Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0173(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0287/2010

Forhandlinger :

PV 15/02/2011 - 3
CRE 15/02/2011 - 3

Afstemninger :

PV 15/02/2011 - 9.11
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0053

Forhandlinger
Tirsdag den 15. februar 2011 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Evelyne Gebhardt (A7-0012/2011)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Fru formand! Servicedirektivet, som trådte i kraft i december, har til formål at åbne markedet for tjenesteudbydere i EU og fjerne alle protektionistiske barrierer, vilkårlige hindringer og diskriminerende regler.

Under alle omstændigheder har Europa-Parlamentet altid fastholdt, at dette direktiv ikke må gøres til påskud for en farlig deregulering og liberalisering af sektoren, så det skader arbejdstagernes rettigheder. Oprindelseslandsprincippet, som blev kritiseret for at bane vej for social dumping, blev forkastet og erstattet af bestemmelseslandsprincippet.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi den, hvad angår medlemsstaternes gennemførelse af det pågældende direktiv, lægger særlig vægt på ubegrundede forsinkelser og forsømmelser samt en række spørgsmål vedrørende dets fortolkning og anvendelse. Jeg vil slutte her, da det er ret svært at tale under disse forhold.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR).(PL) Fru formand! Udviklingen af det europæiske marked for tjenesteydelser spiller en helt central rolle i stimuleringen af økonomisk vækst i EU. Derfor er det meget glædeligt, at Europa-Parlamentet nøje undersøger, hvordan servicedirektivet gennemføres. Yderligere foranstaltninger med henblik på at støtte en hensigtsmæssig udvikling af det europæiske marked for tjenesteydelser er ligeledes vigtige. Vores altoverskyggende mål var at fremme udbuddet af tjenesteydelser i hele Europa. Derfor ser vi med bekymring på, at nogle af medlemsstaterne viser en tendens til at vedtage og anvende love, som på ingen måde kan begrundes i direktivets bestemmelser. På denne måde opstilles kunstige barrierer for tjenesteudbydernes virksomhed.

På nuværende tidspunkt bliver hele 90 % af de nye arbejdspladser skabt i servicesektoren. Derfor mener jeg, at et effektivt fungerende direktiv er en nødvendig betingelse for udviklingen af det indre marked og en central opgave for europæisk økonomi. Jeg glæder mig således over, at vi begynder at se eksempler på målbare resultater af direktivet, f.eks. i form af det store antal anmeldelser af lovændringer, som vi får fra medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Claudio Morganti (EFD).(IT) Fru formand! Jeg stemte med stor overbevisning imod vedtagelsen og anvendelsen af servicedirektivet, også kendt som Bolkestein-direktivet. Formålet med direktivet skulle have været at skabe større konkurrence i Europa ved at bidrage til små og mellemstore virksomheders udvikling.

Men desværre var det egentlige formål tilsyneladende at angribe og få vores små og mellemstore virksomheder ned med nakken. I Italien er der sektorer, som repræsenterer en reel styrke, f.eks. strandkoncessioner, hvor ejerne har investeret alt, hvad de ejer, og ydet store ofre. Nu har de, takket været dette direktiv, tabt det hele.

Dette er ikke det system, vi bør indføre, med et bureaukratisk Europa og store virksomheder og multinationale selskaber, som vil invadere Italien og udkonkurrere vores virksomheder. Det kan vi ikke tillade, og jeg vil stå skulder ved skulder med de små og mellemstore virksomheder og forsvare dem, så vi bevarer vores traditioner og Italiens styrke.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Det nugældende servicedirektiv kræver, at alle EU-lande fjerner bureaukratiske hindringer og gør livet nemmere for iværksættere. Imidlertid kniber det med gennemførelsen af direktivet. De største problemområder er den manglende overholdelse af direktivets anvendelsesområde, forsinkelser med oprettelsen af kvikskranker, mangler i det administrative samarbejde og forskelle i den gensidige evaluering. I den betænkning, jeg har støttet, anses det for meget vigtigt, at der hurtigt oprettes kvikskranker. Her vil man kunne tage sig af alt, hvad der kræves, i forbindelse med grænseoverskridende tjenesteydelser, herunder let forståelige oplysninger om formaliteter og administrative procedurer i et bestemt land. Tjenesteydelser udgør op til 40 % af EU's bruttonationalprodukt. Fjernelsen af unødige hindringer og forsinkelser kan yde et betydeligt bidrag til at øge konkurrenceevnen og skabe nye arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis (S&D).(LT) Fru formand! Jeg mener, at evalueringen af servicedirektivet har givet os en fremragende lejlighed til at undersøge, om dette direktiv rent faktisk fremmer udviklingen i servicesektoren, og om direktivets bestemmelser gennemføres korrekt i medlemsstaterne. For at der kan være enighed i alle faser af direktivets gennemførelse er det vigtigt, at offentlige tjenesteydelser ikke er omfattet af direktivet, men at det sikrer sociale rettigheder og overholder de arbejdsretlige krav.

Det står klart, at Kommissionen og medlemsstaterne skal forbedre deres indsats for at oprette kvikskranker i medlemsstaterne. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til dette for at sikre, at disse skranker giver let tilgængelig information af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Helt tilbage fra starten af EU har der hersket en misforståelse med hensyn til, hvad vi mener med et frit marked for varer og tjenesteydelser.

Da mine vælgere stemte for EF-medlemskab i 1975, opfattede de det fælles marked som en gensidig anerkendelse af produkter. Hvis man kan sælge en flaske mineralvand i Det Forenede Kongerige, bør man have lov til at sælge det samme vand i Frankrig, Tyskland og Italien og omvendt. I praksis opdagede de, at det betyder standardisering – at "mineralvandet skal indeholde følgende mineraler, men må ikke indeholde nogen af disse", og at "mængden ikke må være større end x og mindre end y" osv. Derfor kan man opleve, at et produkt, som slet ikke var beregnet til eksport, kan blive ulovligt i selve oprindelseslandet.

Det er noget, vi har set gang på gang, både med varer og med tjenesteydelser. I stedet for at øge forbrugernes udvalg, begrænser vi det, ofte som følge af én bestemt producent et sted i EU, som tilfældigvis i forvejen opfylder en mængde specifikationer, og som ser EU-lovgivningen som en måde at eksportere sine omkostninger til konkurrenterne på. Det er grunden til, at vores andel af det globale BNP fortsat reduceres, og den måde, hvorpå mit land har bundet sig på hænder og fødder og er endt som en trang og begrænset regional blok.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Fru formand! Jeg kan huske, hvor kontroversielle mange af elementerne var, da servicedirektivet endelig blev godkendt i Parlamentet i det sidste mandat. Personligt, som ordfører for betænkningen om handel og tjenesteydelser, husker jeg også den voldsomme polemik, da jeg talte om nødvendigheden af at liberalisere mange tjenesteydelser – finansielle tjenesteydelser, sundhedsydelser, uddannelsesydelser, vandforsyningsydelser – for at give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre ydelser, i stedet for at holde sig til udtjente gamle statsmonopoler, hvor skatteydernes penge ofte ikke var nok til at finansiere dem.

Her har vi denne definition af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som om de principper, som giver os fantastiske valgmuligheder, når det gælder supermarkeder og andre former for tjenesteydelser, ikke gælder for vand, uddannelse og sundhed. Det er på tide, at vi lægger den 30 år gamle politik bag os, hvor visse ting kun kunne ydes af staten. Konsekvensen var, at de var underfinansieret, og servicen var dårlig. Lad os bevæge os hen imod større liberalisering af tjenesteydelser i hele EU og i hele verden.

 
  
  

ENBetænkning: Antonio Cancian (A7-0020/2011)

 
  
MPphoto
 

  Gesine Meissner (ALDE).(DE) Fru formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor et flertal i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har undladt at stemme om dette direktiv. Det er godt, at vi har truffet en afgørelse, og at handicappedes rettigheder respekteres. Dette gælder dog kun på længere distancer. Mange af de øvrige punkter er ikke værdige til et EU-direktiv. Fordi direktivet f.eks. kun gælder for rejser på over 250 km, er der mange lande, hvor det ikke gælder. Cypern, Malta og Luxembourg har ingen rettigheder, og det samme gælder for andre medlemsstater, som ikke har busruter på over 250 km. Fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser er et af Europas centrale principper. Nu er det de fattigste passagerer, som ikke får beskyttelse, fordi der er medlemsstater, som ikke har en ordning for passagerrettigheder. Derfor har vi undladt at stemme. Der er visse positive aspekter, men også mange negative, og det er grunden til, at vi undlader at stemme.

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Fru formand! Det forordningsforslag, som Kommissionen fremsatte i 2008, har til formål at indføre nye rettigheder på EU-plan til beskyttelse af buspassagerer, som svarer til de rettigheder, der gælder ved andre transportformer, hvorved man sikrer ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomhederne og de forskellige transportformer i de forskellige medlemsstater. Det krævede lange, vanskelige forhandlinger med Rådet, og en samrådsprocedure, før vi nåede frem til den tekst, som vi har stemt om i dag.

Den endelige tekst kan betragtes som et meget tilfredsstillende og afbalanceret kompromis, da det hermed lykkes at sikre passagerrettighederne uden samtidig at pålægge transportvirksomheder tunge byrder – idet vi ikke må glemme, at transportvirksomheder fortrinsvis er små og mellemstore virksomheder.

Resultatet af samrådsproceduren kan med rimelighed anses for en succes for Europa-Parlamentet, eftersom nogle af vores hovedkrav blev indarbejdet vedrørende anvendelsesområdet, grundlæggende passagerrettigheder uanset rutens længde, undtagelser og endelig bestemmelser vedrørende ulykker, aflysninger og forsinkelser med passende former for tilbagebetaling, assistance og erstatning til passagererne.

 
  
MPphoto
 

  Guido Milana (S&D).(IT) Fru formand! En ny sæson af rettigheder står for døren, men disse rettigheder kunne have været mere omfattende. Vi må være klar over, at denne foranstaltning slet ikke tager højde for de mest sårbare gruppers rettigheder, dvs. handicappede, pensionister og bevægelseshæmmede, ved distancer på under 250 km.

Hvis det er korrekt, at der indføres ensartede kvalitetsstandarder, er det lige så korrekt, at det medfører alvorlige begrænsninger af antallet af berørte passagerer, når man udelukker lokal transport. En gennemførelse over de næste fire år vil give branchen mulighed for at forberede sig så godt som muligt, men vi bliver også nødt til at overvåge oprettelsen af håndhævelsesorganerne.

Resultatet af denne proces udgør en sejr for Parlamentet og er et positivt tegn på vores lydhørhed over for borgernes behov. Et kompromis indebærer dog altid moderering – og i dette tilfælde indrømmelser – af Parlamentets formål. Grundlæggende har vi vist, at vi er gode til at fortolke behov i modsætning til Rådet, som har vist, at det kun repræsenterer interesser.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Fru formand! Jeg vil gerne rose hr. Cancian for hans fremragende indsats med færdiggørelsen af denne foranstaltning.

Jeg vil tillade mig at være uenig i hr. Mastellas udtalelse om, at denne foranstaltning udgør en stor sejr for borgerne. Det kan ikke undgå opmærksomheden, at borgerne kun beskyttes, hvis de rejser over 250 km. i bus. Hvor er beskyttelsen af de europæiske borgeres rettigheder, hvis – som fru Meissner allerede har påpeget – hele stater som Cypern, Luxembourg og Malta ikke er omfattet af denne beskyttelse?

Af disse årsager har vores gruppe undladt at stemme. Vi stemte ikke imod betænkningen, fordi nogle rettigheder er beskyttet, f.eks. handicappedes og bevægelseshæmmedes. Derfor undlod vi at stemme. Hvad resten angår, vil vi anmode om, at spørgsmålet tages op igen så snart som muligt, så der kan indføres reel beskyttelse af borgerne.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det er fremragende og vigtigt, at vi bekymrer os om borgernes rettigheder. Når der tales om rettigheder, må vi huske på, at der følger forpligtelser med, og der er således ingen rettigheder uden forpligtelser.

Der er en masse godt og positivt at sige om betænkningen om buspassagerers rettigheder. Vi må også huske på, at europæiske busselskaber er meget forskellige. I Finland er der f.eks. mange små familievirksomheder, og det er spørgsmålet, om vi skal blive ved med at bebyrde disse små virksomheder med udgifter og forpligtelser, da de kæmper for at få deres virksomheder til at give overskud.

Her kan jeg sige, at vi har udvist fleksibilitet på forskellige måder, og at der er taget højde for forskellige passagerers rettigheder. Anerkendelsen af handicappedes behov skaber altid en klar merværdi. Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at handicappede og bevægelseshæmmede bliver bedre i stand til at rejse og i det hele taget komme rundt, og at der tages større hensyn til deres behov. Dette er godt, men som jeg sagde tidligere, er dette spørgsmål en smule inkonsekvent, for når vi taler om rettigheder og forpligtelser, er det også vigtigt at sikre, at omkostningerne ikke bliver for høje for de små virksomheder i bustransportsektoren.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Fru formand! Jeg stemte for denne forordning, selv om jeg slet ikke synes, den er vidtrækkende nok. Men det er en start, og sommetider tager vi kun småbitte skridt her i Parlamentet og i EU. Det er det, vi har gjort i dag.

Det er uheldigt, at der er nogle medlemsstater, som ikke er omfattet af denne forordning, og at den kun gælder ved rejser på over 250 km. Jeg ville bestemt have foretrukket ALDE-Gruppens forslag, hvorefter passagerrettigheder ville gælde for rejser af langt kortere varighed. Det glæder mig dog at se, at nogle af de grundlæggende rettigheder i forordningen gælder for passagerer på kortere distancer. Disse rettigheder gælder især for handicappede eller bevægelseshæmmede. Nogle af disse rettigheder omfatter adgang til transport uden forskelsbehandling og handicaprelateret uddannelse af busselskabernes personale.

Desværre har medlemsstaterne en dispensationsperiode på op til 10 år, og selv om mindre virksomheder har brug for god tid til at efterkomme forordningen, vil jeg anmode og opfordre medlemsstaterne til at forsøge at sikre, at forordningen efterkommes så snart som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE).(EN) Fru formand! Jeg er stærk fortaler for passagerrettigheder og især øgede rettigheder til handicappede.

Jeg er ikke særlig glad for det kompromis, der er indgået. I modsætning til min kollega ville jeg have foretrukket en grænse på 200 km, da dette havde givet Irland mulighed for at fritage landområder i min valgkreds. Jeg tænker her på dele af det nordlige og vestlige Donegal, Mayo og naturligvis Galway. De fleste landområder ligger over grænsen på 250 km. Det niveau af erstatningsrettigheder, som ønskes, er urimeligt i forhold til de ydelser, der er typiske for landområder.

Jeg vil også gerne nævne de omkostninger, først og fremmest til forsikringer, som kan medføre, at aktører må forlade markedet. I mange tilfælde er der ingen alternative offentlige transportmidler.

Vi er selvfølgelig nødt til at acceptere den beslutning, der er truffet i dag, og forhåbentlig kan dispensationsperioden give dem, der ligger uden for grænsen på 250 km, mulighed for at tilpasse sig.

Selv om jeg er principielt enig, var jeg derfor nødt til at undlade at stemme af ovennævnte grunde.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Hvert år rejser over 70 mio. passagerer i Europa med bus. Det er på tide, at der indføres en forordning til beskyttelse af passagerretigheder på samme måde som for luft-, sø- og jernbanetransport. Passagererne får 12 grundrettigheder, der gælder for alle distancer. Herudover vil de ved rejser på over 250 km have ret til erstatning for forsinkelser, assistance i tilfælde af ulykke eller død, erstatning for mistet eller beskadiget bagage og bedre oplysninger. Især for de små lande er minimumgrænsen på 250 km dog temmelig voldsom. Jeg kan tilslutte mig, at bevægelseshæmmede passagerer får ret til særlig assistance, som det allerede gælder inden for lufttransport. Jeg vil uden tvivl støtte en fremtidig indførelse af en fælles forordning, der samler de eksisterende forordninger om passagerrettigheder inden for diverse transportsystemer, da det vil gøre hele systemet med passagerrettigheder langt mere klart.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Passagerrettigheder inden for bustransport, som er almindeligt anvendt i EU, kræver klare juridiske ordninger, som det ses inden for luft-, jernbane- og søtransport. Jeg anser den endelige tekst til den foreslåede forordning for et tilfredsstillende kompromis. Jeg glæder mig især over vedtagelsen af de 12 grundlæggende passagerrettigheder, der gælder for alle passagerer inden for denne transportform, uanset distance. Jeg glæder mig især også over, at handicappedes og bevægelseshæmmedes særlige behov anerkendes og tages i betragtning. Sikring af retten til erstatning for bortkomst eller beskadigelse af en kørestol eller andre handicaphjælpemidler og uddannelse af busselskabernes personale i handicaptransport bliver vigtige redskaber i bekæmpelsen af forskelsbehandling og social udstødelse af disse befolkningsgrupper.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Jeg har stemt for betænkningen, fordi den udgør en vigtig forbedring af den gældende situation. Det er lykkedes os at finde frem til en afbalanceret løsning, der beskytter buspassagerers rettigheder og sikrer små og mellemstore virksomheders fortsatte eksistens. Forordningen omfatter rejser på over 250 km og giver buspassagerer ret til erstatning, hvis deres rejse aflyses, er overbooket eller bliver mere end to timer forsinket. Busselskaber er ofte små eller mellemstore virksomheder, som ville blive bragt på fallittens rand, hvis de blev udsat for mange erstatningskrav. Et af forordningens heldige elementer er, at den sikrer, at erstatningerne ikke tager overhånd. Hvad angår distancen på over 250 km, er der ingen grund til, at vi ikke skulle lade den nye lovgivning træde i kraft for derefter at se på, hvordan den kan forbedres.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis (S&D).(LT) Fru formand! Først vil jeg gerne rose ordføreren, hr. Cancian, for det dokument, vi har vedtaget i dag, som er et meget tilfredsstillende og afbalanceret kompromis. Det er lykkedes at sikre passagerrettighederne uden samtidig at lægge en tung byrde på transportvirksomhederne, som for størstedelens vedkommende er små og mellemstore virksomheder. EU-borgerne vil kunne føle sig bedre beskyttet. Med denne aftale forbedres også rejsevilkårene for handicappede og bevægelseshæmmede. Desuden fastlægges der klare regler for skadeserstatning og tilvejebringelse af assistance.

Jeg tror, den vil være et vigtigt bidrag til forbedringen af forholdene for vores borgere, når de rejser, og vil give dem større retssikkerhed i tilfælde af ulykker og andre uforudsete begivenheder.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Fru formand! Jeg vil gerne rose hr. Cancian for hans fremragende indsats og især for det gode resultat, der blev opnået i forligsproceduren med Rådet. Både hvad angår direktivets anvendelsesområde, og med hensyn til indarbejdelsen af ca. 12 grundlæggende rettigheder i forslaget, repræsenterer kompromiset et vigtigt skridt i beskyttelsen af passagerrettigheder.

I forslaget tages der behørigt højde for handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder og behov, især hvad angår ikkediskriminerende adgang til transport, ret til erstatning i tilfælde af bortkomst eller beskadigelse af handicaphjælpemidler, indgivelse og behandling af klager, handicaprelateret uddannelse af busselskabers personale og oplysninger under rejsen.

Det er også lykkedes med den endelige tekst at garantere passagerrettighederne uden samtidig at lægge pres på busselskaberne, som for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder, der ikke ville kunne klare tunge byrder.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Fru formand! Selv om jeg anerkender, at denne betænkning indeholder mange positive aspekter – og handicappedes ret til adgang til transport og til erstatning har min fulde støtte – mener jeg, at ordninger som disse bør indføres af de nationale regeringer.

Jeg tror også, at den finansielle byrde, der er forbundet med dette forslag, vil være en hindring for mange transportselskaber. Parlamentet må huske på, at mange busselskaber er privatejede, er relativt små og er under et stigende økonomisk pres som følge af den store stigning i brændstofpriserne gennem de seneste 12-18 måneder. For mange private virksomheder, og bestemt også offentlige transportsystemer, vil yderligere omkostninger kun resultere i to ting: højere billetpriser for kunderne og færre ruter. Det vil presse mange i den frivillige sektor – som varetager mange af handicapordningerne – helt ud af branchen.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fidanza (PPE).(IT) Fru formand! Det har været en lang rejse frem til dagens afstemning om denne betænkning, så jeg vil gerne gentage mine kollegers komplimenter til hr. Cancian, som har kæmpet så vedholdende for at bringe os hertil. Alle transportformer har nu omsider fået deres egen forordning om passagerrettigheder. Jeg tror, at det næste skridt er at udarbejde en passende konsolideret retsakt, som samler alle disse forskellige forordninger.

Anvendelsesområdet er rimeligt, selv om vi forhandlede os frem til det ud fra andre præmisser, men det er bestemt positivt, at det lykkedes os at inddrage alle medlemsstater bortset fra to, og at mange klausuler blev gjort obligatoriske, også for distancer på under 250 km, samtidig med at vi opgav andre former for erstatning.

Under forhandlingen her til formiddag udtalte nogle af medlemmerne, at der ikke var sørget for en passende beskyttelse af bevægelseshæmmede passagerer, men dette er heldigvis blevet gendrevet i de sidste indlæg. Tværtimod er denne beskyttelse et stort fremskridt, der gør dette kompromis mere civiliseret, og det bør vi være stolte af.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Fru formand! Jeg stemmer imod dette dokument, fordi retsakten i dens aktuelle udformning ikke garanterer ligebehandling af passagererne. Der er ingen sammenligning med andre transportformer og heller ikke med passagerer i forskellige stater. Som følge heraf er flere små EU-lande ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde. Retsakten fungerer kun delvist i flere andre medlemsstater.

Problemet vedrørende busrejser over grænserne er heller ikke løst. Busser anvendes af lavtlønnede og unge, herunder studerende og skolebørn. Derfor er det ikke acceptabelt, at gennemførelsen udskydes til senere.

 
  
  

Betænkning: Martin Callanan (A7-0287/2010)

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Fru formand! Der er indgået kompromis mellem forslag stillet af Kommissionen og Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med hensyn til erhvervskøretøjer og emissionsstandarder, hvorved sidstnævnte for disse køretøjer nedbringes fra 203 g til 147 g/km over en periode på 10 år. Den nye emissionsstandard, som er indført, er acceptabel set fra producenternes og brugernes synsvinkel og er vigtig set i forhold til brugernes omkostninger som følge af højere priser for sådanne køretøjer. Disse brugere består primært af små og mellemstore virksomheder, handlende og familievirksomheder, og vi har netop i denne mødeperiode drøftet EU-instrumenter, der har til formål at yde finansiel støtte til små og mellemstore virksomheder. Et af målene på dette område er at mindske hindringerne for små og mellemstore virksomheders vækst. Vi håber ikke, at øgede omkostninger for bilparker bestående af lette erhvervskøretøjer som følge af emissionsgrænser og højere produktionsomkostninger vil blive en væsentlig hindring. I 2014 vil vi kunne kontrollere, om principperne bag forordningen er blevet gennemført korrekt.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Det er lykkedes Europa-Parlamentet at nå et ambitiøst, langsigtet mål på trods af modstand fra Rådet og Kommissionen, således at der indføres en begrænsning på CO2-emissioner fra små varevogne til maksimalt 147 g/km i 2020. Denne ambitiøse, men realistiske grænse kan nås ved brug af innovativ miljøteknologi. Køretøjerne bliver betydeligt renere, men små og mellemstore virksomheder vil stadig have råd til dem. Dette var især vigtigt for os, da det ikke vil gavne klimaet, hvis prisen på nye køretøjer er en forhindring, som medfører, at de gamle varevogne ikke kommer væk fra vejene og navnlig bliver ved med at belaste miljøet. Det glæder mig, at vi har stemt om dette forslag i dag og vedtaget det med overvældende flertal.

 
  
MPphoto
 

  Vicky Ford (ECR).(EN) Fru formand! Vi har netop stemt om en betænkning med titlen "fastsættelse af præstationsnormer for lette erhvervskøretøjer". Som så meget anden EU-lovgivning er det en omstændelig titel til et reelt spørgsmål. Hvis jeg må oversætte, er lette erhvervskøretøjer naturligvis varevogne, og præstationsnormer betyder brændstofemissioner, som afhænger af det brændstof, der forbrændes.

Vi har jo alle bemærket de stigende brændstofpriser på tanken, men for enmandsfirmaer som bygningshåndværkere, blikkenslagere og tømrere er deres varevogn en kritisk udgift for forretningen. De vil have brændstofeffektive køretøjer, og brændstofeffektivitet har altid været en vigtig faktor, når de skal træffe købsbeslutninger.

I forbindelse med produktionen på General Motors-fabrikken i Luton i min valgkreds har jeg også set, at den innovation, som kræves til forbedringer, kommer fra gulvet.

Der er nogle, som tror, at når der opstilles mål her i Europa-Parlamentet, vil man også nå disse mål. Sandheden er dog, at opnåelsen af disse mål vil betyde, at innovationen kommer, hvad enten den kommer fra varevogne eller på anden måde, og den vil komme fra forbrugernes krav og producenternes forbedringer og ikke kun fra EU-lovgivning.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Fru formand! Jeg var ked af, at jeg ikke kunne overvære denne forhandling, men jeg havde andre møder på dette tidspunkt. Så tak fordi jeg får mulighed for at sige et par ord nu.

(EN) I 2020-strategien har vi lagt stor vægt på især vedvarende energi, og det er helt korrekt. Af lige så stor betydning for opnåelsen af vores mål er dog energieffektivitet, især i forbindelse med motorkøretøjer – private såvel som erhvervskøretøjer.

Erhvervskøretøjer kører dagligt på vejene og kører lange distancer. Med et direktiv som dette kan vi bidrage til overholdelsen af 2020-strategien med hensyn til brændstofeffektivitet, da det vil tvinge konstruktørerne til at producere mere brændstofeffektive motorer, og skønt omkostningerne måske er store på kort sigt, er besparelserne i km/l enorme, også i forhold til miljøet.

 
  
  

Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A7-0021/2011)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Fru formand! Vi har modtaget et forslag til Rådets afgørelse, som bemyndiger en forstærket samarbejdsprocedure for skabelse af fælles patentbeskyttelse. Grunden er, at nogle medlemsstater, herunder Italien og Spanien, ved en række lejligheder protesterede mod vedtagelsen af det planlagte system med oversættelse til tre sprog, som ville ende med at blive virkelig diskriminerende, da det er et groft brud på princippet om ligestilling af alle officielle sprog i EU.

På trods af de mange hidtidige forhandlinger og formiddagens afstemning ser denne forordning ikke ud til at kunne vedtages enstemmigt. Der kan imidlertid være retlige og institutionelle fordele forbundet med at vente på den snarlige udtalelse fra Domstolen, som ikke blot kunne afklare talrige tekniske aspekter ved den fælles patentbeskyttelse, men også belyse de jurisdiktionsmæssige følger heraf. Vi havde ikke valgt at slå ind på den vej, og derfor stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE).(DA) Fru formand! Når man har oplevet debatten her i parlamentssalen om det europæiske forstærkede samarbejde om en europæisk fælles patentbeskyttelse, er det svært ikke at sidde tilbage med et lille smil, et overbærende smil, om munden. Politikere fra visse lande, for hvem deres eget sprog er det vigtigste her i verden, har hævdet, at vi ødelægger det indre marked på dette område ved at gå ind i et forstærket samarbejde. Det er jo en absurd påstand, al den stund at vi ikke har et indre marked, når det gælder det fælles patent. Det koster omkring ti gange mere at opnå patent i EU end i USA, og det svarer til en årlig omsætning på 250 millioner EUR for vores virksomheder. Derfor er det godt, at vi endelig fik stemt et forstærket samarbejde hjem i dag, således at visse lande ikke længere kan spænde ben. Nok er nok! Vi er ikke i mål, men på én dag har vi allerede i dag taget et større ryk, end vi har gjort i de sidste ti år.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR).(PL) Fru formand! Vi har ført forhandlinger om skabelse af et fælles patentbeskyttelsessystem i over 20 år på europæisk niveau. Det nuværende meget indviklede system til registrering af patenter, som er tidskrævende og dyrt sammenlignet med det amerikanske system, gavner bestemt ikke europæiske iværksættere. Patenter spiller en væsentlig rolle for en moderne økonomis udvikling og vækst og støtter den videnskabelige forskning. Eftersom de globale markeder bliver stadig mere konkurrenceprægede, kan vi ikke tillade os at udsætte afgørelsen herom længere. Vi skal derfor fremskynde arbejdet med skabelse af et fælles patentmarked. På trods af vores støtte til tanken må vi ikke imidlertid ikke se bort fra, at mange spørgsmål, herunder sprog, er kontroversielle. Vi bør derfor afgjort tilsigte at bekæmpe diskrimination mod de mindre, ofte fattigere medlemsstater med små befolkninger.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Pallone (PPE).(IT) Fru formand! Vi lever i et marked, hvor vores virksomheder drives ud fra global konkurrence. Den egentlige grund til reformen af sprogordningen for patenter er ifølge Kommissionen at reducerede de oversættelsesrelaterede omkostninger af hensyn til vores konkurrenceevne på de markeder, hvor vi konkurrerer med USA, især i Asien.

Man spørger sig selv, om det ikke ville have været mere effektivt at beskrive et patent på bare ét sprog. Det ville virkelig hjælpe vores virksomheder med at konkurrere på det globale marked. Desuden er det velkendt, at der i dag findes to retssystemer i Europa med forskellige karakteristika og regler. Det ville efter min mening have været bedre at starte med at harmonisere dem.

Endelig er et forstærket samarbejde ikke blot i strid med EU's ånd, men også skadeligt for det indre marked. Det forårsager nemlig geografisk segmentering og konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne, hvorved nogle medlemsstater afgjort ender med at være dårligere stillet end andre.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Fru formand! Mens jeg på den ene side glæder mig over, at Europa efter mange år har givet sig selv et så vigtigt redskab som patentet, hvorved EU endelig bliver i stand til at konkurrere på lige fod med andre territoriale organisationer, må jeg også give udtryk for min beklagelse over, at resultatet er opnået på bekostning af andre områder, f.eks. Italien, som altid har været fortaler for at styrke Unionens rolle.

Beslutningen om at udstede et patent på bare ét af Patentkontorets tre arbejdssprog vil faktisk skabe ulighed mellem virksomheder i Italien og i de lande, hvis sprog indgår i den foreslåede sprogordning. Jeg vil gerne minde om, at jeg for nogle måneder siden stillede et spørgsmål til Kommissionen om at forsvare brugen af det italienske sprog. I mellemtiden har 25 ud af 27 lande accepteret ordningen, hvorfor jeg afholdt mig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Fru formand! Ingen er tilfreds med de nuværende løsninger på problemet med patentbeskyttelse i EU og medlemsstaterne. Indførelsen af et fælles patentbeskyttelsessystem er derfor afgørende både for økonomierne i medlemsstaterne og økonomien i EU som helhed. Det nye system skal især bidrage til at stimulere videnskabelig forskning og innovation. Indførelsen af et relativt enkelt system baseret på en ganske vist kontroversiel standardformular med brug af tre sprog, selv om der har været talt om at brug ét eller mange sprog, hvor der oversættes til ansøgerens modersmål, er et vigtigt skridt.

Det vil især være vigtigt for små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange ikke har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at ansøge om patenter. Jeg håber, det vil vise sig at være et afgørende skridt hen imod at få sat skub i den gruppe smv'er, vi tit omtaler som "passive innovatorer" Vi drøfter tit, specielt i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, hvordan vi tilskynder netop denne gruppe virksomheder til at præsentere innovationer og patentere egne opfindelser. Vi vil gerne have denne forordning til at mobilisere disse smv'er og yde bedre beskyttelse af patenterede opfindelser i EU.

 
  
MPphoto
 

  Constance Le Grip (PPE).(FR) Fru formand! Jeg stemte for hr. Lehnes betænkning, hvorved Europa-Parlamentet billiger forstærket samarbejde om skabelse af en fælles patentbeskyttelse i EU. Ikke et øjeblik for tidligt! Tyve års indsats for at opnå et resultat og nå det punkt, hvor vi konkret gør noget for europæiske små, mellemstore og store virksomheder, som længe har ventet på dette væsentlige konkurrenceevne- og vækstredskab.

Ved at sige ja til forstærket samarbejde viser Europa-Parlamentet jo, hvor interesseret det er i denne specielle forstærkede samarbejdsprocedure, der jo nu anvendes for anden gang, men det udsender også et meget positivt og meget specifikt signal om at fremme innovation og konkurrenceevne i vores virksomheder. Som nævnt har 25 af de 27 medlemsstater valgt at indlede denne forstærkede samarbejdsprocedure for at skabe en fælles patentbeskyttelse i EU. Jeg undervurderer ikke de vanskeligheder, nogle af vores medlemsstater fortsat oplever, men lad os komme videre og sætte et eksempel. Det er, hvad virksomhederne forventer.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Fru formand! Jeg afholdt mig fra at stemme, fordi jeg ser beslutningen om at skabe en fælles patentbeskyttelse gennem forstærket samarbejde som endnu en fiasko for Rådet. Der er kun enighed blandt ni medlemsstater, og i dokumentet erkendes det, at målene ikke kan nås inden for et rimeligt tidsrum. Konkurrenceevne? Effektivitet?

Desuden afventer vi stadig Domstolens udtalelse om jurisdiktion med hensyn til bestemmelserne om sprog. Rådet burde have bestræbt sig på at nå en fælles holdning og, i lyset af antallet af registreringer og det anvendte sprog i hovedparten af disse, måske også have arbejdet mere på brug af ét enkelt sprog for at gøre os mere konkurrencedygtige i den globale sammenhæng.

Medlemsstaternes nationale perspektiv har endnu en gang medført en fragmenteret beslutning uden klare kriterier for brugen af tre sprog. Hvis vi gennemfører den slags foranstaltninger, kommer vi aldrig videre med konsolideringen af det europæiske projekt.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Hvis EU skal øge konkurrenceevnen og blive verdens førende inden for innovation, skal dets kreative potentiale sikres på passende vis.

EU's patentsystem lider imidlertid af mange mangler, der forhindrer etablering af en fælles patentbeskyttelse, men også af utilstrækkelig udvikling af det indre marked, som betyder mindre retlig sikkerhed for opfindere og innovative virksomheder. Etablering af fælles beskyttelse af opfindelser i alle medlemsstater via en fælles europæisk proces for udstedelse af patenter på basis af fælles patentregler ville utvetydigt afklare et kompliceret system og samtidig reducere omkostningerne, især for små og mellemstore virksomheder, som betaler op til tre gange mere end eksempelvis i USA. Eftersom forsøgene på at skabe fælles patentbeskyttelse i hele EU ikke har opfyldt forventningerne og i lyset af, at alle retlige forudsætninger for forstærket samarbejde om skabelse af individuel patentbeskyttelse er opfyldt, støtter jeg Europa-Parlamentets godkendelse.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Fru formand! Da Antonio Meuccis patent for et århundrede siden ikke blev anerkendt af den amerikanske telefonindustri, skyldtes det ikke hans manglende engelsk eller brug af italiensk, men i stedet manglende opfyldelse af en betingelse, nemlig at han ikke havde råd til at forlænge sit patent i et år til.

I dag befinder vi os også i en paradoksal situation. Helt bortset fra afstemningen mener jeg, at vedtagelsen af et tresproget patentsystem, som udelukker italiensk, er et tegn på svaghed i vores regering, dens manglende evne til at blive hørt i europæisk politik og svagheden i vores politiske system, som frem for alt går ud over forskning og innovation.

Lad os her blot mindes den konkurrenceevneundersøgelse fra december 2010, som viser, at Italien i de senere år frivilligt har overdraget 4 mia. EUR til andre lande, som har taget imod vores forskere med åbne arme. Disse forskere har bestemt ikke brug for italiensk længere, da de har lært engelsk, fransk og tysk og har alle de krævede redskaber til at kunne indsende deres patentansøgninger, til skade for italienske produkter.

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro (PPE).(IT) Fru formand! Jeg tager ordet for at forklare, hvorfor jeg stemte imod betænkningen i dag.

Skabelsen af patentet vil bestemt betyde fordele for patentsystemet i Europa, men resultatet ville være blevet langt bedre, hvis vi havde fulgt en anden procedure.

Brugen af forstærket samarbejde er efter min mening absolut en blindgyde.

Faktisk er den nuværende procedure blot den seneste fase i den mangeårige tilpasning af patentet i EU, der historisk strækker helt tilbage til 1990, og som kun 12 medlemsstater har anmodet om.

Jeg stemte imod beslutningen, fordi den ikke er kompatibel med artikel 20, stk. 2, i traktaten. Kommissionens forslag etablerer ikke et fælles patent for hele EU's territorium som krævet i artikel 118, og forstærket samarbejde får negative følger for etablering af virksomheder og kapitalens frie bevægelighed.

Desuden ville det politisk have været langt mere elegant og lige så bekvemt at vente på Domstolens udtalelse, der forventes den 8. marts. I lyset af den udtalelse bliver vi sandsynligvis nødsaget til at revidere vores holdning.

 
  
MPphoto
 

  David-Maria Sassoli (S&D).(IT) Fru formand! Vi har endnu en gang været vidne til den italienske regerings manglende evne til at beskytte landets proeuropæiske ry og varetage dets virksomheders interesser på et så afgørende punkt som vedtagelsen af det europæiske patent. 25 ud af 27 lande og et altovervejende flertal i Parlamentet støtter et forslag, som regulerer patentområdet og har reel virkning for de mest innovative virksomheder og dem, som er stærkest orienteret mod internationale markeder.

Ved at udelukke os fra denne afgørelse udsætter vi de italienske virksomheder for risiko for ikke at være ordentlig beskyttet i Europa og verden. Det er jo utroligt, at en regering, som intet gør for at udbrede italiensk kultur i verden, som nedskærer midlerne til kulturelle institutioner og forsømmer at sætte pris på sproget i det land, der er hjemsted for det største antal steder på listen over verdens kulturarv, kan blæse på sprogspørgsmålet, mens vores virksomheder faktisk altid har bedt om, at patenter kun udarbejdes på engelsk, som i dag er den globale økonomis lingua franca. Imidlertid har vi fået et resultat, som gør det muligt for alle patentansøgere at ansøge på deres eget sprog.

Der var intet, der tvang hr. Barnier til at forcere dette igennem med en så forhastet afstemning inden Domstolens udtalelse, der som bekendt fremsættes den første uge i marts og hovedsagelig vil behandle to afgørende punkter, nemlig brugen af ens nationale sprog til forsvaret for EU's Patentdomstol og selve legitimiteten af at oprette en patentdomstol. Vi ved ganske udmærket, at disse vigtige spørgsmål skal løses, før der træffes afgørelse. Derfor besluttede den italienske delegation fra det demokratiske parti (PD) at afholde sig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(IT) Fru formand! Dette forslag er bestemt ikke perfekt og skal nok tages op igen som følge af Domstolens kendelse om nogle uger. Ikke desto mindre anser jeg det for et skridt i den rigtige retning, og derfor støttede jeg det.

Jeg har deltaget i et antal seminarer om innovation her i Parlamentet. General Electric har foretaget nogle undersøgelser i EU, ifølge hvilke de fleste mener, innovation vil være den eneste måde at komme ud af recessionen på. Innovation betyder forskning, udvikling og nye produkter. Nye produkter skal patenteres, og jo lettere det er, desto bedre. Vi skal tilsigte et system på tværs af EU, der er lige så let og omkostningseffektivt som det amerikanske.

Det er vi stadig langt fra at have, men i det mindste forsøger vi dog at bevæge os i den retning. Derfor støttede jeg dagens forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Fru formand! Jeg afholdt mig fra at stemme ved afstemningen om Lehne-betænkningen, ikke fordi jeg har indvendinger mod skabelsen af en fælles patentbeskyttelse. Tværtimod. Virksomhederne i Flandern har længe råbt op for at få en sådan ordning. Selve idéen kan man kun være glad for, især ved tanken om, hvor bekostelig og omstændelig den nuværende procedure er, da der skal ansøges om et særskilt patent i hver medlemsstat.

Jeg afholdt mig fra at stemme, fordi sprogarrangementerne fortsat ikke er helt afklarede. Vi må vente og se, i hvilket omfang Kommissionens forordningsforslag giver mulighed for at bruge officielle sprog ud over engelsk, fransk og tysk. Imidlertid er jeg fortsat af den opfattelse, at det også skal være muligt at indsende en ansøgning på nederlandsk.

 
  
  

Betænkning: Ivo Belet (A7-001/2011)

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Kodificeringen af de tidligere nævnte bestemmelser i gældende tekster vil sammen med de tidligere nævnte ændringer utvivlsomt medføre den nødvendige afklaring af de retlige bestemmelser for radioaktivitet i levnedsmidler.

Efter min mening vil det imidlertid i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten være ønskværdigt med en nyvurdering af retsgrundlaget for forordningsforslaget, som også skal tage højde for Europa-Parlamentets nye beføjelser inden for beskyttelse af folkesundheden. Her er jeg enig i, at artikel 168, stk. 4, litra b) i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde danner retsgrundlag for forslaget, da foranstaltninger vedtaget på dette grundlag direkte har til formål at beskytte folkesundheden, hvilket er tilfældet ved (og jeg citerer) "fastsættelse af maksimalt tilladte niveauer for kontaminering af levnedsmidler og foder".

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Fru formand! Jeg støtter i det væsentlige de ændringer, der foreslås i denne tekst, som under alle omstændigheder blot kodificerer tidligere lovgivning om maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder.

Vi glemmer og ser lidt gennem fingre med, at vi taler om affald fra kernekraftuheld. Det betyder, at vi fortsat skal holde nøje øje med risiciene ved kernekraftværker og den kendsgerning, at de er konsekvenserne af de rådne og giftige resultater af det, vi insisterer på at udvikle i visse stater. Det er derfor en foranstaltning, som skal inspirere os alle til at være så årvågne som mulig.

Helt konkret mener jeg imidlertid, at der kan gøres mere for at indføre obligatorisk øjeblikkelig meddelelse, som ville muliggøre samtidig behandling af alle risikofaktorer. Desuden bør man ikke kunne omgå kravet om at orientere de offentlige myndigheder i tilfælde af uheld.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Fru formand! Forordningerne til sikring af, at levnedsmidler ikke er forurenet af radioaktive stoffer, blev indført efter ulykken på kernekraftværket i Chernobyl. Det er et meget vigtigt spørgsmål, specielt ud fra folkesundheden, men samtidig et meget vanskeligt tema. Gennemførelse af Lissabontraktaten medfører et behov for ajourføring af visse forordninger, herunder disse, selv om der er uoverensstemmelse mellem Kommissionens og Parlamentets forslag mht. retsgrundlaget. Parlamentet citerer artikel 168, stk. 4, i Lissabontraktaten, mens Kommissionen citerer artikel 31 i Euratomtraktaten. Det er vigtigt at gentage behovet for at beskytte forbrugerne, men også at fremhæve behovet for at beskytte landbrugerne, som bør modtage kompensation for de tab, de lider efter et uheld. Vores forhandling har også vist de store meningsforskelle, der hersker omkring vurderingen af fremtidige trusler, herunder strålingsniveauerne som følge af uheld eller naturlige kilder. Det bør også fremhæves, at en stadig større del af EU's marked udfyldes af importerede landbrugsprodukter og levnedsmidler fra forskellige dele af verden, da standarderne for folkesundheden skal opfyldes, herunder sikringen af, at levnedsmidler ikke er forurenet med radioaktive stoffer.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Fru formand! Indføjelsen af en ny betragtning i forslaget til kodificering af tre forordninger vedtaget mellem 1987 og 1990 til fastsættelse af niveauerne for radioaktiv kontaminering i tilfælde af strålingsulykker bibringer en eksisterende artikel den nødvendige ex post-motivation og begrunder Rådets ret til at udøve direkte magt ved vedtagelsen af en forordning for prompte at blåstemple de hasteforanstaltninger, Kommissionen har foreslået.

Jeg er enig med ordføreren, hr. Belet, i, at man ikke kan udskille det fra den artikel, det henviser til. Under alle omstændigheder skal vi i lyset af Lissabontraktatens nye bestemmelser afklare, om denne begrundelse er tilstrækkeligt motiv til at forbeholde gennemførelsesbeføjelserne for Rådet, og om disse beføjelser er tilstrækkeligt defineret og udformet.

Borgernes interesser i en effektiv forvaltning af situationerne efter en ulykke skal garanteres. Til de foranstaltninger, der er møntet herpå, hører strømlining af proceduren i tilfælde af atomulykker og en klar tildeling af en tilsynsførende rolle til Kommissionen, som samtidig tydeliggør rammerne for dens indsats.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Henstilling: Eva Joly (A7-0018/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er enig i ordførerens holdning vedrørende den enighed, det kræver at indgå aftalen, nu med nye bestemmelser på linje med målene for EU's udviklingssamarbejde som skildret i artikel 208 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. På den anden side mener jeg, at denne strategi var alt for stærkt fokuseret på kommercielle og økonomiske hensyn og frihandel til skade for en mere udtalt tilgang til udvikling. Jeg er også glad for de nye bestemmelser, som skulle indgå i den reviderede aftale, specielt mht. bekæmpelse af fattigdom, effektiv støtte, 2015-målene og forbindelsen mellem migration og udvikling. Imidlertid stemmer jeg for dette forslag, fordi jeg opfatter forbindelserne og samhandelen med Sydafrika som afgørende for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det indeholder vigtige ændringer. Det er glædeligt, at nedrustning bliver et afgørende element i aftalen, nærmere bestemt på lige fod med demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Det er meget vigtige bestemmelser, som bidrager til fredsbevarelse og sikkerhed i regionen og til overholdelsen af menneskerettighederne og udviklingen af demokratiet. Princippet om effektiv støtte (som mål for udviklingssamarbejdet) og prioritering af transaktioner, der i særlig grad bidrager til bekæmpelse af fattigdom og til opfyldelse af 2015-målene, er blevet tilføjet til aftalen.

Bemærk venligst, at set med sydafrikanske øjne taler udvidelsen af samarbejdet til mange nye områder umiskendeligt til den reviderede aftales fordel. Desuden er denne udvidelse af samarbejdet, som den oprindelige 1999-aftale jo åbnede mulighed for at gennemføre, noget begge parter ønskede. Det er desuden vigtigt med stor opmærksomhed på det kommercielle og økonomiske og på et frit marked, som burde bidrage til økonomisk udvikling af regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Denne reviderede aftale introducerer en række ændringsforslag, især mht. udviklingen af demokratiske principper og samarbejde om nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. Jeg glæder mig over initiativet til prioritering af de tiltag, som bidrager til opfyldelse af 2015-målene, nemlig strategier til fattigdomsbekæmpelse, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og jobskabelse. Jeg ser et behov for at starte en tilbundsgående politisk dialog om bekæmpelse af terrorisme og hvidvaskning af penge, om finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet samt bekæmpelse af fremstilling og oplagring af og handel med våben. Desuden slår jeg til lyd for også at fokusere på udviklingssamarbejde med henblik på at forbedre uddannelses- og sundhedsplejesektorerne. Det var grundene til, at jeg stemte for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Sydafrika er et land i hurtig udvikling på alle områder og et land, EU ønsker at fostre et særligt forhold til. På grundlag af den positive indstilling fra Udviklingsudvalget og godkendelsen i Udvalget om International Handel støttede jeg underskrivelsen af denne aftale, som vil styrke vores samarbejde med dette land.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for fornyelsen af samarbejdsaftalen mellem EU og Sydafrika som ændret i 2009, fordi den giver samarbejdet mellem EU og Sydafrika en ny dimension. Den oprindelige aftale fra 1999 skabte grundlag for handelssamarbejde, for at støtte Sydafrika i den økonomiske og sociale overgangsproces, landets økonomiske integration i det sydlige Afrika og udviklingssamarbejdet. I dag er aftalen blevet udvidet til følgende områder, nemlig fattigdomsbekæmpelse, udviklingsbistandens effektivitet, gennemførelse af 2015-målene, kampen for sikkerhed, bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Det ser jeg som strategiske samarbejdsfelter i betragtning af EU's aktive samarbejde med Sydafrika og vores indflydelse i det sydlige Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over denne nye aftale, som tilsigter at øge det bilaterale samarbejde på en række områder. Jeg vil understrege betydningen af barnets rettigheder, ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af vold mod kvinder, miljøsamarbejdet, især i forbindelse med klimaændringer, det kulturelle samarbejde, samarbejdet om narkotikabekæmpelse og hvidvaskning af penge, samarbejdet på sundhedsområdet og især kampen mod AIDS. Forbindelsen mellem samarbejde og udvikling bør omfatte strategier med sigte på fattigdomsbekæmpelse, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og jobskabelse, inddragelse af migranterne i udviklingen af deres hjemland og samarbejde om kapacitetsudvikling, især inden for sektorerne sundhed og uddannelse, for at kompensere for de negative konsekvenser som hjerneflugten fra Sydafrika har for den bæredygtige udvikling i landet. Jeg glæder mig over det øgede samarbejde på disse mange nye områder og også over de nye bestemmelser om udvikling, som er blevet indføjet i den reviderede aftale, især med hensyn til fattigdomsbekæmpelse, effektiv støtte, 2015-målene og forbindelsen mellem migration og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg støtter gennemførelsen af nye udviklingsrelaterede bestemmelser i aftalen. Det er som forudset i Lissabontraktaten vigtigt at sikre en effektiv overvågning fra EU's myndigheders side, så det bliver muligt at nå målene om bekæmpelse og udryddelse af fattigdom i Sydafrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Sydafrika er et land, som har været genstand for interesse, støtte og respekt siden apartheidens ophør på grund af den måde, det på trods af vanskeligheder og tilbageslag har formået at sikre en relativt fredelig overgang fra et regime overbevist om den hvide races overlegenhed til et demokrati med almindelig valgret. Det er umuligt at mindes denne overgang uden at nævne Nelson Mandelas inspirerende skikkelse og den værdighed, venlighed og forsoning, han udviste, og som stadig øver positiv indflydelse på landet.

I dag kan vi sige, at Sydafrika er en central geopolitisk og geostrategisk aktør i Afrika og et eksempel for andre lande, som endnu ikke har kunnet frigøre sig fra det diktatur, der undertrykker dem og holder dem tilbage i deres udvikling. EU har den allerstørste interesse i at styrke forbindelserne med Sydafrika og etablere gensidigt fordelagtige partnerskaber. Jeg støtter derfor ændringen af aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og Sydafrika.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og Sydafrika på den anden trådte i kraft den 1. maj 2004. Selv om denne aftale, som var indgået i Pretoria den 11, oktober 1999, skulle gælde i en ubegrænset periode, gav den mulighed for en fornyet gennemgang fem år efter ikrafttrædelsen.

Jeg glæder mig derfor over denne henstilling, som bringer en lang forhandlingsproces til afslutning. Den reviderede aftale blev jo indgået i Kleinmond den 11. september 2009. Den vil bane vej for ikrafttrædelsen af en forordning om betydelige ændringer af den oprindelige aftale, specielt vedrørende nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og herudover fattigdomsbekæmpelsen ved at opfylde 2015-målene. Hertil kommer mange andre vigtige ændringer.

Selv om jeg er enig med ordføreren i, at handelsinteresser får forrang på bekostning af udviklingsstrategien, stemmer jeg for denne henstilling, da den repræsenterer endnu et skridt fremad for EU mht. udviklingssamarbejde, og det vil bidrage til målet om endelig at få udryddet fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den foreslåede ændring af aftalen om handel, udvikling og samarbejde med henblik på at indføje en "omfattende tranche til udviklingsbistand" skal undersøges i lyset af de bestræbelser, EU har gjort for at få Sydafrika til at indgå en økonomisk samarbejdsaftale, idet man har forsøgt at overvinde kritik og legitim modstand til både den nuværende aftale om handel, udvikling og samarbejde og EU's hensigt med fremtidige økonomiske partnerskabsaftaler. Aftalen om handel, udvikling og samarbejde har skærpet den økonomiske asymmetri mellem de to deltagere til fordel for EU, da Unionen har øget sin eksport til Sydafrika. EU's politikker om at "liberalisere udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital" har tydeligvis slået fejl.

Det bevidnes af forværringen af kapitalismens økonomiske og finansielle krise. Konkurrencen er blevet fremmet i stedet for gensidig bistand og vekselvirkning, ved at man har indført en arbejdsdeling, som har betydet eksport af landbrugsprodukter fra Sydafrika og eksport af industriprodukter fra EU. De begunstigede er de samme som altid, nemlig de store EU-magter og deres økonomiske interessegrupper. Følgerne er tydelige, ikke blot for udviklingslandene, men også for EU-lande såsom Portugal i form af svækkelsen af produktive sektorer, stigning i afhængigheden af omverdenen, arbejdsløshed, fattigdom osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi den reviderede aftale indebærer en række interessante ændringer af den originale aftale, på udviklingsområdet specielt det følgende, idet nedrustning bliver et afgørende element i aftalen, mere præcist på lige fod med demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstaten. Princippet om effektiv støtte som mål for udviklingssamarbejdet samt prioritering af transaktioner, der i særlig grad bidrager til bekæmpelse af fattigdom og opfyldelse af 2015-målene, er blevet tilføjet. Jeg er enig i målet om styrkelse af støtten til Den Internationale Straffedomstol og dens arbejde med henblik på at gøre en ende på straffrihed og sikre respekt for international retsforfølgelse. Samarbejdet på migrationsområdet skal også være genstand for regelmæssig dialog, hvilket i denne sammenhæng også gælder for forbindelsen mellem samarbejde og udvikling, herunder bl.a. strategier til fattigdomsbekæmpelse, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og jobskabelse, inddragelse af migranterne i udviklingen i deres hjemland, samarbejde om kapacitetsudvikling, især inden for sektorerne sundhed og uddannelse, for at kompensere for de negative konsekvenser, som hjerneflugten fra Sydafrika har for den bæredygtige udvikling i landet samt lovlige, hurtige og billige metoder til pengeoverførsel til hjemlandet for personer, der er flyttet til udlandet. Følgende er de vigtigste aspekter, nemlig fredsbevarelse og sikkerhed i regionen samt respekt for menneskerettigheder og udvikling af demokratiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Jeg støtter indgåelsen af aftalen mellem EU og Sydafrika om udvidet bilateralt samarbejde. Ud over at konsolidere retsstaten vil der blive taget vigtige skridt til bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme og til forebyggelse af brugen af masseødelæggelsesvåben. Den overvældende støtte til aftalen i Parlamentet vil medføre forbedringer i arbejdsforholdene og sundhedssystemet og til en reduktion i fattigdommen i Sydafrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Frihandelsaftalen mellem EU og Den Sydafrikanske Republik, der blev undertegnet i Pretoria i oktober 1999, blev fuldt gennemført i 2004 med en klausul om en revision inden for fem år efter ikrafttrædelsen. I dag, syv år efter aftalen blev ratificeret, har Parlamentet udtalt sig om de forhandlinger, Kommissionen har ført på grundlag af Rådets direktiver. Teksten blev fremlagt til godkendelse i Parlamentet, og jeg besluttede at stemme for, da den hovedsagelig beskæftiger sig med udviklingen i Sydafrika. Grundlæggende har den til formål at forpligte de to parter til enighed om at bekæmpe og definitivt udrydde fattigdom og derved yde et væsentlig bidrag til opfyldelse af 2015-målene. Det kan imidlertid kun realiseres, hvis Sydafrika selv formår at gøre en effektiv indsats ved at afstikke en reel nedrustningspolitik, som menes at være det virkelige grundlag for udviklingsprojektet i landet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg glæder mig over denne aftale mellem EU og Sydafrika, som indeholder nye bestemmelser om udvikling specielt med hensyn til fattigdomsbekæmpelse, effektiv støtte og 2015-målene. Sydafrika er en vigtig partner både i handels- og udviklingssammenhæng.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Denne aftale befinder sig i en specifik sammenhæng, som ordføreren lader til at ignorere. Kommissionen udøver et hidtil uset pres på landene i det sydlige Afrika, især Sydafrika, for at indgå skadelige økonomiske partnerskabsaftaler. Henvisningen til forhandlingerne om den økonomiske partnerskabsaftale og indstillingen af alle handelsaftaler for at gøre plads til den er en udmærket illustration af denne afpresning. Jeg stemmer imod denne betænkning, som godkender snarere end fordømmer Barroso-Kommissionens udkast til aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den første aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side blev undertegnet i Pretoria den 11. oktober 1999 og trådte i kraft den 1. maj 2004 på ubestemt tid. Denne aftale indeholder en revisionsklausul, ifølge hvilken den skal den revideres inden for fem år efter ikrafttrædelsen. Lissabontraktatens ikrafttrædelse har også nødvendiggjort vedtagelsen af en ny aftale, så EU kan udøve alle de rettigheder og forpligtelser, som tidligere blev udøvet af Det Europæiske Fællesskab.

Den reviderede aftale indgået i Kleinmond i 2009 indførte et vist antal betydningsfulde ændringer i den oprindelige aftale, især følgende ændringer på udviklingsområdet: nedrustning, demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstaten, samarbejde i nedrustningsspørgsmål og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig.(EN) Jeg afholdt mig fra at stemme i dette spørgsmål, fordi 1) Den Sydafrikanske Republik ejer enorme naturressourcer og er absolut i stand til selv at løse sine problemer, 2) korruptionen i Sydafrika er så stor, at den sorte økonomi står for over 60 % af markedet, 3) der er lande, som ikke selv kan løse deres problemer og har betydeligt større behov for økonomisk støtte fra EU, 4) EU kan støtte Den Sydafrikanske Republik i en rådgivende egenskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for den tekst, fru Joly havde fremsat om aftalen mellem EU og Den Sydafrikanske Republik, fordi vi i lyset af den nye internationale situation, der er opstået i de senere år, bliver nødt til at revidere aftalen med Sydafrika om handel, udvikling og samarbejde. Hvad økonomiske relationer angår, gavner aftalerne begge parters industrier. Eksempelvis er Sydafrika en vigtig handelspartner for Italien, både med hensyn til samfinansiering af projekter og handel. Revisionen af disse aftaler tilsigter desuden at etablere koordinering af terrorismebekæmpelsen, delvis i lyset af oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol, men også for at starte drøftelser om fælles værdier og interesser på områder såsom migration, energi, rummet, transport og sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side, som ændrer aftalen om handel, udvikling og samarbejde. Siden denne aftale trådte i kraft, er der sket en støt stigning i afsætningen af EU-varer i Sydafrika. EU er Sydafrikas største handelspartner. I 2009 gik 34 % af Sydafrikas samlede eksport til EU, mens ca. 35 % af Sydafrikas samlede import stammede fra EU. Balancen mellem import og eksport er klar, men min eneste bekymring vedrører produktionsmetoderne i Sydafrika for produkter, der eksporteres til EU. De bør nemlig opfylde de samme standarder, som kræves af europæiske producenter inden for samme branche. Disse indikatorer antyder, at resultaterne af den første aftale indgået i 1999 allerede kan konstateres. Ligesom ordføreren ønsker jeg respekt for EU's udviklingssamarbejdsmål, hvoraf det vigtigste er at reducere og i sidste ende udrydde fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne henstilling om en revision af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side om handel, udvikling og samarbejde. Sammenlignet med den oprindelige aftale indgået i Pretoria den 11. oktober 1999 tilsigtede denne reviderede aftale, som blev indgået i Kleinmond den 11. september 2009, at udstrække den politiske dialog mellem parterne til vigtige områder såsom bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben og terrorisme samtidig med øget udviklingssamarbejde med særlig vægt på fattigdomsbekæmpelse inden for rammerne af opnåelsen af 2015-målene. Efter min mening bør man derfor glæde sig over de ændringer, der er sket.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Parlamentet godkender indgåelsen af aftalen og ønsker, at de nye bestemmelser i aftalen om udvikling samt de nye samarbejdsområder må blive udnyttet fuldt ud og i iværksættelsesfasen må blive fulgt omhyggeligt på baggrund af artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, dvs. under hensyntagen til EU's målsætninger for udviklingssamarbejde, som EU bør tage i betragtning i forbindelse med gennemførelse af alle de politikker, der kan få konsekvenser for udviklingslandene, hvoraf det vigtigste element er udryddelse af fattigdom på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg fuldt og helt støtter dens indhold, især ønsket om at styrke det bilaterale samarbejde mellem EU og Den Sydafrikanske Republik. Da dette frem for alt er en økonomisk og kommerciel aftale, støtter den ændrede tekst den økonomiske og sociale overgangsproces i Den Sydafrikanske Republik med fremme af regionalt samarbejde og en frisk tilskyndelse til økonomisk integration af landet i den globale økonomi.

Delvis som følge af mine institutionelle roller finder jeg det en prioritet at styrke den politiske dialog med dette land, især om spørgsmål af særlig interesse for AVS-landene. Jeg støtter specielt beslutningen om at anvise en stor del af de 980 mio. EUR, der er til rådighed for EU i perioden 2007-2013, til skabelse af nye job og finansiering af anlæg i Sydafrika af den nødvendige infrastruktur for at tilvejebringe grundlæggende sundheds- og sikkerhedstjenester. At forfølge disse mål med reel inddragelse af civilsamfundet betyder, at man ihærdigt følger vejen mod opfyldelse af 2015-målene og placerer udryddelse af sult og alle former for fattigdom over alle andre mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne aftale, da den vil forbedre Europas handels- og udviklingsforbindelser med Sydafrika, som er afgørende for det sydlige Afrika og også for os.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) 1999 markerede den første aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik, som trådte i kraft den 1. maj 2004. Baseret på liberalisering af handelen havde denne første aftale en klar økonomisk karakter med meget lidt plads til udviklingssamarbejde. Revisionen af denne aftale, som der var taget højde for i den, blev afsluttet i 2009 og indførte vigtige ændringer i udviklingspolitikken, især samarbejde om spørgsmål som nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, inddragelse af retsstaten og menneskerettigheder, princippet om effektiv støtte, specielt i anliggender vedrørende fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af 2015-målene.

Der blev tilføjet nye områder for at øge samarbejdet, nemlig bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, forebyggelse af lejesoldaters virksomhed, bekæmpelse af fremstilling og oplagring af og handel med håndskydevåben og lette våben og samarbejde om migration. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne aftale med en strategisk partner for EU og institutionaliseringen af ikkestatslige aktører som samarbejdspartnere, hvorved de bliver støtteberettigede.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg støttede Parlamentets henstilling om at ændre bestemmelserne i aftalen om handel, udvikling og samarbejde på området rettigheder, friheder og sikkerhed. Jeg finder det vigtigt at introducere en resultatbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, hvis vi vil gøre fremskridt hen imod virkeliggørelse af 2015-målene. Hovedmålsætningen om jobskabelse behandler det centrale problem i Sydafrikas økonomiske udvikling. Der har i årevis været opfordret til at udarbejde et koncept for etablering af små og mellemstore virksomheder i landet. Som Sydafrikas vigtigste samhandelspartner kan EU yde værdifuld bistand i den økonomiske og sociale omstillingsproces.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Jolys betænkning om revisionen af aftalen mellem EU og Den Sydafrikanske Republik, som har været i kraft siden 2004.

Faktisk har denne revision til formål at udarbejde nye muligheder for liberalisering af handelen inden for specifikke sektorer og samtidig tilpasse aftalen til den ændrede internationale situation. Det er efter min mening afgørende at understrege, at denne revision skaber grundlag for at forbedre og uddybe dialogen mellem EU og Sydafrika om vigtige spørgsmål som migration, udnyttelse af energikilder og sikkerhed.

 
  
  

Henstilling: Maria Eleni Koppa (A7-0372/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Eftersom de fire aftaler omfattet af Kommissionens forslag giver mulighed for at øge bidraget fra EFTA/EØS til at mindske de økonomiske og sociale uligheder inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, stemmer jeg for betænkningen.

Det er værd at fremhæve overenskomsten mellem EU, Island, Liechtenstein og Norge og overenskomsten mellem EU og Norge, to finansielle mekanismer for 2009-2014, som tilvejebringer en samlet pakke på 1,8 mia. EUR, svarende til en 31 % stigning i EØS-finansieringsmekanismen og en 22 % stigning i den norske finansieringsmekanisme i forhold til den foregående periode. Disse ressourcer er til rådighed for Island, de 12 nyeste medlemsstater samt Portugal, Grækenland og Spanien som hjælp til at puste nyt liv i nogle af de europæiske økonomier, som er blevet svækket mest af krisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden af at gøre Island indrømmelser til import af fiskerivarer i EU, når landet holder fast ved strategien for forvaltning af makrel med de negative konsekvenser, det får for EU-fiskernes fangst af pelagiske fiskearter. Ifølge overenskomsten fra 1994 har Island, Liechtenstein og Norge ret til at deltage i EU's indre marked uden konventionelt EU-medlemskab. Til gengæld er de forpligtet til at vedtage al EU-lovgivning for det indre marked bortset fra det, der vedrører landbrug og fiskeri. Island kan eksportere fiskerivarer til EU uden importtold.

Det er en bitter pille at sluge, at Island efter groft at have ignoreret den internationale forvaltning af makrelbestanden og i 2010 at have deklareret en fangst på 100 000 ton frit kan eksportere hele sin makrelfangst til EU. Mens de fiskerikoncessioner, Island har fået, måske ikke er ændret i den nye aftale, er Islands optræden i spørgsmålet om fiskeriforvaltning bestemt blevet ændret, og i lyset af det stiller jeg spørgsmålstegn ved berettigelsen af at ratificere denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med denne beslutning er at give tilslutning til fire aftaler mellem EU og Island, Liechtenstein og Norge, som tilsigter at fastlægge bidragene fra disse lande til mindskelsen af de økonomiske og sociale uligheder inden for EØS og styrke dem i forhold til den tidligere periode. Dette forslag øger bidraget fra de pågældende stater uden væsentlige ændringer i fiskerikoncessionerne. I så henseende er perioden fra 2009 til 2014 i det væsentlige en fornyelse af det, der var aftalt for den foregående periode 2004 til 2009. Det enstemmige resultat af afstemningen i Udvalget om International Handel og i Fiskeriudvalget viser, hvor ukontroversielt dette spørgsmål er.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionen har fremlagt et forslag om fire aftaler for Parlamentet. To af disse aftaler, om finansieringsmekanismer for perioden 2009-2014, tilvejebringer en samlet pakke på 1,8 mia. EUR. De vedrører én aftale mellem EU, Island, Liechtenstein og Norge, som udgør en stigning på 31 % i EØS-finansieringsmekanismen, og en anden vedrørende en aftale mellem EU og Norge, der udgør en stigning på 22 % i den norske finansieringsmekanisme. De to andre aftaler vedrører fiskerikoncessioner til Island og Norge mellem 2009 og 2014 og skaber grundlag for at forny dem.

Koncessionerne er de samme for Island. For Norges vedkommende er der sket en let stigning, så der skabes mulighed for fornyelse af transitaftalen, som udløb den 30. april 2009.

Jeg stemmer for forslaget, fordi EØS-midlerne vil blive stillet til rådighed for de 12 nyeste medlemsstater samt Portugal, Grækenland og Spanien. De finansierede områder omfatter miljøet, især klimaændring og vedvarende energi, civilsamfundet og beskyttelse af kulturarven.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Indgåelsen af denne aftale med vedtagelsen her i dag følger overenskomsten om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som har været i kraft siden 1994, og som omfatter staterne i EØS/EFTA. Dengang vedtog man bidrag for fem år ad gangen for disse stater for at reducere de økonomiske og sociale uligheder inden for EØS. Vi støtter naturligvis dette mål. Bevillingerne til denne femårsperiode (2009-2014) har mere end fordoblet de midler, der var til rådighed i den foregående periode.

Disse EØS-midler vil blive stillet til rådighed for de 12 nyeste medlemsstater samt til Grækenland, Portugal og Spanien og vil kunne bruges på en række vigtige områder, herunder miljøbeskyttelse, menneskelig og social udvikling og beskyttelse af kulturarven. I lyset af udvidelserne af EU og forværringen af den sociale og økonomiske situation i mange af disse lande, som det også er tilfældet i Portugal, finder vi det vigtigt at øge disse midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Som formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Schweiz, Island og Norge og Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg glæder jeg mig over denne betænkning. Det var mig, der forberedte udtalelsen til Fiskeriudvalget om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Koppa-betænkningen om finansieringsmekanismen for fiskeri. Imidlertid viser det ikke, at alt står vel til med fiskerianliggender mellem EU og EØS. Islands afvisning af at indgå en aftale med EU og Norge om makrel er yderst beklagelig, og jeg opfordrer indtrængende alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dette dokument, for siden ikrafttrædelsen af overenskomsten om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i 1994 har EØS-/EFTA-staterne (Island, Liechtenstein og Norge) bidraget til at mindske de økonomiske og sociale uligheder i EØS. Den seneste femårsperiode for finansielle bidrag udløb i 2009 (1,467 mia. EUR). Kommissionens nuværende forslag omfatter fire aftaler. Disse aftaler tilvejebringer en pakke på 1,8 mia. EUR, hvilket omfatter en stigning på 31 % i EØS-finansieringsmekanismen og en 22 % stigning i den norske finansieringsmekanisme sammenlignet med tidsrummet 2004-2009. Dette resultat afspejler forhandlingsdirektiverne, der blev vedtaget i Rådet, som krævede en "væsentlig stigning" i midlerne. EØS-midlerne vil blive stillet til rådighed for de 12 nyeste medlemsstater samt Grækenland, Portugal og Spanien. Prioriterede områder omfatter miljøet, klimaændring og vedvarende energi, civilsamfundet, menneskelig og social udvikling og beskyttelse af kulturarven. De norske midler vil blive stillet til rådighed for de 12 nyeste medlemsstater. Prioriterede sektorer omfatter kulstofopsamling og -lagring, grøn innovation inden for industrien, forskning og stipendier, menneskelig og social udvikling, retlige og indre anliggender, fremme af anstændigt arbejde og trepartsdialog. To protokoller om visse fiskerikoncessioner for Island og Norge for perioden 2009-2014 udgør en fornyelse af de hidtidige protokoller for 2004-2009 med uændrede koncessioner for Island og en forholdsvis beskeden stigning i koncessionerne for Norge, som Norge vil benytte som grundlag for at forny transitordningen for fisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Jeg støtter aftalen mellem EU, Island, Liechtenstein og Norge om fortsættelsen af EØS-finansieringsmekanismen, da vi alle bør arbejde for at mindske de økonomiske og sociale uligheder i EØS. Den samlede pakke på 1,8 mia. EUR udgør en stigning på 31 % eller 22 % i forhold til den foregående femårsperiode. Udvidelsen af protokollerne om fiskerikoncessioner og markedsadgang giver vigtige langsigtede bestemmelser inden for akvakultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Parlamentet har i dag stemt for Kommissionens forslag til aftale om på den ene side finansieringsmekanismen for perioden 2009-2014 mellem EU og Island, fyrstedømmet Liechtenstein og Norge og på den anden side en aftale mellem EU og Norge. Disse aftaler baner vej for en stigning i EØS-finansieringsmekanismen til klimaændring og vedvarende energi, civilsamfundet, menneskelig og social udvikling og beskyttelse af kulturarven. I praksis giver det en samlet pakke på 1,8 mia. EUR. De 12 nyeste medlemmer af EU plus Spanien, Grækenland og Portugal vil kunne benytte sig af disse midler. Jeg stemte derfor for betænkningen, da vi efter min mening bør støtte økonomisk samarbejde, og fordi vi aldrig må glemme, at en medlemsstats velfærd bidrager til en forbedring af økonomien i hele Europa og dermed livskvaliteten for dets 500 mio. indbyggere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for dette forslag, som giver mulighed for styrkelse af bidragene fra EØS- og EFTA-staterne til mindskelse af økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Samtidig forbliver fiskerikoncessionerne uændrede for Island med en beskeden stigning for Norge.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Disse aftaler tilvejebringer en samlet pakke på 1,8 mia. EUR, som udgøres af en stigning på 31 % i EØS-finansieringsmekanismen og en 22 % stigning i den norske finansieringsmekanisme. Det er værd at påpege, at EØS-midlerne skal kanaliseres i retning af finansiering af bevarelse, klimaændring og vedvarende energi, civilsamfundet, menneskelig og social udvikling og beskyttelse af kulturarven som prioriterede områder. Norges finansielle ressourcer vil blive kanaliseret til prioriterede sektorer, der omfatter kulstofopsamling og -lagring, grøn innovation inden for industrien, forskning og stipendier, menneskelig og social udvikling, retlige og indre anliggender, fremme af anstændigt arbejde og trepartsdialog.

To protokoller om visse fiskerikoncessioner for Island og Norge for perioden 2009-2014 udgør en fornyelse af de hidtidige protokoller for 2004-2009 med uændrede koncessioner for Island og en forholdsvis beskeden stigning i koncessionerne for Norge, som Norge vil bruge som grundlag for at forny transitordningen for fisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning giver grønt lys for fornyelsen af aftalerne vedrørende Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Siden EØS-aftalen trådte i kraft i 1994 har EØS-/EFTA-staterne, i dag Island, Liechtenstein og Norge, bidraget til at mindske de økonomiske og sociale uligheder i EØS. Disse bidrag blev altid aftalt for perioder af fem år, og hensigten er nu at forny aftalerne for perioden 2009-2014. Parallelt med disse forhandlinger, men uafhængigt af dem, blev der startet forhandlinger på grundlag af to bilaterale fiskeriprotokoller med Island og Norge, indgået den 18. december 2009. Mht. til resultatet af ovennævnte forhandlinger er det værd specielt at fremhæve den betydelige stigning i finansieringsmekanismen, selv om Islands holdning er uændret på grund af den alvorlige krise, landet gennemlever. Hvad angår aftalerne af visse fiskerikoncessioner for Island og Norge for perioden 2009-2014, er jeg enig i Fiskeriudvalgets positive udtalelse, som fremhæver den moderate stigning i koncessionerne til Norge, på grundlag af hvilken Norge vil forny transitordningen for fisk, som udløb den 30. april 2009. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Siden EØS-aftalen trådte i kraft i 1994 har EØS-/EFTA-staterne, i dag Island, Liechtenstein og Norge, bidraget til at mindske de økonomiske og sociale uligheder i EØS. Disse bidrag blev altid aftalt for perioder af fem år, og det er nu de opnåede aftaler om finansieringsmekanismen for perioden 2009-2014, der forhandles om, sammen med fornyelsen af de to bilaterale protokoller om fiskerikoncessioner med Island og Norge. Der er ikke sket væsentlige ændringer i disse protokoller i forhold til den foregående periode. Islands koncessioner forbliver uændret, mens Norges kun øges lidt. Aftalerne om finansieringsmekanismerne medførte en betydelig stigning i bidraget fra EØS-/EFTA-staterne for perioden 2004-2009 og forudser en samlet pakke på 1,8 mia. EUR, som vil blive stillet til rådighed for de 12 nyeste medlemsstater samt for Grækenland, Portugal og Spanien med henblik på finansiering af prioriterede sektorer såsom bevarelse, klimaændring, vedvarende energi, menneskelig og social udvikling og beskyttelse af kulturarven. Derfor stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Dette forslag giver mulighed for at styrke EØS- og EFTA-landes bidrag til mindskelsen af de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, forøge finansieringsmekanismen mod uændrede koncessioner for Island betydeligt og øge koncessionerne for Norge i beskedent omfang. Jeg har derfor foreslået, at Fiskeriudvalget udtaler sig positivt om Kommissionens forslag KOM(2010)234.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støttede denne henstilling, fordi den rummer mulighed for at styrke EFTA-medlemsstaternes bidrag til at mindske de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Islands fiskerettigheder forbliver uændrede, mens Norges er øget en smule.

De to aftaler vedrørende finansieringsmekanismerne for perioden 2009-2014 mellem EU, Island, Liechtenstein og Norge og mellem EU og Norge sikrer en samlet pakke på 1,8 mia. EUR, hvilket er en væsentlig forøgelse i forhold til perioden 2004-2009. Nu må vi arbejde på at løse de divergenser, der stadig findes mellem EU, Island og Norge i spørgsmål vedrørende forvaltning af livet i havet, især hvalfangst.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne aftale, som vil styrke EØS/EFTA-staternes bidrag til at tackle sociale og økonomiske uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for aftalen, fordi den er endnu et logisk skridt i retning af at harmonisere samarbejdet mellem medlemmerne af Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Som næstformand for delegationen er jeg meget glad for, at vi fortsætter i retning af et privilegeret partnerskab.

 
  
  

Henstilling: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0004/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for henstillingen, da denne horisontale aftale gør det muligt at fjerne nationale begrænsninger af de nuværende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Brasilien, hvilket vil gavne hele den europæiske luftfartsindustri. Endvidere gør en sådan aftale det muligt at genoprette et sundt retsgrundlag for forbindelserne mellem EU og Brasilien inden for lufttrafiksektoren, og det vil være et vigtigt skridt i retning af at styrke forholdet mellem EU og Brasilien i denne sektor. Jeg forventer, at aftalen vil skabe en merværdi for forbrugerne på op til 460 mio. EUR i form af lavere billetpriser, fremme beskæftigelsen og skabe nye forretningsmuligheder for EU's flyselskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Da EU har enekompetence, hvad angår visse aspekter ved udenrigspolitikken i forhold til luftfart, var det ud fra juridiske hensyn nødvendigt at erstatte en håndfuld bilaterale aftaler, som medlemsstaterne har indgået med Den Føderative Republik Brasilien, med aftaler, der er forhandlet og indgået af EU. På baggrund af Rådets godkendelse fra 2003 har Europa-Kommissionen forhandlet denne aftale, som jeg har besluttet at støtte i dag. Aftalen vil bane vejen for "en omfattende lufttrafikaftale med Brasilien baseret på en kombination af gradvis markedsåbning og regelsamarbejde og -konvergens". Den kommende aftale vil give de rejsende en bedre service og stille de europæiske luftfartsselskaber i en stærkere position.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Jeg mener, at aftalen om forbindelserne på lufttrafikområdet mellem EU og Brasilien skaber et sundt retsgrundlag og udgør et vigtigt første skridt i retning af at styrke disse forbindelser. Efter min mening vil aftalen sætte parterne i stand til at fremme lufttrafiksamarbejdet yderligere og indlede forhandlinger om en overordnet bilateral aftale på området for lufttrafik.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne henstilling, da den er et vigtigt skridt i retning af at styrke forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren, og da den vil gøre det muligt for parterne at bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den aftale, som vi har vedtaget i dag, er et væsentligt skridt i retning af en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren. Det ventes, at aftalen kan skabe en merværdi for forbrugerne på op til 460 mio. EUR i form af lavere billetpriser samt fremme beskæftigelsen og sikre nye forretningsmuligheder for EU's flyselskaber såvel som fordele for de mennesker, der rejser mellem EU og Brasilien. I betragtning af de særlige bånd mellem Portugal og Brasilien glæder jeg mig over indgåelsen af denne aftale, som vil skabe nye og tættere forbindelser mellem Europa og Brasilien med alle de økonomiske, sociale og kulturelle fordele, som dette kan medføre.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, ændrede i bund og grund de forskellige EU-institutioners beføjelser, navnlig hvad angår Parlamentet, som i den nye struktur bedes om at tage stilling til sager, der tidligere ikke var under dets beføjelser som i dette tilfælde med en international aftale mellem EU og Den Føderative Republik Brasilien om lufttrafik.

Denne aftale, som blev indgået den 14. juli 2010, sigter mod at erstatte bestemmelserne i de bilaterale aftaler om lufttrafik mellem 12 medlemsstater og Den Føderative Republik Brasilien med en bilateral aftale mellem hele EU og Brasilien. Jeg støtter denne aftale, fordi den udgør et vigtigt skridt i retning af at styrke forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Som det har været tilfældet med andre aftaler på dette område, der for nylig er blevet vedtaget af Parlamentet, skaber dette forslag alvorlige bekymringer om dets omfang og mulige konsekvenser, navnlig i betragtning af de særlige omstændigheder, som den civile luftfart opererer under. Forslaget vedrører et spørgsmål, som tydeligvis har en indvirkning på lufttransportselskaberne i en sektor, som af flere grunde har strategisk betydning for at sikre nationale interesser. I Brasiliens tilfælde er disse bekymringer særlig alvorlige. Formålet med forslaget er klart, og ordføreren gør intet for at skjule det. Målet er at åbne markedet og skabe "nye forretningsmuligheder for EU-flyselskaber".

Vi ved, at de lige vilkår, som efter sigende vil blive sikret for de forskellige europæiske selskaber, bidrager til at fremme den monopolistiske koncentration i sektoren, som allerede er ved at indfinde sig, og derved mindsker medlemsstaternes evne til at forsvare deres vigtigste flyselskaber og således også deres legitime interesser på flere niveauer. "Den fri konkurrence", som konstant nævnes og betragtes som noget helligt, forsvares for enhver pris og udgør som i tidligere tilfælde grundsøjlen under dette initiativ. Resultatet adskiller sig ikke væsentligt for denne sektor i forhold til andre: Den monopolistiske koncentration gennemtvinges altid i disse tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. (IT) Sammen med mine italienske kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) besluttede jeg at undlade at stemme ved dagens afstemning om forbindelserne mellem EU og Brasilien vedrørende visse aspekter af lufttrafik. Årsagen er, at jeg på baggrund af indholdet i beslutningen vedrørende sagen om Cesare Battisti ville have foretrukket, at afstemningen var blevet udskudt forud for den Brasilianske højesterets nye afgørelse om udlevering af Cesare Battisti, som er kriminel.

Da sagen ikke haster voldsomt, ville det bestemt ikke være noget problem at udskyde den til den næste mødeperiode eller den i april, navnlig når man tænker på smerten hos familierne til ofrene for denne massemorder. Disse familier har i 31 år ventet på, at retfærdigheden skal ske fyldest, og at Cesare Battisti udstår den straf, som det italienske retssystem har idømt ham, i et af vores egne fængsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne henstilling, da EU har enekompetence på visse områder inden for international lufttrafik, som traditionelt har været styret af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Som følge heraf bemyndigede Rådet den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om EU-aftaler, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. Aftalen blev undertegnet den 14. juli 2010. Den dækker aspekter som flyvesikkerhed, beskatning af flybrændstof, konkurrenceregler osv. Indgåelsen af denne aftale er et første væsentligt skridt i retning af en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Brasilien på lufttrafikområdet og har givet Brasilien og EU mulighed for yderligere at styrke lufttrafiksamarbejdet og bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale. Aftalen er baseret på en kombination af gradvis markedsåbning og regelsamarbejde og -konvergens. En sådan aftale forventes at skabe en merværdi for forbrugerne (fordele i form af lavere billetpriser) på op til 460 mio. EUR. Den vil få en positiv indvirkning på beskæftigelsen og forventes at give betydelige nye forretningsmuligheder for EU-flyselskaber såvel som fordele for de rejsende.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne horisontale aftale, som ikke er vigtig i sig selv, men som er et første væsentligt skridt i retning af en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Brasilien på lufttrafikområdet, der giver Brasilien og EU mulighed for yderligere at styrke lufttrafiksamarbejdet og bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale. Sidstnævnte aftale bør baseres på en kombination af gradvis markedsåbning og regelsamarbejde og -konvergens. Fordelene for EU vil være flere ruter og lavere billetpriser for forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. (IT) Når jeg afholder mig fra at stemme om henstillingen vedrørende aftalen mellem EU og Den Føderative Republik Brasilien om lufttrafik, er det et udtryk for min generelle holdning snarere end min holdning til selve sagen.

Jeg bryder mig ikke om den brasilianske regerings adfærd i sagen om Cesare Battisti. Der skulle have været foretaget udlevering, hvilket der er fastlagt procedurer for i en bilateral aftale. De retlige myndigheders fortolkning strider mod de forpligtelser, som de har påtaget sig. Dommen, som hr. Battisti skal afsone i Italien, blev afsagt af en almindelig dommer i henhold til almindelig ret vedrørende en gemen forbrydelse, nemlig massemord. Det er vanskeligt at bakke op om internationale forbindelser som dem, der beskrives i de dokumenter, som vi stemmer om i Parlamentet, i forhold til et land, der ikke overholder aftaler, og som på denne måde udtrykker en holdning til den grundlæggende ret til at beskytte liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU har altid været fortaler for fri konkurrence. Der er således megen fornuft i det mandat, som Kommissionen den 15. oktober 2010 fik til at forhandle en omfattende lufttrafikaftale med Brasilien baseret på en kombination af gradvis markedsåbning og regelsamarbejde og -konvergens. Denne aftale giver alle luftfartsselskaber fra EU ikkediskriminerende adgang til forbindelser med Brasilien og erstatter eller supplerer bestemmelserne i de nuværende 14 bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstaterne og Brasilien.

Dette er et første væsentligt skridt i retning af en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren, som har gjort det muligt for parterne fortsat at styrke deres samarbejde på dette niveau og bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale mellem Brasilien og EU. Alle forbrugere nyder godt af denne nye aftale, som gør det muligt at sænke billetpriserne på lufttransport til Brasilien.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg undlod at stemme om den henstilling, som fru Macovei har fremlagt, og de to øvrige dokumenter i lyset af de brasilianske myndigheders adfærd i sagen om Cesare Battisti. Det, at man har undladt at udlevere en terrorist – som ikke anses som sådan i Brasilien – må nødvendigvis indgå i overvejelserne. Derfor besluttede jeg sammen med resten af den italienske delegation i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) at undlade at stemme om udkastet til en beslutning om indgåelse af aftalen mellem EU og Brasilien om visa til kortvarige erhvervs- og turistophold og betænkningen om forbedring af aftalerne om lufttrafik mellem EU og Brasilien. Vores handling er bestemt ikke et udtryk for uenighed med hensyn til dokumenternes indhold, men et politisk signal, som endnu en gang skal fremhæve vores skuffelse over de brasilianske myndigheders adfærd i sagen om Cesare Battisti.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Ved at stemme for denne henstilling udtrykker Parlamentet sin positive holdning til den internationale aftale, der er indgået mellem EU og Brasilien. Det er en horisontal aftale med Brasilien, som vil skabe et solidt retsgrundlag for forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren. Dette er et første væsentligt skridt i retning af en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren, som vil give begge parter mulighed for yderligere at styrke deres samarbejde på dette plan og bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale. Det forventes, at denne aftale kan skabe en merværdi for forbrugerne på op til 460 mio. EUR i form af lavere billetpriser. Den vil få en positiv indvirkning på beskæftigelsen, og man håber, at den vil åbne nye forretningsmuligheder for EU's flyselskaber til gavn for dem, der rejser mellem EU og Brasilien. På denne baggrund er jeg enig med ordføreren, hvad angår forslaget om, at Parlamentet vedtager dette dokument, og anmodningen om, at Rådet afslutter denne procedure uden unødig forsinkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) I betragtning af de stærke bånd mellem Portugal og Brasilien glæder jeg mig naturligvis over vedtagelsen af denne henstilling. Den vil erstatte visse bestemmelser i de 12 bilaterale aftaler om lufttrafik mellem medlemsstaterne og Den Føderative Republik Brasilien. Denne aftale skaber grundlaget for at styrke forbindelserne mellem EU og Brasilien i lufttrafiksektoren og ventes at skabe en betydelig merværdi for forbrugerne på op til 460 mio. EUR i form af lavere billetpriser og give EU's flyselskaber nye forretningsmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Den horisontale aftale med Brasilien vil genskabe et sundt retsgrundlag for EU's forbindelser med Brasilien på lufttrafikområdet. Dette er et første væsentligt skridt i retning af en styrkelse af EU's forbindelser med Brasilien på lufttrafikområdet, som har givet Brasilien og EU mulighed for yderligere at styrke lufttrafiksamarbejdet og bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale mellem Brasilien og EU. Efter anmodning fra Kommissionen gav Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 15. oktober 2010 Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale med Brasilien baseret på en kombination af gradvis markedsåbning og regelsamarbejde og -konvergens.

En sådan aftale forventes at skabe en merværdi for forbrugerne (fordele i form af lavere billetpriser) på op til 460 mio. EUR. Den vil få en positiv indvirkning på beskæftigelsen og forventes at give betydelige nye forretningsmuligheder for EU-flyselskaber såvel som fordele for de rejsende.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne aftale, som vil fremme yderligere samarbejde mellem EU og Brasilien på området for civil luftfart. EU's luftfartsindustri vil nyde godt af, at man fjerner nationalitetsbegrænsningerne mellem medlemsstaterne og Brasilien.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Forbindelserne mellem EU og Brasilien har meget stor betydning i den nuværende situation, hvad angår EU's eksterne forbindelser. Denne aftale, som efter min mening er det første af mange skridt i retning af en ny EU-politik vedrørende civil luftfart i forhold til Brasilien, skal skabe de overordnede rammer for udvikling af forbindelserne på dette område. Den kaldes en horisontal aftale, fordi den skaber et solidt retsgrundlag for en række aspekter ved civil luftfart mellem de to parter ved at erstatte de traditionelle bilaterale aftaler med bestemmelser, der skal gennemføres ensartet i hele EU-området, som denne aftale vedrører.

I udkastet til henstilling, som jeg var skyggeordfører for, bifaldes aftalens bestemmelser, der vedrører så vigtige spørgsmål som flyvesikkerhed og beskatning af brændstof, og som skal gennemføres i hele EU, samt kravet om at overholde EU-konkurrencelovgivningen.

Jeg mener, at aftalen vil bane vejen for nye økonomiske fordele for både forbrugerne og luftfartsselskaberne, og at den vil styrke samarbejdet mellem de to transatlantiske parter, hvorved den vil være et aktiv for EU. Derfor stemte jeg for dokumentet.

 
  
  

Henstilling: Wim van de Camp (A7-0007/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg støtter indgåelsen af denne aftale vedrørende udkastet til Rådets afgørelse (07853/2010), udkastet til en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 samt den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, inden for de juridiske rammer af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og i overensstemmelse med en henstilling fra udvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støtter aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein om supplerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013. De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, bør også deltage i Fonden for De Ydre Grænser i tråd med den beslutning, hvori denne fond oprettes. Denne aftale skal derfor sikre gennemførelse af standarder i de berørte lande, så Kommissionen kan påtage sig det endelige ansvar for gennemførelsen af fondens budget i disse lande. I aftalen tager man hensyn til aspekter vedrørende økonomisk forvaltning og kontrol af fonden, ligesom man fastlægger bestemmelserne vedrørende økonomiske bidrag fra disse lande til fondens budget.

Jeg vil også gerne fremhæve det valg, som Liechtenstein gennem en fælles erklæring har truffet om ikke at deltage i fonden, selv om dette ikke påvirker landets forpligtelse til at bidrage økonomisk til den, da den blev oprettet for at dele byrden og yde økonomisk støtte til gennemførelsen af Schengenreglerne på området for de ydre grænser og visumpolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forslaget vedrører indgåelsen af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein. Overordnet set vedrører denne aftale disse landes deltagelse i Fonden for De Ydre Grænser, som stammer fra deres deltagelse i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. Det ventes, at man vil indgå yderligere aftaler, hvori man fastlægger de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af denne deltagelse, navnlig bestemmelser, der sikrer beskyttelse af EU's økonomiske interesser, og bestemmelser, der gør det muligt for Revisionsretten at føre tilsyn med hele processen. Rådets endelige vedtagelse af aftalen vil følge, når Parlamentet har stemt for den.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne henstilling vedrører et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem EU og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013.

I betragtning af, at denne aftale ligger inden for de målsætninger, der førte til undertegnelsen af Schengentraktaten om fri bevægelighed for personer og varer, i betragtning af de aftaler, der tidligere er indgået mellem EU og ovennævnte lande i relation til målsætningerne i Schengentraktaten, og i betragtning af, at EU har oprettet Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 under det generelle program om "solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme", glæder jeg mig over vedtagelsen af denne aftale, som vil bidrage til at styrke samhørigheden i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne henstilling er udarbejdet på baggrund af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013.

Den hænger sammen med gældende aftaler og andre aftaler, som er ved at blive gennemført, vedrørende personers fri bevægelighed mellem disse stater og EU-staterne.

Med det mål at understøtte overvågningen af de ydre grænser, navnlig i forhold til immigration, ønsker EU således på visse betingelser at yde støtte fra Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013. Målsætningerne for de foranstaltninger, som EU og Kommissionen har truffet i denne henseende, fortjener kritik, da vi ikke kan se bort fra det uacceptable hjemsendelsesdirektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Som formand for Parlamentets delegation for forbindelserne med Schweiz, Island og Norge og Det Blandede Parlamentariske Udvalg for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde hilser jeg dette dokument velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne aftale, som gør det muligt for stater, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenaftalen, at deltage i Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007 til 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Set ud fra et EU-synspunkt, hvad angår politik, økonomi og navnlig geografi, mener jeg, at det er nødvendigt og helt afgørende at stemme for dette forslag, da lande som Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz rent geografisk befinder sig i Europa. Derfor mener jeg, at der skal gennemføres en politik for forvaltning af den fælles grænse for at lette integrationen og mulighederne for at bevæge sig fra ét land til et andet. Oprettelsen af en EU-grænseforvaltningsfond ville være en hensigtsmæssig og væsentlig foranstaltning rettet mod at sikre central koordination, både hvad angår ressourcer og gennemførelse af politikker. Det ville desuden lette og fremme turismen og den fri bevægelighed for varer og personer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) I lyset af Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten er det blevet nødvendigt at vedtage udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har anbefalet vedtagelsen af denne aftale. Aftalen åbner for, at tredjelande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, kan deltage i Fonden for De Ydre Grænser. Denne deltagelse kan bygge på yderligere aftaler, som skal indgås for at afklare de nødvendige bestemmelser vedrørende deltagelsen, herunder bestemmelser om beskyttelse af EU's økonomiske interesser og bemyndigelse af Revisionsretten til at foretage kontrol. Parterne har indgået aftalen, og da der ikke var nogen kritiske bemærkninger i nogen af de udtrykte holdninger, stemte jeg for denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets beslutning (EF) nr. 574/2007 af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 deltager tredjelande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i denne fond. I denne henseende er det planen, at der indgås aftaler, som præciserer de yderligere regler, der er nødvendige for denne deltagelse, herunder bestemmelser, som sikrer, at EU's finansielle interesser beskyttes, og bemyndiger Revisionsretten til at foretage kontrol. Dette forslag vedrører indgåelsen af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein, hvis formål er at fastlægge supplerende regler vedrørende disse landes deltagelse i ovennævnte fond. I tråd med anbefalingerne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender mener jeg, at forslaget fortjener opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) I tråd med vores holdning ved afstemningen i LIBE-udvalget (hovedudvalget) har vi i Verts/ALE-Gruppen besluttet at stemme imod dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for aftalen, fordi disse stater ikke udgør noget problem, hvad angår kvalitet og pålidelighed og derfor ikke indebærer nogen sikkerhedsrisiko for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Henstillingen vedrører indgåelsen af en aftale med Schengen-associerede tredjelande, nemlig Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein. De skal inddrages i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. I denne henseende er der behov for supplerende bestemmelser for at beskytte EU's finansielle interesser og give Revisionsretten bemyndigelse til at foretage kontrol. Disse supplerende bestemmelser er fornuftige, og derfor stemte jeg for indgåelsen af aftalen.

 
  
  

Henstilling: Carlos Coelho (A7-0008/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne henstilling i betragtning af, at Schengenområdet allerede tillader fri bevægelighed inden for et område bestående af 42 673 km ydre søgrænser og 7 721 km landegrænser, som dækker 25 lande og 400 millioner borgere. Den gradvise udvidelse af området har gjort det muligt for tredjelande, der har særlige forbindelser med EU, at deltage i Schengensamarbejdet og for Det Schweiziske Forbund at anvende Schengenreglerne fra og med den 1. marts 2008. I betragtning af politikken med åbne grænser mellem Schweiz og Fyrstendømmet Liechtenstein, som er en meget lille stat, der gradvist er blevet integreret i det europæiske handelsområde siden dens optagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i 1995, i betragtning af, at den allerede har gennemført 98,4 % af EU-direktiverne i den hjemlige lovgivning, og i betragtning af, at den indgår i det indre marked, ser jeg ingen grund til at modsætte mig dens optagelse i Schengenområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Liechtenstein, som er en meget lille stat beliggende mellem Schweiz og Østrig, har et areal på 160 km² og en befolkning på 35 000. Landet er ikke medlem af EU, men associeret med EU i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det gennemfører næsten al EU-lovgivning og har anmodet om at blive optaget i Schengenområdet med fri bevægelighed for personer. I betragtning af traditionen med samarbejde mellem EU og Liechtenstein og den kendsgerning, at der ikke er nogen trussel forbundet med at landet optages i Schengenområdet, stemte jeg for optagelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne henstilling, hvori det hedder, at undertegnelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om tiltrædelse af Fyrstendømmet Liechtenstein til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne fandt sted den 28. februar 2008.

Schweiz tiltrådte Schengenområdet alene den 12. december 2008 med afskaffelsen af grænsekontrollen ved landegrænserne, efterfulgt af afskaffelsen af grænsekontrollen i lufthavnene i forbindelse med flyvninger inden for Schengenområdet den 29. marts 2009. For første gang blev det således nødvendigt at indføre kontroller på et sted, hvor der ikke havde været nogen reel grænse i 100 år. De 41 kilometer, som adskiller de to lande, blev til en ydre Schengengrænse.

I 2007 blev Parlamentet for første gang bedt om at afgive en udtalelse om indgåelsen af denne protokol. Efter en anmodning fra den på daværende tidspunkt udpegede ordfører – Ewa Klamt – afgav Retsudvalget den 11. juni 2007 en enstemmig udtalelse med en henstilling om, at retsgrundlaget burde ændres med henblik på at henvise til artikel 300, stk. 3, andet afsnit i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som kræver en samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet og ikke kun en høring af det.

Jeg glæder mig over de nye regler, som blev indført ved Lissabontraktaten, og som gør det muligt for Europa-Parlamentet at holde sig bedre orienteret om internationale aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) For 25 år siden besluttede fem medlemsstater at afskaffe kontrollen ved grænserne mellem dem og skabe en fælles ydre grænse. I dag er alle medlemsstater fuldgyldige medlemmer af Schengen med undtagelse af Det Forenede Kongerige, Irland, Cypern, Bulgarien og Rumænien. Derudover er der tre associerede stater, nemlig Norge, Island og Schweiz. Liechtenstein ventes at blive det fjerde. Man havde håbet, at Liechtenstein ville blive associeret med Schengen samtidig med Schweiz i 2008. Processen forløb imidlertid ikke som forventet, navnlig pga. de forbehold, som Tyskland og Sverige udtrykte vedrørende skatteunddragelse. Da kun Schweiz tiltrådte, var det nødvendigt at indføre kontroller i områder, hvor der i mere end hundrede år ikke havde været nogen reel grænse, og de 41 km, som adskiller Schweiz og Liechtenstein, blev til en ydre grænse.

I lyset af de nye regler i Lissabontraktaten, som gør, at Parlamentet kan blive knyttet meget tættere til indgåelsen af internationale aftaler, og på baggrund af, at Rådets forbehold er taget af bordet, foreslår jeg, at Parlamentet giver sit samtykke til indgåelsen af denne protokol, og jeg håber, at Liechtenstein kan tiltræde Schengen så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg mener, at det er nødvendigt og naturligt at afskaffe grænsekontrollen i forhold til Liechtenstein i betragtning af både landets størrelse og dets forbindelser med nabolandene Østrig og Schweiz, som man har en lang tradition med fri bevægelighed med. Desuden vil Liechtensteins associering med Schengen- og Dublinreglerne ske naturligt, da landet allerede har gennemført en stor del af EU-lovgivningen og anvender den samme infrastruktur til at få adgang til SIS og VIS som Schweiz, der allerede indgår i Schengenområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) I betragtning af politikken med åbne grænser mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund var det forventet, at landene ville tilslutte sig Schengen på samme tid. Det skete imidlertid ikke. Schweiz tiltrådte Schengenområdet alene den 12. december 2008. Aftalen om Schweiz' tiltrædelse rummede dog bestemmelser om Liechtensteins mulige tiltrædelse gennem en protokol, hvilket nu godkendes af Parliament. Schweiz' tiltrædelse gjorde det nødvendigt for første gang at etablere grænsekontrol mellem Liechtenstein og Schweiz i områder, hvor der ikke havde været nogen reel grænse i 100 år.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I denne henstilling rådes Parlamentet til at godkende udarbejdelsen af en protokol mellem EU, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem EU, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som blev indgået den 28. februar 2008.

Schengenaftalen sigter mod at skabe et område med fri bevægelighed for personer og varer uden indre grænser mellem staterne, men kun en enkelt ydre grænse. Med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 integrerede EU Schengensamarbejdet i fællesskabets retlige rammer. I årtier har Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund praktiseret en politik med åbne grænser og fri bevægelighed for personer. Schweiz' optagelse i Schengenområdet i 2008 skabte et problem for bevægeligheden mellem de to stater, idet grænsen mellem dem blev til en ydre grænse, og målet er nu at få løst dette problem.

I betragtning af fordelene ved denne protokols ikrafttræden er der således intet, der forhindrer vedtagelsen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Schengenaftalen blev indgået mellem Tyskland, Belgien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i 1985. Aftalen og den efterfølgende konvention, som blev vedtaget i 1990, sigter mod at afskaffe systematiske kontroller ved fælles grænser og indføre et system, hvor personer kan bevæge sig frit.

Schengenkonventionen afskaffede kontrollen ved de indre grænser mellem de deltagende stater og skabte en enkelt ydre grænse med fælles regler om ydre grænsekontrol, en fælles visumpolitik, et politisamarbejde og et retligt samarbejde samt om oprettelsen af Schengeninformationssystemet (SIS).

Det nuværende Schengenområde omfatter 25 Schengenmedlemsstater, nemlig EU-landene Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien samt de tre associerede lande uden for EU, Norge, Island og Schweiz. I øjeblikket anvender Bulgarien, Rumænien og Cypern kun delvist Schengenreglerne, og der foretages derfor fortsat kontroller ved deres grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Jeg stemte for Coelho-henstillingen. Skotland indgår ikke i Schengenområdet, men vi tilslutter os visse dele af Schengenreglerne. Den skotske regering har deltaget aktivt på dette område i Rådet, og jeg støtter med glæde dette arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for henstillingen, hvori det hedder, at undertegnelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om tiltrædelse af Fyrstendømmet Liechtenstein til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne fandt sted den 28. februar 2008. Schweiz tiltrådte Schengenområdet alene den 12. december 2008 med afskaffelsen af grænsekontrollen ved landegrænserne, efterfulgt af afskaffelsen af grænsekontrollen i lufthavnene i forbindelse med flyvninger inden for Schengenområdet den 29. marts 2009. For første gang blev det således nødvendigt at indføre kontroller på et sted, hvor der ikke havde været nogen reel grænse i 100 år. De 41 kilometer, som adskiller de to lande, blev til en ydre Schengengrænse. Jeg glæder mig over de nye regler, som blev indført ved Lissabontraktaten, og som gør det muligt for Europa-Parlamentet at holde sig bedre orienteret om internationale aftaler. Den gradvise udvidelse af Schengenområdet har medført, at tredjelande, der har særlige forbindelser med EU, deltager i Schengensamarbejdet. Forudsætningen for tredjelandes associering i Schengenreglerne er en aftale om fri bevægelighed for personer mellem disse stater og EU. For disse lande indebærer denne deltagelse inkludering i området uden kontrol ved de indre grænser, anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne og i alle Schengenrelevante tekster vedtaget i henhold hertil samt deltagelse i beslutninger vedrørende Schengenrelevante tekster.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) I 2008 blev der underskrevet en protokol vedrørende Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem EU, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz. Dette medførte et krav om, at fyrstendømmet skulle gennemføre, anvende og udvikle Schengenreglerne. Men selv om Liechtenstein var blevet medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde allerede i 1995 og gradvist havde bragt sin lovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen ved at gennemføre mange direktiver, havde fyrstendømmet endnu ikke indledt forhandlinger om tiltrædelse af Schengenaftalen. I denne aftale, som jeg støtter, fastlægges begge parters rettigheder og forpligtelser, hvorved den tillader fri bevægelighed for personer. Desuden er der indført en række gennemførelsesregler i forhold til bestemmelserne i Lissabontraktaten vedrørende internationale aftaler, så Parlamentet får en mere markant rolle, hvad angår oplysning og vedtagelse af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne henstilling. Liechtenstein er en meget lille alpin, dobbelt indlandsstat i Vesteuropa, som er omkranset af Schweiz i vest og syd, og Østrig mod øst. Landet strækker sig over et areal på 160 km2, og har en anslået befolkning på 35 000 og verdens højeste BNP pr. år pr. indbygger. Liechtenstein er støt og roligt blevet integreret i det europæiske handelsområde siden det i 1995 tiltrådte Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Myndighederne har nu gennemført 98,4 % af EU-direktiverne i national ret. Liechtenstein er også en del af det indre marked, hvor der gælder de samme grundregler for alle deltagende stater.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Nye landes overgang til Schengeninformationssystemet (SIS) er afgørende for at opnå et Europa uden grænser. Liechtenstein har været en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde siden 1995 og er støt og roligt blevet integreret i det europæiske handelsområde. Fyrstendømmet har været emnet for flere evalueringsprocedurer, navnlig vedrørende databeskyttelse, SIS, luft-, lande- og søgrænser, politisamarbejde og visumpolitik. Ved at tiltræde denne aftale vil Liechtenstein være underlagt Schengenreglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Schengenaftalen blev indgået den 14. juni 1985 mellem Tyskland, Belgien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene. Schengensamarbejdet er nu integreret i EU's retlige og institutionelle rammer og omfatter 25 Schengenmedlemsstater samt tre lande, der er associeret med EØS, nemlig Norge, Island og Schweiz. Schweiz tiltrådte Schengenområdet alene den 12. december 2008 med afskaffelsen af grænsekontrollen ved landegrænserne, efterfulgt af afskaffelsen af grænsekontrollen i lufthavnene i forbindelse med flyvninger inden for Schengenområdet den 29. marts 2009. Da Liechtenstein ikke tiltrådte, og da de to lande indbyrdes fører en meget aktiv politik vedrørende fri bevægelighed, blev det for første gang nødvendigt at indføre kontroller på et sted, hvor der ikke havde været nogen reel grænse i 100 år. De 41 kilometer, som adskiller de to lande, blev til en ydre Schengengrænse. Denne aftale fjerner den hindring i kraft af Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af Schengenområdet. Jeg glæder mig over de nye regler, som blev indført ved Lissabontraktaten, og som gør det muligt for Parlamentet at spille en aktiv rolle med hensyn til at vedtage disse aftaler. Af alle ovenstående grunde stemte jeg for denne henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Aftalen om Det Schweiziske Forbunds tiltrædelse af Schengenreglerne, som har været i kraft siden den 1. marts 2008, forudser udtrykkeligt Liechtensteins eventuelle associering gennem en protokol. I betragtning af politikken med åbne grænser, som har eksisteret i årtier mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund, var det forventet, at begge lande ville tilslutte sig Schengen på samme tid. Det skete imidlertid ikke, idet Schweiz tiltrådte Schengenområdet alene den 12. december 2008. Dette gjorde det i sidste ende nødvendigt at indføre kontroller på et sted, hvor der ikke havde været nogen reel grænse i 100 år. For at fjerne denne hindring og i betragtning af, at Liechtenstein indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og det indre marked, støtter jeg indgåelsen af denne protokol i forventning om, at Liechtensteins tiltrædelse af Schengenreglerne nu endelig kan opnås.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) I 2007 blev Parlamentet for første gang anmodet om at afgive en udtalelse om indgåelsen af denne protokol. Efter en anmodning fra den på daværende tidspunkt udpegede ordfører – fru Klamt – afgav Retsudvalget den 11. juni 2007 en enstemmig udtalelse med en henstilling om, at retsgrundlaget burde ændres med henblik på at henvise til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit (forslagene til Rådets afgørelse indebærer en ændring af den "specifikke institutionelle ramme", som den foreslåede protokol er en integrerende del af), som kræver en samstemmende udtalelse og ikke kun en høring Europa-Parlamentet. Af denne grund og som følge af den vigtige ikrafttrædelse af Lissabontraktaten blev denne betænkning sendt tilbage til LIBE-udvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg mener, at den kan bidrage til Schengenreglernes ikrafttræden, gennemførelse og udvikling i lande som Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein.

Det er faktisk vigtigt, at disse lande deltager i Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 i tråd med de nuværende foranstaltninger og i overensstemmelse med gældende aftaler. For at skabe et stadig mere forenet Europa, hvor vi dog ikke må miste den praktiske gennemførlighed af syne, vil deres deltagelse blive reguleret gennem supplerende regler, der desuden vil sikre, at EU's økonomiske interesser beskyttes, og at Revisionsrettens bemyndigelse til at foretage kontrol fastholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for aftalen vedrørende Liechtensteins tiltrædelse af aftalen om Schengenreglerne, fordi dette er et logisk skridt fremad, som ikke vil skabe problemer for os. Vi kan forvente, at aftalen vil fungere gnidningsløst.

 
  
  

Henstilling: Monika Hohlmeier (A7-0013/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne henstilling i lyset af, at den aftale, der blev indgået den 26. oktober 2004 med Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, foregreb Liechtensteins eventuelle associering i Dublinreglerne gennem en protokol. I betragtning af politikken med åbne grænser mellem de to lande og den kendsgerning, at Liechtenstein i 2001 udtrykte interesse for at tiltræde aftalen, men at dette ikke skete pga. meningsforskelle mellem Rådet og Parlamentet, som blev løst i Lissabontraktaten, ser jeg ingen grund til at modsætte mig indgåelsen af denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, hvori det hedder, at den indgåede aftale med Det Schweiziske Forbund af 26. oktober 2004 om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz ("Dublinaftalen med Schweiz"), foregreb Liechtensteins eventuelle associering i Dublinreglerne gennem en protokol.

Rådet gav den 27. februar 2006 Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Liechtenstein og Schweiz. Efter forhandlingerne blev udkastet til protokol om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz fremlagt. Retsgrundlaget for Kommissionens forslag af 4. december 2006 om en protokol vedrørende Liechtensteins associering var artikel 300, stk. 3, afsnit 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der krævede høring af Europa-Parlamentet.

Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet igen behandler udkastet til Rådets afgørelse, og at forhandlingerne om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz dermed fortsætter. Som Parlamentet allerede har anmodet om ved førstebehandlingen, skal Europa-Parlamentet godkende indgåelsen af denne protokol med Liechtenstein. I betragtning af at forhandlingerne med Liechtenstein er afsluttet med succes, og at retsgrundlaget nu er ændret, bør vi godkende indgåelsen af protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Aftalen om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz – Dublin/Eurodac-aftalen – blev indgået i 2004. Da man i flere årtier har praktiseret en politik med åbne grænser og fri bevægelighed for personer mellem Schweiz og Liechtenstein, ville det have været logisk at associere sidstnævnte med disse forhandlinger. Selv om Liechtenstein udtrykte sin interesse, udelod man fyrstendømmet, da det endnu ikke havde indgået en aftale om beskatning af indtægter med Det Europæiske Fællesskab.

I lyset af de nye regler i Lissabontraktaten, som gør, at Parlamentet kan knyttes meget tættere til indgåelsen af internationale aftaler, og den kendsgerning, at Liechtenstein har indgået den pågældende aftale, som har været i kraft siden den 1. juli 2005, støtter jeg Parlamentets beslutning om at godkende indgåelsen af denne protokol.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) En aftale om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat, blev indgået med Schweiz i 2004. Denne aftale foregreb Liechtensteins eventuelle associering gennem en protokol. Rådet gav den 27. februar 2006 Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Liechtenstein og Schweiz. Den 21. juni 2006 blev forhandlingerne afsluttet, og udkastet til protokol om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz blev paraferet. Nu er det op til Parlamentet at godkende indgåelsen af denne protokol. Det mener jeg, at vi skal gøre, så jeg stemmer for denne henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Rådet har fremlagt et udkast til en protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz.

Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne protokol, som involverer EU og to stater, der har tradition for godt naboskab og fri bevægelighed for personer. Jeg er enig i ordførerens konklusioner, og jeg glæder mig navnlig over videreførelsen af forhandlingerne om Fyrstendømmet Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz. Jeg håber, at man hurtigt når frem til en aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Disse spørgsmål vedrører retten til asyl samt kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz.

Den aftale, der blev indgået den 26. oktober 2004 med Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (Dublinaftalen med Schweiz), foregreb Liechtensteins eventuelle associering i regelsættet.

Da Liechtenstein og Schweiz i flere årtier har ført en politik med åbne grænser for personpassage, udtrykte Liechtenstein i 2001 interesse for at tiltræde Dublinaftalen med Schweiz. Liechtenstein var imidlertid ikke associeret i forhandlingerne med Schweiz, da der ikke var indgået en aftale vedrørende beskatning af opsparing mellem EU og Liechtenstein.

Da denne aftale mellem EU og Liechtenstein senere blev indgået og trådte i kraft, bekræftede Liechtenstein i 2005, at man ønskede at blive associeret i Dublinreglerne.

I 2006 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Liechtenstein og Schweiz. Forhandlingerne blev gennemført, og udkastet til protokollen blev paraferet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, hvori det hedder, at den aftale, der i 2004 blev indgået med Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz ("Dublinaftalen med Schweiz"), foregreb Liechtensteins eventuelle associering i Dublinreglerne gennem en protokol. Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet igen behandler udkastet til Rådets afgørelse, og at forhandlingerne om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz dermed fortsætter. I betragtning af at forhandlingerne med Liechtenstein er afsluttet med succes, og at retsgrundlaget nu er ændret, bør vi godkende indgåelsen af protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for henstillingen til Kommissionen om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat, i Schweiz eller – hvis protokollen ratificeres, hvilket flertallet i Parlamentet håber – også i Fyrstendømmet Liechtenstein. Formålet med Dublinaftalen er at give de deltagende stater kriterier, der skal fastsætte, hvilken stat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, og derved sikre bedre behandling af ansøgerne og samtidig give staterne de fornødne værktøjer til at bekæmpe organiseret kriminalitet. Da beskyttelse af flygtninge og international sikkerhed er så vigtige emner, kræver de en omhyggelig og vedvarende indsats fra alle EU-institutioners side, så flygtninge og asylansøgere kan regne med klare lovgivningsmæssige kriterier og referencer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet igen behandler udkastet til Rådets afgørelse, og at forhandlingerne om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz dermed fortsætter. Som Parlamentet allerede har anmodet om ved førstebehandlingen, skal Europa-Parlamentet godkende indgåelsen af denne protokol med Liechtenstein. Jeg støtter indgåelsen af protokollen. I betragtning af at forhandlingerne med Liechtenstein er afsluttet med succes, og at retsgrundlaget nu er ændret, stemte jeg for, at der meddeles godkendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over, at Parlamentet igen er blevet hørt med hensyn til udkastet til Rådets afgørelse, og at forhandlingerne om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz dermed fortsætter. I overensstemmelse med de ønsker, som Parlamentet udtrykte ved førstebehandlingen, skal Parlamentet godkende indgåelsen af denne protokol med Liechtenstein. I betragtning af de forbindelser, der allerede findes mellem Liechtenstein og EU, mener jeg, at indgåelsen af protokollen er vigtig, da retsgrundlaget nu er ændret. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den indgåede aftale med Det Schweiziske Forbund af 26. oktober 2004 om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz – også kendt som Dublinaftalen med Schweiz – foregreb Liechtensteins eventuelle associering i Dublinreglerne gennem en protokol. Faktisk er det sådan, at den politik med åbne grænser og fri bevægelighed for personer mellem Liechtenstein og Schweiz, som landene har praktiseret i flere årtier, fik Liechtenstein til endnu en gang at udtrykke sin interesse for at tiltræde Dublinaftalen med Schweiz i 2005. At aftalen ikke er blevet endeligt indgået før nu, skyldes flere faktorer. For det første var der andre aftaler, som man forhandlede om med Liechtenstein, og som ikke var indgået endnu. For det andet var der en tvist vedrørende retsgrundlaget, og senere skyldtes forsinkelsen Lissabontraktatens ikrafttræden. Omsider når vi i Parlamentet en af vores målsætninger, idet vi skal give vores godkendelse i stedet for blot at blive hørt. Det glæder jeg mig over, og jeg stemmer for denne henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Den indgåede aftale med Det Schweiziske Forbund af 26. oktober 2004 om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz – Dublinaftalen – foregreb Liechtensteins eventuelle associering i Dublinreglerne gennem en protokol. Da Liechtenstein og Schweiz i flere årtier har ført en politik med åbne grænser for personpassage, udtrykte Liechtenstein i 2001 interesse for at tiltræde Dublinaftalen med Schweiz, men fyrstendømmet blev ikke associeret i forhandlingerne, da man ikke havde indgået en aftale med EU vedrørende beskatning af opsparing. På baggrund af den efterfølgende indgåelse og ikrafttræden af denne aftale mellem EU og Liechtenstein den 10. juni 2005 bekræftede fyrstendømmet, at man ønskede at blive associeret i Dublinreglerne. Der er nu taget hånd om Rådets indsigelser vedrørende retsgrundlaget, og nu kræves Parlamentets godkendelse, så jeg mener, at alle betingelser er opfyldt for at vi kan godkende denne protokol med Liechtenstein.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Ordføreren glæder sig over, at Europa-Parlamentet igen behandler udkastet til Rådets afgørelse, og at forhandlingerne om Liechtensteins associering i Dublinaftalen med Schweiz dermed fortsætter, og efterlyser Parlamentets godkendelse, men vi i Verts/ALE-Gruppen har besluttet ikke at følge denne opfordring. Vi stemte derfor imod forslaget, ligesom vi gjorde i LIBE-udvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg støtter indgåelsen af protokollen om Liechtensteins tiltrædelse af Dublinaftalen med Schweiz. Denne aftale har allerede gjort det muligt for Schweiz at bruge vigtige instrumenter i kampen mod international kriminalitet og ulovlig indvandring.

Derudover kan vi ved at sikre denne form for koordination forhindre gentagne og uberettigede asylansøgninger. Nu er målet at give Liechtenstein mulighed for at nyde godt af disse fordele og bringe fyrstendømmet endnu tættere på det overordnede mål om fuldt EU-medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. (DE) Jeg var glad for at kunne stemme for Liechtensteins tiltrædelse af aftalen om EU's asylsystem. Dette vil forhindre, at der indgives gentagne asylansøgninger i EU og Liechtenstein. Hvis en asylansøgning afvises i Liechtenstein, afvises den også i EU og omvendt. Samtidig med at vi har forenklet proceduren, har vi også opnået øget harmonisering.

 
  
  

Henstilling: Monica Luisa Macovei (A7-0011/011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for denne henstilling, da den nuværende aftale mellem EU og Brasilien sikrer gensidig visumfritagelse ved rejser i turisme- og forretningsøjemed for alle brasilianske statsborgere og alle EU-statsborgere, herunder statsborgere fra de fire medlemsstater, som p.t. ikke nyder visumfritagelse ved rejser til Brasilien. Da aftalen ikke erstatter, men blot supplerer eksisterende aftaler mellem adskillige medlemsstater og Brasilien, der omfatter andre rejser end rejser i turist- og forretningsøjemed og med henblik på lønnet beskæftigelse, ser jeg ingen grund til, at den ikke skal indgås. Varigheden af ophold i Schengenområdet er blevet begrænset til tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, så dette giver ikke anledning til bekymring om, at brasilianske statsborgere opholder sig ulovligt i området.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om indgåelse af aftalen mellem EU og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas. Denne aftale mellem EU og Brasilien indfører gensidig visumfritagelse ved rejser i turisme- og forretningsøjemed, som defineret i aftalen, for alle brasilianske statsborgere og alle EU-statsborgere, herunder statsborgere fra de fire medlemsstater – Estland, Letland, Cypern og Malta – som p.t. ikke nyder visumfritagelse ved rejser til Brasilien. Det bør bemærkes, at på grund af den fælles visumpolitik og EU's enekompetence på dette område er det kun EU og ikke de enkelte medlemsstater, der kan forhandle og indgå en aftale om visumfritagelse.

Det er vigtigt at fremhæve, at for at sikre ligebehandling af alle EU-borgere er der indsat en bestemmelse i aftalen om, at Brasilien kun kan suspendere aftalen eller bringe den til ophør over for alle EU-medlemsstaterne. EU kan på samme måde kun suspendere eller opsige aftalen for alle sine medlemsstaters vedkommende. Jeg er enig med ordføreren i, at vi må sørge for at gennemføre gensidighedsprincippet i EU's visumpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 har brasilianske statsborgere adgang til visumfri indrejse i alle den Europæiske Unions medlemsstater for kortvarige ophold. Brasilien stiller dog stadig krav om, at statsborgere fra fire medlemsstater (Estland, Cypern, Malta og Letland) skal være i besiddelse af et visum for at rejse ind i landet. De øvrige medlemsstater har indgået bilaterale visumaftaler med Brasilien, hvorved deres statsborgere ved kortvarige ophold i Brasilien kan rejse ind i landet uden visum.

På grund af EU's eksklusive eksterne kompetence på dette område kan kun EU og ikke de enkelte medlemsstater forhandle om og indgå en visumfritagelsesaftale. Den 18. april 2008 vedtog Rådet derfor en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale om visumfritagelse for korte ophold mellem EU og Brasilien. Forhandlingerne førte til, at aftalen blev paraferet, og den formelle underskrivelse på vegne af EU og Brasilien fandt sted i Bruxelles den 8. november 2010.

Jeg mener, at det er afgørende at godkende indgåelsen af denne aftale om visumfritagelse, så alle EU-borgere, herunder statsborgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, uden visum kan rejse til Brasilien i turist- og forretningsøjemed, ligesom brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU's medlemsstater uden visum. Vi skal straks håndhæve EU's fælles visumpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Selv om brasilianske statsborgere kan rejse til enhver EU-medlemsstat uden visum med henblik på kortvarige ophold, skal statsborgerne i de fire EU-medlemsstater Estland, Cypern, Malta og Letland have visum for at rejse ind i Brasilien. Alle de øvrige medlemsstater har forhandlet bilaterale aftaler med Brasilien, som sikrer visumfritagelse ved kortvarige ophold, men det er ikke længere muligt for de enkelte medlemsstater at indgå denne slags aftaler.

EU har således en eksklusiv ekstern kompetence på området for den fælles visumpolitik. Den 8. november 2010 indgik EU og Brasilien derfor en aftale, der indførte gensidig visumfritagelse ved rejser i turisme- og forretningsøjemed for alle brasilianske statsborgere og EU-statsborgere. Jeg støtter indgåelsen af denne aftale, som sikrer, at alle EU-borgere behandles ens, og som kun kan suspenderes eller opsiges af Brasilien eller EU, hvis dette gælder alle EU-medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne henstilling, da den sikrer ligebehandling af alle EU-borgere i henhold til den fælles visumpolitik mellem EU og Brasilien. Aftalen erstatter ikke, men supplerer de eksisterende bilaterale aftaler, der omfatter andre rejser end rejser i turist- og forretningsøjemed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Under det sidste portugisiske formandskab indledte EU et særligt strategisk partnerskab med Brasilien. I den ånd, som bør præge denne lignende aftale må vi naturligvis glæde os over enhver foranstaltning, der fjerner forhindringer for kontakt mellem EU-borgere og statsborgere i dette andet portugisisktalende land. Da fire EU-lande stadig ikke nyder godt af denne visumfritagelse, er der efter min mening store fordele ved at udvide ordningen, så den også omfatter dem, og derfor må vi se positivt på den aftale, der nu foreslås. Med hensyn til forbindelserne mellem EU og Brasilien må vi huske på, at dette lands strategiske betydning længe har berettiget etableringen af en særlig delegation, hvilket allerede er sket i forhold til de øvrige lande i kvartetten bestående af Brasilien, Rusland, Indien og Kina samt andre lande, der objektivt set har mindre betydning på den internationale scene.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Ifølge forordning (EF) nr. 539/2001 har brasilianske statsborgere adgang til visumfri indrejse i alle EU-medlemsstater, forudsat at der er tale om kortvarige ophold.

Det er dog ikke alle EU-borgere, der har de samme privilegier. Her tænker jeg på statsborgere i Estland, Cypern, Malta og Letland. Således respekteres gensidighedsprincippet ikke.

Hvis vi skal sikre disse borgere ligebehandling i forhold til de øvrige EU-borgere og brasilianske statsborgere, er det nødvendigt at indgå en aftale mellem EU og Brasilien. Vi kan ikke have et EU i to hastigheder, og jeg glæder mig derfor over indgåelsen af denne aftale, ikke kun fordi den grundlæggende synes at være fair, men også fordi den sætter en stopper for et af de få tilfælde af negativ forskelsbehandling, der stadig findes i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. (IT) Sammen med mine italienske kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) besluttede jeg at undlade at stemme ved dagens afstemning om forbindelserne mellem EU og Brasilien vedrørende visumfritagelse ved kortvarige ophold for indehavere af almindelige pas. Årsagen er, at jeg på baggrund af indholdet i beslutningen vedrørende sagen om Cesare Battisti ville have foretrukket, at afstemningen var blevet udskudt forud for den Brasilianske højesterets nye afgørelse om udlevering af Cesare Battisti, som er kriminel.

Da sagen ikke haster voldsomt, ville det bestemt ikke være noget problem at udskyde den til den næste mødeperiode eller den i april, navnlig når man tænker på smerten hos familierne til ofrene for denne massemorder. Disse familier har i 31 år ventet på, at retfærdigheden skal ske fyldest, og at Cesare Battisti udstår den straf, som det italienske retssystem har idømt ham, i et af vores egne fængsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne sag vedrører en udvidelse af ordningen med et almindeligt pas til EU-lande, der stadig ikke nyder godt af visumfritagelse i forbindelse med kortvarige ophold.

I henstillingen slår man til lyd for hurtigst muligt at godkende indgåelsen af denne aftale om visumfritagelse, så alle EU-borgere, herunder borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, kan rejse til Brasilien i turist- og forretningsøjemed, ligesom brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU's medlemsstater uden visum. Dette handler om at gennemføre vores politik om gensidig visumfritagelse.

Parlamentet mener, at EU skal stræbe efter gensidig visumfritagelse, indtil alle statsborgere fra samtlige medlemsstater uden visum kan rejse til alle de lande, hvis statsborgere allerede kan rejse til EU uden visum, herunder De Forenede Stater og Canada. Vi mener, at dette er rimeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacqueline Foster (ECR), skriftlig.(EN) Den europæiske flyindustri og dens kunder har ikke haft det for let i de seneste måneder. Den famøse vulkanaskekrise indtraf præcis, da flyselskaberne og deres kunder kæmpede med konsekvenserne af en meget svær recession.

Men midt i disse udfordringer kommer der endelig lidt godt nyt for både flyselskaberne og passagererne. Dagens afstemning om lufttrafikaftalen mellem EU og Brasilien sikrer væsentlige gensidige fordele.

For det første er Brasilien en strategisk set meget vigtig partner for EU med et enormt markedspotentiale i fremtiden. I dag flyver mere end fire mio. passagerer om året mellem Brasilien og EU, og da landet har en hurtigt voksende turistsektor, kan dette tal kun stige.

Set fra et forretningsmæssigt perspektiv er Sao Paolo Sydamerikas finansielle hovedstad. Udviklingen af den højt specialiserede olie- og finansindustri vil medføre øget efterspørgsel efter flyrejser.

I forbindelse med denne henstilling er det vigtigste resultat, at vi fjerner nationalitetsmæssige begrænsninger i de nuværende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Brasilien. Dette er et meget vigtigt første skridt i retning af en styrkelse af EU's forbindelser med Brasilien på lufttrafikområdet, som har givet Brasilien og EU mulighed for at bevæge sig mod forhandlinger om en omfattende lufttrafikaftale.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Salvatore Iacolino (PPE), skriftlig. (IT) Ligesom ved afstemningerne om fru Ţicăus og hr. Encius betænkninger undlod jeg at stemme under den endelige afstemning om fru Macoveis henstilling for at udtrykke min skuffelse over den brasilianske regerings adfærd i forhold til udlevering af terroristen Cesare Battisti.

Aftalerne om visumfritagelse og lufttrafik understreger de gode forbindelser mellem Brasilien og EU. Under mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender anmodede jeg om, at vi skulle forhøre os hos den brasilianske EU-ambassadør for at drøfte nogle grundlæggende spørgsmål om blandt andet respekten for menneskerettighederne og kampen mod terrorisme samt udveksle synspunkter om frihed og sikkerhed i Europa og Brasilien. Jeg er sikker på, at vi kan opnå håndgribelige resultater for både EU-borgerne og Brasiliens befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 har brasilianske statsborgere adgang til visumfri indrejse i alle den Europæiske Unions medlemsstater for kortvarige ophold. Brasilien stiller dog stadig krav om, at statsborgere fra fire medlemsstater – Estland, Cypern, Malta og Letland – skal være i besiddelse af et visum for at rejse ind i landet. De øvrige medlemsstater har indgået bilaterale visumaftaler med Brasilien, hvorved deres statsborgere ved kortvarige ophold i Brasilien kan rejse ind i landet uden visum. På grund af den fælles visumpolitik og Den Europæiske Unions eksklusive eksterne kompetence på dette område er det kun EU og ikke de enkelte medlemsstater, der kan forhandle om og indgå en visumfritagelsesaftale. Det er afgørende at godkende indgåelsen af denne aftale, så alle EU-borgere, herunder statsborgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, uden visum kan rejse til Brasilien i turist- og forretningsøjemed på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU's medlemsstater uden visum. Vi må straks træffe foranstaltninger på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for, at Parlamentet godkender, at denne visumfritagelsesaftale indgås så hurtigt som muligt, således at alle EU-borgere, herunder statsborgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, uden visum kan rejse til Brasilien i turist- og forretningsøjemed på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU's medlemsstater uden visum. Vi skal straks håndhæve EU's politik om gensidig visumfritagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. (IT) Når jeg afholder mig fra at stemme om henstillingen vedrørende aftalen mellem EU og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas, er det et udtryk for min generelle holdning snarere end min holdning til selve sagen.

Jeg bryder mig ikke om den brasilianske regerings adfærd i sagen om Cesare Battisti. Der skulle have været foretaget udlevering, hvilket der er fastlagt procedurer for i en bilateral aftale. De retlige myndigheders fortolkning strider mod de forpligtelser, som de har påtaget sig. Dommen, som hr. Battisti skal afsone i Italien, blev afsagt af en almindelig dommer i henhold til almindelig ret vedrørende en gemen forbrydelse, nemlig massemord. Det er vanskeligt at bakke op om internationale forbindelser som dem, der beskrives i de dokumenter, som vi stemmer om i Parlamentet, i forhold til et land, der ikke overholder aftaler, og som på denne måde udtrykker en holdning til den grundlæggende ret til at beskytte liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig.(PT) I henhold til den aftale, som vi netop har vedtaget i Parlamentet, behøver ingen EU-borgere, der ønsker at rejse til Brasilien i turisme- og forretningsøjemed, at have et visum ved ophold på op til tre måneder, på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU-lande uden visum. Denne aftale vil navnlig gavne borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, som stadig skal have et visum for at rejse ind i Brasilien. Denne aftale berører indehavere af almindeligt pas. Efter vedtagelsen af denne aftale vil alle EU-borgere – herunder borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, som Brasilien stadig krævede visum for – kunne rejse ind i landet uden visum i turisme- og forretningsøjemed, på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU-medlemsstater uden visum. Opholdets varighed i Schengenområdet begrænses til tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode. Denne aftale vil omfatte omkring 90-95 % af de rejsende.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for, da jeg mener, at det er afgørende at hjælpe den brasilianske befolkning med at finde løsninger i forhold til store og vigtige områder. Teknologisk og økonomisk støtte vil sikre konkurrenceevne på fødevareområdet og lavere priser. Brasilien kan udvikle sig fra at være producent af landbrugsprodukter til at blive en stor aftager af europæiske varer, åbne et nyt salgsmarked og udvide viften af turistmæssige ydelser, hvis der ydes støtte på de rette områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 har brasilianske statsborgere adgang til visumfri indrejse i alle EU's medlemsstater, forudsat at der er tale om kortvarige ophold. Brasilien stiller dog stadig krav om, at statsborgere fra fire medlemsstater (Estland, Cypern, Malta og Letland) skal være i besiddelse af et visum for at rejse ind i landet. De øvrige medlemsstater har indgået bilaterale aftaler direkte med Brasilien. På baggrund af EU's eksklusive eksterne kompetence på dette område har Rådet for at tage hånd om dette problem vedtaget en afgørelse, som bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger vedrørende indgåelse af en aftale mellem EU og Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold. Den nuværende aftale mellem EU og Brasilien, som jeg stemte for, indfører gensidig visumfritagelse ved rejser i turisme- og forretningsøjemed for alle brasilianske statsborgere og alle EU-statsborgere, herunder statsborgere fra de fire medlemsstater, som p.t. ikke nyder visumfritagelse ved rejser til Brasilien. Aftalen erstatter ikke, men supplerer eksisterende bilaterale aftaler mellem adskillige medlemsstater og Brasilien, der omfatter andre rejser end rejser i turist- og forretningsøjemed, f.eks. for studerende og forskere.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for indgåelsen af aftalen mellem EU og Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas. Formålet er at sikre, at alle EU-borgere – herunder borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, som indtil nu fortsat har skullet have et visum for at rejse ind i Brasilien – i overensstemmelse med principperne om gensidighed og ligebehandling kan rejse til Brasilien uden visum i turisme- og forretningsøjemed, på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til EU-medlemsstaterne uden visum.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Nærværende aftale mellem EU og Brasilien indfører gensidig visumfritagelse ved rejser i turisme- og forretningsøjemed, som defineret i aftalen, for alle brasilianske statsborgere og alle EU-statsborgere, herunder statsborgere fra de fire medlemsstater, som p.t. ikke nyder visumfritagelse ved rejser til Brasilien. Aftalen erstatter ikke, men supplerer eksisterende bilaterale aftaler mellem adskillige EU-medlemsstater og Brasilien, der omfatter andre rejser end rejser i turist- og forretningsøjemed (f.eks. studerende og forskere).

