Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 17. februar 2011 - Strasbourg

4. EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Den Europæiske Union (forhandling)

  Formanden . – Det første punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0019/2011) af Kalfin for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Den Europæiske Union (KOM(2010)0174 – C7-0110/2010- 2010/0101(COD)).

  Ivailo Kalfin, ordfører. − (EN) Hr. formand! Det nuværende mandat for Den Europæiske Investeringsbanks transaktioner uden for Den Europæiske Union udløber ved udgangen af oktober. Europa-Parlamentet og Rådet skal blive enige om betingelserne for at forlænge mandatet ud over den dato.

Parlamentet har drøftet spørgsmålet meget grundigt gennem adskillige måneder. I den periode har vi drøftet mange idéer og forsøgt at lytte til mange interessenters opfattelser. Vi har holdt dusinvis af møder, både uden for og i Parlamentet, mellem de politiske grupper, hvor vi har arbejdet med teksten.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en hjertelig tak til alle mine kolleger fra de politiske grupper og administrationen for deres engagement, deres arbejde, der er af den højst mulige faglige standard, og deres bestræbelser for at opnå bred enighed om et mandat til EIB, som vil gøre en forskel med hensyn til at opfylde EU's målsætninger. Jeg retter også en stor tak til EIB og Kommissionen for deres vedvarende støtte og råd, som har været til stor gavn i vores arbejde.

Nu har vi et udkast til beslutning, som Parlamentet skal stemme om, og som tilvejebringer en større grad af koordinering mellem EIB og de andre EU-organer, større gennemsigtighed og deltagelse af interessenter samt et bedre kontrol- og rapporteringssystem. Det er en beslutning, som vil medvirke til at forbedre synligheden af effekten af bankens aktiviteter.

Med denne beslutning vil vi påbegynde udformningen af EU's fælles holdning sammen med Rådet. I kraft af udkastet til beslutning vil den meget velanskrevne EIB stadig blive regnet blandt de allerbedste finansieringsinstitutter og investeringsbanker. Som EU-institution forventes EIB samtidig at yde et bedre bidrag til at nå Unionens mål via sine særlige midler og redskaber.

De foreslåede ændringer er baseret på indhentede erfaringer og på en enighed om, at EIB's anseelse som investeringsbank i topklasse ikke bør sættes på spil.

Parlamentet foreslår, at der sker en meget bedre koordinering mellem Udenrigstjenesten, Kommissionen og EIB med hensyn til at gennemføre målsætningerne for EU's udenrigspolitik. EIB skal udtænke parametre for udvikling og miljøpåvirkning og rapportere om gennemførelsen heraf. Den skal indirekte bidrage til at udrydde fattigdom og reducere klimaændringerne i udviklingslandene samt tilskynde små og mellemstore virksomheder og udviklingen i lokalsamfund.

Kontrol- og rapporteringssystemerne giver garanti for større gennemsigtighed, bedre adgang til informationer og større muligheder for, at interessenter kan give deres mening til kende på et tidligt tidspunkt i projektovervejelserne. Yderligere 2 mia. EUR vil blive frigjort til miljørelaterede projekter. Det bør medvirke til, at EU's partnerlande kan finansiere tiltag til at gennemføre klimarelaterede politikker. Lad os håbe, at man med dette nye instrument kan tilskynde de potentielle modtagerlande til i højere grad at forpligte sig på EU's klimamål.

Parlamentet foreslår også, at loftet øges for de EU-garantier, banken anvender. Ved første øjekast er det en meget vanskelig beslutning, fordi den er meget følsom i forhold til medlemsstaterne. Enhver forøgelse i lofterne betyder et effektivt bidrag på 9 % til garantifonden, men på den anden side er det et yderst fornuftigt instrument til at skabe gearing og tiltrække flere finansieringsinstitutioner til EIB's projekter.

Den foreslåede forøgelse af lofterne udgør ca. 1,7 mia. EUR og vil betyde, at banken som minimum kan opretholde omfanget af sine aktiviteter i førtiltrædelseslandene, herunder navnlig i Middelhavsregionen. I de seneste år er denne finansiering blevet styrket på anmodning fra Rådet. Derfor skal EU bestræbe sig yderligere på at støtte økonomierne i landene i Vestbalkan og Nordafrika, særlig i disse tider.

Det ville ikke indebære større omkostninger, men fordelene ved at nå EU's mål i disse regioner ville være meget store. Vi beder EIB om at udvikle en større evne til at vurdere og rapportere om sine projekter, hvad angår udviklings-, miljø- og menneskerettighedsforhold.

Banken vil skulle bede långivere om at rådføre sig med lokale interessenter, inden der træffes beslutning om projekter. Vi bekræfter igen bankens gode praksis med hensyn til at undgå at samarbejde med partnere, der er registreret i ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, og som benytter skattely. Vi foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal foreslå et bedre samarbejde og miks af midler fra de forskellige donorlande senest medio 2012.

En arbejdsgruppe skal analysere gældende praksis for EU's og medlemsstaternes udbetalinger af udviklingsbistand med henblik på at styrke disses effektivitet og gøre det mere synligt, at EU er verdens største yder af udviklingsbistand. (forhandling)

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Kalfin, og andre medlemmer af Parlamentet for deres konstruktive tilgang til forslaget, hvilket viser Parlamentets betydelige interesse for EIB's aktiviteter.

Efter min mening er Parlamentet nu nået frem til en afbalanceret betænkning, som vil udgøre et solidt grundlag for de kommende forhandlinger med Kommissionen og Rådet.

I april sidste år udsendte Kommissionen et lovforslag om ændring af afgørelse nr. 633/2009/EF efter en midtvejsvurdering af forvaltningen af EIB's eksterne mandat.

Det er nu afgørende at træffe en rettidig afgørelse, så EIB kan fortsætte sit eksterne arbejde frem til 2013, samtidig med at mandatet udvides for at sikre, at EIB's investeringer uden for EU i stadig højere grad bringes i overensstemmelse med EU's politiske målsætninger, navnlig på klimaændrings- og udviklingsområderne.

Hvad angår dagens afstemning, kan Kommissionen billige adskillige af de fremsatte ændringsforslag. Disse ændringsforslag drejer sig for det første om en anmodning om udvidelse af EIB's aktiviteter inden for udvikling og for det andet om en opfordring til at øge loftet for det generelle mandat på regionalt plan. Det kunne bl.a. bevirke, at EIB kan opretholde et rimeligt aktivitetsniveau i visse regioner, særlig førtiltrædelsesregioner. Det skulle også kunne medvirke til, at EIB kan deltage i vores fælles bestræbelser på at yde støtte til Tunesien og Egypten i den demokratiske overgangsfase. For det tredje en generel anmodning om mere gennemsigtighed, bedre rapportering og større effektivitet.

På den anden side vil der være brug for yderligere forhandlinger om andre ændringsforslag inden for trilogen. Disse punkter handler for det første om at begrænse støtteberettigelsen jf. klimaændringsmandatet for de lande, som efter Rådets opfattelse ikke har forpligtet sig til at overholde relevante mål i relation til klimaændringerne.

For det andet er der nogle ændringsforslag, der går ud på at fastlægge de regionale operationelle retningslinjer som delegerede retsakter, hvilket ville betyde, at de ikke ville blive operationelle og fleksible, generelle orienteringer, sådan som vi oprindelig forestillede os dem i Kommissionens forslag.

For det tredje og sluttelig handler nogle ændringsforslag om langsigtede spørgsmål som f.eks. oprettelse af en EU-platform for samarbejde og udvikling eller refleksioner over de langsigtede perspektiver for samarbejde og udviklingsfinansiering, spørgsmål, som ikke er strengt forbundet med gennemførelse af det nuværende mandat.

Vi bør være forsigtige, for forhandlingen om disse ændringsforslag kan risikere at forsinke en vedtagelse af beslutningen, og vi kunne måske overveje ikke at gå ind i langvarige og komplicerede forhandlinger i forbindelse med denne beslutning.

Trilogen mellem institutionerne vil begynde på grundlag af den betænkning, der vedtages i dag. Det fælles mål er at få vedtaget beslutningen før sommerferien for at foregribe enhver risiko for, at der ikke bliver truffet nogen beslutning inden oktober 2011, hvilket ville medføre, at EIB's eksterne aktiviteter ville blive indstillet efter den dato.

  Vincent Peillon, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. − (FR) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke hr. Kalfin for det fremragende arbejde, det sammen er lykkedes os at udføre, og på vegne af Udenrigsudvalget, som jeg har været ordfører fra, vil jeg også gerne takke mine kolleger, fru Hautala, hr. Lambsdorff og fru Giannakou.

Eftersom han selv har gjort det, vil jeg ikke gennemgå de positive punkter i betænkningen og hr. Kalfins forsvar af forslaget om klimaændringsmandat, øgede menneskelige ressourcer, bevågenhed i forhold til sociale og udviklingsmæssige forhold, miljø, menneskerettigheder, ændret fokusering af garantien mod de lande, der har størst behov, og en stærkere sammenhæng med EU's politikker.

Parlamentet står sammen om alle disse punkter, det vil jeg gerne gøre klart, og det skal det fortsat gøre under de vanskelige forhandlinger, som jeg lige har hørt venter os med Rådet.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på to utilstrækkeligheder på nuværende tidspunkt. Jeg beklager, at der ikke er taget højde for hverken behovet for at forberede EIB nu til mikrokreditter eller behovet for allerede nu at påbegynde forhandlingen om lofterne efter 2013, selv om Udenrigsudvalget stemte for begge disse emner i den konsensus, der blev opnået mellem alle de politiske grupper. Derfor besluttede Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med hr. Kalfins og de øvrige ordføreres samtykke at stille ændringsforslag i Parlamentet om disse to emner.

Endelig er der et afgørende punkt, som jeg politisk set gerne vil gøre Dem opmærksom på, og som har været genstand for debat i årevis. Da Berlinmuren faldt, var vi i stand til at reagere ikke blot med udvidelsesprojektet, hvis praktiske tilrettelæggelse nogle måske vil sætte spørgsmålstegn ved, men som ubestrideligt er nødvendigt. Inden da oprettede vi imidlertid EBRD for at kunne understøtte den nødvendige økonomiske og demokratiske overgang.

EU, og også EIB, er drivkraften bag den og som sådan den største bidragyder til den anden ende af Middelhavsområdet. Samtidig ved vi imidlertid, at udbetalingen af disse bidrag ikke vil fortsætte ud over én programmeringsperiode – med andre ord efter 2013, som jeg lige nævnte – og at de drøftelser, vi har i dag, viser, at der måske opstår vanskeligheder senere hen.

Der er et projekt – der allerede er vedtaget af Parlamentet og godkendt i Unionens rapport om Middelhavsområdet – som man refererer til i Kalfinbetænkningen, der forhandles om i dag, og det er oprettelse af et finansieringsinstitut for udviklingssamarbejde i Euro-Middelhavsområdet. Det ville være en praktisk måde, uden retoriske erklæringer, at anerkende EU's vilje til at støtte den store demokratiske bevægelse, der finder sted på den anden side af Middelhavet, og jeg håber, at man vil tage alvorligt fat på dette og inden for de næste måneder tage skridt til at fremme oprettelsen af dette institut.

  Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. − (NL) Hr. formand! Enorme menneskemasser får ikke gavn af den hurtige økonomiske vækst i udviklingslandene. Selv i de afrikanske lande er den økonomiske vækst undertiden fordoblet, hvilket tydeligt ses i større byer som f.eks. Addis Abeba. Men uligheden vokser lige så hurtigt.

Det er især kvinder og landmænd, som ikke får tilstrækkelige muligheder for at udvikle deres levevilkår. En af de største forhindringer er adgangen til finansielle tjenesteydelser. Private banker har simpelthen større tillid til, at handelsmænd og købmænd hurtigt kan skabe overskud, end til at kvinder og landmænd kan gøre det samme.

De offentlige bankers rolle her kan ikke udføres af andre. Med denne lovgivningsmæssige beslutning tager EIB derfor et afgørende skridt. Banken bevilger ikke længere midler kun til dæmninger og veje, europæiske virksomheders store infrastrukturprojekter. Denne del af bankens transaktioner skal fortsætte, men naturligvis med procedurer, der gør, at alle lokale interessenter bliver hørt i henhold til de klare kriterier for bæredygtighed og social retfærdighed. Skattely bør ikke få nogen chance, hvad disse projekter angår.

Det nye er, at EIB nu også vil arbejde på at hjælpe små virksomhedsejere i udviklingslandene ved at åbne for långivning. Det kan ske via lokale banker, via mikrofinansieringsinstitutioner, selv om vi har brug for en ekstra ændring her, og via samarbejde med medlemsstaternes udviklingsbanker. EIB bør få større mulighed for at udvikle sin ekspertise internt og med tilstrækkelig bemanding. I kraft af denne nye dimension i sine transaktioner er EIB dog et uundværligt redskab for EU's udviklingspolitik, med en klar forpligtelse til at opnå lige muligheder i udviklingslandene og en bæredygtig økonomisk vækst.

Jeg vil gerne takke EIB, min kollega, Ivailo Kalfin og alle ordførerne, for et fortræffeligt samarbejde.

  William (The Earl of) Dartmouth, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. − (EN) Hr. formand! Indtil nu har de professionelle i spidsen for EIB drevet banken med økonomisk integritet.

Der er ydet lån og garantier på forsigtig basis, og derfor har EIB haft meget få tab på debitorer.

Imidlertid forsøger man med denne betænkning at udvande den professionelle kultur i EIB og udvide dens kompetenceområde til at omfatte en række politiske målsætninger. Det gjorde kommissæren meget klart.

En lempelse af de kommercielle kriterier, som har været gældende for banken hidtil, vil uundgåeligt medføre, at der trækkes på garantien. Men det vil betyde en udgift for skatteyderne, så jeg må derfor endnu en gang spørge, om de hårdt plagede skatteydere i Europa og Storbritannien virkelig ønsker, at deres penge skal bruges til at fremme rent politiske mål uden for EU?

  George Sabin Cutaş, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. – (RO) Hr. formand! Formålet med den garanti, der tilbydes EIB i henhold til denne betænkning, er at udvikle sociale og økonomiske strukturer og reducere klimaændringerne i tredjelande, samtidig med at man fremmer demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Derfor betragter jeg det som positivt, at man foreslår at øge bankens generelle mandat, idet de lande, som garantien er beregnet på, omfatter tiltrædelseskandidatlande og dem, som har underskrevet partnerskabsaftaler med EU.

For bedre at kunne leve op til sit ansvar i tredjelandene har banken dog brug for betydelige ressourcer og flere specialuddannede medarbejdere. I den sammenhæng skal EIB overveje at fremme visse projekter af strategisk betydning for EU, som f.eks. Nabucco-rørledningen og andre store vej-, søfarts- og energiinfrastrukturprojekter.

Endelig vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt, at banken kontrollerer de finansierede projekter i et eller andet omfang, både under disses udførelse og efter fuldførelsen, for at efterprøve, at sociale og miljømæssige kriterier overholdes.

  Giovanni Collino, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først og fremmest takke ordføreren, hr. Kalfin, for det arbejde, han har udført. Med dagens afstemning fornys EU's garanti over for EIB mod tab på lån til investeringer i projekter uden for EU. Dette tiltag er af endnu større betydning under de aktuelle økonomiske forhold, som er karakteriseret af dybtgående ændringer ikke blot på markederne, men også hvad angår produktionsmetoder og tilgange til økonomien.

Mens EIB på den ene side spiller en afgørende rolle for EU, styrker Unionen på den anden side sin politiske og økonomiske tilstedeværelse uden for de 27 medlemsstaters grænser. Der er indgået et kompromis med de andre politiske grupper om en ændring af Kommissionens oprindelige tekst. En række meninger blev tilgodeset undervejs i drøftelserne, som var konstruktive både i Budgetudvalget og under forberedelsen af dagens møde.

De emner, der var genstand for forhandlingerne og den politiske debat, omfattede støtte til lokale, små og mellemstore virksomheder; maksimering af synergier på udviklingssamarbejdsområdet, så vi undgår at gøre dobbelte anstrengelser i lande sydpå og spilde ressourcer; beskaffenheden af EIB, som forbliver en investeringsbank, der yder lån, konkurrerer på de internationale markeder og ikke yder finansiering uden sikkerhed; det geografiske område for EIB's investeringer, der er blevet udvidet til lande som f.eks. Libyen og Irak, men ikke til lande som f.eks. Belarus, hvor respekt for menneskerettighederne jf. den europæiske menneskerettighedskonvention skal være et mindstekrav, for at der kan planlægges tiltag.

Det synes meget sandsynligt, at man i kraft af det arbejde, der er gjort i Parlamentet, meget hurtigt vil få held til at nå til enighed med Rådet og Kommissionen. Med hensyn til det udførte arbejde vil ordføreren stille et mundtligt ændringsforslag om at øge bevillingerne til garanti for EIB's investeringer i Middelhavsregionen. Sådanne investeringer kan bidrage til at stabilisere Middelhavsområdet, ikke mindst i betragtning af problemerne i forbindelse med de seneste ugers migrantstrømme.

(Taleren indvilgede i at besvare et blåt-kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  William (The Earl of) Dartmouth, medlem. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne bede taleren overveje, hvor meget alt dette vil koste den enkelte skatteyder.

  Giovanni Collino (PPE). – (IT) Hr. formand! Hvad refererer spørgeren specifikt til, hele operationen eller ét specifikt punkt?

  Göran Färm, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min dybfølte tak over for ordføreren, hr. Kalfin, som har udført et strålende arbejde. Han har samarbejdet med både EIB og skyggeordførerne fra de fem forskellige udvalg i Parlamentet, som har været involveret. Jeg mener virkelig, de har opnået et fremragende resultat.

Finanskrisen viser, hvor utrolig vigtigt det er at have stabile, offentlige institutioner, der er ansvarlige for kreditgivning på afgørende investeringsområder, når det private finansmarked svinger. Derfor drøfter vi nu en oprettelse af nye finansielle instrumenter i mange forskellige sammenhænge, men også en udvikling af de instrumenter, vi allerede har, i dette tilfælde EIB's aktiviteter uden for Europa.

Jeg vil meget gerne fremhæve tre punkter, som jeg håber der vil være lydhørhed over for både i Parlamentet og i Rådet. Det første omhandler en større sammenhæng mellem EIB's aktiviteter og retningslinjerne for EU's udvikling og udenrigspolitik. Det andet gælder en forøgelse af loftet for projekter til bekæmpelse af klimaændringerne, og mit tredje punkt vedrører forhøjelse af lånelofter, der kræver større garantier fra medlemsstaterne.

Størstedelen af EIB's aktiviteter er rettet mod Europa, men hvis vi tæller antallet af de lande, der modtager lån, er de fleste faktisk udviklingslande. Derfor stemmer vi i dag bl.a. om behovet for en strengere projektvurdering, og for at EIB forlods udfører en tilbundsgående vurdering af, om en given investering virkelig vil bidrage til, at vi kan nå vores udviklingsmål. Jeg opfordrer virkelig alle til at støtte disse krav. For at opnå dette, er vi også nødt til at øge gennemsigtigheden af EIB's aktiviteter i de lande, der hører ind under det eksterne mandat. Som det er nu, har vi ofte lange og komplekse kæder af finansielle transaktioner, som gør det meget vanskeligt at opnå gennemsigtighed. Vi presser også på for at få skabt endnu større opmærksomhed om EIB's egne regler mod aktiviteter i skattely.

Et sundt finansielt system er en nødvendig forudsætning, for at økonomien kan fungere i de sårbare dele af verden. Jeg er derfor glad for, at vi nu også kan bakke op om det mundtlige ændringsforslag, som jeg håber vil opnå støtte fra alle, og som vil gøre, at vi får flere ressourcer at give til lande som f.eks. Egypten og Tunesien.

Denne betænkning er et vigtigt skridt i en retning, som jeg håber, at selv Rådet vil støtte i de forestående forhandlinger.

  Carl Haglund, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke ordføreren for hans fremragende og professionelle arbejde med denne betænkning. Der har været et godt samarbejde mellem grupperne, og jeg mener, der er opnået et rigtig godt resultat.

Mine kolleger i den anden side af Parlamentet har udtrykt frygt for, at vi er ved at sætte det gode arbejde på spil, som EIB har udført indtil nu. Jeg mener, at denne frygt er helt ubegrundet. Det forholder sig sådan, at vi er ved at vurdere det nuværende midtvejsmandat, og vi vil udvikle banken i en bedre retning.

Det er godt at huske på de nye og fornuftige idéer, som der en hel del af, og som det er godt at gøre brug af på nuværende tidspunkt, men på den anden side er det også godt at huske på, at vi før eller siden vil være nødt til at påbegynde forhandlinger om EIB's mandat i de næste finansielle overslag, dvs. dem, der begynder i 2014. På det tidspunkt vil vi skulle beslutte, i hvilken retning vi ønsker at udvikle banken, hvilke nye opgaver vi kan forudse overdraget til banken, og på hvilken måde de nye opgaver skal kunne udføres ved hjælp af en eventuel tildeling af nye finansielle ressourcer til banken. Det er vigtigt at huske.

I den sammenhæng vil jeg gerne nævne to detaljer. Den første er noget, hr. Färm nævnte, nemlig at det ser ud til, at vi vil kunne blive enige om at øge de ressourcer, EIB kan bruge i Nordafrika, hvilket jeg finder meget positivt på baggrund af den aktuelle politiske situation dér. Det er netop grunden til, at EIB bør have et eksternt mandat, nemlig for at sætte os i stand til at handle i overensstemmelse med Unionens målsætninger.

Jeg vil også gerne understrege noget, jeg er sikker på, at hr. Graf Lambsdorff også vil nævne, nemlig at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa var ivrig efter, at vi skal kunne anvende EIB's eksterne mandat til at låne penge til Belarus. Det er en del af den politik, vi ønsker at forfølge, og de principper, vi holder i hævd i EU, og som grundlæggende skal respekteres af vores vigtige instrument, EIB.

Alt i alt synes jeg, at vi har arbejdet godt sammen med de politiske grupper, og at ordføreren har gjort et storartet arbejde med hensyn til at finde løsninger, som betyder, at vi højst sandsynligt får en meget bred opbakning til betænkningen, når vi stemmer om den om en times tid. Jeg synes, det er et godt grundlag for vores forhandlinger med Rådet. Jeg håber, at Det Europæiske Råd er villigt til at se Parlamentets gode idéer til ændringer i et positivt lys.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg også gerne takke hr. Kalfin for hans ambitiøse betænkning. Samtidig vil jeg gerne endnu en gang minde Dem om, at det var EU-Domstolen, som forlangte, at det eksterne mandat skal godkendes under proceduren for fælles beslutningstagning. Med andre ord handler det om større rettigheder til Parlamentet – og som selvsikre medlemmer af Europa-Parlamentet bifalder vi det naturligvis.

EU har sat sig selv en hel række prisværdige mål i Lissabontraktaten, nemlig at bevare naturressourcer, bekæmpe fattigdom og arbejde for demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Det er derfor kun rimeligt, at EIB fungerer som et instrument, der arbejder for at nå disse mål, at det ikke arbejder imod dem, men at alt derimod tilrettelægges for at sikre, at disse mål nås med hjælp fra EIB. Vi taler her navnlig om miljøinfrastruktur, bedre vandforsyning og spildevandsbortskaffelse samt flere midler til sundhed og uddannelse, fordi vi med sikkerhed ved, at disse ting bidrager til at sikre fremtiden i tredjelande og udgør et meget vigtigt bidrag med hensyn til at bekæmpe fattigdom.

Set fra et grønt synspunkt er det frivillige mandat på klimaændringsområdet også meget positivt. Der skal mobiliseres yderligere to mia., og hvis vi tager vores egne mål på det klimapolitiske område alvorligt, skal vi naturligvis arbejde sammen med EIB på dette område. Jeg finder det tilsvarende glædeligt, at hr. Kalfin nu har foreslået, at EIB også bidrager til den økonomiske udvikling og demokratiske ændring i Middelhavsområdet – i særdeleshed nu i Tunesien og Egypten. Vi mener derfor, at disse ændringsforslag, som vi om lidt skal stemme om, er rigtige.

Vi har en stor interesse i at søge at opnå større gennemsigtighed i EIB. Kommissionen skal nu fremlægge en rapport hvert år. Det i sig selv er dog ikke nok, for det, vi ønsker, er reel gennemsigtighed. Vi ser også gerne, at ngo'er og andre kvalificerede organer involveres i beslutningerne, før de træffes. Vi mener, at denne gennemsigtighed vil bidrage til en accept af EIB, og at den ikke underminerer EIB.

Med alle de gode idéer, der er kommet på bordet her i Parlamentet, håber vi også, at Rådet ikke tøver, men støtter EIB's og Parlamentets ambitiøse, politiske standpunkt. Vi håber derfor, at proceduren vil blive tilendebragt hurtigt, så vi sammen kan lave politikker til gavn for borgere også i tredjelande.

  Kay Swinburne, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Når vi stiller garanti for lån af denne art til projekter i eller endog uden for EU, skal vi huske, at de ikke er uden finansielle konsekvenser. Det kan forekomme at være en god måde at få EU's penge til at strække længere, men vi skal være meget forsigtige med at sikre, at en hensigtsmæssig styring og forebyggelse af risici er på plads, så disse lån og de indvirkninger, de har på balancen, kan kontrolleres.

Som parlamentarikere er vi nødt til at være fuldt bevidste om de forpligtelser, vi udsætter EU-budgettet og dermed medlemsstaternes budgetter for. Kontrolsystemer og gennemsigtighed vil være afgørende, når man bruger balancen til gearing, sådan som det er set under finanskrisen, hvor bankerne ikke altid havde fuld klarhed over omfanget af deres forpligtelser.

Vi skal lære lektien fra finanssektoren og være sikre på, at vi ved nøjagtig, hvad EU garanterer, og hvilke hensigtsmæssige niveauer af demokratisk kontrol, der opretholdes.

Grundlæggende skal vi være sikre på, at de personer i EIB og Kommissionen, som får den opgave at forvalte disse finansielle produkter og træffe så vidtrækkende beslutninger, har den rette ekspertise til at forvalte det, de skal håndtere.

Det drejer sig om skatteydernes penge. Vi skal bruge dem med omhu.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg mener, at det, vi drøfter her i dag, både er udvidelsen og klarlæggelsen af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) mandat i forbindelse med et system af garantier, der er nødvendige for dens finansieringstransaktioner.

Jeg mener, at den foreslåede udvidelse eller klarlæggelse af mandatet går i den rigtige retning. Den vil give EIB bedre mulighed for at nå sine egne mål med hensyn til samarbejde og udviklingsbistand. Så længe EIB og EU bliver ved med at være slaver af kreditvurderingsbureauerne, vil der være et garantiproblem, det ligger helt fast.

Nogle siger, at dette måske vil øge risikoen, og at vi derfor bør passe på, når vi investerer i sundhed, i uddannelse, i bekæmpelse af fattigdom og i årtusindudviklingsmålene, da ingen af disse investeringer er særligt lukrative, men det er i virkeligheden noget andet, der skal siges. Det, der skal siges, er, at vi bør drøfte vores forhold til kreditvurderingsbureauerne. Og lad os også med det samme drøfte noget andet. Hvordan er det muligt at være så forsigtige med hensyn til de garantier, skatteyderne skal afgive for at bekæmpe fattigdommen, og så glemsomme, når det handler om den måde, hvorpå EU ikke forsøgte at regulere de private banker eller forhindre de finansielle forbrydelser, det har været involveret i i alle disse år, og som flere millioner arbejdsløse nu betaler prisen for? Det er faktisk sådan, spørgsmålet bør formuleres.

Der er under alle omstændigheder et problem, som jeg tager forbehold over for. Mine forbehold er ganske ligefremme. For det første har vi et EU, der har anvendt forskellige målestokke i international politik. Der er ud fra et menneskerettighedssynspunkt ingen grund til, at EIB finansierer projekter i Libyen og ikke i Belarus.

Hvilke kriterier er det, der gælder, når det kommer til stykket? Vi skal være meget opmærksomme på dette, for jeg har også forbehold over for et andet problem. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har et meget bredt mandat, som omfatter militære handlinger. Mit spørgsmål er, om disse aspekter overlapper hinanden, og hvad EIB gør for ikke at få sin opmærksomhed afledt fra sine egne mål og fra det mandat, det blev oprettet for at varetage?

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank anvender offentlige midler fra de europæiske nationer til at garantere lån, enten til finansielle mellemmænd eller til de endelige modtagere, i 74 lande. Sammenlignet med andre internationale institutioner, som varetager lignende funktioner, er EIB ikke kendt for sin gennemsigtighed, og dens politik for oplysningspligt over for offentligheden omfatter stadig ikke vurderingsrapporter.

Især i tilfælde, hvor EIB låner penge ud, som skal gå til SMV'er via formidlende banker, ved offentligheden fortsat ikke, hvor pengene ender. Betænkningen pålægger ikke de formidlende banker oplysningspligt. I betragtning af at EIB yder lån, der garanteres af EU, hvis budget finansieres af de europæiske skatteydere, opfordrer jeg alle til at stemme imod denne betænkning, som ikke i tilstrækkelig grad beskytter skatteydernes interesser.

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! EIB støtter EU's udenrigspolitik, navnlig udviklingspolitikken. Det står der i betænkningen fra hr. Kalfin, min kollega fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Delegationen fra det nederlandske frihedsparti (PVV) ønsker imidlertid ikke, at EU skal have nogen som helst form for udenrigspolitik og bestemt ikke nogen bank, der varetager rollen som politiker.

EIB er aktiv uden for EU, aner ikke hvorfor, men EIB's budget garanteres af EU-budgettet og finansieres af skatteyderne. Det er nogle virkelig dejlige lande, der modtager disse EIB-midler, f.eks. de palæstinensiske områder, Gaza, Libyen, Cuba, Venezuela, Turkmenistan og Maldiverne. Ingen af disse lande er ligefrem iøjnefaldende eksempler på demokrati.

Nu ønsker Kommissionen imidlertid at hæve EIB's finansielle loft. Det betyder naturligvis også, at vi kommer til at investere i klimaforandringer i disse lande. Kan De forestille Dem det? I Gaza, i Cuba? Det kunne bruges i en ny Mr. Bean-film, men det sker rent faktisk!

PVV vil bekæmpe dette forslag med næb og klør og vil derfor også stemme helhjertet imod det.

(Taleren accepterede at besvare et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Thijs Berman (S&D). – (NL) Hr. formand! The Earl of Dartmouth kender ikke forskellen mellem lån og subsidier, fru Andreasen burde læse EIB's årsrapport en gang til, og hr. Hartong har ikke forstået, at Europa ikke er en ø i verden, og at hvis vi også vil have fred og stabilitet på vores kontinent, er vi nødt til at investere i andre lande.

Dette sker ikke kun med subsidier, men primært – og det er en bedre løsning – med lån. Jeg er sikker på, at De bakker mig op her, hr. Hartong, gør De ikke?

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Hr. Berman ved uden tvivl godt, at politik handler om politiske valg. Vi vælger derfor at investere vores skatteyderes penge langt klogere, nemlig i medlemsstaternes udenrigspolitik og ikke i EU's udenrigspolitik.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for det stykke arbejde, der er blevet gjort med hensyn til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) eksterne mandat. EU's finansielle arm spiller i dag en meget vigtig rolle for det politiske engagement, som Europa ønsker at formidle vedrørende landene på den sydlige Middelhavskyst. Oprettelsen af permanente demokratiske institutioner kræver en stor indsats fra befolkningens side, og Europa, som i mange år har arbejdet sammen med EIB i disse områder, kan give dem værdifuld støtte i denne overgangsperiode med at oprette infrastruktur og styrke de lokale virksomheder.

I den betænkning, vi stemmer om i dag, foreslås det at hæve det loft, inden for hvilket bankerne opererer uden for EU, med næsten 2 mia. EUR. Denne beslutning vil give bankerne mulighed for at gennemføre store projekter, der trues af manglende midler, men som er strategiske for stabiliteten i Middelhavsområdet og for de lande, der forbereder sig på at komme med i EU. Der er imidlertid behov for en høj grad af samordning mellem Kommissionen, den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og EIB, hvis disse mål skal nås.

Jeg mener, det er meget vigtigt at skabe en fælles ledelse for disse tre aktører i de europæiske lande, banken opererer i, og jeg ser derfor frem til Kommissionens og EIB's oprettelse af en platform, der sammen med Parlamentet og Rådet undersøger, hvordan vi bedst kan tage fat på udfordringerne inden for EU's eksterne politik med finansielle instrumenter og nyskabende metoder.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for decharge til Den Europæiske Investeringsbank opfatter jeg og min kollega, hr. Audy, EU-garantierne til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som et meget vigtigt emne. Den Europæiske Investeringsbank er en central aktør i finansieringen af betydningsfulde projekter både i og uden for EU, og dens rolle vil blive mere og mere vigtig. Med udgangspunkt i de faktiske bestemmelser er der imidlertid ikke én europæisk institution, der har ret til at overvåge EIB, og det vil vi gerne ændre i fremtiden, så vi undgår, at det bliver en forhindring for senere vækst.

Lån til lande uden for EU kræver større forsigtighed og opmærksomhed end projekter, der gennemføres i EU, ikke blot på grund af det, der netop blev sagt, men også fordi graden af den kontrol, der kan udøves over den eksterne udvikling, er langt mindre, end det er tilfældet med investeringer inden for EU's grænser. Løsningen på dette problem er, at disse projekter forberedes langt mere indgående. På samme tid er eksterne projekter primært rettet mod strategisk vigtige, men ikke altid politisk stabile områder.

Som medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil jeg gerne kaste lys over energispørgsmålet blandt de projekter, der gennemføres i disse områder. Over 50 % af de eksterne investeringer, der finansieres af EIB, er rettet mod staterne i det østlige partnerskab og Rusland. Disse landes sikkerhed og fremgang er af direkte interesse for EU, da det er her, den afgørende del af landene i Central- og Østeuropas og de baltiske landes naturgasimport og en væsentlig del af deres elektricitetsimport kommer fra. Det er således tvingende nødvendigt, at EIB fokuserer på at støtte projekter, der direkte eller indirekte øger sikkerheden og forsyningssikkerheden.

Jeg er derfor enig med ordføreren, hr. Kalfin – som jeg gerne vil takke – i, at samarbejdet mellem EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt Verdensbanken skal styrkes i forbindelse med lån til lande uden for EU. Der kan opnås væsentlige synergieffekter.

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Hr. formand! Lissabontraktaten stiller nye krav til EU's udenrigspolitik og udviklingspolitik. Et af disse er allerede blevet nævnt, nemlig sammenhæng. Med andre ord skal vores forskellige instrumenter, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen handle på sammenhængende vis. Lissabontraktaten indeholder ligeledes bestemmelser om øget parlamentarisk kontrol, større gennemsigtighed og fælles beslutningstagning vedrørende disse spørgsmål. Alt dette vil forbedre kvaliteten af de udenrigspolitiske drøftelser, navnlig hvis vi får større gennemsigtighed i kraft af deltagelsen af Parlamentets relevante udvalg – primært Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget.

Et af resultaterne af denne gennemsigtighed er, at Parlamentet har besluttet at fjerne Belarus fra listen over lande, i hvilke Den Europæiske Investeringsbank kan handle uden først at drøfte sagen her i salen. Respekteres menneskerettighederne? Er oppositionens politikere blevet løsladt? Respekterer staten borgernes ejendom? Er der pressefrihed i landet? Kan iværksætterne handle frit? Findes der frie fagforeninger? I vores forhold til en så vigtig nabo – en, der ligger direkte ved grænsen til EU – er alt dette noget, der først skal drøftes, inden Den Europæiske Investeringsbank bliver aktiv i området. Det glæder mig meget, at Parlamentet har taget dette forslag op, og jeg opfordrer Rådet til at gøre det samme.

I går havde vi en forhandling om Egypten. Vi drøftede instrumenterne og det, vi kan gøre. Baroness Ashton opfordrede til, at loftet for Den Europæiske Investeringsbank hæves. Parlamentet er glad for at gå videre med dette. Vi er nødt til at forbedre den måde, hvorpå vi arbejder sammen med Egypten og Tunesien, med Nordafrika. Det er helt naturligt. Det er også et godt eksempel på, hvordan Parlamentet kan reagere hurtigt. Det samme gælder nu for Rådet, som skal handle tilsvarende.

Jeg mener, at vores udenrigspolitiske instrumenter, især hvis de er markedsorienterede, sammen med lånene fra Den Europæiske Investeringsbank kan gøre meget for at fremme udviklingen og den økonomiske vækst i Nordafrika. Det er lige nøjagtig dét, der er brug for. Hvis der er vækst dér, hvis der er demokrati dér, så vil vi også få færre indvandrere ved vores grænser. Til vores kolleger fra den ekstreme højrefløj vil jeg gerne sige, at Deres argumenter virkelig er alt for rudimentære og naive, for ikke at sige primitive.

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (FI) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank har fremragende mål, herunder fattigdomsbekæmpelse og det udgangspunkt, at bankens transaktioner skal harmonere med målsætningerne for EU's eksterne forbindelser. For at dette virkelig skal kunne kontrolleres, er det ekstremt vigtigt, at bankens aktiviteter er gennemsigtige. I lyset heraf stillede Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ændringsforslag 6 og 7, som understreger, at alle vurderingsdokumenter skal offentliggøres, og derudover at alle dokumenter vedrørende de forskellige projekter skal være tilgængelige for offentligheden. Jeg vil gerne påpege, at Den Europæiske Investeringsbank ligesom alle andre EU-agenturer siden Lissabontraktatens ikrafttræden har været bundet af forordningen om aktindsigt.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank er de facto en EU-institution, for den finansieres, når alt kommer til alt, med penge fra skatteyderne i EU's medlemsstater. Det er derfor altafgørende, at den er en fuldstændig gennemsigtig bank, som viser, hvordan den arbejder, og at den gør det ned til selv den mindste lille detalje. Jeg vil gerne på det kraftigste understrege, at jeg som repræsentant for et land, der grænser op til Belarus, personligt er for, at Den Europæiske Investeringsbank blokerer enhver mulighed for at forlænge lån eller kreditter, der støtter Lukasjenko-regimet. Vi skal vise, at menneskerettighederne øst for EU er lige så vigtige for os som menneskerettighederne i Afrika eller Asien. Jeg er dog enig med den kollega, der sagde, at vi ikke må anvende forskellige målestokke for Libyen og Belarus.

  Claudio Morganti (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Formålet med denne betænkning er at nå til enighed om EU-garantier for Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) eksterne investeringer. Mange af EIB's investeringer sker i lande, der i det seneste par uger har været i centrum for historiske ændringer, hvor autoritære regimer er blevet væltet efter folkeoprør.

Med betænkningen søger man at udvide EU-garantierne til andre lande, der bekymrer os på grund af deres manglende interne demokrati. Jeg mener, det ville være selvmodsigende at gå i den retning, og tænker på, om det ikke i stedet ville være mere gavnligt, at EIB øgede sine investeringer i Europa ved f.eks. i højere grad at finansiere små og mellemstore virksomheder – et håb, som kommissær Tajani selv gav udtryk for her i Parlamentet i mandags.

Endelig er jeg meget skuffet over at se, at Tyrkiet er blevet indlemmet blandt førtiltrædelseslandene. Jeg bekræfter, at vi i Lega Nord aldrig – og jeg mener aldrig – vil acceptere indrømmelser i denne henseende på denne eller en hvilken som helst anden front.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Man kan med det samme se, at der er blevet arbejdet hårdt med udarbejdelsen af denne betænkning, så de europæiske skatteyderes penge kan blive delt ud til så mange forskellige lande, herunder til Tyrkiet af alle lande. Hvis hr. Kalfin, da han var minister, og hans ministerkolleger havde været lige så omhyggelige med at forsvare de bulgarske borgeres rettigheder, tror jeg, at deres parti måske stadig ville have været ved magten i Bulgarien.

Med hensyn til betænkningens indhold vil jeg gerne give min uforbeholdne støtte til det, Lord Dartmouth sagde. Det viser sig, at en engelsk lord har en større social ansvarsfølelse end socialisten Kalfin. Vi er valgt af Europas borgere, og vi skal bruge de penge, de rejser via deres skatter, til først og fremmest at løse deres problemer, og når vi så har løst deres problemer, kan vi give penge til Tyrkiet og andre lande uden for EU.

  Georgios Stavrakakis (S&D). – (EL) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke vores ordfører, hr. Kalfin, for denne fremragende betænkning. Der er ingen tvivl om, at den aktuelle økonomiske krise i høj grad har understreget Den Europæiske Investeringsbanks vigtige arbejde i EU. Den Europæiske Investeringsbanks rolle er også vigtig, om end mindre kendt, uden for EU, hvor den støtter EU's eksterne aktioner via det eksterne mandat, vi drøfter i dag.

De forslag, der er indeholdt i betænkningen – for det første at øge gennemsigtigheden, for det andet at indbygge en fleksibilitetsklausul vedrørende mulig omfordeling af regionale ressourcer, for det tredje at skabe overensstemmelse mellem EIB's aktiviteter og EU's eksterne politik, for det fjerde at udvide listen over de lande, der er finansieringsberettigede, og for det femte at hæve finansieringsloftet – er positive forslag, som er både yderst anvendelige og nødvendige. Jeg er enig i og støtter disse forslag, da de også forbedrer effektiviteten af Den Europæiske Investeringsbanks arbejde og på samme tid forbedrer selve EU's positive image og interventionisme i verden.

  Jan Mulder (ALDE). – (NL) Hr. formand! Hvis tingene er, som de ser ud til, vil Den Europæiske Investeringsbank få en større og større rolle. Det vigtigste er for mig at se, at denne banks AAA-kreditrating aldrig sættes over styr af nogen af de opgaver, den skal udføre.

Hvis vi ser på forhandlingerne om de finansielle overslag, fremgår det, at det beløb, som medlemsstaterne vil stille til rådighed, ikke bliver meget højere, end det er for øjeblikket. Jeg mener, at vi derfor især bør overveje, hvordan vi kan bruge Den Europæiske Investeringsbank til at nå nogle af Europas mål. Det har vi rent faktisk gjort tidligere, og det, jeg altid synes er særdeles vigtigt, er, hvordan multiplikatoreffekten har været for de garantier, vi har givet Den Europæiske Investeringsbank.

Jeg mener derfor, det vil være passende, at banken udarbejder en rapport med angivelse af, hvilke garantier der har været mest succesfulde, og hvad det er, multiplikatorfaktorerne oftest vedrører. Det vil give os mulighed for under udarbejdelsen af de finansielle overslag at foretage bedre valg med hensyn til, hvilke midler vi skal bruge som garanti til Den Europæiske Investeringsbank.

  Tomasz Piotr Poręba (ECR). – (PL) Hr. formand! EU's politik for og støtte til eksterne forbindelser er i de seneste år blevet udbygget og styrket med nye finansielle instrumenter, herunder instrumentet til førtiltrædelsesbistand og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Det har skabt optimisme. Der er ingen tvivl om, at Den Europæiske Investeringsbank i sine aktiviteter bør lægge særlig vægt på integrationen af transport- og energinetværk som f.eks. Nabucco-gasrørledningsprojektet og andre gasrørledninger, som er af særlig interesse for EU. I vores arbejde inden for rammerne af det østlige partnerskab må vi ikke glemme, at principperne om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne skal overholdes i samtlige partnerskabslande, også Belarus. Men så længe myndighederne i Belarus ikke har forstået, at respekt for menneskerettighederne bør være et af deres vigtigste ansvarsområder, kan Den Europæiske Investeringsbank ganske enkelt ikke give midler til landet.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg har ingen problemer med, at EU investerer i projekter uden for EU, især i aspekter som bekæmpelse af klimaforandringer. Som irsk medlem af Parlamentet finder jeg det imidlertid ironisk, at vi her til morgen drøfter, hvordan EU kan udstede garantier mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Den Europæiske Union, mens det samme EU forsøger at tjene på lån til Irland i henhold til "bail out"-systemet – en fortjeneste på næsten 3 %, hvilket svarer til 5 mia. EUR.

Det er ikke holdbart, det er ikke retfærdigt, og jeg tror ikke, det er lovligt. Det er også utroligt svært at forstå, hvorfor vi afkræves 5,8 %, når lån til andre lande uden for EU ydes til 3,2 %.

Jeg vil bare gerne sige, at vi under den nye regering vil anmode om en genforhandling …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Udvidelsen af Den Europæiske Investeringsbanks mandat med endnu en periode bekræfter, at det aktuelle partnerskab mellem EU og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bibringer positive resultater med hensyn til opfyldelsen af EU's politiske målsætninger via EIB's instrumenter.

En del af det nye mandat består i en stigning i EIB's budgetgaranti, som dækker risici af statslig eller politisk karakter i forbindelse med EIB's transaktioner uden for EU. For aktiviteter som disse er det ekstremt vigtigt at sikre finanspolitisk moderation og intern disciplin med henblik på at sikre, at de penge, der sættes i aktiviteter til støtte for EU's politiske målsætninger, giver de rigtige resultater, for så vidt angår finansvolumenen.

Det er derfor nødvendigt at have en god og gennemsigtig mekanisme til løbende overvågning af de støttede aktiviteter. Gennemsigtighed med hensyn til håndteringen af finansielle …

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Efter min mening bør Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter uden for EU udføres i overensstemmelse med de værdier, EU bygger på, og de principper, der blev fastlagt som led i den europæiske naboskabspolitik. I den nuværende situation kan EU efter min mening ikke tillade, at Belarus indlemmes i gruppen af lande, der er potentielt berettigede til lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Hvis regimet i Minsk ønsker at bruge EIB-midler, skal det respektere principperne om demokrati, retsstat og menneskerettigheder. EU bør indtage en kohærent holdning til denne sag og indføre både politiske og finansielle sanktioner.

  Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank er et mellemstatsligt instrument. Medlemsstaterne stiller en garanti inden for EU, og EU stiller en garanti uden for EU. Det er absolut afgørende, at banken beholder sin AAA-kreditrating. Den garanti er ekstremt anvendelig. Derudover bliver EU en dag nødt til at blive aktionær eller partner i banken for at indrette det mellemstatslige aspekt og fællesskabsaspektet efter hinanden.

Mit forslag er at lade drøftelserne fokusere på tilbagebetalingen af denne garanti – de 29 mia. Tilbagebetalingen ville beløbe sig til omkring 100 mio. EUR, og på samme tid kunne vi yde tilskud til EIB alt efter de projekter, den forelægger os. Med hensyn til garantierne vil jeg henlede opmærksomheden på, at EU med stabilitetsfonden – 60 mia. EUR – og de 30 mia. praktisk taget har stillet et års budget i garanti.

  Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Kalfin, for en supergod betænkning, som efter min mening fuldt ud afspejler Europa-Parlamentets holdning. Det er meget vigtigt at udvide Den Europæiske Investeringsbanks garantimandat, og jeg håber, at forligsproceduren bliver vellykket. Jeg glæder mig endvidere over forslaget om at øge de beløb, der er dækket af garantien, vedrørende Middelhavsunionen. For så vidt angår den seneste tids hændelser i området – f.eks. i Tunesien og Egypten og senest i Libyen – mener jeg, at vi bør støtte det demokrati, der er på vej. På den anden side mener jeg også, det ville være en god beslutning ikke at udvide lånene til Belarus – det har tidligere talere allerede nævnt – da det seneste præsidentvalg og de dermed forbundne begivenheder har vist, at demokratiet og menneskerettighederne ikke overholdes.

  Ingeborg Gräßle (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi står over for en ny bølge med anvendelse af EU-midler via EIB. Jeg har bedt om ordet for at ringe lidt med alarmklokkerne.

For øjeblikket har EIB forpligtelser på 20 mia. EUR i EU-budgettet. Hvis de forfaldt til betaling, ville vi have et problem. Jeg skal derfor foreslå, at vi kontrollerer den fremtidige anvendelse af EU-midler via EIB meget omhyggeligt og meget nøje.

EIB har ikke engang 500 ansatte i tredjelande – Kommissionen har 3 700. Det er fortsat en kendsgerning, at Kommissionen rent faktisk selv ville være langt bedre rustet til at kontrollere EU-midlerne, end EIB er. Der er efter min mening flere aspekter af den egentlige grund til, at EIB gives dette mandat, der fortsat er uklare. Jeg skal indtrængende bede Parlamentet om at holde op med at tro, at vi kan tillade, at andres fortjenester privatiseres, og at tabene socialiseres. Vi er nødt til at retfærdiggøre dette for skatteyderne og vælgerne i vores hjemlande.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lige komme med et par korte bemærkninger.

Allerførst vil jeg gerne understrege vigtigheden af at følge tidsplanen. Trepartsmødet mellem institutionerne starter med udgangspunkt i den betænkning, der formodentlig bliver vedtaget i dag. Det fælles mål er at få beslutningen vedtaget inden sommer med henblik på at foregribe enhver risiko for, at den ikke bliver vedtaget inden oktober 2011, hvilket ville medføre en suspendering af EIB's aktiviteter efter den dato. Så jeg skal understrege, at dette er ekstremt vigtigt.

Jeg kan også sige, at EIB har været aktiv i mange lande, som er blevet meget vigtige. Den egyptiske portefølje er en af de største i EIB. Siden banken indledte sine aktiviteter, har den finansieret over 4,3 mia. EUR, mest i den private sektor.

Jeg vil endvidere gerne gøre det klart, at banken og budgettet er to forskellige ting. Banken opererer med aktionærernes penge, i dette tilfælde den kapital, medlemsstaterne indbetaler. Banken har ansvaret for at sikre, at alle de lånte penge betales tilbage. Det er en del af bankernes kultur, at de vurderes med ratings. Det er allerede blevet nævnt to gange her, at EIB har den højeste rating. Disse ratings må ikke falde. Det er meget vigtigt. Bankens professionalisme skal sikre, at denne rating, som også er et symbol på de europæiske finanser, bevares.

Hvad angår den måde, EIB styres på, er der en bestyrelse. Kommissionen og samtlige medlemsstater er medlem af bestyrelsen. EIB kan gøres til genstand for kontrol fra OLAF's side, og Revisionsretten afgiver naturligvis udtalelser om EIB. Så der er oprettet demokratiske mekanismer, og banken skal operere inden for disse rammer. EU-garantien dækker kun statslige og politiske risici og har endnu aldrig givet anledning til tab på EU-budgettet, siden den blev indført i 1960.

EIB er en solid institution. Der er naturligvis meget at vælge imellem i beslutningstagningsprocessen – hvem skal der lånes til, og hvordan skal lånet ydes – og derfor sættes der stor pris på disse politiske retningslinjer, vi drøfter her i dag, og på Deres holdninger. De vil bestemt blive taget i betragtning.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Ivailo Kalfin, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg har bare tre punkter.

For det første er Den Europæiske Investeringsbank en europæisk institution. Den er med i Lissabontraktaten. Den bør som sådan være en af dem, der hjælper med at nå EU's mål, hvad enten det er i eller uden for EU. Jeg vil gerne gøre dem, der sagde, at banken ikke bør have engagementer uden for EU, opmærksom på, at EU har en ekstern politik, og at Den Europæiske Investeringsbank kunne være behjælpelig med at nå disse politiske mål.

For det andet er Den Europæiske Investeringsbank en finansinstitution med højeste rating. Det er en yderst stabil finansinstitution, og alle de fremsatte ændringsforslag havde til formål at bevare dens stabilitet på markedet. Dette er imidlertid ikke i modstrid med muligheden for at aflægge rapport om og vurdere Den Europæiske Investeringsbanks projekters udvikling og påvirkning af klimaet. Igen, dette øger ikke risikoen. Det øger bankens gennemsigtighed.

Jeg sætter stor pris på det, kommissæren sagde. Han har ret. Jeg tror, vi ramte nogle følsomme emner, som er blevet drøftet i Rådet, hvor der endnu ikke er blevet truffet nogen beslutning, herunder blandingen af EU-lån og tilskud fra banken og de måder, hvorpå man kan gøre den europæiske udviklingsbistand mere effektiv. EU er den største donor – ikke blot som Union, men med hensyn til medlemsstaterne – med meget lille synlighed.

Vi har to alternativer – enten rører vi ikke ved dette emne, fordi det er følsomt, eller også arbejder vi sammen med Rådet om at finde en bedre løsning og øge effektiviteten af alle de midler, EU bruger.

De skal have mange tak for Deres støtte. Jeg forventer meget bred enighed og et meget kraftigt afstemningsresultat i Parlamentet, med udgangspunkt i hvilket vi kan indlede forhandlinger med Rådet.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Denne betænkning fokuserer på flere aspekter af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktiviteter. Nogle af dens aktiviteter er rettet mod at opfylde EU's udviklingspolitiske målsætninger i lande, der har vanskeligt ved at opnå finansiering på kapitalmarkederne på rimelige vilkår. EU bruger EIB i udviklingspolitikken til at forsøge at lukke hullet mellem nord og syd, idet de mindre udviklede lande uundgåeligt har ringere adgang til finansiering til at udvikle deres økonomier. Jeg tror fuldt og fast på, at det er rigtigt at bevare og på behørig vis udvide EU-instrumenter, der hjælper tredjelande, som et udtryk for EU's solidaritet med tredjelande og at påtage os EU's del af ansvaret for at få den globale økonomi til at fungere. Jeg ser udvidelsen af EIB's mandat til at omfatte regionale operationelle retningslinjer, som Kommissionen udarbejder i samarbejde med EIB efter høring af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som et skridt i den rigtige retning med henblik på at opfylde EU's udenrigspolitiske målsætninger. Jeg mener endvidere, det ville være fordelagtigt at aktivere EIB's mandat for ydelse af lån til Island, Belarus, Libyen, Irak og Cambodja. Lånene til Island er blevet forlænget for at støtte landets økonomi, og der er blevet ydet lån til andre lande på den betingelse, at midlerne udelukkende anvendes til at støtte udviklingen af demokrati og menneskerettigheder.

  Tamás Deutsch (PPE), skriftlig. – (HU) Den budgetgaranti, som EU yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB), sikrer bankens stabilitet og dækker politiske eller landespecifikke risici, der opstår som følge af bankens aktiviteter, primært for lande og projekter, der kun vanskeligt – eller slet ikke – ville kunne få adgang til midler fra kapitalmarkedet. Beslutningen handler om fornyelsen af mandatet til denne garanti. Den fastsætter finansieringsloftet, opstiller en liste over finansieringsberettigede lande og fastlægger den grad af støtte, der er tilgængelig for dem. Systemet med regionale mål erstattes af generelle mål på højt plan, som omfatter alle regioner, i henhold til de principper, der fastsættes i beslutningen. Kommissionen udarbejder i samarbejde med EIB og efter høring af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil operationelle retningslinjer, som afspejler EU's regionale strategi for hver enkelt region, der er omfattet af mandatet. Der vil i fremtiden blive lagt større vægt på sektorer som sundhed, uddannelse, miljøinfrastruktur, vandforsyning, spildevandsbortskaffelse, udvikling af bæredygtig transport samt foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer og tilpasning dertil. Budgetkontroludvalgets særlige opgave var at styrke de budgetmæssige kontrolfunktioner i beslutningen. For at forbedre gennemsigtigheden er den fremtidige offentliggørelse for Parlamentet af alle rapporter og oplysninger vedrørende EIB's aktiviteter samt målingen af de konkrete resultater af projekter, som finansieres via EU-garantien, og beskyttelsen af Revisionsrettens ret til at kontrollere anvendelsen af midler fra EU-budgettet særdeles vigtig.