Indeks 
Forhandlinger
PDF 4984k
Tirsdag den 5. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 3. Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde (24.-25. marts 2011) (forhandling)
 4. Afstemningstid
  4.1. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Polen – Podkarpackie – Produktion af maskiner (A7-0059/2011, Barbara Matera) (afstemning)
  4.2. Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle (A7-0075/2011, Fiorello Provera) (afstemning)
  4.3. Kvinders rolle i landbrug og landdistrikter (A7-0016/2011, Elisabeth Jeggle) (afstemning)
  4.4. EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater (A7-0054/2011, Marian-Jean Marinescu) (afstemning)
  4.5. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Tjekkiet – Unilever (A7-0060/2011, Barbara Matera) (afstemning)
  4.6. Kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (A7-0028/2011, Jörg Leichtfried) (afstemning)
  4.7. Offentligt støttede eksportkreditter (A7-0364/2010, Yannick Jadot) (afstemning)
  4.8. Ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (A7-0065/2011, Eva-Britt Svensson) (afstemning)
 5. Stemmeforklaringer
 6. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 7. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 8. Modtagne dokumenter: se protokollen
 9. Spørgetid (spørgsmål til formanden for Kommissionen)
 10. EU-ramme for samordning af nationale strategier for integration af romaer (forhandling)
 11. Overslag over indtægter og udgifter for 2012 – Sektion I – Parlamentet (forhandling)
 12. Beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af svig (forhandling)
 13. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
 14. Statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (forhandling)
 15. Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF og Comorerne – EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten – Fiskeri – tekniske overgangsforanstaltninger – Import fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf (forhandling)
 16. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 17. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 
1. Åbning af mødet
Video af indlæg
  

(Mødet åbnet kl. 09.05)

 

2. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

3. Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde (24.-25. marts 2011) (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Næste punkt er udtalelsen fra formanden for Det Europæiske Råd: Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde (24.-25. marts 2011). Jeg giver ordet til formanden for Det Europæiske Råd, hr. Van Rompuy.

 
  
MPphoto
 

  Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd. (EN) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Inden for en periode på 49 dage har jeg ledt 3 møder i Det Europæiske Råd og et topmøde mellem euroområdets stats- og regeringschefer. Det illustrerer de store og presserende udfordringer, som EU står over for, både på den økonomiske og den diplomatiske front. Det er også en udmærket illustration af, at Det Europæiske Råds møder ikke kun er for syns skyld, de er en del af en proces. På det møde, som jeg redegør for i dag – det, der fandt sted den 24. og 25. marts – vedtog vi faktisk på behørig vis en væsentlig pakke med økonomiske foranstaltninger, der er blevet udarbejdet og drøftet gennem det forløbne år, vi optrappede vores indsats i forhold til de aktuelle begivenheder i Libyen, og vi iværksatte vores respons på katastroferne i Japan. Lad mig redegøre for disse emner hver for sig.

Hvad økonomien angår, arbejdede vi videre med en omfattende pakke med foranstaltninger. Takket være vores momentum fra tidligere møder, herunder det uformelle topmøde for eurolandene den 11. marts, lykkedes det os at kombinere alle de stærke elementer fra disse bestræbelser. Det er klart, at man ikke straks er ude af krisen, fordi man vedtager foranstaltninger og procedurer, der skal håndtere krisen. Det vil kræve vedholdenhed og en varig indsats. Jeg vil ikke omtale alle de beslutninger, vi tog, i detaljer. De fremgår af konklusionerne. Men jeg vil gerne opsummere seks nøglepunkter.

Nummer et: Vi blev enige om den ændring af traktaten, der er nødvendig for at give den permanente stabilitetsmekanisme fuld retssikkerhed. I sin beslutning af 15. december opfordrede Parlamentet til en mindre traktatændring, der skaber juridisk grundlag for en sådan mekanisme, i stedet for at give sig i kast med en omfattende ændring af traktaten. Det råd fulgte vi, og det glædede mig, at Parlamentet godkendte den foreslåede traktatændring med stort flertal den 23. marts. Det glæder mig særligt, at det lykkedes os at berolige Parlamentet i forhold til nogle af de bekymringer, der havde været fremme. Jeg vil gerne takke ordførerne, hr. Brok og hr. Gualtieri, for at have arbejdet så tæt sammen med mig om at opnå dette resultat.

Nummer to: Vi indgik en detaljeret aftale om størrelsen og omfanget af og funktionsmåden for den fremtidige stabilitetsmekanisme og om at forbedre den midlertidige facilitet.

Nummer tre: Vi støttede Rådets standpunkt til de seks lovforslag om budgetmæssig og makroøkonomisk overvågning forud for forhandlingerne med Parlamentet. Jeg ved, De arbejder hårdt med dette. Jeg mødte faktisk Deres ordførere og skal mødes med Deres koordinatorer her til eftermiddag. Alle involverede parter forstår behovet for senest at blive færdig i juni.

Nummer fire: Vi har påbegyndt det europæiske halvår. Det er en øvelse, hvor vi følger op på gennemførelsen af EU 2020-strategien, stabilitets- og vækstpagten og makroøkonomisk overvågning. Det Europæiske Råd vil drage de nødvendige konklusioner på sit møde i juni. Jeg vil personligt sørge for, at dette ikke hænger fast i det bureaukratiske hængedynd.

Nummer fire: Vi aftalte, at der skal gennemføres troværdige stresstest inden længe. Det er en dobbelt opgave, for bankerne skal gennemføre testene, og regeringerne skal være klar til at håndtere resultatet af dem.

Nummer seks: Vi traf beslutning om en ny form for økonomisk koordinering. Vi kalder det for europluspagten af to årsager. For det første fordi den handler om, hvad landene i euroområdet ønsker at gøre yderligere – de deler en fælles valuta og ønsker at iværksætte supplerende tiltag ud over eksisterende EU-forpligtelser og arrangementer – og for det andet fordi den også er åben for andre. Derfor glæder det mig, at seks medlemsstater uden for euroområdet allerede har bekendtgjort, at de vil tilslutte sig pagten. Det er Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien. Det vil fortsat være muligt for de fire sidste medlemsstater at tilslutte sig senere.

Lad mig gentage, at de politiske tilsagn i forbindelse med europluspagten kommer oven på alle de andre foranstaltninger i pakken, der skal forbedre medlemsstaternes økonomiske præstationer, dvs. den stærkere stabilitets- og vækstpagt om finansiel overvågning, den nye makroøkonomiske overvågning og gennemførelse af den altafgørende EU 2020-strategi om strukturreformer med henblik på økonomisk vækst. Forpligtelserne med hensyn til konkurrenceevne, offentlige finanser og pensioner, beskæftigelse osv. skal omsættes i nationale reform- og stabilitetsprogrammer. De vil også blive evalueret årligt på højeste niveau.

Jeg har en afsluttende bemærkning om økonomien. Nogle mennesker frygter, at dette arbejde handler om at nedbryde velfærdsstaterne og den sociale beskyttelse. Det er slet ikke tilfældet. Som jeg sagde til arbejdsmarkedets parter på det sociale trepartstopmøde, handler det om at redde disse grundlæggende aspekter af den europæiske model. Vi ønsker at sikre, at vores økonomier er konkurrencedygtige nok til at skabe arbejdspladser og bevare velfærden for alle vores borgere, og det er, hvad vores arbejde går ud på. Så det var altså hovedelementerne i vores globale økonomiske pakke, der skal hjælpe os ud af krisen. Som sagt er de resultatet af en lang proces, ikke et enkelt møde.

Den 25. marts 2010 besluttede Det Europæiske Råd at forbedre den europæiske økonomiske styring ved at lancere den taskforce, som jeg havde æren af at lede. Et år senere er vi ved at få nye regler, nye instrumenter og mere ambitiøse politikker. Det var og er en indsats fra alle institutioners side, herunder Parlamentet og alle medlemsstaterne. Det har ikke altid været let og uden drama, men den politiske vilje har været standhaftig, vores retningssans er tydelig, og betydelige resultater er opnået.

Alle vores problemer er ikke forbi. De er resultatet af fortidens fejltagelser og mangel på passende instrumenter på både europæisk og nationalt plan. Men nu har vi alle chancer for at håndtere dem og ikke gentage dem.

Nu vil jeg gerne vende mig mod situationen i Libyen, som vi naturligvis drøftede den 24. og 25. marts. Vi udviste fælles beslutsomhed. Jeg ved, at der var nogle blandt Dem, som tvivlede, men vi arbejdede hårdt for at sikre konkrete resultater. To uger tidligere på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 11. marts vedtog vi en klar linje i forhold til Libyen. Uden det klare europæiske standpunkt havde de efterfølgende initiativer ikke været mulige. Vi besluttede, at for at garantere den civile befolknings sikkerhed kunne medlemsstaterne undersøge alle nødvendige muligheder, forudsat at der er påviseligt behov, klar juridisk grundlag og støtte fra regionen.

De tre betingelser var hurtigt opfyldt. Det klare behov var tydeligt, da regimet optrappede volden mod sit eget folk. Det juridiske grundlag blev sikret, da FN's Sikkerhedsråd vedtog den skelsættende resolution om Libyen et par dage efter mødet i Det Europæiske Råd. Vi fik straks regional støtte fra Den Arabiske Liga.

De initiativer, som en koalition af europæiske, arabiske og nordamerikanske lande iværksatte for at gennemføre FN-resolutionen, har været med til at beskytte Libyens civilbefolkning. Et massivt blodbad er blevet undgået. Tusinder af menneskeliv er blevet sparet. Det er det vigtigste resultat, og det fortjener den største opmærksomhed, større end beslutningsprocessen. Tømmeret er vigtigere end træerne.

Vi ved alle, at beslutningen om at gribe militært ind ikke var nem. Der opstår ganske naturligt spørgsmål og betænkelighed. Det er fuldstændig normalt, når det handler om krig og fred. Men de vanskeligheder, vi har oplevet i forbindelse med det aspekt af krisen i Libyen, må ikke et øjeblik skjule alle de resultater, EU har opnået. Fra begyndelsen af krisen er EU gået forrest. Vi var de første til at indføre sanktioner mod og rejseforbud for regimets ledende personer og til at fastfryse libyske aktiver og anerkende det midlertidige nationale overgangsråd som gyldig partner på Parlamentets anmodning. EU koordinerede desuden redningsindsatsen for EU-borgere og har ydet og yder fortsat betydelig humanitær bistand.

De politiske mål, vi fastsatte den 11. marts, har ikke ændret sig. Gaddafi skal væk. Vi ønsker en politisk overgang ledet af libyerne selv og baseret på en bredt funderet politisk dialog. Vi er klar til at hjælpe et nyt Libyen, både økonomisk og med at opbygge landets nye institutioner.

Vi følger også begivenhederne i resten af regionen tæt. Vel vidende at situationen er forskellig fra land til land, udtrykker vi vores dybtfølte bekymring over situationen i Syrien, Yemen og Bahrain. Vi fordømmer kraftigt optrapningen af volden, og vi støtter politiske og sociale reformer i vores sydlige nabolande. Vi må også ændre vores politik, og det skal jeg drøfte senere i dag med flere medlemmer af Parlamentet med ansvar for denne region i Parlamentets Udenrigsudvalg. Mere positivt er det, at vi har bemærket, hvor glat folkeafstemningen om den nye forfatning forløb i Egypten for to uger siden.

Tillad mig også at sige et par ord om Côte d'Ivoire. Det var ikke på dagsordenen til det seneste møde i Det Europæiske Råd, men vi vedtog konklusioner i december og har fulgt udviklingen der lige siden. Allerførst fordømmer vi på det kraftigste volden, især volden rettet mod civile. Det må standse fra alle parters side. For det andet er den aktuelle situation det tydelige resultat af manglende respekt for demokratiet. Demokrati handler ikke kun om valg, men også om respekt for resultatet af valgene. Det internationale samfund udtrykte sig tydeligt om resultatet af præsidentvalget i Côte d'Ivoire sidste år. Vi må stå sammen om vores standpunkt.

Jeg vil runde af med at nævne Japan, den serie af tragedier, der har ramt Japan. Det Europæiske Råd har udtrykt sin sympati og solidaritet med det japanske folk og sin medfølelse med de tusinder af ofre. Vi må ikke glemme dem, selv om andre aspekter af dramaet i Japan fastholder vores opmærksomhed. EU er klar til at hjælpe på enhver måde. I disse tragiske dage gentager vi som Japans ægte venner den strategiske vigtighed af forbindelserne mellem EU og Japan. Som vi ved, rækker følgerne af begivenhederne ud over Japans grænser. Derfor tager EU ved lære af dem. Vi holder nøje øje med konsekvenserne for den globale økonomi og med de atomare aspekter. Det har topprioritet.

Derfor har vi besluttet, at sikkerheden på alle vores kernekraftværker straks skal gennemgås i form af en "sikkerhedsstresstest". Kommissionen vil aflægge rapport til Rådet om stresstestene inden årets udgang. Den vil gennemgå eksisterende EU-regler for sikkerheden af atomare installationer og foreslå forbedringer, hvor det er nødvendigt. I Europa ønsker vi den bedst mulige nukleare sikkerhed, for vi kan ikke stoppe ved vores grænser, når det handler om at sørge for kernekraftværkers sikkerhed. Vi tilskynder nabolande til og støtter dem i at gennemføre lignende stresstest. En global gennemgang af kernekraftværker ville være det bedste.

Det var min opsummering af, hvad vi har aftalt på dette tredje møde i Det Europæiske Råd i år. Meget af det baner vejen for yderligere arbejde i Parlamentet, det være sig gennem lovgivningsmæssige procedurer eller Parlamentets generelle ret til indsigt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg ser frem til at høre Deres synspunkter.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, mine damer og herrer! Formanden for Det Europæiske Råd har redegjort for alle de beslutninger, der blev truffet på mødet i sidste uge. Jeg vil gerne dele min udlægning af dem med Dem og tale med Dem om især de næste trin.

Jeg synes, det er rimeligt at sige, at der er blevet truffet nogle meget vigtige strukturelle beslutninger for at sikre større finansiel stabilitet i euroområdet og større økonomisk koordinering. Det er et vendepunkt for europæisk økonomisk styring, især hvis vi ser tilbage på den rute, vi er rejst ad for at komme hertil, hvor vi er i dag.

Langt om længe har vi skabt et ordentligt, solidt fundament for det økonomiske element i vores økonomiske og monetære union. Jeg tror, den nu vil have et mere stabilt grundlag.

Vi har nu en ramme, som vil sætte os i stand til at reagere i fællesskab på enhver krise, der måtte opstå. Og sidst, men ikke mindst, når vi vurderer dette Råds resultater, må vi ikke overse, at rammen er i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og følger en fællesskabsstrategi.

Som vi alle ved, var det ikke givet på forhånd. Kommissionen gik forrest med hensyn til den fælles respons på den økonomiske krise og visionen for Europa i 2020. Den fik vital støtte fra Parlamentet, og det vil jeg gerne endnu en gang takke Dem for. Den holdning, som Parlamentet og Kommissionen har indtaget sammen om at forsvare fællesskabsstrategien, er blevet anerkendt og har spillet en vigtig rolle for opnåelsen af disse resultater.

Dermed er vores nye økonomiske arkitektur stort set på plads. Men det er ikke nogen garanti i sig selv. Nu må de politiske ledere træffe nogle vigtige beslutninger for at leve op til det.

Inden for denne nye ramme må vi beslutsomt og uden tøven gennemføre den nødvendige konsolidering af offentlige finanser og prioriterede strukturelle reformer for vækst, som dette Europæiske Råd har bekræftet, baseret på Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

Jeg er sikker på, at vores beslutsomhed i de kommende uger og måneder vil være lige så stærk som, om ikke stærkere end, den beslutsomhed, vi har udvist hidtil i forbindelse med at etablere de forskellige komponenter i vores fælles respons over for krisen på en sammenhængende og koordineret måde, dvs. det europæiske halvår, europluspagten, den nye styrkede ramme for økonomisk styring og de skridt, vi har taget i en solidarisk og ansvarlig ånd for at bevare euroområdets finansielle stabilitet.

Jeg har ikke noget imod at sige, at Kommissionen gerne var gået længere på flere områder inden for økonomisk styring, især i forhold til euroområdets nye finansielle stabilitetsmekanisme. Vi havde f.eks. gerne set større fleksibilitet. Ikke desto mindre mener jeg, at vi kan sige, at det er lykkedes os at sikre en mekanisme, der er forankret i traktaten med en stærk rolle for Kommissionen og overvågning fra Parlamentets side. Vi har opnået et væsentligt resultat, hvilket vedtagelsen af traktatændringen, som fik bred støtte i Parlamentet, har bidraget til.

De nye styringsstrukturer skal nu sættes i værk for at tage hånd om den økonomiske situation. Sandheden er, at vi stadig befinder os i et vanskeligt klima. Bolden er nu mere på medlemsstaternes banehalvdel, og de må færdiggøre deres nationale reformprogrammer og deres stabilitets- eller konvergensprogrammer.

Kommissionen vil afvente at modtage konkrete, ambitiøse forslag fra hver medlemsstat til at gå videre sammen mod de store mål for Europa 2020-strategien, nemlig flere arbejdspladser, større investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning og innovation og en dristigere tilgang til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Vi venter også på, at de skal fremlægge de foranstaltninger, de vil iværksætte for at rette op på de fortsatte makroøkonomiske skævheder og forbedre konkurrenceevnen og væksten med henblik på jobskabelse.

Så snart vi modtager disse dokumenter, vil vi kunne udarbejde vores udkast til udtalelse og henstillinger for hvert land, så de kan blive vedtaget inden Det Europæiske Råds møde i juni, som vil markere afslutningen på det allerførste europæiske halvår.

Jeg vil gerne understrege, at vi alle deler et fælles ansvar, og det er vigtigt, at alle påtager sig det fulde ejerskab af EU 2020-strategien. Europa 2020-strategien er stadig grundrammen for Europas reformer for vækst og beskæftigelse. I denne forbindelse bør punkt 6 i Det Europæiske Råds konklusioner nævnes. Her fremføres følgende synspunkt: "I forbindelse med gennemførelsen af disse politikker og for at sikre et bredt ejerskab skal der fortsat være et tæt samarbejde med Parlamentet og de øvrige EU-institutioner og rådgivende organer (EØSU, Regionsudvalget) med fuld inddragelse af de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, regionerne og andre interessenter." Jeg vil gerne understrege dette synspunkt, for som De ved, var et af de hyppigste kritikpunkter af Lissabonstrategien netop manglende ejerskab af det europæiske økonomiske reformprogram. Jeg håber, at vi denne gang vil have fået noget ud af det, vi kan lære af denne proces, og at vi rent faktisk vil arbejde hårdt for vækst med henblik på at sikre beskæftigelse på både europæisk og nationalt plan.

Hvad angår reform af økonomisk styring, er det nu Parlamentets opgave at arbejde hen imod endelig vedtagelse af de seks forslag i lovpakken, og jeg håber, at vi vil nå markante resultater hurtigst muligt. Det er afgørende, hvis hele styringssystemet skal komme på plads.

Derfor tror jeg, at vi har god grund til at være tilfredse med resultaterne af det seneste møde i Det Europæiske Råd, men også god grund til at fortsætte det hårde arbejde, eftersom det økonomiske klima stadig er vanskeligt og uforudsigeligt, især hvad angår de sociale aspekter, som vi alle er meget bekymrede over.

I løbet af de næste par uger vil Kommissionen også fremlægge sine forslag til akten for det indre marked. Det glæder mig, at Rådet brugte så meget tid på at drøfte fremtiden for det indre marked, og at det understregede den afgørende rolle, som det indre marked spiller for at stimulere vækst og beskæftigelse og fremme konkurrenceevnen ved bl.a. at fremhæve vigtigheden af at lette især SMV'ers regelbyrde.

Vi ønsker at frigøre det indre markeds vækstpotentiale. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på, at konsolideringen af offentlige finanser ikke er et mål i sig selv, men et middel til at stimulere fair, bæredygtig vækst og til at skabe job.

Og nu hvor vi taler om fair vækst, er det vigtigt at understrege, at Det Europæiske Råd også kom med sin dom over muligheden for at lægge skat på internationale finansielle transaktioner. Jeg bekræftede, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge forslag om beskatning af finanssektoren. Vi mener faktisk, at alle bør bidrage til at overvinde krisen.

Som De ved, drøftede Rådet også situationen i det sydlige Middelhav, især i Libyen. Formanden for Det Europæiske Råd har fremlagt en meget detaljeret rapport. Jeg vil blot gerne nævne, at jeg havde et møde med den tunesiske premierminister i går. Jeg gentog vores støtte til den demokratiske revolution, og at vi er klar til at hjælpe det tunesiske folk i deres stræben efter frihed, retfærdighed og samfundsmæssige fremskridt. Jeg nævnte også i denne forbindelse spørgsmålet om migration, som Tunesien og EU må tackle i fællesskab i en konstruktiv ånd baseret på et ægte partnerskab, eftersom det er et partnerskab for demokrati og fælles velstand, som vi har foreslået, og som er blevet modtaget meget positivt af Det Europæiske Råd.

Det er et andet emne, som Det Europæiske Råd havde oppe, nemlig krisen i Japan, især den atomare situation.

Jeg havde også en ganske væsentlig telefonsamtale i går med Japans premierminister, som takkede EU for dets initiativer. Jeg gentog vores solidaritet og fortalte ham, at vi fortsat vil stå side om side med Japan. Vi drøftede også den atomare situation. Premierminister Kan informerede mig om situationen i Japan og de seneste sikkerhedsmæssige udviklinger, og han signalerede sin villighed til at samarbejde med os om nuklear sikkerhed i Europa og resten af verden.

Der er tydeligvis voksende bekymring blandt befolkningen over det atomare spørgsmål. Vi må tage hånd om disse bekymringer og garantere maksimal nuklear sikkerhed. Vi må også handle fuldstændig gennemsigtigt. Derfor vil der blive gennemført "stresstest" på kernekraftværker i Europa, og resultaterne vil blive offentliggjort. Rådet har bedt Kommissionen og European Nuclear Safety Regulators Group om at træffe afgørelse om omfanget af og de praktiske detaljer i forbindelse med disse test, som vil blive udført af uafhængige nationale myndigheder. Kommissionen vil også undersøge regelsættet for sikkerhed på kernekraftværker og inden årets udgang foreslå de forbedringer, der måtte vise sig nødvendige.

Vi må ikke svigte det håb, folk har til vores evne til at handle samlet for Europas fælles bedste. Det er, hvad Kommissionen tilstræber dagligt vel vidende, at kan regne med Parlamentets støtte, og det vil vi fortsætte med, ligesom vi vil opfylde vores nye pligter fuldt ud.

 
  
MPphoto
 

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Det seneste møde i Det Europæiske Råd har ført vores lande ind på rette spor. Ved at forøge solidaritetsfondens kapacitet og beslutte at gøre den permanent har de 27 endnu en gang demonstreret deres engagement i euroen og den vigtighed, de tillægger solidaritet mellem de mere finansielt stabile lande og dem, der oplever midlertidige vanskeligheder.

Samtidig er beslutningen om at indgå europagten mellem landene i og uden for euroområdet tegn på europæiske lederes politiske vilje til at tage ved lære af finanskrisen.

Det, at vi har fælles valuta, tvinger os til at træffe mere sammenhængende økonomiske og samfundsmæssige beslutninger. Den tid, hvor lande kunne indføre en atypisk beskatning eller særlige sociale regler uden først at tage deres partnere med på råd, er for længst forbi. Årsagen hertil er enkel. Alle lande skal drage fordel af solidariteten hos deres partnere i euroområdet.

Men vores befolkninger vil kun acceptere denne solidaritet, hvis de mener, at alle arbejder lige hårdt på at forvalte offentlige midler. Hvad det angår, er europagten et stort skridt fremad i retning af konvergens mellem vores økonomier. Min gruppe støtter den helhjertet, men kræver – og jeg vil fortsætte med at kræve – at den gennemføres inden for rammerne af det fællesskabsretlige samarbejde i Kommissionens regi. De tager de rette skridt, De har gjort gode ting, men der er behov for at gøre mere inden for rammerne af det fællesskabsretlige samarbejde i Kommissionens regi. Det er sådan, vi skal opbygge Europa. De ved, hvor stædig jeg kan være, og jeg vil gentage det så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at ingen glemmer det.

Europa skiller sig ud fra resten af verden i kraft af sin model af den sociale markedsøkonomi, en model, som vores medborgere med rette er stolte af, og som bygger på solidaritet, men som globaliseringen gør det vanskeligt at bevare. Det handler om at vide, hvordan man kan sikre, at dens fremtid er bæredygtig, ved at finde den gyldne middelvej mellem forsørgersamfundet, som socialdemokrater foretrækker, og som næsten har ruineret os, og et samfund med overdreven liberalisme, hvis farer er kommet til udtryk i finanskrisen.

Der er brug for tre ting for at opnå dette. For det første må alle vores lande nedbringe deres underskud. For det andet må de indføre sammenlignelige budgetmæssige, skattemæssige og sociale regler. For det tredje må de sammen investere i innovation for at styrke væksten, som hidtil tydeligvis har været utilstrækkelig. Vi kan rent faktisk kun bevare og styrke vores model, hvis vi investerer i vækstsektorer som grøn energi, nanoteknologi, bioteknologi osv. I betragtning af vores begrænsede finansielle råderum er den bedste måde at opfylde vækstudfordringen og opnå stordriftsfordele på at slå vores kompetencer og vores kapital sammen. Uden enorme investeringer i innovation, uden en ægte europæisk plan, nægter vi os selv muligheden for at følge med vores konkurrenter.

Mens vores stats- og regeringschefer mødtes for 10 dage siden, skabte Fukushima-kraftværket fortsat global bekymring, og oprørerne i Libyen vendte sig mod Europa i håbet om håndfast indgriben. På disse to områder har vores lande og EU udvist stor ansvarlighed.

Vi har faktisk tilbudt Japan vores atomare ekspertise i det, der er en yderst vanskelig og bekymrende situation for landet og for hele det internationale samfund. Der vil utvivlsomt blive et præ-Fukushima og et post-Fukushima. Selv om post-Fukushima-perioden endnu ikke er indtrådt, ønsker min gruppe, at det skal blive en periode med refleksion og handling, først for at sikre, at reglerne for nuklear sikkerhed strammes betydeligt, og for det andet for at fremme vores indsats i forhold til grøn energi. Jeg er enig med den tilgang til Côte d'Ivoire, som formanden for Det Europæiske Råd har anlagt.

Lad mig runde af med Middelhavet. Jeg hilser med tilfredshed Rådets gentagne opfordringer til oberst Gaddafi om at give afkald på magten og give mulighed for at starte et nyt kapitel i landets historie. Jeg ønsker, at alle vores lande samles og diskuterer en naboskabspolitik for de sydlige lande, der er lige så ambitiøs og vellykket som den, de skabte i 1990'erne for de østlige lande.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Hvis man lytter nøje til hr. Van Rompuys og hr. Barrosos indlæg, kan det minde en om en berømt tysk sang, hvor teksten lyder noget i retning af: "Alle mand er på dæk, men skibet er et vrag". Det er ikke noget problem – alt er, som det skal være. Vi har løst hver et problem til alles fuldstændige tilfredshed.

Selv er jeg ude af stand til at begribe Deres redegørelser i forhold til Det Europæiske Råd. Jeg forstår udmærket, at De ikke ønskede at komme her med et negativt budskab. Hvis jeg var formand for Det Europæiske Råd, ville jeg formentlig også være ivrig efter at fremstille denne permanente Wienerkongres så fantastisk som muligt.

De nævnte Libyen. Det, De undlod at nævne, var de dybe uenigheder mellem Europas to største regeringer om dette emne. Der er ingen enighed mellem Frankrig og Tyskland i spørgsmålet om Libyen. Forskellene i EU med hensyn til en af de vigtigste internationale sager er tegn på, at alt ikke er under kontrol. Det havde været bedre, hvis hr. Van Rompuy havde fremlagt resultaterne af dette møde i Det Europæiske Råd for os i 2010. Hvis vi havde ønsket at forhindre sidste års nedadgående spiral, især i euroområdet, skulle vi have iværksat de initiativer, der nu er gennemført, så langt tilbage som i foråret 2010.

Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor disse skridt ikke blev taget i foråret 2010. Svaret er, at i Det Europæiske Råd, den institution, som hr. Van Rompuy leder, er det ikke det fællesskabsretlige samarbejde, fællesskabsånden og fælles mål, der afgør, hvad der bliver drøftet og aftalt, men derimod, at nationale taktiske interesser i sidste ende spiller en større rolle end fælles europæiske interesser. Dette er et særligt problem for Europa.

Jeg havde gerne hørt hr. Barroso forklare, hvordan det f.eks. kan gå til, at det parti, han tilhører og engang ledte, og som gjorde ham til premierminister i Portugal, nu har fået en portugisisk regering til at træde tilbage, som var i færd med at gennemføre præcis de foranstaltninger, som han og kommissæren, som sidder ved siden af ham, forlangte.

(Bifald)

Vi kan ikke beskylde Dem for at være ansvarlig for det, for De er trods alt ikke længere partileder. Men jeg havde forventet en klar udtalelse fra kommissionsformanden om manøvreringer på det nationale politiske plan og deres negative indflydelse på EU – den portugisiske regerings sammenbrud skete trods alt på fuldstændig samme tidspunkt, som regeringen besluttede at gøre, præcis hvad stabilitetsrammeaftalen forlangte af den. Det er ikke måden at føre Europa fremad på.

En ting, der bekymrer mig meget, og som ingen af Dem har nævnt, er, at vi altid oplever præcis samme scenarie forud for et møde i Det Europæiske Råd. Stats- og regeringscheferne har dårlig nok vedtaget en foranstaltning til at stabilisere euroen eller et bestemt medlem af euroområdet i udkastet til konklusioner, før et eller andet kreditvurderingsbureau i Londons finansdistrikt eller i New York nedgraderer landets kreditværdighed, hvilket altid har samme resultat, nemlig en bølge af spekulation mod euroen. Hvornår får vi modet til at sige, at Europa ikke længere vil lade sig diktere af spekulanter?

(Bifald)

Hvad siger vi til bankerne? Det glædede mig meget at høre hr. Barroso sige, at han har et forslag til en skat på finansielle transaktioner. I øjeblikket låner Den Europæiske Centralbank penge til en rente på 1 % til de samme banker, som derefter låner disse penge til euroområdets medlemsstater til en rente på 10 %. Intet er forandret. Dem, der forårsagede krisen, profiterer fortsat mest af den. Det er derfor, vi har brug for en skat på finansielle transaktioner, så vi kan sikre, at disse banker påtager sig nogle af omkostningerne som følge af finanskrisen.

Hr. Barroso nævnte Europa 2020 – mere beskæftigelse, flere investeringer, mere forskning og erhvervsuddannelse, mere miljøbeskyttelse – det lyder alt samme dejligt, bortset fra at det alt sammen skal opnås med mindre og mindre offentlige investeringer. Ét resultat er, at Europa 2020 og Lissabonprocessen er yderst positive udviklinger, men de vil med sikkerhed slå fejl, hvis vi kun beskærer budgetterne ensidigt i forbindelse med Europas økonomiske udvikling. Det, vi har brug for, er modet til at foretage offentlige investeringer. Prøv at se på investeringsniveauet i de nye vækstlande. Se på det offentlige investeringsniveau i Indien. Se på Brasilien. Se på de andre kontinenter og de offentlige midler, der investeres der.

Europa skærer ned i dødelig grad, og derfor må vi erklære en metode til at opnå vores mål, nemlig Europa 2020-målene, som det juridisk bindende grundlag i "sixpack'en" for økonomisk styring. Derefter vil regeringerne endelig gøre, hvad de højrøstet har lovet, for blot at forhindre udviklingen med deres budgetnedskæringer – hvilket også opnås ved at nedskære selve EU-budgettet. Derfor forventer jeg, at hr. Barroso og især hans budgetkommissær, hr. Lewandowski, udarbejder et engageret og ambitiøst udkast til budget for et EU, der faktisk fremmer de udviklinger, det forlanger.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Van Rompuy for hans redegørelse om Rådet, men lad os være ærlige – jeg tror ikke, at krisen er overstået, og jeg tror ikke på, at den kan løses med de foranstaltninger, vi iværksætter nu. Der er et kraftigt uvejr på vej ind over os.

Det, vi har gjort i EU indtil nu, er midlertidige løsninger, foranstaltninger, der måske nok er nødvendige, men som ikke løser krisen. Vi har givet 110 mia. EUR til Grækenland og 67 mia. EUR til Irland, og her medregner jeg ikke de 24 mia. EUR til de irske banker, som vi netop har besluttet at give. I øjeblikket har vi 76 mia. EUR i statsobligationer, som Den Europæiske Centralbank har købt. Jeg kan godt sige, at det vil den fortsætte med, for nødfonden må ikke gå ind på de sekundære markeder. Det betyder, at den vil fortsætte med at gøre det. ECB har oven i købet påtaget sig 100 mia. EUR i sikkerhed for at give likviditet til bankerne i Europa. Det er i alt 400 mia. EUR, som vi har investeret i krisen i de seneste måneder. Det er tre gange EU's budget! Og vi har ikke set det værste endnu. På torsdag vil renterne i Europa formentlig stige fra 1 % til 1,25 %, hvilket kan forværre situationen. Det er nødvendigt at bekæmpe inflation, men på den anden side gør det situationen værre.

Så sådan ser det ud. Vi har investeret 400 mia. EUR. Og har vi løst krisen? Nej, vi har ikke løst krisen. Det, der er brug for, er en virkelig dristig og dybtgående tilgang, og det har vi ikke i øjeblikket. I den forbindelse vil jeg gerne citere Nout Wellink, direktør for den nederlandske centralbank, som offentliggjorde sin årsberetning for et par dage siden. Han siger tre ting om resultatet af vores og Rådets beslutninger i de seneste uger. Han siger, at budgetreglerne ikke er stramme nok, pakken vedrørende økonomisk styring er for lille, og europagten er faktisk for svag, fordi der ikke er nogen mekanisme til at håndhæve den. Det er ikke kun mig, der siger det her, jeg citerer Nout Wellink, direktør for den nederlandske centralbank, som gentager, præcis hvad hr. Trichet sagde i sidste uge. Den tredje ting, han nævnte, er, at finansielt tilsyn udføres på et for nationalt grundlag.

Jeg synes, Nout Wellink har ret. Vi kan endda tilføje en række andre elementer. Det første er EFSF og ESM. De permanente og midlertidige redningsfonde fungerer ikke, fordi de er underlagt en regel om enstemmighed. Hvis vi beholder den regel, betyder det, at hele euroområdet fra nu af vil være kapret af euroskeptiske regeringer og politiske partier.

Sluttelig – og det er mit budskab for i dag – er vi stadig nødt til at rydde op i de europæiske banker. Problemet er ikke blevet løst, og den økonomiske genopretning i Europa vil ikke komme i gang, hvis vi ikke først og fremmest tager hånd om det problem. Ikke alene har de stadig de gamle produkter fra finanskrisen i deres porteføljer, nu har de også en række obligationer i deres porteføljer fra problematiske lande, hvis kreditværdighed bliver nedgraderet dagligt eller i det mindste ugentligt.

Det, jeg beder om, er at hr. Barroso og hr. Trichet hurtigst muligt fremlægger en global respons på området, nemlig en dristigere stabilitetspagt – det arbejder Parlamentet på – og økonomisk styring. Er der reel økonomisk styring? Det, vi har nu, er en mellemstatslig metode uden en sanktionsmekanisme, og det fungerer ikke. Det har ikke fungeret tidligere, og det vil ikke fungere fremover. Vi må udarbejde et forslag om at afskaffe reglen om enstemmighed i redningsfondene, for det vil ikke fungere. Vi overlader faktisk al magten til de lande og de partier, der er imod systemet.

Sluttelig må vi udarbejde en plan for den europæiske banksektor. Vi får ingen økonomisk genopretning, før De har fremlagt en europæisk mekanisme til at rydde op i bankerne. Vi ved alle, at det koster penge. Rekapitalisere de europæiske banker, finansiere investeringer i Europa – som hr. Schulz bad om – og samtidig holde hånden under flere af vores medlemsstaters skrantende offentlige finanser. Hvordan skal vi gøre det? Hvor er pengene? Den eneste måde at finde pengene på er ved at oprette et egentligt europæisk obligationsmarked, og det ved vi udmærket godt. Oprettelsen af et europæisk obligationsmarked er den eneste vej ud af krisen.

Jeg vil gerne sige til hr. Barroso, at tiden er kommet, hvor han skal levere. Tiden er ved at løbe ud, og vi kan ikke løse problemerne alene med en europagt.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Hr. Schulz citerede en lille tysk sang for hr. Van Rompuy. På fransk hedder det tilsvarende: "Tout va très bien, Madame la Marquise, il n'y a pas de problème".

Jeg må sige, at jeg er forbløffet over, hvordan tingene fremstilles her. Vi bør ikke betragtes som tåber. Selv om vi lytter til Dem, læser vi faktisk aviser af og til, så vi ved godt, hvad der foregik på mødet i Rådet. Lad være med at fortælle os røverhistorier. Vi ved godt, hvad problemerne er. Vi er ikke kommet for at spilde tiden.

Jeg vil gerne sige en ting til hr. Van Rompuy og hr. Barroso. De snakker hele tiden om "stabilitet, vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne". Så meget er sandt. Men er De klar over, hvordan borgerne opfatter det? Det, de oplever, er "uligheder, en følelse af uretfærdighed, usikkerhed". Sådan fortolkes det af dem. Og hvis EU ikke skifter kurs, ikke forsøger at reagere på denne følelse af uretfærdighed, følelsen af ulighed eller den faktiske ulighed, den faktiske usikkerhed, vil folk høre "konkurrenceevne" og forstå det som "de vil slå os oven i hovedet igen".

Dét er det egentlige problem for os, for borgerne vil se mekanismerne til at redde bankerne, som i parentes bemærket er nødvendige, og tænke: "Det går helt fint for bankerne". Se på bankernes profit. Se på de enorme lønninger. Folk vil sige: "Det er fuldstændig vanvittigt! Der bliver brugt så mange penge, og alligevel er det borgerne og de nationale budgetter, der vil lide, og ulighederne bliver kun større". I de senere år har alle statistikker peget på, at ulighederne vokser. Hvis vi ikke gør noget ved dette problem, vil borgerne vende os ryggen, og det vil styrke den ekstremistiske højreorienterede antieuropæiske bølge i Europa. Og det ville de have god grund til, for vi er ikke i stand til at reagere på denne følelse af ulighed, uretfærdighed og usikkerhed. Så hvis vi ikke gør noget, vil det ikke lykkes for os.

Hvad euroobligationer angår, som hr. Verhofstadt nævnte, er det, som det er nødvendigt at fortælle borgerne, og det, som vi er nødt til at mobilisere, en forsvarsfond, men hvis vi ikke har nogen investeringsfond, hvis vi ikke kan fremvise noget egentligt bevis på, at vi ønsker at få maskineriet i gang igen – og det er derfor, vi har brug for euroobligationer ikke kun til forsvar, men også til investering – hvis vi ikke følger den rute, vil borgerne ikke kunne forstå noget som helst, især denne politik.

Derfor er der nogle ting, der skal siges. Hvad angår uligheder, hvorfor er det ikke muligt at indføre visse sociale foranstaltninger, som borgerne faktisk forstår, i Europa i dag? F.eks. en minimumsløn for hele Europa, ikke nødvendigvis på samme niveau, men bare indføre minimumsløn som begreb. Det er ufatteligt, at dette problem slet ikke nævnes eller omtales i et land som Tyskland med al dets snak om at skabe fornyet økonomisk balance. Det er ufatteligt, at Tyskland, et af de få mere profitable lande i Europa i dag, er ude af stand til at indføre en minimumsløn for sine borgere. Det er en ting, der bør tages op i forbindelse med Europas økonomiske og sociale styring.

Lad mig nu vende mig mod Libyen. Det, hr. Schulz sagde, var rigtigt, om end dramatisk. Man har et land som Tyskland, der gemmer sig, mens de andre lande forsøger at finde løsninger. Kun på dette punkt er jeg enig, og kun lige. Det, jeg kunne tænke mig, når vi nu diskuterer en naboskabspolitik, er, at vi gør status over de mange brølere, vi har begået tidligere med hensyn til denne naboskabspolitik. Hvordan var vores forhold til hr. Gaddafi, inden bombningen begyndte? Hvilket forhold havde europæiske lande til hr. Gaddafi, hr. Ben Ali, hr. Mubarak? Lad os endelig vurdere, hvad de artikler om menneskerettigheder i associeringsaftalerne betød for os. Nul og niks! Intet! Hvis vi ikke vil foretage denne vurdering, bør vi holde op med at lyve over for os selv. Brugte Det Europæiske Råd så meget som fem minutter på at overveje, hvad vi havde undladt at gøre netop i vores politik i forhold til Middelhavet? Overvejede De det? Jeg har ikke læst noget om det i aviserne. Jeg har ikke hørt noget om, hvad De har sagt om det. Hvis bare Det Europæiske Råd kunne mønstre lidt selvkritik i forhold til dets tidligere fejl.

Og afslutningsvis vil jeg vende mig mod Japan. Problemet er, at den bedste form for nuklear sikkerhed er at udfase det. Man kan ikke opnå nul risiko med hensyn til kernekraft. Det kan ikke opnås fra den ene dag til den anden, men hvis vi ikke udfaser kernekraft, opnår vi aldrig sikkerhed. Problemet har intet at gøre med at stressteste en enkelt episode. Som hr. Lacoste, leder af Frankrigs nukleare sikkerhedsmyndighed, har sagt, er problemet den samlede effekt af flere mulige begivenheder, hvilket man utroligt nok aldrig har set på før. Det er, hvad der skete i Japan. Det er ikke kun en enkelt begivenhed, det er fire eller fem begivenheder oven i hinanden – plus menneskelige fejl – der har ført til denne situation.

Matematisk set er det ikke muligt at garantere denne sikkerhed. Hvis vi europæere ikke siger fra … det kan ikke udfases fra den ene dag til den anden, men hvis vi ikke udfaser kernekraft, må vi holde op med at tale om nuklear sikkerhed. Nuklear sikkerhed findes ikke.

 
  
MPphoto
 

  Jan Zahradil, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Det vigtigste emne på mødet for nylig i Det Europæiske Råd var økonomien og euroområdets stabilitet. De fleste medlemmer af Parlamentet fra De Europæiske Konservative og Reformisters gruppe kommer fra lande uden for euroområdet, og de fleste er fra lande, der ikke engang har tilsluttet sig europagten. Det betyder dog ikke, at vi ønsker, at euroområdet skal bryde sammen. Tværtimod ønsker vi et stabilt og fremgangsrigt EU, herunder euroområdet. Vi ønsker ansvarlige nationale regeringer, der vil afskaffe gælden, reformere strukturen af det offentlige forbrug og iværksætte skattereformer for at genskabe den finansielle disciplin, vi anser for at være korrekt.

Det, vi ikke anser for at være korrekt, og som bekymrer os, er den skjulte dagsorden, som visse medlemsstater og til dels Kommissionen og visse grupper af medlemmer af Parlamentet arbejder for. Det er et forsøg på at udnytte krisen til at overføre yderligere suverænitet. Det er et forsøg på at videreføre udviklingen i retning af finans- og skattepolitisk harmonisering. Det er et forsøg på at tage endnu et skridt hen imod en finanspolitisk union og derfor mod fuld politisk union. Vi siger nej til sådan en union. Vi støtter ikke sådan en union.

Jeg har siddet her siden 2004, og hver gang der er problemer, hører jeg det samme igen og igen: "Der er brug for mere Europa, der er brug for en fællesskabsbaseret tilgang". Men det, mener jeg ikke, er, hvad vi har brug for. Det er forsøget på at løse alt på det europæiske plan, som har skabt alle problemerne – og hvordan skal vi tackle dem? Igen på europæisk plan: Jeg beder Dem om langt om længe at forstå, at den nuværende form for europæisk integration er løbet tør for energi. De må holde op med at leve i en 50 år gammel drøm fra sidste århundrede om efterkrigstidens europæiske integration. Det europæiske paradigme har forandret sig, og jo før nogle af Dem accepterer det, jo bedre.

 
  
MPphoto
 

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Min gruppe finder resultaterne af Rådets møde utilstrækkelige.

Lad os først se på den økonomiske politik. Vi artikulerede vores tanker om de aftalte retningslinjer på det økonomipolitiske område på en høring, der fandt sted sidste uge. Vi er nødt til at overvinde den neoliberale praksis med profit og aftalt spil, som er tydelig i udtryk som "flexicurity", justering af pensionsalder osv.

Vi mener, at der er behov for demokratisk legitimeret, kontrolleret forvaltning af den økonomiske politik, som vil forhindre skattemæssig, lønmæssig og miljømæssig dumping ved hjælp af passende fælles minimumsstandarder, der vil sikre effektiv regulering af finansmarkederne og forbyde privatisering af profit, samtidig med at man overlader risikoen til offentligheden.

Den anden ting, jeg vil tale om, vedrører vores sydlige naboskab, især Libyen. EU's medlemsstater er blevet involveret i en makaber situation i Nordafrika, især i Libyen. Vi har allerede hørt kritik. Jeg vil blot gerne fremhæve en ting. Diktatoren Gaddafi bruger våben købt af os mod demonstranterne og oprørerne. Han angribes af NATO-tropper, tilsyneladende for at beskytte dem, der kæmper for frihed og demokrati, som også bruger europæiske og amerikanske våben.

Jeg vil gerne vide, hvad meningen er med den eksisterende æreskodeks for våbenhandel, når en sådan situation kan opstå? Hvor er støtten til frihed, menneskerettigheder og kampen mod social uretfærdighed i specifikke tilfælde som Lampedusa, hvortil hundredvis af flygtninge dagligt ankommer fra Nordafrika? Jeg frygter, at det naboskabskoncept, der er blevet flikket sammen for nylig, mere handler om europæiske interesser end om en hensigtsmæssig respons på partnerlandenes behov.

Den tredje ting, jeg vil tale om, vedrører Japan. Vi har stadig tid til at drøfte Japan her til eftermiddag og i morgen. Også her undlader vi at anerkende en sammenhængende europæisk tilgang, i hvert fald hvad angår sikkerhedskontroller, de såkaldte stresstest. Det overrasker mig ikke, at vores borgere med berettiget skepsis spørger, præcis hvad EU's holdning er til dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Godfrey Bloom, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tage spørgsmålet om Libyen op igen.

Hvornår gik det pludselig op for den politiske klasse og de fine og fornemme, at oberst Gaddafi er ond? På hvilket tidspunkt efter at det vidunderlige fotografi blev taget af, at De omfavner ham, gik det op for Dem, at han var "en skidt karl"?

Jeg kan fortælle Dem, at ofrene for Lockerbie-katastrofen i Skotland og for IRA's grusomheder i mit land ganske udmærket var klar over, hvilken slyngel han var. Men han har olie og penge, så De vendte alle det blinde øje til, ikke sandt?

Det hævner sig så nu. Den mest absurde figur i alt dette er den britiske premierminister, som står der og ikke engang har en sabel at rasle med efter at have svækket Royal Navy og Royal Air Force og kommer med trusler fra sidelinjen uden hangarskibe, uden noget som helst, og kalder sig konservativ, men ikke er andet end en afdanket skoledreng, der forsøger at holde modet oppe.

Vi taler meget om vold mod folket og om demokrati. Alligevel har vi haft en morderisk bavian i Zimbabwe i årevis, og vi gør ingenting, gør vi? Vi er ligeglade, for der er ingen penge og ingen olie. Det er så typisk for det her sted – fyldt med hykleri og humbug.

 
  
MPphoto
 

  Barry Madlener (NI). – (NL) Hr. formand! Hr. Barroso vil få sin vilje. Der kommer en permanent støttefond for euroen, der vil støtte medlemsstater, som har plyndret deres statskasser, og som vil overføre risiciene til de medlemsstater, der har styr på tingene.

De fleste økonomer er enige med os i, at denne fond ikke vil være bedre i stand til at redde euroen end arrangementerne under stabilitets- og vækstpagten. Det er en blød aftale, der belønner svage og svigagtige medlemsstater med nem kredit. Hvor skal pengene komme fra? Hvordan skal fonden skrues sammen? På papiret vil alle medlemsstater bidrage til fonden, også Irland, Grækenland og Portugal. Men disse lande har ingen penge.

I sidste ende handler det om, at de medlemsstater, der har haft styr på tingene, kommer til at betale. Nederlandske statsborgere kommer til at betale regningen for svage medlemsstater som Grækenland og Portugal – hr. Barrosos land – og det er uacceptabelt. Det er ikke solidaritet, det er at belønne en række svage medlemsstaters dårlige opførsel på bekostning af hårdtarbejdende nederlandske, tyske og belgiske statsborgere.

Sådan kan euroen ikke reddes. I stedet burde disse lande ekskluderes af den. Grækenland skal have drakmer igen, og Portugal må genindføre escudoen. Nogle lande må acceptere, at de bliver nødt til at forlade euroområdet, og det er udelukkende deres egen skyld.

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE). – (DE) Hr. formand! Resultaterne af topmødet er et vigtigt skridt på vejen, men den virkelige prøve venter vi stadig på. Hvis disse resultater håndteres som alt andet, herunder stabilitets- og vækstpagten, og hvis medlemsstaterne ikke overholder dem, er de ikke det papir værd, de er trykt på. Derfor kan jeg ikke dele de to formænds optimisme om, at krisen er overstået. Jeg tror, at vi først nu står over for den virkelige test.

Det er over to et halvt år siden, Lehmann Brothers kollapsede, og hvor er vi nu? Det har taget os to et halvt år at nå hertil. Den ansvarlige kommissær afviste forslagene om en skat på finansielle transaktioner sidste gang, de blev fremlagt. Jeg vil se resultater. Når jeg tænker tilbage på sidste valgperiode, kan jeg huske, at Parlamentet vedtog 12 beslutninger om foranstaltninger vedrørende finansmarkederne, og at den ansvarlige kommissær for det indre marked – som heldigvis ikke længere besidder embedet – afviste dem alle. Det er en kendsgerning. Kommissionen udviste intet lederskab i forhold til at løse problemet.

Men vi fandt ud af, at national egeninteresse også skal overvindes på rådsniveau, og at Parlamentet var nødt til at afstive Kommissionen i dens rolle med at ændre konstitutionen. Der er absolut ingen grund til at hvile på laurbærrene. Jeg er enig med hr. Verhofstadt. Den budgetmæssige konsolidering er for slap, styringen for uforpligtende, europagten for svag og nationale interesser stadig for stærke. Hvis vi ikke har modet til at forlange større engagement i Europa fra de nationale regeringer, vil vi aldrig opnå en meningsfuld, varig løsning.

Jeg var kritisk, da de græske medlemmer af min gruppe stemte imod programmet for Grækenland, hr. Barroso. Jeg er bestemt ikke enig med hr. Schulz. Hvis en socialistisk regeringsleder bliver stemt ud, er det umiddelbart en god ting. Men i Portugals tilfælde stemte Deres parti også imod programmet. Den slags ting burde ikke have lov at finde sted i Europa. Jeg vil bede alle om at gøre deres for at sikre, at denne partiske nationale indstilling ikke vil fortsætte, mens vi arbejder på at løse problemet.

 
  
  

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Fru formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Europas befolkning vil gerne vide, om Det Europæiske Råd vil træffe de nødvendige beslutninger, og om det vil være de rigtige beslutninger, der kan føre os gennem krisen. Mange europæere tror måske, at beslutningerne peger i den rigtige retning, men træffes for langsomt og ikke er særlig ambitiøse. Dem, der har set dokumentaren Inside Job, vil blive vrede over en sådan grådighed og skrupelløshed, og de vil spørge, hvad Europa gør for at etablere uafhængige og pålidelige kreditvurderingsbureauer, hvis kreditvurderingsbureauer fungerer på den måde?

For ikke så længe siden sagde kommissionsformand Barroso, at hvis en medlemsstat kan undgå at ty til ekstern hjælp, skal den gøre det, for ekstern hjælp er dyr. Det mener den portugisiske regering også. Portugal har ikke brug for ekstern hjælp. Den har kun brug for finansiering af sin økonomi og sine familier til en rimelig rente. Men eftersom kreditvurderingsbureauer tjener spekulanters interesser, ryger resultatet af de enorme ofre, som portugiserne yder, direkte i disse spekulanters lommer. Er det europæisk retfærdighed? Er politiske beslutningstagere ikke klar over, at vi er midt i en krise i euroområdet, jeg gentager: i euroområdet, og at angreb på visse landes statsgæld kan underminere euroen og bringe den fælles valuta og selve det europæiske projekt i fare? Det er et europæisk problem, som kræver en europæisk løsning.

Hvis vi skal kunne komme igennem krisen, har vi brug for mere, ikke mindre Europa, vi er nødt til at leve op til vores fortid og til fremtidens udfordringer, vi er nødt til at indgyde tillid og håb i den europæiske befolkning, uden hvem der slet ikke er noget europæisk projekt.

 
  
MPphoto
 

  Sylvie Goulard (ALDE). – (FR) Fru formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen! De har malet et rosenrødt billede af disse drøftelser. Der er visse positive aspekter, men jeg føler ingen trang til at gennemgå dem igen. Jeg er dog bekymret over én ting, der rækker ud over tekniske detaljer og det, De har fortalt os. Jeg taler om den opsplitning mellem Nord og Syd, der er ved at rodfæste sig i EU. Ligesom for et øjeblik siden har vi hørt folk påstå, at nogle har ret, og andre tager fejl, at nogle er gode, mens andre er onde, og de lader til at have glemt alt om indbyrdes afhængighed. Det er alvorligt.

Og ved at nægte at tage sig af spørgsmålet om bankerne, som hr. Verhofstadt nævnte, tror jeg desuden, at det af mange opfattes, som om en række lande i Nord, som gerne prædiker for landene i Syd, nægter at erkende deres eget ansvar. Derfor mener jeg, at hvis formanden for Det Europæiske Råd og hr. Barroso har én opgave, så er det for alt i verden at forhindre denne opsplitning i at vokse og gro fast. Vi har brug for løsninger, der er acceptable for alle. Vi er nødt til at sikre, at alle bærer deres del af ansvaret.

En sidste ting: Efter min mening er Det Europæiske Råd alt for indadskuende. Hele denne diskussion har fundet sted, som om euroen ikke har nogen global betydning. Der er intet om ekstern repræsentation af euroområdet i Den Internationale Valutafond. Frankrig, som i øjeblikket er formand for G20, ønsker at arbejde for en global valutareform, og der er ikke noget forslag som det om euroobligationerne, som vi forsøger at promovere, der ville forsøge at gøre euroen til en egentlig global valuta.

 
  
MPphoto
 

  Philippe Lamberts (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Jeg har stor respekt for hr. Van Rompuy som menneske og for hans arbejde, men jeg må sige, at han ikke rigtig har overbevist mig.

De siger, at arbejdstagere ikke skal være bekymret, for vi arbejder for dem. Når jeg læser afsnittet om konkurrenceevne i europluspagten, som De kalder den, forstår jeg det sådan, at det omhandler lønnedgang, større fleksibilitet og mindre sikkerhed. Der står intet om produktivitet eller om vores ressourcer. Der står intet om energiproduktivitet.

Det, jeg siger, er, at vi aldrig vil vinde kapløbet med Kina om billig arbejdskraft. Tværtimod er Kina godt på vej til at slå os, når det handler om energieffektivitet og ressourceeffektivitet. Så hvad vil der være tilbage til Europa med hensyn til konkurrenceevne, hvis vi ikke kan konkurrere på disse områder?

De fortæller os, at folk på overførselsindkomst ikke skal være bekymret. Men når det handler om at skabe balance i de offentlige finanser, et rimeligt mål, siger De, at der er behov for nedskæringer. 40 % af det offentlige forbrug går til velfærd, og De siger, at vi ikke skal være bekymret. De siger også, at der bliver sørget for provenuet. Lad os tale om provenu. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, FKSSG, er helt til grin. De taler om det i betingelsessætninger. De siger, at det under alle omstændigheder skal være neutralt med hensyn til provenu. Derfor vil det ikke skaffe ekstra penge, og oven i købet vil selskaber alligevel kunne vælge. Jeg har aldrig set nogen vælge den dyreste form for skatteberegning.

På den anden side, hvis nogen kan undlade at bekymre sig, er det bankernes aktionærer og kreditorer. De taler til os om stresstest. Dem, der blev gennemført sidste år, var til grin. Jeg ved ikke, om vi vil se den samme smagløse vittighed i år. Men det, vi kan være sikre på, selv om disse stresstest er seriøse, er, hvor midlerne til bankerne vil komme fra. Vil de komme fra deres aktionærer eller fra os, skatteyderne? Helt ærligt! Men de har i hvert fald intet at bekymre sig om.

Sluttelig, der er ikke blevet sagt et ord om det, alle tænker på, nemlig at den græske og irske gæld er fuldstændig uholdbar. Uanset hvor meget De ønsker at smyge Dem uden om emnet, er der ingen chance for, at de kan betale deres gæld. Og jo senere vi restrukturerer, jo værre bliver det. Det kan aldrig blive behageligt, men hvis De venter, vil det koste os dyrt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Martin Callanan (ECR). – (EN) Fru formand! Hver gang EU konfronteres med et specifikt problem, går det i fælden med at udtænke en indviklet, bureaukratisk, klodset løsning, der tit er fuldstændig ude af proportioner med, hvor alvorlig sagen er. Det er den fejl, vi begår nu med hensyn til den aktuelle finanskrise. Den er alvorlig, der er behov for at gøre noget, men mange af de foreslåede løsninger vil have vidtrækkende og efter min mening meget skadelige konsekvenser for Europas fremtid på lang sigt.

Mange benytter lejligheden til at lancere planer for permanent økonomisk styring med intervention og kontrol som grundprincip. Vi får at vide, at løsningen for det første er at misbruge eksisterende regler såsom artikel 122 i traktaten, som aldrig var tiltænkt de redningspakker, som den er blevet brugt til at betale for – det er mit håb, at et eller andet land vil have modet til at anfægte det ved de europæiske domstole – og at pålægge vores medlemsstater flere begrænsninger, hvilket i realiteten indebærer at indskrænke vælgernes demokratiske valgmuligheder.

Hvis man tager Irland som eksempel, har det land gjort sit bedste for at stabilisere sit banksystem – en stabilisering, som der i øvrigt er desperat brug for i banker og institutioner i andre medlemsstater, som ellers ville være voldsomt udsat – og Irlands belønning er, at landet bliver mødt af krav fra andre medlemsstater om at forøge sine selskabsskattesatser for at konkurrere med de oppustede situationer i andre lande. Det er uretfærdigt og udemokratisk.

 
  
MPphoto
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Fru formand! Hvordan kan Rådet og Kommissionen tro, at de politikker, som Irland pålægges, ikke vil forøge gælden, eller at det ikke vil blive resultatet af gennemførelsen af disse eller lignende politikker i hele EU?

De foranstaltninger, der blev vedtaget på topmødet, vil tvinge alle medlemsstater til at være begrænset til en økonomisk logik, der er til skade for befolkningen – en logik, hvor nedskæringer er nødvendige, og som berøver medlemsstaterne muligheden for at fremme vækst.

De politikker, som Irland pålægges af EU og Den Internationale Valutafond, indebærer brutale nedskæringer, jobtab og en betydelig reduktion i de offentlige serviceydelser. Irlands gældsbyrde er ikke holdbar. Medmindre obligationsejere pålægges at bære en del af byrden ved underskuddet, vil Irland ikke kunne opfylde sine forpligtelser i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Niki Tzavela (EFD). – (EN) Fru formand! Europluspagten har til formål at styrke og fremme europæisk konkurrenceevne, men hvordan kan vi opnå en europæisk økonomi med merværdi, når vores arbejdsmarked krænkes af ulovlig indvandring, og vores europæiske produkter erstattes af forfalskede produkter, der importeres fra arbejdsintensive lande i Øst?

Jo før vi identificerer og beskytter vores geografiske og økonomiske produkter fra EU, jo bedre. Så mit forslag er, at vi skriver identifikation og beskyttelse af Europas økonomiske og geografiske grænser ind i europagten, for ellers vil vi ikke være i stand til at opnå en et konkurrencedygtigt Europa i en meget aggressivt konkurrencepræget global økonomi.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Hvis krisen i Libyen er et billede på noget, er det efter min mening primært den totale mangel på en seriøst europæisk geopolitisk strategi til beskyttelse af europæiske interesser. Det er trods alt en sørgelig sandhed, at vi primært er til stede i det land som følge af en indenrigspolitisk dagsorden gennemført af præsident Sarkozy, som har skabt en form for Falklands-øjeblik for sig selv.

Det er under alle omstændigheder mærkeligt, at dem – også nogle her i Parlamentet – som så intenst og selvretfærdigt raser imod oberst Gaddafis absolutte ondskab, indtil for ganske nylig var mere end glade for at blive fotograferet, strålende af glæde, sammen med den libyske diktator, som de hilste velkommen med militære hædersbevisninger. Det, jeg vil sige, er, at det er nemmere at skyde på Gaddafi i dag end at svare på de enorme spørgsmål, der vil dukke op.

For blot at nævne et enkelt, har vi så tænkt os yderligere at bevæbne oprørerne – en samlet udtryk for en alsidig gruppe mennesker, hvoraf nogle efter europæisk standard endnu ikke har forladt middelalderen, mentalt set – og hvilken garanti har vi i så fald for, at disse våben ikke bliver brugt til at skubbe landet ud i endnu større kaos, som det skete i Iran, efter at shahens blev styrtet?

Personligt så jeg gerne, at denne europæiske indsats og styrke var betydelig mere synlig ved den militære bevogtning af vores egne ydre grænser. Der bliver også udkæmpet en stille krig i øjeblikket, et skræmmende varsel om en invasion af indvandring, som ingen taler om. Det har vi også brug for europæisk styrke til at tage sig af.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool (PPE). – (NL) Fru formand! På det seneste møde i Det Europæiske Råd blev der truffet beslutninger, der stadig var utænkelige for et år siden, og derfor vil jeg gerne takke hr. Van Rompuy og hr. Barroso inderligt.

Det er et vigtigt skridt, men det er også et skridt på en meget vanskelig vej, som vi er nødt til at følge for at genskabe tilliden til euroen og til vores økonomi med henblik på at slippe ud af krisen ved at fremme økonomisk vækst og arbejdspladser. Som De sagde, spiller Parlamentet en rolle som medlovgiver med hensyn til lovpakken, der skal styrke den økonomiske styring. Vi ønsker en mere ambitiøs pakke, hvilket De bør drøfte med Parlamentet i den kommende periode. Vi mener, at der er behov for stærkere og mere ambitiøs finansiel støtte baseret på Kommissionens forslag. De har allerede hørt forskellige medlemmer af Parlamentet sige, at vi ønsker en mere robust stabilitets- og vækstpagt med omvendt flertal.

For det andet er der behov for langt stærkere socioøkonomisk koordinering. Det indebærer mere end tilsagnene i europluspagten, for principperne for vores sociale markedsøkonomi er forankret i EU 2020-strategien. Det indebærer større engagement i at udvikle de principper for at fremme vækst og arbejdspladser for vores borgere. Vi ønsker at forankre disse mål i de nationale reformprogrammer – det har jeg hørt hr. Barroso tale om – og vi må fremlægge forslag herom.

Det har De sagt og endda understreget med henblik på allerede at have disse ting afsluttet, når der indgås en aftale i juni. For vores skyld kan De godt begynde at arbejde på at få gang i Rådet, i hvert fald i forhold til disse ting, hvilket ville muliggøre en aftale i juni.

 
  
MPphoto
 

  Proinsias De Rossa (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg er nødt til at stille nogle åbenhjertige spørgsmål til den europæiske kvartet – trojkaen plus Rådet. Tager De redningen af euroområdet og det europæiske projekt alvorligt?

Stresstestene af bankerne er netop fuldført baseret på de mest pessimistiske scenarier i Irland. Den nye irske regering har sat punktum for det irske banksammenbrud. Til alles overraskelse i Irland har den besluttet, at der ikke vil ske nogen haircut af foranstående obligationer i Allied Irish Bank og Bank of Ireland.

Men hvad kræver Europa til gengæld? Hvorfor siger Den Europæiske Centralbank intet om den vigtige finansiering på mellemlang sigt af irske banker? Hvorfor insisterer præsident Sarkozy og kansler Merkel på at ødelægge den irske industrielle base til gengæld for en lavere rente for redningspakkerne? Hvorfor blokerer nogle medlemsstater for fremskridt for den europæiske skat på finansielle transaktioner og euroobligationerne? Hvorfor skæres der i det europæiske budget?

Det korte svar er kortsigtet valgstrategi og doktrinær økonomisk politik. Den irske økonomiske krise er en integreret del af den europæiske krise. Den irske økonomis sammenbrud ville ikke kun være et sammenbrud i Europa, det ville være Europas sammenbrud.

At den irske gæld er bæredygtig er altafgørende for Irland og Europa, og det må kvartetten indse. Det er nødvendigt, at kvartetten udviser fantasi og vision i de igangværende forhandlinger med Irland.

Mærk Dem mine ord. Irland er et demokrati ligesom Frankrig, Tyskland og Finland. Vores mandat afhænger af folkets vilje. De irske vælgere har i sammenbidt raseri accepteret strenge spareforanstaltninger. De må se fairplay i Europa, ellers vil det vindue af tolerance, der lige nu står åbent for den irske regering, meget snart smække i med et brag.

 
  
MPphoto
 

  Carl Haglund (ALDE). – (SV) Fru formand! Lad mig starte med noget positivt. Jeg kunne fokusere på de problemer, som de beslutninger, De har truffet i Rådet, vil medføre, og de vil bestemt medføre problemer, men det positive aspekt er ikke desto mindre, at De har opnået fremskridt i forhold til økonomisk styring og det makroøkonomiske aspekt. Min kollega fra Irland nævnte lige før, hvor bekymrede folk er der. Deres problemer har forbindelse til, at vi indtil nu overhovedet ikke har taget det makroøkonomiske aspekt i betragtning. Det vil vi kunne i fremtiden takket være pakken vedrørende økonomisk styring. I den forbindelse tror jeg, at Rådet har bevæget sig i den rigtige retning.

Men det, jeg opfatter som lidt bekymrende, er, at Rådet ikke lader til at have viljen til at ændre sin egen beslutningskultur. Det vil stadig kunne benytte forskellige former for politiske arrangementer, noget, vi måske kunne kalde studehandler. Men hvis De ikke ændrer Deres beslutningskultur, frygter jeg, at De i fremtiden ikke vil kunne træffe de nødvendige beslutninger, når De står over for vanskelige overvejelser baseret på de henstillinger, som jeg dog stadig mener, at Kommissionen vil kunne udarbejde. Det er en udfordring, som Rådet må tage alvorligt og få styr på. Det illustreres også ganske udmærket af den tendens, vi så under rådsmødet, da min egen medlemsstat, Finland, også opførte sig temmelig klodset med hensyn til et andet spørgsmål, nemlig stabilitetsmekanismerne. Det beklager jeg som finne. Ikke alle finner tænker på den måde, men det er en god illustration af, at beslutningskulturen i Rådet må ændres.

 
  
MPphoto
 

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Fru formand! Den nye struktur for de offentlige finanser i EU var baseret på et forsøg på at styrke sunde finansielle regler og offentligt forbrug og på et fuldstændig usundt ønske om at begrænse medlemsstaternes skattemæssige suverænitet. Jeg tvivler stærkt på, at europluslandene ville være i stand til i fællesskab at indføre strenge regler for dem selv med hensyn til offentligt forbrug, eftersom de ikke kunne gøre det hver for sig.

På den anden side er jeg ikke i tvivl om, at standardisering af skattegrundlaget er et effektivt skridt i retning af en skatteunion, hvilket kun har ét mål, nemlig at eliminere skattekonkurrencen i EU. De franske politikere hr. Sarkozy og fru Lagarde har afsløret deres sande intentioner ved i ugevis at insistere på at hæve skattesatserne i Irland under påskud af at bekæmpe krisen. Men hvis skattesatserne i EU hæves til standardniveauer, uanset hvilken medlemsstat der er tale om, vil det forlænge krisen, ikke afbøde den.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Mange tak. Til de medlemmer, der ønsker at gøre brug af catch the eye-proceduren, vil jeg sige, at vi allerede har omkring 20 indlæg, og jeg tror ikke, vi har tid nok før afstemningen. Men De er stadig velkommen til at forsøge.

 
  
MPphoto
 

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! I et svar til Joe Higgins den 19. januar erklærede hr. Barroso her i Parlamentet, at Europa forsøger at støtte Irland. Med den nye Fine Gael/Labour-regerings fuldstændig kapitulation over for obligationsejernes interesser står det klart, at det ikke er Rådet eller Kommissionen, der støtter, men arbejderklassen i Irland og i Europa, som bliver tvunget til at støtte europæiske banker og spekulanter ved at betale for deres tab.

Forslagene til økonomisk styring er et forsøg på at forankre nedskæringer og lønnedgange. Resultattavlen for spareforanstaltningerne og forslagene om bøder på hundreder af millioner euro har til formål at sikre, at lønmodtagere betaler for krisen på trods af stor opposition. Denne europæiske chokdoktrin vil blive fremmet af en ændring i traktaterne, som magthaverne i Europa og Irland er fast besluttede på at undgå en folkeafstemning om. Socialistpartiet og venstrefløjen i Irland vil forlange en folkeafstemning om forslaget om permanente spareforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dette rådsmøde behandlede tre meget vigtige sager, nemlig den miljø- og atomkatastrofe, der har ramt Japan, finanskrisen, der fejer hen over Europa, og situationen i Maghreblandene.

Hvad første emne angår, kan vi ikke ændre handelsaftaler til skade for vores egne virksomheder, på trods af at vi støtter en befolkning, der er så hårdt ramt. I stedet går vi ind for humanitær intervention i form af at stille udstyr, mennesker og penge til rådighed.

Det er ren fantasi at forestille sig, at finanskrisen er overstået. Det er afgørende at udarbejde en støttepakke, der kan hjælpe medlemsstaterne med at slippe ud af den aktuelle situation og derved sikre stabilitet i hele euroområdet. Vi støtter også en reduktion af den lovgivningsmæssige og bureaukratiske byrde samt støtte til handel med tredjelande – så længe det er til gavn for begge parter.

Vi synes, EU har gjort et forfærdeligt indtryk i spørgsmålet om Maghreblandene, eftersom medlemsstaterne handlede på egen hånd, og Baroness Ashton, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, ikke vidste, hvordan hun skulle gribe krisen an. EU har oven i købet overladt Italien til en invasion af ulovlige indvandrere, der er ude af kontrol.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Europas befolkning bliver mere og mere urolig. Der er især to emner, der skaber bekymring. Det første er, at vi fortsæt anlægger en usammenhængende linje over for den økonomiske krise og euroens vanskeligheder. Det er også en kendsgerning, at Rådet og Kommissionen ikke kan følge med begivenhederne.

Vi er nødt til at være realistiske. Der er brug for en haircut af gælden, i hvert fald i Grækenland og formentlig også i Portugal. Det kommer vi ikke uden om. Jo længere vi er om at gøre noget ved problemet, jo mere vil det koste, ikke kun finansielt, men også med hensyn til det europæiske projekts overordnede troværdighed. Begivenhederne i Grækenland bringer sindene i kog. Vi var en del af en særlig delegation til landet. Den underliggende holdning er, at EU er ansvarlig for problemerne i Grækenland på grund af en mangel på tydelig kommunikation, og fordi de nødvendige tiltag, som allerede er tydelige, ikke bliver iværksat.

Andet emne er kernekraft. De såkaldte stresstest, der er under forberedelse, vil kun give mening, og troværdigheden til et sammenhængende Europa vil kun blive genoprettet, hvis disse stresstest gennemføres ud fra strenge kriterier og ikke ud fra IAO's svage kriterier, hvis reelt uafhængige eksperters rådspørges, og hvis begivenhederne og hele processen præsenteres for offentligheden på en passende og forståelig måde.

 
  
MPphoto
 

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Fru formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! I mit politiske verdensbillede skal idealer og interesser forliges. På grund af min måske lidt naive opfattelse af de europæiske institutioner tror jeg, at de repræsenterer vores idealer, mens vores regeringer af mange årsager repræsenterer vores interesser.

Derfor skal der spilles et spil. Det slående er, at det for mig lader til, at det hold, der repræsenterer idealerne, nægter at spille spillet. For nogle uger siden, da Parlamentet foreslog at anerkende, eller rettere forslog, at Kommissionen skulle henstille til Rådet, at det anerkendte Libyens midlertidige nationale overgangsråd, sagde Baroness Ashton, at det lå uden for hendes mandat.

Efter en vidunderlig fremlæggelse i går, da det handlede om at foreslå en strategi over for Rådet, som ville gøre krisen i forbindelse med migrationsstrømme til et europæisk spørgsmål, sagde fru Malmström, at hun afviste tanken, fordi hun mener, at den ikke kan opnå støtte fra et flertal i Rådet.

Hvordan skal "idealernes hold" kunne vinde spillet, hvis vores spillere nægter at skyde på mål, fordi de tror, at målmanden er for god? Jeg tror, at det er et grundlæggende element i en historisk forståelse af vores opgave.

Derfor vil jeg gerne komme med følgende iagttagelse: Hvem er vores angribere? De er de europæiske institutioner. Parlamentet, Kommissionen og endda hr. Van Rompuy, for jeg tror, at han ikke repræsenterer Rådet i den forstand, at han forsvarer dets interesser, men han er manden, der kan få Rådet til at forstå, hvilke idealer det skal koncentrere sig om.

Så hvis De er vores angribere, vil jeg blot opfordre Dem til at drible med bolden, score mål og – som man siger om dette spil – få os til at drømme.

 
  
MPphoto
 

  Roberto Gualtieri (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at etableringen af en permanent stabilitetsmekanisme er en vigtig bedrift, der skaber grundlaget for det politiske engagement i at forsvare euroen for enhver pris. På trods af ikke ubetydelige forbehold over for fondens metoder og mellemstatslige natur støttede Parlamentet derfor dette skelsættende øjeblik og har fokuseret på at sikre en solid forbindelse mellem den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og EU's institutioner.

I samme ånd er referencen i Det Europæiske Råds konklusioner til en forordning, der fastlægger procedurerne for at definere de betingede krav, vigtig, og vi forventer nu, at Kommissionen udarbejder et passende forslag.

Selv om det er et positivt resultat, er det vanskeligt at betragte det som tilstrækkeligt. Problemet er den grundlæggende orientering af europæisk økonomisk styring. Vi bliver ved med at behandle sygdommens symptomer i stedet for dens årsager. Underskud er konsekvensen af, ikke årsagen til krisen. At tro, at vi kan helbrede sygdommen ved at begrænse os selv til at reducere underskud med den ene hånd og omstrukturere banker med den anden, er ren fantasi. Vi risikerer at forværre krisen og umuliggøre selve den permanente stabilitetsmekanismes opgave.

Hvis vi ønsker at behandle sygdommen og ikke kun symptomerne, er vi nødt til at tackle en række grundlæggende problemer. Vi taler om at styrke den europæiske konkurrenceevne, og det skal vi også, men hvilken form for konkurrenceevne tilstræber vi? Vi kan ikke indføre en genopretningsmodel, der alene drives af eksport til tredjelande, for det vil forværre ubalancerne. For at blive mere konkurrencedygtige i vores eksterne handel er vi også nødt til at stimulere intern efterspørgsel efter høj kvalitet.

Derfor skal vi tage hånd om spørgsmålet om bankerne og systemet til at stille kredit til rådighed for økonomien for at kanalisere europæiske opsparinger hen imod langsigtede investeringer. Vi er nødt til at give os selv instrumenter såsom euroobligationerne, skatten på finansielle transaktioner og et budget, der fortjener den betegnelse, for at kunne foretage storstilede offentlige investeringer på europæisk plan, der kan kickstarte private investeringer. Endelig er vi nødt til at betragte den europæiske sociale model som en ressource, ikke en byrde.

 
  
MPphoto
 

  Sharon Bowles (ALDE). – (EN) Fru formand! Europluspagten er måske nok nyttig, men den må ikke bruges som undskyldning for en svag lovpakke. Et stærkt engagement i det indre marked er nøglen til konkurrenceevne i EU og dermed i euroområdet. Det er positivt, men initiativer i forhold til det indre marked hører fortsat til inden for rammen af traktaten og de 27.

Jeg frygter, at ESM-faciliteten mangler fleksibilitet og ikke kan løfte en genopretning med en risikopræmie på 2,5-3 %. Jeg forstår behovet for disciplin og risikohensættelser, men disse redningsmekanismer har ikke til formål at tjene penge, især når der er egeninteresser ud over euroområdets stabilitet, f.eks. at flere banker i medlemsstaterne støttes af de irske skatteydere, som det er blevet nævnt.

Vi har ikke løst bankkrisen, og det vil heller ikke ske, hvis vi er frygtsomme. Selv Tyskland har ikke rekapitaliseret sine egne banker eller anerkendt værdiforringede aktiver og er også afhængig af overbærenheden hos alle andre i EU og verden i forhold til at tillade passive kapitalindskud som kernekapital for at undgå at dumpe stresstestene.

Så kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd må levere nogle visioner, noget ydmyghed, en ærlig egenvurdering. Det mindste, De kan gøre, er at behandle risikopræmierne som en kaution, som De giver tilbage, når risikoen er væk. Smålighed kan ikke redde euroen, og det ved markederne godt.

 
  
MPphoto
 

  Gerald Häfner (Verts/ALE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Politikere har faktisk ikke beføjelse til at bruge skatteydernes penge til at redde bankerne eller stille kunstig likviditet til rådighed for stater. Politiks egentlige funktion er at skabe en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer, at en sådan situation aldrig opstår. Nu er De nødt til at gøre det forkerte, fordi De i årtier har undladt at gøre det rigtige. Nu har De til hensigt at gribe fat om problemets rod, og det hilser vi velkommen. Men så vidt man kan forudse, lader det til, at De igen arbejder på det forkerte plan med de forkerte ressourcer og inden for den forkerte ramme, for De forsøger at håndtere sagen uden for traktaterne.

Det er heldigvis lykkedes os at få lagt en del af forehavendet ind under det fællesskabsretlige samarbejde, men der mangler stadig en klassisk topstyret politik. Ikke mindst på dette område er det nødvendigt, at enhver politik debatteres, retfærdiggøres og kontrolleres på demokratisk vis. De anvender de forkerte instrumenter, fordi De tager penge fra skatteyderne til at støtte bankerne og dem, der spekulerer med bankerne og andre finansielle produkter, med. De har stadig ikke iværksat tilstrækkelige initiativer til at håndtere dem, der længe har tjent penge på denne situation. Det betyder, at De fortsat fremmer en ubalance i det europæiske samfund, der svækker støtten til denne politik i stedet for at styrke den. På den ene side lægger De en byrde på de offentlige midler og budgetter, og på den anden beskytter De private aktiver. Det hjælper på ingen måde med at løse de aktuelle problemer, det afhjælper blot nogle af symptomerne.

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! I årevis har mange medlemsstater kørt med en budgetpolitik, der virkede for god til at være sand. Det blev ikke betragtet som et problem at lade gælden vokse, idet man mente, at den økonomiske vækst ville få den til at fordampe som dug for solen.

Mange privatpersoner havde samme opfattelse. De købte langt dyrere huse, end de havde råd til. Det var meningen, at disse ejendommes voksende værdi skulle redde dem, men korthuset kollapsede. Gældskrisen bliver håndteret med ny gæld. Den Europæiske Centralbank har opkøbt portugisiske, irske og græske statsobligationer til en værdi af flere milliarder. Nu skal pisken svinges over disse landes økonomier, som uafbrudt i mange år skal vokse kraftigt for at klare skærene. Det vil ikke lykkes. Disse økonomier mindskes i alarmerende hast. Derved er kursen sat direkte mod bankerot.

Og derfor er tiden inde til krisestrategi 2.0. Vi må give de bankerotte lande mulighed for at vende tilbage til deres tidligere valutaer og samtidig gennemgå en kraftig devaluering og delvis afskrivning af deres gæld. Derefter kan man se på situationen igen om et år eller 10.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Det er forbløffende, men også afslørende for den rute, EU følger, at Rådets og Kommissionens primære talspersoner har ignoreret den alvorlige sociale krise, som en række EU-lande oplever, især i euroområdet. Hvor er svarene til de næsten 100 mio. mennesker, der lever i fattigdom i EU, herunder mere end 20 mio. lavtlønnede arbejdstagere i usikre ansættelser, der bidrager til storkapitalens og storfinansens skandaløst høje profitter? Hvor er svarene til de næsten 25 mio. arbejdsløse, hvoraf størstedelen er kvinder og unge, og som nægtes en værdig nutid og muligheden for at opbygge en fremtid, der kunne sikre vores landes udvikling?

Men Rådets eneste bekymring har jo været at forsvare storkapitalens og storfinansens interesser med større centralisering af politisk magt for at fremme koncentrationen og akkumuleringen af økonomisk magt. Alt dette for i krisens navn at stille spørgsmålstegn ved sociale og arbejdstagerrettigheder, forøge udnyttelsen af dem, der arbejder, og forværre afhængigheden hos lande med mere skrøbelige økonomier såsom Portugal.

 
  
MPphoto
 

  John Bufton (EFD). – (EN) Fru formand! Rådet anser centraliseret regulering af nationale budgetmæssige dagsordener som afgørende for at støtte den økonomiske genopretning – især forslaget om flerårige konsolideringsplaner, som beskriver mål for forbrug, underskud og provenu, der skal nås inden for fastlagte tidsrammer med tilknyttede sanktioner, hvis forpligtelserne ikke opfyldes.

Det Forenede Kongeriges underskud er primært strukturelt og skal håndteres internt. Jeg er stærkt imod enhver indblanding fra Bruxelles i mit lands affærer i betragtning af det rod, der er opstået i Grækenland og Irland, som formentlig vil få brug for yderligere redningspakker. Portugal vil hellere vende sig mod Brasilien, hvilket er et tegn på Lissabons modvilje mod at blive et økonomisk protektorat med spareforanstaltninger, der kvæler væksten.

Ifølge Rådet skal størstedelen af konsolideringen finde sted i starten i medlemsstater med store underskud. Hvad ville forhindre borgerne i at migrere til stærkere økonomier i EU i henhold til EU's egne love?

Rådet foreslår at reducere den lovgivningsmæssige byrde. Gælder det også lovgivning, som Europa i årtier har været arkitekten bag, f.eks. arbejdstidsdirektivet og forlænget barselsorlov?

Decentraliserede og mindre undertrykte markeder er altafgørende for økonomisk velstand, ikke straffende lovgivningsmæssige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Som vi ved, blev tre eksplosive emner drøftet på mødet i Det Europæiske Råd, hvor EU's beslutninger efter min mening var karakteriseret ved uforbederlighed og en manglende forståelse af realiteterne.

På den ene side vil redningspakken på 700 mia. EUR snart være brugt op, og den vil måske også trække EU's nettobidragsydere med ned. I stedet for at erkende stabilitetsmekanismens nederlag af hensyn til effektiv krisestyring har EU ganske enkelt mangedoblet risikoen for alle.

På den anden side er det et åbent spørgsmål, om en opposition bestående af Gaddafis tidligere ministre virkelig er interesseret i demokrati. Jeg finder det meget foruroligende, at de libyske oprøreres militære leder er blevet identificeret som en mangeårig CIA-agent.

Sluttelig er stresstestene for kernekraftværker, som skal gennemføres på frivillig basis uden konsekvenser, endnu et bevis for, i hvor høj grad Bruxelles har mistet forbindelsen med virkeligheden. Men Kommissionen forpassede virkelig lejligheden, da den genaktiverede en 20 år gammel forordning uden at regulere grænserne for radioaktive fødevarer.

 
  
MPphoto
 

  Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Fru formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen! Med hensyn til den økonomiske og monetære union er resultatet af mødet i Det Europæiske Råd imponerende. Godt klaret! Men vi må forstå, at det vil udgøre et nyt kæmpeproblem, nemlig politisk accept af de således trufne beslutninger på to planer.

Det første plan er mellem selve medlemsstaterne. Siden processen med europluspagten begyndte, har den udelukkende bygget på mellemstatslig konsensus på den største medlemsstats initiativ. Det er fint nok, hvis det er en enkeltstående begivenhed. Men hvis vi det ene år efter det andet fortsætter ad samme politiske rute, risikerer vi at forværre nationale spændinger. Der er allerede blevet buhet af den tyske kansler på Athens og Dublins gader. Derfor må denne mellemstatslige procedure gradvist laves om til en ægte europæisk procedure, ikke kun for EU, men for hele Europa. Det er hovedindholdet i de ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget, og vi bør takke og gratulere hr. Juncker og hr. Van Rompuy for at have vedtaget dem.

Det andet plan er accept i offentlighedens øjne i hver medlemsstat. Hvad ville oppositionspartierne i vores lande føle, hvis de var bundet af politiske instruktioner, som de aldrig var blevet konsulteret om? Lad os se på, hvad der skete i går ved valget i Irland. Lad os se på valgdebatten i dag i Portugal. Den eneste måde, hvorpå disse henstillinger kan opnå politisk legitimitet, er ved at sikre, at de nationale parlamenter inddrages helt fra starten af processen og gennem hele det europæiske halvår, men alligevel nævner Rådets konklusioner kun forbigående disse parlamenter i samme kategori som regioner, arbejdsmarkedets parter og ngo'er. Der er umådelig meget mere på spil. De trufne beslutninger betyder, at vi nu er nødt til at udforske en ny dimension af europæisk demokrati.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Udo Bullmann (S&D). – (DE) Fru formand! Rådet og Kommissionen har helt ret, når de foreslår, at de offentlige budgetter i Europa skal konsolideres. Men hvis vi ser på, hvordan det fungerer, og hvordan det fortsat vil fungere i fremtiden, er det tydeligt, at det er de forkerte mennesker, der bliver ramt. Skoler bliver lukket, lærere mister deres arbejde, forskere bliver smidt på porten, og offentlige investeringer bliver skåret ned eller får lov at gå i stå.

Jeg vil gerne spørge hr. Van Rompuy og hr. Barroso, om det er Deres intention? De vil naturligvis sige, at det ikke er, hvad De ønsker, og at der skal skæres ned på andre områder. Men så er mit spørgsmål, hvor der så skal skæres ned? Mit hovedspørgsmål lyder som følger: Hvis De mener, at nedskæringerne skal ske andre steder, hvordan kan det så være, at Deres udkast til beslutninger i "sixpack'en" for økonomisk styring ikke skelner mellem, om et land køber kampvogne eller krigsvågen eller investerer i en skrantende national økonomi, eller om det investerer i fremtiden? Eller måske om det investerer i et moderne energiforsyningssystem og i uddannelse og erhvervsuddannelse for sine børn? Som bekendt har Romano Prodi engang udtalt, at disse udkast er dumme. Det har han stadig ret i, for denne skelnen mellem gode og dårlige investeringer ikke er mulig. Vores eneste mulighed er at forbedre udkastene, for Europa kan ikke styres fornuftigt, hvis vi ikke er i stand til at foretage denne form for skelnen.

Mit sidste spørgsmål er, hvor vi skal finde de indtægter, der skal sætte os i stand til at komme ud af krisen? Vi kan trods alt ikke bare spare os ud af problemerne. Vi venter på hr. Barrosos forslag til en skat på finansielle transaktioner i Europa, hvilket Parlamentet har støttet med stort flertal. Giv Europa en chance, og undgå at spilde mere tid på fromme ord.

 
  
MPphoto
 

  Wolf Klinz (ALDE). – (DE) Fru formand, hr. Barroso, hr. Van Rompuy! Når man lytter til Dem, får man indtryk af, at alt er i den skønneste orden. Euroen er sikker, vi har en ny stabilitets- og vækstpagt, vi har en ESM, og vi har en europluspagt.

Jeg vil gerne sige klart og tydeligt, at selv om jeg har hørt budskabet, er jeg ikke sikker på, at jeg tror på det. Vi må ikke tabe udgangspunktet for alle disse overvejelser og foranstaltninger af syne, dvs. at gælden i visse euromedlemsstater er ude af kontrol, den mistede konkurrenceevne, økonomisk skævvridning og som følge heraf et voksende underskud på betalingsbalancen, der skal finansieres.

Det er allerede tydeligt, at mange medlemsstater ikke vil kunne leve op til betingelserne i den nye stabilitets- og vækstpagt, uanset hvor gerne de vil. ESM'en vil ikke hjælpe med at overvinde den økonomiske skævvridning, for ingen har seriøst anerkendt, at en euromedlemsstat kunne blive insolvent, og fordi udsigten til økonomisk hjælp fra ESM'en vil føre til yderligere efterladenhed.

De såkaldt strenge bestemmelser vil i praksis vise sig at være relativt afslappede. Behovet for enstemmige beslutninger fører til de studehandler, vi var så vant til førhen. Sluttelig er europagten alt for uforpligtende til at få nødlidende lande til at gennemføre vidtrækkende reformer af realøkonomien.

Overordnet set frygter jeg derfor, at det ikke vil lykkes os at udrydde den tilgrundliggende årsag til problemet. Vi skal have en permanent kassekredit, hvis kreditparametre vil skulle forøges med jævne mellemrum. Det vil blive til et bundløst hul, og borgerne i de stater, der skal betale regningen, bliver taget ved næsen endnu en gang. Det vil reducere offentlighedens tillid til Europa endnu mere.

 
  
MPphoto
 

  Derk Jan Eppink (ECR). – (NL) Fru formand! Jeg har et spørgsmål til hr. Van Rompuy. Krigen i Libyen fortsætter. Vi har set, at der har været nære relationer mellem den libyske leder og europæiske ledere, der nærmest var bedste venner på legepladsen.

Sidste gang viste jeg alle nogle fotografier, bl.a. af Dem, hr. Van Rompuy. Jeg anser Dem for at have integritet, for at være ærlig, selv i politik. De er konsekvent. Derfor har jeg opgivet fotografierne. Hundredvis af mennesker blev dræbt i Lockerbie, mange af dem europæere, og så ser vi europæiske ledere mødes med denne morder. Derfor følte jeg mig svigtet, da jeg så Dem. Måske var det, præcis fordi De har dette job blandt premierministre og præsidenter og andre udvalgte. Men jeg vil råde Dem til at bevare jordforbindelsen.

Europa må stå på frihedens side. Kernen i dette projekt er frihed, hvilket De og hr. Barroso, som også var vældig gode venner med hr. Gaddafi, forsømte, og derfor føler jeg mig skuffet.

 
  
MPphoto
 

  Gunnar Hökmark (PPE). – (EN) Fru formand! Indtil nu har vi håndteret krisen, men nu må vi håndtere de grundlæggende problemer, der forårsagede krisen – nemlig de store underskud og de svage offentlige finanser.

Derfor er reformen af stabilitets- og vækstpagten så vigtig, ikke kun for at nå målene, men også for at få troværdighed i Europas økonomier. Vi er også nødt til at tackle problemerne med manglende konkurrenceevne og økonomisk vækst. Det er den hovedopgave, vi skal tage fat på for at bekæmpe fattigdom og skabe arbejdspladser, men også for at sikre velstanden.

Medlemsstaterne har naturligvis et grundlæggende ansvar for at restrukturere budgetterne og i den forbindelse prioritere social sikring og investeringer i vækst, samtidig med at underskuddene reduceres. De må reformere markederne, herunder arbejdsmarkederne og andre muligheder for små og mellemstore virksomheder.

Det og meget mere skal medlemsstaterne gøre, men lad mig også understrege, hvad EU som sådan skal gøre. Vi må have samme villighed til at restrukturere EU's budget, som vi forlanger af medlemsstaterne, for at sikre, at vi prioriterer vækst og investeringer, forskning og videnskab og åbne markeder.

Vi er også nødt til at sikre, at vi reformerer det europæiske marked. 70 % af den europæiske økonomi hører til servicesektoren, men set i det lys er servicedirektivet ret begrænset. Den europæiske økonomis fremtid ligger i servicesektoren og videnøkonomien. Der er et stort ønske om, at Kommissionen skal fremlægge forslag om at gøre det indre marked relevant for hele videnøkonomien. Det er nøglespørgsmålet for at gøre Europa til verdens førende videnøkonomi.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (S&D). – (FR) Fru formand, hr. Van Rompuy, hr. Barroso! Hvad er efter krisen EU's stærkeste våben i forhold til global konkurrence? De har selv defineret det, nemlig EU 2020-strategien.

Men når jeg ser på, hvad De foretager Dem med hensyn til økonomisk styring, får jeg indtryk af en total selvmodsigelse. Hvis man ser på stabilitetspagten og økonomisk styring, skifter De faktisk fra en koordinationsstrategi til en tilsynsstrategi, hvilket medfører, at en Washingtonkonsensus bliver til en Bruxelleskonsensus. Når De taler om strukturreformer, taler De om lønnedgange og højere pensionsaldre.

Jeg vil tale til Dem om de virkelige strukturreformer, vi har brug for. Vi har brug for offentlige investeringer, først og fremmest i uddannelse. Vidste De, at i hele perioden med Lissabonstrategien reducerede halvdelen af medlemsstaterne deres uddannelsesbudget? Straffede De dem for det? Er De klar over, at EU aldrig vil gennemføre denne 2020-strategi, hvis vi ikke slår vores investeringer for fremtiden sammen, hvis de eneste udgifter, De behandler anderledes – hvor De tager kvalitet i betragtning – når De vurderer medlemsstaternes offentlige forbrug, er, når medlemsstaterne indfører kapitalfinansierede pensionsreformer, mens De ignorerer dem, der er tilbøjelige til at gøre en indsats for uddannelse?

Når jeg ser på situationen i Irland i dag, er der noget, der slår mig. Dag ind og dag ud beslutter De at redde banker, mens de irske er ved at kollapse. Det er ikke det EU, vi ønsker. Jeg ville foretrække at "redde" det irske folk i stedet for deres banker. Og for at redde bankerne opfandt De desuden "stresstest". Nu er det mit indtryk, at hver gang vi støder på et problem, indfører vi stresstest. Det er de nye snakkeklubber. Der er en stresstest for atomenergi og en for banker. En dag kommer der måske endda en stresstest for Kommissionen. Måske vil vi foreslår det. Personligt ville jeg dog foretrække at se Kommissionen tage initiativet og være, hvor den burde være.

Når jeg ser på udtalelserne fra Den Europæiske Centralbank i dag, får jeg en fornemmelse af, at den går mere op i, hvad der ikke hører under dens mandat, nemlig lønniveauer, end om vores banksystems levedygtighed og effektivitet i forhold til at gennemføre de offentlige investeringer, vi har brug for. Parlamentet har fremlagt forslag om beskatning af finansielle transaktioner og om euroobligationer, men De nægter at overveje dem.

Det er på tide, at hr. Van Rompuy og hr. Barroso lytter til forslagene fra Parlamentet for at sikre, at den strategi, De selv har vedtaget, bliver en succes.

 
  
MPphoto
 

  Lena Ek (ALDE). – (SV) Fru formand! På sit møde for nylig drøftede Rådet også spørgsmålet om sikkerheden på kernekraftværker og europæiske reaktorer. Det er et emne, som nu er genstand for forhandlinger i Parlamentet. Der skal stemmes om en beslutning her på torsdag.

Jeg tror, at de fleste europæere formentlig gik ud fra, at stresstest havde været en selvfølgelig del af sikkerhedsforanstaltningerne for kernekraft i årtier. Det er ikke tilfældet. Det forslag, Rådet har vedtaget i sine konklusioner, er alt for svagt. Vi er nødt til at teste ikke kun teknologien og geografien, men også sikkerhedskulturen og flere samtidige risici. Vi må sikre, at der er åbenhed og gennemsigtighed. Det er fuldstændig uacceptabelt, at regeringer og nationale myndigheder kontrollerer sig selv på dette område. Der er tydeligvis behov for uafhængige kontroller, sagens fakta skal offentliggøres, og der skal sikres fuld gennemsigtighed under tilsyn af Kommissionen. Kun på den måde kan vi sikre denne teknologis troværdighed i fremtiden. Vi er også nødt til at genforhandle den institutionelle struktur, der er lige så gammel som EU. Den skal opdateres. Vi må have europæiske sikkerhedsstandarder i systemet, og endelig må vi sikre, at også Rådet fremsætter forslag om energieffektivitet og alternative energikilder og en tidsplan for dem.

 
  
MPphoto
 

  Vicky Ford (ECR). – (EN) Fru formand! Den vigtigste konklusion fra rådsmødet var ikke den sexede slags, der skaber overskrifter. Den var, at det indre marked har en nøglerolle at spille i forhold til at skabe vækst.

Men er det bare snak? Med hensyn til økonomisk styring kan jeg allerede se kolleger, der ønsker at udvande stabilitetspagten, og når det handler om at støtte virksomheder, er vi ikke meget bedre.

Medlemmer af Parlamentet myldrer til for at deltage i kampagner for cyklister og hestes velfærd, men da det drejede sig om en kampagne til bekæmpelse af bureaukrati for små virksomheder, sluttede kun en tredjedel af os sig til den, og der var kun én underskrift fra et britisk Labourmedlem. Kommissionen lover at frigøre risikovillig kapital, hvilket er prisværdigt, men næsten til at grine ad, eftersom den brugte hele sidste år på at forsøge at lovgive den helt ud af markedet.

Det er på tide at gøre noget ved tingene. Ni statschefer har underskrevet et brev om specifikke initiativer i forhold til erhvervslivet, samhandelen, innovation og investeringer. De opfordrer os til at vælge væksten. Det gør jeg i hvert fald.

 
  
MPphoto
 

  Jaime Mayor Oreja (PPE). – (ES) Fru formand! Det Europæiske Råd har vedtaget en række foranstaltninger for styring, budgetmæssig rationalisering, konkurrenceevne osv., og jeg må sige, at de alle peger i den rigtige retning.

Det Europæiske Råds 16 punkter bygger hovedsagelig på hr. Van Rompuys og hr. Barrosos arbejde, og jeg vil gerne gratulere de to, for jeg værdsætter – vi er nogle, der værdsætter – det, De har udrettet som ledere af institutionerne.

Men problemet er, at vi ikke kun befinder os i en finanskrise, vi oplever også en tillidskrise og en politisk krise i Europa og i de europæiske nationer. Problemet er ikke kun at vurdere det faktiske økonomiske og tekniske indhold i Det Europæiske Råd. Samtidig med at der er møder i Det Europæiske Råd, afholdes der valg på europæisk, nationalt og regionalt plan, og de bekræfter alle vores betænkeligheder. Der vedtages ekstreme holdninger. Nogle af dem søger i øjeblikket tilflugt i former for nationalisme. Derfor skal man være helt klar over, at vores problem ikke blot er at imødegå krisen, men at imødegå de politiske og samfundsmæssige konsekvenser af den.

Det er ikke blot en tid med det, som en kollega her i Parlamentet helt rigtigt kaldte en krise mellem Nord og Syd i EU. Det er nye tider, og en særlig egenskab ved nye tider er, at kriser udvikler sig og spreder sig og ikke løses. De dukker uventet op, både inden for og uden for EU. Desuden kræver disse nye tider grundlæggende set nye tænkemåder, både hos enkeltpersoner og i institutionerne, og det er den største politiske udfordring, vi står over for.

Enhver forandring i ens personlige tænkemåde starter hos den pågældende selv. Hvis den person er medlem af Parlamentet, må vedkommende sige, hvordan Parlamentet skal forandre sig, hvis det skal håndtere de nye tider. Det samme gælder medlemmer af Kommissionen og Rådet. Hver eneste af os skal kunne imødegå spørgsmålet.

Men under alle omstændigheder er det vigtigste at undgå at ryge ud af kurs, for De er på vej i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 

  Antolín Sánchez Presedo (S&D). – (ES) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dette er den første krise, der påvirker euroområdet, og da krisen indtraf, stod det klart for os, at EU ikke var i stand til at håndtere den.

Der er konstruktionsfejl såsom manglen på planlægning af økonomisk hjælp til lande i euroområdet, ineffektiv opfyldelse af forpligtelser inden for offentlige finanser og konkurrenceevne og forøgede makroøkonomiske skævheder og forskelle i euroområdet.

Vi så, hvordan skridt, der var blevet taget for at have en europæisk stemme på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, ikke fik støtte på det økonomiske område på trods af nødvendigheden af globaliseringen. Vores økonomiske potentiale kunne ikke forvandles til økonomisk lederskab på globalt plan, og skævhederne mellem søjlen med den fælles valuta og de mellemstatslige økonomiske søjler blev så meget mere tydelige.

Hvis vi skal levere et passende svar, må vi opnå fremskridt i forhold til integration. Der er ingen national vej ud af krisen, medmindre nogle personer befinder sig i det forkerte århundrede. Derfor tog Det Europæiske Råd vigtige, sågar betydelige skridt i den rigtige retning den 24. og 25. marts. Gennemførelsen af det europæiske halvår, vedtagelsen af den permanente stabilitetsmekanisme sammen med de tilsagn, der blev afgivet over for Parlamentet, herunder lovpakken, som skal afbalanceres af Parlamentet, er alle skridt i den rigtige retning. Europluspagten er uden tvivl et fremskridt, men der er stadig meget at gøre. Krisen er der stadig, der er 23 mio. ledige, og der er stadig vigtige skyer i horisonten og store udfordringer, der venter.

Derfor behøver vi en tredimensionel pagt med Europas borgere, for der er grænser for spareforanstaltningerne, og vi er nødt til at fremme en politik for vækst og beskæftigelse gennem investeringer for at omdefinere vores økonomiske model og opfylde målene i EU 2020-strategien.

En politik for skattemæssig og finansiel bæredygtighed kræver lige så meget en europæisk ramme i forhold til statsgæld som i forhold til rekapitalisering af finansielle organisationer, og vi behøver en reel europæisk social pagt til at indføre forbedret produktivitet med sociale standarder, fremskridt i forhold til beskatning og opdatering af velfærdsstaten.

 
  
MPphoto
 

  Ivo Strejček (ECR). – (CS) Fru formand! Det, der skete på mødet i Det Europæiske Råd den 24. og 25. marts 2011, og indholdet af den tekst, der blev vedtaget, er en fortælling om at fremme skattemæssig enhed ad bagdøren. Oprettelsen af den fælles valuta, euroen, og denne valutas eksistensperiode udgør en historie om uvidenhed om økonomiske love, brudte regler, løgne om størrelsen af underskuddet på de offentlige finanser og vildledende nationale statistikker. Stabilitets- og vækstpagten blev vedtaget som sidste chance for at gøre noget ved de notoriske regelbrydere, og den er blevet overtråd af alle i årevis. Jeg spekulerer over, hvordan den kunne andet i europluspagten i betragtning af forskellene mellem de nationale økonomier, de forskellige grader af inflation og de forskellige arbejdsløsheder. Jeg betragter den foreslåede harmonisering af grundlaget for selskabsskat som særlig upassende.

 
  
MPphoto
 

  Paulo Rangel (PPE). – (PT) Fru formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen! Først vil jeg naturligvis gerne gratulere Dem med resultatet af rådsmødet den 24. og 25. marts, især med konsolideringen af det europæiske halvår, men i langt højere grad med institutionaliseringen af den europæiske stabilitetsmekanisme og med europluspagten, der var resultatet af topmødet mellem medlemmerne af euroområdet den 11. marts.

Jeg mener, at det er meget positive resultater for Europa, og det er en skam, at denne proces ikke blev fuldført den 24. og 25. marts. Hvis vi havde givet signalet, hvis medlemsstaterne havde givet dette signal i Rådet og fuldført denne reformpakke for fonde fuldt ud, tror jeg, at vi ville stå stærkere i dag i forhold til at imødegå de næste 3-4 måneder, og vi ville til dels have afbødet effekterne af den krise, der opleves i mit land, Portugal, i øjeblikket, hvilket jeg også må sige noget om. Det portugisiske Socialdemokrati (PSD), som er fuldt ud integreret i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), er helt og aldeles villigt til at opfylde alle krav og forpligtelser for at være en del af Europa. Det er, hvad vi har gjort, selv nu, hvor der er problemer i forhold til kortsigtet finansiering. I modsætning til hvad regeringen ledet af det portugisiske Socialistiske Parti (PS) har gjort, har PSD demonstreret sin fuldstændige villighed til at give Europa de garantier, der er nødvendige i forhold til krisen. Så uden at trække national politik ind i Parlamentet vil jeg derfor gerne udtrykke PSD's tilsagn til og fuldstændige garanti for den strenge tidsplan, som landet vil være nødt til at overholde efter valget den 5. juni.

 
  
MPphoto
 

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Fru formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Det Europæiske Råd! Den aftale, der blev indgået på det europæiske topmøde, var det nuværende ungarske formandskabs første større politiske succes. Det er primært en konservativ succes. Gennemførelsen af den er afhængig af enhed. Derfor er det beklageligt og kræver en forklaring, at fire lande med konservative regeringer ikke støttede europluspagten. Det er en beklagelig vendekåbeadfærd at anbefale noget over for andre, som vi som formandskab ikke selv finder acceptabelt. Dem, der ikke er med, går glip af noget. En land, som ikke sigter efter et gennembrud baseret på viden og konkurrenceevne, men efter lave lønninger og efter at vinde skattekonkurrencen, havner i EU's fattighus allerede på mellemlang sigt. Eftersom jeg har nævnt skattekonkurrence, vil jeg gerne spørge kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd, hvordan De forklarer, at Rådet ikke drøftede spørgsmålet om skattely? Mener De, at det ikke er et problem for Europas borgere? De tager fejl! Vi forventer langt større fremskridt fra Rådet og Kommissionen.

Tillad mig også at nævne den japanske naturkatastrofe og den efterfølgende industrielle katastrofe. Der er 12 000 døde, 17 000 savnede, hundredtusindvis er hjemløse, og millioner står uden arbejde. EU, som anser solidaritet for et aktiv, må hjælpe til. Katastrofen rystede verdens energi- og råvaremarkeder. Den vil bestemme det politiske og økonomiske miljø i lang tid frem. Det er afgørende, at vi forbedrer verdens nukleare sikkerhed. Det er afgørende, at vi udarbejder regler, der gør det muligt. Det er afgørende, at vi forøger investeringerne i forskning og udvikling og styrker diversificeringen i den europæiske energipolitik. Disse mål er allerede formuleret i 2020-målene. Det er Rådets og Kommissionens opgave at bygge den vej, der leder dertil, og at skabe ressourcerne til det. Vi ønsker Dem held og lykke.

 
  
MPphoto
 

  Anni Podimata (S&D). – (EL) Fru formand! Uden at undervurdere vigtigheden af de beslutninger, Det Europæiske Råd har truffet for nylig, kan de europæiske beslutninger gennem det sidste år generelt beskrives som for lidt og for sent. Det skyldes ikke, at der ikke er taget vigtige skridt, men at vi ikke kan bruge fortiden og ting, vi har gjort tidligere for at stabilisere og styrke euroområdet, som vores standard i dag. Standarden må være, hvor effektivt vi kan håndtere krisen. Desværre er vi ikke effektive i forhold til markederne – bare se på, hvordan udgifterne til at låne er vokset de sidste par dage for lande i regionen, især Portugal – og vi er ikke effektive eller overbevisende over for den europæiske offentlighed, som i stigende grad føler, at Europa er en del af problemet, ikke løsningen.

I to beslutninger for nylig har Parlamentet og prominente personer fra hele det politiske spektrum påpeget, at hvis vi ønsker en effektiv og global respons på gældskrisen, er vi nødt til alvorligt at overveje muligheden for et system til udstedelse af euroobligationer. Samtidig fortæller flertallet i Det Europæiske Råd os, at det ikke kan ske, fordi det ville skabe en moralsk risiko for finansielt sunde lande i krisetider. Samtidig med at de bruger den moralske risiko til at argumentere imod euroobligationer med, skaber de en moralsk risiko på bekostning af landene med finansielle problemer ved officielt og uden tøven at nævne muligheden for kontrolleret bankerot og inddragelse af privatpersoner i omkostningsdeling, hvilket forværrer krisen ved at holde udgifterne til at låne på et unødvendigt højt niveau.

Hvis vi virkelig ønsker inddragelse af privatpersoner og mere retfærdig omkostningsdeling, bør vi alvorligt overveje hurtigt at indføre en skat på finansielle transaktioner, så nogle af indtægterne kan bruges til at finansiere den permanente mekanisme med.

 
  
MPphoto
 

  Andrey Kovatchev (PPE). – (BG) Fru formand, hr. Barroso, hr. Van Rompuy! Den krise, vi oplever i øjeblikket, bekræfter behovet for visionære personer i Europa, ikke kun blandt beslutningstagerne, men også blandt almindelige mennesker.

Det er sørgeligt, men sandt. Vi har spildt en masse tid og er gået glip af utallige muligheder i vækstårene. Den fælles valuta har utvivlsomt været en succes. Men den ligner et smukt hus med et ødelagt tag. Vi flyttede ind, mens det var tørvejr, men nu regner det på euroområdet i form af store underskud, stor gæld og lav kreditværdighed.

Europluspagten og Rådets beslutninger er et skridt i den rigtige retning. Det økonomiske halvår er en foranstaltning, der vil give vores økonomier og budgetter større koordinering og modstandsdygtighed i økonomiske krisetider.

Det glæder mig, og det er den rigtige beslutning for 60 lande uden for euroområdet, herunder mit land, Bulgarien, at slutte sig til pagten, så de aktivt kan deltage i beslutningsprocessen om økonomiske politikker, hvilket vil sætte Europa i stand til at bevæge sig væk fra forskellige standarder og principper.

Jeg er sikker på, at det før eller senere bliver nødvendigt at basere Europas økonomiske politikker på det fællesskabsretlige samarbejde i stedet for på mellemstatsligt samarbejde som nu. Faktisk er der måske ikke lang tid til en ny mellemstatslig konference eller endda en konvention om økonomisk og politisk styring i Europa.

Jeg hilser med tilfredshed Rådets konklusioner med hensyn til Libyen. EU må engagere sig aktivt i at etablere et demokrati, når konflikten er slut, og hjælpe det libyske folk med at skabe en retsstat og et civilsamfund. Det vil naturligvis også sende et signal til de andre lande i regionen om, at Europa støtter borgernes legitime krav.

Europa må også tage ved lære af krisen i Libyen og resten af den arabiske verden. Hvad kan vi ellers gøre for vores nære sydlige naboer? Kan vi bruge vores erfaring fra det østlige partnerskab i Middelhavsregionen?

Sluttelig har Europa brug for operative hurtige udrykningsstyrker, der kan gennemføre missioner under EU's flag. Forbedrede muligheder og integration med hensyn til sikkerhed og forsvar er nødvendigt for at opnå dette mål, naturligvis uden at duplikere eller erstatte NATO.

 
  
MPphoto
 

  Frédéric Daerden (S&D). – (FR) Fru formand! Der er én ting i hr. Van Rompuys konklusioner, som vi alle tydeligvis er enige om, nemlig streng styring. Der kan ingen være imod. Men strengheden må ikke betyde ingen underskud eller spareforanstaltninger, men derimod intelligent forbrug.

EU's nødvendige konkurrenceevne skal forbedres, det siger sig selv, men nedskæringer i lønninger og sociale udgifter må ikke være den eneste variable størrelse. Konkurrenceevne opnås ved at investere i kvalifikationer, forskning, fortrinlighed og væsentlig infrastruktur.

Alle her er enige om, at EU og euroen befinder sig ved en skillevej. Vi må vælge mellem på den ene side en model med at trække sig ind i sig selv, hvor hvert land sammenligner sin konkurrenceevne med den tilgrænsende medlemsstat ved at se på sin kreditværdighed på finansmarkederne og på det lavest mulige bidrag, det kan yde til det europæiske budget, og på den anden en model baseret på solidaritet – den eneste acceptable model – hvor de sociale standarder hæves, især ved at opretholde den sociale dialogs og fagforeningers position, med sociale minimumskrav for hele Europa og beskyttede mekanismer til pristalsregulering af lønnen, og hvor solidariteten mellem generationerne sikres med et pensionssystem, der udbetaler nok til, at man kan leve et værdigt liv, som Parlamentet udtalte for nylig.

Medlemsstaterne skal befris for finansmarkedernes pres ved hjælp af en Europæisk Centralbank med en styrket rolle, og vi skal have bedre regulering af kreditvurderingsbureauerne, en solidaritetsbaseret model, der garanterer reel social og territorial samhørighed i Europa, primært gennem et større europæisk budget, med en fundamental reform af dets egne ressourcer og langt om længe med indførelsen af skatten på finansielle transaktioner.

Deres konklusioner bygger på en klar ideologi, der siger, at gæld og underskud er ansvarlig for recessionen, men den virkelige årsag er finansielle aktørers uansvarlighed. Hvis den ideologiske synsvinkel i Rådet ikke ændres, slipper vi ikke ud af recessionen, og vi vil ikke genvinde borgernes tillid. Der er et klart demokratisk underskud i dag, og hvis Rådet og Kommissionen fortsætter med at fremsætte forslag, der ikke tager Parlamentets holdning i betragtning, vil vores medborgere i endnu højere grad afvise vores projekt.

 
  
MPphoto
 

  Marianne Thyssen (PPE). – (NL) Fru formand! Det forløbne år har været præget af en masse hårdt arbejde, og der er iværksat en række reformer for at sikre, at EU også i fremtiden kan forblive et samfund med gode og retfærdige leve- og arbejdsforhold. Derfor glæder det mig at støtte mine kollegers ros til Det Europæiske Råd formandskab.

Som opfølgning på alt det, andre medlemmer af Parlamentet allerede har sagt, vil jeg gerne nævne tre ting. Den første handler om arbejdsløn som en af faktorerne i konkurrencepolitikken. Under finanskrisen har jeg ofte hørt både kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd tale rosende om automatiske stabilisatorer. I stedet for skarpe konjunkturudsving ville de sikre, at vi har en mere stabil økonomi med færre jobtab, hvilket passer perfekt med den sociale markedsøkonomi, som vi ønsker. Men nu er der nogle, der frygter, at en overdreven fokus på arbejdslønnen som en faktor i europluspagten i for stor grad kunne begrænse disse automatiske stabilisatorers mulighed for at fungere. Jeg vil gerne spørge hr. Van Rompuy, hvordan han ser på alt dette?

Jeg har endnu et forbehold med hensyn til arbejdslønnen. Igen og igen hører jeg fra fagforeningerne, at medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters selvbestemmelse forringes i forhold til lønaftaler, og at vi muligvis er på vej mod en åbenlys krænkelse af reguleringen af kompetencerne i henhold til traktaten. Mit spørgsmål i denne forbindelse er, om vi virkelig er på usikker grund her, eller om denne frygt er ubegrundet. Jeg vil også gerne høre hr. Van Rompuys analyse, for hvis denne dobbelte frygt er ubegrundet, må vi mane den i jorden.

Til sidst har jeg et spørgsmål om den fælles ramme for beregning af selskabsskattegrundlaget. I konklusionerne fra forårstopmødet har jeg kun læst en enkelt sætning – en eneste – om dette, og selv den indeholdt overhovedet intet tilsagn fra Rådet i denne forbindelse. Skal jeg derfor drage den konklusion, at der stadig ikke er udsigt til konsensus om at indføre denne fælles ramme for udregning af selskabsskattegrundlaget, og at når det handler om forøget samarbejde på dette område, må vi nøjes med at drømme?

 
  
MPphoto
 

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand! Fru Podimata har dækket de finansielle spørgsmål for mig. Jeg vil nøjes med at kommentere et andet vigtigt emne, nemlig atomenergi. Hvad har Japan lært os? To ting. For det første at man aldrig kan være tilstrækkelig forberedt på naturkatastrofer eller naturkatastrofer kombineret med andre ting, og for det andet at atomenergi aldrig er fuldstændig sikker.

Hvad foretager vi os? Vi beskylder Japan for forsømmelighed. Vi siger, at det ikke var atomenergien, der ikke var sikker, det var Japan. Vi siger, at vi vil udføre vores egne inspektioner af kernekraftværker, så vi kan se, hvilke af dem der ikke er sikre, og hvilke der er, og så vil vi udvikle dem. Det betyder, at vi ikke har lært noget af Japan. Vi er ikke lige så forberedte på katastrofer som Japan, vi har dårlig nok en politik for civilbeskyttelse i forbindelse med grænseoverskridende problemer som f.eks. en atomulykke.

Vi må straks holde op med at opfordre til opførelse af nye kernekraftværker. I stedet for at investere i udviklingen af kernekraft, skal vi investere i at udvikle effektiviteten af solcelleenergi og andre vedvarende energikilder. Følgerne af atomenergi er grænseoverskridende, og det er EU ansvarlig for, og derfor er det hr. Barrosos og hr. Van Rompuys meget alvorlige ansvar, hvis vi ikke iværksætter de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mod endnu en ulykke.

 
  
MPphoto
 

  Jacek Saryusz-Wolski (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne ind på tre emner. For det første mener jeg, at Rådets topmøde har medført meget vigtige og positive resultater i lyset af den vanskelige situation og sammenhæng. Jeg hilser med tilfredshed den inkluderende europluspagt, der er åben for dem, der endnu ikke er medlemmer af euroområdet, som hr. Van Rompuy sagde.

Samtidig skaber vi et sikkerhedsnet i form af den europæiske stabilitetsmekanisme. Kunne vi ikke overveje det i mekanismerne i europlus, som er en obligatorisk forpligtelse til at overholde visse adfærdsregler i den makroøkonomiske og makrofinansielle politik, samt i ESM? Sikkerhedsnettet bør være åbent, så både konvergens og solidaritet, dvs. ESM, kan være inklusive og ikke holde nogen ude.

Min anden bemærkning vedrører naboskabspolitikken. Vi lader til at være ved at omlægge vores naboskabspolitik. Initiativet kommer sydfra, men det er vigtigt for vores overordnede naboskabspolitik. Jeg håber, at det vil være – hvis vi læser dokumenterne fra Baroness Ashton og hr. Füle – langt mere samfundsorienteret, mere generøst over for disse samfund og krævende over for myndigheder og regeringer. Vi må bevæge os væk fra kortsigtede økonomiske interesser og basere politikken på en menneskerettighedsorienteret og demokratisk tilgang, der bringer os fra status quo-politik til overgangspolitik. Men når vi skaber dette nye paradigme, må det også gælde for Øst. Vi bør i højere grad basere os på menneskerettigheder og demokrati og være mere samfundsorienteret og mindre myndighedsorienteret, end vi er nu.

Tredje punkt vedrører EU-NATO. I Libyen får vi nye erfaringer med samarbejde mellem EU og NATO, og det er et forhold, som vi endnu ikke forstår fuldt ud. Vi har også en gammel erfaring fra Afghanistan, som ikke altid er god. Samtidig er dette forhold vigtigt. Lad os forsøge at få det til at lykkes denne gang.

 
  
MPphoto
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE). – (LV) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi må tegne en klar streg mellem fortiden og fremtiden. Hvad fortiden angår, mener jeg, at der må findes en separat løsning for de to særtilfælde Grækenland og Irland. Jeg mener, at vi må tillade, at tabene afskrives gennem en struktureret plan, så disse samfund kan komme på fode igen. Det er forkert at blive ved med at straffe skatteyderne i disse lande for fejl, der faktisk er begået i den private sektor, specifikt af bankerne. Hvad fremtiden angår, må vi vende os mod, hvad der trods alt er vores mål for Europa. Målet er at sikre stabil vækst. Men det nødvendige middel til at sikre stabil vækst er at sikre lav offentlig gæld, og det er også det, der drøftes i Rådet.

Hvad vil lav eller kun lidt offentlig gæld medføre? Det vil medføre, at finansmarkederne får tillid til disse lande, hvilket igen sikrer lave renter, så virksomheder i disse lande kan komme på fode igen og udvikle sig. Når virksomheder udvikler sig, følger investeringer efter. Med investeringer kommer arbejdspladser, som er afgørende for os i Europa. Denne proces, dvs. at reducere det offentlige forbrug, så gælden er lav, forhindrer i øvrigt ikke investeringer.

Flere medlemmer har nævnt, at investeringer er afgørende, at vi ikke, som de siger, kan "spare os ud" af krisen, at vi må investere. Jeg kan nævne mit land, Letland, som et konkret eksempel. Det har ikke blot gennemført væsentlige besparelser de sidste to år, men har i år, 2011, afsat en tredjedel af statsbudgettet til offentlige investeringer. Det er altså muligt. Vi er nødt til at følge denne rute i fremtiden for at undgå at havne der, hvor vi er havnet i dag.

 
  
MPphoto
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Fru formand! Det Europæiske Råd tog et væsentligt skridt i retning af at oprette den europæiske stabilitetsmekanisme ved at beslutte at ændre traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Den fremtidige mekanisme vil sikre en stabil og konsekvent reaktion på enhver situation, hvor euroområdet bliver destabiliseret. Det er fremragende at have sådan en mekanisme. Men det er bedst ikke at havne i sådan en situation, hvilket betyder, at de disciplinære foranstaltninger, der er fastlagt i bestemmelserne om økonomisk styring, også skal anvendes konsekvent. Alle medlemsstater skal være med til at bevare stabiliteten, uanset om de er en del af euroområdet eller ej. Derfor er oprettelsen af europluspagten, som lande uden for euroområdet, herunder Rumænien, også har tilsluttet sig, er en særdeles positiv udvikling.

Gennemførelsen af det europæiske halvår vil bidrage til at koordinere den europæiske økonomiske politik ved at forbedre konkurrenceevnen, reducere bureaukratiet, fremme uddannelse og styrke arbejdskraften. Men disse prioriteter må meget hurtigt udmøntes i specifikke indenlandske foranstaltninger.

De nye europæiske strukturreformers succes er tæt knyttet til en styrkelse af det indre marked. EU har brug for en strategi, som kan være med til at skabe arbejdspladser og afhjælpe knapheden på EU's arbejdsmarked.

Jeg hilser med tilfredshed Kommissionens hensigt om at fremlægge akten for det indre marked, som skulle blive vedtaget inden udgangen af 2012. Men jeg beklager at måtte sige, at de prioriterede foranstaltninger, der vil give det indre marked og konkurrenceevnen et skub fremad, ikke indeholder nogen omtale af behovet for at sikre fri bevægelighed for alle europæiske arbejdstagere, men kun fokuserer på fri bevægelighed for tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Fru formand! Dem, der flygter fra krigen i Libyen, kommer nu til Europa, især til Lampedusa og Malta. I mit land er folk bekymrede over to ting.

For det første ved de ikke, hvor mange mennesker der kommer. Det er en frygt, der ikke kan gøres noget ved, for vi ved ikke, hvor mange mennesker der vil komme sejlende. For det andet er folk meget bekymrede over usikkerheden om Europas villighed til at hjælpe denne gang. Det er en frygt, som vi kan og bør gøre noget ved, for der findes allerede en solidaritetsmekanisme i vores lovgivning i direktiv 2001/55. Vi skal bare bruge den.

Det lader til, at Kommissionen giver to årsager til ikke at have brugt den. For det første er der ikke flertal i Rådet. Jeg vil opfordre kommissionsformand Barroso til ikke at bruge det som argument. Kommissionen bør udvise politisk lederskab og tage det politiske initiativ ved at fremlægge et forslag om at aktivere mekanismen.

Kommissionen har også udtalt, at antallet endnu ikke er stort nok. Men vi skal være forsigtige. Antallet er måske lille i forhold til hele Europa, men meget stort for et enkelt land, der forventes at kunne huse dem alle på egen hånd.

Derfor vil jeg appellere direkte til kommissionsformand Barroso om at aktivere solidaritetsmekanismen og til formanden for Det Europæiske Råd, hr. Van Rompuy, om at bede Rådet om at udvise konkret solidaritet.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Fru formand! Resultaterne fra Det Europæiske Råd kan ses som politisk og institutionelt tilfredsstillende, men budskabet fra dagens forhandling er, at krisen ikke er ovre. Kommissionsformand Barroso har sagt, at den økonomiske situation fortsat er vanskelig og usikker, hr. Verhofstadt har bekræftet, at vi lapper huller, men at krisen ikke er løst, og formanden for Det Europæiske Råd, hr. Van Rompuy, har sagt, at der stadig er problemer.

Det er resultatet af tidligere fejltagelser og en mangel på passende instrumenter. Vi er nødt til at drage konklusioner om, hvordan disse tidligere fejltagelser er sket, og hvordan de overvældende gældsbyrder og underskud er opstået. Hvad var der galt med medlemsstaternes og EU's institutioners politikker? Uden en grundig analyse og konklusioner, hvilket alle involverede parter bør engagere sig i, kan vi ikke undgå at gentage fejltagelserne. Det centrale punkt er stadig at styrke konkurrenceevnen. Jeg håber, at Kommissionens nye akt for det indre marked virkelig er ambitiøs. I det mindste har spørgsmålet om det digitale indre marked fået et gennembrud i EU's prioriteter.

Sidst, men ikke mindst vil den nye estiske regering blive bekræftet denne uge. Ved valget for nylig udviste estiske vælgere antieuropæiske tendenser ved at genvælge den tidligere regering med større flertal trods kraftige nedskæringer i budgettet …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Der er meget at rose ved Rådets konklusioner i forhold til fremtiden, men måske knap så meget med hensyn til nutiden og fortiden.

Den udtalelse, som Catherine Day, en topembedsmand i Kommissionen, fremsatte i Irland i sidste uge, vakte min interesse. Hun sagde, at Irland har mistet glansen. Jeg håber, at det ikke betyder os alle hver især, og i betragtning af resultaterne af stresstestene og den nye regerings meget stærke initiativ håber jeg, at Irland vil få glansen tilbage. Jeg håber også, at vores befolkning får den tilbage, for de er meget nedtrykte og desillusionerede over følelsen af, at de bærer en meget tung byrde for resten af EU.

Jeg vil bede dem, der løfter pegefingeren bebrejdende over for enkeltlandes og -personers upassende adfærd, om at huske, at der var andre, der også deltog i festen – her tænker jeg på europæiske banker, der forsøgte at profitere af den højkonjunktur, der eksisterede ikke kun i Irland, men også andre steder.

Men der er et glimt af håb i de irske medier her til morgen. Jeg kan se, at de globale finansielle giganter støtter vores økonomi efter stresstestene, og jeg håber, at de er klar over, at irerne har løst et problem for resten af Europa, og vil vise os en i høj grad påkrævet solidaritet med hensyn til renter.

 
  
MPphoto
 

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Fru formand, hr. Barroso, hr. Van Rompuy! Jeg vil gerne stille et par spørgsmål. Det er godt, at der er indgået en aftale. Det er godt, at den europæiske økonomi og valuta nu bliver bedre beskyttet. Men er beskyttelse nok i sig selv? Er det ikke nødvendigt at gå længere? Er det ikke nødvendigt at stimulere et opsving, så vi kan bevare det, vi beskytter? Jeg mener, at der gøres for lidt, og at man følger en forkert strategi.

Hvorfor investerer EU i eksport af agurker, bananer og levende dyr i stedet for i universiteter, undervisningsinstitutioner og skoler? Det er vi nødt til at tænke over. Når De siger, at vi ikke har penge til det, er der måske behov for lidt omorganisering. Vi burde overveje, om vi har brug for nye indtægtskilder. I så fald behøver vi ikke se længere end til dem, der altid har draget fordel af denne unævnelige situation.

Hvad er den virkelige grund til Kommissionens modstand mod en skat på finansielle transaktioner, hr. Barroso? Vær venlig at besvare det spørgsmål. De må beslutte én gang for alle, om De står på finansverdenens eller vores borgeres side.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Fru formand, hr. Van Rompuy, hr. Barroso! Jeg vil gerne takke de politiske gruppers formænd for at have annulleret deres møde i Formandskonferencen, så denne forhandling kunne finde sted på et plenarmøde i henhold til artikel 15.

Hvad angår stabilitetsmekanismen, vil jeg gerne følge op på det, hr. Lamassoure sagde, ved at komme ind på spørgsmålet om politisk kontrol, specifikt regulering af denne mekanisme, og finde ud af, hvem der vil meddele budgetmæssig decharge for dette finansielle instrument.

Jeg vil afslutte mit indlæg med at spørge, om øjeblikket ikke er ind til, at Kommissionen skal fremlægge en omfattende rapport om offentlig støtte til kreditinstitutter og især om alle finansielle pengestrømme og om statsgæld.

Sluttelig foreslår jeg, at vi overvejer muligheden af at oprette et offentligt europæisk kreditvurderingsbureau for at gøre noget ved de store problemer, vi har med private bureauer, for det er noget helt andet at vurdere et land end et selskab.

 
  
MPphoto
 

  Enrique Guerrero Salom (S&D). – (ES) Fru formand! I begyndelsen af sit indlæg påpegede hr. Van Rompuy, at der inden for en periode på 49 dage har været tre besluttende møder i Det Europæiske Råd og et topmøde. Med andre ord er det, der tidligere fandt sted hver tredje eller sjette måned, nu den sædvanlige måde at regere EU på for at kunne reagere øjeblikkeligt på øjeblikkelige udfordringer.

Men på den anden side af disse øjeblikkelige udfordringer ligger EU's fremtidige horisonter, og de afhænger af vores konkurrenceevne. Hvilke ressourcer har vi i dette øjeblik, der kan generere viden? Vi har kun få verdensledende universiteter, vi afsætter en mindre andel af vores indtægter til forskning og udvikling end vækstøkonomierne og industrilandene, og samtidig spiller vores virksomheder en ganske ubetydelig rolle inden for forskning.

Vi må tillægge os en europæisk dimension med koordinering mellem europæiske universiteter og pensa, der gør os fremragende og skaber samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Graham Watson (ALDE). – (EN) Fru formand! Formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen talte om europluspagten og det indre marked. Jeg har et spørgsmål om hver af de to ting.

Er de enige med formanden for Den Europæiske Centralbank om, at der er behov for en langt større europæisk stabilitetsmekanisme? Hvis de ikke er enige, er det så, fordi ægte fagfolk sjældent kan indrømme det offentligt, som de godt ved privat, er sandt?

Den eneste deltager i det indre marked, som gennemfører reglerne 100 %, er Norge. Eftersom den virkelige stresstest i den krise, vi står over for, ikke vil være af en bank eller en atomar installation, men af solidariteten mellem EU's medlemsstater, mener formændene for Kommissionen og Det Europæiske Råd da, at der er en god chance for større solidaritet, end vi har set hidtil?

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Et af emnerne under drøftelserne i Rådet var definitionen af den nye krisemekanisme for euroområdet. Selv om lederne af de tilstedeværende regeringer indgik en aftale om oprettelsen af en fast euroobligation, lader det til, at der er behov for yderligere drøftelser med eksperter i deres egne lande om den endelige form. Da den slovakiske premierminister, fru Radičová, vendte hjem fra Bruxelles, opdagede hun, at hun ikke havde den nødvendige støtte i det nationale parlament til den holdning, hun havde indtaget under drøftelserne i Rådet.

Uden en ordentlig og præcis gennemførelse af mekanismen til regulering af insolvente landes bankerot, der aktiveres inden for rammerne af euroområdet, bliver den foreslåede permanente mekanisme i stedet et permanent instrument til europæisk gældsættelse. Derfor kan intet ansvarligt nationalt parlament acceptere den i en sådan form. Derfor vil jeg gerne bede formanden for Rådet om i højere grad at tage hensyn til kvalificerede ekspertudtalelser i forbindelse med politiske forslag.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Ifølge punkt 5 i rapporten fra mødet vil der blive fremlagt foranstaltninger til at rette op på skadelige og vedvarende makroøkonomiske skævheder og forbedre konkurrenceevnen, men i introduktionen er det fremme af samhandel med tredjelande, der nævnes.

Importer fra tredjelande, især de såkaldte vækstøkonomier, er den største enkeltstående årsag til skævheder i samhandelen og til den manglende konkurrenceevne. Det ville være umuligt for udviklede økonomier at konkurrere med importerede produkter fra disse lande uden at presse vores lønninger ned på deres niveau.

Det antydes faktisk i afsnittet på side 16 om at fremme konkurrenceevnen. Her står der, at der vil ske vurderinger af udviklingerne i løn og produktivitet og af behovene for konkurrencemæssig justering. Hvad i alverden betyder det?

Det kan kun betyde én ting. Lønninger skal sættes ned for at gøre produkter konkurrencedygtige i forhold til produkter fra vækstøkonomierne. Mens principper såsom frihandel er ukrænkelige, kan europæiske arbejdstageres økonomiske interesser tilsyneladende godt ofres.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg bryder mig ikke om at være på slæb eller forpligtet over for nogen, og det gør det irske folk heller ikke. De er en uafhængig race. Derfor gjorde EU/IMF-redningspakken for nylig alvorlig ondt på det irske folk. Men jeg deler ikke den holdning, at det er Europas skyld. Det skyldtes primært Irlands bankaktieselskaber, tilsynsmyndighed og regering, ikke det irske folk – men det irske folk bliver nu tvunget til at betale prisen, og det er for stor en byrde.

Derfor vil jeg gerne bede om to ting. For det første bør renten sænkes, og jeg vil gerne takke kommissær Rehn og kommissionsformand Barroso for deres signaler herom. For det andet synes jeg, at obligationsejere skal betale noget – om ikke en haircut, så i det mindste en barbering. Enkeltpersoner får ikke garanterede rentefri investeringer, og det bør obligationsejere heller ikke. Hvis de to ting skete, kunne vi måske opnå fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Fru formand, hr. Van Rompuy, hr. Barroso, mine damer og herrer! Rådets konklusioner om den økonomiske politik og europluspagten åbner en veritabel europæisk Pandoras æske, som der ikke vil strømme andet end problemer ud af, og de problemer vil Europas borgere blive nødt til at tackle. Der vil blive stillet spørgsmålstegn ved den sociale velfærd og ved pristalsregulering af løn, lønninger vil blive knyttet til produktivitet, købekraften vil blive reduceret, og pensionsalderen vil blive hævet – det er blot nogle få eksempler på den sparekrise, der venter os. Jeg er rystet over, at Rådet tydeligvis ikke har lært noget af krisen.

Vi har naturligvis brug for en politik baseret på budgetmæssig ansvarlighed og tilbageholdenhed, det er der ingen, der modsiger, men vi burde ikke insistere på, at borgerne skal gøre hele indsatsen, eftersom de er vores eneste chance for at komme godt ud af krisen. De glemmer alt for hurtigt finans- og banksektoren, som også burde bidrage til denne afgørende indsats og frem for alt burde handle mere ansvarligt.

Hvor længe skal vi vente på en skat på finansielle transaktioner? På et tidspunkt, hvor 16 mio. europæere er arbejdsløse, priserne ryger i vejret, og spekulative chok ryster kontinentet, lægger Rådet offerbyrden på arbejdskraften og arbejdstagerne i stedet for på kapitalen, og det er uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Fru formand! Formanden for Det Europæiske Råd, hr. Van Rompuy, vurderede europluspagten som en ny fase i den fremtidige økonomiske koordinering, og vi befinder os virkelig i en helt ny periode inden for makroøkonomisk koordinering. Formanden for Rådet, premierminister Viktor Orbán, betragtede den på same måde og beskrev den som en hjørnesten i det fremtidige europæiske økonomiske system. Samtidig er det beklageligt, at Ungarns navn ikke var blandt dem, som hr. Van Rompuy nævnte, for Ungarn deltager desværre ikke i europluspagten. Mange ungarske borgere og økonomer forstår heller ikke, hvorfor den ungarske regering traf denne beslutning, for Ungarn er et lille land med en åben økonomi, og argumentet om, at det ville have hindret skattekonkurrence, holder ikke, eftersom den kun handler om at harmonisere selskabsskattegrundlaget. Det er en skam, at Ungarn går glip af det.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! EU er mester i at trække tiden ud. I årtier blev Gaddafi behandlet som en seriøs partner, i årtier er farerne ved kernekraft blevet fejet ind under gulvtæppet, og nu pumper vi penge i et sikkerhedsnet, der tydeligvis ikke virker. Hvorfor kan folk ikke se, at eurokrisen ikke kan løses med et sikkerhedsnet? Først Grækenland og nu Portugal er blevet nedgraderet af amerikanske kreditvurderingsbureauer, og nu er redningspakken kun til gavn for banker og spekulanter, der satser penge på bankerotte eurolande.

Derfor siger jeg, at tiden er inde til at afskaffe sikkerhedsnettet og tegne en streg under planerne for euroobligationerne. Hvis de bankerotte stater forbliver i euroområdet, vil det blive starten på enden for euroen. Derfor gør vi klogt i at bruge de milliarder, der er øremærket til redningspakkerne, til at standse strømmen af flygtninge fra Nordafrika med bæredygtige lokale projekter eller sikre reel uafhængighed fra kernekraft. Det ville bestemt være en bedre investering end blot at spilde pengene i de internationale kreditvurderingsbureauers kasinoer.

 
  
MPphoto
 

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Fru formand! Dem, der presser Portugal til at tage imod denne påståede hjælp, ønsker i virkeligheden ikke at hjælpe. I stedet vil de tjene penge ved at sænke os og sænke euroen. Det skyldes, at i dette Europa, hvor solidaritet, samhørighed og det fællesskabsretlige samarbejde er blevet tomme ord, skal denne påståede hjælp kun betale de banker, der skubbede os ud i den malstrøm af gæld, der er ved at trække os ned, uanset hvad det koster de offentlige kasser, med neoliberale foranstaltninger som europluspagten, uden investeringer til at genskabe vækst og beskæftigelse, ingen euroobligationer, ingen skat på finansielle transaktioner og ingen foranstaltninger til at tage hånd om de makroøkonomiske skævheder, der er ved at ødelægge euroen.

I dette Europa, hvor der er banker, der er for store til at gå ned, mens stater og befolkninger gerne må krakke, er enten blindhed eller kapitalinteresser årsagen til, at Kommissionen og Rådet har opgivet at gribe ind over for skattely. Vil det være muligt at rydde op, regulere og føre tilsyn med finanssystemet og samtidig tillade, at de sorte huller, der er medvirkende til korruption, skattesvindel og -unddragelse, og organiseret kriminalitet forbliver urørlig?

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at henlede opmærksomheden på det misvisende tema i konklusionerne fra rådsmødet, som er, at vi har økonomisk vækst og samtidig må spare. Besættelsen af skattemæssig konsolidering i en krisetid kan vise sig at blive skæbnesvanger for os. Vores klare prioritet burde være at genskabe beskæftigelsen og den bæredygtige økonomiske vækst.

Det er borgerne, som bærer den største byrde som følge af krisen. På den ene side mister de arbejdspladser og er hårdt ramt af regeringernes nedskæringer, og oven i købet er der truslen om, at pengene til at styrke euroobligationerne udelukkende vil komme fra deres skatter. Det burde være aktører i finanssektoren, der spiller hovedrollen i styrkelsen af euroobligationerne.

Det, EU har brug for nu, er koordinering af økonomiske og sociale politikker med henblik på at stimulere beskæftigelsen og få os ud af krisen. Der er også brug for klar konsensus om at beskytte euroen, og her skal den private finansielle sektor spille en rolle.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand! Revisionen af traktaten førte til etableringen af ESM. Jeg opfordrer igen alle til at overholde de relevante kriterier. Det er trods alt uansvarligt at anbringe en anden medlemsstat og dens borgere i skudlinjen midt i den aktuelle, fortsatte strukturelle krise. ESM er kun berettiget, hvis alle stater lever op til deres budgetforpligtelser og bliver enige om at gennemføre omkostningseffektiviseringer.

Krisen i Japan har vist os, hvor "sikker" kernekraft kan være. Naturen er en stærkere kraft, end mennesket kan tæmme. I lyset af historien om Tjernobyl kan vi kun håbe, at man vil gribe stresstestene mere forsigtigt an end de begrænsninger, der blev indført sidste uge. Tiden er inde til at standse brugen af kernekraft. Så lad os langt om længe koncentrere os om vedvarende energi. Eksempelvis kunne NorGer-projektets undersøiske elkabel erstatte 60 kernekraftværker.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Fru formand! Jeg hilser med tilfredshed, at det lykkedes Rådet at nå til enighed om en aftale om visse spørgsmål, der er særlig vigtige for Europa. Jeg vil gerne sætte fokus på spørgsmålet om det europæiske halvår og dets vigtighed som et af de prioriterede områder. Jeg mener, at vi bør prioritere at genskabe troværdige budgetter og social retfærdighed i medlemsstaterne og finansiel bæredygtighed. Det ville skabe forudsætningerne for stabilitet og for, at medlemsstaternes økonomier hurtigere kan komme på fode igen. Det er meget vigtigt for konsolideringsindsatsen at supplere strukturreformerne, især ved at gennemføre de prioriteter for EU, der udstikkes i Europa 2020-strategien. Kommissionen bør spille en særlig vigtig rolle ved at overvåge medlemsstaternes handlinger meget ansvarligt og følge gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med nationale stabilitets- og konvergensprogrammer. Desuden er der stadig betydelig bekymring over Den Europæiske Centralbanks, Rådets og Kommissionens holdning til forretningsbankers situation og over udenlandske kreditvurderingsbureauers handlinger.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Vedrørende vurderingen af det seneste møde i Det Europæiske Råd mener jeg, at den analyse, jeg fremlagde, var ganske velafbalanceret og ganske rimelig.

Jeg synes, det er på sin plads at anerkende, at vi har opnået vigtige fremskridt i forhold til strukturen. Hvis vi sammenligner det, vi har nu, med det, vi ikke havde før, er det utvivlsomt et vigtigt fremskridt. Der har f.eks. været oprettelsen af en permanent stabilitetsmekanisme, hvilket traktaten end ikke foreskrev. Desuden støttede Parlamentet med overvældende flertal en begrænset reform af traktaten for at skabe et nyt instrument, der ikke engang eksisterede tidligere.

Så lad os være intellektuelt ærlige i vores vurdering. Jeg mener, at der er sket betydeligt fremskridt med hensyn til reaktionen på krisen, med hensyn til hvad vi har lært om de mangler, vi har set førhen, uanset om det var på instrument- eller politikplan. Men samtidig sagde jeg faktisk ganske tydeligt, at det her måske ikke var nok. Det er én ting at have strukturen, arkitekturen, men en anden at have de politikker, der skal anvendes. Faktisk bliver den virkelige test at se, hvilke regeringer og hvilke af vores institutioner der herefter bliver i stand til at levere noget substantielt. Substansen er vigtigere end instrumenterne.

Men samtidig har jeg meget gennemsigtigt, synes jeg, fortalt Dem, at når vi taler om ambition, ville Kommissionen have foretrukket at gå længere på visse områder. Vi fremhævede f.eks., at vi gik ind for større fleksibilitet i den permanente stabilitetsmekanisme. Desværre var det ikke muligt at opnå enighed om denne højere grad af ambition. Når det er sagt, synes jeg, det ville være en fejl at forkaste de fremskridt, vi har opnået.

Nu vi taler om ambition, vil jeg gerne understrege dette vigtige aspekt, for der er nogle, der har antydet, at Kommissionen bør fremlægge andre forslag. Stort set alt det, De har sagt, har Kommissionen allerede foreslået. Den 9. maj 2010 fremlagde Kommissionen – jeg selv og kommissær Rehn – en lovforslag om en fuldstændig fællesskabsbaseret tilgang til stabilitetsmekanismen.

Vi foreslog f.eks. at samle gældshåndteringen, hvilket kaldes selvskyldnerkautioner. Det blev afvist af medlemsstaterne. Ikke af Dem, men det er afgørende at få medlemsstaternes godkendelse, hr. Verhofstadt. Vi fremlagde teksten på topmødet for eurolandene. Den blev forkastet af et stort flertal af medlemsstaterne. Det er en kendsgerning.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om enstemmigheds- eller flertalsprincip i forhold til den permanente stabilitetsmekanisme, foreslog jeg selv sidstnævnte. Mens formanden for Det Europæiske Råd og visse stats- og regeringschefer var til stede, insisterede jeg på, at de skulle acceptere anvendelse af kvalificeret flertal. Men det afviste man.

Så man kan altid insistere, men bestemmelserne skal være klare, og man skal vide, præcis hvem man skal rette sin anmodning til. Kommissionen har fremlagt ambitiøse forslag, f.eks. i forhold til stresstest. Det er Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, der har foreslået troværdige og gennemsigtige test af de europæiske banker.

Hvad angår euroobligationer, har Kommissionen talt om euroobligationer i mindst 30 år, tror jeg. Det blev afvist af nogle af medlemsstaterne. Jeg foreslog selv her – og jeg kan fortælle Dem, at jeg vil gøre det samme for det finansielle overslag – at vi nu i det mindste kunne have projektobligationer til at finansiere investeringer i forbindelse med udkastet til det europæiske budget. Så får vi at se, hvem der vil støtte denne tilgang til gavn for europæiske investeringer. Og så kunne nogle af Dem med Deres egne europæiske partier måske overbevise os om at støtte denne mere ambitiøse tilgang til det finansielle overslag. Det kan blive en lejlighed til, at vi kan arbejde endnu tættere sammen. Det handler alt sammen om ambitioner på europæisk plan.

(Bifald)

Selv i forhold til det sociale spørgsmål, som jeg ønsker at tale med Dem om nu, gik Kommissionen langt for at sikre, at 2020-strategien lægger større vægt på sociale aspekter og på uddannelse. Men det er ikke nemt. Nogle regeringer sagde, at ifølge subsidiaritetsprincippet var det ikke op til Europa eller EU at gribe direkte ind i forhold til sociale aspekter og uddannelse.

Lad os nu inden for rammen af 2020-strategien – hvor det ikke desto mindre var muligt at opnå en vis enighed om at inddrage f.eks. kampen mod fattigdom og social udstødelse – forsøge at udvikle denne politik og at tilskynde til investeringer, især i uddannelse og innovation.

Men i den forbindelse vil jeg fortælle Dem noget, som De måske ikke er klar over. For nogen tid siden, for to år siden tror jeg, foreslog Kommissionen, at nogle europæere skulle tilbydes fødevarenødhjælp, fordi der nu også er folk i Europa, der ikke har nok at spise. For nylig besøgte jeg sammen med Joseph Daul, formand for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), fødevarebanken her i Bas-Rhin. Der findes fattigdomsrelaterede problemer i Europa. Men vidste De, at to regeringer indbragte Kommissionen for EU-Domstolen, fordi Kommissionen havde iværksat en mekanisme til at hjælpe de fattigste i Europa? Sådan er det.

Lad os sige tingene lige ud. Kommissionen går ind for et Europa, der er mere ambitiøst i forhold til styring, den går ind for retfærdig vækst og for større social retfærdighed på europæisk plan. Men samtidig er vi nødt til at have Parlamentet og medlemsstaterne om bord. Og det må vi kæmpe for. Derfor er kritikken af Kommissionen efter min mening rettet det forkerte sted hen, for den gik forrest i kampen for et mere socialt og retfærdigt Europa og for meget mere troværdig styring.

Samtidig skal vi også sige tingene lige ud på dette punkt. Jeg tror ikke, at det hjælper Europa at sige, at det nuværende problem er Europas problem, som om ansvaret slet ikke lå hos visse regeringer, der lader deres gæld nå uholdbare niveauer eller deres banker have vækstrater flere gange større end deres BNP. Regeringerne bærer en den af ansvaret. Det ansvar er afgørende. Det er grunden til, at vi nu må finde løsninger baseret på solidaritet, men også handle ansvarligt. Derfor er jeg f.eks. stolt over, at Kommissionen og jeg har støttet forslaget om at sænke de renter, Grækenland betaler, og vi gør det samme nu for Irland. Vi synes, at det er det rette at gøre, ikke kun for at undgå at pålægge vores græske og irske medborgere meget store omkostninger, men også for at sikre, at gælden er holdbar. Derfor er det i den ånd af solidaritet og ansvarlighed, at vi kan finde fælles svar, der forhåbentlig også vil sætte os i stand til at undgå et problem, som nogle af Dem har hentydet til, og som bekymrer mig, nemlig problemet med en vis splittelse i Europa, særligt splittelsen mellem Nord og Syd, mellem centrum og periferien. Jeg synes, at det Europa, vi ønsker at bygge, er et solidarisk Europa, ikke et Europa på første og anden klasse, men et Europa, som alle europæere kan identificere sig med.

– (EN) Jeg har allerede i ord og handling forsvaret skatten på finansielle transaktioner i G20 på EU's vegne. Det blev afvist af et meget stort antal af vores G20-partnere.

Det spørgsmål, vi nu drøfter, er, om vi på europæisk plan kan – eller bør – have en skat på finansielle transaktioner eller ej. Lad os igen være ærlige. Flere medlemsstater er grundlæggende imod. De vil ikke støtte det. Det, jeg sagde på det seneste møde i Det Europæiske Råd, var, at Kommissionen nu gennemfører konsekvensvurderinger af forskellige muligheder for den finansielle sektor og snart vil fremlægge forslag. Det var meget vigtigt, at Kommissionen kom med den meddelelse til Rådet, for i hvert fald i rådets konklusioner er der et tilsagn om at se på de forslag, som Kommissionen vil fremlægge om finansiel beskatning. Jeg mener, at det med hensyn til retfærdighed er vigtigt, at finanssektoren – og i vid udstrækning var i det mindste en del af adfærden i finanssektoren medvirkende til krisen – også bidrager til vores reaktion på krisen. Det synes jeg, er grundlæggende retfærdigt. Det er min egen holdning og utvivlsomt også Kommissionens holdning. Jeg vil vende tilbage med forslag på området.

Det gælder også FKSSG. Der er en vis modstand hos visse medlemmer af Rådet, men Kommissionen har fremlagt forslaget, og vi vil kæmpe for det, for vi mener, at FKSSG er vigtigt for fuldførelsen af det indre marked. Det er præcis den tilgang, vi forsvarer.

Vi har drøftet proces og instrumenter meget længe. Nu er tiden inde til at lade proces og instrumenter tjene substansen. Proces og instrumenter er vigtige, men de tjener substansen og kan ikke erstatte den. Den udfordring, vi skal overvinde, er vores økonomiske fornyelse. Sandheden er, at for at kunne investere, skal vi have tillid. Tillid afhænger af vores evne til at modernisere, nytænke og blive mere bæredygtige og konkurrencedygtige. Lad os ikke blande årsag og virkning sammen. Vi kan tiltrække investeringer, hvis vi gennemfører Europa 2020 hurtigt og beslutsomt, og hvis vi forfølger vores mål om et Europa, der er bæredygtigt og konkurrencedygtigt i en solidarisk ånd og i solidaritet med alle medlemsstater, herunder Portugal.

– (FR) Som hr. Schulz udmærket ved, kan jeg som kommissionsformand ikke blande mig i portugisisk indenrigspolitik. Hvis De en dag ikke længere er formand for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og får andre pligter, er jeg sikker på, at De vil udføre disse nye pligter fuldstændig uafhængigt, og at De ikke vil blande Dem i Deres gruppes interne sager.

Men samtidig må jeg fortælle Dem, at en politisk krise i Portugal ikke har gjort tingene lettere, eftersom Portugal allerede befandt sig i en temmelig vanskelig situation. På trods heraf er vi, de europæiske institutioner, også nødt til at respektere nationalt demokrati og nationale parlamenters beslutninger, og vi håber nu, at Portugal vil finde den bedste vej ud af krisen.

Under alle omstændigheder vil Kommissionen hjælpe Portugal med at finde de bedste løsninger, naturligvis i overensstemmelse med de tilsagn, den har givet, og med visse ansvar, den har over for sine europæiske partnere. Jeg mener, at vi kan tackle krisen i denne ånd af aktiv solidaritet og ansvarlighed.

Det er sandt, at der er kommet ganske pessimistiske synspunkter til udtryk her i dag. Desuden afspejler De som europæernes valgte repræsentanter den udbredte følelse i Europa. Selv om det kun er naturligt, at vi er bekymrede, synes jeg, at vi skal have politisk mod og lydhørhed nok til at vise tillid til vores europæiske projekt, for jeg mener ikke, at vi vil kunne genskabe tilliden i Europa ved at være pessimistiske. Kommissionen er indstillet på at fortsætte sit entusiastiske samarbejde med Dem, med Det Europæiske Råd, med Rådet, med alle institutionerne, hen imod et stærkere, mere bæredygtigt, mere retfærdigt og mere konkurrencedygtigt Europa.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at kunne tale til et Parlament med så stort fremmøde, det største siden jeg blev formand for Det Europæiske Råd,

(Bifald)

men jeg har fornemmelsen af, at De ikke kun er her for at lytte til mig.

For det første vil jeg gerne takke Dem for alle Deres bemærkninger, både positive og negative. Det slog mig så meget mere, fordi vi i Det Europæiske Råd skal have enstemmighed, og vi forsøger at opnå enstemmighed mellem alle Deres kolleger fra alle Deres partier, premierministre og statsoverhoveder. Der er socialdemokrater, kristelige demokrater, konservative, liberale, som alle tilhører Deres politiske familier, og hver gang forsøger vi at opnå enighed mellem dem.

Nogen sagde tidligere, at jeg må være idealisten her, drømmeren. Det synes jeg ikke, er min rolle, men det, jeg trods alt forsøger at gøre, når det er muligt – og det kan kommissionsformanden bevidne – er at handle på en måde, så vi i de fleste tilfælde ender med at have sammenfald mellem Kommissionens forslag og resultatet fra Det Europæiske Råd. Lad mig nævne taskforcen som eksempel. Her var Kommissionens forslag grundlaget for taskforcen om økonomisk styring, og resultatet er meget tæt på Kommissionens forslag. Og jeg vil forsøge, vi vil forsøge at forbedre forslagene endnu mere sammen med Parlamentet. Så min rolle er at finde konsensus, men en konsensus, der også så vidt muligt er baseret på Fællesskabet, og det synes jeg, er lykkedes mig på nogle vigtige områder.

Hvad angår "europluspagten" – De ved, det korte dokument, der var udgangspunktet for vores drøftelser, og det endelige dokument om europluspagten – har mange af Dem, selv dem, der hører til skeptiske politiske grupper, sagt, at deres land bør tilslutte sig europluspagten. Det er nok, fordi den alligevel ikke er så dårlig. Det er lykkedes os at nå frem til et kompromis mellem ambitiøse mål, så økonomier bevarer deres konkurrenceevne, og offentlige finanser forbliver bæredygtige, og gennemførelse på nationalt plan, for i de fleste tilfælde er de beslutninger, der skal træffes, nationale.

Min anden bemærkning omhandler metodologi, om De vil. Mange kritikpunkter med hensyn til Europa er berettiget i forhold til indholdet, men er ikke i overensstemmelse med traktaten. Hele atompolitikken, energimikset, hører f.eks. under national jurisdiktion, og det kan jeg ikke ændre på. Selv atominstallationers sikkerhed hører for størstedelens vedkommende under national jurisdiktion. Der er fællesskabskompetencer, europæiske kompetencer, og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd forsøgte vi at fremme dem så vidt, det var muligt. Jeg tror ikke, at Kommissionen nogensinde har haft så vigtig en rolle at spille for nuklear sikkerhed, som den har haft siden mødet i Det Europæiske Råd for et par dage siden. Men vi må stadig arbejde inden for rammerne af traktaten.

Folk har talt om minimumsløn i nogle lande, men det er en national kompetence. Folk har talt om uligheder, jobusikkerhed, uretfærdighed, men i de fleste tilfælde er der tale om initiativer, der hører under en national ramme. Men jeg vil gerne tilføje, at mange foranstaltninger, der skal iværksættes nu i forhold til konkurrenceevne og offentlige finanser, er foranstaltninger, som nationale regeringer faktisk burde have iværksat, selv uden europæisk pres. Europa udøver yderligere pres, fordi der i hvert fald for 17 lande er en fællesskabsvaluta, der skal forsvares. Men i de fleste lande skal de påkrævede initiativer iværksættes i landets egen interesse, af hensyn til dets egne statsborgere, for at beskytte dets egen fremtid. Og Europa lægger større pres på.

Så lad os ikke fremføre ubegrundede anklager mod EU. Er vores styringsforanstaltninger for svage? Rådet vil i hvert fald arbejde sammen med Parlamentet om at forbedre den økonomiske styring, og som i de andre tilfælde er jeg sikker på, at der kan findes kompromiser. Måske er der en centralbankdirektør i et af de 17 lande, som har en række kritikpunkter i forhold til økonomisk styring, men jeg kan citere andre centralbankdirektører eller bankdirektører i lande tæt på Nederlandene, som har en helt anden holdning. Om nødvendigt kan jeg give Dem navnene og citaterne, det er det nemmeste.

Hvad angår den aktuelle krise, er der fremtiden, og der er instrumenter, om hvilke der er blevet truffet vigtige beslutninger, men der er naturligvis fortiden. Som jeg allerede har sagt, skal der tages hånd om fortiden. Selv med de bedste instrumenter, som vi kan udtænke – faciliteten, stabilitetsmekanismen, ændringen af traktaten, økonomisk styring, pagten – kan vi ikke løse problemerne i de lande, der kæmper, vi kan ikke løse problemerne i de banker, der stadig er under pres. Så der er fremtiden, og der er fortiden.

I forhold til fortiden manglede der politikker i nogle medlemsstater og på europæisk plan. Vi er nødt til at have lidt selvkritik. Men det, vi er nødt til at sikre og vil sikre, og vi har allerede iværksat de nødvendige foranstaltninger, er, at krisen ikke gentages i fremtiden. Som sagt må vi i mellemtiden håndtere levnene fra fortiden, både i forhold til visse lande, som De kender til, og som er med i programmet – f.eks. Grækenland og Irland – og i forhold til andre lande, hvor vi iværksætter foranstaltninger for at forhindre dem i at komme med i programmet. Kunne vi have iværksat de foranstaltninger for et år siden? Nej! Er der sket alvorlige fejl tidligere? Vi underminerede stabilitets- og vækstpagten for syv eller otte år siden. Hvis vi ikke havde gjort det, ville vi have haft langt mere effektive instrumenter, og vi kunne have forhindret mange kriser.

Den økonomiske vækst har siden 2010 været på 2 % i gennemsnit, hvilket er gennemsnittet for de 10 år fra 1999 til 2008. Vi oplevede økonomisk vækst i 2010, og i 2011 er den i gennemsnit på 2 %. Skal vi gøre mere? Naturligvis. Er offentlige investeringer det eneste instrument? Overhovedet ikke! Det indre marked er yderst vigtigt. Det skal videreudvikles. Kommissionen har fremlagt forslag, der skal drøftes igen om et par uger på junimødet i Det Europæiske Råd, og vi vil tage sagen op igen til efteråret.

Sluttelig, vedrørende Libyen kan der rettes mange anklager mod os. Men uden Europa, uden europæisk lederskab, ville der være sket et blodbad i Libyen. Uden Europa ville der have været massakrer. Nogle af Dem har været meget kritiske over for EU. Men vi greb ind i tide! Og uden Europa ville der ikke være sket noget på globalt plan, på FN-plan. Efter al den kritik, der er blevet udtalt, mener jeg, at vi også har ret til at høre sandheden. Har vi begået fejltagelser tidligere? Indførte vi de rigtige politikker? Nej! Rettede vi vores fejl? Ja! Og EU fortjener ros for at have rettet dem.

(Bifald)

Jeg vil gerne sige en sidste ting på mit eget sprog.

– (NL) Jeg lyttede til hr. Eppink, som sagde, at han følte sig svigtet. Jeg føler mig også svigtet af an denne intellektuelle uærlighed. Jeg vil ikke gå nærmere ind i det, men at hr. Eppink står der og vifter med et fotografi, når han udmærket ved, at jeg var der i kraft af min stilling, og at det ikke var min personlige holdning, ja, så må jeg bare sige, at jeg føler mig svigtet af ham.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremføre en personlig bemærkning ved afslutningen på denne forhandling. Jeg taler ikke kun på egne vegne, men også på vegne af mange af mine kolleger, som har været her hele tiden og har fulgt forhandlingen. I al min tid her i Parlamentet har jeg sjældent følt mig så dårlig behandlet som i dag i samspillet mellem Dem og hr. Barroso. Jeg vil sige det helt tydeligt. Hr. Barroso har udtalt, at de initiativer, han har mulighed for at iværksætte, og som støttes af et stort flertal i Parlamentet, mislykkes, fordi medlemsstaterne afviser dem. Jeg vil råde Dem til at bringe Deres forslag på bane i form af lovforslag. På den måde får De et flertal her i Parlamentet, og så kan Rådet ikke længere gemme sig.

(Bifald)

Jeg vil bede Dem holde op med at gemme Dem bag Rådet.

Hr. Van Rompuy har fortalt, at det er lykkedes ham at opnå et kompromis mellem socialdemokrater, liberale, konservative og kristelige demokrater på rådsniveau. Rådet består af uafhængige ressortministre og premierministre. Her kan vi se en formand for Det Europæiske Råd forsøge at vende Lissabontraktaten i den modsatte retning. Resultatet af Lissabontraktaten er, at Rådet bestående af stats- og regeringschefer tiltrækker sig mere og mere magt, samtidig med at de siger, at de træffer deres beslutninger enstemmigt. Det var ikke, hvad Lissabontraktaten handlede om. Målet med Lissabon var, at flertalsbeslutninger skulle være normen i EU. De misfortolker Lissabontraktaten.

(Bifald)

Derfor er det på høje tid, at Parlamentet tager sagen i egen hånd og forsvarer det fællesskabsretlige samarbejde.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. – (NL) EU har taget et kvantespring fremad i de seneste uger med hensyn til økonomisk integration. Med Europluspagten er vi på vej mod styrket samarbejde, der stadig respekterer de traditioner for social dialog, der findes i medlemsstaterne. Arbejdet på området skal naturligvis fortsætte. Nu er vi nødt til at få gang i fase 2 og bane vejen for europæiske investeringsprojekter, der også vil gøre det muligt for os at virkeliggøre Europa 2020-dagsordenen.

Kommissionsformand Barroso har lovet, at han vil fremlægge forslag om at indføre en skat på finansielle transaktioner. Vi må udnytte disse midler til at foretage afgørende vigtige investeringer på tværs af grænserne, specifikt i energiinfrastruktur, med støtte fra europæiske projektobligationer og penge til offentlig-private partnerskaber. Det er den eneste måde at overbevise borgerne om, at Europa mere end nogensinde er deres garanti for en velstående fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det seneste møde i Det Europæiske Råd, der fandt sted den 24. og 25. marts, fokuserede på de væsentlige økonomiske og diplomatiske udfordringer, som EU står over for, nemlig Libyen og Japan. På trods af tegn på økonomisk genopretning er situationen vanskelig, og afslutningen på den økonomiske krise synes stadig langt væk. Det ser man i Portugals tilfælde. Portugal er desværre endt med at måtte bede om økonomisk og finansiel hjælp ligesom Irland og Grækenland. Derfor er det vigtigt at indføre de nødvendige økonomiske og finansielle foranstaltninger med henblik på at håndtere krisen, forhindre, at tilfælde af gældsætning som i Grækenland, Irland og Portugal gentager sig, og styrke den økonomiske styring i EU og sikre jobskabelse. En pakke med seks foranstaltninger er blevet vedtaget. Den lader fra starten til at være positiv og have ganske ambitiøse forventninger såsom etableringen af en europæisk stabilitetsmekanisme, europluspagten osv. Jeg håber, at de kan indføres hurtigst muligt, så de kan begynde at skabe de resultater, der er så nødvendige og ønskelige.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Europluspagten og den europæiske stabilitetsmekanisme vil give medlemsstater adgang til den økonomiske hjælp, de har brug for, til gengæld for tættere koordinering af deres økonomiske politikker. Begge forslag indeholder derfor et konstruktivt sæt foranstaltninger, især i lyset af forslaget om at koordinere skattepolitikker, hvilket er en afgørende reform i en union af stater, der ønsker at have en fælles valuta. Takket være den europæiske stabilitetsmekanismes interventionsfacilitet på 500 mia. EUR fungerer den desuden ligesom en europæisk valutafond med tilladelse til at låne penge og købe obligationer direkte fra stater og samtidig modvirke finansiel spekulation.

Men visse forslag i pagten er uigennemførlige. Finanspolitisk tilbageholdenhed og at gøre arbejdsmarkedet meget fleksibelt vil forsinke den økonomiske vækst, holde arbejdsløsheden på et højt niveau og gøre arbejdskraften ustabil. Jeg tror, at gradvis finanspolitisk konsolidering og sikring af den europæiske sociale model er nødvendig for at skabe grundlag for sund økonomisk vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Der er blevet sagt meget på dette plenarmøde om virkningerne af redningspakken til Republikken Irland. Men man må erkende, at krisen også har enorm afsmittende virkning i min egen valgkreds i Nordirland, som deler landegrænse med Irland. Der er omfattende bevægelser hen over grænsen på det finansielle område og med hensyn til tjenesteydelser og personer i beskæftigelsesmæssig øjemed. Bankinstitutter fra Republikken Irland har også betydelige interesser i Nordirland. Derfor påvirker de likviditetsproblemer, som disse banker nu oplever, direkte virksomheder i Nordirland, især SMV'er, med hensyn til adgang til finansiering. På et tidspunkt hvor SMV'er kæmper for at overleve i et allerede hårdt presset økonomisk klima, er det kun med til at forværre en vanskelig situation. I øjeblikket bliver 30 % af alt, der fremstilles eller producers i Nordirland, sendt direkte på markedet i Republikken Irland. Derfor har et svagt marked i Irland direkte og alvorlige konsekvenser for virksomheder og beskæftigelsen i min valgkreds. I lyset af denne alvorlige situation opfordrer jeg kommissionsformand Barroso til at anerkende dette og bruge taskforcen til at finde måder at forbedre den situation, vi befinder os i.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) På det seneste møde i Det Europæiske Råd blev der truffet en række beslutninger, som, hvis de gennemføres, vil udgøre et usædvanligt, voldeligt og farligt angreb på arbejdstagere og befolkninger i Europa, der gives indhold i den omdøbte "europluspagt". Den har utvivlsomt fået nyt navn for at skjule dens sande ophavsmænd – Tyskland og Frankrig – eftersom dens tidligere navn, "konkurrenceevnepagten", straks ville have afsløret dem. Sammen med den såkaldte "økonomiske styring" er den et angreb på medlemsstater, der er i en mere sårbar position set fra en økonomisk og social synsvinkel. Det svarer til at blive dømt til økonomisk afhængighed og tilbageståenhed.

Begge instrumenter er knyttet til den bekendtgjorte ændring – ved hjælp af den forenklede procedure og uden at afholde nogen folkeafstemning – af Lissabontraktaten med henblik på at indføre den såkaldte konditionalitet i forbindelse med den europæiske stabilitetsmekanisme. Ifølge Rådets konklusioner er dette "stram politisk konditionalitet" "som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram", en proces, der vil blive udviklet og gennemført i fællesskab af Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond.

Vi er midt i en proces, hvor politisk og økonomisk magt koncentreres, og ikke længere kun i et magtdirektorat, der tjener storkapitalens og storfinansens interesser, men også i den internationale kapitals egne institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE), skriftlig. – (HU) Det er vigtigt, at vi i en vanskelig, kritisk periode i hele Europas liv vurderer de mål, vi har foran os, og de positive forandringer, vi i fællesskab har gennemført for at opnå dem. Det nuværende ungarske formandskab har opnået en bemærkelsesværdig succes for anden gang med hensyn til økonomisk styring, stabilitetsmekanismen og det europæiske halvår. I den række drøftelser, der fandt sted i forbindelse med det seneste møde i Det Europæiske Råd i slutningen af marts, lykkedes det også Rådet at blive enig om den begrænsede ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis formål var at styrke euroområdets og euroens stabilitet. Ved mødet i Rådet stemte det ungarske formandskab for en rationel, ansvarlig økonomisk politik, som det er muligt at overholde, og bortset fra institutionaliseringen af det europæiske halvår blev stabilitetsmekanismen også styrket. Men vi er nødt til at påpege, at elementerne af økonomisk styring ikke på nogen måde må forveksles med europluspagten, som i sin nuværende fase er en mellemstatslig aftale. Selv om det er muligt, at pagten er god, kan det indre marked ikke reguleres ved hjælp af mellemstatslige aftaler uden for kontrakt. På grund af et uafklaret punkt i pagten om skatteharmonisering ønsker Ungarn på nuværende tidspunkt ikke at bringe hele aftalen i anvendelse, fordi vi har en interesse i at styrke vores konkurrencefordel og derigennem i reel jobskabelse på lang sigt og økonomisk vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg finder det meget glædeligt, at det er lykkedes 23 af EU's medlemsstater at blive enige om en pakke med foranstaltninger til at sikre finansiel stabilitet og fremme vækst – europluspagten. Også vigtig er den indgåede aftale om strukturreform og finanspolitisk konsolidering og den endelige beslutning om ændringerne i Lissabontraktaten med henblik på at etablere den europæiske stabilitetsmekanisme. Alle lande skal gennemføre finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger og foranstaltninger rettet mod at forhindre makroøkonomisk uligevægt. Strukturreformer må også gennemføres for at støtte beskæftigelse og social inklusion. De skal defineres i henhold til hvert lands særlige situation. 23 europæiske landes deltagelse i pagten skaber håb om, at disse foranstaltninger vil tilskynde til økonomisk vækst. Det er et skridt i den rigtige retning og en fornuftig reaktion på de økonomiske udfordringer. Pagten passer perfekt sammen med Parlamentets og Kommissionens arbejde på at forbedre det indre marked og de tre betænkninger, vi vil vedtage i Parlamentet denne uge. Vi må træffe endnu mere dristige beslutninger. Medlemsstaternes regeringer må ikke benytte forestående valg som påskud til at udsætte vigtige, men upopulære beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) På mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts blev der truffet en række beslutninger, som jeg mener, er vigtige, og som ikke kunne udsættes længere. Jeg tror, at den vigtigste beslutning i forbindelse med den europæiske økonomiske politik er europluspagten, som udgør en fælles dagsorden og fælles mål. De fire hovedmål er at forbedre konkurrenceevnen, fremme beskæftigelsen, forøge bæredygtigheden af den offentlige finansiering og genskabe finansiel stabilitet. Som følge af pagten har flere andre medlemsstater sluttet sig til euroområdet, f.eks. Letland, Litauen, Polen, Danmark, Rumænien og Bulgarien. Jeg tror, at det er yderst vigtigt på nuværende tidspunkt at indgå fælles aftaler om brugen af lige regler og indføre fælles mekanismer til at opnå de ønskede mål. Jeg vil især anerkende de medlemsstater, der ikke er medlemmer af euroområdet, men som alligevel har sluttet sig til pagten. Man må håbe, at indførelsen af fælles regler vil blive fulgt op af harmonisering af nationale opfattelser. Det gælder især for bæredygtigheden af offentlig finansiering med henblik på at forhindre de situationer, der overvældede Grækenland og Irland, i at opstå i fremtiden. Samtidig kan vi ikke bare stoppe med disse beslutninger, for de vil kun levere kortsigtede resultater. Det er nødvendigt at udvikle løsninger til at foretage fremtidige investeringer med, det være sig gennem euroobligationer eller andre løsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Topmødet for nylig i Det Europæiske Råd markerer starten på en ny fase med større økonomisk koordinering og konvergens i EU og euroområdet. Europluspagten, der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne, og som omfatter landene i euroområdet foruden Bulgarien, Danmark, Litauen, Letland, Polen og Rumænien, giver os en reel chance for at opfylde de mål, den udstikker, dvs. at støtte konkurrenceevnen, beskæftigelsen, de offentlige finansers stabilitet og finansiel stabilitet generelt. Det er værd at fremhæve, at pagten ikke specificerer, hvilke politiske eller økonomiske foranstaltninger der skal anvendes for at opnå disse mål. Det betyder, at det stadig er op til de individuelle medlemsstater at vælge passende måder at gøre det på. Der er ingen tvivl om, at pagtens succes eller fiasko afgøres af medlemsstaternes reelle engagement og af, hvor effektivt deres fremskridt overvåges. Når det handler om økonomisk koordinering, kan EU ikke længere tillade sig et nederlag som det, der ramte stabilitets- og vækstpagten. På topmødet blev der også givet samtykke til at skrive en bestemmelse ind i traktaten, som etablerer en permanent europæisk stabilitetsmekanisme, der kan mobiliseres efter fælles aftale mellem medlemsstaterne i tilfælde af, at det er nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. Det er en meget vigtig beslutning, især i lyset af de problemer, som lande i euroområdet har oplevet for nylig. En permanent mekanisme, der er indarbejdet i traktaten, vil fungere som solid garanti i tilfælde af lignende problemer i fremtiden og vil dermed også reducere risikoen for spekulative angreb mod den europæiske valuta. Jeg hilser også med tilfredshed, at mekanismen er åben for medlemsstater uden for euroområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi vil kun kunne bekæmpe krisen effektivt, hvis vi samarbejder og undgår at blive opdelt i lande, der tilhører euroområdet, og lande, der forbliver uden for. Det er svært at forestille sig opbygningen af et mere konkurrencedygtigt EU uden deltagelse af lande som Det Forenede Kongerige, Sverige eller Polen, så jeg hilser europluspagtens vedtagelse velkommen. Til at begynde med var det vores indtryk, at euroområdet ikke kun planlagde at reformere sig selv, men også at indføre reformer uden for EU-strukturer, hvilket skabte en del bekymring blandt medlemmer af Parlamentet. Denne bekymring er dog blevet manet i jorden, og på Parlamentets vegne blev der indtaget en kompromisløs holdning. Den eneste beklagelige ting er, at medlemsstaterne ikke vedtog den fuldt ud, især med hensyn til den europæiske stabilitetsmekanisme, som efter vores mening fra starten bør være åben for lande uden for euroområdet.

 

4. Afstemningstid
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

4.1. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Polen – Podkarpackie – Produktion af maskiner (A7-0059/2011, Barbara Matera) (afstemning)

4.2. Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle (A7-0075/2011, Fiorello Provera) (afstemning)

4.3. Kvinders rolle i landbrug og landdistrikter (A7-0016/2011, Elisabeth Jeggle) (afstemning)

4.4. EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater (A7-0054/2011, Marian-Jean Marinescu) (afstemning)

4.5. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Tjekkiet – Unilever (A7-0060/2011, Barbara Matera) (afstemning)

4.6. Kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (A7-0028/2011, Jörg Leichtfried) (afstemning)
  

– Før den endelige afstemning:

 
  
MPphoto
 

  Jörg Leichtfried, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Afstemningen har medført et resultat, der muligvis vil føre til debat, men vi er nu meget tæt på Rådets position, og med skyggeordførernes accept vil jeg bede om, at den endelige afstemning udsættes, fordi det er meget sandsynligt, at vi vil være i stand til at opnå fuldstændig enighed med Rådet.

 
  
 

(Parlamentet vedtog at udsætte den endelige afstemning)

 

4.7. Offentligt støttede eksportkreditter (A7-0364/2010, Yannick Jadot) (afstemning)
 

– Før afstemningen om ændringsforslag 10:

 
  
MPphoto
 

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne meddele, at GUE/NGL-Gruppen ønsker at frafalde afstemning ved navneopråb om begge dele af ændringsforslag 10.

 
  
 

– Før den endelige afstemning:

 
  
MPphoto
 

  Yannick Jadot, ordfører. – (FR) Hr. formand! Som ved den foregående afstemning har skyggeordførerne og jeg besluttet ikke at sætte den lovgivningsmæssige beslutning til afstemning i Parlamentet for i stedet at fortsætte forhandlingerne med Rådet i håb om, at det vil lytte til Parlamentets afstemning i dag.

 
  
 

(Parlamentet vedtog at udsætte den endelige afstemning)

 

4.8. Ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (A7-0065/2011, Eva-Britt Svensson) (afstemning)
MPphoto
 

  Formanden. − Afstemningstiden er afsluttet.

 

5. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
 

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Fiorello Provera (A7-0075/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! De seneste interne spændinger og uroligheder i Tunesien, Egypten og Libyen samt andre arabiske lande har ført til massive migrationsstrømme med tilsvarende udfordringer for Europa. Vi skal selvfølgelig være klar til at tackle sådanne situationer, sådanne strømninger. Det skal vi finde ud af at gøre i fællesskab ved, at vi i solidaritet med hinanden sørger for at løfte de udfordringer, som opstår, når vores fælles ramme er presset udefra.

Derfor glæder det mig, at Parlamentet i dag har vedtaget en politik for håndteringen af migrationsstrømme som følge af ustabilitet. Det glæder mig især, at Parlamentets beslutning sætter fokus på at styrke grænseagenturet Frontex' rolle. Det har vi i Venstre kæmpet for meget længe. Navnlig under den nuværende krise i Nordafrika har Frontex vist sig at være et særdeles vigtigt redskab til håndtering af migrationsstrømme for regionen. Nu mangler vi bare, at Frontex kan rykke hurtigere ud, når det endelig gælder.

 
  
MPphoto
 

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi den repræsenterer første skridt hen imod en EU-politik om migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet. I den sammenhæng er det vigtigt, at Parlamentet siger fra over for denne hysteriske vision om en forestående invasion af migranter og asylsøgere fra Syd.

Vi bliver ikke oversvømmet af millioner af mennesker på flugt fra politisk forarmelse og tyrannier. Mange mennesker er bange for, at asylansøgere vil ankomme i stort tal og lægge pres på vores overbelastede velfærdssystemer. Den påstand er god til at skaffe stemmer og sikre støtte til skrappe indvandringspolitikker, men den har ikke bund i virkeligheden. Det samlede antal mennesker, der kræver asyl i Vesten, faldt med over 40 % gennem de sidste 10 år ifølge data, der netop er blevet offentliggjort af FN.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støttede også hr. Proveras betænkning og stemte for den, fordi jeg synes, den udgør et praktisk og selvsikkert skridt i retning af målet om solidaritet, hvilket artikel 80 om solidaritet blandt EU's medlemsstater desuden indeholder bestemmelser om. Den indeholder også klar og udtrykkelig omtale af dem, der befinder sig i store vanskeligheder, såsom især Nordafrika på nuværende tidspunkt.

Respekt for menneskerettighederne, internationalt samarbejde og bilaterale forbindelser er afgørende, og det samme er regionale organisationer som Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, som kan levere merværdi i en stabil og varig fredsproces. Vi regner med, at de kommende skridt også vil være karakteriseret af handlinger på lignende områder, der på det økonomiske område fremmer organisationer, der har brug for støtte for at opnå varig vækst.

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en reel udfordring for EU. Det handler om menneskers individuelle skæbner, og hver persons historie er forskellig. De er på farten som følge af desperation, men det, der forener dem alle, er håbet om noget bedre.

Europa er nødt til at vise sympati og være villig til at hjælpe. Europæisk integration er et vellykket, fælles projekt, gennem hvilket vi har skabt velstand, stabilitet og sikkerhed – en slags vugge af velvære. Det vil være vanskeligt og dyrt at reagere på denne bølge af indvandring, når først den begynder at banke på døren til Europa.

Øen Lampedusa er et eksempel på, hvordan udenrigspolitiske sikkerhedsspørgsmål kan blive til indenrigspolitik på et øjeblik, og derfor er udviklingssamarbejde alene ikke længere nok. Europa har brug for en omfattende, forebyggende plan, der omfatter aspekter af sikkerhed, regionalt samarbejde, handelspolitik, klimaforandringer, beskyttelse af menneskerettigheder og udvikling af demokrati. Det er, hvad vi er nødt til at gøre.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fidanza (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I den europæiske debat om migrationsstrømme høres ofte spørgsmålet: "Hvor svært kan det være for et land med næsten 60 mio. mennesker som Italien at tage imod nogle få titusinder indvandrere?"

Dette spørgsmål ser bort fra to oplysninger, ofte med bagtanker. For det første ønsker mange af disse indvandrere at bosætte sig i andre EU-lande. For det andet er der i de seneste to år ankommet under 4 000 mennesker til Italiens kyster takket være bilaterale aftaler med Libyen og Tunesien. I de seneste to måneder er der som følge af de politiske kriser allerede ankommet 22 000 mennesker.

Italien er i øjeblikket en højtrykskoger. Dels standser strømmen af migranter fra Nordafrika, særlig økonomiske migranter fra Tunesien, ikke. Dels afviser Frankrig indvandrere i Ventimiglia, fordi de ikke er i besiddelse af opholdstilladelser.

Hvis der findes en europæisk solidaritet, så er tiden nu inde til at vise den ved at arbejde sammen på EU-plan for at beslutte, hvordan vi håndterer disse strømme både i den aktuelle nødsituation og på længere sigt, og hvilke instrumenter der skal anvendes til håndtering af dem, der kommer til Europa, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i oprindelseslandene. Denne tekst er et første skridt i denne retning, og jeg stemte derfor for den.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte en bemærkning til forretningsordenen. Vi befinder os i et parlament, der er beregnet til forhandling, og vi må naturligvis alle vise respekt for hinanden. Når to gruppeformænd fører en privat samtale, mens andre holder tale, hvilket budskab sender det så til deres kolleger?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Hr. Daul og hr. Schulz jeg er blevet spurgt, om De kan vise et eksempel for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den foranstaltning, vi stemte om i dag, bidrager noget til belysning af migrationsstrømmene og roser Frontex' arbejde. Jeg mener, at dette bør opfattes positivt, og det samme bør resultatet af afstemningen derfor.

I mener dog, at denne holdning skal ledsages af en tilsvarende tydelighed fra medlemsstaternes side, fordi denne udfordring ikke blot berører de europæiske institutioner, men også politikken i medlemsstaterne.

Jeg må dog sige, at ikke alle medlemsstater indtil videre har indført og praktiseret en sådan tydelighed, begyndende med den italienske regerings politik, der har resulteret i, at situationen på Lampedusa er blevet håndteret på den mest forkastelige og tvivlsomme måde. Tusindvis af migranter er i det store hele overladt til deres skæbne, mens menneskelig solidaritet – for slet ikke at tale om retlig solidaritet – ville have medført øjeblikkelig indgriben og helt sikkert større respekt end den, der er blevet udvist, til trods for at det juridiske problem så skulle løses, som vi har gjort det her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er rigtigt, at mange migrationsstrømme skyldes ustabilitet, men vi er ret tilbageholdende med at bruge et så forkert ord, for ustabilitet betyder i virkeligheden krig, folkemord, ukontrolleret vold, revolutioner og elendighed, som disse mennesker er dømt til at leve med, mens EU forbliver tavs. Der er også ønsket om frihed. I den beslutning, vi har stemt om, opfordres der til, at der iværksættes en østpolitik og gøres brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for de forskellige årsager til denne ustabilitet.

Jeg undrer mig over, hvilken troværdighed denne udenrigspolitik kan have, da Libyen og Nordafrika har vist, at der overhovedet ikke findes nogen EU-udenrigspolitik. Medlemsstaternes regeringer handlede hver især på egen hånd og frembød et ynkeligt skue for verden og de folk, vi skulle hjælpe. Den eneste flygtningemodtagelsespolitik, EU kunne tilbyde, levede ikke op til kravene. Øen Lampedusa og Italien stod tilbage uden svar. Derfor stemmer vi helt klart for denne foranstaltning, men vi opfordrer indtrængende EU til endelig at fremkomme med en udenrigspolitik, der lever op til dette navn.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI).(NL) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om Provera-betænkningen, primært fordi jeg mener, at den i høj grad mangler klarhed. Der fastslås og foreslås alle mulige ting i denne betænkning – nogle af dem endog fornuftige tanker, hvilket er usædvanligt her i Parlamentet. Alligevel er den dog desværre fortsat primært en betænkning, der foreslår fuldstændig politisk korrekthed, som ikke på noget tidspunkt – ikke et eneste sted, ikke i et eneste afsnit eller en eneste sætning – vover at sætte spørgsmålstegn ved den nye masseindvandring til et allerede overbefolket europæisk kontinent, da dette hovedsageligt vedrører de lande, der tidligere var kendt som Vesteuropa, men det er også et grundlæggende spørgsmål.

Mit eget land Flandern er det tættest befolkede land i hele EU. Det overvejende flertal af flamlænderne ønsker ikke nogen ny indvandring, og helt sikkert ikke fra lande med religioner og kulturer, der slår til lyd for værdier, som er fuldstændig i strid med vores egne. Det er på høje tid, at Parlamentet for en gangs skyld lytter til sine egne europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg er enig i, at vi bør træffe foranstaltninger på kort sigt for at håndtere den humanitære krise i Middelhavsområdet, og sikre værdigheden for de berørte mennesker ved hjælp af instrumenter såsom Frontex. Vi har også brug for en langsigtet vision for at løse problemer med tilknytning til migrationsstrømme og hjælpe med at skabe job i disse menneskers oprindelseslande.

Et af EU's nøgleredskaber er handelspolitikken. Tiden er inde til at forbedre vores markeders åbenhed, begyndende med lande som Egypten og Tunesien. Vi må også etablere en dialog med henblik på styrkelse af de regionale handelsforbindelser.

Vi har eksemplet med Tyrkiet og dets succes både med dets toldunion og med effektiv gennemførelse af de nødvendige demokratiske reformer. Vi må begynde at tale om toldunioner og frihandelsaftaler med de lande i Middelhavsområdet, der bevæger sig i retning af demokrati og reformer.

Jeg vil gerne slutte med at opfordre Rådet til uden yderligere forsinkelse at vedtage den regionale konvention om pan-euro-Middelhavspræferenceoprindelsesregler.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Forudsætningen for denne betænkning er ukorrekt. Den tanke, at emigration er et produkt af fattigdom og desperation, viser sig, selv om den overfladisk set er plausibel, at være besnærende. Rent historisk ved vi, at emigration oftere er produktet af stigende velstand og voksende ønsker. Vi så det for helt nylig, at de store migrationsstrømme fra Tunesien kom efter genindførelsen af demokrati og afslutningen på diktatur.

Den virkelige årsag til, at mennesker flytter hundredvis af kilometer i ønsket om et bedre liv, er muligheder. Virkeligheden er, at vi i EU har skabt en situation, hvor vi har en langvarig strukturel arbejdsløshed og stadig er nødt til at importere arbejdskraft. I vores land, Det Forenede Kongerige, er der over 4 mio. mennesker, som er enten arbejdsløse eller på invalidepension, og alligevel importerer vi hver måned mennesker fra hele verden til at udføre job, der ikke besættes af mennesker født i Det Forenede Kongerige. Vi har fanget millioner i afhængighedens elendighed. Vi har bragt dem i en situation, hvor arbejde ikke længere er en del af deres mentale horisont. Hvis vi ønsker at redde mennesker fra denne frygtelige situation, findes svaret ikke i udenrigspolitikken, men i reform af velfærden, så vi kan genoprette vores egne borgeres værdighed og uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! En af de faktorer, der ofte overses i enhver debat om migration, er, at det ofte er meget vanskeligt for dem, der migrerer fra et land til et andet, og de gør det under de mest vanskelige omstændigheder. Tænk på hvordan det må være at forlade sin familie, sin landsby, sin by, alle sine sociale bånd, sine venner, uden måske at vide, om man nogensinde vil se dem igen, eller hvornår man vil se dem igen. Hvad får dem til at forlade disse lande og søge muligheden, som den foregående taler sagde, i Vesten? Ret ofte flygter de fra omstændigheder og regeringer, som ikke længere er i stand til at bevare deres tillid.

Vi kan hjælpe på nogle måder. Lad os se på nogle af de politikker, vi har. Vores fiskeripolitik, der tilskynder store fiskerfartøjer til at plyndre havene ud for fattige afrikanske lande og efterlader de lokale fiskere desperate uden noget arbejde. Hvad gør de så? De forsøger at migrere. Vi har vores bistandspolitik, der fastholder korrupte regeringer ved magten og gør det mindre behageligt for folk at blive i deres lande. Det får folk til at rejse, og de kommer her.

Vi må forstå dette. Vi må forstå, at det er vanskeligt for folk at forlade deres egne lande. Vi bør sikre os, at vores politikker hjælper folk til at blive i deres egne lande.

 
  
  

Betænkning: Elisabeth Jeggle (A7-0016/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! For de liberale er det fuldstændig afgørende, at vi sikrer ikke bare kvinder, men også mænd i landdistrikterne de samme rettigheder og muligheder, som folk har, når de bosætter sig i byerne. Hvis vi vil opretholde et stærkt europæisk landbrug, der kan levere kvalitetsfødevarer til hele Europa, bliver vi nødt til at sikre, at branchen kan tiltrække såvel arbejdskraft som familier. Det kræver, at vi giver landdistrikterne mulighed for at skabe både vækst, innovation, job og udvikling. Det kræver ikke, at vi pådutter branchen nogle kvoter og nogle unaturlige kønsopdelinger! Derfor er det også godt, at Parlamentet i dag har vedtaget betænkningen om kvinders rolle i landbrug og landdistrikter og derved sender et meget klart signal om, at også her spiller kvinder en vigtig rolle.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kvinder har altid spillet en vigtig rolle inden for landbruget og i landdistrikterne. Kvinder tegner sig rent faktisk for 42 % af de i alt omkring 27 mio. arbejdstagere.

Til trods for denne høje procentsats er kvinder ikke velrepræsenteret i sektorens organisationer og diskrimineres i forbindelse med beslutningsprocessen. Der er mange områder, hvor kvindernes forhold kunne forbedres, herunder sikring af en passende social dækning.

De europæiske institutioner bør derfor gribe ind over for denne ulighed, måske ved at overvåge sektoren via et observationsorgan for kvinders iværksætterånd inden for landbruget, som det allerede sker i Calabrien og andre regioner i Italien.

Den betænkning, der blev stemt om i dag – og som jeg støttede – ser også indgående på spørgsmålet om afvandringen fra landdistrikterne. For at bidrage til at holde beskæftigelsesniveauerne stabile må vi støtte politikker og strategier, der har til formål at etablere infrastruktur og skabe tjenesteydelser, der er tilpasset det moderne livs krav, og som kan gennemføres i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE). (DE) Hr. formand! Livet og arbejdet har ændret sig radikalt i landdistrikterne gennem samfundsændringen, ændringerne i social struktur og den dramatiske demografiske ændring.

Hvis vi ønsker at holde kvinder i alle aldre på landet eller tilskynde dem til at flytte på landet, må deres behov og krav i højere grad end hidtil finde genklang i udviklingspolitikken. I den forbindelse må man være opmærksom på, at forholdene for landbokvinderne har ændret sig i de seneste årtier og er blevet meget differentierede. Kvinderne har – enten som enkeltpersoner eller gennem deres kvindepolitiske organisationer – selv indledt og bidraget til disse ændringer.

Jeg mener, at vores ordfører, fru Jeggle, har understreget dette korrekt, og derfor mener jeg, at denne betænkning er yderst vigtig. Hvis vi ønsker at udvikle landdistrikterne, kan vi ikke blot koncentrere os om at etablere infrastruktur og skabe et miljø for turisme, det er også nødvendigt at sikre, at familierne bosætter sig der igen, noget, der berører kvinder og mænd i lige høj grad.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR). - (PL) Hr. formand! Jeg støttede Jeggle-betænkningen, ikke mindst fordi den anbefaler en sikring af passende støtte til EU's landbrugspolitik. Tendensen til at spare på EU-budgettet, der i andre henseender er helt velanbragt, må ikke følges på bekostning af landbrugspolitikken. Hvis landdistrikterne og landbruget i EU ikke modtager passende støtte, vil det være svært at forbedre kvindernes rolle i landdistrikterne, det vil være svært at tilskynde kvinder til at leve i landdistrikter under så vanskelige vilkår, og det vil være svært at nå målene med denne nøglepolitik som f.eks. fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og territorial ligevægt. Vi bør huske dette, og jeg vil gerne benytte lejligheden i forbindelse med forhandlingen om denne centrale betænkning fra fru Jeggle til endnu en gang at fremsætte ønsket om, at besparelserne i EU ikke gennemføres på bekostning af den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). (ES) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi den bidrager til at bekæmpe den usynlighed, der indtil nu har kendetegnet kvindernes arbejde og rolle i landdistrikterne.

Uden dette bidrag ville det ikke have været muligt, hverken før eller nu, at opretholde befolkningen og beskæftigelsen uden for byområderne. Denne synlighed bør føre ikke blot til social anerkendelse, men også til udbud. Den fælles landbrugspolitik må fokusere på kønsspørgsmål i sine hjælpeprogrammer og omfatte særlige initiativer i tilknytning til kvinders iværksætterånd. Derudover skal den bidrage til at finansiere tjenesteydelser og fremme aspekter såsom internetadgang i landdistrikter, som fremmer lige levevilkår i byer og landdistrikter.

Medlemsstaternes sociale sikringsordninger skal anerkende kvindernes arbejde på dette område med hensyn til både produktion og pleje, særlig pleje af pasningskrævende personer og børn.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Til trods for, at kvinderne tegner sig for 42 % af de 26-27 mio. arbejdstagere, og at 29 % af landbrugsvirksomhederne drives af kvinder, er deres repræsentation i erhvervets organisationer næsten ikke eksisterende og står ikke i forhold til deres betydning.

Dette er hverken rigtigt eller normalt, så EU må tildele kvinderne en større rolle i landdistrikterne og finde passende løsninger på kombinering af de økonomiske aktiviteter, de udfører. Det, der er behov for, er ligestilling mellem kvinder og mænd, ligebehandling, social beskyttelse af mødre og anerkendelse af den særlige rolle, som kvinder spiller inden for landbruget.

Fremme af efter- og videreuddannelse er derfor et af de centrale spørgsmål, hvor vi ikke længere kan gå på kompromis. Vi støtter forslagene fra ordføreren, fru Jeggle, om bedre repræsentation af kvinder i alle politiske, økonomiske og sociale organer inden for landbrugssektoren, og om støtte til initiativer inden for social beskyttelse for kvinder, der arbejder som smålandmænd, landbrugsmedarbejdere og sæsonbetingede dyreavlere.

Kvinder skal anerkendes specifikt inden for den fælles landbrugspolitik, ellers vil denne reform være nyttesløs, og det er helt sikkert, at vi ikke vil kunne forestille os en problemfri fremtid med nye nedskæringer inden for landbruget.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). (EN) Hr. formand! Jeg ved ikke, om De husker den populære tv-serie "Life on Mars" i vores land, hvis plot gik ud på, at hovedrolleindehaveren, en politimand, blev sendt tilbage til starten af 1970'erne.

Jeg følte lidt, ligesom han gjorde, da jeg læste igennem stemmelisten i dag. Her udtænker EU politikker for kvinder inden for landbrug, eksportkreditter til begunstigede virksomheder, særlig støtte til Unilever i Den Tjekkiske Republik og til fabrikanter af maskinværktøj i Polen.

1970'erne var en svær periode for Europa generelt og for Det Forenede Kongerige i særdeleshed. En tid med stagflation, arbejdsløshed og national bankerot. Men disse ting skete ikke på grund af nogle tektoniske kræfter, der lå uden for vores kontrol. De skete som følge af fejlagtige politikker, særlig tanken om, at regeringerne kunne udvælge vindere, og at regeringerne skulle kontrollere økonomien og få tingene til at ske via omfordeling af ressourcerne.

De 27 medlemsstater har bevæget sig fremad, men EU har ikke. Vi befinder os stadig i den verden, hvor vi tager penge fra skatteyderne og giver dem til begunstigede klientgrupper.

Hvorfor? For hvis vi ikke gjorde det, hvad ville meningen med EU så være? Som Upton Sinclair engang sagde, er det meget vanskeligt at få en mand til at se noget, når hans arbejde afhænger af, at han ikke ser det.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Det er ret og rimeligt, at den fremlagte betænkning sigter mod at forbedre kvindernes stilling i landdistrikterne. Desværre betragter den kun kvinder som arbejdstagere eller iværksættere. Den ser ikke kvinderne i rollen som mødre og heller ikke værdien af kvindernes uformelle og dermed ubetalte arbejde. Kvindernes arbejde i hjemmet og pasning af pasningskrævende familiemedlemmer yder også et væsentligt bidrag til samfundets velfærd.

Dette arbejde tegner sig for op mod en tredjedel af BNP i europæiske lande, og alligevel lader vi altid som om, det ikke eksisterer. I stedet for klart at anerkende dette aktiv, lægger vi pres på kvinderne for at finde job og starte virksomheder. Samtidig er det netop inden for landbruget og i landdistrikterne, at en anerkendelse af kvindernes arbejde ville forbedre livskvaliteten for familier og lokalsamfund.

 
  
  

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A7-0054/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Det bør altid være op hvert enkelt medlemsland at bestemme sit eget energimiks. På den baggrund er det også naturligt, at hvert enkelt medlemsland skal sørge for at betale, hvis det ønsker at afvikle noget af det, som mikset består af. Men lige netop i Litauen, Slovakiet og Bulgarien stod en række atomkraftværker fra Sovjet-æraen, som langt fra levede op til vores sikkerhedskrav. Derfor var det også nødvendigt og fornuftigt nok at støtte afviklingen heraf.

Problemet er, at den planlægning, der har været der, eller rettere manglen på samme, ganske enkelt ikke må gentage sig. Vi står og kan konstatere, at vi ved udgangen af 2013 samlet vil have brugt 3 mia. EUR. Og vi har endnu ikke fået afviklet værkerne! Det vidner om for dårlig planlægning. Kommissionen må fremlægge en gennemgribende analyse af projekternes finansielle effektivitet, fordi eventuel fremtidig støtte må betinges af, at landene kan bevise, at de har forvaltet de nuværende midler ordentligt.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Hr. formand! Den fremlagte betænkning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker giver et godt billede af situationen i dag. Jeg er helt enig i en af betænkningens hovedkonklusioner, der går ud på, at nedlukning af disse faciliteter i de berørte lande også vil kræve EU-finansiering efter 2013. De berørte lande vil ikke være i stand til at finansiere dette udelukkende via deres egne ressourcer.

Slovakiet lukkede f.eks. efter pres fra EU to fuldt rekonstruerede blokke på Jaslovské Bohunice atomkraftværket i 2006 og 2008. Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur levede disse blokke op til alle sikkerhedskravene. De økonomiske virkninger af dette skridt er betydelige og vil blive yderligere forstærket af de høje omkostninger på lang sigt til nedlukning af disse faciliteter. EU vil også skulle afsætte ressourcer til støtte til nedlukningen af atomkraftværker i de finansielle perspektiver for perioden 2013-2020.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). - (PL) Hr. formand! Energipolitik og først og fremmest energisikkerhed i ordets bredeste forstand giver anledning til en ophedet debat overalt i verden i lyset af de seneste begivenheder i Japan. Katastrofen på Fukushima atomkraftværket viste, hvor meget arbejde det kræver at skabe et energiforsyningssystem, der er effektivt og miljøvenligt, men først og fremmest sikkert. Dette er ikke blot et problem i Asien, men for alle lande på alle kontinenter. Hvis der findes atomkraftværker, der bør lukkes af sikkerhedshensyn, så lad os gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at dette sker, og at det sker effektivt. Lad os yde støtte til alle foranstaltninger, der resulterer i skabelsen af nye og sikre energikilder, og når vi træffer beslutningerne, bør vores absolutte prioritet være offentlig sikkerhed.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at en betænkning som hr. Marinescus kun kan finde støtte og enighed, selv i en situation, der stadig er kendetegnet ved følelsesudbruddene i kølvandet på hændelserne i Fukushima. Hr. Marinescus absolut afbalancerede og forsigtige tilgang til dokumentet foranledigede mig til at støtte den under alle omstændigheder.

Desuden kan der ikke herske nogen tvivl om, at forpligtelsen over for Litauen, Slovakiet og Bulgarien skal være vedholdende og konsekvent samtidig med, at en række andre aktiviteter – dem, der ganske enkelt kaldes "stresstest" og også de test, der er udformet med henblik på sikkerhed – bør garantere sikkerheden inden for kernekraftsektoren. Der findes ingen fejlmargin af de årsager, vi alle kender.

Finansieringsprogrammerne har allerede været planlagt i nogen tid, og de er blevet sikret. Vi har tillid til, at hele denne operation vil give et positivt og konkret resultat, hvilket er et skridt i den retning, vi alle ønsker.

 
  
MPphoto
 

  Paolo Bartolozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om tildeling af tilstrækkelige finansielle ressourcer til at garantere nedlukning af atomkraftværker er allerede blevet behandlet i EU-lovgivningen om atomkraftsektorens sikkerhed. I dag er spørgsmålet yderst aktuelt i lyset af de seneste internationale begivenheder og medlemsstaternes regeringers efterfølgende beslutninger.

Vi har givet udtryk for støtte til hr. Marinescus arbejde, der vedrører de særlige tilfælde i en række lande, som ved tiltrædelsen indgik særlige forpligtelser til at nedlukke atomkraftværker og modtog særlig støtte fra EU til netop dette.

Hvis vi ser bort fra de særlige tilfælde, er vi på dette område forpligtede til at indføre et effektivt overvågningssystem for at kontrollere og teste atomkraftværker på EU's område. Et stort antal reaktorer på EU's område menes således at skulle lukkes i den nærmeste fremtid.

Det vil derfor være vigtigt – herunder og først og fremmest i sådanne tilfælde – at sikre garantimekanismer for tildeling af passende finansielle ressourcer, der er nødvendige til håndtering af såvel almindelige som usædvanlige krav.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som en trofast fortaler for den antinukleare sag støttede jeg denne betænkning, ikke blot fordi jeg mener, at nedlukning af disse værker er til gavn for alle, men også fordi jeg håber, at der ikke vil blive opført flere.

I dag står vi med en tikkende tidsindstillet bombe i hænderne i Europa. Driften af atomkraftværker til civile formål er baseret på ingeniørvidenskab, der nu er forældet og anakronistisk. Det kan siges, at deres sikkerhed bliver stadig mere teoretisk. Alt vil være fint, så længe der ikke sker noget. Vi beskæftiger os rent faktisk med protokoller, der er 50 år gamle, og som i realiteten ikke er beskyttet mod begivenheder, der i stigende grad er uforudseelige. Terrorangreb kunne ikke være forudset, og det kunne naturkatastrofer og andre katastrofer – ikke blot jordskælv – heller ikke, og de indtræffer desværre med stadig større hyppighed i vores katastroferamte verden.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(HU) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, som også direkte berører mit land, Slovakiet. I 2004 forpligtede den litauiske, den slovakiske og den bulgarske regering sig i deres tiltrædelsestraktater til gradvist at nedlukke nogle af deres atomreaktorer. Nedlukningen medførte ekstraordinære økonomiske byrder, og EU påtog sig således at yde finansiel støtte til nedlukningen indtil udgangen af 2013. EU's erfaring med nedlukning af atomkraftværker er begrænset. Nedlukningen kan direkte berøre energiforsyningen i det pågældende land og i nabolandene.

Udviklingen af alternative, lavkulstofenergikilder og konkurrencedygtige energikilder skal fremmes for at håndtere de negative konsekvenser. Samtidig har vi brug for passende finansielle ressourcer til at sikre, at nedlukningsaktiviteterne sker i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne. EU vil være i stand til at gøre brug af de erfaringer, der indhøstes i løbet af nedlukningsprocesserne, i atomkraftværker, der nærmer sig slutningen af deres økonomiske levetid. På baggrund af resultaterne kan det med henblik på 2013 antages, at adskillige investeringsprojekter vil være næsten færdige, og nye nedluknings- og forvaltningsstrukturer vil allerede stå til vores rådighed.

 
  
MPphoto
 

  Michail Tremopoulos (Verts/ALE).(EL) Hr. formand! Jeg stemte for Marinescu-betænkningen, netop fordi der i Sydøst- og Østeuropa findes en tung arv i form af yderst farlige atomreaktorer f.eks. i Bulgarien, Rumænien og Slovakiet. I alle disse år er milliarder af skatteydernes penge imidlertid blevet brugt på at modernisere dem og forlænge deres levetid. Vi subsidierer grundlæggende atomkraftlobbyen, der kæmpede for udbedring. Fukushima har endnu en gang vist os, at disse reaktorer bør lukkes ned. Der var imidlertid ikke indregnet sådanne finansielle bestemmelser i reaktorernes driftsomkostninger, og dette er en enorm og skandaløs støtte til en farlig, dyr og forurenende metode til energifrembringelse. Nu kan vi imidlertid ændre den politiske vilje. Omdanne subsidier til udbedring af usikre reaktorer til finansiering af en nedlukning af dem. Fastfrys alle nye reaktorer. Omdan ressourcer fra Euratom-finansieringen og omfattende subsidier fra ITER. Omlæg ressourcer øremærket til konstruktion og opførelse af nye reaktorer til en økonomi baseret 100 % på vedvarende energikilder i 2050. Vi befinder os i en nødsituation, og vi må reagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med denne betænkning, der er skarp, men på mange områder meget rigtig. Jeg vil gerne understrege og henlede mine kollegers opmærksomhed på den omstændighed, at Litauen sammen med Slovakiet og Bulgarien har levet op til sine forpligtelser fastsat i tiltrædelsesaftalen og har lukket sine gamle sovjetiske atomreaktorer inden for den fastsatte tidsfrist. De fleste af projekterne vedrørende nedlukningen af Ignalina er blevet gennemført eller er ved at blive gennemført. Der er naturligvis problemer. Når en ny litauisk regering og Ignalina atomkraftværkets bestyrelse træder til, er det håbet, at det vil være muligt at lægge sag an mod de personer, der ikke tilrettelagde arbejdet ordentligt, og også at tage aftalen om opførelse af oplagringsfaciliteter til brugt nukleart brændsel op til fornyet overvejelse og opnå gunstige vilkår. Jeg er helt enig i, at det er nødvendigt at forvalte midlerne og bruge ressourcerne med fuld gennemsigtighed, og på denne måde garantere nuklear sikkerhed. Da vi drøfter nye atomkraftværker, vil jeg dog gerne benytte denne lejlighed til at henlede mine kollegers opmærksomhed på EU's grænser til Rusland og Belarus, hvor der er planer om at opføre atomkraftværker med forsøgsreaktorer. Vi må fokusere på dette.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0060/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Jeg var faktisk ikke klar over, at vi overhovedet kunne få lov at afgive stemmeforklaring i forbindelse med denne beslutning, men jeg vil så gøre det ganske kort. Som udgangspunkt er Venstre i Danmark (altså det liberale parti i Danmark) imod EGF. Men når først man har vedtaget at oprette en globaliseringsfond, og når først der er blevet sendt ansøgninger ind, og de pågældende lande opfylder de krav, som er opstillet i forbindelse med EGF, så skal man selvfølgelig også efterkomme ansøgningen. Derfor stemte vi ja.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod begge Matera-betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Den Tjekkiske Republik og Polen, ikke fordi jeg har noget imod disse lande – langt fra. Jeg er blot meget opmærksom på mine egne vælgere i West Midlands, og deres bidrag til de 48 mio. GBP, som Det Forenede Kongerige betaler til EU hver eneste dag.

Lad mig fortælle lidt om West Midlands. Vi har den højeste ungdomsarbejdsløshed og vores bilindustri blev decimeret til dels på grund af EU's finansiering af job i Slovakiet, som fjernede vigtige job fra Ryton-fabrikken.

I 2004 var det naturligvis Det Forenede Kongerige, der måtte betale den største pris for udvidelsen af EU, fordi det var det eneste land, der ikke indførte nogen hindringer. Det kostede mere i offentlige ydelser. Et andet eksempel på en udgift, som mine vælgere har, er, at vi bidrager til børnepenge til mennesker i Østeuropa. Folk kommer til Det Forenede Kongerige, arbejder i Det Forenede Kongerige og kræver børnepenge til børn, som bor i de østeuropæiske lande.

Det, vi gerne ville gøre, og det jeg gerne så, er, at de 48 mio. GBP om dagen forbliver i Det Forenede Kongerige og bruges på vigtige offentlige ydelser og ikke overdrages, når EU's regnskaber ikke er blevet revideret i 14 år.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Jeg var glad for at kunne støtte disse forslag fra Bairbre de Brún, og jeg ønsker arbejdstagerne i Den Tjekkiske Republik og Polen al mulig held og lykke. Jeg tror dog, at de vil ende med at føle afsky og blive mismodige, som jeg så det i min egen valgkreds, særlig i Dell i Limerick og Waterford Crystal i Waterford.

(EN) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en vidunderlig idé, men desværre er den for ufleksibel. Som følge heraf vender en stor del af finansieringen tilbage til EU. Jeg vil foreslå, at de berørte medlemsstater, når der er finansiering i overskud, skal kunne fremsætte forslag for Kommissionen til, hvordan man bedst udnytter den på arbejdstagernes vegne.

(GA) Hvis det sker, vil det være en stor hjælp for de arbejdsløse arbejdstagere og det vil i høj grad forbedre EU's image.

 
  
  

Betænkning: Eva-Britt Svensson (A7-0065/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Vold mod kvinder er et problem, som eksisterer i hele verden, og det er selvfølgelig vigtigt, at man forholder sig til det – både som menneske og ud fra et politisk synspunkt. Derfor må vi selvfølgelig også forholde os til det på europæisk niveau. Blot ville jeg ønske, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, når vi diskuterer disse problemer, i stedet for at lave et juletræ pyntet med forskellige handlingsinitiativer så formåede at fokusere lidt stærkere på, hvilke initiativer man rent faktisk ønsker, at EU skal fokusere på. Det tror jeg nemlig alt andet lige vil give noget mere tyngde, vil give mere effekt til handlingen og dermed være bedre for kvinderne og sådan set også for troværdigheden af de initiativer, vi foreslår her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Vold mod kvinder er ikke et privat anliggende. Det er en forbrydelse, der skal straffes. Vi må bryde tavsheden. Det er vigtigt at respektere kultur og religion, men det må aldrig blive en undskyldning for æresdrab, kønslig lemlæstelse, handel, vold i hjemmet og tvangsægteskaber. Med Stockholmprogrammet fastsættes en ny politisk ramme for intensivering af bekæmpelsen af vold mod kvinder, og der opfordres til konkret handling. Jeg opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi, der omfatter praktiske forslag.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at vi må stå sammen på tværs af politiske skel og tage afstand fra og bekæmpe alle former for vold mod kvinder. Jeg støtter princippet og størstedelen af forslagene, men juridiske og strafferetlige foranstaltninger bør træffes på nationalt plan. Det er det, vi gør i Sverige. Bekæmpelse af vold er således det centrale element i mit partis kvindeorganisation, der indebærer praktiske foranstaltninger og bevidstgørelse ikke blot for at beskytte kvinder, men også for at give kvinderne større bemyndigelse og udvikle en kultur, der indebærer respekt for kvinders værdighed. Jeg har indledt en mediekampagne om dette emne, som alle er velkomne til at deltage i.

 
  
MPphoto
 

  Silvia Costa (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som nogle af mine kolleger allerede har sagt, mener jeg, at vi ved at stemme for denne betækning af fru Svensson forpligter os til at sikre, at Kommissionen lever op til sit løfte om at vedtage en meddelelse inden udgangen af 2011 om gennemførelse af en strategi og en europæisk handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder, som vil indtage en global holdning og derfor omfatte alle de forskellige tilfælde fra seksuel vold til vold i hjemmet og kønslig lemlæstelse af kvinder, og alle nye former for vold, håber jeg. Jeg tænker her på den faktiske tilskyndelse til vold, der ofte finder sted via reklamer og medier, samt alle former for afpresning og overtrædelse af kvinders menneskerettigheder, der finder sted på arbejdspladsen, når de beslutter, at de ønsker at blive mødre eller allerede er arbejdende mødre.

Efter vedtagelsen og gennemførelsen af direktivet om menneskehandel – som Parlamentet gik stærkt ind for – og direktivet om den europæiske beskyttelsesordre mener jeg, at det er vigtigt at få et ordentligt direktiv om dette spørgsmål inden for den nye retlige ramme, som Lissabontraktaten og Stockholmprogrammet har medført.

 
  
MPphoto
 

  Licia Ronzulli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Indtil alle former for vold mod kvinder er blevet fuldstændig udryddet, vil vi aldrig kunne sige, at vi har et moderne samfund, der endelig er demokratisk. Endnu en gang behandler Parlamentet dette brutale fænomen, der desværre forbliver chokerende aktuelt.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Mindst hver femte kvinde er udsat for fysisk eller seksuel vold i løbet af sit liv, og vold er rent faktisk den primære årsag til dødsfald og handicap blandt kvinder mellem 15 og 44 år – højere end kræft og trafikulykker.

Derfor er der behov for en reel og permanent mobilisering, der fører til indførelsen af en global retlig mekanisme for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder. Vi må sende et stærkt signal i dag. Der er kun et slutmål. Denne dødelige virus må ikke længere finde frugtbar jord.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). (ES) Hr. formand! Vold mod kvinder er en direkte følge af diskrimination. Derfor har vi brug for en mangesidet politik, der lægger særlig vægt på børn af misbrugte kvinder.

De skal have ret til gratis retshjælp og psykologisk støtte, adgang til kvindecentre og til økonomisk bistand for at sætte dem i stand til at opnå uafhængighed, til særlige domstole, protokoller for gennemførelse og særlig uddannelse af sundhedsmedarbejdere, politi og juridiske medarbejdere og til statistikker, der udarbejdes, og oplysninger, der indsamles for at give os et reelt billede af problemets omfang og gøre det muligt for os at anvende de mest velegnede politikker på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). (NL) Hr. formand! Jeg stemte ikke ved den afsluttende afstemning om Svensson-betænkningen, og jeg vil derfor bruge min stemmeforklaring til at sige, at også jeg finder vold mod kvinder chokerende og fuldstændig uacceptabel.

Jeg undlod imidlertid at stemme ved den endelige afstemning, fordi jeg mener, at denne betænkning er fuld af overtrædelser af subsidiaritetsprincippet, som jeg sætter pris på, og jeg mener ikke, at indførelse af et nyt europæisk bureaukrati, observationsorganer eller andre organer er ønskelig – tværtimod. Jeg er i øvrigt også foruroliget over den politiske korrekthed, der resulterer i, at ordet "Islam" ikke optræder en eneste gang i teksten, selv om denne tro med dens overflod af tilbagestående standarder og principper tydeligvis spiller en stor rolle i diskrimination og vold mod kvinder. Det gælder naturligvis i den islamiske verden, men desværre også her. Lad os kalde en spade for en spade og Islam i dens virkelige og nuværende form for tilbagestående og kvindehadsk.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg glæder mig over Svensson-betænkningen, fordi den sætter spørgsmålet om kvinderettigheder på dagsordenen. I fordømmelsen af vold mod gravide kvinder, fastslås det i betænkningen, og jeg citerer: "hvor gerningsmanden skader mere end én person". Jeg har i mange år kæmpet for, at der ikke skulle være modstrid mellem kvinders rettigheder og ufødte børns rettigheder. Svensson-betænkningen har desværre endnu ikke overvundet denne konflikt.

En begrænsning af kvinders reproduktionsrettigheder, som i øjeblikket primært anses for at betyde ret til abort, betragtes fortsat som en form for vold mod kvinder. Hvis vi endelig regner ufødte børn for mennesker, så er en kunstigt fremkaldt abort en voldshandling mod det ufødte barn.

Ved udarbejdelsen af en strategi for beskæmpelse af alle former for vold bør Kommissionen harmonisere kvinders rettigheder og ufødte børns rettigheder. Den nye strategi bør beskytte kvinder samtidig med, at der også indføres mekanismer til beskyttelse af ufødte børn. Dette fremgår også af den fremsatte betænkning, men den skal læses omhyggeligt.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Svensson-betænkningen. Jeg tager naturligvis helt afstand mod vold, særlig vold mod kvinder, så hvorfor stemte jeg så imod denne betænkning? Jeg stemte imod den, fordi den, som en af mine kolleger sagde, er lidt af en tidsforskydning. Den bringer os tilbage til 1970'erne og politisk korrekthed, og den er meget naiv i denne henseende. Den ønsker blot at kæmpe de kampe igen, der blev kæmpet i begyndelsen af 1970'erne.

Jeg er også lidt foruroliget over den kriminelle karakter, den ønsker at indføre. Det er det, EU gør, er det ikke? Det griber ind i et spørgsmål, som alle kan blive enige om – hvor frygtelig vold mod kvinder er – og sætter så tingene op og indfører strafferet. Før man får set sig om, udvides dette til at omfatte flere og flere områder.

EU skulle skamme sig over at vælge et sådant emne, selv om det er en initiativbetænkning, fordi det er her, det begynder. Det er her magtgrebet starter og skam over det. Det vi har brug for, er reel handling over for vold mod kvinder på medlemsstatsplan. Lad tingene være og lad være med at misbruge dette emne.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0059/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 for at yde ekstra bistand til arbejdstagere ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og for at bistå med deres genintegrering på arbejdsmarkedet. Siden 1. maj 2009 er EGF's arbejdsområde blevet udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en direkte konsekvens af økonomiske, finansielle og sociale kriser.

På nuværende tidspunkt, hvor vi oplever denne alvorlige krise, der som en af sine hovedkonsekvenser har haft en stigning i arbejdsløsheden, bør EU benytte alle de midler, der står til dets rådighed, navnlig hvad angår støtte til dem, der i deres dagligdag lever med arbejdsløshed. Derfor stemte jeg for denne betænkning vedrørende anvendelse af EGF i Den Tjekkiske Republik med det formål at støtte arbejdstagere, som er blevet afskediget i tre virksomheder, der er aktiv inden for den systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber, NACE rev. 2, hovedgruppe 28, fremstilling af maskineri og udstyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. (PL) Den globale økonomiske krise har betydet, at mange polske virksomheders finansielle situation er blevet forværret. Problemer i tilknytning til nedsat produktionsniveau har størst indflydelse på almindelige mennesker, der arbejder for disse virksomheder. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at sikre støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af ændringer i den globale handels struktur forårsaget af globaliseringen. Hovedformålet med den er at hjælpe disse mennesker til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Den aktuelle ansøgning om anvendelse af fonden til gavn for arbejdstagere fra polske virksomheder i regionen Podkarpackie er den første ansøgning i år. Som repræsentant for de polske interesser i Parlamentet tilslutter jeg mig Kommissionens beslutning om at overføre penge fra fonden til gennemførelse af de mål, der er fastsat i ansøgningen. Takket være denne beslutning modtager afskedigede arbejdstagere i tre virksomheder inden for maskinfremstillingssektoren i regionen Podkarpackie næsten 500 000 EUR i finansiel støtte. Ved at stemme for beslutningen vil jeg samtidig gerne give udtryk for mit håb om, at Kommissionen vil godkende lignende ansøgninger i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Ansøgningen lever op til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringens krav og vedrører 200 af de 594 arbejdstagere, som blev afskediget over en periode på ni måneder i tre polske virksomheder, der er aktive inden for fremstilling af maskineri og udstyr, og hvis eksport er faldet med 58 %. 20 % af de berørte personer var over 54 år, og 10 % over 64 år. Støtten vil blive brugt til at forbedre uddannelsen af de afskedigede personer og sætte dem i stand til at besætte nye job i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over det arbejde, der udføres på grundlag af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nemlig støtte til arbejdstagere ramt af ændringer i verdenshandlen. Jeg støtter også beslutningen om at anvende EGF til fordel for Polen til gavn for arbejdstagere inden for sektoren for fremstilling af maskineri og udstyr, der er blevet afskediget som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise. Det er en temmelig rettidig foranstaltning i lyset af det store fald i eksporten, som denne sektor har oplevet, og som efterfølgende er blevet ledsaget af en lige så foruroligende arbejdsløshedssats.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ansøgningen vedrører 594 afskedigede arbejdstagere i tre virksomheder i regionen Podkarpackie i Polen inden for fremstilling af maskineri og udstyr. Dette er den første ansøgning, der skal behandles inden for 2011-budgettet. Den er baseret på interventionskriteriet i artikel 2, litra b), i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der kræver mindst 500 afskedigelser over en nimåneders periode i virksomheder i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vurderede de respektive betingelser for støtteberettigelse positivt. EGF blev oprettet i 2006 med det formål at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og som lider under følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Som følge af en revision af forordningen om EGF i 2009 blev fondens anvendelsesområde udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere afskediget som en direkte følge af den verdensomspændende økonomiske og finansielle krise. Det årlige budget for EGF er 500 mio. EUR. Jeg mener, at det vil være fordelagtigt at gøre den nødvendige indsats for at fremskynde anvendelsen af dette instrument og dermed gøre det muligt for hjælpen at nå frem til de arbejdstagere, der har brug for den hurtigere.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at støtte polske arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter, at de er blevet afskediget som følge af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Denne ansøgning, som er den første, der er blevet godkendt under 2011-budgettet, blev indgivet af Polen den 27. april og vedrører 594 arbejdstagere fra regionen Podkarpackie, som arbejdede inden for fremstilling af maskiner og udstyr. Da dette involverer et specifikt budgetinstrument, og da det beløb, der anmodes om, er juridisk acceptabelt og lever op til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, nemlig punkt 28, stemmer jeg for dette forslag og håber, at det bidrager til at nedbringe de økonomiske problemer for denne regions indbyggere og til at sætte skub i den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Landbrugets situation og de problemer, som landdistrikterne oplever, kan ikke adskilles fra systemets dybtgående krise eller fra den aktuelle politik f.eks. den fælles landbrugspolitik, der bærer hovedansvaret for landbrugets fortsatte tilbagegang i nogle medlemsstater. Alt går i retning af de store landbrugeres interesser og nordeuropæisk agroindustri, og familielandbruget ødelægges, mens små og mellemstore landbrugs overlevelse bringes i fare.

Kvindernes rolle i landbruget og i udviklingen af landdistrikterne er yderst vigtig, da de repræsenterer omkring 42 % af arbejdskraften inden for landbruget, de er hjørnestenen i gårdenes drift og sikrer, at affolkningen af landdistrikterne bekæmpes effektivt.

Til trods for den manglende realistiske kritik af den fælles landbrugspolitik er den vedtagne betænkning generelt positiv i sin tilgang og i den måde, hvorpå den anerkender kvindernes rolle. Det fremgår af betænkningen, at "fremme af ligestillingen mellem kønnene er et centralt mål for EU og medlemsstaterne" sammen med indførelsen af bedre levevilkår i landdistrikterne og imødegåelse af affolkningsfænomenet, og i denne forbindelse er "gode transportinfrastrukturer" og forbedring af "adgangen til transport for alle" med henblik på bekæmpelse af "social udstødelse og ulighed i samfundet, [...] som især rammer kvinder", af afgørende betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning muliggør anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til maskinfremstillingssektoren i Podkarpackie i Polen. Polen anmodede om støtte til 594 arbejdstagere, der er blevet afskediget i tre virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr i NUTS II-regionen Podkarpackie.

Afskedigelserne har forbindelse til konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise, der har resulteret i et fald i eksporten for virksomhederne Huta Stalowa Wola SA, HSW – ZZN and DEZAMET SA på henholdsvis 47 %, 34 % og 58 %, hvilket betyder, at virksomhederne lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF. Kommissionen foreslår derfor, at der anvendes et beløb på 453 570 EUR. Resultatet har efter sigende været et betydeligt fald i produktionen af maskiner og udstyr, hvilket er et udtryk for krisens virkninger på de pågældende virksomheder i landet.

De 594 afskedigelser har alvorlige følger for levevilkårene, arbejdspladserne og lokalsamfundet, og derfor er anvendelsen af EGF af største betydning for støtte til de berørte arbejdstagere. Derfor stemte vi for, selv om vi mener, at det vigtigste ville være at forhindre disse virksomheder i at gå konkurs og at arbejdspladser går tabt.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende bistand til arbejdstagere, der lider under følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Ansøgningen, sag EGF/2010/013 PL/Podcarpackie maskinfremstilling fra Polen, blev fremsendt af Polen til Kommissionen den 27. april 2010 og suppleret med yderligere oplysninger den 4. august 2010. Den var baseret på interventionskriteriet i artikel 2, litra b), i forordningen om oprettelse af EGF, som kræver mindst 500 afskedigelser over en nimånders periode i virksomheder, der er aktive inden for den samme NACE revision 2 hovedgruppe i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau i en medlemsstat, og blev fremsendt inden for fristen på 10 uger (forordningens artikel 5). Kommissionen anfører i sin vurdering, at ansøgningen lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og den anbefaler budgetmyndigheden at godkende denne ansøgning, og derfor stemte jeg for denne betænkning, der efter min mening vil hjælpe til at undgå negative sociale konsekvenser. Jeg mener også, at andre EU-medlemsstater bør udnytte de muligheder, som EU-fondene frembyder, bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Polen, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte til arbejdstagere i problemer som følge af den økonomiske krise. Som det er blevet sagt flere gange har EGF siden 2006 ydet praktisk støtte til europæiske arbejdstagere afskediget enten af årsager i tilknytning til deres virksomheds udflytning eller efter ændringen i 2009 som følge af den økonomiske krise for at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte vedrørende 594 afskedigede arbejdstagere (støtten er målrettet de 200 af disse) i tre virksomheder, der er aktive inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen. Det samlede støttebeløb fra EGF beløber sig til 453 750 EUR. Afslutningsvis glæder jeg mig over vedtagelsen af betænkningen, der viser, at EGF er en nyttig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. (PL) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Parlamentet stemte i dag om en ansøgning om at godkende frigivelsen af over 450 000 EUR til afskedigede arbejdstagere i tre virksomheder beliggende i regionen Podkarpackie. Jeg vil gerne understrege, at EU-støtten er en stor saltvandsindsprøjtning i den region, jeg repræsenterer, da den vil gøre det muligt for arbejdstagere, der er blevet afskediget, at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og midlerne vil være øremærket til uddannelse, efteruddannelse, nyt udstyr og hjælp til oprettelse af egen virksomhed. Regionen Podkarpackie er en af de fattigste i Polen, så jeg er meget glad for, at den vil modtage EU-støtte. Jeg vil gerne takke alle, der stemte for at yde finansiel støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg glæder mig over godkendelsen af bevillingen på 453 000 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til polske arbejdstagere, der er blevet afskediget inden for maskinfremstillingssektoren. På anbefaling fra Budgetudvalget har Kommissionen afsat omkring 50 mio. EUR i betalingsbevillinger til budgetposten for EGF i 2011-budgettet. Dette vil sætte os i stand til at godkende en bevilling af de nødvendige midler uden at tømme de andre budgetposter afsat til finansiering af vigtige aktioner blandt EU's mål og programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning om støtte via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til 594 afskedigede arbejdstagere i Polen. De 450 000 EUR vil blive brugt til at efteruddanne og støtte arbejdstagerne i en vanskelig overgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Endnu en gang er vi dømt til at stemme for en ynkelig almisse fra EU til ofrene for dets udflytningspolitikker. Grundlaget for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er uacceptabelt. Jeg undlod udelukkende at stemme af hensyn til de polske arbejdstagere, hvis smerte måske lettes lidt af denne hykleriske støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del heraf. Støtten er vigtig for at hjælpe arbejdsløse og ofre for virksomhedsudflytninger, der sker i en globaliseret sammenhæng. Flere og flere virksomheder flytter, benytter sig af de lave arbejdskraftomkostninger i en række lande, særlig Kina og Indien, med skadelige virkninger til følge i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. EGF skal hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsudflytninger, og den er vigtig for at fremme adgangen til ny beskæftigelse. EGF er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu er det rimeligt at denne støtte ydes til Polen, som har ansøgt om støtte til 594 afskedigede arbejdstagere – hvoraf 200 er potentielle modtagere af støtten – i tre virksomheder inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Selv om jeg stemte for dette forslag om at yde støtte til arbejdstagere inden for maskinfremstilling i regionen Podkarpackie i Polen, mener jeg, at den er en smertestillende og palliativ foranstaltning i forbindelse med konsekvenserne af den kapitalistiske model, og at den ikke repræsenterer noget fremskridt i bekæmpelsen af årsagerne til krisen. Jeg er enig i frigivelsen af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til mennesker, der er blevet afskediget som følge af strukturelle ændringer i handelsmønstrene eller som en direkte konsekvens af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, at EGF kan bidrage til det ultimatime mål, som er at lette disse arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg stemte også for, fordi jeg er overbevist om, at denne støtte supplerer den støtte i forbindelse med afskedigelse, som indgår i alle nationale lovgivninger og kollektive aftaler. Derfor kan denne anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen under ingen omstændigheder erstatte eller undgå regeringernes og virksomhedernes retlige ansvar over for arbejdstagere, som er blevet afskediget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Da Polen har ansøgt om støtte til sager vedrørende 594 afskedigede arbejdstagere i perioden fra 1. juni 2009 til 1. marts 2010 (hvoraf 200 vil være omfattet af støtten) i tre virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr i regionen Podkarpackie i Polen, accepterer og støtter jeg fuldt ud en sådan aktiv holdning fra den polske regerings side og udtalelserne fra mine kolleger fra S&D-Gruppen. Desværre reagerer regeringen i mit land – Letland – ikke på nogen anmodninger eller skrivelser fra mig og gør således ikke brug af støtte fra Stabiliseringsfonden til at overvinde finanskrisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at beskytte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Polen har ansøgt om støtte til 594 afskedigede arbejdstagere i regionen Podkarpackie. Det er kun ret og rimeligt, at vi tilbyder personlig støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den økonomiske krise, og hjælper dem tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor stemte jeg for dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Polen for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. I dette tilfælde var der tale om afskedigelse af 594 arbejdstagere – hvoraf 200 potentielt vil være omfattet af støtten – i tre virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr i regionen Podkarpackie i Polen i en nimåneders referenceperiode mellem 1. juni 2009 og 1. marts 2010. Dette er den første ansøgning, der behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelse af et samlet beløb på 453 570 EUR. Konklusionen på Kommissionens vurdering var, at der er en forbindelse mellem afskedigelser og gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle og økonomiske krise, og at disse afskedigelser ikke var forventede. Ansøgningen opfylder alle kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og derfor stemte jeg for anvendelse af fonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Polens ansøgning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vedrører 594 afskedigede arbejdstagere – hvoraf 200 potentielt vil være omfattet af støtten – i tre virksomheder, der var aktive inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 (fremstilling af maskineri og udstyr) i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen. Ifølge Kommissionens vurdering lever denne ansøgning op til alle de fastsatte kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev EGF's anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte dens interventioner i situationer som denne, hvor der har været "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne beslutning i håbet om, at anvendelsen af EGF vil bidrage til disse arbejdstageres faktiske reintegration på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi har anmodet om, at de involverede institutioner tager de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF, som det er normalt i sådanne tilfælde.

Parlamentet bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden og håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden.

Det minder dog om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, men kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af Globaliseringsfondens foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig (IT) Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Polen for at støtte reintegration på arbejdsmarkedet af arbejdstagere afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Ansøgningen vedrører 594 afskedigede arbejdstagere (hvoraf 200 vil være omfattet af støtten) i tre virksomheder, der var aktive inden for NACE rev. 2, hovedgruppe 28 (fremstilling af maskineri og udstyr) i NUTS II-regionen Podkarpackie i Polen i en nimåneders referenceperiode fra 1. juni 2009 til 1. marts 2010. Min stemme for dagens beslutning er en gentagelse af den positive udtalelse, jeg allerede har fremsat i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg finder det ironisk, at denne fond eksisterer, når ikke alle EU-landene benytter sig af den. Den del af denne fond, der er tilbage ved årets udgang, kanaliseres tilbage til medlemsstaterne som en del af deres "rabat". Nogle landes, f.eks. Det Forenede Kongerige, manglende anvendelse af denne fond, der er en fastslået rettighed, i sager som Twinning tefabrikkens lukning i Andover giver dog anledning til nogle spørgsmål. Dem, der påstår, at de forstår fordelene/ulemperne ved rabatten, spørger, om det er mere korrekt og effektivt for landene at gøre direkte brug af pengene fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på lokalt plan.

Det andet ironiske aspekt vedrører politisk og økonomisk deltagelse – skabelse af merværdi på alle EU-niveauer. Det er i dette tilfælde uvist og måske endog direkte forkert, at Det Forenede Kongerige benytter sig af retten til ikke at deltage i fonde forvaltet på EU-plan, fordi der senere måske strømmer midler ind.

Det Forenede Kongerige giver afkald på adgang til finansiering ud fra et princip om ikke at ansøge om midler fra denne fond for at opnå en rabat. For dem, der søger hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet – i Sandwich, Kent og Andover, Hampshire – er det uberettiget at sige "nej", og dette er et nyt svigt fra den britiske regerings side.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der vil yde støtte til individuelle foranstaltninger, som skal hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget i Polen.

 
  
  

Betænkning: Fiorello Provera (A7-0075/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle. Politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed, politisk undertrykkelse og autoritære regimer er de vigtigste drivkræfter bag migration og frarøver befolkningsgrupper bæredygtige lokale fremtidsudsigter og indkomster og dermed retten til at vælge, hvorvidt de ønsker at migrere, således at deres liv er i konstant fare, og at migration bliver deres eneste mulighed. De seneste dramatiske hændelser i Egypten og andre lande i Nordafrika og Mellemøsten har helt klart øget strømmene af såvel lovlige som ulovlige migranter til Europa. EU bør derfor være parat til at modstå migrationsstrømmen. Det kan det kun ved at have en effektiv og klog migrationspolitik svarende til de politikker, der gennemføres i Canada, Australien og New Zealand. Jeg er enig i ordførerens holdning om, at vi må opfordre Kommissionen indtrængende til at sikre, at enhver tilbagesendelsesaftale, som indgås af EU og dets medlemsstater, til fulde overholder menneskerettighederne og principperne om "non-refoulement" og ikke bringer nogen personer, der har behov for international beskyttelse, i fare. EU vil dermed endnu en gang vise, at værdier og respekt for menneskerettigheder er det vigtigste og umistelige aspekt, og at personer, der søger asyl, kan føle sige frie og respekterede.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed og politisk undertrykkelse fra autoritære regimer er de væsentligste drivkræfter bag migration og de migrationsbølger, der uophørligt skyller ind over nogle lande i Middelhavsområdet og gør dem ude af stand til at forvalte de mange problemer, som humanitære nødsituationer medfører.

I de seneste uger har det været umuligt at ignorere de tusindvis af migranter, der er ankommet til Lampedusa efter uroen i landene i Nordafrika. 90 % af dem er unge mellem 15 og 35 år, som risikerer deres liv i håbet om at finde bedre muligheder. Til trods for den italienske regerings, de lokale administrationers og det italienske Røde Kors' ekstraordinære indsats er situationen på øen en nødsituation. Der er ingen tegn på, at ankomsterne vil standse, og EU's forsinkelse bemærkes, fordi det har bureaukratiske tidsplaner, der er uforenelige med situationen.

EU har i dag pligt til at udvikle en effektiv global migrationspolitik, der åbner mulighed for indførelse af en europæisk asylordning, gennemførelse af et obligatorisk genbosættelsesprogram, som er i stand til at fordele ansvaret ligeligt, og aftaler med medlemsstaterne for at fremme udviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) De seneste og igangværende begivenheder, der udfolder sig på den modsatte side af Middelhavet, vidner om, hvor ustabil denne region er, og de migrationsstrømme dette medfører, udgør en udfordring, som EU må leve op til.

Migrationsfænomenet er foruroligende på grund af de udviklingstendenser og spændinger, det kan forårsage både med hensyn til forholdet mellem migranternes hjemlande og modtagerlandene, og mellem deres hjemlande og transitlandene. Vi må forbedre forebyggelsespolitikken, optimere de finansielle ressourcer og forbedre de eksisterende institutionelle strukturer. Vi må holde den ulovlige indvandring under kontrol og i denne forbindelse mener jeg, at en udvidelse af migrationsaftalerne er et effektivt redskab til at opnå resultater på kort sigt, og nedbringe migrationsstrømmenes ustabilitet.

Jeg er enig i analysen i denne betænkning og jeg er navnlig enig i, at en bilateral aftale, der muliggør en aktiv overvågning af minoriteters – eller andre grupper, der kan være udsat for misbrug, eller som lider som følge af ustabilitet – beskyttelsesstatus bør medtages, når når de nye udenrigspolitiske instrumenter for perioden efter 2013 udarbejdes. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. De seneste dramatiske begivenheder i Egypten og andre lande i Nordafrika og Mellemøsten har øget strømmene af såvel lovlige som ulovlige migranter til Europa. EU's medlemsstater står over for tvungen migration, som er resultatet af fejlslagne økonomier, af svigtende økonomier, forarmelse, overtrædelser af menneskerettighederne, nedbrydning af miljøet, den voksende kløft mellem rige og fattige lande, borgerkrig og politisk forfølgelse. Forvaltningen af migrationsstrømmene er en enorm udfordring for EU, der må handle og indføre en fælles indvandringspolitik, som kan bidrage til en nedbringelse af den ulovlige indvandring. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at træffe forbyggende foranstaltninger i alle EU's bilaterale handelsaftaler, herunder menneskerettighedsklausuler, og det bør overvejes at anvende passende sanktioner over for lande, der ikke lever op til disse bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Europa står over for voksende migrationsstrømme som følge af den ustabilitet, mange lande oplever, og dette udgør en udfordring for EU. Migrationsfænomenet kan være årsag til spændinger mellem oprindelseslandene og modtagerlandene og mellem oprindelseslandene og transitlandene.

EU's strategi bør være at kombinere udviklingssamarbejde med en mere generel politisk vision, der omfatter sikkerhed, regionalt samarbejde og bilaterale aftaler. I betænkningen påvises følgende mulige indsatsområder i denne henseende. Tilskyndelse af transit- og oprindelseslande til at skabe større økonomisk og institutionel stabilitet, intensivering af EU's egen mæglings- og konfliktforebyggelsesindsats i samarbejde med regionale organisationer, forhandling af bilaterale aftaler med transitlande og udvikling af en økonomisk dagsorden, som indeholder specifikke foranstaltninger, der skal øge beskæftigelsesniveauerne i EU's partnerlande. Kommissionen bør søge at styrke synergierne mellem udviklingssøjlen og sikkerheds- og stabilitetssøjlen ved at udarbejde nye udenrigspolitiske instrumenter for perioden efter 2013. Af alle ovennævnte årsager stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne tekst om migrationsstrømme. De begivenheder, som vores naboer i syd i øjeblikket gennemlever, resulterer i store migrationsstrømme til de europæiske kyster. Nu mere end nogensinde har vi behov for at koordinere vores udenrigs- og indvandringspolitikker. Dette er et ægte europæisk spørgsmål, og tiden er ikke inde til national egoisme. Middelhavslandene i EU bør ikke skulle klare den store tilstrømning af ulovlige indvandrere på egen hånd. Det er en indsats, som alle EU-landene bør være fælles om.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den ved at fastsætte mål på mellemlang og lang sigt indtager en realistisk holdning til et problem, der har rod i ubalancen mellem de udviklede lande og de lande, der ikke er udviklet, og i overtrædelser af menneskerettighederne i mange dele af verden.

I betænkningen foreslås procedurer til forebyggelse af ulovlig indvandring, og der sigtes mod at inddrage fremkommende økonomier i en generel tilgang til dette problem sammen med alle de involverede lande, nemlig oprindelses-, transit- og modtagerlande. Fokusering på tanken om at gøre samarbejdspolitikken betinget af respekt for menneskerettighederne forekommer mig også at være særlig positiv, og det samme gør henvisningerne til beskyttelse af de mest ugunstigt stillede grupper såsom kvinder og uledsagede mindreårige.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg stemte for denne beslutning, fordi de migrationsstrømme, der er resultatet af ustabilitet i et land, udgør en udfordring for hele EU. Beslutningen er et første skridt i retning af indførelsen af en fælles europæisk politik for forvaltning af migration. Denne politik skal også fungere som en præventiv foranstaltning. For at nå dette mål må den kombinere ethvert tænkeligt samarbejdsinstrument på EU-plan inden for social og økonomisk udvikling, så den får direkte indflydelse på årsagerne til ustabilitet i de lande, hvor migrationsstrømmene har deres udspring.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. Migration er et særdeles relevant spørgsmål, hvilket er blevet understreget for nylig, fordi EU som følge af begivenhederne i Nordafrika er blevet tvunget til at tage imod enorme strømme af migranter, fordi det er en naboregion. I betænkningen henledes opmærksomheden på mange faktorer bag migrationsstrømmene såsom politiske og sociale faktorer, økonomisk ustabilitet og klimaændringer, der stadig ikke tages i betragtning, når årsagen til massemigration undersøges. Af alle disse årsager understreges det, at EU har behov for en mere effektiv tilgang til migration, som kan supplere udenrigspolitiske instrumenter. Disse instrumenter vil bidrage til at håndtere kilderne til ustabilitet i oprindelseslandene, der tvinger folk til at emigrere i stort tal til mere stabile nabolande. I betænkningen opfordres Kommissionen ligeledes til at udarbejde forslag til lovlig migration, der vil være lettere at håndtere og vil kunne fremme økonomiske og sociale fremskridt i modtager-, transit- og oprindelseslandene. Det fastslås, at de værste overtrædelser af menneskerettighederne samt kriminelle aktiviteter, som ofte bliver forretning for dem, der organiserer aktiviteterne, netop hænger sammen med ulovlig indvandring. Endelig understreges behovet for at vurdere den demografiske situation i EU for at beregne nøjagtig, hvor mange mennesker Europa kan tage imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) EU må håndtere de migrationsstrømme, der skyldes krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, overtrædelser af menneskerettighederne og naturkatastrofer i tredjelande. EU skal imødegå denne udfordring effektivt ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger og anvende de mest hensigtsmæssige udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at håndtere årsagerne til ustabilitet direkte, så emigration bliver en mulighed i stedet for en desperat nødvendighed. En europæisk politik om regulering af migration bør kombinere foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde med en mere generel politisk vision, der omfatter bilateral sikkerhed og regionale samarbejdsaftaler med oprindelses- og transitlande, beskyttelse af menneskerettigheder og demokratisering.

Den europæiske udenrigspolitik skal supplere og skabe synergier med indvandringspolitikken, fokusere på årsagerne til ustabilitet og strukturelle problemer i oprindelseslandene. Den skal også søge at etablere en løbende dialog med transitlandene med henblik på at regulere migrationsstrømmene og anvende universelle menneskerettighedsstandarder i tilknytning til indvandring på en ensartet måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Provera-betænkningen, fordi jeg mener, den er et skridt fremad i retning af målet om solidaritet mellem medlemsstaterne.

Navnlig i de seneste uger har Italien været bestemmelsesstedet for tusindvis af migranter, der flygter fra landene i Nordafrika. I en så vanskelig situation kan EU ikke overlade mit land til sig selv, men må gøre alt for at sikre, at traktaterne overholdes, særlig artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Samtidig må vi optimere de finansielle ressourcer og eksisterende strukturer. F.eks. bør Fontex' rolle styrkes og også modtage mere finansiering. Beskyttelse af menneskerettighederne, øgede finansielle ressourcer, udvikling af demokratier, retsstatsforhold og bilaterale aftaler er instrumenter, der, hvis de bruges korrekt, helt sikkert kan bidrage til at forhindre massemigration.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg er enig i, at det er nødvendigt at udvikle en integreret, langsigtet EU-strategi for ustabile lande, der håndterer de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene. Jeg deler dog ikke den opfattelse, at Rådet skal fremlægge en handlingsplan om deling af byrden baseret på solidaritetsprincippet i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ansvaret for genbosættelsen af flygtninge fra denne region bør ligge hos de lande, som flygtningene ankommer til, og hvis tilstrømningen bliver ubæredygtig, bør svaret ligge i en opstramning af EU's asyl- og indvandringspolitik. I denne forbindelse anser jeg opfordringerne til at indføre et fælles EU-asylsystem og et fælles EU-genbosættelsesprogram for at være alarmerende. Det er en god idé at fastlægge en detaljeret strategi for lovlig migration i Kommissionen, men den bør ikke knyttes sammen med behovene på det europæiske arbejdsmarked eller de enkelte medlemsstaters kapacitet til at modtage og integrere migranter. Forvaltningen af migrationsstrømmene bør fortsat primært henhøre under medlemsstaternes ansvarsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over EU's bestræbelser på at tage de udfordringer op, som ustabilitet og migrationsstrømme medfører, og som påvirker ikke blot oprindelseslandene, men også transitlandene på områder som vold, overtrædelse af menneskerettigheder og så videre. Jeg støtter derfor en aktiv politik på dette område, som søger at løse de oprindelige destabiliserende faktorer i oprindelseslandene såsom manglende økonomiske og demokratiske strukturer. Dette er ikke den eneste måde, hvorpå de negative konsekvenser af migration kan fjernes, idet migration bør være positiv og produktiv og ikke en måde at undslippe på. Denne politik bør udmønte sig i samarbejde mellem oprindelseslandene og transitlandene baseret på dialog, der sigter mod at opnå solide, effektive og varige resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen om migrationsstrømme, fordi den, selv om den indeholder en relativt præcis og afbalanceret analyse af de grundlæggende årsager, der får folk til at forlade deres land, ikke indeholder de nødvendige konklusioner eller forslag. På den ene side inddeler den fortsat folk i lovlige og ulovlige indvandrere og fastholder den utilitariske opfattelse af "nyttige" og ikke nyttige indvandrere, hvorved deres rettigheder knyttes sammen med de forskellige "kvoter", som EU og medlemsstaterne anvender. På den anden side knytter betænkningen indvandringsspørgsmålet sammen med sikkerhedsspørgsmål, hvorved der skabes forvirring, og indvandring sidestilles med forskellige kriminelle aktiviteter eller terroristaktiviteter og styrker den praksis og de ideologier, der kriminaliserer den.

I denne forbindelse styrker betænkningen EU's "paternalistiske" rolle yderligere i en sådan grad, at det foreslås, at søjlen vedrørende EU's udviklingsbistand til tredjelande knyttes sammen med "sikkerheds"-søjlen, hvorved arten af og formålet med en sådan bistand ændres fuldstændigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Da de tidligere konferencer har fokuseret på principper, håber jeg, at den fjerde FN-konference i Istanbul vil fokusere på bestemmelse af resultater og udformning af klare indikatorer for halvering af antallet af mindre udviklede lande i 2020. Af de 51 underudviklede lande, hvor 78 % af befolkningen lever af under 1,25 USD om dagen, er kun tre kommet ud af denne kategori i de seneste år. Situationen er foruroligende, da disse lande er de mest sårbare over for prøvelser såsom finanskrisen og fødevarekriser og klimaændringer, mens de også står over for en ekstrem fattigdom, manglende infrastruktur og voksende arbejdsløshed. Denne virkelighed understreger, at det internationale samfund desværre ikke har levet op til sine forpligtelser i Bruxelles handlingsprogrammet. Jeg håber, at vi på konferencen, hvor jeg vil repræsentere Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, vil fokusere på at opnå konsekvens i form af udviklingspolitikker og metoder til gennemførelse af innovative finansieringsmekanismer med det formål at yde mere effektiv bistand til disse lande, der har brug for opmuntring til at gennemføre passende politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Dette er et ret vigtigt spørgsmål, og dets komplekse karakter skal tages i betragtning, når det analyseres. Den pågældende betænkning ser på betydningen af at forsætte med samarbejdstraktater i tilknytning til den europæiske naboskabspolitik. Emigrationsfænomenet, der skyldes krisesituationer og ustabilitet, har negative konsekvenser for oprindelseslandet, modtagerlandet og de forflyttede befolkningsgrupper selv. Dette fænomen skal vendes, så emigration under disse omstændigheder ophører med at være den sidste udvej, en flugt fra en situation med usikkerhed, svag økonomisk udvikling, ustabilitet eller frygt. I denne stemmeforklaring vil jeg endnu en gang understrege behovet for at træffe foranstaltninger, der sikrer og fremmer stabilitet og sikkerhed i oprindelseslandene. Løsningen for at nedbringe disse migrationsstrømme, der skyldes ustabilitet og krise, bør være forebyggelse. Jeg mener, at den europæiske udenrigspolitik og helt specifikt den europæiske naboskabspolitik bør yde støtte til disse regioner i verden, fremme sikkerhed, stabilitet og beskyttelse af menneskerettigheder som en del af en ekspanderende udviklingsproces, som jeg fastslog i min betænkning om revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension, der også vil blive bragt til afstemning i denne uge.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Nogle medlemsstater skal håndtere en massetilstrømning af mennesker fra den sydlige del af Middelhavet, som søger beskyttelse. De kan ikke klare disse humanitære nødsituationer og indvandringer alene. Frontex' menneskelige, materielle og også finansielle ressourcer skal øges for at sætte det i stand til at yde større støtte til operationer såsom Hermes og Poseidon. Medlemmerne af Parlamentet opfordrer Det Europæiske Råd til at udarbejde en handlingsplan for genbosættelse af flygtningene under anvendelse af solidaritetsklausulen mellem medlemsstaterne. I artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnes solidaritetsprincippet og en retfærdig ansvarsfordeling mellem alle medlemsstaterne med hensyn til forvaltning af grænsekontrol, asyl- og indvandringspolitikker. På mellemlang og lang sigt må vi smede samarbejdsforbindelser med fremtidige migrantoprindelseslande og etablere mobilitetspartnerskaber for at gøre det muligt for deres statsborgere at komme og arbejde, studere og rejse lovligt mellem Middelhavets to kyster.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle. Politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed, politisk undertrykkelse og klimaændringer tvinger lokalsamfundene til at migrere, så EU må udvikle en fælles indvandringspolitik for navnlig at fremme økonomisk og socialt fremskridt i modtager-, transit- og oprindelseslandene og øge den sociale samhørighed ved at forbedre integrationen af migranter.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Vi svenske socialdemokrater er enige i, at migrationsstrømme som følge af ustabilitet udgør en udfordring for EU, og at der er behov for en øget indsats for at håndtere årsagerne til ustabilitet og strukturelle problemer i oprindelseslandene. Vi mener dog, at det er vigtigt, at EU virkelig påtager sig ansvaret for migranter, der kommer her, og ikke overlader ansvaret til vores nabolande, som det foreslås i punkt 9. Vi støtter opfordringen til, at menneskerettighedsdimensionen klart afspejles i Frontex' arbejde, særlig en persons ret til at forlade sit land, forbuddet mod refoulement og retten til at søge asyl. Vi oplever problemer med noget af det arbejde, Frontex har udført til dato, og støtter ikke formuleringen om, at Parlamentet bifalder Frontex' vellykkede aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forbindelsen mellem områder med ustabilitet – social, økonomisk eller politisk – og migrationsstrømme til EU er klar. EU's udenrigspolitik kan ikke blot adskilles fra dette fænomen. Den må søge at forstå det og overvåge det i videst muligt omfang. Sandheden er, at EU må træffe foranstaltninger for at optimere anvendelsen af sine finansielle ressourcer og institutionelle strukturer og effektivt forvalte migrationsstrømmene som følge af den ustabilitet, der i øjeblikket hersker i flere dele af verden.

En forebyggelsespolitik, der benytter de mest hensigtsmæssige udenrigspolitiske instrumenter, med henblik på håndtering og konfrontering af årsagerne til ustabilitet kunne hjælpe til at ændre den nuværende "desperate nødvendighed" af emigration til en "mulighed" for emigration. Retsstatsforholdene skal fremmes, menneskerettigheder beskyttes og udviklingen af demokrati og økonomier fremmes. Uden disse fælles udviklingsbestræbelser i de pågældende lande i samarbejde med deres befolkninger sociale strukturer vil det ikke være muligt at bidrage effektivt til en nedbringelse af ustabiliteten.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning fokuserer på migrationsstrømmene som følge af den politiske ustabilitet i nogle regioner i verden, navnlig i Nordafrika og den sydlige del af Middelhavet. Denne situation, der berører landene i Sydeuropa, særlig Italien – vi følger alle situationen på øen Lampedusa, hvor over 20 000 mennesker er landet – og øen Malta, har ført over 400 000 flygtninge til Europa. For at minimere denne situation er det udover en mobilisering af den europæiske flygtningefond vigtigt at EU gennemfører en mere bæredygtig plan, der sigter mod humanitær bistand og sikring af disse befolkningers grundlæggende behov snarest muligt. Der skal også udarbejdes et regionalt program vedrørende flygtninge fra Egypten, Tunesien og Libyen om både asyl og beskyttelse af flygtninge for at forhindre menneskesmugling og forberedelse af deres hjemvenden til deres oprindelseslande. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, da det fremgår af den, at EU vil håndtere de strukturelle årsager til de problemer, der følger af migrationsstrømmene via dets politik for eksternt samarbejde uden forudopfattelser af nogen art.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Der er grunde til disse migrationsstrømme. Den vigtigste af disse er faktorer såsom krige og væbnede konflikter, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og etniske og religiøse konflikter og undertrykkelse. Naturkatastrofer og fattigdom på grund af utilstrækkelige økonomiske og demokratiske strukturer er også blandt de hyppigste årsager til migrationsstrømme.

Virkningerne af verdenskapitalismens krise og følgerne af dens uregelmæssige og asymmetriske udvikling forværrer den økonomiske og sociale situation i mange lande. Opstanden i den arabiske verden er også et udtryk for dette fænomen, som også har tendens til at øge migrationsstrømmene. EU's debat om dette emne er ofte hyklerisk, og det gennemfører en dobbeltmoralsk politik. På den ene side hævder det, at det forsvarer menneskrettighederne i tredjelande, mens det opretholder et selvisk syn på dem, når det gælder angreb på nogen af disse lande. På den anden side er det medskyldig i videreførelsen af de alvorlige situationer som den, der i øjeblikket findes på Lampedusa i Italien.

Forebyggelse af disse migrationsstrømme kræver foranstaltninger baseret på en ægte udviklingssamarbejdspolitik og -bistand, solidaritet og fremme af fred, herunder en fredelig konfliktløsning, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi ved, at krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til migrationsstrømme.

De aktuelle perspektiver er, at situationen vil blive værre med den krise, kapitalismen befinder sig i, og dens sociale konsekvenser, herunder opstandene i de arabiske lande.

Som et resultat kan EU ikke fortsætte med sin hykleriske, dobbeltmoralske politik, hvor det hævder at forsvare menneskerettigheder i tredjelande, mens det tillader alvorlige situationer som den på Lampedusa at fortsætte.

Der skal gennemføres en forebyggelsespolitik og udviklingssamarbejdsforanstaltninger, der først og fremmest omfatter solidaritet og beskyttelse af menneskerettigheder, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

Generelt prioriterer Kommissionen og Parlamentet selv deres økonomiske og geostrategiske interesser, glemmer solidaritet og millenniumudviklingsmålene og vedtager skammelige direktiver såsom hjemsendelsesdirektivet.

Derfor stemte vi imod denne betænkning til trods for, at der findes et eller to positive punkter i den.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Jeg vil gerne tilbyde min støtte til indbyggerne på Lampedusa, som står over for overbefolkning, usikkerhed, forsyningsproblemer og muligvis sundhedsfarer, men som i dette Parlaments øjne kommer ind på andenpladsen efter de titusindvis af ulovlige indvandrere, der lander på deres kyster. Jeg vil også gerne sige til de italienske myndigheder, at det er til Afrika og ikke til Europa, at de både, de hyrer, skal repatriere disse ulovlige indvandrere. De fleste af disse mennesker kommer fra Tunesien, et land, hvor der tilsyneladende udfolder sig et vidunderligt demokratisk eventyr, som de har pligt til at deltage i. Vi kan ikke fortsætte med at tage imod alle dem, der føler sig dårligt tilpas i deres eget land, fordi det regner ... eller ikke regner, fordi det er et diktatur ... eller fordi det ikke længere er et diktatur, fordi det er underudviklet, eller fordi det er under udvikling. Disse migranter er hovedsagelig økonomiske migranter.

Vores udviklingsbistandspolitikker bør tilskynde folk til at blive i deres eget land, og bør endog være betingede heraf og af, at deres borgere vender tilbage. I modsætning til det, ordføreren siger, findes der ikke nogen "ret" til at emigrere. De europæiske befolkninger, som bør være Deres førsteprioritet, har derimod en absolut ret til at sige "STOP" og til at blive hørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for Parlamentets betænkning om "Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle", og jeg vil gerne fokusere på en række af aspekterne i denne betænkning. Næsten 24 000 tunesere er ankommet til øen Lampedusa og til Italiens kyster siden præsident Ben Alis fald, og tusindvis af libyere er også flygtet fra deres krigshærgede land siden februar. Vi har absolut brug for en europæisk reaktion og europæisk solidaritet i lyset af det drama, der udfolder sig. I vores betænkning opfordres der til en solidaritetsordning med hensyn til genbosættelse af flygtninge fra Nordafrika. I vores betænkning opfordres der til, at "solidaritetsklausulen" anvendes mellem medlemsstaterne med hensyn til politikker for grænsekontrol, asyl og indvandring. I vores betænkning anmodes der ligeledes om, at budgettet efter 2013 kommer til at indeholde en bestemmelse om nødhjælpsfonde med henblik på en hurtig reaktion på indvandring og asyl i Europa. Alle disse aspekter er nødvendige i en ægte europæisk asylpolitik, som vi længe har opfordret til, og som skal baseres på principperne om samhørighed, ansvar, solidaritet og respekt for menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi den fremhæver de virkelige årsager til migrationsstrømme, nemlig politisk, social og økonomisk ustabilitet, manglende tryghed, politisk undertrykkelse, overtrædelse af menneskerettighederne samt klimaændringer. I denne betænkning understreges også betydningen af at forsyne oprindelseslandene med strategier inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og EU's udviklingssamarbejdspolitik. Derved sætter den spørgsmålstegn ved myten om nul indvandring ved at minde os om, at migration ikke kan stoppes, og at EU har behov for omfattende, men kontrolleret indvandring til støtte for de aldrende befolkninger og til at håndtere andre sociale og økonomiske udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Provera-betænkningen vedrører en række vigtige spørgsmål i tilknytning til migration og understreger betydningen af menneskerettigheder. Menneskerettigheder har været det centrale element i kampagner i Skotland og Det Forenede Kongerige for at sætte en stopper for tilbageholdelse af børn, der søger asyl. Den britiske regering har svoret, at den vil sætte en stopper for denne modbydelighed, men det er ikke lykkedes indtil nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dette dokument, for de migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme. Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed. Der er derfor et presserende behov for at indlede en forhandling med henblik på at nå frem til en bedre forståelse af alle aspekterne af migration og årsagerne hertil. Dette vil gøre det muligt for EU at udforme en sammenhængende og effektiv politik for migrationsstrømme fra oprindelseslande og transitlande og at beslutte, hvordan og hvor meget der skal investeres i disse lande for at lette deres interne demografiske og sociale spændinger og dermed fremme stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til beslutning, som Parlamentet stemte om i dag, rejser et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan EU's udenrigspolitik skal defineres i lyset af det på en og samme tid tragiske og følsomme spørgsmål om migrationsstrømme. Den udfordring, som EU må tage op, er forårsaget af den indlysende ustabilitet, som Nordafrika og Mellemøsten er viklet ind i. For at undgå negative konsekvenser må Europa kunne tage denne udfordring op ved at fastsætte og gennemføre en forebyggelsespolitik, der fokuserer på årsagerne til manglende økonomisk og politisk stabilitet i disse lande, foreslå fælles løsninger, der kan forebygge eller i det mindste nedbringe fænomenets omfang. Der er dog behov for omfattende ressourcer hertil, hvorfor det vil være nødvendigt at inddrage andre verdensmagter og koordinere med dem. Alt dette kan dog ikke ske uden fuld respekt for subsidiaritetsprincippet. Ud fra dette synspunkt er Europa forpligtet til at reagere præcist og sammenhængende og dermed vise sin beslutning om at fokusere på denne politik frem for andre. Derfor og fordi jeg er overbevist om, at Europa er moralsk forpligtet til at sende et vigtigt politisk budskab om dette spørgsmål og ikke overlade medlemsstaterne til sig selv, brugte jeg min stemme til at støtte ovennævnte beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig.(FR) Siden Amsterdamtraktatens ikrafttræden har EU haft vidtrækkende beføjelser med hensyn til kontrol med migrationsstrømmene. Disse beføjelser skal nu bruges til at håndtere den seneste tilstrømning af flygtninge, der flygter fra urolighederne i Nordafrika, særlig Libyen. "Det arabiske forår" er et magtfuldt frihedssymbol, men det skjuler også en mere tragisk virkelighed, som foranlediger mange civile til at begive sig på vej (eller i dette tilfælde til havs) i en søgen efter asyl. I denne beslutning opfordres EU og de internationale institutioner derfor til at danne sig et billede af de konsekvenser, som disse store befolkningsbevægelser har. Jeg støttede den, fordi de enkelte medlemsstater ikke kan klare denne situation alene. Samarbejde og deling af byrden må være den måde, vi håndterer dette på. EU's nye udenrigspolitiske arkitektur, der blev indført med Lissabontraktaten, og mere specifikt oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, bør også muliggøre en mere effektiv koordinering af medlemsstaternes indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som hilser Kommissionens seneste forslag til lovlig migration for ikke-asylansøgere velkommen, og opfordrer den indtrængende til at udvikle yderligere instrumenter til etablering af en fælles immigrationspolitik, håndtering af økonomisk migration med henblik på at fremme økonomiske og sociale fremskridt i modtager-, transit-, og oprindelseslande og forøgelse af den sociale samhørighed ved at forbedre integrationen af migranter. I beslutningen lægges der vægt på nødvendigheden af at give tilstrækkelige oplysninger om muligheder for lovlig immigration til EU for at undgå ulovlig migration, udnytte EU's ordninger for lovlig immigration bedre, klarlægge de aktuelle perspektiver og muligheder inden for EU og gøre menneskehandlernes falske løfter til skamme og derved begrænse den fortjeneste, som den organiserede kriminalitet og menneskehandlerne kan opnå ved, at mennesker tvinges til at flytte. Kommissionen opfordres til at fremme beskyttelsesforanstaltninger for sårbare grupper og personer (navnlig kvinder og børn), som ofte bliver ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, og opfordrer den indtrængende til at etablere informationscentre om muligheder for migration til EU i tredjelande. Der opfordres til at sørge for et afbalanceret forhold mellem at fremme lovlig migration til EU og sikre, at EU har kapacitet til at modtage migranterne og sørge for en vellykket integration af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Denne betænkning har ikke held til at skjule sandheden, til trods for dens udgydelse af fine følelser. EU er bekymret over, at de diktatorer, det plejede at støtte til gengæld for forvaltning af "migrationsstrømmene" ved dets grænser, er faldet. Tanken om massetilstrømningen af flygtninge, ofre for disse diktatoriske styrer, bekymrede det ikke, og med god grund. Det er demokratiets komme, der bekymrer det.

Og dog vil Europa frem til 2030 få brug for 230 mio. indvandrere. Det har Kommissionen selv sagt. Desuden anbefales det i denne tekst, at der anvendes sanktioner over for de lande, som ikke respekterer de principper, der er fastlagt i frihandelsaftalerne og de principper, som Den Internationale Valutafond (IMF) slår til lyd for. De arabiske revolutioner har dårligt nok rystet deres egne despoters åg af sig, før udenlandske tyranner sender dem deres hilsener. Denne betænkning er arrogant og brutal. Jeg stemte imod den.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme. Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for Provera-betænkningen om migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle, fordi jeg forkaster EU's migrationspolitik. Politikken for "Fort Europa", med jernbeslåede grænser, når det gælder mænd og kvinder, men som tværtimod bløder, når det gælder kapital. I denne betænkning slås der til lyd for en europæisk migrationspolitik, der ikke er baseret på den opfattelse, at emigration er en rettighed og ikke en strafbar handling og ikke garanterer det hellige princip om anmodning om asyl. EU's hykleri er afskyeligt. Det kriminaliserer udokumenterede indvandrere. Ulovlige indvandrere bruges som arbejdskraft i processen med hurtigt at samle kapital i et direkte angreb på menneskerettighedernes universelle karakter. EU, der kun kan eksistere via økonomisk indvandring, udviser stor kynisme. Det, der sker i Nordafrika, er bevis for "Fort Europa". Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) har intet at gøre med solidaritet eller samarbejde om at hjælpe folk til at kæmpe mod diktaturer som Ben Alis, Mubaraks eller Gaddafis. Når tusindvis af afrikanere flygter fra undertrykkelse og krig, fængsler EU dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krig og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme. Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed. EU kan imidlertid også på lang sigt handle effektivt ved at gøre bedst mulig brug af egne finansielle midler og allerede eksisterende institutionelle strukturer. De foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, er ikke tilstrækkelige, og de er for erklærende. Der er behov for en præcis og specifik økonomisk plan. Ellers vil Europa blive kvalt af bølgen af ulovlig migration. Betænkningen er meget nyttig som et første skridt på vejen til at løse dette problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) På baggrund af den fortsatte strøm af migranter til Europa ser det ud til at være endnu vigtigere at tage stilling imod legaliseringen af økonomiske migranter. Det er vigtigt, at udviklingslandene modtager vores støtte, så disse mennesker opfordres til at blive i deres egne lande. Det giver ingen mening at tillade mennesker fra udviklingslandene at komme ind på arbejdsmarkedet, særlig fordi arbejdsløssatsen i euroområdet i øjeblikket ligger på 9,9 %. Hr. Proveras oprindelige betænkning var rigtig god og velafbalanceret. Desværre har forskellige ændringsforslag dog ændret den i den forkerte retning. Derfor stemte jeg "nej".

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det efter urolighederne i de arabiske lande, hvor migrationsstrømmene intensiveredes, er vigtigt, at der findes en fælles migrationspolitik for hele EU. Da migrationen ikke kan standses, skal udenrigspolitikken spille en særlig rolle på dette område. Landene ved EU's eksterne grænser er hårdest ramt af de øgede migrationsstrømme. Der bør derfor udfoldes alle tænkelige bestræbelser for at sikre, at der indføres en fælles EU-migrationspolitik på EU-plan, så migrationsstrømmene kan forvaltes og kontrolleres optimalt. Kun fælles bestræbelser vil beskytte økonomisk vækst, arbejdsmarkedets bæredygtighed og udviklingsmulighederne mod de negative konsekvenser i de lande, der kæmper med de største migrantstrømme. Dette vil være et effektivt instrument til at standse ulovlig indvandring, organiseret kriminalitet og menneskesmugling. EU må gøre alt, hvad der står i dets magt for at sikre, at lovlig migration fremmes, og at vi bekæmper uregelmæssig migration effektivt. Det er meget vigtigt at oprette en ordning for lovlig migration, under hensyntagen til det europæiske arbejdsmarkeds behov og hver enkelt medlemsstats kapacitet til at modtage og integrere migranter.

Lovlige indvandrere i EU's medlemsstater skal have de samme rettigheder og pligter som andre arbejdstagere. Desuden er det meget vigtigt at begrænse hjerneflugt og udvandring af fagfolk i alle lande. Med henblik herpå må vi indføre programmer for migranters tilbagevenden, cirkulær migration, regulere rekrutteringspraksis og støtte kapacitetsopbygning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Provera-betænkningen om et af EU's grundlæggende principper, nemlig solidaritet mellem befolkninger. På grund af de politiske kriser i Nordafrika og den langsomme eller fuldstændig udeblivende reaktion fra den europæiske politik for migrationsstrømme er den aktuelle situation så alvorlig og problematisk, at jeg mener, den skal løses straks. Med vedtagelsen af denne tekst opfordres Rådet – en opfordring, som det ikke kan og bør sidde overhørig – til fuldt ud at gennemføre solidaritetsklausulen med en praktisk handlingsplan og deling af byrden mellem medlemsstaterne. I teksten slås der navnlig til lyd for minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse af indvandrere og foranstaltninger, der har til formål at dele ansvar og indsats mellem medlemsstater, der som Italien tager imod indvandrere på en ansvarlig måde og må bære konsekvenserne alene.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Det er vigtigt, at vi på europæisk plan knytter det øgede pres fra migrationsstrømme sammen med EU's udenrigspolitik. Europæiske initiativer kan måske hjælpe politisk ustabile lande i Nordafrika, hvorfra et stort antal ulovlige indvandrere stammer. Fuld udnyttelse kan og skal være redskaber såsom udviklings- og samarbejdsbistandsprogrammer og hjemsendelsesaftaler. Disse spørgsmål vil tydeligvis være afgørende i den nære fremtid både for Grækenland og resten af EU, og derfor stemte jeg for netop denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. De skyldes krig og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer. Det er et voksende fænomen, der skaber spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. Denne betænkning indeholder en række henstillinger, der har til formål at hjælpe EU til at reagere effektivt på denne udfordring. Blandt disse foranstaltninger vil jeg gerne fremhæve vedtagelse af en forebyggelsespolitik, der griber direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed, og udviklingssamarbejde med en mere omfattende politisk vision, der omfatter sikkerhed, regionalt samarbejde og bilaterale aftaler med oprindelseslandene og transitlandene. Disse mål bør forfølges sammen med millenniumudviklingsmålene, der er tæt knyttet til politisk stabilitet og bør danne ramme om hele processen.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er den indirekte konsekvens af overtrædelser af menneskerettighederne, naturkatastrofer og fravær af økonomiske og demokratiske strukturer, der kan sikre brede samfundsgruppers velfærd. Disse ting udgør en udfordring for EU på grund af den indsats, der er nødvendig både i form af udviklingssamarbejde og i form af forebyggelse af sociale spændinger, der ofte ikke blot opstår mellem oprindelseslande og modtagelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. Denne udfordring kræver praktiske reaktioner fra EU, som har til formål ikke blot at håndtere udviklingssamarbejde, men også udenrigspolitik, gennemførelse af forebyggende foranstaltninger på både regionalt og globalt plan, foranstaltninger, der gør brug af alle de udenrigspolitiske instrumenter og fokuserer på sikkerhed, regionalt samarbejde, bilaterale aftaler med oprindelses- og transitlandene og beskyttelse af menneskerettigheder og demokratisering. Da jeg er fuldt overbevist om, at det er vigtigt, at EU sætter direkte ind over for årsagerne til manglende stabilitet, til dels ved at forbedre brugen af de tilgængelige instrumenter, havde jeg ikke noget andet valg end at stemme for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en udfordring for EU. Krige og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne – eksempelvis manglende mulighed for at dyrke sin religion – naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er de vigtigste årsager til denne form for migrationsstrømme.

Dette fænomen er særlig foruroligende, fordi det kan skabe eller forværre spændinger ikke blot mellem oprindelseslande og bestemmelseslande, men også mellem oprindelseslande og migranternes transitlande. For at imødegå denne udfordring effektivt skal EU iværksætte en forebyggelsespolitik og gøre brug af de udenrigspolitiske instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet, så emigration bliver en mulighed i stedet for en dramatisk nødvendighed.

En europæisk politik om regulering af migration bør kombinere foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde med en mere generel politisk vision, der omfatter sikkerhed og regionalt samarbejde, bilaterale aftaler med oprindelses- og transitlande, beskyttelse af menneskerettigheder og demokratisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) De migrationsstrømme, der opstår som følge af ustabilitet, er en grundlæggende udfordring for EU. Krig og væbnede konflikter, etniske spændinger, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne, naturkatastrofer og fravær af stærke økonomiske og demokratiske strukturer er hovedårsagerne til disse strømme.

Jeg mener, at det nu er nødvendigt at gennemføre en forebyggelsespolitik, der gør brug af de instrumenter, der er mest hensigtsmæssige til at gribe direkte ind over for årsagerne til ustabilitet. Den europæiske udenrigspolitik bør fokusere på årsagerne til ustabilitet og på strukturelle problemer i oprindelseslandene. Jeg mener, at teksten er et nyt instrument, som EU kan benytte ved udformningen af en sammenhængende og effektiv politik om fænomenet med migrationsstrømme, idet det retter sine valg mod den mest velegnede vej til at genskabe politisk, økonomisk og social stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Jeg er stærkt imod den pågældende betænkning. Mottoet "forenet i forskellighed" giver alle mulighed for at være herre i eget hus, og EU kan og må ikke tvinge os til at acceptere uvelkomne gæster. At nægte os selv retten til at sende ulovlige migranter tilbage til deres oprindelseslande går imod enhver sund fornuft. Hvis lovlighed ikke respekteres, risikerer vi en invasion af millioner af desperate mennesker på flugt. Mennesker, der lider, skal hjælpes, men i deres egne lande, ved at forebygge menneskesmugling.

Jeg gør kraftig indsigelse mod anklagerne om europæisk racisme og fremmedhad, for jeg er træt af at se ulovlige tunesiske migranter, der strejker, fordi de ikke får penge til at købe cigaretter, nægter at spise mad indeholdende tun, for den lugter af fisk, og en gang i Italien krævede boliger og arbejde (gratis naturligvis), mens vi har vores egne indfødte arbejdsløse og fattige mennesker.

Min kompliment til den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Baroness Ashton, falder sikkert til jorden, da hun i virkeligheden ikke har nogen idé om, hvordan den aktuelle krise i Maghreb-landene skal håndteres. Glasuren på kagen er, at vi skal betragte lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og transpersoner som forfulgte eller som mennesker med få rettigheder, som derfor har behov for særlig opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte for Provera-betænkningen, fordi jeg mener, at denne betænkning indtager en realistisk holdning til problemet, og fordi der er stor brug for den foreslåede deling af indvandrerbyrden. Indvandring er et vanskeligt spørgsmål at løse. Vi kan dog gøre det, hvis vi gør det rigtigt. Problemet kan ikke løses alene af Grækenland, Italien og Spanien. Siden januar er der kommet 23 000 indvandrere til Italien. Vi må navnlig i lyset af udviklingen i Nordafrika og den arabiske verden, forsøge at finde frem til en europæisk strategi for løsning af problemet med indvandring, så vi ikke overlader medlemsstaterne til deres skæbne, og samtidig sikrer, at de uheldige mennesker, der tvinges til at migrere, og de borgere i Europa, der bærer byrden, ikke udnyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Denne beslutnings fortjeneste er, at den intensiverer debatten om EU's migrationspolitik, selv om teksten kunne have været mere specifik og stærkere formuleret. Lige nu, hvor situationen i Nordafrika giver anledning til store migrationsstrømme, rammer EU ved siden af, fordi det ikke påtager sig et klart ansvar. Frontex kan ikke være det vigtigste redskab til at håndtere flygtningenkrisen. Europa har også et presserende behov for at udvikle en handlingsplan for deling af byrden for at hjælpe med genbosættelse af flygtninge fra regionen og for at tilbyde støtte til de hjemløse. Jeg finder det beklageligt, at det under de aktuelle omstændigheder tilsyneladende var den eneste mulighed at udskyde aftalen om samarbejde mellem EU og Libyen. I sådanne aftaler er det ikke en opstramning af grænsekontrollen i EU, der bør være vores primære bekymring, men overvågning af ratificeringen af og overholdelsen af Genèvekonventionen. Jeg håber, at denne beslutning er det første skridt i retning af en mere global strategi i forbindelse med flygtningespørgsmålet, så folk behandles på en mere human måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for Provera-betænkningen om "Migrationsstrømme som følge af manglende stabilitet: EU-udenrigspolitikkens omfang og rolle". Koordinering af udenrigspolitikken og indvandringspolitikken er meget vigtig. Vi må fokusere på de dybereliggende årsager til ustabilitet i nogle regioner af verden og forvalte migrationsstrømmene effektivt. Migrationsforvaltningspolitikken bør kombineres effektivt med den europæiske udviklingssamarbejdspolitik, og bør tage hensyn til aspekter i tilknytning til sikkerhed, regionalt samarbejde i de sydlige lande og samarbejdsaftaler med oprindelses- og transitlande. Med hensyn til nogle tredjelandes centrale rolle i denne politik er jeg overbevist om, at det er absolut vigtigt for EU at underskrive samarbejdsaftaler, der skal indgås mellem disse lande for at bekæmpe ulovlig indvandring. I denne henseende må samarbejdsaftalen mellem Libyen og EU, der i øjeblikket er suspenderet, tages op igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. (EL) Recessionen og den politiske ustabilitet i flere lande har bidraget til at øge migrationsstrømmene, og dette er en udfordring for EU. De foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, vil bidrage til at løse dette problem, der skræmmer landene ved EU's grænser direkte og hele EU indirekte. En af disse foranstaltninger er udvikling af et permanent overvågningssystem for Frontex' aktiviteter og operationer i tilknytning til forvaltning af migrationsstrømmene, der skal være permanent og stabilt. Derfor stemte jeg for Provera-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne afbalancerede beslutning, der foreslår muligheder med henblik på at reagere på de udfordringer fra migrationspresset, som EU står over for. Jeg mener, at det er vigtigt, at EU's migrationspolitik og dets udviklingspolitik supplerer hinanden. Der ligger usete menneskelige dramaer bag migrationsfænomenet, og en del af løsningen ligger i bistandspolitikken over for tredjelande, der vil bidrage til deres udvikling og stabilitet. Det er et spørgsmål, som den europæiske naboskabspolitik også bør tage i betragtning. Jeg mener, at der er et presserende behov for en reaktion på EU-plan, og jeg opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at mobilisere de nødvendige værktøjer og ressourcer. Dette vil ske gennem en styrkelse af ressourcerne og af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex). Det vil også ske ved at yde passende bistand til de regioner og byer på middelhavskysten, der skal håndtere den humanitære nødsituation, som denne tilstrømning af indvandrere vil skabe, og som skal sikre, at roen opretholdes, at fremme integrationen af lovlige migranter. Efter min mening bør den europæiske solidaritet komme til fuld udfoldelse mellem medlemsstaterne og tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen. Som det fremgår af betænkningen skaber den nuværende migrantstrøm enorme spændinger mellem oprindelseslandene, modtagerlandene og transitlandene og internt i modtagerlandene. Som en forebyggende foranstaltning foreslås det i Provera-betænkningen, at vi griber ind over for årsagen til migration og over for den manglende demokratiske og økonomiske stabilitet i modtagerlandene i den europæiske udenrigspolitik. Parlamentet har udarbejdet forskellige betænkninger på det udenrigspolitiske område, hvori Kommissionen og Baroness Ashton i særdeleshed opfordres til at inddrage menneskerettighedssituationen i alle sine forhandlinger og til kun at yde støtte og fremme handel på denne baggrund. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at genfremsætte dette krav.

 
  
  

Betænkning: Elisabeth Jeggle (A7-0016/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om kvinders rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, fordi kvinderne i det moderne samfund som følge af såvel deres familiemæssige som erhvervsmæssige baggrund udøver mange forskellige funktioner, og fordi de netop i kraft af disse mange roller kan yde et væsentligt bidrag til fremskridt og innovation på alle samfundsniveauer og til at højne livskvaliteten, navnlig i landdistrikterne. Desværre er antallet af kvinder i landdistrikterne faldende. For at sikre en stabil situation for de befolkningsgrupper, der arbejder inden for landbruget, bør politikken til fordel for landdistrikterne fokusere mere på at skabe innovative og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør understøtte kvindernes iværksætterånd og initiativer, navnlig ved at kvinders ejerskab og netværk af kvindelige selvstændige erhvervsdrivende fremmes, og ved at vilkårene inden for finanssektoren udformes på en sådan måde, at kvindelige selvstændige erhvervsdrivende på landet får adgang til investeringer og kredit, så de bedre kan komme ind på markedet og opbygge virksomheder, der giver dem en stabil økonomisk tilværelse. Det er også vigtigt, at der bakkes op om de politiske bestræbelser på at styrke kvindernes rolle inden for landbruget ved at gøre det lettere for dem at påtage sig landbrugsmæssige ledelsesfunktioner. Kvinders adgang til jord og kredit må forbedres for at motivere dem til at etablere sig i landdistrikter og optræde som aktører i landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg giver med glæde min støtte til Jeggle-betænkningen, da den fokuserer på de 42 % kvinder, der lever i landdistrikterne og udfører et vigtigt arbejde med at udvikle, stabilisere og modernisere dem ved at udtænke nye former for iværksætterånd. Takket være deres hårde arbejde har disse kvinder vist, at de kan bidrage til udviklingen af traditionel levevis og produktion på landet og opbygge virksomheder, der kan skabe job, og som gør det muligt at kombinere familieforpligtelser med arbejde.

Målet om at garantere ens levevilkår i alle regioner og undgå den ensidige udvikling af bycentre betyder, at landdistrikterne skal udstyres med den nyeste it-infrastruktur, med passende adgang til bredbånd og udvikling af elektroniske virksomhedsformer som f.eks. e-business, der sætter folk i stand til at drive forretning, uanset hvor langt de er fra bycentrene.

Derudover må vi også forbedre kvindernes uddannelse og yde lettere adgang til kredit for at støtte kvinders iværksætterånd. De socialsikringspolitikker, der skal gennemføres, skal også omfatte leve- og arbejdsvilkår for kvindelige indvandrere, der er beskæftigede som sæsonarbejdere på landbrugsbedrifter, navnlig hvad angår passende boligforhold, sygesikring samt passende sanitære faciliteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Respekt for princippet om ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende krav i Europa 2020-strategien og bør fremmes for at øge antallet af kvinder, der er aktive i økonomiske og sociale aktiviteter, og lige rettigheder for kvinder og mænd inden for landbrugssektoren i særdeleshed. Jeg mener, det er vigtigt at understrege den rolle, som kvinder spiller på landbrugsbedrifter og i landdistrikter. Derfor skal støttepolitikkerne i højere grad end hidtil afspejle kvindernes vigtige rolle, behov og situation på landet. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at udforme incitamenter på landet for at fremme kvinder som producenter eller iværksættere og for at støtte deres engagement i den politiske proces, herunder som repræsentanter i bestyrelsen i institutioner med det formål at støtte ens roller for kvinder og mænd.

Jeg stemte for denne betænkning, der bidrager til bekæmpelse af social udstødelse i landdistrikter. Hovedformålet med politikker for udvikling af landdistrikter er at sikre lige rettigheder for mænd og kvinder og ens levevilkår i alle regioner, hvorved en ensidig udvikling af de tætbefolkede byområder undgås, og masseafvandringen fra landsbyerne forhindres.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Da kvinder udgør 42 % af arbejdskraften inden for landbrugssektoren, er det klart, at de spiller en vigtig rolle i landdistrikterne og i landbrugsvirksomhederne. Kvinderne og det bidrag, de yder til landbruget og livet i landdistrikterne, bør anerkendes og støttes, og derfor støtter jeg denne vigtige betænkning. I EU's fremtidige landbrugspolitikker må kvindernes rolle anerkendes behørigt. Jeg støtter rapportens udtalelser om det fremragende arbejde, som kvindenetværk udfører og fremme af ligestilling og social integration på landet. De må modtage større politisk støtte på lokalt, nationalt og europæisk plan. I Irland er ICA f.eks. en vigtig og indflydelsesrig organisation i landdistrikterne, som fejrede sit 100-års-jubilæum for nylig, den har omkring 11 000 medlemmer og har støttet kvinder i landdistrikterne i lang tid nu. Der må ydes ordentlig støtte til de lokale organisationer, og de må tages i betragtning i EU's fremtidige landbrugspolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Kvinder spiller en stadig vigtigere rolle inden for landbrugssektoren og i landdistrikterne. I de seneste få år har den støtte, der er blevet ydet til kvinder til deres egne projekter, sat dem i stand til at gøre væsentlige fremskridt, hvilket har resulteret i en øget udvikling af landdistrikterne som helhed.

Kvinderne har bidraget til at fremme traditionelle økonomiske modeller og traditionel levevis i landdistrikterne samtidig med, at de også har bidraget til en stabilisering og en modernisering af de anvendte forretningsmodeller og som følge heraf til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Også i landdistrikterne forventer kvinder, at de er i stand til at realisere deres egne planer for deres liv, at de kan være økonomisk uafhængige og leve op til familiemæssige udfordringer.

Denne betænkning, som jeg stemte for, slår som sådan til lyd for, at der tages større hensyn til kvinders brede række af erhvervserfaringer, interesser og resultater, så job inden for landbruget forbliver en attraktiv mulighed for dem. Hovedmålet med den europæiske politik for landdistrikter bør være at sikre, at mænd og kvinder kan få succes og have udsigt til et godt liv i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Kvinders situation i landdistrikter er et meget reelt og relevant spørgsmål for EU. Det er imidlertid et meget alvorligt og presserende spørgsmål for nogle nye medlemsstater som f.eks. Rumænien, hvor der er en meget høj andel af landdistrikter med en meget lav beskæftigelsessats. Vi må vedtage en passende strategi, en strategi, der vil modtage finansiel støtte i den fremtidige fælles landbrugspolitik, så vi kan opnå resultater med hensyn til at skabe levevilkår, der er attraktive for kvinder og mænd i disse områder. Jeg er enig i den tanke, fru Jeggle har fremsat, om et europæisk netværk af kvinder, der også støttes via foranstaltningerne under anden søjle i den fælles landbrugspolitik. Jeg er også enig i tanken om, at en prioritet i reformen af den fælles landbrugspolitik bør være, at kvinderne i landdistrikterne skal have adgang til tjenesteydelser og hjælp alt efter de enkelte medlemsstaters behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Den betænkning, der drøftes i dag, er særlig vigtig, da den fokuserer på de vigtigste punkter, der skal arbejdes på for at opnå et effektivt bidrag fra kvinder til udviklingen af landdistrikter samtidig med, at der sigtes mod at forbedre beskæftigelsesudsigterne inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik.

Efter min mening udgør kvindernes rolle i landbrugsvirksomheder og i landdistrikter et væsentligt aspekt af de territoriale udviklingspolitikker. Et af de vigtigste mål med den europæiske politik for landdistrikter er at garantere ens levevilkår i alle regioner, så mænd og kvinder selv på landet har en chance for at gribe muligheder og opbygge noget.

I løbet af den aktuelle udvikling af den fælles landbrugspolitik er det af grundlæggende betydning, at der tages hensyn til kvindernes behov i landdistrikterne, og at deres potentiale frigøres. Jeg mener, at det i forbindelse med et fremadskuende verdenssyn vil være nødvendigt at gøre en større indsats for at nå frem til en bæredygtig udnyttelse af landdistrikterne, som skal være effektive både med hensyn til energi og med hensyn til kvalitet. Desuden vil der være behov for et større engagement fra alle de parter, der er involveret i reformen af landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Målet med den fælles landbrugspolitik er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne af høj kvalitet. Jeg stemte for teksten, fordi jeg mener, at kvinder spiller en meget vigtig rolle i det moderne samfund. I de senere år er det blevet klart, at en stor del af de projekter, der gennemføres i landdistrikterne, ville have været utænkelige uden kvindernes aktive engagement. Jeg mener også, at levevilkårene skal forbedres i landdistrikterne. Dette kan ske ved at øge adgangen til infrastruktur, faciliteter og dagligdags tjenesteydelser. Kvinder skal have muligheden for at skabe en balance mellem arbejde og privatliv, og landsbysamfundene skal bevares. Kvinder skal have adgang til støttetjenester, -faciliteter og -strukturer. Deres rolle i beslutningsprocessen skal også styrkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Da risikoen for social udstødelse i landdistrikter er større for kvinder end for mænd, og på grund af betydningen heraf støtter jeg kraftigt denne beslutning, der henleder opmærksomheden på kvindernes rolle i landbruget og ikke blot kræver, at kvindernes landbrugsmæssige og ikke landbrugsmæssige faglige kvalifikationer tillægges større vægt i erhvervsstrategier og strategier for regional udvikling, men også tilskynder til incitamenter til at fremme kvinders engagement i markedet ved at fjerne alle former for forskelsbehandling, forbedre uddannelsesmulighederne og adgangen til postkandidatuddannelse og specialkurser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at regional udvikling er et særlig relevant spørgsmål i dag, da landdistrikterne bliver mere og mere tyndt befolkede på grund af sociale forandringer og ændringer i sociale strukturer, værdier og en voksende tendens i retning af individualisering. Jeg er helt enig i, at en af de vigtigste foranstaltninger, der kan ændre denne faretruende tendens i retning af urbanisering, er skabelsen af passende leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Erfaringen viser, at livskvalitet og økonomisk styrke i landdistrikterne hænger nøje sammen med kvinderne og den rolle, de spiller inden for landbruget. Derfor er det navnlig vigtigt, at de foranstaltninger, der foreslåes i betænkningen, og som ville sætte kvinderne i stand til at realisere deres egne planer for deres liv, at være økonomisk uafhængige og leve op til de familiemæssige udfordringer med lige så stor succes, som de gør i byområderne i dag, gennemføres. De foranstaltninger, der er oplistet i betænkningen, omfatter videreførelse og udvikling af uddannelse og konsulentbistand til kvinder som følge af de særlige forhold i landdistrikterne, fortsat EU-støtte til landbrug og virksomheder i landdistrikter, udvikling af den vigtigste infrastruktur og it-infrastruktur og muligheden for at benytte sig af chancen for førtidspension og mange andre foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne lykønske min kollega og ordfører fru Jeggle med det arbejde, hun har udført, og som har gjort det muligt for Parlamentet offentligt at anerkende de mange forskellige funktioner, som kvinder udfører inden for landbrugssektoren. Til trods for den omstændighed, at 42 % af den omkring 27 mio. store arbejdsstyrke inden for sektoren er kvinder, og næsten 29 % af landbrugsbedrifterne ledes af kvinder, er kvindernes rolle endnu ikke blevet ordentligt anerkendt.

Jeg stemte for dette dokument, fordi jeg er enig i behovet for at anerkende den enestående rolle, som kvinder spiller inden for landbruget. Jeg mener desuden, at vi har en pligt til at finde frem til kvindernes særlige behov i landdistrikterne og til at sikre, at fremtidige strategier begyndende med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik lever op til disse krav på en passende måde. EU må ikke overse de faglige, familiemæssige og sociale ønsker, som kvinder i landdistrikterne har. Det er derfor nødvendigt, at de europæiske institutioner garanterer de nødvendige støttetjenester og en innovativ pakke, der ikke udelukkende er rettet mod markedet.

Endelig er jeg enig i de forslag, som ordføreren, fru Jeggle, har fremsat, navnlig vedrørende behovet for en større repræsentation af kvinder i politiske, økonomiske og sociale organisationer inden for landbrugssamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over den betydning, Kommissionen tillægger kvindernes rolle i udviklingen af landdistrikter. Kvindernes mange forskellige funktioner i de senere år i både økonomisk og social henseende er en virkelighed, som vi ikke bør være ligegyldige over for. Dette gælder navnlig landbruget, en sektor, som kvinderne har bidraget væsentligt til i de senere år, ikke mindst hvad angår virksomhedsdiversificering og tilpasning til markedet. I overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks mål om at fremme en mere bæredygtig udnyttelse af landdistrikterne skal der træffes foranstaltninger til at opfylde kvindernes behov og ønsker på disse områder. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksomme på at opretholde og udvikle den nødvendige støtteinfrastruktur, idet den betydning, der tillægges uddannelse, er særlig betydningsfuld.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Parlamentets tiltag i dag til støtte for og styrkelse af kvindernes bidrag til Europas livsvigtige landbrugssektor er velkomne. Betænkningen om kvinders rolle inden for landbruget blev støttet af et betydeligt flertal af medlemmerne af Parlamentet og er en rettidig foranstaltning. Ikke mange mennesker er klar over, at 42 % af dem, der regelmæssigt arbejder inden for landbrugssektoren, er kvinder. Jeg hilser denne betænkning velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Når man husker på, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder fremmes i den europæiske lovgivning og er et af de grundlæggende krav i Europa 2020-strategien, mener jeg, at det er vigtigt at medtage dette spørgsmål i den fremtidige fælles landbrugspolitik, herunder gennem anvendelse af nye instrumenter, der vil fremme dette princip. Jeg mener, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal være en retfærdig politik, også for kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den slår til lyd for, at fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et centralt mål for EU, og fastslår, at dette princip bør indarbejdes i den fælles landbrugspolitik. Det er vigtigt at lette kvindernes adgang til landbrug og landbrugskredit. Denne betænkning bidrager også til fremme af en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Vi stemte for denne betænkning om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, da vi mener, at det er vigtigt at bekæmpe den manglende ligestilling i samfundet. Betænkningen illustrerer også betydningen af, at der findes en velfungerende infrastruktur, og af en grundlæggende levering af visse tjenesteydelser, f.eks. bredbånd og børnepasning ikke blot i byerne, men også i landdistrikterne. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke mener, at landbruget bør beholde den samme andel af budgettet i den kommende flerårige finansielle ramme, men at landbrugets samlede andel tværtimod bør reduceres væsentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hvis vi går ind for en seriøs forpligtelse over for landbrugssektoren – som jeg gør – og muligheden for at arbejde inden for landbrugssektoren er en reelt valg af livsstil for familierne, er det vigtigt at sikre, at alle, der træffer dette valg, har adgang til de samme vilkår, som dem, der lever i byerne i form af sundhed, uddannelse, infrastruktur familiestøtte.

Udvikling og social samhørighed omfatter harmoni mellem landdistrikterne og byområderne, uden at landdistrikterne glemmes eller systematisk betragtes som mindre attraktive. Et sådant paradigmeskifte kan naturligvis omfatte kvindernes aktive rolle i landbrugssamfundene. Jeg har ikke en romantisk og idyllisk opfattelse af "flugten til landet". Tværtimod. Jeg ved, at et sådant valg af livsstil har omkostninger og ofte betyder, at den lette adgang til de infrastrukturer, der er livsvigtige for et moderne liv, opgives. Derfor ser jeg positivt på de bekymringer, der kommer til udtryk i denne betænkning, da de åbner mulighed for en forpligtelse til at fremme infrastruktur af høj kvalitet til støtte for familier, uddannelse, sundhed og transport også i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et centralt mål for EU og dets medlemsstater. Dette princip bør medtages i den fælles landbrugspolitik for at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Landbrugsbedrifter, landboturisme, direkte markedsføring og sociale tjenesteydelser er hjørnestenene i en forsyningsstruktur i landdistrikterne og bør støttes på en bæredygtig måde via den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik bør anvendes til at fremme disse tjensteydelser for at give kvinder nye fremtidsudsigter og muligheder for betalt arbejde og også for at lette foreningen af familieliv og arbejdsliv i betydeligt omfang. Der er behov for at gribe ind over for befolkningsaldringen i landdistrikterne, og i denne forbindelse er det nødvendigt at skabe forhold, der muliggør bosættelse, da betydningen af livskraftige og dynamiske landdistrikter med en forskelligartet befolkning bør understreges. I denne forbindelse vil jeg understrege betydningen af udviklingsmuligheder og passende udfordringer for unge kvinder. Der er behov for at støtte og skabe nyt liv i landbrugsverdenen som et forskelligartet og omfattende område, hvor man kan bo og drive forretning, og først og fremmest gøre brug af kvindernes specialviden og færdigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne beslutning går imod vedtagelsen af det forslag til beslutning, som Kommissionen har udarbejdet om "henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed", da det ikke er foreneligt med målene med og indholdet i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Docosahexaensyre (DHA) findes i modermælk, hvor det bidrager til en normal udvikling af øjnene hos børn op til 12-måneders alderen. Da der ikke findes nogen klar videnskabelig konsensus om virkningen af DHA-berigede mælkeerstatninger hos spædbørn i et andet biologisk miljø end modermælk, uanset om det er mælkeerstatning eller andre fødevarer til spædbørn, mener vi, at man bør indtage en forebyggende og forsigtig holdning.

Vi er bekymrede over vedtagelsen af det pågældende udkast til forordning, da det ikke lever op til kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, hvori der bl.a. står, at "anprisninger bør dokumenteres videnskabeligt under hensyntagen til alle tilgængelige videnskabelige oplysninger".

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Alle EU's og medlemsstaternes politikker bør tage fremme af ligestilling og af kvinders rettigheder i betragtning sammen med bekæmpelse af kønsbaseret forskelsbehandling. Det er derfor nødvendigt at tillægge kvindernes situation inden for landbruget og i landdistrikterne særlig betydning, da deres liv påvirkes af den dybtgående krise, som de aktuelle politikker, herunder den fælles landbrugspolitik, har kastet landdistrikterne ud i.

Kvinderne, som udgør omkring 42 % af de 26,7 mio. mennesker, der arbejder inden for landbruget, er særligt ramt af, at hundredtusindvis af små og mellemstore landbrugsbedrifter går nedenom og hjem og af processen med ødelæggelse af familiebrugene, der er resultatet af de løbende reformer af den fælles landbrugspolitik. Som inden for andre aktivitetsområder er de også ofre for arbejdsløshed, usikre job, lave lønninger og fattigdom, som forværres af asociale politikker, der gennemtvinges med krisen som påskud.

I stedet for tomme ord har vi derfor brug for et brud med de politikker, der har skabt den nuværende situation. Kvindernes rolle, deres rettigheder, ligestilling og offentlige tjenesteydelser i landdistrikterne i tilknytning til sundhed, uddannelse, kulturelle tilbud og fritidstilbud, social infrastruktur osv. bør således tillægges værdi.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Denne betænkning fortjener helhjertet støtte, fordi den henleder opmærksomheden på kvindernes særlige rolle i landbrugsbedrifter og i landdistrikterne samtidig med, at der foreslås løsninger på de aktuelle udfordringer. Disse løsninger vil bidrage til at gøre kvindernes arbejdsliv og dagligdag i landdistrikterne mere attraktiv. En gren af denne løsning er støtte til prisoverkommelige støttetjenester og -faciliteter, der er lette at få adgang til, som f.eks. børnehaver, poliklinikker og så videre samt den krævede infrastruktur. Der er også et forslag om, at EU-støtte anvendes til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne.

Et andet væsentligt element er bedre adgang til skoler, højere erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse og en forbedring af de sociale vilkår for kvinder i landdistrikterne. Dette vil ikke blot være til gavn for kvinderne i landdistrikterne, men vil også berige disse områder og udvikle dem på en bæredygtig måde som et integreret sted, hvor man kan arbejde og bo.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det er meget vigtigt at fremhæve den rolle, som kvinder spiller i landbrugsbedrifter og i landdistrikter under særlig hensyntagen til denne rolles diversificerede karakter. Det er fortsat en afgørende opgave for den europæiske politik for landdistrikter at opnå ens levevilkår i alle regioner og forhindre en ensidig udvikling af tætbefolkede byområder, så kvinder og mænd selv i landdistrikterne kan se frem til at bo der og få et succesfuldt liv. Hvis vi ønsker at beholde kvinder i alle aldre på landet eller at tilskynde dem til at flytte dertil, så må støttepolitikkerne afspejle deres behov og omstændigheder bedre, end det tidligere har været tilfældet. I et moderne samfund kan dette kun ske via støttetjenester, -faciliteter og -strukturer, som skal være prisoverkommelige og tilgængelige på regionalt plan. En af de centrale europæiske støttestrategier skal være opretholdelse af denne støttestruktur og udvikling af den på en måde, der tager hensyn til kvinderne. Det er nødvendigt allerede i planlægningsfasen – f.eks. i forbindelse med opførelse af en børnehave, etablering af en ambulant plejestation eller udbygning af den kollektive personbefordring – at finde frem til nye koncepter og inddrage kvinder i alle aldre i beslutningsprocessen. Skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse samt efteruddannelse er fortsat af grundlæggende betydning for livskvaliteten og kvaliteten af arbejdet i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. (FI) Kvindernes liv i landdistrikterne har ændret sig og er blevet mere forskelligartet i de seneste 50 år eller deromkring. Antallet af traditionelle job i disse områder er faldet. Samtidig er der kommet en ny levevis til, som erstatter dem. Der er markante forskelle med hensyn til kvindernes baggrund, uddannelse og status på arbejdsmarkedet. Disse ændringer skal også afspejles mere i EU's støttepolitik for at forene kvindernes arbejds- og familieliv bedre i landdistrikterne.

I de senere år har kvinderne brugt deres uddannelse og faglige kvalifikationer til at fremme udviklingen af den traditionelle økonomi i landdistrikterne. Innovative virksomheder i landdistrikterne af enhver form, der f.eks. fokuserer på tjenesteydelser og landboturisme, har i væsentlig grad genoplivet den økonomiske struktur i landdistrikterne. Der skal også ydes støtte til oprettelse og udvikling af innovative virksomheder i landdistrikterne i fremtiden.

Endelig vil jeg gerne påpege, at fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's og medlemsstaternes hovedmål. EU's fælles landbrugspolitik bør derfor omfatte princippet om fremme af ligestilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Med denne betækning tager Parlamentet skridt til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for kvinder i landdistrikter og til at skabe muligheder for deres udvikling. Centralt blandt forslagene i betænkningen er fremme af infrastrukturen i landdistrikterne for at tilbyde kvinder nye fremtidsudsigter og beskæftigelsesmuligheder. Spørgsmålet om balance mellem arbejde og familieliv er noget, der også berører mennesker i landbrugsbedrifter. Ligesom ordføreren er jeg overbevist om, at en kampagne for aktiv støtte til landdistrikterne er den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre kvinder i at flytte til byerne. Dette kræver også behovsbaserede børnepasningsfaciliteter og en infrastruktur, der er skræddersyet til familier inden for landbrugssektoren, samt adgang til internettet og anden kommunikationsteknologi. For at kunne gennemføre vigtige foranstaltninger i landdistrikterne i fremtiden vil vi kræve tilstrækkelige finansielle ressourcer til landbruget og til udvikling af landdistrikterne. Jeg støtter opfordringen i betænkningen, hvori betydningen af ikke at nedskære landbrugets andel af EU-budgettet som en del af de kommende forhandlinger om den fremtidige finansielle ramme på EU-plan understreges.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støttede på det kraftigste den betænkning, som min kollega, fru Jeggle, har udarbejdet, fordi jeg fandt, at den indeholder vigtige principper, der skal anerkendes og opretholdes i fremtiden. Ud af i alt omkring 27 mio. mennesker, der regelmæssigt er beskæftiget inden for landbruget i EU, er omkring 42 % kvinder, mens en landbrugsbedrift ud af fem (omkring 29 %) ifølge de officielle statistikker ledes direkte af en kvinde. Jeg opfordrer til, at disse tal tages i betragtning, når man ser på det enorme bidrag kvinder i mange lokalsamfund yder til udviklingen, der ofte ledsages af en uforholdsmæssig lav deltagelse i beslutningsprocesserne. Dette er en hindring, som vi må overvinde med en politik for tjenesteydelser, der via den nye fælles landbrugspolitik vil fremme udviklingsprocesserne og aktiviteten i landdistrikterne i mange områder. Jeg tænker navnlig på uddannelse, rådgivning og initiativer til virksomhedsoprettelse, der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle stadig kan udvikles, og som ville udgøre et vendepunkt med henblik på en væsentlig forbedring af levevilkårene for kvinder såvel som mænd i landdistrikterne. Jeg mener, at dette er et ret strategisk krav, ikke mindst når det gælder om at nå målene i EU 2020-strategien med særlig henvisning til initiativer, der sigter mod at fremme innovation, forskning og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. (PL) I dag i Strasbourg stemte vi om betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne. Jeg kommer personligt fra et landdistrikt, og jeg bor i et landdistrikt, og der var et tidspunkt, hvor jeg arbejdede hårdt på mine forældres gård. Jeg kan med fuld overbevisning sige, at kvinderne i landdistrikterne ikke blot påvirker udviklingen og moderniseringen af gårdene, men hyppigt også stimulerer hele landbosamfundet takket være deres store arbejdsindsats og beslutsomhed. Deres aktiviteter i landbokvindernes klubber, deres indsats for at bevare traditioner og familieskikke og også deres vellykkede gennemførelse af nye løsninger inden for gårdens forvaltning betyder, at de er en gruppe, der bør støttes og fremmes, og hvis værdi bør understreges. Jeg vil gerne takke alle kvinder i landdistrikterne både i Polen og i hele EU for deres hårde arbejde og deres bidrag til regional udvikling, og jeg vil gerne oplyse, at jeg stemte for Jeggle-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser betænkningens anerkendelse af den vigtige rolle, som kvinder spiller i landbrugsproduktionen, og behovet for at tilpasse visse politikker og vilkår for at bistå dem, velkommen. Jeg mener dog ikke, at dette bør bruges som en begrundelse for at poste endnu flere penge i den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for, fordi jeg er fuldt overbevist om, at vi må anerkende den centrale rolle, som kvinderne spiller på steder, hvor deres arbejde har grundlæggende betydning for den særlige lokale økonomis resultater eller genopretning, hvilket i sig selv bidrager til vores landes generelle vækst.

Kvindernes rolle inden for landbrugssektoren har ændret sig væsentligt i de seneste tiår og er blevet stadig mere diversificeret. Derfor bør de europæiske institutioner tage skridt til at undgå en afvandring af kvinder fra landet eller under alle omstændigheder til at tilskynde kvinderne til at vende tilbage til livet på landet. Støtte til kvinder og deres planer vil føre til fremskridt med udviklingen af landbosamfundene som helhed.

Vi må tilbyde kvinder, der arbejder inden for landbrugssektoren, chancen for at realisere deres individuelle livsplaner, gøre dem økonomisk uafhængige og i stand til at leve op til det familiemæssige ansvar. Job inden for landbruget må forblive attraktive for kvinder, så de kan udnytte deres mange faglige kvalifikationer. I en periode med finansiel og økonomisk krise er det af afgørende betydning, at vi skaber ens arbejdsvilkår på landet og i byerne, så vi kan genbefolke de områder, der kan kickstarte det økonomiske genopsving i en europæisk region.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig.(FR) De radikale ændringer i Europas landdistrikter udgør allerede en udfordring i tilknytning til befolkning, job, tjenesteydelser og miljø. Vi må understrege den store betydning, som kvinders tilstedeværelse og engagement har for livskvaliteten og landdistrikternes økonomi. Kvinderne vil udgøre et stort potentiale for EU, når det skal udvikle og opbygge Europas økonomi i landdistrikterne. EU-støtte kan derfor bidrage til at forbedre livskvaliteten og arbejdet i landdistrikterne ved at øge indtægterne og gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse samt videreuddannelse.

Landbrugssektorens fremtid afhænger af dens evne til at sprede sig. Potentialet i forbindelse med de tjenesteydelser, som landbrugsbedrifterne leverer ud over deres egen fødevareproduktion, afhænger af de pågældende menneskers kreativitet, og kvinderne har allerede bidraget meget. Der er mange muligheder for at skabe lokale tjenesteydelser, og at inddrage kvinderne i disse er den bedste måde, hvorpå sådanne projekters succes kan garanteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) På grund af kvindernes voksende betydning inden for landbruget og i landdistrikterne skal den nye fælles landbrugspolitik tage dette i betragtning for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Kun på denne måde vil vi kunne fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Ligesom i byområderne må vi skabe gode levevilkår i landdistrikterne, så kvinder og deres familier har incitamenter til at blive der.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, fordi jeg mener, at deres rolle er afgørende inden for denne sektor, der beskæftiger 14,6 mio. eller 41 % kvinder. Selv om jeg er klar over, at den fælles landbrugspolitiks anden søjle yder støtte til projekter vedrørende kvinders levevilkår i landdistrikter, mener jeg, at det er nødvendigt at analysere projekterne undervejs for at finde frem til god praksis og bidrage til forbedring af kvindernes situation, som navnlig berøres af følgerne af det kapitalistiske systems aktuelle strukturelle krise i landdistrikterne. Dette gælder navnlig, når vi ser på den høje arbejdsløshed blandt kvinder, hvortil kommer, at mange kvinder end ikke deltager på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at de ikke er registreret som arbejdsløse og ikke optræder i arbejdsløshedsstatistikkerne. Jeg mener også, at den sociale sikring af kvinder, der arbejder inden for landbruget, er absolut nødvendig for udviklingen af landdistrikterne, så jeg stemte for denne betænkning, der er et skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Som det er blevet sagt, har betænkningen til formål at understrege behovet for at gennemføre princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i den fælles landbrugspolitik som en metode til at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Derfor må EU flytte fokus for EU's støttestrategier for at udvikle landdistrikterne på en kvindevenlig måde. Fremme af kvinders iværksætterånd og færdigheder inden for landbruget, forbedring af adgangen til og specifik uddannelse for kvinder, forsyning af landdistrikterne med den nyeste it-infrastruktur, større anerkendelse af og mere støtte til kvindenetværk, fremme af kvaliteten og tilgængeligheden af infrastrukturfaciliteter og tjenesteydelser, passende socialsikringsydelser til kvinder, der arbejder inden for landbruget, delt ejerskab til bedrifterne, særlig opmærksomhed på kvindelige indvandrere er blandt de vigtigste punkter, som de forskellige politiske grupper var enige om. Hvem kunne stemme imod det? Det er så uspecifikt og populistisk! Det ser ud til, at ordføreren har vist sin venlighed over for kvinder, der arbejder inden for landbruget. Der siges ikke noget specifikt om børn og sundhedspleje. Manglen på en effektiv sundhedspleje! Manglen på en effektiv sundhedspleje og førskoleuddannelse i landdistrikter er netop det, der bekymrer kvinder fra Letland, Estland og Litauen. Jeg stemte "for", men betænkningen er ikke gennemarbejdet, og den er uprofessionel.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Kvinderne spiller fortsat en underordnet rolle inden for landbrugssektoren. Ifølge betænkningen skal vi søge at tilfredsstille kvindernes behov bedre, særlig uden for byområderne. Der skal tilbydes muligheder for videreuddannelse og erhvervsuddannelse samt bedre adgang til børnepasning. Kvindelige landmænd bidrager i højere og højere grad til diversificeringen og tilpasningen af virksomhederne, hvilket fører til en væsentlig stigning i landbrugssektorens multifunktionelle karakter. For at kunne opretholde landbrugets tiltrækningskraft som en kilde til beskæftigelse og en livsstil bør kvinderne gives en chance for at påvirke beslutningerne i udvalg og sammenslutninger. Det er ligeledes vigtigt, at kvindernes stilling inden for landbruget sikres bedre for at give dem et incitament til at blive inden for sektoren. Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi må standse tilbagegangen inden for landbruget på alle tænkelige måder.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Jeggle-betænkningen, som jeg hilser velkommen i min egenskab af medlem af Parlamentet valgt i Rumænien, et land, der har et stort antal mennesker involveret i landbrugsaktiviteter. Jeg vil dog gerne påpege, at betænkningen efter min mening burde have været mere konkret i spørgsmålet om levevilkårene på landet. Der er behov for en stært finansieret europæisk landbrugsfond for udvikling af landdistrikter for at kunne mindske forskellene mellem landdistrikter og byområder. Investering i modernisering af den grundlæggende fysiske infrastruktur må forblive et væsentligt aspekt af denne fond. Desuden ville yderligere henvisninger til landbrugsbefolkningens aldring og betydningen af programmer vedrørende førtidspensionering af landmænd og unge landmænds etablering have været en hjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Kvinderne er på mange måder rygraden i vores landbrugssektor. Kvindernes rolle bliver stadig vigtigere, jo mere vi forsøger at skabe de rette vilkår for en bæredygtig, økologisk ansvarlig landbrugsindustri baseret på små bedrifter. Derfor er det vigtigt for samfundet at anerkende og respektere kvindernes arbejde inden for landbrugssektoren. Derudover må der gøres mere i fremtiden for at tilfredsstille kvindernes særlige behov inden for landbrugssektoren for at tiltrække de yngre generationer til erhvervet. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. − (PL) Et forslag til Europa-Parlamentets beslutning om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne blev vedtaget i dag. Vores erfaringer i de seneste tiår har vist, at kvindernes voksende engagement og deres viden, erfaring og professionalisme er en nøglefaktor i udviklingen af alle grene af økonomien. Af denne og andre årsager mener jeg, at et af de grundlæggende mål med den fælles landbrugspolitik bør være at gøre landdistrikterne mere attraktive og lægge særlig vægt på kvindernes behov og rolle. Vi må udfolde alle tænkelige bestræbelser på at hjælpe kvinderne til at nå deres mål og også til at forene en karriere med familieliv. For at nå dette mål har vi i landdistrikterne behov for garanteret adgang til tjenesteydelser i ordets bredeste forstand og til infrastruktur samt uddannelse og muligheder for personlig udvikling. Det er vigtigt at træffe foranstaltninger til støtte for kvinders iværksætterånd og at bekæmpe alle tilkendegivelser af forskelsbehandling baseret på køn. Vi bør også fokusere på at sikre større politisk og finansiel støtte f.eks. via lettere adgang til investering og lån. Jeg er sikker på, at alle disse foranstaltninger vil sikre, at kvindernes potentiale for udvikling af landbruget og af lokalsamfundene og hele regioner til stadighed udnyttes bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, der har til formål at øge kvindernes rolle inden for landbrugssektoren og forbedre deres situation i landdistrikterne, idet der ydes flere sociale garantier, og beskæftigelse og iværksætterånd fremmes. Vi må først og fremmest gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at der indføres et socialsikringssystem, der fungerer effektivt, og som vil gøre det muligt at gå på førtidspension og modtage løn under barsel. For at skabe et gunstigt miljø for fremme af iværksætterånd skal alle landdistrikter have den mest moderne it-infrastruktur. Passende adgang til bredbånd er en af de vigtigste faktorer bag små og mellemstore virksomheders vækst i landdistrikterne. Vi må desuden udfolde enhver tænkelig indsats for at sikre, at landdistrikterne bevares, og der skabes muligheder for at forene familie- og arbejdsliv. Det er derfor nødvendigt at sikre, at mennesker, der bor i landdistrikterne, modtager sundhedspleje, uddannelse, børnepasning og andre tjenesteydelser til imødekommelse af de daglige behov af høj standard, som vil skabe mere gunstige levevilkår og nedbringe den sociale udstødelse.

Medlemsstaterne må, når de bruger penge fra strukturfondene, udarbejde og gennemføre initiativer, der vil fremme kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, nedbringe de sociale uligheder og løse spørgsmål i tilknytning til transportinfrastruktur. Der må også lægges større vægt på landbrugsorganisationerne, og der bør opbygges et europæisk netværk af kvinder i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den nye fælles landbrugspolitik tager også hensyn til sociale spørgsmål som f.eks. kvindernes rolle i landdistrikterne. Det fælles mål er at undgå en situation, hvor udviklingen udelukkende foregår i de tætbefolkede områder, således at forskelsbehandling på grund af køn eller den geografiske oprindelse for dem, der bor på landet. Da jeg er enig i disse principper, stemte jeg for betænkningen, der understreger den vigtige rolle, som kvinderne spiller i landbrugsvirksomheder og i landdistrikterne, og henleder opmærksomheden på denne rolles betydning for de territoriale udviklingsplaner. I betænkningen understreges områder, hvor der er behov for en indsats for at få kvinderne bedre integreret og gøre bedst mulig brug af deres faglige potentiale, hvilket fører til bedre muligheder i livet gennem en større økologisk indsats og energieffektivitet i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i størstedelen af de forslag, der fremsættes i den, særlig fremme af diversificering i landdistrikterne, som er områder, hvor man lever og driver forretning, og hvor lokalsamfundene bør blive og være dynamiske. Det er vigtigt at anerkende, at landdistrikterne er særlig ramt af befolkningens aldring, lav befolkningstæthed og i nogle områder affolkning, og derfor bør den fælles landbrugspolitik være gearet imod at imødekomme disse udfordringer. Det er et faktum, at kvindernes rolle i landbruget historisk set har været systematisk undervurderet, og ofte har de ikke modtaget løn eller er blevet betalt mindre end mænd, der har udført det samme arbejde. Det er derfor vigtigt, at dette tages i betragtning som en del af dette emne, og at der først og fremmest indføres lige arbejdsvilkår for lige arbejde. Under alle omstændigheder mener jeg, at det centrale er, at dette spørgsmål med tiden mister sin relevans ved, at der indføres ligestilling mellem kønnene inden for landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Kvinder er landbrugssektorens og landdistrikternes rygrad. Det er således vigtigt, at vi fokuserer på den rolle, de spiller i landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne. Med henblik herpå må vi tage hensyn til deres behov og udnytte deres potentiale, da spørgsmål såsom livskvalitet og økonomisk kapacitet særlig i landdistrikterne hænger sammen med kvindernes tilstedeværelse og deres arbejde på mange fronter. Europæiske støttepolitikker må derfor gøre mere end nogensinde for at imødekomme deres behov og krav for at forhindre en afvandring af kvinder i alle aldre fra landet eller for under alle omstændigheder at tilskynde dem til at vende tilbage til livet på landet. På denne baggrund kan støtte fra EU bidrage til forbedring af livskvaliteten i landdistrikter for kvinder, der forvalter virksomheder eller forsyningstjenester, samt for forbrugere af varer og tjenesteydelser. Da kvinder spiller en vital rolle i en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, stemmer jeg for for at sikre konkret støtte til kvinder inden for denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (EN) Kvinderne er meget vigtige for landbrugssektoren og landdistrikterne, og deres indsats træder mere og mere i forgrunden. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den rolle, som kvinderne spiller på landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne under særlig hensyntagen til deres mange forskellige funktioner. Hvis vi ønsker at beholde kvinder i alle aldre på landet eller at tilskynde dem til at flytte dertil, så må støttepolitikkerne afspejle deres behov og omstændigheder bedre, end det tidligere har været tilfældet. I landdistrikterne såvel som andre steder forventer kvinder, at de er i stand til at realisere deres egne planer for deres liv, at de kan være økonomisk uafhængige og leve op til familiemæssige udfordringer.

Kommissionen bør øge budgettildelingerne til ESF for at stille passende ressourcer til rådighed til foranstaltninger til forbedring af uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpelse af arbejdsløshed og foranstaltninger og aktiviteter under strategien for social integration og EU 2020 flagskibsinitiativet om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse til fordel for ugunstigt stillede og sårbare personer, særlig kvinder, herunder dem, der er ansat på usikre kontrakter. Medlemsstaterne bør navnlig bidrage til en afgørende forbedring af kvindernes sociale situation i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig.(FR) Hvad nu hvis kvindelige landmænd var den fælles landbrugspolitiks fremtid? Denne udtalelse er måske lidt kontroversiel, men den er velfunderet, når vi ser på kvindernes betydning i landdistrikterne og på bedrifterne. Ifølge statistikkerne tegner kvindelige landbrugere i EU sig for 43 % af arbejdskraften inden for landbruget og 20 % af lederne af landbrug, og dette omfatter ikke ægtefæller til mandlige landmænd, hvis arbejde ofte ikke tages i betragtning.

På et tidspunkt, hvor landbrugene bliver specialiserede, er kvindernes kreative natur en utvivlsom fordel, som kombineret med deres større optagethed af miljømæssig bæredygtighed og kvalitet fortjener at blive anerkendt på europæisk plan. Det var det valg, Parlamentet traf i dag, da det med vedtagelsen af Jeggle-betænkningen har fremhævet den vigtige rolle, som kvinderne vil komme til at spille i den fremtidige udvikling af landdistrikterne. Ordføreren skrev meget rammende følgende i sin begrundelse. "Erfaringerne viser nemlig, at livskvaliteten og den økonomiske udvikling navnlig i landdistrikterne er nært knyttet til kvindernes indsats og deres mangesidede engagement". Her har vi en enkel og moderne måde at gentænke landbrugserhvervet på.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Kvinderne er rygraden i landbruget og landdistrikterne. Deres indsats træder mere og mere i forgrunden. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den rolle, som kvinderne spiller på landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne under særlig hensyntagen til deres mange forskellige funktioner. Chancen for de bedste resultater ligger i en konkret støtte til kvinderne inden for landbruget. Der skal i højere grad tages hensyn til deres mangesidede erhvervsmæssige kompetencer, interesser og indsats, så landbruget forbliver en attraktiv arbejdsplads for kvinder. Dette forudsætter, at kvinderne i fuld udstrækning får del i de ressourcer, der indgår i leve- og bedriftsforholdene på landet. Kvindelige landmænd skal i overensstemmelse med deres driftsansvar have rettigheder og pligter. Hertil hører også medlemskab af landbrugsorganisationernes ledende organer og andel i bedriftens indtægter.

En passende social sikring af alle kvinder, der er beskæftiget i landbruget, er også en forudsætning for et moderne og bæredygtigt landbrug. Der skal tages hensyn til erfaringerne fra de sociale sikringsordninger inden for landbruget i medlemsstaterne, hvilket på mellemlang sigt bør føre til en klar forbedring af kvindernes sociale stilling inden for det europæiske landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Bæredygtig udvikling i landdistrikterne har altid været en prioritet i Europa, så vi kan garantere de bedst mulige levevilkår for mænd og kvinder, som vælger at arbejde inden for denne sektor.

I øjeblikket er 26,7 mio. mennessker beskæftiget inden for landbrugssektoren i EU. 42 % af disse er kvinder, og mindst hver femte landbrugsbedrift ledes af en kvinde. Disse tal tegner et billede af kvindernes tilstedeværelse i landdistrikterne, som er radikalt forskelligt fra tidligere tiår, hvor kvinderne var forkæmpere for forandring og kom fra meget forskellige sociale og økonomiske baggrunde i medlemsstaterne.

Jeg støtter teksten i denne betænkning, da den henleder opmærksomheden på behovet for at planlæge europæiske støttestrategier for landdistrikter, der er skræddersyet specifikt til kvinder for at arbejde i retning af en forbedring af kvindernes sociale og arbejdsmæssige vilkår på mellemlang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi har intet andet valg end at stemme for betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne, fordi vi stadig tror på den professionelle landmand, der lever af indtægten fra sin egen bedrift.

Kvinder er typisk involveret i moderskab og har deres sædvanlige støtterolle over for andre familiemedlemmer, og de er derfor utvivlsomt ugunstigt stillet i en landbrugsmæssig sammenhæng. Rutinerne inden for landbruget er ikke bestemt af faste tidspunkter, men skal tilpasses årstidernes krav, vegetative perioder og den mulige tilstedeværelse af dyr. Der er perioder, hvor arbejdsdagene vil være 12-13 timer lange syv dage om ugen, og andre perioder, der er mere stille. Det er indlysende, at en kvindelig landbruger under f.eks. en graviditet ikke kan opgive at arbejde med jorden, hvis hun har behov for det, fordi det ville fratage hende hendes indkomst i et helt år.

Kvindelige landbrugeres behov er således forskellige fra andre kvindelige arbejdstageres, så det er vigtigt, at de garanteres passende og specialiseret støtte under hensyntagen til den omstændighed, at landbrugsvirksomheder næsten altid er beliggende langt fra offentlige tjenesteydelser såsom offentlig transport, bistand eller social støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, fordi jeg mener, at kvinderne spiller en enorm rolle og yder et enormt bidrag til landdistrikternes og landbrugets udvikling. Støtte til kvinder og deres virksomhedsplaner inden for landbrugssektoren vil hjælpe hele landbrugssamfundet betydeligt med at udvikle sig. Midt i en økonomisk krise og med en gallopperende arbejdsløshed må vi skabe incitamenter til at holde kvinder i alle aldre på landet, til at støtte kvinders iværksætterånd og til at investere i deres uddannelse for at at nå frem til udvikling og innovation inden for landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg vil gerne begynde med at takke fru Jeggle for denne fremragende betænkning, der fremhæver den yderst vigtige rolle, som kvinderne spiller inden for landbruget. Jeg er klar over, at mange af os gerne så, at kvinder i alle aldre bliver på landet, men vi mener, at det er nødvendigt at tilskynde dem til at bosætte sig der for at sikre landdistrikternes og landbrugets fremtid i Europa. Med henblik herpå må vi dog forbedre kvindernes adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse inden for landbrugssektoren og give dem mulighed for at få bedre adgang til direkte betalinger. På den anden side må vi sikre, at de har adgang til anstændige pensioner og social sikring.

I Rumænien f.eks. har nogle af de kvinder, der bor på landet, ikke ret til landmandspensioner og finder det meget vanskeligt at opstarte en virksomhed inden for landbrugssektoren. Derfor er det altafgørende, at vi fokuserer mere på kvinder, der arbejder i familiebrug eller subsistenslandbrug, og sikrer dem både en anstændig levevis og passende pensioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. (PL) Jeg støttede betænkningen om kvindernes rolle inden for landbruget og i landdistrikterne. Jeg går navnlig ind for løsninger, der sigter mod at øge beskæftigelsen blandt kvinder i landdistrikterne. I Polen er der flere arbejdsløse kvinder end mænd, særlig i landdistrikterne. En stor procentdel af de arbejdsløse i landdistrikterne er kvinder under 34 år. I størstedelen af tilfældene er der tale om uddannede kvinder, som ikke kan finde arbejde, der passer til deres kvalifikationer. Dette er en særlig farlig tendens, da det er de unge, som skal have de største muligheder for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. På lang sigt resulterer dette i en kvindeliggørelse af arbejdsløsheden i landdistrikter og dermed i en større fattigdom blandt unge kvinder. Mange af dem beslutter at flytte til byerne for at søge arbejde, hvilket igen fører til en aldring af befolkningen i landdistrikterne, et fald i den naturlige vækstrate og en generel forringelse af levevilkårene for beboerne i landdistrikterne.

I denne forbindelse støtter jeg forslaget om, at der i den nye forordning om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fastsættes bestemmelser om særlig støtte til kvinder i den fremtidige programmeringsperiode 2014-2020. Dette kan have en positiv indvirkning på beskæftigelsesniveauerne for kvinder i landdistrikterne. Jeg går også ind for at sikre kvinder, der bor i landdistrikterne, passende ydelser inden for rammerne af socialsikringssystemerne. Disse ydelser skal tage hensyn til, at kvinder har en mindre indtjeningskraft, og at dette påvirker deres pensionsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. (PL) Som følge af den sociale og demografiske udvikling, ændrede værdisystemer og større valgmuligheder ændrer landdistrikternes struktur sig. Kvindernes rolle i landdistrikterne ændrer sig også. Det, der nu er behov for for at sikre, at kvinderne forbliver i landdistrikterne eller for at tilskynde dem til at vælge et liv på landet, er at tage bedre hensyn til deres behov og sikre, at disse behov afspejles i vores støttepolitik. Vi bør sikre, at kvinderne er mere synlige i landdistrikterne, særlig i økonomisk og finansiel henseende, og vi bør stille instrumenter til rådighed for at nå disse mål.

Da det fortsat er kvinderne, der tager sig af små børn og syge og ældre, og som opgiver erhvervsarbejde for at gøre det, bør vi gøre det muligt for dem at opnå en balance mellem familieliv og arbejdsliv. Dette er muligt gennem infrastrukturudvikling f.eks. ved at bygge vuggestuer og udvikle forskellige uddannelsesmuligheder og kulturelle muligheder. Nøglen til at nå disse mål vil være at inddrage kvinder i alle aldre i beslutningsprocesserne.

Det er også af største betydning, at adgangen til lægeydelser og kræftscreeningprogrammer for kvinder forbedres. Desuden er det stadig værd at støtte og udvikle landboturismen som en form for økonomisk lavrisikoaktivitet, der fremmer jobskabelse og en balance mellem arbejde og privatliv, og at fremme elektroniske former for iværksætterånd som f.eks. e-handel, som gør det muligt at være økonomisk aktiv, uanset hvor langt man er fra bycentrene.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. (EN) European Parliamentary Labour Party støtter målet med Elisabeth Jeggles betænkning om kvinders rolle inden for landbruget og i landdistrikterne om at fremhæve de sektorspecifikke problemer, som kvinder, der arbejder inden for landbruget, har, og mange af de foranstaltninger, der foreslåes for at styrke deres stilling. Betænkningen omhandler de specifikke behov, som kvinder, der arbejder inden for landbruget, har, ved at fremsætte en række henstillinger, der tager hensyn til både deres levevilkår og deres rolle i og bidrag til udviklingen af økonomien i landdistrikterne. European Parliamentary Labour Party er dog ikke enig i punkt 4, hvor der slås til lyd for, at landbrugsudgifternes andel af det samlede budget ikke reduceres yderligere. Vi ser gerne en betydelig omprioritering inden for den flerårige finansielle ramme med henblik på en fuldstændig finansiering af de Europa 2020-prioriteter, der har den største indvirkning på forøgelse af beskæftigelsen og på vækstniveauerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne betænkning, der fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene i fremme af en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af landdistrikterne. Jeg mener, at det er vigtigt at fremme kvinders repræsentation i alle politiske, sociale og økonomiske organer inden for landbrugssektoren for at sikre, at kvinder deltager på lige fod.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig.(FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af fru Jeggles betænkning, som jeg selv bidrog til. Den fælles landbrugspolitik har en social værdi, idet den anerkender den grundlæggende rolle, som kvinderne spiller i bevarelsen af de fremtidige udsigter til et liv på landet og velstand i landdistrikterne (da 41 % af de 14,6 mio. mennesker, der er beskæftiget inden for landbruget i EU, er kvinder).

Målet er navnlig at fremme kvindernes iværksætterånd og landbrugsmæssige kvalifikationer, at forsyne landdistrikterne med moderne infrastruktur, der vil sætte kvinderne i stand til at opnå en balance mellem privatliv og arbejdsliv (via oprettelse af f.eks. vuggestuer og børnehaver), en større repræsentation af kvinder i politiske, økonomiske og sociale organer inden for landbrugssektoren (ved at gøre absolut ligestilling til et mål) og gennemføre passende social sikring for kvinder, der arbejder inden for landbruget samt delt ejerskab til bedrifterne. Hvis ægte ligestilling er retfærdighed, så er en anerkendelse af kvindernes rolle inden for landbruget det, der virkelig har betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for betænkningen. Der er et fortsat behov for en aktiv støttepolitik i landdistrikterne, der sigter mod at tilbyde kvinderne bedre fremtidsudsigter og bedre jobmuligheder. Kvalificerede kvindelige landmænd har behov for en bredt baseret uddannelse og skal kunne handle og tænke initiativrigt. Dette kræver en optimal infrastruktur i landdistrikterne, når det gælder uddannelse, videreuddannelse, skoler og børnepasning samt ubegrænset adgang til moderne informationsteknologi. Derudover må kvindenetværk og kvindelige iværksætteres adgang til kredit- og investeringsmuligheder øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der opfordres til en forbedring af kvindernes situation og anerkendelse af kvinder, der arbejder inden for landbruget, og til en løbende udbetaling af landbrugsstøtte.

I betænkningen påpeges der et afgørende behov for at garantere social sikring for ægtefæller til landmænd, som har en indkomst, og til sæsonarbejdere og migrantarbejdere. Dette bør være et indlysende skridt ikke blot for landbrugsarbejdet, men også i bredere forstand for alle selvstændige erhverv, hvis vi ønsker at opnå en ægte ligestilling mellem kvinder og mænd inden for disse områder, hvor kvinder behandles særlig dårligt.

Så ja, derfor må fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd også indarbejdes i den fælles landbrugspolitik, og EU må bringe sine fastsatte mål og sine handlinger på linje med hinanden. Jeg lider dog ikke under den illusion, at der er en generel konsekvens mellem EU's mål og anvendelsen af europæiske midler, navnlig når det gælder menneskerettigheder, som kvindernes rettigheder udgør en integrerende del af.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for fru Jeggles betænkning. I betænkningen fremhæves det enorme bidrag, som kvinderne i de senere år har ydet til den bæredygtige udvikling af landdistrikterne og til diversificeringen og tilpasningen af landbruget til markedsændringerne. Men hvis kvinderne skal tilbydes reelle fremtidsudsigter inden for landbrugssektoren, må den fælles landbrugspolitik omfatte flere kvindeorienterede aspekter, herunder (som det fremgår af betænkningen) særlige former for uddannelse og konsulentbistand samt infrastrukturstøtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. (PL) Jeg vil gerne lykønske fru Jeggle med et dokument, der yder et væsentligt bidrag til debatten om udformningen af den fælles landbrugspolitik. En nøglefaktor, der berører stigningen i landdistrikternes økonomiske potentiale, er inddragelse af kvinder – både i politiske organer og i landbrugsorganisationer og via selvstændig erhvervsvirksomhed. Et nøglespørgsmål med hensyn til jobskabelse er fremme blandt kvinder af elektroniske former for iværksætterånd såsom e-handel, der gør det muligt at være økonomisk aktiv selv i utilgængelige områder. Vi bør også udnytte mulighederne for at udvikle samfundslivet i landdistrikterne bedre ved at udarbejde og gennemføre programmer, der støtter uddannelsesordninger for kvindeorganisationer.

Noget andet af central betydning for lige muligheder er støtte til oprettelse af en passende børnepasningsinfrastruktur i landdistrikter, da en ordentligt fungerende børnepasning gør det lettere for kvinderne at vende hurtigere tilbage til arbejdet og gør dem mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne endnu en gang takke fru Jeggle for, at hun har taget mine forslag i betragtning i forbindelse med sit arbejde med betænkningen. Ting, som kvinderne bad om under offentlige høringer, som jeg tilrettelagde i Ziemia Lubuska-regionen, er medtaget i dokumentet.

 
  
  

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A7-0054/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Dette er et meget vigtigt dokument for Litauen, Bulgarien og Slovakiet, da de nedlukker kernekraftværker. Der hersker nogen bekymring over, at nøgleprojekterne for affaldsinfrastrukturforvaltning er blevet forsinket i Litauen, og dette forhindrer landet i at absorbere EU-midlerne på en rettidig og effektiv måde. Det bemærkes, at der stadig er behov for betydelig finansiering til nedlukning, og at de nationale midler ikke er tilstrækkelige til dækning heraf. Den statslige nedlukningsfond for Ignalina-kraftværket har indtil dato akkumuleret lidt over 100 mio. EUR (medens de tekniske udgifter til nedlukningen alene andrager mellem 987 mio. og 1 300 mio. EUR). Parlamentet opfordrer derfor til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger på dette område. Nedlukning af kernekraftværker er en meget kompliceret proces. Landene har ikke tilstrækkelig erfaring til at kunne foregribe alt det arbejde, det indebærer, og til at udføre det effektivt. Parlamentet vedtager denne beslutning på rette tid og tilskynder således Litauen, Bulgarien, Slovakiet og alle EU-medlemsstaterne til at udføre nedlukningsarbejdet så effektivt som muligt. Dette er et meget vigtigt arbejde, som fortsat vil få stor bevågenhed fra Parlamentets side.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument. Da Lituaen, Slovakiet og Bulgarien tilsluttede sig EU, indgik de forpligtelser, der var politisk og økonomisk komplekse til at nedlukke kernekraftværker, og EU forpligtede sig til at afsætte den finansielle bistand, der var nødvendig til nedlukningsarbejdet, opførelsen af depoter for radioaktivt affald, oplagringen af dette affald og udvikling af energiprojekter. Jeg mener, at solidariteten på EU-plan kan bidrage effektivt til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af en tidlig lukning inden for energisektoren, men mange vigtige spørgsmål er fortsat uløste. Spørgsmålet om tildelinger er ikke helt klart, for man ved nu, at den aktuelle finansiering ikke vil være tilstrækkelig til at gennemføre nedlukningsarbejdet på en rettidig og ordentlig måde. Der er fare for, at nedlukningen af kernekraftværkerne vil blive forsinket på grund af manglende finansielle ressourcer, og dette kan udgøre en trussel mod miljøet og menneskets sundhed. Der er endnu ikke udarbejdet detaljerede nedlukningsplaner, og som følge heraf findes der ikke tilstrækkelige oplysninger om tidsplanerne, omkostningerne til bestemte projekter og kilderne til finansiering heraf. Jeg er enig i, at Kommissionen skal spille en større koordineringsrolle i disse tre medlemsstater for at nå frem til en aftale om fremsendelse af detaljerede planer, færdiggørelse af arbejdet med tidsplanen og finansieringens omfang. Kommissionen skal også undersøge, hvordan EU's metoder til finansiering af nedlukningsoperationerne kan ændres i lyset af de strategier, der anvendes i medlemsstaterne og deres nationale administrative strukturer, og hvordan reglerne for forvaltning af midlerne kan forenkles på en sådan måde, at de ikke berører sikkerheden i forbindelse med nedlukningsoperationerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Marinescus betænkning, fordi mangel på ressourcer til nedlukningsforanstaltningerne efter min mening vil forsinke processen med at yde finansiel bistand til de tre pågældende medlemsstater, nemlig Litauen, Slovakiet og Bulgarien. En forsinkelse af denne proces ville udgøre en trussel mod miljøet og den menneskelige sundhed. I de fremtidige evalueringer, der gennemføres af Kommissionen og Revisionsretten skal følgende aspekter klarlægges, nemlig tildelingen og anvendelsen af EU-midler til sikring af en sikker nedlukning, sikker opbevaring af nukleart affald og koordinering mellem de tre eksisterende programmer. I denne henseende skal de indhøstede erfaringer anvendes effektivt, og modellen baseret på tidligere udarbejdede og finansierede projekter skal anvendes for at opnå en reduktion i omkostningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for vores kollegas betænkning om den finansielle bistand, som Litauen, Slovakiet og Bulgarien har behov for i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker. Det er åbenlyst, at hvis vi ikke yder passende ressourcer, kan vi stå over for yderst alvorlige konsekvenser for miljøet og den menneskelige sundhed. De afsatte ressourcer skal helt klart forvaltes på en ordentlig og gennemsigtig måde. Det er et alvorligt problem, at vi ikke har et enkelt EU-hold af koordinatorer og eksperter til alle tre produkter, som kan overvåge udarbejdelsen af en plan og en klar tidsplan og en ordentlig udnyttelse af de midler, der allerede er afsat, og beslutte, hvad der er behov for for at færdiggøre nedlukningen på sikre vilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Nøgleordet i denne betænkning er "ansvarlighed". Atomkraftindustrien må erkende, at den ikke længere kan unddrage sig sit ansvar for nedlukning af kernekraftværker, sådan som den så ofte har gjort det tidligere. Nedlukning af kernekraftværker, der generelt havde utiltrækkelige sikkerhedsstandarder, var nøjagtig, hvad den lovede at gøre i forbindelse med de forskellige EU-tiltrædelsesprocesser. Desværre blev de afsatte beløb ikke anvendt korrekt. Det er derfor på tide, at der drages alle de nødvendige konklusioner heraf. Denne bemærkning vedrører måske kernekraftværker i de nye medlemsstater, men den er stadig relevant for alle EU-lande, der har valgt denne teknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Katastrofen i Japan har fået os alle til at tænke over nuklear sikkerhed. Bistanden til nedlukning af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, der brugte forældet teknologi, bidrager til minimering af konsekvenserne af de udsædvanlig store omkostninger, som deres lukning i 2013 medfører. Bistanden kanaliseres over i miljøforbedring og modernisering af nye elektriske systemer og i forbedring af forsyningssikkerheden. Jeg stemte for dette initiativ, fordi det også bør være fremtiden for andre europæiske kernekraftværker med forældet teknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Med denne betænkning gør Parlamentet ret i at lægge pres på Kommissionen for at sikre, at den fortsat nøje overvåger og kontrollerer, hvordan Slovakiet, Bulgarien og Litauen har brugt og vil bruge de betydelige finansieringsbidrag, som de har modtaget inden for rammerne af programmet for nedlukning af deres kernekraftværker fra sovjettiden for at gøre dem sikre. Katastrofen i Japan for nogle uger siden gør det klart for dem, der ikke allerede havde opdaget det, at man ikke leger med atomkraft. Når man har noget at gøre med atomer, skal sikkerhedskriterierne anvendes yderst stramt, og Kommissionen må derfor tage ansvaret for at overvåge fremskridtene med nedlukningsprogrammerne for de gamle kernekraftværker i de tre tidligere kommunistiske lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Marinescus betænkning, som henleder opmærksomheden på et problem, der i øjeblikket er yderst relevant. I lyset af begivenhederne i Japan opstår der nu spørgsmål om sikkerheden på eksisterende og fungerende kernekraftværker i Europa.

Litauens, Bulgariens og Slovakiets forpligtelser under EU-tiltrædelsesforhandlingerne til at nedlukke gamle atomreaktorer, som det havde vist sig umuligt at modernisere, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene, skal være en vedvarende og sammenhængende forpligtelse, som EU nu i nogen tid har fastsat og ydet støttepakker og finansiering til. Jeg håber, at nedlukningsarbejdet finder sted straks, og på en måde, der garanterer borgernes og miljøets maksimale sikkerhed. Jeg håber også, at de er i stand til at indhente forsinkelserne og afslutte arbejdet inden udløbet af den fastsatte tidsfrist.

Endelig vil jeg gerne i forlængelse af disse specifikke sager understrege behovet for at overvåge, hvilken kontrol, der foretages med andre reaktorer i Europa, således at institutionerne gøres ansvarlige for at garantere sikkerheden ikke blot på eksisterende anlæg, men også på nye anlæg, hvis der skal opføres nye i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Overholdelse af de nukleare sikkerhedsstandarder og beskyttelse af befolkningen mod nukleare risici er særlig vigtige aspekter, der berettiger den finansiering, EU har ydet til tre medlemsstater til nedlukning af deres kernekraftværker, som ikke længere kunne moderniseres, således at de opfyldte de højeste sikkerhedsstandarder. Jeg støtter dog fuldt ud det synspunkt, der kommer til udtryk i denne beslutning, da jeg mener, at vi må overvåge, hvordan disse midler bruges for at sikre, at de yder et effektivt bidrag til garantering af nedlukningsprocessens sikkerhed. Desværre mangler strategierne klarhed, hvilket også har resulteret i manglende lofter over EU's finansiering af nedlukningsaktiviteterne. I fremtiden bør en sådan arbejdsmetode undgås, idet der udarbejdes detaljerede planer, som omfatter alle de foranstaltninger, der vil være støtteberettigede. Det er vigtigt at påvise gennemsigtighed i den måde, hvorpå disse penge bruges for at garantere finansieringens effektivitet og i sidste ende for at sikre, at de europæiske skatteyderes penge bruges ansvarligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Det er vigtigt, at kernekraftværkerne i Slovakiet, Bulgarien og Litauen nedlukkes, fordi de ikke kan bringes til at opfylde minimumssikkerhedskravene til en økonomisk acceptabel pris. Dette vil ikke være muligt uden finansiel støtte fra EU til at imødegå konsekvenserne af deres nedlukning, som naturligt vil omfatte miljøforbedringsforanstaltninger i overensstemmelse med EU's acquis og foranstaltninger til modernisering af konventionel produktionskapacitet til erstatning for produktionskapaciteten og så videre. EU's finansielle bistand er blevet stillet til rådighed i form af bidrag til tre internationale nedlukningsfonde, der forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) EU er bekymret over de mulige sikkerhedsmæssige konsekvenser af nedlukningen af gamle kernekraftværker i de nye medlemsstater og over den mulige utilstrækkelige forvaltning af det radioaktive affald, de frembringer. De involverede aktioner er generelt umådelige. Derfor er det vigtigt, at de finansielle ressourcer, som EU afsætter, forvaltes ordentligt og på en så gennemsigtig måde som muligt, og at der foretages et passende eksternt tilsyn for at sikre en retfærdig konkurrence på energimarkedet. Samtidig må EU hele tiden fremme udviklingen af alternative energikilder med lave emissioner, som er konkurrencedygtige, for at afhjælpe de negative økonomiske og sociale konsekvenser, som processen med nedlukning af gamle kernekraftværker medfører.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Siden 2007 er tre kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien blevet nedlukket med omfattende finansiel støtte fra EU. På baggrund af forsinkelserne og den generelt dårlige forvaltning opfordrer Parlamentet Kommissionen til at nedsætte et koordineringshold, der skal overvåge planlægningen og tidsplanen, gennemgå anvendelsen af de midler, der er blevet allokeret til dato, og beslutte, om der fortsat er behov for EU-bistand efter 2013. Parlamentet har også krævet, at Revisionsretten udarbejder en særberetning om disse tre nedlukningsprogrammer inden årets udgang for at fastslå, om de penge, der er brugt, reelt har bidraget til en forbedring af sikkerheden. På baggrund af de budgetstramninger, der berører alle landene, vil Parlamentet kun acceptere at forlænge bistanden, hvis EU-midlerne reelt har tjent til at forbedre energiforsyningssikkerheden, modernisere infrastrukturen og udvikle bæredygtige energiprojekter. Efter den nukleare katastrofe i Japan er EU klar over, hvor stort dets ansvar er, og over, at det ikke har råd til at se bort fra sikkerheden på dets kernekraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater indeholder et sammendrag af EU-finansieringen til afbrydelse og nedlukning af kernekraftværkerne i Ignalina i Litauen, Bohunice i Slovakiet og Kozloduy i Bulgarien. I forbindelse med EU-tiltrædelsesforhandlingerne forpligtede Litauen, Slovakiet og Bulgarien sig til at lukke og nedlukke disse kernekraftværker, der i henhold til G7-forhandlingerne ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, og i hvilke det var umuligt at garantere minimumssikkerhedskravene. EU påtog sig at finansiere lukningen og nedlukningen, og det stiller den finansielle ramme til rådighed. Jeg glæder mig over, at EU er i stand til at støtte sådanne aktiviteter. Nedlukning af gamle og usikre kernekraftværker i Europa er vigtig for opretholdelsen af de europæiske borgeres liv og sundhed.

Jeg håber, at de ældste kernekraftværker i Frankrig også vil blive lukket og nedlukket på en lignende måde. Tyskland besluttede at tage ligende skridt umiddelbart efter katastrofen i Japan. Jeg vil stemme for vedtagelsen af betænkningen, da det er nødvendigt at afslutte processen med lukning og nedlukning af anlæggene i Ignalina, Bohunice og Kozloduy med passende støtte fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU-finansiering af nedlukningen af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Jeg mener, at EU bør støtte lukningen af disse faciliteter og investeringer i alternative energiprojekter for at garantere sikkerheden og beskytte den europæiske befolknings sundhed, nedbringe energiafhængigheden og minimere de potentielle sociale omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forud for de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse var de gældende regler i tilknytning til atomkraft og radioaktivt affald mindre strenge end de regler, der var gældende i EU på det pågældende tidspunkt. Derudover drev nogle af disse lande fortsat gamle, sovjetisk fremstillede reaktorer, som ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Derfor forpligtede Litauen, Slovakiet og Bulgarien sig ved tiltrædelsen til at nedlukke reaktorer, der ikke blev anset for at leve op til standarderne. Der var behov for EU's intervention og finansielle bistand i denne forbindelse, og den er planlagt til at fortsætte frem til 2013. Efter de tragiske hændelser i Japan mener jeg, at der er et presserende behov for at færdiggøre alle programmerne for lukning og nedlukning af kernekraftværkerne i Central- og Østeuropa, hvis aktiviteter ikke lever op til de europæiske sikkerhedsstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Litauen, Slovakiet og Bulgarien har opfyldt deres forpligtelser med hensyn til den rettidige lukning af de respektive blokke i de tre kernekraftværker. Blok 1 i Ignalina kernekraftværket blev lukket den 31. december 2004 og blok 2 den 31. december 2009. Blok 1 i V1 kernekraftværket i Bohunice blev lukket den 31. december 2006 og blok 2 den 31. december 2008. Blok 1 og 2 på Kozlokoy kernekraftværket blev lukket den 31. december 2002 og blok 3 og 4 den 31. december 2006. Der er en retlig begrundelse for tildeling af finansiel bistand, idet beløbene hertil afsættes årligt i en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af de individuelle årlige kombinerede programmeringsdokumenter, der muliggør kontrol med udvikling og finansiering af godkendte projekter. Formålet med EU-bistanden er at hjælpe disse tre medlemsstater til at klare den finansielle og økonomiske byrde forårsaget af de tidligt fastsatte lukningsdatoer og til dækning af omkostninger til mange vigtige nedlukningsaktiviteter, investering i energiprojekter med henblik på nedbringelse af energiafhængigheden og hjælp til afbødning af de sociale konsekvenser af nedlukningen af kernekraftværkerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi ved, at gennemsnitsalderen for reaktorer i drift i kernekraftværker i næsten halvdelen af EU's medlemsstater er relativt høj, hvilket har skabt behov for at nedlukke nogle af disse reaktorer af sikkerhedshensyn og for at beskytte folkesundheden og miljøet.

I de nye medlemsstater, der er stillet over for kravet om at nedlukke en række blokke, synes det kun rigtigt for os, at de kan forvente, at EU støtter en ordentlig og sikker nedlukningsproces.

Disse processer bør omfatte nødvendig vedligeholdelse og tilsyn efter nedlukningen, affaldsbehandling, lagring af affald og brugt brændsel og dekontaminering, miljøforbedring af faciliteterne og støtte til erstatning af de nedlukkede anlægs produktionskapacitet med særlig opmærksomhed på miljømæssig bæredygtighed og energieffektivitet.

Endelig skal det bemærkes, at de sociale konsekvenser af disse processer også skal tages i betragtning, således at det sikres, at arbejdstagernes job og andre rettigheder garanteres ligesom alle sikkerhedskravene før, under og efter nedlukning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I punkt 7 i Marinescu-betænkningen bemærkes det, at nedlukningen af visse atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien "bør have højeste prioritet af hensyn til sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa". Jeg er helt enig i denne udtalelse, men vil gå endnu længere. En fuldstændig nedlæggelse af atomkraftværker i alle medlemsstater ville tjene sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Som bekendt drev Litauen, Slovakiet og Bulgarien gamle, sovjetisk konstruerede atomreaktorer, som det internationale samfund konkluderede ikke til en økonomisk acceptabel pris kunne bringes op på et niveau, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. I erkendelse af, at den tidlige nedlukning udgjorde en usædvanlig finansiel byrde, og som et udtryk for solidaritet forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukningen af disse reaktorenheder, indtil udgangen af 2013. Det er dog bekymrende, at nøgleprojekterne for affaldsinfrastrukturforvaltning (lagring af brugt brændsel og affaldsdeponeringsprojekt) har oplevet alvorlige forsinkelser. Det eksisterende spillerum i systemet er næsten udtømt, og forsinkelserne kan begynde at indvirke på den kritiske fase for hele nedlukningsplanen med en tilsvarende stigning i udgifterne. Kommissionen bør aflægge beretning om resultaterne af genvurderingerne af tidsplanen for hele projektet. En stor del af midlerne blev allokeret til energiprojekter, men der er fortsat behov for en omfattende finansiering, og de nationale midler er ikke tilstrækkelige til at dække dette: Den statslige nedlukningsfond for Ignalina-kraftværket har ikke samlet tilstrækkelige midler. De tekniske udgifter til nedlukningen alene andrager mellem 987 mio. og 1 300 mio. EUR. EU-medlemsstaterne må træffe hensigtsmæssige foranstaltninger på dette område. Hvad angår nuklear sikkerhed må vi desuden drøfte de nye atomkraftværker med atomreaktorer, som planlægges tæt på EU's grænser i Rusland og Belarus. De udgør en ny udfordring for EU, som i fremtiden kan udgøre en reel trussel mod vores befolkningers og vores miljøs sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Atomeaktorer i Litauen, Slovakiet og Bulgarien kan ikke moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfylder minimumssikkerhedskravene. Som en del af tiltrædelsesforhandlingerne har disse tre lande forpligtet sig til at lukke og nedlukke reaktorerne inden for en fastsat tidsfrist. For at de kan gå videre med en effektiv nedlukning, er der behov for en klar finansiel ramme og kontroller af, at de midler, der stilles til rådighed, anvendes korrekt. Jeg støtter hr. Marinescus betænkning, fordi de europæiske borgeres sikkerhed bør være vores førsteprioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Spørgsmålet om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater er mere relevant nu end nogensinde. De seneste begivenheder i Japan har gjort sikkerhedshensynene endnu mere presserende end nogensinde før. I hr. Marinescus betænkning behandles specifikt tilrådighedsstillelsen af passende finansielle ressourcer til at garantere nedlukningen af atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Ved deres optagelse i den europæiske familie påtog disse lande sig ansvaret for at nedlukke atomkraftværkerne på deres områder. EU er forpligtet til at yde tilstrækkelig finansiel støtte til, at landene kan leve op til disse krav. Jeg mener således, at EU skal foreslå en beslutsom indsats på visse områder, som ligger borgerne tæt på sinde, herunder atomkraftværkernes sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig.(FR) Da Litauen, Slovakiet og Bulgarien tiltrådte EU, blev der udarbejdet en plan for lukning og nedlukning af en række gamle atomkraftværker, der ikke opfyldte de europæiske standarder. Takket være frigørelsen af meget store bevillinger, der beløber sig til i alt 2 848 mio. EUR ved udgangen af 2013, har det været muligt at lukke alle disse anlæg og at sikre en delvis omstilling til andre energikilder i disse lande. En rækker af de forpligtelser, de indgik, ser dog ikke ud til at være blevet opfyldt, og man kan undre sig over anvendelsen af de tildelte ressourcer. Derfor stemte jeg for Europa-Parlamentets beslutning. I beslutningen, der fremhæver de næsten ikke eksisterende fremskridt med nedlukning til trods for, at dette var hovedårsagen til programmet, opfordres Kommissionen til anvende denne bistand mere effektivt ved f.eks. at udarbejde en årsberetning. Med henblik herpå kan Kommissionen basere sig på den revision, der i øjeblikket udføres af Revisionsretten. Den bør også nedsætte et hold af koordinatorer og eksperter for alle tre projekter, hvilket mærkeligt nok endnu ikke er sket.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betækning, der omhandler tre lande, Litauen, Slovakiet og Bulgarien, som drev gamle atomkraftanlæg af sovjetisk konstruktion, som det internationale samfund i overensstemmelse med G7's multilaterale handlingsprogram vedtaget på topmødet i München i 1992, konkluderede ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. De tre lande påtog sig i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne af EU en forpligtelse til at lukke og efterfølgende nedlukke disse atomkraftværker på fastsatte datoer. I erkendelse af, at den tidlige nedlukning udgjorde en usædvanlig finansiel byrde, og som et udtryk for solidaritet forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukningen af disse reaktorenheder frem til udgangen af 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører EU-finansieringen af nedlukningen af kernekraftværker i de nye medlemsstater. Disse værker udgør en fare for folkesundheden og for økosystemet ikke blot i oprindelseslandene, men også i hele Europa og i hele verden. Med hensyn til emnet for denne betænkning stemte jeg for at bidrage til nedlukningen af disse tre gamle værker. Jeg mener dog, at EU's atomkraftpolitik bør gå endnu længere. På grund af de alvorlige risici, der er forbundet med atomkraft, og som allerede længe har været velkendte, og den atomkatastrofe, som Japan oplever i øjeblikket, opfordrer jeg til, at der straks udarbejdes en europæisk plan for opgivelse af denne form for energi. Jeg mener også, at EU straks bør indstille finansieringen af og støtten til nye atomkraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Denne betænkning omhandler nedlukningen af atomkraftværker, der ikke længere kan moderniseres, og som udgør en umiddelbar trussel mod alle EU-borgeres sundhed. Der sættes kun delvist spørgsmålstegn ved den såkaldte "energi"-komponent af EU's finansielle støtte allokeret til dette nedlukningsprogram.

Parlamentet må klart fordømme denne finansiering af nye atomkraftværker. Det gør det ikke, og det kræver heller ikke, at atomkraft opgives, uanset hvor nødvendigt det er. Fukushima-katastrofen indtrådte for blot nogle dage siden, og på denne baggrund er dette skammeligt kortsynet. Jeg opfordrer til en øjeblikkelig gennemførelse af en europæisk plan for udfasning af atomkraft. Jeg stemte for med særlig henvisning til finansieringen af nedlukningen af de atomkraftværker, der er omfattet af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Alle i Europa er optaget af nuklear sikkerhed. Den ulykke, der indtraf i Japan for nylig, understregede risiciene i forbindelse med atomkraftværker. De østeuropæiske lande, der søger at blive en del af EU, har atomkraftværker, der benytter sovjetisk teknologi, som har været i drift i mange år, og som er ved at nå afslutningen af deres levetid. På grund af de høje omkostninger i forbindelse med nedlukning af disse strukturer er det kun naturligt, at EU støtter disse lande i deres bestræbelser for at nedlukke disse værker, så der ikke opstår nogen atomkraftulykker på europæisk jord med konsekvenser, som vi desværre alle er bekendt med.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater, fordi det heri bemærkes, at nedlukningen af de pågældende atomkraftværker bør have højeste prioritet af hensyn til sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa, og fordi der heri gives udtryk for frygt for, at manglen på finansielle midler til nedlukningsforanstaltninger vil forsinke nedlukningen af atomkraftværkerne til skade for miljøet og den menneskelige sundhed. Ulykken i Fukushima er bevis for, at atomenergi er ukontrollabel i tilfælde af en katastrofe, og at forvaltningen heraf ikke kan ligge på private hænder. Vi kræver derfor, at der hurtigt indføres et forbud, så der ikke vil blive opført nogen nye atomkraftværker, og vi må fastsætte en tidsplan for lukning af de 143 værker, der i øjeblikket findes i Europa. EU må bevæge sig i retning af en fremtid fri for atomkraftværker, som er baseret på vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) I beslutningen vurderes planerne for nedlukning af forældede atomkraftværker i tre EU-lande, nemlig Ignalina i Litauen, Bohunice i Slovakiet, Kozloduy i Bulgarien. I beslutningen vurderes også udgifterne og forsinkelserne i den mulige finansiering af energiprojekter, der ikke har forbindelse til nedlukningen. "Mulig finansiering" er et godt udtryk. Det er nødvendigt klart og specifikt at definere nøjagtigt, hvordan store energikilder vil blive erstattet, hvor og hvornår nye elkraftværker vil blive opført for vores finansielle ressourcer. Jeg stemte for, fordi jeg forstår risikoen i tilknytning til atomkraftværker, men hvad er meningen med at nedlukke Ignalina, mens der endnu ikke er opført andre atomkraftværker i EU? Måske er det bedre at gennemføre moderniseringsarbejder?

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Modernisering af visse reaktorer i Litauen, Slovakiet og Bulgarien for at sikre, at de opfylder minimumssikkerhedskravene, er hverken muligt eller gennemførligt til en økonomisk acceptabel pris. I overensstemmelse med EU-tiltrædelsesforhandlingerne ville disse central- og østeuropæiske lande modtage finansiering til hjælp til nedlukning af forældede reaktorer. Frem til 2009 var der blevet udbetalt 1 300 mio. EUR til Litauen (Ignalina), Slovakiet (Bohunice V1) og Bulgarien (Kozloduy). EU har forpligtet sig til at foretage yderligere udbetalinger frem til udgangen af 2013. Under den russisk-ukrainske gaskrise overvejede Slovakiet at genaktivere det nedlukkede Bohunice atomkraftværk for at udfylde den energimangel, som den manglende gasforsyning fra Rusland forårsagede. Japan har vist os, hvor let et atomkraftværk kan komme ud af kontrol. Dette gør det endnu vigtigere, at forældede reaktorer lukkes, mens der samtidig opbygges alternative energikilder for at forhindre genaktivering ad bagvejen. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Der hersker absolut ingen tvivl om, at EU og medlemsstaterne af hensyn til alle de europæiske borgeres sikkerhed og sundhed bør give nedlukning af relevante atomkraftværker i de nye medlemsstater førsteprioritet. Der bør dog i lige så høj grad fokuseres på at fjerne farerne i EU's umiddelbare nærhed. Her understreger jeg det presserende behov for at finde frem til og mobilisere de midler, der er nødvendige for at bygge en ny sarkofag over Tjernobyl atomkraftværket, der eksploderede i 1986.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i denne beslutning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Vi bør først og fremmest bestræbe os på at sikre, at alt nedlukningsarbejdet udføres til tiden, mens alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltningeer træffes, og selv den mindste risiko for den menneskelige sundhed og miljøet fjernes. Hvis vi ønsker at nedlukke Ignalia og andre atomkraftværker, må alle finansielle ressourcer allokeret til denne proces anvendes som tiltænkt i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed og effektivitet. De nationale myndigheder skal snarest udarbejde detaljerede nedlukningsplaner. Jeg mener, at resultaterne af de revisioner, som Revisionsretten har udført, vil afsløre målene med anvendelsen af midlerne og deres effektivitet. Vi må udfolde alle tænkelige foranstaltninger for at sikre, at nedlukningsaktiviteterne og forvaltningen af affaldet fra nedlukningen vil være indledt i 2013. Jeg mener, at det er tilrådeligt at kræve, at Kommissionen forelægger en detaljeret finansieringsplan for Parlamentet og fastlægger ansvaret for anvendelse af EU-bistanden. Da der endnu ikke er indsamlet tilstrækkelige statslige midler til nedlukning af atomkraftværker, er det tilrådeligt, at der udarbejdes strategier og planer for at medtage nye aktioner og yde supplerende EU-støtte i overensstemmelse hermed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for teksten om EU-finansiering til nedlukning af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, fordi jeg i lyset af de seneste begivenheder efter jordskælvet og atomkrisen i Japan mener, at det er af afgørende betydning, at EU vedtager en politik for sikkerhedskontrol med reaktorer, som vil fjerne enhver form for risiko. Gamle sovjetisk konstruerede atomkraftværker var i drift i de pågældende lande, og det har vist sig teknisk umuligt at modernisere dem, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Den finansiering, EU har ydet, svarer til den økonomiske byrde, som disse lande har båret i forbindelse med nedlukning af atomkraftværkerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Som en del af tiltrædelsesforhandlingerne med EU forhandlede Litauen, Slovakiet og Bulgarien om støtte til nedlukning af gamle atomkraftværker af sovjektisk konstruktion, som efter det internationale samfunds mening og i overensstemmelse med G7-topmødet i München i 1992 ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne forpligtede de tre lande sig til at lukke og efterfølgende nedlukke disse reaktorer på fastsatte datoer. EU erkendte, at en tidlig lukning indebar en usædvanlig finansiel byrde, og i solidaritetens navn forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukning af disse reaktorer frem til udgangen af 2013. Bistandsprogrammet er regelmæssigt blevet revideret og vurderet. Revisionsretten er i øjeblikket ved at foretage revisioner af resultaterne af de tre programmer, og en beretning forventes at foreligge i efteråret 2011. Det kan allerede nu konkluderes, at der kunne være skabt synergier mellem de tre projekter, så EU-aktionerne var blevet mere effektive. Jeg stemte for denne betænkning, hvorfra jeg vil understrege Kommissionens henstilling om harmonisering af metoderne til finansiering af nedlukningen af reaktorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater fremlagt den 14. marts 2011 er at fastslå, hvor langt man er nået med demonteringen af gamle atomkraftværker i Litauen, Bulgarien og Slovakiet, som siden 1999 har modtaget finansiel støtte fra EU til dette projekt. Energiforsyningssikkerheden er en af de grundlæggende prioriteter i EU's energistrategi. I henhold til aktuelle prognoser vil forsinkelserne med gennemførelsen af programmet til dato ikke forhindre påbegyndelsen af demonteringsprocesserne, og forvaltningen af atomaffaldet vil ikke påvirke det arbejde, som kraftværkets medarbejdere skal udføre frem til 2013. Ikke desto mindre giver det anledning til alvorlig bekymring, at nedlukningsplanerne endnu ikke er blevet færdiggjort, og at der skal gøres en indsats for at forbedre forvaltningen af finansielle ressourcer såvel som koordineringen mellem de nationale myndigheder i de pågældende medlemsstater. Derfor stemmer jeg for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) De tre lande, Litauen, Slovakiet og Bulgarien, drev gamle atomkraftanlæg af sovjetisk konstruktion, som det internationale samfund i overensstemmelse med G7's multilaterale handlingsprogram vedtaget på topmødet i München i 1992, konkluderede ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. De tre lande påtog sig i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne af EU en forpligtelse til at lukke og efterfølgende nedlukke disse atomkraftværker på fastsatte datoer. I erkendelse af, at den tidlige nedlukning udgjorde en usædvanlig finansiel byrde, og som et udtryk for solidaritet forpligtede EU sig til at yde passende supplerende finansiel bistand til nedlukningen af disse reaktorenheder frem til udgangen af 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er af største betydning, at vi fortsat nøje overvåger nedlukningsfasen af atomkraftværkerne i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, hvor der på tidspunktet for deres tiltræden af EU fortsat blev drevet gamle reaktorer af sovjetisk konstruktion, som det havde vist sig umuligt at modernisere til nyere sikkerhedsstandarder til en bæredygtig pris.

Efter den seneste katastrofe i Japan, er det ikke længere en mulighed at komme bagefter med disse procedurer af hensyn til sikkerheden for alle borgere i Europa og andre steder, og den usædvanlige finansielle byrde, der er forbundet med nedlukningsprocessen, kan ikke længere bruges som en undskyldning for eventuelle forsinkelser. Derfor har EU forpligtet sig til at yde passende finansiel støtte til nedlukning af disse reaktorer inden udgangen af 2013. Af hensyn til hele EU's interesse kan yderligere forsinkelser ikke tolereres, og de bør straks fordømmes ved alle de mest relevante lejligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Efter atomkatastrofen forårsaget af atomkraftværket i Japan, der også havde forbindelse til en manglende tilpasning til de aktuelle sikkerhedsstandarder, kan vi sige, at vi traf et fremragende valg, da der under tiltrædelsesforhandlingerne blev fastsat datoer for den endelige nedlukning af tre gamle atomkraftværker af sovjetisk konstruktion i Litauen, Slovakiet og Bulgarien.

Datoen for den endelige lukning og en efterfølgende sikker vedligeholdelse blev fastsat til 2013, og udgifterne for EU ville være næsten 3 mia. EUR. Efter forsinkelser og udgiftsstigninger i tilknytning til sikring af de tre atomkraftværker, opfordres Kommissionen i betænkningen til at føre større tilsyn, til at fastslå, hvordan den aktuelle situation ser ud, og til at klarlægge den forventede tidsramme for færdiggørelse af de forskellige faser i nedlukningsprocessen i henhold til den oprindelige tidsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Litauen, Slovakiet og Bulgarien havde gamle atomkraftværker fra sovjettiden, som det internationale samfund besluttede ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Tiltrædelsesforhandlingerne blev brugt til at få de tre atomkraftværker lukket inden en fastsat dato og efterfølgende afmonteret. Der blev afsat 2,7 mia. EUR til dette i perioden 1999-2013. Ved udgangen af 2009 var der allerede blevet allokeret 1,8 mia. EUR. Til trods herfor har der været betydelige forsinkelser i gennemførelsen af demonteringsprogrammerne. Parlamentet frygter, at disse forsinkelser vil føre til risici for miljøet og den menneskelige sundhed. Jeg er tilfreds med denne betænkning, ikke mindst fordi Parlamentet bakkede op omkring mine ændringsforslag, der blev fremsat i Budgetkontroludvalget, og hvori opfordres til en absolut gennemsigtig forvaltning af fondene og anvendelse af deres ressourcer.

Parlamentet vedtog også mit forslag om, at Kommissionen årligt skal aflægge beretning for Parlamentet og informere os om, hvorvidt dens prognoser om, at de afsatte ressourcer vil være absorberet over de kommende tre år, viser sig at være rigtige. Denne betænkning udgør grundlaget for et meget tæt tilsyn med denne proces, og det er en positiv ting af en lang række årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter den gradvise nedlukning af atomkraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for betænkningen. Afmonteringen af værkerne i Ignalina, Bohunice og Kozloduy varer for længe, og de nationale operatører burde udvise større engagement. Der er et presserende behov for, at alle medlemsstaterne også tilskynder til fælles standarder for afmontering af værker. Der må defineres klare ansvarsområder. Under tiltrædelsesforhandlingerne med EU erklærede tre lande, nemlig Litauen, Slovakiet og Bulgarien, at de var villige til at fjerne disse tre usikre atomkraftværker fra deres netværk.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) De tragiske hændelser, der indtraf i Japan i sidste måned, og bekymring for sikkerheden på Fukushima atomkraftværket har ført til megen debat om atomkraftværker. Det er meget vigtigt at denne debat finder sted – mange litauere husker kun Tjernobyl-tragedien alt for godt. Lukningen af Litauens Ignalina atomkraftværk var en af betingelserne for EU-medlemskab, men det har været meget smertefuldt. EU tildelte Litauen 837 mio. EUR i støtte til afbødning af konsekvenserne af lukningen af atomkraftværket i perioden 2007-2013. Det er dog ikke nok blot at modtage finansiering fra EU allokeret til lukning af reaktoren. En sikker nedlukning er en langvarig proces, og EU må støtte Litauen hele vejen. Dette bør indebære omfattende støtte – forvaltning af radioaktivt affald og farligt affald.

Som ordføreren fastslår, er omfattende EU-støtte vigtig for at nedbringe de økonomiske og sociale konsekvenser af lukningen af Ignalina atomkraftværket. Lukningen af atomkraftværket gjorde mange litauere arbejdsløse og skadede vores økonomi. EU må yde mere støtte til projekter inden for energisektoren for at afbøde de økonomiske konsekvenser af lukningen af Ignalina-atomkraftværket. Dette kan omfatte fremme af nye foranstaltninger til at øge energiproduktionen og energieffektiviteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om nedlukning af tre atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien. Da disse tre atomkraftværker end ikke lever op til minimumssikkerhedskravene, var afmontering af dem en af de betingelser, som de tre lande accepterede under tiltrædelsesforhandlingerne, og EU påtog sig at dække en del af udgifterne til afmonteringen. I denne forbindelse er det navnlig godt nyt at vide, at lukningen af Ignalina-atomkraftværket i Litauen betyder, at landets eneste atomkraftværk er blevet taget ud af drift.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0060/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Siden 1. maj 2009 er EGF's arbejdsområde blevet udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en direkte konsekvens af økonomiske, finansielle og sociale kriser.

På nuværende tidspunkt, hvor vi oplever denne alvorlige krise, der som en af sine hovedkonsekvenser har haft en stigning i arbejdsløsheden, bør EU benytte alle de midler, der står til dets rådighed, navnlig hvad angår støtte til dem, der i deres dagligdag lever med arbejdsløshed. Derfor stemte jeg for denne betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Tjekkiet for at støtte arbejdstagere, der blev afskediget af Unilever ČR spol.s r.o.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Støtten vedrører 460 af de 664 arbejdstagere, der blev afskediget af Unilever ČR, og som var beskæftiget inden for detailsektoren: 52,4 % af de berørte personer er kvinder, 13 % er over 54 år og 9,1 % er under 24 år. Det skal understreges, at foranstaltningerne, der vil bidrage til uddannelse af arbejdsløse arbejdstagere, vil blive medfinansieret af virksomheden, som ikke unddrager sig sit ansvar, og vil blive udført i praksis af kontrahenter eller virksomheder, der arbejder på dens vegne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Det er en af Parlamentets succeser, at 2011-budgettet for første gang allokerer betalingsressourcer til et beløb på 47 608 950 EUR på budgetposten for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet som et separat, specifikt instrument med dets egne mål og frister, og den fortjener derfor sine egne specifikke ressourcer, således at overførsler fra andre budgetposter undgås, hvilket er sket tidligere, og hvilket kan forpurre realiseringen af forskellige politiske mål. Efter min mening har EGF vist sit værd, og min eneste bekymring er, at de nye medlemsstater ikke har gjort større brug af den. Der kan i sidste ende opstå det indtryk, at målet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er, at de gamle medlemsstater skal have de EU-budgetressourcer, de tidligere var vant til inden for rammerne af f.eks. samhørighedspolitikken. Efter min mening er den første tjekkiske ansøgning nogensinde om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen den første svale, og andre vil følge efter, fordi også den tjekkiske industri er blevet ramt af globaliseringen og den omfattende finanskrise, og de tjekkiske arbejdstagere, der er blevet afskediget fortjener europæisk bistand i deres bestræbelser på at klare sig på et svært arbejdsmarked.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 som et fleksibelt instrument for hurtig tildeling af tidsbegrænset, individuel engangsstøtte, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen eller den finansielle og økonomiske krise. Dette er den første frigivelse af ressourcer fra fonden til Tjekkiet siden starten af den globale økonomiske og finansielle krise, og de skal specifikt bruges til at afbøde konsekvenserne af afskedigelsen af 634 arbejdstagere i Unilever-virksomheden, der har lukket en fabrik i Nelahozeves kommune. Da 53,4 % af de afskedigede er kvinder, og over 13 % af de afskedigede er over 54 år, mener jeg, at frigivelsen af ressourcer til Tjekkiet er meget relevant, og jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over det arbejde, der udføres på grundlag af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nemlig støtte til arbejdstagere ramt af ændringer i verdenshandlen. På samme måde støtter jeg beslutningen om at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Tjekkiet til glæde for arbejdstagerne i Unilever-virksomheden, hvor 500 arbejdstagere uventet er blevet afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Beslutningen er derfor at største betydning ikke blot for arbejdstagerne og deres familier, men også for Melnik-området, hvor Unilever er beliggende, hvis økonomi i vid udstrækning er afhængig af fødevareforarbejdningsindustrien, den kemiske industri og energiindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning og for ændringsforslaget, hvori der opfordres til en revision af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det gjorde jeg, fordi jeg beklager, at EGF i øjeblikket ikke kræver en undersøgelse af den finansielle sundhed, mulig skatteunddragelse eller statsstøtte til multinationale virksomheder, hvis omstrukturering berettiger en intervention fra EGF's side. Jeg mener, at dette bør tages op i den kommende revision af forordningen om EGF, uden at det går ud over afskedigede arbejdstageres adgang til EGF.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Vi har også denne gang valgt at støtte anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – denne gang for at hjælpe omkring 1 200 mennesker, som har mistet deres arbejde i Polen og Tjekkiet – fordi Europa fortsat lider under virkningerne af den økonomiske krise, og usædvanlige tider kræver usædvanlige foranstaltninger.

Vi mener dog, at vi i fremtiden i stedet bør anvende de instrumenter, der allerede findes – navnlig Den Europæiske Socialfond – for at øge beskæftigelsesegnetheden for dem, der er blevet afskediget. Der vil sandsynligvis ikke være brug for EGF i den kommende budgetperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ansøgningen vedrører 634 afskedigelser fra Unilever ČR-virksomheden, der er aktiv inden for detailsektoren i den tjekkiske region Střední Čechy. Som det var tilfældet med den første ansøgning i år vedrørende den polske region Podkarpackie, har Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender foretaget en positiv vurdering af denne proces' overensstemmelse med kriterierne for støtteberettigelse. Jeg kan med beklagelse konstatere, at afskedigelserne har spredt sig rundt omkring i EU, hvilket tyder på, at der stadig skal gøres en stor indsats for at vende den krisecyklus, vi befinder os i. Jeg støtter Kommissionens forslag om at anvende EGF og håber, at de afskedigede arbejdstagere vil være i stand til at finde nye job så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af 323 820 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til støtte for tjekkiske arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet efter, at de er blevet afskediget som følge af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Denne ansøgning, som er den anden, der bliver godkendt under EU's 2011-budget, blev fremsendt til Kommissionen den 24. Marts 2010 og vedrører 634 arbejdstagere fra virksomheden Unilever ČR i regionen Střední Čechy, som var aktiv inden for detailsektoren. Da dette involverer et specifikt budgetinstrument, og da det beløb, der anmodes om, er juridisk acceptabelt og lever op til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, nemlig punkt 28, stemmer jeg for dette forslag og håber, at det bidrager til at nedbringe de økonomiske problemer for denne regions indbyggere og til at sætte skub i den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Endnu en anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, denne gang til støtte for arbejdstagere afskediget fra en fabrik ejet af den multinationale Unileverkoncern i Tjekkiet.

Som ved andre lejligheder stemte vi for. Ud over de forbehold, vi altid giver udtryk for i disse situationer, er der dog særlige aspekter ved denne proces, der skal understreges. Kommissionen har begrænset sig til at fastslå, at Unilever ikke modtog nogen statsstøtte eller EU-midler til åbning af fabrikken i Tjekkiet før eller efter landets tiltræden af EU. Kommissionen har dog ikke, som den skulle have gjort og blev bedt om, informeret om, hvad der sker med koncernens andre fabrikker, med den begrundelse, at den ikke er forpligtet hertil i henhold til forordningen om EGF.

Ud oveer det, der er sket i det særlige tilfælde i Tjekkiet, ville det være interessant at finde frem til og vurdere Unileverkoncernens adfærd på europæisk plan. Vi beklager derfor den manglende information om den offentlige bistand til denne koncern og til multinationale virksomheder generelt, hvis omstrukturering er årsagen til EGF's interventioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er endnu en anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som i dette tilfælde skal gavne arbejdstagere afskediget fra den multinationale Unileverkoncerns tjekkiske fabrik. Kommissionens holdning på dette område har været meget kontroversiel, da den har begrænset sig til at fastslå, at Unilever ikke modtog nogen statsstøtte eller finansiel støtte fra europæiske fonde til åbningen af fabrikken i Tjekkiet før eller efter landets tiltræden af EU. Kommissionen har dog ikke, som den skulle have gjort og blev bedt om, informeret om, hvad der sker med koncernens andre fabrikker, med den begrundelse, at den ikke er forpligtet hertil i henhold til forordningen om EGF.

Jeg henledte derfor under forhandlingerne i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opmærksomheden på det, der sker i Unileverkoncernen på europæisk plan, og jeg foreslog, at dette spørgsmål skulle tages i betragtning ved revisionen af forordningen, så multinationale virksomheders finansielle situation, herunder statsstøtte, kan undersøges, når omstruktureringen af dem er årsagen til EGF's interventioner, uden at kompromittere afskedigede arbejdstageres adgang til fonden.

Jeg stemte derfor for disse forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til støtte for ansatte inden for fødevareindustrien (Unilever) i Tjekkiet. Jeg vil dog gerne understrege, at der er et presserende behov for at revidere forordningen om denne fond snarest muligt. Med henblik herpå medunderskrev og sikrede jeg under afstemningen vedtagelsen af et ændringsforslag, hvori det understreges, at det er skadeligt, at der ikke i forordningen kræves en undersøgelse af den finansielle sundhed, mulig skatteunddragelse eller statsstøttesituationen for multinationale selskaber, der er omfattet af EGF's interventioner. På et tidspunkt, hvor EU kæmper med at finansiere sine mål og er tvunget til at vælge mellem politikker med lige høj prioritet, har vi ikke råd til, at EU-budgettet skal finansiere markedsadgang og udflytningsstrategier for store multinationale virksomheder, hvis eneste mål er at øge deres overskud. Dette må tages i betragtning i den kommende forordning, uden at det går ud over de afskedigede arbejdstageres adgang til EGF.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. (CS) Jeg anbefaler, at man stemmer for Barbara Materas betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, inden for rammerne af hvilken Tjekkiet har fremsendt sin første ansøgning om støtte. Jeg mener, at det er vigtigt at understrege denne fonds betydning, idet den blev oprettet under den tjekkiske socialdemokratiske kommmissær Vladimír Špidla. Det finansielle og økonomiske jordskælv, der fulgte, har berøvet mange mennesker i Europa deres arbejde. Ressourcerne fra EGF finansierer kun de foranstaltninger, der skal bane vejen til nye job for mennesker, der er blevet afskediget, som har tilmeldt sig faglige uddannelsesprogrammer og opnået en færdighed, der imødekommer arbejdsmarkedets behov, eller som er blevet selvstændige. I forlængelse af fru Materas betænkning kan jeg sammenfatte, at Unilever har opfyldt alle kriterierne. Unilever ČR måtte lukke virksomheden i Nelahozeves som en konsekvens af den økonomiske krise, og afskedigelserne berørte de fleste af arbejdstagerne.

Unilever tilbød alle dem, der blev afskediget, et omfattende støtteprogram med henblik på at finde ny beskæftigelse, og virksomheden arbejdede tæt sammen med den lokale arbejdsformidling om forvaltningen af programmet. Jeg er derfor enig i frigivelsen af ressourcer baseret på oplysningerne i denne betænkning og i Kommissionens forslag om at udbetale 323 820 EUR fra EGF til Tjekkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der rammes af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger fremsendt efter 1. maj 2009 til at omfatte støtte til arbejdstagere, der afskediges som en direkte konsekvens af den globale finansielle og økonomiske krise. Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 muliggør anvendelse af EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. Tjekkiet indgav den 24. marts 2010 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med 634 afskedigelser (der alle er berettiget til støtte) i Unilever ČR spol.s r.o., der var aktiv inden for detailsektoren (fødevarer), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 20. september 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse. Kommissionen foreslår derfor, at der anvendes et beløb på 323 820 EUR. Jeg er enig i, at EGF bør anvendes for at yde et finansielt bidrag til den ansøgning, som Tjekkiet har fremsendt. Jeg mener også, at andre EU-medlemsstater bør udnytte de muligheder, som EU-fondene frembyder, bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Tjekkiet, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte til arbejdstagere, der oplever problemer som følge af den økonomiske krise. Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 634 arbejdstagere i virksomheden Unilever ČR, der var aktiv inden for detailsektoren i NUTS II-regionen Střední Čechy, svarende til et beløb på 323 820 EUR finansieret af EGF. Endelig vil jeg gerne understrege betydningen af EGF, som har vist sig at være en nyttig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der frigiver midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget i Tjekkiet. Ansøgningen vedrører 634 afskedigelser, som var resultatet af lukningen af en Unilever-fabrik i Nelahozeves i sidste kvartal af 2009. 460 afskedigede arbejdstagere vil være omfattet af individuelle foranstaltninger støttet af finansiering fra EGF på i alt 0,32 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Jeg undlod at stemme af hensyn til de tjekkiske arbejdstagere, der er blevet ofret på globaliseringens alter. Den vanskelige situation, de befinder sig i, er ganske enkelt konsekvensen af de neoliberale EU-politikker, som denne fond tilslutter sig og støtter. Jeg stemmer imod, fordi den almisse, der ydes til ofrene for disse politikker, er ynkelig sammenlignet med de profitter, der indhøstes på andre områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del heraf. Støtten er vigtig for at hjælpe arbejdsløse og ofre for virksomhedsudflytninger, der sker i en globaliseret sammenhæng. Flere og flere virksomheder flytter, benytter sig af de lave arbejdskraftomkostninger i en række lande, særlig Kina og Indien, med skadelige virkninger til følge i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. EGF skal hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsudflytninger, og den er vigtig for at fremme adgangen til ny beskæftigelse. Andre EU-medlemsstater har tidligere benyttet sig af EGF, så det er nu passende at yde denne støtte til Tjekkiet, der har ansøgt om bistand med hensyn til 634 afskedigelser – alle bestemt til bistand – fra virksomheden Unilever ČR, spol.sr.o, der var aktiv inden for detailsektoren i NUTS II-regionen Střední Čechy.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Selv om jeg stemte for dette forslag om at yde støtte til arbejdstagere hos Unilever i Tjekkiet, mener jeg, at den er en smertestillende og palliativ foranstaltning i forbindelse med konsekvenserne af den kapitalistiske model, og at den ikke repræsenterer noget reelt fremskridt i bekæmpelsen af årsagerne til krisen. Jeg er enig i frigivelsen af midler fra EGF til mennesker, der er blevet afskediget som følge af strukturelle ændringer i handelsmønstrene eller som en direkte konsekvens af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, at EGF kan bidrage til det ultimatime mål, som er at lette disse arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg stemte også for, fordi jeg er overbevist om, at denne støtte supplerer den støtte i forbindelse med afskedigelse, som indgår i alle nationale lovgivninger og kollektive aftaler. Derfor kan denne anvendelse af midler fra EGF under ingen omstændigheder erstatte eller fritage regeringerne og virksomhedere for deres retlige ansvar over for arbejdstagere, som er blevet afskediget.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at beskytte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Tjekkiet har ansøgt om støtte til 634 afskedigelser. Det er kun ret og rimeligt, at vi tilbyder individuel støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den økonomiske krise, og hjælper dem tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor stemte jeg for dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en fond, som af EU er blevet bemyndiget til at yde økonomisk støtte til visse sektorer i vanskeligheder i medlemsstaterne eller til de sektorer, der udvider for at kunne leve op til EU's gennemsnitsstandarder. Derfor stemte jeg for fru Materas betænkning. Budgetposten på 2011-budgettet til betalinger fra fonde af denne art er blevet øget med 50 mio. EUR, og det er derfor lettere at yde støtte til en bredere række sektorer. Der er specifikt tale om de første ansøgninger i 2011 fra maskinfremstillingssektoren i Tjekkiet og Polen. Fonden (på næsten en million euro) vil gå til støtte til arbejdstagere, der er specialiseret inden for handel med og fremstilling af maskiner.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Tjekkiet for at støtte reintegration på arbejdsmarkedet for arbejdstagere afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Dette er den anden ansøgning, der behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelse af et samlet beløb på 323 820 EUR. Processen vedrører afskedigelse af 594 arbejdstagere – alle bestemt til bistand – fra virksomheden Unilever ČR, spol.sr., der var aktiv inden for detailsektoren i regionen Střední, i en firemåneders referenceperiode mellem den 16. september 2009 og den 16. januar 2010. Konklusionen på Kommissionens vurdering var, at der er en forbindelse mellem afskedigelser og gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle og økonomiske krise, og at disse afskedigelser ikke var forventede. Ansøgningen opfylder alle kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og derfor stemte jeg for anvendelse af fonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Tjekkiets ansøgning om intervention fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vedrører 634 afskedigelser i Unilever ČR spol.s r.o, der var aktiv inden for detailsektoren i NUTS II-regionen Střední Čechy, i perioden fra den 16. september 2009 til den 16. januar 2010, og opfylder alle kriterierne for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev EGF's anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte interventioner i situationer som denne, hvor der foretages "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau". Derfor stemte jeg for denne beslutning i håbet om, at anvendelsen af EGF vil bidrage til en effektiv reintegrering af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Tjekkiet, og specifikt til tidligere ansatte i Unilever, og jeg glæder mig over, at betænkningen blev vedtaget. Jeg er ked af, at de britiske konservative stemte imod den, og at den tjekkiske formand for De Europæiske Konservative og Reformister ikke kunne få dem til at ændre mening, selv om det er første gang, at Tjekkiet har gjort brug af ressourcer fra denne fond.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Som sædvanligt i denne type betænkninger

1. anmoder Parlamentet de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden, bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden, håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden,

2. minder Parlamentet om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure for vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, der beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, som er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som direkte følge af foranstaltninger under Globaliseringsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Kommissionen vedtog den 15. februar 2011 et forslag til afgørelse om anvendelse af Globaliseringsfonden til fordel for Tjekkiet for at støtte genindslusning af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Det behandlede spørgsmål vedrører 634 afskedigelser, der alle er omfattet af støtte fra fonden, og som fandt sted i den Unilever-virksomhed, der opererer i detailsektoren i NUTS II-region Střední Čechy, i den nimåneders referenceperiode fra den 16. september 2009 til den 16. januar 2010. Min stemme for dagens beslutning bekræfter den positive holdning, som jeg allerede har givet udtryk for på mødet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Frigivelsen af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil støtte genindslusningen af 460 arbejdstagere, der er berørt af lukningen af Unilever-virksomheden i Nelahozeves kommune i det centrale Bøhmen i Tjekkiet. I betragtning af at dette vil indebære betydelig hjælp til at løse de sociale følger af masseafskedigelserne i dette lille samfund, har jeg stemt for vedtagelsen af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der vil gøre det muligt at finansiere individuelle foranstaltninger til støtte for arbejdstagere, der er blevet afskediget i Tjekkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en kontroversiel mekanisme. Officielt sætter denne fond EU i stand til at finansiere konkrete tiltag for at imødegå virkningerne af krisen. Den er til lige så meget gavn som et plaster på et træben.

Denne mekanisme anvendes dog på ad hoc-basis og kun i visse tilfælde. I realiteten anvendes den til at finansiere afskedigelsesplaner.

I dag er Parlamentet gået endnu længere med dette hykleri ved at tildele en del af denne fond til Unilever, der lige har lukket sine fabrikker i Tjekkiet og afskediget over 600 mennesker, samtidig med at koncernens nettooverskud er steget med 26 % til 4,6 mia. EUR.

Jeg stemte derfor imod denne betænkning, der snarere vedrører et mere generelt spørgsmål end sagen om Unilever. Hvordan kan offentlige organer på nationalt plan og EU-plan med den beskæftigelseskrise, som vi står over for, fortsat bruge offentlige midler til at subsidiere multinationale selskaber, der afskediger medarbejdere, selv om de giver overskud, og som dermed sætter aktionærernes interesser over deres medarbejderes interesser?

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg kan kun tilslutte mig det ændringsforslag, der er fremlagt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, og hvori det kræves, at en virksomhed vurderes som helhed, når der tildeles midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg har opfordret hertil mange gange i Budgetudvalget. Jeg kunne dog ikke stemme for betænkningen som helhed. Den tjekkiske virksomhed Unilever ČR spol.sr.o, der opererer i detailsektoren, har afskediget 634 medarbejdere og ansøgt om støtteforanstaltninger for alle dem, der har mistet deres arbejde (de individuelle foranstaltninger er normalt kun nødvendige for nogle af de afskedigede medarbejdere for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet). Som det er blevet fremhævet i alle betænkninger, hvilke Parlamentet godkender finansiering fra Globaliseringsfonden, bør ansøgninger om strukturfondsmidler kun anvendes i stedet for foranstaltninger, som virksomhederne selv er ansvarlige for ifølge de kollektive overenskomster.

 
  
  

Betænkning: Jörg Leichtfried (A7-0028/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, som kan anvendes til både civile og militære formål. Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er nøglen til ikke-spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. Det er derfor meget vigtigt at sikre, at EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bliver mere demokratisk og gennemsigtig, samtidig med at det sikres, at den er tilstrækkelig streng. For øjeblikket varierer de krav, der gælder for udførsel af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, med hensyn til strenghed. Jeg mener, at EU bør tilstræbe at anvende de strengeste udførselsordninger for hvert produkt, og dette bør gælde for alle dets medlemsstater. Kommissionen må indføre et effektivt system på dette område, der letter indsamlingen af troværdige data om slutanvendelsen af produkter med dobbelt anvendelse, som udføres fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse (til både civile og militære formål) er nøglen til ikke-spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. EU har i 15 år strammet kontrollen med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse afhængigt af forebyggende foranstaltninger såsom pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer. På grund af de konstante teknologiske ændringer og nye trusler er det dog nødvendigt løbende at ajourføre listerne over kontrollerede produkter med dobbelt anvendelse, som afspejler dem, der findes i de vigtigste internationale ordninger for kontrol med udførsel. Hovedformålet med disse internationale ordninger for kontrol med udførsel er at ajourføre listen over varer, der skal kontrolleres. Hidtil er disse lister blevet indføjet i EU-lovgivningen næsten automatisk uden nogen medvirken fra Parlamentets side, men med Lissabontraktatens ikrafttræden er Parlamentets godkendelse nu påkrævet. Jeg var enig i denne betænkning og Parlamentets forslag, der tilstræber at sikre en mere demokratisk og gennemsigtig EU-kontrolordning for produkter med dobbelt anvendelse og en større rolle for Kommissionen med hensyn til vurderingen af gennemførelsen af denne forordning i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er en afgørende faktor for ikke-spredning af våben, navnlig masseødelæggelsesvåben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af grænserne i EU bygger håndhævelsen af kontrollen med EU's udførsel af produkter med dobbelt anvendelse på forebyggende foranstaltninger såsom pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer. Udførselskontrollen har betydelige følger for EU's handelspolitik, eftersom den kan få indvirkning på mere end 10 % af EU's samlede udførsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, der kan anvendes til både civile og militære formål, har været genstand for tiltag på EU-plan i ca. 15 år.

Denne kontrol har store følger for EU's handelspolitik, eftersom den kan få indvirkning på mere end 10 % af EU's samlede udførsel. Efter min opfattelse er Lissabontraktatens ikrafttræden og dens klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel en uvurderlig anledning til at genbekræfte EU's rolle og Parlamentets ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen.

Det vigtigste instrument til kontrol med udførsel er forordning (EF) nr. 428/2009, hvormed der indførtes en række vigtige ændringer i anvendelsesområdet for kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse i EU. Jeg mener især, at EU's ordning vedrørende produkter med dobbelt anvendelse bør tilrettelægges på en mere gennemsigtig måde.

Med henblik herpå er jeg enig med ordføreren i, at det er af afgørende betydning, at Parlamentet inddrages fuldt ud heri gennem anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om i den nye rammeaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Hr. Leichtfrieds betænkning behandler på en positiv måde det vigtige emne vedrørende kontrol med EU's udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål. Kontrollen med denne form for udførsel, der indvirker på mere end 10 % af EU's samlede udførsel, har vist sig at være af den største betydning for ikke-spredning af forsvarsmateriel. Jeg stemmer for betænkningen, fordi den tilstræber at indføre mere gennemsigtige kontrolprocedurer for ovennævnte udførsler.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til ændring af forordningen, fordi jeg finder, at de nye punkter, der er indført, vil føre til, at EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bliver mere gennemsigtig og demokratisk. Dette betyder, at Parlamentet vil kunne deltage i ajourføringen af listerne over produkter, som skal kontrolleres af de internationale ordninger. Disse lister bliver på nuværende tidspunkt indføjet næsten automatisk i EU-lovgivningen, uden at Parlamentet har noget at skulle have sagt. Endvidere påhviler det Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse at forelægge en årsberetning for Parlamentet, således at sidstnævnte bliver fuldt orienteret om de fremskridt, der gøres med at kontrollere produkter og teknologier, som kan anvendes til både civile og militære formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Produkter med dobbelt anvendelse er produkter, der kan anvendes til både civile og militære formål, f.eks. kemiske produkter og tekniske byggematerialer samt software og andre nye teknologier. Det er ofte vanskeligt at forudsige det egentlige formål med de udførte produkter. Derfor skal eksportørerne gøres opmærksom på deres ansvar og forpligtes til at undersøge det egentlige formål med de forskellige produkter, som de sælger i udlandet. Selv om der allerede er oprettet adskillige kontrol- og informationsmekanismer, har vi efterlyst øget sikkerhed på dette område. Derfor stemte jeg for de ændringsforslag, hvori der kræves forudgående anmeldelse af udførsler, strengere kontrol og større gennemsigtighed. Hermed vil der blive skabt yderligere sikkerhed med det formål at forhindre misbrug og spredning af masseødelæggelsesvåben.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Produkter, herunder software og teknologier, der kan anvendes til både civile og militære formål, anses for teknologiske produkter med dobbelt anvendelse. Denne dobbelte anvendelse betyder, at man skal være særlig omhyggelig med udførsel af disse produkter for at forhindre misbrug og spredning af masseødelæggelsesvåben. Som det er klart for enhver analytiker, er det af afgørende betydning for den internationale sikkerhed, at der er kontrol med disse produkter, og at forordningerne om oprettelse af de relevante kontrolmekanismer ajourføres løbende i tråd med den teknologiske udvikling. Det er også klart, at i stater, hvor retsstatsprincippet gælder, bør disse kontrolforanstaltninger være gennemsigtige og demokratiske, sådan som det er Kommissionens hensigt.

Endelig mener jeg, sådan som det fremgår af udtalelsen fra Udenrigsudvalget, at Kommissionen bør være opmærksom på, at nogle EU-medlemsstater har mere restriktive og strenge bestemmelser vedrørende kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse. Dette er naturligt og bør efter min opfattelse opretholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning handler om nødvendigheden af at kontrollere udførslen af, hvad der kaldes produkter med dobbelt anvendelse, og deres bevægelser, dvs. produkter, der ikke kun har et civilt, men også et militært formål. I de senere år har EU truffet en række foranstaltninger for at forhindre, at disse materialer anvendes til fremstilling af våben, herunder især masseødelæggelsesvåben. EU’s vigtigste kontrolinstrument er forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj, der omfatter salg og transport af disse materialer, men som bør ændres for at forhindre, at der tages forskellige metoder i brug i de forskellige medlemsstater. Jeg er derfor enig i de forslag, der er medtaget i denne betænkning, da de har til formål at forsikre den europæiske offentlighed med hensyn til fremstillingen af materialer med dobbelt anvendelse og deres bevægelser og at gøre de nuværende ordninger mere gennemsigtige og demokratiske.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er omfattet af foranstaltninger på EU-plan. Det vigtigste instrument til kontrol med udførslen er forordning (EF) nr. 428/2009. Med denne forordning blev anvendelsesområdet for kontrol med salg og transport udvidet. Selv om der i betænkningen gøres et forsøg på at indføre øget demokratisk kontrol og gennemsigtighed, er der visse nøglespørgsmål, som forhindrer os i at stemme for den.

Efter at denne betænkning er blevet udarbejdet, henhører "listen over eksportører, mæglere og andre relevante parter, der er blevet hørt", nu under Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse, der har en repræsentant for Kommissionen som formand. Det vil være denne gruppe, der skal beslutte, hvilke lande der må handles med, hvorved denne beføjelse er blevet frataget medlemsstaterne, hvilket anfægter deres suverænitet.

Et andet aspekt er medtagelsen af Israel på listen over bestemmelseslande for produkter med dobbelt anvendelse. Lad os f.eks. tænke tilbage på de fælles forskningsprojekter, der blev finansieret via syvende forskningsrammeprogram, navnlig dem, der blev gennemført med deltagelse af Israel Aerospace Industries Ltd., der fremstillede de ubemandede fly, som blev anvendt til angrebet på Gazastriben i 2008/2009 og forårsagede et tocifret antal døde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte for at sende denne betænkning tilbage til det kompetente parlamentsudvalg for at gøre det muligt at fortsætte forhandlingerne med Rådet på grundlag af lovgivningsforslaget med de ændringer, som Parlamentet har foretaget.

Vi ved, at anvendelsen af civile produkter og teknologier til militære formål mangler en tilgang, der ikke er knyttet til kontrollen med udførsel af, hvad der er kendt som produkter med dobbelt anvendelse og dertil knyttede tjenesteydelser.

Selv om denne udførselskontrol er vigtig og bør udføres på velovervejet vis, uden at den får negative følger for udviklingslandenes adgang til de produkter og teknologier, der er nødvendige for deres udvikling, er der behov for øget gennemsigtighed i de involverede processer og for at underlægge dem demokratisk kontrol.

Vi vil understrege, at der også er behov for sammenhæng på dette område mellem andre EU-politikker og målene i denne forordning. De fælles forskningsprojekter, der blev finansieret via syvende forskningsrammeprogram, navnlig dem, der blev gennemført med deltagelse af Israel Aerospace Industries Ltd., der fremstillede de ubemandede fly, som blev anvendt til angrebet på Gazastriben i 2008/2009 og forårsagede et tocifret antal døde, er velkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) EU's nye kompetencer inden for international handel som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden er en god anledning til at skabe større gennemsigtighed på markedet for produkter med dobbelt anvendelse. Ændringerne af denne forordning, der berører produkter, som kan anvendes til både militære og civile formål, vil muliggøre bedre kontrol med denne form for produkter. Dette er af afgørende betydning, hvis man vil forhindre spredning af våben. Når jeg endvidere tager proceduren i udvalgene i betragtning, bekræfter jeg min støtte til min kollega.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Kemiske og radioaktive materialer, centrifuger, teknisk udstyr, software og komponenter, der ikke kun anvendes til civile, men også til militære formål. I de forkerte hænder kan disse produkter blive torturredskaber eller masseødelæggelsesvåben. Jeg stemte for dette dokument, fordi det sigter mod at forbedre kontrolordningen for udførsel af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, med andre ord at styrke udførselskontrollen med produkter med dobbelt anvendelse. Dette dokument udvider også listen over produkter, for hvilke der kræves udførselstilladelse, og for hvilke der skal indberettes udførselsbevægelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Produkter og teknologi med dobbelt anvendelse til civile og potentielt militære formål bør være underlagt de samme konkurrencevilkår i alle medlemsstater. Spørgsmålet er, hvordan man finder fælles og frem for alt sikre rammebetingelser, som garanterer sikker anvendelse. Dette skulle forhindre et kunstigt fald i salgspriserne for EU's udførsler og klart styrke de små og mellemstore virksomheder i EU. Jeg stemte for ændringsforslaget til forordningen, fordi gennemsigtighed og sikkerhed må have højeste prioritet for sådanne produkter og teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg hilser betænkningen velkommen. Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål, har været genstand for tiltag på EU-plan i ca. 15 år. Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er nøglen til ikke-spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af EU's grænser er gennemførelsen af EU's kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse afhængig af forebyggende foranstaltninger, som f.eks. pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer.

Udførselskontrollen har omfattende følger for EU's handelspolitik, eftersom den kan få indvirkning på mere end 10 % af EU's samlede udførsel. Det vigtigste EU-instrument til kontrol med udførsel er forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om produkter med dobbelt anvendelse, der trådte i kraft den 27. august 2009. Med denne nye forordning indførtes en række vigtige ændringer i anvendelsesområdet for kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse i EU. Disse omfatter indførelsen af kontroller med mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse. Forordningen om produkter med dobbelt anvendelse omfatter regelmæssigt ajourførte lister over kontrollerede produkter med dobbelt anvendelse, som afspejler dem, der findes i de vigtigste internationale ordninger for kontrol med udførsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Kontrol med handelen med produkter med dobbelt anvendelse er et vigtigt område med både sikkerhedsaspekter og kommercielle aspekter, der ikke ville være tilstrækkeligt effektive eller mulige at håndhæve uden den hertil knyttede strøm af fælles information eller fleksibelt internationalt samarbejde. Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve den rolle, som de relevante overvågningsorganer, f.eks. toldmyndighederne, spiller. De bærer et stort ansvar for den direkte overvågning af udførsler eller transit af produkter med dobbelt anvendelse. Efter min opfattelse bør vi også bistå disse organer, f.eks. med hensyn til adgang til moderne overvågningsudstyr, erhvervelse af ny ekspertise inden for gennemførelse af overvågningsprocedurer og sidst, men ikke mindst, gennem støtte til kurser og praktikophold. En sofistikeret sikkerhedspolitik bør altid indebærer, at der etableres en udførselsordning for produkter med dobbelt anvendelse med en høj standard under anvendelse af alle internationale forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden og dens klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel er en god anledning til at genbekræfte EU's rolle på dette område og Parlamentets rolle, magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen. EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bør udformes mere gennemsigtigt og demokratisk. Hvis dette mål skal nås, er det af afgørende betydning, at Parlamentet inddrages fuldt ud heri gennem anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om som et led i den nye rammeaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Produkter med dobbelt anvendelse er produkter, der kan anvendes enten til fredelige eller militære formål. Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er et vigtigt aspekt af ikke-spredning af våben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af EU's grænser bygger anvendelsen af EU's kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse på forebyggende foranstaltninger. Udførselskontrollen har omfattende følger for EU's handelspolitik. Det ville være dejligt, hvis kontrolinstrumenterne ikke blev et middel til at bekæmpe konkurrenter gennem virksomhedsstrukturer. Med henblik herpå er det nødvendigt at udarbejde en lang liste over produkter med dobbelt anvendelse. Det er dog ikke emnet for denne betænkning. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er meget omhyggeligt reguleret i EU. Dette udtryk vedrører især produkter og teknologi, der også kan anvendes til militære formål. For at forebygge misbrug i eksportsektoren er der tre former for udførselstilladelser, nemlig generelle fællesskabsudførselstilladelser, nationale generelle udførselstilladelser, globale udførselstilladelser og individuelle udførselstilladelser. Hver af disse gælder inden for EU.

Derudover er der internationale udførselskontrolordninger, som EU har tilsluttet sig, og i hvilke Kommissionen forsøger at forbedre EU's position. Disse omfatter Australiengruppen, som Kommissionen er fuldgyldigt medlem af, og som omfatter hver af de 27 medlemsstater og USA, Canada, Japan, Sydkorea og Australien, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, hvor Kommissionen har observatørstatus, og som omfatter EU27, USA og Rusland, Wassenaar-arrangementet, hvor Kommissionen ikke har nogen status, men som har alle EU-medlemsstater undtagen Cypern som fuldgyldige medlemmer, og Missile Technology Control Regime, hvor Kommissionen ingen status har, og hvoraf kun 19 medlemsstater er fuldgyldige medlemmer.

Jeg har stemt i overensstemmelse hermed for ikke at gå imod subsidiaritetsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Murphy (GUE/NGL), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da den til en vis grad går i retning af at opveje den nuværende mangel på gennemsigtighed i forbindelse med eksportkreditter og den store kløft mellem EU's erklærede mål og den måde, hvorpå eksportkreditter reelt anvendes i EU. EU vil gerne fremstå som en forkæmper for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse. Den rolle, som Den Europæiske Revisionsret spiller, viser, hvor hul denne påstand er. Disse kreditter anvendes regelmæssigt til at støtte projekter og handel, der er skadelige for miljøet og arbejdstagernes rettigheder. For at opnå reel retfærdighed inden for til handel på dette område, skal disse agenturer, der støtter ca. 10 % af verdenshandelen, underlægges demokratisk offentligt ejerskab. Regnskaberne må gøres offentligt tilgængelige, således at arbejdstagerne og dem, der er berørt heraf, for første gang kan se, hvor pengene er blevet af, og arbejdstagerne skal udøve kontrol med driften af disse agenturer, sådan at deres massive ressourcer anvendes til gavn for det arbejdende folk, de små landbrugere og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Lissabontraktatens ikrafttræden og dens klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel er en god anledning til at genbekræfte EU's rolle på dette område og Parlamentets rolle, magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen. EU's ordning for produkter med dobbelt anvendelse bør udformes mere gennemsigtigt og demokratisk. Hvis dette mål skal nås, er det af afgørende betydning, at Parlamentet inddrages fuldt ud heri gennem anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om i den nye rammeaftale. Det er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 1334/2000 i lyset af den nuværende internationale ramme. Udvidelsen af omfanget af kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er således vigtig, hvis denne kontrol skal omfatte transit og mæglervirksomhed og sanktionering af ulovlig mæglervirksomhed vedrørende produkter med dobbelt anvendelse. f.eks. i forbindelse med et program for masseødelæggelsesvåben.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der blev forelagt den 7. februar 2011, har til formål at give EU en effektiv ordning for forebyggende foranstaltninger, der skal forhindre spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. Med den forordning, der på nuværende tidspunkt er i kraft på dette område ((EF) nr. 428/2009), er der indført et kontrolsystem, der gør det muligt for EU fuldt ud at overholde de forpligtelser, det har påtaget sig i forbindelse med de fire internationale udførselskontrolordninger, som EU er part i. Under alle omstændigheder er den klarlæggelse af EU's kompetencer inden for international handel, der kom i stand med Lissabontraktaten, en god anledning til at skærpe EU's profil og forbedre dets image i international sammenhæng og fremhæve Parlamentets rolle, magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for beslutningsprocessen vedrørende international handel. Det er mine grunde til, at jeg finder det hensigtsmæssigt at foretage de nødvendige ændringer af forordningen med henblik på at nå disse mål, og jeg stemmer derfor for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi havde stor succes i AFET/SEDE med et grønt medlem af EP som ordfører. I udtalelsen fra AFET/SEDE blev det foreslået at udelade den generelle fællesskabsudførselstilladelse for forsendelser af ringe værdi, fordi vi modtog oplysninger om, at der ikke er nogen positiv forbindelse mellem en lav pris og en lav sikkerhedsrisiko, en antagelse, som hele den generelle fællesskabsudførselstilladelse hvilede på. Tværtimod kunne visse meget billige produkter med dobbelt anvendelse være til stor fare, hvis de kom i de forkerte hænder. Det lykkedes os at udelade delen vedrørende "informationssikkerhed" under EU007-produkter, fordi der blandt de mulige bestemmelseslande var nogle udemokratiske lande. Det lykkedes os også at samle bred støtte i AFET/SEDE til en stærk ordlyd om nødvendigheden af at respektere menneskerettighederne, når det drejer om at udføre telekommunionsudstyr, fordi aflytningsteknologier, anordninger til digital dataoverførsel med henblik på kontrol med mobiltelefoner osv. er en del af denne generelle fællesskabsudførselstilladelse.

Med hensyn til de mulige bestemmelseslande, der er omfattet af individuelle udførselstilladelser, lykkedes det os at udelukke både Israel og Indien på grund af deres manglende vilje til at blive statslig part i ikke-sprednings-traktaten (NPT). Det mest kontroversielle og vigtige spørgsmål var dog spørgsmålet om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at foretage kontrol, underretning og registrering, efter at udførslen har fundet sted, eller om det skal gøres inden.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål, har været genstand for tiltag på EU-plan i ca. 15 år. Denne form for kontrol er af afgørende betydning for kampen mod spredning af våben, herunder masseødelæggelsesvåben. I betragtning af den omfattende handel på tværs af EU's grænser skal gennemførelsen af EU's kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse bygge på forebyggende foranstaltninger som f.eks. pålægning af krav om udførselstilladelser og toldregistreringsprocedurer.

Godkendelsen af denne beslutning er et yderligere skridt i denne retning. Jeg stemte for denne betænkning, fordi Lissabontraktatens ikrafttræden er en god anledning til at genbekræfte EU's rolle og Parlamentets magt og ansvar inden for EU's institutionelle rammer for denne form for beslutningstagning, Ordningen skal omorganiseres, så den bliver mere gennemsigtig ved anvendelse af Lissabontraktatens forpligtelser og den fælles fortolkning heraf, som Parlamentet og Kommissionen er nået til enighed om i den nye rammeaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse – med andre ord varer, der kan anvendes til såvel civile som militære formål – er meget vigtig i forbindelse med ikke-spredning af våben. Det er i kraft af Parlamentets position, at Lissabontraktatens resultater bliver omsat til EU-lovgivning – og med rette. Parlamentet styrker også den demokratiske kontrol og gennemsigtighed og skærper EU's profil i forbindelse med internationale udførselskontrolordninger. Det er også positivt, at Kommissionen er forpligtet til at fremlægge rapporter om, hvordan forordningen fungerer, sammen med en omfattende konsekvensanalyse.

Det vanskeligste stridsspørgsmål mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen i alt dette er dog fortsat spørgsmålet om, hvornår kontrollen med underretningen om og registrering af udførslen skal finde sted, altså før eller efter den faktiske udførsel. Efter min opfattelse er det afgørende, at denne kontrol finder sted inden udførslen. Det er fordi efterfølgende kontrol altid fører til, at vi skal jagte rundt efter kendsgerninger, efter at begivenheden har fundet sted. Parlamentet har netop besluttet at vælge efterfølgende kontrol. Derfor stemte jeg i sidste ende imod den endelige udgave af denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Yannick Jadot (A7-0364/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om offentligt støttede eksportkreditter. Eksportkreditter er et vigtigt instrument til støtte for EU's virksomheder. Jeg er enig i, at støtte til eksportkreditter på mellemlang og lang sigt er et effektivt instrument, som endnu ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne og derfor bør fremmes. Eksportkreditter kan bidrage til at skabe arbejdspladser ved at sikre finansieringen af projekter, der ellers kun ville have begrænset adgang til finansiering, da de ikke er markedsbaserede. Det skal dog bemærkes, at ordningen på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig gennemsigtig til, at man kan finde ud af, hvad eksportkreditagenturer finansierer eller tidligere har finansieret. Den manglende gennemsigtighed medfører enorme udgifter og tidsmæssige overskridelser og fremmer også bestikkelse og korruption. Jeg er derfor enig i ordførerens forslag om, at der bør indføres krav om, at EU-medlemsstaterne årligt underretter Kommissionen om deres eksportagenturers aktiviteter i henseende til risikoberegninger og rapportering af ikkebalanceførte instrumenter, og at det gøres obligatorisk at oplyse om sociale og miljømæssige risikoberegninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) De fleste industrilande, herunder alle EU-medlemsstater, har mindst et officielt eksportkreditagentur, og disse udgør under ét verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. Det samlede omfang af eksportkreditgarantier i perioden 2004-2009 fra EU-medlemsstaternes eksportkreditagenturer alene udgjorde omkring 468 mia. EUR. Eksportkreditagenturer fremmer lovlig handel i de tilfælde, hvor det private kapitalmarked ikke er i stand til det. De har en meget større evne til at absorbere risiko end private aktører, da de ikke skal betale skatter eller give overskud, og de har dermed meget mere spillerum til at nå break-even i forbindelse med en ydet kredit end private banker. Eksportkreditagenturer er imidlertid også af samme grund en mulig kilde til en betydelig fordrejning af samhandelen, hvis deres finansielle operationer ikke er underlagt fælles regler. Selv om eksportkreditagenturer er til vigtigt instrument til støtte for europæiske virksomheders handel og investeringer, er det nødvendigt at sikre, at deres aktiviteter er økonomisk forsvarlige, og at de ikke bliver nødt til at henvende sig til skatteyderne for at refinansiere deres aktiviteter. Jeg er enig i betænkningen og kravet om, at der hvert år skal foretages indberetning til Kommissionen og Parlamentet, fordi der på nuværende tidspunkt er meget få oplysninger om, hvad eksportagenturerne finansierer eller tidligere har finansieret, og fordi nogle nationale eksportkreditagenturer ikke engang regelmæssigt oplyser om den samlede balance for deres årlige aktiviteter, hvilket er i strid med gennemsigtighedsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Kommissionens forslag har til formål at indføre "arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter", som er forhandlet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), i EU-lovgivningen for at sikre, at de nationale eksportkreditagenturers aktiviteter er underlagt EU's normer og gennemsigtighedsprincippet. Denne foranstaltning, der allerede er et positivt skridt i sig selv, fordi den modvirker korruption og manglende gennemsigtighed, der medfører enorme udgifter og tidsmæssige overskridelser, forbedres ved Jadot-betænkningen, der søger at forbedre gennemsigtigheden yderligere og skabe mere retfærdige forhold ved at indføre det arrangement, som der er opnået enighed om i OECD, i EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Eksportkreditagenturer udgør verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. De er statslige agenturer eller halvoffentlige finansielle institutioner, der yder eksportkreditter, lån, forsikrings- og investeringsgarantier til virksomheder, der opererer inden for højrisikoområder i udlandet, herunder mange udviklingslande.

Det skal bemærkes, at finansieringen af sådanne store projekter i udviklingslande overstiger den kombinerede årlige finansiering fra alle multilaterale udviklingsbanker flere gange. Eksportkreditagenturer er derfor instrumenter, der egner sig godt til at bidrage til EU's politikmål, navnlig bekæmpelse af fattigdom og klimaændringer. Jeg finder, at forbedringerne af aftalen er positive, navnlig med hensyn til større gennemsigtighed, og jeg finder det vigtigt udtrykkeligt at anføre, at eksportkreditagenturerne skal tage hensyn til og respektere EU's politikker og mål, ikke mindst de værdier, der er knyttet til konsolideringen af demokrati, respekt for menneskerettigheder og overensstemmelse med udviklingspolitikken. Selv om eksportkreditagenturerne på den ene side fremmer handelen, kunne de på den anden side forårsage, at handelen fordrejes i mangel af klare og gennemsigtige kriterier og regler.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE) , skriftlig. (IT) Udenrigshandel er et af de mest effektive politiske redskaber, vi råder over i vores forbindelser med tredjelande. EU har, i det mindste indtil det bliver nødvendigt at træffe en anden beslutning, valgt ikke at have sin egen hær, men at gøre handelspolitikken til sit vigtigste forhandlingsinstrument i internationale relationer, og det har haft betydelig succes i den henseende. Direkte udenlandske investeringer i vores virksomheder udgør endvidere en kilde til udvikling for tredjelande, hvor der skabes arbejde, og det er helt sikkert umagen værd at fremme disse forbindelser gennem eksportkreditagenturer. Hvad vi ikke længere kan tillade i et indre marked med fælles toldsatser er, at investeringer kan styres af individuelle medlemsstater.

Dette hører ikke hjemme på den vej, EU har skabt, og som det forsøger at præsentere for resten af verden. Overførsel af alle kompetencer vedrørende international handel fra medlemsstaterne til EU er et yderligere skridt på vej mod indførelse af en fælles industripolitik med henblik på en fælles økonomisk politik og, på længere sigt, yderligere synergier mellem vores stater.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Eksportkreditagenturernes aktiviteter skal overvåges bedre på EU-plan og udføres mere gennemsigtigt. Disse agenturer vil skulle offentliggøre en årlig aktivitetsrapport med henblik på kontrollere, om de støttede projekter opfylder EU's miljømål, sociale mål og udviklingsmål. Parlamentsmedlemmerne har opfordret til, at subventionering af fossile brændstoffer udfases for at tilskynde til overgangen til et samfund baseret på økologi i overensstemmelse med nationale og europæiske tilsagn om bekæmpelse af klimaændringer. Gennem denne afstemning bekræfter Parlamentet sit ønske om systematisk gennemførelse af foranstaltninger til finansiel gennemsigtig og foranstaltninger til integrering af spørgsmålet om klimaændringer i alle EU's politikker, herunder politikker i relation til europæiske virksomheders handel og investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om offentligt støttede eksportkreditter, da jeg mener, at offentligt støttede eksportkreditagenturer skal være mere gennemsigtige og rapportere om deres aktiviteter. Det er også vigtigt at sikre fuldstændig overensstemmelse med målene i traktatens artikel 208, hvori det hedder, at hovedmålet for EU's politik på dette område er at nedbringe og udrydde fattigdommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionen og Rådet er for øjeblikket ved at revidere den lovgivningsmæssige ramme – det såkaldte "arrangement vedrørende offentligt støttede eksportkreditter" – med henblik på at overføre den til EU-lovgivningen. Formålet er at skabe større retlig sikkerhed for medlemsstaternes eksportkreditagenturer. Eksportkreditter er effektive instrumenter til støtte for EU's virksomheder, da de kan medvirke til jobskabelse og gennemførelse af projekter, som det ellers ville være vanskeligt at opnå finansiering til. Den omstændighed, at der modtages endnu flere ansøgninger, peger i retning af, at medlemsstaterne hurtigt skal indføre det arrangement, som er vedtaget i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Jeg er enig i udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget, da jeg mener, at der undtagelsesvis bør indføres kontrol med eksportkreditter på EU-plan, når der forekommer fordrejning af konkurrencen i det indre marked. Nærhedsprincippet må fastholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om offentligt støttede virksomheders anvendelse af visse regler for opnåelse af eksportkreditter. I realiteten har de fleste medlemsstater eksportkreditagenturer, der spiller en vigtig rolle, idet de støttede europæisk handel og erhvervsinvesteringer med et samlet beløb på 468 mia. EUR i perioden 2004-2009. Denne støtte falder ind under den aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM), også kaldet "aftalen", der er forhandlet mellem landene i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og den er et eksempel på et offentligt finansieringsinstrument, som EU deltager i. Da disse agenturer primært støtter miljøskadelige industrielle aktiviteter, ikke mindst på grund af CO2-emissioner, og da de ifølge Verdensbanken ikke har tilstrækkelig virkning på mindskelsen af fattigdom, er jeg enig med ordføreren i, at eksportkreditagenturerne bør bidrage til EU's politikker og mål, hvorfor der ikke er noget behov for at revidere OECD-aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi mener, at der er behov for mere tilsyn og kontrol med eksportkreditagenturerne med hensyn til såvel udførsler som investeringer og finansiering, da deres manglende gennemsigtighed forårsager stor skade ved at tilskynde til bestikkelse og korruption.

Eksportkreditagenturerne er offentlige instrumenter, der benyttes meget af EU som bidrag til finansieringen af dets internationale mål og økonomiske og geostrategiske interesser, der ikke kan isoleres fra målene om at dominere og kontrollere regioner og lande, hvilket fører til skabelse af veritable neokoloniale forbindelser. Investeringer, der finansieres af eksportkreditagenturer, medfører ikke nogen fordele for modtagerlandene.

Udarbejdelsen af retningslinjer for eksportkreditter har til formål at omgå det bebudede ophør med direkte støtte som led i Verdenshandelsorganisationens aftaler, hvilket presser udviklingslandene til at acceptere undertegnelsen af Doharunden. Hovedformålet med direkte støtte eller kredit er fortsat kontrol med markeder og naturressourcer, udnyttelse af arbejdstagerne og anvendelse af produkter eller investeringer til at kontrollere bestemmelseslandenes suverænitet, hvilket muliggøres af finansiering gennem eksportkreditagenturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Der er behov for mere tilsyn og kontrol med eksportkreditagenturerne med hensyn til såvel udførsler som investeringer og finansiering, da deres manglende gennemsigtighed forårsager stor skade ved at tilskynde til bestikkelse og korruption.

Eksportkreditagenturerne er imidlertid offentlige instrumenter, der benyttes meget af EU som bidrag til finansieringen af dets internationale mål, navnlig med hensyn til klimaændringer og reduktion af fattigdom. Nogle gange anvendes dette instrument som middel til at finansiere eksempler på ægte neokolonialisme fra EU's side i de såkaldte udviklingslande.

Udarbejdelsen af retningslinjer for eksportkreditter har til formål at omgå det bebudede ophør med direkte støtte som led i Verdenshandelsorganisationens aftaler, hvilket presser udviklingslandene til at acceptere undertegnelsen af Doharunden og anfægtes af dem.

Hovedformålet med direkte støtte eller kredit er fortsat kontrol med markeder og naturressourcer, udnyttelse af arbejdstagerne og anvendelse af produkter eller investeringer til at kontrollere bestemmelseslandenes suverænitet, hvilket muliggøres af finansiering gennem eksportkreditagenturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Det ville være forkert, hvis offentligt støttede eksportkreditter ikke overholdt visse principper, navnlig en vis social etik, og ikke var i overensstemmelse med retningslinjerne for udenrigspolitikken og politikken for udviklingsbistand. Gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af disse midler er derfor obligatorisk. Det er dog EU's udenrigspolitik, der tjener som reference, og denne politik har, især i de seneste måneder, mildest talt vist sig at være ikke-eksisterende, inkonsekvent og divergerende. EU overholder ikke selv de principper, det fastsætter. Hvornår så vi sidst Kommissionen reelt anvende de sociale klausuler, menneskerettighedsklausuler og miljøklausuler, som det udbreder gennem sine handelsaftaler?

Hvornår har den nogensinde gjort indvendinger mod Den Europæiske Investeringsbanks investeringsprojekter uden for EU, der skaber illoyal konkurrence for europæiske virksomheder, eller som er tvivlsomme ud fra et socialt og miljømæssigt synspunkt? Formålet med denne betænkning er endvidere at indføre en aftale, der er forhandlet inden for den globalistiske og ultraliberale organisation OECD, i EU-lovgivningen. Dette arrangement gør det reelt muligt at forfordele europæiske virksomheder i forhold til deres konkurrenter, navnlig kinesiske konkurrenter. Da vi nåede til at skulle stemme enten for eller imod, undlod vi at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Det er som bekendt umuligt at finde ud af, hvad eksportkreditagenturerne finansierer eller tidligere har finansieret. Nogle nationale eksportkreditagenturer oplyser ikke engang regelmæssigt om den samlede balance for deres årlige aktiviteter. Mange andre fremlægger ikke opdelte data om deres sektormæssige udlån eller om den geografiske fordeling. Dette sker på trods af gennemsigtighedskravene i OECD-arrangementet fra 2005, som alle EU-medlemsstaterne har tilsluttet sig, og som nu skal indføres i EU-retten. OECD-arrangementet indeholder ikke de nødvendige krav for at sikre en rimelig prisfastsættelse af præmier, idet det ikke indeholder nogen discipliner om gennemsigtighed og minimumsnormer ved beregning af sociale og miljømæssige risici. Der foreligger forslag om at stramme op på gennemsigtighedskravene vedrørende risikoberegninger, at offentliggøre ikkebalanceførte instrumenter, at gøre underretning om sociale og miljømæssige risikoberegninger obligatorisk og at fastsætte krav om, at EU-medlemsstaterne årligt skal aflægge rapport til Kommissionen om deres eksportkreditagenturers aktiviteter i denne henseende. Jeg stemte derfor for dette dokument, fordi der dermed vil blive indført øget gennemsigtighed og flere normer i forbindelse med anvendelsen af beregninger af sociale og miljømæssige risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg støttede beslutningen om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, fordi alle EU-medlemsstater efter min opfattelse har behov for klare regler for, hvordan de skal støtte eksportvirksomhederne. Eksportkreditgarantier er et vigtigt middel til at hjælpe iværksætter med at erhverve nye markeder og skabe nye job. Jeg støttede dog ikke ændringsforslag 22, der pålægger iværksætterne en ekstra byrde og gør de europæiske virksomheder mindre konkurrencedygtige end iværksætterne i andre medlemsstater i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). I krisetider må EU-medlemsstaterne mindske de administrative byrder for iværksætterne, ikke skabe nye. På dette område må Parlamentet foregå med et eksempel og ikke finde nye grunde til at pålægge iværksætterne ekstra byrder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg betragter eksportkreditter som et vigtigt instrument til støtte for EU's virksomheder. På baggrund af den øgede efterspørgsel efter offentligt støttede eksportkreditter er det af største betydning, at den nyeste OECD-bestemmelse om dette instrument hurtigst muligt indføres i medlemsstaterne. Støtte til eksportkreditter på mellemlang og lang sigt er et effektivt instrument, som endnu ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne og derfor bør fremmes. Eksportkreditter kan bidrage til at skabe arbejdspladser ved at sikre finansieringen af projekter, der ellers kun ville have begrænset adgang til finansiering, da de ikke er markedsbaserede. Jeg er enig med ordføreren, der konstaterer, at man i forbindelse med al ny lovgivning på dette område skal undgå at skabe yderligere bureaukrati, som vil øge omkostningerne yderligere. Der bør undtagelsesvis indføres kontrol med eksportkreditterne på europæisk plan, når der sker fordrejning af konkurrencen i det indre marked. Nærhedsprincippet må fastholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I denne betænkning opfordres der til, at ydelse af offentligt støttede kreditter og garantier til eksport i den private sektor suppleres med "sociale og miljømæssige konsekvensanalyser". Der opfordres også til, at målene for reduktion af drivhusgasemissioner ikke berøres af disse projekter. Dette er et minimum.

Jeg vil dog stemme imod denne betænkning for at give udtryk for min bitre beklagelse over, at Udvalget om International Handel ikke forsøger at blive i stand til at overholde sociale og miljømæssige mål, som er deres navn værdige. Fri konkurrence, bekæmpelse af protektionisme og hindringer for ophævelsen af landbrugseksportsubsidier er nogle af de mange absurditeter, der godkendes i denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Eksportkreditagenturer har spillet en større og større rolle ved at støtte alle former for investeringer og dermed bidraget til at mindske virkningerne af den nuværende økonomiske og finansielle krise ved at skabe arbejdspladser og ved at støtte handel og investeringer, der gennemføres af virksomheder, som ellers ikke ville få bevilget kreditter i den private sektor. Eksportkreditagenturerne er blevet den største kilde til offentlig finansiering for udviklingslandene. En betragtelig del af projektfinansieringen via eksportkredit i udviklingslandene er koncentreret inden for sektorer som transport, olie, gas og udvindingsindustrier samt i store infrastrukturprojekter som f.eks. store dæmninger. Det er dog vigtigt, at der føres nøje tilsyn med eksportkreditagenturernes aktiviteter for at forhindre fremtidige problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) EU deltager i arrangementet vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, der er indgået i OECD-regi. Det vil være korrekt, hvis Parlamentet vedtager ændringer til Kommissionens forslag med det formål at anvende supplerende foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed og ansvar for rapportering i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Offentlige og offentligt støttede eksportkreditagenturer er vigtige støtter for private erhvervsprojekter i udviklingslandene. I disse tider med overbelastede nationale budgetter får de øget betydning som finansieringskilder for europæiske virksomheder, for så vidt disse ikke skal refinansieres med skatteyderpenge. Da risikovurderingskriterierne for offentlige eksportkreditagenturer er meget forskellige fra de kriterier, der gælder, når lånet kommer fra en privat bank, kan konkurrencen fordrejes i international handel, sådan som det kinesiske eksempel viser. Derfor findes der en hel sværm af bestemmelser som f.eks. OECD- og WTO-aftaler, der fastsætter frister for tilbagebetaling og en minimumspræmiesats. Med henblik på evaluering og for at forhindre misbrug og undgå refinansiering via skatteyderpenge er der behov for nærmere regler vedrørende større gennemsigtighed gennem en forpligtelse på EU-plan til at offentliggøre årlige indberetninger osv. Det er et åbent spørgsmål, om de foreslåede foranstaltninger vil skabe mere gennemsigtighed. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig med ordføreren i, at eksportkredit er et effektivt instrument til støtte for EU's virksomheder. På grund af det stigende antal ansøgninger om eksportkredit med offentlig støtte bliver det mere og mere vigtigt, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt indfører den seneste OECD-aftale om dette instrument. Eksportkredit på mellemlang og lang sigt er et værdifuldt instrument, der endnu ikke udnyttes fuldt ud i alle medlemsstater, og som der skal tilskyndes til, især i en svækket økonomi som Portugals. Eksportkredit fungerer utvivlsomt som katalysator for jobskabelse ved at sikre finansiering af projekter, der ellers ville have mere begrænset adgang til kapital. Man skal i forbindelse med al ny lovgivning på dette område undgå at skabe yderligere bureaukrati, som kunne øge de eksisterende omkostninger yderligere. Der bør kun undtagelsesvis indføres kontrol med eksportkreditter på europæisk plan, når der forekommer fordrejning af konkurrencen i det indre marked. Nærhedsprincippet må overholdes meget nøje på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Eksportkreditagenturer udgør verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. De kan imidlertid også skabe betydelig fordrejning af samhandelen, hvis deres finansielle operationer ikke er underlagt fælles regler. Derfor bør vi gå i gang med at revidere OECD-aftalen (arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter), således at vi mere omhyggeligt kan overvåge, hvordan de europæiske eksportkreditagenturer fungerer, med henblik på at sikre, at deres beslutninger er i overensstemmelse med EU's politikker og mål. Vi må også præcisere forpligtelsen til at sørge for gennemsigtighed i forbindelse med risikoberegninger og til at offentliggøre ikkebalanceførte instrumenter. Kort sagt er det af afgørende betydning at indføre et krav om, at EU-medlemsstaterne årligt underretter Kommissionen om deres eksportkreditagenturers aktiviteter i denne henseende. På baggrund af de tidligere bemærkninger og i betragtning af, at eksportkreditagenturer kan være nyttige instrumenter ved at bidrage til EU's eksterne mål (især klimaændringer og mindskelse af fattigdom), stemmer jeg for denne beslutning, eftersom jeg mener, at eksportkreditter er et vigtigt instrument til støtte for europæiske virksomheders handel og investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(FR) Som ordføreren Yannick Jadot sagde, styrker afstemningen i dag Parlamentets holdning til spørgsmålet og sender et stærkt signal til et overforsigtigt europæisk råd. Eksportkreditagenturer er et vigtigt instrument for EU i henseende til at støtte europæiske virksomheders handel og investeringer.

Der var dog et presserende behov for at modvirke på manglen på gennemsigtighed og EU-tilsyn (især fra Parlamentets side) i forbindelse med disse agenturers aktiviteter, navnlig i betragtning af, at der hvert år kanaliseres flere hundrede millioner euro gennem dem, og at de nationale budgetter er underlagt strenge begrænsninger.

Også jeg glæder mig over, at parlamentsmedlemmerne på ny har givet udtrykt for deres støtte til udfasningen af subventioneringen af fossile brændstoffer og dermed har tilskyndet til overgangen til et samfund baseret på økologi i tråd med europæiske og nationale tilsagn om bekæmpelse af klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) De fleste industrilande har et eksportkreditagentur. Disse eksportkreditagenturer udgør under ét verdens største statslige finansieringskilde for projekter i den private sektor. Eksportkreditagenturernes garantistillelse i forbindelse med store industri- og infrastrukturprojekter i udviklingslande overgår flere gange den kombinerede årlige finansiering fra alle multilaterale udviklingsbanker. Agenturerne fremmer lovlig handel i de tilfælde, hvor det private kapitalmarked ikke er i stand til det. De har en meget større evne til at absorbere risiko end private aktører, idet de ikke skal betale skatter eller give overskud, og de har dermed meget mere spillerum til at nå break-even i forbindelse med en ydet kredit end private banker.

Af samme grund er de imidlertid også en mulig kilde til en betydelig fordrejning af samhandelen, hvis deres finansielle operationer ikke er underlagt fælles regler. Jeg stemte for denne betænkning, fordi eksportkreditter bør være underlagt krav om tilbagebetaling inden for en vis frist, og fordi der bør opkræves en minimumspræmiesats til dækning af risikoen for manglende betaling.

 
  
  

Betænkning: Eva-Britt Svensson (A7-0065/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder. Vold mod kvinder er et internationalt såvel som et europæisk problem. Selv om man har kendt til vold mod kvinder i flere årtier, er det ikke lykkedes for det internationale samfund at stoppe denne meget destruktive form for kriminalitet. Det er derfor meget vigtigt at gøre alt, hvad der er muligt på EU-plan, for at mindske volden mod kvinder mest muligt og skabe betingelser for at forebygge den, retsforfølge lovovertræderne og beskytte ofrene. For at nå disse mål er det nødvendigt at harmonisere strafferetten på EU-niveau og indføre en retlig ramme, inden for hvilken lovovertræderne straffes effektivt og ofrene beskyttes. Dette er også meget vigtigt for bekæmpelse af menneskehandel. Tvangsægteskab er en anden form for kønsbestemt vold, som er en alvorlig krænkelse af den enkeltes ret til frihed og selvbestemmelse. Det er vigtigt, at unge kvinder beskyttes mod sådanne påtvungne forbindelser. Her er æresforbrydelser er nøgleelement. For at stoppe alle former for vold mod kvinder er det nødvendigt at udbrede oplysninger om ligestilling mellem kønnene og aktivt informere samfundet, navnlig de samfundslag, hvor forholdet mellem kvinder og mænd bygger på traditioner og ritualer.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) I Europa er én kvinde ud af fire offer for i det mindste en eller anden form for vold i løbet af sit liv. De årlige omkostninger i forbindelse med denne vold anslås til at ligge i størrelsesordenen 33 mio. EUR, et tal, der ikke bør undervurderes.

Respekt for ligestillingsprincippet er en værdi, som der gang på gang lades hånt om i forbindelse med de mange forskellige former for krænkelser af menneskerettighederne, der berører kvinder, og som skader deres fysiske og psykiske sundhed, deres rettigheder og deres stilling i samfundet. De nye tal, der nu foreligger, giver ikke et fuldstændigt billede af fænomenet, men det er tilstrækkeligt at observere familie- eller arbejdsmæssige sammenhænge for at se, at det endnu ikke er lykkedes os at beskytte kvinder mod vold.

Jeg støtter Kommissionens tilsagn om i 2011-2012 at fremlægge en "meddelelse om en strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, vold i hjemmet og skamfering af kvinders kønsorganer", der skal følges op af en EU-handlingsplan, men jeg håber også, at der vil blive vedtaget en samlet politik bestående af tiltag på det lovgivningsmæssige, retslige og administrative område samt sundhedsområdet, der effektivt kan mindske denne form for vold og de følger, den uheldigvis har på de 26 % børn og unge, der oplyser at have været udsat for fysisk vold i barndommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) De officielle tal om vold mod kvinder er meget lavere sammenlignet med den triste virkelighed i hver medlemsstat. Officielt blev der mellem 2004 og 2009 registreret ca. 60 000 sager om vold i hjemmet, hvor ca. 800 sager førte til ofrets død. Ud af alle misbrugte kvinder tier 70 % om misbruget, og kun 30 % beslutter at indgive politianmeldelse.

I den forbindelse støtter jeg bestemmelsen om let adgang til gratis retshjælp for ofre for vold mod kvinder. Jeg tror, at indførelse af et europæisk år mod vold mod kvinder kan øge bevidstheden blandt europæerne om dette problem, der er en del af hverdagen for et stort antal kvinder i EU. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter betydningen af et europæisk charter, der fastlægger et minimumsniveau af hjælpetjenester, der skal tilbydes ofre for vold mod kvinder, med det formål at mindske hyppigheden af dette problem i alle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Denne initiativbetænkning blev udarbejdet som led i de forskellige forslag, som Kommissionen vil bebude i 2011 og 2012 om bekæmpelse af vold mod kvinder. Dette er et særdeles vigtigt emne for mig samt for sammenslutningen "Femmes au Centre" (kvinder i centret), der holdt en konference om emnet for nogle få uger siden i Paris. I betænkningen foreslås en ny samlet politik for bekæmpelse af kønsbestemt vold, herunder navnlig udarbejdelse af et europæisk charter, der skal fastlægge et minimumsniveau af hjælpetjenester, som skal tilbydes ofrene, og et EU-dækkende strafferetligt instrument. Jeg stemte for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Det internationale samfund må gennemføre en grænseoverskridende politik for bekæmpelse af vold mod kvinder. Der er ingen tvivl om, at vold mod kvinder krænker deres grundlæggende rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig retten til sikkerhed og menneskeværdighed. Medlemsstaterne skal gennemføre CEDAW (FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder), der har til formål at sikre kvinders rettigheder og frihedsrettigheder. I henhold til Lissabontraktaten kan EU indføre strafferetlige bestemmelser, og i traktatens tekst omtales specifikt menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det efter min opfattelse er på tide, at EU ser dette spørgsmål i øjnene og foregår med et godt eksempel i form af den lovgivning og støtte, der er nødvendig for at bringe vold mod kvinder til ophør. Der må vedtages en politik med flere facetter for at sikre effektiviteten af de politiske, sociale og retlige foranstaltninger, der bringes i anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Vold mod kvinder i dens forskellige former er fortsat et stort internationalt og europæisk problem. I EU er det vigtigt, at kvinders integritet beskyttes generelt og konsekvent i lovgivningen. Nogle lande har ikke en lovgivning, der gør vold mod kvinder i hjemmet strafbar. Vold i hjemmet skal ikke behandles som et privat anliggende. Medlemsstaterne skal sikre, at de retlige myndigheder gør retsforfølgning af voldshandlinger i hjemmet til en prioritet, og at gerningsmændene til sådanne krænkelser retsforfølges.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning, der udtrykker Parlamentets klare holdning. Vi opfordrer Kommissionen til at bekæmpe vold mod kvinder. Der findes naturligvis forebyggende og undertrykkende retlige mekanismer i alle medlemsstater. Det er dog også EU's ansvar at tage dette spørgsmål, der ligger inden for dets kompetenceområde, op. Det er ikke acceptabelt, at kvinder udsættes for chikane og fysisk eller psykisk vold i dagligdagen.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vold mod kvinder både er et globalt og et europæisk problem. Denne betænkning indeholder en pakke af foranstaltninger, som er absolut nødvendige, hvis vi skal kunne garantere Europas kvinder et anstændigt liv. Det er af grundlæggende betydning, at kvinders integritet beskyttes generelt og konsekvent i lovgivningen. Det er helt afgørende, at man ved udarbejdelse af lovgivning på EU-plan er opmærksom på, at kvinder og børn er ekstremt udsatte for vold i hjemmet. Der er dog ikke tilstrækkeligt blot at indføre eller vedtage en række strafferetlige bestemmelser til beskyttelse af kvinder, retsforfølgningen må også gøres mere effektiv.

Et centralt område, hvor der kunne anvendes flere ressourcer, er uddannelse af personalet ved politimyndighederne i EU. Politiet er den første retshåndhævende myndighed, voldsramte kvinder kommer i kontakt med. En konkret foranstaltning, som kan træffes, er etablering af et alarmnummer for kønsbestemt vold i medlemsstaterne. Kvinder, der er udsat for vold, kan ringe til dette nummer for at få omgående hjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Lighed mellem kønnene er et af EU's grundprincipper. Selv om vold mod kvinder har været et debatemne i flere årtier, er det ikke lykkedes for det internationale samfund at stoppe denne meget grove form for kriminalitet. Kønsbestemt vold medfører alvorlig skade på de pågældendes fysiske og psykiske sundhed og medfører samtidig øgede omkostninger for samfundet i form af sociale problemer og omkostninger til retsvæsen og sundhedsydelser. Samfundets omkostninger til sundhedsydelser, retsvæsen og sociale tjenester som følge af kønsbestemt vold anslås for alle EU’s medlemsstater til i alt 2 mio. EUR i timen.

Efter min opfattelse er kønslig lemlæstelse et vigtigt område, hvor kvinders fysiske og psykiske integritet kræver en stærk retlig beskyttelse. Jeg mener således, at handlinger, der medfører alvorlig skade på kvinders helbred, ikke kan legitimeres af kulturelle hensyn.

Det er endvidere afgørende, at man får mere viden om omfanget af kønsbestemt vold i Europa, således at offentlighedens bevidsthed om dette problem kan øges. Jeg går derfor ind for, at der træffes foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner til bekæmpelse af kønsbestemt vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Denne betænkning om prioriteterne og hovedlinjerne i en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder indeholder mange interessante forslag. Derfor støttede jeg den. Det må dog efter min mening ikke blive et direktiv, som hver medlemsstat skal være forpligtet til at gennemføre i sin lovgivning. De mekanismer, der skal lette adgangen til retshjælp, så ofrene kan gøre deres rettigheder gældende i hele EU, skal ikke og kan ikke stilles til rådighed gratis. Jeg går ind for at fastlægge en retlig ramme, der giver indvandrerkvinder ret til at have deres eget pas og deres egen opholdstilladelse, og som gør det muligt at gøre en person strafferetligt ansvarlig for at fjerne disse dokumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I dag ville jeg forvente, at en betænkning om vold mod kvinder ville fremhæve den akutte krisesituation, som den stigende vold mod kvinder i de muslimske samfund i EU udgør. Organisationer, der beskæftiger sig med europæiske kvinders rettigheder og kønsbestemt vold, beretter, at dette fænomen fortsat vokser. Det er noget, der finder sted lige for næsen af os, men der synes at være en vis modvilje mod at omtale problemet med de rette ord. Betænkningen nævner f.eks. tvangsægteskaber og skamfering af kvinders kønsorganer, men disse fænomener, der vokser eksponentielt i vores byer, håndteres, som om de er kulturelt betingede spørgsmål. Sandheden er, at de er knyttet til den massive tilstedeværelse af indvandrere, der bringer en fundamentalistisk opfattelse af deres religion, islam, med til Europa, og selv om det i dag er kvinder i disse samfund, der betaler prisen, kunne det i morgen berøre vores kvinder og selve kernen i det vestlige samfund. EU bør omgående indføre passende og målrettede politikker om dette spørgsmål og ikke om kulturelt betinget vold, der ingen mening har, således at vi kan bekæmpe dette fænomen, der er i stærk fremmarch i dag, og som det med denne hastighed vil blive umuligt at tøjle i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt hurtigt at stoppe volden mod kvinder. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at en ud af ti kvinder i EU har været udsat for vold, og at det er en af de hyppigste årsager til voldelig død blandt kvinder. Til trods for, at vold mod kvinder har været et debatemne i flere årtier, piner det mig at se, at vi stadig ikke er i stand til at beskytte kvinder mod vold. Det er derfor meget vigtigt, at Kommissionen udarbejder ét enkelt direktiv om alle former for vold mod kvinder – fysisk, seksuelt eller psykologisk – og om bekæmpelse heraf. Kønsbestemt vold omfatter seksuelle overgreb, menneskehandel, tvangsægteskaber, kønslig lemlæstelse andre former for krænkelser. Sådanne voldsforbrydelser har store følger for og medfører uhelbredelig skade på en kvindes fysiske og psykiske sundhed, og medlemsstaterne bør derfor sikre bedre sundhedsydelser til voldsofre. Jeg vil endvidere gerne indtrængende opfordre kommissæren med ansvar for indre anliggender, Cecilią Malmström, til ikke at begrænse den finansielle bistand til ikkestatslige organisationer (ngo'er), der bekæmper vold mod kvinder. Der finder endnu flere voldshandlinger sted under den økonomiske og finansielle krise, og vi kan derfor under ingen omstændigheder begrænse finansieringen på dette område.

 
  
MPphoto