Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0156(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0298/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

Stemmeforklaringer
PV 23/06/2011 - 12.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0282

Forhandlinger
Torsdag den 24. marts 2011 - Bruxelles EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Vi går nu over til stemmeforklaringerne.

 
  
  

Betænkning: Elmar Brok, Roberto Gualtieri (A7-0052/2011)

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! I selve konceptet for det samarbejdende Europa ligger idéen om, at euroområdet generelt kun kan bevæge sig i to retninger: Europa kan enten blive stærkere eller opløse sig selv. I den nuværende økonomiske situation er der behov for en praktisk og resolut politisk handling. Jeg støtter stabilitetsmekanismen, og således støttede jeg også betænkningen, som baner vejen for en lovmæssig ramme, der muliggør oprettelsen af denne mekanisme.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). Hr. formand! I går stemte vi om den permanente stabilitetsmekanisme, og vi forkastede den. Ændringsforslag 33, som ville have givet fonden evnen til at indkøbe obligationer på de sekundære markeder, blev trukket tilbage. Parlamentet nægtede, ligesom Rådet indtil videre har gjort det, at træffe de svære beslutninger. Ja, der er tale om svære beslutninger. Men de bestemmer euroområdets fremtid eller fiasko.

Vi har stukket vores hoveder i busken som i ordsproget. Vi befinder os ikke kun i en valutakrise, men også i en bankkrise og en statsgældskrise. Og vi bliver ved med kun at sætte plaster på dybe sår.

Mit eget land, Irland, har uacceptabel gæld – blot fordi tyske, franske, irske, britiske og andre banker, i kombination med en lemfældig lovgivning og en ikkeeksisterende overvågning, handlede som kasinoer. Den dårlige gæld er blevet borgernes gæld. Jeg vil ikke sige statsgæld, men nærmere borgernes gæld. Alt dette skete lige foran næsen af ECB med helt upassende rentesatser. De irske borgere forventes at håndtere dette. Og ingen er klar til at se realiteterne i øjnene. Gælden er ubæredygtig. Vi har forsøgt at købe tid med redningsaktioner. Det, vi har brug for, er en omfattende omstrukturering.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Oprettelsen af en permanent krisestyringsmekanisme for Europa begrundes med fremtidige økonomiske og finansielle kriser. Der er ingen, der ønsker kriser, men de forekommer uvægerligt, og vi har brug for at forberede os på det værste.

Det er uheldigt, at planen går ud på at oprette denne krisestyringsmekanisme uden for EU-institutionerne. Mekanismen bør ligge så tæt som muligt på EU-institutionerne. Det er ligeledes vigtigt og godt, at Storbritannien og Sverige – lande uden for euroområdet – kan deltage i mekanismen.

Jeg støtter forsøgene på at fremme koordineringen af den økonomiske politik i Europa og opfattelsen af, at, hvis der skal være sanktioner, skal Kommissionen træffe beslutning om dem, og de skal finde anvendelse automatisk og ikke være genstand for diskussioner eller "studehandler".

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg havde troet, at intet kunne forundre mig længere efter 12 år i Parlamentet. Men jeg blev chokeret over hr. Broks tone, da han fremlagde sin betænkning i går. Jeg blev ikke chokeret over arrogancen eller den manglende virkelighedssans og heller ikke over respektløsheden over for den offentlige mening, men jeg blev chokeret over den himmelråbende karakter. Han brugte så mange ord på at sige, at vi skulle undgå den vanlige traktatændringsprocedure, fordi det ellers ville have medført en folkeafstemning i nogle medlemsstater! Her ser man helt utilsløret den foragt for vælgerne, som den europæiske elite almindeligvis udviser i dag.

Den offentlige mening behandles i dag ikke som en grund til at ændre retning, men som en forhindring, der skal overvindes. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hr. Broks landsmands ord efter opstanden i Østberlin. Ville det derfor ikke være nemmere at ophæve folket og vælge sig et nyt i dets sted?

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Et af problemerne med en fælles mønt for en række forskellige medlemsstater med økonomiske cyklusser på forskellige niveauer er, at det er meningsløst at have ét sæt rentesatser, hvis man har forskellige udgiftsbeslutninger. Resultatet ses tydeligt med de problemer, euroområdet befinder sig i. Derudover skal regeringerne forstå, at de ikke kan bruge flere penge, end de får ind. Når regeringerne gør dette og pynter på tallene eller ikke opfylder rollerne for økonomisk styring og økonomisk disciplin, får de andre problemer.

Vi vil selvfølgelig gerne have et stærkt euroområde, navnlig for medlemmerne uden for euroområdet. Vi ønsker at fortsætte handlen med landene inden for euroområdet. Vi drager ikke fordel af en svagere euro. På nuværende tidspunkt bliver vi dog nødt til at være ret tydelige i vores udmeldinger om, at landene i euroområdet skal løse deres egne problemer og ikke være afhængige af andre. Jeg ønsker Dem held og lykke i euroområdet. Men lær af erfaringerne: Brug ikke flere penge, end der tjenes.

 
  
MPphoto
 
 

  Ashley Fox (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre det klart og tydeligt på vegne af De Europæiske Konservative og Reformister, at vi støtter den nye europæiske stabilitetsmekanisme. Men vi stemte imod Brok/Gualtieri-betænkningen, fordi holdningen i denne ikke var i overensstemmelse med Rådets konklusioner.

Det, Brok/Gualtieri foreslår i betænkningen, var, at Europa-Parlamentet og Kommissionen rent faktisk skulle gribe ind med en mellemstatslig mekanisme. Det er helt og holdent passende, at denne mekanisme bliver mellemstatslig på grund af de enorme summer, der tildeles. Nationale ministre med ansvar for deres nationale parlamenter: Det er den rigtige, ansvarlige vej. Hele eurokrisen beror naturligvis ikke på et problem med euroen, men på et problem med de regeringer, der bruger for mange af deres skatteborgeres penge.

 
  
  

Betænkning: Artur Zasada (A7-0046/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over konklusionen for anden fase af "open skies"-aftalen mellem USA og EU. Dette er et gennembrud. Men der findes øjensynligt nogle, som ønsker en større grad af liberalisering og en afstandtagen fra protektionismen, som stadig er til hinder for industrien på mange områder. Jeg vil gerne se USA fjerne sine barrierer eller restriktioner vedrørende udenlandsk ejerskab, og jeg mener, at passagerer i hele verden ville få gavn af "open skies"-aftalen.

Jeg bifalder ligeledes ECR's skyggeordfører Jackie Foster, som er ekspert på området, og som har arbejdet på lufttransportområdet samt i Transportudvalget. Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at vi fortsat fremmer yderligere liberalisering – ikke kun i forbindelse med aftalen mellem EU og USA, men også i forbindelse med vækstmarkederne i Asien. Jeg glæder mig således over fremskridtet i dag, hvad angår aftalen om en aftale mellem EU og Vietnam. Vi skal fortsat have bedre adgang til vækstmarkederne i verden.

 
  
  

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0058/2011)

 
  
MPphoto
 

  Francesco De Angelis (S&D). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke ordfører fru Balzani for hendes fremragende arbejde. Når man når ind til sagens kerne, mener jeg, at der er fire afgørende punkter i denne initiativbetænkning.

Det første punkt er overordnet set den udtrykkelige henvisning til EU-budgettet og omfordelingen heraf, som udgør hjørnestenene i den europæiske solidaritet. Det andet punkt understreger helt specifikt princippet om, at uindfriede forpligtelser – som er særligt hyppige inden for samhørighedssektoren – skal opfyldes og ikke – som Rådet foreslår – fjernes. Det tredje punkt omfatter nogle tvivlsspørgsmål – som efter min mening er fuldt ud forståelige – vedrørende effektiviteten af et vurderingskriterium med udgangspunkt i resultaterne fra det forudgående år. Det fjerde punkt opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til skabelsen af nye ressourcer, og de nye ressourcer skal navnlig have til formål at bekæmpe krisens vedvarende konsekvenser med en solid og effektiv forpligtelse til politikker for innovation, forskning og vækst i økonomisk, produktivt og beskæftigelsesmæssigt henseende i hele Europa.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På dette vigtige tidspunkt tager et dokument som det, der blev godkendt i dag, udgangspunkt i fornuftige kriterier. Understøttelsen af 2020-strategien er uden tvivl ikke kun et tegn på troværdighed, men også et tegn på sammenhæng i Parlamentets handlinger. En række vigtige kriterier og retningslinjer skal dog styrkes yderligere ved hjælp af en liste over de prioriterede handlinger.

I dag på et så kritisk tidspunkt, hvor problemerne i Middelhavsområdet frem for alt, men også i Japan, er direkte forbundet med en hurtigt forandrende situation, er der brug for et autoritativt og troværdigt Parlament samt handlinger, som sikrer stigende vækst, konkurrenceevne og intelligent bæredygtighed i de ting, som skal gennemføres.

 
  
MPphoto
 

  Mario Borghezio (EFD). r. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at der på så kritisk et tidspunkt for økonomien i EU-medlemsstaterne – som det blev nævnt lige før – er behov for, at der lyder en alarm vedrørende en udgift, der diskuteres i Budgetudvalget i øjeblikket: den forbløffende sag om de store udgifter, der lægges til side til Huset for Europæisk Historie. Jeg mener, at det ville være en skandale, hvis dette godkendes.

Vi ejer allerede nu Eastman-bygningen, men der er blevet tildelt mellem 26 mio. EUR og 31 mio. EUR kun til renovationsomkostninger samt 3,3 mio. EUR alene til planerne. De faste omkostninger beløber sig til mere end 3 mio. EUR, mens de variable omkostninger lyder på 3,2 mio. EUR plus 3,2 mio. EUR til en medarbejderstab på 50 mand, 2 mio. EUR til sikkerhed og endelig 13,45 mio. EUR til forvaltningen. Vi bør være et foregangseksempel på forsvarlige udgifter gennem vores institutioner. Det ville dog være en skandale.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Hvis De tillader, vil jeg gerne komme med tre bemærkninger vedrørende de generelle retningslinjer for udarbejdelsen af 2012-budgettet. For det første mener jeg, at det er positivt, at vi diskuterer 2012-budgettet på et tidligt tidspunkt, fordi vi for det andet ikke ønsker endnu en katastrofe som den, vi oplevede mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i forbindelse med budgettet for 2011. For det tredje er jeg specielt stolt af, at EU's budget ikke har omfattet låntagning. Jeg mener, at det også fortsat skal være sådan.

 
  
  

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0265/2011)

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! Lovlig indvandring spiller uden tvivl en stor rolle i forbindelse med fremme af den europæiske økonomiske udvikling og forbedring af konkurrenceevnen. Her ser vi helt klart et tilbagevendende problem, nemlig manglen på en fast juridisk status for indvandrere og som følge heraf muligheden for forskelsbehandling af dem. Det er ikke normalt at have en situation, hvor vi i det 21. århundrede stadig ser eksempler på slaveri. Alle skal behandles lige på arbejdsmarkedet. Denne betænkning indeholder de bestemmelser, der pt. mangler i vores standardramme, og jeg støttede derfor oprettelsen af en juridisk ramme på området, hvilket, jeg mener, er meget vigtigt.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Administrativ forenkling og lettere adgang til relevant information er de rigtige instrumenter til at gøre det europæiske arbejdsmarked mere attraktivt for arbejdstagere fra tredjelande.

Bestemmelser vedrørende en kombineret ansøgningsprocedure, der medfører én kombineret tilladelse til både ophold og arbejde inden for én administrativ bestemmelse, bidrager til en forenkling og harmonisering af de bestemmelser, der finder anvendelse i medlemsstaterne i øjeblikket. Dette vil gøre proceduren mere klar og mere effektiv for indvandrerne og deres arbejdsgivere og samtidig gøre det lettere at kontrollere lovligheden af deres ophold og beskæftigelse. Den kombinerede procedure betyder ligeledes, at forskellen i rettigheder mellem EU-borgere og borgere fra tredjelande ligeledes kan mindskes. Det var grunden til, at jeg stemte for fru Mathieus betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Jeg stemte imod det godkendte udkast til direktiv. Jeg mener, at det er vigtigt at anvende en kombineret procedure til håndtering af arbejdstilladelser og opholdstilladelser. Det er også vigtigt at forsøge at skabe et enkelt sæt rettigheder for borgere fra tredjelande, som bor og arbejder i en EU-medlemsstat.

Det er uden tvivl også nødvendigt at have juridisk sikkerhed og gennemsigtighed i de beslutninger, der træffes af de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med behandlingen af disse ansøgninger. Disse påvirker i høj grad disse menneskers liv og bør derfor vurderes så objektivt som muligt.

Der skal sikres lige behandling på alle områder af de sociale bestemmelser, og deres rettigheder skal sikres gennem lovgivning. Disse ændringer er ikke blevet integreret i direktivet om økonomisk indvandring, og derfor mener jeg ikke, at det var rigtigt af højrefløjspartierne at godkende det.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Det er frem for alt et godt udgangspunkt, at denne kombinerede tilladelse lover samme rettigheder og samme behandling for udenlandske arbejdstagere. Vi skal sikre, at menneskerettighederne i EU gennemføres på en måde, så de arbejdstagere, der kommer hertil fra tredjelande, også får samme løn og samme sociale sikring, og at det er de samme beskæftigelsesvilkår, der finder anvendelse på dem som på andre arbejdstagere. Dette er helt klart en grundlæggende betragtning.

Jeg er ret bekymret over én ting i forbindelse med betænkningen, selv om jeg stemte for den. Jeg tænker her på anvendelsesområdet for artikel 3, som stadig ikke vedrører udstationerede arbejdstagere eller sæsonarbejdere eller virksomhedsinterne udstationerede fra tredjelande. Vi må håbe, at der kommer til at ske fremskridt på området, således at alle kan anses ligeværdigt i denne pakke om kombinerede tilladelser. One stop shop-princippet er en positiv ting: Idéen om, at alle kan søge om denne tilladelse ét sted, og at de ikke længere skal gå fra Herodes til Pilatus som følge af bureaukrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg er fuldstændig enig med de medlemmer, der siger, at vi bliver nødt til at sikre lige behandling for arbejdstagere fra tredjelande, som har fået arbejde i EU i mere end et år. Jeg er også enig i, at de arbejdstagere, der har arbejdet i EU i mindre end seks måneder, ikke skal modtage de samme familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse. Jeg støtter dog også – og dette vil jeg gerne understrege endnu engang – at disse grupper sikres mod ulykker og sygdom. For det tredje mener jeg, at de aldersbetingede ydelser indgår i en persons betaling i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004, og at det burde være muligt at overføre disse ydelser i henhold til medlemsstaternes bestemmelser, forudsat at dette kun sker, hvis tredjelandet også støtter dette og reelt overfører ydelserne.

 
  
  

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0058/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Ashley Fox (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at vi har påbegyndt det forberedende arbejde til 2012-budgettet så tidligt. Det giver mulighed for en hensigtsmæssig hensyntagen til problemerne. Et af de områder, vi taler meget om i EU og i Parlamentet, er solidaritetsspørgsmålet. Vi vil gerne udvise solidaritet over for de forskellige befolkningsgrupper.

Jeg vil opfordre Parlamentet til at udvise solidaritet over for skatteborgerne i vores valgkredse. Denne solidaritet har virkelig manglet. I disse sparetider skal vi være tilbageholdende. Vi bør være et foregangseksempel. Det bør vi være ved at fastfryse medlemmernes og tjenestemændenes vederlag og tillæg her i Huset for 2012, og vi bør ligeledes opgive planerne om Huset for Europæisk Historie, som kommer til at koste flere millioner euro at oprette, og som der er ikke foreligger en langsigtet finansieringsplan for. Der er ikke tvivl om, at det vil falde skatteborgerne til last.

 
  
  

Betænkning: Andreas Schwab (A7-0038/2011)

 
  
MPphoto
 

  Francesco De Angelis (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at opsplitningen af bestemmelserne om forbrugerrettigheder er en meget betydelig forhindring for grænseoverskridende indkøb og salg og ligeledes udgør et problem for den effektive oprettelse af et reelt internt marked. Det forslag til et direktiv, som blev sendt tilbage til udvalget i dag med en række vigtige tilføjelser, kan bidrage til kortlægningen af en klar juridisk ramme for forbrugerrettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ved at ændre de fire nuværende direktiver skal denne betænkning hindre en opsplitning af den juridiske ramme, som indtil videre har hæmmet indførelsen af det indre marked. Formålet er at forbedre markedets funktion for forbrugere og virksomheder, fremme forbrugernes tillid og reducere virksomhedernes modvilje mod grænseoverskridende virksomhed.

Forslaget er komplekst og indeholder en række specifikke aspekter, som er blevet behandlet og drøftet, siden Frankrig havde det roterende formandskab sidst. Under den nye Kommission med formand Barroso har fru Redings arbejde ført til, at en total harmonisering ikke længere ses som dogmatisk, og vi er helt korrekt nu slået ind på vejen mod en mere målrettet harmonisering.

På trods af at jeg ikke er helt tilfreds med de opnåede slutresultater – som er middelmådige og frugten af et dårligt kompromis – mener og håber jeg, at dette forslag kan fungere som startskuddet for yderligere fremskridt. Jeg støttede derfor betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Giovanni La Via (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den tekst, der er blevet stemt om i dag, er resultatet af en lang og kompliceret rejse, som blev påbegyndt i oktober 2008 med henblik på at sætte forbrugeren i centrum for den beskyttelse, der tilbydes i forbindelse med udenlandsk handel.

Det mål, EU og EU's institutioner skal sætte, skal omfatte støtte til en bedre funktion af det indre marked med henblik på forbrugernes øgede tillid samtidig med støtte til vores virksomheder.

Det direktiv, der blev stemt om i dag her i Parlamentet, er sammenlægningen af fire direktiver på området, som har været gældende indtil i dag. Direktivet viser vores ønske om at ensrette de nugældende bestemmelser i de forskellige juridiske systemer på en meget mere bindende måde, idet der undgås juridisk opsplitning, som desværre meget ofte har vist sig at være en forhindring for både virksomheder – som vil være konkurrencedygtige på det grænseoverskridende marked – og forbrugere. På denne baggrund gav jeg mit samtykke til og stemte for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D). - (FI) Hr. formand! Reformen af direktivet om forbrugerrettigheder har været en lang og opsplittet proces. Kommissionens oprindelige idé med den fuldstændige harmonisering risikerede at bringe forbrugerbeskyttelsesgraden i fare, navnlig beskyttelsen af forbrugere i de nordiske lande. Dette ville have været en overtrædelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, at forbrugerlovgivningen skal tage udgangspunkt i de højest mulige niveauer for forbrugerbeskyttelse. Vi bør derfor altid huske på, at markederne er til for forbrugernes skyld og ikke omvendt.

Lovgivningen om forbrugere og små iværksættere skal altid være så klar som muligt og letforståelig. Lovgivning, som udarbejdes på et præcist og grundigt grundlag, er i alle parters interesse. Det er således godt, at direktivet henvises til fornyet udvalgsbehandling, som Parlamentet besluttede i dag.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Indtil videre har udviklingen af EU's indre markeder hovedsageligt fundet sted på de store virksomheders betingelser. Det er nu blevet tid til at rette opmærksomheden mod små og mellemstore virksomheder og frem for alt forbrugerne for at sikre, at deres interesser på det indre marked beskyttes mere aktivt. Kommissionens forslag om at ændre forbrugerbeskyttelsen har fået en ret blandet modtagelse. I Finland iværksatte forbrugerorganisationen eksempelvis en underskriftsindsamling imod forslaget, der ville have skadet forbrugerbeskyttelsen i Finland uopretteligt, hvis det blev gennemført.

Dette kompromis, som vi nu har stemt om, og som vil blive drøftet yderligere, er meget uklart. En lang række af de oprindelige forslag er blevet taget ud, således at det på ingen måde er ambitiøst. Det største problem er dog, at det er svært at forstå. Jeg vil gerne have, at det bliver en betingelse, at direktivet om forbrugerrettigheder bliver et direktiv, som forbrugerne også kan forstå og således beskytter dem.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Mine finske kolleger hr. Repo og fru Jäätteenmäki, der talte før mig, udtrykte nogle kærkomne synspunkter vedrørende dette direktiv om forbrugerrettigheder. Som finner og nordboere frygter vi en forringelse af forbrugerbeskyttelsen. En fuld harmonisering vil betyde netop dette, specielt for de nordiske lande. Den vil også forsinke foranstaltninger i disse lande, hvor tingene i øjeblikket langt fra er perfekte.

Det er udmærket, at dette forslag sendes tilbage til fornyet udvalgsbehandling, da det indeholder nogle lettere problematiske punkter, specielt for mindre iværksættere. Jeg vil bede udvalget om at være opmærksom på et mindre emne. Ændringsforslag 18 og 107 kunne f.eks. have en meget negativ indflydelse på rejseselskaber i det nordlige Finland. Ofte beslutter folk sig undervejs for at besøge en virksomhed, et hotel eller et overnatningssted, og de ringer så og bestiller plads. Med dette direktiv vil det ikke længere være nok, idet folk vil være nødt til at sende en fax eller lignende. Det er ikke altid praktisk muligt. Dette emne skal tackles på offentlighedens niveau, og man er nødt til at forstå de forskellige situationer i de forskellige medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Efter min mening er det fornuftigt og helt rigtigt at forsøge at harmonisere vores opsplittede europæiske forbrugerlovgivning, der udgør en handelshindring. Det er også vigtigt for forbrugerne at kunne udvikle en fornemmelse for den europæiske lovgivning, så de kan være trygge, når de gør forretninger, eller når de køber eller erhverver sig noget et sted i EU. Det vil ikke kun give sikkerhed for forbrugerne, men også for producenterne.

Jeg er særlig tilfreds med forbedringerne vedrørende informationskravene til dørsalg og fjernsalg. Under fremtidige forhandlinger – og jeg er derfor yderst tilfreds med, at denne betænkning atter er sendt til fornyet udvalgsforhandling – bør vi sikre os, at når vi taler om producenter, så tænker vi ikke kun på de store virksomheder, men også på de små familieforetagender, som vi ikke skal overbebyrde med juridiske spidsfindigheder.

 
  
MPphoto
 

  Ashley Fox (ECR).(EN) Hr. formand! Når vælgerne i min valgkreds spørger mig om den største fordel ved at være en del af EU, svarer jeg altid, at det er den frie handel mellem nationerne og det indre marked, som vi forsøger at færdiggøre.

Jeg glæder mig derfor over dette forbrugerrettighedsdirektiv, fordi det repræsenterer et lille skridt i retning af en færdiggørelse af det indre marked. Det vil give nogle fordele for forbrugerne og de mindre virksomheder. Det vil lette internethandelen og den grænseoverskridende handel. Jeg må imidlertid sige, at direktivet har været længe undervejs, og at det repræsenterer beskedne fremskridt.

Jeg vil gerne fortælle Kommissionen, at vi har brug for rammer for en færdiggørelse af det indre marked i stedet for de temmelig usammenhængende initiativer, vi har i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! Vedtagelsen af det harmoniserede direktiv om forbrugerrettigheder er bestemt en måde at forbedre det indre markeds funktion på. Dette harmoniserede direktiv, der samler en række direktiver vedrørende forbrugerrettigheder, vil forenkle retsgrundlaget, vil medvirke til at øge forbrugertilliden og vil selvfølgelig fremme den grænseoverskridende handel. Det er et skridt i retning at mindske opsplitningen. Desværre er forbrugerrettighederne i EU ikke fuldt ud harmoniseret i dag. Det er ikke desto mindre et vigtigt skridt i retning af en bedre forbrugerbeskyttelse og en forbedret handel. Jeg støttede derfor vedtagelsen af dette dokument.

 
  
  

Beslutningsforslag (B7-0224/2011)

 
  
MPphoto
 

  Francesco De Angelis (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nyhederne om de mange jordskælv, der specielt efter den 11. marts har ramt Det Fjerne Østen og Japan, har givet anledning til overraskelse hos os alle over omfanget af den menneskelige tragedie, der udfolder sig. Jeg mener derfor, at denne beslutning er et nødvendigt første skridt i retning af at sikre japanerne al den humanitære, tekniske og finansielle støtte, de har brug for i de kommende måneder og år.

Efter min mening bør hændelsen ved Fukushima-værket få os alle til grundigt, roligt og samvittighedsfuldt at overveje risiciene ved atomkraft. Europa skal foretage investeringer og få medlemsstaterne til at koncentrere sig mere om alternative energikilder. Vores tanker går i dag til Japan, og vi skal fremover undgå lignende situationer i Europa og andre steder i verden.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE).(DE) Hr. formand! Efter min mening kan vi alle lære af situationen i Japan. Vi kan specielt lære noget om atomkraftværker. Jeg vil opfordre Rådet til hurtigst muligt at stille relevante forslag herom. Indtil videre har Kommissionen opfordret Det Europæiske Råds arbejdsgruppe om atomare spørgsmål til at se på Europa-Parlamentets krav. Vi har brug for omfattende drøftelser af dette emne, og efter min mening er tiden nu inde til at gennemføre dem.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Vital Moreira (A7-0041/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne betænkning, der endnu en gang pointerer, at vi skal hjælpe Moldova med en økonomisk genopretning under hensyntagen til det faktum, at omkring 40 % af landets økonomi afhænger af landbrug. Jeg er helt enig i ordførerens forslag til foranstaltninger, der skal sikre en mere omfattende og relevant aftale om en økonomisk genopretning af dette land, der er en EU-partner.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg er enig i denne betænkning, der øger Moldovas toldfrie kvoter for vin. Moldova har problemer med vineksporten, hvilket truer landets økonomiske genopretning samt landbruget og specielt de mellemstore landbrug og familielandbrugene. Landbrugssektoren tegner sig for omkring 40 % af Moldovas økonomi. Vinsektoren alene beskæftiger omkring 300 000 mennesker, hvoraf de fleste bor på landet. Hidtil har Moldova fuldt ud udnyttet sine kvoter, og derfor vil en stigning i landets toldfrie kvoter gøre det muligt for landet at afsætte en større del af dets produktion i EU uden at skade EU's vinindustri.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Rusland er et vigtigt afsætningsmarked for Moldovas vinproducenter. På det seneste har det russiske marked imidlertid ikke længere været sikkert for eksportørerne af vinprodukter. I sine bestræbelser på at finde alternativer til det russiske marked har Kommissionen foreslået at hæve de toldfri kvoter fra 100 000 hektoliter (hl) til 150 000 hl i år, fra 120 000 hl til 180 000 hl i 2012 og op til 240 000 hl fra 2013. Jeg stemte for denne ændring af handelsforbindelserne med Republikken Moldova i form af at hæve mængden af toldfri vinimport. Denne ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 kan være en løsning for vinproducenterne i Republikken Moldova, så de kan nyde godt af et mere pålideligt afsætningsmarked med tanke på Ruslands importstop af moldoviske vine i 2006 og 2010, der førte til flere vinproducenters fallit.

 
  
MPphoto
 
 

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme om forslaget om at indføre autonome handelspræferencer for Republikken Moldova, da den aktuelle ordlyd efter min mening ikke i tilstrækkelig grad berører de nødvendige bestemmelser om beskyttelse af EU's geografiske betegnelser – specielt vedrørende portvine.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne støtte Moldovas økonomiske genopretning og give positive udsigter for de mennesker, der arbejder i landets vinindustri. Jeg bifalder en stigning i den toldfri vinkvote fra 120 000 hl til 180 000 hl for 2011 og til 240 000 hl pr. år fra 2013 og fremover. Jeg stemte derfor for denne betænkning, der på ingen måde bringer EU's vinindustri i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova, da den udsender et positivt signal fra EU til dette land, der er medlem af det østlige partnerskab, og som for nylig tilkendegav, at det håber på at kunne indsende en ansøgning om optagelse i EU i 2011. Moldova har påtaget sig at gennemføre et ambitiøst sæt af politiske, økonomiske og sociale reformer, som det skal tilskyndes til at fortsætte. Samtidig har Republikken Moldova været hårdt ramt af den økonomiske og finansielle krise. I de seneste fire år har 40 % af landets vinproducenter enten indstillet handelen eller er trådt i likvidation, mens de virksomheder, der fortsat opererer i denne nøglesektor af landets økonomi, har akkumuleret tab. En stigning i de toldfrie kvoter for vin og en forlængelse af gyldigheden af Rådets forordning nr. 55/2008 indtil udgangen af 2015 vil hjælpe dette land, hvor antallet af arbejdstagere i vinindustrien er steget til 300 000, og hvor landbrugssektoren tegner sig for 40 % af BNP, uden at dette vil ramme EU's økonomi. Disse foranstaltninger vil også give tid til at forberede forhandlinger om et udvidet og omfattende frihandelsområde, hvilket er et fælles ønske hos både EU og Republikken Moldova.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da Kommissionens forslag om ændring af den nuværende forordning efter min mening kan være med til at støtte Moldovas økonomiske genopretning og give positive fremtidsudsigter for dem, der arbejder i landets vinindustri, uden at det skader EU-producenternes interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den moldoviske vinindustri gennemlever en kriseperiode, der er udløst af et eksportfald, som har bremset den økonomiske genopretning samt de reformer, der kunne have sat landet i stand til at stræbe efter EU-integration på en mere realistisk måde. En stigning i de toldfrie kvoter for specielt moldovisk vin vil kunne medvirke til at lette presset på denne sektor.

Jeg må understrege, at EU og dets medlemsstater trods EU's vilje til at hjælpe Moldova bør sørge for, at vin fra andre stater lever op til de samme kvalitetsstandarder, som EU-vine skal overholde.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning bygger på en forordning fra Parlamentet og Rådet, der ændrer Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova. Trods befolkningens indsats og regeringens reformer befinder Republikken Moldova sig i en vanskelig situation på grund af krisen i vinsektoren, der er landets mest produktive sektor, idet den repræsenterer 40 % af Moldovas økonomi og beskæftiger mere end en fjerdedel af landets erhvervsaktive befolkning.

Det er derfor vigtigt at støtte Moldovas økonomiske genopretning og udsende et positivt signal om EU's solidaritet med en befolkning, der overvejende bor i landområder. Jeg bifalder og stemmer for dette forslag til en lovgivningsmæssig beslutning om at forlænge Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 indtil den 31. december 2015, og jeg håber, at der inden denne dato bliver indført "et vidtgående og bredt frihandelsområde" mellem EU og Republikken Moldova.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning godkender et forslag fra Kommissionen om at hæve den toldfrie kvote for moldovisk vin. Kommissionen foreslår en stigning i kvoten fra 100 000 hl til 150 000 hl i 2011, fra 120 000 hl til 180 000 hl i 2012, og til 240 000 hl pr. år fra 2013 og fremover. Ifølge Kommissionen bygger de foreslåede stigninger på det faktum, at Moldova systematisk har udnyttet den eksisterende kvote, ligesom der tages hensyn til "sektorens potentiale til at forbedre sine nichemarkeder i EU".

Skønt det er blevet hævdet, at den foreslåede kvotestigning ikke truer EU's vinindustri, mener vi, at der fortsat er nogen usikkerhed om, hvorvidt det virkelig er tilfældet, og vi har derfor undladt at stemme. Denne overvejelse har taget hensyn til den aktuelle krise hos mange specielt små og mellemstore producenter i lande som Portugal som følge af det voldsomme fald i produktionspriser og de uophørlige stigninger i produktionsomkostningerne. Disse vanskeligheder skærpes af ændringerne som følge af reformen af den fælles markedsordning (CMO) og det planlagte formål med produktionsrettigheder. Denne reform har primært været til gavn for den store vinindustri samt nogle importører…

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I dag har vi vedtaget hr. Moreiras betænkning om at støtte Kommissionens forslag om at hæve den toldfrie kvote for moldovisk vin. Skønt EU's ledelse hævder, at denne kvotestigning ikke truer EU's vinindustri, har vi undladt at stemme på grund af usikkerheden herom samt af hensyn til det portugisiske landbrugs interesser.

Moldova har bedt Kommissionen om at hæve landets toldfrie kvote for vin under de autonome handelspræferencer, som landet fik ifølge en 2008-forordning.

For at støtte Moldovas økonomiske genopretning og give positive fremtidsudsigter for de mennesker, der arbejder i landets vinindustri (en fjerdedel af arbejdsstyrken), foreslås det at hæve den toldfrie kvote for vin fra 100 000 hl til 150 000 hl i 2011, fra 120 000 hl til 180 000 hl i 2012, og til 240 000 hl pr. år fra 2013 og fremover.

Kommissionen erklærer, at "da den samlede import fra Moldova blot udgør 0,04 % af EU's samlede import, kan en yderligere markedsåbning ikke forventes at få negative følger for EU. I øjeblikket er omkring 90 % af al import fra Moldova..."

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Kommissionens forslag ændrer bestemmelserne vedrørende forbindelserne med Republikken Moldova. I betragtning af den krise, som landet står over for, planlægger man at hæve mængden af importeret vin fra Moldova. Ifølge Kommissionen vil denne import have en minimal effekt på vores markeder, men jeg føler mig ikke desto mindre ikke i stand til at støtte forslaget under den aktuelle store økonomiske krise, der allerede sætter vores landbrugere og vingårde under et stort pres.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette dokument, ifølge hvilket man for at støtte Moldovas økonomiske genopretning og give positive udsigter for de mennesker, der arbejder i landets vinindustri, skal hæve den toldfrie vinkvote fra 100 000 hl til 150 000 hl for 2011, fra 120 000 hl til 180 000 hl for 2012 og til 240 000 hl pr. år fra 2013 og fremover. De foreslåede stigninger bygger på det faktum, at Moldova systematisk har udnyttet den eksisterende kvote, ligesom der tages hensyn til sektorens potentiale til at forbedre sine nichemarkeder i EU. Endvidere vil stigningen ikke destabilisere EU's vinindustri. Det forventes, at Moldovas vinsektor fortsat vil forbedre kvaliteten af sine vine. Da Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 udløber den 31. december 2012, og da det er vigtigt at give producenter, eksportører og importører retssikkerhed, foreslås det at udvide gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 med endnu tre år frem til 31. december 2015.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg vil til enhver tid hævde, at Republikken Moldova skal tilskyndes til at følge den proeuropæiske vej. Moldova har problemer med vineksporten til nogle af sine traditionelle markeder, hvilket truer landets økonomiske genopretning og dets energiske reformbestræbelser. Argumenterne i Vital Moreiras betænkning er overbevisende. Moldova har brug for, at Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 forlænges med endnu tre år frem til den 31. december 2015. Anmodningen fra Republikken Moldova i juli 2010 er berettiget. Moldova behøver EU som en troværdig partner. Af disse grunde tilslutter jeg mig betænkningen af Vital Moreira om forslaget til Europa-Parlamentets forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) De handelspræferencer, som EU giver til Republikken Moldova, har vist sig at være hensigtsmæssige. Der er heller ikke registreret skadevirkninger på EU's vinindustri. Som Europas fattigste land har Republikken Moldova brug for EU's støtte. Det er vores moralske pligt af hensyn til europæisk enhed og harmoni. Jeg glæder mig derfor over Kommissionens forslag om at udvide gyldighedsperioden.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova. Den bringer vores handelsforbindelser med Moldova på linje med dem, vi har med vores andre nabolande.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) I forbindelse med EU's naboskabspolitik har Moldova altid haft et ambitiøst program for politisk associering samt stigende økonomisk integration med EU, hvorved det har gjort store fremskridt i retning af at bringe sine egne love i overensstemmelse med EU's lovgivning og forordninger forud for fremtidige mere omfattende forhandlinger. Moldova har vist, at det er parat til at fremme og håndtere virkningerne af en så ambitiøs forpligtelse, idet det fortsætter de tidligere fremskridt med hensyn til det frie EU-marked. Vi er imidlertid enige med ordføreren, hr. Moreira, i, at Republikken Moldova i øjeblikket befinder sig i en vanskelig situation med hensyn til eksporten af nogle produkter, hvilket vanskeliggør landets økonomiske genopretning. Vi finder det derfor nødvendigt at forlænge gyldigheden af forordningen om nogle autonome handelspræferencer med tre år, så Moldova får den fornødne tid til at forberede sig på forhandlingerne om frihandelsområdet. Med disse hensyn bidrager den vedtagne betænkning til at fremme Moldovas økonomiske genopretning, specielt ved at hæve toldfritagelseskvoten for nogle produkter i henhold til de aktuelle autonome handelspræferencer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) I de seneste år har Moldova gjort en indsats for at komme endnu tættere på europæiske standarder for frihed, demokrati og god regeringsførelse. Den her skitserede indsats har været vedholdende, og den har vist Moldovas ønske om at fortsætte ad vejen mod en mulig udvidelse. For at støtte Moldovas økonomiske genopretning og give positive fremtidsudsigter for de folk, der arbejder i landets vinindustri (en fjerdedel af arbejdsstyrken), foreslås det således at hæve den toldfrie kvote for vin fra 100 000 hl til 150 000 hl i 2011, fra 120 000 hl til 180 000 hl i 2012, og til 240 000 hl pr. år fra 2013 og fremover. Ændringsforslagene til denne forordning går i denne retning, og de vil hjælpe den moldoviske økonomi og dens udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Da Moldova har problemer med vineksporten til nogle af sine traditionelle markeder, hvilket truer landets økonomiske genopretning og dets energiske reformbestræbelser, er det nødvendigt at: 1. hæve den toldfrie kvote for vin under de autonome handelspræferencer; 2. forlænge gyldigheden af den relevante forordning (der udløber den 31. december 2012) med endnu tre år indtil den 31. december 2015; 3. hæve den toldfrie kvote for hvede, byg og majs.

Jeg stemte derfor ja til forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det glæder mig, at betænkningen blev vedtaget. Republikken Moldova har brug for EU's støtte på dette afgørende tidspunkt, hvor den ligesom de fleste andre lande i verden står over for økonomiske problemer, men også problemer, der skyldes en politisk overgang. I en tid, hvor Moldova i realiteten oplever en boykot af sin vineksport til Den Russiske Føderations marked, er en hævelse af den toldfrie kvote for vin en betimelig foranstaltning, som forhåbentlig vil være til gavn for landets økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg er enig i denne beslutning, der foreslår at hæve de autonome handelspræferencer for Republikken Moldova i vinsektoren, der har afgørende betydning for dette land. Det bemærkes, at det ville være et endnu større incitament at forbedre de gensidige forbindelser mellem EU og Moldova og udvikle den europæiske naboskabspolitik. Da Moldova hidtil fuldt ud har udnyttet sine kvoter, er jeg enig i forslaget om at hæve den toldfrie kvote for vin. Der gøres opmærksom på det faktum, at en sådan forordning ikke vil have en negativ indvirkning på EU's vinindustri. Moldova er et af Europas fattigste lande, der står over for store økonomiske og politiske problemer. EU bør skabe gunstige betingelser for, at Moldova kan vælge en passende geopolitisk retning, der kan hjælpe med at løse landets problemer. Bestemmelserne i denne forordning vil også skabe gunstige betingelser for, at den moldoviske vinsektor kan forbedre kvaliteten af sine produkter. Jeg finder det fornuftigt at forlænge hele forordningens gyldighed med endnu tre år for at sikre juridisk klarhed og retssikkerhed for producenter, eksportører og importører.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Moreiras betænkning om autonome handelspræferencer for Republikken Moldova, fordi den er forenelig med EU's naboskabspolitik og de allerede gældende økonomiske aftaler med andre grænselande. Det er bestemt en god idé, at de lande, der grænser op til EU, modtager gensidige handelsbegunstigelser både af hensyn til økonomisk udvikling og sociopolitiske spørgsmål. Frie varebevægelser eller en reduceret toldsats giver større kapitalbevægelser og fremmer samarbejdsaftaler. Det vil gavne grænselandene såvel som det indre marked. Det kommercielle formål er vigtigt, men samtidig er det vigtigt ikke at glemme andre aspekter, der også skal overvejes.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Som jeg havde mulighed for at sige tidligere på dagen, er det vigtigt, at EU har en sammenhængende og effektiv naboskabspolitik. Inden for naboskabspolitikken indfører forordning (EF) nr. 55/2008 et særligt system af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova, der giver fri adgang til EU-markedet for alle produkter fra Moldova med undtagelse af visse landbrugsprodukter, der findes i et bilag, og for hvilke der er givet begrænsede koncessioner enten i form af toldfritagelse inden for toldkvoteordningen eller i form af en lavere told.

En af undtagelserne fra fri bevægelighed er rettet mod vinindustrien med gennemførelsen af en toldkvote, der ifølge tilgængelige data har været udnyttet fuldt ud flere måneder før årets udgang. Da Moldovas økonomi rammes hårdt af de negative følger af den globale økonomiske og finansielle krise, og da landets vinsektor beskæftiger omkring 300 000 arbejdstagere, foreslår denne betænkning, som jeg stemte for, en hævelse af den nuværende toldkvote for vin for at støtte Moldovas indsats og give et attraktivt og levedygtigt marked for landets vineksport, der i øvrigt ikke konkurrerer med portugisiske produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) For at støtte Moldovas indsats for at sikre en økonomisk genopretning og fremme tendensen i retning af konvergens med EU's lovgivning og standarder har Kommissionen foreslået at hæve toldkvoten for moldovisk vin. Ifølge Kommissionen vil denne foranstaltning ikke have negative følgevirkninger for den europæiske vinindustri, så efter min mening var det værd at sige ja til denne støtte til Moldova.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Teksten i denne betænkning er kort. Der står følgende: "Europa-Parlamentet – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0649), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0364/2010), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1, – der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0041/2011), 1. fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter".

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Republikken Moldova gennemgår en vanskelig periode for landets vineksport, hvilket har en negativ indflydelse på regeringens reformproces og indsats for at sikre en økonomisk genopretning. Vinsektoren giver arbejde til ca. 300 000 mennesker (en fjerdedel af landets erhvervsaktive befolkning), der primært bor i landområder, og som dyrker små eller mellemstore familiejordlodder. Med disse ændringer mener jeg, at forordning (EF) nr. 55/2008 kan bidrage til at støtte Moldovas økonomiske genopretning og give arbejdstagerne i landets vinsektor bedre fremtidsudsigter for perioden 2011-2013. For at få den bedst mulige naboskabspolitik bliver det nu vigtigt at give toldpræferencer med henblik på at bremse tilbagegangen for den moldoviske økonomi og samtidig begrænse EU's skattemæssige tab mest muligt.

 
  
  

Betænkning: Helmut Scholz (A7-0051/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne betænkning i betragtning af de ændringsforslag, der blev introduceret for at forlænge gyldigheden af det nuværende system – det generelle præferencearrangement (GSP) – indtil december 2013, idet der tages hensyn til usikkerheden vedrørende den tid, der kræves for at færdiggøre den nuværende lovgivningsproces. Med vedtagelsen af denne betænkning undgår man således en pause i den juridiske dækning af GSP og forhindrer skævheder i behandlingen mellem de forskellige lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da det generelle præferencearrangement (GSP) er en meget vigtig handels- og udviklingsmekanisme, som EU råder over. Jeg vil imidlertid opfordre Kommissionen til hurtigst muligt at gennemføre en mere gennemgribende revision af GSP-ordningen. Jeg synes også, at vi skal gennemføre en mere gennemgribende revision af listerne over GSP- og GSP+-begunstigede. Europa-Parlamentet bør hurtigst muligt høres i dette spørgsmål. Jeg forventer også, at Parlamentet bliver involveret i processen med at overvåge, hvorvidt de GSP+-begunstigede håndhæver de 27 ILO- og FN-konventioner, hvilket nøje skal undersøges for at bevare GSP+-mekanismens pålidelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I 1968 anbefalede FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), at der blev indført en ordning med generelle toldpræferencer (GSP), under hvilken de industrialiserede lande skulle indrømme ikke-gensidige handelspræferencer til alle udviklingslande, altså ikke blot til tidligere kolonier. De Europæiske Fællesskaber var de første, der gennemførte GSP-ordningen i 1971, og siden indførelsen har GSP været et af EU's vigtigste handels- og udviklingspolitiske instrumenter med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe fattigdommen ved gennem international samhandel at sætte dem i stand til at skabe indtægter. EU's GSP-ordning indebærer flest fordele, idet de mindst udviklede lande indrømmes toldfri og kvotefri adgang til EU's marked. Systemet er også med til at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for de udviklingslande, der ratificerer og gennemfører internationale konventioner og protokoller om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, narkotika og korruptionsbekæmpelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I 1968 anbefalede FN's Konference om Handel og Udvikling, at der blev indført en ordning med generelle toldpræferencer (GSP), under hvilken de industrialiserede lande skulle indrømme ikke-gensidige handelspræferencer til alle udviklingslande. De Europæiske Fællesskaber var de første, der gennemførte GSP-ordningen, og siden indførelsen har GSP været et af EU's vigtigste handels- og udviklingspolitiske instrumenter med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe fattigdommen ved gennem international samhandel at sætte dem i stand til at skabe indtægter. Skønt systemet er det mest anvendte af de industrialiserede landes systemer, er jeg enig i, at vi skal revidere den pågældende forordning for at forenkle anvendelsen af ordningen.

Jeg synes også, at den generelle revision af forordningen bør behandles i forslaget til en ny forordning, som forhåbentlig bliver stillet snarest muligt. Det nye forslag bør stile efter at gøre GSP til en mere klar og gennemskuelig ordning. Jeg vil også opfordre Kommissionen til at undersøge muligheden for at kontrollere, at disse forpligtelser er blevet overholdt ved periodevis at gennemføre undersøgelser, der også involverer Europa-Parlamentet og repræsentanter for civilsamfundet i det respektive land.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg finder det nødvendigt at øge effekten af den nuværende ordning og forbedre udnyttelsesgraden for arrangementet for generelle toldpræferencer ved at yde teknisk bistand, som specifikt tager sigte på at opbygge den institutionelle og regulerende kapacitet, der skal til, for at landene med de mest presserende behov kan få størst muligt udbytte af fordelene ved international samhandel og præferencesystemet. Der skal ligeledes ydes bistand til at sikre en effektiv gennemførelse af de internationale konventioner, der kræves i henhold til denne ordning, samt af de tilhørende forpligtelser. Efter min mening bør udviklingslandene tilbyde assistance i fattigdomsbekæmpelsen ved at skabe indtægter gennem international samhandel. Det er det mest anvendte system blandt de systemer, der er tilgængelige for industrilandene. Efter min mening bør det forlænges for at sikre retssikkerheden og garantere både EU's og de begunstigede landes interesser. I denne periode skal den utilfredsstillende situation imidlertid straks løses, og der skal gøres en konstant indsats for at hjælpe de svagere lande med de mest presserende behov.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg besluttede at stemme for betænkningen om generelle toldpræferencer, da den foreslog en øjeblikkelig tilpasning af "det generelle præferencearrangement" til Lissabontraktatens bestemmelser samt en generel revision af ordningen i fremtiden. Denne generelle revision skal øge de begunstigede landes engagement i de reformprocesser, der berører dem, yde teknisk bistand til at udvikle deres institutionelle kapacitet samt revidere og harmonisere oprindelsesreglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet er netop blevet enigt om at forlænge ordningen med generelle toldpræferencer (GSP) for udviklingslande fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013. GSP-ordningen skal revideres i år, og i denne proces skal der tages hensyn til bemærkningerne fra Udvalget om International Handel. Vi kræver større gennemsigtighed og et ægte samarbejde under GSP-forhandlingerne med de enkelte lande. Kommissær De Gucht har lovet at sørge for, at Europa-Parlamentet involveres i beslutningsprocessen. Nu skal han holde dette løfte.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Den nuværende forordning om oprettelse af det generelle præferencearrangement (GSP) udløber ved årets udgang. Da Kommissionen fortsat venter på færdiggørelsen af en undersøgelse af sagen for at kunne stille et nyt forslag om GSP, besluttede man imidlertid for at undgå et juridisk tomrum at forlænge den eksisterende forordning og dens nuværende foranstaltninger med endnu to år. Kommissionen skal imidlertid meget snart præsentere et lovgivningsinitiativ om dette emne, da det aktuelle system hurtigst muligt skal revideres og effektiviseres.

Jeg kan derfor tilslutte mig de vigtigste punkter, som ordføreren fremhævede, og som skal revideres i dette lovgivningsforslag fra Kommissionen. Ifølge disse punkter skal der indføres et effektivt system, der bedre svarer til modtagerlandenes og de økonomiske beslutningstageres interesser, ligesom der skal indføres regler, der muliggør en reformproces, som sikrer modtagernes deltagelse, og som også sikrer, at Parlamentet kan gennemføre sine opgaver vedrørende demokratisk tilsyn.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I 1968 anbefalede FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), at der blev indført en ordning med generelle toldpræferencer (GSP), under hvilken de industrialiserede lande skulle indrømme handelspræferencer til udviklingslandene. De Europæiske Fællesskaber var de første, der gennemførte en GSP-ordning i 1971. Den har vist sig at være en af de vigtigste metoder til at samarbejde med udviklingslandene om at bekæmpe fattigdommen gennem international samhandel. Den nuværende forordning skal opdateres, da den udløber, og da den ikke er omfattet af Lissabontraktaten. Den kræver også en betydelig reform. Skønt dette forslag endnu ikke er blevet til en ny forordning, som er nødvendig, vil jeg gerne erklære mig enig i den aktuelle betænkning, og forhåbentlig vil Kommissionen hurtigst muligt stille et nyt forslag, så EU fortsat kan støtte udviklingslandene.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ordningen med generelle toldpræferencer (GSP) er en handelsmekanisme, der giver EU mulighed for at indrømme ikke-gensidig adgang til sit marked gennem toldnedsættelser. Skønt det er defineret som et redskab til udviklingsbistand, er denne mekanisme ikke fri for indre uoverensstemmelser, specielt mellem nogle af dens erklærede formål og de faktiske resultater.

I realiteten er mange udviklingslande blevet stadig mere økonomisk afhængige, og de har indrettet deres økonomier efter en model med reduceret diversificering på basis af et begrænset sæt produkter til eksport i stedet for at udvikle deres indre markeder. En international arbejdsfordeling er blevet rodfæstet. Det er uheldigt for disse lande. Det er ofte de store multinationale selskaber – hvoraf nogle er europæiske – der høster de store fordele ved dette system.

Der er behov for en omfattende revision af denne mekanisme sammen med grundige drøftelser af dens forskellige aspekter og forhold og deres indvirkning på ikke bare udviklingslandene, men også på EU's medlemsstater, specielt de svageste. I betragtning af Kommissionens forsinkelse mht. at stille et nyt forslag til forordning, der betyder, at det ikke kan træde i kraft umiddelbart efter den gældende forordnings nuværende periode, er der behov for en forlængelse af den eksisterende…

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det nuværende arrangement med generelle toldpræferencer udløber ved årets udgang, så det handler ganske enkelt om at stemme for den nødvendige forlængelse for at sikre retssikkerhed samt de gensidige interesser for de ca. 150 involverede lande.

Betydningen af dette emne for både udviklingslande og EU-medlemsstater med svagere økonomier, hvis industrielle, landbrugsmæssige eller sociale interesser ikke altid respekteres i de internationale handelsaftaler, der fremmes af Kommissionen, gør det nødvendigt at gennemføre grundige drøftelser af den nye forordning. Kommissionen bør hurtigst muligt stille et forslag herom for at muliggøre en ordentlig analyse af alle de forskellige aspekter og forhold af det generelle præferencearrangement samt dets effekt på forskellige områder og lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Det generelle præferencearrangement (GSP) har været et af EU's vigtigste handels- og udviklingspolitiske instrumenter med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe fattigdommen. Denne foranstaltning forlænger den aktuelle situation, da der ikke er stillet forslag om en ny forordning, hvilket er beklageligt. Trods dette vil jeg stemme for betænkningen i betragtning af det aktuelle instruments betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Handel er et vigtigt og effektivt instrument til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Overgangsforordningen for et arrangement med generelle toldpræferencer knæsætter juridisk 176 udviklingslandes præferenceadgang til EU-markedet. Jeg støttede denne forordning, der sikrer retlig kontinuitet, så udviklingslandene fortsat har mulighed for at handle. Det er også EU's moralske pligt at støtte disse lande med udviklingen af demokrati og retsstatsprincipper ved at muliggøre fair handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Beslutningen om forslaget om at ændre Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2011 blev vedtaget af et stort flertal i Europa-Parlamentet. Hvis ikke det generelle præferencearrangement (GSP) blev forlænget, kunne mange udviklingslande faktisk komme i store vanskeligheder. Lige siden 1971 har Europa forsøgt at støtte og hjælpe udviklingslande for at bekæmpe fattigdommen ved gennem international samhandel at sætte dem i stand til at skabe indtægter. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal Rådet og Parlamentet involveres i proceduren om at ændre GSP, og de skal forsøge at skabe et effektivt system, der tager hensyn til de begunstigede landes interesser, samtidig med at disse også skal ratificere og gennemføre 27 internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, grundlæggende arbejdstagerrettigheder og god regeringsførelse. Trods min støtte til dette forslag om en forlængelse, der er gyldig indtil 2011, er jeg også nødt til at udtrykke beklagelse – hvilket min gruppe også gjorde – over Kommissionens træge håndtering af dette lovforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der er en teknisk fornyelse af GSP-forordningen. Den forlænger forordningens varighed til den 31. december 2013 for at give tilstrækkelig tid til, at Kommissionen kan udarbejde en ny forordning, og Parlamentet kan udøve sine nye beføjelser i den internationale handelspolitik. Denne betænkning har derfor ikke til formål at behandle indholdet af forordningen, og den kommenterer ikke, hvorvidt GSP+-begunstigede faktisk fortsat kvalificerer sig til disse handelspræferencer på basis af god regeringsførelse, bæredygtig udvikling samt ratificering og gennemførelse af FN-konventioner inden for sociale og miljømæssige rettigheder samt menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi er alle overbevist om, at det generelle præferencearrangement (GSP) har været et af EU's vigtigste handelsmæssige og udviklingspolitiske instrumenter. Det har været et væsentligt instrument for udviklingslande, der længe har været inddraget i kampen mod fattigdom, til at give fri adgang til deres markeder samt import af deres varer via toldreduktioner. Vi er imidlertid enige med ordføreren, hr. Scholz, der har udtrykt håb om, at den nuværende forordning om emnet skal forlænges, da det vil give retssikkerhed og sikre interesserne for både EU og de begunstigede lande og undgå en forlængelse af den aktuelle situation (der fortsat er utilfredsstillende). Hidtil har vi set en vis underudnyttelse af de handelspræferencer, der sikres af GSP, først og fremmest af dem, der handler om oprindelsesreglerne, hvilket skyldes et problem med de administrative procedurer, der karakteriserer dem. Det er derfor tilrådeligt at give målrettet teknisk bistand, f.eks. gennem partnerskabsprogrammer, med det primære mål at fremme udviklingen af reguleringskapaciteter og sikre en ordentlig gennemførelse af de internationale konventioner. Endelig mener vi, at Kommissionen skal foretage konstant tilsyn – med større engagement fra Parlamentet og relevante repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den eksisterende forordning om generelle toldpræferencer udløber ved årets udgang. Da det er umuligt for en ny forordning at træde i kraft i rette tid på grund af forsinkelsen i forelæggelsen af den undersøgelse, som udvalget ønskede, er vi forpligtet til at udvide den nuværende forordning i endnu to år. I betragtning af denne forordnings betydning for at styre handelen mellem udviklingslandene og EU, skal Kommissionen meget snart præsentere en ny og opdateret version.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Der kan ikke være nogen udvikling uden økonomisk vækst. Men som jeg tidligere har sagt, er økonomisk vækst ingen garanti for udvikling, hvis ikke der findes en upartisk tilstand. EU's handelspolitik spiller en vigtig rolle i fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af millenniumudviklingsmålene. EU's generelle præferencearrangement (GSP) er et af de redskaber, der sætter udviklingslandene i stand til at konkurrere på de internationale markeder ved at tilbyde enten reducerede toldsatser eller nulsats-adgang til EU-markedet for deres eksport. GSP fritager også lande fra deres afhængighed af bistand. Vi har godkendt forlængelsen af den nuværende forordning, mens vi venter på det nye forslag til en forordning, der kræves for at garantere retssikkerheden. Der skal imidlertid tages hensyn til Europa-Parlamentets nye beføjelser på handelsområdet efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Ifølge denne traktat betragtes foranstaltninger i GSP-forordningen som delegerede retsakter, hvilket betyder, at Europa-Parlamentet fremover får større tilsynsbeføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Allerede helt tilbage i 1964 krævede nogle udviklingslande handelspræferencer for at forbedre deres økonomiske situation, og efter at man i 1968 nåede til enighed, indførte man det generelle præferencearrangement (GSP). De Europæiske Fællesskaber gennemførte GSP-ordningen i 1971, og sidenhen fulgte andre lande som f.eks. USA efter. Den midlertidige udstedelse af handelspræferencer skulle føre til opfyldelse af følgende mål: en stigning i udviklingslandenes eksportudbytte ved en diversificering af de eksporterede produkter; fremme af industrialisering og en accelereret økonomisk vækst i udviklingslandene. Endvidere skulle GSP sikre, at de støttede produkter stammede fra udviklingslandene. Til dato repræsenterer GSP et af de vigtigste EU-instrumenter på handelsområdet, og det overvåges af Kommissionen. Da den nuværende ordning udløber den 31. december i år, præsenterede Kommissionen allerede et nyt forslag tilbage i maj 2010. Der er ingen ændringsforslag til den nye forordning, skønt ordføreren bestemt mener, at det er nødvendigt med redaktionelle ændringer af ordningerne. Jeg undlader at stemme, fordi der ikke synes at være nye håndgribelige forslag til den nye forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den nugældende forordning for generelle toldpræferencer, der muliggør frihandel eller lavere told ved handel med produkter mellem EU's medlemsstater og tredjelande – en forordning der generelt bruges til at fremme handel med fattige lande og/eller udviklingslande – skal ændres og bringes tilbage på sporet, da den snart udløber. Jeg stemte for betænkningen om forslaget til en ny forordning om dette emne, da jeg er enig i målsætningen for de ændringer, den skal skabe. Ændringen har til formål at skabe et effektivt system, der tager mere hensyn til interesserne hos de begunstigede lande og de økonomiske beslutningstagere, at udvikle mere omfattende regler, og at sikre Parlamentets rolle som demokratisk kontrolorgan. Forhåbentlig er det det første skridt i retning af en løsning på globalt plan for en almindelig overenskomst om handel. Efter de fejlslagne Doha-forhandlinger kan disse foranstaltninger kun være foreløbige forud for en mere langsigtet løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Forordning (EF) nr. 732/2008 indførte et generelt præferencearrangement (GSP), der er gældende indtil den 31. december 2011. GSP har været et af EU's vigtigste handels- og udviklingspolitiske instrumenter med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe fattigdommen ved gennem international samhandel at sætte dem i stand til at skabe indtægter. Parlamentets høringsproces med hensyn til det seneste GSP var utilstrækkelig, og den muliggjorde ikke vidtrækkende forhandlinger. Parlamentet understregede, at det fremover har brug for mere tid til at udføre sine funktioner.

Den 26. maj 2010 foreslog Kommissionen ganske enkelt en forlængelse af den nuværende forordnings anvendelsesperiode med den begrundelse, at der ikke var tid til at forelægge forslag om en ny forordning. Denne foreslåede forlængelse tog ikke hensyn til Lissabontraktatens ikrafttræden. Parlamentet gjorde opmærksom på denne mangel og stillede ændringsforslag til Kommissionens udkast med henblik på at sikre respekt for de rettigheder og beføjelser, som Parlamentet havde fået i henhold til Lissabontraktaten.

Jeg stemte derfor for denne betænkning, der godkender forlængelsen af den pågældende forordning, og som ændrer de nødvendige elementer for at respektere Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten, specielt vedrørende delegerede retsakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Under det generelle præferencearrangement (GSP) indrømmer de industrialiserede lande ikke-gensidige handelspræferencer til alle udviklingslande. Det er et af EU's vigtigste handels- og udviklingspolitiske instrumenter med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe fattigdommen ved gennem international samhandel at sætte dem i stand til at skabe indtægter. Den nugældende forordning, der er gyldig indtil den 31. december 2012, tager ikke hensyn til Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten. Det nye forslag til en forordning stiler efter at skabe et system, der tager bedre hensyn til de begunstigede landes og de økonomiske aktørers interesser, som udvikler regler, der sørger for en bedre reguleret reformproces, og som sikrer, at forordningen tillægger opgaven med demokratisk kontrol, som Parlamentet skal udføre, behørig vægt. Af disse grunde stemte jeg for forslaget til en ny forordning, der stræber efter at skabe større klarhed og gennemsigtighed i GSP-systemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig − (PT) Siden 1971 har EU givet generelle toldpræferencer til udviklingslande inden for rammerne af det generelle præferencearrangement (GSP). GSP-ordningen gennemføres ved en række på hinanden følgende forordninger, der gennemfører et system af generelle toldrelaterede præferencer, der typisk har en anvendelsesperiode på tre år ad gangen. Det nugældende system blev indført med forordning (EF) nr. 732/2008 og er gældende indtil den 31. december 2011, hvor det bliver erstattet af en ny forordning, der endnu ikke er udarbejdet. Den resterende anvendelsesperiode for forordning (EF) nr. 732/2008 er imidlertid ikke lang nok til, at Kommissionen kan stille et forslag til en ny forordning, og at en ny forordning kan vedtages via den almindelige lovgivningsprocedure, så det synes nødvendigt at udvide den nuværende forordnings anvendelsesperiode indtil den 31. december 2013 for at sikre kontinuitet i systemets funktion.

Jeg stemte for betænkningen i forventning om, at Kommissionen hurtigt vil stille et nyt forslag, der vil bidrage til at gøre GSP til et mere klart, gennemskueligt og effektivt system.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Tanken om et generelt præferencearrangement (GSP) går tilbage til 1968, da toldsatserne generelt var langt højere, og da de stadig blev set som den største hindring for handel fra udviklingslande til industrilande. Konceptet blev oprindelig foreslået af UNCTAD som et udviklingsredskab: De industrialiserede lande skulle indrømme ikke-gensidige handelspræferencer til udviklingslande og hjælpe dem med at skabe indtægter ikke via støtte, men gennem international præferencehandel. De Europæiske Fællesskaber begyndte at anvende ordningen i 1971. Den første treårige ordning blev gennemført fra 2006 til 2008. Den anden ordning udløber den 31. december 2011. Den nuværende ordning blev vedtaget i 2008 under høringsproceduren. Henvisningen kom imidlertid til Parlamentet med meget kort varsel, og det var umuligt at få en betydningsfuld inddragelse af Parlamentet i forordningen. Det skulle ikke ske igen for den kommende forordning, specielt i betragtning af Parlamentets nye kompetencer i henhold til Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for teksten i denne forordning, fordi jeg betragter EU's generelle præferencearrangement (GSP) som et af de vigtigste instrumenter til at fremme væksten i udviklingslandene. Derfor bør det straks omsættes i praksis.

Helt tilbage til 1971 skilte EU sig ud fra de øvrige økonomiske magter ved at være først til at indføre et præferencetoldsystem for udviklingslande. Det primære mål hermed er at udrydde endemisk fattigdom alle steder og give lande med problemer mulighed for at få størst mulig fordel ud af international handel. Nu udløber toldordningen snart, og Kommissionen har besluttet, at stille det nye forslag i de kommende måneder, skønt dets ikrafttræden bliver udskudt til i hvert fald andet halvår af 2012.

Denne forsinkelse resulterer i et juridisk tomrum på over seks måneder og skaber en diskontinuitet i programmet, der tilmed truer de allerede opnåede resultater. Forhåbentlig vil denne beklagelige forsinkelse ikke føre til en reduceret anvendelse af det generelle toldsystem, og forhåbentlig vil den nye aftale stimulere gennemførelsen af et globalt handelssystem baseret på etik og demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Det er fortsat vigtigt, at EU's generelle præferencearrangement bliver mere gennemsigtigt. Det er vigtigt, at EU's toldpræferencer for import fra tredjelande baseres på demokrati og etik og ikke kun på profitsøgning. Toldpræferencerne skal være til gavn for hele samfundet og ikke kun et vist antal selskaber. Ordføreren observerede meget præcist, at forslaget om at udvide den aktuelle forordning ikke er ideelt, men at det vil kunne medvirke til at undgå et juridisk tomrum på over seks måneder. I henhold til den aktuelle forordning har Europa-Parlamentet ingen indflydelse på udvælgelseskriterierne eller på listen over begunstigede lande. Det skal ændres: Tiden er inde til, at Parlamentet skal udnytte sine nye beføjelser efter Lissabontraktaten på handelsområdet. EU skal være mere opmærksomt på at udvikle samarbejdet med nabolandene på det handelspolitiske område. Det vil også medvirke til at indføre et stabilt og liberalt erhvervsmiljø og fremme en gradvis udvidelse af EU's indre marked. Det er i EU's interesse at underskrive en frihandelsaftale med Ukraine og indlede forhandlinger med andre østpartnerskabslande, der er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen – Georgien, Moldova og Armenien.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt imod denne betænkning. Som ordføreren selv siger, har systemet i sin nuværende udformning mere end blot nogle få mangler. Skønt Kommissionen blev opfordret til at stille forslag om en ny forordning, der på den ene side vil løse manglerne ved retsgrundlaget, mens den på den anden side vil tage hensyn til de institutionelle ændringer efter Lissabontraktatens ikrafttræden, så Parlamentet f.eks. får mere omfattende kontrolbeføjelser end under det nuværende system, indeholder forslaget en unødvendig forlængelse af den aktuelle utilfredsstillende situation. I betænkningen lufter ordføreren også nogle af sine forslag til forbedringer, der kan eller bør medtages i det kommende forslag til en ny forordning. Kommissionen bør tage disse forslag til sig og snarest muligt stille forslag til en ny og forbedret forordning.

 
  
  

Betænkning: Artur Zasada (A7-0046/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da USA's og EU's luftrum tilsammen tegner sig for 60 % af den globale lufttrafik, og da de aktuelle bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og USA ikke afspejler virkeligheden. En åbning af luftrummet mellem USA og EU uden forskelsbehandling bør resultere i forbedrede ydelser for passager- og godstransport, økonomiske fordele og først og fremmest job.

Jeg mener derfor, at dette er gavnligt, da en konvergensforordning kan fremme den frie konkurrence – specielt med hensyn til statsstøtte samt sociale og miljømæssige kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Luftfartsmarkederne i USA og Europa tegner sig tilsammen for over halvdelen af verdens lufttrafik. I betragtning af den globale opvarmning er det derfor nødvendigt, at EU og USA samarbejder om at reducere miljøvirkningen af den internationale luftfart. Jeg har derfor stemt for denne aftale, ifølge hvilken begge parter påtager sig at vedtage miljømæssige og sociale standarder, der i betydelig grad vil sænke støjforureningen og mildne effekterne af luftfartens emissioner på luftkvaliteten, samtidig med at parterne forpligter sig til at udvikle bæredygtige alternative brændstoffer. For første gang har begge parter også lovet at sikre luftfartspersonalets sociale rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg støtter denne protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA. Protokollen indeholder vigtige elementer af fremskridt i samarbejdet mellem EU og USA om lufttransportspørgsmål. Med aftalen undgås også risikoen for, at en part i fraværet af en sådan aftale gør brug af den suspensionsklausul, der er indeholdt i fase 1-aftalen. En suspension ville kunne medføre, at de europæiske passagerer og luftfartsselskaber mister de betydelige fordele, de har nydt godt af siden marts 2008. Det skal også bemærkes, at aftalen har banet vejen for fremtidige muligheder, hvad angår yderligere investeringer og markedsadgang, og at den har styrket samarbejdet på lovgivningsområder som flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse og miljøområdet, hvor der fra begge sider var enighed om en særlig fælles miljøerklæring.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. − (PL) EU's medlemsstater og USA tegner sig tilsammen for 60 % af verdens lufttrafik. Vi skal derfor til stadighed forsøge at hæve kvaliteten af tjenester på dette område. Ved at tilslutte os indgåelsen af en lufttransportaftale mellem EU og USA bidrager vi til luftfartssektorens vækst ved at gøre det muligt at tiltrække flere investeringer på begge sider af Atlanterhavet. Aftalen vil også hjælpe os med at styrke beskyttelsen af arbejdstagerrettighederne i sektoren, at øge samarbejdet om flyrejsesikkerhed og – takket være kompatibilitetskravet – at styrke samarbejdet om miljøanliggender. Det er også bemærkelsesværdigt, at aftalen yderligere udvider rollen for Det Fælles Udvalg EU-USA ved at sætte det i stand til at fremme nye initiativer, når aftalen træder i kraft. Efter min mening vil den nye aftale yderligere medvirke til at åbne markedsadgangen, hvilket vil give flere højkvalitetstjenester og skrappere sikkerhedskrav. Jeg støtter derfor beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. − (ES) Jeg stemte for dette initiativ, fordi lufttransportmarkederne repræsenterer 60 % af verdens trafik. Denne aftale vil give ændringer i USA's lovgivning, der er nødvendige for at øge konvergensen om bestemmelser vedrørende illoyal konkurrence. Nye ruter vil opstå, og operatører og passagerer vil blive tilbudt forbedrede tjenester og priser, hvilket til gengæld vil bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse på begge sider af Atlanten.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Skønt den langtfra er perfekt, markerer lufttransportaftalen mellem EU og USA et fremskridt, der ikke kun baner vejen for fremtidige muligheder, hvad angår yderligere investeringer og markedsadgang, men som også baner vejen for foranstaltninger for bedre sikkerhed. Lufttransportmarkedet er ikke blevet åbnet helt af begge sider som følge af den version af aftalen, der er skabt gennem forhandlinger. Den indeholder imidlertid tilstrækkelig mange incitamenter til at fremme reformer. USA skal ændre sin hjemlige lovgivning, så investorer fra EU fremover kan have ejermajoriteten i amerikanske luftfartsselskaber, og derefter vil EU tilsvarende tillade, at amerikanske investorer har ejermajoriteten i EU-luftfartsselskaber. Det Fælles Udvalg EU-USA har fået øgede beføjelser, hvilket betyder, at det kan forbedre samarbejdet ved at fremme nye initiativer. De nye regler vil reducere bureaukratiet – f.eks. gennem gensidig anerkendelse af reguleringsmæssige afgørelser – og være med til at undgå ressourcespild pga. dobbeltarbejde. Anerkendelsen af den sociale dimensions betydning og det ansvar, der er blevet tildelt Det Fælles Udvalg vedrørende overvågning af aftalens sociale virkninger og udarbejdelse af hensigtsmæssige reaktioner herpå, er en nyskabelse i fase 2-aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg glæder mig over det faktum, at EU og USA har udsendt en hensigtserklæring om at samarbejde om at reducere den internationale luftfarts indvirkning på miljøet. Jeg bifalder initiativerne til støjreduktion, til reduktion af luftfartens indvirkning på luftkvaliteten og det globale klima, til fremme af udviklingen af miljøvenlig luftfartsteknologi, til innovation af lufttrafikstyring og til bæredygtig udvikling af alternative flybrændstoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne henstilling, da den pågældende aftale kan være et vigtigt skridt i retning af at åbne markedet for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling. En sådan åbning af markedet kan give forbedrede tjenester for passagererne, både hvad angår udbud og pris, samt skabe betydelige økonomiske fordele og arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Skønt den endnu ikke har skabt et fælles transatlantisk marked for lufttransport, indeholder ændringen af lufttransportaftalen mellem USA og EU betydelige forbedringer sammenlignet med den tidligere version, specielt med hensyn til miljø og sikkerhed.

Forhåbentlig vil disse fremskridt muliggøre en fortsat indsats for at reducere hindringerne for oprettelsen af et sådant marked, specielt med hensyn til samfunktion og systemkompatibilitet og ubalancerne i konkurrencelovene, der favoriserer amerikanske selskaber med hensyn til ejerskab af og kontrol med luftfartsselskaber, ikke mindst den såkaldte "Fly America Act".

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Dette udkast til lovgivningsmæssig beslutning bygger på udkastet til afgørelse fra Rådet og repræsentanterne for EU's medlemsstaters regeringer, der var forsamlet i Rådet, om indgåelse af protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem USA på den ene side samt EU og dets medlemsstater på den anden side. En helt ideel aftale ville foreslå et fuldstændig åbent luftfartsmarked uden nogen som helst restriktioner fra parterne. Dette mål er imidlertid ikke opfyldt.

Under hensyntagen til de lovgivningsmæssige ændringer på grund af Lissabontraktaten, størrelsen på luftfartsmarkederne i EU og USA, der tegner sig for 60 % af verdens lufttrafik, behovet for at respektere de europæiske og amerikanske borgeres privatliv, samt regler vedrørende overholdelse af passagerrettigheder, hilser jeg derfor denne aftale velkommen. Den repræsenterer betydelige fremskridt sammenlignet med status quo. Det er imidlertid vigtigt at understrege behovet for, at Europa-Parlamentet og USA's kongres bevarer en dialog om spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Ordføreren opstiller klare mål med denne aftale: "åbningen af markedet": med andre ord en uddybning af den liberalisering, der er under opsejling i denne sektor, "hvorved der skulle skabes et indre marked for lufttransport". Det skal understreges, hvilket ordføreren også gjorde, at luftfartsmarkederne i EU og USA samlet set tegner sig for ca. 60 % af verdens lufttrafik.

De løfter om fordele for arbejdstagere og passagerer, der altid ledsager disse liberaliseringsprocesser, er lige så gamle og forslidte, som de er falske, hvilket fremgår af virkeligheden i sager, hvor liberaliseringen er gået videre, både i denne og andre sektorer. Propaganda vedrørende "miljøsamarbejde" er nu blevet føjet til disse løfter; et spørgsmål, der kan og skal tackles uden tøven, men ikke i denne kontekst. Selv her står det klart, hvad hensigten er: at fremme kompatibiliteten og interaktionen af ordninger for licenshandel med emissioner.

I den frie konkurrences navn – der retfærdiggør alt, og som alt er underlagt – lægges der alvorlige begrænsninger på statslig intervention til forsvar for de nationale luftfartsselskabers interesser, og derfor til forsvar for nationale strategiske interesser på en række områder såsom forbindelser til migrerende samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Disse aftaler er en anden del af den igangværende liberaliseringsproces i lufttransportsektoren, der obstruerer statslig intervention i og regulering af denne strategiske sektor, hvilket åbner døren for den monopolistiske koncentration, der altid opstår som følge af den frie konkurrence, der er urørlig, og som forsvares for enhver pris.

Man hævder at ville fremme erhvervsmulighederne inden for den internationale lufttransport, hvilket fremmer de multinationale selskabers interesser inden for denne sektor på bekostning af de nationale selskaber og deres respektive strategiske interesser inklusive de offentligt ejede, sådan som det er tilfældet i Portugal med TAP Portugal. Følgelig bliver taberne de ansatte i luftfartsselskaberne, passagererne samt andre arbejdstagere, da liberaliseringen letter de multinationales dumping og pånødning af usikre job gennem en nedjustering af arbejdsvilkårene.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, da der med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete en udvidelse af de tilfælde, hvorunder Parlamentets godkendelse var nødvendig for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler falder nu ind under denne kategori, fordi de dækker et område, hvor den almindelige lovgivningsprocedure er gældende. Luftfartsmarkederne i EU og USA tegner sig samlet set for ca. 60 % af verdens lufttrafik. En åbning af dette marked for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling vil give passagerer og fragtoperatører forbedrede ydelser, hvad angår både udbud og pris samt skabe betydelige økonomiske fordele og arbejdspladser. Desuden kan regelharmoniseringen få stor betydning for fremme af retfærdig konkurrence, navnlig med hensyn til statsstøtte og sociale og miljømæssige normer. Fase 2-aftalen er et vigtigt skridt fremad, men det er vigtigt, at det ikke betragtes som afslutningen på etableringen af et transatlantisk luftfartsmarked. Efter min mening skal Kommissionen arbejde frem mod forhandlinger om endnu en fase i denne aftale, som skal omfatte en række spørgsmål, såsom: yderligere liberalisering af trafikrettigheder; yderligere muligheder for udenlandske investeringer; virkningen af miljøforanstaltninger og infrastrukturbegrænsninger for udøvelsen af trafikrettigheder; bedre koordinering af politikker vedrørende passagerrettigheder for at sikre den bedst mulige beskyttelse af passagererne. Det er særlig vigtigt at fastsætte sammenhængende normer for passagerrettigheder, herunder for bevægelseshæmmede personer, så det undgås, at rejsende oplever uensartede former for behandling under rejser. Alle disse luftfartsaftaler er gavnlige og nødvendige for EU, vores luftfartsselskaber og vores borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne aftale, der sådan set er korrekt. Mens incitamenterne til en yderligere markedsåbning er velkomne, er manglen på væsentlige fremskridt i fjernelsen af forældede lovgivningsmæssige restriktioner inden for udenlandske investeringer skuffende, da denne mangel vil bevare de nuværende uafbalancerede restriktioner vedrørende udenlandsk ejerskab og kontrol i USA. Endvidere vil transportvirksomheder fra EU kun få begrænset adgang til trafik, der er finansieret af den amerikanske regering. Dette repræsenterer atter en fortsættelse af en uafbalanceret situation, da EU's nationale regeringer ikke pålægger lignende restriktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Denne ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA er en glimrende mulighed for at udvikle potentialet af et marked, der tegner sig for 60 % af verdens lufttrafik. Kommissionen har nu gjort store fremskridt i forsøget på at etablere et åbent luftfartsområde mellem EU og USA med fri bevægelighed for investeringer, og hvor europæiske og amerikanske luftfartsselskaber vil kunne udbyde flyruter uden begrænsninger. Vi erkender nu behovet for et stærkere samarbejde for at imødegå de konstant foranderlige udfordringer på sikkerheds- og miljøområdet samt for at fremme yderligere investeringer for at sikre fri adgang til markedet. Oprettelsen af Det Fælles Udvalg EU-USA er derfor afgørende: Det vil overvåge den sociale effekt af det lovgivningsmæssige samarbejdsprogram, der vil medvirke til at reducere det eksisterende bureaukrati. Vi vil nævne det problematiske spørgsmål om udveksling af personoplysninger om passagerer mellem EU og USA og følgelig forholdet mellem international sikkerhed og borgernes privatliv. Vi finder det helt afgørende, at Parlamentet informeres fuldt ud om arbejdet i Det Fælles Udvalg, udenlandske investeringer, infrastrukturbegrænsninger for udøvelsen af trafikrettigheder og koordineringen af politikker vedrørende passagerrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen mellem EU og USA er meget vigtig for de fremtidige forbindelser mellem parterne. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal Europa-Parlamentet høres og informeres fuldt ud om det arbejde, der udføres af Det Fælles Udvalg og alle involverede enheder.

Enhver aftale, der skal indgås, skal vedtages af Parlamentet, som derfor skal holdes opdateret om alle forhandlinger, og det bliver vigtigt fremover at afholde regelmæssige møder mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af den amerikanske kongres for at drøfte alle spørgsmål vedrørende luftfartspolitik mellem EU og USA.

Denne aftale er derfor et vigtigt skridt i retning af at åbne markedet for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling. En sådan åbning af markedet kan bidrage til at forbedre de tjenester, som passagererne tilbydes.

 
  
MPphoto
 
 

  Judith A. Merkies (S&D), skriftlig. – (NL) Delegationen fra det hollandske arbejderparti til Europa-Parlamentet mener bestemt ikke, at denne fase 2-aftale er perfekt, men derimod at den kan føre til fremskridt på vigtige områder. Den vil også forhindre USA i at aktivere suspensionsklausulen i fraværet af en sådan aftale. Suspension kunne betyde, at europæiske passagerer og luftfartsselskaber ikke længere kan nyde godt af de betydelige fordele, som de har haft siden marts 2008 takket være denne protokol. Fordelene og de positive aspekter omfatter specielt arbejdsstandarder for de ansatte i luftfartsselskaberne, deling af god praksis med hensyn til støjbekæmpelse, et styrket samarbejde inden for miljøbeskyttelse etc. Delegationen fra det hollandske arbejderparti til Europa-Parlamentet erkender det fortsatte behov for en ordentlig debat om sikkerhedsforskrifter (såsom brugen af scannere) og om sådanne forskrifters indvirkning på passagerernes privatliv og sundhed. Delegationen vil også fremhæve behovet for at fokusere på og respektere privatlivets fred for borgerne i EU og USA i forbindelse med udvekslingen af personoplysninger mellem EU og USA. Det er helt afgørende, at Parlamentet involveres i disse forhandlinger, og at de europæiske bestemmelser ikke svækkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Aftalen er ikke perfekt, men den indvarsler betydelige fremskridt. I fraværet af en sådan aftale, kunne suspensionsklausulen komme i anvendelse, hvilket ville berøve passagerer og luftfartsselskaber fra EU de betydelige gevinster, de har haft siden marts 2008. I betragtning af, at USA er en vanskelig forhandlingspartner, skal vi stile efter yderligere frugtbare forhandlinger i denne retning.

Jeg stemte derfor "ja".

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Lufttransporten er øget i almindelighed, og derfor er luftfartsmarkederne i EU og USA også vokset. Medlemsstaterne har i lang tid haft individuelle forhandlinger med USA, der har resulteret i bilaterale aftaler. Skiftet til EU-niveau sætter europæiske luftfartsselskaber i stand til at flyve til enhver destination i USA fra ethvert punkt i EU. Som forudsætning herfor skal der gennemføres visse reformer i både USA og EU. Den nye aftale skal bane vejen for fremtidige muligheder med hensyn til yderligere investeringer og øget markedsadgang, ligesom den skal forbedre samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne. Aftalen er imidlertid ensidig, hvis de eksisterende begrænsninger vedrørende udenlandsk ejerskab i USA fastholdes. Med denne nye aftale lader EU sig endnu en gang narre af USA, og det kan jeg ikke støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Det giver god mening, at der nu indgås lufttransportaftaler med USA på EU-plan i stedet for med de enkelte medlemsstater, sådan som det tidligere var tilfældet. Det vil gøre det muligt for europæiske luftfartsselskaber at flyve til alle destinationer i USA. Jeg er imidlertid ikke glad for aftalens ensidige natur, hvor EU på den ene side giver flere indrømmelser, mens USA på den anden side f.eks. insisterer på restriktioner vedrørende udenlandsk ejerskab. EU skal sørge for at komme til at stå stærkere i forhold til USA i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Den aftale om et åbent luftfartsområde, der er indgået mellem USA og EU, er garant for fremskridt og et forbillede for økonomisk udvikling for begge regioner. En fuldstændig åbning af det transatlantiske marked vil repræsentere et vigtigt skridt i retning af en forbedret situation for den globale luftfartssektor. En sådan åbning vil give økonomiske fordele for begge parter til en værdi af millioner af euro, og der vil blive skabt mange nye arbejdspladser og nye muligheder for udvikling af virksomheder. Samtidig med at vi stræber efter økonomiske fordele, må vi ikke glemme sikkerhedskravene. Flyvesikkerhedsstandarderne er yderst vigtige for passagerer, besætninger og hele luftfartssektoren. Sikkerhedsstandarderne skal harmoniseres i stigende orden. De institutioner i EU og USA, der er ansvarlige for flyvesikkerheden, skal samarbejde på alle niveauer. EU's sikkerhedsstandarder skal leve op til de krav, der er opstillet af Organisationen for International Civil Luftfart. Vi skal gøre vores yderste for at tage hensyn til vores egne, vores børns og vores kæres liv. Vi kan ikke lade europæiske flybesætningsmedlemmers flyvning, arbejdstid og hviletid være underlagt lavere sikkerhedskrav, hvilket kunne udgøre en fare for menneskers liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for lufttransportaftalen mellem EU og USA. Det gjorde jeg for at få politisk indflydelse, for skønt selv hr. Zasada selv ikke ser de indgåede aftaler som helt optimale, repræsenterer de trods alt en forvaltning af lufttransport, der under alle omstændigheder vil gavne borgerne på de to kontinenter, både hvad angår rejser og handel. Takket være en yderligere liberalisering af trafikrettigheder, yderligere muligheder for udenlandske investeringer samt en bedre koordinering af politikker vedrørende passagerrettigheder, er både EU og USA sikret betydelige fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA. Enhver suspension vil give betydelige tab af de fordele, som passagerer og luftfartsselskaber fra EU har nydt godt af siden marts 2008. Jeg er enig i ordførerens analyse af, at denne aftale ikke er perfekt. Den har imidlertid den fortjeneste, at den opstiller vigtige elementer, der muliggør en videreudvikling af processen, samtidig med at man undgår en aktivering af suspensionsklausulen i fraværet af en sådan aftale.

Faktisk opfylder denne aftale – en fase 2-aftale – ikke slutmålet om en fuldstændig åbning af markedet uden restriktioner fra nogen af parterne, skønt den indeholder en række reformfremmende incitamenter. Helt konkret vil EU gøre gengæld, når USA ændrer sin lovgivning for at give investorer fra EU mulighed for at erhverve aktiemajoriteten i amerikanske luftfartsselskaber. Under alle omstændigheder er denne proces ikke ligetil, og enhver beslutning vil afhænge af tilsyn og det endelige forslag under omstændigheder, der tjener som middel til at forbedre lufttransporten og de europæiske selskabers succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Samlet set tegner luftfartsmarkederne i EU og USA sig for omkring 60 % af verdens lufttrafik. Protokollen om ændring af lufttransportaftalen indeholder bestemmelser om, at markedet skal åbnes for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling og give passagerer og luftfragtoperatører bedre ydelser med hensyn til både udvalg og pris samt give betydelige økonomiske fordele og skabe arbejdspladser. Desuden kan yderligere fremskridt vedrørende samarbejde og regelharmoniseringen på dette område få stor betydning for fremme af retfærdig konkurrence, navnlig med hensyn til statsstøtte samt sociale og miljømæssige normer. Jeg stemmer derfor af ovennævnte grunde for vedtagelsen af protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Til trods for at det ikke er lykkedes at opfylde den endelige målsætning om en fuldstændig åbning af det transatlantiske luftfartsmarked, udgør denne fase 2-aftale mellem EU og USA et betydeligt fremskridt i denne retning i kraft af nye forretningsmuligheder for europæiske luftfartsselskaber og betydelige fordele for passagerer og luftfragtoperatører med hensyn til både større udvalg og lavere priser.

Jeg stemte derfor for at afslutte undertegnelsen af denne protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA, da jeg gerne ser, at man forsat bestræber sig på at forhandle sig frem til en liberalisering af trafikrettigheder, en styrkelse af samarbejdet på forskellige områder og en afskaffelse af de reguleringsmæssige begrænsninger, der findes i USA vedrørende ikkeamerikanske statsborgeres ejerskab af og kontrol med amerikanske luftfartsselskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er nødvendig for indgåelse af internationale aftaler. Luftfartsaftaler falder nu inden for denne kategori, fordi de dækker et område, hvor den almindelige lovgivningsprocedure er gældende. Tidligere blev Parlamentet kun hørt i forbindelse med sådanne aftaler. Som konsekvens heraf skal denne protokol om ændring af lufttransportaftalen godkendes af Parlamentet, hvorimod den oprindelige aftale blev indgået efter høring af Parlamentet. Samlet set tegner luftfartsmarkederne i EU og USA sig for omkring 60 % af verdens lufttrafik. En åbning af markedet for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling vil give passagerer og luftfragtoperatører forbedrede ydelser med hensyn til både udvalg og pris samt give betydelige økonomiske fordele og skabe nye arbejdspladser. Desuden kan regelharmoniseringen få stor betydning for fremme af retfærdig konkurrence, navnlig med hensyn til statsstøtte samt sociale og miljømæssige normer.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Samlet set tegner europæiske og amerikanske luftfartsselskaber sig for omkring 60 % af verdens lufttrafik og udgør dermed en økonomisk magtfaktor i sektoren uden sidestykke. En åbning af EU's og USA's luftfartsmarked ville de facto gøre det muligt at tilbyde flere ydelser til lavere priser med deraf følgende positive konsekvenser for både økonomien og beskæftigelsen. Faktisk ville fælles standarder fremme en mere ensartet integreret udvikling, frem for alt ud fra et socialt og miljømæssigt synspunkt.

Det glæder mig derfor at se, at den indgåede aftale indeholder en lang række incitamenter, der har til formål at fremme disse ændringer. Muligheden for at foretage egenkapitalinvesteringer i de respektive luftfartsselskaber samt målet om øget høring og samarbejde om sikkerhed er blot nogle eksempler herpå. Jeg håber nu, at Parlamentet vedtager protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA og dermed undlader at gøre brug af suspensionsbestemmelsen, idet de hidtil opnåede fordele så ville gå tabt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet vedtog i dag en protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem EU og USA, og jeg stemte for den.

Forslaget er et væsentligt skridt i retning af at forbedre de transatlantiske relationer på luftfartsområdet. Samlet set tegner luftfartsmarkederne i EU og USA sig for omkring 60 % af den globale lufttrafik. En åbning af markederne for luftfartsselskaberne vil give forbedrede ydelser for passagerer og luftfragtoperatører samt medføre store fordele, for så vidt angår økonomien og af skabelse af arbejdspladser.

Aftalen skal imidlertid ikke betragtes som endemålet for processen. Den pågældende aftale, der kaldes fase 2-aftalen, opfylder ikke den endelige målsætning om en fuldstændig åbning af markedet uden nogen begrænsninger på nogen af siderne. Det er også særdeles vigtigt, at der er ensartede regler vedrørende passagerrettigheder samt en bedre samordning af politikkerne i forbindelse hermed. Afslutningsvis skal det også understreges, at områder som f.eks. større liberalisering af trafikrettigheder, øgede muligheder for udenlandske investeringer og miljøforanstaltningers indvirkning på trafikrettigheder skal tages i betragtning i en eventuel kommende forhandlingsfase.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg går ind for at vedtage forslaget til beslutning om ovenstående spørgsmål. Med Lissabontraktaten skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse var nødvendig for indgåelse af en international aftale. Luftfartsaftaler falder nu inden for denne kategori, fordi de dækker et område hvor den almindelige lovgivningsprocedure er gældende. Tidligere blev Parlamentet kun hørt i forbindelse med sådanne aftaler. Samlet set tegner luftfartsmarkederne i EU og USA sig for omkring 60 % af verdens lufttrafik. En åbning af markedet for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling vil give passagerer og luftfragtoperatører forbedrede ydelser med hensyn til både udvalg og pris samt give betydelige økonomiske fordele og skabe nye arbejdspladser. Desuden kan regelharmoniseringen få stor betydning for fremme af retfærdig konkurrence, navnlig med hensyn til statsstøtte samt sociale og miljømæssige normer. Samtidig bør vi erkende, at en række spørgsmål fortsat er uden for aftalens anvendelsesområde som ændret ved den nye protokol. Kommissionen skal derfor arbejde frem mod forhandlinger om endnu en fase i denne aftale, som skal omfatte en række spørgsmål såsom yderligere liberalisering af trafikrettigheder, yderligere muligheder for udenlandske investeringer og miljøforanstaltningers og infrastrukturbegrænsningers virkning på udøvelsen af trafikrettigheder.

 
  
  

Betænkning: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0045/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for den foreliggende betænkning – for det første, fordi den er en betydelig forbedring i forhold til de nuværende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Canada, som er ret restriktive, og for det andet på grund af den væsentlige forbedring, den udgør med hensyn til tjenester og flyforbindelser mellem de to markeder, med de deraf følgende fordele med hensyn til bl.a. økonomi, miljø, sikkerhed, passagerbefordring, konkurrence og lovbestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) EU og Canada har indgået aftale om at samarbejde på luftfartsområdet med det formål at afbøde luftfartens konsekvenser for klimaændringerne. Hvad flyvesikkerhed og passagersikkerhed angår, skal man ifølge aftalen sørge for gensidig anerkendelse af standarder og "one-stop security". Alle luftfartsselskaber i EU vil kunne foretage ugentlige flyvninger mellem Canada og EU. Aftalen kommer til at betyde en markant forbedring af forbindelserne mellem de to markeder og befolkningerne og vil samtidig skabe nye muligheder for luftfartssektoren gennem en gradvis liberalisering af reglerne om udenlandsk ejerskab. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da den indeholder specifikke bestemmelser, der har til formål at tjene forbrugernes interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Indtil nu har lufttransporten mellem EU's medlemsstater og Canada udelukkende været reguleret af bilaterale aftaler. Da EU og Canada længe har haft økonomiske og politiske forbindelser, er det blevet nødvendigt, at de to parter indgår en aftale om lufttransport. Jeg har derfor stemt for denne aftale, der indeholder bestemmelser om en gradvis indførelse af trafikrettigheder, investeringsmuligheder og samarbejde på en række områder (ikke mindst luftfartssikkerhed via indførelse af et fælles sikkerhedssystem, men også sociale spørgsmål, forbrugerinteresser og miljøspørgsmål). Ifølge aftalen vil alle eksisterende begrænsninger vedrørende ruter, priser og antal flyvninger mellem EU og Canada også blive fjernet. Denne aftale er både ambitiøs og absolut nødvendig.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i, at man skal indgå lufttransportaftalen mellem EU og Canada. Aftalen omfatter en gradvis indfasning af trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt vidtrækkende samarbejde om en række spørgsmål, herunder flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse, sociale spørgsmål, forbrugerinteresser, miljø, lufttrafikstyring, statsstøtte og konkurrence. Alle luftfartsselskaber i EU vil kunne foretage direkte flyvninger til Canada fra hele Europa. Det er også positivt, at man med denne aftale fjerner alle begrænsninger vedrørende ruter, priser eller antal ugentlige flyvninger mellem Canada og EU. Luftfartsselskaber vil frit kunne indgå kommercielle aftaler såsom aftaler om fælles rutenummer, som er vigtige for luftfartsselskaber, der betjener et stort antal destinationer, og fastsætte deres priser i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen i de respektive lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Rådet gav i 2007 Kommissionen mandat til at forhandle om en global luftfartsaftale. Det år rejste ni mio. mennesker mellem USA og Canada. Formålet med aftalen var at skabe et indre marked for lufttransport. Dette indebar, at den canadiske lovgivning skulle ændres. Det har været en gradvis proces fuldstændig at åbne markedet og gennemføre de fornødne lovgivningsmæssige ændringer. Ikke desto mindre er det alt sammen fremskridt, at rutebegrænsningerne er blevet fjernet, at der etableres ugentlige flyvninger, og at det nu står luftfartsselskaberne frit for at indgå kommercielle aftaler. Til trods for vanskelighederne skal vi efter min mening fortsat arbejde på, at det indre marked bliver en realitet. Jeg stemte derfor for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Det er velkendt, at luftfartssektoren inden denne aftale var underlagt bilaterale aftaler med 19 af EU's medlemsstater. Jeg støttede det foreliggende forslag, fordi det vil fremme luftfartssektoren, men hovedsagelig fordi det omfatter en gradvis indfasning af luftfartsrettigheder og investeringsmuligheder samt vidtrækkende samarbejde om en række spørgsmål, herunder flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse, sociale spørgsmål, forbrugerinteresser, miljø, lufttrafikstyring, statsstøtte og konkurrence. En sådan aftale var en nødvendighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) En lufttransportaftale mellem EU og Canada ville under normale omstændigheder have min fulde opbakning, da jeg helt og fuldt går ind for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed, både internt i EU og mellem EU og tredjelande. I en situation, hvor Canada fortsat stiller ensidigt krav om visum for borgere fra Den Tjekkiske Republik, mener jeg dog, at denne aftale er en misforstået form for imødekommenhed fra EU's side over for et land, der ikke fortjener en sådan imødekommenhed. EU bør have mod nok til at sammenkæde disse to spørgsmål – visumkravet og underskrivelsen af den internationale aftale – da dette kan udgøre en sjælden mulighed for at lægge et effektivt pres på Canada vedrørende visumsagen. Man forundres over, at Canada på den ene side giver EU's luftfartsselskaber mulighed for at foretage direkte flyvninger til Canada fra hele EU og på den anden side forhindrer borgerne fra en medlemsstat i at rejse frit til Canada. Det er en udbredt opfattelse, at forholdet mellem EU og Canada med tiden har udviklet sig til et strategisk partnerskab, og den indgåede aftale vil bekræfte og styrke partnerskabets karakter. Men hvis Canada fortsat stiller ensidigt krav om visum for tjekkiske borgere, vil man få en meget bitter smag i munden over dette partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale, der vil give europæiske luftfartsselskaber mulighed for at åbne direkte flyruter til Canada fra enhver lufthavn i Europa samt undersøge mulighederne for fælles rutenumre, kan beskrives som den mest ambitiøse lufttransportaftale, som EU har indgået. Man søger at fjerne nogle bestemmelser i de tidligere bilaterale aftaler, der strider mod EU-retten, og som er en trussel med hensyn til ligebehandling af virksomheder, der ejes af statsborgere fra forskellige medlemsstater.

Jeg ser gerne, at forbindelserne mellem EU og Canada bliver styrket, og at vi i højere grad og på en bedre måde kan bevæge os i retning af et luftrum med færre hindringer mellem staterne.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne henstilling vedrører udkastet til afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side.

De økonomiske og politiske relationer mellem EU og Canada går langt tilbage i tiden og har afstedkommet bilaterale aftaler på dette område. Men med Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, og hvoraf det fremgår, at Parlamentet skal godkende aftaler vedrørende lufttrafik, indledte Kommissionen et forhandlingsforløb, der nu er blevet afsluttet med en aftale, der omfatter trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt samarbejde på en række områder såsom sikkerhed, håndhævelse af forbrugerrettigheder, miljø, lufttrafikstyring, sociale rettigheder og retfærdig konkurrence.

Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af det foreliggende forslag, der vil gøre det nemmere for borgere fra EU og Canada at rejse, idet man fjerner en række begrænsninger, giver mulighed for fælles rutenumre og indfører en mere retfærdig prisfastsættelse.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Lighedspunkterne mellem målsætningerne i det aktuelle tilfælde og i aftalen med USA er åbenlyse, nemlig etableringen af et indre marked for lufttransport mellem EU og Canada, et marked med ni mio. passagerer i 2007.

Ordføreren nævnte, at aftalen oven i købet er endnu "mere ambitiøs og specifik end aftalen mellem EU og USA", men erkender også, at "[s]elv om denne aftale er mere ambitiøs end den med USA vedrørende markedsadgang, er den mindre eksplicit, når det handler om anerkendelse af den sociale dimensions betydning". Det vil med andre ord sige, at man i det aktuelle tilfælde så bort fra selv de tomme henvisninger til aftalens indvirkning på arbejdspladser, arbejdstagere og arbejdsvilkår. Sandheden er, at selv om der ikke er stillet krav om begrænsninger hensyn til leverandører og leverede tjenesteydelser – for aktiviteter landene imellem, inden for hvert enkelt land og endda uden for EU's og Canadas markeder, jf. aftalen – og begrænsninger vedrørende statslige interventioner i luftfartsselskaber, vil det ligeledes i dette tilfælde bidrage til målet om at bane vejen for en monopolagtig koncentration i sektoren…

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Målsætningerne med den foreliggende betænkning er åbenlyse, nemlig etableringen af et indre marked for lufttransport mellem EU og Canada, et marked med ni mio. passagerer i 2007. Ordføreren nævnte, at aftalen oven i købet er endnu "mere ambitiøs og specifik end aftalen mellem EU og USA", men erkender også, at "[s]elv om denne aftale er mere ambitiøs end den med USA vedrørende markedsadgang, er den mindre eksplicit, når det handler om anerkendelse af den sociale dimensions betydning".

Det vil med andre ord sige, at man i det aktuelle tilfælde så bort fra selv de tomme henvisninger til aftalens indvirkning på arbejdspladser, arbejdstagere og arbejdsvilkår. Selv om der ikke er stillet krav om begrænsninger med hensyn til leverandører og leverede tjenesteydelser – for aktiviteter landene imellem, inden for hvert enkelt land og endda uden for EU's og Canadas markeder, jf. aftalen – og begrænsninger vedrørende statslige interventioner i luftfartsselskaber, vil det bidrage til målet om at bane vejen for en monopolagtig koncentration i sektoren med negative konsekvenser for arbejdstagere og passagerer – i modsætning til det, der er blevet sagt. Vi har derfor stemt imod forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i indholdet i dette dokument, fordi aftalen omfatter en gradvis indfasning af trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt vidtrækkende samarbejde om en række spørgsmål, herunder flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse, sociale spørgsmål, forbrugerinteresser, miljø, lufttrafikstyring, statsstøtte og konkurrence. Alle EU's luftfartsselskaber vil kunne foretage direkte flyvninger til Canada fra hele Europa. Med aftalen fjerner man alle begrænsninger vedrørende ruter, priser eller antal ugentlige flyvninger mellem Canada og EU. Luftfartsselskaberne vil frit kunne indgå kommercielle aftaler såsom aftaler om fælles rutenummer, som er vigtige for luftfartsselskaber, der betjener et stort antal destinationer, og fastsætte deres priser i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen. Aftalen indeholder bestemmelser om en markedsåbning i forskellige faser, der er gjort afhængig af tilladelser til større investeringsfrihed for begge parter. Det er rigtig positivt, at denne aftale er så ambitiøs. Den bør tjene som eksempel for andre igangværende forhandlinger. Jeg mener derfor, at Parlamentet skal godkende lufttransportaftalen mellem EU og Canada. Alle disse lufttransportaftaler er fordelagtige og nødvendige for EU, vores luftfartsselskaber og vores medborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne aftale, som man med rimelighed kan beskrive som den mest ambitiøse lufttransportaftale mellem EU og en stor partner på verdensscenen. Den vil i høj grad forbedre både forbindelserne mellem de to markeder og mellem befolkningerne samt skabe nye muligheder for luftfartsbranchen via en gradvis liberalisering af reglerne om udenlandsk ejerskab. Den mere ambitiøs og specifik end aftalen mellem EU og USA, navnlig med hensyn til trafikrettigheder, ejerskab og kontrol, selv efter den midlertidige anvendelse af ændringsprotokollen (anden fase).

En undersøgelse fra Kommissionen viser, at en åben aftale med Canada vil generere yderligere en halv million passagerer det første år, og inden for en kortere årrække kan 3,5 mio. yderligere passagerer forventes at nyde godt af de muligheder, som en sådan aftale vil kunne betyde. Aftalen kan komme til at medføre forbrugerfordele på mindst 72 mio. EUR gennem lavere billetpriser, og den kan også føre til skabelse af nye arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Selv om EU og Canada gennem mange år har haft økonomiske og politiske forbindelser, var luftfart indtil den nuværende aftale underlagt bilaterale aftaler med en række medlemsstaterne. Det er derfor nødvendigt at forfølge målet om at etablere et åbent luftfartsområde, der baner vejen for skabelse af et indre marked for lufttransport, hvor investeringerne kan strømme frit, og begge parters luftfartsselskaber vil kunne levere lufttrafikydelser uden nogen begrænsninger. Vi mener, at de eksisterende juridiske begrænsninger vedrørende ejerskab af canadiske luftfartsselskaber skal fjernes, og samtidig bør der indføres nye trafikrettigheder og et samarbejde om en række spørgsmål – herunder passagersikkerhed, respekt for miljøet, lufttrafikstyring og flyvesikkerhed. Vi kan derfor helt sikkert sige, at den aftale, der er vedtaget i dag, virkelig er ambitiøs. Den vil indebære en afgørende forbedring af forbindelserne mellem de to markeder og vil skabe nye muligheder for branchen. Vi anbefaler dog øget høring og samarbejde om ømtålelige sikkerhedsmæssige spørgsmål, og vi opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om samtlige fremskridt og holde øje med arbejdet i det nye fællesudvalg.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lufttransportaftalen mellem EU og Canada er særdeles vigtig for de fremtidige relationer mellem de to parter. Som sådan skal Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden holdes fuldt underrettet og høres om arbejdet i det fælles udvalg samt alle de involverede enheder. Alle aftaler, man ønsker at indgå, skal vedtages af Parlamentet, der derfor skal holdes underrettet om forløbet af alle forhandlinger.

Denne aftale er derfor et vigtigt skridt i retning af, at markedet åbnes for luftfartsselskaber fra EU og Canada uden forskelsbehandling. Denne åbning af markedet kan bidrage til at forbedre de ydelser, der står til passagerernes rådighed. Dette er den mest ambitiøse transportaftale, der nogensinde er undertegnet mellem to lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er helt enig med Silvia-Adriana Ţicău i, at aftalen er den mest ambitiøse lufttransportaftale mellem EU og en stor partner på verdensscenen. Den kommer til at betyde en markant forbedring af forbindelserne mellem de to markeder og mellem befolkningerne og vil skabe nye muligheder for luftfartssektoren gennem en gradvis liberalisering af reglerne om udenlandsk ejerskab. Den er mere ambitiøs og mere målrettet end aftalen mellem EU og USA, navnlig med hensyn til trafikrettigheder, ejerskab og kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne aftale om lufttransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side. Det er en meget ambitiøs aftale, der indeholder bestemmelser om en gradvis gennemførelse af trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt fuldt samarbejde på en række områder, herunder spørgsmål om sikkerhed, sociale spørgsmål, håndhævelse af forbrugerinteresser, miljøet, lufttrafikstyring, statsstøtte og konkurrence. Alle luftfartsselskaber i EU vil kunne foretage direkte flyvninger til Canada fra enhver europæisk lufthavn. Med aftalen fjerner man alle eksisterende begrænsninger vedrørende ruter, priser og antal ugentlige flyvninger mellem Canada og EU. Det er med tilfredshed, at jeg stemmer for denne aftale i betragtning af ambitionsniveauet i aftalen og de muligheder, den giver for at styrke de historiske bånd, der findes mellem Azorerne og Canada, endnu mere.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Lufttransportaftalen mellem EU og Canada er en af de mest ambitiøse lufttransportaftaler mellem EU og en stor partner på verdensscenen. Den omfatter en gradvis indfasning af trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt vidtrækkende samarbejde om spørgsmål såsom flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse, sociale spørgsmål, forbrugerinteresser, miljø, lufttrafikstyring, statsstøtte og konkurrence.

Aftalen kommer til at betyde en forbedring af forbindelserne mellem de to markeder og befolkningerne og skaber nye muligheder for luftfartsbranchen via en gradvis liberalisering af reglerne om udenlandsk ejerskab. En nylig undersøgelse viste, at en åben aftale med Canada vil generere yderligere en halv million passagerer det første år, og inden for en kortere årrække kan 3,5 mio. yderligere passagerer forventes at drage fordel af de muligheder, som en sådan aftale vil kunne betyde. Aftalen kan komme til at medføre forbrugerfordele på mindst 72 mio. EUR gennem lavere billetpriser, og den kan også medføre, at der skabes nye arbejdspladser. Jeg stemmer af ovennævnte grunde for vedtagelsen af aftalen om lufttransport mellem EU og Canada.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for lufttransportaftalen mellem EU og Canada, der giver europæiske luftfartsselskaber mulighed for at åbne direkte flyruter til Canada fra enhver lufthavn i Europa, og som for det første skaber nye muligheder for europæiske virksomheder – især takket være muligheden for at indgå aftaler om fælles rutenummer og den gradvise liberalisering af reglerne vedrørende udenlandske investeringer – og for det andet giver væsentlige økonomiske fordele, både for forbrugerne og med hensyn til skabelse af nye arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig – (CS) Luftfartsaftalen med Canada er efter min mening et grundlæggende kommercielt instrument, der vil gavne begge parter, men i betragtning af forskelsbehandlingen af tjekkiske borgere og holdningen hos medlemmer af Deputeretkammeret i det tjekkiske parlament afholder jeg mig fra at stemme. Udenrigsudvalget i Deputeretkammeret i det tjekkiske parlament har sat forhandlingerne om ratifikation af aftalen i bero, indtil Kommissionen har gjort tydelige fremskridt i forhandlingerne med Canada om at få fjernet det ensidige krav om visum for tjekkiske borgere. Der har i næsten to år været to kategorier af unionsborgerskabet, idet tjekkiske borgere ikke frit kan rejse til Canada, ligesom andre EU-borgere kan, samtidig med at canadiere frit kan rejse til Den Tjekkiske Republik. Den Tjekkiske Republik kan ikke gøre gengæld på grund den fælles visumpolitik i EU, men kommissæren undlader at tage hånd om denne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse var nødvendig ved indgåelse af en international aftale. Luftfartsaftaler falder nu inden for denne kategori, fordi de dækker et område, hvor den almindelige lovgivningsprocedure er gældende. Tidligere var Parlamentet kun blevet hørt om sådanne aftaler.

Selv om EU og Canada gennem mange år har haft økonomiske og politiske forbindelser, var luftfart indtil den nuværende aftale underlagt bilaterale aftaler med 19 af EU's medlemsstater. Mange af disse aftaler var restriktive og gav ikke mulighed for fuld adgang til de respektive markeder. I november 2002 traf Domstolen afgørelse om, at visse bestemmelser i disse bilaterale aftaler var uforenelige med fællesskabsretten.

Rådet gav i oktober 2007 derfor Kommissionen mandat til at forhandle om en omfattende luftfartsaftale, der skulle træde i stedet for de eksisterende bilaterale aftaler. Det år rejste ni mio. mennesker mellem EU og Canada. Lufttransportaftalen mellem EU og Canada blev paraferet den 30. november 2008, støttet på topmødet mellem EU og Canada den 6. maj 2009 og undertegnet den 17.-18. december 2009. EU og Canada forhandlede sig også frem til en luftfartssikkerhedsaftale. Denne aftale behandles i en særskilt henstilling (A7-0298/2010).

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Selv om EU og Canada gennem mange år har haft økonomiske og politiske forbindelser, var den eneste eksisterende aftale om luftfart mellem EU og Canada indtil i dag underbygget via en kombination af bilaterale aftaler mellem de forskellige lande. Denne protokol omfatter en indførelse af trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt samarbejde om en række spørgsmål, især øget garanti for flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse. Jeg går ind for indholdet i denne aftale, fordi man dermed indfører nogle foranstaltninger, der har til formål med tiden at åbne det canadiske luftfartsmarked og dermed give mulighed for større investeringsfrihed for begge parter. For at indfri mandatet på rette måde skal Canada ændre sin lovgivning og fjerne de eksisterende juridiske begrænsninger vedrørende ejerskab af og kontrol med canadiske luftfartsselskaber og antal flyafgange, som hvert enkelt luftfartsselskab tilbyder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale, der kan beskrives som den mest ambitiøse lufttransportaftale, EU har indgået, vil give de europæiske luftfartsselskaber mulighed for at foretage direkte flyvninger til Canada fra enhver europæisk lufthavn, samtidig med at der også indføres nogle kommercielle mekanismer vedrørende f.eks. fælles rutenumre. Aftalen indeholder bestemmelser om gradvis indførelse af trafikrettigheder og investeringsmuligheder samt vidtrækkende samarbejde på en række områder, herunder sikkerhedsspørgsmål, sociale spørgsmål, håndhævelse af forbrugerinteresser, miljøet, lufttrafikstyring, statsstøtte og konkurrence.

I det dokument, der blev vedtaget i dag på mødet i Transport- og Turismeudvalget, hvor jeg er suppleant, opfordres Kommissionen til at sikre, at Parlamentet holdes underrettet og høres systematisk vedrørende aktiviteterne i det fælles udvalg, der er oprettet, således at Parlamentet kan følge med i de forskellige faser i forbindelse med åbningen af markedet. Jeg stemte for henstillingen, og den pågældende aftale bør tjene som eksempel for andre igangværende forhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Denne aftale tjener som model for igangværende og fremtidige forhandlinger med andre stater. Med aftalen fjerner man alle begrænsninger vedrørende ruter, priser eller antal ugentlige flyvninger mellem de to aftaleparter. I henhold til prognoserne beløber de potentielle besparelser som følge af lavere flypriser sig til 72 mio. EUR, hvilket vil være til direkte gavn for forbrugerne. Aftalen vil yderligere gavne vores medborgere, i kraft af at der skabes nye arbejdspladser. Jeg har derfor stemt for aftalen.

 
  
  

Betænkning: Dominique Riquet (A7-0044/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for den foreliggende betænkning, fordi en videreførelse af de eksisterende lufttrafikaftaler med Vietnam ikke ville være i overensstemmelse med europæisk lov, og fordi denne øgede åbning evt. kan indebære nye muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Indtil nu har bilaterale aftaler om lufttransport, der er indgået mellem EU's medlemsstater og tredjelande, potentielt kunnet betyde, at visse luftfartsselskaber i EU blev udsat for forskelsbehandling. Den nye aftale indeholder derfor en EU-udpegningsbestemmelse, som omfatter alle luftfartsselskaber i EU og vil erstatte de traditionelle udpegningsbestemmelser, der henviste til luftfartsselskaber i de enkelte medlemsstater. Aftalen har dermed til formål at hindre forskelsbehandling blandt luftfartsselskaber i EU og få afskaffet konkurrenceforvridende praksis. Jeg har derfor stemt for aftalen, der giver alle luftfartsselskaber i EU mulighed for at foretage flyvninger mellem enhver medlemsstat og Vietnam.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i, at man skal indgå denne aftale. Formålet med aftalen er at give alle luftfartsselskaber i EU adgang til flyruter mellem EU og Vietnam uden forskelsbehandling. Med aftalen sikrer man også, at sikkerhedsbestemmelserne i bilaterale aftaler finder anvendelse i de tilfælde, hvor myndighedskontrollen med et luftfartsselskab udøves af en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet. Desuden mener jeg, det er meget vigtigt, at aftalen forbyder konkurrenceforvridende praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) EU-Domstolen har fastslået, at alle de indtil nu indgåede bilaterale aftaler strider mod EU-retten. Det har derfor været nødvendigt at ændre tre artikler for at hindre forskelsbehandling mellem luftfartsselskaber og forbyde eventuelle konkurrenceforvridende aktiviteter samt sikre, at sikkerhedsbestemmelserne finder anvendelse, hvis en medlemsstat kontrollerer et luftfartsselskab, der er udpeget af en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivning vedrørende lufttransportaftalen mellem EU og Vietnam. Jeg stemte for aftalen, da jeg erfarede, at den aftale, Kommissionen har indgået, er en ændring til det bedre af visse bestemmelser i de eksisterende 17 bilaterale lufttrafikaftaler, der er indgået mellem EU's medlemsstater og Vietnam. Ifølge Parlamentets forretningsorden kan der jo ikke fremsættes nogen ændringsforslag, men Kommissionen har efter min mening indgået en aftale om de nødvendige regler, og jeg støtter aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Rådet har bedt Kommissionen om at forsøge at få erstattet visse bestemmelser i aftalerne vedrørende lufttrafik, efter at EU-Domstolen har truffet afgørelse om, at de ikke overholder EU-retten.

Med de pågældende ændringer drages der omsorg for, at alle europæiske luftfartsselskaber får adgang til flyruter mellem EU og Vietnam, og man forbyder konkurrenceforvridende praksis. Disse ændringer sikrer, at princippet om, at man har ret til frit at etablere sig, overholdes, og det er formålet at sikre den samme behandling i en værtsmedlemsstat som for statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Jeg ser gerne, at der etableres kontakt og udveksling mellem EU og Vietnam som en udløber af de gensidige fordele, luftfartsselskaberne får, og at de to parters befolkninger dermed lærer hinanden bedre at kende.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg ser positivt på vedtagelsen af dette udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem EU på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om visse aspekter af lufttrafik. De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstater og tredjelande har traditionelt været reguleret via indgåelse af bilaterale aftaler. I 2002 traf EU-Domstolen imidlertid afgørelse om, at denne situation var ulovlig, idet den var i strid med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen tog derfor initiativ til en forhandlingsproces med det formål at erstatte de 17 bilaterale aftaler om lufttrafik, som findes mellem medlemsstaterne og Vietnam. Denne proces, som nu er ved vejs ende, tog sigte på, at alle luftfartsselskaber i EU skal have adgang til flyruter mellem EU og Vietnam uden forskelsbehandling, at sikkerhedsstandarderne skal overholdes, og at man hindrer konkurrenceforvridende praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne aftale har ligesom de andre til formål at liberalisere lufttrafiksektoren med den begrundelse – ligesom i andre tilfælde – at EU-Domstolen i 2002 traf afgørelse om, at de eksisterende bilaterale aftaler er i strid med EU-retten. Som i andre beklagelige situationer ser fortolkningen af EU-retten endnu en gang ud til at give forrang til konkurrencefriheden i forhold til alle andre sociale og økonomiske principper.

Vi giver her udtryk for de samme forbehold, som vi har omkring andre aftaler, deres anvendelsesområde og de konsekvenser, de måtte have. I den nuværende sammenhæng, hvori civilflyvninger bliver afviklet, vil etablering af lige vilkår for de forskellige europæiske selskaber kunne medvirke til at fremme den proces med monopolagtig koncentration i branchen, der allerede er i gang, med alle de deraf følgende negative konsekvenser for arbejderne i luftfartsselskaberne og for passagererne. Hvis man vil have markedet til at være den dominerende faktor i denne branche, skal man reducere medlemsstaternes mulighed for at forsvare deres nationale luftfartsselskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har her en aftale, der har til formål at liberalisere luftfartsbranchen med den begrundelse – ligesom i andre tilfælde – at EU-Domstolen i 2002 traf afgørelse om, at de eksisterende bilaterale aftaler var i strid med EU-retten. Som i andre beklagelige situationer ser fortolkningen af EU-retten endnu en gang ud til at give forrang til konkurrencefriheden i forhold til alle andre sociale og økonomiske principper, selv hvis der er bilaterale aftaler medlemsstaterne imellem.

Vi giver derfor udtryk for de samme forbehold, som vi har omkring andre aftaler, deres anvendelsesområde og deres eventuelle konsekvenser. I den nuværende sammenhæng, hvori civile flyvninger bliver afviklet, vil etablering af lige vilkår for de forskellige europæiske selskaber kunne medvirke til at fremme den proces med monopolagtig koncentration i branchen, der allerede er i gang, med alle de deraf følgende negative konsekvenser for arbejderne i luftfartsselskaberne og for passagererne. Medlemsstaternes mulighed for at forsvare deres nationale luftfartsselskaber bør ikke reduceres.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) De nye kompetencer, som EU har opnået, omfatter også lufttransportaftaler. Den pågældende aftale med Vietnam indeholder bestemmelser om, at der skal gennemføres en række ting, især på det sikkerhedsmæssige område. Henstillingen er klar, og jeg støtter den.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i indholdet i den foreliggende betænkning, fordi de internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstater og tredjelande traditionelt har været styret af bilaterale luftfartsaftaler. Hvad angår bilaterale luftfartsaftaler mellem EU-medlemsstater og Vietnam, glæder det mig, at formålet er at give alle luftfartsselskaberne i EU adgang til flyruter mellem EU og Vietnam uden forskelsbehandling, at sikkerhedsbestemmelserne i de bilaterale aftaler finder anvendelse i tilfælde, hvor myndighedskontrollen med et luftfartsselskab udøves af en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og at konkurrenceforvridende praksis forbydes. Alle disse luftfartsaftaler er fordelagtige og nødvendige for EU, vores luftfartsselskaber og vores medborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den foreliggende betænkning. De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstater og tredjelande har traditionelt været styret af bilaterale luftfartsaftaler. EU-Domstolen fastslog i 2002, at de traditionelle udpegningsbestemmelser i medlemsstaternes bilaterale luftfartsaftaler overtræder EU-retten. De giver tredjelande ret til at afslå, tilbagekalde eller suspendere de tilladelser eller godkendelser til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, men som ikke hovedsagelig ejes og reelt kontrolleres af den pågældende medlemsstat eller statsborgere i denne. Det blev konkluderet, at dette var diskriminerende over for luftfartsselskaber i EU, der er etableret på en medlemsstats område, men ejes og kontrolleres af statsborgere i andre medlemsstater. Dette er i strid med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som sikrer de statsborgere i en medlemsstat, der har benyttet sig af deres ret til frit at etablere sig, samme behandling i værtsmedlemsstaten som den, denne medlemsstats egne statsborgere nyder. Der er også andre områder som f.eks. konkurrence, hvor der må sikres overensstemmelse med EU-retten ved at ændre eller supplere eksisterende bestemmelser i de bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Kommissionen har derfor forhandlet denne aftale på plads.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Det er nu påkrævet med en gennemgribende revision af de bilaterale aftaler om international lufttransport, som EU har indgået med tredjelande. EU-Domstolen har truffet afgørelse om, at de traditionelle udpegningsbestemmelser i disse aftaler er helt uforenelige med EU-retten, eftersom de er i strid med fremmede selskabers ret til frit at etablere sig og ikke sikrer dem den samme behandling, som værtsmedlemsstatens egne selskaber nyder. Vi ser positivt på indgåelsen af denne aftale, som Kommissionen har fremlagt, og som har til formål at give alle luftfartsselskaber i EU adgang til flyruter til og fra Vietnam uden forskelsbehandling, samtidig med at undgår enhver form for konkurrenceforvridende praksis. Bestemmelserne om eventuelle brændstofafgifter for luftfarten bør fjernes, og det er ønskeligt, at de traditionelle udpegningsbestemmelser, der henviser til luftfartsselskaber i tredjelande, bliver erstattet af en EU-udpegningsbestemmelse, der henviser til luftfartsselskaber i EU. Man vil hermed tilføje en ekstra afbalancerende faktor til de bilaterale aftaler. Endelig er det værd at etablere stadig skrappere sikkerhedsforanstaltninger, især i situationer, hvor myndighedskontrollen med et luftfartsselskab udøves af en anden medlemsstat end den, der udpegede det.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen mellem EU og Vietnam har stor betydning for de fremtidige relationer mellem de to parter. Som sådan skal Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden holdes fuldt underrettet og høres vedrørende arbejdet i det fælles udvalg samt alle de involverede enheder. Enhver aftale, man ønsker at indgå, skal vedtages af Parlamentet, som derfor skal holdes underrettet om alle forhandlinger. Denne aftale er derfor et væsentligt skridt i retning af, at markedet uden nogen forskelsbehandling åbnes for luftfartsselskaber i EU og Vietnam. Denne åbning af markedet kan medvirke til at forbedre de ydelser, der står til passagerernes rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) De bilaterale aftaler om lufttrafik mellem EU og tredjelande indeholder nogle bestemmelser, der har vist sig at være i strid med EU-retten, idet de ikke sikrer de respektive luftfartsselskaber ligebehandling uden for EU, og vi har derfor brug for en specifik aftale, der beskytter passagererne og luftfartsselskaberne. Jeg stemte for aftalen netop for at sikre, at alle europæiske luftfartsselskaber kan få adgang til flyruter til Vietnam på lige vilkår uden at risikere, at der bliver nedlagt forbud. Desuden sigter aftalens anvendelsesområde på at tilstræbe større flyve- og passagersikkerhed. Hvis vi rent faktisk af forskellige grunde ikke kan have de samme standarder, som vi har i EU, er det hensigtsmæssigt, at man fastlægger nogle centrale punkter og regler.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Efter EU-Domstolens afgørelse i 2002 om, at de traditionelle udpegningsbestemmelser i de bilaterale luftfartsaftaler, som medlemsstaterne har undertegnet, var i strid med EU-retten, blev det påkrævet at forhandle om en aftale, der kunne erstatte visse bestemmelser i de nuværende 17 bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og Vietnam.

Den pågældende bestemmelse var i strid med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som sikrer de statsborgere i en medlemsstat, der har benyttet sig af deres ret til at frit at etablere sig, samme behandling i værtsmedlemsstaten som den, denne medlemsstats egne statsborgere nyder. For at undgå forskelsbehandling mellem luftfartsselskaberne i EU erstattes de traditionelle udpegningsbestemmelser vedrørende luftfartsselskaber i en medlemsstat, der er part i en bilateral aftale, således med en EU-udpegningsbestemmelse, som gælder for alle luftfartsselskaber i EU. Formålet med dette er at give alle luftfartsselskaber i EU adgang til flyruter mellem EU og Vietnam uden forskelsbehandling.

På hele denne baggrund stemte jeg for den foreliggende betænkning, som også Transport- og Turismeudvalget udtalte sig positivt om.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for aftalen om lufttransport mellem EU og Vietnam, der skal erstatte visse bestemmelser i de 17 eksisterende bilaterale luftfartsaftaler mellem Vietnam og medlemsstaterne, idet man sikrer luftfartsselskaberne i EU adgang til flyruter mellem EU og Vietnam uden forskelsbehandling, jf. EU-Domstolens afgørelse i 2002 samt i overensstemmelse med fællesskabsretten om konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstater og tredjelande har traditionelt været styret af bilaterale luftfartsaftaler. EU-Domstolen traf i 2002 afgørelse om, at de traditionelle udpegningsbestemmelser i medlemsstaternes bilaterale luftfartsaftaler overtræder EU-retten. De giver nemlig tredjelande ret til at afslå, tilbagekalde eller suspendere tilladelser eller godkendelser til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, men som ikke hovedsagelig ejes og reelt kontrolleres af den pågældende medlemsstat eller statsborgere i denne.

Det blev konkluderet, at dette var diskriminerende over for luftfartsselskaber i EU, der er etableret på en medlemsstats område, men ejes og kontrolleres af statsborgere i andre medlemsstater, hvilket er i strid med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som sikrer de statsborgere i en medlemsstat, der har benyttet sig af deres ret til frit at etablere sig, samme behandling i værtsmedlemsstaten som den, denne medlemsstats statsborgere nyder.

Der er også andre områder som f.eks. konkurrence, hvor der må sikres overensstemmelse med EU-retten ved at ændre eller supplere eksisterende bestemmelser i de bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg synes, at det endelige tekstforslag, der blev stemt om i dag, er tilfredsstillende, fordi man giver alle luftfartsselskaber i EU mulighed for at få adgang til flyruter mellem EU og Vietnam og dermed undgår forskelsbehandling mellem de forskellige luftfartsselskaber. Desuden er der nogle garantier vedrørende sikkerhed og konkurrence, som i meget høj grad er vigtige for at forbedre beflyvningen på denne rute, hvilket vil gavne både luftfartsselskaberne og passagererne. Den konstante økonomiske vækst i Vietnam, der takket være fleksibiliteten i landets iværksættermiljø har klaret den internationale krise bedre end så mange andre, gør landet til en foretrukken partner for EU, og ved afstemningen i dag kan jeg ikke andet end støtte denne vigtige udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har forhandlet sig frem til en aftale mellem EU og Vietnam, der erstatter de 17 eksisterende bilaterale luftfartsaftaler mellem Vietnam og medlemsstaterne. Den pågældende aftale indeholder ikke den sædvanlige bestemmelse om brændstofafgifter i EU på flyvninger udført af flyselskaber fra tredjelande. Aftalen medfører dog betydelige fordele for EU, og jeg bruger min stemme til at støtte Parlamentets henstilling.

Med dette formål for øje vil jeg gerne fremhæve den udpegningsbestemmelse, der er med i aftalen, og som har til formål at give alle luftfartsselskaber i EU adgang til ruter mellem EU og Vietnam uden forskelsbehandling, men også bestemmelserne angående sikkerhed og overholdelse af konkurrencereglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Med denne aftale er udpegningsbestemmelserne i de tidligere bilaterale luftfartsaftaler bragt i overensstemmelse med EU-retten, jf. EU-Domstolens afgørelse i 2002. Jeg har stemt for den pågældende aftale.

 
  
  

Betænkning: Dominique Baudis (A7-0042/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for den foreliggende betænkning, fordi det er nødvendigt, at afslutte handelsforhandlingerne med denne region, og jeg mener, der er en positiv udvikling, i og med at dette dokument omfatter sektorer såsom energi, industri og råmaterialer samt frem for alt forskning, innovation og uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den foreliggende betænkning og vil gerne kraftig opfordre EU's og GCC's ledere til at intensivere samarbejdet, især vedrørende handel, da forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og GCC blev indledt for 20 år siden og stadig ikke er blevet afsluttet. Bortset fra at regionen er af særdeles stor strategisk betydning for EU og Vesten i almindelighed, er GCC-staterne også vigtige handelspartnere. Vores handel med denne region har været konstant stigende, og i 2009 beløb den sig til 79,7 mia. EUR. Vi har også en positiv handelsbalance over for GCC-landene, idet vi eksporterer varer til en værdi af 57,8 mia. EUR, og vores import beløber sig til 21,8 mia. EUR. EU-Udenrigstjenesten bør fokusere mere på denne vigtige region, og der bør etableres nye diplomatiske EU-repræsentationer i de enkelte GCC-medlemslande. På den måde vil vi kunne skærpe EU's profil og øve større indflydelse i denne del af verden. Der er mere end nogensinde før brug for EU's engagement i betragtning af det kaos og den uro, der for tiden er i denne region.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) EU og Golfstaternes Samarbejdsråd har forhandlet om en frihandelsaftale i omtrent 20 år. En intensivering af forbindelserne ville være til gensidig fordel for begge parter, især da der er en lang række mulige samarbejdsområder inden for uddannelse, videnskabelig forskning og vedvarende energi. Nationalt har GCC-landene nu gennem en årrække gennemgået en ny politisk og social moderniseringsproces, der skal støttes og fremmes. Vi skal efter min mening have en fortsat dialog mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd for at gøre fremskridt med hensyn til at fremme menneskerettighederne og frihedsrettighederne samt mindretallenes rettigheder og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling, herunder køns- eller religionsbestemt forskelsbehandling. Dette er grunden til, at jeg stemte for den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) EU og Golfstaternes Samarbejdsråd har i omkring 20 år forsøgt at forhandle sig frem til en frihandelsaftale. Forhandlingerne er stadig ikke blevet afsluttet. Meget har ændret sig i løbet af disse 20 år. Medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd er nu blevet den økonomiske drivkraft i hele Mellemøsten og det nordlige Afrika. Disse lande er også de største investorer i de sydlige Middelhavslande i EU. Potentialet for samarbejde mellem EU og medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd går længere end blot handel og omfatter også videnskabeligt samarbejde og uddannelse. Jeg stemte derfor for initiativbetænkningen, der er et signal fra Parlamentet om, at der bør udformes en mere ambitiøs politik med hensyn til Golfstaternes Samarbejdsråd.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning. EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) har forhandlet om en frihandelsaftale i omkring 20 år. Dette er de ældste handelsforhandlinger, som EU har indledt og endnu ikke afsluttet. Inden for dette tidsrum har situationen i regionen ændret sig markant. GCC's medlemslande er i løbet af to årtier blevet den største økonomiske drivkraft i Mellemøsten og Nordafrika, samtidig med at den nye fremspirende region i sig selv har betydelig indflydelse på udviklingen af den globale økonomi. Jeg er enig i forslagene i betænkningen om, at det er nødvendigt hurtigt at indgå en frihandelsaftale med denne region, som har så stor betydning for EU. Potentialet for samarbejde mellem EU og Golfstaterne gælder ikke bare på handelsområdet, men også på andre områder af fælles interesse såsom international sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, diplomatisk mægling i Mellemøstens brændpunkter, regional krisestyring og interkulturel dialog og global økonomisk styring.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Ved hjælp af denne initiativbetænkning tilsigter Parlamentet at opfordre til, at der skal udformes en mere ambitiøs EU-politik med hensyn til Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) og dets medlemslande. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi det efter min mening er den vej, vi bør vælge. Det skyldes ikke mindst, at GCC for nylig erklærede, at man ikke længere anerkender Muammar Gaddafis styre som retsmæssigt. Denne politik er glædelig og opmuntrende for os. GCC har fordømt de forbrydelser, Gaddafis styre har begået imod civilbefolkningen, og opfordret til øjeblikkelig indgriben fra Den Arabiske Ligas og FN's Sikkerhedsråds side. Den integrationsproces, som GCC's seks medlemslande indledte for 30 år siden, er indtil videre stadig det eneste eksperiment af sin art i den arabiske verden. Vi må støtte dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det er mere end nogensinde før vigtigt, at EU får en frihandelsaftale med Golfstaterne. Det, der er opnået ved forhandlingerne om en sådan aftale, er sølle i betragtning af forhandlingernes varighed. Situationen har selvsagt forandret sig adskillige gange i løbet af de 20 år, der er gået, siden forhandlingerne blev indledt. Golfregionens geopolitiske klima er anderledes nu, hvilket har globale og regionale konsekvenser. Vi må gøre noget ved liberaliseringen og diversificeringen af økonomierne i disse stater. Golfstaterne er i øjeblikket meget mere end blot handelspartnere, idet de har en stadig stigende indflydelse på finanssektoren og diplomatiet – for ikke at tale om flere andre områder, og deres indflydelse vil helt klart fortsat stige. Dette skaber nye perspektiver for EU, der har forståelse for, at samarbejdet mellem de to parter går længere end blot handel. Vi har fælles interesser vedrørende international sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, diplomatisk mægling i de spændte områder i Mellemøsten, regional krisestyring, interkulturel dialog og global økonomisk styring. EU har visse fordele at trække på i sammenligning med de nye aktører i Golfregionen, hvis blot der udvises politisk vilje på højeste niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning om de handelsmæssige, økonomiske og finansielle relationer mellem EU og landene i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), dvs. Saudi-Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar og Oman. Jeg er enig i ordlyden i tekstforslagets bestemmelser vedrørende relationerne mellem EU og de arabiske lande i Golfregionen, navnlig vedrørende de strategiske aftaler på områder som energi, videnskab og uddannelse. Det er også vigtigt at nå frem til en frihandelsaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det er efter min mening til fordel for både EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) at opbygge tættere relationer på alle niveauer, det være sig politiske, kulturelle, kommercielle eller finansielle forbindelser.

For så vidt angår den foreliggende betænkning, som jeg på vegne af Udvalget om International Handel var ordfører for, vil jeg gerne fremhæve tre forslag, som jeg lige fra begyndelsen har gjort mig til talsmand for, og som de øvrige medlemmer har set yderst positivt på, nemlig 1) en øget diplomatisk tilstedeværelse i regionen ved oprettelse af en EU-delegation i hver af de seks GCC-medlemsstater, hvilket skal ske via Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), 2) afholdelse af regelmæssige topmøder på stats- og regeringschefsplan mellem EU og GCC og endelig 3) en opfordring til den højtstående repræsentant/næstformanden og kommissæren for handel om at overveje alternative tilgange til fremtidige handelsforbindelser med GCC-landene i form af bilaterale aftaler mellem EU og de Golfstater, der allerede føler sig parate til at forpligte sig yderligere i forhold til EU.

Selv om sidstnævnte forslag er en ny EU-tilgang vedrørende forbindelserne med tredjelande, mener jeg ikke, at hverken EU eller hvert enkelt af de GCC-lande, der er villige til at opbygge tættere forbindelser på alle områder, fortsat skal holdes gidsel af de andre GCC-lande, der endnu ikke har det godt med at gøre dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi det anføres, at potentialet for samarbejde mellem EU og Golfregionen går længere end blot handel. Gode relationer mellem disse regionale blokke kan i væsentlig grad bidrage til at sikre fælles interesser som f.eks. international sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme og global økonomisk styring.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den seneste tids kaos og sociale, politiske og militære uro i en række lande, hvor muslimerne udgør flertallet, øger behovet for, at EU udvikler en strategi for Golfregionen og etablerer kontakt og varige partnerskaber med den toneangivende multilaterale institution i regionen, Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC). Der er åbenlyse sikkerhedsmæssige samt økonomiske og finansielle spørgsmål, der forbinder de to parter, så EU bør øge sin indsats og afsætte nogle ressourcer for bedre at kunne øge bevidstheden og søge at gennemføre det udkast til handelsaftale, der efter min mening ikke bare øger handelen, men nok også kan være med til at bringe de respektive befolkninger i tættere kontakt med hinanden.

Jeg håber, at de reformer, som nogle af disse lande har foretaget, vil blive konsolideret, og at Europa kan bidrage positivt til denne proces.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til Parlamentets beslutning vedrører relationerne mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) med henblik på at etablere et strategisk partnerskab, der involverer de pågældende medlemsstater. Til trods for den uro i visse arabiske lande, der er rapporteret om i den seneste tid, har Golfstaterne et stort økonomisk potentiale og udgør en fremragende mulighed for samarbejde med EU. Disse lande udgør en fremragende handelsmulighed – ikke bare fordi de producerer olie, hvor reserverne er ved at slippe op, men hovedsagelig fordi de begynder at investere i alternative energiformer, og Europa er også kendt for sin ekspertise på dette område. Det glæder mig derfor, at den foreliggende betænkning er blevet vedtaget, og jeg håber, at vi snart vil kunne vedtage en aftale, som vil styrke EU's partnerskaber med det islamiske samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det skorter ikke på grunde til bekymring og områder præget af ustabilitet, som gør den geopolitiske regionale sammenhæng særdeles kompleks: situationen i Palæstina, krigen i Irak, situationen i Iran, de seneste folkelige opstande i en række lande såsom Yemen og situationen i Darfur. EU har i lyset heraf opført sig dobbeltmoralsk vedrørende forbindelserne med staterne i denne region, hvilket har været en hindring for konfliktløsninger, forhandlinger og fredsprocesser. Desuden blander EU sig ofte i opstandene uden at overholde de suveræne love, som gælder for befolkningerne i regionen.

I den forbindelse tager man i den foreliggende betænkning udgangspunkt i de forhandlinger, der blev indledt for 20 år siden, om at nå frem til en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), hvilket gør disse handelsforhandlinger til de ældste, som EU har indledt, men som den dag i dag ikke er blevet afsluttet. Dette alene ville være grund nok til, at vi ikke støtter betænkningen. Men nogle af de mundtlige ændringsforslag under afstemningen har gjort den endnu mere uspiselig, især henvisningen til FN's Sikkerhedsråds holdning om indførelse af en flyveforbudszone i Libyen, hvormed man som bekendt ønsker at camouflere den krig, der føres mod landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er klar over, at den geopolitiske situation i Golfregionen er meget kompleks og omfatter følsomme og alvorlige problemstillinger vedrørende sikkerhed og fred. De mest markante problemstillinger omfatter bl.a. fredsprocesserne i Mellemøsten, krigen i Irak, situationen i Iran, de folkelige opstande i Yemen og den nylige udvikling i Darfur samt desuden de seneste begivenheder i Nordafrika.

Det bemærkes imidlertid i betænkningen, at "GCC-staterne besidder mere end en tredjedel af de samlede statsejede investeringsfonde i verden, og at denne kapital i forbindelse med krisen har bidraget til at redde det finansielle system i verden og i Europa". Det var på den baggrund, at forhandlingerne om at nå frem til en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) blev indledt for 20 år siden, dvs. at der er tale om de ældste handelsforhandlinger, som EU har indledt og endnu ikke afsluttet.

Kendsgerningen er, at EU har blandet sig og har opført sig på en dobbeltmoralsk måde vedrørende forbindelserne med staterne i denne region, hvilket er en hindring for forhandlingerne og endda for fredsprocesserne i forbindelse med de suveræne rettigheder, som befolkningerne i regionen har. Desuden indeholder den beslutning, som Parlamentet har vedtaget, nye forslag, der ikke virker fremmende for fredsprocessen i regionen...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Ved at stemme for den foreliggende betænkning støtter jeg demonstrationerne for demokrati og menneskerettigheder i Bahrain og fordømmer regeringens voldelige reaktion. Landene i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), dvs. Iran, Irak, Yemen, Oman, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Saudi-Arabien og Kuwait, er for tiden EU's sjettestørste eksportmarked, og EU er i øjeblikket GCC's vigtigste handelspartner. Uagtet denne i forvejen omfattende samhandel er der stadig plads til at øge den samt plads til større diversificering af handelen mellem de to parter i betragtning af størrelsen af det europæiske marked og GCC-medlemslandenes bestræbelser på at diversificere deres eksport. En frihandelsaftale vil også indebære nye muligheder for teknisk samarbejde og bistand, og indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og GCC ville fremme de tættere bånd og en yderligere diversificering. I dette dokument erindrer man om EU's modstand mod anvendelsen af dødsstraf og opfordrer til at indføre et globalt moratorium for denne praksis, og man beklager, at dødsstraf stadig anvendes i alle GCC's medlemsstater, og opfordrer dem derfor til at indføre et moratorium for henrettelser samt appellerer navnlig til de stater, der foretager henrettelser og anvender afstraffelsesmetoder såsom halshugning, stening, korsfæstelse, piskning eller amputation, om at afskaffe disse former for praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd. Jeg vil gerne understrege min støtte til de mundtlige ændringsforslag fra ordføreren hr. Baudis om at opdatere betænkningen på baggrund af den seneste udvikling.

Det er vigtigt at opfordre alle medlemsstaterne i Golfstaternes Samarbejdsråd til at anerkende den kontinuerlige folkelige bevægelse for demokratiske reformer i hele regionen og opfordre de kommende grupper i civilsamfundet til at fremme en ægte fredelig demokratisk overgangsproces i deres egne lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Regionen omkring Den Persiske Bugt har af forskellige grunde stor strategisk betydning for EU, især for så vidt angår energiforsyning. EU ønsker at indgå et tættere samarbejde med Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) – en organisation bestående af de seks rigeste lande i regionen – og det er et centralt element i den proces, at der skal indgås en frihandelsaftale. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, der gøder jorden for et fremtidigt samarbejde mellem EU og GCC. Forslaget fra min kollega hr. Baudis omfatter alle de ting, der er relevante for et sådant partnerskab, såsom mindretallenes rettigheder, kvindernes rettigheder, samvittigheds- og ytringsfrihed, men også støtte til den israelsk-palæstinensiske fredsproces og områder, hvor målet er et strategisk partnerskab, såsom forskning, uddannelse, fossile brændstoffer og vedvarende energi, og der har været temmelig bred enighed i politiske grupper om forslaget. De seneste begivenheder i Bahrain har dog vakt bekymring med hensyn til, om betænkningen er ført helt up to date. Velvilje fra alle parter har resulteret i, at man som kompromis har forhandlet sig frem til nogle fremragende mundtlige ændringsforslag, og dermed har man fået betænkningen ført up to date og sikret, at flere måneders intensivt arbejde ikke har været forgæves.

 
  
MPphoto
 
 

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af Baudis-betænkningen. Hr. Baudis' omfattende betænkning omfatter alle de interessante spørgsmål vedrørende menneskerettigheder, lige rettigheder for kvinder, pressefrihed og demokratisering. Der tages i betænkningen også højde for de seneste forandringer på den politiske scene i Bahrain. Jeg tror, det er strengt nødvendigt at fordømme den vold, der anvendes i denne konflikt. Et strategisk partnerskab på mange områder, hvilket fremhæves mange gange i betænkningen, bør gøre det muligt at undgå kriser i relationerne mellem EU og den pågældende region og øge Europas energiforsyningssikkerhed. Landene omkring Den Persiske Bugt er særdeles vigtige aktører i fredsprocessen. Jeg vil derfor gerne give udtryk for, hvor glad jeg er for, at betænkningen blev vedtaget, og jeg håber, at samarbejdet mellem EU og landene omkring Den Persiske Bugt kan udvikle sig endnu mere produktivt på mange områder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den foreliggende betænkning og ser især positivt på de mundtlige ændringsforslag med et tilføjet nyt punkt 7a, hvor man "opfordrer alle medlemsstaterne i GCC til at anerkende en kontinuerlig folkelig bevægelse for demokratiske reformer i hele regionen, og opfordrer til et fuldt engagement i forhold til kommende grupper i civilsamfundet til at fremme en ægte fredelig demokratisk overgangsproces i deres egne lande, hos partnere i regionen og med fuld støtte af Den Europæiske Union".

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) I løbet af de 20 år, som forhandlingerne om handelsforbindelserne mellem EU og landede i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) har stået på, har situationen for disse forhandlinger ændret sig grundlæggende, og der skal nu ske et gennembrud vedrørende disse forbindelser.

Indgåelse af en frihandelsaftale er fortsat et både politisk og kommercielt højt prioriteret mål. GCC's geopolitiske miljø er kendetegnet ved, at der er opstået en række sikkerhedsmæssige udfordringer med globale og regionale konsekvenser, som medfører, at man er nødt til at indlede en proces med at liberalisere og diversificere den grundlæggende økonomiske struktur i disse lande. De pågældende lande bør være i stand fortsat at satse på samarbejde og multilateralisme.

Det påhviler derfor EU at udvikle et nyt strategisk partnerskab til støtte for den igangværende regionale integrationsproces. Desuden er det ønskeligt, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil åbner nye diplomatiske repræsentationer i disse lande. Det ville derfor være en god idé, hvis Parlamentet opfordrer til en mere ambitiøs EU-politik vedrørende GCC. Vi bør kunne intensivere forbindelserne på forskellige samarbejdsområder som f.eks. inden for videnskabelig forskning og teknologi, samtidig med at man fortsætter med at drøfte problemstillinger såsom beskyttelse af religiøse mindretal, retten til arbejde og meningsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forhandlingerne mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) har allerede stået på i mere end to årtier i et forsøg på at forhandle sig frem til en frihandelsaftale. Dermed hører disse forhandlinger til blandt de ældste handelsforhandlinger, som EU har indledt, og som endnu ikke er afsluttet.

Situationen for forhandlingerne har imidlertid ændret sig grundlæggende i løbet af de 20 år. GCC-staterne råder over en betydelig finansiel slagstyrke i form af statsejede investeringsfonde, der i 2009 nåede op på en værdi af mere end 1 380 mia. USD, dvs. over 35 % af det samlede beløb i verden. GCC-staterne er blevet den økonomiske drivkraft i hele Mellemøsten og det nordlige Afrika, da mere end 40 % af nationalformuen genereres i denne region, og da regionen råder over 50 % af de officielle valutareserver, dvs. 1 070 mia. USD.

I betragtning af det enorme finansielle og økonomiske potentiale i disse lande er vi nødt til at udnytte den nuværende situation, hvis forhandlingerne skal afsluttes med succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) EU og Golfstaternes Samarbejdsråd har forhandlet om en frihandelsaftale i omkring 20 år, og det er dermed de ældste handelsforhandlinger, som EU har indledt, og som endnu ikke er afsluttet. I betænkningen understreges det, at det fortsat prioriteres højt at indgå en frihandelsaftale. Samarbejdet går imidlertid længere end blot handelsforbindelser og omfatter også områder som energi, industri og råmaterialer, forskning og udvikling samt innovation og uddannelse.

Jeg undlod at stemme, fordi aftalen burde være udformet som et politisk svar på situationen i regionen. Der bør være en separat strategi for hvert enkelt land. Lad os tage Iran som eksempel. Det ville være en fejl at involvere Ahmadinejads styre i forhandlingsprocessen. Det er nødvendigt med nogle mere præcise geografiske eller økonomiske afgrænsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne beslutning om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd, fordi Golfregionen i dag ses som et nyt globalt økonomisk midtpunkt, hvis geopolitiske miljø gør Golfregionen til et omdrejningspunkt for sikkerhedsmæssige udfordringer, der har globale og regionale konsekvenser. Endvidere er GCC EU's sjettestørste eksportmarked, og EU er i øjeblikket GCC's vigtigste handelspartner, og det er nødvendigt at udvikle og diversificere de gensidige forbindelser. Vi skal sætte alt ind på at sikre, at samarbejdet udvides på forskellige områder inden for økonomi og teknik, herunder en forstærket økonomisk udviklingsproces. Desuden vil en stærk økonomisk interaktion give flere muligheder for at styrke EU's regionale integration og skabe flere muligheder for, at EU kan medvirke til at øge stabiliteten i denne strategisk vigtige region. Vi skal gøre vores yderste for at sikre, at forhandlingerne mellem disse to regioner omsider kan afsluttes, og at man kan indgå en frihandelsaftale, der vil garantere nye muligheder for teknisk samarbejde og bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) Helt indtil demokratibølgen brød igennem i de arabiske lande, har Parlamentet konstant opfordret landene i Golfstaternes Samarbejdsråd til at forbedre situationen med hensyn til demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder og frihedsrettigheder. I Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har vi især fremhævet behovet for socialpolitiske reformer og øget foreningsfrihed. Vi er absolut imod henrettelser og tilsidesættelse af kvinders rettigheder. Ved at stemme for denne betænkning støtter jeg demonstrationerne for demokrati og menneskerettigheder i Bahrain og fordømmer regeringens voldelige reaktion. Jeg tilslutter mig ordførerens opfordring til, at EU-landene deler deres erfaringer med indførelse af teknologi til udnyttelse af vedvarende energikilder med Golfstaterne. Jeg har også talt for at fremskynde forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaterne. Der er et klart potentiale for samarbejde mellem de to regioner, ikke kun om økonomi, men også om spørgsmål som international sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, diplomatisk mægling i Mellemøstenkonflikter, interkulturel dialog og global økonomisk styring.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Hr. Baudis' betænkning om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) omhandler forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaterne. Jeg mener, at en aftale, der fremmer handel og derfor styrker alle de socialpolitiske bånd, som reintegrerer regionen i den globale sammenhæng, er grundlæggende for den fremtidige stabilitet i området efter de seneste års krige og de seneste begivenheder, og ligeledes på handelsområdet. Jeg har derfor stemt for betænkningen i håb om, at forholdene intensiveres yderligere, da dette ville være til gensidig gavn, også med henblik på en ny global styring.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg har stemt for denne initiativbetænkning, som er en appel fra Parlamentet om at udforme en mere ambitiøs politik for et strategisk partnerskab mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) og dets medlemsstater.

EU og GCC har forsøgt at forhandle en frihandelsaftale igennem i ca. 20 år. De hører blandt de længste ikkeafsluttede handelsforhandlinger, som EU har indgået i. I løbet af 20 år har baggrunden for disse forhandlinger imidlertid også ændret sig radikalt. Potentialet for et samarbejde mellem disse to regioner går faktisk ud over det rent handelsmæssige område. De to landeblokke har fælles interesser såsom international sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, diplomatisk mægling i konfliktområder i Mellemøsten, regional krisestyring, interkulturel dialog og global økonomisk styring.

Jeg har stemt for denne initiativbetænkning, da jeg tror, at Parlamentets appel om udformning af en mere ambitiøs EU-politik i forbindelse med GCC og dets medlemsstater kommer på det rigtige tidspunkt. Jeg håber, at den politiske vilje, som kræves inden for dette spørgsmål, er til stede på højeste niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Frihandelsaftalen mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) har været drøftet i ca. 20 år. I denne periode har de finansielle og geopolitiske forhold i GCC ændret sig drastisk. Der er opstået sikkerhedsmæssige udfordringer (f.eks. Irak, Iran, Yemen, islamisk terrorisme og piratvirksomhed), og der er kommet nye kommercielle aktører i området.

Samtidig er GCC's medlemsstater blevet det økonomiske kraftcenter i hele den region, der består af Mellemøsten og Nordafrika, og er nu de primære investorer i EU's nabolande i det sydlige Middelhav. De to regioner har også fælles interesser, der vedrører sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, regional krisestyring og global økonomisk styring. Derfor opfordres Parlamentet i dag til at udforme en mere ambitiøs samarbejdspolitik med landene i GCC. EU har visse fordele i forhold til de nye aktører i Golfområdet, først og fremmest inden for uddannelse, videnskabelig forskning, energi og teknologi. Vi kan ikke lade de muligheder gå fra os, som dette historiske øjeblik giver os – hvor den globale økonomiske styring defineres, og regionale balancer forandres.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Golfregionen er af stor betydnng for EU, og derfor er det af største vigtighed at udvikle en strategi, der tager sigte på at styrke politiske, finansielle, økonomiske, sociale og kulturelle bånd med Golfområdets Samarbejdsråd (GCC). På denne baggrund prioriteres indgåelsen af frihandelsaftalen mellem EU og GCC højt. Potentialet for dette samarbejde omfatter også andre områder som uddannelse, energi og videnskabelig forskning.

Derfor støtter jeg den appel, som kommer fra Parlamentet i dag, om at udforme en mere ambitiøs EU-politik i forhold til GCC og dets medlemsstater, og jeg håber, at styrkelsen af dialogen og samarbejdet mellem EU og GCC vil bidrage til at fremme og konsolidere de fremskridt, der sker, hvad angår respekt for demokratiske principper og grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) En af grundene til, at man skulle stemme for denne betænkning, bør være vedtagelsen af ændringsforslag 7a (ny), som lyder således: "opfordrer alle medlemsstaterne i GCC til at anerkende en kontinuerlig folkelig bevægelse for demokratiske reformer i hele regionen, og opfordrer til et fuldt engagement i forhold til kommende grupper i civilsamfundet til at fremme en ægte fredelig demokratisk overgangsproces i deres egne lande, hos partnere i regionen og med fuld støtte af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Frihandelsaftalen mellem EU og Golfregionen er vigtig for begge parters interesser og vil understrege betydningen af deres gensidige anerkendelse. EU's tilstedeværelse i regionen styrker handelspolitikken ved at bidrage til udvikling af målrettet og effektiv information om EU i Golfstaterne.

Indgåelsen af den pågældende aftale gør det muligt at øge EU's synlighed ved at følge en strategi, hvor man åbner nye europæiske diplomatiske repræsentationer i Golfstaterne, som kan fremme en politisk dialog og gøre Europas indsats mere effektiv. Dette gælder også med hensyn til EU's energibehov, som stadig opfyldes med overvejende fossile brændstoffer, selv om den fremtidige efterspørgsel efter olie vil være påvirket af en klimapolitik, som i stigende grad fokuserer på vedvarende energikilder. De seneste års sociale og politiske udvikling i de fleste af medlemsstaterne i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) er et incitament til at fremme menneskerettighederne og bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn, seksuel orientering og religion. Der bør derfor opbygges et pålideligt partnerskab mellem EU og GCC, som vil begunstige åbne markeder for varer og afskaffelse af ikketoldmæssige hindringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. (EN) Det Forenede Kongeriges konservative repræsentanter og ECR-Gruppen har stemt for Baudis-betænkningen om forbindelserne mellem EU og GCC, herunder de omfattende mundtlige ændringsforslag, som ordføreren fremsatte i dag i plenum, da det er vigtigt at fordømme enhver uforholdsmæssig magtanvendelse i Bahrain fra myndighedernes sider, især den beskydning af ubevæbnede fredelige demonstranter, som hævdes at have fundet sted.

Vi erkender, at demonstranterne, som hovedsagelig tilhører det shiamuslimske samfund, der udgør majoritetsbefolkningen, også har grebet til uacceptabel anvendelse af vold, og vi opfordrer alle parter til at udvise størst mulig tilbageholdenhed. Bahrain er en af Vestens loyale allierede og base for den amerikanske flåde, og vi glæder os over Bahrains kronprins' tilbud om dialog. Vi accepterer, at Bahrains regering i henhold til GCC's regler har ret til at tilkalde assistance fra Saudiarabien og Kuwait med henblik på at opretholde ro og orden, men også her bør fremmede styrker i Bahrain respektere grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til fredelig demonstration. Vi håber, der kan indgås en frihandelsaftale med EU så snart som muligt, da økonomisk vækst og jobskabelse, især blandt den ugunstigt stillede shiamuslimske befolkning, vil bidrage til stabile forhold i østaten og til at mindske sociale spændinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget, der sender et klart signal til vores samarbejdspartnere på Den Arabiske Halvø. På baggrund af ekstreme økonomiske, sociale og geopolitiske spændinger var det vigtigt, at Parlamentet gentog sin vilje til at tage vores samarbejdsaftaler op igen i lyset af begivenhederne i den arabiske verden. Vi foreslår ikke at opgive historiske forbindelser, men snarere at justere vores relationer, så de afspejler virkeligheden i området og befolkningens behov, og at skabe respekt for de værdier, som EU forsvarer som en betingelse for udviklingen af økonomiske og politiske forbindelser. En dialog med civilsamfundet vil også være et centralt og uundværligt element i alle partnerskaber. Fremskridt og reformer skal bydes velkommen, men der er stadig meget, som skal gøres for at bringe disse lande på rette kurs mod demokrati og mod respekt for menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder. En del af Europas skæbne udfolder sig i Nærøsten og Mellemøsten. Inden for de associeringsaftaler, som indgås mellem EU og disse lande, er vi nu nødt til at finde en gylden mellemvej, som er rimelig over for alle parter med ligevægt mellem ønsket om at skabe økonomiske relationer og handelsrelationer og ønsket om at fremme centrale værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd. Som det er grundigt beskrevet i betænkningen, er det på baggrund af de mange fordele for begge aftaleparter og efter 20 års forhandlinger på tide, at vi gør en målrettet indsats, så der kan indgås en frihandelsaftale. Først og fremmest støtter jeg dog de fokusområder for forhandlingerne, som er nævnt i betænkningen, der tager højde for udviklingen inden for klimaændringer og forpligtelsen, hvad angår menneskerettigheder.

 
  
  

Betænkning: Sharon Bowles (A7-0064/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg tilslutter mig denne udnævnelse, da alle de juridiske procedurer er blevet gennemført, herunder en grundig bedømmelse af hans curriculum vitæ.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Der skal udnævnes et nyt medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion. Jeg har stemt for udnævnelsen af den belgiske kandidat, hr. Praet, på baggrund af hans anerkendte autoritet og faglige erfaringer inden for monetære anliggender og bankanliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støtter resultatet af Rådets afstemning, der var til fordel for udnævnelsen af hr. Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion på grundlag af en positiv bedømmelse af hans curriculum vita og hans skriftlige svar på det spørgeskema, som var fremsendt til kandidaterne til posten.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) På et afgørende tidspunkt for EU-institutionerne, hvor især Den Europæiske Centralbank skal spille en meget omhyggelig og intervenerende rolle i overvågningen af statsgældskrisen, euroens stabilitet og den økonomiske genopretning, ønsker jeg den nyudnævnte hr. Praet held og lykke i det nye embede, og jeg er overbevist om, at han vil udføre de opgaver, han er blevet betroet, med engagement og kompetence.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg tilslutter mig denne betænkning, idet Rådet ved skrivelse af 18. februar 2011 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Peter Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion for en embedsperiode på otte år med virkning fra 1. juni 2011. Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg foretog derefter en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer og modtog i forbindelse med denne bedømmelse et CV fra kandidaten samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema. Udvalget afholdt efterfølgende, den 16. marts 2011, en halvanden time lang høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Parlamentet afgav en positiv udtalelse til Det Europæiske Råd om Rådets henstilling om udnævnelse af Peter Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg har stemt for denne betænkning, som på grundlag af en henstilling fra Økonomi- og Valutaudvalget indeholder en positiv udtalelse til Det Europæiske Råd om Rådets henstilling om udnævnelse af Peter Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU-institutionerne skal drives af de allerbedste. I dette tilfælde kommer nyudnævnte hr. Praet med et pletfrit omdømme, og han blev godkendt med udmærkelse under den høring, som blev afholdt af Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg. Jeg vil ønske ham held og lykke i hans otteårige embedsperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Det glæder mig, at hr. Praet er blevet valgt til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion. Som ekspert inden for finansiel stabilitet og tilsyn med finansielle infrastrukturer og betalingssystemer og som medlem af bestyrelsen for den belgiske Commission Bancaire, Financière et des Assurances (CBFA), nyder hr. Praet stor anseelse i den økonomiske og akademiske verden. Han besidder også en rigdom af erfaringer, som nu kan komme EU til gode.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for udnævnelsen af dr. Praet til direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), da han har bevist, at han er en fremragende kandidat. Under den høring, der blev afholdt med kandidaterne i Økonomi- og Valutaudvalget, viste dr. Praet sig som den langt mest vidende og kompetente kandidat. Den Europæiske Centralbank har i de seneste år vist, at den er en vigtig institution, som var i stand til at håndtere krisen og forhindre, at der skete endnu større skader. Helt fra Lehman Brothers-krakket sikrede ECB's rolle – uafhængigt og adskilt fra de nationale regeringer – at krisens meget alvorlige konsekvenser ikke blev ødelæggende. ECB er og bliver et bolværk i forsvaret af den monetære union og euroen. Derfor er det afgørende, at direktionsmedlemmerne besidder enestående kvaliteter og erfaring.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om udnævnelse af hr. Praet til posten som medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion for en embedsperiode på otte år med virkning fra 1. juni 2011. Alle de oplysninger, som er blevet fremlagt for denne kandidat, og som har dannet grundlag for min egen beslutning, peger på, at kriterierne i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er blevet opfyldt, og viser, at ECB er nødt til at være fuldstændig uafhængig i medfør af traktatens artikel 130, og jeg glæder mig derfor over hr. Praets udnævnelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne beslutning, hvorved Parlamentet giver sin tilslutning til Rådets henstilling om udnævnelse af hr. Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion. Jeg vil ønske ham held og lykke med udførelsen af de funktioner, som han bliver betroet.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0222/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg tilslutter mig denne udpegelse, fordi alle de juridiske procedurer er blevet gennemført, herunder en grundig bedømmelse af hans curriculum vitæ.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, som blev oprettet den 1. januar 2011 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. november 2010, har til formål at garantere det finansielle systems stabilitet og finansielle produkters og markeders gennemsigtighed samt at beskytte sparere og investorer. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har indstillet Adam Farkas, økonom fra den ungarske centralbank, til posten som administrerende direktør. Parlamentet skal godkende dette valg, for at det er gyldigt. Jeg har stemt for hr. Farkas' udpegelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støtter udpegelsen af hr. Farkas til posten som administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) på grundlag af de svar, han har givet tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hvis der er noget, vi skal lære af den seneste krise, ville det være, at vi er nødt til at reformere den institutionelle tilsynsstruktur ved at oprette europæiske organisationer og på denne måde redefinere hele det makro- og mikroøkonomiske tilsynskoncept. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed er resultatet af dette.

Tilliden til bankerne har fået et hårdt knæk af den globale finansielle krise, og derfor er det vigtigt, at markederne og europæerne generelt snart genvinder tilliden til pengeinstitutternes soliditet og stabilitet og især genvinder tilliden til tilsynsorganerne. Derfor er den rolle, som denne nye Europæiske Banktilsynsmyndighed er tiltænkt, så vigtig for fremtiden.

Nu hvor Parlamentet har godkendt udpegelsen af den administrerende direktør for tilsynsmyndigheden, håber jeg, han får en aktiv, fornuftig og vellykket embedsperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg har tilsluttet mig denne beslutning, fordi Økonomi- og Valutaudvalget på sit møde den 17. marts 2011 hørte den kandidat, som tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) havde udvalgt, og det blev besluttet, at Adam Farkas opfylder kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, og udpegelsen af Adam Farkas til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) blev ligeledes godkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvormed udpegelsen af Adam Farkas til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) godkendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den seneste finansielle krise har fremhævet store svagheder i det finansielle tilsyn, både i enkelttilfælde og i forhold til det finansielle system som helhed. Tilsynsmodeller havde et nationalt perspektiv og var ikke tilpasset den globalisering, som er opstået i det finansielle system, hvor diverse finansielle koncerner gennemfører deres transaktioner på tværs af grænserne med de systemiske risici, dette indebærer.

Jeg mener, at oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed er afgørende for, at der kan skabes en effektiv tilsynsmodel. Der skal dog tages mange andre skridt for at forhindre en gentagelse af den seneste tids i sandhed umoralske situationer, der har skadet økonomier, aktionærer, indskydere, skatteydere og systemets troværdighed.

Derfor stemmer jeg for valget af hr. Farkas som administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed, og jeg ønsker ham en embedsperiode af høj kvalitet i alle henseender.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Som medlem af Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) har jeg fulgt hele den proces, der har ført til oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, meget nøje. Derfor har jeg stemt for udpegelsen af hr. Farkas til administrerende direktør. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal sættes i stand til at begynde at udføre de funktioner, som den blev tildelt af Parlamentet for et par måneder siden. Jeg håber oprigtigt, at Tilsynsmyndigheden forsynes med de menneskelige og økonomiske ressourcer, den har brug for, for at sikre en seriøs og nøjagtig gennemførelse af dens tilsynsrolle. Under høringen i Økonomi- og Valutaudvalget overbeviste den nye administrerende direktør mine kolleger og mig om sin kompetence og professionalisme, som det også fremgår af afstemningen i dag. En anden positiv faktor, som vil gavne den europæiske integrationsproces, er, at den nye administrerende direktør kommer fra en medlemsstat, som først er tiltrådt EU for nylig.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om udpegelsen af hr. Farkas til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed). Hr. Farkas var den kandidat, som blev udvalgt af tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), og som i overensstemmelse med de fastlagte procedurer blev hørt af Økonomi- og Valutaudvalget. Alle de oplysninger, som er fremlagt for denne kandidat, og som dannede grundlag for min beslutning, tyder på, at kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010 er opfyldt, og jeg er derfor tilfreds med udpegelsen af hr. Farkas.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Med denne beslutning har Parlamentet godkendt udpegelsen af hr. Farkas til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed). Jeg vil ønske ham held og lykke med udførelsen af de funktioner, som han bliver betroet.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0221/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg tilslutter mig denne udpegelse, fordi alle de juridiske procedurer er blevet gennemført, herunder en grundig bedømmelse af hans curriculum vitæ.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), som blev oprettet den 1. januar 2011 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. november 2010, har til opgave at fremme tilsynskonvergens og rådgivning til EU-institutionerne i anliggender vedrørende regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed samt arbejdsmarkedspensionsordninger. Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har udvalgt spanieren Carlos Montalvo, der har arbejdet som fungerende generalsekretær i forløberen for den nye myndighed, som dens første administrerende direktør. Parlamentet skal godkende dette valg, for at det er gyldigt. Jeg har stemt for hr. Montalvos udpegelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støtter udpegelsen af hr. Montalvo til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), da han er udvalgt af tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) En af de ting, vi har lært af krisen, er, at det er nødvendigt at oprette uafhængige europæiske organer til at føre tilsyn med bank- og forsikringsvirksomhed på de finansielle markeder. Disse organer vil ikke erstatte nationale tilsynsorganer, men vil arbejde sammen med dem under udøvelsen af deres mandat til forsigtighed og systemisk risikoanalyse for at forhindre, at en ny krise af samme proportioner som den, vi står i nu, rammer de europæiske lande igen.

Nu hvor Parlamentet har godkendt udpegelsen af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), vil jeg ønske ham held og lykke med den vigtige rolle, han har påtaget sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg har tilsluttet mig denne beslutning, fordi Økonomi- og Valutaudvalget på sit møde den 17. marts 2011 hørte den kandidat, som tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) havde udvalgt, og det blev besluttet, at Carlos Montalvo opfylder kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, og udpegelsen af Carlos Montalvo til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) blev godkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvormed udpegelsen af Carlos Montalvo til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) godkendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den seneste finansielle krise har fremhævet store svagheder i det finansielle tilsyn, både i enkelttilfælde og i forhold til det finansielle system som helhed. Tilsynsmodeller har haft et nationalt perspektiv og er ikke blevet tilpasset den globalisering, som er opstået i det finansielle system, hvor diverse finansielle koncerner gennemfører deres transaktioner på tværs af grænserne med de systemiske risici, dette indebærer. Oprettelsen af en europæisk myndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger er derfor af afgørende betydning for, at der kan skabes en effektiv tilsynsmodel, sideløbende med mange andre tilsynsmekanismer, som kan vedtages og gennemføres uden opsættelse. Derfor stemmer jeg for valget af hr. Montalvo som administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), og jeg ønsker ham held og lykke med hans embede.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Med dagens gunstige afstemning har vi tilføjet endnu en vigtig brik til den europæiske tilsynsstruktur, som det har været så vigtigt for Parlamentet at støtte siden starten af den nuværende mandatperiode. Under sidste uges høring i Økonomi- og Valutaudvalget beviste den nye administrerende direktør sin kompetence og sit kendskab til dette område og de problemer, han skal løse. Endvidere tror jeg ikke, at det vil være noget problem, at de to øverste stillinger i Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) besættes af personer, som har haft den samme rolle i den foregående organisation. Jeg er nemlig overbevist om, at de nye beføjelser, som EIOPA får, vil sætte organisationens ledere i stand til at udføre deres opgaver så godt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om udpegelsen af hr. Montalvo til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger).

Hr. Montalvo var den kandidat, som blev udvalgt af tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), og som i overensstemmelse med de fastlagte procedurer blev hørt af Økonomi- og Valutaudvalget. Alle de oplysninger, som er fremlagt for denne kandidat, og som dannede grundlag for min beslutning, tyder på, at kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 er opfyldt, og jeg er derfor tilfreds med udpegelsen af hr. Montalvo.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Med dette beslutningsforslag har Parlamentet godkendt udpegelsen af hr. Montalvo til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger). Jeg vil ønske ham held og lykke med udførelsen af de funktioner, som han bliver betroet.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0200/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg tilslutter mig denne udpegelse, fordi alle de juridiske procedurer er blevet gennemført, herunder en grundig bedømmelse af hendes curriculum vitæ.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som blev oprettet den 1. januar 2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. november 2010, har til formål at bidrage til opretholdelsen af EU's finansielle systems stabilitet ved at sikre de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion samt ved at styrke beskyttelsen af investorerne. ESMA har udpeget fru Ross, en tysk forhenværende økonom i Bank of England, til den første administrerende direktør. Parlamentet skulle stemme for denne udpegelse, for at den kan træde i kraft. Jeg går ind for fru Ross' udpegelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Da de finansielle markeder er hårdt ramt af krisen, er der et presserende behov for at genoprette tilliden. Dette vil i vid udstrækning afhænge af tilsynsmyndighedernes rolle, da disse vil skulle gennemføre deres mandater kompetent og effektivt for at bibringe investorer og virksomheder den nødvendige tillid.

Det er på denne baggrund, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed er blevet oprettet. Selv om den ikke skal erstatte nationale tilsynsorganer, vil den få en vigtig rolle i den nye europæiske tilsynsramme. Derfor er det vigtigt, at denne organisation snart begynder sin virksomhed.

Nu hvor Parlamentet har godkendt udpegelsen af myndighedens administrerende direktør, ønsker jeg hende held og lykke i embedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg har tilsluttet mig denne beslutning, fordi Økonomi- og Valutaudvalget på sit møde den 17. marts 2011 hørte den kandidat, som tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) havde udvalgt, og det blev besluttet, at Verena Ross opfylder kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og udpegelsen af Verena Ross til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) blev godkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvormed udpegelsen af Verena Ross til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) godkendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den seneste finansielle krise har fremhævet store svagheder i det finansielle tilsyn, både i enkelttilfælde og i forhold til det finansielle system som helhed. Tilsynsmodeller havde et nationalt perspektiv og var ikke tilpasset den globalisering, som er opstået i det finansielle system, hvor diverse finansielle koncerner gennemfører deres transaktioner på tværs af grænserne med de systemiske risici, dette indebærer.

Oprettelsen af den europæiske tilsynsmyndighed for de finansielle markeder er af afgørende betydning for opnåelsen af en effektiv tilsynsmodel. Der skal dog tages mange andre skridt for at forhindre en gentagelse af den seneste tids i sandhed umoralske situationer, der har skadet økonomier, aktionærer, indskydere, skatteydere og systemets troværdighed.

Derfor stemmer jeg for valget af fru Ross som administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og ønsker hende en embedsperiode af høj kvalitet i alle henseender.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Der er flere grunde til, at jeg stemte for udpegelsen af fru Ross til administrerende direktør. De seneste retsakter, som vi har vedtaget, eller vil skulle vedtage, indebærer en lang række beføjelser, hvad angår tilsyn, analyse og evaluering. Tag f.eks. bare de forskellige tekniske standarder, som myndigheden skal evaluere og forelægge Kommissionen til godkendelse. Derfor er det vigtigt, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) sættes i stand til at påbegynde sit arbejde så snart som muligt, så den kan begynde udførelsen af det mandat, Parlamentet gav den sidste år. Endelig glæder jeg mig over, at der er udpeget en kvinde til en af de højest profilerede poster, ikke kun på grund af hendes køn, men fordi hun har et fremragende curriculum vitæ. I lighed med de to øvrige myndigheder håber jeg, at denne sættes i stand til at fungere så godt som muligt – hvad angår budget, struktur og humankapital.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om udpegelsen af fru Ross til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed). Fru Ross var den kandidat, som blev udvalgt af tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), og hun blev i overensstemmelse med de fastlagte procedurer hørt af Økonomi- og Valutaudvalget. Alle de oplysninger, som er fremlagt for denne kandidat, og som dannede grundlag for min beslutning, tyder på, at kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010 er opfyldt, og jeg er derfor tilfreds med udpegelsen af fru Ross.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Med dette beslutningsforslag har Parlamentet godkendt udpegelsen af fru Ross til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed). Jeg vil ønske hende held og lykke med udførelsen af de funktioner, som hun er blevet betroet.

 
  
  

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0058/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for, da der nu er en højere grad af forpligtelse. Det er dog vigtigt at bevare fokus på forbindelsen med Europa 2020-målsætningerne, på en strategi, der bygger på "bæredygtighed og ansvarlighed" og ikke kun på stramninger, sådan som Rådet foreslår, og på de nye behov, der følger af Lissabontraktaten, uden at bringe eksisterende, vellykkede programmer i fare.

Først og fremmest bør EU's 2012-budget fremme vækst og arbejdspladser af høj kvalitet og bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om generelle retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet for 2012, fordi den giver udtryk for en tro på, at Europa 2020-strategien vil få Europa ud af den økonomiske afmatning, når det, Europas nationer virkelig har brug for, er at blive befriet for EU's klamme hånd i form af overregulering og brandbeskatning. Denne 2020-strategi er ikke løsningen på økonomiernes problemer.

Desuden påstås det i betænkningen, at budgetnedskæringer vil skade den europæiske solidaritet og økonomiske udvikling. EU-budgettet er blevet en dyr luksus, som Europas borgere og skatteydere ikke har råd til. Det vil være en hån at kræve en lille stigning eller en fastfrysning – derfor stemte jeg imod en fastfrysning – når det, der virkelig er brug for, er en betydelig nedskæring i budgettet, så skatteyderne kan få et pusterum.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) I den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale krise er EU-institutionerne forpligtet til at følge medlemsstaternes eksempel og indføre stramninger. Derfor stemte jeg for denne betænkning, som sikrer Parlamentet et stramt budget for 2012. Med dette budget bør Parlamentet stadig kunne nå de målsætninger, som EU har opstillet, men under anvendelse af "færrest mulige ressourcer". Dette budget vil blive vedtaget inden for rammerne af Europa 2020-strategien, som bør hjælpe Europa til at komme stærkere ud af krisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. De prioriterede målsætninger, som er opstillet i Europa 2020-strategien (fremme af beskæftigelsen, forbedring af offentlige udgifter til innovation, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration) bør bidrage til Europas genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af denne gennem intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Der skal sikres en vis sammenhæng mellem gennemførelsen af disse mål og de midler, der afsættes hertil på europæisk og nationalt plan. Vi må udstyre EU med de nødvendige finansielle midler til at kunne reagere hensigtsmæssigt på de stigende globale udfordringer og til effektivt at forsvare og fremme sine fælles interesser og sikre, at der hurtigt rettes op på medlemsstaternes økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Francesca Balzanis betænkning, fordi den stemmer overens med min overbevisning om, at EU-budgettet for 2012 bør udarbejdes med det formål at forfølge målsætningerne for Europa 2020-strategien. På trods af den aktuelle økonomiske og finansielle krise er det nu vigtigt for os at lægge fundamentet til en solid fremtidig økonomisk vækst gennem investeringer i uddannelse, forskning og udvikling, innovation og små og mellemstore virksomheder. Disse områder danner grundlag for EU's fremskridt og konkurrenceevne og skal udvikles med henblik på at skabe jobs og øge territorial og social samhørighed. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke må skære ned på finansieringen på disse områder, og det er af afgørende betydning, at vi hele tiden overvåger, at de midler, som er til rådighed, forvaltes med størst mulig effektivitet. Jeg mener også, at der er en grundlæggende synergi mellem nationale budgetprioriteringer og EU-budgettet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min tilfredshed med Herman Van Rompuys indsats som led i det europæiske halvår for at øge EU-landenes disciplin ved at fremme klare målsætninger, som er målbare og realistiske for alle lande. Parlamentet er den mest demokratiske EU-institution og repræsenterer direkte EU-borgernes interesser. Derfor fastholder jeg, at Parlamentet bør inddrages mere aktivt i aktiviteterne i forbindelse med det europæiske halvår.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. – (NL) Jeg kan ikke støtte Balzani-betænkningen. For det første fordi den opfordrer til indførelsen af en form for EU-skat. Den anden grund vedrører den økonomiske krise og de smertefulde indgreb, som medlemsstaterne foretager. EU må også gøre en indsats for at sikre, at dets budget ikke bliver ved med at være uden for kontrol, og at der foretages de nødvendige nedskæringer. Med dette for øje anbefaler jeg en dynamisk tilgang til håndteringen af den stadigt voksende forskel mellem de årlige bevillinger og de beløb, som udbetales. Med en begrænsning af bevillingerne vil betalingerne og bevillingerne nærme sig hinanden. Jeg forstår, at betalingerne vil blive øget på grund af flerårige programmer, der afsluttes som følge af den flerårige finansielle ramme for 2007-2012. I denne henseende foreslår jeg, at det i de tilfælde, hvor en vis stigning i betalingerne er uundgåelig, opvejes af betydeligt lavere bevillinger. Dette gælder også for budgetposter, hvor gennemførelsen er forsinket. Disse foranstaltninger sikrer, at der tages et logisk og overbevisende skridt hen imod et mere realistisk budget i vanskelige økonomiske tider.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Jeg vil gerne understrege, hvor vigtig denne betænkning er, da EU's budget for 2012 vil bidrage til at genoplive europæisk økonomi. Samtidig skal EU-budgettet for næste år være det vigtigste redskab til at rette op på europæisk økonomi, idet der lægges stor vægt på beskæftigelse, økonomisk styring og vækst. Jeg mener, at 2012-budgettet skal bidrage til gennemførelsen af EU 2020-strategiens fem målsætninger, nemlig beskæftigelse, innovation, forskning og udvikling, klimaændringer og energi, uddannelse og social integration. EU-budgettet er et budget for investeringer, og 2012 er det sjette år i de nuværende "finansielle udsigter" (2007-2012), hvor projekter lanceres med jævne mellemrum, hvilket resulterer i en stigning i betalingsniveauet, efterhånden som arbejdet udføres. Jeg mener, at et stigende betalingsniveau er forventeligt i 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012. Jeg mener, at Fællesskabets budget for 2012 bør være et af de vigtigste redskaber til EU's genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af denne, idet der fokuseres på beskæftigelse, økonomisk styring og vækst.

Beskæftigelse, innovation, forskning og udvikling, klimaændringer og energi samt uddannelse og social integration er de fem målsætninger, som bør være rettesnor for udarbejdelsen af EU's 2012-budget. Dette vil give Europa mulighed for at få intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om generelle retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet for 2012, fordi den giver udtryk for en tro på, at Europa 2020-strategien vil få Europa ud af den økonomiske afmatning, når det, Europas nationer virkelig har brug for, er at blive befriet for EU's klamme hånd i form af overregulering og brandbeskatning. Denne 2020-strategi er ikke løsningen på økonomiernes problemer. Desuden påstås det i betænkningen, at budgetnedskæringer vil skade den europæiske solidaritet og økonomiske udvikling. EU-budgettet er blevet en dyr luksus, som Europas borgere og skatteydere ikke har råd til. Det vil være en hån at kræve en mindre stigning eller en fastfrysning – derfor stemte jeg imod en fastfrysning – når det, der virkelig er brug for, er en betydelig nedskæring i budgettet, så skatteyderne kan få et pusterum.

 
  
MPphoto
 
 

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012, fordi den giver udtryk for en tro på, at Europa 2020-strategien vil få Europa ud af den økonomiske afmatning, når det, Europas nationer virkelig har brug for, er at blive befriet for EU's klamme hånd i form af overregulering og brandbeskatning. Denne 2020-strategi er ikke løsningen på økonomiernes problemer. Desuden påstås det i betænkningen, at budgetnedskæringer vil skade den europæiske solidaritet og økonomiske udvikling. EU-budgettet er blevet en dyr luksus, som Europas borgere og skatteydere ikke har råd til. Det vil være en hån at kræve en mindre stigning eller en fastfrysning – derfor stemte jeg imod en fastfrysning – når det, der virkelig er brug for, er en betydelig nedskæring i budgettet, så skatteyderne kan få et pusterum.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Vi er enige med udvalget i, at den vanskelige økonomiske situation i hele EU gør det mere relevant end nogensinde at sikre en behørig gennemførelse af EU-budgettet, kvalitet af udgifterne og en optimal anvendelse af eksisterende fællesskabsmidler. Vi glæder os over opfordringen til at fremsætte ambitiøse forslag til EU's egne indtægter og mener, at der generelt skal lægges fokus på de budgetbevillinger, som er vigtige for opnåelsen af resultater inden for Europa 2020-strategien. Vi støttede også den ændring, der drejede sig om, at alle stigninger på en budgetkonto skal modsvares af en reduktion på en anden konto. Da denne ændring ikke blev modtaget, og da den vedtagne tekst ydermere indeholder den udtalelse, at en nedsættelse af niveauet for EU-budgettet kan "skade den europæiske solidaritet", har vi valgt at undlade at stemme i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om udarbejdelse af 2012-budgettet, da jeg tror, at den vanskelige økonomiske situation i hele EU gør det vigtigere end nogensinde at sikre en behørig gennemførelse og kvalitet af budgetudgifterne og en optimal anvendelse af eksisterende EU-midler. Fællesskabets budget bør være et af de vigtigste redskaber til at bidrage til EU's genopretning efter krisen og komme stærkere ud af den, idet der fokuseres på beskæftigelse, økonomisk styring og vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage (EFD), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012, fordi den giver udtryk for en tro på, at Europa 2020-strategien vil få Europa ud af den økonomiske afmatning, når det, Europas nationer virkelig har brug for, er at blive befriet for EU's klamme hånd i form af overregulering og brandbeskatning. Denne 2020-strategi er ikke løsningen på økonomiernes problemer.

Desuden indeholder betænkningen en trussel om den skade, en budgetnedskæring vil anrette på den europæiske solidaritet og økonomiske udvikling. EU-budgettet er blevet en dyr luksus, som Europas borgere og skatteydere ikke har råd til. Det vil være en hån at kræve en mindre stigning eller en fastfrysning, når det, der virkelig er brug for, er en betydelig nedskæring i budgettet, så skatteyderne kan få et pusterum.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) I denne betænkning opstilles de prioriteter, som Parlamentet skal rette sig efter under udarbejdelsen og behandlingen af 2012-budgettet under hensyntagen til den trilog, som indledes i slutningen af måneden.

Denne betænkning er banebrydende med sit stærke politiske indhold. Den forsøger at fremhæve og optrappe de vigtige forhandlinger, som finder sted i EU-institutionerne og medlemsstaterne om alle spørgsmål vedrørende økonomisk styring. Den tager også sigte på at henlede opmærksomheden på 2012-budgettets eventuelle virkning på og betydning for opfyldelsen af formålene med EU 2020-strategien for vækst og bæredygtig jobskabelse i EU.

Parlamentet sender et vigtigt politisk signal til EU-institutionerne og medlemsstaterne om dets stærke engagement i styrkelsen af økonomisk styring og opfyldelsen af de målsætninger, der er opstillet for vækst og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg tilslutter mig EU 2020-strategien, da den anbefaler stærkere økonomisk styring og tilvejebringelse af de nødvendige midler til gennemførelse af dens syv nøgletiltag. EU 2020-målsætningerne kan kun opnås med en stærk styring og europæisk koordinering, og hvis medlemsstaterne foretager de nødvendige investeringer for gennemførelsen af deres tiltag. Denne strategi kan dog kun gennemføres til fulde med en ny flerårig finansiel ramme. I betænkningen nævnes samhørighedspolitikkens betydning ikke en enste gang. Heller ikke landbruget omtales. Imidlertid går ca. 80 % af budgettet til samhørighedspolitik og landbrug. Unge nævnes heller ikke i betænkningen, hvilket er helt uforståeligt. Dette er den prioritet for det nuværende budget, som er foreslået af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) (PPE). Desuden indgår unge i de fem målsætninger for Europa 2020-strategien. Målsætningerne om at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % og sikre, at 40 % af alle unge mellem 30 og 34 har afsluttet en universitetsuddannelse, vedrører også unge. Jeg håber dog, at 2012-budgettet vil bidrage til bæredygtig vækst i EU, øge konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er et af de tidspunkter, hvor målsætningen om økonomisk og social samhørighed burde medføre krav til EU-budgettet om en helt anden vision og et helt andet indhold.

På et tidspunkt, hvor ulighederne mellem medlemsstaterne skærpes, bør fællesskabsbudgettet tjene reel konvergens. Det bør fremme økonomisk vækst, jobskabelse med rettigheder, fremskridt og social velfærd, udryddelse af fattigdom og social udstødelse samt bevaring af miljøet. Dette ville mindst kræve en fordobling af midlerne, som skulle ske med et større bidrag fra lande med et højere BNP pr. indbygger. Dette skulle efterfølges af en retfærdig og afbalanceret fordeling af midler med fokus på landene med de største problemer.

Vi kan ikke tilslutte os et budget, hvor der fokuseres på støtte til rekonstruering af monopoler og den stigende militarisering af EU, liberalisering inden for mange økonomiske sektorer og mangel på jobsikkerhed, som det anbefales i EU 2020-strategien. Denne vej vil forstærke de eksisterende økonomiske, sociale, regionale og nationale forskelle og vil ikke løse arbejdsløsheds- og fattigdomsproblemet. Derfor har vi stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. (PL) Siden begyndelsen af året har Budgetudvalget været i gang med udformningen af Parlamentets prioriteter for EU's 2012-budget. Parlamentets holdning, som er nødvendig, når der skal forhandles med EU-Rådet, vil blive formuleret på grundlag af disse prioriteter. Det ser ud, som om samrådet mellem Parlamentet og Rådet vil indebære endnu flere udfordringer end i 2010. Rådet, som er imod alle stigninger i EU-budgettet, har allerede bekendtgjort sin egen spareplan, som er ret bekvem, da den vedrører budgetkonti, som indtil nu ikke er fuldt udnyttet. Samtidig går Parlamentet ind for en stigning i 2012-budgettet, men kun så det tilpasses inflationen ifølge Eurostat. Det er en objektiv inflationsrate, som vi ikke kan stemme om, sådan som nogle åbenbart tror. Hvordan kan Parlamentet retfærdiggøre den foreslåede stigning?

For det første med gennemførelsen af Europa 2020-strategien, herunder de to målsætninger om at øge uddannelses- og beskæftigelsesniveauet. Uden tilstrækkelige midler vil disse målsætninger være dødsdømte, og Europa 2020 vil følge i fodsporene på den berømte og ineffektive Lissabonstrategi.

For det andet er EU-budgettet allerede ved at sprænges. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Galileo-systemet, Solidaritetsfonden og Globaliseringsfonden giver udgifter, som det var umuligt at forudse for seks år siden, da man forhandlede om de nuværende finansielle perspektiver.

Når vi taler om et fornuftigt udgiftsniveau, vil jeg også opfordre medlemmerne til at kaste et kritisk blik på "bygningspolitikken", som vi ikke har råd til. Et eksempel herpå er den annoncerede udvidelse af kontorarealer i Bruxelles.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. (FR) Vi skal til at tage fat på vanskelige forhandlinger mellem medlemsstaterne om 2012-budgettet, samtidig med at drøftelserne om de finansielle perspektiver efter 2012 allerede er undervejs og kører i baggrunden. I disse krisetider vil det være nødvendigt under hele budgetprocessen at fremhæve vores forventninger, hvad angår EU-politikker. I modsætning til visse medlemmer af Rådet, der betragter EU som en ekstra omkostning, en udgift, der skal reduceres, med fare for at sætte aktuelle og fremtidige politikker op imod hinanden, har Parlamentet med sin beslutning om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012 understreget sin vision om EU som en skaber af merværdi og som medlemsstaternes allierede i gennemførelsen af ambitiøse politikker. Desuden stemte jeg for fru Balzanis beslutningsforslag, fordi det er konsekvent og indeholder et klart politisk budskab, når det opfordrer til vedtagelse af et budget, der stemmer overens med målsætningerne for beskæftigelse og vækst i EU 2020-strategien. Endelig benyttede jeg mig af forhandlingen i plenum til at gøre kommissæren for finansiel programmering og budget opmærksom på det presserende behov for en meddelelse om gennemførelsen af nye egne midler, som forhåbentlig vil bringe denne debat videre.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi 2012-budgettet som led i en styrket økonomisk styring, mekanismerne i det europæiske halvår og Europa 2020-målsætningerne skal styrke vækst og beskæftigelse. Europa 2020-strategien skal bidrage til Europas genopretning efter krisen, og til at komme stærkere ud af den, ved hjælp af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst på grundlag af de fem centrale EU-målsætninger, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for og offentlige udgifter til innovation, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdom. Den vanskelige økonomiske situation i hele EU gør det vigtigere end nogensinde at sikre en behørig gennemførelse af EU-budgettet, kvalitet af udgifterne og en optimal anvendelse af eksisterende fællesskabsmidler. EU-budgettet har en afgørende rolle at spille, idet det skal hjælpe EU med at komme ud af den nuværende økonomiske og finansielle krise ved at fungere som katalysator og fremme investeringer, vækst og arbejdspladser i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som udtrykker den holdning, at EU-budgettet skaber merværdi for de nationale offentlige udgifter ved at iværksætte, støtte og supplere investeringer i de politikområder, der står centralt i Europa 2020. Desuden mener Parlamentet, at EU-budgettet spiller en central rolle, når det drejer sig om at hjælpe EU med at komme ud af den aktuelle økonomiske og finansielle krise i kraft af budgettets evne til at fungere som katalysator for investeringer, vækst og beskæftigelse i Europa, er af den opfattelse, at EU-budgettet i det mindste kan afbøde virkningerne af de nuværende restriktive nationale budgetpolitikker og samtidig støtte de nationale regeringers bestræbelser, understreger ligeledes, at en nedsættelse af niveauet for EU-budgettet i betragtning af dets karakter af omfordelingsmekanisme kan skade den europæiske solidaritet og have en negativ indvirkning på den økonomiske udvikling i flere medlemsstater, mener, at en fremgangsmåde, der kun udpeger nettobidragsydere og nettomodtagere, ikke tager tilstrækkelig hensyn til de afsmittende virkninger på tværs af EU-landene og derfor undergraver EU's fælles politiske målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) For at kunne håndtere den nuværende økonomiske og finansielle krise er det af største betydning at fremme en inklusiv, bæredygtig europæisk vækst og bringe EU-budgettet i overensstemmelse med dets centrale målsætninger. I denne betænkning anføres en række retningslinjer, som vil bidrage til at fremme beskæftigelsen, forbedre offentlige udgifter til innovation, forskning og udvikling, gennemføre vores mål for klimaændringer og energi, skabe højere uddannelsesniveauer samt fremme social integration. Det europæiske halvår, en ny mekanisme, som skal styrke europæisk økonomisk styring, bør give mulighed for at afgøre, hvordan man bedst kan nå disse mål. Det er afgørende at sikre en vis grad af kohærens mellem opnåelsen af de pågældende resultater og de midler, som afsættes hertil på EU-plan og nationalt plan, og herved forbedre synergien mellem europæiske og nationale offentlige investeringer. Det europæiske budget repræsenterer en faktisk merværdi takket være dets evne til at fungere som katalysator for investeringer, vækst og beskæftigelse. De allerede planlagte bevillinger bør holdes på et passende og fleksibelt udgiftsniveau. Hvis de reduceres, vil Europa 2020-strategien slå fejl. Vi opfordrer Kommissionen til at fremsætte ambitiøse forslag om indførelse af nye egne indtægter på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse, så konkurrenceevnen og den økonomiske vækst styrkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støtter fru Balzanis betænkning om retningslinjerne for 2012-budgettet, som sammen med 2013-budgettet bliver konsolideringsbudgetter med det formål at afspejle medlemsstaternes udgiftsnedskæringer og tjene som benchmark for beløb, som vil indgå i den næste finansielle ramme. Bidraget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) til retningslinjerne for 2012-budgettet var baseret på begrebet ansvarlighed, som indebærer, at formålene vedrørende økonomi, virkning og effektivitet forfølges ved brug af så få som muligt af de til rådighed værende midler. 2020-strategien bygger på vigtige prioriteter – forskning, innovation, udvikling og vækst – som ikke oprindelig indgik i fru Balzanis betænkning, men som PPE-Gruppen har lagt stor vægt på, samt på opnåelsen af de oprindelige beskæftigelsesmål. EU's prioriteter i budgettet kræver en passende finansiering, og det er ligeledes vigtigt at sikre fleksibilitet mellem udgiftsområder for mere effektivt at imødegå problemerne i forbindelse med den økonomiske krise samt at foreslå en budgetramme, der omfatter egne midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Fællesskabets budget for 2012 er det vigtigste redskab til at bidrage til EU's genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af den, idet der fokuseres på beskæftigelse, økonomisk styring og vækst. Vedtagelsen af disse generelle retningslinjer er et eksempel på dette. Beskæftigelse, innovation, forskning og udvikling, klimaændringer og energi samt uddannelse og social integration er de fem målsætninger, som bør danne fokus for udarbejdelsen af EU's 2012-budget.

På grundlag af disse fem målsætninger bør Europa 2020-strategien bidrage til EU's genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af denne gennem "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst". Derfor må vi gå imod ethvert forsøg på at begrænse de budgetbevillinger, der er afsat til at opnå Europa 2020-strategiens højt prioriterede målsætninger og flagskibsinitiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) De vigtigste krav i forbindelse med forslaget til beslutning om EU's almindelige budget for 2012 er at sikre tilstrækkelige midler til gennemførelsen af EU 2020-strategien og et styrket samarbejde mellem det europæiske og de nationale budgetter. EU's 2012-budget bør fremme vækst og beskæftigelse af høj kvalitet samt begynde gennemførelsen af EU 2020-målsætningerne. Mottoet for beslutningen vedrørende EU's 2012-budget bør derfor være "bæredygtighed og ansvarlighed" og ikke stramninger.

Selv om jeg stemte for, vil jeg gerne understrege, at budgettet bør fordeles således, at de finansielle midler anvendes til gavn for medlemsstaternes borgere og ikke til gavn for finansielle og politiske grupper, som det lige nu er tilfældet i Letland, hvor embedsmænd fordeler EU-midler til deres venner og bekendte!

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Betænkningen om 2012-budgettet omtaler Europa 2020-strategien, der endnu en gang indeholder ophøjede mål, som ingen forventer at opnå. Det er en kendsgerning, at den uholdbare budgetsituation i nogle medlemsstater, der har levet livet, er blevet til en finansiel møllesten om halsen på de andre medlemsstater i forbindelse med redningspakken. Derefter skal der ofte kun en bagatel til, før løkken strammes. Disse grundlæggende krav gør det endnu vigtigere, ikke blot at 2012-budgettet gennemføres korrekt – og i denne forbindelse må vi ikke ignorere, at budgetkontrollen stadig lader meget at ønske – men også at vi forvalter vores midler økonomisk. Henvisningen her til "tilstrækkelig finansiering" af Europa 2020-strategien, når der stadig på mystisk vis forsvinder milliarder fra EU-budgettet, og muligheder for potentielle besparelser, f.eks. i forbindelse med junglen af EU-agenturer og hjemsteder for Parlamentet, ikke udnyttes, er udtryk for spild af europæiske skatteborgeres penge. Ud fra denne overbevisning stemte jeg imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Den aktuelle eurokrise understreger, hvilken central betydning en korrekt og økonomisk budgetpolitik har. En forøgelse af midlerne med den begrundelse, at det er nødvendigt til Europa 2020-strategien, tager jeg afstand fra, da strategien for det første er uopnåelig og for det andet har uhensigtsmæssige målsætninger. Et eksempel er den store stigning i antallet af akademikere, når vi rent faktisk mangler faglærte arbejdskraft. Vi bør i stedet udnytte de mange muligheder for besparelser, hvad enten det er i forbindelse med de decentraliserede agenturer, Parlamentets to hjemsteder eller førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet. Derfor stemte jeg imod denne betænkning om 2012-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Som det sker hvert år, vil vi, og andre institutioner, blive anmodet om at vedtage EU-budgettet. På denne baggrund har jeg stemt for betænkningen om det almindelige budget for 2012, fordi jeg kan tilslutte mig de hovedretningslinjer, der er opstillet, nemlig at indføre incitamenter til at anvende midler til at fremme vækst og til genopretning efter den økonomiske krise, at følge Europa 2020-strategien, at lægge større vægt på det europæiske halvår som det perfekte redskab til koordinering af økonomiske politikker, ikke give mulighed for forskelle i midler til rådighed i forskellige sektorer, men kun anvende fleksibilitetsmekanismerne i midler til rådighed ved at indføre en seriøs og streng forvaltning af de ressourcer, der er til rådighed til fordelingen af midlerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Jeg stemte for betænkningen om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012. De generelle principper og målsætninger, der opstilles i betænkningen, går i den rigtige retning, da de fremhæver, at kommende EU-budgetter skal fokusere på politikker, der styrker beskæftigelsen og nationale økonomier (det samlede EU-budget for gennemførelse af flagskibsinitiativer frem til 2020 anslås til 1,8 billioner). Det er dog vigtigt at benytte enhver lejlighed til at påpege, at det er en uomgængelig betingelse for, at målsætningerne i Europa 2020-strategien nås, at de godkendes af medlemsstaterne. Desværre har Kommissionen konstateret, at nationale planer indtil nu ikke sikrer strategiens grundlæggende prioriteter som f.eks. forøgelse af beskæftigelsen til 75 % i 2020 fra de nuværende 69 %.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012. Dette er et budget for 2012, der er præget af stærkere økonomisk styring, mekanismen med det europæiske halvår og Europa 2020-målsætningerne til fremme af beskæftigelsen.

I betragtning af at Europa 2020-strategien bør bidrage til Europas genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af denne gennem intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på de fem overordnede EU-mål, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for og offentlige udgifter til innovation, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdom, er jeg enig med denne betænknings anbefalinger med henblik på fuld opnåelse af disse fem målsætninger.

Jeg er også enig med ordføreren i, at der bør være sammenhæng mellem gennemførelsen af disse mål og de midler, der afsættes hertil, og de nye mekanismer for bedre økonomisk styring i EU bør give mulighed for at undersøge, hvordan man bedst opnår disse fem mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, der indeholder de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012 med henblik på trilogen om dette emne, der er planlagt til den 30. marts 2011. Lad mig i den forbindelse understrege behovet for en behørig vurdering af den virkning, budgettet vil have på opnåelsen af EU's målsætninger og gennemførelsen af EU 2020-strategien samt den rolle, som budgetpolitikken bør spille, hvad angår investeringer, vækst og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. (DE) Det var ikke muligt at stemme ved navneopråb om punkt 29, da jeg blev aktivt forhindret heri af betjenten.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Et budget for 2012 præget af en styrket europæisk økonomisk styring, mekanismen i det europæiske halvår og Europa 2020-målsætninger om styrkelse af vækst og beskæftigelse

1. Er af den opfattelse, at Europa 2020-strategien bør bidrage til Europas genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af denne gennem intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på de fem overordnede EU-mål, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for og offentlige udgifter til innovation, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdom.

2. Påpeger, at der skal sikres en vis sammenhæng mellem gennemførelsen af disse mål og de midler, der afsættes hertil på europæisk og nationalt plan, insisterer på, at EU's budgetpolitik skal være i overensstemmelse med dette princip, er af den opfattelse, at det europæiske halvår, der er en ny mekanisme for bedre økonomisk styring i EU, bør give mulighed for at drøfte, hvordan man bedst opnår disse fem overordnede mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) I denne betænkning angives Parlamentets generelle retningslinjer for 2012-budgettet, og jeg mener, at den fremmer en bæredygtig vækst, som kan bidrage til at komme igennem den økonomiske krise. Det omfordelende perspektiv, der anlægges, består af merværdi til medlemsstaternes fremtidige offentlige udgifter. Ifølge Kommissionens finansielle planlægning vil de midler, der er indgået forpligtelser for, komme op på 147,88 mia. euro. Hvad dette angår, går mit land ind for en stram forvaltning af midlerne sammen med en begrænsning af udgifterne, især de administrative omkostninger, i overensstemmelse med den stramningspolitik, som er gennemført i det nationale budget. Jeg håber nu, at den omfordeling af midlerne, der har til formål at optimere udnyttelsen, føres helt igennem med henblik på at modvirke effekten af den internationale krise, som vi alle oplever i hverdagen.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Hvad angår budgetafstemningen for 2012 (generelle retningslinjer), stemte jeg for en fastfrysning af budgettet og imod alle yderligere udgifter på grund af Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg mener, at budgettet ifølge gældende planlægning er lagt, så det passer til forpligtelserne i henhold til traktaten.

 
  
  

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0265/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg kan ikke tilslutte mig denne betænkning, da den endelige udgave med de ændringer, som er vedtaget, er klart uretfærdig, idet den giver mulighed for, at vandrende arbejdstagere er uden retlig beskyttelse inden for vigtige områder som f.eks. social sikring. EU bør ikke tillade denne behandling. Når det gælder menneskerettigheder, bør EU være et forbillede.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig.(LT) Jeg stemte for denne betænkning om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde. Med dette dokument indføres en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at indrejse på en medlemsstats område for at arbejde, og de tilbydes en sikker retsstilling. Dette vil utvivlsomt forenkle de administrative formaliteter, der ofte er komplekse, i forbindelse med modtagelse af økonomiske indvandrere. Jeg er enig med ordføreren i, at en af de bedste måder at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt arbejde på er ved at udvikle kanaler for lovlig indvandring, der er afbalanceret og imødekommer vores arbejdsmarkeders behov. Økonomisk indvandring er en realitet, som vi er nødt til at organisere, men også en nødvendighed i betragtning af de demografiske og økonomiske udfordringer, som EU vil stå over for i den nærmeste fremtid. Det er vigtigt at præcisere, at dette forslag ikke fastsætter betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse. Medlemsstaterne har stadig kompetencen til at fastsætte betingelserne for indrejse og antallet af indvandrere, som de ønsker at give adgang til deres område med henblik på at arbejde. Det er på tide, at EU lovgiver om økonomisk indvandring med henblik på at fastlægge en tilgang, der er fælles for de 27 medlemslande. De ændringer, der er gennemført ved Lissabontraktaten, gør disse fremskridt mulige, og det er nu vores opgave at gennemføre dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) EU, som er symbol på menneskerettigheder i hele verden, skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der har ophold på dens område, og indføre en inklusiv politik for disse. Derfor har det været nødvendigt med en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes nationale lovgivninger om disse tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold. Derfor har jeg stemt for denne tekst, som bør kunne bidrage til at forenkle indrejseprocedurerne, bekæmpe illoyal konkurrence, som rammer europæiske arbejdstagere, og indføre bedre kontrol i bekæmpelsen af ulovlig indvandring og ulovligt arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne tekst, fordi jeg mener, at EU har brug for ensartede administrative procedurer til behandling af vandrende arbejdstagere fra tredjelande. En vedtagelse af denne retsakt vil have en betydelig gavnlig virkning. Den vil mindske den offentlige sektors udgifter, virke afskrækkende på ulovlig indvandring og sikre tredjelandsstatsborgere, som ønsker at arbejde i EU, rimelige rettigheder. Økonomisk indvandring er en nødvendighed, som bør opmuntres på en kontrolleret måde i betragtning af de demografiske og økonomiske udfordringer, som EU vil stå over for. Lad os ikke glemme, at lande som USA, Canada og Australien kan takke immigranter for deres fremskridt. De tilhører en særdeles dynamisk samfundsgruppe, som tilfører begejstring og friske perspektiver til de samfund, de optages i, hvorved de gør dem mere konkurrencedygtige. I denne henseende må vi sørge for at skabe betingelserne for, at de kan arbejde lovligt og får chancen for at opfylde deres drømme uden at blive bremset af formålsløst bureaukrati. Jeg vil også håbe, at spørgsmålet om adgang til hele EU's arbejdsmarked for borgere fra medlemsstaterne Rumænien og Bulgarien meget snart bliver løst én gang for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Europa står med et demografisk problem som følge af en aldrende befolkning og er derfor nødt til at finde arbejdskraft, som leverer et vigtigt bidrag til den økonomiske udvikling, øget konkurrenceevne og en dynamisk europæisk økonomi. Europa er nødt til at reagere på det aktuelle og fremtidige behov for arbejdskraft og finde måder til at bekæmpe den udnyttelse og forskelsbehandling på, som arbejdstagere ofte lider under.

Ved at indføre en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at indrejse på en medlemsstats område for at arbejde, og tilbyde dem en sikker retsstilling, imødekommer dette direktivforslag disse behov, samtidig med at det indebærer en forenkling af den ofte komplekse administrative proces.

De enkelte medlemsstater bevarer deres kompetence til at fastsætte antallet af indvandrere, som de ønsker at give adgang til deres område med henblik på at arbejde, og ansvaret for betingelserne for denne indrejse. Af alle disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Vi har nu i årevis talt om at indføre en kombineret tilladelse for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat. Det var et prisværdigt initiativ i begyndelsen, men som teksten ser ud nu, modarbejder den de erklærede mål. Den er både diskriminerende, da det grundlæggende princip om lige behandling af alle ikke respekteres, og restriktiv, da der er flere kategorier af arbejdstagere, som ikke er omfattet. På trods af de forbedringer, der er sket siden december 2010, er der en fortsat frygt for social ulighed mellem tredjelandsstatsborgere. Ved at stemme for den foreslåede "kombinerede tilladelse" for tredjelandsstatsborgere stemmer det europæiske højre desuden for en indvandringspolitik, der er både diskriminerende og restriktiv. Som forslaget ser ud nu, medfører det ikke ligebehandling af alle arbejdstagere, hvad angår arbejdsvilkår og sociale rettigheder. Det skaber forskellige kategorier af arbejdstagere, delt op efter nationalitet og kontrakttype, og det er simpelthen uacceptabelt. Vi kan ikke gå på kompromis, når det gælder ligebehandling. Vi bør sige ja til en fælles indvandringspolitik og ja til en ægte kombineret europæisk tilladelse, men vi vil ikke have en politik, som er restriktiv og derfor diskriminerende.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for forslaget om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, fordi jeg mener, at den voksende indvandringsbølge til EU bør reguleres på passende vis. De administrative indrejsekrav til tredjelandsstatsborgere, der ønsker at arbejde i EU, er alt for komplicerede og vage. Med indførelsen af et system med en kombineret tilladelse vil hele proceduren blive forbedret, idet den vil blive mere effektiv og langt billigere. Vi bør heller ikke glemme, at det med et enkelt dokument bliver nemmere for de lokale myndigheder at foretage kontrol af borgere, der ankommer til EU. Sidst, men ikke mindst, må jeg sige, at det glæder mig overordentlig meget, at de øvrige medlemmer stemte for denne tekst, da den har til formål at sikre vandrende arbejdstagere sociale og økonomiske rettigheder med henblik på at undgå social dumping og illoyal konkurrence i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi direktivet om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde bør være et overordnet rammedirektiv om tredjelandsarbejdstageres rettigheder, da det er den eneste måde, hvorpå denne EU-retsakt kan bidrage til EU's mål om en fælles indvandringspolitik. Desværre har den holdning, som Parlamentet i dag har vedtaget til direktivet om en kombineret tilladelse til at tage ophold og arbejde, ikke forbedret Kommissionens direktivforslag. Man har ikke accepteret, at vandrende arbejdstagere fra tredjelande, der kommer lovligt hertil og udfører det samme arbejde som EU-arbejdstagere, bør have de samme rettigheder og arbejdsvilkår som lokale arbejdstagere. Man bør indse, at legale vandrende arbejdstagere bidrager til EU's økonomi med deres arbejde og de skatter og sociale bidrag, de betaler, og derfor skal de sikres de samme minimumsrettigheder og behandles på samme måde på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne understrege, at det er umuligt at skabe et arbejdsmarked i to niveauer, hvad enten det er i eller uden for EU. Vi kan ikke tillade, at der opstår en underklasse af arbejdstagere på EU's arbejdsmarked, som møder forskelsbehandling og ikke har nogen rettigheder eller garantier, da dette ville udhule alle de sociale standarder, som er opnået indtil nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Vedtagelsen af direktivet om indførelse af en procedure, hvormed tredjelandsstatsborgere kan få arbejdstilladelse i EU, vil medføre en betydelig forenkling af det system, som på nuværende tidspunkt afhænger af hver enkelt medlemsstats afgørelse. To særskilte procedurer giver en længere periode til behandling af ansøgningerne og højere administrative omkostninger. Med dette "one-stop-shop"-system bliver den administrative procedure enklere, billigere og hurtigere. Desuden vil udstedelsen af et enkelt dokument gøre det lettere at kontrollere personer, der har fået ret til indrejse på en medlemsstats område og tilladelse til at arbejde der. Dette dokument vil være udformet som en opholdstilladelse, der er fælles for alle medlemsstater. Medlemsstaterne kan ligeledes indføre et supplerende dokument, der er af rent informativ karakter. Dette dokument vil supplere oplysningerne i den kombinerede tilladelse og derved lette kontrollen. Der er således tale om fordele for alle parter – indvandrerne, arbejdsgiverne og de nationale myndigheder. Med indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure vil de ofte komplekse administrative formaliteter i forbindelse med modtagelse af økonomiske indvandrere blive forenklet. Dette giver mulighed for at imødegå de udfordringer med hensyn til arbejdskraft, som EU står over for nu og i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Fordelen ved det direktiv, der er vedtaget, er, at det indfører en fælles fremgangsmåde for behandlingen af tredjelandsstatsborgeres ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i en medlemsstat, samt giver arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig lovligt i EU, et sæt fælles minimumsrettigheder. Direktivets horisontale karakter og karakter af rammedirektiv krænkes desværre af undtagelserne fra dets anvendelsesområde og variationer, hvad angår konkrete befolkningsgruppers rettigheder. Princippet om ligebehandling af alle tredjelandsstatsborgere, der arbejder lovligt i EU, i forhold til EU-borgere er blevet undergravet. Denne lighed bør være et udtryk for anerkendelse af de fordele, som vandrende arbejdstagere tilfører EU's økonomi via såvel deres arbejde som de skatter og sociale bidrag, de betaler. Desuden bør det have den virkning, at illoyal konkurrence mindskes, ulovligt arbejde vanskeliggøres, og man hindrer, at arbejdstagere fra tredjelande bliver ofre for udnyttelse og social udstødelse. I modsætning til Kommissionens forslag er det derfor nødvendigt at sikre, at ingen specifikke grupper udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, og navnlig ikke gruppen af sæsonarbejdere. Direktivet skal fastlægge betingelserne for indrejse i EU og eventuelle konkrete rettigheder, men må ikke stå i vejen for en retfærdig og lige behandling af alle lovlige vandrende arbejdstagere. Det skal derimod sikre og garantere en sådan behandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Denne betænkning markerer et meget vigtigt skridt for EU's lovgivning om lovlig indvandring, da der hermed indføres en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere. Det glæder mig, at den tekst, der er vedtaget i dag, slet ikke omtaler den mulighed, at en medlemsstat kan indføre krav om yderligere dokumenter, for at en tredjelandsstatsborger kan opnå arbejdstilladelse. Endvidere vil indvandrere ikke blive en byrde for de nationale velfærdssystemer, da medlemsstaterne vil kunne beslutte, at tredjelandsstatsborgere først kan få adgang til det sociale velfærdssystem, når de har arbejdet i mindst seks måneder, og folk, der er kommet for at studere, har ikke ret til disse ydelser. En glædelig ting ved denne betænkning er, at den definerer en række fælles foranstaltninger vedrørende arbejdstagere fra tredjelandes rettigheder og herved fremmer den lovlige indvandring, som EU har brug for. Jeg glæder mig over opfordringen til, at medlemsstaterne udarbejder sammenligningstabeller, da det vil gøre os i stand til at kontrollere, om direktivet gennemføres korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag til betænkning, som giver mulighed for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse til lovlige indvandrere, giver en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere og giver dem de samme rettigheder som EU-borgere. Jeg tilslutter mig forslaget, der tager sigte på at forenkle administrative formaliteter og sikre ligebehandling af EU-arbejdstagere og vandrende arbejdstagere, hvad angår en række sociale rettigheder, herunder adgang til social sikring. Denne foranstaltning vil fremme lovlig indvandring, når det er nødvendigt for at imødekomme det europæiske arbejdsmarkeds behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod direktivet om en kombineret tilladelse, fordi det er inspireret af Bolkesteindirektivet, der indførte oprindelseslandsprincippet og dermed gav mulighed for forskellige behandling af arbejdstagere, hvad angår løn, vilkår, arbejdstid, social beskyttelse osv. Den samme tilgang anvendes her over for arbejdstagere fra "tredjelande" uden for EU. Der er indført forskellig behandling af europæiske og ikkeeuropæiske arbejdstagere, hvilket øger konkurrencen mellem dem og mellem udenlandske arbejdstagere afhængigt af, om de er udstationeret eller er sæsonarbejdere, studerende eller fastboende. Det eneste, disse forskelle gør, er at skabe mere udnyttelse og usikkerhed. På trods af tiltag fra europæiske fagforeninger og Parlamentets progressive kræfter til at skabe fuld lighed mellem alle arbejdstagere, hvad angår rettigheder, er teksten først og fremmest resultat af et kompromis mellem højrefløjen og socialdemokraterne. Det kommende direktiv vil ikke gælde for udstationerede arbejdstagere eller studerende, det vil tillade forskelsbehandling på grundlag af kriterier som kendskab til sproget og vil betyde, at sæsonarbejderes familiemedlemmer ikke har ret til familieydelser. Ligeledes er opfordringen til at ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder blevet fjernet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Dette forslag er et svar på de bekymringer, som kommer til udtryk i Stockholmprogrammet, med henblik på at udforme fleksible indvandringspolitikker, der kan støtte EU's udvikling og økonomiske resultater.

Det tager således sigte på at forenkle og harmonisere de eksisterende standarder i medlemsstaterne ved at indføre en kombineret ansøgningsprocedure, som fører til en kombineret tilladelse til både ophold og arbejde. Dette bør sikre en mere effektiv procedure og medføre klare fordele for både arbejdsgivere og tredjelandsstatsborgere, som ønsker at immigrere til medlemsstaternes område. Det vil sikre, at disse migranter har de samme rettigheder og forpligtelser som EU-borgere, hvad angår arbejdsvilkår, uddannelse, anerkendelse af eksamensbeviser, sociale ydelser osv. Samtidig bliver det nemmere at kontrollere, at de opholder sig og arbejder lovligt.

Jeg har derfor stemt for fru Mathieus fremragende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. (FR) Parlamentet har stemt for princippet om at indføre en kombineret arbejds- og opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere i en medlemsstat. Med denne procedure får disse arbejdstagere et sæt fælles rettigheder, især hvad angår arbejdsvilkår, f.eks. arbejdstid og ferie. I teksten opstilles desuden princippet om tilbagebetaling af indbetalte pensionsbidrag fra arbejdstagere, der flytter fra EU, da de ikke vil kunne modtage deres pension, når de har forladt arbejdsmarkedet. Teksten er dog problematisk, da den styrker "oprindelseslandsprincippet" for nogle kategorier af arbejdstagere, et princip som den europæiske venstrefløj kæmpede imod i forbindelse med det famøse Bolkesteindirektiv. Princippet skaber en slags arbejdsmarked i to hastigheder afhængigt af arbejdstagerens oprindelse og bidrager til en form for social dumping. Her er der en uoverensstemmelse: Vil vi virkelig beskytte den europæiske sociale model, og bør den udelukke ikkeeuropæiske arbejdstagere, eller skal den være af universel karakter og ikke længere indebære forskelsbehandling af arbejdstagere ved at give dem forskellige rettigheder? Denne tekst løser endnu ikke dette grundlæggende spørgsmål, og derfor besluttede jeg at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, som tager sigte på at skabe illoyal konkurrence mellem EU-arbejdstagere og vandrende arbejdstagere, der kommer til Europa. Direktivet om en "kombineret tilladelse" vil efter de ændringer, Parlamentet har vedtaget ved førstebehandlingen i dag, gælde for tredjelandsstatsborgere, som ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat, eller som allerede har lovligt ophold i et EU-land, bortset fra udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere, fastboende udlændinge og flygtninge, som derfor ikke vil være omfattet af de bestemmelser, som skal bekæmpe forskelsbehandling. Det er uacceptabelt, at lovlige migranter, der kommer til Europa for at arbejde, udsættes for dårligere arbejdsvilkår end EU-arbejdstagere, der udfører det samme arbejde. Når en migrant kommer til EU og begynder at arbejde, er han ikke længere en migrant og bliver til en arbejdstager. Derfor har han ret til at blive behandlet som sådan, som enhver anden EU-arbejdstager uanset oprindelsesland. Der kan ikke være undtagelser. EU's love skal gælde for alle arbejdstagere i EU uanset deres oprindelsesland.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Vi har nu i årevis talt om at indføre en kombineret tilladelse for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat. Det var et prisværdigt initiativ i begyndelsen, men som teksten ser ud nu, modarbejder den de erklærede mål. Den er både diskriminerende, da det grundlæggende princip om lige behandling af alle ikke respekteres, og restriktiv, da der er flere kategorier af arbejdstagere, som ikke er omfattet. I december 2010 forkastede Parlamentets medlemmer teksten for første gang. På trods af de forbedringer, der er sket siden da, er der en fortsat frygt for social ulighed mellem tredjelandsstatsborgere. Som forslaget ser ud nu, medfører det ikke ligebehandling af alle arbejdstagere, hvad angår arbejdsvilkår og sociale rettigheder. Det skaber forskellige kategorier af arbejdstagere, delt op efter nationalitet og kontrakttype, og det er simpelthen uacceptabelt. Derfor har vi stemt imod det endelige udkast. Vi går stadig ind for en kombineret europæisk tilladelse, men vi ønsker ikke en politik, som er restriktiv og derfor diskriminerende.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det, som dette forslag drejer sig om, er indførelsen af en ettrinsprocedure, hvorved der kan gives både arbejds- og opholdstilladelse, og fastsættelsen af et sæt fælles rettigheder for alle tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig og arbejder i EU. Dette forudsætter, at der er fælles regler for alle medlemsstater, hvilket ville sætte en stopper for de nuværende forskelle i fremgangsmåde i de forskellige EU-lande og ville gøre processen med at give arbejdstagere en retsstilling hurtigere, mere ensartet og mere gennemsigtig i hele EU.

Selv om arbejdskraftens lovlige migration, og først og fremmest kvalificeret arbejdskraft, bidrager til at bekæmpe sort arbejde og kan forbedre økonomiens konkurrenceevne og afhjælpe den nuværende mangel på arbejdskraft, må vi ikke glemme, at vi befinder os i en tid med økonomisk krise og sårbarhed, hvor arbejdsløsheden vokser, og derfor bør politikken for migration af arbejdskraft være fleksibel, sådan som Kommissionen giver udtryk for, men også bæredygtig og rimelig.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning tages fat i et spørgsmål, som bliver mere og mere presserende og bør drøftes. Det forventede fald i antallet af aktivt bidragende europæere kræver, at EU åbner sine grænser for tredjelandsstatsborgere, så de kan bo og arbejde her. Ellers vil de eksisterende sociale sikringssystemer bryde sammen.

I 2004 fastslog Haagprogrammet, som fokuserede på behovet for at bekæmpe ulovlig indvandring, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle i EU's økonomiske udvikling. Ifølge Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog den 10.-11. december 2009, kan indvandringen af arbejdskraft bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk dynamik.

Jeg er derfor enig i den holdning, som kommer til udtryk i denne betænkning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om den lovgivningsændring, som tager sigte på gennemførelsen af en kombineret procedure for tilladelser til tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt i en af medlemsstaterne, i betragtning af de demografiske udfordringer, som Europa er ved at mærke. Desuden er dette en forenklet proces, som er mere effektiv og økonomisk.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Forslaget til direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, som antyder, at der skulle være forbedringer i situationen for arbejdstagere fra disse lande, kan meget vel være et angreb på arbejdstagernes rettigheder generelt.

Vi må ikke glemme, at forslaget oprindelig er udsprunget af oprindelseslandsprincippet, som blev indført ved det notoriske Bolkesteindirektiv, der førte til øgede uligheder mellem arbejdstagere, især lønmæssige, og som i sidste ende var skadeligt for alle arbejdstagere på grund af presset for at sænke niveauet for arbejdsvilkår. Med direktivforslaget forsøges at skabe uligheder og forskelle i behandlingen af europæiske arbejdstagere og tredjelandsarbejdstagere, og derfor øger det adskillelsen af vandrende arbejdstagere og svækker yderligere situationen for alle arbejdstagere ved at tvinge dem ind i en situation med større ustabilitet. I bund og grund kan dette være et forsøg på at fremme social dumping.

Vi mener, at det er nødvendigt at styrke alle arbejdstageres rettigheder, og det skal også gælde vandrende arbejdstagere, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere. Derfor beklager vi, at man gennemtvinger restriktive foranstaltninger, efter at den første udgave af denne betænkning blev forkastet …

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vedtagelsen af betænkningen om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område kan meget vel være et angreb på arbejdstagernes rettigheder generelt. Forslaget har sin oprindelse i Bolkesteindirektivet, som indførte oprindelseslandsprincippet, der fremmer opdeling af arbejdstagere, især med hensyn til løn, og har vist sig at være skadeligt for alle arbejdstagere Ved at forsøge at skabe forskelle mellem europæiske arbejdstagere og tredjelandsarbejdstagere øger dette adskillelsen af vandrende arbejdstagere og forskellene i behandling og svækker deres levevilkår yderligere som følge af deres sårbare og ustabile arbejdsvilkår.

Dette direktivforslag kan fremme social dumping og gøre arbejdsrelationer mere ustabile. På denne baggrund er det nødvendigt at styrke alle arbejdstageres rettigheder, og det skal også gælde vandrende arbejdstagere, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere. Imidlertid har arbejdstagerne i mange europæiske lande, især Portugal, kæmpet imod, hvilket betød, at direktivforslaget blev forkastet i sidste mødeperiode i 2010. Vi beklager, at man insisterer på restriktive foranstaltninger …

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Selv om det generelt ville være godt, hvis der kunne udstedes en samlet opholds- og arbejdstilladelse, er nedenstående spørgsmål fortsat ubesvarede og nedenstående bemærkninger nødvendige:

1. Anvendelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere skal prioriteres højest, og princippet om anvendelse af beskæftigelseslandets sociallovgivning skal altid anses for grundlæggende.

2. Ingen arbejdstagere må ansættes som lovlig, "billig" arbejdskraft ifølge denne foranstaltning, da dette ødelægger vores arbejdsmarked og skaber social uretfærdighed.

3. Landene skal udføre mere kontrol på disse områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Efter at betænkningen første gang blev forkastet i plenum, begik den europæiske højrefløj nogle fejltrin i de proceduremæssige manøvrer og har nu på skammelig vis bidraget til anerkendelsen af et arbejdsmarked i to hastigheder, der afhænger af arbejdstagerens oprindelse. Dette vil skabe social dumping og derfor presse beskyttelsen af europæiske arbejdstagere nedad, hvilket er uacceptabelt. Derfor har jeg stemt imod betænkningen, som udelukkende er et angreb på den europæiske sociale model. Med denne tekst indføres der undtagelser og ulige behandling inden for social sikring, pensioner og adgang til beskæftigelse og uddannelse for lovlige vandrende arbejdstagere, og det stemmer ikke overens med mine værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Haagprogrammet fastslog, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle i den økonomiske udvikling. Det er på denne baggrund, at Kommissionen opfordres til at fremlægge en politikplan, der gør det muligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen efter arbejdskraftindvandring på arbejdsmarkedet. Ifølge Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, kan indvandringen af arbejdskraft bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk dynamik. Med henblik på de betydelige demografiske udfordringer, som EU fremover kommer til at stå over for, med deraf følgende øget efterspørgsel efter arbejdskraft, vil dette nye flerårige program opfordre medlemsstaterne til at vedtage fleksible indvandringspolitikker for at yde et vigtigt bidrag til EU's økonomiske udvikling og resultater på længere sigt. Bestemmelserne i forslaget har den fordel, at de giver en bedre beskyttelse af arbejdstagere fra tredjelande, end den der gives i dag på grundlag af internationale konventioner, der kun er ratificeret af nogle medlemsstater. Jeg undlod at stemme, fordi det ikke fremgår af forslaget, hvem der kan indgive en ansøgning – arbejdsgiver eller arbejdstager – og fra hvilken stat der kan indgives ansøgning, hvilket man er nødt til at præcisere. Kravet om retssikkerhed og gennemsigtighed i de nationale myndigheders afgørelse er heller ikke understreget i forslaget. Disse afgørelser har en stor indvirkning på de pågældende menneskers liv og på medlemsstaterne, så de skal træffes på fuldstændig gennemsigtig vis. Et afslag på en ansøgning skal være behørigt begrundet, gennemsigtigt og objektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Det forslag til beslutning om indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure for en tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på EU's område, som vi har stemt om i Parlamentet i dag, udgør endnu et skridt mod tilnærmelsen af medlemsstaternes nationale lovgivninger. Når der indføres de samme foranstaltninger vedrørende lovlig indvandring i alle EU-landene med fælles procedurer for alle, der vil søge om tilladelse til at tage ophold i en medlemsstat for at arbejde, vil EU kunne opfylde behovene for arbejdskraft på nationale arbejdsmarkeder ved at indføre lige rettigheder og hermed et redskab til at bekæmpe udnyttelse og forskelsbehandling. Jeg mener dog, at medlemsstaterne under visse omstændigheder skal have mulighed for at sætte grænser for kapaciteten til at modtage borgere fra tredjelande og tilbyde dem arbejde på deres område. Forslaget har tydeligvis til formål at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt arbejde, men det kan og bør fortolkes som et nyttigt bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, der også giver mulighed for at forenkle grænsekontrollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. (FR) Der er gået ca. 20 år, siden EU oprettede det indre marked, som grundlæggerne havde forudset. Det indre markeds gennemførelse har ført til en stadig stigende integration af et stort handelsområde. Imidlertid foregår der på dette område stadig en ulige behandling mellem statsborgerne i en medlemsstat og tredjelandsstatsborgere. Denne forskelsbehandling er et problem på to måder. Den både straffer vandrende arbejdstagere, som kommer med høje forventninger, der som regel er afstedkommet af medlemsstaternes sociale rettigheder, og skader også europæiske arbejdstagere, der oplever illoyal konkurrence og derfor lider under social dumping. Fru Mathieus beslutningsforslag om en kombineret tilladelse tager især sigte på vandrende arbejdstageres rettigheder. Procedurerne forenkles med indførelsen af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse, og udenlandske arbejdstagere får de samme rettigheder og forpligtelser som europæiske arbejdstagere. En fuldstændig gennemførelse af det indre marked er et stærkt redskab, som giver Europa mulighed for at opleve vækst igen, og derfor har jeg støttet denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi centrale punkter om udstationerede arbejdstagere, pensionsrettigheder og social sikring blev forkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, som nu forelægges for anden gang, fordi jeg mener, den er et godt svar på de store demografiske udfordringer, som EU vil stå med i de kommende år, idet der indføres en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, som ønsker adgang til en medlemsstats område for at arbejde, og de sikres en sikker retsstilling.

Økonomisk indvandring er en realitet, som skal organiseres, men det er også en nødvendighed i forhold til de demokratiske og økonomiske udfordringer, som EU vil stå over for i den nærmeste fremtid. Indvandringspolitik skal derfor ses som et redskab til justering til vores behov for arbejdskraft og herved bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Set fra en teknisk synsvinkel begrundes udelukkelsen af sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere med, at Kommissionen fremlægger forslag til særlige direktiver gældende for disse arbejdstagere. For så vidt angår udelukkelsen af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, er det dog vigtigt at understrege, at de eksisterende redskaber på disse områder yder større beskyttelse end det aktuelle forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Nu da dette direktivforslag er vedtaget, vil vandrende arbejdstagere få de samme rettigheder som nationale arbejdstagere, især hvad angår løn og afskedigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid og ferie. Dette forslag har til formål at indføre en procedure for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse til lovlige indvandrere samt at give dem et sæt fælles rettigheder, der gælder i hele EU.

Det er således muligt at forenkle procedurerne, så de nationale myndigheder kan give lovlige indvandrere en kombineret opholds- og arbejdstilladelse, hvorved de kan opnå de samme rettigheder som arbejdstagere i den medlemsstat, de bor i. Det bør dog være den enkelte medlemsstat, der giver adgang til indvandrere med henblik på arbejde og bestemmer antallet af tilladelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. (HU) Den bedste beskyttelse mod ulovlig indvandring får vi, hvis vi forsøger at forhindre den. Vi kunne støtte folk i at få et levebrød og social sikring i deres oprindelsesland og herved fjerne årsagerne til, at de emigrerer. Hvis dette ikke er muligt, bør vi skabe lovlige kanaler til indvandring, som naturligvis også opfylder vores egne arbejdsmarkeders krav. Økonomisk indvandring er et konkret fænomen nu om dage, som på den anden side også er en nødvendighed, da vi hermed bedre kan forsvare os mod demografiske og økonomiske udfordringer. Derfor kan vi betragte indvandringspolitik som et reguleringsredskab, hvormed vi kan kontrollere vores behov for arbejdskraft. Herigennem giver vi nogle muligheder til indvandrere fra tredjelande, som får lovlig adgang til EU's område med henblik på at finde arbejde. Modtagelsesprocedurerne ville blive betydeligt mere enkle med en kombineret procedure, som giver en samlet opholds- og arbejdstilladelse. Derfor har jeg også stemt for, at denne horisontale lovramme oprettes snarest muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Med indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, og ved at tilbyde dem en sikker retsstilling vil dette forslag til direktiv forenkle de administrative formaliteter, der ofte er meget komplekse, i forbindelse med modtagelse af økonomiske indvandrere.

En harmoniseret procedure for udstedelse af et enkelt dokument, der tillader ophold og adgang til arbejdsmarkedet, er en betydelig forenkling af indrejsesystemet. Desuden fastsættes ved dette direktiv en ligebehandling med indenlandske arbejdstagere, og det har derfor den fordel, at det giver en bedre beskyttelse af arbejdstagere fra tredjelande end den, de har i dag. Denne retsstilling vil også bidrage til bekæmpelsen af illoyal konkurrence, der ofte er en følge af, at disse arbejdstagere ikke har en retsstilling, der beskytter dem.

Den tekst, der er vedtaget i dag, har også medtaget de vigtigste krav fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (ALDE). Alle henvisninger til supplerende dokumenter er fjernet, og der kræves, at medlemsstaterne udarbejder sammenligningstabellerne, så Kommissionen kan kontrollere direktivets gennemførelse. Dette er et tydeligt tegn på Parlamentets ønske om at bevæge sig hen imod en europæisk lovramme for lovlig indvandring.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Formålet med dette direktiv er at give potentielle indvandrere til en EU-medlemsstat mulighed for at få arbejds- og opholdstilladelse med en enkelt procedure. Ifølge det oprindelige forslag ville tredjelandsstatsborgere få samme behandling som EU-statsborgere, hvad angår løn og afskedigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ret til at være med i en fagforening. Beskæftigelsesudvalget vil gerne udvide disse rettigheder, så de også omfatter arbejdstid og ferie og præciserer arbejdstagernes ret til social sikring og skattefordele. Tredjelandsstatsborgere ville også kunne få udbetalt deres pension, når de flytter tilbage til oprindelseslandet, på de samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat. Desuden vil alle EU-medlemsstater udstede en kombineret standardtilladelse til ophold og arbejde.

Jeg er ikke enig i dette, da EU stadig har et beskæftigelsesproblem, og derfor har jeg stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Tredjelandsstatsborgeres adgang og ophold er en problematik, men efterhånden er rettighederne i forbindelse hermed blevet udvidet mere og mere. Det forholder sig således nu, at den oprindelige befolkning med rette føler sig mere og mere forfordelt på grund af tredjelandsstatsborgeres adgang til sociale tjenester, især inden for sociale boliger. Hvad angår økonomiske migranter, er det primært veluddannede arbejdstagere, som der er stort behov for, som flytter til andre stater. Mens de i f.eks. USA ikke belaster det sociale system, og i nogle stater også skal flytte, når deres ansættelse ophører, udgør de med den voksende ligestilling med den fastboende befolkning, som de har opnået gennem de seneste år, en stadig større byrde for stater med traditionelt veludviklede sociale systemer, hvis de bliver i landet permanent efter at have mistet deres job, og alle deres familiemedlemmer skal også forsørges, hvis de er blevet sammenført med hele familien. Forslaget er endnu et skridt i denne retning og skal derfor afvises uden tøven.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte imod betænkningen om kombinerede opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, fordi der i dag i Parlamentet blev vedtaget nogle ændringsforslag, hvorved kravet om, at man skulle være i arbejde for at have adgang til ydelser og sociale tjenester, blev fjernet. Det er for mig en farlig sænkning af mindstestandarderne, som giver tredjelandsstatsborgere, der naturligvis har en gyldig opholdstilladelse i EU, adgang til de samme arbejdsvilkår og sociale vilkår som en unionsborger. Grunden til, at vi har EU, er bl.a. at sikre, at medlemsstaternes indbyggere, som er unionsborgere, har større rettigheder og garantier, end der kræves i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, at arbejdstagere fra tredjelande bør have de samme rettigheder med hensyn til arbejdsvilkår som unionsborgere i henhold til direktivet om en kombineret tilladelse. Hvad dette angår, vil jeg især nævne arbejdstid, ferie og social sikring. Formålet med dette lovforslag er at reducere bureaukrati og forenkle procedurerne for ansøgninger om ophold og arbejde i en EU-medlemsstat for både indvandrere og deres arbejdsgivere ved brug af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse. Forslaget går ikke i detaljer om betingelserne for at give adgang til tredjelandsstatsborgere. Medlemsstaterne har stadig kompetencen til at fastsætte betingelserne for indrejse og antallet af indvandrere, som de ønsker at give adgang til deres område med henblik på at arbejde. De nye regler vil gælde for tredjelandsstatsborgere, som allerede har lovligt ophold i en medlemsstat eller ønsker at få dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Mathieus forslag til direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for opholds- og arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, det er vigtigt, at Europa indfører EU-dækkende regler for at styre indstrømningen af arbejdskraft fra tredjelande, både af økonomiske og sociale årsager. Indvandring af arbejdskraft kan øge økonomiens konkurrenceevne og dynamik samt hjælpe Europa med at håndtere de fremtidige demografiske udfordringer. Med direktivforslaget opfordres medlemsstaterne til at vedtage fleksible indvandringspolitikker for at yde et vigtigt bidrag til EU's udvikling på længere sigt. Ved dette direktiv forenkles desuden de administrative formaliteter, der ofte er meget komplekse, i forbindelse med modtagelse af vandrende arbejdstagere, samtidig med at det udgør et redskab til at bekæmpe den udnyttelse og forskelsbehandling, som nogle grupper af arbejdstagere udsættes for.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat. Den aktuelle økonomiske og sociale situation gør dette spørgsmål endnu mere relevant. En af de bedste måder at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt arbejde på er ved at udvikle kanaler for lovlig indvandring, der er afbalancerede og imødekommer vores arbejdsmarkeders behov samt de sociale krav om vellykket integration i værtslandets samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Med Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10. og 11. december 2009, opfordres medlemsstaterne til at vedtage indvandringspolitikker med fleksible ordninger for at støtte EU's udvikling og økonomiske resultater. Med dette forslag vil Parlamentet bidrage til gennemførelsen af dette program.

Der indføres især en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der ønsker adgang til en medlemsstats område for at arbejde, ved: i) forenkling af de administrative formaliteter, der ofte er meget komplekse, i forbindelse med modtagelse af indvandrere, ii) indførelse af et værktøj til at beskytte mod udnyttelse og forskelsbehandling på arbejdspladsen, iii) sikring af, at medlemsstaternes arbejdsmarkeder fuldstændig kan dække de nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft. Direktivet gælder for alle borgere, som får tilladelse til indrejse til en medlemsstats område med henblik på arbejde, og på personer, som indledningsvis får indrejsetilladelse af andre årsager, men som efterfølgende har fået arbejdstilladelse på grundlag af nationale eller EU-retlige lovbestemmelser. Dette forslag bidrager derfor til at fremme en fælles fremgangsmåde for de 27 medlemsstater, hvad angår økonomisk migration, og derfor har jeg stemt for igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Økonomisk indvandring er en realitet, som vi er nødt til at organisere, men også en nødvendighed i betragtning af de demografiske og økonomiske udfordringer, som EU vil stå over for i den nærmeste fremtid. Indvandringspolitik kan anses for et redskab til regulering af vores behov for arbejdskraft, hvorved det vil bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Med en kombineret procedure for udstedelsen af et enkelt dokument, som giver opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet, opnår vi en betydelig forenkling af indrejsesystemet. Direktivet vil ikke kun gælde for tredjelandsstatsborgere, som får tilladelse til indrejse til en medlemsstats område med henblik på arbejde, men også for alle de personer, som indledningsvis får indrejsetilladelse af andre årsager, men som har fået arbejdstilladelse på grundlag af nationale eller EU-retlige lovbestemmelser Hver enkelt medlemsstat skal fastsætte betingelserne for tilkendelse af sociale sikringsydelser samt ydelsernes størrelse og varighed. Jeg beklager, at sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere ikke er omfattet af dette direktiv, men opfordrer Kommissionen til snart at fremlægge et forslag om dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) På baggrund af de demografiske udfordringer, som Europa vil stå over for i fremtiden, er det afgørende, at EU udvikler en afbalanceret og fleksibel indvandringspolitik, som giver mulighed for at opfylde behovene for arbejdskraft og bidrage til økonomiens konkurrenceevne og dynamik.

Med vedtagelsen af dette direktiv, der indfører en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der ønsker indrejse til en medlemsstats område med henblik på at tage ophold og arbejde, samt giver dem et sæt fælles rettigheder med tilknytning til arbejdsmarkedet, vil disse bekymringer blive imødegået direkte, og derfor fortjener det min stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Dagens stemme for direktivet om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område er endnu et skridt i retning af en harmoniseret immigrationspolitik på europæisk plan. Det er en god idé at kombinere opholds- og arbejdstilladelse. Det viser, at EU oprigtigt går ind for at fremme lovlig migration og ikke er det Fort Europa, som nogle mener, at det er. For at opnå det var det vigtigt for Parlamentet at støtte tanken om en kombineret ansøgningsprocedure, der er nemmere og hurtigere for både arbejdsgiver og migrant. Parlamentet har også truffet den rigtige beslutning ved at udelukke fire kategorier af arbejdstagere fra anvendelsesområdet, nemlig sæsonarbejdere, arbejdstagere, der er udsendt af en virksomhed, selvstændige og søfarende, som alle allerede er eller snart vil være omfattet af specifikke direktiver. En anden positiv ting er den fleksibilitet, medlemsstaterne får i forhold til tredjelandes arbejdstageres effektive rettigheder. De 27 hovedstæder vil have sidste ord, når det skal besluttes, om der skal ydes arbejdsløshedsunderstøttelse og børnetilskud eller ej, og om udelukkelse fra sociale boliger under de første tre års ophold. Det er enkle og fornuftige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Som direktivet ser ud, udelukker det en masse kategorier såsom sæsonarbejdere, personer, der forflyttes internt i en virksomhed, flygtninge og udstationerede arbejdstagere osv. Jeg er fuldstændig imod yderligere segregering af arbejdstagere i kategorier og den forskelsbehandling, der giver nogle arbejdstagere og deres familiemedlemmer færre rettigheder end andre.

Selv om nogle af disse kategorier er omfattet af andre direktiver, viser eksemplet med Kommissionens forslag om sæsonarbejdere, at disse direktiver ikke er tilstrækkelige i forhold til rettigheder. Vi bør arbejde for en fælles ramme for alle arbejdstagere, fordi det ville gøre lovgivningen på arbejdspladserne ensartet ved at undgå at opsplitte arbejdstagernes situation med risiko for at ødelægge integrationen af migranter og EU's samhørighed.

Selv om meget vigtige spørgsmål såsom at overførsel af pensioner til tredjelande ikke længere afhænger af eksistensen af bilaterale aftaler er blevet vundet takket være Jean, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi burde arbejde for ligebehandling og ikkeforskelsbehandling af alle arbejdstagere i EU. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Dagens afstemning repræsenterer et skridt hen imod vedtagelse af en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at rejse ind i Europa for at arbejde her. EU stiler efter at forenkle de administrative procedurer og at udstede et enkelt dokument, der både er opholds- og arbejdstilladelse.

Jeg vil gerne understrege, at dagens afstemning ikke fokuserer på kritikløst at tiltrække nye arbejdstagere til vores område, ligesom målet ikke er at bekæmpe ulovlig indvandring. Enhver ikke-EU-arbejdstager, der ønsker at slå sig ned i Europa, skal stadig have opholdstilladelse først. Forslaget, der blev vedtaget i dag, bekræfter også den fulde overholdelse af subsidiaritetsprincippet ved at fastsætte minimumsstandarder for rettigheder og forpligtelser, men samtidig give medlemsstaterne fleksibilitet og frihed i forhold til at indføre procedurer i deres nationale lovgivning og til den praktiske anvendelse af dem. EU kan ikke begrænse medlemsstaternes beføjelser i forhold til at tilrettelægge social sikring, og hver stat skal have lov til at fastlægge sine egne regler på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Selv om direktivet om en kombineret ansøgningsprocedure til opholds- og arbejdstilladelse langt fra er perfekt eller fuldstændigt, stemte jeg for det. Jeg beklager manglerne i forhold til sæsonarbejdere, udstationerede arbejdstagere, retten til at skifte arbejdsgiver og retten til at få adgang til og vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi disse undergrupper vil blive beskyttet af anden (fremtidig) lovgivning. Alt i alt er direktivet yderst vigtigt i betragtning af, at det er det første af sin slags, der giver et fælles sæt minimumsrettigheder (herunder i forhold til løn, ligebehandling på arbejdspladsen, pensionsrettigheder og adgang til sundhedspleje) til arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig lovligt i Europa, hvilket det gør på grundlag af ligebehandling med medlemsstaternes nationale arbejdstagere. Desuden foreskriver direktivet et system med en forenklet, kombineret ansøgningsprocedure til opholds- og arbejdstilladelse. Denne ordning er langt fra en komplet fælles indvandringspolitik, men i lyset af de voksende immigrationsstrømme, den konstant omskiftelige efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft og forebyggelse af misbrug og forskelsbehandling i denne forbindelse er denne første form for beskyttelse afgørende. Arbejdstagere fra tredjelande er nu bedre beskyttet end tidligere. Samlet set var det den afgørende faktor for, at jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod, fordi jeg føler, at det åbner døren for unfair konkurrence mod arbejdstagere fra EU og billige vandrende arbejdstagere, der kommer til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning har til formål at etablere en kombineret opholds- og arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere i en medlemsstat og derved fremskynde og i højere grad ensrette indrejseprocessen og samtidig reducere den bureaukratiske og økonomiske byrde. Økonomisk migration er en realitet, som bør analyseres i lyset af udviklingen af lovlige og afbalancerede migrationskanaler med henblik på at opfylde de europæiske arbejdsmarkeders behov.

De økonomiske og demografiske udfordringer, som Europa står over for, betyder, at der må udarbejdes en fælles indvandringspolitik for de 27 medlemsstater. Lissabontraktatens ikrafttræden har etableret et nyt retsgrundlag på området, den fælles beslutningsprocedure, så jeg mener, at det er afgørende at etablere en fælles og harmoniseret tilgang for at minimere forskellene mellem de nationale lovgivninger.

Ud over hvad der allerede er blevet sagt, vil forslaget også sikre ligebehandling af nationale arbejdstagere ved at skabe en sikker og beskyttende juridisk status, eftersom indvandrerne deltager i værtslandets økonomiske aktivitet. Beslutninger, der er blevet forkastet, bør begrundes ordentligt og være gennemsigtige, og omkostningerne bør stå mål med de tjenester, der faktisk ydes.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af denne betænkning er et væsentligt fremskridt for beskyttelsen af tredjelandes arbejdstageres rettigheder i EU ved at give dem en kombineret opholds- og arbejdstilladelse. Det illustrerer EU's villighed til at styrke sin tiltrækningskraft på verdensscenen ved at fremme betinget adgang til det europæiske arbejdsmarked. Det glæder mig, at proceduren for at få denne tilladelse er blevet forenklet i kraft af et system, hvor man kun behøver henvende sig ét sted, hvilket vil lette de administrative procedurer for udenlandske arbejdssøgende. Oprettelsen af et kombineret arbejdsdokument repræsenterer et væsentligt fremskridt for kontrollen med og reguleringen af migrationsstrømme fra medlemsstater, og det vil gøre det nemmere at føre tilsyn med lovlig indvandring. Med denne tekst har Parlamentet erklæret, at kontrolleret, reguleret indvandring af arbejdstagere er til gavn for alle. Etableringen af en fælles juridisk ramme for europæiske og udenlandske arbejdstagere beskytter vores borgere mod alle former for unfair konkurrence på arbejdsmarkedet. Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg støtter tanken om et Europa, der beskytter sine arbejdstagere, men samtidig forbliver trofast over for princippet om personers fri bevægelighed, hvilket er en hjørnesten i det europæiske projekt.

 
  
  

Betænkning: Andreas Schwab (A7-0038/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder, der samler fire eksisterende Fællesskabsdirektiver i en enkelt retsakt. Jeg er enig i ordførerens synspunkt om, at den eksisterende opsplittede lovgivning afskrækker forbrugere og virksomheder fra at tage del i grænseoverskridende handel. Men vi må være forsigtige, for på grund af områdets karakter er det ret vanskeligt fuldt ud at harmonisere lovgivningen for forbrugerrettigheder, og det kunne desuden reducere beskyttelsen af forbrugerrettigheder i visse medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I betragtning af nylige digitale udviklinger bør EU opdatere forbrugerrettighederne. Dette udkast til direktiv har til formål at yde bedre beskyttelse til forbrugere i alle EU's medlemsstater, især ved at sætte dem i stand til at udnytte en passende fortrydelsesret. Enhver borger og forbruger må sikres samme rettigheder i EU. Vi vil derfor arbejde for en grad af forbrugerbeskyttelse, der tilfredsstiller vores borgere, som vil finde det nemmere at foretage køb i andre medlemsstater. I betragtning af at det nye direktiv bevarer det vigtige regelværk i fransk forbrugerlovgivning, f.eks. garantien mod skjulte fejl, og at alle betalingsmetoder er gratis, mener jeg desuden, at direktivet er et fremskridt. Derfor stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen, som skal til fornyet behandling i Parlamentets kompetente udvalg. Direktivet har til formål at kombinere EU-lovgivning, der regulerer forbrugerrettigheder, sikrer en høj grad af forbrugerbeskyttelse i alle EU's medlemsstater og tilskynder virksomheder til at yde tjenesteydelser og sælge varer i andre medlemsstater. Der er i øjeblikket hindringer i vejen for, at markedet kan fungere problemfrit. Virksomheder er ikke tilbøjelige til at handle i andre medlemsstater, og forbrugere vil sandsynligvis ikke indgå aftaler på grund af de forskellige regler, der gælder for forbrugeraftaler i medlemsstaterne. Den lovgivning, der har været gældende indtil nu, definerer kun minimumskrav for beskyttelse af forbrugerrettigheder, og medlemsstaterne kunne indføre strengere foranstaltninger, hvilket har ført til forskellige juridiske systemer i Fællesskabet. Jeg mener, at det er nødvendigt at tage direktivet op til fornyet overvejelse og styrke dets bestemmelser. Vi må sikre, at samme standarder for forbrugerbeskyttelse gælder i alle EU's medlemsstater for derved at undgå de uoverensstemmelser, der i øjeblikket findes på det indre marked, styrke forbrugernes tillid til det indre marked og tilskynde virksomheder til at drive handel i andre medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til et direktiv om forbrugerrettigheder, som Kommissionen har fremlagt, kombinerer fire tidligere direktiver til en samlet retsakt. Det er resultatet af en gennemgang af regelsættet vedrørende forbrugere, som startede i 2004 med henblik på at forenkle og færdiggøre de eksisterende regler for forbrugerbeskyttelse. De aktuelle regler medfører betydelige udgifter til overholdelse for europæiske virksomheder, der ønsker at være aktive på tværs af grænserne og er nødt til at overholde forskellige lovgivninger. Jeg mener, at opsplitningen af juridiske regler virker afskrækkende for både virksomheder og forbrugere i forhold til at købe eller sælge på tværs af grænserne.

Betænkningen, der er til behandling, har til formål at skabe den nødvendige balance mellem en høj grad af forbrugerbeskyttelse og konkurrenceevnen hos virksomheder på forsikringsmarkedet, samtidig med at subsidiaritetsprincippet respekteres. Derfor støtter jeg ordførerens forslag, der hælder imod en form for målrettet harmonisering, det vil sige harmonisering begrænset til specifikke aspekter af visse aftaler såsom især oplysningsforpligtelser eller fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, samtidig med at det lykkes at bevare en høj grad af beskyttelse for europæiske forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg gratulerer hr. Schwab med det hidtidige arbejde. Jeg stemte for, fordi Schwab-betænkningen udmærker sig ved at beskytte forbrugere i forbindelse med køb på tværs af grænserne. Teksten, der var til afstemning i dag, vil faktisk garantere en høj grad af beskyttelse for forbrugerne i de 27 medlemsstater. Samtidig har den til formål at beskytte og støtte virksomheder af enhver størrelse, som kan levere varer og tjenesteydelser til forbrugere i Europa uden at støde på unødvendige juridiske hindringer. Ved at samle fire direktiver om emnet håber vi at harmonisere de aktuelle regler på en mere klar måde, så vi undgår opsplitning af lovgivningen, hvilket meget ofte er en hindring for både forbrugere og virksomheder. På den måde kan dokumentet bidrage til et bedre fungerende indre marked ved at forøge forbrugertilliden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Den vedtagne betænkning fjerner opsplitningen af eksisterende regler inden for forbrugerbeskyttelse, som ender med at afskrække forbrugere og virksomheder fra at give sig i kast med handel hen over grænserne. Især forbrugerne klager ofte over, at de ikke kan udnytte fordelene ved det indre marked fuldt ud, primært i forbindelse med handel over internettet. Efter min mening vil den rigtige reaktion på disse klager være at godkende et sæt fælles definitioner såsom hvad en forbruger, en sælger eller en aftale vedrørende fjernsalg er. En anden nyttig ting er oprettelsen af en liste over grundlæggende informationer, som sælger skal oplyse, inden der indgås nogen form for forbrugeraftale, og ensretning af tidsfristen for fortrydelsesretten for en aftale på 14 dage i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, herunder oprettelsen af en fælles formular for at fortryde en aftale. Desværre har vi i forbindelse med denne betænkning set, hvordan venstrefløjen i sidste minut har undladt at støtte det kompromis, der var aftalt med ordføreren, og vi har derfor været nødt til at sætte det til afstemning. Men det er ikke nogen katastrofe efter min mening, tværtimod er det måske en illustrering af, at Parlamentet fungerer som et politisk organ, hvor en åben og ægte ideologisk konflikt udspiller sig mellem den europæiske højre- og venstrefløj. Det ville være gavnligt, hvis Parlamentet oftere blev præsenteret på denne måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I oktober 2008 fremlagde Kommissionen et forslag til direktiv, der havde til formål at samle regelsættet om forbrugerbeskyttelse i én tekst i stedet for de fire nuværende direktiver om urimelige aftalevilkår, visse aspekter af salg af og garanti på forbrugervarer, forbrugerbeskyttelse i forbindelse med fjernsalg og med aftaler indgået uden for fast forretningssted. Det er værd at bemærke, at disse direktiver, som har været genstand for revision, fastlægger minimumsharmoniseringsregler, hvilket har fået mange medlemsstater til at bevare eller vedtage strengere regler for forbrugerbeskyttelse. Det har skabt et opsplittet regelsæt i Fællesskabet, hvilket har konsekvenser for det indre marked, især for virksomheder og forbrugere i forbindelse med transaktioner hen over grænserne.

Jeg mener, at denne lovtekst, som var til afstemning i dag, styrker forbrugerbeskyttelsen, samtidig med at den tager højde for særtrækkene ved sektoren, hvor fuldstændig harmonisering ikke altid er mulig. Jeg hilser med tilfredshed forslaget om oprettelse af et gensidigt evalueringssystem, hvori medlemsstaterne skal forklare, hvorfor forskellige bestemmelser i den nationale lovgivning er nødvendig, og hvordan de overholder proportionalitets- og effektivitetsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Målet er meget ambitiøst, nemlig en fuldstændig reform af den juridiske forbrugerbeskyttelse, der tager hånd om hele spørgsmålet om aftaler, og som bringer de 27 nationale lovgivninger, der yder forskellige grader af beskyttelse, i spil. For omkring et år siden udtalte professor Monti i sin rapport til kommissionsformand Barroso, at lovgiverne snarest muligt bør nå til enighed om et udkast til direktiv om forbrugerrettigheder for at sikre en høj grad af beskyttelse for forbrugere i et integreret detailmarked. Jeg er helt enig med professor Monti. Manglen på fælles regler i de forskellige medlemsstater har medført en opsplitning af de juridiske rammer, hvilket er skadeligt for både forbrugere og producenter og faktisk forhindrer gennemførelsen af det indre marked. I krisetider som dem, vi oplever globalt i øjeblikket, har Europa ikke råd til at lade sine producenter halte bagefter og sine forbrugere være utilstrækkelig beskyttet. Derfor haster det med at finde en rimelig fællesnævner for at harmonisere lovgivningen i Europa. Vi må alle gøre en indsats for at nå til enighed med Rådet allerede ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Forbrugerrettigheder er en af hjørnestenene i det indre marked. Beskyttelse af dem er afgørende for større sikkerhed i forhold til at fremme dagligdags køb af varer på tværs af grænserne og dermed for virksomheders konkurrenceevne.

I den forbindelse er balancen mellem forbrugerrettigheder og de omkostninger, som de vil medføre for virksomheder, afgørende. Desuden er det vigtigt at huske de forskellige nationale karakteristika og den beskyttelse, der tilbydes, under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

Derfor mener jeg, at det er et område, hvor maksimal harmonisering på den ene side kan være nyttig, men på den anden kan minimal harmonisering også indføres i henhold til aftaletypen som mere passende.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette udkast til direktiv om forbrugerrettigheder kombinerer de fire ikraftværende Fællesskabsdirektiver til en enkelt retsakt. På den ene side har det til formål at sikre, at forbrugerne i alle 27 medlemsstater har tillid til en høj grad af forbrugerbeskyttelse, og på den anden, at både store og små virksomheder kan levere varer og tjenesteydelser uden unødvendige juridiske hindringer for forbrugerne i de 27 medlemsstater.

Hvad forbrugerne angår, tilsigter dette forslag at sikre, at uanset hvor i EU de foretager deres køb, har de adgang til tydelig information om priser og yderligere omkostninger, før de indgår en aftale. Det styrker beskyttelsen af forbrugere mod forsinket eller manglende levering og giver dem rettigheder i forhold til betænkningstid, returnering, refusion, reparation, garanti og urimelige aftalevilkår. På alle kontrakter, der indgås med forbrugere, er forhandlere forpligtet til at give klar information, der muliggør en informeret beslutning.

Jeg glæder mig over undtagelsen af kravet om at give informationer på aftaler, der involverer "dag-til-dag-transaktioner, og hvor den erhvervsdrivende skal levere varen eller tjenesten umiddelbart efter aftalens indgåelse", da dette hindrer en urimelig administrativ byrde.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu et forslag fra Kommissionen, hvor fremme af grænseoverskridende handel lader til at være den primære motivation for at fremsætte et lovgivningsinitiativ. I dette tilfælde, og eftersom dette er et uoriginalt forslag om at beskytte forbrugernes interesser, vender det tilbage til argumentet om, at frihandel er alfa og omega for forbrugerinteresser, hvilket endnu en gang resulterer i en tillidserklæring til det fri markeds fortrin. Sandheden er, at det er mere relevant for virksomheders rettigheder og interesser end for forbrugernes.

Kommissionen taler for total harmonisering af reglerne for forbrugere. Hvis denne harmonisering ikke gennemføres gennem fremskridt og ved at tage højde for den lovgivning, der allerede findes i hvert land, kunne det i praksis føre til en reduktion i forbrugerrettighederne i nogle medlemsstater, hvor lovgivningen er længere fremme på dette område.

Eftersom dette er en førstebehandling, og eftersom det under forhandlingen i udvalget var muligt at forbedre Kommissionen oprindelige forslag, håber vi, at det vil være muligt at gå endnu længere med forsvaret af forbrugerrettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er i gang med førstebehandlingen af udkastet til direktiv om forbrugerrettigheder, som Kommissionen har fremlagt. Det koncentrerer sig om at fremme handel på tværs af grænserne baseret på princippet om, at fri konkurrence tjener forbrugernes interesser. Men faktisk bruger det mere tid på virksomheders rettigheder end på forbrugeres.

Desuden taler Kommissionen for fuld harmonisering af de etablerede regler for forbrugere uden at tage hensyn til den lovgivning, der allerede findes i hvert land. Det kunne medføre en reduktion af forbrugerrettighederne i nogle medlemsstater. Der har været intense drøftelser i Parlamentets Udvalg om det Indre Marked, og det var muligt at nå til en bred enighed, der gjorde det muligt at ændre væsentligt på Kommissionens oprindelige forslag. Men det lader til, at de rette omstændigheder er på plads til at kunne gå endnu længere med beskyttelsen af forbrugerrettighederne ved at forsøge at påvirke forhandlingerne med Rådet i en positiv retning.

Derfor støtter vi ordførerens henstilling om at sende betænkningen tilbage til Udvalget om det Indre Marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Fremme af grænseoverskridende handel ved hjælp af ensartede regler, samtidig med at forbrugerrettighederne styrkes, først og fremmest i forbindelse med varekøb i en anden medlemsstat, er grundene til, at jeg udtrykkelig hilser det "nye" forbrugerbeskyttelsesdirektiv velkommen. Den usikkerhed, der i øjeblikket stadig findes i forhold til de relevante forbrugerrettigheder, afskrækker virksomheder fra at tilbyde deres varer på tværs af grænserne og forbrugerne fra at bestille disse varer, fordi der mangler klarhed i forhold til, hvad der sker, hvis købet fortrydes. Det er klart nødvendigt for et europæisk indre marked at fjerne sådanne barrierer.

De ensartede definitioner, der foreslås i betænkningen, som bl.a. harmoniserer fortrydelsesretten og reglerne for urimelige kontraktvilkår, vil styrke retssikkerheden og dermed gøre handel hen over grænser mere tiltrækkende for virksomheder, hvilket i sidste ende vil være til gavn for forbrugerne.

Kapitel V blev ikke vedtaget, og derfor vil forbrugerbeskyttelsen i hele Europa blive fastsat ud fra de højeste kriterier.

Derfor er det nødvendigt at henvise forslaget til fornyet udvalgsbehandling med henblik på at forhandle med Kommissionen igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) I betragtning af at teksten var mere end tvivlsom i starten, glæder det mig, at den europæiske venstrefløj har opnået betydelige fremskridt. Det var virkelig absurd at pålægge medlemsstater en lovgivning, der er i modstrid med forbrugerrettighederne, og tvinge dem til at ophæve nogle af deres nationale love, der blev betragtet som for beskyttende i forhold til direktivet. Men jeg stemte for at udsætte den endelige afstemning for at styrke forbrugerbeskyttelsen mod visse former for misbrug, over for hvilke den valgte grad af beskyttelse er utilstrækkelig. Under alle omstændigheder vil jeg ikke stemme for en tekst, der krænker de mest grundlæggende forbrugerrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Haglund (ALDE), skriftlig. (SV) De ændringsforslag, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har fremlagt, er desværre af ringe kvalitet set ud fra en rent lovgivningsmæssig synsvinkel, og kapitel II, IV og V er overflødige. Ændringsforslag 141 er urimeligt for små og mellemstore virksomheder. I kompromisforslagene (blok 2) er begrænsningerne i forhold til fjernsalg og direkte salg urimelige og uacceptable.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Kommissionens originale forslag til forbrugerrettighedsdirektiv var et uønsket og unødvendigt forsøg på at gennemtvinge maksimal harmonisering uden nogen anden åbenlys årsag end at tilfredsstille dem, der mener, at kulturel og lovgivningsmæssig alsidighed er i modstrid med EU's principper. Forslaget ville have ført til en reduktion i forbrugerrettigheder i visse europæiske lande, og der var intet bevis for, at det ville have været til gavn for markedet. Den kompromispakke, der blev aftalt i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, er langt fra perfekt, men den udgør en betydelig forbedring og et fundament, vi kan bygge videre på i forhandlingerne med de andre institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Morten Løkkegaard (ALDE), skriftlig. (SV) Jeg er glad for, at det efter mere end to års forhandlinger i Parlamentet er lykkedes os at blive enige om en position, der på samme tid styrker forbrugerrettighederne i EU og gør det lettere at være virksomhed på det indre marked.

Grundet beslutningen om at stemme ændringsforslagene i blokke er vi mange, der er kede af, at vi ikke kunne stemme imod visse ændringsforslag. Lad mig her fremhæve:

Kapitel 4 og 5: Jeg havde gerne ønsket et kompromis, hvor kapitel 4 og 5 var helt fjernet fra forslaget. Det ved jeg, at særlig Rådet, men også BEUC og den danske forbrugerorganisation havde foretrukket, frem for det kompromis, der nu foreligger for de to kapitler. Man kan i den forbindelse trække på smilebåndet over, at S&D har valgt at overhøre anbefalingerne fra forbrugerorganisationerne.

Artikel 22a: Jeg havde også gerne ønsket at slette den udskældte artikel 22a. Den er ikke særlig venlig over for små og mellemstore virksomheder. Jeg er dog mere tryg end mine tyske liberale kollegaer ved, at vi nok skal få ændret denne bestemmelse i forhandlingerne med Rådet. En idé var at ensrette artiklen med artikel 20 i servicedirektivet. Det vil også mindske risikoen for modstridende lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Ifølge EU 2020-strategien er miljømæssig bæredygtig produktion i høj kvalitet en af EU's konkurrencefordele. En høj grad af forbrugerbeskyttelse garanterer produkter i høj kvalitet og forbedrer forbrugertilliden, hvilket gør det indre marked mere effektivt. Jeg hilser med tilfredshed forslagene fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om et nyt forbrugerrettighedsdirektiv, for de har til formål at sikre gennemsigtighed for virksomheder med henblik på at åbne for potentialet for grænseoverskridende handel i EU. De nye forbrugerrettighedsbestemmelser dækker næsten enhver type salg – i butikker, over telefonen og online. De styrker især bestemmelserne om internationale salg baseret på forslagene i den betænkning, min kollega Andreas Schwab har udarbejdet. I modsætning til de fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver synes jeg, at den nye lovgivning giver merværdi, fordi den indeholder krav om, hvilken form for information køber skal modtage fra sælger, om leveringsvilkår og om de regler, der gælder, når risikoen ligger hos køber, for ikke at nævne sidstnævntes ret til at annullere købet eller afvise det købte eller retten til at få repareret eller ombyttet en vare.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for at sende denne betænkning til fornyet udvalgsbehandling, fordi Kommissionens svar på Parlamentets ændringsforslag var håbløst utilstrækkelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Kommissionens forslag har til formål at forbedre det indre markeds virkemåde ved at reducere handelsbarrierer på tværs af grænser, men det medfører problemer for både forbrugere og producenter. Det burde støtte enhver indsats for at gøre det indre marked mere effektivt og tilskynde til handel på tværs af grænserne, men ifølge artikel 38 i chartret om grundlæggende rettigheder skal EU's politikker sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Derfor er det nødvendigt at gå efter at forøge minimumsniveauet af aktuel harmonisering ved at anvende tilgængelig god praksis. Det vil være passende at udvikle et europæisk system for erstatningsansvar i tilfælde af manglende overholdelse for at forbedre forbrugerbeskyttelsen og tilliden til markederne. I overensstemmelse med EU 2020-strategien sikrer den høje grad af beskyttelse kvalitetsprodukter, samtidig med at den fremmer det indre markeds effektivitet. I forhold til forbrugeres rettigheder giver de nuværende minimumsbestemmelser medlemsstaterne mulighed for at tilpasse de europæiske bestemmelser efter nationale principper. Vi bør fortsætte ad denne rute. Men vi har desværre bemærket, at det foreslåede direktiv ikke tager højde for nye produkter på markedet som følge af ændringerne inden for udvikling og innovation, f.eks. i forbindelse med digitale produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemme for hr. Schwabs betænkning om forbrugerrettigheder, fordi jeg kan se behovet for at forenkle og fuldføre den eksisterende juridiske ramme for forbrugerbeskyttelse.

Det er afgørende, at forbrugerne i de 27 medlemslande kan regne med en høj grad af beskyttelse, og at producenter uanset størrelse kan levere deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne i de 27 medlemsstater uden at skulle håndtere unødvendige juridiske hindringer. Parlamentets initiativ er nødvendigt både for at styrke forbrugertilliden og tilskynde til og støtte producenter, der ønsker at give sig i kast med grænseoverskridende handel.

Diversificeringen af regler for forbrugerrettigheder i Europa afskrækker i alvorlig grad producenter fra at købe og sælge varer og tjenesteydelser hen over grænserne. Især e-handel er et område, hvor forbrugere hverken kan drage fordel af det indre marked eller af deres forbrugerrettigheder, hvilket skyldes, at producenter i en given sektor er modvillige mod at skulle overholde andre regler, når de går ind på et nyt marked og dermed risikerer at blive sagsøgt i en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om forbrugerrettigheder. Teksten erstatter fire eksisterende direktiver med ét med henblik på at forenkle og forbedre reguleringen af forbrugerbeskyttelse. EU's merværdi må omsættes i en klar fordel for forbrugerne ved at fremme især onlinetransaktioner på tværs af grænserne. Forslaget til et direktiv har dermed til formål at forsøge at gøre noget ved problemer, der opstår som følge af forskellige forbrugerbeskyttelsesregler i de forskellige lande. Specifikt foreslår teksten en standardfortrydelsesformular for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, og fortrydelsesretten harmoniseres med en varighed på 14 dage. Ligeledes ville reglerne ifølge teksten gøre det muligt at styrke forbrugerrettighederne i forhold til informationer og levering.

 
  
MPphoto
 
 

  Gesine Meissner (ALDE), skriftlig. (DE) Ved dagens afstemning om direktivet om forbrugerrettigheder undlod nogle medlemmer af det tyske Frie Demokratiske Parti (FDP) i Parlamentet at stemme. Det vedtagne kompromis indeholder utvivlsomt mange forbedringer i forhold til det oprindelige udkast fra Kommissionen. Det lykkedes os f.eks. at sikre, at små virksomheder ikke bliver ramt af de fleste af de nye regler eller bebyrdet med yderligere bureaukrati. Men den tekst, der blev vedtaget i dag, indeholder også regler, der i høj grad ville udgøre en byrde for virksomheder uden at forbedre forbrugerbeskyttelsen. Artikel 5 vil f.eks. betyde, at en virksomhed skal fremlægge meget omfattende informationer inden indgåelse af en aftale, selv ved køb af varer i en butik. Det vil ikke være til gavn for forbrugerne, idet de kan bedømme produktet direkte i butikken. Artikel 22a forpligter i tilfælde af aftaler om fjernsalg virksomheder til at levere deres varer til forbrugere i alle medlemsstater. En sådan forpligtelse er i strid med aftalefriheden og udsætter især små og mellemstore virksomheder for betydelige juridiske og økonomiske risici. Desuden var FDP ude af stand til at få medhold i sit centrale krav om, at direktivets kapitel IV og V skulle slettes fuldstændig. FDP henstiller til, at disse bestemmelser ændres under trilogen med Rådet og Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag indebærer at udskifte de fire nuværende direktiver om aftaler indgået uden for fast forretningssted, urimelige vilkår, aftaler om fjernsalg og salg af og garanti på forbrugerprodukter til en enkelt lov. Målet med udkastet til direktiv er at forøge forbrugeres tillid og beskyttelse i forbindelse med køb, de foretager i butikker eller på internettet, og at reducere virksomheders modvillighed mod at sælge i andre EU-lande.

Udkastet til direktiv om forbrugerrettigheder har til formål at sikre, at uanset hvor i EU forbrugere foretager et køb, har de adgang til tydelig information om priser og yderligere omkostninger, før de indgår en aftale. Generelt er alle aftaler omfattet, uanset om et køb foretages i en butik, som fjernsalg eller uden for fast forretningssted. Direktivet vil styrke det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Målet er at forøge handlendes tillid og skabe gennemsigtighed for virksomheder for derved at frigøre potentialet for vækst i handel på tværs af grænserne i EU. De nye regler vil dække næsten alle salg i butikker, over telefonen og online, men vil især styrke reglerne for grænseoverskridende transaktioner. Købere vil vide, hvilke oplysninger de har ret til at få fra sælger, og reglerne for levering bliver udspecificeret. Der bliver også klare regler for, præcis hvornår risikoen overgår til forbrugere, og for forbrugernes ret til at annullere et køb, skifte mening og få et produkt repareret eller ombyttet.

Jeg vil gerne tilføje, at offentlig transport og flybilletter bør være omfattet af regler for forbrugerrettigheder. Jeg kan f.eks. nævne airBaltic, hvor passagerers rettigheder ignoreres, og selskabet nægter at tage ansvar for ringe service.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Der er faktisk et par punkter, der taler for direktivet om forbrugerbeskyttelse, f.eks. forbedring af forpligtelsen til at fremlægge information, forlængelse af fortrydelsesretten og større forpligtelser for sælger til at yde beskyttelse i forbindelse med onlinebutikker. Forbrugerbeskyttelsen skal styrkes endnu mere for at skabe et grundlag af tillid mellem sælger og forbruger. Der er et par grunde til, at jeg undlod at stemme, nemlig at der efter min mening gives utilstrækkelige muligheder for sanktioner, at der ikke planlægges fortrydelsesret i forbindelse med internetaktioner, og frem for alt at definitionen af dørsalg er meget vag.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Denne betænkning handler om at samle fire forskellige direktiver om forbrugerbeskyttelse og indeholder dermed gældende fællesskabsret siden 2004. På nogle områder sker der forenklinger og tilføjelser. Det er vigtigt, at højere standarder for beskyttelse i medlemsstaterne kan bevares. På den anden side medfører samlingen af direktiverne mere omfattende harmonisering. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Schwabs betænkning, fordi jeg mener, at den repræsenterer en rimelig balance mellem på den ene side at beskytte forbrugerne mod svindel og usædvanlig opførsel fra producenters og tredjeparters side og på den anden at undgå bestemmelser, der er for strenge for producenter ved at indføre forpligtelser, som de i betragtning af størrelsen af deres virksomhed og omsætning nogle gange ikke kan klare. Tag som eksempel en håndværker, som i teorien kan arbejde uden for sit forretningssted. Han kan ikke underkastes samme krav som et stort multinationalt selskab, der håndterer og indgår tusindvis af aftaler hver dag. Fokuseret og afbalanceret harmonisering, der tager højde for særegenhederne ved den europæiske produktionsbase og samtidig bevarer forbrugerbeskyttelsen, er derfor vejen frem.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for, fordi jeg mener, at kodificering af forbrugerrettigheder i et enkelt dokument er et positivt skridt. Det er værd at fremhæve reduktionen i hindringer for grænseoverskridende handel og at rose forsøget på at gøre det indre marked mere effektivt og fremme grænseoverskridende handel ved hjælp af en kombination af fire direktiver, der nu konsolideres til ét. Udkastet til direktiv indeholder aspekter, der kan og må forbedres, men det er ikke desto mindre en meget positiv udvikling på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Kommissionens forslag om forbrugerrettigheder, der blev fremlagt den 8. oktober 2008, har til formål at forene de fire hidtidige direktiver til et enkelt instrument baseret på princippet om "fuld harmonisering". Opsplitningen af regler betragtes faktisk som en afskrækkende faktor for både forbrugere og virksomheder, der køber eller sælger på tværs af grænserne.

Situationen vedrørende regelsættet for forbrugerbeskyttelse taget i betragtning er metoden med fuldstændig harmonisering som indeholdt i forslaget ikke gennemførligt i praksis i øjeblikket. Det er derfor nødvendigt at justere anvendelsesområdet ved at foretage en strukturel ændring. I overensstemmelse med Parlamentets beslutning og med erklæringen i arbejdsdokumentet fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i 2009 foretrækkes en ny tilgang baseret på fuld harmonisering, dvs. harmonisering begrænset til specifikke aspekter af visse aftaler, mens en høj grad af forbrugerbeskyttelse bevares. På grundlag af ovenstående stemmer jeg for forslaget for at sikre endnu større beskyttelse af forbrugerrettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Hella Ranner (PPE), skriftlig. (DE) Jeg glæder mig over dagens beslutning om forbrugerbeskyttelse. Vi har truffet en vigtig beslutning for Europas borgere, virksomheder og det indre marked. Det er opmuntrende, at det var muligt at finde en fornuftig tilgang til delvis standardisering af den europæiske mangfoldighed af love. Ikke desto mindre er der fra et østrigsk synspunkt et par problematiske ting, der skal drøftes og afklares hurtigst muligt under trilogen mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. (1) "Initiativelementet" skal være indeholdt i teksten. Initiativelementet betyder f.eks., at hvis man beder en kosmetolog om at komme hjem til sig selv, fordi man ønsker at gøre brug af kosmetologens tjenesteydelser (kunden tager med andre ord selv initiativ til forretningsforbindelsen), skal fortrydelsesretten ikke længere gælde. (2) Vi må sikre, at der ikke opstår yderligere byrder for SMV'er, forudsat at tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse er sikret. I sidste ende ville yderligere økonomiske og administrative byrder på SMV'er blive sendt videre til kunderne. (3) Kapitel IV og V (erstatningsansvar og urimelige vilkår) skal slettes, for selv efter langvarige forhandlinger har det ikke været muligt at opnå den ønskede fulde harmonisering. Ved at slette dem ville vi undgå et dødvande og åbne for nye muligheder under trilogen. (4) Hvad angår den kærkomne regel om internetsvindel, er der stadig behov for et par justeringer for at sikre balance mellem forbrugerbeskyttelse og graden af byrder på virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. (DE) Jeg stemte for kompromispakken om forbrugerrettigheder, som der er opnået enighed om grupperne imellem, fordi det var muligt at få indført nogle forbedringer af direktivet i forhold til Kommissionens forslag. Det er vigtigt, at grundlaget for direktivet igen bliver minimumsharmonisering, og at tjenesteydelser som dem inden for sundhedsområdet og det sociale område bliver fjernet fra direktivet. Der er også sket en forbedring i forhold til fjernsalg, hvor fortrydelsesretten for forbrugere indtil nu har været en uge, men ifølge Parlamentets ændringsforslag ville det blive to uger. Køb på messer klassificeres nu også som direkte salg. I Østrig har køb på messer indtil nu rent juridisk været behandlet som et køb i en butik. Men der er nogle vigtige ting, som stadig skal forbedres. Det vigtigste i denne forbindelse er direktivets kapitel V, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet er helt igennem utilfreds med. Vi må forhindre, at listen over urimelige kontraktvilkår bliver udtømmende – medlemsstaterne må ikke forhindres i at udvide graden af forbrugerbeskyttelse. Ellers ville mange forbrugere i medlemsstater med en lang tradition for forbrugerbeskyttelse opleve, at deres beskyttelse blev svækket. Derfor har jeg også stemt for fornyet udvalgsbehandling, så disse vigtige punkter også kan blive løst og forbedret.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) En godt beskyttet forbruger er en borger med ro i sindet og et tegn på modenhed i vores moderne demokratier. Det er dét, der gør det direktiv, der blev vedtaget i dag, så vigtigt.

Der går ikke en dag, uden at den europæiske forbruger i forbindelse med et onlinekøb eller accept af en ændring af et telefonabonnement må forholde sig til spørgsmålet om overensstemmelsen af den aftale, han har underskrevet eller indgået. Det er som reaktion på det ofte ulige forhold mellem professionelle og forbrugere, at Parlamentet har valgt en fortrydelsesret på 14 dage. Det er et klart signal om at indføre samme rettigheder i hele EU.

Det er sandt, at vedtagelsen af Schwab-betænkningen ikke fuldt ud tilfredsstiller hverken forbrugergrupper, der er imod princippet om fuld harmonisering, eller repræsentanterne for små og mellemstore virksomheder og handelskamre, der ønskede, at lovgivningen kun skulle styrke e-handel. Parlamentet har valgt kompromiset og har ikke givet efter for sortseernes sirenerøster. Det kan finde støtte til denne beslutning i en europæisk undersøgelse for nylig, der viste, at 79 % af adspurgte erhvervsdrivende mener, at den vedtagne lovgivning ikke vil få stor indflydelse på deres salg til udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi, De Grønne, ønskede at sikre minimumsharmonisering for alle EU's forbrugere. Det ville give medlemsstaterne mulighed for at indføre eller bevare bedre beskyttelse end EU-"gennemsnittet". Desuden ønskede vi at sikre en høj grad af beskyttelse for alle forbrugere. Det var vores mening, at et godt lovforslag ville være en god lejlighed til at vise EU's borgere, at deres interesser ligger EU's hjerte nær.

Efter mange hårde forhandlinger og misforståelser lykkedes det os at opnå gode forbedringer af teksten, primært inddragelse af digitalt indhold, udelukkelse af sundheds- og sociale ydelser, inddragelse af både juridiske og fysiske personer og gode bestemmelser vedrørende fortrydelsesret og overdragelse af risiko.

Men vi stemte imod i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, fordi de tilbageværende mangler er for store. Vi kan ikke acceptere en tekst, der ville medføre ringere forbrugerbeskyttelse for nogle EU-borgere. Teksten var ikke fuldt ud underlagt minimumsharmonisering, og formuleringen af enkelte artikler var hverken tydelig eller god nok til at sikre, at der ikke ville ske en forringelse af forbrugerbeskyttelsen for visse EU-borgere. Efter dagens afstemning i Parlamentet bliver teksten sendt tilbage til Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Europas opgave er at beskytte borgernes og forbrugernes interesser i Europa, og i dag anerkendte Parlamentet endelig den rimelige beskyttelse af disse rettigheder. Indtil nu har forbrugere alt for ofte risikeret at blive ofre for snyd og svindel på markedet, især på grund af deres begrænsede kendskab til deres rettigheder. Med vedtagelsen af denne beslutning forventer Europa, at alle forbrugere har tydelig og præcis information, der vil sætte dem i stand til at træffe informerede og målrettede beslutninger.

Der opnås større beskyttelse, især ved onlinehandel, og alle borgere, der har købt et produkt, som viser sig at være noget andet end det, de ønskede, kan forlange ombytning, prisreduktion eller annullering af aftalen. Alle aftalebetingelser, der vurderes som unfair, bliver samlet på en regulær "sort liste" og må ikke anvendes i nogen type aftale. Historisk har Europa bygget sit fundament på det europæiske indre marked. Det ser nu mere end nogensinde ud, som om etableringen af fælles retningslinjer er en prioritet for vores institutioner. Kun da kan man garantere stadig mere fri handel for alle europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser med tilfredshed brugen af regel 57, hvorved betænkningen sendes tilbage til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, idet det vil sikre bedre forbrugerbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har til hensigt at forenkle og færdiggøre lovrammen for forbrugerrettigheder og foreslår derfor at sammenlægge de fire eksisterende direktiver til en enkelt retsakt. På den ene side er forslaget baseret på at give forbrugere i de 27 medlemsstater stor tillid til beskyttelsen af deres rettigheder og på den anden, at de juridiske og administrative hindringer for virksomheder, der yder varer og tjenesteydelser hen over grænserne, vil blive mindsket.

Vedtagelsen af denne betænkning er endnu et skridt i retning af gennemførelsen af det indre marked, eftersom den nuværende juridiske opsplitning virker afskrækkende på både forbrugere og virksomheder, der ønsker at handle på tværs af grænserne. Forslaget åbner mulighed for fuld harmonisering i forhold til aftaler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalg, især onlinetransaktioner.

Samtidig medtager ordføreren fleksibilitetsbestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at bevare en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Indførelsen af et sæt rettigheder og pligter for forbrugere og virksomheder inden for en enkelt juridisk ramme vil muliggøre et forenklet netværk for vækst i transaktionerne på det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) De nye regler, der har til formål at forny den nuværende EU-lovgivning om forbrugerrettigheder, skal omfatte alle typer køb, uanset om de finder sted over telefonen, online, i en butik eller i folks hjem. Ændringsforslagene skulle styrke forbrugernes tillid, når de foretager køb i andre lande, og sikre samme forhold for virksomheder og dermed fuld ud udnytte det indre markeds potentiale. På den anden side skal de nye regler afbalanceres på en sådan måde, at de ikke bliver en utålelig byrde for små og mellemstore virksomheder. Det er meget vigtigt at beskytte forbrugerne. Kun ved at tage graden af forbrugerbeskyttelse alvorligt vil det være muligt at opnå fuld harmonisering. Det er også vigtigt for borgerne at kende deres rettigheder. Det er et problem i hele Europa, men især i mit eget land. Ifølge data fra en Eurobarometer-meningsmåling, som Kommissionen har iværksat, vil langt størstedelen af litauerne gerne vide mere om deres rettigheder som forbrugere. Ifølge undersøgelsen mener to tredjedele (66 %) af litauerne, at det litauiske retssystem ikke beskytter tilstrækkeligt ved at straffe virksomheder, der har vildledt eller snydt dem. Budskabet er klart: Vi kan ikke ignorere det. Statistikken viser også, at folk ikke har den store tillid til regeringen og EU's informationskontorer – under 7 % af litauerne stoler på disse institutioner, som giver dem korrekte oplysninger og råd om forbrugerrettigheder. Tingene kan ikke fortsætte på denne måde. EU må handle nu.

 
  
  

Betænkning: Gilles Chichester (A7-0039/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne betænkning, fordi kommunikation, infrastruktur og elektroniske tjenester er afgørende for vore dages samfund, og fordi Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed har udført vigtigt arbejde, der stadig er i gang, især inden for internetsikkerhed. Derfor giver det mening at udvide dets mandat og ansvarsområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed spiller en konkret rolle ved at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at samarbejde på dette område på EU-plan. Informations- og kommunikationsteknologier er blevet nøgleelementer i vores økonomi og samfund som helhed. De er sårbare over for trusler, der ikke længere respekterer nationale grænser, som følge af deres sammenkobling med og gensidige afhængighed af andre infrastrukturer og den manglende evne til at garantere deres sikkerhed og modstandsdygtighed baseret alene på nationale tilgange. Betænkningen fokuserer på at beskytte Europa mod cyberangreb mod og forstyrrelser af it-systemer ved at styrke forberedelse, sikkerhed og modstandsdygtighed. Jeg stemte for betænkningen, fordi den har til formål at udvikle et it-netværk og en datasikkerhedskultur, der vil være til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i EU. Jeg mener, at Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerheds mandat er nødvendigt for at sætte EU, medlemsstaterne og interessenter i stand til at udvikle en grad af forberedelse og en kapacitet til at forhindre og registrere net- og datasikkerhedsproblemer og til at reagere mere effektivt på dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerheds mandat udløber den 13. marts 2012, må EU stadig træffe foranstaltninger på dette område. Derfor var det nødvendigt at vedtage en forlængelse af agenturets mandat, hvilket ville garantere sammenhæng og kontinuitet i forhold til net- og informationssikkerhed. Det er grunden til, at jeg stemte for teksten.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, der forlænger mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), indtil der vedtages en ny forordning om agenturets reviderede bestemmelser og arbejdsprincipper. ENISA blev grundlagt i 2004, i første omgang for fem år, med det primære mål at sikre høj og effektiv net- og informationssikkerhed i EU og derved bidrage til et velfungerende indre marked. Cyberangreb i medlemsstaterne i den senere tid har fået os til at genoverveje og omformulere agenturets mandat for at give det mulighed for at reagere mere fleksibelt og for at styrke agenturets operationelle effektivitet. Et af de centrale formål med den digitale dagsorden for Europa er at give alle EU-borgere mulighed for at anvende digital teknologi og at skabe tillid til internettet og dets sikkerhed. Når ENISA er blevet moderniseret, vil de nyeste informationer blive indsamlet fra europæiske lande, der vil blive opfordret til at dele god praksis, og EU og dets medlemsstater vil være bedre forberedt på at forhindre, registrere og reagere mere effektivt på sikkerhedsproblemer i forhold til netværk og information.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støttede hr. Chichesters betænkning om etablering af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode, fordi jeg mener, at informations- og kommunikationsteknologi (ikt) har udviklet sig til rygraden i den europæiske økonomi og i samfundet som helhed. Ikt er sårbar over for trusler på tværs af nationale grænser og ændrer sig, efterhånden som teknologierne og markedet udvikler sig. Eftersom ikt er global, sammenkoblet med og afhængig af anden infrastruktur, kan dens sikkerhed og modstandsdygtighed ikke garanteres baseret alene på nationale og ukoordinerede tilgange. Samtidig udvikler udfordringerne i forbindelse med netværk og informationssystemer sig hurtigt. Netværk og informationssystemer må beskyttes effektivt mod enhver form for indbrud og afbrydelser, herunder angreb foretaget af mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i behovet for at forlænge mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed. Dette agentur, der blev grundlagt af EU i 2004 for en femårig periode, har nu behov for endnu en forlængelse for at gøre det relevant i forhold til aktuelle behov og sikkerhedsrisici. Den stadig mere intense brug af computerkommunikation er faktisk til gavn i mange menneskers arbejde, men det er også ofte en fare, især for børn. Der er brug for præcise regler for at beskytte brugerne. Men der er brug for mere tid til at gennemføre ændringer i forordningen, og derfor er det nødvendigt at forlænge agenturets mandat.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, det er nødvendigt at forlænge mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed frem til 2013. Agenturet blev i marts 2004 etableret for en femårig periode, der blev forlænget til marts 2012. Hovedformålet var at garantere effektiv sikkerhed for EU's it-netværk. Eftersom vi lever i en verden, der er blevet stadig mere afhængig af internettet, må vi blive mere opmærksomme på problemet med internetsikkerhed, for it-kriminalitet er ikke kun virtuel, den har reel indflydelse på vores liv. Spørgsmålet er også på NATO's dagsorden, og som følge heraf er der nedsat en europæisk-amerikansk arbejdsgruppe, der skal tackle it-kriminalitet og -sikkerhed, hvilket markerer et meget vigtigt skridt i forhold til at beskytte it-infrastrukturen. Jeg mener virkelig, at vi fortsat har brug for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (EN) Det glædede mig at stemme for forlængelsen af mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) frem til september 2013. Agenturet blev etableret i 2002, i første omgang for en femårig periode. ENISA's mandat er vigtigt, idet det fik til opgave af EU at udføre meget specifikke tekniske og videnskabelige opgaver i forhold til informationssikkerhed. Det er vigtigt at have sådan et agentur for at sikre et velfungerende indre marked, der konkret påvirker dagligdagen for borgere og virksomheder, der bruger bredbånd, netbanker, e-handel og mobiltelefoner.

Eftersom antallet af angreb på informationssystemer vokser konstant, er det et afgørende tidspunkt at have effektive sikkerhedsforanstaltninger i kraft på for at beskytte integriteten af Europas informationssystemer. Der er behov for en topstyret EU-tilgang for at beskytte informationssamfundet. Det kan medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad klare alene. Det anslås, at den nødvendige finansiering af forlængelsen af ENISA's nuværende mandat ville være 12,698 mio. EUR i forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Sikkerheden i netværk og for informationer er en voksende bekymring, ikke kun for politiske beslutningstagere, men også for alle dem, der i stigende grad bruger dem til at kommunikere med hinanden og med myndighederne med.

Den samme omhu og opmærksomhed, der engang kendetegnede indsatsen for at retsforfølge krænkelser af posthemmeligheden, burde nu være påkrævet for at sikre de nye kommunikationsformer. De er mere sofistikerede og må derfor overvåges konstant og opdateres løbende.

Jeg støtter forlængelsen af mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed med 18 måneder som foreslået af Kommissionen, og som udvalget har stemt om for at muliggøre en god og udbytterig drøftelse mellem de europæiske institutioner med inddragelse af befolkningen om agenturets udfordringer, prioriteter og ansvarsområder og samtidig undgå det juridiske vakuum, der ville blive resultatet, hvis mandatet ikke blev forlænget.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (ENISA). ENISA blev oprettet i 2004, i første omgang for en periode på fem år, og havde til formål at støtte et velfungerende indre marked ved at kontrollere netværkssikkerheden og sikre informationsstrømmen i EU. I takt med mere udbredt adgang til computerfaciliteter og mere strømlinede og fleksible netværk kom de første angreb fra såkaldte hackere, hvilket udsatte net- og informationssikkerheden for fare.

I den senere tid har afsløringerne på Wikileaks-hjemmesiden rystet verden. I marts 2009 bad Kommissionen ENISA om at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte sig mod cyberangreb og forstyrrelser. I juli samme år støttede medlemsstaterne en forlængelse af ENISA's mandat. I betragtning af at spørgsmålene om netværkssikkerhed og informationsstrømme spiller en central rolle i den digitale dagsorden for Europa (Europa 2020), vil jeg gerne støtte forlængelsen af ENISA's mandat med yderligere 18 måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi anerkender vigtigheden af net- og informationssikkerhed på de mange aktivitetsområder, hvor dette er samfundsmæssigt relevant i dag. Men de mekanismer, der sikrer denne sikkerhed, kan ikke betragtes adskilt fra den politiske og samfundsmæssige kontekst, hvori de udvikles og gennemføres. Vi kan især ikke ignorere, at den rodfæstede metode til at styrke sikkerhed og overvåge cyberspace ikke altid i tilstrækkelig grad har sikret, at der er respekt for offentlighedens rettigheder, frihedsrettigheder og garantier.

Vi mener, at det er særlig betydningsfuldt, at EU finansierer forskningsprogrammer i de store multinationale selskaber, der dominerer de teknologier, som gør det muligt for regeringer at spionere mod internetbrugere, og samtidig opretter og udvikler agenturer som ENISA, der vil betale for at bruge disse teknologier. Eftersom det anerkendes, at internettet er et af de vigtigste offentlige rum i det 21. århundrede, er det vigtigt at udnytte det bedst muligt i stedet for at åbne mulighed for at overlade dette rum til økonomisk herredømme, så det bliver til gavn for de få på bekostning af det store flertal og af at bruge af det til at styrke sociale fremskridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forlængelsen af mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og styrkelsen af agenturets ressourcer, angiveligt af hensyn til bedre sikkerhed for informationsnetværk i EU, er en del af en tilgang til at styrke sikkerheden, som ikke altid i tilstrækkelig grad respekterer offentlighedens rettigheder, frihedsrettigheder og garantier.

Vi må passe på, at der ikke skabes et instrument til undertrykkelse af folket under påskud af at overvåge internettet bedre. Internettet og dets forskellige instrumenter er ikke undertrykkende i sig selv. Det spørgsmål, der opstår, er den politiske og samfundsmæssige kontekst, hvori de anvendes. I lyset heraf er det særlig betydningsfuldt, at EU finansierer forskningsprogrammer i de store multinationale selskaber, der dominerer de teknologier, som gør det muligt for regeringer at spionere mod internetbrugere, og samtidig opretter og udvikler agenturer som ENISA, der vil betale for at bruge disse teknologier.

Internettet anerkendes som et af de vigtigste offentlige rum i det 21. århundrede. Men al denne forsigtighed er ikke nok til at forhindre overdragelsen af dette rum, der er skabt af menneskelig viden, fra at tjene politikker, der er underkastet økonomisk herredømme, og fremme privat brug af det …

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Det er passende, at vi stemmer om hr. Chichesters betænkning på en dag, hvor vi har hørt, at EU's institutioner har været udsat for et storstilet cyberangreb. Informationssikkerhed er af stadig større vigtighed for alle vores borgere, og jeg stemte med glæde for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støtter dette dokument, fordi konklusionerne fra EU-formandskabskonferencen ved ministerkonferencen om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur afholdt i Tallinn understreger, at for at tage hånd om nye og langsigtede problemer i fremtiden er vi nødt til at genoverveje og omformulere mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), blive i stand til at reagere mere fleksibelt, udvikle evner og kompetencer og styrke agenturets operationelle effektivitet og overordnede effekt. Det ville gøre ENISA til et permanent aktiv for hver medlemsstat og for hele EU. Kommissionen foreslår en forordning, der forlænger agenturets nuværende mandat med 18 måneder for at give tilstrækkelig tid til at drøfte en revision af agenturets nye bestemmelser. ENISA blev grundlagt i marts 2004, i første omgang for fem år, ved forordning (EF) nr. 460/2004[1] med det primære mål at sikre høj og effektiv net- og informationssikkerhed i EU og for at udvikle en kultur for net- og informationssikkerhed til gavn for borgere, forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i EU for derved at bidrage til et velfungerende indre marked. Forordning (EF) Nr. 1007/2008[2] forlængede ENISA's mandat indtil marts 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Den foreslåede ændring af forordning (EF) nr. 460/2004, som etablerede Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og dets mandatperiode, får min uforbeholdne støtte. Jeg stemte for forslaget, fordi jeg er overbevist om vigtigheden af dets arbejde for kommunikationssikkerhed og af at etablere den kompetence, det har fået tildelt i forhold til kampen mod it-kriminalitet som fastlagt i ændringsforslaget. Ved at forlænge dets mandatperiode vil man efter min mening faktisk undgå risikoen for et farligt hul i loven. Jeg er klar over, at det arbejde, ENISA udfører, er af stor interesse for samfundet, og håber, at det vil få bevilget større ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode. Jeg hilser aftalen om førstebehandlingen velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) er nu en integreret del af økonomien og samfundet i EU. I dag er ikt på grund af mediernes og informationssystemernes fortsatte udvikling i stigende grad udsat for trusler, der ikke kan tackles effektivt på nationalt plan.

Derfor opfordrer jeg til, at vi tager positivt imod Kommissionens forslag til en radikal reform af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og forlængelsen af dets mandat i yderligere 18 måneder, hvorved vi vil undgå et farligt juridisk vakuum. Der er ingen tvivl om, at den hastige udbredelse af sikkerhedskrav medfører omkostninger for virksomheder, der er aktive i EU, hvilket medfører omfattende opsplitning og manglende konkurrenceevne på det europæiske indre marked. På den anden side, mens afhængigheden af netværk og informationssystemer vokser, virker evnen til at reagere på problemer stadig utilstrækkelig.

ENISA har derfor brug for at videreføre sit engagement ved at indføre strategier, der har til formål at identificere risici og sårbarheder i forbindelse med netværks- og informationssikkerhed, hvilket vil sætte os i stand til at identificere og håndtere de udfordringer, vi vil stå over for inden længe.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forlængelsen af mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed med 18 måneder som foreslået af Kommissionen er særdeles fornuftig, idet den åbner mulighed for at gennemføre de nødvendige drøftelser i de europæiske institutioner med inddragelse af alle interessenter, herunder befolkningen, om agenturets udfordringer, prioriteter og ansvarsområder og derved undgå det juridiske vakuum, der ville blive resultatet, hvis mandatet ikke blev forlænget.

Sikkerheden i informationsnetværk er en prioritet for alle, der bruger dem. I forhold til sikkerhed må vi bevare samme grad af opmærksomhed, som der blev givet til kommunikationsformer før i tiden. Teknologien er mere avanceret, så der er behov for ekstra omhu.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) blev etableret i 2004. Dets opgave er at sikre net- og informationssikkerheden i EU. Det har også til opgave at udvikle en kultur for net- og informationssikkerhed blandt borgere, forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i EU. I forbindelse med øvelser som den, der for nylig blev gennemført mod it-kriminalitet, må det være muligt at garantere sikkerheden i tilfælde af en nødsituation. Men i hvilken grad det faktisk er gennemførligt i praksis står ikke fuldstændig klart for mig. Jeg stemte ikke for betænkningen, fordi der er fare for, at borgerne bliver ramt af yderligere omkostninger uden håndgribelige fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Trods finanskrisen har EU flottet sig – og gør det fortsat – med at oprette ekstra myndigheder. For enhver sag og ethvert problem bliver der etableret et nyt agentur. Mellem 2005 og 2009 blev budgettet for EU's agenturer mere end fordoblet, og antallet af medarbejdere voksede med 65 %. Men den merværdi, de leverer, er yderst tvivlsom. Resultaterne lader en del tilbage at ønske, og tilsynet med dem er utilstrækkeligt. I gennemsnit må skatteyderne betale 579 mio. EUR om året til EU's agenturer. Jeg er i høj grad imod etableringen af nye agenturer. Det er uacceptabelt, at skatteyderne skal finansiere, at medlemsstaternes embedsmænd hygger sig med loppetjanser i formålsløse agenturer. Derfor stemte jeg imod betænkningen om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed. Kommissionen har mere end rigelig veluddannede embedsmænd til at klare denne opgave.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Europa har brug for et system, der beskytter computer- og informationsnetværk. Denne beskyttelse garanteres af ENISA, Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed. Hr. Chichesters betænkning er blot et kompromis mellem de europæiske institutioner, som har til formål at forlænge agenturets mandat og forøge personalet med større ressourcer og give større vigtighed til kampen mod it-kriminalitet for derved at sikre bedre beskyttelse af informationssystemer. Det er netop, fordi jeg synes, det er vigtigt at sikre sikkerheden på dette område, eftersom vi befinder os i den digitale tidsalder, at jeg har stemt for forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne ændring af mandatet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA). Der forestår stadig en længere diskussion af reformprocessen for agenturets lovgrundlag, som er i gang, så agenturets mandat, der udløber den 13. marts 2010, må forlænges.

Det er faktisk nødvendigt at godkende en forlængelse, der giver Parlamentet og Rådet tid nok til at drøfte sagen, så agenturets arbejde bevarer sin konsekvens og kontinuitet. I lyset heraf stemte jeg for ændringen, som forlænger agenturets mandat indtil den 13. september 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Styrkelsen af netværk og information er meget vigtigt. Derfor er det afgørende at sikre, at der er tid nok til, at de drøftelser, der er en del af reformprocessen for lovgrundlaget for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed, kan foretages grundigt. Derfor stemte jeg for forlængelsen af agenturets mandat indtil den 13. september 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Parlamentet følger den almindelige lovgivningsprocedure (førstebehandling),

og Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0520),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0297/2010),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 8. december 2010,

– der henviser til forretningsordenens artikel 55,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0039/2011),

1. fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Den voksende mængde privat information, der dagligt cirkulerer i computernetværk rundt omkring i verden, udgør en potentiel trussel, hvis den krænkes. Derfor mener jeg, at den tekst, der blev vedtaget i dag, kunne være med til at styrke beskyttelsen af følsomme oplysninger, hvilket er nødvendigt. ENISA, det europæiske agentur med ansvar for informationssikkerhed, bør gives en større rolle i kampen mod it-kriminalitet, og den skal gå hånd i hånd med en forenkling af de administrative procedurer. Jeg vil runde af med at gentage, at det også et mit lands holdning, og at det ønsker at bevilge flere ressourcer til agenturet.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) I 2004 blev Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed etableret for en femårig periode. De 57 medarbejdere beskæftiger sig med at udvikle net- og informationssikkerhed for borgere, forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i EU. Agenturets opgaver omfatter både risikoanalyse og forebyggende foranstaltninger. På grund af den vedvarende udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologier, der hele tiden går hurtigere, og den grundlæggende betydning heraf for samfundet og industrien, har man besluttet, at der også er brug for agenturet i fremtiden. Men jeg har i et stykke tid opfordret til en erhvervsmæssig revision af EU's agenturer. Der er allerede iværksat initiativer til revision af systemet som helhed, og jeg vil ikke stemme for at forlænge dette agentur, før der er gennemført en revision af denne type.

 
  
  

Beslutningsforslag (B7-0224/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Den 11. marts blev Japan ramt af et af de mest forfærdelige jordskælv, landet nogensinde har oplevet. Tusindvis af mennesker er omkommet eller savnet, de materielle skader er betydelige, og Fukushima-atomkraftværket blev ramt af en særdeles alvorlig atomulykke, der i sig selv udgør en ny trussel. Derfor må EU tage initiativ til at yde al den humanitære, tekniske og økonomiske bistand og støtte, Japan og de ramte områder har brug for. Derfor stemmer jeg for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter dette beslutningsforslag. Japan er blevet ramt af en enorm naturkatastrofe, som også har forårsaget en stor atomulykke, hvis omfang det endnu er umuligt at vurdere, og som vil påvirke folks sundhed og miljøet i årtier. EU aktiverede straks sin civilbeskyttelsesordning for at koordinere den humanitære, tekniske og økonomiske bistand. Katastrofen må betragtes som et udgangspunkt for grundigt at vurdere og genoverveje spørgsmålene omkring sikkerheden i forbindelse med atomenergi. Med atomenergi er der ikke kun spørgsmålet om driften af selve kraftværkerne, der er også spørgsmålet om det brugte atombrændsel, som skal opbevares i århundreder. Under jordskælvet i Japan blev underjordiske faciliteter til opbevaring af brugt atombrændsel beskadiget, hvilket viser, at det hidtil almindelig udbredte synspunkt, at nedgravning er den sikreste måde at neutralisere det brugte brændsel på, slet ikke er bevist, og at opbevaringsfaciliteter for brugt brændsel kan udgøre en stor fare for folks sundhed og for miljøet. Jeg mener, at det er afgørende at indlede aktive drøftelser i EU og på internationalt plan med henblik på at gøre det muligt at sikre den højeste standard for opbevaring af brugt brændsel på atomkraftværker, der allerede er i drift, og alvorligt at overveje fordelene ved planlagte atomkraftværker og vurdere de mulige farer.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi det udtrykker Europas befolknings solidaritet med Japan. Parlamentet fremhæver japanernes mod i denne krise, der er den mest alvorlige siden Anden Verdenskrig, som påvirkede deres land så voldsomt. Europæerne er venner af Japan og har straks meldt sig til tjeneste for at give en hjælpende hånd til de ramte mennesker. Men øgruppen står over for et atomart problem, der er ekstremt bekymrende og kræver vores fulde opmærksomhed. Det passer sig for Europa at stille al mulig hjælp og ekspertise til rådighed for de japanske myndigheder for at forhindre en katastrofe med ødelæggende konsekvenser af en type, som vi beklageligvis kun kender alt for godt.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Som basker vil jeg gerne udtrykke min sympati med det japanske folk og sige til dem, at deres attitude midt i denne katastrofe, den måde, de håndterer situationen på, og den værdighed, hvormed de ser fremad, alt sammen er bevis på deres storhed. Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med familierne til alle dem, der er omkommet eller savnet. Europa må fortsætte med at yde dem al den humanitære og materielle bistand, der er brug for, også efter de ikke længere er på avisernes forsider, så de endnu engang kan blive, hvad de altid har været, nemlig et stort land og et stort folk.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for beslutningsforslaget om Japan, idet jeg mener, det er vores pligt at vise solidaritet med et folk, der er blevet ramt af en tredobbelt ulykke og har mistet mange af sine borgere. Desværre kender vi endnu ikke udfaldet af denne tragedie. På den anden side har katastrofen i Japan, især episoden på Fukushima og den nødsituation, der fulgte, fået spørgsmålet om behovet for atomenergi og konsekvenserne heraf tilbage på dagsordenen. Samtidig er det min overbevisning, at vi ikke skal overdramatisere det, der er sket, og opgive atomkraft på grund af ophidsede følelser. Efter min mening har Europa brug for atomkraft, og vi må anlægge en pragmatisk tilgang til spørgsmålet og ikke træffe en forhastet beslutning om at lukke kraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg først og fremmest gerne vil udtrykke min medfølelse og solidaritet med det japanske folk efter naturkatastrofen, der kostede mange liv, og katastrofen på Fukushima-atomkraftværket. Japan og dets regioner er sønderknust og har brug for alle former for bistand og hjælp – humanitær, økonomisk og teknisk. Jeg hilser med tilfredshed, at EU straks aktiverede sin civilbeskyttelsesordning for at koordinere sin nødhjælp. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at katastrofen på Fukushima-atomkraftværket tvinger os til at overveje situationen og fremtiden i forhold til atomenergi i Europa. I Parlamentet bør vi også drøfte og vurdere den risiko, atomkraftværker nær EU's ydre grænse udgør. Alle EU's medlemsstater bør overveje situationen og handle i forhold til atomkraftværker i deres egne lande på grund af den mulige trussel, som stråling udgør for hele Europa. Umiddelbart efter begivenhederne i Japan lukkede Tyskland f.eks. sine atomreaktorer bygget før 1980, og forhandler om nye alternativer til atomenergi under hensyntagen til specialisters forskning og ekspertise.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne udtrykke min solidaritet med det japanske folk efter jordskælvet og tsunamien, der ramte det nordøstlige Japan i marts. Alvorlige mangler i driften af atomkraftværker skaber frygt for en atomkatastrofe og tvinger os til at genoverveje sikkerhedsstandarderne for atomkraft i Europa. Jeg vil gerne opfordre til en alvorlig drøftelse af behovet for sikker atomenergi i Europa og af den kendsgerning, at Europa har brug for denne energikilde.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Japan er overvældet i øjeblikket. Den ene atomulykke følger den anden oven på en naturkatastrofe. Denne krise er den mest alvorlige, Japan har oplevet siden Anden Verdenskrig. Der er titusindvis af ofre, og de materielle skader er betydelige og stadig vanskelige at vurdere. EU må stille med en respons, der svarer til krisens omfang. Japan har akut behov for bistand. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at lede og koordinere den europæiske solidaritetsindsats. Europas initiativ skal være tydeligt, hurtigt og effektivt på kort og lang sigt. Hvad angår Fukushima-atomkraftværket, er Europas bekymring legitim. Den udøvende magt i Europa må reagere herpå ved at bede om, at der bliver gennemført en række stresstest af hele Europas atomare infrastruktur på en uafhængig og gennemsigtig måde. Sluttelig kommer vi ikke uden om en kollektiv overvejelse om vores energipolitik. I forhold til energibesparelser, vedvarende energikilder og energieffektivitetskriteriet forventer vi ambitiøse og endelige beslutninger fra Europa, ligesom vi gør i forhold til europæisk forskning, der ofte ligger et godt stykke under 3 % af BNP.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, at Parlamentet og hele EU må vise solidaritet efter de tragiske begivenheder, der har ramt Japan. EU og dets medlemsstater må reagere øjeblikkeligt ved at yde den nødvendige humanitære bistand som hjælp til den japanske befolkning, der er overvældet af konsekvenserne af jordskælvet. Jeg mener også, at det er altafgørende, at den særdeles alvorlige atomulykke, der blev forårsaget af denne naturkatastrofe, undersøges grundigt for at undgå muligheden for, at sådanne ulykker indtræffer igen i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, der udtrykker solidaritet med ofrene for jordskælvet, tsunamien og atomulykken, der har hærget Japan, og som opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at yde al mulig humanitær, teknisk og økonomisk bistand og støtte til de ramte områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den 11. marts blev Japan ramt af et stort jordskælv efterfulgt af en tsunami, der har forårsaget den største atomare krise i landets historie, idet Fukushima-atomkraftværket er ramt af alvorlige bygningsskader og siden har været i overhængende fare for at udløse en atomkatastrofe af betydelige dimensioner. Katastrofen har kostet tusindvis af mennesker livet og er den største tragedie i Japan siden Anden Verdenskrig.

Sammen med Parlamentet vil jeg gerne udtrykke uforbeholden solidaritet med det japanske folk og medfølelse med familierne til ofrene og alle dem, der er ramt af denne katastrofe af ubegribeligt omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den naturkatastrofe af hidtil uset omfang, der ramte Japan for nylig, har bedrøvet det internationale samfund alvorligt og har fået de europæiske institutioner til ikke kun at udtrykke solidaritet, men også tilbyde teknisk og humanitær bistand. Problemerne på Fukushima-atomkraftværket har igen sat diskussionen om energi øverst på dagsordenen.

Faktisk stammer 30 % af den energi, der forbruges i EU, fra atomkraft. I nogle lande er den hjemlige produktion 80 %, f.eks. Frankrig, og der er lande uden atomkraftværker, bl.a. Portugal og Østrig. Parlamentet har drøftet spørgsmålet ved flere lejligheder og har konkluderet, at der på trods af de miljømæssige spørgsmål er behov for, at EU og dets medlemsstater fremmer og støtter produktion af såkaldt grøn energi.

Derfor støtter jeg helhjertet denne beslutning, som for det første har til formål at udvikle en plan til at bekræfte sikkerheden på alle Europas atomkraftværker og for det andet i væsentlig grad at forøge energiproduktionen fra vedvarende kilder, så de bliver den primære energikilde i EU. Vi skal også understrege behovet for energieffektivitet og opfyldelse af Europa 2020-målene.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Beslutningsforslaget fokuserer på, hvad vi mener, er afgørende på nuværende tidspunkt, nemlig at udtrykke fuldstændig solidaritet med det japanske folk, især ofrene for den katastrofe, der har ramt landet, og deres familier. EU bør konkret udtrykke denne solidaritet ved at stille de former for bistand til rådighed, der vurderes at være nødvendige inden for passende områder, og som skal defineres og gennemføres i samarbejde med de japanske myndigheder. Derfor støttede vi beslutningen og stemte for.

Sideløbende med beslutningen er der spørgsmål om atomsikkerhed og om det, der kan læres af, hvad der skete på Fukushima-værket, hvilket er et emne, vi behandlede under forhandlingen. Der er især behov for at revidere og om nødvendigt justere redundanserne i sikkerhedssystemerne i de eksisterende værker i EU's medlemsstater. Der er også behov for at iværksætte en bred drøftelse som samfund om energispørgsmålet, vores nuværende og fremtidige behov, og hvordan de kan opfyldes. Det skal ske på en gennemsigtig måde med information om effekterne af og potentialet og begrænsningerne ved hver af de forskellige energityper.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for solidaritet med den japanske regering efter den tredobbelte katastrofe – jordskælv, tsunami og atomulykke – der har ramt landet. I en fælles beslutning fremlagt af alle de politiske grupper beder Parlamentet EU og dets medlemsstater om at yde al mulig bistand og støtte på det humanitære, tekniske og økonomiske plan til Japan.

Den ødelæggende kombination af jordskælv og tsunami, der ramte Japan den 11. marts, forårsagede tusindvis af omkomne og savnede foruden betydelige materielle skader. Katastrofen forårsagede også en ekstremt alvorlig atomulykke på Fukushima-atomkraftværket, som udgør et ny trussel.

Derfor vil vi gerne udtrykke vores fuldstændige solidaritet med ofrene for denne tredobbelte katastrofe på et tidspunkt, hvor omfanget af menneskelige tab og materielle skader endnu ikke er gjort op.

Af samme årsag vil vi gerne fremhæve det "sammenhold, det mod og den beslutsomhed", som det japanske folk har udvist over for denne katastrofe, og opfordre EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at yde al mulig humanitær, teknisk og økonomisk bistand og støtte til Japan og de ramte områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Salvatore Iacolino (PPE), skriftlig. (IT) Den japanske befolknings ro og værdighed er den eneste trøst i de dommedagsagtige scener, og medierne har vist det til hele verden. En endeløs tragedie, hvor menneskets begrænsninger bliver udstillet og gjort overraskende relevante, når de stilles over for naturens ubarmhjertige kræfter. Global solidaritet og håndgribelig og rigelig hjælp er den rigtige og pligtskyldige reaktion fra det internationale samfund. Vi vil alle huske de heroiske frivillige – mest pensionerede brandmænd – der risikerede deres liv for at hjælpe med at slukke brandene i reaktorerne på Fukushima. Det er et forbillede for Japan og for alle os andre, der samtidig understreger behovet for, at Europa vedtager en strategi for natur- og menneskeskabte katastrofer. Som sagt støtter jeg med overbevisning beslutningen vedrørende Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi den ødelæggende kombination af jordskælv og tsunami, der ramte Japan og Stillehavsregionen den 11. marts i år, medførte tusindvis af omkomne og savnede og betydelige materielle skader. Katastrofen forårsagede også en ekstremt alvorlig atomulykke på Fukushima-atomkraftværket, som udgør et ny trussel. Japans premierminister, Naoto Kan, har udtalt, at landet står over for sin alvorligste krise i 65 år, siden Anden Verdenskrig. Samtidig vil jeg gerne udtrykke min sympati for og støtte til det japanske folk efter denne naturkatastrofe, der har kostet så mange liv. Det glæder mig, at Parlamentet også udtrykker sin fuldstændige solidaritet med det japanske folk og regering og sin oprigtige medfølelse med ofrene for den tredobbelte katastrofe, især i lyset af at omfanget af de menneskelige og materielle tab endnu ikke er gjort op. Det hilser også med tilfredshed det japanske folks og myndighedernes sammenhold, mod og beslutsomhed over for denne katastrofe og opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at yde Japan og de katastroferamte områder al mulig humanitær, teknisk og økonomisk bistand og støtte. Det er godt, at EU straks aktiverede sin civilbeskyttelsesordning for at koordinere sin nødhjælp. Men det står stadig mere klart, at katastrofen i Japan tvinger os til grundlæggende at genoverveje spørgsmålet om atomsikkerhed, som vi må styrke i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Dagens beslutningsforslag om at støtte Japan er blevet vedtaget enstemmigt af alle politiske grupper i Parlamentet for at udtrykke det tætte forhold mellem os og Japan, der stod i centrum for de tragiske begivenheder den 11. marts 2011. Jeg støttede beslutningen, fordi de europæiske institutioner på trods af den økonomiske og finansielle nedtur og ustabiliteten i lande i Nordafrika ikke bør og kan undlade at støtte Japan både økonomisk og med humanitær bistand. Det, der har fundet sted, har medført og vil fortsat medføre uundgåelige økonomiske og finansielle vanskeligheder, der skaber uomgængelige følger på det europæiske og de globale markeder. Det møde mellem EU og Japan, der er planlagt til at finde sted i maj her i Bruxelles, kan blive starten på det samarbejde og den bistand, som EU må garantere i sin rolle som nøglepartner for genopbygning, der hjælper Japan med f.eks. teknisk støtte inden for energisektoren og styrker de forretningsmæssige forbindelser med henblik på hurtigt at genrejse denne stormagt. Desuden finder jeg det passende, at de europæiske energiministre har besluttet at prioritere sikkerheden på europæiske atomkraftværker og understrege vigtigheden af større europæisk koordinering i forbindelse med modernisering af atomanlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Igennem de seneste to uger har en af de mest alvorlige atomulykker nogensinde udspillet sig i Japan. Det er stadig for tidligt at vurdere katastrofens fulde omfang, men det står klart, at bortset fra Tjernobyl er intet sted på jorden endnu blevet ramt af civil atomteknologi. Situationen på Fukushima vækker skræk og medfølelse hos os alle og stiller spørgsmålstegn ved vores eget system til produktion af atomenergi. Ikke desto mindre finder jeg det særlig skandaløst, at legitime bekymringer som følge af denne krise bliver udnyttet til partipolitiske formål. Det er ikke et spørgsmål om at forbyde debatten om atomkraft. Som med ethvert andet spørgsmål, især dem af stor strategisk betydning, må den demokratiske debat gøre det muligt at indføre fornuftige løsninger. Eftersom jeg ikke mener, at det er klogt at træffe beslutninger på basis af følelser, støttede jeg Parlamentets uopsættelige beslutning. Den sender et signal om, at vi står last og brast med vores japanske venner uden at tillade indblanding af hjemlige bekymringer, hvilket ikke ville respektere den sømmelighed, der både er nødvendig og uomgængelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. (PL) Vi må udvise størst mulig opmærksomhed over for og reagere hurtigt på situationen i Japan efter den forfærdelige katastrofe og yde ikke kun moralsk, men også økonomisk, humanitær og politisk bistand. Vi må anerkende den måde, det japanske folk har reageret på, og rednings- og forebyggelsestjenesternes handlinger. Andre dele af verden, herunder Europa, kunne tage ved lære af denne katastrofe. Vi har områder med seismisk aktivitet. Lissabon oplevede en hel del skader som følge af en tsunami for nogle hundrede år siden, og det samme gjorde Messina senere og Skopje under et jordskælv for 50 år siden. I årevis har vi arbejdet på et tidligt varslingssystem, men vi er stort set ikke kommet nogen vegne. Vi bør fremskynde arbejdet på dette projekt meget kraftigt. Tidlig varsling kan forhindre unødvendige dødsfald, endda tusindvis af sådanne dødsfald.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Man kan naturligvis ikke andet end være enig i den fælles beslutning, der er fremlagt på vegne af de politiske grupper om Japans tredobbelte tragedie med jordskælv, tsunami og atomulykke, og slutte op om at udtrykke Europas medfølelse med dem, der har mistet livet under disse skrækkelige begivenheder. Men jeg tror, at Japans værdsættelse af vores oprigtighed med denne beslutning, når den bliver vedtaget næsten enstemmigt i morgen, vil blive dæmpet af handlinger i visse medlemsstater, der enten i bedste fald har overreageret og risikeret offentlig panik eller i værste fald har udnyttet lejligheden til at indføre protektionistiske foranstaltninger. Den spanske regering har opfordret til, at varer fra Japan skal undersøges nøje for stråling, Nederlandene har tilrådet havnearbejdere at håndtere alle containere fra Japan med forsigtighed, Frankrig forlanger, at alle varer skal kontrolleres, før de eksporteres fra Japan, og de tyske toldmyndigheder forlanger stikprøvekontroller for stråling af alle varer, herunder biler, der importeres fra Japan. De fleste af disse begrænsninger er blevet pålagt varer, der er produceret og har forladt japanske havne flere uger om ikke måneder før jordskælvet. Så meget for solidaritet!

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Den katastrofe, der har ramt Japan som følge af et jordskælv og en tsunami af overraskende størrelse, har efterladt os alle i en tilstand af dyb sorg over det voldsomme tab af menneskeliv og de betydelige materielle skader. Så lad os derfor som medlemmer af Parlamentet udtrykke vores oprigtige sympati med Japans befolkning og regering. Vores og alle Europas borgeres tanker gå til de tusindvis af mennesker, der nu skal til at genopbygge deres liv og lokalsamfund. Samtidig er vi imponeret over de lokale myndigheders og redningstjenesters hurtige og beslutsomme reaktion og over det japanske folks eksemplariske mod og beslutsomhed. Selv om EU allerede har aktiveret sin civilbeskyttelsesordning ved at sende eksperter fra Europa for at koordinere nødhjælpen, opfordrer vi også medlemsstaterne til hurtigst muligt at støtte katastrofeområderne med al den humanitære, tekniske og økonomiske bistand, de har brug for. Idet vi minder om det stærke venskab og de tætte politiske og økonomiske forbindelser, der knytter EU til Japan, er vi fast besluttet på at støtte dette land, der kæmper for at overvinde de udfordringer, det står over for, herunder truslen om en regulær atomkatastrofe.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget, der udtrykker vores solidaritet som medlemmer af Parlamentet med den japanske befolkning og deres regering efter de sidste dages voldsomme begivenheder. Vi ønsker at se, at EU og medlemsstaterne yder al den humanitære, tekniske og økonomiske bistand og hjælp, som Japan og de ramte områder har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er Parlamentets pligt at udtrykke solidaritet med den japanske regering efter den tredobbelte katastrofe – jordskælv, tsunami og atomulykke – der har ramt landet. I denne fælles beslutning fremlagt af alle de politiske grupper opfordrer vi EU og dets medlemsstater til at yde al mulig humanitær, teknisk og økonomisk bistand og støtte til Japan. Den ødelæggende kombination af jordskælv og tsunami, der ramte Japan den 11. marts, medførte tusindvis af omkomne og savnede foruden betydelig materiel skade. Katastrofen forårsagede også en ekstremt alvorlig atomulykke på Fukushima-atomkraftværket, som i sig selv udgør et trussel. Det er også vores pligt at udtrykke vores uforbeholdne solidaritet med det japanske folk og deres regering og vores medfølelse med ofrene for denne tredobbelte katastrofe.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) I betragtning af omfanget af tsunamien og styrken af jordskælvet den 11. marts må jeg udtrykke min uforbeholdne solidaritet med ofrenes familier og Japans befolkning og regering. Jeg vil også gerne udtrykke min fulde støtte til og store beundring for redningsarbejderne og personalet på kraftværket Fukushima.

EU var heldigvis i stand til at reagere hurtigt på Japans anmodning, især ved at aktivere sin civilforsvarsordning, som har til formål at koordinere de 27 medlemsstaters initiativer i nødsituationer på nationalt, europæisk og internationalt plan. Af samme årsag er EU klar til at stille al sin tekniske ekspertise på det atomare område til rådighed for at hjælpe japanske og internationale eksperter med at få kontrol over situationen omkring og på selve kraftværket Fukushima.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Den ødelæggende kombination af jordskælv og tsunami, der ramte Japan og Stillehavsområdet den 11. marts 2011, forårsagede tusindvis af omkomne og savnede foruden betydelige materielle skader, der har ødelagt mange menneskers levebrød. Det har efterfølgende ført til en ekstremt alvorlig atomulykke på Fukushima-atomkraftværket. Japans premierminister, Naoto Kan, har udtalt, at landet står over for sin alvorligste krise i 65 år, siden Anden Verdenskrig. I dette beslutningsforslag udtrykker Parlamentet sin solidaritet med det japanske folk og sin medfølelse med ofrene for ulykken. Derfor har jeg stemt for beslutningsforslaget, og jeg håber meget, at situationen i Japan kan komme under kontrol, og at man på globalt plan vil genoverveje situationen omkring atomenergi.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Vi har set Japan lide under en række forfærdelige katastrofer, hvis lige intet andet land nogensinde har oplevet. Et jordskælv, en tsunami, en ulykke på et atomkraftværk – hver for sig ville hver af disse katastrofer være en stor udfordring, men sammen har de lagt en ubærlig byrde på landets og dets borgeres skuldre. Når den brand, der fortsat ulmer på Fukushima-atomkraftværket, er gået ud, er der mange spørgsmål, der skal besvares – kunne visse katastrofer have været undgået, og hvilke sikkerhedsforbedringer skal andre atomkraftværker foretage, så naturkatastrofer ikke kan forårsage en atomulykke? Alle lande, der bruger atomkraft, må kontrollere sikkerheden på deres atomkraftværker. Dem, der planlægger at opføre nye kraftværker, må undersøge den fare, de udgør, endnu mere omhyggeligt. Men i øjeblikket er det vigtigste for EU at vise solidaritet med de almindelige mennesker i Japan. Beslutningen om situationen i Japan er derfor afgørende. Vi må yde al den humanitære, tekniske og økonomiske hjælp, disse mennesker behøver for at overleve nu og genopbygge de ramte områder hurtigst muligt i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Det katastrofale jordskælv, der ramte Japan den 11. marts, kan ikke gå ubemærket hen. Det må få os til at overveje de politiske og socioøkonomiske aspekter af tsunamiens katastrofale konsekvenser. Ligesom alle mine kolleger udtrykker jeg ved at stemme for beslutningen min dybeste sympati med det japanske folk, som med en høj grad af samfundsmæssig ansvarlighed reagerer på katastrofen, som de bedst kan. Jeg håber og anmoder om, at EU vil tage initiativ til at yde humanitær bistand gennem sin egen civilbeskyttelsesordning og foreslå passende projekter til at løse problemet med atomar kontaminering gennem et fælles projekt sammen med de japanske myndigheder for så vidt muligt at forsøge at komme tilbage til normale tilstande.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den 11. marts blev Japan og Stillehavsområdet ramt af et ødelæggende jordskælv efterfulgt af en tsunami, der forårsagede tusindvis af omkomne og savnede samt betydelige materielle skader.

Jeg stemte for beslutningen, der udtrykker solidaritet med ofrene for jordskælvet, tsunamien og atomulykken, og jeg håber, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt vil følge Parlamentets opfordring til at yde al mulig humanitær, teknisk og økonomisk bistand og støtte, som de ramte områder har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Nu, hvor Japan oplever sin værste krise siden Anden Verdenskrig efter det ødelæggende jordskælv og tsunamien den 11. marts, vil jeg gerne være med til at udtrykke uforbeholden solidaritet med det japanske folk og støtte op om Parlamentets opfordring til, at EU og dets medlemsstater hurtigst muligt yder de ramte områder al den humanitære, tekniske og økonomiske hjælp og bistand, de har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det jordskælv og den tsunami, der ramte Japan den 11. marts, kostede tusindvis af mennesker livet (i øjeblikket er der over 27 000 omkomne og savnede) og har forårsaget betydelige materielle skader. Oven i denne situation må Japan nu håndtere en ekstremt alvorlig atomulykke. Eftersom Japan ikke har oplevet en tilsvarende krise siden Anden Verdenskrig, støtter jeg fuldt ud Parlamentets beslutning om situationen i landet. Jeg opfordrer også EU til at yde Japan al mulig humanitær, teknisk og økonomisk støtte, herunder medicinske forsyninger, madrasser, telte, fødevarer, eksperter og specialister i radioaktivitet og atomenergi. Jeg vil også erklære min fuldstændige solidaritet med det japanske folk. Jeg gratulerer dem med deres mobilisering, mod og beslutsomhed midt i denne store katastrofe. I lyset af den meget alvorlige situation på kraftværket Fukushima opfordrer jeg desuden den japanske regering til at udvise størst muligt gennemsigtighed og EU's medlemsstater til at organisere en bred offentlig debat om energi og ikke kun atomenergi.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg støtter i høj grad denne beslutning, hvori det hedder: "1. Tilkendegiver sin fulde solidaritet med det japanske folk og dets regering og udtrykker sin oprigtige medfølelse med ofrene for denne tredobbelte katastrofe, hvis fulde omfang i form af tab af menneskeliv og materielle skader endnu ikke er blevet gjort op; udtrykker sin hyldest til det japanske folk og de japanske myndigheder for det sammenhold, det mod og den beslutsomhed, de har udvist over for denne katastrofe; 2. Anmoder EU og dets medlemsstater om hurtigst muligt at yde den nødvendige humanitære, tekniske og økonomiske bistand og støtte til Japan og de ramte områder, og konstaterer med tilfredshed, at EU straks har aktiveret sin civilbeskyttelsesordning med henblik på at koordinere nødhjælpsarbejdet."

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Med min stemme i dag ønskede jeg at udtrykke solidaritet med det japanske folk og dets regering efter den ødelæggende kombination af jordskælv, tsunami og atomulykke. Sammen med mine kolleger har vi opfordret medlemsstaterne til at yde Japan og de ramte områder al den støtte, de har brug for, herunder humanitær, teknisk og økonomisk hjælp, samtidig med at vi roser beslutningen om straks at aktivere civilbeskyttelsesordningen for at koordinere nødhjælpen. Befolkningen og myndighederne i Japan har udvist eksemplarisk mod og beslutsomhed i håndteringen af situationen, hvilket er et godt eksempel for alle og endnu en grund til, at EU ikke må opgive landet i denne meget følsomme fase af dets genopbygning.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser denne beslutning velkommen, idet jeg mener, at vi er nødt til at støtte folk i Japan og lære af denne forfærdelige situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den 11. marts blev Stillehavsområdet og især Japan rystet af en ødelæggende kombination af jordskælv og tsunami. Jeg mener, at det er vigtigt at nævne endnu en gang, at der forekommer flere og kraftigere naturkatastrofer, og at det derfor er nødvendig at genoverveje før- og efterkrisescenarier på globalt plan for at imødegå kriser og yde hjælp til de ramte lande.

Samtidig har naturkatastrofen også forårsaget en ekstremt alvorlig atomulykke på især Fukushima-atomkraftværket. Denne begivenhed har vist, at det er afgørende at tænke på sikkerhedsforholdene på europæiske atomkraftværker.

Derfor vil jeg gerne opfordre til en grundig analyse efterfulgt af en debat om, hvordan man kan reducere de katastrofale konsekvenser af en atomulykke for de områder og befolkninger, den rammer. Jeg hilser med tilfredshed EU's villighed til hurtigst muligt at yde al mulig humanitær, teknisk og økonomisk bistand og den øjeblikkelige aktivering af den europæiske civilbeskyttelsesordning. Men jeg mener, at det er afgørende at afsætte flere logistiske og planlægningsmæssige ressourcer til ordningen, så den kan blive en egentlig mekanisme til beskyttelse af de ramte lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Mine tanker går til ofrenes familier, til de kvæstede og til hele det japanske folk, som er blevet ramt af denne katastrofe. Det japanske folks mod og værdighed vækker beundring, og det glæder mig, at Parlamentet har demonstreret sin støtte og solidaritet gennem denne beslutning. Dette er den mest alvorlige katastrofe, Japan har oplevet siden Anden Verdenskrig, og katastrofen på Fukushima har chokeret os alle og tvinger os til at revidere vores tilgang til atomenergi. Men på trods af hvad nogle forsøger at få os til at tro ved hjælp af en politisk redningsaktion har denne sag intet at gøre med muligheden for at fortsætte med at producere atomenergi, en fremtidens energi, der spiller en rolle for at skabe en økonomi, hvor der udledes mindre CO2, og som sikrer vores energiuafhængighed. Dramaet på Fukushima nødvendiggør først og fremmest, at vi intensiverer vores krav i forhold til atomar sikkerhed. Jeg støtter forslagene fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om en definition af fælles sikkerhedsstandarder og større årvågenhed i og omkring atomkraftværker. I dette spørgsmål må den franske atomindustris ekspertise og resultater tjene som eksempel. Fra nu af ligger ansvaret hos EU, som må iværksætte effektive foranstaltninger til at sikre, at en atomkatastrofe af denne størrelsesorden aldrig vil indtræffe i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) De enorme skader forårsaget af jordskævet og tsunamien for nylig i Japan vil ikke blive repareret fra den ene dag til den anden. Vi må være klar til at yde Japan konkret, praktisk hjælp, også efter at medierne har mistet interessen.

Solidaritet er en af de hjørnesten, som det moderne Europa hviler på. I betragtning af hvor alvorlig ramt Japan er, er det på sin plads, at Parlamentet sammen med medlemsstaternes regeringer og parlamenter har sendt et klart signal til vores venner i Japan om, at vi står ved deres side, og at de kan regne med vores hjælp når som helst.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik