Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 4. april 2011 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.05)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 24. marts 2011, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollerne fra de foregående møder: se protokollen

3. Erklæringer fra formanden

  Formanden. - Jeg vil gerne begynde med at fremsætte nogle bemærkninger og videregive nogle oplysninger.

Den 26. april vil der være gået 25 år siden Tjernobylkatastrofen, som var den alvorligste atomulykke i menneskehedens historie. Vi husker stadig dem, som ofrede deres helbred eller endog deres liv, mens de bekæmpede katastrofen, og også de hundredtusindvis af mennesker, der måtte forlade deres hjem. De daværende myndigheder i de tidligere østbloklande brugte for lang tid på at skjule oplysninger om katastrofen for verden og, frem for alt, for deres egne borgere. Det gjorde det meget vanskeligere at træffe foranstaltninger til at afdæmpe virkningerne af katastrofen. Senere blev Tjernobyl imidlertid et symbol på effektivt samarbejde mellem myndighederne i de lande, der var ramt af katastrofen, og det internationale samfund. Mens vi mindes Tjernobylkatastrofen i dag, er vores tanker også hos den japanske nation, der kæmper med eftervirkningerne af tsunamien og ulykken på Fukushima-atomkraftværket.

Den næste oplysning er også en smertefuld påmindelse. Om nogle dage, den 10. april, er der gået et år siden flyulykken ved Smolensk. 96 mennesker døde i ulykken, bl.a. den polske præsident og hans hustru og 18 medlemmer af det polske parlament. Et af medlemmerne var klar til at indtage en plads i Parlamentet som et af de 18 ekstra parlamentsmedlemmer. Flertallet af dem, der døde, beklædte højststående stillinger i staten. Mange af de tilstedeværende kendte dem personligt. Jeg selv kendte mindst halvdelen af dem. Årsagerne til ulykken er endnu ikke helt klarlagt, og vi venter stadig på oplysninger herom. I dag slutter vi os igen til dem, der stadig sørger over deres kære.

Den tredje oplysning vedrører det forhold, at Parlamentet er alarmeret over, at den amerikanske højesteret har afvist Troy Davis' anmodning om at få sin henrettelse udsat og sin sag genoptaget. Jeg vil appellere til de relevante amerikanske myndigheder i staten Georgia om at benytte deres ret til at ændre den dødsstraf, hr. Davis blev idømt for 20 år siden, til fængsel på livstid. Død kan aldrig være et udtryk for retfærdighed.

Den næste oplysning handler om, at vi også er dybt bekymrede over begivenhederne i Republikken Elfenbenskysten. Præsidentvalgte bragte terror og vold til landet i stedet for den fred, fremtid og velstand, borgerne forventede. Laurent Gbagbo skal anerkende valgresultaterne og overdrage magten. Vi opfordrer begge sider til omgående at indstille brugen af vold mod civile. Det internationale samfund må gøre alt, hvad der står i dets magt, for at standse massakren på befolkningen. Alle, der er skyldige i forbrydelser, skal stilles for retten. Det er vores dybe overbevisning, og Parlamentet vil gøre alt, hvad der er muligt, i den retning.

Til sidst under oplysningerne vil jeg gerne minde om, at De i torsdags – i overensstemmelse med mit løfte om at holde Parlamentet ajour med fremskridt i efterforskningen af påstandene om korruption mod visse medlemmer af Parlamentet – efter et møde med formændene for de politiske grupper modtog et brev fra mig med de seneste informationer om den sag. Vi gør også en håndfast indsats for at opstille en adfærdskodeks for interessegrupper og lobbyister samt for medlemmer af Parlamentet. På Præsidiets møde i dag kl. 18.30 vil vi drøfte denne sag og beslutte, hvilke skridt der herefter skal træffes i den henseende.

Hr. Nicholson har bedt om ordet. Ordet er Deres, hr. Nicholson.

  James Nicholson (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne bruge et øjeblik til at reflektere over mordet i Nordirland i lørdags på en ung politibetjent, der var på vej til arbejde blot nogle få uger efter, at han var blevet færdig med sin uddannelse. I mine 22 år i Parlamentet har jeg ved mange lejligheder måttet fordømme de terrorister, der udfører den slags uhyrligheder. Jeg troede, den tid var ovre, og at jeg aldrig ville skulle gøre det igen. Vores tanker går til familien til den unge mand, der havde en karriere og en stor fremtid foran sig. Det var et klart og overlagt forsøg på endnu en gang at destabilisere min region.

Jeg ønsker at gøre det klart, at jeg mener, at det store flertal af indbyggerne i Nordirland ikke ønsker at vende tilbage til det, vi tidligere har gennemlevet, hverken nu eller i fremtiden. Befolkningen i Omagh har lidt meget. Når dette nu sker for dem, er jeg ikke i tvivl om, at det bringer mange frygtelige minder tilbage. Kan vi udtrykke vores medfølelse med familien og alle involverede ved denne meget sørgelige begivenhed for min region?

(Bifald)

  Formanden. - Tak for Deres bemærkninger om denne sag. Jeg skal informere medlemmerne om, at jeg i går morges udsendte en særlig erklæring om denne sag – en erklæring fra formanden for Parlamentet, hvori jeg fordømte denne hændelse og især den kendsgerning, at den dræbte var så ung. Jeg udtrykte også håb om, at Nordirland må leve i fred, som det for nylig er lykkedes. Medlemmerne kan læse min erklæring fra i går morges om denne sag på Parlamentets websted.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Hr. formand! Jeg fordømmer også drabet på Ronan Kerr i et bombeattentat i Omagh, i min valgkreds, i weekenden. Han var en ung mand på 25 år, der tilsluttede sig den nye politistyrke og blev dræbt af den grund. Det er ikke kun et angreb på denne unge mand og hans familie, men også på fredsprocessen i min valgkreds. De mennesker, der dræbte Ronan Kerr, prøver at blokere for fremskridt i fredsprocessen, og det vil vi ikke tillade dem at gøre. Jeg vil gerne takke formanden for Parlamentet i dag, fordi han udtrykker sin og Parlamentets medfølelse med familien. Endvidere føler jeg med Ronan Kerrs familie og fordømmer drabet på ham på det kraftigste.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne takke Dem, fordi de udsendte erklæringen med fordømmelsen i går. Jeg ønsker at støtte erklæringerne fra hr. Nicholson og fru de Brún her i dag. De har vores fulde støtte til at sikre, at de ansvarlige bliver stillet for retten.

Fredsprocessen med støtte fra EU har været meget vellykket. Alle på øen Irland, der er ved deres fulde fem, har fordømt denne grusomme handling – mordet på politibetjent Ronan Kerr – ar dheis Dé go raibh a anam. Jeg ønsker navnlig at komplimentere hans mor for den modige erklæring, hun fremsatte i går aftes til støtte for fortsættelsen af fredsprocessen.

4. Parlamentets sammensætning

  Formanden. - Ernst Strasser har meddelt, at han nedlægger sit mandat som medlem af Parlamentet med virkning fra den 24. marts 2011. I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 4, stk. 1 og 3, konstaterede Parlamentet, at hans mandat var blevet ledigt fra førnævnte dato. Hella Ranner har meddelt, at hun nedlægger sit mandat som medlem af Parlamentet med virkning fra den 1. april 2011. I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 4, stk. 1 og 3, konstaterede Parlamentet, at hendes mandat var blevet ledigt fra førnævnte dato. De kompetente østrigske myndigheder har meddelt mig, at Ernst Strasser vil blive erstattet af Hubert Pirker med virkning fra den 31. marts 2011. Jeg vil gerne byde vores nye medlem velkommen og minde medlemmerne om, at så længe hans mandat endnu ikke er prøvet, eller der ikke er truffet afgørelse om en eventuel indsigelse, deltager Hubert Pirker i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 3, stk. 2, i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder, forudsat at han forinden har undertegnet erklæringen om, at han ikke bestrider hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Parlamentet.

  Barry Madlener (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte en bemærkning til forretningsordenen i forbindelse med hr. Strasser og de øvrige medlemmer, der har forladt Parlamentet på grund af korrupt adfærd. Jeg vil gerne spørge, om formanden vil undersøge, om det er muligt at stoppe deres nedsatte løn, for det ville være skandaløst, hvis nogen, der har været involveret i korruption her, kunne forlade Parlamentet med nedsat løn. Vil De være venlig at undersøge det?

  Formanden. – Vi vil besvare det spørgsmål senere, da jeg ikke var forberedt på det.

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). – (ES) Hr. formand! En bemærkning til forretningsordenen. De omtalte tidligere en anmodning på vegne af hele Parlamentet om, at en stat i USA skal holde en person fængslet på livstid i stedet for at henrette den pågældende.

Jeg vil gerne anmode om, at vi – selv om vi faktisk anmoder om, at denne straf bliver ændret – ikke siger "til fængsel på livstid", især når vi ved, hvad fængsel på livstid betyder i USA. Jeg synes, det bør formuleres som dødsstraf, der ændres "til en anden forholdsmæssig straf".

  Formanden. – Tak. Det kræver bestemt en separat og vidtrækkende forhandling. Det er bestemt ikke nogen let sag at finde en løsning på det problem.

Min næste meddelelse er, at de kompetente østrigske organer har meddelt mig, at Hella Ranner vil blive erstattet af Heinz Becker med virkning fra den 1. april 2011. Jeg vil gerne byde vores nye medlem velkommen og minde medlemmerne om, at så længe hans mandat endnu ikke er prøvet, eller der ikke er truffet afgørelse om en eventuel indsigelse, deltager Heinz Becker i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 3, stk. 2, i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder, forudsat at han forinden har undertegnet erklæringen om, at han ikke bestrider hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Parlamentet.

5. De politiske gruppers sammensætning: se protokollen

6. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure: se protokollen

7. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

8. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen

9. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen

10. Bevillingsoverførsler: se protokollen

11. Andragender: se protokollen

12. Modtagne dokumenter: se protokollen

13. Arbejdsplan

  Formanden. – Det endelige forslag til dagsorden for dette møde, som blev vedtaget på Formandskonferencens møde torsdag den 31. marts 2011 i henhold til forretningsordenens artikel 140, er omdelt. Følgende ændringsforslag er fremsat:

Tirsdag

Med hensyn til Fernandes-betænkningen om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for 2012 har Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati anmodet om, at afstemningen bliver udsat til mødeperioden i maj, så anmodningen går ud på at udsætte afstemningen. Fru Andreasen vil fremlægge anmodningen. Ordet er Deres, fru Andreasen.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg rejser mig for at bede om udsættelse af afstemningen om Fernandes-betænkningen. Årsagerne er ligetil og vedrører primært afsnittet i betænkningen, der dækker Huset for Europæisk Historie. Budgetudvalget har givet modstridende og efter min mening vildledende tal for dette projekt. Et eksempel herpå er de stigende årlige driftsudgifter. De er i øjeblikket på 13,5 mio. EUR. Dette tal er langt over det, der oprindelig blev anført. Da jeg antydede, at omkostningerne ville blive 10 mio. EUR, anklagede en anonym embedsmand i Parlamentet mig for at lyve i pressen og sagde, at mine skøn var, citat, "overdrevne". Det er ikke en måde at behandle et parlamentsmedlem på.

Det værste af det hele er den klare interessekonflikt, der ligger i, at formanden for Budgetudvalget sidder i bestyrelsen for Huset for Europæisk Historie, selv om han ikke får løn. I intet andet parlament ville man tolerere en sådan interessekonflikt. Det er at gøre grin med udvalgsprocessen.

(Bifald)

Indtil disse problemer bliver løst, skal afstemningen om denne betænkning udsættes.

  Francesco Enrico Speroni (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, denne udsættelse er passende. Det drejer sig om fire eller fem uger til simpelthen at undersøge en sag, der, som vi lige hørte, involverer udbetaling af millioner af euro fra europæiske skatteydere. Jeg opfordrer derfor til, at man stemmer for anmodningen.

  Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne sige to ting. For det første har Budgetudvalget gjort sit arbejde og forberedt udkastet til overslag over Parlamentets budget for 2012, så det kan gennemgås, forhandles og sættes til afstemning af Parlamentet i overensstemmelse med vores procedurer og med det, vi gjorde sidste år. Grupperne har forskellige opfattelser. De vil kunne få sagt, hvad de vil.

For det andet kan jeg ikke lade fru Andreasen, som er helt inde i denne sag, sige, at der er en personlig interessekonflikt i at have mig, der er formand for Budgetudvalget, som medlem af bestyrelsen for Huset for Europæisk Historie.

Jeg sidder ikke i bestyrelsen i en personlig egenskab, jeg sidder der, fordi jeg er formand for Budgetudvalget, udpeget af Budgetudvalget til at repræsentere udvalget i bestyrelsen, ligesom formanden for Kultur- og Uddannelsesudvalget repræsenterer sit udvalg i den pågældende bestyrelse.

Hvis nogen skulle anfægte det, ville jeg naturligvis være parat til at opgive den rolle. Men man skal passe på ikke at blande tingene sammen, når man bruger ord som "interessekonflikt".

(Bifald)

  Formanden. – Med hensyn til forhandlingen om det indre marked har Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) anmodet om, at det bliver muligt at fremsætte forslag til beslutninger på baggrund af forhandlingen om Kommissionens redegørelse om offentlige indkøb. Vi taler således om et forslag til en beslutning. Jeg vil bede en fra PPE-Gruppen om at fremlægge denne anmodning. Hvem vil gøre det?

(Parlamentet forkastede anmodningen)

Onsdag

  Andreas Schwab, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) foreslår, at vi supplerer kommissær Barniers redegørelse om loven om offentlige indkøb og den fortsatte udvikling heraf i EU med en redegørelse fra Parlamentet. Det ville give sagen betydelig mere substans, og vi beder derfor om støtte hertil.

  Evelyne Gebhardt (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg støtter forslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), da det giver rigtig god mening at drøfte det. Jeg vil bare gerne – i overensstemmelse med koordinatoren for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hr. Schwab – bede om at vi ikke stemmer om beslutningen i denne uge, men venter med det indtil maj, fordi vi endnu ikke har haft tid til at drøfte det i grupperne. Så jeg vil sige "ja" til at sætte dette punkt på dagsordenen og "ja" til en beslutning, men jeg vil gerne have, at afstemningen om beslutningen kan vente indtil maj.

  Formanden. – Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har anmodet om, at der bliver afholdt en forhandling om Ai Weiwei i Kina, og at den bliver indføjet i de forhandlinger, der afholdes i henhold til forretningsordenens artikel 122 på torsdag eftermiddag i stedet for forhandlingen om Zimbabwe, som tidligere var sat på til det tidspunkt. Jeg vil gerne bede formanden for Gruppen, hr. Verhofstadt, om at tage ordet.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

Torsdag

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Ai Weiwei, der er den bedst kendte kinesiske kunstner og systemkritiker og altid har haft lejlighed til at tale frit, blev tilbageholdt i lufthavnen i Beijing i søndags og er tilsynelandende i fængsel. Jeg vil ikke kun benytte denne lejlighed til at protestere mod de kinesiske myndigheder. Jeg må også sige til Dem og til vores kolleger, at vi måske bør genoverveje vores deltagelse i det andet topmøde mellem Kina og EU næste måned i Beijing, hvis det er den retning, udviklingen går.

Det er nødvendigt for os at få en hastebeslutning om dette så hurtigt som muligt, således at vi kan øge presset på de kinesiske myndigheder for at løslade Ai Weiwei. Den første idé var at erstatte hastebeslutningen om Zimbabwe torsdag med en hastebeslutning om frihedsberøvelsen af Ai Weiwei, men efter et kort samråd, ser det ud til, at der måske er en bedre mulighed, nemlig at sætte Elfenbenskysten på dagsordenen på onsdag, så den plads, der frigøres torsdag, så kan bruges til denne hastebeslutning om Ai Weiwei. Jeg har hørt de forskellige politiske grupper her, og de er enige i denne måde at ændre dagsordenen på.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne meget kort støtte dette. Da dagsordenen for onsdag eftermiddag er så stram, vil jeg bede om, at Rådet og Kommissionen gør deres redegørelser meget meget korte, og at de næstformænd, der beklæder formandsposten, sikrer, at talerne meget nøje overholder deres taletid. Ellers får vi kaos. Jeg beder om næstformændenes støtte hertil.

  Formanden. – Vi tager diskussionen om Ai Weiwei og Kina torsdag eftermiddag, og diskussionen om Elfenbenskysten finder sted kl. ca. 20.00 onsdag.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

Onsdag

Der er et andet forslag fra fru Gebhardt. Fru Gebhardt, vil De forklare Deres forslag endnu en gang.

  Evelyne Gebhardt (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg bad om, at afstemningen om beslutningen om offentlige indkøb blev udsat til maj, hvilket naturligvis betyder, at fristen for fremlæggelse af beslutninger og ændringsforslag også vil blive udsat i overensstemmelse hermed. De har endnu ikke givet os mulighed for at stemme om det.

  Francesco Enrico Speroni (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På baggrund af emnet forekommer tiden til at fremsætte ændringsforslag tilstrækkelig, så jeg synes ikke, vi skal acceptere forslaget.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg var ikke helt sikker på, under hvilket punkt jeg skulle tage dette op, men for to uger siden besluttede administrationen – efter en række cyberangreb – at lukke webmailen i en uge. Det er noget af en beslutning at forhindre folk i at få adgang til deres webmail i en uge. Det kræver en forklaring. Jeg vil gerne vide, om det var berettiget, om det kun var en sikkerhedsforanstaltning, og hvor sårbart vores system egentlig er.

  Formanden. – Vi vil undersøge sagen, fru in 't Veld, og sende Dem oplysningerne.

14. Tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Sylvie Guillaume for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne (omarbejdning) (KOM(2009)0554 – C7-0248/2009 – 2009/0165(COD)) (A7-0085/2011).

  Sylvie Guillaume, ordfører. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Første trin bliver nået i denne uge med omarbejdningen af direktivet om asylprocedurer. Parlamentet vil også på onsdag blive bedt om at fælde dom over det reviderede forslag fra Kommissionen om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

Denne udtalelse fra Parlamentet er væsentlig for den dialog, der bliver videreført med Rådet i de kommende måneder om en tekst, som efter min mening er hjørnestenen i asylpakken. Drøftelserne om den er beklageligvis gået i stå i Rådet. Den vil danne grundlag for en ny version af dette direktiv, som forhåbentlig vil gøre det muligt for os at holde vores frist for gennemførelse af fælles asylregler i 2012.

Afstemningen om denne betænkning falder sammen med offentliggørelsen i sidste uge af en UNHCR-undersøgelse om de 44 industrilande. Undersøgelsen viser, at antallet af asylsøgere i de rige lande – i modsætning til den almindelige opfattelse – samlet set er faldet med 40 % på 10 år og med 5 % på et år. Bevæbnet med sådanne data må vi undersøge de grundlæggende årsager til dette fald. Skyldes det færre pushfaktorer eller strammere indvandringskontrol i visse lande?

Betænkningen viser også, at udviklingslandene i dag påtager sig broderparten af asylansvaret, selv om de ikke nødvendigvis har alle ressourcerne til det. Europa må derfor tage sin del, og dertil må vi vedtage klare regler. Det bringer mig tilbage til teksten om asylprocedurer og de største udfordringer. Der er to store ulemper ved det nuværende direktiv, der ofte beskrives som et katalog over de værste nationale metoder. Det beskytter ikke asylsøgeres rettigheder tilstrækkeligt, og det skaber store forskelle i behandlingen i medlemsstaterne.

Der er fortsat virkelig store uoverensstemmelser mellem de forskellige asylsystemer i Europa. For bare at tage to eksempler så svingede andelen af positive afgørelser i første instans i medlemsstaterne fra 65 % til under 1 %. Fristen for at indgive en klage over en negativ afgørelse i første instans gik fra to til 30 dage. Der er altså en række forskelle mellem medlemsstaterne, hvad enten det gælder grunde til fremskyndede procedurer eller adgang til personlige samtaler eller reel indsigelse.

Sagen er, at sådanne forskelle er uforenelige med et fælles asylsystem, der burde give den samme beskyttelse i hele EU. De strider også imod en af hjørnestenene i Dublin II-forordningen, som bygger på den formodning, af medlemsstaternes asylsystemer er sammenlignelige. Lovgivningsmæssig harmonisering er derfor væsentlig for at sikre, at vi til syvende og sidst har retfærdige, tilgængelige, sikre og effektive procedurer.

Jeg vil gerne endnu en gang svare på nogle af de påstande, der er fremsat af dem, som rakker ned på denne tekst, og for hvem dette direktiv i sidste ende ikke handler om ret meget andet end øgede udgifter og misbrug. Jeg mener nemlig ikke, deres påstande er korrekte.

Indrømmet, disse procedureændringer kan skabe omkostninger på kort sigt. Imidlertid ville en smule klarsyn hjælpe os med at se, at det faktisk er misbrug af kvalitets- og sikkerhedsmæssigt utilstrækkelige procedurer, som i dag koster medlemsstaterne dyrt. Jeg vil nævne to indikatorer til støtte for mit argument, det meget store antal indsigelser og længden af de procedurer, der således skabes.

Jeg synes, vi burde bevæge os væk fra den sort-hvide idé om asyl, hvor det hedder sig, at det kun fører til misbrug. I en sammenhæng, hvor indvandringsspørgsmål bliver udnyttet, er det en forpligtelse at forsvare asyl som en grundlæggende rettighed. Hvis de mest forbeholdne parlamentsmedlemmer endvidere kan lære noget af situationen i den arabiske verden, er det, at EU har et ansvar for at yde ofre for forfølgelse rimelig beskyttelse.

Jeg støtter derfor Kommissionens fremgangsmåde, der sigter mod at forbedre procedurerne i første instans – den såkaldte "frontloading" – fordi afgørelser i første instans af høj kvalitet vil være særdeles gavnlige for ofrene for forfølgelse. De vil nemlig gøre det muligt for de kompetente myndigheder at træffe solidt funderede afgørelser, bedre at kunne forsvare negative afgørelser, således at risikoen for, at de bliver annulleret af appelinstanser mindskes, bedre at kunne identificere ubegrundede eller uretmæssige ansøgninger og reducere medlemsstaternes omkostninger ved modtagelse af personer og sagsbehandling og samtidig støtte deres bestræbelser på at udvise asylsøgere, hvis ansøgninger reelt er blevet afvist.

Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om nogle centrale punkter, som forhåbentlig vil gøre det muligt for os nu at komme videre med denne betænkning. For det første er retten til gratis juridisk bistand i første instans efter min mening en væsentlig garanti for forbedring af afgørelsernes kvalitet. For det andet vil der blive taget bedre hensyn til sårbare ansøgere, en gruppe mennesker, som fuldstændig overses i det nuværende direktiv.

Den tredje udfordring er at fastsætte mere ambitiøse tidsfrister for indsigelser for at styrke retten til reel indsigelse og give større garantier i tilfælde af fremskyndede procedurer, især en reduktion af begrundelserne herfor eller fastsættelse af rimelige tidsfrister. Med hensyn til begrebet "sikre lande" opfordrer vi til en fælles europæisk liste, der skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, som Domstolen anbefalede i 2008.

Endelig bør den endelige vedtagelse af denne betænkning være et stærkt signal fra Parlamentet til Rådet og Kommissionen. Som jeg ser det, er Parlamentets ufravigelige krav fastlagt, og kursen er sat. Vi sigter mod en harmonisering af beskyttelsesstandarderne opad, og det skal vi glæde os over.

(Bifald)

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Afstemningen om asylproceduredirektivet i denne uge er meget vigtig. Det bliver et afgørende skridt på vejen mod afslutningen af anden fase af det fælles asylsystem i 2012 i overensstemmelse med EU's forpligtelse i henhold til Stockholmprogrammet. Jeg vil gerne takke ordfører Sylvie Guillaume for hendes enestående engagement i denne sag og for det gode samarbejde mellem os. De har vist stor ukuelighed og en dyb forståelse for asylsøgeres behov og for de udfordringer, de nationale forvaltninger står over for.

Det nye direktiv om asylprocedurer bliver hjørnestenen i det fælles europæiske asylsystem. Asylsøgere skal, som De sagde, have samme behandling, uanset hvor de søger om asyl i EU. I dag ved vi, at der er masser af forskelle, hvilket det naturligvis er svært at forstå i det samme EU med de samme internationale konventioner og de samme europæiske værdier.

Det er afgørende, at de fælles procedurer er retfærdige og effektive. De skal bidrage til at forebygge misbrug af asylsystemet, men fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder. Jeg tror fuldt og fast på, at disse mål kan nås, men kun hvis de fælles regler sikrer den samme høje beslutningskvalitet hos asylmyndighederne i hele EU. Kommissionens forslag er udarbejdet i den ånd, og jeg bemærker med tilfredshed, at fru Guillaume og betænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder generelt støtter dette forslag.

Mange ændringsforslag i betænkningsudkastet øger faktisk garantierne for asylsøgerne, især for mindreårige. Nogle ændringsforslag sigter også mod at give medlemsstaterne større fleksibilitet ved at indføre visse grunde til fremskyndede procedurer. Jeg finder ændringsforslaget om begrebet sikkert land meget ambitiøst. Det ville i væsentlig grad omstrukturere regelsættet og ændre medlemsstaternes praksis. Jeg noterer mig også med interesse kompromisændringsforslagene om gratis juridisk bistand. Det kunne faktisk hjælpe med at løse et vanskeligt juridisk spørgsmål, som flere medlemsstater har nævnt.

Som bekendt er Kommissionen i øjeblikket ved at udarbejde et ændret forslag til dette direktiv for at sætte skub i de forhandlinger, der er gået i stå i Rådet. Deres afstemning i morgen eller på onsdag er en strategisk milepæl i forhandlingerne. Kommissionen vil omhyggeligt overveje alle Parlamentets ændringsforslag under udarbejdelsen af det ændrede forslag. Jeg ser frem til at arbejde sammen med medlemmerne om det og andre forslag.

  Monika Hohlmeier, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! For det første vil jeg gerne sige oprigtigt tak for de mange samtaler, vi har haft med ordføreren og også med kommissæren og skyggeordførerne. Det gjorde det muligt at nå gode kompromiser på nogle områder. Som fru Malmström netop nævnte, er det bl.a. kompromiset om gratis juridisk bistand, især med henblik på særlig beskyttelse af mindreårige. Andre resultater er, at vi kunne blive enige om, hvilke ansøgere det især var værd at beskytte, og gennem vores forhandlinger kunne vi finde et fornuftigt kompromis. Frem for alt fandt vi også et kompromis med hensyn til spørgsmålet om sikre tredjelande.

Målet er grundlæggende at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen, således at der er færre domstolshøringer i anden og tredje instans for at give asylsøgere, der reelt risikerer forfølgelse, så hurtig og konsekvent effektiv bistand og beskyttelse som muligt. Jeg bakker kraftigt op om, at der er passende minimumsstandarder i alle medlemsstater. Desværre gør både Kommissionens tekst og nogle af de individuelle ændringsforslag, som skal ændre Kommissionens tekst, til en vis grad det modsatte af, hvad denne gode hensigt skal sikre. Mange muligheder er blevet skabt for at forsinke procedurer eller endog massivt misbruge asyllovgivningen. Jeg vil give nogle få eksempler herpå.

F.eks. kan en ansøger indgive tre ansøgninger, der ikke kan godkendes, og har ret til at gå igennem hele proceduren tre gange. Først da kan der iværksættes en fremskyndet procedure. En procedure kan ikke fremskyndes, hvis nogen klart ikke anerkendes som flygtning i henhold til Genèvekonventionen. I den forbindelse vil jeg blot nævne Tunesien og også spørgsmålet om økonomiske migranter.

Et andet eksempel er det forhold, at en fremskyndet procedure heller ikke vil være mulig, hvis der indgives efterfølgende ansøgninger uden noget relevant nyt indhold. Hvad jeg imidlertid finder endnu mere alvorligt er spørgsmålet om dem, der forsvinder. Hvis en person ulovligt forsvinder, kan den pågældendes ansøgning ikke længere afsluttes med en negativ afgørelse. Den pågældende skal kontrasignere brevet. Så hvis en asylsøger forventer besked om en negativ afgørelse, skal den pågældende blot nægte at acceptere brevet eller ikke være til stede for at modtage det – hvis vi skulle vedtage det forslag, der er fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Konsekvensen ville være, at han kunne forlænge procedure i det uendelige.

  Claude Moraes, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg taler på vegne af min gruppe, når jeg siger, at vi er i en meget vanskelig situation, praktisk og politisk, hvor medlemsstaterne har talt om at afslutte en asylpakke siden 1999. Hvis der er et politisk krav, så vedrører det i dag Nordafrika – og Middelhavsområdet – der er i krise.

Når vi taler om at fordele byrden, bør det nu føre til et praktisk og fornuftigt forslag. På min gruppes vegne ønsker jeg at sige, at Sylvie Guillaume i samarbejde med alle skyggeordførerne – som fru Hohlmeier sagde – har udarbejdet et forslag, som både er fornuftigt og effektivt og virkelig – som Kommissæren sagde – danner en hjørnesten i asylpakken. Derfor er afstemningen på onsdag så afgørende vigtig. Hvis vi kan gentage det flertal, vi opnåede i udvalget, kan vi nå dertil, at vi afslutter en asylpakke, der tager hensyn til de mange bekymringer og ønsker i Parlamentet.

Hvis jeg må give et eksempel: Jeg har beskæftiget mig med flygtningesager i mange år som asyladvokat, og jeg ved, at den gode asylprocedures fjende – og gode vil sige den rimelige, retfærdige og effektive asylprocedure, der accepteres af de fleste lande – er manglende "frontloading" af asylsager. Den kendsgerning, at der foregår dårlig beslutningstagning i mange EU-medlemsstater, fører til højere omkostninger i medlemsstaterne, ikke lavere omkostninger. Så når medlemsstaterne taler om de økonomiske konsekvenser, skal de forstå, at kvaliteten af beslutningstagningen, dvs. at gøre det rigtigt første gang og sikre, at indsigelsesproceduren fungerer effektivt, er dér, vi sparer penge, og hvor vi er rimelige og retfærdige.

Hvis nogen medlemmer tvivler på, at denne betænkning er effektiv, rimelig og retfærdig, bør de se meget nøje på disse procedurer og forstå, at meget arbejde er gået med at behandle mange af de potentielt kontroversielle aspekter. Det er også vigtigt at understrege, at forhandlingen ikke kun skal vedrøre omkostninger, det handler om at harmonisere fremgangsmåder i hele EU. Det er klart, at standarderne varierer for meget mellem medlemsstaterne. Hvis vi skal fortsætte med denne form for asyllotteri, er vi ikke opmærksomme på virkeligheden, som er, at antallet af asylsøgere stiger. Som vi ved, har disse asyltal været faldende i mange år. Nu er vi i en vanskeligere situation.

Reglerne i proceduredirektivet dækker måske den mest komplekse del af hele asylpakken. At proceduren bør være retfærdig og effektiv, kan være et spørgsmål om liv og død for dem, der flygter fra forfølgelse. Vi er nødt til at anerkende vores ansvar for at opretholde internationale forpligtelser, når vi har at gøre med mennesker, der søger beskyttelse inden for vores grænser.

Derfor ønsker jeg at lykønske ordføreren og alle skyggeordførerne for deres engagerede indsats i retning af at nå en stærk holdning i Parlamentet. Lad os gentage den afstemning, vi havde i udvalget. Lad os sikre, at vi sender et stærkt signal til Kommissionen – men især til medlemsstaterne – om, at vi er seriøse i Parlamentet med hensyn til at fuldføre asylpakken på en måde, der vil være acceptabel for mange i hele Parlamentet.

  Nadja Hirsch, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru Malmström! For det første vil jeg gerne sige inderligt tak til ordføreren og skyggeordførerne. Vi har haft rigtig mange debatter. I sidste ende har vi nået nogle rigtig gode kompromisser, selv om vi alle ved, at det naturligvis ikke altid er helt så let.

På vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg dog gerne sige, at vi under alle omstændigheder stadig har det mål at etablere et fælles EU-asylsystem senest i 2012. Det betyder også, at vi nu skal til at gøre reelle fremskridt og også sende et klart signal til Rådet om, at vi ikke har tabt dette mål af syne, og at vi naturligvis stadig er klar til at indgå i forhandlinger. Det siger sig selv. Jeg mener dog også, at vi skal gøre det klart, at vi frem for alt ønsker et fælles asylsystem. Som det allerede er blevet sagt, er det ikke acceptabelt, at det næsten er som et lotteri, der afhænger af, hvor asylsøgeren indsender sin ansøgning.

Det er ikke acceptabelt – og i den forbindelse glæder det mig, at det i sidste øjeblik lykkedes for os – at hver enkelt medlemsstat har sin egen nationale liste over, hvad et sikkert tredjeland er. Enten er et land sikkert, eller også er det ikke – og så skal det stadig undersøges i hvert enkelt tilfælde, om det faktisk kan være et sikkert tredjeland for den bestemte person, der har indgivet en ansøgning, eller om det i det enkelte tilfælde måske ikke er muligt blot at sige, at det som sådan er tilfældet.

Jeg er også overbevist om, at medlemsstaterne i sidste ende vil have fordel af det, men det vil asylsøgerne også, fordi de i fremtiden vil få mulighed for at få en afgørelse direkte i første instans i en retfærdig og alligevel hurtig ansøgningsprocedure, hvis den gennemføres på den måde, vi påtænker det. Jeg mener også, det er en ret. Asyl er en ret, ikke en gunstbevisning. Vi skal indtage en helt klar holdning til dette og derefter også have en klar procedure.

Frem for alt hilser jeg det velkommen, at det er lykkedes os at udvide mindreåriges rettigheder yderligere. Det går jeg ind for, og det gør ALDE-Gruppen også, og det vil glæde mig, hvis vi får et godt resultat i morgen.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Det arbejde, der er gjort her med denne betænkning under ledelse af fru Guillaume, er meget vigtigt. Som fru Malmström sagde, er det hjørnestenen i det europæiske asylsystem, og det er sandt, at der er et enormt hul mellem den nuværende situation og et EU-system. Man burde faktisk kalde det en afgrund, en afgrund, som asylsøgeres rettigheder og vores beskyttelsessystems troværdighed i Europa er ved at synke ned i.

Når vi har stater, hvis positive svarprocent i første instans ligger på 1-65 %, når vi i et land som f.eks. Frankrig ser, at 75 % af afgørelserne om at yde beskyttelse til kosovarer eller albanere bliver truffet efter indsigelse, og når vi ved, at disse indsigelser ikke har opsættende virkning, kan vi få en idé om den aktuelle situation, og vi føler virkelig, at Rådet skulle se at komme videre og se, at den mulighed, Kommissionen har valgt – og som styrkes af den højt kvalificerede betænkning, der er udarbejdet under ledelse af fru Guillaume – nemlig at forbedre kvaliteten af beslutningstagningen i første instans, er absolut afgørende.

Som jeg ser det, er de stater, der råber højest, ikke dem, som betaler, og heller ikke, dem, der modtager flest asylsøgere. Det bør erindres, at Cypern, Sverige, Luxembourg og Belgien modtager de fleste asylsøgere, beregnet som en andel af deres befolkning. Så lad os også lytte til de stater, for de kan fortælle os, hvad der er de bedste standarder for international beskyttelse af asylsøgere.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget at have denne forhandling i dag med henblik på afstemningen på onsdag. Forhåbentlig vil vores arbejde ryste Rådet ud af dets inerti og udløse produktive forhandlinger, så vi kan opfylde vores mål og få et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 og således inddrage det store arbejde, vi alle har lagt i denne sag. Jeg vil gerne sende en varm tak til fru Guillaume for hendes fortræffelige arbejde og hendes forsonende holdning.

Alt i alt er resultatet en god tekst, der omfatter betydelige forbedringer med hensyn til de asylprocedurer, som i øjeblikket gennemføres i EU, og som varierer enormt fra den ene medlemsstat til den anden.

For bare at nævne nogle få er der indført nye bestemmelser for at sikre, at hver ansøger får tilstrækkelige midler til at underbygge sine krav med henblik på at nå en asylafgørelse inden for en periode på seks måneder, bl.a. den personlige samtale og gratis rådgivning om proceduremæssige og retslige aspekter af procedurerne i første instans, herunder udarbejdelse af de nødvendige proceduremæssige dokumenter.

  Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det eksisterende direktiv fra 2005 om international beskyttelse skal omarbejdes som modtagelsesdirektivet for asylsøgere. Det nye modtagelsesdirektiv er en videreudvikling af EU's fælles immigrations- og asylpolitik i henhold til Lissabontraktaten. Det nye direktiv har til formål at indføre et nyt system til beslutning af kriterier for asylsøgere, hvem kan og kan ikke komme ind i medlemsstaterne og få flygtningestatus og på hvilke betingelser. Det skal harmonisere medlemsstaternes asylpolitik og give flere rettigheder og privilegier til personer, der søger asyl.

Den nuværende tilstrømning af mennesker fra Nordafrika er naturligvis blot en ny nyttig krise, der giver EU endnu en lejlighed til at udvide sin magt og sit herredømme. Indvandring og asylpolitik bør være den uafhængige suveræne nationalstats enekompetence. Det foreslåede direktiv viser, at Lissabontraktaten gør præcis det, dens modstandere sagde, den ville gøre. Og det er naturligvis derfor, De nægtede at give Europas befolkning en folkeafstemning om den.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Mit parti, Det Nederlandske Frihedsparti (PVV), har altid været helt klar. Vi har været og er fortsat imod en europæisk asyl- og indvandringspolitik. Medlemsstaterne kan udmærket afgøre sådanne sager selv. Den nuværende nederlandske regering har været den bedste regering til dato med en glimrende dagsorden for asyl og indvandringspolitik. For så vidt angår dét spørgsmål behøver premierminister Rutte og minister Leers virkelig ikke nogen indblanding fra EU.

Mit parti er et parti, der taler lige ud af posen. Hvad handler dagens forhandling egentlig om? International beskyttelse. Vi kalder det simpelthen "asyl". Især på et tidspunkt, hvor vi har at gøre med en katastrofal masseindvandring af ikkevestlige indvandrere, bør vi tage bladet fra munden. Hvis det var op til EU, ville vi lukke alle grænser helt op, og Europa ville blive et paradis for lykkeriddere og profitmagere, som om det ikke allerede var det. Se bare på Italien, se på Lampedusa. For så vidt angår Europa ville alle de halvkriminelle lykkejægere fra Berberiet simpelthen blive inkluderet i asylproceduren og ville i sidste ende også få lov til at blive!

Kan kommissæren forklare, hvorfor Europa altid skal tage skraldet? Hvorfor sejler alle de både i vores retning? Den eneste og mest hensigtsmæssige løsning er at yde hjælp til disse flygtninge i regionen. Lad blot Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga eller den frygtelige Islamiske Konference løse det. Det er dem, vi bør holde ansvarlige for at sørge for nødly i regionen, ikke os selv.

Så meget mere forkvaklet er det, at vi med denne betænkning faktisk gør det lettere for dem at komme ind i EU. Netop på det tidspunkt, hvor horder af asylsøgere fra Berberiet stormer EU, skal vi gøre asylansøgninger vanskeligere, ikke lettere.

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Min kollega talte netop om horder af barbarer, der kommer til Europa. Denne form for kynisme må ikke gå upåtalt hen her. Det er injurierende over for disse mennesker Jeg vil bede formanden irettesætte ham.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Tak, det vil jeg korrigere. Jeg talte ikke om barbarer. Måske hørte De det fra tolkene. Jeg taler om det historiske navn på dette område, nemlig Berberiet eller Barbareskstaterne. De har måske andre navne for denne del af verden, men det er, hvad jeg kalder det. Jeg siger ikke, at mennesker fra Berberiet er på vej til vores kyster som barbarer. Det vil jeg gerne have korrigeret.

  Formanden. – Alle disse bemærkninger kommer til at stå i vores protokol, så De kan kontrollere dem. Alle de oprindelige ord, Deres svar og det andet svar kommer til at stå i den protokol.

  Anna Hedh, (S&D). – (SV) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg takke ordføreren, fru Guillaume, for hendes fortræffelige og meget store arbejde med denne betænkning, som udgør en væsentlig del af asylpakken. Alle medlemsstater skal have retfærdige og juridisk sikre procedurer for asylsøgere. EU får aldrig et ordentligt fungerende asylsystem, hvis vi ikke får fælles minimumsstandarder for behandling af ansøgninger og for de rettigheder, asylsøgere skal have under processen. Naturligvis må disse bestemmelser ikke blot findes på papir, men skal også anvendes i praksis på en sammenhængende måde i hele Europa.

Når det er sagt, synes jeg, det er yderst beklageligt, at Kommissionen har bebudet, at den vil fremlægge et nyt udvandet forslag, som er tættere på det, mange regeringer i Rådet ønsker. På baggrund af Kommissionens holdning i den forbindelse og stemningen i Rådet er afstemningen om denne betænkning endnu vigtigere.

Parlamentet må nu udsende et klart signal om, at vi under alle omstændigheder støtter retten til at søge asyl, og vi mener, at alle asylsøgere fortjener en retfærdig og grundig undersøgelse af deres ansøgninger. Den vigtigste metode, der foreslås, nemlig at vi bør investere vores ressourcer i behandling af ansøgninger i første instans, er det helt rigtige at gøre, og det vil gøre tingene lettere for både asylsøgerne, der får resultatet hurtigere, og medlemsstaterne, som vil undgå omkostningerne ved yderligere undersøgelser som følge af den utilstrækkelige kvalitet af den første undersøgelse. Der er rigtig mange gode ændringsforslag i forslaget, men jeg vil gerne navnlig fremhæve et ændringsforslag, som sikrer, at der tages hensyn til særlig sårbare ansøgeres behov, især uledsagede mindreåriges. Den klare definition på familiemedlemmer, som foreslås, vil også forbedre situationen for især mange mindreårige.

  Tanja Fajon (S&D). – (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne rose det fortræffelige arbejde, ordføreren, Sylvie Guillaume, har gjort. EU har et presserende behov for koordinerede, retfærdige og effektive asylprocedurer. Behovet for disse kan ses i den aktuelle krise, der involverer flygtninge fra Middelhavsområdet. Fælles regler er i både i medlemsstaters og asylsøgeres interesse.

Retten til asyl, mine damer og herrer, er et centralt menneskerettighedsprincip. Flygtninge bør ikke straffes for at krydse grænser. Vores grundlæggende opgave er at hjælpe alle asylsøgere med at bevare deres grundlæggende menneskerettigheder og sikre, at der ved behandling af deres ansøgninger anvendes europæiske standarder af høj kvalitet.

Desværre ser det ud til, at stadig færre EU-lande respekterer asylrettighederne, eller at de modtager indvandrere med stigende frygt og mistillid. Det, der sker i dag på den italienske ø, Lampedusa, er alarmerende. Det giver anledning til den truende og bekymrende følelse, at flygtninge ikke er ønskede i EU. Vi må vise solidaritet med mennesker, der flygter fra uroområder, især med dem, der flygter fra Libyen, og som har brug for international beskyttelse.

I lyset af udviklingen i de arabiske lande og Nordafrika må vi være forberedt på muligheden for, at stadig flere flygtninge kommer til EU i fremtiden. Også af den grund må vi forbedre og koordinere procedurerne. Det vil hjælpe os til at gøre livet lettere både for os selv og for flygtningene. Vi vil lette byrden for de lande, som i øjeblikket følger mere menneskelige procedurer for asylsøgere, og fordele byrden mere retfærdigt. Europa må ikke blive et fort. Asylsøgere må ikke blive ofre for vores systemer. Jeg vil gerne have, at denne betænkning bliver støttet af et stort flertal på onsdag.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Jeg må erklære mig enig i det, der er blevet sagt om, at vi alle ønsker en pålidelig og effektiv asylprocedure, og at vi alle ønsker at sikre disse mål.

Også jeg vil imidlertid citere et eksempel fra vores erfaringer i Grækenland for nogle få måneder siden under Parlamentets officielle asylmission. Da vi ankom til lufthavnen, besøgte vi interneringscentret, der tilbageholdt en statsborger fra et tredjeland. Han blev ført frem for os, og vi talte med ham.

Han fortalte os, at han havde søgt om asyl, og lidt efter begyndte han at tale til os på græsk. Vi spurgte ham, hvor han havde lært at tale græsk, og han svarede: "Jeg taler græsk, fordi jeg har arbejdet i Grækenland i 10 år. Jeg tog tilbage til mit land og kom igen, og nu søger jeg om asyl." Lad mig forklare, Naturligvis skal vi fokusere på disse procedurers pålidelighed og gennemsigtighed og beskytte dem, der er berettigede til asyl, men vi er også nødt til at være på vagt over for misbrug. Der er bestemmelser, som nøje skal overvejes. Jeg taler om en række af fru Hohlmeiers bemærkninger, hvortil jeg gerne vil føje følgende. Vi siger, at bevisbyrden for, at mennesker er forfulgt i deres land efter seks måneder går over til medlemsstaten, ikke til asylsøgeren. Alene det skaber bureaukrati og kan bruges af nogle som et argument for misbrug.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske fru Guillaume med det fine stykke arbejde, hun har gjort.

De ændringsforslag, der er fremlagt til det aktuelle asylproceduredirektiv, markerer et ekstremt vigtigt skridt i retning af at etablere et fælles asylsystem i hele EU. Den vigtigste merværdi ved det nye direktiv er reglernes og procedurernes klarhed. Der fastsættes forsvarlige, gennemsigtige regler for de myndigheder, som er kompetente til at behandle ansøgninger om international beskyttelse, og garantier for, at disse ansøgninger behandles så hurtigt og effektivt som muligt.

Vi skal absolut sikre, at den beskyttelse, der ydes i hele EU, er af højeste standard. Samtidig er det vigtigt for os at fortsætte med at harmonisere nationale lovgivninger med henblik på at undgå forskelle mellem de asylsystemer, der i øjeblikket findes i EU. Vores endelige mål skal fortsat være at skabe et egentligt fælles asylsystem, som det er fastsat i Stockholmprogrammet.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand! Hvis der er én ting, der er sikker, så er det, at nogle af EU-medlemsstaterne er overbebyrdede, når det gælder både asyl og migration og immigration, hvilket vi tydeligt kan se af udviklingen i de seneste uger, men også i de sidste par år.

Det er derfor nødvendigt, at EU påtager sig stadig mere ansvar i den forbindelse for at sikre, at asylsystemet i EU i fremtiden virker efter principper, som skal være en selvfølge for os alle, nemlig ensartede standarder, rimelige og retfærdige procedurer og respekt for grundlæggende rettigheder. På den anden side må vi dog også forhindre, at systemet bliver misbrugt, for det er naturligvis altid et problem, der bliver drøftet indgående af folk i medlemsstaterne. Denne opgave er vanskelig nok, og jeg håber, at det vil lykkes os at løse den.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Det fremlagte udkast til direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne bygger på tidligere erfaringer med asylhøringsprocedurer i de enkelte medlemsstater.

Kommissionens bestræbelser på at indføre fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse gennem forbedring af harmoniseringen af asylhøringsinstrumenter og forbedring af kvaliteten af høringerne for at nedskære antallet af reviderede afgørelse er imidlertid ved at løbe ind i talrige indsigelser fra Rådet og nogle medlemsstater.

Det er min faste overbevisning, at holdningerne hos Rådet og medlemsstaterne, der i sidste ende gennemfører asylhøringerne, bør være afgørende for os. Hvis vi derfor ikke lytter omhyggeligt til deres kommentarer og råd, når vi ændrer asylsystemet, så vil vores arbejde efter min mening sandsynligvis ikke få de ønskede virkninger. Jeg finder det derfor meget vigtigt at få yderligere konsultationer om de udarbejdede ændringsforslag, især med EU-medlemsstaternes relevante organer.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Til trods for tilstrømningen af mennesker fra Nordafrika frygter ordføreren klart, at der er for få flygtninge i EU, eftersom hun opfordrer til, at definitionen af familie bliver udvidet. Det er tilsyneladende irrelevant, hvorvidt familiemedlemmerne kom sammen før eller efter flugten fra deres land. Nye partnere og adoptivbørn skal også inkluderes i den nye definition. Der skal ydes særlig beskyttelse til flygtninge med problemer med hensyn til deres kønsidentitet, hvad ordføreren så ellers mener med det. En sådan formulering lader mulighederne stå vidt åbne for misbrug. Det er også naivt at tro, at asylsøgere kan forvente det samme høje sociale sikringsniveau i enhver medlemsstat. EU består af stater med meget forskellige levestandarder.

Det samme gælder begrebet sikkert oprindelsesland. Hvis det er en demokratisk stat baseret på retsstatsprincippet, skal det også klassificeres som sikkert. Da Tunesien og Egypten endelig er på vej i den rigtige retning, bør de formentlig også klassificeres som sikre tredjelande.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! International beskyttelse er et kodet og eufemistisk udtryk for asyl. Ordet asyl har med rette mistet sit romantiske skær i den brede offentligheds øjne. Asylsøgere, der rejser forbi eller igennem sikre lande, har selv valgt at være migranter og er ikke ægte flygtninge. Mennesker, der kommer til Europa, simpelthen fordi de kommer fra usikre lande, er måske nok uheldige, men Europa kan ikke forventes at huse hele befolkningen i ethvert usikkert land på jorden. Ægte asylsøgere bør søge asyl i det første sikre land, et land, som de har kulturelle, religiøse bånd til og deler forfædre med.

Europas og Vestens rolle skal ikke være at fungere som et gigantisk modtagelseshjem for verdens sårbare befolkninger. Vores rolle skal være at holde op med at skabe den ustabilitet, der nærer disse enorme befolkningsbevægelser. Således skal der ikke være flere krige som dem mod Irak og Afghanistan. Vi skal trække os ud af Libyen, før vi bliver trukket ind i en landkrig. Vi skal annullere den planlagte konflikt med Iran, og vi skal undgå at fremme utilfredsheden i andre mellemøstlige stater.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som det er blevet sagt mange gange, har vi været i gang med forhandlingen af dette i meget lang tid, og – som hr. Moraes understregede – har vi haft det mål at få en fælles asylpolitik siden 1999.

Rådet har truffet beslutning om at få det senest i 2012, og vi begynder at se en ende på det dødvande, vi har stået i i så mange år. Jeg vil gerne takke Parlamentet, for jeg synes, det har ydet et stort bidrag hertil. Vi skal have et retfærdigt, effektivt og sammenhængende system, som er ensartet i alle medlemslande.

Det har været helt klart fra begyndelsen i min kontakt med de forskellige ordførere om hele pakken, at der ville komme nogle ændringsforslag. Det er ikke noget, Kommissionen bare kom med. Dødvandet er af en sådan karakter, at vi er nødt til at lave nogle kompromiser, således at de to lovgivningspartnere kan blive enige. Med den afstemning, De skal have i morgen eller på onsdag, og med Kommissionens forslag i den forbindelse, vil vi have en god mulighed for at prøve og se, om vi kan finde nogle kompromiser. Vi har haft kontakt med Rådet gennem hele foråret for at afdække de største vanskeligheder her.

Hvis vi ønsker at få en aftale om asylpakken i 2012 og således fejre 60-årsdagen for Genèvekonventionen – det tror jeg, vi alle ønsker – skal vi være klar til at indgå nogle kompromiser. Dette er en rigtig god begyndelse. Det er hjørnestenen i det fremtidige system.

Jeg vil gerne takke ordføreren, alle skyggeordførere og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres arbejde.

  Sylvie Guillaume, ordfører. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at sige tak for alle talerne – ja, dvs. næsten dem alle. Fru Hohlmeier er gået, men jeg håber, at nogen vil fortælle hende, at jeg ikke har opgivet håbet om at overbevise hende om, at tunesiske statsborgere ikke anmoder om asyl i hele EU, og at der som følge heraf ikke er den store grund til, at de efterfølgende foretager en anden anmodning.

Jeg vil gerne afslutningsvis fremhæve to små ting, men det er ikke desto mindre punkter, som jeg finder ret afgørende. Jeg vil gerne understrege, at målet ikke er at vende medlemsstaterne imod princippet om opadgående harmonisering, tværtimod. Jeg kan forstå, at der er en vis modstand og visse betænkeligheder, men jeg vil også gerne have, at de forstår, at de har alt at vinde ved at investere i ordentlige og effektive procedurer i første instans. De foreslåede reformer går i den retning.

Det andet centrale punkt, jeg vil slutte af med, er at forsikre om, at Parlamentet har en vigtig rolle at spille. Vi er medlovgivere. Kommissionen har ved flere lejligheder anført, at den ønsker, at vi spiller en helt grundlæggende rolle i opfølgningen på denne procedure. På onsdag har vi så lejlighed til højt og tydeligt at gøre rede for vores prioriteter for en sand harmonisering af procedurerne på dette område.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om fru Guillaumes betænkning (A7-0085/2011) finder sted ved middagstid på onsdag den 6. april 2011.

15. Kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jörg Leichtfried for Udvalget om International Handel om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse [KOM(2008)0854 – C7-0062/2010 – 2008/0249(COD)] (A7-0028/2011).

  Jörg Leichtfried, ordfører. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Da jeg påtog mig opgaven med at udarbejde betænkningen om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, var jeg ikke klar over, helt hvor omfattende den var, selv om jeg havde en vis idé om betænkningens anvendelsesområde.

Denne betænkning handler i al væsentlighed om en praksis, der på en eller anden måde altid ender i betænkningernes skygger, men som på den anden side bevarer arbejdspladser og efter min mening skal reguleres i hele Europa.

Den handler hovedsagelig om at fremme eksportlicenser for produkter, der kan bruges til både militære og civile formål. Disse omfatter alt fra kemikalier til nukleart brændsel, våbendele, computerkomponenter og i sidste ende – og det har vi drøftet meget intensivt – selv software og softwaremoduler.

Efter min mening er det vigtigt, at de forskellige regler, vi i øjeblikket har i medlemsstaterne, tilnærmes hinanden, at de gøres mere præcise, mere specifikke og også mere gennemsigtige og frem for alt, at de kan blive gennemsigtige på EU-niveau.

Med denne betænkning var det formentlig muligt for os i Parlamentet for første gang rigtig at se følgerne af Lissabontraktaten. Kommissionen fremsatte oprindelig dette forslag til Rådet i den tro, at sagen måske ville være afklaret inden Lissabontraktaten var indgået. Det blev imidlertid ikke tilfældet. Således er betænkningen også kommet til Parlamentet, og jeg synes, det er godt, at den bliver forhandlet i Parlamentet, fordi vi ser nogle ting, som jeg nu kommer til, på en anden måde end Rådet.

Det er lykkedes os at overvinde visse juridiske komplikationer, der opstod som et resultat af den metode, Kommissionen havde anvendt. Jeg vil især gerne takke Kommissionens repræsentanter, fordi det er lykkedes os at regulere sagen på en sådan måde, at vi retligt set nu er på sikrere grund. Endelig står der kun nogle få centrale problemer tilbage.

I Parlamentet er vi i det væsentlige enige om alt med én undtagelse, og i den henseende er vi heller ikke enige med Rådet. Det vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der skal gives tilladelse til eksport, efter at den har fundet sted, eller før den har fundet sted. I den forbindelse er det fornuftigt af hensyn til sikkerhed, overblik og gennemsigtighed at sørge for, at nogen spørger først, før noget farligt eksporteres, og ikke efterfølgende søger om tilladelse, efter at disse produkter allerede er blevet eksporteret, eftersom vi herefter formentlig ikke vil få succes med at forbyde eksporten. Det er den velkendte diskussion om "efterfølgende" eller "forudgående". Efter min mening ville det give mere mening, at tilladelsen skulle bevilges først, hvorefter produkterne kunne eksporteres.

Det, vi alle er enige om – dog ikke med Rådet – er om gennemsigtighed med hensyn til rapporteringsforpligtelsen. Jeg synes, at Parlamentet i sidste ende skal informeres om, hvad, hvor og hvor meget der er blevet tilladt, fordi vi klart er det organ, som skal sikre, at alt udføres korrekt – hvordan det skal ske rent teknisk, kan diskuteres.

Det er også vigtigt for os at drøfte, hvordan vi skal behandle eksport af anordninger, der muligvis kan bruges ved krænkelser af menneskerettigheder. Jeg mener ikke, at en sådan eksport skal tillades. Vi skal sikre, at det er tilfældet. Jeg ser nu frem til forhandlingen.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Hver dag skal europæiske virksomheder konkurrere i et miljø under stadig forandring, der bliver mere og mere konkurrencepræget. Spørgsmål om pålidelighed og rettidig levering er lige så vigtige som spørgsmål om kvalitet og pris. Eksport af produkter med dobbelt anvendelse skaber særlige udfordringer i den henseende, da den type eksport er underkastet krav om tilladelse.

Produkter med dobbelt anvendelse er ikke nichevarer. De er i høj grad produkter, som bruges lovligt i en bred vifte af industrisektorer – rumfartsindustrien, telekommunikationsindustrien, luftfartsindustrien, den kemiske industri og mange andre. Varerne kontrolleres, fordi de også potentielt kan bruges til militære formål.

Mange medlemsstater stiller særlige eksportlempelser til rådighed for deres eksportører. Disse lempelser sker i form af generelle licenser og giver virksomheder i visse medlemsstater mulighed for med minimalt besvær at eksportere produkter med dobbelt anvendelse.

Efter en analyse af disse nationale lempelser i 2008 fremsatte Kommissionen sit forslag med det formål at udvide disse nationale lempelser til eksportører i hele EU. Forslaget til en ny generel EU-udførselstilladelse er udformet, så eksportører i alle medlemsstater kan høste fordelene af forenklede eksportprocedurer for visse produkter med dobbelt anvendelse til bestemte destinationer. På den måde vil det blive lettere at deltage i internationale udstillinger og messer. Det vil også blive enklere at eksportere produkter, efter at de er blevet repareret, og eksport af telekommunikationsudstyr og visse industrikemikalier vil blive forenklet. På den anden side vil medlemsstaterne kunne koncentrere deres begrænsede ressourcer om transaktioner, der faktisk indebærer en risiko.

Kommissionen modtager jævnligt klager fra industrien over, at eksportvarer forhindres i at komme ind i én medlemsstat, mens identiske transaktioner får grønt lys i andre medlemsstater. Det forslag, De har foran Dem, er et første skridt i retning af at fjerne disse uligheder på vores indre marked. Mange andre lande tager lignende skridt for at prioritere deres arbejde med eksportkontrol, og vi bør ikke sakke bagud.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Leichtfried, og andre medlemmer for deres meget konstruktive arbejde med forslaget. Den betænkning, De og Deres udvalg har fremlagt, er afgjort et skridt i den rigtige retning og er i vid udstrækning i overensstemmelse med Kommissionens synspunkt.

  Reinhard Bütikofer, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender. – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Vi sidder med et emne, der i lige høj grad påvirker handel og sikkerhed. Produkter med dobbelt anvendelse kan have to formål. Det betyder, at de kan bruges til et civilt formål og også til et fuldstændig fornuftigt eller decideret farligt, men under alle omstændigheder sikkerhedsrelevant, formål. Nogle parter, f.eks. det tyske forbundsministerium for økonomi og teknologi, hævder, at der er tale om, citat, "ikkekritiske produkter". Det er ukorrekt. Parlamentet har tidligere indtaget en mere ansvarlig holdning i sine udvalg.

Jeg taler som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender og fra Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar. I disse udvalg har vi indtaget et meget klart standpunkt. Vi mener, at det ville være særdeles forsømmeligt ikke at tage hensyn til visse kontrolmekanismer. Jeg vil derfor gerne opfordre mine kolleger til at følge henstillingerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og, især, henstillingerne fra ordføreren, der netop har talt, med hensyn til spørgsmålet om forudgående kontrol. Det er det ene store kontroversielle spørgsmål, vi stadig har tilbage i denne sag.

Det ville føre til mindre sikkerhed kun at udføre kontroller efter hændelsen. Men vi ønsker mere sikkerhed for EU-borgerne og også mere sikkerhed for vores partnerlande og handelspartnere. Vi ønsker ikke, at princippet om forudgående kontrol – som Udvalget om International Handel og Udvalget om Udenrigsanliggender har fulgt – nu bliver erstattet af princippet om efterfølgende kontrol. Det ville sætte handelsinteresser over sikkerhedsinteresser. Mange medlemsstater, f.eks. Nederlandene, har udtrykkelig advaret imod dette. Det ville derfor uden tvivl være i vores borgeres interesse, hvis plenarforsamlingen bekræftede det, udvalgene har opstillet.

  Elisabeth Köstinger, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Forordningen om dobbelt anvendelse, som er til forhandling, omhandler erhvervelse af generelle tilladelser til eksport til tredjelande af ikkekritiske produkter og teknologier, der opfylder et dobbelt formål. Imidlertid skal disse generelle anvendelser også give europæiske eksportører og små og mellemstore virksomheder mulighed for planlægningssikkerhed. Denne forordning skal være en lempelse for europæiske eksportører for at spare dem for tidskrævende individuelle tilladelsesprocedurer og frem for alt også for at styrke deres konkurrenceevne. Jeg tror derfor, at detaljerede registreringsprocedurer og de supplerende krav, der pålægges eksportører, ikke vil resultere i en lempelse, men snarere i ekstra udgifter.

Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at eksport, som opfylder to formål, også bruges på en sikker måde og ikke må udgøre en fare, men vi må under alle omstændigheder også sætte spørgsmålstegn ved de overdrevne og unødvendige ekstraudgifter. Jeg kunne give et eksempel på en mellemstor virksomhed på maskinområdet, som tilbyder en 24-timersservice for reparation af maskiner og levering af maskindele. En sådan service skal også fortsat være mulig til trods for strengere eksportbestemmelser.

Det samme gælder for cyberangreb og inddragelsen af interessenter. Hvis vi ikke har klare kriterier og rammebetingelser for disse områder, og hvis ordlyden er upræcis, så er jeg nødt til at sætte spørgsmålstegn ved de ekstra udgifter og også ved generaliseringen her. Selv om det er ekstremt vigtigt at inddrage interessenter i beslutningsprocessen, skal det altid ske under hensyntagen til den praktiske og fornuftige gennemførelse af beslutningerne. Også her er der ingen tvivl om, at gennemsigtighed og sikkerhed er væsentlige.

Endelig vil jeg gerne endnu en gang understrege, at denne forordning skal bidrage til at lempe proceduren og nedbringe bureaukratiet. På baggrund af en sikker anvendelse af produkter og teknologier skal den styrke den europæiske økonomi og forenkle den tilhørende administration.

  George Sabin Cutaş, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske min kollega med det ekstraordinære arbejde, han har gjort med denne betænkning, som er så teknisk, men har reelle følgevirkninger for EU-borgernes sikkerhed.

EU har håndhævet eksportkontrolforanstaltninger vedrørende produkter med dobbelt anvendelse i næsten 15 år. Vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger som pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer gør det muligt for EU at undgå spredning af våben, især masseødelæggelsesvåben. EU's ordning om dobbelt anvendelse skal imidlertid være mere gennemsigtig og demokratisk. Der skal oprettes et sikkert system, hvor anmeldelser om eksport af produkter, der kan bruges til både civile og militære formål, vil blive indsamlet, overført og oplagret for at forebygge fare for spredning af masseødelæggelsesvåben.

Jeg ser også positivt på ordførerens forslag til, at Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse fremsender en årsberetning til Parlamentet for at hjælpe Parlamentet med at opfylde sin kontrolfunktion. Det er herefter Kommissionens pligt at informere Parlamentet om gennemførelsen af forordningens bestemmelse om oprettelse af en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse og at fremlægge en konsekvensundersøgelse for de foreslåede foranstaltninger.

Sidst, men ikke mindst, skal EU's repræsentation i internationale ordninger for kontrol med udførsel forbedres. Desværre ajourføres listerne over produkter, der skal kontrolleres, af internationale ordninger og gennemføres i EU-lovgivningen, uden af Parlamentet kan deltage i denne proces. Derfor opfordrer jeg til bedre kontrol fra Parlamentet og til, at dets lovgivningsfunktion lettes, som det er fastsat i Lissabontraktaten.

  Niccolò Rinaldi, for ALDE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Hvis der er en sektor, det er vanskeligt at kontrollere – og har været det siden tidernes morgen – så er det våbenhandelen. Der er forskellige måder, hvorpå man kan gøre denne kontrol vanskelig. Én er at handle med tilsyneladende harmløse våben eller teknikker, som let kan blive et våben, og derfor beskæftiger vi os med dobbelt anvendelse i forordningen. En anden vanskelighed er den mængde af regler, der gør ethvert kontrolsystem ineffektivt.

Da vi begyndte at arbejde med denne sag, bad Kommissionen os om at ændre en forordning fra 2000. I mellemtiden er den blevet ophævet, og vi blev bedt om at ændre den senere forordning fra 2009 på grundlag af det samme forældede forslag. Vi har netop indledt en trilog, og vi har allerede et nyt forslag til lovgivning fra Kommissionen om igen at ændre forordningen. Den første anmodning er derfor at opstille klare, enkle og gennemsigtige regler, så EU-eksportører kan få en konsolideret tekst.

Fire punkter om holdningen hos Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE). Med hensyn til forsendelser af ringe værdi er vi i ALDE-Gruppen enige med Rådet i at være meget skeptiske over for denne ordning. Parlamentet har allerede begrænset den maksimale værdi fra 5 000 EUR til 3 000 EUR og pålagt forskellige andre kriterier. Listen over modtagerlande er meget begrænset. Det er noget, som små og mellemstore virksomheder lovligt ønsker, men vores vigtigste budskab er, at vi ønsker sikkerhed frem for alt og også handel, og vi skal gå tilbage og arbejde på det i trilogen.

Vi støtter politikken med forudgående anmeldelse og medlemsstaternes registreringsforpligtelse. Endelig kræver vi størst mulig gennemsigtighed for at sikre, at forordningen indeholder en mekanisme, der informerer interessenter såsom menneskerettigheds- og fredsovervågningsorganisationer samt fagforeninger om de forskellige trin i beslutningsprocessen, bl.a. gennem en beretning til Parlamentet.

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak til ordføreren, hr. Leichtfried, for hans arbejde med denne betænkning og på min gruppes vegne ønske ham held og lykke med de utvivlsomt vanskelige forhandlinger med Rådet, som desværre ikke er til stede ved denne forhandling.

Jeg vil dog gerne nævne to aspekter. De ændringsforslag, der er fremsat af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), hjælper ikke ordføreren, men undergraver Parlamentets forhandlingsposition som defineret i Udvalget om International Handel. Med ændringsforslagene søger man at gøre livet lettere for våbeneksportørerne. Derfor vil min gruppe ikke støtte disse ændringsforslag.

For det andet vil jeg gerne sige, at min gruppe har betydelige problemer med brugen af listen over dobbelt anvendelse til at blokere især udviklingslandenes adgang til højteknologi. Det vedrører navnlig eksportrestriktionerne for superdatamater. Vi har set mulighederne for politisk misbrug af listen over dobbelt anvendelse, især i lande i Central- og Østeuropa. Af den årsag har vi udarbejdet ændringsforslag 47, og jeg vil bede om Deres støtte til dette ændringsforslag af hensyn til udviklingslandene.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Nukleart brændsel, kemikalier og computerprogrammer kan bruges til fredelige formål, men de kan også bruges til militære formål. Nogle medlemsstater har leveret våben og endog torturudstyr til Libyen i årevis. Den seneste rapport om våbeneksport – snarere en liste over synder – viser klart, at Italien, Malta og Tyskland leverede de fleste våben til Gaddafi. Frankrig gik derimod forrest med hensyn til forsyninger til den arabiske verden. Andre – som mit land, Østrig – overholder restriktionerne. Vi skal bekæmpe denne ubalance.

Alle medlemsstater og hele våbenindustrien i EU må overholde strenge kontrol- og gennemsigtighedsbestemmelser. Imidlertid skal systemet også være holdt ajour. Især med hensyn til software, it og smartphones skal det overvejes, om disse produkter ikke vil være til gavn for demokratiske bevægelser, som vi naturligvis for nylig har set i den arabiske verden. Vi har derfor brug for mere differentierede analyser af de potentielle anvendelsesmuligheder og modtagernes tvivlsomme karakter.

  Christofer Fjellner (PPE). – (SV) Hr. formand! Antallet af produkter, der er omfattet af denne lovgivning, som kan bruges til både civile og militære formål, er langt større, end vi først troede. Det omfatter alt fra lastbiler til jetmotorer til fly og telekommunikationsudstyr. Jeg synes derfor, det er vigtigt at fremhæve, at den direkte henvisning til våbenindustrien i den forbindelse ofte er vildledende. Det gør også denne lovgivning vigtig med hensyn til at forenkle og harmonisere de måder, hvorpå vi håndterer produkter i Europa, der kan bruges til både civile og militære formål. Den skal være stringent, forudsigelig og klar, men også harmoniseret. Hver gang jeg hører om en svensk virksomhed, som er blevet nægtet muligheden for at eksportere til et andet land under henvisning til EU-lovgivningen, for derefter at opdage, at f.eks. en fransk virksomhed udmærket kan eksportere de samme produkter, er det en klar fiasko for EU.

Vi skal huske på, at handel i al væsentlighed er en god ting. Jeg tænker f.eks. på telekommunikationsudstyr, som er utrolig vigtigt for demokratibevægelser rundt om i verden. Dette forslag må ikke gøre civil handel vanskeligere og underkaste den mere bureaukrati. Jeg er derfor imod forslaget om at indføre en forudgående anmeldelse. Moderne just-in-time-leveringssystemer, serviceaftaler osv. gør det særdeles vanskeligt for fuldt lovlige produkter, som vi ønsker at eksportere og se flere af. De fleste virksomheder ved præcis, hvad disse produkter er. Selv om de anvender en efterfølgende anmeldelse, ved de, at de bliver straffet, hvis de eksporterer noget. Jeg synes, det er vigtigt at forenkle handelen. Vi skal sikre, at lovgivningen er stringent, klar og harmoniseret, men også enkel. Det passer ikke godt sammen med en forudgående kontrol af alt, der bliver eksporteret. F.eks. gør det det vanskeligere at sende vigtigt telekommunikationsudstyr til lande, som har brug for det.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sige mange tak for ordet. Vores problem handler om, at ikke alle EU's medlemsstater anvender de samme kriterier for udførsel af produkter med dobbelt anvendelse. Jeg synes derfor, vi bør sigte mod at sikre, at alle EU-medlemsstater anvender de samme høje standarder for udførsel af civile produkter, der kan bruges til militære formål.

Jeg mener, at denne forordning især bør fokusere på behovet for at forebygge uberettiget og uønsket spredning af teknologier og softwaren hertil, eftersom antallet af angreb, der involverer moderne teknologier og software, er stigende. Jeg tror, det vil være en effektiv måde at bekæmpe cyberterrorisme på.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – (EN) Hr. formand! Emnet for betænkningen er dobbelt følsom, både politisk og økonomisk. På den ene side ønsker EU at forhindre, at varer med dobbelt anvendelse bliver brugt til militære formål og/eller imod mennesker. På den anden side skal EU tage hensyn til producenters og brugeres økonomiske interesser. Forordningen er derfor uundgåeligt bred, fordi den både skal dække eksisterende tilsigtede smuthuller og forudse andre i fremtiden.

Mens forordningen endvidere for nogle vil forekomme for stærk, vil den for andre forekomme for svag og kræve konstant revision. Som medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender støtter jeg fuldt ud behovet for en mere gennemsigtig og strengere forordning. Jeg går derfor fuldt og helt ind for tilladelse før eksport og ikke omvendt. Især efter Lissabon kan Parlamentet kun hjælpe, og det er præcis, hvad det gør her og nu. Derfor bør Parlamentets rolle styrkes, ikke overses.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Når det drejer sig om eksporttilladelse til produkter med dobbelt anvendelse, er vi sandsynligvis alle enige om, at vi har brug for ensartede regler i EU, således at medlemsstaterne ikke alle følger forskellige praksisser, hvilket ville føre til konkurrencefordrejninger og præcis det modsatte af det, vi egentlig ønsker.

Naturligvis lyder det logisk, når vi siger, at eksport bør tillades og godkendes på forhånd. Vi ønsker mere gennemsigtighed, og vi ønsker, at den overvåges, så vi kan lære af det. I den forbindelse vil jeg gerne støtte fru Köstinger, der sagde, at vi tydeligvis har brug for et system, der er tåleligt for små og mellemstore virksomheder og et system, de kan klare. Verdensmarkedet er ikke kun for store koncerner, men også for små og mellemstore virksomheder.

Det vil også være min opfordring til ordføreren, nemlig at sikre, at de betingelser og krav, der fastsættes, også er tålelige for og kan gennemføres af vores små og mellemstore virksomheder.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Problemet med at bruge civile produkter og teknologier til militære formål er, at der ikke er nogen tilgang til det, som ikke kommer til at hænge sammen med kontrol af udførsel af de såkaldte "produkter med dobbelt anvendelse og tjenesteydelser i forbindelse hermed". Denne eksportkontrol er vigtig og bør udføres strengt, men på en måde, der ikke påvirker udviklingslandenes adgang til produkter og teknologier, som er nødvendige for deres udvikling, negativt. Det er vigtigt at øge de relevante processers gennemsigtighed og muliggøre den demokratiske kontrol med dem.

Der er dog også behov for konsekvens på dette område mellem andre EU-politikker og denne forordnings mål. F.eks. minder vi om de forskningsprojekter, som finansieres af det syvende rammeprogram, især dem, der er ved at blive iværksat med deltagelse af den israelske luft- og rumfartsindustri, som fremstillede de ubemandede luftfartøjer, der blev brugt i angrebet på Gazastriben i 2008 og 2008 og forårsagede mange menneskers død. Der er også behov for en streng vurdering af den mulige dobbelte civile og militære anvendelse af resultaterne af disse programmer.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På vegne af hr. De Gucht vil jeg gerne igen takke ordføreren og hans udvalg for det arbejde de gør. Kommissionen deler i høj grad synspunkterne i deres betænkning og om de to resterende spørgsmål, hvor de foreslår en forudgående ordning. Det vigtigste for Kommissionen er, at det er den samme ordning, fordi vi skal undgå alle former for dobbeltmoral og for mange komplikationer her.

Vi er også enige med Dem i, at en eller anden rapporteringsmekanisme er nødvendig – uden at der naturligvis skal pålægges især de små og mellemstore virksomheder en overdreven byrde. Dog vil der være brug for en form for rapporteringsmekanisme, og jeg håber, at De senere vil kunne nå frem til en konklusion med Rådet om disse resterende spørgsmål.

  Jörg Leichtfried, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg ønskede at bruge de sidste to minutter til at appellere til Rådet. Der er imidlertid kun tomme sæder, hvor Rådet skulle være. Jeg er ikke sikker på, om det giver mening at føre forhandlinger uden Rådet. Jeg synes, det ville være passende at informere Rådet om, at det burde komme her og lytte til den relevante forhandling i Parlamentet, hvis det ønsker noget fra Parlamentet.

Jeg ved, at denne sag vedrører en stor branche. Den vedrører mange produkter, og den vedrører arbejdspladser, især arbejdspladser i små og mellemstore virksomheder, der fremstiller højteknologi, og som er utrolig vigtige. For dem er det særdeles vigtigt, at der er ensartede regler i EU, og at vi ikke har en situation – som hr. Fjellner nævnte – hvor ét land opfylder sine forpligtelser, mens et andet ikke gør, og i sidste instans er det dem, der overholder reglerne, som bliver tabere. Sådan bør det ikke blive.

Det er derfor vigtigt for os at finde en løsning hurtigt og også for Rådet at acceptere, at ikke alt er, således som det opfatter det. Det er også vigtigt. Med denne erkendelse vil vi hurtigt nå en løsning, der tager hensyn til den europæiske industri, europæiske arbejdspladser og beskyttelse af menneskerettigheder samt bevarelse af sikkerhed og frihed fra skade uden for EU. Denne betænkning har til formål at fremme det.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om hr. Leichtfrieds betænkning (A7-0028/2011) finder sted i morgen ved middagstid.

16. Europæiske statistikker om turisme (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Brian Simpson for Transport- og Turismeudvalget om europæiske statistikker om turisme [KOM(2010)0117 – C7–0085/2010 – 2010/0063(COD)] (Α7-0329/2010).

  Brian Simpson, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke alle skyggeordførerne for deres indsats med det, der faktisk er en ganske teknisk betænkning. Kommissionens forslag om statistikker om turisme har givet os en god lejlighed til at revidere de eksisterende retlige rammer om indsamling af statistiske data om turisme i Europa. Det er særlig relevant på et tidspunkt, hvor alle øjne er rettet mod udviklingen af en strategi for EU's turismepolitik på baggrund af de nye EU-kompetencer på dette område. En ajourføring af vores database om turismestatistikker kan herefter spille en vigtig rolle med hensyn til at give de politiske beslutningstagere et godt grundlag for gennemførelse af vellykkede turismepolitikker.

Af disse årsager anlagde jeg med støtte fra vores skyggeordførere den strategi ved formuleringen af Parlamentets holdning at bakke kraftigt op om målet om at øge fuldstændighed, relevans og sammenlignelighed af udbuddet af statistikker på dette område og at bringe statistikkerne mere up to date i forhold til nye tendenser i turistsektoren, så de afspejler f.eks. stigningen i antallet af internetbestillinger og korttidsrejser. Vi er alle enige om, at en forbedring af konkurrenceevnen i EU's turisme er en måde, hvorpå vi kan få gæster til at blive ved med at komme til Europa, så det er vigtigt, at de statistikker, vi indsamler, holder trit med sektorens stadige udvikling, så man kan afdække aktuelle og potentielle tendenser i sektoren og overvåge udbud og efterspørgsel. På den måde kan de indsamlede statistikker blive et nyttigt værktøj til støtte for beslutningstagerne i turistsektoren.

På den anden side er det også vigtigt at sikre, at de opdaterede statistikker er så fuldstændige som muligt og giver et godt overblik over turismen i hele Europa, samtidig med at vi på den anden side skal passe på at holde byrden nede for respondenterne. Jeg var af den grund ivrig efter at se en endelig aftale om indkommende dataindsamling vedrørende endagsture, som vi nu har i den endelige aftale, da endagsture tegner sig for en stor del af turistaktiviteten.

Parlamentet pressede også på, for at forordningen skulle dække områder af dataindsamlingen, som man indtil nu ikke har fundet relevante for turismestatistikker, men som det efter vores mening var nødvendigt at inkludere som en del af anerkendelsen af turismens vigtige sociale, økonomiske og miljømæssige indvirkning. Jeg mente, at indsamlingen af data om beskæftigelse og økonomiske udgifter – de såkaldte satellitregnskaber for turisme – var særlig relevant i den forbindelse, og vi pressede hårdt på for at få det inkluderet som en del af forordningen.

Den endelige aftale med Rådet omfatter nu en bestemmelse om udførelse af pilotundersøgelser, så medlemsstaterne kan vise, hvordan turismen påvirker økonomi og beskæftigelse, hvilket forhåbentlig vil bidrage til en bedre forståelse af vores turismeindustris sande størrelse og værdi. Den endelige aftale omfatter også pilotundersøgelser, der viser turismens virkning på miljøet – en interessant vej at følge i betragtning af behovet for en bæredygtig tilgang til turisme.

Data om adgangsmuligheder til overnatningssteder for bevægelseshæmmede, som var det eneste virkelig vanskelige punkt, vi havde med Rådet, er nu også en vigtig tilføjelse. Eftersom Parlamentet insisterede på det punkt, bøjede Rådet sig endelig og gik med til, at det blev indføjet som en del af den grundlæggende information, som skal indsamles fra turistindkvarteringsvirksomheder.

Sammen med de aftaler, vi har nået om begrænsning af uddelegering af beføjelser til Kommissionen – som jeg også havde visse bekymringer om – er jeg meget glad for, at vi er blevet enige med Rådet under førstebehandlingen. Jeg håber, Parlamentet vil bakke kraftigt op om aftalen under afstemningen på onsdagens plenarmøde.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! I disse sparetider rationaliserer Kommissionen også.

Som ordfører sagde hr. Simpson, at det er en teknisk betænkning, og det er det sandelig, men ikke desto mindre er det en vigtig betænkning. Formålet med forslaget fra Kommissionen var at opdatere og optimere de eksisterende retlige rammer for EU-statistikker om turisme. Både producenter og brugere af statistikker om turisme har krævet denne justering. Så det endelige mål er at skaffe månedlige og årlige EU-statistikker om turismeudbud og -efterspørgsel under anvendelse af fælles rammer.

Forslaget er meget velafbalanceret med hensyn til databehov og den byrde, der pålægges respondenter og administratorer. For at sikre det er der indføjet en tilladelse til at indsamle visse dele af dataene på et valgfrit grundlag eller hvert tredje år for at udsætte ikrafttrædelsen af visse bestemmelser til et senere tidspunkt og til at se bort fra de mindste virksomheder.

Efter et uformelt trepartsmøde, der blev afholdt den 12. januar 2011, og yderligere drøftelser, som ordføreren nævnte, blev der vedtaget en kompromistekst mellem Parlamentet og Rådet. Især gik Rådet med til et supplerende krav fra Parlamentet om at få variablen om tilgængelighed vedrørende overnatningsmuligheder for bevægelseshæmmede indføjet i forordningen.

Alle ændringsforslag i betænkningen og kompromisteksten kan accepteres af Kommissionen. Derfor vil jeg gerne sige tak til hr. Simpson og skyggeordførerne og medlemmerne af Transport- og Turismeudvalget for Deres konstruktive arbejde med forslaget. Efter et frugtbart samarbejde mellem alle tre institutioner mener jeg, at vi nu har nået vores mål, som er at etablere fælles rammer for systematisk udvikling, udarbejdelse og formidling af EU-statistikker om turisme.

  Carlo Fidanza, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Lad mig begynde med at takke ordføreren for hans engagement og dygtige politiske præcision.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil helhjertet støtte det kompromis, der er nået med Rådet. Denne forordning træder i stedet for den tekst, der har været i kraft siden 1995 og ikke længere afspejler dagens virkelighed på nogle centrale punkter som nye behov og nye brugervaner, behovet for flere rettidige data og øget sammenlignelighed samt fuldstændige statistiske rammer.

Den endelige tekst medtager alle de politiske prioriteter, PPE har støttet under forhandlingerne. Især en bedre definition af de dele af forordningen, der kan ændres ved delegerede retsakter, indførelse af definitionen af "endagsture", som er væsentlig, hvis man skal inkludere alle, der rejser inden for en enkelt dag, i indsamlingen af statistikker, hvorved man også inkluderer fænomenet konferenceturisme, en bedre definition af, hvilke statistikker der skal indsamles, bl.a. udgifter afholdt af transitturister til mad og drikke i barer og restauranter, der udgør en væsentlig del af vores turismeindustri, hvilket Rådet accepterede – om end kun på frivillig basis – og data om tilgængelighed for bevægelseshæmmede. Ordføreren har allerede behørigt bemærket, at det er et centralt punkt for den parlamentariske delegation.

Jeg vil slutte af med at sige, at denne forordning er et vigtigt element i EU's nye turismestrategi, som alle EU-institutioner er ved at gennemgå. Den vil skabe opdaterede retlige rammer, som er i overensstemmelse med markedsudviklingen og giver en klarere og mere sammenhængende tilgang til indsamling af data om turisme, og den vil også sikre en mere effektiv overvågning af sektoren med henblik på en bedre forståelse af forbrugernes behov.

Endnu en gang tak til hr. Simpson, til Kommissionen for initiativet og til Rådet for dets glimrende mægling.

  Silvia-Adriana Ţicău, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega, Brian Simpson, med denne betænkning om EU-forordningen om etablering af fælles rammer for udvikling, udarbejdelse og formidling af EU-statistikker om turisme. Det er medlemsstaternes opgave at indsamle, kompilere, behandle og overføre harmoniserede EU-statistikker om turismeudbud og -efterspørgsel. Flertallet af virksomheder i turistsektoren er små og mellemstore. Deres strategiske betydning er ikke kun begrænset til deres økonomiske værdi, men frem for alt skal deres betydelige jobskabelsespotentiale også anerkendes.

Ifølge Eurostatdata for 2007 havde hver tredje europæiske familie ikke råd til at tage en uges ferie om året. Den økonomiske krise har øget antallet af europæiske borgere, som er sårbare over for risikoen for fattigdom. Som følge heraf er der sket et endnu større fald i antallet af personer, der har råd til en uges ferie om året. Jeg tror derfor, at turiststatistikkerne er nødvendige og også relevante, når man skal vurdere denne sektors sociale aspekt. Social turisme øger antallet af europæiske turister og bidrager til at modvirke turismens sæsonprægede karakter, styrker idéen om EU-borgerskab og skaber regional udvikling. Statistikker om social turisme gør det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at afdække specifikke behov hos forskellige sociale grupper og udforme passende programmer.

Når de nationale statistiske myndigheder kompilerer EU-statistikker i henhold til denne forordning, bør de også fremlægge data om, hvor mange penge hver medlemsstat bruger til turisme, især hvis der bruges EU-midler.

Sidst, men ikke mindst, synes jeg, at EU-statistikker om turisme også bør omfatte data om antal medarbejdere, om de er sæsonansatte, om deres erhvervsuddannelse og kvalifikationer samt information om deres aktuelle arbejdsvilkår. Vi kan ikke have en turistsektor af høj kvalitet uden veluddannede medarbejdere.

  Giommaria Uggias, for ALDE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først rose udvalgsformanden, Brian Simpson, for ledelsen af udvalgets arbejde med betænkningen og frem for alt med at have givet mulighed for afslutningen heraf – det håber jeg i det mindste, fordi Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) vil stemme for den – og godkendelsen ved førstebehandlingen og dermed den vellykkede afslutning på forordningen.

Denne opgave indebærer faktisk en revision af forordningen, der har til formål at etablere fælles rammer for indsamling af statistikker om turisme og mere specifikt for alle faser i den forbindelse lige fra indsamling til forarbejdning, behandling og overførsel af statistikker for at sikre optimal viden om den finansielle verden, der aktiveres og udvikler sig omkring turismen.

Det er klart, at der er registreret en bemærkelsesværdig vækst i turismen siden 1995-direktivet, som er forgængeren til dette direktiv, og vi må navnlig erkende de store muligheder, som turismen giver den europæiske økonomi som helhed i den nærmeste fremtid.

Jeg arbejdede på denne sag som skyggeordfører for ALDE-Gruppen, og vi vil som tidligere sagt stemme for den. Jeg tror, Simpson-betænkningen især vil blive populær på grund af begrebet satellitregnskaber for turisme, dvs. vedtagelse af pilotprojekter, som vil gøre det muligt at vurdere de enkelte økonomiske sektorers økonomiske virkning, med andre ord aspekter vedrørende endagsture, evalueringsrapporten, der skal udarbejdes hvert femte år, og muligheden for, ja nødvendigheden af, en femårsrapport til at vurdere virkningerne af statistikkerne.

Jeg vil slutte af med at sige, at det er en del af det nye ansvar som følge af Lissabontraktaten, og jeg tror, at vi denne gang er ved at begynde effektivt at påtage os et parlamentsansvar, og vi vil gøre det samme med den næste sag, der arbejdes på, og som snart når frem til Parlamentet.

  Nikolaos Salavrakos, for EFD-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Det er velkendt, at EU er det førende rejsemål i verden. Turisme tegner sig for 4 % af BNP i EU, 2 mio. virksomheder arbejder inden for sektoren, og turismen betaler for næsten 8 mio. job.

Som sådan er hr. Simpsons betænkning om Kommissionens forslag til et direktiv om revision af retsgrundlaget for EU-statistikker om turisme vigtig og kommer på et afgørende tidspunkt for turismens fremtid, eftersom den økonomiske krise og nylige militære operationer i Middelhavsområdet udgør en trussel mod turismen og samtidig skaber betingelserne for at omlede turismen til sikre destinationer i Europa.

Vi opfordrer Kommissionen både at indsamle statistikker og indarbejde alle foranstaltninger vedrørende turisme og de mange turismerelaterede sektorer, således at vi i sidste ende kan opgradere turismeproduktet. I Grækenland er turisme rygraden i økonomien, idet den udgør 7 % af BNP og sikrer 700 000 arbejdspladser.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Hr. formand! For at træffe forsvarlige beslutninger i en hvilken som helst erhvervssektor har vi brug for så mange informationer og statistikker som muligt, og for at sikre, at regionerne bruger deres penge hensigtsmæssigt på at udvikle et produkt, der har så stort et potentiale.

Jeg glæder mig over denne betænkning. Statistikker er helt afgørende. De er imidlertid ubrugelige, hvis vi ikke kan sammenligne dem, og betænkningen af Brian Simpson går et godt stykke vej i retning af at sikre, at den information, som bliver indsamlet nu og i fremtiden, er let tilgængelig og let kan bruges positivt til gavn for sektoren selv.

Jeg hilser det arbejde, hr. Simpson har gjort, velkommen, og som han sagde, har han enstemmig opbakning fra udvalget, og ganske mange udvalgsmedlemmer er her nu. Jeg deler også hans bekymring over mængden af de delegerede retsakter, Kommissionen ønsker at få. Jeg ville meget hellere have ændringer i grundlaget for disse rammer besluttet i henhold til almindelige lovgivningsprocedurer. Vi er parlamentsmedlemmer fra forskellige medlemsstater, vi har fingeren på pulsen, vi ved præcis, hvordan situationen er i vores medlemsstater, og uden på nogen måde at vise Kommissionen disrespekt vil jeg sige, at vi er mennesker, som i sidste ende ved, hvad produktet er og hvad potentialet er.

Indtil 2004 havde vi regional udvikling, transport og turisme under den samme overskrift. I 2004 blev de områder delt mellem udvalg, og vi har nu transport og turisme i ét udvalg og regional udvikling i et andet.

For så vidt angår transport og turisme, er transport stadig i høj grad Askepot. Det er et område med et enormt potentiale, et område, der kan udvikle sig til noget endnu større end det, vi taler om. Vores kollega herovre nævnte 4 % af BNP. Men hvis man ser på det, ser man f.eks., at Europa er det førende rejsemål i verden og tegnede sig for 40 % af alle besøg i verden i 2008. Turisme repræsenterer 9,7 mio. job hvert år.

Så det, vi taler om her, er en mosaik af forskellige lande, forskellige kulturer med et enormt potentiale. Vi har kun lige dyppet tåen i vandet, vi er kun begyndt at udnytte dens potentiale, og vi skal køre videre herfra. Hvis vi skal fremme og udvikle turismen, har vi frem for alt andet brug for den type betænkning, som Brian Simpson har udarbejdet, og det skal vi arbejde på.

  Inés Ayala Sender (S&D). – (ES) Hr. formand! Min varmeste lykønskning til hr. Simpson med den aftale, han har nået på et så teknisk område som statistikker om turisme, og som han har kæmpet for afsnit for afsnit.

Imidlertid er det en sektor, hvor vi taler om over 2 mio. virksomheder, hvoraf mange naturligvis er små og mellemstore virksomheder, som sikrer næsten 10 mio. job, en sektor, der er ekstremt arbejdskraftintensiv, og hvor de menneskelige ressourcer – og kvaliteten af disse ressourcer – er grundlæggende aspekter, en sektor, som tegner sig for 5 % af EU's bruttonationalprodukt.

Vi taler virkelig om en af de vigtigste sektorer i den europæiske økonomi, eftersom EU også er verdens førende rejsemål. Kort sagt har EU en førende position, som indtil for nylig i alt for høj grad har været overladt til markedets luner og de herskende omstændigheder med de alvorlige uligheder og det spild, disse indebærer.

Lissabontraktaten har endelig givet os netop det retsgrundlag, vi havde brug for til en ny turistpolitik i EU, som Parlamentet havde krævet gennem en række pilotprojekter og forberedelsesprojekter.

I sidste års meddelelse fra Kommissionen fastsattes de nye mål for disse beføjelser og behovet for at styrke turistsektoren gennem bedre samordning og komplementaritet med medlemsstaterne.

Der stod her, at bedre, sammenlignelige, udtømmende, ajourførte og pålidelige data var nødvendige for at opnå det, og netop derfor indeholder hr. Simpsons betænkning disse nye retningslinjer og krav. Den udvider kriterierne for definition af turismens store mangfoldighed, ikke kun ferieturisme, men også social turisme osv. Den sætter fokus på behovet for at gøre tilgængelighed for bevægelseshæmmede til et mere synligt spørgsmål, omfatter miljøfaktoren og åbner mulighed for at tage hensyn til satellitregnskaber for turisme med henblik på at få et meget mere pålideligt økonomisk billede. Den kombinerer også nye aspekter og kriterier såsom korte dagture og data vedrørende restaurationserhvervet, der er af så stor betydning for et land, som er så turistorienteret som Spanien.

Alle disse nye data vil hjælpe til at skabe en meget bedre forståelse af denne sektor, der er sådan en intensiv beskæftigelsesgenerator, vi har brug for. Disse nye statistikker betyder, at vi vil være i en bedre position til at modernisere og løfte de fremtidige udfordringer i en sektor, der skal være fundamentet for en stor del af Europa 2020 – først og fremmest i forbindelse med den intensive skabelse af job, som skal være af god kvalitet.

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

  Formanden. – Mange tak. Jeg vil nu give ordet til fru Meissner. De har et minut.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige oprigtigt tak til hr. Simpson. I Transport- og Turismeudvalget ved vi, at hvis vores formand udarbejder en betænkning, vil vi faktisk ikke have noget at sige imod den. Han tager altid en hel masse i betragtning, og det eneste, vi kan sige, er: glimrende, Brian, vi kan støtte det.

I dette tilfælde er det fra forskellig side blevet sagt, at det er en teknisk betænkning. Det lyder så kedeligt. Jeg finder den overhovedet ikke kedelig. Selv om den er teknisk, beskriver den turisme, som virkelig er et meget vigtigt økonomisk mål for os i Europa. Det er allerede nævnt, at 40 % på verdensplan rejser til Europa. Europa er således en vigtig region for turisme, og det er derfor naturligvis afgørende at vide, hvorfor disse mennesker rejser til Europa.

Hvis vi nu med vores nye kompetence i henhold til Lissabontraktaten ønsker at udvikle en ny EU-ramme, skal vi kende dataene og også kunne udveksle disse data på en harmoniseret måde. Det er formålet med denne betænkning, og den viser også den nye udvikling, f.eks. med hensyn til endagsbesøg eller cykelturisme. Vi ønsker også at inkludere vores industriarv. Alt dette skal medtages i fremtiden, således at vi virkelig ved, hvordan vi skal fastsætte vores mål. Derfor er det en god betænkning, og jeg mener, vi vil kunne støtte den.

  Georges Bach (PPE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg tror, vi alle er enige om turismens betydning. Den spiller en meget vigtig rolle, ikke kun for borgerne i Europa, men også for små og mellemstore virksomheder.

Statistiske data er af afgørende betydning. Kun ved at skabe en pålidelig og fuldstændig database vil vi kunne udarbejde en politik, der gør det muligt for turismen at udnytte sit fulde potentiale. Jeg vil rose ordføreren for hans arbejde, og min kollega, hr. Fidanza har netop gjort rede for holdningen hos Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater).

For mit eget vedkommende vil jeg blot tage tre ret generelle punkter op. For det første mener jeg, at vi virkelig skal udnytte de nye politiske midler, vi har i henhold til traktaten, og skabe merværdi for medlemsstaterne.

Eftersom EU's forskellige finansielle fonde er og i stigende grad vil komme under pres, er mit andet punkt, at det er meget vigtigt at sammenligne de forskellige medlemsstaters resultater og vælge den bedste praksis og dermed opnå en vis grad af harmonisering til gavn for alle.

Mit tredje og sidste punkt er, at vi har brug for at udvikle satellitregnskaber for turisme, som Canada har haft i årevis. Det vil gøre det muligt for os endnu mere effektivt at fastlægge følgerne for økonomien, arbejdspladserne, miljøet osv. og dermed svare på en række spørgsmål på alle politiske områder i forbindelse med turisme.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE) . – (RO) Hr. formand! Jeg finder det beklageligt, at der fuldstændig mangler enhver form for officielle statitstikker om turisme i landdistrikter og bondegårdsferie, idet de eneste tilgængelige data er baseret på skøn. Under disse omstændigheder ser jeg positivt på de foranstaltninger, Kommissionen påtænker med det formål at øge den socioøkonomiske videnbase for turisme. Jeg ønsker også at understrege betydningen af den platform for IKT og turisme, Kommissionen har foreslået. Jeg synes dog, at bestræbelserne skal øges for at udstyre landdistrikterne med en moderne it-infrastruktur, f.eks. ved at sørge for bredbåndsinternet.

Over 500 000 indkvarteringsvirksomheder arbejder med turisme i landdistrikter og bondegårdsferie og tilbyder over 6 mio. sengepladser. Begge disse sektorer har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 10-15 % i de seneste år og har derved ydet et afgørende bidrag til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og til diversificering af økonomien i landdistrikterne.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (EN) Hr. formand! Af respekt for ordføreren vil jeg forsøge mig på engelsk og håber, det vil være godt nok!

Det er meget vigtigt, når vi tænker på turisme, at vi anerkender, hvilken enorm økonomisk faktor turisme allerede er i EU. Det er også en enorm faktor med hensyn til arbejdspladser og især for små og mellemstore virksomheder, som har en stor omsætning på turistområdet.

Vi må også erkende, at turismen ikke blot har positive værdier, men også forårsager problemer – problemer i forbindelse med transport, overfyldte strande osv. For at løse disse problemer har vi brug for gode statistikker, gode data. Det hjælper betænkningen os med. Det er en rigtig god betænkning, og alle bør støtte den.

  Inés Ayala Sender (S&D). – (ES) Hr. formand! Jeg vil blot modsige det, hr. Leichtfried sagde en smule, for at krydre forhandlingen lidt.

Jeg forstår på hr. Leichtfried, at turisme skaber transportproblemer. Jeg mener, at det, transporten faktisk gør, er at forbedre og fremme turismen, og at vi derfor netop nu, hvor vi reviderer de transeuropæiske transportnet i Europa, bør have dette rigtig meget for øje, da der er dokumentation for, at bedre og jævnere transport med større kapacitet og mindre miljøpåvirkninger er en central betingelse for turistsektoren.

Jeg håber derfor, at finansieringen af de transeuropæiske net i fremtiden og de data, vi modtager herfra, også vil forbedre turistsektorens kapacitet i Europa.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Det ville være rart, hvis spørgsmål om årsagerne til succes som turistmål – med andre ord, hvorfor én destination er efterspurgt, mens andre oplever et fald i antal besøgende – kunne besvares ved hjælp af informative statistikker. Imidlertid er det et ønske, som sandsynligvis ikke vil blive opfyldt. For mange usikre faktorer såsom særlige vejrforhold gør forudsigelser om turisme til et hasardspil.

Det er ikke engang muligt at sige med sikkerhed, om åbningen af nye flyforbindelser øger antallet af overnatninger, eller om nye flyforbindelser tværtimod er et resultat af stigende efterspørgsel fra de rejsende side. Den begrænsede tilgængelighed og sammenlignelighed af turismedata er dog også et problem set ud fra byplanlæggernes synsvinkel. Hvis der er udsigt til en potentiel stigning i antallet af besøgende, er det til syvende og sidst vigtigt at organisere det på en sådan måde, at man undgår, at det får negative konsekvenser for lokalbefolkningen.

Fleksible arbejdstider og sikkerhed påvirker turismen lige så meget som samfundsmæssige ændringer. Imidlertid vil de afgørende faktorer formentlig i sidste ende være verdensøkonomien og måske prisen på olie. Selv de bedste EU-statistikker om turisme kan ikke gøre meget for at ændre på dem.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Hr. Simpsons betænkning er en vigtig milepæl for EU's statistiske rammer for turisme. På baggrund af sit høje potentiale bidrager turismen derfor til beskæftigelse og økonomisk vækst. Effektiviteten af databehandlingen og statistikkernes sammenlignelighed skal øges.

Med det formål at imødegå den globale konkurrence i turistsektoren har Rumænien udformet en professionel strategi for sig selv, der får landet til at markere sig i forhold til andre turistmål i verden. Strategien bygger på Rumæniens branding som land, dvs. det koncept, vi bruger til at præsentere potentielle turister for vores autentiske traditioner og vidunderlige landskaber.

Jeg skal understrege, at det også kunne bidrage til at nedbringe ulighederne i de sydøsteuropæiske regioner, hvis vi udvikler turismen. Fokus må derfor være på mangfoldighed.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at Parlamentet desværre meget sjældent beskæftiger sig med turismeanliggender. En nærmere undersøgelse viser, at arbejdet i Transport- og Turismeudvalget består af sager vedrørende transport i 95 % af tiden og sager vedrørende turisme i kun 5 % af tiden. Selv om jeg helhjertet støtter hr. Simpsons betænkning, har jeg en enkelt anmodning. Hvis vi ønsker at diskutere statistikker, er det meget vigtigt at sammenligne ting, der er sammenlignelige. Næste trin i vores arbejde bør være at vedtage standarder på de enkelte områder, f.eks. hoteller. Hvis et hotel har to, tre eller fire stjerner, skal dette være meget klart formuleret.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg må sige til hr. Simpson, at antallet af talere om en meget teknisk betænkning viser, hvor stort et stykke arbejde han har gjort, og hvor vigtigt det er.

Selv om den er teknisk, var det afgjort nødvendigt at revidere denne forordning, som er meget vigtig. Det vil også være muligt at etablere en solid analytisk ramme, så vi kan foretage informerede politiske beslutninger om alle de aspekter af turisme, der er blevet nævnt her i dag, og mange flere ud over dem. I takt med at turismen udvikles, skal vi naturligvis have statistikkerne med.

De tre institutioner har sammen udarbejdet et forslag, der sikrer balance mellem behovet for at få information på den ene side, men også for at respektere respondenternes arbejdsbyrde på den anden. Jeg vil gerne lykønske hr. Simpson med betænkningen og takke Parlamentet for denne forhandling.

  Brian Simpson, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg har lyttet med interesse til det, medlemmerne har sagt. Jeg vil især tage det punkt op, som blev rejst om det forhold, at kun 5 % af vores arbejdsbyrde vedrører turistsektoren, selv om det er et Transport- og Turismeudvalg. Det er sandt i nogle henseender, men det skyldes ikke, at Parlamentet ikke ønsker at arbejde mere med turistsektoren. Det er, fordi Rådet og medlemsstaterne ikke vil lade os arbejde mere med turistsektoren. Så hvis nogen skal bebrejdes i den forbindelse, så er det rent ud sagt Rådet.

Med denne betænkning har vi en ramme, der vil give os de nødvendige data til at hjælpe praktikerne – dem, der arbejder på stedet – med at planlægge og udvikle vores turistprodukt her i EU. Vi har en meget mangfoldig turistindustri – fra smukke naturområder til solskinsstrande til vores rige industri- og kulturarv – og medlemmerne ved, hvor meget industriarv står mit hjerte nær.

Europa har meget at byde besøgende både fra EU og tredjelande. Jeg tror, at vi ved at have udarbejdet denne betænkning får lejlighed til at planlægge og sikre et fantastisk produkt, som folk kan komme og se og nyde i deres fritid.

Tak til alle kolleger og Kommissionen for deres store arbejde og venlige ord. Et sådant samarbejde gør en ordførers liv meget lettere. Jeg er ikke sikker på, at det er udsøgt, det er ikke et ord, som normalt forbindes med mig, men jeg vil acceptere det. Jeg kan forsikre Dem om, at jeg som formand for Transport- og Turismeudvalget glæder mig til en meget vellykket afslutning på denne sag.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg er ikke sikker på, i henhold til hvilken artikel jeg nu skal tage ordet. I en tidligere forhandling klagede jeg over, at Rådet ikke er til stede. Imidlertid bør vi ikke kun klage, men også sige det højt, hvis noget er godt. Jeg ønskede simpelthen at fremhæve den måde, kommissæren har optrådt på i dag, og den kendsgerning, at hendes indlæg har været korte, præcise og kompetente med hensyn til indhold – mange af hendes kolleger kunne gøre klogt i at følge hendes eksempel på, hvordan man optræder her i Parlamentet.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på onsdag den 6. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale til at bidrage til jobskabelse og økonomisk vækst. Med omkring 1,8 mio. små og mellemstore virksomheder er turistindustriens anslåede bidrag til det BNP i EU på over 5 %. Systemet for statistikker om turisme er i øjeblikket reguleret af direktiv 95/57/EF om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme. Jeg mener, at statistikker ikke kun er nyttige til at overvåge specifikke turistpolitikker, men kan være nyttige i en bredere regionalpolitisk sammenhæng og i forbindelse med bæredygtig udvikling. I de seneste tiår har sektoren stået over for store udfordringer såsom øget global konkurrence, demografiske tendenser, miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen og kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. I anerkendelse af den betydelige rolle, statistikker spiller i udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, mener jeg, at det overordnede mål bør være at styrke EU's turistsektor gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer de enkelte medlemsstaters initiativer.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Europæisk turisme har for nylig oplevet en vanskelig økonomisk situation, og den blev forværret af vulkanudbruddet i Island sidste år, fordi afbrydelsen af flytrafikken på grund af de vulkanske askeskyer havde store konsekvenser for rejsevirksomheden i Europa og forårsagde betydelige forstyrrelser for flyselskaber, rejse- og turistbureauer samt for turisterne selv. Det er derfor meget vigtigt at forbedre og definere en ny politisk ramme for turismen i Europa. Endvidere står denne sektor over for stigende vanskeligheder og nye udfordringer såsom konkurrence, demografiske tendenser, klimaforandringer og miljømæssige begrænsninger samt sæsonudsvingene i turismen, som skal tackles både på EU-niveau og i medlemsstaterne. Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på, at turisme er en stor økonomisk aktivitet med en stort set positiv indvirkning på økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa. Som følge heraf er det nødvendigt at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, og vi bør styrke EU's turismesektor gennem specifikke forslag og initiativer, der vil supplere medlemsstaternes programmer. Turisme udgør ligeledes et aspekt af voksende betydning i EU-borgernes liv, da stadig flere rejser såvel privat som på jobbet. Endvidere vedrører denne sektor kultur- og naturarv og traditioner og moderne kulturer i EU. Derfor er det vigtigt at fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det er passende, at vi stemmer om en betænkning om turisme den 6. april, der er kendt som "Tartan Day". Tartan Day er en festdag, hvor Skotland rækker hånden ud til skotterne i Nordamerika og inviterer vores nordamerikanske venner til at komme og besøge os. Den falder på årsdagen for underskrivelsen af Skotlands uafhængighedserklæring, Arbroath-erklæringen. Det århundredgamle dokument opsummerer udmærket de principper, hele mit arbejde her bygger på. "Det er i sandhed ikke for storhed eller rigdom eller ære, vi kæmper, men for frihed – for det alene, som ingen ærlig mand opgiver undtagen med selve livet".

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Der tales stadig mere i øjeblikket om at øge EU's globale konkurrenceevne. Turisme er en af de vigtigste socioøkonomiske sektorer, der genererer næsten 5 % af EU's BNP. For at sikre udviklingen af en bæredygtig og ansvarlig turistsektor af høj kvalitet er det absolut nødvendigt at ajourføre og forbedre de retlige rammer for de europæiske statistikker på dette område. Hvis vi forbedrer kvaliteten af den statistiske afrapportering på grundlag af pålidelige, sammenlignelige data, vil vi drage fordel af et solidt grundlag, når der skal træffes beslutninger om udformning af EU's finansielle politikker og instrumenter.

Jeg synes, vi skal gøre vores yderste for at forblive det førende rejsemål i verden. For at sikre det skal vi udnytte hver eneste finansieringsmulighed maksimalt. I den forbindelse opfordrer jeg EU's udøvende organ til at udvikle og mobilisere instrumenter og programmer om EU-støtte, som er skræddersyet til at udvikle turismen i Europa, i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg mener ikke, at det nuværende system til indsamling af statistikker om turisme er i overensstemmelse med de nye krav, vi står over for, eller med det turistservicemarked, der er under hastig udvikling, eller med den kendsgerning, at turisternes vaner ændrer sig. Det er derfor rigtigt, at betænkningen skal tage hensyn til træk som korte ture eller brugen af internettet til at bestille ture. Det er i den forbindelse ekstremt vigtigt at ajourføre og optimere de retlige rammer for indsamling af statistiske data på turismeområdet i EU. Statistikker om turisme og sociale og økonomiske indikatorer illustrerer turismens indflydelse på den europæiske økonomis nuværende tilstand. Det er også afgørende at foreslå, at der indføjes en bestemmelse, som pålægger en forpligtelse til at indsamle data om bevægelseshæmmedes muligheder for adgang til turistinfrastruktur.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Som næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne fremhæve turistsektorens betydning for Europas økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. EU-statistikker på dette område kan sammen med ønsket om at beskytte miljøet spille en central rolle i planlægningen af en EU-strategi på det område. Pålidelige data, der er blevet korrekt behandlet, er væsentlige for at planlægge en handlingsplan på en måde, der sikrer maksimal fortjeneste og forvalter trusler mod miljøet. Jeg mener, at en af de ting, vi fokuserer på, bør være indsamling af data om udvikling af og den nuværende status for bondegårdsferie og grøn turisme. En udveksling af god praksis på europæisk plan er også væsentlig for en dynamisk udvikling af denne enestående sektor. For at opfylde vores forventninger har de europæiske beslutningstagere og iværksættere brug for ajourførte og pålidelige data, som tager hensyn til teknologiske forandringer og nye tendenser i forbrugeradfærd. Det skal bemærkes, at Parlamentet med Lissabontraktaten fik tildelt nye beføjelser med henblik på at fremme foranstaltninger på dette område, hvilket betyder, at Parlamentet har noget at skulle have sagt om revisionen af de retlige standarder for denne sektor. Jeg håber, at det vil hjælpe med at sikre, at arbejdet med en bæredygtig turismestrategi skrider konstruktivt fremad.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Med Lissabontraktaten er turisme blevet et selvstændigt fællesskabsansvar, og vi skal derfor have kontrol over denne sag. Dette forslag til forordning giver os mulighed for at ajourføre værktøjer for at forbedre synligheden og styrke Europas appel som et førsteklasses turistmål. Ved at udvikle turismen, både i forbindelse med arbejde og fritid, hjælper vi med til at støtte og sætte fornyet skub i væksten og skabe beskæftigelse. Vi får således pålidelige og effektive databaser til brug for offentlige myndigheder og erhvervsfolk i sektoren, som vil gøre det muligt for os at tilpasse turistydelserne til turisternes forventninger på et tidspunkt, hvor forbrugsmønstrene har ændret sig og udviklet sig, og hvor konkurrencen er ved at blive endnu stærkere i denne økonomisk attraktive, jobskabende sektor. Det vil give os præcis og værdifuld information til de drøftelser, vi skal have, og til de retningslinjer, vi skal fastsætte for EU's turistpolitik. Af disse årsager støttede jeg dette forslag.

17. Ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Eva-Britt Svensson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslaget til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (2010/2209(INI) (A7-0065/2011)).

  Eva-Britt Svensson, ordfører. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke skyggeordførerne og mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for deres stærke engagement i bekæmpelsen af vold mod kvinder.

Inden afstemningen i morgen og for at sætte forhandlingen i gang kunne jeg have nævnt, hvor mange kvinder der er berørt, og hvor mange kvinder der er blevet myrdet som et resultat af denne dødelige vold. Det vil jeg ikke gøre, men jeg vil prøve at formidle nogle få billeder af denne vold forud for afstemningen, så alle medlemmer ved, at de har mulighed for at bekæmpe denne vold lige nu ved at stemme ja til betænkningen i morgen.

Forestil Dem en mor, der sidder med sine børn og læser godnathistorie. Pludselig bliver døren rykket op, og hendes mand, børnenes far, står i døråbningen. Både hun og børnene ved omgående, hvad der vil ske. Børnene trækker dynerne over hovedet, stikker fingrene i ørene og lukker øjnene for at prøve at lukke det ude, de ved, vil ske. De hører deres far råbe, de høre ham sparke og slå deres mor, og de hører deres mors stønnen. Det er ét billede på denne vold.

Her er et andet billede. En kvinde, der i en årrække har levet med trusler, krænkelser og misbrug beslutter endelig at forlade forholdet for at opbygge et nyt liv for sig selv og sine børn. Hun flygter og er heldig at finde en bolig på et tilflugtssted. Efter nogle få dage afleverer hun børnene i børnehaven. Manden venter udenfor og stikker kvinden med en kniv – hun dør. Endnu et offer for den dødelige vold, der rammer kvinder. Det er en type vold, der påføres kvinder, netop fordi de er kvinder. Dødsvolden mod kvinder, som dette sidste billede illustrerer, opstår, når kvinden endelig har besluttet at forlade forholdet. Det farligste, en kvinde kan gøre, er at bede om skilsmisse fra en mand, der tror, han ejer hende. Hun er i en meget farlig situation, når manden forstår, at han er ved at miste kontrol og magt over hende.

Her er nogle flere billeder. En ung pige er på vej hjem efter en tur i biografen. Hun siger farvel til sin ven og råber, "Vi ses i morgen". Hun har stadig et lille stykke at gå. Hun hører tunge skridt bag sig, men har kun tid til at registrere, at nogen faktisk følger efter hende. Hun bliver overfaldet og voldtaget. Hun overlever, men skal leve med det i resten af sit liv.

Andre problemer, vi er nødt til at tage fat på, omfatter kønslig lemlæstelse.

I sin handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet anførte Kommissionen, at den i perioden 2011-2012 vil udsende en meddelelse om denne vold, og at denne meddelelse skal følges op af en EU-handlingsplan. Det hilser jeg velkommen, og jeg ser frem til handlingsplanen.

Så længe kvinder rammes af kønsbestemt vold – bare fordi vi er kvinder – vil vi ikke kunne kalde vores samfund et lige samfund. Kvinders liv og deres forskellige livsvalg begrænses af denne vold og af bevidstheden om, hvor udbredt den er i samfundet.

Kvinder er ofre for kønsbestemt vold, men jeg vil også gerne slutte af med at sige, at vi undertiden må holde op med kun at se disse kvinder som ofre. Det er ofte stærke kvinder, som med velfungerende social støtte, klarer at opbygge et godt liv for sig selv og deres børn. Det er nu op til os i Parlamentet at vise, at vi støtter disse kvinder.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Mange tak, fru Svensson, for Deres meget bevægende introduktion til dette særdeles vigtige emne. At bekæmpe vold mod kvinder er en meget høj prioritet for Kommissionen, som det fremgår af strategien for ligestilling. Der er stadig som bekendt et meget stort problem med vold mod kvinder i Europa, og af den grund arbejder vi på målrettede aktioner for at løse det problem.

Vi vil udvikle en klar og sammenhængende politisk indsats for at løse det problem i Europa. Jeg hilser Deres betænkning velkommen, fru Svensson, og jeg hilser dette vigtige initiativ velkommen. Det giver mulighed for at samarbejde, udveksle synspunkter og skabe synergier mellem det, Kommissionen gør, og det, Parlamentet gør, for at definere den fremtidige indsats på dette område.

En række af de punkter, De rejser i Deres betænkning, bliver faktisk dækket af igangværende og planlagte tiltag fra Kommissionen med henblik på bekæmpelse af vold mod kvinder. For at sikre den størst mulige effekt fokuserer vi vores konkrete tiltag på et område, hvor vi har et klart retsgrundlag til at handle i Lissabontraktaten. I den kommende pakke om ofres rettigheder vil vi navnlig tage fat på beskyttelse af særlig sårbare ofre såsom kvinder, men også børn. Denne pakke bliver præsenteret i næste måned.

Ethvert offer for kriminalitet har brug for hjælp efter en forbrydelse til at klare en eventuel efterfølgende retssag. Kvinder er naturligvis særlig sårbare, hvis de har været udsat for vold i deres hjem – voldtægt eller seksuelt misbrug, såkaldt "stalking" eller andre former for kønsbestemt vold. De skal behandles med respekt og viden, når de kommer i kontakt med mennesker og retssystemet. Disse kvinder har også brug for specialiseret støtte og beskyttelse og bør have adgang til retssystemet og til erstatning.

De nuværende retlige rammer i EU sikrer ikke en ensartet behandling, som opfylder visse mindstekrav, for ofre i hele EU, uanset hvor de blev gjort til ofre, og derfor har Kommissionen til hensigt at gøre noget for at styrke ofres position i Europa. Vi præsenterer derfor som et første skridt en lovpakke om rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for forbrydelse samt gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger. Det specifikke fokus her vil være sårbare ofre såsom ofre for seksuel vold og vold i hjemmet.

Kommissionen vil også sikre gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger, der især vil være til gavn for ofre, som udsættes for gentagen vold fra en ægtefælle, partner eller et medlem af deres nærmeste familie. Med denne pakke vil Kommissionen sikre, at ingen kvinde i Europa, der krydser grænserne og er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning – hvad enten der er tale om en administrativ, civil eller strafferetlig foranstaltning – bliver ladt i stikken.

Med vores pakke skal der fastsættes en generel ramme, som herefter i løbet af denne embedsperiode vil blive udbygget med andre instrumenter med fokus på visse typer af ofres særlige behov. F.eks. overvejer Kommissionen at træffe stærkere foranstaltninger for at bekæmpe kønslig lemlæstelse af kvinder, som De også nævner i Deres betænkning.

Sideløbende med vores tiltag på det strafferetlige område vil vi arbejde for empowerment af kvinder og bevidstgørelse samt indsamling og analyse af statistikker om vold mod kvinder. Kommissionen vil trække på arbejde fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut, som skal indsamle og analysere data og statistikker om dette emne.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Kommissionen i øjeblikket yder vigtig økonomisk støtte til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, især gennem Daphne III-programmet, europæiske ngo'ers arbejde og offentlige myndigheder.

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Ved de fleste lejligheder, hvor jeg har talt i Parlamentet, har det været for at fordømme vold mod kvinder, og jeg er her igen for at bekæmpe det.

Jeg må sige, at jeg ikke alene ikke bliver træt af at gøre det, men jeg tror, det er væsentligt at fortsætte med at tale højt i offentligheden om denne krænkelse af menneskerettighederne, da man ikke kan forsvare en sag uden en høringsgruppe. Endvidere er Parlamentet den bedste højtaler, jeg har til rådighed for at forsvare alle de kvinder, der dagligt lider under misbrug, og som har brug for os som lovgivere til at tvinge medlemsstaterne til at straffe gerningsmændene til disse overgreb på en måde, der svarer til forbrydelsens grovhed, og også til at yde ofrene hjælp.

Når anslået hver fjerde kvinde i Europa har været udsat for kønsbestemt vold mindst én gang i sit liv, og den samme andel gælder for børn, mener jeg, at vi kun kan bede om et større engagement, som Kommissionen har anerkendt i sin handlingsplan. Jeg mener, at vi igen og igen skal blive ved med at insistere på at beskytte ofrene, som vi gjorde med den europæiske beskyttelsesordre, jeg var ordfører for, og jeg håber, at den vil træde i kraft så snart som muligt.

Denne betænkning har lige fra starten været omfattet af en høj grad af konsensus og støtte. Det viser, at når vi bekæmper vold i hjemmet, der rammer alle familiemedlemmer, også børn, ældre, kvinder og mænd, bør det ikke give anledning til politisk opportunisme, da det gør os alle ære at gøre fremskridt med at finde en løsning på denne svøbe for vores samfund.

Det første, vi må gøre, er at tage bladet fra munden, og det andet er at trække i arbejdstøjet, for selv om vi har brugt mange år på at tale om kønsbestemt vold, er det ikke lykkedes os at nedbringe antallet af dødsfald. Vi må gøre noget forkert, og derfor er det på tide at lade demagogien ligge og gå fra ord til handling. Vi må yde mere ægte bistand og anvende den lovgivning, kvinder har brug for, hvis de skal leve i værdighed og sikkerhed.

Jeg ønsker, at alle ofre skal vide, at jeg altid vil være her og tale deres sag, indtil den dag, hvor vi ved at arbejde sammen kan slå denne frygtelige fjende, som desværre bringer en ende på så mange uskyldige ofres liv.

Det, jeg siger, er, at vi har fået nok. Det kan ikke fortsætte. Jeg beder alle om at sige det samme.

  Britta Thomsen, for S&D-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Hver fjerde europæiske kvinde udsættes for vold. Mere end hver tiende kvinde bliver udsat for seksuelle overgreb, og vores børn lider også under volden. 26 % af børnene beretter om fysisk vold i barndommen.

Disse tal vidner om, at Europa har et alvorligt problem, som kræver handling. Vi kan ikke længere vende det blinde øje til, og jeg kan simpelthen ikke tåle flere historier om kvinder, der får kastet syre i ansigtet af deres mand, eller om kvinder, som skamferes og lemlæstes. Jeg har hørt de mest hjerteskærende historier fra mange kvinder, og hver eneste af disse historier er også en skamplet på EU's historie.

EU er nødt til at handle nu og stoppe volden. Det er derfor, at denne betænkning om vold mod kvinder, som vi behandler i dag, er så vigtig. Vi sender et signal til omverdenen om, at Parlamentet betragter kønsbaseret vold som en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder.

Og nu må Kommissionen altså reagere! Vi behøver et direktiv, vi vil have et direktiv, som skal stoppe vold mod kvinder. At sætte en stopper for volden kræver nemlig en koordineret og flerstrenget indsats. Vi skal både sikre ofrene og yde dem den bedst mulige beskyttelse, og derudover skal vi sørge for, at man ikke nogen steder i Europa kan slippe ustraffet fra vold mod kvinder, og vigtigst af alt: Vi skal selvfølgelig sætte massivt ind med forebyggelse. Volden er ikke et privatanliggende. Vi kan kun ende volden ved at handle fra politisk side.

  Antonyia Parvanova, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Lad mig først takke ordføreren for det store arbejde, hun har gjort, og alle mine kolleger for deres beslutsomhed om ikke at opgive bekæmpelsen af den kønsbestemte vold.

Denne betænkning viser, at Parlamentet mener, at en omgående indsats for at bekæmpe vold mod kvinder ikke kun er nødvendig, men stærkt påkrævet. Kommissionen må erkende, at alle argumenter peger på, at der skal indføres EU-foranstaltninger og -instrumenter. Vi ved, at der i hele EU findes enorme uoverensstemmelser i medlemsstaternes lovgivning om bekæmpelse af vold mod kvinder.

Sidste år viste en feasibilityundersøgelse fra Generaldirektoratet for Retfærdighed, at der er forskelle i adgangen til beskyttelsesordrer, udbuddet af støtteydelser og ekspertise og kapacitet hos de ansvarlige offentlige embedsmænd. Vi har set tegn på vilje til at udrydde alle former for vold og få en effektiv politisk ramme på EU-niveau, især i det kvindecharter, De fremlagde sidste år, og meddelelsen om gennemførelse af Stockholmprogrammet. Ikke desto mindre har mange medlemsstater undladt at gennemføre effektiv lovgivning til beskyttelse af kvinder mod alle former for vold og forskelsbehandling, og vi ser nu, at EU's kerneværdier ikke gælder halvdelen af EU-borgerne.

Derfor opfordrer vi nu Kommissionen til at fremsætte et særligt lovforslag. Der skal opstilles en række minimumskrav, som indarbejdes i en retsakt, der bør indgå i en helhedsstrategi mod alle former for kønsbestemt vold. Denne strategi og det politiske initiativ bør også suppleres af brede informationsaktiviteter. Jeg tænker især på et europæisk år for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, som vi i øjeblikket har en underskriftsindsamling i gang for.

Da vi endelig har genvundet vores grundprincipper i henhold til traktaten, og viljen fra Deres side som allerede sagt er til stede, forventer vi i dag et klart svar på, hvordan og hvornår Kommissionen agter at foreslå effektive foranstaltninger på EU-niveau.

  Marije Cornelissen, for Verts/ALE Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at bekæmpelse af kønsbestemt vold er et prioriteret område både for Kommissionen og Parlamentet. Det giver os et fælles mål om at gøre reelle fremskridt i de kommende år.

Jeg håber, at denne betænkning vil blive betragtet som et vigtigt bidrag til den offerpakke, Kommissionen har lovet os, og at offerpakken vil blive et af elementerne i en EU-helhedsstrategi, der omfatter støtte til ofre, men også andre aspekter af kampen mod vold. F.eks. har vi brug for et minimumsniveau for hjælpetjenester. Hver kvinde bør have adgang til tilflugtssteder, til gratis retshjælp og til psykologhjælp. F.eks. skal vi beskytte migrantkvinder, der ikke har egen opholdstilladelse, og er ekstra sårbare.

Denne betænkning indeholder mange vigtige aspekter, og vi som Grønne håber, at vi kan stemme for den. Men hvis betragtning J og afsnit 19, hvor prostitution bliver kaldt for en krænkelse af menneskerettighederne uden skelnen mellem frivillig og ufrivillig prostitution, bliver stående, vil vi være nødt til at afholde os fra at stemme. Jeg håber ikke, det kommer så vidt, men at vi kan få en stærk betænkning med bred støtte, vi kan tilbyde Kommissionen og medlemsstaterne, som vores bidrag.

  Andrea Češková, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg hilser denne initiativbetænkning fra Parlamentet velkommen, og jeg synes, medlemsstaterne skal indføre de love, der er væsentlige for at sætte en stopper for vold mod kvinder. Vold i hjemmet er en meget alvorlig form for vold mod kvinder. Vold i hjemmet er ikke et privat familieanliggende. De Europæiske Konservative og Reformister ønsker at støtte familien og frem for alt børnene. Problemet med vold i hjemmet hænger sammen med det. Vold i hjemmet har katastrofale følger for alle familiemedlemmer, især børn. Børn, der gentagne gange er vidner til vold i hjemmet, accepterer ofte vold som en normal form for adfærd. Der er stærk sandsynlighed for, at de selv vil begå disse handlinger i skolen eller senere i livet.

Vold mod kvinder afspejler efter min mening også – og øger – ulighederne mellem mænd og kvinder og afgør derfor ofte kvinders stilling i samfundet. Kvinder, der er udsat for vold i hjemmet, bliver ofte økonomisk afhængige og udsættes for psykologisk pres fra gerningsmanden. Vi skal være behørigt opmærksomme på vold i hjemmet for at bringe det frem i lyset og hjælpe ofrene, der er kvinder og børn. Vi må derfor øge bevidstheden om, at der foregår den form for vold. Vi har brug for en samfundsdebat om dette problem, og vi må iværksætte en forebyggelses- og informationskampagne, da kvinder ofte ikke bryder sig om at tale åbent om deres traumatiske erfaringer af frygt for sig selv og deres børn. I den forbindelse støtter jeg også indførelsen af den europæiske beskyttelsesorden, som bl.a. kan hjælpe ofre for vold i hjemmet på EU-niveau, så længe den har et forsvarligt retsgrundlag.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Det er en vigtig betænkning, hvori der foreslås en ny samlet politisk tilgang mod kønsbestemt vold med konkrete foranstaltninger, bl.a. især straffesager og forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Der gøres opmærksom på behovet for at sikre betingelserne for kvinders frigørelse, samtidig med at usikkert arbejde, arbejdsløshed og fattigdom bekæmpes, så kvinder frit kan vælge deres livsstil. Desværre er kvinder i øjeblikket ikke i stand til at træffe dette valg og tvinges ofte ind i afhængighedssituationer, bl.a. prostitution og accept af voldshandlinger i hjemmet, som de ellers ville finde uacceptable.

Det er derfor på tide at gå fra ord til handling for at sætte en stopper for denne vold, der klart er en af de alvorligste former for krænkelse af menneskerettighederne. Denne kønsspecifikke vold, der også har en stærk negativ indvirkning på børn og ofte forværres i perioder med økonomisk og social krise, kan ikke længere accepteres. Derfor opfordrer vi både Kommissionen og medlemsstaterne til snarest muligt at træffe konkrete foranstaltninger til forsvar for kvinders rettigheder og mod vold.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det er et prioriteret område for det ungarske EU-formandskab at bekæmpe alle former for vold mod kvinder.

Jeg efterlyser derfor langsigtede politiske, sociale og retlige foranstaltninger for at rydde kønsbestemt vold af vejen og opnå ægte ligestilling mellem kønnene. Jeg har sammen med andre kolleger i Parlamentet støttet, at der indføres et "Europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder" for at øge bevidstheden herom blandt europæiske borgere.

Jeg mener, at Kommissionens anerkendelse i 2010-2015-handlingsplanen af behovet for at bekæmpe kønsbestemt vold med alle midler er et væsentligt skridt, der skal omsættes til konkret handling. Vi afventer stadig den strategiplan, Kommissionen bebudede, at den ville fremlægge i år. Med denne plan ventes der indført en række retsakter og metoder til at sikre, at voldsofre tilbydes tilstrækkelig beskyttelse af de nationale strafferetssystemer.

I Europa anslås det, at 20-25 % af alle kvinder har været udsat for vold mindst én gang i deres liv. Endvidere anslås det, at en halv mio. kvinder, som bor i Europa, har gennemgået kønslig lemlæstelse. Disse tal, der desværre er stigende, er afgjort alarmerende og bekymrende og kræver omgående handling fra EU-institutionernes side.

Vold mod kvinder har negative følger for hele familien. Mødre kan ikke længere indgyde deres børn en følelse af tryghed, og børn bliver indirekte ofre for vold. Vold mod kvinder er et fænomen, som det er meget vanskeligt at overvåge, fordi de kvinder, der er ofre for den, ofte skammer sig og er bange for at anmelde volden til myndighederne.

Det gør institutionernes arbejde endnu vanskeligere, men samtidig nødvendigt. Så jeg tilslutter mig min kollega, fru Jiménez-Becerril Barrio, og siger "stop volden mod kvinder, stop den omgående!"

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Hr. formand! I egenskab af skyggeordfører lykønsker jeg ordføreren med en glimrende betænkning, som fortjener min gruppes støtte. Det er allerede sagt, at vold mod kvinder er et alvorligt angreb mod menneskerettighederne, en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Vi ved, at ofre for vold er tvunget til at give afkald på mange af deres grundlæggende rettigheder, og at de er sårbare over for yderligere misbrug.

For ikke så længe siden besøgte jeg et krisecenter i mit land, Portugal, og talte med en række af disse kvinder. Nogle beskrev et liv med lidelse, og det var kun, fordi deres børn lagde pres på dem, at de havde mod til at anmelde deres angribere. Andre beskrev, hvordan deres børn, der nu var voksne, anlagde sager, fordi kvinderne selv ikke havde mod til at gøre det. Det er uacceptabelt, at de – ofrene – skal være nødt til at forlade deres hjem og tage deres børn væk fra familiemiljøet, mens gerningsmændene bliver derhjemme.

Jeg mener, at vi skal ændre lovgivningen, så kvinder bliver respekteret, og så kvinder ikke fortsat skal være ofre for vold, ofre for situationer, som har negative følger for os alle. Jeg vil også gerne sige, at det også er et angreb på selve demokratiet, da disse kvinder bliver frataget deres borgerrettigheder. Lad os derfor bekæmpe denne svøbe sammen.

  Janusz Wojciechowski (ECR). - (PL) Hr. formand! Når vi diskuterer, hvordan vi skal bekæmpe vold mod kvinder, tænker vi primært på vold i familier eller i personlige forhold. Det siger sig selv, at den type vold er en alvorlig strafbar handling, og medlemsstaterne bør træffe håndfaste foranstaltninger til at bekæmpe den. Jeg er enig med ånden i Svensson-betænkningen i den henseende.

Imidlertid vil jeg gerne benytte lejligheden ved denne forhandling til at fremhæve en anden type vold, som kvinder ikke sjældent oplever. Jeg taler om vold fra statens side, der indebærer, at børn fjernes fra deres mødre, hvilket sker med stigende hyppighed. At fjerne et barn er den værst tænkelige vold, der kan påføres en mor, og det sker undertiden af helt trivielle årsager. Jeg kender til dramatiske eksempler i Polen, hvor børn bliver fjernet fra deres mødre, bl.a. et tilfælde, hvor en familiedomstol fjernede en 10-årig dreng fra hans mor, fordi moren blev anklaget for at bede for meget. Der er situationer, hvor børn fjernes, fordi forældrene er fattige. I stedet for at hjælpe familien bliver børnene fjernet og anbragt hos en plejefamilie eller på anden vis anbragt. Der er også dramatiske tilfælde, hvor børn fjernes fra deres mødre på grund af uoverensstemmelser mellem forældrene. Dramatiske scener er sommetider resultatet, når børn fjernes fra deres mødre af politi, socialarbejdere eller retsembedsmænd.

Familiens værdi falder i Europa, og staten blander sig mere og mere i familielivet. Det resulterer ikke sjældent i statssanktioneret vold til skade for forældrene og frem for alt til skade for børnene. At tage børn fra deres mødre og tage mødre fra deres børn – for denne sag har to sider – bør være sidste udvej, når barnet bliver misbrugt eller udsættes for vold. Børn bør ikke under nogen omstændigheder fjernes på grund af fattigdom. Familier og kvinder i familier bør have omfattende støtte, og vi bør undgå at bryde familiebånd, for den medicin er ofte værre end sygdommen.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). - (PL) Hr. formand! Jeg ser positivt på, at Parlamentet vil vedtage en betænkning i denne mødeperiode, der indeholder en mangesidet tilgang til vold mod kvinder. Jeg mener, at det vil hjælpe til at bekæmpe dette problem, når der anvendes en så bred definition af vold mod kvinder. Der kan ikke være nogen tvivl om, vi kun vil nå håndgribelige resultater, hvis der træffes integrerede foranstaltninger på forskellige niveauer – politiske, sociale, retlige og uddannelsesmæssige. Ikke desto mindre venter vi stadig på et forslag til et direktiv, der udelukkende fokuserer på bekæmpelse af vold, og jeg håber, at Kommissionen vil fremsætte et forslag af den slags i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne slutte af med to bemærkninger mere. Det er af yderste vigtighed, at vold mod kvinder endelig opfattes som en strafbar handling, ikke kun af kvinderne selv eller af den sociale enhed, der udgøres af familien, men vi skal også være opmærksomme på de dermed forbundne omkostninger, der bæres af samfundet som helhed, som det sker stadig oftere. For det andet bør vi under vores forhandling om dette problem ikke udelukkende koncentrere os om bekæmpelse af vold, men også om de forskellige dimensioner af denne adfærd. Vi bør bekæmpe stereotyper og fordømme samfundets accept af vold mod kvinder og prøve at ændre den måde, hvorpå børn opdrages, så fremtidige generationer af unge mennesker tror på ægte ligestilling mellem kvinder og mænd og omsætter den tro i praksis.

Jeg vil gerne rose fru Svensson for hendes betænkning, der rejser et ekstremt vigtigt og følsomt samfundsproblem, nemlig vold mod kvinder. Jeg mener, at ordene i dag vil blive fulgt af handling, og at vi ikke kun vil tale om vold mod kvinder, men frem for alt træffe foranstaltninger til at forsvare kvinder.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Hr. formand! I Stockholmprogrammet anførte Kommissionen, at den ville bruge alle mulige midler for at bekæmpe vold mod kvinder. Der findes imidlertid ingen helhedsstrategi i øjeblikket, men vi skal alligevel handle omgående.

Sikkerhed er et vigtigt gode, især for de mest sårbare iblandt os. Det gælder også for en stor gruppe kvinder, der stadig udsættes for tvangsægteskaber, æresdrab og kønslig lemlæstelse. Disse traditionelle, skadevoldende skikke rammer dagligt mange piger og kvinder i Europa. Vi har brug for tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe denne form for vold. Med henblik herpå har vi brug for undersøgelser, og vi har brug for at være særlig opmærksomme på ofrene for disse skikke.

Derfor må Kommissionen udarbejde en EU-strategi så snart som muligt for at bekæmpe vold mod kvinder, en strategi, der især skal bekæmpe traditionelle, skadevoldende skikke. Hellere i dag end i morgen, og ikke først i 2012 eller 2013. Det er derfor uacceptabelt, at et vigtigt instrument som den europæiske beskyttelsesordre stadig ikke er kommet i stand. En persons sikkerhed kan og bør ikke standse ved grænsen.

  Tadeusz Cymański (ECR). - (PL) Hr. formand! Som opfølgning på de foregående taleres bemærkninger og Svensson-betænkningen selv bør vi først og fremmest endnu en gang understrege, at vold mod kvinder stadig er et kendetegn ved vores samfund. En af de vigtigste årsager til, at dette fænomen har varet ved, er kvinders underordnede materielle status og den økonomiske forskelsbehandling af dem i løbet af deres karriere, mere begrænsede adgang til arbejdsmarkedet, lavere løn og færre socialsikringsydelser. Det er kvinder, der accepterer følgerne af moderskabet, og som bærer byrden ved at opdrage børnene. Den sociale sikring i den forbindelse er utilstrækkelig i mange europæiske lande.

I løbet af kvinders arbejdsliv og især når de har trukket sig tilbage, betyder disse faktorer, at de er afhængige af deres ægtefælles gode vilje og de sociale sikringssystemer. Det er en groft uretfærdig situation, og den skal møde modstand fra alle sider. Derfor er det så vigtigt at foreslå, at kvinder får fuld løn for den tid, de bruger på moderskab og opdragelse af børn. Det er især vigtigt i dag, på et tidspunkt med demografisk krise i Europa.

Foranstaltninger til at sikre lige økonomiske muligheder for kvinder kan hjælpe til at fjerne eller mindske vold mod dem. Kvinders økonomiske afhængighed af mænd er en af de mange årsager til kvinders passivitet, underdanighed og også, i en vis forstand, deres samtykke til fænomenet vold. Det er på høje tid at sætte en stopper for dette. Parlamentet har vidtrækkende muligheder for at forbedre denne situation, især i lande, hvor kvinder er i en særlig vanskelig situation på grund af udbredt fattigdom. Det er et meget vigtigt budskab, og jeg er initiativtagerne til denne betænkning taknemmelig, fordi de lagde mærke til dette problem og aktivt tager skridt til at løse det.

  Edit Bauer, (PPE) . – (HU) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for hendes betænkning, da jeg mener, den behandler et meget vigtigt samfundsproblem. I Europa er vi blevet vant til, at tingene meget ofte bevæger sig, når de har økonomisk betydning. Jeg vil især gerne fremhæve, at betænkningen understreger, at volden mod kvinder i Europa forårsager skader for milliarder hvert år. Vold er til stede på alle niveauer, både blandt de fattige, de rige, de dårligt uddannede og dem med universitetsgrader. Endvidere skal det også siges, at flere hundrede kvinder hvert år faktisk er ofre for forbrydelse i familien.

En form for vold uden fortilfælde er også dukket op i Europa, som det allerede er nævnt her. Kønslig lemlæstelse af kvinder og også æresdrab kræver sine ofre i Europa. Naturligvis vil vi gerne have, at der indføres en EU-standard for at overvinde vold mod kvinder. Vi ved dog udmærket, at det er næsten umuligt, når der ikke er noget retsgrundlag. Hvad kan der så gøres for at skabe en fælles EU-strategi? Selv hvis vi ikke kan harmonisere retssystemerne, kan udveksling af god praksis da være en væsentlig hjælp på det område. Betænkningen fremhæver også, at der er nogle voldshandlinger, der i visse retssystemer ikke anerkendes som voldshandlinger. Jeg mener, at samarbejde kan bringe visse fremskridt i fremtiden, men det, der kan gøre dette samarbejde effektivt, er primært en EU-strategi, hvilket der virkelig er brug for.

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Svensson. Vi ved, at vold mod kvinder og børn er stigende i hele Europa. Af den grund opfordrer vi indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag, som man allerede har lovet, til en strategi om vold mod kvinder senest i 2011. Den bør omfatte alt i den forstand, at den bør dække vold i hjemmet og kønslig lemlæstelse, men også nogle mere snigende former. Jeg tænker her på grov forskelsbehandling og mobning på arbejdspladsen mod kvinder, der er gravide eller ønsker at gifte sig, og som opfordres til at sige op på forhånd, hvilket er noget, der sker i mit land, men ikke længere er strafbart, som det var tidligere. Jeg tænker også på noget, der kun kan beskrives som tilskyndelse til vold begået af medie- og reklamebranchen.

Efter direktivet om menneskehandel og det nært forestående direktiv om ofre for vold, som kommissær Malmström har bebudet, tror jeg, at Lissabontraktaten har skabt grundlaget for at sikre større retlig harmonisering i den måde, hvorpå medlemsstaterne anerkender betydningen af voldsforbrydelser mod kvinder og børn som særlige former for vold og til at definere de væsentlige standarder for ydelser som rådgivning, juridisk bistand og beskyttelse til kvinder og børn i samarbejde med ngo'er. Det vil også føre til ensartede og sammenlignelige statistikker med konsekvensanalyser af medlemsstaternes forebyggelse og håndhævelse for at sikre en nedbringelse af volden.

Jeg tror i den forbindelse, at der er en fælles vilje hos Parlamentet – jeg var en af underskriverne af den fælles erklæring – til at definere et års tænkepause i hele Europa over temaet vold, og jeg tror, at Parlamentet kan føje sin meget stærke og meget indflydelsesrige stemme hertil.

  Regina Bastos (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vold mod kvinder er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som vi alle allerede har slået fast. Det er et gammelt og globalt problem, der vedrører lande, som er kulturelt og geografisk forskellige, som er mere eller mindre udviklede. Denne situation forbindes ofte med dysfunktionelle familier, familier i de mest marginale sociale og økonomiske lag. Ikke desto mindre er det i sandhed et fænomen, der findes i mange familier uanset deres uddannelsesniveau, økonomiske position eller sociale stilling.

Det anslås, at næsten en femtedel af kvinderne i Europa har været ofre for fysiske voldshandlinger mindst én gang i deres voksne liv. Det prioriteres derfor at yde støtte til kvinder, som er ofre for vold, og denne betænkning indeholder en række initiativer med det mål. Blandt disse er juridisk bistand til ofre, stærkere og mere effektiv efterforskning, den vigtige foranstaltning med at etablere krisecentre til ofre og oprette et alarmnummer og indføre afskrækkende sanktioner, der står i forhold til forbrydelsens alvor.

Skaden på kvinders fysiske og mentale sundhed, når de er ofre, er uoverskuelige, men samfundet må også bære høje omkostninger. Bekæmpelse af dette fænomen kræver derfor politisk og social mobilisering. Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om at sikre ligestilling og udvikling. Af den grund skal organiseringen af et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder hilses velkommen, da det vil øge opmærksomheden om denne frygtelige svøbe i den europæiske offentlighed.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Hr. formand! Tak til Eva-Britt Svensson for udarbejdelsen af en fortræffelig betænkning. De reelle krænkelser af kvinders rettigheder og vold mod kvinder, som ordføreren har sat fokus på, viser endnu en gang at der i sandhed er tale om krænkelser af et menneskes grundlæggende rettigheder, som ikke kender nogen geografiske, økonomiske, kulturelle eller sociale grænser.

Ifølge handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet, der blev vedtaget sidste år, skal Kommissionen som en hastesag udarbejde en strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, og jeg opfordrer derfor Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger så hurtigt som muligt og præsentere en sådan strategi.

Kønsbestemt vold dækker seksuelt misbrug, menneskehandel, tvangsægteskab og kønslig lemlæstelse, og den slags voldsforbrydelser har en overordentlig stor indvirkning og gør ubodelig skade på en kvindes fysiske og mentale sundhed. Jeg vil derfor opfordre medlemsstaterne til at sikre bedre uddannelse til sundhedspersonale, socialarbejdere, politi og domstole og et velkoordineret samarbejde, så de kan reagere professionelt på alle sager om vold mod kvinder.

Jeg vil gerne takke kommissær Malmström, selv om hun ikke længere er til stede, for den finansiering og støtte, der er bevilget ikkestatslige organisationer til bekæmpelse af vold mod kvinder, og vil også gerne minde om, at tilfælde af vold er endnu mere udbredt under den økonomiske og finansielle krise. Vi kan derfor ikke skære ned på dette område.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Skønt vi har henledt opmærksomheden på volden mod kvinder og krænkelsen af deres rettigheder i flere årtier, har det ikke vist sig muligt at sætte en stopper for denne forkastelige form for kriminel aktivitet. De forskellige former for vold mod kvinder skader ikke kun kvinderne selv, men også deres familier. Familielivet mister ofte sin betydning, som er at skabe en følelse af tryghed og sikkerhed. Børn, der møder vold i hjemmet er på en måde også ofre for den. Vi skal derfor på EU-plan være opmærksomme på, om kvinder og børn muligvis er udsat for vold i hjemmet.

I tilfælde af ældre kvinder eller kvinder, der er fysisk eller mentalt svagere, er problemet med selvforsvar og beskyttelse af deres egne interesser endnu mere kompliceret. Kvinder er derfor også udsat for kønsbestemt misbrug gennem forskellige former for krænkelse af personlige frihedsrettigheder, eftersom menneskehandel, især til f.eks. seksuelle formål, er et af de alvorligste problemer, der påvirker hele samfundet.

Det er derfor afgørende at presse på for mere effektive strafferetlige forfølgelser og at sikre, at de efterfølgende straffe afspejler forbrydelsens alvor. Det er vigtigt at tage skridt til at forebygge disse alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og frihedsrettigheder og garantere europæiske kvinder et værdigt liv.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg vil gerne fokusere på to ting, vold mod kvinder og mænds rolle som arbejdstagere på hoteller.

Tallet 25 % kvinder, der har været udsat for vold, er fuldstændig uacceptabelt. Jeg synes, det tyder på, at der er behov for et undervisningsprogram blandt navnlig unge mænd i vredeshåndtering og respekt for kvinder, så idéen om at lægge hånd på en kvinde ville være absolut tabu og ikke normen, som det ofte præsenteres i film i nogle kulturer og desværre tilsyneladende i nogle hjem.

Det andet punkt, jeg vil nævne, er mænds rolle som arbejdstagere på hoteller. Når jeg siger det, skyldes det, at en af mine venner, en smuk ung pige, Michaela Harte, blev dræbt på sin bryllupsrejse i Mauritius, da hun opdagede nogle arbejdere på hotellet, der var i gang med et røveri på hendes værelse. Hvis det havde været omvendt, og en mand havde opdaget nogle kvinder, ville risikoen have været langt mindre for, at han var blevet dræbt. Der er behov for at se på den risiko og sandsynlighed. Hele spørgsmålet om mænd og deres adgang til værelser, især kvinders værelser, skal undersøges nærmere.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ser positivt på betænkningen fra vores formand fru Svensson, fordi den sætter fokus på behovet for at opfatte alle former for vold som forbrydelser, der henhører under straffeloven.

Principielt sætter jeg især pris på, at EU består af stater med forskellige og varierede nationale kulturer og traditioner, men når det drejer sig om vold, er jeg rystet over at se de forskelle, der findes i behandlingen.

Lad os tage et enkelt eksempel, nemlig voldtægt. Skønt det henhører under straffeloven alle steder, defineres det ikke på samme måde i alle medlemsstater. Når man ser på Letland, findes voldtægt i ægteskabet simpelthen ikke. I Malta findes en mands voldtægt af en anden mand ikke. I Slovakiet anses voldtægt med en genstand ikke for at være voldtægt. Følgelig ligger der kvinder, mænd og børn med knuste liv bag alle disse definitioner. Når man banaliserer definitionen på forbrydelser, banaliserer man ofrene selv og deres lidelser. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle en effektiv køreplan mod alle former for vold.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Hr. formand! Det har været meget klart i forhandlingen, at vold mod kvinder ikke er en triviel forseelse, det er ganske klart en krænkelse af menneskerettighederne. Det er allerede blevet sagt, at selv børn undertiden er indirekte ofre for vold mod kvinder. De kan endog være direkte ofre for vold mod kvinder, fordi hovedårsagen til dødfødsler og aborter bestemt er virkninger af vold mod kvinder. Det er ikke kun et spørgsmål om vold i hjemmet. Der findes også tvangsprostitution, æresdrab – hvor der faktisk ikke kan være tale om ære – menneskehandel, kønslig lemlæstelse og meget mere ud over der.

Anledningen til denne betænkning, som jeg er fru Svensson meget taknemmelig for, var i dette tilfælde ikke blot, at det blev bemærket i forbindelse med betænkningen om ligestilling, at ligestillingen også bringes i alvorlig fare som følge af vold mod kvinder, men også, at vi gennem Lissabontraktaten nu har mulighed for at vedtage et direktiv og fastlægge en fælles retlig ramme i EU. Der er presserende brug for, at vi gør betydelige fremskridt her, fordi det er et grænseoverskridende europæisk problem, som vi må bekæmpe.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! Vold mod kvinder antager mange former, og det er og bliver et internationalt problem, som det endnu ikke er lykkedes det internationale samfund at få styr på. Brug af vold skader ofrenes helbred, værdighed, sikkerhed og selvstændighed. Som følge heraf begrænses de ramte kvinder i deres muligheder for at deltage i det sociale liv og arbejde.

Endvidere skal vi bare tænke på omkostningerne for at forstå, at vold mod kvinder også er et samfundsproblem, f.eks. på sundheds- og retsområderne. Kvinder er i størst fare inden for deres egne fire vægge. Den almindeligste årsag til skader hos kvinder er vold i hjemmet.

Vold mod kvinder er uanset under hvilken form ikke en banal forseelse. EU må også undertegne FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Når et menneske udsættes for enhver form for vold, har det vidtrækkende, ødelæggende konsekvenser for familien og samfundet, og det fortjener især at blive fordømt, når volden begås mod kvinder og børn. Jeg finder det dog alarmerende, at vold i hjemmet identificeres som hovedårsagen til aborter eller dødfødsler, og jeg presser derfor på, for at alle til rådighed værende strafferetlige ressourcer anvendes på effektivt at bekæmpe og forebygge fysisk vold.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på det presserende behov for at beskytte kvinder og især fattige kvinder mod såkaldt surrogatmoderskab. Under påskud af solidaritet udsætter surrogatmoderskab kvinder for fysisk udnyttelse og endog misbrug i direkte modstrid mod forbuddet mod handel med menneskekroppe og kropsdele. En kvindes værdighed, intimitet og krop fornedres på denne måde, og de bliver genstand for rådne lejeaftaler på det internationale menneskehandelsmarked.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Skønt voldshandlinger mod kvinder er de mest udbredte i verden, er der stadig mindst sandsynlighed for, at de bliver straffet, hvad enten de sker i konfliktområder eller demokratiske lande. Der er regioner i verden, hvor vold mod kvinder antager alle former: voldtægt, sexhandel, tvangsægteskaber, død, bortførelser af religiøse eller kriminelle årsager, tvangsprostitution, for ikke at nævne vold i familien eller fra tidligere partnere. Endvidere bliver de voldsramte piger stadig yngre.

Jeg synes, medlemsstaterne skal gøre yderligere bestræbelser på EU-plan for at tilvejebringe omfattende nationale statistikker, der i højere grad dækker kønsbestemt vold, og forbedre indsamlingen af data om dette spørgsmål med det formål at finde de mest egnede løsninger til at straffe de skyldige.

Jeg finder også forslaget om at oprette et overvågningsorgan for vold mod kvinder som en del af Det Europæiske Ligestillingsinstitut, i tæt samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, nyttigt.

  Norica Nicolai (ALDE). – (RO) Hr. formand! Som skyggeordfører vil jeg gerne lykønske ordføreren med denne betænkning, og jeg vil kun rejse to spørgsmål.

Jeg mener, det er på tide, at vi går videre end den overfladiske tilgang til dette spørgsmål, for de manglende statistikker, de manglende sammenhængende regler om kriminalisering af spørgsmålet i medlemsstaterne og den manglende interesse for sagen –bortset fra de generelle redegørelser, man kommer med – bekræfter, at dette faktisk er et emne, der håndteres overfladisk i EU. Det er derfor, et direktiv er nødvendigt.

De økonomiske omkostninger er ikke blevet tilbundsgående analyseret, desværre heller ikke i denne betænkning eller i andre dokumenter om emnet. Det skyldes, at problemet, som i øjeblikket forværres af den økonomiske krise, skaber ganske betydelige finansielle omkostninger til de nationale budgetter på hundredmillioner af euro. Jeg mener, at det er på tide, vi sætter tal på disse omkostninger og forsøger at reagere på den situation ved hjælp af ikke kun finansielle midler, men også egnede juridiske instrumenter til at løse problemet.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren med hendes fortræffelige arbejde. Jeg er stolt af, at det i Ungarn var mig, der skrev de første to bøger om fænomenet vold mod kvinder for omkring 15 år siden. Jeg er mindre stolt af, at der siden da næsten ikke er sket noget på området. Det er en kendsgerning, at der ikke er og heller ikke kan blive nogen fælles EU-forordning, men en masse europæiske skatteyderes penge går til forebyggelses- og behandlingsprogrammer.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, hovedsagelig til kommissæren, om, hvordan det bliver kontrolleret, at disse penge bruges korrekt. Jeg har et forslag. I stedet for at spørge regeringerne, så spørg de misbrugte kvinder. F.eks. bør kvinder, der er blevet misbrugt og har søgt tilflugt på krisecentre for kvinder, spørges om den hjælp, de har modtaget, og om myndighedernes holdning til deres sager generelt, eller også bør piger og kvinder, der lider i Budapests eller, lad os sige, Amsterdams gader, og som håber at slippe ud af prostitutionens helvede, spørges om den type hjælp, de har modtaget fra deres stat eller regering.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Som det også er klart anført i betænkningen skal bestræbelserne på at nedbringe vold mod kvinder støttes på to fronter: på medlemsstatsniveau og gennem foranstaltninger og programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Jeg synes, det er af alleryderste vigtighed at fortsætte Daphne-programmet og tilskynde medlemsstater, der oplever en stigning i denne form for vold under de nuværende vanskelige økonomiske omstændigheder, til at deltage. Nu til dags har mange mennesker psykologiske problemer, der sommetider udløser vold. Det er afgørende at sørge for uddannelse til medarbejdere hos EU's politimyndigheder som grundlag for at sikre, at undersøgelser gennemføres ordentligt med en god forståelse af spørgsmålet og af de virkninger, vold har på kvinder. Dette aspekt støttes også som led i Stockholmprogrammet.

Endelig skal den politiske indsats bakkes op med finansiel støtte, og Daphne-programmet kan danne en passende ramme om den.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Når det drejer sig om ligestillingsspørgsmål, var og er EU i spidsen, og EU går også forrest i bekæmpelsen af vold mod kvinder.

Ud over sagens frygtelige karakter er vold mod kvinder også dyr. Der står i betænkningen, at de årlige omkostninger ved denne vold er på 33 mia. EUR. Det burde tage vinden ud af sejlene hos dem, der siger, at kataloget af foranstaltninger, som nu er blevet udarbejdet, naturligvis også vil koste penge. Dette katalog over foranstaltninger er imidlertid nødvendigt. Uddannelse af politibetjente, dommere, lægeligt personale – alt dette står i betænkningen, og jeg vil også gerne takke ordføreren for det.

Jeg kan dog se en lille dråbe malurt i bægeret, og den vil jeg gerne fremhæve. Der bør også rettes særlig opmærksomhed mod vold på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at dette spørgsmål også formuleres mere specifikt.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Når vi ser eksempler i medierne på lemlæstede kvinder og børn, spørger vi altid os selv, hvordan deres omgivelser kunne være uvidende om det så længe. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionens foreslåede strategi til bekæmpelse af vold i hjemmet omfatter specifikke diagnosticeringsmekanismer, som er obligatoriske for sundhedsfaciliteter og også for socialarbejdere, så det bliver muligt at yde ofrene virkelig hurtig bistand. Vold som følge af religiøse ritualer skal straffes hårdt, og det vil sammen med en oplysningskultur, der omfatter efteruddannelse til dommere, føre til nultolerance i samfundet over for vold mod kvinder, bl.a. lemlæstelse af kvindelige organer. Strategien bør også omfatte gratis juridisk bistand og social bistand til voldsofre. Jeg vil gerne takke fru Svensson for en meget detaljeret betænkning, men jeg vil stemme imod en del af betragtning J, fordi den fremmer kvinders ret til at dræbe deres fostre, og det er jeg ikke enig i.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke medlemmerne for denne meget vigtige forhandling om et emne, der helt indlysende ligger mange af os på sinde. Igen vil jeg gerne takke ordføreren for hendes vigtige betænkning og også skyggeordførerne.

Som jeg skitserede i min indledning, har vi planer om flere foranstaltninger på dette område. Pakken om ofres rettigheder er naturligvis ekstremt vigtig og kommer i næste måned. Vi har også den generelle ligestillingspolitik til forebyggelsesprogrammer, bevidstgørelse osv. Vi følger også meget nøje færdiggørelsen lige nu af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, så vi – når den er klar – kan foreslå Rådet, at EU tilslutter sig den, hvilket herefter vil gøre den retligt bindende i de områder, hvor EU har kompetence.

Jeg vil også gerne nævne to andre forslag, De har vedtaget. Direktivet om bekæmpelse af menneskehandel indeholder f.eks. mange forebyggelsesforanstaltninger, men også støtte til ofre, til kvinder og børn, som er ofre for handel til seksuelle og andre formål. Der tages også i forskellige dele af asylpakken særligt hensyn til sårbare mennesker i asylprocedurerne, f.eks. kvinder, der har været ofre for seksuel vold osv.

Problemet er, som De allerede har skitseret, enorme, og det er skammeligt, at kvinder og piger i EU dagligt er bange. De er bange for vold, voldtægt og seksuelt misbrug, ofte fra de mennesker, de elsker mest, og som de burde kunne stole mest på – ægtemænd, partnere osv. Vi skal handle, og vi skal handle, hvor vi kan se konkrete resultater. Det er bestemt en af de skrækkeligste krænkelser af menneskerettighederne.

Jeg vil gerne rose de meget få, men stadig modige mænd, der har bidraget til denne forhandling, for vold mod kvinder er ikke et kvindeanliggende, det er et menneskerettighedsanliggende. Vi kan kun nå resultater her, hvis vi arbejder sammen, mænd og kvinder, om at bekæmpe dette skrækkelige fænomen. Vi skal arbejde sammen, vi skal skabe et Europa, hvor kvinder og piger ikke skal frygte vold, bare fordi de tilhører det såkaldt "forkerte køn".

  Eva-Britt Svensson, ordfører. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke mine kolleger for deres vise ord under forhandlingen og frem for alt for den beslutsomhed, som jeg kan se, alle mine kolleger lægger for dagen med hensyn til at bekæmpe denne vold. Til Kommissionen vil jeg sige, at vi ser frem til, at pakken om voldsofre giver yderligere støtte til ofrene, men vi har også brug for et direktiv til at bekæmpe denne vold. Det er ikke nødvendigt at være enig i hvert eneste ord i betænkningen, men det er vigtigt at stemme for den for at sende et stærkt signal til Kommissionen om, at vi har brug for et direktiv. Det er vigtigt at vise alle disse kvinder, der lever i et misbrugsforhold, at de ikke skal skamme sig eller føle sig skyldige. Ved at stemme "ja" til betænkningen vil vi vise, at skyld er en forbrydelse, der bliver begået mod dem. De skal ikke føle skyld eller skam.

Endelig vil jeg gerne sige, at der er mange af os kvinder, der har overlevet som følge af samfundets bestræbelser og gennem det arbejde, der gøres af krisecentre for kvinder og kvindeorganisationer. Det er nu på høje tid, at disse mennesker og organisationer ikke alene skal bære ansvaret for at hjælpe kvinder ud af den situation, som mange af dem lever i. Det vigtige er, at vi bryder tavsheden, og at vi viser, at der er støtte til disse sårbare mennesker. Jeg vil også gerne understrege, hvor vigtigt det er at vise, at det er et problem, der går på tværs af alle sociale grupper. Der er ingen bestemte grupper, som er ramt, det findes overalt i samfundet. Jeg appellerer til mine kolleger om at udsende det signal, at det ikke længere er acceptabelt, at kvinder skal leve under disse vilkår. Kvinder kan etablere et godt liv for sig selv og deres børn, men for at gøre det har de også brug for støtte fra os som valgte repræsentanter. Endnu en gang tak til alle medlemmer for Deres stærke beslutsomhed. Sammen vil vi vinde denne kamp.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på tirsdag den 5. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ønsker at udtrykke støtte til denne betænkning og henstillingerne heri. Forskning viser, at situationen i mit hjemland Irland afspejler problemet, der opleves i hele Europa. I 2005 konstaterede det nationale kriminalitetsråd, at hver syvende kvinde i Irland har oplevet alvorligt misbrug af fysisk, seksuel eller følelsesmæssig karakter fra deres partner. I 2009 blev jeg den første ambassadør for Rape Crisis North East, der har hjemme i byen Dundalk. Denne støtte- og rådgivningstjeneste er en af mange i den østlige del af Irland, der tilbyder afgørende støtte til ofre for seksuel vold og vold i hjemmet, men den må stadig kæmpe med meget vanskelige finansieringsbetingelser. Det vigtige er, at EU leder forskningsmidler ud i medlemsstaterne for at sikre, at vi har et fuldstændigt og nøjagtigt billede af problemets omfang. Men der skal også være støtte til ngo'er og medlemsstatsregeringer for at øge bevidstheden om indvirkning og konsekvenser af seksuel vold, hvad enten det er vold i hjemmet, voldtægt eller menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Næsten en fjerdedel af kvinderne i Europa har været udsat for fysisk vold mindst én gang, og over en tiendedel har været udsat for seksuel vold. Som følge af sine sociale konsekvenser har den økonomiske krise bidraget til at forværre situationen under omstændigheder, hvor fattigdom og manglende uddannelse er faktorer, der fører til kønsbestemt vold. Derfor mener jeg, at koordinerede foranstaltninger er påkrævet imod årsagerne til dette problem sammen med lovgivningsmæssig harmonisering og et tættere retligt samarbejde mellem medlemsstaterne med det formål at foretage undersøgelser mere effektivt.

Med henblik på at bringe en ende på vold mod kvinder har EU-medlemsstater og -institutioner pligt til hurtigst muligt at iværksætte nogle af følgende aktioner: informations- og bevidstgørelseskampagner, oprettelse af krisecentre for ofre, oprettelse af et fælles alarmnummer i hele EU med henblik på omgående hjælp og tilvejebringelse af støtte til stærkt sårbare grupper af kvinder såsom indvandrere og asylsøgere.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Da jeg var medlem af det lettiske parlament, fremsatte jeg i 2008 et udkast til ændring af Den Lettiske Republiks straffelov med stramning af ansvaret for vold i hjemmet over for kvinder og børn. Desværre gik ændringsforslaget ikke igennem. På mødet i det særlige udvalg, hvor ændringsforslaget blev drøftet, optrådte medlemmerne af det lettiske parlament muntert. Som følge heraf går sager om "lette" kvæstelser af børn og kvinder i familier fortsat ustraffet hen. Sagerne bliver sædvanligvis ikke efterforsket, og undertiden afviser politiet at modtage anmeldelser fra ofre. Beskyttelse af kvinder mod vold i hjemmet er ikke reguleret af effektive instrumenter i Den Lettiske Republik. De lettiske myndigheder og regeringen lukker øjnene for indlysende krænkelser og vil ikke bringe orden i lovgivningen. I lyset af denne betænkning appellerer jeg til alle medlemmer i Parlamentet om at være opmærksomme på den lovløse opførsel mod kvinder, der finder sted i Letland.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det kan ske hvor som helst, på gaden, i undergrundsbanen, i ens eget hjem – kvinder og børn kan ikke føle sig 100 % sikre mod angreb nogen steder. Den døvende pseudomoralfølelse, man finder i samfundet, bør give os en tænkepause. De tidlige stadier af faktisk vold såsom påtrængenhed, sjofle bemærkninger og chikane, som mange indvandrere dagligt udsætter vestlige kvinder for, bliver i stigende grad betragtet som normale. Det manglende hensyn til kvinder har nået højdepunktet, når en tysk dommer henviser til ægtemandens forplantningsret som en afgørende faktor i sin dom i en muslimsk skilsmissesag. Ved at tillade indvandring har EU importeret problemer fra alle lande i verden, bl.a. æresdrab, tvangsægteskaber og vold i hjemmet i patriarkalske familiestrukturer. Kultur, religion og tradition må ikke bruges til at retfærdiggøre voldshandlinger. Det er den eneste måde, hvorpå voldsspiralen kan brydes. Statistikkerne giver ingen oplysninger om, i hvilket omfang den registrerede stigning i anmeldte sager om vold i hjemmet skyldtes ofrenes øgede vilje til at forsvare sig, eller hvilken andel af dem der er indvandrere. Det er under alle omstændigheder en kendsgerning, at et stort antal indvandrere er registreret på kvindekrisecentrene. Det er også en kendsgerning, at vi må sætte en stopper for den pseudovelmenende mentalitet, der behandler forbrydelser begået med et religiøst eller kulturelt motiv mindre strengt.

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Mit ønske om at beskytte de svage og de voldsramte kvinder tvinger mig til at stemme for lovgivning, der sikrer beskyttelse af ofre for vold. Kvinder er, ligesom børn, særlig skrøbelige medlemmer af vores samfund i nogle sammenhænge. Jeg synes derfor, det er vigtigt at sikre større beskyttelse til kvinder, der hævder, at de har været udsat for vold. Jeg går således ind for gratis juridisk bistand til kvinder, der er ofre for vold. Jeg ved, at der er risiko for ulighed, når mænd, der uretmæssigt anklages for vold, skal betale sagsomkostninger, mens deres anklagere modtager retshjælp. Det har jeg tænkt nøje over. Imidlertid mener jeg, at antallet af voldssager, herunder familievold, bør få os til at vælge side til fordel for dem, der lider alvorligst skade på grund af manglende støtte. Kvindelige voldsofre er statistisk set en langt mere fremherskende del end de få kriminelle, der udnytter systemet til at få krammet på uskyldige mænd. Det er vanskeligt for mishandlede kvinder at indgive en klage. Gratis juridisk bistand kunne opmuntre ofrene og bidrage til at nedbringe antallet af tilfælde, der ikke bliver straffet.

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (FR) Når vi taler om vold mod kvinder, mangler vi ofte data, statistikker og tendenser. Det, vi behøver frem for noget andet, er at kunne måle dette fænomen på EU-niveau for at forstå omfanget af problemet. Det vil hjælpe os til bedre at målrette behovene og dermed forebygge tilfælde af vold, hjælpe ofrene og hele sårene. Vi skal hele tiden tænke på ofrene. Hvad enten vi taler om seksuelt misbrug, handel med kvinder med henblik på prostitution, vold i hjemmet eller endog vold med en kulturel dimension – her tænker jeg på kønslig lemlæstelse og tvangsægteskaber – er det stadig alvorlige forbrydelser. Vi er nødt til at etablere en generel EU-ramme for at beskytte kvinder mod denne type vold. Vi skal holde op med at være så nervøse for at gøre Europa til kvinders beskytter. Vi har brug for en EU-lovgivning for at iværksætte konkrete foranstaltninger som alarmnummeret og efteruddannelsesprogrammerne til politi, retsvæsen og undervisere. EU skal tilbyde løsninger i Europa, men som global aktør, skal EU også udvide omfanget af sin indsats uden for sine grænser.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Desværre har det ikke været muligt at standse vold mod kvinder i Europa og i verden som helhed, selv om EU og FN har erklæret, at det er et prioriteret område for dem at bekæmpe vold mod kvinder. Det er sandt, at der er sket visse fremskridt, og at folks bevidsthed om dette emne er øget noget, men EU's nye politiske indsatsområder er helt nødvendige for at bekæmpe vold mod kvinder mere effektivt og for at nå vores fælles mål om, at kvinder og børn ikke konstant skal leve i frygt for at blive ofre for vold. Det giver Lissabontraktaten også retlig kompetence til. Jeg finder det særdeles vigtigt, at EU er mere opmærksom på sin lovgivning om den vold, der finder sted mellem mennesker, som er i et tæt forhold, fordi det på ingen måde er en privatsag. Desværre frygter ofre alt for ofte for deres families rygte og, helt berettiget, for deres sikkerhed og økonomiske afhængighed, og derfor går de ikke til de retshåndhævende myndigheder. Vi bør derfor også rette særlig opmærksomhed mod udvikling af en støtteordning for ofre og overvinde de tabuer, der findes i samfundet – med andre ord bør vi gøre folk mere bevidste. Den hjælp, der ydes ofre, skal være ægte og garanteret. Et konkret problem er manglen på tilflugtssteder i Europa beregnet på voldsramte kvinder og børn, så målet om at opføre et tilflugtssted pr. 10 000 indbyggere til ofre for kriminalitet er et helt rimeligt og nødvendigt mål. For at sikre, at beskyttelse til kvinder, der flygter fra vold og forfølgelse, forbedres, selv om de skifter bopæl i Europa, er det vigtigt at gennemføre direktivet om beskyttelsesordrer.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Vold mod kvinder har forskellige ansigter fra psykologisk undertrykkelse og misbrug til voldtægt og seksuel vold og umenneskelige prostitutionsbanders ulovlige og helt uacceptable handel med og misbrug af kvinder, der i øjeblikket foregår. Disse bander narrer især unge kvinder og tvinger dem herefter til at arbejde som prostituerede. Mange drives til selvmord for at bringe en ende på deres mareridt. Vi må nøjere undersøge de lande, som er udgangspunkt for menneskesmuglingsbander, hvor smuglerne køber tavshed og samtykke fra regeringsembedsmænd, hvilket gør disse lande til paradis for menneskerettighedskrænkelser. Disse bander kan bekæmpes gennem tværnationalt samarbejde mellem EU, som er målet, og disse lande, som er udgangspunktet for de ulovlige bander. Jeg opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved det. Det er klart, at de organisationer, som arbejder for kvinders rettigheder, virkelig har travlt.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Denne betænkning er det tredje bidrag i de seneste måneder til bekæmpelse af vold mod kvinder efter den europæiske beskyttelsesordre og direktivet om bekæmpelse af menneskehandel. Vold mod kvinder er uden tvivl et alvorligt problem i alle dele af samfundet. I henhold til data i betænkningen oplever hver fjerde kvinde fysisk vold i sit voksne liv, idet over 10 % af kvinderne bliver ofre for seksuel vold. Det er alarmerende tal, og bag dem ligger individuelle livshistorier. Samtidig søger kun hvert tiende offer for vold professional hjælp. Årsagen til det er, at de fleste af dem ikke ved, hvordan de skal tackle situationen. Vold mod kvinder har enormt ødelæggende virkninger ikke kun for kvinderne selv, men også for deres omgivelser og især børn. Jeg støtter forslag, som fører til større bevidstgørelse og efteruddannelse til personer, der kan komme i kontakt med denne form for vold i forbindelse med deres arbejde. Samtidig er det også nødvendigt at sikre bedre omsorg og bistand til ofrene. Jeg hilser også betænkningen velkommen, fordi der er behov for at sende et klart og stærkt budskab til samfundet om, at vold ikke vil blive tolereret.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene er blandt EU's prioriteter. Eftersom vold mod kvinder er en brutal krænkelse af menneskerettighederne og en af de største hindringer for ligestilling mellem kvinder og mænd, bør kampen mod denne svøbe blive vores vigtigste mål. Tilgangen til vold mod kvinder er forskellig alt efter national lovgivning. Nogle medlemsstater, f.eks. Spanien, har vel gennemtænkte forskrifter på dette område. Nogle har slet ingen overhovedet. Der er også betydelige forskelle, når man ser på domfældelsesraten for vold mod kvinder i de enkelte medlemsstater. På baggrund af medlemsstaternes forskellige retsforskrifter og ofte begrænsede indflydelse på håndhævelse af internationale lovbestemmelser om bekæmpelse af vold bliver behovet for klare og bindende retsforskrifter på EU-niveau vedrørende problemet stadig mere tydeligt. De forskellige EU-foranstaltninger skal opsummeres og præsenteres i en fælles helhedsstrategi, der skal have til formål at bekæmpe vold mod kvinder i hele EU. Denne strategi skal hænge sammen med andre internationale initiativer og bygge på de tilgængelige EU-programmer og god praksis i medlemsstaterne. Arbejdet på et fælles direktiv mod vold bør være afsluttet i denne valgperiode. Det er nødvendigt for at sikre, at det aldrig igen kan siges, at selv køer nyder bedre beskyttelse i EU end kvinder.

  Monika Smolková (S&D), skriftlig. – (SK) Vi kender alle til vold mod kvinder, og vi diskuterer det, men når det kommer til at fjerne eller afskaffe det, er resultaterne sølle. Vold rammer kvinder på forskellige tidspunkter i livet, fra barndom til voksenliv. Det sker i skolen, på arbejdet, i grupper af ligestillede, offentligt og også i det private familieliv eller samlivet med en partner. Det antager mange former – fra fysisk og seksuel vold til psykisk og social og endda økonomisk vold. Det opleves af kvinder med forskellig uddannelsesbaggrund, socioøkonomiske positioner, etniske grupper og religioner, og af kvinder fra både by- og landmiljøer. Det skal dog understreges, at vold mod kvinder er et problem, vi alle skal bekæmpe. At fjerne det kræver ikke kun aktive institutioner, men også aktive enkeltpersoner – mænd og kvinder – der ikke vender det blinde øje til dette ubehagelige fænomen i vores samfund, men er villige til at engagere sig personligt i at håndhæve princippet om nultolerance. De enkelte medlemsstater skal spille en større rolle i den forbindelse, udarbejde handlingsplaner for bekæmpelse af vold mod kvinder, fremme mediernes bevidsthed og vedtage specifikke straffelove og -foranstaltninger.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Trods alle vores bestræbelser er vold mod kvinder og vold på andre af livets områder desværre stadig et stort problem i Europa. Voldsforbrydelser begås i alle medlemsstater, og de rammer mennesker fra alle sociale lag. Det betyder, at kampen mod problemet og bistanden til ofrene for det skal være mangesidet. For at forebygge den type vold er det vigtigt at støtte familierne og sikre, at de kan udvikle sig harmonisk. Med hensyn til forbrydelser, der involverer vold mod kvinder, mener jeg, det kunne være værd at overveje at indføre et fælles europæisk alarmtelefonnummer, som man kan ringe til for at få støtte eller anmelde en forbrydelse af den art. EU bør arbejde for at sikre, at der udmåles strengere straffe for vold mod kvinder, især i tilfælde af forbrydelser, der involverer seksuel vold. Sådanne forbrydelser forbliver ofte ætset ind i de ramte kvinders hukommelse i mange år, hvilket gør, at de lider og gør det umuligt for dem at fungere normalt. Det er også afgørende, at der samtidig indføres bedre beskyttelse af ofres rettigheder i straffesager. Et centralt spørgsmål, der tages op i betænkningen, er problemet med prostitution og kvindehandel. For at bekæmpe denne praksis effektivt er der brug for en paneuropæisk aftale, som ikke bare omfatter EU-medlemsstaterne, men også lande uden for EU.

FORSÆDE: Roberta ANGELLILLI
Næstformand

18. Parlamentets sammensætning: se protokollen

19. EU's reaktion på migrationsstrømmene i Nordafrika og de sydlige Middelhavslande, navnlig på Lampedusa – Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– redegørelse fra Kommissionen: EU's reaktion på migrationsstrømmene i Nordafrika og de sydlige Middelhavslande, navnlig på Lampedusa, og

– betænkning af Provera for Udenrigsudvalget om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle: (2010/2269(INI) (A7-0075/2011).

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Nogle medlemmer er måske være ved at blive trætte af mig, men jeg synes denne forhandling under ét om migrationsstrømme er meget rettidig. Det vil både blive en general diskussion af EU-udenrigspolitikkens rolle og omfang som skitseret i hr. Proveras betænkning og en lejlighed for mig til at informere Dem om, hvordan EU reagerer på krisen i de sydlige Middelhavslande.

Lad mig begynde med at takke hr. Provera for hans fortræffelige betænkning, som jeg har læst med stor interesse. Det er et emne, der kommer til diskussion på det rigtige tidspunkt, og det samme gælder spørgsmålet om, hvilken rolle EU-udenrigspolitikken skal spille med hensyn til migrationens meget komplekse og mangesidede karakter.

Lad mig begynde med at skitsere nogle elementer i EU's reaktion på krisen i de sydlige Middelhavslande og derefter gå over til EU's udenrigspolitiks mere generelle rolle. Som alle ved, står vi over for en situation i de sydlige Middelhavslande, som er blevet meget kritisk i de seneste uger på grund af de migrationsstrømme, vi ser. Over 400 000 mennesker er blevet fordrevet siden udbruddet af forandringerne i Nordafrika og Libyen. De fleste af disse mennesker er statsborgere fra tredjelande, der er kommet til Tunesien eller Egypten. Et flertal af dem er vendt tilbage deres hjemlande, men nogle få tusind er der stadig, og dem vil jeg komme tilbage til om lidt.

Det er lykkedes omkring 20 000 migranter, hovedsagelig fra Tunesien og i mindre grad fra andre afrikanske lande, at komme ulovligt ind i EU, idet de er nået frem til Lampedusa eller Maltas kyster. Begge disse øer er derfor under stærkt indvandringspres. EU har allerede reageret effektivt og hurtigt på disse alvorlige, men forskellige, udfordringer og har truffet tre konkrete foranstaltninger. For det første har Kommissionen mobiliseret 30 mio. EUR for at klare den humanitære nødsituation, der er opstået som følge af den pludselige tilstrømning af indvandrere og flygtninge i de lande, der grænser op til Libyen. Med bistand fra midler, der er ydet bilateralt fra medlemsstater og andre internationale donorer, har det været muligt at tilbyde migranter og flygtninge midlertidigt ly, opfylde deres grundlæggende behov og sende dem tilbage til deres respektive oprindelseslande.

For det andet har vi reageret på de ulovlige og blandede tilstrømninger over Middelhavet. Frontex iværksatte med bistand fra flere medlemsstater den fælles operation Hermes med det formål at bistå Italien med at kontrollere fartøjer, der sejler migranter og flygtninge. Yderligere har Europol udstationeret et hold eksperter i Italien med det formål at hjælpe de retshåndhævende myndigheder med at identificere mulige kriminelle menneskesmuglingsnetværk.

For det tredje har Kommissionen prøvet at sikre, at de medlemsstater, der er udsat for de voksende strømme af flygtninge og ulovlige migranter, på kort sigt kan klare de finansielle følger af denne fordrivelse. Vi har hurtigt identificeret 25 mio. EUR, som kan mobiliseres under Fonden for de Ydre Grænser og Den Europæiske Flygtningefond, hvis og når medlemsstaterne fremsætter specifikke anmodninger herom. Der er indtil nu kun fremsat én anmodning, men vi er klar til at overveje yderligere presserende anmodninger.

Jeg mener, at den første reaktion har været omfattende, men det er klart, vi skal gøre mere. Vi skal udarbejde en mere struktureret, bæredygtig plan, der dækker de forskellige dimensioner af dette fænomen, og som bygger på solidaritet mellem medlemslandene og fuldt ud respekterer EU's internationale forpligtelser.

Jeg har besøgt Egypten sammen med den ungarske udenrigsminister, hr. Martonyi, og Tunesien sammen med min kollega, kommissær Füle, der er ansvarlig for naboskabspolitikken. Det var til dels som opfølgning på konklusionerne fra Rådet, der bad Kommissionen om at tage meget aktiv kontakt med disse to lande.

Som optakt til vores møde i Rådet (RIA) i juni har jeg til hensigt at fremsætte en række forslag til Kommissionen i maj om EU's strategi på migrations-, mobilitets- og sikkerhedsområdet i forhold til de sydlige Middelhavslande.

Der er brug for at træffe flere foranstaltninger på kort sigt. Vedrørende den stadige og mulige stigning i flygtningestrømmene fra det libyske område vil følgende aktioner blive overvejet. Der er fortsat brug for at have tilstrækkelige midler til rådighed til at støtte tilvejebringelsen af humanitær bistand. I den sammenhæng vil der skulle øremærkes midler til at opfylde flygtningenes grundlæggende behov, lette deres tilbagevenden til deres hjemlande, når det kan lade sig gøre, og støtte deres vellykkede sociale og erhvervsmæssige reintegration, når de er kommet hjem.

Endvidere er et stigende antal flygtninge fra Libyen tredjelandsstatsborgere, der boede i Libyen som flygtninge eller asylsøgere. Disse mennesker, nogle få tusind, kan ikke sendes tilbage til deres oprindelseslande. Det er nødvendigt at overveje genbosættelse. Kommissionen er rede til at lette denne proces og opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig et ansvar og indlede sådanne genbosættelsesforanstaltninger. Der bliver økonomisk støtte til det fra især Den Europæiske Flygtningefond. Det er i den forbindelse afgørende, at Rådet og Parlamentet gør en indsats for hurtigt at indgå en aftale om EU-genbosættelsesprogrammet. Alle tre institutioner er enige om det politiske formål med det, så vi må finde en vej ud af dette institutionelle dødvande.

Det haster også med at udvikle et regionalt beskyttelsesprogram, der omfatter Egypten, Libyen og Tunesien. Under det tematiske program for samarbejde med tredjelande har Kommissionen planer om at bevilge 3,6 mio. EUR til at støtte et sådant program. Udsendelse af EASO-team til medlemsstater, der er ramt af disse strømme, vil også blive overvejet med henblik på at hjælpe myndighederne med at screene asylsøgere.

I tilfælde af en massiv tilstrømning af fordrevne personer, og hvis betingelserne i direktivet er opfyldt, vil Kommissionen endelig være rede til at overveje at gøre brug af de mekanismer, der er fastsat i direktivet om midlertidig beskyttelse fra 2001, for således at yde omgående beskyttelse til disse mennesker på andre EU-medlemsstaters område. Hensigten vil være at give de nationale asylsystemer et pusterum og fremme frivillige solidaritetsforanstaltninger mellem medlemsstaterne.

Med hensyn til de stadige tilstrømninger af ulovlige migranter fra de sydlige Middelhavslande, som ventes at stige, mener Kommissionen, at den Frontex-koordinerede fælles operation Hermes bør have ekstra ressourcer fra medlemsstaterne. Frontex vil være rede til at yde logistisk og finansiel støtte til at bistå de berørte medlemsstater, organisere tilbagesendelsesflyvninger og udsende hurtige grænseindsatshold, hvis de ønsker det.

Det er væsentligt, at Frontex' kompetencer styrkes hurtigt, og at det får stillet mere effektive værktøjer til rådighed. Den ændrede forordning om oprettelse af Frontex-agenturet bør vedtages af Rådet og Parlamentet så hurtigt som muligt.

Specifikke projekter er også ved at blive udarbejdet af EU's tjenestegrene og vil om kort tid blive iværksat i partnerskab med de berørte lande, først Tunesien og Egypten. Målet er at styrke deres kapacitet til at kontrollere deres grænser – i samarbejde med de relevante myndigheder – at bekæmpe kriminelle organisationer, der fremmer smugling af migranter og menneskehandel, at lette tilbagesendelse og social og erhvervsmæssig reintegration samt at identificere og registrere migranter, der kommer ind på området og behandle dem i overensstemmelse med internationale standarder ved at tilbyde asyl til dem, som har brug for international beskyttelse.

Disse foranstaltninger udgør det umiddelbare svar på situationen. Vi har imidlertid også brug for at gennemføre langsigtede, bæredygtige programmer. Med mine partnere i Tunesien og Egypten drøftede vi, om vi skulle indføre arbejdsaftaler om forskellige emner, der er dækket under mobilitetspartnerskabet. Det kunne ske i form af en ny skræddersyet EU-strategi, idet hvert land vurderes efter egen fortjeneste og under hensyntagen til EU's samlede udenrigspolitik i forhold til et givet land.

Partnerskaber kunne dække alt fra visumlettelse under visse betingelser og for bestemte kategorier, indvandring af arbejdskraft, forebyggelse af ulovlige migrantstrømme, oprettelse af asylsystemer, tilbagesendelse, retshåndhævelse, tilbagevenden osv. Vi aftalte med de to landes indenrigsministre at oprette en arbejdsaftale og begynde at afdække, hvad vi kan gøre sammen.

Jeg er overbevist om, at denne sammenhængende EU-udenrigspolitiske strategi vil bidrage til at oprette en langsigtet ordning til løsning af migrationsstrømmene, og det bringer mig til hr. Proveras betænkning. Langvarige konflikter og humanitære kriser, der trækker ud, i regioner som den, vi taler om, er vigtige faktorer, der nærer syd-syd-migrationen og migrationen mod EU. Vores vigtigste globale udfordringer såsom migration understreger til fulde, hvor vigtigt det er at udvikle en samlet tilgang der forbinder sikkerhed, stabilitet, krisestyring og udvikling.

Som betænkningen antyder, skal en sådan strategi baseres på en stærk tilgang, der respekterer menneskerettighederne især med hensyn til migranters rettigheder. Der skal være særlig opmærksomhed på sårbare gruppers situation. Vi deler den opfattelse, at det er afgørende at iværksætte mere langsigtede, bæredygtige samarbejdsprogrammer med tredjelande for at tackle migration, mobilitet og sikkerhed kombineret med fremme af demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse.

Denne tilgang bør være skræddersyet, som jeg har beskrevet, idet man bedømmer hvert enkelt land efter fortjeneste. Denne samlede tilgang passer sammen med andre politiske processer, f.eks. sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling, der nævnes i både den europæiske sikkerhedsstrategi og den europæiske konsensus om udvikling.

Vi skal mobilisere hele den vifte af politikker og instrumenter, vi har til rådighed med hensyn til udryddelse af fattigdom, tidlige varslingssystemer og forebyggende diplomati, humanitær bistand, kriseresponsaktioner, bl.a. sanktioner, krisestyringsmissioner og genopbygning efter en konflikt samt fredsopbygning.

Denne betænkning kommer derfor på det rette tidspunkt, da EU i øjeblikket må bekæmpe en krise. Men den er også en mulighed for at begynde på noget nyt, en mulighed for at støtte de fantastiske, nye demokratiske kræfter, der er ved at vinde frem. Der er en stor vilje til at reformere lande, især i Tunesien, men også i Egypten.

Den samlede migrationsstrategi skal – som en ekstern dimension af EU's migrationspolitik – baseres på et ægte partnerskab med tredjelande. Det nævnes i Stockholmprogrammet og Stockholmhandlingsplanen, og vi vil fremlægge yderligere initiativer i den samlede migrationsstrategi, der præsenteres til efteråret. Målet er at definere målsætningerne for tilgangen mere klart og mere strategisk. Strategien kommer til at indeholde forslag til indsatsområder, principper og konkrete foranstaltninger, men vil også se nærmere på forbindelsen mellem f.eks. migration og udvikling og mellem migration og klimaforandringer.

Jeg ved, at De alle er villige til at diskutere forskellige elementer heraf. Det er et komplekst og meget vanskeligt emne, og det kræver meget tid og en stor indsats at vurdere det korrekt. Det er også meget styret af begivenhederne og ændrer sig næsten time for time. Indtil nu har Kommissionen prøvet at være konstruktiv og tage fat på det på en meget helhedsorienteret og rummelig måde. Jeg ser frem til at besvare Deres spørgsmål.

  Fiorello Provera, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Denne tragisk aktuelle initiativbetænkning blev oprindelig udarbejdet for over et år siden for at vurdere immigrationsfænomenet og de strukturelle årsager hertil på en pragmatisk og afbalanceret måde uden politiske eller ideologiske fordomme.

Vi ønskede at undersøge udenrigspolitikkens rolle og dens evne til at påvirke de dybt forankrede årsager til immigration, ud over de humanitære kriser eller nødsituationer. Krige, etniske spændinger, vedvarende klimaforandringer, krænkelser af menneskerettighederne, manglende civile og økonomiske frihedsrettigheder, almindeligt forekommende korruption, manglende institutioner, der kan repræsentere borgernes behov såsom fagforeninger, sammenslutninger, og politiske partier – alle disse elementer udgør de områder, hvor EU skal udfolde sin udenrigspolitik, og en løsning af disse problemer vil fjerne mange af årsagerne til, at millioner af mennesker emigrerer.

Intet udviklingspolitisk samarbejde kan være fuldstændig effektivt, uden at der gøres noget ved årsagerne til den manglende stabilitet i migranternes oprindelseslande. Det indebærer et regionalt samarbejde med både oprindelseslandet og transitlandet, bl.a. gennem bilaterale aftaler. Millenniumudviklingsmålene er allerede meget ambitiøse, men vil bestemt ikke blive nået uden politisk stabilitet og uden gennemførelse af effektive mekanismer til at forebygge konflikter og opretholde fred. Denne politiks globale rækkevidde og helhedstilgang kræver klare idéer og betydelige finansielle ressourcer, som det er vanskeligt at skaffe i disse krisetider.

Det er derfor tilrådeligt at samordne EU's aktioner med andre stormagters såsom USA for at undgå overlapning af midler på de samme områder eller spredning af finansielle ressourcer, som det ofte er sket tidligere. Et globalt fænomen skal tackles med en global politik. Vi skal lede migranternes oprindelseslande mod demokrati og god regeringsførelse ved at stille vores værdier og vores erfaringer til rådighed.

Under den europæiske naboskabspolitik bør vi tilbyde en økonomisk dagsorden, der kan øge beskæftigelsesniveauet og antallet af handelsaftaler, som kan skabe reel økonomisk udvikling i overensstemmelse med markedslovene. Kommissær Füle og den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, gjorde med sloganet "mere for mere" opmærksom på begrebet betingelser for støtte, som sigter mod at belønne lande, der mest aktivt arbejder i retning af demokratiske reformer og respekt for menneskerettigheder. Det er i overensstemmelse med vores europæiske værdier, effektivt for udviklingen og – hvis jeg må være så fri – moralsk retfærdigt over for skatteyderne.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at en EU-politik om forvaltning af store migrationsstrømme bør gå hånd i hånd med accept af idéen om "byrdefordeling" i overensstemmelse med pligten til solidaritet mellem medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 80, fordi intet land selv kan klare en nødsituation af enorme dimensioner.

Endelig takker jeg kommissær Malmström for hendes støtte til nogle eller mange punkter i denne betænkning, og jeg håber, at EU faktisk kan arbejde sammen med Italien om at bekæmpe et fænomen, der har en international dimension, som påvirker hver og en af os.

  Corina Creţu, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for det produktive samarbejde, jeg oplevede under udarbejdelsen af denne betænkning.

I forbindelse med det særlige emne, vi forhandler i dag, er udvandringen af mennesker fra Middelhavsregionen ikke kun et problem for landene i dette område, eftersom hele EU har et ansvar for at løse denne presserende humanitære situation. Det er en specifik situation, som vi ikke havde forudset, da denne betænkning blev udarbejdet. Udviklingsudvalgets synspunkt er, at det vigtigste må være at tackle den humanitære situation og yde hjælp til flygtningene. Imidlertid kan vi ikke acceptere de ekstremt populistiske løsninger, der er foreslået, hvor man lovede Lampedusas borgere, at de ville slippe af med immigranterne inden for 60 timer. Evakueringerne til fastlandet fulgte, men efter at destinationsregionerne havde afvist at huse lejrene, begyndte man repatrieringen.

Jeg finder det uacceptabelt, at Frankrig og Tyskland har afvist at tage nogle af flygtningene, og at den italienske indenrigsminister truer med at bevilge midlertidige opholdstilladelser, så tusinder af immigranter kan flytte rundt i EU. Det er ikke konstruktive og rummelige svar i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser. Hverken egoisme eller tvungen solidaritet er blandt de værdier, EU er bygget på. Derfor mener jeg, at vi må insistere så kraftigt som muligt på dialog og samarbejde for at finde frem til fælles løsninger på dette alvorlige problem.

  Franziska Keller, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. – (EN) Fru formand! Migration sker ikke kun alle andre steder fra og til Europa. Faktisk sker størstedelen af migrationen uden for Europa i lande eller regioner på andre kontinenter.

I øjeblikket er Pakistan og Syrien de lande, som huser flest migranter – det bør vi ikke glemme. Der er forskellige grunde til migration, f.eks. krig, konflikt, fattigdom, forskelsbehandling, vold og forfølgelse, familie, klimaforandringer og mange andre. Vi bør gøre noget ved disse problemer, og vi bør bekæmpe pushfaktorerne frem for migranterne selv. Til at bekæmpe de pushfaktorer har vi brug for en god udviklingspolitik, og der vil betingelser ikke hjælpe meget.

Vi har brug for at revidere politikker, der går imod vores udviklingsmål, som det undertiden sker med handels- og landbrugspolitik. Men vi har også brug for en god politik om demokrati og fremme af menneskerettigheder. Tidligere har Fællesskabet og medlemsstaterne samarbejdet med tredjelande om at stoppe migranter og ikke om menneskerettigheder. Kommissionen havde forhandlet en aftale med Libyen om at give støtte og hjælp til Libyen, så Gaddafi ville standse migranterne. Nu er det på tide at ændre det. Jeg er meget glad for at høre, at De er enig med mig i, at det haster med at skifte til en mere menneskerettighedsbaseret tilgang. Vi skal ikke glemme, at stabilitet ikke er det eneste, mennesker ønsker og har brug for. Stabilitet uden demokrati er ikke en bæredygtig vej frem. Stabilitet plus fattigdom giver ingen udsigter. Stabilitet er vigtig, men det er ikke det eneste, der betyder noget.

Vi må ikke lukke dørene for de få migranter på verdensplan, som tager vejen til Europa. Vi har brug for et fælles asylsystem, der giver effektiv beskyttelse til dem, der har brug for det, og vi skal også beskytte dem, der migrerer på grund af konflikt. Vi har brug for retfærdig adgang til lovlig migration, som giver migranter ordentlige sociale rettigheder. Vi må finde en måde, hvorpå vi kan beskytte klimamigranter, da de er nødt til at flygte, fordi vi forårsager klimaforandringer. Vi må også revidere vores visum- og grænsepolitikker set ud fra et menneskerettighedsperspektiv.

Vi skal ikke være bange for migranter. De er mennesker som os, ofte i bitter nød, som ønsker et bedre liv og fred og velstand. Er det ikke det, EU blev grundlagt for?

Så jeg spørger Kommissionen – vil det fælles asylsystem blive etableret? Hvad skete der med blåt kort-forordningen? Og hvordan vil De sikre, at artikel 208 i Lissabontraktaten, nemlig princippet om ikke at skade vores udviklingsmål, vil blive gennemført fuldt og helt?

  Mario Mauro, for PPE-Gruppen. – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Frem for alt tak for det engagement, De har udvist ved at sammensætte en pakke af foranstaltninger som efter min mening udsender et politisk signal og gør det klart, at det ikke er Maltas problem, det er ikke Italiens problem, det er ikke Spaniens problem – det er et europæisk problem.

Jeg tror, at det er idéen med Deres henvisninger til solidariteten mellem medlemsstaterne og EU's naboskabspolitik, ønsket om at fremme tilstrækkelige midler til humanitær nødhjælp, bistand, repatriering og uddannelse, at gribe ind i spørgsmålet om asylsøgere, at udarbejde et program, som bryder dødvandet, den hellige henvisning til direktiv 2001/55/EF og ønsket om at styrke Hermes-operationen. Alt det er i sandhed et tegn på, at EU ønsker at udfordre mange måneders apati og manglende sammenhæng.

Tillad mig samtidig at forklare, hvad der er kernen i vores bekymring. Vi er ikke primært bekymrede over de 20 000, der ankom til Lampedusa. Vi er bekymrede over den politiske kendsgerning, dette er udtryk for. F.eks. var det, der skete i 1989 med implosionen af det østlige system og kommunismens fald, en stor byrde for f.eks. Tyskland og Østrig, men så fandt de europæisk solidaritet. Der blev gjort et forsøg på at reagere politisk på den udfordring og tilbyde en køreplan, som resulterede i integration af mange lande og mange befolkninger, der nu er i Parlamentet.

Vi forventer ikke meget. Der er ingen grunde til integration af Middelhavslandene, men der er grunde til en naboskabspolitik, der omsider lever op til sit navn, til en EU-Middelhavsstrategi, der omsider lever op til sit navn. Det er det, vi beder EU om. Jeg mener, at det, kommissæren sagde, er noget i den retning.

Vedrørende direktiv 2001/55/EF f.eks. vil jeg gerne bede om, at Kommissionen ud over at henvise til det, som De gjorde, fremsatte et reelt forslag til Rådet, som Rådet skulle stemme om med kvalificeret flertal, og at det skulle føre EU-landene til en uundgåelig forståelse af, at immigrantproblemet er et europæisk problem, og at problemet med at beskytte immigranter er et europæisk problem, som vi ikke længere kan komme udenom.

  Juan Fernando López Aguilar, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand, fru kommissær! Jeg deltog også i den sidste forhandling i Parlamentet om det samme emne, og jeg kan kun beklage, at vi – da der kun er taget hensyn til nogle af de forslag, der blev fremsat under den forhandling – har det antal og de situationer, vi ser i dag, især på Lampedusa.

Vi er klar over fru Malmströms hjælp og den indsats, hun som kommissær for porteføljen for indre anliggender gør for at styrke Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og Den Europæiske Flygtningefond og naturligvis driften af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.

Denne krise i Middelhavslandene viser imidlertid klart, at spørgsmålet ikke kun handler om troværdigheden, men om levedygtigheden af EU's fælles immigrationspolitik, der skal sikre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med artikel 67-89 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Enden på det er, at disse forandringer, der udfordrer EU's udenrigspolitik og udfordrer levedygtigheden af strategien for Middelhavsområdet og sammenslutningen for Middelhavslandene, skaber en særlig udfordring for EU's humanitære indsats og betydning for håndteringen af de humanitære virkninger som følge af fordrevne personer og potentielle asylsøgere og flygtninge.

Derfor vil jeg gerne atter understrege, at et formål med denne forhandling bør være én gang for alle at bryde dødvandet om asylpakken, én gang for alle at gøre opmærksom på behovet for at gennemføre og sikre overensstemmelse med direktiv 2001/55/EF om foranstaltninger for fordrevne personer i tilfælde af humanitære nødsituationer og uforudset massetilstrømning af emigranter. Bortset fra det bør det også og navnlig være at skabe en solidaritetspolitik ud over direktivet for at sikre ikrafttrædelsen af den solidaritetsklausul, der endnu en gang blev skrevet ind i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som skal anvendes, når vi står over situationer som denne.

For vi må erkende, at hverken Italien eller Spanien eller Grækenland eller nogen af grænselandene omkring Middelhavet kan klare disse problemer alene.

Endvidere er jeg slået af, at der endnu ikke har været nogen opfordring til eller anmodning om aktivering af artikel 5 i det pågældende direktiv for at anvende den solidaritetsklausul i overensstemmelse med traktaten. Vi bør naturligvis benytte denne lejlighed til at give et værdigt og opmuntrende svar på et spørgsmål, der helt klart er et EU-spørgsmål, som det er tilfældet i Middelhavsområdet.

  Cecilia Wikström, for ALDE-Gruppen. – (SV) Fru formand! Vi hører mange mennesker give udtryk for bekymring over migration i dag. Mennesker er ganske enkelt bange for masseindvandring til Europa efter de store begivenheder i Nordafrika for nylig. Disse begivenheder vil helt sikkert blive efterfulgt af migrationsstrømme. Det er allerede begyndt, og det vil sikkert fortsætte. Det kan ikke undgås, at folk vil flygte fra ustabilitet og vold, især fra den aktuelle situation i Libyen. Indtil nu har migrationsstrømmene dog været mere horisontale end vertikale og vedrører primært Tunesien og Egypten, men tusinder af mennesker er også ankommet til den lille italienske ø Lampedusa, og det sætter virkelig solidariteten mellem medlemsstaterne på prøve. Bekymrende nok har EU-medlemsstaterne indtil videre ikke bestået denne solidaritetstest og ser ikke ud til at være villige til at støtte hinanden i vanskelige tider.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mener, at det vigtigste, vi kan gøre lige nu, er at gennemføre asyldirektivet. Svaret på lidt længere sigt er at udarbejde en fælles EU-asylpolitik, der lever op til sit navn. Det vil blandt andet give lejlighed til midlertidigt at stoppe overførslerne af asylsøgere i henhold til Dublin II, når en medlemsstat af en eller anden grund er ekstremt overbelastet. Med solidaritet følger også ansvar. Nu skal hver medlemsstat respektere og anvende direktivet, der har til formål at harmonisere beskyttelsen af mennesker på flugt, og før 2012 udvikle et bæredygtigt EU-asylsystem. Det har vi forpligtet os til at gennemføre, og det skal vi gøre, og vi skal gøre det i en solidarisk ånd med respekt for internationale forpligtelser af hensyn til den fælles sikkerhed og stabilitet for alle.

  Jean Lambert, for Verts/ALE Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg er meget glad for, at kommissæren mindede os om, at en overvældende del af bevægelsen i regionen er sket i Afrika. UNHCR anslår, at over 400 000 mennesker allerede har forladt Libyen. Når man har lyttet til forhandlingen om proceduredirektivet tidligere, er det noget, nogle af vores medlemmer ville gøre klogt i at huske på – de fleste mennesker bevæger sig i selve Nordafrika.

Vi ser meget positivt på den støtte, der ydes UNHCR og andre organer med at bistå de fordrevne. Der er dog luftet megen bekymring over presset på Malta og Lampedusa, og med rette. Det er væsentligt, men ikke det samme som det, der sker i Tunesien og Egypten. Der er imidlertid voksende bekymring om, hvad der sker med mindreårige – uledsagede eller mindreårige, der skilles fra deres forældre ved ankomsten. Der er bekymring for, at de ikke bliver støttet eller identificeret på passende vis. Vi håber, at Kommissionen vil se på deres situation og på situationen for de andre, der betragtes som særlig sårbare på det punkt.

Vi hilser også viljen til at overveje at benytte direktivet om midlertidig beskyttelse velkommen. Kunne kommissæren venligst skitsere, hvilke kriterier hun vil benytte til at foretage vurderingen af, hvorvidt der skal fremsættes en henstilling?

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand, fru kommissær! Flygtninge er blevet modtaget på Lampedusa under forfærdende forhold uden mad eller toiletfaciliteter, under forhold, der er virkelig umenneskelige. Interneringscentret er i øjeblikket lukket, idet ikkestatslige organisationer, journalister og muligvis endda parlamentsmedlemmer ikke har adgang til det. Det italienske flygtningeråd anmoder om, at der bevilges disse flygtninge midlertidige beskyttelsesordrer i henhold til direktiv 2001/55/EF, og De godkendte denne ansøgning, fru kommissær. De skal have tak for Deres indgreb, da ansøgningen var vidtrækkende og omfattende. Der er ting, vi er enige i, og der er ting, vi ikke er enige i. Det, der blokerer denne omfattende foranstaltning, har imidlertid også et navn, og det er medlemsstaternes hykleri.

Kommissæren har talt om at nå en fælles beslutning om genbosættelse. Som ordfører kan jeg sige, at Parlamentet er rede til at se på alle idéer, Rådet fremlægger. Imidlertid har vi ventet i halvandet år, og vi har ikke hørt en eneste idé om genbosættelse. Det er dette hykleri fra medlemsstaternes side, der har givet oberst Gaddafi mulighed for at feje flygtninge og indvandrere ind under gulvtæppet i årevis, mens de solgte ham våben. Det er derfor al den snak om den nuværende mangel på ressourcer også er helt igennem hyklerisk. Alene i 2009 tjente EU-landene 343 mio. EUR på våbensalg til oberst Gaddafi, mens det oprindelige beløb, de stillede til rådighed til modtagelse af flygtninge fra de arabiske revolutioner, var på 3 mio. EUR, et hundrede gange mindre. Jeg synes, den forskel siger alt.

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Lampedusa er blevet invaderet af titusinder af nordafrikanere, som øen aldig vil kunne acceptere. Italien har i ugevis været målet for hundreder af både med illegale indvandrere. Hvis vi ikke reagerer sammen, hvis EU ikke reagerer, vil migrationsbølgen af fordrevne mennesker fortsætte.

De illegale indvandrere, der er ankommet i de seneste måneder, må sendes hjem. Der er intet alternativ. Men bortset fra nogle få ord om solidaritet er den italienske regering blevet overladt til selv at klare denne bibelske udvandring af så uforudsigelige dimensioner.

Hvor er EU? Indtil nu har Bruxelles gjort sig skyldig i at krybe i skjul, og mine medborgere kan ikke længere tage den skammelige opførsel. EU har overladt Italien til alene at klare denne hidtil usete nødsituation. EU bør i stedet bistå Italien med at repatriere illegale indvandrere og skal også støtte den italienske regerings bestræbelser på at forebygge, at tusinder og atter tusinder af mennesker fortsat forlader, især, Tunesien.

De libyske flygtninge er en anden sag. EU bør støtte Italien med identifikation og logistikstyring, men skal frem for alt arbejde på at sikre, at flygtningene huses af alle medlemsstater. Modtagelsen af dem, der flygter fra krig, kan ikke være Italiens byrde alene. Det er på tide at holde op med at tale. EU må gøre sig gældende. Vi kan ikke acceptere, at Italien fyldes af illegale immigranter, mens Frankrig så skammeligt afviser dem. De illegale indvandrere bør sendes tilbage, hvor de kommer fra, mens alle medlemsstater nu må forpligte sig til at modtage de libyske flygtninge.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Det, vi nu er vidner til på Lampedusa, blev beskrevet og forudsagt allerede i 1973 af den franske forfatter, Jean Raspail, i hans profetiske roman "The Camp of the Saints". Den eneste forskel er, at virkeligheden overgår fiktionen.

EU må tage kontrol med denne situation i stedet for bare at lade det ske. Det er absurd først at hylde regimeskiftet i Tunesien og Egypten og så omgående acceptere masser af migranter eller mere præcist såkaldte flygtninge fra disse lande. Alle ved, at næsten ingen på de både, der lægger til på Lampedusa, er berettiget til at blive anerkendt som politisk flygtning. Alligevel får disse mennesker nu lov til at komme ind på europæisk territorium, og med støtte fra alle former for subsidierede grupper, menneskesmuglere og dyre advokater vil de starte procedurer og trække dem ud så længe som muligt og om nødvendigt gå under jorden, hvis de ikke anerkendes som flygtninge.

Efter de aktuelle begivenheder at dømme beskytter Frontex ikke EU's ydre grænser, men behandler dem som en slags velkomstkomité. De både skal eskorteres tilbage til de steder, de kommer fra, og ægte flygtninge skal så vidt muligt accepteres i deres nærområde i stedet for i Europa. Det er også af grundlæggende betydning, at en række internationale konventioner tilpasses til vore dages behov.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne tale og benytte denne forhandling til at tale om et grundlæggende problem, nødsituationen. De kan ikke klare den alene.

Roden til dette problem skyldes, som alle ved, de ustabile situationer i Tunesien og Egypten og krigen i Libyen. Imidlertid er der ingen grænser for, hvor længe den vil vare. Desværre vil den vare bekymrende længe. Vi må derfor beslutte, hvordan vi kan bruge vores fælles politikker til at forvalte nødsituationen, for de kan ikke klare den alene.

Efter min mening skal vi prioritere solidaritet med ofrene og solidaritet med værtslande og -regioner højst.

Vi har instrumenter, vi ikke bruger hensigtsmæssigt. Vi har fire fonde. Fru Malmström fortalte os klart og tydeligt om beløb, der slår mig som latterlige. Hun talte om 30 mio. EUR, 25 mio. EUR på anmodning osv. Imidlertid har vores fire fonde, Flygtningefonden, Tilbagesendelsesfonden, Fonden for de Ydre Grænser og Integrationsfonden, i alt næsten 3 mia. EUR inden for de finansielle overslags anvendelsesområde.

Det forekommer mig, fru Malmström, at disse midler bør bruges til nødsituationer, fordi vi har behov for at kunne bruge dem og ændre dem. Vores begrænsninger med hensyn til samarbejde og solidaritet er symboliseret ved den svaghed, det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser har udvist med Hermes-operationen. Det stigende antal mennesker, der ankommer, på flugt fra krig og desperation fremhæver, hvor begrænset den kapacitet er. De kan ikke klare det alene.

Hvem kan klare det? EU har den nødvendige solidaritet til at opfylde kravene fra denne nødsituation i realtid.

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Fru formand! Provera-betænkningen kunne ikke være kommet på et tidspunkt med flere udfordringer. Tunesien og Egypten, som er lande med enorme økonomiske problemer, har allerede åbnet deres døre for over 400 000 flygtninge fra Libyen. Alligevel har de europæiske regeringer valgt at se den anden vej og ignorere de 20 000 mennesker, der er stuvet sammen på Lampedusa under umenneskelige forhold. Revolutionerne i Nordafrika har gjort det endnu mere presserende for EU-medlemsstaterne at opfylde deres humanitære forpligtelser til at lukke flygtninge ind og opstille en ny migrationspolitik baseret på solidaritet og EU's andre grundlæggende værdier og principper. Den lukkede dør og tvangshjemsendelsespolitikker, som nogle medlemsstater har benyttet i de seneste par år over for deres naboer i Middelhavsområdet, kan have forhindret nogle migranter i at nå Europa ved hjælp af øget kontrol i nordafrikanske havne, patruljer i Middelhavet og endog nogle mere brutale metoder såsom elektrisk stød. Det har imidlertid været med skandaløst høje omkostninger, nemlig migranters og flygtninges rettigheder, når de er blevet tvangshjemsendt til regimer som Gaddafis.

Den nuværende nødsituation kræver, at der vedtages et fælles asylsystem, med fælles ansvar, herunder en midlertidig beskyttelsesmekanisme og langt flere tilbud om genbosættelse. Vi har brug for en ny migrationsstrategi, der tager højde for de oprindelige årsager til migration som bl.a. fattigdom, diskrimination, konflikt og politisk undertrykkelse. Uden det vil det altid lykkes menneskesmuglere at finde alternative ruter. Fremme af menneskerettigheder, demokrati og bæredygtig udvikling skal derfor være et reelt strategisk indsatsområde i EU's udenrigspolitik og i udviklingsprogrammer for Middelhavslandene og videre.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Nødsituationen er en alvorlig lære for den europæiske asyl- og indvandringspolitik. Det er igen tydeligt, at EU ikke har en lovgivningsmæssig og operationel ramme, der gør det muligt at klare usædvanlige, men ikke uforudsigelige, begivenheder som de seneste måneders begivenheder i Nordafrika.

Lampedusa, Italien og Syditalien betaler for disse fejltagelser, men de, der betaler mest, er de flygtninge, som modtages på en så umenneskelig måde. Til trods for artikel 80 i traktaten om EU's funktionsmåde og solidaritetsprincippet om retfærdig fordeling er alle lande faktisk kun optaget af deres egne anliggender, og Frankrig, der deler en grænse med Italien, udviser en holdning, som i den nuværende europæiske situation er uacceptabel. I den forbindelse beder jeg indtrængende Kommissionen om at overveje muligheden for at udbede sig en forklaring fra den franske regering.

I årevis har EU indgået aftaler med tredjelande styret af diktatorer, og har finansieret deres aktiviteter og sat forretningsinteresser før demokratiske krav. EU er forblevet tavs over for libyske angreb. Har EU også til hensigt at forblive tavs over for den ubæredygtige situation i teltlejrene?

Naturligvis er vi alle enige om, at vi ikke kan indgå aftaler med oberst Gaddafi, og alligevel hørte jeg for et par måneder siden ingen indvendinger imod traktaten mellem Italien og Libyen, der førte til, at immigrationsspørgsmålet blev behandlet på den mest umenneskelige måde. I dag prøvede præsident Berlusconi at bruge den samme fremgangsmåde over for Tunesien, han tilbød penge. Men måske har den nye tunesiske regering lært lektien.

Men hvad enten man kan lide det eller ej, er det EU's og de 27 medlemsstaters ansvar at handle og huske på, at international solidaritet og beskyttelse af menneskerettighederne har højeste prioritet. Af den grund håber jeg, at Kommissionen foreslår at indføre den hasteprocedure, der er fastlagt i direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse så hurtigt som muligt, og at dette forslag bliver vedtaget af Rådet i den nærmeste fremtid, for ellers vil det være forgæves.

Jeg opfordrer også til, at der sendes en parlamentarisk delegation – ikke en delegation af politiske grupper – til Lampedusa for at kontrollere både indvandrernes humanitære forhold og princippet om "non-refoulement".

  Malika Benarab-Attou (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Denne betænkning er følsom, og jeg må kritisere dens titel. Brugen af ordet "migrationsstrømme" slår tonen an. For det giver indtryk af, at migranter er varer eller indtrængende fjender.

Det er en historisk tid for befolkningerne i de sydlige Middelhavslande og os, men frygten for masseindvandring forhindrer EU og medlemsstaterne i at skabe en ny dynamik.

De seneste demokratiske bevægelser i syd har hjulpet til at gøre os opmærksom på vores modsigelser. De har endnu engang vist inkonsekvensen og de manglende visioner i vores forældede samarbejdspolitikker, som har mistet jordforbindelsen. Det er på høje tid, at EU gennemfører en migrationspolitik, som er i overensstemmelse med vores værdier, som anerkender, at vi lever i en verden, hvor mennesker er mobile, en verden, hvor mennesker flytter rundt.

At fortsætte med at tale om migrationsstrømme er absurd og går imod vores humanistiske værdier. Hvis vi europæere ønsker at være vigtige spillere i verden, så er vi nødt til at ændre vores tilgang og arbejde hen imod at skabe en Union for Middelhavslandene, der bygger på solidaritet. Det kan vi ikke gøre uden at revidere vores mobilitetspolitik eller det, der i dag kaldes migrationspolitik. Vi må opfylde forventningerne hos befolkningerne i syd.

Frygten for indvandring må ikke længere styre vores politikker. Styrkelse af grænsekontroller skal ikke længere være vores vigtigste motivation for gennemførelse af samarbejdsaftaler, som det var tilfældet med Libyen.

Vi må revidere de nødvendige betingelser for enhver indgåelse af aftaler om personers bevægelighed, der indebærer tilbagetagelsesaftaler, så vi respekterer menneskerettighederne. Vores foranstaltninger er stadig præget af en sikkerhedsstyret tilgang til mobilitet, som går imod vores værdier og det krav, vi har til at beskytte befolkninger. Den skandaløse holdning, hr. Berlusconi og hr. Guéant indtager, skal fordømmes på det kraftigste.

Hvilken slags politik skal vi vedtage, fru kommissær, for at skabe en sand Union for Middelhavslandene, en Union, hvor vi viser solidaritet med de befolkninger i syd, som i dag føler sig forhånet af os?

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL). – (FR) Fru formand! Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vil ikke stemme for denne betænkning. Den indeholder ganske vist nogle positive punkter, men de modsiges konstant af visse medlemsstaters praksis, blandt andet min egen.

Med betænkningen nægter man at se, at migration primært er et syd-syd-problem. Når man ikke erkender det, betyder det, at spændingerne blot vil øges og vil sende en række af de lande lidt længere ned i fattigdom.

Selvfølgelig kan EU ikke huse alle ludfattige mennesker i verden, men det er det heller ikke i fare for at komme til. Det beviser tallene, uanset det postyr, nogle mennesker laver. EU kan ikke huse alle ludfattige mennesker i verden, men EU bør yde et bidrag, der står i forhold til dets velstand, dets behov og den skade, det har forårsaget, og som stadig i dag forårsages af nogle af dets virksomheder, som plyndrer de pågældende landes ressourcer. Denne betænkning følger traditionen for dette fort Europa, der ser indad imod sine egne interesser, især de demografiske.

Nej, EU har ikke lært af de revolutioner, der finder sted i de arabiske stater. Det viser ikke solidaritet. Inden for nogle få dage har Tunesien taget imod over 100 000 libyske flygtninge under eksemplariske forhold. Nej, fru kommissær, EU's snak hænger ikke sammen med de problemer, verden står over for. Den vil kun nære visse medlemsstaters fremmedfjendske politikker, og det beklager jeg.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke kommissær Malmström for hendes store arbejde uge efter uge med at bekæmpe denne episke katastrofe – for det er, hvad det er.

Der er fremsat bemærkninger, ikke kun her i Parlamentet, i et forsøg på at mindske og minimere det, vores regering, vores land og vores folk har skullet klare. Det har været og er fortsat en nødsituation – humanitær og på anden vis – af exceptionelle dimensioner. Jeg mener, at vores regering, og især vores befolkning, virkelig er kommet godt ud af det efter den internationale offentlige mening at dømme. Lampedusas befolkning opførte sig bemærkelsesværdigt, idet de først bød migranterne velkommen og herefter hjalp dem af egen lomme, og siden sagde de på et vist tidspunkt, "vi kan ikke klare det mere", for ud over de menneskerettigheder, vi diskuterer hver dag i Parlamentet, skal vi også tænke på befolkningernes rettigheder, bl.a. deres ret til at bevare deres identitet, deres aktiviteter og, naturligvis, til ikke at blive invaderet.

Migranterne omfatter også illegale indvandrere, kriminelle, der er sat på fri fod fra fængsel. Det bekymrer med rette de lande, der skal acceptere dem. Når migrationens omfang endvidere har karakter af – og jeg gentager – en invasion, er vi nødt til at tage hånd om det problem.

Vi står 100 % bag vores befolkning uden hvis'er eller men'er. EU må leve op til sit ansvar og høre efter, fru kommissær! Ud over menneskerettigheder skal vi tænke på vores rettigheder, lokalbefolkningens rettigheder. Af den grund står vi fuldt og helt bag den indsats, den italienske regering i øjeblikket gør i Tunesien, for sammenlignet med de beskedne tal, kommissæren har bebudet, tilbyder den italienske regering Tunesien en masse. Der bliver gjort en masse, og vi tror på, at vi vil nå håndgribelige resultater.

Vi må imidlertid gå fra ord til handling, og Frontex gør ikke det, der burde være blevet gjort for at sætte en stopper for denne hadefulde trafik, for den trafik er en skam for Middelhavslandene, og EU er delvis ansvarlig. Derfor siger jeg: sæt en stopper for menneskesmuglingen, og jeg siger ja til en Marshall-plan for disse lande.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand, fru Malmström! Det er velkendt, at mennesker fra overbefolkede, underudviklede lande risikerer deres liv hver dag, fordi EU med sine pseudohumanitære idéer ikke har gjort det klart, at de regler, som gælder for migranter, ikke er dem, der gælder for flygtninge.

Ifølge Genève-konventionen om flygtninges retsstilling er flygtninge som bekendt mennesker, der på grund af velbegrundet frygt for at blive forfulgt som følge af race, religion eller politisk anskuelse er uden for det land, de er statsborgere i. Denne definition gælder dog ikke for det store flertal af mennesker, der dagligt oversvømmer Europa. Uanset situationen i deres hjemland ønsker de bare at komme et eller andet sted hen i EU – til det land, som efter deres opfattelse flyder med mælk og honning – for at prøve lykken her og normalt kun for at komme ind under vores sociale ordninger. Det giver måske mening i deres øjne, men som medlemmer af Parlamentet skal vi tjene europæernes interesser. Det omfatter bestemt ikke, at vi permanent støtter millioner af økonomiske migranter, der med manglende uddannelse og kvalifikationer, som passer til vores arbejdsmarked, simpelthen ikke er til megen nytte for os.

Det ville også være ekstremt uretfærdigt over for lande som især Tunesien og Libyen, som kun lige akkurat er ved at gøre sig fri af diktatoriske regimer og begynde på vejen til demokrati, og som vil få brug for al den styrke, de har til at genopbygge deres egne lande. Disse mennesker skal udvikle deres egne lande.

Siden afslutningen på Ben Alis diktatur har Tunesien været et frit land. Denne situation skal der også tages hensyn til her i EU i diskussionerne om, hvordan vi skal tackle massetilstrømningen af mennesker fra Nordafrika. Derfor bør alle økonomiske migranter efter min mening sendes tilbage, allerede før de når til Europa. De bør end ikke få lov til at ankomme til Lampedusa, og EU-agenturet Frontex bør få tilstrækkelige beføjelser til at sikre, at de ikke gør det.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi har hørt om en række foranstaltninger og initiativer, som bestemt er beroligende og også er i overensstemmelse med det, den italienske delegation bad om på det møde, vi sammen med lederen af delegationen i sidste uge havde med formand Barroso. Mere solidaritet, flere midler, en mere konkret og skarpere indsats for Lampedusa, Malta og alle de stater, der er udsat for et exceptionelt migrationspres, som kun kan afhjælpes gennem styring fra EU.

Disse beroligende erklæringer er naturligvis i overensstemmelse med vores tanker om anvendelsen af artikel 5 i direktiv 2001/55/EF. Vi har tillid til, at det kan forelægges Rådet inden for en helt rimelig tidshorisont. En mere sammenhængende EU-naboskabspolitik baseret på resultater og en forrangspolitik til fordel for grænseregionerne, der kan bruge ressourcer til at sikre, at deres egne unge kan få arbejde og vækstmuligheder i deres egne lande. En bedre og mere tilstrækkelig operationel plan for Frontex, der faktisk har gjort sig nyttig ved at gennemføre fælles patruljer i denne exceptionelle fase. Vi mener, at afsnittet om finansiering til migration åbner mulighed for en yderligere indsats på grund af den exceptionelle situation, som alle nu er udmærket klar over.

Vi har ikke nævnt udligningsforanstaltninger, fru Malmström. Kommissær Hahn er ikke enig med Dem, og det ville formentlig have været nyttigt, om han havde været det. En revision af strukturfondene, en politik, der tager hensyn til en exceptionel situation, som reducerer den sicilianske regions tiltrækningskraft med hensyn til fiskeri og turisme, og det skal Lampedusa og Sicilien på en eller anden måde kompenseres for.

150 000 egyptere er vendt tilbage til Libyen, men dette migrationsproblem ender ikke her. Af den grund må vi handle meget håndfast gennem en stærk og beslutsom EU-politik, og vi stoler på, at De og formand Barroso kan udvikle den strategi gennem en omfattende migrationsplan. Vi kan ikke vente på flere foranstaltninger, og vi har tillid til, at EU inden slutningen af denne måned vil fremlægge en migrationsplan af hensyn til den længe ventede solidaritet, som vi endelig ønsker omsat til handling.

  John Attard-Montalto (S&D). – (EN) Fru formand! Når jeg hører nogle – ikke alle – af mine kolleger, der deltager i denne forhandling, taler de om migration som noget, der ikke finder sted i øjeblikket, men som noget, der skal finde sted.

En menneskelig tragedie udspiller sig, mens vi taler her i Parlamentet. I mange tilfælde taler vi om, hvorvidt vi er enige eller ikke er enige, men én ting, vi burde være enige om, er, at denne tragedie, som foregår i vores baghave – nogle få hundrede kilometer fra EU's sydlige grænse – finder sted lige nu og vil fortsætte med at vokse. Alligevel fortsætter vi med at forhandle, selv om der findes et værktøj – Rådets direktiv 2001/55/EF – som Rådet kan iværksætte efter henstilling fra Kommissionen.

Hvordan skal vi måle, om tilstrømningen er høj, ikke høj eller høj nok, når det hele er ovre? EU skal beslutte, hvorvidt det ønsker at agere eller reagere. Vi reagerer, når ting allerede er sket. Lad os ikke være fortidens mand. Lad os være nutidens institution.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Fru formand! Effektiv styring, sammenhæng, solidaritet, ansvar. Det skal forestille at være grundlaget for en fælles EU-immigrationspolitik. Sæt det over for EU's aktuelle præstationer i løbet af det seneste tiår, som fortjener en karakter på tre ud af 10. Det er ikke Kommissionens fejl, den har opstillet en lang række politikker og har foreslået love, men i høj grad medlemsstaternes. Det er på tide at komme ud af det reaktive og kaotiske fodslæberi og indtage en proaktiv holdning med styr på tingene. Måske kunne vi endda have gavn af at se på et land som Canada og især landets politikker om lovlig migration.

Mit eget land, Det Forenede Kongerige, har holdt sig uden for enhver idé om en fælles politik. Det beklager jeg, men når så mange af de mennesker, der bliver interviewet på steder som Lampedusa, siger, at de ønsker at flytte hurtigt nordpå og ofte specifikt til Det Forenede Kongerige, bidrager det ikke til at overtale mit land – som selv har haft en meget stor indvandring – til at hæve sin grænsekontrol.

Jeg tror på solidaritet. Jeg mener, at det midlertidige beskyttelsesdirektiv skal gøres gældende nu. Imidlertid skal alle medlemsstater have et ansvar – dem mod nord og også dem mod syd – for at gennemføre EU-lovgivningen om modtagelse af migranter og behandling af krav med økonomisk og anden hjælp og også om integration og håndhævelse af arbejdsretlige love. Solidaritet og ansvar skal gå begge veje.

  Hélène Flautre (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Jeg synes ikke, vi på den ene side kan hilse revolutionen i Tunesien velkommen og på den anden side kræve, at landet fører den grænsekontrolpolitik, der eksisterede i Ben Ali-diktaturets tid. Jeg synes, vi skal holde op med at lægge pres på den tunesiske regering, der har mange andre ting at tage sig af – sine egne flygtninge, som det er blevet nævnt, og overvågningen af den demokratiske overgangsproces.

Situationen er altså ny og helt usædvanlig, og det burde måske gøre det muligt for os at udtænke passende løsninger og samtidig udvise solidaritet. Baroness Ludford har ret – det er afgjort det, der mangler mest i EU. Jeg synes, at Kommissionens og Parlamentets arbejde kunne bestå i først at erklære et moratorium for tunesernes tilbagevenden, fordi det virkelig er upassende og uhensigtsmæssigt. Vi bør også give særlig opholdstilladelse til de tunesere, der allerede er ankommet til Frankrig og Italien, garantere adgang til Europa for mennesker, som søger beskyttelse, og undlade at tage skridt eller indgå aftaler, der kan stå i vejen for den beskyttelse, anvende bestemmelserne – som det er blevet nævnt – i 2001-direktivet på alle, der er berettigede til at udnytte dem, og huse de flygtninge, som befinder sig på grænsen mellem Tunesien og Libyen som led i genbosættelsesprocessen.

Herefter mener jeg, at vi skal tænke på at opbygge samarbejdsrelationer med disse kommende fuldt demokratiske lande, så tunesere kan komme og arbejde, studere og rejse helt lovligt for at skabe reelle mobilitetskanaler mellem de to sider af Middelhavet.

(Bifald)

  Willy Meyer (GUE/NGL). – (ES) Fru formand! Jeg mener, at Lampedusa er blevet et symbol på umenskeligheden i EU's immigrationspolitik. Det er ikke kun et akut problem, det er et strukturelt problem.

Jeg husker den 14. februar 2009 i den forrige parlamentssession. Jeg tog til Lampedusa med en delegation fra min parlamentsgruppe. Det var en rejse ind i helvede, ind i helvede, siger jeg! Den migrationspolitik var ikke baseret på en forståelse af, at emigration er en ret og ikke en forbrydelse, og den gjorde intet for at sikre det hellige princip om ret til at anmode om asyl.

På Lampedusa i 2009 blev der ikke gjort noget for at identificere mennesker eller behandle asylansøgninger, før de pågældende mennesker gjorde, hvad de var nødt til – gøre oprør, mytteri, fordi de levede som dyr.

Mellem 2009 og 2011 har intet ændret sig. Faktisk kunne man sige, at noget ændrede sig. Præsident Berlusconi undertegnede en aftale med oberst Gaddafi, til trods for at oberst Gaddafi ikke overholdt international lov og udviste FN's højkommissær for flygtninge, velvidende at han havde 9 000 flygtninge i Libyen, det selv samme Libyen, som nu bliver bombet efter en humanitær appel.

Det er dette hykleri, der skal ændres. Det er det, der grundlæggende skal ændres i EU.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Med Rådets afgørelse vedtages FN's Sikkerhedsråds resolution. Lad mig citere den: "at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte civile og civilt befolkede områder, som er truet af angreb, i Libyen, samtidig med at det udelukker enhver form for udenlandsk besættelsesstyrke på nogen del af libysk område".

Den ene sætning indeholder to helt modstridende idéer. Hvordan beskytter man civile mod angreb uden at besætte nogen del af området for at gøre det? Hvordan kan nationer med en lang og strålende militærhistorie som Storbritannien og Frankrig vedtage en så meningsløs politik? Svaret på det er enkelt. De er bundet til at gøre det af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som følge af Lissabontraktaten. De kontrollerer ikke længere deres egen udenrigspolitik.

Videre i Rådets afgørelse står der, at ansvaret for EU's militærpolitik ligger hos den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Så Baroness Ashton vil få lejlighed til at føre sin første krig og få sit navn frem sammen med militærhistoriens store som Rommel, Montgomery og Eisenhower. Held og lykke til hende, men det er mere sandsynligt, at der sker det, at denne idiotiske politik fører til en katastrofe for alle involverede.

Vestens og navnlig de europæiske landes prioriteter bør være at opmuntre moderate regimer i Nordafrika med alle diplomatiske midler og at beskytte vores egne grænser mod yderligere massemigrationsstrømme. Det er måske ikke det politisk korrekte svar, men det er et realistisk svar fra fornuftige nationalstater, hvis de var i stand til at tage de beslutninger.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! I fredags brød hundreder af såkaldte asylsøgere fra det tidligere Berberiet ud af deres modtagelseslejre på det italienske fastland. Disse indvandrere var blevet overført dertil, fordi Lampedusa er overfyldt. Det er den barske virkelighed, at tusinder af indvandrere fra Berberiet uden udsigter misbruger den manglende stabilitet i deres region til at søge et bedre liv i rige Europa.

De indvandrere, der blev interviewet på tv, anførte straks de byer, de helst ville til – Amsterdam, Rom, det gjorde ikke så meget – eller for at gøre tingene værre, klagede over de manglende cigaretter og drikkevarer, der skulle leveres af de italienske myndigheder. Man var næsten ved at glemme, at folk bevidst vælger ulovlighed og med overlæg misbruger sociale ydelser i Europa. Disse såkaldte asylsøgere, som jeg foretrækker at kalde gratister, skal modtages i regionen. Ansvaret for at give dem ly påhviler Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga eller den skrækkelige Islamiske Konference.

EU er ikke ansvarlig for disse lykkejægere. Hvis de alligevel kommer ind, så lad os virkelig fremskynde asylprocedurerne for disse såkaldte flygtninge og hurtigst muligt sende dem tilbage til landene i og omkring Berberiet. Lad de lande tage ansvar, ikke os og ikke nu.

(Taleren accepterede at tage et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort, i henhold til artikel 149, stk. 8)

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne spørge min kollega, der lige har talt, om det virkelig kan anses for passende at anvende udtrykkene "gratister" og "lykkejægere" om mennesker, der flygter fra en situation med stor politisk nød – og det er alle politiske grupper enige om – som den i Nordafrika.

Jeg synes, det er en særdeles alvorlig påstand og opfordrer formanden til på en eller anden måde at fremhæve, hvad der er blevet sagt og fastslå, om det kan anses for passende i en så følsom forhandling, der vedrører menneskers lidelser, mennesker, som man tydeligvis ikke mener, har ret til at spise, eftersom det er blevet sagt om dem, at "de kræver endog mad og er en masse gratister".

Jeg finder det meget alvorligt, at det er blevet sagt her i Parlamentet, og jeg håber, at europæiske borgere kan læse dette ekstremt grove udsagn, som kun tjener til at afsløre den totale politiske utilstrækkelighed hos den person, der sagde det.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! De har ret, fru Costa, jeg bruger grove ord, men de ord er meget klare. Vi i EU må nu tackle en enorm tilstrømning af flygtninge, og de fleste på venstrefløjen siger, at det bare er ulykkelige mennesker, som alle flygter fra deres lande. Fint nok, men hvorfor skal de alle sammen komme til Europa? Jeg tror, det er vanskeligere at komme til Europa i en båd, end det er at komme til Marokko eller Saudi-Arabien. De kommer her tydeligvis på grund af vores sociale ydelser, og fordi de vil kunne få penge fra regeringen her. Alt det tillader De!

Vi må handle bestemt imod dette, og vi må som medlemmer af Parlamentet sikre, at vi forsvarer EU-borgerne. Hvis De holder Dem til den tankegang, bliver det vores undergang. Næste gang bliver det Afrika syd for Sahara, og gradvis vil alle komme her. Det har vi ikke råd til. Det er Deres verden, ikke min. Det ønsker jeg Dem alt mulig held og lykke med, men det er ikke det, vores borgere ønsker, i hvert fald ikke i Nederlandene.

  Simon Busuttil (PPE). – (EN) Fru formand! For et par dage siden meddelte EU's ledere, at de er klar til at vise konkret solidaritet med de medlemsstater, som er hårdest ramt af migrationspresset. Den tid er kommet, for massebevægelsen har nu ramt EU. Vi opfordrer nu Rådet til at indfri sit løfte. Og hvis solidariteten skal være konkret, må det betyde, at alle medlemsstater påtager sig ansvar for de fordrevne, der flygter fra Libyen mod Europa.

Vi har et værktøj allerede, vi skal bare bruge det. Det er solidaritetsmekanismen i henhold til direktiv 2001/55/EF, som gør to ting. For det første giver den midlertidig beskyttelse til alle fordrevne, der kommer til EU. For det andet lægger den ansvaret for at huse dem på alle medlemsstater, og ikke kun det land, de tilfældigvis ankommer til. Mekanismen udløses af en afgørelse, hvori Rådet erklærer, at der foreligger massetilstrømning. Den skal imidlertid komme på forslag fra Kommissionen – fra Dem, fru kommissær.

Der er ingen tvivl om, at der foregår en masseudvandring fra Libyen. Over 400 000 mennesker er flygtet fra Libyen, for det meste til Tunesien og Egypten, men nu også til EU-landene. I sidste uge ankom over 800 mennesker, for det meste somaliere og eritreere, til Malta på bare 24 timer. Forholdsmæssigt har det samme virkning som 120 000, der ankommer til Frankrig på bare en dag. Det må da betegnes som en massetilstrømning. Så det er ikke bare antal i absolutte tal, vi skal se på, men antal i relative tal – deres relative indvirkning på ankomstlandet.

Jeg appellerer virkelig til Dem, fru kommissær, om at tage politisk lederskab og fremsætte dette forslag. Jeg appellerer også til Rådet om at holde sit ord og vise konkret solidaritet.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Fru formand! Rådet har siden 1999 afvist at skabe en asylpolitik og en reel formel byrdedeling. Jeg taler på vegne af David Sassoli og mine italienske kolleger, når jeg siger, at det, vi ser i Italien i dag, er en nødsituation, som der ikke er nogen juridisk løsning på. En løsning burde være fundet nu. Modtagelsesprocedurer, kvalifikationer – kernen i den asylpakke, vi diskuterer i dag – burde være blevet gennemført for længe siden. Vi ville så have mulighed for genbosættelse og byrdefordeling, men det har vi ikke.

Derfor siger jeg på vegne af min gruppe, at vi må hjælpe i denne nødsituation. Vi opfordrer især Rådet – men også Dem, fru kommissær – til at vise politisk lederskab og anvende Rådets direktiv 2001/55/EF. Det vil skabe en genbosættelsessituation, som i det mindste kan lempe noget af byrden.

Ud over at gøre det – som nogle har sagt – kan vi ikke ignorere vores pligter i forbindelse med asyl og international lov. De pligter vil gælde for så mange mennesker, der er sårbare og lider i dag. Der er dybtliggende årsager til pushfaktorerne for asyl, og det er fattigdom og manglende stabilitet. Vi har imidlertid en situation lige nu, der rammer de sydlige lande, og vi er nødt til at gennemføre Rådets direktiv 2001/55/EF.

  Cornelia Ernst (GUE/NGL). – (DE) Fru formand! Jeg vil tage tre punkter op. For det første bør vi gøre det klart, at vi faktisk kan yde bistand til flygtninge fra Nordafrika, især fra Tunesien, og at vi også ønsker at gøre det. Jeg hilser det derfor også velkommen, at Kommissionen ønsker at aktivere direktiv 2001/55/EF for at give midlertidig beskyttelse, og jeg vil samtidig opfordre alle medlemsstater til faktisk at bruge det, ikke kun Italien, men også Frankrig og Tyskland – frem for alt de lande, som faktisk er i stand til at investere.

For det andet forventer vi en klar erklæring fra Kommissionen om, at alle aftaler, der er indgået med diktatorer som Ben Ali og Gaddafi om forebyggelse af migration – det er sådan, jeg vil beskrive dem – er ugyldige. Ægte partnerskaber med tredjelande, som fru Malmström nævnte, kan sandsynligvis ikke sammenlignes med Italiens idé om at købe vilje til at tage flygtninge tilbage for 150 mio. EUR. I stedet for at vise solidaritet med forebyggelsen af flygtninge bør vi vise praktisk solidaritet med nordafrikanske stater som Tunesien, som 150 000 mennesker er flygtet til.

For det tredje må vi forstå, på hvor skrøbelig grund EU's flygtningeforebyggelsesinstrumenter er bygget. Frontex og Dublin II – vi har brug for at gentænke de to. Vi har brug for en liberal asyl- og migrationslovgivning i Europa og en anden udviklingspolitik, som virkelig er bæredygtig.

  Constance Le Grip (PPE). – (FR) Fru formand! I denne fase af vores forhandling vil jeg uundgåeligt komme til at gentage eller støtte nogle af de ting, der er sagt tidligere. Som flere af mine kolleger ønskede jeg dog også at sige, at de problemer, vi står over for – problemer, som hele EU skal tackle i øjeblikket – ikke kan løses af én medlemsstat alene.

Ingen medlemsstat bør alene skulle løfte de udfordringer, det står over for, og som EU som helhed efter min mening står over for. Det er derfor i virkeligheden EU's evne til at organisere sig og håndtere situationen ved at arbejde sammen som én, jeg efterlyser. Jeg mener, at det i sandhed er på tide nu at lægge grunden til en ægte EU-immigrations- og asylpolitik.

Der blev vedtaget en europæisk pagt om indvandring og asyl for over et år siden. Tiden er nu kommet, synes jeg, til at anvende den på en meget konkret måde.

Vi hørte kommissæren, vi hørte en række af de henstillinger, hun fremsatte. Jeg vil gerne vende tilbage til dem og meget kraftigt bakke op om nogle af hendes forslag. Ja, vi skal øge Frontex' ressourcer for enhver pris. Vi skal øge dets menneskelige, materielle og finansielle ressourcer, og vi skal sikre, at det kan yde større støtte til operation Hermes og operation Poseidon.

Ja, vi har brug for ekstra, supplerende, ressourcer til de medlemsstater, der primært er berørt, vil jeg sige, af de øgede migrationsstrømme, vi oplever i dag. Det vil være det finansielle udtryk for vores solidaritet.

Ja, vi skal opbygge tættere samarbejdsforbindelser med de sydlige Middelhavslande, vi skal støtte dem, naturligvis, hjælpe dem og finde instrumenter. Kommissæren nævnte – jeg mener, hun rejste til Tunesien for at tale om dette spørgsmål – mobilitetspartnerskaber. Ja, vi skal styrke de instrumenter i en ånd af ansvarlighed, i en ånd af solidaritet, men også i en ånd af reel, specifik handling.

  David-Maria Sassoli (S&D). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! De må have forstået, at Parlamentet nyder masser af solidaritet, men det er ikke nok. Hvis vi skal indføre en stærk EU-immigrationspolitik må vi gøre det sammen, som andre ikke kan gøre, med andre ord sikre konsensus mellem regeringerne.

Tag Deres forslag og fremsæt dem for Rådet. Vi skal støtte Dem, for De må have forstået, at De – bortset fra nogle fremmedfjendske bemærkninger – nyder stor respekt og stor solidaritet i Parlamentet. Parlamentet stadfæster det i morgen ved at sige nej til hjemsendelser, ja til gennemførelse af direktiv 2001/55/EF og ja til gennemførelse af artikel 25 i det direktiv.

I morgen vil vi gøre vores del i Parlamentet. Men vi har brug for, at andre også gør deres del, at regeringerne er langt mindre egoistiske, at vi opfattes som støtter af den solidaritet, der er nødvendig for at gennemføre en EU-politik. Deres arbejde er naturligvis centralt i denne bestræbelse, for uden regeringerne vil EU være svagere.

  Carlos Coelho (PPE). – (PT) Fru formand, kommissær Malmström, mine damer og herrer! Vi har alle sagt, hvordan vi står over for en stigning i migrationsstrømmene, både med hensyn til omfang og kompleksitet. Til de kroniske konfliktsituationer i Afghanistan, Somalia og Den Demokratiske Republik Congo føjes der nu en alarmerende stigning i nye tilfælde såsom Egypten, Tunesien og Libyen, hvilket har ført til en dramatisk forværring af situationen.

Medlemsstater, som af geografiske årsager er blevet mere ramt af dette migrationspres, har også oplevet, at deres evne til at reagere er blevet betydeligt nedsat. Den kaotiske situation på øen Lampedusa, som flere talere allerede har nævnt, er ét eksempel, hvor antallet af flygtninge overstiger antallet af indbyggere. De særlig ramte medlemsstater har derfor presserende brug for at få den nødvendige støtte gennem tilvejebringelse af finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer for at sikre, at de faktisk er i stand til at reagere på de massive migrationsstrømme og kan reagere humant på det menneskelige pres, vi står over for.

Jeg støtter derfor opfordringen fra mine kolleger til, at EU-solidaritetsmekanismen aktiveres omgående. Det er også vigtigt at udnytte eksisterende infrastruktur og organer som det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser og Det Europæiske Asylstøttekontor og formentlig at revurdere og tilpasse operation Hermes. Jeg er også enig i, hvad hr. Tavares allerede har sagt om genbosættelsesprocessen for flygtninge. Det er vigtigt, at Rådet, som ikke er til stede ved denne forhandling, holder op med at gemme sig bag juridiske påskud og kan bringe denne sag om genbosættelse af flygtninge til en vellykket afslutning. Til sidst mener jeg, fru kommissær, at vi har brug for mere solidaritet mellem EU-medlemsstaterne, forbedret samordning af indsatsen og en fordeling af ansvar og byrder.

  Rosario Crocetta (S&D). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det er trist at bemærke, at Vesten undertiden kan finde stor solidaritet, når det drejer sig om at bombe og sende virksomheder til den tredje verden og hente olie, men finder det mere besværligt at lave solidaritets- og migrationspolitikker. Aftenens forhandling vedrører disse temaer.

Jeg tog til Lampedusa i mandags og så 4 000-5 000 mennesker på jorden, hvor de klumpede sig sammen for at sove i sol og regn, forrettede deres nødtørft, hvor de spiste, og uden at kunne skifte det våde tøj – som ifølge nogle var designermærker, men som faktisk er falske designermærker – som de havde på under overfarten under jammerlige forhold. Blandt disse var 4 500 børn, 12-13-årige børn, der bor under de samme vilkår, ubehagelige vilkår, som også deles af indbyggerne på Lampedusa.

Tunesien er nu hjem for 150 000 migranter fra Libyen og viser sin solidaritet. Det er et fattigt land, der viser solidaritet, mens velhavende Europa ikke er i stand til at huse 5 000 migranter. Europa burde i stedet vise sin solidaritet med disse vidunderlige unger, der tændte Jasminrevolutionen, der startede i Sidi Bouzid, og som er ved at ændre Nordafrika og verden.

  Alfredo Pallone (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Deres ord stemmer overens med det, vi ønskede at høre. Jeg vil dog ikke ideologisere denne forhandling, som undertiden bliver ideologiseret mellem to fløje. Jeg mener, at det er en meget alvorlig sag at tale om en humanitær nødsituation.

Det spørgsmål, jeg stiller mig selv, og som jeg også stiller mine kolleger, lyder som følger: "Kan vi tale om humanitær nødsituation og stoppe der, eller bør vi stille os selv to slags spørgsmål, et om nødsituationen og dermed om de umiddelbare problemer, og et andet om strategi?"

Problemet med Afrika og Mellemøsten er et problem, der pr. definition ligger uden for Europa, og det spørgsmål, som opstår, er, hvorvidt der kan ske udvikling uden demokrati. Vi må huske på, at opstanden i disse Mellemøst- og Middelhavslande ikke har handlet om ideologi, men om brød, en opstand for demokrati for at overleve.

Vi er nødt til at stille os selv visse spørgsmål om det. Det er alt sammen meget godt at tage fat på problemet med direktiv 2001/55/EF og alt det, Frontex gør, fru kommissær, men EU skal spørge sig selv, hvad det vil gøre med Middelhavsområdet og hele Afrika.

Mange af mine kolleger har talt om Libyen og andre lande. Det får mig til at tænke på Darfur, på visse situationer, hvor der sker folkedrab hver dag i Afrika. Den eneste uharmoniske tone, jeg vil tilføje, er denne. Det er ikke sandt, at EU er ansvarlig for plyndring. Naturligvis er nogle EU-lande delvis ansvarlige, men i Afrika er der et samspil mellem en række kapitalistiske systemer, som ikke bygger på den sociale arbejdsøkonomi som vores egen, men på statsøkonomi, statskapitalisme. Skoleeksemplet er Kina, der køber statsgæld og udnytter hele befolkninger. Vi kan ikke afsætte præsidenter, der er drevet af kriminalitet. Selv FN kan ikke gøre det.

Jeg tror, vi skal lade de ideologiske spørgsmål være og tænke på det umiddelbare problem, og det betyder at byde disse mennesker velkommen, dem alle sammen. I morgen kan vi dog ikke undgå at drøfte EU's strategi for hele Afrika.

  Sylvie Guillaume (S&D). – (FR) Fru formand! Vi er kommet til enden af talerækken, så jeg vil fokusere på to punkter i form af spørgsmål. For det første er det humanitære kaos i Middelhavsområdet den uundgåelige følge af manglerne, ja faktisk manglen på en fælles migrationspolitik i EU. Det er urealistisk blot at prøve at forhindre migrationsstrømme mod Europa, og det betyder, at tredjelande og medlemsstater i Sydeuropa alene må lide under følgerne. Det italienske svar – kollektive udvisninger – er ikke acceptabelt, og det er den franske løsning med at lukke grænserne heller ikke. Det løser ingenting og overser simpelthen de reelle problemer.

Mit første spørgsmål er, kan vi forvente en ændring og udvikling af en afbalanceret EU-migrationspolitik?

Mit andet spørgsmål vedrører også EU-solidaritet. Jeg ser det ikke som et slogan, men som noget, der er blevet presserende og absolut nødvendigt. Også jeg anmoder indtrængende Rådet om at svare omgående og aktivere solidaritetsmekanismen i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse i tilfælde af en massetilstrømning, men jeg beder også indtrængende medlemsstaterne om at svare på UNHCR's appel om, at mekanismen for omgående genbosættelse aktiveres.

Derfor lyder mit andet spørgsmål: kan vi forvente konkret handling på Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 11-12. april?

  Cristian Dan Preda, (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg mener, at dagens forhandling om Provera-betænkningen er på sin plads i lyset af de seneste begivenheder i Middelhavsregionen og Nordafrika. Jeg ønsker at begynde med at understrege behovet for en EU-strategi til at forvalte de migrationsstrømme, der er udløst af bølgen af revolutioner i den arabiske verden, i den solidaritetsånd, der kræves i henhold til artikel 80 i Lissabontraktaten.

På den anden side vil jeg rose hr. Provera for hans betænkning, som understreger behovet for konsekvent at inddrage de rodfæstede årsager til den manglende stabilitet, der er kilden til migrationsstrømmene. Masser af begivenheder er i gang i øjeblikket, som minder os om det presserende behov for handling. Efter konflikten efter valget i Elfenbenskysten, f.eks., søgte i hundredtusindvis af ivorianere tilflugt i nabolandene, herunder 94 000 alene i Libyen, et land, der i sig selv er truet af ustabilitet.

For at slippe ud af denne spiral med ustabilitet og migration tror jeg, frem for alt vi er nødt til at understrege det forebyggende aspekt. Her tænker jeg primært på forebyggelse af konflikter. Vi skal også tænke på at fremme demokrati og menneskerettigheder og naturligvis forbedre den økonomiske situation på lang sigt.

Så har vi efter min mening også brug for bedre at udnytte de instrumenter, vi har til rådighed, som led i den globale tilgang til migration for at fremme synergi mellem migration og udvikling. Migrationsspørgsmålet skal automatisk indgå i dialogen med EU's partnere. Bestræbelserne skal også optrappes med hensyn til at støtte udviklingsprojekter i oprindelses- og transitlande, som forbedrer levevilkårene og disse landes evne til at forvalte migrationsstrømmene.

  Carlo Casini (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Alt er usikkert med hensyn til situationen i Nordafrika. Vi kender ikke det umiddelbare resultat af borgerkrigen i Libyen, vi ved ikke, om den nye politiske orden i Maghreblandene og Egypten vil føre til demokrati, eller om der vil opstå endnu værre forhold med hensyn til demokrati og relationerne med EU.

For så vidt angår den ustandselige strøm af flygtninge fra Afrikas kyster til Europas kyster og især til Lampedusas, er det vanskeligt, selv i dette tilfælde, at skelne mellem dem, der flygter fra vold og frygt for døden, dem, som f.eks. er undsluppet fra fængsel, og dem, der ønsker en fremtid med bedre udsigter end sulten i deres land.

Vi kan ikke desto mindre være sikre på visse ting. For det første skal den menneskelige værdighed respekteres hos alle mennesker. For det andet er den europæiske tilgang at vise alle flygtninge gæstfrihed. For det tredje er de enkelte EU-landes grænser EU's grænser. For det fjerde er der en pligt til solidaritet mellem alle europæiske lande, der er medlemmer af EU. Det blev bekræftet, styrket og gjort juridisk bindende med Lissabontraktaten, som også gælder for migrationspolitik og forvaltning af migrationsstrømme inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. For det femte er instrumenterne til at klare nødsituationer som den nuværende allerede på plads i form af direktiv 2001/55/EF, Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO). Den aktuelle situation er en af de situationer, som afslører, om EU faktisk er en realitet eller ej.

Jeg nød i høj grad Deres tale, fru kommissær, men jeg synes, vi skal gå fra ord til handling. Det er jeg klar over, og jeg ved, De vil handle. Vi håber, at Deres forslag vil blive fulgt op. Det vigtige er, at ord ikke er nok, vi har brug for handling for at gøre Europa til en realitet. Det er en mulighed for at opbygge Europa.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Vi står ved et vendepunkt. Det siger jeg, fordi vi har brug for at overveje, hvordan vi skal komme videre, ud over den krise, vi står over for i øjeblikket. Det er lykkedes os i de foregående år at begrænse migrationsstrømmene fra Nordafrika til Sydeuropa, til Italien, Spanien, Portugal, Malta og Grækenland, gennem bilaterale aftaler mellem disse lande og de tilsvarende lande i Nordafrika, og vi opnåede faktisk betydelige resultater. Det er derfor, der nu er mere pres på Grækenland via Tyrkiet, fordi EU og Grækenland ikke har kunnet anvende lignende aftaler med Tyrkiet, selv om sådanne bilaterale aftaler findes.

Mit spørgsmål er derfor følgende: Nu, hvor alle disse uroligheder er brudt ud, hvad skal der så blive af disse aftaler, fru kommissær? Kan vi – og bør vi – knytte disse tidligere aftaler eller andre fremtidige aftaler sammen med den støtte, vi yder? Den pakke af foranstaltninger, De bebudede, er udmærket, og vi skal hjælpe disse lande. Det er vores pligt at hjælpe vores medmennesker, men det skal knyttes til en forpligtelse for disse lande til at tage alle tilbage, der er kommet til Lampedusa, og alle, der kommer i den nærmeste eller lidt fjernere fremtid i andre EU-lande, fordi jo større presset er, jo flere mennesker vil der komme til andre lande.

Mens vi er ved det emne, og da direktiv 2001/55/EF er taget op, skulle vi måske revidere det, vi sagde for et år siden. Flere medlemmer har henvist til den famøse omfordeling, vi har ventet så spændt på. Vi venter stadig på at anvende repatriering og genbosættelse. Vær rar at fortælle os, hvad vi ellers skal gøre. Måske skulle vi imidlertid begynde med det samme med den interne genbosættelse af flygtninge for at lette presset på de lande, der står med et reelt problem?

Endelig skal vi – for min tid er ved at løbe ud – begrænse medlemsstaternes usammenhængende tilgange. Nogle lande som Tyskland og Frankrig suspenderer selektivt tilbagesendelser til Grækenland i henhold til Dublin II. Vi kan stå over for det samme problem med Italien i den nærmeste eller lidt fjernere fremtid. Den græske regering er kommet til og har bebudet en anden usammenhængende tilgang, nemlig et hegn i Evros, men vi har ingen samlet løsning på problemet. Det er så afgørende et spørgsmål, at vi har brug for reel solidaritet og en samlet strategi, fru kommissær.

  Jacek Protasiewicz (PPE). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Den oprindelige plan var, at denne forhandling skulle være snævrere og kun dække Provera-betænkningen. Formandskonferencen besluttede at udvide dens omfang, og derfor diskuterer vi nu – og med rette – aktuelle reaktioner på tilstrømningen af mennesker, som for de flestes vedkommende er flygtninge. For vi kan ikke kalde dem illegale indvandrere, fordi de er flygtninge – fra Syrien og frem for alt fra Nordafrika, som i øjeblikket er opslugt af revolutionære oprør. Vores forhandling fokuserer nu også på en samlet vurdering af EU's nuværende asyl- og immigrationspolitik.

Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) om Provera-betænkningen vil jeg imidlertid gerne vende tilbage til dette dokument. Jeg vil gerne rejse to spørgsmål i forbindelse med betænkningen, som efter min mening er helt afgørende. For det første vil jeg gerne sige, hvor tilfreds jeg er med, at betænkningen indeholder en diskussion af behovet for større synergi mellem to centrale EU-politiske søjler, nemlig udvikling og sikkerhed. Den lektie, vi er ved at lære i dag af de revolutionære begivenheder i Nordafrika, fortæller os, at den bistand, der kun ydes via officielle kanaler og distribueres af ministerier i diktatorstyrede regeringer ikke løser de sociale problemer hos mennesker, som lever i lande, der er dækket af EU's bistandspolitik. EU-bistand skal virkelig hjælpe almindelige mennesker med at løse sociale problemer i stedet for at fore diktatorers og magthaveres lommer.

Ikke kun økonomisk reform, men også reform i form af demokrati og menneskerettigheder bør være en forudsætning for at få bevilget udviklingsbistand. I dag ser vi, at unge mennesker fra de dele af verden, vi er interesserede i, og som er omfattet af vores udviklingspolitik, ikke kun ønsker brød, men også frihed og demokrati.

For det andet er det i lyset af de demografiske udfordringer, Europa står over for, ved at blive klart, at EU ikke vil løse de problemer for arbejdsmarkedet, som allerede er ved at vise sig på horisonten uden en sammenhængende og virkelig rationel immigrationspolitik. Det eneste, som kan forhindre tilstrømningen til Europa af de mindst uddannede og dårligst stillede indvandrere, der ønsker at finde deres plads i verden, er som nævnt af tidligere talere en velgennemtænkt og sammenhængende migrationspolitik, som den Canada og New Zealand fører.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Situationen i Middelhavsområdet og de aktuelle og forudsigelige migrationsstrømme kræver tilpasning af en anden mellemlang- og langsigtet strategi end den, kommissær Malmström bebudede.

Jeg tror, det er nødvendigt at skabe demokratiske leve- og udviklingsvilkår i de afrikanske lande, der grænser op til Middelhavsområdet, som vil forebygge den form for migration, vi er vidner til. Jeg mener derfor, at vi har brug for en særlig plan på kort sigt – nogle har defineret det som en Marshall-plan – for at stimulere og gennemføre en udviklingsproces i de nordafrikanske lande. Kun på den måde kan vi standse og forebygge fremtidig migration.

Jeg vil også gerne understrege behovet for kompensationsforanstaltninger i de berørte områder. Alle talere har talt om Lampedusa, men jeg vil gerne opfordre Dem til at overveje, hvad den form for migrationsproces, vi oplever i øjeblikket, virkelig betyder for en ø, der lever af turisme og fiskeri. Rejsearrangører har ikke modtaget nogen bestillinger i månedsvis, men kun afbestillinger. EU skal vise sin støtte med passende kompensationsforanstaltninger.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg taler som repræsentant for Syditalien og som en stolt europæer med den overbevisning, at medlemsstaterne bør bidrage til at opbygge en solid og varig Union.

Når vi er uforberedt på en nødsituation kun 70 sømil fra vores kyster, viser det svaghederne ved vores system med 27 medlemmer og behovet for at udvikle en større ansvars- og solidaritetsfølelse. En individualistisk tilgang vil formentlig svække EU og sætte den integrationsproces tilbage, vi så møjsommeligt har opbygget i de seneste årtier.

Hvert hjørne af dette Europa er Europa. Lampedusa er også Europa, og det gælder på alle områder og i alle politikker. Det er absurd at se, at den nødsituation kun bliver varetaget af to medlemslande. Vi har valgt at slutte os sammen for at blive stærkere, og som i de bedste ægteskaber bør unionen være til døden os skiller.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Tak for Deres ord. Vi er forpligtede til at tilbyde vores fulde støtte, når De taler om solidaritet mellem medlemsstater, og når De understreger, at Kommissionen vil opfordre medlemsstaterne til at være fuldt ansvarlige over for asylsøgere. Tak fordi De har beroliget os med, at alt det, der har manglet, nu vil blive bragt i orden.

Gennem vores afstemning i morgen ønsker vi at give Deres handlinger styrke, give Deres ord styrke, give Dem et fuldt mandat til at sikre, at det, der har manglet, nu vil blive bragt i orden.

Desværre indtager ikke alle europæiske regeringer den samme holdning. Nogle mener, at Italiens søgrænser er Italiens grænser og ikke EU's, og erklærer klart og utvetydigt, at de ikke ønsker at dele den byrde, som kun Italien og Syditalien lægger ryg til.

Vi støtter derfor Deres tale fuldt ud, men vi støtter den i den tro, at medlemsstaternes solidaritet med Italien gennem Kommissionens stærke indsats over for Rådet skal være reel og betydelig, og alle 27 medlemsstater skal vise deres ansvarlighed og deres ejerskab i denne nødsituation.

  Raffaele Baldassarre (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg takker for Deres redegørelse og listen over de bebudede foranstaltninger, men jeg vil ikke gå ind i den juridiske og lovgivningsmæssige debat omkring midlertidig beskyttelse af migranter og anvendelsen af artikel 80 i traktaten.

I dette øjeblik krydser usødygtige både stadig Middelhavet med kurs mod den italienske kyst, og passagererne betaler ofte med deres liv. Til trods for at der for nylig har fundet overførsler sted, befinder Lampedusa sig helt klart i en nødsituation, og folk strømmer fortsat til teltlejren i byen Manduria.

Italien spiller stadig en hovedrolle ved at tage imod disse desperate mennesker, mens andre lande kun gør sig bemærket med det antal af udvisninger, der sker gennem deres politimyndigheder. Vores regering har udsendinge i Tunis i forsøg på at bremse denne tilstrømning, men vi kan ikke fortsat klare dette alene. Vi har brug for EU, vi har brug for hjælp, og vi har brug for, at Europa udfylder sin politiske rolle og lægger en mere effektiv strategi for migration med udgangspunkt i det fejlslagne Dublinsystem og i den kendsgerning, at Lampedusa ikke kun er Italiens grænse, men også Europas grænse.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som folkevalgt repræsentant fra det sydlige Italien vil jeg gerne tilslutte mig de kolleger, der har haft ordet før mig, og opfordre til, at der iværksættes passende foranstaltninger til afhjælpning af den kritiske situation, som indbyggerne og migranterne på Lampedusa står over for.

De sundhedsmæssige og sanitære forhold på øen går langt ud over anstændighedens grænser. Jeg appellerer til den italienske regerings ansvarsfølelse og anmoder den om at træffe alle de foranstaltninger, den har til sin rådighed, desuden anmoder jeg Kommissionen om at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i EU-direktivet om midlertidig beskyttelse af indvandrere.

Det næste Europæiske Råd (indre anliggender), som finder sted den 11. april, skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at hverken migranterne eller indbyggerne på Lampedusa bliver efterladt i en desperat situation. Derfor må vi indlede en seriøs debat om den europæiske partnerskabspolitik, som skal fokusere på initiativer, der støtter den demokratiske proces, især i landene syd for Middelhavet. Jeg takker hr. Provera.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Vi ved, at der for at kunne løse immigrationsproblemerne er behov for at støtte udviklingen af immigranternes hjemlande uden indblanding udefra, men gennem konkret handling, som støtter solidaritet, respekten for menneskerettigheder og kampen for fred, hvad enten det er i Tunesien, Egypten, Libyen eller et hvilket som helst andet land. Det er imidlertid ikke det, der sker. Situationen i Lampedusa er et sørgeligt eksempel herpå. Det er yderst vigtigt, at der træffes effektive foranstaltninger, solidaritetsforanstaltninger, foranstaltninger der kan bringe denne tragedie til ophør. Jeg vil især henlede opmærksomheden på indvandrerkvindernes situation. Der er behov for at sikre, at disse kvinder får deres eget pas og egen opholdstilladelse som et led i kampen mod menneskehandel, især når det drejer sig om kvinder og børn. Støtte til genbosættelse af flygtninge bør ligeledes kædes sammen med dette. Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til så hurtigt som muligt at gennemgå tilbagesendelsesdirektivet, et direktiv som er imod flygtninge, der flygter fra krig, hungersnød og elendighed og blot ønsker at leve lykkeligt sammen med deres familier, og som vi bør være solidariske med.

