Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Min gruppe stemte for denne betænkning. Jeg har noteret mig, at diskussionen i Parlamentet om asylsøgere ikke havde den ophidsede tone, der så ofte bruges i mange EU-medlemsstater.
Det skyldes sikkert, at det samlede antal personer, der ansøger om asyl i vesten, i modsætning til den almindelige opfattelse er faldet med over 40 % i de sidste ti år ifølge de nyeste tal fra FN.
I alt indsendtes 358 000 asylansøgninger til industrilandene i 2010 sammenholdt med 620 000 ansøgninger i 2001. Faldet skyldes især forhold i hjemlandene. Det betyder, at billedet er meget lysere end oprindelig antaget.