Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0056/2011)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Formålet med dette forslag er at indgå protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne.

Med denne beslutning fastsættes EU's fiskerfartøjers fiskemuligheder ud fra tilgængelige bestande med overskud af fisk og det økonomiske bidrag til gengæld for adgangsrettighederne og støtten til fiskerisektoren.

I princippet tilslutter jeg mig denne aftale. Kontrolleret fiskeri er altid bedre end ukontrolleret fiskeri. Vi skal dog anvende aftalen ordentligt og løbende evaluere resultaterne af den. For mig er det enkle, naive krav, at selv om der nu findes fiskebestande i overskud, skal vi sikre, at denne situation ikke ændres i de kommende år.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Når jeg læser listen over afstemninger i dag, får jeg indtryk af at læse en lang, dyr regning. Hvert af disse punkter handler i bund og grund om omfordeling af ressourcer fra de europæiske skatteydere til enten en eller anden fiskerifond eller solidaritetsfonden eller fonden for redning af oversvømmede områder, eller hvad ved jeg.

Jeg vil gerne fokusere på en bestemt form for misbrug af denne proces, og det er anvendelsen af artikel 122, stk. 2, om anvendelse af midler til at redde dårlige økonomier, især Portugals. Fonden er beregnet til naturkatastrofer som f.eks. jordskælv og oversvømmelser. Den fortolkes nu som en økonomi, der er løbet tør for penge. Det er en åbenlys ulovlighed. Ikke kun er det ikke omfattet af traktaterne, det er udtrykkelig forbudt under den såkaldte ikkeredningsklausul. Parlamentet overtræder med andre ord helt klart sine egne regler. Ved at redde disse lande gør vi dem skade, for man hjælper ikke en gældsat ven ved at presse flere lån ned over ham, og vi rammer naturligvis også vores egne skatteydere, når vi overtræder loven. Det er absurd, at Irland og Grækenland er med til at redde Portugal. Man kan ikke grave sig dybere og dybere ned i gæld. Regnskabets time er kommet.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Under afstemningen i går diskuterede vi migration. Noget af det, vi burde have diskuteret vedrørende migration, er, hvordan vi gør det mindre attraktivt for mennesker at forlade deres eget land, eller mere attraktivt at blive i deres eget land, og hvorfor de forsøger at forlade deres land og ofte bryder familiebånd og andre lokale følelsesbånd.

En af de ting, vi bør se på, at virkningerne af vores politikker i EU. Når vi underskriver disse fiskeriaftaler, ofte med regeringer i lande, som får fordel af dem – er disse aftaler så virkelig til fordel for de lokale fiskere?

Vi bør se på disse fiskeriaftaler igen, og i stedet for at underskrive dem skulle vi måske øge de lokale fiskeres fiskerikapacitet for at skabe velstand og flere lokale job, så folk ønsker at blive i deres eget land i stedet for at forsøge at forlade det.

Hvis vi ikke omhyggeligt overvejer følgerne af nogle af disse aftaler, vil vi se en stigende indvandring og ende med at diskutere indvandring i stedet for de ting, vi diskuterer her.

Betænkning: Carmen Fraga Estévez (A7-0057/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg stemte for denne aftale, fordi Grønlands eksport af fiskerivarer udgør 82 % af deres samlede eksport. 87 % heraf går til EU, især til Danmark, nemlig 97 %.

Der er uenighed med Kommissionen om retsgrundlaget, men jeg er enig med Retsudvalget, som enstemmigt vedtog at anvende artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Denne holdning deles også af Parlamentets juridiske tjeneste. I henhold til lovgivningsprocessen bør forståelsen derfor være, at dette er førstebehandlingen i Parlamentet.

Endelig værdsætter jeg kommissærens accept af retsgrundlaget og hendes parathed til at gøre det lettere at indgå en aftale med Rådet og ikke forsinke denne vigtige sag endnu mere.

Betænkning: Sylvie Guillaume (A7-0085/2011)

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Min gruppe stemte for denne betænkning. Jeg har noteret mig, at diskussionen i Parlamentet om asylsøgere ikke havde den ophidsede tone, der så ofte bruges i mange EU-medlemsstater.

Det skyldes sikkert, at det samlede antal personer, der ansøger om asyl i vesten, i modsætning til den almindelige opfattelse er faldet med over 40 % i de sidste ti år ifølge de nyeste tal fra FN.

I alt indsendtes 358 000 asylansøgninger til industrilandene i 2010 sammenholdt med 620 000 ansøgninger i 2001. Faldet skyldes især forhold i hjemlandene. Det betyder, at billedet er meget lysere end oprindelig antaget.

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker naturligvis at lykønske ordføreren for denne betænkning, som er et betydeligt fremskridt i EU's politikker, da Kommissionen opfordres til at fremlægge et forslag til direktiv om procedurer, som medlemsstaterne skal følge, når de godkender og undertiden ophæver international beskyttelse. Jeg mener, at de seneste dages begivenheder mellem afrikanske og europæiske kyster viser, at "asylpakken", som den vil blive kaldt, skal blive bindende.

Her tænker jeg især på de positive ændringsforslag, som blev vedtaget, f.eks. hele spørgsmålet om bedre beskyttelse af mindreårige, da jeg ikke mener, at børn bør tilbageholdes under nogen omstændigheder (hvilket er, hvad der er sket i Lampedusa, hvor børn er blevet behandlet på nøjagtig samme måde som voksne, sammen med voksne og ofte under totalt uacceptable forhold). Det havde været bedre, hvis vi havde haft dette direktiv før disse dramatiske begivenheder i Europa og Afrika.

Et andet meget vigtigt emne er sårbare mennesker, især kvinder, og problemer i relation til familieforhold og familiesammenføring. Også tillykke til ordføreren.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Før vi bedømmer, hvordan børn bliver behandlet i Lampedusa, var det måske en god ide, at hr. Costa selv tog dertil. Jeg har været i Lampedusa og set, at alle børn bliver behandlet i henhold til italiensk og frem for alt international lov.

Og nu tilbage til emnet, der, som alle har sagt, er meget presserende. Jeg synes, at alle medlemsstater bør have pligt til at overholde princippet om ikke at afvise flygtninge og om retten til asyl. Det skal derfor være et fælles ansvar, og vi skal bruge Den Europæiske Flygtningefonds midler og bede det europæiske kontor om kraftig støtte til at gennemføre asylretten, herunder bestemmelsen om støtte til uddannelse af grænsekontrolpersonale og forbedring af de europæiske asylmekanismer.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Der står jeg betænkningen, vi har vedtaget i dag, at Kommissionens forslag er pragmatisk. Nuvel, jeg har meget svært ved at se det pragmatiske i at fratage indbyggerne i de 27 medlemslande muligheden for selv at bestemme befolkningssammensætningen i deres egne lande.

Asylpolitik og udlændingepolitik er så nært knyttet til et lands eksistens, at det er grotesk, at EU begynder at blande sig i disse anliggender. Det er også præcis derfor, at Danmark har fastholdt sit retsforbehold, således at vi i det danske Folketing har mulighed for selv at bestemme i disse anliggender, og således at det ikke er noget, Parlamentet og EU's øvrige institutioner skal tage sig af.

Oprørende er det derfor at opleve, hvordan EU-Domstolen for tiden forsøger at underminere det danske retsforbehold, og endnu mere oprørende er det at se, hvordan Parlamentet kan vedtage en betænkning – godt nok imod mine og Dansk Folkepartis stemmer – uden overhovedet at beskæftige sig med det anliggende. Det anliggende, som både består i, at man fratager indbyggerne retten til selv at bestemme deres udlændingepolitik, og ikke mindst at man snyder og bedrager i forhold til de løfter, der oprindelig blev givet et land som Danmark.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg og mine UKIP-kolleger afholdt os fra at stemme om ændringsforslagene til Guillaume-betænkningen om procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne, men det må ikke opfattes, som om vi er ligeglade.

Denne betænkning er en udvikling af den fælles indvandrings- og asylpolitik under Lissabontraktaten. Jeg ønsker ikke Lissabontraktaten og heller ikke en fælles indvandrings- og asylpolitik. Europas befolkning ønsker ikke en fælles indvandrings- og asylpolitik, og det er grunden til, at vi ikke fik lov til at afholde en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Jeg afholdt mig fra at stemme om ændringsforslagene, fordi det ville have været ensbetydende med at tilslutte sig eksisterende EU-lov og et pindehuggeri om at beslutte, hvilke småting der er værre end andre. Jeg overlader det til quislinge-medlemmerne hos de Konservative, Labour, Liberaldemokraterne og de Grønne at købslå om betingelserne for at overgive deres land. Jeg og mine UKIP-kolleger stemte nej til denne betænkning og nej til en fælles indvandrings- og asylpolitik.

Betænkning: Brian Simpson (A7-0329/2010)

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har været skyggeordfører på denne sag og kan derfor kun stemme for sammen med min gruppe. Det skyldes, at jeg mener, at det er et meget nyttigt værktøj for udviklingen af en sektor, der bliver en drivkraft bag europæisk økonomi.

Industrien flytter væk fra Europa; landbruget lider under store mangler, og samtidig er turisme et område, der bestemt indebærer muligheder for beskæftigelse, økonomisk udvikling og intelligent, inddragende og forenelig vækst. Det instrument, vi har vedtaget i dag, som muliggør mere moderne dataindsamling, -behandling og -overførsel end hidtil, vil bestemt styrke denne aktivitet. Derfor stemte ALDE-Gruppen og jeg for.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Siden december 2009 har turisme været anerkendt i traktaten og har derfor endelig fået et retsgrundlag for udvikling og støtte på europæisk niveau. Turisme er en stærk vækstdrivkraft for Europa. Vi har allerede bemærket, at turismeindustrien genererer over 5 % af BNP i EU, involverer næsten to mio. små og mellemstore virksomheder og bidrager til beskæftigelsen med over 12 %.

Vi skal have flere undersøgelser og mere sammenlignelige statistikker, for det kan bruges til at overvåge aktiviteter, foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne, vise, hvordan EU's midler bruges, hjælpe til at udvikle god praksis og endelig vurdere og udvikle turismeprogrammer for kategorier af turister med et lavt budget.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! 40 % af alle turistankomster sker til EU, der dermed stadig er verdens førende turistdestination. Den er derfor en økonomisk drivkraft for beskæftigelse og fremmer også integrationen af landdistrikter.

Men turisterne har ændret krav i de senere år. Derfor er jeg tilhænger af at skabe fælles rammer for en systematisk produktion af harmoniseret europæisk statistik om udbud og efterspørgsel i medlemsstaterne og af i givet fald at tilpasse retsrammerne, så de afspejler de nyeste tendenser såsom endagsture. Systematisk indsamling af information er et nødvendigt værktøj til at fastlægge effektive politikker og lette beslutningstagningen i den private sektor.

Jeg støttede også indførelsen af satellitregnskaber, fordi de bedre viser turismens indvirkning på økonomi og jobsituation og sætter os i stand til at fastlægge mere målrettede politikker for fremtiden.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Turismeindustrien har været meget vigtig for Europa og vil fortsat være det i fremtiden, især hvis vi vil skabe job, navnlig i fjerntliggende områder og landbrugsområder. Men den skal være baseret på planlægning, især planlægning baseret på de statistikker, vi har til rådighed.

– (EN) Så hvis vi ønsker at have en ordentlig planlægning og at udvikle turismen, skal det være baseret på statistikker, der viser tendenserne vedrørende udlejning af boliger, endagsturister osv. På dette grundlag kan vi udvikle turismen, især så den ikke længere er sæsonbetonet, og tilskynde en aldrende befolkning at tage mere på ferie og også tilskynde unge til at gøre det. Ethvert fodboldhold har nu mindst en statistikker ansat og baserer sine planer på statistik, og det gælder også for turistindustrien.

– (GA) Jeg har med glæde stemt for denne betænkning.

Betænkning: Estelle Grelier (A7-0024/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Forordning (EF) nr. 1288/2009 udvider de tekniske overgangsforanstaltninger, så de kan anvendes, indtil der vedtages permanente foranstaltninger.

Det er bedst for alle, hvis disse foranstaltninger bliver vedtaget endeligt og så hurtigt som muligt. I lyset af den kommende reform af den fælles fiskeripolitik skal foranstaltningerne ikke desto mindre vedtages, efter at der er fastlagt nogle nye retlige rammer.

Disse nye rammer er planlagt til 2013, og det er derfor nødvendigt at udvide gyldigheden af de tekniske overgangsforanstaltninger til den 31. december 2012, i betragtning af at den nuværende forordning bliver ophævet i 2011.

Derfor stemte jeg for dette initiativ.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for Grelier-betænkningen, men jeg stemte imod min gruppe i forbindelse med fire ændringsforslag – ændringsforslag 4, ændringsforslag 5CP, ændringsforslag 6 og ændringsforslag 3.

Ændringsforslag 4 er et ændringsforslag fra min kollega, Pat the Cope Gallagher, om at tillade anvendelsen af indfiltringsgarn, som irske fiskere bruger til kystfiskeri. Ellers risikerer vi at tvinge fiskerne længere ud i Nordatlanten, hvilket er upraktisk og meget usikkert. En 50-meter-båd på Atlanterhavet er noget helt andet end en 50-meter-båd i Middelhavet.

Jeg stemte for ændringsforslag 5CP med hensyn til maskestørrelser. Disse udgør også et stort problem for vores egne fiskere på vestkysten, som arbejder inden for blandet fiskeri med glashvarrer, havtasker og kulmuler. Det vil ikke få nogen skadelig indvirkning på torskebestandene, da der for øjeblikket er en meget lav bifangst af torsk.

Jeg stemte også for ændringsforslag 6 af Struan Stevenson vedrørende en afskaffelse af det skandaløse udsmid af kuller.

Sidst, men absolut ikke mindst støttede jeg ændringsforslag 3, som blev stillet af min portugisiske kollega, fru Patrão Neves, og som støtter portugisiske fiskere. Det har jeg ikke noget problem med.

Betænkning: João Ferreira (A7-0017/011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg begik en fejl i mit tidligere indlæg. Jeg talte om det forkerte emne på grund af et problem med oversættelsen, så jeg bytter om på mine indlæg og siger nu det, som jeg skulle have læst op tidligere.

Jeg stemte for de finansielle foranstaltninger, fordi det var nødvendigt at ændre forordningen for at tilpasse den til de aktuelle krav og til EU's funktionsmåde.

Jeg vil også gerne understrege, at forordningen indeholder planer om at udvide listen over organisationer, som er berettiget til finansiel bistand, og ajourføre listen over rådgivende organer. Den garanterer ligeledes ensartede vilkår for gennemførelse af foranstaltninger vedrørende kontrol og håndhævelse og for medlemsstaternes udgifter til gennemførelse af det kontrol- og håndhævelsessystem, der gælder den fælles fiskeripolitik, og i forbindelse med indsamling, forvaltning og anvendelse af grundlæggende data.

De finansielle foranstaltninger omfatter også de økonomiske aspekter ved fiskeri og akvakulturer og en reference til dataindsamling i forbindelse med miljøforanstaltninger.

Derfor stemte jeg for initiativet.

Betænkning: José Manuel Fernandes (A7-0087/2011)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, men vi skal foregå med et godt eksempel og være meget omhyggelige, navnlig med hensyn til budgetdisciplinen.

Jeg vil gerne fortælle, hvorfor jeg stemte imod gruppen om ændringsforslag 8, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har fremsat. Ordføreren nævner heri anvendelsen af uindfriede bevillinger i forbindelse med byggeprojekter. Det har været skik og brug her i mange år nu, men det er hverken åbent eller gennemsigtigt at finansiere byggeprojekter på denne måde. Vi skal anføre, hvilke byggeprojekter vi har lige på det tidspunkt, hvor budgettet planlægges, og vi skal ikke deltage i disse bevillingsoverførsler, som strider imod budgetdisciplinen. Derfor stemte jeg imod gruppens forslag på vegne af S&D-Gruppen vedrørende ændringsforslag 8.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Jeg stemte imod denne budgetbetænkning, men vil egentlig gerne rette en tak til de mange kolleger, desværre lidt for mange, som stemte for. Det gav nemlig et fantastisk billede af, hvad det er for en forskydning af virkelighedsopfattelsen, der eksisterer her i Parlamentet og her i EU's institutioner, i forhold til den omgivende verden med de mennesker, som vi rent faktisk laver regler for.

På en række områder har man, på trods af at vi har bedt medlemslande og andre institutioner om at skære ned, fordoblet udgifterne for Europa-Parlamentet selv og for EU's institutioner generelt. Det er bl.a. sket ved at indføre, at man nu skal have bygget et helt nyt museum til glorificering af den europæiske historie, de europæiske institutioner osv.

Jeg tror, at ufattelig mange mennesker ude i medlemslandene, hvor man nationalt oplever nedskæringer, undrer sig over, at deres repræsentanter i Europa-Parlamentet på en så skødesløs måde bare skalter og valter med pengene, endda midt i en finanskrise.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Hvis De ikke har noget imod det, vil jeg nævne noget, inden jeg afslutter. I mit foregående indlæg sagde jeg "på grund af et problem med oversættelsen". Det var ikke en hentydning til de fremragende oversættere her, men en fejl, jeg begik, da jeg læste teksten højt. Det er mig, der har begået en oversættelsesfejl, og det ville jeg gøre klart, fordi oversætterne på en eller anden måde altid får skylden.

  Formanden. – Ja, tolkene har fortjent vores påskønnelse af det fremragende arbejde, de yder i både Parlamentet og udvalgene.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om budgettet, indtægterne og udgifterne. I denne økonomiske situation og her i Parlamentet skal vi helt klart sikre, at udgifterne holdes under kontrol. Derfor stemte jeg noget andet end det, der var blevet anbefalet med hensyn til nogle aspekter.

Efter min mening skal vi være klar til at skære ned på f.eks. rejseomkostningerne, men hvis vi skærer ned på antallet af flyvninger, skal parlamentsmedlemmernes flybilletter kunne byttes. Undertiden er problemet, at disse billige flybilletter ikke kan byttes. Jeg selv skal med flere fly for at nå hertil. For at komme til Strasbourg skal man f.eks. med tre forskellige fly. Det er derfor vigtigt, at flybilletterne kan byttes. Nogle gange kan forslag om at foretage besparelser som disse ende med at koste mere, blot fordi de ikke er fleksible.

Vi er imidlertid nødt til at reducere omkostningerne, det står helt klart. Nogle omkostninger skal ses som investeringer, og efter min mening kan Parlamentet vise sig at være en god investering, som i fremtiden skaber merværdi – også økonomisk set – for EU og dets institutioner.

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Det drejer sig hele tiden om at bruge penge, gør det ikke? Vi hører hele tiden om de 500 mio. borgere her i Parlamentet, men Parlamentet distancerer sig selv så meget som muligt fra dem.

I ændringsforslag 15 fastholdes det, at vederlag og tillæg for medlemmer ikke bør opdateres i 2012 for at gå foran med et godt eksempel, men 391 af vores kolleger stemte imod dette, fordi de tydeligvis ikke bekymrer sig om den gennemsnitlige EU-borger. Den gennemsnitlige løn i EU er 368 EUR om ugen, men nogle af vores kolleger – 60-70 af vores kolleger – indskriver sig altid om fredagen her i Strasbourg, hvor der ikke er nogen forhandlinger, for at få 304 EUR.

Hvad er det for et eksempel at sætte? Endnu et eksempel på spild af penge: Hvor mange milliarder skal Huset for Europæisk Historie koste for at sælge propaganda og fortælle, hvordan EU "reddede verden"?

Betænkning: Cătălin Sorin Ivan (A7-0050/2011)

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Konsolideringen af demokratiet i EU kræver en konstant indsats for at opbygge et retfærdigt og gennemsigtigt miljø for både driften og finansieringen af de politiske partier på europæisk niveau. EU's borgere skal involvere sig mere i det politiske liv på EU-niveau, og det er derfor nødvendigt at skabe fordelagtige, motiverende betingelser for driften af de politiske partier. Dette skal ske for at undgå situationer, hvor f.eks. mindre end 20 % af de registrerede vælgere deltager i valg til Parlamentet, hvilket skete i mit land.

Jeg er enig i, at disse politiske partier skal have én fælles juridisk statut samt status som juridisk person, direkte baseret på EU's love og traktater. Hvad angår finansieringssystemet, er gennemsigtighed en uadskillelig del af gennemførelsen af værdier, og førsteprioriteten skal derfor være at opnå utvetydige finansieringsbetingelser.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til artikel 325 skal Kommissionen og medlemsstaterne beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig på områder, hvor dette ansvar deles mellem EU og medlemsstaterne. I henhold til artikel 325, stk. 5, aflægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.

Jeg er enig i, at vi skal foretage en nærmere vurdering af inddrivelsesniveauerne for de midler, der er blevet udbetalt unødigt til EU's medlemsstater, ved at indsamle specifikke data. En anden vigtig pointe, som med rette blev fremhævet af fru Ivan i hendes betænkning, er anvendelsen af bedre undersøgelsesmetoder vedrørende svig i medlemsstaterne. På den måde kan vi standardisere modforanstaltningerne i hele EU og fastslå, om der er begået lignende former for svig i andre lande. Derfor støttede jeg denne betænkning.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod ændringsforslag 1, hvori det understreges, at der ikke skal tolereres nogen fejl. Efter min mening er det overordentlig vigtigt at skelne mellem svig og fejl. Ja, der skal ikke tolereres nogen fejl, og det skal retsforfølges, men i mange tilfælde er der tale om utilsigtede fejl. Selv om vi skal afdække alle fejl og sikre, at disse midler bliver inddrevet, er jeg ikke enig i, at der ikke skal tolereres nogen fejl, af den simple årsag, at jeg har arbejdet sammen med mange samfundsgrupper, frivillige grupper, leaderselskaber og partnerskabsselskaber og set, hvor frustrerede de rent ud sagt er over de utallige regler, revisionen af reglerne halvvejs eller tre fjerdedele gennem programmet og de forskellige fortolkninger af reglerne på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau – hvor alle overtrædelser anses for at være fejl. Selv om vi skal forblive årvågne med hensyn til svig, skal vi derfor også forenkle, forenkle, forenkle reglerne.

Betænkning: Marietta Giannakou (A7-0062/2011)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for dette forslag, som er meget værdigt, da det drejer sig om, hvorvidt vi skal finansiere partier med skatteydernes penge. I en sag som denne er der selvfølgelig brug for klare regler, som er ens for alle.

Efter min mening skal partierne også have deres eget finansieringssystem, også selv om det er i lille målestok. I ændringsforslag 2 foreslog Gruppen for det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, at andelen af selvfinansiering skal udgøre blot 5 %. Efter min mening skal den udgøre mindst 10 %. Det er et meget lavt beløb, når man tager i betragtning, at der er tale om skatteydernes penge, og vi skal være meget omhyggelige i denne sag.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Giannakou-betænkningen baner vejen for opfyldelsen af bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, i EU-traktaten og artikel 244 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Parlamentet og Rådet bør arbejde sammen om at definere status for partier på europæisk niveau og deres fonde, og de bør fastlægge regler for finansiering af både partier og fonde. Det er imidlertid nødvendigt at henlede opmærksomheden på bestemmelserne i punkt 10 og 11 i betænkningen, som vedrører tværnationale listers fremtid ved valg til Parlamentet. Det er ganske vist blot et forslag for fremtiden, men for øjeblikket har det ikke borgernes opbakning. Det drejer sig især om medlemsstater, der har erfaring med nationale lister og har afskaffet dem. Et andet vigtigt spørgsmål er timingen af disse forslag – krisen og de foreslåede besparelser er også årsag til modvilje mod at gøre de europæiske institutioner større. Set fra vores synspunkt er muligheden for at gøre Parlamentet større i forbindelse med udvidelsen af EU gennem tiltrædelse af nye medlemsstater vigtigere end muligheden for at gøre det større på baggrund af nye lister.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Også jeg deler ønsket om klare regler for de europæiske partier, men jeg må grundlæggende sætte spørgsmålstegn ved, hvad udkommet af de europæiske partier egentlig er.

Det står i betænkningen, at det skal skabe en større forståelse blandt de europæiske borgere for EU's institutioner og samarbejdet på tværs af grænserne. Det, man kan konstatere, er imidlertid, at i takt med, at de europæiske partier vokser sig større, i takt med, at der bruges stadig flere penge både i partierne og i fondene og i alle mulige andre institutioner, der relaterer sig hertil, ja, i takt med det, så falder den europæiske befolknings opbakning til og forståelse for EU's institutioner.

Den seneste måling i Eurobarometer viste en historisk ringe tilslutning til EU blandt de europæiske befolkninger, så det virker ikke. Derfor stiller jeg det grundlæggende spørgsmål, om det virkelig giver mening, at man fortsætter med at spilde milliarder af euro på disse europæiske partier. Jeg tror det ikke, og derfor stemte jeg nej til denne betænkning.

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning. De kan beholde Deres 30 sølvmønter. Jeg slutter mig ikke til noget paneuropæisk parti. Jeg giver ikke køb på mine principper, sådan som nogle her i Parlamentet er villige til.

Det er ikke retfærdigt, at offentligheden endnu en gang skal bruge deres ressourcer til at finansiere politikere. Politikere skal finansieres privat via donationer osv., og dette skal reguleres kraftigt. Parlamentet fandt først for nylig ud af, hvordan politikere virkelig skal reguleres, men det kan aldrig blive rigtigt at finansiere politiske partier for et europæisk ideal. Jeg tilslutter mig aldrig et paneuropæisk parti. Jeg forsvarer mine principper, og De kan alle gå til helvede.

Betænkning: Sandra Kalniete (A7-0083/2011)

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har stemt om tre initiativbetænkninger om akten for det indre marked, som er en vigtig mekanisme for vækst i den europæiske økonomi og selvfølgelig for jobskabelsen, med konkrete og direkte resultater både for de europæiske borgere og for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen har fremsat mange forslag, som hælder imod integration og liberalisering af de europæiske markeder, hvilket har resulteret i foranstaltninger til støtte for små og mellemstore virksomheder, og især har haft en virkning på innovationen og beskyttelsen af kreativiteten, forbedret effektiviteten og bæredygtigheden af både materielle og ikkematerielle netværk og infrastruktur.

Jeg håber, at vi vil konfrontere nogle af forhindringerne i forbindelse med denne strukturelle støtte til små og mellemstore virksomheder såsom de mange forskellige nationale love, herunder regler og skattesystemer, der fragmenterer markedet, hvilket resulterer i, at virksomhederne skal betale større udgifter til overholdelse af reglerne.

  Emma McClarkin (ECR). – (EN) Hr. formand! I dag har vi stemt om de tre akter for det indre marked og deres hovedprioriteringer. Jeg håber, Kommissionen og Rådet har noteret sig disse. Vi skal sørge for at levere resultater for alle borgere, så den europæiske økonomi kan vokse, skabe job og konkurrere globalt. Vi skal sørge for, at EU-lovgivningen bliver gennemført over hele linjen for at reducere handelshindringerne, men også for, at vi ikke udarbejder EU-lovgivning, der øger byrden for vores virksomheder.

Betænkning: António Fernando Correia De Campos (A7-0072/2011)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Dette var en meget vigtig betænkning for at gå videre med det indre marked.

Når vi imidlertid taler om forbrugerbeskyttelse, var ændringsforslag 3 vigtigt i den forbindelse. Det handlede om, at minimumsharmonisering på forbrugerlovgivningsområdet skal prioriteres i forhold til fuldstændig harmonisering. Jeg stemte for dette ændringsforslag og imod anbefalingerne fra min gruppe, fordi jeg mener, at niveauerne for forbrugerbeskyttelse i f.eks. mit land er ekstremt høje. Hvis vi nu hurtigt bevæger os hen imod fuldstændig harmoniseret forbrugerbeskyttelse i hele EU, ved jeg, at standarderne i mit land vil blive sænket. Derfor mener jeg, at vi først kan nærme os denne harmoniserede standard for forbrugerbeskyttelse ved at fastlægge visse minimumsstandarder og derefter på baggrund heraf bevæge os hen imod en fuldstændig harmoniseret standard.

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Hr. formand! Mængden af varer på EU's indre marked udgør 17 % af det globale marked for varer. Mængden af tjenester på EU's indre marked udgør 28 % af den globale handel med tjenester. Hvis denne helhed iværksættes i den rigtige retning, bør vi kunne opnå resultater i form af økonomisk vækst baseret på dynamikken af vores egne ressourcer. Dette gælder imidlertid kun baseret på den antagelse, at gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger, som jeg støttede, resulterer i, at de flaskehalse, der hindrer bevægeligheden for personer, kapital, varer og tjenester mellem de enkelte EU-lande, bliver fjernet, hvilket vil øge tilgængeligheden og pålideligheden af lån og banktjenester samt internethandelen.

Det vil kun ske, hvis et mere funktionelt indre marked åbner nye muligheder for implementering af produkter og aktiviteter fra EU og på EU's markeder. Hvis det sker, er det måske ikke urealistisk med et bidrag på 4 % til den økonomiske vækst i løbet af de kommende årtier.

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Jeg deler synspunktet om, at det indre marked er en grundlæggende god idé, og at en bedre styring af det indre marked er fornuftig og i forbrugernes interesse. Men jeg undrer mig over, at de seks ændringsforslag, som jeg har stillet til denne betænkning, blev nedstemt med så overvældende et flertal. For hvad handlede det grundlæggende om? Ja, det handlede om, at man skal anvende en minimumsharmonisering i stedet for en totalharmonisering og dermed sikre, at de lande, som i forvejen har gode regler for forbrugerne, ikke bliver tvunget til at nedjustere forbrugerbeskyttelsesniveauet. Det handlede også om den helt unikke arbejdsmarkedsmodel, som man kender fra de nordiske lande, hvor det ikke er lovgivere, men arbejdsmarkedets parter, som vedtager lønforhold og vilkår for arbejdsmarkedet, ja, om at det er dem, der sætter reglerne, og at man skal fastholde og beskytte, ikke underminere den nordiske arbejdsmodel. Sådan to helt harmløse forslag, som jeg er overbevist om ville få markante flertal ved en afstemning blandt europæerne, bliver stemt ned i det her hus. Det er afslørende for den virkelighedsforskydning, der er kendetegnende ved medlemmerne her i Europa-Parlamentet.

Betænkning: Cristian Silviu Buşoi (A7-0071/2011)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det indre marked er et værdifuldt instrument til økonomisk genopretning i EU, navnlig for jobskabelsen.

Betænkningerne vedrørende akten for det indre marked er generelt bidrag fra Parlamentet i den høringsproces, der startede med Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for et indre marked. 50 forslag til forbedring af vores arbejde, erhvervsliv og indbyrdes udvekslinger med henblik på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne".

Efter min mening bør vi lægge mere vægt på de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, kampen mod forfalskninger og piratkopiering og stimulering af innovation og konkurrenceevne ved at løfte den bureaukratiske, administrative og lovgivningsmæssige byrde.

Jeg er imidlertid enig i den generelle struktur i betænkningen og især i de nævnte foranstaltninger, som har til formål at styrke e-handel og forenkle indkøbssystemet. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, den udgør endnu et skridt hen imod oprettelsen af et velfungerende, integreret europæisk indre marked. I dag er Europa en af de vigtigste økonomier i verden, men dets potentiale er stadig enormt, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og øget beskæftigelse.

Små og mellemstore virksomheder er drivkraften og hovedaktørerne i den aktuelle økonomiske genopretning. Europa skal tilbyde dem bedre beskyttelse, lette deres adgang til kredit, reducere bureaukratiet og fremme udviklingen af e-handel. Kun på den måde vil vi kunne skabe en social økonomi baseret på vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Hvis vi giver EU et effektivt og innovativt indre marked i nutidens globaliserede verden, gør vi det til den ubestridte hovedaktør på den globale økonomiske scene.

  Pascal Canfin (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Jeg ønskede at forklare, hvorfor vi stemte for denne akt for det indre marked. Jeg mener, den er et skridt fremad. Det lykkedes Parlamentet at finde de rigtige kompromiser, som ikke udvander tekstens indhold, men i stedet lægger reelt pres på dem i Kommissionen, som ønsker, at det indre marked fortsætter med at have en helt fri markedstilgang uden sociale spørgsmål, skattespørgsmål eller miljøspørgsmål.

Jeg ville også blot forklare, at punkt 54, som omhandler offentlige tjenester, tjenester af almen interesse, er problematisk, og derfor stemte vi imod den del af dette punkt, hvori der – ideologisk, men i slørede vendinger – fortsat opfordres til yderligere liberalisering. Vi går i stedet ind for europæiske offentlige tjenester og for at sikre de europæiske rammer og lade det være op til de enkelte medlemsstater at fortsætte organiseringen af de offentlige tjenester, hvis de ønsker det, navnlig på territorialt niveau.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! Et indre marked uden udelukkelser, hverken af borgere eller af virksomheder – det er på en måde sådan, jeg kunne beskrive det centrale element i dagens forhandling om den nu godkendte betænkningspakke om akten for det indre marked. Det er med stor interesse og også med fornøjelse, at jeg gerne vil fremhæve de forslag, som skal gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at fungere. Det er meget vigtigt for SMV'erne at have adgang til de offentlige indkøbsprocedurer. Meddelelsen om, at disse procedurer skal forenkles, og især at de finansielle barrierer for offentlige indkøb, som udelukker SMV'er, skal reduceres, og også at der skal tages hensyn til specifikke kendetegn ved det lokale marked i forbindelse med indkøb, fortjener særlig støtte.

Det skal ligeledes anerkendes, at SMV'erne forventer at få hjælp til at opnå adgang til markedet, de forventer administrative foranstaltninger, som vil gøre det lettere for dem at fungere, og de forventer også en løsning på patentområdet. Det er med stor interesse, at jeg personligt afventer hr. Barniers fremlæggelse af de 12 løftestænger for stimuleringen af det indre marked. Meddelelsen om, at den periode, hvor det er muligt at evaluere især innovative løsninger, som er forbundet med disse løftestænger, også vil blive relativt kort, er meget opmuntrende.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (A7-0115/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg går ind for denne betænkning, da jeg er enig i det beløb, der anbefales til reparation af de skader, som er forårsaget af oversvømmelserne i lande såsom Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien, i alt 182 388 893 EUR.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning, som uden ændringer godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget 1/2011. Dette forslag til ændringsbudget vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Jeg mener, at EU's Solidaritetsfond generelt bør anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at ansøgninger om økonomisk støtte bør ske på en effektiv og hurtig måde, så det bliver muligt at yde hurtig finansiel bistand til lande, der er blevet ramt af naturkatastrofer.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede betænkningen, fordi de medlemsstater, der var berørte af oversvømmelserne som følge af de kraftige regnskyl, forventer, at beløbet på 182,4 mio. EUR inkluderes. Det drejer sig om Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Ligesom ordføreren mener jeg, at det bør være muligt at anvende midler fra Solidaritetsfonden hurtigere og mere effektivt, end det er tilfældet i øjeblikket.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg kan tilslutte mig det justerede beløb til anvendelse fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), eftersom den direkte skade forårsaget af naturkatastrofer i flere lande, nemlig Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, overstiger den normale tærskel på 0,6 % af bruttonationalindkomsten, som gælder for anvendelse af EUSF. Jeg finder det også vigtigt, at EUSF anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at alle relaterede organisatoriske, lovgivningsmæssige og administrative procedurer gennemføres hurtigt og effektivt. Jeg er derfor enig i Rådets fælles holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget for regnskabsåret 2011.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen foreslår at ændre Kommissionens budget for 2011, således at der tilføres 182,4 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af oversvømmelserne forårsaget af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Dette forslag bør godkendes af Parlamentet på de betingelser, som ordføreren foreslår.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den foreliggende betænkning vedrører Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2011 for indeværende år. Kommissionen er bemyndiget til at stille forslag til ændringsbudgetter i tilfælde af "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder". Visse EU-medlemsstater har været ramt af naturkatastrofer, som har ødelagt forskellige infrastrukturer, og skaden beløber sig til ca. 5,5 mia. EUR og overstiger i nogle tilfælde tærsklen på 0,6 % af bruttonationalindkomsten. Denne situation udgør et grundlag for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), hvis formål udelukkende er at udbedre infrastruktur. Eftersom de nuværende budgetbevillinger er utilstrækkelige til at dække ansøgningerne, bifalder jeg dette ændringsbudget – Kommissionens første forslag til anvendelse af EUSF – som foreslår en forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne med 182 388 893 EUR.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette ændringsbudget har til formål at efterkomme begæringen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) til udbedring af skaden forårsaget af katastrofer, som berørte fem medlemsstater tillige med Kroatien i maj og juni 2010. Disse var "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" som defineret i finansforordningen, og denne procedure er derfor efter vores mening både begrundet og nødvendig.

Det beløb, der anvendes til støtte for disse lande – 182,4 mio. EUR – udgør kun ca. 3 % af den samlede skade, som vurderes til ca. 5 512,7 mio. EUR. EU's medlemsstater har i de senere år været hårdt ramt af et betragteligt antal katastrofer. I de første seks år af EUSF's levetid har Kommissionen modtaget 62 anmodninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Ca. en tredjedel af disse kunne betragtes som "større naturkatastrofer", ligesom det er tilfældet med fire af de anmodninger, vi behandler her i dag. EUSF er et vigtigt instrument til afhjælpning af den næsten altid betragtelige og langvarige virkning af katastrofer på mennesker, miljø og økonomi. Der skal imidlertid også være en tilsvarende forpligtelse til katastrofeforebyggelse, således at de henstillinger, der for nylig blev vedtaget af Parlamentet, føres ud i livet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er en betænkning om forslag til ændringsbudget, som har til formål at efterkomme begæringen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) til udbedring af skaden forårsaget af katastrofer, som berørte fem medlemsstater tillige med Kroatien i maj og juni 2010.

Disse var "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" som defineret i finansforordningen, og denne procedure er derfor efter vores opfattelse både begrundet og nødvendig. Det beløb, der anvendes til støtte for disse lande – 182,4 mio. EUR – udgør kun ca. 3 % af den samlede skade, som vurderes til ca. 5.512,7 mio. EUR.

EU's medlemsstater har i de senere år været hårdt ramt af et betragteligt antal katastrofer. I de første seks år af EUSF's levetid har Kommissionen modtaget 62 anmodninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Ca. en tredjedel af disse kunne betragtes som "større naturkatastrofer", ligesom det er tilfældet med fire af de anmodninger, vi behandler her i dag.

EUSF er et vigtigt instrument til afhjælpning af den næsten altid betragtelige og langvarige virkning af katastrofer på mennesker, miljø og økonomi. En forpligtelse til forebyggelse er også vigtig.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg bifaldt betænkningen og ordførerens forslag om at acceptere Rådets holdning til forslag til ændringsbudget 1/2011 uden at foretage ændringer, fordi der skal ydes finansiel bistand til disse lande, dvs. Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien, uden yderligere forsinkelser.

  David Martin (S&D), skriftlig. – Jeg stemte for dette forslag fra Kommissionen om anvendelse af EUSF, der er baseret på punkt 26 i IIA af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, som giver mulighed for en sådan anvendelse inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. Betingelserne for at være støtteberettiget fra fonden er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af EUSF. Det bør bemærkes, at fondens formål er at udbedre infrastrukturen og fungere som refinansieringsinstrument og ikke at yde erstatning for private skader. Dette er Kommissionens første forslag til anvendelse af EUSF for 2011.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til ændringsbudget giver mening i betragtning af formålet med de midler, der anvendes gennem Solidaritetsfonden til afhjælpning af følgerne af jordskred og alvorlig oversvømmelse som følge af kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Rumænien. Efter at have kontrolleret, at anmodningerne opfylder udvælgelseskriterierne i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen anvendelse af 182,4 mio. EUR fra Solidaritetsfonden til udbedring af skaderne som følge af begivenhederne i disse lande. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve forsinkelsen i anvendelsen af denne type støtte. Proceduren skal gøres mindre bureaukratisk og mere strømlinet, således at fremtidige katastrofesituationer imødegås i tide.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Under hensyntagen til at forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 til det almindelige budget har til formål at anvende EU's Solidaritetsfond med 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af oversvømmelserne på grund af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien, stemte jeg for forslaget.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Naturkatastrofer er ikke længere sjældne i Europa. De allerseneste begivenheder, som f.eks. oversvømmelserne i 2010 i Polen, Slovakiet, Rumænien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn, viser, at Solidaritetsfonden er af altafgørende betydning. Denne fond bruges ikke til at yde erstatning til private for materielle skader, men primært til genopbygning af infrastruktur. Den kan derfor betragtes som et passende refinansieringsinstrument. Navnlig i lande som Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien har der været omfattende katastrofer, og de direkte skader overstiger den sædvanlige tærskel på 0,6 % af bruttonationalindkomsten. Derfor har jeg stemt for dette forslag.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 til det almindelige budget for 2011, hvis formål er at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med et beløb på 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af oversvømmelserne på grund af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Det eneste formål med forslaget til ændringsbudget nr. 1/2011 er formelt at indarbejde denne budgetændring i budgettet for 2011. Begrundelserne retfærdiggør fuldt ud dette ændringsbudget, og jeg stemte derfor for denne betænkning.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag til ændringsbudget, som havde til formål at efterkomme begæringen om anvendelse af 182,4 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe konsekvenserne af oversvømmelserne som følge af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har undladt at stemme. Betænkningen vedrører en overførsel af betalinger for anvendelse af EU's Solidaritetsfond til oversvømmelser i Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien i 2011. Vi er enige i det presserende behov for at anvende midlerne, men ikke ved hjælp af den foreslåede finansieringsmetode (via en "negativ reserve").

Betænkning: Reimer Böge (A7-0114/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er for denne betænkning, der har til formål at yde EU-bistand fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien efter oversvømmelserne i maj og juni 2010, der ramte disse områder og deres befolkninger. EU skal fortsætte med at være en organisation, der udviser solidaritet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg tilsluttede mig denne betænkning om tildeling af finansiel støtte fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien. Den interinstitutionelle aftale gør det muligt at mobilisere støtte inden for et årligt budget på 1 mia. EUR. Jeg mener generelt, at EU's Solidaritetsfond skal anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at ansøgninger om finansiel støtte skal behandles effektivt og handlekraftigt, så det er muligt omgående at yde finansiel støtte til lande, der har været udsat for naturkatastrofer.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) er at yde hurtig, effektiv og fleksibel bistand til befolkningen i en medlemsstat eller et land, der forhandler om tiltrædelse, i tilfælde af en større naturkatastrofe.

Denne fond supplerer medlemsstaternes offentlige midler i nødstilfælde, især hvad angår presserende reparationer af infrastruktur, midlertidig indkvartering og nødhjælp med henblik på at dække befolkningens akutte behov samt oprydning i de områder, der er ramt af katastrofen. Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien blev ramt af skybrud i 2010, hvilket forårsagede alvorlige oversvømmelser med kæmpe tab i disse lande. Som følge af katastroferne bad de pågældende lande om støtte fra EUSF. Eftersom støttekriterierne i den relevante forordning var opfyldt, blev anvendelsen af EUSF godkendt med henblik på at lindre smerten, lidelserne og tabene for de mennesker, der blev ramt af de ovennævnte katastrofer. Af de førnævnte grunde støttede jeg denne afgørelse.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) De oversvømmelser, der ramte landene i den østlige del af EU sidste år, forårsagede enorm materiel skade i praktisk talt alle regioner. Mange af dem kæmper fortsat med oversvømmelsernes tragiske følger. Mange mennesker venter stadig på den lovede, finansielle bistand fra myndighederne. De alvorlige skader har hovedsagligt ramt landbruget, infrastrukturen, transportnettet og kulturarvssteder. Mange mennesker har lidt og har i mange tilfælde mistet alt, hvad de ejer. Alene i Polen er de direkte tab anslået til næsten 3 mia. EUR. Dette beløb ligger langt over tærsklen for at tage Solidaritetsfonden i brug. En lignende situation findes i de andre lande, der søger om støtte fra fonden. Hvis EU-midlerne i den interinstitutionelle aftale aktiveres, vil det medføre en betydelig lettelse for de områder, der er værst ramt af katastrofen, idet det vil være muligt at udføre arbejder, der kan udbedre skaderne efter naturkatastrofen. Jeg støtter i høj grad en anvendelse af Solidaritetsfonden.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets beslutning om at frigive midler fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til de centraleuropæiske stater, der blev ramt af oversvømmelserne sidste år. Hvad angår Den Tjekkiske Republik, er der et beløb på 125 mio. CZK til at dække nogle af skaderne efter oversvømmelserne i det nordlige Moravien i maj og juni sidste år. Da det samlede skadesomfang blev anslået til 5 mia. CZK, hvilket er under 0,6 % af den tjekkiske BNI, var der ikke tale om en "alvorlig naturkatastrofe" ifølge EU-lovgivningen, som ville have sikret støtten fra Solidaritetsfonden. Det var derfor nødvendigt at anmode om en dispensation for Den Tjekkiske Republik på grundlag af det faktum, at vores land blev ramt af den samme naturkatastrofe som nabolandet Polen, hvor følgerne var mere ødelæggende. I Europa-Parlamentets oprindelige beslutningsudkast var kun Polen nævnt som et ramt land, og det var først, efter at jeg påpegede, at oversvømmelserne også havde ramt andre stater, at udkastet blev udvidet til at omfatte hele den centraleuropæiske region. Jeg er glad for, at den tjekkiske regering efter den indledende slaphed og tøven skred til handling og formåede at indsende en ansøgning om finansiel støtte fra Solidaritetsfonden inden for den angivne tidsfrist, hvilket nu utvivlsomt vil vise sig at være meget nyttigt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de betydelige skader forårsaget af denne store naturkatastrofe, der især har skadet privat ejendom, transportnet og kulturarvssteder, og eftersom de anslåede, direkte skader i alle disse lande i alt overstiger den normale tærskel for at anvende Solidaritetsfonden, nemlig 0,6 % af BNI, er jeg enig i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien som følge af de alvorlige oversvømmelser, der ramte disse lande i maj og juni 2010. Jeg vil gerne opfordre Rådet til omgående at fortsætte sin gennemgang af den forordning om Solidaritetsfonden, der er vedtaget af Europa-Parlamentet, så fonden bliver hurtigere og mere effektiv.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er berettiget at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien på grund af de skybrud og oversvømmelser, der ramte disse lande, og de alvorlige skader, der opstod. Den støtte, som denne afgørelse fik fra flertallet i det pågældende udvalg, viser, at den er meget bred. Jeg beklager de lidelser, som folk har haft, og jeg håber, at anvendelsen af fonden vil lindre lidelserne og hjælpe med en hurtigere og mere effektiv genopbygning i de værst ramte områder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I maj og juni 2010 blev Central- og Østeuropa ramt af en hård storm med enorme skader til følge i visse medlemsstater, især fordi den offentlige infrastruktur, landbrug, veje og jernbanenet samt offentlige og private værdier blev ødelagt. Oversvømmelserne i Polen ramte næsten hele landet med skader for mere end 0,85 % af BNI. I Slovakiet efterlod stormen nogle områder under vand og skabte jordskred og oversvømmelser, der førte til skader for op til 0,89 % af BNI. I Ungarn løber skaderne op i 0,73 % af BNI. I Rumænien anslås de til over 875 mio. EUR eller 0,67 % af BNI. I Kroatien overstiger de 153 mio.(0,6 % af BNI), og i Den Tjekkiske Republik er summen 204 mio.EUR (0,6 % af BNI). Situationen kræver, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond bliver anvendt, og den har ført til, at det første ændringsbudget for 2011 blev godkendt. Eftersom det er inkluderet i forslaget til det allerede godkendte ændringsbudget, og Regionaludviklingsudvalgets holdning taget i betragtning, er jeg således enig i ordførerens indstilling til at anvende 182 388 893 EUR til at hjælpe med at reparere den offentlige infrastruktur, der blev ødelagt af stormene i de ovennævnte medlemsstater.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Meningen med betænkningen er, at der bakkes op om anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) for at støtte de seks lande Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien. Disse lande blev ramt af voldsomme regnskyl og, i nogle tilfælde, omfattende oversvømmelser, jord- og mudderskred i et omfang, der aldrig tidligere er set. I fire lande, nemlig Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, kan katastroferne betegnes som "større naturkatastrofer" i henhold til definitionen i EUSF-forordningen. Med andre ord anslås skaderne til at overstige 0,6 % af deres bruttonationalindkomst. Vi anser anvendelsen af denne støtte for at være vigtig og nødvendig, og derfor stemte vi for denne betænkning.

Endnu en gang skal vi gøre opmærksom på de alt for store forsinkelser mellem tidspunktet for katastrofen, beslutningen om at anvende EUSF og den faktiske ydelse af EU-støtte til de ramte medlemsstater og områder. Katastroferne i maj og juni 2010. Parlamentet har først lige godkendt anvendelsen af EUSF, næsten et år efter. Nu kommer andre proceduremæssige krav til at forsinke, at pengene kommer til rette sted endnu mere. Derfor er vi fortalere for en tilpasning af reglerne for denne fond, så anvendelsen af den bliver mere fleksibel og rettidig.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for betænkningen om godkendelse af anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til støtte af seks lande, nemlig Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien.

Disse lande blev ramt af styrtregn – i visse tilfælde i hidtil uset omfang – omfattende oversvømmelser, jordskred og mudderskred. I fire lande – Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien – kvalificeres katastroferne som "større naturkatastrofer" i henhold til definitionen i EUSF-forordningen, med andre ord vurderes skaden til 0,6 % af landenes BNI.

Vi mener, at anvendelsen af støtten er vigtig og nødvendig, og vi stemte derfor for betænkningen.

Vi skal dog rette opmærksomheden mod de lange tidsrum mellem tidspunktet for katastrofen, beslutningen om at anvende EUSF og den reelle udbetaling af EU-støtte til de ramte medlemsstater og regioner. Det skal bemærkes, at katastroferne fandt sted i maj og juni 2010. Parlamentet har først lige godkendt anvendelsen af EUSF, næsten et år senere. Nu vil andre proceduremæssige krav forsinke pengenes ankomst til deres destination yderligere.

Derfor gør vi os til fortalere for behovet for at tilpasse reglerne for anvendelse af fonden, således at anvendelsen heraf bliver mere fleksibel og hurtigere.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Oversvømmelserne i 2010 ramte store områder i flere centraleuropæiske lande. Naturkatastroferne ramte hovedsagelig Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien. Indbyggerne i disse områder kan ikke selv håndtere konsekvenserne af oversvømmelserne. De kan ikke afbøde konsekvenserne med deres egne ressourcer, fordi budgetterne i de enkelte stater er bebyrdede af den økonomiske og finansielle krise. Kommissionen foreslår dog at anvende EU's Solidaritetsfond til fordel for de ramte lande. Alle de nævnte lande anmodede om bistand fra fonden, efter at de i forårs- og sommermånederne sidste år blev ramt og lammet af jordskred, flodbølger og stort set vedvarende nedbør.

Naturens kræfter gjorde således omfattende skade i de ramte områder på både den offentlige og den private infrastruktur samt vej- og jernbanetransporten, mens landbruget også blev ramt. Der skete endvidere betydelige skader på ejendom, beboelsesejendomme og kulturmonumenter. Det er derfor passende at give de ramte europæiske stater den nødvendige finansielle bistand, således at de kan håndtere konsekvenserne af naturkatastroferne og vende tilbage til et normalt liv så hurtigt som muligt.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i dokumentet, da Kommissionen i sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2011)0010) har underrettet Parlamentet om, at det på baggrund af anmodninger fra Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og kandidatlandet Kroatien om støtte med henvisning til oversvømmelserne i maj, juni og juli 2010 foreslår EU's Solidaritetsfond anvendt. For at undgå unødig forsinkelse i forbindelse med godkendelsen af denne foranstaltning, som Budgetudvalget agter at vedtage hurtigst muligt, skal det bemærkes, at Regionaludviklingsudvalget ikke har nogen indsigelser imod, at EU's Solidaritetsfond anvendes til at udbetale 182 388 893 EUR til de berørte lande som foreslået af Kommissionen og i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Solidaritetsfonden er et instrument med afgørende betydning for EU. Ud over fondens finansielle betydning er den også et udtryk for europæisk solidaritet. Rådet har imidlertid lige vist os, at solidariteten gradvist mindskes. I øjeblikket tvinger Rådet os – for at hjælpe borgere, der allerede har lidt så meget under sidste års oversvømmelser – til at skære midler fra meget vigtige programmer.

Derudover ser vi, hvis vi ser på, hvilke medlemsstater, der i Rådet på nuværende tidspunkt blokerer for "nye penge" til at dække fondens behov, at det er dem, der har nydt godt af store summer i de foregående år.

Unionen er baseret på solidaritet. Uden det kunne vi ikke have formet det Europa, vi har i dag, og vi vil heller ikke kunne forme morgendagens Europa.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) I modsætning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mener jeg, at Solidaritetsfonden, hvis ressourcer skal dække skader forårsaget af naturkatastrofer, er et reelt udtryk for europæisk solidaritet. Jeg er meget tilfreds med, at betænkningen også foreslår tildeling af ressourcer, der skal dække oversvømmelsesskader på offentlig ejendom i Tjekkiet. Det gælder specifikt i Nordmoravien, som i maj sidste år blev ramt af samme flodbølge, der forårsagede skader i hele den centraleuropæiske region. Jeg bifalder, at Tjekkiet har modtaget midler fra Solidaritetsfonden for at dække skader, så meget desto mere fordi de omgivende lande i højere grad blev ramt af flodbølgen end Tjekkiet.

Kompensationen til Tjekkiet blev dog ikke ikke glemt i forbindelse med den europæiske solidaritet. Jeg vil også gerne takke hr. Březina og hr. Tošenovský, sammen med hvem jeg med succes pressede på for at få Tjekkiet inddraget i gruppen af lande, der skulle modtage kompensation fra Solidaritetsfonden i forbindelse med flodbølgen. Jeg vil endvidere rette en særlig tak til Parlamentets formand, hr. Buzek, for at have besøgt de ramte områder i Moravien sammen med os og for personligt at have bakket op om støtten til Tjekkiet.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) 2010 var præget af katastrofale oversvømmelser i mange lande i Europa, hvor Polen blev ramt af to oversvømmelser. Vi bør bifalde den solidaritet, som EU har givet udtryk for ved at afbøde konsekvenserne af oversvømmelserne og de tiltag, der er taget for at afhjælpe den forfærdelige situation for de ramte – folk, som har mistet en stor del af og i mange tilfælde alle deres materielle ejendele, lidt sundhedsmæssige skader og endda mistet deres pårørende.

Som led i støtten til tanken om solidaritet i forbindelse med krisetider og lidelser er der brug for overvejelser om, hvordan oversvømmelser kan forhindres. Vejen frem er forvaltning af vandressourcer, dvs. regulering af floder, opførelse af bassiner osv. Vi bør rette en langt større del af midlerne til miljøformål i Samhørighedsfonden mod forebyggelse af oversvømmelser. Ved at støtte Böge-betænkningen opfordrer jeg til støtte for forslaget om flere midler i budgettet efter 2013.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg er meget glad for, at der træffes så konstruktive beslutninger i Parlamentet. De medlemmer, der kommer fra de regioner, som blev ramt af oversvømmelserne, har arbejdet hårdt for at sikre støtte fra Unionen, og, som vi ved, har vejen til denne succes ikke været nem. Tildelingen af 182,4 mio. EUR som kompensation for følgerne af sidste års oversvømmelser er ekstremt vigtig, ikke kun for de regioner, der blev ramt af naturkatastrofen, men også for indbyggerne.

