Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 3. februar 2011 - Bruxelles

9. Stemmeforklaringer

  Formanden. – Vi går nu over til stemmeforklaringerne.

Mundtlige stemmeforklaringer

Indstilling ved andenbehandling: Charles Goerens (A7-0009/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg undlod at stemme, fordi Rådet den 14. januar fornyede foranstaltningerne mod Côte d'Ivoire på baggrund af den alvorlige situation efter afholdelsen af præsidentvalget sidste år. Jeg må sige, at disse foranstaltninger blev vedtaget på grund af personer og enheder, der var imod den demokratisk valgte præsident eller ikke underkastede sig hans autoritet. Disse enheder omfattede de autonome havne i Abidjan og San Pedro samt en række banker.

Formålet med initiativet er udvikling og fremme af international handel med henblik på at skabe udvikling. Programmet er målrettet mod fysiske og juridiske personer. Bilag I til initiativet omfatter Côte d'Ivoire, men den afgørelse, jeg lige har omtalt, er ikke nævnt, og derfor undlod jeg at stemme.

Jeg anmoder også formanden for dette møde om at forbedre Parlamentets image, fordi situationer som den, vi oplever i dag og på alle plenarmøder, på ingen måde bidrager til det image og den præstige, vi søger at formidle. Det er uacceptabelt, at der er grupper, som ler og ikke hører efter, når et medlem taler. De kunne ligeså godt være udenfor. Da jeg har muligheden i dag, vil jeg anmode alle, der fungerer som formand for disse møder, om at forbedre Parlamentets image, som er skadeligt for europæisk politik.

  Formanden. − Som De ved, har hr. Swoboda en arbejdsgruppe, som undersøger vores forhandlinger på plenarmødet, og jeg vil gøre ham opmærksom på Deres indvending. Jeg vil også gøre Dem opmærksom på, at De altid kan afgive Deres stemmeforklaring skriftligt, hvis De ønsker det.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg har bedt om ordet i omkring 10 minutter. Jeg vil gerne have ført til protokols, at det rumænske medlem bag mig, hr. Becali, ikke var til stede under de sidste afstemninger, men dette kan ses på videooptagelserne. På trods af dette stemte hans assistent eller sekretær her med hr. Becalis kort som medlem af Parlamentet. Jeg vil gerne spørge Dem, hr. formand, om dette er i overensstemmelse med reglerne, og hvilke sanktioner denne ekstreme rumænske politiker kan forvente, fordi hans assistent stemte på hans vegne, såfremt det ikke er i overensstemmelse med reglerne.

  Formanden. − Dette er en meget alvorlig sag, De nævner, og Præsidiet vil undersøge sagen.

Indstilling ved andenbehandling: Barbara Lochbihler, Kinga Gál (A7-0014/2011)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Hvis vi vil fortsætte ad den kurs, vi udstak i 2006, og gøre EU's eksterne bistand mere effektiv og gennemsigtig, er vi nødt til at udrydde den inkonsekvens, der er konstateret med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende EU's finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter.

Ændringen af forordningen er i den henseende nødvendig og kommer i rette tid. Kommissionen skal have mulighed for at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvad angår strategidokumenter, da disse strategidokumenter supplerer forordning (EF) nr. 1889/2006 og finder generel anvendelse.

Jeg håber, at der vil blive afholdt passende høringer under det forberedende arbejde, og frem for alt at de vedtagne ændringsforslag vil sikre Parlamentet passende instrumenter, så det kan overvåge og påvirke de foranstaltninger, som Kommissionen vedtager. Kun på den måde kan vi sikre, at EU's politik for ekstern bistand fungerer legitimt og demokratisk.

Indstilling ved andenbehandling: Helmut Scholz (A7-0005/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Det er efter min mening i EU's interesse, at vi indgår aftaler af denne form ved hjælp af instrumenter til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande. Det skal også fremhæves, hvor mange lande der er anført i bilaget. Jeg vil derfor gerne have betydningen af dette initiativ ført til protokols.

Henstilling: Francesca Balzani (A7-0002/2011)

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg glæder mig over den aftale, der er opnået i den langvarige og bitre retlige strid om handelen med bananer, og som har løst op for langvarig usikkerhed og ustabilitet i de bananproducerende og -eksporterende lande.

Aftalen om bananer vil også have betydelig indvirkning på andre udviklingslande, der søger at eksportere bananer, og vi skal hjælpe disse lande med at tilpasse sig de betydelige ændringer i konkurrenceforholdene på verdensmarkedet.

Ledsageforanstaltningerne skal derfor også omhandle de hastende problemer vedrørende de sociale konsekvenser af tilpasningen. Jeg er derfor enig i forslaget om at undersøge konsekvensen af denne aftale for de berørte regioner med henblik på at fastlægge effektive foranstaltninger til afbødning af de uønskede virkninger.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) (Begyndelsen af talen mangler) banankrig, som næsten blev større end livet, at det er fremragende, at den nu er afsluttet. Det er helt rigtigt, at vi ikke kan tillade, at universelle handelsregler overtrædes. Det er absolut korrekt, at WTO har grebet ind, og vi i Parlamentet og EU har også handlet korrekt. Det betyder, at systemet med særbehandling, som nogle af AVS-landene har modtaget, afskaffes.

Det er naturligvis rigtigt, at vi skal sikre, at reglerne om fair play bevares på markederne, men vi skal også overholde vores princip om at behandle alle producenter ens. Siden 1993 har landene i importordningen nydt enorme fordele, og i den tid har de haft chancen for at få styr på tingene og udvikle deres egen bananproduktion. Det betyder, at de også bedre kan klare sig under ægte konkurrence og ikke blot er afhængige af særlig bistand.

Jeg stemte derfor for denne ændring, og jeg lykønsker Kommissionen og EU med nu at have afsluttet banankrigen.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Handelsstriden vedrørende bananer har været en af de længste og måske vanskeligste i WTO's historie, og det er en tvist, hvor EU har haft helt og aldeles uret. EU's politik har været at begunstige producenter i en række tidligere kolonier på bekostning af principperne om fri handel, som naturligvis formelt er omhandlet i Romtraktaten.

Denne politik har været til skade for alle. Den har været til skade for de europæiske forbrugere, der har skullet betale meget højere priser. Den har været til skade for eksportørerne. Den har været til skade for den internationale harmoni og fællesskabet mellem nationerne, og den har været til skade for de mennesker, den formelt blev udformet for at beskytte. De tidligere britiske og franske besiddelser er nu i sandhed blevet afhængige, idet de blev bundet til en kunstig og uproduktiv eksport, hvor de i stedet kunne have spredt deres økonomier og opnået bredere integration i verdensøkonomien.

Der er endnu en ting i den forbindelse, der ikke er nævnt i nogen af forhandlingerne. EU har på skændig vis lagt pres på bananproducenter for at få dem til at danne politiske og økonomiske unioner som efterligninger af EU-modellen, hvilket virkelig ikke angår os. Hele pointen med fri handel er at udveksle på grundlag af forskelle, ikke at sælge bananer til hinanden og for del sags skyld ikke have en kunstig toldunion mellem de industrialiserede økonomier i Europa.

Betænkning: Karl-Heinz Florenz (A7-0229/2010)

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Hr. formand! Under forhandlingen om direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr i Parlamentet blev der indført en række ændringer, som forbedrer direktivet. Jeg stemte for den ændrede version af dette vigtige direktiv. Direktivet giver producenter af elektrisk udstyr mulighed for at give kunder, der køber det pågældende udstyr, oplysninger om omkostningerne ved miljøvenlig indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet.

Det øger gennemsigtigheden på markedet ved at give information til de relevante organer, distributører, eksportører eller kunder. Det fremmer bevidstheden om og accepten af genanvendelse samt refusion af omkostninger. Det er vigtigt, at industriens finansielle forpligtelser koncentreres om udviklingen af en effektiv indsamlingsordning for affald af elektrisk udstyr og ikke om betalingen af sanktioner, fordi de ikke har opfyldt målene om indsamling, hvis infrastrukturen til affaldsindsamling er utilstrækkelig i en region.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Den dynamiske udvikling og det teknologiske fremskridt i de europæiske lande har desværre også mindre ønskværdige konsekvenser. Den enorme vækst i affald af elektronisk udstyr er det mest synlige eksempel på dette. Vi bruger systematisk alle tænkelige former for elektroniske apparater, og vi udskifter dem stadig hurtigere med nye, men vi tænker ikke på behovet for at gøre de samle sikre. Dette kan ikke undgå at have indvirkning på det naturlige miljø.

Jeg håber, at revisionen af lovgivningen om indsamling og behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr vil gøre det muligt at øge mængderne af nyttiggjorte værdifulde materialer, fordi det ud over miljøfordele vil sikre økonomisk gevinst. Den høje procent for særskilt indsamling, der foreslås af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, vil sikre, at vi fastholder disse materialer, så de kan genbruges.

Jeg er enig i, at det er afgørende, at vi standser den ulovlige eksport af affald af elektrisk og elektronisk udstyr til tredjelande. Jeg forventer også en reduktion i oplagringen af affald fra én medlemsstat på andre medlemsstaters område – en praksis, der ikke altid er i overensstemmelse med lovgivningen.

  Formanden. − De har vist betrådt nye stier. Det er første gang, jeg har hørt et medlem læse en tale op fra en iPad.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Affald respekterer ikke grænser, og det gælder navnlig for affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Det er derfor afgørende, at bestemmelserne om bortskaffelse og genanvendelse af affald harmoniseres på tværs af og inden for EU's medlemsstater, og navnlig at eksporten af affald, som ikke er omfattet af bestemmelser om certificeret og miljørigtig bortskaffelse, stoppes.

Jeg vil til sidst anmode om, at vi undersøger effektiviteten af vores beslutninger, så vi kan sikre, at vores hensigter bliver til virkelighed.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Mængden af affald af elektrisk og elektronisk udstyr vokser voldsomt i EU, og den ineffektive bortskaffelse og uprofessionelle indsamling af affaldet repræsenterer et alvorligt problem for miljø og menneskers sundhed og et tab af råmaterialer og ressourcer, som ikke er uudtømmelige.

De nye oplysninger, der er kommet frem via anvendelsen af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, viser, at visse dele af denne retlige foranstaltning bør ændres, idet de indtil videre har forårsaget betydelige problemer for den praktiske gennemførelse. Jeg er derfor enig i de bestemmelser, der pålægger producenter og forbrugere et større ansvar for den korrekte bortskaffelse af sådant udstyr.

Med hensyn til det nuværende mål vil jeg dog sige, at dette mål ikke tager højde for de meget forskellige økonomiske forhold i de forskellige medlemsstater. En procentdel baseret på markedsmængder over en vis periode ville efter min mening være en bedre metode til at tage højde for de særlige omstændigheder i medlemsstaterne og deres specifikke situation på markedet for elektriske produkter.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Vi har stemt, og jeg stemte for dette initiativ vedrørende affald af elektronisk udstyr. Vi har drøftet indsamling, behandling, forbud og ulovlighed, men jeg vil gerne have det ført til protokols i Parlamentet, at vi måske burde overveje noget, som har været genstand for undersøgelser i nogen tid. Hvorfor går materialer, der kunne være nyttige og holde i længere tid, i stykker på en måde, der er forventelig og planlagt, efter en bestemt periode?

Netop i denne uge har jeg udarbejdet en række spørgsmål til både Rådet og Kommissionen med henblik på at få dem til at undersøge, om visse virksomheder i virkeligheden træffer overvejede beslutninger om dette, og om den mængde affald af elektronisk udstyr, der genereres på europæisk og globalt plan, derfor kunne begrænses ved at begrænse denne form for praksis.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg vil først lykønske min ven og kollega, Karl-Heinz Florenz, med denne betænkning. Alt, hvad han gør, er omhyggeligt og praktisk, og det gælder også denne betænkning.

(EN) Som det er blevet sagt, lever vi i en elektronisk alder, hvor nye gadgets kommer på markedet næsten dagligt, og hvor mange af disse elektriske produkter og gadgets har meget begrænset holdbarhed, så opgradering eller bortskaffelse er nødvendig. Disse forslag kommer i den henseende på det rigtige tidspunkt.

Bemærkningen om det indre marked er bestemt også meget vigtig. Vi taler om det, men det er langt fra fuldendt.

(GA) Jeg mener derfor, at denne betænkning repræsenterer et betydeligt fremskridt i indsatsen for at løse disse problemer, og jeg glæder mig over den og stemte med glæde for den.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag har vi vedtaget beslutningen om affaldsproblemet i Campania, som burde få os alle til at arbejde for at forhindre miljøkatastrofer som den.

Vi kan være tilfredse med os selv i dag, fordi vi på plenarmødet har vedtaget en foranstaltning som denne, der betyder, at udviklingen af en genanvendelses- og genbrugskultur i en tid med globalisering skal fremmes og understøttes på enhver mulig måde for at sikre, at de europæiske borgere, der nu er fritaget for arbejdet med at producere de varer, der er inden for alles rækkevidde, er bevidste om deres reelle værdi.

Hr. Florenz' betænkning om genbrug af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som vi stemmer om i dag, er vigtig – ikke kun for den miljømæssige bæredygtighed i Europa, men også i en anden henseende, nemlig tabet af råmaterialer. Effektiv og innovativ brug af materialer og ressourcer er faktisk et centralt spørgsmål i den globaliserede økonomi. Det er derfor efter min mening positivt, at vi fastlægger ambitiøse mål for os selv, og at de faktiske omkostninger ved et produkt skal angives, så forbrugerne blive bevidste om dem.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at støtte Parlamentets ambitiøse betænkning, som sender et stærkt budskab til regeringerne i hele EU. Betænkningen fastholder princippet om, at forureneren betaler, og det gør den på en forholdsmæssig måde.

Jeg glæder mig over ændringsforslaget fra ALDE-Gruppen, som fritager mikrovirksomheder, dvs. virksomheder med under 10 ansatte og med en omsætning under 2 mio. – fra kravet om at tilbagetage meget små mængder affald. Det sikrer, at små forretninger med pladsmangel ikke overbebyrdes af urimelige krav.

Til de medlemmer, der klager over omkostningerne ved dette forslag – og der var nogle – vil jeg sige, at vi har ikke ret til fortsat at bruge denne planets svindende ressourcer. Vi har pligt til aktivt at fremme genbrug og genanvendelse og gøre enhver mulig indsats for at mindske tabet af vores stadig mere knappe råmaterialer.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! På ture rundt i de smukke græsklædte bakker og skove i min valgkreds i South East har jeg bemærket små dysser ved vejsiden af hvidevarer og andre kasserede elektriske produkter. Disse små dysser er et synligt monument for loven om utilsigtede konsekvenser. Et direktiv, der har til formål at tilskynde til genanvendelse, er endt med at tilskynde til ukontrolleret bortskaffelse.

Som følge deraf har det fordærvet den traditionelle opfattelse af ejendomsret. I henhold til vores traditionelle opfattelse af ejendomsret er det mit ansvar, hvis De sælger mig noget, og jeg køber det fra Dem. Der er ingen restforpligtelse for Dem til at genanvende. Det frie marked vil generelt genanvende disse ting, og der er disse fantastiske mennesker – de såkaldte skrothandlere – der gør det ganske gratis. Nogle gange betaler de endda et gebyr til Dem for at gøre det. Dette er dog ingen trøst for mine vælgere, der tænker på, hvordan de skal slippe af med deres hvidevarer.

En af mine vælgere kontaktede mig i sidste uge og spurgte, hvordan hun skulle komme af med sit køleskab. Jeg kunne kun foreslå, at hun gav det til sin svigermor.

Forslag til beslutning (RC-B7-0078/2011)

  Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Jeg er frygtelig skuffet over den måde, som EU's vigtigste udenrigspolitiske repræsentant, Baroness Ashton, har været handelslammet på under forhandlingerne i forbindelse med krisen i Mellemøsten. At stå side om side med dem, der kæmper for demokrati og frihed, burde være en selvfølge for os i Europa. Vores fælles Parlament og vores fælles Union er resultatet af vores arbejde for aldrig nogensinde at være tvunget til igen at opleve rædslerne fra totalitære regimer. Med dette beslutningsforslag vil vi påtage os vores del af ansvaret for dette og vise, at vi er villige til at støtte kampen for demokrati og frihed i Mellemøsten. Det er derfor endnu mere beklageligt, at Kommissionen og Rådet ikke har kunnet påtage sig deres del af ansvaret. Vi oplever forandringens vinde i Mellemøsten. Befolkningerne der råber om hjælp, og vi har pligt til at yde denne hjælp. Der kræves specifikke foranstaltninger fra vores side i form af forsyning af fødevarer, medicin og hjælpearbejdere. Der er behov for det nu. Samtidig skal vi naturligvis hjælpe med at opbygge demokratiske samfund med retssikkerhed i Tunesien og Europa. Halvdelen af medlemsstaterne i EU er gået fra diktaturer til demokrati og frihed. Hvad er det, der gør det så vanskeligt at sige, at det samme kunne være tilfældet for befolkningerne i Mellemøsten?

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at opstanden blandt de yngre generationer, der ryster Tunesien, kan have betydelige følger for EU. Det er der mange gode grunde til, herunder formuleringen af den nye handlingsplan EU-Tunesien for perioden 2011-2016 og først og fremmest regulering af migrantstrømmene.

For kun en måned siden vedtog Parlamentet en vigtig foranstaltning – den første retsakt under Lissabontraktaten – om menneskehandel. Enhver stigning i strømmen af ulovlige migranter skal imødegås med beslutsomhed. Til det formål har vi brug for en europæisk aftale, der dækker Middelhavets sydlige kyster, herunder Tunesiden og Ægypten. For at opnå det skal delegation rejse til Tunesien og overvåge processen for fuld demokratisering, hvilket den også har gjort i dag, men vi skal samtidig give Tunesien en reel chance gennem konstant og varig støtte til opnåelse af fuldt demokrati.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne have ordet igen i forbindelse med stemmeforklaringerne, fordi jeg desværre ikke havde lejlighed til at tale i går.

Jeg vil udtrykke min beundring for Tunesiens befolkning, der har bortfejet et diktatur med fredelige midler, og jeg håber, at overgangsregeringen i Tunesien vil se vores beslutning som en chance til at bevæge sig mod demokrati.

Samtidig vil jeg igen undskylde over for Tunesiens indbyggere, fordi EU og dets politikere tydeligvis ikke var forberedte på dette pludselige retningsskifte. Vi har undervurderet befolkningens magt, hvis jeg må udtrykke det på den måde, og vi skal benytte denne lejlighed til at sikre, at vi i fremtiden bliver bedre til at analysere situationen og reagerer effektivt ved sådanne begivenheder, hvis det er nødvendigt.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! De nylige begivenheder i Tunesien og nu i Ægypten har vakt hele verdens opmærksomhed. Borgernes demonstrationer i disse lande mod de hårde magthavende regimer har dog bragt håb om permanent politisk forandring.

For at den systemændring, der er begyndt i Tunesien, kan fortsætte fredeligt, er det afgørende med fuld støtte fra det demokratiske Europa. Jeg føjer min stemme til appellen fra formanden for Parlamentet, hr. Buzek, og opfordrer til, at vi træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre afholdelsen af fuldt demokratiske valg i Tunesien og dannelsen af en national samlingsregering.

Jeg støtter også opfordringen fra Den Interparlamentariske Delegation for Forbindelserne med Maghreblandene til gennemførelsen af en uafhængig undersøgelse med henblik på at fastslå, i hvilket omfang Tunesiens ledere er ansvarlige for brugen af vold og blodsudgydelserne. Samarbejde og udvikling af gensidige forbindelser på lige vilkår med Tunesien vil gavne borgerne i både Europa og Tunesien. I dag stemte jeg derfor for beslutningen – et dokument, der indeholder detaljerne om udsigterne for dette samarbejde.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg har aldrig været ven med hverken hr. Ben Ali eller hr. Mubarak. Jeg bød dem ikke velkommen med en omfavnelse og et hengivent klap på skulderen, som præsident Sarkozy plejede at gøre. Jeg bød ikke deres partier velkommen i den politiske sammenslutning, som jeg og mine politiske kolleger tilhører, i modsætning til socialdemokraterne – idet hr. Gbagbos parti i Côte d'Ivoire, hr. Ben Alis parti og hr. Mubaraks parti alle var med i Socialistisk Internationale.

Det betyder derfor, at jeg med større berettigelse kan sige, hvor stor afsky – i mangel på et bedre ord – jeg føler over den behandling, disse personer får i dag, uden at jeg på nogen måde blander mig personligt i den politiske situation i disse lande. Jeg respekterer princippet om ikke-indblanding for meget til det. Jeg var ikke en af dem, der inviterede hr. Ben Ali til Parlamentet. Hvis De vil kritisere hr. Ben Ali, skulle De have gjort det ved den lejlighed. Det er for nemt at kritisere disse personer, efter at de er faldet.

I hele Mellemøsten og i hele verden er man klar over, at vesten i dag ikke støtter sine venner, og De kan være forvisset om, at der er få kandidater, der ønsker vores venskab i fremtiden.

  Formanden. − Vi mener ikke, at hr. Ben Ali nogensinde er blevet inviteret til Parlamentet, men under alle omstændigheder kommer han ikke nu – gudskelov.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Situationen i Tunesien har ganske givet overrumplet EU. Vi skal blot se på den behandling, som hr. Ben Ali har fået i de seneste måneder. Vi er igen kommer for sent, fordi EU ikke meldte ud med stærk støtte til befolkningen i Tunesien, som ønskede at afskaffe et diktatur, der havde hersket i så mange år, og at opnå frihed og demokrati.

Jeg opfordrer derfor Baroness Ashton til, at EU involverer sig yderligere, og at hun opretter den taskforce, der er omhandlet i beslutningen, og som Parlamentet skal inddrages i, så tuneserne kan afholde demokratisk valg, etablere institutioner i landet og få deres frihedsrettigheder tilbage.

Jeg vil sige, at dette er fremtidens politik. Fremtidens politik i det 21. århundrede baseres på dialog og forhandling, så alle borgeres forhåbninger inddrages i de demokratiske processer. Jeg mener endvidere, at vi skal overveje, om vi i EU virkelig behandler alle lande på lige fod, når vi medtager bestemmelsen om respekt for menneskerettigheder.

  Formanden. − Som De er bekendt med, sender Parlamentet en delegation ledet af hr. Salafranca til Tunesien i dag, og de rapporterer tilbage i næste uge.

  Ashley Fox (ECR). – (EN) Hr. formand! Begivenhederne i Tunesien tjener som en advarsel til alle udemokratiske regeringer – ikke kun i den arabiske verden, men i hele verden. Hvis de ikke i deres forfatning giver befolkningen mulighed for at udtrykke deres utilfredshed, så mødes de af revolution og den vold, som det medfører.

Det er ikke EU's opgave at diktere punktummer og kommaer i noget lands forfatning. Vi bør dog tilskynde til overgang til forfatningsmæssigt demokrati og fremme åbne økonomier, investering og økonomisk vækst – handel med resten af verden – der vil skabe arbejdspladser og afhjælpe fattigdom, som faktisk er roden til en stor del af utilfredsheden i den arabiske verden.

Forslag til beslutning (RC-B7-0075/2011)

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har naturligvis stemt for denne beslutning, fordi alle medlemsstater efter min mening skal yde en større indsats i kampen mod endemiske sygdomme.

Tilbage i 2000 medtog FN i New York dette mål i sin erklæring om millenniumudviklingsmålene. Gennem rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling har EU allerede finansieret udviklingen af tuberkulosevacciner med det formål at udrydde sygdommen i befolkningen inden 2050. Til det formål har EU støttet et partnerskab med over 40 forskningscentre i Europa med speciale i udvikling og produktion af vacciner.

Efter vedtagelsen af denne tekst skal medlemsstaterne nu yde en indsats for at opfylde deres finansielle forpligtelser, navnlig over for udviklingslandene, så retten til sundhed også er lig med en ret til forebyggende behandling.

Forslag til afgørelse (B7-0090/2011)

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Sidste år i september afviste Parlamentet at afslutte regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi på grund af dårlig forvaltning og strukturelle problemer. Man forventede ikke, at tingene ville blive bragt i orden inden 2014. Det er ikke mit indtryk, at der er noget, som er blevet bedre i CEPOL i mellemtiden. Hvorfor fremlægges forslaget om at afslutte regnskaberne for 2008 så nu?

Delegationen fra det nederlandske Frihedsparti har derfor stemt imod forslaget og ønsker, at alle omkostningerne i forbindelse med alle uretmæssige tab bæres af de involverede. Vi sætter endvidere spørgsmålstegn ved selve eksistensen af CEPOL. Vi har allerede et fremragende politisamarbejde i Europa, og vi har ikke brug for CEPOL her. For vores vedkommende burde det afskaffes fuldstændig så hurtigt som muligt. Det ville faktisk sikre skatteyderne en enorm besparelse.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tro, at jeg altid forsvarer mine vælgere i South East. Én af de måder, jeg forsøger at forsvare deres interesser – som skatteydere – på, er ved at forhindre spild af penge, som de har arbejdet for, på nyttesløse, ineffektive eller korrupte EU-agenturer.

Dette argument mister intet af sin kraft, fordi det nyttesløse agentur er beliggende i min valgkreds, som det er tilfældet med Det Europæiske Politiakademi. Jeg mener ikke, der er tvivl om den dårlige forvaltning af akademiets regnskaber. Jeg tror ikke, der er nogen i Parlamentet, som vil hævde, at det finansielt er en værdig eller effektiv organisation.

Hvorfor vi overhovedet har brug for et europæisk politiakademi, er et bredere spørgsmål. Et monopol på retten til udøvelse af tvang repræsenterer måske den endelige anerkendelse som stat, og stater i verden har opnået særdeles avancerede og effektive resultater inden for politisamarbejde, uden at disse EU-agenturer fortæller dem, hvad de skal gøre.

Vi har samarbejdet særdeles godt med EU i Hampshire, hvor akademiet er beliggende. Hampshire er ældre end de fleste medlemsstater, og det vil klare sig godt med eller uden dette EU-agentur på sit område.

  Ashley Fox (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi. Det gjorde jeg som en lille protest imod den måde, som EU håndterer skatteydernes penge på.

Vi spilder alt for mange penge, og vi spilder alt for mange penge på nyttesløse organer, som f.eks. Det Europæiske Politiakademi. Vi har ikke brug for det. Vi bør spare skatteydernes penge og lukke det.

Forslag til beslutning (B7-0091/2011, B7-0092/2011, B7-0093/2011)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! De har i Parlamentet ofte hørt mig kæmpe min ensomme og opslidende udmattelseskrig mod oprettelsen af EU's nye tilsynsmyndigheder inden for finansielle tjenesteydelser.

Min indvending har hele tiden været, at de var en løsning på et ikke-eksisterende problem. Ingen af de personer, de kan bebrejde for finanskrisen, er omfattet af disse myndigheders kompetencer. Dette er efter min mening ikke en forholdsmæssig, overvejet reaktion på et identificeret problem, men et ideologisk tiltag for at skabe mere europæisk integration for EU's egen skyld.

Enhver tvivl med hensyn til, hvem der havde ret, blev fejet af banen af den farce, vi oplevede for et øjeblik siden, da formanden spurgte Parlamentet om navnene på de tre kandidater, vi netop havde godkendt, og ikke et eneste medlem kunne svare.

Hvorfor stemte vi så i så stort antal for at udpege disse kandidater? Jeg er bange for, at det skyldes kommissær Barniers bemærkning, da han anbefalede dem – de var blevet udvalgt på grundlag af deres "forpligtelse over for Europa". Det er altså, hvad dette drejer sig om. Det handler ikke om at forbedre de finansielle tjenesteydelser, men om at udvide Bruxelles' kontrol.

Jeg vil afslutte med at gentage opfordringen fra Lord Dartmouth: Hvis vi – som det blev foreslået i dag – skal have kvindelige kandidater i nogle af disse stillinger, kan jeg ikke forestille mig nogen bedre end den "whistle blower", der fældede den forrige Kommission, fru Andreasen, min kollega fra South-East of England.

  Ashley Fox (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg ville ønske, vi ikke havde europæiske tilsynsmyndigheder, men det har vi. Eftersom vi har det, bør vi udpege de bedste personer til at lede dem. Det, vi oplevede tidligere i dag, var bestemt en farce, hvor kolleger, der havde interviewet personerne og vurderet, at de var kompetente, alligevel ville vise muskler ved at indvende, at de ikke var blevet hørt i tilstrækkelig grad. Derfor havde vi afstemningen i dag. Det var posering, når det er værst, og det gavner på ingen måde Parlamentet.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! De bemærkede i dag skarpsindigt, at vi for første gang havde et medlem, der læste sin tale op fra en iPad. Derefter havde vi – forhåbentlig for første og eneste gang – et medlem, der angiveligt stemte, uden at være til stede. Så stemte vi om formandsposterne til tilsynsmyndigheden. Ved at stemme imod stemte vi faktisk for. Forklar mig det. Vi kendte naturligvis ikke, som det er blevet påpeget, navnene på kandidaterne, og vi havde ingen kvindelige kandidater, selv om det retfærdigvis skal siges, at kommissær Barnier gav en tilstrækkelig forklaring på det.

Det er måske ikke overraskende, at vi drøfter bananer i dag, fordi mange i betragtning af disse begivenheder måske vil mene, at vi er gået "bananas". I den ånd vil jeg nu gå til frokost, hvor bananer bliver en væsentlig del af menuen.

Forslag til beslutning (RC-B7-0073/2011)

  Luigi de Magistris (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Beslutningen om affaldskrisen i Campania, som blev vedtaget i dag, sender et meget tydeligt signal. Nødsituationen i Campania er blevet en europæisk nødsituation, og dette er en beslutning til fordel for borgerne i Campania.

Vi siger "nej" til udbetaling af midler, der blot bruges til at styrke korrupte politikere, skruppelløse forretningsmænd og organiseret kriminalitet, "ja" til europæiske penge, hvis der fremlægges en troværdig, miljøvenlig affaldsplan, "nej" til ukontrolleret affaldsdeponering i nationalparker, "nej" til dioxinproducerende forbrændingsanlæg og "ja" til genanvendelse og miljøvenlige metoder. Vi siger også "nej" til kriminalisering af opposition i lokalsamfund og derfor "ja" til lovmæssig forvaltning.

Det er et vigtigt vendepunkt og en advarsel til Berlusconi-regeringen og den regionale regering, der ledes af Stefano Caldoro, som indtil videre ikke har gjort andet end at tale og polstre deres egne grupper og mafiaen.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg håber, at Campanias indbyggere vil opfatte den beslutning, som vi har vedtaget i dag, som en opmuntring til dem. Vores mål er ikke at bringe regionen i vanry eller køre den i sænk. Vores mål er heller ikke at udkæmpe indenlandske politiske kampe. EU's retfærdige tilbud til Campania er følgende. Hvis I udvikler en komplet ordning for affaldsbortskaffelse, som er logisk, miljøvenlig, effektiv og uden korruption, så vil EU yde finansiel støtte. Hvis dette budskab modtages, vil vi forhåbentlig på et tidspunkt kunne sige, at krisen i Campania endelig og permanent er blevet løst.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Enrico Speroni (A7-0015/2011)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den enstemmige afstemning om anmodning om ophævelse af immuniteten for det ungarske medlem af Parlamentet, Tamás Deutsch, fremhæver fordelen ved den beskyttelse, der gives på EU-plan til alle medlemmer af den lovgivende magt. Som det fremgår af den dybdegående undersøgelse, som vi gennemførte på anmodning fra de ungarske retslige myndigheder, taler vi her om det tydeligste eksempel på immunitet vedrørende politiske synspunkter. Indrømmelsen af immunitet til medlemmer af et lovgivende organ, et instrument, der er blevet udfordret ved adskillige lejligheder, har til formål at sikre dem frihed til at tilkendegive deres holdninger. Sagen med Tamás Deutsch viser netop den direkte fordel ved immunitet. Jeg må minde Dem om, at Parlamentet aldrig har støttet nogen af sine medlemmer i forbindelse med undersøgelse af korruption eller almindelige lovovertrædelser. Selve forsøget på at forhindre medlemmer af Parlamentet i at udtrykke deres holdninger til spørgsmål af offentlig interesse ved at indlede en retssag er uacceptabelt i et demokratisk samfund. For ikke at nævne, at det er en overtrædelse af artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, som blev udformet med henblik på at beskytte ytringsfriheden for medlemmer af Parlamentet under udførelsen af deres opgaver.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det, der er på spil, er retten til at udøve politisk aktivitet for et medlem af Parlamentet, hvilket indrømmes i den anmodning, der er indgivet til de kompetente ungarske retslige myndigheder, og derfor stemte jeg for konklusionerne i denne betænkning, som anbefaler at afvise at ophæve hr. Deutschs immunitet. Det handler om at sikre overensstemmelse med den europæiske lovgivning og forsvare et medlems aktiviteter, da vi taler om en påstået meningsforbrydelse vedrørende offentlige emner. Det anerkendes også, at hr. Deutsch på ingen måde deltog i offentliggørelsen af disse emner eller i udformningen af dem, så han har ingen indflydelse med hensyn til at afgøre, om de er sande eller falske.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet er ansvarligt for at forsvare uafhængigheden af mandatet for medlemmerne af Parlamentet, og denne uafhængighed må ikke bringes i fare. Medlemmet er tiltalt for ærekrænkelse, som hævdes at være begået i forbindelse med udtalelser om den anklagende part under et radioprogram den 25. marts 2010, som han var inviteret til i sin egenskab af politiker og medlem af Europa-Parlamentet. Det viser derfor, at holdningerne blev tilkendegivet under udførelsen af hr. Deutschs opgaver som medlem af Parlamentet, og derfor er jeg imod ophævelsen af hans immunitet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Alt dette rod omkring Tamás Deutschs immunitet som medlem af Parlamentet er blot et led i en politisk strid. Jeg er kategorisk imod sådanne metoder, der bruges til at gøre op med politiske modstandere. I dette tilfælde stemte jeg imod ophævelsen af Thomas Deutschs immunitet. Ophævelse af immunitet bør efter min mening kun anvendes, hvis et medlem af Parlamentet har begået manddrab. Vi (dvs. alle medlemmer af Parlamentet) må erkende, at vi bliver medskyldige i lovløshed, når en politisk strid overskrider enhver grænse for logik.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Sidste år fremsatte Tamás Deutsch nogle bemærkninger i et radioprogram, som har bevirket, at han er under anklage i henhold til ungarsk lovgivning. Det eneste, han gjorde, var at udtrykke sin holdning til offentlige emner, som var blevet offentliggjort i en avis. Han fremsætte tydeligvis bemærkningerne som medlem af Parlamentet, og det betyder, at han er omfattet af parlamentarisk immunitet i henhold til EU's regler. Formålet med denne immunitet er at beskytte Parlamentets integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Forsøget på at forhindre medlemmer af Parlamentet i at tilkendegive deres meninger om spørgsmål af legitim offentlig interesse ved at anlægge en retssag er ikke foreneligt med demokrati. Vi skal sikre ytringsfriheden. Jeg støtter derfor fuldt ud denne betænkning, som afviser anmodningen om at ophæve Tamás Deutschs immunitet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Ophævelse af et immuniteten for et medlem af Parlamentet er altid et følsomt emne, men i nogle tilfælde skal anmodninger om ophævelse analyseres på baggrund af et medlems opgaver. Jeg mener ikke, at en enkelt klage, hvor personen tiltales for at fremsætte noget, der opfattes som ærekrænkende udtalelser, er grund nok til at anmode om ophævelse af parlamentarisk immunitet. I henhold til reglerne om immunitet henvises der i tiltalen mod Tamás Deutsch til meninger, som han tilkendegav under udførelsen af sine opgaver som medlem af Parlamentet. Hr. Deutsch udførte dermed sine opgaver som medlem af Parlamentet ved at udtrykke sin holdning til et emne af offentlig interesse for vælgerne. Man bør ikke forsøge at forhindre medlemmer af Parlamentet i at tilkendegive deres meninger om spørgsmål af legitim offentlig interesse, og derfor stemte jeg for hr. Speronis betænkning om ophævelse af Tamás Deutschs immunitet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Parlamentet blev anmodet om have ophæve den parlamentariske immunitet for vores kollega, hr. Deutsch, som følge af en straffesag, hvor han tiltales for ærekrænkelse i henhold til den ungarske straffelov. Retsudvalget har tilkendegivet sin holdning til spørgsmål via en betænkning, der anbefaler ikke at ophæve hans parlamentariske immunitet, og som blev vedtaget enstemmigt. Udvalget fandt, at hr. Deutsch udførte sine opgaver som medlem af Parlamentet, da han fremsatte de udtalelser, der lå til grund for straffesagen. Ethvert forsøg på at forhindre medlemmer af Parlamentet i at tilkendegive deres meninger om spørgsmål af legitim offentlig interesse ved at anlægge en retssag er uacceptabelt i et demokratisk samfund.

Jeg stemte for, fordi jeg er fortaler for ytringsfrihed for medlemmer, der udfører deres opgave, og for at forsvare Parlamentets interesser som institution. Jeg vil dog tilføje, at alle med politisk ansvar generelt – herunder medlemmer af Parlamentet – altid skal tale sandt og respektfuldt om andre involverede parter, hvilket ikke altid overholdes.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) På mødet den 8. juli 2010 meddelte formanden, at han i henhold til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, havde modtaget en anmodning fra de ungarske retslige myndigheder om ophævelse af Tamás Deutschs parlamentariske immunitet. Formanden henviste anmodningen til Retsudvalget i henhold til artikel 6, stk. 2. Retten i Budapests andet og tredje distrikt anmodede Europa-Parlamentet om at ophæve immuniteten for medlemmet Tamás Deutsch, som der er anlagt straffesag mod ved den pågældende ret. Tamás Deutsch er i den pågældende sag tiltalt for ærekrænkelse i henhold til den ungarske straffelovs artikel 179, stk. 2, litra b) og c). Det gøres gældende, at Tamás Deutsch under et radioprogram med titlen "Lad os diskutere det" (Megbeszéljük) på radiokanalen "Klubradio" den 25. marts 2010 fremsatte en række angiveligt usande udtalelser angående den anklagende parts fortid, som den anklagende part anser for ærekrænkende, hvorfor han har anlagt straffesag mod Tamás Deutsch.

Indstilling ved andenbehandling: Charles Goerens (A7-0009/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at holdningen til delegerede retsakter skal forbedres og gentages ved andenbehandling. Eftersom et alternativt forslag fra medlovgiveren ikke foreligger, og i betragtning af behovet for at handle hurtigt af hensyn til modtagerne skal Parlamentet efter min mening bekræfte sin holdning ved førstebehandlingen med hensyn til den korrekte procedure til at sikre demokratisk kontrol og anvendelse af delegerede retsakter uden at indlede en ny forhandling om enkeltstående ændringsforslag i denne fase. Samtidig er jeg enig i, at Rådet skal reagere så hurtigt som muligt på Parlamentets holdning ved andenbehandlingen, så vi kan finde en løsning, og alle midlerne kan blive frigivet.

  Marta Andreasen, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. − (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti mener at handel, ikke støtte, er den bedste metode til at støtte udviklingslandenes økonomier.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. EU's udviklingspolitik har til formål at mindske og på sigt udrydde fattigdommen. EU støtter gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i deres bestræbelser for fattigdomslempelse og bæredygtig økonomisk og social udvikling. EU støtter en gnidningsløs og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien med sigte på bæredygtig udvikling. De vigtigste bananeksporterende AVS-lande kan komme i vanskeligheder i forbindelse med ændringen af handelsordningen, navnlig som følge af mestbegunstigelsesliberaliseringen i Verdenshandelsorganisationen og de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem EU og lande i Latinamerika. De finansielle støtteforanstaltninger, der skal træffes i henhold til dette program, bør sigte mod at forbedre levestandarden og -vilkårene for befolkningerne i banandyrkningsområderne, som lever af banansektorens værdikæde, navnlig mindre landbrug og enheder, og at sikre overholdelsen af arbejdsstandarderne og standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøstandarderne, navnlig hvad angår anvendelsen af og eksponeringen for pesticider. Foranstaltningerne bør derfor støtte en tilpasning og om nødvendigt inkludere en omorganisering i områder, som er afhængige af bananeksport, ved hjælp af en sektorspecifik budgetstøtte eller projektspecifikke interventioner.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Det glæder mig, at EU støtter gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i deres bestræbelser på at opnå bæredygtig økonomisk og social udvikling. Ved at integrere en handelsdimension i udviklingsstrategier og ved at fremme international handel har EU ydet et betydeligt bidrag til at mindske og udrydde fattigdom i disse lande. Det er vigtigt at fremme økonomisk diversificering i disse regioner og gøre dem mere konkurrencedygtige, samtidig med at vi tager hensyn til disse landes politikker og tilpasningsstrategier samt deres regionale miljø. Det er afgørende, at vi støtter AVS-landenes tilpasning til liberaliseringen af EU's marked inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Jeg opfordrer til, at de centrale aspekter af EU's bistand bliver forbedring af befolkningernes og de små enheders levestandarder og levevilkår og ved ikke mindst at sikre overholdelsen af standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøstandarderne.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Ved at støtte denne lovgivningsmæssige henstilling ved andenbehandlingen ønsker jeg at garantere, at den lovgivningsmæssige rolle, som Lissabontraktaten sikrer Parlamentet, ikke devalueres som følge af Rådets stejlhed. Rådets afvisning af at indrømme Parlamentet dets egentlige rolle ved gennemførelsen af finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er efter min mening ikke legitim. Den jernhånd, som Rådet insisterer på at fastholde ved ikke at lade delegerede retsakter finde anvendelse, blokerer en række vigtige lovgivningsprocesser. Parlamentet skal holdes orienteret på en ansvarlig måde for at kunne reagere på en ansvarlig måde. I forbindelse med delegerede retsakter skal det bevare sine beføjelser til at kunne tilbagekalde en sådan delegation. At udstede en blankocheck til de andre institutioner og samtidig udelukke Parlamentet er det samme som at tilbagetrække denne institutions tilsyn med tildeling af midler og sektorprioriteter.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg opfordrer til en hurtigere reaktion fra Rådet på forslaget til indstilling fra Parlamentet om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Et år efter indledningen af forhandlingerne mellem institutionerne om det horisontale spørgsmål om anvendelsen af delegerede retsakter på instrumenter til finansiering af eksterne aktioner har Rådet officielt afvist at indrømme Parlamentet dets retmæssige rolle i gennemførelsen af finansieringsinstrumenterne, herunder til udviklingssamarbejde, jf. artikel 290 i Lissabontraktaten. Efter afvisning af ændringsforslagene ved førstebehandlingen, der forsøgte at indføre delegerede retsakter i instrumenterne, uden at foreslå en alternativ procedure, opfordrede Rådet Parlamentet til at vedtage dets holdning uden plads til forhandlinger. Disse forhandlinger har primært til formål at sikre respekt for Lissabontraktaten fra alle institutioner og ikke kun demokratisk kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivningen. Resultatet af forhandlingerne vil skabe vigtig præcedens for fremtidige lovgivningsforhandlinger vedrørende alle finansieringsinstrumenter. Jeg opfordrer Rådet til at meddele os dets holdning så hurtigt som muligt, så vi kan blive enige om at ophæve blokeringen af midlerne.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Et sådant finansieringsinstrument er efter min mening en nødvendighed i de tilfælde, hvor udviklingslande er blevet EU's strategiske partnere. Dette instrument vil lette økonomisk, teknisk, akademisk, finansielt og kulturelt samarbejde og vil dermed skabe fordele for både EU og dets partnere.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På trods af den krise, som EU gennemgår, og de interne problemer, der påvirker befolkningerne, må EU ikke forsømme den støtte, som det yder til udviklingslande, og udsætte dem for tragiske situationer, som f.eks. hungersnød og dyb armod. Nogle af disse lande er dybt afhængige af produktionen af et enkelt produkt eller ganske få produkter, meget ofte landbrugsprodukter, og er derfor særlig følsomme over for markedssvingninger.

Det gælder f.eks. bananer, der for mange lande er en af de vigtigste indtægtskilder. Jeg håber, at finansieringsinstrumentet kan støtte den tilpasning, der er nødvendig som følge af nedsættelsen af toldpræferencer til de producerende lande.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til en lovgivningsmæssig beslutning, der konsoliderer en ændring af forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og har til formål at støtte bananeksporterende lande, har skabt formelle problemer mellem medlovgiverne vedrørende strategidokumenterne til støtte for denne sektor. I henhold til de forslag, der blev fremsat ved førstebehandlingen, skal det sikres, at proceduren for delegerede retsakter på passende vis medtages i forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Det er vigtigt, at Parlamentets beføjelser vedrørende kontrol med anvendeligheden af strategiske beslutninger og udviklingsbistand bevares. På baggrund af Lissabontraktaten er jeg enig i, at en sådan overvågning skal gennemføres på lige fod med Rådet, der bør bidrage til øget deling af ansvar mellem de europæiske institutioner og til at afhjælpe enhver mangel på demokrati i EU's beslutningsproces.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om delegerede retsakter har domineret forhandlingen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som det også er sket i forbindelse med de øvrige finansieringsinstrumenter. I dette tilfælde er der udtrykt velbegrundede bekymringer her, som vi deler, med hensyn til en mulig forsinkelse af de midler, der er afsat i medfør af ledsageforanstaltningerne for bananer, på grund af den aktuelle strid mellem Parlamentet og Rådet. Uden at forklejne betydningen af denne forhandling ville det dog være godt, hvis vi kunne se på de underliggende spørgsmål, der udspringer af aftalen om liberalisering af bananhandelen, som EU har underskrevet.

Vi skal her huske, at gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), som i høj grad berøres af denne aftale og ikke i behørig grad blev inddraget i forhandlingen heraf, anslår, at det er nødvendigt med bistand i størrelsesordenen 500 mio. EUR for at opretholde deres banansektor. Det beløb, som Kommissionen foreslår, nemlig 190 mio. EUR, er derfor en del under den anslåede indvirkning af aftalen. På det afrikanske kontinent alene er ca. 500 000 mennesker afhængige af banansektoren. Sektoren betragtes som fokus for bæredygtig udvikling, der har gjort det muligt at etablere sundheds-, vand-, energi- og boliginfrastruktur. Fri handel, som denne aftale åbner op for, vil bringe alt dette i fare.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Parlamentet godkendte i dag den indstilling, hr. Goerens har fremsat, fordi det fandt det passende at ændre forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. EU's centrale mål omfatter naturligvis fremme af fred, EU's værdier og de forfatningsmæssige traditioner, som medlemsstaterne deler, og sikring af befolkningens velfærd. I den henseende er indsatsen for at støtte udviklingslandene, herunder navnlig AVS-landene, velkendt. Målet med denne bistand er at forbedre levevilkårene for de modtagende befolkninger ved at anbefale og tilvejebringe alle de instrumenter, som kan sikre, at disse lande kommer ind på en vej, der fører til vækst og ansvarlighed. Endelig vil jeg nævne, at de ændringsforslag, vi har vedtaget, er resultatet af en midtvejsevaluering af programmet og sigter mod mere effektive interventioner og øget overvågning fra EU's side.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU har altid fokuseret på at hjælpe udviklingslandene, navnlig gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Formålet med dette forslag til en lovgivningsmæssig beslutning er at oprette et finansieringsinstrument, som hjælper med at beskytte de AVS-lande, der berøres af nedsættelsen af toldpræferencer. Ved at hjælpe banansektoren i disse lande hjælper vi dem med at udvikle deres økonomier, skabe arbejdspladser og bekæmpe fattigdom.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for indstillingen ved andenbehandling om et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Jeg vil endvidere fremhæve, at Parlamentet altid har været positivt indstillet over for gennemførelse af finansieringsforanstaltninger for banansektoren i de 10 bananproducerende AVS-lande. Den eneste hindring i denne sag er det horisontale spørgsmål om delegerede retsakter. Jeg håber, vi hurtigt kan nå til enighed mellem institutionerne om dette sidste punkt. Det er svært at acceptere, at de lande, der bevilges disse midler, ikke kan bruge dem. Denne forsinkelse underminerer troværdigheden af vores løfter og påvirker indgåelsen af økonomiske partnerskabsaftaler.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Ligesom de øvrige betænkninger vedrørende instrumenter til finansiering af udviklingssamarbejde styrker denne betænkning Parlamentets rettigheder i forbindelse med delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen, og derfor stemte jeg for den.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Betænkningen giver Parlamentets flere beføjelser på området for tildelte kompetencer. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Hvad angår udviklingssamarbejde, stemte jeg for oprettelsen af et finansieringsinstrument med henblik på at fremme denne proces, fordi EU's udviklingspolitik sigter mod bekæmpelse af fattigdom på lang sigt. Det følger heraf, at integrationen af udviklingsstrategier og fremme af international handel er vigtige faktorer for bekæmpelsen af fattigdom. Finansielle støtteforanstaltninger skal efter min mening vedtages inden for rammer, der søger at forbedre levevilkårene for de mest udsatte grupper, og skal derfor lette tilpasning og inklusion gennem sektorstøtte og specifikke foranstaltninger.

Jeg mener også, at EU's politik i højere grad bør koncentreres om effektiv integration med udviklingslandene gennem oprettelse af et specifikt og passende finansieringsinstrument. Udvikling og økonomisk vækst er i dag forudsætninger for et velfungerende land. Vi skal derfor fremme målrettede foranstaltninger i den retning med henblik på at opnå et stabilt samarbejdsniveau i forhold til udsatte lande.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Disse ændringsforslag har til formål at støtte de vigtigste bananeksporterende stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) ved hjælp af ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer (BAM) i en periode på fire år (2010-2013).

I henhold til Udviklingsudvalgets betænkning rejste Parlamentet en række spørgsmål vedrørende Kommissionens forslag i en tidlig fase, hvilket betød, at Parlamentets bekymringer, navnlig behovet for at sikre, at ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer målrettes mod udvikling og udryddelse af fattigdom, blev taget i betragtning. Disse og andre bekymringer, der alle er fremhævet i den endelige tekst, som f.eks. hensyn til miljø, sundheds- og arbejdsstandarder i forbindelse med opfyldelsen af specifikke kriterier for tildeling af midler, er grunden til, at jeg stemte for.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) De vigtigste bananeksporterende AVS-lande kan blive udsat for problemer i forbindelse med ændringen af handelsordningen, navnlig som følge af mestbegunstigelsesliberaliseringen i Verdenshandelsorganisationen og de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem EU og visse lande i Latinamerika. I henhold til dette forslag med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 skal ledsageforanstaltningerne for bananer komme de vigtigste bananeksporterende AVS-lande til gode, idet de har til sigte at bistå dem i tilpasningen til denne nye importordning. Hvad specifikt angår denne indstilling ved andenbehandling, handler det om gennemførelsen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ved hjælp af proceduren for delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører både strategidokumenter og ledsageforanstaltninger vedrørende bananer. Jeg stemte for, fordi jeg er enig i, at Parlamentet som medlovgiver på lige fod med Rådet skal kunne kontrollere vedtagelsen af strategiske beslutninger om, hvor og hvordan udviklingsbistanden anvendes.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Under påvirkning fra Parlamentets juridiske tjeneste har Udviklingsudvalget, Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel indledt en kamp for at opnå ret til medbestemmelse på det strategiske programmeringsniveau for finansieringsinstrumenter for eksterne forbindelser. Parlamentet har besluttet at hæve forhandlingsniveauet ved at behandle alle instrumenter under ét. Bortset fra denne grundlæggende konflikt er der enighed mellem de tre institutioner om de andre midtvejstilpasninger (med undtagelse af ICI+). Som det viste sig efter førstebehandlingen i oktober 2010, er forhandlingerne om "delegerede retsakter" fuldstændig gået i stå. Parlamentet har derfor besluttet (1) at opretholde en fælles linje, dvs. beholde pakken med instrumenter til finansiering af eksterne aktioner samlet (herunder også – indtil videre uformelt – stabilitetsinstrumentet), (2) at genindsætte de holdninger, Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen ved andenbehandlingen, dvs. at vedtage de samme ændringsforslag, der blev afvist af Rådet, for alle instrumenter til finansiering af eksterne aktioner, og (3) at sigte mod en hurtig andenbehandling.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til en ændring af forordningen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde har til formål at støtte de vigtigste bananeksporterende lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) ved hjælp af ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer (BAM). Initiativet kommer i kølvandet på nedsættelsen af de toldpræferencer, som EU indrømmer bananeksporten fra AVS-landene.

Tolden på produkter importeret af EU nedsættes som følge af WTO's klassificering. Dette er en fireårig plan, der løber fra 2010-2013, og i henhold til teksten sikres det, at ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer er tilpasset de centrale mål om udvikling og fattigdomsudryddelse, at der tages hensyn til miljø, sundheds- og arbejdsstandarder, og at der fastsættes specifikke kriterier for tildelingen af midler.

Jeg støtter initiativet, som er baseret på et ønske om at bidrage til AVS-landenes udvikling og samarbejde med dem om det, eftersom det tilføjer et program for ledsageforanstaltninger vedrørende bananer. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan situationen i regionerne i den yderste periferi, som producerer inden for samme sektor, vil blive berørt og efterfølgende vil blive inddraget efter ændringerne i betingelserne for handel mellem de to parter.

Indstilling ved andenbehandling: Barbara Lochbihler, Kinga Gál (A7-0014/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I betragtning af at den nye ramme for reguleringen af planlægningen og gennemførelsen af bistandsaktiviteter, som blev indført i 2006 med det formål at gøre EU's bistand mere effektiv og gennemsigtig, har afsløret en vis inkonsekvens i gennemførelsen, nemlig med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende EU's finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter, tilslutter jeg mig vedtagelsen af en andenbehandling forordning (EF) nr. 1889/2006, som sikrer større legitimitet til de andre institutioner (Parlamentet og Rådet) i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af strategidokumenter inden for anvendelsesområdet for delegerede retsakter.

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. − (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti støtter fuldt ud kampen for reelle menneskerettigheder. Vi bemærker dog, at EU's fortolkning af menneskerettigheder er anløben. Fra stemmer for indsatte til afvisning af at deportere hadske prædikanter med terroristtilknytning, alt sammen i menneskerettighedernes navn, har EU skadet Det Forenede Kongerige og ønsker nu at sprede dette til resten af verden ved hjælp af vores skatteyderes penge. Derfor kan vi ikke støtte denne foranstaltning.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Demokrati og menneskerettigheder er grundlæggende værdier for EU, som skal fremmes stærkt i hele verden som en integreret del af de løbende foranstaltninger, der har til formål at mindske fattigdom og løse konflikter, og udgør samtidig et værdifuldt udgangspunkt for kampen mod terror. Jeg glæder mig derfor over EU's specifikke ønske om at integrere fremme af demokrati og menneskerettigheder i dets udenrigspolitikker. Finansieringsinstrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan øger gennemsigtigheden af EU's eksterne bistand og forbedrer respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i de lande og regioner, hvor de er i størst fare. Jeg går ind for foranstaltninger, der kan øge civilsamfundets rolle i indsatsen for at fremme menneskerettighederne og demokratisk reform, støtte fredelig forsoning mellem grupper og styrke den politiske deltagelse og repræsentation. Jeg støtter endvidere den indsats, der gennemføres på områder, som hører under EU's retningslinjer specifikt vedrørende fremme af demokrati, menneskerettigheder, dødsstraf, tortur, børns rettigheder, vold mod kvinder og væbnet konflikt. Jeg stemte for denne betænkning, som støtter og styrker den internationale og regionale ramme for beskyttelsen af menneskerettigheder, retfærdighed, retsstatsprincippet og fremme af demokrati.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU finansierer mange projekter i udviklingslandene med det formål at fremme udviklingssamarbejde, demokrati og menneskerettigheder. Det er afgørende, at Parlamentet får ret til at kontrollere EU-finansieringen til disse projekter. Parlamentet skal som medlovgiver på lige fod med Rådet kunne kontrollere vedtagelsen af strategiske beslutninger om, hvor og hvordan udviklingsbistanden anvendes, for at sikre, at der tages hensyn til udvikling og menneskerettigheder.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fuldt ud beslutningen om igen at indgive de samme ændringsforslag, der blev vedtaget ved førstebehandlingen, men som blev afvist af Rådet.

Målet med forslaget, som skal ses i den bredere sammenhæng af forhandlinger mellem institutionerne om anvendelsen af delegerede retsakter i forbindelse med finansiering af EU's eksterne aktioner, er faktisk at beskytte Parlamentets særstilling som fastlagt i Lissabontraktaten og samtidig sikre effektiv kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Rådet har været tilbageholdende med at acceptere, at den procedure, der er omhandlet i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gælder for de pågældende instrumenter. Det viser ikke kun Rådets uberettigede afvisning af at indrømme Parlamentet dets behørige rolle som medlovgiver i forbindelse med strategiske beslutninger om forvaltningen af finansieringsinstrumenter, men ender også med at legitimere et uacceptabelt demokratisk underskud i gennemførelsen af EU-lovgivning. Denne afvisning fra Rådets side er i strid med Lissabontraktatens ånd og bogstav.

Det er derfor afgørende, at vi insisterer på, at de foreslåede ændringsforslag skal godkendes, både af retlige og politiske hensyn, for at styrke Parlamentets rolle og sikre, at det kommer på lige fod med Rådet, hvad angår respekt for hinandens beføjelser og de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført ved traktaten.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det efter min mening er absolut nødvendigt, at EU igen fremhæver sin rolle som global leder, når det gælder demokrati og grundlæggende rettigheder. I den henseende skal vi navnlig gøre det europæiske finansieringsinstrument mere fleksibelt, så EU og modtagere af europæisk finansiel bistand får en vis grad af fleksibilitet til at forvalte de projekter, de gennemfører. På den anden side er det nødvendigt med effektiv kontrol med anvendelsen af disse midler. Bortset fra den undtagelse, som skal bevares, med hensyn til godkendelse af finansiering af omkostninger vedrørende skatter, afgifter og andre gebyrer, og som gennemføres fra sag til sag, skal Parlamentet have ret til at overvåge de aktiviteter, der gennemføres af Kommissionen, og de strategidokumenter, den vedtager.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen og Rådet ikke enige om, hvorvidt artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på finansieringsinstrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan samt på strategidokumenter og flerårige vejledende programmer. Ligesom beslutningen i forbindelse med Mitchell-betænkningen, som vi stemte om i dag, accepterer denne beslutning også behovet for at sikre en primært teknisk afklaring i samme retning i et forsøg på at garantere Parlamentets position i lovgivningsprocessen og i forbindelse med kontrol med og overvågning af Kommissionens retsakter.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom jeg er fortaler for overensstemmelse med og respekt for Lissabontraktaten, stemmer jeg for, at Parlamentet tydeligt tilkendegiver sin holdning ved håndhævelsen af sine beføjelser og sit ansvar og påtager sig en aktiv rolle i indsatsen for at fremme EU-politikker, der kan sikre effektiv støtte til demokrati, frihed og respekt for menneskerettigheder i hele verden. På den baggrund er det afgørende, at Parlamentet får en effektiv mulighed for at evaluere dette instrument og sikre, at det bruges korrekt til støtte for mennesker og institutioner, derunder meget dårlige betingelser i deres respektive lande kæmper for at modsætte sig undertrykkende regimer eller tendenser. Disse mennesker fremmer udviklingen af demokratiske strukturer, af presse- og ytringsfrihed og af kampen mod korruption og andre problemer, der underminerer fuld respekt for menneskerettighederne, og som er roden til de kriser, der i øjeblikket udspiller sig i landene i Nordafrika.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er nået frem til andenbehandlingen med ændringsforslag, der ikke er andet end en styrkeprøve mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet, en magtkamp, der er resultatet af Lissabontraktatens ikrafttræden.

Målet er kontrollen med et instrument, der sigter mod fremme af demokrati og menneskerettigheder i hele verden, som de siger, men i praksis har dette selv været et angreb mod demokratiet. Se på eksemplet med Honduras, hvor EU tidligere har anvendt dette instrument til at legitimere magthaveren efter et kup, som afsatte den lovligt valgte præsident, og krænkelser af dette lands forfatning. Det legitimerer en magthaver, der forbindes med en brutal stigning i antallet af mord, navnlig af medlemmer af modstandsfronten mod kuppet samt journalister og deres familier, og med besættelse og fordrivelse af landbrugere fra deres ejendomme.

Lad os også se på den selvmodsigelse, der ligger undertegnelsen ved de myndigheder, der faktisk er resultatet af kuppet i Honduras, af en såkaldt "associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika", som omfatter en bestemmelser, der kræver respekt for menneskerettigheder og demokrati.

Den hykleriske måde, som EU bruger sin såkaldte bekymring for menneskerettighederne, bliver stadig mere tydelig, nemlig ved at gribe ind for at fremme parter, der er villige til at forsvare EU-storkapitalens interesser.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der er stadig for mange krænkelser af menneskerettighederne i verden. Den finansielle og økonomiske krise, klimaændringer, indførelse af nye informationsteknologier og kampen mod terror forværrer menneskerettighedsproblemerne, og nye former for menneskerettighedskrænkelser dukker op. Den globale økonomiske og finansielle krise har først og fremmest negativ indvirkning på de fattigste menneskers rettigheder. Især de mest udsatte grupper i udviklingslandene vil efter al sandsynlighed blive ramt af de negative følger af klimaændringerne. Udviklingssamarbejde er en meget vigtig del af EU's eksterne forbindelser. Det er det vigtigste instrument til mindskelse af fattigdommen i udviklingslandene og i indsatsen for at udvikle de fattigste landes økonomier samt socialpolitikker, demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder. Indsatsen for at fremme demokrati og menneskerettigheder bør have hovedprioritet i en sammenhængende EU-udenrigspolitik.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) I december 2006 vedtog Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan. Fire år senere ønsker de to institutioner at ændre visse artikler i forordningen med henblik på at forbedre den bistand, der ydes under forordningen, hvad angår både gennemsigtighed og effektivitet. Jeg kan let forklare min stemme for indstillingen. Den seneste tid har lært os, at vi aldrig kan være for forsigtige, når vi yder humanitær bistand, hvis vi vil sikre, at den ender i de rigtige hænder. Derfor mener jeg, at Parlamentet takket være sin afstemning i dag har gjort noget ekstra for at sikre, at den finansielle bistand medvirker til at beskytte demokrati og grundlæggende menneskerettigheder, fordi det var formålet med den.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om det europæiske finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan. Dette instrument kan bruges til gavn for befolkningerne. Min stemme betyder bestemt ikke, at jeg accepterer den vanærende dobbeltmoral, EU udviser på områderne for demokrati og menneskerettigheder. Den manglende tildeling af Sakharovprisen til de nordafrikanske oppositionsmedlemmer i årene for de regimer, der nu er i vanskeligheder, bevidner de antikommunistiske eurokraters blinde ideologiske karakter.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De problemer, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af disse forordninger, har resulteret i inkonsekvens med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende EU's finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter. I lyset heraf foreslås det at ændre de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1889/2006, så den tilpasses i forhold til bestemmelserne i de øvrige instrumenter, og så de kan anvendes effektivt i kampen for menneskerettigheder i hele verden.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (LV) Jeg stemmer imod. I denne tid er projektfinansiering på menneskerettighedsområdet ved at blive et personligt anliggende for visse topembedsmænd i EU. Det er f.eks. Sakharovprisen et eksempel på. I de sidste to år er denne pris efter min mening blevet tildelt kandidater, der ikke var de bedste. Der er klare tegn på politisk "parti pris" i Parlamentets arbejde for at forsvare menneskerettighederne. Personer, der ikke har ret til at kalde sig menneskerettighedsforkæmpere, er ofte blevet nomineret til pengebeløb. Vi har brug for klare og strenge regler, ellers frembyder vi EU's midler til upassende brug.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Dette forslag handler primært om at give Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Parlamentets ændringsforslag pålægger Kommissionen betydelige forpligtelser til at underrette Parlamentet. Dette og muligheden for at rejse indvendinger mod de delegerede retsakter eller endda tilbagekalde dem helt har sammen med de foreslåede foranstaltninger for forbedring af effektiviteten fået mig til at stemme for betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Betænkningen giver Parlamentet flere beføjelser på området for tildelte kompetencer. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) EU er verdens største donor af udviklingsbistand. Vi yder mere end 50 % af den samlede globale bistand, og vi viser derfor andre regioner og lande et eksempel til efterligning. Udviklingssamarbejde er en meget vigtig del af EU's eksterne forbindelser. Det er det vigtigste instrument til mindskelse af fattigdommen i udviklingslandene og i indsatsen for at udvikle de fattigste landes økonomier samt socialpolitikker, demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder. Hvis udviklingsbistanden gennemføres endnu mere effektivt, er der håb om, at vi kan overvinde opdelingen af verden i "rige" og "fattige" lande. Jeg stemte for denne indstilling, fordi jeg tilslutter mig opfordringen til Kommissionen om at udarbejde et kompromisforslag om, hvordan Parlamentet kan inddrages i kontrollen med instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Parlamentet skal have samme beføjelser som Rådet til at beslutte, hvor meget, hvor, og hvordan instrumentet skal anvendes.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I overensstemmelse med EU's politik for fremme af demokrati og menneskerettigheder stemte jeg for forordningen, fordi de værdier og principper, som EU er baseret på, efter min mening skal fremmes og udbredes i hele verden.

Der er dog stadig lande, hvor menneskerettighederne ikke respekteres, hvor demokrati ikke spiller en tilstrækkelig rolle, og hvor befolkningerne fører en slavetilværelse i undertrykkelse uden ytringsfrihed. I den henseende skal vi gøre EU's eksterne bistand mere effektiv og gennemsigtig, så vi sikrer, at demokrati og menneskerettigheder får den betydning, de fortjener i hele verden. Vi bør derfor oprette et finansieringsinstrument, der har til formål at fremme og støtte indsatsen for demokrati og menneskerettigheder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) En ny ramme for reguleringen af planlægningen og gennemførelsen af bistandsaktiviteter blev indført i 2006 med det formål at gøre EU's bistand mere effektiv og gennemsigtig. I henhold til rapporter indgivet til Parlamentet har gennemførelsen af denne ramme resulteret i betydelig inkonsekvens med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende EU's finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter. I lyset heraf foreslås det at ændre de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1889/2006, så den tilpasses i forhold til bestemmelserne i de øvrige instrumenter i forbindelse med ovennævnte lovgivningsramme. Disse ændringer går ikke videre end de mål, der er fastlagt i EU-traktaten, og understreger behovet for at præcisere denne forordning. På den baggrund stemte jeg for.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Hvad specifikt angår denne indstilling ved andenbehandling, handler det om anvendelsen af proceduren for delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i forbindelse med finansieringsinstrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder. Jeg stemte for, fordi jeg er enig i, at Parlamentet som medlovgiver på lige fod med Rådet skal kunne kontrollere vedtagelsen af strategiske beslutninger om gennemførelsen af dette instrument.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Under påvirkning fra Parlamentets juridiske tjeneste har Udviklingsudvalget, Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel indledt en kamp for at opnå ret til medbestemmelse på det strategiske programmeringsniveau for finansieringsinstrumenter for eksterne forbindelser. Parlamentet har besluttet at hæve forhandlingsniveauet ved at behandle alle instrumenter under ét. Bortset fra denne grundlæggende konflikt er der enighed mellem de tre institutioner om de andre midtvejstilpasninger (med undtagelse af ICI+). Som det viste sig efter førstebehandlingen i oktober 2010, er forhandlingerne om "delegerede retsakter" fuldstændig gået i stå. Parlamentet har derfor besluttet (1) at opretholde en fælles linje, dvs. beholde pakken med instrumenter til finansiering af eksterne aktioner samlet (herunder også – indtil videre uformelt – stabilitetsinstrumentet), (2) at genindsætte de holdninger, Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen ved andenbehandlingen, dvs. at vedtage de samme ændringsforslag, der blev afvist af Rådet, for alle instrumenter til finansiering af eksterne aktioner, og (3) at sigte mod en hurtig andenbehandling.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede denne tekst, fordi den efter min mening kan hjælpe med at gøre EU's eksterne bistand mere effektiv og gennemsigtig. Ved gennemførelsen af visse bestemmelser er der konstateret inkonsekvens med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende EU's finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter. Nu hvor dette punkt er blevet afklaret, skal vi gå målrettet videre ad denne vej.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Demokrati er ikke kun frie og retfærdige valg. For at vi kan tale om et demokratisk samfund, skal det støtte og forsvare menneskerettighederne. EU er ofte styrtet frem for at være den første til at fordømme menneskerettighedskrænkelser uden for EU, som f.eks. da det godkendte indførelsen af sanktioner mod præsident Lukashenkos regime i mandags, eller da det kritiserede menneskerettighedskrænkelserne i Ægypten og Tunesien. Men når opmærksomheden vendes mod menneskerettighedskrænkelser i EU, er vi langsomme til at reagere. Dette svækker EU's position. EU's instrumenter til finansiering af eksterne aktioner, f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument og stabilitetsinstrumentet rummer et stort potentiale. EU skal dog fokusere på at styrke retsstatsprincippet inden for dets egne grænser og på at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i offentlige tjenester. Demokratisering og valgprocessen er også vigtige for mindskelsen af fattigdom, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet. Hvis vi ikke sikrer menneskerettigheder og demokrati, risikerer vi at miste langt mere. Det er vigtigt, at EU har et godt omdømme på området for menneskerettigheder, hvis det fuldt ud vil udnytte sine instrumenter til finansiering af eksterne aktioner.

Indstilling ved andenbehandling: Gay Mitchell (A7-0006/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Parlamentet skal igen bekræfte sin førstebehandlingsholdning uden at drøfte de enkelte ændringsforslag i denne fase. Eftersom der ikke er foreslået en alternativ procedure, eftersom kun få af Parlamentets tekniske ændringsforslag blev godkendt, og eftersom Rådet anmoder Parlamentet om at vedtage Rådets fælles holdning inden udgangen af 2010 uden forhandling, så der i fællesskab kunne fastlægges det mest hensigtsmæssige tidspunkt for forelæggelsen af dens holdning, hvilket kræves i henhold til artikel 20 i aftalen om et godt interinstitutionelt samarbejde inden for området fælles beslutningstagning, godkender jeg denne betænkning, så Parlamentets holdning kan vedtages og gentages så hurtigt som muligt med hensyn til delegerede retsakter ved andenbehandlingen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) En ny ramme for planlægningen og gennemførelsen af bistandsaktiviteter blev indført i 2006 med det formål at gøre EU's bistand mere effektiv og gennemsigtig. Disse omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument, Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument, Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 af 19. februar 2007 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Gennemførelsen af disse forordninger har vist, at der er inkonsekvens med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende EU's finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter. Vi skal derfor ændre de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1889/2006, så den tilpasses i forhold til bestemmelserne i de øvrige instrumenter.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Ved at støtte denne lovgivningsmæssige henstilling ved andenbehandlingen ønsker jeg at garantere, at den lovgivningsmæssige rolle, som Lissabontraktaten sikrer Parlamentet, ikke devalueres som følge af Rådets stejlhed. Rådets afvisning af at indrømme Parlamentet dets egentlige rolle ved gennemførelsen af finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er efter min mening ikke legitim. Den jernhånd, som Rådet insisterer på at fastholde ved ikke at lade delegerede retsakter finde anvendelse, blokerer en række vigtige lovgivningsprocesser. Parlamentet skal holdes orienteret på en ansvarlig måde for at kunne reagere på en ansvarlig måde. I forbindelse med delegerede retsakter skal det bevare sine beføjelser til at kunne tilbagekalde en sådan delegation. At udstede en blankocheck til de andre institutioner og samtidig udelukke Parlamentet er det samme som at tilbagetrække denne institutions tilsyn med tildeling af midler og sektorprioriteter.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fuldt ud beslutningen om igen at indgive de samme ændringsforslag, der blev vedtaget ved førstebehandlingen, men som blev afvist af Rådet.

Målet med forslaget, som skal ses i den bredere sammenhæng af forhandlinger mellem institutionerne om anvendelsen af delegerede retsakter i forbindelse med finansiering af EU's eksterne aktioner, er faktisk at beskytte Parlamentets særstilling som fastlagt i Lissabontraktaten og samtidig sikre effektiv kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Rådet har været tilbageholdende med at acceptere, at den procedure, der er omhandlet i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gælder for de pågældende instrumenter. Det viser ikke kun Rådets uberettigede afvisning af at indrømme Parlamentet dets behørige rolle som medlovgiver i forbindelse med strategiske beslutninger om forvaltningen af finansieringsinstrumenter, men ender også med at legitimere et uacceptabelt demokratisk underskud i gennemførelsen af EU-lovgivning. Denne afvisning fra Rådets side er i strid med Lissabontraktatens ånd og bogstav.

Det er derfor afgørende, at vi insisterer på, at de foreslåede ændringsforslag skal godkendes, både af retlige og politiske hensyn, for at styrke Parlamentets rolle og sikre, at det kommer på lige fod med Rådet, hvad angår respekt for hinandens beføjelser og de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført ved traktaten.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over de foranstaltninger, EU planlægger ved hjælp af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, navnlig foranstaltninger til støtte for små landbrugere og landbrug. Disse foranstaltninger har ikke kun til formål at skabe en politik for, hvordan den sociale robusthed styrkes, men også at fremme økonomisk diversificering eller investeringer i forbedring af konkurrenceevnen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg er enig i, at Parlamentet som medlovgiver på lige fod med Rådet skal kunne kontrollere vedtagelsen af strategiske beslutninger om, hvor og hvordan udviklingsbistanden anvendes, i overensstemmelse med Lissabontraktaten.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den omhandlede ændring er tilsyneladende teknisk og udspringer af fortolkningsforskelle mellem Rådet og Kommissionen på den ene side og Parlamentet på den anden, hvad angår anvendelsen af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på flerårige vejledende programmer. Delegerede retsakter (artikel 290 i TFEU) giver begge arme af den lovgivende myndighed beføjelse til at blokere Kommissionens forslag eller tilbagekalde delegationen.

Uanset ændringens øjensynlige tekniske karakter har den sin rod i de forskellige fortolkninger af omfanget af Parlamentets beføjelser til at kontrollere Kommissionens aktiviteter i henhold til den nye traktat. Den enstemmige afstemning i udvalget bekræfter, at dette er den fortolkning, der er i størst overensstemmelse med behovet beskytte Parlamentets demokratiske særstilling og mulighed for at kontrollere strategibeslutninger om, hvordan udviklingsbistand skal fordeles.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Idet jeg tilslutter mig Parlamentets indstilling ved andenbehandling om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, er jeg enig i behovet for omgående at gå videre med ændringen af forordning (EF) nr. 1905/2006, så vi undgår konflikter mellem institutionerne, der ikke på nogen måde forbedrer de europæiske institutioners image, og som kun forsinker tildelingen af midler til udviklingssamarbejde.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ved denne andenbehandling har forhandlingen været domineret af muligheden for at delegere vedtagelsen af lovgivningslignende retsakter, der udbygger eller ændrer visse "ikkevæsentlige" bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, dvs. "delegerede retsakter". Vi skal bestemt overveje at fremskynde bestemte former for procedurer, der garanterer, at påkrævet støtte til udviklingslande når sin destination i rette tid. Et andet forhold er garantien for, at Kommissionen handler inden for de strenge grænser for den delegation, den har fået (som i henhold til de fastlagte betingelser kan tilbagekaldes), uden at overskride sine kompetencer, og garantien for, at Parlamentets og Rådets kompetencer derfor beskyttes behørigt.

Der er dog mere på spil i forhandlingen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde end blot spørgsmålet om delegerede retsakter. For at være mere konkret kræver denne sag, at vi overvejer et grundlæggende spørgsmål, nemlig retningen for EU's samarbejdspolitik. Vi skal derfor fordømme den måde, hvorpå Kommissionen har forsøgt at pålægge udviklingslandene frihandelsaftaler trods deres betydelige modstand, da Kommissionen derved udtrykkeligt eller underforstået gennem uacceptabel afpresning gør bistanden betinget af disse aftaler.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Forhandlingerne mellem institutionerne om instrumenterne til finansiering af eksterne aktioner handler om at sikre Parlamentets demokratiske kontrol med gennemførelsen af EU's lovgivning. Artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Parlamentet beføjelser til at gå imod eller tilbagekalde Kommissionens afgørelser om, hvor og hvordan midlerne bruges. De pågældende midler bruges f.eks. til at organisere civilsamfundet i Belarus eller støtte menneskerettigheder i Tunesien. Efter min mening skal Rådet handle hurtigt, så vi kan finde en løsning, og alle midlerne kan blive frigivet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentets og Rådets forskellige måder at fortolke artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har fået mig til at støtte denne lovgivningsmæssige henstilling. Vi har ikke glemt Parlamentets lovgivningsmæssige rolle, som er fastlagt i Lissabontraktaten, men Rådet har tilsyneladende overset den. Denne stejlhed blokerer en række lovgivningsprocesser, og det gavner på ingen måde EU. Udviklingssamarbejde med lande med såkaldte "vækstøkonomier" har meget stor betydning for EU. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemmer for, fordi jeg er overbevist om, at der skal tilvejebringes yderligere gevinster og incitamenter for at stimulere udviklingen af industri, videnskab, transport og energi. Med udgangspunkt i historiens mest imponerende eksempler (Marshallplanen) skal vi forsøge at styrke efterspørgslen blandt industrien og forbrugere ved at tilskynde til innovation inden for nye teknologier og videnskab og ved at finansiere "teknologipionerer".

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Ligesom Gál- og Lochbihler-betænkningerne vedrører denne foreslåede ændring af forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde forbedringer af effektiviteten ved hjælp af delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen. Jeg stemte for denne betænkning, fordi ændringsforslagene vil øge Parlamentets kontrolbeføjelser.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for ændringen af forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, fordi samarbejde efter min mening er et vigtigt aspekt af EU's politik for eksterne aktioner og forbindelser. Jeg mener, at EU's politik i højere grad bør koncentreres om effektiv integration med udviklingslandene gennem oprettelse af et specifikt og passende finansieringsinstrument. Udvikling og økonomisk vækst er i dag forudsætninger for et velfungerende land. Vi skal derfor fremme målrettede foranstaltninger i den retning med henblik på at opnå et stabilt samarbejdsniveau i forhold til udsatte lande. Den finansielle bistand, der tildeles og afsættes til disse lande, skal målrettes mod alvorlig og praktisk støtte, så de bliver finansielt uafhængige af international bistand.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, A7-0006/2011, af samme grunde, som jeg stemte for den foregående betænkning, A7-0014/2011. Begge sager vedrører uenighed om fuld gennemførelse af Lissabontraktaten. I denne tid med retlig overgang kan og må Parlamentet ikke give afkald på de beføjelser, det tilstås i Lissabontraktaten. Det centrale aspekt af den lovgivningsmæssige henstilling, som ordføreren foreslår, vedrører ikke forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde som sådan. Den har primært til formål at beskytte Parlamentets demokratiske særstilling som fastlagt i Lissabontraktaten.

Parlamentet skal som medlovgiver på lige fod med Rådet kunne kontrollere vedtagelsen af strategiske beslutninger om, hvor og hvordan udviklingsbistanden anvendes. I den henseende mener ordføreren, at en række afgørelser, som normalt træffes af Kommissionen med henblik på gennemførelsen af grundforordningen, rent teknisk opfylder kriterierne for "delegerede retsakter" (artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Dette ville give de to grene af den lovgivende myndighed mulighed for effektivt at gå imod visse af Kommissionens forslag til afgørelser eller endog tilbagekalde delegationen.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) EU's udviklingspolitik har til formål at mindske og på sigt udrydde fattigdommen. Jeg er nødt til at understrege, at de finansielle støtteforanstaltninger, der skal træffes i henhold til dette program, bør sigte mod at forbedre levestandarden og -vilkårene for befolkningerne i banandyrkningsområderne, som lever af banansektorens værdikæde, navnlig mindre landbrug og enheder, og at sikre overholdelsen af arbejdsstandarderne og standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøstandarderne, navnlig hvad angår anvendelsen af og eksponeringen for pesticider. Foranstaltningerne bør derfor støtte en tilpasning og om nødvendigt inkludere en omorganisering i områder, som er afhængige af bananeksport, ved hjælp af en sektorspecifik budgetstøtte eller projektspecifikke interventioner.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Hvad specifikt angår denne indstilling ved andenbehandling, handler det om gennemførelsen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ved hjælp af proceduren for delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jeg stemte for, fordi jeg er enig i, at Parlamentet som medlovgiver på lige fod med Rådet skal kunne kontrollere vedtagelsen af strategiske beslutninger om, hvor og hvordan udviklingsbistanden anvendes.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Forbedring af den demokratiske kontrol med midler, der afsættes til støtte for menneskerettigheder, er et konkret mål, som vi skal opfylde. Det kan vi kun, hvis vi involveres direkte. Som medlovgiver skal Parlamentet direkte kunne kontrollere afgørelser om anvendelse af ekstern udviklingsbistand. Når Parlamentet tilstås beføjelser vedrørende de såkaldte "delegerede retsakter", medvirker det til at mindske det demokratiske underskud i EU's beslutningsproces. I oktober sidste år fastholdt et stort flertal i Parlamentet princippet om anvendelse af delegerede retsakter på afgørelser om ekstern bistand og om Parlamentets vetoret over dem. Resultaterne af forhandlingerne om brugen af disse instrumenter vil skabe stærk præcedens. Hvis vi taber dette slag, bliver vi måske nødt til at vente på en ny traktat for endelig at opnå de beføjelser, som Lissabontraktaten nu giver os.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har foreslået en teknisk revision af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) med henblik på at øge fleksibiliteten, gennemførelseseffektiviteten og koordinationen med andre finansielle ordninger. Den turbulens, der har ramt mange arabiske lande, navnlig Tunesien og Ægypten, viser behovet for at støtte projekter, der påvirker indsatsen for at opnå demokrati og menneskerettigheder.

Det er derfor efter min mening afgørende, at dette finansieringsinstrument støtter civile organisationer, lande og privatpersoner uden forudgående godkendelse fra de nationale regeringer. Som følge af nedskæringen af budgettet til EIDHR må det kun bruges til initiativer, der fremmer menneskerettigheder og demokrati. Jeg beklager dog, at jeg må påpege Rådets afvisning af at anvende artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), som giver Kommissionen mulighed for at "få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt". Indførelsen en lovgivningsprocedure, der omfatter kontrol med strategidokumenter og flerårlige vejledende programmer inden for rammerne af EIDHR vil styrke Parlamentets beføjelser i denne henseende som fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Indstilling ved andenbehandling: Helmut Scholz (A7-0005/2011)

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. − (EN) Kommissionens forslag omfatter ikke færre end fire separate finansieringsinstrumenter. De er rettet mod forskellige markedssektorer. For hver af dem anføres begrundelser, der lyder troværdige. Samlet set styrer de dog alle mod det samme. Hensigten er at fremskynde og fremme Kommissionens politiske og udenrigspolitiske dagsorden. Selv kommissæren for handel, hr. De Gucht, indrømmer i forhandlingen, at de støtter "mange af EU's politiske mål, herunder handel, og sætter os i stand til at bevare rollen som relevante udenrigspolitiske aktører". Vi ved alle, hvem der kommer til at betale for dette. Den hårdt pressede skatteyder og naturligvis – og som sædvanlig i uforholdsmæssig grad – den britiske skatteyder. Vi kender stadig ikke omkostningerne ved alt dette trods vores ihærdige indsats. Kommissionen behandler endnu en gang andre folks penge ryggesløst og uansvarligt. Derfor støttede vi ingen af forslagene og undlod at stemme.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Eftersom Parlamentet og Rådet træffer beslutninger i fællesskab med hensyn til mål og indhold, og eftersom Rådet vedtog sin holdning den 10. december 2010 uden at tage Parlamentets ændringsforslag vedrørende procedurer, der skal anvendes til vedtagelse af programmeringsdokumenter, og vedrørende finansiering i betragtning, er jeg enig i, at Parlamentets holdning ved førstebehandlingen skal genindsættes for at sikre, at Parlamentet behandles på lige fod med Rådet/medlemsstaterne, og at programmeringsstrukturen for instrumentet for industrialiserede lande respekterer de ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for indstillingen om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier. Det primære, overordnede mål for forordning (EF) nr. 1905/2006 er at udrydde fattigdom ved forsat at forfølge millenniumudviklingsmålene. Omfanget af samarbejdet under de geografiske programmer med udviklingslande, -territorier og -regioner, som er fastsat i nævnte forordning, er desuden materielt begrænset til finansiering af foranstaltninger, som opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand ("ODA-kriterierne"), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC). Det er i EU's interesse at uddybe forbindelserne med de berørte udviklingslande, som både er vigtige bilaterale partnere og aktører i multilaterale fora og inden for global governance. EU har en strategisk interesse i at fremme forskelligartede forbindelser med disse lande, især på områder som økonomiske, kommercielle, akademiske, forretningsmæssige og videnskabelige udvekslinger. Det er hertil nødvendigt med et finansielt instrument, som giver mulighed for at finansiere foranstaltninger, som er af en sådan art, at de i princippet ikke er berettiget til officiel udviklingsbistand ud fra ODA-kriterierne, men som har afgørende betydning for konsolidering af forbindelserne og yder et vigtigt bidrag til fremskridt og udvikling i de pågældende udviklingslande. EU's bistand bør tage højde for de bestræbelser, der i de begunstigede lande gøres for at overholde internationale aftaler indgået under Den Internationale Arbejdsorganisation og bidrage til de globale mål om en reduktion i udledningen af drivhusgasser.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fuldt ud beslutningen om igen at indgive de samme ændringsforslag, der blev vedtaget ved førstebehandlingen, men som blev afvist af Rådet.

Målet med forslaget, som skal ses i den bredere sammenhæng af forhandlinger mellem institutionerne om anvendelsen af delegerede retsakter i forbindelse med finansiering af EU's eksterne aktioner, er faktisk at beskytte Parlamentets særstilling som fastlagt i Lissabontraktaten og samtidig sikre effektiv kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Rådet har været tilbageholdende med at acceptere, at den procedure, der er omhandlet i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gælder for de pågældende instrumenter. Det viser ikke kun Rådets uberettigede afvisning af at indrømme Parlamentet dets behørige rolle som medlovgiver i forbindelse med strategiske beslutninger om forvaltningen af finansieringsinstrumenter, men ender også med at legitimere et uacceptabelt demokratisk underskud i gennemførelsen af EU-lovgivning. Denne afvisning fra Rådets side er i strid med Lissabontraktatens ånd og bogstav.

Det er derfor afgørende, at vi insisterer på, at de foreslåede ændringsforslag skal godkendes, både af retlige og politiske hensyn, for at styrke Parlamentets rolle og sikre, at det kommer på lige fod med Rådet, hvad angår respekt for hinandens beføjelser og de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført ved traktaten.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er efter min mening afgørende, at Europa skaber stærke forbindelser til visse regionale og globale aktører ved at støtte dem og ved at etablere stærke politiske og økonomiske forbindelser. Jeg vil nævne navnlig to lande, som Portugal deler stærke historiske og tilknytningsmæssige bånd med, nemlig Brasilien og Angola, to vigtige globale aktører i henholdsvis Sydamerika og Afrika, som EU i højere grad skal anerkende som partnere.

Det primære, overordnede mål for forordning (EF) nr. 1905/2006 er at udrydde fattigdom ved forsat at forfølge millenniumudviklingsmålene, og derfor er samarbejde grundlæggende begrænset til finansiering af foranstaltninger, der opfylder de fastlagte kriterier for offentlig udviklingsstøtte. Meget ofte udelukker dette andre former for aktioner, der ikke falder inden for området for offentlig udviklingsstøtte, men som alligevel er en vigtig del af EU's udenrigspolitik.

Det er netop for at regulere sådanne foranstaltninger – som omfatter økonomiske, kommercielle, akademiske, forretningsmæssige og videnskabelige udvekslinger – i forbindelse med udviklingslande, at det foreslås at godkende denne forordning uden at tage behørigt hensyn til Parlamentets forslag.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet har pligt til at forsvare de betingelser, der er nødvendige for at det kan udøve sine beføjelser og sit ansvar i henhold til Lissabontraktaten. Ud over betydningen af dette instrument i indsatsen for at støtte vækstlande – navnlig i Afrika og Latinamerika – og for at håndhæve EU's rolle som drivkraft for social udvikling og fred på globalt plan vil jeg også fremhæve behovet for, at Parlamentet informeres bedre, så vi opnår korrekt gennemførelse af sådanne ressourcer, der har til formål at fremme udviklingssamarbejdet i tredjelande. Jeg vil også påpege anerkendelsen af strategierne inden for vedvarende energi, miljøpolitik, kultur og små og mellemstore virksomheder samt betydningen af foranstaltninger, der har til formål at forebygge kriser i forbindelse med fødevarer og råmaterialer.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for oprettelsen af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande for at supplere den europæiske udviklingsbistand. Finansieringen har til formål at støtte økonomisk, finansielt, teknisk, kulturelt og akademisk samarbejde med partnerlande og styrke de økonomiske forbindelser og bilaterale aftaler med disse lande. I teksten anmoder vi om at blive bedre informeret om de finansierede foranstaltninger, men også om at blive inddraget tidligere i processen, når programmer udvikles, og senere i processen, når de evalueres efter flere års gennemførelse i nogle tilfælde.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentets og Rådets forskellige måder at fortolke artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har fået mig til at støtte denne lovgivningsmæssige henstilling. Vi har ikke glemt Parlamentets lovgivningsmæssige rolle, som er fastlagt i Lissabontraktaten, men Rådet har tilsyneladende overset den. Denne stejlhed blokerer en række lovgivningsprocesser, og det gavner på ingen måde EU. Samarbejde med industrialiserede lande er af stor betydning for EU's økonomi. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den nuværende forpligtelse har næsten ikke skabt nogen forbedringer. Tværtimod er regeringer blevet gjort afhængige af bistand, og udviklingsbistand, der beløber sig til millioner af euro, forsvinder i mange tilfælde på grund af korruption eller omdirigeres til bankkonti tilhørende den tredje verdens diktatorer, hvilket er endnu værre. Det betyder, at udviklingsbistanden ikke kun er ineffektiv, men nogle gange endda skadelig, fordi den ikke bruges til at løse de konkrete problemer i det pågældende land, og fordi der også er mangel på koordinering og kontrol. Det er efter min mening tvivlsomt, om et EU-finansieringsinstrument til fremme af udvikling og menneskerettigheder kan forbedre denne situation. Når vi giver støtte til små afrikanske landbrugere, men samtidig bringer dem på fallittens rand med vores subsidierede landbrugsprodukter, hælder vi i realiteten de europæiske skatteyderes penge i kloakken. På grund af min tvivl med hensyn til levedygtigheden for det planlagte finansieringsinstrument undlod jeg at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for oprettelsen af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande, som blev vedtaget med et overvældende flertal i Parlamentet, støtter til fulde den fælles linje for anvendelse af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden kan kriterierne i artikel 290 ikke længere gøres til genstand for politiske forhandlinger eller særordninger.

Samarbejde med industrialiserede lande er et skridt, som EU efter min mening skal tage, så alle medlemsstater kan få gavn af et finansieringsinstrument, der har til formål at styrke EU's vækst og udvikling. I den nuværende situation skal EU bevæge sig mod en fremtid med forandring, økonomisk udvikling og velstand, og samarbejdet med industrialiserede lande vil gøre processen enklere og mere udbredt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Siden 2007 har EU strømlinet sit geografiske samarbejde med udviklingslande i Asien, Centralasien og Latinamerika og med Irak, Iran, Yemen og Sydafrika i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Det primære, overordnede mål for denne forordning er at udrydde fattigdom ved forsat at forfølge millenniumudviklingsmålene. I lyset af de nye beføjelser, Parlamentet tilstås ved Lissabontraktaten, forklarer ordføreren behovet for at ændre forordning (EF) nr. 1905/2006 ved at udvide dens geografiske anvendelsesområde, samtidig med at Parlamentet tilstås en central position i beslutningsprocessen sammen med Rådet. De foreslåede ændringer blev fremsat på denne baggrund. Jeg vil fremhæve tilståelsen af beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter som defineret i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne ændring vil gøre det muligt i højere grad at inddrage Parlamentet i alle faser af processen, fra forhandling til vedtagelse, så EU bliver mere demokratisk og legitimt.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Hvad specifikt angår denne indstilling ved andenbehandling, handler det om anvendelsen af proceduren for delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i forbindelse med instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande. Jeg stemte for, fordi jeg mener, det er afgørende, at Parlamentet behandles på lige fod med Rådet, og at programmeringsstrukturen for instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande respekterer de ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten.

Forslag til beslutning (B7-0074/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi det efter min mening indeholder henstillinger til Kommissionen og Rådet, som er grundlæggende for retfærdig kompensation for de negative konsekvenser af de indgåede aftaler, dvs. deres konsekvenser for de europæiske regioner.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om indgåelse af en aftale om handel med bananer. Jeg glæder mig over afslutningen på en af de teknisk set mest komplicerede, politisk følsomme og kommercielt betydningsfulde juridiske konflikter, som nogen sinde er blevet forelagt WTO. Jeg mener, at den aftale, der er opnået, er en løsning, men at den ikke i fuld udstrækning forener alle parters legitime interesser, og jeg opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at fremlægge en vurdering af virkningerne af handelsaftalerne om bananer for bananproducerende udviklingslande og regionerne i EU's yderste periferi i perioden frem til 2020. Jeg glæder sig over, at aftalerne om handel med bananer vil udgøre EU's endelige forpligtelser med hensyn til markedsadgangen for bananer, som skal indgå i de endelige resultater af den næste runde af multilaterale forhandlinger om markedsadgang for landbrugsprodukter, der skal afsluttes med et positivt resultat inden for WTO (Doharunden). Jeg understreger, at den opnåede aftale er et skridt fremad i Doharundens drøftelser, men kun et lille skridt i betragtning af, at de vanskeligheder, man er stødt på, er af langt større rækkevidde end blot et spørgsmål om bananer.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne aftale om handel med bananer, men jeg understreger, at vi skal beskytte alle parters interesser. Den kan have betydelige konsekvenser for producenter fra gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) samt EU og dets regioner i den yderste periferi. Det er afgørende, at Kommissionen udarbejder en konsekvensanalyse af denne aftale. Det er også vigtigt, at EU øger støtten til de vigtigste bananeksporterende AVS-lande, hvor støtten skal målrettes mod forbedring af konkurrencedygtighed og økonomisk spredning og mod afbødning af de sociale konsekvenser af tilpasningen.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget om en aftale om handel med bananer, fordi denne aftale sikrer afslutningen på en konflikt, der har været næsten to årtier, og også markerer et skridt i den rigtige retning hen imod afslutningen af Doharunden.

I henhold til aftalen nedsættes toldsatsen for latinamerikanske bananeksportører, og den garanterer finansiel bistand målrettet mod fremme af konkurrencedygtigheden for bananproducenter i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Det er vigtigt, at der sættes en stopper for den langstrakte konflikt om importafgifter på bananer i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og derfor var ratificeringen af Genèveaftalen om toldsatser og handel nødvendig. På baggrund af den tidligere aftale er det også vigtigt at påpege, at AVS-landene ofte var afhængige af den smalle produktion af bananer i stedet for en bredere produktion og derfor var mere sårbare. Med den udfasningsperiode, vi nu er blevet enige om, vil disse lande få støtte til at udforske andre produktionsmuligheder. Dette er en vigtig støtte, og vi erkender, at omstilling tager tid. Denne omstilling er dog nødvendig, fordi AVS-landene ellers risikerer at forblive i den smalle produktion af bananer, som trods præferencebehandling ikke er blevet konkurrencedygtig på EU's indre marked.

Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe AVS-landene med at omstille sig, vil det efter vores opfattelse være mere effektivt at sikre koordineringen af EU's landbrugs-, handels- og udviklingspolitikker med henblik på fri og fair handel i stedet for at kræve øget kompensation fra EU's budget i omstillingsperioden.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater støtter indgåelsen af Genèveaftalen om handel med bananer mellem EU, USA og en række latinamerikanske lande, og at AVS-landene garanteres støtte gennem programmet for ledsageforanstaltninger vedrørende bananer. Vi støtter dog ikke afsnittene om en stigning i landbrugsstøtten gennem POSEI for EU-producenter, der berøres af aftalen. Vi mener, at EU's landbrugsstøtte skal udfases.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aftale, der blev indgået den 15. december 2009 mellem EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA om told på bananimport rummer tilsyneladende fordele, men forener ikke fuldt ud alle parternes legitime interesser. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med specifikke foranstaltninger, der kan forbedre anvendelsen af aftalen på forskellige niveauer, navnlig ved at gennemføre en konsekvensanalyse for bananproducerende udviklingslande og for EU's regioner i den yderste periferi, ved at vurdere ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer 18 måneder inden programmets udløb, ved at foreslå foranstaltninger sammen med AVS-landene, som kan hjælpe disse lande, der er meget afhængige af bananproduktionen, med at sprede deres økonomier, og ved at revidere og tilpasse pakken med henblik på at støtte producenter i EU via budgettet for POSEI (program til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter), navnlig de franske oversøiske departementer Guadeloupe og Martinique, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Disse og andre foranstaltninger af tilsvarende betydning er fremhævet i det nuværende beslutningsforslag.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Genèveaftalen, som blev undertegnet den 15. december 2009 mellem EU og bananproducerende lande i Latinamerika afsluttede en langvarig strid i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Disse forhandlinger, der blev gennemført inden for rammerne af Doharunden, involverede ikke kun de latinamerikanske lande, men også gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og USA, som har lovet at afslutte striden i WTO om EU's importordning for bananer, og som EU har handelsforbindelser med. Målet med aftalen er gradvist at nedsætte EU's told over syv år.

Jeg glæder mig over de forhandlinger, som Kommissionen har ført, og håber, at disse aftaler om handel med bananer – Genèveaftalen og aftalen mellem EU og USA – indgås så hurtigt som muligt. Endelig håber jeg, at disse aftaler vil bidrage til at forbedre konkurrencedygtigheden og fremme politikker om økonomisk spredning samt politikker, der hæver det sociale, økonomiske og miljømæssige niveau i udviklingslandene, idet vi naturligvis ikke må glemme foranstaltningerne under programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter, der har til formål at støtte bananproducenter i EU's regioner i den yderste periferi.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De ændringsforslag, vi har fremsat, og som flertallet i Parlamentet forkastede, opsummerer årsagerne til vores endelige stemme imod denne beslutning. Afslutningen af en strid – handelsstrid – er ikke i sig selv grund til at glædes. Alt afhænger selvfølgelig af den måde, som striden er blevet løst på, hvem der vandt, hvem der tabte ved den endelige løsning, og om løsningen var retfærdig eller uretfærdig. Det ønsker flertallet i Parlamentet tilsyneladende at ignorere. Afslutningen på denne strid gavner de amerikanske multinationale selskaber i sektoren, men straffer producenterne i Europa og AVS-landene, især de små og mellemstore producenter.

Det anerkendes i beslutningsforslaget, ikke uden hykleri, idet forslagsstillerne er de samme, som godkendte den aftale, der forårsager de nævnte negative konsekvenser; de samme, som nu på from vis udtrykker bekymring over disse konsekvenser, men som muliggjorde dem med deres stemme; de samme, som kræver en konsekvensanalyse af aftalen, men som ikke venter på resultaterne af denne analyse, inden den godkendes; de samme, som nu kræver respekt for Den Internationale Arbejdsorganisations dagsorden for anstændigt arbejde, men som danser blindt efter Verdenshandelsorganisationens fløjte og lukker øjnene for rapporter om menneskerettighedskrænkelser, der begås af de amerikanske multinationale selskaber i de latinamerikanske lande.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Nu har Bruxelles igen givet efter for ikke-europæiske interesser og har fuldstændig opgivet de principper, som EU hævder at forsvare med hensyn til det udviklingsmæssige, sociale og miljømæssige område, støtte til sine oversøiske territorier osv. Der opretholdes ingen principper eller værdier over for bestræbelserne på at pålægge alle nationer markedslovene og fri handel uanset de økonomiske og sociale konsekvenser.

Genèveaftalen afslutter ikke handelskrigen med os som modstandere af USA, eftersom Kommissionen, samtidig med at den opgav banansektoren i Europa og AVS-landene til gengæld for opgivelsen af den retlige strid i WTO, forhandlede endnu mere fordelagtige aftaler med en håndfuld lande i Mellem- og Sydamerika. Er der nogen, som rent faktisk tror på, at underskriverne af Genèveaftalen vil finde sig i andenrangsbehandling særlig længe?

Vi skal anvende fællesskabspræference og pålægge vores sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder for alle, der ønsker at eksportere til os. Vi skal kræve gensidighed og adgang til udenlandske markeder for vores egne produkter. Vi skal sætte en stopper for denne vilde flugt mod globaliseret fri handel, som ikke gavner nogen, måske med undtagelse af Kina.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Medlemmerne af Parlamentet har stemt for et beslutningsforslag til støtte for "Genèveaftalen", der angiveligt afslutter "banankrigen". I virkeligheden truer denne aftale direkte alle europæiske producenter, men især franske oversøiske producenter, idet flere latinamerikanske lande allerede har genforhandlet for at opnå yderligere nedsættelser eller endda toldfrihed. Denne skandale viser, at de langt fra har løst dette problem, men har åbnet Pandoras æske, så vi vil blive endnu mere overvældet handelsmæssigt, ikke kun med hensyn til bananer, men også med hensyn til andre landbrugsprodukter. Idet de, Europa og Frankrig, anses for at være denne verdens pengemaskiner, overlades de – bundet på hænder og fødder – til den fulde markedsliberaliserings nåde med forbryderisk samtykke fra de politiske ledere, som adlyder de globalistiske og ultraliberale proeuropæere. I stedet for at nedsætte toldsatserne burde vi indføre fornuftig protektionisme ved vores økonomiske grænser. Det er én af de løsninger, der i hjertet af den internationale handelskrig vil beskytte franske landbrugere og arbejdspladser i landbrugssektoren, navnlig i de oversøiske territorier, hvor den økonomiske og sociale situation allerede er særdeles katastrofal.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning samt ændringsforslag 7 og 11. Ændringsforslag 7 henleder opmærksomheden på, at visse latinamerikanske lande har opnået yderligere fordele efter WTO-aftalen gennem forhandling af frihandelsaftaler, og at disse aftaler svækker AVS-landenes position yderligere. Ændringsforslag 11 henleder opmærksomheden på menneskerettighedsproblemer i Colombia og Honduras.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Dette beslutningsforslag er tom snak, der blot skal få folk til at glemme, at Parlamentet kun kan vedtage eller forkaste. Beslutningen gør dog noget andet. Den dækker over underkastelsen for USA og dets multinationale selskaber, som er nogle af de grusomste og mest brutale i verden. Der siges intet om den del, der vedrører Honduras, selv om dette land ledes af en kupmager.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over afslutningen på en af de teknisk set mest komplicerede, politisk følsomme og kommercielt betydningsfulde juridiske konflikter, som nogen sinde er blevet forelagt Verdenshandelsorganisationen. Denne aftale er dog efter min mening ikke perfekt og kan skabe vanskeligheder i fremtiden. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til ved først givne lejlighed at forelægge en konsekvensanalyse af aftalernes følger for de bananproducerende udviklingslande og Europas perifere regioner indtil 2020, så vi kan vurdere disse landes vanskeligheder og handle i overensstemmelse dermed, og så vi kan tilpasse og styrke programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg er enig med beslutningsforslaget, hvad angår betydningen af bananproduktionen for regionerne i EU's yderste periferi, som f.eks. De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira, hvor det er en central landbrugssektor. Jeg mener også, at den øgede støtte til bananproducenterne i disse regioner er positiv. Alligevel stemte jeg ikke for, fordi denne aftale, i modsætning til andre frihandelsaftaler, EU har indgået, ikke tager hensyn til den uholdbare situation for landbrugsarbejderne i udviklingslandene eller den negative indvirkning på befolkningen. Den nævner heller ikke sporing af produkter eller behovet for, at EU kræver, at import overholder arbejdstagerrettigheder og sundhedsstandarder svarende til EU's, hvilket ville have afgørende betydning for forbedring af landbrugernes kummerlige levevilkår i udviklingslandene. I modsætning til punkt 10 i beslutningen, hvori Ecuadors forkastelse af flerpartsaftalerne mellem EU og Peru og Colombia beklages, glæder jeg mig over den holdning fra præsident Correas regering til dette spørgsmål, og jeg støtter hans alternativ, den såkaldte traktat for udvikling.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Der er opnået en aftale vedrørende bananimport til EU, som ikke længere er ufordelagtig for de latinamerikanske leverandørlande sammenlignet med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Dette bringer reglerne for bananimport i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens bestemmelser. I henhold til aftalen skal EU gradvist sænke sine importafgifter på bananer fra Latinamerika fra 176 EUR pr. t til 114 EUR pr. t inden 2017. Jeg undlod at stemme, fordi der er risiko for, at denne aftale vil medføre en relativ forværring i visse landes konkurrencedygtighed.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I lyset af situationen for bananhandelen, hvor bananer på internationalt plan ligger på fjerdepladsen inden for eksporten af landbrugsvarer, og deres produktion har omfattende følger for lokalsamfundene, og hvor EU's toldsats- og kvoteordning har skabt vilkår, hvor AVS-landene har mulighed for at eksportere betydelige mængder bananer til EU, og har beskyttet et stort antal arbejdspladser, der er knyttet til bananproduktion, understreger min positive holdning til spørgsmålet, at de opnåede aftaler afslutter de forskellige konflikter, vi har oplevet indtil videre.

Dermed vil jeg understrege, at EU gradvist vil nedskære sin importtold på bananer fra Latinamerika, og at de bananeksporterende AVS-lande vil modtage ekstra støtte via et nyt program – de såkaldte "ledsageforanstaltninger vedrørende bananer".

Jeg mener også, der skal tages behørigt hensyn til det bidrag, som banansektoren yder for at opnå økonomisk og social samhørighed i kraft af de indkomster og den beskæftigelse, som den skaber.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi det efter min mening indeholder vigtige henstillinger til Kommissionen og Rådet med hensyn til retfærdig kompensation for de negative konsekvenser af de indgåede aftaler, dvs. deres konsekvenser for de europæiske regioner i den yderste periferi. Den indgåede aftale forener ikke fuldt ud alle parternes legitime interesser, så det er vigtigt, at vi gennemfører en række foranstaltninger for at sikre bedre gennemførelsen af aftalerne på forskellige niveauer, navnlig gennem en analyse af konsekvenserne for udviklingslandene og for EU's regioner i den yderste periferi. Det er derfor vigtigt at revidere og tilpasse støttepakken for EU-producenter under budgettet for programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter, navnlig de franske oversøiske departementer Guadeloupe og Martinique, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag efter den aftale, der blev indgået den 15. december 2009 mellem EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA om told på bananimport, som fremhæver behovet for at gennemføre en analyse af indvirkningen på bananproducerende udviklingslande og regioner i EU's yderste periferi og behovet for tilstrækkelig støtte til bananproducerende lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og EU med henblik på at sætte dem i stand til at tilpasse sig den nye situation på det internationale marked.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Disse aftaler har styrket positionen for de amerikanske multinationale selskaber, som allerede kontrollerer mere end 80 % af verdensmarkedet, og er dermed i strid med interesserne for navnlig AVS-landene, regionerne i EU's yderste periferi og Ecuador. Igen er det de små producenter, der er taberne. Der skal gennemføres en omgående og radikal revision af de internationale handelsregler for at sikre, at eksportdrevet produktion ikke længere prioriteres. Det er afgørende, at vi ændrer vores model, så vi kan garantere fødevaresuverænitet og udvikling af lokal produktion til alle. De finansielle foranstaltninger, som Kommissionen foreslår med henblik på at hjælpe de bananproducerende AVS-lande (ledsageforanstaltninger vedrørende bananer (BAM)) og regionerne i EU's yderste periferi (program til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter, POSEI)) er utilstrækkelige. Det er uacceptabelt, hvis disse lande skal betale prisen for den ringe internationale handelspolitik. EU skal sikre, at der gennemføres en konsekvensanalyse i forbindelse med disse aftaler, men det skal først og fremmest ændre sin lovgivning i overensstemmelse hermed, så EU fremmer bæredygtig produktion.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I henhold til vilkårene i den aftale, der er undertegnet med de latinamerikanske lande, skal EU gradvist sænke sine importafgifter på bananer fra Latinamerika fra 176 EUR pr. t til 114 EUR pr. t inden 2017. Målet er at sikre et mere forudsigeligt og stabilt verdensmarked for bananer med henblik på øget investering og vækst i sektoren og at sætte en stopper for den mangeårige konflikt baseret på klager mod EU, da det indførte ændringer i toldafgifterne for bananer i 2006.

Spørgsmålet vedrørende EU-forbindelser med tredjelande i banansektoren omfatter foranstaltninger rettet mod AVS-lande i form af nye ledsageforanstaltninger. Vi ved endnu ikke, hvilke foranstaltninger der vil blive vedtaget for at tage behørigt hensyn til interesserne for producenterne i EU's yderste periferi, som hævdes allerede at blive kompenseret via budgettet for POSEI (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter). Eftersom POSEI sidst blev revideret i 2006, er det ikke acceptabelt at hævde, at disse ændringer i ramme for handelsforbindelserne i sektoren allerede er omhandlet.

Det er både påtrængende og nødvendigt, at der vedtages kompenserende foranstaltninger i den kommende revision af forordningen med henblik på at garantere midler til bananproducenter i regionerne i EU's yderste periferi, så vi minimerer indvirkningen af liberaliseringen af sektoren.

Henstilling: Francesca Balzani (A7-0002/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i ordførerens holdning med hensyn til behovet for, at Kommissionen og Rådet specifikt accepterer at forelægge en konsekvensanalyse af aftalernes følger for regionerne i den yderste periferi og udviklingslandene, men jeg er uenig i gennemførelsen af processen, uden at der på forhånd var udført en konsekvensanalyse, når det var velkendt, at de pågældende afgrøder var vigtige for visse regioner i EU, f.eks. regionerne i den yderste periferi. I den henseende må jeg udtrykke min uenighed og undlade at stemme.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne internationale handelsaftale. Den internationale handels historie viser, at tendensen til monokultur ikke er en levedygtig eller bæredygtig udviklingsmodel. De frihandelsaftaler, der er indgået i denne sammenhæng, er efter min mening uigennemtænkte. Endvidere er EU efter min mening forpligtet til at overholde sine løfter og yde tilstrækkelig støtte til regionerne i den yderste periferi.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for udkastet til beslutning om indgåelse af en aftale om handel med bananer. Bananer er verdens fjerde vigtigste afgrøde og udgør et vigtigt bidrag til fødevaresikkerheden. I de fleste bananproducerende lande er produktionen imidlertid udelukkende beregnet til hjemmemarkederne samt undertiden regionale markeder, mens kun 20 % af den samlede produktion handles internationalt. Handelen med bananer kontrolleres af et lille antal selskaber, således at fem store multinationale selskaber alene kontrollerer mere end 80 % af alle bananer, som handles internationalt. Den 15. december 2009 nåede EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA frem til en aftale om EU’s toldsatser for bananimport, hvorved en af de mest langvarige og forbitrede konflikter i det multilaterale handelssystems nyere historie blev bragt til ophør. Aftalen har tre grundlæggende komponenter: en aftalt tidsramme for toldnedsættelser for bananeksportører, som er omfattet af mestbegunstigelsesprincippet (MFN), en aftale om, hvorledes "tropiske produkter" og produkter, der er udsat for "præferenceerosion", skal behandles i de bredere WTO-forhandlinger, og en finansieringspakke til en værdi af 190 mio. EUR, som skal ydes i bistand til bananeksportører i AVS-landene, også kaldet BAM-programmet ("program for ledsageforanstaltninger vedrørende bananer"). Banankonflikterne har destabiliseret produktions- og handelsklimaet i de pågældende lande. Aftalen vil gøre det globale marked for bananer mere forudsigeligt og stabilt og derved give incitament til investeringer og vækst og generelt skabe øget opmærksomhed omkring produktionsbetingelserne i forsyningskæderne for bananer.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, og jeg lykønsker ordføreren med hendes arbejde. Jeg er enig i liberaliseringsprocessen for handelen med bananer i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået i Verdenshandelsorganisationen, og de bilaterale aftaler, der er indgået med mellem- og sydamerikanske lande. Der er dog efter min mening også brug for at sikre de europæiske producenter, som altid har produceret og forarbejdet bananer, og som spiller en vigtig rolle i visse EU-regioner, f.eks. Guadeloupe, Martinique, Madeira og Azorerne.

Rådet og Kommissionen bør derfor udarbejde langsigtede økonomiske konsekvensanalyser og yde finansiel støtte til alle disse områder med henblik på at sikre, at de europæiske producenter forbliver konkurrencedygtige, når bananmarkedet gradvist liberaliseres.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for aftalen om handel med bananer, som sætter en stopper for den 16 år lange handelskonflikt over bananimport mellem EU og amerikanske lande. Alvoren af problemet dokumenteres af domme afsagt af EU-Domstolen, som har behandlet en diskriminerende ordning for EU's bananimport. Det glæder mig, at der endelig er skabt lige vilkår for bananimport, så der sættes en stopper for den uberettigede begunstigelse af tidligere europæiske kolonier, hvilket fordrejer den globale handel med bananer. Selv efter indførelse af ensartede handelsvilkår holder de hidtil begunstigede landbrugere fra landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) ikke op med at modtage særbehandling. Som en kompensationsforanstaltning bevilges et støttebeløb på 200 mio. EUR, som skal hjælpe dem med at forberede sig til den hårdere konkurrence. Jeg er bange for, at vi før eller siden må acceptere, at afrikanske bananer simpelthen ikke kan konkurrere med de latinamerikanske på grund af lavere kvalitet og højere produktionsomkostninger. Jeg håber samtidig, at opmærksomheden efter den vellykkede afslutning af bananforhandlingerne vil blive rettet mod nedsættelse af importtolden på andre tropiske frugter, så prisen på sådanne frugter kan blive sænket til gavn for alle EU-borgere.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. − (EN) Vi støtter indgåelsen af Genèveaftalen om handel med bananer mellem EU og en række latinamerikanske lande samt USA. I denne forbindelse støtter vi, at de vigtigste bananeksporterende AVS-lande ud over regulær EU-bistand vil modtage ekstra støtte, de såkaldte "ledsageforanstaltninger vedrørende bananer" (BAM). Vi er imod at øge EU-støtten til EU-producenter, der bliver berørt af aftalen (stk. 19 + 20 i forslaget), og vi mener generelt, at EU's landsbrugsstøtte bør afvikles.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for anbefalingerne i forbindelse med aftalerne om handel med bananer, fordi jeg mener, at en underskrivelse af disse aftaler vil stoppe konflikten i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og bidrage til stabilitet på bananmarkedet. Jeg mener dog, at det er nødvendigt at garantere en respekt for de interesser og særlige behov, som bananproducenterne i regionerne i den yderste periferi har, nemlig ved at øge de tilgængelige midler under programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI).

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Banandyrkning repræsenterer det fjerdestørste marked i verden, men det har kun et meget begrænset antal producentlande. Kun 20 % af den samlede produktion handles på internationalt plan. Den 15. december 2009 nåede EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA frem til en aftale om toldsatser for bananimport. Dette afsluttede en konflikt i WTO omkring europæisk diskrimination mod latinamerikanske producenter i forhold til producenter i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), og der blev indført en revision af EU-politikker og en gradvis nedsættelse fra det nuværende niveau på 176 EUR pr. ton til en endelig værdi på 114 EUR pr. ton i 2017. Derfor mister AVS-landene konkurrencedygtighed, hvilket, på trods af deres fritagelse for toldafgifter, kan have en negativ økonomisk og social indvirkning. Aftalen synes at indeholde visse fordele, men det er vigtigt med en konsekvensanalyse vedrørende AVS-landenes evne til at reagere på ændringerne i markedet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne beslutning vedrører indgåelsen af en Genèveaftale om handel med bananer mellem EU og visse latinamerikanske lande og andre aftaler om handel med bananer mellem EU og USA. Jeg stemte for denne beslutning, ikke kun fordi Kommissionen bliver bedt om at præcisere, om finansieringsaftalen giver en stigning i det nuværende beløb til udvikling, men især fordi der med beslutningen kommer særlig fokus på europæiske producenter i denne landbrugssektor, der ligger i Europas yderste periferi. Det er tilfældet med Madeira, hvor arbejdsløshedstallene er høje, og derfor bidrager beslutningen til øget social og økonomisk samhørighed. Derfor er det mit håb, at de beløb, der tildeles til programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter, øges, således at europæiske bananproducenter kan modstå den konkurrence, der skabes af den voksende liberalisering af denne sektor som et resultat af nye aftaler.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for aftalen om handel med bananer med 11 latinamerikanske lande og USA. Ved at stemme for har Parlamentet i dag afsluttet den langtrukne "banankrig". Jeg hilser det velkommen, at der i aftalen er vedtaget et finansielt instrument, der kan hjælpe med at modernisere og diversificere produktionen for at reducere indvirkningen af en aftale på de fattigste AVS-lande, hvis grundlæggende økonomi er baseret på bananer.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Hvad angår de forslag, der er blevet fremlagt, synspunktet fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vedrørende det udarbejdede materiale om ændringer af regler vedrørende denne landbrugsråvares adgang til europæiske markeder og de dermed forbundne internationale handelsregler for import og eksport, vil jeg gerne give min mening, der stemmer overens med den tjekkiske regerings, til kende. Den tjekkiske regering støtter ændringen i importordningerne, som modificerer de toldnedsættelser, der pålægges denne landbrugsråvare fra tredjelande, og hilser Genèveaftalen, som regulerer handlen med denne råvare, velkommen. Den faktiske landbrugsproduktion og den internationale handel med denne råvare og især adgangen til EU-markedet er centrale emner for mange af de påvirkede lande. Det skal vi altid huske, når vi udarbejder forslag til den almindelige landbrugspolitik i EU. Som det fremgår af teksterne, skal de forhandlede betingelser hjælpe med at etablere stabilitet på området. Udgangspunktet bør dog stadig være en vurdering af påvirkningen af de involverede lande sammen med en vurdering af en mulig udvikling på lang sigt. På trods af den prioritering, ændringen af de internationale handelsbestemmelser har fået, må vi ikke glemme råvarens betydning for slutbrugerne. Det er vigtigt, at de næringsmæssige værdier af denne fødevare bevares, og at den produceres på en miljøvenlig måde. Ordentlig kvalitet skal ikke glemmes, men derimod prioriteres højere end kvantitet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Disse aftaler er ganske enkelt resultatet af presset fra de primære multinationale bananselskaber under venlig bevågenhed fra WTO. De skaber kunstigt lige vilkår for de bananeksporterende lande. Faktisk sanktionerer de de forfærdelige lønpolitikker og ødelæggelsen af demokrati, som multinationale selskaber som Chiquita og Dole har skabt i de latinamerikanske lande. De indeholder ikke et eneste ord om de miljømæssige forbrydelser. Det er i konteksten af de økonomiske partnerskabsaftaler, at der skal skabes lighed, for ellers kan lighed ikke eksistere. Indtil videre har Kommissionen forhandlet sig frem til alt andet end lighed verden over. Denne aftale er derfor intet andet end en illusion og en del af en skadelig politik.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Bananer er verdens fjerde vigtigste afgrøde efter ris, hvede og majs, og derfor må jeg hilse afslutningen på en af de teknisk set mest komplicerede, politisk følsomme og kommercielt betydningsfulde juridiske konflikter, der nogensinde er blevet forelagt WTO, velkommen. Jeg mener imidlertid heller ikke, at denne aftale er perfekt, og tror, at den skaber fremtidige problemer. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til så hurtigt som muligt at præsentere en konsekvensanalyse af den indvirkning, som bananhandelsaftalen vil få for de bananproducerede udviklingslande frem til 2020, således at vi kan vurdere disse landes vanskeligheder og handle derefter og om nødvendigt justere og styrke programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI).

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Disse aftaler afslutter en konflikt, der i mere end 15 år har adskilt Europa fra de bananproducerende lande i Latinamerika og USA, som har fordømt den særbehandling, Europa har givet eksporten fra landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

Fra nu af vil EU gradvist nedsætte toldsatserne for bananer fra Latinamerika. Dog vil bananer fra AVS-landene stadig have toldfri adgang til EU. Derudover modtager de primære bananproducerende AVS-lande midler fra EU-budgettet (op til 200 mio. EUR) som hjælp til den hårdere konkurrence fra Latinamerika.

Vi skal dog være ekstra omhyggelige med at sikre, at aftalen ikke skader små producenter ved at styrke de store amerikanske multinationale selskabers monopol, da disse kontrollerer bananmarkederne i Latinamerika. Disse aftalers indvirkning på producenter i udviklingslandene og i EU's regioner i den yderste periferi skal analyseres.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Der blev indgået en aftale i december 2009, som har afsluttet den langtrukne konflikt om bananer mellem EU og WTO. Den består af tre hovedkrav, som landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) samt landene i Latinamerika, der leverer bananer, skal overholde. Målet er at lukke nogle påståede smuthuller. Derudover har EU forpligtet sig til at anvende stramt kontrollerede toldsatser i forbindelse med bananimporten. Jeg undlod at stemme, fordi visse punkter i betænkningen, især angående toldaftaler, ikke kunne løses helt.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Hensigten med Genèveaftalen er at afslutte den såkaldte banankrig. Der må dog forventes yderligere konflikter, fordi de latinamerikanske lande har krævet en betydelig større nedsættelse af toldafgifterne. Derudover forsøger mange tredjelande at bringe deres bananer toldfrit ind på det europæiske marked under dække af "kundespecifik behandling". Dette kunne forårsage betydelig skade. EU har endnu en gang givet nogle ubegrundede indrømmelser, som de multinationale selskaber er de eneste, der kan drage fordel af. Af disse grunde stemte jeg imod den foreliggende betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Forslaget til Rådets afgørelse om indgåelsen af aftalerne om handel med bananer mellem EU og landene i Nord-, Syd- og Mellemamerika og i Latinamerika er vigtigt for at gøre det lettere at handle med en af de mest almindelige afgrøder i verden efter ris, hvede og majs. Jeg stemte for fru Balzanis betænkning, fordi aftaler som denne muliggør mere omfattende markedsføring og større differentiering i distributionen af produktet, idet kun meget få producentlande er involveret i handelen med bananer, som er begrænset til en udvalgt gruppe af multinationale selskaber, der kontrollerer mere end 80 % af alle bananer, som handles internationalt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for anbefalingen vedrørende aftalerne om handel med bananer, fordi disse aftaler afslutter konflikterne i WTO og bidrager til stabilitet på verdensmarkedet for bananer. Jeg mener dog, at det er nødvendigt at sikre en respekt for de interesser og særlige behov, som bananproducenterne i regionerne i den yderste periferi har, især ved at øge de tilgængelige midler under programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI). Situationen i EU er meget speciel, fordi bananer er verdens fjerde vigtigste afgrøde, og fordi der kun findes et begrænset antal bananproducerende lande. Kun 20 % af den globale produktion handles på internationalt plan.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Den 15. december 2009 nåede EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA frem til en aftale om EU's toldsatser for bananer og afsluttede dermed en langtrukken konflikt om EU's særbehandling af bananimport fra landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) til skade for bananer fra Latinamerika. I henhold til aftalen vil EU gradvist nedsætte toldsatsen for bananer fra Latinamerika fra de nuværende 176 EUR pr. ton til 114 EUR pr. ton i 2017, hvilket naturligvis vil have en negativ indvirkning på de bananproducerende AVS-lande og EU's regioner i den yderste periferi. Derfor er det vigtigt omhyggeligt at vurdere konsekvenserne af aftalen og vedtage passende støtteforanstaltninger for producenterne i AVS-landene og i EU's regioner i den yderste periferi. I den henseende, og ud over den planlagte supplerende støtte til de bananeksporterende AVS-lande, kendt som ledsageforanstaltninger vedrørende bananer, er det vigtigt at ændre støttepakken til EU's producenter inden for budgettet af programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) for at hjælpe dem med at tilpasse sig ændringerne på verdensmarkedet for bananer.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Bananer er verdens fjerde vigtigste afgrøde og bidrager betydeligt til global fødevaresikkerhed. Ikke desto mindre handles kun 20 % af den samlede produktion på internationalt plan. Handelen er koncentreret til meget få internationale selskaber, der alene kontrollerer mere end 80 % af den internationale bananhandel.

Den 15. december 2009 indgik EU en aftale med USA og en gruppe lande fra Latinamerika om en ny toldsatsordning, der afsluttede den langtrukne konflikt om det faktum, at lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) kunne eksportere bananer til Europa under favorable toldsatsordninger, hvilket forvred markedet til skade for de sydamerikanske producenter. Aftalen vil gøre det globale bananmarked mere forudsigeligt og stabilt og dermed tilskynde til investeringer og vækst i sektoren.

Parlamentet skal nu sikre, at Kommissionen og Rådet tager specifikke initiativer til at styrke bananproducenters kommercielle position med en konsekvensanalyse af aftalens indvirkning på de bananproducerende udviklingslande og EU's regioner i den yderste periferi. Endelig skal vi under ingen omstændigheder forsøge at finansiere de bananproducerende AVS-lande ved at omfordele midler fra udviklingssamarbejdet.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, for EU er blevet beskyldt for at overtræde handelsreglerne ved at importere afgiftsfri bananer fra lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, samtidig med at det pålagde andre lande høje skatter. Derfor hilser jeg afslutningen på denne handelskrig velkommen.

  Patrice Tirolien (S&D), skriftlig. – (FR) Det er umuligt at adskille Genèveaftalen fra de andre aftaler, Kommissionen efterfølgende har forhandlet om. Kort efter indgåelsen af Genèveaftalen opnåede Colombia og Peru en stor toldsatsnedsættelse, hvilket beviser, at der ikke er nogen retssikkerhed forbundet med aftalen, der ikke som påstået har afsluttet banankonflikten. Denne forskelsbehandling fik Ecuador og Guatemala til at kræve lige behandling og true med at indgive yderligere appeller til WTO. Ydermere skader denne aftale ganske alvorligt en sektor, der står for utallige job, ikke kun i vores AVS-partnerlande, men også i regionerne i den yderste periferi. Den hjælp, EU giver for at støtte producenterne i regionerne i den yderste periferi, er blevet beregnet på grundlag af de love, som blev vedtaget i WTO i 2006. Dog var hverken december 2009-aftalen eller aftalen med Andeslandene forventet af POSEI. Hvad angår den hjælp, der er øremærket til producenterne i AVS-landene, er det ikke nok til at gøre det muligt for dem at tilpasse sig de nye satser. At støtte denne aftale er at støtte Kommissionen i en strategi, der ikke stemmer overens med EU's indsats til fordel for regionerne i den yderste periferi og AVS-landene.

Betænkning af Francesca Balzani (A7-0003/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I betragtning af de holdninger, der er kommet til udtryk i mine tidligere stemmeforklaringer, og fordi jeg er uenig i måden, processen udviklede sig på, uden at der først blev gennemført konsekvensanalyser, da det blev kendt, at det handlede om afgrøder, som var vigtige for visse regioner i EU såsom de yderliggende regioner, afstår jeg fra at stemme for at vise min modstand.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Bananer er verdens fjerde vigtigste afgrøde efter ris, hvede og majs og bidrager betydeligt til den globale fødevaresikkerhed.

I december 2009 nåede EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA frem til en aftale om EU's toldsatser for bananimport. Indgåelsen af denne aftale afsluttede en af de mest langtrukne konflikter i det multilaterale handelssystems nyere historie. EU's bananimportpolitik har været genstand for en strid i WTO over et helt årti, som har konfronteret EU med adskillige latinamerikanske bananproducenter og USA.

Vi kan imidlertid ikke ignorere risikoen for, at ændringerne i toldsatsen, der er et resultat af gennemførelsen af aftalen, vil få en negativ indvirkning på livet for EU's egne bananproducenter. Derfor beder jeg Kommissionen om at sikre, at der gennemføres en seriøs og uafhængig konsekvensanalyse i de kommende måneder for at kontrollere eventuelle negative virkninger og konsekvenser af aftalens ikrafttræden for bananproducenter i EU. Den bør muligvis også opgradere hjælpeforanstaltningerne under programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI).

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer. EU's bananimportordning gjorde det muligt at importere 775 000 t frugt fra AVS-landene toldfrit til EU hvert år med en toldafgift på 176 EUR pr. ton på bananer fra alle andre eksportlande (MFN-leverandører). Mange latinamerikanske lande hævdede længe, at denne importordning på ulovlig vis diskriminerede til fordel for bananer fra AVS-lande og krænkede WTO's bestemmelser om kvantitative restriktioner. I henhold til aftalens bestemmelser vil EU gradvist nedsætte sine toldsatser for den latinamerikanske bananeksport, indtil de når et niveau på 114 EUR pr. ton. I aftalen er ligeledes indeholdt en bestemmelse om, at bananeksportører fra de latinamerikanske lande skal bilægge deres konflikter med EU i WTO: "lige så snart WTO bekræfter EU's nye toldsatssystem, vil bananleverandørerne i de latinamerikanske lande bilægge deres konflikter om bananer med EU i WTO og frafalde alle de klager mod EU, som de indgav efter de nye medlemslandes optagelse i Unionen, eller da EU ændrede sine toldsatser for bananer i 2006, og vil ikke anmode om yderligere toldnedsættelser for bananer inden for Doha-runden".

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om toldsatser for bananer, der sigter mod at anvende de nye toldsatser i Genèveaftalen og bidrage til stabilitet og forudsigelighed på det globale bananmarked.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den 15. december 2009 nåede EU, en gruppe latinamerikanske lande og USA frem til en aftale om toldsatser for bananimport. Dette afsluttede en konflikt i WTO om europæisk diskrimination mod latinamerikanske producenter i forhold til producenter i Afrika, Vestindien og Stillehavet, og der blev indført en revision af EU-politikker og en gradvis nedsættelse fra det nuværende niveau på 176 EUR pr. ton til et endeligt niveau på 114 EUR pr. ton i 2017. Efter godkendelse af Genèveaftalen om handel med bananer vil det være af stor betydning at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer som garanti for, at aftalen gennemføres effektivt. I denne sammenhæng er det nødvendigt, at Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer, hvori der er fastlagt en afgift på 176 EUR pr. ton, ophæves.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De gældende toldsatser for handel med bananer blev fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005. Efter de nylige forhandlinger mellem EU og de bananproducerende lande, der har medført nye aftaler, nemlig Genèveaftalen, og afsluttet langtrukne konflikter i WTO, er det nødvendigt at ophæve ovennævnte forordning. Selv om det ikke var muligt at opnå fuldstændig enighed, hilser jeg det yderligere skridt i retning af EU's endelige tilslutning til, at dette emne bliver en del af næste rundes forhandlinger, velkommen, og jeg udtrykker min fulde støtte til ophævelsen af de toldsatser, der er blevet fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 af 29. november 2005.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne aftale er et godt eksempel på de multinationale selskabers magt og WTO som et forum, der forsvarer deres interesser. Det viser os også endnu en gang, at EU også ser sig selv som et instrument til opfyldelse af de transnationale monopolers interesse. Med denne aftale vil de amerikanske multinationale selskaber, der i dag allerede kontrollerer mere end 80 % af verdens bananhandel, opleve, at deres markedsandele bliver endnu større, noget Kommissionen forsøgte at undgå med denne aftale.

Det er disse multinationale selskaber, som beskyldes og fordømmes for at overtræde menneskerettighederne, beslaglægge jord fra den indfødte befolkning og tilbyde arbejdsbetingelser, der nærmer sig slaveri, alt sammen for at fremme miljømæssigt ikkebæredygtige, intensive produktionsmodeller. Til gengæld truer aftalen, hvilket ordføreren selv indrømmer, overlevelsen af tusindvis af små og mellemstore producenter, både i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt Europa.

Små og mellemstore producenter, social- og arbejdsmarkedslovgivningen og bevaring af miljøet bliver fortsat ofret på bekostning af fri handel og undergraves i den officielle debat, der endnu en gang er præget af tomme løfter.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for betænkningen om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer. Det er en nødvendig følge af at have stemt for aftalen om handel med bananer i WTO.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) At give efter for afpresning fra store multinationale selskaber og eftergive toldafgifter med tilbagevirkende kraft er et vildskud. EU burde have anstændighed nok til at bruge de millioner, det spytter i det her, til at afhjælpe lidelserne for de oversøiske befolkninger, som bliver ofre for den indgåede aftale, i det øjeblik de rammes af krisen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg må hilse afslutningen på en af de teknisk set mest komplicerede, politisk følsomme og kommercielt betydningsfulde juridiske konflikter, som nogensinde er blevet forelagt WTO, velkommen. Efter vedtagelsen af denne nye aftale er vi nødt til at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 i overensstemmelse hermed. Den skal ophæves, så vi kan leve op til aftalen om at nedsætte toldsatserne fra det aktuelle niveau på 176 EUR pr. ton til et niveau på 114 EUR pr. ton inden udgangen af 2017.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) At dømme ud fra den "entusiasme", som medlemmerne af Parlamentet har mødt afstemningen om en nedsættelse af toldsatserne på bananer, der er importeret fra Latinamerika, med, står det nu klart, at mange af mine kolleger ikke har forstået, hvor vigtigt dette emne er for EU. Hvert eneste år godkender vi et budget, der omfatter bistandsmidler, herunder bistandsmidler til latinamerikanske lande. Hvis vi i dag nedsætter toldsatserne for bananer fra Latinamerika, vil dette produkt blive mere konkurrencedygtigt. Det betyder, at antallet af dyrkede bananer stiger, og at der skabes ekstra job, der vil gøre det muligt at reducere den finansielle bistand til latinamerikanske lande. Det betyder, at EU vil opnå betydelige besparelser på de midler, der var tiltænkt forbindelser med udviklingslande. Det er imidlertid allerede næste punkt på dagsordenen. Det var jeg bevidst om, da jeg stemte for dette initiativ uden et smil på læben.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Efter ris, hvede og majs er bananer den fjerde vigtigste afgrøde. I EU alene blev der i 2008 solgt 5,4 mio. t bananer. EU står imidlertid over for et problem. Fem multinationale selskaber kontrollerer 80 % af den internationale bananhandel. En konflikt mellem EU og WTO, der har stået på i årtier og omhandlet EU's præferencebehandling af bananimport til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) i forhold til landene i Latinamerika, har endelig fundet sin afslutning med en aftale indgået i december 2009. Jeg har undladt at stemme, fordi det ikke var muligt at garantere, at vi har taget højde for alle involverede parters legitime interesser.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Balzanis betænkning om ophævelse af Rådets forordning af 2005 om toldsatser for bananer fra latinamerikanske lande. Emnet er blevet debatteret i WTO, siden visse latinamerikanske lande tog afstand fra den diskriminerende og ulovlige forordning om EU's importordning, der omfattede toldsatser for lande i Sydamerika og støtte til AVS-landene. Jeg følte, at det var min pligt at stemme for ophævelsen af en forordning, der ikke har ført til andet end konflikter på internationalt niveau, og som har destabiliseret produktionen og det kommercielle miljø i de pågældende lande. Den nye aftale vil gøre det globale bananmarked mere forudsigeligt og stabilt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkning A7-0003/2011, men jeg støtter idéen om en konsekvensanalyse for regionerne i den yderste periferi, fordi banandyrkning er af afgørende betydning for de lokale økonomier i mange af disse regioner. Eftersom forordningen om oprettelse af programmet til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) for øjeblikket revideres, er Kommissionen nødt til at undersøge muligheden for at beskytte mod de negative virkninger forårsaget af denne aftale i ovennævnte regioner. Genèveaftalen om handel med bananer mellem EU og latinamerikanske lande som Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela har resulteret i en nedsættelse af toldsatserne for bananimport inden 2017. Intern lovgivning i Europa skal tilpasses som følge af ophævelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer. Det senere resultat af aftalen, nemlig en gradvis liberalisering af sektoren og åbningen af det europæiske marked for bananimport, vil uundgåeligt have negative konsekvenser for produktionen af bananer i Europa, der må tages op.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Bananer er verdens fjerde vigtigste afgrøde efter ris, hvede og majs og bidrager betydeligt til den globale fødevaresikkerhed. I de fleste bananproducerende lande går produktionen udelukkende til hjemlige og i visse tilfælde regionale markeder, og kun 20 % af den globale produktion handles på internationalt plan. I henhold til dataene i betænkningen købte EU-forbrugere mere end 5,4 mio. t bananer i 2008. EU importerede næsten 90 % af sit bananforbrug (72,5 % fra Latinamerika og 17 % fra lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-lande)). Jeg er derfor overbevist om vigtigheden af denne aftale og bekræfter, at jeg stemmer for den opnåede aftale.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Den 31. maj 2010 blev Genèveaftalen om handel med bananer mellem EU og Brasilien, Columbia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela underskrevet. Aftalen fastlægger en gradvis reduktion i toldafgifterne på import af bananer fra disse lande. Den første nedskæring, der blev indført med tilbagevirkende kraft fra den 15. december 2009, hvor aftalen blev foreløbig godkendt, reducerede toldsatsen til 148 EUR pr. t. De efterfølgende nedskæringer vil blive indført i syv årlige portioner med en mulig fastfrysning i op til to år, hvis indgåelsen af en aftale om modaliteter for landbrugsprodukter i WTO's Doharunde bliver forsinket. Den endelige toldsats på 114 EUR pr. t skulle nås senest den 1. januar 2019. Efter indgåelsen af denne aftale er det derfor nu nødvendigt at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 af den 29. november 2005, som fastlagde EU's mestbegunstigelsestoldsats for import af bananer til 176 EUR pr. t.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Underskrivelsen af den internationale Genèveaftale om handel med bananer mellem EU og latinamerikanske lande som Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela, har til formål gradvist at reducere toldafgifterne for import af bananer frem til 2017.

Europas interne lovgivning må derfor tilpasses til aftalens vilkår. Det betyder, at forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldafgifter for bananer skal ophæves, hvilket vi stemmer om i dag. Betingelserne i aftalen, nærmere bestemt gradvis liberalisering af sektoren og åbning af det europæiske marked for bananimporter, vil uvægerligt få konsekvenser for den interne europæiske produktion i denne sektor.

Kommissionen må hurtigst muligt fremlægge en konsekvensanalyse af konsekvenserne for regionerne i den yderste periferi såsom Madeira, som jeg kommer fra. Produktionen af bananer er afgørende for økonomien i flere regioner i den yderste periferi, hvis status, der er fastlagt i Lissabontraktaten, efter min mening nødvendiggør fremtidige justeringer i de særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI).

Betænkning: Karl-Heinz Florenz (A7-0229/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg går ind for betænkningen, fordi den tager højde for det aktuelle behov for at integrere og styrke funktionaliteten og effektiviteten i forbindelse med bortskaffelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. Trods de positive tal, ifølge hvilke omkring 85 % af denne type affald bliver indsamlet, konstateres det ikke desto mindre, at hvis vi sammenligner den indsamlede mængde med den mængde af denne type udstyr, der sælges på markedet, er det 65 % af det solgte udstyr, der bliver indsamlet, mens en stor del af disse data ikke rapporteres til myndighederne eller bliver korrekt behandlet.

Jeg støtter også tanken om, at gennemførelsen af direktivet kan forøge andelen af affald, der behandles og bliver indrapporteret, især hvad angår andelen af indsamlet affald, ansvaret for at opfylde målet for indsamling og forbrugernes ansvar. Anvendelse af direktivet vil sikre klarere regler for standarder for indsamling, behandling og genanvendelse samt tydeligere information om de omkostninger, der følger af indsamling og behandling.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Behandling af affald er blevet et vigtigt emne i vores forbrugersamfund, uanset om man betragter emnet ud fra en økonomisk eller en miljømæssig synsvinkel. Genanvendelse af affald i Europa har fået en vigtig position i denne mødeperiode. Med direktivet om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr og beslutningen om håndtering af affald i Campania har vi givet vores holdning til kende om et emne, der både er teknisk og politisk. Det vil ikke overraske nogen at høre, at vi hvert år producerer mere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. De produkter, der er tale om, er faktisk alle sammen nogle, som vi bruger i hverdagen (telefoner, tv'er, computere osv.). Det anslås, at kun en tredjedel af de 9 mio. t affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, der produceres årligt, i øjeblikket genanvendes. Målet med dette direktiv er at forøge denne andel og stoppe spild, men det er også et spørgsmål om at gøre producenter mere ansvarlige. Vi opfordrer faktisk medlemsstaterne til at sikre, at producenterne betaler regningen for indsamling og behandling af produkter, der skal genanvendes. Forbrugere, der allerede yder et væsentligt bidrag til affaldshåndtering, må støttes og hjælpes heri af detailhandlende og sælgere af produkterne.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg mener, at effektiv og innovativ brug af energi, materialer og ressourcer er et centralt emne i en globaliseret økonomi.

Som det påpeges i den pågældende betænkning, udgør affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) den hurtigst voksende affaldstype i EU. Det ikraftværende WEEE-direktiv pålægger medlemsstaterne at udføre separate indsamlinger af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og opstiller mål for genindvinding og genanvendelse.

En række problemer med forbindelse til gennemførelse er blevet afdækket i forbindelse med revisionen af direktivet. Ikke mindst er vi stødt på problemet med at udvide anvendelsesområdet for direktivet. Erfaring med direktivet har afsløret enorme forskelle i medlemsstaternes fortolkning og anvendelse af det. Det er ikke praktisk muligt at fremlægge en endelig liste over produkter, fordi markedet for elektrisk og elektronisk udstyr udvikler sig så hurtigt, at direktivet ville skulle revideres løbende og aldrig ville være up to date.

Derfor mener jeg, at det er afgørende både at arbejde hen imod bedre harmonisering af WEEE-direktivet og at reducere de administrative udgifter for små og mellemstore virksomheder i sektoren, uden at det går ud over miljøbeskyttelsen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for forslaget om direktiv om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr udgør den hurtigst voksende affaldstype i EU, og som følge deraf står vi over for en række udfordringer. Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering indsamles 85 % af elektronisk affald allerede. En sammenligning af mængden af indsamlet affald af udstyr med antallet af apparater, der sendes på markedet, viser, at andelen af solgte apparater, der efterfølgende indsamles, er 65 %. Men disse mængder indrapporteres ikke til officielle registre, og faktisk bliver en stor del af affaldet ikke behandlet korrekt. Kun 33 % af affald af udstyr indrapporteres officielt, indsamles og behandles i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Udfordringen under den aktuelle revision er derfor at forøge disse andele. Ikke mindst må indsatsen for at forhindre ulovlig transport begynde på medlemsstatsniveau. Det er medlemsstaternes ansvar at sørge for, at direktivet gennemføres, og specifikt at gennemførelsen af det håndhæves og overvåges. Store mængder affald af ustyr sendes stadig ulovligt til lande uden for EU. I for mange tilfælde deklareres dette udstyr som brugt, men fungerende, og eksporteres på den baggrund uden for EU. Der må derfor indføres en enklere skelnen mellem affald og brugt udstyr ved hjælp af direktivet.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, som behandler et meget aktuelt spørgsmål. På den ene side vil det have uundgåelige miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser, hvis dette udstyr ikke håndteres ordentligt. På den anden har vi at gøre med problemet med tab af råmaterialer, hvilket er et af de centrale spørgsmål i den globaliserede økonomi. Ifølge tilgængelige data bliver 85 % af elektronisk affald i øjeblikket genanvendt, selv om det naturligvis kun er 33 % af affaldet, der officielt registreres og håndteres i overensstemmelse med EU-direktivets bestemmelser. Jeg kan ikke uden forbehold støtte holdningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som mener, at omkostningerne i forbindelse med indsamling, behandling, udnyttelse og miljømæssig bortskaffelse af affald fra elektronisk udstyr skal afholdes på baggrund af princippet om, at forureneren betaler. Tværtimod er det min holdning, at producenter, detailhandlende og forbrugere ikke skal betale for indsamling af affald fra husholdninger og transport til indsamlingssteder, og at ansvaret herfor direkte skal pålægges lokale myndigheder. Omvendt kan jeg ikke se noget problem i, at producenter kan vælge at anføre udgiften for indsamling og genanvendelse af produktet, når de sælger et nyt produkt til en forbruger. Jeg ville betragte det som en fordel for forbrugeren at blive informeret om disse udgifter, idet det ville tilskynde dem til at opføre sig ansvarligt over for miljøet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Forebyggelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og genbrug og genanvendelse heraf er afgørende for bæredygtig produktion og forbrug. Det er altafgørende at reducere mængden af affald, der skal bortskaffes, og at bidrage til effektiv anvendelse af ressourcerne. Jeg opfordrer til at forbedre den miljømæssige standard for alle aktører, der er involveret i elektrisk og elektronisk udstyrs livscyklus, dvs. producenter, distributører og forbrugere, og især de aktører, der er direkte involveret i indsamling og behandling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. Separat indsamling er en forudsætning for at sikre særlig behandling og genanvendelse af WEEE og er nødvendig for at opnå den valgte grad af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Jeg opfordrer forbrugerne til aktivt at bidrage til en vellykket indsamling. Til dette formål bør der etableres praktiske faciliteter til returnering af WEEE, herunder offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger som minimum kan returnere deres affald gratis.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE), skriftlig. − (DE) Overordnet betragtet støtter de tyske Frie Demokrater (FDP) i Europa-Parlamentet direktivet om bortskaffelse af affald. Men spørgsmålet om solcellemoduler er fortsat et problem. Der er ingen forståelig grund til at udelukke hele sektoren fra bestemmelserne. Vi har en stor mængde lovgivning, der regulerer affaldsstrømme. Derfor står det ikke klart, hvorfor en hel industri, der forventes at producere betydelige affaldsstrømme, undtages. Af denne grund har nogle af FDP's medlemmer af Parlamentet undladt at stemme om betænkningen.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er helt enig med dette direktivs formål, og jeg er overbevist om behovet separat affaldshåndtering for at reducere affaldets indvirkning på miljøet og forøge den mængde, der genanvendes. For at opnå dette er der brug for to forandringer, nemlig at brugte husholdningsapparater skal bortskaffes på korrekt vis, og at håndteringen af dem skal forbedres. Direktivet behandler begge disse spørgsmål af grunde, som jeg er helt enig i.

Men jeg må påpege et par kritiske mangler. For det første er de opstillede mål for ambitiøse og kunne virke imod hensigten. Jeg synes også, at udgifterne til bortskaffelse bør lægges ind under et mere overordnet system med incitamenter og straffe, og at de bør være gennemsigtige for dem, der skal afholde dem. Bortset fra det dukker der også nogle meget vigtige pointer op. Jeg mener f.eks., at forbrugerinformation skal distribueres så effektivt som muligt for derved at undgå, at folk udvikler dårlige vaner på grund af manglende information. I betragtning af direktivets mål og overordnede struktur støtter jeg det.

Men jeg er sikker på, at der er plads til at ændre detaljer, som jeg synes, kan forbedres, og jeg henviser især til den ekstra byrde, som indsamling af små apparater til bortskaffelse vil pålægge detailhandlende. Sådanne ændringer indebærer en afvejning mellem miljøets sundhed og vores livsstils bæredygtighed.

  Jürgen Creutzmann (ALDE), skriftlig. − (DE) Overordnet betragtet støtter de tyske Frie Demokrater (FDP) i Europa-Parlamentet direktivet om bortskaffelse af affald. Men spørgsmålet om solcellemoduler er fortsat et problem. Der er ingen forståelig grund til at udelukke hele sektoren fra bestemmelserne. Vi har en stor mængde lovgivning, der regulerer affaldsstrømme. Derfor står det ikke klart, hvorfor en hel industri, der forventes at producere betydelige affaldsstrømme, undtages. Derfor undlod jeg at stemme om betænkningen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at producenterne også skal spille en vigtig rolle på EU-plan i forbindelse med genindvinding af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Man skal huske, at genindvinding af WEEE udgør en vigtig kilde til sekundære råstoffer, hvilket er grunden til, at producenterne bør tilskynde forbrugere til at deltage mest muligt i processen. En ansvarlig tilgang fra producenternes side fremmer innovation og er med til at sikre deres konkurrenceevne på lang sigt. Begge disse mål er i overensstemmelse med EU 2020-strategien.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg synes, at håndteringen af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr skal gøres mere effektiv i lyset af den nuværende ubalance på området og den stadig højere hastighed, hvormed mængden af denne type affald vokser. Hvis direktivet ændres, vil det hjælpe med at forøge andelen af indsamlet affald og forbedre lovgivningen om ulovlig eksport samt sikre en mere retfærdig fordeling af ansvaret i forbindelse med at håndtere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. I forhold til de miljømæssige fordele vil denne ændring desuden få en positiv socioøkonomisk effekt i form af jobskabelse inden for indsamling, behandling og genbrug af brugt elektrisk og elektronisk udstyr.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, fordi den indeholder forslag, der kunne bidrage til at reducere administrationsomkostningerne og styrke beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed ved at forhindre eller reducere de skadelige virkninger af håndteringen af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, hvilket er fordelagtigt for samfundet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Mængden af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr er vokset eksponentielt i hele EU, og i dag udgør behandling og genbrug heraf et særlig vigtigt problem i europæisk sammenhæng. Bortset fra spørgsmål vedrørende miljøet og den offentlige sundhed, som er bekymrende i sig selv, medfører den manglende genanvendelse af råmaterialer ineffektivitet og yderligere omkostninger for produktionsapparatet, hvilket kunne løses ved bedre anvendelse af de materialer, der udgør det omtalte udstyr.

Nu, hvor vi er bedre oplyst om de produkter, som er omfattet af direktivet, ønsker jeg, at EU udnytter elektroniske og elektriske mekanismer og apparater stadig mere effektivt og genanvender dem på en miljømæssigt sikker og socialt ansvarlig måde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det er fuldstændig afgørende at fastlægge klare regler og mål for håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) for på en bæredygtig måde at konsolidere det indre marked og forbedre miljøet i EU samt for at genindvinde strategiske råmaterialer. Vi er virkelig nødt til at vide, hvordan vi bedre kan udnytte de tilgængelige ressourcer, især i lyset af den kendte knaphed på råmaterialer, og at værdsætte den værdi eller merværdi, som affald udgør i vores økonomi. I lyset af ulighederne i EU, hvad angår indsamling af WEEE – fra 16 kg pr. person pr. år til kun 1 kg – vil jeg understrege behovet for en større indsats i forhold til harmonisering med 4 kg pr. person som et fuldstændig rimeligt minimum senest i 2012. I et udviklet Europa er det vigtigt at nå målet om at indsamle 85 % af elektrisk og elektronisk udstyr senest i 2016 (ifølge det udkast til ændringsforslag, som jeg fremlagde i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og som blev vedtaget) og at genbruge mellem 50 % og 75 % af det. Jeg vil også fremhæve det forslag, jeg fremlagde, og som blev vedtaget i udvalget, om, at medlemsstaterne årligt skal fremlægge data om de mængder WEEE, der produceres.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Strømmen af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr vokser i EU. I betragtning heraf er der foreslået en ændring af direktivet fra 2002, som har været i kraft indtil nu. Indsamling og behandling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr er vigtigt og nødvendigt i lyset af ikke kun dette affalds potentielle konsekvenser for miljøet og den offentlige sundhed, men også de mistede sekundære råmaterialer, hvis disse processer ikke udføres, hvilket udgør et alvorligt problem. Omkring 85 % af det producerede affald fra elektrisk og elektronisk udstyr indsamles allerede i EU. Men der finder ulovlige forsendelser af dette affald sted uden for EU, hvilket styrker medlemsstaternes vigtige rolle i at overvåge og inspicere indsamling og behandling.

Det foreslåede direktiv giver mulighed for forskellige mulige tilgange i medlemsstaterne lige fra at begrænse antallet af virksomheder, der godkendes til at indsamle affaldet over at forøge antallet af indsamlingssteder til at tvinge producenter til at etablere incitamentsordninger til at få forbrugere til at aflevere affaldet. Under alle omstændigheder er målet mere genbrug og større genanvendelse. Derfor stemte vi for betænkningen.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Elektrisk og elektronisk affald genbruges på fuldstændig forskellige måder. Elektrisk affald skilles ad og genbruges derefter, mens elektronisk affald efter en indledende adskillelse som regel underkastes kemisk behandling. Vægten af disse to typer affald er meget forskellig, hvilket betyder, at elektrisk affald forøger andelen af indsamlet affald, mens elektronisk affald, som indeholder meget guld, sølv og sjældne jordarters metaller, tit ender på lossepladsen. Fremskridt inden for elektrisk og elektronisk udstyr har medført længere levetid, en reduktion i vægten af de enkelte apparater som følge af miniaturisering og en reduktion i energiforbruget. En del af vores innovative initiativer bør rettes mod disse mål, og de burde også omfatte konstruktion, der letter genindvinding.

Desværre stimulerer direktivets bestemmelser ikke innovationsevnen, og affaldsmængderne vokser med skræmmende hast. For at leve op til dette forslag bør producent eller importør pålægges en passende afgift, når et produkt bringes på markedet. De indsamlede midler kan bruges af innovative små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med markedsbaseret genvinding af sekundære materialer fra affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.

Direktivet overdrager til medlemsstaterne den administrative nødvendighed af at organisere indsamlingen og den efterfølgende behandling af meget forskellige og komplekse tekniske strukturer, der også er meget vanskelige at genbruge. Disse produkter bringes på markedet i disse lande og bør være underkastet lovgivningen på det pågældende marked. Men markedsmekanismen anvendes ikke ordentligt over for genbrug af affaldsprodukter, og det betyder desværre, at det er nødvendigt at arbejde videre med udkastet til en beslutning. Derfor undlod jeg at stemme.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi der bestemt er behov for at returnere og genanvende affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Parlamentet udviser imidlertid dobbeltmoral, når det foreskriver, at alt elektrisk og elektronisk udstyr, herunder lamper og små apparater til kropspleje, falder inden for anvendelsesområdet for direktivet, når fotovoltaiske moduler undtages.

Selv om det bør tilskyndes at anvende solenergi, indeholder fotovoltaiske moduler materialer, der er mindst lige så skadelige for miljøet som en elektrisk tandbørste.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Offentligheden har ret til at vide, om prisen på et nyt produkt omfatter indsamlings-, behandlings- og bortskaffelsesomkostninger gennem korrekt mærkning. Jeg er ked at, at Parlamentet ikke vedtog dette tiltag i dag, og jeg vil gøre mit til under forhandlingerne, at dette synlige miljøbidrag opretholdes i de medlemsstater, der praktiserer det.

Kun en tredjedel af de 9 mio. t affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der produceres i Europa, indsamles og behandles korrekt. Det haster voldsomt med at fremme genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af dette affald.

Medlemsstaterne må ligeledes sikre, at distributørerne etablerer passende indsamlings- og oplysningsordninger for visse almindelige former for affald, såsom brugte mobiltelefoner, der ikke nyttiggøres i tilstrækkelig grad i dag.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Vi må etablere et ambitiøst system til håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der både omfatter offentlige myndigheder, producenter og forbrugere, som alle skal mindes om deres ansvar. Det er klart, at de administrative forpligtelser skal reduceres for de involverede parter, hvis dette skal kunne opnås under de bedst mulige betingelser. Jeg støtter især de strenge regler, der er blevet indført for at forhindre illegal afsendelse af potentielt farligt affald til udviklingslande. Nu ligger bolden hos Rådet, der synes at have vanskeligt ved at blive enige om de mål, vi har sat.

  Nadja Hirsch (ALDE), skriftlig. − (DE) Det tyske FDP i Parlamentet støtter generelt direktivet om bortskaffelse af affald. Dog bliver de fotovoltaiske moduler ved med at udgøre et problem. Der er ingen forståelig grund til, at hele sektoren undtages. Vi har en bred vifte af love, der gælder affaldsstrømme. Derfor er det uklart, hvorfor en hel industri, der forventes at producere betydelige affaldsstrømme, undtages. Derfor har nogle af FDP's medlemmer af Parlamentet undladt at stemme om denne betænkning.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg støttede dette forslag, fordi affald af elektrisk og elektronisk udstyr repræsenterer den hurtigst voksende affaldsstrøm. På den ene side er vi nødt til at håndtere de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, hvis dette udstyr ikke behandles og bortskaffes korrekt, på den anden side er der et alvorligt problem med tab af råmaterialer. I en globaliseret økonomi er effektiv og innovativ anvendelse af energi, materialer og ressourcer et centralt emne. En optrapning af indsamling og korrekt behandling af dette affald i overensstemmelse med direktivet er derfor både en stor udfordring og en nødvendighed. Vi er nødt til at overveje og fremme korrekt indsamling og behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, fordi målrettede foranstaltninger hjælper med at fremme en afbalanceret økonomisk vækst uden at skade miljøet og giver rene og sunde omgivelser for vores borgere. Jeg er enig i, at det ikke kun er producenterne og medlemsstaterne, men også vi forbrugere, der selv skal bidrage til at skabe rene og sunde omgivelser, og at vi bærer en stor del af ansvaret for at sikre, at affaldsudstyret bortskaffes korrekt. For mange apparater ligger enten ubrugte og glemte hen i skuffer eller skabe eller ender i strid med reglerne i husholdningsaffaldet. Medlemsstaterne må bruge alle tilgængelige midler for at opnå den ambitiøse indsamlingsprocent, selv om de mål, der er blevet beskrevet, ikke vil være nemme at opnå. At opgaven er mulig at gennemføre, er blevet klart ud fra de procenter, som allerede er blevet opnået i visse lande. Hvis vi ønsker at bevare et højt forbrugsniveau i fremtiden, må vi agere ansvarligt i forhold til den naturkapital, vi stadig har, og ikke spilde den.

  Holger Krahmer (ALDE), skriftlig. − (DE) Det tyske FDP i Parlamentet støtter generelt direktivet om bortskaffelse af affald. Dog bliver de fotovoltaiske moduler ved med at udgøre et problem. Der er ingen forståelig grund til, at hele sektoren undtages. Vi har en bred vifte af love, der gælder affaldsstrømme. Derfor er det uklart, hvorfor en hel industri, der forventes at producere betydelige affaldsstrømme, undtages. Derfor har nogle af FDP's medlemmer af Parlamentet undladt at stemme om denne betænkning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Det direktivforslag, der er blevet sendt til afstemning i dag, angår ændringen af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, hvori det kræves, at medlemsstaterne gennemfører separate indsamlinger af elektrisk og elektronisk udstyr og opstiller genindvindings- og genanvendelsesmål, herunder opnåelse af en WEEE-indsamlingsprocent på 65 inden udgangen af 2016. Vi ved alle, at en effektiv og innovativ anvendelse af energi, materialer og ressourcer udgør et centralt emne i en globaliseret økonomi. Derudover er det et ansvar, der gælder alle markedsaktører, lige fra offentlige myndigheder til forbrugere og producenter. Producenterne spiller uden tvivl en vigtig rolle, i henhold til producentansvarsprincippet, men forbrugerne må også tage ansvar og sikre, at de bortskaffer udstyret korrekt. Jeg mener ligeledes, at det er altafgørende ikke, ud over forpligtelsen til at følge Kommissionens retningslinjer, at fastsætte belastende administrative krav eller overdrevent byrdefulde forpligtelser for producenter, distributører og detailhandlende.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg synes, vi skal opretholde strengere standarder for genanvendelse af elektrisk og elektronisk udstyr. Der er for øjeblikket et problem med at organisere genanvendelsen af affaldsudstyr, ikke kun i EU, men i hele verden. Indsamling og transport af affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal håndteres separat for at sikre optimal genbrug, genanvendelse og reduktion af farlige stoffer, der set fra borgerens synspunkt er ekstremt vigtigt. Det er godt, at vi har taget dette emne op, for det har været diskuteret mange gange i vores regioner og på lokalt forvaltningsniveau. Det er vigtigt at snakke om en overvågning af problemet, og derfor stemte jeg for Florenz-betænkningen.

  Johannes Cornelis van Baalen, Toine Manders og Jan Mulder (ALDE), skriftlig. – (NL) Delegationen fra det nederlandske Frihedsparti i Parlamentet har i dag stemt imod en række ændringer til betænkningen om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Vi er imod tiltag, der uden begrænsninger pålægger små butikker at indsamle små apparater, uden at forbrugeren til gengæld skal købe et nyt, lignende apparat. Delegationen fra det nederlandske Frihedsparti har det synspunkt, at det nuværende indsamlingspotentiale kan og skal udnyttes bedre, i stedet for at indføre nye urealistiske forpligtelser, som ikke fungerer.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg hilser denne betænkning, der indebærer nye mål for at forhindre, at giftige kemikalier fra kasserede elektriske apparater siver ud i miljøet, velkommen.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der har til hensigt at forbedre den nugældende tekst. Det er vigtigt at etablere så effektive kriterier som muligt på grund af det voksende antal apparater, der produceres, og den indvirkning, de har på sundhed og miljø, når de ikke behandles i slutningen af deres levetid. Vi opfordrer til, at der opstilles nye mål for indsamling, genanvendelse og genbrug af affald, delvis på grund af indholdet af nyttigt råmateriale. Derfor skal dette affald behandles og ikke eksporteres til udviklingslande under ofte farlige betingelser. Med flere kontrolbesøg håber vi at begrænse omfanget af elektronisk affald, der fejlagtigt fortoldes som "genanvendeligt".

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Økonomisk vækst og de konstante teknologiske fremskridt inden for elektrisk og elektronisk udstyr har ført til et stort problem med håndtering af det resulterende affald. Situationen omhandler forskellige problemer, ikke mindst på områderne miljø, offentlig sundhed og økonomi, der nu forværres af den verdensomspændende krise, som afspejles i omkostningerne ved behandling af dette affald. Vi må derfor finde måder til behandling af affald, som ikke påvirker den nødvendige bæredygtige vækst i EU's økonomier.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg stemte for denne lovgivningsmæssige beslutning om forslaget til et direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning), fordi jeg er for gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at fremme bæredygtigheden i forbindelse med produktion og forbrug af elektrisk og elektronisk udstyr. Selv om dette tiltag til en vis grad ikke gør andet end at lappe hullerne forårsaget af det uforholdsmæssige forbrug, som fastholder den destruktive kapitalistiske produktionsmodel, og af den uafbrudte produktion baseret på falske behov, er det min overbevisning at genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af sådant affald er positivt. Jeg er også enig i tekstens indhold om, at der er et behov for at forhindre genereringen af affald og genfinde strategiske råmaterialer. Jeg stemte for dette forslag, men jeg mener, at man bør insistere på at regulere kvaliteten af elektrisk og elektronisk udstyr. Produktionsteknikker baseret på planlagt forældelse skal forbydes, og reparation af denne produkttype skal fremmes.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Mængden af affald af elektrisk og elektronisk udstyr stiger støt hvert år. Det forårsager mange sundheds- og miljømæssige problemer, når det på uhensigtsmæssig vis bortskaffes eller genforarbejdes. Alt dette udstyr – computere, fjernsyn, mobiltelefoner og husholdningsapparater – resulterer ligeledes i et spild af nogle gange knappe råmaterialer. I dag indsamles og behandles kun en tredjedel af dette affald ordentligt. Det tal skal derfor stige.

Indholdet af den foreslåede tekst gør det muligt for os at håndtere flere aspekter for at sikre korrekt bortskaffelse af elektrisk og elektronisk affald, både i forbindelse med indsamlingsprocenten (85 % af indsamlet affald), indsamlingsmålene, uddelegering af forbrugeransvar, udstyrstype eller indsamlings-, behandlings- og genanvendelsesstandarder. Det er lige så vigtigt at forhindre ulovlig afsendelse uden for EU og især til udviklingslande. Et stigende antal indsamlingssteder skal gøre det muligt for borgerne lettere at komme af med deres affald. Dette er et yderligere skridt i retning af at beskytte miljøet og folks helbred.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) S&D-Gruppen og jeg stemte for, fordi det er klart, at mængden af affald af elektronisk og elektrisk udstyr er konstant stigende. For ikke at ødsle EU-midlerne væk er det nødvendigt at tilbyde lande, der leverer elektrisk og elektronisk udstyr til EU, enten at betale et særligt anvendelsesgebyr i salgsøjeblikket eller forpligte sig til at tilbagetage gammelt udstyr, der skal genbruges eller genanvendes. Dette kan i høj grad harmonisere processen vedrørende genbrug/genanvendelse og levering af udstyr og gøre det muligt at opnå en afslutning på dette problem.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Mængden af affald af elektrisk og elektronisk udstyr stiger konstant. Af miljømæssige årsager er det af afgørende betydning, at denne type affald bortskaffes korrekt, fordi det ofte indeholder store mængder giftige stoffer, herunder tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium, samt CFC-holdige produkter. For at øge bevidstheden om dette blandt medlemsstaterne, i erhvervslivet og blandt de individuelle forbrugere har EU fastlagt indsamlingsmål, som man i det nye direktiv forsøger at ændre. Jeg har ikke stemt for betænkningen, fordi dette efter min mening er et udtryk for overdreven indblanding i de enkelte landes beføjelser.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Formålet med betænkningen om ændring af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr var at fremme separat indsamling, nyttiggørelse og genanvendelse af denne affaldstype. Derfor ønskede jeg i teorien at støtte denne tilgang. Der er imidlertid blevet tilføjet en række ændringer til betænkningen, som er særlig byrdefulde for små butiksejere, der er tvunget til at påtage sig yderligere bureaukratiske omkostninger og krav, som vil være vanskelige at bære. Derfor besluttede jeg at stemme imod forslaget.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for direktivet, fordi jeg mener, at bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr er endnu en udfordring, vi skal overvinde. Uheldigvis ligger mit hjemland, Litauen, langt under EU-gennemsnittet, når det gælder bortskaffelse af WEEE. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr er en fremragende kilde af ædelmetaller og andre ressourcer, der importeres til EU. Hvis alt affald af denne type blev bortskaffet, genbrugt og genanvendt korrekt, kunne vi spare mange penge på råmaterialer. Det nye direktivs ikrafttræden, der burde give os et bedre system til indsamling, genbrug og genanvendelse, ligger stadig et stykke ude i fremtiden, men jeg håber, at det både vil byde på nye forretningsmuligheder og mindske besværet for slutbrugeren.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Elektrisk og elektronisk udstyr repræsenterer i dag en enorm kategori af forbrugsvarer og står derfor for en lige så stor mængde affald med deraf følgende risiko for alvorlig skade på miljøet og folks helbred på grund af affaldets beskaffenhed. Betænkningen om forslag til et direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr har til hensigt på EU-niveau at regulere indsamling, behandling og genanvendelse af denne type affald og at fastsætte mængder og procentsatser. Derfor støttede jeg hr. Florenz' betænkning, hvori det kræves, at medlemsstaterne udfører separate indsamlinger af mindst 4 kg elektrisk affald pr. indbygger pr. år og opnår et selektivt indsamlingsmål på 65 % inden 2016 og et materialegenbrugsmål på minimum 5 %, ikke mindst for at forhindre spild af råmaterialer.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Jeg deler medlemsstaternes bekymring vedrørende Kommissionens forslag. Små og mellemstore virksomheders interesser er i vid udstrækning blevet ignoreret. Små og mellemstore virksomheder vil få store problemer med at gennemføre disse bestemmelser.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr repræsenterer for øjeblikket den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU. Dette faktum medfører adskillige andre problemstillinger, der kræver en effektiv løsning. Vi er først og fremmest nødt til at tage højde for konsekvenserne for helbred og miljø, hvis dette udstyr ikke genanvendes korrekt. En anden udfordring er at reducere niveauet af materialetab – nyttiggørelse af materialer betyder, at industrien genvinder værdifulde sekundære materialer – og nødvendigheden af at intensivere indsamling og korrekt behandling af affald.

Ifølge data indsamlet af Kommissionen indsamles der i dag ca. 85 % elektronisk affald. På trods af at op til 65 % af det udstyr, der sælges, efterfølgende indsamles, behandles kun lidt over 30 % af brugt elektrisk og elektronisk udstyr i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Derfor er det også vanskeligt at være uenig med ordføreren i, at det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for, at direktivet gennemføres korrekt, og for at der etableres effektive kontrolprocedurer for opbevaring og behandling af affaldsudstyr. Det påhviler helt klart medlemsstaterne, producenterne af nyt udstyr og forbrugerne at forsøge at opnå højere indsamlingsprocenter gennem alle tænkelige midler.

Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen, som er udformet med henblik på at øge den separate indsamling, reducere tabet af affaldsudstyr og forebygge illegale afsendelser samt sikre korrekt kvalitetsbehandling af denne type affald.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr er en af de hurtigst voksende affaldstyper. Dette skyldes det stigende livstempo, teknologier, der udvikles i et højere og højere tempo, og ønsket om at have det nyeste og mest moderne udstyr. I den forbindelse står vi over for to store problemer – ressourcer og affald. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg går ind for målet om at indsamle en så høj procentdel af brugt udstyr som muligt samt genanvende og genbruge det. Det er den eneste måde, vi kan reducere behovet for ressourcer og mængden af ting, der deponeres. Jeg mener, at det er muligt at opnå de beskrevne mål, men det bliver ikke nemt. De nye EU-medlemsstater skal gøre en særlig indsats. Desværre har vi ikke en reserveplanet. Hvis vi ønsker at bevare et højt forbrugsniveau i fremtiden, må vi agere ansvarligt i forhold til den naturkapital, vi stadig har, og ikke spilde den.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag for Parlamentets betænkning om håndtering af elektronisk affald, der er ekstremt vigtig for Grækenland, som producerede mere end 150 000 t elektronisk affald i 2010. Vores grundlæggende ambition er lovgivningsbestemt behandling af høj kvalitet (eftersom kun en tredjedel af det elektroniske affald i EU er underlagt lovgivningsbestemt indsamling og behandling), korrekt indsamling, genanvendelse og genbrug af de værdifulde stoffer i affald og tiltag for at forhindre illegal afsendelse af affald, der er en forpligtelse, som primært påhviler medlemsstaterne. At øge bevidstheden blandt alle involverede aktører (producenter, forbrugere og offentlige myndigheder) og incitamentet hos alle til at bortskaffe denne type affald korrekt er hovedformålet med bestræbelserne.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for under hensyntagen til det faktum, at Den Rådgivende Gruppe bestående af De Juridiske Tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i sin udtalelse konkluderede, at det pågældende spørgsmål ikke omfatter andre omfattende ændringer end dem, der er blevet identificeret deri, og, med hensyn til kodifikationen af de uændrede bestemmelser i den tidligere lov med de omfattende ændringer, at forslaget indeholder en helt enkel kodifikation af den eksisterende tekst, uden at der forekommer ændringer i indholdet. Jeg gør fælles sag med Parlamentet med hensyn til at bede Kommissionen om at henvise spørgsmålet til Parlamentet igen, hvis den har tænkt sig at ændre forslaget væsentligt eller udskifte det med en anden tekst.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med at have opnået dette vigtige mål. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) repræsenterer den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU, og derfor står vi over for en række udfordringer.

På den ene side er vi nødt til at håndtere de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, hvis dette udstyr ikke behandles og bortskaffes korrekt, på den anden side er der et alvorligt problem med tab af råmaterialer. I en globaliseret økonomi er effektiv og innovativ anvendelse af energi, materialer og ressourcer et centralt emne. En optrapning af indsamlingen og korrekt behandling af dette affald i overensstemmelse med direktivet er derfor en stor udfordring.

De foreslåede ændringer er udformet med henblik på at øge den separate indsamling, reducere tabet af affaldsudstyr inden for "WEEE-systemet" og samtidig forhindre illegal afsendelse samt sikre, at WEEE behandles korrekt og kvalitativt. Derudover skal bureaukratiet på nationalt plan reduceres, så hindringerne på det indre marked fjernes.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. − (EN) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) repræsenterer den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU, og derfor står vi over for en række udfordringer: 9 mio. t nu, der vokser til 12,3 mio. inden 2020. På baggrund af disse mængder vil det være en god forretning at genfinde mere WEEE: større indkomst og flere job til affaldsbehandlingssektoren, flere langtidsledige og dårligt stillede i job. Nyttiggjort materiale har en estimeret værdi af omkring 2 mia. EUR om året. Der findes vigtige knappe råmaterialer i WEEE, som vi skal genfinde for at reducere importbehovet. Der var et stort behov for omarbejdningen med henblik på at håndtere klimaforandringer, undgå skader på miljøet gennem dårlig håndtering af affald og på at fastholde de værdifulde ressourcer i elektrisk og elektronisk udstyr. Vi har brug for høje indsamlingsprocenter, høje genanvendelsesrater og passende genbrugsstander, stærk lovgivning mod illegal eksport, omfattende producentansvar, bedre designet udstyr og en retfærdig fordeling af ansvar og omkostninger mellem producenter, forbrugere og offentlige myndigheder.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). WEEE repræsenterer den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU, og det er af afgørende betydning at fremme indsamling og korrekt behandling af dette affald. Vi er i høj grad nødt til at undgå de alvorlige konsekvenser, som ukorrekt bortskaffelse af WEEE kan få, hvad angår skade på miljøet og den offentlige sundhed samt tab af råmaterialer. Derfor hilser jeg de foreslåede ændringer velkommen, for de er udformet med henblik på at øge den separate indsamling, reducere tabet af affaldsudstyr inden for "WEEE-systemet", forhindre illegal afsendelse og sikre, at WEEE behandles korrekt og kvalitativt.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. − (DE) Jeg støtter generelt direktivet om bortskaffelse af affald. Dog bliver de fotovoltaiske moduler ved med at udgøre et problem. Der er ingen forståelig grund til, at hele sektoren undtages. Vi har en bred vifte af love, der gælder affaldsstrømme. Derfor er det uklart, hvorfor en hel industri, der forventes at producere betydelige affaldsstrømme, undtages. Jeg har derfor undladt at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Otte år efter vedtagelsen af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr udtaler Parlamentet sig igen om det vigtige spørgsmål om at genanvende højteknologisk udstyrsaffald. På trods af ubestridelige forbedringer i behandling, genvinding og bortskaffelse af denne type affald (af de 5,8 t affald, der produceres pr. person om året i Europa, udgør den gennemsnitligt kun små 20 kg pr. person) skal der stadig gøres mere. Jeg hilser derfor vedtagelsen her til frokost af hr. Florenz' betænkning velkommen, idet denne styrker Kommissionens mål med at opnå en indsamlingsprocent på 85 og en genanvendelsesrate på 50-75 %, afhængig af affaldstypen, i hele EU i 2016. Hvordan kan man f.eks. overse vigtigheden af at nyttiggøre de værdifulde materialer, som er indeholdt i en lang række udstyr: 1 t mobiltelefoner indeholder omkring 280 gram guld og 140 gram platin og palladium. Der er god økonomi i at beskytte miljøet. I samme ånd støttede jeg den femårige udelukkelse af solpaneler fra direktivet. Jeg mener, at det er en fremragende måde at fremme denne rene teknologi på.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Dagens afstemning er et velkomment skridt i retning af at stramme op på EU's regler om elektrisk affald og især at sikre mere effektiv indsamling og behandling af WEEE. Parlamentet har stemt om at afhjælpe de lave indsamlingsprocenter, ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE til tredjelande. I 2016 skal mindst 85 % af det årlige affald indsamles, og det hele skal behandles korrekt. Dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning. En anden vigtig forbedring er bestemmelsen om at sikre, at detailhandlerne nu er forpligtede til at tage selv små affaldsapparater tilbage, såsom lyspærer og mobiltelefoner, uanset om der samtidig sælges et nyt apparat. Dette gælder alle detailhandlere, herunder detailhandlere inden for fjernsalg (med undtagelse af mikrovirksomheder). Stigende indsamling af dette udstyr og voksende forbrugerbevidsthed bør reducere antallet af disse små apparater i den generelle affaldsstrøm og dermed mindske ukorrekt behandling.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Med denne afstemning opdateres direktivet fra 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), hvorved problemer med konsekvent anvendelse af de relevante bestemmelser, forenkling af regler og en reduktion af de administrative omkostninger løses. Det endelige mål, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed allerede har påpeget, er at indsamle 85 % WEEE inden 2016 og genanvende mellem 50 og 75 % af det afhængig af kategori.

Formålet med den tekst, der er blevet vedtaget, er ikke alene at nyttiggøre værdifulde råmaterialer, men også at stoppe illegal afsendelse af elektronisk affald ud af EU, da dette udgør en sundheds- og miljømæssig risiko, når affaldet behandles under dårlige betingelser. Det bliver nu altafgørende at indgå en aftale med Rådet, der har lovet at tage sin holdning op til genovervejelse efter dagens afstemning.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. − (EN) Elektronisk og elektrisk udstyr er den hurtigst voksende slags affald. Aktuelt indsamles der en tredjedel. Derfor stemte jeg for en revision af dette direktiv, fordi jeg hilser målet om at indsamle og behandle 85 % af dette affald inden 2016 velkommen.

  Alexandra Thein (ALDE), skriftlig. − (DE) Det tyske FDP i Parlamentet støtter generelt direktivet om bortskaffelse af affald. Dog bliver de fotovoltaiske moduler ved med at udgøre et problem. Der er ingen forståelig grund til, at hele solindustrien undtages. Vi har en bred vifte af love, der gælder affaldsstrømme. Derfor er det uklart, hvorfor en hel industri, der forventes at producere betydelige affaldsstrømme, undtages, især fordi solindustrien sandsynligvis bliver ansvarlig for en stor mængde affald i den nærmeste fremtid, når de første af de solceller, der er installeret på europæiske tage, skal udskiftes. Solceller kan indeholde giftige stoffer, der kan genbruges. Jeg har derfor undladt at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud beslutningen om at opdatere direktivet om affald af elektronisk og elektrisk udstyr (WEEE). De farlige stoffer, der ofte produceres af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, kan forårsage store sundheds- og miljømæssige risici. Ved at sikre, at affaldet genanvendes og genbruges, forbedrer direktivet producenters og distributører miljøresultater. Nye mål for genanvendelse, genbrug og indsamling af affald omfatter en indsamlingsprocent på 85 for medlemsstater. Det opdaterede direktiv harmoniserer medlemsstaters rapporterings- og reguleringsforanstaltninger for at simplificere de administrative procedurer og reducere omkostningerne for virksomheder. Jeg er sikker på, at en godkendelse af ændringerne til dette direktiv har potentiale til at skabe sundheds- og miljømæssige fordele og vil bidrage til at nå målene på EU's dagsorden for ressourceeffektivitet. I lyset af de nedskæringer, de lokale myndigheder står over for, er det imidlertid vigtigt, at de råd, der ønsker at introducere gadeindsamling, støttes finansielt af producenterne.

  Hermann Winkler (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg støtter naturligvis idéen om at forbedre indsamlingsniveauet for elektrisk og elektronisk udstyr i Europa, ikke mindst fordi det vil gøre os i stand til at genbruge knappe råmaterialer mere effektivt. Jeg vil gerne fremhæve det faktum, at mit hjemland, Tyskland, står i en særlig gunstig position i denne henseende og har introduceret afbalancerede genanvendelsesløsninger for virksomheder og forbrugere. Det er ikke nødvendigt at ændre systemet for at forbedre måden, vi genbruger råmaterialer på. Kommissionen ønskede heller ingen ændringer. Den betænkning, vi lige har stemt om, pålægger imidlertid desværre en række yderligere byrder, der kan have store konsekvenser for virksomheder, herunder elektrikere, og især små og mellemstore virksomheder. Derfor stemte jeg ikke for denne betænkning. Forpligtelsen til at indsamle udstyr, også selv om det ikke indgår i en virksomheds produkter, hvilket i visse tilfælde involverer en adskillelse af produkter, der ikke indeholder giftige stoffer, og ødelagte og genanvendelige produkter, involverer yderligere omkostninger og en masse bureaukrati. Vi må ikke tillade, at dette sker, især ikke for små og mellemstore virksomheder. En fritagelse af de mindste virksomheder med meget små lokaler er ikke nok. Den valgte tilgang er beundringsværdig, men håndterer ikke problemet som et hele og følger ikke princippet "tænk småt først", som fastlagt i EU's politik om mellemstore virksomheder.

Forslag til beslutning(RC-B7-0078/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om situationen i Tunesien og vil gerne give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folk, som motiveret af legitime forhåbninger om demokrati og bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført deres land frem til et historisk vendepunkt. Parlamentet udtrykker i den forbindelse anerkendelse af det mod og den beslutsomhed, det tunesiske folk har udvist under demonstrationerne, giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier og for sin solidaritet med de sårede. Jeg tror også, at der med det autoritære tunesiske regimes fald er vakt håb om et stabilt demokrati, og at dette vil bidrage til at vække de samme forventninger hos andre folk. I den forbindelse støtter jeg den demokratiske proces og vil understrege, hvor vigtigt det er at skabe de rette betingelser for afholdelse af valg for at give alle oppositionskræfter og alle medier mulighed for at organisere sig på nationalt plan, således at der kan vælges en ny parlamentarisk forsamling, som skal udarbejde en demokratisk forfatning, der respekterer ligevægten mellem den udøvende og den lovgivende magt samt den dømmende magts uafhængighed.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) De seneste begivenheder i Tunesien har på ny rejst debat om EU’s naboskabspolitik i Middelhavsområdet. Parlamentets beslutning sender et kraftigt signal i denne sag. Befolkningens kamp for respekten for deres rettigheder har desværre ikke fået europæisk støtte, idet der mangler en specifik mekanisme i associeringsaftalen. Som følge deraf blev der slået voldsomt ned på opstanden, hvilket kostede menneskeliv. Derfor hilser jeg initiativet om at oprette en undersøgelseskommission velkommen. Desuden mener jeg, at en overvågning, der sikrer iværksættelse af menneskerettighedsklausulen, vil forhindre en gentagelse af sådanne hændelser. Det tunesiske folk har brug for støtte til udvikling af velfungerende statslige institutioner. På EU-plan viser eksemplet med Tunesien, at der eksisterer et uopsætteligt behov for en ændring af prioriteringerne i forbindelse med tredjelande. Respekt for menneskerettighederne bør udgøre grundlaget for den politiske dialog. EU må vedblive at fastholde dette budskab for ikke at tabe sin troværdighed.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Dette forslag til beslutning bekræfter europæernes støtte til det tunesiske folks ønske om gennemgribende reformer. Europa har i mange år haft et særligt forhold til det tunesiske folk. EU indførte, som den eneste internationale institution, klausuler omkring menneskerettigheder og demokratiske værdier i sine forbindelser med Tunesien. Europæisk økonomisk bistand gennem naboskabspolitikken har været medvirkende til at forbedre gennemsnitslevestandarden, skabe beskæftigelse, uddanne unge og give kvinder adgang til ansvarsfulde poster. Europa er i dag meget opsat på at støtte det tunesiske folk i den igangværende overgang til demokrati.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Det tunesiske folk har vendt et nyt blad. Med dette forslag til beslutning giver Parlamentet sit bidrag til det, der skal være den europæiske holdning. Parlamentet bifalder først og fremmest det tunesiske folks mod, som har ført til et politisk vendepunkt i landets historie. EU skal nu imødekomme det tunesiske folks berettigede forventninger. Europa skal prioritere sine forbindelser med de aktører, der respekterer grundlæggende rettigheder. Og eftersom der er blevet begået strafbare handlinger, har vi med rette krævet, at EU øjeblikkelig iværksætter afgørelsen om at fastfryse de formuegoder, som Ben Ali-familien og dens nære slægtninge har erhvervet uretmæssigt.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi det er vigtigt at sikre en fuldstændig repræsentation af alle politiske, sociale, borgerlige og demokratiske kræfter i Tunesien, eftersom det er forudsætningen for, at den midlertidige regering kan opnå befolkningens tillid og have den legitimitet, der kræves for at forberede valget og overgangen til demokrati. Tunesien og EU var i færd med at udforme en handlingsplan for tidsrummet 2011-2016, og denne proces vil kræve en øget indsats fra begge parter på alle de involverede områder, især hvad angår menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Parlamentet fordømmer den undertrykkelse og den uforholdsmæssige magtanvendelse, som har været kendetegnende for sikkerhedsstyrkernes optræden, men støtter på det indstændigste den demokratiske proces i landet. Derfor er det meget vigtigt at skabe de nødvendige betingelser for afholdelse af valg inden for en tidsfrist, der skal være tilstrækkelig lang til at sikre, at alle oppositionskræfter og alle medier får mulighed for at organisere sig på nationalt plan, således at der kan vælges en ny parlamentarisk forsamling med den opgave at udarbejde en demokratisk forfatning, som respekterer ligevægten mellem den udøvende og den lovgivende magt samt den dømmende magts uafhængighed. Parlamentet ønsker, at alle de demokratiske kræfter, der respekterer samvittighedsfriheden og det demokratiske magtskifte og ytringsfrihed vil kunne deltage i dette valg.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det egyptiske folk er på gaderne i dette øjeblik for at blive hørt kun nogle få uger efter et lignende scenarie i Tunesien. Analytikere sammenligner situationen i de arabiske lande med situationen i Mellem- og Østeuropa i 1990erne. Historien gentager sig nu 20 år senere, hvor hundredetusinder af mennesker går på gaderne. EU skal give udtryk for sin solidaritet med de arabiske befolkninger, som har været eller lige nu er på gaderne. Det er imidlertid vigtigt, at motivet til at gå på gaderne udspringer af berettigede demokratiske forventninger og et krav om bedre sociale forhold og levevilkår. EU må ud fra sine demokratiske traditioner fordømme den undertrykkelse og den uforholdsmæssige magtanvendelse, der har ført til tab af menneskeliv. Den demokratiske proces i disse lande, hvor situationen stadig er usikker, skal have vores uforbeholdne støtte. Der påhviler EU en stor forpligtelse i den henseende. Nu skal der skabes de nødvendige betingelser for afholdelse af frie valg samt vedtagelse af en demokratisk forfatning, som kan give garanti for ytringsfrihed, politisk pluralisme og valgbarhed. EU’s højtstående repræsentant skal spille en aktiv rolle i vurderingen af behovet for bistand i de lande, der undergår radikale forandringer, eftersom de ikke har nogen praktisk demokratisk erfaring.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og ønsker om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført deres land frem til et historisk vendepunkt. Jeg hylder det mod og den målbevidsthed, det har udvist under demonstrationerne, og fordømmer den måde, hvorpå den fredelige protestbevægelse blev slået voldsomt ned med over 100 dødsofre til følge. Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med ofrenes familier og min solidaritet med de sårede.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Den arabiske verden er blevet rystet i halvanden måned nu, fra Tunesien til Yemen, af en trykbølge eller frihedens vind. Det er endnu svært for os at afgøre, hvilken en af dem det drejer sig om, i lyset af de indviklede konsekvenser af de protester, som har sendt Ben Ali i eksil og nu får Mubaraks trone til at vakle, mens den jordanske regering i mellemtiden som en præventiv foranstaltning går af. Den tunesiske præsidents afgang er ikke ensbetydende med, at hans regime forsvinder, hvilket er en fortsat kilde til spændinger. Jeg deler tunesernes foruroligelse over, at ministre fra det tidligere styre, hvoraf nogle har medvirket i forsøgene på at knuse demonstrationerne, stadig er ved magten. Jeg mener, at det er EU’s pligt at fremme bestræbelser på at indføre demokrati på et solidt fundament, for således at svække mulighederne for at erstatte én form for totalitært styre med et andet. Tunesien udgør ikke blot en model for dem, der ønsker at se arabiske eneherskere blive væltet, men vil fortsætte med at skabe præcedens, som kan være en hjælp til at forstå den efterfølgende udvikling i denne komplekse situation i Mellemøsten.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Europa kan efter min mening ikke fortsat forholde sig passiv over for den styrke, hvormed den voldsomme folkelige protestbevægelse fejer hen over adskillige lande i Nordafrika og Mellemøsten. Som jeg sagde her i Parlamentet under forhandlingen om dette forslag til beslutning, tror jeg virkelig, at vi for tiden oplever et sjældent historisk øjeblik, nemlig et af dem, der ændrer historiens gang og skaber et nyt verdensbillede. I stedet for at nogle få ledere handler i fællesskab eller alene, er det imidlertid vigtigt, at Europa som helhed spiller en ledende rolle med hensyn til at støtte disse reformer og finde en ny model for Mellemøsten, som kan forhindre radikalisme og respektere menneskerettigheder og derved garantere sikkerhed, demokrati, værdighed og tolerance. Jeg ved, at intet nogensinde bliver det samme igen. Jeg vil gerne give udtryk for min solidaritet med de befolkninger, der kæmper for deres rettigheder i Nordafrika og Mellemøsten, som jeg gjorde det over for befolkningerne i Østeuropa for ikke så længe siden. Jeg er klar over, at islamisk ekstremisme er opstået som en politisk – og ikke religiøs – reaktion på disse problemer, næret af og som en reaktion på social udstødelse, og derfor håber jeg, at disse befolkninger snart vil kunne vise, at alle kan leve sammen i denne region i fred og i gensidig respekt, uanset religiøse tilhørsforhold, politiske standpunkter eller etnisk oprindelse.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, da det udtrykker solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede forventninger om demokrati og bedre levevilkår har ført deres land frem til et historisk vendepunkt. EU kan ikke unddrage sig sit ansvar, og derfor skal den højtstående repræsentant fremme oprettelsen af en taskforce med deltagelse af Parlamentet, som kan gøre det muligt at vurdere landets behov for bistand til den demokratiske overgangsproces, navnlig hvad angår forberedelsen af frie og demokratiske valg.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende situation i Mellemøsten har vist, hvor lidt vi ved om den almindelige araber, om hvad de, der demonstrerer i Tunis og i Cairo, tænker, og hvad de egentlig føler og ønsker. Verdensdækkende tv-selskaber så som CNN og Al-Jazeera og de sociale netværk er de første skridt i en udvikling hen imod et globalt civilsamfund, der er i stand til at følge begivenheder som dem i Tunesien og Egypten, lige når de sker.

Vesten har længe foretrukket at føre inddæmningspolitik af frygt for islamisk ekstremisme i stedet for at skaffe partnere, der deler de samme ideer og slår til lyd for et samfund, som politisk er bygget op omkring demokrati, frihed og retsstatsprincippet. Dette skyldes, at sådanne partnere angiveligt ikke findes. Det viser sig, at dette ikke er helt sandt. Man mangler stadig at få klarhed over, hvor meget de egentlig vægter, og i hvor høj grad de er i stand til at få deres respektive lande til at gå i den retning. Derfor må det anbefales, at der gås forsigtigt frem, at hændelser nøje overvåges, og at der ydes europæisk bistand til demokrater, der afviser både et sekulært militær og religiøs fundamentalisme.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De demokratiske værdier som frihed og retten til selvbestemmelse skal respekteres af alle befolkninger. Derfor kan jeg kun bifalde vedtagelsen af dette forslag til beslutning om den politiske situation i Tunesien, hvori Parlamentet giver udtryk for sin solidaritet med det tunesiske folk. På trods af sikkerhedsstyrkernes undertrykkelse og magtanvendelse er det lykkedes det tunesiske folk gennem demonstrationer at sætte en stopper for præsident Ben Alis diktaturstyre. Det skuffer mig imidlertid, at EU ikke har været i stand til at skabe en mere ensartet og effektiv udenrigspolitik over for visse af dets partnere for på den måde at kunne medvirke til at styrte de totalitære regimer, der stadig nægter at give op, i lighed med det, der havde magten i Tunesien.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har underskrevet et forslag til beslutning fra vores gruppe om situationen i Tunesien, hvor vi bifalder det tunesiske folks målbevidste ønske om at genvinde deres frihed og sætte en stopper for det eksisterende regime, og viser vores solidaritet med alle tunesiske progressive kræfter og med dets befolkning.

I dette beslutningsforslag sætter vi desuden fokus på behovet for at yde den nødvendige finansielle bistand, hvis det tunesiske folk anmoder derom, både til at færdiggøre allerede igangsatte reformer og til at dække det tunesiske folks økonomiske og sociale behov.

Det er imidlertid helt klart, at man skal undgå indblanding i Tunesiens interne anliggender. Det er ikke EU’s opgave at sige, hvem der skal, og hvem der ikke skal regere disse lande. Deres befolkninger står selv for denne opvågning, og det er op til dem at vælge, hvem der skal regere landet. Vi må ikke påtvinge dem noget.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EN) Det er trist, at EU har været så længe om at tage fat på den politiske og sociale uro i Mellemøsten – den i Tunesien og den for nylig i Egypten. Det var vores pligt som Union at have vores politiske antenner ude i disse områder og fornemme, at en krise var undervejs og, hvad der er vigtigere, have reageret proaktivt derpå. I stedet så vi passive og selvtilfredse til fra sidelinjen og nægtede at se de klare tegn på, at der var optakt til politisk og social uro, som da også endte med, at folk gik på gaderne i protest. Vi må finde en måde, hvorpå vi kan skabe reelle forbindelser til og støtte befolkningen i disse lande. Det må ikke virke, som om vi påtvinger dem noget, men i stedet skal vi forsikre disse borgere om, at Europa aktivt vil støtte en udvikling, der kan skabe social stabilitet, økonomisk velstand og frihed i deres respektive regioner. Når det er sagt, så har EU valgt, ligesom i forbindelse med den palæstinensisk-israelske konflikt, ikke at gøre det, der er nødvendigt. Der er ikke én enkelt person eller institution, der taler for Europa med én stemme. I sidste instans bliver vi nødt til at tage fat på dette problem, hvis vi ønsker at få nogen som helst meningsfuld indflydelse og relevans i internationale anliggender, især når det drejer sig om en region, der ligger så tæt på os som denne.

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg støtter dette forslag til beslutning, selv om jeg tror, at de demokratiske kræfter i disse lande behøver mere regelmæssig støtte på et tidligere stadie. Mange EU-medlemsstater har problemer med at yde en sådan støtte på grund af økonomiske interesser. Egypten, Rusland og Kina er gode eksempler på ”politisk diskretion” eller på, hvordan man ”forholder sig tavs”. Jeg håber, at udviklingen i Nordafrika vil få EU til at anlægge en mere modig strategi.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om Tunesien, fordi jeg ønsker at give klart udtryk for min fulde støtte til det tunesiske folk og den demokratiske revolution, de har igangsat, og som vil få historisk betydning. Jeg beklager, at EU var langsom til at reagere og således gav et meget dårligt indtryk af vores diplomatiske tjeneste, som endnu ikke lever op til sit ansvar og kæmper for at blive i stand til at tale med én stemme på den internationale scene. Unionen bør nu yde den nødvendige bistand teknisk, juridisk og økonomisk, således at der gnidningsløst kan afholdes frie valg i Tunesien. Ligeledes må vi hurtigst muligt revurdere vores naboskabspolitik med tredjelande og indføre menneskerettighedsklausuler som en grundlæggende betingelse i alle handelsaftaler.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningen om Tunesien for at give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folks ønsker om at opnå ytringsfrihed og genindføre frie valg. Det er foruroligende, at EU blev overrasket, da store folkedemonstrationer mod det tidligere autoritære regime begyndte. Lad disse hændelser minde os om, at vi kun opnår stabile økonomiske og politiske forbindelser med vores partnere, når de baseres på ægte demokrati og befolkningernes ret til uden forbehold at udøve deres borgerrettigheder. Jeg anmoder den højtstående repræsentant om at fremme oprettelsen af en taskforce, der kan støtte Tunesien på dets vej mod demokrati.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) EU har i de seneste måneder set nærmere på sin naboskabspolitik med særlig fokus på den forskel, der er på de politiske mål, som medlemsstaterne i Middelhavsområdet forfølger, og dem landene i Central-, Øst- og Nordeuropa forfølger. Intet af dette er imidlertid mundet ud i en analyse, der kunne forhindre det, der er foregået og stadig foregår i visse afrikanske lande. Jeg støtter fuldt ud de mål, der er indeholdt i det forslag til beslutning, som er stillet her i dag. Det er mål, som Parlamentet som helhed ønsker at forfølge i forbindelse med situationen i Tunesien. En fordømmelse af undertrykkelsen og den uforholdsmæssige magtanvendelse, et krav om fastfrysning af Ben Alis families uretmæssigt erhvervede formuegoder og støtte til oprettelsen af tre kommissioner til bekæmpelse af den korruption, der har kendetegnet Tunesiens regeringssystem i de sidste 23 år, således lyder anmodningen fra Parlamentet i dag. Endelig opfordrer vi den højtstående repræsentant til at yde støtte til befolkningen gennem en taskforce, som skal oprettes med deltagelse af Parlamentet. Jeg mener, det er afgørende, at EU nu begynder at blive synlig for den tunesiske befolkning og får den ført ind på den rette vej til ægte demokrati.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Parlamentet har hurtigt taget stilling til situationen i Tunesien i betragtning af situationen i hele regionen. Vi sympatiserer med de nationer, der ønsker et bedre liv, bedre status og en bedre fremtid. Vi er vidner til, at autoritære herskere bliver afsat med magt. Tunesien har brug for et fornuftigt partnerskab med os. Vi har brug for at styrke anerkendelsen af vores værdier. Vi har fået en ny tjeneste for EU’s optræden udadtil, som bør lette disse bestræbelser. Ligesom med Tunesien skal vi også holde øje med udviklingen i situationen i Egypten og andre lande i regionen. Jeg glæder mig over, at vi har vedtaget det fællesbeslutningsforslag, som blev fremsat af fem politiske grupper.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningen om Tunesien. Jeg mener, det har afgørende betydning, at Parlamentet utvetydigt tilkendegiver, at det står på demokratiets og retsstatsprincippets side og ønsker menneskerettighederne beskyttet i Tunesien og alle andre steder i Mellemøsten.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder demonstrationerne i Tunesien, som har givet det tunesiske folk deres frihed tilbage og bragt det regime, der blev oprettet i 1987 af den nu afsatte præsident, Zine al-Abidine Ben Ali, til ophør. Nu er det vigtigt at sikre en fuldstændig repræsentation af alle politiske, sociale, borgerlige og demokratiske kræfter i Tunesien, eftersom det er forudsætningen for, at den midlertidige regering kan opnå befolkningens tillid og have den legitimitet, der kræves for at forberede valget og overgangen til demokrati. Jeg mener desuden, at vi må undersøge mulighederne for at hjælpe Tunesien, bl.a. i økonomisk henseende, ved at fremme den støtte og bistand, det europæiske civilsamfund kan yde det tunesiske civilsamfund og især til menneskerettighedsorganisationer og arbejdsmarkedets parter.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter den holdning, der er vedtaget i forslaget til beslutning om Tunesien. Tunesien er nået til et historisk vendepunkt, og det er vores pligt at bistå det tunesiske folk med at opbygge et stabilt demokrati og støtte og styrke civilsamfundet, som yder en stor indsats for at forsvare og styrke demokratiet. Jeg støtter fuldt ud Tunesiens overgang til demokrati og den igangværende udviklingsproces, og følgelig støtter jeg den midlertidige regering i dens arbejde med at arrangere demokratiske valg, hvor alle politiske sider er repræsenteret.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg stemte for forslaget til beslutning om situationen i Tunesien, da jeg er enig i, at vi skal give udtryk for vores solidaritet med det tunesiske folk og støtte det i dets krav om demokrati og bedre sociale vilkår. Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at Parlamentet giver udtryk for sin støtte til undertrykte befolkningers mod og beslutsomhed, i dette tilfælde til det tunesiske folk, som har deltaget i massedemonstrationer i kampen for at bringe den nu afsatte præsident Ben Alis tyranni til ophør. Jeg mener, at det især er vigtigt, at beslutningen giver udtryk for, at naboskabspolitikken bør revideres, eftersom den – og det har jeg kritiseret den for utallige gange – i højere grad sigter mod at indgå illoyale frihandelsaftaler end mod udvikling til gavn for folket og menneskerettighederne eller mod at bringe diktaturer og social uretfærdighed til ophør. Jeg stemte desuden for denne beslutning, fordi jeg er enig i dens fordømmelse af den undertrykkelse, den tunesiske regering har udvist i forbindelse med folkedemonstrationerne, og fordi jeg er enig i kravet om, at der indledes en uafhængig undersøgelse både af disse hændelser og af den udbredte korruption i Ben Alis regering.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Der er som regel behov for frie demokratiske valg, når først et lands forfatning er ændret, og der er oprettet en ny styreform. Vi kan indlede debatten om økonomisk eller anden form for støtte, når Tunesien har fulgt alle henstillingerne fra OSCE, Parlamentet, Unionen og Det Europæiske Råd. Desværre viser historien, at lande, der higer efter demokrati, bliver centre for korruption og magtmisbrug. Denne udvikling hænger sammen med høj kriminalitet samt overtrædelser af loven og af bestemmelser på det sociale område. Jeg stemte for i betragtning af, at der først skal ydes økonomisk støtte til Tunesien, efter at der har været afholdt frie valg og under streng kontrol af de institutioner, der har ansvar for den økonomiske støtte.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag om situationen i Tunesien, fordi Parlamentet hermed giver udtryk for en klar og afbalanceret holdning til hændelserne i Tunesien. Det er overordentlig vigtigt, at overgangsregeringen forbereder valg så snart som muligt, således at landet kan få en stabil demokratisk regering i stedet for det tidligere autoritære styre. Beslutningen opfordrer desuden Baroness Ashton til at handle hurtigt og imødekomme Tunesiens behov for EU-bistand.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Parlamentets forslag til beslutning om situationen i Tunesien støtter det tunesiske folks bestræbelser på at føre landet frem mod demokrati. Det understreger ligeledes behovet for at skabe de nødvendige betingelser for valg af en parlamentarisk forsamling. En sådan forsamling skal derefter udarbejde en demokratisk forfatning, der sikrer en adskillelse af magten. Desuden fordømmer Parlamentet sikkerhedsstyrkernes undertrykkelse og uforholdsmæssige magtanvendelse. Derfor støtter jeg forslaget til beslutning om situationen i Tunesien.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I lyset af de nylige hændelser i Tunesien vil jeg gerne give udtryk for min solidaritet med landets befolkning. Som EU må vi støtte det tunesiske folk, som gennem protester og demonstrationer har formået at frigøre sig og genvinde deres frihed og bringe et mangeårigt autoritært styre til ophør. Jeg vil ligeledes fordømme sikkerhedsstyrkernes undertrykkelse og uforholdsmæssige magtanvendelse over for demonstranterne. Jeg støtter fuldt ud den appel, EU sender. Med begivenhederne i Tunesien er svaghederne i Unionens udenrigspolitik desværre igen blevet tydeliggjort. Tjenesten for EU’s optræden udadtil og Kommissionen bør opfordres til at træffe mere håndgribelige foranstaltninger. Unionen bør i sin fælles indsats udadtil i højere grad henlede opmærksomheden på spørgsmål omkring beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati. Jeg stemte for Parlamentets forslag til beslutning, som beskriver situationen i Tunesien, fordi jeg mener, at vi, Den Europæiske Union, her har den perfekte mulighed for at medvirke til at opbygge civilsamfundet i Tunesien.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra et ønske om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført deres land frem til et historisk vendepunkt. Hændelserne i Tunesien har ligeledes rystet grundlaget for udemokratiske regimer i andre lande. Det står stadig ikke helt klart, hvor regeringsændringen fører hen. Jeg håber, at alle demokratiske kræfter, som lover at respektere pluralisme, samvittighedsfrihed og forberedelserne til overgang til demokrati, får mulighed for at deltage i valget af en ny parlamentarisk forsamling. Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg går ind for, at EU yder støtte til den tunesiske økonomi i form af lån og subsidier, som inden for rammerne af en reel kontrakt om udvikling, der fremmer lokale og udenlandske erhvervsinvesteringer, vil kunne give Tunesien udsigt til kvalificeret beskæftigelse.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om situationen i Tunesien for således, sammen med mine kolleger, at give udtryk for Parlamentets holdning til Jasminrevolutionen. Nu er det vigtigt, at der virkelig fokuseres på partnerskabet mellem Tunesien og EU, forbindelserne med de Nordafrikanske lande og alle naboskabsforbindelserne, således at det tunesiske folk, som vi står sammen med, får mulighed for at få en ordentlig og fredelig overgang til et effektivt demokratisk system. EU’s bistand skal fungere som en løftet pegefinger for at sikre, at der igangsættes en egentlig valgproces, og garantere, at menneskerettighederne overholdes, idet det overordnede mål er at støtte og vejlede det tunesiske folk med henblik på at forhindre enhver tendens til fundamentalisme. EU bør helt klart overholde sine forpligtelser over for den demokratiske sag og menneskerettighedsprincippet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte, ligesom alle de politiske grupper, for forslaget til beslutning om Tunesien i et forsøg på at sende et budskab om støtte til dette land. Europa har altid haft et grundlæggende ønske om stabilitet i dette område. Det bør være en af grundsøjlerne i EU’s naboskabspolitik i Middelhavsregionen fremover at skabe et område med velstand, hvor demokratiske regimer og respekt for menneskerettigheder er fremherskende. Vi må ikke glemme, at årsagerne til ustabilitet i de europæiske nabolande kan udløse en kædereaktion og skabe endnu større bølger af flygtninge og indvandrere end dem, der hidtil er kommet på grund af konflikter i Centralasien.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om den nuværende situation i Tunesien. Jeg vil gerne ligesom Parlamentet give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og med et krav om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført Tunesien frem til et historisk vendepunkt. I den forbindelse hylder jeg det tunesiske folk for det mod og den målbevidsthed, det har udvist under demonstrationerne, og tilslutter mig fordømmelsen af sikkerhedsstyrkernes undertrykkelse og uforholdsmæssige magtanvendelse. Jeg støtter på det kraftigste den demokratiske proces, som Tunesien skal igennem, og understreger, at det er vigtigt at skabe de nødvendige betingelser for afholdelse af valg inden for en tidsfrist, der skal være tilstrækkelig lang til at sikre, at alle oppositionskræfter og alle medier får mulighed for at organisere sig på nationalt plan og skabe det demokratiske grundlag for et nyt samfund. Jeg bifalder Parlamentets anmodning til Kommissionen og EIB om inden for rammerne af en reel kontrakt om udvikling, der fremmer lokale og udenlandske erhvervsinvesteringer, at overveje en støtte til Tunesien ved hjælp af lån med subsidierede rentesatser, således at den tunesiske økonomi kan diversificere og give unge tunesere udsigt til kvalificeret beskæftigelse.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har givet min støtte til dette forslag til beslutning og ønsker ligeledes at give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og med et krav om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført Tunesien frem til et historisk vendepunkt. Jeg håber oprigtigt, at disse vilkår nu vil blive skabt, og at Tunesien vil få al den støtte, det har behov for til at fremme de reformer, der er nødvendige til opbygning af et solidt tolerant demokrati med respekt for mindretallene.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg har stemt for forslaget til beslutning om situationen i Tunesien, først og fremmest fordi jeg ønsker at give udtryk for min solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og viljen til at forbedre de sociale vilkår har ført deres land frem til et historisk vendepunkt. Jeg opfordrer de europæiske institutioner til at koncentrere – og forøge – midlerne til de forskellige instrumenter til finansiering af samarbejdet mellem EU og Tunesien. Dette skal ske hurtigt. Jeg vil ligeledes indtrængende opfordre EU til at tage ved lære af disse hændelser og tage sin politik til støtte for demokrati og menneskerettigheder op til revision ved at gøre respekt for og overholdelse af disse principper til en vigtig betingelse for EU’s samarbejde med tredjelande.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet giver med denne beslutning udtryk for sin solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og med et krav om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført deres land frem til et historisk vendepunkt. Parlamentet hylder i den forbindelse det tunesiske folk for det mod og den målbevidsthed, det har udvist under demonstrationerne, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og sin solidaritet med de sårede. Det fordømmer desuden den undertrykkelse og den uforholdsmæssige magtanvendelse, som har været kendetegnende for sikkerhedsstyrkernes optræden, men glæder sig derimod over, at militæret nægtede at skyde på demonstranterne. Det kræver, at der indledes en uafhængig undersøgelse af de hændelser, der har resulteret i dødsofre og givet anledning til en overdreven magtudøvelse i de forgangne uger, samt af korruptionen, og at de ansvarlige stilles for retten.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Urolighederne i Tunesien i de seneste dage har allerede resulteret i mindst 35 bekræftede dødsfald. Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Maghreb-landene har allerede anmodet om en uafhængig undersøgelse af, hvorvidt regeringen bærer skylden for den magtudøvelse, der har fundet sted under sammenstødene i gaderne. Landet er tidligere kendt som et sekulært, progressivt og demokratisk land, og den nuværende krisesituation i landet må øjeblikkeligt ophøre, således at de tunesiske myndigheder kan genoptage de normale demokratiske processer. Her må alle europæiske regeringer, heriblandt den schweiziske, blive enige om at samarbejde om tilbagelevering af de penge og ejendomme, som præsident Ben Alis familie har erhvervet uretmæssigt. Endelig må ethvert tegn på, at den salafistiske bevægelse vokser og breder sig, øjeblikkeligt bremses, da dette vil fremme en fanatisk gren af islam i Tunesien.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Det var på tide, at Parlamentet gjorde en ende på sin tavshed i forbindelse med den tunesiske opstand. Hvordan kan man lukke ørerne for appellerne, hvordan kan man sidde denne knaphed på demokrati overhøring, hvordan kan man tage det roligt, når man ser mænd og kvinder, rige og fattige, unge og gamle, der ønsker at blive befriet fra et styre baseret på frygt.

Tunesien havde en diktatorisk regeringsmodel, som stiltiende blev accepteret, et scenarie, hvor det var umuligt for de fattigste, ja selv for middelklassen, at forestille sig, at de selv en dag ville bliver herrer over deres egen skæbne. Dette enkeltstående tilfælde er nu blevet reduceret til støv. Disse skridt hen imod frihed har lagt grundlaget for et nyt samfund og skaber håb om mere ligevægt. Mellemøstens diktatoriske og teknokratiske dage er ovre. Nu handler det om at skabe et nyt Mellemøsten.

Lad os håbe, at de europæiske institutioner mere end nogensinde vil tage godt imod anmodninger om samarbejde fra disse nye stater.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. − (PL) Jeg går ind for dette forslag til beslutning, især hvad angår foranstaltningerne omkring de særlige instrumenter, der giver os mulighed for at få indflydelse på de igangværende systemændringer i Tunesien. Her tænker jeg først og fremmest på politisk støtte i form af, at den højtstående repræsentant inddrages mest muligt, den kommende revision af EU’s naboskabspolitik, forhandling af en ny handlingsplan for Tunesien for tidsrummet 2011-2016 og i form af udsendelse af en EU-delegation af valgobservatører, hvilket uden tvivl vil være en støtte for de kommende valg.

Forslag til beslutning (RC-B7-0075/2011)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den globale spredning af tuberkulose skaber stadig bekymring, eftersom denne sygdom stadig er en af de vigtigste dødsårsager i verden, idet næsten 2 mio. mennesker hvert år dør af denne sygdom. På trods af at der er opnået fremskridt, er der sket en dramatisk stigning i forekomsten af denne bakterieinfektion i de senere år på grund af de forringede økonomiske og sociale vilkår i landene i den tidligere Sovjetblok, den svage infrastruktur i de offentlige sundhedssystemer og den ulige adgang til behandling. Jeg bifalder det fælles beslutningsforslag om Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine, da jeg mener, at vacciner sammen med de mest effektive tester til sporing af infektionen og de bedste behandlinger er de vigtigste våben i bekæmpelsen af denne sygdom. Desuden mener jeg, at adgangen til drikkevand og en alsidig kost såvel som fri adgang til sundhedstjenester spiller en afgørende rolle for forbedring af levevilkårene og i kampen mod fattigdom og tuberkulose. Ud fra disse overvejelser har jeg stemt for det fælles beslutningsforslag om tuberkulosevaccine.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Ifølge Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine konstateres der årligt omkring 9 mio. nye tilfælde af tuberkulose, og næsten 2 mio. mennesker dør årligt af sygdommen, hvilket svarer til et dødsfald hvert 18. sekund. Der er kun få år tilbage til måldatoen for opfyldelse af årtusindudviklingsmålene for eliminering af sygdomme, og tuberkulose er stadig en af de vigtigste dødsårsager i verden og desuden den alvorligste for mennesker, der har hiv/aids. EU må leve op til sit ansvar om at nå FN’s årtusindudviklingsmål om at bekæmpe tuberkulose og udrydde sygdommen inden 2015. Jeg stemte for dette vigtige forslag til beslutning og er enig i, at tuberkulosebekæmpelse bør indgå i Europa 2020-strategien. Som det konstateres i beslutningen, bør Kommissionen og medlemsstaterne gøre en større indsats for at sikre, at en rimelig del af de midler, der er til rådighed til sundhedssystemet, når ud til fattige mennesker i udviklingslandene, samt sætte alt ind på at støtte og sikre bedre adgang til sundhedstjenester i fattige områder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine, da denne sygdom stadig er en af de vigtigste dødsårsager i verden, idet næsten 2 mio. mennesker hvert år dør af denne sygdom. Dette initiativ vil blive anvendt til gavn for tuberkuloseramte over hele verden, især i de mindst udviklede lande. Det vil desuden bidrage til iværksættelse af Europa 2020-målene og til opfyldelse af årtusindudviklingsmålene for 2015. Desuden vil et vaccinationsprogram kunne styrke EU’s strategiske uafhængighed i bekæmpelsen af tuberkulose og andre smitsomme sygdomme. Det bør understreges, at vacciner i kampen mod tuberkulose udgør et vigtigt middel med dertil knyttede bedre tests til påvisning af sygdommen. Tester skal være pålidelige, billige og tilgængelige for alle patienter sammen med mere effektiv diagnosticering og mere effektive behandlinger. Dette indebærer en betydelig omlægning af forskningen samt en øget og vedvarende finansiering af vaccinepakken. Derfor bør Kommissionen og medlemsstaterne leve op til deres finansieringsforpligtelser og gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at de midler, der er afsat til sundhedspleje, når ud til de fattigste og mest sårbare i de pågældende lande.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Vaccination mod tuberkulose og investering i forskning rettet mod at udvikle nye behandlingsmetoder for denne sygdom er de eneste løsninger, hvis den skal udryddes inden 2050. Desværre har Rumænien en kedelig rekord, hvad angår udbredelsen af denne sygdom, idet det ligger højst på listen over antal tuberkulosepatienter i EU, og dér vil det ifølge eksperterne blive liggende længe endnu. Derfor er EU’s programmer og midler til tuberkulosebehandling særdeles velkomne, og det er vigtigt, at der investeres i europæernes helbred. Ifølge tal fra de rumænske myndigheder, konstateres der årligt 30 000 nye tilfælde af tuberkulose i Rumænien. En mulig forklaring på de høje tal er netop de store fremskridt på området i form af nye forebyggelsesprogrammer, hvoraf de fleste er finansieret af EU. Selv om Rumænien stadig har den højeste forekomst af tuberkulose i Europa, har tallene vist et kraftigt fald i de seneste fem år. Der har ligeledes været en nedadgående tendens i de registrerede dødsfald på grund af tuberkulose i Rumænien fra 10,7 % i 2002 til 7,6 % i 2008. De midler, der er afsat til programmer til udryddelse af tuberkulose er særdeles velkomne, da der ikke er fundet nye instrumenter til diagnosticering eller behandling i de sidste 35 år.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg støttede forslaget til beslutning om bekæmpelse af tuberkulose af flere årsager. Først vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt at se det humanitære aspekt ved denne sygdom, da der er tale om en sygdom, der kan forebygges blot ved vaccination, og 2 mio. dødsfald om året er derfor ikke bare et højt tal, de er først og fremmest helt unødvendige. Jeg er helt enig i, at tuberkulose er et grafisk eksempel på uligheden mellem nationer, da den næsten er helt udryddet i de industrialiserede lande. TVBI-fonden hjælper tuberkuloseramte over hele verden og især i de mindre udviklede lande. Personligt mener jeg, at denne måde at bekæmpe tuberkulose på, er et udtryk for de europæiske borgeres solidaritet og et forsøg på at forhindre unødvendige dødsfald som følge af manglende midler til vaccinationer i mindre udviklede lande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Med dette forslag til beslutning glæder vi os over EU’s initiativer til bekæmpelse af tuberkulose i de fattigste lande, men vi opfordrer samtidig til yderligere forskning i udvikling af ny medicin og nye vacciner mod sygdommen. Vacciner er den billigste og mest effektive folkesundhedsmæssige foranstaltning til beskyttelse af europæere mod infektionssygdomme, men det er også vigtigt, at befolkningerne i udviklingslandene får adgang til sundhedsydelser, for således at hæve levealderen og bekæmpe fattigdom.

Som nævnt er der sket en del fremskridt, og vi er på rette spor, men EU skal fordoble sin indsats og opfordre til en yderligere koordineret indsats for at involvere europæisk forskning i bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme. Dette er den eneste måde, hvorpå vi vil kunne afhjælpe den fortvivlende sundhedssituation, som adskillige udviklingslande oplever. Jeg vil gerne spørge Kommissionen om, hvordan den har tænkt sig at følge op på forskningsindsatsen på dette område, at øge denne indsats og omsætte disse forskningsresultater til gavn for europæerne i lyset af Europa 2020-strategien.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om initiativet vedrørende tuberkulosevaccine, eftersom kun en bred vaccinationskampagne kan medvirke til opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene om at standse stigningen og vende hyppighedstendensen for tuberkulose inden 2015 samt helt at udrydde den inden 2050. Innovative finansieringsinitiativer bør undersøges hurtigst muligt med det formål at styrke sundhedssystemerne og bekæmpe ulighed, især med hensyn til forbedring af mødres sundhed og bekæmpelse af børnedødelighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Selv om tuberkulose er en af de sygdomme, der praktisk talt er forsvundet fra skærmen, når det handler om sundhedsspørgsmål i industrilandene, er sandheden den, at den i dag stadig er en af de vigtigste dødsårsager i verden, idet den årligt koster 2 mio. mennesker livet. Især i udviklingslandene er denne sygdom stadig i mange tilfælde dødelig, især når den optræder sammen med hiv/aids.

Den er således et eksempel på de sundhedsmæssige uligheder, der eksisterer mellem den industrialiserede verden og udviklingslandene. Dertil kommer, at man, skønt tuberkulose stadig er en dræber, undlader forskning af den simple årsag, at det ikke er økonomisk rentabelt. Derfor er det vigtigt, at Europa bidrager med videnskabelig forskning og støtter TBVI (Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine), således at vaccinationer i form af en storstilet vaccinationskampagne kan få positiv indvirkning på udryddelsen af tuberkulose inden 2050.

Vacciner udgør som bekendt et vigtigt instrument, når det kombineres med bedre, billigere og mere pålidelige tester til sporing af infektionen samt mere effektiv diagnosticering og mere effektive behandlinger. Dette indebærer en større omlægning af forskningen inden for området og en øget og mere holdbar finansiering, og her mener jeg, at EU kan spille en afgørende rolle.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette fælles beslutningsforslag til erstatning af beslutningsforslag fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har til formål at fremme Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine (TBVI) med henblik på at gennemføre målsætningerne i FN’s årtusindudviklingsmål, heriblandt målsætningen om inden 2015 at standse stigningen i antallet af tuberkulose-tilfælde og udrydde sygdommen inden 2050. Et af EU’s største interesseområder er at forbedre sundhedstilstanden hos jordens befolkning. Selv om tuberkulose kan betegnes som værende under kontrol i Europa, er den stadig årsag til millioner af dødsfald i udviklingslandene sammen med andre smitsomme sygdomme. Det er yderst vigtigt at forene politiske og økonomiske kræfter for hurtigt at kunne sætte en stopper for denne globale svøbe. Derfor glæder jeg mig over vedtagelsen af dette initiativ til udryddelse af denne smitsomme sygdom, som selv i det 21. århundrede stadig er årsag til mange dødsfald især i udviklingslandene.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forskning i og udvikling af ny medicin og vacciner, der er rettet mod sygdomme som tuberkulose, som hvert år er årsag til millioner af dødsfald verden over, skal stimuleres, og positive resultater hilses varmt velkommen. Når først disse resultater er nået, skal nye fremskridt inden for videnskab og teknologi gøres tilgængelige for dem, der har brug for dem, uden nogen undtagelser.

Derfor skal det eneste kriterium for at få adgang til disse være, at der er behov for dem. Landene i den tredje verden har store udgifter til betaling af udenlandsk gæld og renter af gæld til rige lande, og disse udgifter gør et stort indhug i ressourcerne, som så ikke kan blive anvendt på sundheds- og uddannelsesbudgetterne, der reduceres til næsten en ubetydelighed. De såkaldte ”strukturtilpasningsprogrammer”, som bliver påtvunget udefra, bidrager yderligere til dette.

Derfor handler kampen mod sygdomme, der, som f.eks. tuberkulose, breder sig i fattige områder, også om at bekæmpe de mekanismer, der skaber og fastholder afhængighed og fattigdom. I den sammenhæng er det beklagelig, at der kan argumenteres for, at mindre udviklede lande får adgang til den nye tuberkulosevaccine – hvilket vi helt klart slår til lyd for – med udgangspunkt i, at dette vil styrke EU’s ledende rolle i disse lande, således som det kom til udtryk i det spørgsmål, der gav anledning til dette forslag til beslutning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hvordan kan man undlade at støtte et initiativ, hvis sigte er at udrydde tuberkulose inden 2050, når denne sygdom stadig dræber 2 mio. mennesker årligt verden over?

Jeg er imidlertid forbavset over, at en tekst, der beklager de utilstrækkelige sundhedssystemer i udviklingslandene, vælger at se bort fra en af vor tids største skandaler, som handler om, at de rige lande stjæler læger fra udviklingslandene, som har opgivet at give deres læger tilstrækkelig uddannelse i troen på, at de kan skære ned på det socialsikringssystem. Således er adgangsbegrænsningen i Frankrig, eller det antal studerende, der får lov at fortsætte til andet år, omkring 7 000, hvorimod næsten 3 000 læger med en embedseksamen fra et land uden for Europa hvert år får tilladelse til at praktisere i Frankrig. For ikke at nævne de udenlandske studerende, som får undervisning her og således får en fransk embedseksamen og aldrig tager tilbage. Samtidig vurderer WHO, at der mangler 4,5 mio. faguddannede inden for sundhedssektoren i de fattige lande.

Det er ligeledes underligt, at teksten vælger at overse de 5 000 til 6 000 tilfælde af tuberkulose i Frankrig. Sygdommen var udryddet der, og dens tilbagevenden kan kædes direkte sammen med den store indvandring. Jeg tror heller ikke på, at vi er de eneste i Europa med dette problem.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Det giver stadig anledning til bekymring, at der findes tuberkulose rundt om i verden. Det lader imidlertid til, at kun en storstilet vaccinationskampagne kan fjerne den helbredstrussel, som denne sygdom udgør for mange mennesker i udviklingslandene. Jeg støttede således denne beslutning, fordi jeg ønsker at opfordre til øgede langsigtede investeringer fra medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at skaffe de nødvendige midler til bekæmpelse af tuberkulose især ved hjælp af forskning og innovation. De ressourcer, der således bliver tilvejebragt, bør imidlertid ikke være de eneste. Det er sundhedsområdet generelt og sundhedssystemerne, der har brug for støtte, så her er et andet område, hvor der skal sættes ind, og som ikke må blive overset.

  Jim Higgins, Seán Kelly, Mairead McGuinness and Gay Mitchell (PPE), skriftlig. − (EN) Vi afstod fra at stemme ved den endelige afstemning om Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine (RC-B7-0075/2011). Vi støtter fuldt ud initiativets målsætning, men kunne ikke støtte henvisningen til en tidligere afstemning i Parlamentet, som bl.a. støtter abort og er i modstrid med en stemmeforklaring, vi tidligere har afgivet her i Parlamentet.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig med dette dokument i, at vi skal bekæmpe tuberkulose, idet næsten 2 mio. mennesker hvert år dør af denne sygdom, og næsten en tredjedel af verdens befolkning er smittet med tuberkulose. Det er en meget farlig sygdom og den næststørste dødsårsag i verden blandt infektionssygdomme. Tuberkulose er tæt forbundet med sociale og økonomiske problemer så som fattigdom, arbejdsløshed, alkoholisme, narkotikaafhængighed og hiv/aids, såvel som utilstrækkelige og dårlige sundhedssystemer i fattige lande samt sen diagnosticering. Det glæder mig, at Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine er blevet udarbejdet, da patienter verden over, som lider af denne sygdom, vil kunne få gavn af resultater fra forskning og andre aktiviteter. Jeg vil desuden påpege, at bevillingerne til bekæmpelse af tuberkulose stadig er utilstrækkelige, og at der er behov for særlige finansieringsmekanismer, der kan lette godkendelse af nye vacciner i Europa, adgang til vaccine, klinisk forskning i tuberkulose samt mere effektiv diagnosticering og mere effektive behandlinger, og det er vigtigt, at midler, der er bevilget til sundhedstjenester, når ud til de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper i de pågældende lande.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Tuberkulose er desværre en af de vigtigste dødsårsager i verden. Næsten 2 mio. mennesker dør årligt af denne sygdom. Parlamentets mål med at fremsætte dette forslag til beslutning var at opfordre EU til at arbejde hen imod FN’s årtusindudviklingsmål, der tilstræber at standse stigningen i forekomsten af denne alvorlige sygdom inden 2015. De skønnede tal er bekymrende, og vi tager situationen meget alvorligt, især når det drejer sig om de fattigste lande, hvor dødsfald på grund af tuberkulose bliver stadig mere almindeligt. Derfor giver jeg det fælles beslutningsforslag om Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine min fulde støtte, da det både sætter fokus på sundhedssystemerne i udviklingslandene og prøver at tage fat om problemets rod gennem øgede bevillinger og støtte til videnskabelig forskning.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Selv om der er tvungen vaccination mod tuberkulose i de fleste europæiske lande, er statistikkerne på verdensplan stadig foruroligende. Et stort antal mennesker bliver smittet af denne sygdom, og dette viser os, at det i dag, i det 21. århundrede, ikke er nok blot at køre store oplysningskampagner og sørge for den rette profylakse, men at vi frem for alt har brug for øgede bevillinger til forebyggende vaccinationer. Kun således vil det lykkes os at mindske udbredelsen af denne sygdom. Derfor bifalder jeg dette forslag til beslutning.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud opfordringerne til øgede bevillinger og alternative finansieringsmåder for tuberkuloseprogrammer. Som formand for Parlamentets arbejdsgruppe om innovation, adgang til medicin og fattigdomsrelaterede sygdomme mener jeg, at det er meget vigtigt, at vi retter vores indsats mod forskning og innovation, hvis vi skal kunne opfylde årtusindudviklingsmålene. Udbredelsen af tuberkulose i verden er stadig ualmindeligt høj, og jeg bifalder nye måder til finansiering af en storstilet vaccinationskampagne under Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) På trods af at tuberkulose praktisk taget er udryddet i de industrialiserede lande, udgør den stadig en trussel i fattige lande og i udviklingslandene, især i Afrika, hvor den stadig dræber millioner af mennesker hvert år. Kun en global vaccinationsplan kan standse denne plage og udrydde sygdommen helt inden 2050, hvilket er en af målsætningerne i årtusindudviklingsmålene.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg er enig i meget af det, der står i dette forslag til beslutning, i det endelige mål og i, at adgangen til sundhedstjenester bør være en rettighed, som regeringerne bør garantere, idet de ”skal opfylde deres forpligtelser med hensyn til at levere offentlige sundhedstjenester til hele befolkningen”. Ikke desto mindre har jeg ikke kunnet støtte det, da størstedelen af forslagene og målene deri efter min opfattelse mangler ambition og helt klart er utilstrækkelige. Jeg mener, at det ikke er nok med et forslag om udryddelse inden 2050, eftersom det drejer som en sygdom, der rammer de fattigste og er en af de vigtigste dødsårsager i verden, idet næsten 2 mio. mennesker hvert år dør af den. Og dette mener jeg, fordi denne tidshorisont, hvilket en række undersøgelser udført af ikke-statslige organisationer påpeger, kan blive halveret gennem en stærk politik og de deraf følgende øgede ressourcer til bekæmpelse af sygdommen. Selv om jeg er enig i udtalelsen i punkt 2 om, at det er vigtigt at udvikle bedre tester til sporing af sygdommen og bedre vaccinationsprocedurer med mere effektiv diagnosticering og mere effektive behandlinger, er jeg dog imod, at det ikke udtrykkeligt nævnes, at sådanne tjenester bør udføres af de offentlige sundhedssystemer. Det er dem, der skal styrkes ved hjælp af europæisk bistand og samarbejde.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig meget at kunne støtte et paneuropæisk projekt, der ikke blot kan give merværdi i Europa, men også globalt, hvis det endelig lykkes at udrydde tuberkulose.

I 2009 døde 1,7 mio. mennesker af tuberkulose eller 4 700 om dagen. Ifølge beregninger fra Verdensbanken er dette årsag til et årligt økonomisk tab på omkring 52 mia. dollars i Afrika. De tilfælde, der blev rapporteret om i Det Forenede Kongerige og Irland i sommeren 2010 vidner desuden om, at sygdommen stadig er et alvorligt problem for EU. Takket være Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine (TBVI) bliver det muligt at skabe effektive vacciner, som udviklingslandene er i stand til at betale, og som er tilpasset vækstlande og Europa.

Kommissionen er den største donor af officiel udviklingsbistand med 40 mia. EUR pr. år. Det er imidlertid ikke nok. Vi skal finde andre finansieringskilder som f.eks. økonomiske garantier fra medlemsstaterne og/eller Unionen, der gør det muligt at opnå midler fra Den Europæiske Investeringsbank. TBVI er en konkret virkeliggørelse af Europa 2020-strategien. Ved at gøre Europa mere attraktiv forbereder vi den nye økonomi for de kommende generationer.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Tuberkulosevaccineprogrammet er meget vigtigt, men hvad har Parlamentet til hensigt at gøre inden 2015? I Letland, for eksempel, består behandlingen af tuberkulose i dag af diagnosticering og karantæne. Faktisk er alle de midler, der skulle anvendes til indkøb af medicinsk udstyr og opførelse af specialsygehuse, blevet brugt forgæves. For eksempel blev der i byen Olaine opført et sygehus på et fængselsområde til behandling af folk, der var smittet med tuberkulose. Der blev indkøbt udstyr til sygehuset for 2 mio. EURO. Dette sygehus er ikke i drift på nuværende tidspunkt, fordi der mangler uddannet personale! Jeg vil derfor gøre mine kolleger opmærksom på, at det ikke er nok blot at skabe og producere vaccine, men at der er brug for at uddanne specialister med særlige specialer samt højt kvalificeret medicinsk personale og benytte dem i kampen mod tuberkulose. Ellers vil dagens afstemning kun få følelsesmæssig betydning. Det er yderst vigtigt, at der foretages en fuldstændig gennemsigtig kontrol af de midler, der ydes til bekæmpelse af tuberkulose, således at vi ikke får en gentagelse af situationen i Letland.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hvert år bruges der 2 mia. EUR på at behandle mennesker med tuberkulose i EU. Sammen med hiv og malaria er tuberkulose en af de mest udbredte epidemier i verden. Omkring en tredjedel af verdens befolkning er smittet. Det er klart, at vi er langt fra at udrydde tuberkulose. Som for alle sygdomme udgør stigende resistens i form af multiresistente eller endda ultraresistente bakterier og den deraf følgende mangel på behandlingsmuligheder en stor udfordring for den moderne lægevidenskab. Standardlægemidlerne, der har været brugt siden 1960'erne, har ingen virkning på muterede varianter. Derfor ordineres der andre lægemidler, der er dyrere og har stærkere bivirkninger. De efterfølgende behandlingsudgifter kan være op til 100 gange højere end for normal tuberkulose. Hvis en patient holder op med at tage standardlægemidler for den almindelige form for tuberkulose inden udgangen af den seks måneders periode, medfører det ikke kun alvorlige bivirkninger, men også resistens. Desuden kan man kun forhindre sygdommen i at brede sig ved at undersøge alle, som patienten har været i kontakt med. Nogle lande har ikke overholdt disse krav. Hvis man ikke følger disse velkendte grundregler, vil forskningsprojekter til milliarder af euro formentlig ikke føre til større ændringer, og nye typer af resistens vil opstå. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om initiativ vedrørende tuberkulosevaccine. I mange tilfælde er tuberkulose og forebyggelse af tuberkulose en udfordring ikke bare for udviklingslandene, men også for de udviklede lande. Vi bør deles om god praksis, afsætte finansiering til tuberkulosevaccine og indføre forskellige foranstaltninger i et forsøg på at nedbringe den skrækkelige statistik på omkring 2 mio. dødsfald som følge af tuberkulose på verdensplan hvert år. På den anden side er nogle af de største risikofaktorer, der øger sygeligheden, alkoholmisbrug, narkotikamisbrug og dyb fattigdom. Derfor er det nødvendigt, at vi ikke kun kigger på vaccination, men også på langsigtede programmer, der kan nedbringe disse faktorer. Endnu en gang glæder jeg mig over dette EU-initiativ, som vil bidrage til en aktiv EU-støtte til vaccinationsprogrammer, der har ydet et betydeligt bidrag til at nedbringe antallet af tuberkulosetilfælde, hvilket fremgår af statistikkerne fra EU-medlemsstaterne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Eftersom tuberkulose fortsat er en af de største dødsårsager i verden og kræver millioner af menneskeliv hvert eneste år, og eftersom der til trods for dette ikke forskes nok i de mest forsømte sygdomme, som kun rammer mennesker i udviklingslandene, går jeg helt klart ind for initiativet om tuberkulosevaccine. I den forbindelse kan kun et vaccinationsprogram med en storstilet vaccinationskampagne bidrage positivt til at nå målet. Jeg er overbevist om, at vacciner er et vigtigt middel til at bekæmpe tuberkulose sammen med bedre testning, og det kræver et omfattende skift i forskningens fokus og en forhøjelse af den vedvarende finansiering. Derfor mener jeg, at tuberkulosevaccination bør prioriteres højt på klinikker i udviklingslandene, og at EU bør yde bistand til at støtte udviklingslandenes interne bestræbelser på at opbygge menneskelig kapacitet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for forslaget til beslutning om initiativet om tuberkulosevaccine. Dette specifikke beslutningsforslag, der blev støttet af alle de politiske grupper, kommer efter en stigning i antallet af tuberkulosetilfælde i Europa og USA i de seneste 10 år. Men den mest grundlæggende årsag til det fornyede opsving i denne sygdom er masseindvandring, navnlig ulovlig indvandring, hvor de grundlæggende hygiejnekrav ofte ikke kan sikres. Grækenland, som i øjeblikket forsøger at klare den ulovlige indvandring, er et land med forholdsvis høje tuberkuloseforekomster i den udviklede verden, og derfor er forslagene i dette specifikke beslutningsforslag om f.eks. en generel vaccinationskampagne i medlemsstaterne, finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank til formålet og opfordringen om garanterede offentlige sundhedstjenester i de mest perifere områder vigtige for vores land.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) I dag er tuberkulose et af eksemplerne på, hvordan ulighed mellem mennesker påvirker sundhedsområdet, idet denne sygdom næsten er udryddet i de industrialiserede lande og stadig breder sig i andre dele af verden. I øjeblikket er det også vigtigt at huske på, at tuberkulose er en af de infektioner, der rammer mennesker, der er seropositive eller har aids, og er særlig alvorlig i disse tilfælde. Disse problemer ligger til grund for dette beslutningsforslag, hvori man slår til lyd for en storstilet vaccinationskampagne med henblik på at nå det sjette millenniumudviklingsmål efter 2015 og navnlig at udrydde tuberkulose inden 2050.

Disse værdige mål er også grunden til, at jeg stemte for. Vacciner er et vigtigt, pålideligt og billigt middel, når man ønsker at vinde en afgørende sejr i kampen mod tuberkulose sammen med bedre testning for at konstatere infektionen, samt en mere effektiv diagnosticering og behandling. Dette indebærer et vigtigt skift i forskningens fokus og en forhøjelse af den vedvarende finansiering. EU bør gennem Kommissionen undersøge innovative finansieringskanaler, f.eks. at medlemsstaterne og/eller EU opretter en finansiel garanti for at give mulighed for finansiering af initiativet om tuberkulosevaccine fra Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at sikre finansiering og forskning på dette område.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) På trods af de fremskridt, der er sket, giver antallet af tuberkulosetilfælde på verdensplan stadig anledning til en del bekymring, da denne sygdom fortsat er en af de vigtigste dødsårsager i verden, navnlig i udviklingslandene. Derfor bør forskning og finansiering inden for dette område styrkes. Det er vigtigt at mobilisere ressourcer til initiativet om tuberkulosevaccine, idet kun en storstilet vaccinationskampagne kan bidrage til at bremse stigningen i antallet af tuberkulosetilfælde inden 2015, vende tendensen og bekæmpe denne sygdom inden 2050 som anført i FN's millienniumudviklingsmål og Verdenssundhedsorganisationens Stop Tuberculosis-program.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Tuberkulose dræber næsten 2 mio. mennesker hvert år, især i Afrika syd for Sahara og i Asien. Det er en svøbe, der sætter fokus på ulighederne mellem Nord og Syd og manglen på ressourcer, behandling og forskning til at bekæmpe denne sygdom.

I vores beslutningsforslag påpeger vi, at der skal gøres en indsats for at konstatere og diagnosticere sygdommen hurtigere og mere effektivt. Men frem for alt understreger vi behovet for at gennemføre et storstilet vaccinationsprogram, som er den eneste mulighed for at nå et af millenniumudviklingsmålene og bekæmpe sygdommen inden 2050.

Samtidig er det vigtigt, at man i den farmaceutiske forskning fokuserer på denne forsømte og "uøkonomiske" sygdom. Finansieringen af denne forskning skal garanteres, f.eks. gennem midler fra Den Europæiske Investeringsbank. Som vi ved, skal der bruges 3 mia. USD til at gennemføre WHO's "Stop Tuberculosis"-program. Det er en vigtig investering, hvis vi ønsker at gøre fremskridt med forskning og innovation og dermed ønsker at øge vores støtte til de fattigste befolkninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med dette beslutningsforslag understreger EP for det første, at kun et vaccinationsprogram med en storstilet vaccinationskampagne kan bidrage positivt til at nå millenniumudviklingsmål 6 efter 2015 og navnlig til at bekæmpe tuberkulose inden 2050. For det andet giver man udtryk for, at vaccine er et vigtigt middel til at bekæmpe tuberkulose sammen med bedre – pålidelig, billig og forsvarligt baseret – testning samt en mere effektiv diagnose og behandling, og at dette indebærer et vigtigt forskningens i fokus og en forhøjelse af den vedvarende finansiering. For det tredje opfordres Kommissionen til at undersøge innovative finansieringskanaler, f.eks. at medlemsstaterne og/eller EU etablerer en finansiel garanti for at give mulighed for at sikre finansiering til initiativet vedrørende tuberkulosevaccine fra Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at sikre finansiering til forskning i forsømte sygdomme og sygdomme med begrænset overskudspotentiale i udviklingslandene.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for forslaget til beslutning om initiativet om tuberkulosevaccine. Tropesygdomme som malaria, tuberkulose og sovesyge kræver millioner af ofre hvert eneste år. Dette skyldes især, at disse sygdomme bliver mere resistente over for lægemidler, og manglen på behandlingsmuligheder, hvilket skyldes, at man har afbrudt forskningen af den enkle grund, at den er urentabel. I lyset af, at antallet af nye tuberkulosetilfælde på verdensplan stadig giver anledning til bekymring fire år inden fristen for gennemførelse af millenniumudviklingsmålene, bør vi gribe ind straks. Sundhedstjenesterne i de fleste udviklingslande er ikke i nærheden af at opfylde lokalbefolkningernes behov. De strukturelle tilpasningsprogrammer i 1990'erne gjorde tingene værre, fordi de indebar dramatiske nedskæringer på de sociale budgetter. Jeg mener, at tuberkulosevaccinationer primært bør foretages på klinikker og hospitaler i udviklingslandene, og der bør etableres et offentligt sundhedsplejesystem med dette for øje. Regeringerne skal gøre deres pligt og tilbyde offentlige sundhedsplejetjenester til hele befolkningen, eftersom dette er en grundlæggende rettighed, der er indskrevet i den universelle menneskerettighedserklæring.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg støtter initiativet om tuberkulosevaccine. Efter min mening har vi som europæere en moralsk pligt til ikke bare at påtage os en del af ansvaret for forskningen og til at finde nye kure, men også til at hjælpe de fattige lande med at uddanne sundhedspersonale og som minimum udvikle et grundlæggende sundhedsplejenetværk. Den menneskelige solidaritet skal række ud over landegrænser og kontinenter. Hvis vi holder op med at føle denne solidaritet, holder vi op med at være menneskelige. Det er med henblik på at bevare vores menneskelighed, at jeg ikke kan støtte den vedtagne tekst i beslutningsforslaget. Teksten indeholder en henvisning til drab på ufødte børn, som et flertal her i Parlamentet anser for en komponent i forplantningssundheden. Jeg stemte hverken for eller imod, for jeg er ikke enig i, at kampen mod tuberkulosepandemien i de fattigste egne af verden på nogen måde hænger sammen med den umenneskelige praksis med at tiltage sig retten til at bestemme over ufødte børns liv og død.

Forslag til afgørelse (B7-0090/2011)

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for afslutningen af CEPOL's regnskab, som jeg nægtede at give decharge sidste år, fordi dette er den normale procedure, der skal gennemføres hvert år, så snart det fremgår af Den Europæiske Revisionsrets beretning, at der ikke er noget behov for yderligere justeringer, uanset om der er givet decharge eller ej. Som følge af de konstaterede uregelmæssigheder burde CEPOL lukkes.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Problemer med administrationsmodellen for Det Europæiske Politiakademi betød, at Parlamentet nægtede at give decharge for 2008-regnskabet. Det vækker bekymring og er uhørt, fordi det er første gang, at et europæisk agentur er blevet nægtet dette. Derfor er formålet med denne afgørelse at afslutte det tilhørende regnskab i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b, i Bilag VI til Europa-Parlamentets forretningsorden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg kan huske, at Parlamentet den 7. oktober 2010 vedtog en afgørelse om ikke at give decharge til Det Europæiske Politiakademis 2008-regnskab med 618 stemmer mod 0 og syv hverken for eller imod. Denne afgørelse om at afslutte 2008-regnskabet er ikke det samme som at give decharge, men er kun en teknisk foranstaltning i henhold til Parlamentets forretningsorden, hvori det hedder, at hvis der ikke gives decharge for regnskaberne, foretages der en formel afstemning om, hvorvidt de skal afsluttes, i en senere mødeperiode. Derfor stemte jeg for denne beslutning.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Den 7. oktober vedtog 2010 vedtog Parlamentet med 618 stemmer mod 0 og syv hverken for eller imod en afgørelse om nægtelse af decharge til direktøren for Det Europæiske Politiakademi for finansåret 2008. I henhold til Parlamentets forretningsorden skal der ved nægtelse af decharge forelægges et formelt forslag om at afslutte regnskabet i en senere mødeperiode. Forslaget til afgørelse, som jeg stemte for, er en teknisk foranstaltning, der har til formål at afslutte regnskabet for det pågældende finansår, ikke at give decharge. Afstemningen gennemføres i denne mødeperiode, fordi jeg og mine kolleger i Budgetkontroludvalget ønskede at afholde en høring med direktøren for CEPOL, formanden for bestyrelsen og formanden for Kommissionen for at få flere detaljer og præciseringer, navnlig vedrørende de regnskabsmæssige korrektioner for 2008, der blev foretaget i juli 2010, samt om bestyrelsens lydhørhed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Det er beklageligt, at en europæisk institution, der finansieres med offentlige midler, ikke har en gennemsigtig administrationsmodel, der giver tilsynsorganet mulighed for at give decharge for regnskabet. Det sjældne i en sådan begivenhed gør det nødvendigt at analysere årsagerne og finde løsninger, der forhindrer en gentagelse. Derfor er hensigten med forslaget kun at afslutte regnskabet, jf. artikel 5, stk. 2, litra b), i Bilag VI til Europa-Parlamentets forretningsorden.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Politiakademiets ineffektive brug af de bevilgede midler har allerede ført til en afbrydelse af den økonomiske støtte til små agenturer. Der er tilfælde af upassende brug af midler, der grænser til økonomisk kriminalitet. Alle disse overskridelser kan forekomme, når Kommissionen ikke er tilstrækkeligt aktiv med sit tilsyn. Parlamentets afgørelse i denne sag sender et klart signal til alle andre agenturer og institutioner om, at det er nødvendigt at holde den finansielle disciplin og være mere ansvarlig med opfyldelsen af deres forpligtelser. Det ville heller ikke være spild at fjerne de tjenestemænd i Kommissionen, der længe bare lod stå til og undlod at handle resolut og effektivt. Jeg kender mange tilfælde, hvor Kommissionens tjenestemænd – enten på grund af deres ikkekonstruktive indstilling eller undertiden på grund af dovenskab – lukkede øjnene over for alvorlige overtrædelser inden for EU's finansielle projekter. Jeg finder denne afgørelse særdeles relevant og nyttig.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) blev oprettet i 2000. Det har til formål at fremme et tæt samarbejde mellem de forskellige politistyrker inden for EU. CEPOL hjælper nationale instanser med at samarbejde om at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Det har desuden et tæt samarbejde med politistyrker fra tredjelande. Jeg mener, at CEPOL er en nyttig institution, og derfor stemte jeg for forslaget til afgørelse.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) samler højtstående politiembedsmænd fra hele Europa med henblik på at tilskynde til grænseoverskridende samarbejde i kampen mod kriminalitet og opretholdelsen af offentlig sikkerhed, lov og orden. CEPOL blev oprettet som EU-agentur i 2005 og fungerer som et netværk, hvor aktiviteter – kurser, seminarer, konferencer og møder – afholdes i og af medlemsstaterne, hovedsagelig på nationale uddannelsesinstitutter. Hvert år afholdes der mellem 60 og 100 kurser inden for en lang række temaer, der er relevante for politiarbejdet i Europa i dag. CEPOL's aktiviteter er af grundlæggende betydning for at skabe synergier mellem politistyrkerne i de forskellige medlemsstater. Det er rent faktisk i øjeblikket den primære kilde til læring og udvikling inden for teoretisk og praktisk uddannelse for et bedre samarbejde og politiarbejde i Europa. Af disse grunde og navnlig i lyset af de positive udtalelser fra Revisionsretten og Rådet stemmer jeg for at afslutte CEPOL's regnskab for finansåret 2008.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Efter afgørelsen den 7. oktober 2010 om ikke at give decharge til Det Europæiske Politiakademis regnskab for finansåret 2008 på grund af problemer med administrationen er vi nu gået videre til afslutning af regnskabet, jf. forretningsordenens Bilag VI artikel 5, stk. 2, litra b).

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det er vigtigt, at de nye myndigheder og deres formænd udfører deres funktioner i de europæiske borgeres interesse. Derfor pressede De Grønne på for større gennemsigtighed i forholdet mellem brancherepræsentanter og myndighederne og deres formænd, og det glæder os, at alle tre kandidater skriftligt har forpligtet sig til at sikre dette. Mørklagte lobbyforbindelser vil undergrave disse myndigheders troværdighed og effektivitet, og det er vigtigt, at de udfører deres arbejde i største åbenhed. Vi vil nu gå videre og sikre, at disse myndigheder rent faktisk får mulighed for at udøve vigtige tilsyn med EU's finansmarkeder.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Som afstemningen i Parlamentets Budgetkontroludvalg har vist, var mange utilfredse med, hvordan Det Europæiske Politiakademi forvaltede sine finanser i 2008 og de foregående år. Dette er en enestående situation – hidtil er ingen europæiske agenturer nogensinde blevet nægtet decharge. Men nu er det vigtigt at kigge fremad. General Banfi, den nye leder for Det Europæiske Politiakademi, har overtaget en vanskelig situation og skal genvinde Parlamentets og skatteydernes tillid. Desuden mener jeg, at de igangværende diskussioner om agenturets ineffektive forvaltning af budgettet og menneskelige ressourcer kun afleder vores opmærksomhed fra et større problem – den manglende integritet og professionalisme inden for politi- og sikkerhedsstyrker over hele EU, herunder Litauen. Vi skal være mere opmærksomme på bestræbelserne på at forbedre Politiakademiets grundlæggende funktioner – vi skal indføre skrappere foranstaltninger for at bekæmpe kriminalitet gennem uddannelse og specialtræning. Som jeg sagde i mødeperioden i oktober har Det Europæiske Politiakademi noble målsætninger – at fremme fælles europæiske politistandarder samt styrke retsstatsprincippet og lovgivningen. Det er ikke vigtigt, hvad der sker med Det Europæiske Politiakademi fremover, men alle medlemsstater skal sørge for, at disse mål bliver nået.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for at afslutte regnskabet for Det Europæiske Politiakademi, fordi jeg mener, at det er vigtigt at slå en streg under dechargeproceduren for 2008. Ved ikke at give decharge sendte Parlamentets medlemmer et klart budskab til ledelsen i alle EU-agenturer om, at Parlamentet ikke vil tolerere sjusket bogføring eller falske udgifter. Parlamentets medlemmer skal nu vende opmærksomheden mod dechargeproceduren for 2009, som er i gang inden for Budgetkontroludvalget, og indføre ændringer for at sikre, at der indføres stærkere regnskabsprocedurer. Der må ikke ske en gentagelse af de mangler, der blev fremhævet i Revisionsrettens beretning om 2008-regnskabet. Jeg glæder mig over de positive skridt, som CEPOL's nye direktør, Ferenc Bánfi, har taget og håber, at samarbejdet mellem Budgetkontroludvalget og akademiet vil fortsætte, og at der tages omfattende skridt for at sikre, at akademiet drives effektivt og i overensstemmelse med alle finansielle regler.

Beslutningsforslag (B7-0091/2011)

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for forslaget til beslutning om at gøre indsigelse mod udpegelsen af formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ikke fordi jeg konstaterede mangler ved den udpegede kandidat, men fordi jeg i princippet er modstander af oprettelsen af denne nye myndighed. Vi får at vide, at den er nødvendig for at forhindre fremtidige økonomiske og finansielle kriser. Rent faktisk føjer den endnu et bureaukratisk niveau til det eksisterende tilsyn. Der bliver forvirring om, hvem der er ansvarlig for hvad. De regler, de får brygget sammen, vil utvivlsomt ikke passe Londons finanscentrum og vil føre til tab af arbejdspladser i Storbritannien. Desuden er processen ikke gennemsigtig, idet Parlamentet kun får præsenteret en enkelt kandidat, og oven i købet er den endelige afstemning hemmelig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis der er noget, vi kunne lære af krisen for nylig, er det, at vi skal reformere den institutionelle tilsynsstruktur ved at oprette europæiske agenturer og dermed omformulere hele konceptet om makro- og mikroøkonomisk tilsyn. Det er det, der fører til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Tilliden til bankerne har lidt et alvorligt knæk på grund af den globale finanskrise, og derfor er det vigtigt for markederne og europæerne i almindelighed igen at begynde at tro på bankinstitutionernes soliditet og robusthed og navnlig at genskabe tilliden til tilsynsorganerne. Derfor er rollen for denne nye Europæiske Banktilsynsmyndighed så vigtig for fremtiden. Derfor stemmer jeg for valget af Andrea Enria som den første formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i håbet om en aktiv, opmærksom og vellykket embedsperiode.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Finanskrisen for nylig har sat fokus på store svagheder ved det finansielle tilsyn, både i enkelttilfælde og for finanssystemet som sådan. Tilsynsmodellerne havde et nationalt perspektiv og var ikke tilpasset den globalisering, der er sket inden for finanssystemet, hvor forskellige finanskoncerner driver deres forretning på tværs af grænserne med de systemiske risici, dette indebærer. Derfor har der overhovedet ikke været tale om samarbejde, koordinering eller konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Jeg har forstået, at det er vigtigt at etablere Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for at opnå en effektiv tilsynsmodel. Men der er behov for mange andre skridt for at forhindre den slags virkelig amoralske situationer, der opstod for nylig – som har skadet økonomier, aktionærer, skatteydere og systemets troværdighed – i at gentage sig. Derfor stemmer jeg for Andrea Enria som den første formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og ønsker ham en embedsperiode af høj kvalitet i enhver henseende.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I den nye centrale Europæiske Tilsynsmyndighed er de nationale interesser repræsenteret ved de instanser, der overvåger de finansielle markeder, før Østrigs vedkommende er det f.eks. FMA, der er medlem af den nye myndighed og har stemmeret. Nationalbankerne deltager også i myndighedens møder, men de har ikke stemmeret. Jeg er modstander af, at den udpegede kandidat udnævnes til formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Derfor støtter jeg betænkningen, for efter min mening vil den føre til dyre dobbeltstrukturer, hvilket bl.a. viser sig ved, at de individuelle tilsynsorganer er placeret i forskellige byer. Desuden er finansielle tilsynsmyndigheder kun en del af den samlede løsning. Sanktionsmekanismerne over for medlemsstater med store budgetunderskud skal også strammes op.

Beslutningsforslag (B7-0092/2011)

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for forslaget til beslutning om at gøre indsigelse mod udpegelsen af formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, ikke fordi jeg konstaterede mangler ved den udpegede kandidat, men fordi jeg i princippet er modstander af oprettelsen af denne nye myndighed. Vi får at vide, at den er nødvendig for at forhindre fremtidige økonomiske og finansielle kriser. Rent faktisk tilføjer den endnu et bureaukratisk niveau til det eksisterende tilsyn. Der bliver forvirring om, hvem der er ansvarlig for hvad. De regler, de får brygget sammen, vil utvivlsomt ikke passe Londons finanscentrum og vil føre til tab af arbejdspladser i Storbritannien. Desuden er processen ikke gennemsigtig, idet Parlamentet kun får præsenteret en enkelt kandidat, og oven i købet er den endelige afstemning hemmelig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) En af konsekvenserne af krisen var behovet for at skabe uafhængige europæiske agenturer for tilsyn med banker og forsikring på de finansielle markeder. Disse agenturer skal ikke erstatte de nationale tilsynsagenturer, men skal arbejde sammen med dem og udøve deres mandat om forsigtighed og systemisk risikoanalyse med henblik på at forhindre, at en ny krise i samme størrelsesorden som den, vi står over for, rammer Europas lande igen.

I dag er jeg meget stolt over at stemme for en portugisisk statsborger, Gabriel Rodrigo Ribeiro Tavares Bernardino, som den første formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Hans ry for integritet og hans tekniske kvaliteter, som han afslørede under en krævende udvælgelsesproces, giver lovning om en opmærksom og aktiv embedsperiode i den tilsynsmyndighed, som han nu skal lede. Jeg vil gerne benytte denne mulighed for at ønske ham al mulig succes i hans nye job.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Finanskrisen for nylig har sat fokus på store svagheder i det finansielle tilsyn, både i enkelttilfælde og for finanssystemet som sådan. Tilsynsmodellerne havde et nationalt perspektiv og var ikke tilpasset den globalisering, der er sket inden for finanssystemet, hvor forskellige finanskoncerner driver deres forretning på tværs af grænserne med de systemiske risici, dette indebærer. Derfor har der overhovedet ikke været tale om samarbejde, koordinering eller konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Det er vigtigt at oprette en europæisk myndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordningerne for at nå frem til en effektiv tilsynsmodel sammen med andre overvågningsmekanismer, og det er noget, der skal besluttes og gennemføres hurtigst mulig. Det glæder mig naturligvis, at en portugiser, Gabriel Rodrigo Ribeiro Tavares Bernardino, er blevet udpeget som den første formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke med udøvelsen af hans nye pligter.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er meget tilfreds med resultatet af formiddagens afstemning, hvor Parlamentet har givet grønt lys til udpegelsen af hr. Bernardino fra Portugal som leder af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Det er en sejr for EU og for Parlamentet, der kæmpede hårdt for at få oprettet denne myndighed, men mest af alt er det en sejr for Europas befolkning, som nu helt sikkert vil være bedre beskyttet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) I november 2010 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en række ambitiøse forslag til retsakter ved førstebehandlingen for at styrke tilsynet med de finansielle markeder i Europa. Disse forslag gav mulighed for at oprette tre nye europæiske tilsynsmyndigheder inden for forsikring, værdipapirer og banker. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle ved udpegelsen af lederne for disse institutioner: Parlamentet har beføjelser til at afholde høringer med de ledere, der er udpeget af de nationale tilsynsførende, på grundlag af en liste udarbejdet af Kommissionen og kan modsætte sig deres udpegelse. Kandidaterne har været til høring i Økonomi- og Valutaudvalget, som har givet sin accept. Ud fra disse præmisser stemte jeg for den portugisiske kandidat til posten som formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der som anført er omfattet af strenge regler vedrørende uafhængighed.

Beslutningsforslag (B7-0093/2011)

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for forslaget til beslutning om at gøre indsigelse mod udpegelsen af formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder, ikke fordi jeg konstaterede mangler ved den udpegede kandidat, men fordi jeg i princippet er modstander af oprettelsen af denne nye myndighed. Vi får at vide, at den er nødvendig for at forhindre fremtidige økonomiske og finansielle kriser. Rent faktisk tilføjer den endnu et bureaukratisk niveau til det eksisterende tilsyn. Der bliver forvirring om, hvem der er ansvarlig for hvad. De regler, de får brygget sammen, vil utvivlsomt ikke passe Londons finanscentrum og vil føre til tab af arbejdspladser i Storbritannien. Desuden er processen ikke gennemsigtig, idet Parlamentet kun får præsenteret en enkelt kandidat, og oven i købet er den endelige afstemning hemmelig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom finansmarkederne blev hårdt ramt af krisen, er det vigtigt at genoprette tilliden, hvilket i høj grad sker i kraft af tilsynsmyndighedernes rolle, og disse skal udøve deres mandat kompetent og effektivt for at signalere den nødvendige tillid til investorer og virksomheder. Det er i denne situation, at man har oprettet Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder, som ganske vist ikke skal erstatte de nationale tilsynsagenturer, men vil få en vigtig rolle i de nye europæiske tilsynsrammer. Derfor er det vigtigt, at dette agentur snart kommer i gang. Jeg stemmer for udpegelsen af Steven J. Maijoor som den første formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder i håbet om en aktiv, opmærksom og vellykket embedsperiode.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Finanskrisen for nylig har sat fokus på store svagheder i det finansielle tilsyn, både i enkelttilfælde og for finanssystemet som sådan. Tilsynsmodellerne havde et nationalt perspektiv og var ikke tilpasset til den globalisering, der er sket inden for finanssystemet, hvor forskellige finanskoncerner driver deres forretning på tværs af grænserne med de systemiske risici, dette indebærer. Derfor har der overhovedet ikke været tale om samarbejde, koordinering eller konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Oprettelsen af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder er vigtig for gennemførelsen af en effektiv tilsynsmodel. Men der er behov for mange andre skridt for at forhindre den slags virkelig amoralske situationer, der opstod for nylig. Derfor stemmer jeg for udpegelsen af Steven J. Maijoor som den første formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder og ønsker ham en embedsperiode af høj kvalitet i alle henseender.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De finansielle tilsynsmyndigheder kan være mere nyttige end mange andre EU-institutioner. Men én instans på ét sted i stedet for tre placeret i tre forskellige byer med de tilhørende udgiftskrævende dobbeltstrukturer ville have været tilstrækkeligt. Tilsyn på europæisk niveau bør bl.a. omfatte koordinering af de nationale tilsynsorganer. Det bliver vanskeligt med den nuværende ansvarsfordeling, og der er behov for et effektivt advarselssystem sammen med hensigtsmæssig støtte fra spekulanter og en diskussion uden tabuer. Jeg mener, at oprettelsen af tre europæiske finansielle tilsynsorganer er spild af penge, og derfor støtter jeg, at man i betænkningen klart går imod udpegelsen af den foreslåede kandidat som formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod, og derfor glæder resultatet af formiddagens afstemning mig meget, idet Parlamentet har givet grønt lyst til udpegelsen af formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder (ESMA). Finanskrisen for nylig har vist, i hvor høj grad der er behov for et tæt og omhyggeligt tilsyn med de sektorer, der tidligere har sluppet af sted med at omgå reguleringen. Mange af de forslag til retsakter, vi behandler i Økonomi- og Valutaudvalget, fra derivater til salg af udækkede optioner, giver ESMA betydelige tilsyns- og kontrolbeføjelser, og derfor er det vigtigt, at denne myndighed får mulighed for at komme i gang så hurtigt som mulig.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) I november 2010 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en række ambitiøse forslag til retsakter ved førstebehandlingen for at styrke tilsynet med de finansielle markeder i Europa. Disse forslag gav mulighed for at oprette tre nye europæiske tilsynsmyndigheder inden for forsikring, værdipapirer og banker. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle ved udpegelsen af lederne for disse institutioner: Parlamentet har beføjelser til at afholde høringer med de ledere, der er udpeget af de nationale tilsynsførende på grundlag af en liste udarbejdet af Kommissionen og kan modsætte sig deres udpegelse. Kandidaterne har været til høring i Økonomi- og Valutaudvalget, som har givet sin accept. Ud fra disse præmisser stemte jeg for den portugisiske kandidat til posten som formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder, der som anført er omfattet af strenge regler vedrørende uafhængighed.

Forslag til beslutning (B7-0091/2011, B7-0092/2011, B7-0093/2011)

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Der herskede total forvirring ved afstemningen på plenum i dag, torsdag den 3. februar 2011, om udpegelsen af formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder. Både til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder (beslutningsforslag B7-0093/2011), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (beslutningsforslag B7-0091/2011) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (beslutningsforslag B7-0092/2011) var ingen af de nominerede kvinder. I ligestillingens navn, en værdi som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance lægger stor vægt på, kan jeg umuligt stemme for sådanne udpegelser.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. − (EN) Finanskrisen i 2008 viste helt klart behovet for europæiske tilsynsmyndigheder, der kan koordinere regulering og tilsyn inden for EU's finanssektor. Med dagens afstemning om udpegelse af formænd for disse nye myndigheder giver vi dem grønt lys til at komme i gang med arbejdet. I de seneste to år har vi også set, at dele af branchen for finansielle tjenesteydelser kæmper imod de nødvendige nye regler og bestemmelser med næb og kløer. Under høringsprocessen har jeg derfor bedt kandidaterne om at forpligte sig til de højeste standarder for åbenhed og åben forvaltning. For at bevare offentlighedens tillid til disse nye myndigheder skal de kunne udføre deres opgaver på en uafhængig, retfærdig og objektiv måde. Det er vigtigt at sikre, at disse spæde institutioner ikke skræmmes til at svække eller undergrave centrale bestemmelser vedrørende reformer af finanssektoren. Derfor glæder jeg mig over kandidaternes engagement i at arbejde i henhold til de stærkeste principper om gennemsigtighed, herunder offentliggørelse af resultaterne af lovbestemte møder med lobbyister og brancherepræsentanter.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte imod af den ene grund, at jeg ikke kender navnet på denne kandidat til et højtstående embede. Det jeg især "kunne lide" var, at Kommissionens repræsentant ikke ønskede at afsløre kandidatens efternavn. Måske har tingene ændret sig i vores verden, når medlemmer af Europa-Parlamentet ikke har ret til at kende navn og CV på en person, der ønsker at beklæde et embede inden for EU.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hvis der skal oprettes tre nye EU-agenturer med hjemsted i London, Paris og Frankfurt sammen med et risikorådgivningspanel i Den Europæiske Centralbank (ECB), vil resultatet sandsynligvis være forvirring om disse organers beføjelser. De finansielle tilsynsmyndigheder kan være mere nyttige end mange andre EU-institutioner som f.eks. det såkaldte Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Men én instans havde været tilstrækkeligt. De tre nye finansielle tilsynsmyndigheder udgør kun en del af den samlede løsning. Desuden skal medlemsstaterne ændre indstilling. Det nuværende motto med "hvis du ikke skader mig, skader jeg heller ikke dig", som giver medlemsstaterne mulighed for at redde hinanden fra økonomiske sanktioner i henhold til underskudsproceduren, har ført til katastrofer. Derfor stemte jeg for betænkningen og mod kandidaten til posten som formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) I november 2010 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en række ambitiøse forslag til retsakter ved førstebehandlingen for at styrke tilsynet med de finansielle markeder i Europa. Disse forslag gav mulighed for at oprette tre nye europæiske tilsynsmyndigheder inden for forsikring, værdipapirer og banker. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle ved udpegelsen af lederne for disse institutioner: Parlamentet har beføjelser til at afholde høringer med de ledere, der er udpeget af de nationale tilsynsførende på grundlag af en liste udarbejdet af Kommissionen og kan modsætte sig deres udpegelse. Kandidaterne har været til høring i Økonomi- og Valutaudvalget, som har givet sin accept. Ud fra disse præmisser stemte jeg for den nederlandske kandidat til posten som formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, der som anført er omfattet af strenge regler vedrørende uafhængighed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Hele denne udvælgelsesprocedure var en gang utilfredsstillende rod og en lidet glorværdig start for de nye finansielle tilsynsmyndigheder. Kommissionen og Rådet bærer et fælles ansvar for denne situation, og det er vigtigt, at man tager ved lære med henblik på næste udpegelsesrunde. Disse nye myndigheder skal føre et stringent og effektivt tilsyn med finanssektoren for at undgå fortidens fejltagelser, og det er beklageligt, at kandidaternes status ikke var højere. De Grønne var navnlig utilfredse med kandidaten til formandskabet for den nye forsikrings- og pensionsmyndighed, Gabriel Bernardino. Der hersker reel bekymring for, at hr. Bernardino ikke er engageret i et meningsfyldt europæisk tilsyn og bliver de nationale myndigheders skødehund. Han underspiller tilsyneladende også de potentielle risici, som forsikringssektoren udgør for den finansielle stabilitet. Derfor stemte De Grønne for at afvise hans kandidatur. Det er vigtigt, at de nye myndigheder og deres formænd udøver deres funktioner i de europæiske borgeres interesse. Derfor pressede De Grønne på for større gennemsigtighed i forholdet mellem brancherepræsentanter og myndighederne og deres formænd, og det glæder os, at alle tre kandidater skriftligt har forpligtet sig til at sikre dette.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for udpegelsen af formænd til de tre dele af Den Europæiske Tilsynsmyndighed, fordi de ved høringerne viste, at de var kompetente og vidende om spørgsmålene i forbindelse med deres opgaver. Jeg mener også, at det er uheldigt, at der ikke var kvindelige kandidater til poster på dette niveau og håber, at kandidaterne til posten som administrerende direktør vil være udtryk for et bedre valg. Det er også uheldigt, at to politiske grupper, De Grønne og ALDE (nogle, ikke alle), gav udtryk for deres misbilligelse med disse formænd på grund af spørgsmål, der ikke har noget med deres opgaver som formænd at gøre. Derfor kan man kun forestille sig, at der ligger andre bevæggrunde bag deres valg, som viser deres manglende opmærksomhed over for dette europæiske projekt. Vi kræver trods alt, at der skal være selvstændighed i de foranstaltninger, der gennemføres af disse europæiske tilsynsmyndigheder, og alligevel modsiger de denne uafhængighed ved at diskvalificere resultaterne af dette uafhængige valg ved helt ubegrundet at vælge at stemme hverken for eller imod.

Beslutningsforslag (RC-B7-0073/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om affaldskrisen i Campania, fordi jeg mener, at det i forbindelse med affaldskrisen er vigtigt at indføre en fritagelse fra regulering og kontrol, der f.eks. omfatter fritagelse fra kravet om at gennemføre miljøkonsekvensvurdering og fra lovgivningen om offentlige indkøb. Jeg mener også, at det er vigtigt at overholdelsen af EU's affaldslovgivning i Campania og i andre regioner af Europa kræver en stor indsats for at nedbringe mængden af affald og hælder mere i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald ved at stille den passende infrastruktur til rådighed, og at der skal lægges større vægt på genbrug af organisk affald, især i denne region, som overvejende er præget af landbrug.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Vi forstår Kommissionens begrundelser, men affaldskrisen i Campania løses ikke ved at indføre økonomiske sanktioner og heller ikke ved at suspendere betalingen af 135 mio. EUR i tilskud for perioden 2006-2013 samt yderligere 10,5 mio. EUR for perioden 2000-2006, der var beregnet til finansiering af affaldsrelaterede projekter.

Løsningen på krisen ligger i stedet i en sund fornyelse af den politiske og operationelle situation. Den nye regionalregering, der først blev indsat i juni sidste år, har desværre arvet 15 år forsømmelser og forsinkelser. Alligevel har den allerede iværksat en integreret affaldsindsamlings- og bortskaffelsesplan, der også omfatter indførelse af de nødvendige faciliteter samt indgåelse af aftaler med fem regioner i Italien om midlertidig overførsel af affald, indtil planen bliver fuldstændig operationel. De fremtidige foranstaltninger skal fokusere på gennemsigtighed og dialog mellem befolkningen og de lokale myndigheder, på at få borgerne til at acceptere et ansvar for bortskaffelse af husholdningsaffald samt på en bedre udnyttelse af organisk affald.

Jeg håber, at Kommissionen vil sætte pris på den nye regionalregerings vilje og engagement og snart vil frigive den EU-finansiering, der er bevilget til denne region for at fremme dens vækst, naturligvis gennem udøvelse af en korrekt og stringent kontrol samt overholdelse af EU-lovgivningen.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Mens afstemningen om direktivet om affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr var temmelig teknisk, er afstemningen om beslutningsforslaget om affaldskrisen i Campania i første række politisk. Ved at forkaste ændringsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som ville have forvansket teksten, har et flertal i Parlamentet stemt for, at Italien skal overholde de europæiske regler om affaldsbehandling. I dette fælles beslutningsforslag fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre opfordrer vi Italien til straks at gribe ind for at sikre, at reglerne overholdes, og dette betyder, at man må bekæmpe, at organiserede kriminelle opererer på et område, der anses for et meget lukrativt marked. Sundheds- og miljøsituationen i regionen er allerede meget alarmerende. Derfor mener vi ikke, at der bør frigives EU-midler, før der gøres noget for at forbedre situationen. Det er utænkeligt med en udvikling, hvor der opstår et Europa med stadig strengere sundheds- og miljøregler på den ene side og områder, der ligger fuldstændig uden for al lovgivning på den anden.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Under den seneste mødeperiode i Strasbourg tog Kommissionen ordet i forhandlingen som svar på en mundtlig forespørgsel fra Parlamentet om affaldskrisen i Campania. Jeg glædede mig over meningsudvekslingen med miljøkommissæren, hr. Potočnik, der udviste særlig opmærksomhed om sagen i Campania.

Affaldskrisens har en utroligt negativ indvirkning på turistsektoren, hvilket fremgår af de alarmerende tal, der for nylig blev offentliggjort af turistorganisationerne. Situationen har skadet ikke bare transportselskaberne, men også små og mellemstore virksomheder samt hotel- og cateringfaciliteter i regionen. Indvirkningen på beskæftigelsen inden for sektoren vil sandsynligvis også blive endnu værre, hvis der ikke hurtigt træffes hensigtsmæssige foranstaltninger. De italienske myndigheder har allerede fremsendt en plan til Kommissionen om genopretning af lovligheden. I øjeblikket gennemfører man politikker ikke bare for at rydde op i regionshovedstaden, men frem for alt for at tilrettelægge et integreret affaldssystem med separat indsamling, en reduktion i den producerede affaldsmængde, etablering af moderne faciliteter og genoprettelse af tidligere deponier. Jeg ser frem til en hurtig og endelig løsning på problemet med bortskaffelse af affald for at beskytte både Italiens image og turistøkonomien.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om affaldskrisen i Campania. Overholdelsen af EU's affaldslovgivning i Campania kræver en meget energisk indsats for at nedbringe mængden af affald og gå i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald. Det skal lægges større vægt på genvinding af organisk affald i denne region, som overvejende er præget af landbrug. Desuden anbefales det, at dataene skal kontrolleres, og at der indføres et system for udveksling af bedste praksis. Europa-Parlamentet mener, at de særforanstaltninger, som de italienske myndigheder har gennemført gennem længere perioder, herunder udpegelsen af særlige kommissærer eller af lossepladser som værende af "strategisk interesse", har virket mod hensigten. Parlamentet opfordrer derfor til langt større åbenhed fra de forskellige ansvarlige myndigheders side. Desuden er det vigtigt at genopbygge tilliden ved hjælp af en struktureret dialog mellem befolkningen og de forskellige involverede myndigheder samt mellem de forskellige administrative niveauer.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Affaldsforvaltning har for nylig været problematisk i mange regioner i Italien og navnlig i regionen Campania. Det er vigtigt at sikre, at affaldet genanvendes eller bortskaffes uden at bringe menneskers sundhed i fare og uden at bruge processer eller metoder, der kan skade miljøet. Der er et tvingende behov for at identificere en egnet løsning gennem indførelse af en affaldshåndteringsplan. Det er vigtigt at nedbringe affaldsmængden og hælde mere i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald. Jeg opfordrer til, at der lægges større vægt på genvinding af organisk affald, navnlig i denne region, som overvejende er præget af landbrug, på kontrol af data og på et system til udveksling af bedste praksis.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om affaldskrisen i Campania, eftersom man heri understreger betydningen af dette problem i miljømæssig henseende, navnlig med hensyn til beskyttelsen af Natura 2000-områder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er nødvendigt at finde en holdbar løsning på affaldskrisen i Campania-provinsen, den mest komplicerede situation blandt alle episoderne med problematisk affaldshåndtering i italienske regioner. Det er nødvendigt, at EU's kriterier bliver opfyldt, navnlig gennemførelsen af en affaldshåndteringsplan i henhold til direktiv 2008/98/EF. Der findes et tvingende behov for at gøre en indsats for at nedbringe affaldsmængden og hælde mere i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald ved at stille den passende infrastruktur til rådighed. De italienske myndigheders overholdelse af EU's acquis og de seneste to afgørelser fra EU-Domstolen er grundlæggende på enhver måde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) EU har påtaget sig rollen med at foregå med et godt eksempel i kampen mod klimaændringer og fremme af miljøkvaliteten. Det er velkendt, at indsatsen skal intensiveres inden for området korrekt indsamling og behandling af affald for at kunne forbedre livskvaliteten og den økonomiske udvikling ved at forvalte og bortskaffe det mere hensigtsmæssigt. Det er i denne sammenhæng, at jeg støtter foranstaltningerne, der vil incitere til bedste miljøpraksis i den problematiske region Campania i Italien. Jeg vil gerne understrege, at de lokale risici i form af skadevirkninger, der skyldes en uhensigtsmæssig håndtering og oplagring af affald bestemt vil have betydning for befolkningens livskvalitet. Den offentlige bevidsthed skal styrkes og mobiliseres med hensyn til korrekt affaldsforvaltning som en afgørende faktor i miljøbeskyttelsen og fremme af livskvalitet for både nulevende og kommende generationer. Men de lokale myndigheders indsats og evner skal også værdsættes, idet de traf ekstraordinære foranstaltninger under den seneste affaldskrise i byen i efteråret 2010 med henblik på at overholde EU-Domstolens dom af 4. marts 2010.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som led i bestræbelserne på at finde en løsning på problemet med affaldskrisen i Campania i Italien henviser man i det vedtagne dokument til behovet for at "hælde mere i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald". Affaldskrisen i Campania har bevist risikoen ved at underkaste miljøforvaltningens mange aspekter profittens simple logik.

Som følge af dens karakter og farer, dens indlysende og tætte tilknytning til presserende folkesundheds- og miljøspørgsmål er spørgsmålet om affald paradigmatisk, idet håndteringen skal forestås af effektive offentlige tjenester af høj kvalitet, eftersom det ikke er acceptabelt at overlade det til markedets dynamik. Befolkningens indignation er kommet tydeligt til udtryk og er fuldt ud forståelig i denne sag. Vi skal udtrykke alvorlig bekymring over anklagerne mod borgere, der demonstrerede fredeligt, og ligeledes den vold, de blev udsat for fra sikkerhedsstyrkernes side.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg mener virkelig, at medlemmerne på den italienske venstrefløj opfører sig skandaløst. Dagens afstemning er endnu et eksempel på, hvordan den italienske venstrefløj, som nu blot er en skygge af sig selv, forsøger at undsige Italien i Europa for at angribe Berlusconi-regeringen.

Vores 17 ændringsforslag sigtede rent faktisk mod at opbløde nogle af punkterne i dette beslutningsforslag, som var for hårde imod Italien uden bl.a. at tage højde for hele den række af afgørende faktorer i udviklingen af denne krisesituation eller nationalregeringens og de regionale regeringers bestræbelser i de seneste måneder på at løse krisen en gang for alle. I beslutningsforslaget nævner og kritiserer man udtrykkeligt foranstaltninger, der blev indført af den siddende regering, men glemmer, at den siddende borgmester i Napoli, fru Iervolino, tilhører centrum-venstre, og hvad værre er, glemmer man hr. Bassolinos lange embedsperiode som borgmester i Napoli 1993 til 2000 og som guvernør for Campania fra 2000 til 2010 samt som særlig kommissær for affaldskrisen gennem mange år.

Jeg beklager også, at nogle medlemmer fra centrum-venstre fra andre lande ikke har forstået den skjulte dagsorden bag beslutningsforslaget og er blevet ført bag lyset. Det vil vi huske, når vi skal udvise gruppesolidaritet i spørgsmål, der er i deres interesse, hvor deres stilling er langt vanskeligere at forsvare end i denne sag om Italien.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Beslutningsforslaget fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati har til formål at sikre, at myndighederne i Campania-regionen stilles til ansvar for deres handlinger. Affaldscyklussen og problemerne med håndteringen er de lokale myndigheders ansvar i henhold til den gældende lovgivning. Dokumentet har min fulde støtte, fordi det gør op med dem, der forsøger at skyde skylden for deres egne forsømmelser over på andre.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Billedet af Napoli begravet i affald er gået verden rundt. Derfor kender alle problemets omfang. Tonen i beslutningsforslaget er imidlertid uacceptabel og træder subsidiaritetsprincippet under fode, især fordi kommissær Potočnik sagde, at der ikke er grundlag for at indføre yderligere sanktioner imod Italien.

Den italienske venstrefløj har begået samme fejl igen og har stemt imod Italien for at manipulere Parlamentet af hensyn til sine egne politiske mål. Det er uacceptabelt. Det er virkelig en fornærmelse mod Italien. Deres indstilling har snydt mange medlemmer fra andre lande, som ikke en gang kan forestille sig, at nogen går imod deres eget land. Det er et paradoks, at den samme venstrefløj, der regerede Campania-regionen i årtier og stadig styrer Napoli med absolut foragt for hele befolkningen i Campania, skal uddele lektioner og angribe dem, der arbejder for at finde løsninger på denne skrækkelige situation. Derfor stemte vi med støtte fra vores kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) imod dette tendentiøse, politiserede og aggressive beslutningsforslag.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Campania, hvori den italienske regering opfordres til at behandle affaldskrisen i regionen med den rettidige omhu, den fortjener. Desværre havde Kommissionen ikke andre muligheder end at tilbageholde de EU-strukturfondsmidler, der var beregnet til Campania, og disse vil først blive frigivet, når affaldsforvaltningsplanen for Campania bringes i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Parlamentet har også opfordret de italienske myndigheder til at undersøge og fjerne "de 7 mio. t "Ecobales", der har samlet sig i bjerge, og løse problemerne med "ulovlig dumping af blandet og uidentificeret affald" i regionen." Lige nu er det vigtigt, at vi ikke undervurderer regionens befolknings legitime bekymringer og klager.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Dagens afstemning var et hårdt slag imod Italien og repræsentanterne for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som støttede kampen mod det fælles beslutningsforslag om affaldskrisen i Campania fremsat af grupperne på venstrefløjen. Vi er blevet tvunget til at være vidner til, at man udnyttede krisen som grundlag for et subjektivt dokument, der indeholder forkerte oplysninger, og hvis væsentligste formål er at skjule den nationale regerings og de lokale myndigheders indsats. Disse har stået med en ubehagelig situation på grund af fejladministrationen af regionen i de foregående år. I det dokument, der er fremlagt på plenum, udelader man utroligt vigtige oplysninger, såsom de igangværende samtaler mellem de statslige myndigheder og Kommissionen, som på blot få måneder har ført til tre udkast til justerings- og interventionsplaner. Der er allerede sket en hel del, og den kolossale indsats vil fortsætte med henblik på at sikre, at befolkningen i Napoli og i hele Campania endnu en gang kan nyde godt af deres ret til et sundt miljø og en rimelig livskvalitet.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg bifalder dette beslutningsforslag, der sætter fokus ikke blot på de miljømæssige konsekvenser, men også vigtigheden af at tackle korruption. Jeg er enig med dem, der opfordrer de italienske myndigheder til at gennemføre EU-lovgivningen i fuldt omfang.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Affaldskrisen i Campania og andre regioner i Italien er et tydeligt bevis på risikoen ved at overlade miljøforvaltning til private selskaber, hvis eneste formål er profit. Det er også et eksempel på en sag, hvor regeringen har tjent private interesser og ikke almenvellet. EU-institutionerne har været tavse medskyldige i dette angreb på befolkningen og på økosystemet. Derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag, og jeg håber, at den italienske regering under hr. Berlusconi denne gang vil overholde EU-lovgivningen på dette område og således varetage offentlighedens interesser.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Affaldskrisen i Campania og andre regioner i Italien illustrerer risikoen ved, at vores miljø forvaltes af selskaber, der udelukkende har profit for øje. Og den risiko forstærkes af, at disse selskaber fremmes af regeringer, der beskytter deres interesser. Underverdenen, denne foragtelige størrelse, profiterer af smuthullerne i systemet, uden at nogen står den i vejen. I mellemtiden betaler befolkningen og hele vores økosystem prisen for eurokraternes tavse medskyld.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Affaldskrisen i Campania har været uholdbar i årevis og strider mod de regler, alle EU-medlemsstaterne har vedtaget. Det er derfor nødvendigt hurtigt at gennemføre en affaldshåndteringsplan, hvor overholdelsen af affaldscyklushierarkiet i henhold til direktiv 2008/98/EF er et afgørende element. Parlamentet skal holdes informeret om udviklingen, navnlig hvad angår gennemførelsen af en affaldshåndteringsplan, i henhold til Domstolens dom af 4. marts 2010 og EU-lovgivningen.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. − (HU) Affaldskrisen i Campania-provinsen har forårsaget alvorlige problemer i Italien på det seneste. Overholdelse af EU-lovgivningen for affaldshåndtering skal derfor håndhæves strengt i regionen. Jeg finder det beklageligt, at myndighederne har skredet voldeligt ind mod folk, der fredeligt protesterer mod åbningen af nye lossepladser. De italienske myndigheder skal sikre, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at garantere, at affald indsamles, sorteres og behandles behørigt. Efter min mening er det ikke skatteyderne, der skal betale for oprensning af det forurenede område, men derimod dem, der har forårsaget forureningen, ud fra princippet om, at forureneren betaler. Der kan imidlertid kun findes en holdbar løsning på problemet, hvis borgerne inddrages aktivt i hele processen. Jeg går dog ikke ind for, at man politiserer sagen og bruger den som en undskyldning for at angribe den italienske regering.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, idet jeg er enig i, at det haster med at vedtage en holdbar løsning, som overholder EU-lovgivningen, og som omfatter en affaldshåndteringsplan, hvor overholdelsen af affaldscyklushierarkiet er et afgørende element. Som medlem af Udvalget for Andragender har jeg behandlet talrige andragender om affaldskrisen og de foranstaltninger, som de italienske myndigheder har truffet, og som virker mod hensigten. Jeg er glad for, at Parlamentet har vedtaget denne beslutning, som ud over at være et vigtigt skridt hen imod en løsning på det specifikke problem i Italien er en mekanisme, der vil bidrage til at styrke EU-lovgivningen og forhindre lignende stridigheder fremover. Jeg bifalder den beklagelse, der er udtrykt i beslutningen over de italienske myndigheders behandling af deres borgere, som gjorde brug af deres ret til at demonstrere på fredelig vis, idet der i nogle tilfælde endog blev grebet til vold. Jeg mener også, det er til stor gavn at opfordre Kommissionen til at ændre de nødvendige direktiver for at kunne forbyde placering af lossepladser i beskyttede naturområder, naturparker, Natura 2000-områder og områder, der er erklæret for UNESCO-verdensnaturarv, eller udvidelse af allerede eksisterende lossepladser i sådanne områder.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme om dette beslutningsforslag. Jeg vil gerne tilføje, at det er et teknisk og ikke et politisk spørgsmål. Det er besynderligt, at medlemmer af Parlamentet er nødt til at opfordre til at finde en løsning på spørgsmål, der slet og ret handler om husholdning. Hvis den udvikling fortsætter, vil EU muligvis opfordre offentligheden til at holde op med at bande, ryge, drikke, tage solbad, spise usundt og sove længe. Brandvæsenet vil blive bedt om at slukke brande hurtigere, det lægefaglige personale vil blive bedt om at behandle folk mere opmærksomt, politifolk vil blive bedt om at arrestere kriminelle mere effektivt, og lærere vil blive bedt om at undervise børn bedre. Hvis vi bliver ved med at komme med den slags opfordringer, vil borgerne i EU spørge sig selv, hvorfor de har brug for Parlamentet – til at bede borgerne om at gøre det ene eller andet? Eller om der er reelle problemer, der skal løses?

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Affaldskrisen i Italien, og navnlig i Campania-provinsen, har eksisteret i årevis. Der gøres ikke noget for at nedbringe de affaldsmængder, der genereres, eller for at sikre, at det affald, der producers, bliver fjernet på behørig vis eller endog genanvendt. Der er opbygget enorme affaldsbjerge, som fjernes på ulovlig vis, f.eks. ved dumpning til havs, og som giver anledning til negative overskrifter. Inspektører opdagede for nylig, at ubehandlet husholdningsaffald er blevet hældt ud i Middelhavet rundt om Napoli. Jeg har ikke stemt for beslutningsforslaget, fordi man heri efter min opfattelse først og fremmest udtrykker en holdning mod højreregeringen og ikke indtager en neutral holdning til problemet.

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om affaldskrisen i Campania, et problem, der ikke er af ny dato, fordi jeg mener, at ansvaret for den aktuelle situation ikke kan tilskrives én regering alene. Det er skandaløst, at man ikke har kunnet finde en afgørende løsning på problemet. Jeg opfordrer til, at man slår en streg over den politiske uenighed og fjendtlighed, som forhindrer befolkningen i Campania i at indånde ren luft og spise sund mad uden konstant risiko for deres helbred. Problemet må og skal løses, og at udnytte sagen til medie- og politiske formål vil kun gøre det, der længe har været en utålelig situation, endnu værre. Borgerne, de små og mellemstore virksomheder inden for turisterhvervet samt forbrugere af produkter fra Campania går mindre op i at finde ud af, hvem der er ansvarlig for den situation, der er opstået, end i at sikre, at situationen bliver løst. Jeg støtter derfor beslutningsforslaget om affaldskrisen i Campania, som er indgivet af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), og jeg støtter anmodningen til Kommissionen om frigivelse af de EU-midler, der er beregnet til bistand til håndtering og fjernelse af affaldet, og som blev indefrosset, efter at overtrædelsesproceduren mod Italien blev indledt. Samtidig håber jeg, at Italien endelig vil være i stand til at træffe langsigtede, strategiske foranstaltninger i overensstemmelse med EU-lovgivningen, til gavn først og fremmest for befolkningen, men også for landets omdømme i hele verden.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Endnu en gang er Parlamentet desværre blevet brugt som smagsdommer for nationale anliggender. Disse professionelle manipulatorer fra den italienske og europæiske venstrefløj har indledt et angreb på Italien ved hjælp af et beslutningsforslag, der er fyldt med løgne og propaganda om affaldssituationen i Campania. Den alvorlige situation med affaldsproblemet i Campania i dag skyldes tre meget specifikke navne: Bassolino, Prodi og Iervolino. Her i Europa i dag forsøger den italienske venstrefløj at skjule deres 15 år lange og helt igennem dårlige regeringsførelse, som har ført til den katastrofe, vi nu er vidne til, idet den manipulerer EU-institutionerne til at vælte deres eget ansvar over på de nationale og regionale centrum-højre-regeringer, der arbejder hårdt på at råde bod på deres fiaskoer og embedsmisbrug.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Den 4. marts 2010 lød EU-Domstolens dom i sag C-297/08, at Italien havde overtrådt EU-lovgivningen ved ikke at have oprettet et integreret og tilstrækkeligt netværk af anlæg til behandling af affald i Campania, således at affald indsamles og fjernes, uden at menneskers helbred sættes på spil, og uden at miljøet skades. Dette beslutningsforslag er begrundet i det faktum, at Italien stadig ikke har indført de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterleve Domstolens dom, og jeg stemte for, fordi jeg er enig i de argumenter, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har fremført.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi de fremskridt, der hidtil er sket i forhold til affaldshåndteringen, har været minimale. Derfor opfordrer jeg den italienske regering til at overholde EU-forordningerne og de tidsfrister, Kommissionen har fastsat. Sidstnævnte bør overvåge denne afgørelse nøje og om nødvendigt pålægge sanktioner for at sikre, at de lokale myndigheder i Campania overholder bestemmelserne for affaldshåndtering i EU. Strukturfondene, som i øjeblikket er indefrosset af Kommissionen, skal frigives, så snart der er indsendt en regional strategi i overensstemmelse med EU-lovgivningen, såvel som en solid affaldshåndteringsplan. Hvad angår placering af nye affaldsindsamlingssteder/lossepladser, skal der føres strengere tilsyn for at forhindre, at der etableres anlæg i beskyttede områder, sådan som det er sket i nationalparken ved Vesuv (Terzigno-anlægget). Jeg vil gerne understrege behovet for at genoprette almindelige borgeres tillid gennem dialog med den lokale befolkning, for de offentlige protestaktioner, der hidtil har fundet sted ved en række affaldsanlæg, er ikke blevet taget alvorligt af de italienske myndigheder.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) I de seneste år har den italienske region Campania kæmpet med alvorlige problemer med hensyn til indsamling og fjernelse af affald, og det har nu en alvorlig indvirkning på den lokale befolknings trivsel og medfører alvorlig risiko for miljøet og den offentlige sundhed. Det er derfor altafgørende, at de italienske myndigheder, i overensstemmelse med Domstolens kendelse af 14. maj 2010, indfører de foranstaltninger, der er nødvendige, for at affaldshåndteringskriserne i denne region kan løses på en definitiv og tilfredsstillende måde, samtidig med at der sikres fuld overholdelse af EU-lovgivningen.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Trods borgernes protester er der ikke sket nogen udvikling i den rædselsfulde affaldshåndteringssituation i Campania – faktisk er der efter min mening nærmest ikke sket noget fremskridt. På grund af den aktuelle krises omfang opfordrer jeg de italienske myndigheder indtrængende til at arbejde hen imod en reel løsning på situationen, i overensstemmelse med de gældende EU-regler. Hvad angår beslutningen om at etablere lossepladser i beskyttede områder, deler jeg den opfattelse, at EU's regionalfonde ikke bør frigives under disse omstændigheder. Hvis denne krise, der er uden fortilfælde, skal løses, er det også afgørende med en større gennemsigtighed, så den organiserede kriminalitet på området kan bekæmpes, og de lokale befolkningers tillid kan genoprettes. Det haster, så vi skal handle hurtigt. Jeg støtter derfor Parlamentets beslutningsforslag om affaldskrisen i Campania.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Et stort flertal i Parlamentet er blevet enige om (1) at kræve, at der straks findes en holdbar løsning, som overholder EU-kriterierne, nemlig gennemførelse af en affaldshåndteringsplan, hvori overholdelsen af affaldscyklushierarkiet i henhold til direktiv 2008/98/EF er et afgørende grundlag. Parlamentet har anmodet Kommissionen om at blive holdt orienteret om situationen, herunder om en affaldshåndteringsplan samt om overholdelse af Domstolens afgørelse af 4. marts 2010 og af EU-reglerne. Parlamentet har også påpeget, (2) at overholdelse af EU-lovgivningen om affald i Campania kræver en meget energisk indsats for at mindske mængden af affald og hælde mere i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald ved at stille en passende infrastruktur til rådighed. Det har bemærket, at der må lægges større vægt på genvinding af organisk affald, især i denne region, som overvejende er præget af landbrug. Det har anbefalet, at informationerne efterprøves, og at der etableres et system for udveksling af bedste praksis.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Napoli har i årevis levet med en permanent affaldskrise, som i høj grad er et resultat af 20 års venstrefløjsforvaltning.

I den undersøgelse af den tidligere regionale regering, der blev gennemført i 2003, blev der konstateret ikke færre end otte tilfælde af uregelmæssigheder inden for affaldshåndteringen, herunder bedrageri inden for den offentlige forsyning, meddelagtighed i overtrædelser af miljølovgivningen og embedsmisbrug. Da man i 2008 stod med 35 000 tons affald på vejene, lykkedes det Berlusconi-regeringen at tackle den kritiske fase i nødsituationen på blot 58 dage. Siden da er det lykkedes myndighederne at øge andelen af indsamlet og sorteret affald fra 15 % til 22 %, opgradere fem deponeringsanlæg til EU-standard og igangsætte syv anlæg til sortering og behandling af affald. Siden 2010 er regionen endelig kommet under ledelse af et centrum-højre-medlem, og den vil snart fremlægge en ny affaldshåndteringsplan, der er aftalt med den regionale miljøkommissær. Der forventes inden længe en kraftig reaktion fra hele området, nemlig dét lokale initiativ, der har manglet i årtierne under venstrefløjens dårlige regeringsførelse, som først er blevet afhjulpet i kraft af de initiativer, Silvio Berlusconis regering har gennemført.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) I dagens afstemning har jeg støttet det fælles beslutningsforslag fra fire grupper om affaldskrisen i Campania. Mine begrundelser for at gøre det er følgende. For det første er det uacceptabelt, at en sådan situation er opstået, og også at de nationale og lokale myndigheder i Italien ikke har magtet at håndtere situationen. En sådan mængde affald skabes ikke på et par dage, det tager betydeligt længere tid. For det andet mener jeg, selv om jeg støtter dagens beslutningsforslag, at Parlamentet ikke bør være den myndighed, der skal fjerne medlemsstaternes affald. For det tredje skal EU's direktiver om affald, farligt affald og deponeringsanlæg gælde i hele Europa, uanset hvilken medlemsstat vi taler om. Jeg forventer en hurtig og effektiv løsning på problemet, hovedsagelig fra de italienske myndigheders side, men også fra EU-myndighedernes side.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Affaldskrisen i Campania har været et problem for politikerne i efterhånden flere årtier. Den har forpestet mange italieneres dagligdag. Det er vigtigt, at vi prioriterer rigtigt, idet det ikke nytter at skyde skylden på nogen. Det vigtigste nu er at få lavet en integreret affaldshåndteringsplan, hvor man prioriterer reduktion, genbrug eller genanvendelse af affald. I dette tilfælde mener jeg, at krisen i Campania er en vigtig lektion i affaldshåndtering for alle europæere, herunder litauere. Efter min mening er reduktion af affaldsmængderne og intelligent affaldshåndtering miljømæssigt set vigtige prioriteringsområder for Litauen. I den rapport, Det Europæiske Miljøagentur offentliggjorde i december 2010, står der, at den gennemsnitlige affaldsmængde i Litauen er steget i forhold til 2004, og at de kommunale affaldsmængder i særdeleshed stiger konstant uden eksponentiel variation. Der opstår også et problem, både i Campania og i Litauen, på grund af den totale mangel på samarbejde mellem borgere og myndigheder. Det er altafgørende at genoplive dialogen. Vi har brug for nøgterne overvejelser og kreative beslutninger. På lossepladsen i Kariotiškės i nærheden af Vilnius igangsattes der således i december et kraftværk, der producerer elektricitet på basis af metangas. Sådanne værker er allerede i drift i Utena, Marijampolė og Panevėžys. Det er et godt eksempel, men vi har brug for flere. Der er i dag mere end nogensinde et presserende behov for at tage fat på bygning og finansiering af anlæg til genanvendelse af affald (samfinansiering fra medlemsstaternes budget, EU og private midler), for kun derved er det muligt reelt at reducere de skader, miljøet og samfundet i øjeblikket påføres.