Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 4. april 2011 - Strasbourg

14. Tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Sylvie Guillaume for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne (omarbejdning) (KOM(2009)0554 – C7-0248/2009 – 2009/0165(COD)) (A7-0085/2011).

  Sylvie Guillaume, ordfører. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Første trin bliver nået i denne uge med omarbejdningen af direktivet om asylprocedurer. Parlamentet vil også på onsdag blive bedt om at fælde dom over det reviderede forslag fra Kommissionen om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

Denne udtalelse fra Parlamentet er væsentlig for den dialog, der bliver videreført med Rådet i de kommende måneder om en tekst, som efter min mening er hjørnestenen i asylpakken. Drøftelserne om den er beklageligvis gået i stå i Rådet. Den vil danne grundlag for en ny version af dette direktiv, som forhåbentlig vil gøre det muligt for os at holde vores frist for gennemførelse af fælles asylregler i 2012.

Afstemningen om denne betænkning falder sammen med offentliggørelsen i sidste uge af en UNHCR-undersøgelse om de 44 industrilande. Undersøgelsen viser, at antallet af asylsøgere i de rige lande – i modsætning til den almindelige opfattelse – samlet set er faldet med 40 % på 10 år og med 5 % på et år. Bevæbnet med sådanne data må vi undersøge de grundlæggende årsager til dette fald. Skyldes det færre pushfaktorer eller strammere indvandringskontrol i visse lande?

Betænkningen viser også, at udviklingslandene i dag påtager sig broderparten af asylansvaret, selv om de ikke nødvendigvis har alle ressourcerne til det. Europa må derfor tage sin del, og dertil må vi vedtage klare regler. Det bringer mig tilbage til teksten om asylprocedurer og de største udfordringer. Der er to store ulemper ved det nuværende direktiv, der ofte beskrives som et katalog over de værste nationale metoder. Det beskytter ikke asylsøgeres rettigheder tilstrækkeligt, og det skaber store forskelle i behandlingen i medlemsstaterne.

Der er fortsat virkelig store uoverensstemmelser mellem de forskellige asylsystemer i Europa. For bare at tage to eksempler så svingede andelen af positive afgørelser i første instans i medlemsstaterne fra 65 % til under 1 %. Fristen for at indgive en klage over en negativ afgørelse i første instans gik fra to til 30 dage. Der er altså en række forskelle mellem medlemsstaterne, hvad enten det gælder grunde til fremskyndede procedurer eller adgang til personlige samtaler eller reel indsigelse.

Sagen er, at sådanne forskelle er uforenelige med et fælles asylsystem, der burde give den samme beskyttelse i hele EU. De strider også imod en af hjørnestenene i Dublin II-forordningen, som bygger på den formodning, af medlemsstaternes asylsystemer er sammenlignelige. Lovgivningsmæssig harmonisering er derfor væsentlig for at sikre, at vi til syvende og sidst har retfærdige, tilgængelige, sikre og effektive procedurer.

Jeg vil gerne endnu en gang svare på nogle af de påstande, der er fremsat af dem, som rakker ned på denne tekst, og for hvem dette direktiv i sidste ende ikke handler om ret meget andet end øgede udgifter og misbrug. Jeg mener nemlig ikke, deres påstande er korrekte.

Indrømmet, disse procedureændringer kan skabe omkostninger på kort sigt. Imidlertid ville en smule klarsyn hjælpe os med at se, at det faktisk er misbrug af kvalitets- og sikkerhedsmæssigt utilstrækkelige procedurer, som i dag koster medlemsstaterne dyrt. Jeg vil nævne to indikatorer til støtte for mit argument, det meget store antal indsigelser og længden af de procedurer, der således skabes.

Jeg synes, vi burde bevæge os væk fra den sort-hvide idé om asyl, hvor det hedder sig, at det kun fører til misbrug. I en sammenhæng, hvor indvandringsspørgsmål bliver udnyttet, er det en forpligtelse at forsvare asyl som en grundlæggende rettighed. Hvis de mest forbeholdne parlamentsmedlemmer endvidere kan lære noget af situationen i den arabiske verden, er det, at EU har et ansvar for at yde ofre for forfølgelse rimelig beskyttelse.

Jeg støtter derfor Kommissionens fremgangsmåde, der sigter mod at forbedre procedurerne i første instans – den såkaldte "frontloading" – fordi afgørelser i første instans af høj kvalitet vil være særdeles gavnlige for ofrene for forfølgelse. De vil nemlig gøre det muligt for de kompetente myndigheder at træffe solidt funderede afgørelser, bedre at kunne forsvare negative afgørelser, således at risikoen for, at de bliver annulleret af appelinstanser mindskes, bedre at kunne identificere ubegrundede eller uretmæssige ansøgninger og reducere medlemsstaternes omkostninger ved modtagelse af personer og sagsbehandling og samtidig støtte deres bestræbelser på at udvise asylsøgere, hvis ansøgninger reelt er blevet afvist.

Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om nogle centrale punkter, som forhåbentlig vil gøre det muligt for os nu at komme videre med denne betænkning. For det første er retten til gratis juridisk bistand i første instans efter min mening en væsentlig garanti for forbedring af afgørelsernes kvalitet. For det andet vil der blive taget bedre hensyn til sårbare ansøgere, en gruppe mennesker, som fuldstændig overses i det nuværende direktiv.

Den tredje udfordring er at fastsætte mere ambitiøse tidsfrister for indsigelser for at styrke retten til reel indsigelse og give større garantier i tilfælde af fremskyndede procedurer, især en reduktion af begrundelserne herfor eller fastsættelse af rimelige tidsfrister. Med hensyn til begrebet "sikre lande" opfordrer vi til en fælles europæisk liste, der skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, som Domstolen anbefalede i 2008.

Endelig bør den endelige vedtagelse af denne betænkning være et stærkt signal fra Parlamentet til Rådet og Kommissionen. Som jeg ser det, er Parlamentets ufravigelige krav fastlagt, og kursen er sat. Vi sigter mod en harmonisering af beskyttelsesstandarderne opad, og det skal vi glæde os over.

(Bifald)

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Afstemningen om asylproceduredirektivet i denne uge er meget vigtig. Det bliver et afgørende skridt på vejen mod afslutningen af anden fase af det fælles asylsystem i 2012 i overensstemmelse med EU's forpligtelse i henhold til Stockholmprogrammet. Jeg vil gerne takke ordfører Sylvie Guillaume for hendes enestående engagement i denne sag og for det gode samarbejde mellem os. De har vist stor ukuelighed og en dyb forståelse for asylsøgeres behov og for de udfordringer, de nationale forvaltninger står over for.

Det nye direktiv om asylprocedurer bliver hjørnestenen i det fælles europæiske asylsystem. Asylsøgere skal, som De sagde, have samme behandling, uanset hvor de søger om asyl i EU. I dag ved vi, at der er masser af forskelle, hvilket det naturligvis er svært at forstå i det samme EU med de samme internationale konventioner og de samme europæiske værdier.

Det er afgørende, at de fælles procedurer er retfærdige og effektive. De skal bidrage til at forebygge misbrug af asylsystemet, men fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder. Jeg tror fuldt og fast på, at disse mål kan nås, men kun hvis de fælles regler sikrer den samme høje beslutningskvalitet hos asylmyndighederne i hele EU. Kommissionens forslag er udarbejdet i den ånd, og jeg bemærker med tilfredshed, at fru Guillaume og betænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder generelt støtter dette forslag.

Mange ændringsforslag i betænkningsudkastet øger faktisk garantierne for asylsøgerne, især for mindreårige. Nogle ændringsforslag sigter også mod at give medlemsstaterne større fleksibilitet ved at indføre visse grunde til fremskyndede procedurer. Jeg finder ændringsforslaget om begrebet sikkert land meget ambitiøst. Det ville i væsentlig grad omstrukturere regelsættet og ændre medlemsstaternes praksis. Jeg noterer mig også med interesse kompromisændringsforslagene om gratis juridisk bistand. Det kunne faktisk hjælpe med at løse et vanskeligt juridisk spørgsmål, som flere medlemsstater har nævnt.

Som bekendt er Kommissionen i øjeblikket ved at udarbejde et ændret forslag til dette direktiv for at sætte skub i de forhandlinger, der er gået i stå i Rådet. Deres afstemning i morgen eller på onsdag er en strategisk milepæl i forhandlingerne. Kommissionen vil omhyggeligt overveje alle Parlamentets ændringsforslag under udarbejdelsen af det ændrede forslag. Jeg ser frem til at arbejde sammen med medlemmerne om det og andre forslag.

  Monika Hohlmeier, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! For det første vil jeg gerne sige oprigtigt tak for de mange samtaler, vi har haft med ordføreren og også med kommissæren og skyggeordførerne. Det gjorde det muligt at nå gode kompromiser på nogle områder. Som fru Malmström netop nævnte, er det bl.a. kompromiset om gratis juridisk bistand, især med henblik på særlig beskyttelse af mindreårige. Andre resultater er, at vi kunne blive enige om, hvilke ansøgere det især var værd at beskytte, og gennem vores forhandlinger kunne vi finde et fornuftigt kompromis. Frem for alt fandt vi også et kompromis med hensyn til spørgsmålet om sikre tredjelande.

Målet er grundlæggende at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen, således at der er færre domstolshøringer i anden og tredje instans for at give asylsøgere, der reelt risikerer forfølgelse, så hurtig og konsekvent effektiv bistand og beskyttelse som muligt. Jeg bakker kraftigt op om, at der er passende minimumsstandarder i alle medlemsstater. Desværre gør både Kommissionens tekst og nogle af de individuelle ændringsforslag, som skal ændre Kommissionens tekst, til en vis grad det modsatte af, hvad denne gode hensigt skal sikre. Mange muligheder er blevet skabt for at forsinke procedurer eller endog massivt misbruge asyllovgivningen. Jeg vil give nogle få eksempler herpå.

F.eks. kan en ansøger indgive tre ansøgninger, der ikke kan godkendes, og har ret til at gå igennem hele proceduren tre gange. Først da kan der iværksættes en fremskyndet procedure. En procedure kan ikke fremskyndes, hvis nogen klart ikke anerkendes som flygtning i henhold til Genèvekonventionen. I den forbindelse vil jeg blot nævne Tunesien og også spørgsmålet om økonomiske migranter.

Et andet eksempel er det forhold, at en fremskyndet procedure heller ikke vil være mulig, hvis der indgives efterfølgende ansøgninger uden noget relevant nyt indhold. Hvad jeg imidlertid finder endnu mere alvorligt er spørgsmålet om dem, der forsvinder. Hvis en person ulovligt forsvinder, kan den pågældendes ansøgning ikke længere afsluttes med en negativ afgørelse. Den pågældende skal kontrasignere brevet. Så hvis en asylsøger forventer besked om en negativ afgørelse, skal den pågældende blot nægte at acceptere brevet eller ikke være til stede for at modtage det – hvis vi skulle vedtage det forslag, der er fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Konsekvensen ville være, at han kunne forlænge procedure i det uendelige.

  Claude Moraes, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg taler på vegne af min gruppe, når jeg siger, at vi er i en meget vanskelig situation, praktisk og politisk, hvor medlemsstaterne har talt om at afslutte en asylpakke siden 1999. Hvis der er et politisk krav, så vedrører det i dag Nordafrika – og Middelhavsområdet – der er i krise.

Når vi taler om at fordele byrden, bør det nu føre til et praktisk og fornuftigt forslag. På min gruppes vegne ønsker jeg at sige, at Sylvie Guillaume i samarbejde med alle skyggeordførerne – som fru Hohlmeier sagde – har udarbejdet et forslag, som både er fornuftigt og effektivt og virkelig – som Kommissæren sagde – danner en hjørnesten i asylpakken. Derfor er afstemningen på onsdag så afgørende vigtig. Hvis vi kan gentage det flertal, vi opnåede i udvalget, kan vi nå dertil, at vi afslutter en asylpakke, der tager hensyn til de mange bekymringer og ønsker i Parlamentet.

Hvis jeg må give et eksempel: Jeg har beskæftiget mig med flygtningesager i mange år som asyladvokat, og jeg ved, at den gode asylprocedures fjende – og gode vil sige den rimelige, retfærdige og effektive asylprocedure, der accepteres af de fleste lande – er manglende "frontloading" af asylsager. Den kendsgerning, at der foregår dårlig beslutningstagning i mange EU-medlemsstater, fører til højere omkostninger i medlemsstaterne, ikke lavere omkostninger. Så når medlemsstaterne taler om de økonomiske konsekvenser, skal de forstå, at kvaliteten af beslutningstagningen, dvs. at gøre det rigtigt første gang og sikre, at indsigelsesproceduren fungerer effektivt, er dér, vi sparer penge, og hvor vi er rimelige og retfærdige.

Hvis nogen medlemmer tvivler på, at denne betænkning er effektiv, rimelig og retfærdig, bør de se meget nøje på disse procedurer og forstå, at meget arbejde er gået med at behandle mange af de potentielt kontroversielle aspekter. Det er også vigtigt at understrege, at forhandlingen ikke kun skal vedrøre omkostninger, det handler om at harmonisere fremgangsmåder i hele EU. Det er klart, at standarderne varierer for meget mellem medlemsstaterne. Hvis vi skal fortsætte med denne form for asyllotteri, er vi ikke opmærksomme på virkeligheden, som er, at antallet af asylsøgere stiger. Som vi ved, har disse asyltal været faldende i mange år. Nu er vi i en vanskeligere situation.

Reglerne i proceduredirektivet dækker måske den mest komplekse del af hele asylpakken. At proceduren bør være retfærdig og effektiv, kan være et spørgsmål om liv og død for dem, der flygter fra forfølgelse. Vi er nødt til at anerkende vores ansvar for at opretholde internationale forpligtelser, når vi har at gøre med mennesker, der søger beskyttelse inden for vores grænser.

Derfor ønsker jeg at lykønske ordføreren og alle skyggeordførerne for deres engagerede indsats i retning af at nå en stærk holdning i Parlamentet. Lad os gentage den afstemning, vi havde i udvalget. Lad os sikre, at vi sender et stærkt signal til Kommissionen – men især til medlemsstaterne – om, at vi er seriøse i Parlamentet med hensyn til at fuldføre asylpakken på en måde, der vil være acceptabel for mange i hele Parlamentet.

  Nadja Hirsch, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru Malmström! For det første vil jeg gerne sige inderligt tak til ordføreren og skyggeordførerne. Vi har haft rigtig mange debatter. I sidste ende har vi nået nogle rigtig gode kompromisser, selv om vi alle ved, at det naturligvis ikke altid er helt så let.

På vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg dog gerne sige, at vi under alle omstændigheder stadig har det mål at etablere et fælles EU-asylsystem senest i 2012. Det betyder også, at vi nu skal til at gøre reelle fremskridt og også sende et klart signal til Rådet om, at vi ikke har tabt dette mål af syne, og at vi naturligvis stadig er klar til at indgå i forhandlinger. Det siger sig selv. Jeg mener dog også, at vi skal gøre det klart, at vi frem for alt ønsker et fælles asylsystem. Som det allerede er blevet sagt, er det ikke acceptabelt, at det næsten er som et lotteri, der afhænger af, hvor asylsøgeren indsender sin ansøgning.

Det er ikke acceptabelt – og i den forbindelse glæder det mig, at det i sidste øjeblik lykkedes for os – at hver enkelt medlemsstat har sin egen nationale liste over, hvad et sikkert tredjeland er. Enten er et land sikkert, eller også er det ikke – og så skal det stadig undersøges i hvert enkelt tilfælde, om det faktisk kan være et sikkert tredjeland for den bestemte person, der har indgivet en ansøgning, eller om det i det enkelte tilfælde måske ikke er muligt blot at sige, at det som sådan er tilfældet.

Jeg er også overbevist om, at medlemsstaterne i sidste ende vil have fordel af det, men det vil asylsøgerne også, fordi de i fremtiden vil få mulighed for at få en afgørelse direkte i første instans i en retfærdig og alligevel hurtig ansøgningsprocedure, hvis den gennemføres på den måde, vi påtænker det. Jeg mener også, det er en ret. Asyl er en ret, ikke en gunstbevisning. Vi skal indtage en helt klar holdning til dette og derefter også have en klar procedure.

Frem for alt hilser jeg det velkommen, at det er lykkedes os at udvide mindreåriges rettigheder yderligere. Det går jeg ind for, og det gør ALDE-Gruppen også, og det vil glæde mig, hvis vi får et godt resultat i morgen.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Det arbejde, der er gjort her med denne betænkning under ledelse af fru Guillaume, er meget vigtigt. Som fru Malmström sagde, er det hjørnestenen i det europæiske asylsystem, og det er sandt, at der er et enormt hul mellem den nuværende situation og et EU-system. Man burde faktisk kalde det en afgrund, en afgrund, som asylsøgeres rettigheder og vores beskyttelsessystems troværdighed i Europa er ved at synke ned i.

Når vi har stater, hvis positive svarprocent i første instans ligger på 1-65 %, når vi i et land som f.eks. Frankrig ser, at 75 % af afgørelserne om at yde beskyttelse til kosovarer eller albanere bliver truffet efter indsigelse, og når vi ved, at disse indsigelser ikke har opsættende virkning, kan vi få en idé om den aktuelle situation, og vi føler virkelig, at Rådet skulle se at komme videre og se, at den mulighed, Kommissionen har valgt – og som styrkes af den højt kvalificerede betænkning, der er udarbejdet under ledelse af fru Guillaume – nemlig at forbedre kvaliteten af beslutningstagningen i første instans, er absolut afgørende.

Som jeg ser det, er de stater, der råber højest, ikke dem, som betaler, og heller ikke, dem, der modtager flest asylsøgere. Det bør erindres, at Cypern, Sverige, Luxembourg og Belgien modtager de fleste asylsøgere, beregnet som en andel af deres befolkning. Så lad os også lytte til de stater, for de kan fortælle os, hvad der er de bedste standarder for international beskyttelse af asylsøgere.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget at have denne forhandling i dag med henblik på afstemningen på onsdag. Forhåbentlig vil vores arbejde ryste Rådet ud af dets inerti og udløse produktive forhandlinger, så vi kan opfylde vores mål og få et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 og således inddrage det store arbejde, vi alle har lagt i denne sag. Jeg vil gerne sende en varm tak til fru Guillaume for hendes fortræffelige arbejde og hendes forsonende holdning.

Alt i alt er resultatet en god tekst, der omfatter betydelige forbedringer med hensyn til de asylprocedurer, som i øjeblikket gennemføres i EU, og som varierer enormt fra den ene medlemsstat til den anden.

For bare at nævne nogle få er der indført nye bestemmelser for at sikre, at hver ansøger får tilstrækkelige midler til at underbygge sine krav med henblik på at nå en asylafgørelse inden for en periode på seks måneder, bl.a. den personlige samtale og gratis rådgivning om proceduremæssige og retslige aspekter af procedurerne i første instans, herunder udarbejdelse af de nødvendige proceduremæssige dokumenter.

  Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det eksisterende direktiv fra 2005 om international beskyttelse skal omarbejdes som modtagelsesdirektivet for asylsøgere. Det nye modtagelsesdirektiv er en videreudvikling af EU's fælles immigrations- og asylpolitik i henhold til Lissabontraktaten. Det nye direktiv har til formål at indføre et nyt system til beslutning af kriterier for asylsøgere, hvem kan og kan ikke komme ind i medlemsstaterne og få flygtningestatus og på hvilke betingelser. Det skal harmonisere medlemsstaternes asylpolitik og give flere rettigheder og privilegier til personer, der søger asyl.

Den nuværende tilstrømning af mennesker fra Nordafrika er naturligvis blot en ny nyttig krise, der giver EU endnu en lejlighed til at udvide sin magt og sit herredømme. Indvandring og asylpolitik bør være den uafhængige suveræne nationalstats enekompetence. Det foreslåede direktiv viser, at Lissabontraktaten gør præcis det, dens modstandere sagde, den ville gøre. Og det er naturligvis derfor, De nægtede at give Europas befolkning en folkeafstemning om den.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Mit parti, Det Nederlandske Frihedsparti (PVV), har altid været helt klar. Vi har været og er fortsat imod en europæisk asyl- og indvandringspolitik. Medlemsstaterne kan udmærket afgøre sådanne sager selv. Den nuværende nederlandske regering har været den bedste regering til dato med en glimrende dagsorden for asyl og indvandringspolitik. For så vidt angår dét spørgsmål behøver premierminister Rutte og minister Leers virkelig ikke nogen indblanding fra EU.

Mit parti er et parti, der taler lige ud af posen. Hvad handler dagens forhandling egentlig om? International beskyttelse. Vi kalder det simpelthen "asyl". Især på et tidspunkt, hvor vi har at gøre med en katastrofal masseindvandring af ikkevestlige indvandrere, bør vi tage bladet fra munden. Hvis det var op til EU, ville vi lukke alle grænser helt op, og Europa ville blive et paradis for lykkeriddere og profitmagere, som om det ikke allerede var det. Se bare på Italien, se på Lampedusa. For så vidt angår Europa ville alle de halvkriminelle lykkejægere fra Berberiet simpelthen blive inkluderet i asylproceduren og ville i sidste ende også få lov til at blive!

Kan kommissæren forklare, hvorfor Europa altid skal tage skraldet? Hvorfor sejler alle de både i vores retning? Den eneste og mest hensigtsmæssige løsning er at yde hjælp til disse flygtninge i regionen. Lad blot Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga eller den frygtelige Islamiske Konference løse det. Det er dem, vi bør holde ansvarlige for at sørge for nødly i regionen, ikke os selv.

Så meget mere forkvaklet er det, at vi med denne betænkning faktisk gør det lettere for dem at komme ind i EU. Netop på det tidspunkt, hvor horder af asylsøgere fra Berberiet stormer EU, skal vi gøre asylansøgninger vanskeligere, ikke lettere.

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Min kollega talte netop om horder af barbarer, der kommer til Europa. Denne form for kynisme må ikke gå upåtalt hen her. Det er injurierende over for disse mennesker Jeg vil bede formanden irettesætte ham.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Tak, det vil jeg korrigere. Jeg talte ikke om barbarer. Måske hørte De det fra tolkene. Jeg taler om det historiske navn på dette område, nemlig Berberiet eller Barbareskstaterne. De har måske andre navne for denne del af verden, men det er, hvad jeg kalder det. Jeg siger ikke, at mennesker fra Berberiet er på vej til vores kyster som barbarer. Det vil jeg gerne have korrigeret.

  Formanden. – Alle disse bemærkninger kommer til at stå i vores protokol, så De kan kontrollere dem. Alle de oprindelige ord, Deres svar og det andet svar kommer til at stå i den protokol.

  Anna Hedh, (S&D). – (SV) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg takke ordføreren, fru Guillaume, for hendes fortræffelige og meget store arbejde med denne betænkning, som udgør en væsentlig del af asylpakken. Alle medlemsstater skal have retfærdige og juridisk sikre procedurer for asylsøgere. EU får aldrig et ordentligt fungerende asylsystem, hvis vi ikke får fælles minimumsstandarder for behandling af ansøgninger og for de rettigheder, asylsøgere skal have under processen. Naturligvis må disse bestemmelser ikke blot findes på papir, men skal også anvendes i praksis på en sammenhængende måde i hele Europa.

Når det er sagt, synes jeg, det er yderst beklageligt, at Kommissionen har bebudet, at den vil fremlægge et nyt udvandet forslag, som er tættere på det, mange regeringer i Rådet ønsker. På baggrund af Kommissionens holdning i den forbindelse og stemningen i Rådet er afstemningen om denne betænkning endnu vigtigere.

Parlamentet må nu udsende et klart signal om, at vi under alle omstændigheder støtter retten til at søge asyl, og vi mener, at alle asylsøgere fortjener en retfærdig og grundig undersøgelse af deres ansøgninger. Den vigtigste metode, der foreslås, nemlig at vi bør investere vores ressourcer i behandling af ansøgninger i første instans, er det helt rigtige at gøre, og det vil gøre tingene lettere for både asylsøgerne, der får resultatet hurtigere, og medlemsstaterne, som vil undgå omkostningerne ved yderligere undersøgelser som følge af den utilstrækkelige kvalitet af den første undersøgelse. Der er rigtig mange gode ændringsforslag i forslaget, men jeg vil gerne navnlig fremhæve et ændringsforslag, som sikrer, at der tages hensyn til særlig sårbare ansøgeres behov, især uledsagede mindreåriges. Den klare definition på familiemedlemmer, som foreslås, vil også forbedre situationen for især mange mindreårige.

  Tanja Fajon (S&D). – (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne rose det fortræffelige arbejde, ordføreren, Sylvie Guillaume, har gjort. EU har et presserende behov for koordinerede, retfærdige og effektive asylprocedurer. Behovet for disse kan ses i den aktuelle krise, der involverer flygtninge fra Middelhavsområdet. Fælles regler er i både i medlemsstaters og asylsøgeres interesse.

Retten til asyl, mine damer og herrer, er et centralt menneskerettighedsprincip. Flygtninge bør ikke straffes for at krydse grænser. Vores grundlæggende opgave er at hjælpe alle asylsøgere med at bevare deres grundlæggende menneskerettigheder og sikre, at der ved behandling af deres ansøgninger anvendes europæiske standarder af høj kvalitet.

Desværre ser det ud til, at stadig færre EU-lande respekterer asylrettighederne, eller at de modtager indvandrere med stigende frygt og mistillid. Det, der sker i dag på den italienske ø, Lampedusa, er alarmerende. Det giver anledning til den truende og bekymrende følelse, at flygtninge ikke er ønskede i EU. Vi må vise solidaritet med mennesker, der flygter fra uroområder, især med dem, der flygter fra Libyen, og som har brug for international beskyttelse.

I lyset af udviklingen i de arabiske lande og Nordafrika må vi være forberedt på muligheden for, at stadig flere flygtninge kommer til EU i fremtiden. Også af den grund må vi forbedre og koordinere procedurerne. Det vil hjælpe os til at gøre livet lettere både for os selv og for flygtningene. Vi vil lette byrden for de lande, som i øjeblikket følger mere menneskelige procedurer for asylsøgere, og fordele byrden mere retfærdigt. Europa må ikke blive et fort. Asylsøgere må ikke blive ofre for vores systemer. Jeg vil gerne have, at denne betænkning bliver støttet af et stort flertal på onsdag.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Jeg må erklære mig enig i det, der er blevet sagt om, at vi alle ønsker en pålidelig og effektiv asylprocedure, og at vi alle ønsker at sikre disse mål.

Også jeg vil imidlertid citere et eksempel fra vores erfaringer i Grækenland for nogle få måneder siden under Parlamentets officielle asylmission. Da vi ankom til lufthavnen, besøgte vi interneringscentret, der tilbageholdt en statsborger fra et tredjeland. Han blev ført frem for os, og vi talte med ham.

Han fortalte os, at han havde søgt om asyl, og lidt efter begyndte han at tale til os på græsk. Vi spurgte ham, hvor han havde lært at tale græsk, og han svarede: "Jeg taler græsk, fordi jeg har arbejdet i Grækenland i 10 år. Jeg tog tilbage til mit land og kom igen, og nu søger jeg om asyl." Lad mig forklare, Naturligvis skal vi fokusere på disse procedurers pålidelighed og gennemsigtighed og beskytte dem, der er berettigede til asyl, men vi er også nødt til at være på vagt over for misbrug. Der er bestemmelser, som nøje skal overvejes. Jeg taler om en række af fru Hohlmeiers bemærkninger, hvortil jeg gerne vil føje følgende. Vi siger, at bevisbyrden for, at mennesker er forfulgt i deres land efter seks måneder går over til medlemsstaten, ikke til asylsøgeren. Alene det skaber bureaukrati og kan bruges af nogle som et argument for misbrug.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske fru Guillaume med det fine stykke arbejde, hun har gjort.

De ændringsforslag, der er fremlagt til det aktuelle asylproceduredirektiv, markerer et ekstremt vigtigt skridt i retning af at etablere et fælles asylsystem i hele EU. Den vigtigste merværdi ved det nye direktiv er reglernes og procedurernes klarhed. Der fastsættes forsvarlige, gennemsigtige regler for de myndigheder, som er kompetente til at behandle ansøgninger om international beskyttelse, og garantier for, at disse ansøgninger behandles så hurtigt og effektivt som muligt.

Vi skal absolut sikre, at den beskyttelse, der ydes i hele EU, er af højeste standard. Samtidig er det vigtigt for os at fortsætte med at harmonisere nationale lovgivninger med henblik på at undgå forskelle mellem de asylsystemer, der i øjeblikket findes i EU. Vores endelige mål skal fortsat være at skabe et egentligt fælles asylsystem, som det er fastsat i Stockholmprogrammet.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand! Hvis der er én ting, der er sikker, så er det, at nogle af EU-medlemsstaterne er overbebyrdede, når det gælder både asyl og migration og immigration, hvilket vi tydeligt kan se af udviklingen i de seneste uger, men også i de sidste par år.

Det er derfor nødvendigt, at EU påtager sig stadig mere ansvar i den forbindelse for at sikre, at asylsystemet i EU i fremtiden virker efter principper, som skal være en selvfølge for os alle, nemlig ensartede standarder, rimelige og retfærdige procedurer og respekt for grundlæggende rettigheder. På den anden side må vi dog også forhindre, at systemet bliver misbrugt, for det er naturligvis altid et problem, der bliver drøftet indgående af folk i medlemsstaterne. Denne opgave er vanskelig nok, og jeg håber, at det vil lykkes os at løse den.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Det fremlagte udkast til direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne bygger på tidligere erfaringer med asylhøringsprocedurer i de enkelte medlemsstater.

Kommissionens bestræbelser på at indføre fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse gennem forbedring af harmoniseringen af asylhøringsinstrumenter og forbedring af kvaliteten af høringerne for at nedskære antallet af reviderede afgørelse er imidlertid ved at løbe ind i talrige indsigelser fra Rådet og nogle medlemsstater.

Det er min faste overbevisning, at holdningerne hos Rådet og medlemsstaterne, der i sidste ende gennemfører asylhøringerne, bør være afgørende for os. Hvis vi derfor ikke lytter omhyggeligt til deres kommentarer og råd, når vi ændrer asylsystemet, så vil vores arbejde efter min mening sandsynligvis ikke få de ønskede virkninger. Jeg finder det derfor meget vigtigt at få yderligere konsultationer om de udarbejdede ændringsforslag, især med EU-medlemsstaternes relevante organer.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Til trods for tilstrømningen af mennesker fra Nordafrika frygter ordføreren klart, at der er for få flygtninge i EU, eftersom hun opfordrer til, at definitionen af familie bliver udvidet. Det er tilsyneladende irrelevant, hvorvidt familiemedlemmerne kom sammen før eller efter flugten fra deres land. Nye partnere og adoptivbørn skal også inkluderes i den nye definition. Der skal ydes særlig beskyttelse til flygtninge med problemer med hensyn til deres kønsidentitet, hvad ordføreren så ellers mener med det. En sådan formulering lader mulighederne stå vidt åbne for misbrug. Det er også naivt at tro, at asylsøgere kan forvente det samme høje sociale sikringsniveau i enhver medlemsstat. EU består af stater med meget forskellige levestandarder.

Det samme gælder begrebet sikkert oprindelsesland. Hvis det er en demokratisk stat baseret på retsstatsprincippet, skal det også klassificeres som sikkert. Da Tunesien og Egypten endelig er på vej i den rigtige retning, bør de formentlig også klassificeres som sikre tredjelande.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! International beskyttelse er et kodet og eufemistisk udtryk for asyl. Ordet asyl har med rette mistet sit romantiske skær i den brede offentligheds øjne. Asylsøgere, der rejser forbi eller igennem sikre lande, har selv valgt at være migranter og er ikke ægte flygtninge. Mennesker, der kommer til Europa, simpelthen fordi de kommer fra usikre lande, er måske nok uheldige, men Europa kan ikke forventes at huse hele befolkningen i ethvert usikkert land på jorden. Ægte asylsøgere bør søge asyl i det første sikre land, et land, som de har kulturelle, religiøse bånd til og deler forfædre med.

Europas og Vestens rolle skal ikke være at fungere som et gigantisk modtagelseshjem for verdens sårbare befolkninger. Vores rolle skal være at holde op med at skabe den ustabilitet, der nærer disse enorme befolkningsbevægelser. Således skal der ikke være flere krige som dem mod Irak og Afghanistan. Vi skal trække os ud af Libyen, før vi bliver trukket ind i en landkrig. Vi skal annullere den planlagte konflikt med Iran, og vi skal undgå at fremme utilfredsheden i andre mellemøstlige stater.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som det er blevet sagt mange gange, har vi været i gang med forhandlingen af dette i meget lang tid, og – som hr. Moraes understregede – har vi haft det mål at få en fælles asylpolitik siden 1999.

Rådet har truffet beslutning om at få det senest i 2012, og vi begynder at se en ende på det dødvande, vi har stået i i så mange år. Jeg vil gerne takke Parlamentet, for jeg synes, det har ydet et stort bidrag hertil. Vi skal have et retfærdigt, effektivt og sammenhængende system, som er ensartet i alle medlemslande.

Det har været helt klart fra begyndelsen i min kontakt med de forskellige ordførere om hele pakken, at der ville komme nogle ændringsforslag. Det er ikke noget, Kommissionen bare kom med. Dødvandet er af en sådan karakter, at vi er nødt til at lave nogle kompromiser, således at de to lovgivningspartnere kan blive enige. Med den afstemning, De skal have i morgen eller på onsdag, og med Kommissionens forslag i den forbindelse, vil vi have en god mulighed for at prøve og se, om vi kan finde nogle kompromiser. Vi har haft kontakt med Rådet gennem hele foråret for at afdække de største vanskeligheder her.

Hvis vi ønsker at få en aftale om asylpakken i 2012 og således fejre 60-årsdagen for Genèvekonventionen – det tror jeg, vi alle ønsker – skal vi være klar til at indgå nogle kompromiser. Dette er en rigtig god begyndelse. Det er hjørnestenen i det fremtidige system.

Jeg vil gerne takke ordføreren, alle skyggeordførere og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres arbejde.

  Sylvie Guillaume, ordfører. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at sige tak for alle talerne – ja, dvs. næsten dem alle. Fru Hohlmeier er gået, men jeg håber, at nogen vil fortælle hende, at jeg ikke har opgivet håbet om at overbevise hende om, at tunesiske statsborgere ikke anmoder om asyl i hele EU, og at der som følge heraf ikke er den store grund til, at de efterfølgende foretager en anden anmodning.

Jeg vil gerne afslutningsvis fremhæve to små ting, men det er ikke desto mindre punkter, som jeg finder ret afgørende. Jeg vil gerne understrege, at målet ikke er at vende medlemsstaterne imod princippet om opadgående harmonisering, tværtimod. Jeg kan forstå, at der er en vis modstand og visse betænkeligheder, men jeg vil også gerne have, at de forstår, at de har alt at vinde ved at investere i ordentlige og effektive procedurer i første instans. De foreslåede reformer går i den retning.

Det andet centrale punkt, jeg vil slutte af med, er at forsikre om, at Parlamentet har en vigtig rolle at spille. Vi er medlovgivere. Kommissionen har ved flere lejligheder anført, at den ønsker, at vi spiller en helt grundlæggende rolle i opfølgningen på denne procedure. På onsdag har vi så lejlighed til højt og tydeligt at gøre rede for vores prioriteter for en sand harmonisering af procedurerne på dette område.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om fru Guillaumes betænkning (A7-0085/2011) finder sted ved middagstid på onsdag den 6. april 2011.