Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0249(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0028/2011

Forhandlinger :

PV 04/04/2011 - 15
CRE 04/04/2011 - 15

Afstemninger :

PV 05/04/2011 - 4.6
CRE 05/04/2011 - 4.6
Stemmeforklaringer
PV 27/09/2011 - 8.11
CRE 27/09/2011 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0125
P7_TA(2011)0406

Forhandlinger
Tirsdag den 5. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave

5. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
 

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Fiorello Provera (A7-0075/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! De seneste interne spændinger og uroligheder i Tunesien, Egypten og Libyen samt andre arabiske lande har ført til massive migrationsstrømme med tilsvarende udfordringer for Europa. Vi skal selvfølgelig være klar til at tackle sådanne situationer, sådanne strømninger. Det skal vi finde ud af at gøre i fællesskab ved, at vi i solidaritet med hinanden sørger for at løfte de udfordringer, som opstår, når vores fælles ramme er presset udefra.

Derfor glæder det mig, at Parlamentet i dag har vedtaget en politik for håndteringen af migrationsstrømme som følge af ustabilitet. Det glæder mig især, at Parlamentets beslutning sætter fokus på at styrke grænseagenturet Frontex' rolle. Det har vi i Venstre kæmpet for meget længe. Navnlig under den nuværende krise i Nordafrika har Frontex vist sig at være et særdeles vigtigt redskab til håndtering af migrationsstrømme for regionen. Nu mangler vi bare, at Frontex kan rykke hurtigere ud, når det endelig gælder.

 
  
MPphoto
 

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi den repræsenterer første skridt hen imod en EU-politik om migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet. I den sammenhæng er det vigtigt, at Parlamentet siger fra over for denne hysteriske vision om en forestående invasion af migranter og asylsøgere fra Syd.

Vi bliver ikke oversvømmet af millioner af mennesker på flugt fra politisk forarmelse og tyrannier. Mange mennesker er bange for, at asylansøgere vil ankomme i stort tal og lægge pres på vores overbelastede velfærdssystemer. Den påstand er god til at skaffe stemmer og sikre støtte til skrappe indvandringspolitikker, men den har ikke bund i virkeligheden. Det samlede antal mennesker, der kræver asyl i Vesten, faldt med over 40 % gennem de sidste 10 år ifølge data, der netop er blevet offentliggjort af FN.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støttede også hr. Proveras betænkning og stemte for den, fordi jeg synes, den udgør et praktisk og selvsikkert skridt i retning af målet om solidaritet, hvilket artikel 80 om solidaritet blandt EU's medlemsstater desuden indeholder bestemmelser om. Den indeholder også klar og udtrykkelig omtale af dem, der befinder sig i store vanskeligheder, såsom især Nordafrika på nuværende tidspunkt.

Respekt for menneskerettighederne, internationalt samarbejde og bilaterale forbindelser er afgørende, og det samme er regionale organisationer som Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, som kan levere merværdi i en stabil og varig fredsproces. Vi regner med, at de kommende skridt også vil være karakteriseret af handlinger på lignende områder, der på det økonomiske område fremmer organisationer, der har brug for støtte for at opnå varig vækst.

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en reel udfordring for EU. Det handler om menneskers individuelle skæbner, og hver persons historie er forskellig. De er på farten som følge af desperation, men det, der forener dem alle, er håbet om noget bedre.

Europa er nødt til at vise sympati og være villig til at hjælpe. Europæisk integration er et vellykket, fælles projekt, gennem hvilket vi har skabt velstand, stabilitet og sikkerhed – en slags vugge af velvære. Det vil være vanskeligt og dyrt at reagere på denne bølge af indvandring, når først den begynder at banke på døren til Europa.

Øen Lampedusa er et eksempel på, hvordan udenrigspolitiske sikkerhedsspørgsmål kan blive til indenrigspolitik på et øjeblik, og derfor er udviklingssamarbejde alene ikke længere nok. Europa har brug for en omfattende, forebyggende plan, der omfatter aspekter af sikkerhed, regionalt samarbejde, handelspolitik, klimaforandringer, beskyttelse af menneskerettigheder og udvikling af demokrati. Det er, hvad vi er nødt til at gøre.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fidanza (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I den europæiske debat om migrationsstrømme høres ofte spørgsmålet: "Hvor svært kan det være for et land med næsten 60 mio. mennesker som Italien at tage imod nogle få titusinder indvandrere?"

Dette spørgsmål ser bort fra to oplysninger, ofte med bagtanker. For det første ønsker mange af disse indvandrere at bosætte sig i andre EU-lande. For det andet er der i de seneste to år ankommet under 4 000 mennesker til Italiens kyster takket være bilaterale aftaler med Libyen og Tunesien. I de seneste to måneder er der som følge af de politiske kriser allerede ankommet 22 000 mennesker.

Italien er i øjeblikket en højtrykskoger. Dels standser strømmen af migranter fra Nordafrika, særlig økonomiske migranter fra Tunesien, ikke. Dels afviser Frankrig indvandrere i Ventimiglia, fordi de ikke er i besiddelse af opholdstilladelser.

Hvis der findes en europæisk solidaritet, så er tiden nu inde til at vise den ved at arbejde sammen på EU-plan for at beslutte, hvordan vi håndterer disse strømme både i den aktuelle nødsituation og på længere sigt, og hvilke instrumenter der skal anvendes til håndtering af dem, der kommer til Europa, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i oprindelseslandene. Denne tekst er et første skridt i denne retning, og jeg stemte derfor for den.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte en bemærkning til forretningsordenen. Vi befinder os i et parlament, der er beregnet til forhandling, og vi må naturligvis alle vise respekt for hinanden. Når to gruppeformænd fører en privat samtale, mens andre holder tale, hvilket budskab sender det så til deres kolleger?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Hr. Daul og hr. Schulz jeg er blevet spurgt, om De kan vise et eksempel for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den foranstaltning, vi stemte om i dag, bidrager noget til belysning af migrationsstrømmene og roser Frontex' arbejde. Jeg mener, at dette bør opfattes positivt, og det samme bør resultatet af afstemningen derfor.

I mener dog, at denne holdning skal ledsages af en tilsvarende tydelighed fra medlemsstaternes side, fordi denne udfordring ikke blot berører de europæiske institutioner, men også politikken i medlemsstaterne.

Jeg må dog sige, at ikke alle medlemsstater indtil videre har indført og praktiseret en sådan tydelighed, begyndende med den italienske regerings politik, der har resulteret i, at situationen på Lampedusa er blevet håndteret på den mest forkastelige og tvivlsomme måde. Tusindvis af migranter er i det store hele overladt til deres skæbne, mens menneskelig solidaritet – for slet ikke at tale om retlig solidaritet – ville have medført øjeblikkelig indgriben og helt sikkert større respekt end den, der er blevet udvist, til trods for at det juridiske problem så skulle løses, som vi har gjort det her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er rigtigt, at mange migrationsstrømme skyldes ustabilitet, men vi er ret tilbageholdende med at bruge et så forkert ord, for ustabilitet betyder i virkeligheden krig, folkemord, ukontrolleret vold, revolutioner og elendighed, som disse mennesker er dømt til at leve med, mens EU forbliver tavs. Der er også ønsket om frihed. I den beslutning, vi har stemt om, opfordres der til, at der iværksættes en østpolitik og gøres brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for de forskellige årsager til denne ustabilitet.

Jeg undrer mig over, hvilken troværdighed denne udenrigspolitik kan have, da Libyen og Nordafrika har vist, at der overhovedet ikke findes nogen EU-udenrigspolitik. Medlemsstaternes regeringer handlede hver især på egen hånd og frembød et ynkeligt skue for verden og de folk, vi skulle hjælpe. Den eneste flygtningemodtagelsespolitik, EU kunne tilbyde, levede ikke op til kravene. Øen Lampedusa og Italien stod tilbage uden svar. Derfor stemmer vi helt klart for denne foranstaltning, men vi opfordrer indtrængende EU til endelig at fremkomme med en udenrigspolitik, der lever op til dette navn.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI).(NL) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om Provera-betænkningen, primært fordi jeg mener, at den i høj grad mangler klarhed. Der fastslås og foreslås alle mulige ting i denne betænkning – nogle af dem endog fornuftige tanker, hvilket er usædvanligt her i Parlamentet. Alligevel er den dog desværre fortsat primært en betænkning, der foreslår fuldstændig politisk korrekthed, som ikke på noget tidspunkt – ikke et eneste sted, ikke i et eneste afsnit eller en eneste sætning – vover at sætte spørgsmålstegn ved den nye masseindvandring til et allerede overbefolket europæisk kontinent, da dette hovedsageligt vedrører de lande, der tidligere var kendt som Vesteuropa, men det er også et grundlæggende spørgsmål.

Mit eget land Flandern er det tættest befolkede land i hele EU. Det overvejende flertal af flamlænderne ønsker ikke nogen ny indvandring, og helt sikkert ikke fra lande med religioner og kulturer, der slår til lyd for værdier, som er fuldstændig i strid med vores egne. Det er på høje tid, at Parlamentet for en gangs skyld lytter til sine egne europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg er enig i, at vi bør træffe foranstaltninger på kort sigt for at håndtere den humanitære krise i Middelhavsområdet, og sikre værdigheden for de berørte mennesker ved hjælp af instrumenter såsom Frontex. Vi har også brug for en langsigtet vision for at løse problemer med tilknytning til migrationsstrømme og hjælpe med at skabe job i disse menneskers oprindelseslande.

Et af EU's nøgleredskaber er handelspolitikken. Tiden er inde til at forbedre vores markeders åbenhed, begyndende med lande som Egypten og Tunesien. Vi må også etablere en dialog med henblik på styrkelse af de regionale handelsforbindelser.

Vi har eksemplet med Tyrkiet og dets succes både med dets toldunion og med effektiv gennemførelse af de nødvendige demokratiske reformer. Vi må begynde at tale om toldunioner og frihandelsaftaler med de lande i Middelhavsområdet, der bevæger sig i retning af demokrati og reformer.

Jeg vil gerne slutte med at opfordre Rådet til uden yderligere forsinkelse at vedtage den regionale konvention om pan-euro-Middelhavspræferenceoprindelsesregler.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Forudsætningen for denne betænkning er ukorrekt. Den tanke, at emigration er et produkt af fattigdom og desperation, viser sig, selv om den overfladisk set er plausibel, at være besnærende. Rent historisk ved vi, at emigration oftere er produktet af stigende velstand og voksende ønsker. Vi så det for helt nylig, at de store migrationsstrømme fra Tunesien kom efter genindførelsen af demokrati og afslutningen på diktatur.

Den virkelige årsag til, at mennesker flytter hundredvis af kilometer i ønsket om et bedre liv, er muligheder. Virkeligheden er, at vi i EU har skabt en situation, hvor vi har en langvarig strukturel arbejdsløshed og stadig er nødt til at importere arbejdskraft. I vores land, Det Forenede Kongerige, er der over 4 mio. mennesker, som er enten arbejdsløse eller på invalidepension, og alligevel importerer vi hver måned mennesker fra hele verden til at udføre job, der ikke besættes af mennesker født i Det Forenede Kongerige. Vi har fanget millioner i afhængighedens elendighed. Vi har bragt dem i en situation, hvor arbejde ikke længere er en del af deres mentale horisont. Hvis vi ønsker at redde mennesker fra denne frygtelige situation, findes svaret ikke i udenrigspolitikken, men i reform af velfærden, så vi kan genoprette vores egne borgeres værdighed og uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! En af de faktorer, der ofte overses i enhver debat om migration, er, at det ofte er meget vanskeligt for dem, der migrerer fra et land til et andet, og de gør det under de mest vanskelige omstændigheder. Tænk på hvordan det må være at forlade sin familie, sin landsby, sin by, alle sine sociale bånd, sine venner, uden måske at vide, om man nogensinde vil se dem igen, eller hvornår man vil se dem igen. Hvad får dem til at forlade disse lande og søge muligheden, som den foregående taler sagde, i Vesten? Ret ofte flygter de fra omstændigheder og regeringer, som ikke længere er i stand til at bevare deres tillid.

Vi kan hjælpe på nogle måder. Lad os se på nogle af de politikker, vi har. Vores fiskeripolitik, der tilskynder store fiskerfartøjer til at plyndre havene ud for fattige afrikanske lande og efterlader de lokale fiskere desperate uden noget arbejde. Hvad gør de så? De forsøger at migrere. Vi har vores bistandspolitik, der fastholder korrupte regeringer ved magten og gør det mindre behageligt for folk at blive i deres lande. Det får folk til at rejse, og de kommer her.

Vi må forstå dette. Vi må forstå, at det er vanskeligt for folk at forlade deres egne lande. Vi bør sikre os, at vores politikker hjælper folk til at blive i deres egne lande.

 
  
  

Betænkning: Elisabeth Jeggle (A7-0016/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! For de liberale er det fuldstændig afgørende, at vi sikrer ikke bare kvinder, men også mænd i landdistrikterne de samme rettigheder og muligheder, som folk har, når de bosætter sig i byerne. Hvis vi vil opretholde et stærkt europæisk landbrug, der kan levere kvalitetsfødevarer til hele Europa, bliver vi nødt til at sikre, at branchen kan tiltrække såvel arbejdskraft som familier. Det kræver, at vi giver landdistrikterne mulighed for at skabe både vækst, innovation, job og udvikling. Det kræver ikke, at vi pådutter branchen nogle kvoter og nogle unaturlige kønsopdelinger! Derfor er det også godt, at Parlamentet i dag har vedtaget betænkningen om kvinders rolle i landbrug og landdistrikter og derved sender et meget klart signal om, at også her spiller kvinder en vigtig rolle.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kvinder har altid spillet en vigtig rolle inden for landbruget og i landdistrikterne. Kvinder tegner sig rent faktisk for 42 % af de i alt omkring 27 mio. arbejdstagere.

Til trods for denne høje procentsats er kvinder ikke velrepræsenteret i sektorens organisationer og diskrimineres i forbindelse med beslutningsprocessen. Der er mange områder, hvor kvindernes forhold kunne forbedres, herunder sikring af en passende social dækning.

De europæiske institutioner bør derfor gribe ind over for denne ulighed, måske ved at overvåge sektoren via et observationsorgan for kvinders iværksætterånd inden for landbruget, som det allerede sker i Calabrien og andre regioner i Italien.

Den betænkning, der blev stemt om i dag – og som jeg støttede – ser også indgående på spørgsmålet om afvandringen fra landdistrikterne. For at bidrage til at holde beskæftigelsesniveauerne stabile må vi støtte politikker og strategier, der har til formål at etablere infrastruktur og skabe tjenesteydelser, der er tilpasset det moderne livs krav, og som kan gennemføres i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE). (DE) Hr. formand! Livet og arbejdet har ændret sig radikalt i landdistrikterne gennem samfundsændringen, ændringerne i social struktur og den dramatiske demografiske ændring.

Hvis vi ønsker at holde kvinder i alle aldre på landet eller tilskynde dem til at flytte på landet, må deres behov og krav i højere grad end hidtil finde genklang i udviklingspolitikken. I den forbindelse må man være opmærksom på, at forholdene for landbokvinderne har ændret sig i de seneste årtier og er blevet meget differentierede. Kvinderne har – enten som enkeltpersoner eller gennem deres kvindepolitiske organisationer – selv indledt og bidraget til disse ændringer.

Jeg mener, at vores ordfører, fru Jeggle, har understreget dette korrekt, og derfor mener jeg, at denne betænkning er yderst vigtig. Hvis vi ønsker at udvikle landdistrikterne, kan vi ikke blot koncentrere os om at etablere infrastruktur og skabe et miljø for turisme, det er også nødvendigt at sikre, at familierne bosætter sig der igen, noget, der berører kvinder og mænd i lige høj grad.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR). - (PL) Hr. formand! Jeg støttede Jeggle-betænkningen, ikke mindst fordi den anbefaler en sikring af passende støtte til EU's landbrugspolitik. Tendensen til at spare på EU-budgettet, der i andre henseender er helt velanbragt, må ikke følges på bekostning af landbrugspolitikken. Hvis landdistrikterne og landbruget i EU ikke modtager passende støtte, vil det være svært at forbedre kvindernes rolle i landdistrikterne, det vil være svært at tilskynde kvinder til at leve i landdistrikter under så vanskelige vilkår, og det vil være svært at nå målene med denne nøglepolitik som f.eks. fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og territorial ligevægt. Vi bør huske dette, og jeg vil gerne benytte lejligheden i forbindelse med forhandlingen om denne centrale betænkning fra fru Jeggle til endnu en gang at fremsætte ønsket om, at besparelserne i EU ikke gennemføres på bekostning af den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). (ES) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi den bidrager til at bekæmpe den usynlighed, der indtil nu har kendetegnet kvindernes arbejde og rolle i landdistrikterne.

Uden dette bidrag ville det ikke have været muligt, hverken før eller nu, at opretholde befolkningen og beskæftigelsen uden for byområderne. Denne synlighed bør føre ikke blot til social anerkendelse, men også til udbud. Den fælles landbrugspolitik må fokusere på kønsspørgsmål i sine hjælpeprogrammer og omfatte særlige initiativer i tilknytning til kvinders iværksætterånd. Derudover skal den bidrage til at finansiere tjenesteydelser og fremme aspekter såsom internetadgang i landdistrikter, som fremmer lige levevilkår i byer og landdistrikter.

Medlemsstaternes sociale sikringsordninger skal anerkende kvindernes arbejde på dette område med hensyn til både produktion og pleje, særlig pleje af pasningskrævende personer og børn.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Til trods for, at kvinderne tegner sig for 42 % af de 26-27 mio. arbejdstagere, og at 29 % af landbrugsvirksomhederne drives af kvinder, er deres repræsentation i erhvervets organisationer næsten ikke eksisterende og står ikke i forhold til deres betydning.

Dette er hverken rigtigt eller normalt, så EU må tildele kvinderne en større rolle i landdistrikterne og finde passende løsninger på kombinering af de økonomiske aktiviteter, de udfører. Det, der er behov for, er ligestilling mellem kvinder og mænd, ligebehandling, social beskyttelse af mødre og anerkendelse af den særlige rolle, som kvinder spiller inden for landbruget.

Fremme af efter- og videreuddannelse er derfor et af de centrale spørgsmål, hvor vi ikke længere kan gå på kompromis. Vi støtter forslagene fra ordføreren, fru Jeggle, om bedre repræsentation af kvinder i alle politiske, økonomiske og sociale organer inden for landbrugssektoren, og om støtte til initiativer inden for social beskyttelse for kvinder, der arbejder som smålandmænd, landbrugsmedarbejdere og sæsonbetingede dyreavlere.

Kvinder skal anerkendes specifikt inden for den fælles landbrugspolitik, ellers vil denne reform være nyttesløs, og det er helt sikkert, at vi ikke vil kunne forestille os en problemfri fremtid med nye nedskæringer inden for landbruget.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). (EN) Hr. formand! Jeg ved ikke, om De husker den populære tv-serie "Life on Mars" i vores land, hvis plot gik ud på, at hovedrolleindehaveren, en politimand, blev sendt tilbage til starten af 1970'erne.

Jeg følte lidt, ligesom han gjorde, da jeg læste igennem stemmelisten i dag. Her udtænker EU politikker for kvinder inden for landbrug, eksportkreditter til begunstigede virksomheder, særlig støtte til Unilever i Den Tjekkiske Republik og til fabrikanter af maskinværktøj i Polen.

1970'erne var en svær periode for Europa generelt og for Det Forenede Kongerige i særdeleshed. En tid med stagflation, arbejdsløshed og national bankerot. Men disse ting skete ikke på grund af nogle tektoniske kræfter, der lå uden for vores kontrol. De skete som følge af fejlagtige politikker, særlig tanken om, at regeringerne kunne udvælge vindere, og at regeringerne skulle kontrollere økonomien og få tingene til at ske via omfordeling af ressourcerne.

De 27 medlemsstater har bevæget sig fremad, men EU har ikke. Vi befinder os stadig i den verden, hvor vi tager penge fra skatteyderne og giver dem til begunstigede klientgrupper.

Hvorfor? For hvis vi ikke gjorde det, hvad ville meningen med EU så være? Som Upton Sinclair engang sagde, er det meget vanskeligt at få en mand til at se noget, når hans arbejde afhænger af, at han ikke ser det.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Det er ret og rimeligt, at den fremlagte betænkning sigter mod at forbedre kvindernes stilling i landdistrikterne. Desværre betragter den kun kvinder som arbejdstagere eller iværksættere. Den ser ikke kvinderne i rollen som mødre og heller ikke værdien af kvindernes uformelle og dermed ubetalte arbejde. Kvindernes arbejde i hjemmet og pasning af pasningskrævende familiemedlemmer yder også et væsentligt bidrag til samfundets velfærd.

Dette arbejde tegner sig for op mod en tredjedel af BNP i europæiske lande, og alligevel lader vi altid som om, det ikke eksisterer. I stedet for klart at anerkende dette aktiv, lægger vi pres på kvinderne for at finde job og starte virksomheder. Samtidig er det netop inden for landbruget og i landdistrikterne, at en anerkendelse af kvindernes arbejde ville forbedre livskvaliteten for familier og lokalsamfund.

 
  
  

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A7-0054/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Det bør altid være op hvert enkelt medlemsland at bestemme sit eget energimiks. På den baggrund er det også naturligt, at hvert enkelt medlemsland skal sørge for at betale, hvis det ønsker at afvikle noget af det, som mikset består af. Men lige netop i Litauen, Slovakiet og Bulgarien stod en række atomkraftværker fra Sovjet-æraen, som langt fra levede op til vores sikkerhedskrav. Derfor var det også nødvendigt og fornuftigt nok at støtte afviklingen heraf.

Problemet er, at den planlægning, der har været der, eller rettere manglen på samme, ganske enkelt ikke må gentage sig. Vi står og kan konstatere, at vi ved udgangen af 2013 samlet vil have brugt 3 mia. EUR. Og vi har endnu ikke fået afviklet værkerne! Det vidner om for dårlig planlægning. Kommissionen må fremlægge en gennemgribende analyse af projekternes finansielle effektivitet, fordi eventuel fremtidig støtte må betinges af, at landene kan bevise, at de har forvaltet de nuværende midler ordentligt.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Hr. formand! Den fremlagte betænkning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker giver et godt billede af situationen i dag. Jeg er helt enig i en af betænkningens hovedkonklusioner, der går ud på, at nedlukning af disse faciliteter i de berørte lande også vil kræve EU-finansiering efter 2013. De berørte lande vil ikke være i stand til at finansiere dette udelukkende via deres egne ressourcer.

Slovakiet lukkede f.eks. efter pres fra EU to fuldt rekonstruerede blokke på Jaslovské Bohunice atomkraftværket i 2006 og 2008. Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur levede disse blokke op til alle sikkerhedskravene. De økonomiske virkninger af dette skridt er betydelige og vil blive yderligere forstærket af de høje omkostninger på lang sigt til nedlukning af disse faciliteter. EU vil også skulle afsætte ressourcer til støtte til nedlukningen af atomkraftværker i de finansielle perspektiver for perioden 2013-2020.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). - (PL) Hr. formand! Energipolitik og først og fremmest energisikkerhed i ordets bredeste forstand giver anledning til en ophedet debat overalt i verden i lyset af de seneste begivenheder i Japan. Katastrofen på Fukushima atomkraftværket viste, hvor meget arbejde det kræver at skabe et energiforsyningssystem, der er effektivt og miljøvenligt, men først og fremmest sikkert. Dette er ikke blot et problem i Asien, men for alle lande på alle kontinenter. Hvis der findes atomkraftværker, der bør lukkes af sikkerhedshensyn, så lad os gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at dette sker, og at det sker effektivt. Lad os yde støtte til alle foranstaltninger, der resulterer i skabelsen af nye og sikre energikilder, og når vi træffer beslutningerne, bør vores absolutte prioritet være offentlig sikkerhed.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at en betænkning som hr. Marinescus kun kan finde støtte og enighed, selv i en situation, der stadig er kendetegnet ved følelsesudbruddene i kølvandet på hændelserne i Fukushima. Hr. Marinescus absolut afbalancerede og forsigtige tilgang til dokumentet foranledigede mig til at støtte den under alle omstændigheder.

Desuden kan der ikke herske nogen tvivl om, at forpligtelsen over for Litauen, Slovakiet og Bulgarien skal være vedholdende og konsekvent samtidig med, at en række andre aktiviteter – dem, der ganske enkelt kaldes "stresstest" og også de test, der er udformet med henblik på sikkerhed – bør garantere sikkerheden inden for kernekraftsektoren. Der findes ingen fejlmargin af de årsager, vi alle kender.

Finansieringsprogrammerne har allerede været planlagt i nogen tid, og de er blevet sikret. Vi har tillid til, at hele denne operation vil give et positivt og konkret resultat, hvilket er et skridt i den retning, vi alle ønsker.

 
  
MPphoto
 

  Paolo Bartolozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om tildeling af tilstrækkelige finansielle ressourcer til at garantere nedlukning af atomkraftværker er allerede blevet behandlet i EU-lovgivningen om atomkraftsektorens sikkerhed. I dag er spørgsmålet yderst aktuelt i lyset af de seneste internationale begivenheder og medlemsstaternes regeringers efterfølgende beslutninger.

Vi har givet udtryk for støtte til hr. Marinescus arbejde, der vedrører de særlige tilfælde i en række lande, som ved tiltrædelsen indgik særlige forpligtelser til at nedlukke atomkraftværker og modtog særlig støtte fra EU til netop dette.

Hvis vi ser bort fra de særlige tilfælde, er vi på dette område forpligtede til at indføre et effektivt overvågningssystem for at kontrollere og teste atomkraftværker på EU's område. Et stort antal reaktorer på EU's område menes således at skulle lukkes i den nærmeste fremtid.

Det vil derfor være vigtigt – herunder og først og fremmest i sådanne tilfælde – at sikre garantimekanismer for tildeling af passende finansielle ressourcer, der er nødvendige til håndtering af såvel almindelige som usædvanlige krav.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som en trofast fortaler for den antinukleare sag støttede jeg denne betænkning, ikke blot fordi jeg mener, at nedlukning af disse værker er til gavn for alle, men også fordi jeg håber, at der ikke vil blive opført flere.

I dag står vi med en tikkende tidsindstillet bombe i hænderne i Europa. Driften af atomkraftværker til civile formål er baseret på ingeniørvidenskab, der nu er forældet og anakronistisk. Det kan siges, at deres sikkerhed bliver stadig mere teoretisk. Alt vil være fint, så længe der ikke sker noget. Vi beskæftiger os rent faktisk med protokoller, der er 50 år gamle, og som i realiteten ikke er beskyttet mod begivenheder, der i stigende grad er uforudseelige. Terrorangreb kunne ikke være forudset, og det kunne naturkatastrofer og andre katastrofer – ikke blot jordskælv – heller ikke, og de indtræffer desværre med stadig større hyppighed i vores katastroferamte verden.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(HU) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, som også direkte berører mit land, Slovakiet. I 2004 forpligtede den litauiske, den slovakiske og den bulgarske regering sig i deres tiltrædelsestraktater til gradvist at nedlukke nogle af deres atomreaktorer. Nedlukningen medførte ekstraordinære økonomiske byrder, og EU påtog sig således at yde finansiel støtte til nedlukningen indtil udgangen af 2013. EU's erfaring med nedlukning af atomkraftværker er begrænset. Nedlukningen kan direkte berøre energiforsyningen i det pågældende land og i nabolandene.

Udviklingen af alternative, lavkulstofenergikilder og konkurrencedygtige energikilder skal fremmes for at håndtere de negative konsekvenser. Samtidig har vi brug for passende finansielle ressourcer til at sikre, at nedlukningsaktiviteterne sker i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne. EU vil være i stand til at gøre brug af de erfaringer, der indhøstes i løbet af nedlukningsprocesserne, i atomkraftværker, der nærmer sig slutningen af deres økonomiske levetid. På baggrund af resultaterne kan det med henblik på 2013 antages, at adskillige investeringsprojekter vil være næsten færdige, og nye nedluknings- og forvaltningsstrukturer vil allerede stå til vores rådighed.

 
  
MPphoto
 

  Michail Tremopoulos (Verts/ALE).(EL) Hr. formand! Jeg stemte for Marinescu-betænkningen, netop fordi der i Sydøst- og Østeuropa findes en tung arv i form af yderst farlige atomreaktorer f.eks. i Bulgarien, Rumænien og Slovakiet. I alle disse år er milliarder af skatteydernes penge imidlertid blevet brugt på at modernisere dem og forlænge deres levetid. Vi subsidierer grundlæggende atomkraftlobbyen, der kæmpede for udbedring. Fukushima har endnu en gang vist os, at disse reaktorer bør lukkes ned. Der var imidlertid ikke indregnet sådanne finansielle bestemmelser i reaktorernes driftsomkostninger, og dette er en enorm og skandaløs støtte til en farlig, dyr og forurenende metode til energifrembringelse. Nu kan vi imidlertid ændre den politiske vilje. Omdanne subsidier til udbedring af usikre reaktorer til finansiering af en nedlukning af dem. Fastfrys alle nye reaktorer. Omdan ressourcer fra Euratom-finansieringen og omfattende subsidier fra ITER. Omlæg ressourcer øremærket til konstruktion og opførelse af nye reaktorer til en økonomi baseret 100 % på vedvarende energikilder i 2050. Vi befinder os i en nødsituation, og vi må reagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med denne betænkning, der er skarp, men på mange områder meget rigtig. Jeg vil gerne understrege og henlede mine kollegers opmærksomhed på den omstændighed, at Litauen sammen med Slovakiet og Bulgarien har levet op til sine forpligtelser fastsat i tiltrædelsesaftalen og har lukket sine gamle sovjetiske atomreaktorer inden for den fastsatte tidsfrist. De fleste af projekterne vedrørende nedlukningen af Ignalina er blevet gennemført eller er ved at blive gennemført. Der er naturligvis problemer. Når en ny litauisk regering og Ignalina atomkraftværkets bestyrelse træder til, er det håbet, at det vil være muligt at lægge sag an mod de personer, der ikke tilrettelagde arbejdet ordentligt, og også at tage aftalen om opførelse af oplagringsfaciliteter til brugt nukleart brændsel op til fornyet overvejelse og opnå gunstige vilkår. Jeg er helt enig i, at det er nødvendigt at forvalte midlerne og bruge ressourcerne med fuld gennemsigtighed, og på denne måde garantere nuklear sikkerhed. Da vi drøfter nye atomkraftværker, vil jeg dog gerne benytte denne lejlighed til at henlede mine kollegers opmærksomhed på EU's grænser til Rusland og Belarus, hvor der er planer om at opføre atomkraftværker med forsøgsreaktorer. Vi må fokusere på dette.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0060/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Jeg var faktisk ikke klar over, at vi overhovedet kunne få lov at afgive stemmeforklaring i forbindelse med denne beslutning, men jeg vil så gøre det ganske kort. Som udgangspunkt er Venstre i Danmark (altså det liberale parti i Danmark) imod EGF. Men når først man har vedtaget at oprette en globaliseringsfond, og når først der er blevet sendt ansøgninger ind, og de pågældende lande opfylder de krav, som er opstillet i forbindelse med EGF, så skal man selvfølgelig også efterkomme ansøgningen. Derfor stemte vi ja.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod begge Matera-betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Den Tjekkiske Republik og Polen, ikke fordi jeg har noget imod disse lande – langt fra. Jeg er blot meget opmærksom på mine egne vælgere i West Midlands, og deres bidrag til de 48 mio. GBP, som Det Forenede Kongerige betaler til EU hver eneste dag.

Lad mig fortælle lidt om West Midlands. Vi har den højeste ungdomsarbejdsløshed og vores bilindustri blev decimeret til dels på grund af EU's finansiering af job i Slovakiet, som fjernede vigtige job fra Ryton-fabrikken.

I 2004 var det naturligvis Det Forenede Kongerige, der måtte betale den største pris for udvidelsen af EU, fordi det var det eneste land, der ikke indførte nogen hindringer. Det kostede mere i offentlige ydelser. Et andet eksempel på en udgift, som mine vælgere har, er, at vi bidrager til børnepenge til mennesker i Østeuropa. Folk kommer til Det Forenede Kongerige, arbejder i Det Forenede Kongerige og kræver børnepenge til børn, som bor i de østeuropæiske lande.

Det, vi gerne ville gøre, og det jeg gerne så, er, at de 48 mio. GBP om dagen forbliver i Det Forenede Kongerige og bruges på vigtige offentlige ydelser og ikke overdrages, når EU's regnskaber ikke er blevet revideret i 14 år.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Jeg var glad for at kunne støtte disse forslag fra Bairbre de Brún, og jeg ønsker arbejdstagerne i Den Tjekkiske Republik og Polen al mulig held og lykke. Jeg tror dog, at de vil ende med at føle afsky og blive mismodige, som jeg så det i min egen valgkreds, særlig i Dell i Limerick og Waterford Crystal i Waterford.

(EN) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en vidunderlig idé, men desværre er den for ufleksibel. Som følge heraf vender en stor del af finansieringen tilbage til EU. Jeg vil foreslå, at de berørte medlemsstater, når der er finansiering i overskud, skal kunne fremsætte forslag for Kommissionen til, hvordan man bedst udnytter den på arbejdstagernes vegne.

(GA) Hvis det sker, vil det være en stor hjælp for de arbejdsløse arbejdstagere og det vil i høj grad forbedre EU's image.

 
  
  

Betænkning: Eva-Britt Svensson (A7-0065/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Vold mod kvinder er et problem, som eksisterer i hele verden, og det er selvfølgelig vigtigt, at man forholder sig til det – både som menneske og ud fra et politisk synspunkt. Derfor må vi selvfølgelig også forholde os til det på europæisk niveau. Blot ville jeg ønske, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, når vi diskuterer disse problemer, i stedet for at lave et juletræ pyntet med forskellige handlingsinitiativer så formåede at fokusere lidt stærkere på, hvilke initiativer man rent faktisk ønsker, at EU skal fokusere på. Det tror jeg nemlig alt andet lige vil give noget mere tyngde, vil give mere effekt til handlingen og dermed være bedre for kvinderne og sådan set også for troværdigheden af de initiativer, vi foreslår her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Vold mod kvinder er ikke et privat anliggende. Det er en forbrydelse, der skal straffes. Vi må bryde tavsheden. Det er vigtigt at respektere kultur og religion, men det må aldrig blive en undskyldning for æresdrab, kønslig lemlæstelse, handel, vold i hjemmet og tvangsægteskaber. Med Stockholmprogrammet fastsættes en ny politisk ramme for intensivering af bekæmpelsen af vold mod kvinder, og der opfordres til konkret handling. Jeg opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi, der omfatter praktiske forslag.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at vi må stå sammen på tværs af politiske skel og tage afstand fra og bekæmpe alle former for vold mod kvinder. Jeg støtter princippet og størstedelen af forslagene, men juridiske og strafferetlige foranstaltninger bør træffes på nationalt plan. Det er det, vi gør i Sverige. Bekæmpelse af vold er således det centrale element i mit partis kvindeorganisation, der indebærer praktiske foranstaltninger og bevidstgørelse ikke blot for at beskytte kvinder, men også for at give kvinderne større bemyndigelse og udvikle en kultur, der indebærer respekt for kvinders værdighed. Jeg har indledt en mediekampagne om dette emne, som alle er velkomne til at deltage i.

 
  
MPphoto
 

  Silvia Costa (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som nogle af mine kolleger allerede har sagt, mener jeg, at vi ved at stemme for denne betækning af fru Svensson forpligter os til at sikre, at Kommissionen lever op til sit løfte om at vedtage en meddelelse inden udgangen af 2011 om gennemførelse af en strategi og en europæisk handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder, som vil indtage en global holdning og derfor omfatte alle de forskellige tilfælde fra seksuel vold til vold i hjemmet og kønslig lemlæstelse af kvinder, og alle nye former for vold, håber jeg. Jeg tænker her på den faktiske tilskyndelse til vold, der ofte finder sted via reklamer og medier, samt alle former for afpresning og overtrædelse af kvinders menneskerettigheder, der finder sted på arbejdspladsen, når de beslutter, at de ønsker at blive mødre eller allerede er arbejdende mødre.

Efter vedtagelsen og gennemførelsen af direktivet om menneskehandel – som Parlamentet gik stærkt ind for – og direktivet om den europæiske beskyttelsesordre mener jeg, at det er vigtigt at få et ordentligt direktiv om dette spørgsmål inden for den nye retlige ramme, som Lissabontraktaten og Stockholmprogrammet har medført.

 
  
MPphoto
 

  Licia Ronzulli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Indtil alle former for vold mod kvinder er blevet fuldstændig udryddet, vil vi aldrig kunne sige, at vi har et moderne samfund, der endelig er demokratisk. Endnu en gang behandler Parlamentet dette brutale fænomen, der desværre forbliver chokerende aktuelt.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Mindst hver femte kvinde er udsat for fysisk eller seksuel vold i løbet af sit liv, og vold er rent faktisk den primære årsag til dødsfald og handicap blandt kvinder mellem 15 og 44 år – højere end kræft og trafikulykker.

Derfor er der behov for en reel og permanent mobilisering, der fører til indførelsen af en global retlig mekanisme for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder. Vi må sende et stærkt signal i dag. Der er kun et slutmål. Denne dødelige virus må ikke længere finde frugtbar jord.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). (ES) Hr. formand! Vold mod kvinder er en direkte følge af diskrimination. Derfor har vi brug for en mangesidet politik, der lægger særlig vægt på børn af misbrugte kvinder.

De skal have ret til gratis retshjælp og psykologisk støtte, adgang til kvindecentre og til økonomisk bistand for at sætte dem i stand til at opnå uafhængighed, til særlige domstole, protokoller for gennemførelse og særlig uddannelse af sundhedsmedarbejdere, politi og juridiske medarbejdere og til statistikker, der udarbejdes, og oplysninger, der indsamles for at give os et reelt billede af problemets omfang og gøre det muligt for os at anvende de mest velegnede politikker på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). (NL) Hr. formand! Jeg stemte ikke ved den afsluttende afstemning om Svensson-betænkningen, og jeg vil derfor bruge min stemmeforklaring til at sige, at også jeg finder vold mod kvinder chokerende og fuldstændig uacceptabel.

Jeg undlod imidlertid at stemme ved den endelige afstemning, fordi jeg mener, at denne betænkning er fuld af overtrædelser af subsidiaritetsprincippet, som jeg sætter pris på, og jeg mener ikke, at indførelse af et nyt europæisk bureaukrati, observationsorganer eller andre organer er ønskelig – tværtimod. Jeg er i øvrigt også foruroliget over den politiske korrekthed, der resulterer i, at ordet "Islam" ikke optræder en eneste gang i teksten, selv om denne tro med dens overflod af tilbagestående standarder og principper tydeligvis spiller en stor rolle i diskrimination og vold mod kvinder. Det gælder naturligvis i den islamiske verden, men desværre også her. Lad os kalde en spade for en spade og Islam i dens virkelige og nuværende form for tilbagestående og kvindehadsk.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg glæder mig over Svensson-betænkningen, fordi den sætter spørgsmålet om kvinderettigheder på dagsordenen. I fordømmelsen af vold mod gravide kvinder, fastslås det i betænkningen, og jeg citerer: "hvor gerningsmanden skader mere end én person". Jeg har i mange år kæmpet for, at der ikke skulle være modstrid mellem kvinders rettigheder og ufødte børns rettigheder. Svensson-betænkningen har desværre endnu ikke overvundet denne konflikt.

En begrænsning af kvinders reproduktionsrettigheder, som i øjeblikket primært anses for at betyde ret til abort, betragtes fortsat som en form for vold mod kvinder. Hvis vi endelig regner ufødte børn for mennesker, så er en kunstigt fremkaldt abort en voldshandling mod det ufødte barn.

Ved udarbejdelsen af en strategi for beskæmpelse af alle former for vold bør Kommissionen harmonisere kvinders rettigheder og ufødte børns rettigheder. Den nye strategi bør beskytte kvinder samtidig med, at der også indføres mekanismer til beskyttelse af ufødte børn. Dette fremgår også af den fremsatte betænkning, men den skal læses omhyggeligt.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Svensson-betænkningen. Jeg tager naturligvis helt afstand mod vold, særlig vold mod kvinder, så hvorfor stemte jeg så imod denne betænkning? Jeg stemte imod den, fordi den, som en af mine kolleger sagde, er lidt af en tidsforskydning. Den bringer os tilbage til 1970'erne og politisk korrekthed, og den er meget naiv i denne henseende. Den ønsker blot at kæmpe de kampe igen, der blev kæmpet i begyndelsen af 1970'erne.

Jeg er også lidt foruroliget over den kriminelle karakter, den ønsker at indføre. Det er det, EU gør, er det ikke? Det griber ind i et spørgsmål, som alle kan blive enige om – hvor frygtelig vold mod kvinder er – og sætter så tingene op og indfører strafferet. Før man får set sig om, udvides dette til at omfatte flere og flere områder.

EU skulle skamme sig over at vælge et sådant emne, selv om det er en initiativbetænkning, fordi det er her, det begynder. Det er her magtgrebet starter og skam over det. Det vi har brug for, er reel handling over for vold mod kvinder på medlemsstatsplan. Lad tingene være og lad være med at misbruge dette emne.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0059/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 for at yde ekstra bistand til arbejdstagere ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og for at bistå med deres genintegrering på arbejdsmarkedet. Siden 1. maj 2009 er EGF's arbejdsområde blevet udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en direkte konsekvens af økonomiske, finansielle og sociale kriser.

På nuværende tidspunkt, hvor vi oplever denne alvorlige krise, der som en af sine hovedkonsekvenser har haft en stigning i arbejdsløsheden, bør EU benytte alle de midler, der står til dets rådighed, navnlig hvad angår støtte til dem, der i deres dagligdag lever med arbejdsløshed. Derfor stemte jeg for denne betænkning vedrørende anvendelse af EGF i Den Tjekkiske Republik med det formål at støtte arbejdstagere, som er blevet afskediget i tre virksomheder, der er aktiv inden for den systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber, NACE rev. 2, hovedgruppe 28, fremstilling af maskineri og udstyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. (PL) Den globale økonomiske krise har betydet, at mange polske virksomheders finansielle situation er blevet forværret. Problemer i tilknytning til nedsat produktionsniveau har størst indflydelse på almindelige mennesker, der arbejder for disse virksomheder. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at sikre støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af ændringer i den globale handels struktur forårsaget af globaliseringen. Hovedformålet med den er at hjælpe disse mennesker til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Den aktuelle ansøgning om anvendelse af fonden til gavn for arbejdstagere fra polske virksomheder i regionen Podkarpackie er den første ansøgning i år. Som repræsentant for de polske interesser i Parlamentet tilslutter jeg mig Kommissionens beslutning om at overføre penge fra fonden til gennemførelse af de mål, der er fastsat i ansøgningen. Takket være denne beslutning modtager afskedigede arbejdstagere i tre virksomheder inden for maskinfremstillingssektoren i regionen Podkarpackie næsten 500 000 EUR i finansiel støtte. Ved at stemme for beslutningen vil jeg samtidig gerne give udtryk for mit håb om, at Kommissionen vil godkende lignende ansøgninger i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Ansøgningen lever op til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringens krav og vedrører 200 af de 594 arbejdstagere, som blev afskediget over en periode på ni måneder i tre polske virksomheder, der er aktive inden for fremstilling af maskineri og udstyr, og hvis eksport er faldet med 58 %. 20 % af de berørte personer var over 54 år, og 10 % over 64 år. Støtten vil blive brugt til at forbedre uddannelsen af de afskedigede personer og sætte dem i stand til at besætte nye job i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over det arbejde, der udføres på grundlag af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nemlig støtte til arbejdstagere ramt af ændringer i verdenshandlen. Jeg støtter også beslutningen om at anvende EGF til fordel for Polen til gavn for arbejdstagere inden for sektoren for fremstilling af maskineri og udstyr, der er blevet afskediget som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise. Det er en temmelig rettidig foranstaltning i lyset af det store fald i eksporten, som denne sektor har oplevet, og som efterfølgende er blevet ledsaget af en lige så foruroligende arbejdsløshedssats.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ansøgningen vedrører 594 afskedigede arbejdstagere i tre virksomheder i regionen Podkarpackie i Polen inden for fremstilling af maskineri og udstyr. Dette er den første ansøgning, der skal behandles inden for 2011-budgettet. Den er baseret på interventionskriteriet i artikel 2, litra b), i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der kræver mindst 500 afskedigelser over en nimåneders periode i virksomheder i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vurderede de respektive betingelser for støtteberettigelse positivt. EGF blev oprettet i 2006 med det formål at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og som lider under følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Som følge af en revision af forordningen om EGF i 2009 blev fondens anvendelsesområde udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere afskediget som en direkte følge af den verdensomspændende økonomiske og finansielle krise. Det årlige budget for EGF er 500 mio. EUR. Jeg mener, at det vil være fordelagtigt at gøre den nødvendige indsats for at fremskynde anvendelsen af dette instrument og dermed gøre det muligt for hjælpen at nå frem til de arbejdstagere, der har brug for den hurtigere.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at støtte polske arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter, at de er blevet afskediget som følge af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Denne ansøgning, som er den første, der er blevet godkendt under 2011-budgettet, blev indgivet af Polen den 27. april og vedrører 594 arbejdstagere fra regionen Podkarpackie, som arbejdede inden for fremstilling af maskiner og udstyr. Da dette involverer et specifikt budgetinstrument, og da det beløb, der anmodes om, er juridisk acceptabelt og lever op til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, nemlig punkt 28, stemmer jeg for dette forslag og håber, at det bidrager til at nedbringe de økonomiske problemer for denne regions indbyggere og til at sætte skub i den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Landbrugets situation og de problemer, som landdistrikterne oplever, kan ikke adskilles fra systemets dybtgående krise eller fra den aktuelle politik f.eks. den fælles landbrugspolitik, der bærer hovedansvaret for landbrugets fortsatte tilbagegang i nogle medlemsstater. Alt går i retning af de store landbrugeres interesser og nordeuropæisk agroindustri, og familielandbruget ødelægges, mens små og mellemstore landbrugs overlevelse bringes i fare.

Kvindernes rolle i landbruget og i udviklingen af landdistrikterne er yderst vigtig, da de repræsenterer omkring 42 % af arbejdskraften inden for landbruget, de er hjørnestenen i gårdenes drift og sikrer, at affolkningen af landdistrikterne bekæmpes effektivt.

Til trods for den manglende realistiske kritik af den fælles landbrugspolitik er den vedtagne betænkning generelt positiv i sin tilgang og i den måde, hvorpå den anerkender kvindernes rolle. Det fremgår af betænkningen, at "fremme af ligestillingen mellem kønnene er et centralt mål for EU og medlemsstaterne" sammen med indførelsen af bedre levevilkår i landdistrikterne og imødegåelse af affolkningsfænomenet, og i denne forbindelse er "gode transportinfrastrukturer" og forbedring af "adgangen til transport for alle" med henblik på bekæmpelse af "social udstødelse og ulighed i samfundet, [...] som især rammer kvinder", af afgørende betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning muliggør anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til maskinfremstillingssektoren i Podkarpackie i Polen. Polen anmodede om støtte til 594 arbejdstagere, der er blevet afskediget i tre virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr i NUTS II-regionen Podkarpackie.

Afskedigelserne har forbindelse til konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise, der har resulteret i et fald i eksporten for virksomhederne Huta Stalowa Wola SA, HSW – ZZN and DEZAMET SA på henholdsvis 47 %, 34 % og 58 %, hvilket betyder, at virksomhederne lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF. Kommissionen foreslår derfor, at der anvendes et beløb på 453 570 EUR. Resultatet har efter sigende været et betydeligt fald i produktionen af maskiner og udstyr, hvilket er et udtryk for krisens virkninger på de pågældende virksomheder i landet.

De 594 afskedigelser har alvorlige følger for levevilkårene, arbejdspladserne og lokalsamfundet, og derfor er anvendelsen af EGF af største betydning for støtte til de berørte arbejdstagere. Derfor stemte vi for, selv om vi mener, at det vigtigste ville være at forhindre disse virksomheder i at gå konkurs og at arbejdspladser går tabt.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende bistand til arbejdstagere, der lider under følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Ansøgningen, sag EGF/2010/013 PL/Podcarpackie maskinfremstilling fra Polen, blev fremsendt af Polen til Kommissionen den 27. april 2010 og suppleret med yderligere oplysninger den 4. august 2010. Den var baseret på interventionskriteriet i artikel 2, litra b), i forordningen om oprettelse af EGF, som kræver mindst 500 afskedigelser over en nimånders periode i virksomheder, der er aktive inden for den samme NACE revision 2 hovedgruppe i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau i en medlemsstat, og blev fremsendt inden for fristen på 10 uger (forordningens artikel 5). Kommissionen anfører i sin vurdering, at ansøgningen lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og den anbefaler budgetmyndigheden at godkende denne ansøgning, og derfor stemte jeg for denne betænkning, der efter min mening vil hjælpe til at undgå negative sociale konsekvenser. Jeg mener også, at andre EU-medlemsstater bør udnytte de muligheder, som EU-fondene frembyder, bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Polen, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte til arbejdstagere i problemer som følge af den økonomiske krise. Som det er blevet sagt flere gange har EGF siden 2006 ydet praktisk støtte til europæiske arbejdstagere afskediget enten af årsager i tilknytning til deres virksomheds udflytning eller efter ændringen i 2009 som følge af den økonomiske krise for at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte vedrørende 594 afskedigede arbejdstagere (støtten er målrettet de 200 af disse) i tre virksomheder, der er aktive inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen. Det samlede støttebeløb fra EGF beløber sig til 453 750 EUR. Afslutningsvis glæder jeg mig over vedtagelsen af betænkningen, der viser, at EGF er en nyttig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. (PL) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Parlamentet stemte i dag om en ansøgning om at godkende frigivelsen af over 450 000 EUR til afskedigede arbejdstagere i tre virksomheder beliggende i regionen Podkarpackie. Jeg vil gerne understrege, at EU-støtten er en stor saltvandsindsprøjtning i den region, jeg repræsenterer, da den vil gøre det muligt for arbejdstagere, der er blevet afskediget, at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og midlerne vil være øremærket til uddannelse, efteruddannelse, nyt udstyr og hjælp til oprettelse af egen virksomhed. Regionen Podkarpackie er en af de fattigste i Polen, så jeg er meget glad for, at den vil modtage EU-støtte. Jeg vil gerne takke alle, der stemte for at yde finansiel støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg glæder mig over godkendelsen af bevillingen på 453 000 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til polske arbejdstagere, der er blevet afskediget inden for maskinfremstillingssektoren. På anbefaling fra Budgetudvalget har Kommissionen afsat omkring 50 mio. EUR i betalingsbevillinger til budgetposten for EGF i 2011-budgettet. Dette vil sætte os i stand til at godkende en bevilling af de nødvendige midler uden at tømme de andre budgetposter afsat til finansiering af vigtige aktioner blandt EU's mål og programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning om støtte via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til 594 afskedigede arbejdstagere i Polen. De 450 000 EUR vil blive brugt til at efteruddanne og støtte arbejdstagerne i en vanskelig overgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Endnu en gang er vi dømt til at stemme for en ynkelig almisse fra EU til ofrene for dets udflytningspolitikker. Grundlaget for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er uacceptabelt. Jeg undlod udelukkende at stemme af hensyn til de polske arbejdstagere, hvis smerte måske lettes lidt af denne hykleriske støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del heraf. Støtten er vigtig for at hjælpe arbejdsløse og ofre for virksomhedsudflytninger, der sker i en globaliseret sammenhæng. Flere og flere virksomheder flytter, benytter sig af de lave arbejdskraftomkostninger i en række lande, særlig Kina og Indien, med skadelige virkninger til følge i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. EGF skal hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsudflytninger, og den er vigtig for at fremme adgangen til ny beskæftigelse. EGF er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu er det rimeligt at denne støtte ydes til Polen, som har ansøgt om støtte til 594 afskedigede arbejdstagere – hvoraf 200 er potentielle modtagere af støtten – i tre virksomheder inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Selv om jeg stemte for dette forslag om at yde støtte til arbejdstagere inden for maskinfremstilling i regionen Podkarpackie i Polen, mener jeg, at den er en smertestillende og palliativ foranstaltning i forbindelse med konsekvenserne af den kapitalistiske model, og at den ikke repræsenterer noget fremskridt i bekæmpelsen af årsagerne til krisen. Jeg er enig i frigivelsen af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til mennesker, der er blevet afskediget som følge af strukturelle ændringer i handelsmønstrene eller som en direkte konsekvens af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, at EGF kan bidrage til det ultimatime mål, som er at lette disse arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg stemte også for, fordi jeg er overbevist om, at denne støtte supplerer den støtte i forbindelse med afskedigelse, som indgår i alle nationale lovgivninger og kollektive aftaler. Derfor kan denne anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen under ingen omstændigheder erstatte eller undgå regeringernes og virksomhedernes retlige ansvar over for arbejdstagere, som er blevet afskediget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Da Polen har ansøgt om støtte til sager vedrørende 594 afskedigede arbejdstagere i perioden fra 1. juni 2009 til 1. marts 2010 (hvoraf 200 vil være omfattet af støtten) i tre virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr i regionen Podkarpackie i Polen, accepterer og støtter jeg fuldt ud en sådan aktiv holdning fra den polske regerings side og udtalelserne fra mine kolleger fra S&D-Gruppen. Desværre reagerer regeringen i mit land – Letland – ikke på nogen anmodninger eller skrivelser fra mig og gør således ikke brug af støtte fra Stabiliseringsfonden til at overvinde finanskrisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at beskytte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Polen har ansøgt om støtte til 594 afskedigede arbejdstagere i regionen Podkarpackie. Det er kun ret og rimeligt, at vi tilbyder personlig støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den økonomiske krise, og hjælper dem tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor stemte jeg for dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Polen for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. I dette tilfælde var der tale om afskedigelse af 594 arbejdstagere – hvoraf 200 potentielt vil være omfattet af støtten – i tre virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr i regionen Podkarpackie i Polen i en nimåneders referenceperiode mellem 1. juni 2009 og 1. marts 2010. Dette er den første ansøgning, der behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelse af et samlet beløb på 453 570 EUR. Konklusionen på Kommissionens vurdering var, at der er en forbindelse mellem afskedigelser og gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle og økonomiske krise, og at disse afskedigelser ikke var forventede. Ansøgningen opfylder alle kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og derfor stemte jeg for anvendelse af fonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Polens ansøgning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vedrører 594 afskedigede arbejdstagere – hvoraf 200 potentielt vil være omfattet af støtten – i tre virksomheder, der var aktive inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 (fremstilling af maskineri og udstyr) i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen. Ifølge Kommissionens vurdering lever denne ansøgning op til alle de fastsatte kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev EGF's anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte dens interventioner i situationer som denne, hvor der har været "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne beslutning i håbet om, at anvendelsen af EGF vil bidrage til disse arbejdstageres faktiske reintegration på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi har anmodet om, at de involverede institutioner tager de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF, som det er normalt i sådanne tilfælde.

Parlamentet bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden og håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden.

Det minder dog om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, men kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af Globaliseringsfondens foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig (IT) Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Polen for at støtte reintegration på arbejdsmarkedet af arbejdstagere afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Ansøgningen vedrører 594 afskedigede arbejdstagere (hvoraf 200 vil være omfattet af støtten) i tre virksomheder, der var aktive inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 (fremstilling af maskineri og udstyr) i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen i en nimåneders referenceperiode fra 1. juni 2009 til 1. marts 2010. Min stemme for dagens beslutning er en gentagelse af den positive udtalelse, jeg allerede har fremsat i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg finder det ironisk, at denne fond eksisterer, når ikke alle EU-landene benytter sig af den. Den del af denne fond, der er tilbage ved årets udgang, kanaliseres tilbage til medlemsstaterne som en del af deres "rabat". Nogle landes, f.eks. Det Forenede Kongerige, manglende anvendelse af denne fond, der er en fastslået rettighed, i sager som Twinning tefabrikkens lukning i Andover giver dog anledning til nogle spørgsmål. Dem, der påstår, at de forstår fordelene/ulemperne ved rabatten, spørger, om det er mere korrekt og effektivt for landene at gøre direkte brug af pengene fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på lokalt plan.

Det andet ironiske aspekt vedrører politisk og økonomisk deltagelse – skabelse af merværdi på alle EU-niveauer. Det er i dette tilfælde uvist og måske endog direkte forkert, at Det Forenede Kongerige benytter sig af retten til ikke at deltage i fonde forvaltet på EU-plan, fordi der senere måske strømmer midler ind.

Det Forenede Kongerige giver afkald på adgang til finansiering ud fra et princip om ikke at ansøge om midler fra denne fond for at opnå en rabat. For dem, der søger hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet – i Sandwich, Kent og Andover, Hampshire – er det uberettiget at sige "nej", og dette er et nyt svigt fra den britiske regerings side.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der vil yde støtte til individuelle foranstaltninger, som skal hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget i Polen.

 
  
  

Betænkning: Fiorello Provera (A7-0075/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle. Politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed, politisk undertrykkelse og autoritære regimer er de vigtigste drivkræfter bag migration og frarøver befolkningsgrupper bæredygtige lokale fremtidsudsigter og indkomster og dermed retten til at vælge, hvorvidt de ønsker at migrere, således at deres liv er i konstant fare, og at migration bliver deres eneste mulighed. De seneste dramatiske hændelser i Egypten og andre lande i Nordafrika og Mellemøsten har helt klart øget strømmene af såvel lovlige som ulovlige migranter til Europa. EU bør derfor være parat til at modstå migrationsstrømmen. Det kan det kun ved at have en effektiv og klog migrationspolitik svarende til de politikker, der gennemføres i Canada, Australien og New Zealand. Jeg er enig i ordførerens holdning om, at vi må opfordre Kommissionen indtrængende til at sikre, at enhver tilbagesendelsesaftale, som indgås af EU og dets medlemsstater, til fulde overholder menneskerettighederne og principperne om "non-refoulement" og ikke bringer nogen personer, der har behov for international beskyttelse, i fare. EU vil dermed endnu en gang vise, at værdier og respekt for menneskerettigheder er det vigtigste og umistelige aspekt, og at personer, der søger asyl, kan føle sige frie og respekterede.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed og politisk undertrykkelse fra autoritære regimer er de væsentligste drivkræfter bag migration og de migrationsbølger, der uophørligt skyller ind over nogle lande i Middelhavsområdet og gør dem ude af stand til at forvalte de mange problemer, som humanitære nødsituationer medfører.

I de seneste uger har det været umuligt at ignorere de tusindvis af migranter, der er ankommet til Lampedusa efter uroen i landene i Nordafrika. 90 % af dem er unge mellem 15 og 35 år, som risikerer deres liv i håbet om at finde bedre muligheder. Til trods for den italienske regerings, de lokale administrationers og det italienske Røde Kors' ekstraordinære indsats er situationen på øen en nødsituation. Der er ingen tegn på, at ankomsterne vil standse, og EU's forsinkelse bemærkes, fordi det har bureaukratiske tidsplaner, der er uforenelige med situationen.

EU har i dag pligt til at udvikle en effektiv global migrationspolitik, der åbner mulighed for indførelse af en europæisk asylordning, gennemførelse af et obligatorisk genbosættelsesprogram, som er i stand til at fordele ansvaret ligeligt, og aftaler med medlemsstaterne for at fremme udviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) De seneste og igangværende begivenheder, der udfolder sig på den modsatte side af Middelhavet, vidner om, hvor ustabil denne region er, og de migrationsstrømme dette medfører, udgør en udfordring, som EU må leve op til.

Migrationsfænomenet er foruroligende på grund af de udviklingstendenser og spændinger, det kan forårsage både med hensyn til forholdet mellem migranternes hjemlande og modtagerlandene, og mellem deres hjemlande og transitlandene. Vi må forbedre forebyggelsespolitikken, optimere de finansielle ressourcer og forbedre de eksisterende institutionelle strukturer. Vi må holde den ulovlige indvandring under kontrol og i denne forbindelse mener jeg, at en udvidelse af migrationsaftalerne er et effektivt redskab til at opnå resultater på kort sigt, og nedbringe migrationsstrømmenes ustabilitet.

Jeg er enig i analysen i denne betænkning og jeg er navnlig enig i, at en bilateral aftale, der muliggør en aktiv overvågning af minoriteters – eller andre grupper, der kan være udsat for misbrug, eller som lider som følge af ustabilitet – beskyttelsesstatus bør medtages, når når de nye udenrigspolitiske instrumenter for perioden efter 2013 udarbejdes. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. De seneste dramatiske begivenheder i Egypten og andre lande i Nordafrika og Mellemøsten har øget strømmene af såvel lovlige som ulovlige migranter til Europa. EU's medlemsstater står over for tvungen migration, som er resultatet af fejlslagne økonomier, af svigtende økonomier, forarmelse, overtrædelser af menneskerettighederne, nedbrydning af miljøet, den voksende kløft mellem rige og fattige lande, borgerkrig og politisk forfølgelse. Forvaltningen af migrationsstrømmene er en enorm udfordring for EU, der må handle og indføre en fælles indvandringspolitik, som kan bidrage til en nedbringelse af den ulovlige indvandring. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at træffe forbyggende foranstaltninger i alle EU's bilaterale handelsaftaler, herunder menneskerettighedsklausuler, og det bør overvejes at anvende passende sanktioner over for lande, der ikke lever op til disse bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Europa står over for voksende migrationsstrømme som følge af den ustabilitet, mange lande oplever, og dette udgør en udfordring for EU. Migrationsfænomenet kan være årsag til spændinger mellem oprindelseslandene og modtagerlandene og mellem oprindelseslandene og transitlandene.

EU's strategi bør være at kombinere udviklingssamarbejde med en mere generel politisk vision, der omfatter sikkerhed, regionalt samarbejde og bilaterale aftaler. I betænkningen påvises følgende mulige indsatsområder i denne henseende. Tilskyndelse af transit- og oprindelseslande til at skabe større økonomisk og institutionel stabilitet, intensivering af EU's egen mæglings- og konfliktforebyggelsesindsats i samarbejde med regionale organisationer, forhandling af bilaterale aftaler med transitlande og udvikling af en økonomisk dagsorden, som indeholder specifikke foranstaltninger, der skal øge beskæftigelsesniveauerne i EU's partnerlande. Kommissionen bør søge at styrke synergierne mellem udviklingssøjlen og sikkerheds- og stabilitetssøjlen ved at udarbejde nye udenrigspolitiske instrumenter for perioden efter 2013. Af alle ovennævnte årsager stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne tekst om migrationsstrømme. De begivenheder, som vores naboer i syd i øjeblikket gennemlever, resulterer i store migrationsstrømme til de europæiske kyster. Nu mere end nogensinde har vi behov for at koordinere vores udenrigs- og indvandringspolitikker. Dette er et ægte europæisk spørgsmål, og tiden er ikke inde til national egoisme. Middelhavslandene i EU bør ikke skulle klare den store tilstrømning af ulovlige indvandrere på egen hånd. Det er en indsats, som alle EU-landene bør være fælles om.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den ved at fastsætte mål på mellemlang og lang sigt indtager en realistisk holdning til et problem, der har rod i ubalancen mellem de udviklede lande og de lande, der ikke er udviklet, og i overtrædelser af menneskerettighederne i mange dele af verden.

I betænkningen foreslås procedurer til forebyggelse af ulovlig indvandring, og der sigtes mod at inddrage fremkommende økonomier i en generel tilgang til dette problem sammen med alle de involverede lande, nemlig oprindelses-, transit- og modtagerlande. Fokusering på tanken om at gøre samarbejdspolitikken betinget af respekt for menneskerettighederne forekommer mig også at være særlig positiv, og det samme gør henvisningerne til beskyttelse af de mest ugunstigt stillede grupper såsom kvinder og uledsagede mindreårige.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg stemte for denne beslutning, fordi de migrationsstrømme, der er resultatet af ustabilitet i et land, udgør en udfordring for hele EU. Beslutningen er et første skridt i retning af indførelsen af en fælles europæisk politik for forvaltning af migration. Denne politik skal også fungere som en præventiv foranstaltning. For at nå dette mål må den kombinere ethvert tænkeligt samarbejdsinstrument på EU-plan inden for social og økonomisk udvikling, så den får direkte indflydelse på årsagerne til ustabilitet i de lande, hvor migrationsstrømmene har deres udspring.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. Migration er et særdeles relevant spørgsmål, hvilket er blevet understreget for nylig, fordi EU som følge af begivenhederne i Nordafrika er blevet tvunget til at tage imod enorme strømme af migranter, fordi det er en naboregion. I betænkningen henledes opmærksomheden på mange faktorer bag migrationsstrømmene såsom politiske og sociale faktorer, økonomisk ustabilitet og klimaændringer, der stadig ikke tages i betragtning, når årsagen til massemigration undersøges. Af alle disse årsager understreges det, at EU har behov for en mere effektiv tilgang til migration, som kan supplere udenrigspolitiske instrumenter. Disse instrumenter vil bidrage til at håndtere kilderne til ustabilitet i oprindelseslandene, der tvinger folk til at emigrere i stort tal til mere stabile nabolande. I betænkningen opfordres Kommissionen ligeledes til at udarbejde forslag til lovlig migration, der vil være lettere at håndtere og vil kunne fremme økonomiske og sociale fremskridt i modtager-, transit- og oprindelseslandene. Det fastslås, at de værste overtrædelser af menneskerettighederne samt kriminelle aktiviteter, som ofte bliver forretning for dem, der organiserer aktiviteterne, netop hænger sammen med ulovlig indvandring. Endelig understreges behovet for at vurdere den demografiske situation i EU for at beregne nøjagtig, hvor mange mennesker Europa kan tage imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) EU må håndtere de migrationsstrømme, der skyldes krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, overtrædelser af menneskerettighederne og naturkatastrofer i tredjelande. EU skal imødegå denne udfordring effektivt ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger og anvende de mest hensigtsmæssige udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at håndtere årsagerne til ustabilitet direkte, så emigration bliver en mulighed i stedet for en desperat nødvendighed. En europæisk politik om regulering af migration bør kombinere foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde med en mere generel politisk vision, der omfatter bilateral sikkerhed og regionale samarbejdsaftaler med oprindelses- og transitlande, beskyttelse af menneskerettigheder og demokratisering.

Den europæiske udenrigspolitik skal supplere og skabe synergier med indvandringspolitikken, fokusere på årsagerne til ustabilitet og strukturelle problemer i oprindelseslandene. Den skal også søge at etablere en løbende dialog med transitlandene med henblik på at regulere migrationsstrømmene og anvende universelle menneskerettighedsstandarder i tilknytning til indvandring på en ensartet måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Provera-betænkningen, fordi jeg mener, den er et skridt fremad i retning af målet om solidaritet mellem medlemsstaterne.

Navnlig i de seneste uger har Italien været bestemmelsesstedet for tusindvis af migranter, der flygter fra landene i Nordafrika. I en så vanskelig situation kan EU ikke overlade mit land til sig selv, men må gøre alt for at sikre, at traktaterne overholdes, særlig artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Samtidig må vi optimere de finansielle ressourcer og eksisterende strukturer. F.eks. bør Fontex' rolle styrkes og også modtage mere finansiering. Beskyttelse af menneskerettighederne, øgede finansielle ressourcer, udvikling af demokratier, retsstatsforhold og bilaterale aftaler er instrumenter, der, hvis de bruges korrekt, helt sikkert kan bidrage til at forhindre massemigration.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg er enig i, at det er nødvendigt at udvikle en integreret, langsigtet EU-strategi for ustabile lande, der håndterer de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene. Jeg deler dog ikke den opfattelse, at Rådet skal fremlægge en handlingsplan om deling af byrden baseret på solidaritetsprincippet i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ansvaret for genbosættelsen af flygtninge fra denne region bør ligge hos de lande, som flygtningene ankommer til, og hvis tilstrømningen bliver ubæredygtig, bør svaret ligge i en opstramning af EU's asyl- og indvandringspolitik. I denne forbindelse anser jeg opfordringerne til at indføre et fælles EU-asylsystem og et fælles EU-genbosættelsesprogram for at være alarmerende. Det er en god idé at fastlægge en detaljeret strategi for lovlig migration i Kommissionen, men den bør ikke knyttes sammen med behovene på det europæiske arbejdsmarked eller de enkelte medlemsstaters kapacitet til at modtage og integrere migranter. Forvaltningen af migrationsstrømmene bør fortsat primært henhøre under medlemsstaternes ansvarsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over EU's bestræbelser på at tage de udfordringer op, som ustabilitet og migrationsstrømme medfører, og som påvirker ikke blot oprindelseslandene, men også transitlandene på områder som vold, overtrædelse af menneskerettigheder og så videre. Jeg støtter derfor en aktiv politik på dette område, som søger at løse de oprindelige destabiliserende faktorer i oprindelseslandene såsom manglende økonomiske og demokratiske strukturer. Dette er ikke den eneste måde, hvorpå de negative konsekvenser af migration kan fjernes, idet migration bør være positiv og produktiv og ikke en måde at undslippe på. Denne politik bør udmønte sig i samarbejde mellem oprindelseslandene og transitlandene baseret på dialog, der sigter mod at opnå solide, effektive og varige resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen om migrationsstrømme, fordi den, selv om den indeholder en relativt præcis og afbalanceret analyse af de grundlæggende årsager, der får folk til at forlade deres land, ikke indeholder de nødvendige konklusioner eller forslag. På den ene side inddeler den fortsat folk i lovlige og ulovlige indvandrere og fastholder den utilitariske opfattelse af "nyttige" og ikke nyttige indvandrere, hvorved deres rettigheder knyttes sammen med de forskellige "kvoter", som EU og medlemsstaterne anvender. På den anden side knytter betænkningen indvandringsspørgsmålet sammen med sikkerhedsspørgsmål, hvorved der skabes forvirring, og indvandring sidestilles med forskellige kriminelle aktiviteter eller terroristaktiviteter og styrker den praksis og de ideologier, der kriminaliserer den.

I denne forbindelse styrker betænkningen EU's "paternalistiske" rolle yderligere i en sådan grad, at det foreslås, at søjlen vedrørende EU's udviklingsbistand til tredjelande knyttes sammen med "sikkerheds"-søjlen, hvorved arten af og formålet med en sådan bistand ændres fuldstændigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Da de tidligere konferencer har fokuseret på principper, håber jeg, at den fjerde FN-konference i Istanbul vil fokusere på bestemmelse af resultater og udformning af klare indikatorer for halvering af antallet af mindre udviklede lande i 2020. Af de 51 underudviklede lande, hvor 78 % af befolkningen lever af under 1,25 USD om dagen, er kun tre kommet ud af denne kategori i de seneste år. Situationen er foruroligende, da disse lande er de mest sårbare over for prøvelser såsom finanskrisen og fødevarekriser og klimaændringer, mens de også står over for en ekstrem fattigdom, manglende infrastruktur og voksende arbejdsløshed. Denne virkelighed understreger, at det internationale samfund desværre ikke har levet op til sine forpligtelser i Bruxelles handlingsprogrammet. Jeg håber, at vi på konferencen, hvor jeg vil repræsentere Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, vil fokusere på at opnå konsekvens i form af udviklingspolitikker og metoder til gennemførelse af innovative finansieringsmekanismer med det formål at yde mere effektiv bistand til disse lande, der har brug for opmuntring til at gennemføre passende politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Dette er et ret vigtigt spørgsmål, og dets komplekse karakter skal tages i betragtning, når det analyseres. Den pågældende betænkning ser på betydningen af at forsætte med samarbejdstraktater i tilknytning til den europæiske naboskabspolitik. Emigrationsfænomenet, der skyldes krisesituationer og ustabilitet, har negative konsekvenser for oprindelseslandet, modtagerlandet og de forflyttede befolkningsgrupper selv. Dette fænomen skal vendes, så emigration under disse omstændigheder ophører med at være den sidste udvej, en flugt fra en situation med usikkerhed, svag økonomisk udvikling, ustabilitet eller frygt. I denne stemmeforklaring vil jeg endnu en gang understrege behovet for at træffe foranstaltninger, der sikrer og fremmer stabilitet og sikkerhed i oprindelseslandene. Løsningen for at nedbringe disse migrationsstrømme, der skyldes ustabilitet og krise, bør være forebyggelse. Jeg mener, at den europæiske udenrigspolitik og helt specifikt den europæiske naboskabspolitik bør yde støtte til disse regioner i verden, fremme sikkerhed, stabilitet og beskyttelse af menneskerettigheder som en del af en ekspanderende udviklingsproces, som jeg fastslog i min betænkning om revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension, der også vil blive bragt til afstemning i denne uge.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Nogle medlemsstater skal håndtere en massetilstrømning af mennesker fra den sydlige del af Middelhavet, som søger beskyttelse. De kan ikke klare disse humanitære nødsituationer og indvandringer alene. Frontex' menneskelige, materielle og også finansielle ressourcer skal øges for at sætte det i stand til at yde større støtte til operationer såsom Hermes og Poseidon. Medlemmerne af Parlamentet opfordrer Det Europæiske Råd til at udarbejde en handlingsplan for genbosættelse af flygtningene under anvendelse af solidaritetsklausulen mellem medlemsstaterne. I artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnes solidaritetsprincippet og en retfærdig ansvarsfordeling mellem alle medlemsstaterne med hensyn til forvaltning af grænsekontrol, asyl- og indvandringspolitikker. På mellemlang og lang sigt må vi smede samarbejdsforbindelser med fremtidige migrantoprindelseslande og etablere mobilitetspartnerskaber for at gøre det muligt for deres statsborgere at komme og arbejde, studere og rejse lovligt mellem Middelhavets to kyster.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle. Politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed, politisk undertrykkelse og klimaændringer tvinger lokalsamfundene til at migrere, så EU må udvikle en fælles indvandringspolitik for navnlig at fremme økonomisk og socialt fremskridt i modtager-, transit- og oprindelseslandene og øge den sociale samhørighed ved at forbedre integrationen af migranter.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Vi svenske socialdemokrater er enige i, at migrationsstrømme som følge af ustabilitet udgør en udfordring for EU, og at der er behov for en øget indsats for at håndtere årsagerne til ustabilitet og strukturelle problemer i oprindelseslandene. Vi mener dog, at det er vigtigt, at EU virkelig påtager sig ansvaret for migranter, der kommer her, og ikke overlader ansvaret til vores nabolande, som det foreslås i punkt 9. Vi støtter opfordringen til, at menneskerettighedsdimensionen klart afspejles i Frontex' arbejde, særlig en persons ret til at forlade sit land, forbuddet mod refoulement og retten til at søge asyl. Vi oplever problemer med noget af det arbejde, Frontex har udført til dato, og støtter ikke formuleringen om, at Parlamentet bifalder Frontex' vellykkede aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forbindelsen mellem områder med ustabilitet – social, økonomisk eller politisk – og migrationsstrømme til EU er klar. EU's udenrigspolitik kan ikke blot adskilles fra dette fænomen. Den må søge at forstå det og overvåge det i videst muligt omfang. Sandheden er, at EU må træffe foranstaltninger for at optimere anvendelsen af sine finansielle ressourcer og institutionelle strukturer og effektivt forvalte migrationsstrømmene som følge af den ustabilitet, der i øjeblikket hersker i flere dele af verden.

En forebyggelsespolitik, der benytter de mest hensigtsmæssige udenrigspolitiske instrumenter, med henblik på håndtering og konfrontering af årsagerne til ustabilitet kunne hjælpe til at ændre den nuværende "desperate nødvendighed" af emigration til en "mulighed" for emigration. Retsstatsforholdene skal fremmes, menneskerettigheder beskyttes og udviklingen af demokrati og økonomier fremmes. Uden disse fælles udviklingsbestræbelser i de pågældende lande i samarbejde med deres befolkninger sociale strukturer vil det ikke være muligt at bidrage effektivt til en nedbringelse af ustabiliteten.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning fokuserer på migrationsstrømmene som følge af den politiske ustabilitet i nogle regioner i verden, navnlig i Nordafrika og den sydlige del af Middelhavet. Denne situation, der berører landene i Sydeuropa, særlig Italien – vi følger alle situationen på øen Lampedusa, hvor over 20 000 mennesker er landet – og øen Malta, har ført over 400 000 flygtninge til Europa. For at minimere denne situation er det udover en mobilisering af den europæiske flygtningefond vigtigt at EU gennemfører en mere bæredygtig plan, der sigter mod humanitær bistand og sikring af disse befolkningers grundlæggende behov snarest muligt. Der skal også udarbejdes et regionalt program vedrørende flygtninge fra Egypten, Tunesien og Libyen om både asyl og beskyttelse af flygtninge for at forhindre menneskesmugling og forberedelse af deres hjemvenden til deres oprindelseslande. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, da det fremgår af den, at EU vil håndtere de strukturelle årsager til de problemer, der følger af migrationsstrømmene via dets politik for eksternt samarbejde uden forudopfattelser af nogen art.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Der er grunde til disse migrationsstrømme. Den vigtigste af disse er faktorer såsom krige og væbnede konflikter, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og etniske og religiøse konflikter og undertrykkelse. Naturkatastrofer og fattigdom på grund af utilstrækkelige økonomiske og demokratiske strukturer er også blandt de hyppigste årsager til migrationsstrømme.

Virkningerne af verdenskapitalismens krise og følgerne af dens uregelmæssige og asymmetriske udvikling forværrer den økonomiske og sociale situation i mange lande. Opstanden i den arabiske verden er også et udtryk for dette fænomen, som også har tendens til at øge migrationsstrømmene. EU's debat om dette emne er ofte hyklerisk, og det gennemfører en dobbeltmoralsk politik. På den ene side hævder det, at det forsvarer menneskrettighederne i tredjelande, mens det opretholder et selvisk syn på dem, når det gælder angreb på nogen af disse lande. På den anden side er det medskyldig i videreførelsen af de alvorlige situationer som den, der i øjeblikket findes på Lampedusa i Italien.

Forebyggelse af disse migrationsstrømme kræver foranstaltninger baseret på en ægte udviklingssamarbejdspolitik og -bistand, solidaritet og fremme af fred, herunder en fredelig konfliktløsning, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi ved, at krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til migrationsstrømme.

De aktuelle perspektiver er, at situationen vil blive værre med den krise, kapitalismen befinder sig i, og dens sociale konsekvenser, herunder opstandene i de arabiske lande.

Som et resultat kan EU ikke fortsætte med sin hykleriske, dobbeltmoralske politik, hvor det hævder at forsvare menneskerettigheder i tredjelande, mens det tillader alvorlige situationer som den på Lampedusa at fortsætte.

Der skal gennemføres en forebyggelsespolitik og udviklingssamarbejdsforanstaltninger, der først og fremmest omfatter solidaritet og beskyttelse af menneskerettigheder, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

Generelt prioriterer Kommissionen og Parlamentet selv deres økonomiske og geostrategiske interesser, glemmer solidaritet og millenniumudviklingsmålene og vedtager skammelige direktiver såsom hjemsendelsesdirektivet.

Derfor stemte vi imod denne betænkning til trods for, at der findes et eller to positive punkter i den.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Jeg vil gerne tilbyde min støtte til indbyggerne på Lampedusa, som står over for overbefolkning, usikkerhed, forsyningsproblemer og muligvis sundhedsfarer, men som i dette Parlaments øjne kommer ind på andenpladsen efter de titusindvis af ulovlige indvandrere, der lander på deres kyster. Jeg vil også gerne sige til de italienske myndigheder, at det er til Afrika og ikke til Europa, at de både, de hyrer, skal repatriere disse ulovlige indvandrere. De fleste af disse mennesker kommer fra Tunesien, et land, hvor der tilsyneladende udfolder sig et vidunderligt demokratisk eventyr, som de har pligt til at deltage i. Vi kan ikke fortsætte med at tage imod alle dem, der føler sig dårligt tilpas i deres eget land, fordi det regner ... eller ikke regner, fordi det er et diktatur ... eller fordi det ikke længere er et diktatur, fordi det er underudviklet, eller fordi det er under udvikling. Disse migranter er hovedsagelig økonomiske migranter.

Vores udviklingsbistandspolitikker bør tilskynde folk til at blive i deres eget land, og bør endog være betingede heraf og af, at deres borgere vender tilbage. I modsætning til det, ordføreren siger, findes der ikke nogen "ret" til at emigrere. De europæiske befolkninger, som bør være Deres førsteprioritet, har derimod en absolut ret til at sige "STOP" og til at blive hørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for Parlamentets betænkning om "Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle", og jeg vil gerne fokusere på en række af aspekterne i denne betænkning. Næsten 24 000 tunesere er ankommet til øen Lampedusa og til Italiens kyster siden præsident Ben Alis fald, og tusindvis af libyere er også flygtet fra deres krigshærgede land siden februar. Vi har absolut brug for en europæisk reaktion og europæisk solidaritet i lyset af det drama, der udfolder sig. I vores betænkning opfordres der til en solidaritetsordning med hensyn til genbosættelse af flygtninge fra Nordafrika. I vores betænkning opfordres der til, at "solidaritetsklausulen" anvendes mellem medlemsstaterne med hensyn til politikker for grænsekontrol, asyl og indvandring. I vores betænkning anmodes der ligeledes om, at budgettet efter 2013 kommer til at indeholde en bestemmelse om nødhjælpsfonde med henblik på en hurtig reaktion på indvandring og asyl i Europa. Alle disse aspekter er nødvendige i en ægte europæisk asylpolitik, som vi længe har opfordret til, og som skal baseres på principperne om samhørighed, ansvar, solidaritet og respekt for menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi den fremhæver de virkelige årsager til migrationsstrømme, nemlig politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed, politisk undertrykkelse, overtrædelse af menneskerettighederne samt klimaændringer. I denne betænkning understreges også betydningen af at forsyne oprindelseslandene med strategier inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og EU's udviklingssamarbejdspolitik. Derved sætter den spørgsmålstegn ved myten om nul indvandring ved at minde os om, at migration ikke kan stoppes, og at EU har behov for omfattende, men kontrolleret indvandring til støtte for de aldrende befolkninger og til at håndtere andre sociale og økonomiske udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Provera-betænkningen vedrører en række vigtige spørgsmål i tilknytning til migration og understreger betydningen af menneskerettigheder. Menneskerettigheder har været det centrale element i kampagner i Skotland og Det Forenede Kongerige for at sætte en stopper for tilbageholdelse af børn, der søger asyl. Den britiske regering har svoret, at den vil sætte en stopper for denne modbydelighed, men det er ikke lykkedes indtil nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dette dokument, for de migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme. Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed. Der er derfor et presserende behov for at indlede en forhandling med henblik på at nå frem til en bedre forståelse af alle aspekterne af migration og årsagerne hertil. Dette vil gøre det muligt for EU at udforme en sammenhængende og effektiv politik for migrationsstrømme fra oprindelseslande og transitlande og at beslutte, hvordan og hvor meget der skal investeres i disse lande for at lette deres interne demografiske og sociale spændinger og dermed fremme stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til beslutning, som Parlamentet stemte om i dag, rejser et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan EU's udenrigspolitik skal defineres i lyset af det på en og samme tid tragiske og følsomme spørgsmål om migrationsstrømme. Den udfordring, som EU må tage op, er forårsaget af den indlysende ustabilitet, som Nordafrika og Mellemøsten er viklet ind i. For at undgå negative konsekvenser må Europa kunne tage denne udfordring op ved at fastsætte og gennemføre en forebyggelsespolitik, der fokuserer på årsagerne til manglende økonomisk og politisk stabilitet i disse lande, foreslå fælles løsninger, der kan forebygge eller i det mindste nedbringe fænomenets omfang. Der er dog behov for omfattende ressourcer hertil, hvorfor det vil være nødvendigt at inddrage andre verdensmagter og koordinere med dem. Alt dette kan dog ikke ske uden fuld respekt for subsidiaritetsprincippet. Ud fra dette synspunkt er Europa forpligtet til at reagere præcist og sammenhængende og dermed vise sin beslutning om at fokusere på denne politik frem for andre. Derfor og fordi jeg er overbevist om, at Europa er moralsk forpligtet til at sende et vigtigt politisk budskab om dette spørgsmål og ikke overlade medlemsstaterne til sig selv, brugte jeg min stemme til at støtte ovennævnte beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig.(FR) Siden Amsterdamtraktatens ikrafttræden har EU haft vidtrækkende beføjelser med hensyn til kontrol med migrationsstrømmene. Disse beføjelser skal nu bruges til at håndtere den seneste tilstrømning af flygtninge, der flygter fra urolighederne i Nordafrika, særlig Libyen. "Det arabiske forår" er et magtfuldt frihedssymbol, men det skjuler også en mere tragisk virkelighed, som foranlediger mange civile til at begive sig på vej (eller i dette tilfælde til havs) i en søgen efter asyl. I denne beslutning opfordres EU og de internationale institutioner derfor til at danne sig et billede af de konsekvenser, som disse store befolkningsbevægelser har. Jeg støttede den, fordi de enkelte medlemsstater ikke kan klare denne situation alene. Samarbejde og deling af byrden må være den måde, vi håndterer dette på. EU's nye udenrigspolitiske arkitektur, der blev indført med Lissabontraktaten, og mere specifikt oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, bør også muliggøre en mere effektiv koordinering af medlemsstaternes indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som hilser Kommissionens seneste forslag til lovlig migration for ikke-asylansøgere velkommen, og opfordrer den indtrængende til at udvikle yderligere instrumenter til etablering af en fælles immigrationspolitik, håndtering af økonomisk migration med henblik på at fremme økonomiske og sociale fremskridt i modtager-, transit-, og oprindelseslande og forøgelse af den sociale samhørighed ved at forbedre integrationen af migranter. I beslutningen lægges der vægt på nødvendigheden af at give tilstrækkelige oplysninger om muligheder for lovlig immigration til EU for at undgå ulovlig migration, udnytte EU's ordninger for lovlig immigration bedre, klarlægge de aktuelle perspektiver og muligheder inden for EU og gøre menneskehandlernes falske løfter til skamme og derved begrænse den fortjeneste, som den organiserede kriminalitet og menneskehandlerne kan opnå ved, at mennesker tvinges til at flytte. Kommissionen opfordres til at fremme beskyttelsesforanstaltninger for sårbare grupper og personer (navnlig kvinder og børn), som ofte bliver ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, og opfordrer den indtrængende til at etablere informationscentre om muligheder for migration til EU i tredjelande. Der opfordres til at sørge for et afbalanceret forhold mellem at fremme lovlig migration til EU og sikre, at EU har kapacitet til at modtage migranterne og sørge for en vellykket integration af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Denne betænkning har ikke held til at skjule sandheden, til trods for dens udgydelse af fine følelser. EU er bekymret over, at de diktatorer, det plejede at støtte til gengæld for forvaltning af "migrationsstrømmene" ved dets grænser, er faldet. Tanken om massetilstrømningen af flygtninge, ofre for disse diktatoriske styrer, bekymrede det ikke, og med god grund. Det er demokratiets komme, der bekymrer det.

Og dog vil Europa frem til 2030 få brug for 230 mio. indvandrere. Det har Kommissionen selv sagt. Desuden anbefales det i denne tekst, at der anvendes sanktioner over for de lande, som ikke respekterer de principper, der er fastlagt i frihandelsaftalerne og de principper, som Den Internationale Valutafond (IMF) slår til lyd for. De arabiske revolutioner har dårligt nok rystet deres egne despoters åg af sig, før udenlandske tyranner sender dem deres hilsener. Denne betænkning er arrogant og brutal. Jeg stemte imod den.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme. Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for Provera-betænkningen om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle, fordi jeg forkaster EU's migrationspolitik. Politikken for "Fort Europa", med jernbeslåede grænser, når det gælder mænd og kvinder, men som tværtimod bløder, når det gælder kapital. I denne betænkning slås der til lyd for en europæisk migrationspolitik, der ikke er baseret på den opfattelse, at emigration er en rettighed og ikke en strafbar handling og ikke garanterer det hellige princip om anmodning om asyl. EU's hykleri er afskyeligt. Det kriminaliserer udokumenterede indvandrere. Ulovlige indvandrere bruges som arbejdskraft i processen med hurtigt at samle kapital i et direkte angreb på menneskerettighedernes universelle karakter. EU, der kun kan eksistere via økonomisk indvandring, udviser stor kynisme. Det, der sker i Nordafrika, er bevis for "Fort Europa". Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) har intet at gøre med solidaritet eller samarbejde om at hjælpe folk til at kæmpe mod diktaturer som Ben Alis, Mubaraks eller Gaddafis. Når tusindvis af afrikanere flygter fra undertrykkelse og krig, fængsler EU dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krig og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme. Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed. EU kan imidlertid også på lang sigt handle effektivt ved at gøre bedst mulig brug af egne finansielle midler og allerede eksisterende institutionelle strukturer. De foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, er ikke tilstrækkelige, og de er for erklærende. Der er behov for en præcis og specifik økonomisk plan. Ellers vil Europa blive kvalt af bølgen af ulovlig migration. Betænkningen er meget nyttig som et første skridt på vejen til at løse dette problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) På baggrund af den fortsatte strøm af migranter til Europa ser det ud til at være endnu vigtigere at tage stilling imod legaliseringen af økonomiske migranter. Det er vigtigt, at udviklingslandene modtager vores støtte, så disse mennesker opfordres til at blive i deres egne lande. Det giver ingen mening at tillade mennesker fra udviklingslandene at komme ind på arbejdsmarkedet, særlig fordi arbejdsløssatsen i euroområdet i øjeblikket ligger på 9,9 %. Hr. Proveras oprindelige betænkning var rigtig god og velafbalanceret. Desværre har forskellige ændringsforslag dog ændret den i den forkerte retning. Derfor stemte jeg "nej".

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det efter urolighederne i de arabiske lande, hvor migrationsstrømmene intensiveredes, er vigtigt, at der findes en fælles migrationspolitik for hele EU. Da migrationen ikke kan standses, skal udenrigspolitikken spille en særlig rolle på dette område. Landene ved EU's eksterne grænser er hårdest ramt af de øgede migrationsstrømme. Der bør derfor udfoldes alle tænkelige bestræbelser for at sikre, at der indføres en fælles EU-migrationspolitik på EU-plan, så migrationsstrømmene kan forvaltes og kontrolleres optimalt. Kun fælles bestræbelser vil beskytte økonomisk vækst, arbejdsmarkedets bæredygtighed og udviklingsmulighederne mod de negative konsekvenser i de lande, der kæmper med de største migrantstrømme. Dette vil være et effektivt instrument til at standse ulovlig indvandring, organiseret kriminalitet og menneskesmugling. EU må gøre alt, hvad der står i dets magt for at sikre, at lovlig migration fremmes, og at vi bekæmper uregelmæssig migration effektivt. Det er meget vigtigt at oprette en ordning for lovlig migration, under hensyntagen til det europæiske arbejdsmarkeds behov og hver enkelt medlemsstats kapacitet til at modtage og integrere migranter.

Lovlige indvandrere i EU's medlemsstater skal have de samme rettigheder og pligter som andre arbejdstagere. Desuden er det meget vigtigt at begrænse hjerneflugt og udvandring af fagfolk i alle lande. Med henblik herpå må vi indføre programmer for migranters tilbagevenden, cirkulær migration, regulere rekrutteringspraksis og støtte kapacitetsopbygning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Provera-betænkningen om et af EU's grundlæggende principper, nemlig solidaritet mellem befolkninger. På grund af de politiske kriser i Nordafrika og den langsomme eller fuldstændig udeblivende reaktion fra den europæiske politik for migrationsstrømme er den aktuelle situation så alvorlig og problematisk, at jeg mener, den skal løses straks. Med vedtagelsen af denne tekst opfordres Rådet – en opfordring, som det ikke kan og bør sidde overhørig – til fuldt ud at gennemføre solidaritetsklausulen med en praktisk handlingsplan og deling af byrden mellem medlemsstaterne. I teksten slås der navnlig til lyd for minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse af indvandrere og foranstaltninger, der har til formål at dele ansvar og indsats mellem medlemsstater, der som Italien tager imod indvandrere på en ansvarlig måde og må bære konsekvenserne alene.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Det er vigtigt, at vi på europæisk plan knytter det øgede pres fra migrationsstrømme sammen med EU's udenrigspolitik. Europæiske initiativer kan måske hjælpe politisk ustabile lande i Nordafrika, hvorfra et stort antal ulovlige indvandrere stammer. Fuld udnyttelse kan og skal være redskaber såsom udviklings- og samarbejdsbistandsprogrammer og hjemsendelsesaftaler. Disse spørgsmål vil tydeligvis være afgørende i den nære fremtid både for Grækenland og resten af EU, og derfor stemte jeg for netop denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. De skyldes krig og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer. Det er et voksende fænomen, der skaber spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. Denne betænkning indeholder en række henstillinger, der har til formål at hjælpe EU til at reagere effektivt på denne udfordring. Blandt disse foranstaltninger vil jeg gerne fremhæve vedtagelse af en forebyggelsespolitik, der griber direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed, og udviklingssamarbejde med en mere omfattende politisk vision, der omfatter sikkerhed, regionalt samarbejde og bilaterale aftaler med oprindelseslandene og transitlandene. Disse mål bør forfølges sammen med millenniumudviklingsmålene, der er tæt knyttet til politisk stabilitet og bør danne ramme om hele processen.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er den indirekte konsekvens af overtrædelser af menneskerettighederne, naturkatastrofer og fravær af økonomiske og demokratiske strukturer, der kan sikre brede samfundsgruppers velfærd. Disse ting udgør en udfordring for EU på grund af den indsats, der er nødvendig både i form af udviklingssamarbejde og i form af forebyggelse af sociale spændinger, der ofte ikke blot opstår mellem oprindelseslande og modtagelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. Denne udfordring kræver praktiske reaktioner fra EU, som har til formål ikke blot at håndtere udviklingssamarbejde, men også udenrigspolitik, gennemførelse af forebyggende foranstaltninger på både regionalt og globalt plan, foranstaltninger, der gør brug af alle de udenrigspolitiske instrumenter og fokuserer på sikkerhed, regionalt samarbejde, bilaterale aftaler med oprindelses- og transitlandene og beskyttelse af menneskerettigheder og demokratisering. Da jeg er fuldt overbevist om, at det er vigtigt, at EU sætter direkte ind over for årsagerne til manglende stabilitet, til dels ved at forbedre brugen af de tilgængelige instrumenter, havde jeg ikke noget andet valg end at stemme for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme.

Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed.

En europæisk politik om regulering af migration bør kombinere foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde med en mere generel politisk vision, der omfatter sikkerhed og regionalt samarbejde, bilaterale aftaler med oprindelses- og transitlande, beskyttelse af menneskerettigheder og demokratisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en grundlæggende udfordring for EU. Krig og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne, naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er hovedårsagerne til disse strømme.

Jeg mener, at det nu er nødvendigt at gennemføre en forebyggelsespolitik, der gør brug af de instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet. Den europæiske udenrigspolitik bør fokusere på årsagerne til ustabilitet og på strukturelle problemer i oprindelseslandene. Jeg mener, at teksten er et nyt instrument, som EU kan benytte ved udformningen af en sammenhængende og effektiv politik om fænomenet med migrationsstrømme, idet det retter sine valg mod den mest velegnede vej til at genskabe politisk, økonomisk og social stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Jeg er stærkt imod den pågældende betænkning. Mottoet "forenet i forskellighed" giver alle mulighed for at være herre i eget hus, og EU kan og må ikke tvinge os til at acceptere uvelkomne gæster. At nægte os selv retten til at sende ulovlige migranter tilbage til deres oprindelseslande går imod enhver sund fornuft. Hvis lovlighed ikke respekteres, risikerer vi en invasion af millioner af desperate mennesker på flugt. Mennesker, der lider, skal hjælpes, men i deres egne lande, ved at forebygge menneskesmugling.

Jeg gør kraftig indsigelse mod anklagerne om europæisk racisme og fremmedhad, for jeg er træt af at se ulovlige tunesiske migranter, der strejker, fordi de ikke får penge til at købe cigaretter, nægter at spise mad indeholdende tun, for den lugter af fisk, og en gang i Italien krævede boliger og arbejde (gratis naturligvis), mens vi har vores egne indfødte arbejdsløse og fattige mennesker.

Min kompliment til den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Baroness Ashton, falder sikkert til jorden, da hun i virkeligheden ikke har nogen idé om, hvordan den aktuelle krise i Maghreb-landene skal håndteres. Glasuren på kagen er, at vi skal betragte lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og transpersoner som forfulgte eller som mennesker med få rettigheder, som derfor har behov for særlig opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte for Provera-betænkningen, fordi jeg mener, at denne betænkning indtager en realistisk holdning til problemet, og fordi der er stor brug for den foreslåede deling af indvandrerbyrden. Indvandring er et vanskeligt spørgsmål at løse. Vi kan dog gøre det, hvis vi gør det rigtigt. Problemet kan ikke løses alene af Grækenland, Italien og Spanien. Siden januar er der kommet 23 000 indvandrere til Italien. Vi må navnlig i lyset af udviklingen i Nordafrika og den arabiske verden, forsøge at finde frem til en europæisk strategi for løsning af problemet med indvandring, så vi ikke overlader medlemsstaterne til deres skæbne, og samtidig sikrer, at de uheldige mennesker, der tvinges til at migrere, og de borgere i Europa, der bærer byrden, ikke udnyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Denne beslutnings fortjeneste er, at den intensiverer debatten om EU's migrationspolitik, selv om teksten kunne have været mere specifik og stærkere formuleret. Lige nu, hvor situationen i Nordafrika giver anledning til store migrationsstrømme, rammer EU ved siden af, fordi det ikke påtager sig et klart ansvar. Frontex kan ikke være det vigtigste redskab til at håndtere flygtningenkrisen. Europa har også et presserende behov for at udvikle en handlingsplan for deling af byrden for at hjælpe med genbosættelse af flygtninge fra regionen og for at tilbyde støtte til de hjemløse. Jeg finder det beklageligt, at det under de aktuelle omstændigheder tilsyneladende var den eneste mulighed at udskyde aftalen om samarbejde mellem EU og Libyen. I sådanne aftaler er det ikke en opstramning af grænsekontrollen i EU, der bør være vores primære bekymring, men overvågning af ratificeringen af og overholdelsen af Genèvekonventionen. Jeg håber, at denne beslutning er det første skridt i retning af en mere global strategi i forbindelse med flygtningespørgsmålet, så folk behandles på en mere human måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for Provera-betænkningen om "Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle". Koordinering af udenrigspolitikken og indvandringspolitikken er meget vigtig. Vi må fokusere på de dybereliggende årsager til ustabilitet i nogle regioner af verden og forvalte migrationsstrømmene effektivt. Migrationsforvaltningspolitikken bør kombineres effektivt med den europæiske udviklingssamarbejdspolitik, og bør tage hensyn til aspekter i tilknytning til sikkerhed, regionalt samarbejde i de sydlige lande og samarbejdsaftaler med oprindelses- og transitlande. Med hensyn til nogle tredjelandes centrale rolle i denne politik er jeg overbevist om, at det er absolut vigtigt for EU at underskrive samarbejdsaftaler, der skal indgås mellem disse lande for at bekæmpe ulovlig indvandring. I denne henseende må samarbejdsaftalen mellem Libyen og EU, der i øjeblikket er suspenderet, tages op igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. (EL) Recessionen og den politiske ustabilitet i flere lande har bidraget til at øge migrationsstrømmene, og dette er en udfordring for EU. De foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, vil bidrage til at løse dette problem, der skræmmer landene ved EU's grænser direkte og hele EU indirekte. En af disse foranstaltninger er udvikling af et permanent overvågningssystem for Frontex' aktiviteter og operationer i tilknytning til forvaltning af migrationsstrømmene, der skal være permanent og stabilt. Derfor stemte jeg for Provera-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne afbalancerede beslutning, der foreslår muligheder med henblik på at reagere på de udfordringer fra migrationspresset, som EU står over for. Jeg mener, at det er vigtigt, at EU's migrationspolitik og dets udviklingspolitik supplerer hinanden. Der ligger usete menneskelige dramaer bag migrationsfænomenet, og en del af løsningen ligger i bistandspolitikken over for tredjelande, der vil bidrage til deres udvikling og stabilitet. Det er et spørgsmål, som den europæiske naboskabspolitik også bør tage i betragtning. Jeg mener, at der er et presserende behov for en reaktion på EU-plan, og jeg opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at mobilisere de nødvendige værktøjer og ressourcer. Dette vil ske gennem en styrkelse af ressourcerne og af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex). Det vil også ske ved at yde passende bistand til de regioner og byer på middelhavskysten, der skal håndtere den humanitære nødsituation, som denne tilstrømning af indvandrere vil skabe, og som skal sikre, at roen opretholdes, at fremme integrationen af lovlige migranter. Efter min mening bør den europæiske solidaritet komme til fuld udfoldelse mellem medlemsstaterne og tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen. Som det fremgår af betænkningen skaber den nuværende migrantstrøm enorme spændinger mellem oprindelseslandene, modtagerlandene og transitlandene og internt i modtagerlandene. Som en forebyggende foranstaltning foreslås det i Provera-betænkningen, at vi griber ind over for årsagen til migration og over for den manglende demokratiske og økonomiske stabilitet i modtagerlandene i den europæiske udenrigspolitik. Parlamentet har udarbejdet forskellige betænkninger på det udenrigspolitiske område, hvori Kommissionen og Baroness Ashton i særdeleshed opfordres til at inddrage menneskerettighedssituationen i alle sine forhandlinger og til kun at yde støtte og fremme handel på denne baggrund. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at genfremsætte dette krav.

 
  
  

Betænkning: Elisabeth Jeggle (A7-0016/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om kvinders rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, fordi kvinderne i det moderne samfund som følge af såvel deres familiemæssige som erhvervsmæssige baggrund udøver mange forskellige funktioner, og fordi de netop i kraft af disse mange roller kan yde et væsentligt bidrag til fremskridt og innovation på alle samfundsniveauer og til at højne livskvaliteten, navnlig i landdistrikterne. Desværre er antallet af kvinder i landdistrikterne faldende. For at sikre en stabil situation for de befolkningsgrupper, der arbejder inden for landbruget, bør politikken til fordel for landdistrikterne fokusere mere på at skabe innovative og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør understøtte kvindernes iværksætterånd og initiativer, navnlig ved at kvinders ejerskab og netværk af kvindelige selvstændige erhvervsdrivende fremmes, og ved at vilkårene inden for finanssektoren udformes på en sådan måde, at kvindelige selvstændige erhvervsdrivende på landet får adgang til investeringer og kredit, så de bedre kan komme ind på markedet og opbygge virksomheder, der giver dem en stabil økonomisk tilværelse. Det er også vigtigt, at der bakkes op om de politiske bestræbelser på at styrke kvindernes rolle inden for landbruget ved at gøre det lettere for dem at påtage sig landbrugsmæssige ledelsesfunktioner. Kvinders adgang til jord og kredit må forbedres for at motivere dem til at etablere sig i landdistrikter og optræde som aktører i landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg giver med glæde min støtte til Jeggle-betænkningen, da den fokuserer på de 42 % kvinder, der lever i landdistrikterne og udfører et vigtigt arbejde med at udvikle, stabilisere og modernisere dem ved at udtænke nye former for iværksætterånd. Takket være deres hårde arbejde har disse kvinder vist, at de kan bidrage til udviklingen af traditionel levevis og produktion på landet og opbygge virksomheder, der kan skabe job, og som gør det muligt at kombinere familieforpligtelser med arbejde.

Målet om at garantere ens levevilkår i alle regioner og undgå den ensidige udvikling af bycentre betyder, at landdistrikterne skal udstyres med den nyeste it-infrastruktur, med passende adgang til bredbånd og udvikling af elektroniske virksomhedsformer som f.eks. e-business, der sætter folk i stand til at drive forretning, uanset hvor langt de er fra bycentrene.

Derudover må vi også forbedre kvindernes uddannelse og yde lettere adgang til kredit for at støtte kvinders iværksætterånd. De socialsikringspolitikker, der skal gennemføres, skal også omfatte leve- og arbejdsvilkår for kvindelige indvandrere, der er beskæftigede som sæsonarbejdere på landbrugsbedrifter, navnlig hvad angår passende boligforhold, sygesikring samt passende sanitære faciliteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Respekt for princippet om ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende krav i Europa 2020-strategien og bør fremmes for at øge antallet af kvinder, der er aktive i økonomiske og sociale aktiviteter, og lige rettigheder for kvinder og mænd inden for landbrugssektoren i særdeleshed. Jeg mener, det er vigtigt at understrege den rolle, som kvinder spiller på landbrugsbedrifter og i landdistrikter. Derfor skal støttepolitikkerne i højere grad end hidtil afspejle kvindernes vigtige rolle, behov og situation på landet. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at udforme incitamenter på landet for at fremme kvinder som producenter eller iværksættere og for at støtte deres engagement i den politiske proces, herunder som repræsentanter i bestyrelsen i institutioner med det formål at støtte ens roller for kvinder og mænd.

Jeg stemte for denne betænkning, der bidrager til bekæmpelse af social udstødelse i landdistrikter. Hovedformålet med politikker for udvikling af landdistrikter er at sikre lige rettigheder for mænd og kvinder og ens levevilkår i alle regioner, hvorved en ensidig udvikling af de tætbefolkede byområder undgås, og masseafvandringen fra landsbyerne forhindres.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Da kvinder udgør 42 % af arbejdskraften inden for landbrugssektoren, er det klart, at de spiller en vigtig rolle i landdistrikterne og i landbrugsvirksomhederne. Kvinderne og det bidrag, de yder til landbruget og livet i landdistrikterne, bør anerkendes og støttes, og derfor støtter jeg denne vigtige betænkning. I EU's fremtidige landbrugspolitikker må kvindernes rolle anerkendes behørigt. Jeg støtter rapportens udtalelser om det fremragende arbejde, som kvindenetværk udfører og fremme af ligestilling og social integration på landet. De må modtage større politisk støtte på lokalt, nationalt og europæisk plan. I Irland er ICA f.eks. en vigtig og indflydelsesrig organisation i landdistrikterne, som fejrede sit 100-års-jubilæum for nylig, den har omkring 11 000 medlemmer og har støttet kvinder i landdistrikterne i lang tid nu. Der må ydes ordentlig støtte til de lokale organisationer, og de må tages i betragtning i EU's fremtidige landbrugspolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Kvinder spiller en stadig vigtigere rolle inden for landbrugssektoren og i landdistrikterne. I de seneste få år har den støtte, der er blevet ydet til kvinder til deres egne projekter, sat dem i stand til at gøre væsentlige fremskridt, hvilket har resulteret i en øget udvikling af landdistrikterne som helhed.

Kvinderne har bidraget til at fremme traditionelle økonomiske modeller og traditionel levevis i landdistrikterne samtidig med, at de også har bidraget til en stabilisering og en modernisering af de anvendte forretningsmodeller og som følge heraf til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Også i landdistrikterne forventer kvinder, at de er i stand til at realisere deres egne planer for deres liv, at de kan være økonomisk uafhængige og leve op til familiemæssige udfordringer.

Denne betænkning, som jeg stemte for, slår som sådan til lyd for, at der tages større hensyn til kvinders brede række af erhvervserfaringer, interesser og resultater, så job inden for landbruget forbliver en attraktiv mulighed for dem. Hovedmålet med den europæiske politik for landdistrikter bør være at sikre, at mænd og kvinder kan få succes og have udsigt til et godt liv i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Kvinders situation i landdistrikter er et meget reelt og relevant spørgsmål for EU. Det er imidlertid et meget alvorligt og presserende spørgsmål for nogle nye medlemsstater som f.eks. Rumænien, hvor der er en meget høj andel af landdistrikter med en meget lav beskæftigelsessats. Vi må vedtage en passende strategi, en strategi, der vil modtage finansiel støtte i den fremtidige fælles landbrugspolitik, så vi kan opnå resultater med hensyn til at skabe levevilkår, der er attraktive for kvinder og mænd i disse områder. Jeg er enig i den tanke, fru Jeggle har fremsat, om et europæisk netværk af kvinder, der også støttes via foranstaltningerne under anden søjle i den fælles landbrugspolitik. Jeg er også enig i tanken om, at en prioritet i reformen af den fælles landbrugspolitik bør være, at kvinderne i landdistrikterne skal have adgang til tjenesteydelser og hjælp alt efter de enkelte medlemsstaters behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Den betænkning, der drøftes i dag, er særlig vigtig, da den fokuserer på de vigtigste punkter, der skal arbejdes på for at opnå et effektivt bidrag fra kvinder til udviklingen af landdistrikter samtidig med, at der sigtes mod at forbedre beskæftigelsesudsigterne inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik.

Efter min mening udgør kvindernes rolle i landbrugsvirksomheder og i landdistrikter et væsentligt aspekt af de territoriale udviklingspolitikker. Et af de vigtigste mål med den europæiske politik for landdistrikter er at garantere ens levevilkår i alle regioner, så mænd og kvinder selv på landet har en chance for at gribe muligheder og opbygge noget.

I løbet af den aktuelle udvikling af den fælles landbrugspolitik er det af grundlæggende betydning, at der tages hensyn til kvindernes behov i landdistrikterne, og at deres potentiale frigøres. Jeg mener, at det i forbindelse med et fremadskuende verdenssyn vil være nødvendigt at gøre en større indsats for at nå frem til en bæredygtig udnyttelse af landdistrikterne, som skal være effektive både med hensyn til energi og med hensyn til kvalitet. Desuden vil der være behov for et større engagement fra alle de parter, der er involveret i reformen af landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Målet med den fælles landbrugspolitik er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne af høj kvalitet. Jeg stemte for teksten, fordi jeg mener, at kvinder spiller en meget vigtig rolle i det moderne samfund. I de senere år er det blevet klart, at en stor del af de projekter, der gennemføres i landdistrikterne, ville have været utænkelige uden kvindernes aktive engagement. Jeg mener også, at levevilkårene skal forbedres i landdistrikterne. Dette kan ske ved at øge adgangen til infrastruktur, faciliteter og dagligdags tjenesteydelser. Kvinder skal have muligheden for at skabe en balance mellem arbejde og privatliv, og landsbysamfundene skal bevares. Kvinder skal have adgang til støttetjenester, -faciliteter og -strukturer. Deres rolle i beslutningsprocessen skal også styrkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Da risikoen for social udstødelse i landdistrikter er større for kvinder end for mænd, og på grund af betydningen heraf støtter jeg kraftigt denne beslutning, der henleder opmærksomheden på kvindernes rolle i landbruget og ikke blot kræver, at kvindernes landbrugsmæssige og ikke landbrugsmæssige faglige kvalifikationer tillægges større vægt i erhvervsstrategier og strategier for regional udvikling, men også tilskynder til incitamenter til at fremme kvinders engagement i markedet ved at fjerne alle former for forskelsbehandling, forbedre uddannelsesmulighederne og adgangen til postkandidatuddannelse og specialkurser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at regional udvikling er et særlig relevant spørgsmål i dag, da landdistrikterne bliver mere og mere tyndt befolkede på grund af sociale forandringer og ændringer i sociale strukturer, værdier og en voksende tendens i retning af individualisering. Jeg er helt enig i, at en af de vigtigste foranstaltninger, der kan ændre denne faretruende tendens i retning af urbanisering, er skabelsen af passende leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Erfaringen viser, at livskvalitet og økonomisk styrke i landdistrikterne hænger nøje sammen med kvinderne og den rolle, de spiller inden for landbruget. Derfor er det navnlig vigtigt, at de foranstaltninger, der foreslåes i betænkningen, og som ville sætte kvinderne i stand til at realisere deres egne planer for deres liv, at være økonomisk uafhængige og leve op til de familiemæssige udfordringer med lige så stor succes, som de gør i byområderne i dag, gennemføres. De foranstaltninger, der er oplistet i betænkningen, omfatter videreførelse og udvikling af uddannelse og konsulentbistand til kvinder som følge af de særlige forhold i landdistrikterne, fortsat EU-støtte til landbrug og virksomheder i landdistrikter, udvikling af den vigtigste infrastruktur og it-infrastruktur og muligheden for at benytte sig af chancen for førtidspension og mange andre foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne lykønske min kollega og ordfører fru Jeggle med det arbejde, hun har udført, og som har gjort det muligt for Parlamentet offentligt at anerkende de mange forskellige funktioner, som kvinder udfører inden for landbrugssektoren. Til trods for den omstændighed, at 42 % af den omkring 27 mio. store arbejdsstyrke inden for sektoren er kvinder, og næsten 29 % af landbrugsbedrifterne ledes af kvinder, er kvindernes rolle endnu ikke blevet ordentligt anerkendt.

Jeg stemte for dette dokument, fordi jeg er enig i behovet for at anerkende den enestående rolle, som kvinder spiller inden for landbruget. Jeg mener desuden, at vi har en pligt til at finde frem til kvindernes særlige behov i landdistrikterne og til at sikre, at fremtidige strategier begyndende med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik lever op til disse krav på en passende måde. EU må ikke overse de faglige, familiemæssige og sociale ønsker, som kvinder i landdistrikterne har. Det er derfor nødvendigt, at de europæiske institutioner garanterer de nødvendige støttetjenester og en innovativ pakke, der ikke udelukkende er rettet mod markedet.

Endelig er jeg enig i de forslag, som ordføreren, fru Jeggle, har fremsat, navnlig vedrørende behovet for en større repræsentation af kvinder i politiske, økonomiske og sociale organisationer inden for landbrugssamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over den betydning, Kommissionen tillægger kvindernes rolle i udviklingen af landdistrikter. Kvindernes mange forskellige funktioner i de senere år i både økonomisk og social henseende er en virkelighed, som vi ikke bør være ligegyldige over for. Dette gælder navnlig landbruget, en sektor, som kvinderne har bidraget væsentligt til i de senere år, ikke mindst hvad angår virksomhedsdiversificering og tilpasning til markedet. I overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks mål om at fremme en mere bæredygtig udnyttelse af landdistrikterne skal der træffes foranstaltninger til at opfylde kvindernes behov og ønsker på disse områder. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksomme på at opretholde og udvikle den nødvendige støtteinfrastruktur, idet den betydning, der tillægges uddannelse, er særlig betydningsfuld.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Parlamentets tiltag i dag til støtte for og styrkelse af kvindernes bidrag til Europas livsvigtige landbrugssektor er velkomne. Betænkningen om kvinders rolle inden for landbruget blev støttet af et betydeligt flertal af medlemmerne af Parlamentet og er en rettidig foranstaltning. Ikke mange mennesker er klar over, at 42 % af dem, der regelmæssigt arbejder inden for landbrugssektoren, er kvinder. Jeg hilser denne betænkning velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Når man husker på, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder fremmes i den europæiske lovgivning og er et af de grundlæggende krav i Europa 2020-strategien, mener jeg, at det er vigtigt at medtage dette spørgsmål i den fremtidige fælles landbrugspolitik, herunder gennem anvendelse af nye instrumenter, der vil fremme dette princip. Jeg mener, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal være en retfærdig politik, også for kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den slår til lyd for, at fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et centralt mål for EU, og fastslår, at dette princip bør indarbejdes i den fælles landbrugspolitik. Det er vigtigt at lette kvindernes adgang til landbrug og landbrugskredit. Denne betænkning bidrager også til fremme af en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Vi stemte for denne betænkning om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, da vi mener, at det er vigtigt at bekæmpe den manglende ligestilling i samfundet. Betænkningen illustrerer også betydningen af, at der findes en velfungerende infrastruktur, og af en grundlæggende levering af visse tjenesteydelser, f.eks. bredbånd og børnepasning ikke blot i byerne, men også i landdistrikterne. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke mener, at landbruget bør beholde den samme andel af budgettet i den kommende flerårige finansielle ramme, men at landbrugets samlede andel tværtimod bør reduceres væsentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hvis vi går ind for en seriøs forpligtelse over for landbrugssektoren – som jeg gør – og muligheden for at arbejde inden for landbrugssektoren er en reelt valg af livsstil for familierne, er det vigtigt at sikre, at alle, der træffer dette valg, har adgang til de samme vilkår, som dem, der lever i byerne i form af sundhed, uddannelse, infrastruktur familiestøtte.

Udvikling og social samhørighed omfatter harmoni mellem landdistrikterne og byområderne, uden at landdistrikterne glemmes eller systematisk betragtes som mindre attraktive. Et sådant paradigmeskifte kan naturligvis omfatte kvindernes aktive rolle i landbrugssamfundene. Jeg har ikke en romantisk og idyllisk opfattelse af "flugten til landet". Tværtimod. Jeg ved, at et sådant valg af livsstil har omkostninger og ofte betyder, at den lette adgang til de infrastrukturer, der er livsvigtige for et moderne liv, opgives. Derfor ser jeg positivt på de bekymringer, der kommer til udtryk i denne betænkning, da de åbner mulighed for en forpligtelse til at fremme infrastruktur af høj kvalitet til støtte for familier, uddannelse, sundhed og transport også i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et centralt mål for EU og dets medlemsstater. Dette princip bør medtages i den fælles landbrugspolitik for at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Landbrugsbedrifter, landboturisme, direkte markedsføring og sociale tjenesteydelser er hjørnestenene i en forsyningsstruktur i landdistrikterne og bør støttes på en bæredygtig måde via den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik bør anvendes til at fremme disse tjensteydelser for at give kvinder nye fremtidsudsigter og muligheder for betalt arbejde og også for at lette foreningen af familieliv og arbejdsliv i betydeligt omfang. Der er behov for at gribe ind over for befolkningsaldringen i landdistrikterne, og i denne forbindelse er det nødvendigt at skabe forhold, der muliggør bosættelse, da betydningen af livskraftige og dynamiske landdistrikter med en forskelligartet befolkning bør understreges. I denne forbindelse vil jeg understrege betydningen af udviklingsmuligheder og passende udfordringer for unge kvinder. Der er behov for at støtte og skabe nyt liv i landbrugsverdenen som et forskelligartet og omfattende område, hvor man kan bo og drive forretning, og først og fremmest gøre brug af kvindernes specialviden og færdigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne beslutning går imod vedtagelsen af det forslag til beslutning, som Kommissionen har udarbejdet om "henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed", da det ikke er foreneligt med målene med og indholdet i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Docosahexaensyre (DHA) findes i modermælk, hvor det bidrager til en normal udvikling af øjnene hos børn op til 12-måneders alderen. Da der ikke findes nogen klar videnskabelig konsensus om virkningen af DHA-berigede mælkeerstatninger hos spædbørn i et andet biologisk miljø end modermælk, uanset om det er mælkeerstatning eller andre fødevarer til spædbørn, mener vi, at man bør indtage en forebyggende og forsigtig holdning.

Vi er bekymrede over vedtagelsen af det pågældende udkast til forordning, da det ikke lever op til kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, hvori der bl.a. står, at "anprisninger bør dokumenteres videnskabeligt under hensyntagen til alle tilgængelige videnskabelige oplysninger".

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Alle EU's og medlemsstaternes politikker bør tage fremme af ligestilling og af kvinders rettigheder i betragtning sammen med bekæmpelse af kønsbaseret forskelsbehandling. Det er derfor nødvendigt at tillægge kvindernes situation inden for landbruget og i landdistrikterne særlig betydning, da deres liv påvirkes af den dybtgående krise, som de aktuelle politikker, herunder den fælles landbrugspolitik, har kastet landdistrikterne ud i.

Kvinderne, som udgør omkring 42 % af de 26,7 mio. mennesker, der arbejder inden for landbruget, er særligt ramt af, at hundredtusindvis af små og mellemstore landbrugsbedrifter går nedenom og hjem og af processen med ødelæggelse af familiebrugene, der er resultatet af de løbende reformer af den fælles landbrugspolitik. Som inden for andre aktivitetsområder er de også ofre for arbejdsløshed, usikre job, lave lønninger og fattigdom, som forværres af asociale politikker, der gennemtvinges med krisen som påskud.

I stedet for tomme ord har vi derfor brug for et brud med de politikker, der har skabt den nuværende situation. Kvindernes rolle, deres rettigheder, ligestilling og offentlige tjenesteydelser i landdistrikterne i tilknytning til sundhed, uddannelse, kulturelle tilbud og fritidstilbud, social infrastruktur osv. bør således tillægges værdi.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Denne betænkning fortjener helhjertet støtte, fordi den henleder opmærksomheden på kvindernes særlige rolle i landbrugsbedrifter og i landdistrikterne samtidig med, at der foreslås løsninger på de aktuelle udfordringer. Disse løsninger vil bidrage til at gøre kvindernes arbejdsliv og dagligdag i landdistrikterne mere attraktiv. En gren af denne løsning er støtte til prisoverkommelige støttetjenester og -faciliteter, der er lette at få adgang til, som f.eks. børnehaver, poliklinikker og så videre samt den krævede infrastruktur. Der er også et forslag om, at EU-støtte anvendes til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne.

Et andet væsentligt element er bedre adgang til skoler, højere erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse og en forbedring af de sociale vilkår for kvinder i landdistrikterne. Dette vil ikke blot være til gavn for kvinderne i landdistrikterne, men vil også berige disse områder og udvikle dem på en bæredygtig måde som et integreret sted, hvor man kan arbejde og bo.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det er meget vigtigt at fremhæve den rolle, som kvinder spiller i landbrugsbedrifter og i landdistrikter under særlig hensyntagen til denne rolles diversificerede karakter. Det er fortsat en afgørende opgave for den europæiske politik for landdistrikter at opnå ens levevilkår i alle regioner og forhindre en ensidig udvikling af tætbefolkede byområder, så kvinder og mænd selv i landdistrikterne kan se frem til at bo der og få et succesfuldt liv. Hvis vi ønsker at beholde kvinder i alle aldre på landet eller at tilskynde dem til at flytte dertil, så må støttepolitikkerne afspejle deres behov og omstændigheder bedre, end det tidligere har været tilfældet. I et moderne samfund kan dette kun ske via støttetjenester, -faciliteter og -strukturer, som skal være prisoverkommelige og tilgængelige på regionalt plan. En af de centrale europæiske støttestrategier skal være opretholdelse af denne støttestruktur og udvikling af den på en måde, der tager hensyn til kvinderne. Det er nødvendigt allerede i planlægningsfasen – f.eks. i forbindelse med opførelse af en børnehave, etablering af en ambulant plejestation eller udbygning af den kollektive personbefordring – at finde frem til nye koncepter og inddrage kvinder i alle aldre i beslutningsprocessen. Skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse samt efteruddannelse er fortsat af grundlæggende betydning for livskvaliteten og kvaliteten af arbejdet i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. (FI) Kvindernes liv i landdistrikterne har ændret sig og er blevet mere forskelligartet i de seneste 50 år eller deromkring. Antallet af traditionelle job i disse områder er faldet. Samtidig er der kommet en ny levevis til, som erstatter dem. Der er markante forskelle med hensyn til kvindernes baggrund, uddannelse og status på arbejdsmarkedet. Disse ændringer skal også afspejles mere i EU's støttepolitik for at forene kvindernes arbejds- og familieliv bedre i landdistrikterne.

I de senere år har kvinderne brugt deres uddannelse og faglige kvalifikationer til at fremme udviklingen af den traditionelle økonomi i landdistrikterne. Innovative virksomheder i landdistrikterne af enhver form, der f.eks. fokuserer på tjenesteydelser og landboturisme, har i væsentlig grad genoplivet den økonomiske struktur i landdistrikterne. Der skal også ydes støtte til oprettelse og udvikling af innovative virksomheder i landdistrikterne i fremtiden.

Endelig vil jeg gerne påpege, at fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's og medlemsstaternes hovedmål. EU's fælles landbrugspolitik bør derfor omfatte princippet om fremme af ligestilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Med denne betækning tager Parlamentet skridt til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for kvinder i landdistrikter og til at skabe muligheder for deres udvikling. Centralt blandt forslagene i betænkningen er fremme af infrastrukturen i landdistrikterne for at tilbyde kvinder nye fremtidsudsigter og beskæftigelsesmuligheder. Spørgsmålet om balance mellem arbejde og familieliv er noget, der også berører mennesker i landbrugsbedrifter. Ligesom ordføreren er jeg overbevist om, at en kampagne for aktiv støtte til landdistrikterne er den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre kvinder i at flytte til byerne. Dette kræver også behovsbaserede børnepasningsfaciliteter og en infrastruktur, der er skræddersyet til familier inden for landbrugssektoren, samt adgang til internettet og anden kommunikationsteknologi. For at kunne gennemføre vigtige foranstaltninger i landdistrikterne i fremtiden vil vi kræve tilstrækkelige finansielle ressourcer til landbruget og til udvikling af landdistrikterne. Jeg støtter opfordringen i betænkningen, hvori betydningen af ikke at nedskære landbrugets andel af EU-budgettet som en del af de kommende forhandlinger om den fremtidige finansielle ramme på EU-plan understreges.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støttede på det kraftigste den betænkning, som min kollega, fru Jeggle, har udarbejdet, fordi jeg fandt, at den indeholder vigtige principper, der skal anerkendes og opretholdes i fremtiden. Ud af i alt omkring 27 mio. mennesker, der regelmæssigt er beskæftiget inden for landbruget i EU, er omkring 42 % kvinder, mens en landbrugsbedrift ud af fem (omkring 29 %) ifølge de officielle statistikker ledes direkte af en kvinde. Jeg opfordrer til, at disse tal tages i betragtning, når man ser på det enorme bidrag kvinder i mange lokalsamfund yder til udviklingen, der ofte ledsages af en uforholdsmæssig lav deltagelse i beslutningsprocesserne. Dette er en hindring, som vi må overvinde med en politik for tjenesteydelser, der via den nye fælles landbrugspolitik vil fremme udviklingsprocesserne og aktiviteten i landdistrikterne i mange områder. Jeg tænker navnlig på uddannelse, rådgivning og initiativer til virksomhedsoprettelse, der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle stadig kan udvikles, og som ville udgøre et vendepunkt med henblik på en væsentlig forbedring af levevilkårene for kvinder såvel som mænd i landdistrikterne. Jeg mener, at dette er et ret strategisk krav, ikke mindst når det gælder om at nå målene i EU 2020-strategien med særlig henvisning til initiativer, der sigter mod at fremme innovation, forskning og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. (PL) I dag i Strasbourg stemte vi om betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne. Jeg kommer personligt fra et landdistrikt, og jeg bor i et landdistrikt, og der var et tidspunkt, hvor jeg arbejdede hårdt på mine forældres gård. Jeg kan med fuld overbevisning sige, at kvinderne i landdistrikterne ikke blot påvirker udviklingen og moderniseringen af gårdene, men hyppigt også stimulerer hele landbosamfundet takket være deres store arbejdsindsats og beslutsomhed. Deres aktiviteter i landbokvindernes klubber, deres indsats for at bevare traditioner og familieskikke og også deres vellykkede gennemførelse af nye løsninger inden for gårdens forvaltning betyder, at de er en gruppe, der bør støttes og fremmes, og hvis værdi bør understreges. Jeg vil gerne takke alle kvinder i landdistrikterne både i Polen og i hele EU for deres hårde arbejde og deres bidrag til regional udvikling, og jeg vil gerne oplyse, at jeg stemte for Jeggle-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser betænkningens anerkendelse af den vigtige rolle, som kvinder spiller i landbrugsproduktionen, og behovet for at tilpasse visse politikker og vilkår for at bistå dem, velkommen. Jeg mener dog ikke, at dette bør bruges som en begrundelse for at poste endnu flere penge i den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for, fordi jeg er fuldt overbevist om, at vi må anerkende den centrale rolle, som kvinderne spiller på steder, hvor deres arbejde har grundlæggende betydning for den særlige lokale økonomis resultater eller genopretning, hvilket i sig selv bidrager til vores landes generelle vækst.

Kvindernes rolle inden for landbrugssektoren har ændret sig væsentligt i de seneste tiår og er blevet stadig mere diversificeret. Derfor bør de europæiske institutioner tage skridt til at undgå en afvandring af kvinder fra landet eller under alle omstændigheder til at tilskynde kvinderne til at vende tilbage til livet på landet. Støtte til kvinder og deres planer vil føre til fremskridt med udviklingen af landbosamfundene som helhed.

Vi må tilbyde kvinder, der arbejder inden for landbrugssektoren, chancen for at realisere deres individuelle livsplaner, gøre dem økonomisk uafhængige og i stand til at leve op til det familiemæssige ansvar. Job inden for landbruget må forblive attraktive for kvinder, så de kan udnytte deres mange faglige kvalifikationer. I en periode med finansiel og økonomisk krise er det af afgørende betydning, at vi skaber ens arbejdsvilkår på landet og i byerne, så vi kan genbefolke de områder, der kan kickstarte det økonomiske genopsving i en europæisk region.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig.(FR) De radikale ændringer i Europas landdistrikter udgør allerede en udfordring i tilknytning til befolkning, job, tjenesteydelser og miljø. Vi må understrege den store betydning, som kvinders tilstedeværelse og engagement har for livskvaliteten og landdistrikternes økonomi. Kvinderne vil udgøre et stort potentiale for EU, når det skal udvikle og opbygge Europas økonomi i landdistrikterne. EU-støtte kan derfor bidrage til at forbedre livskvaliteten og arbejdet i landdistrikterne ved at øge indtægterne og gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse samt videreuddannelse.

Landbrugssektorens fremtid afhænger af dens evne til at sprede sig. Potentialet i forbindelse med de tjenesteydelser, som landbrugsbedrifterne leverer ud over deres egen fødevareproduktion, afhænger af de pågældende menneskers kreativitet, og kvinderne har allerede bidraget meget. Der er mange muligheder for at skabe lokale tjenesteydelser, og at inddrage kvinderne i disse er den bedste måde, hvorpå sådanne projekters succes kan garanteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) På grund af kvindernes voksende betydning inden for landbruget og i landdistrikterne skal den nye fælles landbrugspolitik tage dette i betragtning for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Kun på denne måde vil vi kunne fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Ligesom i byområderne må vi skabe gode levevilkår i landdistrikterne, så kvinder og deres familier har incitamenter til at blive der.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, fordi jeg mener, at deres rolle er afgørende inden for denne sektor, der beskæftiger 14,6 mio. eller 41 % kvinder. Selv om jeg er klar over, at den fælles landbrugspolitiks anden søjle yder støtte til projekter vedrørende kvinders levevilkår i landdistrikter, mener jeg, at det er nødvendigt at analysere projekterne undervejs for at finde frem til god praksis og bidrage til forbedring af kvindernes situation, som navnlig berøres af følgerne af det kapitalistiske systems aktuelle strukturelle krise i landdistrikterne. Dette gælder navnlig, når vi ser på den høje arbejdsløshed blandt kvinder, hvortil kommer, at mange kvinder end ikke deltager på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at de ikke er registreret som arbejdsløse og ikke optræder i arbejdsløshedsstatistikkerne. Jeg mener også, at den sociale sikring af kvinder, der arbejder inden for landbruget, er absolut nødvendig for udviklingen af landdistrikterne, så jeg stemte for denne betænkning, der er et skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Som det er blevet sagt, har betænkningen til formål at understrege behovet for at gennemføre princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i den fælles landbrugspolitik som en metode til at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Derfor må EU flytte fokus for EU's støttestrategier for at udvikle landdistrikterne på en kvindevenlig måde. Fremme af kvinders iværksætterånd og færdigheder inden for landbruget, forbedring af adgangen til og specifik uddannelse for kvinder, forsyning af landdistrikterne med den nyeste it-infrastruktur, større anerkendelse af og mere støtte til kvindenetværk, fremme af kvaliteten og tilgængeligheden af infrastrukturfaciliteter og tjenesteydelser, passende socialsikringsydelser til kvinder, der arbejder inden for landbruget, delt ejerskab til bedrifterne, særlig opmærksomhed på kvindelige indvandrere er blandt de vigtigste punkter, som de forskellige politiske grupper var enige om. Hvem kunne stemme imod det? Det er så uspecifikt og populistisk! Det ser ud til, at ordføreren har vist sin venlighed over for kvinder, der arbejder inden for landbruget. Der siges ikke noget specifikt om børn og sundhedspleje. Manglen på en effektiv sundhedspleje! Manglen på en effektiv sundhedspleje og førskoleuddannelse i landdistrikter er netop det, der bekymrer kvinder fra Letland, Estland og Litauen. Jeg stemte "for", men betænkningen er ikke gennemarbejdet, og den er uprofessionel.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Kvinderne spiller fortsat en underordnet rolle inden for landbrugssektoren. Ifølge betænkningen skal vi søge at tilfredsstille kvindernes behov bedre, særlig uden for byområderne. Der skal tilbydes muligheder for videreuddannelse og erhvervsuddannelse samt bedre adgang til børnepasning. Kvindelige landmænd bidrager i højere og højere grad til diversificeringen og tilpasningen af virksomhederne, hvilket fører til en væsentlig stigning i landbrugssektorens multifunktionelle karakter. For at kunne opretholde landbrugets tiltrækningskraft som en kilde til beskæftigelse og en livsstil bør kvinderne gives en chance for at påvirke beslutningerne i udvalg og sammenslutninger. Det er ligeledes vigtigt, at kvindernes stilling inden for landbruget sikres bedre for at give dem et incitament til at blive inden for sektoren. Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi må standse tilbagegangen inden for landbruget på alle tænkelige måder.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Jeggle-betænkningen, som jeg hilser velkommen i min egenskab af medlem af Parlamentet valgt i Rumænien, et land, der har et stort antal mennesker involveret i landbrugsaktiviteter. Jeg vil dog gerne påpege, at betænkningen efter min mening burde have været mere konkret i spørgsmålet om levevilkårene på landet. Der er behov for en stært finansieret europæisk landbrugsfond for udvikling af landdistrikter for at kunne mindske forskellene mellem landdistrikter og byområder. Investering i modernisering af den grundlæggende fysiske infrastruktur må forblive et væsentligt aspekt af denne fond. Desuden ville yderligere henvisninger til landbrugsbefolkningens aldring og betydningen af programmer vedrørende førtidspensionering af landmænd og unge landmænds etablering have været en hjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Kvinderne er på mange måder rygraden i vores landbrugssektor. Kvindernes rolle bliver stadig vigtigere, jo mere vi forsøger at skabe de rette vilkår for en bæredygtig, økologisk ansvarlig landbrugsindustri baseret på små bedrifter. Derfor er det vigtigt for samfundet at anerkende og respektere kvindernes arbejde inden for landbrugssektoren. Derudover må der gøres mere i fremtiden for at tilfredsstille kvindernes særlige behov inden for landbrugssektoren for at tiltrække de yngre generationer til erhvervet. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. − (PL) Et forslag til Europa-Parlamentets beslutning om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne blev vedtaget i dag. Vores erfaringer i de seneste tiår har vist, at kvindernes voksende engagement og deres viden, erfaring og professionalisme er en nøglefaktor i udviklingen af alle grene af økonomien. Af denne og andre årsager mener jeg, at et af de grundlæggende mål med den fælles landbrugspolitik bør være at gøre landdistrikterne mere attraktive og lægge særlig vægt på kvindernes behov og rolle. Vi må udfolde alle tænkelige bestræbelser på at hjælpe kvinderne til at nå deres mål og også til at forene en karriere med familieliv. For at nå dette mål har vi i landdistrikterne behov for garanteret adgang til tjenesteydelser i ordets bredeste forstand og til infrastruktur samt uddannelse og muligheder for personlig udvikling. Det er vigtigt at træffe foranstaltninger til støtte for kvinders iværksætterånd og at bekæmpe alle tilkendegivelser af forskelsbehandling baseret på køn. Vi bør også fokusere på at sikre større politisk og finansiel støtte f.eks. via lettere adgang til investering og lån. Jeg er sikker på, at alle disse foranstaltninger vil sikre, at kvindernes potentiale for udvikling af landbruget og af lokalsamfundene og hele regioner til stadighed udnyttes bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, der har til formål at øge kvindernes rolle inden for landbrugssektoren og forbedre deres situation i landdistrikterne, idet der ydes flere sociale garantier, og beskæftigelse og iværksætterånd fremmes. Vi må først og fremmest gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at der indføres et socialsikringssystem, der fungerer effektivt, og som vil gøre det muligt at gå på førtidspension og modtage løn under barsel. For at skabe et gunstigt miljø for fremme af iværksætterånd skal alle landdistrikter have den mest moderne it-infrastruktur. Passende adgang til bredbånd er en af de vigtigste faktorer bag små og mellemstore virksomheders vækst i landdistrikterne. Vi må desuden udfolde enhver tænkelig indsats for at sikre, at landdistrikterne bevares, og der skabes muligheder for at forene familie- og arbejdsliv. Det er derfor nødvendigt at sikre, at mennesker, der bor i landdistrikterne, modtager sundhedspleje, uddannelse, børnepasning og andre tjenesteydelser til imødekommelse af de daglige behov af høj standard, som vil skabe mere gunstige levevilkår og nedbringe den sociale udstødelse.

Medlemsstaterne må, når de bruger penge fra strukturfondene, udarbejde og gennemføre initiativer, der vil fremme kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, nedbringe de sociale uligheder og løse spørgsmål i tilknytning til transportinfrastruktur. Der må også lægges større vægt på landbrugsorganisationerne, og der bør opbygges et europæisk netværk af kvinder i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den nye fælles landbrugspolitik tager også hensyn til sociale spørgsmål som f.eks. kvindernes rolle i landdistrikterne. Det fælles mål er at undgå en situation, hvor udviklingen udelukkende foregår i de tætbefolkede områder, således at forskelsbehandling på grund af køn eller den geografiske oprindelse for dem, der bor på landet. Da jeg er enig i disse principper, stemte jeg for betænkningen, der understreger den vigtige rolle, som kvinderne spiller i landbrugsvirksomheder og i landdistrikterne, og henleder opmærksomheden på denne rolles betydning for de territoriale udviklingsplaner. I betænkningen understreges områder, hvor der er behov for en indsats for at få kvinderne bedre integreret og gøre bedst mulig brug af deres faglige potentiale, hvilket fører til bedre muligheder i livet gennem en større økologisk indsats og energieffektivitet i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i størstedelen af de forslag, der fremsættes i den, særlig fremme af diversificering i landdistrikterne, som er områder, hvor man lever og driver forretning, og hvor lokalsamfundene bør blive og være dynamiske. Det er vigtigt at anerkende, at landdistrikterne er særlig ramt af befolkningens aldring, lav befolkningstæthed og i nogle områder affolkning, og derfor bør den fælles landbrugspolitik være gearet imod at imødekomme disse udfordringer. Det er et faktum, at kvindernes rolle i landbruget historisk set har været systematisk undervurderet, og ofte har de ikke modtaget løn eller er blevet betalt mindre end mænd, der har udført det samme arbejde. Det er derfor vigtigt, at dette tages i betragtning som en del af dette emne, og at der først og fremmest indføres lige arbejdsvilkår for lige arbejde. Under alle omstændigheder mener jeg, at det centrale er, at dette spørgsmål med tiden mister sin relevans ved, at der indføres ligestilling mellem kønnene inden for landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Kvinder er landbrugssektorens og landdistrikternes rygrad. Det er således vigtigt, at vi fokuserer på den rolle, de spiller i landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne. Med henblik herpå må vi tage hensyn til deres behov og udnytte deres potentiale, da spørgsmål såsom livskvalitet og økonomisk kapacitet særlig i landdistrikterne hænger sammen med kvindernes tilstedeværelse og deres arbejde på mange fronter. Europæiske støttepolitikker må derfor gøre mere end nogensinde for at imødekomme deres behov og krav for at forhindre en afvandring af kvinder i alle aldre fra landet eller for under alle omstændigheder at tilskynde dem til at vende tilbage til livet på landet. På denne baggrund kan støtte fra EU bidrage til forbedring af livskvaliteten i landdistrikter for kvinder, der forvalter virksomheder eller forsyningstjenester, samt for forbrugere af varer og tjenesteydelser. Da kvinder spiller en vital rolle i en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, stemmer jeg for for at sikre konkret støtte til kvinder inden for denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (EN) Kvinderne er meget vigtige for landbrugssektoren og landdistrikterne, og deres indsats træder mere og mere i forgrunden. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den rolle, som kvinderne spiller på landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne under særlig hensyntagen til deres mange forskellige funktioner. Hvis vi ønsker at beholde kvinder i alle aldre på landet eller at tilskynde dem til at flytte dertil, så må støttepolitikkerne afspejle deres behov og omstændigheder bedre, end det tidligere har været tilfældet. I landdistrikterne såvel som andre steder forventer kvinder, at de er i stand til at realisere deres egne planer for deres liv, at de kan være økonomisk uafhængige og leve op til familiemæssige udfordringer.

Kommissionen bør øge budgettildelingerne til ESF for at stille passende ressourcer til rådighed til foranstaltninger til forbedring af uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpelse af arbejdsløshed og foranstaltninger og aktiviteter under strategien for social integration og EU 2020 flagskibsinitiativet om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse til fordel for ugunstigt stillede og sårbare personer, særlig kvinder, herunder dem, der er ansat på usikre kontrakter. Medlemsstaterne bør navnlig bidrage til en afgørende forbedring af kvindernes sociale situation i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig.(FR) Hvad nu hvis kvindelige landmænd var den fælles landbrugspolitiks fremtid? Denne udtalelse er måske lidt kontroversiel, men den er velfunderet, når vi ser på kvindernes betydning i landdistrikterne og på bedrifterne. Ifølge statistikkerne tegner kvindelige landbrugere i EU sig for 43 % af arbejdskraften inden for landbruget og 20 % af lederne af landbrug, og dette omfatter ikke ægtefæller til mandlige landmænd, hvis arbejde ofte ikke tages i betragtning.

På et tidspunkt, hvor landbrugene bliver specialiserede, er kvindernes kreative natur en utvivlsom fordel, som kombineret med deres større optagethed af miljømæssig bæredygtighed og kvalitet fortjener at blive anerkendt på europæisk plan. Det var det valg, Parlamentet traf i dag, da det med vedtagelsen af Jeggle-betænkningen har fremhævet den vigtige rolle, som kvinderne vil komme til at spille i den fremtidige udvikling af landdistrikterne. Ordføreren skrev meget rammende følgende i sin begrundelse. "Erfaringerne viser nemlig, at livskvaliteten og den økonomiske udvikling navnlig i landdistrikterne er nært knyttet til kvindernes indsats og deres mangesidede engagement". Her har vi en enkel og moderne måde at gentænke landbrugserhvervet på.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Kvinderne er rygraden i landbruget og landdistrikterne. Deres indsats træder mere og mere i forgrunden. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den rolle, som kvinderne spiller på landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne under særlig hensyntagen til deres mange forskellige funktioner. Chancen for de bedste resultater ligger i en konkret støtte til kvinderne inden for landbruget. Der skal i højere grad tages hensyn til deres mangesidede erhvervsmæssige kompetencer, interesser og indsats, så landbruget forbliver en attraktiv arbejdsplads for kvinder. Dette forudsætter, at kvinderne i fuld udstrækning får del i de ressourcer, der indgår i leve- og bedriftsforholdene på landet. Kvindelige landmænd skal i overensstemmelse med deres driftsansvar have rettigheder og pligter. Hertil hører også medlemskab af landbrugsorganisationernes ledende organer og andel i bedriftens indtægter.

En passende social sikring af alle kvinder, der er beskæftiget i landbruget, er også en forudsætning for et moderne og bæredygtigt landbrug. Der skal tages hensyn til erfaringerne fra de sociale sikringsordninger inden for landbruget i medlemsstaterne, hvilket på mellemlang sigt bør føre til en klar forbedring af kvindernes sociale stilling inden for det europæiske landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Bæredygtig udvikling i landdistrikterne har altid været en prioritet i Europa, så vi kan garantere de bedst mulige levevilkår for mænd og kvinder, som vælger at arbejde inden for denne sektor.

I øjeblikket er 26,7 mio. mennessker beskæftiget inden for landbrugssektoren i EU. 42 % af disse er kvinder, og mindst hver femte landbrugsbedrift ledes af en kvinde. Disse tal tegner et billede af kvindernes tilstedeværelse i landdistrikterne, som er radikalt forskelligt fra tidligere tiår, hvor kvinderne var forkæmpere for forandring og kom fra meget forskellige sociale og økonomiske baggrunde i medlemsstaterne.

Jeg støtter teksten i denne betænkning, da den henleder opmærksomheden på behovet for at planlæge europæiske støttestrategier for landdistrikter, der er skræddersyet specifikt til kvinder for at arbejde i retning af en forbedring af kvindernes sociale og arbejdsmæssige vilkår på mellemlang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi har intet andet valg end at stemme for betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, fordi vi stadig tror på den professionelle landmand, der lever af indtægten fra sin egen bedrift.

Kvinder er typisk involveret i moderskab og har deres sædvanlige støtterolle over for andre familiemedlemmer, og de er derfor utvivlsomt ugunstigt stillet i en landbrugsmæssig sammenhæng. Rutinerne inden for landbruget er ikke bestemt af faste tidspunkter, men skal tilpasses årstidernes krav, vegetative perioder og den mulige tilstedeværelse af dyr. Der er perioder, hvor arbejdsdagene vil være 12-13 timer lange syv dage om ugen, og andre perioder, der er mere stille. Det er indlysende, at en kvindelig landbruger under f.eks. en graviditet ikke kan opgive at arbejde med jorden, hvis hun har behov for det, fordi det ville fratage hende hendes indkomst i et helt år.

Kvindelige landbrugeres behov er således forskellige fra andre kvindelige arbejdstageres, så det er vigtigt, at de garanteres passende og specialiseret støtte under hensyntagen til den omstændighed, at landbrugsvirksomheder næsten altid er beliggende langt fra offentlige tjenesteydelser såsom offentlig transport, bistand eller social støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi jeg mener, at kvinderne spiller en enorm rolle og yder et enormt bidrag til landdistrikternes og landbrugets udvikling. Støtte til kvinder og deres virksomhedsplaner inden for landbrugssektoren vil hjælpe hele landbrugssamfundet betydeligt med at udvikle sig. Midt i en økonomisk krise og med en gallopperende arbejdsløshed må vi skabe incitamenter til at holde kvinder i alle aldre på landet, til at støtte kvinders iværksætterånd og til at investere i deres uddannelse for at at nå frem til udvikling og innovation inden for landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg vil gerne begynde med at takke fru Jeggle for denne fremragende betænkning, der fremhæver den yderst vigtige rolle, som kvinderne spiller inden for landbruget. Jeg er klar over, at mange af os gerne så, at kvinder i alle aldre bliver på landet, men vi mener, at det er nødvendigt at tilskynde dem til at bosætte sig der for at sikre landdistrikternes og landbrugets fremtid i Europa. Med henblik herpå må vi dog forbedre kvindernes adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse inden for landbrugssektoren og give dem mulighed for at få bedre adgang til direkte betalinger. På den anden side må vi sikre, at de har adgang til anstændige pensioner og social sikring.

I Rumænien f.eks. har nogle af de kvinder, der bor på landet, ikke ret til landmandspensioner og finder det meget vanskeligt at opstarte en virksomhed inden for landbrugssektoren. Derfor er det altafgørende, at vi fokuserer mere på kvinder, der arbejder i familiebrug eller subsistenslandbrug, og sikrer dem både en anstændig levevis og passende pensioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. (PL) Jeg støttede betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne. Jeg går navnlig ind for løsninger, der sigter mod at øge beskæftigelsen blandt kvinder i landdistrikterne. I Polen er der flere arbejdsløse kvinder end mænd, særlig i landdistrikterne. En stor procentdel af de arbejdsløse i landdistrikterne er kvinder under 34 år. I størstedelen af tilfældene er der tale om uddannede kvinder, som ikke kan finde arbejde, der passer til deres kvalifikationer. Dette er en særlig farlig tendens, da det er de unge, som skal have de største muligheder for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. På lang sigt resulterer dette i en kvindeliggørelse af arbejdsløsheden i landdistrikter og dermed i en større fattigdom blandt unge kvinder. Mange af dem beslutter at flytte til byerne for at søge arbejde, hvilket igen fører til en aldring af befolkningen i landdistrikterne, et fald i den naturlige vækstrate og en generel forringelse af levevilkårene for beboerne i landdistrikterne.

I denne forbindelse støtter jeg forslaget om, at der i den nye forordning om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fastsættes bestemmelser om særlig støtte til kvinder i den fremtidige programmeringsperiode 2014-2020. Dette kan have en positiv indvirkning på beskæftigelsesniveauerne for kvinder i landdistrikterne. Jeg går også ind for at sikre kvinder, der bor i landdistrikterne, passende ydelser inden for rammerne af socialsikringssystemerne. Disse ydelser skal tage hensyn til, at kvinder har en mindre indtjeningskraft, og at dette påvirker deres pensionsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. (PL) Som følge af den sociale og demografiske udvikling, ændrede værdisystemer og større valgmuligheder ændrer landdistrikternes struktur sig. Kvindernes rolle i landdistrikterne ændrer sig også. Det, der nu er behov for for at sikre, at kvinderne forbliver i landdistrikterne eller for at tilskynde dem til at vælge et liv på landet, er at tage bedre hensyn til deres behov og sikre, at disse behov afspejles i vores støttepolitik. Vi bør sikre, at kvinderne er mere synlige i landdistrikterne, særlig i økonomisk og finansiel henseende, og vi bør stille instrumenter til rådighed for at nå disse mål.

Da det fortsat er kvinderne, der tager sig af små børn og syge og ældre, og som opgiver erhvervsarbejde for at gøre det, bør vi gøre det muligt for dem at opnå en balance mellem familieliv og arbejdsliv. Dette er muligt gennem infrastrukturudvikling f.eks. ved at bygge vuggestuer og udvikle forskellige uddannelsesmuligheder og kulturelle muligheder. Nøglen til at nå disse mål vil være at inddrage kvinder i alle aldre i beslutningsprocesserne.

Det er også af største betydning, at adgangen til lægeydelser og kræftscreeningprogrammer for kvinder forbedres. Desuden er det stadig værd at støtte og udvikle landboturismen som en form for økonomisk lavrisikoaktivitet, der fremmer jobskabelse og en balance mellem arbejde og privatliv, og at fremme elektroniske former for iværksætterånd som f.eks. e-handel, som gør det muligt at være økonomisk aktiv, uanset hvor langt man er fra bycentrene.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. (EN) European Parliamentary Labour Party støtter målet med Elisabeth Jeggles betænkning om kvinders rolle inden for landbruget og i landdistrikterne om at fremhæve de sektorspecifikke problemer, som kvinder, der arbejder inden for landbruget, har, og mange af de foranstaltninger, der foreslåes for at styrke deres stilling. Betænkningen omhandler de specifikke behov, som kvinder, der arbejder inden for landbruget, har, ved at fremsætte en række henstillinger, der tager hensyn til både deres levevilkår og deres rolle i og bidrag til udviklingen af økonomien i landdistrikterne. European Parliamentary Labour Party er dog ikke enig i punkt 4, hvor der slås til lyd for, at landbrugsudgifternes andel af det samlede budget ikke reduceres yderligere. Vi ser gerne en betydelig omprioritering inden for den flerårige finansielle ramme med henblik på en fuldstændig finansiering af de Europa 2020-prioriteter, der har den største indvirkning på forøgelse af beskæftigelsen og på vækstniveauerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne betænkning, der fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene i fremme af en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Jeg mener, at det er vigtigt at fremme kvinders repræsentation i alle politiske, sociale og økonomiske organer inden for landbrugssektoren for at sikre, at kvinder deltager på lige fod.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig.(FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af fru Jeggles betænkning, som jeg selv bidrog til. Den fælles landbrugspolitik har en social værdi, idet den anerkender den grundlæggende rolle, som kvinderne spiller i bevarelsen af de fremtidige udsigter til et liv på landet og velstand i landdistrikterne (da 41 % af de 14,6 mio. mennesker, der er beskæftiget inden for landbruget i EU, er kvinder).

Målet er navnlig at fremme kvindernes iværksætterånd og landbrugsmæssige kvalifikationer, at forsyne landdistrikterne med moderne infrastruktur, der vil sætte kvinderne i stand til at opnå en balance mellem privatliv og arbejdsliv (via oprettelse af f.eks. vuggestuer og børnehaver), en større repræsentation af kvinder i politiske, økonomiske og sociale organer inden for landbrugssektoren (ved at gøre absolut ligestilling til et mål) og gennemføre passende social sikring for kvinder, der arbejder inden for landbruget samt delt ejerskab til bedrifterne. Hvis ægte ligestilling er retfærdighed, så er en anerkendelse af kvindernes rolle inden for landbruget det, der virkelig har betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for betænkningen. Der er et fortsat behov for en aktiv støttepolitik i landdistrikterne, der sigter mod at tilbyde kvinderne bedre fremtidsudsigter og bedre jobmuligheder. Kvalificerede kvindelige landmænd har behov for en bredt baseret uddannelse og skal kunne handle og tænke initiativrigt. Dette kræver en optimal infrastruktur i landdistrikterne, når det gælder uddannelse, videreuddannelse, skoler og børnepasning samt ubegrænset adgang til moderne informationsteknologi. Derudover må kvindenetværk og kvindelige iværksætteres adgang til kredit- og investeringsmuligheder øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der opfordres til en forbedring af kvindernes situation og anerkendelse af kvinder, der arbejder inden for landbruget, og til en løbende udbetaling af landbrugsstøtte.

I betænkningen påpeges der et afgørende behov for at garantere social sikring for ægtefæller til landmænd, som har en indkomst, og til sæsonarbejdere og migrantarbejdere. Dette bør være et indlysende skridt ikke blot for landbrugsarbejdet, men også i bredere forstand for alle selvstændige erhverv, hvis vi ønsker at opnå en ægte ligestilling mellem kvinder og mænd inden for disse områder, hvor kvinder behandles særlig dårligt.

Så ja, derfor må fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd også indarbejdes i den fælles landbrugspolitik, og EU må bringe sine fastsatte mål og sine handlinger på linje med hinanden. Jeg lider dog ikke under den illusion, at der er en generel konsekvens mellem EU's mål og anvendelsen af europæiske midler, navnlig når det gælder menneskerettigheder, som kvindernes rettigheder udgør en integrerende del af.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for fru Jeggles betænkning. I betænkningen fremhæves det enorme bidrag, som kvinderne i de senere år har ydet til den bæredygtige udvikling af landdistrikterne og til diversificeringen og tilpasningen af landbruget til markedsændringerne. Men hvis kvinderne skal tilbydes reelle fremtidsudsigter inden for landbrugssektoren, må den fælles landbrugspolitik omfatte flere kvindeorienterede aspekter, herunder (som det fremgår af betænkningen) særlige former for uddannelse og konsulentbistand samt infrastrukturstøtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. (PL) Jeg vil gerne lykønske fru Jeggle med et dokument, der yder et væsentligt bidrag til debatten om udformningen af den fælles landbrugspolitik. En nøglefaktor, der berører stigningen i landdistrikternes økonomiske potentiale, er inddragelse af kvinder – både i politiske organer og i landbrugsorganisationer og via selvstændig erhvervsvirksomhed. Et nøglespørgsmål med hensyn til jobskabelse er fremme blandt kvinder af elektroniske former for iværksætterånd såsom e-handel, der gør det muligt at være økonomisk aktiv selv i utilgængelige områder. Vi bør også udnytte mulighederne for at udvikle samfundslivet i landdistrikterne bedre ved at udarbejde og gennemføre programmer, der støtter uddannelsesordninger for kvindeorganisationer.

Noget andet af central betydning for lige muligheder er støtte til oprettelse af en passende børnepasningsinfrastruktur i landdistrikter, da en ordentligt fungerende børnepasning gør det lettere for kvinderne at vende hurtigere tilbage til arbejdet og gør dem mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne endnu en gang takke fru Jeggle for, at hun har taget mine forslag i betragtning i forbindelse med sit arbejde med betænkningen. Ting, som kvinderne bad om under offentlige høringer, som jeg tilrettelagde i Ziemia Lubuska-regionen, er medtaget i dokumentet.

 
  
  

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A7-0054/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Dette er et meget vigtigt dokument for Litauen, Bulgarien og Slovakiet, da de nedlukker kernekraftværker. Der hersker nogen bekymring over, at nøgleprojekterne for affaldsinfrastrukturforvaltning er blevet forsinket i Litauen, og dette forhindrer landet i at absorbere EU-midlerne på en rettidig og effektiv måde. Det bemærkes, at der stadig er behov for betydelig finansiering til nedlukning, og at de nationale midler ikke er tilstrækkelige til dækning heraf. Den statslige nedlukningsfond for Ignalina-kraftværket har indtil dato akkumuleret lidt over 100 mio. EUR (medens de tekniske udgifter til nedlukningen alene andrager mellem 987 mio. og 1 300 mio. EUR). Parlamentet opfordrer derfor til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger på dette område. Nedlukning af kernekraftværker er en meget kompliceret proces. Landene har ikke tilstrækkelig erfaring til at kunne foregribe alt det arbejde, det indebærer, og til at udføre det effektivt. Parlamentet vedtager denne beslutning på rette tid og tilskynder således Litauen, Bulgarien, Slovakiet og alle EU-medlemsstaterne til at udføre nedlukningsarbejdet så effektivt som muligt. Dette er et meget vigtigt arbejde, som fortsat vil få stor bevågenhed fra Parlamentets side.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument. Da Lituaen, Slovakiet og Bulgarien tilsluttede sig EU, indgik de forpligtelser, der var politisk og økonomisk komplekse til at nedlukke kernekraftværker, og EU forpligtede sig til at afsætte den finansielle bistand, der var nødvendig til nedlukningsarbejdet, opførelsen af depoter for radioaktivt affald, oplagringen af dette affald og udvikling af energiprojekter. Jeg mener, at solidariteten på EU-plan kan bidrage effektivt til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af en tidlig lukning inden for energisektoren, men mange vigtige spørgsmål er fortsat uløste. Spørgsmålet om tildelinger er ikke helt klart, for man ved nu, at den aktuelle finansiering ikke vil være tilstrækkelig til at gennemføre nedlukningsarbejdet på en rettidig og ordentlig måde. Der er fare for, at nedlukningen af kernekraftværkerne vil blive forsinket på grund af manglende finansielle ressourcer, og dette kan udgøre en trussel mod miljøet og menneskets sundhed. Der er endnu ikke udarbejdet detaljerede nedlukningsplaner, og som følge heraf findes der ikke tilstrækkelige oplysninger om tidsplanerne, omkostningerne til bestemte projekter og kilderne til finansiering heraf. Jeg er enig i, at Kommissionen skal spille en større koordineringsrolle i disse tre medlemsstater for at nå frem til en aftale om fremsendelse af detaljerede planer, færdiggørelse af arbejdet med tidsplanen og finansieringens omfang. Kommissionen skal også undersøge, hvordan EU's metoder til finansiering af nedlukningsoperationerne kan ændres i lyset af de strategier, der anvendes i medlemsstaterne og deres nationale administrative strukturer, og hvordan reglerne for forvaltning af midlerne kan forenkles på en sådan måde, at de ikke berører sikkerheden i forbindelse med nedlukningsoperationerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Marinescus betænkning, fordi mangel på ressourcer til nedlukningsforanstaltningerne efter min mening vil forsinke processen med at yde finansiel bistand til de tre pågældende medlemsstater, nemlig Litauen, Slovakiet og Bulgarien. En forsinkelse af denne proces ville udgøre en trussel mod miljøet og den menneskelige sundhed. I de fremtidige evalueringer, der gennemføres af Kommissionen og Revisionsretten skal følgende aspekter klarlægges, nemlig tildelingen og anvendelsen af EU-midler til sikring af en sikker nedlukning, sikker opbevaring af nukleart affald og koordinering mellem de tre eksisterende programmer. I denne henseende skal de indhøstede erfaringer anvendes effektivt, og modellen baseret på tidligere udarbejdede og finansierede projekter skal anvendes for at opnå en reduktion i omkostningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for vores kollegas betænkning om den finansielle bistand, som Litauen, Slovakiet og Bulgarien har behov for i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker. Det er åbenlyst, at hvis vi ikke yder passende ressourcer, kan vi stå over for yderst alvorlige konsekvenser for miljøet og den menneskelige sundhed. De afsatte ressourcer skal helt klart forvaltes på en ordentlig og gennemsigtig måde. Det er et alvorligt problem, at vi ikke har et enkelt EU-hold af koordinatorer og eksperter til alle tre produkter, som kan overvåge udarbejdelsen af en plan og en klar tidsplan og en ordentlig udnyttelse af de midler, der allerede er afsat, og beslutte, hvad der er behov for for at færdiggøre nedlukningen på sikre vilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Nøgleordet i denne betænkning er "ansvarlighed". Atomkraftindustrien må erkende, at den ikke længere kan unddrage sig sit ansvar for nedlukning af kernekraftværker, sådan som den så ofte har gjort det tidligere. Nedlukning af kernekraftværker, der generelt havde utiltrækkelige sikkerhedsstandarder, var nøjagtig, hvad den lovede at gøre i forbindelse med de forskellige EU-tiltrædelsesprocesser. Desværre blev de afsatte beløb ikke anvendt korrekt. Det er derfor på tide, at der drages alle de nødvendige konklusioner heraf. Denne bemærkning vedrører måske kernekraftværker i de nye medlemsstater, men den er stadig relevant for alle EU-lande, der har valgt denne teknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Katastrofen i Japan har fået os alle til at tænke over nuklear sikkerhed. Bistanden til nedlukning af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, der brugte forældet teknologi, bidrager til minimering af konsekvenserne af de udsædvanlig store omkostninger, som deres lukning i 2013 medfører. Bistanden kanaliseres over i miljøforbedring og modernisering af nye elektriske systemer og i forbedring af forsyningssikkerheden. Jeg stemte for dette initiativ, fordi det også bør være fremtiden for andre europæiske kernekraftværker med forældet teknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Med denne betænkning gør Parlamentet ret i at lægge pres på Kommissionen for at sikre, at den fortsat nøje overvåger og kontrollerer, hvordan Slovakiet, Bulgarien og Litauen har brugt og vil bruge de betydelige finansieringsbidrag, som de har modtaget inden for rammerne af programmet for nedlukning af deres kernekraftværker fra sovjettiden for at gøre dem sikre. Katastrofen i Japan for nogle uger siden gør det klart for dem, der ikke allerede havde opdaget det, at man ikke leger med atomkraft. Når man har noget at gøre med atomer, skal sikkerhedskriterierne anvendes yderst stramt, og Kommissionen må derfor tage ansvaret for at overvåge fremskridtene med nedlukningsprogrammerne for de gamle kernekraftværker i de tre tidligere kommunistiske lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Marinescus betænkning, som henleder opmærksomheden på et problem, der i øjeblikket er yderst relevant. I lyset af begivenhederne i Japan opstår der nu spørgsmål om sikkerheden på eksisterende og fungerende kernekraftværker i Europa.

Litauens, Bulgariens og Slovakiets forpligtelser under EU-tiltrædelsesforhandlingerne til at nedlukke gamle atomreaktorer, som det havde vist sig umuligt at modernisere, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene, skal være en vedvarende og sammenhængende forpligtelse, som EU nu i nogen tid har fastsat og ydet støttepakker og finansiering til. Jeg håber, at nedlukningsarbejdet finder sted straks, og på en måde, der garanterer borgernes og miljøets maksimale sikkerhed. Jeg håber også, at de er i stand til at indhente forsinkelserne og afslutte arbejdet inden udløbet af den fastsatte tidsfrist.

Endelig vil jeg gerne i forlængelse af disse specifikke sager understrege behovet for at overvåge, hvilken kontrol, der foretages med andre reaktorer i Europa, således at institutionerne gøres ansvarlige for at garantere sikkerheden ikke blot på eksisterende anlæg, men også på nye anlæg, hvis der skal opføres nye i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Overholdelse af de nukleare sikkerhedsstandarder og beskyttelse af befolkningen mod nukleare risici er særlig vigtige aspekter, der berettiger den finansiering, EU har ydet til tre medlemsstater til nedlukning af deres kernekraftværker, som ikke længere kunne moderniseres, således at de opfyldte de højeste sikkerhedsstandarder. Jeg støtter dog fuldt ud det synspunkt, der kommer til udtryk i denne beslutning, da jeg mener, at vi må overvåge, hvordan disse midler bruges for at sikre, at de yder et effektivt bidrag til garantering af nedlukningsprocessens sikkerhed. Desværre mangler strategierne klarhed, hvilket også har resulteret i manglende lofter over EU's finansiering af nedlukningsaktiviteterne. I fremtiden bør en sådan arbejdsmetode undgås, idet der udarbejdes detaljerede planer, som omfatter alle de foranstaltninger, der vil være støtteberettigede. Det er vigtigt at påvise gennemsigtighed i den måde, hvorpå disse penge bruges for at garantere finansieringens effektivitet og i sidste ende for at sikre, at de europæiske skatteyderes penge bruges ansvarligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Det er vigtigt, at kernekraftværkerne i Slovakiet, Bulgarien og Litauen nedlukkes, fordi de ikke kan bringes til at opfylde minimumssikkerhedskravene til en økonomisk acceptabel pris. Dette vil ikke være muligt uden finansiel støtte fra EU til at imødegå konsekvenserne af deres nedlukning, som naturligt vil omfatte miljøforbedringsforanstaltninger i overensstemmelse med EU's acquis og foranstaltninger til modernisering af konventionel produktionskapacitet til erstatning for produktionskapaciteten og så videre. EU's finansielle bistand er blevet stillet til rådighed i form af bidrag til tre internationale nedlukningsfonde, der forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) EU er bekymret over de mulige sikkerhedsmæssige konsekvenser af nedlukningen af gamle kernekraftværker i de nye medlemsstater og over den mulige utilstrækkelige forvaltning af det radioaktive affald, de frembringer. De involverede aktioner er generelt umådelige. Derfor er det vigtigt, at de finansielle ressourcer, som EU afsætter, forvaltes ordentligt og på en så gennemsigtig måde som muligt, og at der foretages et passende eksternt tilsyn for at sikre en retfærdig konkurrence på energimarkedet. Samtidig må EU hele tiden fremme udviklingen af alternative energikilder med lave emissioner, som er konkurrencedygtige, for at afhjælpe de negative økonomiske og sociale konsekvenser, som processen med nedlukning af gamle kernekraftværker medfører.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Siden 2007 er tre kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien blevet nedlukket med omfattende finansiel støtte fra EU. På baggrund af forsinkelserne og den generelt dårlige forvaltning opfordrer Parlamentet Kommissionen til at nedsætte et koordineringshold, der skal overvåge planlægningen og tidsplanen, gennemgå anvendelsen af de midler, der er blevet allokeret til dato, og beslutte, om der fortsat er behov for EU-bistand efter 2013. Parlamentet har også krævet, at Revisionsretten udarbejder en særberetning om disse tre nedlukningsprogrammer inden årets udgang for at fastslå, om de penge, der er brugt, reelt har bidraget til en forbedring af sikkerheden. På baggrund af de budgetstramninger, der berører alle landene, vil Parlamentet kun acceptere at forlænge bistanden, hvis EU-midlerne reelt har tjent til at forbedre energiforsyningssikkerheden, modernisere infrastrukturen og udvikle bæredygtige energiprojekter. Efter den nukleare katastrofe i Japan er EU klar over, hvor stort dets ansvar er, og over, at det ikke har råd til at se bort fra sikkerheden på dets kernekraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater indeholder et sammendrag af EU-finansieringen til afbrydelse og nedlukning af kernekraftværkerne i Ignalina i Litauen, Bohunice i Slovakiet og Kozloduy i Bulgarien. I forbindelse med EU-tiltrædelsesforhandlingerne forpligtede Litauen, Slovakiet og Bulgarien sig til at lukke og nedlukke disse kernekraftværker, der i henhold til G7-forhandlingerne ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, og i hvilke det var umuligt at garantere minimumssikkerhedskravene. EU påtog sig at finansiere lukningen og nedlukningen, og det stiller den finansielle ramme til rådighed. Jeg glæder mig over, at EU er i stand til at støtte sådanne aktiviteter. Nedlukning af gamle og usikre kernekraftværker i Europa er vigtig for opretholdelsen af de europæiske borgeres liv og sundhed.

Jeg håber, at de ældste kernekraftværker i Frankrig også vil blive lukket og nedlukket på en lignende måde. Tyskland besluttede at tage ligende skridt umiddelbart efter katastrofen i Japan. Jeg vil stemme for vedtagelsen af betænkningen, da det er nødvendigt at afslutte processen med lukning og nedlukning af anlæggene i Ignalina, Bohunice og Kozloduy med passende støtte fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU-finansiering af nedlukningen af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Jeg mener, at EU bør støtte lukningen af disse faciliteter og investeringer i alternative energiprojekter for at garantere sikkerheden og beskytte den europæiske befolknings sundhed, nedbringe energiafhængigheden og minimere de potentielle sociale omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forud for de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse var de gældende regler i tilknytning til atomkraft og radioaktivt affald mindre strenge end de regler, der var gældende i EU på det pågældende tidspunkt. Derudover drev nogle af disse lande fortsat gamle, sovjetisk fremstillede reaktorer, som ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Derfor forpligtede Litauen, Slovakiet og Bulgarien sig ved tiltrædelsen til at nedlukke reaktorer, der ikke blev anset for at leve op til standarderne. Der var behov for EU's intervention og finansielle bistand i denne forbindelse, og den er planlagt til at fortsætte frem til 2013. Efter de tragiske hændelser i Japan mener jeg, at der er et presserende behov for at færdiggøre alle programmerne for lukning og nedlukning af kernekraftværkerne i Central- og Østeuropa, hvis aktiviteter ikke lever op til de europæiske sikkerhedsstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Litauen, Slovakiet og Bulgarien har opfyldt deres forpligtelser med hensyn til den rettidige lukning af de respektive blokke i de tre kernekraftværker. Blok 1 i Ignalina kernekraftværket blev lukket den 31. december 2004 og blok 2 den 31. december 2009. Blok 1 i V1 kernekraftværket i Bohunice blev lukket den 31. december 2006 og blok 2 den 31. december 2008. Blok 1 og 2 på Kozlokoy kernekraftværket blev lukket den 31. december 2002 og blok 3 og 4 den 31. december 2006. Der er en retlig begrundelse for tildeling af finansiel bistand, idet beløbene hertil afsættes årligt i en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af de individuelle årlige kombinerede programmeringsdokumenter, der muliggør kontrol med udvikling og finansiering af godkendte projekter. Formålet med EU-bistanden er at hjælpe disse tre medlemsstater til at klare den finansielle og økonomiske byrde forårsaget af de tidligt fastsatte lukningsdatoer og til dækning af omkostninger til mange vigtige nedlukningsaktiviteter, investering i energiprojekter med henblik på nedbringelse af energiafhængigheden og hjælp til afbødning af de sociale konsekvenser af nedlukningen af kernekraftværkerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi ved, at gennemsnitsalderen for reaktorer i drift i kernekraftværker i næsten halvdelen af EU's medlemsstater er relativt høj, hvilket har skabt behov for at nedlukke nogle af disse reaktorer af sikkerhedshensyn og for at beskytte folkesundheden og miljøet.

I de nye medlemsstater, der er stillet over for kravet om at nedlukke en række blokke, synes det kun rigtigt for os, at de kan forvente, at EU støtter en ordentlig og sikker nedlukningsproces.

Disse processer bør omfatte nødvendig vedligeholdelse og tilsyn efter nedlukningen, affaldsbehandling, lagring af affald og brugt brændsel og dekontaminering, miljøforbedring af faciliteterne og støtte til erstatning af de nedlukkede anlægs produktionskapacitet med særlig opmærksomhed på miljømæssig bæredygtighed og energieffektivitet.

Endelig skal det bemærkes, at de sociale konsekvenser af disse processer også skal tages i betragtning, således at det sikres, at arbejdstagernes job og andre rettigheder garanteres ligesom alle sikkerhedskravene før, under og efter nedlukning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I punkt 7 i Marinescu-betænkningen bemærkes det, at nedlukningen af visse atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien "bør have højeste prioritet af hensyn til sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa". Jeg er helt enig i denne udtalelse, men vil gå endnu længere. En fuldstændig nedlæggelse af atomkraftværker i alle medlemsstater ville tjene sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Som bekendt drev Litauen, Slovakiet og Bulgarien gamle, sovjetisk konstruerede atomreaktorer, som det internationale samfund konkluderede ikke til en økonomisk acceptabel pris kunne bringes op på et niveau, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. I erkendelse af, at den tidlige nedlukning udgjorde en usædvanlig finansiel byrde, og som et udtryk for solidaritet forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukningen af disse reaktorenheder, indtil udgangen af 2013. Det er dog bekymrende, at nøgleprojekterne for affaldsinfrastrukturforvaltning (lagring af brugt brændsel og affaldsdeponeringsprojekt) har oplevet alvorlige forsinkelser. Det eksisterende spillerum i systemet er næsten udtømt, og forsinkelserne kan begynde at indvirke på den kritiske fase for hele nedlukningsplanen med en tilsvarende stigning i udgifterne. Kommissionen bør aflægge beretning om resultaterne af genvurderingerne af tidsplanen for hele projektet. En stor del af midlerne blev allokeret til energiprojekter, men der er fortsat behov for en omfattende finansiering, og de nationale midler er ikke tilstrækkelige til at dække dette: Den statslige nedlukningsfond for Ignalina-kraftværket har ikke samlet tilstrækkelige midler. De tekniske udgifter til nedlukningen alene andrager mellem 987 mio. og 1 300 mio. EUR. EU-medlemsstaterne må træffe hensigtsmæssige foranstaltninger på dette område. Hvad angår nuklear sikkerhed må vi desuden drøfte de nye atomkraftværker med atomreaktorer, som planlægges tæt på EU's grænser i Rusland og Belarus. De udgør en ny udfordring for EU, som i fremtiden kan udgøre en reel trussel mod vores befolkningers og vores miljøs sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Atomeaktorer i Litauen, Slovakiet og Bulgarien kan ikke moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfylder minimumssikkerhedskravene. Som en del af tiltrædelsesforhandlingerne har disse tre lande forpligtet sig til at lukke og nedlukke reaktorerne inden for en fastsat tidsfrist. For at de kan gå videre med en effektiv nedlukning, er der behov for en klar finansiel ramme og kontroller af, at de midler, der stilles til rådighed, anvendes korrekt. Jeg støtter hr. Marinescus betænkning, fordi de europæiske borgeres sikkerhed bør være vores førsteprioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Spørgsmålet om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater er mere relevant nu end nogensinde. De seneste begivenheder i Japan har gjort sikkerhedshensynene endnu mere presserende end nogensinde før. I hr. Marinescus betænkning behandles specifikt tilrådighedsstillelsen af passende finansielle ressourcer til at garantere nedlukningen af atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Ved deres optagelse i den europæiske familie påtog disse lande sig ansvaret for at nedlukke atomkraftværkerne på deres områder. EU er forpligtet til at yde tilstrækkelig finansiel støtte til, at landene kan leve op til disse krav. Jeg mener således, at EU skal foreslå en beslutsom indsats på visse områder, som ligger borgerne tæt på sinde, herunder atomkraftværkernes sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig.(FR) Da Litauen, Slovakiet og Bulgarien tiltrådte EU, blev der udarbejdet en plan for lukning og nedlukning af en række gamle atomkraftværker, der ikke opfyldte de europæiske standarder. Takket være frigørelsen af meget store bevillinger, der beløber sig til i alt 2 848 mio. EUR ved udgangen af 2013, har det været muligt at lukke alle disse anlæg og at sikre en delvis omstilling til andre energikilder i disse lande. En rækker af de forpligtelser, de indgik, ser dog ikke ud til at være blevet opfyldt, og man kan undre sig over anvendelsen af de tildelte ressourcer. Derfor stemte jeg for Europa-Parlamentets beslutning. I beslutningen, der fremhæver de næsten ikke eksisterende fremskridt med nedlukning til trods for, at dette var hovedårsagen til programmet, opfordres Kommissionen til anvende denne bistand mere effektivt ved f.eks. at udarbejde en årsberetning. Med henblik herpå kan Kommissionen basere sig på den revision, der i øjeblikket udføres af Revisionsretten. Den bør også nedsætte et hold af koordinatorer og eksperter for alle tre projekter, hvilket mærkeligt nok endnu ikke er sket.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betækning, der omhandler tre lande, Litauen, Slovakiet og Bulgarien, som drev gamle atomkraftanlæg af sovjetisk konstruktion, som det internationale samfund i overensstemmelse med G7's multilaterale handlingsprogram vedtaget på topmødet i München i 1992, konkluderede ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. De tre lande påtog sig i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne af EU en forpligtelse til at lukke og efterfølgende nedlukke disse atomkraftværker på fastsatte datoer. I erkendelse af, at den tidlige nedlukning udgjorde en usædvanlig finansiel byrde, og som et udtryk for solidaritet forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukningen af disse reaktorenheder frem til udgangen af 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører EU-finansieringen af nedlukningen af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Disse værker udgør en fare for folkesundheden og for økosystemet ikke blot i oprindelseslandene, men også i hele Europa og i hele verden. Med hensyn til emnet for denne betænkning stemte jeg for at bidrage til nedlukningen af disse tre gamle værker. Jeg mener dog, at EU's atomkraftpolitik bør gå endnu længere. På grund af de alvorlige risici, der er forbundet med atomkraft, og som allerede længe har været velkendte, og den atomkatastrofe, som Japan oplever i øjeblikket, opfordrer jeg til, at der straks udarbejdes en europæisk plan for opgivelse af denne form for energi. Jeg mener også, at EU straks bør indstille finansieringen af og støtten til nye atomkraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Denne betænkning omhandler nedlukningen af atomkraftværker, der ikke længere kan moderniseres, og som udgør en umiddelbar trussel mod alle EU-borgeres sundhed. Der sættes kun delvist spørgsmålstegn ved den såkaldte "energi"-komponent af EU's finansielle støtte allokeret til dette nedlukningsprogram.

Parlamentet må klart fordømme denne finansiering af nye atomkraftværker. Det gør det ikke, og det kræver heller ikke, at atomkraft opgives, uanset hvor nødvendigt det er. Fukushima-katastrofen indtrådte for blot nogle dage siden, og på denne baggrund er dette skammeligt kortsynet. Jeg opfordrer til en øjeblikkelig gennemførelse af en europæisk plan for udfasning af atomkraft. Jeg stemte for med særlig henvisning til finansieringen af nedlukningen af de atomkraftværker, der er omfattet af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Alle i Europa er optaget af nuklear sikkerhed. Den ulykke, der indtraf i Japan for nylig, understregede risiciene i forbindelse med atomkraftværker. De østeuropæiske lande, der søger at blive en del af EU, har atomkraftværker, der benytter sovjetisk teknologi, som har været i drift i mange år, og som er ved at nå afslutningen af deres levetid. På grund af de høje omkostninger i forbindelse med nedlukning af disse strukturer er det kun naturligt, at EU støtter disse lande i deres bestræbelser for at nedlukke disse værker, så der ikke opstår nogen atomkraftulykker på europæisk jord med konsekvenser, som vi desværre alle er bekendt med.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater, fordi det heri bemærkes, at nedlukningen af de pågældende atomkraftværker bør have højeste prioritet af hensyn til sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa, og fordi der heri gives udtryk for frygt for, at manglen på finansielle midler til nedlukningsforanstaltninger vil forsinke nedlukningen af atomkraftværkerne til skade for miljøet og den menneskelige sundhed. Ulykken i Fukushima er bevis for, at atomenergi er ukontrollabel i tilfælde af en katastrofe, og at forvaltningen heraf ikke kan ligge på private hænder. Vi kræver derfor, at der hurtigt indføres et forbud, så der ikke vil blive opført nogen nye atomkraftværker, og vi må fastsætte en tidsplan for lukning af de 143 værker, der i øjeblikket findes i Europa. EU må bevæge sig i retning af en fremtid fri for atomkraftværker, som er baseret på vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) I beslutningen vurderes planerne for nedlukning af forældede atomkraftværker i tre EU-lande, nemlig Ignalina i Litauen, Bohunice i Slovakiet, Kozloduy i Bulgarien. I beslutningen vurderes også udgifterne og forsinkelserne i den mulige finansiering af energiprojekter, der ikke har forbindelse til nedlukningen. "Mulig finansiering" er et godt udtryk. Det er nødvendigt klart og specifikt at definere nøjagtigt, hvordan store energikilder vil blive erstattet, hvor og hvornår nye elkraftværker vil blive opført for vores finansielle ressourcer. Jeg stemte for, fordi jeg forstår risikoen i tilknytning til atomkraftværker, men hvad er meningen med at nedlukke Ignalina, mens der endnu ikke er opført andre atomkraftværker i EU? Måske er det bedre at gennemføre moderniseringsarbejder?

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Modernisering af visse reaktorer i Litauen, Slovakiet og Bulgarien for at sikre, at de opfylder minimumssikkerhedskravene, er hverken muligt eller gennemførligt til en økonomisk acceptabel pris. I overensstemmelse med EU-tiltrædelsesforhandlingerne ville disse central- og østeuropæiske lande modtage finansiering til hjælp til nedlukning af forældede reaktorer. Frem til 2009 var der blevet udbetalt 1 300 mio. EUR til Litauen (Ignalina), Slovakiet (Bohunice V1) og Bulgarien (Kozloduy). EU har forpligtet sig til at foretage yderligere udbetalinger frem til udgangen af 2013. Under den russisk-ukrainske gaskrise overvejede Slovakiet at genaktivere det nedlukkede Bohunice atomkraftværk for at udfylde den energimangel, som den manglende gasforsyning fra Rusland forårsagede. Japan har vist os, hvor let et atomkraftværk kan komme ud af kontrol. Dette gør det endnu vigtigere, at forældede reaktorer lukkes, mens der samtidig opbygges alternative energikilder for at forhindre genaktivering ad bagvejen. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Der hersker absolut ingen tvivl om, at EU og medlemsstaterne af hensyn til alle de europæiske borgeres sikkerhed og sundhed bør give nedlukning af relevante atomkraftværker i de nye medlemsstater førsteprioritet. Der bør dog i lige så høj grad fokuseres på at fjerne farerne i EU's umiddelbare nærhed. Her understreger jeg det presserende behov for at finde frem til og mobilisere de midler, der er nødvendige for at bygge en ny sarkofag over Tjernobyl atomkraftværket, der eksploderede i 1986.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i denne beslutning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Vi bør først og fremmest bestræbe os på at sikre, at alt nedlukningsarbejdet udføres til tiden, mens alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltningeer træffes, og selv den mindste risiko for den menneskelige sundhed og miljøet fjernes. Hvis vi ønsker at nedlukke Ignalia og andre atomkraftværker, må alle finansielle ressourcer allokeret til denne proces anvendes som tiltænkt i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed og effektivitet. De nationale myndigheder skal snarest udarbejde detaljerede nedlukningsplaner. Jeg mener, at resultaterne af de revisioner, som Revisionsretten har udført, vil afsløre målene med anvendelsen af midlerne og deres effektivitet. Vi må udfolde alle tænkelige foranstaltninger for at sikre, at nedlukningsaktiviteterne og forvaltningen af affaldet fra nedlukningen vil være indledt i 2013. Jeg mener, at det er tilrådeligt at kræve, at Kommissionen forelægger en detaljeret finansieringsplan for Parlamentet og fastlægger ansvaret for anvendelse af EU-bistanden. Da der endnu ikke er indsamlet tilstrækkelige statslige midler til nedlukning af atomkraftværker, er det tilrådeligt, at der udarbejdes strategier og planer for at medtage nye aktioner og yde supplerende EU-støtte i overensstemmelse hermed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for teksten om EU-finansiering til nedlukning af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, fordi jeg i lyset af de seneste begivenheder efter jordskælvet og atomkrisen i Japan mener, at det er af afgørende betydning, at EU vedtager en politik for sikkerhedskontrol med reaktorer, som vil fjerne enhver form for risiko. Gamle sovjetisk konstruerede atomkraftværker var i drift i de pågældende lande, og det har vist sig teknisk umuligt at modernisere dem, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Den finansiering, EU har ydet, svarer til den økonomiske byrde, som disse lande har båret i forbindelse med nedlukning af atomkraftværkerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Som en del af tiltrædelsesforhandlingerne med EU forhandlede Litauen, Slovakiet og Bulgarien om støtte til nedlukning af gamle atomkraftværker af sovjektisk konstruktion, som efter det internationale samfunds mening og i overensstemmelse med G7-topmødet i München i 1992 ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne forpligtede de tre lande sig til at lukke og efterfølgende nedlukke disse reaktorer på fastsatte datoer. EU erkendte, at en tidlig lukning indebar en usædvanlig finansiel byrde, og i solidaritetens navn forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukning af disse reaktorer frem til udgangen af 2013. Bistandsprogrammet er regelmæssigt blevet revideret og vurderet. Revisionsretten er i øjeblikket ved at foretage revisioner af resultaterne af de tre programmer, og en beretning forventes at foreligge i efteråret 2011. Det kan allerede nu konkluderes, at der kunne være skabt synergier mellem de tre projekter, så EU-aktionerne var blevet mere effektive. Jeg stemte for denne betænkning, hvorfra jeg vil understrege Kommissionens henstilling om harmonisering af metoderne til finansiering af nedlukningen af reaktorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater fremlagt den 14. marts 2011 er at fastslå, hvor langt man er nået med demonteringen af gamle atomkraftværker i Litauen, Bulgarien og Slovakiet, som siden 1999 har modtaget finansiel støtte fra EU til dette projekt. Energiforsyningssikkerheden er en af de grundlæggende prioriteter i EU's energistrategi. I henhold til aktuelle prognoser vil forsinkelserne med gennemførelsen af programmet til dato ikke forhindre påbegyndelsen af demonteringsprocesserne, og forvaltningen af atomaffaldet vil ikke påvirke det arbejde, som kraftværkets medarbejdere skal udføre frem til 2013. Ikke desto mindre giver det anledning til alvorlig bekymring, at nedlukningsplanerne endnu ikke er blevet færdiggjort, og at der skal gøres en indsats for at forbedre forvaltningen af finansielle ressourcer såvel som koordineringen mellem de nationale myndigheder i de pågældende medlemsstater. Derfor stemmer jeg for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) De tre lande, Litauen, Slovakiet og Bulgarien, drev gamle atomkraftanlæg af sovjetisk konstruktion, som det internationale samfund i overensstemmelse med G7's multilaterale handlingsprogram vedtaget på topmødet i München i 1992, konkluderede ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. De tre lande påtog sig i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne af EU en forpligtelse til at lukke og efterfølgende nedlukke disse atomkraftværker på fastsatte datoer. I erkendelse af, at den tidlige nedlukning udgjorde en usædvanlig finansiel byrde, og som et udtryk for solidaritet forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukningen af disse reaktorenheder frem til udgangen af 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er af største betydning, at vi fortsat nøje overvåger nedlukningsfasen af atomkraftværkerne i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, hvor der på tidspunktet for deres tiltræden af EU fortsat blev drevet gamle reaktorer af sovjetisk konstruktion, som det havde vist sig umuligt at modernisere til nyere sikkerhedsstandarder til en bæredygtig pris.

Efter den seneste katastrofe i Japan, er det ikke længere en mulighed at komme bagefter med disse procedurer af hensyn til sikkerheden for alle borgere i Europa og andre steder, og den usædvanlige finansielle byrde, der er forbundet med nedlukningsprocessen, kan ikke længere bruges som en undskyldning for eventuelle forsinkelser. Derfor har EU forpligtet sig til at yde passende finansiel støtte til nedlukning af disse reaktorer inden udgangen af 2013. Af hensyn til hele EU's interesse kan yderligere forsinkelser ikke tolereres, og de bør straks fordømmes ved alle de mest relevante lejligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Efter atomkatastrofen forårsaget af atomkraftværket i Japan, der også havde forbindelse til en manglende tilpasning til de aktuelle sikkerhedsstandarder, kan vi sige, at vi traf et fremragende valg, da der under tiltrædelsesforhandlingerne blev fastsat datoer for den endelige nedlukning af tre gamle atomkraftværker af sovjetisk konstruktion i Litauen, Slovakiet og Bulgarien.

Datoen for den endelige lukning og en efterfølgende sikker vedligeholdelse blev fastsat til 2013, og udgifterne for EU ville være næsten 3 mia. EUR. Efter forsinkelser og udgiftsstigninger i tilknytning til sikring af de tre atomkraftværker, opfordres Kommissionen i betænkningen til at føre større tilsyn, til at fastslå, hvordan den aktuelle situation ser ud, og til at klarlægge den forventede tidsramme for færdiggørelse af de forskellige faser i nedlukningsprocessen i henhold til den oprindelige tidsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Litauen, Slovakiet og Bulgarien havde gamle atomkraftværker fra sovjettiden, som det internationale samfund besluttede ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Tiltrædelsesforhandlingerne blev brugt til at få de tre atomkraftværker lukket inden en fastsat dato og efterfølgende afmonteret. Der blev afsat 2,7 mia. EUR til dette i perioden 1999-2013. Ved udgangen af 2009 var der allerede blevet allokeret 1,8 mia. EUR. Til trods herfor har der været betydelige forsinkelser i gennemførelsen af demonteringsprogrammerne. Parlamentet frygter, at disse forsinkelser vil føre til risici for miljøet og den menneskelige sundhed. Jeg er tilfreds med denne betænkning, ikke mindst fordi Parlamentet bakkede op omkring mine ændringsforslag, der blev fremsat i Budgetkontroludvalget, og hvori opfordres til en absolut gennemsigtig forvaltning af fondene og anvendelse af deres ressourcer.

Parlamentet vedtog også mit forslag om, at Kommissionen årligt skal aflægge beretning for Parlamentet og informere os om, hvorvidt dens prognoser om, at de afsatte ressourcer vil være absorberet over de kommende tre år, viser sig at være rigtige. Denne betænkning udgør grundlaget for et meget tæt tilsyn med denne proces, og det er en positiv ting af en lang række årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter den gradvise nedlukning af atomkraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for betænkningen. Afmonteringen af værkerne i Ignalina, Bohunice og Kozloduy varer for længe, og de nationale operatører burde udvise større engagement. Der er et presserende behov for, at alle medlemsstaterne også tilskynder til fælles standarder for afmontering af værker. Der må defineres klare ansvarsområder. Under tiltrædelsesforhandlingerne med EU erklærede tre lande, nemlig Litauen, Slovakiet og Bulgarien, at de var villige til at fjerne disse tre usikre atomkraftværker fra deres netværk.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) De tragiske hændelser, der indtraf i Japan i sidste måned, og bekymring for sikkerheden på Fukushima atomkraftværket har ført til megen debat om atomkraftværker. Det er meget vigtigt at denne debat finder sted – mange litauere husker kun Tjernobyl-tragedien alt for godt. Lukningen af Litauens Ignalina atomkraftværk var en af betingelserne for EU-medlemskab, men det har været meget smertefuldt. EU tildelte Litauen 837 mio. EUR i støtte til afbødning af konsekvenserne af lukningen af atomkraftværket i perioden 2007-2013. Det er dog ikke nok blot at modtage finansiering fra EU allokeret til lukning af reaktoren. En sikker nedlukning er en langvarig proces, og EU må støtte Litauen hele vejen. Dette bør indebære omfattende støtte – forvaltning af radioaktivt affald og farligt affald.

Som ordføreren fastslår, er omfattende EU-støtte vigtig for at nedbringe de økonomiske og sociale konsekvenser af lukningen af Ignalina atomkraftværket. Lukningen af atomkraftværket gjorde mange litauere arbejdsløse og skadede vores økonomi. EU må yde mere støtte til projekter inden for energisektoren for at afbøde de økonomiske konsekvenser af lukningen af Ignalina-atomkraftværket. Dette kan omfatte fremme af nye foranstaltninger til at øge energiproduktionen og energieffektiviteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om nedlukning af tre atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Da disse tre atomkraftværker end ikke lever op til minimumssikkerhedskravene, var afmontering af dem en af de betingelser, som de tre lande accepterede under tiltrædelsesforhandlingerne, og EU påtog sig at dække en del af udgifterne til afmonteringen. I denne forbindelse er det navnlig godt nyt at vide, at lukningen af Ignalina-atomkraftværket i Litauen betyder, at landets eneste atomkraftværk er blevet taget ud af drift.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0060/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Siden 1. maj 2009 er EGF's arbejdsområde blevet udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en direkte konsekvens af økonomiske, finansielle og sociale kriser.

På nuværende tidspunkt, hvor vi oplever denne alvorlige krise, der som en af sine hovedkonsekvenser har haft en stigning i arbejdsløsheden, bør EU benytte alle de midler, der står til dets rådighed, navnlig hvad angår støtte til dem, der i deres dagligdag lever med arbejdsløshed. Derfor stemte jeg for denne betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Tjekkiet for at støtte arbejdstagere, der blev afskediget af Unilever ČR spol.s r.o.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Støtten vedrører 460 af de 664 arbejdstagere, der blev afskediget af Unilever ČR, og som var beskæftiget inden for detailsektoren: 52,4 % af de berørte personer er kvinder, 13 % er over 54 år og 9,1 % er under 24 år. Det skal understreges, at foranstaltningerne, der vil bidrage til uddannelse af arbejdsløse arbejdstagere, vil blive medfinansieret af virksomheden, som ikke unddrager sig sit ansvar, og vil blive udført i praksis af kontrahenter eller virksomheder, der arbejder på dens vegne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Det er en af Parlamentets succeser, at 2011-budgettet for første gang allokerer betalingsressourcer til et beløb på 47 608 950 EUR på budgetposten for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet som et separat, specifikt instrument med dets egne mål og frister, og den fortjener derfor sine egne specifikke ressourcer, således at overførsler fra andre budgetposter undgås, hvilket er sket tidligere, og hvilket kan forpurre realiseringen af forskellige politiske mål. Efter min mening har EGF vist sit værd, og min eneste bekymring er, at de nye medlemsstater ikke har gjort større brug af den. Der kan i sidste ende opstå det indtryk, at målet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er, at de gamle medlemsstater skal have de EU-budgetressourcer, de tidligere var vant til inden for rammerne af f.eks. samhørighedspolitikken. Efter min mening er den første tjekkiske ansøgning nogensinde om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen den første svale, og andre vil følge efter, fordi også den tjekkiske industri er blevet ramt af globaliseringen og den omfattende finanskrise, og de tjekkiske arbejdstagere, der er blevet afskediget fortjener europæisk bistand i deres bestræbelser på at klare sig på et svært arbejdsmarked.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 som et fleksibelt instrument for hurtig tildeling af tidsbegrænset, individuel engangsstøtte, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen eller den finansielle og økonomiske krise. Dette er den første frigivelse af ressourcer fra fonden til Tjekkiet siden starten af den globale økonomiske og finansielle krise, og de skal specifikt bruges til at afbøde konsekvenserne af afskedigelsen af 634 arbejdstagere i Unilever-virksomheden, der har lukket en fabrik i Nelahozeves kommune. Da 53,4 % af de afskedigede er kvinder, og over 13 % af de afskedigede er over 54 år, mener jeg, at frigivelsen af ressourcer til Tjekkiet er meget relevant, og jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over det arbejde, der udføres på grundlag af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nemlig støtte til arbejdstagere ramt af ændringer i verdenshandlen. På samme måde støtter jeg beslutningen om at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Tjekkiet til glæde for arbejdstagerne i Unilever-virksomheden, hvor 500 arbejdstagere uventet er blevet afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Beslutningen er derfor at største betydning ikke blot for arbejdstagerne og deres familier, men også for Melnik-området, hvor Unilever er beliggende, hvis økonomi i vid udstrækning er afhængig af fødevareforarbejdningsindustrien, den kemiske industri og energiindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning og for ændringsforslaget, hvori der opfordres til en revision af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det gjorde jeg, fordi jeg beklager, at EGF i øjeblikket ikke kræver en undersøgelse af den finansielle sundhed, mulig skatteunddragelse eller statsstøtte til multinationale virksomheder, hvis omstrukturering berettiger en intervention fra EGF's side. Jeg mener, at dette bør tages op i den kommende revision af forordningen om EGF, uden at det går ud over afskedigede arbejdstageres adgang til EGF.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Vi har også denne gang valgt at støtte anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – denne gang for at hjælpe omkring 1 200 mennesker, som har mistet deres arbejde i Polen og Tjekkiet – fordi Europa fortsat lider under virkningerne af den økonomiske krise, og usædvanlige tider kræver usædvanlige foranstaltninger.

Vi mener dog, at vi i fremtiden i stedet bør anvende de instrumenter, der allerede findes – navnlig Den Europæiske Socialfond – for at øge beskæftigelsesegnetheden for dem, der er blevet afskediget. Der vil sandsynligvis ikke være brug for EGF i den kommende budgetperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ansøgningen vedrører 634 afskedigelser fra Unilever ČR-virksomheden, der er aktiv inden for detailsektoren i den tjekkiske region Střední Čechy. Som det var tilfældet med den første ansøgning i år vedrørende den polske region Podkarpackie, har Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender foretaget en positiv vurdering af denne proces' overensstemmelse med kriterierne for støtteberettigelse. Jeg kan med beklagelse konstatere, at afskedigelserne har spredt sig rundt omkring i EU, hvilket tyder på, at der stadig skal gøres en stor indsats for at vende den krisecyklus, vi befinder os i. Jeg støtter Kommissionens forslag om at anvende EGF og håber, at de afskedigede arbejdstagere vil være i stand til at finde nye job så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af 323 820 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til støtte for tjekkiske arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet efter, at de er blevet afskediget som følge af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Denne ansøgning, som er den anden, der bliver godkendt under EU's 2011-budget, blev fremsendt til Kommissionen den 24. Marts 2010 og vedrører 634 arbejdstagere fra virksomheden Unilever ČR i regionen Střední Čechy, som var aktiv inden for detailsektoren. Da dette involverer et specifikt budgetinstrument, og da det beløb, der anmodes om, er juridisk acceptabelt og lever op til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, nemlig punkt 28, stemmer jeg for dette forslag og håber, at det bidrager til at nedbringe de økonomiske problemer for denne regions indbyggere og til at sætte skub i den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Endnu en anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, denne gang til støtte for arbejdstagere afskediget fra en fabrik ejet af den multinationale Unileverkoncern i Tjekkiet.

Som ved andre lejligheder stemte vi for. Ud over de forbehold, vi altid giver udtryk for i disse situationer, er der dog særlige aspekter ved denne proces, der skal understreges. Kommissionen har begrænset sig til at fastslå, at Unilever ikke modtog nogen statsstøtte eller EU-midler til åbning af fabrikken i Tjekkiet før eller efter landets tiltræden af EU. Kommissionen har dog ikke, som den skulle have gjort og blev bedt om, informeret om, hvad der sker med koncernens andre fabrikker, med den begrundelse, at den ikke er forpligtet hertil i henhold til forordningen om EGF.

Ud oveer det, der er sket i det særlige tilfælde i Tjekkiet, ville det være interessant at finde frem til og vurdere Unileverkoncernens adfærd på europæisk plan. Vi beklager derfor den manglende information om den offentlige bistand til denne koncern og til multinationale virksomheder generelt, hvis omstrukturering er årsagen til EGF's interventioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er endnu en anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som i dette tilfælde skal gavne arbejdstagere afskediget fra den multinationale Unileverkoncerns tjekkiske fabrik. Kommissionens holdning på dette område har været meget kontroversiel, da den har begrænset sig til at fastslå, at Unilever ikke modtog nogen statsstøtte eller finansiel støtte fra europæiske fonde til åbningen af fabrikken i Tjekkiet før eller efter landets tiltræden af EU. Kommissionen har dog ikke, som den skulle have gjort og blev bedt om, informeret om, hvad der sker med koncernens andre fabrikker, med den begrundelse, at den ikke er forpligtet hertil i henhold til forordningen om EGF.

Jeg henledte derfor under forhandlingerne i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opmærksomheden på det, der sker i Unileverkoncernen på europæisk plan, og jeg foreslog, at dette spørgsmål skulle tages i betragtning ved revisionen af forordningen, så multinationale virksomheders finansielle situation, herunder statsstøtte, kan undersøges, når omstruktureringen af dem er årsagen til EGF's interventioner, uden at kompromittere afskedigede arbejdstageres adgang til fonden.

Jeg stemte derfor for disse forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til støtte for ansatte inden for fødevareindustrien (Unilever) i Tjekkiet. Jeg vil dog gerne understrege, at der er et presserende behov for at revidere forordningen om denne fond snarest muligt. Med henblik herpå medunderskrev og sikrede jeg under afstemningen vedtagelsen af et ændringsforslag, hvori det understreges, at det er skadeligt, at der ikke i forordningen kræves en undersøgelse af den finansielle sundhed, mulig skatteunddragelse eller statsstøttesituationen for multinationale selskaber, der er omfattet af EGF's interventioner. På et tidspunkt, hvor EU kæmper med at finansiere sine mål og er tvunget til at vælge mellem politikker med lige høj prioritet, har vi ikke råd til, at EU-budgettet skal finansiere markedsadgang og udflytningsstrategier for store multinationale virksomheder, hvis eneste mål er at øge deres overskud. Dette må tages i betragtning i den kommende forordning, uden at det går ud over de afskedigede arbejdstageres adgang til EGF.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. (CS) Jeg anbefaler, at man stemmer for Barbara Materas betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, inden for rammerne af hvilken Tjekkiet har fremsendt sin første ansøgning om støtte. Jeg mener, at det er vigtigt at understrege denne fonds betydning, idet den blev oprettet under den tjekkiske socialdemokratiske kommmissær Vladimír Špidla. Det finansielle og økonomiske jordskælv, der fulgte, har berøvet mange mennesker i Europa deres arbejde. Ressourcerne fra EGF finansierer kun de foranstaltninger, der skal bane vejen til nye job for mennesker, der er blevet afskediget, som har tilmeldt sig faglige uddannelsesprogrammer og opnået en færdighed, der imødekommer arbejdsmarkedets behov, eller som er blevet selvstændige. I forlængelse af fru Materas betænkning kan jeg sammenfatte, at Unilever har opfyldt alle kriterierne. Unilever ČR måtte lukke virksomheden i Nelahozeves som en konsekvens af den økonomiske krise, og afskedigelserne berørte de fleste af arbejdstagerne.

Unilever tilbød alle dem, der blev afskediget, et omfattende støtteprogram med henblik på at finde ny beskæftigelse, og virksomheden arbejdede tæt sammen med den lokale arbejdsformidling om forvaltningen af programmet. Jeg er derfor enig i frigivelsen af ressourcer baseret på oplysningerne i denne betænkning og i Kommissionens forslag om at udbetale 323 820 EUR fra EGF til Tjekkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger fremsendt efter 1. maj 2009 til at omfatte støtte til arbejdstagere, der afskediges som en direkte konsekvens af den globale finansielle og økonomiske krise. Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 muliggør anvendelse af EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. Tjekkiet indgav den 24. marts 2010 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med 634 afskedigelser (der alle er berettiget til støtte) i Unilever ČR spol.s r.o., der var aktiv inden for detailsektoren (fødevarer), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 20. september 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse. Kommissionen foreslår derfor, at der anvendes et beløb på 323 820 EUR. Jeg er enig i, at EGF bør anvendes for at yde et finansielt bidrag til den ansøgning, som Tjekkiet har fremsendt. Jeg mener også, at andre EU-medlemsstater bør udnytte de muligheder, som EU-fondene frembyder, bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Tjekkiet, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte til arbejdstagere, der oplever problemer som følge af den økonomiske krise. Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 634 arbejdstagere i virksomheden Unilever ČR, der var aktiv inden for detailsektoren i NUTS II-regionen Střední Čechy, svarende til et beløb på 323 820 EUR finansieret af EGF. Endelig vil jeg gerne understrege betydningen af EGF, som har vist sig at være en nyttig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der frigiver midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget i Tjekkiet. Ansøgningen vedrører 634 afskedigelser, som var resultatet af lukningen af en Unilever-fabrik i Nelahozeves i sidste kvartal af 2009. 460 afskedigede arbejdstagere vil være omfattet af individuelle foranstaltninger støttet af finansiering fra EGF på i alt 0,32 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Jeg undlod at stemme af hensyn til de tjekkiske arbejdstagere, der er blevet ofret på globaliseringens alter. Den vanskelige situation, de befinder sig i, er ganske enkelt konsekvensen af de neoliberale EU-politikker, som denne fond tilslutter sig og støtter. Jeg stemmer imod, fordi den almisse, der ydes til ofrene for disse politikker, er ynkelig sammenlignet med de profitter, der indhøstes på andre områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del heraf. Støtten er vigtig for at hjælpe arbejdsløse og ofre for virksomhedsudflytninger, der sker i en globaliseret sammenhæng. Flere og flere virksomheder flytter, benytter sig af de lave arbejdskraftomkostninger i en række lande, særlig Kina og Indien, med skadelige virkninger til følge i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. EGF skal hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsudflytninger, og den er vigtig for at fremme adgangen til ny beskæftigelse. Andre EU-medlemsstater har tidligere benyttet sig af EGF, så det er nu passende at yde denne støtte til Tjekkiet, der har ansøgt om bistand med hensyn til 634 afskedigelser – alle bestemt til bistand – fra virksomheden Unilever ČR, spol.sr.o, der var aktiv inden for detailsektoren i NUTS II-regionen Střední Čechy.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Selv om jeg stemte for dette forslag om at yde støtte til arbejdstagere hos Unilever i Tjekkiet, mener jeg, at den er en smertestillende og palliativ foranstaltning i forbindelse med konsekvenserne af den kapitalistiske model, og at den ikke repræsenterer noget reelt fremskridt i bekæmpelsen af årsagerne til krisen. Jeg er enig i frigivelsen af midler fra EGF til mennesker, der er blevet afskediget som følge af strukturelle ændringer i handelsmønstrene eller som en direkte konsekvens af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, at EGF kan bidrage til det ultimatime mål, som er at lette disse arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg stemte også for, fordi jeg er overbevist om, at denne støtte supplerer den støtte i forbindelse med afskedigelse, som indgår i alle nationale lovgivninger og kollektive aftaler. Derfor kan denne anvendelse af midler fra EGF under ingen omstændigheder erstatte eller fritage regeringerne og virksomhedere for deres retlige ansvar over for arbejdstagere, som er blevet afskediget.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at beskytte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Tjekkiet har ansøgt om støtte til 634 afskedigelser. Det er kun ret og rimeligt, at vi tilbyder individuel støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den økonomiske krise, og hjælper dem tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor stemte jeg for dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en fond, som af EU er blevet bemyndiget til at yde økonomisk støtte til visse sektorer i vanskeligheder i medlemsstaterne eller til de sektorer, der udvider for at kunne leve op til EU's gennemsnitsstandarder. Derfor stemte jeg for fru Materas betænkning. Budgetposten på 2011-budgettet til betalinger fra fonde af denne art er blevet øget med 50 mio. EUR, og det er derfor lettere at yde støtte til en bredere række sektorer. Der er specifikt tale om de første ansøgninger i 2011 fra maskinfremstillingssektoren i Tjekkiet og Polen. Fonden (på næsten en million euro) vil gå til støtte til arbejdstagere, der er specialiseret inden for handel med og fremstilling af maskiner.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Tjekkiet for at støtte reintegration på arbejdsmarkedet for arbejdstagere afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Dette er den anden ansøgning, der behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelse af et samlet beløb på 323 820 EUR. Processen vedrører afskedigelse af 594 arbejdstagere – alle bestemt til bistand – fra virksomheden Unilever ČR, spol.sr., der var aktiv inden for detailsektoren i regionen Střední, i en firemåneders referenceperiode mellem den 16. september 2009 og den 16. januar 2010. Konklusionen på Kommissionens vurdering var, at der er en forbindelse mellem afskedigelser og gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle og økonomiske krise, og at disse afskedigelser ikke var forventede. Ansøgningen opfylder alle kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og derfor stemte jeg for anvendelse af fonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Tjekkiets ansøgning om intervention fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vedrører 634 afskedigelser i Unilever ČR spol.s r.o, der var aktiv inden for detailsektoren i NUTS II-regionen Střední Čechy, i perioden fra den 16. september 2009 til den 16. januar 2010, og opfylder alle kriterierne for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev EGF's anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte interventioner i situationer som denne, hvor der foretages "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau". Derfor stemte jeg for denne beslutning i håbet om, at anvendelsen af EGF vil bidrage til en effektiv reintegrering af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Tjekkiet, og specifikt til tidligere ansatte i Unilever, og jeg glæder mig over, at betænkningen blev vedtaget. Jeg er ked af, at de britiske konservative stemte imod den, og at den tjekkiske formand for De Europæiske Konservative og Reformister ikke kunne få dem til at ændre mening, selv om det er første gang, at Tjekkiet har gjort brug af ressourcer fra denne fond.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Som sædvanligt i denne type betænkninger

1. anmoder Parlamentet de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden, bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden, håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden,

2. minder Parlamentet om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure for vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, der beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, som er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som direkte følge af foranstaltninger under Globaliseringsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Kommissionen vedtog den 15. februar 2011 et forslag til afgørelse om anvendelse af Globaliseringsfonden til fordel for Tjekkiet for at støtte genindslusning af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Det behandlede spørgsmål vedrører 634 afskedigelser, der alle er omfattet af støtte fra fonden, og som fandt sted i den Unilever-virksomhed, der opererer i detailsektoren i NUTS II-region Střední Čechy, i den nimåneders referenceperiode fra den 16. september 2009 til den 16. januar 2010. Min stemme for dagens beslutning bekræfter den positive holdning, som jeg allerede har givet udtryk for på mødet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Frigivelsen af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil støtte genindslusningen af 460 arbejdstagere, der er berørt af lukningen af Unilever-virksomheden i Nelahozeves kommune i det centrale Bøhmen i Tjekkiet. I betragtning af at dette vil indebære betydelig hjælp til at løse de sociale følger af masseafskedigelserne i dette lille samfund, har jeg stemt for vedtagelsen af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der vil gøre det muligt at finansiere individuelle foranstaltninger til støtte for arbejdstagere, der er blevet afskediget i Tjekkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en kontroversiel mekanisme. Officielt sætter denne fond EU i stand til at finansiere konkrete tiltag for at imødegå virkningerne af krisen. Den er til lige så meget gavn som et plaster på et træben.

Denne mekanisme anvendes dog på ad hoc-basis og kun i visse tilfælde. I realiteten anvendes den til at finansiere afskedigelsesplaner.

I dag er Parlamentet gået endnu længere med dette hykleri ved at tildele en del af denne fond til Unilever, der lige har lukket sine fabrikker i Tjekkiet og afskediget over 600 mennesker, samtidig med at koncernens nettooverskud er steget med 26 % til 4,6 mia. EUR.

Jeg stemte derfor imod denne betænkning, der snarere vedrører et mere generelt spørgsmål end sagen om Unilever. Hvordan kan offentlige organer på nationalt plan og EU-plan med den beskæftigelseskrise, som vi står over for, fortsat bruge offentlige midler til at subsidiere multinationale selskaber, der afskediger medarbejdere, selv om de giver overskud, og som dermed sætter aktionærernes interesser over deres medarbejderes interesser?

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg kan kun tilslutte mig det ændringsforslag, der er fremlagt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, og hvori det kræves, at en virksomhed vurderes som helhed, når der tildeles midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg har opfordret hertil mange gange i Budgetudvalget. Jeg kunne dog ikke stemme for betænkningen som helhed. Den tjekkiske virksomhed Unilever ČR spol.sr.o, der opererer i detailsektoren, har afskediget 634 medarbejdere og ansøgt om støtteforanstaltninger for alle dem, der har mistet deres arbejde (de individuelle foranstaltninger er normalt kun nødvendige for nogle af de afskedigede medarbejdere for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet). Som det er blevet fremhævet i alle betænkninger, hvilke Parlamentet godkender finansiering fra Globaliseringsfonden, bør ansøgninger om strukturfondsmidler kun anvendes i stedet for foranstaltninger, som virksomhederne selv er ansvarlige for ifølge de kollektive overenskomster.

 
  
  

Betænkning: Jörg Leichtfried (A7-0028/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, som kan anvendes til både civile og militære formål. Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er nøglen til ikke-spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. Det er derfor meget vigtigt at sikre, at EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bliver mere demokratisk og gennemsigtig, samtidig med at det sikres, at den er tilstrækkelig streng. For øjeblikket varierer de krav, der gælder for udførsel af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, med hensyn til strenghed. Jeg mener, at EU bør tilstræbe at anvende de strengeste udførselsordninger for hvert produkt, og dette bør gælde for alle dets medlemsstater. Kommissionen må indføre et effektivt system på dette område, der letter indsamlingen af troværdige data om slutanvendelsen af produkter med dobbelt anvendelse, som udføres fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse (til både civile og militære formål) er nøglen til ikke-spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. EU har i 15 år strammet kontrollen med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse afhængigt af forebyggende foranstaltninger såsom pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer. På grund af de konstante teknologiske ændringer og nye trusler er det dog nødvendigt løbende at ajourføre listerne over kontrollerede produkter med dobbelt anvendelse, som afspejler dem, der findes i de vigtigste internationale ordninger for kontrol med udførsel. Hovedformålet med disse internationale ordninger for kontrol med udførsel er at ajourføre listen over varer, der skal kontrolleres. Hidtil er disse lister blevet indføjet i EU-lovgivningen næsten automatisk uden nogen medvirken fra Parlamentets side, men med Lissabontraktatens ikrafttræden er Parlamentets godkendelse nu påkrævet. Jeg var enig i denne betænkning og Parlamentets forslag, der tilstræber at sikre en mere demokratisk og gennemsigtig EU-kontrolordning for produkter med dobbelt anvendelse og en større rolle for Kommissionen med hensyn til vurderingen af gennemførelsen af denne forordning i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er en afgørende faktor for ikke-spredning af våben, navnlig masseødelæggelsesvåben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af grænserne i EU bygger håndhævelsen af kontrollen med EU's udførsel af produkter med dobbelt anvendelse på forebyggende foranstaltninger såsom pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer. Udførselskontrollen har betydelige følger for EU's handelspolitik, eftersom den kan få indvirkning på mere end 10 % af EU's samlede udførsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, der kan anvendes til både civile og militære formål, har været genstand for tiltag på EU-plan i ca. 15 år.

Denne kontrol har store følger for EU's handelspolitik, eftersom den kan få indvirkning på mere end 10 % af EU's samlede udførsel. Efter min opfattelse er Lissabontraktatens ikrafttræden og dens klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel en uvurderlig anledning til at genbekræfte EU's rolle og Parlamentets ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen.

Det vigtigste instrument til kontrol med udførsel er forordning (EF) nr. 428/2009, hvormed der indførtes en række vigtige ændringer i anvendelsesområdet for kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse i EU. Jeg mener især, at EU's ordning vedrørende produkter med dobbelt anvendelse bør tilrettelægges på en mere gennemsigtig måde.

Med henblik herpå er jeg enig med ordføreren i, at det er af afgørende betydning, at Parlamentet inddrages fuldt ud heri gennem anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om i den nye rammeaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Hr. Leichtfrieds betænkning behandler på en positiv måde det vigtige emne vedrørende kontrol med EU's udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål. Kontrollen med denne form for udførsel, der indvirker på mere end 10 % af EU's samlede udførsel, har vist sig at være af den største betydning for ikke-spredning af forsvarsmateriel. Jeg stemmer for betænkningen, fordi den tilstræber at indføre mere gennemsigtige kontrolprocedurer for ovennævnte udførsler.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til ændring af forordningen, fordi jeg finder, at de nye punkter, der er indført, vil føre til, at EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bliver mere gennemsigtig og demokratisk. Dette betyder, at Parlamentet vil kunne deltage i ajourføringen af listerne over produkter, som skal kontrolleres af de internationale ordninger. Disse lister bliver på nuværende tidspunkt indføjet næsten automatisk i EU-lovgivningen, uden at Parlamentet har noget at skulle have sagt. Endvidere påhviler det Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse at forelægge en årsberetning for Parlamentet, således at sidstnævnte bliver fuldt orienteret om de fremskridt, der gøres med at kontrollere produkter og teknologier, som kan anvendes til både civile og militære formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Produkter med dobbelt anvendelse er produkter, der kan anvendes til både civile og militære formål, f.eks. kemiske produkter og tekniske byggematerialer samt software og andre nye teknologier. Det er ofte vanskeligt at forudsige det egentlige formål med de udførte produkter. Derfor skal eksportørerne gøres opmærksom på deres ansvar og forpligtes til at undersøge det egentlige formål med de forskellige produkter, som de sælger i udlandet. Selv om der allerede er oprettet adskillige kontrol- og informationsmekanismer, har vi efterlyst øget sikkerhed på dette område. Derfor stemte jeg for de ændringsforslag, hvori der kræves forudgående anmeldelse af udførsler, strengere kontrol og større gennemsigtighed. Hermed vil der blive skabt yderligere sikkerhed med det formål at forhindre misbrug og spredning af masseødelæggelsesvåben.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Produkter, herunder software og teknologier, der kan anvendes til både civile og militære formål, anses for teknologiske produkter med dobbelt anvendelse. Denne dobbelte anvendelse betyder, at man skal være særlig omhyggelig med udførsel af disse produkter for at forhindre misbrug og spredning af masseødelæggelsesvåben. Som det er klart for enhver analytiker, er det af afgørende betydning for den internationale sikkerhed, at der er kontrol med disse produkter, og at forordningerne om oprettelse af de relevante kontrolmekanismer ajourføres løbende i tråd med den teknologiske udvikling. Det er også klart, at i stater, hvor retsstatsprincippet gælder, bør disse kontrolforanstaltninger være gennemsigtige og demokratiske, sådan som det er Kommissionens hensigt.

Endelig mener jeg, sådan som det fremgår af udtalelsen fra Udenrigsudvalget, at Kommissionen bør være opmærksom på, at nogle EU-medlemsstater har mere restriktive og strenge bestemmelser vedrørende kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse. Dette er naturligt og bør efter min opfattelse opretholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning handler om nødvendigheden af at kontrollere udførslen af, hvad der kaldes produkter med dobbelt anvendelse, og deres bevægelser, dvs. produkter, der ikke kun har et civilt, men også et militært formål. I de senere år har EU truffet en række foranstaltninger for at forhindre, at disse materialer anvendes til fremstilling af våben, herunder især masseødelæggelsesvåben. EU’s vigtigste kontrolinstrument er forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj, der omfatter salg og transport af disse materialer, men som bør ændres for at forhindre, at der tages forskellige metoder i brug i de forskellige medlemsstater. Jeg er derfor enig i de forslag, der er medtaget i denne betænkning, da de har til formål at forsikre den europæiske offentlighed med hensyn til fremstillingen af materialer med dobbelt anvendelse og deres bevægelser og at gøre de nuværende ordninger mere gennemsigtige og demokratiske.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er omfattet af foranstaltninger på EU-plan. Det vigtigste instrument til kontrol med udførslen er forordning (EF) nr. 428/2009. Med denne forordning blev anvendelsesområdet for kontrol med salg og transport udvidet. Selv om der i betænkningen gøres et forsøg på at indføre øget demokratisk kontrol og gennemsigtighed, er der visse nøglespørgsmål, som forhindrer os i at stemme for den.

Efter at denne betænkning er blevet udarbejdet, henhører "listen over eksportører, mæglere og andre relevante parter, der er blevet hørt", nu under Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse, der har en repræsentant for Kommissionen som formand. Det vil være denne gruppe, der skal beslutte, hvilke lande der må handles med, hvorved denne beføjelse er blevet frataget medlemsstaterne, hvilket anfægter deres suverænitet.

Et andet aspekt er medtagelsen af Israel på listen over bestemmelseslande for produkter med dobbelt anvendelse. Lad os f.eks. tænke tilbage på de fælles forskningsprojekter, der blev finansieret via syvende forskningsrammeprogram, navnlig dem, der blev gennemført med deltagelse af Israel Aerospace Industries Ltd., der fremstillede de ubemandede fly, som blev anvendt til angrebet på Gazastriben i 2008/2009 og forårsagede et tocifret antal døde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte for at sende denne betænkning tilbage til det kompetente parlamentsudvalg for at gøre det muligt at fortsætte forhandlingerne med Rådet på grundlag af lovgivningsforslaget med de ændringer, som Parlamentet har foretaget.

Vi ved, at anvendelsen af civile produkter og teknologier til militære formål mangler en tilgang, der ikke er knyttet til kontrollen med udførsel af, hvad der er kendt som produkter med dobbelt anvendelse og dertil knyttede tjenesteydelser.

Selv om denne udførselskontrol er vigtig og bør udføres på velovervejet vis, uden at den får negative følger for udviklingslandenes adgang til de produkter og teknologier, der er nødvendige for deres udvikling, er der behov for øget gennemsigtighed i de involverede processer og for at underlægge dem demokratisk kontrol.

Vi vil understrege, at der også er behov for sammenhæng på dette område mellem andre EU-politikker og målene i denne forordning. De fælles forskningsprojekter, der blev finansieret via syvende forskningsrammeprogram, navnlig dem, der blev gennemført med deltagelse af Israel Aerospace Industries Ltd., der fremstillede de ubemandede fly, som blev anvendt til angrebet på Gazastriben i 2008/2009 og forårsagede et tocifret antal døde, er velkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) EU's nye kompetencer inden for international handel som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden er en god anledning til at skabe større gennemsigtighed på markedet for produkter med dobbelt anvendelse. Ændringerne af denne forordning, der berører produkter, som kan anvendes til både militære og civile formål, vil muliggøre bedre kontrol med denne form for produkter. Dette er af afgørende betydning, hvis man vil forhindre spredning af våben. Når jeg endvidere tager proceduren i udvalgene i betragtning, bekræfter jeg min støtte til min kollega.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Kemiske og radioaktive materialer, centrifuger, teknisk udstyr, software og komponenter, der ikke kun anvendes til civile, men også til militære formål. I de forkerte hænder kan disse produkter blive torturredskaber eller masseødelæggelsesvåben. Jeg stemte for dette dokument, fordi det sigter mod at forbedre kontrolordningen for udførsel af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, med andre ord at styrke udførselskontrollen med produkter med dobbelt anvendelse. Dette dokument udvider også listen over produkter, for hvilke der kræves udførselstilladelse, og for hvilke der skal indberettes udførselsbevægelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Produkter og teknologi med dobbelt anvendelse til civile og potentielt militære formål bør være underlagt de samme konkurrencevilkår i alle medlemsstater. Spørgsmålet er, hvordan man finder fælles og frem for alt sikre rammebetingelser, som garanterer sikker anvendelse. Dette skulle forhindre et kunstigt fald i salgspriserne for EU's udførsler og klart styrke de små og mellemstore virksomheder i EU. Jeg stemte for ændringsforslaget til forordningen, fordi gennemsigtighed og sikkerhed må have højeste prioritet for sådanne produkter og teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser betænkningen velkommen. Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål, har været genstand for tiltag på EU-plan i ca. 15 år. Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er nøglen til ikke-spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af EU's grænser er gennemførelsen af EU's kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse afhængig af forebyggende foranstaltninger, som f.eks. pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer.

Udførselskontrollen har omfattende følger for EU's handelspolitik, eftersom den kan få indvirkning på mere end 10 % af EU's samlede udførsel. Det vigtigste EU-instrument til kontrol med udførsel er forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om produkter med dobbelt anvendelse, der trådte i kraft den 27. august 2009. Med denne nye forordning indførtes en række vigtige ændringer i anvendelsesområdet for kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse i EU. Disse omfatter indførelsen af kontroller med mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse. Forordningen om produkter med dobbelt anvendelse omfatter regelmæssigt ajourførte lister over kontrollerede produkter med dobbelt anvendelse, som afspejler dem, der findes i de vigtigste internationale ordninger for kontrol med udførsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Kontrol med handelen med produkter med dobbelt anvendelse er et vigtigt område med både sikkerhedsaspekter og kommercielle aspekter, der ikke ville være tilstrækkeligt effektive eller mulige at håndhæve uden den hertil knyttede strøm af fælles information eller fleksibelt internationalt samarbejde. Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve den rolle, som de relevante overvågningsorganer, f.eks. toldmyndighederne, spiller. De bærer et stort ansvar for den direkte overvågning af udførsler eller transit af produkter med dobbelt anvendelse. Efter min opfattelse bør vi også bistå disse organer, f.eks. med hensyn til adgang til moderne overvågningsudstyr, erhvervelse af ny ekspertise inden for gennemførelse af overvågningsprocedurer og sidst, men ikke mindst, gennem støtte til kurser og praktikophold. En sofistikeret sikkerhedspolitik bør altid indebærer, at der etableres en udførselsordning for produkter med dobbelt anvendelse med en høj standard under anvendelse af alle internationale forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden og dens klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel er en god anledning til at genbekræfte EU's rolle på dette område og Parlamentets rolle, magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen. EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bør udformes mere gennemsigtigt og demokratisk. Hvis dette mål skal nås, er det af afgørende betydning, at Parlamentet inddrages fuldt ud heri gennem anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om som et led i den nye rammeaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Produkter med dobbelt anvendelse er produkter, der kan anvendes enten til fredelige eller militære formål. Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er et vigtigt aspekt af ikke-spredning af våben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af EU's grænser bygger anvendelsen af EU's kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse på forebyggende foranstaltninger. Udførselskontrollen har omfattende følger for EU's handelspolitik. Det ville være dejligt, hvis kontrolinstrumenterne ikke blev et middel til at bekæmpe konkurrenter gennem virksomhedsstrukturer. Med henblik herpå er det nødvendigt at udarbejde en lang liste over produkter med dobbelt anvendelse. Det er dog ikke emnet for denne betænkning. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er meget omhyggeligt reguleret i EU. Dette udtryk vedrører især produkter og teknologi, der også kan anvendes til militære formål. For at forebygge misbrug i eksportsektoren er der tre former for udførselstilladelser, nemlig generelle fællesskabsudførselstilladelser, nationale generelle udførselstilladelser, globale udførselstilladelser og individuelle udførselstilladelser. Hver af disse gælder inden for EU.

Derudover er der internationale udførselskontrolordninger, som EU har tilsluttet sig, og i hvilke Kommissionen forsøger at forbedre EU's position. Disse omfatter Australiengruppen, som Kommissionen er fuldgyldigt medlem af, og som omfatter hver af de 27 medlemsstater og USA, Canada, Japan, Sydkorea og Australien, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, hvor Kommissionen har observatørstatus, og som omfatter EU27, USA og Rusland, Wassenaar-arrangementet, hvor Kommissionen ikke har nogen status, men som har alle EU-medlemsstater undtagen Cypern som fuldgyldige medlemmer, og Missile Technology Control Regime, hvor Kommissionen ingen status har, og hvoraf kun 19 medlemsstater er fuldgyldige medlemmer.

Jeg har stemt i overensstemmelse hermed for ikke at gå imod subsidiaritetsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Murphy (GUE/NGL), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da den til en vis grad går i retning af at opveje den nuværende mangel på gennemsigtighed i forbindelse med eksportkreditter og den store kløft mellem EU's erklærede mål og den måde, hvorpå eksportkreditter reelt anvendes i EU. EU vil gerne fremstå som en forkæmper for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse. Den rolle, som Den Europæiske Revisionsret spiller, viser, hvor hul denne påstand er. Disse kreditter anvendes regelmæssigt til at støtte projekter og handel, der er skadelige for miljøet og arbejdstagernes rettigheder. For at opnå reel retfærdighed inden for til handel på dette område, skal disse agenturer, der støtter ca. 10 % af verdenshandelen, underlægges demokratisk offentligt ejerskab. Regnskaberne må gøres offentligt tilgængelige, således at arbejdstagerne og dem, der er berørt heraf, for første gang kan se, hvor pengene er blevet af, og arbejdstagerne skal udøve kontrol med driften af disse agenturer, sådan at deres massive ressourcer anvendes til gavn for det arbejdende folk, de små landbrugere og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Lissabontraktatens ikrafttræden og dens klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel er en god anledning til at genbekræfte EU's rolle på dette område og Parlamentets rolle, magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen. EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bør udformes mere gennemsigtigt og demokratisk. Hvis dette mål skal nås, er det af afgørende betydning, at Parlamentet inddrages fuldt ud heri gennem anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om i den nye rammeaftale. Det er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 1334/2000 i lyset af den nuværende internationale ramme. Udvidelsen af omfanget af kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er således vigtig, hvis denne kontrol skal omfatte transit og mæglervirksomhed og sanktionering af ulovlig mæglervirksomhed vedrørende produkter med dobbelt anvendelse. f.eks. i forbindelse med et program for masseødelæggelsesvåben.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der blev forelagt den 7. februar 2011, har til formål at give EU en effektiv ordning for forebyggende foranstaltninger, der skal forhindre spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. Med den forordning, der på nuværende tidspunkt er i kraft på dette område ((EF) nr. 428/2009), er der indført et kontrolsystem, der gør det muligt for EU fuldt ud at overholde de forpligtelser, det har påtaget sig i forbindelse med de fire internationale udførselskontrolordninger, som EU er part i. Under alle omstændigheder er den klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel, der kom i stand med Lissabontraktaten, en god anledning til at skærpe EU's profil og forbedre dets image i international sammenhæng og fremhæve Parlamentets rolle, magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen vedrørende international handel. Det er mine grunde til, at jeg finder det hensigtsmæssigt at foretage de nødvendige ændringer af forordningen med henblik på at nå disse mål, og jeg stemmer derfor for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi havde stor succes i AFET/SEDE med et grønt medlem af EP som ordfører. I udtalelsen fra AFET/SEDE blev det foreslået at udelade den generelle fællesskabsudførselstilladelse for forsendelser af ringe værdi, fordi vi modtog oplysninger om, at der ikke er nogen positiv forbindelse mellem en lav pris og en lav sikkerhedsrisiko, en antagelse, som hele den generelle fællesskabsudførselstilladelse hvilede på. Tværtimod kunne visse meget billige produkter med dobbelt anvendelse være til stor fare, hvis de kom i de forkerte hænder. Det lykkedes os at udelade delen vedrørende "informationssikkerhed" under EU007-produkter, fordi der blandt de mulige bestemmelseslande var nogle udemokratiske lande. Det lykkedes os også at samle bred støtte i AFET/SEDE til en stærk ordlyd om nødvendigheden af at respektere menneskerettighederne, når det drejer om at udføre telekommunionsudstyr, fordi aflytningsteknologier, anordninger til digital dataoverførsel med henblik på kontrol med mobiltelefoner osv. er en del af denne generelle fællesskabsudførselstilladelse.

Med hensyn til de mulige bestemmelseslande, der er omfattet af individuelle udførselstilladelser, lykkedes det os at udelukke både Israel og Indien på grund af deres manglende vilje til at blive statslig part i ikke-sprednings-traktaten (NPT). Det mest kontroversielle og vigtige spørgsmål var dog spørgsmålet om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at foretage kontrol, underretning og registrering, efter at udførslen har fundet sted, eller om det skal gøres inden.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål, har været genstand for tiltag på EU-plan i ca. 15 år. Denne form for kontrol er af afgørende betydning for kampen mod spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af EU's grænser skal gennemførelsen af EU's kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse bygge på forebyggende foranstaltninger som f.eks. pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer.

Godkendelsen af denne beslutning er et yderligere skridt i denne retning. Jeg stemte for denne betænkning, fordi Lissabontraktatens ikrafttræden er en god anledning til at genbekræfte EU's rolle og Parlamentets magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for denne form for beslutningstagning, Ordningen skal omorganiseres, så den bliver mere gennemsigtig ved anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om i den nye rammeaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse – med andre ord varer, der kan anvendes til såvel civile som militære formål – er meget vigtig i forbindelse med ikke-spredning af våben. Det er i kraft af Parlamentets position, at Lissabontraktatens resultater bliver omsat til EU-lovgivning – og med rette. Parlamentet styrker også den demokratiske kontrol og gennemsigtighed og skærper EU's profil i forbindelse med internationale udførselskontrolordninger. Det er også positivt, at Kommissionen er forpligtet til at fremlægge rapporter om, hvordan forordningen fungerer, sammen med en omfattende konsekvensanalyse.

Det vanskeligste stridsspørgsmål mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen i alt dette er dog fortsat spørgsmålet om, hvornår kontrollen med underretningen om og registrering af udførslen skal finde sted, altså før eller efter den faktiske udførsel. Efter min opfattelse er det afgørende, at denne kontrol finder sted inden udførslen. Det er fordi efterfølgende kontrol altid fører til, at vi skal jagte rundt efter kendsgerninger, efter at begivenheden har fundet sted. Parlamentet har netop besluttet at vælge efterfølgende kontrol. Derfor stemte jeg i sidste ende imod den endelige udgave af denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Yannick Jadot (A7-0364/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om offentligt støttede eksportkreditter. Eksportkreditter er et vigtigt instrument til støtte for EU's virksomheder. Jeg er enig i, at støtte til eksportkreditter på mellemlang og lang sigt er et effektivt instrument, som endnu ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne og derfor bør fremmes. Eksportkreditter kan bidrage til at skabe arbejdspladser ved at sikre finansieringen af projekter, der ellers kun ville have begrænset adgang til finansiering, da de ikke er markedsbaserede. Det skal dog bemærkes, at ordningen på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig gennemsigtig til, at man kan finde ud af, hvad eksportkreditagenturer finansierer eller tidligere har finansieret. Den manglende gennemsigtighed medfører enorme udgifter og tidsmæssige overskridelser og fremmer også bestikkelse og korruption. Jeg er derfor enig i ordførerens forslag om, at der bør indføres krav om, at EU-medlemsstaterne årligt underretter Kommissionen om deres eksportagenturers aktiviteter i henseende til risikoberegninger og rapportering af ikkebalanceførte instrumenter, og at det gøres obligatorisk at oplyse om sociale og miljømæssige risikoberegninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) De fleste industrilande, herunder alle EU-medlemsstater, har mindst et officielt eksportkreditagentur, og disse udgør under ét verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. Det samlede omfang af eksportkreditgarantier i perioden 2004-2009 fra EU-medlemsstaternes eksportkreditagenturer alene udgjorde omkring 468 mia. EUR. Eksportkreditagenturer fremmer lovlig handel i de tilfælde, hvor det private kapitalmarked ikke er i stand til det. De har en meget større evne til at absorbere risiko end private aktører, da de ikke skal betale skatter eller give overskud, og de har dermed meget mere spillerum til at nå break-even i forbindelse med en ydet kredit end private banker. Eksportkreditagenturer er imidlertid også af samme grund en mulig kilde til en betydelig fordrejning af samhandelen, hvis deres finansielle operationer ikke er underlagt fælles regler. Selv om eksportkreditagenturer er til vigtigt instrument til støtte for europæiske virksomheders handel og investeringer, er det nødvendigt at sikre, at deres aktiviteter er økonomisk forsvarlige, og at de ikke bliver nødt til at henvende sig til skatteyderne for at refinansiere deres aktiviteter. Jeg er enig i betænkningen og kravet om, at der hvert år skal foretages indberetning til Kommissionen og Parlamentet, fordi der på nuværende tidspunkt er meget få oplysninger om, hvad eksportagenturerne finansierer eller tidligere har finansieret, og fordi nogle nationale eksportkreditagenturer ikke engang regelmæssigt oplyser om den samlede balance for deres årlige aktiviteter, hvilket er i strid med gennemsigtighedsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Kommissionens forslag har til formål at indføre "arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter", som er forhandlet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), i EU-lovgivningen for at sikre, at de nationale eksportkreditagenturers aktiviteter er underlagt EU's normer og gennemsigtighedsprincippet. Denne foranstaltning, der allerede er et positivt skridt i sig selv, fordi den modvirker korruption og manglende gennemsigtighed, der medfører enorme udgifter og tidsmæssige overskridelser, forbedres ved Jadot-betænkningen, der søger at forbedre gennemsigtigheden yderligere og skabe mere retfærdige forhold ved at indføre det arrangement, som der er opnået enighed om i OECD, i EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Eksportkreditagenturer udgør verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. De er statslige agenturer eller halvoffentlige finansielle institutioner, der yder eksportkreditter, lån, forsikrings- og investeringsgarantier til virksomheder, der opererer inden for højrisikoområder i udlandet, herunder mange udviklingslande.

Det skal bemærkes, at finansieringen af sådanne store projekter i udviklingslande overstiger den kombinerede årlige finansiering fra alle multilaterale udviklingsbanker flere gange. Eksportkreditagenturer er derfor instrumenter, der egner sig godt til at bidrage til EU's politikmål, navnlig bekæmpelse af fattigdom og klimaændringer. Jeg finder, at forbedringerne af aftalen er positive, navnlig med hensyn til større gennemsigtighed, og jeg finder det vigtigt udtrykkeligt at anføre, at eksportkreditagenturerne skal tage hensyn til og respektere EU's politikker og mål, ikke mindst de værdier, der er knyttet til konsolideringen af demokrati, respekt for menneskerettigheder og overensstemmelse med udviklingspolitikken. Selv om eksportkreditagenturerne på den ene side fremmer handelen, kunne de på den anden side forårsage, at handelen fordrejes i mangel af klare og gennemsigtige kriterier og regler.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE) , skriftlig. (IT) Udenrigshandel er et af de mest effektive politiske redskaber, vi råder over i vores forbindelser med tredjelande. EU har, i det mindste indtil det bliver nødvendigt at træffe en anden beslutning, valgt ikke at have sin egen hær, men at gøre handelspolitikken til sit vigtigste forhandlingsinstrument i internationale relationer, og det har haft betydelig succes i den henseende. Direkte udenlandske investeringer i vores virksomheder udgør endvidere en kilde til udvikling for tredjelande, hvor der skabes arbejde, og det er helt sikkert umagen værd at fremme disse forbindelser gennem eksportkreditagenturer. Hvad vi ikke længere kan tillade i et indre marked med fælles toldsatser er, at investeringer kan styres af individuelle medlemsstater.

Dette hører ikke hjemme på den vej, EU har skabt, og som det forsøger at præsentere for resten af verden. Overførsel af alle kompetencer vedrørende international handel fra medlemsstaterne til EU er et yderligere skridt på vej mod indførelse af en fælles industripolitik med henblik på en fælles økonomisk politik og, på længere sigt, yderligere synergier mellem vores stater.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Eksportkreditagenturernes aktiviteter skal overvåges bedre på EU-plan og udføres mere gennemsigtigt. Disse agenturer vil skulle offentliggøre en årlig aktivitetsrapport med henblik på kontrollere, om de støttede projekter opfylder EU's miljømål, sociale mål og udviklingsmål. Parlamentsmedlemmerne har opfordret til, at subventionering af fossile brændstoffer udfases for at tilskynde til overgangen til et samfund baseret på økologi i overensstemmelse med nationale og europæiske tilsagn om bekæmpelse af klimaændringer. Gennem denne afstemning bekræfter Parlamentet sit ønske om systematisk gennemførelse af foranstaltninger til finansiel gennemsigtig og foranstaltninger til integrering af spørgsmålet om klimaændringer i alle EU's politikker, herunder politikker i relation til europæiske virksomheders handel og investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om offentligt støttede eksportkreditter, da jeg mener, at offentligt støttede eksportkreditagenturer skal være mere gennemsigtige og rapportere om deres aktiviteter. Det er også vigtigt at sikre fuldstændig overensstemmelse med målene i traktatens artikel 208, hvori det hedder, at hovedmålet for EU's politik på dette område er at nedbringe og udrydde fattigdommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionen og Rådet er for øjeblikket ved at revidere den lovgivningsmæssige ramme – det såkaldte "arrangement vedrørende offentligt støttede eksportkreditter" – med henblik på at overføre den til EU-lovgivningen. Formålet er at skabe større retlig sikkerhed for medlemsstaternes eksportkreditagenturer. Eksportkreditter er effektive instrumenter til støtte for EU's virksomheder, da de kan medvirke til jobskabelse og gennemførelse af projekter, som det ellers ville være vanskeligt at opnå finansiering til. Den omstændighed, at der modtages endnu flere ansøgninger, peger i retning af, at medlemsstaterne hurtigt skal indføre det arrangement, som er vedtaget i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Jeg er enig i udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget, da jeg mener, at der undtagelsesvis bør indføres kontrol med eksportkreditter på EU-plan, når der forekommer fordrejning af konkurrencen i det indre marked. Nærhedsprincippet må fastholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om offentligt støttede virksomheders anvendelse af visse regler for opnåelse af eksportkreditter. I realiteten har de fleste medlemsstater eksportkreditagenturer, der spiller en vigtig rolle, idet de støttede europæisk handel og erhvervsinvesteringer med et samlet beløb på 468 mia. EUR i perioden 2004-2009. Denne støtte falder ind under den aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM), også kaldet "aftalen", der er forhandlet mellem landene i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og den er et eksempel på et offentligt finansieringsinstrument, som EU deltager i. Da disse agenturer primært støtter miljøskadelige industrielle aktiviteter, ikke mindst på grund af CO2-emissioner, og da de ifølge Verdensbanken ikke har tilstrækkelig virkning på mindskelsen af fattigdom, er jeg enig med ordføreren i, at eksportkreditagenturerne bør bidrage til EU's politikker og mål, hvorfor der ikke er noget behov for at revidere OECD-aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi mener, at der er behov for mere tilsyn og kontrol med eksportkreditagenturerne med hensyn til såvel udførsler som investeringer og finansiering, da deres manglende gennemsigtighed forårsager stor skade ved at tilskynde til bestikkelse og korruption.

Eksportkreditagenturerne er offentlige instrumenter, der benyttes meget af EU som bidrag til finansieringen af dets internationale mål og økonomiske og geostrategiske interesser, der ikke kan isoleres fra målene om at dominere og kontrollere regioner og lande, hvilket fører til skabelse af veritable neokoloniale forbindelser. Investeringer, der finansieres af eksportkreditagenturer, medfører ikke nogen fordele for modtagerlandene.

Udarbejdelsen af retningslinjer for eksportkreditter har til formål at omgå det bebudede ophør med direkte støtte som led i Verdenshandelsorganisationens aftaler, hvilket presser udviklingslandene til at acceptere undertegnelsen af Doharunden. Hovedformålet med direkte støtte eller kredit er fortsat kontrol med markeder og naturressourcer, udnyttelse af arbejdstagerne og anvendelse af produkter eller investeringer til at kontrollere bestemmelseslandenes suverænitet, hvilket muliggøres af finansiering gennem eksportkreditagenturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Der er behov for mere tilsyn og kontrol med eksportkreditagenturerne med hensyn til såvel udførsler som investeringer og finansiering, da deres manglende gennemsigtighed forårsager stor skade ved at tilskynde til bestikkelse og korruption.

Eksportkreditagenturerne er imidlertid offentlige instrumenter, der benyttes meget af EU som bidrag til finansieringen af dets internationale mål, navnlig med hensyn til klimaændringer og reduktion af fattigdom. Nogle gange anvendes dette instrument som middel til at finansiere eksempler på ægte neokolonialisme fra EU's side i de såkaldte udviklingslande.

Udarbejdelsen af retningslinjer for eksportkreditter har til formål at omgå det bebudede ophør med direkte støtte som led i Verdenshandelsorganisationens aftaler, hvilket presser udviklingslandene til at acceptere undertegnelsen af Doharunden og anfægtes af dem.

Hovedformålet med direkte støtte eller kredit er fortsat kontrol med markeder og naturressourcer, udnyttelse af arbejdstagerne og anvendelse af produkter eller investeringer til at kontrollere bestemmelseslandenes suverænitet, hvilket muliggøres af finansiering gennem eksportkreditagenturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Det ville være forkert, hvis offentligt støttede eksportkreditter ikke overholdt visse principper, navnlig en vis social etik, og ikke var i overensstemmelse med retningslinjerne for udenrigspolitikken og politikken for udviklingsbistand. Gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af disse midler er derfor obligatorisk. Det er dog EU's udenrigspolitik, der tjener som reference, og denne politik har, især i de seneste måneder, mildest talt vist sig at være ikke-eksisterende, inkonsekvent og divergerende. EU overholder ikke selv de principper, det fastsætter. Hvornår så vi sidst Kommissionen reelt anvende de sociale klausuler, menneskerettighedsklausuler og miljøklausuler, som det udbreder gennem sine handelsaftaler?

Hvornår har den nogensinde gjort indvendinger mod Den Europæiske Investeringsbanks investeringsprojekter uden for EU, der skaber illoyal konkurrence for europæiske virksomheder, eller som er tvivlsomme ud fra et socialt og miljømæssigt synspunkt? Formålet med denne betænkning er endvidere at indføre en aftale, der er forhandlet inden for den globalistiske og ultraliberale organisation OECD, i EU-lovgivningen. Dette arrangement gør det reelt muligt at forfordele europæiske virksomheder i forhold til deres konkurrenter, navnlig kinesiske konkurrenter. Da vi nåede til at skulle stemme enten for eller imod, undlod vi at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Det er som bekendt umuligt at finde ud af, hvad eksportkreditagenturerne finansierer eller tidligere har finansieret. Nogle nationale eksportkreditagenturer oplyser ikke engang regelmæssigt om den samlede balance for deres årlige aktiviteter. Mange andre fremlægger ikke opdelte data om deres sektormæssige udlån eller om den geografiske fordeling. Dette sker på trods af gennemsigtighedskravene i OECD-arrangementet fra 2005, som alle EU-medlemsstaterne har tilsluttet sig, og som nu skal indføres i EU-retten. OECD-arrangementet indeholder ikke de nødvendige krav for at sikre en rimelig prisfastsættelse af præmier, idet det ikke indeholder nogen discipliner om gennemsigtighed og minimumsnormer ved beregning af sociale og miljømæssige risici. Der foreligger forslag om at stramme op på gennemsigtighedskravene vedrørende risikoberegninger, at offentliggøre ikkebalanceførte instrumenter, at gøre underretning om sociale og miljømæssige risikoberegninger obligatorisk og at fastsætte krav om, at EU-medlemsstaterne årligt skal aflægge rapport til Kommissionen om deres eksportkreditagenturers aktiviteter i denne henseende. Jeg stemte derfor for dette dokument, fordi der dermed vil blive indført øget gennemsigtighed og flere normer i forbindelse med anvendelsen af beregninger af sociale og miljømæssige risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg støttede beslutningen om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, fordi alle EU-medlemsstater efter min opfattelse har behov for klare regler for, hvordan de skal støtte eksportvirksomhederne. Eksportkreditgarantier er et vigtigt middel til at hjælpe iværksætter med at erhverve nye markeder og skabe nye job. Jeg støttede dog ikke ændringsforslag 22, der pålægger iværksætterne en ekstra byrde og gør de europæiske virksomheder mindre konkurrencedygtige end iværksætterne i andre medlemsstater i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). I krisetider må EU-medlemsstaterne mindske de administrative byrder for iværksætterne, ikke skabe nye. På dette område må Parlamentet foregå med et eksempel og ikke finde nye grunde til at pålægge iværksætterne ekstra byrder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg betragter eksportkreditter som et vigtigt instrument til støtte for EU's virksomheder. På baggrund af den øgede efterspørgsel efter offentligt støttede eksportkreditter er det af største betydning, at den nyeste OECD-bestemmelse om dette instrument hurtigst muligt indføres i medlemsstaterne. Støtte til eksportkreditter på mellemlang og lang sigt er et effektivt instrument, som endnu ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne og derfor bør fremmes. Eksportkreditter kan bidrage til at skabe arbejdspladser ved at sikre finansieringen af projekter, der ellers kun ville have begrænset adgang til finansiering, da de ikke er markedsbaserede. Jeg er enig med ordføreren, der konstaterer, at man i forbindelse med al ny lovgivning på dette område skal undgå at skabe yderligere bureaukrati, som vil øge omkostningerne yderligere. Der bør undtagelsesvis indføres kontrol med eksportkreditterne på europæisk plan, når der sker fordrejning af konkurrencen i det indre marked. Nærhedsprincippet må fastholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I denne betænkning opfordres der til, at ydelse af offentligt støttede kreditter og garantier til eksport i den private sektor suppleres med "sociale og miljømæssige konsekvensanalyser". Der opfordres også til, at målene for reduktion af drivhusgasemissioner ikke berøres af disse projekter. Dette er et minimum.

Jeg vil dog stemme imod denne betænkning for at give udtryk for min bitre beklagelse over, at Udvalget om International Handel ikke forsøger at blive i stand til at overholde sociale og miljømæssige mål, som er deres navn værdige. Fri konkurrence, bekæmpelse af protektionisme og hindringer for ophævelsen af landbrugseksportsubsidier er nogle af de mange absurditeter, der godkendes i denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Eksportkreditagenturer har spillet en større og større rolle ved at støtte alle former for investeringer og dermed bidraget til at mindske virkningerne af den nuværende økonomiske og finansielle krise ved at skabe arbejdspladser og ved at støtte handel og investeringer, der gennemføres af virksomheder, som ellers ikke ville få bevilget kreditter i den private sektor. Eksportkreditagenturerne er blevet den største kilde til offentlig finansiering for udviklingslandene. En betragtelig del af projektfinansieringen via eksportkredit i udviklingslandene er koncentreret inden for sektorer som transport, olie, gas og udvindingsindustrier samt i store infrastrukturprojekter som f.eks. store dæmninger. Det er dog vigtigt, at der føres nøje tilsyn med eksportkreditagenturernes aktiviteter for at forhindre fremtidige problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) EU deltager i arrangementet vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, der er indgået i OECD-regi. Det vil være korrekt, hvis Parlamentet vedtager ændringer til Kommissionens forslag med det formål at anvende supplerende foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed og ansvar for rapportering i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Offentlige og offentligt støttede eksportkreditagenturer er vigtige støtter for private erhvervsprojekter i udviklingslandene. I disse tider med overbelastede nationale budgetter får de øget betydning som finansieringskilder for europæiske virksomheder, for så vidt disse ikke skal refinansieres med skatteyderpenge. Da risikovurderingskriterierne for offentlige eksportkreditagenturer er meget forskellige fra de kriterier, der gælder, når lånet kommer fra en privat bank, kan konkurrencen fordrejes i international handel, sådan som det kinesiske eksempel viser. Derfor findes der en hel sværm af bestemmelser som f.eks. OECD- og WTO-aftaler, der fastsætter frister for tilbagebetaling og en minimumspræmiesats. Med henblik på evaluering og for at forhindre misbrug og undgå refinansiering via skatteyderpenge er der behov for nærmere regler vedrørende større gennemsigtighed gennem en forpligtelse på EU-plan til at offentliggøre årlige indberetninger osv. Det er et åbent spørgsmål, om de foreslåede foranstaltninger vil skabe mere gennemsigtighed. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig med ordføreren i, at eksportkredit er et effektivt instrument til støtte for EU's virksomheder. På grund af det stigende antal ansøgninger om eksportkredit med offentlig støtte bliver det mere og mere vigtigt, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt indfører den seneste OECD-aftale om dette instrument. Eksportkredit på mellemlang og lang sigt er et værdifuldt instrument, der endnu ikke udnyttes fuldt ud i alle medlemsstater, og som der skal tilskyndes til, især i en svækket økonomi som Portugals. Eksportkredit fungerer utvivlsomt som katalysator for jobskabelse ved at sikre finansiering af projekter, der ellers ville have mere begrænset adgang til kapital. Man skal i forbindelse med al ny lovgivning på dette område undgå at skabe yderligere bureaukrati, som kunne øge de eksisterende omkostninger yderligere. Der bør kun undtagelsesvis indføres kontrol med eksportkreditter på europæisk plan, når der forekommer fordrejning af konkurrencen i det indre marked. Nærhedsprincippet må overholdes meget nøje på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Eksportkreditagenturer udgør verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. De kan imidlertid også skabe betydelig fordrejning af samhandelen, hvis deres finansielle operationer ikke er underlagt fælles regler. Derfor bør vi gå i gang med at revidere OECD-aftalen (arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter), således at vi mere omhyggeligt kan overvåge, hvordan de europæiske eksportkreditagenturer fungerer, med henblik på at sikre, at deres beslutninger er i overensstemmelse med EU's politikker og mål. Vi må også præcisere forpligtelsen til at sørge for gennemsigtighed i forbindelse med risikoberegninger og til at offentliggøre ikkebalanceførte instrumenter. Kort sagt er det af afgørende betydning at indføre et krav om, at EU-medlemsstaterne årligt underretter Kommissionen om deres eksportkreditagenturers aktiviteter i denne henseende. På baggrund af de tidligere bemærkninger og i betragtning af, at eksportkreditagenturer kan være nyttige instrumenter ved at bidrage til EU's eksterne mål (især klimaændringer og mindskelse af fattigdom), stemmer jeg for denne beslutning, eftersom jeg mener, at eksportkreditter er et vigtigt instrument til støtte for europæiske virksomheders handel og investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(FR) Som ordføreren Yannick Jadot sagde, styrker afstemningen i dag Parlamentets holdning til spørgsmålet og sender et stærkt signal til et overforsigtigt europæisk råd. Eksportkreditagenturer er et vigtigt instrument for EU i henseende til at støtte europæiske virksomheders handel og investeringer.

Der var dog et presserende behov for at modvirke på manglen på gennemsigtighed og EU-tilsyn (især fra Parlamentets side) i forbindelse med disse agenturers aktiviteter, navnlig i betragtning af, at der hvert år kanaliseres flere hundrede millioner euro gennem dem, og at de nationale budgetter er underlagt strenge begrænsninger.

Også jeg glæder mig over, at parlamentsmedlemmerne på ny har givet udtrykt for deres støtte til udfasningen af subventioneringen af fossile brændstoffer og dermed har tilskyndet til overgangen til et samfund baseret på økologi i tråd med europæiske og nationale tilsagn om bekæmpelse af klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) De fleste industrilande har et eksportkreditagentur. Disse eksportkreditagenturer udgør under ét verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. Eksportkreditagenturernes garantistillelse i forbindelse med store industri- og infrastrukturprojekter i udviklingslande overgår flere gange den kombinerede årlige finansiering fra alle multilaterale udviklingsbanker. Agenturerne fremmer lovlig handel i de tilfælde, hvor det private kapitalmarked ikke er i stand til det. De har en meget større evne til at absorbere risiko end private aktører, idet de ikke skal betale skatter eller give overskud, og de har dermed meget mere spillerum til at nå break-even i forbindelse med en ydet kredit end private banker.

Af samme grund er de imidlertid også en mulig kilde til en betydelig fordrejning af samhandelen, hvis deres finansielle operationer ikke er underlagt fælles regler. Jeg stemte for denne betænkning, fordi eksportkreditter bør være underlagt krav om tilbagebetaling inden for en vis frist, og fordi der bør opkræves en minimumspræmiesats til dækning af risikoen for manglende betaling.

 
  
  

Betænkning: Eva-Britt Svensson (A7-0065/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder. Vold mod kvinder er et internationalt såvel som et europæisk problem. Selv om man har kendt til vold mod kvinder i flere årtier, er det ikke lykkedes for det internationale samfund at stoppe denne meget destruktive form for kriminalitet. Det er derfor meget vigtigt at gøre alt, hvad der er muligt på EU-plan, for at mindske volden mod kvinder mest muligt og skabe betingelser for at forebygge den, retsforfølge lovovertræderne og beskytte ofrene. For at nå disse mål er det nødvendigt at harmonisere strafferetten på EU-niveau og indføre en retlig ramme, inden for hvilken lovovertræderne straffes effektivt og ofrene beskyttes. Dette er også meget vigtigt for bekæmpelse af menneskehandel. Tvangsægteskab er en anden form for kønsbestemt vold, som er en alvorlig krænkelse af den enkeltes ret til frihed og selvbestemmelse. Det er vigtigt, at unge kvinder beskyttes mod sådanne påtvungne forbindelser. Her er æresforbrydelser er nøgleelement. For at stoppe alle former for vold mod kvinder er det nødvendigt at udbrede oplysninger om ligestilling mellem kønnene og aktivt informere samfundet, navnlig de samfundslag, hvor forholdet mellem kvinder og mænd bygger på traditioner og ritualer.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) I Europa er én kvinde ud af fire offer for i det mindste en eller anden form for vold i løbet af sit liv. De årlige omkostninger i forbindelse med denne vold anslås til at ligge i størrelsesordenen 33 mio. EUR, et tal, der ikke bør undervurderes.

Respekt for ligestillingsprincippet er en værdi, som der gang på gang lades hånt om i forbindelse med de mange forskellige former for krænkelser af menneskerettighederne, der berører kvinder, og som skader deres fysiske og psykiske sundhed, deres rettigheder og deres stilling i samfundet. De nye tal, der nu foreligger, giver ikke et fuldstændigt billede af fænomenet, men det er tilstrækkeligt at observere familie- eller arbejdsmæssige sammenhænge for at se, at det endnu ikke er lykkedes os at beskytte kvinder mod vold.

Jeg støtter Kommissionens tilsagn om i 2011-2012 at fremlægge en "meddelelse om en strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, vold i hjemmet og skamfering af kvinders kønsorganer", der skal følges op af en EU-handlingsplan, men jeg håber også, at der vil blive vedtaget en samlet politik bestående af tiltag på det lovgivningsmæssige, retslige og administrative område samt sundhedsområdet, der effektivt kan mindske denne form for vold og de følger, den uheldigvis har på de 26 % børn og unge, der oplyser at have været udsat for fysisk vold i barndommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) De officielle tal om vold mod kvinder er meget lavere sammenlignet med den triste virkelighed i hver medlemsstat. Officielt blev der mellem 2004 og 2009 registreret ca. 60 000 sager om vold i hjemmet, hvor ca. 800 sager førte til ofrets død. Ud af alle misbrugte kvinder tier 70 % om misbruget, og kun 30 % beslutter at indgive politianmeldelse.

I den forbindelse støtter jeg bestemmelsen om let adgang til gratis retshjælp for ofre for vold mod kvinder. Jeg tror, at indførelse af et europæisk år mod vold mod kvinder kan øge bevidstheden blandt europæerne om dette problem, der er en del af hverdagen for et stort antal kvinder i EU. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter betydningen af et europæisk charter, der fastlægger et minimumsniveau af hjælpetjenester, der skal tilbydes ofre for vold mod kvinder, med det formål at mindske hyppigheden af dette problem i alle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Denne initiativbetænkning blev udarbejdet som led i de forskellige forslag, som Kommissionen vil bebude i 2011 og 2012 om bekæmpelse af vold mod kvinder. Dette er et særdeles vigtigt emne for mig samt for sammenslutningen "Femmes au Centre" (kvinder i centret), der holdt en konference om emnet for nogle få uger siden i Paris. I betænkningen foreslås en ny samlet politik for bekæmpelse af kønsbestemt vold, herunder navnlig udarbejdelse af et europæisk charter, der skal fastlægge et minimumsniveau af hjælpetjenester, som skal tilbydes ofrene, og et EU-dækkende strafferetligt instrument. Jeg stemte for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Det internationale samfund må gennemføre en grænseoverskridende politik for bekæmpelse af vold mod kvinder. Der er ingen tvivl om, at vold mod kvinder krænker deres grundlæggende rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig retten til sikkerhed og menneskeværdighed. Medlemsstaterne skal gennemføre CEDAW (FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder), der har til formål at sikre kvinders rettigheder og frihedsrettigheder. I henhold til Lissabontraktaten kan EU indføre strafferetlige bestemmelser, og i traktatens tekst omtales specifikt menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det efter min opfattelse er på tide, at EU ser dette spørgsmål i øjnene og foregår med et godt eksempel i form af den lovgivning og støtte, der er nødvendig for at bringe vold mod kvinder til ophør. Der må vedtages en politik med flere facetter for at sikre effektiviteten af de politiske, sociale og retlige foranstaltninger, der bringes i anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Vold mod kvinder i dens forskellige former er fortsat et stort internationalt og europæisk problem. I EU er det vigtigt, at kvinders integritet beskyttes generelt og konsekvent i lovgivningen. Nogle lande har ikke en lovgivning, der gør vold mod kvinder i hjemmet strafbar. Vold i hjemmet skal ikke behandles som et privat anliggende. Medlemsstaterne skal sikre, at de retlige myndigheder gør retsforfølgning af voldshandlinger i hjemmet til en prioritet, og at gerningsmændene til sådanne krænkelser retsforfølges.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning, der udtrykker Parlamentets klare holdning. Vi opfordrer Kommissionen til at bekæmpe vold mod kvinder. Der findes naturligvis forebyggende og undertrykkende retlige mekanismer i alle medlemsstater. Det er dog også EU's ansvar at tage dette spørgsmål, der ligger inden for dets kompetenceområde, op. Det er ikke acceptabelt, at kvinder udsættes for chikane og fysisk eller psykisk vold i dagligdagen.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vold mod kvinder både er et globalt og et europæisk problem. Denne betænkning indeholder en pakke af foranstaltninger, som er absolut nødvendige, hvis vi skal kunne garantere Europas kvinder et anstændigt liv. Det er af grundlæggende betydning, at kvinders integritet beskyttes generelt og konsekvent i lovgivningen. Det er helt afgørende, at man ved udarbejdelse af lovgivning på EU-plan er opmærksom på, at kvinder og børn er ekstremt udsatte for vold i hjemmet. Der er dog ikke tilstrækkeligt blot at indføre eller vedtage en række strafferetlige bestemmelser til beskyttelse af kvinder, retsforfølgningen må også gøres mere effektiv.

Et centralt område, hvor der kunne anvendes flere ressourcer, er uddannelse af personalet ved politimyndighederne i EU. Politiet er den første retshåndhævende myndighed, voldsramte kvinder kommer i kontakt med. En konkret foranstaltning, som kan træffes, er etablering af et alarmnummer for kønsbestemt vold i medlemsstaterne. Kvinder, der er udsat for vold, kan ringe til dette nummer for at få omgående hjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Lighed mellem kønnene er et af EU's grundprincipper. Selv om vold mod kvinder har været et debatemne i flere årtier, er det ikke lykkedes for det internationale samfund at stoppe denne meget grove form for kriminalitet. Kønsbestemt vold medfører alvorlig skade på de pågældendes fysiske og psykiske sundhed og medfører samtidig øgede omkostninger for samfundet i form af sociale problemer og omkostninger til retsvæsen og sundhedsydelser. Samfundets omkostninger til sundhedsydelser, retsvæsen og sociale tjenester som følge af kønsbestemt vold anslås for alle EU’s medlemsstater til i alt 2 mio. EUR i timen.

Efter min opfattelse er kønslig lemlæstelse et vigtigt område, hvor kvinders fysiske og psykiske integritet kræver en stærk retlig beskyttelse. Jeg mener således, at handlinger, der medfører alvorlig skade på kvinders helbred, ikke kan legitimeres af kulturelle hensyn.

Det er endvidere afgørende, at man får mere viden om omfanget af kønsbestemt vold i Europa, således at offentlighedens bevidsthed om dette problem kan øges. Jeg går derfor ind for, at der træffes foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner til bekæmpelse af kønsbestemt vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Denne betænkning om prioriteterne og hovedlinjerne i en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder indeholder mange interessante forslag. Derfor støttede jeg den. Det må dog efter min mening ikke blive et direktiv, som hver medlemsstat skal være forpligtet til at gennemføre i sin lovgivning. De mekanismer, der skal lette adgangen til retshjælp, så ofrene kan gøre deres rettigheder gældende i hele EU, skal ikke og kan ikke stilles til rådighed gratis. Jeg går ind for at fastlægge en retlig ramme, der giver indvandrerkvinder ret til at have deres eget pas og deres egen opholdstilladelse, og som gør det muligt at gøre en person strafferetligt ansvarlig for at fjerne disse dokumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I dag ville jeg forvente, at en betænkning om vold mod kvinder ville fremhæve den akutte krisesituation, som den stigende vold mod kvinder i de muslimske samfund i EU udgør. Organisationer, der beskæftiger sig med europæiske kvinders rettigheder og kønsbestemt vold, beretter, at dette fænomen fortsat vokser. Det er noget, der finder sted lige for næsen af os, men der synes at være en vis modvilje mod at omtale problemet med de rette ord. Betænkningen nævner f.eks. tvangsægteskaber og skamfering af kvinders kønsorganer, men disse fænomener, der vokser eksponentielt i vores byer, håndteres, som om de er kulturelt betingede spørgsmål. Sandheden er, at de er knyttet til den massive tilstedeværelse af indvandrere, der bringer en fundamentalistisk opfattelse af deres religion, islam, med til Europa, og selv om det i dag er kvinder i disse samfund, der betaler prisen, kunne det i morgen berøre vores kvinder og selve kernen i det vestlige samfund. EU bør omgående indføre passende og målrettede politikker om dette spørgsmål og ikke om kulturelt betinget vold, der ingen mening har, således at vi kan bekæmpe dette fænomen, der er i stærk fremmarch i dag, og som det med denne hastighed vil blive umuligt at tøjle i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt hurtigt at stoppe volden mod kvinder. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at en ud af ti kvinder i EU har været udsat for vold, og at det er en af de hyppigste årsager til voldelig død blandt kvinder. Til trods for, at vold mod kvinder har været et debatemne i flere årtier, piner det mig at se, at vi stadig ikke er i stand til at beskytte kvinder mod vold. Det er derfor meget vigtigt, at Kommissionen udarbejder ét enkelt direktiv om alle former for vold mod kvinder – fysisk, seksuelt eller psykologisk – og om bekæmpelse heraf. Kønsbestemt vold omfatter seksuelle overgreb, menneskehandel, tvangsægteskaber, kønslig lemlæstelse andre former for krænkelser. Sådanne voldsforbrydelser har store følger for og medfører uhelbredelig skade på en kvindes fysiske og psykiske sundhed, og medlemsstaterne bør derfor sikre bedre sundhedsydelser til voldsofre. Jeg vil endvidere gerne indtrængende opfordre kommissæren med ansvar for indre anliggender, Cecilią Malmström, til ikke at begrænse den finansielle bistand til ikkestatslige organisationer (ngo'er), der bekæmper vold mod kvinder. Der finder endnu flere voldshandlinger sted under den økonomiske og finansielle krise, og vi kan derfor under ingen omstændigheder begrænse finansieringen på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Parlamentet har tidligere vedtaget en beslutning om vold mod kvinder, der fremhævede behovet for omfattende lovgivning, som ville bekæmpe enhver form for vold mod kvinder. Kommissionen har truffet nogle vigtige principielle afgørelser i den retning, navnlig ved at udarbejde en ny handlingsplan for ligestilling mellem kønnene (2010-2015), hvori det fremhæves, at kønsbestemt vold er et af de centrale problemer, der må løses. Kommissionen har desuden bebudet, at den i 2010 vil fremlægge forslag til en strategiplan for bekæmpelse af kønsbestemt vold. Kønsbestemt vold fører til alvorlige skader på menneskers fysiske og psykiske helbred. For samfundet medfører dette store omkostninger i form af sociale problemer og omkostninger til retsvæsen og sundhedsydelser.

Samfundets omkostninger som følge af kønsbestemt vold beregnes ud fra omkostningerne til sundhedsydelser, retsvæsen og sociale tjenester. Den kønsbestemte vold udgør desuden et alvorligt problem for demokratiet. Alene den omstændighed, at kvinder udsættes for vold, begrænser deres muligheder for at deltage i samfundslivet og arbejdslivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Som liberalt parlamentsmedlem kan jeg kun støtte denne betænkning, da medlemsstaterne har brug for en ny strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, som har alvorlige følger for kvinders fysiske og psykiske integritet, der betragtes som en grundlæggende ret. Vold mod kvinder har en skadelig virkning på såvel ofrene som de børn, der vokser op i et sådant miljø, som er uegnet for deres personlige udvikling. Ligestilling mellem kønnene er en af EU's grundlæggende værdier, som ligger De Liberale stærkt på sinde. Det moderne samfund, der bygger på lige rettigheder og lighed for loven, kan ikke tolerere sådanne hændelser, selv om de er kulturelt eller religiøst begrundet.

Jeg mener, at EU og medlemsstaterne skal benytte alle til rådighed stående instrumenter til at bekæmpe kønsbestemt vold. Jeg støtter idéen om et direktiv, der fastsætter strafferetlige sanktioner for gerningsmændene til vold mod kvinder. Jeg mener, at dette skal ledsages af oprettelsen af et tilstrækkeligt antal støttecentre for voldsofre og af passende uddannelse for dem, der arbejder med dem, f.eks. politifolk, dommere, læger og andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over den interesse, der på EU-plan er vist for bekæmpelsen af vold mod kvinder. Hvis det skal lykkes at bekæmpe dette europæiske og internationale problem, er det efter min mening afgørende, at medlemsstaterne påtager sig et ansvar, der naturligvis omfatter vedtagelse af den nødvendige lovgivning. Derfor stemmer jeg for den nye EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder, da den efter min opfattelse er et skridt fremad i bekæmpelsen af krænkelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder såsom retten til sikkerhed og menneskeværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi situationen i Irland afspejler det samme problem, som man oplever over hele Europa. I 2005 fandt National Crime Council, at hver syvende kvinde i Irland oplever alvorligt misbrug af fysisk, seksuel eller følelsesmæssig art fra en partner på et tidspunkt i deres liv. Betydningen af fysisk og/eller seksuel vold i hjemmet bør ikke undervurderes, idet den medfører alvorlige skader på den enkeltes fysiske og mentale sundhed og kan føre til svære depressioner og endda selvmord. Men Parlamentets betænkning viser også, hvilke udgifter staten påføres, idet man skønner, at prisen for samfundet for kønsbestemt vold – i form af udgifter til sundhedspleje, retssystemet og sociale tjenester – ligger på 2 mio. EUR i timen for alle EU-medlemsstater.

I 2009 fik jeg det privilegium at blive den første ambassadør for Rape Crisis North East med hjemsted i Dundalk. Denne støtte- og rådgivningstjeneste er en blandt mange i det østlige Irland. Disse ngo'er tilbyder vigtig støtte til ofre for seksuel vold og vold i hjemmet, men har alligevel store problemer med at skaffe finansiering. Jeg håber, at denne betænkning vil bidrage til at bekæmpe vold i hjemmet i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg fordømmer på det kraftigste enhver form for vold over for mænd, kvinder og børn, og jeg støtter ethvert initiativ, der kan bidrage til at foregribe og bekæmpe denne svøbe og til at beskytte ofrene. De tal, der er kommet frem gennem en række undersøgelser af vold i Europa, er uacceptable, idet 26 % af børn og unge har været udsat for fysisk vold, mellem en femtedel og en fjerdedel af den kvindelige befolkning har været ofre for fysiske voldshandlinger mindst en gang i løbet af deres voksenliv, og mere end en tiendedel af dem har været udsat for seksuel vold, der indebar magtanvendelse.

Antallet af kvindelige ofre er rent faktisk alarmerende, og de kolossale forskelle mellem politikkerne og lovgivningen i de forskellige medlemsstater bidrager til dette, hvilket betyder, at kvinderne ikke nyder samme grad af beskyttelse over hele Europa. Det er vigtigt med europæiske politikker, der sikrer en omfattende og konsekvent beskyttelse for alle kvinder gennem indførelse af en altomfattende retsakt, der giver mulighed for at bekæmpe enhver form for vold imod kvinder suppleret med en række foranstaltninger inden for en række politiske, sociale og juridiske områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner og Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. (SV) Vi svenske Konservative er enige i betænkningens beskrivelse af problemet. I Stockholm-programmet, hvor vi har været en stærk drivkraft, er kampen for at prioritere bekæmpelsen af vold mod kvinder en prioritering. I handlingsplanen for gennemførelse af Stockholm-programmet forpligtede Kommissionen sig til at fremlægge en strategi i 2011-2012 for bekæmpelse af vold mod kvinder, vold i hjemmet og kvindelig omskæring. Endvidere hedder det i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at EU skal bestræbe sig på at bekæmpe alle former for vold i hjemmet, og at medlemsstaterne skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at straffe disse kriminelle handlinger og beskytte ofrene. Eftersom straffelovgivningen er de enkelte medlemsstaters ansvar, stemte vi imod afsnittet om indførelse af et direktiv på EU-niveau. Vi stemte for betænkningen, idet vi mener, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at garantere kvinders sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at medlemsstaterne på europæisk plan bør yde en større indsats for at indsamle mere omfattende nationale statistikker, der i højere grad dækker vold mod kvinder, uanset hvilken form denne antager – voldtægt, sex menneskehandel, tvangsægteskaber, død, tvangsprostitution for ikke at nævne vold inden for familien eller fra tidligere partnere. Men målet er også at forbedre indsamlingen af data om dette problem, så man kan finde de mest hensigtsmæssige løsninger til at straffe de skyldige.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt for et samfund at forsøge at være mere afbalanceret og retfærdigt. Dette fænomen findes i alle samfund og i mange forskellige facetter, det optræder i private, offentlige eller halvoffentlige sammenhænge, og det antager ofte et ukendt omfang og optræder i ukendte former. Derfor mener jeg, at man i denne betænkning gør ret i at kræve grundige analyser sammen med indførelsen af bedre efterforskningsprocesser for dette fænomen for at kunne bekæmpe det bedre internationalt. I betænkningen foreslås der en ny fremgangsmåde over for kønsbestemt vold samt styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne om forebyggelse og strafferammer sammen med støtteforanstaltninger over for ofrene. Man stiller også relevante spørgsmål om følgerne af fysisk, psykisk og seksuel vold mod kvinder i samfundets forskellige sfærer. Jeg mener, at det er vigtigt, at Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne spiller en aktiv rolle og indfører foranstaltninger til bekæmpelse af dette fænomen, der har konsekvenser for en række mennesker og generationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Mænds vold mod kvinder er en krænkelse af kvinders menneskerettigheder, som både afspejler og forstærker ulighederne mellem mænd og kvinder. I undersøgelser af kønsbestemt vold skønnes det, at 20-25 % af alle kvinder i Europa har oplevet fysiske voldshandlinger mindst en gang i løbet af deres voksenliv. Vold mod kvinder kender ingen geografiske grænser, ingen aldersgrænser, ingen klasser eller racer eller kulturelle skillelinjer, men den er stadig usynlig, og ofrene bringes til tavshed. Jeg støtter denne betænkning, hvori man foreslår en ny omfattende politisk indsats over for kønsbestemt vold, der omfatter indførelse af et strafferetligt instrument i form af et direktiv mod kønsbestemt vold, uddannelse af embedspersoner, der vil skulle tage stilling til tilfælde af vold over for kvinder, krav om, at medlemsstaterne udviser rettidig omhu og registrerer og undersøger alle former for kønsbaserede voldshandlinger, og beder om økonomisk støtte til ngo'er, der arbejder med at yde støtte til ofre for vold. Man beder også om planer for udvikling af metodologiske retningslinjer og gennemførelse af nye dataindsamlinger for at opnå sammenlignelige statistiske data om kønsbestemt vold for at kunne identificere problemets udstrækning og opnå grundlag for en ændret tilgang til problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) I Europa vil hver fjerde kvinde opleve at blive udsat for fysisk vold i løbet af sit liv, og mere end hver tiende vil blive offer for seksuel vold, der omfatter anvendelse af magt. Over for sådanne tal er der behov for en øjeblikkelig indsats. Kommissionen skal derfor udforme nye europæiske politiske rammer for at bekæmpe vold mod kvinder. Alle former for vold mod kvinder – voldtægt, prostitution, seksuel vold osv. – skal føre til retsforfølgelse i alle EU-lande. Alle medlemsstater har pligt til at give disse kvindelige ofre adgang til gratis juridisk bistand og beskyttelsesfaciliteter, der giver dem mulighed for at opbygge et nyt og bedre liv for sig selv og deres børn. Det er absolut nødvendigt, at vold mod kvinder anerkendes som en strafferetlig forseelse på europæisk niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig.(FR) Parlamentet vedtog tirsdag den 5. april 2011 en betænkning om bekæmpelse af vold mod kvinder. I teksten understreger man den specifikke karakter af mænds vold mod kvinder og piger som en af de mest almindelige og skadelige forhindringer mod ligestilling mellem kønnene. Dagens betænkning vil gøre det muligt at indføre et strafferetligt instrument i form af et EU-direktiv om bekæmpelse af kønsbestemt vold. Der udarbejdes et europæisk charter, som vil sikre et minimumsniveau for bistand, herunder retten til gratis juridisk bistand og psykologisk nødhjælp. Desuden opfordrer Parlamentets medlemmer Kommissionen til at oprette et europæisk observatorium for vold mod kvinder. Takket være Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance opfordres medlemsstaterne også i et ændringsforslag til at anerkende voldtægt og seksuel vold inden for ægteskabet eller andre samlivsformer som en forbrydelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) Vold mod kvinder er både et globalt og et europæisk problem. Vold i hjemmet, prostitution, menneskesmugling, det er en skændsel, at vi stadig ikke er i stand til at beskytte kvinder mod vold i vores samfund. Denne form for kønsbestemt vold er en krænkelse af grundlæggende rettigheder og friheder og af retten til sikkerhed og menneskelig værdighed. Problemet her drejer sig både om at bevare ofrenes integritet og sikre samfundets kollektive interesser som frihed og demokrati. EU skal stå ved sit ansvar og indføre politikker for at bringe denne vold til ophør.

Derfor stemte jeg for indførelse af foranstaltninger som en mekanisme, der letter adgangen til gratis juridisk bistand, økonomiske støtteordninger, der har til formål at fremme ofrenes uafhængighed og lette deres tilbagevenden til en normal tilværelse og til arbejdsmarkedet. Respekt for menneskerettigheder er en grundlæggende værdi, der er indskrevet i traktaten for Den Europæiske Union. Så vi skal også respektere kvinders rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Parlamentet har vedtaget en politisk ramme for EU med henblik på at bekæmpe vold mod kvinder. Vi glæder os over denne beslutning, og vi stemte for forslaget som helhed. Beslutningen var særlig vigtig, idet Kommissionen opfordres til at holde sine tidligere løfter om at fremsætte et specifikt lovgivningsforslag med henblik på at bekæmpe vold mod kvinder.

Men forslaget indeholder visse formuleringer vedrørende rugemødre, som efter vores mening er alt for simplistiske i deres generelle negative holdning til dette fænomen og til internationale adoptioner. Vi er ikke naive med hensyn til problemerne vedrørende rugemødre, men vi ønsker ikke at angribe noget på grund af disse problemer, som i visse tilfælde kan være en positiv oplevelse for de involverede parter. Derfor stemte vi imod formuleringerne om rugemødre – en holdning, som vores gruppe, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, også indtog ved afstemningen i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Vold mod kvinder omfatter en række alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder såsom seksuelt misbrug, angreb på den fysiske integritet og vold i hjemmet, psykisk vold, chikane eller tvang samt smugling af kvinder og udnyttelse af kvinder til prostitution sammen med mange andre eksempler på aggression, som medlemsstaterne skal bekæmpe beslutsomt. Jeg fordømmer al vold, men navnlig vold over for mennesker, der befinder sig i en sårbar position – fysisk, socialt, økonomisk eller følelsesmæssigt – som f.eks. børn og kvinder. Det er præcis derfor, at medlemsstaterne skal forsøge at bekæmpe alle former for vold mod kvinder, navnlig kvindehandel med henblik på seksuel udnyttelse, krænkelse af deres seksuelle selvbestemmelse og angreb på deres fysiske integritet.

Respekt for menneskers liv og værdighed kan ikke eksistere side om side med de forbrydelser, som mange europæiske kvinder er ofre for, og som gør det nødvendigt at indføre stærke politikker om forebyggelse af vold og straf af voldsudøverne.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Det internationale samfund har diskuteret tilfælde med vold mod kvinder i en årrække. Men det er tydeligt, at de fortsat er ofre for vold, idet en femtedel af europæiske kvinder har været udsat for voldshandlinger mindst en gang. Derfor er det vigtigt, at EU vedtager politikker, der kan bringe denne tragedie til ophør. Selv om Kommissionen har barslet med adskillige initiativer for at sætte en stopper for denne svøbe, der rammer millioner af kvinder verden over, ikke mindst ved at udarbejde en ny handlingsplan om ligestilling (2010-2015), gælder det, at EU ikke bare kan lade stå til, mens kvinders grundlæggende rettigheder krænkes ustraffet, navnlig på følgende områder: seksuelt misbrug, kvindelig omskæring og tvangsægteskaber, menneskesmugling og prostitution, manglende retlig beskyttelse osv. Jeg er enig i, at der er behov for yderligere undersøgelser af dette spørgsmål, så vi får adgang til de mest detaljerede og videnskabelige data. Vi må imidlertid ikke forblive inaktive. Derfor glæder jeg mig over ordførerens forslag, navnlig oprettelsen af centre for ofrene, et nødkaldsnummer og indførelsen af et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vold mod kvinder i dens talrige former – vold i hjemmet, seksuel vold, prostitution, handel med kvinder, seksuel og psykisk chikane og vold mod kvinder på deres arbejdsplads – er en alvorlig krænkelse af menneskerettigheder og friheder, både individuelt og kollektivt, med særdeles negative sociale konsekvenser. Forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder skal være vigtige strategiske mål, og forfølgelsen af disse mål kan ikke adskilles fra de fremskridt, som vores civilisation stræber imod.

I en række undersøgelser om kønsbestemt vold skønnes det, at mellem en femtedel og en fjerdedel af Europas kvindelige befolkning har været ofre for fysiske voldshandlinger mindst en gang i løbet af deres voksenliv, og at omkring en tiendedel af dem har været udsat for seksuel vold. Det skønnes ligeledes, at omkring 26 % af børn og unge beretter om tilfælde af fysisk vold i løbet af barndommen og ungdommen, hvilket er særlig bekymrende, hvis vi tager hensyn til teorierne om social læring, ifølge hvilke nutidens offer kan blive fremtidens krænker.

Nu er det vigtigt, at vejledningen i denne betænkning bliver gennemført.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi glæder os over, at denne betænkning udarbejdet af et medlem af vores gruppe, fru Svensson, som også er formand for Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, er blevet vedtaget.

Vi ved, at vold mod kvinder er en alvorlig krænkelse af menneskerettigheder og friheder, både individuelt og kollektivt, med kolossale sociale konsekvenser, idet vold mod kvinder omfatter en lang række menneskerettighedskrænkelser, herunder vold i hjemmet, seksuel vold, prostitution, kvindehandel, seksuel og psykisk chikane samt vold mod kvinder på deres arbejdsplads.

Forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder er vigtige strategiske mål for de fremskridt, som vores civilisation tilstræber.

I en række undersøgelser om kønsbestemt vold skønnes det, at mellem en femtedel og en fjerdedel af Europas kvindelige befolkning har været ofre for fysiske voldshandlinger mindst en gang i løbet af deres voksenliv, og at omkring en tiendedel af dem har været udsat for seksuel vold. Man mener også, at omkring 26 % af børn og unge beretter om tilfælde af fysisk vold i løbet af deres barndom og ungdom, hvilket er særlig bekymrende, hvis vi tager udgangspunkt i teorierne om social læring…

(Stemmeforklaringen afkortet, jf. forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) Vold mod kvinder er et onde i vores samfund, som vi skal bekæmpe for enhver pris. Men jeg kan ikke støtte dette forslag, fordi man efter min mening lægger overdreven vægt på kvindelige indvandrere. Især på dette tidspunkt bør EU og regeringerne være meget synlige i deres opmærksomhed om dette, og det bør ikke begrænse sig til fine ord til støtte for europæiske projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig.(FR) Min gruppe står splittet i dette spørgsmål. Jeg stemte for ændringsforslag 19 og betragtning J om ordet "prostitution", fordi jeg mener, at prostitution virkelig er en voldshandling over for kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Vold mod kvinder er en realitet, som alt for ofte overses. Man mener, at mellem 20 og 25 % af de europæiske kvinder har været udsat for fysisk vold mindst én gang i deres voksenliv. I sidste uge vedtog Parlamentet en betænkning om dette spørgsmål og om behovet for at indføre en politisk ramme på dette område, og det glæder i hvert tilfælde mig. I vores betænkning forsøger vi at tilskynde alle EU-medlemsstater til at betragte vold mod kvinder som en forbrydelse og dermed indføre et strafferetligt instrument til at bekæmpe denne vold. Desuden stemte jeg for det vigtige forslag om at indføre en mekanisme, der skal lette adgangen til gratis juridisk bistand, og om oprettelse af gratis psykologiske hjælpetjenester for ofrene. Jeg støttede også ændringsforslaget, hvori man erkender "det alvorlige problem med prostitution", og at "vold mod kvinder" omfatter prostitution. Endelig stemte jeg for, at voldtægt og seksuel vold skal betragtes som en forbrydelse også inden for ægteskabet eller andre former for parforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. (IT) En europæisk lovgivningsramme til kampen mod vold mod kvinder er et vigtigt skridt fremad i retning af en altomfattende strategi. Kun gennem en kombination af juridiske, sociale, økonomiske og forebyggende foranstaltninger kan man løse dette problem, som er ret tæt på hjemmet, idet mere end en fjerdedel af kvinderne i EU har oplevet vold i løbet af deres liv. Vold mod kvinder skelner ikke mellem alder eller etnisk eller kulturel baggrund, og det er fortsat et usynligt problem, der ikke desto mindre har meget store menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger.

EU skal bekræfte sin aktive rolle i kampen mod diskrimination over for kvinder, og derfor støtter man i Svensson-betænkningen Kommissionens forsøg på at skabe en klar og ensartet lovgivningsramme i forbindelse med Stockholm-programmet.

Derfor er jeg tilhænger af, at man anmoder om et strafferetligt instrument, hvor vold mod kvinder defineres som en særlig kategori af forbrydelse, gennem udformning af et direktiv mod kønsbestemt vold, der skal passes sammen med de mange uddannelses-, forebyggelses- og bevidstgørelsesinitiativer med henblik på at bekæmpe alle former for misbrug af kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning, for i det 21. århundrede er det vigtigt, at vi sørger for, at voldtægt betragtes som en forbrydelse over hele Europa, og at gerningsmændene til disse forbrydelser retsforfølges og straffes. Det er ikke acceptabelt, at alle ofre for disse skrækkelige forbrydelser i dag ikke har de samme muligheder for at få oprejsning og erstatning for den vold, der er udøvet mod dem, afhængigt af hvilket land de bor i. Nu ligger bolden på Rådets og Kommissionens banehalvdel, og de vil helt sikkert ikke stille sig i vejen for dette vigtige skridt, der kan hjælpe de kvinder, der er ofre for denne vold, med at få erstatning for deres lidelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal standse alle krænkelser af kvinders rettigheder og vold mod kvinder. Jeg mener, at Kommissionen i henhold til handlingsplanen for gennemførelse af Stockholm-programmet, som blev vedtaget sidste år, skal udarbejde en strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder hurtigst mulig. Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at leverandører af sundhedspleje, socialarbejdere, politiet, domstolene og andre institutioner foretager forbedringer, der kan give dem mulighed for at reagere på alle tilfælde af vold mod kvinder på en hensigtsmæssig og professionel måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. − (PL) Det siger sig selv, at menneskelig værdighed og retten til sikkerhed er grundlæggende livsværdier, der skal beskyttes. Selve ordet "vold" er så stærkt ladet med negative følelser, at mange mennesker prøver at skifte emne, når man nævner kønsbestemt vold. Men det er vores job at tage fat i vanskelige spørgsmål og gribe ind i tilfælde, hvor samfundet skal styres i den rigtige retning inden for politiske og juridiske spørgsmål. Vi må ikke glemme, at vold mod kvinder, der omfatter krænkelse af værdighed, seksuelt misbrug, tvangsægteskaber og omskæring, ikke kun er et problem for medlemmer af kvindekønnet. Det er et problem for hele samfundet, som bidrager til de udbredte opløsningstendenser. De samlede omkostninger i denne forbindelse er undervurderede.

Er det ikke sådan, at vi alle påføres udgifter som følge af denne vold – udgifter til lægebehandling, psykisk behandling, retssager og sociale ydelser? Ofte er ofrene ikke i stand til at varetage et arbejde. Medlemsstaterne bør overveje at udarbejde en plan til bekæmpelse af kønsbestemt vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Parlamentet har godkendt forslaget til beslutning om en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder. Jeg bakkede kraftigt op om beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at svaret på denne sociale svøbe skal leveres på EU-niveau gennem iværksættelse af sammenhængende og effektive politiske foranstaltninger. Vold mod kvinder, både fysisk, psykisk og seksuel, er et udtryk for manglende moral, som Europa skal bekæmpe. Det er en plage, der fører til traumer, der har meget store konsekvenser for kvinder i samfundet. Statistikkerne viser i øjeblikket en trist og foruroligende virkelighed. Hver fjerde europæiske kvinde har været offer for vold mindst en gang i sit liv. Derfor mener jeg, at prioriteringerne for EU's foranstaltninger bør være at identificere EU-dækkende juridiske instrumenter, mulighed for gratis bistand, oprettelse af centre, der kan yde psykisk og moralsk bistand samt indførelse af et fælles nødkaldsnummer i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Kønsbestemt vold er altid i første række et strafferetligt anliggende. Derfor skal samfundet reagere med straffe, der står i rimeligt forhold til forbrydelsens alvor. Når man opstiller prioriteringer for tildeling af samfundets ressourcer, er det vigtigt at se tingene fra offerets perspektiv, for det er denne gruppe, der i øjeblikket har behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger. Dette udelukker ikke, at man afsætter ressourcer til individuelle lovovertrædere, f.eks. ved at tilbyde samtaleterapi og andre metoder til at modvirke voldelig adfærd. Denne form for alternativ behandling til mænd, der har begået alvorlige overfald på kvinder bør imidlertid aldrig erstatte strafferetlige sanktioner. Samtaleterapi og andre lignende former for behandling kan kun supplere andre former for straf som f.eks. fængsel.

Vold er i vid udstrækning en konsekvens af et ulige magtforhold mellem mænd og kvinder og er et udtryk for et dominans-/underkastelsesforhold mellem krænkeren og offeret for disse forbrydelser, Derfor skal samtaleterapi, hvor både offer og krænker deltager, være helt udelukket, fordi forbrydelsen er af en sådan art, at de to aldrig kan blive ligelige forhandlingsparter.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi vold mod kvinder fortsat er en svøbe i Europa og i verden til trods for de kampagner, som det internationale samfund har gennemført i adskillige årtier. Det påvirker i første omgang de direkte ofre, men det påvirker også selve friheden og demokratiet. Jeg stemte også for betænkningen, fordi man nævner en række umiddelbare foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre kvinder et ordentligt liv, og det er klart, at der er behov for langsigtede politiske, sociale og juridiske foranstaltninger for at bekæmpe kønsbestemt vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Vold i almindelighed skal fordømmes, men vold mod personer, der har svært ved at forsvare sig, navnlig børn, ældre og kvinder, skal fordømmes endnu hårdere. I dette tilfælde lægger Parlamentet vægt på at sammensætte en række infrastrukturelle, juridiske, retlige, håndhævelsesmæssige, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og andre foranstaltninger, der kan nedbringe volden mod kvinder og dens konsekvenser betydeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for Svensson-betænkningen om EU's nye politiske rammer for bekæmpelse af vold mod kvinder, fordi jeg er dybt bekymret over den type vold. Man skønner, at mellem 20 % og 25 % af de europæiske kvinder har været udsat for fysisk vold mindst en gang i løbet af deres voksenliv, og mere end 10 % har været udsat for seksuelt misbrug. Derfor mener jeg, at tiden er inde til at sætte en stopper for mænds vold, og det vil kun være muligt ved at skabe ægte lighed mellem mænd og kvinder. Desuden er jeg overbevist om, at voldtægt bør anerkendes som en forbrydelse over hele EU, og at gerningsmændene skal stilles for retten. I denne betænkning foreslår man også en ny løsning for at bekæmpe denne samfundssvøbe, ikke kun gennem retssager, men også gennem beskyttelse mod og forebyggelse af usikre job, arbejdsløshed og fattigdom, der betyder, at kvinder ofte står i afhængighedssituationer, og at de ikke får mulighed for at vælge deres fremtid frit. Derfor bliver det vigtigt med et europæisk direktiv mod kønsbestemt vold. Medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger med henblik på dette ved første givne mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Mænds vold mod kvinder er en strukturel krænkelse af kvinders menneskerettigheder. Hvis man tæller alle former for mænds vold mod kvinder med har 45 % af alle kvinder i Europa været udsat for og lidt under vold fra mændenes side. Man vurderer, at de samlede omkostninger ved vold i hjemmet inden for de 27 medlemsstater kan være helt oppe på 16 mia. EUR. Men mænds vold mod kvinder kender ingen geografiske grænser, ingen aldersgrænser, ingen skel mellem klasser, racer eller kulturer, den er stadig usynlig, og ofrene bringes ofte til tavshed. I 2008 udformede jeg ændringer til Republikken Letlands straffelov vedrørende vold i hjemmet. Desværre blev disse ændringer forkastet af det lettiske parlament. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Selv om der er sket fremskridt i de seneste årtier og år med bekæmpelse af vold mod kvinder og børn, er der stadig meget at gøre. Apatien og pseudomoralen i samfundet bør give os stof til eftertanke. De tidlige faser af den egentlige vold som påtrængende adfærd, obskøne bemærkninger og chikane, som mange indvandrere hver eneste dag udsætter vestlige kvinder for, anses i stigende grad for at være normalt. Den manglende respekt for kvinder har nået sit højeste niveau, når en tysk dommer henviser til ægtemandens ret til at bruge korporlig straf som værende forankret i Koranen som en afgørende faktor i sin kendelse i en muslimsk skilsmissesag.

Ved at tillade indvandring har EU importeret problemer fra alle mulige områder, herunder æresdrab, tvangsægteskaber og vold i hjemmet i patriarkalske familiestrukturer. Kultur, religion og tradition må ikke bruges til at retfærdiggøre voldshandlinger. Det foreslåede initiativ indeholder en række gode idéer, men er stadig temmelig overfladisk samlet set, og derfor valgte jeg at stemme hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) I betænkningen henleder man opmærksomheden på en række alvorlige tilfælde af vold mod kvinder. Jeg henviser til seksuelt misbrug, fysisk vold inden for familien, tvangsprostitution, tvangsægteskaber og kvindelig omskæring. Desværre kan alle disse skrækkelige ting også finde sted i vores samfund her i EU. I betænkningen kommer man ind på dette, men man kommer ikke frem til ondets rod, som ofte ligger i parallelsamfund, arkaiske islamiske strukturer eller organiserede menneskesmuglerbander. Vi skal arbejde med dette område. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Jeg stemte for betænkningen om vold mod kvinder, et initiativ, der vil hjælpe kvinder i Europa med at kunne leve et værdigt liv. Ifølge statistikkerne har omkring en femtedel af de kvinder, der bor i Europa, været ofre for vold, og 20 % har oplevet vold fra personer, der står dem nær. Bestemmelserne i denne betænkning om bekæmpelse af vold mod kvinder er vigtige, fordi medlemsstaterne opfordres til at straffe gerningsmændene i henhold til forbrydelsens alvor (seksuelt misbrug, menneskesmugling, tvangsægteskaber, kvindelig omskæring), der afsættes de nødvendige ressourcer til at hjælpe ofrene for vold, som f.eks. juridisk bistand, og til oprettelse af centre for ofrene, der ydes juridisk bistand til ofrene, og man kræver, at alle former for kønsbestemt vold skal gøres til genstand for offentlig retsforfølgelse, der gives mulighed for mere information til unge kvinder gennem ordentlig undervisning i de risici, de løber. Imidlertid stemte jeg imod forslaget om at øge antallet af domstole med kompetence til at behandle sager om kønsbestemt vold, fordi alle sådanne forslag fører til uacceptabel diskrimination og strider mod ligestillingsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Det er vigtigt at bryde tavsheden om alle former for kriminalitet, i dette tilfælde kønsbestemt kriminalitet. Overgrebene finder sted i form af vold i hjemmet, seksuelt misbrug, menneskesmugling, omskæring og andre former for krænkelser af integriteten, der påvirker kvinder og piger, skal frem i lyset, så man kan bekæmpe dem mere effektivt. En større viden om kønsbestemt vold vil gøre det muligt at øge samfundets opmærksomhed om dette problem. Med denne initiativbetænkning søger Parlamentet at sammensætte en række foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at europæiske kvinder får et ordentligt liv. Selv om vold mod kvinder har været et tema i adskillige årtier, er det ikke lykkedes det internationale samfund at sætte en stopper for denne utrolig destruktive form for kriminalitet. Sammenfattende mener jeg, at EU bør indføre de nødvendige politikker for at sætte en stopper for denne vold, og medlemsstaterne skal udarbejde nationale handlingsplaner for bekæmpelse af kønsbestemt vold. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Vold mod kvinder er både et internationalt og et europæisk problem. Kønsbestemt vold dækker lovovertrædelser i form af vold i tætte forhold, seksuelt misbrug, menneskesmugling og prostitution, tvangsægteskaber, omskæring og andre former for krænkelser af den personlige integritet, som navnlig rammer kvinder og unge piger. Derfor er det nødvendigt, at vi vedtager en række politiske, sociale og juridiske politikker, så vi kan sikre en rimelig levestandard for europæiske kvinder. I sin initiativbetænkning understreger Parlamentet, at det er muligt at bekæmpe denne form for vold ved først og fremmest ved at indføre en omfattende og sammenhængende lovgivningsbeskyttelse af kvinders integritet. Det er også nødvendigt at registrere omfanget af denne form for kriminalitet, at gøre domstolene opmærksom på, hvad et seksuelt overfald indebærer, at identificere denne form for vold i en tidlig fase gennem proaktive og forebyggende foranstaltninger, at garantere retssikkerheden i forbindelse med efterforskninger og retssager, at oprette nye krisecentre og et nødtelefonnummer for ofre og at finansiere forskning på dette område. På grundlag af de tidligere bemærkninger stemmer jeg for, at man gennemfører alle de foranstaltninger i praksis, der er nødvendige for at bekæmpe denne form for vold, og at man udarbejder effektive handlingsplaner for at bekæmpe, at denne vold opstår.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (EN) Selv om vold mod kvinder har været et diskussionsemne i adskillige årtier, er det ikke lykkedes det internationale samfund at sætte en stopper for denne ekstremt destruktive form for kriminalitet. Det er et komplekst problem, der omfatter beskyttelse af de individuelle voldsofres integritet, men også beskyttelse af vigtige fælles sociale interesser som frihed og demokrati.

Der skal oprettes krisecentre for kvinder på nationalt plan, således at de får mulighed for at leve et selvstændigt liv uden vold og fattigdom. På sådanne krisecentre bør man tilbyde specialtjenester, lægelig behandling, juridisk bistand, psykologisk og terapeutisk rådgivning, juridisk bistand i forbindelse med retssager, støtte til børn, der rammes af vold osv. Medlemsstaterne bør sikre hensigtsmæssige finansieringsmuligheder, således at krisecentre for kvinder kan opfylde internationale standarder i deres arbejde med kvinder, der har været udsat for vold, og deres børn.

Medlemsstaterne bør stille de nødvendige midler til rådighed for kvindeorganisationer og ngo'er for at beskytte kvinderne og deres børn mod vold og fattigdom, de bør sikre kvindernes sociale og økonomiske rettigheder, så de ikke er økonomisk afhængige af deres partner/ægtemand og bør fremme og udvikle integrationen af kvinder på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi vold mod kvinder fortsat er en svøbe i Europa og i verden på trods af de kampagner, som det internationale samfund har gennemført i adskillige årtier. Den påvirker i første omgang de direkte ofre, men også selve vores frihed og demokrati. Jeg stemte også for betænkningen, fordi den indeholder en række umiddelbare foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre kvinderne et ordentligt liv, og det er klart, at der er behov for langsigtede politiske, sociale og juridiske foranstaltninger for at bekæmpe kønsbestemt vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig.(FR) Hver fjerde kvinde i Europa har oplevet fysiske voldshandlinger i løbet af deres voksenliv, og hver 10. har været offer for seksuel vold, der indebærer magtanvendelse. Over for tal som disse haster det med at gribe til handling for at bekæmpe denne vold mod kvinder i EU. Derfor støtter jeg fru Svenssons betænkning. Voldtægt, som i øjeblikket stadig ikke betragtes som en lovovertrædelse i adskillige medlemsstater, og andre former for seksuel vold mod kvinder skal anerkendes som forbrydelser i alle EU-lande, og gerningsmændene skal automatisk retsforfølges. For at beskytte kvindelige indvandrere og asylansøgere opfordrer jeg også til, at man indfører en juridisk ramme, der giver indvandrerkvinder ret til at have deres eget pas og opholdstilladelse og giver mulighed for at sigte en person i henhold til straffeloven for at tage disse dokumenter fra hende. Desuden kræver jeg lettere adgang til juridisk bistand for at give ofrene mulighed for at hævde deres rettigheder. Jeg mener, at det er vigtigt, at denne bistand er gratis, og jeg ville ønske, at dette fremgik klart af betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig – (CS) Det er altid vigtigt at bekæmpe vold mod kvinder, som antager mange forskellige former, som sætter sit mærke på både krop og sjæl og endda i nogle tilfælde får voldsofrene til at begå selvmord. Det glæder mig, at vi skaber en ny ramme for EU's kamp mod dette uacceptable fænomen, og derfor stemte jeg med glæde for betænkningen. Jeg kunne imidlertid ikke stemme for de dele af betænkningen, hvor man udtrykker støtte til kunstig svangerskabsafbrydelse, da jeg ikke er enig i dette, fordi ufødte børn har ret til livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vold mod kvinder er både et internationalt og et europæisk problem. Selv om vold mod kvinder har været et diskussionsemne i adskillige årtier, er det ikke lykkedes det internationale samfund at sætte en stopper for denne ekstremt destruktive form for kriminalitet. Det er foruroligende at se, at vi stadig ikke er i stand til at beskytte kvinder mod vold. Det er et komplekst problem, der omfatter beskyttelse af de individuelle voldsofres integritet, men også beskyttelse af vigtige fælles sociale interesser som frihed og demokrati.

EU skal derfor stå ved sit ansvar og indføre politikker for at bringe denne vold til ophør. Jeg anerkender ordførerens opremsning af en række foranstaltninger i denne strategiske betænkning, som er absolut nødvendige for at sikre kvinder i Europa et ordentligt liv. Men fordi man i betragtning J slår fast, at prostitution som sådan er en krænkelse af menneskerettighederne og i lyset af vores bestræbelser på at regulere denne praksis, var nogle medlemmer af vores gruppe nødt til at stemme hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Jeg ville gerne have stemt for betænkningen om bekæmpelse af vold mod kvinder, fordi formålet var at indføre omfattende foranstaltninger til beskyttelse af kvinder, der har været ofre for vold. Her tager man klar stilling til seksuelt misbrug, prostitution, kvindelig omskæring, forfølgelse, menneskesmugling og vold i hjemmet, kort sagt en række krænkelser af kvinders rettigheder.

Som det ofte sker i Parlamentet, er problemet, at alle tekster overskrider deres rammer, fordi der indsættes spørgsmål, der kunne behandles bedre i andre dokumenter. I dette tilfælde drejer betænkningen sig om indvandrer- og flygtningekvinders rettigheder, og de behandles som en særlig kategori i forhold til andre kvindelige europæiske borgere. Af denne simple grund stemmer jeg hverken for eller imod, for selv om jeg er enig i målsætningerne med dokumentet, kan jeg ikke tolerere denne politiske manipulation.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi man her indfører en ramme for en ny europæisk politik til bekæmpelse af vold mod kvinder. Man foreslår en række klare politiske foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbestemt vold, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af menneskesmugling, som jeg anser for særlig vigtigt på grund af den bekymrende stigning i menneskesmugling til og inden for EU, navnlig af kvinder og børn. Disse bander kan bekæmpes gennem tværnationalt samarbejde mellem EU, som er destinationen, og de lande, der er udgangspunkt for disse bander. Jeg opfordrer Kommissionen til at skride til handling i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. (EN) Jeg vil stemme for Svensson-betænkningen, fordi man her sætter fokus på det problem, der findes med vold mod kvinder. Det er ikke noget nyt problem, men et problem, som man har ignoreret, fejet ind under gulvtæppet og holdt inden for familien. Nu er tiden inde til at sætte en stopper for denne praksis og gøre alt, hvad vi kan, ikke bare for at sætte fokus på problemet, men for at foreslå foranstaltninger til løsning af problemet og give kvinder den beskyttelse mod vold, som de har ret til.

Jeg er enig i, at vi skal sikre, at kvinder, der er udsat for vold, har adgang til juridisk bistand. Men hvis medlemsstaterne bliver ved med at beskære budgetterne til juridisk bistand, vil kvinderne ikke få adgang til den. Jeg er enig i, at dommerne skal uddannes i de særlig vanskelige sager, som vold mod kvinder giver anledning til. Men hvordan gør vi, når budgetterne bliver beskåret?

Vi skal sørge for, at medlemsstaterne gør dette til en politisk prioritering med de minimumskrav og -forpligtelser, som ofrene for misbrug kan forvente. Denne betænkning giver os en ramme og fortjener vores fulde støtte, men med disse rammer har vi også brug for en aktiv indsats på dette vigtige område, og det betyder aktivitet fra medlemsstaternes side.

 
  
MPphoto
 
 

  Laurence J.A.J. Stassen (NI), skriftlig. (NL) Vold mod kvinder er forkasteligt og skal bekæmpes på alle måder. Det nederlandske Frihedsparti (PVV) er fuldstændig enig i denne betænkning i denne henseende. Men imidlertid nævner man i denne betænkning overhovedet ikke islams rolle. I betænkningen nævner man kun "traditionelle eller religiøse skikke" én gang og meget generelt i stk. 3, selv om det er velkendt, især i islam, at vold mod kvinder er dagens orden. Undertrykkelse af kvinder er trods alt en iboende del af islam.

PVV ønsker en løsning på vold mod kvinder, men stemmer imod denne betænkning, fordi man undlader at nævne gerningsmændenes motiver og baggrund. Ved ikke udtrykkeligt at nævne islam som årsag til vold går vi glip af en glimrende mulighed for at afhjælpe denne specifikke form for vold mod kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne betænkning, hvori man fremsætter forslag til at afhjælpe vold mod kvinder over hele Europa og opfordrer alle medlemsstaterne til at prioritere spørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Problemet med vold i al almindelighed og især vold mod kvinder er et globalt problem, der påvirker alle verdens lande. Eftersom der ikke findes nogen international definition på kønsbestemt vold, er oplysningerne ret spredte og giver ikke noget indtryk af problemets faktiske omgang. Nogle undersøgelser tyder på, at mellem en femtedel og en fjerdedel af Europas kvindelige befolkning har været ofre for fysisk vold mindst én gang i løbet af deres voksenliv. Volden over for kvinder antager mange forskellige former og metoder. Dens historiske og strukturelle dimension betyder, at de foranstaltninger, der skal gennemføres, skal ligge på et europæisk og internationalt niveau. Derfor er det behov for at gribe ind på alle områder af det offentlige liv for at skabe bevidsthed og opmærksomhed ved hjælp af seks faktorer, politik, forebyggelse, beskyttelse, retsforfølgelse, tjenestetilbud og partnerskab. Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi jeg mener, at alle former for vold skal være omfattet af en social og juridisk straf.

Europæiske politikker i form af et direktiv baseret på uddannelse, effektiv beskyttelse af ofre, samarbejde med ikkestatslige organisationer (ngo'er) og indførelse af et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder er et eksempel på foranstaltninger til bekæmpelse af denne sociale svøbe, som kan have skadelige konsekvenser for det europæiske samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter fuldt ud opfordringen til at gøre seksuel vold og vold i hjemmet mod kvinder til en forbrydelse i alle medlemsstater. Jeg opfordrer Kommissionen til hurtigst mulig at fremsætte forslag, der kan føre til holdbare foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbestemt vold og beskytte ofrene over hele EU. De forskelle, der i øjeblikket findes mellem medlemsstaterne, skal afhjælpes med indførelse af sammenhængende nationale love. Jeg håber, at dette beslutningsforslag vil være et skridt i retning af et europæisk direktiv til bekæmpelse af kønsbestemt vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget, som fru Svensson, svensk medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, har forhandlet sig frem til. Voldtægt og alle andre former for seksuel vold skal anerkendes som forbrydelser i alle EU-lande og gerningsmændene automatisk retsforfølges.

Jeg er enig med min ven og kollega fru Svensson i, at kvinder er ofre for kønsbestemt vold, men at vi ikke kun skal opfatte kvinder, herunder de kvinder, der er ofre for denne form for vold, som ofre. Institutionernes rolle er at hjælpe dem til at genopbygge deres selvrespekt og skabe et nyt og bedre liv for sig selv og deres børn. Vi skal også fokusere på årsagerne til denne type vold startende med en undersøgelse af de kønslige stereotyper, som både kvinder og mænd er ofre for, selv i en meget ung alder.

Beslutningsforslaget giver også mulighed for at indføre en juridisk ramme for at give indvandrerkvinder ret til at have deres eget pas og opholdstilladelse, og til at alle, der tager disse dokumenter fra en kvinde, kan straffes for det.

Derfor forventer vi nu et forslag til en strategi og en handlingsplan fra Kommissionen. Vi forventer handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vold mod kvinder er et verdensomspændende problem, som det endnu ikke er lykkedes verdenssamfundet at løse. Vold mod kvinder findes på alle niveauer af samfundet og er ikke specifik for en bestemt kultur, uddannelsesniveau, alders- eller indtægtsgruppe. Kvinder er mest udsat for risici i deres eget hjem – vold i hjemmet er den mest almindelige årsag til kvæstelser hos kvinder, mere almindelig end trafikulykker og kræft tilsammen. Ofrene lider under kolossale negative konsekvenser for deres sundhed, selvrespekt og sikkerhed og kan ikke længere deltage i det offentlige liv eller på arbejdsmarkedet, som de kunne ønske. Gerningsmændene bag denne vold forårsager livslange lidelser for disse kvinder og deres børn og udgør et samfundsproblem, fordi de efterfølgende omkostninger inden for sundhed og retsvæsen beløber sig til adskillige milliarder euro. Derfor skal gerningsmændene stilles til ansvar for deres handlinger og retsforfølges. Vold mod kvinder skal nu endelig frem i lyset og bringes til ophør.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik