, som med rette er blevet anfægtet af Canada og Norge, undergraver EU's interesser i den arktiske region og bør efter min mening ophæves.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning anbefaler man en bæredygtig udnyttelse af Arktis, men fritager olie- og gasselskaberne for ethvert ansvar i denne i denne henseende. Man tager ikke højde for miljøaktivisternes bemærkninger om den udplyndring, der finder sted i denne region, som er af central betydning for menneskehedens overlevelse. Værre endnu overvejer man ingen steder at begrænse investeringerne i udnyttelsen af ikkevedvarende ressourcer i Arktis til fordel for forskning i vedvarende energi. Denne betænkning blåstempler miljøforbrydelser. Jeg vil stemme imod den.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbindelserne mellem EU og Arktis er indlysende, eftersom Danmark, Finland og Sverige er arktiske lande, og både Finland og Sverige ligger delvis inden for Polarcirklen. I lyset af EU's og medlemsstaternes bidrag til forskning og finansiering, påvirkningen gennem EU-lovgivningen om miljø, klima, fiskeri og lignende spørgsmål og ligeledes mulighederne for et fremtidigt samarbejde om spørgsmål som udvikling sikkerhed til søs og kortlægning, økonomisk udvikling og lignende spørgsmål, kan man konkludere, at EU kan yde et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling af Arktis. Denne region bliver af central betydning for en verden, der skal tilpasse sig klimaændringer, et stigende befolkningstal og ressourceknaphed.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Den arktiske region tiltrækker sig mere og mere opmærksomhed på grund af virkningerne af klimaændringerne, som især har udløst de forskellige udviklinger. EU bidrager betydeligt til klimaændringerne og skal derfor spille en førerrolle i kampen mod dette fænomen. På grund af det stigende behov for naturressourcer, navnlig i EU, udgør Arktis en vigtig og varieret mulighed for energiforsyning (gas, vedvarende energikilder), råstoffer og fisk. EU skal gennemføre politikker, der tager hensyn til en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcerne i regionen for så vidt angår miljø, sikkerhed og tilrettelæggelse. Islands ansøgning om EU- medlemskab sætter fokus på behovet for at indføre en politik for Arktis, der koordineres på europæisk plan. EU er ansvarlig for at finde den rette balance mellem miljøhensyn og kampen for at udnytte naturressourcer og for at tage hensyn til interesserne hos befolkningen, der lever i den arktiske region.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Arktis' kolossale mineralressourcer har gjort området til genstand for en ophedet diskussion. Det skønnes, at 90 mia. tønder olie alene ligger uberørt under isen. Det er klart, at det giver anledning til uro, når BP af alle virksomheder efter at have forårsaget oliekatastrofen i Den Mexicanske Havbugt sidste år nu får lov til at udvinde ressourcer i dette følsomme naturlige miljø, hvor forholdene er langt mere ekstreme end i Den Mexicanske Havbugt. Det forholder sig trods alt sådan, at den arktiske region allerede er det sidste hvilested for verdens kviksølvemissioner. I lyset af den globale opvarmning og de forventede konsekvenser kan dette problem ikke overvurderes. Jeg stemte for betænkningen, fordi den indeholder en korrekt fremstilling af de mange involverede faktorer.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Klimaændringerne har påvirket den arktiske region i de senere år og har sat fokus på det ansvar, som EU skal påtage sig for en så vigtig og påtrængende situation. Disse virkninger er kraftigere i Arktis end i andre regioner, og den stigende vandstand i havene og klimaændringerne er kun en konsekvens af de drivhusgasser, som EU konstant udsender. Jeg mener, at min stemme til fordel for en bæredygtig politik for Arktis er af afgørende betydning, fordi denne region skal sikres og beskyttes, fordi den har været udsat for katastrofale miljøpåvirkninger, der ikke stammer direkte fra dens eget område, men fra de mere industrialiserede europæiske lande. Problemet skal derfor løses på globalt plan, fordi årsagerne ligger uden for Arktis, men påvirker efterhånden hele planeten. Desuden har regionen kolossale naturressourcer i form af energikilder og mineraler, og EU har interesse i at garantere den nødvendige forsyningssikkerhed for Europas befolkning og virksomheder. Arktis er derfor en vigtig leverandør af energi, råstoffer og også fisk til Europa.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Parlamentets betænkning om Arktis, som det vedtog i dag, er et vigtigt skridt fremad for fastlæggelsen af retningslinjerne for EU's politik for den arktiske region. Klimaændringerne og den deraf følgende afsmeltning af polarisen forårsager ændringer i regionen og i de arktiske staters fokus, og disse har arbejdet hurtigt for at definere strategier for de muligheder, der opstår. Afsmeltningen af polarisen skaber nye muligheder for nye skibsruter og udnyttelse af naturressourcer. Jeg stemte for denne betænkning, fordi man heri fremhæver EU's ansvar i klimaændringsprocessen, der ændrer Arktis' fysiognomi samt behovet for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til afbødning af denne proces.

I betænkningen anerkender man også EU's legitime interesse i at spille en rolle på den nye scene og understreger nødvendigheden af at udnytte de muligheder, der opstår, ved at støtte en bæredygtig udvikling i dette område for indbyggerne, navnlig de oprindelige folkeslag. Det er også vigtigt at bemærke, at betænkningen signalerer behovet for at overholde den internationale lovgivning, først og fremmest vedrørende foranstaltningerne i Arktis og for det andet at anvende en samarbejdsbaseret metode for styringen af regionen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den arktiske region tiltrækker sig mere og mere opmærksomhed på grund af virkningerne af klimaændringerne, som især har udløst de forskellige udviklinger. Virkningerne her er mere omfattende end i andre dele af verden. Samtidig påvirker disse ændringer andre regioner i verden gennem stigende vandstand i havene på den ene side og konsekvenserne for de tilstødende regionale klimaer på den anden. Europa bærer ikke kun et vist ansvar som en at de største bidragydere til forurening og drivhusgasemissioner, men har også en særlig interesse i Arktis, fordi vi skal håndtere konsekvenserne af de ændringer, der finder sted der, fra miljø- og klimaændringsspørgsmål til geopolitik i forhold til skibsruter og forsyningssikkerhed for ressourcer.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne aftale, fordi klimaændringer og forurening, der stammer fra de industrialiserede dele af verden, desværre er nået til Arktis i et stykke tid nu. Dette område beskrives ofte som uberørt, men det har det desværre ikke været i mange år. Til forskel fra Antarktis er Arktis beboet og traditionelt er områdets naturressourcer blevet udnyttet til skade for miljøet.

I 1996 oprettede man i et forsøg på at styre fænomenet Det Arktiske Råd for at beskytte miljøet i denne region. Dets medlemmer omfatter tre EU-medlemsstater – Sverige, Danmark og Finland. De nye vækstøkonomier vil i stigende grad have behov for de ressourcer, der findes i rigt mål i Arktis. Energi, mineraler, fisk, gas, olie, vind- og bølgeenergi findes alle til overflod i regionen, hvilket gør den sårbar over for spekulation.

Betænkning: Traian Ungureanu (A7-0378/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning om en EU-strategi for Sortehavet. Jeg gør det for det første på grund af Kommissionens forslag om at udvikle strategien for etablering af klare mål og sektorpartnerskaber for at fremme fælles projekter blandt andre vigtige foranstaltninger. Den anden grund er, at ordføreren beskriver behovet for en ajourført vurdering af EU's aktiviteter i Sortehavsregionen. Den sidste grund er, at der er tale om en betydelig fragmentering i finansieringen af denne strategi, fordi den finansieres gennem forskellige instrumenter. For at bringe denne fragmentering til ophør foreslår man, at denne strategi får sin egen finansiering.

