Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 14. februar 2011 - Strasbourg

13. Gennemførelse af servicedirektivet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt er betænkning (A7-0012/2011) af Evelyne Gebhardt for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om gennemførelse af servicedirektivet 2006/123/EF (2010/2053(INI)).

  Evelyne Gebhardt, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Her i Parlamentet har vi drøftet servicedirektivet i lang tid, og vi har givet udtryk for stor bekymring om, hvordan det skal gennemføres, og hvordan vi kan sikre, at der er fri bevægelighed for tjenesteudbydere i EU. Der var tale om et vigtigt politisk dokument. Derfor besluttede Parlamentet, at vi ikke blot ønskede at gennemføre lovgivningen, men at vi også ønskede at overvåge, hvordan servicedirektivet reelt gennemføres i medlemsstaterne. Det er i vores interesse, at direktivet gennemføres på en hensigtsmæssig, korrekt og fornuftig måde. Kommissionen indvilgede også i at hjælpe os i denne henseende. Jeg vil derfor gerne takke kommissær Barnier, som har givet os værdifulde oplysninger i den forbindelse.

Vi har navnlig bekymringer inden for fire specifikke områder, nemlig evalueringsproceduren, kvikskrankerne, administrativt samarbejde og direktivets anvendelsesområde.

For så vidt angår første punkt, har jeg følgende bemærkninger. Gensidig evaluering er et af de vigtige spørgsmål, hvor vi som Parlament og jeg, som ordføreren sagde i sin tid, faktisk er imod det, da det indebærer en stor mængde bureaukrati i medlemsstaterne. Jeg hører også fra medlemsstaterne i dag, at der rent faktisk er klager over bureaukratiet. I denne henseende vil jeg imidlertid blot igen gøre det klart for medlemsstaterne, at det var dem, der ønskede det, ikke Parlamentet! De indførte det i lovgivningen, og de bør derfor selv tage ansvar for det, selv hvis lokalsamfund f.eks. på ny begynder at diskutere, hvad Europa har gjort imod dem.

For så vidt angår det andet punkt – kvikskrankerne – vil jeg gerne sige, at det er svaret på det, vi har gjort i politisk henseende. Vi sagde helt klart, at princippet i servicedirektivet ikke er oprindelsesprincippet, men derimod mållandsprincippet. Det betyder, at tjenesteudbydere skal respektere lovgivningen i det land, de opererer i. Det gør det så meget desto vigtigere, at de fra kvikskrankerne ikke blot modtager oplysninger om de love, som de skal overholde, men også den nødvendige bistand, som skal sætte dem i stand til virkelig at anvende denne lovgivning korrekt og konsekvent i medlemsstaterne. Jeg mener derfor, at det er meget beklageligt, at det, selv om der er etableret kvikskranker i mange medlemsstater – om end endnu ikke i alle – kun er sket på en meget utilfredsstillende måde. I visse tilfælde er der blot tale om internetportaler. Det er ikke tilfredsstillende for Parlamentet – der skal være meget mere bag disse kvikskranker. Der skal være folk bag dem, som kan yde reel bistand til tjenesteudbyderne på området. Et spørgsmål her er det sprog, der anvendes. Det er ikke nok at tilbyde det lokale sprog og måske engelsk. Efter min mening – og Parlamentet har givet udtryk for noget lignende – er det vigtigt for tjenesteudbyderne, at der i kvikskrankerne også tales nabolandenes sprog. Det siger jeg med et øje på vores polske formand – i grænseområdet mellem Tyskland og Polen bør tysk tilbydes i Polen og polsk tilbydes i Tyskland, således at oplysningerne og bistanden reelt er hensigtsmæssige, og således at selv de små virksomheder, der ikke alle har kompetencer inden for det engelske sprog, reelt kan involveres i grænseoverskridende aktiviteter.

Administrativt samarbejde er et andet vigtigt punkt, og det er et område, hvor vi er på vej i den rigtige retning. I denne henseende har medlemsstaterne stadig et stort stykke arbejde på området for samarbejde og uddannelse af embedsmænd, således at systemet kan udnyttes på en hensigtsmæssig måde.

Endelig kommer vi til anvendelsesområdet, og i den forbindelse vil jeg gerne på ny gøre det helt klart, at vi udelukkede alle tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra anvendelsesområdet for artikel 16. Det forventer jeg, at medlemsstaterne respekterer. Hvis de ønsker at inddrage disse tjenesteydelser i servicedirektivets anvendelsesområde, er det deres ret, men i givet fald må de ikke feje det hele ind under servicedirektivet; det er nærmere deres egen politiske hensigtserklæring og noget, som de selv skal påtage sig ansvaret for. Det er mit krav til medlemsstaterne i denne henseende.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for formandens imødekommende bemærkninger. Jeg er også glad for at være tilbage her i Parlamentet, som jeg er det hver måned. Jeg vil gerne takke Parlamentet og især fru Gebhardt for deres utålmodighed og årvågenhed. Jeg kan forstå, hvorfor Parlamentet er krævende, når det gælder den hensigtsmæssige gennemførelse af direktivet, der blev vedtaget for lige over fire år siden. Fru Gebhardt talte om langvarige drøftelser her i Parlamentet. Drøftelserne fandt sted inden da; de fandt også sted uden for Parlamentet.

Jeg kan mindes nogle af de ophedede diskussioner om emnet; de var ofte interessante og undertiden en lille smule irrationelle. Jeg har desuden ikke glemt den afgørende rolle, som Parlamentet, ansporet af fru Gebhardt og hr. Harbour, spillede i at forbedre Kommissionens oprindelige forslag og få os ud af det dødvande, som vi befandt os i på daværende tidspunkt. Det skete under bevarelse af den overordnede struktur i direktivet, der sigter mod – og det er naturligvis et af de vigtigste spørgsmål, der er på spil i det indre marked – at fremme vækst og beskæftigelse, fordi det i dag står klart, at ni ud af ti nye job, der skabes i den europæiske økonomi, skabes i servicesektoren. Jeg kan også fortælle medlemmerne, at jeg er meget interesseret i, at der skabes nye job i den industrielle sektor. Det rejser naturligvis andre spørgsmål om de europæiske politikker, som vi burde fremme for at opretholde en industriel fremstillingsbase. Tjenesteydelser er imidlertid en vigtig kilde til vækst og beskæftigelse.

Med fru Gebhardts nye betænkning har Parlamentet på ny bekræftet sin interesse i emnet, og fru Gebhardt selv har vist, at hun er meget ensporet, hvis jeg må være så fri. Jeg er ved denne lejlighed personligt glad for, at hun er ensporet, når det gælder om at gennemføre direktivet korrekt, hvilket er en forudsætning for den endelige gennemførelse af det indre marked for tjenesteydelser.

Her fire år efter vedtagelsen af direktivet har det allerede skabt håndgribelige resultater. Vi har modtaget over 1 000 meddelelser om ændringer af lovgivningen i medlemsstaterne. Undertiden har der været tale om overordnede tekster eller rammetekster, der selv har indført sektoriske ændringer i de enkelte lande eller endda i de enkelte regioner. Der er faktisk allerede foretaget tusindvis af ændringer i de nationale eller regionale lovgivninger som følge af direktivet. Vi mener, at der stadig er et stort potentiale, og derfor skal vi arbejde videre.

Fru Gebhardt rejste et meget vigtigt spørgsmål vedrørende et af redskaberne i servicedirektivet – kvikskrankerne. Jeg støtter fuldt ud den ambitiøse tilgang, som Parlamentet anvender, for at sikre, at disse kvikskranker meget hurtigt bliver reelle administrative portaler, der gør det muligt for virksomhederne at klare alle deres procedurer og formaliteter online – herunder dem, der går ud over servicedirektivets anvendelsesområde.

Med dette for øje arbejder vi sammen med medlemsstaterne om elektroniske signaturers grænseoverskridende interoperabilitet. Jeg vil også, formentlig inden udgangen af 2011, forelægge en tekst for Parlamentet om elektroniske signaturer og om elektroniske identiteters og dokumenters grænseoverskridende interoperabilitet. Jeg er også enig med Parlamentet i betydningen af at sikre kvikskranker, der reelt er flersprogede – en afgørende del af deres merværdi – således at folk kan bruge dem på deres eget sprog og modtage svar på deres eget sprog, herunder på tværs af grænserne, og således at vi på den måde kan gøre dette redskab – kvikskrankerne – tilgængeligt for især små og mellemstore virksomheder. En af nøglerne til at fremme dette administrative samarbejde og udvikle kvikskrankerne, som Parlamentet ønsker det, er desuden, at vi samtidig forbedrer kvaliteten af elektroniske oversættelser. Det skal vi måske drøfte senere hen, når det gælder patentet.

Jeg er selv i kommissærkollegiet og med mine kolleger med ansvar for de forskellige programmer – de er nemlig opdelt mellem flere generaldirektorater – engageret i at øge forskningen i og udviklingen af elektroniske programmer. Det skal sikre, at vi har oversættelser af højest mulige kvalitet, som er så sofistikerede som muligt, ikke blot for patentet, men også til andre anvendelser, såsom kvikskrankerne og informationssystemet for det indre marked (IMI). Det vil være en stor forandring for alle os, som skal arbejde med mere end 23 sprog, at kunne få adgang til en perfekt oversættelse takket være disse computerprogrammer og elektroniske programmer. Jeg deler også Parlamentets holdning vedrørende behovet for at uddanne nationale embedsmænd, således at de kan udvikle en reel kultur med administrativt samarbejde, hvis de ikke allerede har gjort det.

Vi vil også fortsat fremme brugen af IMI, som jeg netop nævnte. I dag – jeg undersøgte spørgsmålet for nylig – er næsten 5 000 europæiske myndigheder registreret i IMI, og mit mål er meget enkelt. Jeg ønsker at gøre IMI til en slags administrativ Facebook, hvis jeg må bruge det udtryk, med en oversættelsesfacilitet. Min portefølje omfatter tre meget vigtige redskaber, som skal bringe Europa tættere på borgerne og tættere på de små og mellemstore virksomheder. Der er tale om kvikskrankerne, IMI og problemløsningsnettet for det indre marked (SOLVIT). Derfor kan Parlamentet regne med mig. Jeg vil endda arbejde specifikt med disse tre redskaber for at forsyne dem med ressourcer, navnlig oversættelsesressourcer, men også andre, og undersøge, hvordan de gennemføres i de enkelte lande.

Derudover er jeg ikke tilfreds med blot at forklare sagen for medlemmerne her; jeg vil også forklare dem i hver enkelt hovedstad, og jeg besøger således, som lovet, hver uge en europæisk hovedstad, og i hver af disse hovedstæder afholder jeg en workshop med de nationale embedsmænd, der har ansvaret for at gennemføres vores direktiver om faglige kvalifikationer, tjenesteydelser og offentlige indkøbskontrakter. Hver gang ser jeg på, hvordan og med hvilke midler disse redskaber – kvikskrankerne, SOLVIT og IMI – gennemføres og anvendes. Jeg var således i Luxembourg i sidste uge, og jeg vil være i Slovenien i denne uge for at gennemføre kontrollen med de embedsmænd, som jeg har brug for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Vi vil derfor fortsat arbejde sammen med medlemsstaterne i denne ånd for at sikre, at servicedirektivet ud over blot at blive gennemført i lovgivningen reelt gennemføres på en hensigtsmæssig måde. Derudover er jeg, afhængigt af hvad der drøftes nu, fortsat til Parlamentets rådighed for at give andre mere præcise svar vedrørende overvågningen af servicedirektivets gennemførelse.

  Auconie, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Målet her er ikke at gennemgå gennemførelsen af servicedirektivet, som Parlamentet arbejdede med og efterfølgende gennemførte i 2006. Det er stadig alt for tidligt. Mange medlemsstater har stadig ikke gennemført det fuldt ud eller korrekt. Det er netop baggrunden for initiativbetænkningen.

For det første understreger den betydningen i både økonomisk og social henseende af åbningen af servicesektoren i Europa. Som kommissæren sagde, tegner de pågældende aktiviteter sig for 40 % af EU's BNP og job, og vækstpotentialet vurderes til 0,6-1,5 % af BNP. Som kommissæren netop sagde, har ni ud af ti job reel økonomisk indflydelse.

For det andet fremhæver betænkningen de grundlæggende elementer i gennemførelsen af direktivet. For mit vedkommende vil jeg understrege to aspekter, som fru Gebhardt selv har fremhævet.

Det første aspekt er kvikskrankerne. Vi skal huske, at vores mål naturligvis er at fremme udvekslingen af tjenesteydelser i Europa. I praksis betyder det, at iværksættere, som ønsker at etablere en virksomhed i udlandet eller levere grænseoverskridende tjenesteydelser, skal kunne anvende en kvikskranke. Den vil forklare alle de formaliteter og procedurer, som de skal overholde for at etablere deres virksomhed, og den vil gøre det på deres eget sprog. Kvikskrankerne er nøglen til servicedirektivets succes. De skal være let tilgængelige, både fysisk og elektronisk – som det er blevet nævnt – og de skal være effektive og interoperable. Det er vigtigt ikke at skabe en invaliderende administrativ byrde for vores iværksættere, der for størstedelens vedkommende er små og mellemstore virksomheder.

Det andet aspekt vedrører direktivets anvendelsesområde. Direktivet udelukker en række områder fra sit anvendelsesområde som følge af deres specifikke kendetegn. Det gælder navnlig ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse, eftersom tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i princippet er dækket. Efter min mening mangler der juridisk klarhed, og vi skal nøje overvåge, hvordan medlemsstaterne anvender reglerne.

Endelig mener jeg, at vi bør afholde en reel politisk drøftelse på europæisk niveau om, hvad vi opfatter som tjenesteydelser af almen interesse, og om de regler, som vi ønsker at anvende på dem.

  Filiz Hakaeva Hyusmenova, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (BG) Hr. formand! Medlemsstaterne har haft tre år til at gennemføre servicedirektivet i deres nationale lovgivning. En gang om året fra denne frist kan vi vurdere gennemførelsen heraf og fastlægge perspektiverne for større fremskridt.

Kommissionens rapport afslører klart de mange juridiske og administrative krav i medlemsstaterne samt de forskellige tilgange til og varierende grader af gennemførelsen af direktivet. Udviklingen af et indre marked for tjenesteydelser er meget vigtigt for at skabe nye job. Derfor mener jeg, at Kommissionen og medlemsstaterne skal være mere målrettede i deres bestræbelser på at fjerne alle eksisterende juridiske og administrative barrierer.

Små og mellemstore virksomheder skal have yderligere støtte. Anvendelse af princippet om flersprogethed på de enkelte kvikskranker og mere udbredt udnyttelse af fordelene ved e-forvaltning ville gøre livet væsentligt nemmere for tjenesteudbyderne.

  Małgorzata Handzlik, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min store taknemmelighed over for ordføreren for vores gode samarbejde og hendes åbenhed over for kompromiser. Jeg kan med sindsro sige, at servicedirektivet er nøglen til et fungerende indre marked. Hvis det ikke gennemføres korrekt, kan vi godt glemme Jacques Delors' vision, og mange af initiativerne i akten for det indre marked vil forblive tomme løfter. Derfor opfordrer jeg på vegne af PPE-Gruppen på det kraftigste medlemsstaterne til at indhente forsømmelser inden for arbejdet med direktivets gennemførelse. Nu, hvor vi er kommet igennem krisen, har vi mere end nogensinde brug for servicedirektivet.

Den betænkning, som vi har vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, tillægger kvikskrankerne, som fra brugernes synspunkt stadig ikke fungerer hensigtsmæssigt, stor betydning og efter min mening den største betydning. I visse tilfælde er mange procedurer stadig ikke tilgængelige i elektronisk form. Vi ønsker, at kvikskrankerne bliver omfattende centre for elektronisk kontakt med myndighederne. Vi bør imidlertid ikke glemme, at de forskellige medlemsstaters udgangspunkter var forskellige. I nogle medlemsstater er der etableret kvikskranker på grundlag af eksisterende strukturer, og andre er opbygget fra bunden. Vi ønsker imidlertid at hjælpe tjenesteudbyderne på samme måde i alle medlemsstater. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at Kommissionen udvikler retningslinjer for bedste praksis, som kan hjælpe medlemsstaterne i forbindelse med yderligere arbejde med kvikskrankerne.

Endelig vil jeg gerne kort henvise til rapporten om gensidig evaluering, som blev offentliggjort for nylig. Betænkningen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse indeholder allerede en erklæring om, at medlemsstaterne ikke har været tilstrækkelig ambitiøse, hvad angår forenklingen af de lovgivningsmæssige rammer, og ofte vælger at erstatte et krav med et andet. Desværre bekræfter en læsning af rapporten om gensidig evaluering denne frygt. Vi står stadig over for situationer, hvor medlemsstaterne forsøger at anvende regler, der undertiden ikke lader til at være begrundet i bestemmelserne i servicedirektivet. Jeg håber, at yderligere arbejde med direktivet vil bidrage til at fjerne dette fænomen.

  Bernadette Vergnaud, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Servicedirektivet var genstand for hidtil uset offentlig politisk debat, da det blev drøftet i Parlamentet.

Takket være indsatsen for at indgå et kompromis under ledelse af fru Gebhardt, som jeg gerne vil lykønske, blev den tekst, som Parlamentet vedtog i 2006, en tekst, der forenede behovet for at stimulere det indre marked for tjenesteydelser som kilde til potentiel vækst og jobskabelse og respekt for sociale rettigheder, arbejdsret og de særlige kendetegn for tjenesteydelser af almen interesse.

Med henblik på at opretholde denne meget skrøbelige balance skulle direktivet gennemføres med størst mulig omhu. Det skabte problemer for mange medlemsstater, herunder vanskeligheder med gennemførelsen af kvikskrankerne og processen for gensidig evaluering.

Lige nu er jeg bekymret over og sætter spørgsmålstegn ved Frankrigs valg; det er i høj grad et minoritetsvalg og vil forårsage, at bestemmelserne opdeles mellem en lang række love og dekreter. Jeg beklager også den meget restriktive fortolkning af godkendelsesordninger i forbindelse med udvekslingen af tjenesteydelser. Den vil skabe retlig usikkerhed for de sociale myndigheder vedrørende pleje af små børn og handicappede, selv om der i direktivet blev givet mulighed for fritagelse og udelukkelse.

Parlamentet spiller og vil fortsat spille en stor rolle i at overvåge den vellykkede gennemførelse af direktivet, som er afgørende for at sikre, at det indre marked skaber job og er tættere på borgerne, og at Europa dagligt opleves som noget positivt og ikke noget negativt.

Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres indsats for at sikre en fuldt ud gennemsigtig proces for de europæiske borgere.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Morten Løkkegaard, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Det var sikkert få, der i 2006 var klar over, at de var med til at vedtage et meget vigtigt værktøj for at løfte EU ud af den krise, som ventede lige om hjørnet. Med et potentiale på at øge EU's BNP med op til 1,5 % og masser af nye jobs må man sige, at man med den vedtagelse har været med til at tage et kvantespring mod fri bevægelighed for serviceydelser. I dag i 2011 kan enhver se, at vi har en krise af et vist omfang, og derfor er det selvfølgelig også særdeles beklageligt, at flere medlemslande fortsat mangler at gennemføre væsentlige dele af direktivet. Derfor kommer denne betænkning meget belejligt. Det strider imod sund fornuft at modarbejde den løftestang for vækst, som dette her er udtryk for, og det går ud over de gode elever i klassen, herunder mit eget land, som har set fornuften og gevinsten i at implementere hurtigt og effektivt og korrekt.

Så meget for opsangen. Nu til lyspunkterne, og det er jo i høj grad dem, vi skal beskæftige os med, og som vi har beskæftiget os med i betænkningen. Det er lykkedes, synes jeg, med betænkningen at undgå fortidens politiske kampe, og det er jo vigtigt, fordi vi har masser af andet at bruge kræfterne på. Lad mig blot nævne tre ting: For det første er det vigtigt at drage nytte af vore erfaringer med screeningprocessen og den gensidige evalueringsproces, som begge er en fordel, fordi de kan anvendes på andre direktiver i fremtiden. Det er altså nødvendigt at få en større gennemsigtighed i forhold til processen, og det håber jeg, at betænkningen kan medvirke til.

For det andet er det selvfølgelig vigtigt at fremme det administrative samarbejde, ikke mindst gennem IMI, sådan som det har været nævnt et par gange. Og for det tredje er det vigtigt – som det har været nævnt af de fleste – at udvikle de såkaldte "Points of Single Contact" til et omfattende "eGovernment Centre", der kan lette de administrative byrder for servicevirksomheder med eksportambitioner.

Jeg vil til slut takke for et usædvanligt godt samarbejde med fru Gebhardt og de øvrige ordførere på sagen. Jeg synes, at det er lykkedes os at få skabt nogle fornuftige kompromis'er på en svær tekst.

  Pascal Canfin, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, fru Gebhardt! I 2006 stemte min gruppe, Verts/ALE-Gruppen, mod servicedirektivet, og i dag opfatter vi betænkningen om gennemførelse af servicedirektivet – tidligere kendt som Bolkestein-direktivet – som tilsvarende utilfredsstillende. Verts/ALE-Gruppen vil derfor stemme imod betænkningen.

Jeg vil gerne gøre det klart, at fru Gebhardt har gjort alt for at opnå de bedst mulige kompromiser. Jeg mener imidlertid, at vi har overskredet nogle grænser i betænkningen, hvilket betyder, at vi ikke kan stemme for den.

Jeg vil også gerne sige, at fru Gebhardt i høj grad bestræbte sig på at påpege, at vi ikke må blande de forskellige ansvarsområder sammen, og jeg ønsker bestemt heller ikke at blande medlemsstaternes ansvar sammen med EU's ansvar.

Hvis Frankrig f.eks. gennemførte servicedirektivet og valgte at lade vuggestuer og børnehaver omfatte heraf, når næsten alle de andre lande vælger at gøre det modsatte, er det helt klart den franske regerings ansvar og ikke EU's. Derfor stemmer Verts/ALE-Gruppen ikke imod betænkningen for at kritisere den måde, hvorpå direktivet er blevet gennemført i Frankrig. Den gør det på grund af to afgørende punkter.

Det første er, at vi gentagne gange under drøftelserne har anmodet medlemsstaterne om at vurdere de følger, som den oprindelige gennemførelse af servicedirektivet har haft for kvaliteten af job og tjenesteydelser. Desværre kunne denne vurdering af konsekvenserne for kvaliteten af job og tjenesteydelser ikke integreres i betænkningen.

Vi opfordrede også til en vurdering af de omkostningsmæssige følger for de offentlige myndigheder. Hver gang vi forsøger at tage initiativ til f.eks. at regulere de finansielle markeder, får vi at vide, at det vil koste en formue. Her har vi en meget høj udgift for de offentlige myndigheder på et tidspunkt, hvor budgetterne er stramme, og ingen ønsker at analysere det for at afveje fordelene og ulemperne ved servicedirektivet.

Min sidst bemærkning er et spørgsmål til kommissær Barnier. Desværre har vi ikke kunnet få forsikringer i betænkningen om, at Kommissionen endelig vil tage Lissabontraktatens artikel 14 til efterretning og forelægge et forslag til direktiv om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Kan kommissæren fortælle os, hvornår Kommissionen endelig vil leve op til sit ansvar på dette område?

  Malcolm Harbour, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Der er tale om en vigtig drøftelse i aften med Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som skal demonstrere, at servicedirektivet – som vi sammen med mange kolleger, herunder mig selv, gjorde så stor en indsats for i sidste valgperiode under Evelyne Gebhardts ledelse – er helt uundværligt for skabelsen af fremtidig vækst og job i den europæiske økonomi.

Jeg vil gerne sige til hr. Canfin og andre, at der er blevet investeret enorme mængder tid og ressourcer, navnlig i systemer som kvikskrankerne, for at skabe disse job og denne vækst, men nu skal de indfinde sig. Sagen med denne betænkning er, at vi har gjort et stort stykke arbejde allerede, men at vi nu skal høste frugten af dette arbejde.

Et af de spørgsmål, som jeg ved, at kommissæren er meget bevidst om, og som kommer til udtryk i visse af tankerne i akten for det indre marked, som vi på ny vil forelægge for Parlamentet om ca. to måneder, er, at medlemsstaterne skal begynde at anvende disse nye instrumenter og opfordre virksomhederne til at bruge dem. Medlemmerne vil huske, at det i høj grad er rettet imod små og mellemstore virksomheder. Det er dem – hvilket alt arbejdet i den tidligere kommission har vist – der blev afskrækket af de administrative barrierer, som de stødte på på alle trin fra opstart til levering af tjenesteydelser i EU, som naturligvis er deres ret i henhold til traktaterne.

Vi skal nu få det til at fungere i praksis. Det indebærer at overkomme alle de indgroede mistanker og problemer, som de har, og gøre det klart, at det, vi har opnået her, sandsynligvis er det største enkelte sæt deregulerende foranstaltninger til åbning af markederne, der nogensinde er truffet som følge af et enkelt direktiv – vi har hørt om de tusindvis af foranstaltninger, der er blevet ændret – og tilsvarende den første store investering fra medlemsstaternes side i at promovere det indre marked over for virksomhederne.

Det er det, kvikskrankerne handler om. De handler faktisk om at stille de enkle oplysninger til rådighed, som en virksomhed har brug for, hvis den ønsker at levere en tjenesteydelse i et andet land – de afgørende undersøgelser, inden den starter op.

Det er blot den første af mange betænkninger og mange undersøgelser, som mit udvalg fortsat vil foretage, da det drejer sig om et langsigtet projekt. Vi er i begyndelsen af noget helt afgørende for den europæiske økonomis fremtid.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Da Parlamentet stemte om servicedirektivet, stemte GUE/NGL-Gruppen imod det. Det skyldtes, at vi mente, at kernen i servicedirektivet var baseret på EU's liberale markedsfriheder, hvor frihed for virksomheder og den frie bevægelighed for tjenesteydelser er vigtigere end fagforeninger og sociale friheder. Når fagforeningsrettigheder kommer i konflikt med reglerne på det indre marked, er det det indre markeds regler, der har forrang. Vi har set konsekvenserne heraf i Laval-dommen og flere andre domme mod fagforeninger.

Oprindelsesprincippet blev tydeligvis erstattet af den frie udveksling af tjenesteydelser, men vi havde brug for et mållandsprincip, med andre ord at reglerne i mållandet skulle finde anvendelse. Vi stillede forslag herom, men desværre gik det ikke igennem.

Jeg ved, at ordføreren, fru Gebhardt, ønsker at beskytte fagforeningsrettighederne. Hun skriver, at direktivet ikke må underminere generelle velfærdsydelser, men det er ikke nok til at få GUE/NGL-Gruppen til at støtte betænkningen. Det skyldes, at dommene mod fagforeninger ikke er nævnt i betænkningen, til trods for at de fuldstændig har ændret arbejdsmarkedspolitikken og begrænset arbejdstagernes rettigheder.

Betænkningen nævner heller ikke de krav, som GUE/NGL-Gruppen og S&D-Gruppen tidligere er nået til enighed om, nemlig at vi har brug for en social protokol, hvor fagforeningerne og de sociale friheder ikke bliver sekundære i forhold til markedsfrihederne. Vi beklager fraværet heraf i betænkningen.

Når Kommissionen skal undersøge, hvor godt direktivet har fungeret, er fagforeningerne blevet udelukket som kvikskranke, selv om det efter min mening burde være et udtrykkeligt krav. Desværre kan GUE/NGL-Gruppen derfor ikke støtte betænkningen.

Jeg vil blot slutte af med at sige, at fagforeninger og sociale rettigheder og kollektive overenskomster aldrig må opfattes som administrative barrierer.

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Servicedirektivet har altid været omgivet af uforklarligt optimistisk sprogbrug. Det lader til, at Europa forventede, at dette direktiv ville blive ledsaget af en ekstraordinær åbning af markedet uden bivirkninger og udelukkende med positive udviklinger. Nu, hvor det stadig ikke er fuldt ud gennemført i alle lande, ved vi allerede, at disse forventninger i det mindste til dels ikke er blevet indfriet.

Inden for visse sektorer vil direktivet ikke forbedre markedet eller de udbudte tjenesteydelsers kvalitet, ej heller skabe flere job. Jeg kunne nævne en lang række eksempler, herunder lokale markeder og rejsende sælgere, som er en vigtig del af den regionale tradition og identitet i visse medlemsstater, herunder Italien.

Det er en sektor, der efter min mening bør udelukkes fra servicedirektivets anvendelsesområde. Derfor håber jeg, at Parlamentet vil anmode om en revision af servicedirektivet, således at dets anvendelsesområde kan ændres, fordi der, som det ser ud, er en stor risiko for, at det vil straffe sektorer, der er afgørende for økonomien.

  Andreas Schwab (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Betænkninger om gennemførelse er en ekstraordinært vanskelig opgave, og de giver begrænset medieopmærksomhed, men de har afgørende betydning for udformningen af EU's indre marked, særlig i denne tid. Jeg vil derfor gerne starte med at give udtryk for min store taknemmelighed over for dem, der bidrog til at udarbejde betænkningen, navnlig ordføreren og vores skyggeordfører, fru Handzlik. Kommissæren henviste til den kendsgerning, at 90 % af alle nye job inden for det indre marked skabes i den tertiære sektor, nemlig servicesektoren. Efter min mening og i hvert fald PPE-Gruppens mening betyder det, at de forsinkelser i gennemførelsen, der har fundet sted, og som finder sted i nogle få – men dog nogle – medlemsstater, skal bringes til ende. Vi opfordrer Kommissionen til reelt at træffe alvorlige foranstaltninger for at sikre, at servicedirektivet, der allerede har været i kraft i et stykke tid, reelt kan anvendes straks.

Eftersom 90 % af alle job skabes i denne sektor, betyder det også for det andet, at Kommissionen løbende skal revidere anvendelsesområdet og undersøge, hvorvidt det er nødvendigt at inddrage yderligere sektorer – om end muligvis meget små sektorer – i anvendelsesområdet.

For det tredje vil jeg gerne understrege, at oprettelsen af kvikskranken – som allerede er blevet nævnt på forskellige måder – er kernen i europæisk forvaltningsret. Jeg forstår derfor naturligvis de lejlighedsvise klager fra medlemsstaterne om bureaukratiske processer i forbindelse med den gensidige evaluering – som fru Gebhardt henviste til. Hvis vi ønsker et indre marked, er vi imidlertid i sidste ende nødt til at arbejde for at sikre, at det fungerer og bliver en succes.

Derfor er jeg meget glad for at se, at kommissæren under alle omstændigheder allerede har modtaget omkring 1 000 udkast til meddelelser om ændringer foretaget af medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger. Jeg håber, at kommissæren fortsat vil modtage dem. Alt dette må ikke være en byrde for lokalsamfund med lag af bureaukrati, men skal i stedet sikre, at det indre marked for tjenesteydelser er levedygtigt.

  Anna Hedh (S&D). – (SV) Hr. formand! Gennemførelsen af servicedirektivet har været en kompleks proces for mange medlemsstater. På mange måder har det ført til et mere åbent indre marked med alt, hvad det indebærer, men vi har også set eksempler, hvor det ikke har fungeret så godt.

Som svensk socialdemokrat er jeg nødt til at nævne vores egen situation, hvor der efter regeringens gennemførelse af direktivet i svensk lovgivning overhovedet ikke stilles krav om, at udenlandske virksomheder skal have en repræsentant i Sverige med ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster med de kompetente fagforeninger. Det er et typisk problem i forbindelse med gennemførelsen, da direktivet ikke indeholder et forbud mod at fastlægge tilsvarende krav, og vi har flere eksempler på lande, der har løst de samme problemer uden at ende i samme situation.

Den svenske arbejdsmarkedsmodel er baseret på, at arbejdsmarkedets parter tager fælles ansvar for at regulere løn- og arbejdsvilkår. En arbejdstager, der arbejder i Sverige uden en kollektiv overenskomst, risikerer derfor at opleve ringere vilkår og et lavere beskyttelsesniveau end andre arbejdstagere. Det er derfor meget vigtigt, at der er regler, som sikrer, at udenlandske virksomheder har en repræsentant i Sverige, og at denne repræsentant har mandat til at forhandle og indgå kollektive overenskomster.

Jeg håber, at denne type problem, som er et resultat af overgennemførelse snarere end undergennemførelse, også vil blive behandlet i rapporten i henhold til servicedirektivets artikel 16, stk. 4, som skal foreligge inden årets udgang.

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke vores ordfører, som over en årrække har gjort et fremragende stykke arbejde. Hun sagde, at direktivet skal gennemføres korrekt. Jeg er enig, men det skal også gennemføres rettidigt.

I juni 2010 havde kun halvdelen af medlemsstaterne gennemført direktivet – over et halvt år efter fristen. Hvor er vi nu? Har alle 27 medlemsstater her over et år efter fristen vedtaget direktivet? Hvis ikke, er det ynkeligt.

Hindringerne for gennemførelsen er ikke af teknisk art; de skyldes manglende ambitioner og politisk vilje. Servicedirektivet var i sig selv et meget magert kompromis og under det minimale, der var brug for for at sikre et reelt indre marked. Nu slæber medlemsstaterne på fødderne og gennemfører direktivet modvilligt og for sent. Det er kortsynet. I økonomiske krisetider kan vi ikke tillade os at spilde muligheder for vækst og jobskabelse, for mens EU er navlebeskuende og bekymrer sig om de indre grænser, bevæger resten af verden sig videre. Den venter ikke på os. Hvis vi ønsker at gøre EU 2020-strategien en realitet, skal medlemsstaterne fremskynde gennemførelsen af servicedirektivet.

  Edvard Kožušník (ECR). – (CS) Hr. formand! Jeg er glad for, at formanden har nævnt de tusindvis af ændringer, som de enkelt medlemsstater har gennemført. Det er over et år siden, at servicedirektivet skulle have været gennemført i alle EU-medlemsstaternes lovgivning. Desværre er disse tusindvis af ændringer imidlertid tydeligvis ikke tilstrækkelige. I et forsøg på at anvende protektionistiske tiltag i deres indenlandske økonomier har visse medlemsstater undladt at opfatte gennemførelsen af direktivet som en prioritet. Paradoksalt nok kan den konsekvente anvendelse af servicedirektivet og fjernelsen af hindringer for grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser imidlertid fungere som katalysator for økonomisk vækst i hele EU og således gøre det muligt at komme hurtigere igennem krisen.

I forbindelse med gennemførelsen af direktivet er jeg meget bekymret over, at kvikskrankerne, som skal gøre livet lettere for iværksættere ved at stille oplysninger til rådighed om at drive forretning i et givet land og i andre medlemsstater, indtil videre kun fungerer i 14 lande. Da jeg kender kommissæren, tror jeg på, at han og hans kolleger vil fortsætte indsatsen for at gennemføre akten for det indre marked, og at han konsekvent vil henvende sig til medlemsstaterne for at sikre, at de gennemfører servicedirektivet i lovgivningen, herunder i form af gennemførelse i marken. Den vellykkede gennemførelse af direktivet er en afgørende forudsætning for at skabe et fælles indre marked. Kommissæren kan regne med IMCO-Udvalgets støtte.

  Patrick Le Hyaric (GUE/NGL) . – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Der er her til aften blevet sagt meget om tekniske spørgsmål vedrørende gennemførelsen af servicedirektivet, men jeg mener, at det ville være meget mere nyttigt, hvis vi reelt vurderede gennemførelsen heraf sammen. Hvorfor ikke indrømme i dag, nu hvor den globale krise udfolder sig for vores øjne, at dereguleringen forværrer krisen og skader de tjenesteydelser, der leveres til borgerne, og at det sker overalt – både i EU og i resten af verden?

Hr. Barnier sagde netop nu, at der havde været nogle irrationelle drøftelser om direktivet. Men han er vel klar over, at der lige nu i Frankrig er en industriel konflikt i et transportselskab, fordi polske og franske chauffører sættes op imod hinanden i oprindelsesprincippets navn.

Derudover ødelægges eller privatiseres tjenesteydelser af almen interesse overalt. Nu er målet at udvide Bolkestein-direktivet yderligere sammen med direktivet om en kombineret tilladelse, som kommissæren i øvrigt ønsker at tvinge gennem Parlamentet, til trods for at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ikke har kunnet afgive udtalelse om det! Nu vil kommissæren tvinge europæiske arbejdstagere til ikke blot at konkurrere imod hinanden, men også imod indvandrerarbejdstagere.

Derudover er situationen vedrørende sociale tjenesteydelser af almen interesse stadig ikke præciseret. Sundhedstjenester, socialt boligbyggeri, lokalsamfund og børnepasning må ikke behandles som varer. Det ville derfor hjælpe, hvis vi havde nogle reelle konsekvensanalyser af gennemførelsen af direktivet, for så vidt angår beskæftigelse, regionalt liv og forbrugerpriser, da alle kan se, at energipriserne, ligesom transportpriserne, stiger hele tiden, selv om vi fik at vide, at konkurrencen ville sænke dem.

  Trevor Colman (EFD). – (EN) Hr. formand! Mit parti har konsekvent været imod servicedirektivet. Denne ikke-lovgivningsmæssige betænkning understreger, at direktivet har potentiale med hensyn til yderligere integrering af EU-økonomien.

Betænkningen anerkender, at direktivets indvirkning på økonomien, virksomhederne og borgerne først kan vurderes, når det er gennemført i samtlige medlemsstater. Betænkningen opfordrer derfor til tættere grundig kontrol fra Kommissionens side med periodiske gennemførelsesrapporter. Den opfordrer Kommissionen til at øremærke tilstrækkelige midler i sit budgetforslag for 2012 til at iværksætte en EU-oplysningskampagne samt uddannelsesforanstaltninger for embedsmænd.

Forslagene i betænkningen fastlægger yderligere regulering, øget kontrol og flere udgifter på et tidspunkt, hvor vi beder borgerne i Europa om at acceptere flere opstramninger. Der er blot tale om større uvirkelighed, mere bureaukrati og større fortvivlelse.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter min mening var vedtagelsen af servicedirektivet et vigtigt resultat i forsøget på at nå et grundlæggende mål for EU, nemlig oprettelsen af et indre marked for tjenesteydelser. Jeg står fast ved den holdning, at den fulde gennemførelse af direktivet vil gøre det muligt for os at udnytte det enorme økonomiske potentiale og skabe job. Jeg vil gerne fremhæve nogle aspekter, der efter min mening fortjener at blive nævnt.

For det første skal fuld og nøjagtig gennemførelse af direktivet i de nationale lovgivninger forblive en absolut prioritet for os. I denne henseende mener jeg, at Parlamentet bør spille en større rolle i overvågningen af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet. Det skyldes både det betydelige bidrag, som Parlamentet har ydet til direktivets lange og komplekse vej gennem lovgivningsproceduren, og at det i lyset af emnets betydning er hensigtsmæssigt, at vores borgeres holdninger repræsenteres og tages i betragtning på en hensigtsmæssig og rimelig måde.

Derudover fortjener visse landes fortolkningsmæssige spørgsmål om direktivets anvendelsesområde at blive besvaret snarest, således at retssikkerheden og direktivets effektivitet sikres.

Oprettelsen af kvikskranker for tjenesteydelser skal finde sted med stigende brug af it ved at stille tjenester til rådighed online med nem adgang, primært for små og mellemstore virksomheder, som vil sikre interoperabilitet med andre portaler i andre medlemsstater, hvorved de sproglige barrierer, der skal forceres dagligt, undgås.

For så vidt angår den gensidige evalueringsproces, der er fastlagt i direktivet, kan den, hvis den gennemføres korrekt, være virkelig nyttig, når det gælder om at identificere bedste praksis, der kan fungere som et incitament for de lande, der ikke er nået så langt med at gennemføre direktivet, og tilskynde til konvergens i lovgivningen.

  Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Hr. formand! Det europæiske indre marked for tjenesteydelser lever stadig ikke op til sit potentiale. Målet med servicedirektivet bør være at fjerne hindringer for udveksling af tjenesteydelser i Europa, og det bør sikre drastiske forbedringer. Det sker desværre endnu ikke. Jeg bifalder derfor fru Gebhardts betænkning. Jeg er enig i det synspunkt, at der er behov for at lægge effektivt pres på medlemsstaterne for at fremskynde gennemførelsen af direktivet i de nationale lovgivninger og afslutte gennemførelsen helt. Efter min mening er det imidlertid lige så vigtigt, at små og mellemstore virksomheder ved, hvor de kan få bistand til deres forretningsaktiviteter inden for tjenesteydelser. Jeg mener derfor, at det er helt afgørende at øge kendskabet til kvikskrankerne.

Derfor har jeg hovedsagelig i mit ændringsforslag fokuseret på behovet for at opgradere oplysningskampagnen til støtte for projektet. Kampagnen bør rettes mod alle involverede parter, herunder offentlige myndigheder. Det er muligt, at EU har de bedste hensigter og udarbejder de bedste lovgivningsmæssige foranstaltninger og støtteforanstaltninger, som alle landene måske endda gennemfører efter bedste evne, men hvis virksomheder og iværksættere ikke er bevidste om det, vil resultaterne altid være blandede.

I dette dokument om det indre marked forsøger vi at tilpasse Europa ikke blot til dets borgere og forbrugere, men også til virksomheder og iværksættere. Lad os derfor lytte til dem, men lad os frem for alt give dem tilstrækkelige og tilgængelige oplysninger.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det grundlæggende spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af direktivet er følgende. Hvad har servicedirektivet betydet for virksomheder, forbrugere, borgere og BNP?

Det, der især interesserer mig, er, hvordan det er gået for de små virksomheder. Betænkningen henviser heldigvis til små og mellemstore virksomheder, deres behov og deres særlige omstændigheder. Den foretager dog ikke nogen dybere analyse af, hvad servicedirektivet i sidste ende har gjort for virksomheder af forskellig størrelse og inden for forskellige sektorer. Jeg vil gerne have meget mere præcise oplysninger herom.

Der er f.eks. ikke nogen oplysninger om, i hvor stort et omfang små og mellemstore virksomheder har øget deres grænseoverskridende aktiviteter. Eftersom små virksomheder under alle omstændigheder er blevet påtvunget alle direktivets forpligtelser, ville det være rart at vide, hvordan især disse virksomheder har fået gavn af direktivet.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Servicedirektivet bør uden tvivl være afgørende for åbningen for udviklingen af tjenesteydelser i medlemsstaterne og navnlig den grænseoverskridende udnyttelse af et langt større antal muligheder for både iværksættere og forbrugere. Problemet er, at der stadig er protektionisme i mange medlemsstater.

I dag, hvor vi drøfter gennemførelsen af direktivet efter adskillige år, vil jeg gerne give udtryk for min skuffelse over, at det tog os fem år, inden det oprindelige Bolkestein-direktiv endelig trådte i kraft efter forkortelsen heraf og tilføjelsen af en række punkter her i Parlamentet. Nu har vi ikke engang tydelig dokumentation for, at det opnåede det, det skulle, fordi mange medlemsstater stadig misforstår filosofien bag og meningen med det indre marked. Jeg beklager i høj grad, at fem lande ikke har fungerende kvikskranker, selv om det er endnu mere bekymrende, at der stadig ikke er etableret et fornuftigt interoperabilitetsniveau mellem kvikskrankerne i de andre medlemsstater.

Som de foregående talere allerede har påpeget, er sagens kerne, at især små iværksættere endnu ikke har tilstrækkelige oplysninger om, hvad kvikskrankerne kan gøre for dem, og i visse lande findes disse kvikskranker ikke engang. Det, der efter min mening er en fordel, er, at medlemsstaterne rent faktisk vurderer hinanden indbyrdes. Måske vil det føre til et ønskværdigt resultat i fremtiden. Jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordføreren, fru Handzlik, for at have udarbejdet en grundlæggende nøjagtig beskrivelse af den situation, som vi her står over for. Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmærksomhed mod betragtning 36, hvori det fastlægges, at medlemsstaterne er forpligtet til at foretage en risikovurdering og sikre, at virksomhederne ikke pålægges alt for store byrder, når de ønsker at afvikle deres procedurer elektronisk.

  Jens Geier (S&D). – (DE) Hr. formand, kommissær Barnier, mine damer og herrer! Vi ved alle, at EU ikke har det bedste omdømme. Det skyldes ofte, at arbejdstagerne ikke føler, at balancen mellem frihed og sikkerhed beskyttes, eller at den skal genoprettes på mange områder. Det kan f.eks. ses i forbindelse med servicedirektivet, da det er en vigtig drivkraft bag det indre marked, men også samtidig belyser markedets begrænsninger. Denne revision er derfor vigtig. Det er en kompleks opgave, som fru Gebhardt har løst på en helt fremragende måde.

Der er imidlertid stadig udfordringer, der skal løftes. Servicedirektivet må under ingen omstændigheder underminere det grundlæggende princip om lige løn for lige arbejde på samme sted. Vi skal derfor bestræbe os på gennem alle de kontrolmuligheder, som vi har fået, at sikre, at grænseoverskridende tjenesteydelser heller ikke krænker dette princip.

Kvikskrankerne skal sikre rimelig adgang til markedet i det land, hvor tjenesteydelsen skal leveres. Det handler dog ikke blot om tjenesteudbyderne selv og om virksomhederne, for hvilke der f.eks. i min hjemby Essen er seks embedsmænd – for fire byer – der føler sig ansvarlige. Det handler også om arbejdstagerne. I denne henseende er det helt afgørende, hvilket sprog der tales i kvikskrankerne. I Regionaludviklingsudvalget havde vi en relativt håbløs diskussion herom. Efter min mening bør nabolandenes sprog tales.

  Amalia Sartori (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, fru ordfører, mine damer og herrer! Som mange andre medlemmer mindes jeg også den store indsats, som det krævede af os alle at overkomme de mange hindringer, inden vi endelig kunne vedtage servicedirektivet. I dag fire år senere skal vi evaluere det, der er sket, og jeg mener, at det er nødvendigt.

Jeg mener, at alle tilgængelige instrumenter skal anvendes for at opnå fuld og nøjagtig gennemførelse af direktivet i alle medlemsstater, idet det undersøges, om alle ændringer i lovgivningen fungerer, frem for alt på regionalt niveau og især i de lande, hvor føderalismen er mere udpræget.

Til dette formål mener jeg, at det er meget vigtigt, at alle medlemsstaterne træffer målrettede foranstaltninger for at sikre, at direktivet gennemføres i tide, således at man ikke udvander den indsats, der er gjort i de medlemsstater, hvor gennemførelsen er mere fremskreden, og som derfor står over for alvorlige vanskeligheder med adgang til det indre marked, hvoraf en af de vigtigste bestanddele ville blive blokeret.

Vanskelighederne med at sikre kendskab til alle de nye udviklinger inden for og facetter af et direktiv så vigtigt som dette kræver således, at regeringerne systematisk arrangerer oplysnings- og kommunikationskampagner gennem de kompetente myndigheder i det omfang, der er fastlagt i foranstaltningens tekst. Hidtil er disse kampagner endnu ikke blevet arrangeret.

Jeg vil til sidst gerne give udtryk for min uenighed, når det gælder fordelene ved proceduren for gensidig evaluering, der har vist sig ekstremt nyttig, idet den har givet mulighed for øget gennemsigtighed i de nationale regelsæt og har skabt en struktureret dialog mellem medlemsstaterne.

  Konstantinos Poupakis (PPE). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren og skyggeordførerne med betænkningen og den samarbejdsånd, som de har udvist. Hovedproblemet i forbindelse med direktivets anvendelse, til trods for at de fleste medlemsstater har gjort betydelige fremskridt, er grundlæggende, som det fastlægges i betænkningen, for det første de manglende oplysninger for virksomheder om, hvad der gælder i de enkelte medlemsstater, og for det andet den unødvendige administrative byrde i form af tidskrævende procedurer.

Disse problemer udgør en alvorlig hindring for den grænseoverskridende handel i servicesektoren og for lige konkurrencevilkår på markedet, med alt hvad det indebærer.

Derfor er det, hvis direktivet skal anvendes korrekt, afgørende, at kvikskrankerne fungerer som e-forvaltningsportaler og således gør det muligt at klare procedurer og formaliteter på afstand, og at der samtidig stilles oplysninger til rådighed om arbejdsret og endnu vigtigere om beskatningsanliggender.

Hvis vi skal gennemføre det indre marked, fremme vækst og skabe nye job, mener jeg, at medlemsstaterne ikke blot skal fremskynde gennemførelsen af direktivet, men også træffe omgående foranstaltninger for at håndtere eventuelle uklare punkter i direktivet til fordel for både samfundet som helhed og for de små og mellemstore virksomheder og med henblik på at beskytte arbejdstagernes rettigheder.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest sige, at jeg er taknemmelig over for gruppen for at give mig muligheden for at tage ordet i forbindelse med denne drøftelse, og jeg vil gerne lykønske især ordføreren og kommissær Barnier for deres fremragende og vigtige stykke arbejde.

Siden jeg kom til Parlamentet, har jeg hele tiden hørt om behovet for mere Europa. Jeg støtter helt sikkert dette koncept. Den seneste økonomiske krise har bragt denne tanke til vores hjemlande, især i mit eget land.

Valget i Irland er i gang i øjeblikket, og det er meget interessant, at der er mere snak om EU end om lokale spørgsmål. Det skyldes naturligvis IMF's og EU's hjælpeforanstaltninger. Ikke desto mindre, har Irlands leder tilbragt to dage i Europa, hvilket aldrig er sket før – én dag med kommissionsformand Barroso og i dag med Angela Merkel. Det viser et engagement i Europa, som vi måske ikke har haft før.

I denne henseende har direktivet potentialet til at hjælpe alle i Europa ud af den økonomiske krise og skabe velstand. Desværre har mange lande, herunder mit eget, ikke gennemført direktivet i lovgivningen. Det vil forhåbentlig ændre sig med den nye regering.

Især når det gælder små og mellemstore virksomheder, er der et stort potentiale. Det er ikke blevet indfriet, fordi de ikke er bevidste om det som følge af sproglige vanskeligheder m.m. For det første skal vi gennemføre direktivet i lovgivningen. For det andet skal EU indføre barrierer og sanktioner over for lande, der ikke overholder fristerne. Det har været alt for nemt hidtil. Hvis vi skal sikre fremskridt, skal det gøres.

Hvis hver af de små og mellemstore virksomheder ansatte én medarbejder mere, ville der ikke længere være arbejdsløshed i Europa.

Det er en stor mulighed, som hr. Harbour og andre har sagt. Vi kan ikke tillade os at vente.

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE). - (HU) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne påpege, at det ungarske formandskab lægger stor vægt på den vellykkede afslutning af den gensidige evalueringsproces, hvor kvaliteten af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet undersøges. Det kan imidlertid ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at vi øger adgangen til oplysninger og konkurrence og således virksomheders mobilitet, navnlig de små og mellemstore virksomheders mobilitet. Vi kan naturligvis også bidrage hertil ved at fremme de små og mellemstore virksomheders grænseoverskridende aktiviteter. Flersprogede kvikskranker kan spille og spiller da også en meget vigtig rolle heri. Den ungarske regering har altid overholdt og vil fortsat overholde fristerne for gennemførelse af alle elementer af servicedirektivet i den ungarske lovgivning og praksis. Efter min mening er direktivet hensigtsmæssigt, men for at nå målet hermed er det vigtigt, at alle medlemsstater gennemfører alle elementer af direktivet rettidigt og overholder fristerne.

  Jutta Steinruck (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Arbejdstagernes frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser er bærende søjler i vores indre marked. De må naturligvis ikke bane vej for social dumping. Tjenesteudbydere skal respektere lovgivningen i det land, de opererer i. Mållandsprincippet skal også håndhæves konsekvent. Hvis det skal ske, skal alle medlemsstaterne også gøre deres hjemmearbejde.

Mit hjemland Tyskland har ikke gjort sit hjemmearbejde i denne henseende, da der helt tydeligt mangler rammevilkår for retfærdig mobilitet og socialsikring. Der er ingen bindende nedre grænser for lønninger på mange områder, kontrollen med sort arbejde er utilstrækkelig, og vi har fiktiv selvstændig erhvervsvirksomhed som en almindelig metode til at omgå arbejdsretten. Som hr. Geier allerede har sagt, har vi også brug for rådgivningscentre på forskellige sprog for udstationerede arbejdstagere, ikke blot for virksomheder. Hvis den frie udveksling af tjenesteydelser også skal være til gavn for arbejdstagerne, er der stadig en del hjemmearbejde.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Servicedirektivet fastlægger en overordnet retlig ramme for medlemsstater, offentlige forvaltninger og lokale myndigheder, som skal forenkle procedurerne og harmonisere bestemmelserne om etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser. Den fastlægger også kvikskranker, som skal yde bistand til tjenesteudbydere og særlig små og mellemstore virksomheder.

Vi opfordrer medlemsstaterne til at gøre kvikskrankerne til en e-forvaltningsportal, som vil tilbyde en hel række onlinetjenester til tjenesteudbydere, som ønsker at starte en virksomhed eller tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser. Medlemsstaterne skal sikre, at der er adgang til kvikskranker, herunder mulighed for at klare formaliteter og procedurer elektronisk. Med henblik på at sikre elektronisk interoperabilitet mellem kvikskrankerne og gensidig anerkendelse af elektroniske signaturer opfordrer vi Kommissionen til at fremskynde revisionen af direktiv 1999/93/EF om elektroniske signaturer og vedtagelsen af en retsakt om gensidig anerkendelse af elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer med henblik på at fremme udvekslingen af grænseoverskridende offentlige tjenesteydelser i det indre marked.

  Edit Herczog (S&D). – (EN) Hr. formand! En ungarsk computertekniker kan lovligt tage til Tjekkiet for at arbejde. Det er rigtig godt. Førhen tog han selvfølgelig også af sted, men for at udføre sort arbejde. En af vores største præstationer er, at man nu kan gøre det lovligt.

Kun 8 % af de små og mellemstore virksomheder har 15 % af deres omsætning på de europæiske markeder. Hvis vi blot fordoblede dette tal, således at 20 % af de små og mellemstore virksomheder havde 30 % af deres omsætning i det indre marked, kunne vi opnå det, vi ville. Efter et år er vi på vej til at gøre det.

Jeg vil gerne takke alle dem, der arbejdede på servicedirektivet, og dem, der gennemførte det i medlemsstaterne. Det tilskynder i høj grad de enkelte regeringer til at skifte til e-forvaltning og anvende nye IKT-teknologier. De mindre problemer på sprogområdet skal undersøges nøje, og dette område skal forbedres, men servicedirektivets store succes er, at det vil få stor indflydelse på den europæiske økonomi i de kommende år. Ud over besparelsesprogrammerne er det det, vi har opnået, så jeg vil gerne lykønske ordføreren og dem, der deltog.

  Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Bare lige en lille tilføjelse til mit første indlæg. Når vi nu er mange talere, der har været inde på, at der er lande, der stadigvæk ikke har fået styr på deres "Points of Single Contact", så vil jeg godt rette en direkte appel til hr. kommissæren om at gå ind personligt, når De nu er på rundrejse til alle disse lande, og sørge for at understrege nok en gang for medlemslandene, at disse "Points of Single Contact" altså skal tilvejebringes. Der skal være ordnede forhold. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i, hvordan man kan lægge yderligere pres på de medlemslande, der ikke har gjort det, men jeg håber meget, at De som kommissær personligt vil lægge Dem i selen for at lægge pres på disse lande. Jeg synes rent ud sagt, at det er skandaløst, at man nu på 14. måned stadigvæk har lande, der ikke har implementeret.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Det er både nyttigt og nødvendigt at minde os selv om de kampe, der er blevet kæmpet af arbejdstagere i forskellige lande mod direktivet, kampe, der samlet har haft imponerende dimensioner på europæisk plan, og kampe, der sikrede, at visse af de mere negative aspekter af det første udkast til direktivet blev fjernet eller ændret. Denne drøftelse demonstrerer imidlertid med al tydelighed de aspekter, der giver anledning til bekymring, og de bevæggrunde for kampen, der ikke er blevet fjernet.

Det skyldes primært, at alle de områder, hvor medlemsstaterne kan og skal udøve deres sociale pligter gennem offentlige tjenester, ikke klart er blevet udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Som vi ved, er begrebet offentlige tjenester blevet forvredet, og vi anvender nu en snæver synsvinkel på det. Hvorfor er medlemsstaternes evne til at gribe ind i beskyttelsen af deres enestående karakter og forsvaret af deres produktion og virksomheder blevet begrænset? Det skyldes, at etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser fortsat har forrang for sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, som forringes, i takt med at det indre marked styrkes.

Et ægte bidrag til at forsvare små og mellemstore virksomheders interesser ville være omgående at standse de såkaldte besparelsesplaner, der hæmmer dem, som det sker i utallige lande, herunder Portugal.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand! Som formanden har bemærket, ønsker rigtig mange medlemmer at gøre brug af "catch-the-eye"-proceduren, fordi dette emne er så ekstremt vigtigt for os. Jeg kommer fra et land – Østrig – hvor servicedirektivet endnu ikke er blevet gennemført. Det bunder i forfatningsretten – der var brug for de krævede flertal for at kunne vedtage en forbundsforfatningslov, og de er ikke nemme at opnå. Jeg vil gerne give udtryk for min store taknemmelighed over for ordføreren, fru Gebhardt, ikke blot fordi hun har udvist et så stort engagement i emnet i så lang tid, men også fordi hun sammen med skyggeordføreren forsøgte at tage hensyn til både princip og praksis i betænkningen. Principperne omfattede en fremhævelse af, hvor vigtigt det er at udelukke sociale tjenester og sundhedsydelser. Praksis omfattede f.eks. evnen til at finde det, man søger, og finde de nødvendige oplysninger via internettet.

Hovedårsagen til, at jeg ønskede at tage ordet, var, at jeg ønskede at give udtryk for vores skuffelse over, at det selv i forbindelse med gennemførelsen af servicedirektivet har vist sig umuligt at få tag på lønninger og social dumping.

  Sylvana Rapti (S&D). – (EL) Hr. formand! Jeg kommer fra Grækenland, og i modsætning til Østrig begyndte Grækenland at anvende servicedirektivet for blot nogle få måneder siden i 2010, da det blev gennemført i den nationale lovgivning.

Det er vi meget stolte af, fordi vi opnåede det på et for Grækenland meget vanskeligt tidspunkt i en kriseperiode, og det, at vi opnåede det, er meget vigtigt, fordi de første, der skal støttes af servicedirektivet, og især kvikskrankerne, vil være små og mellemstore virksomheder, som vi mere end noget andet har brug for i den europæiske økonomi.

Jeg vil gerne gentage to ting, der blev sagt af et andet græsk medlem. Hr. Poupakis fra PPE-Gruppen sagde, at det er meget vigtigt med oplysninger, og det er også meget vigtigt at fjerne den administrative byrde.

Endelig må jeg af hjertet takke Evelyne Gebhardt. Som en moder har hun plejet dette barn, dvs. servicedirektivet, siden sidste valgperiode. Hun har opdraget det, og jeg tror, at hun sammen med "faderen", kommissær Barnier, virkelig vil kunne opdrage dette direktiv som deres barn til gavn for de europæiske borgere.

  Formanden. – Jeg gav fru Rapti lidt ekstra tid, fordi en fødsel altid tager lidt længere. Jeg håber, at barnet har det godt!

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Det er sandt, at fru Gebhardt og jeg har et ægte forhold, men det betyder ikke, at vi altid skal være enige. Jeg har ingen andre bemærkninger til fru Rapti, end at vi skal arbejde sammen på en intelligent måde.

Jeg blev også ramt af det, fru Rapti sagde. Jeg kunne selv under mit besøg i Grækenland for nylig, og idet jeg deler hr. Harbours bekymring om direktivets vækstpotentiale, se, at der, hvis det anvendes intelligent inden for de fastlagte grænser, men til dets fulde potentiale, klart vil være et potentiale for, at servicesektoren, som er så vigtig – jeg vil igen sige, at andre agrilevnedsmiddelsektorer og industrielle sektorer bør være lige så vigtige eller vigtigere – kan vokse. Direktivet vil endvidere, hvis det anvendes korrekt, være en mulighed for åbne økonomier som den græske, hvori tjenesteydelser, navnlig tjenesteydelser inden for turisme – turistindustrien – er så vigtige.

Jeg vil gerne sige til hr. Schwab og også til fru Gebhardt, at de har ret i at påpege Parlamentets rolle i at forbedre direktivet og bekræfte, at Parlamentet vil bestræbe sig på at sikre, at det gennemføres korrekt. Som jeg ofte har sagt til hr. Harbour, holder jeg personligt nøje øje med gennemførelsen af direktivet.

I dag har næsten alle medlemsstaterne valgt at vedtage en horisontal retsakt. Fru Vergnaud og hr. Canfin påpegede – de var kede af at måtte gøre det, men de har et ansvar for at give udtryk for deres holdning – at Frankrig, og også Tyskland, havde foretrukket at integrere principper fra direktivet direkte i deres sektorspecifikke lovgivning. Folk kan sætte spørgsmålstegn ved eller kritisere denne tilgang, som fru Vergnaud selv har gjort det, men vi mener, at det er klart og gyldigt i en europæisk sammenhæng.

Jeg vil også gerne understrege over for fru Hyusmenova, at 23 medlemsstater allerede har vedtaget deres horisontale lovgivning til gennemførelse af direktivet. Hr. Kelly nævnte, at Irland var det allersidste land til at gøre det. I to andre medlemsstater – fru Regner talte om Østrig og Luxembourg – undersøges lovgivningen i øjeblikket af parlamenterne.

Jeg vil gerne påpege over for fru in 't Veld, at der stadig er verserende overtrædelsesprocedurer over for syv medlemsstater, der ikke har meddelt deres gennemførelsesforanstaltninger. Som medlemmerne kan se, er der en ånd af enighed og målrettethed. Jeg besøger selv medlemsstaterne som bemærket tidligere. Hr. Løkkegaard nævnte mine besøg især i forbindelse med disse spørgsmål. Som man kan se, kan vi om nødvendigt være endnu mere insisterende ved at indlede overtrædelsesprocedurer for at sikre, at direktivet gennemføres korrekt.

Fru Auconie, fru Handzlik, fru Sehnalová, fru Gebhardt og hr. Harbour understregede betydningen af flersprogede kvikskranker. Vi deler den holdning, at det er vigtigt med flersprogede tjenester, der endvidere har en høj grad af interoperabilitet og er elektroniske og tilgængelige via det fantastiske redskab internettet – fru Comi og fru Roithová nævnte det, og det samme gjorde fru Herczog netop nu, da hun talte om kvikskrankerne.

Jeg vil også gerne påpege over for fru Handzlik, at Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne for at udveksle bedste praksis vedrørende spørgsmål som informationssystemet for det indre marked (IMI) og problemløsningsnettet for det indre marked (SOLVIT). En gruppe eksperter har til opgave at fremme denne udveksling af bedste praksis; vi har indledt en undersøgelse af, hvordan det går, og inden udgangen af 2011 vil vi afholde en konference om den praktiske drift af kvikskrankerne i samme ånd som det forum om det indre marked, som jeg gerne vil afholde – det var et forslag fra fru von Thun und Hohenstein og hr. Harbour. Det vil blive et årligt forum om det indre marked, som gør det muligt for os at anvende en mere menneskelig, mere praktisk og mere borgerbaseret tilgang, som er tættere på markedet, med deltagelse af virksomheder og faglige organisationer eller fagforeninger.

Hr. Løkkegaard og fru Gáll-Pelcz, som mindede os om det ungarske formandskabs forpligtelse, nævnte den gensidige evalueringsproces. Det er endnu en ny metode, som, hvis vi kan gøre den til en succes, forhåbentlig kan være nyttig i forbindelse med andre europæiske tekster. Jeg er meget opmærksom på denne konstruktive gensidige evaluering, som er et moderne redskab, der består af en evaluering fra sag til sag, inden den anvendes på andre lovgivningsmæssige instrumenter.

Hr. Harbour nævnte de analyser af ydeevnen, som vi har indledt. Hvorfor har vi indledt disse analyser af de enkelte tjenesters ydeevne for at se de positive eller negative interaktioner mellem visse europæiske tekster? Fordi vi har indset, at vi for at gennemføre servicedirektivet korrekt er nødt til at tage hensyn til andre tekster, og jeg vil gerne nævne eksemplet med en arkitekt med base i Belgien, som arbejder med kunder i Nederlandene, og som afhængigt af omstændighederne kan være genstand for servicedirektivet, direktivet om faglige kvalifikationer, direktivet om e-handel, forbrugerbeskyttelsesdirektiverne og andre instrumenter. Derfor skal vi sikre – og det er, hvad vi vil gøre med analyserne af ydeevnen – at disse forskellige europæiske tekster hænger godt sammen.

Jeg vil gerne slutte af med at rejse et meget politisk spørgsmål, som også er vigtigt for mig, og som fru Gebhardt var den første til at rejse, nemlig at direktivet skal anvendes til de tilsigtede formål; det skal ikke anvendes til andre formål. Jeg vil derfor være lige så opmærksom som medlemmerne, når det gælder visse medlemsstaters fristelse til at bruge direktivet til andre formål end de tilsigtede, særlig til spørgsmål vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Fru Auconie rejste dette spørgsmål, og det samme gjorde fru Svensson og fru Bizzotto netop nu.

Jeg vil også gerne minde hr. Canfin, som stillede mig et spørgsmål, om, at Kommissionen lever op til sine forpligtelser ved at arbejde på en tekst, som skal præcisere en meddelelse om offentlige tjenester, om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Min kollega, hr. Almunia, kommissæren med ansvar for konkurrence, arbejder for sin del på at opdatere Monti-Kroes-pakken. Derfor vil medlemmerne have to kommunikationsredskaber, som bør klarlægge sagerne og forhindre tvetydigheder og undertiden kontroverser eller misforståelser.

Meddelelsen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse eller offentlige tjenester vil blive udarbejdet i løbet af i år. Jeg vil også gerne sige til fru Geier, at servicedirektivet ikke bør påvirke arbejdstagernes rettigheder, fordi direktivet ikke omhandler dette spørgsmål. Det omhandler ikke spørgsmålet om arbejdstagerrettigheder eller spørgsmålet om udstationering af arbejdstagere.

Endelig vil jeg gerne sige til hr. Le Hyaric, hvis kritik jeg lyttede opmærksomt til netop nu, at transport ikke henhører under servicedirektivet, ej heller sundhedsydelser. Direktivet fastlægger ikke, at offentlige tjenester skal privatiseres i nogen som helst form; jeg vil være meget opmærksom herpå og på andre spørgsmål i den meddelelse, som vi udarbejder om tjenesteydelser af almen interesse.

Med andre ord ved jeg, at direktivet har givet anledning til debat. Jeg vil gerne minde medlemmerne om, at det er blevet forbedret væsentligt, at det nu er rimelig klart, og at vi kan bruge det til at skabe de job og den vækst, som borgerne venter på. Jeg ønsker, at vi skal være krævende – og medlemmerne har ret i at være det – men jeg vil også gerne have, at vi er objektive, når det gælder dette direktiv, og at vi opbygger det indre marked for tjenesteydelser i fællesskab i en ånd af partnerskab og med partnerskabsmetoder. Under alle omstændigheder er det, hvad jeg er fast besluttet på at gøre – og det, jeg lovede medlemmerne at gøre – i de kommende fire år med henblik på at gøre det muligt at udnytte direktivets fulde potentiale.

  Evelyne Gebhardt, ordfører. – (DE) Hr. formand! Denne drøftelse er meget interessant og oplysende. Jeg vil dog fremsætte en enkelt bemærkning, og det er, at der er folk, der stadig har det gamle Bolkestein-forslag i hovedet, som rent faktisk fastlagde liberalisering og deregulering, til trods for at det ligger i fortiden, og at servicedirektivet i dets nuværende form gør det muligt for borgerne at bruge deres kvalifikationer til at tilbyde tjenesteydelser i hele EU. Det er det, direktivet handler om, og det er vigtigt at blive ved med at påpege det. Det vil jeg gerne understrege igen, og vi har også klart givet udtryk for denne ændring.

Derudover vil jeg gerne minde alle om, at vi helt sikkert har en social klausul i servicedirektivet. Det skyldes, at vi i artikel 1 har indført en klausul, i henhold til hvilken direktivet ikke berører medlemsstaternes arbejdsretlige regler og sociallovgivning. Hvis noget lignende skulle ske i en medlemsstat – det nævnte jeg også i starten – ville det være en ukorrekt gennemførelse af servicedirektivet. Hvis medlemmerne ønsker at tale om Rüffert-sagen og andre sager, har det ikke relevans i forbindelse med servicedirektivet. Disse sager vedrører direktivet om udstationering af arbejdstagere og dets gennemførelse samt direktiverne om offentlige indkøbskontrakter. Medlemmerne bedes afholde sig fra at sammenligne æbler og appelsiner. Om end æbler og appelsiner begge smager godt, er det den helt forkerte politiske tilgang. Vi skal derfor nøje overvåge, hvad der sker.

Jeg gentager min opfordring til at sikre, at servicedirektivet gennemføres korrekt i medlemsstaterne og ikke bruges til at fratage rettigheder eller deregulere – det er ikke formålet med servicedirektivet.

Det står naturligvis stadig helt klart for os, at vi i EU under alle omstændigheder har brug for juridiske rammer til beskyttelse af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Jeg er spændt på at se, hvad Kommissionen vil udarbejde til os i denne henseende.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 15. februar kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Raffaele Baldassarre (PPE), skriftlig. – (IT) Markedet for tjenesteydelser udgør to tredjedele af bruttonationalproduktet og to tredjedele af jobbene i EU, men stadig kun en femtedel af den samlede indbyrdes EU-handel. Jeg kan dog kun være enig i de prioriteter, der oplistes af ordføreren, særlig vedrørende etableringen af kvikskrankerne og styrkelsen af det administrative samarbejde. Som situationen er, findes den første generation af kvikskranker i 22 medlemsstater. Det ville være en trøst, hvis ikke det var, fordi det stadig kun i 14 af dem er muligt at klare processen online. Tværtimod er det afgørende, at kvikskrankerne bliver en integreret del af den øgede e-forvaltning i EU, således at der tilbydes forskellige sprog. Endelig er det afgørende at styrke det administrative samarbejde, således at hele dette kommunikationsbaserede system kan fungere effektivt. Informationssystemet for det indre marked (IMI) er allerede blevet et helt afgørende redskab. Det støtter det arbejde, som forvaltningerne gør, og gør det muligt at koordinere forskellige administrative metoder og supplere mangelfulde oplysninger. Til trods for dette vil det i fremtiden være nødvendigt med overvågning for at sikre, at systemet ikke blot anvendes, men også og frem for alt anvendes korrekt.