Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. februar 2011 - Strasbourg

5. Retsstatsprincippet i Rusland (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelsen fra Kommissionens næstformand og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om retsstatsprincippet i Rusland.

Jeg vil gerne bede fru Győri om at tage orden på vegne af Kommissionens næstformand og Unionens højtstående repræsentant.

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (EN) Hr. formand! Efter anmodning fra Baroness Ashton taler det ungarske formandskab for Rådet på vegne af Unionens højtstående repræsentant og Kommissionens næstformand under denne forhandling. Som De måske ved, er Baroness Ashton på rejse i Nordafrika og Mellemøsten i denne uge.

Jeg vil gerne takke Dem, fordi De har rejst spørgsmålet om menneskerettighedssituationen og retsstatsprincippet i Rusland. På trods af en række meget positive signaler fra præsident Medvedev sidste år er menneskerettighedssituationen i Rusland, og navnlig i det nordlige Kaukasus, fortsat meget bekymrende Vi er meget bekymret over volden, chikanen og truslerne mod aktivister, advokater og uafhængige journalister.

Der er et uacceptabelt stort antal sager, der underbygger denne udtalelse. De brutale angreb på de russiske journalister Oleg Kashin og Anatoly Adamchuk og på miljøaktivisten Konstantin Fetisov er nogle at de seneste påmindelser om det klima præget af usikkerhed og trusler, som journalister, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere i Rusland arbejder i dagligt.

På trods af forsikringer på højeste plan retsforfølges og dømmes gerningsmændene sjældent. Det er fortsat en vigtig test på det russiske retssystems uafhængighed og effektivitet, at gerningsmændene drages til ansvar for vold og trusler mod menneskerettighedsforkæmpere – jeg vil blot nævne drabene på Natalia Estemirova, Anna Politkovskaya, Anastasia Barburova og Stanislav Markelov blandt mange andre sager. Så længe forbrydelserne ikke opklares, vil der fortsat herske straffrihed.

Der er imidlertid også positive tegn. Jeg vil i denne forbindelse gerne nævne Moskvas byråds afgørelse om at godkende fredelige og lovlige demonstrationer – der var forbudt indtil sidste år – såsom demonstrationerne til støtte for artikel 31 eller demonstrationerne på pressens dag. Vi glædede os over denne afgørelse. Vi modtager samtidig fortsat rapporter om vilkårlige arrestationer af fredelige demonstranter, herunder oppositionsledere, under disse godkendte demonstrationer og andre demonstrationer landet over. Det bekymrer os dybt.

Ytringsfrihed og forenings- og forsamlingsfrihed er forudsætninger for udviklingen af moderne samfund. Alle disse frihedsrettigheder er forankret i Den Russiske Føderations forfatning. De indgår også i de forpligtelser, som Rusland har indgået som medlem af De Forenede Nationer, OSCE og Europarådet. EU opfordrer på det kraftigste Rusland til at leve op til landets forpligtelser og sikre borgerne disse rettigheder.

Præsident Medvedev har anmodet det præsidentielle menneskerettighedsråd om at undersøge Khodorkovsky-, Lebedev- og Magnitsky-sagerne. Vi glæder os meget over denne afgørelse. EU har ikke lagt skjul på sine alvorlige bekymringer over håndteringen af disse sager.

Præsident Medvedev har ofte givet udtryk for sin modstand mod det, han kalder den retlige nihilisme, der hersker i Rusland. EU er parat til at støtte Ruslands bestræbelser på at gøre op med denne, i første omgang gennem en reform af retssystemet. Vi er overbevist om, at grundfæstet respekt for retsstatsprincippet og en ensartet og retfærdig anvendelse er en forudsætning for en reel modernisering, og vi har derfor sat fokus på retsstatsprincippet i vores partnerskab for modernisering.

Der er i denne forbindelse allerede blevet planlagt konkrete tiltag – f.eks. indførelsen af et appelsystem i sager ved civil- og straffedomstolene i Rusland – i tæt samarbejde med præsidentens administration og Europarådet. Vi er parate til at samarbejde med Rusland på dette område såvel som om nye projekter vedrørende bekæmpelse af korruption og Haagerkonventionerne.

Situationen i det nordlige Kaukasus er særlig bekymrende, og det er tvingende nødvendigt at gribe ind. Vi glæder os over den nye strategi til fremme af økonomisk og social udvikling og vicepremierminister Khloponins bestræbelser, men der skal gøres langt mere for at sikre en langsigtet løsning på de barbariske terrorhandlinger imod civile. Det forhold, at sikkerhedsstyrkerne i Tjetjenien fortsat har immunitet og straffefrihed, skaber mere lidelse og terror i regionen, og vi er alle meget optaget af dette spørgsmål.

Vi vil gerne hylde alle dem, der har mistet livet, og dem, der er blevet udsat for angreb på grund af deres profession eller overbevisning, såvel som de modige, der ikke lader sig skræmme til at droppe deres borgerengagement i denne usikre situation.

Nærværende betænkning er generelt ikke særlig positiv. Der er imidlertid positive tegn på menneskerettighedsområdet i Rusland. De opvejes ofte af tilbageskridt, og de har generelt ikke været tilstrækkelige til at sikre virkelige forbedringer, men vi må ikke tabe modet.

Menneskerettighedsdomstolens meget omfattende retspraksis er et vigtigt incitament for udviklingen af den russiske lovgivning på menneskerettighedsområdet. Vi har indledt en seriøs dialog med Rusland om menneskerettighederne. Rusland accepterer dette og bruger den naturligvis også til at kritisere det, som Rusland opfatter som svagheder i EU. Vi vil fortsætte denne dialog. Der er ikke noget alternativ.

  György Schöpflin, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Folk, der kender Rusland, ved, at retssystemet i Rusland ikke opfylder de almindelige kriterier for retsstatsprincippet.

Det indvirker på Ruslands forbindelser med resten af verden og ligeledes på forholdet til landets egne borgere. EU skal således i sine forbindelser med Rusland tage højde for en række ikkeretlige faktorer, navnlig politisk indblanding, korruption og undertiden vold.

Forholdet mellem Rusland og Vesten er derfor præget af usikkerhed for ikke at nævne den fuldstændige mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed. For så vidt angår Ruslands egne borgere, udsættes de for vilkårlighed og vold i en grad, der ikke er forenelig med EU's engagement i universelle menneskerettigheder.

Forsøg på at forandre Rusland har slået fejl, og EU har derfor ingen anden mulighed end at acceptere det mærkværdige forhold med lovlighed i EU og ulovlighed i Rusland.

  Adrian Severin, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Modellen for magtdeling mellem staten og borgerne er bestemmende for indholdet af politiske afgørelser, og retsvæsenets ærlighed, professionalisme og uafhængighed er en garanti for beslutningsprocessens påregnelighed og en korrekt gennemførelse af afgørelser.

EU og Rusland kan kun samarbejde, hvis deres magtfordelingsmodeller, beslutningsmekanismer og retssystemer er forenelige. Opnåelsen af denne forenelighed er en øvelse i partnerskab og samarbejde, i konsensus, tillid og opbygning af kompatibilitet, ikke i forsvar, moralpræken og pegen fingre.

Rusland er et fuldgyldigt medlem af Europarådet og har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er således Europarådet, der har kompetence til at undersøge demokratiets og retsstatsprincippets tilstand i Rusland. EU bør derfor forvente, at Europarådet i samarbejde med Rusland sikrer et fælles område med frihed, demokratisk sikkerhed og retfærdighed.

Da EU selv er på vej til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, bør den udnytte sin fremtidige status som part i denne konvention til at fremskynde konvergensen og kompatibiliteten med Rusland med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet.

Førhen, da Europa-Parlamentet ikke have meget mere magt end en militant ngo, var dets eneste redskaber retorisk "naming and shaming". I dag er vi som følge af Lissabontraktaten en magtfuld politisk institution. Vi er i denne forbindelse nødt til at udvise større ansvarlighed, være mere pragmatiske og udvise større tilbageholdenhed. Vi bør ikke lade os styre af vores følelser. Vi må heller ikke give køb på vores værdier. Vi kan ikke både være anklager og dommer. Vi må ikke handle alene på grundlag af påstande, rygter eller udtalelser fra forskellige lobbygrupper. Vores troværdighed, der bygger på en retfærdig og moden tilgang, samt vores fasthed og åbenhed er vores bedste våben i vores dialog med Rusland på et tidspunkt, hvor vores borgere har anmodet os om at udvikle et strategisk partnerskab i samarbejde med Rusland, ikke at genstarte den kolde krig.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Rusland er efter vores opfattelse en vigtig EU-partner. Vi forventer derfor, at Rusland overholder sine internationale forpligtelser og respekterer de russiske borgeres forfatningsrettigheder.

Det er en kendsgerning, at krænkelser af menneskerettighederne, de civile frihedsrettigheder og retsstatsprincippet er blevet et almindeligt fænomen i Rusland. Alene sidste år udvandrede 300 000 borgere fra Rusland som følge af ulovlighed og omfattende korruption. Det er vanskeligt at forestille sig, at der vil blive foretaget udenlandske og indenlandske erhvervsinvesteringer i et sådant klima.

De russiske myndigheders opretholdelse af lov og orden er tydeligvis forfatningsstridig. Situationen i det nordlige Kaukasus er et af de grimmeste eksempler herpå. Den russiske forfatning omfatter bestemmelser om et flerpartisystem, men det er de facto blevet et etpartisystem med et marginaliseret parlament.

Jeg vil gerne spørge Rådets repræsentant, hvilke sanktioner, der vil blive truffet over for de russiske embedsmænd, der er direkte ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne og fordrejningen af retsstatsprincippet.

EU skal føre en konsekvent politik over for tredjelande. Det vil bringe EU i miskredit, hvis vi vendte det blinde øje til en række alvorlige strafbare handlinger i visse lande, samtidig med at vi indfører sanktioner over for andre lande på grundlag af de samme strafbare handlinger. Vi kan ikke opretholde normale forbindelser, medmindre der sker konkrete forbedringer i Rusland. Vi er nødt til at se sandheden i øjnene.

  Werner Schulz, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! På trods af Den Russiske Føderations fremragende forfatning er landet stadig ikke en retsstat, da der er et enormt skel mellem forfatningsloven og den forfatningsmæssige virkelighed. De grundlæggende forudsætninger for en velfungerende retsstat – et uafhængigt retsvæsen og en fri presse – er desværre ikke til stede. Som en sarkastisk kommentator sagde: "Den bedste russiske domstol ligger i Strasbourg". Det er en kendsgerning, at omkring en tredjedel af de sager, der indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kommer fra Rusland. Russiske borgere har ikke tillid til deres egne domstole, der kun sjældent træffer retsafgørelser. Det fremgår også klart af det faldende antal appelsager.

Landet ledes af to advokater, præsident Medvedev og premierminister Putin, der gentagne gange har givet udtryk for deres hensigt om at bekæmpe retlig nihilisme. Deres ord, som normalt efterfølges af helt modsatrettede handlinger, har imidlertid vist sig blot at være retlig kynisme. Ingen af domstolene i Rusland tør træffe afgørelser uden at rådføre sig med højere myndigheder. Som følge af dette retssystem baseret på telefonsamtaler er dommerne ikke længere uafhængige, og de er mere optaget af deres egen sikkerhed og fremgang end af retfærdighed. Khodorkovsky-sagen viser helt tydeligt dette. En ansat i retsvæsenet udtalte for nylig, at dommer Danilkins afgørelse blev dikteret ovenfra. Den anden domfældelse af Khodorkovsky og Lebedev er et tegn på, at retsstatsprincippet i Rusland fortsat anvendes som under gulagtiden. Som under sovjettiden træffer de politiske ledere afgørelsen på forhånd.

Kontrolleret demokrati ledsages af kontrolleret retfærdighed. Selv om det russiske retssystem er det konkrete udtryk for den strenge stat, fejler det fuldstændigt, når det handler om at opklare, foretage retsforfølgning og træffe afgørelser i sager om politisk motiverede forbrydelser. Angrebene og mordene på journalister har skabt et klima af frygt og undertrykkelse.

Forholdene i russiske fængsler er også frygtelige. Et eksempel på dette er Sergei Magnitsky-sagen, en advokat, der afdækkede en korruptionssag og efterfølgende blev vilkårligt fængslet uden sigtelse. Han led en frygtelig død i fængslet, da han ikke fik lægebehandling.

En aftale om modernisering mellem EU og Rusland vil kun blive en succes, hvis den er baseret på en aftale om modernisering mellem det russiske lederskab og landets befolkning. Det skal i denne forbindelse sikres, at borgernes forfatningssikrede rettigheder langt om længe respekteres, og at de forpligtelser, der er indgået med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet overholdes.

Rusland skal gennemføre overgangen fra et kontrolleret demokrati til et demokrati under udvikling. Grundlæggende forudsætninger herfor er frie og retfærdige valg til Dumaen og præsidentembedet, en nemmere procedure for registrering af politiske partier, der opfylder europæiske standarder, og en retfærdig valgkamp, der giver alle kandidaterne de samme muligheder og adgang til offentlige medier.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Rusland er en vigtig partner for EU på mange områder, men vi kan ikke foregive, at Rusland er et reelt demokrati baseret på retsstatsprincippet. Uopklarede mord på journalister og menneskerettighedsforkæmpere og politisk motiverede skueprocesser med føjelige dommere siger efter min opfattelse det hele. Hvorfor tolereres Rusland så som medlem af Europarådet? Dette er et meget godt spørgsmål.

Kreml værdsætter uden tvivl denne internationale legitimering af en regering, som i amerikanske diplomatiske telegrammer, der for nylig blev lækket af WikiLeaks, beskrives som en ren mafiastat.

Omvendt får Europarådet et dårligt ry på grund af rådets fortsatte føjelighed over for Ruslands autoritære regering. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har et stort efterslæb af sager alene fra Rusland på 27 000 sager, og på trods heraf kan en russisk dommer ved domstolen beordre den britiske regering til at give britiske fanger stemmeret. Det afslører ikke blot det absurde i Ruslands medlemskab af Europarådet, men viser også, hvorfor Europarådet efter min opfattelse i stigende grad ignoreres internationalt. Som følge heraf mener mange briter, herunder politikere, nu, at det er på tide, at Det Forenede Kongerige genovervejer sit medlemskab af denne organisation og dens meget formynderiske domstol.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Parlamentet tror, at det kan belære Rusland om menneskerettigheder. Parlamentet burde hellere bringe orden i eget hus, i EU. Hr. Tannock nævnte f.eks. Julian Assange, systemkritisk journalist og grundlægger af webstedet WikiLeaks, hvis handlinger jeg ikke desto mindre ikke bifalder. Han er blevet tilbageholdt i flere uger i Det Forenede Kongerige på grund af en fuldstændig urimelig og latterlig udleveringsbegæring fra Sverige, og det er helt åbenlyst, at dette kunne være et skridt hen imod udlevering til USA.

Julian Assange er blevet anklaget for voldtægt af to unge kvinder, hvoraf den ene rent faktisk indgav anmeldelsen med den begrundelse, at kondomet gik i stykker under samlejet. Den anden anklagede ham for at overraske hende, mens hun sov efter et tidligere samleje. Hvem forsøger de at narre? Det er tydeligt, at hvis disse to unge kvinder ikke ønskede at blive "voldtaget" af Julian Assange, skulle de ikke have lagt sig nøgne i hans seng! De er ikke blevet krænket, men beæret. Dette eksempel viser, i hvilken grad ekstrem frihed...

(Formanden afbrød taleren, men taleren fortsatte uden mikrofon)

  Formanden. - Dette er en diskussion om Rusland. Punktet på dagsordenen er situationen i Rusland. Vi kan desværre ikke ændre emne midt under diskussionen.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Hr. formand! Baggrunden for forhandlingen i dag er, at russiske ledere, herunder navnlig præsident Medvedev, selv meget ofte har understreget retsstatsprincippets betydning for moderniseringen af Rusland.

Samtidig ser vi imidlertid mange konkrete eksempler på ting, der er til hinder for denne modernisering, f.eks. korruptionen, der ifølge rapporter fortsat er stigende på trods af indførelsen af en god ny korruptionslov, Yukos-sagen eller de gentagne arrestationer af oppositionspolitikere og menneskerettighedsaktivister, der er blevet tildelt Sakharovprisen.

Den modernisering, der er blevet bebudet i Rusland, er rent faktisk endnu ikke blevet til virkelighed. Da det er meningen, at vi skal samarbejde med Rusland om partnerskabet for modernisering og føre forhandlinger om en aftale mellem EU og Rusland, er det efter min opfattelse utroligt, at de eneste fem sætninger i statusrapporten om partnerskabet for modernisering vedrører modernisering af retsstatsprincippet. Jeg mener også, at vi er nødt til at opbygge større ekspertise i Rusland.

Jeg mener, at vi bør stille krav om fremme af retsstatsprincippet, og det vil vi også gøre i fællesskab i den betænkning, som Parlamentet skal udarbejde om Rusland.

  Knut Fleckenstein (S&D). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg beklager, at denne forhandling blev opført på dagsordenen med et så kort varsel, at den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ikke kunne deltage. I de seneste måneder har Baroness Ashton i samarbejde med Rådet arbejdet på at styrke den interne samordning i EU af samarbejdet med vores strategiske partnere, herunder Rusland. I lyset af hendes bestræbelser på at sikre en samordnet holdning mener jeg, at det ville have været fornuftigt at inddrage hende i denne forhandling.

Ingen af EU's øvrige strategiske partnere er så tæt på os som Rusland, hverken i geografisk eller historisk henseende. Derfor er vi meget interesseret i den interne politiske udvikling i Rusland. Jeg vil i denne forbindelse gerne specifikt fremhæve det arbejdsprogram, som koordinatorerne af partnerskabet for modernisering fra Rusland og EU har udarbejdet i fællesskab. Dette fælles arbejdsprogram for modernisering omfatter vigtige foranstaltninger, der vil sikre aktiv støtte til udviklingen af retsstatsprincippet i Rusland. Det er den rigtige måde at sikre, at navnlig borgerne reelt drager fordel af vores partnerskab. Initiativet til modernisering af Rusland, der blev lanceret af den russiske præsident, giver landets internationale partnere lejlighed til at indlede et frugtbart samarbejde med Rusland. Vi må benytte os af denne lejlighed.

Som mine kolleger allerede har sagt, skal moderniseringsprocessen ikke udelukkende baseres på teknologisk udvikling, hvis den skal være bæredygtig. En moderne russisk økonomi skal baseres på troværdige retsstatsprincipper. Borgerne og erhvervslivet vil kun have modet til at skabe innovation og foretage investeringer, hvis de kan få sikkerhed for, at retsstatsprincippet overoverholdes. Lad os tage den hånd, som Rusland har rakt frem, og understøtte moderniseringen i Rusland.

  Jacek Protasiewicz (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg er enig med mange af mine kolleger, som allerede har haft ordet, i, at Rusland naturligvis er en strategisk partner for EU i geopolitisk henseende, når det handler om international sikkerhed, og på det økonomiske område. Det er heller ikke overraskende, at vi er meget interesseret i situationen i vores vigtigste naboland. Det viser sig nu, at der er nogle nye meget alarmerende tendenser i landet. Jeg vil gerne henvise fra en social forskningsundersøgelse, der blev gennemført for nylig, hvoraf det fremgår, at blot 3 % af russere mener, at de har indflydelse på det politiske liv i deres land, 61 % mener, at de ikke kan forsvare deres rettigheder effektivt, og 82 % mener, at statens repræsentanter ikke overholder vedtagne og gældende love i Rusland. Det er en sørgelig situation i et land, hvis udvikling er meget vigtig for os, men forbindelserne mellem EU og Rusland bør ikke under nogen omstændigheder blot være begrænset til økonomisk udvikling og økonomisk modernisering. Menneskerettigheder og retsstatsprincippet er også vigtige aspekter, som vi bør have fokus på som i andre nabolande som f.eks. Belarus.

  Michael Gahler (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fastholder spørgsmålet om retsstatsprincippet på dagsordenen i alle vores drøftelser med Rusland ud over vores brede samarbejde på erhvervsområdet i lyset af de globale udfordringer, hvilket allerede er blevet understreget.

I de seneste uger har vi ved mange lejligheder drøftet stabiliteten i Middelhavsområdet, og vi har fastlagt, at begrebet stabilitet ikke er foreneligt med autoritære strukturer. Det betyder samtidig, at Ruslands stabilitet ikke kan være baseret på politisk indflydelse på domstolene eller forfølgelse af journalister og andre, der forsvarer menneskerettighederne. Jeg mener derfor, at det altid er relevant at drøfte dette spørgsmål.

Jeg håber, at vi kan gøre det klart over for Rusland i forbindelse med det praktiske samarbejde, som vil blive indledt i den nærmeste fremtid, at landet risikerer at sætte sin egen fremtid over styr, hvis det ikke indfører retsstatsprincippet.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Fru formand! Snesevis af uafhængige journalister og civile aktivister er blevet myrdet i Rusland – f.eks. Politkovskaja, Estemirova og Magnitskij – men ikke en eneste forbrydelse er blevet opklaret, og ikke en eneste morder er kommet for retten. Med dets manglende vilje til at skabe retfærdige og gennemsigtige forhold kan Kreml-styret betragtes som medskyldig i disse forbrydelser.

I går brød den unge dommerassistent Natalja Vasiljeva igennem den falskhed, som omgærder Khodorkovskij-retssagen, ved at udtale, at dommen ikke var dommernes afgørelse, men var blevet dikteret oppefra.

Et visumforbud gældende for de embedsmænd, der er ansvarlige for Magnitskij og andre sager, er en konkret foranstaltning, der vil vise, at EU mener det alvorligt, hvad angår forbedring af retsstaten og gennemsigtigheden i Rusland. At de russiske myndigheder er blevet så nervøse omkring selve tanken om et visumforbud, viser det store positive potentiale, EU rent faktisk har, for at ændre situationen.

  Graham Watson (ALDE). – (EN) Fru formand! Mange af os i Parlamentet betragter Rusland som et medlem af den store familie af europæiske nationer og havde efter Berlinmurens fald håbet at se Rusland komme tættere på EU. Desværre er dette ikke sket. Den nuværende russiske ledelse har valgt sin egen vej, og det er en vej, som vækker stor bekymring hos os, der ønsker frihed, demokrati og retsstatstilstande for den russiske befolkning.

Kommissæren her i dag har mere erfaring med Rusland end de fleste af os, og han vil uden tvivl drage sine egne erfaringer dér, men jeg håber, Kommissionen vil lægge pres på den højtstående repræsentant for at få vedtaget en ny politik over for lande, hvis ledere konstant lader hånt om de værdier, som vi skatter højt. Lad os tale med dem og indgå et handelssamarbejde med dem, sådan som vi er nødt til. Lad os bestræbe os på at drøfte menneskerettigheder med dem, som vi bør, men lad os ikke tillade deres ledere at hvidvaske deres penge gennem Europas banksystemer, at uddanne deres børn på vores skoler og universiteter og holde ferie på vores feriesteder. Hvis vi lod dette gælde på samme måde for alle autoritære ledere i verden, ville vi efterhånden bevæge os hen imod det, man kan kalde en etisk udenrigspolitik.

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg kan tilslutte mig de medlemmer, som mener, at vi skal finde frem til nogle kloge foranstaltninger over for autoritære styrer, der krænker menneskerettighederne.

Jeg vil gerne spørge Rådets og Kommissionens repræsentanter, om de er indstillet på at træffe foranstaltninger mod dem, der krænker menneskerettighederne, sådan som det er beskrevet i Parlamentets beslutning af 16. december 2010, hvori vi opfordrede til fastfrysning af aktiver og til visumforbud gældende for de 60 tjenestemænd, der er involveret i Magnitskij-sagen, som desværre endte med hovedpersonens død i russisk fængsel.

Kunne man forestille sig en eller to modige udenrigsministre – eller fru Ashtons repræsentanter – som ville tage et sådant initiativ, og hvis det er sandt, at dommer Viktor Danilkin afsagde dommen mod Khodorkovskij og Lebedev efter direkte ordre fra Moskva byret, ville en dommer som ham så stå på deres liste?

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Rusland er en af EU's vigtigste og mest stabile partnere. Det er et land uden nogen særlig lang tradition for demokrati, og man kan sige, at Rusland stadig er ved at vænne sig til demokratisk styre. Vi må heller ikke glemme, at det er et land, som stadig kæmper med en nådesløs islamisk terrorisme, hvorfor sikkerhedstjenesten har en mere fremtrædende position i samfundet end her. Ud fra dette synspunkt må vi være både principfaste og forstående i vores bedømmelse af de hyppige afvigelser fra vores normale standard for en stats demokratiske funktion. Det er godt at føre fornuftige drøftelser med vores russiske venner om alle de spørgsmål, som bekymrer os, vedrørende den måde, de russiske myndigheder styrer landet på. Denne dialog skal dog have forretningskarakter, foregå i en partnerskabsånd og være motiveret af en indsats for at forbedre det demokratiske systems funktion i Rusland, og ikke foregå som en belæring fra en selvforanstaltet vogter af det globale demokrati. Lad os forhandle med Rusland som med en ven på en korrekt, åben og anstændig måde. Når det kommer til stykket, har vi en fælles interesse i at sikre freden, harmonien og velfærden i Europa.

  Indrek Tarand (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg mener, at Werner Schulz har udarbejdet et beslutningsforslag baseret på underbyggede argumenter, hvor han drager de rette konklusioner. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg forstod, hvad hr. Fleckenstein mente. Selv om forretningsordenen ikke længere giver mig mulighed for at stille et spørgsmål, vil jeg alligevel gerne spørge ham. Foreslog han, at vi ikke skulle støtte dette beslutningsforslag, eller gav han udtryk for det modsatte, altså en helhjertet socialdemokratisk støtte til en vedtagelse her og nu?

  Knut Fleckenstein (S&D). – (EN) Fru formand! Undskyld, jeg lyttede ikke efter.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8

  Indrek Tarand (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg var ikke sikker på, om hr. Fleckenstein foreslog, at vi støtter beslutningsforslaget fra Werner Schulz m.fl., eller om han opfordrede os til ikke at vedtage det i denne mødeperiode?

  Knut Fleckenstein (S&D). – (EN) Fru formand! Ja, jeg vil stemme for beslutningsforslaget.

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke alle medlemmerne for de relevante spørgsmål, de har rejst under forhandlingen.

Jeg deler i høj grad de bekymringer, som mange medlemmer har givet udtryk for. Jeg tror, at EU som helhed er nødt til at fortsætte med at tage disse bekymringer op på alle niveauer sammen med vores russiske samtalepartnere. Vi bør ikke holde os tilbage fra at tale ligeud, når der er reelle, konkrete spørgsmål, vi gerne vil tage op. Hvis vi skal handle som strategiske samarbejdspartnere – og jeg mener, at vi er Ruslands strategiske samarbejdspartnere – må vi også være forberedte på at håndtere vanskelige spørgsmål.

Der er to ting, som især har glædet mig under denne forhandling. For det første, at ingen har sat spørgsmålstegn ved, at Rusland er en vigtig strategisk samarbejdspartner for EU. For det andet har der været en bred enighed i Parlamentet om, at moderniseringen og etableringen af et færdigudviklet demokrati og retsstatssamfund i Rusland ikke er fuldført endnu, og der er mange problemer med demokratiets funktion i landet.

Jeg vil i hvert fald tage alle de spørgsmål, som er blevet rejst, op med den højtstående repræsentant, så vi kan følge op på dem med de forskellige midler, vi råder over. Jeg er sikker på, at den russiske regerings besøg i Bruxelles den 24. februar vil være en fremragende lejlighed til igen at give udtryk for vores bekymringer.

Rusland er et fast punkt på dagsordenen i Rådet (eksterne forbindelser). Som De måske ved, har Det Europæiske Råd siden sidste år afsat et fast møde til drøftelser af spørgsmål med vores strategiske partnere. Første – og seneste – gang, dette skete, var i september 2010, og jeg tror, hr. Van Rompuy vil gøre det samme i år.

Jeg vil nu besvare nogle af de konkrete spørgsmål, medlemmerne har stillet. For det første vil jeg vedrørende fru Hautalas spørgsmål om menneskerettighederne gøre opmærksom på, at den højtstående repræsentant tager Parlamentets beslutning fra december 2010 meget alvorligt. Omstændighederne omkring Sergej Magnitskijs og Vera Trifonovas død i varetægtsfængsel skal undersøges grundigt, og Rådet (eksterne anliggender) vil naturligvis lægge stor vægt på dette. Vi vil fortsat rejse disse og andre bekymringer på alle niveauer, ikke kun i forbindelse med de halvårlige høringer om menneskerettigheder, men også på topmødeplan, hvor vi vil insistere på, at Rusland opfylder sine internationale forpligtelser. Det vil være op til Rådet at træffe beslutninger om eventuelle restriktive foranstaltninger. Sådanne midler bør anvendes klogt på grundlag af klare fakta. Først og fremmest opfordrer vi vedvarende Rusland til at sørge for, at sagen undersøges efter reglerne.

Jeg vil gerne sige til fru Oomen-Ruijten, at menneskerettigheder er et centralt emne i forhandlingerne om den nye aftale, og de vil blive taget op på flere fronter. Vi kan forsikre Dem om, at EU's og Ruslands forpligtelser til at overholde menneskerettighederne, også minoriteters rettigheder, vil få en fremtrædende plads i denne aftale og udgøre et vigtigt element i den fremtidige aftale.

Til sidst vil jeg ganske kort ridse nogle af mine tidligere standpunkter op. Retsstaten og domstolenes uafhængighed skal fortsat være en uadskillelig del af det moderniseringsarbejde, som pågår i Den Russiske Føderation. EU må være parat til at støtte Rusland i dette arbejde. Ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed er grundstenene i alle vestlige demokratier. Rusland bør overholde de retlige forpligtelser, som landet har indgået som medlem af Europarådet, FN og OSCE.

Den nordkaukasiske region er og bliver en kilde til stor bekymring for os. Vi skal opfordre Rusland til at finde en holdbar løsning på dette rodfæstede problem i regionen. Det er vigtigt at huske på, at der på trods af alle vores bekymringer og de mange udfordringer, Rusland står med, også har været positiv udvikling på flere områder. Vi er nødt til at tage præsident Medvedev på ordet og fortsætte en seriøs dialog med Rusland om menneskerettigheder. Hvis der opstår nogle tilfælde, er vi derfor nødt til at være på vagt, ligesom vi er nødt til at følge nøje med i, hvad der sker i Rusland.

Mange tak for Deres værdifulde kommentarer. Den højtstående repræsentant vil blive behørigt underrettet om Deres synspunkter.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00 torsdag den 17. februar 2011.

(Mødet udsat kl. 11.45 og genoptaget kl. 12.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Den internationale presse har behandlet Mikhail Khodorkovskij-sagen meget indgående, og faktisk tyder alt på, at sagen er blevet brugt til at tjene politiske formål. De seneste udtalelser fra dommer Danilkins pressesekretær viser tydeligt, at det russiske retssystem ikke er uafhængigt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at dette ikke er et isoleret tilfælde. Tværtimod beretter de ngo'er, der er aktive i Rusland, jævnligt, at standarderne for en retfærdig rettergang ikke er opfyldt i landet. Desuden anmodede Europarådets Parlamentariske Forsamling i september 2010 myndighederne i Moskva om at vedtage reformer, der kunne garantere retssystemets uafhængighed og standse chikanen af advokater. Endelig er det vigtigt for os at fremhæve den kritiske situation i Nordkaukasus, der er præget af straffrihed, og hvor ofrene endog er bange for at forsvare sig selv af frygt for at bringe sig i endnu større fare. Hvis de russiske myndigheder gerne vil vise sig troværdige med erklæringer om, at de agter at respektere retsstatsprincipperne, må de gøre sig mere umage, end de har gjort hidtil.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Præsident Medvedevs og premierminister Putins styre er ikke foreneligt med retsstatsprincippet. Putin og Medvedev har i over 10 år tolereret, og muligvis beskyttet, en rystende liste over tilfælde af mishandling og forbrydelser, herunder iscenesatte retssager, kontrol af pressen og politiske drab.

Den skræmmende liste over lovløsheden i Rusland er ikke et spørgsmål om privat kriminalitet. Det virkelige problem er statsstøttet lovløshed. Det russiske retssystem, og den russiske stat, har aldrig taget sig af forbrydelser, hvor journalister, menneskeretsforkæmpere og informanter i hæren eller retssystemet har været ofre. Lovløsheden i Rusland blev alt for længe betragtet som et uheld eller et problem uden for statslig kontrol.

EU bør med sin politik holde de russiske myndigheder ansvarlige for deres samarbejde med kriminelle elementer. De seneste begivenheder tyder på, at den anden Khodorkhovskij-retssag blev ført efter ordre fra højtstående politiske figurer. Den russiske stats udenretslige fortid er allerede blevet en tradition. EU bør med sin politik tage højde for denne uacceptable praksis.

Den sædvanlige bløde EU-retorik er ikke hensigtsmæssig. Den bør erstattes af en beslutsom politik, der omfatter troværdige advarsler om, at et fremtidigt samarbejde med Rusland kræver en øjeblikkelig forbedring af Ruslands håndhævelse af loven.

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Da hr. Medvedev tiltrådte, lovede han russerne et "retsstatsdiktatur" og fuldt demokrati. Jeg tror, den russiske præsident er klar over, at hans land kæmper for at opbygge en demokratisk stat styret af retsstatsprincippet og skabe en moderne økonomi, som kan leve op til globale udfordringer. De seneste begivenheder i Rusland, især de utallige angreb på journalister og repræsentanter for uafhængige ngo'er, og dommen i Khodorskovskij-sagen giver anledning til at spørge, om der overhovedet ligger en reel forståelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder til grund for de fine krav. Ruslands iagttagelse af landets internationale forpligtelser kan også anses for kontroversiel i flere henseender. De uløste konflikter i regioner som Nagorno-Karabakh, Transdnestrien og Abkhasien og Sydossetien bør snarest muligt bringes til ophør i henhold til folkeretten og Ruslands forpligtelser. Rusland bør betingelsesløst efterkomme alle bestemmelserne i aftalen fra 2008 mellem Rusland, EU og Georgien. Især bør repræsentanterne fra EU's observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) have garanteret, ubegrænset adgang til de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien med henblik på at sikre fred og stabilitet i disse regioner.

  Indrek Tarand (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Der synes at være en bred anerkendelse af problemet med uafhængige domstole og imiteret demokrati, ytringsfrihed og retsstat. Når det kommer til stykket, bør EU være i stand til at genkende et sådant problem. Alligevel forekommer det samtidig mærkeligt, at der er medlemsstater, som forsøger at tilsidesætte fælles holdninger og endog aftaler som f.eks. EU's fælles holdning 2998/944/FUSP. I øvrigt mener jeg: Frankrig har besluttet at sælge et krigsskib i Mistral-klassen til Rusland. Vi tror, det vil komme til at fortryde den beslutning.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand