Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 8. marts 2011 - Strasbourg

10. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Christel Schaldemose (A7-0033/2011)

  Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Schaldemose for hendes betænkning, der især bør roses for at indeholde forslag til konkrete foranstaltninger til at styrke overvågningssystemerne for bevægelser i det fælles europæiske marked af produkter, der er sikre for de europæiske forbrugere.

Det er en initiativbetænkning, men den går i den rigtige retning, nemlig at fuldføre det indre marked og beskytte europæiske forbrugere. Sikkerhed betyder at indføre sporbarhedssystemer, der er pålidelige gennem hele produktets livscyklus. I den sammenhæng indeholder betænkningen effektiv forslag om oprettelse af en informationsdatabase om produktsikkerhed, styrkelse af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX) vedrørende ikke-sikre produkter fra tredjelande og flere ressourcer til tilsynsmyndigheder til tilbagetrækning fra markedet af produkter med alvorlige risici.

Jeg vil slutte med at understrege, at det er vores opgave at sikre, at de produkter, der cirkulerer på de europæiske markeder, er sikre for de mest sårbare forbrugere, især børn, ældre og handicappede.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Der har været megen diskussion om forbrugernes sikkerhed i relation til fødevareprodukter, men alligevel glemmer vi, at almindelige ting, vi bruger hver dag, kan udgøre en lige så stor sundhedstrussel, en trussel imod livet, især for små børn. De basisværktøjer, der bruges til at føre tilsyn med varer, som kommer på markedet, er løbende markedsovervågning, og hensigtsmæssig lovgivning er afgørende, især med hensyn til tilsyn med e-handel.

Det er indlysende, at det også er vigtigt at etablere et godt samarbejde mellem forbrugerorganisationer, nationale myndigheder, producenter og sælgere. Men lad os nu ikke forivre os, men i stedet roligt finde en definition på et farligt produkt. Vi må ikke glemme, at det ikke kun er vigtigt, at ting, der skal fungere, designes ordentligt, og at der bruges sikre materialer til at fremstille dem. Det er lige så vigtigt, at man bruger dem med sund fornuft, og at der føres ordentligt tilsyn med børn, der har adgang til dem.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I dag har Parlamentet vedtaget en betænkning om produktsikkerhed i almindelighed, og det er endnu et skridt i retning af at styrke beskyttelsen af europæiske forbrugere.

I betænkningen understreges vigtigheden af sporbarhed gennem et produkts livscyklus, og Kommissionen anmodes om at træffe foranstaltninger til at vurdere og bedømme ny teknologi for på den måde at garantere forbrugersikkerhed til optimerede omkostninger. Hvis de europæiske forbrugere kan få kendskab til alle aspekter af et produkt, øger man deres bevidsthed og styrker deres beskyttelse. Jeg mener, at man kan bruge ny teknologi til at bekæmpe forfalskede produkter, især i tekstilsektoren.

Formålet med denne betænkning er at beskytte forbrugerne, men også at beskytte alle virksomheder, der opererer i Europa, som ikke bar besluttet at outsource deres aktiviteter. Med denne betænkning kan vi bestemt finde en fremragende løsning på den løbende disput om fuld sporbarhed for produkter, der ikke er lavet i EU.

Betænkning: Michèle Rivasi (A7-0035/2011)

  Paolo Bartolozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vedtagelsen af fru Rivasis betænkning er resultatet af en vurdering af håndteringen af H1N1-influenza i 2009-2010, og målet er at få indført generelle standarder, der skal gælde for håndteringen af alle fremtidige globale sundhedskriser.

Efter en lang, vellykket revisionsfase har hovedprincipperne for betænkningen været samarbejde, uafhængighed og gennemsigtighed. Der opfordres til mere og bedre samarbejde mellem medlemsstaternes sundhedsmyndigheder og de europæiske institutioner for at sikre en harmoniseret, hensigtsmæssig risikostyring.

Målsætningerne er at ændre medlemsstaternes strategi for deres nationale planer for håndtering af influenza, herunder vaccinelagre, offentliggørelse af navnene på de eksperter, som de europæiske sundhedsmyndigheder konsulterer, og et effektivt tillidsforhold til medier med ansvar for formidling af budskaber om folkesundhed. Derfor stemte vi for den.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Vi ved udmærket godt, hvad der skete med A-influenzaen, og det bør vi alle tage ved lære af. Jeg ved ikke, om De kan huske, hvordan det hele startede, men sandheden er, at det startede, og den efterfølgende reaktion stod slet ikke i forhold til problemets omfang.

Derfor er den betænkning, vi har stemt om i dag, så vigtig. Vi er nødt til at tage ved lære af det, der skete, så det ikke gentager sig. Vi har ret til at vide, hvem der traf beslutningerne, hvordan det hele skete, og hvem der besluttede, at det skulle ske på den måde. Vi har også ret til at vide, hvilke lande der reagerede hvordan, og hvorfor de ikke reagerede på en gennemsigtig måde uden at give os skygge af tvivl, for vi nærer stadig tvivl om, hvorvidt der blev gjort forretninger. Vi er nødt til at garantere, at der ikke er spor tilbage, uanset om der blev gjort forretninger i forbindelse med influenza.

Derfor mener jeg, at alle risici for folkesundheden skal håndteres, men ikke uanset hvordan, eller hvem der betaler.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Fru formand! En af hovedkonklusionerne i den betænkning, vi har vedtaget om håndteringen af H1N1-influenza, er, at der ikke blev udført en uvildig evaluering af de nationale og europæiske sundhedsorganer. Det resulterer i dårlige beslutninger om folkesundhed. Det er alarmerende, at den tidligere direktør for ECDC, Zsuzsanna Jakab, ikke mener, at nogen sinde før er blevet givet markedsføringstilladelse til en vaccine med så få tilgængelige data om on dens virkninger. Det siger hun som svar på et spørgsmål om hjælpestoffernes sikkerhed i vaccinen mod H1N1-pandemien. Der er brug for mere gennemsigtighed i beslutninger, der vedrører folkesundhed. I Polen besluttede sundhedsministeren at undlade at købe vacciner eller gennemføre et vaccinationsprogram trods pres fra medierne og mange andre grupper. Man kunne godt fristes til at spørge sig selv om, hvor belastende det var for borgerne dagligt at blive bombarderet med omlysninger om, at de burde lade sig vaccinere. Man kan også fristes til at spørge, om det er etisk alene at fokusere på overskud og ignorere borgernes sundhed og dermed også underminere tilliden til de offentlige anbefalinger vedrørende vaccinationer, som skal beskytte os imod epidemier.

Betænkning: Crescenzio Rivellini (A7-0023/2011)

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Til dato er henstillingerne fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet blevet omsat til EU-lovgivning på et foreløbigt grundlag i form af årlige forordninger om fiskerimuligheder. Det er foranstaltninger til bevaring, forvaltning, udnyttelse, overvågning og markedsføring af fiske- og akvakulturprodukter i Middelhavsområdet.

Men disse henstillingers permanente karakter kræver et mere stabilt retsinstrument for deres gennemførelse i EU-lov. Det er derfor hensigtsmæssigt at gennemføre de pågældende henstillinger i en enkelt lovtekst, som man så kan supplere med fremtidige henstillinger. Det er det, vi har gjort i dag, og det vil skabe større sikkerhed og er samtidig et stort skridt i retning af forenkling.

Nu er parterne til denne aftale forpligtede til at sikre fuld gennemførelse af de vedtagne foranstaltninger fra og med ikrafttrædelsesdatoen. Rettidig gennemførelse var derfor nødvendig for at gøre disse internationale foranstaltninger direkte gældende for juridiske eller fysiske personer i EU og skabe retssikkerhed i den henseende.

  Marek Józef Gróbarczyk (ECR). – (PL) Fru formand! Vores gruppe tilsluttede sig denne betænkning, da den er en absolut vigtig komponent i planerne for en fremtidig fælles fiskeripolitik. På grund af de ændringer, der forestår os, er regionalisering yderst vigtig, og vi skal sikre, at denne politik bygges på grundlag af netop denne regionalisering.

Vi kan se frem til en debat om udsmid, en skamløs debat om en sjusket lov. Lovgivning bør være baseret på denne slags foranstaltninger eller med andre ord på regionalisering, og vi bør skabe en fælles fiskeripolitik, hvor der er taget hensyn til dette.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Fru formand! Hvis vi ser historisk på vores fælles aftaler, den fælles fiskeripolitik, den fælles landbrugspolitik, så kan borgerne jo klart se resultaterne.

På nogle områder har de fået os til at øge produktionen til kunstige priser, vores fiskebestande er blevet udtømt, og vi har haft problemer med udsmid. Det er helt tydeligt, at systemet har svigtet. Nu må vi erkende, at den bedste fremgangsmetode er et system baseret på ejendomsrettigheder og på ejendomsrettigheder, der kan overføres af hensyn til fremtidige generationer, som har interesse i at sikre ressourcerne til deres egen generation og fremtidige generationer.

Hvis bare vi kunne lære retsstatsprincippet, og hvis bare vi kunne anvende ejendomsrettigheder på fiskeripolitikker, ville vi få bæredygtige fiskeripolitikker, ikke kun i EU, men globalt, og så havde vi ikke brug for disse aftaler.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Hver dag hældes tusindvis af ton døde fisk ud over siden på fiskerfartøjer til søs. De synker til bunds, fiskeben og -skel tilstopper havbunden, og "hver del har havet forvandlet brat, alt blev en kostelig, sjælden skat", som Shakespeare skrev. For en gangs skyld er metaforen det modsatte. Nu er Kommissionen endelig – for sent – vågnet op, år efter at dette problem med udsmid opstod, og har forsøgt at gøre noget ved det.

Men enhver løsning, som Kommissionen foreslår, vil have sine egne negative incitamenter – man kan begrænse dage til søs, man kan begrænse nettenes maskestørrelse, man kan tvinge skipperne til at lande hver eneste lille brisling, de fanger. Alt det er baseret på det eksistentielle problem for den fælles fiskeripolitik, nemlig netop det, at det er en fælles politik: Den definerer fiskeri som en fælles ressource, som alle lande har lige adgang til. Ingen har ejerskab, og derfor har ingen incitament til at behandle fisk som en vedvarende ressource.

Vi skal efterligne det, Island, New Zealand og Falklandsøerne og andre har gjort, nemlig give skipperne incitament til at bevare bestandene og give dem ejendomsrettigheder. Den eneste måde, man kan gøre det på, er at genindføre national kontrol over territorialfarvande.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

Betænkning: Anni Podimata (A7-0036/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. Hr. Formand! Tak Hr. Formand. Et stort flertal Parlamentet har endnu en gang vedtaget, at vi her i dette hus skal gå ind for en "finansiel transaction tax". Af alle de beskatninger, man overhovedet kan vedtage, er den såkaldte "Tobin tax" den dummeste! Og det eneste positive, man kan sige om den skat, er, at den aldrig bliver til noget, for hvis den havde været det store dyr i åbenbaringen, mon så ikke den var blevet gennemført for mange år siden?

Første gang, den kom på tapetet, var helt tilbage i begyndelsen af 1970'erne. Mænd hver gang der er en krise, bliver det gamle dyr hevet frem, og efter nogen tid ender det jo med, at man finder ud af, at det ikke er nogen god idé. Og det er da slet ikke nogen god idé at gennemføre en beskatning alene i Europa, fordi vi får "safe havens", og kapitalen derved kan flytte andre steder hen i Europa. Det er en skat på handel i stedet for på overskud. "Tobin tax" er ikke løsningen på noget som helst, og det erkendte selv Tobin for nogle år siden. Tak, hr. Formand.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den aktuelle økonomiske og finansielle krise har afsløret alvorlige mangler i reglerne for og tilsynet med det globale finanssystem.

I EU blev finanskrisen efterfulgt af en omfattende statsfinansiel krise, hvor en vigtig faktor var det overdrevne og ofte uberettigede pres fra markederne på statsobligationer. Det var nok en gang kortsigtede og yderst spekulative transaktioner, der var i krisens centrum, og som understregede den tydelige forbindelse mellem ineffektiv finansregulering på den ene side og tilsynet med og bæredygtigheden af de offentlige finanser på den anden.

Krisens økonomiske omkostninger er endnu ikke endeligt opgjort. Men hvad der står klart, er, at verden og EU ikke har råd til og ikke bør tillade en ny krise af et lignende omfang.

For at finde omfattende, integrerede løsninger på krisen skal vi have nye, innovative finansieringsmekanismer, der kan begrænse spekulation og genoprette finanssektorens primære rolle. Derfor skal der indføres yderst positive forandringer.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg er for indførelsen af en global transaktionsskat. Kommissionen må ikke tøve med at lave en konsekvensanalyse af, om der i første fase kan indføres en sådan skat på EU-plan, og når undersøgelsen foreligger, bør der træffes beslutninger på EU-plan.

Hvert år indbringer en supplerende børsafgift 7 mia. EUR ekstra i London. Det er ikke helt det samme som den transaktionsskat, vi diskuterer her, men resultaterne fra London og deres indvirkning er opmuntrende, så Kommissionen bør øjeblikkelig udarbejde en konsekvensanalyse, og så skal vi have truffet beslutninger på EU-plan.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den økonomiske og finansielle krise, som har hersket i Europa i de seneste år, har afsløret alvorlige mangler i lovrammerne.

Vi skal udvikle nye instrumenter, der kan begrænse spekulation og genoprette finanssektorens rolle. Vi skal opfylde realøkonomiens behov og støtte langsigtede investeringer, samtidig med at vi sikrer en retfærdig byrdefordeling mellem de største finansielle aktører. Sådan kan vi skabe nye ressourcer og dermed håndtere globale og europæiske udfordringer som klimaændringer og nå målene i Europa 2020-strategien.

Jeg håber dog, at der kommer øget opmærksomhed på foranstaltninger, som skal sikre offentlig overvågning af og gennemsigtighed i innovative finansieringssystemer, da disse er en forudsætning for indførelsen af dem.

  Salvatore Caronna (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, at vedtagelsen af fru Podimatas betænkning er et stort fremskridt i retning af en mere balanceret, mere progressiv og stærkere økonomi- og finanspolitik i Europa.

Det står nu klart for alle, at Europa som koordinerende myndighed for de 27 lande skal have de rette økonomiske og finansielle instrumenter til at kontrollere økonomien og ikke blot underlægge sig den. Derfor har den foreslåede beskatning af finanstransaktioner skabt stort furore og været genstand for megen opmærksomhed og diskussion. Det forhold, at flertallet her i Parlamentet har stemt for denne forordning, er vigtigt og betydningsfuldt, for for første gang bliver tingene ikke bare overladt til sig selv, i stedet har vi taget et stort skridt fremad.

Jeg håber virkelig, at Kommissionen og Rådet fortsætter ad denne vej.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den aktuelle økonomiske krise har afsløret alvorlige mangler i rammerne for overvågning af finanssektoren og behovet for at reagere med nye instrumenter og nye finanspolitikker.

Finanssystemet er begyndt at tjene penge på spekulationstransaktioner, og det er absurd, at denne sektor ikke beskattes. Vi skal have en kur, en transaktionsskat, og derfor stemte jeg for betænkningen.

For andre politikker som energi- og miljøpolitik er det lykkedes Europa at blive førende på verdensplan og være et eksempel og en inspirationskilde for lande uden for EU. Jeg synes, vi skal gøre det samme med finanssystemet. Jeg håber, at Kommissionen vil reagere hurtigt og fremlægge lovforslag, der kan opfylde borgernes forventninger, for det er dem, der er ramt af krisen.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! At indføre en ny skat er altid en foranstaltning, der skal overvejes meget omhyggeligt. Selv om det på den ene side gør det muligt at indføre et system med incitamenter, der mindsker risikoen og de negative eksterne virkninger, skaber det helt klart fordrejninger, der kan skade de europæiske finansmarkeder.

Jeg er overbevist om, at indtægter fra spekulationsaktiviteter og finansielle transaktioner skal beskattes, men jeg er lige så overbevist om, at det er hensigtsmæssig at foretage en omhyggelig vurdering af fordele og ulemper, og at en skat af denne art skal undersøges til bunds, så den får den ønskede virkning uden at den samtidig ophører med at skabe velstand.

Samtidig er det logisk, at EU, hvis vi handler isoleret, kan miste konkurrenceevne og ikke har de praktiske midler til at få andre økonomiske aktører til at følge trop. Det er grunden til, at jeg er for beskatning, forudsat at den indføres globalt og efter diskussion i G20.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag har vi til min store glæde vedtaget de foranstaltninger, fru Podimata har foreslået. For de af os i den italienske delegation fra partiet Italia dei Valori i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa var det et øjeblik fyldt med tilfredshed, for det viser, at Parlamentet ved, hvordan vi skal omsætte vores principper til praksis.

Så tidligt som i forhandlingen om fru Berès' betænkning om den finansielle, økonomiske og sociale krise sagde vi, at vi gerne ville have indført en skat på finansielle transaktioner. Det fik vi i dag, så vi kan med glæde sige, at vi stemte for, fordi denne skat vil flytte finansielle ressourcer fra den finansielle økonomi – og dermed væk fra finansspekulation – til realøkonomien. Skatten vil også bidrage til at nå årtusindudviklingsmålene og til store europæiske projekter i infrastruktur, forskning, økologisk omstrukturering og vores produktionssystem.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Når vi ser tilbage på denne finanskrise, skal vi tage ved lære af den. Vi skal f.eks. erkende, at utilstrækkelig regulering undertiden kan skabe problemer, som det var tilfældet med den amerikanske geninvesteringslov. Her blev banker tilskyndet til at låne penge til kunder, som ikke var kreditværdige. Da hver tiende kunde ikke kunne opfylde deres forpligtelser, kom subprimekrisen, og vi har lidt under følgerne lige siden.

Vi er nødt til at forstå følgerne af, at man bare trykker flere pengesedler og holde renten kunstigt nede, så folk investerer på grundlag af forkerte beslutninger, og følgerne af en manglende erkendelse af, at penge også har en værdi. Som den østrigske økonom Ludwig von Mises sagde – hvis man træffer forkerte beslutninger og foretager forkerte investeringer, så er alle tabere, når markedet retter sig, og kreditforløbet brydes. Det er lige netop, hvad der skete. Vi skal også erkende, at banker aldrig mere må få lov til at blive for store til at gå konkurs.

Hvis vi indfører denne skat for at skaffe penge, hvilket budskab sender det så til bankerne? Bankerne siger til sig selv, at de kan fortsætte som før uden at ændre på noget, og at de kan gå konkurs uden videre, og så betaler skatteyderne bare.

Det er på høje tid, at vi tager ved lære af finanskrisen.

Betænkning: Edite Estrela (A7-0032/2011)

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det klare bevis for, at retten til europæisk borgerskab stadig ikke er sikret, findes i de store uligheder, der stadig består mellem medlemsstaterne. Sammenlignet med andre steder kan retten til sundhed ikke udøves i samme omfang i Bulgarien eller Rumænien, så det er klart, at denne beslutning med alle dens komplikationer kan blive et nyttigt referencepunkt.

I dag fejrer vi den internationale kvindedag, og der er ingen tvivl om, at adgang til behandling og støtte stadig er meget mere kompliceret for kvinder. Derfor skal vi have mere information, mere prævention, behandling og rehabilitering samt også sundere livsstile.

Hensigtsmæssigt valg af livsstil er det, vi har brug for, så vi skal sige nej til afhængighed, nej til fedme, nej til alkohol, nej til røg og nej til smitsomme sygdomme. Det forudsætter, at vi har en reel samhørighedspolitik, der handler om retten til sundhed som et ægte europæisk mål.

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand! Vores primære bekymring skal altid være at sikre sundhed og sekundært at genoprette sundhed. Uddannelse er nøglen i alle medlemsstater. Sund mad og fysisk aktivitet samt et højt alment uddannelsesniveau er særlig vigtigt. Det er hovedsagelig et område for medlemsstaterne. Europa skal fremme erfaringsudveksling i relation til sundhedsuddannelse på forskellige områder. Jeg stemte imod denne betænkning trods dens mange gode ideer. Jeg er fuldstændig imod punkt 25, 26 og 29. De vigtige etiske og moralske beslutninger, som medlemsstaterne træffer, såsom om reproduktionsteknikker og abort, hører slet ikke hjemme her. At nævne abort i samme sætning som prævention uden overhovedet at tænke på retten til liv afspejler ikke det kristne Europas vilje.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er helt rigtigt, at der er store forskelle på sundhedsområdet i EU. Medlemsstaterne er meget forskellige, og det er deres praksis og traditioner også. Det er klart, at vi, hvis vi ser fremad og ønsker at udligne denne forskel mellem sundhedsydelserne i EU, skal have mere uddannelse og større bevidsthed om, hvad det er, der påvirker sundheden.

Den samfundsøkonomiske status har naturligvis fået stor opmærksomhed i denne betænkning, men jeg mener også, at vi bør fokusere på meget grundlæggende spørgsmål såsom adgang til sundhedsydelser, fysisk aktivitet, kost og sådan noget. Det er det, vi skal belyse og understrege vigtigheden af, hvis vi ser fremad og ønsker at opbygge et bedre og sundere Europa. Vi skal have en udveksling af god praksis.

Jeg afholdt mig fra at stemme om betænkningen, fordi jeg mener, at den indeholder en masse, der er irrelevant. Jeg håber, vi kan koncentrere os om at indsnævre forskellene på sundhedsområdet generelt her i EU.

Betænkning: Eva Joly (A7-0027/2011)

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! En af de ting, der har bekymret mig mest i de sidste par år, når vi har drøftet beskatning på internationalt niveau, har været angrebet på lande som Cayman Islands, når det eneste, de har gjort, er at følge de råd, vi har givet dem om udviklingsforhold. Vi har i mange år fortalt østaterne i Vestindien og andre udviklingslande, at de skal gå væk fra at producere sukker og bananer og begynde at gå opad i værdikæden og tilegne sig ekspertviden på tjenesteydelsesområdet.

Det har Cayman Islands gjort, og nu ligger 40-50 % af deres økonomi inden for finansydelser takket være deres system med skatteneutralitet. Ikke skatteunddragelse, men skatteneutralitet. De dobbelt- eller tredobbeltbeskatter ikke de midler, de beslutter at placere der. Men hvad gør EU's hykleriske imperialister, når Cayman Islands beslutter at konkurrere med dem om beskatning? De beslutter at handle som tidligere tiders imperialister og forsøger at angribe Cayman Islands for at ønske at konkurrere med EU. Skam få denne EU-imperialisme!

  Nirj Deva (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg fandt det meget vanskeligt at støtte min ven fru Jolys betænkning, fordi hun begyndte at tale om en europæisk og global skat.

Midler til en værdi af 880 mia. USD forlader udviklingslandene gennem forskellige lovlige og ulovlige metoder og placeres i europæiske og vestlige banker. Til gengæld placerer vi 60-70 mia. af europæiske skatteyderes penge i udviklingslande til fattigdomsbekæmpende programmer. Hvis de penge – de 880 mia. USD, der sendes ud af udviklingslandene og placeres i vores banker – var forblevet i disse udviklingslande for at udvikle dem, ville det så ikke have gjort det muligt for dem at vokse hurtigere, erhverve kapitaldannelsesevner, få ejendomsrettigheder og skabe en handelspraksis?

Betænkning: Georgios Papastamkos (A7-0030/2011)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I en tid, hvor EU opfordres til at reformere sin fælles landbrugspolitik, bliver det stedse vigtigere at sikre konsekvens mellem landbrugs- og udenrigshandelspolitik.

Landbrug og handel er to sammenhængende politiske dagsordener. Deres dynamik påvirker og påvirkes i stigende grad af regler på multilateralt, interregionalt, regionalt og bilateralt niveau. Men disse regelrammer er ikke statiske, de skaber hierarkier og udvikler sig gennem forhandlinger.

Forskellige regler, divergerende kommercielle interesser, handelsspændinger og -tvister afspejler de komplekse nationale landbrugspolitikker og international handel. Da landbrug ikke bare er en økonomisk aktivitet, og landbrugs- og fødevarepolitikker skal opfylde grundlæggende mål såsom fødevare- og forbrugersikkerhed, er den største udfordring nu at afbøde handelsmæssige og ikkehandelsmæssige bekymringer.

Vores handelspolitik kommer derfor til at spille en afgørende rolle, når vi skal beslutte, om landbruget stadig skal yde et positivt, fuldt bidrag til disse mål uden at påvirke dets dynamik.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Fødevaresikkerhed er en prioritering i den fælles landbrugspolitik. For at skabe reel fødevaresikkerhed skal vi sikre det rette forhold i international handel. Fair konkurrence skal have en central rolle i den sammenhæng. De europæiske landmænd og fødevareproducenter skal overholde overdrevent høje EU-standarder og bruge mange penge på at tilpasse deres produkter for at opfylde restriktive standarder og regler.

Men EU har i praksis ingen kontrol over producenter og landmænd fra tredjelande, hvorfra vi importerer store mængder fødevareprodukter. For det første er sådanne aftaler urimelige for vores egne producenter, og for det andet er en sådan politik også farlig for de europæiske forbrugeres sundhed, da EU ikke har nogen reel kontrol over kvaliteten af disse produkter, og det skal vi øjeblikkelig have lavet om på.

  James Nicholson (ECR). – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige, at jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg synes, at den giver en meget klar beskrivelse af de problemer, som EU's landbrugssektor og landmænd står over for, især på det handelspolitiske område.

Lad mig sige helt klart, at EU's landbrugssektor ikke bør ofres for at sikre handelsaftaler med f.eks. Mercosur. Men jeg føler desværre, at det er i netop den retning, at udviklingen går. Der ser ud til at være en opfattelse af, at europæisk landbrug kan bruges som en brik i forhandlingerne. Hvis det forholder sig sådan, får vi store problemer i mange landbrugssektorer, især i husdyrsektoren. Med hensyn til tilsvarende standarder bør ingen føle sig truet af det, vi kræver, nemlig at importen til EU skal opfylde de samme standarder som vores egne producenter. Vi har bestemt et ansvar over for vores forbrugere for at sikre dette.

Jeg kan bestemt heller ikke lide Kommissionens indstilling til Parlamentet i denne sammenhæng. Det er uacceptabelt, at de forsøger at holde os udenfor. Forhandlingerne fortsætter, og jeg vil bede Kommissionen om at inddrage Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Papastamkos-betænkningen indeholder nogle vældig gode forslag. EU er forpligtet af mange multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger med forskellige grupper som f.eks. Verdenshandelsorganisationen. Handel med landbrugsprodukter spiller en central rolle her, især med hensyn til adgang til EU's markeder.

EU er nettoimportør af landbrugsprodukter. I de første fire år efter reformen af sukkermarkedet gik vi fra at være nettoeksportør til nettoimportør. Vi importerer 70 % af vores landbrugsprodukter, produkter, der eksporteres af udviklingslandene. Vi har et handelsunderskud med Mercosurlandene. Som hr. Kalinowski sagde, importeres der landbrugsprodukter, som fremstilles efter andre standarder, til EU's markeder, mens europæiske landmænd skal betale enorme omkostninger til dyrevelfærd og miljøbeskyttelse.

Vi må ikke ødelægge de gode resultater af den fælles landbrugspolitik, der finansieres over EU's budget, med beslutninger, der gør denne politik mindre effektiv. Vi skal sikre, at der er den nødvendige synergi mellem den fælles landbrugspolitik og EU's handelspolitik.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Også jeg vil sige et par ord om denne betænkning af hr. Papastamkos, der er meget grundig. Jeg vil også sige, at den giver et godt, bredt billede af, hvordan EU's landbrugspolitik og handelspolitik hænger sammen, og af, hvordan landbrugspolitikken fungerer som en slags politisk værktøj i EU.

Det er naturligvis korrekt, og det kan vi også se i vores budget, at landbruget er en vigtig del. Derfor dukker landbruget altid op, når der er tale om EU-politik. Her er det værd at huske, at vi også importerer mange fødevarer til EU fra forskellige tredjelande, og at vi derfor skal overholde disse etiske standarder. Renlighed er et meget vigtigt aspekt i den henseende.

Det er også vigtigt at huske, at vi skal tage os af landbrugsproduktionen i alle dele af vores eget kontinent, også i lande i randområder som Finland, hvor der er stor ekspertviden, rene produkter osv. Når vi taler om landbrugspolitik, og hvis vi i fremtiden fortsat investerer i landbruget, skal vi fastholde disse høje etiske standarder.

  Janusz Wojciechowski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte for Papastamkos-betænkningen. Jeg vil gerne udtrykke min beundring for denne betænkning, og jeg er glad for, at Parlamentet har udtrykt sig klart til fordel for at forsvare Europas fødevaresikkerhed, der er i fare på grund af for mange indrømmelser i internationale handelsforhandlinger om fødevarer.

Der er en stærk lobbygruppe i EU, som arbejder for at mindske fødevareproduktionen i Europa og øge fødevareimporten fra tredjelande, fordi de tjener penge på denne eksport. Det blev f.eks. klart under reformen af sukkermarkedet. EU bør ikke give efter for denne lobbygruppe, men gå imod den af hensyn til vores egen fødevaresikkerhed. En politik med at give efter for denne lobbygruppe i en tid med øget efterspørgsel efter fødevarer er en selvmorderisk politik på lang sigt.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Hr. formand! Fair handel med landbrugsprodukter er en af de vigtigste drivkræfter i den økonomiske udvikling i udviklingslandene. Det er også vigtigt at reducere fattigdom og forebygge fødevarekriser. Mange regioner og lande i Europa er afhængige af landbruget, især de nyeste medlemsstater, hvor landbruget modtager betydelig færre direkte betalinger end repræsentanter for de ældre medlemsstater. Og disse regioner skal endda også konkurrere med producenter i Latinamerika, som ikke skal overholde de samme strenge kvalitetsstandarder, og som drager fordel af lempede toldsatser. Denne situation forringer i høj grad vores landmænds konkurrenceevne og overskud. Derfor støttede jeg denne betænkning, fordi den indeholder en opfordring til at revidere EU's handelspolitik, til at indføre en regelmæssig evaluering, anvende ensartede standarder for landbrugsprodukter fra tredjelande og kun åbne markedet for landbrugsprodukter fra tredjelande, hvis vores landmænd får kompensation for tab, der skyldes den øgede import af landbrugsprodukter fra tredjelande.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Når jeg taler med mine venner i mange af de fattigere lande i verden og spørger dem, hvordan vi bedst kan hjælpe dem med at mindske og håndtere fattigdommen i deres land, siger de tit, at bistand ikke er løsningen. Det, der ville hjælpe dem, er, hvis vi hjælper iværksættere i deres land med at skabe velstand lokalt, og at de kan handle med os i EU. Vi kan hjælpe ved at åbne vores markeder.

Et af de store problemer med det er, at vi har den fælles landbrugspolitik. USA har også alle mulige former for støtte. Vi prædiker åben handel, men vi er hykleriske, når vi lukker vores markeder for mange gode produkter fra udviklingslande. Og oven i købet bruger vi noget, vi kalder sanitære og fytosanitære standarder. Naturligvis ønsker vi alle sikrere fødevarer, men disse standarder bruges ret ofte som ikkehandelsmæssige hindringer imod import fra udviklingslande.

Der er på tide, at vi stoler på forbrugerne. Så længe fødevarer er sikre, så lad forbrugerne beslutte, om de ønsker fødevarer, der er dyrket i Europa eller andre steder. Lad os holde op med at støtte urentable og uholdbare industrier i Europa.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! EU's fælles landbrugspolitik har ikke sin lige med hensyn til spild, korruption, byzantinsk bureaukrati, egoisme, hykleri og amoral.

I slutningen af 1950'erne blev Argentinas ambassadør i EU udnævnt til talsmand for udviklingslandene. Han sagde, at hvis Europa var nødt til at yde støtte til sine landmænd, kunne de godt forstå det, og de var ikke glade for, at vi holdt deres produkter ude, men de kunne godt forstå det, men han bad os ikke om oven i dette at dumpe vores overskud på deres markeder. EU hørte ikke efter dengang, og det gør EU stadig ikke.

De sidste WTO-forhandlinger fik den optimistiske titel "Alt undtagen våben". Naturligvis degenererede de hurtigt til alt andet end landbrug, for EU er fast besluttet på at bevare sin beskyttede og understøttede position i denne ene nichesektor.

Regn selv ud, hvad der er sket. Den fælles landbrugspolitik har eksisteret siden 1960. Det er den ældste EU-politik. Hvis det er, hvad vi har opnået – den økologiske katastrofe, fattigdommen, de inflatoriske konsekvenser af højere fødevarepriser osv. – hvad tænker vi så på, når vi giver disse samme institutioner flere beføjelser?

  Nirj Deva (ECR). – (EN) Hr. formand! Normalt er jeg helt enig med min ven, hr. Kamall, men i dag er jeg det altså ikke. Efter at have tænkt længe og indgående er jeg kommet til den holdning, at fødevaresikkerhed er et meget vigtigt aspekt af vores globale befolkningsvækst. EU bør tage hånd om sin egen fødevaresikkerhed. Det betyder selvforsyning. Ikke overproduktion, hvor vi dumper varer i udviklingslandene, ikke underproduktion, hvor vi tager fødevarer fra sultne mennesker.

Vi skal satse på selvforsyning i Europa, selvforsyning i Asien og selvforsyning i Afrika og USA. Hvis vi har selvforsyning som mål i vores programmer, kan alt andet komme i spil i international handel. Fødevarer er noget, vi ikke må tage let på.

Betænkning: Martin Häusling (A7-0026/2011)

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg stemte for Häusling-betænkningen. Protein er vigtig for sundt dyrefoder. Europa skal gribe ind for at sikre en pålidelig forsyning af protein. Vi skal spille på mange strenge her, fra støtte til forskning og dyrkning til information og uddannelse til landmænd vedrørende fordelene ved etableret praksis og vekseldrift. Lad os ikke glemme det velkendte princip om fremme af den industrielle symbiose (circular economy). Kommissionen skal genoverveje forbuddet imod at give animalsk protein til ikkedrøvtyggere, samtidig med at vi skal overholde forbuddet mod kannibalisme. Den skal især overveje at bruge animalsk protein til benmel til svin og fjerkræ. Disse materialer skal produceres ifølge de aktuelle strenge regler for beskyttelse af dyresundhed og miljø. Værdifulde proteinkilder ødelægges, simpelthen fordi vi ikke kan finde ud af at håndtere disse produkter korrekt.

  Janusz Wojciechowski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg beklager, at Häusling-betænkningen, der er en god betænkning, ikke en gang kan få støtte fra ordføreren på grund af ukloge ændringsforslag. Også jeg stemte imod dens vedtagelse. Jeg mener ikke, at der er nogen grund til at bruge ændringsforslag til denne betænkning til at fremme indrømmelser vedrørende gmo'er i EU, og vi skal heller ikke fremme gmo'er. Europa skal forsvare traditionelt, naturligt landbrug. Genetisk modificerede afgrøder er en trussel imod landbruget i Europa og imod fødevaresikkerheden, og derfor er jeg enig med ordføreren. Jeg fulgte hans eksempel i denne sag.

Betænkning: Mariya Nedelcheva (A7-0029/2011)

  Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg takke ordføreren, fru Nedelcheva, for hendes bidrag. At tale om ligestilling mellem mænd og kvinder i vore dages arbejdsverden er ikke og bør ikke være blot en øvelse i retorik.

Tværtimod er kvinder i beskæftigelse et strategisk spørgsmål for Europa, både kulturelt og økonomisk. Som det fremgår af foreliggende data, vil bruttonationalproduktet stige med 30 %, hvis beskæftigelsesfrekvensen for kvinder var den samme som for mænd. Den aktuelle krise må derfor ikke tvinge os til tilbageskridt, men skal tværtimod få os til at gå fremad og skabe aktive politikker vedrørende kvinders beskæftigelse. Vi har derfor brug for målrettede beskæftigelsespolitikker, så vi kan måle krisens følger for kvinder og overveje konjunkturudlignende løsninger.

Betænkningen har desuden den fordel, at den fokuserer på positive politikker til fremme af kvinders beskæftigelse, spørgsmålet om erhvervsuddannelse og kvindelige iværksættere. Til sidst vil jeg sige, at der også er en anden udfordring, nemlig det alvorlige problem med vold mod kvinder. Europa skal have et omfattende direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder.

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. Formand! Når man har lyttet til debatten om kvoter for kvinder i børsnoterede virksomheders bestyrelser, kan man notere sig, at der her i salen udspiller sig en skyttegravskrig gang på gang, og det er faktisk synd. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er meget imod lovgivningsmæssige kvoter, dels fordi jeg synes, det er dårligt for virksomhederne, men også fordi det er dårligt for den kvalificerede kvinde, der automatisk vil blive marginaliseret i bestyrelserne – så nej til kvoter. Mænd man kunne jo godt tage den pragmatiske indgang at diskutere, om vi ikke kunne pålægge børsnoterede virksomheder at lave en ligestillingspolitik og lave nogle egne målsætninger, idet de selv bestemmer, hvad det skal være for nogle målsætninger. Det vil være godt for kvinderne, der så kommer ind og repræsenterer i bestyrelserne, men også for virksomhederne, fordi de får ejerskab af de målsætninger, de skal føre ud i livet. Jeg tror, vi skal prøve med lidt pragmatisme for virksomhedernes og for kvindernes skyld.

  Debora Serracchiani (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for betænkningerne om ligestilling mellem kvinder og mænd og fattigdom blandt kvinder i Europa, og det glæder mig meget, at denne forhandling finder sted på selve den dag, hvor vi fejrer hundredårsdagen for den internationale kvindedag.

Uanset direktiv 2002/73/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår skal der stadig gøres mere for at opnå korrekt gennemførelse af det. Skønt kvinders uddannelsesniveau er steget betydeligt i de senere år, og antallet af kvindelige kandidater nu er højere end mandlige, er kvinder stadig koncentreret i traditionelle kvindesektorer og får ofte mindre i løn og har færre stillinger med ansvar i alle dele af samfundet.

Den manglende adgang til støttetjenester for dem, de tager sig af, såsom børn, handicappede og ældre, til gode orlovsordninger og fleksible arbejdsvilkår hindrer kvinder i at tage et arbejde.

Til sidst vil jeg mindes de kvinder i verden, som kæmper for de mest grundlæggende rettigheder, og jeg vil bede Parlamentet udtrykke solidaritet med de iranske kvindeforeninger, som i dag demonstrerer i gaderne og opfordrer kvinderne til at demonstrere uden hijab.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne kort forklare, hvorfor jeg ikke støtter beslutningen om en vurdering af 2010 i et ligestillingsperspektiv.

I beslutningen udtrykkes der støtte til ligestilling mellem kvinder og mænd på mange områder, men samtidig støttes abort, dvs. afslutning af et nyt liv, også. Teksten strider mod FN's resolutioner om, at abort aldrig må bruges som en form for prævention.

Med vedtagelsen af denne beslutning blander Parlamentet sig ikke blot i nationalstaternes anliggender, men frem for alt tilsidesætter vi retten til liv, der er knæsat i chartret om grundlæggende menneskerettigheder.

Jeg beklager, at et flertal i Parlamentet har støttet denne tekst. Det er et alarmerende signal, og jeg opfordrer nationale organisationer og sammenslutninger til at protestere over for det medlem, der repræsenterer dem her i Parlamentet.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi taler om ligestilling mellem kvinder og mænd i Parlamentet, og ikke blot i dag, hvor vi fejrer en særlig dag. Vi skal tale om ligestilling hele tiden. Det er utrolig vigtigt at huske, at vi skabes som mænd og kvinder. Det er en kilde til rigdom, men det betyder ikke, at man, hvis man er mand eller kvinde, på en eller anden måde er dårligere eller svagere. For vi er også skabt lige. Derfor er det meget vigtigt at sikre, at vi nu endelig i 2010'erne vil være lige i Europa, hvilket betyder, at mænd og kvinder også behandles ens på arbejdsmarkedet. Naturligvis er situationen nu, at kvinder altid har været dårligere stillet med hensyn til løn osv., og det kan vi ikke acceptere i et civiliseret samfund. I stedet skal vi sørge for at gennemføre ligestilling i ordets sande betydning.

Med hensyn til kvoter er de nødvendige, så længe vi mener, at alle er lige, og så er det i sidste instans kompetence, der er den bestemmende faktor på arbejdsmarkedet.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! I dag har vi vedtaget endnu et initiativ, men som kommissæren sagde, skal vi nu gå fra ord til handling.

Trods foranstaltninger er der stadig ikke ligestilling. Kvinder er veluddannede. Ifølge de seneste data fra universiteterne opnår de bedre resultater, men vi bliver stadig forskelsbehandlet. Det gælder især for kvinder, der er handicappede, ældre eller indvandrere, som lider under en dobbelt diskrimination.

Ud over initiativet har vi i dag hørt mange erklæringer, men vi er ikke rede til at være et godt eksempel. Vi behøver bare se på formanden for Kommissionen eller medlemmerne af Rådet, de skiftende formandskaber, formanden for Rådet, formanden for Parlamentet og formanden for Revisionsretten – de er alle mænd. For første gang er der heller ingen kvinder blandt medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks bestyrelse. Vi behøver bare se på formændene for de forskellige politiske grupper her i Parlamentet. Eller på manglen på kvinder i nogle landes delegationer.

Europæisk politik er stadig et billede af mænd. Vi har meget langt igen. Derfor stemte jeg for dette initiativ. Jeg mener, at kvoter er en måde at komme længere ad denne svære vej, og frem for alt tror jeg på det motto, jeg begyndte med: fra ord til handling.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Hr. formand! Skønt situationen med hensyn til kvinders rettigheder er blevet bedre, vil jeg alligevel henlede opmærksomheden på mindst tre aspekter. For det første er der stadig store lønforskelle, og under krisen er disse forskelle blevet større, fordi vi har valgt at støtte bankerne og ikke skoler og børnehaver, der især beskæftiger kvinder. For det andet er støtten til kvinder, vordende mødre og kvinder med nyfødte, utilstrækkelig, især i de nye medlemsstater. Der er også diskrimination på arbejdsmarkedet. Det tredje punkt gælder politik, hvor det ideelle mand-kvinde-forhold er 50:50, men hvor kvinders andel stadig er betydelig mindre. Samme fænomen kan ses i lederstillinger. Jeg tror ikke, at denne betænkning kan bidrage til at få løst disse problemer.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen og også for kvoter. Her vil jeg gerne takke fru kommissær Reding for at have foreslået – eller måske skulle jeg sige, at hun har fremsat et ultimatum – at hun vil gøre noget, medmindre der er kommet flere kvinder ind i børsnoterede selskabers bestyrelse et år fra nu. Dermed gennemfører kommissæren kun EU's traktater og direktiver om, at mænd og kvinder er lige.

Jeg ved, at kvoter bliver mødt med blandede følelser, og at de ikke er udtryk for et ordentligt demokrati, men det er den situation, vi befinder os i nu, heller ikke. I Finland blev der indført kvoter i lokalstyreorganer for 10-15 år siden. Man protesterede imod dem, og de blev opfattet et udtryk for ringeagt for kvinder, og man mente ikke, at der var kvinder nok til at udfylde disse poster. Men der var kvinder nok, og erfaringen viser, i det mindste i Finland, at disse kvoter har fungeret udmærket på lokalt plan.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Tak, fordi De trådte til og har fungeret som formand for dette møde, og tillad mig også at takke medarbejderne og tolkene. Den nylige dom om, at forsikringsselskaber ikke må diskriminere på grund af køn med hensyn til forskelle i køreegenskaber og forskelle i levetid, er behæftet med fejl på så mange niveauer, at det er svært at vide, hvor man skal starte. Lad os først se på udgifterne. Det kommer til at koste 1 mia. GBP mere. Præmierne stiger, og færre personer tegner en forsikring.

Lad os dernæst se på den dårlige retspraksis, hvordan EU-Domstolen træffer sine afgørelser på grundlag af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols præcedens. Lad os for det tredje se på ond tro. Da direktiverne om ligestilling og forskelsbehandling blev vedtaget, var det med en klar forståelse af, at sondringer konstateret på aktuarbasis stadig ville være berettigede.

Lad os for det fjerde se på dommernes aktivisme, den måde de ser bort fra det, der står i loven, til fordel for det, de mener, at der burde stå i loven. Lad os for det femte se på frie kontrakter. Hvis De ønsker at forsikre mig, og jeg kan acceptere Deres betingelser, er det ikke op til staten at komme mellem os og sige, at vores transaktion er ulovlig.

Og lad os for det sjette se på det afgørende argument: Hvad har alt det her at gøre med EU? Hvert land kan sagtens udarbejde sine egne regler for ligestilling i overensstemmelse med sine egne demokratiske mekanismer og procedurer. En domstol med en mission er en trussel. En højesteret med en mission er et tyranni.

Betænkning: Rovana Plumb (A7-0031/2011)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fattigdom blandt kvinder er et gammelt problem med historiske årsager og bestemt ikke resultatet af en økonomisk krise.

Derfor stemte jeg fru Plumbs betænkning, da jeg er overbevist, at det er nødvendigt at bevare et stærkt engagement, både i Europa og på nationalt niveau, for at skabe større lighed mellem kønnene. Jeg tror, at foranstaltningerne i betænkningen bliver en god støtte – måske ikke udtømmende, men et skridt fremad – til strategierne for gennemførelsen af den europæiske ligestillingspagt, som Det Europæiske Råd har vedtaget, og til rammerne bestræbelserne på at skabe ligestilling.

Medlemsstaternes særprogrammer til fremme af aktiv inddragelse eller genintegration af kvinder på arbejdsmarkedet er den bedste beslutning i den henseende. Men det er vigtigt, at disse programmer ikke kun koordineres på lokalt, nationalt og europæisk niveau, men også at finde måder at koordinere dem med partnere uden for EU.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Kvinder har altid gjort det usynlige arbejde – husarbejde og følelsesmæssig støtte, noget, man ikke kan købe, og som man ikke kan ansætte nogen til. Men vi har ikke værdsat det.

Nu kommer kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Men vi risikerer stadig at havne i fattigdom en situation, der forværres under økonomiske kriser. Jeg stemte for dette initiativ, da vi har pligt til at afskaffe fattigdom blandt kvinder. Det kan gøres ved at styrke lovgivningsinstrumenter og -foranstaltninger, så vi kan mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Vi skal gennemføre aktive beskæftigelsespolitikker i kvinders favør og revidere sociale beskyttelsessystemer med særligt hensyn til ældre kvinder og handicappede kvinder.

Lad os få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, for de kan skabe øget overskud, og lad os mindske den kønsbestemte lønforskel, for det vil øge bruttonationalproduktet med 13 %, hvilket en række undersøgelser har vist.

Det handler om retfærdighed, men er frem for alt en mulighed for at styrke konkurrenceevnen i Europa.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Francesco Enrico Speroni (A7-0047/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Under den tyske straffelov og skattelov kan skatteunddragelse kun straffes, hvis skatteyderen ved, at der er tale om skatteunddragelse og gør det bevidst. I denne sag var der helt klart ikke nogen hensigt om skatteunddragelse, da den pågældende sum blev betalt helt åbent, krediteret et medlems nuværende konto, efter at han havde faktureret selskabet Speakers Agency for den. Desuden er det ret almindeligt, at tilfældig undladelse af at opgive små summer som i dette tilfælde ofte alene behandles inden for rammerne af administrative sager.

Det forhold, at denne undladelse blev behandlet på den måde, og at hr. Brok ikke engang blev direkte informeret om, at han var blevet anklaget, er ganske usædvanligt. At den offentlige anklager ikke en gang har talsat det nøjagtige skyldige skattebeløb, også ved ikke at betale renter, gør dette eksempel på fumus persecutionis endnu værre. Under disse omstændigheder er det upassende at ophæve et medlems immunitet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg kan tilslutte mig betænkningens ord om, at det er upassende at ophæve medlemmets immunitet. Der er fremsat anklager imod en velkendt politisk skikkelse vedrørende et beløb og under forhold, som, hvis der var tale om en almindelig borger, kun ville have medført en administrativ sag. Dette er et tilfælde af fumus persecutionis, da det ser ud til, at sagen alene er anlagt for at skade det pågældende medlems ry.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte imod at ophæve Elmar Broks immunitet, da der er fremsat anklager imod en velkendt politisk skikkelse vedrørende et beløb og under forhold, som, hvis der var tale om en almindelig borger, kun ville have medført en administrativ sag. Desuden har den offentlige anklager ikke alene søgt at tilbageholde viden om anklagen fra hr. Brok på et falsk og yderst nedsættende grundlag, men han har også sørget for, at sagen er blevet meget omtalt i medierne, hvilket har påført det pågældende medlem størst mulig skade. Dette er et tilfælde af fumus persecutionis, da det ser ud til, at sagen alene er anlagt for at skade det pågældende medlems ry og derfor under omstændigheder, der er ganske uegnede til at medføre ophævelse af medlemmets immunitet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme om denne betænkning. På den ene side har jeg den største beundring for det arbejde, hr. Brok har udført, men på den anden har jeg store problemer med at bruge af den parlamentariske immunitet til at undgå en retssag om skatteunddragelse.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) At betale skat er en pligt, som ingen borger må kunne unddrage sig. Det er hr. Brok blevet gjort klart. Formålet med immunitet er ikke at tilbyde beskyttelse imod straffesager, men at beskytte ytringsfriheden. Derfor glæder det mig, at han har rettet op på sin fejltagelse.

Men betænkningen er alligevel ubehagelig på flere punkter. Hr. Speroni, 5 000 EUR er ikke noget ubetydeligt beløb, og ingen har tvunget hr. Brok ud i denne situation. Derfor er påstandene om anklage for "uforsætlig undladelse af at anmelde små beløb" efter min mening fuldstændig forkerte. Jeg stemmer imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er Parlamentets ansvar at forsvare medlemmernes mandater og disses uafhængighed, og denne uafhængighed må ikke komme i fare. Med hensyn til påstandene er medlemmet genstand for fumus persecutionis, så anklagerne imod ham er med andre ord alene fremsat for at skade det pågældende medlems ry. Jeg synes derfor ikke, vi skal ophæve hans immunitet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om jeg personligt ikke bryder mig om Elmar Brok på grund af hans upassende adfærd og antiukrainske retorik, mener jeg, at der skal være tvingende grunde til at ophæve hans immunitet. Det er almindelig kendt, at anmodningen om ophævelse blev fremsat i et brev fra den offentlige anklager i Bielefeld, hvor han påstod, at hr. Brok i sin selvangivelse for 2005 ikke havde medtaget et honorar på 5 000 EUR for en tale, han havde holdt i München den 28. oktober 2005 på "Europa Forum", arrangeret af HypoVereinsbank Group, idet der skulle afholdes skat i størrelsesordenen 2 900 EUR. Det er også almindelig kendt, at hr. Brok ikke betalte disse penge og blev pågrebet på grund af denne misforståelse. I dag bruges immunitet som en slags knippel til at gøre op med nogen eller som en "handelsvare", der kan bruges til at manipulere medlemmerne af Parlamentet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den tyske offentlige anklager har anmodet os om at ophæve et medlems, hr. Broks, immunitet. Sagen drejer sig om manglende opførelse af en indtægt i en selvangivelse, nemlig et honorar for en tale holdt i München, som han ikke havde betalt skat, 2 900 EUR, af, et beløb, han nu har betalt. Men der henvises til en juridisk udtalelse om, at den pågældende sag ikke ville være blevet behandlet på samme måde, hvis det havde drejet sig om en almindelig borger, og meget tyder på, at der er tale om politisk forfølgelse. Under disse specifikke omstændigheder, og da der er tale om fumus persecutionis, stemte jeg ikke for at ophæve hr. Broks parlamentariske immunitet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med denne betænkning har Parlamentet besluttet ikke at ophæve Elmar Broks immunitet.

Betænkning: Christel Schaldemose (A7-0033/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning. Det indre markeds funktion kræver sikre produkter og tillidsfulde forbrugere. Hovedpunktet er at gøre det sikrere, og det bør ikke bruges som en hindring for en udvidelse. Der er vedtaget en fælles tilgang til at definere produktspecifikationer, hvilket er et fremskridt, fordi det styrker den generelle produktsikkerhed i det indre marked, men der kan stadig gøres forbedringer, da der opstår alt for mange ulykker med tragiske følger på dette område, som især involverer børn.

Direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, der regulerer de generelle krav til produktsikkerhed, blev vedtaget for ca. 10 år siden, så derfor bør vi prioritere en revision af det, så der ikke længere findes to niveauer med forskellige regler for markedsovervågning af harmoniserede varer, afhængigt af om det drejer sig om forbrugsgoder eller ikke. De relevante lovrammer består af tre elementer: en ny lovramme, direktivet og harmoniseringsdirektiver for de enkelte sektorer. Derfor er det vigtigt at harmonisere denne komplekse situation.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) EU's borgere skal kunne have tillid til, at alle varer, der sælges på EU's markeder, er sikre, og der skal altid anvendes høje standarder for sundhed og sikkerhed.

Dette er en relevant, vigtig betænkning, og jeg kan tilslutte mig dens indhold, især vedrørende udveksling af oplysninger om undersøgelser af produktsikkerhed, så der skæres ned på overlappende tjenester og dermed spares tid og ressourcer.

De europæiske forbrugere skal være sikre på, at de produkter, der importers til EU, har samme standard som dem, der laves her, og at øget handel ikke påvirker produktsikkerheden. Jeg støtter betænkningens anmodning til Kommissionen om at gøre mere i International Consumer Product Safety Caucus for at sikre, at der ikke indføres farlige materialer i det indre marked. Det er vigtigt, at det indre marked kan håndtere online-markedet og dets følger for produktsikkerhed og markedsovervågning.

Det forlyder, at der har været en stigning i antallet af produkter, som købes online fra tredjelande, og som ikke overholder EU's standarder og dermed udgør en risiko for EU's forbrugere.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument. Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed 2001/95/EF, der regulerer de almindelige sikkerhedskrav til produkter, blev vedtaget for næsten 10 år siden og er endnu ikke blevet revideret, selv om der er sket store forandringer globalt og i EU i de sidste ti år. Der er stadig mange udfordringer på dette område, som skal håndteres, for at EU's borgere kan føle sig sikre. Produkter til børn kræver særlig omhyggelig regulering. Hvert år sker der ulykker i EU, når børn bruger usikre produkter, og undertiden resulterer de endog i dødsfald. Styrket markedsovervågning skal være et centralt punkt i revisionen af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, så vi sikrer sporbarhed for produkter og producenter og får vedtaget og anvendt principper for standardisering, hvilket vil skabe en bedre beskyttelse af vores forbrugere og give dem klarere, mere nøjagtige oplysninger om de produkter, de har købt.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) En revision af direktiv 2001/95/EF sigter imod at forbedre sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsen for forbrugerne, idet der bør lægges særlig vægt på de mest sårbare forbrugere, nemlig børn og ældre. Målet er at skabe gennemsigtighed og en mere aktiv markedsovervågning samt mulighed for hurtigere at gribe ind, så produkter, der betragtes som farlige, kan blive trukket tilbage fra markedet. Det indre markeds funktionsmåde kræver sikre produkter og informerede forbrugere, der har mulighed for at vælge. Derfor støttede jeg denne betænkning.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Efter min mening handler det indre europæiske markeds funktionsmåde også om produktsikkerhed og forbrugertillid.

Bestræbelserne på at skabe fri bevægelighed for varer og en yderligere udvidelse af produktmangfoldigheden må ikke aflede opmærksomheden fra forbrugerbeskyttelse. I en tid med markedsglobalisering, hvor flere og flere produkter kommer fra udlandet – og især fra Kina – bliver internationalt samarbejde om produktsikkerhed en prioritering.

Direktiv 2001/95/EF regulerer de almindelige sikkerhedskrav til varer. Men medlemsstaterne har ikke gennemført dette direktiv på samme måde og har rejst en række spørgsmål vedrørende både dets anvendelsesområde og de faktiske farer i tilknytning til produkterne. Jeg mener derfor, at det er afgørende at revidere det, så vi kan finde frem til og blokere usikre produkter og dermed sikre fuldstændig beskyttelse af de europæiske borgeres interesser.

Endelig støtter jeg fuldt fru Schaldemoses forslag om at vedtage konkrete foranstaltninger for produkters sporbarhed. Jeg mener, at disse foranstaltninger vil gøre det muligt for myndigheder, virksomheder og forbrugere at identificere produkter, der, når at de er kommet ind på det europæiske marked, viser sig ikke at være sikre.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I dag mere end nogen sinde har det europæiske indre marked behov for reguleringsinstrumenter, der skaber ensartede kontroller af sikkerheden af de varer, der sælges i vores lande.

Det er der et presserende behov for, for vi skal beskytte vores forbrugere imod den bølge af produkter, især fra lande som Kina, der meget ofte er lavet og emballeret uden det mindste hensyn til slutbrugerens sikkerhed. Vi skal føre tilsyn med varer, der kommer ind på vores markeder, dels deres kvalitet, dels om de overholder vores forbrugersikkerhedsstandarder, og frem for alt skal vi samle national markedsovervågningspraksis – hvor der undertiden er store forskelle mellem landene – i et enkelt instrument.

Hvis forslagene i denne betænkning omsættes til praksis, får vi hurtigst muligt en tekst, der kan løse de aktuelle problemer i den europæiske lovgivning, hvor flere direktiver overlapper hinanden, undertiden uden at dække alle anvendelsesområder og alle mulige case studies om solgte varers sikkerhed. Man kan forvente gode resultater af udvekslingen af god praksis blandt medlemsstaterne, hvilket anbefales kraftigt i betænkningen, i den endelige oversigt over forslagene i fru Schaldemoses tekst. Derfor vil jeg stemme for fru Schaldemoses betænkning.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Der er kommet stedse flere produkter i det indre marked i de sidste 10 år. Det var dengang, direktivet om produktsikkerhed i almindelighed trådte i kraft. Det regulerer de generelle krav til sikring af, at produkter ikke udgør en fare for en persons sikkerhed. Derfor er forslaget til revision af dette direktiv mere end relevant. Vi har i øjeblikket et direktiv, der kun delvist overlapper de nye lovrammer, som blev vedtaget i midten af 2008. Hvis forordningerne samordnes, får vi flere muligheder for at skabe et sammenhængende indre marked for både harmoniserede og ikkeharmoniserede produkter, og samtidig vil vi få en omfattende beskyttelse af forbrugernes interesser. Desuden skal disse forordninger være helt gennemsigtige, så de er tilgængelige for producenterne. Derfor er det vigtigt, at vi kommer af med de to overlappende lag af forskellige markedsovervågningsbestemmelser, der gælder for harmoniserede varer, afhængigt af om der er tale om forbrugsvarer eller ikke.

Markedsovervågning hænger tæt sammen med produktsikkerhed, da det er et centralt element i sikringen af, at produkter overholder kravene i den relevante EU-harmoniseringslovgivning, og at de ikke er farlige.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning og dens forslag om at revidere direktivet om produktsikkerhed i almindelighed. Jeg er fast overbevist om, at det indre marked kun kan fungere godt, hvis vi styrker forbrugernes tillid og forsyner dem med sikre produkter. Direktiv 2001/95/EF, der regulerer de almindelige sikkerhedsstandarder for varer, blev vedtaget for 10 år siden. Nu er tiden inde til at ajourføre det, da der er kommet mange nye produkter på markedet. Forbrugersikkerhed og -beskyttelse har altid været en prioritering i vores politiske aktiviteter, og derfor er det vigtigt at revidere dette direktiv ved at ajourføre sikkerhedskravene til produkter og samordne lovgivningen om de nye reguleringsrammer.

Jeg er enig i, at der skal gennemføres visse foranstaltninger. Her tænker jeg f.eks. på nødvendigheden af at styrke markedsovervågningen, træffe konkrete foranstaltninger vedrørende produkters sporbarhed, herunder brug af moderne teknologiske værktøjer til at oprette en database med oplysninger om forbrugerproduktsikkerhed, og vi skal være mere opmærksomme på produkter til børn. Kort sagt – hvis disse foranstaltninger gennemføres snart, vil forbrugerne få større tillid til det, de køber i det europæiske marked.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter initiativet til at forbedre og styrke europæiske foranstaltninger, der skal give os sikre produkter på markedet, og vi bør især fokusere på forbrugernes velfærd og beskyttelse. Jeg synes, at de foranstaltninger, der foreslås på lokalt plan (producenter og virksomheder), især vedrørende sporbarhed, produktsikkerhed og e-handel, er relevante og vigtige for at få udjævnet forskellene i den europæiske tilgang til dette område og følgelig til de indre markeds funktionsmåde. Jeg vil også fremhæve vigtigheden af samarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til at harmonisere sikkerhedsniveauet og styrke markedsovervågningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg finder det vigtigt, at alle produkter, der sælges i det indre marked, giver en høj forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen indføre koordinerede sanktioner, herunder store bøder, for økonomiske spillere, der bevidst sætter farlige produkter eller produkter, der ikke overholder sikkerhedskravene, på markedet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) For at øge forbrugertilliden er det vigtigt med strenge regler for kvaliteten af produkter, der sælges i EU, og vi har også EU-bestemmelser, som med en vis succes har skullet nå dette mål. Efter min mening skal disse regler være underlagt to betingelser, som blot er to sider af samme sag: i) på den ene side må de ikke være mere restriktive for europæiske producenter end for deres internationale konkurrenter, der sælger produkter på det samme marked uden at skulle overholde de samme regler, og ii) de må ikke være så krævende, at de kan skade den økonomiske konkurrenceevne. På baggrund af disse to betingelser skal Kommissionen derfor revidere direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og om markedsovervågning med særlig vægt på de mest sårbare forbrugere, især børn. Vi ved, at flertallet af de mange ulykker, der skyldes, at der findes usikre produkter på markedet, involverer børn, og derfor kræves der konkrete foranstaltninger, ikke kun vedrørende slutproduktets sikkerhed, men også vedrørende dets egnethed for en bestemt målgruppe.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører nødvendigheden af at revidere direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning, der blev vedtaget for 10 år siden. I de sidste ti år er der gjort store fremskridt på dette område i EU, og det er således almindelig anerkendt, at det både er muligt og ønskeligt at forbedre lovgivningsrammerne for produktsikkerhed, således at man på en gang gavner både forbrugere og virksomheder. Frem for alt skal direktivet tilpasses de nye lovgivningsrammer. Den lovgivningsmæssige overlapning på nogle områder og den manglende dækning på andre i direktivet og lovgivningsrammerne skal fjernes.

Jeg er enig med ordføreren i, at bestemmelserne om produktsikkerhed skal ajourføres og harmoniseres med lovgivningsrammerne for at optimere forbrugerbeskyttelsen – ved at sikre kvalitetsprodukter – og skabe fuldstændig gennemsigtighed for producenterne.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning indeholder et sæt retningslinjer for den kommende revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning. Vægten ligger på højere produktsikkerhed, hvilket kræver mere overvågning, og der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til overvågningsmyndighederne for bl.a. at give mulighed for sporbarhed i hele forsyningskæden. Det vigtige spørgsmål om et produkts oprindelsesland og den ansvarlige producent er også behandlet. Ud over at forsvare forbrugernes ret til oplysning beskytter dette også industrierne i EU-landene. Vi har kritiseret følgerne af udviklingen og uddybningen af det indre marked for at skabe økonomisk og social ulighed i EU. Men de konkrete forslag i betænkningen – der fokuserer på forbrugernes interesser – fortjener vores tilslutning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Trods vores modstand mod udviklingen af det europæiske indre marked, som denne betænkning er baseret på, forbedrer de konkrete forslag og det vigtige spørgsmål, den analyserer, forbrugernes vilkår og sikkerhed.

Det konkrete mål er at udarbejde retningslinjer for den kommende revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning.

Ordføreren har lagt stor vægt på behovet for øget overvågning for at sikre et højre produktsikkerhedsniveau. Hun har også fremhævet, at der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til overvågningsmyndighederne for at sikre sporbarhed i hele forsyningskæden, da dette er vigtigt for at kunne bestemme et produkts oprindelsesland og den ansvarlige producent, hvilket i forbindelse med importerede produkter også beskytter EU's industrier.

Derfor stemte jeg for.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) På baggrund af min danske kollega fru Schaldemoses gode arbejde stemmer jeg for betænkningen om direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning. Betænkningen har min støtte, fordi den omfatter foranstaltninger vedrørende sporbarhed, som kan bruges til at standse produkter, der kan være skadelige for forbrugerne, og også fordi der lægges vægt på streng kontrol med produkter fra tredjelande og især Kina.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Alle varer og produkter, der sælges i EU, skal være af høj sikkerhedsstandard for at beskytte EU's forbrugere.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Produktsikkerhed er noget af det, der optager forbrugerne mest, for de ønsker ikke, at de produkter, de køber, udgør en trussel for deres sundhed. Produktsikkerhed afhænger naturligvis hovedsagelig af producenterne og dem, der importerer produkterne. Markedsovervågning spiller også en enorm rolle i sikringen af, at kun produkter, der opfylder de krævede standarder, når frem til markedet. Parlamentet sender et stærkt budskab med denne nu vedtagne betænkning, der indeholder en opfordring til at skabe overensstemmelse mellem direktiverne om produktsikkerhed og anden lovgivning, hvilket vil sikre et bedre fungerende markedsovervågningssystem og klare, gennemsigtige forordninger for producenterne. Forbrugerne får garanti for, at det produkt, de har i hænderne, opfylder kravene i lovgivningen.

Der har været et alarmerende højt antal anmeldelser via RAPEX-systemet, og langt det overvejende flertal har handlet om produkter fra Kina. I min udtalelse om betænkningen for Udvalget om International Handel er et af mine krav, at samarbejdet om produktsikkerhed med vores vigtigste handelspartnere skal styrkes, og at RAPEX-KINA-systemet skal udbygges. Jeg håber, at et øget samarbejde med Kina vil forbedre kvaliteten af produkter, der importeres til EU's markeder fra Kina.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed 2001/95/EF, der fastlægger de generelle EU-niveau for sikkerhedskrav til forbrugerprodukter, skal revideres, så det kommer i overensstemmelse med de nye lovgivningsrammer fra 2008, og især skal forordningen om markedsovervågning medtages. Lovgivningsrammerne for produktsikkerhed og markedsovervågning består af tre lag af retsakter (direktivet, lovgivningsrammerne og de sektorspecifikke harmoniseringsdirektiver), hvilket skaber usikkerhed og forvirring i det indre marked. Markedsovervågningsniveauet varierer meget blandt medlemsstaterne og mange af dem har ikke afsat de nødvendige ressourcer til en effektiv markedsovervågning og har en forskellig fortolkning af, hvilke produkter der udgør en alvorlig risiko, hvilket kan skabe hindringer for varernes frie bevægelighed, fordreje konkurrencen og mindske forbrugernes sikkerhed i det indre marked. De nuværende lovgivningsrammer for markedsovervågning er ikke sammenhængende nok og bør derfor revideres og koordineres. Jeg afholdt mig fra at stemme for dette dokument, fordi jeg mener, at vi ved kun at tage hensyn til forbrugersikkerhed reducerer den frie bevægelighed og det brede udbud af produkter. De vedtagne foranstaltninger skal være tilstrækkelige, men vi skal samtidig også se på forbrugernes sikkerhed og den frie bevægelighed for og udbuddet af produkter. Det er også klart, at markedsovervågning er en udfordring for en række medlemsstater, da de ikke kan afsætte de nødvendige ressourcer til en effektiv markedsovervågning.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg støtter den endelige udgave af betænkningen om en revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning. Det glæder mig, at den endelige udgave ikke indeholder forslag om oprettelse af flere agenturer, og at den derfor ikke vil stille flere krav til budgettet. Jeg vil gerne fremhæve, at der i betænkningen er lagt vægt på standardisering som et regulerende instrument, hvilket er et eksempel på "intelligent regulering" og derfor regulering, som ikke er pålagt fra oven, men som kommer nedefra, fra de berørte parter. Det er netop af den grund, at jeg gerne vil opfordre til i højere grad at inddrage markedsovervågningsorganer i udformningen af sikkerhedsstandarder, da dette er en mulighed for på en hensigtsmæssig måde at sikre, at deres ekspertviden får indflydelse på standardiseringsprocessen. I forbindelse med de større muligheder for at indføre produktsikkerhedsstandarder finder jeg det vigtigt at fokusere på stabiliteten i det europæiske standardiseringssystem, forenkle de europæiske standarder og reducere den tid, det tager at lave standarder.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Først vil jeg lykønske fru Schaldemose med hendes arbejde. Den betænkning, som Parlamentet har vedtaget i dag, handler om et vigtigt emne, nemlig produktsikkerhed og følgelig om beskyttelse af borgerne. EU's store engagement i at beskytte forbrugerne imod defekte, farlige produkter har allerede betydet, at der er lavet gode standarder, men der er stadig plads til forbedringer, især i relation til såkaldt sårbare forbrugere som børn, ældre og handicappede. På dette område er det vigtigt at styrke markedsovervågningssystemet med en foranstaltning, der forbedrer grænsekontrollernes effektivitet og sikrer fuldstændig sporbarhed af produkterne gennem hele forsyningskæden. Til sidst vil jeg gentage, at det er nødvendigt at revidere de gældende lovgivningsrammer, repræsenteret ved direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, i overensstemmelse med de retningslinjer, vi har vedtaget i dag i Parlamentet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Der er stadig for mange usikre produkter på markedet. Jeg bifalder denne betænkning, hvor det hedder, at RAPEX (EU's varslingssystem for farlige forbrugerprodukter) skal forbedres. Mere specifikt skal medlemsstaterne forbedre effektiviteten og synligheden af toldregler og -myndigheder med hensyn til håndteringen af produktsikkerhed.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Skønt der er gjort ubestridelige fremskridt i de sidste 10 år med hensyn til produktkrav i det indre marked i EU – til dels takket være en fælles tilgang – skal der stadig gøres meget. Det er vigtigt at revidere den gældende EU-lovgivning på området. Det er klart, at direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, der blev vedtaget for over 10 år siden, nu trænger til at blive revideret. På den måde vil de nye lovgivningsrammer fra 2008 også kunne blive anvendt på produkter. Markedet skal overvåges tættere, for dette går hånd i hånd med produktsikkerhed. Men det største problem, vi skal løse, og det, der prioriteres højst i betænkningen, er, at vi skal rette opmærksomheden mod produkter, der er beregnet for børn, og produkter, der appellerer til dem. Det vil være klogt, hvis Kommissionen stiller forslag til en god forordning om produktsikkerhed og markedsovervågning. Det skal omfatte vigtige elementer som konkrete foranstaltninger vedrørende sporbarhed, og producenterne skal forpligtes til at udarbejde en detaljeret risikoanalyse i designfasen, eller igen strenge regler for salg af produkter online.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Konsolidering af det indre marked er vigtigt, hvis vi ønsker en tilfredsstillende økonomisk udvikling i EU. Men det bliver først muligt, hvis produkterne på markedet er sikre, og hvis forbrugerne har tillid til dem. Vores nuværende mål med at sikre fri bevægelighed og et bredere produktudbud på markedet kan ikke ses isoleret fra sikkerhed for forbrugerne. Der er gjort store fremskridt i de seneste par år med hensyn til produktsikkerhed. Men der er behov for flere forbedringer, især i forbindelse med produkter til børn, som er mere udsatte, hvis sikkerhedsbestemmelserne ikke overholdes.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning, der blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, er en slags bidrag fra Parlamentet til revisionen af direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed. Det vigtige er, at betænkningen understreger vigtigheden af at få revideret den nugældende EU-lovgivning, så usikre produkter kan identificeres og standses. Dette og andre foranstaltninger skal give EU's befolkning beskyttelse imod, at der dukker farlige produkter op på markedet, og derfor stemte jeg for betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Omkring 60 % af de produkter, der anmeldes til RAPEX-systemet, kommer fra Kina. De fleste farlige produkter kommer således fra et marked, som det er næsten umuligt for EU at kontrollere. Jeg håber, at dette nye RAPEX-Kina-system vil være med til at afhjælpe denne situation. EU skal stå fast for at beskytte forbrugerne og deres helbred. Farlige produkter skal trækkes tilbage hurtigere og mere effektivt, og sporbarheden skal forbedres gennem hele produktionskæden. Denne betænkning er et skridt i den retning, og derfor stemte jeg for den.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det enormt store europæiske marked kræver effektive, specifikke forordninger for at skabe sikre forbrugerprodukter, og derfor mener jeg, at EU skal ajourføre sine egne forordninger om markedsovervågning. Betænkningen af fru Schaldemose, som jeg stemte for, bekræfter behovet for at revidere direktivet fra 2001 i lyset af de problemer, som medlemsstaterne har haft med at gennemføre det. Ved ikke at anvende direktivet siden 2004 har medlemsstaterne skabt problemer med overvågningen af produkter og har ikke garanteret certificering i det omfang, de kunne have gjort. Jeg bifalder, at der i betænkningen er lagt vægt på at bekæmpe forfalskede produkter gennem bedre identifikation af produkter i henseende til forbrugersikkerhed gennem brug af ny teknologi.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører en revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning. I takt med fri bevægelighed og en konstant forøgelse af udbuddet af produkter på markedet er det vigtigt, at vi ikke mister forbrugersikkerheden af syne. Både regeringer og virksomheder har pligt til at skabe større produktsikkerhed. Lovgivningen på europæisk plan har altid været vellykket og har højnet den generelle produktsikkerhed i det indre marked. Der er dog stadig plads til forbedringer, da der er huller på dette område, som kan reducere forbrugersikkerheden og få skadelige følger. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i ordføreren forslag, hvor hun lægger vægt på vigtigheden af at revidere den nugældende europæiske lovgivning om produktsikkerhed, så farlige produkter kan identificeres og trækkes tilbage fra markedet til gavn for slutforbrugeren. Især vil jeg understrege ændringsforslaget om sikkerhedsbestemmelser for produkter rettet mod de mest sårbare forbrugere i det indre marked, nemlig børn, ældre og handicappede.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Schaldemose med hendes fremragende arbejde.

Forbrugerne skal beskyttes bedre imod defekte og potentielt farlige produkter. Med denne betænkning fortæller vi Kommissionen, at vi skal have revideret direktivet, have styrket markedsovervågningssystemet og have en markedsovervågning, der er ensartet i hele det indre marked.

For effektivt at kunne undgå defekte produkter i det fælles marked finder jeg det vigtigt at forbedre grænsekontrollen, især i havnene. Jeg beder Kommissionen og vores nationale regeringer indføre strengere sanktioner for import fra tredjelande, der overtræder vores sikkerhedsstandarder.

Fuld sporbarhed for produkter gennem hele forsyningskæden er en anden forudsætning for, at det bliver muligt at fjerne defekte produkter fra markedet, selv på det tidspunkt, hvor de fremstilles. Derfor skal grænsemyndighederne have tilstrækkelige ressourcer. Desuden vil jeg anmode om større opmærksomhed om onlinesalg, der er stigende, især salg af produkter, der kan skade forbrugeren direkte, såsom lægemidler og fødevarer.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om en revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed. Jeg ønsker en afklaring af de nugældende lovgivningsrammer for produktsikkerhed, der består af tre lag af retsakter. For at undgå usikkerhed for markedsovervågningsmyndighederne skal vi indføre fælles europæiske rammer for alle produkter, der findes på eller kommer ind på det indre marked. Vi må heller ikke glemme, at det for at afholde økonomiske aktører fra at handle ulovligt er vigtigt at gribe ind, både med sanktioner til dem, der bevidst sætter farlige produkter eller produkter, der ikke overholder sikkerhedskravene, på markedet, og med hensyn til gennemsigtighed. Alle forbud mod produkter bør således offentliggøres. Et andet vigtigt aspekt i denne betænkning er produktsikkerhed i et globalt perspektiv. Her skal EU sætte sig som mål at forbedre informationsudvekslingen om farlige produkter fra tredjelande såsom Kina og Indien for at skabe produktsikkerhed og sporbarhed, før produkterne kommer ind på det europæiske marked.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Et velfungerende indre marked vil også være ensbetydende med sikre produkter og forbrugertillid. Vi må ikke miste fokus på forbrugernes sikkerhed i bestræbelserne på at opnå fri bevægelighed og et stadig mere varieret udbud af produkter på markedet. Når man ser på produktsikkerhed generelt, kan der i løbet af det sidste årti konstateres fremskridt på dette område i EU. Både regeringerne og virksomhederne tager ansvar for at opnå sikrere produkter, og der har takket være EU-lovgivning været en fælles tilgang til produktkrav, som har forbedret produkternes generelle sikkerhed i det indre marked. Selv om der er sket fremskridt, er der stadig plads til forbedringer. Det må der tages fat på, for hvis man svigter på dette område, kan det bringe forbrugernes sikkerhed eller somme tider sågar deres liv i fare.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Med vedtagelsen af denne beslutning understreger Parlamentet, hvor vigtigt det er at forbedre grænsekontrollen, især i havnene, for effektivt at undgå defekte produkter i det fælles marked.

Her anmodes Kommissionen og vores nationale myndigheder om at indføre strengere sanktioner for import fra tredjelande, der ikke overholder sikkerhedsstandarderne. Vi skal også være mere opmærksomme på onlinesalg, et fænomen, der er i stigning, og især salg af produkter, der kan skade forbrugerne direkte, såsom lægemidler og fødevarer.

Fuld sporbarhed for produkter gennem hele forsyningskæden er også vigtigt for at have mulighed for at tilbagetrække defekte produkter fra markedet, allerede på fremstillingstidspunktet. Derfor skal vi sikre, at grænsemyndighederne har tilstrækkelige ressourcer til at foretage kontrol.

Det er vigtigt at understrege kravet om, at produktionsvirksomhederne skal kontrollere eventuelle muligheder for sikkerheds- og sundhedsrisici i designfasen og for at oprette en offentlig database om produktsikkerhed.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Revisionen af direktivet har til formål at ensrette og harmonisere standarderne for forbrugergoder, der overlapper hinanden og er forskellige med hensyn til markedsovervågning.

I en globaliseret verden med bevægelighed for varer og personer er der et stigende behov for systematiske kontroller af salgbare produkter.

Opmærksomheden bør især rettes mod produkter fra tredjelande, hvis hygiejne- og sundhedsstandarder, produktionsprocesser og brug af materialer ikke er godkendt i Europa, og som indebærer en risiko for at indeholde forurenede stoffer, der kan ende på vores bord eller i vores hænder.

Især skal vi teste børns legetøj for giftige stoffer, da de ofte putter legetøjet i munden, og dette krav er så meget desto vigtigere, fordi næsten alt legetøj bliver lavet i Kina, et land, der desværre er kendt for sine lave produktionsomkostninger og dårlige kvalitetskontrol. Af særlig interesse er sporbarhed, der kan bidrage til at stoppe bevægeligheden for produkter, der kan være usikre for forbrugerne.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning og dens forslag om at forbedre varslingssystemet for farlige forbrugerprodukter i EU. Mere effektive og synlige toldbestemmelser vil gøre det lettere at håndtere dårlig produktsikkerhed og i sidste instans være en fordel for forbrugerne.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (EN) Et sikkert indre marked er en prioritering for vores borgere, og denne betænkning understreger manglerne i lovgivningen om produktsikkerhed og markedsovervågning, og hvordan denne gennemføres i både EU og på nationalt plan. Den nuværende mangel på sikkerhed, der betyder, at forskellige retsinstrumenter finder anvendelse på forskellige produktkategorier, samtidig med at der er huller på andre områder, hæmmer markedssikkerheden og det indre markeds funktionsmåde. Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og bestemmelserne om markedsovervågning bør erstattes af en enkelt forordning, som skal være det retsinstrument, der giver den største klarhed og ensartethed.

Derfor mener jeg, at dette er en af de centrale prioriteringer, der skal med i betænkningen af Correia De Campos om et indre marked for europæere, som jeg er skyggeordfører for. Da flere og flere borgere endvidere foretager deres indkøb på internettet, skal lovgivningen om produktsikkerhed og markedsovervågning ajourføres og omfatte foranstaltninger om onlinesalg, så vi styrker forbrugernes tillid på dette område.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for fru Schaldemoses beslutningsforslag, da dette er et alvorligt og aktuelt emne. De eksisterende mekanismer i forbindelse med generel produktsikkerhed skal forbedres, da dette vil hjælpe med til at garantere et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes helbred og sikkerhed.

Da jeg kommer fra et land, som er et geografisk knudepunkt, anser jeg dette forslag for at være særligt konstruktivt, idet mange produkter, der importeres fra tredjelande, ikke overholder de sundheds- og kvalitetskrav, som klart er fastsat i EU-lovgivningen. Vi vil kun være i stand til virkelig at være effektive og hjælpe med at rense markedet og gavne forbrugerne, hvis disse produkter er underlagt sådanne forebyggelses- og overvågningsmekanismer.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning, idet jeg generelt støtter en styrkelse af markedsovervågningen til fordel for en effektiv forbrugerbeskyttelse. Jeg mener, at det er vigtigt at beskytte børn, ældre og handicappede, da Fællesskabet har et særligt ansvar over for disse grupper. Efter et slip på 10 år var det på tide med en udførlig revision af direktivet og få indføjet nye kommercielle kanaler såsom internethandel.

Betænkning: Michèle Rivasi (A7-0035/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da jeg er enig i, at der er behov for bedre samarbejde om imødegåelse af pandemier, og jeg er enig i, at der er behov for en revision af EU's og medlemsstaternes forebyggelsesplaner. Der er et presserende behov for, at WHO revurderer sin definition af en pandemi, således at der ikke kun tages hensyn til den geografiske spredning, men også til, hvor alvorlig pandemien er. Jeg mener, at dette emne bør håndteres bedre ved at vurdere anbefalede vaccinationsstrategier, og at dette kun kan ske, hvis Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) udøver sine beføjelser mere effektivt som et uafhængigt organ, der skal have tilført tilstrækkelige midler til gennemførelsen af dette formål.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over dette initiativ, hvormed man vil skabe øget bevågenhed og fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til vurderingen af lægemidler, som anbefales i sundhedsmæssige nødsituationer, og forbedre vaccinations- og kommunikationsstrategier til forebyggelse og bekæmpelse af pandemier. Jeg mener, at EU skal bevilge flere midler til forskning og udvikling i forebyggende foranstaltninger inden for den offentlige sundhedspleje for at øge de investeringer, der er øremærket til en bedre evaluering og foregribelse af virkningerne af en influenzavirus, både i perioderne mellem pandemier og i begyndelsen af en pandemi. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) EU havde en forpligtelse til at tage ved lære af den kontroversielle håndtering i 2009-2010, af H1N1-influenzaen i Europa og til at vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at forebygge yderligere uforholdsmæssige reaktioner. Det er grunden til, at jeg stemte for denne tekst, som indeholder bestemmelser om mere samarbejde, mere uafhængighed og mere gennemsigtighed med henblik på at takle eventuelle fremtidige pandemier effektivt. Mere samarbejde i den forstand, at der ifølge teksten skal foretages en revision af EU's forebyggelsesplaner, en revision af de vigtigste aktørers roller og ansvar, og der skal indføres en procedure, som gør det muligt for medlemsstaterne at foretage fælles indkøb af vacciner og lægemidler. I denne tekst opfordres WHO også til at indføje kriteriet om en sygdoms sværhedsgrad i sin definition af en pandemi. Mere uafhængighed i den forstand, at det fastsættes i teksten, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme bør udøve sine beføjelser som et uafhængigt organ, således at der gennemføres videnskabelige undersøgelser, hvor lægemiddelvirksomhederne ikke har en finger med i spillet. Og endelig mere gennemsigtighed i den forstand, at der i teksten opfordres til en vurdering af vaccinationsstrategiernes effektivitet. Derfor vil denne betænkning give mulighed for en mere konsekvent kommunikation mellem medlemsstaterne.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I henhold til tallene fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) fra slutningen af april 2010 forårsagede influenza A (H1N1) 2 900 dødsfald i Europa i 2009. Disse tal er lave i forhold til de officielle skøn over dødsfald som følge af sæsonbestemt influenza, som af Kommissionen blev anslået til 40 000 i et moderat år og 220 000 i en særlig slem sæson. De er også langt under de mest optimistiske prognoser fra sundhedsmyndighederne i EU-medlemsstaterne. Der blev givet varsel om højeste alarmberedskab i forbindelse med denne virus, hvilket i nogle medlemsstater udløste en bunke meget dyre foranstaltninger (f.eks. anslås udgifterne i Storbritannien til 1 300 mio. EUR og i Frankrig ti1 990 mio. EUR - sammenlignet med 90 mio. EUR til sæsonbestemt influenza), som i disse tilfælde var ude af proportioner med virussens faktiske alvor. Jeg er enig i, at WHO bør revidere definitionen af en pandemi, således at der ikke kun tages hensyn til den geografiske spredning, men også til, hvor alvorlig den er, for at give mulighed for mere relevante reaktioner og for at beskytte EU's borgere mod reelle farer. Jeg mener, at der på dette område er et behov for et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og de ansvarlige institutioner og organisationer samt en mere gennemsigtig ansvarsfordeling mellem de vigtigste aktører.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Influenza A (H1N1), der fremkaldes af influenza A H1N1-virus, blev i første omgang opdaget i Mexico i slutningen af marts 2009 og blev efterfølgende spredt til forskellige lande. I maj 2009 erklærede WHO, at sværhedsgraden af influenza A (H1N1) var moderat, og i juni samme år fastsatte WHO alarmniveauet til 6, hvilket svarer til en pandemisk fase. WHO's varsel om højeste alarmberedskab gav anledning til en række foranstaltninger i Europa. I nogle tilfælde var disse meget dyre (f.eks. blev udgifterne anslået til 1,3 mia. EUR i Storbritannien og 990 mio. EUR i Frankrig sammenlignet med 87 mio. EUR til sæsonbestemt influenza). Reaktionen var ude af proportioner. De enkelte medlemsstater reagerede hver for sig uden den store sammenhæng eller solidaritet. Denne betænkning, som jeg støttede, kommer frem til de rigtige konklusioner, når der anbefales en større koordination mellem medlemsstaterne og de europæiske sundhedsinstitutioner samt en præcisering og en revision af de vigtigste aktørers og ledelsesstrukturernes roller og ansvar i forbindelse med trusler mod sundheden på europæisk plan. Endelig anerkendes behovet for undersøgelser af vacciner og antivirale lægemidler, der er uafhængige af medicinalvirksomhederne, herunder også med hensyn til overvågning af vaccinationsdækningen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af reaktionerne fra adskillige EU-lande med hensyn til bekæmpelsen af en mulig pandemi af H1N1-virus er jeg enig i, at der er behov for forbedringer i reaktionerne, som skal være baseret på de videnskabelige oplysninger, der er tilgængelige i denne form for situationer. Jeg støtter derfor en revision af reaktions- og forebyggelsesplanerne i tilfælde af en pandemisk risiko. Ved enhver revision skal der sigtes mod bedre samarbejde og koordination mellem medlemsstaternes sundhedsmyndigheder og de europæiske institutioner. Et andet aspekt, som efter min mening er ekstremt vigtigt, er kravet om gennemsigtighed både med hensyn til de anvendte lægemidler og sundhedsmyndighedernes videnskabelige rapporter for at forhindre interessekonflikter og sikre borgernes sikkerhed og adgang til oplysninger.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) EU var den region i verden, som var bedst forberedt og havde den bedste reaktive kapacitet til at takle dette udbrud, selv om de betragtelige forskelle i de enkelte medlemsstaters beredskab og manglen på et egentligt samarbejde mellem dem var en hæmsko. Beredskab og indsats over for helbredsrisici inden for EU er medlemsstaternes ansvar, og det er således altafgørende, at samarbejdet og koordinationen mellem dem, institutionerne og internationale og regionale organisationer forbedres, især i de tidlige stadier i en virussygdoms udbrud for at vurdere dets alvor og for at være i stand til at træffe passende forvaltningsmæssige beslutninger og sikre en sammenhængende tilgang. EU's og medlemsstaternes forskellige anbefalinger, for så vidt angår de prioriterede målgrupper til vaccination, viser den betydelige usikkerhed og de afvigende synspunkter, som fortsat hersker med hensyn til en passende indsats. De temmelig store omkostninger kunne også være blevet reduceret via et større samarbejde medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Jeg er enig i, at der bør udarbejdes en europæisk adfærdskodeks for udøvelse af hvervet som videnskabelig ekspert i alle europæiske myndigheder, der har ansvaret for sikkerhed, forvaltning og forebyggelse af risici, for at undgå flere tilfælde af korruption.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Håndteringen af H1N1-influenzaepidemien, som var blevet varslet på forhånd, var en fiasko. Vi bør derfor lære af denne krise, så vi kan håndtere alle fremtidige pandemitrusler med større effektivitet. Medlemsstaterne skal tydeligvis samarbejde mere med hinanden, men også med de europæiske institutioner, for at indsatsen i tilfælde af en pandemi bliver mere effektiv. Samtidig skal vi præcisere, hvilken rolle der spilles af de strukturer på EU-niveau, som håndterer trusler mod sundheden, og sikre, at WHO reviderer definitionen af kriterierne for at afgive en global pandemialarm. Endelig synes det relevant at etablere et system med fælles offentlige indkøb af vaccine for medlemsstaterne. Sidst, men ikke mindst er der behov for fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med de eksperter, som rådgiver offentlige europæiske sundhedsmyndigheder for at sætte en stopper for potentielle interessekonflikter.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over afstemningen om denne betænkning, som jeg blev udpeget som skyggeordfører for for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Af hensyn til de ca. 500 mio. borgere, som vi repræsenterer, bør vi lære af denne krise, så vi kan håndtere alle nye pandemitrusler med større effektivitet. Den tekst, som blev vedtaget i går, er et fint kompromis med hensyn til sundhedssamarbejde, uafhængighed og gennemsigtighed.

I lyset af det mislykkede samarbejde om sundhed mellem medlemsstaterne var det nødvendigt at sikre en konstruktiv og praktisk tilgang med følgende foranstaltninger:

Styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og bedre koordination mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner for at sikre en mere effektiv indsats i tilfælde af en fremtidig pandemi.

Præcisering af roller og strukturer på EU-niveau til håndtering af trusler mod folkesundheden.

WHO opfordres til at revidere definitionen af kriterierne for at afgive en global pandemialarm.

Vurdering af de vaccinations- og kommunikationsstrategier, som benyttes i medlemsstaterne for at genvinde borgernes tillid.

Etablering af et system med fælles offentlige indkøb af vaccine for medlemsstaterne for at forebygge forskelle.

Offentliggørelse af interesseerklæringer for de eksperter, som rådgiver europæiske offentlige sundhedsmyndigheder for at forhindre eventuelle interessekonflikter.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der er behov for bedre koordination på EU-niveau i indsatsen mod epidemiologiske risici. H1N1-influenzaen har sat fokus på den mangelfulde risikostyring på globalt plan, som hovedsagelig skyldes utilstrækkelig sammenhæng mellem alarmniveauerne og den egentlige fare, hvis konsekvens var et stort spild af midler. I denne sammenhæng mener jeg, at det er nødvendigt, at EU indfører et uafhængigt system til vurdering af pandemirisici samt en bedre koordination af styringen af disse risici. I denne forbindelse skal Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme forsynes med den nødvendige kapacitet for at være i stand til at spille så aktiv en rolle som muligt på dette område.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om håndteringen af H1N1-influenzaen, fordi den sætter fokus på det vigtige i at styrke samarbejde, uafhængighed og gennemsigtighed i håndteringen af fremtidige pandemikriser, især ved at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme udøver sine beføjelser bedre som et uafhængigt organ.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2009 blev verden grebet af frygt for en virus med stort pandemisk og muligvis dødeligt potentiale, nemlig influenza A. Heldigvis blev den værste frygt med hensyn til sygelighed og dødelighed gjort til skamme. I Europa var H1N1-virussen ansvarlig for 2 900 dødsfald, langt under antallet af dødsfald efter sæsonbestemt influenza. Som et resultat af WHO's alarmer og frygt traf medlemsstaterne imidlertid ekstraordinære foranstaltninger såsom massevaccinationer, hvilket resulterede i store omkostninger for sundhedssystemerne. Det er vigtigere at drage konklusioner af håndteringen af influenza A frem for at fokusere på fejl. Den vigtigste konklusion er efter min mening, at det trods alt er bedre at fejle ved at overdrive end ved at undlade. Dernæst bør vi høste erfaringer til håndteringen af fremtidige, eventuelt mere aggressive pandemier for at forstå, hvordan og hvornår der skal handles, og hvilke forholdsregler der skal tages.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Heldigvis forårsagede H1N1-influenzaen i henhold til tal fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) færre dødsfald end oprindeligt antaget og betragtes nu som en ikke så alvorlig sygdom i EU. Det skabte en vis ængstelse i starten af udbruddet, hvilket fik adskillige medlemsstater til at foretage betragtelige investeringer i vaccinationsprogrammer, som viste sig at være overdrevne, idet dødeligheden i lande som f.eks. Polen, der ikke traf nogen ekstraordinære foranstaltninger, var på samme niveau som i de lande, der kastede sig ud i nationale vaccinationskampagner med omkostninger skønnet til mange millioner euro.

I henhold til denne betænkning var "indkøbspolitikken for vacciner allerede fastlagt i forhåndsindkøbsaftaler, der blev undertegnet med medicinalvirksomheder helt tilbage i 2007". Dette afslører en mangel på gennemsigtighed i denne procedure, som skyldes medlemsstaternes uacceptable afhængighed af medicinalvirksomhederne. Jeg må således give ordføreren ret og håber, at Kommissionen og samtlige medlemsstater tager højde for hendes anbefalinger, især vedrørende oplysningernes pålidelighed og forsigtighedsprincippet, – som snarere skal være til gavn for patienterne end virksomhederne.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I lyset af den problemfyldte håndtering af den erklærede influenza A (H1N1) pandemi og de anerkendte antal (2 900 dødsfald forårsaget af H1N1-influenza, mens sæsonbestemt influenza var skyld i 40 000 dødsfald samme år) opfordres der i betænkningen til gennemsigtighed, hvilket vi finder prisværdigt. Dette gælder både for det, der skete – med en fuldstændig præcisering af de indførte procedurer og ansvar – og for tilgangen til fremtidige situationer. Jeg vil særlig nævne følgende punkter, nemlig spørgsmålet om indkøb af vacciner og antivirale behandlinger, oplysninger om registrerede tilfælde og sværhedsgraden heraf, sikring af adgang til dokumenter vedrørende kliniske forsøg, forskningsprotokoller og lægemidlers bivirkninger (gennem Det Europæiske Lægemiddelagentur) og interessekonflikter blandt specialister, som rådgiver europæiske offentlige sundhedsmyndigheder. I betænkningen "anmodes om, at EU's og medlemsstaternes forebyggelsesplaner vedrørende fremtidige influenzapandemier tages op til fornyet overvejelse med henblik på at opnå større effektivitet og sammenhæng, og for at de kan blive tilstrækkelig selvstændige og fleksible". Det anbefales ligeledes, at samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område styrkes med hensyn til både definitionen af alvoren ved en virussygdoms udbrud og beslutningstagning. Samlet set anser vi betænkningen for at være positiv, og derfor stemte vi for den.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne fase af vurderingen af, hvad der skete i forbindelse med håndteringen af H1N1-influenzaen, er der behov for at lære af erfaringerne, og det bør anerkendes, at landene har brug for offentlige sundhedssystemer og rådgivningstjenester på folkesundhedsområdet, som kan operere på forskellige områder, særlig:

– udarbejdelse og vurdering af videnskabelige undersøgelser, der er uafhængige af medicinalvirksomhederne, vedrørende effektivitet, sikkerhed og forholdet mellem fordele og risici ved antivirale vacciner og lægemiddelprodukter og vedrørende anbefalede målgrupper

– ved vurderingen af oplysninger om den anbefalede medicinske behandling i tilfælde af sundhedsmæssige nødsituationer, især i tider med pandemiske tilstande

– ved styrkelsen af kapaciteten for styring og imødegåelse af risici og i forbindelse med forskning og udvikling på disse områder samt med hensyn til forebyggende offentlige sundhedsforanstaltninger.

Der er også et behov for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige nationale tjenester og mellem disse og de relevante internationale og regionale institutioner og organisationer.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fru Rivasis betænkning om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU, fordi den sætter fokus på EU's overdrevne og unødig pessimistiske holdning, når et problem evalueres. Jeg går ind for at give anliggender vedrørende EU-borgernes sundhed stor opmærksomhed, men ikke for at indtage overdrevne og unødig pessimistiske holdninger, som så resulterer i kæmpestore offentlige sundhedsudgifter. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Det beslutningsforslag, som vi har vedtaget, har lagt fundamentet for særdeles påkrævede overvejelser om EU's reaktion på spredningen af svineinfluenza.

Som enhver vil huske, forskansede medlemsstaterne sig på daværende tidspunkt bag individualistiske holdninger i stedet for at finde frem til fælles løsninger. De forskellige nationale regeringers reaktioner var meget divergerende og gik fra storstilede vaccinationer til ingen vaccinationer overhovedet, som det var tilfældet i Polen. Denne oplevelse bør motivere os til at forbedre koordinationen mellem de nationale sundhedsmyndigheder og de europæiske institutioner, gennemgå forebyggelses- og vaccinationsstrategierne og omdefinere kriterierne for en pandemialarm.

Jeg vil gerne understrege, at et mere effektivt samarbejde ikke kun kan føre til omkostningsreduktioner i forbindelse med styringen af sådanne kriser, ikke mindst gennem medlemsstaternes eventuelle fælles indkøb af vacciner, men frem for alt kan det sikre, at borgerne beskyttes bedre, idet virussen naturligvis ikke stoppes af grænser.

Endelig håber jeg, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme får den støtte, det fortjener, så det kan fortsætte med sit arbejde med at vurdere og kontrollere sundhedsmæssige nødsituationer med fuldstændig uafhængighed.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen. Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at denne "håndtering" faktisk bare var endnu en kapitulation over for "forsigtighedsprincippet", som kræver, at der handles, inden der tænkes. At WHO's generaldirektør afgav erklæring om en truende pandemi, men valgte ikke at lade sig vaccinere, er en stærk illustration af uoverensstemmelsen mellem den personlige vurdering af alvoren af dette udbrud og de ansvarliges offentlige fremstilling. Siden sagen om det forurenede blod har ingen offentlig sundhedsperson været villig til at tage noget som helst ansvar.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) H1N1-influenzaen var ekstremt lærerig. Først lærte den os, hvordan man smider penge ud ad vinduet. "Svineinfluenzaens" omkostninger (900 mio. EUR ifølge Revisionsretten!) skyldes ikke antallet af ofre. Der var 10 gange færre ofre for H1N1-influenzaen end for den almindelige sæsonbestemte influenza. Det er imidlertid sandt, at disse 2 000 årlige ofre, hvoraf de fleste er ældre eller allerede syge, ikke er interessante for nogen. De er meget mindre eksotiske.

Dernæst lærte den os, hvordan man fuldstændig skjuler manglende realitetssans bag dommedagsprædikener og store armbevægelser. Der blev bestilt ti mio. doser uden grund. Vi indførte et massevaccinationsprogram uden så meget som at skele til sund fornuft. Kommunikationen var så overdreven og modstridende, at folk i Frankrig mistroiske – og med rette – vendte ryggen til de anvisninger, de fik.

Der var mistanke om en fælles interesse mellem dem, som tog de politiske beslutninger, og dem, som havde økonomisk fordel af dem. Endelig lærte H1N1-influenzaen os, at intet i Frankrig kunne få en minister til at træde tilbage, hvor tilbøjelig til at begå fejl, skødesløs eller inkompetent denne end måtte være. Og de daglige hændelser i den franske regering beviser, at intet, absolut intet, har ændret sig på dette punkt!

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Mangel på gennemsigtighed var skyld i den måde, hvorpå vi i 2009 og 2010 håndterede H1N1-influenzapresset, som af WHO blev udpeget som en pandemi. Dette beskrives i "Betænkningen om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU". Jeg glæder mig over denne betænkning, især fordi den anbefaler fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med de lægemidler, der anvendes i nødsituationer og under en pandemi.

Medlemsstaterne handlede ensidigt ved bestillingen og anvendelsen af vacciner. Det vigtigste emne i denne sammenhæng er at evaluere strategien for at oplagre vacciner og at arbejde hen imod medlemsstaternes fælles indkøb af vacciner i fremtiden. Det er også vigtigt med en bedre koordination mellem de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne og de europæiske agenturer.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Takket være ændringsforslagene fra som min politiske gruppe (Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)) indeholder denne betænkning konstruktive forslag, der kan hjælpe os med at lære af den sundhedskrise, som H1N1-virussen var skyld i, særlig ved at styrke koordinationen i Europa.

Den oprindelige betænkning indeholdt faktisk en række unøjagtigheder og kunne have fået folk til at undlade at lade sig vaccinere. Betænkningen, som den er vedtaget i dag, søger imidlertid nu at genoprette vores medborgeres tillid til håndteringen af sundhedskriser. Sundhedspersonalet skal være mere involveret i udarbejdelsen og gennemførelsen af en strategi til at forebygge og bekæmpe en pandemi. Vi kan ikke længere tillade, at immuniseringskampagner omgives af denne form for forvirring og mistro.

Det vil være af yderste vigtighed at forbedre kommunikationen ved at tage højde for, hvor let det er for rygter uden videnskabeligt grundlag at cirkulere rundt på de nye medier og internettet. Heldigvis var influenzaen mindre alvorlig end forventet, men det ville være farligt at undervurdere graden af uforudsigelighed og potentiel alvor i fremtidige pandemier.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi WHO hurtigst muligt bør revidere definitionen og indføje en sygdoms sværhedsgrad i sine definitioner af stadierne i en pandemi for at give mulighed for mere hensigtsmæssige reaktioner. Der er behov for et bedre samarbejde for at bekæmpe pandemier. Forebyggelsesplanerne skal revideres, og de vigtigste aktørers roller og ansvar skal præciseres og om nødvendigt revideres, og samarbejdet mellem medlemsstaterne skal styrkes for at sikre sammenhængende risikostyring som reaktion på en pandemi i overensstemmelse med det internationale sundhedsregulativ samt en mere seriøs koordination mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Der skal indføres en procedure, der gør det muligt for medlemsstaterne at foretage fælles indkøb på frivillig basis. Producenterne skal bære det fulde ansvar for de godkendte indikationer af deres produkter, og medlemsstaterne skal gøre fuldt brug af denne bestemmelse i forbindelse med alle kontrakter om indkøb af vacciner. EU's og medlemsstaternes forebyggelsesplaner vedrørende fremtidige influenzapandemier skal tages op til fornyet overvejelse for at opnå større effektivitet og sammenhæng, og for at de kan blive tilstrækkelig selvstændige og fleksible til så hurtigt som muligt og efter en konkret og individuel vurdering at kunne tilpasses den reelle risiko på grundlag af opdaterede relevante oplysninger. Jeg er enig i, at vaccinationsstrategierne bør bygge på tre forudsætninger for at få succes, nemlig vaccinens effektivitet, en positiv balance mellem fordele og risici ved vaccinen og målrettet indsats i risikogrupperne.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg mener, at beslutningen om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU klart afslører de fejl, der blev begået, og samtidig støber fundamentet for en spritny og effektiv håndtering af influenzapandemier. Det er velkendt, at reaktionerne på spredningen af H1N1-influenzaen var overdrevne i forhold til problemets faktiske omfang. Netop derfor mener jeg, at Europas forebyggelsesplaner vedrørende influenzapandemier skal revideres for at reagere hurtigt, ensartet og effektivt. Her er det efter min mening afgørende at styrke samarbejdet og koordinationen mellem medlemsstaterne for at etablere en virkelig europæisk strategisk tilgang til dette problem. Endvidere mener jeg, at det ville være nyttigt, som nævnt i beslutningen, at uafhængige videnskabelige eksperter, som ikke er knyttet til medicinalvirksomhederne med nogen form for interesse, involveres i den proces sammen med operatører fra medicinalsektoren.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Da jeg er klar over alvoren ved H1N1-influenzaen, og hvor vigtig vores borgeres sundhed er, mener jeg, at denne betænkning har en særlig betydning, da den også fokuserer på den korrekte måde at håndtere disse situationer på. WHO bekræftede tilbage i 2009 denne sygdoms moderate sværhedsgrad, og medlemsstaternes forskellige tiltag resulterede i kæmpe omkostninger, salg af vacciner, som blev fremstillet i al hast, og en revidering af definitionen af en pandemi, således at der som kriterium ikke kun tages hensyn til den geografiske spredning, men også til, hvor alvorlig pandemien er. Disse faktorer understreger, at en anderledes tilgang er et absolut must. EU stiller krav om mere samarbejde, gennemsigtighed og uafhængighed i forbindelse med løsningen af disse situationer.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Influenza optræder hvert år på dagsordenen, ikke kun i Europa-Parlamentet, men også i mange nationale parlamenter. Jeg synes, at Michèle Rivasis betænkning anlægger en meget bred tilgang til problemet med H1N1-influenzaen ved at drøfte den under adskillige overskrifter såsom samarbejde, selvstændighed og gennemsigtighed, hvilket vil være absolut livsnødvendigt i tilfælde af en fremtidig pandemi. Jeg mener, at EU skal træffe aktive og hurtige foranstaltninger, og derfor stemte jeg for betænkningen om håndtering af H1N1-influenzaen.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der ikke var noget i den, jeg ikke kunne gå ind for. I lyset af H1N1-influenzaens begrænsede følger undrer det mig imidlertid, at Parlamentet besluttede at bruge tid og ressourcer på den.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg vil gerne takke ordføreren for en meget detaljeret og åbenhjertig betænkning, som indeholder mange alarmerende budskaber. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at EU's fælles tilgang under pandemien bekræftede potentialet for fælles handling, selv om der også blev afsløret dramatiske svagheder, især på områderne for forebyggelse, objektive statistikker og køb af sikre og effektive lægemidler. EU har inden for kort tid to gange stået over for problemet med en farlig virusinfektion. Man har ikke lært tilstrækkeligt af denne oplevelse. Jeg glæder mig over forslagene om en strengere afprøvning af lægemidlers effektivitet og kravet om objektiv dataindsamling og også over interessen for at beskytte alle EU-borgere uden hensyn til sundhedssystemet. Jeg anser kravet om finansiering af forskning og udvikling for at være af største vigtighed samt reglen om, at medicinalvirksomheder skal have en rådgivende rolle og ikke være beslutningstager. Det samme gælder undersøgelser og test af vaccinationsmidler og andre lægemidler, som skal ske uafhængigt af medicinalvirksomheder. Jeg støtter også kravet om mere stringente regler for personale og rådgivere, som arbejder for de europæiske institutioner. Offentligheden skal informeres klart og gennemsigtigt på en måde, som ikke vil skabe panik, men vil give kvalificerede og forståelige oplysninger. I min egenskab af kvæstor og dermed solidarisk ansvarlig for beskyttelsen af parlamentsmedlemmernes og Europa-Parlamentets personales helbred vil jeg gerne sige, at vores forholdsregler i Europa-Parlamentet har været effektive, men ikke billige.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) På grundlag af de statistiske oplysninger i denne betænkning var reaktionen på spredningen af H1N1 faktisk ude af proportioner med fænomenets egentlige karakter, hvilket affødte meget dyre vaccinationskampagner i mange medlemsstater. Ordføreren fandt det derfor relevant at behandle ekstremt vigtige områder, først og fremmest medicinalvirksomhedernes overvældende indflydelse. Hun anmoder indtrængende om, at undersøgelser af antivirale lægemidler skal være uafhængige af medicinalvirksomheder. De hurtige godkendelsesprocedurer har vist deres begrænsninger, idet der ikke er noget videnskabeligt bevis til rådighed, og oplysninger fra branchen derfor stadig anvendes. Der er også behov for et bedre samarbejde, for at kræve en fornyet gennemgang af forebyggelsesplanerne og de vigtigste aktørers roller, og også for at gøre medlemsstaterne i stand til at foretage fælles indkøb på frivillig basis. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bør revidere sin definition af en pandemi så hurtigt som muligt, således at virussens ondartethed indføjes i dens klassifikation. I denne henseende er det nødvendigt, at vaccinen er effektiv, udviser et positivt forhold mellem fordele og risici og er målrettet mod risikogrupperne. Endelig skal vi undgå alle interessekonflikter, da de straks kan vække mistanke om utilbørligt pres hos offentligheden.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning har den fordel, at den fordømmer Det Europæiske Lægemiddelagenturs manglende gennemsigtighed samt båndene mellem medicinalvirksomhederne og eksperter i vacciner og antivirale lægemidler. Det er derfor en skam, at betænkningen ikke opfordrer til, at dette agenturs aktiviteter suspenderes, indtil der har fundet en ordentlig, omfattende reform sted. Jeg stemmer for at opfordre ordføreren til at gå videre næste gang.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Håndteringen af H1N1-influenzaen i EU har afsløret en række forskelle, især med hensyn til dens faktiske omfang og sværhedsgrad. Medlemsstaternes reaktion var ude af proportioner i omfanget og ekstremt dyre, når man ser på det antal dødsfald, som finder sted hvert år som følge af almindelig influenza, og de beløb, som medlemsstaterne bruger på at bekæmpe denne. En analyse af håndteringen af H1N1-influenzaen i Europa understreger et grundlæggende problem, nemlig fraværet af en uafhængig evaluering foretaget af de nationale og/eller europæiske sundhedsmyndigheder og en deraf følgende manglende evne til at tilpasse de offentlige sundhedstiltag bedst muligt og i realtid til de faktiske kliniske og epidemiologiske data, som er til rådighed. Der er derfor behov for ændringer i håndteringen af fremtidige tilfælde af pandemier for at undgå en generel panik i befolkningen samt unødige omkostninger.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning indeholder en evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU og sætter fokus på elementer, som bør forbedres, nemlig samarbejde, uafhængighed og gennemsigtighed i håndteringen af fremtidige pandemikriser gennem en bedre anvendelse af ECDC's kompetence.

En vurdering er imidlertid ikke nok, og jeg har ikke noteret mig nogen yderligere udvikling med hensyn til hurtig og effektiv reaktion på sygdomsudbrud og ikke et ord om forebyggende foranstaltninger. Som altid er betænkningen vag og ikke specifik. Jeg stemte for, da der ikke findes nogen anden betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der var færre dødsfald som følge af type A/H1N1-influenza i 2009 end af sæsonbestemt influenza. Selv om WHO klassificerede H1N1-influenzaen som en mindre sygdom, udsendte organisationen samtidig en pandemialarm på niveau 6, det højeste niveau. For at opfylde deres forpligtelser over for befolkningen brugte EU's medlemsstater derfor milliarder på at bekæmpe influenzaudbruddet, hvis potentielle trussel er meget mindre end den almindelige influenzas. Medierne var også medvirkende til panikken. Når en pandemi varsles som farlig, men viser sig at være en storm i et glas vand, så vil fremtidige advarsler ikke længere blive taget alvorligt, hvilket er meget bekymrende. Dette viser med al tydelighed, at WHO har brug for at revidere sine pandemikriterier.

Naturligvis er et godt samarbejde og fælles indkøb fordelagtige i tilfælde af en pandemi, således at der kan opnås prisnedsættelser. Men hvis godkendelsen af nye lægemidler hastes igennem for at håndtere illusoriske pandemier, så står vi over for et enormt problem. Mediernes og medicinalvirksomhedernes rolle i forbindelse med at puste til panikken er ikke blevet taget i betragtning. Derfor undlod jeg at stemme.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det er vanskeligt at forudsige en pandemis alvor, og hvordan den vil udvikle sig, og når en pandemi opstår, bliver der ofte taget mange beslutninger, som er overdrevne. Derfor er det nødvendigt at være særlig opmærksom på at sikre samarbejde, uafhængighed og gennemsigtighed. Frem for alt skal de forebyggelsesplaner, der er opstillet både i EU og i medlemslandene med henblik på fremtidige influenzapandemier, revideres konsekvent, således at de er fleksible og tilpasses effektivt, hver gang der er risiko for en influenzapandemi. Endvidere skal vi fremme samarbejde og samordning af indsatsen på internationalt og regionalt plan for at sikre en korrekt risikostyring og omgående reaktion på risikoen for en pandemi. Jeg mener, at der er brug for at bevilge flere finansielle ressourcer til forskning og udvikling, og til det formål skal vi øge investeringerne for at evaluere og foregribe virkningerne af en influenzavirus. Det er vigtigt at sikre, at den tidligere købsaftale og leveringsproces finder sted på en gennemsigtig måde, så vi nedbringer korruptionen på dette område. Vi skal begrænse medicinalvirksomhedernes indflydelse, ikke kun med hensyn til distribution, men også i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser af vacciner og antivirale lægemidler. Videnskabelige eksperter bør offentligt erklære, at de ikke har finansielle eller andre interesser i medicinalindustrien.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU. I mange tilfælde, også i Grækenland, faldt institutionernes og statens opmærksomhed i takt med, at der blev mindre omtale af spørgsmålet. Debatten om influenzaen er standset, men virussen findes ikke kun fortsat, den viser sig at være mere dødelig end før. F.eks. var der en stigning for nylig i Grækenland både i antallet af smittede og i antallet af dødsfald forårsaget af sygdommen med tab af over 100 menneskeliv. Hovedårsagen, der blev fremført, var manglende information. Sårbare grupper som kronisk syge, der burde være blevet opfordret til at blive vaccineret, blev det ikke, fordi man mente, at faren var drevet over.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen om håndteringen af H1N1-influenzaen i EU i 2009-2010 fremhæver sygdommens statistisk set lave alvorlighedsgrad i EU-området, (menneskeligt set er hvert menneske, der døde, et uerstatteligt tab). Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme indberettede 2 900 dødsfald i Europa som følge af infektion med H1N1 i 2009. Dette antal er lavere end Europa-Kommissionens officielle skøn over antallet af dødsfald, der udelukkende skyldes sæsonbestemt influenza. Antallet af dødsfald er også markant lavere end de mest optimistiske prognoser fra sundhedsmyndighederne i EU-medlemsstaterne. Den kendsgerning, at medlemsstaterne og EU-institutionerne accepterede dette varsel om højeste alarmberedskab, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udsendte, udløste en række dyre foranstaltninger, der på baggrund af H1N1-influenzaens alvor var ude af proportioner. I betragtning af WHO's anbefaling mener jeg dog ikke, at man kunne have fulgt nogen anden fremgangsmåde. Den sag skal imidlertid stadig overvejes, og jeg er enig med ordføreren i, at EU kræver større samarbejde mellem sine medlemsstater, større uafhængighed og større gennemsigtighed, især med hensyn til cost-benefitvurderingen af disse foranstaltninger, der har store finansielle konsekvenser.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Ifølge betænkningen er der behov for bedre samarbejde som svar på pandemier, og der opfordres til en revision af de forebyggelsesplaner, der er udarbejdet i EU og medlemsstaterne. Betænkningen indeholder også en opfordring til styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og til, at medlemsstaterne sikrer koordination med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). WHO tilskyndes også til at revidere definitionen af en pandemi på grundlag af dens geografiske spredning og alvor. ECDC opfordres til at anvende sine kompetencer som uafhængigt organ til at vurdere og viderekommunikere, hvor stor infektionsrisikoen er i EU, fremsætte henstillinger om god praksis på områder som krisestyringsteknikker, vaccination og kommunikationsstrategier. Endvidere opfordres der i betænkningen til en vurdering af de influenzavaccinationsstrategier, som anbefales i EU og anvendes i medlemsstaterne, og som skal omfatte vaccinernes effektivitet, forholdet mellem risici og fordele samt de forskellige anbefalede målgrupper med henblik på at opnå sikker og effektiv anvendelse samt medlemsstaternes rapporter om relevant information til Kommissionen (dvs. antal indkøbte og faktisk brugte vaccinedoser, antal H1N1-infektioner og personer, der er døde som følge af infektion osv.). EU skal forbedre samarbejde, uafhængighed og gennemsigtighed i styringen af fremtidige pandemikriser.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne rose fru Rivasi for hendes fortræffelige arbejde. Denne betænkning er et vigtigt forsøg på at fremhæve den tvivl, der er rejst om den overdrevne reaktion på svineinfluenzaen i Europa samt medicinalvirksomhedernes potentielle indflydelse på de foranstaltninger, der blev truffet.

Jeg ser kritisk på EU's reaktion i 2009-2010 på svineinfluenzaen, H1N1-virussen. Jeg vil for fremtiden foreslå samlet indkøb af vaccine for at spare penge og mere effektive regler for at forebygge interessekonflikter, f.eks. ved at offentliggøre interesseerklæringer fra de eksperter, der rådgiver de europæiske sundhedsmyndigheder. I den forbindelse bemærker jeg, at ansvaret for vacciner ifølge EU-lovgivningen ligger hos producenterne og ikke hos de nationale regeringer.

Jeg opfordrer også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at revidere definitionen på "pandemi" og også tage hensyn til sygdommens virulens og ikke kun virusses geografiske spredning. For at give EU egen kapacitet til at forebygge risici for en pandemi skal Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) være garanteret den støtte, det har brug for til at udføre sin opgave fuldstændig uafhængigt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har i dag sat fokus på den overdrevne reaktion på udbruddet af svineinfluenza i Europa. Medlemsstaterne brugte milliarder af euro på vaccine, som blev godkendt i en fart, til trods for virussens moderate karakter. Sundhedsbudgetter er notorisk overbelastede, og der er langt vigtigere sundhedsproblemer, som skal løses end at give støtte til store medicinalvirksomheder. Parlamentsmedlemmerne har i dag opfordret til en revision af EU's sundhedsberedskabsmekanismer. Beredskabsplaner bør blive tilstrækkelig selvstændige og fleksible til, at de kan tilpasses så hurtigt som muligt til de faktiske risici. Evalueringen af lægemidler skal være helt gennemsigtig, og alle interesseerklæringer bør offentliggøres, så offentligheden kan undersøge mulige interessekonflikter. EU fulgte blindt WHO's reaktion på udbruddet af svineinfluenza, og det skal helt klart ændres. Parlamentet har opfordret til en meningsfuld EU-risikoevaluering, og til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme får tilstrækkelige midler til at kunne løse alle sine opgaver, ikke mindst til at vurdere infektionsrisikoens alvor.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Selv om virulensen af H1N1-influenza i Europa ikke har været særlig aggressiv, har denne virus indtil nu forårsaget hele 4 700 dødsfald.

I rapporten fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) bemærkes det, at EU i styringen af virussen ikke har kunnet tilpasse sig hurtigt til de lægelige foranstaltninger, der var nødvendige for at begrænse infektionen. Det skyldes i vid udstrækning de forebyggelsesstrategier, der er indført i de forskellige medlemsstater efter samråd med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for mange år siden, uden at der nogensinde er foretaget væsentlige opdateringer.

For at forebygge, at sådanne situationer opstår igen, må vi på baggrund af den skarpe kritik, der er fremsat af den måde, vacciner distribueres på, koncentrere vores indsats specifikt i den retning i fremtiden og optimere de godkendelsesprocedurer for markedsføring af lægemidler, som følges, når man skal reagere på sundhedskriser.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi støtter initiativbetænkningen, da vi alle er klar over, at den overdrevne panik i forbindelse med den såkaldte fugleinfluenzapandemi kostede EU omkring 10 gange så meget som den normale influenzakampagne.

Det forhold, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) accepterede alarmen uden at handle uafhængigt gennem analyser af omkostninger og risici fra EU-agenturer, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) førte til dyre og unødvendige vaccinationskampagner og, især tilskyndet af befolkningen, til indkøb af overdrevne mængder af sterilt engangsmateriale og desinficerende midler. Slutresultatet i form af dødsfald, som er det, lovgiverne må se på, var endnu lavere end for en normal sæsonbetinget influenza.

Det er derfor væsentligt, at Kommissionen rapporterer til Parlamentet med en detaljeret cost-benefitanalyse inden for seks måneder og anfører, hvordan den har til hensigt at reagere på lignende situationer i fremtiden. WHO bør revidere sin definition af pandemi med henblik på at tage hensyn til både det geografiske omfang og infektionens virulens.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning, som indeholder en evaluering af forvaltningen af H1N1-influenzaen og en opfordring til en fælles indkøbsmekanisme for vaccine. Det er vigtigt, at vi lærer af tidligere udbrud, så vi kan beskytte os selv bedre i fremtiden.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, efter at det til en vis grad lykkedes udvalget at udglatte anklager og fejlvurderinger. Betænkningen er kritisk og anviser måder, hvorpå EU kan organisere sig bedre i fremtiden med flere fælles bestræbelser på at forhindre en pandemi.

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen går ind for at forbedre kommunikations- og samarbejdslinjerne mellem medlemsstaterne i forhold til sundhedstrusler som epidemier, men betænkningen om H1N1 giver medlemsstaterne dårlig rådgivning om forholdene omkring H1N1 og om de forholdsregler, de bør tage i tilfælde af en anden epidemi. Der er flere omtvistelige forhold i betænkningen og begrundelsen, der kan føre til en falsk forståelse af H1N1, dens følger for europæiske samfund og statslige beredskabsplaner. Vi mener, de anbefalede skridt, en medlemsstat bør tage, når den står over for fremtidige epidemier (fra indkøb af vaccine til indberetning af oplysninger til EU-organerne) er ukloge og ikke vil løse nogen større problemer i forbindelse med H1N1 eller fremtidige pandemier.

Betænkningen lægger også ansvaret for vacciner hos producenterne, hvilket kan hindre forsyningen med vacciner og slører retningslinjerne med hensyn til ansvar. Endvidere prøver man at udvide ECDC's mandat og deres arbejdsforhold til medlemsstaterne, hvilket ikke er ønskeligt, da det kan føre til en stigning i deres budgetbevilling. ECR-Gruppen har derfor stemt imod denne betænkning.

Report: Inés Ayala Sender (A7-0048/2011)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter det gunstige resultat af afstemningen i udvalget om udnævnelsen af Harald Wögerbauer som nyt medlem af Revisionsretten på grundlag af en positiv vurdering af hans cv og de skriftlige svar, han gav på spørgeskemaet, der blev uddelt til ansøgerne til den pågældende stilling.

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Da det i dag er hundredårsdagen for Kvindernes internationale Kampdag, stemte jeg imod udnævnelsen af Harald Wögerbauer, fordi der ikke er kvinder nok i Revisionsretten.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg var enig i dette forslag, fordi Harald Wögerbauer opfylder betingelserne i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og der er fremsat en positiv udtalelse om udpegelsen af Harald Wögerbauer som medlem af Revisionsretten.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme om udnævnelsen af Harald Wögerbauer som medlem af Revisionsretten. Det gjorde jeg på grund af beretninger fra kolleger om hans uklare redegørelse for sin erfaring i den østrigske revisionsret.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Revisionsretten er en tilsynsinstitution, der helt uafhængigt kontrollerer lovligheden af EU's indtægter og udgifter og overvåger den sunde økonomiske forvaltning. I den ånd skal udnævnelsen af dens medlemmer styres af kriterier som kapacitet og uafhængighed. Derfor blev Harald Wögerbauer på Rådets initiativ foreslået til Revisionsretten. Han fremsendte sit cv, udfyldte et skriftligt spørgeskema og var til samtale i Budgetkontroludvalget. Han argumenterede godt nok for sin sag til at berettige, at han blev udnævnt til Revisionsretten, til at varetage sit hvert dygtigt og uafhængigt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Som følge af de forfatningsmæssige reformer, der blev nødvendiggjort af Lissabontraktaten i 2010, indførte regeringspartierne i Østrig en form for standardiseret udnævnelsesprocedure for nogle EU-stillinger. Det kunne se ud, som om en række vigtige stillinger mangler fra listen i artikel 23c i den østrigske forbundsforfatning, hvorefter beslutninger om udnævnelser af ledende tjenestemænd som minimum skulle forelægges den østrigske præsident, eller at forbundsregeringen skulle søge konsensus med det nationale råd for udnævnelser. Politisk direktør for det østrigske folkepartis parlamentariske klub Harald Wögerbauer skal være nyt medlem af Den Europæiske Revisionsrets administrationsudvalg. Det kunne se ud, som om hr. Wögerbauer opfylder de faglige kriterier. Men det ser ud til, at det østrigske folkeparti indtager en selvstændig holdning til verserende personaleafgørelser på EU-niveau, hvilket strider imod demokratiske principper og de fortsatte opfordringer til større gennemsigtighed i EU-udnævnelser, og derfor har jeg afholdt mig fra at stemme.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om udnævnelsen af Harald Wögerbauer til stillingen som medlem af Revisionsretten. Alle de fremlagte oplysninger, som min beslutning var baseret på, viser, at kriterierne i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især garantierne for uafhængighed, var opfyldt, og derfor hilser jeg udnævnelsen af Harald Wögerbauer til stillingen som medlem af Revisionsretten velkommen.

Betænkning: Crescenzio Rivellini (A7-0023/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da flere henstillinger vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som allerede gælder i de lande, der deltager i GFCM, skal omsættes til en enkelt EU-retsforskrift. Denne forenkling er påkrævet for at undgå at udarbejde årlige forordninger for at ajourføre lovgivningen, som det tidligere er sket.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Formålene med den fælles fiskeripolitik (FFP) er at sikre bæredygtig udnyttelse af levende akvatiske ressourcer og et højt beskyttelsesniveau for økosystemet. Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) blev oprettet i 1949 ved en international aftale, og Det Europæiske Fællesskab er medlem af Kommissionen. GFCM spiller en vigtig rolle med hensyn til at gennemføre de vigtigste mål med den fælles fiskeripolitik, at anspore til udvikling, bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer i havet, udarbejde henstillinger til bevarelsesforanstaltninger og fremme samarbejde om uddannelsesprojekter. Da henstillinger vedtaget af GFCM er bindende for de kontraherende parter, og EU er kontraherende part i GFCM, bør aftalens bestemmelser derfor gennemføres i EU-retten og sikre en ensartet anvendelse af denne politik.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette dokument, som sigter mod at samle visse foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), i én EU-retsakt. Indtil i dag har EU vedtaget årlige forordninger med det formål at harmonisere forordningen, mens betænkningen er et skridt i retning af den bureaukratiske og administrative forenkling, der er et af målene for EU.

Dokumentet har også den fordel at klargøre endog rent tekniske aspekter. F.eks. fastlægges der klare foranstaltninger for at begrænse fiskeriet i Lionbugten, og der fastsættes en mindstemaskestørrelse i Middelhavet og i Sortehavet, og det forbydes at anvende skrabere og trawl på vanddybder over 1 000 m. Jeg støtter også ændringsforslag 27 om fastsættelse af et krav om udarbejdelse af en årlig liste over de fartøjer med en samlet længde på over 15 m, der har tilladelse til at fiske i GFCM-området ved at udstede en fiskeritilladelse.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg synes den er et positivt skridt i en økonomisk sektor, der er afgørende for Europa, med andre ord fiskeriet. Jeg mener, at enhver EU-foranstaltning altid bør begynde med en analyse af de behov, der udspringer af lokale de virksomheder, som er afhængige af den pågældende aktivitet, hvor der ofte er mange små og mellemstore virksomheder, som er så afgørende for både økonomi og samfund.

Rigtig mange områder i Middelhavsregionerne har netop disse karakteristika, så det er meget vigtigt, at lovforslag om fiskeriet i dette område er klart inspireret af subsidiaritetsprincippet, for at hele systemet ikke bringes i fare. Det er også min faste overbevisning, at det frem for alt er væsentligt at tilbyde små og mellemstore virksomheder, der arbejder på området, særlig beskyttelse og inddrage dem i beslutningstagningen og yde dem så meget støtte som muligt, fordi det faktisk er meget vanskeligt at udvikle dem igen. Forskrifter, der ikke tager hensyn til disse træk, kan forårsage uoprettelig skade på mindre markeder ved at gennemtvinge en omlægning til et andet område, som det ville blive meget kompliceret at opnå.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i forslaget til lovgivningsmæssig beslutning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet). For at forhindre, at nogen tilraner sig Parlamentets beføjelser, bør artikel 28 fjernes fra dette forslag. Heri fastsættes det, at forordningens bestemmelser skal ændres ifølge en udvalgsprocedure, hvilket reducerer Parlamentets rolle til blot at modtage information fra Kommissionen vedrørende forvaltningsudvalgsprocedurer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), fordi den omsætter henstillinger vedtaget af GFCM, som allerede er i kraft i GFCM-medlemsstaterne, til én EU-retsakt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) har vedtaget henstillinger på sine årlige møder. Målet med dette forslag til forordning er simpelthen at omsætte nogle af de henstillinger, der er vedtaget, til én EU-retsakt, som kommende henstillinger også kan blive føjet til. Indholdet af de henstillinger, GFCM har vedtaget, og forpligtelserne i den forbindelse, dækkes ofte helt eller delvis af tidligere vedtaget EU-lovgivning, idet kun de aspekter, der adskiller sig, skal omsættes. Den forordning, der skal stemmes om, kommer til at gælde for alle kommercielle fiskeri- og akvakulturaktiviteter, som gennemføres af EU's fiskerbåde og af medlemsstaternes statsborgere i GFCM-området. Det gælder ikke for fiskeriaktiviteter, som udelukkende har videnskabelige forskningsformål og finder sted med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed. I så fald skal kun Europa-Kommissionen og de medlemsstater, i hvis farvande aktiviteten gennemføres, informeres på forhånd. Jeg mener, at Kommissionens forslag kan være i strid med Parlamentets beføjelser i det pågældende spørgsmål, især artikel 28, der skal erstattes, så både Parlamentets faktiske deltagelse i fremtidige forslag til ændring af forordningen og respekten for dets beføjelser sikres.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Målet med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er at gennemføre visse henstillinger vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Omsætningen af denne aftale til én EU-retsakt er et væsentligt fremskridt, der gør det muligt at forbedre kontrollen med fangster af fiskearter i de omfattede farvande og forbedre samarbejde, information og kommunikation mellem Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og GFCM's eksekutivsekretariat. Eftersom det er en forenkling af procedurerne – som gør en ende på de årlige forordninger – og disse henstillinger allerede er i kraft i lande, der er medlemmer af GFCM, hilser jeg dette initiativ, som jeg er fuldstændig enig i, velkommen og ser frem til en tilfredsstillende implementering af forordningen.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi anerkender betydningen af multilateralt samarbejde til fremme af den korrekte bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer, som er emnet for denne aftale. Imidlertid indeholder det godkendte forslag til forordning en bestemmelse, som vi anser for uacceptabel, og som vi søgte at ændre med forslaget om at fjerne et afsnit fra artikel 28. Da det blev forkastet af flertallet, stemte vi imod det endelige forordningsforslag. Det har til formål at give Kommissionen magt til at vedtage delegerede retsakter, der kan påvirke et område, som indgår i en del af en medlemsstats eksklusive økonomiske zone (EØZ). Området er kendt som "Eratosthenes Seamount" og indgår i Republikken Cyperns EØZ. Denne mulighed kolliderer med Republikken Cyperns suverænitet, især fordi det er et stærkt følsomt område, set ud fra en politisk synsvinkel, eftersom et tredjeland, der er kandidat til EU-medlemskab, ulovligt gør krav på det pågældende område.

Havbunden i området indeholder naturressourcer, som Republikken Cypern har en legitim ret til at udnytte i overensstemmelse med FN's havretskonvention. I den forbindelse bør EU's kompetenceområde ikke gå ud over spørgsmål vedrørende den fælles fiskeripolitik.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har altid tillagt multilateralt samarbejde til fremme af den korrekte bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer, som er emnet for denne aftale, den allerstørste betydning.

Imidlertid indeholder det godkendte forslag til forordning en bestemmelse, som vi anser for uacceptabel, og som vi søgte at ændre med forslaget om at fjerne et afsnit fra artikel 28. Da det blev forkastet af flertallet, stemte vi imod det endelige forordningsforslag.

Der sættes spørgsmålstegn ved Republikken Cyperns suverænitet, især fordi det set ud fra en politisk synsvinkel er et stærkt følsomt område, eftersom et tredjeland, der er kandidat til EU-medlemskab, ulovligt gør krav på det pågældende område. Havbunden i området indeholder naturressourcer, som Republikken Cypern har en legitim ret til at udnytte i overensstemmelse med FN's havretskonvention. I den forbindelse bør EU's kompetenceområde ikke gå ud over spørgsmål vedrørende den fælles fiskeripolitik.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg var enig i dette dokument, da hovedopgaverne for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) er at fremme udvikling, bevarelse, og rationel forvaltning af levende ressourcer i havet, udarbejde henstillinger til bevarelsesforanstaltninger og fremme samarbejde om uddannelsesprojekter. Dette forslag til forordning har simpelthen til formål at omsætte forskellige henstillinger, som er vedtaget af GFCM og allerede gælder i lande, der deltager i GFCM, til én EU-retsakt. Det vil betyde et vigtigt skridt i retning af forenkling, eftersom EU indtil nu blot har vedtaget årlige forordninger med det formål at tilpasse og ajourføre de eksisterende forskrifter. Forslaget indeholder en række intelligente løsninger. F.eks. indeholder forslaget til forordning, for så vidt angår fiskeredskaber, en detaljeret beskrivelse af mindstemaskestørrelsen i Middelhavet (artikel 15) og i Sortehavet (artikel 16), og forbud mod anvendelse af skrabere og trawl på vanddybder under 1 000 meter (artikel 17). Det ser også på spørgsmål om omkringliggende fartøjer, der er beskæftiget med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (UUU-fiskeri) osv.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen om aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Dette forslag til forordning har simpelthen til formål at omsætte forskellige henstillinger, som er vedtaget af GFCM og allerede gælder i lande, der deltager i GFCM, til én EU-retsakt, som fremtidige henstillinger kan blive indarbejdet i gennem ændringsforslag til retsakten. Det vil betyde et vigtigt skridt i retning af forenkling, eftersom EU indtil nu blot har vedtaget årlige forordninger med det formål at tilpasse og ajourføre de eksisterende forskrifter.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) EU-medlemskab af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) står over for et vigtigt vendepunkt med dette forslag til forordning. Det viser sig faktisk at være særdeles interessant, idet det sikrer gennemførelsen af visse henstillinger, der er vedtaget af GFCM, til én EU-retsakt. En sådan retsakt udgør et retligt instrument, der afgjort er mere stabilt end det nuværende og gør det muligt at tilføje fremtidige henstillinger blot ved et ændringsforslag til selve loven. Den er et vigtigt skridt i retning af at forbedre retssikkerheden og bidrager også til at forenkle forordningerne. Ud over relevansen af bestemmelserne om en mindstemaskestørrelse for fiskenet sættes der med artikel 28 i den foreslåede forordning også spørgsmålstegn ved Parlamentets beføjelser. Det hedder nemlig, at bestemmelserne i forordningen kan ændres under "udvalgsproceduren", hvorved Kommissionen bistås af forvaltningsudvalg bestående af en formand, der er repræsentant for Kommissionen, og repræsentanter for medlemsstaterne. Det vil effektivt fratage Parlamentet dets beføjelser, og det forekommer derfor ønskeligt, at Kommissionen opererer gennem delegerede retsakter, hvor Parlamentet og Rådet har mulighed for at trække de delegerede beføjelser tilbage.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at forenkle fiskerireglerne ved at lave en forordning til gennemførelse af de henstillinger, der vedtages af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet, i én retsakt.

Jeg er også enig i de mål og principper, der anvendes i den fælles fiskeripolitik, men jeg synes, alle kystmedlemsstater skal garantere den rette balance mellem beskyttelse af økosystemerne og deres socioøkonomiske værdi. Med andre ord mener jeg, vi bør kræve beskyttelse af lokalsamfundenes interesser i overensstemmelse med et generelt princip.

I forordning nr. 1967/2006 fastsættes det omhyggeligt, hvilke redskaber, der er tilladt til fiskeri i GFCM-områdets farvande i Middelhavet, i vores særlige tilfælde. Jeg opfordrer Parlamentet til at notere sig, at formålet med at beskytte vores naturlige habitater undertiden – som forordningerne ser ud i øjeblikket – resulterer i alvorlige konsekvenser for nogle fiskerisamfund.

I den forbindelse afventer Italien, at Kommissionen udsteder en fritagelse fra forbuddet mod at fiske to særlige arter, som er en omfattende fiskeindustris hovedprodukt. Jeg vil derfor gerne gøre alle repræsentanter for de 27 medlemsstater, og herigennem Kommissionen, opmærksom på behovet for at overveje at gøre disse instrumenter mere fleksible for at give den lokale fiskeindustri det, den har behov for, så den kan overleve.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) blev oprettet i 1949 ved en international aftale. Dens kompetenceområde dækker Middelhavet, Sortehavet og tilstødende farvande, fremme af udvikling, bevarelse og forvaltning af biologiske ressourcer i havet, udarbejdelse af henstillinger til bevarelsesforanstaltninger og fremme af samarbejde om uddannelsesprojekter. Målet med dette forordningsudkast er simpelthen at gennemføre forskellige henstillinger, som er vedtaget af GFCM og allerede gælder i lande, der deltager i GFCM, i én EU-retsakt, som fremtidige henstillinger kan blive indarbejdet i gennem ændringsforslag til retsakten.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen skal gennemføre forskellige henstillinger, der er vedtaget af GFCM. Disse henstillinger omhandler tekniske foranstaltninger. En af dem berører Fiskeriudvalget, som anser artikel 28 (ændringsprocedure) i forslaget for at være en meget tvivlsom bestemmelse, eftersom den kan true Parlamentets beføjelser og den nuværende institutionelle balance ved at øge Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i en sådan grad, at alle fremtidige forslag om ændring af forordningen ville være dækket af Kommissionens beføjelser. Fiskeriudvalget foreslår derfor, at artikel 28 slettes. Det ser ud til, at Kommissionen ikke helt har vænnet sig til Lissabontraktaten, og det ser ud til, at nogle embedsmænd har besluttet at træffe beslutninger, som faktisk skulle træffes af Parlamentet. Det må ikke tillades under nogen omstændigheder. Jeg stemte for, eftersom jeg synes, at denne frækhed fra Kommissionens side simpelthen går for vidt.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi fiskeriet, især i Middelhavet, er mere end blot en økonomisk aktivitet, det er en del af vores kultur og livsform. Hele regioner er baseret på fiskeri. Det er derfor nødvendigt at være særlig opmærksom på fiskeriet i denne region, fordi der gælder flere særlige forhold for fiskeriet i Middelhavet end andre steder, og det bør være omfattet af særlige foranstaltninger. Efter min mening er det tilrådeligt at gennemføre forskellige henstillinger vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet i én EU-retsakt, eftersom de nævnte henstillinger allerede er i kraft. Endvidere vil det være klogt at fastsætte tekniske foranstaltninger til at styrke begrænsningerne af fiskeriet i Lionbugten, stramme kravene til net og udstede fiskeritilladelser.

Jeg er enig i, at fiskefartøjer, der deltager i guldmakrelfiskeri, skal være omfattet af strammere regler og bør have forbud mod at bruge skrabere og trawl på vanddybder under 1 000 m. Endvidere vil det være tilrådeligt at regulere kontrolforanstaltninger og give muligheder for at inspicere tredjelandes fiskefartøjers landinger og omladninger, samt situationer, hvor medlemsstater ikke må tillade et tredjelands fartøj at benytte deres havne. Jeg er glad for forlagene om at samarbejde aktivt og udveksle information med GFCM.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Rivellinis betænkning, fordi jeg er helt enig i, at det er vigtigt at forenkle EU's forskrifter. Betænkningen giver mulighed for at samle alle henstillingerne fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet i én EU-retsakt og dermed gøre det lettere for offentligheden at få adgang til dokumenter og hjælpe de relevante organer med at foretage evt. fremtidige ændringer. Jeg mener, at regelforenklinger for borgere og interessenter er en pligt, vi som lovgivere skal opfylde hurtigt og omhyggeligt, så de kan forstå de muligheder, EU giver, men frem for alt for at fjerne den administrative byrde, som skaber så mange ekstra omkostninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) blev oprettet i 1949 ved en international aftale. Det område, aftalen dækker, omfatter Middelhavet, Sortehavet og tilstødende farvande. GFCM's vigtigste opgaver er at anspore til udvikling, bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer i havet, udarbejde henstillinger til bevarelsesforanstaltninger og fremme samarbejde om uddannelsesprojekter. Dette forslag til forordning har simpelthen til formål at omsætte forskellige henstillinger, som er vedtaget af GFCM og allerede gælder i lande, der deltager i GFCM, til én EU-retsakt, som fremtidige henstillinger kan blive indarbejdet i gennem ændringsforslag til retsakten. Forordningens bestemmelser er de sædvanlige ting, der reguleres af sådanne organisationer. Afsnit II handler om begrænsninger på fiskeredskaber og aktiviteter ("tekniske foranstaltninger"). Afsnit III drejer sig om "kontrolforanstaltninger" såsom rapporteringskrav, inspektioner osv. Afsnit IV omhandler samarbejde, information og rapporteringskrav og foreskriver, at Kommissionen og medlemsstaterne skal samarbejde og udveksle oplysninger med GFCM's eksekutivsekretariat.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at den regulerende virksomhed, der udføres af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet, har været væsentlig med det formål at opnå et bæredygtigt fiskeriniveau i Middelhavet.

De seneste statistikker om fiskebestande i Middelhavet afslører, at over 54 % af de undersøgte bestande er overfiskede. Det er derfor en prioritet at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger til at beskytte havmiljøet, så udnyttelsen af fiskebestandene kan bringes tilbage på et bæredygtigt niveau. Et fuldstændigt samarbejde mellem medlemsstaterne vil nu være vigtigt, fordi de skal indarbejde de nye standarder så hurtigt som muligt og pålægge passende sanktioner mod dem, der ikke overholder dem.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der søger at forenkle de eksisterende ordninger for fiskeripraksis i aftaleområdet i Middelhavet.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Det Europæiske Fællesskab og Grækenland er parter i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet. Forslaget til en forordning vedrørende visse bestemmelser for fiskeri i GFCM-aftaleområdet har til formål at gennemføre visse forslag, der er vedtaget af GFCM og allerede gælder i lande, som har indgået aftalen, til én EU-retsakt. Jeg stemte for dette særlige beslutningsforslag, fordi jeg mener, at de foreslåede kontrolforanstaltninger vil beskytte naturmiljøet og derfor vil være til gavn for parterne i GFCM.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM. Det vil forenkle administrationen og øge effektiviteten at kombinere de vedtagne henstillinger i én fremtidig EU-retsakt, hvilket er noget, man må hilse velkommen. De enkelte tekniske justeringer, der foreslås, afspejler de moderne krav til en ansvarlig fiskeripolitik.

Betænkning: Anni Podimata (A7-0036/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg kan fuldt ud godkende denne betænkning, da den sigter mod at indføre en ny form for beskatning af den finansielle sektor, hvilket i sig selv er en presserende foranstaltning, også som en tilføjelse til de nyligt godkendte forskrifts- og tilsynsmæssige instrumenter. I betænkningen vil jeg understrege, at " indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner bør ske på det bredest mulige grundlag", som det hedder i dokumentet, på en måde, der omfatter alle typer af transaktioner. Blandt andre fordele gør en afgift på finansielle transaktioner markedet mere retfærdigt og mere gennemsigtigt, nedbringer spekulation og skattesvig og fordeler krisens omkostninger på de finansielle operatører. De ekstra ressourcer, der kommer ind ved denne foranstaltning, ventes at bidrage til at bekæmpe fattigdom, fremme jobskabelse, finansiere velfærdsstaten, opnå klima- og miljømål og finansiere andre dele af Europa 2020-strategien. Jeg støtter også behovet for, at Kommissionen undersøger et fremtidigt system af eurobonds og den planlagte udstedelse af fælles EU-projektobligationer som foranstaltninger til at stimulere investeringerne. Jeg støtter også princippet om, at forureneren betaler. Endelig må vi ikke glemme udviklingsstøtten, da det er vigtigt at opretholde forpligtelsen til at udtage 0,7 % af hver medlemsstats bruttonationalindkomst til udviklingslandene.

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod Podimata-betænkningen om innovativ finansiering, fordi den har til formål at indføre en skat på finanstransaktioner, for selvom det hævdes, at den er nødvendig for at beskytte økonomien mod risikable forretninger og oprette en fond, der skal bruges i tilfælde af en ny krise, og kun vil blive pålagt erhvervssektoren, vil den uundgåeligt blive overført på skatteydere som forbrugere og og borgere, der allerede kæmper i denne krise. Afgiften vil få frygtelige virkninger for City of London, den finansielle tjenestesektor, som er Storbritanniens største og vigtigste bidragyder til statskassen. Den vil få virksomheder til at forlade Det Forenede Kongerige med tab af arbejdspladser og tab af skatteindtægter til følge.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I den nuværende situation med budgetnedskæringer er diskussionen af innovativ finansiering ikke kun nødvendig, den er afgørende. Personligt går jeg særlig ind for indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner, ideelt set på internationalt plan, eller i mangel heraf på EU-plan. Det glæder mig, at denne foranstaltning blev vedtaget af et flertal af mine kolleger.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Den globale økonomiske og finansielle krise afslørede alvorlige svagheder ved de forskrifts- og tilsynsmæssige rammer for det globale finansielle system. I dag er det klart, at vi har brug for nye værktøjer, der kan begrænse spekulation og sikre, at den finansielle sektor atter kommer til at spille sin hovedrolle, nemlig at sikre en retfærdig fordeling af byrden blandt de vigtigste finansielle aktører. Vi må begynde at diskutere beskatning af den finansielle sektor, som indtil nu – i modsætning til andre sektorer – i vid udstrækning er ubeskattet. Der er også en grundlæggende tilgang med momsfritagelse for alle grundlæggende finansielle aktiviteter. Jeg er enig i indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner, der kan hjælpe med at tackle problemet med de yderst skadelige handelsmønstre på de finansielle markeder, forbedre selve markedets effektivitet, begrænse prisvolatiliteten og skabe incitamenter for den finansielle sektor til at foretage langsigtede investeringer med merværdi for realøkonomien.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Med denne afstemning har Parlamentet nået en ny milepæl på vejen mod global regulering af finansmarkederne. Vi har sendt et stærkt budskab om støtte til det franske G20-formandskabs projekter. Når økonomien viser de første tegn på opsving, vil vi skulle arbejde sammen om at fremme en gennemarbejdet og afbalanceret model for liberalisme. Den europæiske venstrefløj prøvede at tage hele æren for idéen om at beskatte finansielle transaktioner. Det var dog fejlagtigt. Europæerne ved, hvornår man skal være pragmatiske. Dagens afstemning viser, at denne idé går ud over alle politiske forskelle.

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. – (NL) Jeg kan ikke støtte Podimata-betænkningen, fordi det er medlemsstaterne, som er ansvarlige for skattepolitikken. Betænkningen tager ikke hensyn til den situation. Dens formål er at foreskrive en række afgifter på EU-niveau, bl.a. en afgift på finansielle transaktioner og en energiafgift. Hvis det er nødvendigt med en afgift på finansielle transaktioner, bør de indtægter, den skaber, gå i medlemslandenes kasser. Det er trods alt dem, der skulle redde bankerne. Medlemsstaterne ville gøre klogt i at bruge disse indtægter til at nedbringe den offentlige gæld, der er steget i løbet af krisen. Imidlertid går man i betænkningen uden tøven ud fra, at disse indtægter kan komme globale og EU-politiske mål til gode. Det ville så omfatte klimaforandring og udviklingssamarbejde.

Endvidere indeholder betænkningen et argument for et solidaritetsbidrag, der opkræves på flybilletter, således at vi kan afhjælpe folkesundhedsproblemer og mindske afgifterne i transportsektoren. Jeg kan gå med til, at vi kan forfølge disse nyttige politiske mål, og at det ville være tilrådeligt at overveje at bevilge flere ressourcer til det formål. Men da det ville påvirke vores skatteforanstaltninger, er det medlemsstaterne, der skal tage sådanne initiativer, ikke EU, som dikterer dem ovenfra. Jeg frygter, at sådan en tilgang, kan stå i vejen for et frugtbart samarbejde med Rådet.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Over tre år efter krisen er det ret småt med elementer til regulering af de finansielle markeder. I den forbindelse ville en ny skat gøre det muligt at frigøre nye finansieringskilder og få reguleret de mest tvivlsomme finansielle praksisser. Lad os være helt tydelige. Det er i øjeblikket umuligt at sige, at det, der skete for tre år siden, ikke vil ske igen i fremtiden. Det er nok til at gøre én fortvivlet. Udfordringen er derfor at vide, om Europa har den kritiske masse til at træffe konkrete foranstaltninger. Jeg mener, at det har, og at jo før vi handler i denne sag, jo bedre!

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af denne betænkning i plenarforsamlingen viser en vej, som EU ser ud til at ville følge. Skønt idéen om at indføre en afgift på finansielle transaktioner ser ud til at støtte befolkningen i al almindelighed, selv om G20-lederne ikke kunne blive enige om at fastsætte et sådant bidrag på globalt plan, er jeg nødt til at sige, at det kunne få negative følger på mellemlang og lang sigt. Følgerne af en sådan afgift, som kun pålægges kapital, der er etableret i EU, vil afgjort være, at denne kapital flytter til udviklingslande eller nye vækstlande uden for EU. Det andet scenario vil – i hvert fald i en indledende fase – være, at denne afgift bliver givet videre i form af omkostninger til kreditforbrugere eller andre finansielle tjenesteydelser. Uanset situationen er den negative virkning, at EU vil rykke endnu tættere på den farlige situation, hvor det vil miste konkurrenceevne til andre stater som USA, Japan eller BRIK-landene. Det vil hæmme den økonomiske vækst og skabe problemer, bl.a. for realøkonomien, som er afhængig af de billigst mulige finansieringskilder.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænking, fordi jeg er enig i, at EU har behov for at søge nye innovative finansieringsinstrumenter. Disse instrumenter ville faktisk gøre det muligt for EU at løfte de aktuelle udfordringer, fordi de både ville spille en regulerende rolle og skabe indtægter.

Det er ofte blevet understreget her i Parlamentet, at den økonomiske krise har understreget den manglende regulering af og det manglende tilsyn med det globale finansielle system. Vi ved også, at skatteyderne i øjeblikket er de første til at bære krisens omkostninger, ikke kun gennem direkte beskatning, men også i kraft af stigende arbejdsløshed, faldende indtægter, mindsket adgang til sociale ydelser og øget ulighed. Der er behov for nye instrumenter, hvis vi skal komme op med helhedsorienterede og integrerede svar på krisen.

Jeg er derfor enig i indførelsen af de eurobonds, som har været diskuteret så længe, og som kan føre til fælles gældsforvaltning ved at samle en del af medlemsstaternes statsgæld. Ordføreren foreslår også andre finansieringsinstrumenter, der har til formål at begrænse spekulation, f.eks. sammenhængende og effektiv beskatning af energisektoren og udarbejdelse af forslag til en beskatning til fordel for udvikling, der kan skabe øgede ressourcer til at nå 2015-udviklingsmålene.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Vi bliver i EU til stadighed konfronteret med konsekvenserne af finanskrisen, som i 2009 bredte sig til at blive en budgetkrise, hvis væsentligste aspekt var den overdrevne udstedelse af statsobligationer. I modsætning til den godkendte betænkning kan jeg imidlertid ikke se noget markedspres i det, men snarere den uansvarlige budgetpolitik, der føres af mange nationale regeringer, som er uvillige til at reformere deres pensions-, sundheds- og beskæftigelsessystemer. Efter min mening er det forkert at skyde skylden på markedssvigt, og det viser manglende mod til at foretage de nødvendige reformer. Vi har nu godkendt regler om strengere finansiel regulering og finansmarkedstilsyn, og vi bør gå videre endnu og træffe foranstaltninger til at kickstarte de europæiske økonomier, f.eks. i form af finansiering til fælles infrastrukturprojekter og skatteincitamenter til virksomheder, så de kan investere i videnskab og forskning. Jeg vil gerne advare mod indførelse af en afgift på finansielle transaktioner og forskellige former for bankafgifter, fordi det vil binde finansmarkedet og forvride konkurrencen. Eurobonds er ikke løsningen, da de blot overfører den skattemæssige uansvarlighed til EU-niveau, til steder, der er længere væk fra den offentlige kontrol, hvor forsøg på overdrevne udgifter vil få endnu alvorligere følger end på nationalt plan. Jeg går heller ikke ind for en EU-CO2-afgift, da det ville pålægge især energisektoren en uforholdsmæssig byrde og i sidste instans mindske EU's energisikkerhed.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Finansielle transaktioner tegner sig for en stor andel af ressourcerne i den finansielle sektor, og de forskellige spekulationstransaktioner på de finansielle markeder spillede en betydelig rolle i den globale finanskrise. Det er bestemt ikke rimeligt, at skatteyderne skal bære hele byrden af finanskrisen, da en del af denne byrde også bør overføres til den finansielle sektor, så den kan tage sin del af omkostningerne. Betænkningen fokuserer især på transaktioner, der er stærkt risikable og spekulative, og det vil derfor føre til større ansvarlighed i finanssektoren gennem fremtidig beskatning af finansielle transaktioner, hvilket paradoksalt nok vil føre til større stabilitet i den globale finansielle sektor. En anden grund til at indføre en afgift på finansielle transaktioner er, at finansielle tjenesteydelser i de fleste medlemsstater ikke er underkastet moms.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg tror, det er et positivt skridt i retning af de fremtidige innovative finansielle finansieringsinstrumenter, som vil understøtte det økonomiske opsving i Europa. Jeg anser det for væsentligt for Europa at finde ressourcer på markedet til at finansiere nøglesektorerne i vores økonomi i overensstemmelse med målene for Europa 2020, især de transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsinfrastrukturer, der er nødvendige for at bringe en ende på krisen.

Det er væsentligt for at drive den europæiske økonomi. EU's ansvar er ikke at pålægge og/eller øge skatter, men at have mod til at konfrontere markedet. Løsningen er at kunne finde nye former for finansiering, der kan sikre fuld projektgennemførelse på den kortest mulige tid gennem oprettelse af ad hoc-fonde, der bygger på udstedelse af værdipapirer, de såkaldte projektobligationer, som direkte vedrører gennemførelse og økonomisk udnyttelse af arbejde.

Enhver beskatning af finansielle transaktioner bør kun foreslås i Europa, hvis den indføres globalt. Jeg mener, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at indføre en sådan afgift på EU-niveau og forsøge at forudsige, om den vil have negative konsekvenser for EU's konkurrenceevne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i Kommissionens mål om at øge størrelsen på EU's budget ved brug af innovative fiskale instrumenter og anerkende de potentielle fordele ved at øge den private sektors finansiering ved hjælp af offentlige midler. Jeg mener også, at sådanne foranstaltninger bør ledsages af gennemsigtig rapportering kombineret med investeringsretningslinjer, risikostyring, eksponeringsgrænser og tilstrækkelige kontrol- og tilsynsprocedurer, som er fastlagt på en demokratisk ansvarlig måde.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg ser positivt på Parlamentets støtte til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner på EU-niveau under afstemningen i plenarforsamlingen. En afgift på finansielle transaktioner på EU-niveau vil straffe stærkt spekulative og socialt unyttige finansielle transaktioner, mens EU får en årlig indkomst på 200 mia. EUR. Denne afstemning strider imod konkurrenceevnepagten. I stedet for at straffe stater og borgere har vi brug for at beskatte de finansielle markeder. Det er presserende, at Kommissionen og Rådet tager dette til efterretning.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter Podimata-betænkningen om innovativ finansisering med et vist forbehold. Jeg deler ordførerens bekymring om den økonomiske og finansielle krise, vi gennemgår, og den deraf følgende manglende investering. Jeg er også enig i det ønskelige i, at investeringer omsættes til større fremskridt og innovation, og at der er behov for, at Europa øger sin kapacitet til intelligent investering. Alt i alt frygter jeg dog, at betænkningen i for høj grad synes at hælde til øgede skatter, selv om vi i mange lande (såsom Portugal) allerede oplever en overdosis af skattebyrder. I sin endelige version indeholder betænkningen en opfordring til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner (på globalt eller i det mindste på EU-plan), selv om det indrømmes, at følgerne af dette behov skal undersøges (og her er tale om en efterfølgende undersøgelse af det). Jeg støtter forsvaret for lancering af eurobonds, som vil lette adgangen til markedet for de mere skrøbelige lande i euroområdet, og den opfattelse, at det vil være gavnligt "for alle deltagende medlemsstater samt for euroområdet som helhed".

  Frédéric Daerden (S&D), skriftlig. – (FR) Nogle mennesker støtter ikke en afgift på finansielle transaktioner. Jeg tror ikke, at en afgift på kun 0,01 % på disse transaktioner vil få investorer til at trække sig tilbage fra verdens største finansielle marked.

Hvis vi satser på, at G20 skal tage det initiativ på globalt plan, kommer vi til at vente for evigt. Jeg er derfor glad for, at det ændringsforslag, som blev fremsat af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlament til fremme af denne afgift på finansielle transaktioner på EU-plan, er blevet vedtaget. Det vil give ca. 200 mia. EUR i indtægt om året og vil således give EU mulighed for at finansiere sit budget ordentligt på et tidspunkt, hvor Rådets medlemmer allerede bekendtgør, at de har til hensigt at skære ned på det til trods for den merværdi, der følger af EU-udgifterne.

Krisen, som blev forårsaget af aktørerne på de finansielle markeder, bliver udnyttet som argument af vores højrefløjsregeringer til at kræve budgetnedskæringer, især i de sociale udgifter. Dermed ville europæiske borgere komme til at betale for fejl, som de ikke har haft lod og del i. Afgiften på finansielle transaktioner skal genindføre social retfærdighed i europæiske beslutninger ved at konsolidere offentlige finanser på bekostning af dem, der svækkede dem i første omgang. Derfor var det netop det rette tidspunkt til at foretage dette skridt.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Den økonomiske og finansielle krise har sat fokus på den fuldstændige mangel på etik på dette område. Paradigmet for den nye velfærdsøkonomi, hvor forfølgelsen af den enkeltes trivsel er nøglen til kollektiv velfærd, som er summen af dens dele, er synlig i al dens utilstrækkelighed. Ifølge denne tilgang sætter individets interesse ingen begrænsning på den kollektive interesse for da slet ikke at tale om almenvellets interesse. Men fordi regeringen må fastsætte almenvellets interesse som en ramme, man kan operere inden for, og heri give frirum til friheds- og individuelle rettigheder, skal den støtte den med et retfærdigt og progressivt skattesystem. I overensstemmelse med denne tilgang, som skal støttes på globalt plan af EU og alle G8- og G20-landene, skal indtægterne fra finansielle transaktioner gøres sammenlignelige med andre indtægter gennem et specifikt skattesystem, der fremmer større ansvarlighed hos operatørerne, sammen med andre regler og nye paradigmer. Indførelsen af eurobonds, der udformes til krisefonden, og infrastrukturprojekter kan styrke EU's evne til at handle, hvis de supplerede EU-budgettet. Den betænkning, vi har vedtaget, forekommer mig at gå i den retning – om end langsomt.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Den aktuelle økonomiske krise har sat fokus på manglerne i tilsynet med den finansielle sektor. Vi har derfor brug for nye værktøjer og nye skatte- og afgiftspolitikker. Det finansielle system har virkelig skabt betydelige profitter gennem spekulationstransaktioner, og det skal ikke betale nogen afgift. Ved at stemme for en afgift på finansielle transaktioner, hvor provenuet hensigtsmæssigt kunne gå til udviklingsbistand, har Parlamentet vist, at det ønsker at sætte en stopper for denne uretfærdighed. Denne afgift bør naturligvis anvendes internationalt, men hvis det ikke sker, vil vi bede EU om at leve op til sit ansvar ved at gennemføre den i Europa. På den måde vil EU vise et godt eksempel, både med hensyn til innovativ finansiering og ved at vise solidaritet med udviklingslandene. Det er nu op til Kommissionen at fremlægge et lovforslag for os, der opfylder de forventninger, som et meget stort flertal i Parlamentet har givet udtryk for.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg hilser denne afstemning om afgifter på finansielle transaktioner velkommen, fordi Europa-Parlamentet kræver, at EU gennemfører denne afgiftsordning uden at vente på en hypotetisk beslutning om spørgsmålet på globalt plan. EU har den største finansielle sektor i verden. EU bør derfor vise vejen.

Ifølge forskellige undersøgelser vil indførelsen af en afgift på transaktioner på omkring 0,05 % generere omkring 200 mia. EUR i årligt provenu, der skal bruges til at finansiere opsving og udviklingssamarbejde og til at beskytte miljøet, mens den samtidig modvirker finansiel spekulation. Når det er sagt, er jeg også fortsat overbevist om, at vi har brug for denne form for afgift på internationalt plan. EU må tilskynde sine partnere til at vedtage retsakter om finansielle afgifter.

Det siger jeg, for hvis denne afgift kun gælder i EU og ikke anvendes internationalt af Europas vigtigste konkurrenter, vil EU's finanser i høj grad mærke følgerne. Især håber jeg, at man vil nå et kompromis om dette punkt under det franske G20-formandskab.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) I over 10 år har de europæiske socialister kæmpet i Europa-Parlamentet for en afgift på finansielle transaktioner. Der vil være mange fordele ved denne afgift. Den vil ikke blot modvirke finansiel spekulation, den vil også finansiere bistand til udviklingslandene og deres tilpasning til klimaforandringerne og samtidig bidrage til EU's budget.

Verden er nu i en anden situation. Recessionen har gjort behovet for at stabilisere de finansielle markeder endnu mere akut, og EU har brug for nye ressourcer for at overvinde denne recession. EU skal overvinde den ved hjælp af et opsving, ikke ved hjælp af stramninger.

Samtidig bliver den stærke støtte til afgiften større. Flere og flere regeringer støtter idéen, og Europa-Parlamentet har allerede flere gange stemt for at indføre en afgift på finansielle transaktioner. Denne nye afstemning for afgiften er et vigtigt skridt, for Parlamentet siger, at vi skal handle omgående på EU-niveau, også selv om der ikke foreligger nogen global aftale. Parlamentets krav er klart, og afstemningen var overvældende. Vi må nu gøre vores ord til handling og gennemføre afgiften på finansielle transaktioner.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. – (SV) Betænkningen om innovativ finansiering behandler en række vigtige aspekter. Desværre indeholder den et forslag til, at EU unilateralt indfører en afgift på finansielle transaktioner. Jeg mener, at det svenske eksempel på en unilateral indførelse af en form for afgift på finansielle transaktioner i 1980'erne, som resulterede i, at hovedparten af handlen med aktier, obligationer og optioner flyttede til London, skal tages i betragtning, så vi ikke begår den samme fejl på EU-plan. Jeg mener, at der er en stor risiko for, at de stabiliserende virkninger på det finansielle marked ikke bliver til virkelighed, hvis EU uafhængigt indfører en sådan afgift. Risikoen for, at handelen med aktier, obligationer og optioner flytter til mindre gennemsigtige og mindre åbne markeder uden for Europa, er stor. Det vil ikke skabe bedre betingelser for kontrol med finansmarkedet. Jeg stemte derfor imod ændringsforslaget om en europæisk Tobin-afgift, men til trods for at dette forslag blev stemt igennem, vælger jeg at stemme for betænkningen ved den endelige afstemning.

Dette valg skyldtes, jeg som Europa 2020-forhandler for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ellers ville have risikeret at undergrave gruppens forhandlingsposition vedrørende det, som for os er vigtige spørgsmål såsom betydningen af at skabe et reelt indre marked, muliggøre finansiering af infrastrukturprojekter ved hjælp af europæiske projektobligationer og en mulig løsning med hensyn til en EU-CO2-afgift.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den forsvarer oprettelsen af særlige instrumenter såsom indførelse af en afgift på finansielle transaktioner, der kan bidrage til at forbedre markedets effektivitet, øge gennemsigtigheden, mindske den overdrevne prisvolatilitet og skabe incitamenter til, at den finansielle sektor kan foretage langsigtede investeringer med merværdi for realøkonomien.

  Göran Färm, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog and Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater er stærke fortalere for en global afgift på transaktioner. EU bør arbejde meget aktivt for at få etableret en sådan ordning. Hvis en international aftale med tiden skulle vise sig at være politisk umulig, bør alternativet med at indføre en afgift på finansielle transaktioner i EU alene overvejes meget nøje. Den bør baseres på en velafbalanceret konsekvensvurdering. Kommissionen forbereder i øjeblikket en analyse, men det har ikke forhindret Kommissionens repræsentanter i flere gange at foregribe begivenhedernes gang ved at udtale sig klart negativt om en afgift på EU-niveau. Det er efter vores mening uacceptabelt. Så for at sende et klart signal til Kommissionen om, at denne sag skal tages alvorligt, og at processen skal være objektiv, har vi valgt at stemme for ændringsforslaget om specifikt at indføre en EU-afgift. Det er meget vigtigt, at der etableres et objektivt og gennemarbejdet beslutningsgrundlag i denne sag.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler behovet for at finde nye former for finansiering af den offentlige sektor i verden og i EU. I virkeligheden kræver den aktuelle økonomiske og finansielle krise, at medlemsstaterne søger at skaffe indtægter til at afhjælpe deres budgetkriser. Nye finansieringsmidler omfatter beskatning af den finansielle sektor og af CO2-udledninger.

I den seneste tid har den finansielle sektor fordrejet sine mål om at finansiere økonomiens udvikling og har med den undskyldning, at den skulle dække risici, øget renterne og omgående opnået enorme profitter, som i alvorlig grad rammer de offentlige finanser og borgerne. I mellemtiden skulle en afgift på CO2-emissioner gøre princippet om, at forureneren betaler mere retfærdigt og mere konsekvent og således ikke kun bidrage til at reducere klimaforandringerne, men også til at finansiere investeringsprojekter på dette område. Jeg er enig i at have en afgift på finansielle transaktioner på globalt plan. Jeg mener, at der forud for indførelsen på EU-niveau bør foretages en konsekvensanalyse. Jeg er også enig i gennemførelsen af eurobonds, da jeg mener, at de er et fælles instrument til gældsforvaltning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning taler man om "innovativ finansiering". Hvis sandheden skal frem, undgår man dog ikke de forslidte gamle holdninger om afvisning af den mest elementære retfærdighed. Det finansielle marked burde være blevet effektivt kontrolleret og reguleret for længe siden Der burde være sat en bremse i for spekulation for længe siden, hvad enten det drejer sig om varer, bl.a. fødevarer, ejendom, fortjenester og pensioner eller statsgæld (for bare at nævne nogle få eksempler). Europa-Kommissionen nægter imidlertid hårdnakket at gå videre med disse forslag. Og det til trods for, at man ved, at finansielle tab som følge af skatteunddragelse og skattesvig i Europa anslås til at ligge på 200-250 mia. EUR årligt, et beløb, der ville være tilstrækkeligt til at nedbringe det offentlige underskud, uden at man behøvede forhøje skatterne på beskæftigelse – som er den gamle løsning. Kommissionen afviser også hårdnakket at indføre en afgift på finansielle transaktioner på EU-niveau og presser ikke på for, at den indføres globalt.

Det samme gælder de skandaløse – og fortsat eksisterende – skattely. De kunne være en måde, hvorpå man kunne skaffe indtægter til at bekæmpe fattigdom og andre vedvarende økonomiske og sociale problemer. Aktuelle skøn over et provenu af en afgift på finansielle transaktioner, selv en lav sats, viser, at der kunne genereres omkring 200 mia. EUR om året på EU-plan.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg ser positivt på beslutningen om innovative finansielle instrumenter, som repræsenterer Parlamentets bidrag til debatten om, hvordan man genererer nye indkomster, sikrer en retfærdig skattepolitik og maksimerer kapaciteten til indkomstgenopretning. Jeg støtter indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner. Den seneste krise – som skyldes en bestemt form for finansielle spekulationer – viser, hvordan stater og borgere ender med at betale personligt for den skade, andre har forårsaget.

En afgift på finansielle transaktioner ville få EU's kasse til at svulme med omkring 200 mia. EUR hvert år og hjælpe med at begrænse spekulationsaktiviteter og gøre dem dyrere og derfor mindre attraktive. Jeg mener dog, at denne afgift bør indføres global og ikke kun i Europa for at undgå at skabe en konkurrencemæssig ulempe for Europa selv, som er særdeles attraktiv – og det må vi ikke glemme – fordi det er det største globale marked. Vi bør også alle hilse Parlamentets støtte til eurobonds og projektobligationer velkommen, for de vil fremme opsvinget ved at stimulere realøkonomien og fremme oprettelsen af infrastrukturer, som er afgørende for den europæiske økonomi.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der har længe været behov for kontrol og effektiv regulering af kapitalmarkedet med henblik på at forhindre spekulation i en lang række produkter, heriblandt råvarer, handel med fast ejendom, pensions- og forsikringsordninger såvel som en bred vifte af derivater, heriblandt spekulation i statsgæld.

Desværre har Kommissionen ikke gjort fremskridt med sådanne forslag, eftersom de økonomiske tab på grund af skatteunddragelse og skattesvig i Europa som bekendt vurderes at være mellem 200 og 250 mia. EUR årligt, hvilket i sig selv er tilstrækkeligt til at nedbringe offentlige underskud uden nødvendigvis at øge skatten på beskæftigelse.

Hvis vi imidlertid har afgift på finansielle transaktioner på globalt plan og derfor også på EU-plan samt sætter en stopper for mulighederne for skattely og for finansielle produkter, der er baseret på spekulation, vil vi have endnu større summer til rådighed, som vil kunne medvirke til at løse økonomiske og sociale problemer.

Ifølge de nuværende skøn vil indtægter fra en afgift på finansielle transaktioner årligt indbringe ca. 200 mia. EUR på europæisk plan, og det er endog lavt sat.

I lyset af dette kan vi ikke acceptere, at man, under påskud af at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser og vurderinger, udskyder at tilkendegive en klar holdning til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Hvis det finansielle system bærer ansvaret for, at der kan finde uforsvarlig handel og spekulation sted, og anses for at være en af hovedårsagerne til den finansielle krise, er det rimeligt, at de ansvarlige betaler deres del ved at yde det største økonomiske bidrag. Det er imidlertid min opfattelse, at den metode, der foreslås i denne betænkning, vil få indvirkning på den skrøbelige balance på konkurrenceområdet ved at undergrave det fundament, den hviler på, idet det vil være nødvendigt at anvende den globalt. Dette, og for at undgå at der skabes en farlig præcedens med hensyn til det europæiske skatte- og afgiftssystem, er grunden til, at jeg ikke støtter fru Podimatas betænkning og stemte imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for ændringerne og for de dele af teksten, der vedrører beskatning af finansielle transaktioner. Jeg stemte i virkeligheden for princippet om at få de finansielle institutioner til at hjælpe med at bære omkostningerne ved den krise, de er ansvarlige for, og med at konsolidere vores offentlige finanser.

Problemet med denne betænkning, som jeg stemte imod, er imidlertid, at dens hovedformål er, som en nyskabelse, at indføre nye skatter og afgifter, der så vidt muligt skal forvaltes på europæisk eller globalt plan eller i det mindste gennem internationale organer, der skal afgøre, hvem der skal nyde godt af disse indtægter, og hvordan pengene skal anvendes. Endvidere er der ingen garanti for, at skatten på beskæftigelse vil blive væsentlig lavere. Jeg kan ligeledes kun være imod CO2-afgift på ethvert niveau, da dette uvægerligt vil straffe de dårligst stillede borgere, således som det er set i forbindelse med hr. Sarkozys uretfærdige og upopulære projekt.

Jeg er ligeledes imod oprettelsen af et europæisk agentur, som skal udstede euroobligationer med henblik på at samle den offentlige gæld – dette er virkelig en bonus for vanvittige mennesker, hvis løn bliver betalt af mere fornuftige mennesker. Og endelig, selv om man i den del, der omhandler udviklingsfinansiering, med rette straffer korruption på regeringsplan og skattely, beklager jeg, at man omhyggeligt undgår at rette anklager mod de multinationale virksomheders skandaløse praksis, og især deres brug af interne afregningspriser.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen om innovativ finansiering sender et kraftigt signal til de finansielle institutioner og i særdeleshed til banksektoren om, at det er på tide at foretage en regulering af den finansielle sektor og holde bankerne administrativt og juridisk ansvarlige for deres forsømmelighed og ineffektive risikostyring. Det har vist sig, at markedet for finansielle tjenester ofte ikke er i stand til i tilstrækkelig grad at regulere sig selv, og at det kræver konkrete og kraftige forbedringer især med hensyn til kontrol og beskyttelsesforanstaltninger, hvis man skal sikre en ordentlig forbrugerbeskyttelse inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser. Den aktuelle situation kan betragtes som en mulighed for at styrke sektoren for finansielle tjenesteydelser og genvinde borgernes og forbrugernes tillid til sektoren, da det er dem, der i øjeblikket betaler regningen for de alvorlige bommerter, man har begået, og redder de store finansielle institutioner.

Når det er sagt, burde Kommissionen først foretage en evaluering af den virkning, en afgift på finansielle transaktioner vil have på den europæiske økonomi, da fremtidige forslag ikke udelukkende bør baseres på impulsive beslutninger, der tager udgangspunkt i det til enhver tid aktuelle modeord, men i stedet bør være udtryk for en pragmatisk holdning, der vil kunne modstå det pres, der måtte ligge i tiden, og genvinde de europæiske borgeres tillid til de finansielle markeder.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Med vedtagelsen af fru Podimatas betænkning fik Parlamentet lejlighed til at give udtryk for sin utvetydige støtte til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner på europæisk plan. Den europæiske højrefløj har hidtil altid forpurret socialisternes forslag på dette område, enten i de parlamentariske udvalg eller på plenarmøderne. Det er sandelig gode nyheder, at et flertal af parlamentsmedlemmerne, og dermed en del af højrefløjen, har ladet sig overbevise af dette projekt, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet i mange år har været fortaler for. Det viser, at vi sammen begynder at få større forståelse for fordelene ved dette projekt. Denne afstemning udgør en ny fase i processen omkring indførelse af et finansielt instrument, der især skal skabe supplerende egne indtægter til EU-budgettet, men også støtte udviklingsinitiativer på internationalt plan. Kampen er imidlertid ikke slut. Lige her og nu er dette blot udtryk for en politisk holdning. Ud over disse udtalelser skal vi fortsat være opmærksomme på, om de europæiske stats- og regeringsoverhoveder, hvoraf størstedelen tilhører højrefløjen, virkelig har et ægte ønske om at indføre denne afgift.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi har i mange år kæmpet for indførelse af en afgift på finansielle transaktioner. I betragtning af de mange forbehold, der har været over for denne idé, er vedtagelsen af denne beslutning med stort flertal et vigtigt skridt. Ved at opfordre til, at der indføres en afgift på finansielle transaktioner på internationalt plan, og i alle tilfælde anbefale at den indføres på EU-plan, skaber Parlamentet grundlag for en ny global finansiel orden. Derudover bør vi nævne de nye økonomiske udsigter ved en sådan afgift, eftersom indførelsen af afgiften årligt kan indbringe ca. 200 mia. EUR. Denne afstemning er en stor sejr. Det er nu de internationale organers tur til at udvise det samme mod som Parlamentets medlemmer.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Socialdemokraterne og venstrefløjen i Europa har længe kæmpet for en beskatning af finansielle transaktioner. Det store flertal, hvormed betænkningen fra min græske kollega, Anni Podimata, blev vedtaget, vidner om, at Parlamentet har gjort politiske fremskridt. Dette er en stor sejr for den europæiske venstrefløj og en sejr, som vi kan være stolte af. Selv om teksten ikke har nogen direkte lovgivningsmæssig betydning, er der dog tale om et afgørende politisk fremskridt, idet den europæiske højrefløj i Parlamentet ikke fremover vil kunne forhindre indførelse af en sådan afgift. Dette er et reelt skridt hen imod føderalisme på det budgetmæssige område, som er den vej, EU skal gå, hvis det skal nå sine målsætninger om vækst og beskæftigelse og bryde lavkonjunkturen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da en af hovedfordelene ved innovative finansieringsværktøjer er deres dobbelte fordel, idet de kan bidrage til at nå vigtige politiske mål, f.eks. stabilitet på de finansielle markeder og gennemsigtighed, og samtidig er forbundet med et betydeligt indtægtspotentiale, men der bør også tages højde for disse instrumenters indvirkning på de eksterne negative virkninger, der er forbundet med den finansielle sektor. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at opfordre til innovative finansieringsforanstaltninger for at få mere udbytte af denne sektor og dermed bidrage til at flytte skattebyrden væk fra arbejdstagerne. Dette vil have potentiale til at forbedre markedseffektiviteten, øge gennemsigtigheden og begrænse spekulation, udjævne alt for store prissvingninger, skabe incitamenter for den finansielle sektor til at foretage langsigtede investeringer med merværdi for realøkonomien såvel som bidrage til at finansiere globale offentlige goder og nedbringe de offentlige underskud. Jeg støtter tanken om at udstede fælles EU-projektobligationer til finansiering af Europas betydelige infrastrukturbehov og strukturelle projekter inden for rammerne af Europa 2020-strategien og i lyset af forventede nye EU-strategier som f.eks. den nye strategi for udvikling af infrastrukturen på energiområdet og andre store projekter. EU-projektobligationer vil således sikre de fornødne investeringer, tiltrække den nødvendige støtte og blive en vigtig mekanisme til at sikre maksimal gearing af den offentlige støtte. Disse projekter skal ligeledes bidrage til den økologiske omformning af vores økonomier og dermed bane vejen for en nul CO2-økonomi.

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) En ny afgift på finansielle transaktioner vil ikke løse EU's medlemsstaters budgetproblemer. Derfor stemte jeg ikke for betænkningen om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. I modsætning til hvad nogle tror, bliver det ikke bankerne, der kommer til at betale en sådan afgift, men deres kunder, hvilket vil sige de nuværende skatteydere. I en tid med økonomisk genopretning burde vi ikke indføre nye afgifter, men i stedet skære ned på statens udgifter. En ny afgift vil kun skjule regeringernes manglende evne til at skære ned på udgifterne og vil ikke få den ønskede virkning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Den betænkning, der har været til afstemning i Parlamentet i dag, vedrører indførelse af innovative finansielle instrumenter. Jeg ønskede at støtte beslutningen, da de senere års økonomiske krise har sat fokus på den manglende regulering på området og behovet for at skabe nye finansielle instrumenter, der kan løse problemet med finansiel spekulation. Denne EU-indsats kan således entydigt atter fastslå nødvendigheden af at imødekomme realøkonomiens behov ved at støtte langsigtede investeringer og skabe yderligere finansielle midler til at imødegå og overvinde de store globale og europæiske udfordringer og nå målsætningerne under EU 2020-strategien om vækst og udvikling. Den dramatiske stigning i antallet af finansielle transaktioner har vist, at kløften mellem finanserne og realøkonomien fortsat vokser. Indførelse af en afgift på finansielle transaktioner, udstedelse af fælles euroobligationer og forventning om en CO2-afgift er nogle af de forslag, der er indrettet til at skabe nye processer, som er nødvendige for vores økonomi, men som imidlertid ikke må få en negativ indvirkning på de svageste forbrugere.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg glæder meget mig over resultatet af afstemningen om denne betænkning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. Betænkningen omhandler to spørgsmål af stor betydning, nemlig afgift på finansielle transaktioner samt euroobligationer. Disse kan blive vigtige finansieringskilder til en forøgelse af EU's finansielle og økonomiske kapacitet og således give EU mulighed for at gennemføre store og strategisk vigtige projekter, herunder transport- og energiprojekter, og muligvis fremme mobiliseringen af privat kapital. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har opfordret til sådan en løsning i nogen tid. Det glæder mig, at et klart flertal har stemt for indførelse af disse innovative løsninger.

  Sabine Lösing and Sabine Wils (GUE/NGL), skriftlig. – (DE) Venstrefløjen har i mange år støttet indførelse af en afgift på finansielle transaktioner. Dette er i dag i hovedtræk blevet accepteret af Parlamentet. Fru Podimatas initiativbetænkning, som Parlamentet har vedtaget i dag, er ikke et definitivt ja eller nej til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner. Det står ikke klart, om vi kan forvente et tilsvarende forslag fra Kommissionen eller i så fald hvornår. Vi har stadig lang vej igen, før en lovgivningsproces bliver sat på skinner. På nuværende tidspunkt forbereder Kommissionen blot en gennemførlighedsundersøgelse. En af rammebetingelserne for denne gennemførlighedsundersøgelse er, at afgiften på finansielle transaktioner ikke må forringe konkurrenceevnen. Det er ret urealistisk at forvente, at der kan indføres en international afgift på finansielle transaktioner på nuværende tidspunkt. Initiativbetænkningen drejer sig ikke blot om afgift på finansielle transaktioner, men der tages også fat på spørgsmålet om en velfungerende konkurrencepolitik i EU og indførelse af en CO2-afgift i stil med merværdiafgiften, som skal lægges på hvert eneste produkt på det indre marked.

Vi kan ikke acceptere CO2-afgiften. Dette er et miljøpolitisk krav fra de Konservative, som går efter et energimiks, der kombinerer atomenergi med vedvarende energi. Atomenergi vil ikke blive berørt af denne afgift. Vi opfordrer til beskatning af al energitilførsel, herunder også atomenergi, gennem en primær energi/CO2-afgift. Jeg stemte hverken for eller imod i den endelige afstemning, da jeg ikke kunne stemme for en betænkning, hvor én god idé, nemlig afgift på transaktioner, kombineres med foranstaltninger, der vil lægge endnu større byrder på Europas borgere.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) I de senere år har den globale økonomiske og finansielle krise afsløret alvorlige svagheder ved det globale finansielle systems forskrifts- og tilsynsmæssige rammer. De finansielle transaktioner er kendetegnet ved et voldsomt stigende omfang og ved en bemærkelsesværdig diskrepans mellem omfanget af finansielle transaktioner og realøkonomiens behov. Kortsigtede investeringer, som er de dominerende i dag, har ført til overdreven ustabilitet og risikotagning. Kortfristede transaktioner af spekulativ karakter stod i centrum for krisen, hvilket har understreget den klare forbindelse mellem ineffektiv finansiel regulering og tilsyn og de offentlige finansers holdbarhed. Jeg stemte for denne betænkning, da de problemer, som dette marked har skabt, har haft alvorlig indvirkning på de offentlige finanser og på borgere i og uden for Europa. I betænkningen ønsker man at skabe værktøjer, der kan begrænse spekulation, sikre en ligelig fordeling af byrden blandt de vigtigste finansielle aktører og skaffe nye supplerende ressourcer, som vil gøre det muligt at tage de store udfordringer op.

Skatteunddragelse og skattesvig anslås at forårsage årlige økonomiske tab i EU's medlemsstater på ca. 250 mia. EUR. Det nye element er afgift på finansielle transaktioner, som skal skaffe en årlig indtægt til EU på ca. 200 mia. EUR og forhindre spekulative transaktioner.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Når de europæiske parlamentsmedlemmer stemmer for denne betænkning er det en reaktion på borgernes krav om en retfærdig beskatning af den finansielle sektor. Den finansielle sektor er stort set fritaget for moms og bliver ikke pålagt tilstrækkelige afgifter, mens almindelige borgere har påtaget sig omkostningerne ved den finansielle krise, herunder bidraget med 9 500 EUR i statsstøtte fra hver eneste mand, kvinde og barn i EU. Parlamentsmedlemmerne har med denne afstemning støttet hundrede tusinder af aktivt arbejdede fortalere for Robin Hood-skat – en ganske lille skat på finansielle transaktioner, som vil kunne skaffe milliarder, hvormed vi kan opfylde behovene i vores respektive lande og støtte vores engagement i bekæmpelsen af fattigdom og klimaforandringer på internationalt plan.

En global aftale vil være den bedste måde at indføre en sådan afgift på, men Det Forenede Kongeriges ordning med stempelafgift på aktier viser, at det er muligt at indføre en succesfuld, veltilrettelagt afgift på finansielle transaktioner uden at undergrave konkurrenceevnen. En EU-koordineret afgift på finansielle transaktioner vil være det første skridt hen imod en global afgift på finansielle transaktioner. Det er tid til handling, og EU kan stå i spidsen for denne kampagne for en mere retfærdig global beskatning.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Labour-Partiets parlamentsmedlemmer reagerer på borgernes krav om en retfærdig beskatning af den finansielle sektor. Den finansielle sektor er stort set fritaget for moms og er ikke pålagt tilstrækkelige afgifter, mens almindelige borgere har påtaget sig omkostningerne ved den finansielle krise, herunder bidraget med 9 500 EUR i statsstøtte fra hver eneste mand, kvinde og barn i EU. I denne afstemning har Labour-Partiets parlamentsmedlemmer støttet hundrede tusinder af aktivt arbejdede fortalere for Robin Hood-skat – en ganske lille skat på finansielle transaktioner, som vil kunne skaffe milliarder, hvormed vi kan opfylde behovene i vores respektive lande og støtte vores engagement på internationalt plan i bekæmpelse af fattigdom og klimaændringer. En global aftale vil være den bedste måde at indføre en sådan afgift, men Det Forenede Kongeriges ordning med stempelafgift på aktier viser, at det er muligt at indføre en succesfuld, veltilrettelagt afgift på finansielle transaktioner uden at undergrave konkurrenceevnen. En EU-koordineret afgift på finansielle transaktioner vil være det første skridt hen imod en global afgift på finansielle transaktioner. Det er tid til handling, og EU kan stå i spidsen for denne kampagne for en mere retfærdig global beskatning.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Venstrefløjen har i mange år været fortaler for en afgift på finansielle transaktioner. Denne idé er der i dag opnået enighed om. Denne tilkendegivelse af vores standpunkt er velkommen. Ikke desto mindre burde en afgift på finansielle transaktioner udelukkende sigte mod at fremme befolkningens almene interesser og ikke mod, at det frie marked eller handelen med forureningsrettigheder kan fungere gnidningsløst, de forureningsrettigheder som af nogle – og i særdeleshed i denne tekst – kaldes "CO2-markedet". Jeg stemmer imod denne grove kapring af det, der oprindeligt var en god idé.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Til trods for at jeg er enig i en stor del af indholdet af denne betænkning, kunne jeg ikke stemme for den, da man deri slår til lyd for indførelse af en afgift på finansielle transaktioner (på globalt eller i det mindste europæisk plan), skønt det indrømmes, at man bør undersøge konsekvenserne deraf (ved at foreslå en a posteriori undersøgelse). Det parti, jeg repræsenterer, har altid kæmpet imod indførelse af en sådan afgift i Portugal på grund af den skadelige effekt, den kunne have på de finansielle markeder. Portugal er udmattet og ude af stand til at klare yderligere afgiftsbyrder, idet det, når det kommer til stykket, bliver borgerne, der skal betale denne afgift, da de finansielle institutioner blot sender den videre til deres kunder. Indførelsen af en sådan afgift udelukkende på europæisk plan kan føre til, at andre markeder får konkurrencemæssige fordele i forhold til de europæiske finansielle markeder.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg har stemt for fru Podimatas betænkning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan, da der heri præsenteres en idé, som har været en af søjlerne i venstrefløjen overalt i verden, nemlig indførelse af en afgift på finansielle transaktioner. Teksten kunne helt sikkert være meget mere modig ved ikke at gøre denne afgift afhængig af, at der indføres en lignende afgift på globalt plan.

Min politiske organisation har altid været fortaler for, at der var behov for at indføre en afgift på kapitalbevægelser på verdensplan såsom den såkaldte "tobin-skat". Skønt jeg finder forslaget i betænkningen utilstrækkeligt, mener jeg dog, at det er et skridt i den rigtige retning.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Den globale økonomiske og monetære krise i 2007 viste os de alvorlige svagheder ved de forskrifts- og tilsynsmæssige rammer for det globale finansielle system. Jeg gik i spidsen i Parlamentet i kampen for innovativ finansiering ved at nedsætte en arbejdsgruppe om gennemførligheden af en afgift på internationale transaktioner. Det er min overbevisning, at en sådan afgift ikke blot vil give mulighed for en bedre regulering af den finansielle sektor ved at begrænse aktiviteter, der er ren spekulation, men også vil kunne gøre det muligt for de fattigste lande, især udviklingslandene og de mindst udviklede af disse, at nå 2015-målene og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de kan tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

En afgift på finansielle transaktioner på europæisk plan vil årligt kunne indbringe ca. 200 mia. EUR på EU-plan og næsten 650 mia. USD på globalt plan. Hvis vi konsekvent fortsætter med at gøre fremskridt på EU-plan ved at lægge en afgift på internationale finansielle transaktioner, kan vi fastholde det kraftige signal, vi sendte i december 2010, da vi vedtog henstillingen med titlen "Den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes".

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Vedtagelsen af denne betænkning vil være det første kraftige signal fra Parlamentet om, at det går ind for en afgift på finansielle transaktioner på et tidspunkt, hvor Kommissionen har en tvetydig tilgang til spørgsmålet, idet den både viser villighed til at regulere de finansielle aktører og samtidig fritager dem for afgifter. Det er nødvendigt at pege på den hykleriske kurs, som nogle højreorienterede ledere er slået ind på, idet de opfordrer til indførelse af en form for afgift på den finansielle sektor, men kun på globalt plan, hvor vi alle ved, at det højst sandsynligt vil være umuligt at gennemføre den. Kommissionen bør sende et præcist og klart signal om, at afgiften på transaktioner skal betales af alle. Den nuværende situation, hvor landmænd betaler afgifter, mens finansmænd ikke gør det, er uacceptabel. Social uretfærdighed skaber had, og blødsødenhed forvandler regeringsinstitutioner til sandkasser skabt af bankerne. Jeg stemte for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Indførelse af en afgift på finansielle transaktioner er et skridt i den rigtige retning og vil hovedsagelig komme til at berøre hedgefonde og lignende produkter, hvilket ikke ser ud til at ville gavne realøkonomien ret meget. Det er uden tvivl rigtigt, at Europa skal tage føringen her – vi ville jo komme til at vente i en evighed, hvis vi også skulle prøve at få amerikanerne med på vognen. En afgift på finansielle transaktioner bør imidlertid ikke bruges som anledning til at liste en EU-afgift ind ad bagdøren. Det er imidlertid desværre lige præcis det, der er ved at ske ved hjælp af fru Podimatas betænkning. Medlemsstaterne skal bevare deres suverænitet på skatteområdet. Hvis Bruxelles ikke kan klare sig for de penge, det får, må det spænde livremmen ind. Der er allerede tilstrækkeligt med beføjelser, der bedre kan reguleres på nationalt plan end på EU-plan. De øvrige af betænkningens opfordringer, især indførelsen af euroobligationer og CO2-afgift, bør forkastes. For det første er euroobligationer et produkt, der strider mod al økonomisk sund fornuft, og for det andet skal sparsommelige lande i euroområdet helt urimeligt endnu en gang betale prisen. EU ville simpelthen blive en overførselsunion. Ligeledes vil en CO2-afgift med en tvivlsom målsætning skade Europas økonomi og ødelægge arbejdspladser og således få en negativ indvirkning på de fleste borgeres liv. Derfor bør betænkningen forkastes.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod denne betænkning, skønt tanken om, at det finansielle system også skal bidrage, synes rigtig, da dette i høj grad er skyld i de seneste to års krise, men jeg står uforstående over for den måde, hvorpå det skal gennemføres.

Jeg må dog nævne, at jeg bifalder forslaget om udstedelse af euroobligationer, som efter min opfattelse kan blive et nyttigt redskab, men jeg har flere problemer med hovedparten af betænkningen, som omhandler indførelse af en afgift på finansielle transaktioner. Efter min mening er det for risikabelt kun at indføre denne afgift på EU-plan, da det kan gøre hele EU's finansielle system ukonkurrencedygtigt, og operatørerne vil kunne omgå reglerne uden de store vanskeligheder blot ved at fokusere på andre markeder.

Desuden ønsker jeg ikke, at denne afgift skal bane vejen for oprettelse af et potentielt centraliseret EU-skattesystem, hvilket jeg vil være fuldstændig modstander af.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) De europæiske skatteydere har hidtil båret den største økonomiske byrde efter den økonomiske krise. Derfor er det vigtigt, at andre instrumenter bliver taget i brug til at sikre, at folk, der spiller på og spekulerer i de finansielle markeder, også påtager sig en del af ansvaret. Dette er kun rimeligt. En afgift på finansielle transaktioner bør imidlertid ikke bruges som undskyldning for at indføre direkte skat fra Bruxelles. Dette vil udhule medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet og deres suverænitet i det hele taget. I denne betænkning ser man tendenser i den retning, og derfor har jeg stemt imod.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. Europa, som har verdens største finansielle marked, prøver lidt efter lidt atter at finde fodfæste efter krisen, hvis indvirkninger vil kunne føles af mange i mange år fremover. Derfor er det yderst vigtigt at oprette innovative finansielle foranstaltninger, der kan sikre finansiel stabilitet og gennemsigtighed. I øjeblikket er flertallet af de finansielle tjenesteydelser fritaget for moms. Derfor går store indtægter tabt i den finansielle sektor, og skattetrykket stiger for arbejdstagerne. Efter min mening er en afgift på finansielle transaktioner en effektiv finansieringsforanstaltning, som kan medvirke til at begrænse spekulation og de offentlige underskud. Når vi har foretaget en grundig vurdering af denne foranstaltnings potentielt negative indvirkning på EU's globale konkurrenceevne, skal vi gøre alt for at sikre, at den ligeledes indføres på globalt plan. Med henblik på at øge bruttonationalproduktet i alle lande, vil det endvidere være tilrådeligt at indføre en afgift på bankaktiver, som bør stå i rimeligt forhold til det berørte kreditinstituts systemiske betydning og til det risikoniveau, der er forbundet med en aktivitet. Jeg er enig i forslaget om at udstede EU-projektobligationer, der, som et fælles gældsforvaltningsinstrument, kan medvirke til at tiltrække øgede investeringer i europæiske infrastrukturprojekter. For at få mest mulig gavn af CO2-afgiften, bør der opstilles obligatoriske mindstemål for alle medlemsstater for således at forhindre, at der lægges uoverkommelige byrder på lavindkomstforbrugerne.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Parlamentets initiativbetænkning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. Den finansielle krise og gældskrisen har afsløret svagheder i den måde, hvorpå den finansielle sektor fungerer i dag, og i overvågningen af den. Indførelse af en afgift på globale finansielle transaktioner er ikke et nyt forslag, og det er helt sikkert et upopulært forslag i alle industrilandene uden undtagelse, især i de lande, der fører en skattelettelsespolitik. Hvis det bliver umuligt at opnå en global aftale, vil indførelse af en afgift på finansielle transaktioner i EU, hvis ikke det skader EU's konkurrenceevne, ikke desto mindre medvirke til at forbedre den måde, hvorpå denne særlige sektor fungerer, samtidig med at det vil skabe betydelige offentlige indtægter. Det er dette, der gives udtryk for i ændringsforlag nr. 2, som jeg stemte for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler innovative finansieringsmetoder på globalt og europæisk plan. Heri opridses de fornødne foranstaltninger til afhjælpning af de alvorlige svagheder ved de forskrifts- og tilsynsmæssige rammer for det globale finansielle system, som blev afsløret under den globale økonomiske og finansielle krise i 2007-2009. Finansielle transaktioner er i dag kendetegnet ved et voldsomt stigende omfang og ved en bemærkelsesværdig diskrepans mellem omfanget af finansielle transaktioner og den virkelige verdens underliggende behov. Nye handelsmønstre såsom kortfristet investering og automatiseret højfrekvenshandel, som har indtaget en central plads blandt de globale finansielle tendenser og ført til overdreven ustabilitet og risikotagning, har de siddende regeringers bevågenhed. Dette er tilstrækkelig begrundelse for, at Parlamentet inden for rammerne af sine opgaver giver sit bidrag og angiver, hvilke foranstaltninger det finder passende til løsning af den nuværende situation.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt and Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) I betænkningen om innovativ finansiering tages der fat på en række vigtige aspekter såsom betydningen af at skabe et egentligt indre marked, som skal danne grundlag for europæisk vækst, og betydningen af at skabe mulighed for finansiering af europæiske infrastrukturprojekter gennem EU-projektobligationer samt en mulig løsning i forbindelse med en europæisk CO2-afgift, således at vi kan overgå til bæredygtig produktion i Europa. Som endnu et vigtigt punkt pointeres det i betænkningen, at EU's medlemsstater skal opfylde de fastsatte mål for udviklingsbistand.

Ikke desto mindre valgte vi at undlade at stemme i den endelige afstemning, da det efter vores mening ikke er en god idé, at Europa er alene om at indføre en afgift på finansielle transaktioner, hvis andre lande ikke også gør det. Vi mener, at det svenske eksempel med unilateral indførelse af en form for afgift på finansielle transaktioner i 1980erne, som resulterede i, at størstedelen af handelen med aktier, obligationer og optioner flyttede til London, burde tages med i overvejelserne, således at vi ikke begår den samme fejl på europæisk plan.

Efter vores mening er der stor risiko for, at den stabiliserende indvirkning, som vi håber, en afgift på finansielle transaktioner vil have på det finansielle marked, ikke vil indfinde sig, hvis EU er alene om at indføre en sådan afgift. Der er stor risiko for, at handelen med aktier, obligationer og optioner i stedet overføres til mindre gennemsigtige og mindre åbne markeder uden for Europa. Dette vil ikke skabe bedre vilkår for en kontrol med det finansielle marked, og det vil ligeledes undergrave det fælles europæiske finansmarkedstilsyn.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) For at kunne takle den globale finanskrise og den deraf følgende kraftige recession har flere regeringer øget statsgælden til et uholdbart niveau med henblik på at redde finansielle virksomheder og stimulere deres respektive økonomier. Samtidig høster bankerne overskud på grund af forskellen mellem den pris, de betaler for de lån, de får fra centralbankerne med en rente på næsten nul, og den pris, de tager for udlån til kunder og stater. De finansielle institutioner er således moralsk forpligtet til at påtage sig deres del af ansvaret i forbindelse med den krise, de har skabt. En afgift på finansielle transaktioner er det mindste, man kan forlange.

Til dem, der ønsker at udsætte dette under påskud af, at en sådan afgift kun kan indføres på globalt plan, vil jeg sige, 1) at EU's stilling vil blive styrket betragteligt ved en unilateral indførelse af denne afgift, 2) at hvis en del af den kapital, der anvendes til spekulative transaktioner, forsvinder fra EU, vil dette mindske de finansielle markeders følsomhed, hvilket vil være gavnligt, og 3) at hvis en global finansiel regulering ikke er gennemførlig eller tilrådelig, bliver der brug for fornuftige regler omkring kapitalens bevægelighed. Betænkningen er et skridt i den retning.

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, da det er på høje tid, at EU tager føringen og indfører en afgift på finansielle transaktioner på europæisk plan. Efter min mening vil det skærpe mulighederne for at nå målet om en global afgift på finansielle transaktioner, hvis vi tager det første skridt. Ændringsforslaget fra min gruppe, hvori der opfordres til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner på EU-plan uden yderligere forsinkelser (såsom gennemførelse af yderligere undersøgelser), blev vedtaget med et snævert flertal. Jeg vil nu opfordre den ansvarlige kommissær, hr. Šemeta, til endelig at gribe til handling.

Beslutningen blev vedtaget med et bredt flertal med 529 stemmer for, 127 stemmer imod, og 18 stemte hverken for eller imod. Dette er et kraftigt signal fra Parlamentet, som Kommissionen ikke kan sidde overhørig, og som ikke kan omfortolkes ud fra tvivlsomme begrundelser. Jeg opfordrer kommissionsformand Barroso til at gribe til handling, til at anvende Kommissionens iniativret og til at fremlægge et forslag, lovgivningen, for os. På den måde vil der kunne opkræves et beløb på 200 mia. EUR – midler der er hårdt brug for, og som bør komme fra dem, der forårsagede krisen. Vi bør ikke henvende os til skatteyderne og lade dem betale de underskud, der er forårsaget af finanskrisen, men i stedet kræve, at den private sektor omsider betaler sin andel. Disse penge bør anvendes både til at konsolidere budgetterne og som en særlig indtægtskilde for EU-budgettet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. –(EN) Parlamentet opfordrede igen i dag til at indføre en afgift på finansielle transaktioner på EU-plan som del af en betænkning om innovativ finansiering, som Parlamentets medlemmer har vedtaget. De Grønne har længe opfordret til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner og glædede sig over afstemningen, hvor Philippe Lamberts fra De Grønne kom med følgende kommentar: "Parlamentet har presset på for at få indført en afgift på finansielle transaktioner på EU-plan. Selv om det endelige mål bør være en indførelse af en sådan afgift på globalt plan, er der klare fordel for EU ved at gå videre alene. Parlamentets medlemmer har i dag indtrængende henstillet til Kommissionen om at gøre noget ved det. De Grønne har længe været forkæmpere for indførelse af en afgift på finansielle transaktioner både som et middel til at dæmme op for skadelig spekulation og som en ny offentlig indtægtskilde. Ud over at være en betydelig potentiel indtægtskilde i en tid, hvor de nationale statskasser er under pres, er en afgift på finansielle transaktioner også rimelig. En sådan afgift vil ligeledes helt klart tage fat på de systemiske risici i forbindelse med højfrekvenshandel, da den vil modvirke risikofyldte transaktioner af spekulativ karakter. Det er på tide, at Kommissionen og medlemsstaterne holder op med at nøle".

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den nylige økonomiske krise har afsløret svaghederne ved systemet til regulering af og tilsyn med det globale finansmarked.

Det voldsomme omfang af transaktioner har alt for ofte oversteget den virkelige verdens behov og således givet anledning til spekulation, hvilket med tiden har gjort den pågældende kapital umådelig ustabil og medført risiko for insolvens. Skatteyderne har som de første måttet bære byrden også i form af stigende arbejdsløshed, faldende indkomst, begrænsning af adgangen til sociale ydelser og stigende ulighed.

For at undgå sådanne kriser fremover er det nødvendigt at EU nu støtter reelle ændringer på det regulerings- og tilsynsmæssige område og skaber et sundere og stærkere finansielt klima. En afgift på finansielle transaktioner har vigtige fordele, især nu hvor vi står med eftervirkninger af en krise som den aktuelle, hvor der er behov for en stabilisering af markederne, for at skabe incitamenter til langsigtet investering og sikre revisionsspor ved hver enkelt transaktion.

Der skal dæmmes op for spekulation, ydes støtte til langsigtet investering og på lang sigt skabes øget vækst under EU 2020-strategien. Det er vigtigt at gennemføre alt dette ved ligeledes at indføre et lignende finansielt system uden for EU, således at der ikke skabes konkurrencemæssige ulemper for os selv.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Dagens afstemning viste støtte til betænkningen om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. Den eneste del, man ikke støttede, var forslaget, hvori Kommissionen blev opfordret til at undersøge gennemførligheden af den europæiske CO2-afgift, der i stil med merværdiafgiften skal pålægges hvert eneste produkt på det indre marked. Jeg noterer med glæde, at man støttede hovedpunkterne, som opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af forskellige nye afgifter og de deraf følgende konsekvenser. Det handler om bankafgifter, afgifter på finansielle aktiviteter og afgifter på finansielle transaktioner, som hver især har deres eget økonomiske mål og forskelligt potentiale for at generere indtægter, så derfor er det vigtigt, at der udføres en dybdegående analyse, før der pålægges yderligere afgifter.

Man støttede den idé, som er under behandling, og som handler om, at en afgift på finansielle transaktioner, hvis den indføres, bør gennemføres så bredt som muligt. Samtidig bad parlamentsmedlemmerne, heriblandt undertegnede, om at få klarlagt, hvem der i sidste instans skal betale denne afgift, da afgiftsbyrden som regel rammer forbrugeren, der i dette tilfælde ville være detailinvestorer og enkeltpersoner.

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede fru Podimatas betænkning, der indeholder en række gode idéer vedrørende en global afgift på finansielle transaktioner. Sandheden er, at en stor del af den finansielle sektor, især investeringsbanker, stadig mangler at gennemføre reformer i forbindelse med de svagheder, der blev åbenlyse under finanskrisen. Selv direktøren for Bank of England, Mervyn King, indrømmede i sidste uge, at omkostningerne i forbindelse med spareforanstaltningerne i Storbritannien og overalt i Europa blev båret af "mennesker, som var helt og aldeles uskyldige", medens den finansielle sektor var vendt tilbage til en "business as usual"-mentalitet.

Det er rimeligt at forlange, at den private sektor betaler for sin del af konsekvenserne af finanskrisen og sørger for fremtidige økonomiske redningsforanstaltninger, eftersom der stadig findes mange banker, der er "for store til at gå under". Det er nu op til Den Internationale Valutafond og Kommissionen at vurdere de positive og negative aspekter ved en afgift på finansielle transaktioner.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Under dagens afstemning om fru Podimatas betænkning blev der stemt om et særskilt ændringsforslag, som opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om en afgift på finansielle transaktioner på EU-plan i mangel af initiativer på G20-plan.

Jeg stemte for ændringsforslaget på grund af gruppesolidaritet, og fordi et klart udtryk for støtte fra EU's side til en afgift på finansielle transaktioner efter min mening vil kunne sætte skub i drøftelserne i G20.

Jeg er imidlertid ganske klar over, at indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner på EU-plan, hvis den ikke også gennemføres på globalt plan, vil indebære en potentiel risiko for Det Forenede Kongeriges konkurrenceposition som finanscentrum, hvilket uden tvivl vil få indvirkning på borgere i det sydøstlige England. Jeg er meget på vagt over for en afgift udelukkende i EU på finansielle transaktioner, og efter min mening skal et forslag i den retning gennemgå en omfattende konsekvensanalyse for at sikre, at de positive indvirkninger overstiger ulemperne for mine vælgere. Indtil resultaterne af en sådan konsekvensanalyse foreligger, vil jeg blankt afvise ethvert forslag om en fælles afgift på 0,05 % på finansielle transaktioner som værende tilfældigt og ugennemtænkt.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg stemte imod betænkningen, da den ikke garanterer, at en skat på finansielle transaktioner vil blive brugt til det, som en rigtig tobinskat skal bruges til: nemlig ulandene og investeringer i klimaet. Betænkningen er uklar om, hvorvidt beskatningen tilfalder EU's budgetter, hvilket åbner op for flere problemer. For det første er jeg grundlæggende imod at forøge EU's egne indtægter. For det andet forspildes chancen for en rigtig tobinskat, hvis EU får råderet over skatten, jf. Kommissionens forslag om at skatten skal finansiere EU-projekter og huller i EU-budgettet. Min stemme skal ikke opfattes som en modstand mod skat på finansielle transaktioner i EU. Jeg støtter fuldt ud en rigtig tobinskat. Jeg støtter ligeledes betænkningens positive elementer såsom bekæmpelse af skattesvig, princippet om at forureneren betaler og opfordringen til energieffektivitet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I dag har jeg endnu en gang stemt for indførelse af en afgift på finansielle transaktioner og samtidig erklæret mig enig i, at EU, hvis det ikke lykkes at gennemføre en sådan afgift på globalt plan, alligevel bør tage det første skridt. Vi bør få det bedste ud af denne situation og begrænse grådigheden i bank- og finanssektoren. Når alt kommer til alt, kræver en global krise globale løsninger, og Europa kan i den forbindelse, som det største finansielle marked, spille en pionerrolle. En afgift på finansielle transaktioner kan skaffe medlemsstaterne tilstrækkelige indtægter til at bringe orden i deres budgetter og holde økonomierne i gang.

Da indtægtspotentialet for en afgift på 0,05 % på finansielle transaktioner beløber sig til næsten 200 mia. EUR i EU og 650 mia. USD globalt, vil denne afgift ligeledes udgøre en vigtig del af løsningen, når det handler om at finde nye bæredygtige indtægtskilder. En afgift på finansielle transaktioner vil kunne begrænse spekulation og stabilisere markederne, skabe incitamenter for langfristede investeringer, og fordi hver transaktion får et revisionsspor, vil den øge gennemsigtigheden og sørge for, at de finansielle aktører må sig deres del af omkostningerne ved krisen. Der opfordres desuden i betænkningen til, at mulighederne for at udstede euroobligationer og pålægge en C02-afgift undersøges nærmere.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) I modsætning til mine skotske konservative og liberale kolleger har jeg støttet denne betænkning, som omhandler en række mulige finansieringskilder, heriblandt en afgift på finansielle transaktioner. Desuden opfordres der til en debat om anvendelsen af de indtægter, der vil komme fra denne afgift.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede på det kraftigste indførelse af en afgift på finansielle transaktioner på globalt plan ved afstemningen om betænkningen om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. Imidlertid bør muligheden for at indføre en sådan afgift udelukkende på europæisk plan først analyseres i en gennemførlighedsundersøgelse, der skal foretages af Kommissionen. Det bør helt sikkert klarlægges, om denne afgift kan gennemføres på europæisk plan uden negative følger for Europas konkurrenceevne på verdensplan.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den økonomiske og finansielle krise har afsløret alvorlige svagheder ved de forskrifts- og tilsynsmæssige rammer for det globale finansielle system. Vi er nødt til at reagere på krisen gennem nye instrumenter, der kan bremse spekulation, sikre, at den finansielle sektor atter kommer til at spille en rolle, sikre en retfærdig fordeling af byrden og skaffe nye supplerende ressourcer, som vil gøre det muligt at tage de globale udfordringer op såsom klimaændringer, udviklingsmål og intelligent, bæredygtig, inklusiv vækst inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Denne initiativbetænkning er resultatet af et ønske om at finde nye innovative finansieringskilder. Skatte- og afgiftsinstrumenter baseret på indtægt anses ikke for at være tilstrækkelige. I betænkningen undersøges yderligere muligheder for innovativ finansiering, nemlig beskatning af den finansielle sektor, euroobligationer og beskatning af energisektoren. Efter min mening er det vigtigt med nytænkning, når det drejer sig om at finde alternative finansieringsmåder, der er på højde med udfordringerne i dag og i overensstemmelse med den moderne verden, men det må tilrådes først at undersøge de reelle indvirkninger. Det er vigtigt at øge indtægterne, men det er lige så vigtigt at øge markedets regulerende rolle, at skabe mekanismer, der styrker dets gennemsigtighed, effektivitet og stabilitet. Derfor har jeg stemt for dette dokument.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen er en fornærmelse mod og nedgørelse af arbejderklasserne og de nederste befolkningslag, som lider under den barbariske krig, de er blevet påført af kapitalen og dens politiske repræsentanter. Det fremgår klart af betænkningen lige fra starten, at der ikke kan være tale om at beskatte kapital, idet man "påpeger, at den forhøjelse af de nuværende beskatningsværktøjers skatteprocenter og en udvidelse af disse værktøjers anvendelsesområde … hverken er nogen tilstrækkelig eller nogen holdbar løsning". For at narre arbejderne, opfordrer man imidlertid EU til at vedtage en afgift på 0,01 % på finansielle transaktioner, hvilket påstås at udgøre en "retfærdig fordeling af byrden" mellem kapitalen og arbejderne, den byrde der er forårsaget af krisen, og en bestræbelse på at begrænse spekulation med kapital. Samtidig øges den direkte beskatning på de fattigste nederste befolkningslag, og den indirekte skat, som bogstavelig talt æder af arbejderklassens og de nederste befolkningslags indkomster, skydes i vejret. Afgiften på finansielle transaktioner er ikke en afgift på finanssektoren, det er endnu en indirekte skat. Sammen med denne nye indirekte skat, foreslås der en hel række af såkaldte innovative finansieringsforanstaltninger eller snarere nye skatter på de nederste befolkningsgruppers indkomster såsom en "CO2-afgift", et "solidaritetsbidrag fra flybilletter", endog et "globalt lotteri" til bekæmpelse af sult. Det græske kommunistiske parti stemte imod denne betænkning og understreger samtidig, at den eneste rigtige vej ud af den kapitalistiske krise er at gå efter monopolernes fortjenester.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Efter min mening er fru Podimatas betænkning meget velafbalanceret og vældig grundigt forklaret, og jeg bifalder de fire finansielle instrumenter, der bliver præsenteret i betænkningen. De fire foranstaltninger er alle af innovativ karakter, og jeg vil gerne understrege, at dette ikke udelukkende handler om en afgift på finansielle transaktioner. Vi bør være omhyggelige med udvælgelsen af hvilke instrumenter, der skal gennemføres. Efter min mening bør vi udelukke afgift på sektorer – såsom energisektoren – som har en multiplikatoreffekt på leveomkostningerne. For at kunne nå til den endelige fase i denne sag, bør Kommissionen derfor foretage en evaluering ved hjælp af en konsekvensvurdering af effektiviteten og de potentielle resultater af disse instrumenter.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Betænkningen indeholder gode idéer, f.eks. en afgift på blot 0,05 % på finansielle transaktioner, hvilket vil indbringe 200 mia. EUR til EU's budget. Vi er endnu ikke i stand til at få gavn af disse penge fra en afgift, som blot vil gøre det vanskeligere, men ikke umuligt, at spekulere. Det bliver spændende at se, hvad Rådet agter at gøre med denne initiativbetænkning. Der er dog stadig lang vej.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Borgere i hele EU står over for at skulle betale en stadigt voksende regning for finanskrisen, men de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, har potentiale til at rejse milliarder af euro og løfte en del af byrden fra familierne i disse finansielt meget udfordrende tider.

En ganske lille afgift på finansielle transaktioner vil kunne anvendes i kampen mod fattigdom i Det Forenede Kongerige og overalt i verden og modvirke klimaændringerne. Fortalerne for denne såkaldte Robin Hood-skat, heriblandt parlamentsmedlemmer fra Labour-Partiet, skal nu videreføre deres succes og fortsat lægge pres på den globale finansielle sektor med henblik på at udvide denne ordning og oprette en afgift på finansielle transaktioner på globalt plan.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som er rettet mod at fremme innovativ finansiering gennem en afgift på finansielle transaktioner og således øge mulighederne for en genopretning af økonomien og fremme overgangen til grøn vækst samtidig med at bistanden til udviklingslandene opretholdes. Den økonomiske krise viste med stor styrke, hvor vigtigt det er at oprette en form for global finansstyring til at sikre, at vi ikke længere er sårbare over for den rå kapitalismes luner. Dette er, hvad det franske formandskab for G20 ønsker, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at nå dette mål. Finansiel spekulation, som fremmes af mangel på regler og tilsyn, har ødelagt millioner af arbejdspladser, haft alvorlige indvirkninger på de offentlige finanser og mindsket levestandarden i betydelig grad for et stort flertal af europæerne. Det er på tide at komme videre og væk fra denne kortsigtede form for økonomi, hvor penge er det eneste, der gælder, og uansvarlighed er alle vegne, og som førte os alle ud på afgrundens rand, således at det finansielle system atter kan komme til at spille sin egentlige rolle, som er at opfylde realøkonomiens og befolkningens behov. EU bør være forbillede i den henseende, og den beslutning, vi har vedtaget, sender et kraftigt signal til vores partnere.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for fru Podimatas betænkning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. Indtil nu er det kun de europæiske skatteydere, der har båret størstedelen af byrden som følge af den finansielle og økonomiske krise i 2007 og efterfølgende år. Dette er den første betænkning, der behandler en række innovative mekanismer, der har til formål at sikre, at aktørerne på finansmarkederne også påtager sig nogle af udgifterne. Forslaget om en skat på finansielle transaktioner på globalt plan skal om muligt hilses velkommen, og en lignende ordning på EU-plan skal seriøst overvejes som alternativ.

Den store fordel ved denne skat er ikke kun den potentielle indtægt fra en sektor, hvorfra der hidtil kun er blevet opkrævet lidt eller slet ingen skat, men også den samtidige regulerende effekt. Det er en kendt sag, at finanssektoren, som ofte er baseret på spekulation, har mistet forbindelsen til realøkonomien. Ved at beskatte finanssektoren kunne vi igen skabe incitamenter for investeringer på længere sigt og derved tage højde for realøkonomiens behov.

Betænkning: Edite Estrela (A7-0032/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi vigtigheden af at begrænse uligheder på sundhedsområdet er uløseligt forbundet til begrænsningen af sociale uligheder, som det påpeges i betænkningen. Uligheder på sundhedsområdet begynder i en ung alder og fortsætter resten af livet, og de gentager sig i senere generationer. I lyset heraf må medlemsstaterne indføre princippet om "sundhed i alle politikker". Herudover støtter jeg kraftigt ordførerens henstillinger til forsvar for behovet om at fremme almen adgang til sundhed, herunder for udokumenterede indvandrere, og adgang til social beskyttelse for gravide kvinder i overensstemmelse med lovgivningen i deres egne lande.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Fru Estrelas betænkning gennemgår de uligheder på sundhedsområdet, der findes i EU, og de foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse dem. Dermed er det en nyttig betænkning, som jeg stemte for, ikke mindst for at bekræfte ukrænkeligheden af retten til abort og behovet for nem adgang til prævention på et tidspunkt, hvor disse rettigheder endnu ikke er gennemført i alle EU's medlemsstater. Marchen for lighed fortsætter.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Der er betydelige uligheder på sundhedsområdet mellem lande og regioner i EU. På grund af den økonomiske og finansielle krise har nogle medlemsstater iværksat spareforanstaltninger, der har ført til en reduktion i bevillingerne til folkesundhed, sygdomsforebyggelse og langtidspleje. Ikke alle EU-borgere har adgang til sundhedsydelser. Det gælder især i EU's fattigere regioner, hvor patienter ikke har adgang til sundhedspleje og behandlingsydelser af høj kvalitet. Der er store forskelle både inden for godtgørelse for medicin og behandling af individuelle komplicerede sygdomme såsom Alzheimers sygdom, hvilket forhindrer patienter i nogle medlemsstater i at få medicin, der kan godtgøres, og den behandling, de har brug for, i deres eget land. Efter min mening må Kommissionen iværksætte foranstaltninger til at begrænse de forskelle og den ulige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet, som folk oplever i EU, og etablere mekanismer til at overvåge uligheder på sundhedsområdet. Kommissionen må også fremlægge et initiativ, der har til formål at tilskynde medlemsstaterne til og støtte deres udvikling af integrerede nationale eller regionale strategier til at begrænse uligheder på sundhedsområdet.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Europas borgere lever længere og sundere i dag. På trods af at de gennemsnitlige sundhedsniveauer i EU er blevet bedre gennem tiden, er der stadig uligheder på sundhedsområdet mellem medlemsstaterne og i de enkelte medlemsstater i Europa. Som følge af den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har disse uligheder en tendens til at vokse. Som skyggeordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse påpegede jeg behovet for at finde løsninger. De vil nødvendigvis skulle inddrage alle aktører, EU, de nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder samt aktører i socialøkonomien. De udfordringer, EU står over for som følge af demografiske ændringer, kræver en konkret plan til bekæmpelse af uligheder på sundhedsområdet i landdistrikter.

En styrkelse af mekanismen til anerkendelse af kvalifikationer vil fremme cirkulationen af kompetencer i EU og veluddannede arbejdstageres mobilitet. Kampagner, der fremmer sund livsstil, og forebyggelses- og screeningprogrammer rettet mod bestemte grupper er også vigtige i forhold til at reducere uligheder på sundhedsområdet. Af alle disse årsager støttede jeg betænkningen.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) På et tidspunkt hvor vi stadig kan mærke alle de sociale virkninger af den økonomiske og finansielle krise i vores respektive europæiske samfund, var det vigtigt i dag at stemme for fru Estrelas betænkning om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet. Faktisk er betænkningen en påmindelse om, at uligheder også påvirker sundhedsydelserne, og at det er vigtigt at gøre noget ved de grundlæggende årsager til de uligheder, så alle borgere i Europa langt om længe kan udnytte deres grundlæggende sociale rettigheder. Borgere er ikke lige, hverken når det handler om forventet levetid, fattigdom eller social udstødelse, og de er ikke alle udsat for sundhedsrisici. Betænkningen nævner også udokumenterede indvandrere, som ofte oplever meget store vanskeligheder med at få adgang til sundhedsydelser i værtslandene.

Derfor opfordrer vi medlemsstaterne til at sikre bedre adgang til sundhedspleje for alle, uanset om der er statsborgere eller ej, og til i højere grad at koordinere deres nationale sundhedspolitikker. Adgang til sundhedspleje af høj kvalitet er en af de mest grundlæggende rettigheder, og det bør derfor prioriteres højt både i EU og medlemsstaterne, som stadig har kompetencen på dette område.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I EU er der betydelige uligheder på sundhedsområdet, og foranstaltningerne til at tackle disse uligheder er også meget forskellige i de enkelte medlemsstater. Eftersom jeg mener, at disse forskelle på sundhedsområdet kan have stor betydning for folk gennem livet, udgør de et problem, der skal tages hånd om med beslutsomhed og med en innovativ politisk indstilling.

Betænkningen indeholder meget interessante løsninger i forhold til at anerkende borgernes specifikke ret til sundhed, især ved at fokusere både på at oplære befolkningen og på sundhedsydelsernes dækning. De sociale konsekvenser af den økonomiske og finansielle krise er tydelige. Siden krisen begyndte, er antallet af arbejdsløse vokset med 5 mio., mange husstande er påvirket af recessionen og er nu i større risiko for fattigdom eller for at havne i uoverskuelig gæld. Jeg synes, det er afgørende at betragte det som en prioritet at begrænse disse uligheder på alle niveauer af beslutningsdannelsen. Jeg opfordrer også Kommissionen til i højere grad at anerkende dem i EU 2020-strategien og at sikre, at målet med at begrænse ulighederne på sundhedsområdet inddrages fuldt ud i fremtidige initiativer.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi uligheder på sundhedsområdet er et problem, der skal tackles hurtigst muligt. De starter tidligt i livet og fortsætter ikke kun ind i alderdommen, men også til senere generationer. Uligheder, der opleves tidligt i livet i forhold til adgang til uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje, og uligheder, der skyldes køn og kulturel baggrund, kan få kritisk indflydelse på folks sundhedstilstand gennem hele livet. Desuden har fattigdom og social udstødelse betydelig indflydelse på sundhedstilstanden. Årsagerne til disse sundhedsmæssige forskelle kan i mange tilfælde undgås og er uretfærdige. Der må iværksættes specifikke foranstaltninger for at tackle uligheder på sundhedsområdet, især for de mest sårbare grupper. Det er afgørende, at begrænsningen af ulighederne på sundhedsområdet prioriteres højt, og at der foretages effektive konsekvensanalyser på sundhedsområdet.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Krisen har ramt sundhedsplejen hårdt i flere af EU's medlemsstater i forhold til både udbud og efterspørgsel. På udbudssiden har den økonomiske og finansielle krise medført et fald i bevillingerne til offentlig sundhedspleje og sundhedsydelser, også på lang sigt som følge af budgetnedskæringer og lavere skatteprovenu. På den anden side er efterspørgslen efter sundhedspleje også vokset på lang sigt som følge af en kombination af faktorer, der bidrager til en forringelse af befolkningens generelle sundhedstilstand. Flere medlemsstater har som led i deres genopretningspakker indført foranstaltninger til at afhjælpe den økonomiske krises konsekvenser for sundhedsplejen ved at investere i sundhedsplejens infrastruktur, udnytte bevillingerne til sundhedspleje bedst muligt og restrukturere og omorganisere sundhedssystemet.

Men der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de foranstaltninger, der er vedtaget for at bekæmpe ulighederne. Adgang er et nøglespørgsmål i forbindelse med alle offentlige ydelser. Indsamling og udveksling af beviser på effektive strategier, politikker og foranstaltninger vil være med til at sikre støtte på det administrative plan og i forskellige sektorer.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i ordføreren, fru Estrelas, vurdering af, at der findes enorme uligheder på sundhedsområdet både mellem personer, der lever i forskellige dele af EU, og mellem de mere og de mindre fordelagtigt stillede befolkningsgrupper. Disse uligheder har en tendens til at begynde ved fødslen og fortsætte ind i alderdommen. Gennem livet påvirkes de af adgang til uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje, og de kan blive forværret af forskelle, der skyldes køn eller race. Det er afgørende at reducere størrelsen af de eksisterende uligheder, der udgør en fare for EU's tilsagn med hensyn til solidaritet, social og økonomisk samhørighed, menneskerettigheder og ligestilling, hvilket er grunden til, at dette er et af de prioriterede initiativer i EU's sundhedsstrategi for 2008-2013. Men det er vigtigt at anerkende, at sundhedspolitik er medlemsstaternes ansvar sammen med etablering af systemer, hvorved folk kan få adgang til sundhedspleje. Betænkningen beskriver flere interessante foranstaltninger, men behandler ikke deres finansielle konsekvenser. Jeg er også utilfreds med inddragelsen af spørgsmålet om abort, som er et nationalt, ikke et europæisk kompetenceområde.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Principperne om almenhed, adgang til pleje af høj kvalitet, rimelighed og solidaritet må blive til virkelighed i EU's sundhedssystemer. Det er derfor, Parlamentet med stort flertal vedtog Estrela-betænkningen. Der kan stadig konstateres mange uligheder i de 27 medlemsstaters sundhedssystemer. Medlemmer af Parlamentet har derfor opfordret til forbedret almen adgang til sundhedspleje til en overkommelig pris. Grundlæggende pleje må gøres billigere og adgangen til medicin gøres mere prismæssigt overkommelig. Uligheder mellem forskellige samfunds- og aldersgrupper må reduceres. Medlemsstaterne må forbedre effektiviteten af deres forbrug på sundhedsområdet, fokusere på prævention og tilbyde målrettede programmer for de mest sårbare grupper. Det er, hvad medlemmer af Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til for at sikre en sundhedsstandard i Europa, der er værdig for den europæiske sociale model, som vi ønsker.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg var ivrig efter at støtte fru Estrelas betænkning om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet mellem landene i EU, men også internt i dem. Det skyldes ganske enkelt, at den indeholder omtale af et meget bredt udvalg af de vedvarende uligheder på dette område i EU. Disse uligheder, som er uretfærdige, er resultatet af utallige økonomiske, miljømæssige og livsstilsmæssige faktorer, men også af problemer med at få adgang til sundhedspleje, det være sig af økonomiske årsager eller på grund af "dårlig fordeling af medicinske ressourcer" i visse dele af EU. Selv om sundhedspolitik (for størstedelens vedkommende) fortsat er et nationalt ansvarsområde, har vi medlemmer af Parlamentet pligt til at tilskynde medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at reducere socioøkonomiske uligheder, hvilket også vil reducere ulighederne på sundhedsområdet.

Medlemsstaterne skal sikre, at sårbare grupper (handicappede, ældre, indvandrere… og kvinder!) faktisk har adgang til deres rimelige andel af sundhedsplejen. Der er også brug for særlig opmærksomhed på forebyggende sundhedspleje og information i samarbejde med civilsamfundets organisationer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På trods af at betænkningen indeholder bestemmelser, som jeg anser som yderst relevante for den voksende betydning af sundhedsydelser til ældre og behovet for at forbedre viden om sygdomme, der især påvirker ældre, indeholder den generelt ikke meget nyt. Ved at forsøge at behandle alting ender den faktisk med at blive en "ønskeseddel", hvortil ordføreren under påskud af at "begrænse ulighederne på sundhedsområdet" har tilføjet så forskellige emner – emner uden nogen forbindelse til lige adgang til sundhedspleje – som vold i hjemmet, undersøgelse af medicinalbranchen samt medlemsstaternes politikker i forhold til frivillig afbrydelse af graviditet og adgang til fertilitetsbehandling for homoseksuelle. Jeg synes ikke, dette er stedet, hvor disse spørgsmål skal behandles. Vi ved, at adgang til abort og medicinsk støttet forplantning for homoseksuelle par er kontroversielle emner i medlemsstaterne, og kun medlemsstaterne kan frit træffe beslutninger om dem. Også af denne årsag kan jeg ikke stemme for betænkningen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Sundhed og forventet levetid er nært knyttet til de sociale forhold. Det er afgørende, at reduktionen i uligheder betragtes som en grundlæggende prioritet på alle politiske planer som led i strategien om "sundhed i alle politikker", og at der gennemføres effektive konsekvensanalyser. Der findes uligheder, hvilket ses af, at den forventede levetid ved fødslen i 2007 varierede 14,2 år mellem EU's medlemsstater for mænd og 8,3 år for kvinder. Der er behov for at forbedre den almene adgang til sundhedssystemer og sundhedspleje, der er økonomisk overkommelig for alle. Det er vigtigt at forbedre adgangen til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme samt til primær og specialiseret sundhedspleje og at reducere ulighederne mellem forskellige sociale grupper.

Men jeg stemte ikke for betænkningen, fordi jeg ikke er enig i punkt 29, som, og jeg citerer: "opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afskaffe forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med adgang til assisteret reproduktionsteknologi på grundlag af ægteskabelig status, alder og seksuel orientering eller etnisk og kulturel oprindelse."

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen indeholder et sæt retningslinjer, som vi anser for at være gyldige og retfærdige. Men vi er nødt til at anføre nogle bemærkninger.

De såkaldte sparepolitikker, der i natur og indhold er dybt antisociale, og som blandt deres konsekvenser, der er yderst skadelige ud fra en økonomisk og socialt synsvinkel, medfører nedskæringer i offentlige investeringer og i statens sociale funktioner – specifikt med hensyn til sundhed – forværrer også ulighederne på sundhedsområdet.

Når udgifterne til at opnå adgang til de offentlige sundhedsydelser stiger, når medicinpriserne stiger på grund af nedskæringer i statsstøtten, selv for kroniske sygdomme, og når støtten til transport af patienter til behandling og aftaler om sundhedspleje fjernes i områder uden offentlig transport, alt sammen med henvisning til behovet for at reducere budgetunderskuddet, vil ulighederne på sundhedsområdet vokse, som det sker i øjeblikket i Portugal. Konsekvenserne heraf er, at folk med lavere indkomster får sværere og sværere ved at få adgang til sundhedspleje.

I stedet for blot ord er der behov for reelle forandringer i indholdet af politikker. Neoliberale politikker må afskaffes, og reelt lige muligheder skal garanteres, ikke mindst i forhold til adgang til sundhedspleje.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning tackler en række vigtige spørgsmål, men den når ikke ind til kernen af de problemer, der i øjeblikket forårsages af sparepolitikker og antisociale politikker, som forøger ulighederne på sundhedsområdet.

Derfor er ord alene ikke nok! Neoliberale politikker må afskaffes og forebyggelse og offentlig sundhed prioriteres højt for at garantere reelt lige muligheder for adgang til sundhedspleje.

Stabilitetspagten skal afskaffes for at forhindre, at udgifterne for at benytte de offentlige sundhedsydelser stiger, at medicinpriserne stiger, selv for kroniske sygdomme, og at støtten til transport af patienter til behandling og aftaler om sundhedspleje fjernes, selv i områder uden offentlig transport, med henvisning til behovet for at reducere budgetunderskuddet.

Vi ved, at resultatet af disse politikker er voksende uligheder på sundhedsområdet, som det sker i Portugal i øjeblikket. Folk med lavere indtægter finder det stadig sværere at få adgang til sundhedspleje. Derfor er der ikke behov for fine ord, men for et brud med og et skifte i politikken for at prioritere respekten for menneskerettighederne og den økonomiske og sociale samhørighed højere.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Vi er nødt til at erkende, at betænkningen indeholder en række meget interessante punkter med hensyn til at anerkende retten til sundhed i egentlig forstand (adgang til pleje, oplæring af befolkningen, ydelsers dækning osv.).

Men vi kan ikke lad være med at udtrykke visse forbehold, der skyldes modsigelser i selve dokumentet, hvilket har udløst en omfattende debat. Lighed skal forstås i en egentlig forstand og ikke ved at isolere enkeltpersoner (især kvinder) fra deres forhold til deres partnere, børn og den sociale kontekst, hvori seksualitet og reproduktionsevnen faktisk udøves. Jeg er også bekymret over erklæringen af "nye rettigheder" såsom "retten til sikker abort", fordi den udtalelse reducerer eller endda annullerer andres rettigheder (faderens forventninger eller den ufødtes forventede levetid).

Ligeledes kan vi fremhæve nogle mangler såsom det fuldstændige fravær af omtale af faguddannede aktører i dokumentet. Det indeholder ingen omtale af deres rolle og ansvar. De behandles som mekaniske dukker, ikke som fagfolk med egne kompetencer, evner og frem for alt deres egne personlige samvittigheder.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Denne betænkning indeholder nogle uhyrlige forslag, f.eks. at "gøre det muligt" for sundhedsfaglige medarbejdere at "erhverve en interkulturel forståelse baseret på respekt for mangfoldighed", når de behandler patienter, der er indvandrere. Endvidere foreslås det at eliminere forskelsbehandling med hensyn til adgang til assisteret reproduktionsteknologi – især forskelsbehandling på grund af alder eller seksuel orientering – samtidig med at det påstås, at vi må fremme almen adgang til abort. Det fremherskende tema her er en syntese af dødskulturen og værdier, der vendes på hovedet. Sluttelig foreslås det at få alle medlemsstater til at etablere, hvad der svarer til statslig lægehjælp, nemlig adgang til gratis pleje for ulovlige indvandrere.

Lad os huske, at i Frankrig er den form for pleje faktisk tilgængelig for enhver ulovlig indvandrer uanset lidelse. Den oprindelige intention hermed var at tage sig af nødsituationer og risikoen for epidemier, og betingelserne for denne adgang er minimale og kan ikke bekræftes. Dette system, som er uden kontroller og uden grænser, tillader palliativ behandling, fremmer ulovlig indvandring og tilskynder til medicinsk turisme og alle tænkelige former for snyd med konstant voksende udgifter til følge. I en tid, hvor vores hospitaler og lægelige systemer ligger i ruiner, og hvor flere og flere af vores medborgere må klare sig uden pleje, fordi de ikke har råd til det, er et sådant forslag uhyrligt.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet, der behandler de forskellige kløfter på sundhedsområdet i EU-27. Ordføreren fremhæver, at ulighederne mellem borgernes sundhed i EU i mange tilfælde skyldes forskelle i forhold til muligheder, adgangen til tjenesteydelser og materielle ressourcer samt social baggrund, indtægt og uddannelse, og at sådanne forskelle er blevet forværret på grund af finanskrisen. Jeg er enig med forskellige spørgsmål, der tages op i betænkningen, hvoraf ét er forslaget om, at Kommissionen kan samarbejde med medlemsstaterne om at fremme god praksis med hensyn til prisfastsættelse og godtgørelse af medicinudgifter med henblik på at gøre medicin mere økonomisk tilgængelig og reducere uligheder i forhold til adgang til medicin. Andre forslag er, at EU og medlemsstaterne skal anerkende mænds vold mod kvinder som et spørgsmål om folkesundhed, og at opfordre medlemsstaterne til at tilpasse deres sundhedssystemer til behovene hos de dårligst stillede grupper ved at udvikle systemer til fastsættelse af betalinger til sundhedsprofessionelle, der sikrer alle patienter adgang til sundhedsydelser. Men jeg er ikke enig i henvisningerne i betænkningen, der støtter fremme af abort.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Det var fuldstændig afgørende, at betænkningen tog ulighederne på sundhedsområdet på grund af alder i betragtning, som den nu gør.

Uligheder på sundhedsområdet på grund af alder medfører begrænset adgang til passende sundhedspleje og innovative behandlinger. Ældre mennesker bør kunne drage fordel af medicin, hvis effektivitet og sikkerhed er blevet testet på mennesker af samme alder. Folk i denne aldersgruppe udelukkes stadig alt for ofte fra kliniske forsøg. Den gennemsnitlige alder for patienter, der deltager i kliniske forsøg af behandlinger af højt blodtryk er 63, men 44 % af patienterne er over 70, når de først bliver diagnosticeret med denne lidelse.

EU og medlemsstaterne må uden tøven lægge planer for de sociale og økonomiske konsekvenser af en aldrende europæisk befolkning og tage denne demografiske forandring med i betragtning.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Kampen mod uligheder på sundhedsområdet mellem landene og regionerne i EU – uligheder, der er blevet forværret af den økonomiske krise – er endelig blevet en prioritet takket være vedtagelsen af fru Estrelas betænkning. Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling stemte jeg for betænkningen, der har til formål at forbedre adgangen til sundhedspleje for alle, især de sårbare grupper, og at støtte medicinsk og farmaceutisk forskning. Det argumenteres i den, at medlemsstater bør standse budgetnedskæringerne i forhold til sundhedspleje. Desuden tager betænkningen højde for det kønsmæssige aspekt af ulighederne på sundhedsområdet og forbedrer kvinders adgang til reproduktiv sundhedspleje. Disse betydelige fremskridt er kun begyndelsen i kampen mod ulighederne på sundhedsområdet i EU.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, for på trods af forbedringer er kløften mellem sundhedsresultaterne for dem i toppen og bunden af den sociale rangstige fortsat stor, og på nogle områder vokser den fortsat. Uligheder, der opleves tidligt i livet i forhold til adgang til uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje, og uligheder, der skyldes køn og kulturel baggrund, kan få kritisk indflydelse på folks sundhedstilstand gennem hele livet. Kombinationen af, at en person er ramt af fattigdom og samtidig på anden måde er sårbar – er barn, ældre, handicappet eller har minoritetsbaggrund – øger sundhedsfarerne yderligere, og omvendt kan dårligt helbred føre til fattigdom og/eller social udstødelse. Forbindelsen mellem sociale determinanter og uligheder på sundhedsområdet anerkendes i stigende grad. Det betyder, at sociale problemer i vid udstrækning ses som forbundet med helbredsproblemer, og at de kræver en fælles løsning. De sociale konsekvenser af den økonomiske og finansielle krise er tydelige. Der er næsten 5 mio. flere arbejdsløse end ved krisens begyndelse. Mange husstande har oplevet et fald i deres indkomst, et betydeligt antal er mere udsat for fattigdom og stor gældsætning, og nogle har mistet deres hjem. Arbejdstagere på kortvarige kontrakter var blandt de første til at blive ramt af konjunkturnedgangen. Indvandrere og unge og ældre arbejdstagere, som er mest i fare for at befinde sig i udsatte positioner, blev i særlig høj grad ramt, men også grupper af arbejdstagere, som indtil da havde været relativt godt beskyttede, blev arbejdsløse. Der er behov for en innovativ politisk indstilling for at rette op på ulighederne på sundhedsområdet, navnlig for personer i de lavere socioøkonomiske lag.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Indtil nu er spørgsmålet om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet ikke blevet skænket tilstrækkelig opmærksomhed. Det er et problem, der må løses. Der er forskellige årsager til ulighederne på sundhedsområdet mellem befolkningsgrupper. De har f.eks. forbindelse til leveforhold, almen og faglig uddannelse, beskæftigelse, sygdomsforebyggelse og ydelser, der fremmer sundhed. Det er godt, at folk er begyndt at få større forståelse for forbindelsen mellem særlige problemer og helbredsproblemer. Disse problemer må angribes over en bred front.

Det er muligt at gøre noget ved faktorer, der fører til uligheder på sundhedsområdet, ved hjælp af sociopolitiske initiativer. F.eks. kan man gøre noget ved alkoholforbruget ved hjælp af politikker, der gennemføres på nationalt plan (såsom prispolitikker og beskatning), ved hjælp af regionalpolitik (ved at forøge kontroller) og ved hjælp af lokale aktivitetspolitikker (f.eks. ved at udvikle fritidsaktiviteter for unge).

På europæisk plan må vi udveksle oplysninger om god sundhedspraksis mellem medlemsstaterne. Det er vigtigt, at vi understreger behovet for at begrænse ulighederne på sundhedsområdet på alle niveauer af beslutningsdannelsen. Der er især behov for vedvarende samarbejde mellem alle aktører for at begrænse ulighederne på sundhedsområdet.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi er alle udmærket klar over vigtigheden af sundhed. Desværre sætter vi ofte ikke ordentlig pris på den, før et af vores familiemedlemmer eller en ven bliver syg, eller vi selv gør det. Adgang til sundhedspleje er kun en af mange faktorer, der påvirker borgernes sundhed i et givet land eller område. Andre faktorer med en lige så stor indflydelse på borgernes sundhed er beskæftigelsesmæssig status og den deraf følgende materielle situation, adgang til uddannelse, høj alder eller handicap, tilhørsforhold til en minoritetsgruppe og mange andre. "Social inddeling" og forældede opdelinger i "klasser" medfører også uforholdsmæssig store sundhedsforskelle mellem europæere. Vores og EU's prioritet bør være at sikre, at alle indbyggere på vores kontinent uden undtagelse nyder lige adgang til sundhedspleje og at eliminere sociale forskelle.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Borgernes sundhed og velfærd er et prioriteret område, som Parlamentet må garantere og beskytte. Og ikke nok med det, vi mener, at det er grundlæggende, at denne ret garanteres i alle europæiske lande.

Socioøkonomiske, kulturelle og strukturelle uligheder skaber ofte et diversificeret scenarie, hvor ikke alle har lige adgang til sundhedsfaciliteter og lægebehandling. Derfor sker det, at de mest sårbare grupper, indvandrere, ældre, børn og handicappede, betaler den høje pris for at blive nægtet retten til sundhed, nogle gange med deres liv. Det bør ikke ske, hverken på europæisk, nationalt eller regionalt plan. Ofrene for et dårligt sundhedssystem, som desværre er udbredt, er lige så sagesløse som dem, der ikke har lige adgang til sundhedsfaciliteter.

Jeg stemte for betænkningen, som står for at eliminere ulighederne mellem medlemsstaterne med hensyn til standarder for den offentlige sundhed og fremmer sundhedspolitikker, der er mere effektive og prismæssigt overkommelige for alle, ikke kun for brugerne, men også for dem, der i deres egenskab af medarbejdere og lægeligt personale derved bliver i stand til at finde mere egnede arbejdsforhold, hvilket gør det muligt for dem at arbejde effektivt til fordel for alle.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne slå fast, at jeg stemte imod Estrela-betænkningen om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet på grund af punkt 25, der bl.a. understreger, at EU og medlemsstaterne skal garantere kvinder ret til sikker abort.

Jeg vil gerne bemærke, at dokumentet tager mange vigtige sundhedsspørgsmål op og leverer interessant materiale, som vi kan bruge som grundlag for yderligere arbejde, men jeg kunne ikke stemme for på grund af henvisningen til abort. Jeg har altid understreget, at abort ikke må betragtes isoleret fra overbevisninger om konsekvenserne af at blive seksuelt aktiv, eftersom menneskeliv fortjener mere.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Uligheder på sundhedsområdet udgør et problem, der skal håndteres på europæisk plan. Årsagerne er ofte forskelle i muligheder, adgang til ydelser og materielle ressourcer foruden de forskellige beslutninger vedrørende tilværelsen, folk træffer. Der er brug for en innovativ politisk indstilling for at løse problemet.

De senere års økonomiske og finansielle krise har medført en reduktion i bevillingerne til sundhedsydelser og langtidspleje som følge af budgetnedskæringer og faldende skatteprovenu, samtidig med at behovet for sundhedsydelser og langtidspleje er vokset. Utallige medlemsstaters genopretningsplaner indeholder initiativer såsom investeringer i omstrukturering af sundhedsplejen og ekstra bevillinger til sundhedssystemet.

Men initiativerne til at tackle ulighederne på sundhedsområdet er meget forskellige fra stat til stat. Indsamling og deling af data om strategier, politikker og effektive interventioner vil være med til at sikre støtte fra regeringer.

Det er afgørende, at det prioriteres højt at reducere ulighederne på sundhedsområdet ved at benytte en tilgang, der bygger på princippet om "sundhed i alle politikker", og sørge for effektive konsekvensanalyser, der tager højde for de opnåede resultater med hensyn til lighed på sundhedsområdet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning og hilser med tilfredshed dens fokus på ulighed på sundhedsområdet i de lavere socioøkonomiske lag. Jeg hilser med tilfredshed opmærksomheden på vigtigheden af bolig og beskæftigelse som faktorer for helbredet. Jeg er også enig med, at betænkningen henleder opmærksomheden på den større risiko for overvægt, rygning og alkoholindtagelse i de lavere socioøkonomiske lag.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg vil gerne gratulere ordføreren for et fremragende stykke arbejde og takke hende for at acceptere mine ændringsforslag. Spørgsmålet om lige adgang til sundhed er en af søjlerne i vores fælles politik, både nu og især i fremtiden. Økonomiernes ulige præstationer og den aktuelle krise bør ikke medføre begrænsninger i forhold til at sikre lige muligheder for sundhedsydelser til EU-borgere uanset forskellene mellem sundhedssystemerne. Efter min mening er det meget væsentligt, at teksten lægger vægt på større patientopmærksomhed og god juridisk rådgivning for indvandrere og andre, herunder ulovlige indvandrere. Grundprincippet må være, at individuelle borgeres helbred sikres gennem territorial og finansiel tilgængelighed og ikke kun til medicin. Det er en vigtig faktor for fremskridt, at almen og faglig uddannelse for sundhedspersonale koordineres, og det samme gælder etablering af minimumsstandarder for kvalitet og sikkerhed i plejen. Ordføreren lægger med rette vægt på forebyggelse af både rygning og overvægt og andre forhold, der påvirker længden af det aktive liv. Jeg støtter den indtrængende opfordring til Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at yde og finansiere behandling til patienter med sygdomme som Alzheimers sygdom, diabetes og multipel sclerose. Behandling af disse lidelser er ikke finansieret i visse medlemsstater. Disse sygdomme rammer både ældre og særlig unge mennesker og fører til social udstødelse.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning fremhæver ulighederne på sundhedsområdet for EU's borgere, mænd og kvinder, unge og gamle, som er knyttet til en meget lang række faktorer, herunder økonomiske og sociale forhold, den almene og faglige uddannelsessituation samt leveforholdene. Den understreger vigtigheden af at bevare og forbedre universaliteten og adgang for alle til sundhedspleje af høj kvalitet, herunder for udokumenterede indvandrere og andre sårbare grupper. Den henleder opmærksomheden på, at den økonomiske og finansielle krise sammen med de besparelser, medlemsstaterne har indført, har haft alvorlig indflydelse på sundhedssektoren, hvilket vil gøre ulighederne endnu mere tydelige. Betænkningen opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et sæt fælles indikatorer til at overvåge ulighederne på sundhedsområdet med og til at fortsætte med strategien om "sundhed i alle politikker". Den understreger også vigtigheden af forebyggelse og lokalpleje-tilgangen. I lyset heraf og for at støtte betænkningens forslag stemte jeg for.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er et grundlæggende princip for den offentlige tryghed at sikre adgang til pleje for alle, både borgere og ikkeborgere. Den bedste måde at beskytte enkeltpersoners sundhed på er ved samlet at beskytte alles sundhed. Jeg hilser med tilfredshed denne betænkning, som indeholder dette argument om, at offentlig sundhed er uundværlig for almenvellet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den foreliggende betænkning behandler nogle vigtige spørgsmål, primært med hensyn til at forsvare lige sundhedspleje for alle, en situation, som desværre endnu ikke eksisterer i EU, især blandt dårligere stillede grupper såsom børn, ældre og i nogle tilfælde kvinder. Men efter min mening indeholder betænkningen også en række andre emner, der ikke har noget med sundhed at gøre. Det, der slår mig mest, er den anlagte tilgang i forhold til medlemsstaternes politikker med hensyn til frivillig afbrydelse af graviditet og adgang til fertilitetsbehandling for homoseksuelle, hvilket efter min mening bør respektere subsidiaritetsprincippet og håndteres på en mindre fordækt måde. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for Estrela-betænkningen om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet i EU.

Adgang til sundhedsydelser for alle borgere, uanset om de er fra EU eller er indvandrere med eller uden papirer, er en grundlæggende menneskerettighed. Det er præcis de mennesker, der er i størst fare for udstødelse, der må have garanti for denne grundlæggende rettighed. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Uligheder, der opleves tidligt i livet i forhold til adgang til uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje, og uligheder, der skyldes køn og kulturel baggrund, vil få kritisk indflydelse på folks sundhedstilstand gennem hele livet. Der bør kastes lys på, at ingen ønsker at tage dette problem alvorligt. Derfor kommer fru Estrelas betænkning på det helt rigtige tidspunkt. Når vi kan sikre lige lægebehandling til alle befolkningslag, vil samfundet blive mere effektivt i både økonomisk, finansiel og politisk forstand. Jeg stemte for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den offentlige sundhed er fortsat vores største aktiv og bør betragtes som en topprioritet af regeringerne. Men der er stadig betydelige forskelle mellem EU's medlemsstater med hensyn til befolkningens helbred. Effekterne er særlig tydelige, når man betragter de forskellige forventede levetider, der kan variere med 5,6 år for mænd og med så meget som 6,6 år for kvinder blandt EU's 27 medlemsstater. Årsagerne hertil skal til dels findes i dårlige uddannelsesniveauer og høje niveauer for fattigdom og arbejdsløshed. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at bølgen af afskedigelser, der fulgte den økonomiske krise, ikke har haft nogen positiv effekt på den offentlige sundhed. Hvis man mister sin indtægt, vil det trods alt medføre betydelig dårligere adgang til lægehjælp i mange lande. Jeg har ikke stemt for betænkningen, fordi den ikke indeholder tilstrækkelig mange konkrete detaljer om strategier til at håndtere problemet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forsøg på at begrænse ulighederne på sundhedsområdet i EU skal bestemt hilses velkommen af hensyn til støt social og økonomisk udvikling, og derfor stemte jeg for fru Estrelas betænkning. Forslag til forbedring af sundhedsplejen i Europa gennem sundhedsuddannelse, adgang til behandling, kendskab til data og brug af mekanismer til at måle, overvåge, evaluere og udbrede information udgør et vigtigt bidrag til udviklingen af politikker, der effektivt kan begrænse ulighederne på sundhedsområdet. I forbindelse med disse tiltag mener jeg ikke desto mindre, at det er lige så vigtigt at respektere subsidiaritetsprincippet og visse nationale træk og karakteristika, som jeg synes, skal forsvares og beskyttes.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet i EU udstikker forskellige foranstaltninger, som jeg anser for at være nyttige og vigtige. Ikke desto mindre undlod jeg at stemme ved den sidste afstemning, idet jeg ikke var enig i, at EU og medlemsstaterne skal garantere kvinder fuldstændig fri adgang til abort. Der skal altid investeres på niveauet med familieplanlægning og prævention, og abort skal være en sidste udvej i ekstraordinære situationer. Jeg mener heller ikke, at der skal være fri adgang til assisteret reproduktionsteknologi, som bør underkastes subsidiaritetsprincippet og aldrig bruges som et instrument til at eliminere forskelsbehandling af kvinder på grund af deres ægteskabelige status, alder, seksuelle orientering eller etniske eller kulturelle baggrund.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Forskellene i forventet levetid i EU varierer fra stat til stat og er på 14,2 år for mænd og 8,3 år for kvinder (11,86 for mænd og 7,38 for kvinder i Rumænien). Selv inden for et enkelt land har grupper med forskellige uddannelsesniveauer eller sociale niveauer forskellige sundhedsudsigter. Voksende arbejdsløshed og spareforanstaltninger kunne forværre de uligheder på sundhedsområdet, der allerede findes i EU. Jeg stemte for beslutningen om at opfordre til forbedret overvågning og forebyggelse af sygdomme og til, at opmærksomheden skal koncentreres om de sårbare grupper.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Eftersom udkastet til betænkning allerede har behandlet de fleste relevante spørgsmål, var der ikke brug for mange ændringsforslag. Mens vi, De Grønne, var medunderskrivere af en række ændringsforslag sammen med ordføreren og skytteordførerne, var vi de eneste, der forsøgte at indføre kritik af den nuværende model med udvikling af medicin baseret på patenter, hvilket fører til højere priser for medicinsk innovation og manglende adgang til vigtig medicin til overkommelige priser. Vi opfordrede til nye modeller for medicinsk innovation og til at tackle den manglende adgang til vigtig medicin til overkommelige priser. Vi opfordrede til nye modeller for lægevidenskabelig forskning (præmieordninger for innovation, rimelighed i bevillingsproceduren, patentpuljer, offentlig-private partnerskaber og sociale betingelser ved afsættelse af EU-forskningsmidler), men disse ændringsforslag blev ikke vedtaget.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Eurostattallene for 2010 viser tydeligt, at der fortsat er store uligheder mellem de 27 medlemsstater med hensyn til kvaliteten af sundhedsplejen.

Der er stadig for stor forskel på parametre såsom forventet levetid i de forskellige medlemsstater fra region til region, hvilket viser, at kvalitetsstandarderne for sundhedspleje stadig er for uensartede i EU. Adgang til primær og sekundær uddannelse, et stabilt og tilfredsstillende job, køn, kulturel baggrund og adgang til sundhedspleje af høj kvalitet er de faktorer, der bidrager mest til at fremme livskvaliteten for borgere.

Derfor burde betænkningen prioritere de svagestes rettigheder, især kvinder og deres specifikke behov.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om vi er enige i betænkningens grundprincip om, at det gennemsnitlige sundhedsniveau i EU fortsat er blevet bedre trods betydelige forskelle i sundhedsplejen som følge af de forskellige systemer i medlemsstaterne, er den mangelfuld med hensyn til indvandreres rettigheder. De henregnes blandt de mest sårbare grupper såsom handicappede, ældre og børn, uden hensyntagen til at mange indvandrere er ulovlige og derfor er kommet uretmæssigt til Europa.

Derfor kan vi ikke se på indvandrere på samme måde som handicappede, som er en sårbar gruppe, der har brug for særlige pleje og hjælp baseret på deres behov. I betænkningen opdeles samfundet i klasser – rig, fattig, etniske minoriteter, mænd, kvinder og børn – ud fra forældet metodologi, i stedet for at man taler om borgere med rettigheder, og det påstås, at de formodede uligheder på sundhedsområdet måles gennem relevant lovgivning.

De vedtagne ændringsforslag gjorde faktisk teksten værre ved at inddrage forskellige emner som klimaforandringer, vold mod kvinder, assisteret reproduktion og lige adgang til sundhedspleje for ulovlige indvandrere.

  Christel Schaldemose (S&D), skriftlig. – (DA) På vegne af de fire danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet (Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen og Ole Christensen). Vi har stemt for betænkningen om begrænsninger af uligheder på sundhedsområdet i EU. Betænkningen rummer mange vigtige forslag til begrænsning af ulighed i sundheden. I betænkningen er der dog et forslag om, at udokumenterede indvandrere skal have ret til og sikres adgang til sundhedsydelser i medlemsstaterne. Det synspunkt deler vi ikke. Vi mener dog, at det er en menneskeret at få akut behandling uanset ens status i samfundet.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen for at støtte ordførerens tilgang. Hun har udstukket principper, der burde betyde noget i forhold til kvinders helbred. Mange kvinder i det europæiske samfund har ikke grundlæggende rettigheder til sundhedsprogrammer og adgang til faciliteter på grund af deres sociale og økonomiske position i samfundet, især etniske minoriteter og indvandrerkvinder, som måske er udokumenterede. Mens det er vigtigt at dæmme op for "sundhedsturisme", som det uheldigvis kaldes, er det også afgørende at huske vores tilsagn til grundlæggende menneskerettigheder.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der behandler forskellige uligheder på sundhedsområdet i medlemsstaterne og tilskynder dem til fortsat at prioritere sundhedspleje højt under finanskrisen og genopretningen. Det er afgørende, at disse uligheder ikke vokser som følge af regeringernes indsats for at spare penge.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet i EU, fordi jeg mener, at der i øjeblikket er store skævheder mellem medlemsstaterne med hensyn til sundhed. Alle EU's medlemsstater må f.eks. sikre, at kvinder har nem adgang til prævention og ret til abort.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi jeg mener, at den undlod at behandle uligheder på sundhedsområdet og i stedet anlagde en helt anden tilgang. Selv om der er mange dele af betænkningen, som jeg ikke er enig med, vil jeg gerne fokusere på de rettigheder, der gives til "udokumenterede" eller "irregulære" indvandrere, som de omtales i betænkningen, hvilket dybest set er en måde at kalde ulovlige indvandrere noget andet på. I betænkningen gives der udtryk for støtte til tanken om at give mange borgerlige og sundhedsrelaterede rettigheder til personer, der er rejst ulovligt ind i mange EU-lande.

Betænkningen vil skabe mange ulemper for medlemsstater, der dagligt må håndtere spørgsmålet om indvandring, f.eks. Grækenland og Italien. Ikke alene giver den ulovlige indvandrere ret til at forlange lige adgang til sundhedspleje, men den vil også blive årsag til, at endnu flere såkaldte "asylansøgere" vil få lyst til at komme til Europa for at drage fordel af gratis sundhedspleje, hvilket er ikkeeksisterende i mange tredjeverdenslande.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod betænkningen, fordi den igen fremmer abort ad bagdøren. Mennesker er Guds skaberværk, og vi bør ikke gøre os selv til dommere i spørgsmål om liv og død. Der er ingen mulighed for kompromis her. Selv om jeg ikke hører til flertallet, når jeg indtager dette standpunkt, ændrer jeg ikke mening, og jeg nægter at ofre et eneste liv på grund af aktuelle normer. Jeg traf samme beslutning med hensyn til præimplantationsdiagnostik.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Fru Estrelas betænkning behandler spørgsmålet om at begrænse ulighederne på sundhedsområdet i EU. Jeg hilser hendes arbejde velkommen, for selv om den aktuelle økonomiske og finansielle krise betyder, at vi er nødt til primært at tage os af økonomiske og lovgivningsmæssige spørgsmål, bør vi aldrig glemme spørgsmål som sundhed, uddannelse og social sikring. Det vil kun være muligt at gennemføre Fællesskabets højere mål såsom EU 2020-strategien, hvis vi har bæredygtige systemer på det omfattende område med social sikring og lige muligheder. Derfor stemte jeg for betænkningen.

Betænkning: Eva Joly (A7-0027/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne betænkning med ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Vi har pligt til at videregive vores erfaring med økonomisk forvaltning, så udviklingslande kan etablere deres egne skattesystemer. Det er den eneste måde, hvorpå man kan skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt skattesystem, bekæmpe unddragelse og som følge heraf fremme et bedre internationalt skattemiljø. Jeg vil også fremhæve vigtigheden af denne betænkning i forhold til at understrege, at det haster med at afskaffe skattely, en grundlæggende foranstaltning for at sikre gennemsigtighed, der vil muliggøre den nødvendige automatiske udveksling af skatteoplysninger.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Mens beskatning kan være en pålidelig og stabil kilde til finansiering i et progressivt skattesystem med effektiv skatteforvaltning og gennemsigtig og ansvarlig brug af skatteprovenuet, er mange udviklingslande ude af stand til at håndhæve en minimumsskattesats til finansiering af deres offentlige serviceydelser. EU må derfor samarbejde med disse lande for at tilskynde til god forvaltning på skatteområdet. Derfor stemte jeg for betænkningen, som vil muliggøre oprettelse af et skattesystem, der er stabilt og mere effektivt, men også mere retfærdigt, hvilket vil reducere fattigdommen i disse lande. Betænkningen vil også åbne mulighed for at oprette et gennemsigtigt og retfærdigt internationalt skattemiljø baseret på samarbejde.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Udviklingslande står over for vanskeligheder med hensyn til at etablere skattesystemer (indførelse, indsamling og forvaltning af skatter). Bekæmpelse af skattely er en af de primære udfordringer under årtusindudviklingsmålene, idet de svækker udviklingslandes institutioner og politiske systemer. Offshorecentre og skattely er med til at muliggøre en årlig illegal kapitalflugt på 1 billion USD, hvilket omtrent svarer til ti gange det beløb, der ydes i bistand til udviklingslande med henblik på fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling. Jeg er enig i betænkningens forslag om, at når der bevilges økonomisk bistand, bør donorerne støtte udviklingslandes indsats for at forbedre skatteforvaltningen og sikre, at bistanden anvendes gennemsigtigt og ansvarligt.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Efter aftale med Kommissionen fokuserer denne betænkning på at styrke synergien mellem skattepolitikker og udviklingspolitikker. For at opnå dette har Kommissionen faktisk offentliggjort to undersøgelser, og for et år siden vedtog Parlamentet en beslutning om samme emne. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg støtter opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene og forvaltning af skattesystemet, tilsagnet om at støtte udviklingslandes skattesystemer, dialog og internationalt samarbejde på skatteområdet.

Det er dog på sin plads at påpege de fortsatte mangler i forhold til forvaltning af toldprovenuer, de aktuelle utilstrækkeligheder i OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) og eroderingen af skatteprovenuer. Jeg mener, at EU bør gøre mere for at bekæmpe ineffektivitet, herunder skattely, manipulation med handelspriser og svagheden i den internationale struktur. Tiden er inde til at begrænse manipulation med handelspriser, "naturressourceforbandelsen" og udvide skattegrundlaget ved at tilskynde til større koordinering blandt skatteyderne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Den voksende globalisering af markederne og mobilitet blandt skatteyderne har gjort beskatning til en kompliceret sag nu om dage. Det er endnu mere indviklet og vanskeligt at rette op på situationen i udviklingslande på grund af interne faktorer som meget store uformelle sektorer, landbrugets dominans og den begrænsede brug af nye teknologier. Jeg roser Kommissionens initiativ til at samarbejde med disse lande for at fremme god forvaltning på skatteområdet gennem en betænkning, hvori de primære problemer og løsninger identificeres på en måde, der fremmer synergi mellem skattepolitik og udviklingspolitik, så begge bliver mere effektive.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Eksistensen af effektive, gennemsigtige og retfærdige skattesystemer er afgørende for at kunne opnå fremskridt i udviklingslande, fordi de bidrager til finansiering af deres offentlige aktiver, deres institutioners bæredygtighed, reduceret afhængighed af hjælp udefra og til opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. I den sammenhæng mener jeg, at EU på den ene side bør koncentrere sig om at gribe ind over for skattely og skatteunddragelse (som underminerer de politiske og økonomiske systemer i udviklingslande ved at tilskynde til økonomisk kriminalitet og ulighed i omfordelingen af skatteprovenuet) og på den anden at etablere en samarbejds- og dialogproces med disse landes skattemyndigheder.

Jeg vil også gerne fremhæve vigtigheden af at udvide skattegrundlaget i disse lande. Det skal bemærkes, at skattesystemerne i udviklingslande er karakteriseret ved at være baseret på indirekte beskatning (hvor størstedelen af provenuet stammer fra beskatning af varer og tjenesteydelser), hvilket indskrænker skatteprovenuet og gør systemerne ineffektive. Indsatsen må koncentreres om at udvikle direkte beskatning. Lige så vigtigt er behovet for at fremme sammenhængen mellem EU's udviklingspolitik og handelspolitik.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Udviklingslandes toldindtægter er faldet som følge af markedsliberaliseringer. Der kan kompenseres for disse fald i indtægter med bedre forvaltning og et mere retfærdigt og effektivt skattesystem. Derfor bør vi udvikle bedre teknisk og juridisk støtte i disse lande for at opnå et retfærdigt, progressivt og gennemsigtigt skattesystem. Vi bør f.eks. afskaffe alle skønsmæssige skattefritagelser og -begunstigelser for multinationale selskaber og mineselskaber. En anden måde hvorpå vi kan hjælpe disse lande yderligere, er ved at sætte en stopper for de skattely, der i alvorlig grad hindrer deres udvikling. Et mere retfærdigt skattesystem og større retssikkerhed vil tydeligvis tilskynde til udenlandsk private investeringer og dermed med tiden til vækst. Men alle disse foranstaltninger må ikke føre til et fald i den officielle udviklingsbistand. Vi bør forblive årvågne på dette punkt, idet medlemsstaterne altid er tilbøjelige til at reducere den andel af deres BNP, de afsætter til officiel udviklingsbistand.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen af nedenstående årsager. Den fremhæver behovet for at gøre noget ved skattekonkurrencen og skatteunddragelse i de sydlige lande, den indeholder en erklæring om, at automatisk udveksling af information om skattespørgsmål bør indføres universelt, den understreger vigtigheden af princippet om landebaseret regnskabsaflæggelse for alle multinationale selskaber, den indeholder argumenter for at bekæmpe skattely i højere grad end OECD's utilstrækkelige initiativer, og den understreger behovet for at forbedre sammenhængen mellem EU's udviklingspolitikker.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Grundlaget for denne betænkning er et dokument fra Kommissionen, hvori forbindelsen mellem opfyldelse af årtusindudviklingsmålene og god skatteforvaltning anerkendes. Målet med denne betænkning er behovet for at fremme større synergi mellem skattepolitik og udviklingspolitik, så begge bliver mere effektive. Til det formål identificeres de vanskeligheder, der eksisterer i udviklingslande med hensyn til at tilvejebringe skatteprovenuer. I betænkningen foreslås der desuden måder, hvorpå EU kan forbedre brugen af eksisterende midler og instrumenter. Vigtigheden af at støtte effektive og bæredygtige skattesystemer understreges. Det skal især ske ved at bekæmpe svindel og skatteunddragelse for at bidrage til et gennemsigtigt og retfærdigt internationalt skattemiljø, især ved at hjælpe med at gribe ind over for skattely. Gennem god økonomisk forvaltning vil disse lande kunne lægge deres afhængig af hjælp udefra bag sig, hvilket vil bidrage til udviklingen af de offentlige og private sektorer og til økonomisk vækst.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler beskatning og udvikling i udviklingslande. For at opfylde de mål, FN har udstukket i 2000 i årtusindeerklæringen, skal disse lande vide, hvordan man fremmer god forvaltning på skatteområdet ved at maksimere al hjælp udefra. I 2009 offentliggjorde Kommissionen, som har en interesse i samarbejde med disse lande, dokumentet "Skat og udvikling – samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet" med henblik på at fremme synergi mellem udviklings- og skattepolitik for at gøre dem mere retfærdige, gennemsigtige og effektive. Samme beslutning blev vedtaget af Parlamentet i 2010.

EU mener, at mere retfærdige og ensartede skattesystemer vil bidrage til at reducere fattigdom og opveje en del af det tabte provenu. Derfor støtter jeg betænkningen, som indeholder en opfordring til at sætte en stopper for skattely – veritable "masseødelæggelsesvåben" for udviklingslande – bekæmpe økonomisk kriminalitet, gribe ind over for skatteunddragelse og unfair konkurrence og udvikling gennem god forvaltning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen indeholder en række spørgsmål, der er relevante og meget aktuelle, nemlig: – at "sætte kampen mod skattely og korruption øverst på dagsordenen", – "udviklingslandenes vanskeligheder med at rejse indenlandske indtægter (…), store inden- og udenlandske foretagender tilbydes mange forskellige former for fritagelser med henblik på at tiltrække investeringer", – en "skat på finansielle transaktioner" på internationalt plan, og det "første skridt bør indføres på EU-plan", – "lavindkomstlande har brug for at kunne forhandle effektivt med multinationale selskaber" for at "indføre kontrol med kapitalbevægelser" og fuldt ud udøve deres suverænitet. Men betænkningen indeholder modsigelser, især når der peges på de problemer, der vil opstå som følge af gennemførelsen af økonomiske partnerskabsaftaler, nemlig med hensyn til reduktionen i skatteprovenu, men uden at der markeres et klart standpunkt imod sådanne aftaler.

Der indtages heller ikke et grundlæggende kritisk holdning til Verdensbankens, Den Internationale Valutafonds og Verdenshandelsorganisationens ansvar for at fremme politikker, der støtter ødelæggelsen af produktionsinfrastruktur og offentlige serviceydelser, skaber arbejdsløshed og underminerer landes interne markeder, hvilket yderligere underminerer deres skatteprovenuer, budgetter, suverænitet og uafhængighed.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om vi anerkender, at samarbejde på skatteområdet kan være vigtigt, må vi ikke ignorere, at skattepolitik er et vigtigt instrument i den økonomiske og sociale politik, og at definitionen heraf påvirkes af klare politiske kriterier og evalueringer.

Derfor er det ikke op til EU at eksportere såkaldt "god forvaltningspraksis på skatteområdet". Udviklingslandes suverænitet, beslutninger og standpunkter må respekteres fuldt ud med behørig hensyntagen til deres specifikke situation og forhold.

Desuden begrænser de såkaldte "økonomiske partnerskabsaftaler", som vi har påtvunget udviklingslande på trods af deres modstand, i betydelig grad udviklingslandenes skattesystemer ved den væsentlige reduktion i toldprovenuet, som de medfører, ud over anden alvorlig skade.

Desuden medfører den fortsatte eksistens af skattely hvert år meget store indtægtstab for udviklingslande.

Derfor må EU ændre sin politik og løse disse modsigelser.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det identificerer positive aspekter såsom en klar forståelse af beskatning, hvilket er afgørende for at skabe grundlag for et ansvarligt og opmærksomt demokratisk system. Et andet aspekt er, at EU er engageret i princippet om ejerskab af udviklingsstrategier og anerkender udviklingslandenes eget hovedansvar for at forbedre deres indtjeningssystemer i henhold til deres egne økonomiske og politiske omstændigheder og valg. Kommissionen har til hensigt at iværksætte EU's instrumenter for at yde udvidet støtte til at udforme udviklingslandes skattesystemer og gennemføre principperne om god forvaltningspraksis på skatteområdet, dvs. ved at gøre en større indsats for effektivt at integrere principperne om god forvaltningspraksis på skatteområdet i programmeringen, gennemførelsen og overvågningen af landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter. Kommissionen støtter landebaseret regnskabsaflæggelse for multinationale selskaber som et instrument til at opdage international skatteundgåelse og -unddragelse. Det er også vigtigt at understrege, at en meddelelse om virksomheders sociale ansvar vil gøre rede for, hvordan der kan indføres et system med obligatorisk frigivelse af forvaltningsoplysninger i årsregnskaberne. Kommissionen har til hensigt at optrappe international dialog og samarbejde på skatteområdet, primært ved at styrke udviklingslandes deltagelse i relevante internationale fora. Kommissionen insisterer også på behovet for at indgå og gennemføre aftaler om udveksling af skatteoplysninger, også inden for rammerne af multilaterale ordninger, ved henvisning til EU's direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing, der er baseret på automatisk informationsudveksling.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Hensigtsmæssige skattesystemer udgør grundlaget for bæredygtig økonomisk vækst og monetær stabilitet. Udviklingslande, hvor sådanne systemer ikke fungerer ordentligt eller overhovedet, står over for alvorlige økonomiske og politiske problemer.

Internationale juridiske standarder til støtte for velfungerende skattesystemer bør have en positiv virkning for den økonomiske situation i sådanne lande. Men vi må ikke glemme, at vi under ingen omstændigheder må påtvinge andre en skattepolitik, eftersom hvert land må træffe sine egne beslutninger om sit skattesystem under hensyntagen til sine aktuelle sociale, politiske og økonomiske omstændigheder. Lad os derfor støtte gode skattepolitikker, men ikke påtvinge dem.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Indsatsen for at gøre skattesystemer mere bæredygtige, retfærdige og gennemsigtige er også med til at fremme etableringen af demokratiske systemer. Som følge af globaliseringen er det blevet vanskeligt at beskatte internationalt mobil kapital. Udviklingslande må ydes støtte, så de kan opnå tilstrækkelig politisk spillerum til, at spekulation kan forhindres og finansiel stabilitet sikres. Jeg hilser med tilfredshed fælles initiativer til bekæmpelse af skattely og metoder, der styrker den internationale dialog mellem de relevante lande. En ansvarlig tilgang til beskatning vil nødvendigvis medføre varige positive virkninger for disse landes udvikling.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser med tilfredshed denne betænkning, som fokuserer på behovet for at styrke kapaciteten til at udøve god forvaltningspraksis på skatteområdet med henblik på udvikling, og hvori der udtrykkes forståelse for, at der er behov for et sæt regler til støtte for internationalt samarbejde på skatteområdet, gennemsigtighed, udvikling af de offentlige og private sektorer og økonomisk vækst; hvori det fremhæves, at skattetrykket i udviklingslandene (skat/BNP) ligger på mellem 10 og 20 % mod 25-40 % i industrilandene; beklages, at donorerne indtil nu har givet alt for lidt støtte til skatterelateret assistance; i den forbindelse udtrykkes tilfredshed med Kommissionens forslag om at øge hjælpen til udviklingslandene i forbindelse med skattereformer og forbedringer af skattevæsenet via EUF-støtte til AVS-stater, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og naboskabs- og partnerskabsinstrumentet samt støtte til de nationale kontrolinstanser, parlamenter og ikke-statslige aktører, og bemærkes, at der bør lægges større vægt på kapacitetsopbygning i udviklingslandene for at hjælpe dem med at drage effektiv nytte af informationsudveksling og imødegå skatteunddragelse effektivt via deres egen interne lovgivning.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionen gør et godt stykke arbejde med at fremme principperne og kriterierne for udvikling af god forvaltningspraksis på skatteområdet i samarbejde med udviklingslandene. Kriterier for gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence er afgørende. Kommissionen tilsigter at gennemføre denne proces ved at styrke synergien mellem skatte- og udviklingspolitikker for at identificere de vanskeligheder, disse lande oplever i forbindelse med at mobilisere indtægter gennem beskatning. På den anden side overser Kommissionen fortsat flere spørgsmål, der kræver en hurtig respons. Vi betragter det faktisk som nødvendigt at bekæmpe skattely med beslutsomhed for at opfylde årtusindudviklingsmålene, men på ingen måde at begrænse de yderligere foranstaltninger, der er iværksat, primært ved at være opmærksom på beskatningsaftaler. Til dette formål er det ønskværdigt, at de fleste internationale organisationer har et specifikt mandat til bekæmpelse af skattely. Sluttelig er det afgørende at udvide skattegrundlaget ved at overføre tilpasningen af skattereformer til udvikling af direkte beskatning for at afhjælpe problemer med opkrævning, der skyldes det regressive momssystem.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Kampen mod offshoreselskaber og andre former for skatteunddragelse er nødvendig. Hedgefonde har fået næsten fuldstændig handlefrihed af et flertal i Parlamentet. Hvad er så formålet med de rent deklaratoriske restriktioner i denne betænkning? De økonomiske partnerskabsaftaler, der er forhandlet på plads på en uværdig måde ved hjælp af pres, ruinerer AVS-staterne uden at give dem mulighed for at komme på fode igen på lang sigt. Alt dette indeholder betænkningen ikke et ord om. Hvad værre er, den indeholder argumenter for, at alle former for nationalisering eller renationalisering bør afskaffes. Jeg stemmer imod denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er en kendsgerning, at dårlig finansiel forvaltningspraksis er skadelig for de økonomiske præstationer i medlemsstaterne. Kommissionen anerkender nu forbindelsen mellem opfyldelse af årtusindudviklingsmålene og god forvaltningspraksis på skatteområdet. Derfor er det afgørende, at skatteunddragelse bekæmpes, og at der tages konkrete skridt til at harmonisere disse foranstaltninger i hele EU, eftersom det er velkendt, at nogle lande er mere effektive end andre til at bekæmpe svindel og skatteunddragelse.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Vi bør hjælpe udviklingslande med at udvikle politikker og iværksætte mekanismer til at undgå skatteunddragelse. Dette indebærer større gennemsigtighed. Vi bør også videregive vores erfaring med økonomisk styring til individuelle lande for at hjælpe dem med at etablere deres egne skattesystemer. Hvis korruptionen reduceres og indtægterne forøges i udviklingslande, vil de opnå større stabilitet og balance. Det vil fjerne spændinger og minimere den økonomiske bistand fra EU til udviklingslande. Det er en vigtig betænkning, der kommer på det rigtige tidspunkt. Derfor stemte jeg for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg mener, at der er akut behov for et effektivt skattesystem til udviklingslande. Idéerne i denne betænkning er særdeles velegnede til dette formål. Det gælder især, at når de nye skattesystemer gennemføres med støtte fra EU, bør man være omhyggelig med at sikre sig, at de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og udviklingslandene støtter dette mål og ikke er en hindring for det. EU's investeringspolitik skal også skabe et erhvervsvenligt miljø for investorer hjemme og i udlandet. Alle de iværksatte foranstaltninger skulle føre til grundlæggende forbedringer i leveforholdene for størstedelen af befolkningen, der i øjeblikket er afskåret fra indtægter fra salg af råmaterialer, og som ofte tvinges til at migrere. Jeg stemte for betænkningen, fordi den anlægger en bred betragtning af mange af de involverede faktorer.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Der er behov for specifikke foranstaltninger for at styrke principperne for ansvarlig adfærd på skatteområdet, f.eks. i forhold til gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence. Det er vigtigt, at synergieffekterne mellem skatte- og udviklingspolitik forbedres. Denne betænkning tager et skridt i denne retning, og derfor har jeg stemt for.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) I betragtning af at udviklingslande har mistet betydelige indtægter fra handelsafgifter, er det meget vigtigt at sikre effektivt samarbejde på både skatte- og udviklingsområdet. Det er vigtigt for ethvert land at etablere et effektivt skattesystem og politikker til gennemførelse af det, for det er rygraden i deres offentlige finanser og en måde at tiltrække investeringer på. Derfor må vi give udviklingslandene plads til at træffe deres egne beslutninger på området. Samarbejdet må baseres på gensidig hjælp uden at opstille yderligere hindringer eller byrder for nogen af parterne. Jeg støtter forslaget om, at vi må være med til at sikre kvantitative og kvalitative forbedringer i udviklingslandenes mobilisering af indtægter. Bistand, der bevilges til udviklingslande, skal være målrettet og effektiv og kun ydes, hvis det er afgørende, og landene selv skal ikke have ret til at afgøre, om den er nødvendig.

Jeg mener ikke, at det er tilrådeligt at give EU endnu en byrde og kompensere udviklingslande for faldet i toldindtægter. Efter min mening skulle vi indføre en skat på finansielle transaktioner, hvilket ville begrænse spekulation og gøre markedet mere effektivt. Desuden må vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at denne skat ikke kun indføres i EU, men også globalt.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Jolys betænkning om samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet, fordi jeg i overensstemmelse med EU 2020-strategien mener, at det er afgørende at skabe global forvaltning for at støtte en global dialog og internationalt samarbejde på skatteområdet. Jeg er enig i det ønske, der udtrykkes i betænkningen, om at forøge synergien mellem skatte- og udviklingspolitikken ved at udveksle oplysninger i skattesager og gennem multilaterale mekanismer, der refererer til EU-direktivet om beskatning af indtægter fra opsparing for at bekæmpe unddragelse og skatteundgåelse. Det specifikke mål med at samarbejde på skatteområdet med udviklingslande er at forhindre dem i at blive skattely for multinationale selskaber, hvilket ville medføre en forvrængning af konkurrencen med negativ effekt for udviklingen af økonomiske processer grundet sammenhængene i det globale økonomiske system.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om skat og udvikling – samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet, fordi jeg er enig med ordføreren i vigtigheden heraf for udviklingen af et effektivt skattesystem i udviklingslande. Faktisk er det nødvendigt, at skattesystemet bliver rygraden i de offentlige finanser i udviklingslande. EU's nye politik for investering i udviklingslande skal bidrage til etableringen af et miljø, der er mere gunstigt for hjemlige og udenlandske private investeringer og for etableringen af forudsætningerne for mere effektiv international hjælp. For at fremme vækst skal EU's investeringspolitik fokusere på udviklingen af små og mellemstore virksomheder, herunder ydelse af mikrokredit, offentlige tjenesteydelsers effektivitet, offentlig-private partnerskaber og videnoverførsel. Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Skat og udvikling – samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet", der blev offentliggjort i april 2009, indeholder fingerpeg og metodologier til fremme af synergieffekter mellem skatte- og udviklingspolitik med henblik på at gøre begge mere effektive.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi den indeholder en tydelig anerkendelse af forbindelsen mellem at opfylde årtusindudviklingsmålene og forvaltning på skatteområdet. Det anerkendes også, at beskatning gennem et progressivt skattesystem er afgørende for demokratiet. Det anerkendes, at offshorecentre og skattely går efter illegal kapitalflugt, hvilket i kombination med "nulskat"-systemer, der tiltrækker kapital og investeringer, medfører en overførsel af byrder til arbejdstagere og lavindkomstfamilier ved at reducere kvaliteten og udbuddet af offentlige serviceydelser i fattige lande og deres evne til at bekæmpe fattigdom. EU kunne yde en fortrinlig service ved at hjælpe udviklingslandes retslige og korruptionsbekæmpende instanser i deres indsats for at udvikle progressive skattesystemer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har i dag fremhævet vigtigheden af at tackle undermineringen af skatteprovenuer i udviklingslande, primært ved at gøre mere for at bekæmpe skattely. For at virke troværdig i denne forbindelse må EU slå hårdt ned på sine egne skattely først og gå ud over OECD's rammer. I betænkningen opfordres der desuden til vedtagelse af en international konvention på skatteområdet, der skulle indeholde sanktioner mod både usamarbejdsvillige jurisdiktioner og finansielle institutioner, der arbejder med skattely. Medlemmer af Parlamentet har også understreget behovet for at sikre større gennemsigtighed af multinationale selskabers overholdelse af skattereglerne i udviklingslande, primært udvindingsindustrierne, ved at sikre landebaseret regnskabsaflæggelse. EU's skattehjælp skulle tilskynde til udvikling af progressive skatteordninger i udviklingslande, primært ved at sikre en rimelig andel af selskabernes fortjeneste. God forvaltningspraksis på skatteområdet er afgørende for udviklingen, og EU bør støtte udviklingslande i denne forbindelse, især i lyset af faldet i handelsafgifter som følge af den globale liberalisering af handel. Jeg hilser med tilfredshed Parlamentets støtte til denne betænkning, der indeholder klare forslag til dette formål.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg støtter tanken om, at større synergi mellem skatte- og udviklingspolitikker kan hjælpe udviklingslande.

Ifølge de seneste rapporter fra Kommissionen om beskatning og udvikling kan beskatning, især hvis skattesystemet er hensigtsmæssigt udformet, være en kilde til finansiering af udviklingspolitikker. Det er ikke tilfældigt, at mange udviklingslande faktisk ikke engang når det minimumsniveau for indtægter, der er nødvendigt for at finansiere grundlæggende offentlige tjenesteydelser.

Disse processer må baseres på samarbejde om at styrke skattesystemet og kampen mod skattely, der fremmer illegal kapitalflugt. Denne proces vil fremme indførelsen af landebaseret regnskabsaflæggelse til gavn for kampen mod fattigdom.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) En grundlæggende forudsætning for en effektivt fungerende stat er, at skatteområdet fungerer. Hvis udviklingslande ønsker at være aktive i den globale økonomi, må de integrere og reformere deres skattesystemer. Skatter spiller en økonomisk, politisk og social rolle i demokratiske lande. De udgør ikke kun statens største indtægtskilde, men giver også mulighed for at opfylde sociale mål af største vigtighed. De finansierer grundlæggende tjenesteydelser såsom sundhedspleje, uddannelse, social omsorg og pensioner.

Skatteprovenuet i udviklingslande kan på bæredygtig vis finansiere udviklingen af disse lande og forbedre deres borgeres livskvalitet. Ikke desto mindre er disse indtægter i øjeblikket ofte utilstrækkelige til at dække omkostningerne til grundlæggende offentlige tjenesteydelser og til bekæmpelse af fattigdom. I globaliseringens tidsalder er den kapital, der underkastes beskatning, mere mobil, og handelsbarrierer afskaffes, hvilket reducerer skatteprovenuet og udgør en udfordring, ikke kun for de fattigere lande. På trods af de åbenlyse fordele reducerer den progressive liberalisering af handel toldindtægterne. Det er meget vigtigt, at udenlandske skatter erstattes af interne. Mens indkomstskat er en af de primære former for beskatning i rige lande, er bidraget herfra minimalt i udviklingslande. De fleste mennesker er ansat uformelt i landbruget og har uregelmæssige indtægter, hvilket gør det vanskeligt at håndhæve indkomstskat på en effektiv måde.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har støttet denne betænkning, som fokuserer på vigtigheden af beskatning for at opfylde udviklingspolitikker og indeholder forslag til måder, hvorpå EU mere effektivt kan udnytte eksisterende midler og instrumenter til dette formål.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af betænkningen om skat og udvikling – samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet er særlig vigtig for effektiviteten af den udviklingsbistand, der ydes til udviklingslande af EU's medlemsstater og af Kommissionen. Det er absolut nødvendigt at sikre respekt for principperne for god forvaltningspraksis på skatteområdet (gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence) og at bekæmpe skattely, der står i vejen for udvikling af de mindst udviklede lande, og det vil blive prioriteret højt i min embedsperiode.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for dette specifikke beslutningsforslag, fordi jeg mener, at en reform og opdatering af udviklingslandes skattesystemer er den vigtigste måde at forhindre illegal kapitalflugt og bekæmpe skatteunddragelse på. Denne kapital, som ofte ender i skattely, har direkte indflydelse på disse landes økonomier, især i den nuværende økonomiske krisetid. Ved at forbedre skattesystemerne kan vi udøve positiv indflydelse på vækst i udviklingslande, indføre en ramme for god økonomisk forvaltning, fremme gennemsigtighed og opnå borgernes tillid.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for fru Jolys betænkning. Etableringen af et fuldt funktionsdygtigt skattesystem er grundlaget for ethvert ansvarligt demokrati. Betænkningen opfordrer til at hjælpe udviklingslande med at etablere sådanne strukturer for derved at fremme ansvarlighed i disse stater på et bæredygtigt grundlag. Udviklingsbistand alene vil trods alt ikke være nok til at opfylde årtusindudviklingsmålene. Betænkningen behandler også kort problemet med såkaldte gribbefonde, som jeg mener, bør forbydes fuldstændig. Vi kan ikke tillade, at international udviklingsbistand bliver en fodbold for globale finansielle aktører.

Betænkning: Georgios Papastamkos (A7-0030/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter Papastamkos-betænkningen og understreger vigtigheden af henstillingerne i betænkningen, ifølge hvilken ikke-handelsmæssige hensyn bør inddrages bedre i forhandlingerne i WTO. Behovet for en vis sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og EU's eksterne handelspolitik er også tydeligt – det er afgørende at sikre lige vilkår for EU's producenter på verdensmarkedet, hvilket ikke må fremme unfair konkurrence. Hvis dette ikke inddrages i forhandlingerne, vil europæiske landmænd fortsat opleve unfair konkurrence, lide tab og udsættes for forskelsbehandling i forhold til konkurrencer uden for EU.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg støtter den afgørende rolle, som landbruget spiller for beskæftigelsen og for at bevare den europæiske landbrugsfødevaremodel, som er et strategisk element i den europæiske økonomi. Eftersom EU er verdens største importør af landbrugsprodukter, må de produktionsmetoder, der anvendes i tredjelande, som eksporterer til EU, give europæiske forbrugere samme garantier i forhold til sundhed, fødevaresikkerhed, bæredygtig udvikling og sociale minimumsstandarder som dem, europæiske producenter er underlagt. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at landbrugs- og fødevarepolitikkerne må opfylde nogle grundlæggende mål såsom fødevareforsyning og fødevaresikkerhed.

  Richard Ashworth (ECR), skriftlig. – (EN) Delegationen af britiske konservative går stærkt ind for princippet om frihandel. Frihandel skaber velstand, og frihandel vil bidrage afgørende til genopretningen af de europæiske økonomier. Vi mener, at der i denne betænkning lægges for stor vægt på at beskytte EU's landbrugsmarkeder mod konkurrence udefra og ikke nok vægt på at eksportere produktionsstandarder. EU's landmænd pålægges at overholde strenge standarder for miljø og dyrevelfærd, hvilket de til dels kompenseres for gennem subsidier. Men produkter, der importeres til EU fra tredjelande, lever meget ofte ikke op til samme høje standarder. At lukke EU's grænser for landbrugsprodukter fra tredjelande er ikke løsningen.

EU bør aktivt arbejde for at eksportere sine høje dyrevelfærds- og miljøstandarder i hele verden, primært ved hjælp af mere åbne internationale markeder, i stedet for at fokusere på defensive, protektionistiske løsninger. Derfor stemte delegationen af britiske konservative imod betænkningen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med denne betænkning anmoder Parlamentet udtrykkeligt Rådet og Kommissionen om i højere grad at tage hensyn til landbrugets interesser i internationale handelsforhandlinger, især i drøftelser med Sydamerika, en stor husdyropdrættende og kornproducerende region, der ikke altid lever op til europæiske kvalitetsstandarder. Det er efter min mening en vigtig betænkning. Derfor stemte jeg for.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU's landbrug tilfører den europæiske økonomi betydelig merværdi og spiller en strategisk rolle for at tackle de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, EU står over for. Derfor må ekstern handelspolitik og aftaler med udenlandske importører ikke udsætte EU's evne til at opretholde en stærk og dynamisk sektor for fare. Kommissionen må indtage et klart standpunkt i WTO og gennemføre specifikke konsekvensanalyser i forbindelse med sine forhandlinger med andre parter om import af visse produkter til EU's marked. Vi må sikre respekt for princippet om, at tredjelandes metoder til produktion til eksport til EU må give europæiske forbrugere samme garantier for sundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtig udvikling og sociale minimumsstandarder som dem, EU's producenter er underlagt. Det er den eneste måde til at sikre, at EU's producenter kan konkurrere på lige vilkår med tredjelande, og at vores landmænds interesser er sikret.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Papastamkos' betænkning. International handel spiller en kritisk rolle i EU, især med hensyn til, at europæiske landmænd stilles i en ugunstig situation af importer fra tredjelande og som følge af den manglende anvendelse af gensidighedsprincippet, hvilket giver udenlandske landmænd en urimelig fordel, hvor de ofte ikke er forpligtet til at overholde de samme strenge og omkostningskrævende bestemmelser, som europæiske landmænd er underlagt for at kunne drive virksomhed på det indre marked, især ud fra en sanitær og plantesundhedsmæssig synsvinkel. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for en høj grad af konsekvens i Europa mellem den fælles landbrugspolitik og EU's eksterne handelspolitik. Denne konsekvens må garantere den europæiske landbrugsmodel lige vilkår for EU's producenter på verdensmarkedet.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Efter min mening er det vigtigt at understrege forbindelsen mellem EU's landbrugsproduktion og international handel, som afspejles i, at EU er den største globale importør af landbrugsprodukter og samtidig den største eksportør af forarbejdede fødevarer. I den sammenhæng er jeg overbevist om, at ved at få handelen til at flyde så jævnt som muligt kan vi bidrage til at gøre producenterne mere fleksible og til en reduktion i omkostningerne forbundet med at udveksle varer, og at det har en gunstig virkning på både producenternes indtjening og på forbrugernes forbrug. Derfor er jeg uenig i udsagnet i den vedtagne beslutning om, at liberalisering af samhandelen ikke vil gøre det muligt at eliminere truslen om sult i verden. Det er ikke og kan ikke være samhandelens rolle. Jeg roser Kommissionen for, at den inden for rammerne af WTO-forhandlingerne og bilaterale eller biregionale forhandlinger har brugt foranstaltninger fra de igangværende langsigtede reformer som forslag på landbrugsområdet, samtidig med at den altid har anerkendt den fælles landbrugspolitiks parametre som en streg i sandet. I den forbindelse slår den vedtagne beslutning mig desværre som værende ret ensidet, hvilket underminerer Kommissionens skridt i de hidtidige politiske handelsforhandlinger. Jeg betragter enhver yderligere fleksibilitet i de kommende forhandlinger som en klar mulighed og en fordel. I forhold til kritikken af visse skridt, f.eks. reduktionen i importafgifter på bananer eller reformen af sukkerordningen, vil jeg gerne tilføje, at de primært var baseret på resultaterne af tvistbilæggelse i WTO, hvilket også påvirkede parametrene for EU's efterfølgende foranstaltninger.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i behovet for større sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og den eksterne handelspolitik for at beskytte den europæiske landbrugsmodel og derved sikre lige vilkår for EU's producenter på verdensmarkedet. Opfyldelsen af handelsmæssige og ikkehandelsmæssige hensyn og den nødvendige konvergens af bestemmelserne er afgørende.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Landbruget repræsenterer en strategisk sektor for EU. Mens dets påvirkning med hensyn til beskæftigelse og BNP muligvis ikke svarer til andre sektorers, har det større betydning i forhold til vores respektive regioners og fødevaretraditioners karakteristika, eftersom det sikrer, at vi er selvforsynende med mange ingredienser, der er afgørende for vores landbrugsprodukter, det være sig traditionelle eller ikke. Desuden spiller sektoren en grundlæggende rolle for at sikre og beskytte miljøet og sikre bæredygtig udvikling i vores regioner. Det er tydeligt, at der må indgås handelsaftaler, især ved WTO's handelsrunder. Men hvis det skal ske, må EU i højere grad være opmærksom på at sikre kvaliteten og traditionelle og certificerede produkter, så de kan opnå international beskyttelse mod svindel på udenlandske markeder, hvor produkter uretmæssigt angives at stamme fra vores lande. Grundprincippet i den vedtagne betænkning lader til at pege i den rigtige retning.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Mishandlingen af det europæiske landbrug under handelsforhandlinger med tredjelande kan ikke fortsætte. Det er emnet for den betænkning, vi netop har vedtaget, og som henviser til en række principper og indeholder en opfordring til, at ikkehandelsmæssige aspekter integreres bedre i forhandlingerne. I den opfordres europæiske husdyravlere med rette til at respektere bindende miljø- og sundhedsstandarder for produkthygiejne, selv om nogle af deres konkurrenter markedsfører produkter i Europa, der ikke altid respekterer disse standarder. Faktisk lider vores landmænd for ofte under unfair konkurrence og dermed som følge af konkurrenceforvridning, når nogle tredjelande er involveret. Kommissionen må tage Parlamentets og landmænds advarsler i betragtning, især i forbindelse med forhandlingerne med Mercosur, som risikerer at udsætte den europæiske husdyravl og producenter af frugt og grøntsager i regionerne i den yderste periferi for fare.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Betænkningen om forbindelserne mellem EU's landbrug og international handel demonstrerer, i hvor katastrofal grad det europæiske landbrug har mistet magt, og forsøger at advare de europæiske institutioner, som er ansvarlige for denne alvorlige situation.

Det er i øjeblikket vanskeligt at brødføde Europa. Kommissionen har forvandlet den fælles landbrugspolitik til noget, der er ved at grave landbrugets grav. Hver dag vejer restriktionerne lidt tungere på landmændenes skuldre.

Al den magt, som det europæiske landbrug og dets eksportkapacitet besad førhen, er blevet drastisk reduceret i takt med, at Europa åbner sig for udenlandske landbrugsprodukter produceret med metoder, der ikke respekterer de standarder, europæerne pålægger sig selv.

Landbrugets fremtid er på spil, og den kan ikke længere overlades til EU og dets institutioner. Medlemsstaterne må gives mulighed for at hjælpe deres landmænd til gavn for alle.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU's landbrug og international handel, fordi den fremhæver vigtigheden af at integrere ikkehandelsmæssige hensyn i udviklingen af Dohaudviklingsdagsordenen, f.eks. sociale og miljømæssige overvejelser og overvejelser om menneskelig sundhed foruden overvejelser om dyrs sundhed og velfærd, for at opfylde de højeste miljømæssige og sociale standarder og undgå, at EU's landmænd mister konkurrenceevne i forhold til den globale landbrugsproduktion.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Landbruget har sociale funktioner, der rækker ud over bare det at producere fødevarer, f.eks. bosætning og planlagt arealanvendelse, miljøbeskyttelse og bevarelse af kulturtraditioner. Jeg mener, at de fortjener beskyttelse og støtte fra medlemsstaterne og de europæiske institutioner. På trods af at jeg i princippet går ind for mere åbne markeder, mener jeg, at når det handler om landbruget, er det nødvendigt at være særlig streng med hensyn til krav om gensidighed og behovet for at sikre fødevaresikkerheden for europæiske forbrugere. EU skal huske, at det er nødvendigt at skabe balance mellem modstridende værdier og især under den aktuelle økonomiske og finansielle krise tage hensyn til den indflydelse, som de handelsaftaler, det indgår, har på europæiske landmænds liv og bedrifter.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) En af de sektorer, der påvirkes mest af den fri bevægelighed for personer og varer, er landbruget. Trods konstante ændringer i den fælles landbrugspolitik (FLP) – der ses som et symbol for europæisk integration – er situationen for denne sektor fortsat meget usikker, eftersom den skal opfylde strenge standarder for miljøbeskyttelse og produktsikkerhed, hvilket forværres af den aktuelle krise. Det er en sektor, der overlapper med andre områder såsom handel, miljøet, industri, transport osv., hvilket gør det meget vanskeligt at indføre et regelsæt, der tilfredsstiller alle deltagere. Trods fremskridt som aftaler om SPS (sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger) og TBT (tekniske handelshindringer), er der stadig meget at gøre.

Jeg støtter denne betænkning, fordi den anerkender landbrugsfødevaresektorens grundlæggende rolle i EU. Det er en meget følsom sektor, der ikke kan modstå aggressiv konkurrence, og det skal tages i betragtning, når der indgås nye aftaler. Men jeg håber, at den nye økonomiske ramme for FLP forbedrer koordineringen mellem produktivitet og det internationale marked.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er fuld af selvmodsigelser. I den påpeges de negative konsekvenser af at liberalisere handelen, men der opponeres ikke mod den kurs, der udstikkes af politikker, som er roden til landbrugets hovedproblemer i EU-lande (og i udviklingslande). Den indeholder ingen forslag til at ændre denne kurs. Der fremføres en rimelig kritik af Kommissionens tilgang, der sætter landbrugets interesser under industriens og servicesektorens, og som kommer med indrømmelser i forhold til landbruget for at opnå bedre adgang til markeder [i andre områder] i tredjelande. Den indeholder eksempler på de katastrofale konsekvenser af denne politik – sukker er et oplagt eksempel. Det anerkendes, at større liberalisering af verdenshandelen med landbrugsprodukter, som er forøget af WTO-aftaler, til dato ikke har gjort det muligt at holde truslen om sult i verden under kontrol. Men den indeholder hverken fordømmelse af eller indvendinger mod denne udvikling i retning af forøget liberalisering og deregulering af verdenshandelen, som EU går ind for, hverken inden for rammerne af WTO eller utallige bilaterale aftaler.

Det forsvares tværtimod i betænkningen. Vi har længe kritiseret de neoliberale politikkers fiasko. Det gør betænkningen også, selvom det er på en meget usammenhængende og til tider tvetydig måde, blot for derefter at støtte katastrofepolitikken. Det betragter vi som uacceptabelt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har set mange eksempler på de katastrofale konsekvenser for landbruget af liberaliseringen af verdenshandelen. Denne betænkning henleder opmærksomheden på en række tilfælde og holder sig ikke tilbage fra at nævne, at landbruget er blevet brugt som en brik i forhandlingerne om at fremme andre interesser under WTO-forhandlingerne, nemlig store servicevirksomheders og store internationale handelsvirksomheders og visse banebrydende industriers interesser.

I betragtning af at betænkningen ikke er sammenhængende, går vi ind for andre løsninger.

Vi ønsker, at international handel skal indrettes efter komplementaritet i stedet for efter konkurrence – mellem lande, producenter og produktionstyper. Vi ønsker, at landbruget skal indrettes i retning af at sikre hvert lands fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed i modsætning til det farlige anarki med at producere til et liberaliseret marked.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne gratulere hr. Papastamkos med betænkningen og det fortrinlige samarbejde, som har min støtte. Jeg vil gerne fremhæve international handels store vigtighed for EU og henlede alles opmærksomhed på, at europæiske landmænd stilles i en ugunstig situation af importer fra tredjelande, idet gensidighedsprincippet ikke anvendes, og importerede landbrugsprodukter ofte ikke overholder de samme bestemmelser, som europæiske landmænd er underlagt, især hvad angår sundhed og plantesundhed. Dette problem påvirker ikke kun produkternes sundhed, men også deres kvalitet. Derfor må der være sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og EU's eksterne handelspolitik. Denne sammenhæng må sikre den europæiske landbrugsmodels bevarelse og lige vilkår for EU's producenter på verdensmarkedet.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter betænkningens primære henstillinger. En meget vigtig pointe i betænkningen er, at Kommissionen ofte kommer med indrømmelser i forbindelse med handel for at opnå bedre adgang til markeder i tredjelande for industriprodukter og tjenesteydelser.

Det anføres også i betænkningen, at der bør gælde de samme standarder for sundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtig udvikling og sociale minimumsstandarder for produktionen af varer, der importeres fra tredjelande, som der gør for EU's egne producenter.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om jeg stemte for denne beslutning, ønskede jeg naturligvis at bruge min stemme (især om visse ændringsforslag) til at vise mit engagement i flere principper. Jeg ønskede at understrege, at det under de mange forhandlinger om handelsaftaler, der i øjeblikket er i gang med flere af EU's partnere, er afgørende at opnå afbalancerede aftaler baseret på princippet om fuld gensidighed. I den forbindelse bør importerede produkter, der stammer fra tredjelande, overholde sundhedsmæssige og sociale regler og regler til beskyttelse af forbrugere, miljøet og dyr lig dem, vi har i EU. Desuden gives der for ofte indrømmelser på landbrugsområdet for at opnå bedre markedsadgang i tredjelande for industriprodukter og tjenesteydelser. Denne tilgang er ikke længere acceptabel, og jeg ønskede at bruge min stemme til endnu en gang at erklære, at det europæiske landbrug ikke må betragtes som et instrument for EU's handelspolitik. Sluttelig er forsvaret for EU's ordning for godkendelse og markedsføring af gmo'er et punkt, som jeg lægger særlig vægt på. På et tidspunkt hvor denne ordning er under voksende pres i WTO, er det afgørende, at Kommissionen forsvarer den.

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Man kan ikke nægte forbindelsen mellem vores politikker for international handel, udvikling og landbrug. Det europæiske landbrug oplever voksende vanskeligheder i forhold til eksport af produkter til verdensmarkedet, fordi prisniveauerne der er lave, og produktionsomkostningerne i EU er højere. Denne vedvarende tendens vil fortsat have negativ indflydelse, hvis der ikke iværksættes støtteprogrammer for landbruget. Derfor hilser jeg med tilfredshed denne initiativbetænkning, som bl.a. sikrer landmænd kompensation i tilfælde af, at den yderligere åbning af det indre marked for import giver landmændene underskud.

De aftaler med tredjelande, som EU har forhandlet sig frem til, er i sig selv ikke problematiske. Men tilsammen gør disse aftaler det vanskeligt at bibeholde høje standarder i EU. En af de ting, initiativbetænkningen opfordrer til, er derfor større sammenhæng i landbrugspolitikken og den fælles handelspolitik i EU. I den forbindelse støtter jeg opfordringen til Kommissionen om at gennemføre en konsekvensvurdering om handelsaftaler og at offentliggøre den, før der indledes forhandlinger.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, for i en tid hvor EU overvejer fremtiden for den fælles landbrugspolitik (FLP), bliver det så meget vigtigere at sikre sammenhæng mellem landbrugspolitikken og den eksterne handelspolitik. Sammenhæng mellem FLP og EU's eksterne handelspolitik skal sikre den europæiske landbrugsmodels bevarelse og lige vilkår for EU's producenter på verdensmarkedet. Det vigtigste for os bør være fødevareforsyningssikkerhed, fødevaresikkerhed og kvalitet til overkommelige priser for EU's borgere. Den globale efterspørgsel efter fødevarer vokser, samtidig med at vi ser voksende produktionsomkostninger, kraftig volatilitet på landbrugsmarkederne, mindre land, mindre vand og mindre energitilførsel. En stærk FLP er også afgørende for at bevare EU's landdistrikter og sikre deres miljømæssige bæredygtighed og økonomiske udvikling i lyset af truslen om opgivelse af jorden og affolkning af landdistrikterne. Den europæiske landbrugssektor rummer klar merværdi og spiller en afgørende rolle for EU 2020-strategien i forhold til at tackle de socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer, som EU står over for, både internt og som førende global aktør. EU's handelspolitik vil spille en afgørende rolle for at afgøre, om landbruget fortsat vil yde et helt igennem positivt bidrag til opfyldelsen af disse mål. Handelspolitikken må ikke underminere dynamikken i EU's landbrugssektor. Tværtimod kan og skal handels- og landbrugspolitikkerne støtte hinanden.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Den globale praksis på landbrugsområdet og især den europæiske landbrugspolitik er meget vigtige for fødevare- og udviklingspolitikken. Derfor er det så vigtigt, at international handel på dette område styrkes og udvikles. Men det kan ikke opnås ved at modarbejde den europæiske landbrugspolitik, kun i tæt koordinering med den. Det er også afgørende, at de strenge europæiske standarder også gælder for importerede produkter.

Alt andet ville true den europæiske landbrugssektors strenge kvalitets- og sikkerhedskrav og dermed have negativ indflydelse på europæiske producenter og forbrugere. Vi har brug for og forlanger fri handel med varer. Men det kan ikke opnås, uden at fair konkurrencevilkår er et grundkrav.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Europæiske landmænd spiller en vigtig rolle ved at levere fødevarer til over 500 mio. mennesker i Europa og ved at sikre fødevareforsyningen til hele verden. Desværre har holdningen over for landmænd ikke altid været fair. Jeg støtter fuldt ud frihandelsaftaler med andre lande eller grupper af lande, men de må ikke udgøre en konkurrencemæssig ulempe for vores landmænd. De virkelige tabere ved denne unfair konkurrence bliver EU's befolkning, som vi må sikre daglig adgang til fødevarer af høj kvalitet og til rimelige priser. Det betragtes ofte som en selvfølge uden at tænke over, at det er vores landmænd, der sørger for denne sikkerhed, landmænd, hvis indtægter ofte er betydelig under gennemsnitsindtægten i deres hjemlande. Det er heller ikke nødvendigt at gøre noget overnaturligt – vi skal blot foreskrive, at landbrugsprodukter, der importeres til EU, skal overholde samme miljømæssige, sociale, dyrevelfærdsmæssige og sikkerhedsmæssige standarder, som europæiske landmænd er underlagt. Det ville være fair og give landmænd, der ønsker at sælge deres produkter i EU, ensartede konkurrencemæssige forhold.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) I denne betænkning opfordrer Parlamentet Kommissionen til at indtage en mere markant rolle, når den repræsenterer de europæiske landbrugs- og forbrugersektorers interesser ved internationale handelsforhandlinger. Vi bør ikke tage let på at opgive de standarder, der karakteriserer EU's landbrugssektor – de højeste kvalitetsstandarder og sociale standarder inden for landbrugsproduktion og de bedste kvalitetsfødevarer til befolkningen – ved at tilslutte os en lang række økonomiske aftaler. Jeg går ind for kun at åbne markedet for importerede landbrugsprodukter, hvis det kan garanteres, at det europæiske landbrugs konkurrenceevne bevares. Jeg mener, at der ikke bør gives yderligere indrømmelser på landbrugsområdet under forhandlingerne om Doharunden. Jeg hilser med tilfredshed de klare krav, der defineres i betænkningen.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Med dagens afstemning sender vi et stærkt signal til Kommissionen om, at EU ikke fortsat kan komme med indrømmelser for at opnå adgang til tredjelandes markeder på bekostning af landbrugssektoren! I en tid hvor EU overvejer den nye fælles landbrugspolitik, bliver det et hovedmål at finde mekanismer, der kan sikre sammenhæng mellem landbrugspolitikken og den eksterne handelspolitik. Den europæiske landbrugssektor sikrer mange offentlige fordele, herunder fødevaresikkerhed og -kvalitet.

Derfor må forsvaret af europæiske landmænds interesser prioriteres højt, og det glæder mig, at dokumentet indeholder afsnit, der garanterer gensidighed for europæiske landmænd ved at forlange, at de krav, europæiske landmænd er underlagt, også skal gælde for eksportører af kød til Europa for at garantere forbrugersikkerheden og fair kommerciel konkurrence. På dette punkt i forhandlingerne om aftalerne med Mercosur og Marokko mener jeg, at det er afgørende at give klart udtryk for vores bekymringer og vores faste standpunkt til forsvar for europæiske og italienske landmænds interesser over for Kommissionen.

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Papastamkos' betænkning om EU's landbrug og international handel. Jeg ønskede især at støtte Parlamentets ønske om kraftigt at understrege de farer, som Kommissionens handelsstrategi udgør for landbruget i EU.

Mens flere forhandlinger om handelsaftaler er i gang mellem EU og nogle af dets partnere (Mercosur, Canada, Ukraine osv.), er det op til os at minde Kommissionen om behovet for at etablere handelspartnerskaber – baseret på realisme, ikke på naivitet – der naturligvis bygger på principperne om fri handel, men også på gensidighedsprincippet – både i forhold til respekt for sundhed og sociale regler og med hensyn til regler for beskyttelse af forbrugere, miljøet og dyr – og som ikke udgør en fare for bestemte europæiske aktivitetsområder. Jeg tænker især på landbrugssektoren, som alt for ofte "ofres" til fordel for industriprodukter og tjenesteydelser under handelsforhandlinger.

Med dette mål for øje må EU sikre sammenhæng mellem sin landbrugspolitik, der i øjeblikket er ved at blive revideret, og sin handelspolitik for at bevare en stærk landbrugssektor og derved sikre vores medborgeres fødevaresikkerhed i en situation med mere ustabile markeder.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min kollega hr. Papastamkos' betænkning, fordi den anlægger en meget realistisk betragtning af handelsrelationerne mellem EU og tredjelande på landbrugsområdet.

Vores handelsbalanceunderskud i forhold til Mercosurlandene på dette område er alarmerende. Forskellen mellem vores eksport til og vores import fra disse fem lande er fordoblet på mindre end 10 år, og vores import har nu en værdi af 19 mia. EUR mod en eksportværdi på kun 1 mia. EUR.

Alt for ofte giver Kommissionen uacceptable indrømmelser vedrørende landbrugsprodukter, hvilket udgør en fare for europæiske landbrugs eksistens, under påskud af at vi er nødt til at sikre bedre adgang til markedet i tredjelande for vores industriprodukter og tjenesteydelser.

EU's eksterne handelspolitik må ikke ofre vores landbrug, som sikrer vores medborgeres fødevaresikkerhed, især i en situation med voksende ustabilitet på markedet. For at forhindre konkurrenceforvridning må Mercosurlandene indføre samme standarder for sundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og bæredygtig udvikling som dem, der kræves af vores landmænd, som oven i købet har større sociale omkostninger.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, som sender et meget protektionistisk signal om Parlamentets holdning til handel. Hvis denne betænkning blev taget bogstaveligt, ville den gøre det umuligt for EU at forhandle meningsfulde frihandelsaftaler på plads eller for den sags skyld at gennemføre Doharunden.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning understreger, at EU bør bidrage til den globale fødevaresikkerhed, og det fortjener den ros for. Men på trods af dens omtale af en række af de katastrofale konsekvenser af liberalisering af landbrugsmarkedet er de løsninger, der foreslås i den, endnu en gang noget i retning af at styrke frihandelen og at underlægge landbrugspolitikken WTO's interesser. Betænkningen truer udtrykkeligt Argentina for ikke at have underkastet sig WTO og begrænset importen af fødevareprodukter, der konkurrerer direkte med hjemlige producenter. Men samtidig opfordrer den til flere EU-restriktioner på import og opfordrer til at arbejde proaktivt for EU's landbrugsinteresser. Desuden omtales Brasiliens situation ikke i detaljer. Derfor, og eftersom betænkningen prioriterer liberalisering og konkurrence på landbrugsmarkederne, stemte jeg imod.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Papastamkos' betænkning, som sender et stærkt budskab om, hvor stor vægt Europas landbrug skal have ved internationale forhandlinger. På et tidspunkt hvor Europa er nødt til at styrke sin landbrugsproduktion for at sikre fødevaresikkerheden, er forhandlinger om internationale aftaler ofte til skade for landbrugssektoren. Vi ønsker, at Kommissionen skal gennemføre og offentliggøre detaljerede konsekvensanalyser af handelsaftaler, før forhandlingerne indledes, så vi tidligt kan blive klar over konsekvenserne af disse aftaler for det europæiske landbrug. Desuden skal EU's høje standarder for sundhed, miljøet og dyrevelfærd også gælde for produkter, der importeres til Europa. Grænsekontroller udført af medlemsstater skal sikre, at den europæiske lovgivning gennemføres korrekt på dette område.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) I forhold til EU's fremtidige fælles landbrugspolitik må vi tage højde for balancen mellem intern produktion og import. Vores bestræbelser må rettes mod større harmoni mellem liberalisering af markederne og beskyttelse af den hjemlige økonomiske sektor. Fødevaresikkerhed på medlemsstatsniveau opnås ved at bibeholde en stabil landbrugssektor, der ikke bringes i fare af den eksterne handelspolitik i lyset af voksende markedsvolatilitet. Små landbrug bidrager væsentligt til fødevaresikkerheden i de regioner, hvor de findes. Jeg synes, at handelsaftaler med tredjelande om import af landbrugsprodukter skal baseres på kompensation for landmænd i tilfælde af tab. Samtidig støtter jeg en landbrugspolitik, der så vidt muligt er orienteret mod at sikre EU's landbrugsprodukter adgang til tredjelandes markeder. Formålet med at promovere produkter fra en af EU's regioner er at gøre dem kendte uden for EU, hvilket desuden ville forøge forbruget af dem. Ifølge undersøgelser gennemført for nylig vokser verdens befolkning meget hurtigere end den globale kornproduktion. EU har mange regioner, der har den nødvendige kapacitet til at udnytte deres potentiale for kornproduktion mere effektivt, og som er i stand til at bidrage effektivt til at indsnævre disse forskelle.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Til betænkningens fordel taler, at der udtrykkes bekymring for udenlandske borgere og tales til fordel for fødevaresikkerhed i den. Det er jeg klar over. Men betænkningen støtter "en proaktiv indsats for at fremme EU's offensive landbrugsinteresser", frihandelsområder og handelsaftaler mellem EU og Chiquita eller Dole. Hvad værre er, den truer udtrykkeligt Argentina med sanktioner for at have truffet beslutninger, som jeg ville anbefale for mit eget land. Jeg stemmer imod denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Landbrugsprodukter er et afgørende del af international handel og skal behandles som sådan. Derfor er der ingen tvivl om, at de konstant voksende fødevarepriser som følge af voksende råvarepriser er et stadig mere presserende spørgsmål for EU. På den anden side er landbrugssektoren også nødt til at tilfredsstille et stadig større antal menneskers behov for fødevarer på trods af, at den står over for stadig mere begrænsede naturressourcer og høje priser på produktionsfaktorerne. Hertil kan tilføjes bekymringer for miljøet og bevarelse af naturressourcer, hvilket kan føre til konkurrenceforvridning, primært i industrilande. I lyset af fremtidige behov er der ingen tvivl om, at landbruget vil blive en strategisk sektor – jeg vil endda kalde det en afgørende sektor – for EU's og hele verdens økonomiske udvikling.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Eftersom landbrug ikke blot er en økonomisk aktivitet, og eftersom landbrugs- og fødevarepolitik skal tjene væsentlige formål som fødevareforsyning og fødevaresikkerhed, består den største udfordring i en effektiv harmonisering af kommercielle og ikkekommercielle hensyn. EU er den største importør af landbrugsprodukter fra udviklingslande, og importerer mere end USA, Japan, Canada, Australien og New Zealand tilsammen. Hvis vi lader disse lande få øget markedsadgang, kan det få ødelæggende virkninger ikke kun for europæiske landmænd, men også for de udviklingslande, hvor nøden er størst. Derfor bør EU vælge en mere velafbalanceret fremgangsmåde over for de forskellige sektorer under handelsforhandlingerne og bør fremme både sine defensive og offensive landbrugsinteresser. EU's landbrugssektor spiller en særlig rolle i Europa 2020-strategien i forbindelse med de forskellige socioøkonomiske udfordringer. EU's handelspolitik har en vigtig og afgørende rolle for at sikre, at landbruget fortsat kan yde et positivt bidrag til opfyldelsen af vores mål. Jeg er enig i, at handelspolitik ikke må hæmme dynamikken inden for EU's landbrugssektor, og derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte ikke for denne betænkning om landbrug og international handel, fordi den er baseret på det centrale element i EU's handelspolitik, nemlig frihandelsaftaler.

Det er korrekt, at betænkningen indeholder positive ting, der fortjener særbehandling, f.eks. det særlige fokus på de ultraperifere regioner for at garantere deres fødevaresuverænitet. Til trods for dette støtter man i denne betænkning aktiv fremme af EU's landbrugsinteresser uden at tage hensyn til ubalancerne i forhold til vores handelspartnere og engagementet i frihandelsområder uden at tage højde for skadevirkningerne på befolkningen i disse regioner. Desuden truer man i betænkningen udtrykkeligt Argentina med sanktioner for gennemførelse af protektionistiske foranstaltninger. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Selv om fødevarepriserne er steget uophørligt i et stykke tid nu – og tilsyneladende vil prisen på nogle landbrugsprodukter stige meget kraftigt på grund af vejrets luner, stigende brændstofpriser og landbrugsspekulation – er priserne i butikkerne uden sammenhæng med, hvad de små landmænd får for deres arbejde. Desuden kan EU-producenterne knap nok konkurrere på prisen på verdensmarkedet, fordi vores sociale standarder, kvalitetsstandarder, dyrebeskyttelsesstandarder og miljøstandarder er så høje – de samme standarder, som vi er ude af stand til eller uvillige til at kontrollere, når vi importerer fødevarer. Hvis vi ikke ønsker, at vores landdistrikter fortsat skal forfalde og antallet af landmænd fortsat skal falde, hvilket vil udgøre en alvorlig trussel mod EU-medlemsstaternes selvforsyningsgrad, er det på høje tid, at vi holder op med at udbetale landbrugsstøtte til de store landbrugskoncerner og i stedet betaler disse penge til dem, der virkelig har brug for dem for at overleve – med andre ord til de små landmænd.

Hvis det ikke er muligt i det centraliserede EU, er en renationalisering af landbrugsstøtten den eneste udvej. I betænkningen udsteder man ingen klare løfter til små og mellemstore landmænd, hvoraf mange knokler hårdt for en ussel betaling. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod Europa-Parlamentets beslutning om landbrug og international handel, fordi jeg mener, at den betyder, at EU's handelspolitik fuldstændig underlægges landbrugspolitikken, selv om det er velkendt, at kun handelspolitikken kan garantere vores industri, vores tjenesteydelser og endda vores landbrug adgang til eksterne markeder. Denne adgang er af central betydning for økonomisk vækst og jobskabelse i EU. Hvis vi fremover fortsætter i den politiske retning, der kommer til udtryk i denne beslutning, bliver det praktisk taget umuligt at indgå handelsaftaler med lande eller regioner med betydelige landbrugssektorer som f.eks. Brasilien eller Indien. Den fælles handelspolitik – som påvirker hele EU og alle medlemsstaterne – må ikke være fuldstændig underlagt landbrugssektorens interesser, idet denne jo rent faktisk kun er relevant for et begrænset antal medlemsstater. Jeg finder det også beklageligt, at denne beslutning indeholder anklager imod Brasilien, der er fuldstændig ubegrundede, hvilket til fulde er blevet påvist fra brasiliansk side.

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Fremtiden for den fælles landbrugspolitik og EU's udenrigshandelspolitik er tæt forbundne. Det er to virkeligheder, som ikke kan anskues separat, og som EU skal være særligt opmærksom på.

Vi kan ikke adskille handelsdiskussionerne fra deres indvirkning på medlemsstaternes landbrugsproduktion. Derfor er jeg tilhænger af et liberaliseret marked, hvor man også tager hensyn til kravene fra EU's økonomiske partnere og handelspartnere. Samtidig mener jeg imidlertid, at landbrugspolitikken bør medtages i forhandlingerne om aftaler om tilsyn med kvaliteten af produkter, der eksporteres eller importeres til vores markeder, med henblik på at beskytte europæiske producenter og vores fødevareforsyning.

Derfor vil jeg stemme for Papastamkos-betænkningen. Men der har udviklet sig en skævhed på en række handelsområder på grund af ansvarsfordelingen mellem udvalgene for landbrug og handel her i Parlamentet, som bør arbejde sammen om at definere en kontraktuel balance, der gælder for de forskellige handelstraktater inden for EU's landbrugssektor.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for artikel 49, 53 og 54 af følgende grunde. Hvad den første artikel angår, er det absurd at føre forhandlinger med Mercosur på grundlag af et 12 år gammelt mandat. Med hensyn til artikel 53 og 54 vil jeg gerne erindre Dem om, at europæiske landmænd skal overholde de højeste standarder for kvalitet, fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd. Jeg mener, at vi burde stille de samme krav til alle vores handelspartnere, ikke kun af hensyn til de europæiske landmænd, men også af hensyn til forbrugerne, som skal beskyttes.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Ved dagens plenarmøde i Strasbourg vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om EU's landbrug og international handel. Man har kunnet iagttage mange begivenheder i det seneste år, der viser, at situationen for EU's landbrug er blevet forværret. Man har bl.a. registreret et betydeligt fald i EU's andel af den samlede eksport af landbrugsprodukter. Handelsunderskuddet på landbrugsprodukter er også stigende, og EU's talrige indrømmelser er ikke blevet gengældt.

I lyset af ovenstående er det vigtigt, at man inden for EU's landbrugspolitik og den fælles handelspolitik beslutter og aftaler fælles retningslinjer inden for landbrug, handel og udvikling. I det dokument, vi har vedtaget, udsender vi et vigtigt signal til forsvar for fødevaresektoren i EU. Vi fordømmer Kommissionens overdrevne vilje til at indgå kompromiser og understreger, at beslutninger om at åbne nye markeder ikke må påvirke EU's landmænd negativt.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om EU's landbrug og international handel. EU er verdens største importør af landbrugsvarer, men vores andel af den globale landbrugseksport er faldende på grund af væksten hos andre centrale handelspartnere på landbrugsområdet og verdensmarkedspriserne, som er lave på grund af de høje produktionsomkostninger inden for EU. EU er verdens største importør af landbrugsvarer fra udviklingslande, og derfor er det nødvendigt at beskytte EU-landmændenes interesser og indføre en mekanisme, der kan yde dem godtgørelse for deres tab. EU's landmænd skal beskyttes mod uretfærdig konkurrence, og derfor skal de samme standarder, der gælder for EU's landbrugssektor, også gælde produkter, der eksporteres fra tredjelande. Disse betingelser skal medtages i bilaterale handelsaftaler. Desuden skal der ydes omfattende støtte for at sikre markedsadgang for EU-produkter i tredjelande. Jeg mener, at Kommissionens forslag om at indrømme Pakistan toldfri kvoter for eksport til EU af 100 000 t etanol om året i en periode på tre år ikke vil sikre direkte og umiddelbar bistand og vil få negative virkninger for EU's sektor for vedvarende energi. Eftersom kornproduktionen i Ukraine er yderst konkurrencedygtig og nyder godt af reducerede satser, skal Kommissionen være mere påpasselig med at foretage indrømmelser i forhandlinger med Ukraine.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om landbrug og international handel drejer sig om handelsaftaler mellem EU og tredjelande vedrørende landbrugsprodukter. Kommissionen, som ved flere lejligheder er blevet kritiseret for landbrugspolitikken, fordømmes i denne betænkning af Europa-Parlamentet for at nå frem til konklusioner, der er uholdbare for den europæiske landbrugspolitik. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg anser Parlamentets politiske rolle, som Kommissionen undgår at lytte til i forbindelse med diskussioner om handelsforbindelser med tredjelande, for uundværlig. Jeg er enig med anmodningen om, at Kommissionen skal suspendere aftalen med Mercosur, indtil der er udarbejdet en ny aftale med de pågældende lande for at garantere høj kvalitet, sikre produkter til de europæiske forbrugerne, og at vi får noget for pengene på udenlandske markeder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man tydeligt forsvarer de europæiske landmænds interesser i den internationale handel. Jeg mener ikke, at politikken for udenrigshandel må skade EU's evne til at opretholde en stærk landbrugssektor og garantere fødevaresikkerhed i en situation med større markedsudsving. Ikke desto mindre er det ikke noget særsyn, at Kommissionen ofrer landbrugets interesser for at opnå bedre adgang til tredjelandes markeder for industrielle produkter og tjenesteydelser. Ud over ovenstående er det også vigtigt at huske på, at den europæiske landbrugssektor er forpligtet til at overholde de højeste standarder for kvalitet, produkthygiejne, bæredygtige produktionsmetoder, dyre- og plantesundhed og -velfærd, sporbarhed, kontrol med pesticidrester, veterinærmedicin og tilsætningsstoffer. Disse aspekter øger produktionsomkostningerne og bør tages i betragtning ved multilaterale og bilaterale forhandlinger. Generelt mener jeg, at beslutninger om yderligere åbning af EU-markedet for landbrugsimport ikke bør træffes uden forudgående konsekvensanalyser og på en måde, så det sikres, at EU's landmænd får kompensation for deres tab.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Den fælles landbrugspolitik er et symbol på europæisk integration og er udtryk for en af de mest avancerede former for overnational beslutningstagning i EU. Det interne pres i EU for at gøre den fælles landbrugspolitik markedsorienteret og lægge større vægt på andre europæiske politikker afspejles ligeledes i EU's udenrigshandelspolitik, der har til formål at åbne landbrugsmarkedet til gengæld for forbedret adgang for europæiske industriprodukter og tjenesteydelser på markeder i tredjelande. Dette omfatter også bevarelse af den europæiske landbrugsmodel samt ligelige vilkår for EU-producenter på verdensmarkedet. Den europæiske landbrugssektor mangefacetterede rolle kan fungere som katalysator for nye paradigmer som fødevaresikkerhed, sikkerhed og kvalitet til en rimelig pris for EU-borgere.

Den globale efterspørgsel på fødevarer er stigende på en baggrund af højere produktionsomkostninger, stadig større udsving på landbrugsmarkederne, mindre jord, mindre vand og lavere energiinput. En stærk fælles landbrugspolitik er også af grundlæggende betydning for bevarelse, miljøbæredygtighed og økonomisk udvikling af EU's landdistrikter over for truslen om fraflytning af jorden og affolkning af landdistrikterne.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag stemte vi på plenum om betænkningen om landbrug og international handel.

I betænkningen af hr. Papastamkos siges det, at politikken for international handel ikke må true EU's evne til at garantere fødevaresikkerhed på en baggrund med markedsudsving eller til at sikre bevarelsen af en stærk europæisk landbrugssektor.

I betænkningen fordømmer man Kommissionens fremgangsmåde, hvor den kommer med indrømmelser over for landbruget for at opnå forbedret markedsadgang i tredjelande for industriprodukter og tjenesteydelser. I betænkningen behandler man forskellige spørgsmål, herunder konsekvensvurderingen, økonomisk kompensation, WTO/Doha, men navnlig problematiske bilaterale handelsaftaler, som f.eks. med Marokko, Pakistan, Ukraine og Mercosur i særdeleshed. Man finder det også uacceptabelt, at Kommissionen genoptager samtalerne uden at offentliggøre konsekvensvurderingen og uden at indlede en egentlig politisk debat med Rådet og Europa-Parlamentet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Som følge af den blindgyde, de multilaterale handelsforhandlinger er havnet i, har EU har fortsat forhandlingerne om bilaterale og interregionale handelsaftaler som et supplement til de multilaterale rammer. Som for Marokkos vedkommende foregår der i øjeblikket en skarp konkurrence mellem USA og EU om, hvem der først kommer ind på nye nøglemarkeder og på hvilke vilkår. Min kollega, José Bové, har helt klart sat spørgsmålstegn ved anvendelsen af disse bilaterale aftaler for Marokkos vedkommende i sin betænkning i INTA, hvilket kan føre til, at aftalen som foreslået af Kommissionen bliver forkastet. Vi har stemt for.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den styrker landbrugspolitikkens position som en hovedhjørnesten i den europæiske økonomiske og sociale samhørighed, ikke mindst i forhold til udfordringerne med Europa 2020-strategien.

Hidtil har EU været verdens største importør af landbrugsprodukter, navnlig dem der hentes fra udviklingslandene. Gennem de seneste 10 år er importen til EU næsten fordoblet i værdi, og den tegner sig alene for 20 % af verdens import.

I lyset af denne situation skal vi indføre en europæisk handelspolitik, der er stærk, og som er i overensstemmelse med artikel 208 i TFEU, hvori man fastslår, at Europa skal samarbejde om gennemførelse af vækstpolitikker i udviklingslandene. Nu skal man prioritere at sikre, at handelspolitikken og den europæiske landbrugspolitik arbejder sammen i en global sammenhæng og letter adgangen til udviklingslandenes markeder og samtidig giver dem mulighed for at fremme den økonomiske udvikling gennem denne praksis.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne understrege betydningen af denne betænkning, navnlig i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg mener, at der skal være sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og handelspolitikken. Desværre er der flere gange sket det, at handelsaftaler med en række tredjelande har forårsaget stor skade på Europas landbrugssektor og landmændene. Men jeg håber ikke, at dette vil gentage sig. Jeg vil også gerne påpege, at vores landmænd er tvunget til at overholde meget høje standarder for kvalitet, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd. Vi bør få de producenter fra tredjelande, der eksporterer til EU, til at overholde de samme standarder for at sikre retfærdig konkurrence.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Ved dagens afstemning udtrykte vi støtte til betænkningen om landbrug og international handel, som i høj grad drejede sig om import af genmodificerede fødevarer og foder til Europa. Det glæder mig meget, at der også var opbakning til punktet, hvor vi opfordrer Kommissionen til bevidst at beskytte EU-forordningerne for godkendelse og markedsføring af genmodificerede organismer (gmo'er) mod kravene fra WTO. Det betyder grundlæggende, at brugen af gmo'er fortsat vil være strengt reguleret, og dette vil forbedre både fødevaresikkerheden og situationen for vores landmænd. Der var også støtte til en række punkter vedrørende afgifter på import af forskellige grupper af landbrugsprodukter samt kvalitetskrav til disse produkter.

Ud over de gmo-relaterede spørgsmål diskuterede man også generelle spørgsmål om fødevaresikkerhed. F.eks. er det endnu ikke lykkedes Brasilien konsekvent at overholde EU's producent- og forbrugerstandarder for fødevaresikkerhed, identifikation og sporbarhed af dyr, dyresundhed og sygdomsovervågning. Et andet punkt, der vækker bekymring, er den omfattende brug af pesticider i Brasilien, som er forbudte i Europa, og import af de resulterende produkter til Europa. .

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. – (EN) På vegne af Labours delegation i Europa-Parlamentet støttede jeg ikke betænkningen om EU's landbrug og international handel. Selv om betænkningen indeholder nogle værdifulde punkter om at beskytte vores landbrugsindustris interesser, f.eks. behovet for at beskytte geografiske betegnelser inden for bilaterale og multilaterale aftaler, mener jeg, at betænkningen indeholder afsnit, der er for protektionistiske, og som opstiller urealistiske betingelser for igangværende og fremtidige EU-forhandlinger om handelsaftaler.

Desuden er opretholdelsen af protektionistiske foranstaltninger inden for EU som et middel til at beskytte EU's landbrugsproducenter mod ekstern konkurrence ude af trit med Labours delegation i Europa-Parlamentets holdning til reformen af den fælles landbrugspolitik. Vi har altid argumenteret for en afskaffelse af handelshindringerne for at fremme en mere effektiv og konkurrencedygtig landbrugssektor, for at sikre forbrugerne gode tilbud og for at give økonomisk mindre udviklede lande mulighed for markedsadgang.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for punkt 53 og 54 i betænkningen om EU's landbrug og international handel, fordi jeg mener, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har pligt til at forsvare de europæiske landmænd og forbrugerne mod risikoen ved massiv eksport af landbrugsprodukter af dårlig kvalitet, navnlig produkter, der stammer fra visse latinamerikanske lande. Vi må ikke ofre kvaliteten af vores landbrugsprodukter ud fra rent kommercielle overvejelser.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen af min kollega, hr. Papastamkos, hvori han fastlægger de grundlæggende kriterier, som EU's forhandlere skal følge, og hvori han understreger, at ikkekommercielle aspekter bør integreres bedre i forhandlingerne.

Samtidig kan vi ikke længere acceptere en situation, hvor vores kvægbrugere, der er begrænset af meget strenge miljø- og sundhedsstandarder (navnlig vedrørende produktionshygiejne, bæredygtig produktion og dyrevelfærd), ofres på den internationale handels alter, bliver ofre for uretfærdig konkurrence og skammelig konkurrenceforvridning i forhold til tredjelande, der sender produkter på det europæiske marked, der ikke er produceret på de samme vilkår, som EU kræver, og som kan gøre dette uden konsekvenser. Jeg opfordrer også Kommissionen og Europa-Parlamentet til at udvise den allerstørste opmærksomhed navnlig med hensyn til aftaler med Mercosur, som helt klart udgør en trussel mod europæisk kvægbrug.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) At skabe balance mellem politikkerne for landbrug og udvikling og den fælles handelspolitik er vigtigt for EU. Den europæiske landbrugssektor fortjener særlig opmærksomhed. Den fælles landbrugspolitik er den ældste fælles politik og skal fortsat være robust. Jeg vil genre minde Dem om, at denne sektor opfylder mange roller, og den skal sættes i forhold til andre sociale og politiske mål, som f.eks. Europa 2020-strategien. Ikke desto mindre eksisterer det europæiske landbrug ikke isoleret fra EU's forbindelser udadtil, især med hensyn til international handel og udviklingsbistand. Betydningen af internationale forbindelser, ikke mindst gennem aftaler som f.eks. mellem EU og Mercosur, kan genfindes inden for økonomi, politi og strategiske partnerskaber. Derfor er det vigtigt at fremme konsekvente standarder, navnlig hvad angår landbrugsspørgsmål. Derfor stemte jeg imod punkt 53 og 54 i denne betænkning. Desuden stiller frihandelsaftaler sektoren over for nye udfordringer og forskellige realiteter. Jeg vil nævne situationen med de ultraperifere regioner, som har nogle skrøbelige økonomier, der især er baseret på landbrugsprodukter, der er de samme som hos vores latinamerikanske partnere. Som medlem fra en af de ultraperifere regioner vil jeg gerne understege betydningen af at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse regioner og af at forsøge at undgå at bringe deres udvikling i fare ved de fremtidige forhandlinger.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om EU's landbrug og international handel, fordi der skal etableres en sammenhæng mellem EU-politikkerne for landbrug, handel og udvikling. EU's landbrug har en vigtig rolle at spille med at skabe beskæftigelse og bevare landdistrikternes levedygtighed, og den europæiske agro-fødevaremodel er en strategisk bestanddel af den europæiske økonomi. Den globale efterspørgsel på fødevarer er vokset som følge af klimaændringerne, højere produktionsomkostninger samt en reduktion af de tilgængelige landbrugsarealer og af drikkevandsressourcerne. Jeg vil gerne understrege den betydning, som handel med landbrugsprodukters, har for den økonomiske udvikling og udryddelsen af fattigdom. Jeg opfordrer EU til at vedtage foranstaltninger for at støtte de lande, der er hårdest ramt af fødevarekrisen. EU's andel af den globale landbrugseksport er faldende. I denne forbindelse mener jeg, at associeringsaftalen EU-Mercosur er af kolossal betydning. Derfor bør Europa-Parlamentet inddrages tæt i alle forhandlingerne. Vi opfordrer til, at man ved landbrugsimport til EU skal give de europæiske forbrugerne de samme garantier i form af forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og sociale minimumsstandarder som ved europæiske produktionsmetoder.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg ville gerne bruge min stemme til at gentage min faste overbevisning: Vi skal ikke ofre vores landbrugsmodel på de kommercielle hensyns alter. Formålet med at åbne og liberalisere handelen mellem EU og vores partnere må ikke betyde, at vi reviderer de krav til fødevarekvalitet og sikkerhed, som vi stiller for at beskytte forbrugerne. Derfor ville jeg gerne slå mit ønske om gensidighed i reglerne for handel, sundhed og social- og arbejdsmarkedsanliggender i forbindelse med vores landbrugsforbindelser med tredjelande fast, og jeg ønsker ikke, at vi skal acceptere yderligere indrømmelser uden garantier. Jeg afviser ligeledes tanken om, at vi skal sænke paraderne, når det gælder om at forsvare de europæiske landmænds interesser. Når det er lykkedes Europa at skabe en tæt sammenhæng mellem sit landbrug og sit territorium og opnå en ekspertise inden for landbrugsproduktionen, er det takket være landmændenes arbejde. Derfor har vi pligt til at sikre retfærdig konkurrence i handelsforbindelserne mellem EU og vores partnere. Derfor opfordrer jeg til, at der indføres beskyttelsesmekanismer for landmændene på europæisk plan for at hjælpe dem med at klare en eventuel konkurrenceforvridning.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen af hr. Papastamkos om EU's landbrug og international handel. Som østriger har jeg førstehåndskendskab til de problemer, som vores landmænd står over for. Europæisk landbrug er en af de vigtigste grundpiller for EU, vores fælles kultur og vores leveområde. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at repræsentere EU's landbrugsinteresser mere kraftfuldt og proaktivt. EU er verdens førende importør af landbrugsprodukter. Det er af absolut central betydning, at vi sørger for, at importerede produkter opfylder de samme høje kvalitetsstandarder som landbrugsprodukter, der kommer fra selve EU.

Betænkning: Martin Häusling (A7-0026/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at det er nødvendigt, at Kommissionen medtager egnede og specifikke foranstaltninger for at støtte landmændenes forbedringer af vekseldriften i reformen af den fælles landbrugspolitik. Det bør være en vigtig del af reformen af den fælles landbrugspolitik at reducere proteinunderskuddet til gavn for Europas landmænd og indre marked. Sådanne foranstaltninger er kolossalt nyttige, eftersom der i øjeblikket kun dyrkes proteinafgrøder på 3 % af landbrugsjorden, og at EU importerer 40 mio. t proteinafgrøder svarende til 80 % af det interne forbrug.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Proteinimport svarer til 20 mio. ha, der dyrkes uden for EU, eller mere end 10 % af EU's landbrugsareal, men disse afgrøder er ikke omfattet af de samme sundheds- og miljøkrav som europæiske afgrøder. Den manglende import udgør en yderligere udgiftsbyrde på kvæg- og fodersektorerne og bringer den økonomiske levedygtighed af EU's egen kødproduktion i fare. At genskabe balancen mellem udbud og forbrug af korn, proteiner og oliefrø i EU vil have store økonomiske fordele for landmændene og for fødevare- og foderindustrien og vil kunne øge udvalget af sunde fødevarer af høj kvalitet til forbrugerne. I forbindelse med klimaændringerne kan proteinafgrøder bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne gennem assimilation og binding af kvælstof i jorden og det deraf følgende lavere forbrug af syntetisk kvælstofgødning. Disse afgrøder bidrager også til at mindske forsuringen af jorden, forbedre dens struktur, mindske brugen af herbicider og tilskynde til øget biodiversitet samt fremme bestøvningen. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg går ind for, at man skal forbedre balancen mellem produktionen af vegetabilske og animalske proteiner og brugen af hjemlige proteinafgrøder.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) 70 % af de protein- og olieafgrøder, der forbruges i EU i dag, importeres, hovedsagelig fra Brasilien, Argentina og USA. Da disse producenter ikke altid er underlagt de samme miljø- og sundhedskrav samt krav til gmo-regulering som europæiske producenter, har EU besluttet at revidere sin politik vedrørende proteiner og øge den hjemlige produktion af proteinafgrøder. Dette vil give de europæiske forbrugere mulighed for at få adgang til fødevarer, der er sundere og mere varierede. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige beslutningsforslag. Der er sket et fald i produktionen af proteinafgrøder i EU i de seneste 10 år, hvor vores marked i vid udstrækning er blevet afhængigt af import. Denne situation skyldtes tidligere indgåede internationale handelsaftaler, som gav EU tilladelse til at beskytte sin kornproduktion og til gengæld tillod toldfri import af oliefrø og proteinafgrøder til EU. Dette skabte en situation, hvor den billigt indkøbte produktion kunne importeres og sikre landbrugets konkurrenceevne, navnlig i husdyrsektoren. Men inden for selve EU mistede landmænd og forædlingsvirksomheder interessen for denne sektor. Antallet af forskningsprogrammer vedrørende planteprotein faldt, udviklingen af sygdomsresistente sorter med højt udbytte stoppede, og over hele Europa går den praktiske erfaring med produktion af proteinafgrøder tabt. Den nuværende situation med konstant svingende priser på markederne og den høje pris på proteinfoder kan få negative følger for EU's husdyrsektor, som er stærkt afhængig af import. Kommissionen bør straks overveje foranstaltninger til fremme af produktion og oplagring af proteinafgrøder i EU samt yde støtte til landmænd, der dyrker sådanne afgrøder, hvilket bør afspejles i reformen af den fælles landbrugspolitik. Dette vil lette genopretningen af denne sektor, sikre landmændenes indkomster og bidrage til et bæredygtigt landbrug i EU.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Nogle europæiske sektorers afhængighed af markeder uden for EU er et problem, der ikke kun drejer sig om råvarer, men også foder.

I hr. Häuslings betænkning understreger han, at der årligt importeres mere end 40 mio. t proteinafgrøder, især sojabønner og majsglutenfoder til Europa svarende til 80 % af EU's forbrug af proteinafgrøder.

I lyset af denne situation kan jeg kun stemme for hr. Häuslings krav, idet han håber, at den fremtidige fælles landbrugspolitik vil betyde, at Europa fremmer landbrugspolitikker, der har til formål at bringe denne afhængighed af import til ophør, hvilket helt sikkert vil have positiv indvirkning på kvalitetskontrollen og bæredygtigheden i forsyningskæden.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Som følge af den faldende produktion af proteinafgrøder i EU gennem de seneste 10 år er der et tvingende behov for at bekæmpe risikoen for afhængighed af de internationale markeder og prisudsvingene der. Derfor støtter jeg de nævnte reformer af den fælles landbrugspolitik for at indføre nye bestemmelser, der udover støtte til landmændene med at forbedre vekseldriftsystemerne, også betyder fremme af videnskabelige tjenester og forskning i proteinafgrøder. Jeg vil også gerne nævne betydningen af en decentraliseret tilgang til forskningsprogrammer, hvor man tager hensyn til landmændenes lokalkendskab og bæredygtige landbrugssystemer. Derfor støtter jeg Kommissionens forslag om at overveje på ny at indføre en landbrugsforskningsenhed i Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge oplysningerne i denne betænkning er produktionen af proteinafgrøder i EU faldet med 30 % gennem de seneste 10 år. Men ordføreren siger, at "EU's samlede produktion af proteinafgrøder på indeværende tidspunkt kun omfatter 3 % af Unionens agerjord ... Til trods for … offentlig støtte … er produktionen af tørrede bælgfrugter … igen faldet til ca. 1 million ha i 2008. Der importeres årligt over 40 millioner tons proteinafgrøder … svarende til 80 % af EU's forbrug af proteinafgrøder". Disse tal bør være nok til at fange den politiske ledelses opmærksomhed og til at begrunde en ændret politik. På et tidspunkt hvor fødevarepriserne når historiske højder og fødevaresikkerheden kommer i fare, er EU, som er i færd med at ændre sin fælles landbrugspolitik, nødt til at kigge på problemet med produktion af proteinafgrøder og prøve at finde en løsning. Dette skal omfatte en øget satsning på disse afgrøder, hvilket sammen med en mindre import kan forbedre landbrugets bidrag til miljøbeskyttelse, idet proteinafgrøder kan føre til betydeligt lavere drivhusgasemissioner.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge data, som Kommissionen for nylig har offentliggjort er produktionen af proteinafgrøder i EU faldet kolossalt i omegnen af 30 %, hvilket viser, at noget er gået galt med den fælles landbrugspolitik. Denne situation tvinger EU til at importere mere end 40 mio. t proteinafgrøder og er et resultat af langvarige aftaler, der giver mulighed for at importere oliefrø og proteinafgrøder toldfrit som f.eks. Den Generelle Overenskomst om Told og Udenrigshandel og Blair House-aftalen. De seneste klimaændringer har sat emnet på dagsordenen, og jeg anser det for et vigtigt element i reformen af den fælles landbrugspolitik, som forventes gennemført snart. Dyrkning af proteinafgrøder indebærer sammen med den udvidede omdrift af andre afgrøder store fordele, ikke kun i miljømæssig henseende, men også fordi udgifterne til at berige jorden med kvælstof bliver lavere.

Jeg stemmer for denne betænkning, som sigter mod at nedbringe proteinunderskuddet i EU, og jeg håber, at man vil tage hensyn til henstillingerne i betænkningen, f.eks. om støtte til landmænd, der vælger at dyrke proteinafgrøder og praktisere vekseldrift, når man skal udforme den fælles landbrugspolitik.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Proteinunderskuddet i Europa og ubalancen mellem produktion af animalsk protein og planteprotein udgør et problem, der er blevet stadig værre, og som påvirker ændringerne af folks forbrugsmønstre, fødevarekvalitet og -sikkerhed og krisen for husdyrbrugerne. Ordføreren fremlægger tal, der er oplysende og bekymrende. Disse tal kræver, at vi tager fat på problemet, og at der indføres foranstaltninger for at løse det. Årsagerne til disse ubalancer ligger i de nuværende landbrugs- og handelspolitikker, og vi kan ikke finde nogen løsning uden grundlæggende ændringer af dem begge. Dette nævner man ikke i betænkningen. Når man skal løse de aktuelle problemer med underskud og ubalancer, skal man yde støtte til at øge mængden og diversificere proteinafgrøder og indføre en politik for en gradvis erstatningen for importen. I betænkningen anerkender man dette behov og foreslår nogle vigtige foranstaltninger, som vi anser for positive, som f.eks. indførelsen af markedsvilkår, der gavner lokal produktion, salg og forbrug, og fremme af modeller med korte forsyningskæder uden genmodificerede organismer (gmo'er).

Samtidig åbner man døren for løsninger, som bekymrer os, og som vi ikke kan acceptere, som f.eks. ophævelse af nultolerance vedrørende tilstedeværelsen af gmo'er i importeret foder, hvilket bringer den stringente anvendelse af forsigtighedsprincippet i fare.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning søger man at reagere på problemet med proteinunderskud i Europa og på skævheden mellem produktionen af animalsk protein og planteprotein. Som vi ved, udgør dette et problem, der er blevet værre, og som påvirker ændringer af de menneskelige forbrugsmønstre, fødevarekvaliteten og -sikkerheden og krisen for husdyrbrugerne.

Årsagerne til skævhederne ligger i de nuværende landbrugs- og handelspolitikker, og vi kan ikke finde nogen løsning uden grundlæggende ændringer af dem begge. Dette nævner man desværre ikke i betænkningen.

Vi vil sige, at når man skal løse de aktuelle problemer med underskud og ubalancer, skal man yde støtte til at øge mængden og diversificere proteinafgrøder og indføre en politik for en gradvis erstatning af importen. Selv om man i betænkningen erkender dette behov og foreslår nogle vigtige foranstaltninger, som vi betragter som positive, åbner man samtidig døren for løsninger, som bekymrer os, og som vi ikke kan acceptere, som f.eks. ophævelse af nultolerance vedrørende tilstedeværelsen af gmo'er i importeret foder, hvilket bringer den stringente anvendelse af forsigtighedsprincippet i fare.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Import af protein fra tredjelande er et stort problem, fordi der ikke gælder tilsvarende krav for importerede grøntsager. Disse proteinafgrøder anvendes normalt inden for husdyrhold, hvilket skaber problemer for prissystemet, fordi prisudsvingene på de internationale markeder stiger eksponentielt. Derfor er jeg enig med hr. Häusling i behovet for at fortsætte med at nedbringe EU's afhængighed af import.

  Martin Häusling (Verts/ALE), skriftlig. – (DE) Betænkningen "EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarige problem?" fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter indeholder en række fremragende løsninger på underskuddet på proteinafgrøder i EU, som f.eks. en revision af Blair House-aftalen med USA, som tillader toldfri import af proteinafgrøder fra USA. Af andre løsninger nævnes indførelse af proteinafgrøder i vekseldrift eller en styrkelse af forskning og høring samt en intensivering af frøudviklingen og infrastrukturer til proteinproduktion. Desværre har et flertal af medlemmerne fra tre grupper, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), De Europæiske Konservative og Reformister og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, fremsat ændringsforslag, der går imod den klare stillingtagen fra Parlamentets side. De ønsker, at import af proteinafgrøder, navnlig soja, skal gøres lettere, herunder også genmodificerede organismer (gmo'er), som er forbudt i EU. Desværre blev disse ændringsforslag vedtaget med et snævert flertal ved afstemningen på plenum i Parlamentet. Men jeg er overbevist om, at krav om øget import af gmo-soja skader vores egentlige mål om at øge EU's selvforsyningsgrad. Denne holdning afspejler ikke holdningen hos et betydeligt flertal blandt Europas befolkning, der afviser brugen af gmo'er i landbruget. Jeg bemærker med beklagelse dette afstemningsmønster og har som ordfører besluttet af sende betænkningen tilbage til fornyet udvalgsbehandling.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi reformen af den fælles landbrugspolitik skal omfatte hensigtsmæssige og troværdige nye foranstaltninger og instrumenter, der støtter landmændene med at forbedre deres vekseldriftssystemer, så vi virkelig kan nedbringe det aktuelle proteinunderskud og prisudsvingene. Proteinunderskuddene i EU bliver gradvist større, og EU dyrker kun 30 % af de proteinafgrøder, der bruges til dyrefoder. Proteinafgrøder optager i øjeblikket kun 3 % af EU's landbrugsareal, og derfor er EU tvunget til at importere 70 % af disse afgrøder til dyrefoder. Den udbredte brug af proteinafgrøder i vekseldrift giver store fordele for landbrugsmiljøet og i forbindelse med afbødning af klimaændringerne. I forbindelse med klimaændringer kan bælgfrugter nedbringe drivhusgasemissionerne gennem assimilering og binding af kvælstof i jorden og dermed mindske brugen af kvælstofgødning. En højere procentdel af proteinafgrøder i vekseldrift vil forbedre såvel jordens frugtbarhed og struktur og oplagringen af næringsstoffer som de efterfølgende afgrøders sundhed. Kløvergræsblandinger til dyrefoder og blandinger af korn og proteiner giver et bedre plantedække og reducerer således udvaskningen af næringsstoffer i grundvandet og floderne samt giver bier og andre bestøvende insekter bedre vilkår. Udvidet brug af vekseldrift mindsker behovet for foranstaltninger til beskyttelse af afgrøderne og kan bidrage til bevarelse af såvel vilde som dyrkede arters og sorters mangfoldighed.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Produktionen af proteinafgrøder er faldet dramatisk i EU i de senere år. Derfor er vi nu i bekymrende høj grad afhængige af import. Derfor vil jeg gerne takke ordføreren for at opfordre Kommissionen til på mellemlangt til langt sigt at tage skridt til at løse dette problem. Men så længe EU er ude af stand til at forsyne sig selv, bør vi også overveje at ændre vores importbestemmelser. En teknisk løsning for mindre spor af gmo'er i importerede proteinprodukter kan sikre, at det europæiske marked har adgang til tilstrækkelige forsyninger af soja.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) I øjeblikket er politikken for afgrøder med højt proteinindhold i Europa en ulempe for landmænd og producenter, som tvinges til at betale kvoter for dem, der er afhængige af turbulensen på det globale marked. Den er også til ulempe for forbrugerne, der køber kød og mælk fra dyr, der er blevet fodret med foder med højt proteinindhold. Områderelaterede og klimamæssige vilkår har gjort det muligt at foretage strukturelle ændringer af produktionen af afgrøder med højt proteinindhold i EU, og disse ændringer kan endda anses for tilrådelige i forbindelse med biodiversitet og foranstaltninger, der modvirker klimaændringer. Foder importeret fra tredjelande er ikke omfattet af de samme strenge kontroller som europæisk foder, og derfor kan vi ikke være 100 % sikre på dets kvalitet eller kende den præcise oprindelse af de råvarer, det består af. Derfor bør vi hurtigt indføre foranstaltninger for at ændre denne situation, eftersom vores garantier om, at europæiske fødevarer vil være sikre, sunde og af høj kvalitet ellers kun vil vise sig at være tomme ord. Vores næste skridt for at løse EU's proteinunderskud bør være at lempe bestemmelserne med forbuddet mod at fodre dyr med kød- og benmel. For fjerkræ og svin har man ikke fundet nogen risiko for sygdomsspredning som følge af denne fodermetode, og forbuddet mod kød- og benmel blev oprindelig indført i forbindelse med BSE. Ved at give mulighed for at bruge kød- og benmel til husdyrhold kan man nedbringe produktionsomkostningerne, hvilket er fantastisk vigtigt i lyset af den faldende rentabilitet inden for kødproduktion. Det ville også give os mulighed for at mindske importen af foder med højt proteinindhold fra Amerika.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Mange undersøgelser viser, at proteinunderskuddet i EU er steget markant i de seneste 10 år. Derfor er EU stadig mere afhængig af importeret protein. I mange sektorer risikerer man som følge af prisudsvingene på det internationale marked, at man ikke kan købe forsyninger af proteinafgrøder til rimelige priser. Da man indgik handelsaftaler med andre lande for flere år siden, skabte man desværre ufordelagtige konkurrencevilkår for dyrkning af proteinafgrøder i EU. I dag oplever vi konsekvenserne af disse uovervejede beslutninger, og derfor er det vigtigt at forstå, hvad der er sket, så vi kan afstikke en kurs, således at vi kan løse problemet med proteinunderskuddet. I øjeblikket er vi travlt optaget af en reform af den fælles landbrugspolitik. Her fokuserer man på støtte til aktive landmænd, beskyttelse af miljøet og udvikling af livet i landdistrikterne. Men i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik må vi heller ikke glemme andre spørgsmål. I denne beslutning understreger vi, at øget brug af proteinafgrøder i vekseldrift giver betydelige forbedring af landbrugsmiljøet og bidrager til at afbøde klimaændringerne. Jeg anser disse argumenter for tilstrækkeligt overbevisende til, at vi også kan løse problemerne med proteinunderskud inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU er kolossalt afhængig af import af dyrefoder til husdyrsektoren, fordi vi ikke selv producerer foder nok. 70 % af de proteinrige afgrøder til dyrefoder importeres fra Brasilien, Argentina og USA. Dette problem skitseres klart i betænkningen om dette proteinunderskud, og der opfordres til indførelse af strenge standarder vedrørende foder. Importerede varer skal også overholde standarder for kvalitet, miljø samt social- og arbejdsmarkedsforhold. Desuden skal råvarer, der er egnet til foderproduktion, udnyttes mere effektivt. Det er vigtigt, at vores kolossale afhængighed af tredjelande reduceres, da dette fører til prisudsving og manglende gennemsigtighed for produktionsvilkårene. Dette vil kun lykkes, hvis vi i EU igen tager produktion af proteinafgrøder i egne hænder, hvilket man foreslår i denne betænkning. Men jeg er helt klart modstander af, at der skal dyrkes genmodificerede afgrøder på Europas marker.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Når man siger, at produktionen af proteinafgrøder i øjeblikket kun dækker 3 % af EU's landbrugsjord og kun leverer 30 % af de proteinafgrøder, der bruges til dyrefoder, beskriver man en virkelighed, som de fleste har meget vanskeligt ved at forstå.

Faldet i leverancerne af proteinafgrøder er paradoksalt i en tid, hvor produktionen af proteinafgrøder har en række positive virkninger, der er nødvendige for landbrugets økosystem, gavner kvaliteten af de endelige husdyrprodukter og er vigtig for at holde markedspriserne i skak. Diskussionen, som allerede startede i udvalget, er af grundlæggende betydning for at omdefinere den rolle, som produktionen af proteinafgrøder vil spille i forbindelse med de fremtidige udfordringer for europæisk landbrug. Jeg henviser til kampen mod klimaændringer og korrekt brug af naturressourcer, som får behørig opmærksomhed i forbindelse med udformningen af rammerne for den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Jeg stemte for denne betænkning, som efter min mening symboliser en ny fase, der skal indledes nu for at nedbringe proteinunderskuddet. Jeg betragter det som en prioritering, at man etablerer et specifikt rammeprogram for decentraliseret landbrugsforskning med henblik på at forbedre samarbejdet, formidle bedste praksis og fremskynde processen med forbedret avl af lokalt tilpassede proteinplanter, hvilket gør dette til et innovativt område i de forskellige medlemsstater.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Gennem det seneste årti er produktionen af planteprotein faldet i EU. Proteinafgrøder dækker i øjeblikket kun 3 % af Unionens agerjord og tegner sig kun for 30 % af de proteinafgrøder, der bruges til dyrefoder i EU. Jeg støtter ordførerens holdning om, at denne situation skal ændres, eftersom dette vil gavne både folkesundhed, miljø og biodiversitet. Kommissionen bør udarbejde en rapport om mulighederne for at øge den indenlandske produktion af proteinafgrøder i EU ved hjælp af nye politiske instrumenter. Det er også nyttigt at indføre en mekanisme til overvågning af oprindelsen af proteinafgrøder, der importeres til EU.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvor man henleder opmærksomheden på EU's proteinunderskud og behovet for at udligne dette underskud, men jeg modsætter mig foranstaltninger, der vil føre til øget støtte til landmænd for at sikre EU's proteinproduktion. Det er min holdning, at tilskyndelser til indenlandsk produktion af proteinafgrøder skal være i overensstemmelse med en reformeret fælles landbrugspolitik, hvor EU bevæger sig i retning at bæredygtigt landbrug og større markedsorientering og, hvilket er meget vigtigt, væk fra handelsforvridende støtteordninger.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Faldet i dyrkning af proteinrige afgrøder og den massive erstatning af indenlandsk produktion med billig import kan i sidste ende få negative virkninger, fordi vores viden om de faktiske dyrkningsteknikker går tabt. Det kan føre til en betydeligt reduceret forskningsindsats i dyrkningen af disse afgrøder inden for EU. Jeg anser det også for vigtigt at bevare en tilstrækkelig variation i udvælgelsen og udbuddet af disse produkter. Som det er tilfældet for mange betænkninger og forslag, som vi forhandler om i Parlamentet, nævner man også her behovet for produkter af høj kvalitet. I forbindelse med de tidligere nævnte produkter er det også nødvendigt at inspicere konkrete stikprøver og at integrere dette med kontrollen af lokalt anvendte landbrugsprocesser og -ressourcer. Kvalitetskontrollen i forbindelse med import bør være meget omhyggelig og grundig, og vi bør anvende moderne laboratoriemetoder og entydig identifikation af varernes oprindelse. For de fleste EU-lande findes der nogle typiske afgrøder. I Den Tjekkiske Republik har vi f.eks. en lang tradition for ærter. Men nu er ærtedyrkningen i tilbagegang. Den Tjekkiske Republik er generelt positivt indstillet over for den forelagte betænkning.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Produktionen af proteinafgrøder i EU falder stadig kraftigere, hvilket gør situationen alarmerende. Proteinunderskuddet forårsager ubalancer, ikke kun i landbrugsproduktionen, men også i forskning og udvikling af landbrugsteknikker. Landmændene har rent faktisk gradvis mistet interessen for proteinafgrøder, hvilket betyder, at Europa mister praktisk erfaring vedrørende disse afgrøder. Derfor er der behov for at følge op på den nødsituation, der beskrives i betænkningen, og at formulere en virkeligt integreret europæisk strategi. Det er kun muligt at reagere på nye udfordringer som f.eks. klimaændringer eller tab af biodiversitet i landbruget, hvis man har større balance i leverancer og forbrug af proteinafgrøder inden for EU. Derfor håber vi, at Kommissionen vil undersøge mulighederne for at løse den aktuelle nødsituation med proteinunderskuddet gennem en radikal reform af den fælles landbrugspolitik, som vil sætte den i stand til at tage de nye udfordringer op. Det vil også være hensigtsmæssigt at indføre en supplerende betaling, hvis landmænd driver obligatorisk vekseldrift med mindst fire forskellige afgrøder, herunder mindst én proteinafgrøde. Endelig vil det være nødvendigt at oprette en enhed for landbrugsforskning inden for Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Kommissionen for at motivere forbrugerne og restaurationssektoren til at træffe mere miljøvenlige fødevarevalg.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen om proteinunderskuddet i EU. Europa er i høj grad afhængig af import af proteinafgrøder, som især bruges til dyrefoder. Denne afhængighed fører til øget risiko i forbindelse med prisudsvingene på de internationale markeder. For at bekæmpe dette fænomen foreslår vi, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal omfatte nye bestemmelser, der kan hjælpe landmændene med at forbedre deres vekseldriftsystemer, investering i forskning i frø til proteinafgrøder og forbedret uddannelse af landmændene i vekseldrift og blandet dyrkning.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Haüsling-betænkningen var god. At øge EU's uafhængighed på proteinområdet, fremme kortere forsyningsruter og hjælpe landmændene med at bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne er alle foranstaltninger, som jeg støtter.

Men det er lykkedes gmo-lobbyen og deres repræsentanter at ændre denne betænkning til en ansøgning om at få tilladelse til at importere forurenede fødevarer til Europa. I betænkningen anbefaler man også en tilbagevenden til kød- og benmel med alle de risici, det indebærer. Tiden er inde til at flytte produktionen af proteinafgrøder. I betænkningens nye form får vi ikke denne mulighed. Jeg vil stemme imod denne betænkning, hvis Parlamentet godkender gmo'er og kød- og benmel.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt at øge produktionen af proteinafgrøder – planter med stort proteinindhold – med henblik på at mindske afhængigheden af importeret soja, opretholde fødevaresikkerheden og gavne miljøet. Der foreligger videnskabelige undersøgelser, hvori man påviser miljøfordelene ved proteinafgrøder i form af lavere drivhusgasemissioner samt forbedring af biodiversiteten og jordbundskvaliteten. Det er bekymrende, at bare 3 % af den europæiske landbrugsproduktion er proteinafgrøder. Det er uacceptabelt, at vi importerer 80 % af vores behov. Derfor er det meget vigtigt, at der træffes foranstaltninger for at ændre på denne situation inden for rammerne af støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik efter 2013.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Häusling-betænkningen om proteinunderskuddet i Europa og søgningen efter løsninger rummer nogle positive elementer som f.eks. støtte til landmænd, der bidrager til at nedbringe drivhusgasemissionerne.

Til trods for dette stemte jeg imod betænkningen, da man i teksten klart argumenterer for genmodificerede organismer og fuldstændig åbner Europas døre for forurenede fødevare og kød- og benmel på europæisk område.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) I betænkningen bedes Kommissionen om, at man i reformen af den fælles landbrugspolitik skal medtage hensigtsmæssige og pålidelige foranstaltninger og instrumenter, der kan tilskynde landmændene til at forbedre vekseldriftsystemerne. Man kræver et forslag til retsakt, hvori man tillader brug af forarbejdede animalske proteiner fra slagteaffald til fremstilling af foder til enmavede dyr (svin og fjerkræ). Hvad vil ændre sig, hvis en sådan tilladelse gives? Det er umuligt at kontrollere forbuddet. Hvorfor bruge tid på en betænkning, der er unødvendig og vanskelig at forstå, bare for at sætte flueben ud for en ordfører? Jeg stemte hverken for eller imod, fordi jeg ikke stemmer for uklare, "sammenbryggede" initiativer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Proteinafgrøder er en vigtig del af dyrefoderindustrien og er derfor en betydelig økonomisk faktor. Men dyrkning af proteinafgrøder er et spørgsmål, der kun har skabt begrænset positiv interesse i Europa. I løbet af de sidste 10 år er der sket et fald på op til 30 % i sådanne afgrøder med soja som den eneste undtagelse, hvor faldet kun har været på 12 %. Kun 3 % af landbrugsjorden i EU bruges til produktion af proteinafgrøder. Undersøgelser har vist, at dette ikke kun fører til betydelige økonomiske ulemper, fordi det betyder en importkvota på 80 %, men også skaber ulemper på landbrugsområdet. Dette skyldes, at dyrkning af proteinafgrøder beriger jordbunden med kvælstof hvilket efterfølgende fremmer frugtbarheden. Forskningssektoren lider også under den lave efterspørgsel på frø til proteinafgrøder. Den nedadgående spiral er allerede begyndt. Jeg stemte imod denne betænkning, fordi jeg er bange for, at den vil hæmme dyrkningen af traditionelle afgrøder.

  James Nicholson (ECR), skriftlig. – (EN) Den generelle tendens i denne betænkning er, at vi i stedet for at importere protein fra tredjelande snarere bør tilskynde landmændene til at producere det her i Europa. Med dette synspunkt overser man, at Europa på grund af naturlige begrænsninger ganske enkelt ikke er i stand til at producere de mængder af soja og majs, der er nødvendige for at opfylde vores landmænds efterspørgsel til en rimelig pris. Import af protein til rimelige priser fra tredjelande som f.eks. USA er vigtigt, hvis vi ønsker at garantere fødevaresikkerheden og skabe vilkår, hvor landmændene kan opretholde en rimelig indtægt ved landbruget. I betænkningen henviser man desuden til, at vi bør udforske muligheden for at bruge animalsk protein som en kilde til dyrefoder. Efter vores erfaringer med BSE tror jeg ikke, at vi bør gå denne vej, og jeg mener heller ikke, at dette er nødvendigt, hvis landmændene har adgang til tilstrækkelige forsyninger af soja og majs. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man fremhæver en række betydelige problemer med den måde, som det europæiske landbrug fungerer på. Men jeg mener, at vi bør fokusere mere på løsninger. I denne henseende skal vi være mere åbne over for at bruge de nyeste og mest avancerede videnskabelige løsninger fra bioteknologisektoren.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I betænkningen støtter man brug af genmodificerede organismer og benmel. Generelt bør animalsk protein kun være tilladt i dyrefoder, hvis alle videnskabelige beviser og kontroller er til stede, så negative virkninger kan forhindres (jeg erindrer i denne forbindelse om BSE-skandalen). Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Proteinunderskuddet i EU er et relevant og vigtigt spørgsmål. Eftersom dette problem er dybt rodfæstet i EU, og proteinmanglen stiger konstant, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at dette problem løses hurtigst mulig, og at produktionen af lokale proteinafgrøder øges. Jeg mener, at denne beslutning er et vigtigt skridt i retning af en løsning på dette problem. Dyrkning af proteinafgrøder afbøder ikke kun virkningerne af klimaændringer, men har også en positiv indvirkning på producenternes indtægter. Desuden er det en vigtig faktor i styrkelsen af EU's husdyrsektor, idet dette vil mindske sektorens afhængighed af import af proteinafgrøder og styrke konkurrenceevnen. Jeg mener, at Kommissionen øjeblikkeligt skal gribe ind for at stoppe adgangen til EU's marked for afgrøder med selv et lavt indhold af gmo'er. Vi må ikke en gang tillade et lavt indhold af gmo'er i proteinafgrøder til fødevarer og foder, der importeres til EU. Jeg er enig i forslaget om at støtte forskning i dyrkning og levering af såsæd til proteinafgrøder og en ramme for foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, der betyder forbedrede, decentraliserede faciliteter til produktion af dyrefoder. Jeg mener, at vekseldrift bør fremmes aktivt i EU ved at yde økonomisk støtte til landmændene, og dette vil reducere det nuværende proteinunderskud og prisudsvingene.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Häusling-betænkningen (A7-0026/2011), fordi man heri anbefaler dyrkning af proteiner til dyrefoder, hvilket længe har forårsaget manglende konkurrenceevne i europæisk landbrug. Der har været et bekymrende underskud i produktionen af proteinafgrøder i EU over de seneste 10 år, og nu er tendensen kraftigt faldende. De vigtigste tørrede bælgfrugter faldt med gennemsnitlig 30 %, og sojabønneproduktionen med 12 %. Denne tendens øger EU's allerede alarmerende afhængighed af import af proteinafgrøder, som især anvendes til dyrefoder, og indebærer betydelige risici, især for EU's husdyrsektor. Problemet forværres af, at prisudsvingene på de internationale markeder blevet betydeligt større. Det er en prioritering for Kommissionen hurtigt at sikre en uhindret forsyning af soja til EU's marked ved at finde en teknisk løsning på den lavere andel af genmodificerede organismer i proteinafgrøder til fødevarer og foder, der importeres til EU. Utilstrækkelig import af soja udgør en yderligere omkostningsbyrde for EU's husdyr- og fodersektorer og truer den indenlandske kødproduktions økonomiske levedygtighed.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Proteinafgrøder optager i øjeblikket kun 3 % af EU's landbrugsjord (eksklusive frugt og grøntsager). Produktionen af tørrede bælgfrugter faldt med omkring 1 mio. ha i 2008. Hvert år importerer man mere end 40 mio. t proteinafgrøder, især sojabønner og majsglutenfoder, svarende til 80 % af EU's proteinforbrug. Den landbrugsjord, der dyrkes uden for EU til proteinimport til EU, svarer til 10 % af EU's landbrugsjord eller 20 mio. ha. Med hensyn til EU's forpligtelse til at bidrage aktivt til den globale fødevaresikkerhed og til at bekæmpe klimaændringerne aktivt skal den fremtidige politik for landbrug og udvikling af landdistrikter fremme en mere velafbalanceret produktion af plante- og dyreprotein med henblik på at nedbringe drivhusgasemissioner og udvaskning af næringsstoffer i afvandingsområderne og motivere forbrugerne, de offentlige indkøbsmyndigheder og restaurationssektoren til at vælge et mere velafbalanceret, miljøvenligt og mangfoldigt udvalg af fødevarer i deres kost.

Kommissionen skal fremlægge lovgivningsinitiativer for at mindske fødevarespild gennem hele fødevarekæden, herunder slagteriaffald og køkkenaffald, som stadig ikke er tilstrækkeligt reguleret.

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) I går stemte jeg imod betænkningen om proteinunderskuddet i EU, fordi jeg mener, at dette problem ikke kan løses ved at tillade import af genmodificerede produkter til EU. Det forholder sig således, at 80 % af vores forbrug af proteinafgrøder, skal importeres. Den oprindelige hensigt med betænkningen – at iværksætte foranstaltninger for at øge den indenlandske produktion af proteinafgrøder for at bekæmpe den faldende proteinproduktion i EU – er blevet udvandet.

Gmo-lobbyen har haft held til at fremme en positiv indstilling til import af genmodificeret protein, som har fundet vej til betænkningen gennem ændringsforslag, som et flertal på plenum desværre har vedtaget. Selv ordføreren blev tvunget til at stemme imod sin egen betænkning. Som medlem af Østrigs Socialdemokratiske Parti går jeg sammen med mine partikolleger i Parlamentet ind for en nultolerancepolitik for genmodificerede organismer.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) På dagens møde blev hr. Häuslings betænkning om EU's proteinunderskud vedtaget.

EU er yderst afhængig af import af proteinafgrøder, som især bruges til dyrefoder. Dette indebærer betydelige risici, navnlig for den europæiske husdyrsektor. En række kompromisændringsforslag har forbedret den oprindelige betænkning betydeligt.

I den vedtagne betænkning opfordres Kommissionen til at anlægge en mellem- og langsigtet vision for en politik for proteinafgrøder, og vi beder om, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal betyde indførelse af nye bestemmelser, der hjælper landmændene med at forbedre vekseldriften, og skal mindske underskuddet af planteproteiner og prisudsvingene. I betænkningen kræver vi ligeledes forskningsundersøgelser om såsæd og dets bidrag til sygdomsbekæmpelse.

I betænkningen beder vi Kommissionen garantere uhindrede leverancer af sojabønner til det europæiske marked ved at levere en teknisk løsning på den lave andel af genmodificerede organismer i fødevarer og foder, der importeres til EU.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De centrale punkter i betænkningen er at skabe rammerne for dyrkning og brug af proteinafgrøder i EU for at erstatte importen af proteinafgrøder fra tredjelande, at forlade Blair House-aftalen og forbedre vekseldriften i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, at skabe en ny videnskabelig indfaldsvinkel og forbedre uddannelser og faciliteter for landmænd. Resultatet af afstemningen i Landbrugsudvalget var tilfredsstillende bortset fra indførelsen af en række ændringsforslag fra ALDE og PPE, der "forurenede" betænkningen med ændringsforslag til fordel for gmo'er. Den interesserede gmo-industri havde lobbyet for en lempelse af EU's nultolerancepolitik, hvor man ikke tillader ikkegodkendt gmo-foder at komme ind i EU. Desværre kan vi ikke afgifte betænkningen om proteinunderskud fra angrebet på nultolerance for gmo. Men flertallet på plenum lå langt tættere på vores holdning end i Landbrugsudvalget. Så det er værd at kæmpe hårdt for at vende flertallet på plenum i gmo-spørgsmål. Hr. Häusling fra De Grønne trak sig som ordfører.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) De seneste skøn for sektoren for proteinafgrøder afslører en foruroligende tendens i løbet af det seneste årti med faldende produktion af proteinafgrøder i EU. Hver år falder produktionen af bælgfrugter med 30 % i Europa og med 12 % for sojabønner, hvilket betyder, at der er behov for at importere 40 mio. t planteprotein.

Indholdet i denne betænkning viser, at den europæiske husdyrsektor, som er sårbar over for prisudsving, er for afhængig af at have adgang til import af planteproteiner. Denne afhængighed truer den økonomiske rentabilitet af indenlandsk produceret kød og svækkes stadig af supplerende udgifter til foderimport, selv om produktionen af proteinafgrøder – ud over det økonomiske problem og for at foregribe klimamålene – vil yde et betydeligt bidrag til at nedbringe drivhusgasemissionerne.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I de senere år er dyrkningen af bælgfrugter faldet, hvilket har medført stor afhængighed af import fra tredjelande, fordi de bruges både som mad til mennesker og foder til dyr.

Disse afgrøder mindsker både EU's proteinunderskud, og når de er høstet, udgør de et fremragende tilsætningsstof til jordbunden, som derfor kræver mindre kemisk gødning. Et veldrevet landbrug bør omfatte vekseldrift, hvorved man mindsker brugen af gødning og opretholder artsmangfoldigheden blandt vilde og dyrkede sorter.

Vi støtter anmodningen om, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal omfatte foranstaltninger for at afhjælpe EU's proteinunderskud ved løbende at mindske proteinimporten.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man her fremhæver betydningen af at begrænse afhængigheden af importeret protein, især fordi denne afhængighed udgør en stor risiko for EU's husdyrsektor. Men jeg vil gerne påpege, at gmo'er ikke er den eneste løsning, der kan føre til mindsket afhængighed af proteiner importeret fra tredjelande. Der findes erstatninger til genmodificeret soja, som kan bidrage til at dække proteinkrav, som f.eks. foderærter, hestebønner, lupiner, linser, kikærter for ikke at nævne lucerne og kløver, som samtidig kan føre til betydeligt lavere drivhusgasemissioner. Potentialet for at dyrke proteinafgrøder som f.eks. soja i de nye medlemsstater, Rumænien og Bulgarien, må heller ikke overses.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Ordførerens oprindelige betænkning var bedre end den tekst, der nu er vedtaget. Derfor stemte jeg imod den endelige tekst. At bede Kommissionen om på nuværende tidspunkt at sikre en uhindret forsyning af EU's marked ved at finde en teknisk løsning på tilstedeværelsen af små mængder af gmo'er i proteinafgrøder beregnet til foder er i enhver henseende at give lobbyen for intensivt landbrug en stor sejr. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance anbefaler, at man udvikler EU's egen produktion af proteinafgrøder maksimalt. En sådan politik ville gavne landmændenes indtægter og yde et betydeligt bidrag til at bekæmpe klimaændringer samt til at bevare biodiversiteten og jordbundens frugtbarhed.

Det vigtige er at indføre en mekanisme, som kan bruges til at vurdere oprindelsen af importerede proteinafgrøder og derved kontrollere bæredygtigheden af den landbrugspraksis, der anvendes i oprindelseslandet. Der er absolut behov for regelmæssige stikprøvekontroller. Diskussionen om igen at tillade forarbejdet animalsk protein fra slagteaffald til fremstilling af svine- og fjerkræfoder må kun tage udgangspunkt i fødevaresikkerhed og folkesundhed. Forbud mod genbrug inden for arter og tvunget kannibalisme er vigtigt, og det samme gælder pålidelige inspektioner af dyrefodersektoren og den korrekte anvendelse af den eksisterende EU-lovgivning.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Tak til min kollega, hr. Häusling, for hans vigtige betænkning, selv om jeg er skuffet over den endelige udgave, og derfor stemte jeg i lighed med ordføreren imod betænkningen ved den endelige afstemning. På den ene side beklager jeg, at betænkningen blev ødelagt, fordi spørgsmålet om nultolerance skulle med. Opfordringen til at lempe bestemmelserne om import af genmodificerede organismer (gmo'er) uden tilladelse løser ikke problemet med proteinunderskuddet i EU og burde derfor ikke have været diskuteret. På den anden side skal vi helt klart afhjælpe det betydelige fald i produktionen af proteinafgrøder i EU og dermed reducere vores allerede alarmerende afhængighed af import af planteproteiner.

Jeg vil gerne klart fordømme Blair House-aftalerne, hvis markedsorienterede målsætninger har bidraget til kolossale prisudsving. Desuden er disse aftaler i direkte modstrid med Kyoto-protokollen og dens mål for global opvarmning. Fremover skal vi i forbindelse med en rationel og ansvarlig jordforvaltning integrere proteinafgrøder i vekseldriften.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Häusling-betænkningen. Jeg er glad for, at hr. Häusling har taget spørgsmålet om proteinunderskuddet i Europa op og givet os vigtige oplysninger om dette emne. Det er indlysende, at der hurtigt skal gribes ind i denne sag.

Protein er en af de vigtigste bestanddele af vores daglige kost, og proteinmangel kan føre til alvorlige sundhedsproblemer. Det fremgår endvidere af den forskning, der omtales i betænkningen, at dyrkning af afgrøder med højt proteinindhold og en udbredt anvendelse af princippet om vekseldrift vil mindske produktionsomkostningerne og begrænse drivhusgasemissionerne.

I lyset af de dårlige spisevaner hos borgerne i EU's medlemsstater og de europæiske landmænds manglende erfaring med dyrkning af afgrøder med højt proteinindhold mener jeg, at vi først og fremmest bør koncentrere os om uddannelse. Her tænker jeg frem for alt på, at vi skal gøre folk mere opmærksomme på proteiners positive virkninger på menneskers sundhed (skolefrugtprogrammet er et eksempel på et program med en tilsvarende målsætning, der i øjeblikket gennemføres i EU) og ligeledes udvikle et incitamentssystem for landmænd, der dyrker afgrøder med højt proteinindhold.

Betænkning: Mariya Nedelcheva (A7-0029/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for den årlige betænkning om ligestilling i EU i 2010 og de henstillinger, den indeholder. Den aktuelle krise har haft ødelæggende virkninger for kvinder, selv om de erhvervssektorer, der domineres af mænd er blevet hårdest ramt. Jeg vil også understrege, at der stadig er en ulighed mellem mænd og kvinder på lønområdet på omkring 18 %, selv om der er flere kvindelige universitetsuddannede end mandlige. Blandt de nødvendige foranstaltninger, der foreslås, vil jeg understrege udvikling af ligestillingsplaner og bekæmpelse af vold i hjemmet ved at indføre et europæisk år om dette tema.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I dag fejrer vi 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag, et symbol på kampen for social lighed og frigørelsen af den diskriminerende og undertrykkende adfærd, som kvinder har lidt under og stadig gør.

I hvert eneste land i verden opfatter man kvinder forskelligt. Der er megen snak om islamiske lande, og den måde kvinder dømmes og behandles på, som desuden påvirkes af religion. Selv om vi i Vesten heldigvis har en vision om, at mænd og kvinder er lige, beskriver disse forhold en foruroligende situation. I Europa findes der stadig mange uligheder, der skader piger og kvinder, på arbejdsmarkedet, i privatlivet, sundhed og deres ret til at få adgang til almen og faglig uddannelse og til at få stillinger inden for ikketraditionelle sektorer og stillinger med et stort ansvar. Men det er ikke det hele, for kvinder står ikke kun over for mange former for diskrimination, men de er også ofre for vold af alle slags, både psykisk og fysisk.

Derfor er det nødvendigt at beskytte kvinderne og give dem mulighed for, at de kan leve på en måde, der kvalitativt svarer til mænd. Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om social retfærdighed, men også om forudsætningerne for at nå målet om bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed, der er fastlagt Europa 2020-strategien.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Kvinder fra arbejderklassen og græsrødderne, unge, indvandrere og flygtninge har intet at vinde ved det show, der bliver afholdt for dem eller fra plutokratiets ønskesedler og løgne, som de bruger til at holde fast i det kapitalistiske system med udbytning og billig arbejdskraft og for at øge udbyttet på deres kapital. Livet som sådan viser klart, at plutokratiets påstand om, at ligestilling mellem mænd og kvinder fremmes inden for rammerne af det kapitalistiske barbari og EU's politik er svigefuld og fornærmende. EU's, de borgerlige regeringers, IMF's og andre imperialistiske organers græsrodsfjendtlige politik retter et slag mod de rettigheder, som kvinderne har tilkæmpet sig. Massearbejdsløshed, drastiske lønreduktioner og indskrænkninger af sociale fordele, fleksible beskæftigelsesformer, højere pensionsalder, fleksible ansættelsesaftaler og kommercialiseringen af de sociale tjenester inden for sundhed, velfærd og uddannelse forværrer levevilkårene for kvinder og for arbejderklasse- og græsrodsfamilier som sådan. EU's 2020-strategi, den økonomiske forvaltning og IMF's og ECB's budgetdisciplin rummer nye græsrodsfjendtlige og arbejderfjendtlige foranstaltninger for kvinderne. Denne politik skal omvæltes. Vi opfordrer kvinderne til at intensivere deres kamp, til at slutte sig til arbejderbevægelsen og samle sig om målene græsrodsmagt og en græsrodsøkonomi.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er enig i adskillige punkter, som tages op i denne beslutning, som jeg stemte for. F.eks. mener jeg, at analysen, der viser, at lande, hvor mænd og kvinder behandles lige på arbejdsmarkedet, har haft gavn af dette i deres socioøkonomiske udvikling, er fuldt berettiget. Efter min mening er fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd et indlysende krav ud fra et socialt, men også økonomisk synspunkt.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Ligestilling mellem mænd og kvinder udgør et af de grundlæggende principper i EU-lovgivningen. EU's mål er for det første at sikre lige muligheder og ligebehandling af de to køn og for det andet at bekæmpe kønsbaseret diskrimination. Trods bestræbelserne for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder eksisterer der selv i dag fortsat uligheder på dette område i EU. Beskæftigelsesgraden blandt kvinder (58,6 %) er fortsat lavere end for mænd (70,7 %), selv om de fleste studerende og universitetsuddannede er kvinder. Kun hvert 10. bestyrelsesmedlem i EU-virksomheder er kvinder, og kun 3 % af de administrerende direktører er kvinder.

Den gennemsnitlige lønforskel på mænd og kvinder i EU ligger fortsat på 18 %. For at Europa skal nå sine mål for bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed, skal vi fortsætte med at bekæmpe de uligheder, der stadig findes mellem mænd og kvinder, og derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Den årlige betænkning om ligestilling mellem mænd og kvinder er en mulighed for at fremhæve de udfordringer, vi står for i disse tider med økonomisk og social krise. Denne betænkning, som blev vedtaget på kvindernes internationale kampdag, skal ses i sammenhæng med fru Plumbs betænkning om fattigdom blandt kvinder i EU. Kvinder er blandt de kategorier af mennesker, der betragtes som sårbare, og som er blevet ramt hårdest af krisen. Siden de oftere arbejder deltids end mænd, fordi de er beskæftiget med tilfældigt arbejde i den tertiære sektor, fordi de har fragmenterede karrierer, fordi de selv i dag er mindre vellønnede end mænd for den samme type job, og fordi deres pensioner derfor er lavere, skal vi sørge for, at kvinderne konstant er i fokus for vores opmærksomhed.

Det mest følsomme spørgsmål i denne betænkning drejede sig om kvoter for kvinder i bestyrelserne for store virksomheder, både private og offentlige. Naturligvis er kvoter ikke et mirakelmiddel, og i det ideelle samfund kunne vi klare os uden. Men for at ændre folks mentalitet er der ingen tvivl om, at kvoterne er nødvendige.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I sin årlige betænkning for 2010 fremhævede Kommissionen de udfordringer, som Europa står over for som følge af den seneste økonomiske og finansielle krise med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder. En vigtig konsekvens for kvinderne af denne krise drejer sig om beskæftigelse. Kvinderne blev ramt senere end mænd, fordi flere af dem arbejdede i sektorer, der har modstået krisens virkninger længere (sundhed, uddannelse osv.). Nu risikerer selv disse sektorer imidlertid at blive ramt, hvilket medfører langvarig usikkerhed for arbejdende kvinder sammenlignet med mænd.

Dette er en del af grunden til, at jeg mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet ikke længere skal være et mål, man forfølger, men skal gøres til virkelighed. Derfor skal medlemsstaterne og Kommissionen engagere sig, ikke bare for at fastholde politikken for ligestilling mellem mænd og kvinder, men frem for alt for at de afsatte budgetmidler ikke reduceres. Fordi jeg mener, at fremme af ligestilling sker gennem almen og faglig uddannelse af borgerne og især af de unge, vil jeg endelig henlede Kommissionens opmærksomhed på muligheden for en rettidig fornyelse af kampagnerne for at skabe bevidsthed om dette spørgsmål.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de grundlæggende søjler i udviklingen af en effektiv social økonomi og markedsøkonomi, som Europa altid har yndet at kalde sig selv. Derfor er jeg overbevist om, at vi med alle midler skal sikre, at kvinder får samme behandling og samme erhvervsmuligheder som mænd. Men jeg kan ikke støtte eller stemme for den strategi, som fru Nedelcheva foreslår, fordi jeg mener, at man ved at tage udgangspunkt i den centrale rolle, som problemer oplevet af en enkelt etnisk gruppe spiller, snarere end i en systemisk analyse af alle muligheder ikke anvender en metodologisk fremgangsmåde, der er hensigtsmæssig og afgørende.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, og det glæder mig, at Europa-Parlamentet er særligt opmærksom på ligestillingsspørgsmål. Vi skal erkende, at der stadig er meget at gøre for at forbedre kvindernes situation med hensyn til ligestilling, både på arbejdsmarkedet og inden for politik. Spørgsmålene om kvinders rettigheder skal medtages i alle områder af EU's politik, og fine idéer og initiativer bør ikke forblive på papiret, men skal gennemføres i alle EU's medlemsstater. I Europa-Parlamentets betænkning om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU fastslog vi derfor, at det er vigtigt at fjerne lønforskellen mellem kønnene, at standse vold imod kvinder og kvindehandel, garantere barselsorloven og skabe gunstige vilkår, så man kan udnytte vuggestuer og børnehaver samt mindske fattigdommen blandt kvinder. Hvad angår ligestilling på arbejdsmarkedet, bør man henlede opmærksomheden på, at kun 3 % af virksomhederne ledes af kvinder, fordi de står over for diskrimination og hindringer, der bremser deres vej op ad karrierestigen for at gå efter lederstillinger. Stadig flere medlemmer af Europa-Parlamentet mener, at man bør indføre et kvotesystem, for hvis virksomhederne ikke selv indfører ændringer for at forbedre ligestillingen på arbejdsmarkedet, er der planer om at knæsætte kvoterne i lovgivningen. Jeg håber, at vi fremover vil finde frem til løsninger og foranstaltninger, der kan styrke ligestilling og lige muligheder for kvinder i familien og samfundet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning, for selv om jeg er enig i en række af punkterne, burde nogle aspekter efter min mening have været taget ud. Efter den krise, vi oplever nu, er kvindernes arbejdsvilkår og adgang til job blevet vanskeligere. Derfor er jeg enig i det spørgsmål, man behandler i Kommissionens beretning, om, at ligestilling skal integreres i alle politikker og i undervisningen af de europæiske børn lige fra begyndelsen. Vold imod kvinder skal fortsat bekæmpes og forebygges gennem offentlige informationskampagner og undervisning i skolerne. Alligevel er jeg ikke enig i, at der skal indføres kvoter i den private sektor, lister over sårbare kvinder eller en garanteret mindsteløn, som jeg anser det for umuligt at gennemføre.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, vil jeg gerne lykønske fru Nedelcheva med hendes betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd. Jeg er enig i hendes vurdering af, at kvinderne er særligt påvirket af den økonomiske og finansielle krise, som vi oplever. Alt tyder på, at kvinderne vil mærke konsekvenserne mere og i længere tid end mænd, bl.a. inden for beskæftigelse, sundhed, uddannelse og social sikring.

Hvad angår indkomst, arbejds- og ansættelsesvilkår samt adgang til beskæftigelse, synes kvindernes situation at blive forværret hurtigere end mændenes. Derfor er det vigtigt at skabe nye muligheder og styrke ligestillingssynergierne mellem kønnene, hvilket vil bidrage til at stimulere genopretningen og selve den økonomiske vækst. Eftersom 2010 var det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, glæder jeg mig over henvisningen til bekæmpelse af fattigdom, idet man er særligt opmærksom på de mest sårbare kvinder. Jeg finder det beklageligt, at venstrefløjen i Parlamentet også har inddraget det kontroversielle område abort uden tanke for, hvad EU's jurisdiktion omfatter.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser denne betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd velkommen. Heri gentages Europa-Parlamentets opfordring til indførelsen af et europæisk år for bekæmpelse af vold imod kvinder, der skønnes at ramme mellem 20 og 25 % af alle kvinder i løbet af deres liv, og vi opfordrer til et direktiv om vold imod kvinder. Den økonomiske krise har alvorlige konsekvenser for kvinder, som er udsat for en større fattigdomsrisiko end mænd. I gennemsnit får de 18 % mindre end mænd for det samme arbejde i EU, et tal, der ligger over 25 % i nogle medlemsstater, og de befinder sig oftere i usikre ansættelsesforhold og/eller deltidsbeskæftigelse. Desuden er det mindre sandsynligt, at kvinder genansættes, når de mister deres arbejde. Derfor modtager de lavere pensioner senere i livet. Det er nødvendigt at afskaffe kønsbestemte stereotyper, men det er ikke nok. Det kræver naturligvis store offentlige investeringer i plejefaciliteter at imødegå sådanne ulemper. Men de mål for børnepasning, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona, er endnu ikke nået, og dette rammer især lavindkomstfamilier. Vi skal have flere kvinder til at beklæde politiske stillinger på alle niveauer i Europa. Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed, men også en nødvendighed for den sociale og økonomiske udvikling.

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over afstemningen om denne betænkning om ligestilling mellem mænd og kvinder. På lønområdet tjener kvinder f.eks. trods den løbende lovgivningsindsats på området på europæisk niveau stadig i gennemsnit 18 % mindre end mænd for det samme arbejde i EU. Jeg vil også gerne understrege, at vi måtte kæmpe længe her i Parlamentet for at sikre, at en grundlæggende rettighed som adgang til prævention blev nævnt. Denne form for bagstræberisk debat gavner ikke den europæiske højrefløjs rygte.

Heldigvis er den endelige betænkning udmærket. Heri fastsætter man målet om at nedbringe lønforskellen til under 5 % inden 2020, og man opfordrer især medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan, for at håndhæve princippet om "lige løn for lige arbejde" med sanktioner over for stater, der ikke overholder det. Man opfordrer til bindende mål for at sikre ligestilling på ledende stillinger i virksomheder, myndigheder og inden for politik.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I dag, den 8. marts 2011, 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag, havde Parlamentet pligt til med stort flertal at vedtage denne betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU for 2011. Selv om ligestillingsprincippet er indskrevet i traktaten og i chartret om grundlæggende rettigheder, kan vi ikke undgå at lægge mærke til, at dette mål endnu ikke er nået i praksis. Hverken med hensyn til job, hvor langt flere kvinder end mænd udfører løsarbejde, med hensyn til løn, hvor kvinder i gennemsnit tjener 18 % mindre end mænd i stillinger med samme ansvar, og med hensyn til karrieremuligheder, hvor kvindekønnet stadig holdes tilbage af det berømte glasloft. Kvinder straffes også, når de får børn.

Listen over klager er stadig lang. Den betænkning, vi har vedtaget i dag, indeholder specifikke svar som f.eks. indførelse af bindende mål for medlemsstaterne og sanktioner for manglende overholdelse samt indførelse af kvoter (et nødvendigt onde) for at styrke vores stræben efter ligestilling en smule. Det er vores håb, at det en dag ikke længere vil være nødvendigt at vie en bestemt dag hvert år til mere end halvdelen af verdens befolkning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg allerede har sagt her i Parlamentet, skal mænd og kvinder behandles retfærdigt, de skal have de samme rettigheder, men der skal tages hensyn til deres respektive behov. For kvinders vedkommende er dette særligt relevant på områder som f.eks. hjælp under barsel og kombinationen af arbejde og familieliv. Derfor glæder det mig at konstatere, at man her bl.a. taler om beskyttelse af barselsrettigheder og om støtte til ældre i hjemmet, som er opgaver, der ofte tilfalder kvinder inden for familien, hvilket gør det vanskeligt for dem at finde arbejde. Men selv om jeg erkender, at nogle af ordførerens visioner er meget indsigtsfulde, er jeg ikke enig med hende i, at ligestilling kan opnås gennem kvoteordninger. Kvoter forklejner kvinder, der ender med at få bestemte stillinger udelukkende på grund af deres køn og ikke på grundlag af deres kvalifikationer, evner eller færdigheder. Derfor er det uacceptabelt, at man ønsker at anvende dem i private virksomheder. Endelig er jeg en varm fortaler for subsidiaritetsprincippet, og jeg mener, at mange af de emner, der analyseres i denne betænkning, selv om de er vigtige og relevante, skal forblive under medlemsstaternes jurisdiktion. Også af den grund stemte jeg imod.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at bidrage til at fremskynde processen med at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i EU. I dag, hvor vi fejrer 100-året for kvindernes internationale kampdag, vil jeg gerne hylde alle de kvinder, der har kæmpet for anerkendelsen af kvinders rettigheder og for ligestilling gennem de seneste 100 år. Jeg vil også gerne udtrykke min solidaritet med alle de kvinder, der er ofre for vold, og for alle dem, der for nylig har kæmpet i Mellemøsten og Nordafrika for deres befolkningers selvbestemmelse. EU er altid gået i front i forsvaret for kvinders rettigheder, så jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, der har til formål at bringe mange af de forskelle, der stadig findes, til ophør, som f.eks. lønforskelle, adgang til uddannelse og beskæftigelse, problemer med at kombinere arbejde og familieliv samt afstanden til stillinger med beslutningsbeføjelser. Derfor håber jeg, at EU vil gå fra teori til praksis og give kvinderne mulighed for at vise deres værd.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er særligt vigtigt, at man ved forhandlingen og afstemningen om denne betænkning søger at henlede opmærksomheden på de uligheder og den diskrimination, der fortsat findes, på kvindernes internationale kampdag, hvis 100-årsdag vi fejrer i 2011. Der er blevet udkæmpet mange kampe i løbet af disse 100 år. Der har også været mange sejre. Men de har ikke været tilstrækkelige til at afskaffe de eksisterende uligheder, den diskrimination, der stadig findes i forbindelse med adgang til job med rettigheder, uligheden på lønområdet, som også afspejles i pensionerne, problemer med karriereudvikling og karriereforløb og hindringerne for at få adgang til lederstillinger og stillinger med beslutningsansvar inden for økonomiske, sociale og politiske aktiviteter. Tendensen er, at denne situation forværres i tider med økonomisk og social krise.

Kvinder er fortsat udsat for diskrimination, fordi de er mødre og arbejdere, hvilket er skandaløst her et godt stykke inde i det 21. århundrede. Af alle disse grunde er det vigtigt fortsat at kræve uligheder og diskrimination afskaffet, hvilket vil indebære et brud med neoliberale politikker og et seriøst engagement i alternative politikker, hvor spørgsmålet om menneskerettigheder og ligestilling gøres til noget centralt i EU's beslutningstagning og politik.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) På denne dag, der hænger sammen med kvinders kamp for anerkendelse og udøvelsen af deres rettigheder, er det slående med den stadig værre arbejdsløshedssituation og antallet af ustabile job kombineret med lave lønninger og diskrimination med hensyn til løn og moderskab, der rammer de kvindelige arbejdere. Dette giver sig udslag, der er særligt chokerende og uacceptable for de yngre generationer, hvilket sker i Portugal.

Konsekvenserne er øget fattigdom blandt kvinder. Situationen for handicappede, indvandrede og pensionerede kvinder og for lavtlønnede kvindelige arbejdere er særligt kritisk, og de samme gælder kvinder i landdistrikterne, der bor alene med deres børn.

De fleste af de mere end 85 mio. mennesker, der lever i fattigdom i EU, er kvinder. Fattigdomsprocenten blandt kvinder har oversteget 18 %. Derfor er det vigtigt at forhindre, at man med krisen som påskud indfører foranstaltninger, der truer kvinders ret til ligestilling og til den nødvendige økonomiske og sociale samhørighed.

Tiden er inde til at prioritere kvinder og deres rettigheder, ligestilling samt økonomisk og social samhørighed, så vi kan få et bedre samfund, og så vi virkelig kan overholde menneskerettighederne og konsolidere de fremskridt, som kvinder har bidraget til at skabe for vores civilisation.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Lige muligheder og ikkediskrimination betyder ikke, at man afskaffer og benægter forskellene og komplementariteten mellem mænd og kvinder med hensyn til deres natur, deres ønsker og deres måde at anskue verden og livet på. At påpege dette er ikke at føre stereotyper til torvs. Hvis Deres filosofi med ikke at skelne mellem kønnene føres ud i sin yderste konsekvens, fører det kun til absurditet. Det fører til absurditeter som f.eks. kvinders "ret" i anførselstegn til at arbejde om natten – eller til at være forpligtet til at gøre det. Dette er et tilbageskridt socialt set. Det er Deres ret. Det fører til absurditeter som f.eks. den franske beslutning om at give mænd frie pensionsbetingelser, en ret, som hidtil var forbeholdt kvinder, og som var et lille plaster på såret for de karriereproblemer, som moderskab og børnepasning måtte have givet dem.

Dette er absurd, fordi det truer selve eksistensen af denne fordel for kvinder. Det er ligeledes absurd med den seneste beslutning fra EU-Domstolen om, at der ikke skal tages hensyn til statistiske forskelle mellem mænd og kvinder ved beregning af forsikringspræmier, selv om de udgør grundlaget for risikoberegningen. Mine damer, dette markerer afslutningen på de små økonomiske fordele, som De har, fordi De kører mere forsigtigt og lever længere. Hvor vil denne talibanisme med "ligestilling" slutte?

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, især fordi den fremmer – på en meget beslutsom og konkret måde – det grundlæggende princip om ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er skuffende, at nogle nationale lovgivere trods mange bestræbelser og undersøgelser af emnet stadig negligerer de ødelæggende virkninger af diskrimination, hvilket forværrer ulighederne mellem kønnene yderligere og skader gennemførelsen af målene i Lissabonstrategien. I lyset af det fortsatte skel mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelsesgrad, arbejdstid og adgang til lederstillinger opfordrer jeg medlemsstaterne til at blive bedre til at gennemføre en praksis med antidiskrimination og antichikane. Det er nødvendigt at inddrage interessenterne på græsrodsniveau, gennem informationskampagner, brug af ngo'er og ligeledes med mere formelle instrumenter, som f.eks. særlige bestemmelser i kollektive aftaler og national lovgivning vedrørende ligestilling.

Jeg er enig i de forskellige spørgsmål, der fremhæves i betænkningen, som f.eks. en styrkelse af integrationsforanstaltninger over for kvinder og sikring af deres tilstedeværelse i lederstillinger, fremme af beskæftigelse og en rimelig indkomstfordeling, skabelse af job af højere kvalitet, sikring af adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet og forbedring af den sociale velfærd. Når det er sagt, kan jeg imidlertid ikke støtte det punkt, hvor man henviser til fremme af abort.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg er meget glad for vedtagelsen af denne beslutning om 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag. Selv om princippet om ligeløn for mænd og kvinder er indskrevet i EU-traktaterne, kan vi i dag se, at kvinder tjener 17,8 % mindre end mænd. Denne ulighed gennemsyrer alle områder i samfundet. F.eks. har kun 3 % af de store virksomheder en kvinde som direktør, og kvinder er mest påvirket af arbejdsløshed og løsarbejde. Deraf den alarmerende observation om, at 17 % af kvinderne i de 27 EU-lande i 2008 måtte anses for at leve i fattigdom. Andre foranstaltninger er stadig nødvendige som f.eks. en bedre fordeling af familieansvar og bedre beskyttelse af kvinder mod vold i hjemmet. Alle disse tal beviser, at det nu er nødvendigt at indføre bindende foranstaltninger. Derfor besluttede jeg at stemme for at indføre kvoter, selv om jeg i princippet var modstander af tanken, og indføre politikker for positiv særbehandling på det økonomiske og politiske område. I dag må vi erkende, at vi ikke kan opnå reel ligestilling uden politikker baseret på en reel vilje til at ændre situationen.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Hvert år giver kvindernes internationale kampdag mulighed for at gøre status over kvinders rettigheder og ligestilling i EU. Der er bestemt sket betydelige forbedringer, men det er klart, at vi endnu ikke har opnået fuld ligestilling, hverken i virkeligheden eller i folks mentalitet. Ligestilling er imidlertid en forudsætning for at gennemføre EU's mål om vækst, beskæftigelse og social samhørighed. Derfor stemte jeg for denne betænkning, hvori man understreger behovet for at afhjælpe krisens konsekvenser for kvinderne og rette op på dem. Den understreger også uddannelsens rolle og opfordrer EU til at bekæmpe fattigdom hos kvinder og alle former for vold over for kvinder. Jeg mener, at man kan finde endnu et grundlæggende punkt i denne betænkning i punkt 66, hvori man bekræfter kvindernes ret til prævention og abort. Vi skal huske på, at 11 lande i EU endnu ikke har godkendt abort fuldt ud.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i det, der siges i denne betænkning, fordi den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har katastrofale følger for beskæftigelse, levevilkår og vores samfund som sådan. Kvinderne er blevet alvorligt ramt af krisen, navnlig med hensyn til deres arbejdsvilkår, deres adgang til beskæftigelse, deres plads i samfundet som sådan og ligestilling. Om det er i bestyrelserne for børsnoterede virksomheder eller i den politiske verden, skal kvinder kunne opnå stillinger, der svarer til deres færdigheder. Kvinder nægtes undertiden adgang til stillinger med ansvar, hvilket fører til diskrepans mellem deres uddannelsesniveau og deres status. Da 2010 er det europæiske år for fattigdomsbekæmpelse, bør man være særligt opmærksom på de mest sårbare grupper af kvinder. Der bør træffes specifikke foranstaltninger for at hindre, at kvinder, der er sårbare på grund af handicap eller deres status som indvandrere, havner i udsatte situationer og for at lette deres integration i samfundet. Fremme af ligestilling indebærer også bekæmpelse af vold imod kvinder. Alle former for fysisk, seksuel eller psykisk vold, uanset alvoren, skal bekæmpes og fordømmes. I dag markerer vi 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag, og jeg vil gerne sende mine hilsner til alle kvinder.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod opfordringen til nem adgang til abort i punkt 66 i den oprindelige tekst. Selv om jeg anerkender individets ret til at bestemme over sin egen krop, understreger jeg, at enhver beslutning om at få foretaget abort også betyder, at man beslutter at tage et andet menneskes liv. Hvis man træffer denne beslutning, skal det desuden altid ske med begge forældres samtykke (undtagen i tilfælde af alvorlig sygdom, voldtægt). Derfor er det misvisende at kræve nem adgang til abort, og det sender det budskab til samfundet, at abort kan bruges som prævention uden hensyntagen til moralske og etiske værdier.

I det moderne europæiske samfund, hvor folk er mere velinformerede og har lettere adgang til sundhedspleje end nogensinde før, skal vi støtte ansvarlig adfærd, hvilket indebærer, at man tager ansvaret for sine handlinger. Når man opfordrer til nem adgang til abort, påtager man sig ikke dette ansvar. Abort bruges for ofte som en nem udvej i en vanskelig situation. EU bør ikke støtte en sådan adfærd, men bør give medlemsstaterne subsidiaritet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man bemærker, at der er behov for at styrke kønsdimensionen i kampen mod fattigdom. Eftersom 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom, bør man være særligt opmærksom på de mest sårbare grupper af kvinder. Der bør træffes specifikke foranstaltninger for at undgå, at kvinder, der er sårbare på grund af et handicap eller deres status som indvandrere eller mindretal, havner i usikre situationer, og for at lette deres integration i samfundet.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg er enig i konklusionerne i betænkningen, både som medlem af Europa-Parlamentet og som læge. Den skade, der forårsages af den antisociale politik i de fleste af EU-medlemsstaternes regeringer, vil før eller senere blive tydelig i sundheden hos mange socialt svagere grupper af borgere og navnlig kvinder. Jeg støttede den tidligere nævnte betænkning af bekymring for sundhedsudviklingen for Europas nuværende og fremtidige befolkning, som er direkte proportional med kvindernes sundhedskvalitet og fuldstændige ligestilling i samfundet. Hvis vi ønsker at sikre Europas fremtid, med andre ord EU's levedygtighed og udvikling, må vi ikke forsøge at løse vores problemer uden at sikre ligestilling for kvinder. Ved at undervurdere dette problem ser man stort på rettighederne for 50 % af EU-borgerne. Dette kan i sidste ende betyde fremmedgørelse af mange borgere fra EU, selv om Europa 2020-strategien indeholder en løsning på disse problemer. EU består af mænd og kvinder. De rummer Europas potentiale og kreative udviklingsmuligheder. Så længe fattigdom og social udstødelse rammer næsten hver sjette borger, hvilket fremgår af statistiske undersøgelser i EU, er det op til os som medlemmer af Europa-Parlamentet ikke bare at udfordre Kommissionen og medlemsstaterne, men også at udøve et effektivt pres for at få gennemført de specifikke foranstaltninger, vi har vedtaget i kampen mod fattigdom og imod antisociale udgiftsbesparelser, og at begrænse yderligere nedskæringer på det sociale område, navnlig med hensyn til kvinder.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Finanskrisen, som vi oplever i øjeblikket, har katastrofale følger for arbejdsløsheden og levevilkårene for vores medborgere i almindelighed og hos kvinderne i særdeleshed. Tænk bare på deres arbejdsvilkår, deres adgang til beskæftigelse og deres position i samfundet.

I sin rapport for 2010 fremhævede Kommissionen med rette de udfordringer, der venter os vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, og understregede, at denne krise skal ses som en mulighed for at genoverveje mænds og kvinders specifikke roller i vores samfund, navnlig gennem en strategi for deres fuldstændige integration i alle politikker. Dette ligestillingsideal bør nås gennem konkrete, vedvarende foranstaltninger, navnlig på uddannelsesområdet.

Vi understreger betydningen af kvinders rolle i stillinger med beslutningsansvar, som traditionelt er forholdt mænd. Fremme af ligestilling indebærer også bekæmpelse af vold imod kvinder. Alle former for fysisk, seksuel eller psykisk vold, uanset hvor alvorlig den er, skal bekæmpes og fordømmes. Bekæmpelse af kønsbaseret vold indebærer gennemførelse af bevidstgørelseskampagner og undervisning af børn og unge om rædslerne ved denne vold.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man understreger behovet for at prioritere afskaffelsen af lønforskelle mellem mænd og kvinder og taler for princippet om lige løn for lige arbejde. Jeg stemte også for, fordi Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne opfordres til at prioritere støtte til bindende foranstaltninger i stedet for ikkebindende strategier for ligestilling og til at være særligt opmærksomme på grupper af sårbare kvinder: handicappede kvinder, ældre kvinder, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, kvinder fra etniske mindretal, og kvinder med begrænset eller ingen uddannelse, som har plejeansvar, handicappede kvinder og enlige mødre.

Man anerkender også behovet for, at kvinder skal have kontrol over deres seksuelle og forplantningsmæssige rettigheder, navnlig gennem lettere adgang til prævention og abort. Jeg vil også fordømme al vold imod kvinder. Desværre er denne betænkning nødvendig her den 8. marts 2011.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Den årlige beretning om ligestilling mellem kvinder og mænd er i år fokuseret på den økonomiske krises virkninger for den kvindelige del af befolkningen, og man fremhæver de punkter, hvor de påvirker eksisterende kritiske områder.

Fru Nedelcheva har valgt at følge samme vej som forslaget og ikke blot tale om krav og forskelsbehandling. Udgangspunktet for de målrettede foranstaltninger er en analyse af økonomiske data for det kvindelige arbejdsmarked, som alle er negative. Resultaterne af de foregående undersøgelser viser, at kvindernes større socioøkonomiske svaghed påvirker den samlede økonomi og fører til betydelige konkrete tab for systemet. Dette skal føre til foranstaltninger, der ganske vist er beregnet på at mindske forskellene, men som også er rettet mod den brede offentlighed, fordi de indeholder systemiske foranstaltninger.

Jeg er ikke enig i den del af betænkningen, der drejer sig om kvinders seksuelle rettigheder, navnlig hvor man på ny bekræfter hensigten om at give "let adgang" til abort – navnlig i lyset af Parlamentets forkastelse af det mundtlige ændringsforslag fra hr. Silvestris – der sigtede mod at indføre en henvisning om beskyttelse af det ufødte barn. Dette er et følsomt spørgsmål, som ikke fremsættes i form af sloganer med en tvivlsom fortolkning. Jeg accepterer ikke, at kvinders frihed og sikring af sociale fremskridt opnås gennem abort.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Nedelcheva-betænkningen indeholder en smertelig iagttagelse om EU's fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er trist, at vi måtte vente til den 8. marts, inden det blev husket, at 50 % af Europas borgere er kvinder, og at deres ret til ligestilling tilsidesættes over hele Europa.

Jeg hilser denne betænkning velkommen på grund af dens erklærede ønske om at indføre bindende foranstaltninger for at håndhæve lige rettigheder. Ikke desto mindre beklager jeg, at man praler af Europa 2020-strategien og en pensionsalder på 64 år, og at man siger, at "familien er fundamentet i vores samfund". Fundamentet i vores samfund er borgerskab og lovgivning. Jeg fordømmer denne proces, hvor man forsøger at få os til at sluge antisociale piller med kulturelle tilbageskridt dyppet i ubrugelige gode hensigter.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) I dag, tirsdag den 8. marts 2011, stemte jeg for Nedelcheva-betænkningen om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU. I denne betænkning peger man på bekymringen for medlemsstaternes utilstrækkelige fremskridt i retning af ligestilling mellem mænd og kvinder. Derfor opfordrer man i betænkningen medlemsstaterne til at indføre mekanismer for at bekæmpe denne ulighed.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip for EU. Desværre ser man selv i dag talrige uligheder mellem kvinder og mænd. Desuden har den finansielle, økonomiske og sociale krise, som vi oplever, haft alvorlige følger for kvinders arbejdsvilkår, adgang til job, deres plads i samfundet og løn.

Ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet skal gøres til virkelighed. Vi skal helt klart bevare ligestillingspolitikkerne, og især må deres budgetter ikke nedskæres. Ligestilling mellem mænd og kvinder skal også medtages i alle politikker i form af specifikke og bæredygtige foranstaltninger, navnlig inden for almen og faglig uddannelse og erhvervsvejledning.

Kvinder skal også spille en vigtig rolle inden for beslutningstagning, enten i bestyrelser eller i politiske funktioner. Endelig vil jeg ikke undlade at nævne den frygtelige svøbe i form af fysisk, psykisk og seksuel vold imod kvinder. Disse onde forbrydelser skal vi bekæmpe med al kraft, uanset hvor alvorlige de er.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) På denne dag, 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag, i forbindelse med afstemningen om denne betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd, spørger jeg mig selv, hvilket samfund der kan undvære 50 % af sin intelligens og 50 % af sin energi.

Og alligevel er det den verden, vi lever i, men vi ønsker ikke, at det skal være sådan længere. Jeg ønsker, at man annoncerer en omfattende kampagne til fordel for ligestilling. Hvis vi ser på de beløb, der investeres i uddannelse af unge kvinder, kan vi se, at forskellene på folks arbejdsliv bliver stadig større.

Det er uacceptabelt, og derfor stemmer jeg for denne betænkning. Den fremhæver alle de problemer, som kvinder står over for. Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke en kamp mellem højre og venstre, men en kollektiv kamp, hvor alle, kvinder som mænd, skal arbejde sammen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for artiklerne om kvinders rettigheder vedrørende forplantningssundhed og fri abort. Som medlem af Europa-Parlamentet fra et land, hvor svangerskabsafbrydelser blev forbudt for mere end 25 år siden, er jeg helt bevidst om, hvor vigtig denne ret er, og om de alvorlige konsekvenser af at så tvivl om den.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det, kvinder virkelig har brug for, er ægte valgfrihed i livet. De skal have sikkerhed for, at ingen af deres beslutninger vil blive tillagt mindre værdi. Et vigtigt skridt i denne retning ville være indførelse af opdelt familieskat i alle medlemsstater, så det at stifte familie ikke bliver en fattigdomsfælde. Men det vil være forkert at indføre kvoter for kvinder. Vi skal starte med de områder, hvor kvinderne er udsat for virkelige ulemper. Vi skal kigge på situationen i forbindelse med ulønnet pasningsarbejde, deltidsbeskæftigelse og problemerne for de mange kvinder, der arbejder hårdt for at leve op til kravene om familie og karriere. I denne betænkning behandler man ikke nogen af disse spørgsmål, og derfor stemte jeg imod den.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I den årlige beretning om ligestilling mellem kvinder og mænd for 2010 understreger man behovet for et europæisk engagement i at sikre ligestilling i en periode med økonomisk krise, der truer med at undergrave de hidtidige bestræbelser på at støtte kvinders rettigheder. Arbejdsløshed og recession risikerer at gøre kløften mellem mænd og kvinder større på arbejdspladsen. Derfor fokuseres der i betænkningen af fru Nedelcheva på de punkter, hvor man kan sætte ind for at forebygge diskrimination: sikring af finansiel og økonomisk retfærdighed for alle borgere, dermed for lønninger, indtægter og pensioner, at arbejde for at øge kvoten af kvinder for at sikre en bedre repræsentation og for at sikre personlige rettigheder. Men jeg mener, at man i den forbindelse skal respektere subsidiaritetsprincippet og nogle af de typiske nationale kendetegn, som efter min mening bør forsvares og beskyttes.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende situation med den udbredte krise, som vi oplever, påvirker de fleste europæere, men rammer kvinderne hårdest. I denne forbindelse kan man frygte, at de store, men langsomme og smertefulde sejre, som kvinderne har vundet i EU, kan blive rullet langt tilbage, og dette vil naturligvis berøre dem direkte og uretfærdigt, men også vores samfund, som altid er sundere og har bedre udviklingspotentiale, når de sikrer ligestillingen. Derfor er det vigtigt fortsat at investere i ligestillingspolitikker, ikke mindst ved at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til arbejdsvilkår, indkomstniveau, adgang til arbejde og deres plads i samfundet i almindelighed. Med hensyn til ligestillingspolitikker skal der handles ud fra forskellige perspektiver, der skal supplere hinanden. Et, hvor man udefra og ind skaber vilkår for ligestillingen, og et andet indefra og ud, hvor man skaber vilkår, så kvinderne kan emancipere sig fra de ting, der gør dem mindreværdige. Når det er sagt stemte jeg, selv om jeg er enig i mange af punkterne i denne betænkning, hverken for eller imod ved den endelige afstemning, fordi jeg ikke accepterer almindelig fri abort, eller påstanden om, at abort er en præventionsmetode, hvilket det helt klart ikke er.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man heri understreger behovet for at prioritere afskaffelsen af lønforskelle mellem mænd og kvinder og fremhæver princippet om lige løn for lige arbejde. Desuden opfordres Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at prioritere bindende foranstaltninger i stedet for ikkebindende strategier for ligestilling og til at være særligt opmærksomme på sårbare grupper af kvinder: handicappede kvinder, ældre kvinder, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, kvinder fra etniske mindretal, og kvinder med begrænset eller ingen uddannelse, som har plejeansvar, handicappede kvinder og enlige mødre. Man anerkender også behovet for, at kvinder skal have kontrol over deres seksuelle og forplantningsmæssige rettigheder, navnlig gennem lettere adgang til prævention og abort. Den fordømmer også al vold imod kvinder. Dette er desværre en betænkning, der er nødvendig den 8. marts 2011.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Nedelcheva-betænkningen fra FEMM blev vedtaget med 366: 200: 32. Forslaget til betænkning og det endelige resultat er i orden efter vores mening. Positivt, fordi man har vedtaget at nedbringe lønforskellen mellem kønnene til 0,5 % inden 2020, at medlemsstaterne skal indføre princippet om lige løn for lige arbejde korrekt (punkt 27), indførelse af sanktioner mod medlemsstater, der ikke overholder bestemmelserne (punkt 27, oprindelig et ændringsforslag fra De Grønne i FEMM), bindende mål, der skal sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd (punkt 53), kvoter, der skal sikre ligestilling i virksomhedernes bestyrelser med Spanien og Frankrig som eksempler (punkt 53), bindende mål for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder i lederstillinger i virksomheder, offentlige myndigheder og politiske organer (punkt 56), sundheds- og reproduktionsrettigheder, nem adgang til prævention og adgang til abort (punkt 67).

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om denne betænkning er baseret på erklæringer, der fortjener støtte, rummer den også tendenser i retning af et ønske om at anerkende bestemte kategorier af borgere, i dette tilfælde romakvinder, der anses for særligt ugunstigt stillede på grund af diskrimination. Vi er modstandere af at omsætte kvindernes legitime krav om opmærksomhed og anerkendelse på arbejdet med hensyn til ligestilling på arbejdsmarkedet, lønninger og adgang til lederstillinger til racediskrimination.

Vi accepterer ikke, at medlemsstaterne bør være særligt opmærksomme på kvinder i den europæiske strategi om integration af romaer, for det første fordi en foranstaltning, der drejer sig om ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke har noget at gøre med romer, og for det andet fordi de mennesker, der er udsat for diskrimination, ofte er de samme, som lider under romaernes ofte ulovlige tilstedeværelse.

Derfor stemmer vi imod betænkningen, også på grund af kravet om at lette adgangen til abort og indførelsen af kvoter for kvinder.

  Birgit Schnieber-Jastram (PPE), skriftlig. – (DE) I forbindelse med punkt 66 er udtrykket "let adgang" for vidtgående. På den anden side skal mulighed for abort forblive åben.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) Ved dagens afstemning støttede jeg mange af de centrale punkter i betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2010. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på spørgsmålet om ligestilling i virksomheder.

Dette er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at kvinderne har samme position som mænd i virksomhedernes ledelse. Vores mål er ikke at gøre køn til det eneste kriterium, som der skal tages hensyn til ved udpegelsen af dem, der skal sidde i bestyrelserne. Vi er imidlertid interesserede i at sikre, at ambitiøse kvinder, hvis kvalifikationer svarer til deres mandlige rivaler, udnævnes til stillinger, der normalt udelukkende er besat af mænd, fordi forskningen jo viser, at dette kan bidrage til en bedre og mere bæredygtig forvaltning af virksomhederne og dermed til bedre økonomiske resultater.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for beslutningsforslaget i Nedelcheva-betænkningen, for efter min mening er ligestilling et spørgsmål om prioritering. Jeg er enig i ordførerens konklusioner, idet hun mener, at foranstaltningerne i kampen mod dette problem skal intensiveres på europæisk plan, f.eks. ved at skabe hensigtsmæssige strategier og finansieringsinstrumenter. Jeg mener, at de foreslåede løsninger med hensyn til uddannelse og kommunikation er særligt værdifulde, fordi de sigter mod at afskaffe lønforskelle og sikre adgang til lederstillinger.

Men hovedinitiativet på dette område ligger fortsat hos medlemsstaterne. Europa-Parlamentets rolle som repræsentant for EU's borgere er at udøve pres på både regeringerne og på Kommissionen og EU's Ministerråd for at sikre, at der indføres konsekvente og effektive foranstaltninger inden for rammerne af dialogen med de organisationer, der er involveret i kampen for ligestilling.

Spørgsmålet om lige rettigheder diskuteres i en endnu bredere kreds i Polen, men trods indførelsen af ligestilling på opstillingslisterne skal der fortsat gøres meget, f.eks. på det sociale område. Efter min mening vil tilskyndelse fra EU's side være særdeles værdifuldt for mit land.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der sigter mod at løse problemerne med ulighed mellem kønnene i medlemsstaterne. Det er skuffende at konstatere, at mine kolleger fra det britiske Konservative parti valgte ikke at støtte denne betænkning på 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU – 2010 er af særlig betydning, for i dag fejrer vi 100-året for indførelsen af kvindernes internationale kampdag. Det er helt tydeligt, at der fortsat findes betydelige forskelle mellem mænd og kvinder i Europa. Det er nødvendigt at opfordre til indførelsen af bindende mål for at sikre en ligelig repræsentation af mænd og kvinder på politiske lederposter og ligeledes inden for virksomhederne. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Ved dagens afstemning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU i 2010 stemte jeg imod, og i dag er det af alle dage kvindernes internationale kampdag! Adskillige af mine kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og i andre grupper stemte også imod initiativbetænkningen, hver ud fra deres egne grunde. Jeg vil gerne kort gøre rede for min egen. Det mest problematiske punkt for mig at se er anbefalingen af bindende mål for medlemsstaterne med hensyn til kønskvotering. Ud over at der er tale om en krænkelse af medlemsstaternes selvbestemmelse fra EU's side, er jeg også imod selve tanken om kvoter. Som om kvinder er ude at stand til at blive vurderet ud fra deres egen værdi på samme måde som mænd. Teksten indeholder også passager vedrørende mindsteindkomst, hvilket arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, hverken på nationalt eller internationalt plan, naturligvis skal bestemme. Samlet set medførte ovennævnte punkter, at jeg valgte at stemme imod betænkningen, som ikke desto mindre blev vedtaget af Europa-Parlamentet.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU i 2010. Selv om 59 % af de universitetsuddannede i EU er kvinder, afspejles denne andel ikke i det politiske eller økonomisk liv. I Europa-Parlamentet er kun 35 % af medlemmerne kvinder, bare 15 % af medlemmerne af de nationale parlamenter er kvinder, og kun 3 % af bestyrelsesformændene i de store europæiske virksomheder er kvinder. Repræsentationsgraden for kvinder er vigtig, fordi dette bidrager til at tilskynde kvinderne til at planlægge en karriere inden for politik og til at søge stillinger med politisk, administrativt eller økonomisk ansvar. Der er en lønforskel mellem kønnene på 17 % i EU, og der er ikke tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter til børn under 3 år. Det betyder, at unge mødre er mere udsatte for midlertidige arbejdskontrakter eller for risikoen for arbejdsløshed. Jeg opfordrer til, at der indføres foranstaltninger både på nationalt plan og inden for EU for at fremme iværksætteri blandt kvinder og ligeledes for at lette adgangen til offentlig og privat finansiering. Vi opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til i medierne, i almindelighed samt i reklame- og pr-materiale at fremme et billede af kvinder, hvor deres værdighed, deres forskelligartede roller og deres identitet respekteres.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod betænkningen, fordi man her endnu en gang forsøger at indføre abort ad bagdøren. Bortset fra det er det blot en opremsning af banaliteter.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen af fru Nedelcheva om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU. Ligestilling og ligebehandling af kønnene er et grundlæggende princip for EU. Men den fortsatte offentlige diskussion om antallet af kvinder i erhvervslivet, de stadige og store lønforskelle og de talrige ulemper, som kvinderne er udsat for på arbejdspladsen, viser klart, at vi har lang vej endnu, før kønnene er lige. Medlemsstaterne opfordres til at se krisen som en mulighed for at anskue deres politikker ud fra et anderledes perspektiv og for at intensivere deres indsats på dette vigtige område.

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen anerkender, at det grundlæggende princip om ligestilling mellem mænd og kvinder er indskrevet i de europæiske traktater og er noget, som de enkelte EU-medlemsstater respekterer og holder i hævd. Når det er sagt, kunne vi ikke stemme for denne betænkning af flere specifikke grunde. For det første er vi grundlæggende modstandere af indførelsen af mål og kvoter for kvinder i visse erhverv på EU-niveau. Vi mener, at det er noget, som medlemsstaterne bør gøre. For det andet er vi tilbageholdende over for at medtage samvittighedsspørgsmål i politiske betænkninger og mener, at medlemsstaterne bør lovgive om spørgsmål vedrørende abort og prævention. For det tredje bør spørgsmål vedrørende beskæftigelse, som f.eks. pensioner, pensionsalder og løn, fastlægges på nationalt niveau, og selv om vi går fuldt og helt ind for at fjerne lønforskellen mellem kønnene, er det ikke op til EU at fastsætte præskriptive mål.

Betænkning: Rovana Plumb (A7-0031/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, hvori man understreger den alvorlige situation for 17 % af Europas kvindelige befolkning, der lever i fattigdom, navnlig mødre og ældre kvinder. Man understreger også, at kvinder i 16 medlemsstater bliver stadig mere udsat for ekstrem fattigdom, og at deres bidrag til økonomien ofte undervurderes og er dårligt betalt. Man bør huske på, at et af målene for Europa 2020-strategien er at nedbringe fattigdom, og at dette kun kan opnås gennem social- og beskæftigelsespolitikker, gennem kombination af arbejde og familieliv og ved at sikre, at alle kvinder har de nødvendige midler til at leve et værdigt liv.