Den kategori af personer, hvis rejseformål er lønnet beskæftigelse, falder heller ikke ind under aftalens anvendelsesområde. For at sikre ligebehandling af alle EU-borgere er der indsat en bestemmelse i aftalen om, at Brasilien kun kan suspendere aftalen eller bringe den til ophør over for alle EU-medlemsstaterne. EU kan på samme måde kun suspendere eller opsige aftalen for alle sine medlemsstaters vedkommende.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig.(PT) Med Lissabontraktaten blev det slået fast, at indgåelse af aftaler om fælles visumpolitik med tredjelande er EU's eksklusive kompetence. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 tillader allerede brasilianske statsborgere at rejse til alle EU-medlemsstater uden visum. Imidlertid har Brasilien fortsat krævet, at borgere fra EU-medlemsstaterne Estland, Cypern, Malta og Letland skulle have et visum for at kunne rejse ind i landet. Denne aftale om gensidig visumfritagelse vedrører rejser i turisme- og forretningsøjemed, som vil give begge parter økonomiske fordele. Opholdets varighed i Schengenområdet begrænses til tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

Efter min mening er det vigtigt at understrege, at man i denne aftale tager hensyn til de medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, nemlig Cypern, Bulgarien og Rumænien, idet man giver brasilianske statsborgere visumfri adgang i en periode på tre måneder i hver af medlemsstaterne uafhængigt af den periode, der gælder for hele Schengenområdet. Jeg stemmer for denne aftale, da jeg mener, at det er afgørende at undgå forskelsbehandling af borgere fra forskellige medlemsstater og gennemføre gensidighedsprincippet, som er et af EU's ledende principper, på behørig vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) Jeg glæder mig over resultatet af afstemningen. Det er min klare overbevisning, at enhver foranstaltning, som bidrager til, at borgerne i alle EU-medlemsstaterne nyder lige rettigheder, fortjener vores støtte. Jeg glæder mig så meget desto mere, fordi disse lige rettigheder vedrører vigtige emner som friheden til at krydse grænser. Som polak husker jeg de mange problemer, der var med hensyn til at krydse grænser, før Polen blev medlem af EU, og derfor lægger jeg stor vægt på ethvert skridt, som vi tager i retning af fuldstændig og gensidig afskaffelse af visumkrav. Der er endnu en grund til, at fru Macoveis henstilling er så vigtig. I begrundelsen bemærker ordføreren, at to tredjelande, nemlig Canada og De Forenede Stater, stadig har visumpligt i forhold til henholdsvis tre og fire medlemsstater. Efter min mening vil Parlamentets nylige foranstaltninger såsom den skriftlige erklæring 89/2010 have den ønskede virkning og medføre ændringer i De Forenede Staters og Canadas visumpolitik.

 
  
  

Henstilling: Ioan Enciu (A7-0010/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne henstilling, fordi Brasilien ifølge forordning (EF) nr. 539/2001 står på den liste over lande, hvis borgere kan krydse EU's ydre grænser uden visum, mens fire EU-medlemsstater stadig ikke nyder godt af det gensidighedsprincip, der er gennemført. Da de ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten, bevirker, at den fælles visumpolitik i forhold til tredjelande nu henhører under EU's enekompetence, vil alle medlemsstater få gavn af visumfritagelsen over for Brasilien. Desuden er de eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Brasilien stadig sikret, da de gælder visse kategorier af rejsende, som ikke er omfattet af aftalen mellem EU og Brasilien. Jeg er i øvrigt enig med ordføreren i, at denne aftale bør tjene som et eksempel, hvad angår gensidighed i forhold til andre lande, navnlig De Forenede Stater og Canada.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Denne aftale giver på gensidigt grundlag visumfritagelse for kortvarige ophold for alle brasilianske statsborgere og statsborgere fra EU, der er indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas. For at sikre ligebehandling for alle EU-statsborgere, hvad angår visumfritagelse, bestemmer aftalens artikel 8, at Brasilien kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle Den Europæiske Unions medlemsstaters vedkommende, og at EU ligeledes kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle sine medlemsstaters vedkommende.

Der skal ifølge aftalen nedsættes et ekspertudvalg til bilæggelse af eventuelle tvister om fortolkningen eller anvendelsen af aftalens bestemmelser. Der skal ifølge aftalen endvidere ske en udveksling af prøveeksemplarer af pas mellem Brasilien og medlemsstaterne. Jeg mener, at det er yderst vigtigt for Den Europæiske Union at sikre de eksisterende bilaterale aftaler, idet disse giver visumfritagelse til rejsende på kortvarige ophold, der ikke er omfattet af aftalen mellem EU og Brasilien.

Det bør i denne forbindelse anføres, at Den Europæiske Union ville kunne anvende suspensionsklausulen for visumfritagelsen mellem EU og Brasilien, hvis Brasilien skulle opsige de bilaterale aftaler. Denne aftale om visumfritagelse for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas er et skridt i retning af etableringen af fuldstændig gensidig visumfritagelse ifølge forordning (EF) nr. 539/2001.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Brasilien er et af de lande, der er optaget på den såkaldte "positivliste" over lande, hvis statsborgere er fritaget fra visumpligt, når de krydser Den Europæiske Unions eksterne grænser. Statsborgerne i fire EU-lande – Estland, Letland, Malta og Cypern – nyder imidlertid stadig ikke godt af lignende bestemmelser, når de rejser til Brasilien. I henhold til Lissabontraktaten henhører den fælles visumpolitik i forhold til tredjelande under EU's enekompetence, så det er op til EU at forhandle denne aftale, så den sikrer ligebehandling af alle EU-borgere.

Man er enedes om at undertegne to individuelle aftaler: én for indehavere af et almindeligt pas og én for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og officielt pas. Jeg bakker op om denne beslutning, da den i det mindste gør det muligt for aftalen om diplomatpas, tjenestepas og officielle pas at træde i kraft hurtigere, idet den i modsætning til aftalen om almindelige pas ikke skal ratificeres af den brasilianske kongres.

De eksisterende bilaterale aftaler vil fortsat være gældende, da de giver visumfritagelse for kortvarige ophold til visse rejsende, der ikke er omfattet af aftalen mellem EU og Brasilien.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (RO) Som Parlamentets ordfører stemte jeg for vedtagelsen af denne aftale. Den vil fjerne visumpligten i forhold til Brasilien for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og officielle pas og for borgerne i fire medlemsstater, nemlig Estland, Letland, Malta og Cypern. Jeg mener, at aftalen markerer et vigtigt fremskridt i retning af at sikre fuldstændig gensidighed på visumområdet for alle EU-borgere i relation til tredjelande. Bestræbelserne på at sikre fuld gensidighed bør videreføres med henblik på at fjerne visumpligten i forhold til Canada og De Forenede Stater for borgerne i de fem medlemsstater Rumænien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Cypern og Polen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for denne henstilling, da den repræsenterer et fremskridt hen imod fuldstændig og gensidig undtagelse fra visumpligt ved kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas mellem EU og Brasilien. Underskrivelsen af denne aftale bør tjene som et eksempel for andre lande, navnlig De Forenede Stater og Canada, som fortsat kræver visum for visse EU-medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) I lyset af det beslutningsforslag, som vi har stemt om i dag vedrørende den aftale, der skal underskrives mellem EU og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas, er der endnu mere grund til, at indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas også nyder godt af denne ordning. Gensidighed er afgørende ved denne form for aftale for at sikre, at en sådan fritagelse ikke begrænses af administrative eller bureaukratiske krav, som kan bringe borgernes legitime forventninger i fare. Brasilien er en stadig vigtigere partner for EU, som landet deler historie og sprog med. Vi må glæde os over enhver foranstaltning, der fremmer forbindelserne mellem dette store sydamerikanske land og Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Ifølge forordning (EF) nr. 539/2001 har brasilianske statsborgere adgang til visumfri indrejse i alle EU-medlemsstater, forudsat at der er tale om kortvarige ophold.

Det er dog ikke alle EU-borgere, der har de samme privilegier. Her tænker jeg på statsborgere i Estland, Cypern, Malta og Letland. Således respekteres gensidighedsprincippet ikke.

I 2008 vedtog Rådet en afgørelse, hvori man bemyndiger Kommissionen til at forhandle indgåelsen af en aftale mellem EU og Brasilien, som vil sætte en stopper for krænkelserne af gensidighedsprincippet. For at fremskynde processen og undgå at forsinke aftalens ikrafttræden besluttede de kontraherende parter at udarbejde to aftaler: én for indehavere af et almindeligt pas og én for indehavere af diplomatpas (sidstnævnte skal ikke ratificeres af den brasilianske kongres).

Jeg I glæder mig derfor over dette initiativ, som vil sikre ligebehandling for alle EU-borgere, idet vi respekterer princippet om gensidighed fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. (IT) Sammen med mine italienske kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) besluttede jeg at undlade at stemme ved dagens afstemning om forbindelserne mellem EU og Brasilien vedrørende visumfritagelse ved kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas. Årsagen er, at jeg på baggrund af indholdet i beslutningen vedrørende sagen om Cesare Battisti ville have foretrukket, at afstemningen var blevet udskudt forud for den Brasilianske højesterets nye afgørelse om udlevering af Cesare Battisti, som er kriminel.

Da sagen ikke haster voldsomt, ville det bestemt ikke være noget problem at udskyde den til den næste mødeperiode eller den i april, navnlig når man tænker på smerten hos familierne til ofrene for denne massemorder. Disse familier har i 31 år ventet på, at retfærdigheden skal ske fyldest, og at Cesare Battisti udstår den straf, som det italienske retssystem har idømt ham, i et af vores egne fængsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Brasilien et af de lande, der er optaget på den såkaldte "positivliste" over lande, hvis statsborgere er fritaget fra visumpligt, når de krydser Den Europæiske Unions eksterne grænser. Ifølge det princip om gensidighed, der ligger til grund for den relevante forordning, bør EU-borgere have tilsvarende rettigheder, når de rejser til Brasilien.

Hidtil har gensidighedsprincippet været gennemført gennem bilaterale aftaler om visumfritagelse indgået mellem Brasilien og de enkelte medlemsstater. Fire EU-lande – Estland, Letland, Malta og Cypern – har imidlertid ikke undertegnet en sådan aftale. Statsborgere i disse lande vil derfor stadig være forpligtet til at være i besiddelse af et visum, når de rejser til Brasilien, hvilket er i strid med gensidighedsprincippet.

Aftalen mellem EU og Brasilien om visumfritagelse, som ikke erstatter de øvrige bilaterale aftaler, der er undertegnet med forskellige medlemsstater, omfatter nu rejser i turisme- og forretningsøjemed for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig.(LT) Jeg bakkede op om dette dokument, da aftalen på gensidigt grundlag giver visumfritagelse for kortvarige ophold for alle brasilianske statsborgere og statsborgere fra EU, der er indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas. For at sikre ligebehandling for alle EU-statsborgere, bestemmer aftalens artikel 8, at Brasilien kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle Den Europæiske Unions medlemsstaters vedkommende, og at EU ligeledes kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle sine medlemsstaters vedkommende. Denne aftale om visumfritagelse for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas er et skridt i retning af etableringen af fuldstændig gensidig visumfritagelse i henhold til forordning nr. 539/2001.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig.(EN) Jeg stemte for at give Parlamentets samtykke til indgåelsen af de to aftaler om visumfritagelse med Brasilien. I dag behøver brasilianske statsborgere intet visum for at rejse ind i EU, mens borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern skal have et visum for at rejse ind i Brasilien. Disse aftaler vil sikre anvendelse af princippet om gensidighed med hensyn til visumfritagelse mellem EU og Brasilien.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne henstilling. Visumfritagelsen omfatter indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas, der rejser som turist eller i forretningsøjemed. De kontraherende parters statsborgere kan opholde sig på hinandens område i højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode efter deres første indrejse i landet. Ved rejser, der har et andet formål end de i aftalen anførte, vil visumfritagelsen stadig gælde i henhold til bestemmelserne i de bilaterale aftaler, som Brasilien har undertegnet med 23 ud af de 27 medlemsstater. Aftalen tager hensyn til de medlemsstater, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne. Så længe de pågældende medlemsstater (Cypern, Bulgarien og Rumænien) ikke indgår i Schengenområdet, giver visumfritagelsesaftalen brasilianske statsborgere ret til tre måneders ophold i hver af disse medlemsstater uafhængigt af den periode, der beregnes for hele Schengenområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. (IT) Når jeg afholder mig fra at stemme om henstillingen vedrørende aftalen mellem EU og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas, er det et udtryk for min generelle holdning snarere end min holdning til selve sagen.

Jeg bryder mig ikke om den brasilianske regerings adfærd i sagen om Cesare Battisti. Der skulle have været foretaget udlevering, hvilket der er fastlagt procedurer for i en bilateral aftale. De retlige myndigheders fortolkning strider mod de forpligtelser, som de har påtaget sig. Dommen, som hr. Battisti skal afsone i Italien, blev afsagt af en almindelig dommer i henhold til almindelig ret vedrørende en gemen forbrydelse, nemlig massemord. Det er vanskeligt at bakke op om internationale forbindelser som dem, der beskrives i de dokumenter, som vi stemmer om i Parlamentet, i forhold til et land, der ikke overholder aftaler, og som på denne måde udtrykker en holdning til den grundlæggende ret til at beskytte liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) I henhold til den aftale, som vi nu har vedtaget i Parlamentet, behøver ingen EU-borgere, der ønsker at rejse til Brasilien i turisme- og forretningsøjemed, at have et visum ved ophold på op til tre måneder, på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU-lande uden visum. Denne aftale vil navnlig gavne borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, som stadig skulle have et visum for at rejse ind i Brasilien. Aftalen berører indehavere af diplomatpas, tjenestepas og officielle pas. Med godkendelsen af denne aftale vil alle EU-borgere – herunder borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, som Brasilien stadig krævede visum for – kunne rejse ind i landet uden visum i turisme- og forretningsøjemed, på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til alle EU-medlemsstater uden visum. Opholdets varighed i Schengenområdet begrænses til tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Ifølge Lissabontraktaten henhører den fælles visumpolitik i forhold til tredjelande under EU's enekompetence. Kun EU og ikke de enkelte medlemsstater kan forhandle og indgå en visumfritagelsesaftale med Brasilien. Sådan var det ikke, før traktaten trådte i kraft. I dette dokument analyseres aftalen om visumfritagelse mellem EU og Brasilien for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og officielle pas. Den formelle underskrivelse af aftalen på vegne af EU og Brasilien fandt sted i Bruxelles den 8. november 2010. Aftalen vil ikke erstatte de øvrige bilaterale aftaler, der er undertegnet med de enkelte medlemsstater, men derimod supplere dem. Den aftale, som EU har indgået, vil dog have forrang i forhold til de bilaterale aftaler på de områder, som de dækker, nemlig rejser i turisme- og forretningsøjemed. Jeg glæder mig over bestemmelserne om gensidighed mellem brasilianske statsborgere og EU-borgere og garantien om ligebehandling for alle EU-borgere. Der er indført en bestemmelse om, at Brasilien og EU kun kan suspendere eller opsige aftalen for alle medlemsstater. Af disse årsager stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for underskrivelsen af aftalen mellem EU og Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas. Formålet er at sikre, at alle EU-borgere, som er indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas – herunder borgerne i Estland, Letland, Malta og Cypern, som indtil nu fortsat har skullet have et visum for at rejse ind i Brasilien – i overensstemmelse med principperne om gensidighed og ligebehandling kan rejse til Brasilien uden visum i turisme- og forretningsøjemed, på samme måde som brasilianske statsborgere allerede nu kan rejse til EU-medlemsstaterne uden visum.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Visumfritagelsen omfatter indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas, der rejser som turist eller i forretningsøjemed. De kontraherende parters statsborgere kan opholde sig på hinandens område i højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode efter deres første indrejse i landet. Ved rejser, der har et andet formål end de i aftalen anførte, vil visumfritagelsen stadig gælde i henhold til bestemmelserne i de bilaterale aftaler, som Brasilien har undertegnet med 23 ud af de 27 medlemsstater.

Aftalen tager hensyn til de medlemsstater, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne. Så længe de pågældende medlemsstater (Cypern, Bulgarien og Rumænien) ikke indgår i Schengenområdet, giver visumfritagelsesaftalen brasilianske statsborgere ret til tre måneders ophold i hver af disse medlemsstater uafhængigt af den periode, der beregnes for hele Schengenområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Brasilien et af de lande, der er optaget på den "positivliste" over lande, hvis statsborgere er fritaget fra visumpligt, når de krydser Den Europæiske Unions eksterne grænser. Hidtil har denne gensidighedspolitik været gennemført vha. bilaterale aftaler mellem Brasilien og medlemsstaterne. Estland, Letland, Malta og Cypern har imidlertid ikke undertegnet en sådan aftale, og statsborgerne i disse lande er ikke fritaget fra visumpligt. Formålet med denne aftale er at sikre fritagelse fra visumpligt for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas, og den har det samme mål og omfang som aftalen vedrørende indehavere af almindeligt pas.

I henhold til brasiliansk lov skal aftalen vedrørende indehavere af diplomatpas imidlertid ikke ratificeres af den brasilianske kongres, og den vil derfor træde i kraft tidligere. De to aftaler vil ikke erstatte de bilaterale aftaler, der er undertegnet mellem medlemsstaterne og Brasilien, men blot supplere dem. Efter min mening er det vigtigt, at denne praksis med aftaler om gensidig visumfritagelse anvendes over for andre tredjelande for at fjerne den nuværende forskelsbehandling, navnlig med hensyn til De Forenede Stater og Canada.

 
  
  

Henstilling: Silvia-Adriana Ticău (A7-0004/2011), Monica Luisa Macovei (A7-0001/2011) og Ioan Enciu (A7-0010/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Selv om jeg tilslutter mig indholdet i denne aftale, har jeg valgt at undlade at stemme for at protestere mod de politiske beslutninger, som den brasilianske regering i en periode har truffet med hensyn til Cesare Battisti.

Det er en kendsgerning, at denne morder, som er blevet dømt ved flere lejligheder, ikke afsoner de domme, som han er blevet idømt af det italienske retssystem.

 
  
  

Betænkning: Evelyne Gebhardt (A7-0012/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg støtter denne betænkning, da jeg anerkender servicedirektivets potentiale med hensyn til yderligere integrering af økonomien, og da jeg desuden mener, at anvendelsen direktivet kan konsolidere det gensidigt forstærkende forhold mellem det indre marked og samhørighedspolitikken. For at nå denne målsætning er der behov for øget gennemskuelighed, hvad angår oplysninger til borgere og virksomheder. Det er vigtigt at bemærke betingelserne vedrørende manglende anvendelse af oprindelsesprincippet i forhold til bestemte sager og aktiviteter, navnlig med hensyn til forskellig lovgivning i andre EU-instrumenter og med hensyn til den vifte af garantier, som den administrerende stat skal tilbyde udstationerede arbejdstagere. Denne sag førte til lange drøftelser og forhindrede en tidlig anvendelse af direktivet. Jeg er bange for, at anvendelsen af dette direktiv på regionalt og lokalt plan kan komme til at modarbejde foranstaltninger til deregulering og hæmme bestræbelserne på at forenkle de administrative procedurer, navnlig da anvendelsen af det kan kræve yderligere ressourcer, og bidrag fra strukturfonde og andre instrumenter bliver afgørende for at kompensere for dette i overgangsperioden. På denne baggrund opfordrer jeg til øget sammenhæng og koordination blandt alle politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning fra Parlamentet om gennemførelse af servicedirektivet, som trådte i kraft i 2006. Formålet med direktivet er at åbne markedet for tjenesteydere i EU og afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed, der danner grundlag for det fælles marked. Med andre ord skal de europæiske tjenesteydere kunne tilbyde deres arbejde uden bureaukratiske skranker overalt i EU. Direktivet omfatter diverse tjenester, hvis samlede bruttonationalprodukt (BNP) udgør 40 % af EU's BNP. Vi forventer, at gennemførelsen af dette direktiv kan give en gevinst på op mod 140 mia. EUR og øge EU's BNP med 1,5 %. Men hvis direktivet skal sikre de ventede fordele, skal det gennemføres ordentligt. Desværre har man fastslået, at ikke alle EU-medlemsstater havde formået at gennemføre det fuldt ud i den nationale lovgivning ved udgangen af 2009. Jeg er enig i, at indførelsen af kvikskranker er et væsentligt element i forbindelse med en effektiv gennemførelse af direktivet.

Formålet med disse kvikskranker er at tilvejebringe de nødvendige oplysninger og skabe mulighed for at klare alle procedurer elektronisk og ikke kun på det nationale sprog. Ifølge Europa-Kommissionens data har 22 EU-medlemsstater etableret disse kvikskranker, men kun 17 af dem har e-forvaltningsportaler, og disse varierer også meget i de forskellige medlemsstater. Det skal understreges, at forbrugerne ikke vil få alle nødvendige oplysninger uden velfungerende kvikskranker, og dette vil forhindre os i at nå målsætningerne i direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) De mulige fordele ved gennemførelsen af servicedirektivet er indiskutable. De aktiviteter, der er omfattet af servicedirektivet, udgør 40 % af EU's BNP og stillinger. Ved at gennemføre det korrekt kan vi frigøre et enormt økonomisk potentiale, skabe job og bidrage til den økonomiske genopretning. Kvaliteten af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet er lige så vigtig som det at overholde de tidsfrister, der er fastsat til dette.

Under forhandlingerne forud for vedtagelsen af direktivet har Parlamentet allerede vist, at det kan spille en afgørende rolle. Jeg mener således, at Parlamentet skal stå for tilsynet med medlemsstaternes gennemførelse af direktivet. Europæiske tjenesteydere skal kunne udbyde deres tjenester over hele EU uden at blive holdt tilbage af bureaukratiske skranker. Under gennemførelsesfasen må vi dog også være opmærksomme på andre aspekter, navnlig de administrative omkostninger, der i dag bebyrder medlemsstaterne.

Jeg er enig med ordføreren i, at den procedure for gensidig evaluering, som Rådet har indført, medfører unødvendige bureaukratiske byrder for medlemsstaternes forvaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan. Jeg håber, at man hurtigst muligt vil vurdere de mulige fordele ved disse procedurer. Ellers vil de høje bureaukratiske omkostninger bestå.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne tekst. Dette handler ikke om at vurdere gennemførelsen af servicedirektivet, som Parlamentet vedtog i 2006, da det stadig er alt for tidligt at gøre dette. Dette handler om dels at understrege både den økonomiske og den sociale betydning af denne åbning af servicesektoren i Europa (de omfattede områder udgør 40 % af EU's BNP og stillinger, og vækstpotentialet ligger på mellem 0,6 og 1,5 % af BNP) og dels at fremhæve de grundlæggende elementer ved gennemførelsen af direktivet. For det første er der kvikskrankerne. Deres formål er at fremme udvekslingen af tjenester over hele Europa. I praksis skal iværksættere, som ønsker at starte en virksomhed i udlandet eller udbyde tjenester på tværs af grænserne, kunne bruge en kvikskranke, som forklarer alle de formaliteter og procedurer, som de skal efterleve for at etablere virksomheden. Disse kvikskranker er afgørende for servicedirektivets succes. For det andet er der direktivets anvendelsesområde. Jeg mener, at vi på europæisk plan må føre en oprigtig politisk forhandling om, hvad vi mener med tjenesteydelser af almen interesse, og de regler, som vi ønsker at gøre gældende for dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument. Målet med servicedirektivet er at gøre det væsentligt lettere, navnlig for selvstændige erhvervsdrivende samt små og mellemstore virksomheder, at udøve deres virksomhed, udvikle nye forretningsområder og rekruttere nye medarbejdere i andre medlemsstater. Servicesektoren, som tegner sig for 40 % af EU's BNP, har særlig stor betydning for økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløshed. Dette direktiv er et vigtigt skridt hen imod et indre marked for tjenesteydelser, hvilket bør give virksomhederne, og især SMV'er, mulighed for at yde en bedre service til konkurrencedygtige priser på hele det indre marked og frigøre det enorme økonomiske potentiale og jobskabelsespotentialet for det europæiske indre marked for tjenesteydelser. Hvis tjenesteyderne skal kunne nyde godt af servicedirektivets fordele, skal alle medlemsstater sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af bestemmelserne i direktivet. Jeg mener, at Kommissionen nøje skal overvåge direktivets anvendelse i medlemsstaterne og udarbejde periodiske gennemførelsesrapporter med henblik på at fjerne de resterende hindringer i servicesektoren og frigøre dets økonomiske potentiale.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Servicedirektivet, som blev vedtaget i december 2006, omsætter princippet om fri bevægelighed i praksis med det mål at skabe et fælles marked for tjenesteydelser i EU. Selv om direktivet blev vedtaget allerede i 2006, har den foretagne vurdering afsløret flere forsinkelser med hensyn til dets gennemførelse i visse medlemsstater, som skyldes både lovgivningsmæssige og tekniske problemer, idet der har været behov for forskellige lovgivningsinstrumenter for at gennemføre det korrekt.

Et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser er afgørende for Europas økonomiske genopretning, da sektoren tegner sig for mere end 70 % af arbejdspladserne og nettojobskabelsen i det indre marked. Gevinsten på EU-plan kan nå helt op på mellem 60 og 140 mia. EUR i alt, hvilket svarer til et vækstpotentiale på mellem 0,6 og 1,4 % af BNP.

På denne baggrund støttede jeg betænkningen om gennemførelse af servicedirektivet, da det efter min mening er vigtigt at foretage vurderinger af gennemførelsen af direktiver i betragtning af, at disse vurderinger kan afsløre mangler ved gennemførelsen og gøre det muligt at udbedre dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Vurderingen af anvendelsen af servicedirektivet giver os efter min mening lejlighed til at fremhæve dets mangler, navnlig hvad angår anvendelsesområdet. I min udtalelse på vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender nævner jeg den retlige usikkerhed, der i dag omgiver tjenesteydelser af almen interesse, og det påtrængende behov for at tage hensyn til deres særlige natur. Mens alle er enige om behovet for at afklare begreberne (økonomiske og ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse og sociale tjenesteydelser), er Parlamentet stadig splittet i spørgsmålet om, hvordan vi opnår dette. Jeg har slået til lyd for behovet for klare lovrammer, om nødvendigt gennem et rammedirektiv. Selv om jeg beklager, at dette ikke er med i den endelige tekst, må jeg lykønske fru Gebhardt, som nævner disse emner i sin betænkning på vegne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hvori der primært fokuseres på gensidig evaluering og kvikskranker. Under punkt 45 anføres behovet for lovrammer, ganske vist på sektorplan, og man erindrer om den forpligtelse, som hr. Barnier i sin nylige meddelelse indgår om at fremlægge forslag vedrørende tjenesteydelser af almen interesse i 2011. Jeg venter således på, at disse forslag fremlægges, og at der træffes foranstaltninger, som omsider giver tjenesteyderne og de lokale og regionale myndigheder et svar, men også anerkender disse ydelsers helt afgørende bidrag til social og territorial samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Det europæiske servicedirektiv trådte i kraft i december 2006 med det ambitiøse mål at åbne markedet for tjenesteyderne i EU, afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i EU. Ifølge bestemmelserne i direktivet skal europæiske tjenesteydere kunne tilbyde deres arbejde uden bureaukratiske skranker overalt i EU.

I den initiativbetænkning, der drøftes, og som Parlamentet har fremlagt for nøje at følge og ledsage gennemførelsen af direktivet i de nationale retssystemer, vurderer man medlemsstaternes hidtidige indsats. Navnlig har man påpeget forsinkelser i gennemførelsen af direktivet og store problemer med at fortolke anvendelsesområdet.

For at beskytte markedsaktørerne opfordrer jeg derfor til, at vi hurtigt og utvetydigt definerer de tjenester, der falder ind under dette direktiv. Endelig mener jeg, at en effektiv gennemførelse af informationssystemet for det indre marked og en udvidelse af dets funktioner samt øget digitalisering af kvikskrankerne i Europa utvivlsomt ville være en kæmpestor fordel for tjenesteyderne og gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til information.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi målet med servicedirektivet er at åbne markedet for tjenesteydere i Den Europæiske Union og afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed, der danner grundlag for det fælles marked. Servicedirektivets anvendelsesområde omfatter i princippet alle kommercielle tjenester, der udbydes af en tjenesteyder, der er etableret i en medlemsstat. Ikke omfattet er bl.a. tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, finansielle detailtjenesteydelser, transporttjenester, tjenesteydelser, der udføres af vikarbureauer, sundhedstjenester, sociale plejeydelser, børnepasning og byggeri. Direktivet sætter ikke spørgsmålstegn ved offentlige tjenesteydelser, og direktivet har under ingen omstændigheder til formål at udhule de offentlige forsyningspligtydelser. Det er ikke blot nødvendigt at sondre klart mellem de tjenesteydelser, der falder ind under dette direktiv, og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, men også at sikre beskyttelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved hjælp af en rammelovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Servicedirektivet vil på ingen måde føre til deregulering eller liberalisering af servicesektoren, hvilket er blevet antydet. Dets formål er at udforme adgangen til nationale markeder i medlemsstaterne på en sådan måde, at vilkårlige hindringer fjernes, og at de regler, der fastholdes i medlemsstaterne, er rimelige og ikke-diskriminerende. Det anføres udtrykkeligt i direktivet, at hverken arbejdsretten, eller arbejdstagernes rettigheder berøres af disse lovgivningsmæssige bestemmelser. Parlamentet insisterede endda på dette, da det fremlagde sin holdning over for Rådet.

Ifølge artikel 16 er der intet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter krav vedrørende udførelsen af servicevirksomhed, hvis disse krav er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet.

Gennemførelsen af direktivet er forsinket i nogle medlemsstater, men dette skyldes navnlig de forskellige fortolkninger af det. Derfor er det vigtigt, at direktivets anvendelsesområde defineres klart og gennemskueligt. Det er ikke blot nødvendigt at sondre klart mellem de tjenesteydelser, der falder ind under dette direktiv, og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, men også at sikre beskyttelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved hjælp af en rammelovgivning med dette for øje.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet med servicedirektivet, som trådte i kraft i december 2006, er at åbne markedet for tjenesteydere i EU ved at fjerne alle protektionistiske begrænsninger, vilkårlige hindringer og diskriminerende regler. Derudover har Parlamentet altid insisteret på, at dette direktiv ikke må bruges som påskud for en farlig deregulering eller liberalisering af sektoren.

Jeg stemte for denne betænkning, hvor man med rette nævner de (ofte ubegrundede) forsinkelser og stridsspørgsmål, der har været i forbindelse med gennemførelsen af servicedirektivet, som vedrører en sektor, der tegner sig for omkring 40 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP) og arbejdspladser. Desuden giver direktivet europæiske virksomheder – og især små og mellemstore virksomheder – mulighed for at yde en bedre service til konkurrencedygtige priser. En positiv virkning af en korrekt og gennemsigtig gennemførelse af servicedirektivet vil være, at der bliver frigjort et enormt økonomisk potentiale og jobskabelsespotentiale for det indre marked for tjenesteydelser, der anslås til 0,6-1,5 % af EU's BNP – noget EU desperat har brug for. Derfor vil en fuld gennemførelse af direktivet i hele EU introducere konkurrenceaspekter på det indre marked, som i sidste ende vil være til fordel for borgerne og virksomhederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Servicedirektivet er et grundlæggende vækstinstrument for EU, som gør det væsentlig lettere, navnlig for selvstændige erhvervsdrivende samt små og mellemstore virksomheder, at udøve deres virksomhed, udvikle nye forretningsområder og rekruttere nye medarbejdere i andre medlemsstater. Disse aktiviteter udgør 40 % af EU's BNP og arbejdspladser og er en afgørende sektor for økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden. Det er vigtigt at konsolidere det enorme potentiale for økonomisk udvikling og jobskabelse, som ligger i det europæiske indre marked for tjenesteydelser, da det udgør et væsentligt skridt mod et reelt indre marked for tjenesteydelser, som giver virksomheder, og navnlig små og mellemstore virksomheder, mulighed for at yde en bedre service til borgerne til konkurrencedygtige priser i hele det indre marked. Jeg håber, at direktivets målsætninger vil begynde at blive opfyldt i nær fremtid, og at det vil være til gavn for hele EU og EU's regioner og dermed bidrage til en reel økonomisk, social og territorial samhørighed, idet der skabes anstændige, varige kvalitetsjob og sker en forbedring af de udbudte tjenesters kvalitet og af sikkerheden i forbindelse hermed.

 
  
MPphoto
 
 

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Parlamentet stemmer om gennemførelsen af servicedirektivet, et direktiv, som man lovede allerede dengang, det stadig blev kaldt Bolkestein-direktivet, ville blive trukket tilbage. Parlamentet skal nu afgøre, hvorvidt det er blevet korrekt gennemført i medlemsstaterne eller ej.

Tjenesteydelser udgør 40 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP) og arbejdspladser med betydelige forskelle mellem de enkelte medlemsstater. Servicedirektivet indeholder forslag om "fremskridt" og standardisering på det retlige område, som vil ske på den franske befolknings bekostning og medføre en nedsættelse af de sociale standarder.

Det er bydende nødvendigt at beskytte markederne og arbejdstagerne, da det er dem, der bidrager til velstanden i vores land og i denne verdensdel, men EU er som altid imod dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at medlemsstaterne indtil videre kun har foretaget en delvis og begrænset gennemførelse af servicedirektivet. Til trods for at dette direktiv er en af de vigtigste europæiske lovgivninger, som sigter mod at åbne for den frie bevægelighed inden for servicesektoren i EU, er der stadig lang vej igen. Det er nødvendigt at sikre en korrekt gennemførelse af denne lovgivning, som blev vedtaget for over tre år siden, især med hensyn til en effektiv udvikling af kvikskranker, som alle borgere, der ønsker at udbyde tjenester i et andet land, kan anvende for at få den nødvendige information.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med direktiv 2006/123/EF er at åbne markedet for tjenesteydere i EU, afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed med henblik på at få et ægte indre marked for sektoren. Servicesektoren tegner sig for 40 % af EU's BNP og arbejdspladser og har et enormt vækst- og jobskabelsespotentiale især for små og mellemstore virksomheder. Sidste frist for gennemførelse af direktivet var slutningen af 2009, men nogle medlemsstater mangler stadigvæk at foretage en korrekt og effektiv gennemførelse af det.

Webportaler med alle nødvendige administrative oplysninger er kun i funktion i 22 stater, og ud af disse 22 er det kun i 14 af dem, at de nødvendige procedurer kan klares elektronisk. Det er nødvendigt at sikre og overvåge direktivets korrekte anvendelse i medlemsstaterne med henblik på at fjerne vilkårlige hindringer og/eller gøre de bestemmelser, der allerede gælder i medlemsstaterne, rimelige og ikke-diskriminerende.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til beslutning vedrører gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked.

Princippet om fri bevægelighed for mennesker og varer i hele EU optræder i alle EU's traktater og sigter mod at støtte oprettelsen af det fælles marked. Direktiv 2006/123/EF blev vedtaget med det formål at fjerne de bureaukratiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne.

Det viser sig imidlertid, at ikke alle medlemsstater har gennemført dette direktiv, da de mener, at visse aspekter ikke er blevet tilstrækkelig belyst. Derfor er denne beslutning relevant.

Jeg bifalder oprettelsen af et hurtigt og effektivt system i form af kvikskranker til behandling af forespørgsler fra virksomheder og arbejdstagerrepræsentanter, og jeg håber, at disse kvikskranker ikke udelukkende begrænses til den elektroniske form, men også omfatter personlig rådgivning, da vi ved, at dette er vigtigt, når man er i et fremmed land.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning i tråd med vores tidligere holdninger i forbindelse med det berygtede Bolkestein-direktiv og dets uacceptable målsætninger om at fremme liberaliseringen af tjenesteydelser, herunder offentlige tjenesteydelser, til fordel for særlige økonomiske og finansielle koncerners interesser i EU, og hvor prisen bliver højere arbejdsløshed og dårligere service til de respektive brugere, sådan som det allerede tydeligt kan ses inden for andre sektorer, der har været udsat for det samme.

Denne betænkning sigter mod at lægge pres på de medlemsstater, der ikke er gået så hurtigt frem, som størstedelen af Parlamentets medlemmer ønsker – for at beskytte de europæiske økonomiske koncerners interesser – i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked. Direktivet trådte i kraft den 28. december 2006, og formålet er, som det anføres i betænkningen, "at åbne markedet for tjenesteydere i Den Europæiske Union og afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed, der danner grundlag for det fælles marked".

Det, der imidlertid er brug for, er en objektiv vurdering af konsekvenserne af gennemførelsen af en liberalisering og efterfølgende privatisering af tjenester, i visse tilfælde af væsentlige offentlige tjenester, så vi atter kompromisløst kan forsvare folks rettigheder, heriblandt arbejdstagernes.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Bolkestein-direktivet er blevet forsinket, fordi medlemsstaterne siges at have været for længe om at gennemføre det og gennemføre det korrekt. Det er sandt, at det i Frankrig kun til dels er gennemført i den nationale lovgivning. Og det er der en god grund til! For at undgå en offentlig debat og dermed yderligere opstandelse valgte Sarkozys regering med vilje ikke at bruge en rammelov, men at integrere direktivets principper i alle relevante lovtekster. Der er faktisk kun ét princip, nemlig princippet om fuldstændig og absolut etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser! En opdeling af de lovgivningsmæssige ændringer har resulteret i en proces, der mangler gennemsigtighed. Direktivets anvendelsesområde er stadig ikke klart, f.eks. er visse sociale tjenesteydelser, som formodes at være undtaget, alligevel omfattet af direktivet. Dem, der rent faktisk er undtaget i dag, er blevet sat på vågeblus i den forstand, at Kommissionen hvert tredje år kan forslå en fjernelse af undtagelserne. Og dertil kommer, at selv om den mest skandaløse bestemmelse i teksten, nemlig den om oprindelseslandsprincippet, formelt er blevet fjernet, har den sneget sig ind i teksten igen takket være de muligheder, der åbnes op for i udstationeringsdirektivet og forordningen om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi servicesektoren tegner sig for 70 % af beskæftigelsen og for al nettojobskabelse i det indre marked og udgør den vigtigste kilde til direkte udenlandske investeringer. Servicedirektivet skaber den grundlæggende ramme for en højere grad af fri bevægelighed for tjenesteudbydere, styrker forbrugernes rettigheder som modtagere af tjenesteydelser, giver bedre adgang til information og vejledning samt øger gennemsigtigheden i forbindelse med tjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder.

Derfor bør en reel gennemførelse af servicedirektivet være en topprioritet for Kommissionen. Derfor skal Kommissionen arbejde sammen med medlemsstaterne med henblik på yderligere at forbedre det administrative samarbejde omkring de mekanismer, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, især ved at sikre, at medlemsstaterne opretter fuldt operative kvikskranker.

Desuden vil jeg opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde om at udvikle det indre marked for tjenesteydelser på grundlag af den procedure for gensidig evaluering, som er opstillet i servicedirektivet, med henblik på at få opdateret feedback fra brugere, borgere og virksomheder omkring de nationale foranstaltninger til gennemførelse af servicedirektivet i de respektive medlemsstater, og således sikre, at medlemsstaterne reelt tager ansvar for det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Servicedirektivet, som blev vedtaget i 2006 og skulle have været gennemført i den nationale lovgivning inden den 28. december 2009, rejser fortsat spørgsmål i medlemsstaterne og hos de lokale myndigheder, der er direkte berørt af det. Denne initiativbetænkning fra Parlamentet af fru Gebhardt, hvori der foreslås en første vurdering af direktivets gennemførelse, berører således nogle af disse problemer og i særdeleshed usikkerheden omkring sociale tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (Hvordan defineres disse? Hvilke områder bliver berørt?) samt den manglende gennemsigtighed i gennemførelsesprocessen i nogle medlemsstater. Desuden skal det siges, at Frankrig skiller sig ud på grund af problemer med manglende gennemsigtighed og fleksibilitet i gennemførelsen af dette direktiv. Her er der et hav af forordninger og gennemførelseslove og en snæver fortolkning af undtagelserne i direktivet, som rejser tvivl om visse tjenesteydelsers fremtidige skæbne, såsom børnepasning og pasningsmuligheder for handicappede. Denne initiativbetænkning, som er blevet vedtaget med stort flertal, giver nu mere end nogensinde anledning til at påpege, at Parlamentets medlemmer og især socialisterne fortsat vil være årvågne med hensyn til gennemførelsen af dette direktiv og dets indvirkning på offentlige tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Fire år efter vedtagelsen af servicedirektivet afsagde Parlamentet i denne uge sin dom over direktivets gennemførelse i medlemsstaterne. Manglende information, dødvande på området for grænseoverskridende tjenesteydelser, unødvendige administrative begrænsninger osv., sådan lyder kritikken fra Parlamentet i den betænkning, vi har vedtaget, og som jeg har stemt for. Der skal helt klart ske fremskridt i medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af dette direktiv for at forbedre og lette grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser. Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på det vanskelige spørgsmål omkring direktivets anvendelsesområde, hvor en række områder bliver undtaget såsom ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse og visse tjenesteydelser (sociale tjenesteydelser, børnepasning, personlig hjælp osv.), som udføres af tjenesteydere med opdrag fra staten. To begreber, nemlig begrebet "ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse" og opdragsbegrebet, er ikke klart defineret og/eller fortolkes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Dette har ført til juridisk uklarhed, hvilket jeg meget beklager.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Det er af afgørende betydning for det fælles europæiske indre marked, at medlemsstaterne gennemfører servicedirektivet hurtigt og effektivt. Det er især vigtigt for små og mellemstore virksomheder, som gerne vil have mulighed for at levere tjenester på tværs af grænserne, at der findes kvikskranker, der kan give vigtige informationer og forklare de nødvendige procedurer.

Der er nu gået mere end et år, siden fristen udløb for servicedirektivets gennemførelse i medlemsstaterne. Det giver ikke megen mening at forsætte med at debattere de mange ændringer. Det ville være mere nyttigt med en nøjere undersøgelse af gennemførelsesprocessen. Selv om nogle medlemsstater allerede har truffet de nødvendige foranstaltninger, lader det til, at andre har glemt alt om det dokument, de underskrev. Derfor må vi sikre, at direktivet gennemføres omgående og korrekt i alle 27 medlemsstater med henblik på så hurtigt som muligt at få forenklet processen omkring udveksling af tjenesteydelser mellem landene.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning fra Parlamentet om gennemførelsen af servicedirektivet, som trådte i kraft i 2006. Formålet med servicedirektivet er at åbne markedet for tjenesteydere i EU og afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed, hvilket danner grundlag for det fælles marked. Direktivet sigter mod at udforme adgangen til markedet på en sådan måde, at vilkårlige hindringer afvikles, og at de regler, der fastholdes i medlemsstaterne, er rimelige og ikke-diskriminerende. Det er udtrykkelig blevet bestemt, at hverken arbejdsretten eller arbejdstagernes rettigheder berøres af lovinitiativet, hvilket Parlamentet har lagt særlig vægt på. Europæiske tjenesteydere skal kunne tilbyde deres arbejde overalt i EU uden bureaukratiske skranker. Direktivet omfatter forskellige tjenesteydelser, som udgør 40 % af EU's BNP. Jeg er enig i, at etableringen af kvikskranker udgør en vigtig del af en effektiv gennemførelse af dette direktiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Servicedirektivet er et afgørende skridt mod et reelt indre marked for tjenesteydelser, som vil gøre det muligt for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, at tilbyde borgerne bedre ydelser til konkurrencedygtige priser. Jeg støttede ordføreren, som giver udtryk for, at etableringen af kvikskranker er et vigtigt element i en effektiv gennemførelse af dette direktiv. Dette instrument kan være særdeles vigtigt for små og mellemstore virksomheder. Kvikskrankerne skal stille præcise, fuldstændige og forståelige informationer til rådighed om formaliteter, forvaltningsprocedurer, arbejdsmarkedsregler, medlemsstaternes skattesystemer især med hensyn til moms osv. Endvidere skal virksomhederne have støtte til afviklingen af de nødvendige forvaltningsprocedurer. Jeg mener, at det efter en fuldstændig gennemførelse er afgørende, at der foretages en grundig undersøgelse af servicedirektivets virkning på den økonomiske aktivitet, det kvalitative og det kvantitative beskæftigelsesniveau, den sociale beskyttelse, opfyldelsen af miljømæssige målsætninger og kvaliteten af de tjenesteydelser, forbrugerne tilbydes.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Servicedirektivet, som blev vedtaget i 2006, havde til formål at harmonisere visse aspekter af det indre marked i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser. Medlemsstaterne skulle have foretaget en fuldstændig gennemførelse af direktivet inden udgangen af 2009. Jeg opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til omgående at opfylde deres forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det eneste positive, denne tekst bidrager med, er opfordringen til medlemsstaterne om at "sikre øget gennemskuelighed" ved gennemførelsen af dette servicedirektiv. Den franske regering er ligeglad! Bortset fra det, godkender man med denne betænkning fra et socialdemokratisk parlamentsmedlem det neoliberale diktat fra dette skadevoldende direktiv, og man går endda så vidt som til at kalde de medlemsstater til orden, som ikke har været "mere ambitiøse" i deres gennemførelse af det. Og hvad værre er, så indrømmer Parlamentet, at det ikke er i stand til at vurdere virkningerne af denne gennemførelse! Det er sandsynligvis derfor, vi ikke har afstemning ved navneopråb. Man skal ikke kende navnene på dem, der er ansvarlige for dette. Jeg vil stemme imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked sigter mod at fjerne de begrænsninger, der stadig eksisterer for udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne. Efter en del problemer med gennemførelsen af direktivet fordi nogle medlemsstater var i tvivl, vil retningslinjerne for denne procedure, der tager sigte på at forenkle samordningen mellem medlemsstaterne vedrørende forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og den offentlige sundhed og sikkerhed, omsider blive gennemført i praksis i alle medlemsstater, og denne betænkning vil bidrage til en endnu mere effektiv gennemførelse og sikre, at de foreslåede foranstaltninger kommer til at fungere bedre. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU tilbyder en række muligheder for især tjenesteudbydere. Standardiserede EU-bestemmelser har skabt meget bedre vilkår for grænseoverskridende arbejde, og arbejdstagere bliver i stigende grad opfordret til at bruge nogle år på at arbejde i udlandet. De støder dog ofte på nationale bestemmelser omkring tjenesteydelser, som de ikke forstår, og som hyppigt fører til problemer eller misforståelser. Jeg har ikke stemt for denne betænkning, fordi den ikke giver nok information om omkostningerne i forbindelse med kvikskrankerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Vedtagelsen af servicedirektivet har til formål at gøre det lettere at drive virksomhed på tværs af landegrænserne. Det gennemførte system har i betydelig grad nedbragt antallet af administrative byrder. Ikke desto mindre viser erfaringerne, at der i nogle EU-medlemsstater stadig eksisterer mange bureaukratiske faldgrubber for små virksomheder. I mange lande fungerer de planlagte kvikskranker ikke, eller de fungerer ikke tilfredsstillende, og de erhvervsdrivende skal stadig ofte have en endeløs række af licenser, der skal kontrolleres af en hel hær af kontrolmyndigheder. Det er den slags besvær, man udsættes for, ikke blot som lokal erhvervsdrivende, men også som tjenesteyder, der ønsker at tilbyde tjenesteydelser i andre EU-medlemsstater. Jeg tilslutter mig derfor betænkningens ordlyd og opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at gøre livet lettere for virksomhederne og sikre den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Processen med at gennemføre servicedirektivet er baseret på en vanskelig procedure, der sigter mod at skabe gennemskuelighed og sammenhæng i medlemsstaternes systemer med hensyn til resultaterne af gennemførelsen af selve direktivet såvel som evalueringen af betydningen for det indre marked som følge af gennemførelsen. Dette er målsætningen i den foreliggende betænkning, som jeg stemte for, eftersom der er behov for at få bekræftet medlemsstaternes indsats. At fremme lovgivningsmæssig konvergens gennem en gensidig vurdering af den fuldstændige gennemførelse af denne lovgivning vil ikke blot gøre arbejdet nemmere for medlemsstaterne (som er så sent på den, at Parlamentet i denne betænkning anser det for nødvendigt at overvåge deres indsats), men det vil også opstille en ramme for systemet med kvikskranker, som vil kunne sikre informationsstrømmen til små og mellemstore virksomheder. Jeg vil blot bemærke, at 75 % af vores økonomi er baseret på tjenesteydelser, og at de på et globalt marked må være vores stærkeste kort. Jeg tror, at mere liberalisering, hvilket ikke betyder manglende regler, men blot mere konkurrence, er ønskeligt for fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Servicedirektivet sigter mod at bidrage til en gennemførelse af det indre marked for tjenester, samtidig med at der sikres et højt kvalitetsniveau og social samhørighed. Det er beregnet til at være et vækstinstrument for EU, og dets gennemførelse skal indgå i Europa 2020-strategien og akten for det indre marked. Gennemførelsen af servicedirektivet udgør en stor udfordring for medlemsstaterne, de offentlige forvaltninger og de lokale myndigheder både på grund af dets bestemmelser om etableringsfrihed og retten til levering af tjenester og på grund af oprettelsen af kvikskranker, der skal være tjenesteudbydere behjælpelige, især de små og mellemstore virksomheder. Dette direktiv gør det væsentlig lettere for selvstændige erhvervsdrivende og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder at udøve deres virksomhed, udvikle nye forretningsområder og rekruttere nye medarbejdere i andre medlemsstater. Jeg stemte for, da jeg er overbevist om, at informationssystemet for det indre marked og kvikskrankerne – fordi der kræves en betydelig indsats fra alle de berørte myndigheders side med hensyn til administrativt samarbejde – kan bane vejen for yderligere interoperabilitet og netværkssamarbejde på nationalt, regionalt og lokalt plan i hele EU og således bringe randområderne tættere på et reelt indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) er at åbne markedet for tjenesteydere i Den Europæiske Union, afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed, der danner grundlag for det fælles marked. Det er et vigtigt instrument hen imod et reelt indre marked for tjenesteydelser, som sigter mod at give virksomhederne, og især små og mellemstore virksomheder, mulighed for at give borgerne bedre service til konkurrencedygtige priser i hele EU og derved bidrage til at fremme velfærd og konkurrenceevne samt skabe arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, som ordføreren med rette påpeger, at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af det i medlemsstaterne, som skal garantere, at de vil fjerne bureaukratiske begrænsninger og give virksomhederne adgang til relevante informationer, især ved at fremme etableringen af kvikskranker.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen om gennemførelse af servicedirektivet, fordi jeg mener, at den er velafbalanceret. Den fokuserer på vurderingen af de praktiske vanskeligheder og fremsætter specifikke forslag til løsning af disse. Jeg kommer fra et land, hvor servicedirektivet endnu ikke er blevet gennemført i den nationale lovgivning. Jeg mener, at det er vigtigt, at direktivet bliver gennemført, og at det bør ledsages af foranstaltninger, der kan forhindre indførelse af billig arbejdskraft og social dumping. Efter min mening er det også vigtigt, at betænkningen om gennemførelse af servicedirektivet sætter fokus på de områder, som bevidst er blevet udeladt, såsom de sociale tjenesteydelser og sundhedsområdet. Ved gennemførelsen skal man overholde dette til punkt og prikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Næsten fire og et halvt år efter vedtagelsen af det berygtede servicedirektiv, også kaldet Bolkestein-direktivet, er dette vigtige emne, som dækker et bredt spektrum af aktiviteter, der tegner sig for omkring 40 % af EU's BNP og arbejdspladser, nu igen på Parlamentets dagsorden. Heldigvis er der nu faldet ro over tingene, og partierne på venstrefløjen lader til at have skrinlagt deres dogmatiske markeringer over for servicedirektivet, hvis formål, hvilket er vigtigt at påpege, er at fjerne unødvendige og restriktive hindringer for udveksling af tjenester inden for EU. Det bør siges, at fru Gebhardt i sin betænkning, som der stemmes om i dag, i mindre grad beskæftiger sig med indholdet i direktivet og i højere grad fokuserer på at vurdere medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre det.

En sådan gennemførelse er i overensstemmelse med direktivet, eftersom medlemsstaterne skulle forenkle deres forvaltningsprocedurer og oprette kvikskranker inden udgangen af 2009, således at det blev lettere for virksomheder at klare formaliteter elektronisk via kvikskrankerne. Vi kan i det mindste sige, at der stadig mangler at ske fremskridt i mange medlemsstater, når det drejer sig om at styrke det indre marked og gøre det daglige arbejde lettere for små og mellemstore virksomheder, hvoraf kun 8 % udøver virksomhed på tværs af de nationale grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag har vi her i Parlamentet stemt om betænkningen om gennemførelsen af servicedirektivet. Formålet med direktivet er at åbne markedet for tjenesteudbydere i EU, afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelse af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i Unionen, hvilket er centralt for det indre marked. Kort sagt skal europæiske tjenesteudbydere kunne tilbyde deres arbejde overalt i EU uden bureaukratiske skranker.

Denne initiativbetænkning fra fru Gebhardt gør det muligt for os at vurdere gennemførelsen af servicedirektivet, hvis treårige gennemførelsesperiode udløb den 28. december 2009, efter at dette vigtige direktiv var trådt i kraft i december 2006. Ordførerens vurdering viser da også, at nogle medlemsstater endnu ikke har indført den tværgående lovgivning, som direktivet kræver for at blive gennemført korrekt, hvilket er grunden til, at der stadig er brug for en indsats for at få alle direktivets mekanismer på plads.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi stemte imod betænkningen ved den endelige afstemning, fordi det med hensyn til tjenesteydelser af almen interesse nævnes, at de fleste medlemsstater ikke er stødt på nogen nævneværdige problemer. Selv om denne formulering til dels udvander det oprindelige forslag fra PPE-Gruppens skyggeordfører (fru Handzlik, Polen), som mener, at der overhovedet ikke har været nogen problemer, viser dette alligevel en tilbøjelighed til at ignorere den usikkerhed, direktivet skaber, især med hensyn til om sociale tjenesteydelser hører under direktivets anvendelsesområde eller ej.

Endvidere fastholder man i betænkningen de begejstrede forventninger til direktivets virkning på beskæftigelsen, selv om der ikke foreligger nogen som helst konsekvensanalyse fra Kommissionen, og skønt nogle nationale konsekvensanalyser viser meget lave tal, når det handler om jobskabelse. Der er ingen beregninger omkring jobtab. Endvidere findes der intet omkring virkningen på jobkvaliteten for ikke at tale om det pres, det vil give på det niveau for arbejdsstandarderne, som er en udløber af EU-Domstolens retspraksis efter direktivets vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at virkeliggørelsen af et dynamisk marked for tjenesteydelser er en af EU's grundlæggende prioriteter. Selv om der er sket betydelige fremskridt inden for det indre marked, udgør tjenesteydelser på nuværende tidspunkt kun en femtedel af den samlede handel i Europa, og blot 8 % af de små og mellemstore virksomheder udøver virksomhed i andre medlemsstater end deres egen. Tallene i Kommissionens meddelelse sidste oktober om akten om det indre marked er helt klare og viser, at vi ved en liberalisering af tjenesteydelser vil kunne opnå en vækst på 4 % i bruttonationalproduktet over de næste 10 år. Dette mål kan kun nås ved at udvikle og gennemføre fælles bestemmelser.

I disse krisetider må vi udnytte det eksisterende vækstpotentiale ved at hjælpe virksomhederne med at vokse, være innovative og skabe flere arbejdspladser. Kun på denne måde vil vi være i stand til at tilbyde bedre og mere konkurrencedygtige tjenesteydelser både til forbrugere og til virksomheder. Det indre marked for tjenesteydelser skal være et redskab til at genoprette den økonomiske vækst, genvinde forbrugernes tillid og sikre troværdige produkter til alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Der eksisterer stadig en række begrænsninger for tjenesteydelser på det indre marked, og derfor er dette en vigtig betænkning, idet den analyserer gennemførelsen af de løsninger, der er blevet vedtaget. Servicedirektivet sigter mod en fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked for tjenesteydelser. Det har også til formål at gøre det betydelig lettere for små og mellemstore virksomheder at starte deres virksomhed op eller udvide den. Dette vil fremme jobskabelsen og medvirke til at bekæmpe arbejdsløsheden. Borgerne vil kunne tilbydes tjenesteydelser af højere kvalitet til mere konkurrencedygtige priser, og sikkerhedsniveauet i sektoren vil blive forbedret.

Det er imidlertid af afgørende betydning, at der foretages en vurdering af direktivets virkning efter medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse af det. Parlamentet bør som en af de centrale aktører i projektet spille en vigtig rolle i overvågningen af denne proces. En hurtig og fuldstændig gennemførelse af direktivet er en vigtig betingelse for at nå de mål, der er sat med hensyn til samhørighed og regionalpolitik, og kan bidrage til opfyldelse af målene for Europa 2020-strategien samt medvirke til at fjerne den nuværende mathed på det indre marked for servicesektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser blev indført i 2006. Den gang stemte Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance imod servicedirektivet, fordi det havde mange svagheder, og fordi det ikke skabte retssikkerhed. Betænkningen, der skal stemmes om i dag, gør status over de vanskeligheder, der har været ved gennemførelsen af servicedirektivet. Selv om det indeholder visse gode elementer såsom opfordringen til en regelmæssig gennemgang og undersøgelsen af de langsigtede virkninger, indeholder det også elementer, som jeg er uenig i, f.eks. bemærkningen om, at medlemsstaterne kun er stødt på få eller ingen nævneværdige problemer i forbindelse med dets gennemførelse. Det passer simpelthen ikke, da det stadig står uklart, hvorvidt sociale tjenesteydelser er omfattet af direktivet eller ej. Betænkningen er ligeledes alt for optimistisk med hensyn til muligheden for jobskabelse.

Der er aldrig foretaget nogen undersøgelse af, hvor mange job, der er blevet skabt, ej heller med hensyn til hvor mange job, der er gået tabt, eller kvaliteten af de job, der findes, endsige af det øgede pres på arbejdsbetingelserne som følge af Domstolens afgørelser. Desuden står der i betænkningen ikke et ord om den retlige usikkerhed, der vil opstå som følge af, at der ikke er blevet formuleret et klart alternativ til princippet om oprindelseslandet. De Grønne anmodede imidlertid om, at forbuddet mod, at medlemsstaterne stiller yderligere krav til tjenesteudbydere, blev taget op til fornyet overvejelse, men denne anmodning blev afvist. Jeg har stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har støttet denne betænkning om gennemførelse af servicedirektivet 2006/123/EF. Det er vigtigt, at sociale rettigheder og arbejdslove overholdes, når det indre marked forbedres for tjenesteydelser, hvilket vil gavne de erhvervsdrivende såvel som forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig – (EN) Jeg støtter på det kraftigste fru Gebhardts betænkning. Fristen for gennemførelse af servicedirektivet udløb for et år siden, og jeg bifalder, at Parlamentet nu sætter fokus på, hvordan processen skrider frem i medlemsstaterne. Servicesektoren tegner sig for en stor del af EU's BNP, men den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser er slet ikke på samme niveau som for handel med varer. Denne betænkning viser, at gennemførelsen er ufuldstændig, og at borgerne endnu ikke får det fulde udbytte af fordelene ved dette direktiv. Kvikskranker i hver enkelt medlemsstat, hvor tjenesteudbydere kan få informationer om rettigheder og muligheder i andre EU-medlemsstater, er en vigtig bestemmelse i direktivet. Jeg mener, at det mest afgørende spørgsmål, som bliver rejst i denne betænkning, er den i høj grad manglende anvendelse af disse kvikskranker. Jeg støtter kraftigt forslaget om, at der iværksættes en effektiv informationskampagne for at synliggøre kvikskrankerne. Kommissionen bør øremærke midler til en reklamekampagne. Jeg vil imidlertid også understrege, at de lokale myndigheder i medlemsstaterne spiller en vigtig rolle, da de besidder de nødvendige kontakter og den nødvendige ekspertise til at sikre, at denne kampagne når ud til de rette. Hvis ikke dette bliver gjort, vil Unionens bestræbelser på at fremme den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser være forgæves.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Gennemførelsen af denne mislykkede arbejderfjendske lov om "liberaliseringen" af tjenesteydelser, kendt som Bolkestein-direktivet, fremmer omfattende reaktionære ændringer på bekostning af arbejderklassen og græsrødderne. En åbning af markedet for tjenesteydelser, som tegner sig for 40 % af EU's BNP og arbejdspladser, indebærer en afskaffelse af kollektive aftaler, rammer de rettigheder, som arbejderne har kæmpet for på det lønmæssige, arbejdsmæssige og sociale område samt på andre områder, og sælger ud af strategisk vigtige offentlige økonomiske sektorer, som er folkets ejendom. Parlamentet har i beslutningsforslaget om tjenesteydelser opfordret EU og de borgerlige regeringer i medlemsstaterne til at fremskynde kapitalistiske omstruktureringer, således at direktivet om "liberaliseringen" af tjenesteydelser kan blive fuldstændig gennemført på grundlag af Kommissionens seneste meddelelse med titlen "På vej mod en akt for det indre marked" i 2011, hvis målsætning er at foretage yderligere drastiske nedskæringer af arbejdsstyrken og gøre det muligt for monopolerne at trænge ind i nye rentable sektorer. Oprettelsen af kvikskranker til servicevirksomheder i alle medlemsstater er blot et påskud til at fremskynde gennemførelsen af dette arbejderfjendske direktiv, hvis ratifikation har udløst en storm af protester fra arbejdere i alle medlemsstater. Det græske kommunistparti stemte imod dette beslutningsforslag om gennemførelse af servicedirektivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud Evelyne Gebhardts betænkning om gennemførelse af servicedirektivet. De aktiviteter, der er omfattet af direktivet fra 2006, udgør 40 % af EU's BNP og arbejdspladser. Medlemsstaternes forskellige gennemførelsesmetoder har imidlertid gjort det vanskeligt for servicesektoren at drage fuld nytte af direktivet. Det er væsentligt for EU's indre marked at give udbydere af tjenesteydelser mulighed for at udøve virksomhed uden for deres hjemland, og ved at fjerne bureaukratiske skranker på nationalt plan vil direktivet kunne medvirke til EU's målsætninger om økonomisk vækst og jobskabelse. I henhold til betænkningen skal den enkelte medlemsstat sikre, at der udbredes mere information til virksomheder, der ønsker at udbyde tjenester på tværs af grænserne. Hvis dette sker gennem kvikskranker, vil det give servicesektoren mulighed for at drage fordel af grænseoverskridende handel. Det er ligeledes vigtigt at sørge for, at der via kvikskrankerne både er mulighed for personlig kontakt og kontakt ad elektronisk vej for at sikre, at brugerne modtager alle relevante oplysninger og får svar på spørgsmål. Det foreslås desuden i betænkningen, at tjenesteydelser, der var undtaget i det oprindelige direktiv i 2006, indføjes. Det drejer sig om sundhedstjenester, transport og sociale tjenesteydelser. Dette vil yderligere udvide direktivets anvendelsesområde og være til gavn for flere ansatte i servicesektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Servicesektoren tegner sig for omkring 70 % af bruttonationalproduktet i EU. I nogle lande såsom Østrig, som er mit hjemland, er sektoren en drivkraft bag den økonomiske vækst. Formålet med direktivet er at fjerne urimelige hindringer for udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne. Især små og mellemstore virksomheder støder ofte på bureaukratiske begrænsninger, som forhindrer dem i at drage fordel af det fælles indre marked. Direktivet tager hensyn til de særlige sociale forhold i de enkelte medlemsstater. En styrkelse af overvågningsmulighederne i de respektive oprindelseslande er et vigtigt skridt fremad. Det er imidlertid nødvendigt hurtigt at fastsætte en effektiv sanktionsmekanisme over for udenlandske tjenesteudbydere, der bryder loven. Jeg har stemt for fru Gebhardts betænkning, fordi jeg håber, at gennemførelsen af servicedirektivet vil fungere som et nyt incitament for arbejdsmarkedet.

 
  
  

Betænkning: Antonio Cancian (A7-0020/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da jeg anser den for at være et tilfredsstillende og velafbalanceret kompromis, hvor det er lykkedes at sikre passagerernes rettigheder uden samtidig at lægge en tung byrde på transportvirksomhederne, der for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder.

Den er således blevet en succes for Parlamentet, eftersom det lykkedes at ændre anvendelsesområdet fra 500 km, som var Rådets forhandlingsoplæg, til 250 km samt teksten i forbindelse med passagerers rettigheder, især omkring bevægelseshæmmedes behov. Det bør ligeledes understreges, at der er opnået en garanti for indkvartering i tilfælde af aflysning, ret til øjeblikkelig assistance i tilfælde af en ulykke, ret til kompensation i tilfælde af aflysning og til at få opdaterede oplysninger stillet til rådighed ad elektronisk vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. – (EN) Vi er imod denne lovgivning, fordi det er helt sikkert, at:

1. De ekstra udgifter på grund af de udvidede rettigheder vil føre til permanent højere billetpriser, som vil gælde for alle passagerer.

2. Busruter, der giver et meget lille eller intet overskud, og hvor man ikke har mulighed for at hæve billetpriserne, vil blive nedlagt, hvilket udgør en serviceforringelse.

EU bør ikke have ret til at lave love, der gælder for Storbritannien. Vi vil forsvare Storbritanniens ret som nation til at styre sig selv og lave sine egne love, og det gælder også lovgivning på transportområdet og miljøområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, hvori Parlamentet giver udtryk for sin holdning til beskyttelse af passagerers rettigheder. Forordningen finder anvendelse på al rutekørsel, såvel i som mellem EU-medlemsstater, hvor den køreplansmæssige rute ikke er længere end 250 km. Vi taler om rettigheder for buspassagerer i tilfælde af, at bussen bliver aflyst eller forsinket i mere end 120 minutter. I så fald skal passagererne omgående tilbydes valget mellem fortsættelse af rejsen eller omlægning af rejsen til deres slutdestination uden yderligere omkostninger eller tilbagebetaling af billetprisen. Hvis transportøren ikke giver passagererne disse valgmuligheder, har passagererne ud over tilbagebetaling af billetprisen ret til kompensation. I tilfælde af aflysning eller forsinkelse er det også vigtigt, at passagererne får alle nødvendige oplysninger. Endvidere skal den rejsende ligeledes tilbydes assistance, hvis en rejse af en varighed på mere end tre timer bliver aflyst, eller dens afgang bliver forsinket i mere end 90 minutter.

I så fald skal den rejsende tilbydes måltider eller forfriskninger samt hotelovernatning i højst to nætter. Forpligtelsen til at sørge for indkvartering gælder dog ikke, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes meget dårlige vejrforhold eller større naturkatastrofer. I betragtning af de problemer, som mange passagerer oplevede denne vinter, da de ikke kunne nå frem til deres bestemmelsessted på grund af vejret og endog måtte tilbringe adskillige nætter på busterminaler, bør der sikres ret til indkvartering.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) I EU rejser mere end 70 mio. europæere med bus hvert år. Parlamentets faste holdning til buspassagerers rettigheder betyder, at transportselskaber fra nu af skal sørge for information, assistance og kompensation i hele EU for at opfylde passagerernes rettigheder. Uanset hvilken transportform europæerne benytter, nyder de nu beskyttelse på EU-plan. Jeg støtter denne betænkning, som indeholder bestemmelser om overbooking af busser eller forsinkelser af afgangene på mere end to timer for rejser på over 250 km såvel som aflysning af rejser. Desuden mener jeg, at politikken om ikke-diskriminering over for bevægelseshæmmede afspejles i en række grundlæggende rettigheder vedrørende ret til assistance på busterminaler, herunder gratis transport af særligt udstyr som f.eks. kørestole. Jeg stemte for denne betænkning, som støtter handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder som f.eks. ikke-diskriminerende adgang til transport og retten til erstatning ved bortkomst eller beskadigelse af kørestole og andre handicaphjælpemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Handicappede skal have adgang til transport, og de bevægelseshæmmedes rettigheder skal sikres ved at sørge for adgang til assistance ved stoppesteder og busterminaler. Selv om jeg mener, at passagerer har ret til bedre information og hjælp fra forskellige organer og ved busterminalerne i hele EU, er det vigtigt ikke at lægge en unødvendig byrde på de små nationale eller frivillige organisationer, der driver busdrift i landdistrikterne, da det vil tvinge dem til at skære ned på den service, de leverer.

Den buskørsel, der leveres af nationale eller frivillige organisationer, er ofte af afgørende betydning for lokalsamfundene og landdistrikterne. Resultatet af de yderligere udgifter, der anbefales i betænkningen, vil blive højere priser og en begrænsning af antallet af ruter, og nogle selskaber vil muligvis blive tvunget til at lukke. Overdreven regulering vil lægge en tung byrde på disse selskaber, hvoraf nogle allerede er under stort pres, og resultatet bliver en ringere service i landdistrikterne. Et transportsystem, der fungerer godt på lokalt plan, er bedre end en service, der ophører på grund af overdreven regulering.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument. Transportsektoren er i vækst og EU-borgernes mobilitet stigende, og derfor er det vigtigt, at der indføres EU-dækkende rettigheder til beskyttelse af passagerer og skabes ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomheder fra forskellige medlemsstater. Flypassagerer har længe haft mange rettigheder, og for to år siden fik tog- og flypassagerer de samme rettigheder og blev sikret vidtgående beskyttelse. Buspassagerer skal sikres lignende rettigheder, og bevægelseshæmmede skal ligeledes sikres bedre rejsemuligheder. Jeg mener, at det efter langtrukne og komplicerede forhandlinger er lykkedes at nå frem til en virkelig god og velafbalanceret aftale med Rådet, som til fulde beskytter passagerers rettigheder uden samtidig at lægge en byrde på transportvirksomhederne, der for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder. Fremover vil buspassagerer have ret til kompensation, hvis en rejse aflyses, bliver forsinket eller udskydes, samtidig med at der indføres bestemmelser omkring problemet med beskadiget eller mistet bagage og opstilles klare regler for retten til erstatning i tilfælde af ulykker.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten and Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Vi er imod denne lovgivning, fordi det er helt sikkert, at:

1. De ekstra udgifter på grund af de udvidede rettigheder vil føre til permanent højere billetpriser, som vil gælde for alle passagerer.

2. Busruter, der giver et meget lille eller intet overskud, og hvor man ikke har mulighed for at hæve billetpriserne, vil blive nedlagt, hvilket udgør en serviceforringelse.

EU bør ikke have ret til at lave love, der gælder for Storbritannien. Vi vil forsvare Storbritanniens ret som nation til at styre sig selv og lave sine egne love, og det gælder også lovgivning på transportområdet og miljøområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) At bringe buspassagerers rettigheder på linje med tog- og flypassagerer er selvfølgelig en udmærket hensigt. Ikke desto mindre undlod jeg at stemme, fordi teksten efter min mening ikke er vidtgående nok.

En begrænsning af anvendelsesområdet til 250 km for at få kompensation i tilfælde af større problemer betyder, at tre lande i EU fuldstændig bliver udelukket, selv om der let kunne have været indført en simpel undtagelsesmekanisme for de pågældende lande. Overordnet set er buspassagerer som helhed blevet dårligere stillet. Eftersom mobilitet er et problem, der ofte er til debat, ville det have været en god idé at sende et signal vedrørende rejser af meget kortere længde end 250 km.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I forbindelse med den omhandlede tekst kan jeg kun støtte hr. Cancians betænkning, hvor vi er ved kernen i den institutionelle debat og ikke blot søger at skabe fælles regler, der kan sikre buspassagerers rettigheder, men også tager hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov for mobilitet. Derfor henstilles det til busselskaber, at de sørger for udstyr og uddannelse til at sikre et minimum af assistance til handicappede eller bevægelseshæmmede, forudsat at passageren giver selskabet besked om sine behov senest 36 timer før afgang. Det er således lykkedes at opnå et kompromis, der fastsætter fælles minimumstandarder, som i høj grad er til fordel for passagererne uden samtidig at lægge alt for tunge byrder på transportvirksomhederne, der for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Efter udfaldet af tirsdagens afstemning at dømme er det lykkedes Parlamentet at føje den manglende brik til den europæiske lovgivning omkring passagerers rettigheder, som skal gennemføres over hele linjen fra foråret 2013.

Forhandlingerne har været vanskelige. Resultatet kommer imidlertid til at gælde for al national såvel som grænseoverskridende vejtransport, hvor ruten er længere end 250 km. Der var behov for en standardisering af normerne for vejtransport i en tid, hvor Europas borgere i stigende grad anvender denne transportform, da den er billigere og mere praktisk til korte afstande, hvor der ikke er flyforbindelser. Hvis man ser på de øvrige transportsektorer i Europa, er det kun naturligt, at vejtransportsektoren har de samme kompensationsregler som inden for flytransport, hvor reglerne blev standardiseret for længe siden.

I alt for mange tilfælde bruger transportørerne reglen om eget skøn, især i de lande, der for nylig er blevet medlemsstater. At de nu bliver holdt ansvarlige, vil imidlertid kun medføre en forbedring af disse tjenester. Alle passagerer bør, hvad enten de rejser med fly eller bus, være bevidste om deres rettigheder især i de tilfælde, hvor de betaler for en bestemt service og nogle gange får noget helt andet. Jeg håber, at ganske få stater vil anmode om midlertidig undtagelse fra disse bestemmelser, og at bestemmelserne vil være taget i brug over hele linjen fra 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne rose hr. Cancian for et udmærket stykke arbejde, som har gjort det muligt for os at nå frem til et tilfredsstillende og velafbalanceret kompromis. Resultaterne af denne betænkning vil fra nu af også sikre rettigheder for buspassagerer, der hidtil som de eneste ikke har været særlig beskyttet på EU-plan. Derfor stemte jeg for dette dokument, som, hvilket jeg ligeledes sætter pris på, også tager hensyn til de transportvirksomheder, der opererer i denne sektor.

Det lykkedes faktisk med disse aftaler at undgå at lægge urimelige byrder på transportvirksomhederne, der ofte drives som familiefirmaer og har en beskeden størrelse. Desuden mener jeg, at det er vigtigt, at EU vedtager særskilte bestemmelser, der hurtigt kan føre til et charter om passagerers rettigheder med særlig fokus på handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg anser den endelige tekst for at være et velafbalanceret kompromis, der sikrer passagerernes rettigheder uden samtidig at lægge en stor administrativ byrde på transportvirksomhederne, som for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder. Jeg anser den for at være en succes for Parlamentet, idet det trods Rådets holdning lykkedes Parlamentet at udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte al rutekørsel, såvel national som grænseoverskridende, hvor ruten er 250 km eller længere, mens Rådets forhandlingsoplæg var minimum 500 km. Jeg bifalder, at passagererne i tilfælde af aflysninger, forsinkelser på mere end 120 minutter eller overbooking, ud over at have valget mellem fortsættelse af rejsen eller omlægning af rejsen til deres slutdestination eller tilbagebetaling af billetprisen, har ret til en kompensation svarende til 50 % af billetprisen. I betragtning af at forordningen om buspassagerers rettigheder er forbundet med forordningen om togpassagerers rettigheder, er jeg utilfreds med, at togpassagerer, i modsætning til buspassagerer, i mange EU-stater må vente på, at deres rettigheder bliver gennemført, især hvad angår retten til tilbagebetaling af beløb fra en fjerdedel til det halve af billetprisen i tilfælde af forsinkelser på mere end en time.

Det tjekkiske transportministerium har også benyttet sig af muligheden for at udsætte gennemførelsen af denne europæiske lovgivning med fem år. Dets begrundelse for dette var de relativt store anlægsaktiviteter i det tjekkiske jernbanenet, hvilket skaber togforsinkelser. I den sidste ende betyder dette, at der indføres et system med to forskellige standarder, som stiller én gruppe af passagerer dårligere end de andre.

 
  
MPphoto
 
 

  David Campbell Bannerman (ECR), skriftlig – (EN) Vi er imod denne lovgivning, fordi det er helt sikkert, at:

1. De ekstra udgifter på grund af de udvidede rettigheder vil føre til permanent højere billetpriser, som vil gælde for alle passagerer.

2. Busruter, der giver et meget lille eller intet overskud, og hvor man ikke har mulighed for at hæve billetpriserne, vil blive nedlagt, hvilket udgør en serviceforringelse.

EU bør ikke have ret til at lave love, der gælder for Storbritannien. Vi vil forsvare Storbritanniens ret som nation til at styre sig selv og lave sine egne love, og det gælder også lovgivning på transportområdet og miljøområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom transportsektoren er i stadig ekspansion, er det blevet afgørende at sikre, at passagerers rettigheder i lighed med de rettigheder, der gælder for andre transportformer, også gælder for bustransport i hele EU, da sektoren har oplevet en vækst på mere end 5 %, og der nu er 72,8 mio. passagerer om året. Det er ligeledes vigtigt at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomheder fra forskellige medlemsstater såvel som mellem de forskellige transportformer. Derfor anser jeg det for vigtigt, at man efter næsten to års forhandlinger har kunnet opnå en aftale, som giver disse passagerer mulighed for at nyde godt af en lang række rettigheder, især hvad angår assistance i tilfælde af ulykker, forsinkelser, aflysninger, tilbagebetaling osv., samtidig med at der tages særlige hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder. Jeg støtter dette kompromis, som jeg anser for at være meget tilfredsstillende og velafbalanceret, eftersom det er lykkedes at sikre passagerers rettigheder uden samtidig at lægge en tung byrde på transportvirksomhederne, der for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg synes, at det varsler godt, at den endelige tekst kan anses for at være et meget tilfredsstillende og velafbalanceret kompromis, eftersom det er lykkedes at sikre passagerernes rettigheder uden samtidig at lægge omfattende restriktive byrder på transportvirksomhederne, der for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I december 2008 fremlagde Kommissionen et forslag til en forordning om buspassagerers rettigheder. Dette forslags vigtigste formål var at indføre fælles bestemmelser vedrørende disse rettigheder. Dette er nu sket, og det glæder mig, at passagerer, der rejser mindst 250 km med bus, nu i hele EU vil få samme rettigheder til information, assistance og kompensation i tilfælde af aflysning, overbooking eller en forsinkelse på to timer eller mere.

Passagererne skal tilbydes valget mellem tilbagebetaling af billetprisen eller fortsættelse af rejsen under de samme betingelser og uden yderligere omkostninger. Hvis tilbagebetaling er den eneste mulige løsning, skal der betales en kompensation svarende til 50 % af billetprisen. Desuden får passagererne ret til erstatning ved bortkomst eller beskadigelse af deres bagage.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) I denne uge har Parlamentet stemt om en betænkning, hvis formål er at sikre buspassagerers rettigheder på EU-plan. Det kompromis, der er indgået med Rådet, er et skridt i den rigtige retning, men desværre er forordningens anvendelsesområde begrænset, og derfor vælger vi at undlade at stemme.

Vi mener, at det er problematisk, at tre stater, nemlig Luxembourg, Malta og Cypern, er blevet udelukket fra aftalen, da dette i væsentlig grad svækker den samlede beskyttelse af passagerer i Europa. Vi mener ligeledes, at 250 km er for langt til at kunne anvendes som grundlag for EU-lovgivning, da det i praksis betyder, at buspassagerer, der rejser fra Luxembourg til Strasbourg eller fra Malmø til Växjö, ikke er beskyttet af denne lovgivning. Dette er beklageligt.

Vi er desuden imod force majeure-klausulen, der begrænser transportørens ansvar i tilfælde af aflysninger eller forsinkelser, som skyldes meget dårlige vejrforhold eller større naturkatastrofer. Efter vores mening vil det danne en foruroligende præcedens for den kommende revision af forordningen om flypassagerers rettigheder.

Vi bifalder imidlertid de forbedringer af handicappedes rettigheder, som følger af denne forordning, og den yderligere assistance, som disse mennesker nu vil kunne få.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om buspassagerers rettigheder, eftersom de tildeles rettigheder svarende til passagerers rettigheder inden for andre transportformer. Den nye forordning indeholder vigtige bestemmelser, især med hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder, såvel som passagerers rettigheder i tilfælde af aflysning eller forsinkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Uanset hvilken transportform, der anvendes, har passagerer ret til sikker service af høj kvalitet, og derfor anser jeg det for positivt, at der indføres harmoniserede regler i hele EU for buspassagerers rettigheder. Endvidere mener jeg, at passagerers rettigheder grundlæggende bør være de samme uanset transportformen undtagen i de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt på grund af karakteren af den pågældende transportform. Til sidst vil jeg lykønske fru Kratsa-Tsagaropoulou, hr. Simpson, ordføreren og alle, der har deltaget i forhandlingerne i Forligsudvalget, med det arbejde, de har udført og den aftale, de har opnået omkring den endelige udgave af denne forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et fælles udkast til Rådets og Parlamentets forordning om de grundlæggende rettigheder for buspassagerer.

Først vil jeg gerne lykønske Forligsudvalget med det arbejde, de har udført, og den enighed, der blev opnået. Med udgangspunkt i de tre rettigheder, Rådet fremlagde i første omgang, er det faktisk lykkedes at nå frem til 12, hvoraf jeg vil fremhæve bestemmelserne om ansvarlighed, kompensation, assistance, alternativ transport og de særlige hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

Jeg bifalder derfor, at EU har taget dette yderligere skridt, som grundet den større sikkerhed og komfort helt sikkert vil øge antallet af passagerer, der rejser med bus, hvilket i betydelig grad vil bidrage til en yderligere CO2-nedbringelse.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I den aftale om buspassagerers rettigheder, som er opnået mellem Parlamentet og Rådet i Forligsudvalget, omdefineres det anvendelsesområde for forordningen, som blev fastlagt ved andenbehandlingen, idet den begrænses det til at gælde for buspassagerer, som benytter ruter, der betegnes som langdistanceruter – hvilket defineres som ruter, der er 250 km eller længere. Samtidig indeholder den 12 grundlæggende rettigheder, som også gælder for passagerer, der rejser over kortere køreplansmæssige afstande, med særlig fokus på handicappedes og bevægelseshæmmedes behov såsom erstatning i tilfælde af bortkomst eller beskadigelse af kørestole og andre handicaphjælpemidler, ikke-diskriminerende billetter og transportvilkår samt ret til information.

Vi støtter naturligvis disse forslag. Vi har imidlertid vores tvivl med hensyn til de ændringsforslag, der blev stillet i Forligsudvalget, såvel som de anvendte kriterier for gennemførelse af forordningen. Der er stor forskel på EU-landenes størrelse og på de interne forhold, og dette gør det vanskeligt at anvende forordningen i nogle af disse, især i de mindste lande, hvor ikke ret mange ruter vil falde ind under betegnelsen "langdistanceruter", hvilket vil kunne medføre, at passagererne i disse lande uretfærdigvis ikke får gavn af de pågældende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter mange års procedure er vedtagelsen af denne tekst et betydningsfuldt fremskridt for passagerers rettigheder i Europa og især for handicappede og bevægelseshæmmede. Med vedtagelsen af denne forordning (som drejer sig om busrejser) vil alle transportformer i EU fremover være dækket af lovgivning, der sikrer passagererne rettigheder f.eks. i tilfælde af, at deres rejse aflyses eller er forsinket, eller deres bagage bortkommer og så fremdeles. Når dette er sagt, beklager jeg, at denne forordning kun gælder fra 250 km, da dette reelt udelukker tre medlemsstater i EU (Luxembourg, Malta og Cypern), men også mange rejseruter såsom Bruxelles-Amsterdam eller Budapest-Wien. Endelig beklager jeg dybt den manglende fleksibilitet for rejser i grænseområder, da dette hindrer europæernes mobilitet. Denne tekst er med andre ord meget mindre ambitiøs end den, vi forsvarede i Forligsudvalget for nogle få måneder siden, og meget mindre ambitiøs end det, jeg havde ønsket for passagerer i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne tekst, ikke kun fordi den sigter mod at forbedre buspassagerers rettigheder i forbindelse med erstatning og assistance i tilfælde af en ulykke, men også fordi den understreger princippet om ikke-diskrimination af bevægelseshæmmede, som bør have ordentlig adgang til denne transportform, der nu tegner sig for 10 % af al landtransport af passagerer i Europa. Endvidere glæder det mig, at passagerers rettigheder nu – takket være denne tekst – er beskyttet inden for alle transportformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for at indføre nye betydningsfulde rettigheder for buspassagerer. Jeg mener, at vi har opnået en rimelig balance mellem forbrugerrettigheder og transportvirksomhedernes behov. Dagens afstemning vil især få betydning og være til gavn for handicappede.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne forordning, hvori Parlamentet giver udtryk for sin holdning omkring beskyttelse af passagerers rettigheder. Jeg tror, at den vil bidrage til bedre forhold for passagerer og give større juridisk klarhed i tilfælde af en ulykke eller andre uforudsete hændelser. Samtidig vil de således styrkede passagerrettigheder kunne gennemføres uden at lægge en tung byrde på transportvirksomhederne, som for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder. Og som det vigtigste vil buspassagerers rettigheder svare til rettighederne inden for andre transportformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Efter vanskelige forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, kan vi nu i dag endelig vedtage hr. Cancians betænkning. For mig var der ikke noget alternativ til at stemme for ved denne afstemning, da denne betænkning giver EU mulighed for at kræve, at de enkelte medlemsstater indfører lovgivning på dette område, som er i overensstemmelse med forskrifterne i denne betænkning, hvis formål er at skabe større respekt for buspassagerer. I betragtning af at bussen er den mest anvendte transportform næst efter bilen – og det er en stigende tendens – har Europa pligt til at være talerør for de borgere, der anvender denne transportform. Betænkningen er udtryk for et godt kompromis, og jeg føler virkelig, at det bør fremhæves, at der er taget behørigt hensyn til handicappedes rettigheder ved at kræve, at transportørerne yder mere assistance til alle handicappede eller bevægelseshæmmede. En ikrafttræden af denne lovgivning betyder, at borgerne vil have ret til klare fælles regler om erstatning for skader og tilbagebetaling i tilfælde af forsinkelser i forhold til køreplanen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Tirsdag den 15. februar 2011 vedtog Parlamentet en betænkning, som vil føre til et længe ventet resultat, nemlig ensartede rettigheder for passagerer inden for alle transportgrene. Rettigheder for passagerer, der rejser med bus i rutekørsel, er blevet styrket i tilfælde af mistet bagage eller mistede personlige ejendele, død eller tilskadekomst, problemer, som skyldes transportøren, osv. Et positivt træk ved forordningen er, at den indeholder bestemmelser om rettigheder for passagerer i hele EU. Det bør understreges, at disse grundlæggende rettigheder også omfatter handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Forordningen sigter mod at sikre ikke-diskriminerende adgang til transport. Den indeholder ligeledes bestemmelser om passagerernes ansvar og konsekvenserne af ikke at tage dette ansvar alvorligt, hvilket kan medføre tab af muligheden for at kræve kompensation. I lyset af ovenstående stemte jeg for denne forordning, som er udmærket og er den sidste brik, der mangler vedrørende regulering af passagerers rettigheder i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Efter to års vanskelige forhandlinger med medlemsstaterne stemte Parlamentet i dag om vedtagelse af en aftale om en forordning, som omfatter alle rettigheder for passagerer, der benytter nationale eller grænseoverskridende langdistancebusruter. Jeg stemte for denne aftale, eftersom den indeholder 12 grundlæggende rettigheder, som er af overordentlig stor betydning for forbedring af kvaliteten af disse transportydelser. De omhandler især passagerernes ret til at blive forsynet med oplysninger før og under deres rejse og om handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Indførelsen af disse rettigheder gør det muligt at sikre ikke-diskriminerende adgang til transport.

Denne betænkning omhandler desuden passagerers rettigheder, som jeg anser for meget vigtige, især hvad angår obligatorisk erstatning for mistet bagage, betaling af visse udgifter i tilfælde af en passagers død eller tilskadekomst såvel som kompensation på op til 50 % af billetprisen ud over tilbagebetaling af billetprisen, hvis en transportør aflyser en rejse og derfor ikke er i stand til at opfylde rejseaftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvor man beskriver nogle nye rettigheder for buspassagerer, hvilket bør hæve kvaliteten af disse ydelser, idet transportvirksomhederne presses til at få styr på tingene, når det handler om forsinkelser, aflysninger og bortkommet eller beskadiget bagage. Betænkningen indeholder desuden vigtige bestemmelser til forbedring af handicappedes og bevægelseshæmmedes adgang til lokale busruter.

 
  
MPphoto
 
 

  Gesine Meissner (ALDE), skriftlig. – (EN) Denne forordning er et skridt i den rigtige retning, eftersom den beskriver en række rettigheder på EU-plan for buspassagerer. Med undtagelse af visse grundlæggende rettigheder finder den imidlertid kun anvendelse på rutekørsel, hvor ruten er 250 km eller længere. Et sådant begrænset anvendelsesområde kan næppe danne grundlag for en sand europæisk lovgivning, som er i alle buspassagerers interesse, og ALDE-Gruppen kan ikke støtte en sådan aftale.

Vi er ligeledes imod force majeure-klausulen, som undtager transportører fra forpligtelsen til at sørge for indkvartering af den rejsende i tilfælde af aflysninger eller forsinkelser, som skyldes meget dårlige vejrforhold eller større naturkatastrofer, da dette kan danne præcedens for lovgivningen om andre passagerrettigheder i EU. Selv om den ikke er en sejr, udgør den dog en forbedring især for rejsende, der er handicappede eller bevægelseshæmmede. Det lykkedes os at sikre betingelserne om ikke-diskriminerende adgang til transport, handicaprelateret uddannelse af det personale hos busselskaberne og ved busterminalerne, som har direkte kontakt med passagerer, og erstatning for beskadigelse eller bortkomst af handicaphjælpemidler på alle ruter uanset rutens længde. På grund af dette og eftersom vi ønsker at skabe en EU-harmonisering af passagerers rettigheder, stemte vi ikke imod aftalen, men undlod at stemme ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Hidtil har kun fly-, tog- og skibspassagerer været omfattet af særlig lovgivning. Fra nu af er passagerer, der rejser med bus, også sikret rettigheder. Buspassagerer vil således have rettigheder, der kan sammenlignes med passagerers rettigheder inden for andre transportformer. Den forordning, vi har vedtaget i dag, sørger for assistance og kompensation til passagerer i tilfælde af ulykker, aflysninger eller forsinkelser, samt for ikke-diskriminerende adgang for passagerer med handicap. De nye regler vil gælde for al national og grænseoverskridende rutekørsel med ruter på mindst 250 km. Dette er et vigtigt fremskridt med hensyn til beskyttelse af borgernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, men jeg vil gerne tilføje, at busselskaber også burde leve op til et krav om at have udarbejdet planer for sikkerhed og nødhjælp på internationale ruter og langdistanceruter, da folk kan komme til skade ved ulykker. Der er også brug for en yderligere regulering med hensyn til busselskabernes ansvar for passagerernes liv og helbred, herunder et obligatorisk helbredscheck af de buschauffører, der skal varetage passagerernes sundhed og velbefindende.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Vi har i dag stemt for et dokument, som måske nok ikke er ideelt, men dog et godt kompromis, og som har medvirket til, at Rådet og Parlamentet kunne nå til enighed. Denne forordning, som omhandler passagerers rettigheder, fastsætter regler for kompensation i tilfælde af en ulykke eller forsinkelser, behandling af klager fra passagerer samt handicappedes rettigheder. Det er helt klart utilfredsstillende, at forordningen finder anvendelse på ruter på 250 km eller længere. Det kan egentlig ikke retfærdiggøres over for de små lande, men her handler det ikke bare om lokale ruter, men om internationale ruter, så derfor tror jeg, at dette dokument vil kunne sikre rettigheder for de EU-borgere, der rejser, samtidig med at der tages særlige hensyn til handicappedes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, som udvider buspassagerers rettigheder. Dette dokument er resultatet af et kompromis, der blev indgået efter lange forhandlinger, og som styrker gennemførelsen af passagerers rettigheder uden at lægge yderligere byrder på transportvirksomhederne.

Jeg synes, at det er vigtigt at sikre, at buspassagerers rettigheder svarer til rettighederne inden for andre transportformer, og at transportvirksomhederne sikres ensartede konkurrencevilkår.

Jeg er enig i forslaget om, at der samtidig med fastsættelse af bestemmelser for en passende erstatning for lidt skade skal fastsættes nogle grænser for erstatning, som medlemsstaterne skal følge. Det er især vigtigt at sikre, at der ydes rimelig og tilstrækkelig erstatning i tilfælde af død, og jeg mener derfor, at lofterne i den nationale lovgivning for en sådan erstatning ikke må være lavere end de minimumsbeløb, der fastsættes i forordningen. Desuden skal der i tilfælde af en ulykke ydes passende operativ assistance med henblik på at sørge for passagererne og forsyne dem med det, de måtte have brug for.

Jeg er enig i de bestemmelser i forordningen, som sikrer passagererne i tilfælde af aflysning eller forsinkelse af en rejse og endog fastsætter yderligere kompensation. Det glæder mig, at der i forordningen især er fokus på handicappede og bevægelseshæmmede og deres behov for at få den nødvendige assistance under rejsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Cancians arbejde i forbindelse med forliget om forordningen om passagerers rettigheder har ført til vedtagelse af en europæisk retlig ramme for beskyttelse af buspassagerer, som skal stå side om side med oprettelse af et indre marked for transport. Hidtil har reguleringen af dette område på grund af et retligt tomrum været overladt til de nationale lovgivninger til stor skade for konkurrencen (på grund af de mange forskelle) og til skade for handicappede og bevægelseshæmmede borgere, hvis rettigheder nu er sikret af EU. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den er et godt stykke arbejde, som gennem et godt kompromis tvinger europæisk transportpolitik til på afgørende vis at udvikle sig ikke blot ved at sikre passagerernes rettigheder, men også ved ikke at lægge en alt for stor byrde på de transportvirksomheder, der opererer på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Beslutningsforslaget om udkast til forordning om buspassagerers rettigheder udgør en betydelig forbedring af passagerers rettigheder. Til trods for at forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet varede i adskillige måneder, indeholder det endelige kompromis bestemmelser om en række rettigheder for buspassagerer, der rejser over afstande på 250 km eller mere, i stedet for de 500 km, som var Rådets forhandlingsoplæg.

Inden fire år, som er fristen for gennemførelsen af denne særlige bestemmelse, vil græske buspassagerer og deres ledsagere kunne kræve kompensation for forsinkelser, aflysninger eller uberettigede ændringer i køreplanen. Det er kun ret og rimeligt at sikre sådanne rettigheder, og derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om buspassagerers rettigheder. Det glæder mig, at den endelige tekst udgør et tilfredsstillende og velafbalanceret kompromis, eftersom det er lykkedes at sikre passagerernes rettigheder uden samtidig at lægge en tung byrde på transportvirksomhederne, hvoraf mange er små og mellemstore virksomheder. Kommissionens forslag om at indføre EU-dækkende rettigheder til beskyttelse af buspassagerer svarende til rettighederne inden for andre transportformer og at skabe ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomheder fra forskellige medlemsstater såvel som mellem de forskellige transportformer er en foranstaltning til gavn for alle. Forhandlingerne var langvarige og endte med en forligsprocedure, hvor de punkter, der skabte størst dødvande, handlede om de nationale håndhævelsesorganer og forordningens anvendelsesområde. Det endte med, at forordningen skal finde anvendelse for al rutekørsel, såvel national som grænseoverskridende, hvor den køreplansmæssige rute er 250 km eller længere (langdistance). Forordningen indeholder desuden bestemmelser om kompensation og assistance i tilfælde af en ulykke, om passagerernes rettigheder i tilfælde af aflysning eller forsinkelse samt om handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den endelige tekst, der blev godkendt af Forligsudvalget, udgør et afbalanceret kompromis, som sikrer buspassagerers rettigheder ved at anerkende et vigtigt regelsæt for disse, især i tilfælde af ulykker, aflysninger eller forsinkelser, med hensyn til adgang til oplysninger og indgivelse af og behandling af klager samt med hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte hverken for eller imod denne forordning om buspassagerers rettigheder, som blev vedtaget med et stort flertal af socialister og konservative. Jeg beklager det væsentlige tilbageskridt i forhold til den holdning, der oprindelig blev vedtaget af Parlamentet omkring tre hovedpunkter. 1: Kun ruter på mere end 250 km er dækket. Det betyder i praksis, at folk, der rejser med bus fra Bruxelles til Amsterdam, ikke er beskyttet, hvorimod flypassagerer er dækket! Dette er urimeligt, især i betragtning af at vi godt ved, at det ofte er dem, der er mindst velhavende, der benytter denne transportform. 2: Force majeure-klausulen (meget dårlige vejrforhold eller naturkatastrofer) kan alt for nemt påberåbes af busselskaber, der vil undgå at betale kompensation til passagererne i tilfælde af forsinkelser eller aflysninger. 3: Undtagelserne giver lande, der ønsker det, mulighed for at udskyde gennemførelsen af denne forordning indtil 2021! Ikke desto mindre bifalder jeg de fremskridt, der er indeholdt i teksten, nemlig kravet om, at der ydes assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, samt rettigheder og kompensation i tilfælde af ulykker, forsinkelser eller aflysninger. Parlamentet har imidlertid valgt en dårligt udarbejdet lavprisaftale. De mange undtagelser og dispensationsmuligheder vil betyde, at anvendelsesområdet for disse rettigheder bliver kraftigt begrænset, hvilket er til skade for buspassagererne.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Parlamentet stemte i dag om betænkningen om buspassagerers rettigheder. I december 2008 fremlagde Kommissionen et forslag til forordning om buspassagerers rettigheder. Kommissionen ønskede med dette forslag at indføre EU-dækkende rettigheder til beskyttelse af buspassagerer svarende til rettighederne inden for andre transportformer samt sikre ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomheder fra forskellige medlemsstater såvel som mellem de forskellige transportformer.

De vigtigste emner, som førte til en aftale gennem Forligsudvalget, er: anvendelsesområde, tidsmæssige undtagelser, kompensation og assistance i tilfælde af ulykker, passagerers rettigheder i tilfælde af aflysninger eller forsinkelser samt handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder. Den endelige tekst kan anses for at være meget tilfredsstillende og velafbalanceret, da det deri er lykkedes at sikre passagerernes rettigheder uden samtidig at lægge tunge byrder på transportvirksomhederne, som for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder.

Resultatet af forligsproceduren må betragtes som en succes for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at forhandlingerne mellem Parlamentet og medlemsstaterne endelig er mundet ud i vedtagelsen af en forordning, der sikrer øgede rettigheder for buspassagerer. Denne forordning udfylder et tomrum i lovgivningen om passagerers rettigheder, da der hidtil ikke har været EU-lovgivning på dette område i modsætning til inden for luftfartssektoren og jernbanesektoren.

Denne tekst indeholder blandt andet bestemmelser om adskillige former for kompensation såsom snacks og forfriskninger, hvis forsinkelsen er på mere end 90 minutter, hotelovernatning i én nat i tilfælde af, at rejsen afbrydes, eller i tilfælde af en ulykke eller forsinkelse, som kræver overnatning, samt en øvre grænse for erstatning på 1 200 EUR i tilfælde af bortkomst eller beskadigelse af bagage, som er i transportørens varetægt.

Dertil kommer særlige rettigheder for handicappede, ikke mindst bestemmelsen om at busselskaber skal yde dem assistance – forudsat at passageren har givet besked om sine behov senest 36 timer før afgang – samt betaling af kompensation eller erstatning ved bortkomst eller beskadigelse af særlige hjælpemidler. Denne forordning finder anvendelse på al langdistancerutekørsel (250 km eller længere), såvel national som grænseoverskridende, fra foråret 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Under det belgiske formandskab svækkede Rådet i betydelig grad Parlamentets holdning, således som den blev vedtaget ved første- og andenbehandling. Forordningens anvendelsesområde gælder for ruter på mindst 250 km, dvs. at de fleste busruter ikke vil være omfattet. Der er også formuleringen omkring tilbagebetaling i tilfælde af forsinkelse (på mindst to timer, hvor halvdelen af billetprisen tilbagebetales – sammenlignet med jernbanetransport, hvor tilbagebetaling sker efter én times forsinkelse). Og endelig bliver rettighederne for personer med nedsat mobilitet begrænset og svækket, og de bliver ikke sikret fri adgang til bustransport. Derfor stemte vi imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne forordning, som omsider anerkender og beskytter rettigheder for alle rejsende i alle transportsektorer, og således sætter brugerne i centrum i transportpolitikken. En bedre beskyttelse af passagerers rettigheder vil anspore folk til i højere grad at benytte offentlig transport og fremmer den sunde konkurrence mellem operatørerne ved at tilskynde dem til at udvikle mere konkurrencedygtige ydelser. Det er vigtigt at understrege, at den nye forordning vil blive anvendt i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

To vigtige punkter, som er nye, er beløbene for erstatning i tilfælde af personlig tilskadekomst eller ved beskadigelse eller bortkomst af bagage samt garantien for assistance i tilfælde af forsinkelser eller rejseafbrydelser, hvilket tager udgangspunkt i den model, der anvendes inden for jernbane- og luftfartssektoren. I den endelige tekst anerkendes og beskyttes passagererne, og der tages særlige hensyn til handicappede og bevægelseshæmmede ved at sikre passende information og serviceydelser. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det ikke vil medføre yderligere omkostninger for virksomhederne i sektoren, som sikres mod tunge tilpasningsomkostninger, og derved sikrer man en rimelig balance mellem passagerernes rettigheder og hensynet til de små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Gennem denne forordning anerkendes buspassagerers rettigheder omsider i lovgivningen. Til trods for at Kommissionen fremlagde forslag om denne forordning i 2008, er man først nu nået frem til et anstændigt kompromis, således at den eneste transportform, som stadig ikke havde bestemmelser til beskyttelse af passagererne, nu endelig har fået det.

Der er blevet taget særlige hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Det eneste stridsspørgsmål i teksten var anvendelsesområdet for bestemmelserne, som kun vedrører rejser, der er længere end 250 km. Assistance i tilfælde af forsinkelser omfatter pligt til at sørge for måltider, drikkelse og alternative transportmuligheder. Hvis en service ikke kan ydes, skal passageren ikke blot have tilbagebetaling, men om nødvendigt også tilbydes indkvartering i op til to nætter. Bortkomst eller beskadigelse af bagage kan udløse en erstatning på op til 1 200 EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg stemte imod den betænkning, der var til debat i dag, vedrørende buspassagerers rettigheder, da der efter min mening ikke tages hensyn til alle medlemsstater i Unionen, og man udelukker et stort antal busruter fra direktivets anvendelsesområde. 250 km er helt klart alt for lang en distance, da dette fuldstændig udelukker Malta, Cypern og Luxembourg. De fleste estiske, letlandske, litauiske, danske, hollandske og belgiske busruter bliver ligeledes udelukket. Jeg må desværre indrømme, at den estiske regering under forligsproceduren støttede den endnu længere distance på 500 km, hvilket fuldstændig ville have udelukket Estland. Jeg håber, at den dag snart vil komme, hvor den estiske regering på direktivets vej gennem lovgivningsprocessen vil støtte op om buspassagerernes rettigheder i stedet for busselskabernes profit.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Dette er den fjerde pakke om beskyttelse af passagerers rettigheder. Efter at have indført ordninger omkring rettigheder for passagerer inden for fly- og jernbanetransport samt skibsfart er vi nu kommet til rettighederne for buspassagerer. De vil fremover få kompensation i tilfælde af forsinkelser ved rejser på mere end 250 km, assistance hvis deres rejse aflyses, beskyttelse i tilfælde af ulykker og dødsfald samt erstatning for mistede eller beskadigede genstande. Bevægelseshæmmede passagerer vil også have krav på særlig assistance i lighed med de krav, der allerede stilles til flyselskaber. Parlamentets holdning ved første- og andenbehandling blev betydelig udvandet i det endelige resultat. Parlamentet ønskede, at bestemmelserne skulle anvendes i forbindelse med rejser på mere end 50 km. Rådet ønskede dem kun anvendt ved rejser på mere end 500 km. Kompromiset blev 250 km.

Dette betyder, at de ikke finder anvendelse på mange ruter såsom Bruxelles-Amsterdam, Luxembourg-Strasbourg eller Wien-Budapest. Det er imidlertid positivt, at denne lovgivning indeholder en liste med 12 grundlæggende regler, som gælder uanset rutens længde, og som fokuserer på handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Ikke desto mindre er Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance utrolig skuffet over det meget ringe resultat. Derfor stemte jeg sammen med resten af De Grønne imod denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvis formål er at sikre flere rettigheder til buspassagerer, herunder handicappedes og bevægelseshæmmedes ret til assistance. Beskyttelse af forbrugerne er en af Labour-partiets vigtigste prioriteter i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg bifalder vedtagelsen af denne betænkning, især fordi den forbedrer forholdene for handicappede og bevægelseshæmmede, fremmer mulighederne for indgivelse af og behandlingen af klager samt for kompensation og assistance i tilfælde af en ulykke. Ikke desto mindre vil jeg understrege, at der er akut behov for at sikre, at medlemsstaterne nøje overholder bestemmelserne omkring passagerers rettigheder i tilfælde af aflysning eller forsinkelse for at undgå de mange tilfælde af misbrug, vi har set i forbindelse med anvendelsen af forordningen om flypassagerers rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Hovedformålet med Kommissionens forslag er at sikre, at buspassagerer har samme rettigheder som passagerer inden for andre transportformer, såvel som at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomheder fra forskellige medlemsstater og mellem de forskellige transportformer. Til trods for de uenigheder, der har været under processen, bifalder jeg, at denne forordning er blevet vedtaget, da den vil sikre buspassagerers rettigheder uden samtidig at lægge alt for mange byrder på de mange små og mellemstore virksomheder, der opererer inden for denne sektor. Forordningen indeholder en række grundlæggende rettigheder, hvoraf jeg vil fremhæve de særlige hensyn, der tages til bevægelseshæmmede og handicappede, samt retten til kompensation og assistance i tilfælde af ulykker, aflysninger eller forsinkelser.

Disse rettigheder finder anvendelse på al rutekørsel, såvel national som grænseoverskridende, hvor den køreplansmæssige rute er 250 km eller længere. Passagerer, der kun rejser med på en del af en sådan langdistancerute, er også dækket. Derudover indeholder forordningen en række rettigheder for passagerer, der rejser over kortere køreplansmæssige afstande, især ikke-diskriminerende adgang til transport og retten til information på rejsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Forordningen om buspassagerers rettigheder er et glimrende eksempel på, hvorledes Parlamentet varetager forbrugernes rettigheder. Efter vanskelige forhandlinger med Rådet har vi vedtaget en tekst, som omhandler det sidste transportområde, hvor passagerers rettigheder endnu ikke var blevet reguleret på EU-plan. I starten af forhandlingerne krævede Parlamentet, at de nye bestemmelser skulle gælde for rejser, der var længere end 50 km, hvorimod Rådet ønskede en distance på over 500 km. I det indgåede kompromis blev distancen sat til 250 km eller længere. Passagerer på sådanne ruter vil være sikret en række indrømmelser og rettigheder i lighed med dem, der gælder for flypassagerer. EU-lovgivningen har klare regler for, hvilke rettigheder jeg har, hvis min bagage bliver væk i en lufthavn, eller hvis en flyafgang bliver meget forsinket. Buspassagerer har hidtil været meget dårligere stillet. I dag vil de blandt andet kunne kræve kompensation for forsinkelser eller beskadigelse af bagage, mens bevægelseshæmmede vil få særlig assistance.

Indførelsen af et charter om passagerers rettigheder vil betyde, at borgerne bliver mere bevidste om, hvad de kan forvente af transportselskaberne. Dette charter vil indeholde en samlet oversigt over de grundlæggende rettigheder, passagerer har, uanset længden af deres rejse. Dette er et eksempel på god borgerfokuseret lovgivning. Denne forordning giver os mulighed for at styrke forbrugernes rettigheder og det fælles marked, og derfor stemte jeg for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne forordning om buspassagerers rettigheder. Der indføres med den foreliggende forordning rettigheder for passagerer, som rejser med bus, i lighed med de rettigheder, der gælder inden for alle andre transportformer. Forordningen finder anvendelse på al rutekørsel, såvel national som grænseoverskridende, hvor den køreplansmæssige rute er mindst 250 km.

Disse rettigheder drejer sig om ikke-diskriminerende adgang til transport for handicappede, såvel som erstatning i tilfælde af død og tilskadekomst samt ved bortkomst eller beskadigelse af bagage. Hvis en rejse aflyses eller er forsinket i mere end 120 minutter, skal passagererne omgående tilbydes valget mellem omlægning af rejsen til deres slutdestination uden yderligere omkostninger eller tilbagebetaling af billetprisen. Hvis transportøren ikke giver passagererne disse valgmuligheder, har passagererne ud over tilbagebetaling af billetprisen ret til kompensation svarende til 50 % af billetprisen. Såfremt en rejse af en varighed på mere end tre timer bliver aflyst, eller dens afgang bliver forsinket i mere end 90 minutter, skal transportøren tilbyde assistance og hotelovernatning til en værdi af op til 80 EUR pr. nat og pr. person i højst to nætter.

Jeg opfordrer til at sikre, at passagerer gøres tilstrækkelig opmærksomme på deres rettigheder, således at de kan kræve kompensation i tilfælde af, at disse rettigheder ikke respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Det er vores pligt at sikre, at transportselskaberne behandler passagererne ordentligt, og at handicappede ikke hindres adgang til transport. Det er vigtigt at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem transportvirksomheder fra forskellige medlemsstater såvel som mellem de forskellige transportformer. Vi har brug for et velafbalanceret kompromis, der kan sikre passagerers rettigheder i alle medlemsstater, som rent størrelsesmæssigt kan være meget forskellige, uden samtidig at lægge en tung byrde på transportvirksomhederne, der for de flestes vedkommende er små og mellemstore virksomheder. Frem for alt bør nye regler forbedre kvaliteten inden for EU's transportsektor og øge konkurrencen. Vi må imidlertid ikke glemme spørgsmålet omkring trafiksikkerhed på vejene. I Litauen er vi særlig afhængige af vejtransport – mere end 90 % af alle rejsende kører i bil. Omkring 8 % rejser med bus. Trafiksikkerhed er et meget vigtigt emne, som efter min mening ikke har fået nok opmærksomhed. Ifølge EU-statistikker er der 110 trafikdræbte pr. million indbyggere i Litauen. Til sammenligning kan nævnes, at tallet i Sverige er 39 trafikdræbte pr. million indbyggere. I Det Forenede Kongerige er det 41. Tallet for Litauen er uacceptabelt og meget højere end gennemsnittet i EU på 70. Det bør der gøres noget ved.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser betænkningen om buspassagerers rettigheder, da den er et vigtigt skridt i at yde en større beskyttelse til rejsende samt i at øge komforten og bekvemmeligheden for handicappede passagerer. Betænkningen sikrer, at dem, der rejser langdistance med bus gennem Europa, har adgang til bedre information, assistance og erstatning i tilfælde af forsinkelse eller aflysning af en tjeneste. Passagererne vil være berettigede til forfriskninger i tilfælde af en kort forsinkelse, refusion for over 2 timers forsinkelse, og op til 1 200 EUR for bortkommet eller beskadiget bagage.

Jeg støtter betænkningens vigtige fremstød for handicappede rejsendes rettigheder. For første gang garanteres der ikke-diskriminerende adgang til transport, da forordningen fastlægger, at busselskabernes personale skal være uddannet til at hjælpe handicappede, og at en passager, hvor der ikke kan tilbydes hensigtsmæssig assistance, kan rejse gratis med den handicappede for at sikre vedkommendes komfort. Dette er et vigtigt skridt i at samordne Europa imod diskriminering. Min stemme til fordel for denne betænkning afspejler behovet for en europæisk standard for buspassagerers rettigheder, som sikrer deres komfort, sikkerhed og retfærdige behandling, mens de rejser gennem Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning, som foreslår ensartet lovgivning for passagerrettigheder inden for offentlig vejtransport. Der skal således indføres specifikke foranstaltninger for at fremme buspassagerers retssikkerhed, rettigheder og information. Fra nu af vil rejsende nyde samme erstatningsgarantier, som de nyder inden for jernbane- og luftfartssektorerne, særligt hvis deres rejse forsinkes eller aflyses. Denne afstemning er en del af EU's politiske vilje til at etablere fælles lovgivning for brugere af alle former for transport. Jeg hilser også anvendelsen af foranstaltninger til fordel for handicappede og bevægelseshæmmede, for disse foranstaltninger vil nemlig lette deres adgang til vejtransport. Denne beslutning er med til at fjerne forhindringerne for bevægelsesfrihed for rejsende inden for EU. Endelig har man fundet et afbalanceret kompromis med forslaget om fleksibel lovgivning, som vil sikre, at transportselskaberne, der ofte er små virksomheder, ikke bliver straffet. Efter min mening er disse nye foranstaltninger med til at fremme en transportform, som er tilgængelig for flest mulig mennesker, særligt i turistbranchen.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Cancian-betænkningen, fordi den omsider etablerer grundlæggende garantier for de 70 mio. europæiske borgere, som rejser med bus hvert år inden for EU, og som havde ventet et stykke tid på at få værnet om deres rettigheder.

Uanset hvilket transportmiddel de vælger, vil de europæiske borgere blive beskyttet og ivaretaget som følge af Kommissionens løfte om at revidere de eksisterende bestemmelser omhyggeligt og at harmonisere dem i en enkelt lov, der fastlægger fælles standarder for alle rejseformer samt særlige bestemmelser for den specifikke transportmetode, der benyttes.

 
  
  

Betænkning: Martin Callanan – (A7-0287/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at den gennemsnitlige reduktion af CO2-emissioner i perioden 2002-2007 for lette erhvervskøretøjer kun var på 0,4-0,5 % om året, og at fællesskabsmålene for nye lette erhvervskøretøjer er nødvendige for at forebygge en fragmentering af det indre marked, stemmer jeg for dette forslag. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at lette erhvervskøretøjer ikke kan sammenlignes med personbiler, og at forslaget om 150 g CO2/km er ambitiøst, men realiserbart.

Jeg er også enig i, at fabrikanter skal have mulighed for at danne pools af personbiler og lette erhvervskøretøjer, eftersom dette har vist sig at reducere omkostningerne for fabrikanternes overholdelse af reglerne og øge beskæftigelsen på miljøområdet i tråd med Europa 2020-strategien. Jeg er også enig i, at dette spørgsmål bør drøftes i adskillige faser inden 2011, og ikke kun i 2014, som Kommissionen foreslår.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvor Parlamentet giver sin tilslutning til en ny EU-forordning, der indfører CO2-grænser for lette erhvervskøretøjer fra 2014. Jeg tror, at nye krav og CO2-grænser vil være med til at bekæmpe global opvarmning, nedbringe driftsomkostningerne gennem brændstofbesparelser og øge europæiske bilfabrikanters innovation og konkurrenceevne. Med disse bestemmelser er de nødt til at udstyre køretøjerne med grøn teknologi og fortsat sælge dem til en overkommelig pris. Fra 2014 skal 70 % af nye erhvervskøretøjer under 3,5 t overholde en gennemsnitlig emissionsgrænse på 175 g CO2/km. I 2020 vil grænsen falde til 147 g. Det er en ambitiøs, men realiserbar plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Rådet gav på mødet den 8.-9. marts 2007 et fast tilsagn om at reducere Fællesskabets samlede drivhusgasemissioner med mindst 20 % under 1990-niveau senest i 2020, og med 30 %, forudsat at andre industrilande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktion, og økonomisk mere fremskredne udviklingslande bidrager i henhold til deres respektive kapaciteter. Politikker og foranstaltninger bør gennemføres på medlemsstats- og EU-plan på tværs af alle sektorer i den europæiske økonomi, og ikke kun inden for industri- og energisektorerne, for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner. Vejtransport er den næststørste drivhusgasemitterende sektor i EU, og dens emissioner, herunder emissioner fra lette erhvervskøretøjer, fortsætter med at stige. Hvis vejtransportemissioner fortsætter med at stige, vil det underminere andre sektorers bestræbelser på at bekæmpe klimaændringerne markant. Der har hidtil ikke været en lovgivning i EU, som regulerede CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer, selv om efterspørgslen på disse køretøjer er stigende i EU. Jeg tror, det er lykkedes os at nå til enighed med Rådet om et afbalanceret dokument, som vil være med til at reducere CO2-emissioner og vil stimulere bilindustrien til at investere i nye og mindre forurenende teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er en ædel tanke, den med at reducere CO2-emissioner på lette køretøjer. Det, der fremlægges for os som et realistisk kompromis med Rådet, er imidlertid i virkeligheden en tredjerangsaftale. Den godkendte betænkning begrænser de gennemsnitlige CO2-emissioner på nye lette erhvervskøretøjer til 175 g/km, mens det langsigtede mål er 147 g/km, hvilket ikke vil blive nået før tidligst i 2020. Det er ikke tilstrækkeligt. Kommissionen foreslog en grænse på 135 g/km, et mere ambitiøst og lige så realistisk forslag. Jeg stemte imod denne betænkning, fordi jeg beklager, at vi ikke har opnået et kompromis, der bringer os tættere på Kommissionens forslag. Fremgang inden for effektiv energiudnyttelse og innovationsforvaltning er i dag prioriteter, som alle erkender, men vi er stadig nødt til at leve op til vores udtalelser ved at stille ambitiøse forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til forordning om nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer falder ind under Kommissionens strategiramme for reducering af CO2-emissioner i atmosfæren. Flere grafer i den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur viser imidlertid klart, at CO2-emissioner fra vejtransport i EU-15 og EU-27 enten har været stabile eller faldende siden 2003. I tillæg er det værd at overveje, at lette erhvervskøretøjer kun er ansvarlige for ca. 1,5 % af kuldioxidemissionerne fra transportsektoren.

De langtrukne og vanskelige forhandlinger i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fokuserede frem for alt på den langsigtede emmissionsgrænse, som blev fastlagt til 147 g CO2/km. Dette tal lever ikke helt op til mine forventninger, selv om det er bedre end det, der først blev foreslået. For at beskytte sektorens industri havde Italien faktisk bedt om, at niveauet ikke kom under 160 g CO2/km, og i Rådet syntes mange medlemsstater at bevæge sig mod en aftale om en minimumsgrænse på 155 g CO2/km.

Afslutningsvist tænker jeg, at det resultat, der blev opnået på trepartsmødet mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet om at reducere langsigtede CO2-emissioner, stadig er ude af proportion med bilindustriens særlige karakteristika, og jeg vil gerne udtrykke min bekymring for risikoen for at skade industrien og beskæftigelsesniveauerne i branchen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Lette erhvervskøretøjer benyttes hovedsageligt af virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. For øjeblikket udgør lette erhvervskøretøjer ca. 12 % af bilparken. Vi må også erkende, at disse køretøjer ofte indkøbes i store mængder af indkøbere af bilparker og derfor allerede er underlagt en streng kontrol med hensyn til deres effektivitet og driftsomkostninger. Den gennemsnitlige reduktion af CO2-emissioner for lette erhvervskøretøjer udgjorde i perioden 2002-2007 0,4-0,5 % om året, og denne forbedrede brændstoføkonomi er blevet opvejet af den øgede efterspørgsel efter transport og større køretøjer. Det er derfor nødvendigt at vedtage fællesskabsmål for nye lette erhvervskøretøjer for at forebygge en fragmentering af det indre marked, som ville kunne opstå med vedtagelsen af uensartede foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Fastsættelse af CO2-emissionsnormer for nye lette erhvervskøretøjer er endvidere nødvendigt for at forebygge risikoen for, at der opstår et lovgivningsmæssigt hul som følge af en vis overlapning mellem registreringer af personbiler og lette erhvervskøretøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans arbejde så langt. Jeg værdsætter essensen af denne betænkning, som sigter mod at bidrage til EU's målsætning om at reducere CO2-emissioner ved også at producere bedre fungerende lette erhvervskøretøjer. Det er imidlertid velkendt, at disse transportmetoder næsten udelukkende anvendes til kommercielle formål, og der er derfor, sammenlignet med personbiler, mindre spillerum for at ændre deres form eller masse.

Så længe man forstår, at den bedste måde at opnå dette på – som ordføreren bemærker – er gennem ændringer af motorer og køretøjernes mekanik, støtter jeg faktisk den aftale, der er indgået om tidsplanen for gennemførelse af disse ændringer. Jeg mener, at den oprindelige, kortsigtede målsætning om at nå ned på 175 g CO2/km mellem 2014 og 2017 faktisk er temmelig fornuftig, mens yderligere reducering af emissionerne til 147 g CO2/km logisk set kan opnås senest i 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) På den ene side er det forståeligt, at forlaget stort set er baseret på lovgivningen om CO2-emissioner fra biler, men på den anden side bør vi huske på, at denne sektor ikke fungerer på samme måde. Varevogne har en længere udviklings- og produktionstid og anvendes hovedsageligt til kommercielle formål, og i modsætning til biler er der færre muligheder for at ændre deres form og vægt for at reducere emissioner. Den væsentligste måde at opnå dette på med varevogne er at ændre motoren og køretøjets mekanik, hvilket er en meget længere og dyrere proces end en simpel ændring af karosseriet. Den kendsgerning, at varevogne i langt højere grad bruger diesel som brændstof, spiller også en vigtig rolle.

Jeg har forbehold vedrørende forslaget om, at sanktioner mod fabrikanter, for hvem det ikke lykkes at reducere CO2-emissionerne på varevogne, bør være højere end sanktioner mod fabrikanter, som ikke formår at reducere emissionerne fra biler. Efter min mening bør sanktionerne være de samme på begge områder. Jeg forstår grundene til at indføre obligatoriske hastighedsbegrænsende anordninger for varevogne, men jeg er bekymret for, at dette måske vil skabe præcedens for indførelsen af hastighedsbegrænsende anordninger for andre typer af køretøjer. Vi må omhyggeligt overveje, om dette ikke er en overdrevet restriktiv forordning, der overskrider rammerne for proportionalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Strategien for bæredygtig udvikling ivaretager de mest presserende problemer med hensyn til bæredygtig udvikling som f.eks. transport, klimaændringer, offentlig sundhed og energibesparelse. Vejtransportsektoren er den næststørste kilde til drivhusgasser inden for Unionen, og dens emissioner og herunder emissioner fra lette erhvervskøretøjer fortsætter med at øge. Hvis emissioner inden for denne sektor fortsætter med at øge, vil denne øgning true andre sektorers bestræbelser på at bekæmpe klimaændringerne markant. Det er vigtigt at gøre teknologiske fremskridt og fremme miljøinnovation, idet man tager højde for den europæiske bilindustris øgede konkurrenceevne på lang sigt og for skabelsen af flere kvalitetsarbejdspladser. I erkendelse af høje forsknings- og udviklingsomkostninger og for at fremme den europæiske bilindustris konkurrenceevne bør der anvendes tilskyndelsesordninger såsom modregning af miljøinnovationer og bevilling af superkreditter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at dette forslag til forordning er baseret på den præmis, at det at nedbringe lette erhvervskøretøjers brændstofforbrug vil reducere det samlede niveau af CO2-emissioner fra transport, hvorved man afbøder klimaændringerne og sætter CO2-emissionsgrænser for nye lette erhvervskøretøjer i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om nye lette erhvervskøretøjer, som følger i kølvandet på EU-strategien om at nedbringe emissioner fra lette køretøjer. Denne betænkning omfatter foranstaltninger – såsom superkreditter for ikkeforurenende køretøjer eller lavemissionskøretøjer, bøder, hvis grænserne overskrides, og incitamenter til miljøinnovation for at hjælpe fabrikanterne til at udvikle nye og mere miljøvenlige teknologier – som vil gavne EU's konkurrenceevne og skabe beskæftigelsesmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Nu, hvor debatten om CO2-emissioner er blevet uundgåelig, fordi den er central for drøftelsen af klimaændringer, er det vigtigt at finde løsninger for at opnå den nødvendige emissionsreduktion for lette erhvervskøretøjer. Formålet med at vedtage fællesskabsmål for nye lette erhvervskøretøjer er at undgå fragmentering af det indre marked, som vil kunne opstå med vedtagelsen af uensartede foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Som ordføreren påpeger, vil denne nye forordning også tjene som et incitament for bilindustrien til at investere i nye teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Vejtransportsektoren er den næststørste kilde til drivhusgasser i EU, og dens emissioner fortsætter med at stige. Derfor skal alle typer køretøjer omfattes af forordninger for at reducere disse emissioner, herunder lette erhvervskøretøjer.

Målsætningen med at reducere drivhusgasser vil lettere blive indfriet, hvis der er EU-lovgivning i stedet for national lovgivning med forskellige målsætninger. I tillæg får vi større retssikkerhed og klarhed for fabrikanterne af motorkøretøjer.

Vi må imidlertid kombinere ambition med realisme og sund fornuft. Derfor, og ud fra den viden, at det er små og mellemstore virksomheder, som hovedsageligt benytter lette erhvervskøretøjer, og at disse udgør mere end 99,8 % af virksomhederne i EU og 67,4 % af arbejdspladserne, kan vi ikke sætte mål, som ville bringe dem i en ugunstig position.

Jeg er derfor enig i målsætningen med en emissionsgrænse på 147 g CO2/km for nye lette erhvervskøretøjer indregistreret i EU, forudsat at det bekræftes, at denne mulighed kan gennemføres. Jeg glæder mig også over den kendsgerning, at der ikke er indført en fælles europæisk hastighedsgrænse for denne type køretøj.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er for udviklingen og anvendelsen af teknologier, som reducerer forbruget af fossile brændstoffer og dermed niveauerne af gasemissioner i atmosfæren som følge af deres forbrænding. Dette på grund af luftkvaliteten og folks sundhed og velvære og af årsager knyttet til den tiltagende og ubønhørlige globale mangel på fossile brændstofreserver, som skal håndteres yderst klogt og forsigtigt. Denne løsning er også uløseligt forbundet med fokusset på transportmetoder, som ikke er afhængige af denne form for energi, såsom jernbane, der kræver investeringer for at sikre dens udvikling. I dette specifikke tilfælde mener vi, at præstationsnormerne for nye lette erhvervskøretøjers emissioner ikke må negligere hverken bilfabrikanternes diversitet eller de små og mellemstore virksomheders legitime interesser og behov i de forskellige medlemsstater.

Drøftelsen af denne betænkning har vist, at der er forskellige muligheder for at begrænse emissioner fra køretøjer, med uløseligt forbundne investeringsomkostninger, og også forskellige tidshorisonter for at tage dem i anvendelse, hvilket skal vurderes omhyggeligt. Disse forskellige muligheder omfatter indførelsen af hastighedsbegrænsende anordninger i køretøjer, hvilket ud over at reducere udslippene også kan have positive konsekvenser for trafiksikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Karl-Heinz Florenz (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har afholdt mig fra at stemme i dag, fordi jeg ikke kunne støtte det kompromis, der er indgået. Det svarer ikke til behovene, og 147 g er ikke et tilstrækkeligt ambitiøst mål på lang sigt. Jeg har imidlertid ikke stemt imod betænkningen, fordi kompromiset vil blive gennemført hurtigt og vil gøre det muligt at indføre de nødvendige innovationer i en fart. Strenge miljønormer vil ikke skade industrien. Tværtimod er det kun udfordrende målsætninger, som vil skabe det nødvendige pres for at innovere, og dette er den eneste måde, hvorpå vores industri kan holde sig til ilden. Især udvandingen af den langsigtede målsætning viser mig, at bilindustrien ikke har lært af den lov om CO2-grænser for biler, der blev indført for to år siden, at den kun vil kunne sælge rene biler i fremtiden. Bilindustrien synes ikke at tillægge sine kunder meget sund fornuft. I stedet for forskning i nye teknologier har industrien lagt alle sine bestræbelser i at bekæmpe de foreslåede forordninger.

Den har udnyttet hver eneste forsvarslinje og har ikke vist nogen tendens til at deltage i konstruktivt samarbejde. Dette er skuffende. I tillæg har vi endnu en gang forpasset chancen for at gøre det klart, at vi ved at beskytte vores industri på denne måde ikke gør den nogen tjeneste. Fremtiden kalder, men vi hører ikke efter. Så sent som i går præsenterede VW sin 1-liters bil på Detroit Motor Show, hvilket viser præcis, hvad der er muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af Kommissionens forslag om en forordning, der fastsætter præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner, forekommer mig mere end noget andet at være at gamble om fremtiden. Det kompromis, der blev indgået om at begrænse de gennemsnitlige CO2-emissioner til 147 g/km senest i 2020, indfrir ikke de oprindelige ambitioner hos mine kolleger fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som tidligere havde talt for en betydeligt mere ambitiøs målsætning (135 g/km). De fik støtte heri af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Bag denne "talkrig" skal der imidlertid findes et afbalanceret kompromis mellem de miljøudfordringer, som alle erkender, og visse sociale og industrielle krav, som ikke skal glemmes. Det er derfor, det forekommer mig hensigtsmæssigt, at kompromiset først vedtages efter revideringen af forordningen inden januar 2013 og først efter gennemførlighedsundersøgelsen og den fornyede vurdering af målsætningerne. Denne revidering vil ikke kun give os mulighed for at vende hurtigt tilbage til dette spørgsmål og fortsætte kampen mod forurening fra køretøjer, men den vil også være en mulighed for at tage fat på spørgsmålet om EU-forskning og innovation inden for landevejstransport. Datoen er sat til 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) For at reagere på EU's ambitiøse målsætninger i form af bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringer er det vigtigt, at EU træffer foranstaltninger for bilbranchen. I den henseende er vedtagelsen af nærværende betænkning et yderligere skridt fremad mod fremstilling af køretøjer, som forurener mindre. Jeg beklager imidlertid stærkt manglen på ambition i denne forordning i relation til reduceringen af CO2-emissioner for nye lette erhvervskøretøjer. Selv om jeg naturligvis stemte for denne beslutning, var det, jeg egentlig stemte for, Kommissionens oprindelige forslag, nemlig en målsætning på 135 g CO2/km senest i 2014 og 120 g CO2/km senest i 2020 (i stedet for det, der til slut blev vedtaget, nemlig 175 g CO2/km senest i 2014 og 147 g CO2/km senest i 2020). Vi har i dag teknologi, som ville give os mulighed for at opnå langt lavere tærskler, og det langt hurtigere end fastlagt i nærværende betænknings målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) At reducere CO2-emissionerne for alle transportformer, herunder små erhvervskøretøjer, er en attråværdig målsætning. Det er vigtigt at sætte grænser for at opmuntre bilfabrikanterne til at vælge en ambitiøs indstilling. Aftalen om grænserne skyldes, blandt andet, det belgiske formandskabs forhandlingsevner.

Dette kompromis omfatter det kortsigtede mål med at reducere emissionerne til 175 g/km senest i 2014. I tillæg vil der blive en gradvis, trinvis reduktion for at nå et langsigtet mål på 147 g/km senest i 2020. Disse mål ledsages af foranstaltninger, som giver industrien incitamenter til at fremstille energibesparende erhvervskøretøjer. At nå disse mål vil ikke kun gavne de små og mellemstore virksomheder, som er hovedforbrugerne af varevogne og små lastbiler, men også privatpersoner og, vigtigst af alt, miljøet.

I fremtiden vil vi kunne spille vores rolle, ikke kun på EU-plan, men også på verdensmarkedet, hvis vi kan producere sikre og rene køretøjer. I tillæg må vi ikke tillade, at vores ekspertise eksporteres til andre lande såsom Kina, som følge af forsinkelser i EU's politiske beslutningstagning. Vi må i stedet tage dette som en mulighed for at etablere en bæredygtig europæisk miljøpolitik, der vil have en positiv indflydelse ikke kun på Europa som industriområde, men også på beskæftigelsen.

Jeg byder dette kompromis velkommen og har derfor støttet det.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg var enig i den bestemmelse, at fabrikanterne af lette erhvervskøretøjer bør tage skridt til at reducere emissioner, præcis som personbilindustrien gør det. Fabrikanterne ville således markedsføre nye køretøjer med forbedret CO2-emissionspræstation. Dette ville gøre brugerne i stand til at opgradere deres bilparker og nedbringe deres bidrag til transportens "CO2-aftryk". Formålet med den foreslåede lovgivning er at reducere CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer. Dette er vanskeligere at gøre end med biler, fordi de lette erhvervskøretøjers karrosserier ikke så let eller billigt kan ændres for at gøre dem mere effektive. Alle ændringer må i stedet ske på motorer eller køretøjets mekanik. Dette er en temmelig stor investering. Det er ikke desto mindre tvivlsomt, om nærværende forslag vil nå dette mål. Der er nemlig stor bekymring for, hvorvidt foranstaltningerne vil indfri det oprindelige mål med at forebygge klimaændringer, og hvorvidt de foreslåede mål og tidsplanen er realistiske og gennemførlige i økonomisk henseende. Der er også en bekymring for, at de vil kunne reducere konkurrenceevnen i denne sektor. Jeg føler ikke desto mindre, at der er tre områder, vi bør overveje nærmere, nemlig det økonomiske tilbageslag og dets alvorlige indflydelse på bilfabrikanter og brugere, behovet for at støtte industrien (fabrikanterne) snarere end at bringe den i en ugunstig position med tyngende foranstaltninger (eller ligefrem bøder), og behovet for at støtte handelen (brugerne) snarere end at medføre yderligere omkostninger gennem tvivlsomme politiske foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Under lovgivningsprocessen stillede jeg adskillige ændringsforslag til forslaget til forordning om emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, der sigtede mod at slække på de CO2-emissionsniveauer, som oprindeligt blev foreslået, og mod at sikre en længere frist for indfrielse af målene. Jeg er glad for at se, at mine ændringsforslag blev taget i betragtning. Jeg mener, at forordningen, som den blev stemt igennem, vil være med til at reducere CO2-emissionerne. Industrien har fået muligheden for at tilpasse sine design og at indføre passende forskrifter inden for den fastsatte tidsramme. N1-køretøjer anvendes af små virksomheder, som er følsomme over for prisstigninger, og som samtidig bliver mere og mere almindelige på markedet. Forordningen vil ikke bebyrde dem med urimelige omkostninger. Forordningen foreskriver belønninger i form af kreditter til de bedste fabrikanter, som når målsætningerne for emissionsnormerne før tiden. Virksomheder, der ikke klarer at tilpasse sig i tide, risikerer bøder, som ikke vil kunne videreføres til forbrugerne. Jeg stemte for vedtagelse af beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette forslag, som fastsatte højere præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner. Dette bør være et vigtigt bidrag til at forbedre luftkvaliteten især i storbyerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) For to år siden godkendtes en lov om personbilemissioner. Tiden er nu inde til, at Parlamentet godkender indførelsen af CO2-grænser for nye lette erhvervskøretøjer. Disse køretøjer benyttes hovedsageligt af virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og udgør i øjeblikket ca. 12 % af bilparken. Bortset fra deres bidrag til forbedret luftkvalitet og til at opfylde EU's klimamål bør køretøjerne give større brændstofbesparelser for de små virksomheder, som er afhængige af dem. De angivne målsætninger sigter mod at fremme innovation i industrien. Forordningen fastlægger et mål på 175 g CO2/km, som skal gennemføres senest i 2014, og som skal falde gradvist til 147 g CO2/km senest i 2020. De sanktioner, som skal anvendes, hvis fabrikanterne ikke formår at overholde denne forordning, skal gennemføres omhyggeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at kunne opnå en markant reduktion af CO2-emissionerne er fabrikanterne nødt til at ændre køretøjerne, så de ikke overskrider et specifikt niveau i fremtiden. De foranstaltninger, som forekommer teknisk gennemførlige for biler, behøver ikke nødvendigvis at være gennemførlige for lette erhvervskøretøjer. Da det ikke rigtigt er muligt at ændre formen på køretøjerne, vil ingeniørerne være nødt til at fokusere på motoren og de mekaniske dele, hvilket i henhold til eksperterne er en omstændelig proces. Derfor er vi nødt til at finde alternative løsninger, som vil føre til en reduktion af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer. Der er for øjeblikket to valgmuligheder. Den ene er at øge reduktionen for biler for at kompensere for emissionerne fra erhvervskøretøjer. Den anden er at montere en hastighedsbegrænsende anordning, hvilket også ville resultere i et markant fald i emissioner. Jeg stemte ikke for denne betænkning, fordi den efter min mening byder på for få valgmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Vi må sigte mod at reducere niveauet for CO2-emissioner så meget som muligt, og det er derfor meget vigtigt at fastlægge et mål for køretøjers emission i betragtning af deres negative indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. Forslaget i beslutningen om at øge emissionsmålet for nye lette erhvervskøretøjer og fastlægge det samme mål, som anvendes for biler, forhandles imidlertid hovedsageligt på grund af de foranstaltninger, der foreslås for at opnå denne målsætning, og deres indflydelse på fabrikanter af varevogne. Forslaget om at installere hastighedsbegrænsende anordninger i biler ville have en negativ indflydelse på virksomheder og ville reducere deres konkurrenceevne på det internationale marked. Endvidere ville fabrikanter af varevogne være nødt til at hæve deres priser i betragtning af de pålagte omkostninger.

Vi bør derfor, før vi træffer så vigtige afgørelser, gennemføre en omfattende videnskabelig undersøgelse, som beviser, at indførelsen af hastighedsbegrænsende foranstaltninger ville reducere niveauet af CO2-emissioner betragteligt. Vi må også etablere en klar og hensigtsmæssig kreditmekanisme og lave udkast til reklameinitiativer. Jeg mener, at der for at øge de europæiske bilfabrikanters konkurrenceevne bør rettes større opmærksomhed mod tilskyndelsesforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Målene om at reducere CO2-emissionerne fra køretøjer er vigtige aspekter af den europæiske strategi til bekæmpelse af forurening og klimaændringer. Forurening fra lette erhvervskøretøjer er minimal sammenlignet med den samlede transportkategori, men hver enkelt sektor har brug for grænser, som vil gøre det muligt at nå de på forhånd fastsatte målsætninger, så derfor stemte jeg for betænkningen. Europas målsætning er at reducere CO2-emissionerne til 120 g CO2/km for gradvist at reducere de gennemsnitlige emissioner, så jeg er enig i forordningens struktur, som fra januar 2014 kræver, at nyindregistrerede og -producerede lette erhvervskøretøjer producerer mindre end 175 g CO2/km emissioner og på lang sigt (senest i 2020) producerer mindre end 147 g CO2/km, delvist for at nå til et kompromis i betragtning af kravene til udformning af disse køretøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den nærværende betænkning om ny lovgivning, som fastsætter præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette køretøjer. Min beslutning var baseret på de varierede data, der blev præsenteret i de forskellige dokumenter, som præger argumentationen, især den kendsgerning, at disse køretøjer for øjeblikket udgør ca. 12 % af bilparken. Det er nødvendigt at fastlægge CO2-emissionsnormer for nye lette erhvervskøretøjer for at undgå huller i lovgivningen, og det er også vigtigt at opmuntre bilbranchen til at investere i nye teknologier. Jeg er enig med ordføreren, når han understreger behovet for, at fabrikanterne af lette erhvervskøretøjer følger efter personbilfabrikanterne, som forsøger at reducere CO2-emissionerne. Til forskel fra biler omfatter ændringer af disse køretøjer imidlertid ikke deres form eller vægt, men ændringer af deres motorer og mekaniske dele, hvilket gør processen meget langsommere og dyrere. Det er ikke desto mindre vigtigt at fremme denne teknologiske udvikling til gavn for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Dette forslag er en opfølgning af Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer som beskrevet herunder:

– fra 2020 er der fastsat et langsigtet mål på 147 g CO2/km for den gennemsnitlige emission fra lette erhvervskøretøjer, som er indregistreret i Unionen, under forudsætning af, at gennemførligheden bekræftes. Der vil komme et ændringsforslag hertil senest i 2013, efter en fuld revidering af dem, såfremt det er hensigtsmæssigt,

– det kortsigtede mål er fastsat til 175 g CO2/km. Der bliver en indfasningsperiode fra 1. januar 2014 og frem, og samtlige nye biler skal overholde målsætningerne fra 2017,

– specifikke emissionsmål for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, vil blive indlemmet, med det formål at fremme yderligere udbredelse af visse køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, på EU-markedet,

– for køretøjer, der er fremstillet i flere etaper, vil de specifikke emissioner af CO2 fra de trinvis færdigopbyggede køretøjer blive tillagt fabrikanten af basiskøretøjet. Superkreditterne til fabrikanter af lette erhvervskøretøjer med CO2-emissioner på mindre end 50 g CO2/km vil blive begrænset med en tærskel på 25 000 lette erhvervskøretøjer pr. fabrikant,

– sanktionerne er fastsat til 95 EUR fra 2019 og frem og indfases gradvist fra 1. januar 2014 til 2018.

Det vil være en fordel for både virksomheder og beskæftigelsen at hjælpe fabrikanterne med at udvikle grøn teknologi til varevogne.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Der kan ikke være nogen undtagelser. Erhvervskøretøjer er derfor også nødt til at blive grønne. Jeg stemte for dette forslag til direktiv, som kræver, at fabrikanterne reducerer CO2-emissioner på varevogne og andre erhvervskøretøjer i løbet af det næste årti. Dette forslag er i høj grad inspireret af den europæiske forordning om CO2-emissioner fra biler, som har været gældende siden 2008.

Dette var en fornuftig afstemning efter en aftale med Rådet, som hovedsageligt vender tilbage til Kommissionens hovedforslag, nemlig forpligtelsen til at reducere de forurenende emissioner fra erhvervskøretøjer til 175 g CO2/km senest i 2014 for 100 % af bilparken og at reducere dem gradvist til 147 g CO2/km senest i 2020. Ikke desto mindre er dette stadig en smule skuffende, eftersom vi havde stemt for en mere ambitiøs målsætning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i september 2010.

Hvad angår ekstraomkostningerne for fabrikanter af varevogne og minibusser, vil de blive godt kompenseret i form af, at disse køretøjer vil forurene mindre og forbruge mindre, og i sidste ende er det det, bilister er interesseret i.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg ville gerne lykønske hr. Callanan med den fremragende indsats. Vi har i dag vedtaget den aftale, der blev indgået med medlemsstaternes regeringer om nye grænser for CO2-emissioner for europæiske erhvervskøretøjer, som også omfatter tilskyndelser til, at industrien skal fremstille mere energibesparende varevogne, og sanktioner for dem, der ikke overholder de nye bestemmelser. Den vedtagne lovgivning er en vanskelig balancekunst og fastsætter en række ambitiøse, men realiserbare miljømålsætninger for fabrikanter.

Den nye lovgivning fuldender den europæiske lovramme i tillæg til bestemmelserne om personbilemissioner, som blev fastlagt for to år siden. Hvis fabrikanterne fremstiller en varevogn med emissioner på mindre end 50 g CO2/km, vil de få bevilget en superkredit, som gælder i en afgrænset tidsperiode. Omtalte køretøj ville faktisk blive trukket fra beregningen af gennemsnittet med 3,5 køretøjer mellem 2014-2015, 2,5 køretøjer i 2016 og 1,5 i 2017, hvilket er det sidste år, superkreditsystemet vil være gældende. På den anden side vil nyfremstillede køretøjer med en emission over de pålagte grænser fra 2019 og frem blive underlagt en bøde på op til 95 EUR pr. gram.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) På trods af at vi stemte imod betænkningen i udvalg (32/25/0), blev Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance enig med de andre grupper om, at vi burde forsøge at forhandle om en førstebehandlingsaftale med Rådet, hovedsageligt på grund af en vurdering af, at de politiske flertal sandsynligvis ikke vil blive bedre i plenarforsamlingen, og at forhandlinger med de kommende ungarske og polske formandskaber sandsynligvis ikke ville give et bedre resultat.

Hovedindholdet i førstebehandlingsaftalen var at udsætte den bindende grænse på 175 g CO2/km med et år (2017), sænke 2020-målet til 147 g/km, hvilket kræver, at det bekræftes ved en lovgivningsprocedure, sænke afgifterne for emissionsoverskridelser til 95 EUR/g, samt en let øgning og forlængelse af superkreditterne til 2017. Det endelige resultat i plenarforsamlingen var imidlertid højst utilfredsstillende, og vi besluttede at stemme imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, det er værd at forfølge målsætningen om at beskytte miljøet. Dette er et vigtigt dokument, som hjælper bilindustrien med at planlægge deres produktion mere effektivt og derved sørge for reducerede CO2-emissioner. Denne beslutning vil fremme innovation og forskning og hjælpe såvel forbrugere som frem for alt små og mellemstore virksomheder til at spare.

Ved afslutningen af de langvarige forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet nåede man til et vigtigt resultat, som er frugten af et afbalanceret kompromis mellem de 27 medlemsstaters forskellige holdninger. Vedtagelsen af disse nye målsætninger og normer vil absolut skabe håndgribelige resultater, mens det samtidig beskytter alle europæiske borgeres sundhed bedre. Kampen mod klimaændringer kan ikke udsættes, og dette gælder også reduceringen af emissioner fra køretøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) I dag stemte jeg for nærværende betænkning vedrørende emissionsnormer for nye lette erhvervskøretøjer. Jeg mener, at betænkningen er nødvendig i lyset af EU's målsætninger om global opvarmning og emissionsreduktion. Det bør ligeledes bemærkes, at eftersom de pågældende lette erhvervskøretøjer yder en service og hovedsageligt benyttes af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), så er det vigtigt, at deres kapaciteter også tages med i beregningen, når man indfører alle nødvendige ændringer. Jeg mener oprigtigt, at vi for at nå det niveau, som denne betænkning fastlægger, har brug for et hensigtsmæssigt kompromis, der tager hensyn til de SMV'er, der driver virksomhed i Europa, og til EU's globale mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg støttede fuldt ud det oprindelige forslag til fastsættelse af CO2-emissionsnormer for nye lette erhvervskøretøjer med henblik på at forhindre et smuthul som følge af en vis mængde overlapning, som for øjeblikket eksisterer mellem indregistrering af personbiler og lette erhvervskøretøjer. For øjeblikket indregistreres mange køretøjer, som er godkendt som personbiler, såsom SUV'er, som lette erhvervskøretøjer, ofte fordi denne sidstsnævnte kategori er underlagt reducerede afgifter, eller på grund af andre skatteincitamenter. Selv om den lovgivning, der dækker personbiler (som dette forslag), er baseret på typegodkendelse af køretøjer (snarere end indregistrering), betyder manglen på lovgivning for lette erhvervskøretøjer, at der er en risiko for, at fabrikanter af relativt store personbiler vil ansøge om typegodkendelse til let erhvervskøretøj.

Dette ville betyde, at disse køretøjer med høj emission ville forblive uden for CO2-emissionsnormernes rækkevidde. I sidste instans er førstebehandlingsaftalen blevet til en meget svag aftale, hvor det bindende mål på 175 g CO2/km er blevet udsat et år. 2020-målet er blevet stående på 147 g/km, og sanktionerne for manglende overholdelse er sat ned fra 120 EUR/g til 95 EUR/g. Dette er en uhensigtsmæssig symbolsk gestus, som vil betyde, at denne lov vil være ude af stand til at yde noget markant bidrag til klimadebatten. Fornemmelsen af, at det haster, er forsvundet, så meget står klart. Det er grunden til min nejstemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har støttet denne betænkning, som er en del af Fællesskabets strategi for at nedbringe CO2-emissioner fra lette køretøjer. Ved at hjælpe fabrikanterne med at udvikle grøn teknologi, kan vi give virksomhederne en fordel og også skabe arbejdspladser, samtidig med at vi er med til at håndtere de miljøproblemer, vi står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Afslutningen af strategien for bæredygtig udvikling, som blev indledt af Kommissionen, understreger de mest presserende problemer ved bæredygtig udvikling, nemlig energibesparende foranstaltninger i transportsektoren. Med tanke på kampen mod klimaændringer, hvad angår CO2-emissioner og den europæiske bilindustris øgede konkurrenceevne, sigter denne forordning på at etablere tilskyndelsesordninger, især bevilling af superkreditter og betaling for miljøinnovationer og også færre sanktioner. Den aftale, Parlamentet nåede frem til på dette område, er ambitiøs, men samtidig også realiserbar. Det trinvise, kortsigtede EU-mål er 175 g CO2/km, som skal nås senest i 2017, og det langsigtede mål er 147 g CO2/km, som skal indfries senest i 2020.

Samtidig bevilger aftalen superkreditter til køretøjer, som opfylder effektivitetskriterierne og anvender fornuftige sanktioner, hvis de maksimale CO2-grænser overskrides. Jeg mener, at en godkendelse af denne forordning er i tråd med EU's politikker for miljømæssig bæredygtighed og samtidig sikrer fabrikanterne, hvoraf de fleste er små og mellemstore virksomheder, og brugerne, og endvidere fremmer innovation i branchen.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette køretøjer. Dette vil give os mulighed for at opmuntre bilfabrikanter til at bruge miljøinnovation for at sikre den europæiske bilindustris konkurrenceevne.

Forordningen fastsætter, at fabrikanter af lette erhvervskøretøjer skal betale bøder for at overskride de gennemsnitlige specifikke emissioner, som er defineret i den.

Jeg vil gerne pointere, at begrænsningen af forurenende emissioner ikke kun skal angribes fra udbudssiden, f.eks. at lette erhvervskøretøjer må moderniseres for at blive renere, men også fra efterspørgselssiden. Det er vigtigt, at nye køretøjer, som opfylder denne forordnings bestemmelser, er tilgængelige for forbrugerne. Dette vil give forordningen mulighed for både at tilskynde til fremstilling af køretøjer, som har et effektivt brændstofforbrug, og at ilægge bøder til fabrikanter, som ikke indfrier de aftalte mål. Fra 1. januar 2012 vil det blive den enkelte medlemsstats pligt hvert år at registrere oplysninger om hvert nyt let erhvervskøretøj, som registreres på deres territorium, og at sikre, at nærværende forordnings bestemmelser overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning i dag, da den markerer endnu et skridt i den rigtige retning i kampen mod klimaændringer. CO2-grænser for nye varevogne vil føre til renere, mere brændstofbesparende køretøjer i EU. Målene er sat, og tilskyndelser til mere effektive varevogne vil forhåbentlig kickstarte en innovationsimpuls i hele branchen. Dette bør give virksomheder, herunder mange små virksomheder i Wales, som er afhængige af disse varevogne, en mulighed for at benytte mere brændstofbesparende varevogne og holde styr på omkostningerne i en tid med stigende oliepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg har ikke stemt for Callanan-betænkningen trods det faktum, at den er velfunderet og udgør et skridt i den rigtige retning. Jeg er imidlertid af den holdning, at CO2-emissionsgrænserne pr. kilometer bør være langt mere ambitiøse. Jeg støtter derfor Kommissionens forslag på 135 g CO2/km. Kombinationen af emissionspools, som fabrikanterne kan danne på tværs af hele deres varesortiment, og en hastighedsgrænse på 120 km/t ville gøre dette mål realiserbart, selv om det ville kræve seriøse bestræbelser. Samtidig bør vi ikke tillade, at en eneste af disse tidsfrister forlænges for miljøets skyld. Vi bør holde os til 2014.

 
  
  

Henstilling: Klaus-Heiner Lehne – (A7-0021/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Med tanke på forhalingen af dette spørgsmål, som begyndte med Kommissionens forslag til forordning i 2000, den efterfølgende godkendelse heraf i Parlamentet i 2002, de indledende resultater af alvorlige vanskeligheder med at få det accepteret af medlemsstaterne, Rådets konklusioner i 2009, ikke-omdannelsen af dets holdning, de uoverstigelige problemer i forhandlingsrunderne i december 2010 og den efterfølgende forpligtelse fra et minimumsantal af medlemsstater til at indføre forstærket samarbejde på dette område til trods for, at det ikke henhører under EU's enekompetence, godkender jeg nærværende henstilling. Jeg er enig i dette forslag til forordning, eftersom en mangel på fælles patentbeskyttelse i hele EU kan føre til en fragmenteret, kompleks og dyr patentordning. Eftersom alle kravene er opfyldt, kan dette kun være til fordel for det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Gennem de seneste måneder har jeg gentagne gange givet udtryk for min misbilligelse af en tresproglig sprogordning for patenter. I endnu højere grad mener jeg, at udnyttelsen af den europæiske indførelse af forstærket samarbejde til at omgå Italiens og Spaniens veto, og derved undgå at fortsætte forhandlingen for at finde en fælles, mindre tyngende løsning, er et spørgsmål af uhørt politisk alvor. Dette forslag til afgørelse er også uforeneligt med kravet om en sidste udvej som fremsat i traktaten om Den Europæiske Unions artikel 20, stk. 2, som fastslår, at forstærket samarbejde kun kan bemyndiges, når der ikke er nogen mulighed for, at målene kan nås inden for en rimelig frist, og når alle andre muligheder er udtømt.

I tillæg bliver lighedsprincippet for de europæiske sprog, over et år efter vedtagelsen af Lissabontraktaten, allerede tilsidesat, hvilket er en trussel mod millioner af små og mellemstore europæiske virksomheders konkurrenceevne og innovative evner samt mod de europæiske borgeres rettigheder. Denne patentordning skader det indre marked, underlægger det geografisk segmentering, hvilket vil være en hindring for handel mellem medlemsstater og få negativ indvirkning på virksomhedernes stabilitet og den frie kapitalbevægelse. Idet jeg gentager min indsigelse, vil jeg sige, at jeg synes, det ville have været en god idé at vente på EF-Domstolens afgørelse den 8. marts, inden vi drøftede spørgsmålet i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Europa gør fremskridt. Takket være Lissabontraktaten er det nu muligt for en gruppe lande, som sammen vil gå et skridt videre med et bestemt spørgsmål, at gøre det, selv om visse lande ikke er interesserede. Dette er allerede gældende for den lovgivning, der finder anvendelse på par med forskelligt statsborgerskab, som ønsker at skille sig. Vi kalder det "forstærket samarbejde". Jeg ville, at det samme skulle gælde beskyttelsen af europæiske opfindelser, og jeg ville, at der skulle anvendes forstærket samarbejde til at indføre et europæisk patent. Grunden er, at mens det koster ti gange så meget at beskytte opfindelser med et patent i Europa som i USA, især på grund af oversættelsesomkostninger, vil 25 af de 27 medlemsstater sammen indføre et europæisk patent. Et sådant patent ville koste mindre, fordi det ville være fælles. Det fælles patent vil blive anmeldt på fransk, engelsk eller tysk og vil beskytte vores opfindelser i de pågældende 25 lande. Endvidere vil denne beskyttelse omsider være til en overkommelig pris. Selv om Spanien og Italien ikke er for en sådan ordning af sproglige årsager, er det afgørende, at de 25 medlemsstater, som er interesserede, sammen gør fremskridt på dette område. Jeg stemte for denne procedure, da den udgør et stort skridt fremad for den europæiske industris konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Indførelsen af fælles patentbeskyttelse i EU er en essentiel del af at udvikle innovationer og forbedre konkurrenceevnen. Jeg støttede denne afgørelse, som vil give mulighed for et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne om indførelse af en fælles patentbeskyttelse. Hidtil har der været et fragmenteret patentsystem i EU, forårsaget af de høje omkostninger og besværet med at validere patenterne i de enkelte medlemsstater. Selv om flere end ni medlemsstater har meddelt, at de agter at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse, bør Kommissionen og de pågældende medlemsstater fremme deltagelsen af så mange medlemsstater som muligt. Et forstærket samarbejde vil få det indre marked til at fungere bedre og vil fjerne hindringer for de frie varebevægelser, hvilket vil øge antallet af opfindere og give adgang til fælles patentbeskyttelse over hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Et europæisk patentsystem er en nødvendighed. Eksistensen af forskellige fortolkninger og beslutninger i de enkelte medlemsstater forårsager juridisk usikkerhed. Den obligatoriske oversættelse af hver patentfil til de 23 officielle sprog er dyr, langvarig og giver tab af konkurrenceevne. Derfor er det overvældende flertal af de berørte parter, herunder faglige organisationer, generelt enige i at vælge engelsk som eneste sprog.

Det forslag, der drøftes, udvælger tre sprog (engelsk, fransk og tysk), hvor alle de andre sprog rangerer lavere. Hvad angår global udbredelse er portugisisk imidlertid et langt vigtigere sprog end fransk eller tysk. Jeg har også mange forbehold, hvad angår muligheden for at anvende forstærket samarbejde i dette tilfælde. Et instrument, som skal give en gruppe lande mulighed for at indlede processer med større integration, som lidt efter lidt vil kunne omfatte alle de andre, skal ikke konverteres til en privat klub og en eksklusionsmekanisme, eller en, som fastslår nogles overmagt over andre. Jeg er derfor imod Lehne-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Selv om jeg værdsætter ånden i denne reform, som sigter mod at forsyne Europa med et fælles patent og således reducere oversættelsesomkostningerne, stemte jeg alligevel imod det. Rådets forslag til afgørelse godkender en forstærket samarbejdsprocedure ved indførelse af fælles patentbeskyttelse, fordi nogle medlemsstater, herunder mit eget hjemland, var imod vedtagelsen af det planlagte oversættelsessystem. Dette vil være et tresproget system, som vil være diskriminerende, eftersom det bryder med lighedsprincippet for alle sprogene i EU.

Endvidere vil systemet med forstærket samarbejde skade det indre marked, da det ville skabe splittelser og konkurrenceforvridninger inden for markedet. Det ville derfor have været ønskeligt at vente på Domstolens afgørelse, som ventes i løbet af de kommende dage, og som først og fremmest vil afklare en række tekniske aspekter vedrørende det fælles patentsystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Efter min mening udgør det fragmentariske patentbeskyttelsessystem en hindring på det indre marked, og det er særligt skadeligt for innovative virksomheder i kategorien små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Jeg støtter derfor indførelsen af et enkelt, billigt fælles patent for hele EU. Jeg er foruroliget over, at det ikke har været muligt at indgå en aftale om en fælles løsning på grund af uoverstigelige meningsforskelle vedrørende patentoversættelsesordningerne. Efter min mening er den stædige insisteren på behovet for at oversætte patenter til de fleste af EU's officielle sprog et udtryk for national selvoptagethed, eftersom omkostningerne, de administrative krav og tiden, der kræves til dette, i høj grad ville udviske fordelene ved det fælles patent.

Jeg glæder mig meget over den kendsgerning, at mit hjemland, Den Tjekkiske Republik, har besluttet at imødekomme opfordringerne til forstærket samarbejde, som vi har støttet i dag, og derved har tilsluttet sig det store flertal af medlemsstater, som allerede bakker op om dette. Selv om det fælles patent ikke vil dække hele EU, tvivler jeg ikke på, at det vil blive et gunstigt instrument for udvikling og til at give SMV'ernes konkurrenceevne et skub fremad.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Patentbeskyttelse er et af de grundliggende værktøjer til konkurrenceevne og økonomisk vækst. Den støtter videnskabelig undersøgelse og fremmer derved beskæftigelsen i en sektor med høj merværdi. Jeg har støttet Parlamentets henstilling om forslaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse, fordi den er baseret på Rådets konklusioner fra den 4. december 2009, som fastlægger den fremtidige form på det fælles patentsystem. Det europæiske patentsystem skal baseres på to søjler, som består af en fælles ordning for at løse patenttvister (Domstolen for Europæiske Patenter og EU-patenter) og for at indføre EU-patenter (et instrument, der finder anvendelse på patenter over hele EU).

Det forstærkede patentsamarbejde vil gøre det enklere at godkende europæiske patenter inden for territoriet af de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, hvilket vil reducere omkostningerne og forenkle proceduren for at opnå patenter, og samtidig vil denne mekanisme bidrage til videnskabelige og teknologiske fremskridt og forstærke det indre markeds funktion. Den Tjekkiske Republik imødekom i begyndelsen af februar i år opfordringerne til forstærket samarbejde, og jeg håber derfor, at mit lands tiltrædelse af det fælles patentbeskyttelsessystem vil være med til at støtte videnskabelige ressourcer og bedre forskningsresultater i såvel Den Tjekkiske Republik som andre steder.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Indførelsen af et europæisk patent vil stimulere til innovation og videnskabelig og teknologisk udvikling i EU. Jeg mener, det er afgørende at løse spørgsmålet om det europæiske patent. Jeg har imidlertid forbehold mod de sprogordninger, der skal etableres. Efter min mening vil den bedste løsning være kun at anvende engelsk, men hvis sprogordningerne udvides til andre sprog, må portugisisk overvejes. Konkurrencen er global, og portugisisk er det tredje mest udbredte vestlige sprog efter engelsk og spansk.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Et europæisk patentsystem er en nødvendighed. Eksistensen af forskellige fortolkninger og beslutninger i hver medlemsstat forårsager juridisk usikkerhed. Den obligatoriske oversættelse af hver patentfil til de 23 officielle sprog er dyr, langvarig og giver tab af konkurrenceevne. Derfor er det overvældende flertal af de berørte parter, herunder faglige organisationer, generelt enige i at vælge engelsk som eneste sprog. Det forslag, der drøftes, udvælger tre sprog (engelsk, fransk og tysk), hvor alle de andre sprog rangerer lavere. Hvad angår global udbredelse er portugisisk imidlertid et langt vigtigere sprog end fransk eller tysk. Jeg har også mange forbehold, hvad angår bæredygtigheden af at anvende forstærket samarbejde i dette tilfælde. Et instrument, som skal give en gruppe lande mulighed for at indlede processer med større integration, som lidt efter lidt vil kunne omfatte alle de andre, skal ikke konverteres til en privat klub og en eksklusionsmekanisme, eller en, som fastslår nogles overmagt over andre. Jeg er derfor imod Lehne-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, fordi jeg er enig i dens indhold. Jeg beklager imidlertid fraværet af det portugisiske sprog i de europæiske patentordninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Politikken for det indre marked og konkurrencepolitikken er to hjørnestene i den europæiske samordningsproces, som sigter mod ikke kun at styrke EU's økonomi og dets virksomheder, men frem for alt mod at realisere Unionens grundlæggende frihedsrettigheder. Denne målsætning skal forfølges i alle europæiske borgeres og virksomheders interesse, da den tilbyder lige muligheder og substantiel lighed, samtidig med at den undgår problemer, yderligere omkostninger og overbygninger, som kan differentiere, diskriminere mellem eller begrænse mulighederne for at udnytte eller beskytte sine egne rettigheder. At give alle EU-borgere ret til at udtrykke sig på sit eget sprog, når de befatter sig med EU-institutionerne, er en grundlæggende rettighed, hvad angår lighed, lige muligheder og ikke-diskriminering. Kun at anvende nogle af de officielle sprog kan teknisk set kun retfærdiggøres internt i EU-institutionerne og ikke i EU's relationer med borgere, virksomheder og institutioner i medlemsstaterne. Forstærkede samarbejdsprocedurer er nyttige, når de øger mulighederne for dem, der deltager i dem, uden at kompromittere de andres muligheder. Jeg stemte derfor imod henstillingen, eftersom jeg synes, at forstærket samarbejde er uacceptabelt i en så delikat sag som den politiske ligestilling mellem sprogene, da det ville skabe diskrimination vedrørende retten til lige adgang til EU's grundlæggende frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er meget tilfreds med det punkt, vi er nået til i dette spørgsmål, som har været uafklaret siden 1990'erne. I december 2009 vedtog Rådet princippet om at indføre et EU-patent. Et år senere bekræftede Rådet imidlertid, at der var uoverstigelige vanskeligheder vedrørende oversættelsesordninger, som krævede enstemmighed. Spørgsmålet blev da taget op af det belgiske EU-formandskab, men eftersom forhindringerne ikke forsvandt, anmodede 12 medlemsstater om et forslag til en forordning om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af et fælles patent. Rådet (konkurrenceevne) sørgede således for bemyndigelse til forstærket samarbejde i marts 2011. Jeg vil minde Dem om, at indførelsen af et fælles patent vil bringe fordele for brugere af patentsystemet i Europa, og det vil især give små og mellemstore virksomheder, som ofte tilsidesættes, mulighed for at øge deres konkurrenceevne gennem forbedret tilgang til beskyttelse via patentet såvel som gennem en reduktion af omkostningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at forstærket samarbejde om indførelse af et fælles patent er den bedste løsning for øjeblikket, og jeg håber, at alle medlemsstater nu vil deltage i det til gavn for Europas borgere. At have et fælles patent vil reducere de administrative omkostninger markant for små og mellemstore virksomheder, stimulere innovationen og være med til at skabe nye arbejdspladser i en tid, hvor EU har et stadigt voksende behov for dem.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende at have en lovgivning for hele EU, som beskytter patenter, for at forsvare intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi vil kunne få en ensartet beskyttelse på de deltagende medlemsstaters territorium samt reducerede omkostninger og forenklede administrative procedurer. Jeg ønsker at påpege, at prisen for at registrere et patent i Europa er ca. ti gange højere end for et japansk eller nordamerikansk patent. Det vil derfor være en fordel for innovation og videnskabelig undersøgelse, og det indre marked vil samtidig blive forbedret. Ifølge kommissær Barnier er det kun Spanien og Italien, som ikke har vist nogen interesse for dette forstærkede samarbejde. Han har imidlertid nogle juridiske forbehold vedrørende anvendeligheden af den forstærkede samarbejdsprocedure i dette specifikke tilfælde.

I henhold til artikel 328, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det faktisk sådan, at: "Et forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat at medlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i den bemyndigende afgørelse. Det er ligeledes åbent for alle medlemsstater når som helst derefter, forudsat at medlemsstaterne foruden de nævnte betingelser efterkommer de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold hertil." Jeg vil gerne påpege, at sprogordningerne i dette forstærkede samarbejde kun vil bestå af tre sprog, nemlig engelsk, fransk og tysk.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er imod, at Parlamentet giver grønt lys til anvendelsen af proceduren med forstærket samarbejde til at indføre et fælles patentsystem, eftersom jeg tænker, at spørgsmålet om sprogordningen er af grundlæggende betydning for italienske interesser i betragtning af, at Italien ligger på en fjerdeplads i Europa i forhold til antal patentansøgninger. Jeg synes, at proceduren med forstærket samarbejde er anvendt kynisk. Den blev skabt for at sætte mere fart i EU's integrationsproces ved at give mulighed for at gå videre med et spørgsmål med et mindre antal medlemsstater på områder, hvor det er umuligt at nå til en enstemmig aftale.

At tvinge dette igennem kunne skabe en farlig præcedens, da det skader en medlemsstat og omgår den enstemmighed, som Lissabontraktaten kræver i spørgsmål vedrørende det indre marked, samt princippet om ikke at forvride konkurrencen på dette marked. Vi ville desuden have foretrukket at vente på Domstolens afgørelse, som vi forventer at få den 8. marts.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning af tre grundlæggende årsager.

Det er utilladeligt, at Parlamentet undertegner et forslag om forstærket samarbejde på dette område med såkaldt fælles patenter, fordi det kun sigter mod at true medlemsstaternes ret til at forsvare deres interesser, udelukkende for at gavne de stærkere lande.

Dette er anden gang, at princippet med forstærket samarbejde, som fastlagt i Lissabontraktaten, er blevet anvendt. Formålet med indlemmelsen af princippet begynder at blive klart.

Det er uacceptabelt for dem at lægge pres på stater, som tilhører EU, men som ikke accepterer de betingelser, som flertallet ønsker at pålægge dem, særligt på et så følsomt område som sprog, eftersom den foreslåede aftale truer sprogene i de fleste af landene.

Til slut må jeg lige komme med en sidste bemærkning for at understrege de holdninger, som det portugisiske kommunistpartis repræsentanter i Parlamentet altid har indtaget i deres urokkelige forsvar af det portugisiske sprog.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Det er ikke hver dag, vi har muligheden for at drøfte et så vigtigt spørgsmål som EU-patentet, som er emnet for hr. Lehnes henstilling. Jeg er derfor meget glad for at få muligheden for at bidrage til denne forhandling. For det første bør det bemærkes, at vi for øjeblikket er på et meget tidligt stadie af proceduren med forstærket samarbejde. Alt, hvad Parlamentets henstilling vil gøre, er at give Rådet mulighed for officielt at erklære sig enig i, at der skal træffes foranstaltninger. Alt er derfor stadig muligt eller, for at være mere specifik, der kan stilles ændringsforslag til Kommissionens forslag til forordninger. Uden at gå i detaljer vedrørende forslagene til forordninger om selve patentet eller sprogordningen vil jeg gerne sige, at vi, mens vi gennemfører dette store europæiske projekt, må huske på alle europæiske erhvervsdrivendes interesser eller, med andre ord, både dem, der patenterer opfindelser, og dem, der er interesserede i let adgang til teknisk information om sådanne opfindelser. Jeg tænker her på producenterne af f.eks. generiske lægemidler.

Eftersom jeg er en trofast støtte af det europæiske patent og samtidig en repræsentant for Polen, et land, der i dag desværre i højere grad er "patentmodtager" end "patentdonor", vil jeg bestræbe mig på at sørge for, at rammen for patentforhandlingen er så vid som mulig, og at den tager hensyn til alles holdninger, særligt i de små og mellemstore virksomheder, som er afgørende for en innovativ europæisk økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Det er meningen, at det europæiske patent skal hjælpe os med at fremme innovationen, men hvorfor formår vi så ikke selv at være innovative, når vi forhandler om det? Vi bør skamme os over os selv. Vi taler ikke om andet end patentret. Lad os også tale om at etablere en optimal form for patenter. Vi har for øjeblikket korte og lange patenter, og alligevel er det overhovedet ikke nødvendigvis tilfældet, at sidstnævnte er bedre skrevet. Beskrivelsen gøres ofte med vilje mere kompleks for at tilsløre og komplicere patentets formulering.

Jeg tror, vi er nødt til at skabe en gennemsigtig form for patenter og en procedure for at beskrive dem, så internettet og elektroniske registreringsmetoder kan komme til god anvendelse. Sprog er et beslægtet spørgsmål, og man kunne benytte en fastlagt algoritme til at løse dette problem. Jeg tror, den billigste metode, som ikke vil kræve oversættelser til forskellige sprog, vil være et europæisk e-patent. Måske vil Kommissionen begynde at tænke innovativt. Jeg stemte for, selv om jeg mener, at Kommissionen viser for lidt initiativ i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) I betragtning af den fremdrift, som Kommissionen og Parlamentet har tilført en genlancering af det indre marked, har behovet for et harmoniseret system til udstedelse og regulering af patenter aldrig været større. Derfor stemte jeg ja til denne lovgivningsmæssige beslutning.

Under det nuværende fragmenterede patentsystem skal patenter oversættes til sprogene i alle de medlemsstater, som de er udstedt til, hvilket pålægger iværksættere, nyetablerede virksomheder og andre innovationsbaserede SMV'er urimeligt store udgifter til oversættelse. Det er 13 gange dyrere at opnå patentbeskyttelse i EU end i USA og 11 gange dyrere end i Japan. Under det nye system, der skal vedtages af de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde på dette område, vil den fælles patentbeskyttelse falde ind under en langt mere overkommelig oversættelsesordning, der kun består af det franske, engelske og tyske sprog, hvilket vil reducere omkostningerne. Indførelsen af et fælles og økonomisk overkommeligt patentsystem i nogle af EU-medlemsstaterne vil spille en vigtig rolle for at fremme det indre marked, specielt ved at give EU et skub med hensyn til innovation og kreativitet med hensyn til frembringelsen af de varer og tjenesteydelser, som det så fortvivlet behøver.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) I adskillige år har vi set, at den europæiske økonomi er blevet holdt tilbage på grund af et manglende konkurrencedygtigt EU-patent sammenlignet med andre store verdensmagter. I ca. 15 år har Kommissionen foreslået oprettelsen af en fælles europæisk patentordning. Takket være proceduren for "forstærket samarbejde", hvorunder adskillige medlemsstater kan samarbejde inden for et særligt område, når et lovgivningsinitiativ blokeres, har vi nu omsider kunnet tage et skridt i denne retning. Jeg stemte derfor begejstret for denne betænkning, der gør det muligt at iværksætte proceduren for forstærket samarbejde og skabe et EU-patentsystem. Det er et vigtigt fremskridt for alle europæiske virksomheder og for alle de små og mellemstore virksomheder, der har ventet længe på dette instrument, der er uundværligt for fornyelse, forskning og udvikling samt konkurrenceevnen i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte ja til denne henstilling om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af et europæisk patent. I december 2010 ønskede 12 medlemsstater inklusive Frankrig at bruge en procedure for forstærket samarbejde efter uenighed blandt de 27 om indførelsen af et EU-patentsystem på grund af sproglige forskelle. Til slut besluttede alle medlemsstater undtagen Italien og Spanien at deltage. Jeg ser gerne, at det bliver muligt for disse to lande til enhver tid at blive involveret i initiativet. I øjeblikket er det 11 gange dyrere at opnå patentbeskyttelse i EU end i USA. Fremover vil vores forskere og virksomheder omsider kunne begynde at konkurrere effektivt om innovation med USA og Asien.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Efter mere end 10 år er arbejdet med et fælles europæisk patent omsider færdigt. Trods det faktum, at vi kun fik en delvis succes, da det fælles patentbeskyttelsessystem ikke dækker hele EU's område, skal det utvivlsomt betragtes som et vigtigt fremskridt. De forenklede registreringsprocedurer og en betydelig omkostningsreduktion vil fremme udviklingen af det indre marked og stimulere et videnskabeligt og teknisk fremskridt i hele EU, selv om de kun omfatter 12 medlemsstater. Skønt lovgivningen kun bliver harmoniseret i begrænset omfang, vil denne harmonisering i realiteten påvirke alle EU's iværksættere, da de investorer, der er hjemmehørende i ikke-deltagende medlemsstater, også kan udnytte en fælles patentbeskyttelse. Det bliver op til dem på individuel basis at beslutte, om de vil vælge beskyttelse under retssystemet i en eller flere medlemsstater, eller om de vil anvende det fælles EU-patent.

Efter min mening bør vi fortsætte foranstaltninger om en udvidelse af den fælles patentbeskyttelse, så den i sidste instans dækker hele EU. Det vil ikke kun gavne de enkelte iværksættere, da det europæiske marked også vil blive mere konkurrencedygtigt sammenlignet med andre store økonomier som f.eks. USA, Kina eller Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg støttede dette resolutionsforslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse, da et fælles patentbeskyttelsessystem efter min mening vil reducere de administrative hindringer for europæiske virksomheder. EU har ikke råd til et fragmenteret patentregistreringssystem. I dag har det taget et enormt skridt hen imod et fælles registreringssystem. Den aktuelle situation, hvor en virksomhed skal registrere sit patent særskilt i hver enkelt medlemsstat, er en betydelig hindring for virksomhedernes udvikling. Den hidtidige langsommelige og komplicerede proces til patentregistrering i EU har begrænset virksomhedernes muligheder for en dynamisk udvikling. En klar og effektiv procedure, hvor alle kan registrere et patent og gøre det gyldigt i hele EU, vil sikre, at nye produkter hurtigere kan komme på markedet, hvilket vil øge virksomhedernes udviklingshastighed. Vinderne bliver de lande, der deltager i dette patentregistreringssystem, samt iværksætterne i disse lande, der hurtigt kan levere nye produkter til alle europæiske forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) I øjeblikket er det indre marked særlig fragmenteret på grund af de høje patentbeskyttelsesomkostninger i EU, og de europæiske investorer kan ikke nyde godt af alle fordelene ved det indre marked. Problemet opstår, når sidstnævnte forsøger at få det bedst mulige beskyttelsesniveau i hele EU. Denne situation har en uheldig indvirkning på EU's konkurrenceevne, da innovative aktiviteter skaber menneskelig kapital, der er tilbøjelig til at være mere mobil end på andre områder.

De aktuelle mindre gunstige betingelser for innovation gør EU til et mindre attraktivt sted for kreativitet og innovation for både europæiske og ikke-europæiske investorer. Jeg stemte for denne henstilling, da et forbedret samarbejde blandt en gruppe af medlemsstater om fælles patentbeskyttelse vi sikre EU's interesser baseret på det faktum, at det vil fremme EU's konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt for resten af verden. Endvidere vil indførelsen af fælles patentbeskyttelse for en gruppe medlemsstater forbedre patentbeskyttelsesniveauet og fjerne omkostningerne og kompleksiteten forbundet med de relevante områder, hvilket vil fremme videnskabeligt og teknologisk fremskridt og det indre markeds funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg mener, at det tilladte strålingsniveau i levnedsmidler skal hæves, og at overvågningen og overholdelsen skal forbedres. Afhængig af resultatet af den endelige behandling har denne forordning potentialet til at bidrage til denne proces. Det glæder mig, at denne forordning også finder anvendelse for levnedsmidler eller foder, der indføres fra tredjelande, og som befinder sig i toldtransit eller er beregnet til eksport.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Det er hævet over enhver tvivl, at området for intellektuelle ejendomsrettigheder og specielt industrielle ejendomsrettigheder fortjener særlig beskyttelse og opmærksomhed. Det lykkes imidlertid ikke altid for EU's organer og institutioner. En omfattende systemisk løsning forpurres ofte af detaljer eller tilmed lobbyinteresser. Spørgsmålet om EU-patentet – det tidligere EF-patent – er et eksempel herpå. Nu opstår muligheden for i hvert fald en partiel løsning i form af et forbedret samarbejde mellem nogle medlemsstater, der indfører en fælles patentbeskyttelse. Den Tjekkiske Republik ønsker at deltage i dette forbedrede samarbejde samt i yderligere forhandlinger om konkrete forslag til en forordning om det fælles patent og dets sprogordning. En manglende deltagelse i det forbedrede samarbejde betyder, at man ikke kan få indflydelse på EU-patentsystemets fremtidige udformning. Et vigtigt aspekt er den økonomiske fordel eller fordelene for virksomhederne ved de nye tekniske løsninger i betragtning af størrelsen på det fælles marked for de lande, der deltager i det forbedrede samarbejde. Jeg vil også gerne nævne, at Den Tjekkiske Republik bevarer muligheden for at trække sig ud af det forbedrede samarbejde, hvis det tager en retning væk fra Den Tjekkiske Republiks holdninger vedrørende specielt sprogordningen og retspraksis på patentområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afstår fra at stemme om denne betænkning. Det er ikke, fordi jeg er modstander af medlemsstaternes suveræne ret til at indgå indbyrdes aftaler om et forbedret samarbejde om f.eks. patenter. Vi har imidlertid ikke fået nogen garanti vedrørende de miljømæssige og hygiejniske standarder, der skal finde anvendelse under godkendelsesprocessen for disse patenter – specielt vedrørende genetisk modificerede organismer. Så længe de nødvendige krav til bevarelse af folkesundheden ikke er inkluderet, vil jeg ikke støtte denne form for aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Med vedtagelsen af denne betænkning, der skal indføre et forbedret samarbejde i forbindelse med registrering og beskyttelse af patenter, er der risiko for, at der indføres sprogordninger, der er begrænset til blot tre sprog – engelsk, tysk og fransk – så det ikke længere er nødvendigt at oversætte patentet til de enkelte medlemsstaters nationale sprog. Skønt formålet med indførelsen af et EU-patent er positivt, fordi det kan være med til at genoplive og fremme innovation i Europa, vil jeg ikke desto mindre hævde, at det ikke kan forfølges med krænkelsen af de grundlæggende principper i det europæiske statsborgerskab, med bruddet på Fællesskabets samhørighed og fragmenteringen af det indre marked eller med indførelsen af nye tilfælde af diskrimination, ulighed og ubalance.

Det portugisiske sprog – det tredjevigtigste europæiske sprog til universel kommunikation – vil blive udsat for uforklarlig diskrimination med indførelsen af dette "forbedrede samarbejde". Derfor har jeg stemt, som jeg har.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Striden om de sprog, der anvendes i EU-patenter, har varet i mere end 30 år. I disse 30 år har europæiske virksomheder kæmpet med høje oversættelsesomkostninger, ligesom de i nogle tilfælde har været konkurrencemæssigt dårligt stillet på det globale marked. Det er svært at værdisætte immaterielle aktiver som f.eks. varemærker og patenter. De bruges imidlertid som sikkerhed for lån og tages i betragtning ved kreditvurderinger.

På baggrund af dette skal patenter ifølge den nye patentlov – der er udarbejdet ved hjælp af den forbedrede samarbejdsproces, og som er gyldig i dele af EU – kun oversættes til tysk, engelsk og fransk. Det vil bestemt reducere bureaukratiet. Den nye forordning styrker også positionen af det tyske sprog, der fortsat er det mest talte modersmål i EU ifølge en undersøgelse fra 2006. I princippet er det en god idé, men reglerne om sprog er ikke helt klare, og jeg har derfor undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Indførelse af en fælles patentbeskyttelse i Fællesskabet (nu EU) og sikring af en effektiv patentbeskyttelse i hele EU er et skridt i retning af en forbedret EU-konkurrenceevne. I øjeblikket er opfindere, der arbejder i EU, dårligere stillet end deres kolleger i andre lande i verden: I hele EU er beskyttelse af opfindelser en omstændelig og dyr proces. Desværre har vi på grund af proceduremæssige udfordringer ikke kunnet indføre et ensartet system i hele EU. Jeg vil imidlertid lykønske de medlemsstater, der har besluttet at indlede en samarbejdsprocedure på patentbeskyttelsesområdet (jeg er særlig glad for, at Letland er med blandt disse medlemsstater), og jeg stemmer ja til en godkendelse af dette samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod indførelsen af et tresproget system for patentlovgivningen. Hvis patenter udelukkende oversættes til engelsk, fransk og tysk, kan det være yderst skadeligt for italienske virksomheder, der så skal afholde ekstremt høje udgifter til teknisk oversættelse af deres patenter. Min parlamentsgruppe opfordrede os til at stemme ja til forslaget, men jeg føler mig ikke i stand til at godkende en lovgivning, som efter min mening skader interesserne hos mit hjemland og dets indbyggere og i særdeleshed hos alle små og mellemstore italienske virksomheder samt forbrugerne. Det er indlysende, at øgede udgifter for virksomhederne vil føre til højere produktomkostninger til skade for forbrugerne. Et forbedret samarbejde bør forblive en mekanisme, der anvendes under ekstraordinære omstændigheder, og det bør ikke anvendes til at udelukke forhandlingsvillige medlemsstater som Italien og Spanien. Jeg støtter det italienske forslag om at skrive patenter på sproget i opfinderens hjemland og levere en medfølgende oversættelse til engelsk. På denne måde kan vi bevare vores sproglige uafhængighed og sikre vores lands interesser. Et forbedret samarbejde mellem 10 eller 12 lande om dette spørgsmål kan være konkurrencefordrejende til fordel for de deltagende lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte ja til denne beslutning om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse. I betragtning af den aktuelle situation, hvor det er meget vanskeligt og dyrt at få et europæisk patent, støtter jeg forslaget om at anvende samarbejdsproceduren og lade alle interesserede EU-medlemsstater indføre et fælles patentsystem.

Vi skal gøre vores yderste for at løse spørgsmålet om sprogordningen, der kan reducere omkostningerne ved at få et europæisk patent for virksomheder, der opererer inden for EU. En velfungerende patentbeskyttelse vil også forenkle tvistbilæggelsesprocedurerne og reducere den administrative byrde.

Det glæder mig, at mange af EU's medlemsstater bidrager til initiativet om at skabe et enhedspatent, og forhåbentlig vil de resterende lande også snart hjælpe med at nå målsætningen om at skabe et enhedspatent for forbedrede økonomiske liberaliseringsbetingelser i EU. Kun et forbedret samarbejde vil fremme en tilfredsstillende funktion af det indre marked ved at fjerne hindringer for frie varebevægelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for henstillingen om en afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse. Europas fremtid er på spil, og medlemsstater som f.eks. Grækenland, der er hårdt ramt af krisen, sætter deres lid til, at innovation kan sikre en genoprettelse af deres nationaløkonomier og erhvervsliv. Det er derfor økonomisk afgørende og socialt rimeligt at sikre retsbeskyttelse af patenter, der dækker opfindelse og gennemførelse af innovative idéer og produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg går ind for et europæisk patentsystem, men efter nærmere overvejelse og af sproglige årsager undlod jeg at stemme om den aktuelle betænkning. Jeg ville faktisk have sagt ja, hvis der kun skulle bruges engelsk, da det i dag fungerer som et fællessprog. Der var tre væsentlige grunde til, at jeg undlod at stemme: For det første vil indførelsen af et patentsystem med obligatorisk oversættelse af alle dokumenter til de 23 officielle sprog være dyr, langsommelig og konkurrenceforringende; for det andet anvendes det engelske sprog i dag almindeligvis som fællessprog; og for det tredje udfærdiges 90 % af patentansøgningerne alligevel på engelsk. Jeg mener ikke, at fransk og tysk skal medtages i denne proces på bekostning af mere udbredte sprog som portugisisk og spansk (som om der findes sprog med forskellig status i EU, hvilket jeg afviser tanken om). Derfor undlod jeg at stemme i overbevisning om, at der er behov for fremskridt vedrørende et europæisk patentsystem, men at den bedste løsning vil være kun at have ét sprog: engelsk.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme, for skønt jeg finder det vigtigt at forbedre patentsystemet i Europa – specielt med oprettelsen af et fælles patent og en Domstol for Europæiske Patenter og EU-patenter, der vil gøre det muligt at løse problemerne for de små og mellemstore virksomheder med den nuværende fragmentering under det gældende system, der skyldes høje omkostninger og stort besvær – forstår jeg også nogle landes forbehold vedrørende oversættelsesordningerne for EU-patentet. Jeg er derfor ikke modstander af starten på et forbedret samarbejde på dette område, skønt jeg ikke mener, at det er den mest ønskværdige og definitive løsning på problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Den manglende fælles patentbeskyttelse i hele EU stiller europæiske virksomheder i en dårlig konkurrencemæssig situation sammenlignet med deres amerikanske og japanske konkurrenter. Patenteringsomkostningerne i Europa er næsten 10 gange større end patenteringsomkostningerne i USA og Japan – primært på grund af udgifterne til oversættelse af patenter til sprogene i de forskellige EU-lande. For at gøre det portugisiske og europæiske erhvervsliv mere konkurrencedygtigt på dette område finder jeg det helt afgørende at gøre hastige fremskridt med henblik på at indføre et fælles patentbeskyttelsessystem, der er mindre byrdefuldt og indviklet, og som kan stimulere innovation samt videnskabelig og teknologisk udvikling i Portugal og EU. Derfor stemte jeg for denne beslutning. Jeg må ikke desto mindre beklage valgene vedrørende sprogordningen. Jeg mener oprigtigt talt, at der er vægtige argumenter imod den nuværende tresprogsløsning med anvendelse af engelsk, tysk og fransk. Jeg mener derfor, at det på alle måder havde været bedre med en rent engelsksproget ordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) I dag stemte jeg for indførelsen af et forbedret samarbejde med hensyn til fælles patentbeskyttelse, fordi jeg finder hårknuden i Rådet som følge af sprogordningerne uberettiget. Efter min mening er der selvfølgelig et stort behov for debat. Når jeg stemmer ja til betænkningen, betyder det ikke, at jeg er helt enig i indholdet af Kommissionens oprindelige forslag. Vi vil prioritere spørgsmålet i Udvalget om Retlige Anliggender, og vi vil bestemt stille ændringsforslag med en lang række forbedringer. Jeg vil sige til dem, der mener, at dagens afstemning vil fratage Parlamentet rettigheder, at de tager fejl. Lovgivningsproceduren er først lige gået i gang. Med dagens afstemning gav Europa-Parlamentet blot en gruppe medlemsstater tilladelse til at indlede proceduren for forstærket samarbejde, der kun blev muliggjort af Lissabontraktaten. Resten af proceduren vil involvere, at a) Parlamentet høres om sprogordningerne (beslutningen i denne sag skal træffes af Rådet), b) Parlamentet er med til at beslutte indholdet af patentlovgivningen som en del af den almindelige lovgivningsprocedure, c) Parlamentet giver samtykke til patentkompetencen. Der bliver ikke ændret ved nogle af disse muligheder, for at Parlamentet kan deltage i processen. Selv de parlamentsmedlemmer, der kommer fra medlemsstater, der ikke er involveret i det forbedrede samarbejde, vil ikke miste retten til at stemme under den resterende del af proceduren, da de er europæiske og ikke nationale repræsentanter.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Det belgiske EU-formandskab har været en bragende succes. Blandt dets mange resultater er ordningen om det europæiske patent, der er en forordning af afgørende betydning for at fremme innovationen og konkurrenceevnen i Europa. Liberale europæere har ønsket en sådan harmonisering af retsbeskyttelsen i næsten 15 år. Den vil gøre en ende på et ressourcespild, der vurderes at løbe op i næsten 400 000 EUR om året, og som er resultatet af sameksistensen af nationale patenter og europæiske patenter. Det faktum, at 12 medlemsstater (Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige) bruger den forbedrede samarbejdsprocedure, ville være så meget desto bedre, hvis det var den eneste måde, hvorpå man kunne komme ud af dødvandet i denne sag. Lissabontraktaten er brugt på forsvarlig vis til at autorisere en "europæisk fortrop" på mindst ni medlemsstater, der kan samarbejde, når et lovgivningsinitiativ blokeres.

Af alle disse grunde er dagens afstemning i Europa-Parlamentet om Lehne-betænkningen meget vigtig. Den udsender et positivt signal både for europæiske virksomheder, der skal udvikle sig inden for stabile retlige rammer og sikres lige konkurrencevilkår i forhold til deres internationale konkurrenter, og over for opfindere, hvis kreative aktiviteter skal beskyttes bedre af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vores gruppe kan ikke støtte og medvirke til at igangsætte en procedure på grund af konklusionen fra Domstolens generaladvokater: "Som det ser ud i øjeblikket, er den foreslåede aftale om indførelsen af en fælles patentdomstolsordning uforenelig med traktaterne". Vores gruppe har anmodet om en udsættelse af afstemningen, da Domstolens beslutning om ovennævnte udtalelse fra generaladvokaterne allerede skulle foreligge den 8. marts, og da Parlamentet fuldt ud bør kende de juridiske følger af det "forbedrede samarbejde", inden det påbegynder et så enestående projekt.

De øvrige politiske grupper har ikke støttet vores anmodning om en udsættelse. Samtykket gælder ikke særlige foranstaltninger, der gennemfører et forbedret samarbejde. Sådanne forslag bliver stillet på et senere tidspunkt, hvis der gives bemyndigelse til et forbedret samarbejde (dvs. at Rådets forordninger indfører fælles patentbeskyttelse og oversættelsesordninger for det fælles patent).

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi jeg finder det uacceptabelt, at der efter en lang lovgivningsprocedure, der startede i 2000, ikke er foreslået en fælles løsning af det sproglige aspekt af europæiske patenter. Italien og Spanien har gennem mange år presset hårdt på for at få engelsk anerkendt som det eneste officielle sprog inden for teknologi og videnskab. En sådan etsprogsløsning vil reducere omkostningerne for de små og mellemstore virksomheder og først og fremmest anspore dem til at bruge det europæiske patent, da de grundet deres økonomiske dimensioner ofte ikke kan afholde de høje oversættelsesudgifter.

For at omgå den enstemmighed, som et så ømtåleligt emne kræver, har man anvendt det forbedrede samarbejde (i henhold til Lissabontraktaten), der gør det muligt for blot en tredjedel af medlemsstaterne at træffe beslutninger. I nogle måneder har den italienske og den spanske regering påpeget de usædvanlige karaktertræk ved denne procedure, der – hvis den godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet med et kvalificeret flertal – vil gøre det europæiske patent anvendeligt for ikke kun de lande, der deltager i det forbedrede samarbejde, men også for virksomheder i andre medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Italien og Europa vil lide under en beslutning om at anvende et forbedret samarbejde ved oprettelsen af en fælles patentbeskyttelse. En gennemførelse af en forbedret samarbejdsprocedure i dette spørgsmål er helt misforstået, da den annullerer indsatsen for at skabe et europæisk patent med gyldighed i alle medlemsstaterne.

Vi bestrider også beslutningen om at forsøge at presse denne afstemning igennem Parlamentet uden tanke på konsekvenserne af Domstolens afgørelse om, hvorvidt en fælles Patentdomstol er i overensstemmelse med Traktaten. Italien og Spanien har med rette modsat sig anerkendelsen af blot tre sprog (engelsk, fransk og tysk) ved indsendelse af europæiske patenter i stedet for at respektere princippet om sprogenes fælles status, som er knæsat i Traktaten. Det er indlysende, at det ikke kun er diskriminerende, men også økonomisk skadeligt for virksomhederne i lande, der anvender andre sprog end disse.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg er helt overbevist om, at det forbedrede samarbejde på patentbeskyttelsesområdet vil medvirke til at eliminere fragmenteringen på dette område, sikre bedre rammevilkår for innovative virksomheder i hele EU, styrke EU-konkurrenceevnen på globalt plan og forbedre funktionen af EU's indre marked. Den forventede reduktion i udgifterne forbundet med patentbeskyttelsesprocessen er heller ikke ubetydelig. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Jeg stemte for henstillingen, fordi jeg finder det oprørende, at vi endnu ikke har kunnet nå frem til en fælles holdning om spørgsmålet. Vi må erkende, at Europa er sakket bagud i den globale innovationskonkurrence. Der kan ikke være innovation uden en omfattende patentbeskyttelse, men universiteter samt mindre forskningsinstitutter og investorer kan ikke afholde patenteringsudgifterne. Hvis de kun får deres opfindelser patenteret i hjemlandene, forærer de dem praktisk taget væk til det globale marked. EU-patentering er helt afgørende. Det er utrolig vigtigt at kunne få et europæisk patent med en enkelt ansøgning. Det er af vital interesse, at alle europæiske lande erkender det inklusive mit hjemland, Ungarn.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) For mere end 20 år siden foreslog Kommissionen, at der snarest muligt skulle oprettes et fælles europæisk patent, og den understregede, at der var et presserende behov herfor. I øjeblikket skal patenter i Europa godkendes land for land, og de skal hver gang oversættes til det relevante nationale sprog.

For at få et patent godkendt i blot halvdelen af EU's medlemsstater er det nødvendigt at betale op til 20 000 EUR, hvoraf 14 000 EUR er til oversættelse. I USA betaler man blot 1 850 EUR. Det manglende europæiske patent hæmmer vores konkurrenceevne såvel som den europæiske innovation, forskning og udvikling. Derfor er et forbedret samarbejde fuldt berettiget på dette område, der har afgørende betydning for EU's fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Indførelsen af en europæisk fælles patentbeskyttelse vil være fordelagtig for alle involverede brugere og specielt for de små og mellemstore virksomheder, for så vidt som det vil forbedre deres konkurrenceevne gennem en omkostningsreduktion. Dette spørgsmål, der allerede går to årtier tilbage, kræver enstemmighed i Rådet for at afgøre, hvilke sprogordninger der skal gælde for intellektuelle ejendomsrettigheder i EU. I denne henseende og ihukommende, at indførelsen af en fælles patentbeskyttelse ikke er med på listen over EU's enekompetencer, vedrører nærværende henstilling muligheden for et forbedret samarbejde på dette område. Skønt vi på dette trin i processen kun behandler Parlamentets samtykke til beslutningsformen på dette område – der får min stemme – vil Europa-Parlamentet snart skulle afgive en kendelse om de kontroversielle sprogordninger og de to beslutninger, der skal udarbejdes vedrørende reglerne for det europæiske patentsystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for afgørelsen om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse, da jeg finder det nødvendigt at vedtage foranstaltninger til oprettelse af et fælles EU-patent.

Ifølge en rapport fra Thomson Reuters i 2011 om patentering i Kina vil Kina overhale Japan og USA med hensyn til antallet af patenter. Med iværksættelsen af programmet fra 2006 havde Kina til hensigt at blive et land, der fokuserer på innovation, og det formåede at øge antallet af patenter med 14,1 %, 33,55 % og 15,9 % sammenlignet med hhv. USA, EU og Japan.

I EU er det nuværende patentsystem fragmenteret og urimeligt med hensyn til oversættelseskrav. Prisen på et EU-patent, der gælder for 13 lande, ligger på hele 20 000 EUR, hvoraf ca. 14 000 EUR alene er til oversættelsesudgifter. Det gør et europæisk patent 10 gange dyrere end et amerikansk patent. Efter min mening kan bemyndigelsen til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse medvirke til at udvikle et fælles patent, der er attraktivt for brugerne af det europæiske patentsystem, som beskytter intellektuel ejendomsret i hele EU, og som fjerner omkostninger og forviklinger med henblik på at fremme forskning, udvikling og innovative SMV'er.

 
  
  

Betænkning: Ivo Belet (A7-0001/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i sin udtalelse konkluderede, at det pågældende forslag ikke indeholder andre væsentlige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer, godkender jeg nærværende betænkning. Jeg er enig i garantien om et højt beskyttelsesniveau for de europæiske borgeres sundhed i tilfælde af radioaktiv kontaminering og i den demokratiske legitimitet i vedtagelsen af nærværende direktiv, da retsgrundlaget skal tilpasses efter den nye Lissabontraktat.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Vi husker alle Tjernobyl-tragedien den 26. april 1986, hvor store mængder radioaktive stoffer strømmede ud i atmosfæren og kontaminerede levnedsmidler (korn, grøntsager, bær og svampe) og foder i helbredstruende grad i adskillige europæiske lande. Jorden var også kontamineret med radioaktivt nedfald, hvilket øgede mængden af radioaktivitet i skovene og i de landbrugsafgrøder, der stammede fra de berørte områder. Et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker er et af EU's mål.

Vi skal derfor hurtigst muligt indføre en ordning, hvorved EU får mulighed for i tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan antages at ville medføre, eller som har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder, at fastsætte maksimale tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering med henblik på at beskytte befolkningen. Alle EU-borgere skal have den størst mulige beskyttelse i tilfælde af en nuklear ulykke eller en strålingsulykke, og Kommissionen skal være klar til at reagere hurtigt. Forud fastsatte maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet skal gælde for levnedsmidler og foder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Denne betænkning fastsætter de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Jeg er enig i, at Europa-Parlamentet skal spille en afgørende rolle i situationer, der har direkte indvirkning på offentlighedens sundhed. Jeg mener også, at Kommissionen i kølvandet på en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare skal have en tilsynsfunktion, hvor den kan erklære undtagelsestilstand og vedtage lister over grundlæggende levnedsmidler og foder. Medlemsstaterne skal opretholde et officielt kontrolsystem for disse produkter og informere offentligheden om eventuelle risici. Jeg stemte for denne betænkning, der garanterer fødevaresikkerheden for borgerne i EU i tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker er et af de mål, som EU skal nå, når det definerer sin politik. De EU-forordninger, der fastsætter niveauer for radioaktivitet i tilfælde af strålingsfare, er ikke ændret siden 1990, og det er derfor nødvendigt at revidere og opdatere disse bestemmelser. Vi skal indføre en omfattende ordning, hvorved EU får mulighed for i tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan antages at ville medføre væsentlig radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder, at fastsætte maksimale tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering med henblik på at beskytte befolkningen. Jeg er enig i, at de tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering skal revideres med regelmæssige mellemrum for at tage hensyn til den internationale videnskabelige udvikling og videnskabelige anbefalinger og for at undgå de aktuelle uoverensstemmelser mellem reglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, der fastlægger proceduren for fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder, som markedsføres efter en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan medføre eller har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder. Samtidig angiver bilag I og III de maksimalt tilladte niveauer for kontaminering af levnedsmidler og foder. Skønt dette forslag behandles gennem omarbejdningsteknikken, mener jeg, at vi skal foretage væsentlige indholdsmæssige ændringer af forslaget ud over de gråmarkerede dele for at sikre større retssikkerhed og sammenhæng i teksten. Det er nødvendigt at strømline proceduren i tilfælde af nukleare nødsituationer ved klart at give Kommissionen en tilsynsfunktion og opstille klare retningslinjer for dens handlinger (vedtagelse, revision). Vi skal også forsøge at tjene borgernes interesser gennem en bedre forvaltning af situationen efter en ulykke. Vi skal sikre retssikkerhed i hele forslaget gennem en tilpasning af forældede procedurer – "komitologiprocedurer" inden for Euratom-området vedtaget i analogi – som dette forslag søger at kodificere, til Lissabontraktatens bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Ihukommende at de tre forordninger om stråling, der ændres af nærværende betænkning, blev vedtaget i kølvandet på Tjernobyl-katastrofen for ca. 20 år siden, mener jeg, at Belet-betænkningen i sin nuværende udformning efter afstemningen er et første forsøg på at forbedre holdningen til og opdatere problemet med radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og jorden. Skønt jeg går ind for en ændring af retsgrundlaget og en styrkelse af Europa-Parlamentets rolle for at skabe større gennemsigtighed i lovgivningen og bedre beskyttelse af borgerne, finder jeg betænkningen utilstrækkelig og adskillige skridt bag en holdbar løsning på problemet. Den ændrer det allerede vedtagne og regulerer ganske enkelt konsekvenserne af snarere end kilden til problemet. Den indeholder endvidere ekstremt høje maksimumgrænser for radioaktiv kontaminering, og derfor er den langt fra målsætningen om at beskytte folkesundheden. Jeg undlod at deltage i den endelige afstemning af ovennævnte grunde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Efter min mening er EU's medlemsstater ansvarlige for at føre tilsyn med overholdelsen af de fastsatte niveauer for beskyttelse mod radioaktiv kontaminering i denne forordning, specielt gennem overvågningen af sikkerhedsstandarderne for levnedsmidler og foder og gennem overvågning af miljømæssige parametre. Jeg støtter tanken om at oprette et system, der tillader EU at fastsætte maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder for at sikre et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden efter nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen vedrørende radioaktivitet i levnedsmidler, der skal vedtage maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder efter nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Det primære mål med forordningen er beskyttelsen af folkesundheden, og retsgrundlaget skal derfor være artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Nærværende forslag skal sikre en høj beskyttelse af EU-borgernes sundhedsniveau i tilfælde af radioaktiv kontaminering og give vedtagelsen af denne forordning demokratisk legitimitet. Der er ingen tvivl om, at dets retsgrundlag skal tilpasses den nye Lissabontraktat for at give Europa-Parlamentet en rolle i beslutningstagningen i forbindelse med en forordning, som muligvis kan indvirke på folkesundheden. Forslaget består hovedsageligt af en kodifikation af uændrede bestemmelser fra tre forordninger, som blev vedtaget mellem 1987 og 1990, hvori der fastsættes niveauer for radioaktiv kontaminering i tilfælde af en radioaktiv nødsituation.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Alle mennesker har ret til sund kost. Det er en ubestridelig rettighed og en nødvendig betingelse for at opnå den livskvalitet, vi tragter efter, og som Lissabontraktaten afspejler.

Efter Tjernobyl-katastrofen (1986) fik spørgsmålet om radioaktiv kontaminering af miljøet større betydning, hvilket retfærdiggjorde vedtagelsen af tre forordninger mellem 1987 og 1990, der fastlagde maksimalt tilladte niveauer for kontaminering i tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, da disse virkninger er langvarige og meget ofte indirekte (forurening af skovarealer).

Skønt forslaget primært består i en kodifikation af de uændrede bestemmelser af ovennævnte forordninger, stemmer jeg for denne betænkning om forslaget til Rådets forordning (Euratom), fordi den garanterede fastholdelse af høje beskyttelsesniveauer for EU-borgernes sundhed er i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette forslag består primært af en kodifikation af uændrede bestemmelser af tre forordninger, der blev vedtaget mellem 1987 og 1990, og som fastsætter tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering i tilfælde af en radioaktiv nødsituation. Indførelsen af en ny betragtning, der forklarer nødvendigheden af en eksisterende artikel om, at gennemførelsesbeføjelser forbeholdes Rådet, indebærer imidlertid en væsentlig indholdsmæssig ændring, som kræver en omarbejdning af retsakten.

Forordningens indhold består af en mekanisme med to interventionsniveauer i tilfælde af strålingsfare eller nukleare ulykker som foreslået af Kommissionen:

– Kommissionen vedtager omgående en ad hoc-forordning om i en given situation, inden for et defineret område og for en begrænset periode, at anvende de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i henhold til forslagets bilag I og III;

– Inden for en måned efter denne forordnings vedtagelse forelægger Kommissionen Rådet et forslag om at vedtage denne ad hoc-forordning.

Som det fremgår af forhandlingen i det særlige udvalg og i dets alternative forslag, foregår der en magtkamp mellem Kommissionen og Rådet. Det primære formål bør imidlertid være at tjene borgernes interesser gennem en bedre forvaltning af situationer efter ulykker med respekt for de berørte medlemsstaters kompetencer. Vi har derfor undladt at stemme under den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vicky Ford (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppens medlemmer af Europa-Parlamentet støttede denne betænkning, da vi mener, at retsgrundlaget for denne lovgivning skal ændres fra artikel 31 i Euratom-traktaten til artikel 168 i TEUF (der regulerer folkesundheden). Under den oprindelige forordning blev Euratom-traktatens artikel 31 (der fokuserer på grupper af personer, som kunne være genstand for en mulig radioaktiv kontamination) fundet mest hensigtsmæssig som retsgrundlag, da artikel 168 i TEUF ikke fandtes. Hvis artikel 168 i TEUF var retsgrundlaget for denne forordning, ville det indebære en ændring fra høring til den almindelige lovgivningsprocedure med Parlamentets fulde deltagelse samt vigtigst af alt en fuld konsekvensanalyse inklusive en høring af fødevareproducenter og forbrugere. Mens der kunne være visse aspekter af Parlamentets vedtagne betænkning, som ECR-Gruppens medlemmer af Europa-Parlamentet ikke støtter, mener vi bestemt, at retsgrundlaget for forordningen skal ændres for fuldt ud at involvere Europa-Parlamentet i lovgivningsprocessen, samt at den skal ledsages af en grundig konsekvensanalyse. ECR-Gruppen stemte derfor ja til denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (S&D), skriftlig.(PL) De forordninger, vi har udarbejdet her i dag, har en enorm økonomisk betydning for EU og dets indre marked. Tjernobyl-katastrofen viste os, at den lineære ekstrapolering af strålingsrelaterede risici giver unødvendige økonomiske tab. Arealer på størrelse med mange lande blev evakueret i Belarus og Ukraine. Belarusserne vender nu tilbage til disse områder, hvor radioaktiviteten er den samme som i Warszawas centrum, skønt det forekommer utroligt. I mellemtiden vil nogle af "Tjernobyl-ofrene" – de ca. 8 mio. ukrainere, der modtager ydelser, som under alle omstændigheder er utilstrækkelige til at forsørge dem – ikke overveje at vende tilbage af frygt for at miste denne ringe kompensation. EU bør drage konklusioner af denne erfaring, der har stor betydning.

Det var let at flytte folk inden for det tidligere Sovjetunionen, og det blev gennemført på effektiv vis efter katastrofen. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan noget sådant skal kunne lade sig gøre i Europas tætbefolkede områder. Hvem vil påtage sig ansvaret for sådan en opgave? Der ville skulle gives finansiel kompensation til specielt landbrugere, der måske ikke kun mister deres afgrøder, men også muligheden for at dyrke afgrøder i mange år. Det samme gælder for skove om end i mindre grad. Det er et velkendt faktum, at forureneren skal betale, men hvordan afgør vi, hvem der er ansvarlig, og som derfor skal betale, hvis vi rammes af radioaktivt nedfald fra tredjelande? Hvem vil tage sig af det? EU, selvfølgelig. Derfor stemte jeg for en vedtagelse af betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Med hensyn til Belet-betænkningen, der i særdeleshed beder Parlamentet om at blive medlovgiver for sundhedsbeskyttelse i tilfælde af radioaktivitet i levnedsmidler, kunne jeg ikke stemme for en betænkning, der ikke klart afviser de aktuelle doser, der er foreslået af Kommissionen. De maksimale kontamineringsniveauer, der er foreslået af Kommissionen, og som har været gældende siden 1987, er alt for høje. Undersøgelser viser, at selv med lave doser har børn alvorlige kardiovaskulære og endokrine problemer. De foreslåede maksimumdoser vil give en uacceptabel stigning i antallet af kræfttilfælde. Hvis ikke der findes en mekanisme til at kompensere landmænd i tilfælde af kontamineringer over de tilladte niveauer, skal Kommissionen helt sikkert foreslå en kompensationsmekanisme i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har i dag stemt ja til en ændring af retsgrundlaget for lovgivningen om radioaktivitet i levnedsmidler. Det er et utrolig vigtigt spørgsmål, og det er kun rimeligt, at Europa-Parlamentet har fælles beslutningsbeføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument om maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Det er utrolig vigtigt at fastsætte maksimalt tilladte niveauer for levnedsmidler og foder for at sikre et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau og undgå en gentagelse af Tjernobyl-katastrofen, hvor levnedsmidler (korn, grøntsager, bær, svampe etc.), foder og marker var kontamineret med radioaktivt nedfald, hvilket øgede mængden af radioaktivitet i skovene og i de landbrugsafgrøder, der stammede fra de berørte områder. Vi skal indføre en mekanisme, der på effektiv og tilstrækkelig vis kan garantere sikkerheden i forbindelse med nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker er et af EU's mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Radioaktiv kontaminering er skadelig for menneskets sundhed, og det er vores opgave som medlemmer af Europa-Parlamentet at gøre vores yderste for at sikre, at forbrugernes fødevarer er sikre og sunde. Vi skal derfor træffe de nødvendige foranstaltninger til at sætte os i stand til at reagere tilstrækkelig hurtigt og effektivt i tilfælde af en ulykke, samtidig med at vi konstant opdaterer forordningerne og justerer dem efter den aktuelle teknologiske udvikling. Procedurerne skal forenkles, og kompetencerne skal overføres til medlemsstaterne, der bliver i stand til effektivt at håndtere sådanne situationer. I dette tilfælde vil det være vigtigt at indføre grænser for koncentrationer af radioaktive stoffer af hensyn til samfundets og det naturlige miljøs sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) I tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare er det helt afgørende med den rigtige indsats. Det er vigtigt med forebyggende foranstaltninger og hjælp til de berørte parter. Kompensationsudbetalinger til landbrugere er helt afgørende for at hjælpe landbrugsvareproducenter, der uforvarende har lidt skade. Landbrugere i én medlemsstat, der rammes af kontaminering som følge af en sådan ulykke i en anden medlemsstat, skal også modtage kompensation. Effekterne af nukleare ulykker må ikke bringe landbrugernes levebrød i fare. Jeg støtter hr. Belets betænkning, fordi vi skal beskytte vores landbrugere mod farer fra en ekstern tredjemand.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning og de miljøkatastrofer, den angiveligt skal håndtere, er en påmindelse til os om, hvor meget det haster med at skrinlægge atomkraften. Der nævnes ikke desto mindre intet om at skrinlægge atomkraft i denne betænkning. Det er en af manglerne ved betænkningen. Det havde været umagen værd at vedtage ændringsforslaget. Endvidere er formålet med denne betænkning at give Kommissionen alle de nødvendige beføjelser til at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af en nuklear katastrofe. Den gør det helt valgfrit for medlemsstaternes ledere at handle i denne sag, skønt det er dem, der er valgt af befolkningen. Det er ubegribeligt, at der på denne måde skal uddelegeres så megen magt til den uansvarlige Kommission – specielt når det handler om folkesundheden. Jeg stemmer imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forordningsforslaget fastsætter en procedure for fastsættelse af maksimalt tilladte grænser for radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder, der kan markedsføres efter nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan forårsage eller har forårsaget betydelig radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder. Efter min mening skal vi forblive opmærksomme og forberedte på enhver nødsituation, der kan opstå i Europa. Ethvert forsøg på at gøre det muligt at anvende de nugældende forordninger hurtigere og lettere vil skabe merværdi for hele EU-området.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Radioaktiv kontaminering kan være et problem i en række år i nogle levnedsmidler. Problemet opstår, når kontaminerede levnedsmidler såsom vilde produkter fra skovene i områder, der har været udsat for radioaktivitet i århundreder, ikke kun forbruges lokalt, men også sælges i ellers ikke-kontaminerede områder, hvor man tror, at de er harmløse. Ifølge vores aktuelle videnniveau er der ikke noget strålingsniveau, der med fuldstændig sikkerhed kan klassificeres som værende harmløst. Forskning i årsagerne til en lang række af nye sygdomsformer såsom allergier, er fortsat i sin vorden. Til trods herfor bestråles levnedsmidler fortsat, og ingen har overvejet muligheden for en mulig interaktion med genteknik. Alle disse grænser er i sidste ende nytteløse, hvis ikke kontrollerne med levnedsmidler i og omkring kontaminerede regioner fungerer ordentligt. Jeg har taget hensyn til disse overvejelser under afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne beslutning, da den strømliner proceduren for intervention i et nødstilfælde og styrker Kommissionens rolle ved at fastslå, at den – og ikke Rådet – er direkte ansvarlig for beslutningstagningen i tilfælde af en nuklear ulykke og for at træffe foranstaltninger, der straks træder i kraft. Kommissionen skal have hjælp fra en gruppe uafhængige eksperter med kompetencer inden for sundheds- og fødevaresikkerhedssektorerne.

Endvidere skal de foreliggende videnskabelige data gøres tilgængelige af Kommissionen, så deres betydning kan vurderes. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at minimere kontamineringsrisikoen, bl.a. gennem informering af offentligheden. I alt væsentligt beskytter denne betænkning borgerne og giver Kommissionen og Parlamentet en ledende rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) I dag har vi stemt om forordningen om "maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare", som fastlægger retningslinjer for reaktioner på nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Dette dokument er rent teknisk i sin natur, idet det primært diskuterer grænser for Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes kompetencer og fastsætter kontamineringsniveauer.

Jeg vil gerne fremhæve et ændringsforslag fra Parlamentet, der foreslår medtagelsen af en bestemmelse om kompensation til landbrugere, hvis jord forurenes med giftige stoffer under nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Da vi lever i ret ustabile tider, hvor vi kan se eksempler på, at menneskets skødesløse aktiviteter ofte fører til store ulykker, skal vi vedtage en lovgivning, der fastsætter klare bestemmelser om, hvordan man skal reagere i kritiske situationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i forslaget til Rådets forordning om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare. Beskyttelse af menneskets sundhed er et af EU's prioriterede mål, og vi skal derfor indføre en mekanisme, der på effektiv og tilstrækkelig vis kan garantere sikkerheden i forbindelse med nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare.

Niveauerne for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker skal reguleres særligt nøje på grund af de mulige negative konsekvenser for offentligheden. Vi skal træffe alle mulige foranstaltninger for at sikre, at radioaktive partikler, der frigives til luften i tilfælde af en ulykke, kontaminerer levnedsmidler mindst muligt, og at den radioaktive effekt reduceres til et minimum.

Jeg er enig i forslaget om, at man skal anvende det grundlæggende EU-miljøprincip om, at "forureneren betaler", for at sikre en effektiv kompensationsmekanisme i tilfælde af en ulykke med særlig fokus på landbrugerne, der vil lide størst skade i dette tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et lovgivningsforslag, der hovedsagelig består af en kodifikation af uændrede bestemmelser fra tre forordninger, som blev vedtaget mellem 1987 og 1990 efter Tjernobyl-katastrofen i 1986, hvor spørgsmålet om radioaktiv kontaminering af miljøet fik større betydning. Disse forordninger fastsætter de tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering i tilfælde af en radioaktiv nødsituation. Forordningernes indhold består af en mekanisme med to interventionsniveauer i tilfælde af strålingsfare eller nukleare ulykker som foreslået af Kommissionen: (a) Kommissionen vedtager omgående en ad hoc-forordning om i en given situation, inden for et defineret område og for en begrænset periode, at anvende de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i henhold til forslagets bilag I og III og (b) Inden for en måned efter denne forordnings vedtagelse forelægger Kommissionen Rådet et forslag om at vedtage denne ad hoc-forordning. Jeg stemmer for betænkningen, da Europa-Parlamentets forslag efter min mening er positive og gør teksten mere logisk. Da det primære formål med forordningen er beskyttelse af folkesundheden, bør retsgrundlaget efter min mening være artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Radioaktiv kontaminering af levnedsmidler hører helt klart ind under området for europæisk folkesundhed, og derfor er det helt afgørende, at denne lovgivning fastsættes på dette grundlag og med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Som forslaget ser ud i øjeblikket, mangler det imidlertid helt klart noget, der er nødvendigt for at beskytte den europæiske offentlighed og specielt børnene mod radioaktiv kontaminering gennem levnedsmidler. Ifølge ekspertanalyser er de foreslåede maksimale niveauer for radioaktiv kontaminering alt for høje, og nogle af dem er tilmed højere end dem, der var gældende, da Tjernobyl-katastrofen indtraf.

De foreslåede niveauer vil betyde, at offentligheden udsættes for et højere strålingsniveau end maksimalværdierne ifølge den gældende EU-lovgivning om sikkerhedsstandarder for ioniserende stråling. Det vil udsætte den europæiske offentlighed og specielt børn og sårbare grupper for unødvendige kontaminerings- og kræftrisici. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at denne lovgivningsmæssige revision ikke giver EU-borgerne fuldstændig beskyttelse mod radioaktivitet i levnedsmidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den kaster lys over et grundlæggende problem, der aldrig må undervurderes. Stadig flere lande kaster sig over atomkraft – både til civile og desværre også til militære formål. Det er nu en virkelighed af global betydning, der desværre også omfatter meget ustabile politiske områder. I tilfælde af en krise eller en ulykke kan EU ikke tillade sig at være uforberedt på krisehåndteringen. Svarene skal være øjeblikkelige, effektive og perfekt koordinerede mellem de forskellige medlemsstater. Det radioaktive nedfald efter en sådan hændelse fører til kontaminering af levnedsmidler og foder, der – hvis det introduceres i fødekæden – kan forvolde uoverskuelig skade og kontaminere hele områder i årtier. EU-borgerne skal kunne sove trygt i sikker forvisning om, at de i tilfælde af en krisesituation, som vi håber aldrig at opleve, ikke vil være overladt i begivenhedernes vold. Strømlinede procedurer med klare regler og forpligtelser for alle er helt afgørende for at tjene borgernes sande interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi støtter betænkningen, der fastsætter maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler, fordi den strømliner procedurerne for intervention i tilfælde af en nødsituation og styrker Kommissionens rolle og giver den bemyndigelse til at træffe beslutninger i tilfælde af nukleare ulykker.

De maksimale strålingsniveauer i både levnedsmidler og foder er også nævnt i betænkningen. Under afstemningen blev der med vores støtte også vedtaget et mundtligt ændringsforslag, der sikrer kompensation til landbrugere, som påvirkes negativt, fordi de ikke kan sælge kontaminerede produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Nukleare ulykker kan opstå alle steder, hvor der bruges, lagres eller transporteres radioaktive materialer – altså ikke kun på atomkraftværker, men også på hospitaler og universiteter, i forskningslaboratorier og industrianlæg, på veje og jernbaner, i havne og på skibsværfter.

Ordføreren nævner med rette, at radioaktive stoffer fortsat kan have en effekt i ganske mange år, og at det overordnede mål altid bør være en beskyttelse af menneskets liv og sundhed. I øjeblikket behandles flere og flere levnedsmidler med ioniserende stråling for at gøre dem mere holdbare. Det er værd at huske på, at bestrålingen ødelægger vitaminerne – op mod 90 % af vitamin A i kyllinger, 86 % af vitamin B i havre og 70 % af vitamin C i frugtjuice. Levnedsmidlernes holdbarhed øges derfor på bekostning af deres næringsværdi. Forskningen har vist, at bestråling dræber bakterier, men den dræber ikke vira eller fjerner skidt eller toksiner, der kan slippe ind i kød på ikke-sterile slagterier og kødforarbejdningsvirksomheder.

Stråling bidrager også til en storstilet, dyr, og uøkonomisk transport af levnedsmidler – specielt foretaget af store selskaber. Man behøver ikke bestråle levnedsmidler, der produceres og forbruges lokalt. Efter min mening bør medlemsstaterne beholde deres levnedsmiddel- og fødevarekontrolsystemer med hensyn til maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet og forbedre og revidere dem, sådan som ordføreren har foreslået.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik