Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. marts 2011 - Strasbourg

11. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Parlamentets mødekalender 2012

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive stemmeforklaring om kalenderen for 2012. Det, vi stemte om, var selvfølgelig noget værre vrøvl, for det gør ikke noget ved problemet med de tre forskellige parlamenter i Strasbourg, Bruxelles og, naturligvis, Luxembourg, som alle glemmer. Jeg mener, at de totale samlede omkostninger beløber sig til i omegnen af 250 mio. EUR om måneden.

Det, jeg gerne vil, er at komme med et konstruktivt forslag. I stedet for at mødes ved 12 forskellige lejligheder i Strasbourg kunne vi mødes ved 12 forskellige møder i Strasbourg i én uge, nemlig med tre møder første dag, tre møder anden dag, tre møder tredje dag, tre møder fjerde dag. På den måde skal vi kun tilbringe én uge om året her. Vi kan tilbringe resten af tiden i Bruxelles, om nødvendigt, og vi kan spare en enorm udgift og et enormt besvær.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Der er noget forunderligt ved Parlamentets månedlige pilgrimsrejse mellem de to sæder. Vi præker finanspolitisk retlinethed, og alligevel bruger vi hundreder af millioner pund om måneden på at flytte på tolke, kontorfolk i udvalgene og alle medlemmerne. Vi taler om global opvarmning, og alligevel udleder vi drivhusgasser i tusindvis af tons, når lastbiler transporterer de nødvendige dokumenter frem og tilbage.

Jeg ved, at der er et argument, som nogle parlamentsmedlemmer fremfører om Strasbourgs symbolske betydning og den historiske idé osv., og jeg er ret besnæret af den idé, at EU som en klub af nationer bør deles om de institutioner, der er rundt omkring, snarere end at koncentrere alting i Bruxelles. Men lad os have ét sæde, på den ene eller anden måde. Hvorfor lader vi ikke simpelthen Parlamentet afgøre, om vi skal mødes permanent her i denne smukke alsaciske by eller i Bruxelles?

Uanset hvad, bør vi undgå spildet og i disse sparetider forsøge at give vores hårdtplagede skatteydere nogle besparelser tilbage.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Den afstemning, der har fundet sted, er faktisk, selv om det var en flertalsafstemning, et skridt i retning af at underminere traktaternes bogstav, som er meget klart, og som foreskriver, at der skal afholdes 12 mødeperioder i Strasbourg. For at komme af med én af dem, hævdes det, at to forskellige mødeperioder kunne afholdes i den samme uge. Det er også en måde at omgå den meget klare fortolkende dom, som blev afsagt af Domstolen, netop da Parlamentet ønskede at gå fra at have 12 mødeperioder til kun 11.

I 20 år har vi været vidne til ulovlige manøvrer for at frarøve Strasbourg sædet i EU. Det er sandt, og mine kolleger har ret på dette punkt, at den nuværende situation er uholdbar, men vi er ikke forpligtet til at gøre Bruxelles til EU's Washington DC. Vi kunne have samlet alle Parlamentets aktiviteter i Strasbourg, men det ville have krævet noget andet end de franske myndigheders vedvarende efterladenhed at gøre det.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Det, der skete her i dag, var ikke en sejr for Bruxelles-lejren over Strasbourg-lejren, idet vi også reducerede antallet af møder i Bruxelles med et. Stillingen er derfor 1-1 mellem Bruxelles og Strasbourg. Imidlertid stemte vi mod loven. Beslutningen om at afholde mødeperioderne i august og oktober i én uge er ulovlig, da traktaten foreskriver, at der skal være månedlige mødeperioder.

Tilsvarende kan dette ikke retfærdiggøres som en omkostningsbesparelse, da omkostningerne, som i øvrigt beløber sig til 70 mio. EUR, hvilket er rigeligt, ikke opstår som følge af Strasbourg, men snarere fordi aktiviteter til stadighed, og i strid med traktaten, bliver omdirigeret til Bruxelles-bureaukratiets skygger.

Hvis vi samlede vores arbejde i Strasbourg, ville vi både spare penge og få et uafhængigt demokratisk ansigt i Europa!

Betænkning: José Manuel Fernandes (A7-0049/2011)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg har bedt om at tale om budgetforhandlingerne, fordi jeg synes, at Parlamentet ikke altid får en fair behandling i den forbindelse. Som parlamentsmedlemmer er også vi nødt til at støtte besparelser, men det forholder sig også simpelthen sådan, at vi skal passe vores forpligtelser ordentligt. Den foreslåede forøgelse af Parlamentets budget, som ligger langt under inflationsraten, er derfor ikke rimelig. Den tager f.eks. ikke hensyn til forøgelsen af antallet af medlemmer af Parlamentet med 18, til det faktum, at vi skal finansiere Kroatiens tiltrædelse, eller til de andre investeringer, vi er nødt til at foretage.

Jeg går ud fra, at der i sidste ende vil blive fundet et fornuftigt kompromis i dette spørgsmål.

Forslag til beslutning B7-0156/2011

  Erminia Mazzoni (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som vi alle ved, er Tyrkiet en strategisk partner for EU. Dets beliggenhed er af afgørende betydning for Unionens økonomiske og politiske interesser og giver landet en vigtig rolle med hensyn til at fremme både europæiske aktiviteter i Sortehavsområdet og fredelige forbindelser i Mellemøsten.

I rapporten fra 2010 om fremskridtene i forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af Den Europæiske Union påvises imidlertid den træghed, der er i processen, og den modstand, de politiske kræfter i Tyrkiet har mod nogle af de grundlæggende bestemmelser i associeringsaftalen. Hr. formand! Jeg tror ikke, at de tyrkiske myndigheder har gjort væsentlige fremskridt med hensyn til retfærdighed, grundlæggende rettigheder, informationsfrihed, religionsfrihed og indvandring, trods offentligt pres i forbindelse med disse spørgsmål.

De økonomiske interesser i regionen må ikke betyde, at vi giver indrømmelser i forhold til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Med Parlamentets beslutning har vi en fast holdning til denne situation, og vi henstiller til Kommissionen og Rådet, at de ikke forspilder de positive resultater, der er opnået siden 2005, og frem for alt ikke ugyldiggør den eksisterende bilaterale aftale med idéen om et privilegeret partnerskab.

Min bekymring går på, at denne idé om et partnerskab kunne gå ud over fremskyndelsen af tiltrædelsesprocessen, som må og skal forblive vores overordnede mål.

Forslag til beslutning B7-0165/2011

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Vand dækker størsteparten af vores klode. Alligevel forstår vi ofte ikke at værdsætte det potentiale og den betydning, have og oceaner har for den økonomiske udvikling.

Atlanterhavsområdet er særlig vigtigt på fiskeri-, transport- og energiområdet. Næsten 50 % af verdens fangster fanges her, og her findes et væld af mineralaflejringer som f.eks. metaller, olie og gas. Voldsomme klimatiske fænomener forekommer også her, og de kan få katastrofale følger for kystregionerne. Derfor er det afgørende vigtigt at udarbejde den rigtige strategi for Atlanterhavsområdet, en strategi, som vil forstærke den gode forvaltning og bidrage til at beskytte miljøet og til et bedre liv for menneskene i området.

  Erminia Mazzoni (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Drøftelsen af denne beslutning skal opbygges omkring direktiv 2008/56/EF, det såkaldte havstrategi-rammedirektiv.

Som min kollega, der talte tidligere, sagde, er sammenhængen beskyttelse af havmiljøet, for i det direktiv, jeg nævnte, anføres der generelle principper, på grundlag af hvilke medlemsstaterne skal udvikle deres egne strategier sammen med tredjelande for at opnå gode miljøforhold i de farvande, de er ansvarlige for.

Det er derfor den ramme, som strategien for Atlanterhavsområdet burde have været bygget på, såvel som på grundlag af Rådets tilkendegivelser af 14. juni 2010, sådan som kommissæren bemærkede under sin tale i Parlamentet.

I stedet ligger den beslutning, der er indgivet til Parlamentets afstemning, uden for denne ramme, og i beslutningen foreslår man – helt forskelligt fra, hvad der kom ud af de samråd, Kommissionen stod for – en strategi for en makroregion såvel som at behandle territorialspørgsmål i stedet for havspørgsmål.

Denne retning giver anledning til en anden beslutning. Jeg håber, at meddelelsen fra Kommissionen, i lighed med forhåndserklæringerne her i Parlamentet, vil få initiativet tilbage inden for rækkevidden af direktivet om den integrerede havstrategi, som jeg støtter i dets nuværende form. Derfor undlod jeg at stemme.

Forslag til beslutning B7-0156/2011

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg blev glad for at høre resultatet af afstemningen om betænkningen om Tyrkiet. Jeg er sikker på, at det er værd at støtte alle bestræbelser på at gøre Tyrkiet til et flyvefærdigt pluralistisk demokrati med beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

De seneste år har vist, at Tyrkiets indsats for at blive en af EU's medlemsstater har positive virkninger. Medlemsstaterne i Unionen bør fortsat støtte Tyrkiet i de reformer, landet er i gang med. Det er nødvendigt at fokusere navnlig på de mest problematiske spørgsmål som f.eks. forfatningsreform, pressefrihed, kvinders rettigheder og beskyttelse af nationale mindretal. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på problemet med gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet.

  Debora Serracchiani (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for beslutningen om Tyrkiet, fordi forfatningsreformen, der fandt sted den 12. september sidste år, enstemmigt blev anerkendt som et vigtigt skridt fremad for Tyrkiet i forhold til Europa.

Der er naturligvis stadig mange flere skridt, der skal tages, og i den retning er jeg bekymret over de utallige arrestationer af journalister. Jeg vil gerne understrege, at Tyrkiet er EU's syvendestørste handelspartner, at EU er Tyrkiets væsentligste handelspartner, og at handlen, som er foregået korrekt i århundreder, har været til gavn for markedsdelingen og for, at folkene på fredelig vis har kunnet stifte bekendtskab med hinanden.

Jeg bifalder derfor det betydningsfulde fremskridt, der er gjort i form af at indlede forbindelserne mellem EU og Tyrkiet navnlig via de motorveje til søs, som krydser det nordlige Adriaterhav og Det nordlige tyrrhenske Hav, og hvor der nu strømmer mere end 250 000 lastvognlæs om året i begge retninger. Desuden er der en vigtig jernbanelinje til fragt af tungt gods fra havne til bestemmelsessteder i Europa. På denne måde blev det muligt at fjerne et betydeligt antal lastvogne fra vejene, og jeg håber, det fortsætter.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Tyrkiet er en vigtig nabo for EU, og i den rapport, der er afgivet for 2010, fremhæves betydelige ændringer, der har fundet sted dér. Der er ingen tvivl om, at forfatningsændringerne gør et stort indtryk, og de er et grundlæggende bidrag til demokratiseringen af livet i Tyrkiet.

Der er dog områder, hvor vi gerne vil se større fremskridt. Her er etablering af forbindelser med naboer selvfølgelig en grundlæggende faktor. Uden en løsning på Cypern-spørgsmålet vil alle andre spørgsmål være i et permanent dødvande. Situationen er den samme, når vi ser på borgerrettighederne, herunder religionsfriheden. Jeg håber, at man med betænkningens konklusioner vil kunne skabe fremskridt i Tyrkiet og erkende, at landet er under forandring ikke blot økonomisk set, men også hvad angår anliggender, som er vigtige i henseende til borgerrettigheder og frihed.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Som medlem af sidste års parlamentariske delegation til Tyrkiet havde jeg lejlighed til selv at se de fremskridt, Tyrkiet gør i forhold til at blive integreret i EU. Vi bør helt bestemt se positivt på den måde, de tyrkiske myndigheder har behandlet spørgsmål i relation til religionsfrihed, kvinders rettigheder, fagforeningsrettigheder, retsreform, ændring af radio- og tv-lovgivning og forbedringer i forholdet mellem civile og militære myndigheder. Jeg er også enig i, at det er afgørende at forbedre forholdet mellem regeringen og oppositionen, at respektere mediernes frihed, herunder internettet, at skabe forbedringer på borgerrettigheds- og forsamlingsfrihedsområdet og at gennemføre en gennemgribende reform af valgsystemet. Et andet foruroligende emne er det stigende problem med husspektakler og såkaldte æresdrab. Der bør være særlig bevågenhed omkring åbning af grænsen mellem Tyrkiet og Armenien og støtte til forhandlinger om at stabilisere situationen i Cypern. Jeg støtter beslutningen, fordi jeg mener, at det er i visse EU-medlemsstaters interesse, herunder Polens, at EU udvides til at omfatte Tyrkiet.

  Markus Pieper (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om statusrapporten om Tyrkiet, men ikke fordi jeg ikke er enig i dens analyse – trods nogle reformer taler kritikken af pressecensuren, krænkelserne af menneskerettighederne, det tyrkiske valgsystem og religionsfriheden jo for sig selv. Grunden til, at jeg undlod at stemme, var, at jeg mener, at Parlamentet skal være meget klarere i sin reaktion.

Hvis Tyrkiet nægter at gennemføre afgørende reformer, skal vi indstille forhandlingerne om medlemskab. Det er på tide, at Parlamentet opfordrer til, at tiltrædelsesforhandlingerne indstilles.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er fuldstændig rigtigt, at Tyrkiet har gjort fremskridt i de seneste år, men når vi ser på Københavnerkriterierne for medlemskab af EU, har Tyrkiet stadig lang vej igen. Vi kunne måske forudsige, at Tyrkiets tiltrædelse af EU ikke vil ske i vores levetid. Specifikt er der stadig lang vej igen med hensyn til vores grundlæggende holdning til menneskerettigheder og kvinders og børns rettigheder. Disse rettigheder hører imidlertid til de inderste kerneværdier i EU, i dette værdifællesskab.

Det er også meget vigtigt at tage situationen i Cypern i betragtning. Hvis Tyrkiet ønsker at okkupere halvdelen af Cypern, som er en EU-medlemsstat, er vi selvklart nødt til at være skarpe over for dem, hvad det angår. Vi kan ikke acceptere en sådan situation, hvor Tyrkiet i øjeblikket spiller to forskellige spil og følger to forskellige dagsordener. I dette anliggende bør vi tilskynde dem til en demokratisk udvikling, men sige meget tydeligt, at EU ikke opgiver sine værdier, og sikre, at det er tilfældet.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! EU's holdning til Tyrkiet vil en dag blive betragtet som en generationsfejl, som en etisk fejltagelse. Vi kunne med rimelighed have forfulgt én af to politikker. Enten kunne vi have arbejdet med god vilje mod en mulig tiltrædelse, eller vi kunne fra begyndelsen have sagt: "Hør her, tiltrædelse kommer ikke på tale, lad os udarbejde en alternativ ordning". I stedet har vi stillet en mulig tiltrædelse i udsigt, mens vi har krydset fingrene bag på ryggen. Vi har givet løfter, som vi ikke har nogen intention om at holde.

Prøv at se det fra Ankaras synspunkt. Ville de have givet en række vanskelige og smertelige indrømmelser vedrørende radio- og tv-udsendelser, sekularisme og frem for alt Cypern, hvor tyrkisk-cyprioter stemte for EU-planen, og hvor isolerede græsk-cyprioter forkastede den og blev belønnet?

Vi har fået dem til at krybe i forbindelse med massakrerne i Armenien, vi har påtvunget dem titusindvis af sider om den gældende fællesskabsret, og til slut i denne proces vil vi vende os om og give dem fingeren!

Vi risikerer at skabe netop det, vi foregiver at frygte, nemlig en fremmedgjort og antivestlig stat på vores dørtærskel. Tyrkere forsvarede Europas flanke mod den bolsjevikiske ekspansionisme i 50 år. En dag beder vi dem måske gøre det samme mod jihad-ekstremisme. De har fortjent bedre end dette.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Selv om jeg deler hr. Piepers bekymringer, stemte jeg for denne betænkning, idet vi endnu en gang ganske klart har anført, i begyndelsen af betænkningen, at for os er forhandlingerne en lang proces uden forud fastlagt resultat. Vi forkastede forslaget fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, hvori man søgte at fastlægge en tiltrædelse, som vi gjorde det med lignende forslag fra socialdemokraterne i tidligere år. Parlamentet har derfor fundet frem til den rigtige linje.

Vi bør imidlertid snart tage det næste skridt og fortælle Tyrkiet helt ærligt, som hr. Pieper sagde, at for vores vedkommende er en tyrkisk tiltrædelse helt udelukket, da det ville overbebyrde både Tyrkiet og EU. Et politisk integreret Europa, der omfatter Tyrkiet som medlem, er ikke muligt. Det er en stor vildfarelse, som vi langt om længe skal have gjort op med.

Hvad de omhandlede fremskridt angår, er de i Tyrkiets egen interesse. Tyrkiet er et land, der er medlem af Europarådet og NATO og vores nærmeste allierede.

Forslag til beslutning B7-0157/2011

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne referere til den forhandling, som fandt sted i Parlamentet om integration af Montenegro i EU. Under forhandlingen bad jeg Kommissionens og Rådets repræsentanter om en tidsplan for denne proces og om at fortælle, hvornår Montenegro kan blive en flyvefærdig kandidat til medlemskab af EU. Desværre fik jeg ikke noget svar på dette specifikke spørgsmål. Alligevel stemte jeg for, at Parlamentet skulle vedtage beslutningen, fordi jeg mener, at der er vigtige grunde til at gøre det. For det første er det en beslutning, som er vigtig for Kroatien. For det andet er det et fingerpeg for andre lande, som i dag er en del af Balkan. Imidlertid mener jeg, at der er en tredje og meget vigtig grund, nemlig at det er en positiv beslutning, én, der viser, at Unionens værdier stadig er attraktive.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Når det gælder udvidelsespolitikken, har vi brug for noget i retning af en reguleringsordning. Vi skal derfor som planlagt gennemføre forhandlingerne med Kroatien inden juni og så få sat tiltrædelsesprocessen for dette land i gang i efteråret med vores afstemning. Vi ønsker, at Kroatien er med i EU fra næste år eller senest året efter.

Tingene skal også gå videre, men hvordan? Vi skal have integreret den lille, men vanskelige resterende del af Sydøsteuropa. Først og fremmest er der Makedonien, derefter Montenegro. Det er et signal til alle de andre stater i regionen om, at hvis de opfylder kriterierne, har de også en plads i vores rækker. Til forskel fra Tyrkiet er disse stater europæiske i deres inderste, og som sådan har de naturligvis en fremtid i vores fællesskab.

Navnlig Montenegro er et lille land med en betydningsfuld europæisk tradition. Jeg ser allerede frem til forhandlingerne med Montenegro!

Betænkning: Lívia Járóka (A7-0043/2011)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er stadig meget at gøre med hensyn til at bekæmpe forskelsbehandling i Europa. Jeg er enig med ordføreren, fru Járóka, når hun skriver, at selv om etnisk begrundet forskelsbehandling nu kunne betragtes som afskaffet, er de fleste romaer stadig udsat for socioøkonomisk udstødelse, og det er fortsat en af de største udfordringer, vi skal sørge for at håndtere i de kommende år.

Det skyldes en hel række særlige faktorer, som f.eks. geografiske ulemper, mangelfuld uddannelse eller kollaps i planøkonomier, der har tiltrukket en stor og lavtuddannet arbejdsstyrke.

En strategi til forbedring af deres socioøkonomiske integration vil ikke på nogen måde bringe love til bekæmpelse af forskelsbehandling i fare, den vil snarere supplere dem. En betydelig del af de europæiske romaer lever under så usikre og ugunstige forhold, at foranstaltninger til fremme af social integration må betragtes som en lukning af et af de største huller i de forfatningsmæssige rettigheder og menneskerettighederne i Europa.

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Det er jo altid rørende, når vi har diskussioner om romaer her i Parlamentet. Der er en gruppe, som mener, at vi ikke rigtig skal gøre noget – det kommer ikke Det Europæiske Fællesskab ved – og så er der en anden gruppe, der mener, vi ikke kan betale penge nok, selvom de er dårligt givet ud. Og der er jo ingen af de tilgange til denne problematik, der er særlig brugbare, og man løser i hvert fald slet ikke nogen problemer for romaerne. Derfor er det godt, at vi har fået denne betænkning. Det er godt, fordi vi nu får truffet en beslutning om at se på, hvilke resultater det har givet, at vi allerede har afsat så mange midler til integration af romaerne. Vi har brug for at se, hvilke projekter der har været til gavn for integrationen, før vi kan fastlægge en rigtig strategi og derved sikre, at pengene gives godt ud. Derfor stemte Venstre for denne betænkning. Den peger i den rigtige retning for romaerne.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med dagens vedtagelse af initiativbetænkningen har Parlamentet gjort virkelige fremskridt hen imod egentlig integration af romaerne i de samfund, hvor de bor.

At løse problemet med marginalisering af romasamfundene ved fuldt ud at anerkende deres grundlæggende rettigheder inden for sundhedspleje, uddannelse og beskyttelse af sårbare grupper er noget, der ganske afgjort påhviler os. Vi bifalder også en bedre koordinering med lokale og regionale organer såvel som forbedringen af den del af teksten, der omhandler konkrete tjek af, om finansieringen er konsekvent og effektiv i forhold til det forventede resultat. Ligeledes bifalder vi den del, der indfører tildelingskriterier for medlemsstater, der garanterer en hensigtsmæssig brug af de bevilgede midler.

Der kunne dog nok have været gjort mere med hensyn til anerkendelse af gensidige rettigheder og pligter, for det er afgørende at huske, at romasamfundene har et medansvar for at blive effektivt integreret.

  Carlo Fidanza (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er alle enige i, at der er brug for en EU-strategi for integration af romaer, og en eventuel forskelsbehandling af dem bør naturligvis ikke undervurderes, men ingen rettigheder uden pligter, og ingen integration uden lovlighed.

Chokerende uhygiejniske og ulovlige slumkvarterer, et enormt frafald i skoler, ulovlige aktiviteter som f.eks. tyveri, hæleri, kvinder og børn, der gøres til prostituerede, tiggeri, afvisning af alle tilbud om integration og jobstøtte fra lokale myndigheder – det er virkeligheden i mange romasamfund i mit land og i andre europæiske lande. Det er lidt hyklerisk at sige, at ansvaret altid og kun ligger hos institutioner og aldrig hos dem, der har valgt at påføre vores samfund denne adfærd.

Endelig beklager jeg, at man i denne tekst undlader at referere til den korrekte gennemførelse af direktiv 2004/38/EF, hvori der er fastlagt stringente krav for EU-borgere, der er bosat i en anden medlemsstat, og for deres udvisning af hensyn til den offentlige sikkerhed. Af disse grunde stemte jeg imod resten af min gruppe.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Járókas betænkning er af særlig betydning på dette tidspunkt, og sammen med den meddelelse, som Kommissionen er på vej til at vedtage, vil den udgøre grundlaget for de videre drøftelser på den europæiske platform for romaer, der finder sted i Budapest den 7. og 8. april.

Jeg støtter opfordringen til at indføre bindende minimumsstandarder i hele EU i uddannelses-, beskæftigelses-, bolig- og sundhedssektorerne. Jeg mener, at der navnlig burde lægges større vægt på den grundlæggende skolegang, som er afgørende for, at romamindretallet kan integreres fuldt ud.

Den konkrete opfordring fra Frankrig, Rumænien, Bulgarien og Finland til Kommissionen må afgjort bifaldes. Kommissionen skal imidlertid udvise et større ansvar ved at påtage sig en aktiv, strategisk og ledende rolle med hensyn til at udvikle en gennemførelsesstrategi for en effektiv integration af romaer. Behovet for at klarlægge specifikke pligter, som nomadesamfundene må påtage sig, er tydeligt.

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Min gruppe støtter denne betænkning, fordi den er et skridt i den rigtige retning, idet den opfordrer til at fastlægge en EU-strategi og en køreplan for integration af romaer.

Betænkningen er karakteriseret ved en skarp iagttagelse af de yderst forskelligartede kulturelle aspekter mellem forskellige romasamfund i Europa. Samtidig taler den for en indførelse af bindende minimumsstandarder på EU-niveau til igangsætning af en reel integrationspolitik. I EU-strategien behandles alle former for krænkelse af romaernes grundlæggende rettigheder, og der opfordres til, at romaerne får effektiv adgang til arbejdsmarkedet, ved at der ydes tilbud om mikrokreditter for selvstændige og iværksættere. Min gruppe sætter især pris på den vægt, der lægges på uddannelse af romaernes børn, hvor man afskaffer adskillelse i klasseværelser ved at ansætte romaer som kontaktpersoner og forøge antallet af lærere, der er romaer.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne vigtige initiativbetænkning bekræfter med overbevisning, at der er behov for en EU-strategi for social integration af romaer. Vi skal absolut bekæmpe den økonomiske og sociale forskelsbehandling af romaer i Europa, som er øget i omfang på grund af den aktuelle økonomiske krise.

EU skal udvikle nye lovregler og undgå fortsat at behandle dette problem via ikkebindende lovgivning, da det er utilstrækkeligt og ikke egnet til at nå det omhandlede mål. Det er lige så vigtigt at opretholde roma-taskforcen som en permanent organisation og at begynde at overveje en mekanisme til dette formål, som skulle ligne den, der anvendes til at vurdere det indre marked.

Endelig skal man i EU gøre sit bedste for at garantere borgerne, og navnlig de mest sårbare grupper, beskyttelse af alle menneskerettigheder i relation til menneskelig værdighed. Når alt kommer til alt, er generel integration af romaer i alt væsentligt et spørgsmål om grundlæggende rettigheder, selv om vi er nødt til at bede romasamfundene om at prøve på at integrere sig og ikke lukke sig selv inde i deres egen verden, hvor de ikke respekterer EU- og national lovgivning.

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med dagens afstemning har vi yderligere skubbet til den – hvordan skal jeg udtrykke det – endelige løsning på dette problem, men vi har ikke vedtaget den bedst mulige løsning.

Jeg vil nemlig gerne påpege, at de mere end 300 ændringsforslag til betænkningerne er blevet forvandlet til 38 kompromisændringer, som alle er vedtaget, og hvis mål er en bedre definition af prioriteringsområderne i strategien, dvs. strategiens målsætninger. Via den permanente taskforce vil Kommissionen skulle sikre indsamling og rundsending af statistikker og god praksis, og medlemsstaterne vil skulle udpege en statsansat, som forhåbentlig vil være højtstående, og som skal fungere som kontaktperson i forbindelse med gennemførelse af strategien.

Vi kunne imidlertid have været skarpere og mindre hykleriske, hvis vi i betænkningen havde set på de forpligtelser og pligter, som romasamfundet under alle omstændigheder burde respektere i deres værtslande. Det er, hvad jeg håber på, nemlig at vi snart finder frem til løsninger, der vil gøre det lettere for dette samfund at sameksistere i alle medlemsstaterne.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ikke flere børn, der ikke går i skole, ikke flere børn, som tvinges til at tigge, eller som bliver udnyttet. Det er blot et par af målene i fru Járókas betænkning, som er en vigtig politisk reaktion.

Ud over principerklæringer afventer vi Kommissionens forslag, som forventes i april, således at der kan skabes større klarhed mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne om samarbejdet om romapolitikker og et større fælles ansvar herfor. Målet må være at bruge de ressourcer, der er til rådighed, så effektivt som muligt, idet man begynder med EU-midler og undgår, at lokale forvaltninger skal påtage sig alle problemer og tackle konstante nødsituationer.

Endelig håber jeg, at der åbnes en forhandling om direktiv 2004/38/EF, hvori der er fastlagt specifikke betingelser, nemlig arbejde, tilstrækkelige økonomiske ressourcer og sundhedsforsikring, for at bevare ret til ophold, men hvori der samtidig er en række huller, med hensyn til hvad der sker, hvis disse krav ikke indfries. Denne mangelfuldhed skal udbedres hurtigst muligt.

  Raffaele Baldassarre (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne betænkning og vil gerne lykønske fru Járóka med det arbejde, hun har udført. Det er lykkedes hende at forene de forskellige holdninger og fastlægge klare mål og prioriteringer for strategien, nemlig tilvejebringelse af specifikke foranstaltninger mod nomadetilværelser, garantier om basal sundhedspleje, lige adgang til uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau og videregående niveau, og ret til boliger.

Målet for strategien er faktisk inklusion og ikke blot integration. Det er indlysende, at Kommissionens og de lokale myndigheders rolle vil være af vital betydning, frem for alt når det gælder kontrol med og forvaltning af EU-midler.

Den eneste begrænsning i denne betænkning er manglen på redskaber til at tjekke, om nogle romasamfund egentlig ønsker integration, og hvilke konsekvenser det sandsynligvis får, hvis nogle er uvillige til at forblive på en medlemsstats territorium eller deltage i de behandlinger og de hjælpe- og velfærdsprogrammer, som afgjort ikke kan fortsætte i det uendelige uden at give resultater.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for fru Járókas betænkning, men jeg ønsker at uddybe min holdning lidt. Romaspørgsmålet er paradoksalt for Europa på mange måder. Det udfordrer EU's grundlæggende værdier og idealer i praksis, men på den anden side er det grundet på én basal ret, den frie bevægelighed, som er en traditionel levevis for én nation. Der er også romaer i Finland, hvor problemet i hovedsagen er det lave uddannelsesniveau og heraf følgende arbejdsløshed. Derfor er vi nødt til at investere navnlig i uddannelse.

Blød lovgivning er ikke længere nok, og bløde foranstaltninger er det heller ikke. Vi har brug for en konsekvent lovgivning og praktiske foranstaltninger, der er bindende for alle. Alle medlemsstater og EU-institutioner er ansvarlige for dette. God fastetid til Dem alle.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Vi taler om integration af romaer. Romaerne lever i mange lande i Europa, både i vest og øst.

Det er interessant at bemærke, at selv om der har været frihed og demokrati i længere tid i de vesteuropæiske lande end i de central- og østeuropæiske lande, heriblandt mit eget land såvel som vores naboer i Ungarn, ser vi de samme problemer i både vest og øst. Vi har endnu ikke klaret at håndtere disse afvigelser.

Man taler om at integrere romaerne, for at de kan få succes på arbejdsmarkedet og en bedre sundhedstilstand som befolkning. Ifølge gældende lovgivning er adgang til uddannelse og sundhedspleje garanteret overalt, og det er kun bedrøveligt, at romaerne ofte ikke sender deres børn i skole for at få en uddannelse.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Denne betænkning af fru Járóka er fremragende. Jeg tror, at alle her i Parlamentet deler den opfattelse, at det virkelig er på tide at handle på EU-niveau for at sikre alle de samme menneskerettigheder. For de er desværre ikke blevet indført, for så vidt angår romaerne.

Det er ikke nok med en god betænkning, vi har også brug for handling. Nu er tiden inde til at stille et grundlæggende spørgsmål. Hvordan kommer vi videre herfra, så vi undgår, at denne betænkning blot forbliver en naiv drøm eller et miks af forskellige holdninger, og således at den kan fungere i praksis, så vi kan se romaernes status forbedres betydeligt i EU?

Det er også meget vigtigt at tilrettelægge en opfølgning på denne betænkning. Måske har vi brug for en ombudsmand for romaanliggender på EU-niveau, én, der kan rapportere om de foranstaltninger, vi har besluttet, og sikre, at de faktisk kommer til at fungere i praksis. Det er den måde, hvorpå dette spørgsmål kan tackles hensigtsmæssigt og med held.

Betænkning: Bernd Lange (A7-0022/2011)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den nylige og dybe økonomiske krise, som har ramt den europæiske industri, har samtidig fremhævet dens betydning for EU's økonomi.

I EU's økonomi har man ganske vist ofte fokuseret på den idé, at markederne bør regulere sig selv, og indtil nu har man for det meste opnået dette via individuelle foranstaltninger og praktisk taget uden koordinering mellem medlemsstaterne. I Europa 2020-strategien anerkender man imidlertid for første gang behovet for en ny tilgang med et stort og flot initiativ. Det er på tide, at EU til fulde udnytter de fælles muligheder for en bæredygtig fornyelse og yderligere udvikling af industribasen, med ordentlige job.

Den europæiske industri bør opretholde sin førende position i væsentlige sektorer og ikke begynde at danne bagtrop. Det er på tide, at Unionen vælger sin vej frem for fremtidens industri. Vi skal sikre, at vores marked i EU skaber sin egen merværdi.

Til dette formål er det afgørende for væksten og beskæftigelsen, at der sker en klar makroøkonomisk koordinering af den økonomiske, skattemæssige og budgetmæssige politik f.eks. via en skattemæssig harmonisering af selskabsskatten.

  Erminia Mazzoni (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Langes betænkning behandler et meget aktuelt problem, nemlig hvordan vi forholder os til den økonomiske og finansielle krise, som har ramt vores produktionssystem hårdt.

Jeg mener, at svaret i denne beslutning er yderst positivt, fordi det her lykkes at kombinere de variabler, som er nødvendige for at skabe en god økonomisk genopretningsplan. Idéen med at fokusere på forskning og innovation, idet man tager størrelsen af vores dynamiske struktur i betragtning, er meget vigtig, og jeg tror, den er et nyttigt indspark i forhold til den måske lidt mere konservative holdning i Kommissionen.

Jeg værdsætter ordfører Langes arbejde. Det er lykkedes ham at integrere mere end 500 ændringsforslag i en beslutning, som samlet set yder et enormt bidrag til vores arbejde, og hvis resultat er en målrettet industripolitik i EU, som omfatter de forskellige sektorer og giver mulighed for medindflydelse, idet der anvendes overvågningsmodeller både oppefra og nedefra.

Der resterer ét kontroversielt punkt, nemlig EU-patentet. Jeg fastholder min absolutte modstand i dette spørgsmål, men det har ikke afholdt mig fra at stemme for det, der er en meget positiv betænkning.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne betænkning kaster lys på mange positive forhold og afspejler de overvejelser og behov, som de forskellige nationale sammenslutninger har udtrykt. Derfor kan jeg ikke andet end støtte den gennemgående ånd i hr. Langes betænkning.

Nogle kritiske spørgsmål er dog ikke behandlet eller løst, som f.eks. behovet for nye lovforanstaltninger om ressourceeffektivitet og, frem for alt, spørgsmålet om et udvidet samarbejde om patenter. Det er nu bydende nødvendigt at tackle spørgsmålet om EU-bestemmelser for oprindelsesmærkning, der efter min opfattelse er et uomgængeligt nødvendigt redskab til at styrke og forbedre EU's industri og dens konkurrenceevne.

Jeg stemte for hr. Langes betænkning, idet jeg håber, at en vedtagelse af denne betænkning vil foranledige alle institutionerne til at arbejde for at gennemføre det foreslåede, ambitiøse program og omsætte det i praktisk politik.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Industrien udvikler sig i hele verden i et voldsomt tempo. For ikke at sakke bagud i forhold til Kina eller Indien har vi brug for ændringer her og nu. Europa, som er lille i sammenligning, bør dog tilbyde verden mere end blot flere giftige fabrikker, så jeg finder det rigtigt at investere i nye teknologier, udvikling af medicin og farmakologi og innovative løsninger på områder, som vi allerede kender godt, herunder landbrugsområdet. Jeg tænker ikke på kæmpestore husdyrbrug, men på at skabe nye løsninger, der gør det lettere at dyrke afgrøder, opdrætte dyr og producere sunde og økologiske fødevarer, såvel som at få energi fra alternative kilder. Det er lige den slags investeringer, økonomien i dag har brug for. Innovative løsninger er også et svar på de demografiske ændringer, der sker i et Europa, der bliver stadig ældre.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Industripolitikken skal, som en del af den økonomiske politik, målrettes bæredygtig vækst, højere beskæftigelse og rimelig livskvalitet for alle europæere.

Den europæiske industri står over for et mægtigt konkurrencemæssigt pres fra udviklingslande. Unionen skal derfor fastholde sin proaktive politik for at understøtte og styrke den europæiske industri som drivkraft for økonomisk vækst. Et funktionelt indre marked skal sikres tilstrækkeligt ved at forhandle gunstige betingelser i handelsaftaler med tredjelande og ved at beskytte mod unfair konkurrence og tredjelandes krænkelser af konkurrencelovgivning og immaterielle og industrielle ejendomsrettigheder.

EU har store muligheder for at sikre en konkurrencefordel på området for højt kvalificeret arbejdskraft og opfindelse af nye teknologier, hvilket nødvendigvis er forbundet med yderligere investeringer i forskning og udvikling.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Industriprodukter udgør næsten tre fjerdedele af den europæiske eksport og giver arbejde til 57 mio. borgere, fraregnet ekstra job i beslægtede sektorer. Industrien har derfor en enorm betydning for vores økonomi og berører alle øvrige sektorer i økonomien. Mens vi lærer af den nylige økonomiske krise og den stigende konkurrence på verdensmarkederne, er det altafgørende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opretholde den europæiske industris stærke position og også fortsætte dens systematiske udvikling.

Her synes Europa 2020-strategien at være et forsøg på en ny tilgang, en tilgang, hvor man i fuldt omfang udnytter mulighederne for en bæredygtig modernisering og udvikling af det industrielle grundlag i medlemsstaterne, samtidig med at man også sikrer en høj arbejdskvalitet. Det skaber mulighed for, at Europa kan opretholde sin førende position på nøgleområder i økonomien. Den integrerede industripolitik, hvis formål er at skabe en gradvis og bæredygtig overgang fra hovedsageligt produktionsindustri til videnindustri, ser særlig lovende ud. Derfor bakker jeg helt op om beslutningen.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det ville være utænkeligt, om en sektor, der dækker 57 mio. job i hele EU, tre fjerdedele af EU's eksport af industrivarer og rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, ikke skulle blive støttet via passende sektorielle politikker, der er målrettet vækst og udvikling.

En konkurrencedygtig handelspolitik kan ikke eksistere uden en innovativ industriproduktion af god kvalitet. Jeg vil gerne gentage forslagene fra Udvalget om International Handel og især dem, hvor man understreger betydningen af et system med effektiv handelsbeskyttelse, idet man gør brug af de instrumenter, der er til rådighed, når det er nødvendigt.

At forsvare Unionens interesser i fremtidige forhandlinger, så industrien og beskæftigelsen beskyttes, er uomgængeligt nødvendigt for at bidrage til at overvinde krisen og sikre, at realøkonomien sammen med fremstillingssektoren får forrang frem for finansøkonomien, så man undgår disse spekulationsbobler, der forårsagede så mange katastrofer.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg finder det meget vigtigt, at vi kan forhandle og også stemme om denne betænkning i dag. Det ville selvfølgelig være bedst, hvis kriser simpelthen ikke opstod, men det ville være værre, hvis man ikke lærte noget af kriserne, når de opstår. Det er netop, fordi vi har lært af den seneste krise, at vi igen blander os i industripolitikken i EU, især da der før den seneste krise var en hel del mennesker, som troede, at penge let kunne tjenes ved hjælp af penge. Økonomi- og industripolitik er, når alt kommer til alt, af vital betydning for vores velstand i EU. Jeg mener derfor, at det er overordentlig vigtigt, at vi har taget fat på dette spørgsmål.

Det er naturligvis godt at engagere sig i innovation og en fremtidsorienteret industripolitik, men jeg synes, det er lige så vigtigt, at vi har lagt vægt på vores traditionelle industri i denne betænkning. Det er jeg meget glad for, og jeg håber, at vi fortsat vil drøfte dette spørgsmål.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte for denne fremragende betænkning, og det var absolut på tide, at vi fokuserede på industripolitikken i EU. Der er ingen tvivl om, at vi er sakket bagud de seneste år i sammenligning med de store lande i verden, men jeg håber, vi arbejder os fremad i fremtiden.

(EN) Hr. formand! Jeg har ytret min støtte til dokumentet, men jeg ønsker at udtrykke min bekymring over et enkelt punkt i begrundelsen, hvor man på side 32 opfordrer til en harmonisering af selskabsskatten. Det er noget, mit land ikke ville erklære sig enig i. Selskabsskatten er meget vigtig for os, og det er op til hvert enkelt land at fastsætte sin egen sats. Faktisk er det velkendt, at nogle lande påstås at have en høj selskabsskat, men i realiteten betaler man meget mindre.

(GA) Det får nu være. Dette er en fin betænkning, og jeg er meget glad for at støtte den.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Beslutningen, som er resultatet af forhandlingen om realøkonomien, fortjener i høj grad støtte. De senere tider har været præget navnlig af den udfordring, som globaliseringen har udgjort for EU's industripolitik og realproduktionen i EU. Hvordan målene i Europa 2020-strategien kan nås, særlig dem, der vedrører jobskabelse, og hvordan man modvirker udflytning inden for industrien, er et grundlæggende spørgsmål, som blev drøftet under forhandlingen om beslutningen. Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt EU skal miste traditionelle industrier, kan man svare, at det ikke behøver at ske, og det blev også påvist under forhandlingen om små og mellemstore virksomheder, som fandt sted under sidste mødeperiode.

Tilvejebringelse af bl.a. råvarer, herunder råvarer til elproduktion, er en alvorlig udfordring. Vi skal lægge stor vægt på innovation og på at bruge videnskabelige forskningsresultater i industrien. En anden vigtig opgave er at udnytte de synergier, som findes mellem de forskellige områder inden for EU-politikken, som f.eks. mellem industri- og landbrugspolitikken og handelspolitikken.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg stemte for dette initiativ, fordi EU skal engagere sig seriøst i industripolitikken og se krisens risici, konkurrencen fra tredjelande og globaliseringen i øjnene ved at øge den offentlige finansiering, som afspejles i det fremtidige rammeprogram.

Hvorfor? Med forsknings- og udviklingsaktiviteter for øje. For at sætte skub i de private investeringer og tilskynde de offentlige og private sektorer til at samarbejde. Det vil gøre os i stand til at skabe kvalificerede job.

Det er imidlertid nødvendigt, at vi gør brug af de videnskabelige og teknologiske færdigheder i regionerne, som har udviklet innovationsnetværk og konkurrenceklynger, og hvis innovations- og effektivitetsniveau overstiger deres landes. Det er tilfældet med Euskadi, Baskerlandet.

Gør brug af regionernes viden. Vær ikke blind for denne virkelighed i EU, for hvis vi erkender den og inkorporerer den, vil vi kunne befæste vores førende position i industripolitikken over for de aktuelle trusler.

Skriftlige stemmeforklaringer

Parlamentets mødekalender 2012

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne bede mine kolleger for en stund forestille sig, at de arbejder i forretningsverdenen. De har i øjeblikket to fabrikker, men ved kun at have én fabrik, kunne De øge produktiviteten, samtidig med at omkostningerne kunne reduceres med 150 mio. GBP, og miljøet kunne beskyttes. Det er, hvad Deres aktionærer ønsker. Hvilken forretningsmand ved sine fulde fem ville beholde to fabrikker? Men vi er faktisk i en virksomhed, kære kolleger, en ledelsesvirksomhed, hvis altafgørende opgave er at holde øje med, hvordan vores vælgeres, vores aktionærers, penge anvendes.

Vi spilder 150 mio. GBP hvert år ved at have 11 møder her i Strasbourg. I et Parlament, der er optaget af grøn politik, vælger nogle at pumpe 20 000 tons kuldioxid ud i miljøet til ingen verdens nytte. Jeg roser hr. Fox for hans arbejde for i det mindste at indføre et mindstemål af sund fornuft i 2012 og 2013.

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for ændringsforslag 1 til udkastet til Europa-Parlamentets mødekalender 2012 og 2013. Jeg forstår det symbolske i, at mødeperioder holdes på Parlamentets sæde i Strasbourg, men i lyset af den aktuelle, kritiske økonomiske situation i EU er det nødvendigt, at vi finder besparelser, og det er, hvad dette ændringsforslag indebærer. At holde to mødeperioder i én uge er frem for alt en gestus over for borgerne i EU, for det er deres skatter, der bruges til at betale for de dyre og tidrøvende rejser for ikke blot medlemmerne, men også tjenestemænd og assistenter.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 1, der indebærer en sletning af den mødeperiode, der er foreslået for uge 40 i 2012. Jeg ser det som et lille skridt med hensyn til at begrænse spildet ved at rejse fra Bruxelles til Strasbourg.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Som en af medunderskriverne af det vigtige ændringsforslag er jeg glad for, at det er vedtaget. Mødekalenderen for 2012 bør dermed være ændret som følger: Slet mødeperioden foreslået for uge 40 (1.-4. oktober), del den anden mødeperiode i oktober (22.-25. oktober) i to separate mødeperioder, nemlig mødeperiode 1: 22. og 23. oktober og mødeperiode 2: 25. og 26. oktober.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Med resultatet af denne afstemning skabes der en grundlæggende præcedens, som jeg håber en dag vil medføre, at alle Parlamentets aktiviteter samles på ét sted.

Faktisk mener jeg, at vi ikke længere kan acceptere det spild af offentlige midler og den forurening af atmosfæren, som skyldes vores dobbelte hjemsted for Parlamentet, der hver måned tvinger tusinder af mennesker til at foretage lange og besværlige rejser mellem Bruxelles og Strasbourg. Ved at samle de to mødeperioder i oktober i den officielle kalender for 2012 sender man et meget kraftigt signal, og jeg er optimistisk med hensyn til, at den vej, vi har valgt, er mere hæderlig og i tråd med borgernes ønsker.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg afviste disse ændringsforslag og vil anlægge traktatbrudssøgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol sammen min kollega, hr. Posselt.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Ifølge EU-lovgivningen skal 12 mødeperioder finde sted hvert år på Europa-Parlamentets sæde i Strasbourg. Afstemningen om at ændre kalenderen, så to af disse mødeperioder i Strasbourg kan finde sted i den samme uge, afspejler vores ønske som parlamentsmedlemmer om at reducere omkostningerne og CO2-udledningerne. At rejse til Strasbourg er dyrt, og det øgede antal rejser forårsager ekstra CO2-udledninger. Jeg støtter derfor denne betænkning, som vil betyde, at vi kan holde de nødvendige 12 mødeperioder på 11 uger, således at vi reducerer omkostningerne ved vores arbejde og dets miljømæssige påvirkning. Som parlamentsmedlem ønsker jeg at varetage mine vælgeres bedste interesser, økonomisk såvel som miljømæssigt. Jeg opfordrer også den britiske regering til at rejse dette spørgsmål over for andre medlemsstater, eftersom det er Rådets ansvarsområde.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for ændringsforslag 1, hvori det er foreslået at kombinere de to mødeperioder i oktober og holde dem i den samme uge i Parlamentets session for 2012. Jeg er imod at tilrettelægge Parlamentets arbejde ved at fordele det på tre lokaliteter. Ændringsforslaget betyder, at man vil spare både tid og penge, og flere tusind tons CO2 mindre vil blive udledt i atmosfæren. Der skal foretages besparelser, og ændringsforslaget betyder, at ikke blot parlamentsmedlemmer, men også flere tusind EU-tjenestemænd, som normalt arbejder i Bruxelles, såvel som journalister, lobbyister og personale i Kommissionen og i de forskellige medlemsstaters forvaltninger vil rejse til Strasbourg 11 gange i stedet for 12. Det vil reducere transportomkostningerne, godtgørelserne, hotelregningerne osv.

Parlamentets mødekalender 2012 - 2013

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) I dag stemte Parlamentet om sin kalender for 2012 og 2013. For første gang i min tid som parlamentsmedlem blev ændringsforslagene vedtaget af flertallet. Det betyder, at parlamentsmedlemmerne ikke vil skulle flytte til Strasbourg 12 gange om året, men 11 gange for at inkorporere 12 mødeperioder i Strasbourg. Det månedlige rejsecirkus fra Bruxelles til Strasbourg er blevet synonymt med spild, både hvad angår de 200 mio. EUR, der bruges på det, og de 20 000 tons CO2, som udledes.

Parlamentsmedlemmerne kan ikke beslutte, hvor de skal holde møde, men de har magt til at beslutte, hvor mange gange Parlamentet skal flytte fra den ene by til den anden. Omkring 350 parlamentsmedlemmer støttede ændringsforslaget, som vil betyde, at to af vores mødeperioder samles i én uge, hvilket sparer omkostninger, tid og energi, hvad angår returrejserne. Det vil også sende et positivt signal til vores vælgere. Jeg håber også, at dette i sidste ende vil bidrage til, at kalenderens 12 mødeperioder vil blive holdt på 6 uger. Jeg er dog uenig i, at kalenderen for 2013 blev sat til afstemning samtidig på dette plenarmøde. Det er tydeligvis en manøvre for ikke at forlænge denne procedure yderligere under denne lovgivende forsamling.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Under afstemningen om Parlamentets kalender over mødeperioderne for 2012 og 2013 godkendte 58 % af parlamentsmedlemmerne et ændringsforslag, der går ud på at afskaffe én af de to mødeperioder i oktober, som afholdes i Strasbourg. Dette ændringsforslag er ganske enkelt en krænkelse af traktaterne! I traktaterne er Strasbourg udpeget som sæde for Parlamentet, og de foreskriver, at 12 mødeperioder skal afholdes der hvert år. To mødeperioder afholdes i oktober for at indhente det arbejde, der ikke udføres i august. Ud over disse mødeperioder i Strasbourg afholdes der møder i parlamentsudvalgene, og yderligere mødeperioder afholdes i Bruxelles. I 1997 fastslog Domstolen klart det princip, at Parlamentet skal afholde møde hver måned i Strasbourg. Traktaterne levner ingen tvivl mulig: Strasbourg er ikke Parlamentets andet sæde, det er institutionens eneste sæde. Anti-Strasbourg-gruppen er ved at organisere sig og spænder musklerne mere og mere i forsøget på at få folk til at tro, at hele Parlamentet er imod Strasbourg. Alsace-støtterne skal tale højere. De har retten og 50 års europæisk integration på deres side.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringen af kalenderen for 2012 for at spare skatteydernes penge, nedbringe CO2-udledningerne og mindske den forstyrrelse, der sker i Parlamentets arbejde på grund af den månedlige tur til Strasbourg.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I EU-traktaterne står der udtrykkeligt, at Strasbourg er det eneste sæde for Europa-Parlamentet, og at 12 mødeperioder skal afholdes der hvert år. Imidlertid blev der afholdt en afstemning i denne uge med henblik på at samle to Strasbourg-mødeperioder i den samme uge, i oktober 2012 og oktober 2013. De demokratiske parlamentsmedlemmer stemte imod denne beslutning. Frankrig for sin del har allerede meddelt, at det i løbet af kort tid vil overgive sagen til Den Europæiske Unions Domstol. Den beslutning, der er truffet, er ubetinget en åbenlys overtrædelse af traktaternes ånd og bogstav, da man bør huske, at teksternes bestemmelser kun kan ændres efter medlemsstaternes enstemmige beslutning.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi stemte i denne uge om Parlamentets kalender for mødeperioderne for 2012 og 2013. Til min store fortrydelse stemte et flertal af parlamentsmedlemmerne for et ændringsforslag (som jeg var stærkt imod), ifølge hvilket de to mødeperioder i oktober skal samles i én, i den samme uge. Efter min opfattelse går denne afstemning fuldstændig imod ånden i EU-traktaterne, som udtrykkelig angiver, at Strasbourg skal være sæde for Europa-Parlamentet, og at 12 mødeperioder skal afholdes der hvert år. Forhandlingen om beliggenheden af Parlamentets sæde dukker op til overfladen hele tiden, og dette er et nyt angreb i dag på Parlamentets sæde i Strasbourg. Sædet i Strasbourg har imidlertid historiske referencer, og der refereres til det i juridiske tekster. Der burde ikke sættes spørgsmålstegn ved dette i form af disse gentagne angreb. Frankrig meddelte for nylig, at det vil indbringe sagen for Domstolen, et initiativ, jeg gerne vil rose og støtte.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for ændringerne i Parlamentets officielle kalender for 2012, fordi jeg finder det rigtigt at forsøge at begrænse spildet af økonomiske og andre ressourcer, mens vi udfører vores parlamentariske pligter. Beslutningen om at afholde de to oktober-plenarmøder i samme uge betyder faktisk, at vi kan undgå en dobbeltrejse til Strasbourg, med alt, hvad det indebærer af ressourcebesparelser. I sidste ende tror jeg, at denne beslutning er i tråd med det, der allerede sker, hvor to af plenarmøderne samles i september.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for de foreslåede ændringer af Parlamentets mødekalender for 2012 og 2013, da jeg mener, at det er fuldt ud foreneligt med traktaterne at samle to mødeperioder i en uge og således undgå to rejser til Strasbourg samme måned. Det vil give os mulighed for at nedbringe EU-institutionernes udgifter og undgå spild af tid og penge. Det vil kræve en større indsats både af mig og mine kolleger at planlægge møderne, men det vil vise offentligheden, at vi nu i højere grad er indstillet på at undgå det meningsløse spild af offentlige midler.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Det er efter min mening unødvendigt at afholde to særskilte plenarmøder i oktober. I henhold til EU-traktaterne skal Parlamentet afholde 12 møder i Strasbourg om året. Der er imidlertid muligt at afholde to møder samme uge. Parlamentet kan være et foregangseksempel, hvis det indstiller praksissen med at rejse til Strasbourg to gange om måneden og således reducerer Parlamentets CO2-udledninger og anvendelse af offentlige midler.

Parlamentets mødekalender 2013

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 1 om sletning af den foreslåede mødeperiode i uge 40 i 2013. I lighed med beslutningen vedrørende kalenderen for 2012 bidrager det til at nedbringe Parlamentets udgifter.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Som en af medunderskriverne glæder jeg mig over, at hovedændringsforslaget er blevet vedtaget. Mødekalenderen for Parlamentets mødeperioder i 2013 er nu blevet ændret som følger: Den foreslåede mødeperiode i uge 40 (30. september-3. oktober) slettes. Mødeperiode II i oktober (21.-24. oktober) opdeles i to særskilte mødeperioder: mødeperiode I (21.-22. oktober) og mødeperiode II (24.-25. oktober).

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Resultatet af denne afstemning skaber vigtig præcedens som led i en udvikling, som forhåbentlig en dag vil betyde, at alle Parlamentets aktiviteter koncentreres et sted.

Jeg mener rent faktisk ikke, at vi kan blive ved med at acceptere spildet af offentlige ressourcer og luftforureningen som følge af Parlamentets to hjemsteder, der hver måned tvinger flere tusinde mennesker til at foretage lange og besværlige rejser mellem Bruxelles og Strasbourg. Det er et meget stærkt signal at samle de to plenarmøder i oktober i kalenderen for 2013, og jeg er sikker på, at vi har valgt en mere retfærdig model, der er i overensstemmelse med borgernes ønsker.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod disse ændringsforslag og agter at indbringe en overtrædelsessag for Domstolen. Formandskonferencen burde ikke have tilladt afstemningen om dette forslag.

Betænkning: José Manuel Fernandes (A7-0049/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, der er i overensstemmelse med princippet om, at institutionerne skal have tilstrækkelige ressourcer, således at de kan forvaltes effektivt og stramt. I en økonomisk og finansiel krisesituation i Europa, hvor borgerne er nødt til at reducere deres egne udgifter, bør EU og de nationale institutioner også reducere deres udgifter. Det bør imidlertid ikke forhindre os i at foretage de nødvendige offentlige investeringer, som vil føre til besparelser på mellemlang og lang sigt. Jeg vil gerne understrege, at indvirkningen af Lissabontraktatens ikrafttræden på udgiftsområde 5 bør blive stabiliseret i 2012, selv om Kroatiens planlagte tiltrædelse i 2013 vil have en indvirkning på 2012-budgettet.

I den aktuelle situation kan det være vanskeligt for nogle institutioner at fastholde et afbalanceret budget. Jeg støtter i denne forbindelse foranstaltningerne om forsvarlig forvaltning af administrative ressourcer og spareplaner og indførelsen af effektive og miljøvenlige teknologier. Endelig må Parlamentet ikke sætte de nødvendige betingelser for at give medlemsstaterne gode arbejdsforhold på lige vilkår over styr.

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod Fernandes-betænkningen om prioriteringer for 2012-budgettet, da Parlamentet fortsat går efter en forøgelse af sit budget på 5 %, selv om de øvrige EU-institutioner bliver nødt til at nøjes med 1 %. Udgifterne til EU er rent faktisk uholdbare for Europas nationer, og de skal nedbringes. Jeg er bestyrtet over, at Parlamentet med vedtagelsen af denne betænkning giver grønt lys for Huset for Europæisk Historie. Det er et forfængelighedsprojekt, der koster 70 mio. EUR, og som er helt uforeneligt med de påståede stramninger.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningen om den overordnede ramme og prioriteringer for 2012-budgettet til finansiering af EU-institutionerne. I lyset af den fortsatte økonomiske krise er det meget vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at gennemføre principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Jeg er enig med ordføreren i, at institutionerne som led i gennemførelsen af disse principper bør fremlægge spareplaner. Alle institutionernes udgiftsposter skal desuden specificeres klart og begrundes. Parlamentet og de øvrige institutioner bør to gange årligt fremlægge beretninger om gennemførelsen af deres egne budgetter med angivelse af oplysninger om gennemførelsen af hver enkelt budgetpost. Jeg mener derfor, at Parlamentet og de øvrige institutioner bør udvise budgetansvar og selvbeherskelse. Jeg glæder mig over opførelsen af en ny sektion X på EU-budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som tildeles 464 mio. EUR. Jeg opfordrer imidlertid denne tjeneste til at anvende de øremærkede midler til at gennemføre dens aktiviteter og opnå konkrete resultater.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Næste års budget skal være ansvarligt afbalanceret, og de områder, der er uløseligt knyttet til EU 2020-strategien, skal prioriteres. Udarbejdelsen af budgettet skal baseres på princippet om bæredygtig forvaltning i produktivitets- og effektivitetsmæssig henseende. EU-institutionerne skal sikres tilstrækkelige ressourcer, således at de kan udføre deres opgaver korrekt. Institutionerne skal samtidig også imødegå den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU, indføre strenge forvaltningsprocedurer og forvalte midlerne stramt og effektivt. Jeg er enig i, at EU-institutionerne kan bidrage væsentligt til nedbringelsen af udgifterne og til udnyttelsen af stordriftsfordele som f.eks. centraliserede udbud, fælles tjenester for institutionerne, e-forvaltningssystemer osv.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette dokument, da jeg mener, at de udstukne retningslinjer for næste år i Fernandes-betænkningen om prioriteringer for 2012-budgettet er hensigtsmæssige. Jeg støtter forslaget i betænkningen om intern ansættelse af personale. Det vil bidrage til at øge effektiviteten, idet tidligere indhøstede erfaringer udnyttes, og det vil også reducere udgifterne til efteruddannelse og de udgifter, der er forbundet med tilpasningen til en helt ny organisationskultur. Det er samtidig vigtigt at foretage en nøje sammenligning af de faktiske udgifter og de budgetterede udgifter i 2011 og at kortlægge de præcise årsager til væsentlige forskelle. EU-institutionerne bør udarbejde spareplaner med specifikke tidsfrister og målbare mål og fremlægge dem for Kommissionen. Vi kan ikke blot anmode almindelige borgere og den private sektor om at ofre sig. Det skal EU-institutionerne også. Parlamentet skal ganske rigtigt være et foregangseksempel og vise solidaritet og nøje overvåge anvendelsen af ressourcerne.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) I betænkningen om Parlamentets og de øvrige EU-institutioners prioriteringer for 2012-budgettet, som jeg stemte for, tages der til en vis grad hensyn til den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale situation. Det er med andre ord et stramt budget præget af tilbageholdenhed. I denne betænkning slås der til lyd for lovgivningsmæssig kvalitet, reduktion af indvirkningen på miljøet og en nulbaseret stigning, dvs. en stigning, der følger inflationen. Forslaget om, at de fremtidige budgetter skal være flerårige, er ligeledes vigtigt, således at de kan være i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme. Der tages også hensyn til Kroatiens planlagte tiltrædelse i 2013.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter betænkningen om retningslinjerne for 2012-budgetproceduren, hvori det understreges, at det er påkrævet at konsolidere de nødvendige ressourcer til at takle den nye institutionelle ramme, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden. En ansvarlig holdning til budgetspørgsmål er af afgørende betydning for både Parlamentet og de øvrige institutioner. Det er tvingende nødvendigt at udvise budgetansvar og selvbeherskelse i den aktuelle situation med økonomisk krise og store offentlige underskud i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Det er værd at understrege, at visse investeringer, navnlig i teknologi, kan resultere i fremtidige besparelser på lang sigt, og disse investeringer bør således ikke forhindres. Jeg vil også gerne understrege, at forslagene om reduktion af papir-, energi- og vandforbruget samt emissionerne bør stilles som en integreret del af Parlamentets og de øvrige institutioners kultur. Det ville også være ønskeligt at reducere mængden af materiale til uddeling til fysiske medier, som bør erstattes af digitale medier.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for stramningen af Parlamentets budget for 2012 i lyset af den økonomiske, finansielle og sociale situation i EU-medlemsstaterne. Vi forpligtede os til at skære i visse udgifter og begrunde udgifterne nærmere. Projekter, der allerede er i gang, som f.eks. Huset for Europæisk Historie, bør imidlertid ikke sættes over styr. Det er et stramt inflationsreguleret budget. Nedskæringerne må samtidig ikke forringe kvaliteten af Parlamentets lovgivningsarbejde.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter hr. Fernandes' fremragende betænkning, idet vi i lyset af den aktuelle alvorlige finansielle, økonomiske og sociale krise, hvor der kræves så mange ofre af borgerne, skal være et foregangseksempel og vedtage retningslinjer for et stramt budget præget af tilbageholdenhed. EU-institutionerne skal imidlertid have de nødvendige midler til rådighed til at udføre de opgaver, som de forventes at udføre, navnlig i lyset af den nye institutionelle ramme som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden.

Jeg vil også gerne understrege betydningen af at stille større krav til en stram og effektiv forvaltning af disse midler, og kontrollen skal være strengere og mere gennemsigtig. Det er ligeledes vigtigt at fremme skabelsen af synergier og undgå unødvendige overlapninger med hensyn til personale og funktioner.

  Diane Dodds (NI), skriftlig.– (EN) Parlamentets stillingstagen til budgetprioriteringerne sker i en situation præget af massive nedskæringer i den offentlige sektor i EU-medlemsstaterne, stigende arbejdsløshed, stigende udgifter for borgerne og generel økonomisk usikkerhed, både nationalt og i mange familier. Hvad er efter EU's opfattelse en prioritering i denne ekstremt alvorlige og udfordrende situation? Det er bemærkelsesværdigt, at en af prioriteringerne er Huset for Europæisk Historie.

Jeg vover det gæt, at hvis mine vælgere blev spurgt, om disse 100 mio. EUR var godt givet ud i den aktuelle situation, ville få – hvis nogen overhovedet – sige ja. Det er på tide, at vi – Parlamentets medlemmer, Kommissionen og tjenestemændene – ser virkeligheden i øjnene. Prioriteringerne skal være i vælgernes interesse og have til formål at lette deres tilværelse. EU-midlerne må ikke gå til spilde udelukkende for at tilfredsstille de mennesker, der er besat af tanken om at fremføre deres idealistiske idéer om en fælles europæisk historie eller identitet. Der skal sættes en stopper for denne selvoptagethed.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi har valgt at støtte denne betænkning om budgettet. Det skyldes til dels, at ordføreren meget klart understreger betydningen af sparsommelighed og selvbeherskelse i disse vanskelige økonomiske tider, og til dels at ordføreren støtter tildelingen af 464 mio. EUR til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis vigtige aktiviteter er et område, som EU bør fokusere på.

Vi er samtidig yderst kritiske over for investeringen på i alt 549,6 mio. EUR til udvidelsen af KAD-bygningen i Luxembourg, og vi er ikke alle enige med ordføreren, der forventer, at dette vil føre til besparelser på lang sigt. Den eneste rimelige valgmulighed ville i stedet være at vedtage, at Parlamentet kun skal have et enkelt arbejdssted.

  Göran Färm, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) De svenske socialdemokrater stemte for betænkningen om Parlamentets og de øvrige EU-institutioners prioriteringer for 2012-budgettet.

I betænkningen indtages en kritisk og forbeholden holdning til en række omkostningstunge budgetforslag, og det henstilles, at forøgelsen af Parlamentets budget for næste år holder sig inden for inflationsraten. Budgettet skal med andre ord ikke ændres overhovedet i fast priser i forhold til 2011. Vi vil også gerne understrege, at vi er enige i ordførerens yderst tøvende og kritiske holdning til projektet vedrørende opførelse af Huset for Europæisk Historie. På et tidspunkt, hvor de nationale budgetter er under hårdt pres, mener vi, at det er upassende at iværksætte et sådant projekt, som sandsynligvis vil blive meget dyrt.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi havde foretrukket en mere restriktiv tilgang til Parlamentets budget for 2012, der også omfattede forslag til besparelser og omfordelinger med henblik på at sikre finansieringen af nye behov. Kommissionen ønsker en maksimal forhøjelse på 1 % af EU-institutionernes administrationsbudgetter for næste år – et initiativ, som efter vores opfattelse bør støttes. I lyset af inflationsraten ville en maksimal forhøjelse på 1 % i praksis resultere i en reduktion af Parlamentets samlede budget.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU får det stadig større betydning, at institutionerne reagerer med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og indfører strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser. Det er nu nødvendigt at gøre en indsats for at opfylde målene i Europa 2020-strategien fuldt ud med fokus på vækst og jobskabelse. Det er også nødvendigt at finde en bæredygtig balance og gøre en indsats for at konsolidere alle budgetkategorierne. Det er derfor vigtigt at fastholde en forsigtig tilgang til administrative udgifter. Parlamentet bør således opretholde princippet om lovgivningsmæssig kvalitet, respektere princippet om forsvarlig forvaltning og gennemsigtighed og sikre budgetansvarligheden i den generelle ramme og prioriteringer for 2012-budgettet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I betænkningen prioriteres "princippet om lovgivningsmæssig kvalitet". Da det på trods af konceptets tvetydighed i bund og grund vil afhænge af de politiske retningslinjer for lovgivningsprocessen, slår vi til lyd for, at Parlamentet får en rimelig andel i ressourcerne – materielle og menneskelige – til finansiering af det parlamentariske arbejde. Ordføreren holder sig ikke tilbage fra at anvende vidtløftig retorik i hele betænkningen og strør om sig med begreber som "forsvarlig forvaltning", "stordriftsfordele", "produktivitet", "effektivitet", "cost-benefit-analyse", "omplacering af personale", "mobilitet" osv. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er tilsyneladende ikke desto mindre udelukket fra denne liste, når det handler om at støtte "EU's ambitioner inden for udenrigspolitik". Vi er helt enige i "vigtigheden af lige behandling af medlemmer af alle nationaliteter og sprog med hensyn til deres muligheder for at udføre de opgaver og politiske aktiviteter, som de er pålagt, på deres eget sprog". Dette handler imidlertid langt fra kun om at sikre tolkning under udvalgsmøder, som ordføreren påpeger. Der skal bl.a. også være tolkning under koordinatormøder, trepartsmøder, delegationsmøder og møder i parlamentariske forsamlinger. Officielle dokumenter og arbejdsdokumenter skal også oversættes hurtigst muligt. Der er i øjeblikket uacceptable mangler på begge områder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu en betænkning om kontinuiteten i EU's budgetpolitik, der frem for alt er underlagt de politiske retningslinjer for lovgivningsprocessen. Vi slår imidlertid til lyd for, at Parlamentet får en rimelig andel i arbejdsressourcerne – både materielle og menneskelige – til finansiering af Parlamentets arbejde, at udgifterne eller de mulige besparelser ikke overdrives, og at Parlamentets arbejde ikke undermineres.

Vi er imidlertid nødt til at understrege, at EU ikke har brug for begreber som "forsvarlig forvaltning", "stordriftsfordele", "produktivitet", "effektivitet", "cost-benefit-analyse", "omplacering af personale", "mobilitet" osv., men for andre politikker, herunder kraftige nedskæringer af udgifterne til militæret og til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Vi er enige i vigtigheden af lige behandling af medlemmer af alle nationaliteter og sprog med hensyn til deres muligheder for at udføre de opgaver og politiske aktiviteter, som de er pålagt, på deres eget sprog, men dette indebærer imidlertid langt mere end at sikre tolkning under udvalgsmøder, som ordføreren påpeger. Der skal bl.a. også være tolkning under koordinatormøder, trepartsmøder, delegationsmøder og møder i parlamentariske forsamlinger. Officielle dokumenter og arbejdsdokumenter skal også oversættes hurtigst muligt.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Fernandes-betænkningen vedrører retningslinjerne for 2012-budgetproceduren for EU-institutionerne. Det understreges bl.a. i betænkningen, at der i lyset af den barske økonomiske krise er behov for en strammere bureaukratisk forvaltning af det europæiske organisationssystem. Derfor støttede jeg hr. Fernandes ved at stemme for.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for vedtagelsen af denne betænkning om retningslinjerne for 2012-budgetproceduren og den overordnede ramme og budgetprioriteringer for EU-institutionerne (undtagen Kommissionen). Ordføreren støtter navnlig en reduktion af Parlamentets budget i lyset af medlemsstaternes økonomiske, finansielle og sociale situation, og det hilser jeg velkommen. Endelig er jeg helt imod ændringsforslagene om ændring af Parlamentets hjemsted i Strasbourg, og jeg glæder mig over, at forslagne blev forkastet af et flertal af medlemmerne.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning, da det er meget vigtigt at prioritere principperne om forsvarlig forvaltning, dvs. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Der skal tages højde for de opnåede resultater i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige politikker, og variable udgifter bør i videst muligt omfang, og når deres størrelse påkræver det, regelmæssigt underkastes en cost-benefit-analyse. Som følge af gennemførelsen af disse principper bør institutionerne fremlægge spareplaner, og fordelene ved centralisering bør overvejes for at udnytte stordriftsfordele (f.eks. centraliserede udbud, fælles tjenester for institutionerne). Interinstitutionelt samarbejde er vigtigt med henblik på at udveksle bedste praksis, som fremmer effektiviteten og muliggør besparelser. Jeg mener, at det interinstitutionelle samarbejde bør forbedres med hensyn til oversættelse, tolkning, ansættelse (EPSO) og EMAS, og at det bør udvides til andre områder. Parlamentet og de øvrige institutioner bør udvise budgetansvar og selvbeherskelse i en situation med økonomisk krise, store offentlige underskud og en fortsat indsats for at konsolidere de nationale budgetter. Det bør være Parlamentets mål at udarbejde lovgivning af fremragende kvalitet, og alle nødvendige ressourcer hertil bør være til rådighed, samtidig med at de budgetmæssige begrænsninger respekteres.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) I den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale situation er retningslinjerne for 2012-budgetproceduren en reel udfordring, navnlig da EU-institutionerne tvinges til at gennemføre betydelige besparelser, samtidig med at de skal have tilstrækkelige ressourcer til rådighed, så de kan udføre deres aktiviteter med størst mulig professionalisme og effektivitet. Jeg er i denne forbindelse enig i, at det interinstitutionelle samarbejde bør forbedres med henblik på udveksling af bedste praksis, der kan danne grundlag for en strategi for styrkelse af forholdet mellem Europa og dets borgere, samtidig med at vi fastholder et stramt budget og gennemfører besparelser med henblik på opfyldelse af målene i Europa 2020-dagsordenen.

Selv om der bør være fokus på konsolidering i 2012-budgettet for Parlamentet og de øvrige institutioner, bør dette ikke være til hinder for investeringer, da investeringsprojekter sikrer, at de europæiske økonomier er velfungerende.

Sidst, men ikke mindst, er jeg enig med ordføreren i, at det er uacceptabelt, at der ikke er tolkning under Parlamentets udvalgsmøder, da medlemmerne skal have mulighed for at udtrykke sig på deres eget sprog. Jeg har også stået i en situation, hvor jeg ikke havde adgang til tolkning, selv om jeg forelagde en betænkning.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Budgetterne for 2012 og 2013 vil være konsolideringsbudgetter, der skal afspejle medlemsstaternes nedskæringer og fastsætte en benchmark for niveauerne i den næste finansielle ramme.

Formålet med dette budget skal være ekspertise dvs. forfølgelse af målene om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet med minimal brug af de tilgængelige ressourcer. I denne konsolideringsfase er Parlamentet nødt til at gå efter en forøgelse af budgettet, men ikke ud over inflationsraten. Der skal i denne forbindelse udvises stor ansvarlighed. De øgede udgifter som følge af udvidelsen til at omfatte Kroatien og de 18 nye medlemmer af Parlamentet i medfør af Lissabontraktaten vil blive integreret gennem et ændringsbudget.

Med henblik på opfyldelse af målet om at holde udgifterne nede håber jeg, at alle institutionerne vil sende de nødvendige oplysninger på forhånd med det formål at fastlægge en generel ramme for administrative udgifter, således at budgetmyndigheden kan træffe afgørelser om anvendelsen af ressourcer på grundlag af en flerårig, bæredygtig tilgang, der har til formål at sikre, at de oplysninger, der løbende udveksles mellem institutionerne, kan sammenlignes.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori det klart understreges, at Parlamentet forventer, at Præsidiet forelægger realistiske anmodninger, når det forelægger budgetoverslagene, er indstillet på at behandle dets forslag ud fra en behovsbaseret og forsigtig tilgang for at sikre, at institutionen fungerer hensigtsmæssigt og effektivt, at formålet med den ændringsskrivelse, som Præsidiet forelagde for Budgetudvalget i september, er at tage højde for behov, der var uforudsete på tidspunktet for opstillingen af budgetoverslaget, og at dette ikke bør betragtes som en lejlighed til at revidere de budgetoverslag, der er blevet vedtaget tidligere. Udvidelsesrelaterede behov skal i overensstemmelse med den interinstitutionelle linje integreres i budgettet enten ved en ændringsskrivelse eller ved et ændringsbudget, og finansieringsbehovene forbundet med de 18 nye medlemmer af Parlamentet efter Lissabontraktaten bør ligeledes integreres i budgettet ved hjælp af en ændringsskrivelse eller et ændringsbudget.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er meget positivt, at det understreges i betænkningen, at Parlamentets medlemmer skal have mulighed for at udføre deres opgaver på deres eget sprog. Den manglende oversættelse af dokumenter på en række møder, af meddelelser til Parlamentet og af fælles beslutningsforslag, som der forhandles om, er en urimelig hindring for vores parlamentariske arbejde og således for demokratiet. Jeg støtter dette krav. Jeg nægter dog at støtte det spild af penge og den demokratiske vildfarelse, som oprettelsen af Baroness Ashtons Tjeneste for EU's Optræden Udadtil repræsenterer. Jeg nægter ligeledes at støtte anvendelsen af private virksomheder i stedet for tjenestemænd.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye ansvarsområder. Den administrative arbejdsbyrde er således blevet større, og medlemmerne har brug for kvalificeret rådgivende personale. Denne nye situation har skabt to problemer, nemlig øgede udgifter som følge af behovet for flere assistenter og behov for yderligere plads, således at de kan varetage deres opgaver under gode arbejdsforhold. Denne situation medfører øgede udgifter. Det er vanskeligt at forklare i en krisetid, men hvis Parlamentets lovgivningsarbejde skal være af høj kvalitet, skal Parlamentet have de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om betænkningen omfatter hovedretningslinjerne og prioriteringerne for 2012-budgettet, herunder standarderne for lovgivningsarbejdet i Parlamentet, mener jeg ikke, at budgetforøgelsen i takt med inflationen er hensigtsmæssig eller berettiget. Fælles problemer og prioriteringer kan imødegås med andre mekanismer og på andre måder. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Udgiftsloftet under den flerårige finansielle ramme for EU's budget i 2012 blev endnu engang forhøjet. Navnlig i en tid, hvor borgerne er nødt til at spænde livremmen ind, skal EU også foretage besparelser. Der er mange muligheder for at foretage besparelser lige fra at opgive et af Parlamentets hjemsteder til at mindske virvaret af EU-agenturer og styrke bekæmpelsen af misbrug af støtteprogrammer.

Med henvisning til den økonomiske og finansielle krise har EU blot stillet nogle få planer i bero, men ikke foretaget reelle besparelser, selv om det påstås, at der er foretaget store besparelser. Det er helt urimeligt i forhold til de europæiske borgere, og det er ligeså urimeligt at begrunde alle de yderligere omkostninger med de større behov som følge af Lissabontraktaten. Derfor stemte jeg imod betænkningen om budgettet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Denne betænkning omfatter en forhøjelse af udgiftsloftet under den flerårige finansielle ramme (FFR) for EU's budget i 2012. Med henvisning til den økonomiske og finansielle krise er borgerne i medlemsstaterne på det kraftigste blevet anmodet om at acceptere stramningsforanstaltninger og således betale den største pris for krisen. EU bør også reducere sine udgifter. Vi skal i første omgang se på den ukontrollerede stigning i antallet af agenturer, dernæst førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet og de omkostningstunge overlappende strukturer og administrationsomkostninger forbundet med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg stemte derfor imod denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Fernandes' forslag til beslutning om retningslinjerne for 2012-budgetproceduren giver et overblik over forvaltningen af Parlamentets budget med henblik på en fremtidig optimering af forvaltningen af de ressourcer, der er tilgængelige for EU-institutionerne, og derfor stemte jeg for. Parlamentet er nødt til at vedtage et budget for at konsolidere den næste finansielle ramme og de yderligere menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at opfylde kravene i Lissabontraktaten, og til at forbedre og fuldføre de eksisterende bygninger, informationsteknologien og tolketjenesten. Hovedformålet er fortsat at sikre en forsvarlig forvaltning af ressourcerne og således holde udgifterne nede, men samtidig forbedre tjenesterne.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg valgte at undlade at deltage i afstemningen, for selv om det anføres i teksten, at der skal findes mulige besparelser i næste års budget, foreslås der ikke konkrete besparelser i teksten. Hvis vi ønsker at være konsekvente, skal Parlamentets medlemmer gå foran og foreslå besparelsespolitikker.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da institutionerne efter min opfattelse i lyset af den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU er nødt til at indføre strenge forvaltningsprocedurer, så de nødvendige besparelser kan opnås. Der skal gøres en reel konsolideringsindsats. Med hensyn til principperne om forsvarlig forvaltning skal institutionerne forelægge spareplaner, og udgiftsposter skal specificeres klart og begrundes. Jeg vil i denne forbindelse gerne offentligt takke min kollega hr. Fernandes for hans fremragende indsats.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om retningslinjerne for 2012-budgetproceduren, da jeg mener, at medlemsstaterne og EU-institutionerne i lyset af den aktuelle økonomiske krise – der lige nu frem for alt har beskæftigelsesmæssige følger – er nødt til at gennemføre besparelser i fællesskab. Jeg er derfor enig i, at EU i lyset af den aktuelle situation som et generelt princip er nødt til at udvise budgetdisciplin.

Jeg føler under alle omstændigheder, at jeg er nødt til at understrege, at Unionens budget og navnlig Parlamentets budget – Parlamentet er den eneste EU-institution, der vælges direkte af borgerne – selv i lyset af den økonomiske situation navnlig skal sikre, at borgerne bringes tættere på EU, navnlig i den aktuelle situation, hvor fremtiden er meget usikker. Jeg mener navnlig, at det vil være en virkelig god idé at overveje en bedre fordeling af Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne og en mere strategisk placering, til dels i lyset af de seneste uroligheder i nabostater.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for, selv om jeg gerne havde set, at en række af ændringsforslagene om nødvendigheden af, at Parlamentet reducerer sine arbejdssteder til et sted, ikke var blevet vedtaget.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Retningslinjerne for 2012-budgettet er baseret på en balance mellem behovet for at give EU-institutionerne tilstrækkelige midler til at gennemføre deres aktiviteter og behovet for at finde en effektiv løsning af høj kvalitet på den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale krise. Det understreges i betænkningen, at institutionerne kan få problemer med at fastholde den nødvendige budgetdisciplin og selvbeherskelse for at holde sig inden for den flerårige finansielle ramme, navnlig med hensyn til udgiftsområde 5. Ordføreren opfordrer derfor til, at principperne om forsvarlig forvaltning, dvs. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, overholdes, således at det er muligt at opnå større pålidelighed, enkelhed, klarhed og åbenhed.

For så vidt angår Parlamentet, understreges det i dokumentet, som jeg stemte for, at der skal tages højde for Kroatiens tiltrædelse i 2013, de 18 nye medlemmer af Parlamentet og behovet for ekstra personale efter Lissabontraktatens ikrafttræden. For så vidt angår de øvrige institutioner, er det værd at understrege, at den nye Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil – i henhold til den nye traktat skal dække de finansielle behov som følge af etableringen af en ambitiøs institutionel ramme til støtte for EU's udenrigspolitik.

  Peter van Dalen (ECR), skriftlig. – (NL) Det understreges i Fernandes-betænkningen, at Parlamentet skal udarbejde lovgivning af fremragende kvalitet, og at alle midler skal sættes ind for at nå dette mål. Efter min opfattelse bør der også være en anden prioritet, nemlig at Parlamentet skal udvise budgetdisciplin. Regeringerne, virksomhederne og borgerne er i øjeblikket tvunget til at tage deres udgifter op til fornyet overvejelse. Parlamentet er nødt til at gøre det samme – vi skal ikke fokusere på penge, men på nye prioriteringer. Vi er nødt til at ændre kurs, da EU's administrative udgifter er steget hurtigere end de samlede udgifter, og Parlamentet står øverst på listen! I betragtning F i betænkningen henvises der til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der sandsynligvis vil koste flere penge. Det skal der også laves om på. Hvorfor har den pågældende tjeneste dusinvis af ansatte og luksuskontorer eksotiske steder som Barbados og Madagaskar? En nærmere undersøgelse af tjenesten ville afsløre, at det ikke er nødvendigt at tilføre flere midler. Det må være EU's vigtigste budgetprioritet ikke at bruge flere penge, men at bruge dem bedre.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Retningslinjerne for 2012-budgetproceduren består af udvalgte individuelle sektioner, der er samlet under overskrifterne "sparsommelighed" og "konsolidering". Mange borgere i Europa er i lighed med deres nationale regeringer blevet tvunget til at udvise sparsommelighed og reducere deres udgifter som følge af den finansielle og økonomiske krise. I denne situation er det helt berettiget, at Parlamentet foregår med et eksempel med budgetforslaget for 2012. I 2012 vil EU stå over for nye – og uundgåelige – udgifter som følge af Kroatiens planlagte tiltrædelse, den nylig oprettede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og de tre finansielle agenturer. Tiden er nu inde til at identificere mulige besparelser i EU's budget for at standse den automatiske proces, hvor øgede budgetbehov afspejles direkte i budgettet. I denne forbindelse er det bl.a. nødvendigt at gennemføre en forretningsanalyse af Unionens agenturer og en evaluering af EU-organernes politik for menneskelige ressourcer og bygningspolitik.

Forslag til beslutning B7-0165/2011

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da en strategi for Atlanterhavsregionen er af afgørende betydning for EU's territoriale samhørighed, navnlig i lyset af udvidelsen af EU's grænser mod øst. Det er værd at understrege, at vi i vores tilgang til Atlanterhavsregionen ikke må betragte regionen som et udkantområde, men snarere som en region med en global central geografisk placering, og der skal være fokus på regionen. For EU er det grænseområdet, der støder op til Nordamerika, Sydamerika og hele Vestafrika. I en strategi for Atlanterhavsregionen, som medlemsstaterne og deres regioner skal inddrages i, bør der også være fokus på nye innovative økonomiske og videnskabelige områder, herunder navnlig nye produkter og tjenester på miljøområdet, inden for vedvarende energi og havenergi, fødevarer og havbioteknologi, sundhed og højteknologiske produkter og tjenester.

Strategien for Atlanterhavsregionen bør ikke holdes adskilt fra, men i stedet integreres i EU's overordnede målsætninger i lyset af erfaringerne med Østersøstrategien, der blev ændret efter indledningen af budgetplanlægningsperioden for 2007-2013, hvilket uden tvivl har begrænset initiativets anvendelsesområde.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen. Fem EU-medlemsstater ligger langs Atlanterhavskysten – Frankrig, Irland, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige. Der er derfor behov for en strategi for at koordinere disse landes tiltag i regionen. Jeg er enig med ordføreren i, at den store merværdi ved EU's regionale strategier viser sig i samarbejde på flere niveauer, koordinering og bedre strategiske investeringer af de til rådighed stående midler og ikke gennem yderligere tildeling af ressourcer. Jeg mener, at denne strategi bør omfatte følgende spørgsmål af fælles interesse: miljø- og klimaændringer, herunder forebyggelse og bekæmpelse af havforurening fra skibe, transport og tilgængelighed, forskning, innovation, kultur, fritid og turisme, søtjenester og marin uddannelse samt fiskeri og skaldyrssektoren. Jeg vil gerne understrege, at en af de første strategier af denne art er EU-strategien for Østersøområdet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd, og som omfatter otte EU-medlemsstater, herunder mit eget land, Litauen. Formålet med denne strategi er at gøre Østersøområdet til et miljømæssigt bæredygtigt, velstående, tilgængeligt og sikkert sted. Denne strategi er allerede kommet godt fra start, og jeg mener derfor, at EU-strategien for Atlanterhavsregionen vil være til fordel for hele EU og ikke kun for denne region.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Samarbejdet om grænseoverskridende problemer er et af de EU-indsatsområder, som tilfører meget stor merværdi. Min kollega hr. Cadec har gennem flere måneder arbejdet på at styrke samarbejdet mellem regionerne i Atlanterhavsbuen, således at de kan udnytte potentielle synergier maksimalt. Jeg stemte derfor for denne beslutning, hvori Kommissionen anmodes om "snarest muligt at udforme EU-strategien for Atlanterhavsregionen som en integreret strategi, der beskæftiger sig med maritime og territoriale spørgsmål".

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning. Territorial samhørighed er et af EU's vigtigste mål og en forudsætning for et effektivt, økonomisk stærkt og konkurrencedygtigt indre marked. Atlanterhavsregionen har sine egne særlige karakteristika, idet det er et dynamisk maritimt område, hvis skrøbelige miljø skal bevares, og som er berørt af konsekvenserne af klimaændringerne. Det er et udkantområde i EU med store problemer med tilgængelighed og konnektivitet. Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at vedtage denne strategi, der vil bidrage til at løse regionens grundlæggende problemer med hensyn til åbning og sammenkobling af transport- og energinet, udvikling af havenergi, udvikling af by- og landområder og intensivering af forbindelser mellem land og hav og mellem hav og indre farvande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter Parlamentets beslutning om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen, der efter min opfattelse er meget vigtig, da fem EU-medlemsstater, nemlig Frankrig, Irland, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige, har Atlanterhavskyst. Strategien omfatter vigtige spørgsmål som havenergi, miljø- og klimaændringer, transport og tilgængelighed, sikkerhed og overvågning, forskning, innovation, kreative industrier, kultur, fritid og turisme, søtjenester og marin uddannelse samt fiskeri og skaldyrssektoren. Det europæiske territoriale samarbejde, der således styrkes i denne strategi, kan i høj grad bidrage til en betydelig styrkelse af integrationsprocessen i Atlanterhavsregionen via en øget inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningsprocessen og gennemførelsen af konkrete tiltag. Jeg vil også gerne understrege, at dette initiativ kan og bør føre til en bedre anvendelse af EU-midler og ikke til øgede udgifter.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er valgt af borgerne i et land i Atlanterhavsregionen, og jeg vil gerne understrege betydningen og nødvendigheden af at udarbejde en EU-strategi, hvor der tages hensyn til denne regions geografiske, demografiske og økonomiske karakteristika. Der skal udarbejdes en integreret og fælles strategi for at sikre synergien og sammenhængen mellem sektorpolitikker på dette område og skabe den merværdi, der er nødvendig for at imødegå de udfordringer, der er forbundet med at sikre en bæredygtig udvikling og forbedre konkurrenceevnen, navnlig i denne region og i Europa generelt. Der er uden tvivl behov for en europæisk strategi baseret på en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne langs Atlanterhavskysten, kystsamfund, den private sektor og civilsamfundet, og denne fælles strategi vil være til fordel for alle berørte parter.

Den skal afdække fælles problemer og udfordringer og fælles prioriteringer og skabe de nødvendige synergier til at fremme en mere effektiv ressourceanvendelse. Det er vigtigt ikke blot at forbedre de traditionelle sektorers konkurrenceevne og bæredygtighed, men også at udnytte Atlanterhavsområdets fulde potentiale med nye markeder, produkter og tjenester med udgangspunkt i to hovedprioriteringer: beskyttelsen af miljøet og økosystemer og jobskabelse.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg er enig i, at Kommissionen snarest muligt skal udarbejde en EU-strategi for Atlanterhavsregionen, der beskæftiger sig med maritime og territoriale spørgsmål. Denne strategi skal omfatte spørgsmål af fælles interesse som f.eks. miljø- og klimaændringer, havenergi, søtransport, søfartssikkerhed og -overvågning, fiskeri, turisme, forskning og innovation. Azorerne, Madeira og Kap Verde skal også omfattes og spille en fremtrædende rolle i denne strategi.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Atlanterhavet er i dag en af Europas grænser og har været et af det europæiske kontinents vigtigste forbindelsesveje til resten af verden. Det var på tværs af dette ocean, at de europæiske folkeslag, navnlig portugiserne, fik kontakt til andre tidligere indbyrdes ukendte folkeslag, økonomier og kulturer og skabte grundlaget for den globaliserede verden, vi kender i dag. I dag er Atlanterhavsregionen marginaliseret i forhold til landene i centrum af Europa, og det kan og skal der rettes op på, og vi må i denne forbindelse forstå, at Atlanterhavsregionen og kontakter med centrale partnere, der grænser op til regionen, som f.eks. Brasilien og USA på ny kan give regionen en central geografisk placering, der imidlertid er blevet fortrængt af de nye asiatiske lande. Regionens betydning berettiger fuldt ud udarbejdelsen af en EU-strategi, der ikke kun omfatter medlemsstaterne, men også kan skabe forbindelser til disse andre kyster i overensstemmelse med Atlanterhavets historiske rolle. Jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve, at regionerne i den yderste periferi spiller en yderst vigtig og uerstattelig rolle i strategiens succes. De bør fortsat have særlig støtte fra Unionen, der kan afbøde ulemperne ved deres økarakter og styrke forbindelserne til andre lande.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den 14. juni opfordrede Rådet Kommissionen til at udarbejde en EU-strategi for Atlanterhavsregionen inden for et år, da det er et udkantområde med særlige karakteristika både med hensyn til regionens potentiale og miljømæssige sårbarhed. I lyset af regionens globale betydning skal der således udarbejdes en ambitiøs strategi, hvor der tages højde for regionens maritime og territoriale aspekter. Denne beslutning er et meget vigtigt bidrag til udarbejdelsen af strategien, da der gøres opmærksom på afgørende aspekter såsom behovet for at skabe synergier med andre politikker bl.a. på miljøområdet og inden for energi, transport, turisme, marine ressourcer og behovet for at vedtage en makroregional politik og udvikle en global strategi, der er en forudsætning for opretholdelsen af gode forbindelser med lande langs Atlanterhavskysten. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning, da jeg er overbevist om, at denne EU-strategi for Atlanterhavsregionen vil fremskynde en bæredygtig udvikling i denne region og sætte maritime spørgsmål øverst på den europæiske dagsorden.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi støtter udviklingen af strategier til fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i en række makroregioner, og de skal naturligvis tilføres tilstrækkelige midler, således at dette mål kan gennemføres fuldt ud og effektivt. De lande og regioner, der er omfattet af disse strategiers geografiske anvendelsesområde, bør inddrages aktivt i alle faser – forberedelsen, udformningen og gennemførelsen – og de skal baseres på et samarbejde mellem disse lande og regioner. Strategierne kan og bør omfatte spørgsmål af fælles interesse som f.eks. i dette konkrete forslag til en EU-strategi for Atlanterhavsregionen: havenergi, miljøbeskyttelse, herunder forebyggelse og bekæmpelse af havforurening, transport og tilgængelighed, forskning og innovation. Vi er imidlertid i alvorlig tvivl om og i nogle tilfælde stærkt uenige i en række af punkterne i beslutningen. Vi stemte derfor ikke for. Beslutningen er ikke i overensstemmelse med princippet om, at nye ressourcer, navnlig finansielle ressourcer, bør afspejle de nye mål for samhørighedspolitikken for at sikre virkeliggørelsen heraf. Det foreslås ligeledes i beslutningen, at strategien underlægges EU's udenrigspolitik, internationale handelspolitiske mål, Europa 2020-strategien og opfyldelsen af "målene for det indre marked".

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt at fortsætte udviklingen af strategier til fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i en række makroregioner, og de skal naturligvis tilføres tilstrækkelige midler, således at dette mål kan gennemføres fuldt ud og effektivt. De lande og regioner, der er omfattet af disse strategiers geografiske anvendelsesområde, bør inddrages aktivt i alle faser – forberedelsen, udformningen og gennemførelsen – og de skal baseres på et samarbejde mellem disse lande og regioner. Disse strategier kan og bør omfatte spørgsmål af fælles interesse som f.eks. i dette konkrete forslag til en EU-strategi for Atlanterhavsregionen: havenergi, miljøbeskyttelse, herunder forebyggelse og bekæmpelse af havforurening, transport og tilgængelighed, forskning og innovation. Vi er imidlertid i alvorlig tvivl om og i nogle tilfælde stærkt uenige i en række af punkterne i beslutningen. Vi stemte derfor ikke for.

Beslutningen er ikke i overensstemmelse med princippet om, at nye ressourcer, navnlig finansielle ressourcer, skal afspejle de nye mål for samhørighedspolitikken for at sikre virkeliggørelsen heraf, og der er således tale om en masse løfter, men få tiltag, og desuden underlægges strategien internationale handelspolitiske mål, Europa 2020-strategien og opfyldelsen af "målene for det indre marked".

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter fuldt ud de tiltag, der gøres på EU-plan for at udarbejde en integreret strategi for Atlanterhavsregionen. I strategien for Atlanterhavsregionen skal der være fokus på fremme af den økonomiske udvikling på atlanterhavsøerne og i den atlantiske kystregion.

Atlanterhavsregionen er et af de rigeste områder med hensyn til vind-, bølge- og tidevandsenergi, men dette energipotentiale udnyttes ikke i tilstrækkelig grad. Fritids- og turistaktiviteterne i den atlantiske kystregion er også værdifulde økonomiske ressourcer. Der er et reelt vækstpotentiale på dette område, f.eks. udvikling af strategiske lystbådehavne i de enkelte lande.

Søtransport, havne og skaldyrssektoren – herunder akvakultur – vil navnlig drage fordel af etableringen af et tættere samarbejde mellem de medlemsstater, der grænser op til Atlanterhavet. Strategien for Atlanterhavsregionen skal være i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik. Samarbejdet mellem medlemsstaterne på områder som søfartssikkerhed og søfartsovervågning er blevet styrket gennem årene.

Da Atlanterhavsregionen dækker et enormt område, skal der imidlertid udarbejdes en integreret strategi for at sikre en bedre og mere effektiv koordinering af medlemsstaternes aktiviteter.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af Parlamentets beslutning om EU-strategien for Atlanterhavsregionen giver mig anledning til at understrege, at det er tvingende nødvendigt at arbejde på EU-plan for en fælles strategi for anvendelsen af vores havområder og at finde en fælles løsning på de eksisterende problemer. Den Engelske Kanal er i denne forbindelse et særligt sigende eksempel. Som en strategisk maritim indgangsport til EU er den både et centralt forbindelsesled mellem Atlanterhavet og Nordsøen (den huser 20 % af den globale flåde og over 500 fartøjer på over 300 t sejler igennem kanalen hver dag) og et område, der anvendes til fiskeri, fritidsaktiviteter, sandudvinding og snart – hvilket glæder mig meget – energiproduktion fra havvindmølleparker. I lyset af denne koncentrationen af aktiviteter skal spørgsmålet om forvaltning af søfartssikkerheden i dette område på EU-plan nøje overvejes som led i en fælles strategi. Derfor opfordrede jeg under forhandlingen om EU-strategien for Atlanterhavsregionen på ny Maria Damanaki, kommissær for fiskeri og maritime anliggender, til at omfatte Den Engelske Kanal af det forslag, som hun skal forelægge i juni.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, da Atlanterhavsregionen som bekendt har sine egne særlige karakteristika. Det er et dynamisk maritimt område (i kraft af søtransport, fiskeri, havenergi osv.), et område, hvis skrøbelige miljø skal bevares, og som er berørt af konsekvenserne af klimaændringerne, og det er også et udkantområde i EU med problemer med tilgængelighed og konnektivitet og med et lavt antal af større byer. Vi skal snarest muligt udforme EU-strategien for Atlanterhavsregionen som en integreret strategi, der beskæftiger sig med maritime og territoriale spørgsmål. Strategien bør sikre en bedre koordinering af mål og midler med tætte forbindelser til EU's 2020-strategi og EU-politikker efter 2013 og sigte mod bedre anvendelse af EU-midler og ikke stigende udgifter. Strategien skal hænge tæt sammen med EU's regionalpolitik og integrerede havpolitik. Jeg mener også, at den bør fremme synergier med andre EU-politikker såsom de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, tiltag på klima- og miljøområdet, rammeprogrammet for forskning og udvikling, energipolitikken, osv. Det er vigtigt at øge tilgængeligheden i Atlanterhavsregionen og bevægeligheden for personer, varer og tjenesteydelser i denne region for at nå målene for det indre marked og målet for samhørighedspolitikken, især gennem udvikling af short sea shipping og større færdselsårer til søs.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om EU-strategien for Atlanterhavsregionen, hvori ordføreren understreger, at denne strategi bør betragtes som et led i samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde (målsætning 3) og baseres på en integreret, grænseoverskridende og territorial tilgang, der sigter mod en bedre koordinering af politikkerne på de forskellige forvaltningsniveauer i et givet område ved at rette opmærksomheden mod relevante spørgsmål, og at han er overbevist om, at europæisk territorialt samarbejde via en øget inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningsprocessen og gennemførelsen af konkrete tiltag i høj grad kan bidrage til en betydelig styrkelse af integrationsprocessen inden for Atlanterhavsregionen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Atlanterhavsregionen har helt særlige karakteristika, da det er et dynamisk maritimt område, og jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve søtransport, fiskeri og havenergi. Det er et område med et skrøbeligt miljø, som skal bevares, og som er berørt af kysterosion og ekstreme vejrforhold, og det er et udkantområde. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en EU-strategi, der omfatter maritime og territoriale spørgsmål. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne beslutning, hvori Kommissionen opfordres til at udarbejde en EU-strategi for Atlanterhavsregionen. Det europæiske territoriale samarbejde kan i høj grad bidrage til en betydelig styrkelse af integrationsprocessen i Atlanterhavsregionen via en øget inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningsprocessen og gennemførelsen af konkrete tiltag. Det understreges i beslutningen, at strategien skal beskæftige sig med maritime og territoriale spørgsmål. Ordføreren insisterer endvidere på, at samarbejdet inden for rammerne af denne strategi først og fremmest bør være baseret på de berørte parters behov, og er derfor af den opfattelse, at spørgsmålet om hvilket politiske prioriteter, der skal behandles, skal afgøres ved konsensus.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) I lyset af Atlanterhavsregionens særlige karakteristika opfordrer Parlamentet Kommissionen til snarest muligt at udforme EU-strategien for Atlanterhavsregionen som en integreret strategi, der beskæftiger sig med maritime og territoriale spørgsmål. Selv om Parlamentet mener, at denne strategi skal fremme synergier mellem de relevante politikker på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan, opfordrer Parlamentet Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre forenklede regler for at lette gennemførelsen af denne strategi og mindske den hermed forbundne administrative byrde. Det er efter min mening ikke muligt, da vi endnu ikke har fundet ud af, hvordan vi kan øve indflydelse på Kommissionen. Jeg har det indtryk, at Kommissionen endnu ikke er gået i gang med at ændre sine prioriteringer under Lissabontraktaten og benytter sig af en urimelig og langvarig tom retorik i forhold til Parlamentet for at fremme egne interesser. Det er ikke i almenvellets interesse og er rent faktisk skadeligt for situationen som helhed. Jeg støttede betænkningen, men har imidlertid ikke ændret holdning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Fem EU-medlemsstater grænser op til Atlanterhavet. Navnlig Frankrig, Portugal og Spanien ser ikke kun fordele ved dette geografiske faktum, da Atlanterhavet spiller en ikke ubetydelig rolle i forbindelse med de flygtningestrømme, der nu risikerer at blive større som følge af krisen i de nordafrikanske lande. Menneskesmuglere er meget interesserede i at anvende den atlantiske rute efter opførelsen af grænsehegnet i Spanien i 2005. For at forhindre en strøm af primært økonomiske migranter bør EU snarest muligt udarbejde en effektiv strategi for Atlanterhavsregionen, som også omfatter dette aspekt, selv om de to øvrige atlanterhavsstater – Det Forenede Kongerige og Republikken Irland – stort set ikke er berørt af dette problem. Da dette spørgsmål kun berøres perifert – hvis overhovedet – i beslutningen, undlod jeg at deltage i afstemningen.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Ved afstemningen i dag vedtog Parlamentet beslutningen om EU-strategien for Atlanterhavsregionen. Denne strategi er endnu et europæisk initiativ, hvor der ikke kun er fokus på at løse problemerne i et enkelt land, men i hele Atlanterhavsregionen, der omfatter hele fem medlemsstater.

Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på, at strategien skal baseres på en bottom-up-tilgang. Regionens geostrategiske position skaber grundlag for samarbejde inden for søfartssikkerhed, international handel og fiskeri samt beskyttelse af havmiljøet og bevarelse af biodiversiteten.

Jeg mener, at det er nødvendigt at anmode Kommissionen om at oplyse, hvilke ressourcer der vil blive allokeret til gennemførelsen af strategien, da det navnlig er vigtigt i forbindelse med fastlæggelsen af den nye finansielle ramme. Et andet vigtigt spørgsmål er efter min opfattelse selve gennemførelsen af strategien og det forhold, at det kan blive nødvendigt at oprette yderligere finansielle instrumenter.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støtter beslutningen om EU-strategien for Atlanterhavsregionen, der vil bidrage til regionens bæredygtige udvikling. Der vil desuden blive taget skridt til gennemførelse af et af EU's mål – territorial samhørighed. I lyset af Atlanterhavsregionens geostrategiske position skal Kommissionen træffe omgående foranstaltninger og udarbejde en integreret strategi for denne region, styrke initiativer til internationalt samarbejde og trepartssamarbejde og tage fat på maritime og territoriale spørgsmål. Det understreges, at et effektivt territorialt samarbejde vil fremme udviklingen af havenergi og skabe gunstige betingelser for sammenkoblingen af transport- og energinet. Hvis strategiens mål skal nås, skal den hænge tæt sammen med EU's regionalpolitik og integrerede havpolitik, hvilket er en forudsætning for skabelsen af synergier med andre EU-politikker og betingelserne for en mere målrettet og mere effektiv absorbering og anvendelse af EU-midler uden øgede udgifter. Vedtagelsen af denne strategi vil desuden forbedre tilgængeligheden i Atlanterhavsregionen og øge bevægeligheden for personer, varer og tjenesteydelser.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til beslutning om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen er udarbejdet på baggrund af Det Europæiske Råds opfordring til Kommissionen om at udforme en EU-strategi for Atlanterhavsregionen, der beskæftiger sig med maritime og territoriale spørgsmål i Atlanterhavsregionen. Jeg stemte for beslutningen, hvori Kommissionen opfordres til at udarbejde og forelægge den planlagte strategi inden udgangen af juni. Formålet er at gennemføre en bedre koordinering i regionen på områder såsom den integrerede havpolitik, de transeuropæiske transportnet, fiskeripolitik, tiltag på klima- og miljøområdet, forskning og udvikling og større bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i denne region for at nå målet for samhørighedspolitikken og sikre, at det hele hænger sammen med EU's 2020-strategi og EU-politikker efter 2013.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at det er positivt, at EU anerkender potentialet i Atlanterhavsregionen, idet Portugal er et land i Atlanterhavsregionen med et dynamisk maritimt område og et stort potentiale, selv om det har et skrøbeligt miljø, der skal bevares. Jeg mener også, at mange af problemerne i denne enorme region bør imødegås på europæisk plan gennem en integreret EU-strategi for regionen og en ny territorial samhørighedspolitik, som bør være en grundlæggende ramme for de valg, som Unionen træffer. Unionen har imidlertid overhovedet ikke truffet nogen og har helt givet afkald på at træffe valg på grund af uacceptable budgetmæssige begrænsninger, der er resultatet af politiske valg om at føre en stram politik, der ikke fremmer udviklingen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af Portugals særlige geostrategiske position er dette spørgsmål af stor betydning, navnlig på områderne søfartssikkerhed og -overvågning. Jeg mener derfor, at det er meget relevant at udarbejde en EU-strategi for Atlanterhavsregionen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Som i beslutningen om en EU-strategi for Donauregionen, der blev vedtaget af Parlamentet i sidste måned, understreges det i nærværende forslag til beslutning, at den store merværdi ved EU's makroregionale strategier viser sig i samarbejde på flere niveauer, koordinering og bedre strategiske investeringer af de til rådighed stående midler og ikke gennem yderligere tildeling af ressourcer. Ordføreren minder om det svenske formandskabs konklusioner om ingen nye institutioner, ingen ny lovgivning og ingen nye midler.

Regionaludviklingudvalget ønskede desuden, at denne strategi skulle baseres på en bottom-up-tilgang med inddragelse af alle berørte parter (regionale og lokale offentlige myndigheder, medlemsstaterne, EU, private aktører og civilsamfundsorganisationer, herunder interregionale netværk og berørte organisationer) i udformningen og gennemførelsen. Verts/ALE-Gruppen stillede en række ændringsforslag om udvikling af havenergi, forebyggelse og bekæmpelse af havforurening fra skibe og udvikling af short sea shipping og større færdselsårer til søs, som alle blev vedtaget.

  Antolín Sánchez Presedo (S&D), skriftlig. – (ES) Som galicier og medunderskriver af dette initiativ støtter jeg en ambitiøs strategi for Atlanterhavsregionen. Jeg opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag inden juni 2011 med fokus på vækst og skabelse af bæredygtige job på linje med Europa 2020-strategien. Makroregionens område er maritimt, skrøbeligt og perifert, og strategien skal derfor baseres på en integreret, grænseoverskridende og territorial tilgang med henblik på at beskytte miljøet og fremme tilgængelighed, mobilitet, konnektivitet og samhørighed.

Strategien skal også fremme synergier mellem EU's forskellige politikker – f.eks. inden for turisme, færdselsårer til søs og de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, energipolitik, herunder navnlig havenergi, foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, flersprogethed og generelt enhver politik, der vil blive gennemført fra 2014 og frem – og mellem alle relevante politikker, der udvikles på området af forskellige ansvarlige myndigheder. Strategien skal udarbejdes, vedtages og gennemføres på en gennemsigtig og troværdig måde på grundlag af et samarbejde mellem alle berørte offentlige institutioner og inddragelse af den private sektor og civilsamfundsorganisationer.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske Atlanterhavskyst dækker et enormt område og har således et stort potentiale og en række særlige karakteristika. Havaktiviteterne i Atlanterhavsregionen er omfattende og dynamiske, og regionen består af en række meget indbyrdes forskellige regioner, som dog har det fællestræk, at de er afhængige af aktiviteter i dette oceans havområder. Der er fjerntliggende regioner i Atlanterhavet, som er vanskeligt tilgængelige, da de ligger langt væk fra det kontinentale Europa. Jeg tænker navnlig på EU's regioner i den yderste periferi, hvor problemer med konnektivitet og tilgængelighed afspejles i deres økonomiske og sociale udvikling. Det er imidlertid også vigtigt at nævne, at disse regioner har enestående fordele sammenlignet med andre europæiske regioner. Bortset fra de vedvarende ulemper har de som følge af deres særlige karakteristika et potentiale, der skal tages højde for i en integreret strategi for Atlanterhavsregionen.

Målet om territorial samhørighed indebærer, eller snarere forpligter os til at sikre en harmonisk udvikling af alle EU-regioner under hensyntagen til de enkelte regioners særlige karakteristika. Jeg håber derfor, at der tages behørigt hensyn til Makaronesiens regioner i den yderste periferi, herunder min hjemregion Madeira, i en fremtidig strategi for Atlanterhavsregionen, og at en integreret strategi kan løse de hovedproblemer og udfordringer, som disse regioner står over for.

Forslag til beslutning B7-0156/2011

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at Tyrkiets tiltrædelse er af strategisk interesse for både Tyrkiet og EU, men det er en forudsætning, at Tyrkiet i højere grad forpligter sig til at styrke reformprocessen for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Det gælder navnlig på områderne presse-, forenings- og forsamlingsfrihed, forpligtelsen til at indføre et hurtigere, mere uafhængigt og retfærdigt retssystem, der samarbejder effektivt om bekæmpelsen af terrorisme og i kampen for kvinders rettigheder og menneskerettigheder generelt. Tilbagetrækningen af de tyrkiske styrker fra Cypern er desuden en vigtig forudsætning for opbygningen af gode naboskabsforbindelser.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om statusrapport 2010 for Tyrkiet. Da EU-tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet blev indledt, afgav Tyrkiet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU. Det er imidlertid klart, at udviklingen i Tyrkiet går for langsomt, hvilket vidner om de tyrkiske regeringsrepræsentanters uvilje til at gennemføre reformer og demokratisere landet. Parlamentet er alvorlig bekymret over den forværrede situation med hensyn til pressefriheden, visse tilfælde af censur og den voksende selvcensur i de tyrkiske medier, også på internettet. Vi fordømmer indskrænkningen af forsamlingsfriheden, herunder navnlig politiets voldelige undertrykkelse af studenterdemonstrationerne ved Ankara Universitet i december 2010. Parlamentet er også bekymret over forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet. Dette er blot nogle af menneskerettighedskrænkelserne i et land, der ønsker at tiltræde EU. Det er klart, at den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet er kompliceret, og man kan endog sige, at den er i strid med EU's værdier og politikker. I lyset heraf er EU-tiltrædelsesforhandlingerne ved at gå i stå. Jeg mener derfor, at de tyrkiske myndigheder straks skal vedtage konsekvente reformer på alle regeringsområder eller overveje, om Tyrkiet skal være en strategisk partner i stedet for en EU-medlemsstat.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Parlamentets betænkning og det forslag til beslutning, der blev vedtaget på plenarmødet, vidner om de imperialistiske interne magtkampe i EU, de konfliktfyldte økonomiske og politiske forbindelser og de mål, der er blevet fastlagt i samarbejde med den herskende klasse i Tyrkiet. Disse spørgsmål hænger sammen med udnyttelsen af den tyrkiske befolkning, beskyttelsen af overordnede imperialistiske interesser i at kontrollere velstandsskabende ressourcer og udnyttelsen af befolkningen i Mellemøsten, i Nordafrika og i området generelt. I takt med eskaleringen af den kapitalistiske krise og den imperialistiske aggression har Parlamentet dækket over den tyrkiske regerings antigræsrodspolitik og angrebet på de tyrkiske arbejderes sociale rettigheder og græsrodsfriheder. Den tyrkiske regering betragter fortsat græsrødder, der protesterer mod krænkelser af kurdernes rettigheder, som terrorister. Parlamentet tolererer Tyrkiets uforsonelighed over for og angreb på Republikken Cypern. Det har stemt imod forslagene og ændringsforslagene om Republikken Cypern og dets juridiske rettigheder i området. Grækenlands Kommunistiske Parti er helt imod Tyrkiets tiltrædelse af EU, fordi det bekæmper denne imperialistiske organisation. Parlamentets medlemmer fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod betænkningen om Tyrkiet, da Tyrkiets tiltrædelse af EU kun vil skabe problemer for arbejderne.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne begrunde, hvorfor jeg ikke deltog i afstemningen om beslutningen om Tyrkiet. Jeg deltog ikke, fordi der efter min mening ikke er nogen positiv inspiration, og der er ikke nogen klar anerkendelse af en række hovedtræk i den tyrkiske regerings seneste tiltag. Der gives udtryk for en alt for formynderisk holdning til et mægtigt land, som ikke fortjener en sådan behandling.

Der stilles for mange krav til Tyrkiet, de er for detaljerede, og der er alt for mange urealistiske standarder, der skal opfyldes. Hvis EU-medlemsstaterne selv skulle opfylde disse standarder, var der flere, som ikke ville opfylde kriterierne for EU-medlemskab. Jeg håber, at denne holdning til Tyrkiet vil ændre sig over tid, og jeg håber, at Parlamentet vil vise større støtte til målet om at optage Tyrkiet i EU snarest muligt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Tyrkiet har afgivet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU. Tyrkiets tilsagn og bestræbelser skal opfattes som en mulighed for, at Tyrkiet selv gennemfører yderligere moderniseringer på baggrund af de tyrkiske borgeres og civilsamfundets støtte til en yderligere demokratisering af Tyrkiet og deres ønske om et åbent og pluralistisk samfund. Selv om der er sket fremskridt på nogle områder, er situationen i Tyrkiet fortsat meget kompliceret. Indtil videre har Tyrkiet kun langsomt gjort fremskridt med hensyn til reformer. Den vedvarende konfrontation mellem de politiske partier og regeringens og oppositionens manglende vilje til at arbejde hen imod at nå til enighed om vigtige reformer betyder, at der ikke er nogen mærkbar indvirkning, og på nogle områder forværres situationen, navnlig med hensyn til pressefrihed. Den tyrkiske regering har givet tilsagn om at foretage gennemgribende reformer for at modernisere landet, og den skal derfor gøre en større indsats for at skabe en demokratisk stat baseret på princippet om magtens deling og balance mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt og på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) For femte år i træk har Tyrkiet ikke opfyldt EU's krav. Der er kommet flere fundamentalistiske bevægelser, som regeringen ikke bekæmper på grund af dens nationalistiske og islamiske holdninger.

Religiøse kristne mindretals og kvinders status er blevet forringet gennem flere år. Tyrkiet ønsker derfor ikke at nå op på vestlige demokratiske standarder, men er på ny slået ind på islamificering og bevæger sig således endnu længere væk fra tiltrædelse. Et land, der ønsker at spille en ledende rolle i den arabisk-muslimske verden med en aggressiv udenrigspolitisk over for Vesten og Israel, er et land, der selv viser, hvorfor min gruppe længe har været uenig med tilhængerne af Tyrkiets tiltrædelse.

Selv om ordføreren på den ene side kaster lys over mange problematiske aspekter, der er dukket op i de senere år, bifalder hun også de "fremskridt", som den tyrkiske regering har gjort på nogle områder. I bund og grund holder ordføreren døren til Europa på vid gab for Ankara, og derfor stemte jeg imod betænkningen. Tyrkiet er ikke Europa og bliver det heller aldrig, hverken kulturelt eller politisk. Tyrkiets tilbageskridt bør få selv de mest ihærdige tilhængere til at opgive tanken om, at dette land bør inddrages i det europæiske projekt.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Parlamentet skal fortsat opmuntre stater, der ønsker at tiltræde EU, idet disse lande kun kan nå op på medlemsstaternes fælles demokratiske og økonomiske standarder, hvis de tilskyndes til demokratiske forandringer, og der gribes hurtigt ind over for misbrug eller uduelighed. Derfor bør vi naturligvis glæde os over de første skridt hen imod forfatningsreform i Tyrkiet, hvilket imidlertid gør det klart, at der skal gennemføres overordnede systemreformer. Tyrkiets politiske problemer, landets forhold til Grækenland, der stadig er anspændt og endog er gået i hårdknude, den prekære dialog mellem de politiske partier og undermineringen af pressefriheden forsinker tiltrædelsesforhandlingerne. Tyrkiets umiddelbare mål vil sandsynligvis være fritagelse fra visumpligten, som medlemsstaterne har pålagt tyrkiske borgere. Afslutningen af forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale vil ganske rigtigt sikre en bedre forvaltning af migration.

Kommissionen skal indlede dialogen med Tyrkiet om visa, så snart aftalen træder i kraft. Europa har ikke råd til, at en så stor stat som Tyrkiet er frustreret over behandlingen af landets borgere. Tyrkiet forventer sandsynligvis, at Parlamentet i sin beslutning vil bakke Tyrkiet mere op. Parlamentet siger, at forhandlingsprocessen med EU er langvarig og åben, med det afspejler imidlertid ikke virkeligheden i Tyrkiet.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Medlemsstaterne har helt klart alt at vinde ved at opretholde gode forbindelser med Tyrkiet, men EU har endnu engang bragt sig selv i miskredit med denne betænkning om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse.

For det første lytter EU stadig ikke til Europas befolkning, der er bekymret over disse udsigter, der betyder, at der anvendes flere hundrede millioner euro helt vilkårligt hver år (i førtiltrædelsesbistand), og vi får intet til gengæld.

For det andet anerkender Unionen, selv om den ikke har taget ved lære heraf, at Tyrkiet lader hånt om folkeretten i Cypern og om grundlæggende rettigheder i Tyrkiet, håner sine armenske og græske naboer, undertrykker de mindretal, der lever på dets territorium, og ikke engang nedlader sig til at opfylde indgåede forpligtelser over for Unionen.

Hvornår får vi modet til at slippe fri af denne fælde? Vil vores ledere vende tilbage til virkeligheden og foreslå et partnerskab med Tyrkiet i stedet for tiltrædelse?

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at reformerne i Tyrkiet, selv om de er vigtige, har været for langsomme. Det er værd at understrege den nylige ændring af lovgivningsrammen, der styrker kvinders rettigheder og bidrager til større ligestilling mellem kønnene, men der skal stadig gøres en stor indsats for at vende den lave beskæftigelsesfrekvens for kvinder.

  Göran Färm, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) De svenske socialdemokrater støtter kravet til Tyrkiet om at anerkende folkedrabet. Vi mener imidlertid, at det er vigtigt, at den kritik, der rettes mod Tyrkiet, fordi landet ikke anerkender folkedrabet, ikke bruges som et våben af de – desværre – fremmedfjendtlige kræfter, der ønsker at holde Tyrkiet uden for EU for enhver pris. Vi mener, at det er vigtigt at fortsætte forhandlinger om medlemskab med Tyrkiet og at lægge pres på landet, således at det opfylder Københavnskriterierne, fordi det vil tvinge Tyrkiet til at opfylde menneskerettighedskravene og indtage en mere progressiv holdning til mindretal som kurderne, armenierne, assyrerne og syrerne, som efter vores opfattelse måske ville få størst gavn af Tyrkiets tiltrædelse af EU – et reelt demokratisk EU, der accepterer mangfoldighed. Vi undlod derfor at deltage i afstemningen om ændringsforslag 38.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af malstrømmen af ustabilitet i det sydlige Middelhavsområde og hele den muslimske verden er det klart, at det tyrkiske regime på trods af sine svagheder har været i stand til at udvikle sig på en mere fredelig og velordnet måde, og at det har forsøgt at skabe konvergens og blive integreret i EU gennem en tilpasning af standarder og bedste praksis. Tyrkiet er i dag en regional magtfaktor, som EU skal være særlig opmærksom på, da forbindelserne mellem EU og Tyrkiet er af afgørende betydning. Når det er sagt, skal det anerkendes, at Tyrkiet stadig ikke opfylder alle de objektive kriterier for at blive et fuldgyldigt medlem af EU, og at de reformer, der er blevet gennemført for nylig, ikke vil få de forventede resultater før om nogen tid. Jeg håber, at Tyrkiets demokratiseringsbestræbelser vil lykkes, og at landets fremtidige forbindelser med Unionen – uanset hvilken form de tager – vil blive tættere og dybere til gavn for begge parter.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU blev indledt i oktober 2005, og denne proces er stadig i gang, og der er langt fra udsigt til en afslutning i nær fremtid. EU, som er interesseret i at opretholde gode naboskabsforbindelser, glæder sig over denne integration, da EU betragter Tyrkiet som en strategisk partner. Der er imidlertid en række problemer, der hindrer videreførelsen af denne proces. Det første problem er den manglende respekt for grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed, respekt for mindretal og retsstatsprincippet. EU mener, at denne situation er uacceptabel, og at den kun forværres af besættelsen af en stor del af Cyperns territorium. Tyrkiet skal derfor dokumentere, at landet er i gang med at indføre forandringer, navnlig ved at gennemføre den lovgivning, der blev ændret i 2007, og ved fuldt ud at opfylde de tilsagn, der er blevet givet til EU. Jeg stemmer for denne betænkning og håber, at den tyrkiske regering vil følge de vedtagne henstillinger hurtigst muligt, da de vil være til gavn for den tyrkiske befolkning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Tyrkiet besætter militært en del af en EU-medlemsstat, nemlig Republikken Cypern. På trods af den cypriotiske regerings indsats for at løse problemet, og selv om den gentagne gange har givet udtryk for sin gode vilje til at nå frem til en retfærdig løsning, viser de tyrkiske myndigheder ingen tegn på, at de ønsker at gøre samme indsats. De overholder ikke FN's resolutioner og besætter og koloniserer den nordlige del af øen. Det burde være et centralt punkt i denne beslutning. Ordføreren forholder sig imidlertid passivt til fortsættelsen af denne situation. Der siges desuden intet om undertrykkelsen af arbejdstagere, fagforeningsmedlemmer og venstreorienterede i Tyrkiet samt om det kurdiske mindretal. Dem, der har stemt for denne beslutning, ønsker i stedet at opfordre Tyrkiet til at "støtte og aktivt bidrage til gennemførelsen af EU's politik og aktioner i Sortehavsområdet", navnlig på energiområdet, og understreger Tyrkiets "konstruktive engagement" i NATO-operationer i Afghanistan og på Balkan og fornyelsen af Tyrkiets "nære forbindelser med Israel". Disse overvejelser vidner om den dybere mening og betydning af EU-udvidelsesprocesser, der i det konkrete tilfælde med Tyrkiet er at gennemtvinge EU-magternes ønsker og de interesser, som de tjener.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg glæder mig over betænkningen, der er udarbejdet af min hollandske kollega i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), fru Oomen-Ruijten. Teksten er meget afbalanceret. Der sættes fokus på en række af de kritiske spørgsmål, der stadig skal løses i processen med at bringe Tyrkiet tættere på EU, og det understreges ligeledes, at de tyrkiske myndigheder ud over det uløste spørgsmål om det armenske folkedrab også skal tage ansvar for besættelsen af en del af øen Cypern og for striden med Republikken Cypern, der har været en medlemsstat siden 2004.

Et andet grundlæggende punkt er den tværreligiøse dialog med forskellige samfund, herunder det kristne samfund, og navnlig disse samfunds muligheder for at opnå status som juridiske personer for at åbne og drive religiøse samlingssteder. Jeg mener, at tiden er inde til at stoppe hykleriet og de stadige angreb på den tyrkiske befolkning, da vi allerede fra starten vidste, at det ville blive vanskeligt at overvinde forhindringerne. Tyrkiet er ikke Europa, hverken kulturelt eller geografisk, selv om landet har yderst stærke handelsforbindelser med Europa. Jeg mener derfor, at det vil være mere hensigtsmæssigt at etablere et privilegeret kommercielt partnerskab i stedet for at insistere på den lange og bugtende vej til tiltrædelse.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som det er blevet understreget, giver forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU anledning til en lang række spørgsmål. Denne proces fremmes af de største magter i EU, og den er ikke uden selvmodsigelser, da formålene er integration af dette store land i EU's indre marked, kontrol med landets økonomi og udnyttelse af dets geostrategiske position i forhold til Mellemøsten, Kaukasus og Centralasien, navnlig for at få adgang til og kontrol over energikilderne og markederne i disse regioner.

Beslutningen er instruktiv på dette punkt, idet Tyrkiet opfordres til at "støtte og aktivt bidrage til gennemførelsen af EU's politik og aktioner i Sortehavsområdet", navnlig på energiområdet, og det henvises til Tyrkiets "konstruktive engagement" i NATO-operationer i Afghanistan og på Balkan og fornyelsen af Tyrkiets "nære forbindelser med Israel".

Der siges intet i beslutningen om undertrykkelsen af arbejdstagere, fagforeningsmedlemmer og venstreorienterede i Tyrkiet og af den tyrkiske befolkning. Med hensyn til Cypern fastholder et flertal i Parlamentet den sædvanlige tvetydighed, selv om det ikke er klart hvorfor, da Tyrkiet ikke har taget nogen skridt til at anerkende Cypern, en EU-medlemsstat, men fortsætter sin militære besættelse af den nordlige del af øen og fremmer bosættelsen af tyrkiske statsborgere for at ændre den demografiske balance i strid med FN's resolutioner.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) De store grupper har ikke haft modet til at forsvare deres egne politiske valg vedrørende Tyrkiets tiltrædelse af EU i udvalget. For at undgå at tale om fuldt medlemskab af EU – venstrefløjen – eller om et privilegeret partnerskab – den såkaldte højrefløj – har de indgået en aftale. De har truffet det sædvanlige meningsløse valg, nemlig den "åbne" proces – med andre ord en proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd. Hvem ønsker imidlertid at føre forhandlinger uden klart fastlagte mål? Befolkningen i Europa, der i altovervejende grad er imod denne tiltrædelse, og hvis regeringer i lighed med Parlamentet nægter at lytte til befolkningen, holdes for nar. Parlamentet, der hvert år beklager, at Tyrkiet ikke opfylder sine forpligtelser, at reformerne er langsomme, at vilkårene for kvinder og kristne mindretal forværres, at landet er i konflikt med en medlemsstat...

Og som overhovedet ikke tager ved lære heraf! Tyrkiet og den tyrkiske befolkning holdes også for nar – med katastrofale diplomatiske konsekvenser, som vi så for nylig i forbindelse med hr. Erdoğans besøg i Tyskland og hr. Sarkozys besøg til Tyrkiet. Nicolas Sarkozy har heller ikke sine overbevisningers mod. Går han ind for et partnerskab og ikke for tiltrædelse? Så skulle han sige det klart og handle derefter.

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig – (FR) Jeg går ind for disse forhandlinger og for Tyrkiets optagelse i EU, men kun på betingelse af, at menneskerettighederne og demokratiet respekteres Derfor stemte jeg for ændringsforslaget om anerkendelse af det armenske folkemord, en væsentlig historisk handling og forudsætning for Tyrkiets medlemskab af EU.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammerne, og fordi indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en langvarig og åben proces. Tyrkiet har givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for, at Tyrkiet selv gennemfører moderniseringer. Fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006 er fortsat grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier. Jeg vil gerne fremhæve de vigtigste aspekter og prioriteringer i forbindelse med denne integration, nemlig opbygningen af gode naboskabsforbindelser, udvidelse af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet, forøgelse af den sociale samhørighed og velstand og opfyldelse af Københavnskriterierne.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Tyrkiet har ønsket medlemskab af EU siden 1960'erne, men nu er forhandlingerne om medlemskab i praksis strandet. Tyrkiet er nødt til at se sig selv i spejlet. Landet har ikke gennemført Ankaraprotokollen eller anerkendt Cypern. Tyrkiet er desuden nødt til at gennemføre reformer af de borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettighederne inden tiltrædelse af EU. Dette omfatter religionsfrihed og anerkendelse af kvinders rettigheder. Det er kendsgerningerne. Unionen bør imidlertid også se sig selv i spejlet. Der er stærk modstand mod Tyrkiet i EU på grund af fordomme og en frygt for det anderledes. De store medlemsstater som Tyskland og Frankrig er bange for Tyrkiet, som er et stort, indflydelsesrigt land. Situationen i Nordafrika har endnu engang vist, at Tyrkiet er en dygtig udenrigspolitisk aktør. Tyrkiet er rent faktisk dygtigere end EU eller de enkelte medlemsstater.

Siden 1990'erne har Tyrkiet opbygget gode naboskabsforbindelser og stabilitet i regionen – ved Tyrkiets grænser med Europa, Sydkaukasus, Centralasien og Mellemøsten. De unge i Nordafrika, som er stærkt optaget af reformer, betragter Tyrkiet som et foregangseksempel. Tyrkiet er en stærk økonomisk aktør. I modsætning til den europæiske økonomi er Tyrkiets økonomi dynamisk og i vækst på trods af den økonomiske krise og recession, der har ramt Europa og resten af verden. Det kan vi ikke se bort fra.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) I dag, hvor vi med tilbageholdt åndedræt og håb følger de revolutioner, der er skyllet ind over en række arabiske lande, bliver jeg blot endnu mere overbevist om, at det er en geostrategisk nødvendighed, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Tyrkiet er en demokratisk islamisk stat, som kan tjene som et inspirerende eksempel for andre arabiske lande, der ønsker at indføre et demokratisk regeringssystem baseret på retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder, samtidig med at de fastholder deres religiøse værdier. Det bekymrer mig, at vi sender det forkerte signal til borgerne i Tyrkiet og øger EU-fjendtlige og islamiske fundamentalistiske kræfters indflydelse. Vi må forstå, at vi på denne måde også gør dem, der ikke ønsker, at EU skal være den vigtigste aktør på den globale scene, en tjeneste. Vi må se sandheden i øjnene og erkende, at Europa ikke i øjeblikket kan konkurrere med lande som Kina, Indien og Brasilien med hensyn til økonomisk udvikling. Hvis vi optager Tyrkiet i EU, bliver vi større og får større økonomisk indflydelse.

Vi er også nødt til at anerkende Tyrkiets stabiliserende geopolitiske betydning. Jeg ved fra Letland, at tiltrædelsesforhandlinger er et vigtigt instrument til fremme af reformer, og det er derfor vigtigt, at EU indleder forhandlinger om nye kapitler med Tyrkiet. Tyrkiets ønske om at indlede forhandlinger med EU om indførelsen af en visumfri ordning er berettiget. Den tyrkiske regering har gjort betydelige fremskridt, og jeg vil derfor gerne understrege, at kritik i EU-rapporter om Tyrkiets fremskridt bør være baseret på en objektiv vurdering af landets resultater.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. – (RO) Tyrkiet har haft en bemærkelsesværdig økonomisk vækst og har således på 10 år formået at hoppe fra 27. pladsen til 16. pladsen på listen over verdens økonomier. Det er EU's syvendestørste handelspartner, og EU er Tyrkiets største handelspartner. Omkring 88 % af de direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet kommer fra EU-medlemsstater, hvilket viser, hvor solide vores forbindelser er. I politisk henseende er Tyrkiet en model, når det gælder stabilitet og demokrati, for muslimske stater. Der bør sættes skub i forhandlingerne med Tyrkiet. Jeg mener f.eks., at det er vigtigt at indlede forhandlingerne om kapitel 15 om energi, også for EU-medlemsstaterne. Vi må ikke se bort fra Tyrkiets strategiske betydning for Unionens energiforsyningssikkerhed på et tidspunkt, hvor vi ønsker at diversificere forsyningskilderne, hvilket Nabuccogasrørledningsprojektet er et vigtigt eksempel på. Jeg mener derfor, at Tyrkiet skal inddrages tæt, endog inden tiltrædelse, i EU's energiprojekter eller i det regionale samarbejde i Sortehavs- og Middelhavsområdet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori ordføreren roser de tyrkiske borgere og civilsamfundet for deres støtte til en yderligere demokratisering af Tyrkiet og deres ønske om et åbent og pluralistisk samfund, men samtidig konstaterer, at Tyrkiet kun langsomt gør fremskridt med hensyn til reformerne, erindrer om, at den tyrkiske regering har givet tilsagn om at foretage gennemgribende reformer med henblik på at opfylde Københavnskriterierne og med henblik på Tyrkiets egen modernisering, og opfordrer regeringen til øge sin indsats i denne henseende.

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig. – (EL) Tyrkiet har ikke ændret holdning til hverken EU eller Cypern gennem det sidste år. Tyrkiske koloniherrer og besættelsestropper er stadig på øen. Det er vigtigt at bemærke, at tyrk-cyprioterne i den besatte del af Cypern demonstrerer imod Tyrkiet og protesterer imod deres økonomiske problemer på grund af tilstedeværelsen af den tyrkiske besættelseshær. Den tyrkiske premierminister Erdoğan indrømmede i en erklæring, hvori han henviste til de tyrkisk-cypriotiske demonstrationer, at Tyrkiet havde invaderet Cypern for at tjene landets egne strategiske interesser.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne beslutning belæres Tyrkiet om demokrati. Det er ikke altid passende. For under to måneder siden glædede Parlamentet sig over forhandlingerne mellem Kommissionen og diktatoren oberst Gaddafi. Og hvad med integrationen mellem Unionen og Tyrkiet?

Det er rent faktisk utåleligt, at Parlamentet føler sig berettiget til at gøre et partnerland opmærksom på nødvendigheden af magtens deling, når Parlamentet ikke selv stiller sådanne krav i Unionen. Det er imidlertid endnu værre, at Parlamentet i denne beslutning truer med at indstille EU-tiltrædelsesforhandlingerne, hvis Tyrkiet ikke straks opfylder Unionens neoliberale dogmer, og henviser til Københavnskriterierne. Enhver, der virkelig har almenvellets interesser på sinde, ved, at EU er nødt til at ændre sig, før det udvides. Jeg er imod yderligere tiltrædelser, før der er blevet sat en stopper for den sociale dumping, men jeg stemmer imod denne arrogante tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Tyrkiets mulige tiltrædelse af EU foranlediger stadig væsentlige forbehold. Disse bygger bl.a. på, at landet fortsat har besat en del af Cypern, nægter at åbne havne og lufthavne i området, krænker politiske, religiøse og etniske minoriteters rettigheder, diskriminerer mod kvinder, udelukker politiske partier og tilbagekalder love, der begrænser militærdomstolenes kompetence. Der er også andre grundlæggende problemer. Det meste af Tyrkiet er ikke geografisk en del af Europa. Tyrkiet har en islamisk identitet, som er meget forskellig fra de fleste EU-landes jødisk-kristne identitet. Landets sekularitet opretholdes kun med militær magt. Fri bevægelighed for personer fra det, der ville blive det land med den største befolkning i EU, ville skabe stor uligevægt på arbejdsmarkedet. Intet af dette forhindrer dog anerkendelse af den indsats, Tyrkiet har gjort i de senere år for at leve op til visse af EU's kriterier, og vi må anerkende den uvurderlige rolle, som dette land spiller i Nato. Det er relevant at overveje, om det ville være bedre at sikre Tyrkiet en privilegeret partnerskabsstatus med EU frem for at skabe falske forventninger og håb om et egentligt medlemskab, som ville være vanskeligt efter omstændighederne.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg går ind for Tyrkiets tiltrædelse af EU og glæder mig over de fremskridt, som landet har gjort til gavn for sine borgere. Samtidig skal det dog nævnes, at for at Tyrkiet kan tiltræde som EU-medlemsstat, skal landet ligesom ethvert andet kandidatland opfylde Københavnskriterierne og forpligtelserne over for EU og medlemsstaterne. Det er nødvendigt, at Tyrkiet overholder folkeretten, og landet må gøre meget mere med hensyn til det kurdiske problem, anerkendelse af det armenske folkemord og normalisering i forhold til nabolandene. Tyrkiet må således trække sine besættelsestropper ud af Republikken Cypern.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter min mening har det afgørende betydning, at Tyrkiet med tiden tiltræder EU, hvis vi i EU ønsker at øge vores politiske, strategiske og økonomiske indflydelse på internationalt plan. Det vil gavne europæerne mindst lige så meget som tyrkerne at integrere landet i EU.

Vi må ikke glemme, at Tyrkiet traditionelt set er et sekulært land. Det har stor indflydelse og er rigt på menneskelige ressourcer. Det udgør en adgangsvej til markederne og energiforsyningsruterne i Asien og Mellemøsten. Desuden er landet en absolut pålidelig samarbejdspartner i NATO. Det er også værd at nævne nogle af de tyrkiske myndigheders bestræbelser med hensyn til respekt for menneskerettighederne. Således er vedtagelsen af ændringer af forfatningen et skridt i retning af de demokratiske standarder, der er nødvendige for tiltrædelse.

Selv om den nye radio- og tv-lovgivning er et fremskridt, som vi må hilse velkommen, er der dog grund til bekymring, hvad angår ytringsfriheden og navnlig pressefriheden. Ligeledes er en løsning af Cypern-problemet en forudsætning for fremskridt i tiltrædelsesprocessen.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Tyrkiets tiltrædelse af EU har ikke strategisk interesse for EU, før Tyrkiet indrømmer folkemordet mod armenierne og trækker sine tropper ud af Cypern. Jeg stemte både imod forslagene som helhed og flere separate odiøse punkter.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Statusrapporten om tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet var endnu en gang særdeles tankevækkende. Men hvad andet kunne man forvente efter omstændighederne? Tyrkiet er ikke et europæisk land – hverken geografisk, kulturelt eller historisk – og derfor har landet en anden tilgangsvinkel til mange spørgsmål. På den baggrund forbløffer det mig altid at se, hvordan denne forsamling formår at nå frem til så politisk korrekte og positive beslutninger om dette emne. Sandheden får aldrig lov til at komme frem, og klare formuleringer skal så vidt muligt undgås. Det er virkelig på tide at gå til bekendelse over for Tyrkiet. Vi må gøre det klart for tyrkerne, at de er vores venner og partnere på mange områder, men at tiltrædelse af EU simpelthen ikke er mulig.

Fornuftige kræfter i Tyrkiet har for længst erkendt, at tiltrædelse af EU ikke er det mest ønskelige for landet. I betragtning af sin beliggenhed og de mange forbindelser med de tyrkiske folk i Kaukasus og med araberne indtager Tyrkiet en vigtig strategisk position i Mellemøsten. EU bør tage hensyn til dette og anerkende Tyrkiet som en vigtig strategisk partner ud over landets grænser.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg undrer mig over, hvordan det kan lade sig gøre, at man i dette forslag undlader at nævne en række grundlæggende problemer vedrørende Tyrkiet, navnlig den katastrofale situation på Cypern. I den nordlige, tyrkisk kontrollerede del af øen forekommer der jævnligt systematiske krænkelser af grundlæggende rettigheder, og Tyrkiet forsøger at etablere flere bosættelser, hvilket bestemt ikke vil gavne den fredsproces, som vi håber på.

Et andet grundlæggende problem, der forbløffer mig, og som ikke er blevet fremhævet tydeligt nok, er Tyrkiets stædige benægtelse af det folkemord mod armenierne, som fandt sted i sidste århundrede. Blandt andet af disse årsager stemte jeg imod forslaget, ligesom jeg på det kraftigste modsætter mig Tyrkiets mulige tiltrædelse af EU i fremtiden.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) EU behøver Tyrkiet, og Tyrkiet behøver EU. Tættere forbindelser er vigtige, ikke blot hvad angår samhandel, økonomiske bånd og investeringer. For næsten 100 år siden kom Tyrkiet Europa i møde, og landet kan og skal udgøre en bro, der forbinder vores kontinent med den muslimske verden. Desværre må man erkende, at forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU har mistet pusten. EU venter på fremskridt, navnlig hvad angår beskyttelse af menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og sikring af ytringsfriheden, pressefriheden og religionsfriheden. Normalisering af forholdet til Cypern er et andet vigtigt spørgsmål. Denne konflikt skal løses på en måde, som gavner både Tyrkiet og Cypern. Det er vigtigt at finde en fredelig løsning på konflikten.

Begivenhederne i Nordafrika viser det store bidrag, som Tyrkiet kan yde med hensyn til at udbrede stabilitet og demokratiske værdier. Befolkningen i Libyen, Egypten og andre arabiske nationer ser Tyrkiet og EU som et eksempel til efterlevelse. Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi det er velafvejet. Det afspejler fint omfanget af Tyrkiets integration i EU i 2010. Jeg har altid bakket op om tyrkisk medlemskab. Landet er dog nødt til at gennemføre Ankaraprotokollen og gøre en yderligere indsats, navnlig hvad angår mindretal, kvinder, pressefrihed og retsstatsprincippet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til Parlamentets beslutning om statusrapport 2010 for Tyrkiet. Kommissionens årsrapport viser, at moderniseringen af Tyrkiet i retning af et demokratisk og pluralistisk system er en langsom og smertelig proces, men at regeringen, borgerne og civilsamfundet i Tyrkiet arbejder hen imod det. Det hjemlige politiske mundhuggeri over reformer gør det ikke lettere at nå de europæiske standarder, men det viser dog et engagement med hensyn til forandring og modernisering. Den seneste tids begivenheder i Middelhavsområdet viser, hvor vigtigt det er at vurdere reformerne og situationen lidt efter lidt og undgå at anlægge en forenklet tilgang til spørgsmålet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for forslaget til beslutning om statusrapport 2010 for Tyrkiet. Bortset fra alt andet rummer det en vigtig opfordring til den tyrkiske regering om at gennemføre de bilaterale tilbagetagelsesaftaler, der er indgået, indtil tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet træder i kraft. Denne opfordring er så meget desto vigtigere i lyset af de seneste begivenheder i Nordafrika, hvor Grækenland blev centrum for en indvandringsbølge. Uanset hvor vi befinder os, og hvor vi står, må vi i denne situation lægge vægt på den fare for indvandring, som vi måske kommer til at stå over for. Vi kan ikke blot passivt se til, mens noget sådant udfolder sig. Som kandidatland bør Tyrkiet samarbejde med EU, så vi sammen med Grækenland og de øvrige medlemsstater kan begrænse strømmen af indvandrere, der forsøger at rejse illegalt ind i EU.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I forslaget til beslutning om Tyrkiet retter man opmærksomheden mod situationen vedrørende menneskerettigheder. Det konstante dødvande mellem Tyrkiet og Cypern, den vanskelige dialog mellem de politiske partier og undermineringen af pressefriheden, kvindernes rettigheder og andre grundlæggende rettigheder er ifølge beslutningsforslaget nogle af de faktorer, der har medvirket til at sinke tiltrædelsesforhandlingerne. Forhandlingerne betragtes som "en langvarig og tidsubegrænset proces". Jeg mener, at Tyrkiets tiltrædelse af EU skal ses som en strategisk fordel for både EU og Tyrkiet. Derfor opfordrer jeg den tyrkiske regering til at intensivere reformprocessen med henblik på at opfylde tiltrædelseskriterierne fuldt ud.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Processen med at bringe Tyrkiet tættere på EU's målsætninger har været langvarig og vil vare længe endnu. Jeg har derfor altid været fortaler for at udbygge forbindelserne mellem EU og Tyrkiet gennem en gradvis indgåelse af partnerskaber på forskellige områder. Efter min mening vil det hverken gavne EU eller Tyrkiet at skabe forventninger om integration på lang sigt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) På trods af de fremskridt, der er nævnt under forhandlingen, og den "åbning", der har fundet sted, er der fortsat problemer med hensyn til kvinder, mindretal, ytringsfrihed og pressefrihed, sociale skævheder, fattigdom, børns rettigheder, uddannelse, et uafhængigt retsvæsen og hærens indblanding på det politiske område.

Kommissionen bemærker, at der er sket lovgivningsmæssige fremskridt, men at højtstående ansatte i hæren dog er fremkommet med en række udtalelser, som rækker ud over deres beføjelser, navnlig vedrørende retlige spørgsmål. Hvad angår retsvæsenet konkluderer Kommissionen, at undersøgelser af visse højt profilerede sager fortsat vækker bekymring, og at der derfor er behov for at forbedre ikke blot indsatsen hos politiet og gendarmeriet, men også samarbejdet mellem politiet og henholdsvis gendarmeriet og retsvæsenet.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Der er stadig mange uafklarede spørgsmål vedrørende fremskridtene i forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU.

For det første skal det tilbagevendende problem med Cypern afklares mellem det græsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund, og man skal have forhandlet tilbagetrækningen af tyrkiske tropper. Disse forhandlinger befinder sig lige nu i en særlig vanskelig fase. Derudover må der igen rejses tvivl om Tyrkiets kulturelle baggrund, da landet er tæt knyttet til islamiske traditioner – langt fra Europas katolske og kristne rødder.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om man i forslaget til beslutning i stærke vendinger kritiserer Tyrkiet, er man fortsat fast besluttet på, at landet skal optages i EU. Dette kan vi ikke støtte, og det skyldes mange faktorer, der viser, at landet intet har til fælles med resten af Europa. Her tænker jeg bl.a. på geografisk placering, religiøs overbevisning, den militaristiske beslutning om fortsat at besætte en del af EU i det nordlige Cypern, begrænsning af presse- og ytringsfriheden, religiøs diskrimination og krænkelse af kvinders rettigheder, som fører Tyrkiet stadig længere væk fra Europa.

Den dag i dag må andre religioner end islam ikke åbne og drive religiøse samlingssteder, missionere eller uddanne gejstlige, og de kan ikke opnå status som juridiske personer. Den tyrkiske regering ønsker ikke at efterleve vigtige EU-traktater og -protokoller, og den samarbejder ikke i tilstrækkeligt omfang, hvad angår kontrol med ulovlig indvandring. Derfor stemte jeg imod forslaget.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg har altid støttet Tyrkiets tiltrædelse af EU, forudsat at Københavnskriterierne efterleves, og Tyrkiet gennemfører den gældende fællesskabsret. Jeg har i dag stemt for forslaget til beslutning om statusrapporten for Tyrkiet. I forslaget udtrykker man et klart og afbalanceret politisk budskab umiddelbart før parlamentsvalget. Tyrkiet har ydet en stor indsats på vejen mod medlemskab, herunder en delvis revision af landets forfatning, civil kontrol med militæret og en delvis reform af retsvæsenet. Der er imidlertid behov for yderligere foranstaltninger, og tempoet skal bestemt sættes i vejret. Parlamentet påpeger, at bedre sikring af menneskerettigheder, bl.a. for kvinder og mindretal, og et uafhængigt retsvæsen er afgørende. Desuden skal der lægges vægt på at sikre ytringsfriheden, navnlig pressefriheden, da denne for nylig atter blev sat under pres på baggrund af anholdelsen af journalister. Det er dog nødvendigt, at Tyrkiet opmuntres til at udfylde den eksemplariske rolle, som landet kan spille for demokratiseringsprocessen i den arabiske verden. Jeg finder det derfor beklageligt, at der stadig er afgørende dele af tiltrædelsesforhandlingerne, der blokeres af forskellige medlemsstater.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede dette forslag, hvori man anerkender de forfatningsmæssige ændringer, der har fundet sted i Tyrkiet, men også berører områder, som fortsat er problematiske, såsom den manglende gennemførelse af Ankaraprotokollen. Ved at tilskynde Tyrkiet til fortsat at gennemføre reformer håber Parlamentet at se forbedringer med hensyn til menneskerettigheder og ligestillingslove, som vil gavne de tyrkiske borgere.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Statusrapporten for Tyrkiet viser ganske klart svaghederne ved de hidtil anvendte procedurer. Tyrkiet lever tydeligvis ikke op til forventningerne. Der må ikke ydes rabat på tiltrædelse, hvilket Gruppen for Det Fremskridtive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har efterlyst. I denne forbindelse må vi også se kritisk på hr. Erdoğans optræden i Tyskland, hvor han har opfordret tyrkerne i Tyskland til at undlade at integrere sig. Denne slags udtalelser, som ikke gavner det gode samarbejde, er en ordentlig begmand for både Tysklands og EU's bestræbelser. Endvidere lader situationen med hensyn til pressefrihed og løsning af Cypern-problemet stadig meget tilbage at ønske.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Jeg har konsekvent støttet Tyrkiets tiltrædelse, omend jeg er helt bevidst om de alvorlige problemer, der skal løses. Statusrapporten 2010 er et forholdsvis velafbalanceret dokument, og jeg stemte for trods en række forbehold – ikke mindst med hensyn til Cypern-spørgsmålet, hvor jeg i høj grad beklager forkastelsen af de ændringsforslag, hvori man kræver indfrielse af Rådets løfte om at bringe isolationen af det nordlige Cypern til ophør. Tyrkiet kan spille en central rolle som portal mellem Vest og Øst, og vi bør sende positive signaler og byde landet velkommen.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for statusrapport 2010 for Tyrkiet, som viste sig at være meget negativ. Ifølge rapporten har Tyrkiet i de seneste 5 år stort set ikke gjort nævneværdige fremskridt i landets reformproces eller med hensyn til at opfylde EU's tiltrædelseskriterier. Der er stadig betydelige mangler, hvad angår menneskerettigheder, presse- og ytringsfrihed samt kvinders rettigheder. Som medlem af Kontaktgruppen på Højt Plan om Nordcypern ved jeg, at det samme gælder det uafklarede problem vedrørende Cypern.

  Joachim Zeller (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, men kun fordi det meget specifikt gør det klart, at der ikke er gjort fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Tværtimod oplever vi i bund og grund stilstand eller endog tilbageskridt, hvad angår overholdelse af borger- og menneskerettigheder, religions-, forsamlings- og pressefrihed samt Cypernspørgsmålet. Tyrkiets nye udenrigspolitiske linje, f.eks. med hensyn til Iran og Syrien, rejser faktisk tvivl om, hvorvidt premierminister Erdoğan virkelig mener det alvorligt, når han taler om at bevæge sig tættere på Europa. Endvidere er det fortsat uklart, hvordan Tyrkiet bruger de milliarder af euro, som man har fået udbetalt i form af førtiltrædelsesstøtte. Den eneste konklusion, som vi kan drage af alt dette, er, at tiltrædelsesforhandlingerne må indstilles. Tyrkiet forbliver en af EU's vigtigste partnere, men idéen om, at landet skal være fuldgyldigt medlem, bliver stadig mere illusorisk.

Forslag til beslutning B7-0157/2011

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg bakker op om dette beslutningsforslag, da jeg er overbevist om, at Montenegro bør udgøre et eksempel på succes for EU på Balkan, da landet opfylder alle de betingelser, som Kommissionen har fastsat for at indlede tiltrædelsesprocessen. Jeg er dog bekymret over den udbredte korruption, navnlig i forbindelse med byggeri, privatisering og offentlige indkøb, og i særdeleshed diskriminationen af mindretal og de mest sårbare grupper. Desuden bør vi bekymre os om mediernes uafhængighed.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om den europæiske integrationsproces for Montenegro. Parlamentet støtter de reformer, som Montenegro gennemfører, og glæder sig over de fremskridt, der er gjort i integrationsprocessen. Den 17. december 2010 besluttede Det Europæiske Råd at give Montenegro status som kandidat til at tiltræde EU. Jeg deler beklagelsen i beslutningsforslaget om, at statussen som kandidatland er koblet fra retten til at indlede forhandlinger. Det er vigtigt, at beslutningen om at indlede forhandlinger ikke udsættes unødigt eller på urimelig vis. Jeg forventer, at forhandlingerne indledes senest efter offentliggørelsen af Kommissionens statusrapport for 2011, forudsat at Montenegro gør gode fremskridt med hensyn til at opfylde de af Kommissionen fastsatte benchmarks.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) EU bakker helhjertet op om de fremskridt, der er gjort i udvidelsesprocessen, men bemærker, at der fortsat er store udfordringer i de fleste berørte lande. Dette beslutningsforslag vedrører Montenegro, og jeg støtter forslaget, da det efter min mening er velafvejet. I forslaget lægger man vægt på, at Montenegro har gjort reelle fremskridt, ikke blot hvad angår økonomi, men også med hensyn til bekæmpelse af korruption. Montenegro skal selvfølgelig fortsætte sine bestræbelser, men jeg føler, at det er helt rigtigt at give landet officiel status som kandidat til at tiltræde EU.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Det Europæiske Råd har bekræftet, at det vestlige Balkans fremtid ligger i EU, og at vækst og stabilitet i denne region er særlig vigtig. At dømme ud fra de fremskridt, som Montenegro har gjort på flere områder, står det klart, at landet tager forberedelserne på europæisk integration alvorligt. Regeringen og oppositionspartierne i Montenegro har opnået generel konsensus om europæisk integration og prioriterer emnet højt. Rapporten viser desuden, at hjælp gennem førtiltrædelsesinstrumentet fungerer godt i Montenegro, og at man har foretaget væsentlige retlige og administrative reformer. Montenegro har engageret sig i regionalt samarbejde, udgør en konstruktiv regional partner og spiller en stabiliserende rolle i det vestlige Balkan.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I statusrapporten anføres alle grundene til, at Europa ikke burde ønske Montenegros optagelse i EU. Der er tale om udbredt korruption, fortsat alvorlig social diskrimination imod kvinder og flere etniske mindretal, mediepluralisme, der ikke lever op til europæisk standard, og indgroet organiserede kriminalitet i landets økonomiske og politiske liv.

I øvrigt kan jeg slet ikke tilslutte mig Rådets grundlæggende holdning vedrørende Balkanlandenes tiltrædelse af EU. Det er en politisk og strategisk absurditet at tænke på EU som den uundgåelige skæbne for landene i det tidligere Jugoslavien. Det lader til, at den senere tids oplevelser ikke tæller blandt de øverste ledere af vores institutioner. Det har bestemt ikke bidraget til konsolideringen af det europæiske projekt, at man for enhver pris forsøger at fremskynde udvidelsen gennem optagelse af bl.a. økonomisk svage og politisk ustabile lande. Det har derimod svækket projektet, sinket beslutningsprocessen og gjort det kompliceret at udforme fælles politikker på områder, der er afgørende for vores kontinents levedygtighed.

Jeg stemte derfor imod denne rapport, hvori man fastholder den grundlæggende idé om at give Montenegro mulighed for tiltrædelse af EU, selv om man fremhæver de mange problemer vedrørende landets tiltrædelse.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over det engagement, som regeringen og oppositionspartierne i Montenegro har udvist i forhold til europæisk integration. Resultaterne af denne proces er etableringen af landets lovgivnings- og forfatningsmæssige rammer, som næsten er afsluttet, og de økonomiske reformer, der er gennemført. Der er dog en række områder, hvor der er behov for forbedringer, bl.a. hvad angår korruption, organiseret kriminalitet, diskrimination og pressefrihed. Jeg vil gerne opfordre landet til at fortsætte ad denne vej, som jeg håber snart vil føre til, at der indledes forhandlinger.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Montenegro har vist, at landet ønsker at fortsætte med den europæiske integration. Jeg glæder mig over landets lederes beslutsomhed og de ændringer, der har fundet sted i landet for at bringe det op på europæisk standard, navnlig med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og respekt for retsstatsprincippet.

Trods de fremskridt, som vi har set, er det dog tydeligt, at landet stadig har et stykke vej endnu, før det er egnet til optagelse i EU. Jeg håber, at Montenegros beslutsomhed fortsat vil komme til udtryk, og at landet ikke blot vil nærme sig EU formelt, men også forbedre befolkningens levevilkår og de nationale institutioners funktionsmåde, så landet kan udvikle sig til en velstående stat.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU-institutionerne har ved flere lejligheder anerkendt EU's strategiske interesse i udvidelse i forhold til Balkan. Nye staters tiltrædelse afhænger af flere faktorer, hvoraf den primære er den interesse, som de udviser, efterfulgt af en forpligtelse til at respektere en række grundlæggende borgerrettigheder. Da Montenegro har udtrykt interesse for at tiltræde EU, besluttede Rådet den 17. december 2010 at give landet status som kandidat. Som anført i denne rapport har Montenegro faktisk gennemført en række reformer, navnlig i forhold til etablering af nye lovgivnings- og forfatningsmæssige rammer og bekæmpelse af korruption. Der er dog stadig områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt, bl.a. hvad angår pressefrihed og respekt for ngo'ers arbejde. Jeg stemmer for Parlamentets beslutning om integrationsprocessen for Montenegro, hvori man anbefaler, at processen fremskyndes. Jeg vil gerne opfordre de montenegrinske myndigheder til fortsat at gøre en indsats for at nå de fastsatte mål, da landet er en vigtig nabo for EU, som vi gerne vil samarbejde med.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Også i Montenegros tilfælde står det efterhånden klart, at meningen med EU-udvidelsen er at imødekomme de store EU-magters planer og interesser til fremme af deres store selskaber. Det handler nemlig om at åbne nye markeder, få adgang til og kontrol over geostrategiske områder og finde arbejdskraft, som kan udnyttes og bruges til at devaluere arbejdsstyrken i EU-landene yderligere. Efterhånden som de yderregioner, der skabes ved de gentagne udvidelsesprocesser, udtømmes, er det nødvendigt at skabe nye. I dag giver man mange løfter til Montenegros befolkning, ligesom man har gjort det over for andre før i tiden. Prisen er imidlertid høj, og den har man ikke fortalt hele sandheden om. I netop dette tilfælde er det vigtigt at huske på, at opbrydningen af Jugoslavien blev gennemført af NATO og de EU-kræfter, der i dag forsøger at trække Montenegro ind i en tiltrædelse af vores EU-fællesskab, som er "arving" i forhold til opbrydningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er vidne til endnu en episode i serien om resterne af Jugoslaviens totale opløsning. Denne gang er det Montenegros tur. Efter at have pålagt Jugoslavien kvælende økonomiske og finansielle foranstaltninger har stormagterne i NATO og EU med opbakning fra Den Internationale Valutafond og Verdensbanken støttet etniske opdelinger, som har ført til krig og forhastet oprettelse af nye "suveræne stater".

Montenegros kommende integration i EU er en opfølgning på denne proces og et angreb på socialismens resultater med det mål at tilfredsstille særlige økonomiske og finansielle gruppers interesser gennem udnyttelse af arbejdsstyrken, markedsforholdene og naturressourcerne i disse stater samt deres geostrategiske placering.

Nu fremsætter vi kæmpestore løfter. EU lokker med millioner af euro i form af såkaldt bistand og udvikling. Men hvor meget vil denne bistand koste, og hvornår vil den nå frem, hvis den nogensinde gør det?

Efter 25 års kapitalistisk integration af Portugal i EU er det vores erfaring, at de lovede fremskridt aldrig opnås. Det eneste, vi opnår, er, at produktionen og beskæftigelsen lider skade, arbejdstagerne udnyttes, de offentlige tjenester ødelægges, og gælden og afhængigheden af udlandet øges. Derfor har vi vores tvivl i forhold til denne proces.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) EU's udvidelsesproces fortsætter på et rent geografisk grundlag, og som jeg allerede har sagt i denne forsamling, handler Rådet forhastet, når det giver lande status som kandidat til at tiltræde, før de har indført et demokrati af en standard, der bare nærmer sig et passende niveau. Korruption, smugleri, organiseret kriminalitet og krænkelser af pressefriheden er blot nogle af de elementer, der gør, at Montenegro efter min mening stadig befinder sig langt fra Europa. Disse elementer er vel i virkeligheden nok til ikke at støtte dette beslutningsforslag, hvori man udstikker retningslinjerne for Balkanlandenes europæiske fremtid uden skelen til de håndgribelige problemer i området.

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Beslutningen om at give Montenegro status som kandidat er primært politisk begrundet. Montenegro ville sandsynligvis skulle vente længere på at opnå denne status, hvis det ikke var, fordi man samtidig overvejede dette spørgsmål i forhold til Albanien. Og her er Montenegro naturligvis bedre stillet. Ikke desto mindre gentages mange af forbeholdene vedrørende Montenegro i den ene årsrapport efter den anden, og vi kan se i Kommissionens redegørelse, at spørgsmål om politisering af det statslige bureaukrati, domstolenes uafhængighed, organiseret kriminalitet og miljøet nu er "faste elementer". Der er ikke udsigt til væsentlige fremskridt, hvad angår bekæmpelse af korruptionen, som gennemsyrer alt. Dette må vi ikke undervurdere. Under de givne omstændigheder er det derfor en god løsning at give Montenegro kandidatstatus uden at fastsætte en tidsfrist for at indlede forhandlinger om tiltrædelse. EU har allerede anvendt en lignende tilgang over for Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i 2005. Forskellen er, at der kræves enighed mellem to stater for at fjerne de forhindringer, der ligger i vejen for Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Montenegros skæbne ligger derimod helt i landets egne hænder. Jeg går ud fra, at alt dette blev gjort meget klart i drøftelserne for nylig mellem Herman van Rompuy, José Manuel Barroso, Jerzy Buzek og Montenegros nye leder, Igor Lukšić, som er verdens yngste premierminister. Ingen ønsker at blive trukket om ved næsen for længe. Dette gælder også det land, der i efterhånden mange år har haft euroen som national valuta trods det, at landet ikke er medlem af EU.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der er bred enighed mellem regeringen og oppositionspartierne i Montenegro om europæisk integration, som man prioriterer højt, hvilket har medført gode fremskridt i reformprocessen siden landets uafhængighed. Jeg glæder mig over, at Montenegro har fået status som kandidat til at tiltræde EU, og at landets borgere har fået mulighed for at rejse til Schengenområdet uden visum (fuld visumliberalisering). Det glæder mig også, at etableringen af landets lovgivnings- og forfatningsmæssige rammer næsten er afsluttet, og at man har gjort gode fremskridt i vedtagelsen af vigtig lovgivning med hensyn til bekæmpelse af korruption og reform af retsvæsenet. Der er dog stadig behov for at reformere den offentlige forvaltning, øge de menneskelige ressourcer på lokalt forvaltningsplan og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig hvidvaskning af penge og smugleri. Mediesektoren skal kunne fungere uden politisk indblanding, og det er nødvendigt at sikre tilsynsorganernes uafhængighed.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, hvori der slås til lyd for integration af Montenegro i det europæiske system, fordi vi alle har set, at landet har gjort store fremskridt i retning af at anvende de rette processer og instrumenter.

Dette er ikke blot nødvendigt for at tiltræde EU, men også for at sikre retlig, civil og social struktur i et land, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemmelserne og med henblik på vækst på de forskellige forvaltningsniveauer.

Montenegro har allerede iværksat vigtige reformer, der peger i den rigtige retning, og som omfatter etablering af et forvaltningsapparat, der kan gøre effektiv brug af strukturfondene, som i høj grad vil gavne landet.

Forud for indledningen af de længe ventede forhandlinger håber mange af mine kolleger og jeg selv, at vi kan sikre borgerne i Montenegro et godt miljø, som er sprængfyldt med initiativer til demokratisk vækst, og hvor der ikke hersker korruption.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget for at udtrykke anerkendelse af Montenegros fremskridt mod europæisk integration og fremhæve de resterende mål, der skal nås til gavn for landets befolkning. Da forslaget blev behandlet i Udenrigsudvalget, bidrog jeg med ændringsforslag vedrørende effektivitet og forudsigelighed i retssystemet. Offentliggørelse af alle afgørelser og en ensartet retspraksis bør prioriteres for at sikre tillid i befolkningen og et forudsigeligt retsvæsen. Desuden er der behov for flere midler til domstolene, så de kan arbejde hurtigt og effektivt, og konsekvente foranstaltninger til uddannelse af dommere. Der må foretages en vurdering af udbyttet af de EU-midler, der bruges på reformen af retssystemet og bekæmpelsen af korruption. Konsekvens i forhold til retsstatsprincippet i alle hjørner af et land er afgørende for landets muligheder for at gøre politiske og demokratiske fremskridt.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette dokument, hvori man glæder sig over, at der er bred enighed blandt regeringen og oppositionspartierne i Montenegro om, at Montenegro skal integreres i EU, og over, at de giver dette spørgsmål høj prioritet, hvilket har resulteret i gode fremskridt i reformprocessen siden landets uafhængighed. I dokumentet udtrykker man desuden tilfredshed med det nye politiske lederskab i Podgorica og tilskynder den nye regering til at fortsætte den europæiske integrationsproces af Montenegro og til at fremskynde de reformer, der skal føre til opfyldelse af Københavnskriterierne. Man glæder sig også over Det Europæiske Råds afgørelse af den 17. december 2010 om at give Montenegro status som kandidat til at tiltræde EU. Dog beklager man, at statussen som kandidatland er koblet fra retten til at indlede forhandlinger, og man understreger, at beslutningen om at indlede forhandlinger ikke bør udsættes unødigt eller på urimelig vis. Endelig forventer man, at forhandlingerne indledes senest efter offentliggørelsen af Kommissionens statusrapport for 2011, forudsat at Montenegro gør gode fremskridt med hensyn til at opfylde de af Kommissionen fastsatte benchmarks.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I dette beslutningsforslag bakker man op om det montenegrinske folks forpligtelse til at underkaste sig Københavnskriterierne og fremskyndede privatiseringer. EU er reduceret til en aggressiv og prætentiøs liberal doktrin. Jeg kan ikke tilslutte mig det og stemmer derfor imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Som kandidat til at tiltræde EU har Montenegro udvist sin vilje til at vælge Europa gennem landets lederes beslutsomhed og de ændringer, som man har gennemført i landet for at bringe det mere på linje med EU's krav, navnlig med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og respekt for retsstatsprincippet. De fremskridt, som man har gjort, er dog ikke nok, og Montenegro må fortsat gøre sig bestræbelser, før landet er klar til at blive optaget i EU. Jeg håber, at denne beslutsomhed fortsat vil bære frugt, og at Montenegro kan tiltræde EU, så landet kan give sin befolkning bedre levevilkår, forbedre den offentlige forvaltning og blive et endnu bedre land.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg går ind for at indlede drøftelser om Montenegros tiltrædelse af EU, da jeg i princippet tilslutter mig en udvidelse. Jeg kunne imidlertid ikke stemme for dette beslutningsforslag, da Kommissionen kræver en række reformer af Montenegro, som er på linje med EU's neoliberale politikker, bl.a. med hensyn til privatisering af den offentlige sektor og tilpasning af uddannelsessystemet i forhold til Bolognaprocessen. Af ovennævnte årsager stemte jeg ikke for dokumentet. Jeg undlod derimod at stemme.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Lige siden uafhængigheden i 2006 har Montenegro tydeligt vist sit ønske om tiltrædelse af EU. Man indførte officielt euroen i 2006, og en stabiliserings- og associeringsaftale har været i kraft siden den 1. maj 2010. Montenegros tiltrædelse af EU vil sikre øget politisk, økonomisk og social stabilitet i landet og forbedre stabiliteten i hele Balkanområdet. Jeg glæder mig virkelig over Montenegros bestræbelser på at blive en konstruktiv partner inden for regionalt samarbejde, navnlig på baggrund af de forskellige regionale aftaler, som landet har indgået med nabolandene om tilbagetagelse og udlevering og vedrørende retlige sager og politisager. Konsolidering af fred og stabilitet gavner ikke blot regionen, men også Europa som helhed.

Jeg opfordrer derfor til, at man hurtigst muligt indleder tiltrædelsesforhandlinger, navnlig da Det Europæiske Råd gav Montenegro status som kandidatland ved udgangen af december 2010. Det går godt med Montenegros bestræbelser på at opfylde tiltrædelseskriterierne, selv om der stadig er behov for væsentlige fremskridt, især hvad angår korruption og organiseret kriminalitet, informationsfrihed og ligestilling mellem mænd og kvinder.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om Udenrigsudvalget glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning om at give Montenegro kandidatstatus, er der fortsat alvorlige problemer vedrørende korruption, navnlig hvad angår byggeindustrien, privatisering og offentlige indkøb. Der er også stadig problemer med hensyn til mindretal og ubeskyttede grupper. Det ville være på sin plads at føre tilsyn med gennemførelsen af Parlamentets henstillinger til Montenegro, og hvis disse henstillinger gennemføres, mener jeg, at Montenegros tiltrædelse kun kan gavne EU.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Igen og igen opstår der spændinger mellem respekt for menneskerettighederne og andre nationale interesser (f.eks. af militær eller økonomisk art), som ikke altid kan udlignes. Selv USA og EU overskrider ind imellem denne fine linje, hvilket vi har set i forbindelse med krænkelserne af borgernes rettigheder og databeskyttelsen i kampen mod terrorisme. EU må derfor kæmpe hårdere og mere konsekvent for menneskerettigheder både i og uden for EU. Når jeg siger uden for EU, tænker jeg navnlig på beskyttelse af kristne mindretal i islamiske lande og i Asien. Jeg stemte derfor for dette beslutningsforslag.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I dag har Parlamentet vedtaget beslutningsforslaget om den europæiske integrationsproces for Montenegro. Udvidelsen af EU til at omfatte det vestlige Balkan blev bekræftet helt tilbage i 2003 i Athen, og derfor har Parlamentet udtrykt håb om, at vi kan indlede tiltrædelsesforhandlinger inden årets udgang. I beslutningsforslaget retter man opmærksomheden mod de væsentlige forbedringer af de politiske og sociale forhold i Montenegro og landets positive tilgang til europæisk integration.

Desværre har Montenegro endnu ikke overvundet problemerne med korruption og organiseret kriminalitet. Et meget vigtigt og hidtil uafklaret problem er efter min mening spørgsmålet om forskelsbehandling af etniske grupper og kvinder, som er underrepræsenterede i beslutningsprocessen og i den offentlige forvaltning. Et andet positivt træk er landets kamp mod censur og dets forsøg på at værne om ytringsfriheden. Der berettes dog stadig om angreb på journalister og aktivister.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Ønsket om integration i EU er den primære drivkraft bag Montenegros fremskridt. Landet har opnået meget inden for det seneste år, idet man har gennemført strukturelle og økonomiske reformer og effektivt bekæmpet korruption og organiseret kriminalitet. Etniske mindretal lever fredeligt side om side i Montenegro, og landet formår at fremme de gode forbindelser med nabolandene. EU og Montenegro har derfor underskrevet en stabiliserings- og associeringsaftale. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi man i forslaget med rette påpeger yderligere behov for reformer i Montenegro. Det er nødvendigt, at man gør fremskridt med hensyn til at indføre retsstatsprincippet, fortsætter med at gennemføre administrative reformer, øger kapaciteten blandt tjenestemændene, ændrer valgloven og styrker civilsamfundet og de uafhængige medier. Det er vigtigt, at landet bevarer momentum og fortsætter det arbejde, som man har påbegyndt.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Montenegro blev en af de officielle kandidater til at tiltræde EU i december 2010, men der er endnu ikke fastsat nogen dato for indledning af egentlige forhandlinger. Jeg tilslutter mig ånden i beslutningsforslaget, hvori man roser Montenegros regering på baggrund af prioriteringen af reformer, der knytter sig til integrationsprocessen, og hvori man udtrykker håb om, at der kan indledes officielle forhandlinger i år, trods de problemer, der stadig skal løses. Når det handler om at føre Balkanlandene tættere på EU, er Montenegro det land, der står i den bedste sociale og politiske situation. Derfor stemte jeg for beslutningsforslaget, da jeg mener, at Montenegros og de øvrige Balkanlandes tiltrædelse af EU har grundlæggende strategisk betydning for Europa, hvad angår stabilitet i regionen, dens udvikling og de ressourcer, som den rummer.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg anerkender Montenegros indsats, navnlig med hensyn til retlige reformer og bekæmpelse af korruption og forskellige former for diskrimination, men jeg vil gerne understrege, at denne indsats skal fortsætte og intensiveres. Der er stadig en lang række spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed. Her tænker jeg især på økonomiske spørgsmål og behovet for at gennemføre nye strukturelle ændringer trods de vellykkede økonomiske reformer, der er blevet berørt af finanskrisen. Til slut vil jeg gerne knytte en bemærkning til et emne, som optager mig meget, nemlig behovet for at forbedre kvaliteten af den lovgivning, som udarbejdes i Parlamentet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Generelt er dette et godt og velafvejet forslag, hvori man berører alle relevante politikområder. Montenegro, som blev kandidatland i december 2010, venter stadig på, at der indledes forhandlinger. Dette kritiseres under punkt 2 i forslaget, hvor man beklager, at "statussen som kandidatland er koblet fra retten til at indlede forhandlinger, og understreger, at beslutningen om at indlede forhandlinger ikke bør udsættes unødigt eller på urimelig vis". Ordføreren forventer, at forhandlingerne indledes efter offentliggørelsen af statusrapporten for 2011. Nogle af de interessante punkter vedrører førtiltrædelsesinstrumentet (punkt 5), korruption (punkt 8), informationsfrihed (punkt 10), organiseret kriminalitet (punkt 14) og bekæmpelse af forskelsbehandling (punkt 17-22). Mange punkter omhandler spørgsmålet om bekæmpelse af forskelsbehandling og berører alle relevante aspekter såsom romaer, ashkalier og egyptere (punkt 17 og 22), lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (punkt 17), kvinder og vold i hjemmet (punkt 17-19), etniske spørgsmål (punkt 21) og civilsamfundet (punkt 5, 10, 23, 24 og 32). Generelt ser man i forslaget meget positivt på ngo'ernes rolle, og emnet behandles under mange punkter, hvoraf de vigtigste er punkt 23, 24 og 32.

Under disse punkter gentager man, at "aktive og uafhængige civilsamfundsorganisationer er vigtige for demokratiet", ligesom man "tilskynder den montenegrinske regering til et tættere samarbejde og en regelmæssig dialog med ngo'er".

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Lige siden Montenegro officielt blev kandidat til at tiltræde EU den 17. december 2010, har landets regering prioriteret reformer, der skal fremskynde den europæiske integrationsproces.

Der er stadig nogle problemer, der skal løses, bl.a. med hensyn til valgreform og reform af den offentlige forvaltning og retssystemet, men i forslaget gør man det klart, at Montenegro gør fremskridt. Italien støtter fuldt ud dette lands europæiske forhåbninger, da vi mener, at optagelse af Montenegro og landene i det vestlige Balkan gavner EU's grundlæggende interesser, fordi det fremmer stabiliteten, det regionale samarbejde og udviklingen i et geografisk område, der er afgørende for vores kontinent.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om Montenegros status som kandidat til at tiltræde EU. I forslaget fremhæver man problemerne vedrørende lighed og korruption, som skal løses i Montenegro, ligesom man efterlyser, at der træffes foranstaltninger for at tackle dem.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi man i rapporten tydeligt anfører, at Montenegro siden uafhængigheden i 2006 har gjort væsentlige fremskridt med hensyn til interne reformer. Vi må dog ikke glemme, at der som altid er alvorlige problemer med korruption og organiseret kriminalitet, ytringsfrihed og diskrimination. Samtidig hedder det dog i rapporten, at Montenegros regering er indstillet på at tackle disse problemer effektivt og har fremlagt en pakke med egnede og hensigtsmæssige foranstaltninger.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for, da jeg mener, at den europæiske integrationsproces i Montenegro kan gavne EU's grundlæggende strategiske interesser ved at fremme og forsøge at garantere stabilitet og udvikling i et geografisk område, der har afgørende betydning for vores kontinent. Samtidig kan tiltrædelsen styrke os i kampen mod organiseret kriminalitet, der stammer fra Balkanområdet. Det skal også fremhæves, at Montenegro i forbindelse med EU's tilnærmelsesproces i forhold til Balkanlandene længe har udtrykt intern enighed om europæisk integration og udvist en moden og forsonlig indstilling over for nabolandene.

Betænkning: Lívia Járóka (A7-0043/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi europæisk integration forudsætter, at EU skal være fri for fordomme og forskelsbehandling, hvis menneskerettighederne skal respekteres. Denne forskelsbehandling forværres af den aktuelle økonomiske krise, og det fælles ansvar for integration af romabefolkningen ligger hos de europæiske institutioner, medlemsstaterne og regionerne, som skal gøre brug af alle EU's ressourcer for at tage hånd om denne situation.

Kommissionen bør spille en ledende rolle i denne proces. Den skal rette særlig opmærksomhed mod anmodninger om teknisk bistand og navnlig fremlægge en strategi, hvori man prioriterer beskyttelse af menneskerettigheder, ret til uddannelse, kultur, beskæftigelse, sport, passende boliger, sundhedspleje og bedre sanitet for romabefolkningen. Desuden skal der gøres bestræbelser på at øge romaernes medborgerskab og deltagelse i det politiske liv, idet vi starter med de yngste.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om EU's strategi for integration af romaer. Romaerne udgør Europas største etniske mindretal, men de er samtidig meget isolerede og derfor næsten helt uden kontakt med de nationale økonomier. Jeg er enig med ordføreren i, at integration af romaerne er en nødvendig investering, da det er billigere at integrere romabefolkningen end at opretholde dens uværdige socioøkonomiske vilkår. En anden vigtig dimension, som jeg gerne vil understrege, er, at den generelle integration af romaerne grundlæggende er et spørgsmål om menneskerettigheder. En stor del af de europæiske romaer lever under så uværdige vilkår – de fleste er fuldstændig isoleret fra samfundsøkonomien, hvilket fører til deres udelukkelse fra grundlæggende menneskerettigheder – at fremme af social integration ikke kan anses for at ligge inden for rammerne af almindelige politiske justeringer. Der er derimod tale om et af de største huller i de forfatningsmæssige rettigheder og menneskerettighederne i Europa, og dette skal lukkes. Ved at godkende denne strategi har Parlamentet taget det første skridt i retning af at fremme den sociale og økonomiske integration af romaerne, og nu må Rådet og Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne strategi gennemføres med succes.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Omkring 10-12 mio. romaer opholder sig i EU. Mange er ofre for forskelsbehandling og social udstødelse. Størstedelen er europæiske statsborgere, og EU må fastlægge en strategi for integration af dem. Derfor stemte jeg for denne tekst. Den rummer en handlingsplan, der bygger på grundlæggende værdier som lighed, adgang til rettigheder, ikke-forskelsbehandling og lighed mellem kønnene, og som kan finansieres vha. midler fra strukturfondene, der allerede er til rådighed.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Romaernes situation i EU er temmelig kompliceret. En stor del af Europas 10-12 mio. romaer har været ofre for systematisk forskelsbehandling og kæmper derfor med social, kulturel og økonomisk udstødelse og krænkelser af menneskerettigheder i et uacceptabelt omfang. Desuden bor en betydelig del af romabefolkningen i områder, der er blandt de økonomisk og socialt mindst udviklede i EU, og derfor har deres børn ofte ikke adgang til uddannelsessystemer, hvilket senere fører til, at de oplever forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og forhindres i at blive integreret i samfundet. EU har udviklet en række nyttige værktøjer, mekanismer og fonde, som skal fremme romaernes integration, men disse er spredt ud over flere politikområder, og derfor gavner de fortsat kun lidt. Jeg er enig i, at medlemsstaterne skal forbedre gennemførelsen af EU-strategien for integration af romaerne og sikre, at alle relaterede direktiver og EU-ret bliver fuldstændig omsat til og gennemført i national ret, hvorved vi kan forhindre segregation og forskelsbehandling af romaerne.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) EU's charter om grundlæggende rettigheder forbyder forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske karaktertræk, sprog, religion eller tro, politiske eller andre holdninger, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, velstand, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller nationalitet. Der findes ca. 10-12 mio. romaer i Europa, hvoraf de fleste er europæiske statsborgere, som er ofre for systematisk forskelsbehandling og intolerance. Ansvaret for integration af romabefolkningen ligger hos alle medlemsstaterne og de europæiske institutioner.

I betænkningen opfordres medlemsstaterne til at samarbejde med EU og repræsentanterne for romabefolkningen om at udforme integrerede politikker, der udnytter de tilgængelige EU-ressourcer under strukturfondene til at understøtte integrationen af romaerne, da det er mindre bekosteligt at integrere romabefolkningen end at opretholde dens uværdige socioøkonomiske vilkår. Harmonisk integration af romaerne kræver deltagelse af både romaerne selv og deres værtslande. Derfor bakker jeg op om denne betænkning.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af fru Járókas betænkning med et meget stort flertal er endnu et politisk signal, der bekræfter, at EU er sit ansvar bevidst i forhold til dette etniske mindretal, som er det største i Europa og også det mest forfulgte. I betænkningen fremhæves prioriterede områder i strategien såsom kampen for respekt for romabefolkningens grundlæggende rettigheder. Strategien skal fokusere på uddannelse, men den skal også forebygge ekstrem marginalisering og undgå en gentagelse af ulighederne. Endelig skal strategien være nyskabende med hensyn til at sikre reel adgang til arbejdsmarkedet og sunde boliger til en overkommelig pris.

Som anført i betænkningen består den aktuelle udfordring i at sikre, at EU-midlerne bruges fuldt ud og på en måde, som gavner romabefolkningen. Virkemidlerne er der bestemt, men de udnyttes virkelig dårligt.

Integration af romaerne er et fælleseuropæisk anliggende. Det er nu op til Kommissionen at udarbejde de endelige forslag på baggrund af vores afstemning i dag. Under overholdelse af subsidiaritetsprincippet må EU udfylde sin rolle som drivkraft og forene de involverede aktører på alle niveauer for at maksimere EU-midlernes gavnlige effekt og omsider gøre romaerne til fuldgyldige europæiske borgere.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I betænkningen om integration af romaer tager man ikke hensyn til de problemer ved den sociale integration, der skyldes, at det ofte er romaerne selv, der ikke ønsker at integrere sig i vores samfund.

Dette er en kulturel faktor, som hverken kan benægtes eller ignoreres: Romaerne har deres egne traditioner og levevis, og det gør det svært at integrere dem i sociale miljøer, der er præget af en livsstil og vaner, der er meget forskellige fra deres egne. Derfor skal vi i enhver politik til integration af romaer forholde os til den udfordring, der ligger i, om de reelt ønsker at lade sig integrere.

Bortset fra de rent sociologiske overvejelser må jeg erindre om, at de politikker, der foreslås i betænkningerne om romasamfundene, i betragtning af ovennævnte og andre problemer vil kræve enorme midler fra EU og medlemsstaterne, uden at vi opnår det ønskede resultat i sidste ende. Rent ud sagt er det netop det, som vi har oplevet hidtil, og der er ingen grund til at tro, at situationen vil ændre sig fra nu af. Jeg stemte derfor imod betænkningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi romaerne i Europa har behov for EU's støtte. I EU's strategi for integration af romaer foreslår man at fastsætte bindende minimumsstandarder for uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje. Men en stor del af de europæiske romaer lever under så uværdige vilkår, hvor de fleste er fuldstændig isoleret fra samfundsøkonomien, at det fører til deres udelukkelse fra grundlæggende menneskerettigheder. I den strategi, som Parlamentet forslår, prioriterer man derfor øget beskæftigelse og bedre uddannelse, boliger og social sikring blandt romaerne. Det er vigtigt, at vi fjerner opdelingen af romabørnene i skolerne og klasseværelserne. Desuden er det meget vigtigt at opmuntre romaerne til at deltage på alle områder i det offentlige og politiske liv og i det arbejde, der udføres af ngo'er. For at kunne gennemføre strategien for integration af romaer er det absolut nødvendigt, at det først og fremmest er en intern EU-strategi, og det overordnede tilsyn med de prioriterede områder og mål skal føres af organer på fællesskabsplan, idet der fremlægges en årsrapport om fremskridtene i forhold til strategien og foretages evaluering af resultaterne.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) De 10-12 mio. romaer bør nyde godt af minimumsstandarder på EU-plan, så de får adgang til job og uddannelse. I Parlamentets beslutningsforslag, hvori man forsøger at påvirke den fremtidige strategi for integration af romaerne, tilbyder man bedre beskyttelse af grundlæggende rettigheder og øget EU-finansiering. I Rumænien er man helt bevidst om problemerne, men også om dette mindretals magelighed. I EU må man være klar over, at der er meget stor modstand mod forandringer hos denne etniske gruppe, også hvad angår social integration. Romaerne har været ofre for forskelsbehandling i flere århundreder, men de har også udelukket sig selv. Denne vurdering er meget fair, men man må forstå, at de løsninger, som vi når frem til, meget ofte er utilstrækkelige eller ikke forstås af romaerne.

I EU's fremtidige strategi for romamindretallet skal der naturligvis lægges vægt på respekt for og fremme af de grundlæggende rettigheder med hensyn til arbejde, bolig, sundhed og navnlig uddannelse, også trods modstand hos forældrene. Ingen må dog forvente, at tingene ændrer sig hurtigt. Der vil sandsynligvis være behov for ændringer gennem flere generationer, før dette mindretal kan efterleve bestemte regler for social sameksistens.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) En grundlæggende forudsætning for at udforme en fornuftig strategi for integration af romaer er, at der indsamles data om romaernes socioøkonomiske situation (primært hvad angår uddannelse, sundhed, boligforhold og beskæftigelse). Både medlemsstaterne og de internationale organisationer (Den Internationale Organisation for Migration og OECD) skal derfor i højere grad fokusere på disse elementer og bidrage til at opstille konkrete mål for bl.a. den procentdel af romaerne, der gennemfører sekundær og tertiær uddannelse, ansættes som embedsmænd eller repræsenteres inden for diverse områder af det sociale og politiske liv. Det er derefter op til Kommissionen at udstikke en klar og overskuelig EU-strategi for integration af romaer på baggrund af disse data. Vi kunne overveje at indføre en resultatbonus i forhold til EU's strategi for romamindretallet inden for rammerne af samhørighedspolitikken. I alle tilfælde er der behov for at finde mere effektive metoder til at føre tilsyn med forbruget af EU-ressourcer, der er øremærket til marginaliserede grupper af borgere.

Af hensyn til integrationen af romaerne kan det måske også blive nødvendigt at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der ligger i Progress-programmet, programmet for livslang læring, kulturprogrammet (2007-2013) og folkesundhedsprogrammet (2008-2013). I denne forbindelse bør Kommissionen forsyne Parlamentet med en liste over projekter til gavn for romaerne, som man har finansieret siden 2000, og beskrive de resultater, som man har opnået gennem disse projekter.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over det engagement, som EU har udvist ved at fastlægge bindende standarder, der sikrer romasamfundet adgang til uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje. Dette initiativ fokuserer ikke blot på de menneskelige værdier, der ligger i social integration af etniske mindretal, men også på de økonomiske fremskridt, som stimuleres af den lavere arbejdsløshed. Jeg bakker op om de foranstaltninger, der foreslås i denne integrationsstrategi, navnlig med hensyn til bekæmpelsen af sort arbejde og det øgede antal romalærere. Det er vigtigt, at romasamfundet selv inddrages i integrationsprocessen for at sikre en bæredygtig udvikling indefra, som fremmer et ønske om at spille en positiv rolle i samfundet i stedet for at påtvinge romaerne denne rolle. Ved denne proces skal opmærksomheden i øvrigt rettes mod enhver form for krænkelse af grundlæggende rettigheder med særlig vægt på social udstødelse og forskelsbehandling i det offentlige liv.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Integration af romaerne er en stor udfordring, som EU må tage op. Denne betænkning peger i den rigtige retning, da den viser Parlamentets vilje til at bidrage fuldt ud i denne henseende.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da Europas 10-12 mio. romaer bør nyde godt af bindende minimumsstandarder på EU-plan for at øge deres adgang til beskæftigelse, uddannelse, boliger og sundhedspleje. I beslutningsforslaget, som skal påvirke Kommissionens kommende strategi for integration af romaer, efterlyser man desuden bedre beskyttelse af grundlæggende rettigheder og brug af EU-finansiering. Jeg håber, at EU-regeringerne nu reagerer på dette stærke budskab fra Parlamentet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter ordføreren, fru Járóka, når hun slår til lyd for en koordineret EU-politik, der supplerer den nuværende lovgivning og fremmer integrationen af europæiske borgere, der tilhører den etniske mindretalsgruppe romaerne, som af Rådet anslås til at omfatte mellem 10 og 16 mio. mennesker. Denne politik skal gøre det muligt at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling, og det skal sikres, at den gennemføres og anvendes korrekt. Der skal dog også vedtages foranstaltninger, som skal imødekomme romaernes specifikke behov og fremme deres socioøkonomiske integration, herunder retten til arbejde, bolig, uddannelse, sundhedspleje m.v.

Ud over det humanitære aspekt ved integration af romaerne skal dette også medvirke til en forøgelse af arbejdsstyrken til støtte for socialsikringssystemet og nedbringe udgifterne til den socialhjælp og sundhedspleje, som staten garanterer personer, der lever i fattigdom, for ikke at tale om muligheden for at nedbringe kriminaliteten. Ved integrationen skal der tages hensyn til beskyttelse af børnene, ligesom lovgivningen skal overholdes. Der er behov for en fælleseuropæisk løsning på et fælleseuropæisk problem ud fra en integreret og tværsektoriel tilgang, der muliggør hjælp til og intervention i de mest underudviklede områder og i områder med alvorlige strukturelle begrænsninger.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi har netop med et stort flertal vedtaget EU's strategi for integration af romaer. Dette er et stærkt politisk signal, som bekræfter, at EU er sit ansvar bevidst i forhold til dette mindretal, som er det største i Europa og det mest forfulgte. EU og medlemsstaterne må tackle den skammelige segregering, som romaerne udsættes for, lige på og hårdt. I denne betænkning understreges vigtigheden af at respektere romaernes grundlæggende rettigheder og navnlig deres ret til adgang til uddannelse. For at undgå enhver risiko for marginalisering er det desuden vigtigt at gennemføre nyskabende politikker vedrørende reel adgang til beskæftigelse og at give disse mennesker, hvoraf langt de fleste har permanent ophold, adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger. EU-midlerne er der, og nu må de bruges på en måde, som gavner romaerne. Det er nu op til Kommissionen på basis af forslagene i denne betænkning at udarbejde de endelige bestemmelser, som skal harmonere med subsidiaritetsprincippet og med det ene mål at sikre, at romaerne bliver fuldgyldige EU-borgere.

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har vedtaget en god tekst, som understreger Europas vigtige rolle med hensyn til at sikre social integration af romaerne i EU gennem anvendelse af denne strategi på lokalt plan. I betænkningen påpeges det, at en strategi for romaerne kræver samarbejde med denne samfundsgruppe. Kort sagt skal vi arbejde sammen med romaerne snarere end bare at gøre en indsats for dem. Romaerne skal således inddrages i alle beslutningsprocesser.

I teksten fremhæves romaernes vanskelige levevilkår, forskelsbehandlingen af dem og deres problemer med at få adgang til vigtige ydelser, og man påpeger behovet for at sikre EU-borgernes ret til fri bevægelighed. Desuden nævner man den betydning, som social beskyttelse, uddannelse, erhvervsuddannelse og levering af offentlige tjenester har for social integration. Endvidere tager man afstand fra den utilstrækkelige tildeling af midler, som der ellers kunne gøres god brug af. Det er dog meget negativt, at de konservative her i Parlamentet i betænkningen insisterer på at nævne behovet for at bekæmpe romabefolkningens såkaldte langvarige afhængighed af det sociale velfærdssystem. Dette er en skandaløs fordom, som endnu en gang har til formål at marginalisere romasamfundet.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er meget glad for, at Parlamentet har vedtaget Járóka-betænkningen med et overvældende flertal. I betænkningen anfører man behovet for at bekæmpe udstødelse og forskelsbehandling af romaer, fremme deres sociale, kulturelle og økonomiske integration, beskytte deres grundlæggende rettigheder bedre og udnytte EU-midlerne mere effektivt. Parlamentet har fastlagt sine prioriteringer, som der er bred enighed om. Vi efterlyser en EU-handlingsplan på dette område, ønsker mobilisering af EU-midler og foreslår, at der udarbejdes et krisekort, som skal vise, hvor Romabefolkningen er koncentreret. Hvad angår specifikke foranstaltninger, kan man nævne adgang til uddannelse, som har lige så høj prioritet for romabefolkningen som for alle andre. Endvidere må vi holde øje med anvendelsen af EU-midler for at sikre, at pengene faktisk når ud til de ønskede modtagere.

Parlamentet har desuden indtrængende opfordret til, at der etableres EU-organer, som skal overvåges af den nuværende roma-taskforce, med det mål at tilvejebringe EU-midler til relevante lokale initiativer og identificere og indberette eventuelt misbrug af midler i god tid. Endvidere skal anvendelsesområdet for EU-midler udvides, så det også omfatter projekter, der skal forbedre offentlige tjenester.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at en strategi for integration af romamindretallet på EU-plan er et positivt skridt. Denne befolkningsgruppe har behov for særlig opmærksomhed på europæisk plan i betragtning af de vedvarende problemer med social og økonomisk integration og romaernes særlig høje mobilitet. Efter min mening ligger den største udfordring dog stadig foran os. Vi har fastlagt strategier og handlingsplaner for integration af romaer på alle niveauer, men det, der mangler, er hensigtsmæssig gennemførelse af dem. For at sikre, at denne nye strategi bliver en succes, skal den gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde. Med dette in mente mener jeg, at en struktureret dialog mellem romasamfundene, den ikkestatslige sektor og de lokale myndigheder skal danne grundlag for gennemførelsen af strategien i fremtiden.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi integration af romaerne efter min mening ikke blot handler om moralsk nødvendighed eller EU's forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder. Flere undersøgelser viser, at udstødelse af disse europæiske statsborgere medfører socioøkonomiske omkostninger for medlemsstaterne. Social integration af romaerne er en nødvendig investering, som vil gavne os økonomisk på længere sigt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Historisk set har romaerne været udsat for forskelsbehandling og fjendtlighed fra flertallet af befolkningen i medlemsstaterne. Der finder også stadig megen forskelsbehandling sted i selve romasamfundene, og det haster med at rette op på disse problemer vha. strategien i stedet for blot at undlade at skjule dem. Jeg mener, at vi må se positivt på en EU-strategi, der fremmer integrationen af romaerne og andre dårligt stillede etniske minoritetsgrupper.

Jeg mener også, at strategien sandsynligvis vil lykkes, hvis den understøttes af aktiv inddragelse af de mennesker, som den skal bidrage til at integrere. Uden deltagelse, samspil og engagement hos alle aktører ved denne fælles indsats risikerer vi, at strategien blot bliver en erklæring om gode hensigter. Der skal stadig gøres meget for at vende tendensen med forskelsbehandling af romaerne. Jeg håber, at vi i kraft af strategien med tiden vil kunne fjerne denne forskelsbehandling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører udformningen af en EU-strategi for integration af romaer. Det er et meget nyttigt og opmuntrende dokument, som er udarbejdet af Kommissionen og Parlamentet i fællesskab. I henstillingerne berører man de mål, der udstikkes i Europa 2020-strategien med hensyn til at nedbringe fattigdommen og bekæmpe social udstødelse og dermed fremme inklusiv vækst i hele EU. I modsætning til andre etniske grupper er romabefolkningen præget af en meget dynamisk demografi, og man mener, at romaerne i 2050 vil udgøre mere end 50 % af den økonomisk aktive befolkning i nogle lande såsom Ungarn. Det er derfor bydende nødvendigt, at de integreres, ikke blot ud fra et etisk synspunkt, da det er et spørgsmål om menneskerettigheder, men også for at sikre bæredygtighed i de sociale sikringsordninger. Det er blevet påvist, at dette ikke indebærer omkostninger, men snarere er en "nødvendig og økonomisk rentabel investering på lang sigt". Nogle gange er omkostningerne ved udstødelse højere end prisen for integration, når man tager fordelene ved integration i betragtning. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning og over henstillingen om, at Kommissionen skal påtage sig at føre tilsyn med, at medlemsstaterne efterlever denne strategi.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I det vedtagne beslutningsforslag slår man til lyd for at vedtage en EU-strategi for integration af romaer og udarbejde en integrerende handlingsplan, der bygger på grundlæggende værdier som lighed, udøvelse af rettigheder og ikkeforskelsbehandling. Målet er at sikre, at romasamfundet har reel adgang til uddannelse, job, boliger, sundhedspleje og kultur. Det er meget passende, at man nævner programmer og finansiering på EU-plan, som kan anvendes til social og økonomisk integration af romabefolkningen, da disse ikke udnyttes fuldt ud. Beslutningsforslagets vigtighed understreges af, at vi alle ved, at romaerne har været udsat for uheldig og uacceptabel forskelsbehandling i en række EU-lande, herunder Frankrig og andre medlemsstater.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forskelsbehandlingen af romaerne i forskellige EU-lande er almindelig kendt. Der har for nylig været problemer i Frankrig og andre EU-lande, som kunne forværres i lyset af den økonomiske og sociale krise. Ordføreren, som har romabaggrund, har derfor forsøgt at gøre Parlamentet opmærksom på denne situation.

I det beslutningsforslag, som vi har vedtaget i dag, slår man til lyd for, at Kommissionen foreslår – og Rådet vedtager – en EU-strategi, der fremmer integration af romaer gennem en handlingsplan på europæisk plan, og som vil være væsentlig og integrerende på forskellige niveauer, idet den bygger på grundlæggende værdier som lighed, udøvelse af rettigheder, ikkeforskelsbehandling og lighed mellem mænd og kvinder.

Det er også værd at huske på, at der findes programmer og finansieringsinstrumenter på EU-plan, som kan anvendes til social og økonomisk integration af romaerne, men at kommunikationen skal forbedres på alle planer, hvis disse skal anvendes hensigtsmæssigt. Målet er at sikre, at romasamfundet får reel adgang til uddannelse, job, boliger, sundhedspleje og kultur.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Hvis man skal løse problemerne hos Europas største etniske mindretal, kræver det pragmatisme snarere end falsk liberalisme med et påtaget blødende hjerte. Vi taler om at give romamindretallet en lang række rettigheder, som rigtig mange borgere kun kan nyde takket være daglige ofre. Efter min mening er dette ikke en EU-strategi eller beslutning, der fortjener opbakning i betragtning af, at der er meget store forskelle mellem de enkelte medlemsstater, hvad angår dette fænomen. Nogle lande befinder sig i en vanskelig situation, mens andre stort set ikke berøres af fænomenet. Derfor mener jeg, at det ville være mere effektivt at anvende subsidiaritetsprincippet, og jeg agter således ikke at støtte den fremlagte tekst.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Sjældent har man i Parlamentet fremlagt så vanvittig en betænkning. Strategien for integration af romaer indebærer systematisk fremme af en lille befolkningsgruppe i alle henseender, obligatoriske kvoter på alle områder, herunder i beslutningstagende organer og virksomheder, og systematisk offentlig finansiering af gruppens påståede behov, bl.a. med hensyn til boliger. Dette mindretal har naturligvis angiveligt ofte været udsat for ondsindet forskelsbehandling, men på intet tidspunkt overvejer man gruppens eget ansvar. Det skal siges, at ordføreren selv tilhører dette mindretal, hvilket beviser, at det ikke er helt så undertrykt igen. Helt ærligt minder det lidt om at overlade det til en kineser at fastlægge Europas politik med hensyn til handelsbeskyttelse.

Men for nu at vende tilbage til emnet: Hvilke andre europæiske borgere, der lider under fattigdom og usikkerhed, og som i deres eget land udelukkes fra sociale goder, der tildeles andre, er genstand for så dyb bekymring fra Deres side? Årsagen til de europæiske borgernes øgede utilfredshed med hele EU-maskineriet skal findes i denne systematiske forskelsbehandling på deres bekostning.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) I denne uge har et stort flertal i Parlamentet vedtaget en betænkning om EU's strategi for integration af romaer. Dette er endnu et politisk signal, der bekræfter, at EU er bevidst om sit ansvar over for dette etniske mindretal, som er det største i Europa og det mest forfulgte. I betænkningen fremhæves de prioriterede områder i strategien, nemlig grundlæggende rettigheder, uligheder, bekæmpelse af forskelsbehandling, uddannelse, adgang til beskæftigelse, arbejdsmarkedet, adgang til boliger osv. Der er behov for handling på alle disse områder. For mit eget vedkommende har jeg i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender understreget behovet for at rette særlig opmærksomhed mod børn og mindreårige ved udformningen af sådan en strategi. I betænkningen fremhæver man desuden misbruget af de europæiske midler, der stilles til rådighed til integration af romaer. Administrative forsinkelser og byrder, utilstrækkelig opmærksomhed, manglende inddragelse af de lokale myndigheder osv. er alle problemer, som medlemsstaterne, de lokale myndigheder, berørte parter og andre må tage hånd om for at sikre, at disse EU-midler udnyttes fuldt ud. Denne strategi vil senere skulle udformes endeligt af de enkelte medlemsstater og vil dermed blive vurderet på lokalt plan.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Spørgsmålet om integration af romaer er et decideret europæisk problem. Derfor må EU gribe om problemets rod, hvad angår forskelsbehandlingen af romasamfundet, ved at bekæmpe stereotyper for at sikre lige adgang til beskæftigelse, boliger, sundhedspleje og uddannelse. Det glæder mig derfor meget, at Parlamentet har taget dette spørgsmål op og vedtaget denne betænkning, som skal give Kommissionen stof til eftertanke. I betænkningen tager man afstand fra medlemsstaternes misbrug af europæiske midler, der er øremærket til projekter vedrørende integration af romaer, men jeg håber, at Kommissionen vil gå endnu videre ved at tvinge medlemsstaterne til offentligt at redegøre for deres brug af disse midler.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, selv om jeg mener, at betænkningen burde forkastes. Lige nu er det ikke nødvendigt at styrke en strategi, der kun vedrører én befolkningsgruppe. I stedet har vi behov for en effektiv nødstrategi, der skal løse problemet med lovlig og ulovlig indvandring for at sikre først og fremmest økonomisk stabilitet, beskæftigelse, sikkerhed, offentlig orden og retfærdighed for alle europæiske borgerne, der udgør en del af en medlemsstat ud fra demografiske, kulturelle, traditionelle, historiske og økonomiske synsvinkler.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) EU's indsats i forhold til romaproblemet har været utilstrækkelig og er det stadig. Den betænkning, som Lívia Járóka har udarbejdet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal sammen med bidragene fra de øvrige associerede udvalg skabe ny fremdrift i en hensigtsmæssig strategi for integration af romaer, som vi forventer af Kommissionen i næste måned.

Jeg er overbevist om, at vi alle er ivrige efter at skabe reelle forandringer for romaerne og give dem alle forudsætninger for social integration. Derfor skal vi fokusere på de politiske og finansielle instrumenter, som vi har til rådighed, og træffe direkte foranstaltninger på vigtige områder som uddannelse og sundhed.

Det er også afgørende at sikre samarbejde på alle planer, lige fra det europæiske til det lokale, da alle ressourcerne vil være spildt uden en samordnet indsats. Romaerne skal inddrages i udformningen af politikker. Derfor må vi finde løsninger, der bringer os i kontakt med dem, der udgør forbindelsen mellem beslutningstagningen og gennemførelsen.

Endelig må vi anerkende betydningen af det budskab, som vi sender med denne betænkning. Vi må dog ikke glemme, at der allerede er sendt adskillige budskaber, og at tiden nu er inde til konkrete foranstaltninger.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Romaerne er kulturelt set et af de rigeste folkeslag i verden. Deres tilstedeværelse skaber samfundsmæssig variation i mange forskellige lande. Stereotyper og forskelsbehandling skader imidlertid romaerne og bidrager ikke til at etablere den dialog, der er behov for. Vi lever side om side med hinanden, og vi må i det mindste acceptere hinanden, hvis vi skal sætte en stopper for fænomenet udstødelse. I denne henseende er det nødvendigt at støtte hensigtsmæssige uddannelsesforanstaltninger, så der ikke er hindringer i vejen for, at romabørn kan lære noget sammen med andre børn i europæiske skoler. Det er desuden nødvendigt at støtte initiativer, som gør det muligt for romaer at finde lovlig beskæftigelse og lettere kunne akklimatisere sig i det land, som de opholder sig i. Vi er bange for det, som vi ikke kender. Hvis vi lærer mere om rigdommene i romaernes kultur og skikke, vil integrationen med sikkerhed indfinde sig hurtigere.

  Timothy Kirkhope (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen går helhjertet ind for integration af romabefolkningen i EU og de enkelte medlemsstater. Lige adgang til offentlige tjenester og arbejdsmarkedet og retten til ikkeforskelsbehandling er afgørende for alle mennesker uanset race, etnicitet og kulturel baggrund. Vi støtter også fuldt ud betænkningens mål om at anvende og fordele EU-midlerne bedre til støtte for romabefolkningen. Der er dog afsnit i betænkningen, der vedrører sundhed, uddannelse og beskæftigelse, som efter vores mening er områder, der skal lovgives om af de enkelte medlemsstater.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Dagens vedtagelse af beslutningsforslaget om EU's strategi for integration af romaer kan sætte skub i bestræbelserne på at fremme ikkeforskelsbehandling i medlemsstaterne og være et incitament til at anvende instrumenter til beskyttelse af romaerne. Dette gælder navnlig de mest sårbare grupper i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder. For at gennemføre en seriøs og effektiv politik til integration af romaerne mener jeg desuden, at vi må sigte mod at udpege effektive økonomiske instrumenter. I beslutningsforslaget behandler man et særlig væsentligt emne – også for mit eget land. Man sigter mod hensigtsmæssig integration af romaerne, så de reelt kan deltage i det økonomiske, sociale og kulturelle liv i de lande, hvor de opholder sig, på betingelse af, at de respekterer de principper og den lovgivning, der gælder i værtslandet. Endelig støtter jeg anmodningen til Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at påtage sig den ledende rolle i den strategiske koordinering ved at etablere en taskforce, der skal fungere som et permanent organ med ansvar for tilsyn og koordinering på området.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da det glæder mig, at man i detaljer gennemgår de komplekse spørgsmål vedrørende romasamfundet i EU. Jeg vil endda sige, at når vi har fundet svar på de fleste af disse spørgsmål, vil vi have løst en lang række af de problemer, som vi står med i dag som fælleseuropæisk samfund. Jeg vil gerne fremhæve, hvordan strukturfondene kunne anvendes til støtte for prioriteterne i EU's strategi for integration af romaer. Jeg mener, at der skal afsættes betragtelige midler til økonomisk og social udvikling af romasamfundet. Hvis der ikke ydes tilstrækkelig støtte til økonomiske indgreb eller afsættes et passende tidsrum til at opnå den ønskede virkning, vil vi ikke få de resultater, som vi forventer i dag. Der er behov for prioritering, intelligent brug af midlerne og politisk engagement. Ellers vil de økonomiske ressourcer være spildt. På baggrund af denne betænkning afventer jeg med interesse Kommissionens næste skridt. Jeg håber, at denne strategi vil skabe den nødvendige merværdi, som gennemførelsen af en europæisk foranstaltning til fremme af integrationen af romaer skal munde ud i.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning om situationen vedrørende romaerne, som er den mest marginaliserede gruppe i EU. I beslutningsforslaget udpeger man praktiske tiltag, som skal forbedre romaernes sundhed, uddannelse og velfærd. Forslaget omfatter foranstaltninger, der skal øge romaernes adgang til arbejdsmarkedet og anstændige boligforhold, og det rummer mulighed for, at de kan integreres bedre i samfundet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Endnu en gang præsenteres vi for et beslutningsforslag, som blot består af fine erklæringer. Det glæder mig, at man i forslaget tager afstand fra hadefulde ytringer, etniske profilanalyser og ulovlige fingeraftryk samt ulovlige udsættelser og udvisninger. Jeg protesterer dog imod de bitre piller, som vi tvinges til at sluge undervejs. Her tænker jeg på Kommissionens vidtrækkende beføjelser i denne sag, stigmatiseringen af romaerne i en tekst, hvori man hævder at forsvare dem, konkurrencen på jobmarkedet og de konkurrencemæssige klynger. Denne sammenblanding af tingene er uacceptabel.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område præget af solidaritet og integration, og vi må gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at forhindre forskelsbehandling af romaerne og sikre dem lige rettigheder med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boligforhold i alle medlemsstater og i de stater, der agter at tiltræde EU. Romaerne bør bekymre sig om de børn, som generelt forhindres i at gå i skole, om de børn og kvinder, der bruges til tiggeri, om tiggeri som levevej og om det at nægte at arbejde og i stedet lade sig forsørge af tredjelandes sociale sikringsordninger. Vi må tage afgørende skridt for at bringe forskelsbehandlingen til ophør. Men hvis vi skal nå dette mål, må romaerne ikke udelukke sig selv. De skal selv bidrage til at blive integreret i et europæisk område, hvor integration er ønskelig.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for betænkningen om EU's strategi for integration af romaer. I betænkningen påpeges behovet for at udarbejde en strategi på EU-plan for beskyttelse og integration af denne befolkningsgruppe. Desuden opfordrer man medlemsstaterne til at vedtage og styrke effektiv lovgivning mod forskelsbehandling inden for alle livets områder, der sikrer, beskytter og fremmer grundlæggende rettigheder, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og retten til fri bevægelighed, herunder oplysningskampagner rettet mod såvel romaer som ikke-romaer for at fjerne diskriminatoriske hindringer.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) I dag har mellem 10 og 12 mio. romaer behov for EU-foranstaltninger til fremme af deres sociale, kulturelle og økonomiske integration. Romaerne er fortsat ofre for systematisk forskelsbehandling, udstødelse, krænkelse af menneskerettigheder og stigmatisering. Den betænkning, som vi netop har vedtaget, er et vigtigt skridt i retning af at gennemføre foranstaltninger, der skal mindske marginaliseringen, fattigdommen og den sociale udstødelse.

Vi skal dog fortsat gøre en stor indsats for at forhindre denne forskelsbehandling. Selv om vi formår at fjerne forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, er socioøkonomisk udstødelse af de fleste romaer fortsat en barsk realitet. Mange romaer i Europa er fuldstændig isoleret fra samfundsøkonomien og lever under så ringe vilkår, at de ikke kan nyde deres grundlæggende rettigheder.

I øvrigt mener jeg, at romaerne allerede skal integreres, når de er helt små, gennem optagelse af børnene i folkeregistret, adgang til uddannelse af høj kvalitet og hjælp til beskæftigelse af forældrene. Kommissionen må fastsætte bindende minimumsstandarder på EU-plan, som kræver inddragelse af både lokale og nationale myndigheder samt EU-myndigheder.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) De områder, hvor der er behov for en yderligere indsats fra EU's side i arbejdet med at integrere romaerne, er højt prioriterede områder for EU. Desværre er der problemer med hensyn til uddannelse, lægehjælp og den ekstreme isolation af disse mennesker. I betænkningen opfordrer man Kommissionen til at fremlægge en strategisk plan for indførelse af bindende minimumsstandarder på EU-plan i forhold til disse prioriterede områder, herunder sanktioner over for medlemsstater, der ikke opfylder målsætningerne. Selv om jeg ikke er sikker på, at vi vil få held med alt dette, stemte jeg for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Romaerne – og sintierne, som er den politisk korrekte betegnelse, selv om nogle medlemmer af disse etniske grupper mener, at den er nedsættende, og ønsker at blive betegnet som "sigøjnere" – lever til en vis grad under kummerlige forhold. Samtidig må vi dog ikke glemme, at de manglende fremskridt i retning af et bedre liv også hænger sammen med disse gruppers traditioner, som de fortsat holder fast i. Ud fra typisk blåøjet idealisme har man i efterhånden mange år forsøgt at socialisere disse grupper, men alle forsøg er slået fejl, fordi størstedelen af dette nomadefolk ikke har imødekommet dem. EU har frem til 2013 afsat 12 mia. EUR til integration af mindretal, og det står allerede helt klart, at pengene er spildt, hvad angår de fleste romaer og sintier.

Både klanstrukturen og myndighedernes manglende ret til at gribe ind gør det umuligt nogensinde at bryde denne onde cirkel. Den planlagte strategi er ikke blot uvirksom, når det handler om at ændre noget af betydning. Den kan på nogle områder – f.eks. hvad angår "ikkeforskelsbehandling" – endda ende med at blive et selvmål. I øvrigt savner jeg en præcisering af, at der ikke er noget, der hedder "ret" til at indgå i det sociale sikringssystem. Derfor forkaster jeg på det kraftigste betænkningen.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg besluttede at stemme imod denne betænkning, da jeg ikke kan se noget behov for, at EU bruger enorme ressourcer på at integrere romaerne. I en tid med økonomisk krise og generelle problemer sigter man i betænkningen mod at presse endnu mere på for at sikre særlig finansiering og favorable vilkår for romabefolkningen på en lang række områder.

Denne etniske gruppe er historisk set forblevet isoleret i Europa – ofte ikke på grund af andres modvilje, men derimod deres egen særlige karakter. De er helt bevidst forblevet marginaliseret for at blive ved med at leve i overensstemmelse med deres egne skikke, som ligger langt fra EU's fælles værdigrundlag. I stedet for at beskæftige os med en bestemt EU-strategi for integration af romaerne ville jeg foretrække, at vi på europæisk plan arbejdede på at få en reel og effektiv fælles strategi vedrørende indvandring, som synes mere og mere afgørende og ikke kan udskydes længere.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) En EU-strategi vedrørende romaerne er uden tvivl bydende nødvendig, da dette europæiske mindretal på grund af sin levevis er karakteriseret ved høj mobilitet på tværs af grænserne. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, navnlig fordi det understreger den vigtige rolle, som uddannelse af høj kvalitet spiller for en persons liv og karriere, og fordi uddannelse således er det mest pålidelige middel til at sikre integration af romaerne i samfundet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Mens flertalssamfundet i EU er hurtigt aldrende, oplever man hastig vækst i romabefolkningen. I Ungarn, hvor romaerne i øjeblikket udgør mellem 6 og 8 % af befolkningen, vil de tegne sig for over 50 % af den arbejdende befolkning i 2050. Det gør det så meget desto værre, at romaerne i EU som altid kendetegnes ved arbejdsløshed, et uddannelsesniveau langt under gennemsnittet, organiseret kriminalitet og prostitution samt et tilbagetrukket liv i et parallelsamfund. Situationen hos kvinderne i de ofte arkaiske romasamfund er særlig alvorlig, og deres manglende uddannelse og deraf følgende udstødelse fra arbejdsmarkedet er så meget desto mere udbredt. I den foreliggende betænkning behandler man nogle af problemerne, omend noget ensidigt. Integration er ikke et envejsfænomen. Romaerne skal yde deres bidrag, sende deres børn i skole, integrere sig bedre på arbejdsmarkedet og sætte en stopper for deres kriminelle tilbøjeligheder. Jeg stemte derfor imod betænkningen.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi er nødt til straks at ændre den nuværende situation, hvor en stor andel af de 10 til 12 mio. romaer, der lever i Europa, her i det 21. århundrede stadig udsættes for forskelsbehandling og økonomisk og social isolation. Vejen til integration er en lang og snørklet proces, som tilpasses efter forholdene i de enkelte lande og lokalområder. EU's strategi skal sikre klare mål og midler i finansieringsprogrammerne. Det største ansvar hviler imidlertid på de nationale regeringer og lokale myndigheder, som har det bedste kendskab til situationen i regionen. Nøglen til at løse dette langvarige problem ligger i uddannelse, sundhedspleje, boligpolitik og hurtigere integration af romaerne på arbejdsmarkedet. Hvis EU-borgere med romabaggrund ikke kan integreres ordentligt i EU's medlemsstater, sender vi et dårligt signal om EU's integrationspolitik generelt.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) EU har nu i flere år arbejdet med problemer vedrørende social integration og beskyttelse af mindretal. I fru Járókas betænkning om strategien for integration af romaer anføres en handlingsplan for socioøkonomisk integration af dem med henblik på et EU-projekt, hvor man fastlægger nationale strategier for håndtering af problemet, til dels på basis af de omkostninger, som hver enkelt medlemsstat skal afholde. Jeg stemte for betænkningen, netop fordi vi har behov for en ny europæisk lovramme, som omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og beskyttelse af menneskerettigheder, for at integrere romaerne i de forskellige medlemsstater vha. en plan, der sikrer dem uddannelse og sundhedspleje.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg har i dag stemt for Parlamentets betænkning om EU's strategi for integration af romaer. Integration af romaerne i samfundet er et meget vigtigt spørgsmål, som vedrører alle medlemsstaterne generelt og navnlig Grækenland, hvor undersøgelser (foretaget af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder) viser, at 35 % af romaerne er analfabeter, og blot 4 % har gået i skole i mindst 10 år. Det vigtigste element ved integration er uddannelse og afskaffelse af segregering i skolerne. Ud over tilstrækkelig sundhedspleje og lige muligheder i forhold til beskæftigelse skal medlemsstaterne i højere grad holde øje med, i hvilken udstrækning EU-midlerne til romaerne faktisk bruges til gavn for de tilsigtede modtagere.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Vi ved, at 10 til 12 mio. europæiske romaer fortsat er ofre for alvorlig systematisk forskelsbehandling med hensyn til uddannelse (hvor de navnlig udsættes for segregering), boliger (navnlig tvangsudsættelser og levevilkår under standard, ofte i ghettoer), beskæftigelse (særlig lav beskæftigelsesfrekvens), lige adgang til sundhedsplejeordninger og andre offentlige tjenester samt en overraskende lav deltagelse i det politiske liv. EU's strategi for integration af romaer bør omfatte foranstaltninger til at sikre overvågningen af romaernes situation, hvad angår overholdelse og fremme af deres grundlæggende sociale rettigheder, ligestilling, ikkeforskelsbehandling og fri bevægelighed i EU. Desuden bør den sikre teoretisk og praktisk uddannelse og jobstøtte til voksne, som er af afgørende betydning for at støtte rekruttering og fortsat beskæftigelse af romaer med henblik på at undgå en gentagelse af den sociale udstødelse.

Kommissionen og medlemsstaterne bør tilgodese de særlige behov hos romakvinder ved at anvende et kønsaspekt i alle politikker for integration af romaer og yde beskyttelse til særlig sårbare undergrupper. Derfor anmoder jeg Kommissionen om én gang om året at præsentere Parlamentet for en opfølgning på EU's strategi for integration af romaer med det formål at holde øje med de fremskridt, som man gør på nationalt plan.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man fokuserer på behovet for at tage effektivt hånd om problemerne og udfordringerne vedrørende det følsomme spørgsmål om integration af romasamfundet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentets Járóka-betænkning om EU-strategien for integration af romaer var til afstemning i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 14. februar. Størstedelen af Verts/ALE-Gruppens ændringsforslag blev accepteret af ordføreren eller medtaget i kompromisændringsforlagene, og mange af gruppens røde streger i forhold til spørgsmålet blev medtaget. Disse vedrører blandt andet, at strategien for integration af romaer skal følge en tilgang, der er fastlagt af romaer for romaer, hvilket indebærer bemyndigelse af romaerne, inddragelse af dem i beslutningsprocessen og ansættelse af romamedarbejdere/-mæglere i nøglepositioner på lokalt og nationalt plan samt EU-plan. Desuden vedrører de indstilling af de ulovlige metoder, der fortsat praktiseres ustraffet i nogle EU-medlemsstater i form af vold mod romaer, krænkelser af retten til fri bevægelighed, øget aktivitet blandt ekstremistiske politiske partier og politikere, systematisk segregering af romabørn i uddannelsessektoren, udbredt segregering af romaer på boligområdet, menneskehandel, nægtet adgang til sundhedspleje og sociale ydelser samt tvangssterilisering af romakvinder.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den 6. april vil Kommissionen fremlægge sin meddelelse om integration af romaer. Dette emne indgår også i prioriteterne hos den ungarske regering, som i øjeblikket varetager det roterende formandskab for EU. I Parlamentets beslutningsforslag påpeges behovet for øget integration af romabefolkningen i det moderne samfund.

Personligt mener jeg, at det er op til denne befolkningsgruppe at tilpasse sig vores samfund snarere end, at vi skal tvinges til at vedtage politikker, der favoriserer den, og som ofte frembringer resultater, der er helt anderledes end de forventede. Uvidenhed, mangel på uddannelse og analfabetisme indebærer ofte dårlige fremtidsudsigter. Uden uddannelse er det umuligt at spille en aktiv rolle i samfundet. Romaernes problemer med at finde et job skyldes ofte deres lave uddannelsesniveau, og derfor er uddannelsessektoren det grundlag, som de skal bygge deres egen fremtid på.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Denne betænkning er aldeles uacceptabel, da man flere gange gentager, at integration af romaerne er en økonomisk nødvendighed, som vil gavne medlemsstaterne økonomisk. Desuden foreslår man en roma-taskforce som et permanent organ under Kommissionen, ligesom man tager afstand fra systematisk forskelsbehandling, uacceptabel udstødelse og krænkelser af menneskerettighederne.

Endvidere understreger man behovet for en fælleseuropæisk strategi for bekæmpelse af alle former for krænkelse af romaernes rettigheder, bl.a. med hensyn til fingeraftryk og udvisning. Man taler om sanktioner mod nationale regeringer, der ikke overholder bindende europæiske standarder i forhold til romabefolkningen, og man slår til lyd for at ansætte romaer i den offentlige forvaltning og romalærere i skolerne for at beskytte deres kultur ved at bruge deres sprog. Endelig udviser man foragt for ytringsfriheden ved at ville fordømme afvisning og forskelsbehandling af romaer i forbindelse med politiske møder. Det er klart, at jeg kun kan stemme imod en betænkning, der er aldeles stødende og skadelig i forhold til folks ret til at være herre i eget hus.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Enhver EU-strategi for integration af romaer skal først og fremmest baseres på et kendskab til de lokale forhold. Strategien er derfor utænkelig uden et tæt samarbejde med de lokale myndigheder og de lokalsamfund, hvor hensigtserklæringerne skal omsættes i den daglige sameksistens mellem flertallet i samfundet og romaerne. I betænkningen er man opmærksom på dette aspekt, og jeg har derfor stemt for den.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Romaerne kæmper med systematisk forskelsbehandling i Europa og må leve med udstødelse, krænkelser af menneskerettigheder og stigmatisering. Når vi i dag stemmer for bindende minimumsstandarder på EU-plan, håber jeg, at de 10-12 mio. romaer får lettere adgang til job, uddannelse, boliger og sundhedspleje. Det er positivt, at man i betænkningen opfordrer til at finde frem til de bedste foranstaltninger i samarbejde med de berørte parter. Endvidere fremhæver man regionalpolitikkens afgørende rolle. Faktisk har medlemsstaterne jo adgang til midler, der kan bruges til at hjælpe romaerne med integrationen, men de bruger dem næsten ikke. Det er således også op til medlemsstaterne at leve op til deres ansvar.

Et andet positivt element ved denne betænkning er idéen om, at Kommissionen skal indføre tildelingskriterier, der belønner de medlemsstater, som efterlever målsætningerne for strategien, og sanktioner over for de medlemsstater, som ikke efterlever dem. Det eneste minus er henvisningen til romaernes "langvarige afhængighed" af det sociale velfærdssystem. Dette er en meget konservativ og forudfattet holdning, som endnu en gang marginaliserer romasamfundet. Jeg håber, at Kommissionen indarbejder denne betænkning i sit eget forslag, som sandsynligvis fremlægges den 5. april. Det skal efter planen vedtages af Rådet før sommer. Integration af romaerne er en af det ungarske formandskabs prioriteter.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning, hvori man sigter mod at bekæmpe forskelsbehandling af romabefolkningen og opfordrer medlemsstaterne til at udforme politikker til integration af romaerne på arbejdsmarkedet. Romabefolkningen er en af de mest marginaliserede grupper i EU, og derfor må vi sikre, at der træffes foranstaltninger for at tackle den sociale udstødelse, som de oplever.

Betænkning: Bernd Lange (A7-0022/2011)

  Alexander Alvaro (ALDE), skriftlig. – (DE) Ved afstemningen om Lange-betænkningen undlader jeg at stemme om punkt 31 på grund af den tvetydige ordlyd, hvor man taler om både Eurobonds og projektobligationer. Alt i alt stemmer jeg dog for betænkningen, da jeg ikke har noget imod projektobligationer som sådan. Projektobligationer sikrer finansiering af store projekter vedrørende innovation, infrastruktur og genindustrialisering. Der er ikke tale om instrumenter, der skal bruges til at gøre gæld til et fællesskabsanliggende, hvilket ville være tilfældet med Eurobonds.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da industripolitikken er et prioriteret område i Europa 2020-strategien og den primære drivkraft bag den europæiske økonomi. Den store opmærksomhed, der rettes mod denne sektor, skyldes, at den tegner sig for 75 % af den europæiske eksport, sikrer 57 mio. mennesker et arbejde og står for 80 % af investeringerne i forskning og udvikling. Jeg mener, at hvis vi i Europa skal være konkurrencedygtige på dette område, skal vi fokusere på at fremme grønne og innovative, videnbaserede projekter.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige beslutningsforslag om industripolitik i en globaliseret verden. Den globale økonomiske krise har påvirket den europæiske industri, og for at kunne overvinde virkningerne af krisen og tage udfordringerne op har EU behov for en tilgang til industripolitikken, hvor vi kombinerer konkurrenceevne, bæredygtighed og anstændigt arbejde, der både kan stimulere økonomien, øge beskæftigelsen, mindske miljøforringelserne og forbedre livskvaliteten. Jeg kan tilslutte mig, at man i beslutningsforslaget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ambitiøs, miljøeffektiv og grøn industriel strategi for EU for at genetablere produktionskapaciteten på hele EU's territorium og for at skabe højt kvalificerede og velbetalte job i EU. Parlamentet fremhæver den store plads, som små og mellemstore virksomheder indtager i industrilandskabet, navnlig når det gælder tilvejebringelsen af langtidsjob på regionalt plan, og den store betydning, de har for bevarelsen af økonomisk og kreativ vitalitet og et højt vækstniveau. Der er derfor behov for at fortsætte kampen for at forbedre adgangen til finansieringsmuligheder for SMV'er, navnlig at udvikle holdbare muligheder for at få adgang til risikokapital i forbindelse med finansmarkedernes nye struktur, at styrke kort- og langtidsfinansieringsmulighederne for SMV'er og disses foretrukne finansieringskilder samt at åbne markederne og skabe retfærdige konkurrencevilkår for på denne måde at give flere iværksættere og små virksomheder mulighed for at vokse og udvikle sig til virksomheder, der driver forretning i hele Europa.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den globale økonomiske krise har påvirket den europæiske industri, hvilket gør det vanskeligere for den at tilpasse sig de udfordringer, der ligger i overgangen til en industri baseret på viden og effektivitet, som har stor indvirkning på den industrielle udvikling og arbejdsmarkedet. For at kunne tage disse udfordringer op er der behov for et industripolitisk tiltag, der forener konkurrenceevne, bæredygtighed og anstændigt arbejde, som samtidig kan virke som incitament for økonomien, sætte gang i beskæftigelsen, mindske miljøødelæggelserne og forbedre livskvaliteten i EU. I denne betænkning støtter man industriel fremgang gennem klog og fremadrettet regulering og stimulering af markedet baseret på præcise forventninger til markedets udvikling, hvilket underbygger de globale tendenser mod rene, bæredygtige og innovative former for produktion, distribution og forbrug. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at EU's industripolitik kun kan blive en succes, hvis den er fast integreret både i en ny finansiel sektorstruktur, som fremmer investeringer og hindrer spekulation, og også i en makroøkonomisk strategi, hvor den økonomiske politik og finans- og budgetpolitikken i EU er koncentreret om bæredygtig vækst og jobskabelse.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Afindustrialiseringen er en etableret kendsgerning i Europa. Europas teknologiske og økonomiske position bringes i fare af den voksende globalisering og den intense konkurrence fra lande, der befinder sig i en hurtig udvikling. EU må derfor vedtage en industripolitik, der forener konkurrenceevne, bæredygtighed og anstændigt arbejde. Målene er at stimulere økonomien, sætte gang i beskæftigelsen, mindske miljøødelæggelserne og forbedre livskvaliteten. Dette er hovedindholdet i beslutningsforslaget, som jeg støtter. Jeg går navnlig ind for at udstede EU-obligationer for at gøre det muligt for EU at finansiere innovation, infrastruktur og genindustrialisering.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) EU's industrisektor beskæftiger 57 mio. mennesker og tegner sig for 75 % af den europæiske eksport. Sektoren bliver afgørende for EU's konkurrenceevne i fremtiden. Jeg glæder mig over indholdet i EU's 2020-strategi, hvad angår fremme af job og uddannelse af høj kvalitet, som skal bidrage til og understøtte udviklingen af det industrielle grundlag, og derfor stemte jeg for betænkningen.

Da det er SMV'erne, der skaber to tredjedele af arbejdspladserne i sektoren, ser jeg positivt på betænkningens indhold om små virksomheders deltagelse i offentlige indkøb og den rolle, som de spiller med hensyn til at forbedre industripolitikken.

Det skal være lettere for SMV'erne at deltage i rammeprogrammerne, og der skal ydes bistand og støtte til teknologioverførsel og innovation. Jeg er enig med ordføreren i, at EU skal udvikle og fremme innovative klynger inden for regionale områder. De største fordele ved disse klynger er deres evne til at overføre viden, udvikle forskningsaktiviteter, kvalifikationer og infrastruktur samt øge beskæftigelsesmulighederne i regionalområderne.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. EU er verdens største marked, men vi udnytter ikke vores enorme potentiale fuldt ud. Vi har selv et meget åbent marked, men møder store forhindringer med hensyn til at få adgang til udenlandske markeder. Det ufuldstændige indre marked på områder som energi tvinger os til at bukke os for vilkår, der dikteres af eksterne parter, hvilket har direkte indvirkning på vores konkurrenceevne. Industrisektorens fremtid afhænger af levedygtigheden blandt vores små og mellemstore virksomheder, som trods de vedtagne foranstaltninger gennemlever en vanskelig periode. Jeg er enig i, at innovation er helt afgørende for industrien i dag, men på dette område kan vi ikke ligefrem prale af vores evne til at reagere rettidigt i forhold til de ændrede globale markedsforhold. Jeg mener, at vi i dag har en velafvejet og helhedspræget vision med hensyn til industrien, og nu skal medlemsstaterne og Kommissionen gøre deres for at sikre, at vores ambitiøse mål kan føre til skabelse af en moderne og konkurrencedygtig industri.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Den europæiske industri oplever stadig konsekvenserne af den økonomiske krise, og der er behov for en koordineret indsats på EU-plan for at overvinde dem. Vi må udarbejde en industriel strategi for EU, hvori vi udpeger vigtige områder, hvor der skal investeres, og derefter tager hensyn til disse prioriteter i det kommende finansielle overslag, de årlige budgetter og EU-politikkerne. Den europæiske industri vil ikke udvikle sig hensigtsmæssigt uden ambitiøs finansiering, navnlig på områderne forskning og energi, telekommunikation og transportnet (TEN), og således investeringer i de offentlige foretagender, der understøtter erhvervsmiljøet. Efter min mening er det dog hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at begynde at udstede EU-obligationer (Eurobonds eller projektobligationer) med dette mål for øje. EU er ikke en suveræn politisk enhed, og derfor skal EU's indtægter i princippet udgøres af medlemsstaternes bidrag. Dertil kommer, at idéen med Eurobonds indebærer gæld og kan være i strid med princippet om et europæisk budget i balance. Finansiel støtte til innovation, infrastruktur og genindustrialisering bør primært baseres på at øge ressourcerne til det 8. rammeprogram for forskning og udvikling og programmet for konkurrenceevne og innovation med det mål at sikre, at den europæiske industri forbliver konkurrencedygtig på verdensplan, og derved også udnytte de private investeringer effektivt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I Europa oplever vi i øjeblikket, at vi bliver mindre konkurrencedygtige på de globale markeder. Derfor må vi finde metoder til at styrke vores industrielle grundlag, så vi kan overvinde de nye udfordringer. I denne betænkning om en integreret industripolitik i en globaliseret verden sigter man mod at fremlægge forslag til at relancere den europæiske industri. En integreret og bæredygtig industripolitik må baseres på videnskabelig forskning, innovation, øget ressourceeffektivitet, en råvarestrategi, fremme af SMV'er og udvikling af regionale netværk. Det er især vigtigt, at energieffektivitet og indførelse af informations- og kommunikationsteknologier udgør grundlaget for den industrielle revolution, så vi kan øge konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Jeg glæder mig særlig meget over den vægt, der lægges på de traditionelle europæiske industrier, som er afgørende for vores økonomi. Foranstaltninger som indførelse af nye teknologier og en øget indsats med hensyn til videnskabelig forskning og innovation i blandt andet fremstillingsindustrien har afgørende betydning. Kun på denne måde kan vi sikre, at den europæiske industri igen indtager en førende position på verdensplan.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Industripolitikken er afgørende for EU, og denne betænkning åbner muligheder for Kommissionen, hvis første meddelelse var skuffende. Parlamentet stiller konkrete forslag over for Kommissionen, som den må tage op. Denne betænkning bør knyttes til vores forslag, som Parlamentet som helhed vedtog i denne uge, navnlig hvad angår princippet om en skat på finansielle transaktioner på EU-plan og om udstedelse af EU-obligationer (Eurobonds). Vores politikker må afspejle, at social innovation og teknologisk innovation er to forenelige størrelser.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE), skriftlig. – (DE) Ved afstemningen om Lange-betænkningen undlader jeg at stemme om punkt 31 på grund af den tvetydige ordlyd, hvor man taler om både Eurobonds og projektobligationer. Alt i alt stemmer jeg dog for betænkningen, da jeg ikke har noget imod projektobligationer som sådan. Projektobligationer sikrer finansiering af store projekter vedrørende innovation, infrastruktur og genindustrialisering. Der er ikke tale om instrumenter, der skal bruges til at gøre gæld til et fællesskabsanliggende, hvilket ville være tilfældet med Eurobonds.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Europa må naturligvis udarbejde en langsigtet industriel strategi. Vi kan ikke være det eneste økonomiske område i verden, der ensidigt respekterer principperne om frihandel uden at have nogen idé om, hvad vores konkurrenter foretager sig. Kommissionen er nødt til at indse, at de regler, som man har fastlagt, på baggrund af krisen ikke længere egner sig til vore dages økonomi, og at tiden er inde til for alvor at styrke EU's antidumpingarsenal og anvendelsen af det generelle princip om gensidighed på handelsområdet. EU har behov for en industriel strategi, der fungerer som drivkraft for store industriprojekter som Galileo og ITER. Desuden må vi understøtte vores produktionssektorer og SMV'erne. Vi må øge investeringerne i forskning og udvikling for at forsøge at fastholde vores førende position på det højteknologiske område. Ligeledes må vi intensivere kampen mod forfalskning og udforme en offensiv europæisk patentpolitik.

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Denne tekst kendetegnes ikke ved høj kvalitet, da den er resultatet af et meget bredt kompromis i Parlamentet. Den rummer både elementer, som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ser meget positivt på, og idéer, som vi forgæves har forsøgt at afvise. Det vigtigste er dog, at teksten giver Parlamentets medlemmer mulighed for at udtrykke en progressiv holdning vedrørende Europa 2020-strategiens flagskibsprogram, der er målrettet mod industrien.

Således efterlyser vi i teksten, at transportsystemerne gøres mere bæredygtige gennem brug af mere effektive teknologier, interoperabilitet og innovative mobilitetsløsninger. Vi påpeger behovet for at gøre energi- og ressourcebesparelser til centrale elementer i den europæiske industripolitik. I denne henseende understreger vi det enorme potentiale for jobskabelse og fordele i form af omkostningsreduktioner, som en forbedret energieffektivitet forventes at medføre.

Vedtagelsen af foranstaltninger, der sikrer øget energieffektivitet, skal således understøtte initiativer inden for alle industrisektorer. Parlamentet har desuden forsøgt at fremme alle de bestræbelser, der gøres for at rette op på manglen på kvalificeret arbejdskraft for at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og skærpe interessen for industrisektoren blandt de unge.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Industrisektoren frembringer næsten en tredjedel af EU's BNP, industriprodukter tegner sig for 75 % af eksporten, og sektoren beskæftiger 57 mio. europæiske borgere. Den europæiske industri var allerede i færd med en omstruktureringsproces, før krisen indtraf. I dag påvirkes industrien navnlig af den hurtige udvikling i verdensøkonomien og den øgede konkurrence. En ny form for globalisering er under udvikling, og den fører hen imod et globalt samfund, der bygger på viden, forskning og innovation. Behovet for at afbøde klimaændringerne og opretholde biodiversiteten leder industrien i retning af produktionsformer med effektiv udnyttelse af ressourcerne og uden CO2-emissioner. Den europæiske industri skal fortsat fastholde en strategisk position i vigtige sektorer og udnytte mulighederne for bæredygtig genopretning, idet vi sikrer det størst mulige antal job til kvalificerede arbejdstagere. Ordføreren foreslår en lang række foranstaltninger, der skal gøre dette muligt. Jeg er enig i, at vi skal sikre etablering af en forsyningskæde for innovation, mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, mere effektiv brug af offentlige kontrakter – navnlig i forhold til SMV'er, øget produktion af såkaldt ren energi og bredere inddragelse af SMV'erne i den europæiske industrisektor. Betænkningen gavner den europæiske industri, ordføreren har stor indsigt i emnet, og jeg støtter derfor vedtagelsen af betænkningen.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den viser vejen fremad for en solid, sammenhængende og beskæftigelsesorienteret industripolitik til gavn for den europæiske arbejdsstyrke. F&U er en vigtig drivkraft bag innovation og handel og vil fortsat være en af hjørnestenene i EU's industripolitik. Jeg mener, at industrien spiller en central rolle med hensyn til at fastholde beskæftigelse i Europa, og derfor må vi øge bestræbelserne på at opretholde et stærkt industrielt grundlag, blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi og sikre tætte netværksforbindelser blandt selskaber i de forskellige medlemsstater for at opnå fælles mål på industriområdet. Nogle af mine ændringsforslag, som kom med i betænkningen, handler om at afkorte markedsindføringstiden for nye produkter, sikre, at den europæiske fremstillingsindustri styrker grundlaget for den europæiske økonomi, og forenkle støtteprogrammerne til gavn for industrien.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter den tanke, at kun en industriel strategi, der er ambitiøs og effektiv set fra et miljømæssigt synspunkt, kan forny og fremme Europas produktionskapacitet og spille en central rolle med hensyn til at skabe godt betalte job til højt kvalificerede arbejdstagere i EU.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I en tid, hvor Europa befinder sig i en hidtil uset krise, som til dels skyldes budgetforhold, kan vi ikke se bort fra industriens førende rolle, da den tegner sig for 37 % af Europas bruttonationalprodukt. Vi kan heller ikke ignorere de store udfordringer, som industrien står over for i en globaliseret verden, hvor de nye vækstøkonomier – og også USA – fører en aggressiv industripolitik, der bygger på massive investeringer i forskning og udvikling inden for centrale sektorer. I konkurrencen med Europa har disse aktører den fordel, at de ikke er underlagt de samme miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige begrænsninger. Der findes ingen mirakelkur mod dette. Europa 2020-strategien er trods sine mange positive træk ikke en tryllestav for den europæiske industri i en verden, hvor den globale konkurrence er hård.

Jeg mener derfor, at den eneste vej frem for den europæiske industri er, at vi specialiserer os og fokuserer på kvalitet og den seneste teknologi, idet vi samtidig rationaliserer og sikrer højere effektivitet på ledelsesplan. Folk skal ikke foretrække europæiske produkter, fordi de er de billigste – det vil nemlig aldrig forekomme – men derimod fordi de er de bedste og mest nyskabende. Kun den europæiske industris ekspertise kan sikre dette. Forhåbentlig kan vi klare denne udfordring.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Der kan ikke herske tvivl om den europæiske industris store betydning. Den tegner sig for en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, og industriprodukter udgør 75 % af eksporten og skaber 1/3 af beskæftigelsen. Selv om industrien er dynamisk, er den ikke gået fri af den økonomiske krise, og den skal have en fremtrædende plads på den dagsorden for EU-politikken, der slås til lyd for i denne betænkning. Vi må virkelig have fokus på industripolitikken, da den vedrører fremtiden, sikring af beskæftigelse og fremme af investeringer i produktion. Den rummer dog også udfordringer, blandt andet med hensyn til hvordan vi kan sikre bæredygtige ressourcer i betragtning af klimaændringerne. EU har behov for en sammenhængende industripolitik, som skaber tillid blandt selskaberne og hjælper dem med at overvinde krisen. Vi må fremme en moderne, effektiv og miljømæssigt ansvarlig industri, der mindsker energiomkostningerne og CO2-udledningen, og som samtidig er konkurrencedygtig og fokuserer på forskning, innovation og genbrug af råmaterialer. Vi må nemlig ikke glemme, at industripolitikken også er en social politik, og derfor stemmer jeg for denne betænkning. Jeg vil dog gerne rette opmærksomheden mod behovet for dels at øge støtten til små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger størstedelen af arbejdstagerne i EU's erhvervssektor, og dels at sikre oprindelsesmærkning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu en betænkning, der er fuld af modsætninger. På den ene side rummer den positive aspekter, idet man forsvarer industrien og de små og mellemstore virksomheder. En moderne, effektiv og miljømæssigt bæredygtig industri, der skaber arbejdspladser, er et vigtigt redskab til fremme af udvikling i ethvert land eller område. Den førte EU-politik har dog bestemt ikke gavnet i denne retning, idet de mest negative aspekter er blevet forværret med årene. I politikken har man snarere fremmet nedlukning af vigtige produktionssektorer, afindustrialisering, lukning af arbejdspladser og øget afhængighed i utallige lande og områder. Liberalisering og deregulering af international handel er et grundprincip i denne politik, som har bidraget væsentligt til den aktuelle situation. I betænkningen insisterer man imidlertid på at slå til lyd for samme politik samtidig med, at man ignorerer dens konsekvenser. Desuden står man fast på det hellige princip om "fri konkurrence" og udvidelse af det indre marked, som er en udløber af ovennævnte politik, og på offentlig-private partnerskaber og endda synergier mellem civile og militære investeringer. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre forsøgte at få fjernet disse meget negative dele fra betænkningen og samtidig bibeholde de gode. Desværre forkastede flertallet i Parlamentet alle forslagene, og derfor stemte vi imod.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Desværre vedtog Parlamentet ingen af vores ændringsforslag, som sigtede mod at fjerne de mest negative aspekter fra betænkningen. Derfor stemte vi imod ved den endelige afstemning om beslutningsforslaget.

Som jeg nævnte ved plenarforhandlingen, er der positive aspekter ved betænkningen, men der er også mange modstridende holdninger. På den ene side hævder man at forsvare industrien og de små og mellemstore virksomheder, men på den anden side rummer betænkningen forslag, hvori man insisterer på liberalisering af handel og fri konkurrence, udvidelse af det indre marked, offentlig-private partnerskaber og endog synergier mellem civile og militære investeringer.

Vi ønsker en industri, der udnytter ressourcerne effektivt og er mindre afhængig af kulstof, har fokus på arbejdstagernes rettigheder og sikrer kvinder lige rettigheder med hensyn til adgang til job, en anstændig løn, forfremmelse og deltagelse på ledelsesplan.

Navnlig når det handler om industri, udenrigshandel, finans, forskning, videnskab og innovation, går vi ind for en anden politik, som støtter SMV'erne, og et engagement med hensyn til arbejdstagernes værdighed og uddannelse af dem.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) I hr. Langes betænkning om industripolitik i en globaliseret verden behandler man særdeles vigtige spørgsmål, herunder virksomheders og navnlig små og mellemstore virksomheders adgang til kredit. Jeg sætter særlig stor pris på idéen om at knytte erhvervslivet tættere til universiteterne for at styrke sidstnævnte og derved understøtte EU 2020-målsætningerne. Derfor stemte jeg for.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) I Europa 2020-strategien erkender man behovet for at fastlægge en ny industripolitik for at opretholde et solidt og bæredygtigt industrielt grundlag i Europa.

En stærk og fremgangsrig industri er jo en nøglefaktor for vækst i EU, og derfor er det i lyset af globaliseringen og den hårde internationale konkurrence afgørende at skabe rammer, som er endnu mere gunstige for industriens udvikling. Denne betænkning fortjener bestemt ros, da den rummer en detaljeret oversigt over industripolitikken i lyset af den økonomiske krise, som har skadet sektoren alvorligt, og da den giver flere bud på, hvordan vi genopliver den europæiske industri.

Derfor er det efter min mening vigtigt, at de politiske mål, der opstilles i det flagskibsinitiativ, som hr. Tajani fremlagde den 28. oktober, omsættes i håndgribelige foranstaltninger f.eks. ved at styrke og internationalisere de små og mellemstore virksomheder, sikre lettere adgang til kredit og fastlægge en ny model for industriel innovation. Bortset fra det må Europa løbe en risiko og øge produktiviteten i kraft af nye idéer ved at investere mere i forskning, som skal være den nye drivkraft, der skal genoprette Europas ekspertise.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Verdensmarkedet reagerer på behovet for at imødekomme kravene fra den forbrugsmodel, som allerede har indfundet sig i mere højt udviklede samfund. Vi ser dog tegn på konkurrenceevne "for enhver pris", og her tænker jeg på konkurrenceevne, som påvirkes af mere end blot industriens innovationsevne og ændringer i forbrugsmodellen.

Blandt de ugunstige fænomener, der ledsager konkurrenceevne, kan nævnes følgende: en forbrugsmodel, der påtvinges af industrien, og hvor man frådser med energi og råmaterialer; konkurrence, der ikke bygger på brug af overlegne metoder, men på velstående monopolistiske selskabers økonomiske overlegenhed; en fragmentarisk konkurrenceevne, som kun vedrører den afsluttende bearbejdningsfase, og ikke den samlede konkurrenceevne, hvor man tager hensyn til klargøring af råvarer og produktionsmaterialer; overnationale og ofte ikke-europæiske selskabers overtagelse af markederne for råmaterialer og energi; stigende priser på energi og dermed også råmaterialer på grund af bestemmelser, hvor man pålægger EU-medlemsstaterne et system med emissionshandel; unfair konkurrence fra primært store, overnationale selskaber, herunder finansielle selskaber.

Jeg betragter denne betænkning som en god indledning på en meget vigtig debat om fremtidens konkurrencedygtige industri i Europa og således om selve Europas fremtid, så jeg stemte for vedtagelsen af den.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg beklager, at denne betænkning ikke blev fremlagt tidligere, for eksempel da EU tog afstand fra etableringen af industrielle kæmper, eller da Mittal gennemførte sin fjendtlige overtagelse af Arcelor og dermed fratog Europa kontinentets eneste tilbageværende store aktør inden for jern- og stålindustri. I årtier har EU arbejdet hårdt på at ødelægge vores industristruktur og -job vha. sektor-, konkurrence- og frihandelspolitikker, som alle her i salen systematisk har lovprist, støttet og fremmet. Nu hvor katastrofen lurer, nærmer I jer forsigtigt det, som Front national har foreslået i meget lang tid, nemlig at vi må erkende, at et industrielt grundlag er afgørende, ligesom vi må udvikle strategiske sektorer, beskytte mod unfair konkurrence og hjælpe med at trænge ind på eksterne markeder, sikre forsyningen af råmaterialer, regulere i forhold til overtagelser, underkaste konkurrencepolitikken strategiske og socioøkonomiske krav og krav vedrørende public service, yde offentlig støtte til nye eller innovative sektorer osv.

Tiden er imidlertid fremskreden, og EU, som har klynget sig til sit ultraliberale ideologiske grundlag, udgør bestemt ikke den bedste platform for at træffe beslutninger om og gennemføre sådanne politikker.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da EU's industri tegner sig for rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, idet industriprodukter udgør næsten 3/4 af EU's eksport og skaber 1/3 af beskæftigelsen, således at industrien sørger for livsunderhold til godt 57 mio. mennesker. Den seneste dybe økonomiske krise har ramt den europæiske industri. Men krisen har også sat fokus på industriens betydning for EU's økonomi og gjort det klart, at der ikke er blevet gjort nok for at tilgodese dens behov ordentligt i den aktuelle udfordrende situation. Væksten i produktionen er faldet til det laveste niveau i to årtier, og visse europæiske industrier befinder sig i en permanent krise som følge af illoyal konkurrence fra tredjelande, især inden for områderne arbejdsmarkedsforbindelser, miljø og beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. Da USA, Japan og Kina fører en stærk og aktiv industripolitik, der underbygges af avancerede nicheprodukter og tjenesteydelser, er der fare for, at den europæiske industri kan sakke bagud. En integreret og bæredygtig industripolitik i EU bør baseres på behovet for at etablere en innovationskæde, der skaber forbindelse mellem videnskabelig forskning og anvendelse i praksis, udnytte ressourcerne mere effektivt og øge produktionen af ren energi.

Vi må opfordre til, at vi i EU iværksætter strategier, hvor man sigter mod langsigtede ændringer og fører en uddannelsespolitik, der tilfredsstiller arbejdsmarkedets behov. Det er nødvendigt at bekæmpe udbredelsen af den sorte økonomi og sort arbejde, som forvrider konkurrencen i disse krisetider, og det foreslås at fremme SMV'ers deltagelse i offentlige indkøb.

  Silvana Koch-Mehrin (ALDE), skriftlig. – (DE) Ved afstemningen om Lange-betænkningen undlader jeg at stemme om punkt 31 på grund af den tvetydige ordlyd, hvor man taler om både Eurobonds og projektobligationer. Alt i alt stemmer jeg dog for betænkningen, da jeg ikke har noget imod projektobligationer som sådan. Projektobligationer sikrer finansiering af store projekter vedrørende innovation, infrastruktur og genindustrialisering. Der er ikke tale om instrumenter, der skal bruges til at gøre gæld til et fællesskabsanliggende, hvilket ville være tilfældet med Eurobonds.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Efter min mening er dagens afstemning et vigtigt skridt i retning af at komme igennem den økonomiske og finansielle krise, der har ramt Europa og vores industrier. I beslutningsforslaget ser man på en nøglesektor, som behøver støtte for, at EU kan gennemføre en industripolitik, der skal forene opnåelse af høj produktion med en indsats rettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig fornyelse. Derfor bifalder jeg henvisningen til Europa 2020-strategien, der skal fungere som ledestjerne for gennemførelsen af EU's prioriterede aktioner gennem meget store investeringer i innovation og forskning, som er nødvendige for vækst og udvikling i Europa. Samlet set mener jeg, at ordføreren, hr. Lange, har udført et fint stykke arbejde. Han har formået at forene idéer og forslag fra mere end 500 ændringsforslag og udarbejde en betænkning, som jeg tilslutter mig med undtagelse af forslaget om europæiske patenter. Jeg mener ikke, at det er den rigtige beslutning at indlede et udvidet samarbejde på et område med så stor strategisk betydning – nemlig intellektuel ejendomsret – eller at det vil gavne den europæiske industri.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Industripolitikken i en globaliseret verden er ved at blive et stort problem for EU og de enkelte medlemsstater. Målet om at minimere produktionsomkostningerne og priserne lægges til grund for at lukke industriproduktionen, flytte fabrikker uden for EU og derefter importere produkter. Dette har negative konsekvenser, idet vi mister kapacitet til industriudvikling, teknisk uddannelse og innovation, hvorved vi bliver afhængige af andre lande. Hele industrisektorer bukker under, bl.a. skibsværftsindustrien i Polen. Strengere miljøkrav, som vi kun har indført i EU, og accept af dumping fra asiatiske producenters side fremskynder afindustrialiseringen af EU. Vi har behov for en velovervejet politik, som gør det muligt for Europa at fastholde sin industrielle karakter.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Den seneste økonomiske krise har igen vist, at små og mellemstore virksomheder stadig er drivkraften bag økonomisk og social udvikling, da de spiller en central rolle med hensyn til at øge vores økonomiske konkurrenceevne og skabe job. Jeg hilser denne betænkning velkommen, og jeg mener, at de EU-instrumenter, der understøtter konkurrenceevnen, må gennemgås og styrkes med henblik på at forenkle de administrative procedurer og lette SMV'ernes adgang til finansiering. Desuden er det helt afgørende, at vi indfører nyskabende stimuleringsmekanismer, som skal bidrage til at nå målene vedrørende intelligent, bæredygtig vækst med et integrationsaspekt, og at vi fremmer et tættere samarbejde med de finansielle institutioner. En vigtig metode til støtte for innovation blandt SMV'er, som er tilgængelig via Den Europæiske Investeringsbank, er Finansieringsordningen med risikodeling. For at opnå succes med denne ordning må Kommissionen dog stille væsentlig flere midler til rådighed, bl.a. gennem innovationsmidler fra EFRU-kilder, og fremme direkte private investeringer og nyskabende mekanismer til finansiering af risikobetonede innovative projekter og andre projekter, som SMV'er deltager i.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Som anført i denne betænkning mener jeg, at en EU-strategi til fremme af stærke og faguddannede menneskelige ressourcer med et stærkt kreativt potentiale og aktiv inddragelse i innovation og udvikling, nye og innovative teknologier/processer/løsninger, som skaber en merværdi, forskning og udvikling, som er tilpasset behovene i en bæredygtig udvikling, en effektiv forsyningskæde til produktionen af varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, mere effektivt organiserede produktions- og forvaltningssystemer, generelt større ressourceeffektivitet, der resulterer i et mindre CO2-fodaftryk, omkostningseffektive og bæredygtige transportformer, intelligent og effektiv logistik og infrastruktur af høj kvalitet, et konsolideret og fuldt funktionsdygtigt indre marked og lige vilkår inden for handelsforbindelserne med tredjelande er den eneste måde at øge den europæiske industris bæredygtighed og konkurrenceevne på og således bevare dens internationale førerposition.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Betænkningen om industripolitik i en globaliseret verden er et vigtigt dokument på baggrund af den krise, der har påvirket den europæiske økonomi og navnlig industriproduktionen. Den omhandler dog ikke det vigtigste emne, nemlig den egentlige årsag bag de enorme økonomiske problemer. Her tænker jeg på den globale kapitalisme med fri konkurrence og uhæmmet neoliberalisme, som EU desværre bygger på. EU har ikke brug for flere strategiske dokumenter, som Kommissionen bogstavelig talt sprøjter ud. Der er derimod et presserende behov for at ændre EU's grundlag og navnlig bevæge os i retning af et socialt og fredeligt EU med en reguleret finanssektor. Når vi nu forhandler om et "strategisk" dokument, må vi huske på, at erfaringerne viser, at det er nemmere at frembringe denne slags dokumenter, end det er at gennemføre bestemmelserne i dem senere hen på de enkelte områder og overvåge og vurdere effekten af de foreslåede foranstaltninger. Det har vi f.eks. set tydelige beviser på inden for området for intellektuel ejendomsret, bl.a. i industrien.

  Gesine Meissner (ALDE), skriftlig. – (DE) Ved afstemningen om Lange-betænkningen undlader jeg at stemme om punkt 31 på grund af den tvetydige ordlyd, hvor man taler om både Eurobonds og projektobligationer. Alt i alt stemmer jeg dog for betænkningen, da jeg ikke har noget imod projektobligationer som sådan. Projektobligationer sikrer finansiering af store projekter vedrørende innovation, infrastruktur og genindustrialisering. Der er ikke tale om instrumenter, der skal bruges til at gøre gæld til et fællesskabsanliggende, hvilket ville være tilfældet med Eurobonds.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU's industri tegner sig for rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, idet industriprodukter udgør næsten 3/4 af EU's eksport og skaber 1/3 af beskæftigelsen. Endvidere har industrien en multiplikatoreffekt, som gør, at der skabes ca. to yderligere job i beslægtede sektorer for hvert job, der skabes i industrien. På denne baggrund er der ingen, der betvivler industrisektorens store betydning for medlemsstaternes økonomier, men den økonomiske krise har sået tvivl om sektorens betydning, hvilket også har skadet finans- og servicesektorerne, og det er på tide, at vi reviderer situationen og går tilbage til at investere kraftigt i industrisektoren. Den europæiske industri bevæger sig i retning af specialisering og fokus på kvalitetsprodukter og anvendelse af den nyeste teknologi. De produkter, som vores industri frembringer, skal skille sig ud fra konkurrenternes i kraft af innovation og kvalitet, men aldrig på grund af pris.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hvis vi skal forblive konkurrencedygtige i en tid med økonomiske omvæltninger på verdensplan, må vi være opmærksomme på, at industrien er en afgørende økonomisk sektor. Vi må både fremme og kræve bæredygtighed og humane arbejdsvilkår, for konkurrencen fra de nye vækstlande såsom Kina, Indien og Brasilien bliver stadig hårdere, og derved øges presset på EU's indre marked. Bæredygtighed og vækst er to modeord, som vi ofte hører, navnlig i forbindelse med industripolitikken, men der hersker alvorlig tvivl om mulighederne for at omsætte begreberne i praksis, hvilket primært skyldes mangel på ressourcer. Jeg undlader at stemme, da jeg mener, at de foreslåede foranstaltninger på ingen måde er tilstrækkelige til at sikre den europæiske industrisektor førstepladsen i verden.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi EU's industri er hårdt ramt af den aktuelle økonomiske krise. I dag er der meget hård konkurrence i industrien på verdensplan, og derfor må vores industrisektor forblive konkurrencedygtig og innovativ, idet den understøtter nyskabende idéer, kvalitet og en teknologisk førerposition. Vi må forbedre vores anlæg og udveksle højteknologiske løsninger og lette anvendelsen af disse blandt selskaberne. Vi må gøre alt for at sikre, at de eksisterende ressourcer (mineraler) udnyttes hensigtsmæssigt inden for EU og ikke eksporteres uden for EU's grænser, og forhindre, at der opstår oligopoler i samhandelen. EU-støtte skal ikke bruges på hurtige nødløsninger, men på investeringer i fremtiden, som er målrettede mod skabelse af nye job, så enhver borger kan finde arbejde i sit eget land. Vi må rette særlig opmærksomhed mod såkaldte problemområder med lav industriel udvikling og høj arbejdsløshed. Derfor er der behov for at fremme etableringen af teknologi-, industri- og videnskabsparker og virksomhedscentre. Disse er særlig vigtige, hvis vi skal skabe og udvikle moderne teknologier og sikre økonomisk udvikling og modernisering, alt imens vi skaber nye job. De små og mellemstore virksomheder skal tilskyndes til at investere i klynger. Vi må skabe et gunstigt erhvervsmiljø for dem og mindske de administrative byrder. Dybt forankret bureaukrati forhindrer industriel udvikling og skader de frembragte produkters konkurrenceevne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Langes betænkning, fordi EU parallelt med Europa 2020-strategien skal arbejde for levende udvikling og bedre udnyttelse af ressourcer med henblik på at skabe innovation. I betænkningen om industripolitik i en globaliseret verden anføres netop disse målsætninger: industriel innovation og forenkling af den eksisterende lovgivning med udgangspunkt i borgernes interesser og rollen for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – den europæiske økonomis hjerte. SMV'er skal garanteres gunstige betingelser og lettere adgang til finansiering. Det skal understreges, at en dynamisk og banebrydende industripolitik skal gennemføres ved hjælp af strukturfondene, der kan skabe fundamentet for vækst i Europa, hvis de bruges rigtigt.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) EU's industri tegner sig for rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, idet industriprodukter udgør næsten 3/4 af EU's eksport og skaber 1/3 af beskæftigelsen, således at industrien sørger for livsunderhold til godt 57 mio. mennesker (plus dens multiplikatoreffekt, ifølge hvilken hvert eneste job i industrien skaber ca. to yderligere jobs i beslægtede sektorer). Der er 15 centrale elementer, nemlig etablering af en innovationskæde, fremme af ressourceeffektivitet, klare mål for bæredygtige produkter, anvendelse af offentlige udbud, styrkelse af produktionen af ren energi, en overbevisende råvarestrategi, tilpasning af handelen med henblik på retfærdig sameksistens og bæredygtig produktion, hovedtræk i en obligatorisk sektoriel industripolitik, inddragelse af SMV'er, udvikling af regionale indsatsområder, foregribelse af industrielle forandringer, forberedelse af omstruktureringer, forbedring af kvalifikationer, øget arbejdstagerdeltagelse i beslutningsprocesserne og langsigtede politikker.

EU's industripolitik bør orienteres både mod en bæredygtig, miljømæssigt effektiv og globalt konkurrencedygtig omlægning af det industrielle grundlag og mod en bæredygtig overgang fra hovedsageligt produktionsindustri til videnindustri, samtidig med den fokuserer på investeringer i EU og etablering af strategiske partnerskaber mellem virksomheder i EU.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Via denne betænkning har Parlamentet fremhævet vigtige spørgsmål, der er vigtige, når vi taler om den europæiske industris vækst. Jeg taler om anerkendelsen af de små og mellemstore virksomheders strategiske rolle og behovet for at sikre dem nemmere adgang til kredit via forenklede finansieringsprocedurer og betydningen af internationalisering som en central faktor for konkurrenceevnen.

Forbindelsen mellem innovation og industrien gennem løbende samarbejde mellem virksomheder og universiteter er også afgørende og omfatter salg af resultater og fremme af deres anvendelse. Jeg støtter derfor indholdet og forslagene i hr. Langes betænkning.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Den nylige økonomiske og finansielle krise har fremhævet industriens betydning for EU's økonomi, og det er derfor vigtigt, at vi anerkender behovet for en integreret tilgang til industripolitik, som kombinerer konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed, og som samtidig kan stimulere vækst, skabe arbejdspladser og beskytte miljøet. Den europæiske industri står faktisk over for adskillige udfordringer, og derfor er det afgørende, at vi fokuserer på at investere i nye teknologier og løsninger, uddanne personale, effektivisere produktionssystemer og forvaltningsmodeller og styrke de små og mellemstore virksomheder.

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er overbevist om, at en integreret industripolitik for Europa er nødvendig, navnlig på baggrund af de nye udfordringer, som globaliseringen skaber, og som fordrer en videreudvikling af industripolitikken. Industripolitik er drivkraften bag bæredygtig beskæftigelse og samfundets velstand. Én enkelt arbejdsplads i industrien skaber mindst to yderligere arbejdspladser. Der sås i stigende grad tvivl om Europas position i industripolitikken som følge af vækstlandenes øgede industrialisering og vores største konkurrenters voksende styrke, som f.eks. USA og Kina. Vi skal derfor udvikle mere selv. Det kan vi kun gøre, hvis vi omlægger industribasen ved at iværksætte foranstaltninger i bestemte sektorer, men også ved generelt at sikre Europas konkurrenceevne på globalt plan og den europæiske industris bæredygtige vækst. I henhold til betænkningen bør en integreret industripolitik danne grundlaget for miljø-, konkurrence- og handelspolitikken i Europa med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten. Betænkningen fremhæver endvidere betydningen af et konstruktivt partnerskab med arbejdstagere og fagforeninger. Behovet for at forbedre koordineringen mellem EU og medlemsstaterne understreges også i betænkningen. Disse foranstaltninger er efter min mening absolut nødvendige. Denne betænkning sikrer, at industripolitikken videreudvikles med den nødvendige ambition og forsigtighed.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. – (DE) I afstemningen om Lange-betænkningen undlod jeg at stemme om punkt 31 på grund af den ambitiøse ordlyd, der henviser til både EU-obligationer og projektobligationer. Som helhed stemmer jeg dog for betænkningen, da jeg ikke har noget imod projektobligationer som sådan. Projektobligationer bruges i vid udstrækning til at finansiere innovation, infrastruktur og genindustrialisering. Dette handler ikke om instrumenter til overførsel af gæld til EU's kompetence, som det er tilfældet med EU-obligationer.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) På plenarmødet i dag stemte vi om hr. Langes betænkning om industripolitik i en globaliseret verden. EU's industri tegner sig for rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, idet industriprodukter udgør næsten 3/4 af EU's eksport og skaber 1/3 af beskæftigelsen, således at industrien sørger for livsunderhold til godt 57 mio. mennesker. Hvis man tager dens multiplikatoreffekt i betragtning, ifølge hvilken hvert eneste job i industrien skaber ca. to yderligere jobs i beslægtede sektorer, er dens indvirkning på beskæftigelsen endnu større.

EU's industripolitik bør endvidere orienteres både mod en bæredygtig, miljømæssigt effektiv og globalt konkurrencedygtig fornyelse af det industrielle grundlag og mod en bæredygtig overgang fra hovedsageligt produktionsindustri til videnindustri. Det er af afgørende betydning at integrere alle EU-politikker heri ved at samle alle aspekter af betydning for industrien. Hr. Langes initiativbetænkning om industripolitik gentager den holdning, som kommissæren med ansvar for erhvervs- og virksomhedspolitik, hr. Tajani, tilkendegiver i meddelelsen, med nye idéer, der sigter mod den vigtige fornyelse af industrisektoren efter den økonomiske krise.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har i dag støttet en række foranstaltninger, der har til formål at fremme den europæiske industris konkurrenceevne. Det glæder mig, at det anerkendes, at energi- og ressourceeffektiviteten skal danne grundlag for omlægningen af den europæiske industri, hvis vi skal overvinde krisen og udfordringerne i forbindelse med globaliseringen. Bæredygtighed skal anerkendes som et centralt aspekt af den såkaldte "konkurrenceevnetest" og de såkaldte "fitnesstests", der skal gennemføres af Kommissionen som et led i strategien for bedre lovgivning. Betænkningen opfordrer med rette til udvikling af lukkede industrielle produktionssystemer, øget ressourceproduktivitet og -holdbarhed samt genbrug, genanvendelse og genfremstilling.

I henhold til betænkningen skal der tilvejebringes instrumenter, som fremmer udviklingen af miljømæssigt innovative SMV'er og disses vækst samt udviklingen af industriområder med miljøvenlige virksomheder. Det er vigtigt, at EU's industripolitik bringes i overensstemmelse med EU's klima- og energipolitiske målsætninger. Gruppen De Grønne forventer, at Kommissionen tager denne udfordring op i sine kommende strategiske initiativer, f.eks. strategien for ressourceeffektivitet, råvarestrategien og Small Business Act.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Endelig anerkender EU industriens grundlæggende rolle og opfordrer til forenkling af adgangen til kredit og formindskelse af bureaukratiet. I de seneste år har vi været vidne til vedtagelsen af foranstaltninger, der pålægger den europæiske industri tunge byrder, og som begunstiger unfair konkurrence fra produkter, der importeres fra tredjelande. Jeg kan nævne omkostningerne som følge af bekæmpelsen af klimaændringer og foranstaltningerne til formindskelse eller fjernelsen af afgifter.

I betænkningen fremhæves betydningen af forskning som et instrument til at afværge konkurrence, ligesom videreuddannelse af arbejdstagere og myndiggørelse af forbrugere fremhæves. Bortset fra alle de fine ord må vi dog ikke glemme, at EU trues af en sprængning mellem medlemsstaterne, som har medført et minimalt ønske om at skabe en industriel fremtid sammen. Jeg tænker her på det, der skete med det europæiske patent, hvor EU har udelukket Italien og Spanien, og indførelsen af udvidet samarbejde mellem andre medlemsstater. Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi bør støtte de principper, den omhandler.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Industrien i Europa står ikke kun over for virkningerne af den økonomiske krise, men også over for de nye udfordringer, som den globaliserede verden bringer med sig. Virksomheder skal reagere effektivt over for stadig hurtigere ændringer i den økonomiske udvikling. Økonomierne i vækstlandene ændrer styrkeforholdet på de internationale markeder. Med udviklingen af et videnbaseret samfund får forskning og innovation også større betydning, idet begge dele skaber vækst og konkurrencedygtighed. De problemer, som EU's økonomi skal overvinde, omfatter demografiske ændringer og faldende produktivitet. De primære målsætninger for EU's industri er øget konkurrenceevne og innovationsevne. For at opfylde disse målsætninger skal der gennemføres en række foranstaltninger på én gang. Det er vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at gennemføre det indre marked og harmonisere told- og skattelovgivningen. Den bureaukratiske byrde for virksomhederne skal reduceres, og de retlige rammer skal forenkles. Samarbejdet mellem virksomhederne skal styrkes gennem erhvervsklynger, netværk og ekspertisecentre, og der skal ydes en indsats for at fremme synergier mellem universiteter og erhvervslivet.

Det skal også vise sig nyttigt at anvende alternative ordninger, som f.eks. offentlig-private partnerskaber, der fordeler risiciene mellem private og offentlige investorer, og udnytte løftestangs- og banke-på-effekten. Det er afgørende, at vi støtter de små og mellemstore virksomheder, som er grundlaget for den europæiske industri, med finansiel støtte på området for innovation og teknologioverførsel og ved at inddrage kriterier vedrørende innovation og bæredygtighed i offentlige udbudsprocedurer. Vi skal også sikre, at udgifterne til forskning baseret på samarbejde mellem den offentlige og private sektor øges.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som fremhæver, hvordan EU's industribase kan styrkes. Industrien tegner sig for omkring en tredjedel af beskæftigelsen i EU, og derfor er det afgørende, at vi sikrer dens fortsatte levedygtighed.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske industri tegner sig sammen med sin multiplikatoreffekt for rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU og sørger for livsunderhold til godt 57 mio. mennesker. Vi skal indføre en industripolitik, der støtter koordineringen mellem medlemsstaterne og deres konkurrenceevne, som det fremgår af Europa 2020-strategien. Relevansen af denne betænkning i en tid med økonomisk recession viser, at denne sektor – trods sin betydning – er forvist til baggrunden. Denne kendsgerning kræver en nærmere undersøgelse af de udfordringer, som den europæiske industri skal overvinde, navnlig omstrukturering og ændring af retningen for dens sammensætning med udgangspunkt i et globalt vidensamfund og gennem innovation og forskning, for at imødegå konkurrencen fra vækstøkonomierne. Bortset fra præges udviklingen af ny dynamik, klimaændringer, demografiske ændringer og urbanisering/affolkning. Af de 15 punkter, som ordføreren fremsætter, vil jeg fremhæve de foranstaltninger, der vedrører små og mellemstore virksomheder, som er hoveddrivkraften bag EU's vækst. Forenklingen af de europæiske procedurer for opnåelse af finansiering, flere og bedre oplysninger til de små og mellemstore virksomheder om operationelle programmer, etableringen af innovationsklynger og -net samt øget støtte fra Den Europæiske Centralbank er centrale initiativer i gennemførelsen af en vellykket europæisk industripolitik.

  Alexandra Thein (ALDE), skriftlig. – (DE) I afstemningen om Lange-betænkningen undlod jeg at stemme om punkt 31 på grund af den ambitiøse ordlyd, der henviser til både EU-obligationer og projektobligationer. Som helhed stemmer jeg dog for betænkningen, da jeg ikke har noget imod projektobligationer som sådan. Projektobligationer bruges i vid udstrækning til at finansiere innovation, infrastruktur og genindustrialisering. Dette handler ikke om instrumenter til overførsel af gæld til EU's kompetence, som det er tilfældet med EU-obligationer.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den omhandler behovet for en sammenhængende politik for industriens fremtid i hele EU. Fremstillingsindustrien tegner sig for mere end 60 mio. arbejdspladser i EU, og derfor vil en robust politik hjælpe EU med at overvinde nogle af de udfordringer, som producenterne står overfor. Som en del af EU's 2020-strategi skitseres der i denne betænkning 15 "hjørnesten" i en stærk politik, som vil sikre, at EU kan holde trit med konkurrenter fra USA, Kina og Japan, der foretager store investeringer i forskning og udvikling af banebrydende teknologi, og lande, der kan reducere omkostningerne via billig arbejdskraft, og som har mindre strenge regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder. Nogle af de nyttigste henstillinger i betænkningen omfatter behovet for en innovationskæde, der kæder industrirelateret forskning sammen med innovation og anvendelse af teknologi, og øget vægt på ressourceeffektivitet og -bæredygtighed, hvilket er i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens målsætninger.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg besluttede at stemme for hr. Langes initiativbetænkning, eftersom den er Parlamentets bidrag til forhandlingen om et spørgsmål, der har stor betydning for erhvervslivet, nemlig den europæiske industripolitik.

Betænkningen rummer en række positive elementer, f.eks. den brede appel til de europæiske virksomheder om at opfylde miljøstandarder, men kun på frivillig basis og uden stive krav. Industriens centrale rolle – og ikke kun industripolitikken – for EU's vækst gentages med rette. Med udgangspunkt i den betænkning, vi har stemt om i dag, er det efter min mening vigtigt, at alle institutioner og berørte parter bestræber sig på at opfylde de målsætninger, den fastlægger, og omsætter dem til reel handling. Af særlig betydning er vedtagelsen af foranstaltninger vedrørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, bekræftelsen af en model for industriel innovation, der sigter mod ekspertise, moderniseringen af industrier, navnlig med hensyn til miljøbeskyttelse og omhyggelig anvendelse af energiressourcer, og støtte til indførelse af betingelser, der kan bidrage til internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder.