Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2150(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0034/2010

Forhandlinger :

PV 24/03/2010 - 21
CRE 24/03/2010 - 21

Afstemninger :

PV 25/03/2010 - 8.3
CRE 25/03/2010 - 8.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0089

Forhandlinger
Torsdag den 17. februar 2011 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Pablo Zalba Bidegain (A7-0210/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om afstemningen om den bilaterale beskyttelsesklausul. Jeg støtter vedtagelsen af forordningen om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Jeg støtter endvidere samtlige ændringsforslag, som opfordrer Kommissionen til at overvåge den korrekte og rettidige gennemførelse af dette juridiske instrument med henblik på at forhindre, at de europæiske industrier påføres alvorlig skade, og til at tage højde for medlemsstaternes legitime interesser med hensyn til den specifikke økonomiske situation inden for visse dele af fremstillingsindustrien.

Frihandelsaftalen vil påvirke de industrielle sektorer i medlemsstaterne på forskellig vis, og vi skal derfor have mulighed for i særlige tilfælde at indføre beskyttelsesforanstaltninger på regionalt plan. Efter min mening skal de pågældende regioner have mulighed for at iværksætte foranstaltninger med henblik på at forhindre betydelige negative konsekvenser for den regionale økonomi og beskæftigelse.

 
  
  

Betænkning af Robert Sturdy (A7-0034/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne understrege, at seks vigtige EU-medlemsstater – Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Polen og Portugal – i sidste uge erklærede, at Europa bør være mindre naivt.

De seks lande opfordrer til et mere effektivt og strategisk forsvar af den europæiske udenrigshandel, da det er selve eksistensen og udviklingen af den europæiske økonomiske og sociale model, der står på spil. De seks lande påpeger, at EU har åbnet 80 % af sit marked for tredjelande, mens de øvrige større udviklede økonomier kun har åbnet 20 % af deres markeder. Man hævder derfor, at udenrigshandelen er asymmetrisk, og at gensidighedsbegrebet skal udvikles. Dette problem har bragt mange af vores små og mellemstore virksomheder i knæ, da de udsættes for illoyal konkurrence, der forhindrer dem i at være konkurrencedygtige på markederne.

Jeg kommer fra Prato, en by, der engang blev opfattet som et af de vigtigste tekstilområder i Europa. I dag har den illoyale konkurrence fra Asien gjort den til en spøgelsesby, da erhvervet i Prato er blevet fuldstændig ødelagt. Alle disse grunde har fået os til at stemme imod denne aftale.

 
  
  

Betænkning af Ivailo Kalfin (A7-0019/2011)

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Hr. formand! I forbindelse med revisionen af de budgetgarantier, som EU yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB), støtter jeg især de aspekter, der har til formål at styrke denne institutions fremdrift. For så vidt angår fremtidsudsigterne, handler det primært om at styrke og udnytte bankens eksterne mandat bedre i perioden 2014-2020 med hensyn til at øge lånenes størrelse og deres kvalitet.

Jeg støtter endvidere muligheden for at give EIB tilladelse til at anvende tilbageførsler af risikovillig kapital og af lån på særlige vilkår fra tidligere transaktioner til geninvesteringer i nye transaktioner af samme art til fordel for partnerlande. For at forbedre adgangen til banklån for de dårligst stillede i de finansieringsberettigede lande bør EIB endvidere straks tildeles et mandat på yderligere 500 mio. EUR til finansiering af mikrokreditter.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg finder det uacceptabelt, at vi støtter investeringer i tredjelande i stedet for at lette investeringerne for de små og mellemstore virksomheder i Europa, som virkelig udgør EU's vigtigste økonomiske stof. Jeg er klart imod indlemmelsen af Tyrkiet blandt førtiltrædelseslandene. Jeg skal påpege, at Tyrkiet fortsat ulovligt har besat en del af Cypern, som er en EU-medlemsstat.

Derudover er der ingen garanti for åbenhed, når Den Europæiske Investeringsbank (EIB) yder EU-garantier og stiller midler til rådighed for tredjelande. Jeg skal understrege, at de europæiske borgere bidrager til EIB's midler, og derfor bør investeringer inden for Europas grænser prioriteres. Mange af de investeringer, EIB støtter, er i lande med sammenstød og oprør mod de forskellige regimer.

Betænkningen søger at udvide EU-garantierne til andre lande såsom Cuba, der er kendt for deres demokratiske mangler.

 
  
  

Henstilling af Robert Sturdy (A7-0034/2011)

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand! Mens vi stemte klart for beskyttelsesklausulen i betænkningen af hr. Zalba Bidegain, som jeg endnu en gang skal takke for hans fremragende arbejde, afholdt vi os med en del beklagelse fra at stemme om handelsaftalen med Korea. Med beklagelse, for selv om denne aftale åbner op for et vigtigt nyt marked for EU og baner vejen for yderligere handelsaftaler i fremtiden med andre af EU's økonomiske partnerlande, hersker der stadig megen tvivl og mange bekymringer. Denne tvivl og disse bekymringer vedrører vigtige handelssektorer, navnlig motorindustrien, men også tekstil- og landbrugssektoren.

Selv om Europa endnu ikke har fastlagt forordningen om angivelse af oprindelsesland for produkter fra lande uden for EU, bliver vi ved med at give lande privilegeret status ved import af produkter til EU uden at stille krav, som virkelig sikrer lige vilkår for virksomhederne og oplysninger til de folk, der køber varerne.

Ved at afholde os fra at stemme bekræfter vi, at vi er for et frit marked, et marked, der omfatter de nødvendige garantier, mens vi er imod indgåelsen af handelsaftaler, der ikke i tilstrækkelig grad garanterer konkurrencereglerne.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Frihandelsaftalen mellem EU og Korea indebærer utallige fordele for de europæiske industrier, virksomheder, iværksættere og arbejdstagere. Den vil bidrage til generel økonomisk vækst og give europæiske varer og tjenesteydelser betydelige nye muligheder. Visse industrier vil imidlertid blive udsat for yderligere konkurrence, og EU bør derfor sikre effektiv overvågning af aftalens gennemførelse, hurtig bilæggelse af tvister og efterfølgende hurtig beskyttelse af den europæiske industris og de europæiske iværksætteres legitime interesser.

Det er åbenlyst, at begge parter skal sikre streng overholdelse af arbejds- og miljøstandarder samt af tekniske standarder og bestemmelser om beskyttelse af den fair konkurrence. Varer og produkter, der markedsføres i Europa, skal overholde alle EU's standarder, og jeg glæder mig over nedsættelsen af et overvågningsudvalg for motorindustrien, hvilket burde hjælpe med at forhindre den såkaldte skjulte protektionisme via nye tekniske handelshindringer.

Jeg er derfor for den endelige godkendelse af den pågældende aftale, under forudsætning af at der også oprettes en bilateral beskyttelsesmekanisme for at forhindre alvorlig skade på medlemsstaternes industrier og risiko for sådan skade.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte for denne aftale. Jeg har fulgt den fra starten af og er glad for, at den blev accepteret i dag.

På et seminar i Bruxelles i sidste uge sagde en velrenommeret økonom, at dette er en af de bedste frihandelsaftaler, som EU nogensinde har indgået. På samme tid sagde han, at 90 % af disse aftaler ikke er en pind værd. Uanset hvad glæder jeg mig over de muligheder, den indebærer for landbrugsprodukter, navnlig whisky, svine- og mejeriprodukter. Jeg håber, mulighederne bliver udnyttet.

Det er endvidere en rigtig god ting, at den indeholder en beskyttelsesklausul. Hvis ikke tingene bliver ændret, som de burde, kan vi revidere aftalen. Jeg er derfor meget glad for, at den blev accepteret.

 
  
MPphoto
 
 

  Bendt Bendtsen (PPE).(DA) Hr. formand! Jeg synes, at det er en rigtig flot aftale, der er kommet i stand her i dag, og jeg kan kun beklage, at der er nogle, der har ment, at man kan beskytte ineffektive europæiske virksomheder ved at sige nej til aftalen. Sydkorea er verdens 15. største økonomi og Asiens tredjestørste. Vi ser, at der bliver bedre og bedre muligheder for at eksportere. Vi har et land med en pæn økonomisk vækst, 50 millioner indbyggere og stigende købekraft. Aftalen åbner netop mulighed for, at Europa inden for nogle servicesektorer, hvor vi er yderst konkurrencedygtige, nu kan blive endnu bedre: Det er telekommunikation, miljø, skibsfart samt finansielle og juridiske ydelser. Jeg vil også lige gøre opmærksom på i dag, at EFTA-landene har haft en frihandelsaftale siden 2006, og det har bl.a. betydet, at Norge har tredoblet sin eksport til Sydkorea siden 2006. Så det er en rigtig god aftale for Europa, og derfor har jeg sagt ja!

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0120/2011

 
  
MPphoto
 

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Europa kan gøre mange ting for at støtte det egyptiske demokrati, og en af de vigtigste ting er at se begivenhederne i Egypten som led i en sand demokratiseringsbølge.


I løbet af få uger blev et tyranni væltet, og med det har vi set en række stereotyper falde, såsom teorien om et sammenstød mellem civilisationer.

Der er overhovedet ikke nogen civilisationskonflikt i den arabiske verden i dag – tværtimod. De unge i Egypten sætter livet på spil for de samme værdier som vores. De viser, at demokrati er en universel aspiration, og at ingen kulturer, religioner eller civilisationer er imod det.

Ikke desto mindre er der i dag en hær af skeptikere og dommedagsprofeter, som formindsker eller forvrænger betydningen af den egyptiske overgang til demokrati.

Folk er i gang med at rejse al mulig tvivl og beskriver den seneste tids udvikling som et "coup d'état", som om disse begivenheder blot har banet vejen for en islamisk regering, der ender med at blive endnu et autokrati.

Hvis vi vil hjælpe det egyptiske folk, skal vi være klar til at gå imod disse reaktionære holdninger til den historie, der er ved at blive skrevet.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Egypten er en vigtig økonomisk partner og handelspartner for EU. Mange mennesker fra Polen tager regelmæssigt på ferie i Egypten. I de seneste uger har vi været vidne til et nationalt oprør i Egypten, som har fået præsident Mubarak til at træde tilbage efter 30 års autoritært styre. Det er altid rigtigt, når folkets vilje sejrer, og egypterne fortjener anerkendelse for deres sejr. Jeg stemte for forslaget til beslutning og gav dermed udtryk for mit håb om, at den politiske situation i Egypten hurtigt vil blive stabiliseret, og at landet yderligere vil styrke de gode forbindelser med de europæiske lande. For ikke ret lang tid siden var vi vidne til skændige hændelser med hensyn til forskelsbehandlingen af de koptiske kristne, og det betyder, at EU's diplomatiske indsats skal koncentreres om at stabilisere og skabe lov og orden i Egypten, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at de gensidige forbindelser kan udvikles ordentligt. Det er endvidere nødvendigt at gøre en indsats for at sikre, at det kommende valg afholdes på en måde, der ikke bliver genstand for kritik, og som er i overensstemmelse med de demokratiske standarder.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Vi støtter med entusiasme den demokratiske bevægelse i Egypten, men det er vigtigt at forstå, at frie valg ikke er nok. Vi har brug for en integreret tilgang for at give befolkningen fremtidsudsigter – en slags Middelhavsplan, en slags Marshallplan for Nordafrika og Egypten. Dette indebærer at give folk sociale fremtidsudsigter, at styrke uddannelsespolitikken, at styrke de små og mellemstore virksomheder, at sikre, at kriminalitet og korruption bekæmpes, og frem for alt at indlede et tæt samarbejde på det energipolitiske område, hvor Nordafrika og Egypten har en masse at tilbyde hinanden inden for solenergiområdet.

Vi har endnu ikke afsluttet de virkelige vigtige opgaver. Egyptens demokrater har afsluttet arbejdets første fase. Nu er det op til os at komme i gang.

 
  
MPphoto
 

  Traian Ungureanu (PPE). – (EN) Hr. formand! Situationen i Egypten udvikler sig stadig, men i hvilken retning?

Mens vi med rette har givet udtryk for vores støtte til folkets ønske om et åbent samfund, bør vi være opmærksomme på de komplekse og endnu uløste problemer i Egypten og Mellemøsten. Situationen i Egypten kunne passende beskrives som en revolte, mens man venter på en revolution. En ny generation har bragt nyheder til Egypten, men sociale mediekompetencer er ikke nok. Egypten sidder stadig fast i bagudrettethed, antisemitisme og ekstreme fremgangsmåder.

EU har endnu ikke udarbejdet en egentlig politik for den nye udvikling i Nordafrika. Egypten har brug for vores støtte, men vi har brug for et Egypten baseret på lov og menneskelig værdighed. Vores opgave er først lige begyndt. Vi må ikke glemme den seneste meddelelse fra Iran, hvor parlamentet på det kraftigste opfordrede til henrettelse af oppositionslederne. Det viser, at vi skal være velforberedte og stå fast.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Dette forslag til beslutning er godt, og det er for demokratiske og fredelige ændringskræfter. Vi bør måske nok alligevel huske på og erkende, at EU og Vesten i 30 år har støttet Mubarak. Det var stabilitet, der var vigtig for EU. Det betyder ligevægt og olieforsyning og derudover, at der er blevet tjent penge på våbenhandel. Nu skal EU have fundet måder, herunder finansielle foranstaltninger, at forbedre sin støtte til civilsamfundets aktører på, både i Egypten og i andre udemokratiske lande i Afrika og den arabiske verden.

Jeg synes, det er noget af et tilbageslag, at denne beslutning ikke nævner våbenhandelen mellem de europæiske lande og Egypten og andre udemokratiske lande. Våbenhandelen burde være i overensstemmelse med de internationale aftaler om menneskerettigheder og humanitære traktater.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Egypten står ved begyndelsen til landets demokratiseringsproces. Jeg mener, at alle dem, der mistede livet under revolutionen, burde æres med positive fremskridt mod demokrati. Europa bør bestemt hjælpe Egypten med dette, og jeg tror på, vi vil finde måder, hvorpå vi kan forhindre Egypten i på totalitær vis at bevæge sig i én bestemt retning, f.eks. ved at tage et ekstremt skridt i retning af en militant muslimsk bevægelse, som ikke respekterer de demokratiske regler, og som ville forhindre demokratiske valg og inddragelse af civilsamfundet. Jeg tror på, at Egypten vil overholde landets internationale aftaler med sine naboer, herunder Israel, også under disse nye vilkår, og at det bliver et samfund, som behandler alle sine borgere retfærdigt, også ikkemuslimer og kristne.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0129/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Dette forslag til beslutning er endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning, men så heller ikke mere. Som kommissær Hahn antydede, taler folk nu imidlertid mere om en strategi for Donauregionen end om en Donaustrategi, da dette ikke blot handler om at få gjort floden rent – hvilket bestemt også er vigtigt – men om samarbejde på tværs af en stor region, der strækker sig fra Bayern og Baden-Württemberg gennem det tidligere Østrig-Ungarn og store dele af Balkanlandene. Det glæder mig, at Bøhmen og Slovenien på vores foranledning også er blevet medtaget, selv om de ikke ligger direkte ved Donaufloden.

I denne forbindelse vil jeg også gerne have TEN 17-projekter og andre projekter, der måske ikke lige ligger direkte ved Donaufloden, men som jævnligt krydser den og er af strategisk betydning for Donauregionen, indlemmet i fremtidige projekter såsom hovedjernbanelinjen fra Strasbourg til Bratislava og Budapest. Jeg glæder mig især over punkt 36 til 40, som handler om kultur og civilsamfundets inddragelse, for uden disse vil strategien for Donauregionen ikke blive nogen succes.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0101/2011

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Det har gennem mange år været klart, at retssystemet i Rusland ikke sjældent tilsidesætter standarderne i internationale konventioner og menneskerettighederne. De fleste af de sager, der indbringes for Domstolen og her i Strasbourg, handler om Rusland. De russiske domstoles uafhængighed er derfor genstand for megen tvivl. Det er den seneste tids begivenheder, såsom hr. Khordorkovskys retssag og anholdelsen af demonstranter, klare eksempler på. Mystiske mord og overfald er kun med til yderligere at styrke indtrykket af, at Rusland er et lovløst land.

Jeg håber, at det forslag til beslutning, vi har vedtaget i dag, vil gøre det lettere for EU-organernes repræsentanter at tage disse ømtålelige problemer op i de diplomatiske forbindelser med Rusland. Jeg vil gerne give udtryk for min bekymring over de russiske myndigheder i forbindelse med den dramatiske situation på menneskerettighedsområdet og de restriktioner, civilsamfundet påføres i landet. Jeg appellerer til de internationale institutioner om at lægge diplomatisk pres på de russiske myndigheder for at få gendannet retsstaten og respekten for menneskerettighederne og borgernes rettigheder i Rusland.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne beslutning. Punkt 8 er imidlertid blevet for tvetydigt og uengageret på grund af kompromiserne.

EU skal træffe konkrete foranstaltninger for at vise, at det mener det alvorligt, når det siger, at Rusland skal iværksætte reelle forbedringer på retsstatsområdet.

Mens de økonomiske og politiske kontakter skal opretholdes, bør der sendes et klart signal til de russiske embedsmænd, der menes at være ansvarlige for de alvorlige lovovertrædelser, om, at de ikke er velkomne i Europas hovedstæder og turistområder.

I lyset heraf mener jeg ikke, det er passende officielt at indbyde præsident Medvedev til at tale for Europa-Parlamentet, før han har opfyldt sine løfter om at forbedre retsstatssituationen i Rusland.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at vi endelig har fået vedtaget beslutningen om dette meget vigtige emne. Jeg har gennem mange år observeret den politiske udvikling og situationen med hensyn til retsstatsprincippet i Rusland på nært hold. Senest havde jeg lejlighed til at besøge Rusland sammen med en officiel delegation fra Underudvalget om Menneskerettigheder i september sidste år.

Under besøget havde jeg mulighed for selv at se, hvordan retsstatsprincippet overholdes i Rusland, da jeg var til stede under retssagen mod den tidligere Jukos-boss, Mikhail Khodorkovsky, og hans forretningspartner, Platon Lebedev. Retssagen mod Khodorkovsky og Lebedev er blot det mest iøjnefaldende af mange eksempler på den selektive anvendelse af retsstatsprincippet i Rusland, hvilket betyder, at der ikke er noget virkeligt retsstatsprincip. Hvis Rusland vil være en strategisk partner for EU, skal det følge en strategi for omfattende modernisering. Hvis ikke retsstatsprincippet udvikles kraftigt i Rusland, vil enhver moderniseringsplan fejle.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! De bittesmå tegn på retsstatens spæde start i Rusland forsvinder, og ikke blot bevæger landet sig ikke fremad, det glider bagud. Den ansvarlige herfor er hr. Putin. Det er hr. Putin, der forårsager denne forringelse af retsstatsprincippet. Vi er nødt til at indse, at han ikke er løsningen på problemet, men snarere en væsentlig del af problemet. Præsident Medvedev har endnu ikke bevist – og her er jeg enig med hr. Kelam – at han ikke kun er hr. Putins charmerende ansigt, hans en lille smule mere venlige ansigt, men at han rent faktisk forsøger at – eller befinder sig i en position, hvor han kan – konsolidere retsstatsprincippet en del mere i dette land, der er medlem af Europarådet, og som trods alt er forpligtet til at sikre retsstatsprincipperne i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention.

I denne forbindelse skal vi være yderst kritiske. Vi skal naturligvis opretholde en dialog, men vi skal også sikre, at retsstatsprincippet overholdes. Det er chokerende, at den domstol, der dømte hr. Khodorkovsky, nu offentligt har erklæret, at den blev beordret til at afsige denne dom af Moskva. Det har ikke noget som helst at gøre med retsstatsprincippet.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0097/2011

 
  
MPphoto
 

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE). – (RO) Hr. formand! Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Da den endelige tekst ikke nævnte samhørighedspolitikkens rolle, underskrev jeg imidlertid et ændringsforslag herom sammen med kolleger fra andre politiske grupper, som der også blev stemt om i dag.

Strukturfondene og samhørighedspolitikkens grundlæggende principper, såsom integreret tilgang, forvaltning på flere niveauer og virkeligt partnerskab, er centrale elementer med henblik på at nå EU 2020-strategiens målsætninger, hvilket også betyder, at de skal integreres fuldt ud i den. Jeg er enig i, at vi har brug for en ambitiøs social dagsorden, som omfatter bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse. For at kunne skabe bæredygtige job skal vi imidlertid primært have en konkurrencedygtig økonomi, hvilket netop er den rolle, som samhørighedspolitikken spiller. Så hvis vi bliver ved med at fratage samhørighedspolitikken den opmærksomhed, den fortjener, vil vi se EU 2020-strategien fejle i de kommende år.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand! Vi kommer til at lide under finanskrisens ødelæggelser i lang tid endnu. Den bremse på realøkonomien, som det finansielle misbrug har forårsaget, skal frigøres hurtigst muligt, så det indre marked kan genoptage sin udvikling.

Europa 2020-strategien er for os ikke den mest hensigtsmæssige med henblik på at skabe den vækst, vi håber på. Strukturelle hindringer – såsom svag forvaltning, den mellemstatslige metode sammenlignet med fællesskabsmetoden, procentvise og talmæssige mål, som er på linje med dem, der blev brugt i det gamle Sovjets femårsplaner, og programprognoser, der ikke er nogen sikkerhed for, at vi nogensinde vil nå – minder mig om alle de fiaskoer, vi har lidt, hvoraf Lissabon ikke bliver den sidste, uden at forstå, at vores absolutte prioriteter bør være at skabe job og bekæmpe arbejdsløsheden.

Vi har brug for drivkraft, indsats og stimuli, hvilket jeg desværre ikke kan finde i den foreslåede strategi. "Frigørelse" skal være slagordet, men det er også særdeles vigtigt at fastlægge regler for at forhindre oprettelsen eller styrkelsen af monopoler og sikre, at dem, der drager fordel deraf, er folket og økonomien som helhed og ikke en eller anden finansiel eller politisk gruppe, der er endnu mere ubarmhjertig end resten.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0114/2011

 
  
MPphoto
 

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Den hastige stigning i fødevarepriserne har været en byrde for de fattige i udviklingslandene, som bruger ca. halvdelen af deres husstandsindkomst på mad.

Dette kræver et integreret svar fra det internationale samfund. Der er et presserende behov for, at EU helhjertet engagerer sig i spørgsmål vedrørende den globale fødevaresikkerhed. Den beslutning, der blev vedtaget i dag, er et første skridt i den rigtige retning.

I beslutningen hedder det, at retten til fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og der fremsættes flere anvendelige anbefalinger. Vi skal dog gå videre med endnu flere forslag. Vi skal have ændret den fælles landbrugspolitiks internationale støttepolitikker, der ikke er på linje med den opgave, det er at øge den globale fødevareproduktion, under fuld hensyntagen til miljø, fødevaresikkerhed og arbejdsstandarder.

 
  
MPphoto
 

  Marek Józef Gróbarczyk (ECR). – (PL) Hr. formand! Fødevarer er også af strategisk betydning for EU. Fødevarerne skal produceres og er altså også vigtige for arbejdsmarkederne. Jeg vil gerne sætte særligt fokus på en industri, der som flere andre også er kilde til fødevareproduktion, nemlig fiskeriet. Fiskeindustrien leverer en væsentlig mængde fødevarer til EU og verdensmarkedet. Ikke desto mindre er EU den største importør af fiskeprodukter fra andre dele af verden. Overdreven liberalisering af dette marked kan få det til at styrte sammen, og dermed vil vi miste denne fødevarekilde i EU. Vi skal derfor være opmærksomme på dette aspekt af den fælles politik.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Dette er et ekstremt vigtigt emne. Lige nu sulter en milliard mennesker i verden. Siden EU opstillede sit mål om at udrydde sult og fattigdom, er tingene faktisk gået i den modsatte retning.

Jeg stemte for dette beslutningsforslag, og jeg håber, at EU's højtstående repræsentant, Baroness Ashton, vil gøre fødevaresikkerheden og alle dens forskellige aspekter til en af den europæiske udenrigspolitiks prioriteter. Parlamentet og EU som helhed bør naturligvis støtte hende i dette arbejde. Det er vigtigt, at folk har mad, at folk er i stand til at købe mad, og at vi her i EU også drøfter behovet for at sætte en stopper for fødevareskandalerne.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! En milliard mennesker i verden sulter. I 2008 medførte fødevarepriserne uroligheder i 30 lande. I dag har vi en lignende situation. Denne situation skyldes desuden den generelle økonomiske krise, og det er nu i endnu højere grad nødvendigt at gøre en fælles indsats for at finde retfærdige måder at fordele fødevarerne på globalt.

Fødevarepriserne stiger, men landbrugernes indtægter falder. Dette bør også understreges meget kraftigt. Man glemmer desværre i EU, at den fælles landbrugspolitik primært er en politik, der har til formål at sikre forsyninger af fødevarer af høj kvalitet til en rimelig pris til alle europæiske forbrugere med en garanti for et rimeligt udbytte for landbrugerne. Vi må ikke tillade yderligere afskaffelse af instrumenter, der regulerer markedet og holder lagrene på passende høje niveauer, og dette gælder også kornlagrene. Det er endvidere vigtigt at sætte en stopper for spekulationen på markedet. Det er forkasteligt, at kapitalgrupper dømmer millioner af mennesker over hele verden til at sulte.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Pablo Zalba Bidegain (A7-0210/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da beskyttelsesklausulen giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, at de risikerer at underminere en EU-erhvervsgren, der er i direkte konkurrence med de importerede varer. Jeg er derfor enig i indførelsen af denne beskyttelsesklausul og minder om, at Europa-Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten har beføjelser i forbindelse med den fælles beslutningstagning med Rådet. En effektiv forordning bør indeholde en slags forsikring, hvis frihandelsaftalen med Republikken Korea fejler.

 
  
MPphoto
 
 

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Zalba Bidegain-betænkningen om en bilateral beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea, da den på passende vis beskytter den stigning i handelen med Korea, som frihandelsaftalen indebærer. Den bilaterale beskyttelsesmekanisme vil give EU mulighed for at vende tilbage til de tidligere MFN-toldsatser, hvis aftalen så meget som truer med at skade vores industri. Denne frihandelsaftale giver vores tjenesteydelsesindustri, landbruget og fremstillingsindustrien øget adgang til det store, voksende koreanske marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonello Antinoro (PPE), skriftlig. – (IT) Dette er en ekstremt vigtig afstemning for EU's nye internationale handelsstrategi. Faktisk er frihandelsaftalen med Korea det første eksempel på en ny generation af aftaler, der har til formål at sænke handels- og ikkehandelsbarriererne og udvide investeringsmulighederne i partnerlandet. Så snart den var blevet undertegnet i oktober 2009, blev aftalen mødt med hård kritik af den europæiske motorindustri, som følte, at den blev alvorligt straffet af visse bestemmelser til fordel for den koreanske partner, navnlig vedrørende toldgodtgørelse.

Disse problemer er nu delvist blevet afhjulpet, ikke mindst takket være Parlamentets arbejde med den tilhørende forordning om beskyttelsesklausulen, der er vedlagt aftalen, og den sydkoreanske regerings forklaring af ændringerne af den interne lovgivning om CO2-emissioner. Derfor bekræftede vi i dag afstemningen i Udvalget om International Handel med henblik på at få proceduren afsluttet, da Rådet allerede har godkendt dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Den 23. april 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Korea med henblik på indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Korea. Aftalen indeholder en bilateral beskyttelsesklausul, der giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der som følge af liberaliseringen af handelen indføres varer i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. For at denne foranstaltning kan anvendes, skal beskyttelsesklausulen indarbejdes i EU-retten, ikke kun på grund af de proceduremæssige aspekter af beskyttelsesforanstaltningernes indførelse, men også fordi det er nødvendigt at præcisere de berørte parters rettigheder. Det foreliggende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er det juridiske instrument til gennemførelse af beskyttelsesklausulen i frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Jeg vil gerne fremhæve, at den lovgivningsmæssige beføjelse i forbindelse med denne forordning bør begrænses til aspekterne i forbindelse med dennes gennemførelse, og at det bør undgås dels ensidigt at ændre vigtige elementer, som allerede findes i aftalen, dels at ændre foranstaltninger, der strider mod ånden i den. Der bør f.eks. ikke foretages ændringer i beskyttelsesforanstaltningernes art, anvendelsesperioden herfor eller den periode, hvor beskyttelsesklausulen kan bringes i anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Campbell Bannerman (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP vil have Det Forenede Kongerige til at forlade EU og opretholde venskabelige handelsforbindelser gennem en frihandelsaftale mellem Det Forenede Kongerige og EU i lighed med dem, der er indgået med ikke-EU-landene Schweiz og Norge. Jeg stemte for denne frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea, da den kan være en model og en skabelon for en fremtidig frihandelsaftale mellem Det Forenede Kongerige og EU, og fordi den viser, at Det Forenede Kongerige (eller Sydkorea) kan opnå toldfri og fordelagtig handelsadgang til EU uden at være medlem af EU. Dette gælder især for Det Forenede Kongerige, da det ville være EU's største enkeltstående handelspartner. En frihandelsaftale mellem Det Forenede Kongerige og EU ville formodentlig blot være en kopi af den eksisterende handelsordning med Det Forenede Kongerige som medlem af EU og ville derfor kræve langt færre forhandlinger (om f.eks. toldnedsættelser) end aftalen med Sydkorea.

 
  
MPphoto
 
 

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP ønsker at forlade EU og opretholde venskabelige handelsforbindelser gennem en frihandelsaftale mellem Det Forenede Kongerige og EU i lighed med dem, der er indgået med ikke-EU-landene Schweiz og Norge. Jeg stemte for denne frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea, da den kan være en model og en skabelon for en fremtidig frihandelsaftale mellem Det Forenede Kongerige og EU, og fordi den viser, at Det Forenede Kongerige (eller Sydkorea) kan opnå toldfri og fordelagtig handelsadgang til EU uden at være medlem af EU. Dette gælder især for Det Forenede Kongerige, da det er EU's største enkeltstående handelspartner. En frihandelsaftale mellem Det Forenede Kongerige og EU ville formodentlig blot være en kopi af den eksisterende handelsordning med Det Forenede Kongerige som medlem af EU og ville derfor kræve langt færre forhandlinger (om f.eks. toldnedsættelser) end aftalen med Sydkorea.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den bilaterale beskyttelsesklausul kan sikre, at en europæisk erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer, ikke påføres skade som følge af liberaliseringen af handelen med Republikken Korea. Denne klausul bør endvidere være et instrument, som den europæiske industri kan påberåbe sig for at forebygge alvorlige tab eller for at give den mulighed for at tilpasse sig en ufordelagtig situation som følge af volatiliteten på det internationale marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med vedtagelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Korea har Kommissionen udarbejdet et forslag til forordning om en beskyttelsesklausul, der sikrer genindførelse af toldsatserne, hvis den øgede import af en specifik vare udgør en alvorlig risiko for en bestemt erhvervsgren. Antallet af ændringsforslag, som er blevet stillet til Kommissionens forslag, synes at afspejle en vis mangel på klarhed i dets formulering samt medlemmernes ønske om at beskytte forskellige interesser.

Jeg håber, at den forordning, vi har vedtaget i dag, vil hjælpe med at forbedre originalteksten, og at frihandelsaftalen mellem EU og Korea bliver oprettet på en måde, der som forventet sikrer en væsentlig stigning i handelen mellem de to markeder. Jeg håber, at denne aftale kommer til at bære frugt, og at beskyttelsesklausulen – som man håber bliver klar og kommer til at fungere effektivt, når det er nødvendigt – aldrig kommer i brug.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Aftalen blev undertegnet den 15. oktober 2009 og indeholder en bilateral beskyttelsesklausul, der sikrer genindførelse af toldsatser, når der indføres varer i så forhøjede mængder, at det forårsager skade for en EU-erhvervsgren, der producerer konkurrerende varer. For at denne foranstaltning kan anvendes, skal den indarbejdes i EU-retten. Jeg håber, det bliver en effektiv klausul, som kan gennemføres med mindst muligt bureaukrati. Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette forslag, som giver de europæiske virksomheder bedre garantier, og jeg håber, at EU regelmæssigt vil modtage rapporter, så det kan vurdere overholdelsen af disse beskyttelsesmekanismer.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores holdning under afstemningen om denne betænkning skal ses i lyset af den dybt negative vurdering, vi har foretaget af undertegnelsen af denne frihandelsaftale. Indførelsen af denne klausul er frem for alt en anerkendelse af de ødelæggende følger af den liberalisering og deregulering, som aftalen fremmer. Derudover afhjælper den ikke de farer og problemer, som denne aftale indebærer og rejser, hvad angår forskellige økonomiske sektorers fremtid, navnlig i visse medlemsstater, såsom Portugal, og i de regioner, der er mest afhængige af disse sektorer. Det særlige mål med den bilaterale beskyttelsesklausul er at give EU mulighed for at genindføre MFN-toldsatser, hvis det viser sig, at den liberalisering, som aftalen indebærer, kan forårsage alvorlig skade for EU-erhvervsgrene.

Vi er alvorligt i tvivl om, hvorvidt denne mekanisme er nok til at beskytte små producenter eller små og mellemstore virksomheder, som vil få meget svært ved at holde hovedet oven vande på et liberaliseret marked, at forebygge decimeringen af deres produktionskapacitet og dermed tabet af mange job. Det er vigtigt, at der åbnes mulighed for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at mindske følgerne af denne aftale. Løsningen burde være at forhindre de konsekvenser, man allerede nu forventer, ikke at afhjælpe dem på denne måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Europa-Parlamentet stemte for hr. Zalba Bidegains betænkning om den bilaterale beskyttelsesklausul, og det er et vigtigt skridt fremad for frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans engagement i trepartsforhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen og understrege disse beskyttelsesklausulers betydning for den europæiske økonomi. De gør det muligt midlertidigt at hæve toldsatserne med henblik på at beskytte den europæiske økonomi mod overdrevne importstigninger. Jeg er klart for sådanne beskyttelsesklausuler, og jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) På dette møde har Parlamentet givet udtryk for sin holdning til frihandelsaftalen mellem EU og Korea og vedtaget betænkningen om aftalens bilaterale beskyttelsesklausul. Jeg er for og stemte for sidstnævnte. Men det, at jeg støttede betænkningen, forhindrer mig ikke i at give det råd, at der bør lægges større vægt på landbrugssektoren. Korea er nemlig kendt for at opretholde visse love, der indeholder omfattende plantesundhedsrestriktioner, som i alvorlig grad virker hæmmende for vores landbrugsproducenter. Det ville være fordelagtigt at ajourføre disse beskyttelsesklausuler også i den henseende, for selv om landbrugshandelen med Korea beløber sig til ca. 1 mia. EUR om året, er det en kendsgerning, at fjernelsen eller i det mindste begrænsningen af disse barrierer ville give os mulighed for at forsvare vores varer og landbrugere bedst muligt. Ellers risikerer de at komme til at stå i en mindre fordelagtig position end deres koreanske ligestillede.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne forordning, som indarbejder en bilateral beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, der giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der som følge af liberaliseringen af handelen indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. For at denne foranstaltning kan anvendes, skal beskyttelsesklausulen indarbejdes i EU-retten, ikke kun på grund af de proceduremæssige aspekter af beskyttelsesforanstaltningernes indførelse, men også fordi det er nødvendigt at præcisere de berørte parters rettigheder. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, som jeg stemte for, er det juridiske instrument til gennemførelse af beskyttelsesklausulen i frihandelsaftalen mellem EU og Korea.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den 23. april 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Korea med henblik på indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Korea. Aftalen blev paraferet den 15. oktober 2009. Aftalen indeholder en bilateral beskyttelsesklausul, der giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der som følge af liberaliseringen af handelen indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. Denne beskyttelsesklausul er yderst vigtig med henblik på at opretholde sund konkurrence, der ikke er til skade for nogen af parterne.

For at denne foranstaltning kan anvendes i praksis, skal omtalte beskyttelsesklausul indarbejdes i EU-retten, ikke kun på grund af de proceduremæssige aspekter af beskyttelsesforanstaltningernes gennemførelse, men også fordi det er nødvendigt at præcisere de berørte parters rettigheder. Det foreliggende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er det juridiske instrument til gennemførelse af beskyttelsesklausulen i frihandelsaftalen mellem EU og Korea.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg mener, at den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er utilstrækkelig, og den vil ikke på effektiv vis kunne afhjælpe de katastrofale og dramatiske konsekvenser, som undertegnelsen af frihandelsaftalen vil få. Forskellige økonomiske sektorer, f.eks. tekstil- og landbrugssektoren, vil blive påført alvorlig skade af denne aftale, og alene den kendsgerning, at det er nødvendigt at indarbejde denne klausul, beviser dette. Jeg kunne derfor ikke støtte dette instrument, for selv om jeg mener, det kan afhjælpe en lille del af de negative følger af undertegnelsen af denne frihandelsaftale, som jeg er imod, mener jeg, det er utilstrækkeligt og ineffektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Frihandelsaftalen mellem EU og Nordkorea indeholder en bilateral beskyttelsesklausul, der giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der som følge af liberaliseringen af handelen indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. Betænkningen indeholder væsentlige forslag med henblik på at sikre, at denne beskyttelsesklausul rent faktisk kan anvendes i alvorlige tilfælde for at undgå, at en EU-erhvervsgren påføres alvorlig skade. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er efter min mening et vigtigt instrument, som har til formål at forsvare europæisk produktion i sektorer, der for øjeblikket risikerer at komme i alvorlige vanskeligheder som følge af den stigende import fra Korea. Denne situation, som er en følge af ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Korea, skulle sikre, at alle toldbarrierer gradvist og fuldstændigt fjernes på bilateral vis. Jeg stemte derfor for forslaget, da dets vedtagelse er en nødvendig betingelse for, at ovennævnte aftale kan træde i kraft som planlagt pr. 1. juli 2011. Det er vigtigt at beskytte frihandelsaftalerne mellem de to parter for at øge andelen af produkter, der er fremstillet i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at indførelsen af en bilateral beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er meget positiv. Denne klausul giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der som følge af liberaliseringen af handelen indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. Jeg håber, at det endelige udkast til denne mekanisme bliver klart, og at det bliver nemt og ubureaukratisk at bringe den i anvendelse. Jeg håber, at Kommissionen vil overvåge aftalens gennemførelse og kontrollere overholdelsen af denne beskyttelsesmekanisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi beklager på det kraftigste, at Europa-Parlamentets medlemmer ubetinget har godkendt denne problematiske handelsaftale. Den vidtrækkende frihandelsaftale mellem EU og Korea sætter et farligt fortilfælde for den fremtidige europæiske handelspolitik, idet den rækker langt ud over almindelig toldfritagelse og indeholder vidtrækkende bestemmelser om markedsadgang på bekostning af sociale og miljømæssige standarder.

Blandt aftalens mere odiøse bestemmelser er det lykkedes EU at tvinge Korea til at manipulere sine regler om CO2-emissioner fra køretøjer for at give de europæiske bilproducenter mulighed for at eksportere flere store benzinslugende biler til Korea. Denne tvang fra EU's side, som har undermineret den miljømæssige integritet af Koreas regler for emissioner fra køretøjer, er intet mindre end en skandale. Endnu værre er det, at EU forsøger at forklare, at dette miljømæssige smuthul vil give den europæiske bilindustris smølehoveder mulighed for at konkurrere retfærdigt på det koreanske marked med mindre, renere og mere effektive koreanske biler.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg mener, at den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er et effektivt redskab til at forsvare den europæiske produktion med. Faktisk forventes det, at ikrafttrædelsen af denne aftale i juli i år formentlig bringer det europæiske indre marked i vanskeligheder. Den gradvise fjernelse af toldskrankerne fra begge sider vil faktisk resultere i en betydelig stigning i importen fra Korea. Det glæder mig at kunne notere, at det bliver muligt at indføre specifikke foranstaltninger, selv når stigningen i importen til Europa er koncentreret om nogle få områder. Denne bestemmelse imødekommer den italienske anmodning om at indføre en ægte "regional beskyttelsesklausul", der kun gælder i visse egne af EU. At lukke os selv af fra det internationale marked i dag er utopi. Det er ikke alene umuligt, det vil også være skadeligt. Det forudsætter imidlertid, at enhver åbning skal være afbalanceret, foregå gradvis og tage hensyn til EU's indre krav. Beskyttelse af arbejdspladser er stadig en prioritet for Europa lige som de produkter, der markedsføres. Det vil kun være muligt at opbygge økonomiske relationer til gavn for begge parter, hvis de grundlæggende kriterier respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi går ind for den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea, fordi den afbøder de skadelige virkninger af denne aftale. Formålet med klausulen er at gøre det muligt at suspendere eller genindføre told, hvis man mener, at liberaliseringen af handelen har været alvorligt ødelæggende for vores industri.

Beskyttelsesklausulen kan kun anvendes i højst 10 år fra afskaffelsen af tolden. Indførelsen af denne klausul får os naturligvis ikke til at ændre vores holdning til teksten i frihandelsaftalen, som under alle omstændigheder vil afføde alvorlige økonomiske konsekvenser for vores virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) På samme måde som jeg støttede frihandelsaftalen mellem EU og Korea, stemte jeg også for forslaget om en forordning om indførelse af den tilhørende bilaterale beskyttelsesklausul. Efter min mening er det en afgørende tilføjelse til aftalen, fordi den garanterer genindførelsen af told, hvis der sker en ødelæggende stigning i importen af et bestemt produkt, og i den forstand imødekommer den vores frygt, som vi udtrykte under forhandlingen forud for indgåelsen af aftalen i september 2009. Mestbegunstigelsessatsen kan kræves genindført af medlemsstaterne, Parlamentet eller europæiske foreninger, der repræsenterer den berørte branche, og dermed sikre, at virksomhederne har en reel mulighed for at reagere.

 
  
  

Betænkning: Ivailo Kalfin (A7-0019/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for denne betænkning på grund af de elementer, der er indført i den nye afgørelse. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan investere i projekter, der har væsentlig betydning for EU, især bekæmpelse af klimaforandringer, udvikling af sociale, økonomiske og miljømæssige infrastrukturer og udvikling af det lokale erhvervsliv. Et andet element i denne afgørelse, som jeg finder relevant, er, at EIB kan støtte EU's tilstedeværelse i tredjelande gennem udenlandske direkte investeringer og dermed bidrage til at fremme ny teknologi og teknologioverførsel. Imidlertid finder jeg det belejligt, at de årlige evalueringer vedrørende låneadgang gennemgås for at fremme gennemsigtigheden og fremskynde de bureaukratiske procedurer. Kort sagt kan EIB bidrage effektivt til EU's mål om udviklingssamarbejde. Det er afgørende at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling på tværs af regionerne med hensyn til tildeling af finansiering. Små og mellemstore virksomheder bør være et godt middel til stimulering af økonomierne for at bekæmpe arbejdsløshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod Kalfin-betænkningen om en EU-garanti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for EU. Jeg er ikke tilfreds med åbenheden i långivningen til SMV'erne via formidlende finansinstitutioner. Det er ikke nok, at kun EIB ved, hvem der får disse penge. Der er tale om meget store lån, som tilsyneladende bliver brugt til at fremme EU's politik uden for EU, og skatteyderen, som er garanten i sidste ende, har ret til at vide, hvem modtagerne er. Nogle af disse lån går til værdige formål, men nu om dage skal skatteyderen vide, hvad der sker i hans navn og hvorfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne tekst, fordi jeg synes, det er vigtigt for EU at støtte EIB med det formål at udvide finansieringen af investeringsprojekter i tredjelande for at nå EU's udenrigspolitiske mål. En aktivering af mandatet på 2 mia. EUR til finansiering af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer rummer en betydelig potentiel støtte til landene i det østlige partnerskab, f.eks. Republikken Moldova. Moldova er det fattigste land i Europa og rammes alvorligt af oversvømmelseskatastrofer hvert år med betydelige tab til følge. Derfor passer udviklingen af EU-projekter i denne stat perfekt sammen med EU's prioriterede mål om at udrydde fattigdom. Derudover må vi støtte den reformindsats, som dette land for nylig har iværksat. Samtidig er uafhængighed et af EU's vigtigste udenrigspolitiske mål i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. EU's uafhængighed, for så vidt angår energi, vil være garanteret med gennemførelsen af Nabucco-projektet. Dermed er udviklingen af de økonomiske og politiske relationer til hovedleverandørerne Irak, Aserbajdsjan og Turkmenistan afgørende, og det bidrager denne afgørelse til.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Denne afgørelse sigter mod at fastholde EIB's mandat, især hvad angår den garanti, som EU har givet mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for EU. I henhold til denne afgørelse udvides EIB's mandat også med hensyn til kompetencer, idet der indføres nye elementer med det formål at styre EIB's aktiviteter i retning af investering i projekter, som bidrager til at bekæmpe klimaforandringer, udvikle sociale, økonomiske og miljømæssige infrastrukturer og udvikle den lokale private sektor, navnlig SMV'erne. Jeg ønsker, at EIB skal fortsætte det glimrende arbejde, den har udført hidtil, og støtte de utallige projekter, der er iværksat siden EIB's oprettelse.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning omhandler et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-garanti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for EU. EIB's mandat udløber i oktober. Ud over finansieringen af projekter i EU har EIB siden 1963 drevet finansieringsvirksomhed i regioner uden for EU og dermed bidraget til gennemførelsen af EU's målsætninger for samhørigheds- og udviklingspolitikken i den eksterne dimension. Derfor indledte parterne for at undgå et vakuum efter oktober 2011 en række møder med sigte på et opnå et konsensus, der kunne muliggøre Parlamentets vedtagelse heraf og ikke afbryde den hjælp, som EIB har ydet efter den dato. Jeg er enig i dette forslag, fordi det afspejler et bedre samarbejde mellem EU og EIB, det bidrager til kampen for at udrydde fattigdom, det stimulerer små og mellemstore virksomheder og lokalsamfund, det indfører større gennemsigtighed, det fremmer sund praksis i EIB, det øger finansieringen til projekter vedrørende bekæmpelse af klimaforandringer, og det fratager lande, som ikke er opmærksomme på miljøspørgsmålene, berettigelsen til støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Parlamentets og Rådets afgørelse omhandler en EU-garanti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for EU. Målsætningerne for disse EIB-projekter, der i øjeblikket gennemføres i en række lande på flere kontinenter, har udviklingssamarbejde og bistand som omdrejningspunkt. Når disse målsætninger og projekterne, der understøtter dem, vedrører ægte samarbejde under hensyntagen til interesser, prioriteter og specifikke betingelser i de lande, hvor de foregår, sætter vi naturligvis pris på dem. Ikke desto mindre kan vi ikke, om end denne finansiering af lokale udviklingsprojekter er positiv, undlade at være meget kritiske over for forsøget – fremgår tydeligt af artikel 1 – på at gøre dem betinget af de vejledende principper for EU's optræden udadtil og dermed tilskrive de rigtige udviklingsbehov i tredjelandene en underordnet betydning, begrænse deres kapacitet til at administrere og deres legitime valgmuligheder, blande sig i og lægge pres på deres politiske beslutninger og true deres suverænitet og uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg vil benytte afstemningen om denne betænkning om EIB-finansiering af projekter uden for EU til at fordømme en meget alvorlig sag, som europæiske skibsværfter har gjort opmærksom på, nemlig at denne offentlige bank finansierer skibsbyggeri i Korea på et skibsværft, der tager rene tilbudspriser for arbejdet, og som nød godt af en offentligt finansieret redningsaktion for nogle få år siden. Selv om det måske ikke forekommer så ulogisk for EIB at støtte EU's eksterne politikker gennem sine lån og garantier, er det fuldstændig uacceptabelt, at den kan underminere europæiske økonomiske interesser og bidrage til afindustrialiseringen af vores lande. Kommissionen og medlemsstaterne må reagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Ud over sin kerneopgave med at finansiere investeringer i EU har EIB siden 1963 drevet finansieringsvirksomhed uden for EU til støtte for EU's eksterne politikker, især inden for udviklingssamarbejde. Formålet med den foreslåede EU-garanti for perioden 2011-2013 er at tillade EIB at finansiere investeringer uden for EU uden at påvirke sin kreditvurdering. Forslaget indeholder også en række nye elementer, f.eks. aktivering af det "fakultative mandat" på 2 mia. EUR til bekæmpelse af klimaforandringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, indførelse af nye horisontale mål og udvidelse af gruppen af lande, der er berettiget til EIB-lån. Forslaget fordrer også større gennemsigtighed, evaluering af konkrete resultater og inddragelse af Revisionsretten i revisionen af de pågældende transaktioner. Forslaget omfatter med rette ordninger for, hvordan EIB skal handle i sådanne sager efter principperne i Den Europæiske Konsensus om Udvikling og EUF-traktatens artikel 208 såvel som principperne om bistandseffektivitet i Pariserklæringen fra 2005 og Accrahandlingsplanen fra 2008. Alt i alt mener jeg, at min kollega Ivailo Kalfins betænkning indeholder en deltaljeret analyse af de givne spørgsmål, henviser til den relevante EU-lovgivning og desuden indeholder relevante anbefalinger om overvågning af effektiviteten af den foreslåede garanti, og jeg anbefaler derfor, at vi godkender det foreliggende forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Kalfin-betænkningen om det nye eksterne mandat til EIB, der sikrer en stigning i dennes budget fra 27,8 mia. EUR til 29,567 mia. EUR frem til udgangen af 2013 og en udvidelse af dens kompetenceområde til bekæmpelse af klimaforandringer og fremme af udviklingsmål for lande uden for EU. Jeg mener, at EIB skal fokusere meget mere på sociale problemer og kapacitetsopbygning i lande, hvor den opererer.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) EU giver EIB en budgetgaranti til at dække risici af politisk og suverænitetsrelateret art i forbindelse med dens lån og lånegarantier til projekter uden for EU. Denne EU-garanti er et effektivt middel til at kombinere EU's budgetmidler med EIB's egne ressourcer og samtidig sikre, at EIB's finansielle helbred ikke påvirkes.

EIB har gjort store fremskridt med gennemførelsen af sit mandat. Den har styrket samordningen med Kommissionen og rettet sit fokus mod at støtte EU's politiske målsætninger. Udviklingen af dens eksterne virksomhed vil nu skulle afspejles i en øget mængde og bedre kvalitet af lånene og en diversificering af nye støttemodtagere (lokale myndigheder).

EIB bør straks have yderligere et mandat på 500 mio. EUR til finansiering af mikrokreditter for at øge adgangen for de svageste til bankfinansiering i støtteberettigede lande. På spørgsmålet om intern organisation bør EIB gradvis tilskyndes til at opdele alle sine eksterne aktiviteter på et geografisk grundlag, så den bedre kan tilpasse sig de specifikke krav i hvert område og fremme partnerlandenes deltagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) EIB opfylder ikke de minimumsbetingelser, der kan forsikre os om, at dens investeringer vil være socialt, miljømæssigt og endda etisk ansvarlige. De gentagne skandaler med finansiering af offshore-datterselskaber synes ikke at bekymre Kommissionen, ej heller diktaturer, forudsat at de kan betale sig finansielt, som det er tilfældet med Libyen. Med hensyn til miljø og sociale spørgsmål vedkommer de ikke denne betænkning. Det foreslås heri, at vi støtter sådanne skadelige projekter som Desertec og Invest in Med. Jeg stemte imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Ud over sin kerneopgave med at finansiere investeringer i EU har EIB siden 1963 drevet finansieringsvirksomhed uden for EU til støtte for EU's eksterne politikker og suppleret EU's budgetmidler til eksterne regioner med EIB's finansielle styrke til gavn for modtagerlandene. Hermed bidrager EIB til de generelle vejledende principper og politiske målsætninger for EU, herunder udvikling af tredjelande og EU's velstand i det forandrede globale økonomiske klima.

EIB's virksomhed til støtte for EU's eksterne politikker skal fortsat drives i overensstemmelse med principperne for sund bankvirksomhed.

I størstedelen af sine aktiviteter i de eksterne regioner har EIB nydt godt af EU's budgetgaranti, der forvaltes af Kommissionen med henblik på at støtte EU's eksterne politik og sætte EIB i stand til at finansiere investeringer uden for EU uden at påvirke dens kreditvurdering. Denne yderligere garanti gør det muligt for EIB at fortsætte sin investeringspolitik, som er af stor gavn for verdensøkonomien.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Til støtte for EU's udenrigspolitik finansierer EIB også projekter uden for EU's område, f.eks. i forbindelse med udviklingssamarbejde. Garantifonden, der blev etableret i 2009, er beregnet til at garantere EIB's likviditet i tilfælde af misligholdte betalinger. Efter vurdering og evaluering blev listen over lande, der er berettigede til EIB-finansiering, udvidet, og de finansielle rammer blev tilsvarende justeret. Jeg er ikke helt enig i alle de foreslåede ændringer, og jeg stemte derfor hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning omhandler et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-garanti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for EU. Faktisk finansierer EIB også projekter i tredjelande, og bidrager til virkeliggørelsen af EU's eksterne målsætninger, hvad angår samhørigheds- og udviklingspolitikken. Dette forslag afspejler et bedre samarbejde mellem EU og EIB, det bidrager til kampen for at udrydde fattigdom, det stimulerer SMV'er og lokalsamfund, det indfører større gennemsigtighed, det fremmer sund praksis i EIB, det øger finansieringen til projekter vedrørende bekæmpelse af klimaforandringer, og det fratager lande, som ser stort på miljøspørgsmålene, berettigelsen til støtte. Jeg stemmer for denne betænkning, og jeg støtter styrkelsen af EIB's eksterne opgave, som jeg gerne så fulgt op af et øget parlamentarisk overblik for at opretholde den demokratiske legitimitet i EIB's virksomhed. EIB bør fremskynde sin rapportering til Parlamentet om alle aspekter af sit eksterne mandat fra den overordnede politik til den praktiske udmøntning, herunder vurderingen af sociale, miljømæssige og menneskerettighedsrelaterede kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Ifølge artikel 208 i Lissabontraktaten skal EU tage "hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene". Dette er en forpligtelse fra EU's side til at undgå politiske valg, der underminerer Unionens gavnlige arbejde inden for udviklingssamarbejdet, og også til at gøre en indsats på tværs af hele det politiske spektrum til gavn for udviklingslandene Dette gælder alle EU-institutioner, også EIB. Langt størstedelen af de støtteberettigede lande under EIB's eksterne mandat er udviklingslande. Derfor er det basalt, at de underliggende formål med EIB's eksterne mandat udtrykkeligt er rettet mod fattigdomsbekæmpelse. Desuden skal EIB tilpasse sin eksterne virksomhed efter den europæiske konsensus om udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, den henleder opmærksomheden på et emne, som sjældent rammer forsiderne. Ud over sin kerneopgave med at finansiere investeringer i EU driver EIB finansieringsvirksomhed uden for EU til støtte for EU's eksterne politikker. Dette gør det muligt at supplere EU's budgetmidler til eksterne regioner med EIB's finansielle styrke til gavn for modtagerlandene Hermed bidrager EIB til de generelle vejledende principper og politiske målsætninger for EU, bl.a. udvikling af tredjelande og EU's velstand under de forandrede globale økonomiske omstændigheder. EIB's virksomhed til støtte for EU's eksterne politikker skal fortsat drives i overensstemmelse med principperne for sund bankvirksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Målet for det omhandlede dokument, som vi stemmer om i dag i Parlamentet, er at sikre en EU-garanti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for EU. Det loft, der er lagt over denne EIB-garanti, er 27,8 mio. EUR for resten af indeværende periode 2007-2013.

Ud over dette aspekt indeholder Parlamentets forslag visse forbedringsforslag til EIB's arbejde uden for EU såsom aktivering af 2 mia. EUR, der er til rådighed til bekæmpelse af klimaforandringer. Bedre adgang til EIB's finansiering for SMV'er, øget gennemsigtighed i virksomheden og indførelse af større fleksibilitet med hensyn til risikokapitalinvesteringer er andre, nye foranstaltninger, som Parlamentet har foreslået. Hensigten er også at lade det nuværende system med regionale målsætninger erstatte af et program med horisontale målsætninger og indføre et mandat for relationer med lande som Island, Libyen, Irak og Cambodja.

Jeg støtter Parlamentets holdning og EIB's eksterne virksomhed, selv om jeg gerne vil understrege det beklagelige faktum, at finansiering af projekter uden for EU ofte skader EU's konkurrenceevne i tilfælde af direkte konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Gennem sin finansiering uden for EU yder EIB et bidrag til gennemførelsen af EU's udenrigspolitik. Jeg stemte for Kalfin-betænkningen, fordi jeg navnlig bifalder de 2 mia. EUR til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og den udtrykkelige fremme af SMV'er. Desuden kræves der i betænkningen omfattende forpligtelser med hensyn til oplysning og åbenhed over for borgerne, Parlamentet og Kommissionen. Der er taget hensyn til Parlamentets rettigheder, hvilket jeg også finder absolut centralt.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. − (SK) EU har en forpligtelse til solidaritet, som direkte stammer fra vores kristne arv. Selv de, der gerne vil fjerne kristendommen fra det offentlige rum, erkender, at EU må bidrage til udviklingsbistanden. Denne solidaritet er imidlertid direkte afledt af den kristne lære om værdighed for ethvert menneskeligt væsen og den moral, der kræver, at man hjælper nødlidende. EIB er blevet et vigtigt instrument for EU i bekæmpelsen af fattigdom i mindre udviklede egne. Som sådan er dens primære formål at yde bistand, og dertil har den brug for finansielle garantier. På den anden side bør den vedblive at være en bank, dvs. en institution, som ikke bruger de midler, der er betroet den, men investerer dem effektivt. Jeg stemte derfor for denne betænkning om en garanti til EIB.

 
  
  

Henstilling: Robert Sturdy (A7-0034/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for denne henstilling, idet det sydkoreanske marked giver nye handelsmuligheder, ikke mindst i landbrugs- og servicesektorerne. Republikken Sydkorea er i øjeblikket et af de mest rentable eksportmarkeder for EU's landmænd med årlige salgstal på over 1 mia. EUR. For så vidt angår tjenesteydelser, nærmere betegnet finansielle og juridiske tjenesteydelser, telekommunikation, miljø og søtransport, vurderes det, at mængden af transaktioner vil stige med 70 %. Desuden skal der ifølge frihandelsaftalen være en effektiv og klar beskyttelsesmekanisme, der i EU's erhvervslivs interesse kan bidrage til væksten i Europas erhvervsliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Sturdy-henstillingen om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Sydkorea, fordi den vil øge samhandelen og er til fordel for Det Forenede Kongerige og de øvrige 26 EU-nationer. Den vigtigste faktor i denne aftale er beskyttelsesklausulen, uden hvilken jeg ikke kunne have stemt for henstillingen. Den bilaterale beskyttelsesmekanisme vil gøre det muligt for EU at vende tilbage til tidligere mestbegunstigelsestariffer, hvis denne aftale så meget som truer med at skade vores erhvervsliv. Aftalen åbner flere døre for vores servicesektor, landbruget og fremstillingsindustrien til det store og voksende koreanske marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonello Antinoro (PPE), skriftlig. – (IT) Dette er en yderst vigtig afstemning for EU's nye internationale handelsstrategi. Faktisk er frihandelsaftalen med Sydkorea det første eksempel på en ny generation af aftaler med sigte på at reducere handelshindringer og ikketoldmæssige handelshindringer og udvide investeringsudsigterne i partnerlandene. Så snart den blev undertegnet i oktober 2009, blev aftalen modtaget med skarp kritik fra EU's bilindustri, som mente, den blev alvorligt straffet af visse klausuler, der blev indrømmet den koreanske partner, navnlig toldgodtgørelsen.

Disse bekymringer er nu delvis blevet bortvejret, ikke mindst takket være Parlamentets arbejde med den tilhørende henstilling om beskyttelsesklausulen i tillæg til aftalen og den sydkoreanske regerings præcisering af ændringerne til den interne lovgivning om kulstofudledning. I dag bekræftede vi derfor afstemningen i Udvalget om International Handel for at kunne gøre proceduren færdig, idet Rådet allerede har givet tilsagn.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea vil betyde umiddelbare og generelle fordele for mange økonomiske sektorer i EU, selv om den vil understrege sårbarheden i visse af dem. Desuden vil der blive indført strenge tvistbilæggelses-, beskyttelses- og overvågningsprocedurer for at sikre, at europæiske selskaber har en tilstrækkelig grad af sikkerhed. Det koreanske marked rummer tydeligvis væsentlige muligheder for EU's varer og tjenester, men har hidtil været forholdsvis lukket på grund af høje toldskranker og omkostningstunge ikketoldmæssige handelshindringer. Aftalen vil hurtigt kunne fjerne for næsten 2 mia. EUR årlig udførselstold, der opkræves hos eksportørerne af industri- og landbrugsprodukter. Den vil generere umiddelbare og betydelige besparelser i flere økonomiske sektorer. Fordelene bliver endnu mere tydelige i landbrugs- og servicesektorerne, idet Korea er et af de mest indbringende eksportmarkeder i verden for EU's landmænd med årlige salgstal på over 1 mia. EUR. På denne baggrund er der i mine øjne kun tilbage at hilse vedtagelsen af EU-Korea-aftalen velkommen her i Parlamentet, og jeg håber, at der bliver så mange af denne type frihandelsaftaler som muligt, både med Canada og USA og også med BRIK-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Sydkorea er EU's fjerdevigtigste eksportmarked uden for Europa. Imidlertid er europæiske eksportører blevet mødt med toldskranker og lovgivningsmæssige hindringer, når de forsøgte at føre deres varer ind i landet. Den aktuelle frihandelsaftale er den mest omfattende af sin art, som EU nogensinde har indgået, med en ophævelse af afgifter på næsten alle varer og udvidelse af rækken af omfattede tjenesteydelser. Det er positivt i enhver henseende og giver begge parter mulighed for betydelige fordele. Europæisk eksport til Sydkorea forventes at stige med over 80 %. Jeg håber, at europæiske virksomheder, især i mit hjemland, vil kunne udnytte de muligheder, der vil opstå af åbningen af dette marked.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) For tre år siden vedtog Parlamentet en beslutning med det formål at forbedre den europæiske erhvervssektors adgang til udenlandske markeder. Vi bliver nu bedt om at vedtage en frihandelsaftale, som i praksis gør det muligt for EU's virksomheder at få adgang til det sydkoreanske marked – som jo er vigtigt for Europa – gennem øget eksport og dermed jobskabelse. Da der er tale om den første i en række af handelsaftaler, der skal indgås i kølvandet på Lissabontraktaten, og den første anvendelse af beføjelserne til fælles beslutningstagning, er denne aftale en væsentlig fornyelse med hensyn til bilateral overholdelse af ILO-standarderne, overholdelse af lovgivningen om offentlige indkøb, åbenhed om statsstøtte og gennemførelse af bæredygtig udvikling. Jeg hilser vedtagelsen af denne betænkning velkommen. Den repræsenterer et sæt nye muligheder for EU, der tidligere var udelukket på grund af tolden, og den forsvarer forretningsinteresser i kraft af merværdien af beskyttelsesklausulen, med andre ord genindførelse af told.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Da vi har stemt imod, er vi bekymrede over vedtagelsen af den. Vi har i Parlamentet mange gange fordømt den katastrofale konsekvens af liberaliseringen af verdenshandelen for mange økonomiske sektorer, især i visse medlemsstater som Portugal og de regioner, der er mest afhængige af disse sektorer. I dette tilfælde er vi særlige bekymrede for tekstilindustrien, automobilindustrien med tilhørende komponenter og elektronikindustrien. Aftalen dækker imidlertid også landbrugsprodukter og fremmer dermed intensive, miljømæssigt ikkebæredygtige produktionsmetoder, metoder, som er i strid med den lokale produktion og det lokale forbrug, som er nødvendige for at beskytte fødevaresuveræniteten og fødevaresikkerheden. Vi står over for den største frihandelsaftale, der er indgået med EU i mange år, og den skal nu fungere som det første skridt i indgåelsen af en "ny generation af bilaterale handelsaftaler".

Kommissionens analyse af disse aftaler er altid udtrykt i millioner euro, som økonomiske grupper og multinationale selskaber tjener på dem. Det er vigtigt også at udtrykke analysen i antal mistede arbejdspladser, som ifølge ordføreren er uundgåelige, i antal små og mellemstore virksomheder, som går konkurs, eller endda i antal tons CO2, der slippes ud som følge af den øgede energi- og varestrøm, som disse aftaler indebærer. Det er interessant at se, hvor EU's højtbesungne miljø- og klimaforpligtelser stopper i disse tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om beskyttelsesklausulen, som ledsager frihandelsaftalen med Korea, selv om den forekommer utilstrækkelig og gennemførelsen af den usikker. På den anden side stemte jeg imod selve aftalen. At åbne vores ubeskyttede grænser for importvarer, som er i direkte konkurrence med vores egne varer, er selvmord, især for automobilindustrien. Begrundelsen i Sturdy-betænkningen, ifølge hvilken dette kun får en minimal virkning for beskæftigelsen og samtidig foregriber den storstilede mobilisering af alle EU's instrumenter for at mindske virkningen af de tabte arbejdspladser, er både yderst inkonsekvent og yderst kynisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Med vedtagelsen af Sturdy-betænkningen har Parlamentets medlemmer sendt et klart signal. Vi har i dag med stort flertal godkendt den mest vidtrækkende frihandelsaftale, EU nogensinde har indgået. Det betyder et klart JA til europæisk økonomi og et klart JA til Europa som basis for økonomisk aktivitet. Med sparet told for 1,6 mia. EUR og en forøgelse på 19 mia. EUR af handelsmængden er fordelen til at få øje på. Især kan landbrugssektoren forvente at spare 380 mio. EUR i told. Det åbner nye eksportmuligheder for vores hjemlige landmænd. Jeg stemte for ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg hilser godkendelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Korea særdeles velkommen. Aftalen forventes at fordoble samhandelen over de næste tyve år. Importtolden bliver afskaffet på 98 % af alle varer, og andre ikketoldmæssige handelshindringer bliver fjernet over de næste fem år. Aftalen omfatter vigtige sociale, arbejdsmarkedsrelaterede og miljømæssige standarder, og jeg håber, at gennemførelsen heraf bliver nøje overvåget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg vil gerne tilføje nogle kommentarer i henseende til min egen holdning til udarbejdelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea og de tilhørende bekymringer og forventninger hos de berørte erhvervssektorer og andre parter. Den ændrer på dramatisk vis de gamle handelsregler mellem EU og Korea. Kun på langt sigt bliver det muligt at foretage en realistisk vurdering af aftalens virkning. Det er kun resultater og beregninger over en længere periode, der kan afsløre den økonomiske situation for de to parter, den bilaterale forbedring i handelsbalancen eller bidraget til forbedringer i den sociale situation.

Den samlede mængde og rækken af samhandlede varer skal overvåges og vurderes nøje og på en koordineret måde sammen med deres certificerede kvalitet og kontrollerbare oprindelsessted. Enhver direkte anvendelse af den tidligere nævnte beskyttelsesmekanisme baseret på de bilaterale beskyttelsesklausuler i frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea ville være et meget følsomt anliggende, og resultatet kunne være i skarp modstrid med den eufori, der hersker omkring vedtagelsen af denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Denne frihandelsaftale har til formål at give EU-virksomheder inden for en bred vifte af økonomiske sektorer udstrakt og omfattende adgang til det sydkoreanske marked via en række helt nye toldlettelser.

Aftalen, der er den første i en ny generation af bilaterale frihandelsaftaler, indeholder betydelige nyskabelser såsom et kapitel om bæredygtig udvikling, som forpligter begge parter til at overholde ILO's grundlæggende arbejdsstandarder og skaber et peer review-baseret system til behandling af klager om manglende overholdelse samt nedsættelse af flere arbejdsgrupper og overvågningsudvalg.

Jeg hilser denne frihandelsaftale velkommen, fordi den er den mest omfattende aftale, EU nogensinde har indgået.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg afviser og beklager indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Korea, da jeg mener, at den som en af de større handelsaftaler, der er indgået af EU i de senere år, forværrer de negative konsekvenser af den globale liberalisering af handelen ved at gå de store europæiske multinationale virksomheders multimillionærærinde uden at tage hensyn til de alvorlige økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser af dens vedtagelse på de givne betingelser. Derfor betyder denne aftale, sådan som ordføreren også erkender, at utallige arbejdspladser uafvendeligt mistes til ulempe for tusindvis af arbejdstagere i Europa i meget følsomme økonomiske og strategiske sektorer som landbruget og tekstilindustrien. Denne aftale er endnu et tilbageskridt i forhold til behovet for at gå i retning af fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed, som kræver, at EU fremmer og forpligter sig over for lokale markeder og landbrugsvarer. Denne aftale tvinger europæiske landmænd til at konkurrere med importerede landbrugsvarer, som er fremstillet uden krav om, at produktionsmetoderne har skullet overholde de mest basale arbejdstagerrettigheder eller minimumsstandarder for sundhed og kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg gjorde mig den ulejlighed at sætte mig ind i aftalen, og jeg mener, at mange af dens bestemmelser er ufuldstændige og overfladiske. I denne forbindelse er der dele, der kunne tolkes tvetydigt. For eksempel lader reglerne om offentlige indkøb de fleste vigtige spørgsmål omkring konkurrence og misbrug stå ubesvarede. Det er naturligvis væsentligt at øge samarbejdet med Fjernøsten. Ikke desto mindre lader overfladiske og upræcise formuleringer en tro, at dette arbejde ikke er gjort færdigt. Jeg stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om frihandelsaftalen mellem EU og dens medlemsstater og Republikken Korea. For det første er det med henblik på et mere effektivt samarbejde mellem EU og Korea vigtigt at fjerne eksisterende handelshindringer, som hidtil har isoleret det koreanske marked. Ikrafttrædelsen af denne aftale vil skabe gunstige vilkår for økonomisk vækst og jobskabelse. Der vil blive skabt et gunstigt erhvervsklima for vækst og konkurrencedygtige EU-virksomheders adgang til Sydkorea, hvor mange nye muligheder åbner sig for EU's handel og tjenesteydelser, og det vil øge virksomhedernes handelsmængder og reducere eksportomkostningerne. Ud fra prognoserne for handelsudviklingen mellem EU og Sydkorea vil dette spare en masse penge opkrævet i told, især for den kemiske industri, fremstillingsindustrien og den farmaceutiske sektor. Desuden vil den sikre fair konkurrence i bilindustrien, forbrugerelektronikbranchen og tekstilindustrien, hvor Korea har en konkurrencefordel frem for EU. Oveni vil liberaliseringen af eksporttolden være til stor gavn for landbrugs- og servicesektoren. Jeg er glad for, at der i aftalen er taget betydeligt hensyn til bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Frihandelsaftalen, der er indgået mellem EU27 og Republikken Korea (Sydkorea), har til formål at forbedre europæiske virksomheders adgang til det sydkoreanske marked via en række helt nye toldlettelser. Jeg stemte for, fordi aftalen samlet set er meget positiv og giver begge parter mulighed for betydelige fordele, og europæisk eksport til Sydkorea forventes at stige med over 80 %. Jeg håber, at også portugisiske virksomheder kan udnytte denne chance, især i landbrugs- og servicesektoren, som rummer særligt imponerende fordele. Faktisk er Sydkorea i øjeblikket et af verdens mest rentable eksportmarkeder for EU's landmænd med årlige salgstal på over 1 mia. EUR. Frihandelsaftalen vil fuldstændig liberalisere næsten hele EU's landbrugseksport og sætte landbrugssektoren i stand til at spare 380 mio. EUR. Jeg kan ikke andet end hilse det velkomment.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Vi beklager dybt, at parlamentsmedlemmerne ukritisk har godkendt denne problematiske handelsaftale. Den vidtrækkende frihandelsaftale mellem EU og Korea danner en farlig præcedens for EU's fremtidige handelspolitik, idet den rækker langt ud over den blotte fjernelse af told og inkluderer generelle bestemmelser om markedsadgang på bekostning af sociale og miljømæssige standarder.

Blandt de mere frastødende bestemmelser i aftalen lykkedes det EU at tvinge Korea til at bearbejde sine regler om CO2-udledning fra køretøjer for at gøre det muligt for europæiske bilfabrikanter at eksportere flere store benzinslugende biler til Korea. Det er intet mindre end skandaløst, at EU således har vredet armen rundt på Korea og undermineret de koreanske udledningsreglers integritet. Endnu værre er det, at EU forsøger at udlægge dette miljømæssige smuthul som en mulighed, man giver de sløve padder i Europas bilindustri for "fair konkurrence" på det koreanske marked med de mindre, renere og mere effektive koreanske biler.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg føler, den har et afbalanceret syn på frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Hidtil har det sydkoreanske marked været forholdsvis lukket på grund af høje toldsatser og dyre ikketoldmæssige handelshindringer, men den vil snart kunne betyde væsentlige nye muligheder for EU's varer og tjenester. Frihandelsaftalen vil hurtigt fjerne for 1,6 mia. EUR årlig udførselstold, der opkræves hos EU-eksportørerne af industri- og landbrugsprodukter, mens det samme tal for Sydkoreas eksportører er 1,1 mia. EUR. Det bliver dog vigtigt med en nøje overvågning af varemængden fra Sydkorea, så vi kan udnytte beskyttelsesklausulen, i tilfælde af at den stiger uforholdsmæssigt meget og truer europæiske arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er arge modstandere af denne frihandelsaftale med Republikken Korea, fordi den ville give vores koreanske konkurrenter uberettigede konkurrencefordele. Korea kunne sagtens eksportere biler f.eks., og det ville være til ulempe for de europæiske fabrikanter, eftersom 95 % af alle biler købt i Korea, er produceret i Korea.

Fjernelsen af toldskrankerne ville være i strid med vores produktionssektorers interesser. Den eneste klausul, som kan anvendes til at afbøde ulemperne, er den, som kan føre til vedtagelsen af nødforanstaltninger. Midlertidige nødforanstaltninger såsom suspendering af toldlettelserne kan vedtages i tilfælde af alvorlig skade på europæiske producenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for indgåelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea, fordi den vil være til sand gavn for europæiske virksomheder. Deres eksport til Korea bør nemlig stige med næsten 40 %, og eksporten af industri- og landbrugsvarer bliver undtaget fra told i en størrelsesorden af 1,6 mia. EUR om året. Desuden bliver det muligt at begrænse eventuelle skadelige virkninger for Europas økonomi takket være indføjelsen af en beskyttelsesklausul. Til sidst kroner denne aftale den nye generation af frihandelsaftaler, idet den indeholder et kapitel om bæredygtig udvikling, som forpligter begge parter til at overholde ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, samt bestemmelser om betingelserne for ægte inddragelse af civilsamfundet.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0210/2011 og B7-0034/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne takke de to ordførere hr. Sturdy og hr. Zalba Bidegain for at lede os gennem den komplicerede vedtagelsesprocedure for selve frihandelsaftalen og for den vigtige beskyttelsesklausul. Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea er den mest omfattende og ambitiøse aftale af sin art, som EU nogensinde har indgået. Den dækker mange områder, der gavner EU's producenter og forbrugere, såsom fjernelse af told på EU's eksport af industri- og landbrugsvarer, bedre markedsadgang for EU's serviceleverandører, fjernelse af ikketoldmæssige handelshindringer for elektronik, farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr, bedre adgang til offentlige kontrakter, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, bedre markedsadgang for EU's bilfabrikanter og – ikke mindst og takket være beskyttelsesklausulen – beskyttelse af Europas bilfabrikanter imod eventuelle ubalancer, som kan forekomme i sektoren i fremtiden.

Jeg håber, denne aftale bliver et forbillede for mange andre frihandelsaftaler, som er på bedding, f.eks. med Canada, Singapore og MERCOSUR. Samtidig lykønsker jeg Parlamentet med, at det har brugt sine nye beføjelser, idet det er den første frihandelsaftale, som vi giver vores tilsagn til i henhold til bestemmelserne i Lissabontraktaten.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0120/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi EU skal reagere hurtigt, eftersom Egypten kan spille en nøglerolle, både i indsatsen for fred i Mellemøsten og for ændringen af mentaliteten i denne egn af verden. For at opnå dette mener jeg, det er afgørende, at EU gennemgår sin naboskabspolitik. Vi må også mobilisere og revidere de aktuelle instrumenter for at støtte de sociale, politiske og økonomiske reformer og styrke samarbejdet med civilsamfundets organisationer, idet begivenhederne i Egypten og andre lande har understreget behovet for politikker og instrumenter, der er mere ambitiøse. EU's indsats bør rettes mod styrkelse af retsstaten, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, så de rette betingelser for fremvæksten af et stabilt demokrati kan sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, som jeg finder fair og afbalanceret. Egyptens befolkning ser, at deres legitime forventninger bliver indfriet. Hr. Mubaraks afgang er en væsentlig betingelse, men det ikke nok til at sikre, at Egypten slår ind på vejen mod demokrati og menneskerettigheder. Overgangen overvåges af hæren, som har givet sig selv et halvt år til at håndtere denne udfordring. I de 18 dage med demonstrationer, som førte til dette resultat, led Egypten økonomiske tab, og de bliver værre dag for dag. EU må tilbyde Egypten sin støtte, så det, der er opnået med revolutionen, ikke sættes over styr i en skrap økonomisk og social krise. Hidtil har EU udnyttet betydelige ressourcer i henhold til sin naboskabspolitik med kun beskedne resultater til følge, og det har ikke gavnet EU's image. Imidlertid forbliver vores rolle afgørende. Vi bør ikke kritisere os selv uden grund. Revolutioner er mærkværdige på den måde, at de altid forekommer umulige inden, men uundgåelige bagefter. Imidlertid kan selvkritikken være berettiget, og vi er på rette spor, eftersom Rådet og Kommissionen har demonstreret deres ønske om radikalt at forny EU's naboskabspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) De sidste uger har været historiske. I den forbindelse er begivenhederne i Egypten, efter Tunesien, en kilde til store forhåbninger, især blandt unge. EU må vurdere situationen og støtte den demokratiske proces uden vaklen. Desuden bør disse begivenheder være et incitament for os til at revidere vores partnerskabsaftaler, så vi ikke fortsat står i kulissen og betragter bevægelsen. Parlamentet må bestræbe sig på at sikre, at vores ord og handlinger stemmer overens i en forståelig og identificerbar europæisk politik over for Egypten og hele regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg vil udtrykke min solidaritet med det egyptiske folk og lykønske dem med deres mod og beslutsomhed, især de yngre generationer, i deres kamp for deres legitime demokratiske håb. Jeg fordømmer volden og den uforholdsmæssigt hårde magtanvendelse over for de protesterende. Jeg beklager dybt det høje antal døde og kvæstede og sender mine kondolencer til ofrenes familier. Der skal være en dialog med alle de politiske og sociale kræfter, som respekterer demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Det er EU's grundlæggende principper og udgør en fælles basis for udviklingen af Euro-Middelhavsområdet. Jeg opfordrer til en uafhængig undersøgelse af hændelserne, der førte til dødsfald, kvæstelser og fængslinger, og til, at de ansvarlige stilles for retten. Jeg opfordrer til umiddelbar og betingelsesløs løsladelse af alle fredelige demonstranter, samvittighedsfanger og menneskerettighedsforkæmpere, både egyptiske og folk fra andre lande samt journalister og jurister. Jeg opfordrer EU til at revidere sin politik om at støtte demokrati og menneskerettigheder og dermed skabe en mekanisme for indarbejdelse af menneskerettighedsklausulen i alle aftaler med tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) For det første vil jeg gerne sige, at jeg hilser den brede konsensus velkommen, som er opnået her i Parlamentet om det fælles beslutningsforslag, vi netop har vedtaget. Det er en opvisning i enhed omkring de grundlæggende værdier, som vi forsvarer som en union af folkeslag og lande, som jeg nødig vil lade stå ubemærket hen. For det andet håber jeg, at overgangen mellem Egyptens gamle regime og det kommende demokrati vil foregå fredeligt, med følsomhed og på grundlag af bred enighed mellem de forskellige politiske, civile, militære og religiøse aktører i dette vigtige mellemøstland. For det tredje håber jeg, at dette historiske øjeblik vil tjene som positiv respons på befolkningens ægte ønske om frihed, demokrati og bekæmpelse af korruption, arbejdsløshed og social udstødelse. Endelig vil jeg gentage, at denne regions fremtid kræver solide, tolerante demokratier, som respekterer minoriteter, og hvor staten er forpligtet over for alle og ikke misbruges af nogle få.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om situationen i Egypten, fordi jeg mener, at EU bør udtrykke sin solidaritet med den egyptiske befolkning i dens legitime demokratiske forhåbninger og støtte en hurtig overgang til sandt demokrati. For at opnå dette skal EU støtte Egypten i at håndtere de økonomiske og sociale vanskeligheder, landet oplever, med henblik på en varig demokratiseringsproces, der involverer hele civilsamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Lige som da Berlinmuren faldt, blev det internationale samfund og pressen og endda de førende landes efterretnings- og sikkerhedstjenester taget på sengen af begivenheder, som de ikke kunne forudse, og som sætter spørgsmålstegn ved mange begreber og teorier om politik i Mellemøsten såvel som ved selve stabiliteten i regionen. Landets strategiske betydning placerer Egypten i centrum af denne forandring, og uanset hvad der foregår der, vil det have en afgørende indflydelse på regionens andre lande. Det er stadig for tidligt at forudsige retningen for den kraft, som førte tusinder af mennesker ud på gaderne for at kræve afslutningen på de regimer, der havde siddet på magten i årtier i deres respektive lande. Ikke desto mindre mener jeg, at EU ikke kan være ligeglad med landets udvikling eller ignorere, hvad der sker ved vores grænser. Vi må forsøge at hjælpe dem, der kæmper for at skabe demokrati og retsstat, og som afviser at vælge mellem de to ekstremer, nemlig militariserede sekulære regimer og radikale islamistiske revolutionære.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I sidste uge efter en række dage med folkelige uroligheder var vi vidne til, at Egyptens præsident Mubarak, der havde regeret landet i over 30 år, trådte tilbage. Jeg vil slutte mig til EU i lykønskningerne til den egyptiske befolkning, som kæmpede hårdt for demokratisk forandring.

EU har nu en stor opgave i at overvåge det politiske og sociale forandringsarbejde i Egypten, ikke mindst revisionen af forfatningen og afholdelsen af frie og retfærdige valg uden overtrædelser af menneskerettighederne. Imidlertid har EU også pligt til at støtte det egyptiske folk med finansiering, for at fremme den nødvendige økonomiske udvikling.

Jeg er enig i dette beslutningsforslag og håber, at overgangen fra diktatur til demokratisk styre i Egypten foregår hurtigt og fredeligt, da det er en nation, som kan spille en afgørende rolle som mægler med henblik på etablering af varig fred i Mellemøsten.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om dette forslag til beslutning blot omhandler omstændighederne, er det positive ord, man bruger heri til at give udtryk for sin "solidaritet med det egyptiske folk", glæde sig over dets "mod og beslutsomhed", navnlig den unge generations, og erklære sin fulde "støtte til folkets legitime demokratiske forhåbninger".

Det flertal i Parlamentet, der hidtil har peget på Egypten som et eksempel på stabilitet i regionen, har nu pligt til at bifalde egypternes indsats for at bryde med denne "stabilitet".

Egypternes demonstrationer, som førte til Hosni Mubaraks tilbagetræden, er et eksempel på de enorme muligheder for, at grupper, der er fremmedgjort af kapitalismen og de kræfter og regimer, der tjener den, kan vinde demokratiske sejre. Det egyptiske folk har med stor vedholdenhed og forenet kampånd demonstreret, at det er muligt at få ledere til at træde tilbage og at bevæge sig fremad mod politisk og demokratisk frihed, selv i et land, der er grundlæggende domineret af imperialistiske interesser, især af USA, Israel og Det Forenede Kongerige.

Indtil imperialismen er endeligt overvundet, vil den aldrig indrømme et nederlag eller give op. Trods deres fine ord går de kræfter, der forsvarer deres interesser i Parlamentet, til modangreb, idet de tiltager sig ret til at blande sig og hyklerisk ønsker at give undervisning i demokrati gennem deres politiske "partier og fonde".

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Efter Tunesien er det nu Egyptens tur med yderligere protester, der spreder sig over Mellemøsten. Nu da det geopolitiske kort over Middelhavet og sandsynligvis verdens magtbalance forandrer sig, skal EU ajourføre sin udenrigspolitik ved at gennemgå og forbedre sin strategi for tilvejebringelse af politisk og finansiel støtte til demokratisk overgang i de pågældende lande, herunder støtte tilrettelæggelsen af frie valg. EU bør støtte det egyptiske folk med ethvert bistandsinstrument og initiativer til at fremme demokrati og forsvare menneskerettigheder. Ligeledes skal vi overvåge den situation, der er opstået i Mellemøsten, især på den italienske kyst, hvor der meldtes om 4 000 ilandsatte på kun fire dage. Disse tal giver mindelser om den udvandring af bibelske dimensioner, der fandt sted i 1990'erne, da knapt sødygtige både bragte horder af fordrevne fra Albanien til Adriaterhavskysten. Den italienske regerings erklæring om en undtagelsestilstand er efter min mening en vigtig og nødvendig beslutning, men det er kun første skridt, fordi der er reel frygt for, at Egypten og Algeriet kan blive ramt efter Tunesien. Det er et problem, som Italien ikke er i stand til at klare alene. Det er derfor op til Europa som helhed at undersøge modforanstaltningerne, skride til direkte handling og give de mennesker, som er fristet til at ride af sted på den bølge, der skyller gennem Maghreb-landene, et håb hjemme hos dem selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EN) EU og især Parlamentet var for længe om at reagere på advarselstegnene på politisk og social uro i Egypten, der er endt i geopolitisk tumult de sidste tre uger, og det i en region, der er meget tæt på EU, og trods det forhold, at stabiliteten i Middelhavsområdet er afgørende for politisk velfærd, økonomisk styrke og sikkerhed i selve Europa.

På dette punkt er der alvorligt brug for stærkt lederskab fra EU-institutionernes side, et lederskab, der skal kobles med en pragmatisk, integreret og holistisk tilgang, der kan genoprette stabiliteten og sikkerheden i regionen. Det er op til EU at være proaktiv og støttende i Egyptens politiske overgang til et demokratisk styresystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Efter den hidtil usete bølge af revolutionære bevægelser, der i øjeblikket skyller hen over landene syd for Middelhavet, og som i Tunesien og Egypten har ført til regeringens fald, må EU gentænke sin vision og sit forhold til disse lande. Selv om det kom lidt sent, var det fælles beslutningsforslag, som vi vedtog i dag torsdag den 17. februar 2011, nødvendigt, fordi det sender et stærkt budskab til det egyptiske folk ved at vise, at EU støtter det i dets forhåbninger og er rede til at bistå det i dets bestræbelser på at gøre Egypten til et demokrati og støtte landet i dets økonomiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Begivenhederne i Egypten kan kaldes historiske, fordi de rummer sammenstyrtningen af en bestemt politisk model, der har gennemsyret hele landet i to årtier. Dette er desværre sket på bekostning af et betragteligt antal kvæstede og dræbte under demonstrationerne og sammenstødene i kampen for den frihed, de ønskede så brændende. Gennem dette forslag om en beslutning ønsker Parlamentet at vise sin solidaritet med det egyptiske folk og prise det mod og den beslutsomhed, som de unge demonstranter, der har spillet en central rolle denne måned, har udvist. Med præsident Mubaraks tilbagetræden er Egypten nu blevet et frit land, men et land, der skal genopbygges fra bunden. Parlamentets hensigt er at kunne komme landet til hjælp ved f.eks. at appellere om samtaler mellem politiske partier snarest muligt for at finde den bedste måde at bekæmpe korruption og overtrædelser af principperne om ytringsfrihed og informationsfrihed og dermed lægge grunden til retsstaten. Vi opfordrer også den højtstående repræsentant til at fremme oprettelsen af en taskforce med Parlamentets hjælp for at hjælpe med at opbygge en ny virkelighed, der er i overensstemmelse med principperne for en demokratisk stat.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning, selv om jeg ikke helt kan få den stærke lugt af EU-institutionernes hykleri ud af mine næsebor.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig. – (EL) Situationen i Egypten er meget alvorlig, når man tænker på landets størrelse og dets geografiske placering. Cypern har altid fastholdt gode naborelationer med Egypten, og landets potentielle bidrag til udviklingen bør ikke undervurderes. Det vigtige er, at den aktuelle krise bør resultere i dannelsen af et demokratisk styre og en retsstat, og oprettelsen af et strengt muslimsk styre, der vil destabilisere regionen, må undgås. Egypten har altid skilt sig ud i Mellemøsten for sine positive bidrag til løsningen af problemerne i området.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU skal fortsætte med at udvikle en ægte udenrigspolitik, som er sammenhængende og effektiv i henseende til Unionens partnere, og det er afgørende, at EU udtrykker sig beslutsomt, med én stærk stemme og på ny opfordrer til at virkeliggøre forsvaret for menneskerettighederne.

Egypten er en nøglepartner for EU i den arabiske verden og spiller en aktiv og afgørende rolle ved at støtte fredsprocessen i Mellemøsten og forsoningen mellem alle dele af det palæstinensiske samfund. Vi må derfor udtrykke vores solidaritet med det egyptiske folk, støtte deres legitime demokratiske forhåbninger og fordømme alle former for vold samt den uforholdsmæssigt hårde magtanvendelse over for de protesterende og samtidig beklage det høje antal døde og kvæstede.

På det stadium, det er nået til nu, må de egyptiske myndigheder straks sætte en stopper for yderligere vold, da det ikke er en løsning på de problemer, som det egyptiske folk peger på i deres protester. De egyptiske myndigheder og sikkerhedsstyrker har nu en pligt til at sørge for alle borgeres sikkerhed og ejendom samt beskytte kulturarven.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette forslag til beslutning for at vise min ubetingede støtte til de folk, som kæmper for deres rettigheder, og især det egyptiske folk i deres kamp mod autoritetstroen og de sørgelige politiske, sociale og økonomiske betingelser, som de har været underlagt de sidste 30 år under præsident Mubaraks regime. Jeg støtter også den stærke fordømmelse af volden og magtanvendelsen over for de fredelige demonstranter. Trods min støtte er jeg ikke enig i store dele af beslutningen, idet jeg beklager EU's tendens til at blande sig og ønske om at overtage overgangen til demokrati. Jeg mener, at det egyptiske folk alene er ansvarligt for at definere sin fremtid, og at de bør kunne gøre det uden indblanding fra eksterne aktører, som i mange tilfælde kun søger at forsvare privilegier, som de har erhvervet sig sammen med og takke være støtte fra det illegitime autoritære regime. Jeg beklager også, at beslutningen ikke indeholder en klar og fast selvkritik fra EU's side, idet EU gennem sin aktuelle naboskabspolitik og handelspolitikker har støttet og muliggjort Mubaraks regime de senere år.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Som Khaled Hroub skrev, har det arabiske forår vist, at frihed og værdighed er forhåbninger, som alle mennesker, alle nationer og alle folkeslag deler. Vi må ikke glemme, at de oprindelige krav fra den demonstrerende befolkning var sociale. Egyptens folk kræver en bedre fordeling af rigdommen og en fremtid – lige som det tunesiske folk for den sags skyld. Befolkningerne drives til at forandre deres levevilkår af økonomiske, sociale og politiske grunde. De ønsker en fair og demokratisk stat, hvor der foregår en fair fordeling af goderne, og de får adgang til sundhed og uddannelse. Den eneste måde at reagere på dette på er at afholde valg, mere eller mindre i al hast, selv om den (tidligere) opposition er meget uorganiseret. Folkets politiske rettigheder skal garanteres, men det skal også deres økonomiske og sociale rettigheder. Derfor må EU's reaktion bestå i at opbygge et demokrati, men også økonomisk udvikling for at hjælpe så mange mennesker som muligt. EU bør indføre en politik for ægte støtte til den demokratiske proces og bør spille en førende rolle i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Før vi udtrykker solidaritet med det egyptiske folk, må vi forstå, hvad der gav anledning til processen. Ifølge de oplysninger, jeg er i besiddelse af, står radikale islamister bag destabiliseringen. Jeg er klart imod kaos i den arabiske verden. Jeg er imod finansiel bistand til nogen som helst form for ekstremisme eller uro. Parlamentet har været forhastet i sin udmelding om finansiel støtte til de demonstrerende, hvoraf mange åbent viste antisemitiske slogans. Medlemmernes ubarmhjertige og følelsesladede udbrud kunne tolkes af den arabiske verden som opmuntring til uro. Irakkrigen og dobbeltmagten i Pakistan er nok. Vi må være velovervejrede og pragmatiske, når det gælder islamiske lande. Jeg stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU må revidere sine naive forventninger til den arabiske indsats for at opnå demokrati. Blandt alle fejringerne af det "arabiske forår" må Bruxelles nu erkende, at forandringerne i Tunesien og Egypten ikke kun sluger hundreder af millioner af euro i lokale bistandsudbetalinger, men også bliver synlige for Europas borgere i form af tusinder af økonomiske migranter, som allerede er kommet til Europa. Trods alt gik det tunesiske og egyptiske folk ikke kun på gaden for at opnå demokrati og ytringsfrihed, men også og frem for alt, fordi de ønsker større velstand. Denne velstand kommer ikke fra den ene dag til den anden, og derfor kan vi forvente yderligere stigninger i strømmen af økonomiske flygtninge fra Nordafrika. Nogle af dem vil komme til Europa, især da der har været en reel befolkningseksplosion i de arabiske lande gennem de sidste 20-30 år. EU vil også blive bedømt på, om den fortsætter med at respektere demokratiske valg, når islamisterne kommer til magten.

I Egypten er det muslimske broderskab, som potentielt kan få 30 % af stemmerne, den eneste velorganiserede oppositionsmagt. Her bør EU ikke nære nogen illusioner, men i stedet alvorligt overveje, hvordan den vil håndtere en valgsejr til islamisterne. Da der i beslutningsforslaget i det store og hele er taget hensyn til disse omstændigheder, har jeg stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I forslaget til en beslutning bifaldes reformerne med henblik på demokrati, retsstat og social retfærdighed i Egypten. Der opfordres til, at undtagelsestilstanden ophæves, regeringen handler ansvarligt, korruption bekæmpes, og menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder overholdes i Egypten, herunder samvittigheds-, religions- og tankefrihed, ytringsfrihed og presse- og mediefrihed. Målet er en hurtig overgang til et fredeligt, demokratisk og pluralistisk Egypten. Jeg stemte derfor for dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) De nylige begivenheder i Egypten og Tunesien har vist, at det var forkert at tro, at samfundet i de arabiske lande ikke var i stand til at acceptere demokrati. Ud fra denne fejlagtige antagelse satte EU – og næsten alle andre globale politiske kræfter – stabiliteten i regionen over de arabiske folks ret til at bestemme deres egen fremtid. Den politik har vist sig at være forkert. Man må håbe, at virkningerne af den fejltagelse ikke bliver for alvorlige. Vi må i dag gøre noget for at afbøde disse virkninger. Fejltagelser skal der desværre rettes op på. Et af de skridt, der følger af dette beslutningsforslag, bør være at fastfryse aktiver, der tilhører egyptiske ledere, som er ansvarlige for bedrageri med statsmidler i Egypten. Jeg appellerer derfor til alle medlemsstater om at gøre alt, hvad de kan, for at det lykkes. De næste få måneder bliver afgørende for Egypten. Parlamentet bør give enhver mulig støtte til Egyptens gryende civilsamfund og demokratiske institutioner. Støtte til frie og demokratiske valg bør være en prioritet. De næste få år bør vi forfølge et eneste mål. Demokrati i Egypten er en glimrende langsigtet investering, som vil give afkast både til Egyptens borgere og Europas befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om situationen i Egypten for at give Parlamentet stemme, så det i tråd med Baroness Ashton, formand Van Rompuy og formand Barroso kunne bifalde det egyptiske folks mod og vise det solidaritet. EU har nu den opgave at overvåge situationen og søge at støtte den politiske dialog gennem sin naboskabspolitik med henblik på at garantere overgangen til demokrati og frie valg og samtidig hindre, at landet glider over i fundamentalisme. Egypten spiller en central rolle for fredsprocessen i Mellemøsten, og hæren har lovet at fortsætte med at varetage denne opgave, idet den respekterer magtbalancen og stabiliteten i regionen under Egyptens overgang til demokrati. Jeg mener også, at EU bør træffe forholdsregler til at beskytte sig selv imod enhver potentiel masseudvandring fra de nordafrikanske kyster ved at hjælpe Egypten med alle de nødvendige ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning og vil gerne fremhæve Parlamentets faste støtte til reformer med sigte på demokrati, retsstat og social retfærdighed i Egypten. Jeg håber, at det bliver muligt at ophæve undtagelsestilstanden, og at god regeringsførelse, bekæmpelsen af korruption og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder snart bliver en realitet i Egypten, navnlig samvittigheds-, religions- og tankefrihed, ytringsfrihed, presse- og massemediefrihed, foreningsfrihed, kvinders rettigheder, beskyttelse af mindretal og kampen mod diskrimination på grund af seksuel orientering. Egypten er et land med en tusindårig historie, som fortjener at åbne et nyt, demokratisk kapitel i sin historie.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning og bakker op om udtrykket for solidaritet med det egyptiske folk, som ansporet af legitime håb om demokrati, frihed og bedre levevilkår har indledt en ny fase af politisk forandring i Egypten. Jeg håber, at betingelserne nu bliver skabt for, at Egypten gør fremskridt med de politiske, økonomiske og sociale reformer, der er nødvendige for social retfærdighed og for etablering af et solidt og tolerant demokrati, som respekterer menneskerettigheder og civile frihedsrettigheder. Jeg håber også, at landet vil blive garanteret fuld støtte heri.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Bølgen af protester, der har skyllet hen over Egypten de seneste uger og resulteret i præsident Hosni Mubaraks tilbagetræden, markerer et vigtigt trin i landets politiske forandring. Ved at give min støtte til Parlamentets fælles beslutningsforslag ønsker jeg at udtrykke min solidaritet med det egyptiske folk og hylde dets mod og beslutsomhed i kampen for demokrati. Jeg tror, det er afgørende for EU og medlemsstaterne aktivt at støtte en hurtig overgang til demokratisk styre, især ved at etablere en taskforce med hjælp fra Parlamentet for at reagere på anmodningerne fra de egyptere, der gennemfører overgangen. Desuden har de begivenheder, der har fundet sted i Egypten og Tunesien, og som stadig foregår i øjeblikket i andre lande, påvist behovet for, at Europa reviderer sin naboskabspolitik, så bistanden, EU yder til sine partnere, er nøje betinget af overholdelsen af menneskerettighederne og de demokratiske principper. Gennemgangen af denne politik skal ledsages af indførelsen af et sæt politiske kriterier, som nabolandene skal opfylde for at opnå en høj status i deres forbindelser med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) I dag skal det siges, at alle erkender, at hr. Mubarak var en diktator, mens det for kun en måned siden var ganske få, der ville hævde det, også her i Parlamentet. Det er derfor afgørende for Kommissionen og Rådet at sætte spørgsmålstegn ved den realpolitik, de har ført i årevis i disse egne af verden, både i Egypten og Tunesien, lige som det er afgørende at sætte spørgsmålstegn ved de tvetydige relationer, som EU har plejet med diktatorer, som har regeret disse lande i årtier. Ikke kun hr. Mubaraks og hans partneres økonomiske aktiver, men også hans families skal indefryses.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning på grund af den usædvanligt vigtige rolle, som de nylige demonstrationer i diverse arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten har spillet i den internationale, politiske og økonomiske forandring i dette område. Forandringens vinde blæser igen over dønningerne fra et stærkt folkeligt krav om frihed og reelt demokrati som basis for at opnå bedre levevilkår for hele befolkningen. Det er et grundlæggende mål for EU at fremme respekten for demokrati, menneskerettigheder og civile frihedsrettigheder, og det udgør et fælles grundlag for udviklingen i Euro-Middelhavsområdet. Prioriteten vil nu være at etablere en regering, der er valgt direkte af det egyptiske folk ved frie valg, som med international støtte kan klare overgangsperioden til fuldt demokrati, så de koptisk kristne samfund ikke længere er ofre for de aktuelle overgreb, og alle religiøse samfund kan leve i fred og frit forkynde deres tro i hele landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. − (SK) Jeg stemte for det fælles forslag til beslutning om situationen i Egypten, fordi det for enhver, der arbejder inden for offentlig forvaltning, og som sætter den enkeltes menneskelige værdighed over alt andet, er demokrati, der er den bedst mulige styreform, og det gælder både i Europa og Egypten. Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på Iran, hvor omstyrtningen af det korrupte, autokratiske shahstyre førte til dannelsen af en undertrykkende islamisk republik. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på valgene i Palæstina, hvor de første demokratiske valg resulterede i, at terrorister og gorillaer blev valgt ind i regeringen. Jeg tænkte også på Irak, hvor man seks år, efter at diktatoren blev væltet, stadig ser medlemmer af verdens ældste kristne samfund blive chikaneret, udvist og dræbt. Jeg beder til, at alt går godt denne gang. Egypten står ved en skillevej, og jeg håber bare, at det vælger fredens vej for alle sine borgere, også de koptisk kristne.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0129/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, der henleder opmærksomheden på betydningen af en tilgang, der både er topstyret og horisontal, og samtidig også involverer alle aktører i udformningen af en strategi. Erfaringer som denne viser, at en koordineret tilgang er nødvendig for at kunne udnytte de tilgængelige ressourcer effektivt. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege betydningen af teknisk bistand til gennemførelsen af aktioner og projekter. Jeg vil også minde om, at denne makroregion er af særlig betydning for Europa, idet den kan forbedre naboskabet med det sydøstlige Europa og tilskynde til politisk og økonomisk samarbejde med Balkanlandene. For at vurdere virkningen af denne strategi mener også jeg, at gennemførelsen af den skal analyseres sammen med en analyse af Østersøstrategien, som kunne pege på mulige kilder og metoder til finansiering af pilotprojekter og andre makroregionale strategier i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om gennemførelsen af EU's strategi for Donauregionen. Donauregionen, der består af 14 europæiske lande og 115 mio. mennesker både i og uden for EU, er et område, hvor der kan skabes øget synergi mellem forskellige EU-politikker som samhørighed, transport, økonomi, energi, miljø, kultur, uddannelse, landbrug, fiskeri, udvidelse og naboskab. Det er vigtigt, at strategien bidrager betydeligt til at forbedre flerniveaustyring og inddragelse af partnere, der arbejder i Donauregionen, og civilsamfundet og sikrer velstand, bæredygtig udvikling, jobskabelse og sikkerhed i området. Jeg er enig i beslutningsforslagets opfordring til medlemsstaterne og regionerne om at bruge strukturfondene for perioden 2007-2013 for at sikre så stor støtte som muligt til gennemførelsen af denne strategi, især gennem fremme af jobskabelse og økonomisk vækst i de områder, der er værst ramt af den økonomiske krise. Donauregionen er Europas port til det vestlige Balkan, og derfor tror jeg, at Europas strategi for Donauregionen ikke kun bliver befordrende for bedre naboskabsrelationer i de central- og sydøsteuropæiske lande, men også vil føje vigtig merværdi til EU's østeuropæiske politik. Det bliver en glimrende lejlighed for hele EU til at befæste sit politiske og økonomiske samarbejde med Balkan og bidrage til udvidelsen og konsolideringen af europæisk integration i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Strategien for Donauregionen er et EU-projekt, som tredjelande langs floden også er indbudt til at deltage i med det formål at udvikle Donauregionens enorme økonomiske potentiale. Donaufloden forbinder 10 europæiske stater, hvoraf de seks er medlemmer af EU. Alle disse lande tilskyndes til at samarbejde på områder som flodtransport, social beskyttelse og udvikling, bæredygtig økonomisk udvikling, transport og energiinfrastruktur, miljøbeskyttelse, turisme, kultur og uddannelse. Desuden rummer strategien fælles svar på udfordringer som at forbedre livskvaliteten, skærpe konkurrenceevnen og øge tiltrækningskraften i lokalområder langs Donau og tiltrække investeringer til strategiske områder. Jeg mener, at en bedre koordinering er nødvendig mellem lokale og regionale myndigheder og de organisationer, der driver forretning i Donauregionen, for at sikre jobskabelse og sikkerhed i dette område. Jeg støtter også den økonomiske og sociale udvikling i Donauregionen som et prioriteret fællesskabsområde og arbejdet med at fremme en dybere regional integration i dette område for at give et dynamisk skub til et bredere europæisk økonomisk område. Jeg støtter gennemførelsen af denne strategi, da Donauregionen rummer et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for vedtagelsen af denne strategi for Donauregionen. Det er udbyttet af en stor indsats, som Rumænien og Østrig har ydet helt fra starten. Ved at fremme og støtte dette projekt, som nu tager form under det ungarske formandskab, som jeg gerne vil lykønske, vil strategien blive en politisk, økonomisk og finansiel prioritet. Rumænien vil koordinere de fire prioriterede områder flodtransport, turisme, kultur og risikostyring af ekstreme vejrfænomener. Samtidig vil den nye strategi gøre det muligt at indføre det nye begreb geografisk samhørighed, som er indbefattet i Lissabontraktaten. De finansielle ressourcer, der ikke udnyttes, fra de instrumenter, der forekommer i EU's aktuelle finansielle rammer, kan bruges som led i strategien for Donauregionen til makroregionale projekter. Jeg ønsker at understrege betydningen af samarbejdet med andre partnere, herunder ngo'er og den private sektor. Jeg vil gerne slutte med at sige, at Rumænien som koordinator i overensstemmelse med handlingsplanen vil overvåge overholdelsen af de forpligtelser, som staterne langs Donau har påtaget sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg bifalder strategien for Donauregionen, som Kommissionen har vedtaget, og er enig i den tilhørende handlingsplan, som sætter mest fokus på fire områder (sammenhæng i Donauregionen, miljøbeskyttelse, velstandsopbygning og styrkelse af Donauregionen) og tager hensyn til behovet for at forbedre mobiliteten i Donauregionen, energiforsyningssikkerheden, den sociale og økonomiske udvikling, kulturudveksling, sikkerhed og civilbeskyttelse. Desuden bifalder jeg, at denne strategi blev udformet efter langvarige høringer med interessenterne, herunder nationale, regionale og lokale statslige institutioner og repræsentanter for det akademiske samfund, erhvervslivet og ngo'erne, fordi det er en vigtig faktor for succes. Det er nødvendigt at etablere et civilsamfundsforum i denne region, som kan samle aktørerne i den offentlige og den private sektor og give dem lejlighed til at deltage i forberedelsen af makroregionale strategier. Det er nødvendigt at styrke Donaus kulturelle miljø ved at fremme den kulturelle dialog, støtte universitetsudvekslingsprogrammer og ungdomsprojekter baseret på tværnationalt samarbejde, fremme bæredygtig turisme og beskytte den historiske og arkitektoniske arv. Samarbejdet på området for kulturprojekter spiller en vitalt vigtig rolle i støtten til kulturel dialog og gensidig forståelse mellem landene i Donauregionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det er vigtigt, at EU-strategien for Donauregionen bliver vedtaget under Rådets topmøde i juni, så gennemførelsen af den kan sættes i gang så hurtigt som muligt. Imidlertid er det lige så vigtigt at tiltrække de eksisterende europæiske midler, 100 mia. EUR, til udvikling af denne region gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Disse fonde yder direkte støtte til strategiens gennemførelse. Hvis der ikke er nogen velafgrænsede projekter, som kan få støtte, bliver strategien værdiløs. Formålet med strategien for Donauregionen er at skabe job og sætte skub i den økonomiske vækst i de kriseramte regioner. Udnyttelsen af regionens specifikke træk kunne udløse en meget mere effektiv anvendelse af strukturfondene og en merværdiskabelse på regionalt plan, samtidig med at de finansielle ressourcer, som ikke er blevet brugt, også kunne være en kilde til finansiering af makroregionale projekter. Vedtagelsen af strategien for Donauregionen er et naturligt resultat af topmødet om denne region, som blev holdt i Bukarest i slutningen af sidste år, da der blev givet en væsentlig indikation af den økonomiske betydning, som EU tillægger denne flod.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Donaufloden forbinder 10 europæiske lande. Donau repræsenterer også et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale med over 200 mio. indbyggere i de omliggende egne. Donauregionen er et vigtigt fokuspunkt for EU's samhørighedspolitiske programmer. Strategien for Donauregionen har fokus på de tre prioriterede områder sammenkobling og kommunikation (herunder transport, energi og informationssamfundet), miljøbeskyttelse og forebyggelse af naturkatastrofer samt fornyet skub i regionens samfundsøkonomiske udviklingspotentiale. Efter min mening bør strategien for Donauregionen gennemføres efter en bottom up-metode ved at lette varernes bevægelighed og opgradere infrastrukturen og derved forbedre de generelle erhvervsvilkår i hele regionen. Strategien bør ikke være en grund til at oprette nye institutioner. Dens primære formål bør være at styrke samordningen mellem de enkelte regionale aktører. Derfor bør strategien ikke tildeles specifikke midler.

Det er derfor nødvendigt at insistere på, at man anvender princippet om de "3 Nej'er", som Rådet har godkendt. Med andre ord at strategien er budgetmæssigt, lovgivningsmæssigt og forvaltningsmæssigt neutral. I den henseende bør den makroregionale strategi primært være et redskab til at sætte skub i virkningen af samarbejdet og en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Det er også nødvendigt at reagere på kritik af Kommissionens intention om at tilskynde til skibsfart på Donau ved at forbedre sejlbarheden. Kritikerne siger, at entreprenørfrembragte ændringer af flodlejet vil forårsage skade på vegetationen på flodbrinken og en samlet forringelse af miljøet i de omkringliggende områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg bifalder en integreret tilgang, som omfatter udarbejdelsen af makroregionale strategier, der kan bruges på hele EU, for at gøre regionalpolitikken mere effektiv. Østersøstrategien rummer allerede en model til koordinering af EU's politikker og finansiering i de geopolitiske territoriale enheder – makroregioner – defineret på basis af specifikke kriterier. Jeg hilser det især velkomment, at vi har vedtaget strategien for Donauregionen og støtter den tilhørende handlingsplan, som opfylder behovet for at forbedre mobiliteten, energiforsyningssikkerheden, miljøbeskyttelsen, den sociale og økonomiske udvikling, kulturudveksling, sikkerhed og civilbeskyttelse i Donauregionen. Lige som denne regionale strategi opfordrer jeg også til, at det euro-afrikanske atlantiske samarbejdsområde oprettes, så det kan udbygge forholdet mellem Europas sydvestlige kyst, fjernområderne og nabolandene i AVS-gruppen. Det ville også forbedre samarbejdet om emner som transport, energiforsyningssikkerhed, videnskabelig udveksling, turismeudvikling, sikkerhed og kampen mod illegal indvandring.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at EU's strategi for Donauregionen giver os et middel til at samordne EU's politikker, og at den skal kunne imødegå de udfordringer, regionen står over for. Vi ønsker en rigtig strategi baseret på nye teknologier, innovation og investering, som, når den er gennemført, til sidst vil forbedre livskvaliteten for alle europæiske borgere i Donauregionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne beslutning om gennemførelsen af EU's strategi for Donauregionen, fordi den opfylder behovet for at forbedre mobiliteten, energiforsyningssikkerheden, miljøbeskyttelsen, den sociale og økonomiske udvikling, kulturudveksling, sikkerhed og civilbeskyttelse i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Donauregionen har sine egne karakteristiske træk og en særlig historisk betydning, som i lighed med Østersøen berettiger en særlig strategi fra EU's side. I hjertet af denne makroregion ligger dens hovedflod, som er en vandvej af særlig betydning for Europa. Mobiliteten, energiforsyningssikkerheden, miljøbeskyttelsen, den sociale og økonomiske udvikling, kulturudveksling, sikkerhed og civilbeskyttelse i de omkringliggende områder kan forbedres gennem den planlagte forøgelse af den indbyrdes afhængighed. Med de lande, der udgør Donauregionen, kan denne strategi bidrage til at bygge bro over gamle opdelinger og hindre gamle tvister i at genopstå, befordre øget europæisk samhørighed og åbne dørene til fremtidige udvidelser af EU. Jeg håber, at investeringen i disse regioner hverken vil kompromittere eller reducere den støtte, der gives til regionerne i fjernområderne, som alene i kraft af deres egenart fortjener særlig støtte og incitamenter. Denne foranstaltning vil også hjælpe den europæiske samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Som resultat af Rådets anmodning til Kommissionen om at udarbejde et dokument om udformningen af EU's strategi for Donauregionen fremsatte Kommissionen den 8. december sidste år et udkast til "EU's strategi for Donauregionen" med tilhørende handlingsplan. Denne regions geostrategiske betydning i en række sektorer – turisme, transport, miljø, energi, godt naboskab, geografisk samhørighed osv. – betød, at Parlamentet var en nøglepartner i udformningen af strategien og fortsat skal være det i hele gennemførelsesfasen. Jeg bifalder derfor vedtagelsen af dette beslutningsforslag, vel vidende at det vil give bæredygtig udvikling til en region, som krydses af EU's største flod og rummer 160 mio. indbyggere, og hvis miljø og kulturarv fortjener at blive klassificeret som verdensnaturarv af UNESCO.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) I artikel 3 i EU-traktaten anerkendes geografisk samhørighed som et mål for EU. Det fælles beslutningsforslag, som Parlamentet stemte om i dag, kræver, at dette princip også anvendes på Donauregionen. I alt 14 EU-medlemsstater ligger i regionen, herunder Tyskland foruden Rumænien og Bulgarien, og det er primært for disse lande, at vi kræver effektiv anvendelse af det princip, der er indarbejdet i artikel 3. Tilbage i 2008 tilskyndede Parlamentet Rådet og Rådsformandskabet til at udarbejde en strategisk plan, som kunne hjemle og befordre gennemførelsen af støtten til denne region for at tilføre den de midler, som den desperat har brug for for at kunne være en stærk økonomi, der er uafhængig af andre finansieringskilder. Tre år senere opfordrer vi igen til gennemførelse af en politik, der er beregnet til at sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Vi opfordrer til at fremme de mest ugunstigt stillede områders udvikling, hvilket ville resultere i bedre miljø og sociale vilkår. Min stemme for dette beslutningsforslag er blot en gestus over for en region, der har brug for europæisk støtte. Vi kan ikke bakke ud nu.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg bifalder denne beslutning, hvori man påpeger, at Centraleuropa ud fra en økologisk betragtning er et af de rigeste, men samtidig et af de mest sårbare områder i Europa, som kendetegnes ved et yderst komplekst økosystem af stor værdi, der af denne grund kræver et højt beskyttelsesniveau, bifalder, at den europæiske strategi for Donauregionen sigter mod skabelsen af en livskraftig, bæredygtig og samtidig veludviklet og velstående Donauregion gennem forvaltning af miljømæssige risici såsom oversvømmelser og forurening fra industrien, sikring af kontrollen med vandreservernes kvalitet og kvantitet og en bæredygtig anvendelse heraf, bevarelse af den biologiske mangfoldighed, landskaberne og luft- og jordkvaliteten, understreger, at beskyttelse af miljøet i Donaubækkenet er et vigtigt aspekt af stor betydning for landbrugs- og landdistriktsudviklingen i regionen, opfordrer til forbedring af Donaus nuværende økologiske status som forurenet flod og til foranstaltninger med henblik på at mindske forureningen og undgå yderligere udledning af olie og andre giftige og skadelige stoffer, understreger, at en god økologisk status for Donau er en forudsætning for al menneskelig aktivitet langs floden, og anbefaler, at miljøkravene prioriteres højt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Med en befolkning på 100 mio. spredt over 14 lande, hvoraf de otte er EU-medlemsstater, dækker Donauregionen nogle af Europas rigeste og fattigste regioner og kan defineres som en makroregion med heterogen økonomisk kapacitet.

Regionalpolitikkernes effektivitet er lig med støtte til udvikling og lig med anvendelse af strategier, som vil løse en række lokale problemer og stimulere den økonomiske vækst i lande, hvis befolkning er knyttet til floden, for at fremme bæredygtig udvikling. Da det er tilfældet, og da denne strategi – som bygger på de tre indbyrdes forbundne målsætninger om samfundsøkonomisk udvikling, bedre transport og støtte til alternative energikilder samt miljøbeskyttelse – og den tilhørende handlingsplan vil bidrage til at fremme denne region og minimere eksisterende regionale forskelle gennem bedre koordinering af indsatsen i de otte medlemsstater i regionen, bifalder jeg vedtagelsen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Strategien for Donauregionen sigter mod at forbedre udnyttelsen af denne flod som transportvej, hvilket sandsynligvis vil indebære, at sejlrenderne skal graves dybere. Yderligere dækker strategien også energiområdet – som under visse omstændigheder kunne inkludere en udvidelse af produktionen af vandkraft. Strategien er desuden tænkt som en vigtig stimuleringsfaktor for økonomien. Vi må håbe, at EU's nye flagskibsprojekt, som strategien for Donauregionen jo er, sidenhen får et synligt og håndgribeligt indhold. Hvor meget liv der faktisk bliver pustet i dette projekt, vil bl.a. afhænge af, hvordan man løsner spændingen mellem målsætningerne om miljøbeskyttelse og sammentrækning af Donauregionen, og om Donau vil være tilstrækkelig som fællesnævner for gennemførelsen af dette mammutprojekt. Jeg stemte for dette projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (BG) Jeg stemte med glæde for dette forslag til Parlamentets beslutning om gennemførelsen af EU's strategi for Donauregionen.

Donaustrategien er en chance for at frigøre mange europæiske regioners udviklings- og samarbejdspotentiale på forskellige områder. Jeg vil gerne koncentrere mig om to for mig meget vigtige aspekter af Donaustrategien, nemlig udvikling af turismen og opretholdelse af sikkerheden i regionen. Hvad angår Donaustrategiens rolle i udviklingen af turismen, kan den bidrage til at udjævne de samfundsøkonomiske forskelle i Europa, skabe job og opmuntre til kulturel dialog og viden om regionens rige europæiske kulturarv, etniske arv og naturarv.

Donaustrategien kan hjælpe med at opretholde sikkerheden i regionen omkring Donau og spille en vigtig rolle i kontrollen af migrationen i og uden for EU og i kampen mod kriminalitet.

For at opnå reelle resultater er det af største betydning, at der udføres fælles operationer på følsomme områder såsom sikkerhed og migration. Derfor bifalder jeg udbygningen af det regionale samarbejde på disse områder og opbygningen af en bedre institutionel kapacitet i den henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) EU's strategi for Donauregionen og dens 115 mio. indbyggere er en lejlighed til at fremskynde det grænseoverskridende samarbejde såvel som den bæredygtige økonomiske og kulturelle udvikling i regionen. I juni skulle Rådet opstille en tidsplan og fastlægge specifikke skridt til gennemførelsen af strategien. I centrum af strategien står bedre mobilitet, energiforsyning, sikkerhed, miljøbeskyttelse og katastrofehåndtering. Jeg håber, den vil afføde en ny regional dynamik, og at alle interessegrupper og interessenter i civilsamfundet vil blive inddraget, så de støttede projekter udnyttes optimalt. Vi ønsker også at se et initiativ på makroregionalt plan til større sikkerhed, for så vidt angår den nukleare politik i Donauregionen. Især denne region har stadig kernekraftværker, der udgør en risiko for miljøet og befolkningen, og dog er der i miljøvirkningsvurderingsproceduren ikke nogen tilstrækkelig høring eller ingen høring overhovedet af nabostater og regioner. Her skal der gøres noget. Jeg hilser det særdeles velkomment, at kun midler, der allerede er stillet til rådighed i strukturfondene (ca. 1 mia. EUR i perioden 2007-2013), kan bruges inden for rammerne af strategien for Donauregionen – med andre ord at der ikke tildeles yderligere midler, og at hverken nye institutioner eller ny lovgivning er nødvendig. Jeg stemte derfor for dette forslag til en beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte i dag for dette fælles beslutningsforslag om gennemførelsen af EU's strategi for Donauregionen. Tanken om en integreret tilgang, herunder udformningen af strategier for makroregioner, som er strategier på EU-plan, er det bedste eksempel på territorialt samarbejde, en god måde at øge effektiviteten af regionalpolitikken på og bør støttes og udvikles. Strategien for Østersøregionen, som blev vedtaget medio sidste år, er en model for koordinering af EU-politikken og finansiering af makroregioner – geopolitiske territoriale enheder, der er defineret på baggrund af særlige kriterier.

Den udvidede Donauregion, som omfatter 14 europæiske lande og tæller 115 mio. indbyggere både i og uden for EU, krævede, at der blev udarbejdet én fælles plan, der kombinerede økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle aspekter (det er tillige strategiens fire søjler).

I forbindelse med behovet for at foretage midtvejsanalyser af gennemførelsen af strategien analogt med rapporten om strategien for Østersøregionen sendes der i beslutningen en opfordring til Kommissionen om at forberede konkrete instrumenter og kriterier for evaluering af projekter baseret på indikatorer, som tillader sammenligninger. Parlamentet har også forpligtet Kommissionen til at analysere de første resultater og erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af EU's strategi for Donauregionen og ved hjælp af de to strategier som eksempel (for Østersøen og Donau) at kortlægge mulige kilder og metoder til finansiering af makroregionale strategier.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I lyset af de utallige overvejelser omkring gennemførelsen af denne strategi har jeg personligt valgt at stemme for, især fordi Donauregionen med 14 europæiske lande og ca. 115 mio. indbyggere er et område, hvor der kan skabes synergieffekter mellem forskellige EU-politikker – samhørighed, transport, økonomi, energi, miljø, udvidelse og naboskab. Efter min mening bør strategien derfor kombinere økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle elementer, idet en makroregion som Donau vil øge hele EU's økonomiske rigdom betydeligt ved at stimulere beskæftigelsen og fremme en integreret udvikling. Jeg mener derfor, at strategiens forenende og integrerende karakter udtrykker den overbevisning, som alle EU-medlemsstater har om, at den kunne være et væsentligt bidrag til helingen af de gamle splittelser i Europa og til Europas samlede succes og større effektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) I 2009 bad Rådet Kommissionen om at udarbejde en europæisk strategi for Donauregionen, idet det mindede om, at Donauregionen rummer 14 europæiske lande og 115 mio. indbyggere både i og uden for EU, nemlig Tyskland, Østrig, Slovakiet, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Moldova og Ukraine. Det er derfor også et område, hvor synergieffekten mellem de forskellige EU-politikker kan forstærkes. Jeg kan ikke lade være med at bifalde Kommissionens vedtagelse af strategien for Donauregionen eller støtte den tilhørende handlingsplan, som hviler på fire søjler, nemlig sammenhæng i Donauregionen, miljøbeskyttelse, velstandsopbygning og styrkelse af Donauregionen. Strategien opfylder behovet for at forbedre mobiliteten, energisikkerheden, miljøbeskyttelsen, den sociale og økonomiske udvikling, kulturudveksling, sikkerhed og civilbeskyttelse i Donauregionen. Jeg håber, at EU's strategi for Donauregionen bliver vedtaget af Rådet, og at der snarest muligt sker fremskridt, når den gennemføres.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Donaus opgave er at være rygrad i en makroregional struktur, som indeholder Länder, regioner og medlemsstater sammen med lande, der endnu eller slet ikke er med i EU – alle i en søgen efter fælles velstand. Donau er ikke længere blå som i titlen på Straussvalsen, og der er da også planlagt miljøbeskyttelsesprojekter til 9 mia. EUR. Alle de investeringer, der skal foretages i Donaubækkenet, skal ske med sigte på intelligente systemer baseret på avanceret videnskabelig og teknologisk udvikling, og miljøbeskyttelse skal være inkluderet helt fra systemets designfase ("green knowledge intelligent systems").

Disse investeringer betyder, at der skabes nye muligheder for bæredygtig økonomisk vækst og en forbedring af livskvaliteten, hvorved der udvikles natur- og miljøaktiver, og EU's miljøpolitik fremmes, så man f.eks. kan skabe et system for forvaltning og kontrol af miljøfaktorer, fjerne skadelige miljøvirkninger i tilfælde af naturkatastrofer, beskytte biodiversiteten, bevare og udvide skovbevoksede områder, parker og grønne bælter i byområder. Støtten fra lokale myndigheder og borgere er en særdeles god hjælp, og den fremhæver, at den indre dialog fungerer og virker på alle planer, så Donaustrategien er en strategi for den europæiske borger.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne beslutning bifalder Parlamentet 1. Kommissionens godkendelse af strategien for Donauregionen og støtter den tilhørende handlingsplan, der bygger på fire søjler (sammenhæng i Donauregionen, miljøbeskyttelse, velstandsopbygning og styrkelse af Donauregionen) og imødekommer behovet for mobilitet, energisikkerhed, miljøbeskyttelse, social og økonomisk udvikling, kulturudveksling, sikkerhed og civilbeskyttelse i Donauregionen, og 2. minder om, at Parlamentet har rykket for denne strategi siden 2008 og nu opfordrer det ungarske EU-formandskab og Rådet til at vedtage EU's strategi for Donauregionen på Rådets møde i juni og indlede gennemførelsen af den så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi Donauregionen, som rummer 14 europæiske lande og 115 mio. indbyggere, skal forvaltes gennem en fælles kollektiv plan med sigte på at fremme den økonomisk og kulturelt og dermed bevare dens uvurderlige kunstneriske og miljømæssige skønhed. Medlemsstaterne bør nu udnytte de strukturfonde, der er til rådighed i 2007-2013 for at sikre maksimal støtte til strategien. Der bør især være en forpligtelse til jobskabelse, navnlig i de områder, der er hårdest ramt af den økonomiske krise. Hvis Donaustrategien understøttes af et stærkt, politisk engagement, kan den bidrage til at hele gamle delinger i Europa og dermed træde et skridt nærmere den sande integration af europæerne. Hvis den lykkes, vil planen få positiv afsmittende virkning over et meget større geografisk område, hvilket understreger regionens strategiske position som Europas port til det vestlige Balkan.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (RO) Strategien for Donauregionen er et EU-projekt, som tredjelande langs floden også er indbudt til at deltage i med det formål at udvikle Donauregionens enorme økonomiske potentiale. Donaufloden forbinder 10 europæiske stater, hvoraf de seks er medlemmer af EU. Alle disse lande tilskyndes til at samarbejde på områder som flodtransport, social beskyttelse og udvikling, bæredygtig økonomisk udvikling, transport og energiinfrastruktur, miljøbeskyttelse, turisme, kultur og uddannelse. Desuden rummer strategien fælles svar på udfordringer som at forbedre livskvaliteten, skærpe konkurrenceevnen og øge tiltrækningskraften i lokalområder langs Donau og tiltrække investeringer til strategiske områder. Jeg mener, at en bedre koordinering er nødvendig mellem lokale og regionale myndigheder og de organisationer, der driver forretning i Donauregionen, for at sikre jobskabelse og sikkerhed i dette område. Jeg støtter også den økonomiske og sociale udvikling i Donauregionen som et prioriteret fællesskabsområde og arbejdet med at fremme en dybere regional integration i dette område for at give et dynamisk skub til et bredere europæisk økonomisk område. Jeg støtter gennemførelsen af denne strategi, da Donauregionen rummer et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Donauregionen rummer 14 EU-medlemsstater og i alt 115 mio. indbyggere. Det er en meget heterogen region, hvor der er stor mobilitet og en høj grad af indbyrdes forbindelser. Det viser, at området er egnet til at dyrke synergieffekter mellem flere forskellige politikker, f.eks. samhørighed, transport, økonomi, energi, miljø og endda udvidelse og naboskab.

Det er en rig region med stærk økonomisk kapacitet, men det kræver en koordineret indsats at få den til at udvikle sig på en sammenhængende, integreret og bæredygtig måde. En integreret og koordineret strategi med henblik på samarbejde mellem medlemsstaterne og deres regioner synes at være vejen til at nå målet om territorial samhørighed. For at nå dertil tror jeg, det er væsentligt at involvere alle institutionelle og civile aktører, især gennem deltagelse i lokale og regionale enheder.

Gennemførelsen af strategien skal også omfatte en mere effektiv anvendelse af strukturfondene og frem for alt en mulighed for at udnytte ubrugte finansielle ressourcer fra makroregionale projekter.

Jeg stemmer for dette forslag til beslutning om Donau og håber, at lignende strategier bliver udviklet for andre europæiske makroregioner.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0111/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, fordi det vedrører stabiliteten i erhvervslovgivningen, sagerne om Mikhail Khodorkovskij og Platon Lebedev, de russiske myndigheders måde at bekæmpe terrorisme på, især i Nordkaukasus, og menneskerettighedssituationen. Denne beslutning er vigtig, fordi den lægger vægt på partnerskab for modernisering. Jeg stemmer derfor for denne beslutning, fordi jeg tror på, at retsstatsprincipperne skal indgå i moderniseringen af det russiske samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi jeg går ind for, at Den Russiske Føderations fulde overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne vil forbedre dens image og troværdighed i verdens øjne, især for så vidt angår relationerne til EU. Det er vigtigt for Den Russiske Føderation at respektere de internationale forpligtelser, den har indgået, ikke mindst i forbindelse med Europarådet, hvor den har forpligtet sig til at respektere de europæiske standarder fuldt ud med hensyn til demokrati, menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipper.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Selv om jeg deler de bekymringer, der udtrykkes af mine kolleger, kan jeg stadig ikke undlade at bemærke de enorme fremskridt, som Rusland allerede har gjort i retning af demokrati og retsstat. Enhver upartisk iagttager kan ikke andet end anerkende, at respekten for menneskerettighederne og de individuelle frihedsrettigheder er højnet betydeligt i det nuværende Rusland sammenlignet med det sovjetregime, som gik forud, et regime, der vedbliver at chokere os, jo mere vi finder ud af om det. Mens vi drøfter retsstaten i Rusland, kan jeg ikke lade være med at beklage og kraftigt fordømme dem, der sætter den på spil ved at angribe, såre og dræbe uskyldige mennesker for at forfølge radikale terroragendaer. Jeg udtrykker derfor mine dybtfølte kondolencer til ofrene. Jeg håber, at Rusland fortsætter med at distancere sig fra den brutale sovjetarv, i stigende grad vil nærme sig EU med hensyn til respekten for rettigheder, frihedsrettigheder og garantier for sine borgere og påtage sig sin rolle som den europæiske magt, som Peter den Store drømte om.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Rusland er en vigtig partner for EU og bør bidrage til etableringen af et bæredygtigt samarbejde baseret på demokrati og retsstat. Det er derfor vigtigt, at der ikke er tvivl om de russiske myndigheders forsvar for retsstaten. Derfor skal de russiske retslige organer og institutioner, som har ansvaret for at anvende loven, udøve deres forpligtelser på en måde, der er effektiv, upartisk og uafhængig.

Jeg fordømmer angrebet på Domodedovo-lufthavnen og kondolerer ofrenes familier. Jeg vil understrege, at der er brug for, at de russiske myndigheder reagerer på dette angreb med lovlige og moderate midler og tillader det russiske retssystem at virke frit og uafhængigt med hensyn til at anklage og dømme dem, der er ansvarlige for angrebet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Med dette forslag til beslutning ønsker medlemmerne at henlede opmærksomheden på bekymrende begivenheder i Rusland, der som medlem af Europarådet har forpligtet sig til fuldt ud at overholde europæiske standarder for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Sandt at sige bliver disse standarder ignoreret og regulært overtrådt. Et eklatant eksempel herpå er retssagen mod Mikhail Khodorkovskij og Platon Lebedev, tidligere ejere af Yukos. Denne sag er udartet til ren farce og giver ikke indtryk af, at lighed for loven i Rusland. Mens der udfoldes bestræbelser på at dømme Ruslands premierminister Vladimir Putins modstandere, gøres der ikke noget for at opklare mordet på Anna Politkovskaya og andre journalister, der er blevet dræbt. Anderledestænkende i Rusland forholdes retten til at holde møder, og overtrædelse af forbuddet kan medføre fængsling. Det er alt sammen uacceptabelt.

Vi ønsker, at Rusland skal være et demokratisk, økonomisk udviklet og stabilt land, som kan være en pålidelig partner for sine naboer, EU og NATO-landene. Desværre fører Ruslands ledende politikere en helt anden politik, som i stigende grad fjerner Rusland fra andre demokratier. Hvis Rusland ønsker at blive medlem af WTO, skal de førende politikere kraftigt revidere deres holdning til demokrati, retsstat og menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg støttede Parlamentets forslag til beslutning om retsstatsprincipper i Rusland, der henleder opmærksomheden på overtrædelser af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder samt på truslen mod demokratiudviklingen i landet. Jeg er glad for, at Parlamentet med vedtagelsen af denne beslutning anerkender princippet om, at retsstaten og demokratiet ikke findes i Rusland. Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at EU's politik over for Rusland kun lykkes, hvis medlemsstaterne fører en fælles udenrigspolitik. Nylige begivenheder, da Frankrig indgik en aftale om at sælge krigsskibe i Mistralklassen til Rusland, er bevis for, at Europas fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blot er fiktion. Frankrigs interesser var vigtigere end den fælles udenrigspolitik. Aftalen blev indgået trods protester fra de baltiske stater og kommentarer fra russiske generaler om disse skibes potentiale, som man manglede i krigen mod Georgien. Transaktioner af denne art underminerer tilliden mellem de europæiske lande og vidner om Ruslands held med sin del og hersk-politik. EU kan kun fremme retsstatsprincipperne i Rusland, hvis medlemsstaterne sætter alle europæiske landes fælles interesse over deres egne individuelle interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning om en fordømmelse af, at uafhængige journalister, civilsamfundsaktivister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere i Rusland ofte har været ofre for trusler og voldshandlinger, og desuden at den antiekstremistiske lovgivning og de nye bestemmelser i loven om forbundssikkerhedstjenesten (FSB) er uklare og derfor ofte bruges til at chikanere ngo'er, religiøse minoriteter og medier.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg har gennemlæst forslaget til beslutning om retsstatsprincipperne i Rusland. Jeg har tre korte kommentarer. Først og fremmest tror jeg, at Parlamentet har gjort ret i at benytte enhver lejlighed til at komme ind på emnet om menneskerettigheder og kvaliteten af retsstaten. Vi bør gøre det oftere og over for flere lande. Min anden kommentar gælder formen. Vore kommentarer skal være forretningsagtige. Det betyder, at vi ikke blot skal prædike for andre på formynderisk manér, men også tilbyde vores hjælp. Helt ærligt har jeg ingen idé om, hvordan kritikerne af Yukos-oligarkernes retssag kan være så sikre på, at der lægges politisk pres på retten. At angribe en dom og ignorere beviser for skatteunddragelse og andre lovovertrædelser er bestemt en form for politisk pres. Hvorfor formoder kritikerne automatisk, at beviserne er forfalskede? Jeg har utallige andre lignende eksempler. Rusland har to primære problemer med retsstaten. Det første er, at landets lov- og retskultur gennemgår en forandringsfase. Det tager tid og kræver andet og mere end Kremls gode vilje. Det andet problem er den ustabile sikkerhedssituation og manglen på tillid til visse rådgiveres gode hensigter. Hvordan vil EU hjælpe Rusland i kampen mod terrorisme og udvisning af terrormistænkte, som har søgt tilflugt i EU-landene? Hvordan vil EU reagere på overtrædelser af ikke-EU-borgeres politiske rettigheder? Det er ikke nok bare at uddele gode råd. Vi må også tilbyde hjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg er overbevist om, at Rusland fortsat er en af EU's vigtigste partnere med hensyn til at sikre fred og stabilitet i verden, og at det EU-russiske samarbejde derfor skal optrappes. Vi må skærpe vores forpligtelse til at arbejde med Rusland for at reagere på de fælles udfordringer på centrale områder såsom bekæmpelse af terror, energipolitik og styring af verdensøkonomien. EU og Rusland skal intensivere forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som er altomfattende og bindende, og som dækker områderne demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Det er nødvendigt at udvikle fælles initiativer sammen med den russiske regering med sigte på at øge sikkerheden og stabiliteten i verden og navnlig om fælles naboer for at opnå en fredelig løsning på konflikterne i Nagorno-Karabakh, Transdnjestr og Georgien i overensstemmelse med folkeretten.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Retsstaten er faktisk truet i Rusland. Man kunne omskrive Marie Mendras og sige, at vi er vidne til, at der lægges hindringer i vejen for, at historien indhenter sig selv. Lige siden Jeltsins tid har vi været vidne til en politik, der består i at svække alle offentlige institutioner. Tingene kan forekomme lovlige på overfladen, men respekten for loven er blevet kvalt af for mange love og regler. Retssagen mod Khodorkovskij og Lebedev er et typisk eksempel. Lovens facade holdes udadtil, men loven i sig selv bruges til andre formål end de primære. Den økonomiske vækst gør ikke retsstaten mulig. Økonomi for økonomiens skyld fører til misbrug, udnyttelse og særinteresser. Rigdom skal muliggøre frihed, anspore til kollektive fremskridt og sætte den enkelte i stand til at udfolde sig. Markedsøkonomien kan ikke være positiv uden en retfærdig stat, hvormed jeg mener en stat, som til fulde påtager sig de normale opgaver på en fair og retfærdig måde, en stat, som kan garantere, at dens borgere har lige adgang til alle grundlæggende rettigheder, f.eks. uddannelse, sundhed, retsvæsen, kultur, forvaltning og dækning af basale behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det fælles beslutningsforslag om Rusland indeholder nogle vigtige fælles punkter, som er eksistentielle i ethvert demokrati, nemlig uafhængige domstole, hurtige og retfærdige retssager og effektiv retsforfølgelse af kriminelle. I den henseende går jeg ind for teksten, når den omhandler behovet for at afhjælpe de eksisterende mangler i det russiske retssystem. Fordømmelsen af terrorangrebene på Domodedovo-lufthavnen er også vigtig og viser EU's solidaritet med denne vigtige partnerstat. Imidlertid er den tone, der er valgt til visse verserende retssager (f.eks. i Khodorkovskij-sagen), forkert og udiplomatisk. Hvis vi taler om "politisk motiverede retssager" eller "alvorlig juridisk tvivl", overtager vi den russiske premierministers politiske modstanderes sprogbrug. Det bliver tydeligt, når der opfordres til "en uafhængig judiciel kontrol" af dommene.

Det er en insinuering – trods mangel på viden eller forudgående undersøgelse – af, at det russiske retsvæsen ikke er uafhængigt, og at det afsiger "forkerte" domfældelser. Disse "domme" fra verden udenfor, der ikke kender de sande fakta, giver ikke mening og udgør desuden en indblanding i indre anliggender. Derfor stemte jeg hverken for eller imod forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Med henblik på samtalerne mellem EU og Rusland om menneskerettigheder, og idet EU stadig er forpligtet til at styrke og fremme udviklingen af de EU-russiske relationer henset til respekten for demokratiske principper og grundlæggende rettigheder, mener jeg, at Rusland fortsat er en vigtig partner for EU i forbindelse med udbygning af samarbejdet mellem landene. Jeg stemte for dette forslag, da jeg mener, at en intensivering af forhandlingerne og de nye partnerskabsaftaler med Rusland vil puste nyt liv i medlemsstaternes brede aftale til fordel for demokrati og retssystemets korrekte virke. Jeg vil også gerne understrege, at fuld overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne vil forbedre Ruslands image og troværdighed på verdensscenen, især for så vidt angår dets partnerskab med EU i kraft af et strategisk partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Respekten for europæiske standarder for demokrati, menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder og retsstaten er grundlæggende for alle europæiske folkeslag. Respekten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser skal være grundlaget for en politik om folk som gode naboer og et tættere fællesskab. Jeg er enig i beslutningsforslagets opfordring til den russiske stat om at iværksætte foranstaltninger til at afhjælpe overtrædelser i enkelte sager, herunder sikre effektive undersøgelser og stille overtræderne til regnskab, og vedtage generelle foranstaltninger til at fuldbyrde afgørelser, der involverer politiske og juridiske ændringer, for at hindre gentagelser af overtrædelser af menneskerettighederne. Jeg ser gerne, at Rådet og Kommissionen tilbyder Rusland konkret assistance og specialviden, så russerne kan øge retssystemets og de retshåndhævende myndigheders uafhængighed for at forbedre landets retssystems kapacitet til at modstå politisk og økonomisk pres. Især vil jeg gerne se, at der udformes et program for domstolsassistance, der kan bidrage til uddannelse og undervisning af dommere, anklagere og retsvæsen, ikke mindst i menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne beslutning bekræfter Parlamentet 1. sin opfattelse af, at Rusland fortsat er en vigtig partner for EU i bestræbelserne på at opbygge et bæredygtigt samarbejde baseret på demokrati og retsstatsprincippet, 2. fordømmer på det kraftigste terrorangrebet på Domodedovo-lufthavnen i Moskva og giver udtryk for sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og solidaritet med dem, der blev såret ved angrebet, understreger, at de russiske myndigheder er nødt til at svare igen på dette angreb på en lovlig og velovervejet måde og lade det russiske retssystem arbejde frit og uafhængigt med at retsforfølge og dømme de ansvarlige for angrebet, og 3. er foruroliget over forlydenderne om politisk motiverede retssager, uretfærdig rettergang og manglende vilje til at efterforske alvorlige forbrydelser som f.eks. drab, chikane og anden vold og opfordrer indtrængende de russiske retslige og retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver effektivt, upartisk og uafhængigt for at bringe gerningsmændene for retten.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg tror, det kan styrke det eksisterende partnerskab og samarbejdsaftalen med Rusland. Da 80 % af de udenlandske investeringer i Rusland kommer fra Europa, er styrkelsen af partnerskabet en hjælp for Europa til at gennemføre en mere konkurrencedygtig politik på alle aktivitetsområder. På energiområdet importerer vi over 45 % af vores gas og 29,9 % af vores olie fra Rusland, og uden det ville køkkener og varmesystemer i det halve Europa gå i stå. Med vores fælles interesser på
økonomi-, energi- og sikkerhedsområdet ville en ny partnerskabsaftale med Kreml garantere Europas økonomi en større stabilitet efter den nylige finanskrise. Desuden tilskynder denne beslutning Rusland som medlem af Europarådet til at forpligte sig til fuldt ud at overholde europæiske standarder for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Vedtagelsen af en fælles, sammenhængende politik for fremme af menneskerettigheder ville være et fremskridt for hævdelsen af menneskerettighederne på globalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er mærkeligt, hvordan Parlamentet med hensyn til Rusland er forfaldet til enten overbærenhed eller det, man kunne kalde en antirussisk indstilling, der førhen var motiveret af "antisovjetisme" og dermed af gennemført antikommunisme. Det er på tide at indse, at Berlinmuren faldt for over 20 år siden, og at det nuværende styre ikke længere har noget at gøre med sine forgængere. Ikke desto mindre er det et styre, der ikke bygger på retsstatsprincipper, og som konstant overtræder de mest basale menneskerettigheder. Efter min mening er der ingen grund til, at Rusland behandles anderledes end ethvert andet land i verden.

Vi må som minimum fordømme angrebene på ytringsfriheden og den dårlige forvaltning af retssystemet i landet.

Denne beslutning er for overbærende over for den russiske regering og især Dimitri Medvedev. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. − (SK) Jeg støttede dette forslag til beslutning om retsstatsprincipperne i Rusland, selv om jeg mener, at det ikke er den sidste beslutning af den art, vi skal drøfte og stemme om i Parlamentet i henseende til Rusland. Det giver mig dog håb om, at Parlamentet har fundet den politiske vilje frem til at sende kritiske ord til et land, som Europa i vidt omfang er afhængigt af med hensyn til forsyning af råvarer. Europa og Rusland kan ikke undgå at samarbejde – og ikke kun inden for fremstillingsindustrien. Vi er to sider af samme civilisation; vores historiske baggrund er to fortolkninger af samme værdisæt. Hvis denne civilisation skal overleve, skal disse to måder at anskue universelle værdier på bringes i bedre overensstemmelse. Jeg ville være glad, hvis vores kritiske beslutning blev opfattet af russerne som en indsats for at finde fælles fodslag og som en advarsel om, at nogle af de statslige myndigheders specifikke skridt og tilgange står i skarp modstrid med denne værdibase.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0128/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag, hvis primære mål er at forene Verdensbankens investeringer i energi med udviklingsmålene. Jeg er enig i, at energistrategien bør befordre overgangen til miljømæssigt bæredygtig energi, og at Verdensbanken bør vælge en tilgang til udviklingen i den private sektor, som gavner de fattige mest muligt og samtidig imødegår klimaforandringer. Jeg finder det beklageligt, at långivning til fossile brændstoffer fortsat spiller en dominerende rolle trods det strategiske mål om gradvis at standse finansieringen af denne type projekter. Jeg bemærker også med bekymring, at der stadig kun er et beskedent overblik over hovedparten af den multilaterale finansiering, der tildeles gennem finansielle formidlere. Disse bør forfølge klare udviklingsmål. Jeg opfordrer Verdensbanken til at omlægge sin aktuelle strategi fra en storstilet eksportorienteret energimodel til decentraliserede energiprojekter i lille skala, som mere klart modsvarer de basale behov i landdistrikterne. Endelig er jeg fuldstændig enig i, at Verdensbanken klart skal identificere og offentliggøre de udviklingsmæssige fordele, førend den giver tilsagn om finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi energistrategien specifikt bør fokusere på, hvorledes adgangen til energitjenesteydelser kan bidrage til at løfte folk ud fattigdom, og samtidig på at fremme et skifte i retning af miljømæssigt bæredygtig energi. Verdensbanken bør vælge en tilgang til udvikling i den private sektor, der gavner de fattige mest muligt og samtidig imødegår klimaforandringer. Miljømæssige og sociale faktorer på både nationalt og regionalt plan skal indgå i en omfattende cost-benefit-analyse af energivalgmulighederne. Det skal bemærkes, at långivning til fossile brændstoffer fortsat spiller en dominerende rolle i Verdensbankens samlede energiportefølje trods nylige stigninger i långivningen til initiativer inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Der foretages også investeringer i fossile brændstoffer gennem finansielle formidlere, og disse investeringer indgår ikke i bankens årlige tal for energisektoren. Det vækker også bekymring, at banken fortsat foretager betydelige investeringer i kulfyrede kraftværker, hvorved den låser udviklingslandene fast på kulbaseret energi i årtier fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om Verdensbankens energistrategi for udviklingslandene, primært fordi der blev vedtaget et meget negativt ændringsforslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), som ændrer et vigtigt punkt i det oprindelige forslag til beslutning. Nærmere bestemt fjernes med denne ændring bekymringen om, at Verdensbanken vil lade nuklear energi indgå i kategorien ren energi. Dermed accepteres det i beslutningsforslaget, at der anvendes nuklear energi som en løsning til at reducere CO2-udledningen. Således accepteres ikke kun nuklear energi, det foreslås også, at det er en ren form for energi i henseende til at bekæmpe klimaforandringer og reducere kulstofudledningen. Imidlertid er der en direkte konflikt mellem at fremme nuklear energi og kræve en verden fri for nuklear energi, uanset om det er til militære eller "fredelige" formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om Verdensbankens energistrategi, fordi jeg mener, at den bør befordre overgangen til en energiudvikling, der er miljømæssigt bæredygtig i de mindst udviklede lande, og samtidig bidrage til EU's målsætninger om klimaforandringer og bekæmpelse af fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Ifølge oplysningerne i forslaget til beslutning mangler 1,5 mia. mennesker, hvoraf fire ud af fem bor i Afrika syd for Sahara og Sydasien og hovedsagelig i landdistrikter, i dag adgang til elektricitet, og næsten 2,4 mia. mennesker bruger stadig traditionelle biomassebrændstoffer til madlavning og opvarmning, hvilket er en udnyttelse af naturressourcerne, der ikke er bæredygtig. Netop derfor er det afgørende, at Verdensbanken vedtager en ny strategi for finansiering af energiprojekter, idet den forpligter sig til at sikre en effektiv, tilgængelig og ren energiforsyning med henblik på fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Når Verdensbanken i denne forbindelse færdiggør sin energistrategi, idet den tidligere har givet tilsagn om at placere halvdelen af sine energiinvesteringer i "lavkulstofteknologier", opfordrer Parlamentet til prioritering af rene energiprojekter og især en klar forpligtelse til vedvarende energi som middel til at fremme bæredygtig udvikling i underprivilegerede regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Dette forslag til Parlamentets beslutning omhandler Verdensbankens energistrategi for udviklingslande. Vi kan forstå betydningen af dette emne, hvis vi ser på, at over 1,5 mia. mennesker i dag ikke har adgang til elektricitet, hvilket er en grundlæggende ret for alle borgere. I en tid hvor Verdensbanken lægger sidste hånd på sin nye energistrategi, bliver en detaljeret tilgang endnu mere relevant. Sandt at sige og trods den over 20 år lange standende debat om emnet er resultaterne på ingen måde tilfredsstillende.

Vi er fortsat for afhængige af fossile brændstoffer i stedet for at udnytte alternative energikilder. Vi fremskynder klimaforandringerne og skader folk, der lever i ekstrem fattigdom. Jeg mener derfor, at Verdensbanken skal revidere sin politik for udnyttelse af energi fra fossile brændstoffer – og gøre hjælpen til denne sektor mere gennemsigtig – og fremme grøn energi for at reducere ikke blot den atmosfæriske forurening, men frem for alt udviklingslandenes afhængighed af energikilder udefra.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningen, hvori man bifalder Verdensbankens energistrategi og minder om, at den specifikt bør fokusere på, hvorledes adgangen til energitjenesteydelser kan bidrage til at løfte folk ud fattigdom, og samtidig på at fremme et skifte i retning af miljømæssigt bæredygtig energi, tilskynder Verdensbanken til at vælge en tilgang til udvikling i den private sektor, der gavner de fattige mest muligt og samtidig imødegår klimaforandringer, og understreger, at miljømæssige og sociale faktorer på både nationalt og regionalt plan skal indgå i en omfattende cost-benefit-analyse af energivalgmulighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Ingen betvivler, at adgang til moderne energitjenesteydelser er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, og at energitjenesteydelserne derfor skal være pålidelige, prismæssigt overkommelige, navnlig for de fattige, og jævnt fordelt for at bygge bro over kløften mellem byområder og landdistrikter. Godt inde i det 21. århundrede har omkring 1,5 mia. mennesker, hvoraf fire ud af fem bor i Afrika syd for Sahara og Sydasien og hovedsagelig i landdistrikter, i øjeblikket ikke adgang til elektricitet, og næsten 2,4 mia. mennesker bruger stadig traditionelle biomassebrændstoffer til madlavning og opvarmning, hvilket giver alvorlige sundhedsmæssige problemer og forårsager 1,9 mio. dødsfald om året som følge af indendørs forurening samt miljøskader som følge af ikkebæredygtig brug af naturressourcer.

Verdensbanken bør derfor prioritere energiadgang i lille målestok på lokalt plan, navnlig i de mindst udviklede lande i Afrika og Asien.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Omkring 1,5 mia. mennesker, hvoraf fire ud af fem bor i Afrika syd for Sahara og Sydasien og hovedsagelig i landdistrikter, mangler i øjeblikket adgang til elektricitet. I landdistrikter især kan man se, at befolkningen derfor hyppigt bruger traditionelle biomassebrændsler, f.eks. trækul. Imidlertid skal man huske, at de indebærer en ikke uvæsentlig sundhedsrisiko. Verdensbanken, som har forpligtet sig til at fremme bæredygtig energi, bør tilskyndes til at prioritere sådanne regionale projekter frem for storstilede kommercielle projekter. Det ville for det første gøre det muligt at fremme bæredygtig økologisk energiproduktion, og for det andet ville det også gøre det muligt at tage hensyn til regionale krav. For at opnå både økologisk og økonomisk bæredygtighed vil det være ønskeligt at prioritere små, alternative, lokale energiprojekter, eftersom dette kunne hindre, at det var nødvendigt at købe energi, som ofte er dyr. Jeg vil hverken stemme for eller imod, for jeg mener, vi bør vente på Verdensbankens strategi, som forventes færdig midt på året.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om Verdensbankens energistrategi for udviklingslande. Energibehovet i udviklingslandene vokser, og det er derfor nødvendigt at tage hensyn til energieffektivitet og vedvarende energikilder. Energitjenesteydelserne skal være pålidelige, prismæssigt overkommelige og jævnt fordelt i samfundet for at bekæmpe fattigdom effektivt og bygge bro over kløften mellem byområder og landdistrikter. På grund af udviklingslandenes behov må Verdensbanken diversificere sin energiportefølje og øge långivningen til initiativer inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Jeg er enig i forslaget om, at den tildelte finansiering frem for alt skal fremme en kombination af energieffektivitet og vedvarende energi. Decentraliserede energiprojekter i lille skala skal have prioritet, og befolkningen i udviklingslandene skal sikres adgang til energi. Opmærksomheden henledes på, at Verdensbanken tillægger den trussel, som biobrændstoffer udgør mod fødevareforsyningen, større betydning. Endvidere må der foregå en mere stringent overvågning og kontrol af de finansielle formidleres aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg deler bekymringerne og er enig i forslagene, som Parlamentet har angivet i sit forslag til beslutning om Verdensbankens energistrategi, som jeg stemte for. Da adgang til moderne energitjenesteydelser er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, og at retten til energi betyder, at energitjenesteydelserne derfor skal være pålidelige, prismæssigt overkommelige og jævnt fordelt for at bygge bro over kløften mellem byområder og landdistrikter, mener jeg, det er afgørende at fremme en investeringspolitik, der bygger på bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Jeg er derfor enig i Parlamentets anbefalinger til Verdensbanken på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Vi stemte til sidst for beslutningsforslaget, fordi ændringsforslag 2, 3 og 4, som skulle fjerne udtrykket "lavkulstofteknologier", blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi adgang til moderne energitjenesteydelser er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling. Retten til energi betyder, at energitjenesteydelserne skal være pålidelige, prismæssigt overkommelige, navnlig for de fattige, og jævnt fordelt for at bygge bro over kløften mellem byområder og landdistrikter. Verdensbankens energistrategi har denne tilgang og skal rumme et stigende engagement i at løfte folk ud af fattigdom og samtidig fremme et skifte i retning af miljømæssigt bæredygtig energi. Verdensbanken bør vælge en tilgang til udvikling i den private sektor, der gavner de fattige mest muligt og samtidig imødegår klimaforandringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (SV) Jeg stemte for denne betænkning, som overordnet set er god. Imidlertid støtter jeg ikke det synspunkt, at nuklear energi er en ren energikilde.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0097/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi den aktuelle krise understreger bekymringerne over, at de nuværende mekanismer ikke kan sikre, at vi overvinder krisen, da manglen på sammenhæng i opfyldelsen af de fem hovedmålsætninger, ikke mindst hvad angår beskæftigelsen, gør det værre. Den årlige vækstundersøgelse og Det Europæiske Semester udgør de primære instrumenter, men de bør ikke erstatte eller formindske de brede økonomi- og beskæftigelsespolitiske retningslinjer. Vi bør iværksætte en række foranstaltninger, som giver mængden af økonomiske foranstaltninger synlighed, inklusive et system af euroobligationer, et meget likvidt obligationsmarked og så lave rentesatsniveauer som muligt samt en europadækkende afgift på finansielle transaktioner for at sætte grænser for spekulation. Vi bør ikke kompromittere jobudviklingen eller jobskabelsen, så jeg foreslår en stærkere rolle til Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling med hensyn til at støtte investeringer i infrastruktur, teknologier og SMV'er. Jeg vil gerne understrege, at strategien for vækst og job ikke kan trues af det nuværende kortsigtede syn på budgetkonsolidering. Der skal tages skyldigt hensyn til offentlige investeringer i disse målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om Europa 2020-strategien. Parlamentet udtrykker sin overbevisning om, at Europa 2020-strategien burde hjælpe Europa til at komme sig efter krisen og komme ud af den som et stærkere Europa gennem jobskabelse og en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på fem overordnede EU-mål, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation, forskning og udvikling, opnåelse af de klima- og energimål, vi har sat os, forbedring af uddannelsesniveauerne og fremme af social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Jeg mener, at Europa 2020-initiativerne har afgørende betydning for alle europæiske borgeres fremtidsudsigter, idet de skal sikre bæredygtige job, langsigtet økonomisk vækst og sociale fremskridt, men jeg deler frygten i beslutningsforslaget for, at Europa 2020-strategien ikke vil kunne holde sit løfte på grund af en svag styringsstruktur. Det er vigtigt at bemærke, at hvis vi skal få held med Europa 2020-strategien, må vi lukke hullet mellem de erklærede ambitioner, de tilgængelige ressourcer og de anvendte metoder og gennemføre reformer og sikre meget væsentlige og tidlige offentlige og private investeringer i en lang række projekter. Her må Kommissionen og Rådet yde et stort bidrag. Samtidig bør medlemsstaterne opmuntres til at prioritere håndteringen af arbejdsløshed i deres nationale reformprogrammer. Europa 2020-strategien vil kun kunne krones med held, hvis EU og medlemsstaterne trækker på samme hammel.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Den økonomiske og finansielle krise, som vi i øjeblikket oplever, har forårsaget store tab af arbejdspladser i Europa. Den højeste prioritet for Europa 2020-strategien og den europæiske beskæftigelsesstrategi er at skabe flere og bedre job i Europa. Formålet er at omdanne Europa til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi og samtidig sikre høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. Europa må gøre en fælles indsats for at komme ud af den nuværende situation.

Dette forslag til beslutning er et skridt i denne retning, idet Kommissionen og Rådet sammen med Parlamentet opfordres til at involvere nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og de regionale og lokale myndigheder i politikker, der skal genskabe job og vækst. For at opnå det er vi nødt til at styrke fællesskabsmetoden og indarbejde Det Europæiske Semester i lovpakken om styring. Vi bifalder understregningen af SMV'ernes og det indre markeds betydning for jobskabelsen. Endelig vil vi understrege den rolle, der tillægges dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job med hensyn til at nå disse mål. Derfor stemmer jeg for denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Før Rådet i marts og medlemsstaternes præsentation af deres nationale mål i april fældede vi vores dom over Europa 2020-strategien. Strategien er kun en papirstrategi i øjeblikket, og jo længere tid der går, jo mere sandsynligt er det, at den fejlslagne Lissabonstrategi gentages. Derfor må vi reagere. Vi må sige "ja" til ambitiøse mål, men ikke uden de budgetmæssige ressourcer, der skal til for at nå dem. Målene skal gå hånd i hånd med de reelle budgetforpligtelser, for hvordan skal vi ellers kunne producere andet end en papirstrategi. Uanset om det bliver under forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme eller drøftelserne om EU's egne ressourcer, skal Parlamentet lade sin stemme høre for at sikre, at de prisværdige mål for Europa 2020-strategien ledsages af egnede finansieringsmetoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi EU-medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere nedbringelse af arbejdsløshed og forebyggelse af langtidsudstødelse af arbejdsmarkedet i deres nationale programmer og planer. Dette bør kombineres med foranstaltninger til at sikre større jobskabelse, bedre job og en høj grad af beskæftigelse af høj kvalitet på mellemlangt og langt sigt. Jeg vil gerne understrege, at medlemsstaterne bør være mere opmærksomme på bekæmpelse af fattigdom blandt børn gennem egnede foranstaltninger, så børn ikke hindres i deres personlige udvikling, men udgør en ligeværdig og fuldgyldig del af samfundet, når de går ud i arbejdslivet. Jeg bifalder flagskibene, som skal sikre opfyldelsen af målsætningerne i Europa 2020-strategien, f.eks. "En industripolitik for en globaliseret verden", "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job", "En europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse" og andre initiativer. Jeg er enig i forslagene om "En europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse", men jeg vil tilskynde til mere specifikke handlinger for at sikre social inklusion. Det er også meget vigtigt at udarbejde et specifikt program rettet mod at fremme anstændigt arbejde, garantere arbejdstagerrettigheder i hele Europa og forbedre arbejdsvilkårene, bekæmpe ulighed, diskrimination og fattigdom blandt mennesker i arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Europa 2020-strategien har til formål at sikre genrejsningen efter krisen og forberede EU's økonomi på det næste årti. Den skal fremme viden, innovation, uddannelse og det digitale samfund, gøre fremstillingsinfrastrukturen mere ressourceeffektiv og samtidig styrke konkurrenceevnen samt øge beskæftigelsesfrekvensen og erhvervelsen af kvalifikationer og samtidig bekæmpe fattigdom. Jeg vil især gerne fremhæve flagskibsinitiativet "Innovation i EU", som omhandler større sociale udfordringer som energi og fødevareforsyningssikkerhed, klimaforandring, sundhed og befolkningsaldring. Der er imidlertid behov for at styrke, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU. Jeg opfordrer til øget finansiering af centrale instrumenter for forskning, innovation og ibrugtagning, der allerede er vedtaget, såsom SET, den strategiske energiteknologiplan. Jeg vil også understrege det vigtige bidrag, som forskningsrammeprogrammet og strukturfondene yder til stimuleringen af forskning, udvikling og innovation på nationalt og regionalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod dette forslag til beslutning om Europa 2020-strategien. Europa 2020-strategien følger efter den forfejlede Lissabonstrategi og kan ikke give svar på spørgsmål som f.eks., hvordan vi skal genrejse Europa efter krisen og skabe nye job. En ordret anvendelse af denne strategi – og dermed den fejlagtige politik, der udløste krisen – vil underminere de europæiske arbejdstageres rettigheder endnu mere. EU's samfundsøkonomiske styring kræver en alternativ politik, som vil afvise enhver "konkurrenceevnepagt" og medvirke til at sikre reel økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne. EU har hårdt brug for strategier, som vil fremme værdier som solidaritet, social retfærdighed, ligestilling og en ærlig indsats for at bekæmpe fattigdom. Sammen med andre venstreorienterede medlemmer af Parlamentet har vi fremsat et alternativt forslag til beslutning, hvori vi beskriver de foranstaltninger og mekanismer, der er nødvendige for et Europa, som sigter mod økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig vækst med fuld beskæftigelse og rettigheder for sine arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg tror, at tilføjelsen til EU's liste over målsætninger af økonomisk vækst, den sociale målsætning og fattigdomsbekæmpelse også er vigtig for Europa, fordi opfyldelsen af dem vil bidrage til at sikre EU's økonomiske afhængighed. De største udfordringer, som EU og medlemsstaterne har med hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed, bør afspejles og integreres i de politiske rammer for EU's beskæftigelsesretningslinjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) I en tid hvor pakken vedrørende økonomisk styring, som skal understøtte den finansielle situation i medlemsstaterne og EU som helhed, er til diskussion, kan jeg ikke undlade at understrege betydningen af forholdet mellem den og Europa 2020-strategien. Jeg ser strategiens bidrag til at forbedre konsolideringen af nationale finanser og EU-finanser, innovation og følgelig konkurrenceevne og vækst som særlig vigtigt. Dette forslag til beslutning, som falder i tråd med visse forslag om økonomisk styring, der i øjeblikket drøftes, indeholder grundprincipperne, der skal følges i de kommende drøftelser, og de centrale idéer, der skal inddrages. Jeg henviser især til behovet for at følge en fællesskabsmetode, som fører til øget enhed mellem medlemsstaterne, inddragelse af et europæisk semester, som gør det muligt at forbedre samordningen mellem nationale politikker, og nødvendigheden af politikker, der ansporer den europæiske konkurrenceevne såsom støtte til innovation til små og mellemstore virksomheder og gennemførelsen af det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Verden i almindelighed og EU i særdeleshed har oplevet vanskelige tider, som den aktuelle økonomiske og finansielle krise er et eksempel på. Med målet om at sætte en stopper for denne situation den 17. juni 2010 vedtog Rådet Europa 2020-strategien for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er en vækststrategi for det næste årti, som sætter skub i den europæiske økonomi for at nå højere standarder for beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. Målene, der skal nås inden 2020, er ambitiøse På uddannelsesområdet skal frafaldsprocenten ned under 10 % og andelen af 30-34-årige, som får en kandidateksamen, op på 40 %. På socialområdet skal 20 mio. mennesker hæves op over risikogrænsen for fattigdom og social udstødelse. Det er også hensigten at investere 3 % af bruttonationalproduktet i videnskabelig forskning.

Jeg bifalder, at der til Europa 2020 er valgt flagskibsinitiativer med sigte på uddannelse, beskæftigelse, unge, innovation, digital dagsorden, miljø, globalisering, ressourceudnyttelse og bekæmpelse af udstødelse, som vil stimulere vækst og konkurrenceevne. Jeg bifalder også vedtagelsen af denne strategi og opfordrer EU's institutioner og medlemsstaternes regeringer til at gøre alt, hvad de kan, for at nå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Virkeligheden demonstrerer, at det ikke er nok at udstede hensigtserklæringer, uanset hvor beskedne de måtte være i social henseende, for at disse mål kan nås. Det gælder især, når de foreslåede politikker følger nøjagtig den samme kurs som dem, der hidtil er blevet vedtaget, og som er årsagen til den sociale krise, vi oplever nu. Det er tilfældet med Europa 2020-strategien, som de nu forbinder med såkaldt "økonomisk styring".

Det spring, de forsøger sig med i denne såkaldte økonomiske styring med skabelsen af "Det Europæiske Semester" – skærpelsen af straffene for manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, af retningslinjerne for den økonomiske politik og af de indikatorer, som kan blive vedtaget – er ikke ledsaget af en betydelig stigning i EU-budgettet, hvilket altid er en afgørende forudsætning for at bevæge sig i retning af økonomisk og social samhørighed og forebygge forværringen af de aktuelle divergenser. Det, de agter at gøre, er at skabe en veritabel spændetrøje til medlemsstaterne, så de iværksætter såkaldte kriseforanstaltninger, som omfatter udbygning af den neoliberale agenda med alle dens alvorlige, antisociale konsekvenser.

Hvis nogen skulle være i tvivl om det, så kan de kaste et blik på det fransk-tyske projekt om den såkaldte konkurrenceevnepagt, hvis formål er at hæve pensionsalderen, sætte overenskomstforhandlingerne på spil og tildele arbejdsmarkeds- og socialrettighederne endnu et slag, alt sammen for at sikre øget indtjening til økonomiske og finansielle interessegrupper.

Vi stemte derfor imod dette forslag til en beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Hensigten med ændringsforslag 2 er at påpege, at det er nødvendigt, at Kommissionen i denne strategi lægger større vægt på betydningen af mobilitet og transport. I transportsektoren skal vi ikke alene bidrage til at reducere CO2-udledningen, men også til at fastholde Europa som et center for produktion og udvikling. Dette omfatter, blandt andet, øgede investeringer i forskning og effektiv samordning i forbindelse med etableringen af transeuropæiske netværk.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) I Europa 2020-strategien har EU betegnet beskæftigelsespolitikken som et centralt tema. Det er vigtigt, at alle medlemsstaterne bestræber sig på at nå de formulerede mål – både sammen og hver især, så der kan opnås et højt beskæftigelses- og produktivitetsniveau i EU. Disse mål kan kun nås, hvis vi alle samarbejder på områder som bekæmpelse af strukturel arbejdsløshed, udvikling af en veluddannet arbejdskraft, fremme af jobkvalitet og forbedring af uddannelsessystemernes funktion. Jeg støtter derfor beslutningsforslaget, hvori der fastlægges retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) "Europa 2020" er intet mindre end et projekt, der omfatter alle de foranstaltninger, som EU må vedtage for at nedbringe antallet af personer, der lever i fattigdom eller er truet af fattigdom, med mindst 20 mio. Selv om dette mål er ambitiøst, er det det styrende princip bag EU's økonomiske aktiviteter. Dette indebærer selvfølgelig for medlemsstaternes vedkommende ansvarlige aktiviteter rettet mod at ændre den økonomiske strategi i sig selv, men allerede inden dette er det nødvendigt, at alle EU's institutioner arbejder sammen om et fælles mål. Med beslutningsforslaget om Europa 2020-strategien har Parlamentet i dag vedtaget en række forslag til Rådet, således at vi sammen kan nå det endelige mål uden at knuse EU-borgernes forhåbninger. Disse krav er knyttet til behovet for at samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling om udarbejdelsen af en pakke med foranstaltninger inden for energi, fødevaresikkerhed, klimaændringer, sundhed, ungdomspolitik, forskning og, frem for alt, en erhvervspolitik, der er rettet mod at skabe stærke sociale sikringssystemer og nedbringe arbejdsløshedsprocenten.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, der er en understregning af, at Europa 2020-foranstaltningerne – idet der skaffes bæredygtige arbejdspladser, langsigtet økonomisk vækst og sociale fremskridt – er af afgørende betydning for fremtidsudsigterne for alle EU-borgere. Der er frygt for, at Europa 2020 ikke kan leve op til sine løfter på grund af strategiens dårlige forvaltningsstruktur, og beslutningen indeholder kraftige opfordringer til Rådet om derfor at styrke fællesskabsmetoden og en gentagelse af vigtigheden af at integrere Europa 2020-målene i rammerne for den økonomiske styring. Beslutningen er desuden en opfordring til, at det europæiske halvår bliver en del af lovpakken om styring samtidig med, at de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter på et tidligt tidspunkt inkluderes for at skabe demokratisk forankring, ejerskab og legitimitet, og det understreges, at det er uhyre vigtigt, at vi når Europa 2020-målene. Dette er ikke noget, der kan vælges fra.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. (RO) Den økonomiske krise har ramt sociale grupper uforholdsmæssigt hårdt. Det er alarmerende, at ungdomsarbejdsløshedsprocenten er dobbelt så høj som EU-gennemsnittet. Der er brug for reformprogrammer til at mildne krisens følger, hvilket vil skabe arbejdspladser. I den sammenhæng kan jeg nævne den rumænske regerings tiltag rettet mod at tilskynde unge mennesker til iværksættervirksomhed. Ud over at øge antallet af arbejdspladser er det også af afgørende betydning at forbedre kvaliteten af arbejdspladserne. Det mål kan vi nå ved at tilskynde til forskning og innovation, ved at inddrage erhvervslivet mere i det akademiske liv og ved at tilpasse skolernes læseplaner til behovene på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse skal der gennemføres undersøgelser af den økonomiske udvikling i medlemsstaterne. Disse bør i særdeleshed koordineres på EU-niveau, og de områder, hvor EU kan udvikle en stærk profil på det globale marked, skal identificeres. Desuden ville en anerkendelse af diplomer på EU-niveau fremme arbejdskraftens frie bevægelighed, og det ville understøtte etableringen af et egentligt indre marked i EU. Vi vil kun kunne nå målene, der er fastlagt i Europa 2020-strategien, ved at udarbejde specifikke forslag og tildele tilstrækkelige midler. Ellers risikerer vi at tabe det på gulvet, som vi gjorde med Lissabonstrategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Dette beslutningsforslag støtter den "sociale sammenbrudsstrategi", nemlig Lissabonsstrategien, hvoraf Europa 2020 er fortsættelsen. Hvad værre er – forslaget gør det lettere at styre de nationale budgetter via det europæiske halvår, og det fremmer frihandel. Jeg stemte imod det.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Målet med Europa 2020-strategien er at lede Europa til at rejse sig efter krisen og komme styrket ud af den gennem jobskabelse og gennem intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Dette skal baseres på EU's fem store mål, nemlig at fremme beskæftigelse, at forbedre betingelserne for forskning, udvikling og innovation, at imødegå klimaændringer og nå målene på energiområdet, at øge uddannelsesniveauet og at fremme social inklusion, særligt ved at nedbringe fattigdommen. Disse mål er ambitiøse, og det er nødvendigt, at vi alle gør en ekstra indsats for at nå dem til gavn for EU og EU's borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg afviser beslutningsforslaget om Europa 2020-strategien, da jeg mener, det er en fortsættelse af de asociale linjer i Bruxelles-konsensussen, hvor man ikke kærer sig om EU's befolkninger, men som er designet til at konsolidere de neoliberale politikker, der har ført os ud i den økonomiske krise, vi er i. Den krise, vi gennemgår, er ikke en naturkatastrofe, men snarere en konsekvens af den måde, hvorpå de konservative, liberale og socialdemokratiske politiske kræfter har bevæget sig fra Washington-konsensus til Bruxelles-konsensus, hvor det offentlige ikke griber ind i økonomien, og hvor der udøves løntilbageholdenhed og privatisering af offentlige tjenester og af de vigtigste virksomheder i økonomiens nøglesektorer som energi og telekommunikation. Vi kender allerede konsekvenserne af disse neoliberale tiltag og af denne Bruxelles-konsensus, nemlig krise, udbredt arbejdsløshed, fattigdom og nedskæringer i arbejdstagernes rettigheder og i velfærdsstaten. Jeg stemte derfor mod beslutningen om Europa 2020-strategien, fordi jeg anser denne "nye" strategi for at være mere af samme skuffe, nemlig neoliberale tiltag, som ikke omfatter den nødvendige velstandsfordeling og forbedring af den europæiske befolknings sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Gennemførelsen af Europa 2020-strategien er af afgørende betydning for styrkelsen af EU og bør ikke bare være en tilføjelse. Formålet med strategien er at fremme EU-borgernes fremtidsudsigter, hvad angår sikker og bæredygtig beskæftigelse, langsigtet økonomisk vækst og sociale fremskridt. Hvis vi skal gennemføre dette, skal fællesskabsmetoden styrkes, og målene skal inkluderes i vores økonomiske politikker. For at sikre finansieringen af strategien er det helt centralt, at vi får et katalog af politiske initiativer, som helt sikkert omfatter inddragelse af EIB og EBRD og tiltrækning af privat finansiering. En foryngelse af det indre marked skulle også gøre det muligt for os at fremme disse ambitiøse mål hurtigere og mere effektivt. Derudover er der mange flagskibsinitiativer, som f.eks. Innovation i EU, Unge på vej og En industripolitik for en globaliseret tidsalder – for bare at nævne nogle få. Jeg stemte ikke for beslutningsforslaget, primært fordi det ikke har været muligt at finde en løsning på finansieringen af Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig.(PL) Jeg vil gerne kommentere beslutningsforslaget om Europa 2020-strategien, som er blevet vedtaget af Parlamentet. Jeg er helt enig i Parlamentets holdning, og jeg mener, vi bør styrke strategiens forvaltningsstruktur, for det, der hidtil er blevet gjort, har ikke været specifikt nok og har således ikke været særlig effektivt.

Efter min mening er ligestillingen mellem mænd og kvinder et nøglepunkt i bestræbelserne på at opfylde ambitionerne med Europa 2020. Først og fremmest er det nødvendigt, at vi øger andelen af kvinder i arbejde ved senest i 2020 at have fjernet den eksisterende lønforskel mellem mænd og kvinder (i strategien forudsættes det, at den nedbringes med 1 % om året, for at forskellen på 10 % kan være elimineret senest i 2020). Et andet meget vigtigt spørgsmål er nedbringelsen af fattigdom blandt kvinder. Det anslås, at 17 % af kvinderne i EU lever i fattigdom, og at flertallet af disse er enlige mødre og indvandrere.

Strategiens mål kan først og fremmest nås ved hjælp af uddannelse og undervisning. Her tænker jeg på finansiel støtte til unge mennesker og støtte til programmer forbundet med mobilitet for studerende og akademisk personale. Der bør også lægges større vægt på undervisning og programmer, som fremmer omskoling.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Behovet for at komme ud af den økonomiske krise, sikre bæredygtighed og udvikle en "intelligent økonomi" er strategiens underliggende mål, som vil udstikke den fremtidige kontekst for EU's markedsøkonomi. Høje beskæftigelsesniveauer, der bidrager til social og territorial samhørighed, produktivitet, effektiv brug af ressourcer, innovation og særligt en stærkere økonomisk styring bør være grundlaget for EU's nye kurs. Det vil vores arbejde være koncentreret om i de kommende år, og det er på det grundlag, at Rådets drøftelser, Kommissionens analyser og forslag og Parlamentets politiske vejledning skal føre til konkrete konklusioner. Af alle disse grunde stemte jeg for beslutningsforslaget om Europa 2020-strategien. Denne beslutning vil supplere det oprindelige forslag, idet den understreger behovet for at styrke strategiens forslag til styring og er en opfordring til medlemsstaterne om – ud fra et budgetmæssigt synspunkt – mere nøje at overveje ambitionerne med strategien og at fokusere på at bekæmpe arbejdsløshed gennem nationale reformprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) De første synlige resultater af gennemførelsen af EU-strategien for dette tiår er ikke just opmuntrende, ligesom resultaterne af Lissabonstrategien ikke var opmuntrende. På baggrund af udviklingen i økonomien i euroomådet og problemerne med den monetære union, som i kraft af regionens gældskrise er blevet åbenlyse, står det klart, at der med Europa 2020-strategien skal fokuseres på budgetstabilitet, vækstpolitikker og behovet for styring af europæisk økonomi, hvis ikke de ambitiøse mål, der er fastsat, som f.eks. forøgelse af beskæftigelsen blandt unge til 75 % og forøgelse af investeringerne i forskning til 3 %, ikke skal ende som rene og skære symbolske erklæringer. Beslutningsforslaget om Europa 2020-strategien, der er stillet af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), går i denne retning, og jeg stemte for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) I meddelelsen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" fastlægges der en række foranstaltninger, som skal hjælpe Europa med at rejse sig oven på krisen og komme styrket ud af den gennem jobskabelse og gennem intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Dette skal baseres på EU's fem store mål, nemlig at fremme beskæftigelse, forbedre betingelserne for forskning, udvikling og innovation, imødegå klimaændringer og nå målene på energiområdet, øge uddannelsesniveauet og fremme social inklusion, særligt ved at nedbringe fattigdommen. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg er enig i Parlamentets forslag, nærmere betegnet behovet for at styrke styringen af Europa 2020-strategien. Vi kan ikke sige det for tydeligt, at foranstaltningerne inden for rammerne af Europa 2020-strategien er af afgørende betydning for at kunne opfylde EU-borgernes forventninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Blandt de artikler, der fik os til at støtte nærværende forslag, er artikel 12, hvori flagskibsinitiativet "Innovation i EU" hilses velkommen som en primus motor i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene, der tager fat på de store samfundsmæssige udfordringer som energi og fødevaresikkerhed, klimaændringer, sundhed og en aldrende befolkning. I teksten nævnes det, at målet på 3 % er sammensat af en andel på 2 % (privat kapital) og en andel på 1 % (offentlige midler), og det bemærkes, at de private investeringer inden for visse forskningsområder stadig er utilstrækkelige, hvilket der kun kan rettes op på ved en tilpasning af selskabslovgivningen, herunder lovgivningen for små og mellemstore virksomheder. Derfor bifaldes Kommissionens intention om at forbedre rammebetingelserne for virksomhedernes innovation, særlig med hensyn til immaterielle ejendomsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) EU står over for en vanskelig opgave. Arbejdsløsheden skal reduceres, og samtidig skal der opbygges en økonomi, der er borger-orienteret. Vi er klar over, at der er høje ambitioner med Europa 2020-strategien, og det stiller krav til os om at stå fast på både nationalt plan og på EU-plan. Den globale økonomiske krise har desværre tilintetgjort mange af de resultater, der hidtil var opnået, hvilket lige præcis viser, hvor skrøbelige de nationale økonomier ofte er. Det er derfor nu, mere end nogensinde, nødvendigt, at vi forstærker vores indsats, og det skal ske på baggrund af princippet om, at sammen er vi stærke. Ingen medlemsstat bør eller kan effektivt klare globale udfordringer ved at optræde alene. For at genoplive udfordringen omkring bæredygtig vækst må vi bruge alle de politiske og finansielle instrumenter, vi har til vores rådighed. Jeg stemte for denne beslutning, fordi en stærkere koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er helt central, og den kan kun opnås, hvis de fælles mål er konsistente og troværdige. Vi skal opbygge en ny økonomisk model baseret på viden og høj beskæftigelse. Denne udfordring markerer begyndelsen på en ny fase i europæisk integration – en fase med større opmærksomhed på beskæftigelse og social sikkerhed, og som omfatter en mobilisering af alle de aktører, der er i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Europa 2020-strategien fastlægger EU's mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for de kommende år. I forbindelse med bestræbelserne på at nå målene er der visse afgørende aspekter, såsom at styrke styringen og finansieringen af samhørighedspolitikken. Det aktuelle EU-program bør indebære en øget deltagelse af alle aktører, når politikkerne skal fastlægges, og foranstaltningerne skal gennemføres, eftersom dette formodes at være hovedårsagen til Lissabonstrategiens fiasko. Derfor skal alle institutionelle aktører – på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, såvel som civilsamfundet – opfordres til at gennemføre denne strategi.

I den sammenhæng vil jeg understrege nødvendigheden af at gennemføre de lokale og regionale myndigheders territoriale pagt i henhold til Europa 2020. En stærk samhørighedspolitik er nødvendig for alle europæiske regioner – som en central forudsætning for gennemførelse af Europa 2020-strategien. Samhørighedspolitikken er tværgående og er således en nøgle til strategiens succes. Derfor bør dens komplementære karakter fremhæves. Økonomisk vækst og et miljø, der fremmer jobskabelse, skal tilskyndes som en del af dette program, således at der tildeles en særlig plads til små og mellemstore virksomheder (SMV), som er motoren i Europas økonomiske vækst.

Af de nævnte grunde stemte jeg for beslutningsforslaget på Parlamentets plenarmøde.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Kommissionens Europa 2020-strategi er central i forhold til at forbedre EU's vækst og konkurrenceevne i takt med, at vi kommer ud af den økonomiske krise. Strategiens målsætninger kan dog kun opfyldes med en koordineret og fokuseret indsats fra alle medlemsstaternes side. Jeg stemte for beslutningsforslaget om Europa 2020-strategien, fordi jeg mener, at det beskriver nødvendigheden af, at medlemsstaterne går fuldt og helt ind for strategiens mål. Beslutningen indeholder en opfordring til, at den økonomiske styring i Europa 2020-strategien koordineres bedre, og eftersom der er gjort rede for nødvendigheden af, at der etableres en troværdig finansieringsramme af de nationale regeringer, tilslutter jeg mig dette helt og aldeles. Medlemsstaterne skal også sikre, at politikker såvel som budgetter bringes på linje med Europa 2020-målene – særlig med hensyn til målsætninger som at imødegå arbejdsløshed og fremme social inklusion. Jeg glæder mig også over beslutningens forslag om, at den næste flerårige finansielle ramme skal afspejle Europa 2020-ambitionerne.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0127/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) De retningslinjer for beskæftigelse, som Kommissionen har foreslået, og som er godkendt af Rådet, repræsenterer EU's aktuelle fælles prioriteringer og målene for medlemsstaternes nationale beskæftigelsespolitikker. Visse af retningslinjerne på EU-niveau indebærer at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, herunder af bestemte befolkningsgrupper, nedbringe strukturel arbejdsløshed og fremme jobkvalitet, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, som kan imødekomme behovene på arbejdsmarkedet og forbedre funktionen af uddannelsessystemerne, der skal levere erhvervsfaglig undervisning på alle niveauer.

Jeg mener, at medlemsstaterne og EU skal inddrages i arbejdet med at udarbejde en koordineret beskæftigelsesstrategi, der vil fremme tilstedeværelsen af en veluddannet og kvalificeret arbejdskraft, som er omstillingsparat, og et arbejdsmarked, der hurtigt kan tilpasse sig den økonomiske udvikling.

Jeg støtter også ordførerens initiativ om at fremme kampen mod social udstødelse og om at nedbringe fattigdom, hvilket er hovedmålsætninger i Europa 2020-strategien. Derfor stemte jeg for denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi der er et presserende behov for at optrappe indsatsen på alle niveauer for at sikre, at EU's retningslinjer for beskæftigelse gennemføres korrekt. Kun ved at gennemføre disse retningslinjer ordentligt vil det være muligt at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke og forbedre uddannelsessystemernes kvalitet og ydeevne. Desuden er formålet med retningslinjerne på beskæftigelsesområdet at sikre, at målsætningerne omkring beskæftigelse, i henhold til Europa 2020-strategien og økonomisk styring, opfyldes, og at bæredygtig økonomisk vækst og sociale fremskridt garanteres. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at medlemsstaterne gør alt, hvad de kan, for at opfylde deres løfter med hensyn til at øge beskæftigelsen, forbedre folks kvalifikationer, skabe jobmuligheder, nedbringe fattigdom og styrke den sociale inklusion. Kommissionen og medlemsstaterne skal være parate til at sikre, at disse retningslinjer gennemføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og regionale og lokale institutioner, der skal deltage i arbejdet med at udarbejde og gennemføre nationale reformprogrammer. Som følge af den økonomiske og finansielle krise er situationen på EU's arbejdsmarked stadig anspændt, og derfor må bekæmpelse af arbejdsløshed være en af de vigtigste politiske prioriteringer for både EU og medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nationale strategier, som anvendes af medlemsstaterne, er blandt de vigtigste instrumenter, der er udformet til at sikre, at Europa 2020-strategiens målsætninger indfries. Det er derfor meget vigtigt at arbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter for at gennemføre retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken korrekt og effektivt. Jeg glæder mig meget over de retningslinjer og temaer, som forslaget indeholder, nemlig nødvendigheden af at styrke regeringernes ansvar og udarbejde ambitiøse målsætninger med henblik på at nå de mål, der er fastsat i 2020-strategien, nødvendigheden af at sikre, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken gennemføres, og nødvendigheden af at sikre, at jobskabelse får højeste prioritet i de nationale reformprogrammer.

Unionen mangler en stærk horisontal politik til bekæmpelse af arbejdsløshed og social udstødelse, hvilket unægteligt ville forudsætte en sammenhængende pakke for økonomisk styring designet til at imødekomme behovene i EU og i medlemsstaterne. Det ville også kræve, at vi opfyldte ambitiøse målsætninger, som målsætningerne i Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Parlamentets beslutningsforslag om gennemførelse af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er baseret på en række forhold, hvoraf jeg vil fremhæve den aktuelle økonomiske krise, der betyder stigende arbejdsløshed og social udstødelse, behovet for at skabe synergier, der tilskynder til udvikling med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien, og Kommissionens forslag om, at der – inden for rammerne af den årlige vækstundersøgelse – for 2011 vedtages samme retningslinjer for beskæftigelsespolitikken som i 2010. For at klare denne situation er det afgørende at gøre en fælles indsats på alle niveauer, nemlig på regeringsplan, hos arbejdsmarkedets parter og i civilsamfundet.

EU spiller en afgørende rolle her med at styre de politikker, der skal følges, og, med hensyn til subsidiaritetsprincippet, ved at tilskynde til social dialog og fremme vedtagelsen af rimelige og effektive foranstaltninger. Jeg håber, at disse retningslinjer vil bidrage til, at vi overvinder krisen, konsoliderer de sociale sikringsordninger og atter får sat skub i økonomien, så vi kan nå de mål, der er fastlagt i Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi finder det beklageligt, at Kommissionen inden for beskæftigelsespolitikken fastholder de samme retningslinjer, som blev vedtaget for 2010, så vi fastholder den samme kritiske holdning, som vi havde dengang.

Selv om Parlamentets beslutningsforslag indeholder en vis kritik af de fulgte politikker og en opfordring til, at de meget begrænsede sociale målsætninger for Europa 2020-strategien opfyldes, så bliver der ikke taget fat om roden af problemet med arbejdsløshed og jobusikkerhed, der bliver ikke taget skridt til at fjerne årsagerne, det bliver ikke besluttet at ophæve disse spareprogrammer, og der er ikke formuleret en seriøs kritik af de krav, som stilles til medlemsstaterne med de største vanskeligheder ved blindt at overholde stabilitetspagtens latterlige krav.

Tværtimod fremføres den holdning, at de redskaber, som er indeholdt i det europæiske halvår, er en positiv reaktion, idet man glemmer, at Kommissionens forslag om såkaldt "økonomisk styring" ikke alene udgør et angreb på medlemsstaternes suverænitet, men også vil forværre den sociale situation ved at fortsætte med at prioritere monetære kriterier frem for social velfærd og sociale fremskridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Parlamentet, herunder jeg selv, har i henhold til Kommissionens meddelelse "Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen",stemt for en beslutning om kraftigt at opfordre Rådet og Kommissionen til at arbejde sammen om at nå vores mål på beskæftigelsesområdet, som indeholdt i Europa 2020-strategien. Efter ordføreren, fru Berès', mening, skal vi yde medlemsstaterne rådgivning om politikkerne uden dog at blande os alt for meget i den nationale politik, og vi skal udarbejde retningslinjer, således at dem, der er interesseret, alle kan arbejde efter den samme plan. Manglen på arbejdspladser, særligt i de senere år, er et alvorligt problem, og det skal imødegås med en snert af ambition for at sikre, at vi i 2020 kan garantere 75 % af europæerne anstændige, sikre job, som imødekommer behovene hos de mange forskellige mennesker, der forbereder sig på arbejdsmarkedet. Over for visse grupper, herunder kvinder – særligt mødre – unge og indvandrere, er en særlig indsats nødvendig.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvor der lægges vægt på betydningen af politikker, der letter overgangen fra skole til arbejdsliv for unge, hvor det gøres klart, at dem, der forlader skolen tidligt, i høj grad er truet af fattigdom, og hvor det understreges, at enhver form for fleksibel eller tidsbegrænset ansættelse, som anvendes i denne sammenhæng, bør omfatte retten til undervisning og adgang til social sikring og bør sikre, at folk overgår til mere sikker beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) I disse år, hvor vi rejser os efter den økonomiske og finansielle krise, som har ramt mange lande i Unionen, og vores regeringer kæmper for at gennemføre fælles politikker og strategier for at nå de mål, som vi alle har identificeret og besluttet at samarbejde om, mener jeg, det er vigtigt at anerkende, at Parlamentet har en fortjent og berettiget central position som den mest repræsentative institution i EU. Det er et spørgsmål om at anerkende dets repræsentative karakter og funktion – ikke mindst med hensyn til traktaternes bestemmelser.

Betydningen af retningslinjerne for den økonomiske politik og for beskæftigelsespolitikken skal helt sikkert være et fokus i det europæiske halvår og skal tilpasses variationerne i den årlige vækstundersøgelse og den tid, det tager at gennemføre dem i vores lande. Den rådgivende funktion skal have det fornødne rum og den nødvendige tid til analyse og tilpasning i forhold til de overordnede rammer. Derfor stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Retningslinjerne på beskæftigelsesområdet er synonyme med en højere pensionsalder og et fleksibelt arbejdsmarked. Selv om dette beslutningsforslag indeholder en påmindelse til EU om, at lønpolitik er et nationalt anliggende, er den stadig en anbefaling af ovennævnte. Derfor stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU's beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er nogle af de vigtigste instrumenter, der tager sigte på at styre politikkerne i EU og medlemsstaterne, så målsætningerne og målene, der er fastsat i Europa 2020-strategien, nås. I de næste 10 år er bekæmpelse af arbejdsløsheden og skabelse af bæredygtige arbejdspladser EU's store udfordring, og vi må alle gøre vores til, at det bliver en succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) En af hovedmålsætningerne i Europa 2020-strategien er, at andelen af personer i beskæftigelse kommer op på 75 %. Den økonomiske krise, som EU befinder sig i, byder fortsat på udfordringen om, hvordan vi bremser stigningen i arbejdsløsheden og den sociale udstødelse. EU's beskæftigelsesstrategi og de tilhørende retningslinjer udgør et vigtigt instrument til begrænsning af arbejdsløsheden. Det er også hensigten, at disse skal styre medlemsstaternes bestræbelser i den rigtige retning. Som følge heraf skal medlemsstaterne inddrage arbejdsmarkedets parter og regionale og lokale myndigheder så vel som civilsamfundet i deres tiltag. Desuden bør det kunne garanteres, at både retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og jobskabelsen bliver sikret. For at understrege alvoren af denne hovedmålsætning skal medlemsstaterne i fremtiden rapportere om deres fremskridt. Desuden skal de enkelte stater være opmærksomme på nationale målsætninger, herunder problemet med at integrere undergrupper som kvinder, handicappede og ældre arbejdstagere, så vel som problemet med fattige arbejdstagere. Jeg stemte ikke for beslutningsforslaget, fordi der efter min mening her sker en for stor indblanding i den nationale lovgivning, særligt inden for regulering af arbejdsmarkedets parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Gennemførelsen af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er af afgørende betydning for gennemførelsen af de retningslinjer, der er indeholdt i Europa 2020-strategien. Parlamentets engagement i disse politikker må ikke negligeres. Drøftelser fremmer ideer, og ideer og strategier er nødvendige i bestræbelserne på at klare den aktuelle økonomiske krise. Beslutningsforslaget indeholder en række betydningsfulde punkter, som jeg også er optaget af, nemlig en sikring af, at retningslinjerne på beskæftigelsesområdet gennemføres, en optrapning af indsatsen for at skabe flere og bedre arbejdspladser og en resolut indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. For at sikre at alle disse politikker bliver en succes, er det afgørende at gøre en fælles indsats på alle niveauer, nemlig på regeringsplan, sammen med arbejdsmarkedets parter og i civilsamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I denne beslutning mener Parlamentet 1. i betragtning af Kommissionens forslag om at fastholde de retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, der blev vedtaget i 2010, også for 2011, at henstillingerne om de nationale reformprogrammer er blevet det vigtigste redskab til makroøkonomisk overvågning og orientering; beklager dybt den manglende inddragelse af Europa-Parlamentet i denne proces og manglen på debat om denne, og 2. at de store udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for med hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed, også bør være behørigt afspejlet i den fremtidige proces for makroøkonomiske ubalancer inden for de politiske rammer af de europæiske retningslinjer for beskæftigelsen

 
  
  

Betænkning af Pervenche Berès - A7-0040/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg er enig i ordførerens holdning om nødvendigheden af at fastholde retningslinjerne på beskæftigelsesområdet indtil midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien. De integrerede retningslinjer for økonomisk politik og beskæftigelsespolitik skal være det centrale i det europæiske halvår, og hvis nøgletallene i den årlige vækstundersøgelse afviger fra det, der er fastsat i retningslinjerne, skal disse efterfølgende ændres for at sikre overensstemmelse. Jeg er også enig i inddragelsen af interesserede parter i udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af de nationale reformprogrammer. Jeg vil også gerne fremhæve anbefalingerne fra Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) om, at betydningen af retningslinjerne for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne ikke underkendes. Dette vil bidrage til, at der opnås ejerskab og demokratisk kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Efter vurderingen af de indledende nationale reformprogrammer har Kommissionen fremsat et forslag om indtil 2014 at bevare de samme retningslinjer på beskæftigelsesområdet, som Rådet vedtog sidste år, for at koncentrere opmærksomheden om at gennemføre dem. Det er forståeligt, at Kommissionen stiller dette forslag, for retningslinjerne på beskæftigelsesområdet er en integreret del af Europa 2020-strategien og skal gennemføres fuldt ud i medlemsstaternes nationale programmer, og derfor bør medlemsstaterne fokusere så meget som muligt på at gennemføre dem. Selv om disse retningslinjer ikke vil blive revideret fast hvert år, så må hovedprioriteringen i EU's beskæftigelsesstrategi fortsat være fuld beskæftigelse, hvilket vil øge den økonomiske vækst og konkurrenceevne og styrke den sociale samhørighed.

Gennemgangen af medlemsstaternes udkast til nationale reformprogrammer viser, at staterne fortsat bør gøre alt, hvad de kan, på følgende prioriterede områder, nemlig at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringe den strukturelle arbejdsløshed, at udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, så den svarer til behovene på arbejdsmarkedet, at fremme livslang læring, forbedre uddannelsessystemernes kvalitet og ydeevne på alle niveauer og at øge antallet af personer, der får en videregående uddannelse, at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. Jeg vil derfor gerne opfordre medlemsstaterne til at sikre, at beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken gennemføres så effektivt som muligt, når disse nationale programmer udarbejdes, følges og evalueres.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over beskæftigelsessituationen, som den er i øjeblikket. Jeg vil sige, at arbejdsløshed er det virkelige sociale problem i dag. Selv om der kan anes gode tegn på bedring på et makroøkonomisk niveau, så kan industrien ikke på ny indlemme alle de arbejdstagere, som inden for de senere måneder er blevet afskediget, og som nu må gå den vanskelige vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det samme gælder for de unge og for kvinderne. Disse problemer er yderst vigtige og presserende. Blandt målsætningerne i Europa 2020-strategien prioriterede Kommissionen øget beskæftigelse, styrkelse af det indre marked og tilskyndelse til vækst. EU og særlig dette Parlament har gjort en god indsats for at løse problemet, men det er nødvendigt med konkrete foranstaltninger for at nå målene.

EU skal arbejde hen imod at kanalisere og rationalisere sine ressourcer, når der investeres i infrastruktur på transport-, energi- og telekommunikationsområdet. I den henseende vil omdrejningspunktet være etableringen af projektvirksomheder, der garanteres og finansieres af projektobligationer. Det vil både gøre det muligt for Unionen at bevare sin konkurrenceevne på det globale marked, og det vil give folk nye jobmuligheder. Hele systemet bør sættes i værk så hurtigt som muligt, om end med et skridt ad gangen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod Berès-betænkningen om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne. Betænkningen indeholder forslag om, at de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der blev vedtaget for 2010, skal fastholdes for 2011, og at Europa 2020-strategien dermed skal integreres helt i de nationale reformprogrammer. Betænkningen indeholder desværre en opfordring til, at der anvendes de samme økonomiske politikker og de samme retningslinjer på beskæftigelsesområdet, som forårsagede krisen, og som ikke kunne bruges til at afværge den med. Det er en opfordring til at følge de samme politiske valg og praksisser, der førte til, at europæerne må døje med spareforanstaltninger, og at suveræne medlemsstater bliver bytte for spekulationsmafiaen. Endelig tilskyndes der i betænkningen til en fortsættelse af de beskæftigelsespolitikker, som har resulteret i et middelalderligt arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen er steget, hvor fleksible ansættelsesformer nyder fremme, og hvor man angriber lønninger og pensioner og rettigheder for europæiske arbejdstagere, særlig unge arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er fortaler for en årlig revision af Europa 2020-strategien, hvis hovedfokus bør være de integrerede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken. Det er nødvendigt, at Kommissionen og Rådet sikrer, at de integrerede retningslinjer kommer til at være det bærende tema for det europæiske halvår. At inddrage interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og parlamentariske organer, i forbindelse med udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af de nationale reformprogrammer er et afgørende element i en effektiv styring af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og sociale politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Som jeg sagde med hensyn til betænkningen, der er udarbejdet af mine kolleger fru Gruny og hr. Ory, er det sådan, at samfundet har udviklet sig, verden har ændret sig, og forholdene på arbejdsmarkedet må følge med. Af netop denne grund mener jeg, at revisionen af retningslinjerne på beskæftigelsesområdet i henhold til Europa 2020-strategien skal føre til fleksibilitet og til nye ansættelsesformer som et middel til at fostre økonomisk udvikling og bekæmpe fattigdom.

I lyset af at krisen har betydet, at arbejdsløsheden i EU er steget fra 16 mio. i 2008 til 23 mio. i 2010, så må enhver exitstrategi omfatte genskabelse af arbejdspladser. Dette er kun muligt, hvis der er et klart fokus på innovation, fleksible ansættelser og nye modeller for arbejde og på uddannelse af unge mennesker på et stadigt mere konkurrencepræget marked. Europa 2020-strategien baner vejen for alle disse udviklingsmuligheder, og medlemsstaterne skal udnytte dem rigtigt for at styrke beskæftigelsen og skabe fremdrift i europæisk økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægges det Rådet hvert år at fastlægge retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og at høre Parlamentet, før beslutningerne vedtages. Det er således under disse omstændigheder, at vi bliver spurgt om vores holdning til dette spørgsmål.

Den økonomiske og finansielle situation, som flertallet af landene befinder sig i, gør det nødvendigt at øge den opmærksomhed, der er omkring medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjer er fastlagt i Europa 2020-strategien, men det er nødvendigt, at alle medlemsstaterne gennemfører dem og gør dem til konkrete foranstaltninger, der skal integreres i de nationale reformprogrammer, som de skal fremlægge her til april.

Jeg er enig i ordførerens anbefalinger, så jeg stemmer for dette forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi er ikke enige i, at Kommissionen også for 2011 skal fastholde de samme retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, som blev vedtaget i 2010, så vi fastholder den samme kritiske holdning, som vi havde dengang. Faktisk er de førnævnte retningslinjer klart utilstrækkelige, når vi ser på tallene, der beretter om 25 mio. arbejdsløse og 30 mio. personer i usikre job eller dårligt betalte job.

Det er også uacceptabelt, at Parlamentet støtter den tætte forbindelse mellem disse retningslinjer og de neoliberale økonomiske foranstaltninger, som Kommissionen bliver ved med at udvikle, særlig de tiltag, der er omfattet af Europa 2020-strategien eller af de seks lovtekster, der er indeholdt i pakken for det såkaldte "europæiske halvår". Det er velkendt, at Kommissionens forslag om såkaldt "økonomisk styring" ikke alene udgør et angreb på medlemsstaternes suverænitet, men også vil forværre den sociale situation ved fortsat at prioritere monetære kriterier frem for social velfærd og trivsel.

Af alle disse grunde stemte vi imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. (PL) I lyset af de aldrende befolkninger, demografiske ændringer, som viser, at befolkningerne bevæger sig fra landdistrikterne til byområder, og den øgede lagdeling af samfundet, hvad angår indkomst, er det afgørende at handle præventivt. Særlig ugunstigt ser det ud i landdistrikter, hvor antallet af unge, der ønsker at overtage driften af landbrugene, bliver ved med at falde. De forlader landdistrikterne for at komme væk fra de lave indkomster og den dårlige adgang til borgerbetjening og tjenesteydelser. De, der bliver tilbage, kan ikke finde arbejde uden for landbruget. Værst stillet er dog kvinderne, der bor i landdistrikterne. De er sjældent ejere af landbrugsbedriften, men til trods herfor arbejder de meget hårdt i deres mands bedrift.

Det er derfor, det er helt centralt at holde på de unge landbrugere i landdistrikterne ved at garantere dem en anstændig indkomst og levestandard. Men dem, der ikke finder arbejde i landdistrikterne, bør garanteres uddannelse, hvilket vil gøre det muligt for dem at finde beskæftigelse. Der er også behov for en kampagne for at overtale folk til at deltage i programmet for livslang læring og at videreuddanne sig. Det er også vigtigt at have programmer, som støtter kvinders initiativer og gør det lettere for kvinder at drive deres egen virksomhed, herunder virksomheder, som ikke har tilknytning til landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Den 12. januar vedtog Kommissionen efter gennemgangen af de indledende nationale reformprogrammer, der blev fremlagt af medlemsstaterne som led i Europa 2020-strategien, og samtidig med præsentationen af den første årlige vækstundersøgelse et forslag til Rådets afgørelse om at lade de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der var vedtaget for 2010, gælde for 2011. I dette forslag er der taget højde for, at de nye integrerede retningslinjer for Europa 2020 i fuld udstrækning skal indarbejdes i medlemsstaternes politikforanstaltninger og reformplaner, som vil fremgå af de endelige nationale reformprogrammer, der skal foreligge i april 2011. Kommissionens forslag er desuden baseret på den forpligtelse, der indgik i beskæftigelsesretningslinjerne fra 2010, om, at retningslinjerne så vidt muligt skulle holdes stabile indtil 2014, således at medlemsstaterne kan fokusere på gennemførelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Denne betænkning støtter Kommissionens og Rådets skadelige retningslinjer på beskæftigelsesområdet. Den støtter rent faktisk autoritære principper i EU, hvad angår at sætte pensionsalderen op, skabe et fleksibelt arbejdsmarked og skære ned på budgetter og lønninger. Ordføreren støtter også dette. Hun er, alt andet lige, medlem af et parti, der hævder at være socialistisk. Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU's beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er nogle af de vigtigste instrumenter, der tager sigte på at styre politikkerne i EU og medlemsstaterne, så målsætningerne og målene, der er fastsat i Europa 2020-strategien, nås. Bekæmpelse af arbejdsløsheden og skabelse af bæredygtige arbejdspladser er EU's store udfordring i de næste 10 år, og vi må alle gøre vores til, at det bliver en succes. Vi må understrege betydningen af at fokusere på de integrerede retningslinjer for den økonomiske politik og på beskæftigelsesområdet ved den årlige evaluering af Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Jeg er primært imod denne betænkning om medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker af én grund, og det er, at den gentager og indeholder de retningslinjer, som Parlamentet vedtog i september, og som var møntet på at lette romaernes adgang til arbejde. Jeg er enig i, at personer med forskellige evner, de unge, de ældre og kvinder, skal have lettere adgang til arbejdsmarkedet, men jeg kan virkelig ikke forstå, på hvilket grundlag vi skulle give særlig let adgang for en nærmere angivet (og temmelig problematisk) etnisk gruppe som romaerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Berès-betænkningen, fordi medlemsstaterne med vedtagelsen af denne tekst, i henhold til Europa 2020-strategien, i april 2011 vil skulle fremlægge deres beskæftigelsesinitiativer og retningslinjer på beskæftigelsesområdet for 2010. Kommissionens forslag om at fastholde de retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der blev vedtaget i 2010, også i 2011, er fuldstændig på linje med Europa 2020-strategien og støttes af Parlamentet gennem denne betænkning. Alle EU-medlemsstater opfordres derfor til at bekæmpe arbejdsløsheden, særlig ungdomsarbejdsløsheden, ved hjælp af konstruktive forslag med præcise deadlines med henblik på at tilvejebringe konkrete svar på problemerne omkring beskæftigelse og fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, og jeg er enig i ordførerens anbefalinger. I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægges det Rådet hvert år at fastlægge retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og at høre Parlamentet forinden. Jeg mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen og Rådet sikrer, at retningslinjerne udgør det centrale element i det europæiske halvår. At inddrage interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og parlamentariske organer, i forbindelse med udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af de nationale reformprogrammer er et afgørende led i en effektiv styring af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og sociale politikker. Uden medlemsstaternes ægte engagement, kan Europa 2020-strategien ikke lykkes. Jeg håber ikke, det går sådan.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Den 12. januar vedtog Kommissionen efter gennemgangen af de indledende nationale reformprogrammer, der blev fremlagt af medlemsstaterne som led i Europa 2020-strategien, og samtidig med præsentationen af den første årlige vækstundersøgelse et forslag til Rådets afgørelse om at lade de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der blev vedtaget for 2010, gælde for 2011. I dette forslag er der taget højde for, at de nye integrerede retningslinjer for Europa 2020 i fuld udstrækning skal indarbejdes i medlemsstaternes politikforanstaltninger og reformplaner, som vil fremgå af de endelige nationale reformprogrammer, der skal foreligge i april 2011. Kommissionens forslag er desuden baseret på den forpligtelse, der indgik i beskæftigelsesretningslinjerne fra 2010, om, at retningslinjerne så vidt muligt skulle holdes stabile indtil 2014, således at medlemsstaterne kan fokusere på gennemførelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Berès' betænkning, fordi jeg er enig i dens holdning til, hvilke politikker som bør vedtages for at fremme beskæftigelsen i EU. De nye integrerede Europa 2020-retningslinjer skal indarbejdes i fuld udstrækning i medlemsstaternes politiske foranstaltninger og initiativer. Hver enkelt medlemsstats stadige fastholdelse af 2014-målene vil blive afgørende. Arbejdsløshed, særlig ungdomsarbejdsløshed, er og bliver et af de mål, som kræver mest af os for grundlæggende at blive løst, fordi den ikke alene mindsker den øjeblikkelige købekraft, men også reducerer alle fremtidige investeringsstrategier og dermed forårsager meget alvorlig social uro, som rækker videre end rent økonomiske faktorer. Det er ikke kun antallet af arbejdspladser, der må øges, men også kvaliteten af dem, og det kræver handling, særlig fra medlemsstaternes side. De skal også fastholde deres forpligtelse til at bekæmpe fattigdom og fremme social inklusion.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Arbejdsløsheden er et væsentligt problem og et problem, der er vanskeligt at løse. Den dræner de offentlige finanser. På udgiftssiden stiger beløbene, der udbetales som bistand og andre sociale overførselsindkomster, og hermed øges udgifterne til forskellige former for programmer til bekæmpelse af arbejdsløshed og tilskyndelse til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. På indtægtssiden er der ingen produktion, og der opkræves ikke skatter. Antallet af arbejdsløse i EU er nået op på over 23 mio., hvilket betyder, at en halv mio. mennesker har mistet deres arbejde inden for det sidste år. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at nå Europa 2020-målet om at øge beskæftigelsesniveauet til 75 % for personer i aldersgruppen 20-64 år. Lad os huske på, at arbejdsløsheden er højest blandt borgere under 25 år – den er på over 20 %.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0114/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, det er nødvendigt at imødegå den stigende ustabilitet i priserne på fødevarer og råvarer – med en stigning på omkring 90 % i 2010 har det givet problemer for operatørerne inden for fødevareforsyningen, hvilket nødvendiggør de foranstaltninger, der er foreslået i denne beslutning. Foranstaltningerne omfatter en intern indsats, f.eks. en stærk fælles landbrugspolitik inden for hvilken landbrugere kan kompenseres for de stigende omkostninger, flere små, økologiske landbrug, der producerer til lokalt forbrug, at stille egnede forslag relateret til direktivet om markeder for finansielle instrumenter og markedsmisbrugsdirektivet, tildeling af flere beføjelser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed til at overvåge råvaremarkeder eller endda udstedelse af mandat til regulerende organer og tilsynsinstanser for at begrænse spekulation. EU har også brug for en strategi på globalt plan for at bekæmpe spekulation, hvilket omfatter international koordinering af en mekanisme til at forhindre store prisudsving og udarbejdelse af specifikke forordninger, der kan anvendes på flest mulige lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om stigende fødevarepriser. Fødevarepriserne har toppet for syvende måned i træk mellem 2010 og 2011 og har nået det højeste niveau siden 1990. Stigninger i råvarepriserne er blevet en destabiliserende faktor i den globale økonomi, hvilket har bidraget til at udløse optøjer og uroligheder i en række udviklingslande og senest i Algeriet, Tunesien og Egypten. Der findes stadig fattigdom og hungersnød i EU, og 79 mio. mennesker lever stadig under fattigdomsgrænsen. Jeg er derfor enig i beslutningens opfordring til omgående handling for at sikre fødevaresikkerheden for EU's borgere og på globalt niveau. Det er også meget vigtigt, at fødevarerne er tilgængelige for forbrugerne til fornuftige priser, og at der på samme tid sikres landbrugerne en rimelig levestandard. Jeg opfordrer derfor til, at EU støtter udviklingen af landdistrikterne ved at øge investeringerne i fødevaresikkerhed og ved at tage særlig højde for behov, der opstår i forbindelse med presserende sultkatastrofer, programmer for mindre landbrug og sociale beskyttelsesprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Prisindekset for fødevarer er steget ukontrollabelt i de senere måneder som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise så vel som de seneste miljøkatastrofer, der skyldes klimaændringerne. Spekulation har forværret situationen yderligere. Den er ansvarlig for op til 50 % af prisstigningerne og forhindrer derved mange mennesker i at nyde fødevaresikkerhed, og den giver anledning til politisk ustabilitet, særlig i fattigere lande. Som vi ved, kan dette have en dominoeffekt og ende med at være en trussel mod fred og sikkerhed i andre lande.

Fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskerettighed og er indeholdt i millenniumudviklingsmålene, ligesom det er en målsætning i den fælles landbrugspolitik. EU har derfor pligt til at bekræfte både sit engagement i forbindelse med etableringen af en sund landbrugspolitik og en sund politik for udvikling af landdistrikterne og også sin støtte til forskning og teknologisk innovation med sigte på at forbedre produktiviteten og på samme tid at leve op til kravene om energieffektivitet og bæredygtighed.

Bæredygtighed betyder også at fremme produktion og markedsføring af traditionelle, lokale landbrugsprodukter ved at tilbyde relevante finansielle incitamenter og muligheden for, at små og mellemstore virksomheder kan få adgang til kredit. Jeg mener, at det er lige så vigtigt at vedtage en klar og gennemskuelig lovgivning for at forhindre spekulation, der er virkelig skadeligt for mange europæeres sundhed, og at gøre EU's landbrugsprodukter konkurrencedygtige.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) De folkelige opstande i Tunesien og Egypten og massedemonstrationerne i en række andre lande er en direkte udfordring af fattigdom og arbejdsløshed. De vrede demonstrationer afholdt af mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen, viser tydeligt, hvilken blindgyde den generelle økonomiske krise og bestræbelserne på at lægge dens byrder over på arbejdstagerne har bragt kapitalens politiske kræfter og dens poltitiske repræsentanter ind i. For bare få år siden gjorde FAO det meget klart, at antallet af mennesker, der fandt det svært eller umuligt at skaffe sig den mad, de havde brug for for at overleve, var større end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie, idet antallet havde passeret 1 mia.-mærket, og at dette uundgåeligt ville føre til alvorlig social uro. Verdens fattigdomsproblem er ikke et spørgsmål om utilstrækkelige ressourcer. Det er resultatet af imperialistisk aggression og kapitalistisk udnyttelse af naturressourcer, som udelukkende grunder i profithensyn.

Fødevarepriserne holdt ikke op med at stige efter fødevarekrisen i 2007, tværtimod, de fortsatte med at stige i en endnu stejlere kurve. Når der er økonomisk krise, er spillet på børsen om landbrugsproduktionen og mennesker, der lider sult, måden, hvorpå man virkelig kan koncentrere kapital og bibeholde dens rentabilitet. I 2010 var det landbrugsprodukter, som gav de højeste stigninger på børserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Stigende fødevarepriser i EU og i hele verden udgør et væsentligt problem i 2011. Det er der forskellige årsager til, og det er svært at forudse og kontrollere dem. Der er dog også årsager, som vi kan og er nødt til at kontrollere. Langsomme forsyningskæder med for mange mellemled, naturkatastrofer forårsaget af klimaændringer, lave indkomster i landbrugssektoren eller prisustabiliteten på markedet for landbrugsprodukter er bare nogle af grundene til, at priserne på landbrugsprodukter er steget uacceptabelt i hele Europa.

Jeg mener, at beslutningstagere på EU-niveau bør gøre reduktion af fødevarepriserne til en primær målsætning på EU's og den globale politiske dagsorden. Vi taler naturligvis ikke om at blande os i, hvordan det frie marked fungerer, men om at komme den spekulative adfærd til livs. Den snylter uberettiget på sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, idet den ulovligt påvirker prisdannelsen og forvrider den. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi Europa har brug for tiltag, som sikrer, at fødevarepriserne ikke presses kunstigt op af mellemhandlere, der handler spekulativt. EU har brug for at forenkle fødevareforsyningskæden, så parasitiske mellemhandlere fjernes fra handelscyklussen. Dette vil være til gavn for både borgere og producenter og vil samtidig gøre det nemmere at overvinde den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Selv om de globale korn-, hvede- og sukkerlagre i henhold til prognoserne vil være større end i 2007, og der ikke er tegn på nogen gentagelse af den situation, som førte til fødevarekrisen i 2008, er der en overreaktion i markederne, som giver store prisudsving, der kan forklares med handlinger foretaget af spekulanters investeringsfonde. Desuden er hele sektorer inden for landbrugsindustrien truet. Denne situation ser jeg i mit eget land, Rumænien. Stigningen på 5 % i momssatsen, som er nået op på 24 %, afspejlede sig omgående i prisstigninger. Det er svært at acceptere, at husdyravlere, der slider i det dag ud og dag ind, bliver ofre for et markedsspil, der foregår titusindvis af kilometer borte, på computer, i virksomheder, som intet har med landbrug at gøre, men som har tilstrækkeligt med penge til at destabilisere globale markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) I vores betænkning om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, der blev vedtaget i december, skrev vi, at retten til fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og at EU har pligt til at brødføde sine borgere. I overensstemmelse med vores holdning er det i dag vores pligt at tage afstand fra fødevarepriserne, som har været på himmelflugt i de sidste syv måneder. Der er mange årsager til denne stigning, men vi bør frem for alt fokusere på prisudsving og spekulation i de mest basale fødevarer, fordi de destabiliserer vores økonomier og skaber usikkerhed. Det er af afgørende betydning at få sat en stopper for spekulation, lige som det er at bekæmpe klimaændringer. Fødevaresikkerhed og klima- og miljøforhold hænger tæt sammen, hvilket gør koordineringen af miljø- og landbrugspolitikken endnu vigtigere. Vi bør også rette opmærksomheden mod udviklingslandene og støtte dem i deres indsats for at skabe fødevareselvforsyning i modsætning til alt det, der er gjort i de seneste år. Det er en enorm udfordring. Alene i Europa lever næsten 80 mio. mennesker stadig under fattigdomsgrænsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi der er behov for at gøre noget specifikt for at skabe fødevaresikkerhed for EU's borgere og i resten af verden. Råvarepriserne er steget uafbrudt i syv måneder mellem 2010 og 2011 og har nået de højeste niveauer, siden FAO begyndte at registrere råvarepriser i 1990. Voldsomme stigninger i råvarepriserne er blevet en destabiliserende faktor i en lang række udviklingslande. Desuden har den seneste tids opstande og uroligheder i Algeriet, Tunesien og Egypten haft stor indflydelse herpå. Fødevarer skal være tilgængelige for forbrugerne til rimelige priser, og samtidig skal landmændene sikres en rimelig levestandard. EU har derfor pligt til at sikre sine borgere fødevaresikkerhed. Opmærksomheden skal rettes mod landmændenes faldende indtægter i EU, der skyldes de stigende produktionsomkostninger og prisudsving, som har en negativ indflydelse på landmændenes evne til at opretholde produktionen. Der er også behov for at understrege de omkostninger, som de europæiske landmænd skal afholde for at opfylde verdens højeste standarder for fødevaresikkerhed, miljø, dyrevelfærd og arbejdsforhold. Landmændene skal godtgøres for disse supplerende omkostninger og for at tilbyde samfundet offentlige goder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg afholdt mig fra at stemme om de stigende fødevarepriser. Beslutningsforslaget indeholder en række positive punkter såsom prioriteringen af landbrugssektoren i udviklingspolitikken. Men vigtige punkter i det oprindelige beslutningsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mangler i det fælles beslutningsforslag. For at være mere nøjagtig er der ingen forbindelse mellem fødevarekrisen og prisstigninger, der skyldes landbrugs- og handelspolitikkerne, og derfor stilles der ikke forslag om at ændre disse rammer. Beslutningsforslaget indeholder også en opfordring til at lade Verdenshandelsorganisationen og G20 løse fødevareproblemet, hvilket ikke alene er imod landmændenes ønsker, det træder også i stedet for FN's rammer og betyder derfor, at det er de samme personer, som har skabt og videreført problemet på grund af deres politiske valg, der skal løse det. Desuden henvises der slet ikke i beslutningsforslaget til det grundlæggende koncept med fødevaresuverænitet, selv om dette er en forudsætning for fødevaresikkerhed. Endelig er behandlingen af problemet med spekulation og stigende fødevarepriser slet ikke behandlet tilstrækkeligt, og der tales kun om "gennemsigtighed" i fødevarepriserne og overhovedet ikke om, hvordan man får sat en stopper for de finansielle mekanismer, der kan bruges til at skabe spekulation.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. (DA) Vi har stemt for resolutionen om stigende fødevarepriser. Vi anerkender, at der jeg dag er store problemer på fødevareområdet, og vi mener jeg den forbindelse, at vi kan opnå meget ved at gribe ind overfor spekulation jeg fødevarer. Derfor har vi stemt for denne resolution. Vi støtter dog ikke en forøgelse af budgettet til EU's landbrugsstøtte og støtter heller ikke en udvidelse af markedsstyringsinstrumenterne. Derudover går vi ikke ind for udvidet brug af GMO jeg fødevareproduktionen.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) De globale fødevarepriser har på det seneste nået dramatiske højder. I december overhalede de de priser, der blev registreret, da den økonomiske krise var på sit højeste. FN sagde for nylig, at man ikke fandt det sandsynligt, at det var en uforholdsmæssig stor efterspørgsel i forhold til udbuddet, der ligger bag disse prisudsving. I midten af 1990'erne blev der skabt et spekulationsmarked for fødevareprodukter, og det er vokset under finanskrisen. Spekulanter udnytter nu den manglende regulering af markederne og tjener millioner af euro på denne aktivitet. Denne form for spekulationsadfærd har en direkte indvirkning på befolkningernes levestandard og kan bidrage til politisk uro. Derfor mener jeg, at EU skal bekæmpe spekulation i fødevarepriser gennem regulering og gennemsigtighed. Derfor stemte jeg for beslutningsforslaget om stigende fødevarepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Den globale økonomiske krise og de stigende fødevare- og brændstofpriser har skabt fattigdom og sult for millioner af mennesker, men navnlig for de fattige i udviklingslandene, som er de mest sårbare over for de negative følger af prisudsving og fødevarekrise. EU som helhed er og vil fortsat være hovedproducent af fødevarer. Derfor skal de fælles færdigheder udvikles gennem forskning og uddannelse i bæredygtige landbrugsmetoder og nye teknologier for at hindre et sammenbrud i landbrugssystemer og midlertidigt forebygge denne krise. Jeg mener, at EU og medlemsstaterne har pligt til at indføre en kommerciel strategi, der yder tilstrækkelig beskyttelse af fødevaremarkederne, og til sammen at fastlægge deres egen landbrugs- og fødevareproduktions politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte imod beslutningsforslaget om stigende fødevarepriser. Vi glæder os over forhandlingen om landbrugsråvarepriser og prisudsving, navnlig med hensyn til spekulation i fødevarer og den svage konkurrence i visse dele af fødevarekæden, men vi mener ikke, at denne beslutning giver en korrekt beskrivelse af problemet. Påstandene om direkte trusler for Europas fødevareforsyning er kraftigt overdrevne. Vi er også imod bekymringen over, at stigende fødevarepriser bruges til at retfærdiggøre en europæisk landbrugspolitik baseret på ekstensiv, direkte støtte og regulering af markedet. Beslutningens ensidige fokus på landbrugssektoren betyder, at andre sociale faktorers betydning for evnen til at håndtere store prisstigninger overses. Vi tænker her primært på manglen på demokratiske institutioner i mange lande, ulighed med hensyn til indtægter og svage velfærdssystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) advarede i januar om mulige stigninger i fødevarepriser i 2011, efter at de havde sat rekord i 2010 og efter stigningen under fødevarekrisen i 2008. FAO's fødevareprisindeks for 55 basisfødevarer er steget seks måneder i træk til 214,7 point, hvilket er over den hidtidige rekord på 213,5 point fra juni 2008. Så fødevarepriserne steg uafbrudt i syv måneder mellem 2010 og 2011 til de højeste niveauer, siden FAO begyndte at analysere fødevarepriser i 1990.

Som jeg har sagt tidligere, mener jeg, at der skal træffes konkrete foranstaltninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik for at øge produktionen, sikre en bedre forsyning af markederne og skabe større prisstabilitet, og at produktionen opfylder de europæiske forbrugeres behov. Som jeg har sagt før, skal landbruget opfattes som en strategisk sektor, der skal give befolkningerne fødevaresikkerhed, især i tider med kriser som den, vi gennemlever lige nu.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Retten til fødevarer er en grundlæggende ret, der er opfyldt, når alle har permanent fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelige, sikre og sunde fødevarer, så de kan få opfyldt deres krav til at leve et aktivt, sundt liv.

Det er efter min mening uacceptabelt, at der stadig findes sult i EU og resten af verden. FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at antallet af underernærede personer i verden nåede op på 925 mio. i 2010. De stigende fødevarepriser kan sammen med den uforudsigelige fødevaremangel forværre denne situation.

Jeg ønsker derfor en stærk og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et blomstrende, bæredygtigt miljø i landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik bør sikre, at dette mål nås. Jeg vil også henlede opmærksomheden på de faldende indtægter for landmænd i EU, der skyldes stigende produktionsomkostninger og prisudsving, som påvirker landmændenes mulighed for at opretholde produktionen i negativ retning. Desuden skal de europæiske landmænd opfylde verdens strengeste krav til fødevaresikkerhed, miljø, dyrevelfærd og arbejdsmarkedsforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Forslaget til beslutning omfatter flere vigtige aspekter såsom behovet for at prioritere landbruget i udviklingsstøtten og for at erkende, at der længe ikke er blevet investeret i dette område, behovet for strategiske lagre og intervention og behovet for at lade markedsinterventionsinstrumenter blive et centralt aspekt i den fremtidige fælles landbrugspolitik, selv om disse instrumenter ikke bliver specificeret senere, og det er korrekt, at mange mennesker kun ønsker såkaldte nødmekanismer, der er forenelige med liberaliseringen af markedet. Alligevel har beslutningen mangler på de vigtigste punkter og indeholder andre, som er negative eller endog uacceptable.

Der står ikke noget om, at fødevarekrisen er et resultat af den nuværende landbrugs- og handelspolitik såsom den fælles landbrugspolitik og frihandelspolitik, og den indeholder ikke en retfærdig, nødvendig kritik af disse politikker eller en opfordring til at foretage de nødvendige ændringer. Man accepterer at integrere landbruget i Verdenshandelsorganisationen (WTO), om end der dog foreslås foranstaltninger til at afbøde de negative følger heraf. Vi fastholder, at landbruget skal holdes ude fra WTO. Grundprincippet om fødevareselvstændighed, som ikke kan ses isoleret fra fødevaresikkerhed, berøres ikke. Problemet med spekulation er med, men behandles kun overfladisk. De foreslåede foranstaltninger går ikke meget videre end krav om "større gennemsigtighed" i markedet, hvilket helt klart ikke er nok.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. (IT) Klimaændringer og spekulation i råvaremarkedet er blandt de største trusler imod fødevaresikkerheden, både i og uden for EU. På dette grundlag støttede jeg forslaget til beslutning om hasteforanstaltninger til bekæmpelse af manipulation af landbrugsråvarepriser og for at sikre, at landbrugsproduktionen bevares i EU. Det er hævet over enhver tvivl, at tørke, oversvømmelse, brand og storme – fænomener, som indtræffer oftere nu end tidligere – reducerer landbrugsproduktionskapaciteten i hele verden. God jord- og vandforvaltning er derfor vigtig for at forebygge tab af landbrugsjord. Det er også nødvendigt at få sat en stopper for spekulation, der belaster markederne for fødevareprodukter, landbrugsråvarer og energi. Fødevaresikkerhed afhænger af en stærk politik, der sikrer en fremtid for vores unge landmænd og tilskynder til mere effektiv og bæredygtig landbrugspraksis i de mindre udviklede lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig.(FR) Stigningen i fødevarepriser er uacceptabel. Dårlig høst i Rusland og Ukraine kan på ingen måde forklare, at hvedeprisen er steget med 91 %, og endnu mindre at majsprisen er steget med 57 %, sojabønner med 33 % og sukker med 32 %. Den sindssyge finansverden spekulerer i dag på fødevaremarkederne uden overhovedet at ville røre ved varerne selv, som konstant købes og sælges. Adgang til disse markeder bør være forbeholdt de professionelle købere. Men det største problem er stadig behovet for at øge produktiviteten i landbruget i hele verden. For at kunne brødføde 9 mia. mennesker skal landbrugsproduktionen stige med 60-70 %. Kun adgang til mere effektivt landbrug vil sætte os i stand til at afskaffe hungersnød. Med nye afgrøder og input- og vandbesparende teknikker kan vi producere de nødvendige mængder. Antallet af landmænd, der dyrker gmo'er, stiger fra år til år. Der er over 40 mio. landmænd, som dyrker over 10 % af al landbrugsjord i verden. Det er kun Europa, som ønsker at klare sig uden gmo'er, selv om europæiske bestande allerede nu fodres med foder, der for to tredjedeles vedkommende stammer fra genetisk modificerede afgrøder fra Nord- og Sydamerika.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) I en tid, hvor fødevaresikkerhed skal være en grundlæggende menneskeret, toppede verdens fødevarepriser i begyndelsen af 2011, hvilket ramte både producenter og forbrugere i og uden for EU. Denne tendens, som blev forværret af prisudsving, er ganske uacceptabel, når vi ved, at over en mia. mennesker lider under fattigdom og sult i hele verden. Derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag, hvori der henstilles til at indføre global regulering for at hindre spekulation i at overtræde retten til mad. Den bekræfter EU's løfte om at blive en af hovedaktørerne inden for fødevarer og landbrug på globalt plan. Den tager hensyn til klimaændringerne, og medlemsstaterne tilskyndes til at øge deres andel af den officielle støtte til landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg bifalder forslaget til beslutning fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om det eksisterende problem med stigende fødevarepriser. EU opfordres til at fremskynde den globale kamp imod fattigdom og sult. I udviklingslandene handler det om selve grundlaget for liv. Men de høje priser er også et problem i EU. Situationen et resultat af mangel på råvarer, høje brændstofpriser, afhængighed af høst og eksport, verdensmarkedets spekulation og jagten på penge. Den eneste måde at sikre den fremtidige fødevareforsyning i Europa på er gennem den fælles landbrugspolitik. Landmændene selv er lige så afhængige af rimelige priser. De har høje produktionsomkostninger. De højere forbrugerpriser afspejles ikke i landmændenes indtægter. Parlamentet kræver af Kommissionen, at der gribes ind her og nu, og at der træffes foranstaltninger på alle politiske områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig.(FR) Den aktuelle stigning i fødevarepriser og navnlig i priserne på råvarer som korn og oliefrø skyldes primært naturkatastrofer i Rusland og Australien.

Selv om stigningen i råvarepriser sandsynligvis kan styrke vores europæiske landmænds indkomster, må vi ikke glemme, at avlssektoren oplever en tilsvarende stigning i priserne på dyrefoder.

Vi ved med smertelig klarhed, at EU er afhængig af forsyninger af råvarer, hvilket betyder, at vi langt fra har opnået fødevaresikkerhed i Europa.

Vi behøver ikke tage ret langt væk – beviset kan findes i landene i Nordafrika – for at se de farlige følger, en sådan usikkerhed kan få.

Vores livsforsikring består især i at have en fælles landbrugspolitik, der er værdig til at bære et sådant navn, for at sikre en rimelig indtægt for vores landmænd, og i at opretholde et produktivt landbrug i alle Europas regioner.

Det er grunden til, at jeg har deltaget aktivt i udarbejdelsen af denne beslutning og stemte for den.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning om stigende fødevarepriser. I henhold til beslutningen har fødevarepriserne nu nået det højeste niveau, siden FAO begyndte at registrere dem i 1990. Vrede over fødevareprisernes himmelflugt har ført til stor uro i mange lande. En af hovedårsagerne har været købere og mæglere, der har spekuleret på disse markeder, selv om de ikke har nogen kommercielle interesser i dem. Vi skal bekæmpe denne overdrevne spekulation på råvaremarkederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag, fordi jeg er enig i de principper, det er baseret på. Jeg ønsker en produktion af sunde fødevarer i tilstrækkelige mængder til at bidrage effektivt til den globale efterspørgsel efter fødevarer. Det er vigtigt at sikre indtægter for landmænd og skabe mekanismer, der kan forebygge enorme udsving i priser og på markeder. For at sikre, at vi har fødevarer nok i verden til at føde hele verdens befolkning, er det vigtigt at støtte landmændene i udviklingslandene. Vi skal sikre, at der gøres alt for at bekæmpe klimaændringer på globalt plan, så der ikke kommer et fald i hverken naturressourcer eller indtægter fra landbrug. Det er vigtigt at styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden. For at sikre en produktiv sektor er det vigtigt at evaluere disse prisstigninger i relation til andre udefra kommende omkostninger og spekulation i grundlæggende landbrugsprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. (HU) Fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål for Europa, og netop af den grund kræver det en utvetydig, fast fælles landbrugspolitik, og som målsætning er dette uopnåeligt, medmindre vi finder en løsning på de to vigtigste aktuelle problemer, nemlig udsving på markeder og i priser og svindende fødevarelagre. Stigende spekulation i landbrugsråvarer og fødevarer står bag den nuværende stigning i fødevarepriserne. Investeringsmidler pumpes i enorme mængder ind i fødevareprisspekulation og tvinger dermed forbrugerne til at betale priser, der mange gange overstiger produktionsomkostningerne. Prisstigninger forværrer problemet med tilgængelighed, især for mennesker med lave eller ingen indtægter. Udgifter til fødevarer er en af de største poster på familiernes budget og tegner sig for 60 til 80 % i udviklingslandene og 20 til 30 % i de mindre udviklede medlemsstater. Finansielle instrumenter skal hjælpe økonomien og landbrugsproduktionen med at komme over store kriser og klimaændringer, og derfor kan vi ikke tillade, at spekulation skader landbrugsproduktionen. Jeg fordømmer spekulation i landbrugsråvarer og råvarer generelt, da det bidrager til at øge prisudsving og uddyber den globale fødevarekrise. Af netop denne grund er jeg enig i og støtter jeg, at der ikke i fremtiden kan træffes effektive foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik imod større prisudsving uden strategiske lagre, og derfor skal markedsinterventionsinstrumenterne styrkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg støtter dets foranstaltninger til bekæmpelse af de hindringer, der hæmmer den globale fødevaresikkerhed: kommerciel spekulation, koncentrationer i fødevaredistributionskæden, prisudsving, lave indtægter for landmænd samt klimaændringer. Opfordringen til øjeblikkelig, fortsat handling for at skabe global fødevaresikkerhed er positiv, og jeg bifalder styrkelsen af, at retten til fødevarer er en menneskeret. Jeg støtter opfordringen til at øge EU's støtte til udvikling af landdistrikterne i form af investeringer i sociale beskyttelsesprogrammer og små landbrugsbedrifter og til at indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer. Det glæder mig, at Kommissionen i beslutningen opfordres til at inddrage overholdelse af EU-tilsvarende standarder i henseende til miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed samt fødevaresikkerhed og kvalitet i handelsforhandlinger med EU-partnere. Jeg støtter også opfordringen til EU til at respektere og fremme en garanti for en bæredygtig fremtid for landmænd i forbindelse med handelsaftaler og ikke skabe risici for europæisk landbrugsproduktion, udvikling af landdistrikter og global adgang til fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig.(FR) Fødevarepriserne er steget til astronomiske højder. Denne stigning skaber fødevareusikkerhed for millioner af mennesker, destabiliserer verdensøkonomien og skaber uro og oprør. Det internationale samfund har desuden lovet af halvere sulten i verden inden 2015 som led i tusindårsudviklingsmålene. Garanti for tilstrækkelige, regelmæssige forsyninger af fødevarer til alle er ikke blot et moralsk krav, det er også opfyldelsen af en grundlæggende menneskeret. Denne udelelige og universelle ret blev bekræftet på Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Kinshasa i december. Mens Kommissionen skal opfylde sine løfter til udviklingslandene og de mindst udviklede lande, skal den også fremme en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik, der afspejler de europæiske landmænds behov. Jeg deler deres bekymringer, for deres indtægtsnedgang på grund af de stigende produktionsomkostninger og prisudsving har betydet, at de ikke har fået del i stigningen i fødevarepriser. Effektive, koordinerede initiativer skal løse disse problemer. Rigdom og spild er uacceptabelt, så længe hungerkatastrofer antager stedse stigende omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Jeg tilslutter mig beslutningsforslaget, men der står ikke noget om, hvad der kommer bagefter. Det er ikke nok bare at fastslå, at fødevarer er dyre. Det er vigtigt, at vi hurtigt udvikler et forvaltningssystem til kontrol med og optimering af fødevarepriser. Det er vigtigt at udvikle en antimonopolistisk, antispekulativ mekanisme til at regulere og hindre misbrug. En sådan mekanisme skal oprette en generel europæisk kontrol- og tilsynsinstans for priser og ydelser. Den skal også fremsætte prognoser for produktivitet og effektivitet på produktionsområdet. Det vil give os mulighed for at forebygge overproduktion og mangelsituationer samt reducere tab til et minimum. Det er vigtigt at foretage grundige analyser. Det vil sætte os i stand til at fastlægge de reelle omkostninger og undgå destabilisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den kombinerede virkning af stigende råvarepriser, eksportrestriktioner, dårlig høst på grund af vejrforhold, højere transportpriser, landbrugsspekulation og øget efterspørgsel tvinger priserne opad. EU bør se på sin egen adfærd. Når det er mere lukrativt at bruge landbrugsjord til at fremstille biobrændsel end fødevarer, kan det ikke undre nogen, at der opstår konkurrence om jord med alle de negative konsekvenser, dette har. Det tog jeg i betragtning, da jeg stemte.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (BG) Jeg har med glæde underskrevet og stemt for beslutningsforslaget om stigende fødevarepriser, da der er behov for særforanstaltninger for at sikre stabile fødevarepriser.

Mine kolleger og jeg ønsker, at der findes en løsning på de problemer, der ligger bag de stigende fødevarepriser: køberne misbruger deres dominerende position, unfair praksis i prisforhandlinger, mangel på information om prisdannelse, fordelingen af overskud gennem fødevarekæden og spekulation på råvaremarkeder. Vi ønsker, at reformen af den fælles landbrugspolitik sikrer en stabil første søjle, som kan beskytte landmændenes indtægter og iværksætte foranstaltninger til støtte for markedet.

For at mindske spekulationen på råvaremarkederne ønsker Parlamentet, at Kommissionen skaber større gennemsigtighed ved at udveksle gode, relevante oplysninger om udviklingen på markedet.

Desuden ønsker vi med denne beslutning at forbedre situationen for landbrugsproducenter i fødevarekæden, så de kan få en større andel af overskuddet i fødevareindustrien. Jeg glæder mig også over forslaget om at få G-20 til at koordinere mekanismerne for at forebygge stigende priser og forberede regulering til håndtering af kriser, der påvirker fødevarer og landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig.(PL) Vi har i dag stemt om forslaget til beslutning om stigende fødevarepriser. Hastigt stigende fødevarepriser underminerer fødevaresikkerheden for millioner af mennesker, både i de udviklede lande og i udviklingslandene.

Følgerne af stigningen i fødevarepriser har ramt hårdest blandt de grupper, der befinder sig i en vanskelig social situation, og Europa skal derfor sammen med tredjelande og internationale institutioner øjeblikkelig træffe foranstaltninger. Det er nødvendigt at indføre regulering og tilsyn på nationalt og internationalt niveau, da det vil løse problemet med spekulation på landbrugsmarkederne (handel med landbrugsråvarederivater så vidt muligt begrænset til investorer, der er direkte tilknyttet landbrugsproduktion).

Den fælles landbrugspolitik bør udstyres med hensigtsmæssige markedsinterventionsinstrumenter, da jeg mener, at en stærk fælles landbrugspolitik er det eneste, der med garanti kan løse problemet med fødevaresikkerhed. Det er meget vigtigt at indføre den rette risikoforebyggelse og forvaltningsforanstaltninger for at begrænse følgerne af naturkatastrofer for landbrugsproduktionen. Desuden bør vi støtte landbrugsproduktion til lokale og regionale forbrugere.

Manglende koordination i bekæmpelsen af store prisudsving kan bidrage til endnu større misforhold i fordelingen af fødevarer mellem rige og fattige lande og kan på lang sigt betyde, at også vi bliver ramt af en fødevarekrise. Spørgsmål i relation til behovet for at forsyne en stadigt stigende befolkning med fødevarer er stadig ubesvaret.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om stigende fødevarepriser i Europa. Retten til fødevare er en grundlæggende menneskeret, og vi skal derfor gøre alt for at sikre, at fødevarepriserne reguleres og er økonomisk overkommelige for alle, idet vi særlig skal lægge vægt på adgang til fødevarer i udviklingslandene. Jeg tilslutter mig forslaget om, at Kommissionen skal vedtage en ny handels- og udviklingsstrategi, der skal give udviklingslandene større uafhængighed med hensyn til at løse problemet med stigende fødevarepriser. Der gøres opmærksom på, at vi skal indføre et gunstigt støtte- og erhvervsmiljø for landmænd, især med små bedrifter, eksportafgifterne skal sænkes, og vi skal begrænse industrilandbrugsaktiviteter, der kan få en negativ indvirkning på fødevareproduktionskapaciteten. Vi skal gøre alt for at sikre, at der ydes større støtte til udvikling af landbrugssektoren og af landdistrikterne, vi skal indføre innovative produktionsmetoder og tilbyde effektiv humanitær bistand. Kun ved at gennemføre foranstaltninger, der forebygger koncentration i fødevareforsyningskæden og spekulation i landbrugsråvarer og mindsker produktionsomkostningerne, kan vi begrænse stigningen i fødevarepriser. Det er nødvendigt med fødevare- og energisikkerhed, og derfor skal vi udvikle alternativ energi og mindske fødevarespild i EU og på nationalt plan. Foranstaltningerne til bekæmpelse af stigende fødevarepriser som fastlagt i beslutningen skal fungere effektivt, og vi skal derfor nedsætte et uvildigt reguleringsorgan og sikre, at fødevaresikkerhedssystemerne fungerer ordentligt og effektivt på regionalt og lokalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Stigningen i landbrugsråvarepriser skaber også problemer for EU. De er steget konstant i de seneste måneder og har nået de højeste niveauer, der nogensinde er registreret i FAO's historie. Det skyldes en lang række forhold, bl.a. mangel på en global handelsaftale, stigningen i visse råvarepriser og den øgede efterspørgsel efter fødevarer, men det skyldes også spekulation og "finansielle spil", der foregår på andre markeder, men har følger for det globale marked. Hertil kommer modsætningen mellem de udviklede landes og udviklingslandenes økonomi, idet sidstnævnte – der om end indirekte er blevet hårdest ramt af krisen – bruger fødevarer som det eneste våben, de har til rådighed. Denne situation har ikke kun følger for det globale marked, men også for små producenter og for forbrugerne, som stilles over for undertiden særdeles store prisstigninger på grundlæggende fødevarer. Derfor mener jeg, at fødevaresikkerhed er en prioritering, der skal forsvares og forfølges, og det er både nødvendigt og rigtigt at finde en global løsning på denne ustabilitet, der kan accepteres så bredt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om fødevarepriser. Som en global magt i landbrugsproduktionen skal EU tage hensyn til og effektivt tilpasse sig nye udfordringer som ekstreme vejrforhold, begrænset adgang til naturressourcer, afhængighed af fødevareimport og øget spekulation i råvarer. Fødevarekrisen mærkes også i Europa. 79 mio. europæere, 16 % befolkningen i EU, modtager fødevarehjælp, og prisinflationen for basisfødevarer stiger konstant. Dette rammer sammen med recessionen særlig hårdt i Grækenland. Europa skal helt klart producere mere i dag og bruge færre ressourcer mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om stigende fødevarepriser, da prisen på de 55 basisvarer, som FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) lægger i sin solidaritetskurv, er steget med 34 %. I Portugal er situationen for landmænd uholdbar, idet diesel til landbrug nu nærmer sig rekordprisen fra 2008 på 1 EUR pr. liter. Elprisen er steget med næsten 4 %, og planen er at standse landbrugselektriciteten i år. Desuden er prisen på dyrefoder, gødning og pesticider også steget drastisk. Renten på landbrugslån ligger på omkring 6 %. Det er bare et par eksempler. Jeg synes også, at det er uacceptabelt, at forbrugerne, i en tid hvor krisen gør det hele værre, skal betale opskruede priser, uden at landmændenes indtægter stiger. Jeg mener, at Kommissionen skal påtage sig sit ansvar og se på hele kæden, når den gennemgår disse alvorlige problemer i landbrugssektoren og ikke, som den gjorde med den såkaldte mælkepakke, udelade en af de vigtigste spillere: de store detailhandlere.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget om stigende fødevarepriser, for ingen kan være tilfreds med de sidste mange måneders tilstande, som primært rammer små landmænd og forbrugerne. Kornpriserne er nået op over niveauet fra 2008, hvor de drastiske fødevareprisstigninger skabte uro i Haiti og Egypten. Løsningerne skal først og fremmest findes på globalt plan og koordineres med Fødevare- og Landbrugsorganisationen, men de skal udvides til også at omfatte Europa, hvor vi skal sikre prisstabilitet. Derfor bifalder jeg vedtagelsen af forslaget om bl.a. at reducere fødevarespild, for det er almindelig sund fornuft, og anmodningen til Kommissionen om at sikre, at handel med landbrugsråvarederivater alene tillades investorer, der er direkte knyttet til landbrugsmarkederne. Det er alt sammen foranstaltninger, der vil skabe et stærkt, bæredygtigt europæisk landbrug. Kommissær Cioloş mindede os i går om, at Europa ikke er til for at støtte biobrændsel, men for at fremme anvendelsen af landbrugsjorden til fødevareproduktion – så enkelt er det faktisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(FR) Her før G20-finansministermødet kommer Europa igen uforberedt til forhandlingsbordet. Siden januar 2011 har den amerikanske regering anmodet om kontrol af og gennemsigtighed i finansfondenes interventioner på landbrugsmarkederne. Kommissionen skal hurtigst stille forslag i den retning. Det vil være et første skridt til at nægte spekulanterne det, de vil have. Følgevirkningerne for europæisk landbrugs dyreavl er også øjeblikkelige og dramatiske. De kan ikke længere fodre deres dyr.

Hundredvis af landmænd går fallit. For fem år siden var hvede 100 EUR værd pr. ton. I dag er prisen næsten 300 EUR. Kommissionen kræver, at landmændene tilpasser sig markedssignalerne. I dag bør den følge sit eget råd. I denne krise kan EU ikke vente til 2014 med at finde løsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi det indeholder en kraftig kritik af stigningen i landbrugsråvareprisindekset, som i de seneste måneder er nået op på det højeste niveau i 20 år. Det har skabt sociale kriser som de opstande, der har rystet hele Maghreb siden december. De stigende fødevarepriser sænker helt klart levestandarden for flertallet af arbejdstagerne, der normalt bruger halvdelen af deres husstands indtægt til fødevareprodukter. Alene i EU lever omkring 80 mio. mennesker stadig under fattigdomsgrænsen, og mange af dem får hjælp gennem fødevareprogrammer. Dårlig høst i USA, naturkatastrofer i Rusland og Brasilien, de stigende energi- og råoliepriser og aldringen i landbrugssektoren er blandt de problemer, som vi skal løse her og nu. Det er vigtigere end nogensinde før at fordømme spekulation og undersøge forslaget om et europæisk fødevarelagersystem til at modstå kriser som den, vi gennemlever nu. Målet er at finde fælles, kollektive strategier, så vi hurtigt kan reagere på den øgede efterspørgsel efter fødevarer, ikke mindst gennem specifikke politikker, der skal gøre det tiltrækkende for unge at blive landmænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. (EN) EPLP støtter forslaget til beslutning som svar på de aktuelle stigninger i fødevarepriser og deres følger for den globale fødevaresikkerhed. De seneste prisstigninger understreger mange af de bekymringer, som EPLP længe har næret på grund af fordrejningerne i fødevareforsyningskæden, den måde, spekulation kan forværre situationen på, og de manglende investeringer i landbruget i mange udviklingslande, der dermed ikke opbygger deres produktionskapacitet.

EPLP er enig i, at der skal findes et globalt svar på problemerne med fødevaresikkerhed, men understreger også den rolle, som en ambitiøs fælles landbrugspolitik kan spille i løsningen af denne udfordring. En reformeret fælles landbrugspolitik skal være i overensstemmelse med mål som global fødevaresikkerhed og udviklingspolitik, en gang for alle ophæve eksportrestitutioner, som underminerer udviklingslandenes mulighed for at opbygge deres egen landbrugsproduktion, begrænse markedsinterventionsmekanismerne, der også forvrider markedet, og fremme bæredygtig landbrugsproduktion for at hjælpe landbrugssektoren med at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne og dermed beskytte EU's naturressourcegrundlag og fødevareproduktionskapacitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Fødevaresikkerhedspolitik er først og fremmest forsvarspolitik. Alle lande, der ikke kan tilvejebringe sikre og prisbillige fødevarer til sin befolkning og sikre en rimelig levestandard for landmændene, er på vej mod ustabilitet og uroligheder. Retten til fødevarer er en grundlæggende menneskeret. I teksten understreges behovet for en multidimensionel tilgang. Det, der skal gøres for at skabe sikre fødevarer, har meget til fælles med det, der skal gøres for effektivt at bekæmpe klimaændringerne, sikre en bedre udviklingsstøtte, udvikle andre kommercielle strukturer, skabe større gennemsigtighed på råvaremarkederne og gennemføre foranstaltninger imod spekulation. Jeg kunne have ønsket en mere slagkraftig tekst, og især at den indeholdt krav om at oprette et uafhængigt globalt agentur, som skal sikre streng regulering af spekulation i landbrugsråvarer.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ønskede også at se forslag til de foranstaltninger, som er nødvendige for at reducere fødevarespild: 20-30 % af alle afgrøder går til spilde så tidligt i processen som ved såning og høst. I udviklingslandene rådner halvdelen af høsten, fordi den ikke lagres eller transporteres. Samtidig kaster forbrugere og distributører i de udviklede lande 40 % af deres fødevareprodukter urørt i affaldsspanden. Det er uacceptabelt og uetisk! Endelig mener jeg ikke, at fødevarer hører til i et forum som WTO. Fødevarer kan aldrig blive en almindelig vare. Aldrig!

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig.(FR) Jeg bifalder vedtagelsen af dette fælles beslutningsforslag, der understreger hovedfaktorerne bag nutidens drastiske stigning på fødevarepriserne. Det er stigningen i oliepriser, den øgede produktion af biobrændsel, der lægger beslag på en enorm del af landbrugsjorden, det stigende antal naturkatastrofer og spekulation på markederne. Målet er ikke længere at tilvejebringe fødevareprodukter til den bedste pris, men at tjene så meget som muligt på dem. Ifølge Fødevare- og Landbrugsorganisationen nåede fødevarepriserne rekordhøjder i januar, og det anslås, at når fødevarepriserne stiger med 1 %, så udgør det en risiko for yderligere 16 mio. mennesker. Prisstigninger er således blevet en enorm udfordring for udviklingslandene, som allerede bruger næsten tre fjerdedele af deres indtægt til at købe grundlæggende fødevarer. Vi frygter derfor, at der opstår en social og politisk situation, som bliver endnu værre end under "sultopstandene" i 2008. Europa har en vigtig rolle at spille med hensyn til den globale fødevaresikkerhed. Lad os håbe, at G20-ministrene, som mødes i Paris til juni, finder løsninger til bekæmpelse af prisudsvingene på fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Retten til fødevarer, der er knæsat i den universelle menneskerettighedserklæring og i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er i høj grad blevet påvirket af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Den forventede befolkningstilvækst, navnlig i vækstøkonomilandene, og den stigende globale fattigdom og sult viser, at der er behov for at øge fødevareproduktionen med mindst 70 % for at opfylde befolkningernes behov. Samtidig forværres situationen af den finansielle spekulation i landbrugsråvarer, der skaber store udsving i føderåvarepriserne, og det gælder også de ekstreme vejrforhold og den konstant sigende produktion af bioetanol på bekostning af fødevarer. Jeg mener, at der hurtigst skal træffes foranstaltninger for at bekæmpe destabiliseringen af landbrugsmarkederne, så vi skal støtte landmændene og fremme innovation i sektoren, samtidig med at vi styrker den fælles politik. Dette tværgående emne skal drøftes multilateralt, da det påvirker mennesker over alt i verden og har uomtvistelige multiplikatorvirkninger. Opstandene i udviklingslandene er eksempler herpå. Støtten til lande i risikozonen bør styrkes for at forebygge fødevarekriser i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede beslutningsforslaget om stigende fødevarepriser, som påvirker den globale fødevaresikkerhed. De seneste prisstigninger skærper mange af de bekymringer, der opstår i kølvandet på fordrejningerne i fødevareforsyningskæden, den rolle, som spekulation kan spille med hensyn til at forværre situationen, og manglen på investeringer i landbruget i mange udviklingslande, således at deres produktionskapacitet ikke bliver opbygget. Vi skal have et globalt svar på problemet med fødevaresikkerhed, men også understrege den rolle, som en reformeret fælles landbrugspolitik kan spille i denne situation. En reformeret fælles landbrugspolitik skal fremme den globale fødevaresikkerhed og udvikle politiske målsætninger og en gang for alle ophæve eksportrestitutioner, der underminerer udviklingslandenes mulighed for at opbygge deres landbrugsproduktion. Fremme af bæredygtig landbrugsproduktion er nødvendig for at hjælpe landbrugssektoren med at afbøde og tilpasse sig klimaændringer og dermed beskytte EU's naturressourcegrundlag og fødevareproduktionskapacitet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik