Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. marts 2011 - Bruxelles

21. Gennemførelse af brændstofkvalitetsdirektivet, herunder en EU-standardværdi for bitumenholdigt sand og olieskifer (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om gennemførelse af brændstofkvalitetsdirektivet, herunder en EU-standardværdi for bitumenholdigt sand og olieskifer, af Linda McAvan for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

  Linda McAvan, spørger. − (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Formandskonferencen for at afsætte tid til denne forhandling i denne uge med meget kort varsel. Jeg vil også gerne takke kommissæren for at komme her så sent for at drøfte dette spørgsmål, som er meget vigtigt for Parlamentet.

Dette er tilsyneladende et meget teknisk spørgsmål. Det handler om gennemførelsesforanstaltningerne til brændstofkvalitetsdirektivet og fastsættelse af en basislinje eller standardværdi for drivhusgasemissioner for brændstof inden for transportsektoren. Det virkelige, meget alvorlige spørgsmål er, hvor seriøse vi i EU er med hensyn til håndtering af emissionerne fra transportsektoren. Vi ved, at omkring 20 % af drivhusgasemissionerne stammer fra transportsektoren. Vi ved, at tallet er stigende, i modsætning til boliger og energisektoren, hvor tallet er faldende. Rensning af de brændstoffer, der anvendes inden for transportsektoren, er et nøgleaspekt i bekæmpelsen af klimaændringer, og det er derfor brændstofkvalitetsdirektivet er så vigtigt.

Det fører mig frem til dette spørgsmål om bitumenholdigt sand og olieskifer. Parlamentet forventede Kommissionens forslag til gennemførelse af direktivet i slutningen af sidste år. De blev forsinkede, og vi ved, at årsagen hertil var en intern debat i Kommissionen om, hvorvidt bitumenholdigt sand skulle tildeles en separat værdi. Vi fik at vide, at årsagen til, at vi ikke kunne få foranstaltningerne, var, at der ikke fandtes nogen videnskabelige undersøgelser, der kunne bakke Kommissionens forslag op. I tidlige udkast fra Kommissionen så vi imidlertid, at der var fastsat en separat værdi for bitumenholdigt sand i høringsdokumenterne, men i et senere udkast var denne værdi forsvundet.

Takket være kommissæren har vi nu en undersøgelse af bitumenholdigt sand. Denne undersøgelse, der forelå for to måneder siden, viser noget, som andre undersøgelser allerede har vist, nemlig at drivhusgasemissionerne fra canadisk bitumenholdigt sand i gennemsnit ligger på 107,3 g CO2 pr. megajoule sammenlignet med 87,1 g for konventionelle brændstoffer. For olieskifer viser den en sats på 122 g CO2 pr. megajoule. Med andre ord viser den, at disse brændstoffer er mere beskidte end konventionel olie. Nu, hvor vi er i besiddelse af undersøgelserne, håber jeg, at vi vil høre fra Kommissionen i aften, at vi vil få et forslag om gennemførelse brændstofkvalitetsdirektivet.

Jeg sagde i starten, at dette ikke blot er et teknisk spørgsmål. I sidste uge modtog mange af de medlemmer af Parlamentet, der er til stede her i aften, en underskriftindsamling fra tusindvis af europæiske borgere, som er meget bekymrede over dette spørgsmål. De ønsker det samme som jeg, nemlig ren, retfærdig mærkning af bitumenholdigt sand og olieskifer. Vi hører ofte, at EU går forrest i kampen mod klimaændringer, men Californien har allerede indført en lavkulstofbrændstofstandard, som vurderer bitumenholdigt sand til at være højkulstofholdigt.

Jeg ved, at der er udført meget lobbyarbejde på dette område, vi har alle hørt om det, vi har mødt forskellige lobbyister, og selv nu, hvor vi ved, at bitumenholdigt sand og olieskifer er mere beskidte end konventionel olie, bliver der sagt "nej, giv os flere undersøgelser, giv os mere tid". Men vi er nu i besiddelse af fakta om bitumenholdigt sand, så jeg kan ikke se nogen grund til at trække spørgsmålet ud. Bitumenholdigt sand er en af de mest forurenende måder at producere brændstof til transportsektoren på, som mennesket kender. Det følger heraf, at det bør tildeles en anden værdi i brændstofkvalitetsdirektivet, ellers er der intet, som hindrer brændstof til transport i at blive mere beskidt under brændstofkvalitetsdirektivet i stedet for renere.

Kommissær Hedegaard, jeg ved, at De om et øjeblik vil høre, hvor mange af mine kolleger fra alle grupperne her i Parlamentet, der deler min bekymring. De er kendt for Deres engagement i bekæmpelsen af klimaændringerne og er respekteret herfor i Parlamentet. Vi ønsker at arbejde sammen med Dem om udarbejdelsen af Deres lavkulstofkøreplan om en reel nedskæring af emissionerne fra transport med 60 %, som De annoncerede i sidste uge, så jeg håber, at De her i aften vil komme med nogle gode nyheder til os og fortælle os, at vi inden for de kommende få uger vil få en gennemførelsesstandard, og at vi vil have en højere værdi for bitumenholdigt sand og olieskifer.

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Vi har netop hørt fra Linda McAvan, at hun og Kommissionen deler det samme syn på, hvor vigtigt det rent faktisk er at håndtere emissionerne fra transport. Det afspejles også i hvidbogen om transport, som vil blive udgivet i dag. Desværre har det taget længere end forventet at udarbejde gennemførelsesforanstaltningen knyttet til reduktionsmålet for drivhusgasintensitet indeholdt i brændstofkvalitetsdirektivet. Forsinkelsen vil dog ikke berøre leverandørernes evne til at leve op til deres krav i henhold til direktivet, da ingen medlemsstater har fastsat et foreløbigt mål for 2014.

Kommissionen har ved udarbejdelsen af sit forslag ment, at den relevante lovgivningsstrategi skal finde en balance mellem rapporteringsmetodens nøjagtighed og kompleksitet og forskellene i forskellige brændstoffers drivhusgasintensitet. Sidste efterår og de første fire uger af i år blev der gennemført omfattende interne drøftelser i Kommissionen, som nu er ved at blive afsluttet, og forslaget kan således drøftes med medlemsstaterne i de kommende måneder.

Med hensyn til standardværdierne for bitumenholdigt sand og olieskifer er jeg glad for at kunne oplyse, at Kommissionen for nylig har offentliggjort rapporter med angivelse af en gennemsnitlig standardværdi for bitumenholdigt sand og en række vejledende standardværdier for olieskifer. Disse rapporter findes på Kommissionens hjemmeside. På grund af den store interesse i dette spørgsmål mener Kommissionen, at det vil være nyttigt, at disse rapporter gennemgår en begrænset peer reviewproces. I forbindelse med dette spørgsmål har jeg arbejdet tæt sammen med min kollega med ansvar for handelsspørgsmål for at sikre, at vores strategi er solid med hensyn til vores forpligtelser i henhold til international ret, og det vil jeg fortsætte med.

Så uden at foregribe resultaterne af peer reviewprocessen og den efterfølgende interne høring i Kommissionen, er det Kommissionens hensigt på nuværende tidspunkt at fremlægge et udkast til gennemførelsesforanstaltning for det relevante forskriftsudvalg, som vil omfatte standardværdier for både bitumenholdigt sand og olieskifer og for andre ukonventionelle brændstoffer såsom omdannelse af kul eller gas til flydende brændstoffer.

Det er også planen, at et forslag til gennemførelsesforanstaltning skal indeholde en erklæring om, at Kommissionen vil undersøge drivhusgasintensiteten for andre kategorier af råbrændstof med høje drivhusgasemissioner, og hvis der er videnskabeligt belæg herfor, vil gennemførelsesforanstaltningen blive ændret gennem tilføjelse af nye kategorier af råbrændstoffer.

Dette vil gøre foranstaltningen ikkediskriminerende ved at vise, at listen over råbrændstofkategorier er åben, og at Kommissionen aktivt ser på andre kategorier og er parat til at udvide listen, når der er indsamlet nok beviser og data om andre kategorier.

Så da der er behov for et par uger til peer review og efterfølgende afslutning af Kommissionens interne drøftelser, vil der være nogen forsinkelse, før forslaget til gennemførelsesforanstaltning for hele pakken kan drøftes med medlemsstaterne. Men så snart foranstaltningen er godkendt af forskriftsudvalget, vil den blive sendt til Parlamentet til behandling.

  Horst Schnellhardt, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru McAvan for at have fremsat denne forespørgsel. Revisionen af brændstofkvalitetsdirektivet vil ikke blot forpligte olieleverandørerne til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra hele brændstoffernes livscyklus, f.eks. under transport og under raffineringsprocessen, og til at måle redutionen, men også til at nedbringe emissionerne pr. energienhed med 1 % om året fra 2011 og fremefter og med i alt 10 % i 2020. Jeg mener dog, at det kun er muligt at måle reduktionen i emissionerne i hele brændstoffets levetid, hvis der findes tilsvarende standardværdier. Disse skal endeligt fastsættes og offentliggøres.

Da fru McAvan fremsatte spørgsmålet, havde jeg dog følelsen af, at hun ville have foretrukket at få stoppet produktionen inden for denne energisektor. Jeg vil gerne advare mod denne fremgangsmåde, for tallene og resultaterne af emissioner i forbindelse med udvinding af råolie eller olie fra bitumenholdigt sand eller olieskifer varierer meget. For blot en time siden talte jeg med en repræsentant for den kemiske industri, som sagde, at der er et så stort potentiale for teknisk udvikling, at det kan være muligt at opnå meget bedre resultater på dette område. Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at vi konstant taler om uafhængighed af energikilder uden for EU. Dette råstof findes her i EU, så vi bør medtage det i vores drøftelser. Alt dette vil dog kun fungere, hvis der findes standardværdier, som skal kontrolleres. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at handle hurtigt.

  Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand, fru kommissær! Vi drøfter ganske rigtigt et meget afgørende spørgsmål, nemlig at emissionerne fra produktionen af olie fra bitumenholdigt sand er tre til fem gange højere end fra andre produktionsmetoder, og denne højtønskede indikator, som vi ønsker i direktivet, vil sikre, at vi ikke yder støtte til denne katastrofale produktionsmetode.

Kommissæren sagde, at undersøgelsen er blevet færdiggjort. Selv om vi allerede har en undersøgelse, fordi vi sagde, at vi havde brug for en undersøgelse, skal denne undersøgelse nu gennemgå en peer review. Spørgsmålet er så, fru kommissær, hvornår denne procedure vil blive afsluttet? Hvad er tidsfristen? Hvor meget længere skal vi vente, før denne indikator er blevet analyseret ved hjælp af denne metode, så vi endelig kan medtage den i vores lovgivning?

Rent faktisk er problemet med bitumenholdigt sand ikke blot emissionerne. Det ødelægger enestående skove, de canadiske arktiske skove, vores vitale allierede i kampen mod klimaændringer. Samtidig ødelægger vi det land, hvor denne massive ødelæggelse finder sted, og hvis vi ikke medtager indikatoren i vores lovgivning, vil denne ødelæggelse sprede sig til andre lande.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Hedegaard for hendes langvarige indsats på dette område og for hendes positive erklæring her i aften. Kommissæren har mødt medlemmer af Parlamentet ved adskillige lejligheder, og vi er klar over, at hindringen ikke er hendes fejl. Alligevel har de manglende fremskridt været dybt frustrerende.

Først fik vi at vide, at det ikke var nok, at der forelå omkring 12 undersøgelser, som alle viste, at bitumenholdigt sand havde højere drivhusgasemissioner end konventionel olie. Vi fik at vide, at der skulle gennemføres en undersøgelse med nøjagtig den samme metode. Nu, hvor vi har denne undersøgelse fra Det Fælles Forskningscenter – og den viser værdien 107 g pr. megajoule, langt over de 87,1 g i gennemsnit for råolie – siger modstanderne, at der er behov for en peer review. Det føles virkelig som tidsspilde i stor stil.

Det er en skam, at lobbyarbejdet imod en separat værdi for bitumenholdigt sand er kommet så kraftigt fra en side, for det er absolut ikke diskriminerende mod Canada. Der er mange andre potentielle områder med bitumenholdigt sand, nogle af dem ligger, som vi lige har hørt inden for EU. Den omstændighed, at disse alternative kilder til olie tiltrækker investeringsinteresser over hele verden, er netop grunden til, at vi må insistere på en separat drivhusgasværdi for dem. Ellers vil vi efterhånden som bitumenholdigt sand kommer til at udgøre en stadig større del af energimixet komme i en situation, hvor vi på papiret lever op til reduktionsmålet på 6 % i brændstofkvalitetsdirektivet, men i det virkelige liv producerer vi brændstof med endnu højere emissioner end i dag.

Det ville være en stor hjælp, hvis kommissæren kunne forklare over for GD Handel, hvilket jer er sikker på hun allerede har gjort, at dette ikke er et angreb på Canada, og at Parlamentet bortset fra alt andet ønsker, at dette spørgsmål om standardværdien for bitumenholdigt sand løses for at sikre en gnidningsfri gennemførelse af handelsaftalen mellem EU og Canada.

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. – (FI) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som en del af klimapakken besluttede vi, at kulstoffodaftrykket fra brændstof til transport skulle reduceres med 6 % i 2020. Det ville være fuldstændig inkonsekvent og giver ikke nogen mening, hvis vi nu vender det blinde øje til de mest beskidte brændstoffer af alle såsom olie fra bitumenholdigt sand, hvorved vi samtidig tilskynder til produktion heraf verden over, f.eks. i Canada og Afrika. Det er ret indlysende, at vi bør have vores egne standardværdier for kulstoffodaftrykket fra olie fra bitumenholdigt sand og olieskifer. Vi må også differentiere de øvrige kilder til råolie snarest muligt.

Efter min mening har den canadiske regering meget upassende lagt pres på EU, og vi bør ikke give efter for dette pres. Hvis Canadas fodaftryk fra bitumenholdigt sand er lavere end referenceværdien, så kan Canada bevise det. Bør vi ikke anvende det samme princip for fossile brændstoffer som for biobrændstoffer, nemlig at standardværdierne differentieres afhængigt af kilden til råstofferne?

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand, fru kommissær! De globale reserver af bitumenholdigt sand er meget store. Det skønnes, at reserverne af bituminøs olie er over dobbelt så store som reserverne af råolie udvundet ved hjælp af konventionelle metoder. De nuværende teknologier gør det muligt at udnytte aflejringerne af råstoffer på steder, hvor ingen tidligere ville have troet, at det var muligt. Samtidig er miljøbeskyttelseskravene blevet strengere, så miljøstandarderne og søgningen efter råstoffer og ønsket om at udvinde dem for enhver pris støder sammen. Resultaterne er ødelæggelse af jorden, afskovning og udnyttelse af vandressourcer.

Udvindingsselskaberne skal tvinges til at genoprette den jord, de har brugt, for at gøre det muligt for skov at vokse der igen en dag. Selskaber, der tjener på at forarbejde bitumenholdigt sand, skal afsætte en del af denne fortjeneste til miljøbeskyttelse f.eks. i form af et depositum. Kommissionen bør støtte sådanne krav og teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne. Når alt kommer til alt har Europa og Canada så stærke økonomiske forbindelser, at den canadiske industri, om den ønsker det eller ej, må tilpasse sig de europæiske miljøbeskyttelseskrav for at kunne operere på det europæiske marked f.eks. på dette område.

  Peter Liese (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru McAvan for at tage initiativet i dette spørgsmål, og fru Hedegaard for at have taget problemet op. Vi er ikke glade for den hastighed, hvormed tingene sker, men vi ved, at dette spørgsmål er i gode hænder hos fru Hedegaard. Vi vil gerne støtte hende i drøftelserne internt i Kommissionen og med alle andre involverede parter.

Bitumenholdigt sands miljøpåvirkning er klar. Der er en udstilling uden for Parlamentet, hvoraf det klart fremgår, at selv om vi sætter spørgsmålstegn ved det, der siges, eller ved nogle af tallene, så står vi med et alvorligt miljøproblem. Det kan der ikke herske tvivl om. Da vi har drøftet virkningerne af biobrændstoffer så indgående og endog planlagt at gennemføre indirekte undersøgelser af bevægelserne i fødevaredyrkning, må vi se meget nærmere på dette problem, der er så indlysende. Derfor er dette et vigtigt initiativ.

Under forhandlingen og under forberedelsen havde jeg en sætning i hovedet, som den tyske miljøminister, Norbert Röttgen har udtalt gentagne gange. Vi har allerede plukket de lavthængende frugter, når det gælder fossile brændstoffer. Dette bliver endnu tydeligere i forbindelse med dette emne og på baggrund af udstillingen uden for Parlamentet. Udvinding af alle vores supplerende aflejringer af fossile brændstoffer vil indebære et enormt arbejde og give anledning til nye problemer. Derfor vil jeg gerne her i aften endnu en gang påpege, at vi alle bør tænke nøjere over energieffektivitet, særlig i lyset af de seneste dages begivenheder. Jeg kunne godt tænke mig, at vi lægger større pres på Kommissionen og på hr. Oettinger om at følge op på målet på 20 % for energieffektivitet. Jeg håber, at generaldirektoratet for mobilitet og transport og transportkommissæren vil kunne fremkomme med specifikke foranstaltninger frem for blot tomme ord i de kommende få år, og at de ikke vil vente indtil næste valgperiode.

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). - (NL) Hr. formand! På pladsen uden for Parlamentet er der en fotoudstilling om bitumenholdigt sand i Canada. Et af fotografierne får det virkelig til at løbe koldt ned ad ryggen. Man ser smuk uberørt skov og så en skarp linje, der markeder starten på en forurenet sort oliesø på 170 kvadrtmeter. Det får det virkelig til at løbe koldt ned ad ryggen, og jeg vil gerne anbefale, at alle går ud og ser udstillingen her i aften.

Bortset fra at bitumenholdigt sand fører til et enormt tab af biodiversitet, udsender det også meget store mængder CO2. For mit vedkommende er biodiversitet og CO2-emissioner alene tilstrækkelige årsager til, at vi kraftigt bør modsætte os udnyttelsen af bitumenholdigt sand i Canada og i andre lande. Det mindste, vi kan gøre, er dog at medtage det bitumenholdige sands forureningsværdi i brændstofkvalitetsdirektivet.

Efter at have lyttet til fru Hedegaard antager jeg, at det vil ske, men jeg håber, at hun også mere energisk vil modsætte sig udnyttelsen af bitumenholdigt sand i Canada og i andre dele af verden.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Der kan opnås væsentlige resultater med nedbringelse af drivhusgasemissionerne med 20 % i 2020, hvis der investeres i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i bygninger og inden for transportsektoren.

Vi gennemførte omfattende forhandlinger, da brændstofkvalitetsdirektivet blev vedtaget. Bilfremstillingsindustrien mente dengang, at der var behov for en længere periode til at designe og fremstille nye motorer, der kan klare et øget damptryk, hvis den skulle øge andelen af brændstof fra biobrændstoffer.

Direktivets sluttekst gør det imidlertid obligatorisk for både bilfabrikanter og brændstofproducenter at investere i nedbringelse af forurenende emissioner og forbedring af brændstofkvaliteten.

Jeg mener, at EU for at nedbringe de forurenende emissioner fra transportsektoren bør prioritere investering i udvikling af et paneuropæisk intelligent elnet, der kan modtage energi produceret lokalt og regionalt fra vedvarende energikilder og vil blive integreret i den infrastruktur, der er nødvendig til elbiler.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand, fru kommissær! Jeg må sige, at dette direktiv giver anledning til alvorlig bekymring blandt olieforarbejdningsselskaberne i Central- og Østeuropa. Dette skyldes ikke engang, at det endnu ikke er trådt i kraft, men snarere, at vi er nysgerrige efter at se, hvilke metoder der vil blive brugt til beregning af emissionerne. Vil det være en "fast" metode, som er baseret på et EU-gennemsnit, eller "hybridmetoden", som vil beregne emissionerne fra udvindelsestidspunktet og -stedet? Hvis det bliver sidstnævnte, vil producenter, der arbejder med russisk olie, rent faktisk skulle reducere deres drivhusgasemissioner med 12 %, da forureningen allerede er høj på udvindingsstedet.

Jeg sendte i januar et brev herom til kommissæren sammen med fire af mine kolleger, og vi har modtaget hendes svar, men det svar har ikke fjernet vores tvivl fuldstændigt. Jeg vil derfor gerne bede hende garantere, at denne lovgivning ikke vil stille olieforarbejdningsselskaber, der forarbejder russisk olie, dårligere, og at de central- og østeuropæiske medlemsstater ikke stilles i en diskriminerende situation som følge heraf.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg er ikke medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE). Det burde jeg være. Jeg ville gerne være det, og jeg håber, at jeg bliver medlem af det. Hvis nogen forlader det, eller hvis man overvejer at ekskludere nogen, så lad mig det vide, så jeg kan få en plads.

(EN) Kommissionen offentliggjorde et rigtig godt dokument om energieffektivitet for nogle uger siden. Den påpegede, at der er behov for mere arbejde inden for bygninger og transport, og det er jeg 100 % enig i.

Med hensyn til transport skal der gøres meget mere for at stille krav til dem, der fremstiller køretøjerne, om, at de skal komme med mere brændstofeffektive køretøjer. Det er et meget vigtigt punkt, og der er ikke blevet gjort nok på dette område. Jeg er medlem af delegationen for forbindelserne med Canada, og canadierne præsenterede i går dette spørgsmål for os. De er villige til at tage os med og vise os, hvordan det fungerer, og indtil teknologierne er udviklet, bør vi være åbne over for dette bitumenholdige sand og olieskifer.

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. − Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Parlamentet for det meget klare budskab, det er kommet med her i aften. Jeg mener, det er meget klart – også utålmodigheden og følelsen af, at det haster. Hr. Schnellhardt sagde, at vi bør handle straks, og hr. Arsenis spurgte specifikt med hensyn til tidsplanen, hvornår dette vil slutte. Jeg er glad for at kunne sige, at vi taler om ret kort tid nu. Der er en peer review, hvor vi taler om uger, så skal spørgsmålet tilbage til Kommissionen, og der vil så være en intern proces. Det vil ikke slutte der, men vi vil i det mindste begynde at få det igennem til næste fase med medlemsstaterne.

Så vi kommer tæt på, men som fru Hall sagde, er dette absolut ikke et diskriminerende initiativ, og jeg tror, at alle vil forstå, hvorfor det giver mening at sikre os, at dokumentationen er solid. Det er det, vi har besluttet, og vi ved alle, hvorfor. En af årsagerne er, at det ikke var medtaget fra starten, da denne sag startede for flere år siden. Nu udfører vi dette arbejde, og så kan vi få det afsluttet.

Lad mig slutte med at sige, at når det gælder denne standardværdi for bitumenholdigt sand, så betyder denne generelle forsinkelse i gennemførelsen af direktivet, at vi kunne få standardværdien med nu i samme omgang, som vi gennemfører direktivet som sådan. I denne henseende vil vi, når det gælder standardværdien for bitumenholdigt sand, være i stand til at gøre det lidt hurtigere end nogen af os havde troet muligt, da vi begyndte for ni måneder siden. Tak for det meget klare budskab. Jeg håber, man forstår, at vi arbejder meget hårdt på at få afsluttet dette spørgsmål.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg besøgte udvindingsstederne for bitumenholdigt sand i Canada sidste år og er således øjenvidne til dette fænomen. Jeg havde muligheden for at deltage i omfattende høringer med delstatsregeringen i Alberta og Canadas forbundsregering om dette spørgsmål. Før jeg rejste til Canada gav Friends of the Earth Europe, WWF og European Federation for Transport and Environment mig spørgsmål, som jeg skulle stille delstatsregeringen i Alberta vedrørende bitumenholdigt sand. Jeg har fået svar på alle disse spørgsmål fra ministeren for internationale forbindelser i Alberta.

Jeg fik at vide, at Canada går fuldt ud ind for at nedbringe drivhusgasemissionerne og for at fjerne kulstof fra fossile brændstoffer og har påpeget, at undersøgelser viser, at drivhusgasintensiteten fra olie fra bitumenholdigt sand kan svare til eller være mindre en for andre brændstoffer. På den anden side er der fortsat bekymring med hensyn til folkesundhed, biodiversitet og lokalt dyreliv.

Jeg vil opfordre Kommissionen til at sende en ekspertgruppe til udvindingsstederne for bitumenholdigt sand i Canada for at gennemføre en uafhængig analyse af det bitumenholdige sand, da den vil foreslå ændringer af brændstofkvalitetsdirektivet inden december 2012 med mulighed for at indføre supplerende foranstaltninger for at få leverandørerne til at reducere drivhusgasemissionerne i hele brændstoffets levetid med 2 % pr. energienhed.

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) I Canada har der i mange år været en kamp mellem miljøbevarelsesorganisationer og investorer, som desværre udviser stadig mindre hensyn til naturbskyttelse, efterhånden som de globale priser og efterspørgslen efter olie stiger. De overnationale olieselskaber betragter udelukende miljøbeskyttelse som en udgiftspost, der skal nedbringes. Deres ligegyldighed stopper end ikke ved det reelle folkemord på de lokale befolkninger, hvis eksistens er afhængig af miljøet. Den alarmerende stigning i antallet af kræfttilfælde i lokalbefolkningerne er et direkte resultat af hensynsløs udvinding. Vi er blevet vant til at værdisætte alt i penge. I den globale variant af brætspillet Matador, som vi kalder økonomi, ser vi kun den kortsigtede gevinst. Vi tager ikke hensyn til det, vi i sidste ende vil betale for den yderligere afskovning af denne tempererede zone, og nedpløjningen af hele økosystemer i det meget mere langsigtede og alvorlige spil om overlevelse. Under de aktuelle økonomiske og politiske omstændigheder vil ressourcerne ganske enkelt udtømmes, og den forventede skade på miljøet vil opstå. Gevinsten er for fristende, og tørsten efter energi er for stor. Hvem skal bestemme? Befolkningen og deres demokratisk valgte repræsentanter eller pengemændene og lederne af olieselskaberne? Hvis ikke Europa indtager en fast holdning over for den ubæredygtige udvinding af bitumenholdigt sand og olieskifer, så er vi blot et politisk teater, som viser, at vi er interesserede i spørgsmålet, men at vi i realiteten hverken har viljen eller styrken til at ændre situationen.