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Fru formand! Hr. Provera har udført et glimrende stykke arbejde, som jeg takker for. Han foretager i sin betænkning en realistisk vurdering af problemet, og hans forslag om en fordeling af immigrationsbyrden er en nødvendig løsning.

Derfor foreslår jeg, at vi får en aftale i stand, som kan forbedre og ajourføre Dublin-forordningen. Begivenhederne viser, at vi ikke løser spørgsmålet om indvandring, og at den vil fortsætte. Vi kan ikke fjerne den, men vi skal lære at styre den. Grækenland, Italien og Spanien kan ikke håndtere indvandringen alene, eftersom disse lande er under alvorligt pres. Vi har undladt at tage fat på problemet lige siden 90erne. Vi mener, at det ikke eksisterer og overlader medlemsstaterne til deres skæbne, og disse fattige mennesker bliver udnyttet, ligesom europæerne lider under denne byrde. Vi må ikke glemme, at der i dag er 7 mio. arbejdsløse i Europa, hvoraf de 3 mio. er mellem 19 og 24 år.

  Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Fru formand! Stalins tidligere assistent, Boris Bazhanov, beretter i sine erindringer "How Stalinism was born" om en episode i Kreml i december 1923. I en diskussion med sine kammerater sagde den georgiske morder noget, som ville vække røre, nemlig at det ikke er vigtigt, hvem der stemmer i partiet eller hvordan. Det, der har størst betydning, er, hvem der tæller stemmerne op. Derfor kommer det f.eks. ikke som nogen overraskelse, at Nursultan Nazarbayev for nylig blev genvalgt i Kasakhstan, idet han fik mere end 95 % af stemmerne.

Det samme gør sig gældende i Rumænien, hvor der foregår svindel ved hvert eneste valg. Denne paradeforestilling af et demokrati er iværksat af den lokale mafia, der er under direkte beskyttelse af den amerikanske ambassade i Rumænien, som er dem, der egentlig bestemmer, hvad der er bedst for det rumænske folk. Det fremgår faktisk af WikiLeaks' telegrammer, at Rumænien desværre er blevet en fjerdehånds forpost for CIA, som dæmoniserer Stalin, men selv anvender hans metoder. Hvilken skændsel!

  Marco Scurria (PPE). – (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Stort set alt, hvad der kan siges, er blevet sagt på nuværende tidspunkt, og det er netop kernen. Mens vi fortsætter med vores snak, ankommer der netop i dette øjeblik både med indvandrere, og folk dør på havet og stuves sammen under umenneskelige forhold på de italienske og maltesiske kyster, som ikke er Italiens eller Maltas kyster, men Europas grænse, porten til vores EU, hvorfra det er muligt at komme til en hvilken som helst af vores 27 medlemsstater.

Nu må det være slut med al den snak. Det er det, vi hører fra vores borgere og fra de migranter, der kom for at finde frihed og blev spærret inde i lukkede lejre. Nu er det tid til handling, fru kommissær. Jeg opfordrer Dem, vi opfordrer Dem, til at tage føringen allerede i morgen efter afstemningen her i Parlamentet og sende en anmodning til Rådet om at gennemføre direktiv 2001/55/EF og i fællesskab fastlægge en ægte strategi for Middelhavsområdets fremtid, da ikke blot Europas troværdighed, men også dets umiddelbare skæbne, står på spil her.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Denne høring finder sted på et kritisk tidspunkt for den europæiske partnerskabspolitiks fremtid. I den forbindelse er det min opfattelse, at begivenhederne på den italienske ø Lampedusa understreger, at der er behov for at udtænke en migrationspolitik for EU, som skal have fokus på følgende områder.

For det første bør EU fokusere på årsagerne til migrationsstrømmene. Hermed mener jeg den alvorlige økonomiske situation og det ustabile politiske klima i oprindelseslandene. Ved at skabe arbejdspladser og øge investeringerne i disse lande kunne EU fremme indbyggernes lyst til at deltage i deres eget lokalsamfund.

For det andet mener jeg, at der er behov for at beskytte migranters rettigheder. Det er især Frontex-agenturets pligt at gennemføre Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling og andre internationale traktater på dette område.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Forhandlingen her i aften har været præget af ordet "solidaritet". Alt for ofte taler medlemmerne her i Parlamentet ud fra deres egne nationale interesser, men det ville sikkert være bedre, hvis flere af os talte om de andre landes problemer for at vise vores solidaritet.

Jeg bad om ordet, fordi jeg blev meget overrasket over de tal, som min kollega Simon Busuttil nævnte, da han sagde, at 800 mennesker om dagen, som ankommer til Malta, svarer til, at der ankommer 120 000 mennesker til Frankrig på én enkelt dag. Problemerne på Malta og på Lampedusa er EU's problemer.

Jeg talte udførligt om tanken om solidaritet under høringen om Lissabontraktaten. Vi er nødt til at drøfte spørgsmålet om solidaritet her i Parlamentet, da jeg frygter, at solidariteten er delt i EU for øjeblikket ikke blot i forbindelse med dette vanskelige spørgsmål, men også på mange andre områder. Det er på tide, at vi som Parlament prøver kræfter med den og igen får EU-solidariteten tilbage på banen.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Dette er så sandelig en vanskelig situation. Nordafrika står helt klart over for en stor udfordring. Befolkningerne dér, især i Tunesien og Egypten, forsøger at opbygge nye lande – demokratiske lande hvor der er respekt for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. De er ved at forberede afholdelse af valg senere på sommeren. Vi gør alt for at støtte dem på denne fantastiske rejse.

Som De ved, er Kommissionen ved at forberede en revideret strategi for partnerskabspolitikken, som vil blive forelagt Rådet. Den vil indeholde støtte til demokrati, støtte til økonomisk udvikling, vækst og beskæftigelsesmuligheder, og der vil desuden være mulighed for mobilitet. Dette er en udfordring, som vi bør støtte op om.

Samtidig står vi over for en udfordring i Libyen, hvor den øgede vold skaber en meget usikker situation og tvinger mange mennesker til at flygte. Dette er en udfordring for europæisk migrationspolitik. Vi bliver på lang sigt nødt til at udvikle en mere samlet strategi på dette område, som i høj grad skal være på linje med hr. Proveras betænkning, der vil indgå i overvejelserne.

På kort sigt skal vi selvfølgelig indgå aftalen om asylpakken. Tro mig, fru Keller, vi prøver virkelig. Med hjælp fra Parlamentet og de forskellige ordføreres bestræbelser for at få denne pakke på plads og afslutte forhandlingerne med Parlamentet håber jeg stadigvæk på, at vi kan færdigbehandle den inden årets udgang.

Lampedusa og Malta befinder sig i en vanskelig situation. Jeg vil gerne tilbagevise visse beskyldninger om, at Kommissionen eller "Bruxelles" ikke har hjulpet Italien. Vi har faktisk tilbudt at hjælpe Italien. Der er 171 mio. EUR i det nationale budget til Italien for resten af perioden under det nuværende langsigtede budget. Nogle af disse midler er endnu ikke blevet anvendt til Italien, og vi har næsten dagligt arbejdet sammen med de italienske myndigheder for at se, hvordan man kan omfordele programfinansieringen, således at midlerne kan anvendes til at afhjælpe situationen på Lampedusa.

Vi har ligeledes tilbudt at hjælpe Italien med at betale nogle af omkostningerne ved interne overførsler af migranter. Vi har Frontexprogrammet Hermes til rådighed, men jeg vil gerne minde om, at Frontex er afhængig af medlemsstaternes bidrag, og at de meget snart er brugt op. Vi har svaret, nemlig at vi har Europol. Vi fører drøftelser med Tunesien om, hvordan vi sikrer en velorganiseret og værdig hjemsendelse på frivillig basis af de mennesker, der ikke har behov for international beskyttelse. Vi bistår Tunesien med at bekæmpe smuglernetværk og overvejer, hvordan vi kan bistå med opbygning af grænsekontrol. Dette er en del af et større mobilitetspartnerskab.

De fleste flygtninge befinder sig i Tunesien og Egypten. Som jeg nævnte, har over 400 000 mennesker forladt Libyen. De fleste af disse mennesker er blevet hjemsendt. Det drejer sig hovedsagelig om tunesere og egyptere, men de kommer også fra omkring 30 andre forskellige lande, hovedsagelig i Afrika. Der er også mennesker fra Bangladesh, Irak, Afghanistan osv.

De fleste af disse mennesker er blevet hjemsendt med hjælp fra EU, hvor medlemsstaterne på ægte solidarisk vis samarbejder med Tunesien og Egypten. Jeg besøgte disse flygtningelejre for blot nogle få dage siden. Tuneserne gør et imponerende stykke arbejde sammen med internationale organisationer såsom UNHCR. Men der befinder sig nogle mennesker dér, nogle få tusinde, som er strandet. De kan ikke vende hjem. Vi må hjælpe disse mennesker. De skal genbosættes i Europa. Det er meget vanskeligt for mig at forklare disse somaliere, at de ikke kan komme til Europa, fordi vi ikke er blevet enige om delegerede eller gennemførte retsakter. Derfor vil jeg indtrængende anmode Dem og Rådet om at nå til enighed på dette område, da vi faktisk vil kunne opfylde målsætningen i det europæiske genbosættelsesprogram og hjælpe disse mennesker, som ikke har noget sted at tage hen.

Nu kommer flygtningene også til Europa – til Lampedusa og til Malta. Jeg er klar over, at Malta på grund af øens ringe størrelse selvfølgelig er under enormt pres. Vi kommer muligvis til at se flere flygtninge. Mange af disse mennesker har muligvis brug for international beskyttelse. Så længe volden fortsætter i Libyen, vil risikoen for, at flere bliver nødt til at flygte, stige.

Disse mennesker udgør helt klart en udfordring for Europa. De vil sandsynligvis have behov for husly. Vi har en del midler. Vi har en række agenturer. Vi har en række politikker, hvormed vi kan forsøge at hjælpe disse mennesker. Som jeg sagde, overvejer vi muligheden for at anvende den midlertidige beskyttelsesmekanisme. Den kan aktiveres i tilfælde af massetilstrømning af mennesker, som ikke kan vende tilbage. Men for at aktivere den kræves der enstemmighed i Rådet. En sådan enstemmighed eksisterer ikke på nuværende tidspunkt. Vi overvåger selvfølgelig dette nøje, og vi agter at bringe det op for Rådet i næste uge. Men før vi aktiverer denne mekanisme, opfordrer jeg – og jeg vil fortsætte med at opfordre – medlemsstaterne til at føre solidariteten ud i livet ikke kun i form af smukke ord, men i form af handling.

Vi må finde løsninger på, hvordan vi hjælper Italien og Malta og muligvis andre lande, som bliver udsat for et stort pres. Jeg opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre dette. Der findes solidaritetsfonde for de europæiske lande, der reagerer på denne opfordring. Dette vil blive drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) i næste uge. Jeg vil med glæde aflægge rapport til Dem efter mødet.

Tak for denne meget vigtige forhandling.

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne bede om en afklaring fra kommissær Malmströms side. Kommissæren sagde, at en aktivering af direktiv 2001/55/EF vil blive drøftet i Rådet. De vil drøfte dette med Rådet i næste uge, fordi vi på nuværende tidspunkt mangler et kvalificeret flertal, hvis jeg har forstået det ret.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. –(EN) Fru formand! Jeg udtrykte mig måske ikke helt klart her. Alt, hvad jeg har præsenteret for Dem, herunder en del erfaringer fra Egypten og Tunesien, vil blive drøftet i Rådet i næste uge.

Situationen i Nordafrika er naturligvis det vigtigste emne på dagsordenen. Jeg henviser i min tale til denne midlertidige beskyttelsesmekanisme, men jeg ved ikke, om der bliver truffet en afgørelse eller hvad. Det er i høj grad op til præsidenterne, hvordan de vil styre dette, men vi følger situationen fra time til time. Jeg vil bare sige, at der indtil dags dato ikke eksisterer et kvalificeret flertal for aktivering af denne beskyttelsesmekanisme.

  Fiorello Provera, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Før jeg kommer til betænkningen, vil jeg gerne svare på indlæggene fra hr. Meyer og hr. Tavares. Jeg respekterer virkelig alles mening, men det forekommer mig, at deres syn på Lampedusa og det, der sker på Lampedusa, ikke er særlig generøst.

Jeg ønskede at gøre dem opmærksom på, at 12 000 mennesker kom til Lampedusa inden for tre nætter. Lampedusa er en lille ø med 6 000 indbyggere, og pludselig kom der 12 000 mennesker i løbet af blot tre nætter, hvilket fik befolkningstallet til at stige til 20 000. Efter min mening er det meget vanskeligt for et hvilket som helst land at acceptere, at der kommer så mange mennesker i løbet af så kort tid til en lille ø, som ikke har faciliteter til at modtage et så stort antal mennesker. Der er for øjeblikket 1 400 migranter på Lampedusa. Der er blevet gjort meget, og så snart forholdene på havet tillod det, blev migranterne overført til andre centre, fortrinsvis i den sydlige del af landet.

Og nu kommer vi til betænkningen. Jeg vil gerne rette en tak til skyggeordførerne fra de forskellige politiske partier, som med deres forskellige tilgang til tingene har bidraget meget effektivt til denne betænkning. De har tilført noget grundlæggende under iagttagelse af absolut gennemsigtighed og i den samme ånd, som inspirerede os alle i starten. Jeg takker ligeledes kommissær Malmström for den entusiasme, hun har udvist i forbindelse med idéen om byrdefordeling, hvilket bør få indflydelse på hendes arbejde i Kommissionen og således i Rådet. Hvis hun fortsætter med at udvise den samme entusiasme, tror jeg, at resultaterne nok skal komme.

Til sidst vil jeg sige, at det er meget vanskeligt at beskrive situationen. For så vidt som en beskrivelse er mulig, vil jeg gerne sige, at enhver politik vil være ineffektiv og utilstrækkelig, så længe der bliver ved med at være store udviklingsmæssige forskelle mellem den nordlige og den sydlige halvkugle, så længe der bliver ved med at være store forskelle på kvaliteten af de demokratiske institutioner, og så længe der er så store forskelle, når det handler om respekt for menneskerettigheder. Vi må træffe foranstaltninger inden for et større politisk strategisk samarbejde og hjælpeprogram, der kan få indvirkning på de strukturelle årsager, der har ført til disse store uligheder mellem nord og syd. Hvis vi finder en løsning på disse strukturelle årsager, vil resten komme af sig selv, og verden vil højst sandsynligt blive et bedre sted for os alle at leve i.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 5. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg forholder mig yderst kritisk til EU's tiltag i forbindelse med migration. Tysklands, Frankrigs, Spaniens og andre medlemsstaters forskellige interesser, som er delt op i to lejre, nemlig det nordlige og det sydlige Europa, sætter Italien i en meget uheldig situation. Den italienske regering ville stå sig godt ved at tøve mindre og handle mere og afvise migranter, indtil EU fremlægger en egentlig fælles immigrationspolitik. EU har brug for en fælles asylpolitik samt for at sikre, at principperne om solidaritet og byrdefordeling ikke blot forbliver tomme løfter. Således ville situationen se ud, hvis Italien skulle påtage sig byrden i forbindelse med en situation som den, der for øjeblikket er ved at ændre forholdene i Nordafrika og hele Middelhavsregionen. Italien kan ikke længere tage imod libyere, tunesere og egyptere, ikke førend Frankrig, Tyskland og Østrig stopper deres afvisning af alle, der kommer gennem deres område fra Nordafrika. Indtil Bruxelles samordner forvaltningen af migrationsstrømme med regeringerne i Paris, Berlin og Wien, vil Italien stå sig godt ved at indtage en meget mere kompromisløs holdning, end det gør lige nu.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om migration indeholder en løsning til forebyggelse af migrationsstrømme. Efter ordførerens mening skal vi forebygge migration ved at investere i de lande, der er kilder til disse migrationsstrømme. I en tid med økonomisk og finansiel krise har EU imidlertid ikke mulighed for i stort omfang at "finansiere" den tredje verden på bekostning af de europæiske borgeres levestandard. Der har været, der er, og der vil fortsat være enorme økonomiske forskelle mellem EU og Afrika. Hvis disse forskelle blev fjernet, og den tredje verdens borgere ikke længere havde grund til at migrere til EU, ville det skyldes, at vi havde været med til at forringe standarden i EU-landene. Vi må ikke bilde os selv ind, at migration udelukkende er et resultat af krænkelser af menneskerettighederne. En meget stor procentdel af migranterne kommer udelukkende til EU for at få "et bedre liv". Sociologiske undersøgelser viser, at jo større procentdel af migranter i EU jo mere utilfreds er den lokale befolkning med deres egen levevis. Hvis antallet af migranter overstiger en vis procentdel, mister de interessen for at blive en del af det europæiske samfund og skaber i stedet deres eget samfund i EU. EU bør målrette sin migrationspolitik udelukkende mod krænkelser af menneskerettigheder. De finansielle og økonomiske forskelle mellem immigrantlande og EU bør ikke bruges som begrundelse for at yde finansiel støtte disse lande. Politikken til forebyggelse af migration skal kombineres med en politik til forebyggelse af migration ved EU's ydre grænser.

  Ville Itälä (PPE), skriftlig. – (FI) Begivenhederne i Nordafrika har resulteret i endnu en migrationsstrøm mod Europas sydlige grænse. Når vi overvejer løsninger på dette akutte problem, bør vi samtidig undersøge årsagerne dertil.

De arabiske diktaturers fald er nok et af de større vendepunkter i verdenspolitikken siden jerntæppets fald for godt og vel 20 år siden. Det er frem for alt en kæmpe chance for demokrati og borgerrettigheder. Som alle revolutioner er denne også forbundet med en vis risiko. Den er størst, når det er tydeligt at diktatorer, der misbruger deres magt, truer deres egen befolkning, således som det sker i Libyen.

EU og dets allierede må og bør ikke bare sidde med hænderne i skødet, mens der er uro ved dets grænser. Vi har én fælles mission, som drejer sig om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at beskytte uskyldige borgeres liv, herunder kvinder og børn, når ingen andre kan. Demokratisering af Nordafrika, respekt for menneskerettigheder og den deraf følgende begyndende økonomiske vækst er den bedste måde til at dæmme op for den menneskemængde, der strømmer mod Europas sydlige grænse.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Der er nu i flere uger ankommet migranter til Middelhavskysterne og især til Malta og Lampedusa, migranter der flygter fra situationen i deres land, hvor der hersker hidtil uset politisk ustabilitet. Frontex har med rette iværksat operation Hermes for at hjælpe de italienske myndigheder med at løse problemerne i forbindelse med den enorme tilstrømning af migranter ved de italienske kyster. Forvaltningen af denne humanitære krise skal ikke overlades til de italienske myndigheder alene. Kontrollen af EU's ydre grænser skal være en fælles indsats, fordi det handler om en fælles udfordring. Denne massetilstrømning af mennesker fra tredjelande vil medføre, at mange medlemsstater bliver oversvømmet af illegale migranter. Vi behøver blot at se på, hvordan de franske myndigheder hver dag standser hundredvis af illegale migranter, der kommer direkte fra Italien. Vi er fuldstændig klar over, at der blandt disse asylansøgere er mange økonomiske flygtninge, som "smutter" ind i disse blandede migrationsstrømme. Den europæiske indsats skal desuden intensiveres. Medlemsstaterne skal forsyne Frontex med de midler, der er nødvendige, for at det kan udføre sine opgaver. Vi skal ligeledes samarbejde mere med de tunesiske myndigheder. Tunesien skal opfylde sine tilbagetagelsesforpligtelser.

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Lige nu er situationen i Libyen meget usikker. Én ting er imidlertid sikker, nemlig at den har skabt en humanitær krise. Som det bliver beskrevet i betænkningen, fører væbnede konflikter, især når de medfører krænkelser af menneskerettigheder, til store stigninger i migrationsstrømmene til nabolandene. I betragtning af hvor stort omfanget af disse kan blive, vil Frontex ikke være det bedste redskab til håndtering af en så omfattende migration. EU skal fra nu af udarbejde og planlægge en passende løsning, herunder en detaljeret byrdefordelingshandlingsplan for at hjælpe med at genbosætte flygtninge på koordineret vis. Denne bør baseres på solidaritetsklausulen i artikel 80 i TEUF. Man kan strides om, hvor stort antallet af flygtninge skal være, for at det kan betegnes som en "nødsituation". Vi har imidlertid brug for, at der fremlægges en plan med klare tærskler efter hvert enkelt lands forhold, således at EU's regeringer og Kommissionen både er parate og velforberedte til at håndtere en truende krise. Som maltesisk parlamentsmedlem er det meget skuffende, at Kommissionen åbenbart er så dårligt forberedt, når det handler om at håndtere en krise, der længe har været uundgåelig.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) I dette beslutningsforslag fokuseres der på en meget vigtig og betydningsfuld sag. Der fokuseres ikke blot på problemet omkring ligebehandling af mænd og kvinder i landområderne, men peges også direkte på behovet for at skabe samme muligheder for kvinder i landområderne som dem, kvinder i byerne hver dag har mulighed for at nyde godt af. Efter min mening har vi hidtil i Parlamentet været for lidt opmærksomme på kvinders sociale og beskæftigelsesmæssige udvikling i landområderne. Kvinder i landområderne møder hver dag mange hindringer både af økonomisk og strukturmæssig art, som i betydelig grad begrænser deres muligheder med hensyn til adgang til uddannelse, sundhedsbeskyttelse og, hvad der er allervigtigst, til arbejdsmarkedet. Når alt kommer til alt, er der ikke mange jobtilbud, der er målrettet mod landdistrikterne, og dette skyldes hovedsagelig, at disse områder er betydeligt mindre udviklede rent økonomisk. Derfor er det så vigtigt at støtte politikker, der er rettet mod udvikling af landdistrikterne, ved at forbedre adgangen til en veludviklet infrastruktur eller til højt udviklet informations- og kommunikationsteknologier. Jeg er sikker på, at Parlamentets medlemmer ligeledes kan gøre meget for at sikre, at landdistrikterne i lige så høj grad får adgang til civilisationens goder. Vi har trods alt mulighed for at arrangere forskellige former for undervisningstilbud eller kurser, hvor vi kan vejlede om, hvordan man får adgang til EU-fonde, der er øremærket til udvikling af landdistrikterne.

20. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager (forretningsordenens artikel 150)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Jim Higgins (PPE). – (GA) Fru formand! Det må være EU's målsætning at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne og forbedre trafiksikkerheden.

Jeg kan ikke acceptere, at vi skal vente til 2033, før det europæiske kørekort træder i kraft. For øjeblikket eksisterer der kun en model til et kørekort, men hvad menes der egentlig med det?

Vi ønsker at beskytte trafikanterne på vejene, hvis der er politisk vilje til det, og jeg tror fuldt og fast på, at den moderne teknologi, vi nu råder over, kan afkorte den tid, det tager, førend direktiv 2006/126/EF kan træde i kraft. Vi kan ikke vente længere – det er ekstremt vigtigt. Kommissionen må gøre noget ved sagen.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Fru formand! Demokrati, frihed, solidaritet og kristne idealer er fælles europæiske værdier, som jeg tror på. De blev også hyldet af Grev János Eszterházy, en slovakisk-ungarsk politiker, som blev dømt af kommunisterne i 1947 på grundlag af opdigtede anklager og døde som martyr i Mírovfængslet i 1957. Foruden talrige andre bedrifter var han den eneste politiker, der som parlamentsmedlem fordømte og stemte imod deportation af jøderne i den fascistiske slovakiske stats parlament i 1942. Hans eneste forbrydelse var, at han uden undtagelse forsvarede ungarerne i Slovakiet, som sammen med de tysktalende indbyggere blev massivt bagvasket og gjort statsløse og forflyttet under de skændige Beneš-dekreter. EU burde skamme sig over, at disse umenneskelige dekreter, der legitimerer statsterror, stadig er gældende, og vi venter stadig på, at János Eszterházy såvel som hundredtusinder af andre borgere, som blev frataget deres menneskelige værdighed, får oprejsning. Jeg anmoder mine kolleger i Parlamentet om i højere grad at beskytte vores fælles europæiske værdier.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! I år var de separatistisk prægede demonstrationer, der var arrangeret af de ungarske ekstremister i Transsylvanien for at fejre Ungarns nationaldag, præget af en foruroligende radikalisme, der især kom til udtryk i den støtte og de erklæringer, der kom fra ældre repræsentanter fra den ungarske stat og en af Parlamentets næstformænd.

Ungarernes fejring af den 15. marts har fra det ene år til det andet bragt den gode forståelse mellem rumænere og ungarere i fare. Under disse omstændigheder vil provokerende handlinger såsom den, der for nylig blev udført af en ungarsk ekstremist, der foretog en symbolsk hængning af helten fra de transsylvanske rumæneres kamp for nationale rettigheder i 1848, blot yderligere true en fredelig sameksistens.

Jeg fordømmer på det kraftigste disse udtryk for radikalisme. Jeg opfordrer de rumænske myndigheder til at bytte politisk overbærenhed ud med retlige foranstaltninger. Jeg vil ligeledes appellere til de europæiske fora om at gribe ind og standse denne optrapning af etnisk had og territorial separatisme i en region, hvor fortidens sår nu ved hjælp af de europæiske værdier har en enestående mulighed for endelig at hele op.

  Alexander Mirsky (S&D). – (LV) Fru formand! Jeg ønsker at stille Dem et spørgsmål. Mener De, at det er muligt at lukke franske skoler i Belgien? Eller lad os sige tyske skoler i Frankrig? De har ret, det er ikke muligt. Alligevel er dette muligt i Letland, hvor 40 % af befolkningen er russisktalende. I dag ønsker nationalistiske og nazistiske medlemmer i det lettiske parlament at afholde en folkeafstemning om lukning af russiske skoler i Letland. Samtidig kommer OSCE's højkommissær for nationale mindretal, Knut Vollebæk, til Letland og udtaler, at han kan være stolt af integrationen i Letland. Tror De, det er min spøg? Der tager De fejl. Hvad tror De iøvrigt, der vil ske, hvis man lukker russiske skoler i Letland? Det skal jeg sige Dem. Der udbryder borgerkrig i Letland. Hvis Parlamentet ikke reagerer i dag på dette åbenlyst radikale initiativ, vil det allerede i morgen være for sent.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) fru formand! Den nukleare krise i Japan må ikke udnyttes til manipulerende formål. Befolkningen forventer, at vi reagerer og skrider til handling. Først og fremmest skal de bekendtgjorte sikkerhedstest udføres hurtigt og i åbenhed, og at man skal kunne kræve, at staterne lukker forældede og usikre anlæg. De første test bør udføres i forbindelse med anlæg af første generation, der anvender den samme teknologi som Fukushima. De er ved at være udtjent og er teknisk forældede.

Derfor beder jeg Dem om at støtte en anmodning fra alle institutioner i Baskerlandet om hurtigst muligt at lukke et sådant anlæg, nemlig anlægget i Santa María de Garoña. Over 2 mio. mennesker bor inden for en radius af 80 km derfra. Endvidere bør der i forbindelse med byplanlægning arbejdes mere på forebyggelse og i forbindelse med civilbeskyttelse på sikkerhed, når det skal besluttes, hvor disse anlæg skal placeres, samt udarbejdes en europæisk protokol, der skal sikre en fælles effektiv, velordnet og hurtig indsats i tilfælde af omfattende katastrofer.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Kommissionens generalsekretær, Catherine Day, beskrev for nylig den irske bankredningspakke som "barsk, men bæredygtig". Dette er ikke en redning, men et udsalg. Et udsalg efter kraftig opfordring fra EU til obligationshaverne – unge som gamle, forsikrede som uforsikrede – alle typer og kategorier af obligationshavere, mens de irske skatteydere får en uacceptabel gældsbyrde.

Omkostningerne til bankredningen er 70 mia. EUR for ikke at nævne de 200 mia. EUR som nødbevillinger fra ECB. Hvordan skal en lille ø med 4,4 mio. indbyggere kunne klare dette vanvid? Gældsbyrden for hver eneste borger i Irland, mand, kvinde og barn, er omkring 160 000 EUR blot for at redde bankerne, og heri er ikke inkluderet renter. Til sammenligning kan jeg nævne, at hvis Frankrig, som har 62 mio. indbyggere, blev ramt af en tilsvarende bankkrise, ville de franske borgere få en gæld på 1 billion EUR. Ville Kommissionen beskrive denne situation som "barsk, men bæredygtig"?

Endelig tog Catherine Day ligeledes fejl, da hun sagde, at dette ikke er en eurokrise. Hvis Kommissionen ikke erkender dette og handler derefter, ser fremtiden trist ud for eurozonen og ikke kun for Irlands vedkommende.

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I disse tider med international økonomisk krise, er der positive tegn i Catalonien såsom en stigning i eksporten sidste år på 16 %, men også negative symptomer såsom en ungdomsarbejdsløshed på mere end 40 %.

En af hovedårsagerne til disse vanskeligheder er, at landet hvert år mister skatteindtægter svarende til 10 % af bruttonationalproduktet, et tal der er meget højere end det, de rigeste forbundsstater bidrager med til hele Forbundsrepublikken Tyskland.

Den økonomiske kvælning af Catalonien rammer en af de vigtigste økonomiske drivkræfter i Sydeuropa, og derfor er det et problem for hele EU.

  Janusz Wojciechowski (ECR). – (PL) Fru formand! Republikken Litauen har for nylig vedtaget en uddannelseslov, der ændrer uddannelsessystemet således, at det frygtes, at et betydeligt antal – mindst halvdelen, måske flere – af de polske skoler i Litauen kan blive lukket. Dette er endnu et eksempel på forskelsbehandling af det polske mindretal, som har boet i landet i århundreder og i mange generationer. Efter indførelsen af et forbud mod at skrive polske navne med polsk stavemåde og et forbud mod at bruge polske stednavne og endog tilfælde, hvor polakker er blevet straffet for at bruge deres eget sprog, har vi her at gøre med yderligere forskelsbehandling, som nu vil ramme uddannelsesområdet.

Dette er så meget mere beklageligt, eftersom der ikke eksisterer nogen konflikt mellem de to landes befolkninger, og alligevel forsøger de litauiske myndigheder på uansvarlig vis at fremprovokere og give næring til en sådan konflikt, hvilket kan få enormt store konsekvenser. Vi er bekymret over menneskerettighedskrænkelser forskellige steder rundt om i verden, og alligevel findes der sådanne betænkelige udviklingstendenser inden for EU's eget område. Det er på høje tid, at EU ser nærmere på dette. Det er en skændsel, ikke blot for Litauen, men for hele EU.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Den tyrkiske premierminister kommenterede fru Oomen-Ruijtens betænkning om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse ved at udtale, at betænkningen er uafbalanceret, og at han personligt anser dem, der har udarbejdet den for at være uafbalancerede.

Et par dage senere råbte tyrkisk-cypriotiske fagforeningsledere, der var forsamlet uden for Parlamentet i Bruxelles, at den politiske ledelse i Tyrkiet ikke kun fornærmer de parlamentsmedlemmer, der stemte for fru Oomen-Ruijtens betænkning, de fornærmer også de tyrkisk-cyprioter, der mødte talstærkt op, da Cypern var besat, for at protestere mod den undertrykkelse, de blev udsat for af 40 000 tyrkiske soldater og de mange tyrkiske bosættere. Den tyrkisk-cypriotiske politiker, Izzet Izcan, talte til forsamlingen og sagde, at Ankara bryder international lov ved at ændre hele den demografiske sammensætning, når de flytter folk fra Tyrkiet og derved bringer hele det tyrkisk-cypriotiske samfunds eksistens i fare, og han understregede, at enhver, der respekterer menneskerettighederne såsom EU, bør være imod sådanne krænkelser.

Skal vi her i Parlamentet tåle denne krænkelse, fru formand? Jeg opfordrer Dem til at viderebringe denne protest fra tyrkisk-cyprioterne til såvel Rådet som Kommissionen, således at de kan reagere passende derpå, førend det er for sent.

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Fru formand! Nordafrika brænder efter den politiske udvikling i Egypten, Tunesien og Libyen. Denne krise trækker tråde til andre lande i Mellemøsten med deraf følgende uheldige, politisk usikre og tvetydige konsekvenser. Samtidig giver beslutningstagerne i Vesten Tyrkiet mere autonomi, hvilket har ført til sammenstød mellem Ankara og Israel og tættere forbindelser mellem Tyrkiet, Iran og Brasilien. Tyrkiet bliver ligeledes mere uafhængig af USA's politik i Mellemøsten samt af europæiske forpligtelser med hensyn til en fremtidig tiltrædelse af EU. Der er fortsat uro i landene i det tidligere Jugoslavien, som giver næring til nationalistiske grupper. Og ifølge pålidelige internationale statistiske data vil den muslimske befolkning, som lige nu tæller 1,6 mia., stige til 2,2 mia. i 2030, hvorimod Europas befolkning vil falde med 50 mio.

Jeg vil gerne spørge, om Europas ledere forstår, at destabiliseringen af landene mod syd vil få en negativ indvirkning både på euroen og på den geopolitiske stabilitet af Vestens sikkerhedssystemer?

  Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Det var min hensigt at tale om indvirkningerne af den finansielle krise i Irland på økonomien i Nordirland. Men jeg vil i stedet med dyb beklagelse informere Parlamentet om det koldblodige og brutale mord på en betjent i det nordirske politivæsen. Den 25-årige politibetjent Ronan Kerr blev lørdag eftermiddag dræbt af terrorister.

Den katolske politibetjent, Ronan Kerr, blev myrdet da en bombe, der var anbragt under hans bil, eksploderede, da han ville køre på arbejde lørdag eftermiddag. Han blev dræbt på stedet. Jeg opfordrer Parlamentet til at fordømme denne ugerning og forlange, at man stopper sådanne voldelige handlinger begået af republikanske terrorister, der agter at trække Nordirland tilbage til dets mørke fortid og forpurre den politiske proces.

Siden 2007 har republikanske terrorister anbragt snesevis af bomber under politibetjentes private biler. Heldigvis er de fleste af dem ikke eksploderet. Jeg er sikker på, at De vil tilslutte Dem mit krav om, at alle oplysninger i forbindelse med dette mord bliver givet videre til politiet. Der findes personer i lokalsamfundet, som ligger inde med oplysninger om det brutale mord på betjent Kerr. I stedet for at beskytte disse mordere bør de stå frem, således at de skyldige kan blive stillet for en domstol. De skal gøre dette for landets fremtid og af respekt for en modig politibetjent og hans sørgende mor og familie. Jeg er ligeledes rystet over den mangel på respekt, visse medlemmer af Parlamentet har udvist over for dette indlæg.

  Konstantinos Poupakis (PPE). – (EL) Fru formand! EU's 27 medlemsstater har ratificeret FN's konvention om handicappedes rettigheder og har dermed givet tilsagn om, at de går ind for lige rettigheder, ligestilling og lige muligheder for således at sikre, at disse borgere kan deltage fuldt ud i samfundet. Vi har imidlertid set, at dette ikke gælder for alle. Omkring 30 mio blinde i Europa står hver dag over for store problemer i forbindelse med daglige aktiviteter såsom indkøb, fordi de er afhængige af, at andre mennesker fortæller dem, hvad der er inde i emballagen.

Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at indlede en bred høring med de interesserede organisationer om vedtagelse af en frivillig produktmærkningsordning i brailleskrift, og samtidig opfordrer jeg mine kolleger her til at støtte dette ved at underskrive skriftlig erklæring nr. 14.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Konklusionerne fra det seneste topmøde indeholdt overhovedet ingen tilsagn. Den klare bestemmelse om, at en medlemsstat har mulighed for at omstrukturere gæld efter 2013, afviger fuldstændig fra EU's oprindelige holdning, da krisen startede, om at omstrukturering af gæld ville være totalt udelukket. I Grækenland har debatten mellem prominente økonomer på internationalt niveau og på markederne allerede igen taget vældig fart.

Hvad var årsagen til denne holdningsændring? Vi gjorde, hvad vi kunne, der blev ikke sparet på noget. Måske tabte vi bare pusten. Sandheden er, at de udarbejdede prognoser og skøn ikke holder. Recessionen i Grækenland bliver værre i stedet for bedre, de statslige udgifter ligger på -9 %, hvor de skulle have været +8 % ifølge memorandummet for 2011, og som det værste er arbejdsløsheden allerede nået op på 15 %.

Der er kun ét svar på dette, nemlig vækst. Ser vi overhovedet nogen tegn på vækst? Nej, ingen. Vi har brug for vækstpolitikker, ikke omvæltninger og snak om omstruktureringer.

  András Gyürk (PPE). – (HU) Fru formand! Det ungarske formandskab er nu nået halvvejs, så det er værd at se på resultaterne indtil dato. Som et flot resultat kan nævnes, at man for nylig nåede til principiel enighed i Rådet om en pakke bestående af seks lovgivningsforslag til styrkelse af den økonomiske styring. Den hurtige vedtagelse af den nye lovgivning i Parlamentet kan i høj grad forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne. Energitopmødet i februar førte også til et reelt gennembrud. Med styrkelsen af det fælles energimarked og den infrastrukturelle udvikling er der måske endelig mulighed for at skabe en fælles europæisk energipolitik. Derudover er der opnået yderst vigtige aftaler vedrørende den fælles landbrugspolitik såvel som om samhørighedspolitikken.

Der er naturligvis fortsat uafklarede spørgsmål såsom EU's strategi for romaer. Når den bliver vedtaget, accepterer EU omsider officielt også sit ansvar for at skabe et grundlag for beskyttelse af romaerne. Det ungarske formandskabs resultater betyder også resultater for Europa. Det er netop grunden til, at jeg beder Dem om fortsat at støtte de fælles målsætninger under stemmeafgivningen. Mange tak for taletiden.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Som fru Dodds, var det min mening at tale om økonomien, men det forfærdelige koldblodige mord på en ung katolsk politibetjent i Nordirland har på sørgelig vis ændret mine planer. Jeg mener, det er vigtigt, at Parlamentet indser, hvor stor en tragedie dette er for øen Irland og for den dræbtes familie.

Hr. Kerr havde netop afsluttet sin uddannelse i december, han var kun 25 år, og en bombe eksploderede under hans bil. Jeg blev meget bevæget af hans mors udtalelser i går på Mors Dag, da hun indtrængende bad katolikkerne om ikke at lade sig afskrække fra at deltage i den nordirske politistyrke på et tidspunkt, hvor vi, som hun sagde, kæmper for en neutral politistyrke til vores lands bedste. Hun anmodede indtrængende alle katolikker om ikke at lade sig skræmme af dette mord. Hun sagde, at vi alle må rejse os op og bekende kulør og kæmpe for lighed.

Jeg vil atter citere de ord, hun sagde i sin sorg: "Vi ønsker ikke atter at gå tilbage til den mørke fortid fyldt med frygt og terror. Vi var så stolte af Ronan og alt det, han stod for. Lad ikke hans død være forgæves".

Dem, der har myrdet ham, har endnu ikke tilstået. Dem, der kender identiteten på de personer, der har begået dette mord, har pligt til at stå frem og fortælle det til politiet i Nordirland. Europa har støttet fredsprocessen, og det er vores pligt at fortsætte dermed.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D). – (RO) Fru formand! I Rumænien findes der en lov, der fastsætter, at lærernes lønninger skal hæves, da de er meget lave. Denne lov blev godkendt og vedtaget i det rumænske parlament, men den er overhovedet ikke blevet gennemført. Lærerne har i en endelig retlig afgørelse fået medhold i, at de har ret til denne lønforhøjelse, men regeringen vil ikke gennemføre lovgivningen. Derfor er regeringen nu ved at udtænke en ny lov, der lægger loft på lærerlønninger. Dette er ikke blot en trussel mod demokratiet og en usund måde at drive statslige demokratiske institutioner på. Det rækker langt ud over dette. Det risikerer at skade målsætningerne i Europa 2020-dagsordenen.

Vi er alle klar over, at der er brug for uddannelse og kompetencer for at sikre en bæredygtig genopretning efter krisen. For at kunne basere økonomien på viden og forskning, har vi brug for unge mennesker med rigtig gode uddannelser, lærere med gode lønninger og et stærkt og effektivt uddannelsessystem.

  Claudiu Ciprian Tănăsescu (S&D). – (RO) Fru formand! Som et resultat af Băsescu-Boc-regimets uduelige administration og katastrofale politik, der kan betegnes som økonomisk vandalisme, er Rumæniens sundhedssystem, især på sundhedsforsikringsområdet, nu nået ned på et eksistensminimum. Man er nu nået til et punkt, hvor både de sundhedsarbejdere, der arbejder inden for dette system, og de patienter, der skulle have glæde af det, bliver behandlet så dårligt, at det er uanstændigt og under menneskelig værdighed.

Der findes løsninger til at forbedre og afhjælpe situationen, men den nuværende regering ignorerer disse. Man har for nylig skabt grundlag for et samarbejde mellem familielægernes fagforeninger og Deputeretkammerets sundhedsudvalg i håb om at opnå bedre resultater ved fremtidige drøftelser med sundhedsministeriet og det nationale sundhedsforsikringskontor.

Jeg vil gerne gøre Parlamentet opmærksom på denne situation, hvis disse bestræbelser, som støttes af det rumænske parlament, ligeledes slår fejl, da det i så fald vil være endnu et eksempel at føje til de mange tilfælde af magtmisbrug i Rumænien, hvor det demokratiske princip om adskillelse af statens beføjelser ikke længere gælder.

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne gentage den bekymring, som kronprins Felipe de Borbón, der bærer den historiske titel fra min region, prins af Asturien, gav udtryk for i sidste uge, da han modtog prinsen af Wales i Madrid.

Prins Felipe anmodede med rette Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer om at løse den meget uheldige Gibraltar-konflikt. Dette er en vigtig påmindelse, som jeg som medlem at Parlamentet glæder mig over.

Spanien og Det Forenede Kongerige er begge eksemplariske demokratiske medlemsstater, og derfor er Britanniens fortsatte besættelse af klippen utilstedelig i det 21. århundrede. Det er ikke acceptabelt, at en suveræn stat er besat af en anden stat.

Besættelsen af det nordlige Cypern – som jeg for nylig har besøgt – hvilket er en krænkelse af Cyperns territoriale integritet – er ligeledes helt klart uacceptabel.

  Katarína Neved'alová (S&D). – (SK) Fru formand! EU ønsker at blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. For at opnå dette, skal vi investere i vores fremtid, og efter min mening ligger vores fremtid i de unge og deres uddannelse. Man siger, at den, der ønsker noget, søger efter begrundelser, og den, der ikke ønsker noget, søger efter måder at undgå at finde begrundelser.

Det er min opfattelse, at EU for øjeblikket leder efter begrundelser for, hvorfor vi ikke kan give flere midler til uddannelsesområdet, og vi er ofte meget glade for at understrege, at vi befinder os i en krise og er nødt til at forholde os til konsekvenserne deraf. Når vi nu debatterer den næste syvårs periode i EU og den fremtidige finansiering og de fremtidige budgetter, mener jeg, at vi bør stille et utvetydigt spørgsmål, nemlig om hvor meget vi har til hensigt at investere i uddannelse og i vores fremtid. Vi har også i høj grad brug for at høre, hvad Rådet og Kommissionen agter at gøre inden for dette område.

Og vi kan selvfølgelig ikke acceptere det, der sker i nogle medlemsstater, som overfører midler fra uddannelsesområdet til andre områder, således som det f.eks. sker i mit hjemland. Efter min mening er det forkert at gøre dette. Vi bør ligeledes indse, at den eneste måde, hvorpå vi kan opnå det, vi virkelig ønsker, er ved at investere i fremtiden.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne i dag fordømme en aggressiv handling mod en af EU's søjler, nemlig det indre marked og den frie bevægelighed for varer og personer. Sammenslutningen af kødproducenter i Catalonien og visse catalonske aviser har for nylig rapporteret om, at lastbiler, der kommer fra Catalonien til Frankrig, er blevet angrebet og beskadiget af franske landmænd. De kødprodukter, som blev transporteret i nogle af disse lastbiler, blev fuldstændig ødelagt af franske strejkevagter.

Disse aggressive handlinger er blevet gentaget to gange siden begyndelsen af 2011. Den sidst episode fandt sted for blot nogle få uger siden, da franske strejkevagter standsede en lastbil med kød fra Catalonien, overfaldt chaufføren og sprøjtede diesel ud over 20 000 kg fersk kød.

Dette pres fra visse franske fagforeninger, der har destrueret produkter, der kom fra andre lande end Frankrig, har påvirket den catalanske kødindustris kunder meget kraftigt og resulteret i, at salget er faldet med 50 %. Jeg har indgivet en skriftlig forespørgsel til Kommissionen i håb om, at EU vil stoppe disse uacceptable aggressive handlinger.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Fru formand! I Europa udgør kulturel mangfoldighed en værdi, som vi alle må forsvare. Det har imidlertid ikke altid været tilfældet. Der findes talrige enestående kulturer, som trues af udryddelse. Csango-ungarerne i den rumænske del af Moldova er således et eksempel på et truet samfund. I Europarådets anbefaling 1521/2001 henstilles det kraftigt, at man bevarer Csango-mindretallets kultur, idet der angives særlige foranstaltninger. Selv om der er sket fremskridt på dette område inden for de seneste 10 år som følge af denne anbefaling, er situationen langt fra tilfredsstillende. Europarådet disponerer ikke over europæisk lovgivning eller en ansvarsmekanisme, som muliggør en håndhævelse deraf, hvilket er det, der sikrer, at EU kan fungere effektivt. Europarådet er i mange tilfælde længere fremme end EU, når det handler om menneskerettigheder på højt niveau, men dets anbefaling og traktater kan ikke få den ønskede indvirkning. Hvis EU tager princippet om at hylde kulturel og sproglig mangfoldighed alvorligt, hvilket også anbefales i artikel 3 i traktaten, skal der gøres alt for at sikre, at dette princip bliver håndhævet i de konkrete tilfælde. Lad os begynde med den csango-ungarske kultur i Moldova.

  Rosa Estaràs Ferragut (PPE). – (ES) Fru formand! I januar godkendte Kommissionen strategien om at gribe ind over for det tidlige skolefrafald som et vigtigt bidrag til Europa 2020-strategien om at bekæmpe problemet med skolefrafald overalt i EU og nedbringe tallene med mindst 10 %.

Underligt nok omtaler denne strategi overhovedet ikke handicappede, og det er grunden til, at jeg gerne vil anvende dette minut til at komme med en appel, eftersom undervisningsministrene fra alle medlemsstater skal mødes i Bruxelles den 2. og 4. maj for at drøfte de overordnede strategier omkring dette spørgsmål.

Jeg vil gerne bede om, at spørgsmålet om handicappede også medtages i denne strategi, da det i hele Europa har afgørende betydning for denne befolkningsgruppe, at de modtager videreuddannelse og således bliver i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet. Artikel 24 i FN-konventionen om handicappedes rettigheder fastsætter, at handicappede på ingen måde må udelukkes fra det almene undervisningssystem.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

21. Kvinders rolle i landbrug og landdistrikter (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om kvinders rolle inden for landbruget og i landdistrikterne (2010/2054(INI)) (A7-0016/2011).

  Elisabeth Jeggle, ordfører. – (DE) Fru formand, fru kommissær! Som Parlamentets ordfører for initiativbetænkningen om kvinders rolle inden for landbruget og i landdistrikterne var det min målsætning at føre en åben offentlig debat med henblik på i højere grad at synliggøre og styrke den multifunktionelle rolle, som kvinderne i landdistrikterne udfylder.

Hovedopgaven for en europæisk politik til fordel for landdistrikterne er at tilstræbe ligeværdige leveforhold i alle regioner og undgå en ensidig udvikling af byområderne, således at mænd og kvinder også har mulighed for at blive og trives på landet. I de foregående årtier har den fælles landbrugspolitik gået i retning af en positiv økonomisk udvikling inden for landbruget og i landdistrikterne. I fremtiden drejer det sig i højere grad om at forme og fremme landdistrikter, der er fremtidsorienterede.

Dette forudsætter en ekstra indsats og nye strategier fra alle berørte parters side. Det vil bliver mere nødvendigt end nogensinde at tage hensyn til landbokvindernes behov og udnytte deres potentiale. Erfaringerne viser nemlig, at livskvaliteten og den økonomiske udvikling navnlig i landdistrikterne er nært knyttet til kvindernes indsats og deres mangesidede engagement. Erfaringerne fra de seneste år har vist, at der opnås væsentlige fremskridt i udviklingen generelt i landdistrikterne gennem støtte til kvinderne og deres projekter. Disse erfaringer har vi kunnet indsamle i alle regioner i Europa i forbindelse med støtten under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik og andre støttemuligheder fra EU.

Kvinder spiller imidlertid også en meget vigtig rolle inden for landbruget. Inden for denne sektor har kvinderne i de seneste år i væsentlig grad bidraget til diversificeringen og markedsorienteringen af landbrugsbedrifterne. Landbrugets multifunktionalitet er dermed blevet endnu mere konkret. Udover den egentlige levnedmiddelsproduktion tilbyder landbrugsbedrifter ofte også innovative produkter og tjenesteydelser. Disse former for økonomisk potentiale kan udnyttes endnu mere. Chancen for de bedste resultater ligger i en konkret støtte til kvinderne inden for landbruget. Der skal i højere grad tages hensyn til deres mangesidede erhvervsmæssige kompetencer, interesser og indsats. Derfor opfordrer vi især til, at kvinderne i fuld udstrækning får del i de ressourcer, der indgår i leve- og bedriftsforholdene på landet. Kvindelige landbrugere ønsker i overensstemmelse med deres driftsansvar at have rettigheder og pligter. Hertil hører også deltagelse i landbrugsorganisationernes ledende organer. Det er vigtigt, at alle kvinder, der arbejder i landbruget, sikres passende social sikring.

Efter en intens dialog lykkedes det os ved afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at vedtage denne betænkning med kun én stemme imod. Der er ikke blevet stillet ændringsforslag til afstemningen på plenum i morgen. Det fortæller mig, at vi har fundet et rigtig godt kompromis, som alle grupper kan acceptere. Jeg håber, at et enstemmigt afstemningsresultat vil give betænkningen den vægt, der skal til, for at der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til den i Kommissionen og i Rådet. Jeg vil gerne takke mine kolleger, især skyggeordførerne, for et helt enestående samarbejde.

Kvindernes vigtige rolle inden for landbruget og i landdistrikterne må ikke overses i den kommende forhandling om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg er overbevist om, at vores betænkning vil udgøre et vigtigt grundlag for denne væsentlige forhandling, og at den desuden vil være et positivt bidrag til den kommende finansdebat.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg takker Elisabeth Jeggle for et godt stykke arbejde med denne betænkning og for den store indsats, hun har ydet på dette område i alle de år, jeg har kendt hende. Det er en kompliment til hendes arbejde, at der ikke er stillet ændringsforslag til denne vigtige betænkning.

I den korte taletid, jeg har, vil jeg henlede opmærksomheden på flere af betænkningens punkter. Jeg bifalder punkt 4 om den generelle betydning af, at landbrugsbudgettet har en passende størrelse, samt punkt 10 om nye teknologier i landbrugsdistrikterne og behovet for at udvide adgangen til bredbånd. Jeg anser især punkt 34 for at være vigtigt. Kvinder bør være passende repræsenteret i alle politiske, økonomiske og sociale og arbejdsmarkedsmæssige organer inden for landbrugssektoren, således at både mænds og kvinders synsvinkel kommer til at påvirke beslutningsprocessen. Dette er virkelig meget vigtigt, og jeg beklager at måtte sige, at landbrugsorganisationernes ansigt udadtil udelukkende består af mænd. Det er et problem, vi bør se nærmere på.

Endelig skal Kommissionen være klar over, at problemet lige nu for mandlige og kvindelige landbrugere er usikkerheden omkring debatten om reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg er bange for, at nogle landbrugere prøver at forudsige resultatet af disse reformer og måske påtager sig yderligere omkostninger, som vil blive en byrde for dem. Jeg vil bede Dem om at give den besked videre til Kommissionen.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Det største problem for kvinder i landdistrikterne er manglen på arbejdspladser. Manglen på arbejdspladser betyder lave indtægter for de ældre, hvilket øger risikoen for fattigdom. Dertil kommer, at adgang til uddannelse for børnene og sundhedsydelser i landdistrikterne er livsnerver for disse samfund.

Iværksættere udviser mindre interesse for at udvikle landbrugene og etablere produktionsanlæg på landet på grund af usikkerheden i den grundlæggende infrastruktur i disse områder. Jeg opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at benytte strukturfondene til at forbedre manglerne i den grundlæggende infrastruktur i landdistrikterne og gennemføre politikker, der kan sikre bedre adgang til den offentlige infrastruktur for alle. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at leve op til deres tilsagn om at forbedre udbredelsen af bredbånd i landdistrikterne for at forbedre konkurrenceevnen.

Landboturisme baseret på familiedrevet turistvirksomhed skaber arbejdspladser, gør det muligt at kombinere familieforpligtelser med arbejde og motiverer landbobefolkningen til at blive på landet.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg bifalder denne relevante betænkning fra Elisabeth Jeggle og takker for godt samarbejde.

Ikke mange er klar over, at 42 % af dem, der er fast beskæftiget i landbruget, er kvinder, og at tre ud af hver 10 bedrifter i EU drives af kvinder. For at få kvinderne og familierne til at blive på landet og medvirke til at nå målene i Europa 2020-strategien skal der være adgang til dagligdags tjenesteydelser og faciliteter. Disse tjenesteydelser bør omfatte sundhedsydelser og plejetilbud, uddannelsesfaciliteter, fritidstilbud, transport og bredbånd.

Det er altafgørende, at alle tjenesteydelser ikke udelukkende er markedsorienterede tilbud. Ligeledes har kvinder, der arbejder inden for landbruget, behov for tilstrækkelig social sikring, for at sikre deres fremtid og deres pensioner. Det er desuden vigtigt at øge kvindernes muligheder for at forbedre deres iværksætterevner, og at kvinderne igennem bestyrelser deltager i beslutningstagende organer på lokalt og regionalt plan, i landbrugsorganisationer, ja faktisk i alle beslutningstagende organer. Det vil få stor betydning og medvirke til at sikre kvindernes fremtidige rolle inden for landbruget.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Kvindernes situation inden for landbruget og i landdistrikterne afspejler og forringes af den dybe krise, som den aktuelle politik såsom den fælles landbrugspolitik og andre har kastet landdistrikterne ud i. 42 % af dem, der er beskæftiget inden for landbruget i hele EU, er kvinder. Størstedelen af disse kvinder arbejder i familielandbrug. Derfor bliver de i særdeleshed berørt af den lukning af hundredtusinder af små og mellemstore landbrug og den udryddelse af familielandbrug, som har været resultatet af de mange reformer af den fælles landbrugspolitik. De er som på andre aktivitetsområder især hårdt ramt af arbejdsløshed, usikre job, lave lønninger og fattigdom. Alt dette forværres af de antisociale politikker, der indføres under påskud af, at der er krise.

Fine ord og fine hensigtserklæringer er derfor ikke nok. Det er nødvendigt at bryde med disse politikker, at tillægge kvindernes rolle, deres rettigheder og ligebehandling større værdi og yderligere styrke bl.a. de netværk af serviceydelser, der vedrører landdistrikternes ressourcer, sundhed, uddannelse og familiestøtte. Det er også nødvendigt at sørge for adgang til kultur- og fritidsaktiviteter. Desuden skal man bekæmpe skævheder og ørkendannelse.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Fru formand! Efter min mening er de vigtigste afsnit i betænkningen dem, der handler om livsbetingelserne på landet, og jeg vil gerne komme med nogle få kommentarer i den forbindelse.

For det første spiller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne en vigtig rolle for modernisering af landsbyerne. Denne fond bør tilføres tilstrækkelige midler som en del af den fremtidige fælles landbrugspolitik for således at kunne medvirke til at mindske ulighederne mellem landdistrikterne og byerne. For det andet mener jeg, at vi er nødt til at indlede en modernisering af den grundlæggende fysiske infrastruktur, især i de nye medlemsstater. Dette skal fortsat være et led i politikken for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Min sidste kommentar handler om landbobefolkningens aldring. I den forbindelse vil jeg understrege betydningen af de programmer, der på den ene side er rettet mod førtidspension for landbrugere og landbrugsmedhjælpere og på den anden side mod at få unge landmænd etableret inden for erhvervet.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne rose fru Jeggle for den holdning, hun har anlagt i denne betænkning.

Efter min mening er det vigtigt at anerkende, at kvinder spiller en markant rolle inden for landbruget både i den primære produktion og i diversificeringen af de økonomiske aktiviteter i landdistrikterne.

Jeg mener, at vi er nødt til at gøre opmærksom på, at kvinder på landet ofte lider under stor fattigdom og isolation. Dette er med til at understrege behovet for effektive foranstaltninger til at sikre lige muligheder for kvinder inden for landbruget, hvilket må være et af den fælles landbrugspolitiks vigtigste målsætninger. På den baggrund er det vigtigt at højne livskvaliteten for kvinder, der lever i landdistrikterne, ved at sørge for at de får let adgang til undervisning og faglig uddannelse, livslang læring, velfungerende lokale offentlige sundhedsydelser, for ikke at tale om infrastruktur og tjenesteydelser, der er rettet mod at hjælpe familier og børn.

Jeg skal understrege, at en forbedring af lige muligheder for kvinder i landdistrikterne også omfatter en mere aktiv forbedring af den rolle, de spiller både i landbruget og inden for andre økonomiske aktiviteter, herunder sikring af landbrugets multifunktionalitet.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Det var vigtigt at få dette emne behandlet.

Kommissionen er yderst bevidst om den væsentlige rolle, kvinder spiller inden for landbruget og i landdistrikterne. Den kan se, at der her ligger en opgave for politikken for udvikling af landdistrikterne. Forordningen for udvikling af landdistrikterne fastlægger støtte på en række områder, der har betydning for kvinder i landdistrikterne. Som blot nogle få eksempler kan nævnes at oprette og udvikle mikrovirksomheder, tilføre landbrugsprodukter værdi og finde salgssteder til disse.

Politikken for udvikling af landdistrikterne indeholder muligheder for at hjælpe mænd og kvinder med at afbalancere deres familie- og arbejdsliv. F.eks. kan der som en del af de basale tjenester ydes støtte til sociale infrastrukturer såsom børnepasningsmuligheder og ældrepleje. Desuden er lokale transporttjenester og mindre infrastrukturer støtteberettigede.

Situationen i landdistrikterne er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og dette gælder også kvindernes muligheder og behov. Medlemsstaterne og regionerne skal analysere situationen nøje og udarbejde skræddersyede foranstaltninger, som er tilpasset de lokale forhold, samtidig med at der tages højde for kvindernes særlige problemer. Medlemsstaterne kan f.eks. give kvinder fortrinsret i forbindelse med visse foranstaltninger. Desuden kan medlemsstaterne anvende finansieringstekniske foranstaltninger til at oprette garantifonde, der kan fremme kvinders adgang til kredit. Kvinder bør ligeledes spille en vigtig rolle i Leader-programmet, hvor de bør bidrage med deres særlige interesser og særlige potentiale med henblik på at mobilisere områdets udviklingsmæssige potentiale.

Kommissionen er enig i, at det vil være nyttigt at have flere data om kvindernes situation. Men i lyset af medlemsstaternes krav om forenkling vil det nok blive vanskeligt at pålægge dem yderligere indberetningsbyrder. Men de data, der er tilgængelige, bør fremlægges og analyseres opdelt på køn. Kommissionen vil medtage de data, der er tilgængelige om kvinder, i sin situationsrapport om gennemførelsen af de strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne.

En meget vigtig faktor, når det handler om at skubbe kvinderne frem inden for landbruget og i landdistrikterne, er udveksling af erfaringer. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og de dertil hørende nationale netværk. Her kan man lære af hinanden og af bedste praksis, og det ville være ønskeligt, at flere kvindeorganisationer gjorde brug af disse allerede eksisterende netværk for således at skabe forbindelser mellem kvinder fra forskellige landdistrikter.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 5. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg kommer fra Rumænien, hvor en stor del af befolkningen bor på landet. Netop derfor er jeg klar over, at det er tvingende nødvendigt, at vi giver større opmærksomhed til kvindernes situation i disse områder under hensyntagen til de særlige muligheder og udfordringer, der findes.

Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg understrege behovet for, at der etableres et erhvervsuddannelsessystem, som kan tilbyde kvinder tilstrækkelig uddannelse både som producenter og iværksættere, især med henblik på at kunne opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien. Dette kan også gøres ved at sikre landbrugerne bedre adgang til internettet via bredbåndsforbindelser.

Ved at støtte iværksætterinitiativer blandt kvinder vil man kunne sikre dem en stabil indkomst og dermed økonomisk uafhængighed. Dette vil fjerne konsekvenserne af social udstødelse og fattigdom, som har uforholdsmæssigt store konsekvenser for kvinder.

Vi taler også i den forbindelse om den kommende reform af den fælles landbrugspolitik, hvor vi i højere grad bliver nødt til at tage kvinders behov i landdistrikterne og kvindelige landbrugeres rolle i betragtning. At gøre livet på landet og landbruget mere tiltrækkende er stadig en udfordring, men det kan være med til at give kvinderne i disse områder reelle muligheder for økonomisk og personlig udvikling.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er oftest mænd, der vælger at arbejde i landbrugssektoren, men kvinder har i umindelige tider været med i landdistrikterne, og deres bidrag er desværre altid blevet undervurderet. Deres konsekvente indsats og langsigtede tilgang til mange spørgsmål er med til at forbedre kvaliteten af leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne. De er imidlertid meget sjældent repræsenteret i ressourceplanlægningsfasen, og her vil det i høj grad kunne gavne landbosamfundene at tage de kvindelige landbrugeres behov i betragtning. Vi bør sikre, at kvinder inden for landbruget har adgang til at udvikle faglige kompetencer ved at sørge for reel støtte i form af undervisning eller karriererådgivning. Det er vigtigt, at landdistrikterne fremstilles som et attraktivt sted for kvinder at arbejde, hvor man har muligheder for at virkeliggøre sine drømme både med hensyn til familie og karriere.

22. EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marinescu for Budgetkontroludvalget om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater (2010/2054(INI)) (A7-0054/2011).

  Marian-Jean Marinescu, ordfører. – (RO) Fru formand! Tiltrædelsestraktaterne for de tre nye medlemsstater, Slovakiet, Bulgarien og Litauen indeholdt et krav om nedlukning af en række kernekraftværker, som ikke længere levede op til sikkerhedskravene og ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris. Det var ikke hensigten, at den finansielle bistand fra EU skulle dække samtlige udgifter til nedlukningen. Bistanden var tiltænkt foranstaltninger i forbindelse med nedlukning, vedligeholdelse og overvågning af reaktorerne efter lukningen, affaldsbehandling, oplagring af affald og brugt brændsel samt dekontaminering og demonteringsarbejder, såvel som til foranstaltninger i energisektoren (til udskiftning af produktionskapaciteten i nedlagte enheder, forbedring af energiforsyningssikkerheden og energieffektiviteten og andre foranstaltninger, der bidrager til den nødvendige omstrukturering og modernisering af energiinfrastrukturen) samt til håndtering af de sociale følger (støtte til de ansatte i anlægget til opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau efter lukningen og omskoling af personalet med henblik på nye opgaver i forbindelse med nedlukningen).

Eftersom den finansielle bistand blev vedtaget, uden at der blev fastsat et maksimalbeløb herfor, selv efter at planerne og strategierne for nedlukningen var blevet udarbejdet, kunne der ydes yderligere finansiel bistand. EU har ydet betydelige beløb til finansiering af disse aktiviteter, omkring 2,8 mia. EUR fra 1999 og indtil i dag.

I betænkningen opfordres der til, at Kommissionen og Revisionsretten i kommende evalueringer klarlægger, hvorvidt de allokerede midler fra EU bidrog til højnelse af sikkerheden under nedlukningsaktiviteterne, hvorvidt nedlukning giver garanti for sikker oplagring af atomkraftaffald, hvorvidt der fandt en tilstrækkelig samordning mellem de tre eksisterende programmer sted, således at de indvundne erfaringer blev anvendt effektivt og modellen blev fulgt, på grundlag af allerede udarbejdede og finansierede projekter for således at give besparelser, hvorvidt de allerede eksisterende planer og strategier er fuldstændige, eller om det stadig er muligt at tilføje nye aktiviteter og stille yderligere midler til rådighed på et senere tidspunkt, hvorvidt der fortsat er behov for allokering af yderligere midler til energiprojekter, eller om det er nødvendigt at lægge vægt på nedlukningsprojekter, og hvorvidt disse aktiviteter stadig skal finansieres via midler fra EU.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Den tidlige nedlukning af atomreaktorer i de tre EU-kandidatlande Litauen, Slovakiet og Bulgarien bevirkede, at det ikke var muligt på nationalt plan at akkumulere de nødvendige midler til dækning af alle omkostninger i forbindelse med nedlukning af kraftværkerne, og derfor var fællesskabsbistand af afgørende betydning for at kunne klare den finansielle og økonomiske byrde.

Ekspertundersøgelser viser imidlertid, at nedlukningsudgifterne for kraftværkerne allerede har overskredet EU's planlagte bistand, og at de sandsynligvis også vil blive højere end de oprindelige overslag, skønt selve nedlukningen endnu kun er i den indledende fase. Nedlukningen skal således fortsættes ud over de finansielle forslag for perioden indtil 2013, og derfor mener jeg, at det er nødvendigt at overveje at frigive yderligere midler til nedlukningsprojekterne for disse tre atomkraftværker.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! EU har 143 atomkraftværker, og ifølge tal fra Generaldirektoratet for Energi fra marts 2010 tegner kernekraft sig for omtrent 28 % af EU's energisammensætning.

Begivenhederne i Japan har fået alarmklokkerne til at ringe med hensyn til de risici, der er forbundet med kernekraftværker. En hurtig lukning og efterfølgende nedlukning af kernekraftværker udgør en meget stor finansiel og økonomisk byrde. Derfor kan EU yde finansiel støtte til de berørte medlemsstater, dvs. Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Manglen på finansielle midler til nedlukningsforanstaltningerne vil forsinke processen, hvilket vil udgøre en trussel mod miljøet og den menneskelige sundhed.

Vi opfordrer indtrængende de relevante nationale organer til at færdiggøre de detaljerede nedlukningsplaner og Kommissionen til at aflægge beretning om denne procedure og klart beskrive omfanget af EU-finansieringen i forbindelse hermed samt udarbejde en detaljeret og langsigtet finansiel plan for nedlukningsprojekterne.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega og takke for samarbejdet under udarbejdelsen af denne vigtige betænkning. I forbindelse med tre medlemsstaters tiltræden af EU indgik de en forpligtelse, der var kompliceret både økonomisk og socialt, nemlig at lukke deres kernekraftværker for første gang uden at have den nødvendige finansielle kapacitet eller erfaring. EU viste ægte solidaritet ved at forpligte sig til at yde den nødvendige finansielle bistand ikke blot til finansiering af nedlukningen, men også til udvikling af alternative energiprojekter og til afbødning af de sociale konsekvenser af nedlukningen. Jeg er enig i, at der stadig er mange spørgsmål, man må tage fat på, såsom bevilling af midler til at udføre særlige opgaver i forbindelse med nedlukningen og de komplicerede administrative strukturer i medlemsstaterne, som måske hindrer de bevilligede midler i at blive absorberet effektivt. Efter min mening bør Kommissionen spille en større koordinerende rolle med henblik på at sikre rettidig og sikker lukning af disse kernereaktorer, garantere gennemsigtighed i forvaltningen af midlerne og tilskynde disse lande til at udvikle alternative energikilder og skabe nye arbejdspladser.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Næsten halvdelen af EU's medlemsstater har kernekraftværker inden for deres territorium. Mange af de reaktorer, der er i drift, er relativt gamle, hvilket betyder, at der er akut behov for, at nogle af disse reaktorer nedlukkes af sikkerhedsmæssige årsager samt for at beskytte folkesundheden og miljøet. Når nye medlemsstater bliver stillet over for et krav om at lukke en række anlæg ned, er det kun rimeligt, at de kan forvente EU-støtte, således at de har mulighed for sikkert og i tilstrækkelig grad at fuldføre nedlukningsprocessen. Denne proces bør ligeledes omfatte den nødvendige vedligeholdelse og overvågning efter lukningen, behandling, oplagring og dekontaminering af affald, en miljøteknisk opgradering af anlæg og støtte til udskiftning af produktionskapaciteten i nedlagte enheder, idet der tages særlige hensyn til miljømæssig bæredygtighed og energieffektivitet.

Som det med rette anføres i denne betænkning, bør der fuldt ud tages højde for de sociale følger af denne proces og gives garanti for, at de ansattes arbejdspladser sikres, samt for opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau før, under og efter nedlukningen.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Fru Marinescus betænkning taler om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af atomreaktorer af sovjetisk konstruktion. Den Slovakiske Republik foretog en fuldstændig ombygning af atomkraftværket ved Jaslovské Bohunice efter Tjernobyl-ulykken og installerede det mest tidssvarende sikkerhedsudstyr fra specialiserede franske og tyske firmaer.

Efter denne fuldstændige modernisering var blevet fuldført, udtalte inspektører fra Den Internationale Atomenergiorganisation, at Jaslovské Bohunice-atomkraftværket nu ville kunne producere sikkert i mere end 30 år. For at borgerne i nabolandet Østrig kunne føle sig trygge og sikre, gik Den Slovakiske Republik under EU-tiltrædelsesforhandlingerne ikke desto mindre med til en tidlig nedlukning af V1- og V2-reaktorerne på Jaslovské Bohunice, som var udstyret i overensstemmelse med de højeste sikkerhedsnormer.

Jeg betragter udelukkende EU's symbolske bidrag til omkostningerne ved at lukke disse reaktorer som et forsøg på at kompensere i det mindste delvist for det tab, Den Slovakiske Republik har lidt ved at blive frataget en kraftig og effektiv kilde til ren energi, og ikke som et egentligt bidrag til nedlægningen af dette anlæg.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Kommissionen glæder sig over Parlamentets initiativbetænkning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Nuklear sikkerhed er og vil altid være en topprioritet for EU, og derfor lægger Kommissionen stor vægt på foranstaltningerne til at fremme sikker nedlukning af reaktoranlæg, som man vurderer, ikke kan opgraderes til at kunne opfylde de nødvendige sikkerhedsnormer.

Lad mig først sige, at vi deler mange af de synspunkter, Parlamentet giver udtryk for i denne betænkning. Vi er enige i, at medlemsstaterne skal udarbejde detaljerede nedlukningsplaner såvel som forsvarlige langsigtede finansielle planer. Vi mener også, at det er afgørende, at midlerne hovedsagelig allokeres til nedlukningsaktiviteter, og at Kommissionen skal have en vigtig rolle i sikringen af, at der sker en nøje overvågning af midlernes anvendelse.

Kommissionen tror på en nøje overholdelse af princippet om, at "forureneren betaler", så vi deler Parlamentets opfattelse om, at det er op til atomkraftværket at sikre, at der under dets produktive levetid afsættes tilstrækkelige finansielle midler til nedlukningen. Nedlukningen skal gøres så sikker som muligt, og her er det afgørende med en forsvarlig, gennemsigtig og overvåget forvaltning af nedlægningsmidlerne.

Det må imidlertid bemærkes, at der i betænkningen fokuseres på effektiviteten af EU-finansieringen i forbindelse med nedlukningen. Det glædede Kommissionen at se, at det flere steder i betænkningen fuldt ud erkendes, at hovedformålet med EU-finansieringen først og fremmest var at sikre, at reaktoranlæggene blev lukket og forblev lukket af sikkerhedsmæssige årsager. Vi mener, at det er vigtigt, at opfyldelsen af dette mål tages med i en vurdering af effektiviteten af EU-finansieringen.

Kommissionen mener, at der er vigtigt at gøre klart, at det aldrig var meningen, at EU-støtten skulle dække de fulde omkostninger ved nedlægningen eller kompensere for samtlige økonomiske følger. EU-støtten skulle kun yde kompensation for de tidlige stadier af lukningen.

Kommissionen understreger ligeledes, at det er medlemsstaten, der bærer det fulde ansvar for nedlægningen af sine atomkraftanlæg. Det er medlemsstaternes ansvar at udarbejde detaljerede og langsigtede planer samt foretage beregninger af omkostningerne og fastlægge nøjagtige tidsplaner for færdiggørelsen af projekterne.

Jeg vil gerne takke ordføreren og Parlamentet for denne relevante forhandling om et emne, der i lyset af Fukushima er blevet endnu mere relevant. En fuldstændig og sikker nedlukning er afgørende, når det handler om nuklear sikkerhed, og på det område ønsker vi at følge de højeste normer. Parlamentets betænkning udgør et værdifuldt bidrag til de drøftelser, Kommissionen skal have med de pågældende medlemsstater i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal ydes yderligere EU-støtte efter 2013.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 5. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig. – (EL) I lyset af den nukleare trussel som en af følgerne af det frygtelige jordskælv i Japan og den efterfølgende tsunami er forhandlingen om betænkningen fra Budgetkontroludvalget utrolig relevant. Den sætter imidlertid også fokus på, at EU overvåger og yder praktisk støtte i form af finansiel bistand til de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker. Målet med disse foranstaltninger er at sikre en problemfri og sikker drift af kernekraftværker, således at vi aldrig skal opleve et nyt Tjernobyl eller Fukushima, og samtidig at overvinde følgerne af lukning og den efterfølgende nedlukning ved at imødegå energibehovet i de lande, hvor disse anlæg ligger. Disse foranstaltninger ledsages af betydelig finansiel støtte i Litauen, Slovakiet og Bulgarien og viser, at EU i høj grad tager spørgsmålet om nuklear sikkerhed alvorligt. Dette er et omhyggeligt udarbejdet program, som startede i 1999. Den finansielle støtte har desuden som målsætning at forbedre miljøet og modernisere sektorerne for energiproduktion, energioverførsel og energidistribution og forøge energiforsyningssikkerheden. Man sikrer, at disse mål rent faktisk nås, ved at foretage en evaluering af resultatet af de bevilgede ressourcer og udvise respekt for, at de forvaltes på en forsvarlig og gennemsigtig måde.

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Naturkatastrofen i Japan og den efterfølgende atomulykke har rettet opmærksomheden mod dette vigtige emne. Følgerne af ulykken kan ligesom efter Tjernobyl vare i årtier og blive en trist og uønsket arv til kommende generationer. Denne sag har ligeledes vist, at vi skal reducere vores energispild og gradvist lægge vægten over på vedvarende energi. Med hensyn til gennemsigtighed og gennemførelse kritiserer man flere steder i dagens betænkning finansieringen af lukning af kernekraftværker i nye medlemsstater. Udover lukning af de kernekraftværker, der omtales i betænkningen, mener jeg, at det er yderst vigtigt at foretage en inspektion af alle europæiske kernekraftværker og om nødvendigt at gøre dem mere sikre for at forebygge en lignende katastrofe i fremtiden. Også derfor beder jeg mine kolleger om at debattere et beslutningsforslag, som jeg og min østrigske kollega for nylig har fremlagt med hensyn til nuklear sikkerhed i Donauområdet som en del af og under det fælles europæiske samarbejde.

23. Fremtidig EU-politik for internationale investeringer (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Arif for Udvalget om International Handel om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer (2010/2203(INI) – (A7-0070/2011).

  Kader Arif, ordfører. – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal allerførst takke alle dem, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med omkring dette spørgsmål.

Alle bidrag har været en hjælp under udarbejdelsen af denne betænkning, og takket være samarbejde fra alle politiske grupper, og her vil jeg især rette en tak til skyggeordførerne, kan vi i dag fremlægge en gennemført betænkning, som sender et kraftigt signal.

Vi befinder os virkelig ved et vendepunkt inden for europæisk investeringspolitik, og det på et tidspunkt, hvor vi skal tage de nye beføjelser i anvendelse, som Lissabontraktaten har givet os, for at kunne imødegå en dobbelt udfordring. Den første handler om, at vi skal udstyre europæiske virksomheder med de redskaber, de behøver for at kunne foretage udenlandske investeringer af høj kvalitet, som er beskyttet af en retlig ramme, der yder langsigtet støtte.

Den anden udfordring drejer sig om, at Europa skal styrke sin position som verdens største modtager af direkte udenlandske investeringer og give sig selv redskaberne til at kontrollere disse investeringer og på den måde opmuntre til bæredygtig udvikling, som skaber beskæftigelse af høj kvalitet.

Denne betænkning er den første tilkendegivelse fra vores institution, siden Lissabontraktaten trådte i kraft, og ved at stemme om denne betænkning påtager Parlamentet sig fuldt ud sin rolle som ny medlovgiver inden for handelsregulering og giver udtryk for sine prioriteringer på et tidspunkt, hvor de første forhandlinger om investeringsbeskyttelse skal til at begynde. Denne meningstilkendegivelse er væsentlig, da den har til formål at viderebringe en bekymring hos de borgere, der viser stigende interesse for handelsanliggender, og som vi skal støtte.

I en verden, hvor vi også ser konflikter inden for handelsverdenen, er vi nødt til at prioritere beskyttelse af de EU-virksomheder, der investerer i udlandet. Der findes internationale aftaler til beskyttelse af investorer mod grove urimelige ekspropriationer og skjulte love, der kun sigter mod at fjerne dem fra det ene eller det andet marked. Det gælder om at fastholde denne primære målsætning.

Selv om Europa er et af verdens mest åbne markeder, skal balancen i forhold til vores vigtigste partnere genoprettes, således at Europæiske virksomheder kan få lige vilkår. Det er det, der foreslås i denne betænkning, hvori vi understreger behovet for, at fremtidige aftaler indeholder standarder for ikkediskrimination, rimelig og retfærdig behandling og beskyttelse mod direkte og indirekte ekspropriation.

Disse standarder skal imidlertid defineres således, at enhver misforståelse undgås. Nogle virksomheder har nemlig anvendt vage formuleringer i førstegenerationsinvesteringsaftaler for at beskytte deres egne interesser ud over, hvad der er rimeligt, f.eks. ved at anfægte en ny lovning på social- eller miljøområdet, som skader deres interesser. De har ved internationale voldgiftsinstanser uden gennemsigtighed eller appelmuligheder krævet betydelig kompensation ved at hævde, at de pågældende love er det samme som indirekte ekspropriation. Da Europa fremover vil blive genstand for endnu flere investeringer, især fra nye vækstlande, må vi sikre os mod lignende misbrug.

Dette er idéen bag reformerne i USA og i Canada, to lande hvor regeringen og myndighederne har oplevet flere adskillige nederlag i internationale voldgiftssager og derfor har givet deres investeringsaftalemodel et gennemgribende hovedeftersyn.

Det foreslås i betænkningen, at der udformes nye definitioner af beskyttelsesstandarder, hvilket skaber en fair balance mellem beskyttelse af investorernes rettigheder og de offentlige myndigheders ret til regulering. Dette betyder ligeledes, at der i alle fremtidige aftaler skal indføjes særlige klausuler, der giver myndighederne mulighed for at lovgive og regulere inden for områder som den nationale sikkerhed, miljø, folkesundhed, arbejdstager- og forbrugerrettigheder, industripolitik og kulturel mangfoldighed.

Endelig skal øget investorbeskyttelse ledsages af en mere ansvarlig forretningsførelse, især i udviklingslandene, hvor den sociale lovgivning og miljøreglerne er mindre bindende. Derfor nævnes det i betænkningen, at sociale og miljømæssige klausuler bør medtages i alle frihandelsaftaler, der indgås af EU. Desuden skal vi gå videre end blot at hænge nogen ud og derfor i alle fremtidige aftaler indføje en række klare bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar, som virksomhederne skal rette sig efter, og som er baseret på OECD's retningslinjer.

Hvis vores målsætning virkelig er at udforme en ny europæisk investeringspolitik, opfordrer jeg til at lade denne betænkning være et foregangsbillede og til at fremme bæredygtige investeringer og investeringer, som respekterer miljøet og sikrer gode arbejdsvilkår i Europa såvel som i tredjelande. Derfor skal denne betænkning med den vægt, vi giver den med onsdagens afstemning, danne grundlag for alle Kommissionens fremtidige forhandlinger.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! I henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hører udenlandske direkte investeringer ind under EU's enekompetence. Kommissionen har allerede udarbejdet en liste over de lande, der skal være privilegerede partnere i forhandlingerne om de første investeringsaftaler. Det drejer sig om Canada, Kina, Indien, Mercosur, Rusland og Singapore.

Vi opfordrer Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne til at skabe en integreret og sammenhængende investeringspolitik, der fremmer investeringer af høj kvalitet og yder et positivt bidrag til økonomiske fremskridt og bæredygtig udvikling i verden. Vi opfordrer til, at EU's fremtidige politik fremmer bæredygtige investeringer, som respekterer miljøet og sikrer gode arbejdsvilkår i de virksomheder, der investeres i. Vi anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre gensidighed, når den forhandler om markedsadgang med sine vigtigste handelspartnere fra de udviklede lande og større vækstlande.

Som ordfører for aftaler om lufttransport mellem EU og tredjelande såsom Canada og Brasilien, vil jeg gerne spørge ordføreren og kommissæren om, hvordan man vil sikre sammenhæng i forbindelse med gradvis adgang til markedet og luftfartselskaber og disse internationale investeringsaftaler.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Ordføreren har i betænkningen om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer gjort opmærksom på, at der er mange åbne spørgsmål i forbindelse med potentielle EU-aftaler. EU's vigtigste opgave er at beskytte de EU-borgeres interesser, som det repræsenterer, inden for de områder, det har fået tillagt af medlemsstaterne. Statsstøttede almene interesser støder imidlertid ofte sammen med aggressive udenlandske investorers interesser, og disse investorer er i stigende grad er dygtigere, når det kommer til internationale voldgiftssager, end de lande, der forsvarer deres borgeres interesser. De eksempler med Argentina, USA og Canada, som nævnes i betænkningen, er konkrete beviser på dette.

Derfor eksisterer der et reelt behov for at definere principper for beskyttelse, netop for at forhindre at de fortolkes ukorrekt af forskellige investorer. Dette vigtige og stadig uløste spørgsmål er fortsat EU's internationale ansvar navnlig i finansiel henseende, da det ikke står klart, hvem der bærer den finansielle byrde, hvis en domstolsafgørelse går imod EU. Rådet har endnu ikke givet et klart svar på dette spørgsmål.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Kommissionen glæder sig over Parlamentets betænkning om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer. Den er et vigtigt skridt på vejen mod gennemførelse af EU's nye enekompetence på investeringsområdet.

Som De ved, er investeringer et nyt område for den fælles handelspolitik. Vi bør benytte lejligheden – og her er vi fuldstændig enige med Parlamentet – til sammen at skabe en integreret og sammenhængende EU-investeringspolitik, der fremmer investeringer og yder et positivt bidrag både til økonomiske fremskridt og bæredygtig udvikling.

Kommissionen deler ligeledes fuldt ud Parlamentets udtalelse om, at investorbeskyttelse bør have førsteprioritet i europæisk investeringspolitik. Vi mener, at den nye politik skal give alle europæiske investorer garanti for, at de kan foretage deres investeringer i et åbent samt ordentligt og retfærdigt reguleret forretningsmiljø ikke kun på det indre marked, men også i tredjelande.

Jeg bemærker også Parlamentets anbefaling om, at EU skal tage udgangspunkt i medlemsstaternes bedste praksis fra de bilaterale investeringsaftaler. Linjen i EU's optræden på dette område bør da også være, at der skabes bedre resultater end dem, der kan opnås af de enkelte medlemsstater.

Selv om vi sigter efter at nå et højt beskyttelsesniveau for vores investorer, bør vi ikke bringe andre målsætninger i fare såsom det offentliges lovgivningskapacitet eller sammenhængen med andre EU-politikker. Staternes og EU's ret til at træffe foranstaltninger med henblik på at nå legitime målsætninger for den offentlige politik er en stående regel i den fælles handelspolitik. Den vil ligeledes gælde for vores investeringspolitik.

Tvistbilæggelsesordningen og det dertil hørende finansielle ansvar er ligeledes vigtige spørgsmål, og dem er vi nødt til at overveje nærmere. Vores målsætning er som nævnt i meddelelsen, at sikre gennemsigtighed, ensartethed omkring afgørelser og at gøre systemet så produktivt som muligt. Vi er også nødt til at tage fat på en række spørgsmål vedrørende EU's status i henhold til folkeretten. Vi vil tage hensyn til Parlamentets synspunkter, således som de kommer til udtryk i denne betænkning, når vi foretager en analyse af mulighederne for samt yderligere idéer til en overordnet løsning på disse spørgsmål.

Vi vil omhyggeligt overveje alle anbefalinger i Parlamentets betænkning, når vi gradvist udvikler og gennemfører vores investeringspolitik. Kommissionen har allerede fremlagt forslag til investeringsforhandlingsdirektiver med Canada, Indien og Singapore. Vi ønsker at benytte lejligheden til at fortsætte igangværende handelsforhandlinger og indgå i omfattende investeringsforhandlinger med disse lande. Parlamentets meningstilkendegivelse kommer derfor på det helt rigtige tidspunkt som en vejledning for Kommissionen og Rådet ved udformningen af de endelige respektive forhandlingsdirektiver.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne forsikre Dem om, at udviklingen af en omfattende europæisk investeringspolitik nu er et ansvar, som alle institutioner er fælles om, og Kommissionen vil stå parat til at samarbejde med Parlamentet og Rådet under hensyntagen til kompetencedelingen mellem de berørte institutioner.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 6. april 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Lissabontraktaten har udvidet EU's beføjelser til også at omfatte udenlandske direkte investeringer, hvilket betyder, at vi nu endelig kan se frem til en ægte europæisk politik på dette område. På dette stadie i udviklingen af denne politik handler det først og fremmest om at skabe mest mulig sikkerhed både for investeringer og investorer. Derfor må overgangen fra nationale beføjelser til EU-beføjelser ikke under nogen omstændigheder gribe forstyrrende ind i gennemførelsen af de ca. 1 200 aftaler, der findes mellem medlemsstater og tredjelande. Og for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed skal EU nu finde frem til en effektiv gennemsigtig tvistbilæggelsesordning, som er tilgængelig for alle investorer, også de mindste (f.eks. små og mellemstore virksomheder). De ordninger, der er en del af de seneste bilaterale handelsaftaler, udgør et godt grundlag, men de vedrører kun tvister mellem staten og EU. Der skal fastsættes bestemmelser, der kan anvendes ved en potentiel tvist mellem EU og en virksomhed. Endelig bør EU benytte denne lejlighed til at gå videre og i fremtidige aftaler indføje ikke blot klausuler, der gør det muligt for investorer at operere i disse lande, men også grundlæggende bestemmelser vedrørende sociale og miljømæssige standarder.

24. Dagsorden for næste møde: se protokollen

25. Hævelse af mødet

(Formanden hævede mødet kl. 23.40)