Jeg er også enig i anbefalingerne i denne betænkning om udvikling af en stærkere politisk ramme, herunder en integreret tilgang til denne region fra EU's side, som skal styrkes med gennemførelsen af en specifik handlingsplan med tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om en EU-strategi for Sortehavet. Jeg er enig i ordførerens synspunkt om, at i lyset af Sortehavsregionens strategiske betydning for EU og de temmelig begrænsede resultater af Sortehavssynergien bør man iværksætte en strategi for at styrke sammenhængen og synligheden af EU's foranstaltninger i regionen og sørge for, at EU's Sortehavsstrategi bliver en integrerende del af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske vision i bredere forstand. Tre år efter udformningen af Sortehavssynergien viser en analyse af den aktuelle situation først og fremmest, at man mangler et klart, dækkende og ajourført billede af de konkrete resultater af Sortehavssynergien. Derfor skal man gennem EU-strategien for Sortehavet indføre en stærkere politisk ramme og fremme EU's engagement i Sortehavsregionen. Jeg støtter holdningen om, at hovedmålene med en Sortehavsstrategi skal være at skabe et område med fred, stabilitet og fremgang i Sortehavsregionen, idet man ligeledes garanterer EU's energisikkerhed. Som følge heraf skal sikkerhed, god regeringsførelse, energi, transport, miljø samt socioøkonomisk og menneskelig udvikling betragtes som prioriterede foranstaltninger. Det er meget vigtigt, at sikkerhedsdimensionen af Sortehavet omfatter resolutte foranstaltninger til styrkelse af demokrati, god regeringsførelse og opbygning af statslig kapacitet.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I over 50 år har EU bragt fred og stabilitet til Vesteuropas befolkning. Men vi må ikke glemme, at vores nabolande fortsat plages af alvorlig uro. EU skal være opmærksom på denne situation og skabe fornyet dynamik til sin strategi for Sortehavsregionen. Denne beslutning er netop et sådant svar, og derfor stemte jeg for den. Der oprettes en ny budgetpost, hvor man vil prioritere finansieringen af mindre udviklingsprojekter og grænseoverskridende samarbejde, og det vil styrke de menneskelige ressourcer. Et system for tidlig varsling vil fungere som et konfliktforebyggende og tillidsskabende instrument i regionen ved at foregribe enhver eskalering af volden. I beslutningen henleder man endelig opmærksomheden på forlængelsen af havneaftalen for Ruslands Sortehavsflåde på Krim og de bekymringer, dette giver anledning til.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen om en EU-strategi for Sortehavet. Sortehavsregionens strategiske betydning for EU blev anerkendt i 2007 i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse til EU. Da udviklingen i denne region med dens strategiske placering ved skillevejen mellem Europa, Mellemøsten og Centralasien begynde at få direkte indflydelse på EU's indre anliggender, erkendte EU behovet for at overveje et øget engagement i området. Dette førte til lanceringen af en ny politisk fremgangsmåde over for regionen fra EU's side, som kaldes Sortehavssynergien. Formået med Sortehavssynergien er at udvikle det regionale samarbejde mellem EU og regionen og inden for regionen. Men man opnåede imidlertid langt mindre med hensyn til gennemførelsen, hvor områder som stabilitet, demokrati og god regeringsførelse synes at have oplevet mindre fremskridt i en situation med forringelser af det demokratiske styre i adskillige Sortehavsstater og krigen mellem Rusland og Georgien i 2008. Desuden står regionen fortsat over for følgende udfordringer: langstrakte konflikter, tendenser til militarisering og spredning af våben, overvågning til søs, smugleri og grænseoverskridende kriminalitet. Jeg mener, at for at opnå en effektiv gennemførelse er det nødvendigt at udforme mekanismer til regelmæssig rapportering, overvågning, evaluering og opfølgning. Desuden skal hovedmålene for en Sortehavsstrategi omfatte oprettelse af et område med fred, stabilitet og fremgang i Sortehavsregionen, idet man også garanterer EU's energisikkerhed. Som følge heraf skal sikkerhed, god regeringsførelse, energi, transport, miljø, socioøkonomisk og menneskelig udvikling betragtes som prioriterede foranstaltninger.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for Ungureanu-betænkningen, fordi jeg virkelig mener, at EU hurtigst mulig skal udforme en sammenhængende og synlig strategi for Sortehavsregionen. Strategien skal kædes tæt sammen med EU's naboskabspolitik, hvis udvikling fik et stort skub fremad under det tjekkiske EU-formandskab i første halvdel af 2009. Hovedprioriteringen for EU's Sortehavsstrategi skal være at sikre energiforsyningen til EU og tilhørende støtte til energiprojekter, som er i EU's interesse, og som fokuserer på at diversificere gasforsyningen til EU. Oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling Euronest er også vigtig og yderst nødvendig for EU's energisikkerhed.

Blandt de projekter, som Sortehavsstrategien skal bidrage til at gennemføre, vil jeg også medtage Nabucco-projektet, South Stream-projektet, projektet om at føre flydende naturgas (LNG) til Europa og udvikling LNG-terminaler i havnene i Sortehavet og ligeledes den paneuropæiske Constanta-Trieste-olierørledning. Kommissionen bør ikke tøve og bør indgå aftaler inden udgangen af 2011 med potentielle leverandørlande til Nabucco-rørledningen. I pakken af foranstaltninger vedrørende energiinfrastruktur, som Kommissionen har til hensigt at fremlægge i nærmeste fremtid, bør man lægge særlig vægt på ovennævnte energiprojekter i Sortehavsregionen. Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt at understrege det betydelige potentiale ved de vedvarende energikilder i Sortehavsregionen, som kan yde et betydeligt bidrag til EU's og hele verdens fremtidige energisikkerhed.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Sortehavet er til dels omgivet af EU's område og er hovedsageligt europæisk geografisk set. Til trods for Kommissionens meddelelse fra 2007 med titlen "Sortehavssynergien – nyt initiativ til regionalt samarbejde" indførte man straks efter dette tidspunkt foranstaltninger med henblik på at gennemføre en effektiv strategi for Sortehavets fremtid.

