Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 4. april 2011 - Strasbourg

17. Ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Eva-Britt Svensson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslaget til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (2010/2209(INI) (A7-0065/2011)).

  Eva-Britt Svensson, ordfører. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke skyggeordførerne og mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for deres stærke engagement i bekæmpelsen af vold mod kvinder.

Inden afstemningen i morgen og for at sætte forhandlingen i gang kunne jeg have nævnt, hvor mange kvinder der er berørt, og hvor mange kvinder der er blevet myrdet som et resultat af denne dødelige vold. Det vil jeg ikke gøre, men jeg vil prøve at formidle nogle få billeder af denne vold forud for afstemningen, så alle medlemmer ved, at de har mulighed for at bekæmpe denne vold lige nu ved at stemme ja til betænkningen i morgen.

Forestil Dem en mor, der sidder med sine børn og læser godnathistorie. Pludselig bliver døren rykket op, og hendes mand, børnenes far, står i døråbningen. Både hun og børnene ved omgående, hvad der vil ske. Børnene trækker dynerne over hovedet, stikker fingrene i ørene og lukker øjnene for at prøve at lukke det ude, de ved, vil ske. De hører deres far råbe, de høre ham sparke og slå deres mor, og de hører deres mors stønnen. Det er ét billede på denne vold.

Her er et andet billede. En kvinde, der i en årrække har levet med trusler, krænkelser og misbrug beslutter endelig at forlade forholdet for at opbygge et nyt liv for sig selv og sine børn. Hun flygter og er heldig at finde en bolig på et tilflugtssted. Efter nogle få dage afleverer hun børnene i børnehaven. Manden venter udenfor og stikker kvinden med en kniv – hun dør. Endnu et offer for den dødelige vold, der rammer kvinder. Det er en type vold, der påføres kvinder, netop fordi de er kvinder. Dødsvolden mod kvinder, som dette sidste billede illustrerer, opstår, når kvinden endelig har besluttet at forlade forholdet. Det farligste, en kvinde kan gøre, er at bede om skilsmisse fra en mand, der tror, han ejer hende. Hun er i en meget farlig situation, når manden forstår, at han er ved at miste kontrol og magt over hende.

Her er nogle flere billeder. En ung pige er på vej hjem efter en tur i biografen. Hun siger farvel til sin ven og råber, "Vi ses i morgen". Hun har stadig et lille stykke at gå. Hun hører tunge skridt bag sig, men har kun tid til at registrere, at nogen faktisk følger efter hende. Hun bliver overfaldet og voldtaget. Hun overlever, men skal leve med det i resten af sit liv.

Andre problemer, vi er nødt til at tage fat på, omfatter kønslig lemlæstelse.

I sin handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet anførte Kommissionen, at den i perioden 2011-2012 vil udsende en meddelelse om denne vold, og at denne meddelelse skal følges op af en EU-handlingsplan. Det hilser jeg velkommen, og jeg ser frem til handlingsplanen.

Så længe kvinder rammes af kønsbestemt vold – bare fordi vi er kvinder – vil vi ikke kunne kalde vores samfund et lige samfund. Kvinders liv og deres forskellige livsvalg begrænses af denne vold og af bevidstheden om, hvor udbredt den er i samfundet.

Kvinder er ofre for kønsbestemt vold, men jeg vil også gerne slutte af med at sige, at vi undertiden må holde op med kun at se disse kvinder som ofre. Det er ofte stærke kvinder, som med velfungerende social støtte, klarer at opbygge et godt liv for sig selv og deres børn. Det er nu op til os i Parlamentet at vise, at vi støtter disse kvinder.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Mange tak, fru Svensson, for Deres meget bevægende introduktion til dette særdeles vigtige emne. At bekæmpe vold mod kvinder er en meget høj prioritet for Kommissionen, som det fremgår af strategien for ligestilling. Der er stadig som bekendt et meget stort problem med vold mod kvinder i Europa, og af den grund arbejder vi på målrettede aktioner for at løse det problem.

Vi vil udvikle en klar og sammenhængende politisk indsats for at løse det problem i Europa. Jeg hilser Deres betænkning velkommen, fru Svensson, og jeg hilser dette vigtige initiativ velkommen. Det giver mulighed for at samarbejde, udveksle synspunkter og skabe synergier mellem det, Kommissionen gør, og det, Parlamentet gør, for at definere den fremtidige indsats på dette område.

En række af de punkter, De rejser i Deres betænkning, bliver faktisk dækket af igangværende og planlagte tiltag fra Kommissionen med henblik på bekæmpelse af vold mod kvinder. For at sikre den størst mulige effekt fokuserer vi vores konkrete tiltag på et område, hvor vi har et klart retsgrundlag til at handle i Lissabontraktaten. I den kommende pakke om ofres rettigheder vil vi navnlig tage fat på beskyttelse af særlig sårbare ofre såsom kvinder, men også børn. Denne pakke bliver præsenteret i næste måned.

Ethvert offer for kriminalitet har brug for hjælp efter en forbrydelse til at klare en eventuel efterfølgende retssag. Kvinder er naturligvis særlig sårbare, hvis de har været udsat for vold i deres hjem – voldtægt eller seksuelt misbrug, såkaldt "stalking" eller andre former for kønsbestemt vold. De skal behandles med respekt og viden, når de kommer i kontakt med mennesker og retssystemet. Disse kvinder har også brug for specialiseret støtte og beskyttelse og bør have adgang til retssystemet og til erstatning.

De nuværende retlige rammer i EU sikrer ikke en ensartet behandling, som opfylder visse mindstekrav, for ofre i hele EU, uanset hvor de blev gjort til ofre, og derfor har Kommissionen til hensigt at gøre noget for at styrke ofres position i Europa. Vi præsenterer derfor som et første skridt en lovpakke om rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for forbrydelse samt gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger. Det specifikke fokus her vil være sårbare ofre såsom ofre for seksuel vold og vold i hjemmet.

Kommissionen vil også sikre gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger, der især vil være til gavn for ofre, som udsættes for gentagen vold fra en ægtefælle, partner eller et medlem af deres nærmeste familie. Med denne pakke vil Kommissionen sikre, at ingen kvinde i Europa, der krydser grænserne og er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning – hvad enten der er tale om en administrativ, civil eller strafferetlig foranstaltning – bliver ladt i stikken.

Med vores pakke skal der fastsættes en generel ramme, som herefter i løbet af denne embedsperiode vil blive udbygget med andre instrumenter med fokus på visse typer af ofres særlige behov. F.eks. overvejer Kommissionen at træffe stærkere foranstaltninger for at bekæmpe kønslig lemlæstelse af kvinder, som De også nævner i Deres betænkning.

Sideløbende med vores tiltag på det strafferetlige område vil vi arbejde for empowerment af kvinder og bevidstgørelse samt indsamling og analyse af statistikker om vold mod kvinder. Kommissionen vil trække på arbejde fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut, som skal indsamle og analysere data og statistikker om dette emne.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Kommissionen i øjeblikket yder vigtig økonomisk støtte til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, især gennem Daphne III-programmet, europæiske ngo'ers arbejde og offentlige myndigheder.

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Ved de fleste lejligheder, hvor jeg har talt i Parlamentet, har det været for at fordømme vold mod kvinder, og jeg er her igen for at bekæmpe det.

Jeg må sige, at jeg ikke alene ikke bliver træt af at gøre det, men jeg tror, det er væsentligt at fortsætte med at tale højt i offentligheden om denne krænkelse af menneskerettighederne, da man ikke kan forsvare en sag uden en høringsgruppe. Endvidere er Parlamentet den bedste højtaler, jeg har til rådighed for at forsvare alle de kvinder, der dagligt lider under misbrug, og som har brug for os som lovgivere til at tvinge medlemsstaterne til at straffe gerningsmændene til disse overgreb på en måde, der svarer til forbrydelsens grovhed, og også til at yde ofrene hjælp.

Når anslået hver fjerde kvinde i Europa har været udsat for kønsbestemt vold mindst én gang i sit liv, og den samme andel gælder for børn, mener jeg, at vi kun kan bede om et større engagement, som Kommissionen har anerkendt i sin handlingsplan. Jeg mener, at vi igen og igen skal blive ved med at insistere på at beskytte ofrene, som vi gjorde med den europæiske beskyttelsesordre, jeg var ordfører for, og jeg håber, at den vil træde i kraft så snart som muligt.

Denne betænkning har lige fra starten været omfattet af en høj grad af konsensus og støtte. Det viser, at når vi bekæmper vold i hjemmet, der rammer alle familiemedlemmer, også børn, ældre, kvinder og mænd, bør det ikke give anledning til politisk opportunisme, da det gør os alle ære at gøre fremskridt med at finde en løsning på denne svøbe for vores samfund.

Det første, vi må gøre, er at tage bladet fra munden, og det andet er at trække i arbejdstøjet, for selv om vi har brugt mange år på at tale om kønsbestemt vold, er det ikke lykkedes os at nedbringe antallet af dødsfald. Vi må gøre noget forkert, og derfor er det på tide at lade demagogien ligge og gå fra ord til handling. Vi må yde mere ægte bistand og anvende den lovgivning, kvinder har brug for, hvis de skal leve i værdighed og sikkerhed.

Jeg ønsker, at alle ofre skal vide, at jeg altid vil være her og tale deres sag, indtil den dag, hvor vi ved at arbejde sammen kan slå denne frygtelige fjende, som desværre bringer en ende på så mange uskyldige ofres liv.

Det, jeg siger, er, at vi har fået nok. Det kan ikke fortsætte. Jeg beder alle om at sige det samme.

  Britta Thomsen, for S&D-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Hver fjerde europæiske kvinde udsættes for vold. Mere end hver tiende kvinde bliver udsat for seksuelle overgreb, og vores børn lider også under volden. 26 % af børnene beretter om fysisk vold i barndommen.

Disse tal vidner om, at Europa har et alvorligt problem, som kræver handling. Vi kan ikke længere vende det blinde øje til, og jeg kan simpelthen ikke tåle flere historier om kvinder, der får kastet syre i ansigtet af deres mand, eller om kvinder, som skamferes og lemlæstes. Jeg har hørt de mest hjerteskærende historier fra mange kvinder, og hver eneste af disse historier er også en skamplet på EU's historie.

EU er nødt til at handle nu og stoppe volden. Det er derfor, at denne betænkning om vold mod kvinder, som vi behandler i dag, er så vigtig. Vi sender et signal til omverdenen om, at Parlamentet betragter kønsbaseret vold som en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder.

Og nu må Kommissionen altså reagere! Vi behøver et direktiv, vi vil have et direktiv, som skal stoppe vold mod kvinder. At sætte en stopper for volden kræver nemlig en koordineret og flerstrenget indsats. Vi skal både sikre ofrene og yde dem den bedst mulige beskyttelse, og derudover skal vi sørge for, at man ikke nogen steder i Europa kan slippe ustraffet fra vold mod kvinder, og vigtigst af alt: Vi skal selvfølgelig sætte massivt ind med forebyggelse. Volden er ikke et privatanliggende. Vi kan kun ende volden ved at handle fra politisk side.

  Antonyia Parvanova, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Lad mig først takke ordføreren for det store arbejde, hun har gjort, og alle mine kolleger for deres beslutsomhed om ikke at opgive bekæmpelsen af den kønsbestemte vold.

Denne betænkning viser, at Parlamentet mener, at en omgående indsats for at bekæmpe vold mod kvinder ikke kun er nødvendig, men stærkt påkrævet. Kommissionen må erkende, at alle argumenter peger på, at der skal indføres EU-foranstaltninger og -instrumenter. Vi ved, at der i hele EU findes enorme uoverensstemmelser i medlemsstaternes lovgivning om bekæmpelse af vold mod kvinder.

Sidste år viste en feasibilityundersøgelse fra Generaldirektoratet for Retfærdighed, at der er forskelle i adgangen til beskyttelsesordrer, udbuddet af støtteydelser og ekspertise og kapacitet hos de ansvarlige offentlige embedsmænd. Vi har set tegn på vilje til at udrydde alle former for vold og få en effektiv politisk ramme på EU-niveau, især i det kvindecharter, De fremlagde sidste år, og meddelelsen om gennemførelse af Stockholmprogrammet. Ikke desto mindre har mange medlemsstater undladt at gennemføre effektiv lovgivning til beskyttelse af kvinder mod alle former for vold og forskelsbehandling, og vi ser nu, at EU's kerneværdier ikke gælder halvdelen af EU-borgerne.

Derfor opfordrer vi nu Kommissionen til at fremsætte et særligt lovforslag. Der skal opstilles en række minimumskrav, som indarbejdes i en retsakt, der bør indgå i en helhedsstrategi mod alle former for kønsbestemt vold. Denne strategi og det politiske initiativ bør også suppleres af brede informationsaktiviteter. Jeg tænker især på et europæisk år for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, som vi i øjeblikket har en underskriftsindsamling i gang for.

Da vi endelig har genvundet vores grundprincipper i henhold til traktaten, og viljen fra Deres side som allerede sagt er til stede, forventer vi i dag et klart svar på, hvordan og hvornår Kommissionen agter at foreslå effektive foranstaltninger på EU-niveau.

  Marije Cornelissen, for Verts/ALE Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at bekæmpelse af kønsbestemt vold er et prioriteret område både for Kommissionen og Parlamentet. Det giver os et fælles mål om at gøre reelle fremskridt i de kommende år.

Jeg håber, at denne betænkning vil blive betragtet som et vigtigt bidrag til den offerpakke, Kommissionen har lovet os, og at offerpakken vil blive et af elementerne i en EU-helhedsstrategi, der omfatter støtte til ofre, men også andre aspekter af kampen mod vold. F.eks. har vi brug for et minimumsniveau for hjælpetjenester. Hver kvinde bør have adgang til tilflugtssteder, til gratis retshjælp og til psykologhjælp. F.eks. skal vi beskytte migrantkvinder, der ikke har egen opholdstilladelse, og er ekstra sårbare.

Denne betænkning indeholder mange vigtige aspekter, og vi som Grønne håber, at vi kan stemme for den. Men hvis betragtning J og afsnit 19, hvor prostitution bliver kaldt for en krænkelse af menneskerettighederne uden skelnen mellem frivillig og ufrivillig prostitution, bliver stående, vil vi være nødt til at afholde os fra at stemme. Jeg håber ikke, det kommer så vidt, men at vi kan få en stærk betænkning med bred støtte, vi kan tilbyde Kommissionen og medlemsstaterne, som vores bidrag.

  Andrea Češková, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg hilser denne initiativbetænkning fra Parlamentet velkommen, og jeg synes, medlemsstaterne skal indføre de love, der er væsentlige for at sætte en stopper for vold mod kvinder. Vold i hjemmet er en meget alvorlig form for vold mod kvinder. Vold i hjemmet er ikke et privat familieanliggende. De Europæiske Konservative og Reformister ønsker at støtte familien og frem for alt børnene. Problemet med vold i hjemmet hænger sammen med det. Vold i hjemmet har katastrofale følger for alle familiemedlemmer, især børn. Børn, der gentagne gange er vidner til vold i hjemmet, accepterer ofte vold som en normal form for adfærd. Der er stærk sandsynlighed for, at de selv vil begå disse handlinger i skolen eller senere i livet.

Vold mod kvinder afspejler efter min mening også – og øger – ulighederne mellem mænd og kvinder og afgør derfor ofte kvinders stilling i samfundet. Kvinder, der er udsat for vold i hjemmet, bliver ofte økonomisk afhængige og udsættes for psykologisk pres fra gerningsmanden. Vi skal være behørigt opmærksomme på vold i hjemmet for at bringe det frem i lyset og hjælpe ofrene, der er kvinder og børn. Vi må derfor øge bevidstheden om, at der foregår den form for vold. Vi har brug for en samfundsdebat om dette problem, og vi må iværksætte en forebyggelses- og informationskampagne, da kvinder ofte ikke bryder sig om at tale åbent om deres traumatiske erfaringer af frygt for sig selv og deres børn. I den forbindelse støtter jeg også indførelsen af den europæiske beskyttelsesorden, som bl.a. kan hjælpe ofre for vold i hjemmet på EU-niveau, så længe den har et forsvarligt retsgrundlag.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Det er en vigtig betænkning, hvori der foreslås en ny samlet politisk tilgang mod kønsbestemt vold med konkrete foranstaltninger, bl.a. især straffesager og forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Der gøres opmærksom på behovet for at sikre betingelserne for kvinders frigørelse, samtidig med at usikkert arbejde, arbejdsløshed og fattigdom bekæmpes, så kvinder frit kan vælge deres livsstil. Desværre er kvinder i øjeblikket ikke i stand til at træffe dette valg og tvinges ofte ind i afhængighedssituationer, bl.a. prostitution og accept af voldshandlinger i hjemmet, som de ellers ville finde uacceptable.

Det er derfor på tide at gå fra ord til handling for at sætte en stopper for denne vold, der klart er en af de alvorligste former for krænkelse af menneskerettighederne. Denne kønsspecifikke vold, der også har en stærk negativ indvirkning på børn og ofte forværres i perioder med økonomisk og social krise, kan ikke længere accepteres. Derfor opfordrer vi både Kommissionen og medlemsstaterne til snarest muligt at træffe konkrete foranstaltninger til forsvar for kvinders rettigheder og mod vold.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det er et prioriteret område for det ungarske EU-formandskab at bekæmpe alle former for vold mod kvinder.

Jeg efterlyser derfor langsigtede politiske, sociale og retlige foranstaltninger for at rydde kønsbestemt vold af vejen og opnå ægte ligestilling mellem kønnene. Jeg har sammen med andre kolleger i Parlamentet støttet, at der indføres et "Europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder" for at øge bevidstheden herom blandt europæiske borgere.

Jeg mener, at Kommissionens anerkendelse i 2010-2015-handlingsplanen af behovet for at bekæmpe kønsbestemt vold med alle midler er et væsentligt skridt, der skal omsættes til konkret handling. Vi afventer stadig den strategiplan, Kommissionen bebudede, at den ville fremlægge i år. Med denne plan ventes der indført en række retsakter og metoder til at sikre, at voldsofre tilbydes tilstrækkelig beskyttelse af de nationale strafferetssystemer.

I Europa anslås det, at 20-25 % af alle kvinder har været udsat for vold mindst én gang i deres liv. Endvidere anslås det, at en halv mio. kvinder, som bor i Europa, har gennemgået kønslig lemlæstelse. Disse tal, der desværre er stigende, er afgjort alarmerende og bekymrende og kræver omgående handling fra EU-institutionernes side.

Vold mod kvinder har negative følger for hele familien. Mødre kan ikke længere indgyde deres børn en følelse af tryghed, og børn bliver indirekte ofre for vold. Vold mod kvinder er et fænomen, som det er meget vanskeligt at overvåge, fordi de kvinder, der er ofre for den, ofte skammer sig og er bange for at anmelde volden til myndighederne.

Det gør institutionernes arbejde endnu vanskeligere, men samtidig nødvendigt. Så jeg tilslutter mig min kollega, fru Jiménez-Becerril Barrio, og siger "stop volden mod kvinder, stop den omgående!"

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Hr. formand! I egenskab af skyggeordfører lykønsker jeg ordføreren med en glimrende betænkning, som fortjener min gruppes støtte. Det er allerede sagt, at vold mod kvinder er et alvorligt angreb mod menneskerettighederne, en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Vi ved, at ofre for vold er tvunget til at give afkald på mange af deres grundlæggende rettigheder, og at de er sårbare over for yderligere misbrug.

For ikke så længe siden besøgte jeg et krisecenter i mit land, Portugal, og talte med en række af disse kvinder. Nogle beskrev et liv med lidelse, og det var kun, fordi deres børn lagde pres på dem, at de havde mod til at anmelde deres angribere. Andre beskrev, hvordan deres børn, der nu var voksne, anlagde sager, fordi kvinderne selv ikke havde mod til at gøre det. Det er uacceptabelt, at de – ofrene – skal være nødt til at forlade deres hjem og tage deres børn væk fra familiemiljøet, mens gerningsmændene bliver derhjemme.

Jeg mener, at vi skal ændre lovgivningen, så kvinder bliver respekteret, og så kvinder ikke fortsat skal være ofre for vold, ofre for situationer, som har negative følger for os alle. Jeg vil også gerne sige, at det også er et angreb på selve demokratiet, da disse kvinder bliver frataget deres borgerrettigheder. Lad os derfor bekæmpe denne svøbe sammen.

  Janusz Wojciechowski (ECR). - (PL) Hr. formand! Når vi diskuterer, hvordan vi skal bekæmpe vold mod kvinder, tænker vi primært på vold i familier eller i personlige forhold. Det siger sig selv, at den type vold er en alvorlig strafbar handling, og medlemsstaterne bør træffe håndfaste foranstaltninger til at bekæmpe den. Jeg er enig med ånden i Svensson-betænkningen i den henseende.

Imidlertid vil jeg gerne benytte lejligheden ved denne forhandling til at fremhæve en anden type vold, som kvinder ikke sjældent oplever. Jeg taler om vold fra statens side, der indebærer, at børn fjernes fra deres mødre, hvilket sker med stigende hyppighed. At fjerne et barn er den værst tænkelige vold, der kan påføres en mor, og det sker undertiden af helt trivielle årsager. Jeg kender til dramatiske eksempler i Polen, hvor børn bliver fjernet fra deres mødre, bl.a. et tilfælde, hvor en familiedomstol fjernede en 10-årig dreng fra hans mor, fordi moren blev anklaget for at bede for meget. Der er situationer, hvor børn fjernes, fordi forældrene er fattige. I stedet for at hjælpe familien bliver børnene fjernet og anbragt hos en plejefamilie eller på anden vis anbragt. Der er også dramatiske tilfælde, hvor børn fjernes fra deres mødre på grund af uoverensstemmelser mellem forældrene. Dramatiske scener er sommetider resultatet, når børn fjernes fra deres mødre af politi, socialarbejdere eller retsembedsmænd.

Familiens værdi falder i Europa, og staten blander sig mere og mere i familielivet. Det resulterer ikke sjældent i statssanktioneret vold til skade for forældrene og frem for alt til skade for børnene. At tage børn fra deres mødre og tage mødre fra deres børn – for denne sag har to sider – bør være sidste udvej, når barnet bliver misbrugt eller udsættes for vold. Børn bør ikke under nogen omstændigheder fjernes på grund af fattigdom. Familier og kvinder i familier bør have omfattende støtte, og vi bør undgå at bryde familiebånd, for den medicin er ofte værre end sygdommen.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). - (PL) Hr. formand! Jeg ser positivt på, at Parlamentet vil vedtage en betænkning i denne mødeperiode, der indeholder en mangesidet tilgang til vold mod kvinder. Jeg mener, at det vil hjælpe til at bekæmpe dette problem, når der anvendes en så bred definition af vold mod kvinder. Der kan ikke være nogen tvivl om, vi kun vil nå håndgribelige resultater, hvis der træffes integrerede foranstaltninger på forskellige niveauer – politiske, sociale, retlige og uddannelsesmæssige. Ikke desto mindre venter vi stadig på et forslag til et direktiv, der udelukkende fokuserer på bekæmpelse af vold, og jeg håber, at Kommissionen vil fremsætte et forslag af den slags i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne slutte af med to bemærkninger mere. Det er af yderste vigtighed, at vold mod kvinder endelig opfattes som en strafbar handling, ikke kun af kvinderne selv eller af den sociale enhed, der udgøres af familien, men vi skal også være opmærksomme på de dermed forbundne omkostninger, der bæres af samfundet som helhed, som det sker stadig oftere. For det andet bør vi under vores forhandling om dette problem ikke udelukkende koncentrere os om bekæmpelse af vold, men også om de forskellige dimensioner af denne adfærd. Vi bør bekæmpe stereotyper og fordømme samfundets accept af vold mod kvinder og prøve at ændre den måde, hvorpå børn opdrages, så fremtidige generationer af unge mennesker tror på ægte ligestilling mellem kvinder og mænd og omsætter den tro i praksis.

Jeg vil gerne rose fru Svensson for hendes betænkning, der rejser et ekstremt vigtigt og følsomt samfundsproblem, nemlig vold mod kvinder. Jeg mener, at ordene i dag vil blive fulgt af handling, og at vi ikke kun vil tale om vold mod kvinder, men frem for alt træffe foranstaltninger til at forsvare kvinder.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Hr. formand! I Stockholmprogrammet anførte Kommissionen, at den ville bruge alle mulige midler for at bekæmpe vold mod kvinder. Der findes imidlertid ingen helhedsstrategi i øjeblikket, men vi skal alligevel handle omgående.

Sikkerhed er et vigtigt gode, især for de mest sårbare iblandt os. Det gælder også for en stor gruppe kvinder, der stadig udsættes for tvangsægteskaber, æresdrab og kønslig lemlæstelse. Disse traditionelle, skadevoldende skikke rammer dagligt mange piger og kvinder i Europa. Vi har brug for tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe denne form for vold. Med henblik herpå har vi brug for undersøgelser, og vi har brug for at være særlig opmærksomme på ofrene for disse skikke.

Derfor må Kommissionen udarbejde en EU-strategi så snart som muligt for at bekæmpe vold mod kvinder, en strategi, der især skal bekæmpe traditionelle, skadevoldende skikke. Hellere i dag end i morgen, og ikke først i 2012 eller 2013. Det er derfor uacceptabelt, at et vigtigt instrument som den europæiske beskyttelsesordre stadig ikke er kommet i stand. En persons sikkerhed kan og bør ikke standse ved grænsen.

  Tadeusz Cymański (ECR). - (PL) Hr. formand! Som opfølgning på de foregående taleres bemærkninger og Svensson-betænkningen selv bør vi først og fremmest endnu en gang understrege, at vold mod kvinder stadig er et kendetegn ved vores samfund. En af de vigtigste årsager til, at dette fænomen har varet ved, er kvinders underordnede materielle status og den økonomiske forskelsbehandling af dem i løbet af deres karriere, mere begrænsede adgang til arbejdsmarkedet, lavere løn og færre socialsikringsydelser. Det er kvinder, der accepterer følgerne af moderskabet, og som bærer byrden ved at opdrage børnene. Den sociale sikring i den forbindelse er utilstrækkelig i mange europæiske lande.

I løbet af kvinders arbejdsliv og især når de har trukket sig tilbage, betyder disse faktorer, at de er afhængige af deres ægtefælles gode vilje og de sociale sikringssystemer. Det er en groft uretfærdig situation, og den skal møde modstand fra alle sider. Derfor er det så vigtigt at foreslå, at kvinder får fuld løn for den tid, de bruger på moderskab og opdragelse af børn. Det er især vigtigt i dag, på et tidspunkt med demografisk krise i Europa.

Foranstaltninger til at sikre lige økonomiske muligheder for kvinder kan hjælpe til at fjerne eller mindske vold mod dem. Kvinders økonomiske afhængighed af mænd er en af de mange årsager til kvinders passivitet, underdanighed og også, i en vis forstand, deres samtykke til fænomenet vold. Det er på høje tid at sætte en stopper for dette. Parlamentet har vidtrækkende muligheder for at forbedre denne situation, især i lande, hvor kvinder er i en særlig vanskelig situation på grund af udbredt fattigdom. Det er et meget vigtigt budskab, og jeg er initiativtagerne til denne betænkning taknemmelig, fordi de lagde mærke til dette problem og aktivt tager skridt til at løse det.

  Edit Bauer, (PPE) . – (HU) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for hendes betænkning, da jeg mener, den behandler et meget vigtigt samfundsproblem. I Europa er vi blevet vant til, at tingene meget ofte bevæger sig, når de har økonomisk betydning. Jeg vil især gerne fremhæve, at betænkningen understreger, at volden mod kvinder i Europa forårsager skader for milliarder hvert år. Vold er til stede på alle niveauer, både blandt de fattige, de rige, de dårligt uddannede og dem med universitetsgrader. Endvidere skal det også siges, at flere hundrede kvinder hvert år faktisk er ofre for forbrydelse i familien.

En form for vold uden fortilfælde er også dukket op i Europa, som det allerede er nævnt her. Kønslig lemlæstelse af kvinder og også æresdrab kræver sine ofre i Europa. Naturligvis vil vi gerne have, at der indføres en EU-standard for at overvinde vold mod kvinder. Vi ved dog udmærket, at det er næsten umuligt, når der ikke er noget retsgrundlag. Hvad kan der så gøres for at skabe en fælles EU-strategi? Selv hvis vi ikke kan harmonisere retssystemerne, kan udveksling af god praksis da være en væsentlig hjælp på det område. Betænkningen fremhæver også, at der er nogle voldshandlinger, der i visse retssystemer ikke anerkendes som voldshandlinger. Jeg mener, at samarbejde kan bringe visse fremskridt i fremtiden, men det, der kan gøre dette samarbejde effektivt, er primært en EU-strategi, hvilket der virkelig er brug for.

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Svensson. Vi ved, at vold mod kvinder og børn er stigende i hele Europa. Af den grund opfordrer vi indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag, som man allerede har lovet, til en strategi om vold mod kvinder senest i 2011. Den bør omfatte alt i den forstand, at den bør dække vold i hjemmet og kønslig lemlæstelse, men også nogle mere snigende former. Jeg tænker her på grov forskelsbehandling og mobning på arbejdspladsen mod kvinder, der er gravide eller ønsker at gifte sig, og som opfordres til at sige op på forhånd, hvilket er noget, der sker i mit land, men ikke længere er strafbart, som det var tidligere. Jeg tænker også på noget, der kun kan beskrives som tilskyndelse til vold begået af medie- og reklamebranchen.

Efter direktivet om menneskehandel og det nært forestående direktiv om ofre for vold, som kommissær Malmström har bebudet, tror jeg, at Lissabontraktaten har skabt grundlaget for at sikre større retlig harmonisering i den måde, hvorpå medlemsstaterne anerkender betydningen af voldsforbrydelser mod kvinder og børn som særlige former for vold og til at definere de væsentlige standarder for ydelser som rådgivning, juridisk bistand og beskyttelse til kvinder og børn i samarbejde med ngo'er. Det vil også føre til ensartede og sammenlignelige statistikker med konsekvensanalyser af medlemsstaternes forebyggelse og håndhævelse for at sikre en nedbringelse af volden.

Jeg tror i den forbindelse, at der er en fælles vilje hos Parlamentet – jeg var en af underskriverne af den fælles erklæring – til at definere et års tænkepause i hele Europa over temaet vold, og jeg tror, at Parlamentet kan føje sin meget stærke og meget indflydelsesrige stemme hertil.

  Regina Bastos (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vold mod kvinder er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som vi alle allerede har slået fast. Det er et gammelt og globalt problem, der vedrører lande, som er kulturelt og geografisk forskellige, som er mere eller mindre udviklede. Denne situation forbindes ofte med dysfunktionelle familier, familier i de mest marginale sociale og økonomiske lag. Ikke desto mindre er det i sandhed et fænomen, der findes i mange familier uanset deres uddannelsesniveau, økonomiske position eller sociale stilling.

Det anslås, at næsten en femtedel af kvinderne i Europa har været ofre for fysiske voldshandlinger mindst én gang i deres voksne liv. Det prioriteres derfor at yde støtte til kvinder, som er ofre for vold, og denne betænkning indeholder en række initiativer med det mål. Blandt disse er juridisk bistand til ofre, stærkere og mere effektiv efterforskning, den vigtige foranstaltning med at etablere krisecentre til ofre og oprette et alarmnummer og indføre afskrækkende sanktioner, der står i forhold til forbrydelsens alvor.

Skaden på kvinders fysiske og mentale sundhed, når de er ofre, er uoverskuelige, men samfundet må også bære høje omkostninger. Bekæmpelse af dette fænomen kræver derfor politisk og social mobilisering. Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om at sikre ligestilling og udvikling. Af den grund skal organiseringen af et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder hilses velkommen, da det vil øge opmærksomheden om denne frygtelige svøbe i den europæiske offentlighed.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Hr. formand! Tak til Eva-Britt Svensson for udarbejdelsen af en fortræffelig betænkning. De reelle krænkelser af kvinders rettigheder og vold mod kvinder, som ordføreren har sat fokus på, viser endnu en gang at der i sandhed er tale om krænkelser af et menneskes grundlæggende rettigheder, som ikke kender nogen geografiske, økonomiske, kulturelle eller sociale grænser.

Ifølge handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet, der blev vedtaget sidste år, skal Kommissionen som en hastesag udarbejde en strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, og jeg opfordrer derfor Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger så hurtigt som muligt og præsentere en sådan strategi.

Kønsbestemt vold dækker seksuelt misbrug, menneskehandel, tvangsægteskab og kønslig lemlæstelse, og den slags voldsforbrydelser har en overordentlig stor indvirkning og gør ubodelig skade på en kvindes fysiske og mentale sundhed. Jeg vil derfor opfordre medlemsstaterne til at sikre bedre uddannelse til sundhedspersonale, socialarbejdere, politi og domstole og et velkoordineret samarbejde, så de kan reagere professionelt på alle sager om vold mod kvinder.

Jeg vil gerne takke kommissær Malmström, selv om hun ikke længere er til stede, for den finansiering og støtte, der er bevilget ikkestatslige organisationer til bekæmpelse af vold mod kvinder, og vil også gerne minde om, at tilfælde af vold er endnu mere udbredt under den økonomiske og finansielle krise. Vi kan derfor ikke skære ned på dette område.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Skønt vi har henledt opmærksomheden på volden mod kvinder og krænkelsen af deres rettigheder i flere årtier, har det ikke vist sig muligt at sætte en stopper for denne forkastelige form for kriminel aktivitet. De forskellige former for vold mod kvinder skader ikke kun kvinderne selv, men også deres familier. Familielivet mister ofte sin betydning, som er at skabe en følelse af tryghed og sikkerhed. Børn, der møder vold i hjemmet er på en måde også ofre for den. Vi skal derfor på EU-plan være opmærksomme på, om kvinder og børn muligvis er udsat for vold i hjemmet.

I tilfælde af ældre kvinder eller kvinder, der er fysisk eller mentalt svagere, er problemet med selvforsvar og beskyttelse af deres egne interesser endnu mere kompliceret. Kvinder er derfor også udsat for kønsbestemt misbrug gennem forskellige former for krænkelse af personlige frihedsrettigheder, eftersom menneskehandel, især til f.eks. seksuelle formål, er et af de alvorligste problemer, der påvirker hele samfundet.

Det er derfor afgørende at presse på for mere effektive strafferetlige forfølgelser og at sikre, at de efterfølgende straffe afspejler forbrydelsens alvor. Det er vigtigt at tage skridt til at forebygge disse alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og frihedsrettigheder og garantere europæiske kvinder et værdigt liv.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg vil gerne fokusere på to ting, vold mod kvinder og mænds rolle som arbejdstagere på hoteller.

Tallet 25 % kvinder, der har været udsat for vold, er fuldstændig uacceptabelt. Jeg synes, det tyder på, at der er behov for et undervisningsprogram blandt navnlig unge mænd i vredeshåndtering og respekt for kvinder, så idéen om at lægge hånd på en kvinde ville være absolut tabu og ikke normen, som det ofte præsenteres i film i nogle kulturer og desværre tilsyneladende i nogle hjem.

Det andet punkt, jeg vil nævne, er mænds rolle som arbejdstagere på hoteller. Når jeg siger det, skyldes det, at en af mine venner, en smuk ung pige, Michaela Harte, blev dræbt på sin bryllupsrejse i Mauritius, da hun opdagede nogle arbejdere på hotellet, der var i gang med et røveri på hendes værelse. Hvis det havde været omvendt, og en mand havde opdaget nogle kvinder, ville risikoen have været langt mindre for, at han var blevet dræbt. Der er behov for at se på den risiko og sandsynlighed. Hele spørgsmålet om mænd og deres adgang til værelser, især kvinders værelser, skal undersøges nærmere.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ser positivt på betænkningen fra vores formand fru Svensson, fordi den sætter fokus på behovet for at opfatte alle former for vold som forbrydelser, der henhører under straffeloven.

Principielt sætter jeg især pris på, at EU består af stater med forskellige og varierede nationale kulturer og traditioner, men når det drejer sig om vold, er jeg rystet over at se de forskelle, der findes i behandlingen.

Lad os tage et enkelt eksempel, nemlig voldtægt. Skønt det henhører under straffeloven alle steder, defineres det ikke på samme måde i alle medlemsstater. Når man ser på Letland, findes voldtægt i ægteskabet simpelthen ikke. I Malta findes en mands voldtægt af en anden mand ikke. I Slovakiet anses voldtægt med en genstand ikke for at være voldtægt. Følgelig ligger der kvinder, mænd og børn med knuste liv bag alle disse definitioner. Når man banaliserer definitionen på forbrydelser, banaliserer man ofrene selv og deres lidelser. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle en effektiv køreplan mod alle former for vold.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Hr. formand! Det har været meget klart i forhandlingen, at vold mod kvinder ikke er en triviel forseelse, det er ganske klart en krænkelse af menneskerettighederne. Det er allerede blevet sagt, at selv børn undertiden er indirekte ofre for vold mod kvinder. De kan endog være direkte ofre for vold mod kvinder, fordi hovedårsagen til dødfødsler og aborter bestemt er virkninger af vold mod kvinder. Det er ikke kun et spørgsmål om vold i hjemmet. Der findes også tvangsprostitution, æresdrab – hvor der faktisk ikke kan være tale om ære – menneskehandel, kønslig lemlæstelse og meget mere ud over der.

Anledningen til denne betænkning, som jeg er fru Svensson meget taknemmelig for, var i dette tilfælde ikke blot, at det blev bemærket i forbindelse med betænkningen om ligestilling, at ligestillingen også bringes i alvorlig fare som følge af vold mod kvinder, men også, at vi gennem Lissabontraktaten nu har mulighed for at vedtage et direktiv og fastlægge en fælles retlig ramme i EU. Der er presserende brug for, at vi gør betydelige fremskridt her, fordi det er et grænseoverskridende europæisk problem, som vi må bekæmpe.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! Vold mod kvinder antager mange former, og det er og bliver et internationalt problem, som det endnu ikke er lykkedes det internationale samfund at få styr på. Brug af vold skader ofrenes helbred, værdighed, sikkerhed og selvstændighed. Som følge heraf begrænses de ramte kvinder i deres muligheder for at deltage i det sociale liv og arbejde.

Endvidere skal vi bare tænke på omkostningerne for at forstå, at vold mod kvinder også er et samfundsproblem, f.eks. på sundheds- og retsområderne. Kvinder er i størst fare inden for deres egne fire vægge. Den almindeligste årsag til skader hos kvinder er vold i hjemmet.

Vold mod kvinder er uanset under hvilken form ikke en banal forseelse. EU må også undertegne FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Når et menneske udsættes for enhver form for vold, har det vidtrækkende, ødelæggende konsekvenser for familien og samfundet, og det fortjener især at blive fordømt, når volden begås mod kvinder og børn. Jeg finder det dog alarmerende, at vold i hjemmet identificeres som hovedårsagen til aborter eller dødfødsler, og jeg presser derfor på, for at alle til rådighed værende strafferetlige ressourcer anvendes på effektivt at bekæmpe og forebygge fysisk vold.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på det presserende behov for at beskytte kvinder og især fattige kvinder mod såkaldt surrogatmoderskab. Under påskud af solidaritet udsætter surrogatmoderskab kvinder for fysisk udnyttelse og endog misbrug i direkte modstrid mod forbuddet mod handel med menneskekroppe og kropsdele. En kvindes værdighed, intimitet og krop fornedres på denne måde, og de bliver genstand for rådne lejeaftaler på det internationale menneskehandelsmarked.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Skønt voldshandlinger mod kvinder er de mest udbredte i verden, er der stadig mindst sandsynlighed for, at de bliver straffet, hvad enten de sker i konfliktområder eller demokratiske lande. Der er regioner i verden, hvor vold mod kvinder antager alle former: voldtægt, sexhandel, tvangsægteskaber, død, bortførelser af religiøse eller kriminelle årsager, tvangsprostitution, for ikke at nævne vold i familien eller fra tidligere partnere. Endvidere bliver de voldsramte piger stadig yngre.

Jeg synes, medlemsstaterne skal gøre yderligere bestræbelser på EU-plan for at tilvejebringe omfattende nationale statistikker, der i højere grad dækker kønsbestemt vold, og forbedre indsamlingen af data om dette spørgsmål med det formål at finde de mest egnede løsninger til at straffe de skyldige.

Jeg finder også forslaget om at oprette et overvågningsorgan for vold mod kvinder som en del af Det Europæiske Ligestillingsinstitut, i tæt samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, nyttigt.

  Norica Nicolai (ALDE). – (RO) Hr. formand! Som skyggeordfører vil jeg gerne lykønske ordføreren med denne betænkning, og jeg vil kun rejse to spørgsmål.

Jeg mener, det er på tide, at vi går videre end den overfladiske tilgang til dette spørgsmål, for de manglende statistikker, de manglende sammenhængende regler om kriminalisering af spørgsmålet i medlemsstaterne og den manglende interesse for sagen –bortset fra de generelle redegørelser, man kommer med – bekræfter, at dette faktisk er et emne, der håndteres overfladisk i EU. Det er derfor, et direktiv er nødvendigt.

De økonomiske omkostninger er ikke blevet tilbundsgående analyseret, desværre heller ikke i denne betænkning eller i andre dokumenter om emnet. Det skyldes, at problemet, som i øjeblikket forværres af den økonomiske krise, skaber ganske betydelige finansielle omkostninger til de nationale budgetter på hundredmillioner af euro. Jeg mener, at det er på tide, vi sætter tal på disse omkostninger og forsøger at reagere på den situation ved hjælp af ikke kun finansielle midler, men også egnede juridiske instrumenter til at løse problemet.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren med hendes fortræffelige arbejde. Jeg er stolt af, at det i Ungarn var mig, der skrev de første to bøger om fænomenet vold mod kvinder for omkring 15 år siden. Jeg er mindre stolt af, at der siden da næsten ikke er sket noget på området. Det er en kendsgerning, at der ikke er og heller ikke kan blive nogen fælles EU-forordning, men en masse europæiske skatteyderes penge går til forebyggelses- og behandlingsprogrammer.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, hovedsagelig til kommissæren, om, hvordan det bliver kontrolleret, at disse penge bruges korrekt. Jeg har et forslag. I stedet for at spørge regeringerne, så spørg de misbrugte kvinder. F.eks. bør kvinder, der er blevet misbrugt og har søgt tilflugt på krisecentre for kvinder, spørges om den hjælp, de har modtaget, og om myndighedernes holdning til deres sager generelt, eller også bør piger og kvinder, der lider i Budapests eller, lad os sige, Amsterdams gader, og som håber at slippe ud af prostitutionens helvede, spørges om den type hjælp, de har modtaget fra deres stat eller regering.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Som det også er klart anført i betænkningen skal bestræbelserne på at nedbringe vold mod kvinder støttes på to fronter: på medlemsstatsniveau og gennem foranstaltninger og programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Jeg synes, det er af alleryderste vigtighed at fortsætte Daphne-programmet og tilskynde medlemsstater, der oplever en stigning i denne form for vold under de nuværende vanskelige økonomiske omstændigheder, til at deltage. Nu til dags har mange mennesker psykologiske problemer, der sommetider udløser vold. Det er afgørende at sørge for uddannelse til medarbejdere hos EU's politimyndigheder som grundlag for at sikre, at undersøgelser gennemføres ordentligt med en god forståelse af spørgsmålet og af de virkninger, vold har på kvinder. Dette aspekt støttes også som led i Stockholmprogrammet.

Endelig skal den politiske indsats bakkes op med finansiel støtte, og Daphne-programmet kan danne en passende ramme om den.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Når det drejer sig om ligestillingsspørgsmål, var og er EU i spidsen, og EU går også forrest i bekæmpelsen af vold mod kvinder.

Ud over sagens frygtelige karakter er vold mod kvinder også dyr. Der står i betænkningen, at de årlige omkostninger ved denne vold er på 33 mia. EUR. Det burde tage vinden ud af sejlene hos dem, der siger, at kataloget af foranstaltninger, som nu er blevet udarbejdet, naturligvis også vil koste penge. Dette katalog over foranstaltninger er imidlertid nødvendigt. Uddannelse af politibetjente, dommere, lægeligt personale – alt dette står i betænkningen, og jeg vil også gerne takke ordføreren for det.

Jeg kan dog se en lille dråbe malurt i bægeret, og den vil jeg gerne fremhæve. Der bør også rettes særlig opmærksomhed mod vold på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at dette spørgsmål også formuleres mere specifikt.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Når vi ser eksempler i medierne på lemlæstede kvinder og børn, spørger vi altid os selv, hvordan deres omgivelser kunne være uvidende om det så længe. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionens foreslåede strategi til bekæmpelse af vold i hjemmet omfatter specifikke diagnosticeringsmekanismer, som er obligatoriske for sundhedsfaciliteter og også for socialarbejdere, så det bliver muligt at yde ofrene virkelig hurtig bistand. Vold som følge af religiøse ritualer skal straffes hårdt, og det vil sammen med en oplysningskultur, der omfatter efteruddannelse til dommere, føre til nultolerance i samfundet over for vold mod kvinder, bl.a. lemlæstelse af kvindelige organer. Strategien bør også omfatte gratis juridisk bistand og social bistand til voldsofre. Jeg vil gerne takke fru Svensson for en meget detaljeret betænkning, men jeg vil stemme imod en del af betragtning J, fordi den fremmer kvinders ret til at dræbe deres fostre, og det er jeg ikke enig i.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke medlemmerne for denne meget vigtige forhandling om et emne, der helt indlysende ligger mange af os på sinde. Igen vil jeg gerne takke ordføreren for hendes vigtige betænkning og også skyggeordførerne.

Som jeg skitserede i min indledning, har vi planer om flere foranstaltninger på dette område. Pakken om ofres rettigheder er naturligvis ekstremt vigtig og kommer i næste måned. Vi har også den generelle ligestillingspolitik til forebyggelsesprogrammer, bevidstgørelse osv. Vi følger også meget nøje færdiggørelsen lige nu af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, så vi – når den er klar – kan foreslå Rådet, at EU tilslutter sig den, hvilket herefter vil gøre den retligt bindende i de områder, hvor EU har kompetence.

Jeg vil også gerne nævne to andre forslag, De har vedtaget. Direktivet om bekæmpelse af menneskehandel indeholder f.eks. mange forebyggelsesforanstaltninger, men også støtte til ofre, til kvinder og børn, som er ofre for handel til seksuelle og andre formål. Der tages også i forskellige dele af asylpakken særligt hensyn til sårbare mennesker i asylprocedurerne, f.eks. kvinder, der har været ofre for seksuel vold osv.

Problemet er, som De allerede har skitseret, enorme, og det er skammeligt, at kvinder og piger i EU dagligt er bange. De er bange for vold, voldtægt og seksuelt misbrug, ofte fra de mennesker, de elsker mest, og som de burde kunne stole mest på – ægtemænd, partnere osv. Vi skal handle, og vi skal handle, hvor vi kan se konkrete resultater. Det er bestemt en af de skrækkeligste krænkelser af menneskerettighederne.

Jeg vil gerne rose de meget få, men stadig modige mænd, der har bidraget til denne forhandling, for vold mod kvinder er ikke et kvindeanliggende, det er et menneskerettighedsanliggende. Vi kan kun nå resultater her, hvis vi arbejder sammen, mænd og kvinder, om at bekæmpe dette skrækkelige fænomen. Vi skal arbejde sammen, vi skal skabe et Europa, hvor kvinder og piger ikke skal frygte vold, bare fordi de tilhører det såkaldt "forkerte køn".

  Eva-Britt Svensson, ordfører. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke mine kolleger for deres vise ord under forhandlingen og frem for alt for den beslutsomhed, som jeg kan se, alle mine kolleger lægger for dagen med hensyn til at bekæmpe denne vold. Til Kommissionen vil jeg sige, at vi ser frem til, at pakken om voldsofre giver yderligere støtte til ofrene, men vi har også brug for et direktiv til at bekæmpe denne vold. Det er ikke nødvendigt at være enig i hvert eneste ord i betænkningen, men det er vigtigt at stemme for den for at sende et stærkt signal til Kommissionen om, at vi har brug for et direktiv. Det er vigtigt at vise alle disse kvinder, der lever i et misbrugsforhold, at de ikke skal skamme sig eller føle sig skyldige. Ved at stemme "ja" til betænkningen vil vi vise, at skyld er en forbrydelse, der bliver begået mod dem. De skal ikke føle skyld eller skam.

Endelig vil jeg gerne sige, at der er mange af os kvinder, der har overlevet som følge af samfundets bestræbelser og gennem det arbejde, der gøres af krisecentre for kvinder og kvindeorganisationer. Det er nu på høje tid, at disse mennesker og organisationer ikke alene skal bære ansvaret for at hjælpe kvinder ud af den situation, som mange af dem lever i. Det vigtige er, at vi bryder tavsheden, og at vi viser, at der er støtte til disse sårbare mennesker. Jeg vil også gerne understrege, hvor vigtigt det er at vise, at det er et problem, der går på tværs af alle sociale grupper. Der er ingen bestemte grupper, som er ramt, det findes overalt i samfundet. Jeg appellerer til mine kolleger om at udsende det signal, at det ikke længere er acceptabelt, at kvinder skal leve under disse vilkår. Kvinder kan etablere et godt liv for sig selv og deres børn, men for at gøre det har de også brug for støtte fra os som valgte repræsentanter. Endnu en gang tak til alle medlemmer for Deres stærke beslutsomhed. Sammen vil vi vinde denne kamp.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på tirsdag den 5. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ønsker at udtrykke støtte til denne betænkning og henstillingerne heri. Forskning viser, at situationen i mit hjemland Irland afspejler problemet, der opleves i hele Europa. I 2005 konstaterede det nationale kriminalitetsråd, at hver syvende kvinde i Irland har oplevet alvorligt misbrug af fysisk, seksuel eller følelsesmæssig karakter fra deres partner. I 2009 blev jeg den første ambassadør for Rape Crisis North East, der har hjemme i byen Dundalk. Denne støtte- og rådgivningstjeneste er en af mange i den østlige del af Irland, der tilbyder afgørende støtte til ofre for seksuel vold og vold i hjemmet, men den må stadig kæmpe med meget vanskelige finansieringsbetingelser. Det vigtige er, at EU leder forskningsmidler ud i medlemsstaterne for at sikre, at vi har et fuldstændigt og nøjagtigt billede af problemets omfang. Men der skal også være støtte til ngo'er og medlemsstatsregeringer for at øge bevidstheden om indvirkning og konsekvenser af seksuel vold, hvad enten det er vold i hjemmet, voldtægt eller menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Næsten en fjerdedel af kvinderne i Europa har været udsat for fysisk vold mindst én gang, og over en tiendedel har været udsat for seksuel vold. Som følge af sine sociale konsekvenser har den økonomiske krise bidraget til at forværre situationen under omstændigheder, hvor fattigdom og manglende uddannelse er faktorer, der fører til kønsbestemt vold. Derfor mener jeg, at koordinerede foranstaltninger er påkrævet imod årsagerne til dette problem sammen med lovgivningsmæssig harmonisering og et tættere retligt samarbejde mellem medlemsstaterne med det formål at foretage undersøgelser mere effektivt.

Med henblik på at bringe en ende på vold mod kvinder har EU-medlemsstater og -institutioner pligt til hurtigst muligt at iværksætte nogle af følgende aktioner: informations- og bevidstgørelseskampagner, oprettelse af krisecentre for ofre, oprettelse af et fælles alarmnummer i hele EU med henblik på omgående hjælp og tilvejebringelse af støtte til stærkt sårbare grupper af kvinder såsom indvandrere og asylsøgere.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Da jeg var medlem af det lettiske parlament, fremsatte jeg i 2008 et udkast til ændring af Den Lettiske Republiks straffelov med stramning af ansvaret for vold i hjemmet over for kvinder og børn. Desværre gik ændringsforslaget ikke igennem. På mødet i det særlige udvalg, hvor ændringsforslaget blev drøftet, optrådte medlemmerne af det lettiske parlament muntert. Som følge heraf går sager om "lette" kvæstelser af børn og kvinder i familier fortsat ustraffet hen. Sagerne bliver sædvanligvis ikke efterforsket, og undertiden afviser politiet at modtage anmeldelser fra ofre. Beskyttelse af kvinder mod vold i hjemmet er ikke reguleret af effektive instrumenter i Den Lettiske Republik. De lettiske myndigheder og regeringen lukker øjnene for indlysende krænkelser og vil ikke bringe orden i lovgivningen. I lyset af denne betænkning appellerer jeg til alle medlemmer i Parlamentet om at være opmærksomme på den lovløse opførsel mod kvinder, der finder sted i Letland.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det kan ske hvor som helst, på gaden, i undergrundsbanen, i ens eget hjem – kvinder og børn kan ikke føle sig 100 % sikre mod angreb nogen steder. Den døvende pseudomoralfølelse, man finder i samfundet, bør give os en tænkepause. De tidlige stadier af faktisk vold såsom påtrængenhed, sjofle bemærkninger og chikane, som mange indvandrere dagligt udsætter vestlige kvinder for, bliver i stigende grad betragtet som normale. Det manglende hensyn til kvinder har nået højdepunktet, når en tysk dommer henviser til ægtemandens forplantningsret som en afgørende faktor i sin dom i en muslimsk skilsmissesag. Ved at tillade indvandring har EU importeret problemer fra alle lande i verden, bl.a. æresdrab, tvangsægteskaber og vold i hjemmet i patriarkalske familiestrukturer. Kultur, religion og tradition må ikke bruges til at retfærdiggøre voldshandlinger. Det er den eneste måde, hvorpå voldsspiralen kan brydes. Statistikkerne giver ingen oplysninger om, i hvilket omfang den registrerede stigning i anmeldte sager om vold i hjemmet skyldtes ofrenes øgede vilje til at forsvare sig, eller hvilken andel af dem der er indvandrere. Det er under alle omstændigheder en kendsgerning, at et stort antal indvandrere er registreret på kvindekrisecentrene. Det er også en kendsgerning, at vi må sætte en stopper for den pseudovelmenende mentalitet, der behandler forbrydelser begået med et religiøst eller kulturelt motiv mindre strengt.

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Mit ønske om at beskytte de svage og de voldsramte kvinder tvinger mig til at stemme for lovgivning, der sikrer beskyttelse af ofre for vold. Kvinder er, ligesom børn, særlig skrøbelige medlemmer af vores samfund i nogle sammenhænge. Jeg synes derfor, det er vigtigt at sikre større beskyttelse til kvinder, der hævder, at de har været udsat for vold. Jeg går således ind for gratis juridisk bistand til kvinder, der er ofre for vold. Jeg ved, at der er risiko for ulighed, når mænd, der uretmæssigt anklages for vold, skal betale sagsomkostninger, mens deres anklagere modtager retshjælp. Det har jeg tænkt nøje over. Imidlertid mener jeg, at antallet af voldssager, herunder familievold, bør få os til at vælge side til fordel for dem, der lider alvorligst skade på grund af manglende støtte. Kvindelige voldsofre er statistisk set en langt mere fremherskende del end de få kriminelle, der udnytter systemet til at få krammet på uskyldige mænd. Det er vanskeligt for mishandlede kvinder at indgive en klage. Gratis juridisk bistand kunne opmuntre ofrene og bidrage til at nedbringe antallet af tilfælde, der ikke bliver straffet.

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (FR) Når vi taler om vold mod kvinder, mangler vi ofte data, statistikker og tendenser. Det, vi behøver frem for noget andet, er at kunne måle dette fænomen på EU-niveau for at forstå omfanget af problemet. Det vil hjælpe os til bedre at målrette behovene og dermed forebygge tilfælde af vold, hjælpe ofrene og hele sårene. Vi skal hele tiden tænke på ofrene. Hvad enten vi taler om seksuelt misbrug, handel med kvinder med henblik på prostitution, vold i hjemmet eller endog vold med en kulturel dimension – her tænker jeg på kønslig lemlæstelse og tvangsægteskaber – er det stadig alvorlige forbrydelser. Vi er nødt til at etablere en generel EU-ramme for at beskytte kvinder mod denne type vold. Vi skal holde op med at være så nervøse for at gøre Europa til kvinders beskytter. Vi har brug for en EU-lovgivning for at iværksætte konkrete foranstaltninger som alarmnummeret og efteruddannelsesprogrammerne til politi, retsvæsen og undervisere. EU skal tilbyde løsninger i Europa, men som global aktør, skal EU også udvide omfanget af sin indsats uden for sine grænser.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Desværre har det ikke været muligt at standse vold mod kvinder i Europa og i verden som helhed, selv om EU og FN har erklæret, at det er et prioriteret område for dem at bekæmpe vold mod kvinder. Det er sandt, at der er sket visse fremskridt, og at folks bevidsthed om dette emne er øget noget, men EU's nye politiske indsatsområder er helt nødvendige for at bekæmpe vold mod kvinder mere effektivt og for at nå vores fælles mål om, at kvinder og børn ikke konstant skal leve i frygt for at blive ofre for vold. Det giver Lissabontraktaten også retlig kompetence til. Jeg finder det særdeles vigtigt, at EU er mere opmærksom på sin lovgivning om den vold, der finder sted mellem mennesker, som er i et tæt forhold, fordi det på ingen måde er en privatsag. Desværre frygter ofre alt for ofte for deres families rygte og, helt berettiget, for deres sikkerhed og økonomiske afhængighed, og derfor går de ikke til de retshåndhævende myndigheder. Vi bør derfor også rette særlig opmærksomhed mod udvikling af en støtteordning for ofre og overvinde de tabuer, der findes i samfundet – med andre ord bør vi gøre folk mere bevidste. Den hjælp, der ydes ofre, skal være ægte og garanteret. Et konkret problem er manglen på tilflugtssteder i Europa beregnet på voldsramte kvinder og børn, så målet om at opføre et tilflugtssted pr. 10 000 indbyggere til ofre for kriminalitet er et helt rimeligt og nødvendigt mål. For at sikre, at beskyttelse til kvinder, der flygter fra vold og forfølgelse, forbedres, selv om de skifter bopæl i Europa, er det vigtigt at gennemføre direktivet om beskyttelsesordrer.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Vold mod kvinder har forskellige ansigter fra psykologisk undertrykkelse og misbrug til voldtægt og seksuel vold og umenneskelige prostitutionsbanders ulovlige og helt uacceptable handel med og misbrug af kvinder, der i øjeblikket foregår. Disse bander narrer især unge kvinder og tvinger dem herefter til at arbejde som prostituerede. Mange drives til selvmord for at bringe en ende på deres mareridt. Vi må nøjere undersøge de lande, som er udgangspunkt for menneskesmuglingsbander, hvor smuglerne køber tavshed og samtykke fra regeringsembedsmænd, hvilket gør disse lande til paradis for menneskerettighedskrænkelser. Disse bander kan bekæmpes gennem tværnationalt samarbejde mellem EU, som er målet, og disse lande, som er udgangspunktet for de ulovlige bander. Jeg opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved det. Det er klart, at de organisationer, som arbejder for kvinders rettigheder, virkelig har travlt.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Denne betænkning er det tredje bidrag i de seneste måneder til bekæmpelse af vold mod kvinder efter den europæiske beskyttelsesordre og direktivet om bekæmpelse af menneskehandel. Vold mod kvinder er uden tvivl et alvorligt problem i alle dele af samfundet. I henhold til data i betænkningen oplever hver fjerde kvinde fysisk vold i sit voksne liv, idet over 10 % af kvinderne bliver ofre for seksuel vold. Det er alarmerende tal, og bag dem ligger individuelle livshistorier. Samtidig søger kun hvert tiende offer for vold professional hjælp. Årsagen til det er, at de fleste af dem ikke ved, hvordan de skal tackle situationen. Vold mod kvinder har enormt ødelæggende virkninger ikke kun for kvinderne selv, men også for deres omgivelser og især børn. Jeg støtter forslag, som fører til større bevidstgørelse og efteruddannelse til personer, der kan komme i kontakt med denne form for vold i forbindelse med deres arbejde. Samtidig er det også nødvendigt at sikre bedre omsorg og bistand til ofrene. Jeg hilser også betænkningen velkommen, fordi der er behov for at sende et klart og stærkt budskab til samfundet om, at vold ikke vil blive tolereret.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene er blandt EU's prioriteter. Eftersom vold mod kvinder er en brutal krænkelse af menneskerettighederne og en af de største hindringer for ligestilling mellem kvinder og mænd, bør kampen mod denne svøbe blive vores vigtigste mål. Tilgangen til vold mod kvinder er forskellig alt efter national lovgivning. Nogle medlemsstater, f.eks. Spanien, har vel gennemtænkte forskrifter på dette område. Nogle har slet ingen overhovedet. Der er også betydelige forskelle, når man ser på domfældelsesraten for vold mod kvinder i de enkelte medlemsstater. På baggrund af medlemsstaternes forskellige retsforskrifter og ofte begrænsede indflydelse på håndhævelse af internationale lovbestemmelser om bekæmpelse af vold bliver behovet for klare og bindende retsforskrifter på EU-niveau vedrørende problemet stadig mere tydeligt. De forskellige EU-foranstaltninger skal opsummeres og præsenteres i en fælles helhedsstrategi, der skal have til formål at bekæmpe vold mod kvinder i hele EU. Denne strategi skal hænge sammen med andre internationale initiativer og bygge på de tilgængelige EU-programmer og god praksis i medlemsstaterne. Arbejdet på et fælles direktiv mod vold bør være afsluttet i denne valgperiode. Det er nødvendigt for at sikre, at det aldrig igen kan siges, at selv køer nyder bedre beskyttelse i EU end kvinder.

  Monika Smolková (S&D), skriftlig. – (SK) Vi kender alle til vold mod kvinder, og vi diskuterer det, men når det kommer til at fjerne eller afskaffe det, er resultaterne sølle. Vold rammer kvinder på forskellige tidspunkter i livet, fra barndom til voksenliv. Det sker i skolen, på arbejdet, i grupper af ligestillede, offentligt og også i det private familieliv eller samlivet med en partner. Det antager mange former – fra fysisk og seksuel vold til psykisk og social og endda økonomisk vold. Det opleves af kvinder med forskellig uddannelsesbaggrund, socioøkonomiske positioner, etniske grupper og religioner, og af kvinder fra både by- og landmiljøer. Det skal dog understreges, at vold mod kvinder er et problem, vi alle skal bekæmpe. At fjerne det kræver ikke kun aktive institutioner, men også aktive enkeltpersoner – mænd og kvinder – der ikke vender det blinde øje til dette ubehagelige fænomen i vores samfund, men er villige til at engagere sig personligt i at håndhæve princippet om nultolerance. De enkelte medlemsstater skal spille en større rolle i den forbindelse, udarbejde handlingsplaner for bekæmpelse af vold mod kvinder, fremme mediernes bevidsthed og vedtage specifikke straffelove og -foranstaltninger.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Trods alle vores bestræbelser er vold mod kvinder og vold på andre af livets områder desværre stadig et stort problem i Europa. Voldsforbrydelser begås i alle medlemsstater, og de rammer mennesker fra alle sociale lag. Det betyder, at kampen mod problemet og bistanden til ofrene for det skal være mangesidet. For at forebygge den type vold er det vigtigt at støtte familierne og sikre, at de kan udvikle sig harmonisk. Med hensyn til forbrydelser, der involverer vold mod kvinder, mener jeg, det kunne være værd at overveje at indføre et fælles europæisk alarmtelefonnummer, som man kan ringe til for at få støtte eller anmelde en forbrydelse af den art. EU bør arbejde for at sikre, at der udmåles strengere straffe for vold mod kvinder, især i tilfælde af forbrydelser, der involverer seksuel vold. Sådanne forbrydelser forbliver ofte ætset ind i de ramte kvinders hukommelse i mange år, hvilket gør, at de lider og gør det umuligt for dem at fungere normalt. Det er også afgørende, at der samtidig indføres bedre beskyttelse af ofres rettigheder i straffesager. Et centralt spørgsmål, der tages op i betænkningen, er problemet med prostitution og kvindehandel. For at bekæmpe denne praksis effektivt er der brug for en paneuropæisk aftale, som ikke bare omfatter EU-medlemsstaterne, men også lande uden for EU.

FORSÆDE: Roberta ANGELLILLI
Næstformand