Derfor hilser jeg initiativet og vedtagelsen af denne betænkning velkommen, idet jeg udtrykker min kraftige støtte til den i håbet om, at de henstillinger, som Parlamentet netop har vedtaget, vil blive accepteret af Kommissionen, Rådet og vores naboer mod øst, som vi deles om forvaltningen af Sortehavet med, navnlig vedrørende fastfrosne konflikter, lukkede grænser og/eller ineffektive grænsekontroller, transport af energi samt sikkerhed og forsvar. Kun hvis der findes en løsning på disse spørgsmål, bliver det muligt at nå de to hovedmål i betænkningen, nemlig 1) fred, demokrati, stabilitet og fremgang i regionen og 2) energisikkerhed for EU.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg hilser dette beslutningsforslag og den parallelle betænkning fra Fiskeriudvalget velkommen. I begge betænkninger henviser man til Sortehavssynergien. Hvad angår det sydøstlige Europa er definitionen af synergi evnen hos en gruppe til at klare sig bedre end den bedste af de enkelte medlemmer. Tilsyneladende hersker der enighed blandt nogle her om, at det bedste enkeltmedlem af Sortehavssynergien er EU. Jeg vil advare mod denne overbevisning, navnlig med hensyn til fiskeri. Den fælles fiskeripolitik er slået fejl. Jeg vil gerne sige til mine kolleger fra Sortehavsregionen, at de skal tage ved lære af fejlene ved den fælles fiskeripolitik, undersøge de konsekvenser, som den nuværende ordning har haft på nærfiskeriet i Nordøstatlanten, og spørge sig selv, om dette er hvad de ønsker for Sortehavet. Sortehavsstrategien skal være baseret på områdets enestående kendetegn. Som vi har set, fungerer idéer, der passer til den ene del af Europa, ikke i andre dele.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Konflikten, som Rusland og Georgien var viklet ind i, er bevis på den potentielle ustabilitet i Sortehavsregionen og retfærdiggør til fulde, at EU vedtager en strategi for at håndtere de specifikke udfordringer i denne del af verden. Uanset de spændinger, der stadig findes der, er det også en region, der kan få en mere stabil og afbalanceret fremtid, og EU kan spille en vigtig rolle i denne stabiliseringsproces. I denne henseende er det ikke bare nødvendigt at indføre målsætninger, men også at give de ansvarlige for gennemførelsen af den europæiske strategi de menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer, så de kan udføre deres opgave på den bedst mulige måde. I lyset af deres geografiske situation, historie og særlige kendskab til regionen kan Rumænien, Bulgarien og Grækenland yde et værdifuldt bidrag til at sikre, at den nye strategi kan føre til gennemførelse af målsætningerne om at fremme fred, sikkerhed, demokrati, god regeringsførelse samt økonomisk, social og menneskelig udvikling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Sortehavets betydning for EU er velkendt, og det samme er de problemer med ustabilitet, der påvirker denne region. I en sammenhæng, der omfatter EU-medlemsstater – Bulgarien, Grækenland og Rumænien – sammen med Tyrkiet og forskellige stater i den tidligere sovjetblok, herunder Rusland, er Sortehavet vigtig for energiforsyningen og diversificeringen af gasforsyningen. Det er en strategisk forbindelse, der kæder Europa sammen med området ved Det Kaspiske Hav, Centralasien og Mellemøsten samt Sydøstasien og Kina. Blandt de mange forskelle og rivaliseringer er de tætte historiske og kulturelle bånd særlig vigtige, og det samme gælder den interkulturelle dialog og dialogen mellem trosretninger. I denne sammenhæng er der behov for et større engagement fra EU's side sammen med øget effektivitet ved udformningen af foranstaltninger, der kan bidrage til stabilisering og revitalisering af denne region i en proces, der skal omfatte alle de berørte lande.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning indeholder intet nyt. Strategierne og målene er de samme som dem, der har præget EU's såkaldte politik udadtil i en lang periode, nemlig kontrol med regionens naturressourcer, især olie og naturgas, som EU er afhængig af, sikring af leverancer uden problemer ud over at forsøge at sikre adgangen til regionens markeder og udnyttelse af arbejdstagerne.

Mekanismerne for gennemførelse af disse mål er også de samme, nemlig indblanding og gentagne forsøg på at begrænse disse landes nationale suverænitet gennem internationale kampagner styret af de store nyhedsbureauer og ikkestatslige organisationer finansieret med EU-midler, udviklingen i retning af militarisme og våbenkapløb som i forbindelse med den igangværende genoprustning af Georgien og søgen efter mennesker i disse lande, der til gengæld for fordele for sig selv eller de interesser, de tjener, forsvarer EU's og USA's og deres økonomiske grupperingers interesser ved at acceptere NATO's udvidelse mod øst og tillade oprettelse af amerikanske militærbaser i regionen, der har været benyttet som platform for forsyninger til NATO-tropper i Afghanistan.

Det er klart, at man ikke kan gå ad denne vej uden overraskelser: Imperialisme, enten USA's eller EU's, møder hård modstand fra befolkningen, som både her og i de berørte lande, organiserer sig for at forhindre et sådant tilbageskridt i historien.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om jeg mener, at hr. Ungureanu har gjort et godt stykke arbejde, mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt med en ny budgetkonto for Sortehavet. EU har mange prioriteringer, og alle nye investeringer skal afvejes nøje, selv om vi taler om områder af stor betydning på energiområdet. Derfor vil jeg stemme imod ovennævnte betænkning.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) I punkt 39 i denne betænkning erindrer man om målsætningen om at diversificere ruter. Man nævner specifikt den strategiske betydning af Nabucco-projektet.

Selv om jeg erkender betydningen af dette projekt, vil jeg gerne understrege behovet for at behandle andre projekter den sydlige korridor (ITGI, TAP og White Stream) som lige så vigtige. Jeg vil også gerne på ny bekræfte South Streams grundlæggende betydning med henblik på diversificering.

Rørledningen Constanta-Trieste er allerede blevet nævnt, og desuden skal vi også kommentere den grundlæggende rolle, som Samsun-Ceyhan spiller, og som hr. Öttinger har defineret som værende af grundlæggende betydning for at mindske trafikken i Bosporusstrædet og dermed også risikoen for miljøulykker i Sortehavet (Odessa-konferencen, 27. juli 2010).

Kun ved at medregne alle de mulige ruter og ikke kun nogle af dem kan vi i sidste ende nå målet om at diversificere energikilderne og gøre Europa energiuafhængigt.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om en EU-strategi for Sortehavet. Sortehavsregionens strategiske betydning for EU blev anerkendt i 2007 i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse til EU. Udviklingen i Europa, Mellemøsten og Centralasien begyndte at få direkte betydning for EU's indre anliggender, og EU erkendte behovet for at overveje et stærkere engagement i området. Dette førte til lanceringen af en ny politisk fremgangsmåde over for regionen fra EU's side, som kaldes Sortehavssynergien. Formålet med Sortehavssynergien er at udvikle det regionale samarbejde mellem EU og regionen samt inden for regionen. Jeg er enig i, at hovedmålene for en Sortehavsstrategi omfatter oprettelse af et område med fred, stabilitet og fremgang i Sortehavsregionen, idet man også garanterer EU's energisikkerhed. Som følge heraf skal sikkerhed, god regeringsførelse, energi, transport, miljø, socioøkonomisk og menneskelig udvikling betragtes som prioriterede foranstaltninger. Sikkerhedsdimensionen for Sortehavet skal omfatte resolutte foranstaltninger til styrkelse af demokrati, god regeringsførelse og opbygning af statslig kapacitet. Endelig er økonomisk, social og menneskelig udvikling inden for Sortehavsregionen en vigtig præmis for at kunne omdanne Sortehavet til et stabilt område i fremgang.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Sortehavsregionen er et strategisk område for Europa. Derfor er en styrkelse af samarbejdet på mange niveauer i EU's interesse. Hvis disse foranstaltninger skal lykkes, skal de være konsekvente og tage hensyn til de forskellige betingelser i de enkelte lande. Man skal også sørge for, at det ikke kun er os, der giver. Landene omkring Sortehavet har meget at tilbyde os i form af både energikilder og naturrigdomme. Jeg deler ordførerens frygt i forbindelse med manglen på en klar strategi over for disse lande. I denne situation kan Bulgarien og Rumænien, som allerede er med i EU, spille en vigtig rolle. Det er der, man har den bedste forståelse af regionens politik. Det sidste spørgsmål er Tyrkiet, og vi skal bestemt huske på Tyrkiet, fordi i modsætning til Europa er dette et land, der udvikler sig i et hæsblæsende tempo. Vi skal pleje dette partnerskab.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Som en strategisk bro, der forbinder Europa med Centralasien og Mellemøsten, er Sortehavsregionen af kolossal betydning for EU. Hvis vi til disse rent geografiske overvejelser lægger, at mange lande i regionen også er EU-medlemsstater, vil vi bedre kunne forstå, hvorfor Europa i mange år har arbejdet på at styrke forbindelserne med landene i dette område. I Ungureanu-betænkningen opfordres både Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at indføre en strategi for stadig tættere samarbejdsforbindelser mellem EU og Sortehavsregionen. Sådanne forbindelser skal imidlertid være underlagt strenge kontroller for at sikre en effektiv koordinering af aktiviteter og ansvarsfordelingen. Jeg mener rent faktisk, at succesen for et så vigtigt partnerskab til en vis grad afhænger af en fredelig løsning af de igangværende konflikter. Endelig vil jeg gerne fremhæve den del af betænkningen, hvor EU opfordres til at fremme strategier til at styrke institutionerne i landene i Sortehavsområdet, fordi jeg mener, at respekten for demokratiets behov skal danne grundlaget for sådanne forbindelser.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg anser den for kolossalt vigtig for Sortehavsregionen og EU. Diskussionerne om Sortehavssynergien startede i 2007. Forslaget om Donaustrategien blev udarbejdet i 2006. Donaustrategien vil være færdig i første halvdel af i år. Det er fint, at vi diskuterer Sortehavet nu, men jeg mener, at vi skal afslutte denne diskussion med et konkret forslag. Sortehavet kan bidrage til udviklingen af Donau. Donauregionen bidrager til udviklingen af Sortehavet. De to regioner er gensidigt afhængige. Derfor mener jeg, at man bør overveje en fælles fremgangsmåde. Et tema, der kan føre til umiddelbare resultater, er energi. De nye energikilder fra Det Kaspiske Hav og de nye ruter kan udvikle Sortehavsregionen og dermed også Donauregionen. Det vigtigste projekt i denne henseende er Nabucco-rørledningen. Derfor mener jeg, at der er behov for EU's støtte for at få afsluttet dette projekt.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man understreger, at hovedmålet for EU og medlemsstaterne i EU's strategi for Sortehavsregionen skal være at oprette et område med fred, demokrati, fremgang og stabilitet baseret på respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder og at garantere EU energisikkerhed, og man mener, at god regeringsførelse, retsstatsprincippet, fremme af respekten for menneskerettighederne, migrationsstyring, energi, transport, miljø og økonomisk og social udvikling bør være prioriterede aktioner.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) EU-strategien for Sortehavet er helt og holdent viet udviklingen af Nabucco-rørledningen og oprettelsen af et frihandelsområde, der garanterer EU's energisikkerhed og hegemoni over regionen. Kampen mod den nuværende miljøkatastrofe er trådt i baggrunden, og det samme gælder de sociale og økonomiske interesser for regionens befolkninger. Denne tekst er et imperialistisk manifest. Man gentager argumenterne i den propaganda, der anvendes af den opportunistiske georgiske regering, hvis antidemokratiske praksis ikke omtales, propaganda og trusler. Det er en provokerende tekst, og jeg vil stemme imod den.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Sortehavsregionen er vigtig for EU i strategisk henseende på grund af dens geografiske placering, der omfatter tre EU-medlemsstater – Grækenland, Rumænien og Bulgarien – og adskillige vigtige partnere, herunder Rusland og Tyrkiet. På den anden side fører bekymringer vedrørende sikkerhed og energiforsyning til et behov for et større engagement mellem EU og landene i regionen. Derfor er jeg enig i de vigtigste aspekter, der fremhæves i betænkningen, garantien for fred, demokrati og stabilitet i Sortehavsregionen og varetagelse af EU's energisikkerhed. Det vil helt klart være vigtigt at fremme forbindelserne mellem EU og Sortehavsregionen, idet parterne kan få gavn af dette og samarbejde mere effektivt.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Sortehavets strategiske betydning er nu veletableret. Som EU's nye grænse siden Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er det et område af indlysende geostrategisk interesse. EU har til hensigt at blive direkte og permanent involveret. Tyrkiet, Georgien og Ukraine har gentagne gange udtrykt deres appetit på medlemskab af EU. Kommissionen reagerede ved at offentliggøre sin meddelelse om Sortehavssynergien i 2007. Samtidig med at sikre stabiliteten i regionen opfylder meddelelsen ansøgerlandenes behov, idet disse både søger en euro-atlantisk forankring og en ramme for et forstærket samarbejde. EU skal fortsætte i denne retning. EU bør øge sit engagement i Sortehavet for at levere et positivt bevis på sit "blød magt"-diplomati. På den måde kan EU garantere, at der skabes et område med fred, stabilitet og fremgang og ligeledes opnå energiforsyningssikkerhed for EU.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen om en EU-strategi for Sortehavet er vigtig, og derfor er den også nødvendigvis meget omfattende. Den videre udvikling af synergien i Sortehavsregionen er vigtig, ikke kun af energistrategiske grunde. Vi har brug for nye impulser til moderniseringen af det økonomiske område og nye erhvervsinitiativer i Sortehavsregionen. Det er særlig vigtigt, at naturgasleverancerne til Europa sikres. Men uanset EU's bestræbelser må man ikke glemme de russiske interesser.

Rusland er en vigtig strategisk partner, hvis man ønsker at sikre en fredelig og fremgangsrig udvikling i Sortehavsregionen. At kritisere den forlængede udstationering af den russiske Sortehavsflåde er en unødvendig provokation. Alligevel har jeg stemt for betænkningen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) En anden grund til, at betænkningen er vigtig, er, at den refererer til Sortehavets betydning som naturressource og miljøsituationen i denne region. Man må heller ikke overse den hidtil usete stigning i fiskedøden, som man for nylig har konstateret i Sortehavet. De største forurenere, der påvirker biodiversiteten i havet, er floderne Dnieper, Don, Dniester og Donau (der sender 60 000 t fosfor og 340 t uorganisk kvælstof ud i Sortehavet hvert år). Andre faktorer, der bidrager til ødelæggelsen af Sortehavet, er overfiskeri og affaldsstoffer. En ekspertgruppe har skønnet, at alt liv under havet vil forsvinde helt fra Sortehavet om omkring 30 år på grund af hydrogensulfid. Jeg mener, at disse spørgsmål bør stå så højt som mulig på den europæiske dagsorden.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I 2007 anerkendte man Sortehavsregionens strategiske betydning for EU. Efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse blev en del af Sortehavet til et indre farvand i EU. Eftersom udviklingen i denne region, som rent geopolitisk ligger mellem Europa, Mellemøsten og Centralasien, også har betydning for EU's indre anliggender, er der behov for et stærkere engagement i området. Formålet er at udvikle det regionale samarbejde mellem EU og regionen og inden for regionen. Sortehavsregionen skal udvikles til et område med stabilitet, sikkerhed, demokrati og fremgang. Desuden etableres der fælles projekter såsom oprettelsen af et civilsamfundsforum for Sortehavsregionen, styrkelse af netværk for akademikere og studerende og oprettelse af et institut for europæiske studier i Sortehavsregionen. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Sortehavsregionen er vigtig for EU, og en region, der kræver en integrerende metode og større synlighed af EU's fremtidige aktioner. Det er nødvendigt at indføre demokratiske foranstaltninger i regionen, især med henblik på at skabe sikkerhed, stabilitet og fred samt skabe øget fremgang. Formålet med strategien er også at garantere EU's energisikkerhed. Med hensyn til udformningen af en strategi for Sortehavet som makroregion og dernæst for Donauregionen er forslaget fra Kommissionen i 2007 med titlen "Sortehavssynergien – nyt initiativ til regionalt samarbejde" (hvori man anerkender regionens strategiske betydning for EU) den bedste metode til at håndtere ovenstående spørgsmål. Desværre har resultaterne af Sortehavssynergien hidtil været temmelig begrænsede. Desuden findes der ikke noget klart og omfattende billede af resultaterne af de nuværende resultater af gennemførelsen i lyset af den konstante kritik af, at EU mangler en sammenhængende vision, og at strategien er for fragmenteret. Derfor skal EU-strategien, som ordføreren siger, samtidig med at bygge videre på resultaterne af Sortehavssynergien føre til en stærkere politisk ramme og fremme EU's engagement i Sortehavsregionen. Som med EU-strategien for Østersøregionen og Donauregionen vil en vellykket gennemførelse afhænge af en god dialog på alle niveauer af det regionale samarbejde, fordi denne dialog vil føre til forslag om hensigtsmæssig og regelmæssig rapportering, overvågning, evaluering og opfølgningsmekanismer.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Sortehavsregionens strategiske betydning har nu været anerkendt siden 2007. Med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU begyndte Sortehavet at få direkte indvirkning på EU's indre anliggender, og derfor er der behov for et større EU-engagement i området. Efter min mening er gennemførelsen af en strategi til udvikling af et øget samarbejde mellem EU og regionen et mål, som EU hurtigst mulig skal opstille for sig selv. Dette initiativ, som kaldes Sortehavssynergien, kan omdanne regionen til et område med stabilitet, sikkerhed, demokrati og fremgang. I lighed med Parlamentet stemte jeg for oprettelsen og lanceringen af Sortehavssynergien. Jeg mener, at den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling af regionen kan fremmes med respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder, gennem en yderligere liberalisering af samhandelen og en intensivering af samhandelen inden for regionen. Hvad angår udvikling og øget integration mellem medlemsstaterne tilskynder jeg med min stemme til vækst og udvikling i Sortehavsregionen ved hjælp af en handlingsplan, der indeholder klare mål og flagskibsinitiativer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at udarbejde en strategi for Sortehavsregionen sideløbende med revisionen af EU's naboskabspolitik og dermed definere en integrerede og omfattende EU-tilgang til udfordringerne og mulighederne i regionen med en detaljeret handlingsplan, klare mål, flagskibsinitiativer og benchmarks. Vi mener, at strategien vil sikre en effektiv koordinering af aktiviteterne og opgavefordelingen. Desuden gentager Parlamentet sin opfordring til Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om udførelse af regelmæssige revisioner af strategiens gennemførelse gennem indførelse af konkrete mekanismer for overvågning, evaluering, opfølgning og rapportering, og tilskynder til, at de relevante udvalg i Parlamentet skal høres på centrale tidspunkter i denne proces.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Som følge af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse til EU i 2007 blev dele af Sortehavets strande en del af Europa. Samme år oprettede man en ny europæisk politik ved navn Sortehavssynergien, hvor man arbejder på at fremme stabilitet, sikkerhed, demokrati og fremgang i regionen.

Allerede i 2008 udtrykte Parlamentet sin støtte til oprettelsen af synergien og bad ligeledes om, at der blev udarbejdet en detaljeret handlingsplan for området med en række konkrete mål. Desværre har projektet tilsyneladende hidtil været en delvis fiasko, til dels på grund af manglende synlighed af de midler, der var til rådighed. Derfor skal der hurtigst mulig oprettes en specifik budgetkonto til den. Den skal omfatte klare regler for udbetaling af midler, så man kan fokusere på kravene og de særlige kendetegn i regionen.

Vi skal i højere grad inddrage de lokale myndigheder, erhvervslivet og de ikkestatslige organisationer i området. Potentialet for økonomisk og social vækst i Sortehavsregionen skal udvikles begyndende med områder som livslang uddannelse og justering af uddannelserne til arbejdsmarkedets krav samt planlægning af en interregional handelsstrategi, der kan øge omfanget af den internationale samhandel.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Sortehavets strategiske betydning med hensyn til energi, handel og transport kan nogle gange medføre, at miljøhensynene skubbes i baggrunden. I sin meddelelse fra 2007 om Sortehavssynergien skrev Kommissionen, at "EF-tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening er en prioritet". I 2008 bekræftede Kommissionen, at den var "i færd med at undersøge, på hvilke betingelser Det Europæiske Fællesskab kan tiltræde konventionen". I betænkningen, som vi har stemt om i dag, bekræfter man på ny denne konventions betydning, og jeg vil gerne gentage, at det er nødvendigt, at Kommissionen fortsat arbejder i retning af EU's fulde tiltrædelse af konventionen. Vi skal samarbejde med andre partnere under disse rammer for at sikre den fuldstændige gennemførelse af miljøbeskyttelsesforanstaltningerne, som regionen har så stærkt brug for.

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Jeg mener, at betænkningen, som er rettet mod udviklingen af Sortehavsregionen under den relevante EU-strategi, fortjener støtte. Jeg anser det for vigtigt, at EU udarbejder en handlingsplan vedrørende Sortehavssynergien. At opnå fred og stabilitet i regionen er efter min mening et prioriteret mål og at garantere energisikkerhed gennem Nabucco-projektet er heller ikke af ringe betydning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Sortehavsregionen er af stor strategisk betydning for EU. Dette skyldes dens geografiske placering, idet tre EU-medlemsstater, nemlig Grækenland, Rumænien og Bulgarien, et kandidatland, Tyrkiet, og seks partnere, herunder Rusland, støder op til det. Bortset fra dette kræver udfordringerne med hensyn til sikkerhed og energiforsyning, at EU engagerer sig mere i forbindelserne med landene i denne region. Derfor tilslutter jeg mig de ønsker, der kommer til udtryk i det dokument, vi vedtog i dag, og som falder i to kategorier, nemlig at garantere fred, demokrati og stabilitet i Sortehavsregionen og at garantere EU's energiforsyningssikkerhed. Jeg mener, at det ud fra et regionalt synspunkt er nødvendigt at skabe synergier og intensivere samarbejdet ved at skabe et mere effektivt partnerskab med hensyn til transport og energi med henblik på en øget diversificering af forsyningskanaler og -kilder. Det vil helt klart være fordelagtigt med en styrket dialog mellem EU og Sortehavsregionen, eftersom de forskellige parter vil kunne få gavn af et mere effektivt samarbejde.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om EU's strategi i Sortehavsregionen. De hidtidige foranstaltninger i det østlige europæiske Middelhavsområde var ikke koordineret, og de opnåede resultater har været marginale. Sortehavsregionen har i mange, mange år været præget af bilaterale konflikter. Eftersom to EU-medlemsstater grænser op til Sortehavet, og regionen derfor er blevet en af EU's direkte naboer, skal EU engagere sig tættere i den regionale dialog med henblik på at fremme politisk stabilitet i regionen. Samarbejde om etablering af regionale strukturer vil også gavne miljøsituationen, som i øjeblikket giver anledning til stor bekymring. EU skal yde aktiv støtte for at få indflydelse på balancen mellem økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse. Europa har trods alt også interesser, som vi forfølger i Sortehavsregionen. Området er en integrerende del af EU's energistrategi, så denne nye strategi er et led i gennemførelsen af den overordnede energistrategi og vil skabe synergi og kontinuitet i vores arbejde på europæisk plan.