Polen og Podkarpacie-regionen er et område, der i særlig grad har lidt under katastrofen, og jeg håber, at de økonomiske midler, der stilles til rådighed til genopbygningen af infrastrukturen vil blive brugt på en effektiv måde. Parlamentets beslutning i dag er endelig og indleder proceduren for tildeling af EU-midler, og jeg stemte derfor for beslutningen om anvendelse af EU's Solidaritetsfond i forbindelse med oversvømmelser i 2010 i Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. På baggrund af anmodninger fra Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og kandidatlandet Kroatien om støtte med henvisning til oversvømmelserne i maj, juni og juli 2010 foreslår den EU's Solidaritetsfond anvendt.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med dagens afstemning til fordel for godkendelsen af anvendelsen af EU's Solidaritetsfond til støtte til Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Kroatien i forbindelse med oversvømmelserne i disse lande sidste år.

Selv om der fortsat er uenighed mellem Parlamentet og Rådet om den tekniske procedure for opnåelsen af de 182,4 mio. EUR, der er brug for for at kompensere medlemsstaterne for skader, har Europa igen demonstreret sin solidaritet med borgerne. Jeg er enig i anvendelsen af budgetoverskuddet fra 2010 til dækning af de "negative reserver", der er anvendt for at finde de nødvendige midler. Denne reserve er da også en "regnskabsmetode", der bør anvendes til eventuelle nødsituationer, der måtte opstå i indeværende regnskabsår.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Solidaritet er hovedtrækket i EU. På grundlag af denne solidaritet mener jeg, at betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med de oversvømmelser, der ramte Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien i 2010, er rettidig og nødvendig. Denne solidaritet vil blive så meget desto mere nødvendig, da klimaændringer fortsat udløser katastrofer i hele Europa. I denne henseende skal der udformes strategier, der også bidrager til at nedbringe mængden af drivhusgasemissioner.

EU's indsats skal kanaliseres mod en konsolidering af medlemsstaternes tiltag for at forebygge og mindske konsekvenserne af de voldsomme oversvømmelser i Europa, der er blevet stadig hyppigere. En prioritet på nuværende tidspunkt må være, at medlemsstaterne vurderer de aktiviteter, der øger risikoen for oversvømmelser, og øger responstiden, mobiliteten og fleksibiliteten i forbindelse med indgrebene. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at borgerne informeres om og deltager i aktioner og planer for forvaltning i forbindelse med oversvømmelser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette solidaritetsinstrument er blevet anvendt førhen – specifikt i mit land med støtten til Madeira efter de store nedbørsmængder der i februar 2010 – og det giver nu mening at anvende det til at afbøde de konsekvenser, som naturkatastrofer altid har på befolkningen i de lande, som de rammer.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Sidste års intense nedbørsmængder forårsagede en katastrofal situation i de centraleuropæiske lande. Floder, der løb over deres bredder, oversvømmede gader og hjem. Folk blev fattige, og mange af dem mistede næsten alt. Derfor var en hurtig vurdering af situationen og hurtig bistand afgørende på det pågældende tidspunkt. Slovakiet, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien anmodede alle om støtte fra EU for at kunne hjælpe de nødstedte ved at trække på Solidaritetsfonden. Jeg er meget glad for at se, at Parlamentet også har anerkendt situationen og også har til hensigt at hjælpe disse lande. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt at støtte forslaget til afgørelse, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at give udtryk for min taknemmelighed over for alle dem, der udtrykte deres solidaritet med mine centraleuropæiske medborgere på daværende tidspunkt. Tak.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Efter de voldsomme nedbørsmængder i august 2010, som fik floder til at løbe over deres bredder og tvang folk til at forlade deres hjem, anmodede Tjekkiet om støtte fra Solidaritetsfonden i oktober 2010. Loftet på 0,6 % af BNI var ikke overskredet, men størstedelen af befolkningen led under konsekvenserne, og regionens økonomi var på randen af et kollaps. Vigtige områder som turisme og industri var alvorligt skadet. Støtten vil dække en del af omkostningerne ved de omgående foranstaltninger, der var nødvendige for at genopbygge skadet infrastruktur. Jeg støtter derfor forslaget.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Sidste sommer blev størstedelen af Rumæniens territorium ramt af voldsomme oversvømmelser og jordskred. Skaden blev vurderet til næsten 900 mio. EUR, hvilket svarer til næsten 0,7 % af Rumæniens BNP. Jeg hilser støtten fra Solidaritetsfonden velkommen, og den vil bidrage til både at afbøde konsekvenserne af katastrofen og forhindre lignende hændelser i at forekomme. Solidaritetsfonden er et af de specifikke eksempler, som kan vise vores borgere betydningen af fælles foranstaltninger på EU-niveau.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen foreslår at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til støtte af Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. Sideløbende med forslaget om at anvende Solidaritetsfonden til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien har Kommissionen forelagt et forslag til ændringsbudget (A7-0115/2011). Det fremgår af betænkningen, at alle ansøgninger opfylder kriterierne for støtteberettigelse i forordning (EF) nr. 2012/2002. Jeg stemte derfor for anvendelsen af Solidaritetsfonden for et beløb af 105 567 155 EUR for Polen, 20 430 841 EUR for Slovakiet, 22 485 772 EUR for Ungarn, 5 111 401 EUR for Tjekkiet, 3 825 983 EUR for Kroatien og 24 967 741 EUR for Rumænien, i alt 182 388 893 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) De direkte udgifter til de oversvømmelser, der ramte Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien i 2010, beløber sig til 5 512 719 662 EUR. Jeg stemte for betænkningen med henblik på godkendelse af anvendelsen af 182,4 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond til støtte i forbindelse med disse oversvømmelser. Jeg var uenig i den finansieringskilde, som Rådets stillede forslag om, nemlig en "negativ reserve". Jeg stemte imidlertid for Rådets forslag, da jeg mener, at de borgere, som blev ofre for oversvømmelserne, ikke må blive ofre for en interinstitutionel kamp mellem medlemsstaterne og Parlamentet.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Det handler om anmodningerne fra Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og Kroatien (som kandidatland) om støtte til håndtering af de betydelige skader forårsaget af de katastrofale oversvømmelser i de pågældende lande i maj, juni og juli 2010. Eftersom alle anmodninger opfylder kriterierne for støtteberettigelse i forordning (EF) nr. 2012/2002, stemte jeg for forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til at udbetale 182 388 893 EUR til de berørte lande med forventning om, at støtten vil bidrage til at fremskynde genopbygningen af de ramte områder og afhjælpe befolkningernes lidelser.

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg stemte med glæde for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om frigivelse af midler fra EU's Solidaritetsfond til Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien. Alle disse stater blev sidste år ramt af kraftige oversvømmelser som følge af voldsom regn, der forårsagede jordskred og betydelige tab af menneskeliv samt skader på beboelsesejendomme, virksomheder, landbrugsområder, vej- og jernbanenet og anden infrastruktur. Selv om beløbet for den foreslåede støtte kun udgør en lille procentdel af de samlede kvantificerede skader for de fleste landes vedkommende, er der stadig tale om betydelig støtte, der i alt beløber sig til 182 mio. EUR. Jeg vil gerne påpege, at EU etablerede Solidaritetsfonden for at støtte indbyggerne i regioner, der rammes af naturkatastrofer. Jeg vil gerne takke medlemmerne for at støtte betænkningen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen. Kommissionen foreslår at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til støtte af Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. Sideløbende med forslaget om at anvende Solidaritetsfonden til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien har Kommissionen forelagt et forslag til ændringsbudget (FÆB nr. 1/2011 af 14. januar 2011) med henblik på at opføre de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger på 2011-budgettet, således som der er skabt mulighed for i punkt 26 i IIA.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for teksten, fordi vi skal anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for de lande i Central- og Østeuropa, som blev ramt af oversvømmelserne i 2010.

Lande som Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien havde enorme udgifter efter de voldsomme nedbørsmængder i den periode, som forårsagede alvorlige skader på deres infrastruktur. Polen alene blev f.eks. ramt af to på hinanden følgende oversvømmelser af landets store floder i maj og juni 2010, som forårsagede alvorlige skader på landbrug, transportnet og kulturarvssteder, med samlede skader for et beløb på næsten 3 mia. EUR. Prioriteten er nu at genopbygge de regioner, der i størst omfang blev ramt af de tragiske begivenheder sidste år, hvilket vil gøre det muligt for dem at genstarte deres produktionssystemer uden yderligere forsinkelser.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Oversvømmelserne i 2010 ramte flere europæiske lande i forskelligt omfang. I Tjekkiet var oversvømmelserne f.eks. mindre i areal, men konsekvenserne var, ligesom i Polen, virkelig ødelæggende for landet. Jeg støttede derfor frigivelsen af midler på grundlag af muligheden i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 for sådanne ekstraordinære situationer. Jeg stemte for betænkningen, herunder frigivelsen af midler til Tjekkiet og Kroatien, som er lignende tilfælde.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede anvendelsen af EU's Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Det er ekstremt vigtigt, at EU støtter de lande, der har lidt under konsekvenserne af naturkatastrofer. Tabene som følge af katastrofen overstiger 2,9 mia. EUR. EU's finansielle støtte vil bidrage til genopbygningen af den offentlige infrastruktur, der blev beskadiget af katastrofen, nemlig vandledninger, kloaksystemer, veje og broer. Der er gået næsten et år siden oversvømmelserne. Hjælpen er stadig afgørende. Den bør mobiliseres hurtigere. Til dette formål bør procedurerne for tildeling af finansiel støtte fra Solidaritetsfonden afkortes.

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0056/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter betænkningen, da den fremmer ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter princippet om ikkediskrimination af de forskellige flåder, der fisker i Comorernes fiskerizone, og samtidig fremmer en dialog om de nødvendige reformer. Jeg støtter også betænkningen, fordi den er et fremskridt i forhold til den tidligere aftale, da det fastlægges, at gennemførelsen af protokollen skal suspenderes i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser. Da målet med protokollen er at styrke partnerskab og samarbejde i fiskerisektoren gennem anvendelse af alle tilgængelige finansielle instrumenter, vil jeg dog gøre opmærksom på det presserende behov for rammer, der fremmer øget investering i sektoren og optimering af ikkeindustrielle fiskerioperationer.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede betænkningen, da den er et udtryk for et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande. Unionen Comorerne vurderes som et af de fattigste udviklingslande med en økonomi, der i vid udstrækning afhænger af udenlandsk støtte og teknisk bistand. De brugbare fiskebestande i Unionen Comorerne, som hovedsagelig består af store pelagiske fisk, skønnes at være på 33 000 t om året, samtidig med at de lokale fiskere årligt kun fanger op mod 16 000 t, som aftages fuldt ud af det lokale marked. Hovedformålet med den nye protokol er at fastlægge, hvilke fiskerimuligheder der kan tilbydes EU-fartøjer for adgangsret og sektorstøtte, samt at fortsætte samarbejdet mellem EU og Unionen Comorerne med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i den comoriske fiskerizone i begge parters interesse.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande, såkaldte "fiskeripartnerskabsaftaler", er almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Unionen Comorerne også er i begge parters interesse. På den ene side forbedrer den EU-fartøjernes fiskerimuligheder i den comoriske fiskerizone, da der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande. På den anden side yder EU sektorstøtte til udvikling af fiskeripolitikken i Comorerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne. Jeg opfatter protokollen som positiv, da den fremmer forsvarligt og bæredygtigt fiskeri i comoriske territorielle farvande og tjener begge parters interesser, da den tilbyder EU-fartøjer fiskerimuligheder mod betydelig sektorstøtte til samfundet i ønationen Comorerne.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for henstillingen om fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, da parterne forpligter sig til at fremme bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone, og eftersom den indeholder en suspensionsklausul i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Unionen Comorerne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende protokol til den gældende fiskeriaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, der er en af mange fiskeripartnerskabsaftaler, som EU har undertegnet, udløb den 31. december 2010. Den nye protokol vil blive indgået for en periode på tre år (2011-2013), der indledes med ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse om foreløbig anvendelse af protokollen og efter den gældende protokols udløb. Formålet med forslaget til afgørelse er at fastlægge EU-fartøjernes fiskerimuligheder på grundlag af de tilgængelige bestande samt den finansielle modydelse for adgangsret og sektorstøtte.

Den nye protokol er i begge parters interesse og sigter mod at styrke fiskerisamarbejdet gennem anvendelse af de tilgængelige finansielle instrumenter. Der har været et behov for at skabe rammer, der fremmer udvikling af investeringer i sektoren, og for at optimere ikkeindustrielle fiskerioperationer. Som ordføreren mener jeg, at Parlamentet skal have mulighed for nøje at overvåge den måde, hvorpå aftalen udvikler sig og overholdes, og det er Kommissionens ansvar at sikre, at det kan gøre det.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen fokuserer på et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af vilkårene for EU-fiskerifartøjers fiskeriaktiviteter i Unionen Comorernes farvande. Gennem årene har EU indgået fiskeripartnerskabsaftaler med en række lande og til gengæld ydet finansiel støtte, der grundlæggende skulle støtte nationale fiskeripolitikker, navnlig med henblik på at beskytte bestandene. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet påtaget sig øget ansvar på området, og vi skal nu godkende nye fiskeriaftaler. Eftersom protokollen mellem EU og Unionen Comorerne udløb den 31. december 2010, haster det med at forny den. Forslaget er i begge parters interesse, hvilket ordføreren forklarer på en meget fornuftig måde, og derfor stemte jeg for forslaget. Det er blot en skam, at det kommer for sent.

  João Ferreira og Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen støtter den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne, som vil gælde i tre år, og hvis hovedformål er at fastlægge EU-fartøjers fiskerimuligheder og den finansielle modydelse for adgangsret og sektorstøtte. Der er tale om en aftale om adgangsrettigheder til comoriske farvande for 70 europæiske fartøjer mod en finansiel modydelse på omkring 600 000 EUR om året, hvoraf halvdelen er rettet mod udvikling af landets fiskerisektor. Landet har stort set ingen andre ressourcer; 30 000 af landets 800 000 indbyggere afhænger af denne sektor.

Det er her, den såkaldte partnerskabsaftale på området har fejlet mest åbenlyst, hvilket bør give anledning til overvejelser og politiske ændringer. Der vil blive givet fiskeritilladelse til 45 notfartøjer til tunfiskeri – heraf 22 franske og 22 spanske – og 25 langlinefartøjer med flydeline. Det er mere end i henhold til den gældende protokol, der giver tilladelse til 40 notfartøjer og 17 langlinefartøjer. Portugal har stadig de fem langlinefartøjer, landet havde før. Frankrig og Spanien er stadig de lande, der får mest ud af aftalen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i dokumentet, da indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU's finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne. Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet fået stærkere beføjelser i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftaler. I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i EUF-traktaten kræves der nu forudgående godkendelse fra Parlamentet for, at der kan indgås en sådan aftale, hvorimod der tidligere kun krævedes en simpel høringsprocedure. Jeg mener, at den foreslåede nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Unionen Comorerne er i begge parters interesse.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Fiskerisektoren i Comorerne er meget karakteristisk. De lokale fiskeres fangster er nærmest aldrig tilstrækkelige til at opfylde lokalsamfundets behov. Det skyldes en dårligt udviklet og rent ud sagt ikkeeksisterende havne- og fiskeriflådeinfrastruktur. Befolkningerne på øerne i denne del af Det Indiske Ocean er meget fattige, står over for problemer med arbejdsløshed og, som ordføreren selv skriver, er i praksis afhængige af finansiel støtte fra udlandet. Partnerskabsaftalen, der tillader EU-fartøjer at fiske i comoriske farvande mod finansiel støtte, vil uden tvivl bidrage til at forbedre regionens økonomi. Vi bør imidlertid overvåge, hvordan midlerne anvendes, og om de reelt bidrager til en forbedring af situationen i sektoren.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Formålet med den nye protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, er at styrke partnerskabet og samarbejdet i fiskerisektoren ved at anvende alle tilgængelige finansielle instrumenter. Protokollen vil skabe en ramme, der fremmer vækst inden for investeringer i sektoren og vil bidrage til at øge værdien af produkterne inden for ikkeindustrielle fiskerioperationer. Jeg bifalder forslaget om at indføre den nye protokol.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Rådets udkast til henstilling om indgåelse af en protokol, der fastlægger fangstkvoter og finansielle modydelser som fastlagt i partnerskabet med fiskerisektoren i Unionen Comorerne, skal fastlægge den rolle, som Parlamentet bør spille i proceduren med at revidere aftalen. Europa har altid efterstræbt partnerskabsaftaler inden for fiskerisektoren, og partnerskabet med Unionen Comorerne har været i kraft siden 1988. Formålet med den nye protokol er at fastlægge de fangstkvoter, der tilbydes til fiskerifartøjer i Unionen Comorerne, med en bæredygtig og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne, øge investeringerne i ikkeindustrielle fiskerioperationer og forbedre deres aktivitet. Forslaget til Rådets afgørelse om projektet sikrer, at begge parter, nemlig Europa og Comorerne, vil drage fordel af fornyelsen af aftalen, men eftersom Parlamentet med Lissabontraktatens ikrafttræden har opnået en specifik rolle i gennemførelsen af aftalerne, lader det til at være uundgåeligt, at vi på hvert enkelt trin frem til den endelige godkendelse af aftalen skal identificere de foranstaltninger, der vil involvere Parlamentet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen. Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU's finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne. Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Denne nye aftale erstatter den, der har været gældende hidtil, og som udløb den 31. december 2010. Denne type aftale gør det muligt for EU-fiskerifartøjer at få adgang til Comorernes fiskerizoner mod en finansiel modydelse. Den store fordel ved denne type protokol er, at EU kan bidrage til disse landes udvikling. I dette tilfælde vil EU give yderligere bistand til fiskerisektoren, eftersom denne sektor vil absorbere omkring 50 % af de tildelte midler. Vi bør huske på, at omkring 30 000 personer i Comorerne er direkte afhængige af fiskerisektoren, og derfor er støtten så vigtig.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Comorerne udløb i december 2010. Den nye protokol gælder i perioden 2011-2013 og bør finde foreløbig anvendelse, indtil Parlamentets godkendelsesprocedure er afsluttet. Ifølge udkastet til aftale forpligter parterne sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter princippet om ikkediskrimination af de forskellige flåder, der fisker i Comorernes fiskerizone. For så vidt angår fiskerimulighederne, vil 45 notfartøjer til tunfiskeri og 25 langlinefartøjer med flydeline få tilladelse til fiskeri. Den nye aftale indeholder i modsætning til den tidligere en suspensionsklausul i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser. Jeg mener, at det er nødvendigt at styrke partnerskabet og samarbejdet inden for fiskerisektoren ved at anvende alle tilgængelige finansielle instrumenter. Jeg stemte derfor for forslaget.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, såkaldte fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension.

Forslaget om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne er en integreret del af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension og er i begge parters interesse.

Betænkningen indeholder følgende henstillinger, som vurderes som relevante

• Kommissionen bør sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i artikel 9 i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i artikel 7, litra c), i protokollen nævnte flerårige fiskerisektorprogram samt resultaterne af de respektive årlige evalueringer;

• Repræsentanter for Parlamentet bør som observatører deltage i møder og arbejde i Den Blandede Komité;

• Kommissionen bør forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om aftalens gennemførelse, inden denne genforhandles;

• Parlamentet og Rådet bør behandles rimeligt, hvad angår retten til fuldstændig og omgående orientering, samt hvad angår kontrol og evaluering af gennemførelsen af internationale fiskeriaftaler samt forhandling om revision af disse aftaler.

Af disse årsager stemte jeg for betænkningen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med protokollen er at erstatte den protokol, der er vedhæftet som bilag til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne, som udløb den 31. december 2010. Hovedformålet med den nye protokol er at fastlægge, hvilke fiskerimuligheder der kan tilbydes EU-fartøjer for adgangsret og sektorstøtte, samt at fortsætte samarbejdet mellem EU og Unionen Comorerne med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i den comoriske fiskerizone. Med udgangspunkt i den nye protokol bygger EU's samlede årlige finansielle modydelse på 1 845 750 EUR for hele periodens tre år. Det er også planen at udvikle investeringer i fiskerisektoren for at optimere ikkeindustrielle fiskerioperationer. Da jeg mener, at forslaget til en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne er i begge parters interesse, stemte jeg for det.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod forslaget. Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU's finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne. Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet fået stærkere beføjelser i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftaler. I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i EUF-traktaten kræves der nu forudgående godkendelse fra Parlamentet for, at der kan indgås en sådan aftale, hvorimod der tidligere kun krævedes en simpel høringsprocedure. Vi i Verts/ALE-Gruppen ser meget kritisk på, hvordan denne type aftaler er blevet gennemført hidtil.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension.

Aftalerne med lande i Afrika og Stillehavet indebærer, at en betydelig del af EU's gensidige finansielle ordninger rettes mod støtte til de nationale fiskeripolitikker på grundlag af principperne om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af ressourcerne.

De bilaterale forbindelser i fiskerisektoren mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne går tilbage til 1988. Den beslutning, Parlamentet vedtager i dag, understreger den kendsgerning, at bedre orientering og kontrol fra EP's side på alle stadier af forhandlingsprocessen ville styrke partnerskabet og have positiv indflydelse på udviklingen af fiskerisektoren. Det er nødvendigt, at Parlamentet og Rådet stilles på lige fod, uanset om det drejer sig om retten til fuldstændig og omgående orientering eller om overvågning og evaluering af gennemførelsen af internationale aftaler om fiskeri og endvidere om forhandlingerne om revisioner af de pågældende aftaler.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) EU's fiskerflåde er aktiv i hele verden. Der har eksisteret et bilateralt forhold mellem det, der nu er kendt som EU, og Unionen Comorerne siden 1988. Den aktuelle revision af fiskeripartnerskabsaftalen fra 2006 som led i processen med at forny den har også ført til, at det grundlæggende princip om en bæredygtig fiskeripolitik og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Comorernes fiskerizone er blevet inddraget i aftalen. Det er ikke blot en hensigtsmæssig udvikling, men også nødvendigt, hvis EU og dens fælles fiskeripolitik skal forblive troværdige. I den sammenhæng skal ordførerens opfordring til bedre orientering og kontrol fra Parlamentets side i høj grad støttes. Derfor stemte jeg for betænkningen.

Henstilling: Emilio Menéndez del Valle (A7-0067/2011)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Forbedring af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalen kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne region med henblik på at konsolidere et område præget af værdier som fred, retfærdighed, ligestilling, frihed og demokrati. Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning skal omfatte effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, hvilket kan øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde. Jeg stemte for beslutningsforslaget.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for beslutningen, fordi der er brug for at indføre en effektiv tvistbilæggelsesordning mellem EU og Det Hashemitiske Kongerige Jordan. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler, som overholder WTO's regler og procedurer for tvistbilæggelse. Ordningen vil støtte Euro-Middelhavsfrihandelsområdets funktion, men vil først og fremmest sikre stabilitet i de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Det Hashemitiske Kongerige Jordan.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Alle forbedringer af Euro-Middelhavsaftalerne har stor betydning for landenes økonomiske og politiske stabilitet, hvilket bidrager til de utallige sociale og demokratiske fordele herved. Jeg bifalder derfor alle tiltag i den retning. I lyset af den ufuldstændige bilæggelse af visse tvister som led i handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og Det Hashemitiske Kongerige Jordan erkender jeg, at den diplomatiske tilgang har været ineffektiv i denne sammenhæng. Jeg accepterer derfor, at der er behov for en mekanisme for enkel og effektiv anvendelse af ressourcer, og jeg er derfor enig i udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan. Målet med protokollen er at etablere en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Euro-Middelhavsaftalen indeholder bestemmelser om liberalisering af varehandelen, men reglerne om bilæggelse af tvister opstået på baggrund heraf har primært været baseret på en diplomatisk tilgang og kunne let blokeres af den "krænkende" part. Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet i 2006 med henblik på indførelse af tvistbilæggelsesordninger udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler i WTO's regi. Der blev paraferet et udkast til aftale med Jordan den 9. december 2009.

Jeg støtter tvistbilæggelsesordningen og håber, at den vil få en afskrækkende snarere end undertrykkende virkning. Jeg håber også, at Jordan kan klare den ustabilitet, der rammer regionen, og forblive den moderate og ansvarlige partner, som landet har været under Kong Husseins og Kong Abdullah II's herredømme.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Henstillingen er baseret på et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Jordan om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Generelt har bilæggelse af handelstvister mellem lande ved hjælp af den diplomatiske tilgang ikke altid haft den ønskede virkning. Derfor blev der i forbindelse med Euro-Middelhavsområdet indledt forhandlinger mellem EU og dens partnere i Middelhavsområdet, nærmere bestemt Jordan. Udkastet til aftale blev undertegnet den 9. december 2009 på Euro-Middelhavs-handelsministerkonferencen i Bruxelles. Jeg stemmer for forslaget til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, da jeg er klar over, at det vil forbedre forholdet mellem staterne betydeligt, når det gælder frihandel, og bidrage til den politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Jeg bifalder derfor den nye aftale og håber, at der, når den træder i kraft, ikke vil opstå tvister af nogen art mellem EU eller medlemsstaterne og Jordan.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU, hvis legitimitet i henhold til Lissabontraktaten er tvivlsom (og under alle omstændigheder beklagelig), og Kong Abdullahs regime, der fortsat med vold undertrykker den fremspirende, fredelige ungdomsbevægelse, der kræver reformer og demokratiske friheder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Den foreslåede ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU, hvis legitimitet i henhold til Lissabontraktaten er tvivlsom, og Kong Abdullahs regime, der fortsat med vold undertrykker den fremspirende, fredelige ungdomsbevægelse, der kræver reformer og demokratiske friheder.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen. Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning hilses velkommen, da den bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Ordføreren mener, at disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Fortiden har vist os, at diplomati ikke har været en effektiv tilgang til at bilægge de forskellige tvister, der er opstået. Jeg bifalder derfor indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren i, at disse forbedringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ved, at den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO. Bilaterale handelsaftaler bør altid være fuldt forenelige med det multilaterale handelssystem. Kommissionen skal sikre, at gennemførelsen er effektiv. Langvarige tvister har negativ indflydelse på erhvervslivet. Jeg stemte derfor for forslaget.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning godkender Parlamentet indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, når der er behov for at bilægge tvister mellem EU og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på baggrund af handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Hidtil har bilæggelses af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. En korrekt anvendelse af en sådan mekanisme kan øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde. Derfor stemte jeg for henstillingen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale mellem EU og Jordan, som har til formål at indføre en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalerne. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste eller blev blokeret. Jeg håber, at anvendelsen af tvistbilæggelsesordningen vil øge sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Jordan.

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Som led i Euro-Middelhavsaftalerne bilægges handelstvister, der måtte opstå mellem to parter, nemlig EU på den ene side og Jordan på den anden, stadig via diplomatiske kanaler. Denne løsning er hverken effektiv eller gennemsigtig, hvilket er årsagen til, at jeg stemte for indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, da det vil gøre det muligt for aktører på begge sider af Middelhavet at handle i et sikrere og mere forudsigeligt klima. Tvistbilæggelsesordningen er baseret på løsninger, som WTO gør sig til fortaler for i sit aftalememorandum om tvistbilæggelse, samt på ordninger, der er inkorporeret i bilaterale handelsaftaler, som EU har indgået for nylig.

I sidste ende vil tilføjelsen af sådanne ordninger til et stigende antal aftaler skabe lige vilkår ikke blot for de europæiske økonomiske aktører, men også for deres partnere i tredjelande.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Disse forhandlinger udspringer af det, der reelt var et område, som ikke var reguleret i lovgivningen, hvilket betød, at der ikke var procedurer til rådighed til at bilægge tvister mellem EU og landene i Middelhavsområdet. Tvistbilæggelsesordningen er udformet på grundlag af internationale procedurer. Da den nuværende tilgang har ført til uløselige problemer hidtil, har jeg fulgt ordførerens henstilling.

Henstilling: George Sabin Cutaş (A7-0066/2011)

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for beslutningen, fordi der er brug for at indføre en effektiv tvistbilæggelsesordning mellem EU og Kongeriget Marokko. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler, som overholder WTO's regler og procedurer for tvistbilæggelse. Ordningen vil sikre stabilitet i de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Kongeriget Marokko.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Alle forbedringer af Euro-Middelhavsaftalerne har stor betydning for landenes økonomiske og politiske stabilitet, hvilket bidrager til de utallige sociale og demokratiske fordele herved. Jeg bifalder derfor alle tiltag i den retning. I lyset af den ufuldstændige bilæggelse af visse tvister som led i handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og Kongeriget Marokko erkender jeg, at den diplomatiske tilgang har været ineffektiv i denne sammenhæng. Jeg accepterer derfor, at der er behov for en mekanisme for enkel og effektiv anvendelse af ressourcer, og jeg er derfor enig i udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Da de aktuelle bestemmelser om tvistbilæggelse er baseret på en diplomatisk tilgang og let kan blokeres af den part, der ikke lever op til sine forpligtelser, mener jeg, at godkendelsen af denne aftale vil forbedre sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Marokko, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og forbrugere. Godkendelsen af aftalen er i overensstemmelse med køreplanen for handel for Euro-Middelhavsområdet efter 2010.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som de øvrige manglede aftalen mellem EU og Kongeriget Marokko tvistbilæggelsesforanstaltninger, hvilket naturligvis bidrog til at gøre den mindre troværdig og mindskede parternes forventninger vedrørende rimelige løsninger, når det gælder tvistbilæggelse. Jeg håber, at ordningen vil træde i kraft og bidrage til at styrke parternes tillid, og at Kongeriget Marokko vil kunne fortsætte de reformer, som blev indledt allerede under Hassan II og fortsat af Mohammed VI.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Henstillingen er baseret på et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Generelt har bilæggelse af handelstvister mellem lande ved hjælp af den diplomatiske tilgang ikke altid haft den ønskede virkning. Derfor blev der i forbindelse med Euro-Middelhavsområdet indledt forhandlinger mellem EU og dens partnere i Middelhavsområdet, nærmere bestemt Marokko. Udkastet til aftale blev undertegnet den 9. december 2009 på Euro-Middelhavs-handelsministerkonferencen i Bruxelles og blev godkendt på topmødet mellem EU og Marokko den 7. marts 2010. Jeg stemmer for forslaget til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, da jeg er klar over, at det vil forbedre forholdet mellem staterne betydeligt, når det gælder frihandel, og bidrage til den politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Jeg bifalder derfor den nye aftale og håber, at der, når den træder i kraft, ikke vil opstå tvister af nogen art mellem EU eller medlemsstaterne og Marokko.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, da den er et resultat af indgåelsen af en frihandelsaftale med Marokko, et land, som fortsat besætter Vestsahara og udnytter og tjener på ressourcer, der ikke tilhører Marokko. Landet krænker folkeretten og nægter det sahariske folk retten til selvbestemmelse.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen handler om en ændring af den aktuelle situation ved indførelse af en tvistbilæggelsesordning. Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen.

Nu foreslår Kommissionen imidlertid en "alternativ" model, der passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser.

Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, da den er et resultat af indgåelsen af en frihandelsaftale med Marokko, et land, som fortsat besætter Vestsahara og udnytter og tjener på ressourcer, der ikke tilhører Marokko. Landet krænker det sahariske folks rettigheder og nægter dem retten til selvbestemmelse. Derfor stemte vi imod betænkningen.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter ordføreren, som foreslår, at Parlamentet godkender aftalen. Langvarige tvister har negativ indflydelse på erhvervslivet og på slutforbrugere på begge sider af Middelhavet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Civile oprør mod arabiske despoter har optændt den anden side af Middelhavet. Det er selvfølgelig ikke tilstrækkelig grund til, at EU skal standse fremskridtene hen imod indførelsen af det frihandelsområde, som Unionen har indgået aftale om med disse despoter. Vi har sendt et klart signal, nemlig at EU ikke ønsker at forhandle med de arabiske demokratier, der måtte opstå. Det er absurd. Jeg stemmer imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Fortiden har vist os, at diplomati ikke har været en effektiv tilgang til at bilægge en række eksisterende tvister. Jeg bifalder derfor indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren, som mener, at disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne mellem EU og Marokko kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende frihandelsområde mellem EU og Marokko.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hidtil har en af de diplomatiske tjenesters opgaver været at mægle i tvister vedrørende Euro-Middelhavsaftalen. Nu er planen at indføre tvistbilæggelsesordninger på EU-niveau og støtte politisk ustabile regioner som Marokko i deres bestræbelser på at etablere en homogen stat, der er præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Jeg undlod at stemme, fordi ordføreren ikke i detaljer har beskrevet, hvordan vi kan sikre, at disse ordninger overholdes.

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Liberaliseringsaftalen mellem EU og Marokko bør være et billede på udvikling, stabilitet og økonomisk genopretning i hele den nordafrikanske region. Unionen kan og må ikke miste muligheden for at spille en rolle i at skabe en fornyet handelspolitik, som kan hjælpe de lande, der er blevet overvældet af socialt og politisk kaos med dramatiske konsekvenser for de nationale økonomier og således vores investeringer i disse områder.

Med dagens afstemning om indførelse af en ordning for hensigtsmæssig og effektiv bilæggelse af tvister har vi en større garanti til støtte for europæiske investeringer i Marokko. Investeringer, som er afgørende for den økonomiske velfærd i hele regionen, inden for næsten alle sektorer.

Dagens afstemning understreger desuden EU's ønske om at undgå negative virkninger på økonomierne og slutforbrugerne på begge sider af Middelhavet ved at vælge protektionistiske politikker, der fortsat prioriterer særlige interesser, forsinker ratificeringen af aftaler, der er afgørende for at genoprette balancen i og stabilisere de økonomiske valg i et område, der begynder at få interesse for vores handelsmæssige konkurrenter som Kina og landene i Mellemøsten.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning godkender Parlamentet indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, når der er behov for at bilægge tvister mellem EU og Marokko på baggrund af handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Tvistbilæggelse med anvendelse af den diplomatiske tilgang har vist sig ineffektiv og ført til situationer, hvor visse tvister ikke er blevet bilagt, da de nemt kunne blokeres af den "krænkende" part. Forsinkelser i tvistbilæggelsen har negative konsekvenser for virksomheder og slutforbrugere på begge sider af Middelhavet. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO's forståelse vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister. Kommissionen skal sikre, at ordningen gennemføres effektivt. Jeg stemte derfor for beslutningen om godkendelse af indgåelsen af aftalen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale mellem EU og Kongeriget Marokko, som har til formål at indføre en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalerne. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste eller blev blokeret. Jeg håber, at anvendelsen af tvistbilæggelsesordningen vil øge sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Kongeriget Marokko.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for henstillingen. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet i 2006 med henblik på at forhandle om en reel tvistbilæggelsesordning. Der blev paraferet et udkast til aftale med Marokko på Euro-Middelhavs-handelsministerkonferencen i Bruxelles den 9. december 2009, der blev godkendt på topmødet mellem EU og Marokko den 7. marts 2010. Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning hilses velkommen, da den bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister.

Henstilling: Gianluca Susta (ALDE) (A7-0068/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg støtter indgåelsen af en aftale om en tvistbilæggelsesordning med Egypten, som gør det muligt at forhindre ineffektivitet og fastlåste situationer, og indgåelsen af udkastet til aftale med landet. Aftalen kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i Euro-Middelhavsområdet, som vil sikre en fremtid præget af fred, retfærdighed, frihed, mangfoldighed og demokrati.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for beslutningen, fordi der er brug for at indføre en effektiv tvistbilæggelsesordning mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler, som overholder WTO's regler og procedurer for tvistbilæggelse. Ordningen vil støtte Euro-Middelhavsfrihandelsområdets funktion, men vil først og fremmest sikre stabilitet i de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for tvistbilæggelsesordningen som foreslået af hr. Susta. Jeg er helt enig i, at hensigtsmæssig anvendelse af en tvistbilæggelsesordning kunne være et yderligere skridt imod indførelsen af Euro-Middelhavs-frihandel og dens effektive funktion. Hidtil har bilæggelsen af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. I stedet har vi brug for en fast procedure, eftersom handelstvister, hvis de trækker ud, kan få negative konsekvenser for slutforbrugerne på begge sider af Middelhavet. I lyset af det der sker i visse nordafrikanske lande, er der ingen tvivl om, at vejen mod økonomisk og politisk stabilitet i disse områder bl.a. går gennem velfungerende frihandelsaftaler i Middelhavsområdet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Alle forbedringer af Euro-Middelhavsaftalerne har stor betydning for landenes økonomiske og politiske stabilitet, hvilket bidrager til de utallige sociale og demokratiske fordele herved. Jeg bifalder derfor alle tiltag i den retning. I lyset af den ufuldstændige bilæggelse af visse tvister som led i handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Arabiske Republik Egypten erkender jeg, at den diplomatiske tilgang har været ineffektiv i denne sammenhæng. Jeg accepterer derfor, at der er behov for en mekanisme for enkel og effektiv anvendelse af ressourcer, og jeg er derfor enig i udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle situation i Egypten overskygger måske behovet for at fortsætte med at indgå aftaler som denne. Ikke desto mindre skal den egyptiske stat med den turbulens og usikkerhed, der kendetegner tider som dem, der blev oplevet i Cairo for nylig, være forsigtig med at fuldstændigt at genoptage sine funktioner, herunder relationerne med udlandet, nærmere bestemt EU, som er landets partner i en Euro-Middelhavsaftale. Selv om eventuelle kommende tvister med EU sandsynligvis er det mindste af Egyptens problemer lige nu, mener jeg ikke, at det kan skade at indføre ordninger, der gør det muligt at bilægge sådanne tvister på en nem måde til fordel for begge parter. Egypten hænger uløseligt sammen med Europas historie og verdenshistorien. Jeg håber, at landets fremtid vil blive så stor som dets fortid.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Henstillingen er baseret på et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning. Protokollen får en helt særlig betydning på et tidspunkt, hvor Egypten tager de første skridt imod indførelsen af et demokratisk styre. Generelt har bilæggelse af handelstvister mellem lande ved hjælp af den diplomatiske tilgang ikke altid haft den ønskede virkning. Derfor blev der i forbindelse med Euro-Middelhavsområdet indledt forhandlinger mellem EU og dens partnere i Middelhavsområdet, nærmere bestemt Egypten. Der blev paraferet et udkast til aftale med Egypten på mødet for Associeringsrådet EU-Egypten i Luxembourg den 27. april 2010. Jeg stemmer for forslaget til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, da jeg er klar over, at det vil forbedre forholdet mellem staterne betydeligt, når det gælder frihandel, og bidrage til den politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Jeg bifalder derfor den nye aftale og håber, at der, når den træder i kraft, ikke vil opstå tvister af nogen art mellem EU eller medlemsstaterne og Den Arabiske Republik Egypten.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU og diktatoren Mubaraks regime. Den egyptiske befolknings oprør til fordel for demokratiske ændringer samt til forsvar for dets suverænitet mod udenlandske indgreb og regimets samarbejde med imperialismens interesser i regionen er et positivt tegn, som forhåbentlig vil komme til udtryk i praksis i forbindelse med denne aftale og andre.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser.

Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU, hvis legitimitet i henhold til Lissabontraktaten er tvivlsom, og diktatoren Mubaraks regime. Den egyptiske befolknings oprør til fordel for demokratiske ændringer, forsvar af dets suverænitet mod udenlandske indgreb og regimets samarbejde med imperialismens interesser i regionen er et positivt tegn, som forhåbentlig vil komme til udtryk i praksis i forbindelse med denne aftale og andre.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Uagtet den usikre situation i Egypten mener jeg, at Parlamentet har ret i at fortsætte med godkendelsen af aftalen, som bør gøre livet lettere for virksomheder, uden at komme med politiske kommentarer om den nuværende egyptiske regering.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Fortiden har vist os, at diplomati ikke har været en effektiv tilgang til at bilægge en række eksisterende tvister. Jeg bifalder derfor indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren, som mener, at disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalen mellem EU og Egypten kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende frihandelsområde mellem EU og Egypten.

  Paul Murphy (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod betænkningen, da jeg er meget bekymret over EU's økonomiske og politiske tilgang til de lande, der hører under Euro-Middelhavsaftalen. Indførelsen af et frihandelsområde ville få dramatiske konsekvenser for arbejdstagere i regionen. På basis af EU's egne tal forventes Egypten at miste 1,5 mio. job. De elendige økonomiske udsigter for unge og vreden mod korruption og overgreb fra den lille diktatoriske elites side ligger til grund for den revolutionære bevægelse og det egyptiske folks forhåbninger. En fortsættelse af frihandelsdoktrinen i de europæiske store virksomheders og de rige eliters interesse betyder mere af det samme og skal derfor afvises. Forhandlingerne om aftalen blev ført af repræsentanter for det diktatoriske Mubarak-regime, som er blevet fordrevet af det revolutionære oprør. Toppen af hierarkiet i hæren er imidlertid dybt forbundet med det tidligere regimes økonomiske interesser og repræsenterer ikke den arbejdende befolknings legitime krav og forhåbninger. Handelsrelationerne skal være baseret på behovene i størstedelen af befolkningen, ikke de små eliters og selskabers grådighed.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning godkender Parlamentet indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, når der er behov for at bilægge tvister mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten på baggrund af handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Tvistbilæggelse med anvendelse af den diplomatiske tilgang er ikke effektiv i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Forsinkelser i tvistbilæggelsen har negative konsekvenser for virksomheder og slutforbrugere på begge sider af Middelhavet. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO's forståelse vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister. Kommissionen skal sikre, at ordningen gennemføres effektivt. Af førnævnte årsager stemte jeg for beslutningen om godkendelse af indgåelsen af aftalen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale mellem EU og Egypten, som har til formål at indføre en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalerne. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste eller blev blokeret. Jeg håber, at anvendelsen af tvistbilæggelsesordningen vil øge sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Egypten.

Henstillinger: Emilio Menéndez del Valle (A7-0067/2011) – George Sabin Cutaş (A7-0066/2011) – Gianluca Susta (A7-0068/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for henstillingen og bifalder indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er også enig med ordføreren, som mener, at ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i dokumentet, da bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne hidtil udelukkende har været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde. Langvarige tvister har negativ indflydelse på erhvervslivet og på slutforbrugere på begge sider af Middelhavet. Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev direkte udenlandske investeringer en del af EU's handelspolitik og dermed omfattet af Unionens enekompetence. I en tid, hvor direkte udenlandske investeringer spiller en vigtig rolle for landes og regioners økonomiske velfærd, vil en velfungerende og effektiv tvistbilæggelsesordning også bidrage til at bilægge tvister på dette område.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Eftersom reglerne for tvistbilæggelse er baseret på en diplomatisk tilgang og har ført til en situation, hvor tvister let kan blokeres, fortjener den nye tvistbilæggelsesordning vores støtte. Ordningen er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO's forståelse. Udkast til aftaler med Jordan, Marokko og Egypten er allerede på plads. De dækker også handel med landbrugsprodukter. Jeg bifalder Parlamentets beslutning om at støtte disse aftaler.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for beslutningen, fordi jeg mener, at det er afgørende, at EU sikrer en egnet ordning for bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne. Rådet bemyndigede i 2006 Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet, og aftalen blev først undertegnet i 2009.

Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning bør i sidste ende sikre forenklede og effektive procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren, som mener, at ajourføringer af Euro-Middelhavsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i regionen og konsolidere et område præget af fred og udvikling. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af de mest moderne tvistbilæggelsesordninger i partnerskabsaftaler som vedtaget af EU og WTO. I en tid, hvor direkte udenlandske investeringer spiller en afgørende rolle for EU-medlemsstaternes velfærd, håber jeg, at en effektiv tvistbilæggelsesordning også vil bidrage til at bilægge tvister på dette område.

Henstilling: Ryszard Antoni Legutko (A7-0063/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen og vil understrege, at den er et vigtigt skridt i de fortsatte forhandlinger mellem EU og Ukraine, som skal sikre, at Ukraine eventuelt kan opnå fuldt medlemskab af EU i fremtiden.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen. Med gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik får partnerlandene gradvist mulighed for at deltage i visse EU-programmer og -agenturaktiviteter. Det er en af mange foranstaltninger, som skal fremme reformer, modernisering og forandringer i EU's nabolande. I juni 2007 understregede Rådet på ny den europæiske naboskabspolitiks enorme betydning, og denne protokol vil således skabe vilkårene for, at Ukraine kan deltage i vigtige EU-programmer og drage fordel af EU's bedste praksis, som skal bidrage til udviklingen af demokratiske processer.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for ordførerens forslag. Jeg mener, at begge parter vil drage fordel, hvis forpligtelserne i henhold til protokollen opfyldes. EU vil opnå en sund, stabil og demokratisk partner mod sin østlige grænse, mens Ukraines borgere vil opnå et noget klarere europæisk perspektiv.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) Fra begyndelsen af mit arbejde i Parlamentet har jeg i høj grad støttet Ukraines ønske om at blive medlem af EU. Ukraine er en af de vigtigste partnere i Polens østlige politik. Derudover forbereder mit land sig sammen med Ukraine på værtskabet for næste års EM i fodbold. For at nå målene i Unionens udenrigspolitik og af sikkerhedsårsager er det ekstremt vigtigt, at hele EU optrapper samarbejdet med Ukraine. Jeg opfatter det nye demokrati i Ukraine som en af vores vigtigste forpligtelser. Derfor støtter jeg fremskyndelsen af forhandlingerne om frihandelsområdet og Ukraines bredest mulige deltagelse i Unionens programmer. Jeg stemte for beslutningen og gav hermed udtryk for min godkendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Protokollen indeholder rammeaftalen om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer. Den indeholder standardklausuler, der skal anvendes på alle partnerlande i den europæiske naboskabspolitik, hvormed der skal indgås sådanne protokoller. Efter min mening gør Ukraine den nødvendige indsats, og jeg støtter indgåelsen af aftalen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om Parlamentets godkendelse af udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og Ukraine. På basis af denne protokol vil Ukraine opnå mulighed for at deltage i EU-programmer vedrørende virksomheder og iværksættelse, energi og informations- og kommunikationsteknologier. I henhold til aftalen vil Ukraine skulle yde et finansielt bidrag til EU's almindelige budget, afhængigt af hvilke programmer landet ønsker at deltage i, og EU vil til gengæld sikre, at de pågældende programmer kontrolleres og revideres af EU-institutionerne. Som næstformand for Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine er jeg overbevist om, at indgåelsen af protokollen vil give Ukraine flere muligheder for konvergens mellem landets politikker og EU's politikker, standarder og normer inden for de nævnte områder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Forholdet mellem EU og Ukraine har været præget af fremskridt og tilbageskridt i forbindelse med landets skiftevis distancerede og tætte strategiske forhold til nabolandet Rusland. Den 18. juni 2007 udstak Rådet retningslinjer til Kommissionen for forhandling af rammeaftaler med Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Ukraine om overordnede principper for de pågældende landes deltagelse i EU-programmer. Jeg mener, at indgåelsen af førnævnte aftale er positiv, da det er nødvendigt klart at fastlægge de rammer, inden for hvilke Ukraine skal deltage i europæiske programmer, og dermed bidrage til at forbedre landets forbindelser med EU.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske naboskabspolitik sikrer gradvis åbning af EU-programmer for nabolandes deltagelse med det formål at fremme reform, modernisering og ofte demokratisering af de pågældende lande. Rådet erklærede således den 5. marts 2007 sin støtte til de generelle strategier "til at muliggøre ENP-partnerlandenes deltagelse i Fællesskabets agenturer og programmer". Som følge af denne tilgang indledte Kommissionen forhandlinger om rammeaftaler med nabolande, herunder Ukraine, hvis dokumentation er færdig og klar til Parlamentets godkendelse i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jeg stemmer for partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer, fordi den er endnu et skridt i at forfølge de mål, der lå til grund for indførelsen af det indre marked.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) For os giver indgåelsen af aftalen anledning til en række spørgsmål i lyset af det indgivne udkasts ekstremt vage karakter. Programmer nævnes, men vi har ikke fået at vide, hvilke programmer Ukraine vil kunne deltage i, hvilken form deltagelsen vil få, eller hvad de finansielle vilkår og følger heraf vil blive. Der tales om ydelser, men det gøres ikke klart, hvor de skal komme fra.

Vi mener, at indgåelsen af aftaler med mål som de nævnte bør være baseret på respekt for landenes og deres befolkningers suverænitet, gensidig interesse, gensidighed og samarbejde, idet de enkelte landes særlige kendetegn tages i betragtning, samt at det bør evalueres, hvordan de enkelte parter kan bidrage til aftalen ud fra et økonomisk, socialt og kulturelt synspunkt. Vi kan ikke sige så meget andet om betænkningen, ud over at det er beklageligt, at den godkender indgåelsen af en protokol, hvis præcise indhold og følger vi ikke må få kendskab til.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Indgåelsen af aftalen giver anledning til en række spørgsmål i lyset af det indgivne udkasts ekstremt vage karakter. Programmer nævnes, men vi har ikke fået at vide, hvilke programmer Ukraine vil kunne deltage i, hvilken form deltagelsen vil få, eller hvad de finansielle følger heraf vil blive. De generelle principper for deltagelsen nævnes, men de præciseres ikke. Der tales om ydelser, men det gøres ikke klart i betænkningen, hvor de skal komme fra.

Vi mener, at det stadig er afgørende at henvise til følgende, når der indgås aftaler mellem suveræne stater, nemlig respekt for landets og dets befolkningers suverænitet, gensidig interesse, gensidighed og samarbejde under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn, samt at evaluere, hvordan de enkelte parter kan bidrage til aftalen ud fra et økonomisk, socialt og kulturelt synspunkt.

Det er beklageligt, at vi har stemt for en betænkning, der godkender indgåelsen af en protokol, stort set uden at have fået oplysninger om dens indhold og følger.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningen om Parlamentets godkendelse af udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og Ukraine. Ukraine vil få mulighed for at deltage i EU-programmer vedrørende virksomheder og iværksættelse, energi og informations- og kommunikationsteknologier. Ukraine vil skulle yde et finansielt bidrag til EU's almindelige budget, afhængigt af hvilke programmer landet ønsker at deltage i, og EU vil til gengæld sikre, at de pågældende programmer kontrolleres og revideres af EU-institutionerne. Denne partnerskabs- og samarbejdspolitik vil give Ukraine flere muligheder for konvergens mellem landets politikker og EU's politikker på disse områder.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne tekniske betænkning om godkendelse af Ukraines deltagelse i EU-programmer.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til beslutning om Rådets afgørelse om en rammeaftale mellem EU og Ukraine om de generelle principper for landets deltagelse i EU-programmer. Dokumentet er en del af den europæiske naboskabspolitik, men opfylder også Ukraines ønske om at deltage i flere nuværende og kommende EU-programmer. Derudover vil Ukraine kunne anmode om støtte fra Unionen til deltagelse i et specifikt program i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument eller baseret på lignende bestemmelser, der fastlægger ekstern støtte. Det kan også give nyt liv til Rumæniens forbindelser med Ukraine. Vi skal udvikle disse forbindelser på en pragmatisk måde, således at borgerne får direkte fordel af vores politiske beslutninger.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I lang tid har forbindelserne mellem EU og Ukraine haft både gode og dårlige øjeblikke. Størstedelen af tiden afhænger disse op- og nedture af Ukraines skiftevis distancerede og tætte forhold til nabolandet Rusland. Protokollen vil bidrage til at skabe klare rammer for Ukraines deltagelse i de forskellige europæiske programmer, således at forbindelserne mellem EU og Ukraine ikke i fremtiden vil få de op- og nedture, som de har haft hidtil.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Ukraines deltagelse i EU-programmer er et vigtigt skridt for både Ukraine og EU. Den vil bidrage til at fremme udveksling af videnskabelig viden og forskning. Programmerne for studerende vil blive udvidet, og der vil blive sikret finansielle, økonomiske og sociale fordele for begge parter. Ukraines geografiske position er en vigtig faktor og udgør også en stor fordel for EU, da den vil gøre det muligt for EU at forbedre kontakterne med andre østeuropæiske stater. Derfor støtter jeg projektet.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for henstillingen om godkendelse af Ukraines deltagelse i nuværende og kommende EU-programmer inden for områder som iværksættelse, energi, teknologier og kommunikation. Aftalen vil fremskynde reformen af den offentlige forvaltning i Ukraine og konvergensen mellem forskellige områder af landets økonomi og EU's lovgivning, standarder og eksempler på god praksis. Til gengæld for sit finansielle bidrag til programmerne, vil Ukraine få ret til at deltage som observatør i de udvalg, der koordinerer EU-programmer. De programinitiativer, som Ukraine foreslår, vil blive taget i betragtning på lige fod med dem, som EU-medlemsstaterne foreslår. Det vil gøre det muligt for Ukraine gradvist at nærme sig EU.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Forbindelserne mellem EU og Ukraine har været præget af op- og nedture. Den 18. juni 2007 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at forhandle rammeaftaler med Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Ukraine om overordnede principper for de pågældende landes deltagelse i EU-programmer. Det er afgørende at fastlægge klare og præcise retlige rammer for Ukraines deltagelse i europæiske programmer og dermed bidrage til at forbedre landets forbindelser med EU. Jeg stemte derfor for udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Under henvisning til udkast til Rådets afgørelse (13604/2010), udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om etablering af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, der blev indgået den 14. juni 1994, vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om de generelle principper for Ukraines deltagelse i Unionens programmer (13962/2010), Rådets anmodning om godkendelse i overensstemmelse med artikel 114, 168, 169, 172, 173, stk. 3, 188, 192 og artikel 218, stk. 6, afsnit 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0401/2010), forretningsordenens artikel 81, 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1, og henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0063/2011) godkender vi indgåelsen af protokollen.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Landes deltagelse i EU-programmer og -agenturer under naboskabspolitikken er en af de mest specifikke former for samarbejde med Unionen for disse lande. Vi bør bestræbe os på at sikre, at de tilbudte programmer giver størst mulig støtte til reformerne i de pågældende lande med henblik på at bringe dem tættere på EU.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) 18. runde af forhandlingerne mellem Ukraine og EU om undertegnelse af associeringsaftalen finder sted i Bruxelles i denne uge. Processen har været for lang. Det er på tide at undertegne aftalen, da det er i både EU's og Ukraines interesse. Med en befolkning på 46 mio. har Ukraine brug for stabilitet i regionen. I de seneste år er Ukraine blevet til en politisk fodboldbane. Landet må ikke tvinges til at vælge mellem Rusland og Vesten. Det er vigtigt, at EU-medlemsstater, særlig Litauen, aktivt søger tættere samarbejde med deres østlige naboer, selv om der stadig er visse forskelle. Indgåelsen af en vellykket associeringsaftale ville fremme modernisering og reformer i Ukraine og bidrage til at nå tættere på EU-standarder.

For så vidt angår forhandlinger om frihandelsområdet, skal vi bestræbe os på at indgå toldaftaler samt indføre procedurer for energibeskatning og bæredygtig udvikling. Det er også afgørende at sikre fri bevægelighed for personer. Litauere husker stadig de rejsebegrænsninger, de oplevede. Vi ved, hvad det indebærer at leve ved Europas ydre grænser. Det er vigtigt, at spørgsmålet om visumfri rejser bliver førsteprioriteten.

Betænkning: Carmen Fraga Estévez (A7-0057/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen, da det er i de pågældende regioners interesse at fastlægge et retsgrundlag for handel mellem EU og Grønland – i dette tilfælde under bestemmelserne i EU's indre marked.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) I 2010 indgav Kommissionen et forslag til Rådet om EU-bestemmelser om import af fiskevarer med artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som retsgrundlag. Jeg er enig i den fortolkning, at denne aktivitet bør reguleres på grundlag af artikel 43 og bestemmelserne i artikel 204, hvilket gør det muligt at foretage revisioner gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

I 2007 alene gik næsten 87 % af Grønlands eksport af fiskevarer til EU. Af den grund kan fastlæggelsen af generelle bestemmelser om handel og import af fiskevarer fra Grønland ikke fuldt ud overlades til Kommissionen og Rådet, da det ville være i strid med bestemmelserne i Lissabontraktaten. Derfor mener jeg, at Parlamentet bør sørge for at blive hørt på et så vigtigt område.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om import fra Grønland af fiskevarer, som sigter mod at anvende det indre markeds bestemmelser på denne import, når Grønland forpligter sig til at gennemføre europæisk lovgivning, navnlig lovgivning om dyresundhed og fødevaresikkerhed. Jeg mener imidlertid, at forslagets retsgrundlag bør tilpasses, således at der bliver tale om en forordning snarere end en rådsafgørelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget fastlægger generelle bestemmelser for handel mellem EU og Grønland med bl.a. fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf. Medlemsstaterne bør tillade import af produkter fra Grønland i tråd med EU-lovgivningen om intern handel. Importen af varer til Unionen vil blive underkastet en række vilkår, herunder reel gennemførelse og anvendelse af bestemmelser i EU-lovgivningen om dyresundhed og fødevaresikkerhed. Som ordføreren mener jeg, at den foreslåede tekst bør vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure, og at Parlamentet bør udøve sine lovgivningsmæssige rettigheder i lignende tilfælde fremover.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Eksport af fiskevarer fra Grønland udgør omkring 82 % af landets samlede eksport, som i 2007 sammenlagt beløb sig til 255 mio. EUR. Størstedelen – 87 % – gik til EU, navnlig (for 97 % vedkommende) Danmark. Retsudvalget vedtog enstemmigt en udtalelse, der giver fuld støtte til anmodningen om, at retsgrundlaget for den foreslåede retsakt skal være artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland frem for det retsgrundlag, som Kommissionen havde valgt, dvs. artikel 203 i TEUF. Da der er tale om et retligt anliggende og ikke indholdet i beslutningsforslaget og i lyset af den opnåede konsensus stemte jeg for godkendelsen heraf.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den voldsomme debat om betænkningen er ikke nær så vigtig som begrundelsen herfor. Specifikt gav Fiskeriudvalget udtryk for sin uenighed i Kommissionens valg af retsgrundlag, nemlig artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til hvilken Rådet vedtager "de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved de pågældende lande og territoriers associering med Unionen" efter høring af Parlamentet. Fiskeriudvalget mente, at artikel 43, stk. 2 – som henviser til den almindelige lovgivningsprocedure eller den fælles beslutningsprocedure – og artikel 204 i TEUF burde vedtages som retsgrundlag herfor sammen med den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Denne holdning blev støttet i udtalelsen fra Retsudvalget. Det vigtige spørgsmål, der grundlæggende bør være det væsentligste i betænkningen, forbliver en sidebemærkning heri, nemlig definitionen af, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på import af fiskevarer fra Grønland til EU. Blandt de vigtigste af de fiskevarer, som Grønland eksporterer, er rejer (59 %), almindelig hellefisk (23 %), torsk (9,5 %), krabber (1,9 %), kammuslinger (1,4 %) og rogn (1,3 %).

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for fru Fragas betænkning, der gør det muligt for Grønland at eksportere fiskevarer til EU, til trods for at Grønland ikke er medlem af EU. Da Grønland opnåede en høj grad af selvstyre og valgte ikke at deltage i EF, skulle de forhandle om deres udmeldelse. Denne præcedens dementerer falske påstande om, at intern udvidelse af EU ville kræve at EU-stater med nyvunden uafhængighed vil skulle søge om nyt medlemskab.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf. Grønlands eksport af fiskevarer, som udgør omkring 82 % af landets samlede eksport, beløb sig i 2007 sammenlagt til 255 mio. EUR. Størstedelen af denne eksport (87 %) gik til EU, navnlig (for 97 % vedkommende) Danmark. Blandt de vigtigste af de fiskevarer, som Grønland eksporterer, er rejer (59 %), almindelig hellefisk (23 %), torsk (9,5 %), krabber (1,9 %), kammuslinger (1,4 %) og rogn (1,3 %). Afgørelsen omfatter en ændring af den retlige ramme fra en rådsafgørelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Handlen med fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf mellem Grønland og EU i overensstemmelse med EU-lovgivningens bestemmelser og andre vilkår er helt acceptabel. Der er derfor ingen grund til at gøre indsigelser mod indholdet i aftalen. Importen af disse varer er et velkomment bidrag til handlen i EU.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) De kommercielle relationer mellem EU og Grønland har været betydelige i en del år. Siden 2007 har Grønland eksporteret 82 % af sine fiskevarer. 87 % er gået til det europæiske marked. Vi kan derfor sige, at det er en vigtig ressource for Grønland som supplement til det, Europa tilbyder i form af økonomisk støtte til gengæld for bevarelsen af fiskerettigheder i de grønlandske farvande. Den 26. april 2010 anmodede Parlamentet Retsudvalget om at afgive udtalelse med henblik på at fastlægge retsgrundlaget for aftaler med Grønland. Retsudvalget støttede for nylig Parlamentet og bekræftede, at retsgrundlaget ganske rigtigt kan findes i artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for forslaget, der fastlægger bestemmelser vedrørende import til EU fra Grønland af fiskevarer og andre havprodukter. Grønland og EU har til hensigt at indgå en aftale om disse produkter med det formål, at Grønland kan handle disse varer med EU på grundlag af bestemmelserne i det indre marked, forudsat at Grønland gennemfører EU's bestemmelser om fødevaresikkerhed og dyresundhed i forbindelse med fiskevarer.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Med fastlæggelsen af bestemmelser om handlen mellem EU og Grønland med fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf overholder importen fra Grønland EU-lovgivningen. Import af produkter til EU skal overholde gældende regler i EU-lovgivningen vedrørende spørgsmål om dyresundhed og fødevaresikkerhed. Derfor er det vigtigt, at betænkningen vedtages.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Vi ved, at Grønland og EU har til hensigt at undertegne en sundhedsmæssig ordning vedrørende fisk og fiskevarer bestemt til konsum. Formålet med en sådan ordning ville være, at Grønland kan handle disse varer med EU på grundlag af bestemmelserne i det indre marked, forudsat at Grønland gennemfører EU's bestemmelser om fødevaresikkerhed og dyresundhed i forbindelse med fiskevarer. Jeg støtter en sådan ordning og stemte for betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den 26. april 2010 blev Parlamentet hørt om Rådets forslag efter høringsproceduren i henhold til artikel 203 i TEUF. Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste gav udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til Kommissionens valg af retsgrundlag, nemlig artikel 203 i TEUF, og tilkendegav, at det korrekte retsgrundlag er artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Kommissionens udkast blev ændret i tråd med den betænkning, vi stemmer om, efter Retsudvalgets henstillinger.

Betænkningen fortjener min stemme, da det absolut er ønskværdigt, at den vedtages nu ved førstebehandlingen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for henstillingen. Grønlands eksport af fiskevarer, som udgør omkring 82 % af landets samlede eksport, beløb sig i 2007 sammenlagt til 1,9 mia. DKK (255 mio. EUR). Størstedelen af denne eksport (87 %) gik til EU, navnlig (for 97 % vedkommende) Danmark. Blandt de vigtigste af de fiskevarer, som Grønland eksporterer, er rejer (59 %), almindelig hellefisk (23 %), torsk (9,5 %), krabber (1,9 %), kammuslinger (1,4 %) og rogn (1,3 %).

Den 26. april 2010 blev Parlamentet hørt om Rådets forslag efter høringsproceduren i henhold til artikel 203 i TEUF. Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste gav udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til Kommissionens valg af retsgrundlag, nemlig artikel 203 i TEUF, og tilkendegav, at det korrekte retsgrundlag er artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Fiskeriudvalget anmodede derfor Retsudvalget om en udtalelse om det foreslåede retsgrundlag. På mødet den 28. oktober 2010 vedtog Retsudvalget enstemmigt en udtalelse, der giver fuld støtte til anmodningen om, at retsgrundlaget for den foreslåede retsakt skal være artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I øjeblikket findes der en særlig ordning mellem EU og Grønland, således at EU bevarer sine fiskerettigheder i Grønlands farvande og Grønland sin økonomiske støtte.

Grønland, som er en tidligere dansk koloni, opnåede fuld uafhængighed i 1985, men bevarede forbindelser med EU som et af EU's oversøiske territorier. Alene i 2007 udgjorde fiskevarer 82 % af Grønlands eksport, og heraf gik 87 % til EU.

Den 26. april 2010 gav Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til Kommissionens valg af retsgrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen. Jeg håber, at den aftale, vi stemmer om, vil sikre en udvidelse af anvendelsesområdet for interne EU-bestemmelser til at omfatte fiskevarer, herunder fiskevarer fra Grønland. Samtidig skal gældende EU-bestemmelser om dyresundhed og fødevaresikkerhed i fiskeriindustrien altid overholdes.

Betænkning: Sylvie Guillaume (A7-0085/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i holdningen i betænkningen, som tager hensyn til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og fordi den derfor udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningen om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne. Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999, men på trods af ti års bestræbelser på at harmonisere bestemmelserne på asylområdet er der stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Jeg er enig i den holdning, at asylansøgninger skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele Unionen, uanset i hvilken medlemsstat og af hvem de indgives. Lovgivningsmæssig harmonisering på området er ikke alene tilstrækkelig og skal følges op af en styrkelse af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne. Det er klart, at det for at nå disse mål er nødvendigt at indføre reformer omgående, således at asylansøgere i EU-medlemsstaterne opnår effektiv beskyttelse. Ved at stemme for beslutningen bidrager medlemmerne af Parlamentet til at skabe en europæisk asylpolitik, der er lige for alle og effektiv.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg mener, at forslagene er modstridende. På den ene side skal de sikre øget harmonisering, forbedre de internationale standarder for beskyttelse og øge asylprocedurernes kvalitet og effektivitet. På den anden side vil de medføre en uberettiget administrativ byrde, de forenklede retsprocedurer vil gøre det meget mere sandsynligt, at domstolene træffer for hurtige beslutninger, forskellige persongrupper vil blive behandlet forskelligt uden grund, og medlemsstaternes suverænitet risikerer at blive begrænset betydeligt. Jeg afvejede fordelene og ulemperne ved forslaget, og da ingen af disse klart støttes af mere overbevisende argumenter, valgte jeg at undlade at stemme.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) EU's overordnede mål inden for asylpolitikken er at oprette et fælles område med beskyttelse og solidaritet inden 2012, som er baseret på en fælles asylprocedure. På trods af ti års bestræbelser på at harmonisere bestemmelserne på asylområdet er der stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Uanset i hvilken medlemsstat og af hvem asylansøgninger indgives, skal de behandles på samme måde i hele Unionen under hensyntagen til fælles standarder, der finder anvendelse i hele EU. Det en uomgængelig forudsætning, at der vedtages en solid europæisk retsramme, såfremt Unionen virkelig ønsker at oprette et fælles europæisk asylsystem på tilfredsstillende og effektiv vis. Det er således kun gennem forbedring og harmonisering af procedurerne og de tilhørende garantier muligt at opnå et fælles system. Derudover er en omfattende revision af proceduredirektivet helt nødvendig for at sikre en tilgængelig procedure, der er lige for alle og effektiv, og som således både er i asylansøgernes og medlemsstaternes interesse. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionens nye reviderede forslag til direktiv reelt kan bidrage til at harmonisere mere, højne standarderne for den internationale beskyttelse og forbedre kvaliteten og effektiviteten af asylprocedurerne.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) På trods af ti års bestræbelser på at harmonisere bestemmelserne på asylområdet er der stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Disse forskelle strider mod et fælles europæisk asylsystem og skaber hindringer for oprettelsen af et sådant. De er i modstrid med et af de grundlæggende elementer i Dublinsystemet, der er baseret på antagelsen om, at medlemsstaternes asylsystemer er i overensstemmelse med hinanden. Asylansøgninger skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele Unionen, uanset i hvilken medlemsstat og af hvem de indgives.

Hvis den lovgivningsmæssige harmonisering alene ikke er i stand til at begrænse disse forskelle og skal følges op af en styrkelse af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, er det en uomgængelig forudsætning, at der vedtages en solid europæisk retsramme, såfremt Unionen virkelig ønsker at oprette et fælles europæisk asylsystem på tilfredsstillende og effektiv vis, hvilket den gentagne gange har bekræftet. Kommissionens forslag vil rette op på fortidens fejltagelser, hvor den tidligere tilgang til asyl gav anledning til en række mangler, når det gælder proceduregarantier for asylansøgere.

  John Bufton, David Campbell Bannerman and Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Medlemmer af Parlamentet fra Uafhængighedspartiet undlod at stemme om ændringsforslagene til betænkningen. Det skyldtes ikke ligegyldighed fra vores side, men nærmere at betænkningen er en udvikling af den fælles asyl- og indvandringspolitik i henhold til Lissabontraktaten. Borgerne i Europa ønsker ikke Lissabontraktaten eller en fælles asyl- og indvandringspolitik, hvilket er årsagen til, at de blev nægtet en folkeafstemning om Lissabontraktaten. At stemme om ændringsforslagene ville have svaret til at støtte gældende EU-lovgivning (som vi heller ikke ønsker) og ville have været detaljerytteri for at beslutte, hvilke dele der var værre end andre. Derfor undlod medlemmerne af Uafhængighedspartiet at stemme om ændringsforslagene, men stemte kategorisk imod betænkningen som helhed.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning om at harmonisere de forskellige nationale systemer og samtidig sikre bedre beskyttelse af ansøgernes rettigheder og forbedre procedurerne. Takket være denne beslutning sikrer vi juridisk bistand lige fra ansøgningsprocedurens start, ligesom vi tager øget hensyn til den særlige situation hos sårbare ansøgere såsom uledsagede mindreårige. Jeg beklager dog, at den europæiske højrefløj ved afstemningen i plenum sigtede mod at styrke fremskyndede procedurer ud fra den antagelse, at alle asylansøgere er potentielle svindlere. Jeg er ked af, at disse ændringsforslag blev vedtaget, for dette perspektiv i forhold til asyl er helt ude af proportioner.

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) Som medlem af Parlamentet fra UKIP er jeg imod enhver form for EU-indgreb i Det Forenede Kongeriges asylsystem og eventuelle beslægtede direktiver, som kan påtvinge Det Forenede Kongerige EU-regler. Jeg undlod derfor at stemme om samtlige ændringsforslag, da jeg end ikke kan acceptere de forslag, der kan betragtes som nyttige. Dette er en sag for Det Forenede Kongerige alene. Jeg stemte derfor imod det ændrede forslag og den lovgivningsmæssige beslutning.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i det seneste årti gjort enorme fremskridt med hensyn til at oprette et fælles europæisk asylsystem. Der er dog stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Vi må rette op på disse forskelle, hvis vi vil skabe et fælles område med beskyttelse og solidaritet inden 2012, som bl.a. er baseret på en fælles asylprocedure.

Den overordnede målsætning er, at uanset i hvilken medlemsstat en ansøger indgiver en asylansøgning, skal denne skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele EU. Derfor er det vigtigt med en grundlæggende revision af proceduredirektivet for at sikre en tilgængelig procedure, der er lige for alle og effektiv. Kommissionens initiativ er generelt positivt, idet det åbner mulighed for at skabe øget sammenhæng og harmonisering, højne standarderne for beskyttelse og forbedre kvaliteten og effektiviteten af procedurerne.

Jeg lykønsker ordføreren med hendes arbejde og engagement, men jeg beklager, at nogle af hendes forslag var lidt for vidtrækkende, hvilket i sidste ende har gjort det umuligt at nå til enighed med Rådet om dette initiativ, der synes så bydende nødvendigt for at gøre asylprocessen mere effektiv og forhindre misbrug.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Fru Guillaumes betænkning er et vigtigt skridt i retning af en revision af EU-reglerne om asyl og beskyttelse af ansøgere frem mod 2012. I lyset af de frygtelige tragedier, der har fundet sted, herunder en libysk båds nylige forlis ud for Lampedusa, er denne revision afgørende, navnlig i betragtning af, at en ansøgers chancer for at få asyl kan variere meget blandt medlemsstaterne. Med denne tekst opfordrer vi Kommissionen til i den foreslåede revision at medtage retten til gratis juridisk rådgivning fra procedurens start, øget hensyntagen til sårbare ansøgere såsom uledsagede mindreårige og rammer vedrørende tidsfristen for anker. Jeg beklager dog, at den europæiske højrefløj har fået vedtaget en stramning med hensyn til fremskyndede procedurer ud fra den antagelse, at asylansøgere primært er potentielle svindlere, og at man herved begrænser deres rettigheder. Vedtagelsen af fru Guillaumes betænkning sender dog et klart signal til Rådet og Kommissionen om, at de skal arbejde på at sikre alle asylansøgere i Europa anstændige og rimelige vilkår og procedurer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi disse foranstaltninger efter min mening bidrager til oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som er rimeligt og effektivt. De har direkte indvirkning på dem, der søger beskyttelse, og på EU's mulighed for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU og medlemsstaterne har i længere tid arbejdet på at gennemføre et fælles europæisk asylsystem. Det er let at forstå, at bestræbelser i denne retning præges af store følelser og kompleksitet, da dette emne er helt centralt i forhold til medlemsstaternes kompetencer, hvad angår udlændinge. Kommissionen har dog fremsat forslag til Parlamentet og Rådet med henblik på at finde hensigtsmæssige løsninger på de problemer, der er påpeget. Den omarbejdning af proceduredirektivet, som Kommissionen foreslog den 21. oktober 2009, indgår i denne forbedringsproces. Trods de allerede opnåede resultater er vi stadig langt fra at opnå den harmonisering, som mange af os ønsker. Ved at øge harmoniseringen af procedurer og garantier bidrager vi til at afklare processen, så den forslåede revision af direktivet synes hensigtsmæssig.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i 1999. Med det mål at harmonisere medlemsstaternes retlige procedurer vedtog man i december 2005 Rådets Direktiv 2005/85/EF om asylprocedurer, hvori man fastlagde reglerne for tildeling og fratagelse af "flygtningestatus". Den senere tids sociale og politiske omvæltninger i en række lande, navnlig i Nordafrika og Mellemøsten, har sat spørgsmål vedrørende asylansøgninger i EU på dagsordenen. Når flygtninge krydser en grænse, bør de ikke forfølges eller modtages med mistillid. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af dette forslag, som er mundet ud i en manikæisk anskuelse af problemet, idet man anerkender, at retten til asyl er en grundlæggende rettighed, og at asylansøgere skal behandles rimeligt og retfærdigt af medlemsstaterne. Jeg tilslutter mig ordførerens forslag, som sigter mod at udvikle et system med juridisk bistand, da disse mennesker er sårbare og mangler effektive garantier, at forbedre procedurerne og at give ansøgere bedre rettigheder, navnlig de mindreårige.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forslaget til et direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne følger de samme principper som oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem. Man må imidlertid forstå, at fremskridt med hensyn til denne retlige "harmonisering" går hånd i hånd med den overordnede udenrigspolitik, som EU fører, og vores hykleriske holdning til indvandring og flygtningehjælp. Situationen i Lampedusa, hvor der er tusindvis af flygtninge uden tilstrækkelig beskyttelse, er et tydeligt eksempel på dette – for ikke at nævne de hundreder eller tusinder, der har mistet livet i både på vej over Middelhavet, hvilket netop er sket igen på skammeligste vis.

Vi er meget bekymrede over det aktuelle problems omfang, navnlig i betragtning af det, der foregår i de alvorlige væbnede konflikter, især i Libyen. Desuden vil vi gerne understrege, at dette direktivforslag rummer aspekter, som i sidste ende vil medføre, at vi indskrænker retten til asyl, gør betingelser gældende for den og først og fremmest begrænser de enkelte medlemsstaters suveræne ret til selv at træffe beslutninger om deres egne asylprocedurer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det direktivforslag, som vi i dag stemmer om i Parlamentet vedrørende minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne følger de samme principper som oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem. Man må imidlertid forstå, at fremskridt med hensyn til denne retlige "harmonisering" går hånd i hånd med den overordnede udenrigspolitik, som EU fører, og vores hykleriske holdning til indvandring og flygtningehjælp. Som et eksempel kan nævnes situationen i Lampedusa, hvor der er tusindvis af flygtninge uden tilstrækkelig beskyttelse, for ikke at nævne de hundreder eller tusinder, der har mistet livet i både på vej over Middelhavet.

Vi er meget bekymrede over det aktuelle problems omfang, navnlig i betragtning af det, der foregår i de alvorlige væbnede konflikter, især i Libyen.

Desuden vil vi gerne understrege, at dette direktivforslag rummer aspekter, som i sidste ende vil medføre, at vi indskrænker retten til asyl, gør betingelser gældende for den og først og fremmest begrænser de enkelte medlemsstaters suveræne ret til selv at træffe beslutninger om deres egne asylprocedurer. Derfor ser vi kritisk på denne betænkning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Meningen med international beskyttelse er at gøre det muligt for mennesker, som virkelig forfølges i deres hjemland, at søge tilflugt under bedre forhold. Selv om man i en række ændringsforslag har forsøgt at forbedre fru Guillaumes betænkning, udgør den et reelt incitament for personer, der ønsker at misbruge denne procedure og overbebyrde de relevante tjenester på bekostning af dem, der virkelig har behov for at få gennemgået deres sager hurtigt.

Uanset deres alder og faktiske situation nyder mindreårige godt af en uindskrænket velvilje, der er helt uberettiget. Der er kun begrænsede muligheder for at gøre brug af den fremskyndede procedure for at afvise helt ubegrundede ansøgninger. Anker bruges systematisk til at trække sager i langdrag, og det er blevet en folkeret at anmode om en gennemgang af negative afgørelser. Endelig kræver man stort set aldrig det nødvendige samarbejde hos den, der ansøger om beskyttelse, selv når det handler om at bevise vedkommendes identitet og oprindelse, hvilket dog er et mindstekrav for at gennemgå sagen.

Ansøgninger om international beskyttelse kan og må ikke blive et middel til at omgå restriktive foranstaltninger til forebyggelse af uønsket økonomisk migration. Det er skammeligt, at Parlamentet fremmer denne form for omgåelse af reglerne ved at give falske asylansøgere særlig gode rettigheder.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om Guillaume-betænkningen i princippet er et vigtigt skridt i retning af få en fælles asylpolitik i Europa, stemte jeg imod gruppen på en række punkter, som efter min mening ikke afspejler den kompleksitet og de problemer, som vi oplever i mit hjemland Malta, der jævnligt modtager indvandrere. Ved den endelige afstemning stemte jeg dog for hele betænkningen, som i sin endelige form indeholder en række meget gode punkter, hvor man tager hånd om medlemsstaternes behov og bekymringer. Som eksempel kan nævnes, at man efterlyser øjeblikkelig mobilisering af økonomisk, administrativ og teknisk bistand til medlemsstater, der modtager et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgninger. Et sådant initiativ har afgørende betydning for alle medlemsstater, men især for lande som Malta, der på grund af den store tilstrømning af indvandrere ofte bebyrdes med ansvar og problemer, som man ikke kan klare på egen hånd.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Onsdag den 6. april 2011 vedtog Parlamentet betænkningen om direktivet om asylprocedurer. Denne vedtagelse er et vigtigt skridt i retning af at udforme en ægte EU-asylpolitik, som vi længe har efterlyst. Endvidere er den et klart tegn på, at EU har behov for at etablere et fælles europæisk asylsystem senest i 2012, navnlig da den senere tids hændelser i det sydlige Middelhavsområde og indvandringsstrømmene fra Nordafrika tydeligt har fremhævet begrænsningerne i det nuværende europæiske system. Der er et påtrængende behov for at revidere de relevante EU-direktiver for at sikre et troværdigt og effektivt system. Mere specifikt er jeg helt overbevist om, at bestemmelserne vedrørende den fremskyndede procedure og afvisning af ubegrundede ansøgninger ikke bør gælde uledsagede mindreårige eller asylansøgere med særlige behov, så jeg stemte for de ændringsforslag, der peger i denne retning. Endvidere er Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa klart modstandere af at udvide grundlaget for at tillade en fremskyndet behandling af asylansøgninger i betragtning af de risici, som disse bestemmelser indebærer for asylansøgerne, og jeg beklager dybt, at de pågældende ændringsforslag blev vedtaget med så lille et flertal. Endelig valgte jeg at undlade at stemme med hensyn til begrebet "sikre tredjelande".

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Vi må arbejde hårdere end nogensinde på at etablere et ægte fælles EU-asylsystem senest i 2012, hvor vi sikrer bedre beskyttelse af ansøgernes rettigheder og forbedrer procedurerne. Min betænkning går i den retning, navnlig idet vi medtager retten til gratis juridisk rådgivning fra procedurens start, øget hensyntagen til sårbare ansøgere såsom uledsagede mindreårige og rammer vedrørende tidsfristen for anker. Jeg beklager, at den europæiske højrefløj kun har fokuseret på stramning af fremskyndede procedurer ud fra den antagelse, at næsten alle asylansøgere er potentielle svindlere, for dette syn på asyl er helt ude af proportioner. Efter min mening vil mere håndfaste procedurer og beslutninger og hurtigere behandling af sager betyde, at der vil være færre anker, og det vil være lettere at udpege ubegrundede ansøgninger.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I Guillaume-betænkningen behandler man vigtige lovgivningsmæssige områder, ligesom man understreger behovet for, at menneskerettighederne respekteres fuldt ud i forhold til personer, der søger asyl. I mit eget hjemland Skotland har vi endnu ikke styr på indvandringen, men de politikker, som flere forskellige regeringer i Det Forenede Kongerige har gennemført, har været helt umenneskelige. Jeg er stolt over at være medlem af et parti, som aktivt har bekæmpet den brutale fængsling af små børn, der søger asyl.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da vi efter min mening må gribe muligheden for at udvikle et fælles europæisk asylsystem, som er fair og effektivt. Asylpolitikken har en direkte indvirkning på de personer, der søger beskyttelse, og på EU's muligheder for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er nødvendigt at sikre harmoniserede, rimelige og effektive procedurer i et fælles europæisk asylsystem.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Det for Parlamentet forelagte direktivforslag vedrørende fastlæggelse af en ensartet procedure for EU's 27 medlemsstater ved tildeling af retten til asyl er et vigtigt skridt, men dette følsomme emne kræver omhyggelige og grundige overvejelser. Det overordnede mål er at sikre, at medlemsstaterne tilnærmer deres lovgivning indbyrdes i overensstemmelse med forpligtelserne Stockholmprogrammet, idet de forenkler og fremskynder procedurerne. Et andet mål er at garantere asylansøgere en høj grad af beskyttelse og sikre hurtig afgørelse ved første instans, gratis juridisk bistand og tilladelse til at forblive i landet indtil den endelige afgørelse. Trods de gode intentioner stemte jeg imod dette direktivforslag, da det er upræcist, hvad angår visse tekniske og proceduremæssige aspekter, og da nogle af definitionerne er tvetydige. Faktisk er det formuleret således, at direktivet ville lette misbrug blandt ansøgerne. Jeg har således besluttet ikke at støtte denne version af teksten, da jeg ikke er helt enig i den.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Som led i EU's handlingsplan vedrørende asyl sigter vi mod at skabe et fælles europæisk asylsystem. Den frie bevægelighed inden for de medlemsstater, der har indgået Schengenaftalen, kræver nu, at vi i fællesskab tager hånd om spørgsmålene vedrørende indvandring. Betænkningen om tildeling og fratagelse af international beskyttelse vil reformere det system, der er indført gennem direktiv 2005/85/EF. Det demografiske pres, der ligger på Europa i dag, tvinger os til at være særlig opmærksomme på disse spørgsmål. Desværre afspejler fru Guillaumes betænkning ikke disse hensyn, og derfor kan jeg og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) ikke stemme for den. Betænkningen er for vag og slap, hvad angår procedurer, og det indebærer en risiko for, at disse historiske rettigheder vil blive misbrugt. For eksempel er begrebet "familiemedlemmer" for bredt, hvilket indebærer en risiko for misbrug. Efter et halvt års procedurer vil det være op til den enkelte medlemsstat at bevise, at ansøgeren ikke er forfulgt, hvilket gør opgaven meget mere kompliceret for de relevante myndigheder. Hvis vi begrænser brugen af fremskyndede procedurer, vil vi forværre alle disse problemer.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. De første dage, efter at en flygtning er ankommet til Europa, er afgørende med hensyn til at fastslå vedkommendes status, og EU-landene skal ifølge betænkningen senest i 2012 have forbedret deres asylprocedurer i denne første fase. I den vedtagne betænkning opfordrer man navnlig til, at EU-landene styrker de proceduremæssige minimumsgarantier – især hvad angår retten til gratis juridisk bistand, information og en personlig samtale – retter særlig opmærksomhed mod sårbare ansøgere såsom børn og sammen med Parlamentet vedtager en fælles liste over sikre tredjelande.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod fru Guillaumes betænkning, fordi den fastlægger kriterier for harmonisering af asylprocedurerne, som er urealistiske i forhold til de procedurer, der anvendes i medlemsstaterne i dag. Vi ønsker bestemt et fælles asylsystem, men ikke hvis det indebærer utopisk harmonisering. Parlamentets afstemning i dag viser tydeligt den uro, der hersker i forsamlingen, hvoraf halvdelen forkaster denne demagogiske tilgang og i stedet foretrækker en mere ansvarlig fremgangsmåde og slår til lyd for indførelse af effektive asylsystemer, der er praktisk anvendelige.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Alle FN's medlemsstater er forpligtet til at beskytte flygtninge og asylansøgere. EU tillader sig at ignorere denne forpligtelse og kræve, at medlemsstater med ydre grænser tilbageholder flygtninge og asylansøgere i lejre, hvor de må afvente en afgørelse, der er meget usikker, da mistanke er normen, de fremskyndede procedurer fastholdes og antallet af embedsmænd, der arbejder med disse sager, er mindsket.

På den anden side må jeg bemærke, at denne betænkning rummer væsentlige forbedringer, blandt andet hvad angår afskaffelsen af det absurde begreb "sikkert hjemland", forbuddet mod at tilbageholde mindreårige og medtagelsen af forfølgelse på grundlag af seksuel orientering.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der er allerede gået mere end 10 år, siden arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 på grundlag af de principper, som Det Europæiske Råd i Tammerfors havde godkendt. I første fase af det fælles europæiske asylsystem (1999-2005) var målet at harmonisere medlemsstaternes relevante retsregler på grundlag af fælles minimumskrav. Der er stadig lang vej igen, før vi opnår reel harmonisering, men vi må være opmærksomme på, at kun ved at forbedre og harmonisere procedurerne og garantierne kan vi opnå et fælles system. På denne baggrund er en grundlæggende revision af proceduredirektivet helt afgørende for at sikre en tilgængelig procedure, der er lige for alle og effektiv og tjener både asylansøgernes og medlemsstaternes interesser.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Hvis formålet med beslutningen er at skabe en tilgængelig, retfærdig og effektiv procedure for tildeling af asyl inden for EU, vil personer, der søger beskyttelse, få standardgarantier, og EU's medlemsstater vil kunne skelne asylansøgere fra andre indvandrere. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I bestræbelserne på at skabe et fælles europæisk asylsystem retter man fokus på asylansøgernes rettigheder. Her ignorerer man imidlertid det faktum, at de fleste af disse mennesker ikke er ægte asylansøgere, men økonomiske indvandrere, som ikke har ret til asyl i henhold til Genèvekonventionen, og som har optaget myndighedernes tid, idet de har angivet ukorrekte oplysninger og brugt en række forsinkende manøvrer, hvilket har medført omkostninger på flere mia. EUR. Omvendt gør man kun meget små fremskridt med hensyn til hjemsendelse.

I lyset af den store strøm af flygtninge fra de overbefolkede områder i verden, som for de flestes vedkommende er drevet af økonomiske hensyn, som importerer problemer og konflikter fra alverdens områder til Europa, og som ikke er forpligtet til at samarbejde i processen, må vi utvetydigt modsætte os indførelsen af strengere unilaterale standarder for beskyttelse, som vil tiltrække asylansøgere og økonomiske indvandrere som en magnet og blot forværre problemet.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag, da vi må gøre alt for at sikre, at vi opnår et europæisk asylsystem, som er endnu mere effektivt og har en positiv indvirkning på mennesker. Asylpolitikker er særdeles vigtige, idet de har en meget stor indvirkning på EU's muligheder for at skabe et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Først og fremmest må vi forbedre sammenhængen mellem instrumenterne på asylområdet. Procedurerne skal harmoniseres, så de kan gennemføres på rimelig og effektiv vis. Desuden må vi styrke de proceduremæssige minimumsgarantier. Vi må sikre, at asylansøgere har ret til information, til at blive hørt og til gratis juridisk bistand, og at disse rettigheder ikke begrænses. Alle proceduremæssige instrumenter skal anvendes ensartet og uden forskelsbehandling, idet vi respekterer garantierne og principperne om mindsterettigheder. Vi må rette særlig opmærksomhed mod sårbare asylansøgere. Børnenes interesser skal varetages i tilstrækkelig grad ved anvendelse af de nødvendige procedurer. Jeg tilslutter mig, at man i forslaget åbner mulighed for øjeblikkeligt at udvise personer, der kan udgøre en fare for medlemsstatens nationale sikkerhed, eller som er blevet udvist af et land af hensyn til den offentlige sikkerhed i henhold til den nationale lovgivning. Dette er meget vigtigt og nødvendigt, da det giver medlemsstaterne bedre muligheder for at forhindre terrornetværk i at operere og for at træffe hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I maj 1999 efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse begyndte arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem på grundlag af de principper, som Det Europæiske Råd i Tammerfors havde godkend. Man har gjort væsentlige fremskridt i denne henseende, og det nu fremlagte forslag om en grundlæggende revision og omarbejdning af proceduredirektivet udgør endnu et fremskridt. Faktisk er de tilbageværende forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse helt uforenelige med et fælles europæisk asylsystem, og de ligger således til grund for disse ændringsforslag. Målet med asylsystemet er, at asylansøgninger skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de indgives. Jeg er enig i, at vi for at opnå dette må etablere en solid europæisk retsramme, som gør det muligt at skabe et passende og effektivt fælles europæisk asylsystem. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det efter min mening kun vil være muligt at etablere et fælles system, hvis vi forbedrer og harmoniserer procedurerne og de tilhørende garantier.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min kollega og ven fru Guillaumes fremragende betænkning om procedurer for tildeling og fratagelse af asyl i Europa. Denne tekst markerer et stort fremskridt i etableringen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012, hvorved vi kan sætte en stopper for den uacceptable situation, hvor en asylansøgers chancer for at blive anerkendt som flygtning varierer mellem 1 og 65 % afhængigt af, i hvilket EU-land vedkommende søger beskyttelse. Parlamentet har således slået til lyd for øget retfærdighed og effektivitet i behandlingen af asylansøgninger. Vi foreslår, at alle lande efterlever de samme forbedrede regler om beskyttelse af rettigheder og modernisering af procedurer, navnlig hvad angår gratis juridisk rådgivning fra dag ét, rammer vedrørende tidsfristen for anker, særlig hjælp til uledsagede mindreårige og hurtigere sagsbehandling. Selv om den europæiske højrefløj, som har flertal her i Parlamentet, desværre har formået at vedtage ændringer af teksten, som skaber generel og overdreven mistro til asylansøgernes oprigtighed, glæder jeg mig meget over vedtagelsen af denne betænkning. Nu ligger bolden hos de medlemsstater, som endnu ikke har besluttet sig vedrørende vores forslag.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Jeg er særlig glad for, at vores kolleger på centrumhøjrefløjen er enige i, at der er behov for særlig beskyttelse, uanset deres generelle holdning til asyl. Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, der flygter fra lande som Irak, Uganda, Honduras eller Indonesien, skal have særlig beskyttelse i betragtning af deres kulturelle følsomhed. Dette er et stort skridt i retning af at overholde vores forpligtelser i henhold til international asyllovgivning fuldt ud. Parlamentet viser, at reglerne om asyl skal ajourføres, så de afspejler realiteterne: 76 lande kriminaliserer homoseksuelle handlinger, og 7 lande giver mulighed for at idømme dødsstraf (måske snart 8 med Uganda). Jeg beklager, at andre progressive bestemmelser ikke blev vedtaget, men den tekst, vi har vedtaget i dag, vil i sidste ende sikre en mere fair behandling af BLBT-personer, der søger asyl. Teksten afspejler Parlamentets formelle holdning ved førstebehandlingen. Reglerne om asyl vil blive ændret, når EU-regeringerne gennemgår teksten og indgår en aftale med Parlamentet.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Efter flere års forhandlinger og undertegnelsen af Lissabontraktaten har udvalget forelagt Parlamentet det først udkast til en fælles asylprocedure blandt medlemsstaterne.

Formålet er senest i 2012 at etablere et fælles område med sikkerhed og solidaritet baseret på harmoniserede asylpolitikker blandt medlemsstaterne til trods for de vedvarende forskelle i de nationale bestemmelser. Faktisk er disse nationale forskelle ikke forenelige med et fælles europæisk asylsystem. De udgør derimod en forhindring i forhold til at gennemføre det.

Det fremgår navnlig af de nye bestemmelser, at asylansøgere skal have den samme behandling overalt i EU, uanset hvilken medlemsstat ansøgningen indgives i. Det er vigtigt, at vi arbejder på at opnå forbedring og harmonisering af procedurer og effektive garantier vedrørende asyl, så vi kan etablere et fælles europæisk system. Jeg håber, at vi i forbindelse med denne gennemgang sikrer en tilgængelig, rimelig og effektiv procedure, som tjener både asylansøgerne og behovet for at beskytte medlemsstaterne.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi har udtrykt så klar modstand mod dette direktiv om en ensartet asylprocedure, fordi det vil tilsidesætte medlemsstaternes suverænitet, hvis det gennemføres. Vi mener, at det er uacceptabelt at forhindre medlemsstater i at nægte asyl og gunstige betingelser over for personer, der er uønskede i hele EU, når der er europæiske familier, der ikke engang har ret til en bolig. Asylansøgere får desuden ret til juridisk bistand, hjælp og repræsentation helt gratis. Desuden anføres det, at ikkestatslige organisationer kan spille en aktiv rolle med hensyn til at levere tjenester, oplyse om procedurer for at opnå beskyttelse og give råd og vejledning til asylansøgere ved grænseovergange og modtagelsescentre. Vi må huske på, at alle disse ydelser betales af EU's skatteydere og ikke blot gives til flygtninge, men til alle asylansøgere og således til enhver ulovlig indvandrer, der anmoder om dem.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod betænkningen. Den vedrører gennemførelse af en velorganiseret, fælles og hurtig asylprocedure i Europa baseret på ensartede retlige standarder. De ændringsforslag, som de grønne og socialisterne har fremlagt, vil imidlertid sikre, at udlændinge kan opholde sig i EU næsten uden muligheder for, at vi kan føre kontrol med dem. Dermed gør vi de ægte asylansøgere, som søger asyl, fordi deres liv står på spil, eller af politiske, religiøse eller etiske årsager, en bjørnetjeneste, idet vi grupperer dem sammen med alle øvrige indvandrere. Det er efter min mening ikke reel asylpolitik. Asylpolitik bør bygge på menneskelighed og solidaritet. Hvis vi yder disse mennesker en tjeneste, må de selv yde noget til gengæld, for eksempel ved at anerkende og respektere strukturerne i deres værtsland.

Betænkning: Brian Simpson (A7-0329/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Turistsektoren har i de senere år fået stadig større betydning for europæiske virksomheder og borgere. Derfor er det vigtigt, at statistikkerne vedrørende udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan er så pålidelige som muligt, da de anvendes til at understøtte beslutningsprocessen i virksomhederne og i den private sektor. Jeg vil også gerne understrege vigtigheden af, at Kommissionen tilslutter sig disse forslag således, som de er fremlagt.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Statistikker om turisme spiller en betydelig rolle i udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Disse statistikker bruges dog ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en vigtig rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. Jeg mener, at der er behov for at styrke EU's turistsektor gennem en koordineret indsats på EU-plan, der supplerer medlemsstaternes initiativer. Jeg støtter formålet om at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, så vi bedre kan tage hånd om de udfordringer, som denne sektor står over for, herunder klimaændringerne, miljømæssige begrænsninger, global konkurrence, demografiske tendenser og sæsonudsvingene i turismen. Disse nye fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme skal etableres ved, at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede statistikker om udbud og efterspørgsel. Jeg stemte for denne betænkning, da turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU og bidrager til øget beskæftigelse og økonomisk vækst.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Størstedelen af verdens turister kommer til Europa, idet omkring 370 mio. internationale turister besøger os hvert år. Ca. 7 mio. udenlandske turister besøger Irland på årsbasis. Turistsektoren har stor betydning for de europæiske virksomheder og for medlemsstaternes økonomier. I dag er 1,8 mio. virksomheder og 9,7 mio. arbejdspladser afhængige af europæisk turisme. Sektoren har et stort vækstpotentiale, hvad angår økoturisme, kulturarv, sport og gastronomi. For at vi kan få det optimale udbytte af disse muligheder, må vi forstå turistsektoren korrekt. Derfor støtter jeg denne betænkning om statistiske oplysninger og turisme. Præcise oplysninger om lokal, national og europæisk turisme vil hjælpe EU med at udvikle en effektiv politik og fremme turismen i Europa.

På baggrund af Irlands geografiske placering og turistsektorens afgørende betydning for landet glæder jeg mig navnlig over betænkningens indhold vedrørende den særlige situation på øerne og i yderområderne og vedrørende behandlingen af disse særlige tilfælde i turismehandlingsplanen for Europa.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til socioøkonomisk integration i landdistrikter og mindre udviklede områder. Med omkring 1,8 millioner virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder, beskæftiger den europæiske turistindustri ca. 5,2 % af den samlede arbejdsstyrke (ca. 9,7 millioner arbejdspladser). Jeg støtter Kommissionens mål om at definere en ny politisk ramme for turismen i Europa, der trækker på de nye kompetencer, der er indført med Lissabontraktaten. Turistsektoren står over for store udfordringer såsom øget global konkurrence, demografiske tendenser, klimaændringerne og miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen og kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Jeg mener, at det er nødvendigt at styrke EU's turistsektor gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. Denne forordning, som har til formål at etablere fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme, er meget vigtig, fordi det, hvis den gennemføres korrekt, vil være muligt at fastslå den faktiske situation med hensyn til turismen i medlemsstaterne, ligesom det vil være lettere for os at tilpasse os i forhold til turisternes behov.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Turismen er en vigtig sektor i den europæiske økonomi, da den omfatter omkring 1,8 mio. virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger ca. 9,7 mio. arbejdstagere. Det anslås, at turismeindustrien frembringer mere end 5 % af EU's bruttonationalprodukt.

I sin meddelelse (KOM(2010)352) sigter Kommissionen mod at fastlægge nye politiske rammer for turismen i Europa og styrke sektoren gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. For at opnå succes med de nye politiske rammer skal der således træffes beslutninger, der bygger på pålidelige og sammenlignelige statistiske data.

I denne betænkning, som fortjener min støtte, anerkender man, at statistikkerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at udforme en bedre turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, da de udgør nyttige redskaber til at understøtte beslutningsprocessen. I betænkningen støtter man desuden etableringen af fælles lovrammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Statistikker spiller en vigtig rolle ved udformningen af en mere effektiv turismepolitik, og når der skal træffes forretningsmæssige beslutninger. Jeg støtter bl.a. betænkningen, fordi de forandringer, der har fundet sted i turismeindustrien i de senere år, har medført et behov for at ajourføre de retlige rammer for europæiske statistikker om turisme. Når forslaget er vedtaget, vil det forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed og gøre databehandlingen mere effektiv.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I Simpson-betænkningen og den forordning, som man henviser til i den, foreslår man at etablere fælles rammer for indsamling og distribution af europæiske statistikker om turisme. Dette skal ske gennem dataindsamling og -behandling, som skal foretages af de enkelte medlemsstater på basis af harmoniserede statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme og ved hjælp af tabeller med aggregerede data, som derefter sendes i elektronisk format til Kommissionen (Eurostat). Trods ordførerens prisværdige arbejde kan jeg ikke stemme for betænkningen, fordi man ikke kræver ændringer i forhold til den mængde arbejde og dataindsamling, som man sigter mod i forordningen. Den metode til udarbejdelse af tabeller, der foreslås i forordningen, er noget kompleks, og indsamling af så mange oplysninger er efter min mening en urimelig byrde. Jeg er således imod den bureaukratiske byrde og de indgreb, som denne forordning ville medføre.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt at forbedre den europæiske turismepolitik, navnlig da den europæiske turistsektor på det seneste har befundet sig i en vanskelig økonomisk situation. Med ændringen af de retlige rammer på baggrund af Lissabontraktatens ikrafttrædelse har EU fået flere beføjelser, og Kommissionen har fremlagt et forslag om den nye politiske ramme for turisme. Formålet med dette forslag til en forordning er at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, men der udtrykkes bekymring om, at forslaget ikke indebærer mulighed for at indføre satellitregnskaber for turisme. Disse regnskaber er afgørende for gradvist at udvikle integrerede systemer med statistikker om turisme og få en bedre forståelse af turismens sande værdi og dens indvirkning på beskæftigelsen og økonomien. Med henblik på at øge vidensgrundlaget for udvikling og vækst i turismen bør Kommissionen desuden udarbejde et program for pilotundersøgelser om turisme. Disse undersøgelser skal gennemføres af medlemsstaterne på frivillig basis for at udvikle et system til behandling af data, der viser turismens virkninger på miljøet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I flere medlemsstater, herunder mit eget hjemland Portugal, spiller turismen en vigtig rolle for økonomien, og den har et iboende potentiale for at skabe nye kilder til indtjening og økonomisk vækst. Turismen er den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU, og den står for over 5 % af EU's bruttonationalprodukt. EU er fortsat verdens førende turistdestination, og i 2008 modtog vi 40 % af alle besøg i verden.

EU søger at definere en ny politisk ramme for turismen med det mål at styrke sektoren for at kunne tage hånd om de store udfordringer såsom klimaændringer, demografiske tendenser og globalisering gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. Ved at udarbejde data om turismen kan vi få bedre viden om denne sektors omfang, dens karakteristika, turisternes profil og de forskellige rejsemønstre, hvilket ikke blot bidrager til korrekt formulering af politikker for sektoren, men også til en bedre forståelse af dens socioøkonomiske betydning.

Jeg støtter derfor ajourføringen og optimeringen af det nuværende statistiksystem, så vi kan få pålidelige og sammenlignelige statistikker.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Vi kan ikke benægte, at turismen i løbet af det seneste årti har ændret sig radikalt, blandt andet takket være teknologiske fremskridt. Derfor er det nødvendigt at ajourføre lovgivningen om indsamling af data og statistikker.

I denne henseende er jeg enig i Kommissionens forslag om at indføre en ny forordning, som ophæver nogle forældede elementer. Samtidig støtter jeg dog Parlamentets ændringsforslag til forordningen, navnlig med hensyn til behovet for at udarbejde harmoniserede statistikker, som afspejler de rent sociale aspekter ved turismen, og modstanden mod Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter på centrale områder i en ubegrænset periode.

Desuden er det efter min mening en alvorlig mangel, at Kommissionen ikke har taget hensyn til indførelse af satellitregnskaber for turisme, da denne slags data ville give et mere fyldestgørende billede af turismens indvirkning på arbejdsmarkedet og økonomien.

Endelig ser jeg med stor interesse på forslaget om at indføre frivillig indsamling af statistikker om turismen blandt handicappede og bevægelseshæmmede og efterfølgende gennemføre pilotprojekter med henblik på at forbedre disse menneskers deltagelse i turisme.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Europa indtager syvendepladsen blandt de 10 førende destinationer i en statistisk undersøgelse, der omfatter de 50 mest populære lande i verden. Dette viser meget tydeligt, at Europa har et stort potentiale på området for turisme og kultur, som stadig rummer muligheder for at blive udnyttet, blandt andet for EU's borgere. Efter min mening består en af mulighederne i at opmuntre ikke blot de ældre, men også unge, ugunstigt stillede familier og bevægelseshæmmede til at deltage i de programmer vedrørende social turisme, som EU udvikler. For at kunne gøre dette er der dog behov for tilstrækkelige statistikker, som udarbejdes vha. fælles indsamlingsmetoder med det mål at udforme programmer, der målrettes mod de relevante turistgrupper i de enkelte EU-medlemsstater.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte i dag for betænkningen om europæiske statistikker om turisme. Det er et positivt skridt at vedtage en forordning, hvori man tager hensyn til statistikker om turisme fra alle medlemsstater. Turismen fik en noget mere fremstående position i europæisk lovgivning, da den blev gjort til en kompetence i medfør af Lissabontraktaten i december 2009. Fremover skal medlemsstaterne sikre, at der udveksles præcise statistiske data for at opnå resultater af høj kvalitet.

Koordination på EU-plan vil gavne den europæiske turistsektor meget, men ved ethvert paneuropæisk initiativ skal vi forsøge at supplere medlemsstaternes initiativer og strategier vedrørende turisme. Ved at tilvejebringe statistiske data vil EU bedre kunne hjælpe turismeindustrien, herunder SMV'erne, og forbedre den generelle markedsføring af Europa som en tiltrækkende turistdestination.

I betænkningen skelner man mellem intern og national turisme. Intern turisme dækker indlogeringsvirksomheders kapacitet, og national turisme dækker deltagelse i turisme, herunder udflugter.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi statistikker om turisme efter min mening bidrager til at udvikle en mere effektiv politik og udgør et nyttigt værktøj, som kan understøtte beslutningsprocesserne i virksomheder og den private sektor. Der er ingen tvivl om, at denne nye forordning vil forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge betænkningen er Europa fortsat verdens førende turistdestination, og turismen er den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU med omkring 1,8 mio. virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder, 9,7 mio. job og en produktion svarende til 5 % af EU's bruttonationalprodukt. Netop derfor er det en aktivitet, der skal føres passende tilsyn med, og som skal reguleres og understøttes, navnlig af hensyn til den økonomiske genopretning og behovet for at øge produktionen af salgbare varer.

Dette gælder for hele EU, men det er særlig vigtigt for Portugal, der i lang tid har investeret meget i turismen, som er en særlig dynamisk økonomisk aktivitet med et enormt vækstpotentiale. På denne baggrund og i betragtning af den store betydning, som et indgående kendskab til turismens realiteter har for at kunne udforme hensigtsmæssige politikker, er Kommissionens forslag, som vi har stemt om i dag, og som sigter mod at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, særdeles vigtigt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et område, der har afgørende betydning for EU's fremtid, nemlig turismen. Trods den verdensomspændende krise og de mange politiske omvæltninger i flere verdensdele har denne sektor ifølge Verdensturistorganisationen oplevet en vækst på 2 % i 2010. På europæisk plan vokser turismen støt, og den omfatter 1,8 mio. virksomheder, hvoraf langt størstedelen er SMV'er, ligesom den sikrer 9,7 mio. arbejdspladser, udgør den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU og skaber mere end 5 % af EU's bruttonationalprodukt. Endvidere er Europa verdens førende turistdestination, idet vi modtager 40 % af alle internationale turister. Turismen er afgørende for at nå de mål, der er opstillet i Europa 2020-strategien. Denne forordning ajourfører den gældende forordning, navnlig med hensyn til indsamling og behandling af data om udbud og tilgængelighed for bevægelseshæmmede, som er afgørende for at kunne udarbejde EU's nye strategi for turismen. Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette forslag, som ud over at etablere et program med pilotundersøgelser, der skal gennemføres af medlemsstaterne, rummer data om agroturisme og "grøn" turisme, som omfatter mere end 50 000 indlogeringsvirksomheder, hvoraf langt de fleste er SMV'er.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Statistiske oplysningers brugbarhed afhænger af deres sammenlignelighed i tid og rum, og derfor må vi vedtage en række fælles definitioner og klassifikationer. På området for turisme har man længe anvendt uklare begreber og definitioner, hvilket har gjort det vanskeligt at indhente pålidelige og troværdige oplysninger. Derfor er det nødvendigt at afklare og harmonisere kriterier og definitioner, der gør det muligt at indhente sammenlignelige data. Disse statistikker har stor betydning for at kunne fastslå turismens direkte og indirekte indvirkning på økonomien og understøtte planlægning og udvikling af nye muligheder på turismeområdet og tilpasning af de eksisterende.

I betænkningen foreslår man at forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. Desuden sigter man mod at tilpasse de retlige rammer, så de afspejler de seneste ændringer i sektoren, bl.a. ved at indføre nye variabler såsom endagsture. Derfor stemte vi for.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi ved, at det er vigtigt at have statistiske oplysninger, men deres nytteværdi afhænger af deres sammenlignelighed i tid og rum, og dette kræver vedtagelse af en række fælles definitioner og klassifikationer.

På området for turisme har man længe anvendt uklare begreber og definitioner, hvilket har gjort det vanskeligt at indhente pålidelige og troværdige oplysninger. Derfor er det nødvendigt at afklare og harmonisere kriterier og definitioner, der gør det muligt at indhente sammenlignelige data.

Disse statistikker har stor betydning for at kunne fastslå turismens direkte og indirekte indvirkning på økonomien og understøtte planlægning og udvikling af nye muligheder på turismeområdet og tilpasning af de eksisterende.

I betænkningen foreslår man at forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. Desuden sigter man mod at tilpasse de retlige rammer, så de afspejler de seneste ændringer i sektoren, bl.a. ved at indføre nye variabler såsom endagsture.

Derfor stemte vi for denne betænkning.

  Jacqueline Foster (ECR), skriftlig. – (EN) Min gruppe støttede betænkningen om statistikker om turisme, som sigter mod at ajourføre og modernisere metoderne til indsamling af europæiske statistikker om turisme, navnlig i lyset af tidens tendenser med bl.a. lavprisflyrejser og korte ferieophold.

Politikerne er nødt til at erkende turismeindustriens store betydning for Europa. De enkelte medlemsstater har indset, at der skal gøres mere for at hjælpe denne sektor, som bidrager så meget til den økonomiske vækst.

Turismen er f.eks. en af de største sektorer i Det Forenede Kongeriges økonomi. Den sikrer 1,36 mio. arbejdspladser direkte (et tal, der ventes at stige til 1.5 mio. i 2020) og næsten 3 mio. job, hvis man medregner indirekte beskæftigelse. Disse tal taler for sig selv!

Det Forenede Kongerige vil meget gerne deltage aktivt i positive drøftelser om turismen på EU-plan, og vi erkender fuldt ud behovet for at forbedre den europæiske turismeindustris konkurrenceevne og dens potentiale for bæredygtig vækst. Vi må dog sikre, at indsatsen på EU-plan ikke krænker subsidiaritetsprincippet.

Medlemsstaterne konkurrerer med hinanden trods det, at de kan udveksle eksempler på bedste praksis og samarbejde på bestemte områder bl.a. med hensyn til at forbedre transportforbindelserne i Europa og gennemføre andre foranstaltninger, der gør det lettere for folk at rejse.

Lad mig runde af med et enkelt budskab: Besøg Storbritannien!

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Lissabontraktaten har øget EU's ansvar på området for turisme. Det siger sig selv, at statistikker giver os grundlæggende oplysninger og gør det muligt at drage interessante konklusioner, ikke blot på EU-plan, men også på nationalt og regionalt plan.

I min region, som rummer det tysktalende samfund i Belgien, er turismen ikke blot et vigtigt kompetenceområde, men også en afgørende økonomisk faktor. Derfor udgør disse statistikker et væsentligt element ved udformningen af politikker. Det står dog også klart, at vi må samarbejde på de forskellige planer – både regionalt, nationalt og på tværs af grænserne – for at give Europas regioner en skarpere profil som turistområder, navnlig i grænseområderne.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det er nødvendigt at fastlægge nye og bedre politiske rammer for turismen i Europa. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til socioøkonomisk integration i landdistrikter, randområder og mindre udviklede områder såsom områder med en rig industriarv. Statistikker på dette område bruges ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. Vi må beskæftige os med de vigtigste udfordringer, som sektoren står over for, såsom øget global konkurrence, demografiske tendenser, klimaændringerne og miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen og kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Der er behov for at styrke EU's turistsektor ved en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. Med henblik på en vellykket gennemførelse af de nye politiske rammer er de politiske beslutningstagere på alle niveauer nødt til at træffe velinformerede beslutninger, som er baseret på pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet, der har en positiv indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen i Europa, og derfor er det nødvendigt at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme og derved styrke turistsektoren på EU-plan. Derfor vil en gennemførelse af de nævnte foranstaltninger øge den europæiske turismes konkurrenceevne og fremme dens bæredygtige vækst.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Efter min mening er det forslag til en forordning om europæiske statistikker om turisme, som vi stemmer om i denne forsamling, særdeles interessant og også meget nyttigt. Turismeindustrien er en af de vigtigste sektorer for EU, da den spiller en stor rolle for de enkelte medlemsstaters økonomier. Industrien rummer stadig et betragteligt potentiale, hvad angår beskæftigelse, og det vil derfor være gavnligt at vedtage foranstaltninger, der letter bedre organisation, hvilket vil gøre det muligt at udnytte industriens fulde potentiale. Etableringen af fælles rammer for indsamling og udarbejdelse af sammenlignelige og omfattende statistikker om europæisk turisme kan kun bidrage til at forbedre situationen. Ved bedre at forstå forbrugernes behov kan private og offentlige selskaber tage hånd om sektorens behov og derved øge effektiviteten og konkurrenceevnen. Jeg støtter forslaget til forordning, da jeg mener, at fælles europæiske statistikker, som er gennemskuelige, pålidelige og objektive, er et effektivt middel til at støtte denne vigtige industri, som har stor betydning for mit hjemland.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at vi må gøre vores yderste for at forblive verdens førende turistdestination. For at sikre dette må vi udnytte enhver finansieringsmulighed maksimalt. Udviklingen af en bæredygtig og ansvarlig turistsektor af høj kvalitet kræver, at vi ajourfører og forbedrer de retlige rammer for europæiske statistikker på dette område. Hvis vi øger kvaliteten i indberetningen af statistikker, som skal baseres på pålidelige og sammenlignelige data, vil vi nyde godt af et solidt grundlag, når vi skal træffe beslutninger om at udforme EU's økonomiske politikker og instrumenter.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man anerkender den betydelige rolle, som statistikker spiller i udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. På samme måde udgør turismestatistik et nyttigt redskab til at understøtte beslutningsprocessen i erhvervslivet og i den private sektor. Ordføreren støtter således formålet med denne forordning om at etablere fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme. Når forslaget er vedtaget, forventes det at forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. Desuden er det nødvendigt at tilpasse de retlige rammer for at afspejle den seneste udvikling i turistindustrien ved at indføre nye variabler, for eksempel om endagsture.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Turismen er utvivlsomt en af de økonomiske sektorer, der har det største udviklingspotentiale. Inden for de seneste få årtier er turismen blevet stadig vigtigere for EU's virksomheder og borgere. Med omkring 1,8 mio. virksomheder, primært SMV'er, der beskæftiger ca. 5,2 % af den samlede arbejdsstyrke (ca. 9,7 mio. arbejdspladser), anslås det, at den europæiske turistindustri står for over 5 % af EU's BNP. Turisme er således den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU. Hertil kommer, at EU er verdens førende turistdestination med 370 millioner internationale turister i 2008, hvilket modsvarer 40 % af alle besøg i verden. Der er dog stadig potentiale for yderligere vækst.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Det siger sig selv, at turismen rummer et stort potentiale, som åbner mulighed for at øge beskæftigelsen og den økonomiske vækst. Turismen spiller en vigtig rolle for den socioøkonomiske integration i landdistrikter, randområder og mindre udviklede områder, som har en rig kulturarv. Statistikker på området for turisme bruges ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. Jeg er helt enig med ordføreren.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Retvisende statistikker, der giver os svar på spørgsmål om årsagerne til succes og tendenserne inden for turistindustrien, kan hjælpe os med at undgå mange fejlslagne investeringer. Mange byer har i årevis undret sig over, hvorfor deres forventninger vedrørende turismen ikke er blevet opfyldt, efter at de er blevet udvalgt som europæisk kulturhovedstad. Begrænsningerne med hensyn til at få adgang til data om turisme og sammenligne dem er imidlertid også et problem, når det handler om byplanlægning. Hvis der er potentiale for et øget antal turister, er det trods alt vigtigt at tilrettelægge tingene således, at det ikke får en negativ indvirkning på lokalbefolkningen.

Alt for mange usikkerhedsmomenter, forskellige forventninger og uhåndgribelige faktorer såsom vejrforholdene har gjort det at opstille prognoser for turismen til et hasardspil. Fleksible arbejdstider og sikkerhed har indflydelse på turismen i samme omfang som samfundsmæssige forandringer. I sidste ende vil de afgørende faktorer sandsynligvis være den globale økonomi og olieprisen. Selv de bedste europæiske statistikker om turisme kan ikke ændre på disse, og derfor undlod jeg at stemme.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) I dag har Parlamentet vedtaget et vigtigt dokument om de retlige rammer for europæiske statistikker om turisme. Medlemsstaterne skal regelmæssigt indberette et sæt data om indlogeringsvirksomheders kapacitet og om efterspørgslen på turistområdet. I takt med, at rejsemønstrene i Europa ændrer sig (f.eks. i form af flere korte flyrejser), og turistsektoren indfører nyskabende tiltag (f.eks. onlinereservationer), er det nødvendigt at ajourføre de retlige rammer og indføre bestemmelser om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turismen. Efter min mening er der dog en særlig vigtig bestemmelse, som Parlamentet støtter, og den omhandler indsamlingen af data om bevægelseshæmmede personer og dens indvirkning på disse personers muligheder for at nyde godt af ubegrænsede turismetjenesteydelser. Vi taler hele tiden om at forbedre de handicappedes livskvalitet, og i denne forbindelse må vi også se på turismen. Kun da vil vi kunne gennemføre turismepolitikken effektivt og beskytte forbrugernes rettigheder.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Simpsons betænkning om europæiske statistikker om turisme vedrører en tekst, som erstatter et 15 år gammelt direktiv på området. Det er EU's prærogativ at følge med udviklingen og omarbejde sine forordninger, navnlig i betragtning af den europæiske turistsektors store betydning og fortsatte udvikling i løbet af det seneste årti. Derfor stemte jeg for betænkningen. På grund af nye behov i sektoren, som kræver stadig mere detaljerede, aktuelle og sammenlignelige data, er det afgørende at ajourføre statistikkerne om turisme. Data om adgang til faciliteter, handicapvenlige tjenester og priser på grundlæggende fornødenheder er meget vigtige og kræver en ajourført database, som forbrugerne kan få adgang til.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Turismen har en meget stor økonomisk betydning i EU, og mekanismer, der bidrager til at styrke den, er ønskværdige og bør fremmes. Statistikker spiller en vigtig rolle med hensyn til at udforme en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. De er et nyttigt middel til at understøtte beslutningsprocessen i virksomheder og den private sektor. I denne forordning sigter man mod at etablere fælles lovrammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme. Dette forslag bør forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. I forordningen tilpasser man desuden de retlige rammer, så de afspejler de seneste ændringer inden for turismeindustrien, ved at indføre nye variabler såsom endagsture. Jeg stemte for betænkningen af disse årsager.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU. Statistikker kan hjælpe os med at overvåge bestemte politikker på området for turisme og er nyttige i forbindelse med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. På EU-plan er systemet for statistikker om turisme underlagt direktiv 95/57/EF. Siden dette direktivs ikrafttrædelse har turismeindustrien og efterspørgslen på området dog ændret sig markant. Kommissionen har derfor fremsat et forslag til en ny forordning, som skal fastlægge politiske rammer for turismen gennem brug af de beføjelser, der blev indført med Lissabontraktaten. Målet med forordningen er at ajourføre og strømline den lovramme, der gælder for europæiske statistikker om turisme, for at tage hensyn til de seneste tendenser på området. I denne henseende er det nødvendigt ikke blot at styrke turistsektoren gennem en koordineret indsats på EU-plan, men også at skabe fælles rammer for medlemsstaternes systematiske udarbejdelse af statistikker gennem indsamling, sammenstilling, behandling og indberetning af harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel i sektoren.

På baggrund af ovenstående stemmer jeg for forslaget til forordning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til socioøkonomisk integration i landdistrikter, randområder og mindre udviklede områder såsom områder med en rig industriarv. Statistikker på dette område bruges ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling.

I EU er systemet for statistikker om turisme organiseret i henhold til direktiv 95/57/EF om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme. Eurostat offentliggør disse statistikker, som indsamles og behandles af de nationale statistiske myndigheder. Med henblik på en vellykket gennemførelse af de nye politiske rammer er de politiske beslutningstagere på alle niveauer nødt til at træffe velinformerede beslutninger, som er baseret på pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til jobskabelse og vækst. Turismen spiller en afgørende rolle for socioøkonomisk integration i landdistrikter, som ofte er marginaliserede og underudviklede.

I denne sammenhæng bruges statistikker ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme. De spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. I dokumentet berører man desuden de største udfordringer, som sektoren står over for, herunder øget global konkurrence, demografiske tendenser, klimaændringerne og miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen samt kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod betænkningen, fordi de foreslåede bestemmelser ville kræve månedlig indsamling af data for at måle sæsonudsvingenes indvirkning og de økonomiske og sociale aspekter ved sektoren, som primært omfatter små og mellemstore virksomheder. Formålet med denne strategi er at få et mere indgående kendskab til turismens dynamik, særlige egenskaber og omfang, men i mine øjne er strategien alt for omstændelig, bureaukratisk og bekostelig. Ydermere beder Kommissionen om delegerede beføjelser og dermed mulighed for at ændre elementer i forslaget. De tabeller, som ifølge forslaget til forordning skal udarbejdes på månedsbasis, er komplicerede og kræver indsamling af alt for mange oplysninger.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg har i dag stemt for betænkningen om europæiske statistikker om turisme. Jeg mener, at denne betænkning er vigtig i betragtning af turistsektorens indvirkning på EU's økonomi og de arbejdspladser, som den sikrer. 1,8 mio. virksomheder beskæftiger omkring 10 mio. mennesker og tegner sig således for ca. 5,2 % af alle job.

EU yder betragtelig støtte til udviklingen af turismen i regionerne for at øge udbuddet af forskellige former for turisme. Det er derfor nødvendigt for både den private og den offentlige sektor, at vi har præcise og relevante statistikker. EU modtager hvert år mere end 370 mio. udenlandske turister svarende til 40 % af alle turister i verden. Også derfor er det meget vigtigt, at vi har aktuelle og objektive statistiske data. Tak.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Turisme er den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU, og dets økonomiske dimension som jobskaber er således afgørende for medlemsstaterne. På det mere personlige plan giver turismen endvidere omverdenen et bedre billede af Europa, ligesom den fremmer europæisk medborgerskab. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har EU fået nye beføjelser på området for turisme, hvilket bekræftes i artikel 195 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Disse nye retlige rammer gør det muligt for EU at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes foranstaltninger og mindske den administrative byrde. Af disse årsager stemmer jeg for denne betænkning, da det efter min mening er afgørende at sikre alle interessenter i turistsektoren pålidelige statistiske data, så de kan tilpasse sig i forhold til de udfordringer, som europæisk turisme står over for.

Koordination på EU-plan med reel deltagelse blandt medlemsstaterne er afgørende for at gennemføre dette system og sikre en konkret vurdering af turismeindustriens konkurrenceevne. Viden om sektorens omfang, særlige egenskaber, turistprofiler, forbrug i sektoren samt de fordele og/eller problemer, som den skaber i de nationale økonomier, skal indgå i denne vurdering.

Betænkning: João Ferreira (A7-0017/011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, da den omhandler vigtige foranstaltninger vedrørende øgede medfinansieringssatser i forbindelse med tiltag på områderne for internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt overvågning og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Da videnskabelig indsigt afhænger af bæredygtig udvikling af aktiviteter, vil forøgelsen af medfinansieringssatserne vedrørende samordning, administration og brug af databaser gavne os. Det er også værd at fremhæve den vægt, som man lægger på udviklingen af akvakultur og foranstaltninger, der skal sikre vækst, sporing og overvågning ud fra en miljø- og sundhedsmæssig synsvinkel, hvilket vil sikre bæredygtighed. Hvad angår foranstaltninger til kontrol i medlemsstaternes farvande, som skal gennemføres af deres tilsynsmyndigheder, vil disse kun blive vellykkede, hvis der foretages investeringer i teknologi og kontrolsystemer, der er mere effektive og mindre bekostelige. Som et middel til at sikre øget overholdelse af bestemmelserne bør man desuden overveje en højere medfinansieringssats, når det gælder foranstaltninger til kontrol i farvandene.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) I forordning (EF) nr. 861/2006 fastlægges EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, og dette er et vigtigt finansieringsinstrument for EU på fiskeriområdet. Flere elementer ved lovgivningen har udviklet sig siden vedtagelsen af denne forordning.

Kommissionen foreslår at ændre den med det formål at sikre sammenhæng mellem alle lovrammens elementer og afklare nogle af de finansierede foranstaltningers anvendelsesområder. Jeg stemte for denne betænkning, da den rummer ændringsforslag til Kommissionens forslag, der vil bidrage til en klarere lovgivning. Disse ændringsforslag er baseret på den senere tids udvikling i fiskerisektoren og dens fremtidsudsigter. Her tænker jeg på muligheden for at øge EU's medfinansiering fra 50 % til 60 %, hvilket vil gavne udviklingen af fiskerisektoren i Portugal, og øget vægt på akvakultur, som berettiger, at vi åbner mulighed for indsamling, forvaltning og anvendelse af både miljødata på området og socioøkonomiske data.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede denne betænkning, da forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er et vigtigt EU-finansieringsinstrument for så vidt angår fiskeriet. Den er en af de to vigtigste anvendte foranstaltninger til at omsætte den fælles fiskeripolitik til praksis. Den anden er Den Europæiske Fiskerifond. Jeg er enig med ordføreren i, at det generelt er stadig mere indlysende, at fiskeriforvaltningen skal baseres på et ajourført kendskab til fiskebestandenes tilstand. Dette er en forudsætning for bæredygtig udvikling af fiskeriet. For så vidt angår kontrol, er der uden tvivl på nuværende tidspunkt en større bevidsthed om dennes betydning for fiskerisektorens bæredygtighed og fremtid og som et middel til at stimulere til overholdelse af reglerne. Medlemsstaterne og deres kontrolmyndigheder spiller og må fortsat spille en central rolle i arbejdet med at overvåge og håndhæve kontrolforanstaltningerne i deres territoriale farvande. Dette er kernen i indsatsen for at sikre overholdelse af reglerne og respektere bestandene.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om ændring af forordning (EF) nr. 861/2006. I maj 2006 godkendte Rådet dette vigtige instrument til finansiering af fiskeriaktiviteter. Nu er der imidlertid behov for at revidere forordningen for at sikre sammenhæng mellem alle lovrammens elementer. Hvis vi skal følge med tiden, må vi gøre brug af nye teknologier, der kan sikre en højere ydelse og et mindre spild af økonomiske ressourcer.

For bedre at kunne opfylde reelle behov mener vi, at det er hensigtsmæssigt at afklare visse artikler i forordningen og tydeliggøre anvendelsesområdet for nogle af de finansierede foranstaltninger. Endelig er jeg enig med ordføreren i behovet for, at fiskeriforvaltningen baseres på et ajourført og nøjagtigt kendskab til ressourcernes tilstand og øget kontrol for at gøre fiskeriet mere bæredygtigt.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at akvakultursektoren får stadig større betydning. Det bekræftes i denne betænkning, hvori man fremhæver "fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur" og opstiller realistiske muligheder for denne sektors udvikling. Gennem hensigtsmæssigt tilsyn med miljø og sundhed kan vi således bidrage til at gøre denne vigtige sektor mere bæredygtig.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Jeg beklager dog, at forslaget om at øge medfinansieringssatserne på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af supplerende data til 60 % af de støtteberettigede udgifter ikke blev vedtaget.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006, som Kommissionen foreslår at ændre, vedrører EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, og den indeholder bestemmelser om at yde finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt tilsyn med og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Denne revision indebærer ikke nogen grundlæggende ændring af målsætningerne, arten af de finansierede aktiviteter eller den økonomiske opbygning og budgettet. Ordføreren mener dog, at det er vigtigt at fremsætte ændringsforslag, der vil kunne bringe lovgivningen i nærmere overensstemmelse med de seneste udviklinger inden for sektoren og dennes fremtidsperspektiver, navnlig med hensyn til fiskeriforvaltningen, som skal baseres på et videnskabeligt kendskab til fiskebestandenes tilstand, og med hensyn til investering i akvakultur.

Derfor fremlægges forslaget om at øge medfinansieringssatserne i forbindelse med indsamling, forvaltning og anvendelse af grunddata. Jeg stemmer for dette dokument ud fra et rent nationalt perspektiv for at støtte fiskeindustrien i mit hjemland.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Siden 2006 er flere aspekter ved ovennævnte forordning blevet uaktuelle, og en ændring af den er således berettiget. Forslaget bygger på den gældende forordning, og formålet er at bevare kystfiskeriaktiviteter ved at finansiere en modernisering af sektoren, ikke mindst med hensyn til udstyr og computere. Jeg stemmer for dette forslag til forordning, fordi man tager hensyn til de ændringsforslag, som Kommissionen har fremsat, og andre bidrag, som forbedrer den hidtidige forordning. Her tænker jeg navnlig på finansiering af investeringer – som er afgørende for at sikre præcise og ajourførte videnskabelige data, der sætter os i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger – og på øgede medfinansieringssatser.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi glæder os over Parlamentets vedtagelse af de ændringsforslag til Kommissionens forslag til en forordning, der er indeholdt i betænkningen. Disse ændringsforslag vil sikre medlemsstaterne finansiering, som vil fremme udviklingen af diverse teknologier til brug i fiskerierhvervet samt udstyr, software og it-netværk, der sætter dem i stand til at udforme, forvalte, validere, analysere og udvikle prøvningsmetoder og med tiden udveksle data vedrørende fiskeri. En af de nye muligheder for finansiering vedrører undersøgelser om afhængigheden af import af fiskevarer. På området for akvakultur vil det også være muligt at finansiere indsamling, forvaltning og anvendelse af miljødata, hvilket vil gavne tilsynet med miljøet og sundheden i denne sektor og bidrage til dens bæredygtighed.

Vi må dog beklage forkastelsen af det ændringsforslag, der sigter mod en – omend beskeden – forøgelse af Fællesskabets højeste medfinansieringssats til medlemsstaterne på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af videnskabelige data om fiskebestandenes tilstand og på området for tilsyn. Her har vi således et tydeligt eksempel på et inkonsekvent EU, der på den ene side har gjort indgreb i medlemsstaternes beføjelser på dette område, men som på den anden side nægter at øge de finansieringsressourcer, der afsættes til disse aktiviteter.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører ændring af forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Den udgør et vigtigt EU-finansieringsinstrument på fiskeriområdet, og den og Den Europæiske Fiskerifond er de to vigtigste foranstaltninger til at gennemføre den fælles fiskeripolitik.

Efter Kommissionen mening viser erfaringerne i øvrigt, at det er nødvendigt at sikre, at forordningens bestemmelser på nogle områder tilpasses en smule for bedre at imødekomme vores behov.

Kommissionen åbner derfor kun for en revision af begrænset omfang, idet den oprindelige forordnings mål og struktur i bund og grund bibeholdes. Ordføreren, hr. Ferreira fra det portugisiske kommunistiske parti, har dog fundet det hensigtsmæssigt at fremsætte et par yderligere ændringsforslag, der er ret specifikke, men som alligevel vil kunne bidrage til at bringe lovgivningen i nærmere overensstemmelse med visse af de seneste udviklinger inden for sektoren og dennes fremtidsperspektiver.

Jeg beklager dog, at ikke alle de forslag, som han har fremlagt, er blevet vedtaget. Her tænker jeg navnlig på muligheden for at hæve Fællesskabets medfinansieringssatser på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af både grunddata og yderligere videnskabelige data om fiskebestandenes tilstand, herunder forslaget om at hæve den maksimale grænse fra 50 % til 60 %, ligesom jeg tænker på forslaget om kontrolaktiviteter.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter hr. Ferreiras betænkning. Det er afgørende at sikre tilstrækkelige midler til håndhævelse af havretten, og dette er et af de få fiskerirelaterede områder, hvor EU tilfører merværdi.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, da det bliver mere og mere almindelig anerkendt, at fiskeriforvaltningen bør baseres på et ajourført og nøjagtigt kendskab til fiskebestandenes tilstand. Dette er en uomgængelig betingelse for udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Jeg mener derfor, at det bør være muligt at øge de medfinansieringssatser, der er fastsat på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af grunddata, så vi får den foreslåede højeste sats på 75 %. Den nyligt udarbejdede, drøftede og vedtagne betænkning om "Fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur" er et eksempel på, at akvakultur anses for at være en stadig vigtigere sektor med realistiske vækstperspektiver. Derfor bør ordningen for den relevante indsamling, forvaltning og anvendelse af data gælde for såvel miljødata som for socioøkonomiske data. På baggrund heraf vil der kunne føres tilsyn med og overvågning af miljø og sundhed. Dette vil bidrage til at gøre sektoren mere bæredygtig. I dag er fiskerisektorens bæredygtighed særlig vigtig. Medlemsstaterne og deres kontrolmyndigheder spiller og må fortsat spille en central rolle i arbejdet med at overvåge og håndhæve kontrolforanstaltningerne i deres farvande, idet dette er kernen i indsatsen for at få reglerne overholdt og bestandene respekteret. Hvis dette arbejde skal gøres effektivt, bliver medlemsstaterne nødt til at anskaffe eller være i stand til at udvikle og modernisere de tilgængelige teknologier. De hermed forbundne investeringer kan gøre kontrolsystemerne mere effektive og billigere at betjene.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Forordningen er et vigtigt middel til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Kontrolaktiviteter spiller en stadig større rolle med hensyn til at understøtte fiskerisektorens bæredygtighed og fortsatte eksistens. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og deres tilsynsmyndigheder håndhæver kontrolforanstaltninger i deres farvande for at sikre, at vi har et fiskeri, der overholder reglerne og respekterer bestandene. Desuden får akvakultur stadig større betydning, hvilket begrunder, at man åbner mulighed for indsamling, forvaltning og anvendelse af både miljødata og socioøkonomiske data. Jeg glæder mig over revisionen af forordningen, fordi den vil sikre, at de foranstaltninger, der refereres til, vil blive iværksat.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten vedrører et vigtigt finansieringsinstrument, som sigter mod at beskytte fiskeriet. Jeg stemte for forslaget, da vi efter min mening har behov for at ændre den nuværende udgave af forordningen for at bringe dens bestemmelser på linje med Lissabontraktaten. Revisionen har givet os mulighed for at forbedre teksten, så vi kan reagere hensigtsmæssigt og effektivt i forhold til sektorens behov. Akvakulturens øgede betydning berettiger indførelsen af bestemmelser vedrørende indsamling, forvaltning og anvendelse af miljømæssige, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede data for at bidrage til sektorens bæredygtighed. De enkelte medlemsstater får en fremtrædende rolle, idet de forpligtes til at sikre overholdelse af reglerne og kontrol med farvandene ved brug af de nyeste videnskabelige teknologier.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. De ændringer, der her foretages i lovgivningen, bør gøre det lettere at nå frem til en regionalisering af den fælles fiskeripolitik, hvilket jeg glæder mig over.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende forordning (EF) nr. 861/2006 vedrører EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, og den udgør et vigtigt EU-finansieringsinstrument på fiskeriområdet. Forordningen er sammen med Den Europæiske Fiskerifond de to vigtigste foranstaltninger til at gennemføre den fælles fiskeripolitik. Den indeholder bestemmelser om at yde finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt tilsyn med og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Jeg beklager dog, at man ikke vedtog forslaget om at øge medfinansieringssatserne til 60 % af de støtteberettigede udgifter, navnlig til foranstaltninger vedrørende tilsyn med fiskeriaktiviteter og indsamling, forvaltning og anvendelse af data, da en vedtagelse af denne forøgelse ville gavne fiskerisektoren i mit hjemland.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Ved ændringen af forordning (EF) nr. 861/2006 fastlægges det andet primære finansieringsinstrument for den fælles fiskeripolitik, som rangerer lige efter Den Europæiske Fiskerifond. Dette såkaldte "andet instrument" sikrer finansiering af foranstaltninger til dataindsamling og kontrol, videnskabelig rådgivning samt kontrolsystemer for og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik. Det er nødvendigt at tydeliggøre anvendelsesområdet for nogle af de finansierede foranstaltninger og at forbedre ordlyden af visse artikler. På grundlag af de gjorte erfaringer mener man desuden, at der bør foretages en række mindre tilpasninger, således at forordningens bestemmelser mere effektivt kan tilpasses de reelle behov. Ændringsforslagene til forordning (EF) nr. 861/2006 skulle gøre det muligt at øge de omtalte medfinansieringssatser på basis af klart defineret fælles finansiering, hvad angår havretten.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Finansieringsforanstaltningerne til gennemførelse af EU's fælles fiskeripolitik og havretten giver os de økonomiske midler til at gennemføre den fælles fiskeripolitik i kraft af finansiering, der målrettes mod de områder, der har behov for udvikling og koordination med hensyn til havretten. Derfor stemte jeg for hr. Ferreiras betænkning. Ændringen af forordningen vil hjælpe os med at håndhæve den fælles politik og mobilisere midler til fiskeriet til fremme af indsamling af data, internationale forbindelser og udvikling på videnskabelige og tekniske områder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er et vigtigt EU-finansieringsinstrument for så vidt angår fiskeriet. Den er en af de to vigtigste anvendte foranstaltninger – den anden er Den Europæiske Fiskerifond – til at omsætte den fælles fiskeripolitik til praksis. Der ydes finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt kontrolsystemer for og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik. Inden for hvert enkelt aktivitetsområde finder denne forordning anvendelse i sammenhæng med andre forordninger eller afgørelser. Denne beslægtede lovgivning har i visse henseender ændret sig siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 861/2006, der som følge heraf må ændres for at bringe alle de enkelte elementer i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige ramme. Kommissionen har også til hensigt at tydeliggøre anvendelsesområdet for nogle af de finansierede foranstaltninger og at forbedre ordlyden af visse artikler. På grundlag af de gjorte erfaringer mener Kommissionen desuden, at der bør foretages en række mindre tilpasninger, således at forordningens bestemmelser mere effektivt kan tilpasses de reelle behov.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er et vigtigt EU-finansieringsinstrument for så vidt angår fiskeriet.

Forordningen er desuden et af de to vigtigste anvendte midler til at gennemføre den fælles fiskeripolitik. Der ydes finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt kontrol med og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

I den beslutning, som vi har vedtaget i dag, anerkender man vigtigheden af, at fiskeriforvaltningen baseres på et ajourført og nøjagtigt videnskabeligt kendskab til ressourcerne. Desuden anerkender man den stadig større rolle, som akvakulturen spiller, idet den skaber reelle muligheder for udvikling af sektoren og andre beslægtede sektorer. Derfor bør ordningen for den relevante indsamling, forvaltning og anvendelse af data gælde for såvel miljødata som for socioøkonomiske data. På baggrund heraf vil der kunne føres tilsyn med og overvågning af miljø og sundhed, hvilket vil bidrage til at gøre sektoren mere bæredygtig.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I det dokument, som vi har stemt om i dag, sigter man mod at tilpasse finansieringsforanstaltningerne til gennemførelse af fiskeripolitikken i forhold til udviklingen af lovrammerne, de ændrede behov og den juridiske afklaring vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes, navnlig dem, der indgår i beslutning 2000/439/EF, og som endnu ikke behandles i forordning nr. 861/2006. Med hensyn til dataindsamling mener man i Parlamentets forslag, at det er afgørende at udvide anvendelsesområdet, så det omfatter forvaltning og anvendelse af data. Det er også meget vigtigt at gøre det lettere at indgå offentlige kontrakter med internationale organer og gøre det obligatorisk at besidde detaljerede oplysninger for at kunne gennemføre fælles projekter.

Det ville være ønskeligt at øge den højeste medfinansieringssats, navnlig hvad angår foranstaltninger til overvågning af fiskeri og indsamling, forvaltning og anvendelse af data til 60 % af de støtteberettigede udgifter. Akvakulturen er også meget vigtig, og her skal dataene afdække både det socioøkonomiske og det miljømæssige område. Endvidere bliver det stadig mere nødvendigt at gøre brug af nye teknikker, og det kræver konstant tilpasning og modernisering af de eksisterende teknikker.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne ønske min kollega i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, hr. Ferreira, tillykke med denne betænkning, som Parlamentet i dag har vedtaget med et meget stort flertal.

I betænkningen bekræfter man, hvor vigtigt det er, at fiskeriforvaltningen baseres på et ajourført og nøjagtigt kendskab til fiskebestandenes tilstand. Dette er en uomgængelig betingelse for udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Desværre blev nogle af hr. Ferreiras ændringsforslag ikke vedtaget, blandt andet dem, der muliggør en forøgelse af medfinansieringssatserne (fra 50 % til 60 %) på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af videnskabelige data om fiskebestande.

Denne betænkning viser ikke desto mindre det bidrag, som GUE/NGL-Gruppen kan yde til forhandlingerne i Parlamentet, og jeg ved, at vi kan regne med, at hr. Ferreira vil fortsætte denne kamp for et bæredygtigt fiskeri, hvor vi prioriterer små fiskere højere end industrikoncerner i sektoren.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Ferreiras betænkning om bedre forvaltning af finansieringsinstrumenterne på fiskeriområdet, som danner grundlag for finansieringen af en række aktiviteter, herunder fiskerikontrol. Jeg mener således, at Rådets og Parlamentets generelle enighed om teksten er et godt kompromis, hvad angår den fælles fiskeripolitik og havretten.

Betænkning: Estelle Grelier (A7-0024/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning. Jeg mener, at dens formål er vigtigt, da den sigter mod at forlænge gyldigheden af overgangsordningen med yderligere 18 måneder indtil den 1. januar 2013, således at der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger som led i videreførelsen af den fælles fiskeripolitik.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, vedtog man i stedet en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011.

I denne betænkning, som har fortjent min støtte, sigter man mod at forlænge denne overgangsperiode til januar 2013, så der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger som led i den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik. I betænkningen opfordrer man desuden Kommissionen til at udnytte denne nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed til sammen med de relevante parter at foretage en evaluering af de igangværende foranstaltningers indvirkning på de fartøjer, der anvender dem, og på de berørte økosystemer. Der bør tages højde for resultaterne af denne evaluering ved udarbejdelsen af det nye forslag til forordning. Lige så vigtigt er det, at Kommissionen i sit kommende forslag om tekniske foranstaltninger klart fastlægger Rådets og Parlamentets kompetencer i tråd med den almindelige lovgivningsprocedure.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for forslaget, fordi manglende enighed om bevaring af fiskeressourcerne kan få uønskede konsekvenser. Forslaget om at forlænge gyldigheden af Rådets forordning fra 2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger for en periode på 18 måneder, dvs. indtil den 31. december 2012, vil gøre det muligt for Kommissionen at udarbejde et nyt sæt tekniske foranstaltninger, som vil indgå i reformen af den fælles fiskeripolitik. Efter min mening er ændringsforslagene acceptable, fordi den fælles fiskeripolitik på den ene side skal sikre bevarelse af fiskeressourcerne og på den anden side skal gavne den almindelige borger, i dette tilfælde Irlands små fiskersamfund. Netop derfor mener jeg, at vi må finde en balance mellem fangstbegrænsninger, tekniske foranstaltninger og fiskernes behov.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi tekniske foranstaltninger er meget vigtige, idet de er afgørende for fiskernes aktiviteter og har stor betydning for fremtidens fiskeressourcer. Vi har alle en interesse i at forene økonomisk balance i sektoren, som sikrer fiskerne en anstændig indkomst, med bæredygtige fiskebestande, som kan opretholdes.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning for at støtte fiskerierhvervet i Irland og Europa på længere sigt. Et bæredygtigt fiskeri må være vores ledende princip. Jeg har hørt mange meget stærke argumenter til fordel for hr. Gallaghers ændringsforslag, men i sidste ende stemte jeg sammen med min gruppe for at opretholde den politiske samhørighed i gruppen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om fiskeriet og om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger. Jeg beklager dog, at man forkastede forslaget om at ophæve Kommissionens beslutning om at forbyde fiskeri efter kulmule og havtaske ved hjælp af toggergarn langs den portugisiske kyst, som der ikke er fremlagt videnskabeligt belæg for.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2008 fremlagde Kommissionen et udkast til Rådets forordning om bevaring af fiskebestande gennem tekniske foranstaltninger, som skulle erstatte en tidligere forordning. Da et lignende forslag blev forkastet, valgte man – af hensyn til retssikkerheden og for at sikre bevaring og hensigtsmæssig forvaltning af havets ressourcer – at vedtage forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011.

I lyset af forpligtelserne i Lissabontraktaten trak Kommissionen i 2010 sit forslag til Rådets forordning om bevaring af fiskebestande gennem tekniske foranstaltninger tilbage. De grundlæggende principper bag disse tekniske foranstaltninger bør nu indarbejdes i en ny grundforordning om reformen af den fælles fiskeripolitik, og et andet forslag i denne henseende ventes fremsat i 2011. Da der i øjeblikket ikke findes nogen anden gældende lovgivning, foreslås det, at denne forordnings gyldighed forlænges med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013. I betragtning af de fremsatte argumenter vedrørende retssikkerhed og beskyttelse mener jeg, at denne forlængelse fortjener opbakning. Jeg håber, at dette ekstra tidsrum vil give os mulighed for at vurdere de gældende foranstaltningers indvirkning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Fiskerisektoren har afgørende betydning for EU på grund af ikke blot fødevaremæssige, men også miljømæssige hensyn, da de akvatiske økosystemer er på spil. Da Parlamentet er opmærksom på denne sektors store betydning, har vi ofte drøftet denne sag. I 2009 vedtog forsamlingen beslutning A6-0206/2009 om behovet for at bevare fiskebestandene i Atlanterhavet og Nordsøen. I den gældende forordning, som blev vedtaget i 2008, fastlagde man en række overgangsforanstaltninger, som skulle gælde indtil juni 2011, hvor nye retlige rammer skulle træde i kraft i henhold til den fælles fiskeripolitik. Kommissionen har dog ikke formået at fremlægge et udkast til forordning og ønsker derfor at forlænge den nuværende forordnings gyldighed indtil den 1. januar 2013, hvor EU forventes at have lovgivning klar til vedtagelse i Rådet og Parlamentet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, der er fastlagt i Lissabontraktaten. Denne lovgivning vil blive baseret på aktuelle videnskabelige undersøgelser, så den ikke bringer vores planets marine ressourcer i fare. På denne baggrund er jeg enig i, at den nuværende forordning skal forblive i kraft indtil den 1. januar 2013.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Passende regulering i form af tekniske foranstaltninger er nødvendig for at sikre bæredygtig udnyttelse og bevaring af fiskeressourcerne. Baggrunden for denne forordning om tekniske overgangsforanstaltninger er, at man i 2008 ikke nåede til enighed om et udkast til en anden forordning, som skulle forenkle og præcisere fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne. Nærværende forordning skulle gælde fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nu foreslås det, at dens gyldighed forlænges i en periode på 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, med det mål at fastlægge en række nye tekniske foranstaltninger i forbindelse med den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, idet vi afventer et forslag fra Kommissionen i løbet af 2011.

Efter vores mening bør forordningens gyldighed ikke forlænges, uden at der foretages udbedring af manglerne og problemerne i den nuværende lovgivning. Desværre har ordføreren og flertallet i Parlamentet fulgt Kommissionens holdning og forhindret dette. Her er der tale om, at man uden videnskabelig begrundelse diskriminerer mod en del af den ikkeindustrielle portugisiske fiskerflåde, som ønsker at fiske efter søtunge og kulmule vha. toggergarn, hvilket er forbudt efter de gældende regler. Dette vil få negative økonomiske og sociale konsekvenser, som kan og bør undgås.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Baggrunden for denne forordning om tekniske overgangsforanstaltninger er, at man i 2008 ikke nåede til enighed om et udkast til en anden forordning, som skulle forenkle og præcisere fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne. Nærværende forordning skulle gælde fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nu foreslås det, at dens gyldighed forlænges i en periode på 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, med det mål at fastlægge en række nye tekniske foranstaltninger i forbindelse med den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, idet vi afventer et forslag fra Kommissionen i løbet af 2011.

Efter vores mening bør forordningens gyldighed ikke forlænges, uden at der foretages udbedring af manglerne og problemerne i den nuværende lovgivning. Desværre har ordføreren og flertallet i Parlamentet fulgt Kommissionens holdning og forhindret dette.

Her er der tale om, at man uden videnskabelig begrundelse diskriminerer mod en del af den ikkeindustrielle portugisiske fiskerflåde, som ønsker at fiske efter søtunge og kulmule vha. toggergarn, hvilket er forbudt efter de gældende regler. Dette vil få negative økonomiske og sociale konsekvenser, som kan og bør undgås.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) "Ikke flere udsmid!", hyler Kommissionen. "Lyt til industrien" er dens foregivne slagord. Og nu agter den at videreføre aldeles mangelfulde bestemmelser i yderligere 18 måneder. Ikke mindre end 42 % af kullerfangsten i farvandet vest for Skotland smides tilbage i havet på grund af disse regler. Resultatet af dagens afstemning er, at denne uanstændighed vil fortsætte i yderligere 18 måneder. Labour-medlemmer fra London har støttet Kommissionen i denne sag, og der er tale om endnu et skammeligt forræderi mod vores kystsamfund!

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man i 2008, da man ikke var nået til enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, i stedet vedtog en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nærværende forslag til retsakt skal forlænge gyldigheden af denne overgangsordning med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, således at der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011. Den nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed bør Kommissionen udnytte til sammen med de relevante parter at gennemføre en evaluering af de igangværende foranstaltningers indvirkning på de fartøjer, der anvender dem, og på de berørte økosystemer. Kommissionen bør tage højde for resultaterne af denne evaluering ved udarbejdelsen af det nye forslag til forordning for perioden efter den 1. januar 2013, som skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Ved at forlænge gyldigheden af forordningen om bevaring af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger i yderligere 18 måneder får vi mulighed for at analysere og evaluere den nuværende indvirkning på de fartøjer og økosystemer, der berøres af forordningen. Jeg bifalder derfor i høj grad forslaget, da det vil sætte os i stand til at udnytte de påpegede muligheder for forbedring optimalt. Kommissionen vil derefter kunne anvende resultaterne af evalueringen ved udarbejdelsen af et nyt forslag til en forordning om bevaring af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, men for at støtte det skotske fiskerierhverv ønsker jeg, at kuller udelades fra forordningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskebestandene, vedtoges der i stedet en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Med dette forslag sigter vi mod at forlænge gyldigheden af denne overgangsordning med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, for at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011. Den nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed bør Kommissionen således udnytte til sammen med de relevante parter at gennemføre en vurdering af de igangværende foranstaltningers indvirkning på de fartøjer, der anvender dem, og på de berørte økosystemer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, vedtoges der i stedet en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nærværende forslag til retsakt skal forlænge gyldigheden af denne overgangsordning med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, således at der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til lovgivning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, vedtog vi en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011.

I det forslag, som vi har stemt om i dag, sigter man mod at forlænge gyldigheden af overgangsordningen med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, med det mål at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011.

Parlamentet har desuden vedtaget beslutning A6-0206/2009 om forslaget til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger i Atlanterhavet og Nordsøen. I denne beslutning understregedes betydningen af en korrekt kompetencefordeling mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Med resultatet af dagens afstemning beder Parlamentet om, at Kommissionen i sit kommende forslag om tekniske foranstaltninger fastsætter, at de vigtigste elementer i reguleringen skal vedtages af Rådet og Parlamentet i fællesskab i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I det forslag, der er fremlagt ved Parlamentets plenarforsamling i dag, sigter man mod at forlænge den overgangsperiode, der blev fastsat i 2008 med henblik på bevaring af fiskeressourcerne. I betragtning af, at den pågældende lovgivning ikke vil være gældende længere fra og med den 30. juni 2011, bør denne vifte af foranstaltninger forlænges i yderligere 18 måneder indtil januar 2013. Kommissionen skal derfor udnytte den nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed til at foretage en vurdering af indvirkningen fra de gældende foranstaltninger og fra de foranstaltninger, der skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af det nye forslag for perioden efter den 1. januar 2013, som efter planen skal fremsættes i løbet af 2011.

Hvad angår revisionen af de tekniske foranstaltninger, der er omfattet af lovgivningen, er det afgørende at forlænge tilladelsen til at anvende toggergarn langs kysten ned til havdybder på mellem 200 m og 600 m indtil den 31. december 2012, da dette vil gøre det muligt for fartøjer fortsat at fange bestande af stor økonomisk betydning for Portugals fiskeri såsom havtaske på bæredygtig vis.

Betænkning: José Manuel Fernandes (A7-0087/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning på baggrund af resultaterne af forhandlingerne, navnlig med hensyn til at øge Parlamentets budget med 2,3 % i forhold til 2011, begrænse finansieringen af Konrad Adenauer-bygningen i Luxembourg og trække enheden for vurdering af merværdi tilbage, hvilket har sikret yderligere nedbringelser i størrelsesordenen 13,7 mio. EUR. Finansiering af behov, der opstår på baggrund af EU-udvidelsen med Kroatiens tiltrædelse og tilpasning af Lissabontraktaten, vil blive integreret i et charter eller ændringsbudget. Jeg vil dog gerne understrege, at i lyset af de økonomiske og finansielle problemer i medlemsstaterne og de retningslinjer for budgettet for 2012, som Parlamentet har vedtaget, har Parlamentet udtrykt behovet for at opretholde disciplin i sit eget budget og holde forøgelsen af det under inflationsraten for de 27 medlemsstater ud fra den overbevisning, at reelle besparelser vil sikre, at det fungerer ordentligt og effektivt. Efter min mening er det i de hårde tider, som EU oplever, dog også vigtigt, at medlemsstaterne modererer deres forbrug.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi indleder nu proceduren for afstemning om budgettet for 2012. Det er op til Parlamentet at foreslå et overslag. Jeg mener, at det overslag, som vi har stemt om i dag, er velafbalanceret, og derfor støtter jeg det. For første gang har Parlamentet foreslået en budgetforhøjelse (på 2,3 %), som er lavere end inflationen (på 2,8 %). I disse tider med stramme finanser mener jeg virkelig, at dette er nødvendigt. Endvidere er jeg helt enig i behovet for at udforske nye finansieringsmuligheder i bestræbelserne på at fastlægge en langsigtet budgetstrategi. Jeg glæder mig til, at Kommissionen fremsætter et forslag i denne henseende.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg er enig i, at den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU tvinger Parlamentet og de øvrige EU-institutioner til at reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og til at indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser. Det samlede niveau for Parlamentets forslag til budgetoverslag for 2012 foreslås forøget med 2,3 % i forhold til budgettet for 2011, og denne forøgelse overstiger ikke den nuværende inflationsrate på 2,8 %. I fremtiden må Parlamentet sikre øgede besparelser og stramme op på forvaltnings- og kontrolprocedurerne.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Fernandes' betænkning. Den giver os mulighed for at se objektivt på Parlamentets budget for 2012, som helt afgjort skal være stramt. Det er vigtigt, at vi også tager hensyn til inflationen, og derfor indebærer budgettet for 2012 faktisk en nedbringelse af de til rådighed værende midler. Alle udgiftsposter skal være velbegrundede og godkendes. Variable udgiftsposter skal indgå i cost-benefit-analyser, så eventuelle ekstraomkostninger kan undgås i fremtiden. I 2012 må vi fremme de unges situation. De mål, som vi opstiller, skal primært vedrøre de unge. Jeg vil gerne påpege, at unge mennesker behøver hjælp til at gennemføre erhvervsuddannelser og sænke skolefrafaldsprocenten. I denne henseende skal der stilles flere midler til rådighed for projekter rettet mod de unge. De behøver støtte for at kunne blive integreret på arbejdsmarkedet.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, fordi den rummer en tilstrækkelig budgetramme i forhold til EU-institutionernes vigtige arbejde i denne tid med økonomisk krise, der rammer EU's borgere. Jeg er dog ikke enig i gruppens linje vedrørende bl.a. parlamentsmedlemmernes rejser på business class og fastfrysning af deres godtgørelser. Denne holdning er efter min mening passende i disse krisetider, hvor almindelige arbejdstagere rammes hårdt af nedskæringer.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for hr. Fernandes' betænkning om Parlamentets budget, og jeg ønsker ham tillykke med det fantastiske stykke arbejde, som han har gjort. Jeg vil gerne fremhæve de bestræbelser, der er gjort i retning af tilbageholdenhed og stramning, og som modsvarer de prioriteter, han har opstillet. Da Parlamentet har fået øgede beføjelser i kraft af Lissabontraktaten, ville det være rimeligt også at øge driftsomkostningerne. Parlamentets budget for 2012 er imidlertid blevet mindsket i faste priser, idet forøgelsen er lavere end inflationen i EU, og der er foretaget nedskæringer på 49 mio. EUR i forhold til det oprindelige forslag. Det vedtagne budget har holdt sig under 20 % af udgiftsområde 5, hvilket ikke er sket i flere år. Ordføreren har desuden måttet kæmpe mod misinformation og demagogi. Visse personer har i ond tro forsøgt at antyde, at budgettet blev brugt til at øge parlamentsmedlemmernes løn. Parlamentet kan ikke gøres ansvarlig i denne sag: Medlemmernes løn – som ligger på 38,5 % af den løn, som en dommer ved domstolen får – fastsættes af Rådet, og de øvrige tilskud fastsættes af Præsidiet og ikke af Parlamentet, og de kan ikke overstige den inflationsrate, som offentliggøres af Eurostat. Endvidere stiger den budgetpost, der vedrører tilskud og udbetalinger, inklusive midler til afregning af medlemmernes løn, kun med 0,55 % sammenlignet med 2011.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, og jeg vil gerne påpege, at den planlagte forøgelse af Parlamentets budget på 2,3 % er lavere end inflationsprognosen for EU på 2,8 %, hvilket medfører en reduktion på 0,5 % i faste priser for 2012. Jeg tager dog afstand fra den demagogi, der omgiver tre ændringsforslag, som sigter mod at ændre reglerne vedrørende medlemmer, der rejser mellem deres opholdsland og Parlamentet, og jeg stemte imod dem. Jeg bryder mig ikke om at løbe fra mit ansvar, så jeg brugte min stemme, selv om ændringsforslagene var så vildledende, at jeg sandsynligvis ville blive omfattet af de utallige undtagelser i forslagene. Desuden beklager jeg holdningen hos visse af mine kolleger, som vel vidende, at et bestemt forslag ikke ville blive vedtaget, overlod ansvaret for at gøre noget "politisk ukorrekt" til andre, og hos dem, der "foretrak" ikke at deltage i afstemningen om de pågældende tre ændringsforslag trods det, at de deltog i alle afstemningerne før og efter dem. Vi må også huske på, at i henhold til den gældende statut er ingen forpligtet til at rejse på business class. Ikke desto mindre ser jeg hver uge kolleger fra alle partier, der rejser på business class. Det var også tilfældet på det fly til Portugal, der afgik umiddelbart efter afstemningen om emnet. Der findes nogle få sjældne undtagelser, ikke blandt medlemmerne, men hvad angår nogle få sporadiske rejser.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori man fremlægger Parlamentets holdning til de fornødne udgifter til gennemførelse af politikker og administration i regnskabsåret 2012. I betænkningen forsøger man at sikre, at finansieringen som minimum øges i takt med inflationen, hvad angår kritiske udgifter vedrørende socialpolitik i disse tider med stigende arbejdsløshed. Man foreslår en maksimal budgetforhøjelse på 2,3 %, så budgettet øges mindre end inflationsraten i EU. Dette er mere end halvdelen af den oprindelige administrative begæring om en forøgelse på 5,2 %. Jeg støttede desuden en række ændringsforslag til denne betænkning, hvori man modsætter sig en forøgelse af parlamentsmedlemmernes lønninger og godtgørelser.

  Martin Ehrenhauser (NI), skriftlig. – (DE) Parlamentet er forpligtet til at bruge skatteydernes penge hensigtsmæssigt og ansvarligt. I en tid med økonomisk krise er det særlig vigtigt at økonomisere med skatteydernes midler. Derfor er det højst beklageligt, at Parlamentet ikke er indstillet på at engagere sig i forhold til at spare på pengene, for eksempel ved at rejse på økonomiklasse ved flyvninger på under fire timer.

Da Parlamentet endnu en gang har forpasset chancen for at vise EU-borgerne sin klare vilje til at spare på midlerne, bruge skatteydernes penge ansvarligt og give afkald på sine privilegier, stemte jeg imod betænkningen.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi er naturligvis enige med Budgetudvalget i, at Parlamentet nu bør "udvise budgetansvar og tilbageholdenhed", og det glæder os, at man i betænkningen opfordrer til, at de begrænsede ressourcer forvaltes "stramt og effektivt". Men da ændringsforslagene vedrørende fastfrysning af parlamentsmedlemmernes lønninger og godtgørelser til næste år blev afvist, og da afstemningen også indebar, at man igen bifalder opførelsen af en bygning til Parlamentets administration i Luxembourg – hvilket ifølge nogle beregninger vil koste 549 mio. EUR – kunne vi ikke støtte beslutningen i dens nuværende form. Vi valgte derfor at undlade at stemme ved den endelige afstemning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2012 – Sektion I – Europa-Parlamentet. Jeg beklager dog, at Parlamentet under den aktuelle krise ikke har kunnet vise et godt eksempel, men har afvist forslaget om at revidere det nuværende lønsystem for parlamentsmedlemmer og forslaget om ikke at regulere lønningerne og godtgørelserne i 2012.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Ved forhandlingerne om Parlamentets budget for 2012 har vi kæmpet for en væsentlig nedbringelse af det oprindelige forslag på 5,7 %. Det endelige resultat blev 2,3 %, hvilket indebærer en reel sænkning af budgettet, når man medregner inflationen.

Dette er et meget stort skridt i den rigtige retning, men vi er alligevel ikke helt tilfredse. Efter vores mening burde det have været muligt at finde yderligere besparelser. Derfor har vi ved forhandlingerne også presset på for at få vedtaget et forslag, som nu nyder bred opbakning i hele Parlamentet. I dette forslag efterlyser vi en mere langsigtet gennemgang af Parlamentets udgifter. Alt for længe har der i Parlamentet været en tendens til altid at træffe nye beslutninger med langsigtede økonomiske konsekvenser uden at se på helheden. Parlamentet kan ikke bare træffe beslutninger om øgede udgifter hvert år uden også at forsøge at finde midler til at finansiere dem ved at omprioritere og øge effektiviteten.

Endelig vil vi gerne understrege, at vi går ind for en gennemgang af omkostningerne til parlamentsmedlemmernes rejsegodtgørelser og andre godtgørelser. Vi kan dog ikke beslutte at ændre disse ved blot at sænke budgetbevillingerne. Det kræver en ændring af statutten for medlemmerne, og det er noget, som vi vil arbejde på og støtte fremover.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi forhandler om budgettet for 2012 på et tidspunkt, hvor mange medlemsstater har et meget stort behov for budgetmæssige stramninger. Derfor må vi ved fastlæggelsen af Parlamentets budget som påpeget af ordføreren "reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og […] indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser". EU's borgere, som anmodes om at yde ofre i deres hjemlande, ville ikke kunne forstå det, hvis EU ikke selv udviste tilbageholdenhed og effektivitet ved forvaltningen af ressourcerne. Offentligheden beder os således om at administrere vores ressourcer hensigtsmæssigt og så vidt muligt sikre besparelser. I min kollega hr. Fernandes' betænkning gør man visse fremskridt i denne retning. Navnlig da vi beder EU's borgere, især de portugisiske, om at yde ofre, har jeg af etiske hensyn besluttet ikke at stemme for nogen ændringsforslag, der påvirker min lønstatus eller varetagelsen af mine forpligtelser som parlamentsmedlem.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Trods kapitalismens krise, der rammer arbejdstagerne og befolkningen i almindelighed hårdt, og stramninger rettet mod dem, der har mindst, har EU's budgetter ikke afspejlet behovet for at ændre retning i de politikker, der ligger til grund for den aktuelle krise i EU. I denne betænkning henviser man ikke til retningslinjerne for EU's almindelige budget. Vi kan dog ikke se bort fra disse retningslinjer i den aktuelle situation.

Ud over de bekymringer, som vi fremlagde på plenarmødet, frygter vi, at de foreslåede rammer vil mindske jobsikkerheden, forværre situationen blandt arbejdstagere, som efter flere årtiers tro tjeneste pludselig står uden fast arbejde, og tvinge mange af dem over i midlertidig ansættelse gennem vikarbureauer. Derfor stemmer vi imod de ændringsforslag, som baner vejen for usikkerhed ved at slå til lyd for besparelser i Parlamentet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om Parlamentets budget afspejler de modsætninger, der præger de fleste af de politiske kræfter, der er repræsenteret her. Selv om den ikke vedrører retningslinjerne for EU's budget, kan disse ikke betragtes separat i forhold til de grundlæggende politikker, der er afgørende for dem.

Trods det, at man justerer Parlamentets omkostninger gennem nedbringelse af den eksterne ydelse af service og andre mindre udgifter, idet man dog også øger visse udgifter vedrørende tilskud og rejser, viser sektion I i overslaget for 2012 vedrørende Parlamentet en forøgelse på 2,3 % i forhold til samme sektion i budgettet for 2011.

Vi er bekymrede over, at de foreslåede rammer vil mindske jobsikkerheden, forværre situationen blandt arbejdstagere, som efter flere årtiers tro tjeneste pludselig står uden fast arbejde, og tvinge mange af dem over i midlertidig ansættelse gennem vikarbureauer. Derfor stemmer vi imod de ændringsforslag, der baner vejen for usikkerhed ved at slå til lyd for besparelser i Parlamentet, og som sigter mod at fremme finansiering af europæiske partier og politiske fonde, selv om vi mener, at medlemmerne bør vise et godt eksempel ved at ændre deres økonomiske status. Vi stemte således imod en væsentlig forøgelse af lønningerne.

Af alle disse grunde stemte vi imod denne betænkning.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Med hensyn til Fernandes-betænkningen ville jeg i princippet have stemt for ændringsforslag 13 og 15, men jeg undlod at stemme af tekniske årsager. Her tænker jeg på, at parlamentsmedlemmernes løn i bund og grund reguleres gennem statutten for Parlamentets medlemmer. Således opnås en revision eller opdatering af medlemmernes løn ved at ændre statutten og ikke gennem en afstemning i plenum vedrørende EU's budget for et bestemt år.

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for ændringsforslag 15 om ikke at øge medlemmernes løn og godtgørelser, da vi befinder os i en krise.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU tvinger institutionerne til at reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og til at indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser. Institutionerne bør forståeligt nok have tilstrækkelige midler til rådighed, men i den givne økonomiske situation bør disse midler forvaltes stramt og effektivt. Jeg mener også, at Parlamentet må foretage øgede besparelser og stramme op på forvaltnings- og kontrolprocedurerne. Vi må fortsat modernisere og rationalisere administrationen, idet vi mindsker afhængigheden af eksterne tjenester og forvalter de menneskelige ressourcer effektivt, og alle institutioner må udnytte samtlige muligheder for at begrænse udgifterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres egne overslag over udgifterne til budgetforslaget for 2012. Dette vil utvivlsomt bidrage til at spare skatteyderne penge.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) EU-medlemsstaterne skal i disse dage træffe nogle svære beslutninger vedrørende deres egne nationale budgetter. De gennemgår deres udgifter med en tættekam, og det samme skal vi gøre i EU.

Jeg går ikke ind for at øge EU's budget, men mener tværtimod, at der skal skæres i det. I det vanskelige økonomiske klima, vi oplever, er det ikke i orden, at Parlamentet har planer om at øge sine udgifter med 2,3 % næste år. Vi er nødt til at finde flere områder, hvor vi kan opnå besparelser i Parlamentets rundhåndede årlige budget på 1,7 mia. EUR. Planerne om projektet Huset for Europæisk Historie må nu lægges på is. Hvad angår vores pendling mellem Strasbourg og Bruxelles, koster dette EU's skatteydere omkring 200 mio. EUR om året. Det svarer til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols årsbudget. Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, som repræsenterer centrumpartierne og de liberale partier i Parlamentet, er indtil videre den eneste af Parlamentets politiske grupper, der har sagt, at vi bør holde op med at bruge Strasbourg. Jeg opfordrer de øvrige grupper i Parlamentet – og navnlig de EU-medlemsstater, som reelt skal træffe beslutning om dette – til at kræve det samme.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. − (DA) Venstre stemte imod ændringsforslag 3 i Fernandes-betænkningen om Parlamentets indtægter og udgifter for 2012. Venstre går ind for, at Parlamentet nedbringer rejseomkostningerne, men det er vigtigt, at medlemmerne fortsat kan ændre billetter med kort varsel. Det tager forslaget ikke højde for.

  Constance Le Grip (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parlamentets foreløbige budget for 2012, og det glæder mig, at man formår at holde det under inflationsraten og således sender et budskab om ansvarlighed til vores medborgere. I disse tider med udbredt budgetmæssig tilbageholdenhed er det vigtigt, at Parlamentet fremstår som et godt eksempel i sin forvaltning og opnår besparelser, hvor det kan. Jeg vil navnlig gerne udtrykke min undren og bekymring over den måde, hvorpå man hidtil har håndteret projektet Huset for Europæisk Historie. Jeg er enig i målsætningen om at skabe et sted, hvor offentligheden kan lære mere om de vigtigste faser i den europæiske integration siden afslutningen på Anden Verdenskrig, men jeg er overrasket over den forholdsvis upræcise angivelse af de nødvendige investeringer og foreløbige driftsudgifter og bekymret over den manglende gennemsigtighed ved visse beslutningsprocedurer. Jeg undlod derfor at stemme om et ændringsforslag fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati om at annullere dette projekt betingelsesløst. Jeg stemte dog for et ændringsforslag fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om at indføre øget gennemsigtighed og ansvarlighed i behandlingen af dette spørgsmål og kræve passende parlamentarisk kontrol.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, da jeg ikke kan støtte en forøgelse af Parlamentets budget med 2,3 % på et tidspunkt, hvor Rådet har beskåret budgettet med 4,4 %, og Kommissionen vil begrænse stigningen i de administrative omkostninger til 1 %.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Krisen, som har hærget i hele verden, og de vanskelige økonomiske og budgetmæssige vilkår i medlemsstaterne har fået Parlamentet til at udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i regnskabsåret 2012 uden at spille hasard med de ambitiøse mål, som vi har opstillet, bl.a. med hensyn til lovgivningsmæssig kvalitet. Stigningen i Parlamentets budget for næste år vil holde sig under inflationsraten. Budgettet løber op i 1 725 mia. EUR, hvilket svarer til en forøgelse på 2,3 % i 2012. Dette er mindre end inflationsraten på 2,8 % for de 27 EU-medlemsstater. Det er denne slags overvejelser, som vi altid må gøre os, når vi forhandler om EU's budgetter, så alle i medlemsstaterne har noget at skulle have sagt i forhold til EU's politik og kan se, at deres bidrag anvendes hensigtsmæssigt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Allerførst vil jeg gerne ønske ordføreren tillykke med det stykke arbejde, som han har udført. Betænkningen vedrører en sag, der altid er vigtig, men som i disse turbulente tider har fået særlig stor betydning. Her i Parlamentet er vi bevidste om de økonomiske og budgetmæssige problemer, som alle medlemsstaterne oplever i øjeblikket, og vi bør udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i regnskabsåret 2012 og samtidig opretholde høj kvalitet i vores arbejde. Budgettet er blevet beskåret med 2,3 % i faste priser sammenlignet med budgettet for 2011, og der er foretaget en samlet beskæring på 48,9 mio. EUR i forhold til de foreslåede overslag. Dette skyldes navnlig nedskæringer i udgifterne til bygninger. Jeg vil gerne fremhæve ordførerens bekymringer med hensyn til engagement i forhold til de unge, som hele hans gruppe i øvrigt deler. I denne henseende foreslår ordføreren at sænke loftet for udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme for 2012 med 100 mio. EUR og forøge andre udgiftsområder til gavn for unge tilsvarende. Dette er en velafbalanceret betænkning, hvori man tager behørigt hensyn til de nødvendige budgetmæssige begrænsninger i krisetider og opretholder betingelserne for vellykket arbejde af høj kvalitet. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Parlamentet og de øvrige EU-institutioner i den aktuelle krisesituation bør handle ansvarligt og udvise tilbageholdenhed, idet vi anvender strenge budgetforvaltningsprocesser til at optimere brugen af ressourcer og sikre besparelser. Jeg vil her gerne offentligt give udtryk for min påskønnelse af det enestående arbejde, som ordføreren, min kollega hr. Fernandes, har udført.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod, da der ikke er foretaget reelle besparelser på nogen budgetpost, da udgifterne i mange tilfælde blot er blevet udskudt til 2013, da vores anmodning om nedbringelse af rejseomkostningerne sandsynligvis ikke vil blive imødekommet, og da forhandlingsproceduren i forbindelse med denne betænkning ikke var gennemsigtig, men derimod sigtede mod at udelukke mindre grupper med et mere kritisk syn på de foreslåede budgetforhøjelser.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I den betænkning, som vi har vedtaget i dag, sigter man mod at fremme en streng forvaltning af ressourcerne med det mål at begrænse de offentlige udgifter. I betragtning af de velkendte økonomiske problemer, som medlemsstaterne oplever, er det nødvendigt at mindske omkostningerne og sikre, at de ikke stiger mere end inflationen. Vi må derfor glæde os over nedbringelsen af det samlede beløb. De yderligere ressourcer, der kræves for at opfylde behovene i forbindelse med Lissabontraktaten og kommende udvidelser, må findes ved budgetafstemninger på et senere tidspunkt.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning, da det i en tid med krise i hele EU synes latterligt at støtte projekter som Huset for Europæisk Historie. Selve projektet er måske nok berettiget, men det ville være for slapt af Parlamentet, som jo repræsenterer folket, hvis vi accepterede denne udgift på nuværende tidspunkt.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod beslutningsforslaget om overslaget over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2011, fordi det rummer en række elementer, som jeg ikke kan støtte. Jeg er imod endnu en forøgelse af Parlamentets budget. Parlamentet forsøger at få dette til at fremstå som en budgetsænkning, men i virkeligheden handler det om en lidt lavere stigningsgrad i de anvendte ressourcer. I disse tider med krise og nedskæringer ville en fastfrysning af udgifterne være mere hensigtsmæssig. Ændringsforslagene fra visse medlemmer, hvori man kræver en vis sparsommelighed (fravalg af business class ved rejser på under fire timer, fastfrysning af godtgørelser for sekretærudgifter osv.), er alle blevet nedstemt, hvilket er beklageligt.

Derudover stemte jeg for at droppe projektet vedrørende Huset for Europæisk Historie – ikke fordi det ikke er interessant eller vigtigt, men fordi et sådant projekt efter min mening ikke bør iværksættes af Parlamentet vha. midler fra dets eget budget. I øvrigt er udgifterne til projektet, som efter planen skal gennemføres i Bruxelles, ved at løbe helt løbsk. Derfor stemte for det ændringsforslag, hvori man udtrykkeligt anfører, at der i højere grad skal føres tilsyn med omkostningsstederne.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) I betragtning af de barske spareforanstaltninger, der for tiden gennemføres i alle medlemsstaterne, er det efter min mening upassende at yde støtte til Huset for Europæisk Historie på nuværende tidspunkt, og derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Ved afstemningen om Fernandes-betænkningen om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for 2012 har det været helt afgørende at tage hensyn til de aktuelle økonomiske og budgetmæssige problemer. Det første udkast til betænkningen, hvori man sigtede mod opførelse af Huset for Europæisk Historie med enorme driftsomkostninger til følge, var således helt i strid med min faste tro på budgetmæssig tilbageholdenhed, når der er tale om offentlige midler. Det er derfor nødvendigt, at alle finansielle garantier vedrørende dette projekt ligger helt fast, før der iværksættes noget arbejde. EU's institutioner må udvise reel budgetmæssig disciplin, navnlig i den aktuelle økonomiske krise.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de økonomiske og budgetmæssige problemer, som medlemsstaterne oplever, bør Parlamentet udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i regnskabsåret 2012 uden dog at bringe målet om lovgivningsmæssig kvalitet i fare. Budgettet er blevet beskåret med 2,3 % i faste priser sammenlignet med budgettet for 2011, og der er skåret i alt 48,9 mio. EUR i forhold til det foreslåede overslag. Dette kan navnlig tilskrives nedskæringer i udgifterne til bygninger, de 18 nye medlemmer og Kroatiens tiltrædelse. De to sidstnævnte punkter vil senere være genstand for et ændringsbudget. Netop nu er investering i de unge en hovedprioritet for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater).

I denne henseende foreslår ordføreren at sænke loftet for udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme for 2012 med 100 mio. EUR og øge andre udgiftsområder til fordel for unge tilsvarende. Endelig vil jeg gerne understrege, at det at fjerne budgetposten for Huset for Europæisk Historie ikke vil bringe projektets gennemførlighed i fare, da beløbet vil blive overført til et andet udgiftsområde ved en gennemsigtig proces, som godkendes af budgetmyndigheden.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Hr. Fernandes' betænkning om Parlamentets budget for regnskabsåret 2012 omfatter besparelser, beherskede forbrugsplaner og den størst mulige gennemsigtighed i anvendelsen af budgetmidlerne samt støtte til videreførelse af miljøpolitikker og konstant tilvejebringelse af information til EU-borgerne. Men på den ene side er det svært at forstå, hvorfor der ikke var flertal for at fastfryse "kontorudgifterne" for 2012, og på den anden side er udgifterne til Huset for Europæisk Historie alt for høje. De bør hurtigst muligt gennemgås i lyset af den aktuelle strukturelle krise.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Fernandes' initiativbetænkning om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for 2012. Jeg er helt enig i de målsætninger, der skitseres i den vedtagne tekst vedrørende stram forvaltning af de menneskelige ressourcer, inden der oprettes nye stillinger, øget sikkerhed i Parlamentet, en digital strategi med hensyn til sociale netværk, etablering af en WiFi-tjeneste og en strategi til mere intelligent styring af udgifter til Parlamentets bygninger.

Forslag til beslutning (B7-0227/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, der sigter mod at ændre Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, der kun er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning. Jeg stemmer for, da beslutningen vedrører en sundhedsanprisning på listen over tilladte anprisninger vedrørende brug af mælk til spædbørn fra seksmånedersalderen, og da man har registreret, at docosahexaensyre (DHA) er blevet føjet til modermælkserstatninger.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter udkastet til beslutning om sundhedsanprisninger af fødevarer til børn. Vi skal beskytte børnene bedre i forhold til alle de ernæringsmæssige anprisninger, der findes på fødevarerne, og som ind imellem er vildledende og får folk til at købe dem, blot fordi de hævder at have en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Vi må give forbrugerne den garanti, at produkterne på markedet er sikre, og at mærkningen af dem er sandfærdig og passende, for at give forbrugerne de nødvendige oplysninger, så de kan træffe velinformerede valg, og for at skabe lige konkurrencevilkår i fødevareindustrien.

I nogle medlemsstater findes der en lang række indikatorer, der bruges ved mærkning af fødevarer og i reklamer for dem, og som fremhæver stoffer, hvis gavnlige virkning man ikke har påvist eller er nået til videnskabelig konsensus om. Derfor må vi sikre, at de stoffer, som hævdes at være gavnlige, underkastes videnskabelige undersøgelser, der foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Denne beslutning vedrører henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed. Jeg stemte imod beslutningsforslaget på plenarmødet, da det efter min mening er afgørende, at man kan fremsætte anprisninger vedrørende børn på et halvt til et helt år, som valideres videnskabeligt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod dette initiativ, fordi man i henhold til den procedure, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1924/2006, ikke har kunnet bekræfte den sundhedsanprisning, at indtagelse af docosahexaensyre (DHA) bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder, ud fra den ekspertudtalelse, der er forelagt Kommissionen.

Ydermere konkluderede man i en rapport, der i juni 2010 blev offentliggjort i British Medical Journal, at børn, der havde have fået DHA-beriget modermælkserstatning, var tykkere og havde højere blodtryk ti år senere. Der er ikke en klar videnskabelig konsensus om effekten af DHA-beriget modermælkserstatning på spædbørn, hvilket er i modstrid med artikel 5 og 6 i den pågældende forordning.

Da anprisningen er uforenelig med indholdet i og formålet med udkastet til forordning, stemte jeg imod vedtagelsen af det.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg er enig i, at anprisningen "indtagelse af docosahexaensyre (DHA) bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder" skal tilføjes EU's liste over tilladte anprisninger i henhold til udkastet til Kommissionens forordning. Almindeligt anerkendt videnskabelig evidens viser, at ikke kun DHA i modermælk, men også syntetisk DHA, der tilsættes i mejeriprodukter og andre fødevarer bestemt til spædbørn, bidrager til spædbørns synsudvikling. Hvis vi afviser at medtage DHA på EU's liste over tilladte sundhedsanprisninger, kunne det danne farlig præcedens, hvorved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets arbejde ville være spildt, simpelthen fordi man af ideologiske hensyn kunne nedlægge veto mod enhver sundhedsanprisning vedrørende stoffer, der underkastes denne autoritets krævende og strenge bedømmelse.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg støtter dette beslutningsforslag, da jeg mener, at sundhedsanprisninger kan påvirke forbrugernes valg, og at anprisningerne derfor skal bruges ansvarligt på basis af videnskabelige vurderinger af højeste kvalitet. Det er sandt, at DHA i modermælk bidrager positivt til udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at syntetiseret DHA, der tilsættes andre former for mælk til spædbørn, har den samme virkning. I modermælk ledsages DHA af andre coenzymer og cofaktorer, der tilsammen frembringer denne virkning på synsudviklingen. I øjeblikket er der blandt videnskabsfolk ikke konsensus om den positive indvirkning, som DHA-beriget modermælkserstatning har på spædbørn. Derfor mener jeg, at det er for tidligt for os at godkende brugen af en sådan anprisning, før vi har håndgribelige videnskabelige beviser på det. Denne slags sundhedsanprisning kan vildlede forbrugerne og få en uønsket indvirkning på deres børns sundhed.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg fordømmer dagens afstemning, hvor et snævert flertal afviste indsigelserne mod en vildledende sundhedsanprisning fra en af de store producenter af mælk til spædbørn. Dette er et nederlag for alle familier med spædbørn. Jeg er skuffet over, at mange konservative parlamentsmedlemmer støttede storindustriens interesser i dette spørgsmål. Denne afstemning åbner døren for yderligere aggressiv markedsføring gennem anprisning af fødevarer, som ikke underbygges af solid videnskabelig evidens. DHA findes naturligt i modermælk og bidrager til udviklingen af børnenes øjne. Men det forholder sig anderledes med det syntetiserede DHA, der tilsættes modermælkserstatninger. Da den videnskabelige evidens stadig ikke er fyldestgørende, kan vi ikke tillade vildledning af forældrene. Småbørnenes sundhed er for vigtig til, at vi kan lægge den i hænderne på et multinationalt selskabs marketingafdeling. Dagens snævre flertal i Parlamentet for ikke at afvise anprisningen er meget skuffende.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi ønsker ikke, at der på produkter til spædbørn figurerer en erklæring om, at docosahexaensyre (DHA), som er en fedtsyre, der findes i modermælk, gavner synsudviklingen hos spædbørn. Der findes ingen videnskabelige data, der understøtter den udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som Kommissionen baserer sig på, når den foreslår at godkende visning af denne anprisning på fødevarer til spædbørn. Man burde derfor anvende forsigtighedsprincippet og undlade at godkende denne anprisning. Desværre besluttede Parlamentet med et flertal på blot otte stemmer at vedtage Kommissionens forslag. Herved sættes der igen spørgsmålstegn ved objektiviteten og nøjagtigheden af EFSA's vurderinger.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget vedrørende henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, da der ikke findes anerkendt videnskabelig evidens for, at syntetiseret docosahexaensyre (DHA), der tilsættes modermælkserstatninger og andre fødevarer bestemt til spædbørn, og som adskiller sig fra DHA, der findes i modermælk, gavner synsudviklingen hos børn. Derfor bør denne ernæringsanprisning efter min mening ikke godkendes, før der findes endegyldigt bevis herfor.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om acceptable anprisninger ved mærkning af fødevarer og i reklamer for dem er meget vigtigt, da anprisningerne kan føre til falske forventninger eller en adfærd, der ikke bygger på noget videnskabeligt grundlag. På denne baggrund bør enhver anprisning, der skal optages på listen over tilladte sundhedsanprisninger, vurderes ud fra den seneste videnskabelige forskning, så den bygger på et solidt fundament. Kommissionen hævder, at dette er tilfældet i denne sag, hvor den anser det for at være bevist, at "indtagelse af docosahexaensyre (DHA) bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder".

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne parlamentsbeslutning vedrører Kommissionens udkast til forordning om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed. De fødevarer, som befolkningen og navnlig børnene indtager, fortjener den største opmærksomhed fra alle EU-institutioners side, da folks sundhed og livskvalitet er på spil. Ved markedsføring af fødevarer vha. anprisninger kan det forekomme, at man vildleder forbrugerne og ikke efterlever de videnskabelige anbefalinger. I lyset af ordførerens argumenter i denne sag, som både er meget følsom og vigtig, stemmer jeg derfor imod dette udkast til forordning, da det efter min mening ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af den offentlige sundhed, navnlig børnenes.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I dette dokument modsætter man sig vedtagelsen af udkastet til Kommissionens forordning om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, da det ikke er foreneligt med målsætningerne og indholdet i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Det vedrører primært problemer, der skyldes diverse former for tilsætning af docosahexaensyre (DHA) i modermælk, hvor det bidrager til normal synsudvikling hos spædbørn op til 12 måneder.

Imidlertid viser almindeligt anerkendt videnskabelig evidens, at dette syntetiserede DHA, der tilsættes modermælkserstatninger og andre fødevarer bestemt til spædbørn, ikke har en påviselig virkning. Dermed er der ingen klar videnskabelig konsensus om indvirkningen på spædbørn fra DHA-beriget modermælkserstatning i et andet biologisk miljø end modermælk, uanset om det bruges i modermælkserstatning eller andre fødevarer til spædbørn. Derfor er der modstand mod at vedtage udkastet til Kommissionens forordning.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag har vi desværre forpasset en stor mulighed for at gentage, at vi på ingen måde må afskrække kvinder fra at amme, og da slet ikke vha. ernæringsmæssige profiler, der ikke rummer pålidelige oplysninger. Faktisk findes der ingen videnskabelig evidens, der viser, at det gavner synsudviklingen at tilføje docosahexaensyre (DHA) i modermælkserstatning. Jeg støtter beslutningen, da jeg mener, at den er helt i tråd med ånden i det internationale regelsæt for markedsføring af modermælkserstatning, som Verdenssundhedsorganisationen har udstedt. Med dette regelsæt forsøger man bl.a. at sikre, at ingen form for annoncering for modermælkserstatning er tilladt. Det er almindeligt anerkendt, at amning har en positiv indvirkning på både barnets og moderens sundhed, idet risikoen for brystkræft mindskes. Desuden understreger nylige forskningsresultater, som både UNICEF og den italienske sammenslutning Società italiana di medicina prenatale har offentliggjort, at dødstallet blandt nyfødte kunne nedbringes med 22 %, hvis spædbørnene blev ammet. Jeg ville have foretrukket, at vi havde brugt al den energi, som man har lagt i at fremme modermælkserstatning, til at støtte mødre, der gerne vil amme deres børn, hvis de får den nødvendige opbakning.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Produkter beregnet til børn såsom modermælkserstatning skal kunne nyde godt af anprisninger, hvis de er efterprøvet videnskabeligt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), således som det er tilfældet med docosahexaensyre (DHA), som bidrager til normal synsudvikling hos spædbørn fra seks til 12 måneder. Hvis vi forbød al forbrugerinformation, selv vedrørende videnskabeligt anerkendte virkninger, ville det i betragtelig grad forhindre forskning og innovation i denne sektor.

Vi må desuden huske på, at kvinder efter et halvt års tid enten ikke kan eller ønsker at amme, og de skal kunne nyde godt af præparater til spædbørn med sundhedsanprisninger, der er blevet vurderet videnskabeligt. Der er ikke tale om at hævde, at modermælkserstatning beriget med DHA er bedre end modermælk. Det er ikke det, det handler om!

I dag har Parlamentet valgt fornuftens vej ved at forkaste denne beslutning, som sigter mod at forbyde denne anprisning og vanære EFSA's arbejde.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg stemmer for beslutningen om at afvise den sundhedsanprisning, at tilføjelse af den naturlige fedtsyre DHA til fødevarer beregnet til spædbørn bidrager til normal synsudvikling hos spædbørn, og det er der flere grunde til. For det første er der forskel på syntetisk DHA og DHA i modermælk. Desuden viser officielle undersøgelser, at der ikke er nogen påviselig fordel, hvad angår synsudviklingen, og andre undersøgelser har vist negative bivirkninger ved DHA-beriget modermælkserstatning i forhold til nogle børns sundhed. Kort sagt har vi behov for mere forskning.

  Lucas Hartong (NI), skriftlig. – (NL) Delegationen for det nederlandske Frihedsparti (PVV) stemte for denne beslutning, da der tydeligvis er tvivl om sundhedsanprisningerne for DHA. Vi ønsker imidlertid, at procedurerne for anerkendelse af sundhedsanprisninger undersøges på ny. PVV er stærk fortaler for uafhængig videnskabelig forskning, og vi ønsker derfor en gennemsigtig procedure, som ikke giver omtvistelige resultater.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, fordi varer på det fælles marked skal være sikre at forbruge, overholde standarderne og være lovlige. Sundhedsanprisninger af fødevarer skal dokumenteres og bevises videnskabeligt, navnlig med hensyn til børn og børns sundhed. Det må sikres, at den gavnlige ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning af de stoffer, der er omfattet af en anprisning, er dokumenteret. En anprisning skal dokumenteres videnskabeligt, idet der tages højde for de samlede videnskabelige data, som er tilgængelige, og ved at vurdere dokumentationen. Sundhedsanprisninger bør først godkendes til brug i Fællesskabet efter en videnskabelig vurdering af den højest mulige standard, og ernærings- og sundhedsanprisninger må ikke være vildledende.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvor der sættes spørgsmålstegn ved en godkendt anprisning vedrørende babymad. Den godkendte anprisning vedrører DHA, som er en fedtsyre, der forekommer naturligt i modermælk, og som i modermælk er kendt for at være vigtig for udviklingen af babyers syn. Det forholder sig imidlertid anderledes med syntetisk DHA, som tilføres modermælkserstatning. Mead Johnson, som producerer modermælkserstatning, har ansøgt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCFCAH) om tilladelse til at anvende sundhedsanprisningen "Indtag af docosahexaensyre (DHA) bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder". Anprisningen er blevet godkendt baseret på dokumentation fra Mead Johnson. En uafhængig gennemgang af al tilgængelig dokumentation om DHA i modermælkserstatning i 2008 viste imidlertid, at det "ikke havde nogen dokumenteret virkning på syn, kognition eller fysisk vækst" at berige modermælkserstatning med DHA. EFSA modtog endvidere ikke nogen undersøgelser, som viste virkningerne af at give en baby tilskudsblanding tilsat DHA efter at have givet babyen modermælkserstatning uden tilskud fra fødslen. Dette er vigtigt, da denne anprisning kun ville være tilladt for tilskudsblandinger.

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Offentlig sundhed og fødevaresikkerhed er tilsyneladende de hjørnesten, som det menneskelige samfund udvikles inden for. Når disse krav opfyldes og garanteres, falder sundhedsrisikoen, og befolkningstilvæksten finder sted under kontrollerede forhold, som giver sikkerhed. Dette var kriterierne bag EU's forordning af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. De principper, som stadig indgår i forordningen i dag, sikrer et tæt forhold mellem verificerede videnskabelige data, som der er lavet forsøg med, og godkendelsen af anvendelsen af visse fødevarer.

Det udkast til Kommissionens forordning, som vi drøfter i dag, giver ikke alle de nødvendige garantier, ligesom det ikke indeholder det normale forsigtighedsprincip i fravær af de nødvendige videnskabelige krav, der sikrer, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke er vildledende. Dette bør anspore os til at nægte godkendelse.

DHA i modermælk har den videnskabeligt dokumenterede funktion, men den syntetiske udgave er endnu ikke kompatibel med målene og indholdet i forordning (EF) nr. 1924/2006. Vi kan ikke eksperimentere med sundhedsspørgsmål, og slet ikke når de vedrører børn. Jeg er derfor enig i ordførerens udtalelse.

  Mario Pirillo (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod beslutningen om at afvise angivelse af DHA i modermælkserstatning til babyer, fordi jeg mener, at det er rigtigt at anføre, hvorfor der er tilsat DHA. Jeg vil gerne nævne, at DHA er en omega 3-fedtsyre, som forekommer i modermælk og har en positiv virkning på børns syn. Jeg vil gerne påpege, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) gav en positiv udtalelse vedrørende en omfattende anførelse af forekomsten af dette stof. Jeg har ikke anerkendt de mange modtagne e-mails, hvor der gives udtryk for, at vi ønsker at støtte kunstig mælk i forhold til modermælk. Vi skal altid give tilstrækkelige oplysninger om stoffer, der tilsættes fødevareprodukter, navnlig produkter til børn.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) ved middagstid signallerede Parlamentet en ubeskrivelig svaghed ved at afvise en beslutning om at nægte at påføre sundhedsanprisninger på fødevarer til børn under 12 måneder med 328 stemmer for og 323 imod. Der var imidlertid behov for et absolut flertal på 369 stemmer.

Det var imidlertid helt efter bogen: At stemme imod en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). I dette tilfælde gav EFSA sin godkendelse til, at producenter af fødevarer til nyfødte spædbørn kan anføre, at den syntetiske udgave af docosahexaensyre (DHA), en fedtsyre, som forekommer naturligt i modermælk, "bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder". Dette er ikke videnskabeligt dokumenteret, hvilket bekræftes i en skrivelse, som Verdenssundhedsorganisationen sendte til medlemmerne af Parlamentet i morges.

Jeg beklager dybt dette slag i ansigtet for en betydelig del af de europæiske interessenter: den europæiske sammenslutning for storfamilier (ELFAC), den europæiske forbrugerorganisation (AEC) og den stående komité af europæiske læger (CPME), som blot bad om, at spædbørn ikke blev betragtet som almindelige forbrugere. Jeg beklager, at Parlamentet simpelthen glemte at prioritere sund fornuft og etik inden for europæisk fødevaresikkerhedspolitik.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod udkastet til forordning, som havde til formål at godkende sundhedsanprisningen om, at indtag af docosahexaensyre (DHA) bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder.

Selv om flertallet af medlemmerne stemte for denne afvisning, manglede der 40 stemmer for at nå det kvalificerede flertal, som var krævet for at validere afvisningen. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 fastsættes det imidlertid, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke må være vildledende og skal baseres på videnskabelig dokumentation. Selv om almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation viser, at DHA i modermælk bidrager til udvikling af synet hos spædbørn, er der i dag ingen videnskabelig konsensus om en mulig årsagssammenhæng mellem indtag af modermælkserstatning tilsat syntetisk DHA og bedre udvikling af synet hos spædbørn.

I fravær af en videnskabelig konsensus synes der således at være behov for yderligere forskning i de mulige virkninger, både gavnlige og skadelige, af tilsat DHA, inden anvendelse af DHA i tilskudsblandinger og fødevarer til spædbørn i EU kan anprises for at være gavnlig. Parlamentet udnyttede ikke muligheden i dag for at forbyde den kommende anvendelse af denne anprisning, indtil der foreligger mere overbevisende videnskabelig dokumentation. Det beklager jeg.

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Overvågning af sundhedsanprisninger blev indført, så forbrugerne ikke blev vildledt af falske oplysninger. Det skulle dog også bevirke, at forbrugerne blev mere opmærksomme. Jeg har derfor stemt for Kommissionens forslag om at anføre sundhedsanprisningen af DHA på mælkepulver til børn, da dette giver positive oplysninger til de mødre, som af alvorlige helbredsmæssige årsager ikke kan amme deres børn. Det er nødvendigt at give disse kvinder positive oplysninger om mælkepulver, når de skal beslutte, hvilket produkt de skal købe. Dette vil ikke underminere amnings betydning for barnets udvikling, da alle mødre oplyses om dette af deres læge.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for, da det af konsensusbeslutningen fremgår, at udkastet til Kommissionens forordning om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, ikke er kompatibelt med målet i og indholdet af forordning (EF) nr. 1924/2006, og jeg er imod vedtagelsen af udkastet til Kommissionens forordning.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Docosahexaensyre eller DHA er et stof, som findes i brystmælk, og talrige videnskabelige undersøgelser viser, at det spiller en positiv rolle i forhold til at udvikle nyfødte børns syn. Jeg tror på, at særlige oplysninger om produkter, som er beriget med denne ingrediens, som f.eks. kunstig mælk, giver forbrugerne mulighed for at foretage et mere oplyst valg, når de handler ind.

Jeg mener ikke, der er grundlag for at frygte, at mødre opgiver at amme til fordel for denne type produkter, hvis der reklameres med denne berigelse. Modermælk indeholder stoffer og aktive ingredienser, som er grundlæggende for babyer og ikke kan erstattes, men uheldigvis er det ikke alle kvinder, der kan amme.

Så jeg stemte imod denne beslutning, fordi vi ved at forhindre adgang til korrekte oplysninger fjerner endnu et hjælpemiddel for mødre, som bliver nødt til at anvende disse produkter, fordi de ikke kan amme deres babyer.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne beslutning, fordi jeg mener, at sundhedsanprisningen vedrørende DHA ikke er understøttet videnskabeligt, og fordi jeg er stærk fortaler for, at forbrugerne ikke skal misinformeres.

  Hannu Takkula (ALDE), skriftlig. – (FI) Modermælk er tydeligvis det bedste for nyfødte børn. Det er imidlertid ikke alle mødre, der kan amme deres børn, f.eks. af helbredsmæssige årsager. Der er derfor behov for modermælkserstatning. I så fald må man naturligvis håbe, at erstatningen så vidt muligt ligner modermælk med hensyn til sammensætningen.

I dette beslutningsforslag sættes der spørgsmålstegn ved betydningen af den ingrediens, som hedder DHA, for børn og deres udvikling. DHA søger at erstatte fedtsyrerne i modermælk, som har vist sig at hjælpe med at udvikle børns øjne, og som i hvert fald nogle producenter har tilsat deres produkter. Dette forslag havde navnlig til formål at afvise, at forbrugeren ville blive oplyst om DHA, f.eks. på produktmærkningen.

Selv om jeg generelt gerne vil opfordre til forsigtighed ved anvendelsen af de forskellige markedsføringsmaterialer, mener jeg, at det må være muligt at oplyse forbrugerne i overensstemmelse med det store antal videnskabelige undersøgelser, som er blevet udført. Politikere bør også kunne stole på sikkerhedsmyndighedernes beslutninger. I dette tilfælde har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (ESFA) med henvisning til videnskabelig dokumentation anført, at produktet er sikkert. Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget med titlen "Godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed".

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) I lyset af at Verdenssundhedsorganisationen fastholder, at "der ikke findes nogen dokumentation for, at tilsætning af DHA til modermælkserstatning til spædbørn vil have betydelige kliniske fordele", valgte jeg at stemme imod, at virksomheder ubegrundet anpriser DHA's gavnlige sundhedsmæssige virkninger. Der er fare for, at disse potentielt vildledende anprisninger kan medføre en stigning i den modermælkserstatning, der gives til børn, og at børnene går glip af vigtige næringsstoffer som DHA, som forekommer naturligt i modermælk.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Parlamentet afviste i dag det beslutningsforslag, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed havde fremsat, hvori det opfordrede til, at der udføres mere forskning, inden docosahexaensyre (DHA) kan anprises for at være et stof med gavnlige egenskaber for spædbørn.

Jeg beklager, at beslutningen ikke blev vedtaget uden alle de nødvendige videnskabelige undersøgelser, selv om den systematiske gennemgang af dokumentationen vedrørende DHA og den neurologiske udvikling hos spædbørn, som blev offentliggjort af Cochrane Library i 2008, påviste, at det ikke havde nogen dokumenteret virkning på syn, kognition eller fysisk vækst at give spædbørn, der var født til tiden, modermælkserstatning beriget med DHA og andre lignende langkædede fedtsyrer.

På trods af at medlemmerne af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed udtrykker tvivl, har flertallet af Parlamentet rent faktisk godkendt, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet erklærer, at "docosahexaensyre bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder". Sagen med det kontroversielle lægemiddel Mediator bør dog navnlig medføre, at europæiske institutioner udøver et minimum af fornuft.

Betænkning: Kader Arif (A7-0070/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da EU som helhed i en stadig mere globaliseret verden har brug for at vælge produktive investeringsmuligheder, og jeg er enig i holdningen i denne betænkning om, at Kommissionen og Rådet bør indlede forhandlinger om at investere i tredjelande som Canada, Indien og Kina. I lyset heraf mener jeg, at det er afgørende, at Parlamentet sikrer en ansvarlig adfærd hos europæiske investorer i udlandet og samtidig beskytter EU's ret til at vedtage forskrifter i overensstemmelse med vores offentlige interesse.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Europas fremtidige politik skal fremme bæredygtige investeringer, som respekterer miljøet, navnlig i mineindustrien, og sikrer gode arbejdsvilkår i de virksomheder, som er mål for internationale investeringer. Jeg mener, at enhver investeringsaftale skal ledsages af et sæt sociale og miljømæssige regler, både når der forhandles om et kapitel som led i en frihandelsaftale og i tilfælde af en uafhængig investeringsaftale.

Den europæiske politik skal beskytte biodiversitet og støtte teknologisk overførsel og bedre infrastruktur. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU har behov for en sammenhængende investeringspolitik, som yder et positivt bidrag til økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og beskæftigelse.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Lissabontraktaten giver EU enekompetence inden for direkte udenlandske investeringer (FDI). Denne udvikling, som har omfattende konsekvenser, udgør en dobbelt udfordring, dels for forvaltningen af de mere end 1 200 bilaterale investeringsaftaler (BIT'er), som medlemsstaterne allerede har indgået, dels for fastlæggelsen af en fremtidig europæisk investeringspolitik, der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger, og som samtidig opfylder målene for EU's eksterne foranstaltninger. I forbindelse med indgåelse af bilaterale investeringsaftaler er målet at sikre investorer fra udviklede lande juridisk og finansiel beskyttelse. Jeg er enig i, at investorbeskyttelse skal have førsteprioritet i investeringsaftaler i forbindelse med udviklingen af EU's fremtidige investeringspolitik. EU's fremtidige politik skal også fremme bæredygtige investeringer, som respekterer miljøet (især inden for udvindingsindustrien) og sikrer gode arbejdsvilkår i de virksomheder, der investeres i. Den nylige revision af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings retningslinjer til fremme af en ansvarlig forretningsførelse hos multinationale virksomheder bør støttes af EU.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning. Vi ved alle sammen, at udenlandske investeringer i henhold til Lissabontraktaten hører ind under EU's enekompetence. På grundlag af disse nye beføjelser kan både Kommissionen og medlemsstaterne sammen med Parlamentet udarbejde en politik, der fremmer investeringer af høj kvalitet, og som har en positiv indvirkning på vækst og beskæftigelse. Krisen har meget naturligt medført et fald i mængden af direkte udenlandske investeringer, som nåede op på 1 500 EUR i 2007. Jeg glæder mig endvidere over forslaget om at indføre udtrykket "EU-investor", og jeg mener, at beskyttelse af alle EU-investorer bør prioriteres højt i investeringsaftaler.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg er enig i ordførerens holdning, at ikke alle former for investeringer kræver samme høje beskyttelsesniveau, og at f.eks. kortsigtede spekulative investeringer ikke fortjener samme beskyttelsesniveau som langsigtede investeringer. De fremtidige europæiske aftalers anvendelsesområde skal derfor begrænses til kun at omfatte direkte udenlandske investeringer (FDI). Derfor støtter jeg denne betænkning, som er blandt de områder, som hører under Parlamentets enekompetence.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet ønskede at præcisere de regler, som EU skal indføre, når der forhandles fremtidige investeringsaftaler. Ud over investorbeskyttelse skal Kommissionen i alle fremtidige aftaler indføje særlige klausuler, hvorved der fastsættes nærmere retningslinjer for tredjeparters og EU's ret til at vedtage forskrifter inden for de teknologiske områder i forbindelse med beskyttelse af den nationale sikkerhed, miljøbeskyttelse, folkesundhed, arbejdstager- og forbrugerrettigheder og industripolitik. Dette er et stærkt signal, som skal sendes til Rådet og til Kommissionen, umiddelbart før der indledes investeringsforhandlinger med lande som Canada, Indien og inden for den nærmeste fremtid Kina. Europæiske investorer skal vedtage en ansvarlig adfærd i udlandet og samtidig beskytte EU's ret til at regulere investeringer i den offentlige interesse.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener at den foreslåede investeringspolitik vil opfylde forventningerne hos såvel investorer som de involverede stater og dermed bidrage til at gøre EU og EU's virksomheder mere konkurrencedygtige. En koordineret europæisk international investeringspolitik kunne have en betydelig indvirkning på jobskabelsen, ikke kun i EU, men også i udviklingslandene.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hører direkte udenlandske investeringer (FDI) ind under EU's enekompetence. Ud over forvaltningen af de bilaterale investeringsaftaler, der er indgået, er det op til EU at fastlægge en politik for EU's fremtidige investeringer, som opfylder investorers og modtagerlandes forventninger, og som samtidig opfylder målene for eksterne foranstaltninger. Investorbeskyttelse bør fortsat prioriteres i investeringsaftaler. Kommissionen opfordres imidlertid til at fremlægge en tydelig definition af de investeringer, der skal beskyttes. Fremtidige aftaler skal baseres på bedste praksis med udgangspunkt i medlemsstaternes erfaringer, og de skal tage højde for de små og mellemstore virksomheders behov (SMV'er).

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler problemerne i forbindelse med Europas fremtidige internationale investeringspolitik. Siden EU's grundlæggelse har medlemsstaterne underskrevet mange bilaterale investeringsaftaler (BIT'er): omkring 3 000 siden 1959. Med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes ikrafttræden hører dette nu ind under EU's enekompetence og udgør aktuelt en del af forberedelserne til en fremtidig europæisk investeringspolitik, som bør drøftes indgående. Dette spørgsmål er yderst vigtigt, da vi står ved et vendepunkt og ser på to udfordringer: Vi skal give EU de nødvendige redskaber, så udenlandske virksomheder kan opfylde deres investeringsprogrammer, og samtidig sikre, at Europa forbliver førende inden for globale investeringer. Vi lever i en tid, hvor virksomhederne er meget aggressive, så vores kriterier for valg af handelspartnere skal gennemtænkes grundigt. Jeg er derfor enig med ordføreren i, at Parlamentets privilegier skal respekteres, og i at forhandlingsprocesser skal sendes i tide, så man undgår unødvendige forsinkelser eller alvorlige afbrydelser af EU's forbindelser med disse lande.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Direkte udenlandske investeringer (FDI) defineres som "langsigtede investeringer, der udgør mindst 10 % af selskabets egenkapital/aktier og giver investoren ledelsesmæssig kontrol over selskabets transaktioner". Med Lissabontraktatens ikrafttræden kom FDI ind under EU's enekompetence, idet de vigtigste roller er forvaltningen af aktuelle bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og fastlæggelse af en europæisk investeringspolitik, "der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger". Gennemførelsen af en fælles investeringspolitik støttes på grundlag af disse nye ansvarsområder. Det er som minimum diskutabelt, at FDI giver de "modtagende" lande de højt besungne fordele. Dette er navnlig tilfældet, hvis det udføres under EU's jurisdiktion til forsvar for de interesser, som EU normalt forsvarer.

Eksemplet med Portugal er særlig afslørende. Et af de alvorlige problemer, som den portugisiske økonomi står over for, er i øvrigt et fortsat fald i investeringer, som det fremgår af den lave økonomiske vækst og den stigende beskæftigelse, selv om der i årenes løb har været et stort antal direkte udenlandske investeringer (FDI) i den portugisiske økonomi. Ikke desto mindre er det en realitet, at en stadig større del af den rigdom, som genereres i Portugal, overføres til udlandet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ifølge Domstolens definition er direkte udenlandske investeringer (FDI) "langsigtede investeringer, der udgør mindst 10 % af selskabets egenkapital/aktier og giver investoren ledelsesmæssig kontrol over selskabets transaktioner".

Med Lissabontraktatens ikrafttræden kom FDI ind under EU's enekompetence, idet de vigtigste roller er forvaltningen af aktuelle bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og fastlæggelse af en europæisk investeringspolitik, "der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger". Som følge af disse nye ansvarsområder støtter ordføreren gennemførelsen af en fælles investeringspolitik.

Vi har imidlertid en anden holdning. I de fleste tilfælde løser FDI ikke problemet med udviklingen i de lande, hvor den gennemføres. Vi ved alle sammen, hvad multinationale selskaber gør. De bliver, mens de får store overskud og tilskud. Men ved de mindste tegn på problemer ser de sig om efter andre steder og tager ikke højde for den arbejdsløshed og de hindringer for udviklingen, som de skaber. Portugal kender uheldigvis denne situation alt for godt.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Kommissionen haft enekompetence til at underskrive og forhandle aftaler om direkte udenlandske aftaler. Ligesom vejen til helvede er Kader Arifs betænkning brolagt med gode hensigter. Han er navnlig bekymret over muligheden for, at suveræne midler kan gøre skade, spekulative investeringer, som ikke må fremmes, udelukkelse af følsomme sektorer, sociale bestemmelser og miljøbestemmelser, overholdelse af gensidighedsprincippet og medlemsstaternes lovgivningsmæssige beføjelser, som alle er emner, som han ønsker at se i centrum af Europas fremtidige politik. Jeg mener, han har ret, navnlig vedrørende sidstnævnte punkt. Udenlandske investorers finansielle interesser må absolut ikke have forrang for medlemsstaternes beføjelser til at vedtage bindende sociale, miljømæssige og finanspolitiske standarder. Men det var ikke desto mindre, hvad der blev foreslået i den multilaterale investeringsaftale, som heldigvis aldrig blev vedtaget i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Og alligevel støttede Kommissionen denne skurkestreg! Det er derfor en underdrivelse at sige, at jeg absolut ikke har tillid til, at denne institution kan forsvare, overholde eller håndhæve principperne i betænkningen. Det vil være kriminelt at give den enebeføjelse til at forhandle "bilaterale investeringsaftaler" for og på vegne af de 27 medlemsstater.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt at skabe en integreret og sammenhængende investeringspolitik, der fremmer investeringer af høj kvalitet og yder et positivt bidrag til økonomisk fremskridt og bæredygtig udvikling i verden. Jeg mener, at en fælles politik for investeringer vil opfylde både investorernes og de pågældende staters forventninger og vil bidrage til at øge EU's og dets virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelsen. Investeringsrisikoen generelt er højere i udviklingslandene og de mindre udviklede lande. En stærk og effektiv investorbeskyttelse på grundlag af investeringsaftaler er afgørende for, at de europæiske investorer beskyttes og kan forbedre regeringsførelsen og sikre stabilitet. Investeringsaftaler skal, hvis de skal bibringe disse lande yderligere fordele, også omfatte investorpligter som f.eks. respekt for menneskerettighederne og antikorruptionsnormer som led i et bredere partnerskab mellem EU og udviklingslandene med henblik på at reducere fattigdommen.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at vi skal garantere ekstern konkurrenceevne og ensartet behandling af alle EU-investorer. Vi skal endvidere have størst mulig indflydelse på internationale investeringsforhandlinger. De skal dække alle former for investeringer. EU skal sikre, at ingen EU-investor behandles værre end under de bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstaterne har underskrevet. Liberalisering af investeringer og beskyttelse bliver grundlæggende instrumenter i en fælles international investeringspolitik. Medlemsstaterne vil dog fortsætte med at anvende politikker, som fremmer investeringer, der vil supplere og være forenelige med den fælles internationale investeringspolitik.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der opfordres til en bedre definition af standarder for investorbeskyttelse og større gennemsigtighed i mæglingsprocesser, retten til at anke afgørelser fra internationale mæglere og muligheden for at høre fagforeninger og civilsamfundets organisationer. Indtil nu har investeringsaftalerne været så fokuserede på investorbeskyttelse, at selskaberne ind imellem kan drive forretning i udviklingslandene uden hensyntagen til miljømæssige eller sociale overvejelser. En sådan adfærd kan ikke længere accepteres. Derfor opfordres der i betænkningen til nye regler og til, at virksomhedernes sociale ansvar får en central placering i alle fremtidige aftaler. Verden har ændret sig. EU vil i stigende grad modtage udenlandske investeringer, og vi kan ikke fremskynde investorbeskyttelsen til skade for den generelle interesse. I betænkningen opfordres der til en reel balance mellem offentlige og private interesser. Målet er at sikre en effektiv beskyttelse af europæiske investorer mod ulovlig ekspropriation eller skjult lovgivning, som har til formål at afskære dem fra visse markeder. Det garanteres ligeledes, at offentlige myndigheder altid vil kunne vedtage forskrifter til fordel for den generelle interesse. Jeg opfordrer til en gennemgribende reform af tvistbilæggelsesmekanismen, som indtil videre har gjort det muligt for private virksomheder at træffe juridiske foranstaltninger over for lande og ind imellem angribe deres social- og miljølovgivning.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Selv om medlemsstaterne og deres borgere opfordres til at spænde livremmen ind, opfordres sidstnævnte i denne betænkning til at sikre, at udenlandske private investorers interesser beskyttes. Den omhandler ikke forpligtelsen til at beskytte offentlige tjenester mod alle private investeringer. Der tages ikke hensyn til varer, som tilhører alle, som f.eks. vand. Jeg stemmer imod denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Direkte udenlandske investeringer (FDI) hører ind under EU's enekompetence i henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De bilaterale investeringsaftaler, som er indgået, skal forvaltes, og EU bør skabe en europæisk politik for fremtidige investeringer, som opfylder såvel investorernes som de modtagende staters forventninger. Det er vigtigt at beskytte investorer, men Kommissionen opfordres til at fremlægge en tydelig definition af de investeringer, der skal beskyttes. Fremtidige aftaler skal baseres på bedste tidligere praksis, og de skal tage højde for de små og mellemstore virksomheders behov (SMV'er).

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Som jeg har forstået det, omhandler denne betænkning internationale investeringsaftaler. De vigtigste mål med disse aftaler er at øge udenlandske investorers adgang til markederne og yde et højt niveau af beskyttelse for investeringer og investorer mod tilfældige foranstaltninger fra regeringer i de stater, som modtager investeringerne. Inden Lissabontraktaten trådte i kraft, var opgavefordelingen således, at Kommissionen forhandlede markedsadgang for direkte udenlandske investeringer (FDI), mens medlemsstaterne underskrev investeringsbeskyttelsesaftaler med tredjelande. Med Lissabontraktaten hører direkte udenlandske investeringer nu ind under EU's enekompetence og udgør en integreret del af EU's eksterne handelspolitik. Det er godt, at denne betænkning sender et stærkt signal til Kommissionen og Rådet, som er på nippet til at indlede investeringsforhandlinger med tredjelande som Canada, Indien og snart også Kina. Det er derfor afgørende for Parlamentet at sikre en ansvarlig adfærd hos europæiske investorer i udlandet og samtidig beskytte EU's ret til at vedtage forskrifter i den offentlige interesse.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om international investeringspolitik. Eftersom direkte udenlandske investeringer (FDI) hører ind under EU's enekompetence, skal der så vidt muligt arbejdes på at skabe en sammenhængende og integreret investeringspolitik, som respekterer menneskerettighederne og principperne om retssikkerhed. En fælles investeringspolitik vil fremme investeringer af høj kvalitet, bæredygtig økonomisk, social og miljøvenlig udvikling og vil have en positiv indvirkning på det økonomiske fremskridt i hele verden. Jeg mener, at en sådan investeringspolitik vil hjælpe Europa med at forblive den vigtigste aktør inden for direkte udenlandske investeringer, og dette vil bidrage til at sætte nyt liv i den økonomiske vækst, øge virksomhedernes konkurrenceevne og fremme jobskabelsen. Jeg mener, at Kommissionen hurtigst muligt skal udarbejde EU's investeringsstrategi, da både udenlandske investeringer i EU og EU's investeringer i udlandet har en positive indvirkning på væksten og beskæftigelsen i EU og andre lande, herunder udviklingslandene. Der skal så vidt muligt arbejdes på at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse, som er et stabilt holdepunkt og god forvaltningspraksis. Endvidere skal retssikkerheden for små og mellemstore virksomheder sikres, og der skal skabes gunstige betingelser for deres investeringer i udenlandske markeder. Investeringsaftaler bør indgås i overensstemmelse med antikorruptionsnormer og med et tilsagn om at respektere menneskerettigheder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hører direkte udenlandske investeringer (FDI) ind under EU's enekompetence. Denne udvikling, som har alvorlige konsekvenser, er en tostrenget udfordring bestående af dels forvaltning af 1 200 bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og dels fastlæggelsen af en europæisk politik for fremtidige investeringer, der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger og samtidig opfylde målene for EU's eksterne foranstaltninger. En konsekvent, fornuftig og effektiv investeringspolitik kræver en klar definition af FDI og en klar definition af anvendelsesområde og anvendelse. Jeg stemte for denne betænkning og vil gerne fremhæve Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde en klar definition af de investeringer, der skal beskyttes, herunder både FDI'er og porteføljeinvesteringer, idet det fastlægges, at spekulative investeringer som defineret af Kommissionen ikke skal beskyttes.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den udmærkede betænkning, som min kollega og ven, hr. Arik, har udarbejdet om EU's politik for direkte udenlandske investeringer (FDI). I dette dokument formulerer Parlamentet to efter min mening store krav i fastlæggelsen af, hvordan der i fremtiden skal udarbejdes internationale investeringsbeskyttelsesaftaler, som er bindende for Europa. Det første krav er, at alle disse aftaler indeholder bestemmelser med krav om, at europæiske investorer skal udvise en ansvarlig adfærd i udlandet i økonomisk, social og miljømæssig henseende. Det andet krav er, at alle disse aftaler giver mulighed for, at regeringerne i de lande, der modtager investeringen, kan lovgive til fælles bedste. Tidligere gav visse bestemmelser om beskyttelse af private investeringer mulighed for, at et tredjeland kunne vedtage social- eller miljølovgivning, som kunne anses som indirekte ekspropriation og dermed afstedkomme erstatning. Vi må sætte en stopper for dette misbrug. Parlamentet har for første gang noget at skulle have sagt i denne forbindelse, men Arif-betænkningen har givet Rådet og Kommissionen en sidste advarsel i forbindelse med deres forberedelser til at indlede forhandlinger med Indien, Canada og snart Kina.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hører direkte udenlandske investeringer ind under EU's enekompetence. Dette er en udfordring, som for enhver pris skal imødekommes, navnlig med hensyn til etableringen af en europæisk investeringspolitik, som opfylder såvel europæiske investorers som de modtagende staters behov, og som samtidig kan opfylde EU's mål for udenlandske foranstaltninger.

De talrige investeringsaftaler, som EU har underskrevet, både bilaterale og multilaterale, skal garantere beskyttelse af investorer i alle de relevante sektorer. EU's fremtidige politik skal støtte bæredygtige og miljøvenlige investeringer, som fremmer gode arbejdsvilkår i virksomheder, som er påvirket af udenlandske investeringer. Alle investeringsaftaler skal ledsages af en række hensigtsmæssige miljømæssige og sociale regler som en yderligere garanti.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Hverken for eller imod. I henhold til artikel 206 og 207 i TEUF henhører direkte udenlandske investeringer (FDI) nu under de områder, hvor EU har enekompetence. Denne udvikling, som har omfattende konsekvenser, udgør en dobbelt udfordring, dels for forvaltningen af de mere end 1 200 bilaterale investeringsaftaler (BIT'er), som medlemsstaterne allerede har indgået, dels for fastlæggelsen af en fremtidig europæisk investeringspolitik, der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger, og som samtidig opfylder målene for EU's eksterne foranstaltninger. For at kunne fastlægge denne fremtidige politik, der skal indgå i den fælles handelspolitik, kræves en analyse af de investeringspolitikker, der har været ført hidtil.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Det er krisetider, og EU skal håndtere både en økonomisk og en social krise. På dette trin skal EU koncentrere sin energi om vækst og om at skabe investeringer og job. Udvidelsen af EU's kompetenceområde til sektoren for direkte udenlandske investeringer i Lissabontraktaten giver os mulighed for at skabe grundlaget for en fælles europæisk politik i denne sektor. Vi skal give europæiske virksomheder de nødvendige redskaber til at foretage sikre investeringer af høj kvalitet i udlandet. Vi skal prioritere at beskytte vores aktiviteter i udlandet. Eftersom EU er verdens mest åbne marked, skal vi vedtage rammer, der beskytter vores virksomheder og skaber relevante vilkår, som bringer os i balance med vores grundlæggende handelspartnere, så europæiske virksomheder har samme konkurrencemæssige vilkår. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er et skridt i den rigtige regning med hensyn til at nå dette ultimative mål.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Lissabontraktaten har medført omfattende ændringer inden for den fælles handelspolitik. For det første er den fælles handelspolitik ifølge traktatens bestemmelser blevet udvidet, blandt andet med emner vedrørende direkte udenlandske investeringer. For det andet er beslutningsproceduren ændret – Rådet træffer nu beslutninger med kvalificeret flertal, mens Parlamentet har opnået medbestemmelsesret. Det betyder, at der er behov for Parlamentets godkendelse, både i forbindelse med ratificering af handelsaftaler og i forbindelse med investeringsspørgsmål (vedrørende direkte udenlandske investeringer).

EU skal som led i den fælles handelspolitik skabe en europæisk investeringspolitik, som opfylder såvel investorernes og de modtagende staters forventninger. I investeringspolitikken skal der ligeledes tages højde for prioriteterne i EU's udenrigspolitik. I denne forbindelse er der også et spørgsmål om regulering på internationalt plan, navnlig med hensyn til forhandlingerne i WTO. EU's nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten påvirker også indirekte Parlamentets kompetencer, så Parlamentet er på linje med Rådet i beslutningsprocessen inden for direkte udenlandske investeringer.

EU's nye konsekvente og integrerede investeringspolitik bør have en positiv indvirkning på det globale økonomiske fremskridt og den globale økonomiske udvikling. Som en af de vigtigste økonomiske blokke indtager EU en stærk forhandlingsposition, som takket være en fælles politik inden for direkte investeringer kan bidrage til vækst i EU's og EU's virksomheders konkurrenceevne samt øge beskæftigelsen.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg mener, at EU's ret til at vedtage forskrifter i den offentlige interesse skal beskyttes, og at vi skal sikre en ansvarlig adfærd hos europæiske investorer uden for EU, hvorfor jeg støttede denne betænkning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I henhold til Lissabontraktaten hører direkte udenlandske investeringer (FDI) nu ind under EU's enekompetence. Dette er en tostrenget udfordring: For det første med hensyn til forvaltningen af medlemsstaternes aktuelle bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og dernæst med hensyn til fastlæggelsen af en europæisk investeringspolitik, som opfylder såvel investorernes som de modtagende staters forventninger samt EU's interesser. En integreret og sammenhængende politik, der fremmer investeringer af høj kvalitet, og som positivt bidrager til økonomisk fremskridt og bæredygtig vækst i hele verden, er afgørende. Vi bør derfor bevæge os hen imod en klar definition af de investeringer, der skal beskyttes, med undtagelse af spekulative investeringer, som ikke skal beskyttes. Det ville være nyttigt at indføre udtrykket "EU-investor" og en god idé at definere "udenlandsk investor" grundigt. Ved at definere bedste praksis med udgangspunkt i medlemsstaternes erfaringer og ved at respektere grundlæggende standarder som ikkeforskelsbehandling, retfærdig og lige behandling og beskyttelse mod direkte og indirekte ekspropriation, har vi stadig grundlaget for en sammenhængende europæisk politik om dette spørgsmål. Disse foranstaltninger og en fastlæggelse af EU's og medlemsstaternes ansvarsfordeling vil bidrage til at skabe vilkårene for, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan investere i udlandet.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) I betænkningen prioriteres beskyttelse af alle EU-investorer. Det fremhæves endvidere, at nye investeringer, der støttes af EU, skal være bæredygtige og miljøvenlige og skal fremme arbejdsvilkår af en høj standard. Endelig indeholder den en liste over lande, som er privilegerede partnere. Jeg mener, at alt dette vil hjælpe med at skabe en robust international investeringspolitik i EU. Derfor stemte jeg for hr. Arifs betænkning.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) I henhold til Lissabontrakten hører direkte udenlandske investeringer (FDI) nu ind under EU's enekompetence. Jeg var ivrig efter at støtte denne betænkning, som beskriver den nye internationale investeringspolitik og styrker EU's position som den største modtager af FDI. Denne betænkning sender et stærkt budskab: Europa skal være en stærk spiller i fremtidens investeringer. Nye økonomier har flyttet balancen mellem lande og deres investeringskapacitet. Europæiske virksomheder skal finde deres position på de nye markeder, og EU skal hjælpe dem med at vokse ved at yde dem retssikkerhed og ved at styrke deres integration i den globale økonomi. FDI er en vigtig del af europæiske landes aktiviteter, men ansporer de altid til vækst? Det mener jeg ikke. FDI er kun effektiv inden for rammerne af en passende politik med klare regler. I betænkningen garanteres der således et økonomisk og juridisk miljø for virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der som drivkraft for vækst og beskæftigelse er grundlæggende for vores økonomi. Vi må være årvågne for ikke at overlade dem til udenlandske investorers aggressive adfærd.

Betænkning: Cătălin Sorin Ivan (A7-0050/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning på grund af forslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om bedre overvågning af førtiltrædelsesmidlerne i lyset af erfaringerne fra 2009, på grund af EU's foranstaltninger mod tobak som led i et globalt partnerskab, og på grund af bevægeligheden for andre varer ind i og ud af EU, som koster skatteyderne penge og fratager EU's budget midler og foranstaltninger til håndtering af dette problem. Endelig vil det være vigtigt at overvåge det arbejde, som udføres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i årets løb og ikke kun i drøftelsen om årsberetningen.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne betænkning, hvori der opfordres til at træffe foranstaltninger og yde ressourcer for at sikre, at EU's midler ikke er genstand for korruption, og for at sikre one-stop-gennemsigtighed for modtagerne af EU-midler. EU's skatteyderes penge skal anvendes hensigtsmæssigt og effektivt. Medlemsstaterne skal have effektive kontrolmekanismer og tilstrækkelig evne til at påvise svig. Alle penge, som betales som følge af uregelmæssigheder, skal refunderes til EU's budget.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte helhjertet for betænkningen og forslaget fra vores kollega. Bortset fra kritikken og tvetydigheden i Kommissionens vurdering støtter jeg ordføreren idé om, at vi kun kan drage konklusioner med hensyn til situationen med EU's finansielle interesser og resultaterne af bekæmpelsen af svig, hvis vi medtager data fra Revisionsrettens årsberetning for 2009 og fra OLAF's beretning.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægger Kommissionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig på de områder, hvor ansvaret deles mellem EU og medlemsstaterne.

Jeg mener, at Kommissionens rapport med titlen "Beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009" generelt ikke giver oplysninger om det anslåede omfang af svig og uregelmæssigheder i individuelle medlemsstater, da den koncentrerer sig om indberetningsniveauet. Resultaterne kan efter min mening ikke betragtes som empiriske beviser for omfanget af svig og uregelmæssigheder, fordi man ikke kan danne sig et overordnet billede af den aktuelle situation med hensyn til svig og uregelmæssigheder i medlemsstaterne.

Jeg er derfor enig med ordføreren, som er af den opfattelse, at den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde er at basere konklusioner med hensyn til situationen for beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig på Revisionsrettens årsberetning om gennemførelse af budgettet, som han finder at være den mest pålidelige kilde til oplysninger, idet Kommissionens og OLAF's beretninger primært tjener som oplysninger i særlige tilfælde.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) pålægger Kommissionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig. Kommissionen bør fortsætte sit arbejde med at sikre, at medlemsstaterne overholder deres indberetningsforpligtelser med henblik på at tilvejebringe pålidelige og sammenlignelige oplysninger og skelne mellem uregelmæssigheder og svig.

Dette vil gøre det muligt for de europæiske institutioner at træffe foranstaltninger. Dette er dog kun muligt, hvis oplysningerne er gennemsigtige. I så fald kan vi udnytte EU's midler korrekt og dermed øge vores troværdighed og gøre os fortjent til de europæiske borgeres tillid.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) I lyset af omfanget af svig sammenlignet med antallet af uregelmæssigheder i sektoren for egne indtægter i medlemsstaterne Østrig, Spanien, Italien, Rumænien og Slovakiet, hvor svig udgør over halvdelen af det samlede antal uregelmæssigheder i hver enkelt medlemsstat, for ikke at nævne manglerne i de nationale toldtilsyn, mener jeg, at toldtilsynet skal styrkes.

Samtidig skal Kommissionen udøve sit ansvar ved at sikre, at medlemsstaterne overholder deres indberetningsforpligtelse med henblik på at tilvejebringe pålidelige og sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og svig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Svig er i henhold til ordførerens meget rammende definition "et eksempel på en målbevidst forseelse og er en kriminel handling", og en uregelmæssighed er "en manglende evne til at overholde en bestemmelse". Dette er de rammer, hvorunder vi bør have en nultolerance for svig, og hvor vi, som han sagde med hensyn til 2008-beretningen, skal have som mål at opnå nul økonomiske uregelmæssigheder i EU. Som jeg påpegede i et spørgsmål ved udgangen af sidste år, er der efter en undersøgelse i Financial Times alvorlig tvivl om Samhørighedsfondens mål og effektivitet. Denne tvivl kan ganske enkelt ikke begrænses til aviserne.

Samtidig beklages det også i denne betænkning, "at en stor andel af EU-midlerne fortsat udbetales uretmæssigt", og Kommissionen opfordres "til at træffe passende forholdsregler for hurtigst muligt at inddrive disse midler". Dette misbrug af EU's midler nødvendiggør en bedre administration samt overvågning af, hvordan midlerne bruges. Der skal ligeledes være en bestemmelse om at straffe de medlemsstater, som ikke anvender de midler, de har modtaget, ordentligt. Kun således kan vi bevæge os i retning af målet om nul svig i EU.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette beslutningsforslag henviser til Kommissionens rapport til Parlamentet og Rådet om beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009 (KOM(2010)382) og er i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken Kommissionen og alle medlemsstaterne skal beskytte EU's finansielle interesser, idet det i stk. 2 anføres, at Kommissionen skal sende en detaljeret årsberetning til Parlamentet og Rådet. Trods de seneste års forbedringer er det vigtigt, at arbejdet med at forebygge enhver form for svig fortsætter, selv om det også bekæmpes af medlemsstaternes organer. Jeg er enig i ordførerens forslag, som bør suppleres af de henstillinger, som er fremkommet under drøftelsen, navnlig behovet for at præcisere udtrykkene "svig" og "uregelmæssigheder", da dette udgør en bevidst handling, som er skadelig for EU's interesser, ligesom der bør være et bedre system til forvaltning af uregelmæssigheder. Jeg håber, at 2010-beretningen med de indarbejdede forslag bliver bedre end 2009-beretningen.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen giver et sammendrag af de tilgængelige statistikker om uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet på forskellige områder, herunder landbrugspolitik, samhørighedspolitik, førtiltrædelsesmidler og opkrævning af EU's traditionelle egne indtægter. Der blev fundet utallige uregelmæssigheder i de nævnte områder i forskellige medlemsstater i 2009. Mange af disse uregelmæssigheder spores og/eller indberettes for sent og er derfor til fare for beskyttelsen af og korrekt brug af offentlige midler. Vi støtter ordførerens kritik og bemærkninger med hensyn til behovet for at indføre et effektivt inddrivelsessystem.

Den samlede inddrivelsessats er aktuelt ret lav. Vi vil dog gerne understrege, at bekæmpelse af svig og korruption af forskellige årsager og navnlig af hensyn til effektivitet, skal udøves på et niveau så tæt som muligt på de steder, hvor de finder sted. Det er derfor nødvendigt at optrappe bekæmpelsen af svig og korruption i alle medlemsstater, da fælles lovgivning på EU-plan alene ikke er et universalmiddel, der løser problemet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler EU's finansielle interesser og giver et sammendrag af de tilgængelige statistikker om uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet på forskellige områder, herunder landbrugspolitik, samhørighedspolitik, førtiltrædelsesmidler og opkrævning af EU's traditionelle egne indtægter.

Der blev fundet utallige uregelmæssigheder i de nævnte områder i forskellige medlemsstater i 2009. Mange af disse uregelmæssigheder spores og/eller indberettes for sent og er derfor til fare for beskyttelsen af og korrekt brug af skatteydernes penge.

Vi støtter ordførerens kritik med hensyn til behovet for at indføre et effektivt inddrivelsessystem. Aktuelt ligger den overordnede inddrivelsessats på et langt fra ønskeligt niveau.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at endnu vigtigere end fælles lovgivning på EU-plan til bekæmpelse af korruption og svig er det, at hver enkelt medlemsstat i praksis bekæmper svig og korruption.

Under alle omstændigheder vil vi gerne advare mod at forveksle kontrol og overdrevent bureaukrati, som underminerer rettighederne for de, der søger støtte, navnlig små sociale organisationer og små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne rose ordførerens arbejde. Svigagtige uregelmæssigheder i EU fremgår af arbejdet, herunder en oversigt fra OLAF. Kommissionens arbejde er imidlertid ikke udtømmende, da det ikke viser oplysninger om svig i individuelle medlemsstater som understreget af ordføreren. Derfor godkender jeg dette forslag.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Svig i EU rammer selve systemets integritet. Det er afgørende, at EU og dens medlemsstater fortsætter det vigtige arbejde på dette område, og jeg støtter derfor betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi medlemsstaterne først og fremmest skal beskytte skatteydernes penge i deres bestræbelser på at bekæmpe svig. Vi må styrke den anvendte indberetningsmetode og evnen til at påvise svig i medlemsstaterne. Kommissionens "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009" giver ingen oplysninger om det anslåede omfang af uregelmæssigheder og svig i individuelle medlemsstater, og det er derfor ikke muligt at danne sig et overblik over det aktuelle omfang af uregelmæssigheder og svig i medlemsstaterne eller identificere og disciplinere dem med det højeste niveau af uregelmæssigheder og svig. Kommissionen overvejer i sin betænkning ikke svig i detaljer og behandler uregelmæssigheder meget bredt. Uheldigvis udbetales en stor andel af EU-midlerne fortsat uretmæssigt, og Kommissionen skal derfor træffe passende forholdsregler for hurtigst muligt at inddrive disse midler. Fejl bør ikke accepteres, og Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en hensigtsmæssig beretning i overensstemmelse med traktaten for at give Parlamentet tilstrækkelig garanti for, at dette mål er blevet nået, og at indsatsen for at bekæmpe svig gennemføres korrekt.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Denne betænkning indeholder et statistisk sammendrag af uregelmæssigheder indberettet af medlemsstaterne i de områder, hvor de gennemfører budgettet (landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler, dvs. omkring 80 % af budgettet) og omhandler desuden inddrivelse af EU's traditionelle egne indtægter. Jeg mener, at beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig er særligt vigtige områder, og ansvaret herfor ligger hos både EU og medlemsstaterne. Betænkningen indeholder ligeledes et skøn over de uregelmæssigheder, som er opstået vedrørende udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, og en oversigt over de operationelle aktiviteter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som i høj grad kritiserer Kommissionen for at give for få oplysninger om svig og uregelmæssigheder. Dette betragtes som et resultat af dårlig indberetning fra medlemsstaternes side. Graden af svig i Frankrig og Spanien anses f.eks. for at være "mistænkeligt lave". I fremtiden ønsker vi at se en klar opdeling mellem uregelmæssigheder og svig i lyset af, at svig er en kriminel handling, hvorimod uregelmæssigheder er en manglende evne til at overholde en bestemmelse. I betænkningen anmodes der endvidere om en fordeling af det anslåede omfang af svig og uregelmæssigheder i individuelle medlemsstater, så der kan træffes disciplinære sanktioner over for individuelle lande. Ifølge beslutningen anvendes omfattende EU-midler stadig forkert. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre en hurtig inddrivelse af disse midler, navnlig i Italien. Især inden for landbrugs- og samhørighedspolitik er inddrivelsessatsen for udestående beløb "katastrofal".

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg deler ordførerens holdning om, at Kommissionen i sin beretning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig ikke gav nødvendige oplysninger, selv ikke om det skønnede omfang af svig og uregelmæssigheder i individuelle medlemsstater i forbindelse med forvaltningen af EU-midler. I lyset af det, der uden overdrivelse kan kaldes et gigantisk omfang af korruption i visse medlemsstater, herunder Den Tjekkiske Republik, er dette en meget alvorlig mangel. Hvis vi ser på svig og såkaldte uregelmæssigheder på EU-plan, er der normalt "kun" ét specifikt segment af korruption og svig generelt i individuelle medlemsstater, men det er ikke desto mindre et meget betydelig segment. Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at overveje, om det arbejde, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig udfører, er tilstrækkeligt effektivt, og om arbejdets struktur og metode ikke bør ændres med en mere aggressiv tilgang.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) I "Beskyttelse af EU's finansielle interesser" grupperes bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder sammen. Det er vigtigt at skelne mellem uregelmæssigheder eller manglende evne til at overholde en bestemmelse, og svig eller en målbevidst forseelse, som er en kriminel handling. Udvalget foretager i sin betænkning med andre ord ikke fuldstændigt denne skelnen, idet det desuden i høj grad behandler uregelmæssigheder, men undlader at undersøge tilfælde af svig i detaljer. Der fokuseres på tre områder svarende til ca. 80 % af EU's budget: landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler. Gennemførelsen af disse politikker og udgifter afhænger af medlemsstaterne, som er ansvarlige for de nationale redskaber til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig.

Forvaltningernes engagement er for heterogent, og det høje niveau af udestående uregelmæssigheder i visse medlemsstater er ikke acceptabelt. Der forventes endvidere forbedringer i offentlige indkøbsprocedurer, navnlig med hensyn til at sikre gennemsigtighed og bekæmpe svig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I denne betænkning fremhæves omfanget af uregelmæssigheder og svig i forbindelse med de enkelte medlemsstaters anvendelse af EU-midler. Stigningen i antallet af indberettede sager var en følge af indførelsen af nye kommunikationsteknologier. Jeg mener, at der skal gøres en indsats for at placere ansvaret hos og straffe medlemsstaterne med hensyn til svig og uregelmæssigheder. De nødvendige oplysninger om de enkelte medlemsstater skal være tilgængelige for at øge effektiviteten af kontrol- og overvågningssystemer og for at sikre, at vi har et reelt billede af situationen. Medlemsstaterne bør indføre et system til forvaltning af uregelmæssigheder for at udvikle forbedringer og dermed opfylde deres indberetningsforpligtelser over for de europæiske institutioner. Landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler er områder, hvor grader af uregelmæssigheder og svig er særligt udtalte. Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at øge overvågning, opdagelse og korrektion. Vi skal koncentrere os om at skabe et gennemsigtigt og effektivt system til forvaltning og anvendelse af EU-midler.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ved, at det i årsberetningen undersøges, hvor godt EU's finanser forsvares mod svig af Kommissionen og af medlemsstaterne som krævet i artikel 325 i TEUF. Der er områder, hvor medlemsstaterne gennemfører budgettet (landbrug, samhørighed, førtiltrædelsesmidler) og inddriver EU's egne indtægter gennem told og afgifter. Det er vigtigt at indgå aftalen om bekæmpelse af tobakssmugling mellem EU og tobaksproducenterne.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Enhver, som deltager i butikstyveri, vil blive fanget og straffet. Derimod er det muligt at fjerne millioner af euro fra EU's midler nærmest uden at risikere noget som helst. Sandsynligheden for at blive opdaget er ikke blot lille. Selv om det viser sig muligt at bevise, at der er begået svig, er medlemsstaterne ikke interesserede i at indlede en retssag og inddrive pengene. Det generøse støttesystem er fortsat åbent for svig og uregelmæssigheder. Der er mange tilfælde af svig, navnlig i de østlige og sydlige medlemsstater. Førtiltrædelsesstøtte har vist sig at være særlig modtagelig. I Tyrkiets tilfælde er førtiltrædelsesstøtten ikke kun en fordel for et ikkeeuropæisk land, men forsvinder også til tider i korrupte embedsmænds lommer.

For at forhindre, at skatteyderne lider yderligere skade, må vi gøre rent bord. Denne betænkning er kun ét skridt i den retning. I sidste ende er det usandsynligt at garantere, at europæiske skatteyderes penge ikke ender i en anden medlemsstat eller endda i regioner uden for EU. Jeg har stemt derefter.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Denne betænkning om bekæmpelse af svig i EU går i den rigtige retning med fokus på behovet for at kræve større klarhed og gentage den absolutte nødvendighed af aldrig at sænke paraderne.

Italien er uheldigvis blandt de lande, som er mest påvirket. Langt de fleste af disse episoder finder sted i Syditalien og vedrører tyveri eller misbrug af midler beregnet til udvikling af disse områder. Formålet med disse midler er at fremme væksten og udviklingen i dårligt stillede områder. Hvis disse episoder med svig opstår præcist, når der er et større behov for investeringer, er det let at forstå, hvordan den deraf følgende skade fordobles.

Der er derfor behov for stadig mere opmærksomhed på dette område i form af fortsat overvågning og rettidige oplysninger, hvilket straks ville gøre os opmærksomme på eventuelt misbrug. Disse spørgsmål fremhæves i denne betænkning, og jeg har derfor besluttet at stemme for.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Den 5. april vedtog Parlamentet en beslutning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Det er Kommissionens og medlemsstaternes pligt at beskytte EU's finansielle interesser ved at bekæmpe svindel, svig og korruption. Det vedtagne dokument indeholder statistiske oplysninger om dette problem, og en del af disse er alarmerende. Der mangler hensigtsmæssige oplysninger, tilsynssystemerne virker ikke altid korrekt, og mange regeringer synes at være uvillige til at samarbejde. Svig og korruption er i princippet i strid med skatteydernes interesser, og jeg mener, at der skal gøres en indsats for at eliminere dem fuldstændig. Jeg støtter Parlamentets holdninger samt kravene til medlemsstaterne om at udøve reel kontrol med anvendelsen af midler fra EU's budget og ligeledes tilvejebringe fuldstændige og pålidelige oplysninger på dette område. Lige så vigtigt er indførelsen af åbne og gennemsigtige offentlige indkøbssystemer og bedre overvågning af forenklede toldprocedurer i hele EU. Disse foranstaltninger vil ikke blot være en hjælp til at spore og bekæmpe korruptionssager nu, men vil også betydeligt reducere forekomsten deraf i fremtiden.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig, fordi det er et interessant emne for alle medlemsstater, som vi alle må se i øjnene for bedre at kunne koordinere vores bestræbelser mod spekulation eller uhensigtsmæssig forvaltning af nationale ressourcer og/eller EU-ressourcer. Teksten indeholder en række statistiske oplysninger om svig, uregelmæssigheder og uoverensstemmelser i forskellige medlemsstater og EU's institutioner. Oplysningerne tjener som advarsel for de, der beskytter EU's finansielle interesser, og som forsøger at give detaljerede og pålidelige oplysninger for at få et udtømmende billede af den internationale situation vedrørende uregelmæssigheder og svig med hensyn til at beskytte offentlige interesser.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne beretning fra Kommissionen om beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af Svig – Årsberetning for 2009, som er indsendt i overensstemmelse med artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), indeholder generelt ingen oplysninger om det anslåede omfang af uregelmæssigheder og svig i de enkelte medlemsstater, men fokuserer i stedet på kommunikationsniveauet. Det er derfor umuligt at få sig et klart overblik over det aktuelle omfang af uregelmæssighederne og svig i medlemsstaterne eller identificere og disciplinere dem med det højeste niveau af uregelmæssigheder og svig. Jeg er enig med ordføreren i, at den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde er at basere konklusioner med hensyn til situationen for beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig på Revisionsrettens årsberetning for 2009, som han finder at være den mest pålidelige kilde til oplysninger, idet Kommissionens og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs beretninger primært tjener som supplerende oplysninger om indberetningstendenser og casestudie. Af denne grund stemte jeg for denne betænkning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægger Kommissionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig på de områder, hvor ansvaret deles mellem EU og medlemsstaterne. I henhold til artikel 325, stk. 5, aflægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel. Rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009 (KOM(2010)0382) resumerer resultaterne af statistikkerne for medlemsstaternes indberetning af tilfælde af uregelmæssigheder på de områder, hvor medlemsstaterne gennemfører budgettet (landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler, dvs. ca. 80 % af budgettet), og for opkrævningen af EU's traditionelle egne indtægter. Punktet indeholder ligeledes et skøn over uregelmæssighederne på de udgiftsområder, der forvaltes direkte af Kommissionen, og en oversigt over de operationelle aktiviteter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi alt for ofte mangler pålidelige oplysninger om uregelmæssigheder og svig i forbindelse med EU's midler i medlemsstaterne. Alt for ofte sker der ikke nogen reel kontrol af inddrivelsen af toldafgifter og de penge, der anvendes forkert. Det er vigtigt, at der nu træffes konkrete foranstaltninger for tydeligt at skelne mellem uregelmæssigheder og svig, da svig er en kriminel handling, mens uregelmæssigheder er manglende evne til at overholde en bestemmelse og let kan forekomme uønsket. Disse må opdeles for de enkelte medlemsstater, så der kan træffes disciplinære sanktioner over for individuelle lande.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig gennemfører flere hundrede undersøgelser hvert år af sager vedrørende manglende betaling til EU og misbrug af EU's finansielle ressourcer. Det vil ikke tjene noget formål at skjule omfanget af svig. Tværtimod er vi, når dette sker, ikke opmærksomme på farerne, og derfor beskytter vi os ikke imod dem.

Jeg er bekymret over den nuværende situation med en lav inddrivelsessats for penge, som er anvendt forkert. Penge inddrevet fra modtagerne i årene 2007-2009 udgør kun 10 % af de samlede inddrivelser. Dette er ikke acceptabelt. Vi må indføre et effektivt inddrivelsessystem og nøje overvåge fremgangen på dette område. Kontrol med svig må ikke begrænses udelukkende til europæiske institutioner, men bør sikres i individuelle medlemsstater. Det er dem, der bør udvikle og periodisk vurdere systemer for offentlige indkøb for at forhindre korruption.

Endvidere bør medlemsstaterne fastholde gennemsigtighed og ansvar på området for offentlige indkøb. Både EU og medlemsstaterne bør endvidere bestræbe sig på at sikre, at procedurerne er enkle og ikke involverer overdrevent bureaukrati.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da bekæmpelse af svig ikke kun er i EU's finansielle interesse, men også afgørende for at beskytte forbrugerne.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som er godkendt af alle politiske grupper, fremhæver det skønnede omfang af uregelmæssigheder og svig i de enkelte medlemsstater vedrørende anvendelsen af EU-midler. Ifølge Kommissionen var stigningen i antallet af indberettede sager en følge af indførelsen af nye kommunikationsteknologier. Jeg stemmer for denne betænkning, og jeg mener, at Kommissionen i højere grad bør placere ansvaret på og disciplinere medlemsstaterne med hensyn til svig og uregelmæssigheder. De nødvendige oplysninger om de enkelte medlemsstater skal være tilgængelige for at øge effektiviteten af kontrol- og overvågningssystemer og for at sikre, at vi har et reelt billede af situationen. Samtidig bør medlemsstaterne indføre et system til forvaltning af uregelmæssigheder for at udvikle forbedringer og dermed opfylde deres indberetningsforpligtelser over for de europæiske institutioner.

Landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler er områder, hvor graden af uregelmæssigheder og svig er særligt udtalt, og det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at øge overvågning, opdagelse og korrektion. Det er afgørende, at alle de europæiske enheder, men navnlig medlemsstaternes, samarbejder om at skabe et klima af gennemsigtighed og omhu med hensyn til anvendelsen af EU's midler.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om svig i forbindelse med europæiske udgifter i medlemsstaterne. I denne betænkning kritiseres stigningen i mistanker om svig, både i antal og mængde, sammenlignet med det samlede antal uregelmæssigheder fundet i visse medlemsstater (Polen, Rumænien og Bulgarien), og Kommissionen, de relevante EU-organer og medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til at sikre, at EU-midler ikke er genstand for korruption og at vedtage afskrækkende foranstaltninger, når der konstateres korruption og svig. Dette synes at være et minimumskrav.

I denne betænkning henleder Parlamentet endvidere opmærksomheden på Frankrig og Spanien, idet det "er bekymret over" de mistænkeligt lave niveauer for mistanke om svig i disse lande, og idet Kommissionen opfordres til at medtage detaljerede oplysninger om evnen til at påvise svig i disse stater. Bekæmpelse af korruption er grundlæggende. Det må dog ikke sløre de komplekse procedurer. En egentlig forenkling bør give større adgang til midler, både for lokalsamfundene og de små organisationer, der har behov for dem. Det ville uden tvivl gøre det lettere at forvalte midlerne og sikre bedre parlamentarisk kontrol.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Der skal hurtigst muligt findes en effektiv løsning på problemet med den høje fejlprocent i tildelingen af EU-midler. Vi må straks træffe strenge foranstaltninger for at forhindre, at offentlige midler tilvejebringes ved hjælp af svig. EU og medlemsstaterne skal samarbejde om at sikre, at EU's midler giver Europas borgere de størst mulige fordele, fordi det i sidste ende tjener begges interesse.

I betænkningen anføres det, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem undermineres af ukorrekte oplysninger, ufuldstændig krydskontrol og ufuldstændig opfølgning. Disse problemer skal løses. Tydelige bestemmelser og fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til deltagelse og tildeling af midler kombineret med strenge regler om kontrol er de bedste midler til at sikre, at svigagtig praksis standses, inden den begynder.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for teksten, som fru Ivan fremlagde om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig i områder, hvor ansvaret deles af EU og medlemsstaterne. Jeg mener, at det er vigtigt, særligt i lyset af nylige hændelser, at være opmærksom på dette problem og sikre, at der fortsat arbejdes på at sikre en homogen og ensartet modstand mod svig i hele EU.

Betænkning: Marietta Giannakou (A7-0062/2011)

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) I UKIP er vi principielt imod europæiske politiske partier. De eneste pålidelige repræsentanter for medlemsstaternes vælgeres holdninger og synspunkter er nationale politiske partier. Det ville ikke desto mindre være forkert, hvis kun partier i den europæiske superstat var berettiget til at modtage penge fra skatteyderne, hvis det er det, der bliver foreslået. Derfor forbeholder UKIP sig ret til medlemskab af et europæisk politisk parti. Det ville være helt igennem forkert, hvis det politiske system gav de mange millioner briter og andre mennesker i kontinentets nationalstater, der er imod det europæiske projekt, mundkurv på.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen, da det er et stort skridt i retning af et fælles retsgrundlag for reguleringen af partiernes finansiering. Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning, da den ikke omfatter anerkendelsen af en europæisk statut for partiernes menneskelige ressourcer, og da der skelnes mellem betingelserne for at stifte et parti og finansieringen af dette parti. Det forhold, at der er medtaget henvisninger til politiske fonde, er ligeledes positivt.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om anvendelsen af forordningerne om politiske partier på europæisk plan og bestemmelserne om finansieringen heraf. Det er et vigtigt dokument, der bidrager til udviklingen af de politiske partier på europæisk plan, og som har til formål at vække befolkningens interesse for EU-anliggender. For at få EU-borgerne til at støtte og have tillid til disse partier er det nødvendigt at styrke en fælles og gennemsigtig ramme for finansieringen af politiske partier på europæisk plan. Med vedtagelsen af denne beslutning støtter Parlamentet åbent gennemsigtig finansiering, der er et grundlæggende element med hensyn til at støtte demokratiske værdier og fremme god forvaltning. Det er meget vigtigt for de europæiske politiske partier, der fremmer demokratiet i EU, at de får en fælles og ensartet retlig status. Vedtagelsen af europæisk statut baseret på EU's lovgivning, der ville bidrage til en harmonisering af skattemæssige aspekter, som er forbundet med de europæiske politiske partier, synes vigtigere end nogensinde for partierne for at nå deres respektive mål. Jeg tilslutter mig ordførerens holdning om, at dette dokument vil bidrage til at få de politiske partier i EU til at fungere mere effektivt.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) EU omfatter en vifte af forskellige nationer, kulturer, holdninger og overbevisninger, der i det aktuelle sociale og politiske klima skal repræsenteres ensartet og støttes på lige fod i både nationale og europæiske lovgivningsfora. Repræsentativitetsbegrebet danner grundlaget for opbygningen af Europa, og det skal bevares og understøttes, fordi det er den eneste måde, hvorpå projektet om et forenet Europa kan give nogen som helst mening.

Efter min mening kan en lempelse af finansieringsordningen for politiske partier på europæisk plan måske bidrage til at styrke og fremme princippet om repræsentativt demokrati og følgelig alle de europæiske borgeres interesser, nemlig de borgere, der bidrager til EU's budget. I den proces, hvor vi bevæger os fra opfattelsen om et europæisk polis til følelsen af en europæisk politisk identitet, skal vi bestræbe os på at forenkle den direkte kontakt mellem de europæiske borgere og de politiske partier. Fru Giannakou fremhæver i sin betænkning, at dette ikke kan opnås uden at revidere de europæiske partiers stilling og finansiering. Som det også bliver beskrevet i betænkningen, skal fokus rettes mod at fjerne det bureaukrati, der vedrører procedurerne for ydelse af finansiering, hvilket imidlertid skal kombineres med indførelsen af skrappe sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder eller manglende overholdelse af eksisterende forskrifter. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede betænkningen, der blev fremlagt af fru Giannakou, og som især indeholder et forslag om, at politiske partier og europæiske fonde skal have deres egen status som juridisk person med fastlæggelsen af en fælles juridisk og skattemæssig status på grundlag af EU-retten. I betænkningen opfordres Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag herom. Desuden bekræftes det, at et politisk parti på europæisk plan kun kan modtage støtte, hvis det er repræsenteret i Parlamentet med mindst et medlem.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige betænkning. Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, at politiske partier spiller en væsentlig rolle med hensyn til etableringen af et fælles europæisk borgerforum, og det er derfor meget vigtigt for dem at have en ensartet juridisk status og at sikre, at finansieringen er så gennemsigtig som mulig, og at partierne kan redegøre for den over for samfundet. På nuværende tidspunkt er mange af de politiske partier, der virker i Europa, relativt lukkede, og der sker kun få ændringer i deres ledelse, hvilket følgelig svækker den rolle, som disse politiske organisationer spiller med hensyn til at sikre inddragelsen af borgerne i vedtagelsen af politiske beslutninger. Med en reform af forordningen om partiaktiviteter kan EU benytte denne lejlighed til at fremme en genoplivning af de politiske partier på europæisk plan. Efter min mening bør vi ved fastlæggelsen af nye, ensartede regler om partiaktiviteter og -finansiering medtage demokratikriterier vedrørende opbygningen af den interne partistruktur og konkrete foranstaltninger til beskyttelse af demokratiet. Hvis de politiske organisationer ikke gennemfører disse, vil de blive frataget nogle af deres muligheder som f.eks. tildelingen af offentlige midler.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg er enig med ordføreren i, at de europæiske politiske partier er grundlæggende instrumenter i det parlamentariske demokrati, selv om de på nuværende tidspunkt kun er paraplyorganisationer for de tilknyttede nationale partier. Jeg støtter også idéen om, at kun de partier, der er repræsenteret ved mindst et medlem i Parlamentet, er støtteberettigede. Efter min mening er det en god idé at anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til en statut for politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med TEUF. Jeg er i enig med ordføreren i, at vi har brug for ændringer af finansforordningen om finansiering af europæiske partier og politiske fonde, og at finansieringen skal tildeles i sin helhed i begyndelsen af regnskabsåret.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er en følelse, som er fælles for alle europæiske borgere, og det er lige meget i denne sammenhæng, om man er EU-tilhænger eller imod integrationen af Europa. Der er akut behov for at bringe europæiske spørgsmål på banen igen. Politiske partier på europæisk plan har et betydeligt aktionsområde. De skal udvikle friske perspektiver og give et frisk incitament til instrumenterne i et demokratisk Europa. Vi skal derfor lempe betingelserne for de politiske partier på europæisk plan for at frigøre energier. Vi bliver nødt til at tildele disse nye debatfora en klar status og endelig et virkeligt perspektiv for aktiviteterne i de politiske partier på europæisk plan i det kommende valg.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg forkastede denne betænkning med baggrund i en række årsager. Mange af forslagene vedrørende den direkte støtte til de europæiske politiske partier og disse partiers status er i strid med de nationale partier. Parlamentsmedlemmerne bliver valgt i de forskellige lande via nationale partier. Når de er blevet valgt, kan de takket være deres nationale partier danne europæiske grupper, men dette sker samtidig med, at de forsvarer deres partiinteresser på nationalt plan. Denne betænkning understøtter ikke denne opfattelse.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Udviklingen af europæiske politiske partier er af afgørende betydning for, at offentlighedens interesse i EU-anliggender kan vækkes. Behandlingen af spørgsmålet om regulering af europæiske partier vækker dybere bekymring og er knyttet til spørgsmålet om, hvordan man etablerer et grænseoverskridende borgerforum bestående af frie og lige borgere, og hvad et "kollektivt grundlag" i form af en "borgerkontrakt" mellem forskellige folk kan have af konsekvenser for den fremtidige integration. Det er ikke en let opgave at udforme en reformpakke for de europæiske politiske partier som et middel til at mobilisere de demokratiske energier af individuelle og organiserede borgere, navnlig ikke på grund af EU's systemiske kompleksitet.

En styrkelse af de europæiske politiske partier er et middel til at øge deltagelsesdemokratiet i EU og udgør i sidste ende en styrkelse af demokratiet. EU's fremtid afhænger af de europæiske politiske partier, uanset hvor kompliceret det lyder. Skabelsen af et sikkert og gennemsigtigt miljø for driften og finansieringen af de europæiske politiske partier er det første skridt på vejen. Vi har brug for et europæisk forum, hvor politiske partier aktivt sætter borgerne i centrum for EU's bekymringer og hjælper borgerne i hverdagen på et tidspunkt, hvor det er værd at bemærke, at de europæiske borgere er hægtet af EU.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) De europæiske politiske partier, der spiller en vigtig rolle med hensyn til udformningen af demokratiet i EU, bør tildeles en fælles og ensartet juridisk statut. De europæiske politiske partier bør være organer med status som juridiske personer for at kunne afhjælpe forskellen mellem de europæiske politiske partier og de europæiske myndigheder med hensyn til skattemæssige procedurer. I forbindelse med dannelsen af europæiske partier, er det ret og rimeligt, at der i statutten for europæiske politiske partier tages ligeligt hensyn til europæiske, nationale og regionale valgte repræsentanter, så længe de regionale repræsentanter er medlemmer af regionale parlamenter. Endvidere bør ethvert europæisk politisk parti være repræsenteret af mindst ét medlem af Parlamentet. I sidste ende er dette også en forudsætning for, at et europæisk politisk parti kan opnå finansiering fra Parlamentet.

  John Bufton, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP er principielt imod europæiske politiske partier. De er spild af hårdt pressede skatteyderes penge. Der er intet behov for dem, og den eneste pålidelige måde at repræsentere medlemsstaternes borgeres holdninger på er fortsat gennem de nationale politiske partier. Det skal ikke desto mindre stå klart, at UKIP forbeholder sig ret til medlemskab af et europæisk politisk parti, således at UKIP også kan drage fordel af disse skatteyderes penge for på bedste vis at repræsentere de mange millioner briter og andre europæiske borgere, der er modstandere af EU og alle dens gerninger, og som har fået mundkurv på af den regerende politiske klasse.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bakker fuldt op om denne betænkning, som er endnu et skridt i retningen af opbygningen af virkelige europæiske politiske partier, som kan handle på tværeuropæisk plan. Den eneste metode til at afhjælpe det demokratiske underskud, som gør, at Europas borgere ikke føler sig som en del af det europæiske projekt, er at udvikle virkelig europæiske politikker. I denne henseende er tværeuropæiske politiske partier af afgørende betydning.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme på trods af, at betænkningen indeholder et forslag om en løsning på det problem, der er skabt som følge af, at de europæiske politiske partier fungerer som ngo'er med hjemsted i Belgien. Europæiske partier med deres egen ideologiske og politiske karakteristika skal tildeles en klar, juridisk status som juridiske personer. Under visse omstændigheder kan de måske bidrage til, at borgerne skrider til handling og presser på for beslutninger, der kan gavne befolkningen og ikke de økonomisk stærke. Jeg er imidlertid forbeholden over for visse punkter i betænkningen, idet disse kan benyttes til at lægge begrænsninger for de europæiske partiers frie og uafhængige organisering og indsats. Disse partiers interne drift og organisation og deres politiske indsats skal afhænge af deres egne politiske valg og ikke af udefrakommende restriktioner. Bestemmelserne om den politiske og juridiske anerkendelse af partier og deres nødvendige finansiering skal fremme partiernes handling, således at de frit kan udvikle alternative politikker, som er indbegrebet af demokrati. De skal ligeledes sikre, at de handler som den europæiske befolknings talerør uden at blive påvirket af restriktive politiske rammer og stærke økonomiske interesser.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) EU fungerer som et repræsentativt demokrati i overensstemmelse med Lissabontraktaten. På europæisk plan spiller de politiske partier en afgørende rolle med hensyn til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje. De europæiske politiske partier er imidlertid blot paraplyorganisationer for nationale partier og vil i sidste ende ikke være i direkte kontakt med vælgerne i medlemsstaterne. En styrkelse af de europæiske politiske partier indebærer ligeledes, at disse skal vedtage en politisk, juridisk og skattemæssig statut, der omfatter en selvstændig status som juridisk person, som bygger direkte på EU-lovgivningen. En bedre regulering af europæiske politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde vil ligeledes medføre fordele med hensyn til gennemsigtighed. Gennemsigtig finansiering er et grundlæggende element med hensyn til at støtte de demokratiske værdier og fremme god forvaltning i forventningen om, at dette også kan bidrage til at styrke den offentlige tiltro til de politiske partier.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Politiske partier på europæisk plan er noget vrøvl. En "politisk arena på europæisk plan", som mange slår til lyd for, findes ikke. Idéer kan kun udtrykkes, og virkelige og politiske debatter kan kun gennemføres inden for rammerne af en enhed, hvor borgerne har de samme værdier, det samme sprog og den samme kultur, nemlig nationen.

I denne betænkning argumenteres der for, at politiske partier på europæisk plan skal være det sted, hvor unionsborgernes vilje kan udtrykkes. Denne målsætning er urealistisk. Det rekordstore antal personer, der undlader at stemme, og som bliver slået ved hvert eneste europæiske valg, bør erindre os om, at det overnationale niveau ikke er et, der hører hjemme i et retfærdigt og effektivt demokrati. De enorme europæiske subsidier, der tildeles disse partier, er en skandale. Den stadig større følelse af fremmedgørelse og manglende interesse fra borgernes side er åbenbar, men Parlamentet, og mere generelt de europæiske institutioner, er fast besluttede på at skabe en europæisk politisk arena helt fra bunden.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, da der slås til lyd for sikre og gennemsigtige standarder for de europæiske politiske partiers funktion og finansiering i EU. Den fremtidige europæiske statut for de politiske partier vil være et stort skridt i retning af øget inddragelse af befolkningen, et mere repræsentativt demokrati og et Europa, der er tættere på borgerne.

  Göran Färm, Anna Hedh og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) Med hensyn til betænkningen om forordninger vedrørende politiske partier på europæisk plan og reglerne om finansiering heraf har vi valgt at stemme imod det afsnit i teksten, hvori det foreslås, at de europæiske politiske partier bør få lov til at deltage i folkeafstemningskampagner i medlemsstaterne, hvis disse folkeafstemninger har EU-relevans. De europæiske politiske partier, der i vid udstrækning finansieres med EU-midler, har hidtil kun haft tilladelse til at føre kampagner ved valg til Parlamentet. Vi mener, at de nuværende regler er rimelige. Udfaldet af nationale valg eller folkeafstemninger bør ikke påvirkes af partier, der finansieres via EU's budget eller andre former for ekstern finansiering.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vores demokrati bygger på repræsentativitet, der gennemføres i praksis via politiske partier. Disse er af en og samme årsag demokratiske instrumenter, som repræsenterer befolkningens legitime interesser, både tæt som via de lokale regeringer og mere fjernt gennem deres repræsentation i de europæiske institutioner. Det beror ikke på et tilfælde, at Parlamentets medlemmer er organiseret i politiske partier og således bestræber sig på at repræsentere befolkningens interesser i overensstemmelse med en liste over prioriteringer, der er fastlagt i overensstemmelse med deres politiske overbevisning. Jeg er enig med ordføreren i, at det "at skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af de europæiske politiske partier og deres funktionsmåde er en dybt demokratisk handling", og jeg er således af den opfattelse, at initiativet til at fastlægge et klart regelsæt for deres anerkendelse og finansiering er et positivt skridt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde er afgørende instrumenter i et parlamentarisk demokrati. De bidrager til at forme borgernes politiske vilje. De er også af afgørende betydning, for så vidt angår uddannelsen og udvælgelsen af kandidater. Lissabontraktaten giver de politiske partier og deres fonde denne rolle med henblik på at skabe et europæisk polis, en politisk arena på EU-plan, og et europæisk demokrati, hvor det europæiske borgerinitiativ spiller en nøglerolle. De europæiske politiske partier og politiske fonde er blevet uundværlige aktører i det politiske liv i EU, især med hensyn til at udforme og være talerør for de respektive holdninger i de forskellige "politiske familier". Jeg er enig i finansieringskriteriet og især med hensyn til andelen af indtægterne og det respektive politiske partis repræsentativitet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der er en række betragtninger i betænkningen, som gør, at vi ikke kan støtte den. De europæiske politiske partiers deltagelse i folkeafstemningskampagner i medlemsstaterne er en af disse betragtninger, selv hvis den pågældende folkeafstemning måtte være direkte forbundet med spørgsmål vedrørende EU.

Vi er ligeledes uenige i det fremsatte forslag om, at de europæiske politiske partier bør indlede undersøgelserne omkring vilkårene for direkte rekruttering af individuelle borgere med henblik på medlemskab. Disse betragtninger er samlet set en principiel holdning, der ikke gavner oprettelsen af politiske partier i en europæisk sammenhæng. Denne proces kan ikke adskilles fra den nuværende integrationsproces' neoliberale, føderalistiske og militaristiske karakter og målsætninger, hvor processen desuden spiller en vigtig rolle.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning som følge af vores modstand mod skabelsen af politiske partier på europæisk plan og vores holdning til den kapitalistiske integration af EU. Det samme gælder de forslag, der er fremsat vedrørende de respektive politiske fonde.

Med hensyn til denne specifikke betænkning er der også andre begrundelser for vores modstand. Eksempelvis er det efter vores opfattelse forkert at lade europæiske politiske partier deltage i folkeafstemningskampagner i medlemsstaterne, selv hvis den pågældende folkeafstemning måtte være direkte forbundet med spørgsmål vedrørende EU.

Vi er ligeledes uenige i det fremsatte forslag om, at de europæiske politiske partier bør indlede undersøgelserne omkring vilkårene for direkte rekruttering af individuelle borgere med henblik på medlemskab.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) At give politiske partier på europæisk plan en juridisk status og en status som juridisk person, der udelukkende er baseret på EU-lovgivningen, er det samme som at omdanne dem til en overnational enhed, der er hævet over den nationale lovgivning vedrørende de politiske partier, som de er sammensat af. Det er det samme som en kunstig og dogmatisk skabelse af den 28. politiske arena, der kun er virtuel. Jeg er ligeledes modstander af at stramme reglerne vedrørende oprettelsen af disse partier, som indebærer en tilsvarende lempelse af de finansielle vilkår, som de er underlagt, og min modstand omfatter også enhver forbindelse mellem anerkendelsen af et partis "europæiske" status og dette partis adgang til offentlig finansiering. De forsøger med alle tænkelige midler at gøre det til en lille lukket klub, således at de få privilegerede medlemmer lettere kan nyde godt af de finansielle og politiske fordele. Endelig er de europæiske politiske partiers ret til at deltage i folkeafstemningskampagner om EU-spørgsmål efter min mening tvetydig.

Nogle af mine kolleger i Parlamentet stemte for med tankerne på eventuelle folkeafstemninger om Tyrkiets medlemskab af EU, der under ingen omstændigheder vil komme på tapetet. Personligt forestillede jeg mig en uacceptabel indblanding i folkeafstemninger om tiltrædelse eller om indførelse af euroen i et land, og disse folkeafstemninger er knyttet til de enkelte landes, og kun de enkelte landes, ret til selvbestemmelse. Jeg stemte imod denne betænkning.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg kunne fuldt ud støtte denne betænkning, da den i et vist omfang tilskynder til udviklingen af et europæisk demokrati, der er baseret på partier med en korrekt præciseret juridisk status og status som juridisk person. Dette har den uomtvistelige fordel, at deres legitimitet bliver styrket, hvis det anskues med borgernes øjne, for borgerne mener stadig, at EU er for langt væk. Det handler også om at fremme gennemsigtighed i driften, som jeg anser for at være af afgørende betydning i et formodet demokrati. Deres finansiering vil endelig være blive mere gennemsigtig, hvilket kun kan øge deres legitimitet, og det glæder jeg mig over.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning, da det "at skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af de europæiske politiske partier og deres funktionsmåde er en dybt demokratisk handling. Vi har brug et rum, et europæisk rum, hvor politiske partier vil forene EU's borgere og hjælpe dem i deres hverdag. Vedtagelsen af særlige regler, som gør det muligt at nå dette mål, har to konsekvenser. På den ene side giver det opdateret, hurtig og offentlig information med hensyn til dannelsen af de europæiske politiske partier og deres situation i Europa. Borgerne vil være klar over, at deltagelse i et europæisk politisk parti betyder, at det er omfattet af EU-lovgivningen, og at politiske partier har rettigheder og forpligtelser. På den anden side åbner en europæisk statut for europæiske politiske partier vejen for skabelsen af et tværnationalt partisystem. Det er et første og nødvendigt skridt i retning af mere deltagelse, mere demokrati og endelig, mere Europa.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Det er vigtigt at udvikle de europæiske politiske partier. Parlamentet har i årevis været bekymret over, at offentligheden har udvist ringe interesse for EU-anliggender. Dette har været åbenlyst, hvis man ser på den lave stemmeprocent ved parlamentsvalgene. Ved det sidste parlamentsvalg gik blot 40,3 % af de stemmeberettigede finner faktisk hen og stemte.

Der har i de senere år været en væsentlig stigning i midlerne til de europæiske politiske partier og fonde. I indeværende år vil partierne modtage finansiel støtte på i alt 17,4 mio. EUR, og fondene vil få 11,4 mio. EUR. Vi er nu nødt til at være særlig opmærksom på, at disse penge, der kommer fra de europæiske skatteydere, bliver brugt åbent og så fornuftigt som muligt. Der bør heller ikke fremover længere ske en stigning i den finansielle støtte.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) "Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje". Med disse ord beskrives de europæiske politiske partiers rolle i traktatens artikel 10, stk. 4. Selv om de har fået tildelt denne rolle i medfør af Lissabontraktaten, kan de ikke altid udøve den optimalt. Efter min mening kan og bør de europæiske politiske partier bidrage mere effektivt til Europas politiske og sociale liv for at øge den offentlige interesse i de interne EU-anliggender. På baggrund af disse betragtninger er det af afgørende betydning, at de europæiske politiske partier får tildelt en anerkendt juridisk status og en fælles, ensartet skattemæssig behandling, der muliggør en reel organisatorisk konvergens. Jeg mener faktisk, at statutten for politiske partier på europæisk plan kan bane vejen for ikke blot borgernes deltagelse, men ligeledes skabelsen af et virkelig tværnationalt partisystem, der ville være af afgørende betydning for at sikre øget demokrati i Europa.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) De største europæiske politiske grupperinger har i nu syv år etableret sig som europæiske partier, og har fundet sammen i de grupper, der er repræsenteret i Parlamentet. Disse tværeuropæiske partiers synlighed og aktivitet begrænses imidlertid kraftigt af de omsiggribende nationale tilknytningsforhold. Uden at sætte spørgsmålstegn ved sidstnævnte, som er af afgørende betydning for EU's demokratiske forhåbninger, skal vi bestræbe os på at fremme en europæisk overnational debat, der er det eneste, som vil gøre det muligt for Europa at gøre fremskridt. Formålet med fru Giannakous betænkning er særligt at fremme etableringen af politiske partier på europæisk plan, og derfor bakker jeg op om betænkningen. I betænkningen opfordres Kommissionen til at gennemføre lovgivning, hvori disse organer tildeles en status, der vil fremskynde deres finansiering og gøre det muligt for dem at integrere sig bedre i borgernes politiske hverdag. Denne forordning ville skabe et privilegeret rum, som ville sikre, at tværeuropæiske interesser ser dagens lys, samtidig med at der vil være fastlagt tilsynsregler, som sikrer en åben og gennemsigtig debat.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som jeg anser for at være et vigtigt skridt i retning af vedtagelsen af en juridisk statut for politiske partier på europæisk plan.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Da de politiske partier er repræsenteret på europæisk plan, forventer institutionerne, at de informerer borgerne om spørgsmål vedrørende EU. Jeg stemte for denne betænkning om vedtagelse af en fælles juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier. Dette er blevet gjort muligt med Lissabontraktaten, hvorefter EU har fået tildelt status som juridisk person. Denne status er nødvendig for konvergens i forbindelse med budgettet og organiseringen af de politiske partier på europæisk plan og deres tilknyttede fonde.

Fonde, der er tilknyttet politiske partier, bidrager til drøftelser om politiske spørgsmål af almen interesse. De finansielle bestemmelser præciseres med henblik på at opnå pålidelige og gennemsigtige oplysninger om partiernes finansiering og funktionsmåde. En vigtig regel er den betingelse for finansiering, hvorefter det er et krav, at partiet skal være repræsenteret i Parlamentet med mindst et medlem.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at man, hvis man kan sige, at der ikke er demokrati i vores lande uden politiske partier, i samme åndedrag bør sige, at man ikke vil kunne tale om et virkelig europæisk demokrati uden de europæiske politiske partier. Da jeg mener, at det bør være strengt forbudt for nationale partier at modtage finansiering fra virksomheder og lobbyer, og at staten i stedet skal sikre offentlig finansiering, er det også min opfattelse, at europæiske partier bør finansieres via EU's budget og afskæres fra at modtage "pengegaver" fra juridiske personer.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er af største betydning at slå til lyd for sikre og gennemsigtige standarder for finansieringen af de europæiske politiske partier i EU og deres funktionsmåde. Den kommende europæiske statut for de politiske partier vil komme til at spille en stor rolle for at nå dette mål, da den vil øge den offentlige deltagelse og skabe et mere repræsentativt demokrati og et Europa, der er tættere på borgerne.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er overbevist om, at det at skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af de europæiske politiske partier og deres funktionsmåde er en dybt demokratisk handling. Vi har brug for et rum, et europæisk rum, af arbejdende politiske partier, som sætter borgerne i centrum af EU og hjælper dem i deres hverdag. Vedtagelsen af særlige regler muliggør dette mål i to henseender: På den ene side giver det opdateret, hurtig og offentlig information med hensyn til dannelsen af de europæiske politiske partier og deres fælles europæiske status. Borgerne er klar over, at deltagelse i et europæisk politisk parti betyder, at de er omfattet af EU-lovgivningen, og at politiske partier har rettigheder og forpligtelser. På den anden side åbner en europæisk statut for europæiske politiske partier vejen for skabelsen af et tværnationalt partisystem. Jeg stemte for.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) På mødet onsdag vedtog Parlamentet Giannakou-betænkningen om statut og regler for finansiering af politiske partier på europæisk plan. Efter min mening er udviklingen af de europæiske politiske partier et nødvendigt værktøj, som gør, at vi kan øge offentlighedens interesse i EU-anliggender, hvilket, mener jeg, vil resultere i en højere stemmeprocent ved valgene til Parlamentet. De politiske partier er desuden en platform for dialogen med borgerne, der finder sted på talrige seminarer og i politiske drøftelser. Ved at indføre muligheden for at finansiere de europæiske politiske partier blev det i Maastrichttraktaten og Nicetraktaten gjort muligt for partierne at fungere uafhængigt af parlamentariske grupper. På trods af dette uomtvistelige skridt mod en forbedring af de europæiske partiers status, er deres hovedfinansieringskilder imidlertid stadig individuelle medlemskaber og i mindre omfang pengegaver. Jeg vil gerne udtrykke håb om, at det dokument, der er blevet vedtaget, vil medføre en væsentlig forbedring i de politiske partiers stilling på europæisk plan.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, da de politiske partier på europæisk plan er en væsentlig faktor for integrationen i EU, hvor målet er at skabe et europæisk polis, en politisk arena på europæisk plan, og et europæisk demokrati. De europæiske politiske partier skal samarbejde tæt med deres medlemmer i nationale og regionale partier, og de bør derfor tildeles gunstige arbejdsvilkår og bevilges finansiering. Det er nødvendigt at sikre den bedst mulige gennemsigtighed og finansielle kontrol af de europæiske politiske partier, der er finansieret over EU's almindelige budget. Finansforordningen skal frem for alt suppleres med bestemmelser, hvis eneste formål det er at regulere finansieringen af de europæiske partier og fonde. Det vil desuden være tilrådeligt at gøre en undtagelse, hvorefter finansieringen stilles 100 % til rådighed for disse partier i begyndelsen af regnskabsåret i stedet for 80 %, og de uafhængige ressourcer, som der er krav om, at partierne skal kunne påvise, bør reduceres til 10 %. For at sikre, at den finansiering, der er bevilget, bliver anvendt gennemsigtigt og efter hensigten, skal forordningen indeholde bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af finansieringsprocedurer. I lyset af at de europæiske politiske partier spiller en politisk rolle på EU-plan, tilslutter jeg mig forslaget om at give dem ret til at deltage i folkeafstemningskampagner, der er direkte forbundet med spørgsmål vedrørende EU, samt at gøre det muligt for dem at bruge de bevilgede midler til at finansiere disse kampagner. Kun stærke og effektivt fungerende europæiske politiske partier kan bidrage til at styrke forbindelsen mellem EU-institutionerne og borgerne, og Kommissionen bør derfor snarest muligt fremsætte forslag til en statut for politiske partier på europæisk plan.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Parlamentsvalgene skal gøres mere demokratiske. EU's borgere skal have mulighed for at stemme på ikke blot nationale, men europæiske lister. De europæiske politiske partier og politiske fonde får større og større betydning i det politiske liv i EU. Det er imidlertid stadig vanskeligt for dem at opnå en øget popularitet og støtte, da de udelukkende er paraplyorganisationer for nationale partier og ikke i direkte kontakt med vælgerne i medlemsstaterne. Vi skal forbedre vilkårene for de europæiske politiske partier, da dette ville være ensbetydende med en forbedring af den repræsentative styring af EU og en styrkelse af demokratiet. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er et vigtigt skridt, og sandsynligvis det første skridt, i retning af en styrkelse af de politiske partier på europæisk plan. Jeg er enig med ordføreren i, at vi hurtigst mulig bliver nødt til at skabe en juridisk ramme for aktiviteterne i de europæiske politiske partier. Finansieringen af de europæiske politiske partiers arbejde skal være gennemsigtig. For at sikre dette bør det være muligt at foretage kontrol af finansieringen.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I det demokratiske system, som EU bygger på, bliver der fokuseret på borgeren som omdrejningspunktet for alle beslutninger. Borgerne er repræsenteret ved de politiske partier, der for at kunne fungere som garanter for deres vælgeres vilje, skal vedtage fælles regler for gennemsigtighed og ensartethed. Derfor stemte jeg for gennemførelsen af forordningen om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan. En EU-forordning af denne karakter gør det muligt at indhente omfattende oplysninger om de europæiske politiske partier, fungerer som garant mod intern korruption og stimulerer borgernes interesse ved at fremme deres deltagelse i EU-politik.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er baseret på en formodning om, at udviklingen af de europæiske politiske partier er af afgørende betydning for mobiliseringen af offentlighedens interesse i EU-anliggender. Under debatten om statutten for de europæiske partier ligger en dybere bekymring for, hvordan man etablerer et grænseoverskridende borgerforum bestående af frie og lige borgere, og hvad et kollektivt grundlag i form af en "borgerkontrakt" mellem forskellige folk kan have af konsekvenser for den fremtidige integration. Det er ikke en let, men derimod en fornem, opgave at udforme en reformpakke for de europæiske politiske partier som et middel til at mobilisere de demokratiske energier af individuelle og organiserede borgere, navnlig ikke på grund af EU's systemiske kompleksitet. Denne ulempe kan imidlertid vendes til en fordel, hvis der sker en tydeliggørelse af de europæiske politiske partiers "konstruktive mission" samt af, hvordan en tydelig og seriøs dialog om deres politiske udvikling kan fremme udviklingen af et mere pluralistisk demokrati. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det at skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af europæiske politiske partier og deres funktionsmåde fremmer kvaliteten af det europæiske demokrati.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at man, hvis man kan sige, at der ikke er demokrati i vores lande uden politiske partier, i samme åndedrag bør sige, at man ikke vil kunne tale om et virkelig europæisk demokrati uden europæiske politiske partier. Da jeg mener, at det bør være strengt forbudt for nationale partier at modtage finansiering fra virksomheder og lobbyer, og at staten i stedet skal sikre offentlig finansiering, er det også min opfattelse, at europæiske partier bør finansieres via EU's budget og afskæres fra at modtage "pengegaver" fra juridiske personer.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) En udvidelse af det repræsentative demokrati og skabelsen af en politisk arena på EU-plan styrker utvivlsomt den rolle, som de europæiske politiske partier og deres respektive fonde spiller. Vedtagelsen af en fælles og ensartet retlig status for alle europæiske politiske partier og de tilknyttede fonde, som er baseret direkte på EU-lovgivningen, udgør et meget væsentligt første skridt i denne retning. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af denne betænkning, da der heri lægges vægt på de europæiske politiske partiers betydning som uundværlige aktører i EU's politiske liv, i og med at der fremsættes konkrete forslag med henblik på at skabe sikre og gennemsigtige lovgivningsmæssige rammer for finansieringen af de europæiske politiske partier og deres funktionsmåde.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) De europæiske politiske partier bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke borgernes vilje. På et tidspunkt, hvor vi bestræber os på at øge borgernes deltagelse i EU's aktiviteter og styrke EU's demokratiske karakter, bør vi træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske politiske partier. Jeg støtter betænkningen af min kollega, fru Giannakou. De europæiske politiske partier skal have tilladelse – og skal sågar tilskyndes – til at deltage i europæiske folkeafstemningskampagner. Jeg mener ligeledes, at det er centralt for partierne at give de borgere, der måtte ønske dette, mulighed for at deltage individuelt og direkte. Desuden skal de finansielle bestemmelser, der finder anvendelse på de politiske partier, ændres. Vi skal tilskynde til selvfinansiering ved at forhøje den gældende grænse for pengegaver pr. år og pr. person. Der er ligeledes andre regler, der skal lempes, og her tænker jeg især på tilladelsen til at overføre midler til næste regnskabsår. Sideløbende med, at vi foretager disse ændringer, skal vi imidlertid også opretholde de gældende gennemsigtighedskrav og indføre sanktioner, hovedsagelig af økonomisk art, hvilket for øjeblikket mangler i finansforordningen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er for. En udvikling i de europæiske politiske partier er afgørende for at vække den offentlige interesse i EU-anliggender. Ved at overskride det centrale i det ofte stillede spørgsmål "hvem styrer, og hvordan" ledes opmærksomheden hen mod spørgsmålet "hvem bliver styret?". Under debatten om regulering af de europæiske partier ligger en dybere bekymring for, hvordan man etablerer et grænseoverskridende borgerforum bestående af frie og lige borgere, og hvad et kollektivt grundlag i form af en "borgerkontrakt" mellem forskellige folk kan have af konsekvenser for den fremtidige integration. Det er ikke en let opgave at udforme en reformpakke for de europæiske politiske partier som et middel til at mobilisere de demokratiske energier af individuelle og organiserede borgere, navnlig ikke på grund af EU's systemiske kompleksitet. Men dette kan vendes til en fordel, hvis der sker en tydeliggørelse af de europæiske politiske partiers "konstitutive mission" samt af, hvordan en informeret og principfast dialog om deres politiske udvikling kan fremme udviklingen af en pluralistisk demos, hvis medlemmer kan forelægge deres demokratiske krav til og via de centrale institutioner. En styrkelse af de europæiske politiske partier er et middel til at øge deltagelsesdemokratiet i EU og udgør i sidste ende en styrkelse af demokratiet.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Det er ikke en let opgave at udforme en reformpakke for de europæiske politiske partier som et middel til at mobilisere de demokratiske energier af individuelle og organiserede borgere. At skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af europæiske politiske partier og deres funktionsmåde er imidlertid en dybt demokratisk handling. Vi skal fremme skabelsen af et europæisk rum for politiske partiers aktiviteter, som sætter borgerne i centrum af EU og hjælper dem i deres hverdag.

Vedtagelsen af særlige regler muliggør dette mål og har to fordele. På den ene side giver det opdateret, hurtig og offentlig information med hensyn til dannelsen af de europæiske politiske partier og deres fælles europæiske status. På denne måde er borgerne klar over, at deltagelse i et europæisk politisk parti betyder, at det er omfattet af EU-lovgivningen, og at politiske partier ikke blot har rettigheder, men også forpligtelser. På den anden side åbner den europæiske statut for europæiske politiske partier vejen for skabelsen af et tværnationalt partisystem.

Vedtagelsen af denne beslutning er det første og nødvendige skridt i retning af mere deltagelse fra borgernes side i Europa.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg er naturligvis enig i, at de politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde er afgørende instrumenter i et parlamentarisk demokrati. De sikrer, at parlamentsmedlemmerne drages til ansvar, de bidrager til at forme borgernes politiske vilje, de udarbejder politiske programmer, de udvælger og uddanner kandidater, de opretholder dialogen med borgerne og gør det muligt for borgerne at give udtryk for deres synspunkter. Ud over dette fastslås det udtrykkeligt i Lissabontraktaten, at de politiske partier og deres tilknyttede fonde skal spille denne rolle. De er en vigtig aktør i den politiske arena på EU-plan og i det europæiske demokrati, hvor det europæiske borgerinitiativ spiller en afgørende rolle.

Jeg stemte imidlertid imod denne betænkning i den endelige afstemning for at vise min overordnede uenighed med forkastelsen af ændringsforslag 10. Med hensyn til finansierings- og pengegaveordningen blev juridiske personer og virksomheder med dette ændringsforslag frataget retten til at give årlige pengegaver på op til 25 000 EUR. Det forhold, at Parlamentet tillader, at denne uheldige praksis fortsætter, vil indebære, at døren åbnes for virksomheder og lobbyorganisationer, der udøver en kraftig indflydelse på politiske partier og europæiske fonde ved at yde dem finansiel støtte. Det ønsker jeg ikke, og derfor stemmer jeg imod i protest.

Betænkning: Sandra Kalniete (A7-0083/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da den fremmer bedre vilkår for styringen af det indre marked og for partneres deltagelse heri. Det er imidlertid væsentligt at sætte borgerne i centrum af disse politikker og give Parlamentet større politisk indflydelse på spørgsmål vedrørende det indre marked.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede den betænkning, der er udarbejdet af vores kollega, fru Kalniete, samt de to betænkninger af hr. Buşoi og hr. Correia de Campos. Disse tre betænkninger blev udarbejdet i kølvandet på Kommissionens forslag om en akt for det indre marked. Målet for kommissæren for det indre marked, Michel Barnier, er at relancere det indre marked, men frem for alt at tilnærme det borgerne. Jeg bakker fuldt ud op om denne målsætning. Akten for det indre marked skal ses som en mulighed for at vise borgerne, at den europæiske integration, og navnlig det indre marked, gennemføres i deres interesse og ikke imod dem. Garanteret adgang til grundlæggende banktjenester – eller mere generelt sikring af kvaliteten af og adgangen til tjenester, der er af afgørende betydning for borgerne – er et skridt i denne retning.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) En af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er at sikre politisk lederskab, engagement og samordning, og derfor er samlet styring fra højeste politiske niveau altafgørende for relanceringen af det indre marked. Kommissionen skal spille en stor rolle med hensyn til samordning, og Kommissionens formand bør få mandat til at samordne og overvåge relanceringen af det indre marked i nært samarbejde med formanden for Rådet og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Jeg tilslutter mig denne betænkning, da jeg mener, at det er nødvendigt med en øget politisk samordning på alle niveauer med henblik på en hensigtsmæssig gennemførelse af det indre markeds prioriteter, hvor formålet er at fremme den økonomiske vækst, forbedre konkurrenceevnen, udvikle en social markedsøkonomi og sikre bæredygtigheden i EU.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede ordførerens forslag og den strategi, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre marked", samt idéen om, at det er nødvendigt at afholde et årligt forum om det indre marked. De lokale og regionale myndigheder bør medvirke mere i opbygningen af det indre marked, mens dialogen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet vil bidrage til at genoprette tilliden til det indre marked.

Jeg mener også, at anvendelsen af forordninger i stedet for direktiver ville resultere i en mere klar lovgivning og mindske omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen heraf. Jeg mener ligeledes, at det er nyttigt at foretage en vurdering af udviklingen på det indre marked på hvert af Rådets forårstopmøder. Vi har også brug for, at Kommissionen inden udgangen af 2011 stiller et lovforslag om anvendelsen af alternative former for konfliktløsning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da det efter min mening er særlig vigtigt at udarbejde bestemmelser om og gennemføre strategisk planlægning af ikke blot konkrete foranstaltninger med henblik på at nå målet, men ligeledes af effektive metoder til at anvende disse foranstaltninger for at opnå en vellykket relancering af det indre marked. En af de væsentligste foranstaltninger, der er blevet fremhævet igen og igen af mange af borgernes repræsentanter og af interessegrupper samt af professor Monti selv, er sikring af politisk lederskab i dette projekt, der er særlig vigtigt for hele EU. Dette ville gøre det muligt at fremhæve betydningen af en endelig etablering af det indre marked i hele EU. En anden foranstaltning, der efter min mening er lige så vigtig, er styrkelsen af dialogen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Ved udarbejdelsen af lovgivning om det indre marked, der kan have indvirkning på arbejdsmarkedet, bør arbejdsmarkedets parter til enhver tid inddrages i forberedelserne. Det er også særlig vigtigt at inddrage og styrke partnerskabet med de lokale og regionale myndigheder i processen med at etablere det indre marked, da det netop er på dette niveau, hovedparten af lovgivningen skal anvendes.

Afslutningsvis er jeg fuldstændig enig i, at det ikke et nok bare at vedtage foranstaltninger, hvis vi ønsker at bringe Europa tættere på borgerne. Det er meget vigtigt med en konstant underretning af de europæiske borgere om de opnåede resultater på det indre marked og de fordele, disse resultater giver, således at borgerne kender deres rettigheder og muligheder i EU og i en af hjørnestenene i EU, nemlig det fælles indre marked.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Styring og partnerskab er to centrale aspekter, der er forbundet med relanceringen af det indre marked. Navnlig kan Parlamentets rolle i udarbejdelsen af lovgivning om det indre marked blive styrket yderligere. Lissabontraktaten har allerede bidraget væsentligt i denne retning, men ikke nok. Her tænker jeg især på de dokumenter, hvorom Parlamentet har givet udtryk for en holdning, der er stærk og klar, men som afviger fra Rådets og medlemsstaternes regeringers holdning. Et eksempel kan være det årelange spørgsmål om angivelse af produkters oprindelse, nemlig "Made in"-mærket, der især omhandler forordningerne vedrørende tekstilbranchen, som jeg personlig har fulgt. Selv om Parlamentet har beføjelse til at blokere vedtagelsen af en retsakt, hvis det er uenig med Rådet, er dette ikke altid nok. Vi har brug for en mentalitets- og holdningsændring hos alle de involverede.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Styrkelsen af den europæiske økonomiske styring, samordning med henblik på gennemførelsen af EU 2020-strategien og relanceringen af det indre marked er af central betydning for relanceringen af den europæiske økonomi. Det indre marked bør være konkurrencedygtigt og bidrage positivt til arbejdstagerne, de studerende, pensionisterne og borgerne generelt i hverdagen og til virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne). En af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er at sikre politisk lederskab, engagement og samordning. Jeg mener, at god styring af det indre marked kun kan baseres på ajourførte informationer af god kvalitet om det indre markeds funktion. Dette forudsætter, at hensigtsmæssige instrumenter til overvågning og evaluering af politikkerne for det indre marked anvendes til at kæde de forskellige faser i den politiske cyklus sammen lige fra udarbejdelsen til gennemførelsen. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne bliver inddraget i evalueringen og overvågningen af reglerne for det indre marked.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Kommissionens rapport om akten for det indre marked er en opfølgning på hr. Montis rapport om "En ny strategi for det indre marked". Nærværende betænkning skal ses i denne sammenhæng. Målsætningerne er klare: en styrkelse af den frie konkurrence og fremskyndelse af liberaliserings- og privatiseringsprocesserne i forskellige erhvervssektorer og områder af samfundslivet. Med retorikken i betænkningen søger man at dække over dens virkelige hensigt, og påstanden om at formålet er at styrke "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten" er symptomatisk. Den er fuld af modsigelser og demagogi, idet det også nævnes, at "virksomheder, navnlig [små og mellemstore virksomheder] (SMV'er), og europæere" vil blive sat "i centrum for det indre marked".

Der hersker sandelig ingen tvivl om, at de bliver sat i centrum for de negative konsekvenser, der er blevet så åbenlyse i løbet af de sidste årtier med det indre marked. Rådets konklusioner fra mødet den 25. marts og europluspagten, der blev vedtaget på dette møde, illustrerer den krig, der åbent føres mod arbejdstagerne, ungdommen og pensionisterne og i sidste ende mod befolkningen i almindelighed.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en del af pakken vedrørende Kommissionens meddelelse om akten for det indre marked, som er et forslag, der følger op på hr. Montis rapport om en ny strategi for det indre marked.

Målet er således at styrke den frie konkurrence og fremskynde liberaliserings- og privatiseringsprocessen, selv om dokumentet som helhed er formuleret på en måde, der har til formål at dække over de reelle hensigter, idet det f.eks. anføres, at hensigten er at styrke "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten", og tilføjes, at målet derfor er at sætte virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og europæere i centrum for det indre marked.

Faktisk er det imidlertid kun nødvendigt at læse Rådets konklusioner fra den 25. marts og især "europluspagten" for tydeligt at kunne se, hvad hensigten er, nemlig at bekrige arbejdstagerne, overenskomstsystemet, fagforeningerne, pensionisterne og deres pensionsrettigheder. De væsentligste målsætninger er at fremskynde koncentrationen og akkumuleringen af kapital til gavn for monopolgrupper og således sætte en stopper for ethvert forsøg på at beskytte SMV'er, arbejdstagere og offentlige tjenesteydelser. Derfor stemmer vi imod.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Den betænkning, der er fremlagt af vores kollega i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) (PPE), indeholder nogle konklusioner, som vores gruppe bestemt kan tilslutte sig, som f.eks. nødvendigheden af mere medvirken fra regionerne og en øget gennemsigtighed. Dette er imidlertid ikke nok til, at jeg vil give min stemme, da jeg ikke er enig i hovedparten af betænkningens punkter. Eksempelvis kan jeg ikke tilslutte mig den overbevisning, at Kommissionen bør spille en endnu mere fremtrædende rolle, og jeg er heller ikke enig i de overdrevent hyppige henvisninger til spørgsmålet om overtrædelsesprocedurer eller med hensyn til kommissionsformandens mandat til at samordne relanceringen af det indre marked.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Af alle de betænkninger om det indre marked, der er vedtaget i dag, og som jeg har stemt imod, er det kun Kalniete-betænkningen, der skiller sig lidt ud fra mængden. I denne betænkning udvises der mod til at tale om noget andet og mere end den yderligere integration og konsolidering af det indre marked, som har stået på i 25 år, uden at de europæiske borgere har kunnet se konkrete fordele ved det.

I betænkningen taler man f.eks. om at lytte til borgerne, og det foreslås, at vi hvert år identificerer de vigtigste kilder til utilfredshed og frustration hos borgerne og tager højde for disse. Det ville være en nyhed! "Nej til en liberalisering af de offentlige tjenesteydelser" ville svaret være fra de borgere, som er irriterede over forsinkelser i postvæsenet, skyhøje energipriser, forringede togforbindelser osv. Og så ville der blive sat en stopper for det! Borgerne er trætte af uretfærdig konkurrence, for de har fået nok af udflytninger og import, der giver dødsstødet til vores arbejdspladser.

Vi vil beskytte vores markeder og vores industrier ved at sende WTO-pakken! Vi bør droppe europluspagten, som indebærer, at vores løn og købekraft er af ringere betydning end at sikre overlevelsen af en valuta, der kun har bragt os i vanskeligheder! Og det ville ske! Hvis vi ikke desto mindre ser på, hvor lang tid demonstranter har gået frem og tilbage uden for vores vinduer og sagt disse ting, hvem er der så blevet lyttet til, bortset fra lobbyister og drevne taktikere?

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Denne betænkning er meget vigtig, da den omhandler spørgsmålet om, hvordan det indre marked, der er en af EU's hovedprioriteringer, kan medføre flere fordele for de europæiske borgere og virksomheder ved at sikre, at de medvirkende samarbejder mere effektivt.

Ud over dialogen og partnerskabet mellem de berørte parter som f.eks. de nationale parlamenter, de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter og en øget samordning er det nødvendigt at forenkle den gældende lovgivning og gennemføre den mere effektivt i medlemsstaterne.

Med hensyn til denne betænkning glæder jeg mig over anerkendelsen af den vigtige rolle, som EURES (Europæisk Portal for Jobmobilitet) spiller, herunder især med hensyn til at lette medarbejdernes frie bevægelighed, da dette kontaktpunkt er af stor betydning i navnlig grænseregionerne. Foranstaltningerne for de små og mellemstore virksomheder, der skal forsynes med klare oplysninger om det indre marked, er også utrolig vigtige.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I Kalniete-betænkningen fremhæves det med rette, at myndighederne under medlemsstaternes regeringsniveau er vigtige i forbindelse med gennemførelsen af regler vedrørende det indre marked. Jeg bakker fuldt ud op om dette synspunkt og mener, at det, når Skotland får sin uafhængighed tilbage, vil være på sin plads at inddrage disse niveauer under den skotske regering fuldstændigt i gennemførelsen af reglerne vedrørende det indre marked.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da den omfatter et forslag om at vedtage et direktiv, der vil medføre, at de nationale regeringer og regionale myndigheder i højere grad vil blive inddraget i udarbejdelsen af et nyt direktiv efter samråd med arbejdsgivere, fagforeninger og andre sammenslutninger. I betænkningen opfordres Kommissionen til angive tidsplanen for gennemførelsen af akten om det indre marked og regelmæssigt offentliggøre konkrete fremskridt med henblik på at gøre borgerne mere opmærksomme på gennemførelsen af akten og fordelene ved den. Det foreslås, at partnerskab med de lokale og regionale myndigheder bør udvides fra samhørighedspolitikken til at omfatte politikker for det indre marked. Reglerne for det indre marked gennemføres og håndhæves meget ofte af medlemsstaternes myndigheder på regionalt eller lokalt plan. Erfaringerne med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet har klart vist, at inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder kan være af særdeles stor betydning for at sikre, at retsakterne om det indre marked gennemføres og anvendes hensigtsmæssigt. Dialog- og partnerskabselementet i styringen af det indre marked bør styrkes gennem en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter. Lissabontraktatens ikrafttræden giver de nationale parlamenter mulighed for at beskæftige sig med reglerne for det indre marked under hele lovgivningsproceduren og for at deltage i fælles aktiviteter sammen med Parlamentet. Dette kunne fremskynde vedtagelsen af efterfølgende gennemførelsesforanstaltninger på medlemsstatsplan. Gennem en konstant informationsudveksling med de nationale parlamenter om de fremskridt, der opnås ved gennemførelsen, kunne gennemførelsesprocessen gøres lettere.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Alle foranstaltninger, der er målrettet udviklingen og integrationen af medlemsstaterne, er værd at notere sig. Der hersker ingen tvivl om, at det nuværende system for økonomisk samarbejde, nemlig EU's indre marked, gør livet lettere for alle borgere ved bl.a. at fjerne handelshindringer og muliggøre borgernes frie bevægelighed. Det er imidlertid nødvendigt at indføre nye forslag efterfølgende for at hindre stagnation i systemet. Lad os overveje, om politisk lederskab ikke ville være en god idé i forbindelse med relanceringen af det indre marked.

Formanden for Rådet vil i samarbejde med formanden for Kommissionen få bemyndigelse til at samordne og overvåge denne relanceringsproces, samtidig med at de imidlertid skal fastholde medlemsstaternes medvirken. Partnerskab som en faktor i forbindelse med forvaltningen af det indre marked bør bygge på dialog med medlemsstaternes parlamenter og også på samarbejde med lokale og regionale myndigheder. Samarbejde vil fremme den korrekte gennemførelse af direktiver og vil give de ventede resultater.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg støtter det endelige resultat af betænkningen om styring og partnerskab i det indre marked og især hovedprioriteringerne heri. En regelmæssig vurdering af situationen på det indre marked vil efter min mening forbedre dets funktionsmåde. Et mere velfungerende indre marked er også stillet i udsigt som følge af de mere bredt funderede, mere interaktive og mere gennemsigtige offentlige høringer i forbindelse med udkastene til retsakter. Hvis vi kan overtale medlemsstaterne til at offentliggøre sammenligningstabeller for lovgivning, der vedrører det indre marked, er der en chance for, at vi vil kunne nedbringe underskuddet med hensyn til gennemførelsen af direktiver vedrørende det indre marked til 0,5 %, for så vidt angår retsakter, der endnu ikke er vedtaget, og til 0,5 % i tilfælde af retsakter, der er ukorrekt gennemført.

Den grundlæggende forudsætning for succes er imidlertid, at Kommissionen skal anlægge en mere aktiv strategi med hensyn til håndhævelsen af gennemførelsen af EU-lovgivning end det, der for øjeblikket er tilfældet, for så vidt angår eksempelvis tjenesteydelsesdirektivet. Dette direktiv er en af hjørnestenene i et velfungerende indre marked. Desværre har mange medlemsstater imidlertid gennemført det for sent og ofte ukorrekt i bestræbelserne på at anvende principperne om økonomisk nationalisme, og Kommissionen vender det blinde øje til. Jeg har stemt for denne betænkning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Den betænkning, som jeg har støttet, indeholder mange af de principper, som jeg personlig anser for at være grundlæggende for EU. Jeg henviser generelt til den form for dialog, der snarest muligt skal indledes mellem borgerne og institutioner på forskellige niveauer. Denne dialog udmønter sig på konkrete og forskellige måder i alle europæiske borgeres liv, men bliver mere relevant, når man tager udgangspunkt i oprettelsen af et indre marked, hvor formålet er at relancere hele den europæiske økonomi og forbedre kommunikationen mellem de lovgivende organer og de direkte modtagere. Efter min mening bør prioriteringerne i jagten på fælles vækst være at fortsætte i denne retning, idet vi overvejer nye metoder til styring og overvåger forskellige former for procedurer, sideløbende med at vi strømliner vores borgeres adgang til de offentlige myndigheder.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) I oktober fremsatte kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser, Michel Barnier, sin akt for det indre marked, der er en samling af 50 forslag til fremme af vækst i EU. Parlamentet blev herefter opfordret til at fremsætte sine synspunkter om de forskellige dele af dette dokument. I aktens tredje del opfordres medlemsstaterne og institutionerne til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe borgerne og det indre marked tættere sammen. Denne tilnærmelse vil navnlig blive opnået ved at lancere et gensidigt evalueringssystem vedrørende tjenesteydelsesdirektivet fra 2006 og ved at gennemføre flere høringer og en øget dialog med civilsamfundet, og begge disse foranstaltninger skal iværksættes sideløbende med udarbejdelsen og gennemførelsen af tekster og i forbindelse med problemløsning. Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da Kommissionens forpligtelser er medtaget heri, og da det fremhæves, at det er vigtigt at øge klarheden i forbindelse med EU-tekster eller at anvende Parlamentets beføjelser til at indføre sanktioner for at forpligte medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori det anføres, at en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er at sikre politisk lederskab, engagement og samordning. De 50 forslag med henblik på en relancering af det indre marked omfatter forskellige porteføljer, som i væsentlig grad har indvirkning på adskillige af kommissionsmedlemmernes beføjelser og vedrører ansvarsområderne for adskillige udvalg i Parlamentet. I Rådet er akten for det indre marked endvidere opdelt i forskellige sammensætninger af rådet, hvis rolle og effektivitet varierer en hel del. De nationale institutioner varierer også en del i den måde, de er sammensat på, og i deres respektive organisationskultur.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Medlemsstaterne skal vedtage en fast, fælles holdning med henblik på at forbedre det indre markeds funktionsmåde og hindre den økonomiske protektionismes tilbagevenden, der ville resultere i en opdeling af det indre marked og påvirke konkurrenceevnen. Målet med EU's akt for det indre marked er at udvikle det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder en udvidelse af de regionale myndigheders rolle med henblik på at opnå samordning på regionalt plan. Det er desværre forholdsvis vanskeligt at registrere denne type programmer på regionalt plan som følge af de økonomiske forskelle mellem regionerne i EU. For at kunne relancere de mindre udviklede regioner er vi nødt til at fokusere på den menneskelige kapital. En regions velstand fastslås først og fremmest på grundlag af indbyggernes produktivitet og kvalifikationer samt omfanget af kapitalinvesteringer og regionernes innovative kapacitet. Der er imidlertid store forskelle, sågar mellem regioner i den samme medlemsstat.

Efter min mening opnås tilpasningen af EU's indre marked til EU-borgernes behov primært ved at forbedre arbejdstagernes mobilitet. Arbejdskraftens frie bevægelighed kan bidrage væsentligt til at indsnævre forskellene mellem regionerne. Et andet centralt aspekt er formidlingen af efter- og videreuddannelse til arbejdstagerne. Specialiserede arbejdstagere og dem, der er blevet omskolet til et andet erhverv, kan meget lettere opfylde markedets specifikke behov, takket være deres høje mobilitet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den økonomiske og finansielle krise er et billede på, at euroliberalismen, der udgør den dogmatiske ramme for det indre marked, har spillet fallit. I stedet for at udstikke en ny kurs har EU's ledere travlt med at fortsætte hovedkulds i samme retning og konsolidere de mekanismer, der i sagens natur understøtter en uhæmmet liberalisering. Målet med den "styring", der foreslås under påskud af at forbedre samordningen, er at omgå og straffe de nationale parlamenter, der er imod dette dogme. Denne betænkning er skadelig for den europæiske økonomi og lader hånt om borgernes suverænitet. Jeg stemmer imod den.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked har altid været en af søjlerne i EU's økonomiske udvikling. Jeg mener, at en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er at sikre politisk lederskab, engagement og samordning. De 50 forslag med henblik på en relancering af det indre marked omfatter forskellige porteføljer, som i væsentlig grad har indvirkning på adskillige af kommissionsmedlemmernes beføjelser og vedrører ansvarsområderne for adskillige udvalg i Parlamentet. Det er imidlertid vigtigt, at medlemsstaterne fastlægger deres egne prioriteter og udarbejder deres egen dagsorden i overensstemmelse med prioriteterne for det indre marked.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det er væsentligt for os at styrke det indre marked, navnlig i en økonomisk krise, hvor virkningerne af krisen kan mærkes. Vi er nødt til at vende tilbage til et sikkert arbejdsmarked. Dette kan hovedsagelig sikres med støtte fra de små og mellemstore virksomheder, der er en af hoveddrivkræfterne bag de nationale økonomier. Da ordføreren har udtalt sig til fordel for en øget overvågning og vurdering af politikker for det indre marked, har jeg ikke stemt for betænkningen. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan dette kan opnås, og hvilke konsekvenser det ville have for de enkelte stater.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt imod betænkningen om styring og partnerskab i det indre marked, da den efter min mening er for ubalanceret. Nogle af de udestående spørgsmål er ikke behørigt vurderet.

Vi må ikke tro, at det store indre marked er løsningen på alle Europas problemer, sådan som det fremstår i nogle dele af denne betænkning. Jeg mener, at nogle af de forskellige medlemsstaters egenskaber og karakteristiske træk bør tages i betragtning. Ikke alle lande er ens, og en foranstaltning, der kan være nyttig i et land, kan måske forrette alvorlige skader i en anden medlemsstat.

Desuden bør systemet med sanktioner for lovovertrædelser nøje overvejes, da der er risiko for, at det forværrer allerede vanskelige situationer med endnu mere skadelige foranstaltninger. Vi må ikke glemme alle de problemer, som det berygtede tjenesteydelsesdirektiv har forårsaget og fortsat forårsager, i det mindste i Italien, f.eks. blandt handelsrejsende og kystnære virksomheder. Jeg ønsker ikke, at disse problemer skal dukke op igen endnu oftere.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, da etableringen og driften af styrings- og partnerskabsprocesser er en af de væsentligste faktorer, der sikrer markedets effektive funktion. Der gøres opmærksom på, at partnerskab skal udvides fra samhørighedspolitikken til at omfatte politikker for det indre marked. Efter min mening skal de nationale parlamenter og regionale myndigheder medvirke i højere grad ved udarbejdelsen af direktivet. Dette er meget vigtigt for at sikre, at EU's lovgivning gennemføres og anvendes korrekt i medlemsstaterne. Dette ville endvidere fremme gennemførelsesprocessen. Arbejdsgivere, fagforeninger og andre sammenslutninger bør høres, således at der bliver taget højde for samfundets behov og interesser. Det bemærkes, at der etableres en ramme for styring gennem interaktion mellem staten, civilsamfundet og den private sektor, og det er derfor særlig vigtigt, at styringen af det indre marked bygger på principperne gennemsigtighed og ansvarlighed. For at styringsstrukturer kan fungere effektivt skal medlemsstaterne regelmæssigt give Kommissionen klare og præcise oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktiver. Jeg er enig i forslaget om at mindske gennemførelsesefterslæbet for direktiverne om det indre marked til 0,5 % for ukorrekt gennemførelse inden udgangen af 2012.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i de centrale punkter vedrørende styring og partnerskab i det indre marked, som er fastlagt heri. Jeg er navnlig enig i, at det er nødvendigt at styrke det politiske lederskab og partnerskab. En af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er virkelig at sikre politisk lederskab, engagement og samordning. De 50 forslag med henblik på en relancering af det indre marked omfatter forskellige porteføljer, som i væsentlig grad har indvirkning på adskillige af kommissionsmedlemmernes beføjelser og vedrører ansvarsområderne for adskillige udvalg i Parlamentet. I Rådet er akten for det indre marked desuden spredt ud over forskellige dele af institutionen, hvis roller og effektivitet varierer meget. En styrkelse af politisk dialog, engagement og samordning er af afgørende betydning for at sikre relanceringen af det indre marked. Med hensyn til at sikre lederskab tilslutter jeg mig ordførerens holdning, om, at formanden for Rådet skal have mandat til at samordne og overvåge denne proces i nært samarbejde med Kommissionens formand, og at Rådets forårstopmøder skal være det tidspunkt, hvor der skal foretages en årlig vurdering af det indre marked.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Der bør færdiggøres et konkurrencedygtigt indre marked uden hindringer for at skabe konkrete fordele for arbejdstagere, studerende, pensionister og borgere generelt og for virksomheder, herunder især SMV'er. God styring og retssikkerhed er altafgørende for at kunne nå det indre markeds økonomiske og sociale mål, herunder arbejdstagernes frie bevægelighed, fremme af høj beskæftigelse, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, et højt uddannelsesniveau og erhvervsuddannelsesniveau og overførsel af pensionsrettigheder. Kommissionen skal fortsat fremme en kvikskranke, hvor alle de eksisterende tjenesteydelser kan integreres i et enkelt adgangspunkt og give borgere og virksomheder oplysninger og støtte med hensyn til deres rettigheder i det indre marked samt praktiske oplysninger om nationale regler og procedurer.

Jeg opfordrer medlemsstaterne til at øge befolkningens kendskab til kvikskranken og de tjenesteydelser, der er omfattet heraf. Kommissionen skal indarbejde grundlæggende rettigheder i alle retsakter vedrørende det indre marked.

Gennemførelsen af de grundlæggende økonomiske frihedsrettigheder i det indre marked må ikke påvirke overenskomstrettighederne og strejkeretten, der er beskrevet i den nationale lovgivning.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) En endelig etablering af et barrierefrit og konkurrencedygtigt indre marked med konkrete fordele for arbejdstagere, studerende, pensionisterne og borgere helt generelt samt for virksomheder er af afgørende betydning for relanceringen af den europæiske økonomi og stimuleringen af vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed i EU. Alle berørte parter, dvs. befolkningen, de europæiske institutioner og medlemsstaterne, bør bestræbe sig på at sikre relanceringen af det indre marked og samarbejde tæt og effektivt om deres respektive aktiviteter, navnlig for at forbedre omsætningen, gennemførelsen og anvendelsen af de respektive bestemmelser, for at udvikle en klarere lovgivning, for at sikre øget inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i denne proces, for at fremme en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, for at styrke det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne og for at udvikle værktøjer, der gør det muligt at foretage en passende overvågning af det indre markeds funktion.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter Monti-rapporten om relancering af det indre marked har Kommissionen forelagt dokumentet "En akt for det indre marked", der er udarbejdet under ledelse af kommissær Barnier, til offentlig høring. På grundlag af de bidrag, der er modtaget, og de prioriteringer, der er fastlagt, vil Kommissionen forelægge en endelig version af denne retsakt, som vil indeholde et dusin prioriterede foranstaltninger til en endelig etablering af det indre marked. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet kaster et blik på disse prioriteringer og sender et klart budskab til Kommissionen på forhånd. I denne beslutning om styring og partnerskab, som jeg stemte for, opfordres der til et styrket politisk lederskab, en forbedret gennemførelse af lovgivningen vedrørende det indre marked samt indførelse af værktøjer til god styring (mindskelse af gennemførelsesefterslæbet, lettelse af den administrative byrde, partnerskab med lokale myndigheder, øget inddragelse af de nationale parlamenter, dialog med civilsamfundet osv.). En prioritering, der er blevet identificeret, er en alternativ konfliktløsningsmetode. I denne forbindelse er jeg skuffet over, at vi tilsidesatte kollektive klageordninger. Denne undladelse er en fortabt mulighed for, at Parlamentet kan bekræfte sin forpligtelse til at indføre et sådant instrument hurtigt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er for. Ordføreren har antydet, at en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er at sikre politisk lederskab, engagement og samordning. De 50 forslag med henblik på en relancering af det indre marked omfatter forskellige porteføljer, som i væsentlig grad har indvirkning på adskillige af kommissionsmedlemmernes beføjelser og vedrører ansvarsområderne for adskillige udvalg i Parlamentet. I Rådet er akten for det indre marked endvidere opdelt i forskellige sammensætninger af rådet, hvis rolle og effektivitet varierer en hel del. De nationale institutioner varierer også en del i den måde, de er sammensat på, og i deres respektive organisationskultur.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne beslutning, da det efter min mening er af afgørende betydning for EU at forbedre det indre marked ved hjælp af aktiv støtte fra medlemsstaterne og alle de berørte parter. De berørte parters aktive medvirken kan kun opnås gennem en ændring af den aktuelle politik for det indre marked, der medfører lederskab og engagement med henblik på at opnå denne forbedring. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det ikke er tilstrækkeligt blot at forøge den rolle, som Rådet spiller som den institution, der leder gennemførelsen af det indre marked.

Vi har brug for en mere målrettet strategi med hensyn til valget af lovgivningsinstrumenter, som ud over Rådet som institution ville give formanden for Rådet mandat til at samordne relanceringen af det indre marked i tæt samarbejde med formanden for Kommissionen. Vi skal faktisk sikre styring fra højeste politiske niveau og opfordre medlemsstaterne til at fastlægge deres egne prioriteringer og udarbejde deres egen dagsorden i overensstemmelse med prioriteringerne for det indre marked for at sikre et virkeligt ejerskab af gennemførelsen af det indre marked.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede de tolv foranstaltninger, der er omfattet af akten for det indre marked, herunder især med fokus på den digitale dagsorden og innovative indkøb. Jeg håber, at Kommissionen omsætter disse foranstaltninger til effektive lovgivningsforanstaltninger.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Gennemførelsen af det indre marked viser sig nu at være en af de foranstaltninger, der kan afhjælpe den økonomiske og finansielle krise og således fremme en øget konkurrenceevne og fuldstændig integration i EU. Det er absolut nødvendigt at skabe et europæisk rum, hvor potentialet i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan skabe økonomisk merværdi som foreslået i Kommissionens meddelelse om akten for det indre marked. Det er min opfattelse, at det er af afgørende betydning at støtte de europæiske SMV'er samt at gennemføre en fuldstændig liberalisering af den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser for at maksimere fordelene ved det indre marked. Ordføreren har fastlagt fem prioriteringer, som EU bør fokusere på, og hvoraf jeg ønsker at fremhæve de følgende: oprettelsen af et europæisk patent og et fælles system for konfliktløsning, der er af afgørende betydning for innovation og kreativitet, nye instrumenter til finansiering af innovation i SMV'er, udvikling af e-handel ved at øge virksomhedernes og borgernes tillid gennem foranstaltninger til bekæmpelse af piratkopiering og forfalskninger, bedre adgang til kapitalmarkederne og fjernelse og harmonisering af administrative og skattemæssige hindringer i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, genbehandling af offentlige kontrakter og offentlig-private partnerskaber og tilskyndelse til grænseoverskridende kontrakter.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Et mere konkurrencedygtigt indre marked er en perfekt mulighed for at stimulere den økonomiske vækst i de europæiske lande, der er ramt af krisen. De økonomiske og sociale mål for det indre marked, nemlig arbejdstagernes frie bevægelighed, bekæmpelse af social udstødelse og overførsel af pensionsrettigheder, er værd at kæmpe for. For at et egentligt indre marked kan blive til virkelighed, er det imidlertid nødvendigt med god styring og juridisk klarhed. Det indre markeds forvaltningsstrukturer skal være så enkle som muligt, for ellers vil det indre markeds effektivitet og gennemsigtighed blive påvirket negativt. Jeg er enig med ordføreren i, at vi skal vælge mere hensigtsmæssige lovgivningsforanstaltninger.

Der bør også gøres flere bestræbelser på at forbedre det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette ville bidrage til at løse presserende problemer med hensyn til gennemførelsen af specifikke direktiver og ligeledes skabe gensidig tillid mellem medlemsstaternes institutioner og et mere effektivt indre marked på lang sigt. I forbindelse med relanceringen af det indre marked er det efter min mening vigtigt at fremme jobskabelse og at skabe et erhvervsvenligt miljø. Et vellykket indre marked bør fremme iværksætterånden og fjerne hindringer for etableringen af nye SMV'er. Dette gælder navnlig i Litauen, hvor der er ca. 31 SMV'er pr. 1 000 indbyggere, hvilket helt klart er lavere end gennemsnittet i EU 27 (40).

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig meget over, at der er vedtaget tre beslutninger om relanceringen af det indre marked, som styrker styringen og den rolle, som virksomheder og vækst samt borgerne spiller i denne politik. Mere end 20 år efter undertegnelsen af den europæiske fælles akt er den frie bevægelighed for personer, varer og kapital i hele Europa et bevis på, at en ambitiøs politik, der tjener borgerne og fremmer vækst, og en politik som alle kan drage fordel af hver dag, er en succes. Det ville imidlertid ikke have været nok for os blot at gøre status, da de europæiske borgere forventer specifikke forslag fra os for at imødekomme fremtidige udfordringer. Ved fastlæggelsen af vores prioriteringer har vi skitseret en samling af afbalancerede foranstaltninger, der omfatter en klar politisk, økonomisk og social model. I forbindelse med denne konkrete beslutning om styring og partnerskab ville jeg gerne stemme for en betænkning, som tilføjer projektet en politisk dimension. For at sikre en bedre information af borgerne vil kommissionsformanden fra dette tidspunkt forestå overvågningen af relanceringen. På denne måde bliver det indre marked repræsenteret ved et europæisk organ, der vil gøre det muligt for de europæiske borgere at blive forenet om et fælles projekt og vil styrke det europæiske medlemskab.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) De praktiske konklusioner fra de seneste årtier bliver anvendt til at relancere det indre marked og danne grundlag for indarbejdelsen af væsentlige afhjælpende foranstaltninger. For at forebygge fremtidige forsinkelser i gennemførelsen af nationale foranstaltninger vil de instrumenter, der er indeholdt i Lissabontraktaten, blive anvendt, og de nationale parlamenter vil blive inddraget i hele lovgivningsprocessen på europæisk plan. Imidlertid er særligt det andet forslag af central betydning. Målet med dette forslag er at sikre en korrekt gennemførelse af foranstaltningerne på regionalt og lokalt plan, hvor de vil få den største indvirkning på borgerne, og at sikre, at hensigten med udarbejdelsen og vedtagelsen af direktivet på europæisk plan bliver forklaret tydeligt til de europæiske borgere.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Kalnietes betænkning. Det er vigtigt at fokusere på en relancering af det indre marked og målrette indsatsen mod aktiviteter med et højt vækst- og jobskabelsespotentiale, der vil udmønte sig i konkrete og umiddelbart synlige resultater for de europæiske borgere. Jeg mener også, at det er korrekt at fokusere på en strømlining af lovgivningen for at gøre EU's indre marked mere tilgængeligt for små og mellemstore virksomheder og frem for alt at udvikle fornyede EU-tiltag med henblik på en liberalisering af regulerede erhverv og gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

Betænkning: António Fernando Correia De Campos (A7-0072/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da der blandt andre progressive foranstaltninger etableres en forbindelse mellem akten for det indre marked og Europa 2020-strategien, henvises til nødvendigheden af at beskytte arbejdstagernes rettigheder og fokuseres på jobskabelse samt gives mulighed for at overføre pensionsrettigheder. På trods af alt dette halter den sociale dimension i denne betænkning stadig bagefter det, som var håbet.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede den betænkning, der er udarbejdet af vores kollega, hr. Correia de Campos, samt de to betænkninger af fru Kalniete og hr. Buşoi. Disse tre betænkninger blev udarbejdet i kølvandet på Kommissionens forslag om en akt for det indre marked. Målet for kommissæren for det indre marked, Michel Barnier, er at relancere det indre marked, men frem for alt at tilnærme det borgerne. Jeg bakker fuldt ud op om denne målsætning. Akten for det indre marked skal ses som en mulighed for at vise borgerne, at den europæiske integration, og navnlig det indre marked, gennemføres i deres interesse og ikke imod dem. Garanteret adgang til grundlæggende banktjenester – eller mere generelt sikring af kvaliteten af og adgangen til tjenester, der er af afgørende betydning for borgerne – er et skridt i denne retning.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Opdelingen af det indre marked mindsker EU-borgernes tillid til dette marked, da de ikke kan udnytte deres frihedsrettigheder. Kommissionens meddelelse er en værkstøjskasse, der bør bidrage til at opnå et indre marked, som er integreret og fungerer uhindret, og som kan fremskynde Europas økonomiske genopretning og fremme EU's konkurrenceevne. Jeg ønsker at fremhæve særlig et væsentligt aspekt, nemlig betydningen af at skabe et indre marked for energi. Et indre marked for energi er især vigtigt for EU's konkurrenceevne både inden og uden for EU. Skabelsen af dette marked ville bidrage til at mindske den eksterne afhængighed og sænke energipriserne og gøre dem mere rimelige og konkurrencedygtige for vores borgere og virksomheder. Målet med lovgivningsmæssige initiativer og ikke-lovgivningsmæssige initiativer bør være at sikre energiforsyningen gennem et diversificeret energinet, nye infrastrukturer for vedvarende energi og samordnet forskning i og udvikling af nye energikilder. Disse initiativer bør tages på grundlag af nøje koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og branchens relevante sektorer. En virkelig udvidelse af det indre marked, som tilgodeser borgerne, virksomhederne og EU's konkurrenceevne, skal styrkes ved at udvikle infrastrukturprojekter, som har merværdi for hele Europa, og som finansieres og forvaltes på EU-plan med henblik på at sikre vores energiforsyningsuafhængighed og -sikkerhed.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da vi er nødt til at gøre fremskridt. Der er virkelig alt for mange hindringer for borgere, der ønsker at studere, arbejde eller gå på indkøb i andre medlemsstater. Det er også stadig lige vanskeligt for små og mellemstore virksomheder. De europæiske borgere har også brug for flere oplysninger, for slet ikke at nævne enklere, mere forståelig og tydeligere formidlet lovgivning.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Europa er ikke blot et marked – det er også et fællesskab bestående af borgere. Dette udsagn hører vi tit og ofte. Men hvad viser virkeligheden? At få borgere tror på det udsagn. Derfor denne betænkning om et indre marked for europæere, der er blevet vedtaget i dag som reaktion på akten for det indre marked, som Kommissionen forelagde i oktober sidste år. Ved siden af de betænkninger, der omhandler virksomheder, vækst og styringen i det indre marked, omhandler denne betænkning borgernes, forbrugernes og brugerne af offentlige tjenesteydelsers forventninger. Blandt de nævnte idéer er en øget gennemsigtighed i bankgebyrer, men også en reel anerkendelse af faglige kvalifikationer og mulighed for overførsel af pensionsrettigheder. Forhandlingerne gjorde det muligt for os at medtage en henvisning til den horisontale sociale klausul, der blev fastlagt i Lissabontraktaten, og som nu skal omsættes konkret i lovgivning. I betænkningen bliver der igen henvist til det begreb, som kommissær Barnier slog til lyd for, nemlig en "værktøjskasse" vedrørende tjenesteydelser af almen interesse, og især sociale ydelser af almen interesse, som for øjeblikket vækker stor bekymring blandt borgere og tjenesteudbydere i medlemsstaterne. Selv om betænkningen er en ikke-lovgivningsmæssig betænkning, har den fordel, at den inddrager borgerne i den velkendte nødvendighed af en endelig etablering af det indre marked.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I 2010 vedtog Kommissionen et forslag om at genskabe de europæiske borgeres tillid til det indre marked med henblik på at styrke en "social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, fuld beskæftigelse og sociale fremskridt". Efter min mening er der i bestræbelserne på at gennemføre det indre marked blevet fokuseret på selve markedet og opbygningen heraf, mens der er blevet set bort fra borgernes, arbejdstagernes og forbrugernes bekymringer og rettigheder.

Det er særlig vigtigt at etablere et indre marked for energi, der bør kunne forbedre den europæiske konkurrenceevne gennem en sænkning af energipriserne og en mindskelse af afhængigheden af udenlandske energiforsyningskilder. Lovgivningsinitiativerne om energi bør gennemføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og branchens relevante sektorer.

Et andet centralt spørgsmål er gennemsigtigheden af bankgebyrer, -omkostninger og de faktiske betingelser for realkreditlån med henblik på beskyttelse af forbrugerne og investorerne og sikring af adgang til kredit for enkeltpersoner og små virksomheder.

Endelig mener jeg, at enhver reel udvidelse af det indre marked for borgere, virksomheder og EU's konkurrenceevne vil bygge på muligheden for at udvikle EU-finansierede infrastrukturprojekter. Jeg tilskynder derfor Kommissionen til at forelægge lovforslag inden for dette område.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg tilslutter mig synspunktet om, at et velfungerende indre marked er den afgørende drivkraft, der vil sætte EU i stand til at realisere sit fulde potentiale angående konkurrenceevne, intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og skabelse af flere og bedre arbejdspladser. Strategien for det indre marked bør styrke den sociale velfærd og arbejdstagernes rettigheder samt sikre rimelige arbejdsvilkår for alle borgere. Jeg stemte for lovgivningsinitiativet. Efter min mening skal Kommissionen træffe foranstaltninger for at øge borgernes mobilitet. Jeg glæder mig over forslaget om at udarbejde en grønbog om anerkendelse af faglige kvalifikationer og om at etablere en mobilitetsresultattavle til måling af denne indikator i EU.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da det efter min mening er nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag for at styrke borgernes arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og gennemførelsen heraf med henblik på at genskabe EU-borgernes tillid til det indre marked og deres støtte til EU's idé. De i betænkningen nævnte områder, der kræver, at der træffes yderligere foranstaltninger på både nationalt plan og EU-plan, omfatter jobskabelse, hensyntagen til demografiske ændringer og ændringer på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne samt arbejdstagernes rettigheder og sikring af rimelige arbejdsvilkår, hvilket er særlig vigtigt, samtidig med, at bevægeligheden for arbejdstagere mellem medlemsstaterne også skal fremmes.

I betænkningen bliver det ligeledes fremhævet, at det er nødvendigt at fokusere på borgernes, forbrugernes og offentlige tjenesteydelsers brugeres rettigheder, og at det er nødvendigt at tilrettelægge passende informationskampagner, hvori disse vil blive orienteret om deres rettigheder og frihedsrettigheder. Der gøres også opmærksom på reformen af systemet til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og nødvendigheden af at sikre muligheden for at overføre pensionsrettigheder, samtidig med at medlemsstaterne tilskyndes til at samordne deres pensionspolitikker mere effektivt.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Meddelelsen med forslag til genopretning af de europæiske borgeres tillid til det indre marked, der er udarbejdet af Kommissionen, er lidt upræcis i sin sammenlignende analyse af meddelelsen i forhold til EU's 2020-strategi. Mange af de forslag, som den indeholder, overlapper adskillige andre initiativer. Under disse omstændigheder kræves der mere konsekvens, en øget effektivitet og bedre styring for, at et fornyet indre marked i EU kan fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, samt overholdelse af borgernes og forbrugernes rettigheder. Rådet og medlemsstaterne skal sammen støtte den europæiske og nationale forpligtelse til at uddybe og styrke det indre marked. Bestræbelserne på at fuldstændiggøre det indre marked har været fokuseret på opbygningen heraf og alt for lidt på borgernes, arbejdstagernes og forbrugernes bekymringer og rettigheder, hvilket kan være en del af forklaringen på de europæiske borgeres tøven og manglende entusiasme i forhold til det indre marked. Borgerne skal sættes i centrum for det indre marked.

Dette fastslås klart i dokumentets indledning. På den anden side er forslagene til, hvordan dette mål nås, for vage til, at de kan gennemføres. Grech-betænkningen, som blev vedtaget af Parlamentet i maj 2010, anbefalede en helhedsorienteret tilgang til relancering og styrkelse af det indre marked, der omfattede nøglesektorer som f.eks. industri, energi og infrastruktur.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Den fuldstændige gennemførelse af det indre marked er et værdifuldt stykke værktøj, som kan anvendes til at relancere den europæiske økonomi, især for så vidt angår jobskabelse. Betænkningerne om dette emne, som vi har vedtaget i dag, er efter min mening et vigtigt skridt i retning mod et integreret og velfungerende indre marked. Kommissionen har udarbejdet 50 forslag med henblik på at forbedre samarbejdet og samhandelen indbyrdes mellem medlemsstaterne.

Jeg stemte for denne betænkning, hvis mål det er at sikre effektiv økonomisk frihed sideløbende med beskyttelsen af retten til at arbejde, fuldstændig gennemførelse af princippet om ligeløn og arbejdstagernes frie bevægelighed (der også omfatter fuldstændig anerkendelse af erhverv i medlemsstaterne). Jeg tilslutter mig derfor de prioriteringer, som ordføreren har anført, såsom en styrkelse af det europæiske markedstilsyn, udarbejdelse af en handlingsplan mod piratkopiering og forfalskning samt udarbejdelse af en kommunikationspolitik til fremhævelse af de aktiviteter, som EU udfører.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning er en del af en pakke med tre betænkninger, som er Parlamentets svar på Kommissionens brede meddelelse om akten for det indre marked, der omfatter 50 lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag og er inddelt i tre forskellige kapitler, hvor der i et er fokuseret på borgerne, i et andet på virksomhederne og det tredje på styring. Målet med akten for det indre marked var oprindelig at gennemføre Monti-rapporten, hvis hovedemne var relanceringen af det indre marked.

Jeg stemte for denne betænkning, men undlod at stemme i forbindelse med nogle af ændringsforslagene, da de udgjorde en del af forhandlingspakken om kompromisændringsforslag. Jeg håber, at borgerne med denne betænkning bliver sat i centrum af det indre marked og styrker den sociale dimension.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. – (DA) Vi har stemt for betænkningen om et indre marked for europæere. Betænkningen rummer mange vigtige forslag til udviklingen af det indre marked. Særligt har det været en prioritet for os, at det sikres, at arbejdsmarkedsrettighederne respekteres i forbindelse med genlanceringen af et mere konkurrencepræget indre marked. I betænkningen er der dog bl.a. også forslag om at opfordre Kommissionen til at indkredse og fjerne de skattemæssige hindringer, EU-borgerne står overfor, samt om at opfordre Kommissionen til at videreudvikle indvandringspolitikken i forhold til migrant- og sæsonarbejdere. Begge dele, mener vi, er et nationalt anliggende. Der blev også stillet en række ændringsforslag til betænkningen, som vi i ånden støtter, men vi mener ikke, at denne betænkning lægger op til denne type ændringsforslag.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig denne betænkning. Skabelsen af et indre marked har altid været et af hovedformålene med den europæiske integrationsproces, og i dag føler vi mere end nogensinde før et behov for at styrke det ved hjælp af konkrete foranstaltninger, der har til formål at behandle tre aspekter af afgørende betydning.

Vi skal styrke det europæiske indre marked for at gøre det yderst effektivt og konkurrencedygtigt, og vi skal forny det inden for rammerne af EU's politikker for at bekæmpe virkningerne af finanskrisen. Jeg er gennemgående enig i de forslag, der er fremsat af Parlamentet, og som omhandler en styrkelse af forbrugernes og virksomhedernes tillid. Det, som fremstår som en hovedprioritet i forbindelse med gennemførelsen af dette projekt, er vedtagelsen af hasteforanstaltninger til fremme af borgernes mobilitet, hvilket ville gøre markedet mere åbent for de europæiske arbejdstagere og fremme fuld beskæftigelse. Vi kan ikke længere påtænke at udvikle et indre marked uden at inddrage borgerne i højere grad. Dette omfatter f.eks. forbedret adgang til banktjenester og realkreditlån til beskyttelse af investorer, forbrugere og finansielle institutioner eller løsning af udestående spørgsmål om fri bevægelighed for arbejdstagere såsom gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Campos' beslutning, da jeg mener, at den endelige tekst, som han har fremlagt, er afbalanceret. Desuden glædede jeg mig over, at ordføreren igen nævnte forslagene fra både Grech-betænkningen og Monti-rapporten.

Kommissionen bør først og fremmest fokusere på at genoprette de europæiske borgeres tillid til et velfungerende indre marked. Under alle omstændigheder giver en inddeling af forslagene i tre forskellige kapitler ikke et fuldstændigt overblik over akten for det indre marked. Denne kritik er faktisk blevet medtaget i hr. Campos' endelige betænkning.

Som skyggeordfører for min politiske gruppe vedrørende udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget om betænkningen "Et indre marked for europæere" stillede jeg desuden et ændringsforslag, der omhandlede et krav om, at de medlemsstater, der fortsat anvender begrænsninger på deres arbejdsmarked over for arbejdstagere fra nye medlemsstater, skal ophæve disse begrænsninger for at opnå åbenlyse økonomiske fordele, især under en økonomisk krise. Jeg glæder mig over, at de fleste af medlemmerne kunne støtte dette ændringsforslag.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) EU er alt for ofte langt fra sine borgere, politikkerne synes at være fjerne, og de europæiske borgere finder det europæiske projekt meningsløst. Hvis det indre marked kun skal være et forum for en stadig mere udbredt liberalisering, deregulering af offentlige tjenesteydelser, sociale systemer og arbejdstagerrettigheder ved at underlægge disse en skarp konkurrence, vækker dette bekymring, selv om det har og kan medføre adskillige positive, specifikke konsekvenser for forbrugerne og for vores medborgeres dagligdag. Med hr. Correia de Campos' betænkning har Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet kæmpet for en bedre lovgivning, for så vidt angår en styrkelse af det indre marked, og for at denne styrkelse skal gavne de europæiske borgeres, og ikke blot virksomhedernes, almene interesse. Disse interesser omfatter forbrugerrettigheder, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder mod tendensen til social dumping, med en udtrykkelig anerkendelse af kollektive arbejdsoverenskomster i alle EU's medlemsstater, opfordringen til en anerkendt ramme for offentlige tjenesteydelser og adgang for alle til disse tjenesteydelser. Integrationen af det indre marked skal nu gå hånd i hånd med fremskridtene i et socialt Europa, der er mere end nogensinde er nødvendigt på dette tidspunkt, hvor recessionen fortsat berører de europæiske borgere.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen om "Et indre marked for europæere". Det er de europæiske institutioners pligt at fremme en yderst veludviklet, yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi, der vil have til formål at skabe fuld beskæftigelse og stimulere socialt fremskridt. Det indre marked er efter min mening en af de vigtigste drivkræfter bag den europæiske vækst.

Markedstræthed vækker bekymring og skal analyseres grundigt. Hvad der er vigtigst i denne betænkning er bekræftelsen af borgernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige rettigheder med hensyn til kollektiv repræsentation, arbejdsret, beskyttelse i ansættelsen og industrielle omstruktureringer i overensstemmelse med primær EU-ret.

Jeg tilslutter mig de kortsigtede strategier, der foreslås i denne betænkning, herunder forbedringen af EU-markedstilsynet, skabelsen af et integreret indre realkreditmarked samt fjernelse af skattemæssige hindringer og dobbeltbeskatning. Gennemførelsen af en fornuftig e-handelspolitik vil øge borgernes og forbrugernes tillid, når de handler på internettet. Jeg vil desuden også gerne bifalde forslaget om at udarbejde en handlingsplan mod forfalskning af varer. Dette vil bidrage til en hurtig tilbagevenden til vækst i varesektoren.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den bidrager til idéen om et indre marked, der er mere imødekommende og mere attraktivt over for de europæiske borgere. Det bør fremhæves, at teksten omfatter foranstaltninger, der sikrer overholdelsen af arbejdsmarkedsmæssige værdier og rettigheder i EU-lovgivningen, således at disse aldrig kan underordnes markedsvilkårene.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er den ene af tre betænkninger, der drøftes og sættes til afstemning i dag, og som vedrører det indre marked og konsolideringen af det indre marked. Selv om ordføreren også her forsøger at glide let hen over konsekvenserne af sin støtte til liberalisering ved at slå til lyd for indarbejdelsen af en arbejdsmarkedsbestemmelse i al lovgivning vedrørende det indre marked i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er sandheden, at han er klar over, at hverken Kommissionen eller Rådet overholder dette. Der er også mange medlemsstater, der heller ikke overholder det, og det gælder f.eks. Portugal. Der er mere og mere ros til den frie konkurrence og tillidserklæringer til markedet, liberalisering og privatisering, og et eksempel herpå er fastholdelsen af kravet om at gennemføre tjenesteydelsesdirektivet.

Forbindelsen til Rådets konklusioner fra den 25. marts og frem for alt med den nyligt omdøbte europluspagt, er tydelig. Denne blev oprindelig opfundet af Tyskland, der kaldte den "Konkurrencepagten", og i pagten erklæres der krig mod arbejdstagerne, deres arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og mod befolkningen generelt, mens der tages afstand fra lande, der er afhængige som følge af, at de har svagere økonomier, og hvor civilisationen virkelig bevæger sig bagud. Vi har derfor stemt imod både denne og de to øvrige betænkninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler også det indre marked og er en del af pakken vedrørende Kommissionens meddelelse om akten for det indre marked, som er et forslag, der følger op på hr. Montis rapport om en ny strategi for det indre marked.

Selv om ordføreren også her forsøger at skjule sin egentlige støtte til liberalisering ved at slå til lyd for indarbejdelsen af en arbejdsmarkedsbestemmelse i al lovgivning vedrørende det indre marked i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er sandheden, at han er klar over, at hverken Kommissionen eller Rådet overholder dette. Der er også mange medlemsstater, der heller ikke overholder det, og det gælder f.eks. Portugal. Hensigten er således at styrke den frie konkurrence og fremskynde liberaliserings- og privatiseringsprocessen, hvilket der heller ikke bliver lagt skjul på i betænkningen, ved at insistere på gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.

Betænkningen synes således at være i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra den 25. marts og især med europluspagten, hvori der erklæres krig mod det arbejdende folk og de arbejdsmarkedsmæssige rettigheder ved at insistere på at fremskynde liberaliseringen. De væsentligste målsætninger er at fremskynde koncentrationen og akkumuleringen af kapital til gavn for monopolgrupper og således sætte en stopper for ethvert forsøg på at beskytte SMV'er, arbejdstagere og offentlige tjenesteydelser. Derfor stemmer vi imod.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) I sin betænkning har vores portugisiske kollega medtaget anbefalinger, som vi tilslutter os, som f.eks. nødvendigheden af at bevæge os frem mod et indre marked, hvor forbrugerrettighedsspørgsmål vil blive tilgodeset, og hvor det især vil blive prioriteret at foretage toldkontrol af varer fra tredjelande. Ud over disse positive aspekter er der imidlertid punkter, hvor der er væsentlige forskelle på, hvordan medlemsstaterne bør overholde direktiverne, og der er for mange henvisninger til social iværksætterkultur. Jeg vil derfor undlade at stemme.

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Denne betænkning vedrører de 19 initiativer, som Kommissionen har foreslået, og som vil indebære, at de europæiske borgere bliver sat i centrum for det indre marked, og at der samtidig vil blive arbejdet i retning af en bæredygtig social markedsøkonomi. Jeg glæder mig navnlig over denne betænkning, fordi den bl.a. vil gavne de europæiske borgere, herunder især dem, der bor i grænseregioner.

De foreslåede foranstaltninger vil lette dagligdagen for borgere og virksomheder i grænseregioner. I betænkningen støttes initiativet vedrørende anerkendelse af faglige kvalifikationer og initiativet "Unge på vej". Desuden vil der blive identificeret og fjernet skattemæssige hindringer, og der vil blive truffet målrettede foranstaltninger for at undgå dobbeltbeskatning. I betænkningen opfordres der endvidere til at sikre rimelige arbejdsvilkår for alle EU-borgere og ligeledes uindskrænkede muligheder for at overføre pensionsrettigheder.

Disse foranstaltninger vil medføre, at borgerne gøres til omdrejningspunktet i det indre marked. Deres specifikke behov vil blive modsvaret af specifikke foranstaltninger.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori det med rette bliver fremhævet, at det er nødvendigt at "respektere principperne om nærhed og medlemsstaternes suverænitet". Det er bare en skam at ikke alle medlemsstaterne er indstillet på at anerkende, hvem suveræniteten tilhører. I 1953 bekræftede retsformanden for Skotlands højeste civildomstol, at suveræniteten i den skotske forfatningsret, i modsætning til i andre dele af Det Forenede Kongerige, tilhører befolkningen. Det er derfor meget beklageligt, at alle unionistpartierne blokerede den skotske regerings forsøg på at fremme dette princip gennem en folkeafstemning om Skotlands uafhængighed.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da det er nødvendigt at styrke det europæiske markedstilsyn, forbedre adgangen til grundlæggende banktjenester, oprette et integreret realkreditmarked og fjerne skattemæssige hindringer og dobbeltbeskatning. En hurtig og effektiv gennemførelse af en e-handelspolitik er også nødvendig for at øge borgernes og forbrugernes tillid, når de handler på internettet. Det er desuden nødvendigt at udarbejde en handlingsplan mod forfalskning og piratkopiering som et vigtigt forebyggende redskab, der skal sikre, at varer i omløb på det indre marked er sikre at indtage, overholder de relevante standarder og er lovlige. Kommissionen og medlemsstaterne bør udvikle en effektiv kommunikationspolitik for akten for det indre marked, baseret på en politikrevision af dens håndgribelighed for borgerne. Vi stiller ligeledes krav om indførelse af et system med målkriterier, der er baseret på den horisontale sociale klausul, til vurdering af relevansen af alle det indre markeds foranstaltninger med hensyn til deres sociale konsekvenser, håndgribelighed og gennemførlighed, hvilket lægges til grundlag for en fremtidig politik. Vores borgere skal sættes i centrum for det indre marked.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Der hersker ingen tvivl om, at det indre marked, som vi drøfter i dag, er en af EU's største præstationer, når vi taler om økonomisk integration, men vi bør erindre, at vores ansvar ikke er at fremme stagnation, men derimod uophørligt at tilstræbe perfektion. Et sammenhængende hele afhænger af bestanddelene, der, som brikker i et puslespil, danner et billede, der er robust, stærkt og stabilt. Det indre markeds bestanddele er borgerne, hvis rettigheder og ansvar vi til enhver tid bør prioritere. Vores mål er en sund og løbende udvikling, der vil sætte skub i den økonomiske vækst, og denne form for vækst er kun mulig takket være forbedrede økonomiske og sociale forhold og en bedre styring. Vi bør overveje, om politikkerne ikke skal være centreret fuldstændig omkring borgerne. Det er af afgørende betydning at udvikle og værdsætte den menneskelige kapital, og en reel uddybning af markedet bør medføre fordele for alle EU-borgerne, det være sig arbejdstagere, forbrugere og iværksættere.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Betænkningen om et indre marked for europæere indeholder mange positive forslag som f.eks. fremme af borgernes mobilitet og fjernelse af dobbeltbeskatningen af EU-borgere, men den indeholder også mange forslag, som bærer præg af overregulering, og som i sidste ende vil bremse det indre marked og få det til at stagnere. Personligt støtter jeg ikke forslagene om et mere reguleret og kontrolleret indre marked for detailfinansiering, og jeg støtter heller ikke forslaget om en automatisk udvidelse af foranstaltningen, således at den også kommer til at omfatter regulering af roaming, da denne lovgivningsforanstaltning kun var af midlertidig karakter og burde have medført en tilpasning af roamingtaksterne. Hvis markedsmekanismerne svigter, bør en regulering af de endelige detailtakster være den sidste udvej, som det er tilfældet med roamingforordningen. Visse politikeres opfordring til en automatisk udvidelse af denne forordning er af en mere politisk baseret populistisk karakter end et rationelt begrundet skridt, der afspejler de ændringer, som er sket i EU på telekommunikationsområdet siden 2007. Forslaget om at lancere en tv-konkurrence om at blive "årets europæiske, grænseoverskridende virksomhed" er efter min mening et meningsløst spild af europæiske ressourcer. Jeg har derfor besluttet at undlade at stemme om denne betænkning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for denne betænkning, da jeg er af den faste overbevisning, at tilstedeværelsen af et indre marked ville udgøre den væsentligste manifestation af et stærkt og sammenhængende Europa. Fremme af en social iværksætterkultur, sikring af de europæiske borgeres frie mobilitet og fremme af moderne banktjenester for alle er blot et par af de centrale punkter, som vi skal fokusere vores idéer, ressourcer og projekter på. Med hensyn til især det første punkt giver jeg min uforbeholdne tilslutning til opfordringen til Kommissionen om at fremlægge en grønbog om anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer på tværs af de forskellige EU-medlemsstater. Dette ville være et væsentligt skridt i retning af at gøre uddannelse og undervisning mere konkret i en europæisk sammenhæng med en stadig større åbenhed.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) I oktober fremsatte kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser, Michel Barnier, sin akt for det indre marked, der er en samling af 50 forslag til fremme af vækst i EU. Parlamentet blev herefter opfordret til at fremsætte sine synspunkter om de forskellige dele af dette dokument. I aktens del 2 skabes fundamentet for at forene europæerne om det indre marked. Jacques Delors har engang sagt, at man ikke kan forelske sig i det indre marked. Det er jeg helt enig i, men vi kan ikke desto mindre forsøge at gøre det nyttigt for borgerne. Jeg har derfor støttet Parlamentets beslutning, hvori det bifaldes, at der skabes balance mellem forbindelsen mellem arbejdstagernes frihedsrettigheder og kravene i en social økonomi. I denne del af akten er der således reserveret en vigtig plads til de elementer, der er af afgørende betydning for de europæiske borgere, som f.eks. offentlige tjenesteydelser, kommunikationsinfrastruktur, solidaritet og beskæftigelse samt forbrugerbeskyttelse. Denne balance afspejler, at Kommissionen er fuldt ud bevidst om, at markedet ikke kan handle imod borgerne, men at det derimod skal handle til gavn for borgerne på såvel kort som lang sigt.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Bestræbelserne på at fuldstændiggøre det indre marked har været fokuseret på markedet og opbygningen heraf og meget lidt på borgernes, arbejdstagernes og forbrugernes bekymringer og rettigheder, hvilket kan være en del af forklaringen på de europæiske borgeres tøven og manglende engagement i forhold til det indre marked.

Borgerne skal sættes i centrum for det indre marked. Dette er anført klart og tydeligt i dokumentets indledning, men forslagene til at nå dette mål er for svage til, at det kan lade sig gøre.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Selv om det indrømmes i betænkningen, at et overvældende flertal af EU-borgerne forkaster det indre marked, bekræftes det igen, at det indre marked indtager en central plads i fællesskabssystemet. Det anførte ønske om at styrke arbejdsmarkedslovgivningen og tage borgernes bekymringer alvorligt er bestemt et positivt aspekt, men også uforeneligt med princippet om det indre marked som følge af den frie konkurrence uden forvridninger, som kendetegner den nuværende situation. Denne betænkning er selvmodsigende og vildledende. Jeg stemmer imod den.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked har altid været en af søjlerne i EU's økonomiske udvikling. I bestræbelserne på at stimulere det indre marked bør der fokuseres på befolkningens og virksomhedernes bekymringer og rettigheder, og de bør tildeles håndgribelige fordele. Det er også nødvendigt med en henvisning til de arbejdsmarkedsmæssige rettigheder i lovgivningen vedrørende det indre marked, og der skal forslås foranstaltninger for at fremme befolkningens mobilitet og sikre mulighed for overførsel af borgernes pensionsrettigheder. Kun på denne måde vil vi kunne få succes med at fuldstændiggøre et velfungerende indre marked.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) For mere end et halvt hundrede år siden gik de europæiske lande sammen om at skabe et indre marked. Vi mener, at vi skabte det for ca. 25 år siden. I dag er der imidlertid stadig mange spørgsmål, som vi skal tage hånd om for at få det indre marked til at fungere effektivt, og for at EU kan blive konkurrencedygtigt. Af alle de foranstaltninger, der er blevet drøftet og nævnt i det dokument, vi har vedtaget, er der efter min mening to aspekter, som er særligt vigtige, nemlig livslang læring og nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden samt udvikling af et velfungerende indre marked for energi. Med hensyn til de unge er det netop denne samfundsgruppe, der vil komme til at leve i det Europa, som vi skaber. Det er derfor vigtigt at skabe enhver mulighed for, at unge mennesker kan tilpasse sig rigtigt og engagere sig i skabelsen af deres egen fremtid. Et energimarked er et nyt område i EU-politikken. Intelligente energinet vil utvivlsomt spille en stor rolle i fremtidens økonomi, og vi skal derfor ikke forsinke, men derimod tildele tilstrækkelig opmærksomhed og afsætte tilstrækkelige ressourcer til at etablere og forbedre dem.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg tilslutter mig denne beslutning, da der skal lægges størst vægt på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og på at sikre forbrugerrettigheder og arbejdstagernes, varernes og virksomhedernes frie bevægelighed. Det indre marked skal skabe gode betingelser for bæredygtig vækst og øget beskæftigelse, og borgerne skal sættes i centrum. Det er følgelig meget vigtigt at undgå konkurrenceforvridning. Det indre marked vil fortsat være konkurrencedygtigt, hvis alle de arbejdsmarkedsmæssige rettigheder bliver respekteret. Vi skal sikre og konstant styrke den sociale velfærd og arbejdstagernes rettigheder samt sikre værdige arbejdsvilkår. Jeg tilslutter mig forslaget om at gøre det umuligt at arbejde på en medlemsstats område uden at overholde denne medlemsstats bestemmelser om løn og arbejdsvilkår. Princippet om lige løn for lige arbejde skal gennemføres fuldstændigt. Hindringer for arbejdstagernes frie bevægelighed skal fjernes. Vi skal åbne medlemsstaternes arbejdsmarkeder for alle europæiske arbejdstagere, men reguleringen af disse markeder skal gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedsbestemmelserne i disse medlemsstater, herunder den skandinaviske overenskomstmodel. Det er meget vigtigt at give medlemsstaterne ret til selv at beslutte, hvorvidt tredjelandsstatsborgere bør tildeles opholdstilladelse. For at gøre det indre marked arbejdsmarkedsorienteret skal erhvervslivet omstruktureres på en bæredygtig måde, og der skal føres en løbende dialog med arbejdsmarkedets parter. Det er meget vigtigt at sikre, at den offentlige sektor har mulighed for at inddrage virksomhederne mere effektivt i sit arbejde, således at borgerne kan få innovative offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, og der kan gives universel adgang hertil.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om et indre marked for europæere, da Europa efter min mening bør vedtage en fælles lovramme, der opfylder borgernes behov og retter op på ubalancen og forskellene i det indre marked. Efter den økonomiske krise har Europa brug for et marked, hvor arbejdstagerne og forbrugerne sættes i centrum for politikkerne. I dokumentet om et indre marked for europæere bliver der opfordret til en øget samordning mellem de europæiske institutioner, medlemsstaterne og virksomhederne med henblik på at styrke den politik, som Parlamentet har fastlagt, og sikre, at denne opfylder alle behovene på det europæiske marked.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for, da jeg er enig i de hovedprioriteter, som Parlamentet har forelagt Kommissionen. Det vigtigste af disse forslag er opfordringen til at øge EU-borgernes mobilitet, især ved at fremlægge en grønbog om gensidig anerkendelse af fagkvalifikationer, herunder en vurdering af de eksisterende rammer og, om nødvendigt, foreslå lovgivningsinitiativer til en reform af disse rammer i 2012 og samtidig anslå lønsomheden og merværdien ved professionsidentitetskort og et europæisk kvalifikationspas i 2011. Dette er en positiv foranstaltning, der er baseret på den aktuelle situation, og som er målrettet en øget mobilitet i EU. Jeg vil også gerne understrege opfordringen til Kommissionen til pr. juni 2011 at fremlægge et lovforslag om sikring af adgang til visse basale banktjenester og til forbedring af gennemsigtigheden og sammenligneligheden af bankgebyrer ved udgangen af 2011 samt opfordringen til at udarbejde et lovforslag om fjernelse af hindringer, der besværer mobile arbejdstagere, med henblik på at sikre fuld overførsel af pensionsrettigheder.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Det indre marked for europæere handler hovedsagelig om arbejdspladser og jobskabelse, der vil bidrage til at udviklingen af et miljø, hvor virksomheder og borgere kan udøve deres rettigheder fuldt ud. Der er behov for en mere ambitiøs tilgang med hensyn til forslaget vedrørende udstationeringsdirektivet med henblik på at få gennemført en revision af direktivet, som sammen med de økonomiske friheder sikrer beskyttelsen af de mest avancerede standarder og praksisser for arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold samt respekten for retten til kollektiv repræsentation og forhandling, kollektive skridt, herunder retten til at strejke, og den fulde gennemførelse af princippet om lige løn for lige arbejde.

Det er af central betydning at udvikle et europæisk transportnet ved en fælles ramme for EU-midler, øge konkurrenceevnen og integrationen og lette borgeres og arbejdstageres mobilitet gennem økonomisk overkommelige tjenester. Efter min mening er det af afgørende betydning, at arbejdstagerne får uddannelse og kvalifikationer, da disse faktorer er vigtige forudsætninger for jobskabelse, social integration og det indre markeds succes. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringerne for mobiliteten for arbejdstagere fra de nye medlemsstater, idet der mindes om de positive virkninger af arbejdstageres mobilitet i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) En fuldstændig gennemførelse af et konkurrencedygtigt indre marked uden hindringer er af afgørende betydning for relanceringen af den europæiske økonomi og for stimuleringen af vækst, konkurrencedygtighed og bæredygtighed i EU. Bestræbelserne på at relancere og styrke det indre marked bør ligeledes fokusere på borgernes, forbrugernes og offentlige tjenesteydelsers brugeres og virksomheders bekymringer og rettigheder og give dem håndgribelige fordele med henblik på at genoprette deres fulde tillid i det europæiske projekt samt give dem korrekte oplysninger om de muligheder, som det indre marked indebærer. I denne forbindelse bør der vedtages foranstaltninger, der kan øge EU-borgernes mobilitet og sikre forbrugerbeskyttelse samt styrke den sociale velfærd og beskytte arbejdstagernes rettigheder.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen af hr. Correia De Campos, der vedrører 19 initiativer om borgerne og det indre marked, som er indeholdt i akten for det indre marked, der er blevet foreslået af kommissær Barnier. Jeg støttede denne betænkning, der erindrer os om, hvor vigtigt det er at sætte borgerne i centrum for det indre marked igen. Hidtil er bestræbelserne på at fuldstændiggøre det berømte "store marked" for ofte blevet fokuseret på det indre marked og opbygningen heraf. Vi bør gentage denne øvelse igen på baggrund af borgernes, arbejdstagernes og forbrugernes bekymringer og rettigheder. Jeg opfordrer Kommissionen til at støtte hovedprioriteterne i denne beslutning. Jeg vil især gerne nævne tre hastemålsætninger med henblik på at gøre det indre marked mere attraktivt for borgerne, nemlig at øge mobiliteten (enten ved f.eks. at anerkende fagkvalifikationer eller at sikre muligheden for at overføre pensionsrettigheder for mobile arbejdstagere), udvide den såkaldte roamingforordning, herunder især ved at foreslå detailprislofter for dataroaming, og endelig at forbedre adgangen til grundlæggende banktjenester og forbedre gennemsigtigheden og sammenligneligheden af bankgebyrer i hele EU.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er for. Den 11. november 2010 vedtog Kommissionen en meddelelse med forslag til fornyelse af europæernes tillid til det indre marked. Denne akt for det indre marked er til drøftelse frem til den 28. februar 2011. Den overordnede tilgang, som Kommissionen foreslår, bygger videre på Mario Montis rapport til formanden for Kommissionen, "En ny strategi for det indre marked". Dens formål er, i overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, at styrke "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten", ved at sætte virksomheder, navnlig SMV'er, og EU-borgerne i centrum for det indre marked. Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" indeholder 50 forslag til forbedring af vores arbejde, erhvervsliv og indbyrdes udvekslinger, og navnlig indeholder del 2, "Europæere skal sættes i centrum for det indre marked, så de kan genvinde tilliden", 19 initiativer om det indre markeds sociale dimension.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den fuldstændige gennemførelse af det indre marked er det afgørende skridt, der vil sætte EU i stand til at realisere sit fulde potentiale angående konkurrenceevne, intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst.

Dette forudsætter en harmonisering af den nationale lovgivning med henblik på at tilskynde til den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Et rigt og dynamisk indre marked afhænger af vores evne til at udarbejde politikker, der kan fremme vækst, beskæftigelse og innovation.

Med dagens afstemning tilkendegiver Parlamentet igen, at borgerne skal sættes i centrum for relanceringen af det indre marked, da de er de væsentligste aktører, der kan aktivere gode cirkler med vækst og innovation. Den fuldstændige gennemførelse af politikken vedrørende det indre marked er tæt knyttet til integration med andre politikområder som f.eks. konkurrence, industri, energi og transport.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er vigtigt, at vi har taget hul på en så vidtrækkende drøftelse om Europas fælles indre marked, der har fungeret i 20 år, men som endnu ikke har realiseret sit fulde potentiale. På trods af alle retsakterne, anbefalingerne og de gensidige forsikringer kan vi ikke sige, at vi har gennemført det indre marked fuldstændigt, selv om et Europa uden et indre marked, overhovedet ikke vil være forenet. Skabelsen af det indre marked er noget, som potentielt kan styrke EU's idé. Hvorfor er det stadig ikke muligt at skabe et marked uden hindringer på trods af medlemsstaternes generelle anerkendelse af, at vi netop bør gå i denne politiske retning?

Stærkt forankrede nationale særinteresser, og de er virkelig for stærkt forankrede, står i vejen for opbygningen af det indre marked. Vi skal ophæve protektionistiske hindringer for at kunne relancere det indre marked. Jeg er enig i synspunktet om, at strukturen i og proceduren for forvaltningen af det indre marked er for kompliceret. Dette skyldes hovedsagelig, at der er for mange forskelle inden for EU's grænser. En styrkelse af den fælles mønt og indførelsen heraf i hele EU er nødvendig for at tilføje det indre marked en ny kvalitet.

Det indre marked kan ikke blot eksistere for store virksomheder, men bør også være til for små og mellemstore virksomheder og især for forbrugerne. Gennemsigtighed og harmonisering er vores målsætning. Skabelsen af et virkeligt indre marked er vores prioritering, og derfor bør Rådet og Parlamentet årligt foretage en vurdering af status for det indre marked, da dette vil gøre det muligt for os at overvåge, hvor langt vi er fra at nå de fastlagte mål.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning søger man at styrke de foranstaltninger, der har til formål at sætte borgerne i centrum for projektet om det indre marked, hvori der fokuseres på 19 initiativer, der er målrettet EU-borgernes behov. Efter min mening er det af afgørende betydning at genoprette EU-borgernes tillid til det europæiske projekt, og i denne forbindelse skal bestræbelserne fokuseres på borgernes, forbrugernes, offentlige tjenesteydelsers brugeres og virksomheders bekymringer og rettigheder. Det er nødvendigt med en helhedsorienteret tilgang til det indre marked som svar på det demokratiske underskud, som både EU-borgerne og offentlige og private organer føler eksisterer.

Tilskyndelse til mobilitet ved fjernelse af administrative og skattemæssige hindringer samt harmonisering af kvalifikationer, investering i grænseoverskridende projekter inden for adskillige områder, samordning af toldmyndighedernes aktiviteter og nationale markedstilsyn samt udvidelse af roamingforordningen er eksempler på de foranstaltninger, som jeg mener, er af central betydning for at opbygge tættere relationer mellem befolkningen og det europæiske projekt. Det er imidlertid værd at understrege igen, at det sociale aspekt, der knytter sig til det indre marked, bør suppleres af politisk styring og af et partnerskab mellem EU og de nationale myndigheder samt af den økonomiske dimension, som vil fremme økonomisk vækst og gøre Europa mere konkurrencedygtig.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig meget over, at der er vedtaget tre beslutninger om relanceringen af det indre marked, som styrker styringen og den rolle, som virksomheder og vækst samt borgerne spiller i denne politik. Mere end 20 år efter undertegnelsen af den europæiske fælles akt er den frie bevægelighed for personer, varer og kapital i hele Europa et bevis på, at en ambitiøs politik, der tjener borgerne og fremmer vækst, og en politik som alle kan drage fordel af hver dag, er en succes. Det ville imidlertid ikke have været nok for os blot at gøre status, da de europæiske borgere forventer specifikke forslag fra os for at imødekomme fremtidige udfordringer. Ved fastlæggelsen af vores prioriteringer har vi skitseret en samling af afbalancerede foranstaltninger, der omfatter en klar politisk, økonomisk og social model. Med navnlig denne beslutning om et indre marked for europæere bliver borgerne sat i centrum for vores bekymringer. Gennem tilskyndelsen til mobilitet og udvekslinger, uanset oprindelsessted, alder eller erhverv, markeres der med denne betænkning et skridt i retning af et europæisk arbejdsmarked. De socialsikringsforanstaltninger, der er nævnt i beslutningen er desuden væsentlige i forbindelse med reguleringen af dette marked og opbakningen til modellen for en social økonomi baseret på solidaritet.

Betænkning: Cristian Silviu Buşoi (A7-0071/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, da der er fokuseret på behovet for at støtte projekter, der tilfører europæisk merværdi, på nødvendigheden af en ny industripolitik og på regionaludvikling baseret på regional klyngedannelse. Jeg har også stemt for den, da den fremmer et indre marked for energi ved at mindske energiafhængigheden og ved at skabe mere konkurrencedygtige infrastrukturer og priser for slutbrugerne.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for denne beslutning om et indre marked for virksomheder og vækst. Det indre marked er hjørnestenen for både virksomheder og forbrugere, og der bør rettes særlig opmærksomhed mod SMV'er, der har det største potentiale for yderligere udvikling og øget beskæftigelse. Jeg støtter ordførerens holdning om, at en stimulering af e-handelen og skabelsen af et digitalt indre marked udgør et andet væsentligt aspekt af det indre marked. Det er en meget kompliceret proces i lyset af de forskellige skattesystemer, aftaleretlige bestemmelser og krav til virksomhedsdrift i EU's medlemsstater, men vi må fortsætte bestræbelserne inden for dette område. Det er også nødvendigt at koordinere skattepolitikkerne, da indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ville gøre det indre marked til et bedre erhvervsklima for europæiske virksomheder.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det indre marked må sørge for forudsætningerne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for at nå målene i EU 2020-strategien. Det er nødvendigt at forbedre EU's økonomiske styring med henblik på at skabe de økonomiske betingelser for, at virksomheder kan udnytte mulighederne i det indre marked, som gør dem i stand til at vokse og blive mere konkurrencedygtige. Fjernelsen af hindringer for mobilitet og harmoniseringen af institutionelle regler med henblik på at fremme integration, økonomisk vækst og europæisk solidaritet er store fordele ved det indre marked. Jeg har stemt for denne betænkning for at styrke tilliden til det indre marked på alle niveauer og fjerne de eksisterende hindringer for, at virksomheder kan få adgang til markedet. Et indre marked baseret på fri og fair konkurrence er EU's centrale målsætning om økonomisk reform og giver EU en afgørende konkurrencefordel i den globale økonomi.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU's centrale målsætning om økonomisk reform er et indre marked, der er velfungerende og er baseret på fri og fair konkurrence. På nuværende tidspunkt er det indre marked fortsat opsplittet, og de resterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer har negativ indflydelse på alle virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, der ikke i stand til at få fuldt udbytte af alle fordelene ved det indre marked. Der er ikke fundet en løsning på lovgivningen vedrørende licensordninger for ophavsrettigheder, som har direkte indvirkning på forfalskninger og piratkopiering. Dette mindsker virksomhedernes tillid til e-handel og fremmer opsplitningen af reglerne for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, hvilket kvæler innovationen på det indre marked. Det er især vigtigt at tage ordentlig hånd om spørgsmålet om offentlige indkøb, der tegner sig for 17 % af EU's BNP. De grænseoverskridende indkøb har hidtil tegnet sig for en lav andel af det samlede marked for offentlige indkøb, da SMV'erne stadig har begrænset adgang til markederne for offentlige indkøb. Tjenesteydelser er en vigtig sektor for økonomisk vækst og beskæftigelse, men det indre marked for tjenestedydelser er stadig underudviklet, navnlig grundet uoverensstemmelser og medlemsstaternes problemer med gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser. Jeg er enig i forslagene i Kommissionens meddelelse om "På vej mod en akt for det indre marked", men for at sikre et effektivt og velfungerende indre marked, mener jeg, at medlemsstaterne skal forbedre gennemførelsen af EU-initiativer, der allerede er vedtaget, som f.eks. "Small Business Act", hvilket ville bidrage til en løsning af mange af de administrative og lovgivningsmæssige problemer, som virksomhederne i EU står over for i dag.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) For at bevare sin position som en global økonomisk leder skal EU konstant støtte og stimulere den økonomiske udvikling. EU's indre marked er af grundlæggende betydning for såvel virksomheder som forbrugere. Vi bør gøre en stor indsats for små og mellemstore virksomheder, der er drivkraften bag økonomisk vækst og danner grundlag for et væsentligt antal arbejdspladser. Der bør træffes innovative foranstaltninger og anvendes passende finansielle instrumenter for at forbedre deres konkurrenceevne, adgang til informationer og deltagelse i forskningsprogrammer. Idéen om at oprette projektobligationer, som vil gøre det muligt for virksomheder at rejse midler, er interessant. Det digitale indre marked bør også spille en vigtig rolle i økonomien. Der bør især gøres bestræbelser på at stimulere den elektroniske handel, da den bidrager til at øge den grænseoverskridende handel. Det er efter min mening også af afgørende betydning at indføre et EU-patent og en fælles konfliktløsningsordning. Jeg er sikker på, at et velfungerende indre marked vil bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, så jeg stemmer for beslutningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for denne betænkning, da jeg mener, at det er nødvendigt at vedtage og gennemføre mange foranstaltninger, der vil fremme bæredygtig vækst og udvikling i virksomheder, for at gennemføre en vellykket relancering af EU's indre marked og for at øge den globale konkurrenceevne i EU som helhed samt skabe arbejdspladser. Jeg mener ligeledes, at det er meget vigtigt, at koordinere disse foranstaltninger med regionaludviklingsforanstaltninger, og at sikre, at disse foranstaltninger er komplementære, således at der undgås en koncentration af industri, virksomheder og tjenesteydelser i visse regioner, mens andre mere fjerntliggende regioner overlades til skæbnen. Betænkningen omhandler også et utal af andre spørgsmål, der påvirker borgernes dagligdag, virksomhedernes konkurrenceevne og ligeledes jobskabelsen i Europa, nemlig f.eks. fremme af forskning og nye teknologier samt udvikling og udvidelse af infrastruktur inden for transport, energi og telekommunikation.

Desuden bliver der i betænkningen berørt et emne, der er vigtigt for Litauen, idet der nemlig gøres opmærksom på nødvendigheden af at forbedre den østeuropæiske energiinfrastruktur, således at det kan lykkes at forbinde den med energinettene i de vestlige medlemsstater. I denne forbindelse fremhæves det også, at der skal sikres rimelige energipriser for forbrugerne i hele Europa. I betænkningen tilskyndes der ligeledes til samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på etablering og fremme af anvendelsen af mere effektive og renere transportsystemer samt udvikling af international e-handel, herunder også forbedring af onlinebetalingssystemer.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) EU er en af verdens førende økonomier, hvis drivkraft er små og mellemstore virksomheder. EU skal være særlig opmærksom på disse virksomheder, som mere end nogen anden har mærket virkningerne af den økonomiske krise, ikke mindst fordi SMV'erne har det største vækst- og beskæftigelsespotentiale.

Derfor siger det sig selv, at EU's bestræbelser bør være målrettet en tilskyndelse af bæredygtig økonomisk vækst. Jeg stemte for denne betænkning, da den har den fordel, at den indeholder en angivelse af de rette prioriteringer, som er nødvendige for at opbygge et stærkere indre marked, der er i højere grad kan opfylde de europæiske virksomheders behov og skabe højere vækstrater.

Jeg er således enig i de retningslinjer, der er skitseret i dette dokument, som efter min mening aktivt kan bidrage til omdannelsen af det indre marked til et innovativt miljø, der er gunstigt for virksomhederne og baseret på en digital økonomi samt en effektiv fri bevægelighed for tjenesteydelser. Jeg er enig i, at det i denne henseende er nødvendigt at tilskynde til e-handel, som gør det muligt at fremme den grænseoverskridende handel, koordinering af skattepolitikker og en øget strømlining af grænseoverskridende offentlige indkøb, hvilket er punkter, hvor de europæiske SMV'er halter bagefter.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. – (DA) Vi har stemt for betænkningen om et indre marked for virksomheder og vækst. Betænkningen rummer mange vigtige forslag til udviklingen af det indre marked.

Vi støtter dog ikke tanken om, at forskelle i skattemæssige bestemmelser kan medføre betydelige hindringer for grænseoverskridende transaktioner, og at en koordinering af de nationale skattepolitikker, som Mario Monti foreslår i sin rapport, vil have en betydelig merværdi for virksomheder og borgere. Derimod går vi ind for, at der koordineres mellem medlemslandene, så skattesvig og skattely for virksomheder ikke finder sted. Skattesatser er fortsat et nationalt anliggende.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. For at skabe et velfungerende indre marked, hvor en sund og produktiv konkurrence er fremherskende, mener jeg, at de foranstaltninger, der er beskrevet i denne betænkning, er af afgørende betydning.

Jeg er helt enig i, at det er nødvendigt at skabe et digitalt indre marked, da manglen på hensigtsmæssige regler har stor indvirkning på det indre markeds effektivitet, især i disse tider, på baggrund af de teknologiske fremskridt i andre lande, der er vores økonomiske konkurrenter. Vi skal tage højde for e-handelens enorme potentiale, især hvad angår væksten i den grænseoverskridende handel og, som tidligere nævnt, den deraf følgende forbedrede konkurrenceevne, som e-handelen ville tilføre markedet.

Jeg er endvidere enig i, at det er nødvendigt at handle på to andre fronter, nemlig servicesektoren og SMV'er. En korrekt gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser og en lovgivningsmæssig reform af standardiseringsrammen, således at den også kommer til at omfatte tjenesteydelser, er uundgåelig. Vi afventer desuden Kommissionens lovforslag. Som jeg har sagt i forbindelse med andre forhandlinger, skal vi endelig kortlægge nye incitamenter og yde mere støtte til små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i vores marked og sætter virkelig skub i jobskabelsen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Efter min mening vil EU drage fordel af den forbedrede adgang for alle virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, til information om finansiel støtte til innovation, som de kan ansøge om for at øge deltagelsen i forskningsprogrammer og især i offentlig-private partnerskaber, hvis mål det er at køre forsknings- og innovationsprogrammer. Jeg tror ikke, at disse virksomheders potentiale er blevet udnyttet tilstrækkeligt. EU skal derfor støtte denne sektor i dens bestræbelser på at udvide sine aktiviteter, herunder de grænseoverskridende aktiviteter, og i at udnytte alle de eksisterende muligheder i det indre marked.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om "et indre marked for virksomheder og vækst", da det efter min mening i høj grad vil forbedre vores indre marked til gavn for alle borgerne. Formålet med denne betænkning er i realiteten at styrke den industrielle konkurrenceevne, en bæredygtig udvikling og jobskabelse.

EU har en enestående økonomi, hvor vi kan prale af at have 500 millioner forbrugere. Opretholdelse, forbedring og fremme af Europas indre marked vil sikre øget bevægelighed for varer og tjenesteydelser uden handelshindringer mellem medlemsstaterne. I sparetider er øget økonomisk vækst af central betydning.

Jeg er enig i, at der bør tages yderligere skridt til at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser og af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer. Hvis disse direktiver gennemføres korrekt, vil EU's borgere have mulighed for at rejse til andre EU-medlemsstater for at arbejde og levere tjenesteydelser uden store administrative byrder. En af EU's kernemålsætninger er et område uden hindringer.

I denne betænkning udtrykkes der også en positiv holdning til at støtte SMV'er, der kræver meget støtte på nuværende tidspunkt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Da Europa er verdens største økonomi, er gennemførelsen af det indre marked af afgørende betydning for, at EU's borgere og virksomheder kan få en følelse af tillid og sikkerhed. Den krise, som verden generelt og Europa især gennemlever, får os til at reflektere over EU's fremtid og de foranstaltninger, som vi skal træffe for at relancere den europæiske økonomi. I oktober 2010 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "På vej mod en akt for det indre marked" i kølvandet på hr. Montis rapport "En ny strategi for det indre marked". Gennemførelsen af foranstaltninger, der fremmer virksomhedernes stærkere, mere bæredygtige og mere rimelige vækst hørte til blandt målsætningerne. Det glæder mig derfor, at denne betænkning er blevet vedtaget, da målet heri bl.a. er at mindske den bureaukratiske byrde for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved at give dem adgang til kredit, ved at investere i innovation og moderniseringen af tjenesteydelser som f.eks. gennem elektronisk forvaltning og ved at gennemføre en digital økonomi. Disse elementer er de grundlæggende søjler i EU's 2020-strategi, der i høj grad vil bidrage til et mere konkurrencedygtigt indre marked og stimulere væksten på dette marked.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu en betænkning fra pakken om konsolidering af det indre marked. I betænkningen skamroses markedet og den frie konkurrence, selv om vi befinder os i en åbenlys katastrofe, der er forårsaget af disse politikker og deres forfærdelige konsekvenser, som i dag rammer arbejdstagerne, de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og borgerne generelt, herunder især i lande med svage økonomier. Lad os fokusere på de eksempler, der fremgår af nogle citater fra betænkningen, vedrørende f.eks. energiområdet: "påpeger vigtigheden af et fuldt funktionsdygtigt indre marked for energi […]; understreger, at det indre marked for energi bør bidrage til at opretholde rimelige energipriser for både forbrugerne og virksomhederne".

Modsigelserne og usandhederne her er åbenlyse. Man behøver blot at se på det, der sker i Portugal, for at indse, at liberalisering har resulteret i privatisering, høje priser for virksomheder og forbrugere og en fortjeneste på mere end 1 mia. EUR til aktionærerne i EDP (Energias de Portugal, S.A.) og et tilsvarende beløb til Galp Energia, SGPS, S.A., og andre virksomheder i branchen. Det samme kan imidlertid siges om sektorer som f.eks. vedrørende posttjenester, telekommunikationssektoren eller finanssektoren.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu en betænkning om Kommissionens pakke med meddelelser om akten for det indre marked, hvor forslagene kommer i kølvandet på hr. Montis rapport om "En ny strategi for det indre marked".

Betænkningen er endnu en lovprisning af den frie konkurrence, selv om der dækkes over dens indhold for at skjule det sprængfarlige indhold i den gave, der sendes til arbejdstagerne, de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og især til borgerne i de lande med de svageste økonomier.

Lad os se på nogle eksempler på de elementer, der er indeholdt i betænkningen, især vedrørende energi:

"påpeger vigtigheden af et fuldt funktionsdygtigt indre marked for energi […]; understreger, at det indre marked for energi bør bidrage til at opretholde rimelige energipriser for både forbrugerne og virksomhederne". Desuden behøver man blot at se på det, der sker i Portugal, for at indse, at liberalisering har resulteret i privatisering, høje priser for virksomheder og forbrugere og en fortjeneste på mere end 1 mia. EUR til aktionærerne i EDP (Energias de Portugal, S.A.) og et tilsvarende beløb til Galp Energia, SGPS, S.A., og andre virksomheder i branchen.

Noget tilsvarende kan måske siges om andre sektorer, herunder vedrørende posttjenester eller telekommunikation, for slet ikke at nævne den finansielle sektor. Derfor har vi stemt imod betænkningen.

  Jim Higgins, Seán Kelly, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE), skriftlig. – (EN) De fire irske medlemmer af Fine Gael har stemt for betænkningen om akten for et indre marked for virksomheder og vækst, da vi støtter de overordnede linjer i beslutningen, men, som nævnt i tidligere stemmeforklaringer, støtter vi ikke et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG).

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I Buşoi-betænkningen opfordres der til et erhvervsvenligt indre marked, og betydningen af små og mellemstore virksomheder understreges med rette. I en del af EU, Skotland, har tusindvis af små virksomheder nydt godt af den skotske regerings bonusordning for små virksomheder, og jeg vil fremhæve dette som et eksempel på bedste praksis for andre europæiske lande.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal vedtage og gennemføre mange foranstaltninger, der kan fremme bæredygtig erhvervsvækst og -udvikling, hvis det skal lykkes for os at genoplive EU's indre marked, øge EU's globale konkurrencedygtighed og skabe nye arbejdspladser. I dag er Europa blevet verdens største økonomi. Det indre marked er hjørnestenen for både virksomheder og forbrugere, men det kan skabe mere vækst og beskæftigelse, og vi har endnu ikke oplevet dets fulde potentiale. Der må rettes særlig opmærksomhed mod SMV'er, der har det største potentiale for yderligere udvikling og øget beskæftigelse. Derfor er det meget vigtigt at fremme en bæredygtig økonomisk vækst. Det indre marked selv og de virksomheder, der opererer inden for det, er afgørende for EU-økonomiernes fremtidige vækst. Det indre marked skal omdannes til et innovativt, erhvervsvenligt klima, som er baseret på en digital økonomi, og hvor den frie bevægelighed for tjenesteydelser fungerer effektivt. Et velfungerende indre marked for tjenesteydelser har et vigtigt potentiale for vækst og dermed for vores økonomiske genopretning. Kun bæredygtig vækst kan sikre bæredygtige job. Der bør tages yderligere skridt til at sikre en korrekt gennemførelse af servicedirektivet og af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer. Desuden er indførelsen af EU-erhvervspas, hvor det kan lade sig gøre, en idé, der må overvejes i betragtning af disse pas' potentiale til at øge den frie bevægelighed for EU-borgere og forenkle ansættelsesprocedurerne for virksomheder i EU.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er tvingende nødvendigt, at vi forbedrer betingelserne for de små og mellemstore virksomheder, så Europa reelt bliver konkurrencedygtig i verden. Der er utallige eksempler på, at der er skabt økonomisk vækst og forbedret konkurrencedygtighed ved at mindske de bureaukratiske byrder for små og mellemstore virksomheder. Der er ikke gjort nok for at sætte de små og mellemstore virksomheder i stand til at arbejde med færre bureaukratiske hindringer og øget effektivitet. De små og mellemstore virksomheder er drivkraften i EU's økonomi. Der er også dramatiske tendenser på e-området. EU er i øjeblikket ikke konkurrencedygtigt på e-markederne. Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at sætte skub i e-handelen, så vi reelt kommer videre med gennemførelsen af et digitalt indre marked i EU. Der er taget vigtige skridt, men der skal gøres mere, og vi skal opnå hurtigt fremskridt. Jeg tilslutter mig de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning med henblik på at fremme indsatsen.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Betænkningen om et indre marked for virksomheder og vækst er efter min mening særdeles afbalanceret, og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger vil stimulere det indre markeds vækst og i sidste ende også medlemsstaternes økonomier. Jeg er især enig i betænkningens nøgleprioriteter, som f.eks. oprettelsen af et EU-patent og en fælles ordning til afgørelse af patentsager, understregning af behovet for langsigtede investeringer i innovative sektorer, forbedring af virksomheders og forbrugeres tillid til e-handel og stimulering af dens udvikling på det indre marked, fjernelse af bureaukratiske hindringer for små og mellemstore virksomheder, der deltager i grænseoverskridende aktiviteter, og rationalisering af procedurerne ved offentlige indkøb. Da jeg støtter alle disse foranstaltninger, og da jeg er overbevist om deres nytte og fordele, stemte jeg for vedtagelsen af denne betænkning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Opfyldelsen af de målsætninger, der er fastlagt i 2020-strategien, kræver, at Europa skaber betingelser, der er gunstige for vækst og innovation, gennem investeringer og en målrettet indsats på det europæiske marked. Europa skal fastholde vækst og fremme effektive strategier inden for det indre marked, som kan forbedre både konkurrenceevne, innovation og forskning. Kommissionen skal garantere gennemførelsen af en pakke, der kan sikre, at disse målsætninger opnås ved hjælp af foranstaltninger, som kan forbedre konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Styrkelsen af EU's økonomiske styring er derfor et vigtigt skridt, som vil sætte virksomhederne i stand til at udnytte mulighederne i det indre marked. Indførelsen af europæiske obligationer, som kan finansiere projekter, og oprettelsen af et patent, der er gyldigt i hele Europa, er nogle af de punkter, der har fået mig til at støtte beslutningen. Det indre marked er et vigtigt mål, som skal nås. På baggrund af de forskellige forhold i de forskellige medlemsstater er det EU's opgave at minimere sådanne forskelle, så indsatsen vil gavne alle europæiske virksomheder.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) I oktober sidste år fremlagde kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser, Michel Barnier, sin "akt for det indre marked", en samling af 50 forslag, der skal sætte skub i væksten i EU. Parlamentet blev derefter opfordret til at fremlægge sin holdning til de forskellige dele af denne akt. Del 1 i akten omhandler Kommissionens planer om at skabe et miljø, der stimulerer iværksættervirksomhed. Vi skal derfor fremme skabelse og innovation baseret på bæredygtig udvikling, som kombinerer international konkurrencedygtighed med beskyttelse af små og mellemstore virksomheder. Parlamentets beslutning godkender og supplerer Kommissionens tilsagn, og derfor støttede jeg den. Den minder os endvidere om behovet for at støtte realøkonomien mere end nogensinde før, og det skal navnlig ske via en ambitiøs europæisk industripolitik. Med henblik på at skabe et ægte indre marked for de små og mellemstore virksomheder foreslås det i beslutningen, at der vedtages en statut for et europæisk privat selskab med henblik på at gøre det lettere at etablere og drive disse afgørende elementer af EU's økonomiske struktur.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er overbevist om, at det indre marked er det vigtigste for vores globale konkurrenceevne. Uden det kan vi ikke spille en så vigtig rolle i indsatsen for at opretholde den globale balance mellem de økonomiske kræfter, navnlig i en tid, hvor nye aktører dukker op på den globale scene. Fremskridt i det indre marked og videreudvikling af EU's regioner er knyttet til hinanden og fører til et stærkt Europa med samhørighed og konkurrencedygtighed. I den henseende vil jeg fremhæve den særlig vigtige rolle, som regionalpolitikken spiller for integrationen af det indre marked. Øget adgang for alle regioner i EU er en absolut forudsætning for et dynamisk og effektivt indre marked.

De nye medlemsstater befinder sig i en særlig situation, hvor adgangsmulighederne stadig er begrænsede. Støtte til investeringer i infrastruktur og udvikling heraf vil medvirke til at styrke konkurrencedygtigheden i de regioner, der halter bagefter, og sikre, at det indre marked fungerer harmonisk. Dette vil hjælpe med at forbedre hele EU's globale konkurrenceevne betydeligt.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Det indre marked selv og de virksomheder, der opererer inden for det, er afgørende for EU-økonomiernes fremtidige vækst. Dette udkast til betænkning skitserer prioriterede foranstaltninger, som skal træffes for at opbygge et stærkere indre marked, der bedre imødekommer behovene hos EU-virksomheder, og som vil medføre højere vækstrater end før.

Ordførerens prioriteter er opdelt i fire grupper, der tager sigte på at omdanne det indre marked til et innovativt, erhvervsvenligt klima, som er baseret på en digital økonomi, og hvor den frie bevægelighed for tjenesteydelser fungerer effektivt. Et velfungerende indre marked for tjenesteydelser rummer et vigtigt potentiale for vækst og dermed for vores økonomiske genopretning. Kun bæredygtig vækst kan sikre bæredygtige job.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning foreslås øget liberalisering af energi- og postsektorerne og mere effektiv anvendelse af direktivet om tjenesteydelser med det formål at støtte virksomheder og sætte skub i væksten. I overensstemmelse med den nyliberale ideologi bebrejdes administrative bestemmelser og beskyttelsen af offentlige tjenester for at hæmme væksten. De europæiske ledere har ikke taget ved lære af krisen i 2008, idet et radikalt retningsskifte mod et andet Europa er nødvendigt. Jeg stemmer imod denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked har altid været en af hjørnestenene i Europas økonomiske udvikling. Meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked" tager udgangspunkt i spørgsmålet om politisk lederskab og partnerskabsprincippet som de grundlæggende instrumenter til relancering og uddybning af det indre marked. Vi skal skabe ny dynamik i forbindelserne mellem institutionerne og i samarbejdet mellem og inddragelsen af medlemsstaterne, de nationale parlamenter samt de regionale og lokale myndigheder, så vi kan forbedre anvendelsen og gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked. Vi skal alle, både medlemsstaterne og de europæiske institutioner, deltage i indsatsen for at overvåge, evaluere og modernisere gennemførelsen af den europæiske lovgivning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Små og mellemstore virksomheder er en særlig vigtig drivkraft for hele økonomien. De skal have langt flere muligheder for at etablere og udvikle sig i det indre marked. Til det formål kræves der kapital, og de små og mellemstore virksomheder skal have nemmere adgang til den. En anden faktor, der vil hjælpe os med at sikre varig og bæredygtig vækst i de europæiske nationaløkonomier, er støtte til tjenesteydelsessektoren. Til det formål er det nødvendigt med fri bevægelighed for tjenesteydelser. Det indre marked skal blive mere attraktivt som helhed, så der skabes et innovativt og erhvervsvenligt klima.

EU har også brug for et digitalt indre marked for at forbedre konkurrenceevnen og stimulere væksten. Alle virksomheder i EU skal kunne få gavn af det indre marked, selv om mange områder, som f.eks. e-handel, i høj grad skal videreudvikles. Jeg stemte ikke for betænkningen, fordi ordføreren foreslår, at der indføres en ny momsstrategi, men ikke i tilstrækkelige detaljer anfører, hvordan dette skal fungere i praksis.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det indre marked er en meget vigtig faktor for virksomheder og vækst. Der skal lægges betydelig vægt på innovation, kreativitet og en passende ordning til finansiering af denne indsats. Innovation skaber et fundament for stærk og mere bæredygtig vækst og jobskabelse. For at sikre, at finansieringsordningerne fungerer effektivt, skal vi først og fremmest skabe gunstige betingelser for langsigtede investeringer i innovative og jobskabende sektorer. Der må rettes særlig opmærksomhed mod SMV'er, der har stor betydning for den europæiske økonomi. Der skal skabes et bedre miljø for de små og mellemstore virksomheder i det indre marked, så de kan udvide deres grænseoverskridende aktiviteter, så deres adgang til kapitalmarkederne forbedres, og så administrative og skattemæssige hindringer fjernes. Det skal sikres, at de små og mellemstore virksomheder kan ydes passende støtte via EU's regionalpolitik, på grund af deres betydning for det sociale netværk i byområder eller tyndt befolkede områder. Den europæiske banksektors struktur skal være pluralistisk for at opfylde de små og mellemstore virksomheders finansieringsbehov. Det er meget vigtigt, at vi skaber en klarere momsramme og et fælles, konsolideret selskabsskattegrundlag. Vi skal efter min mening omgående vedtage en statut for et europæisk privat selskab for at gøre det lettere at etablere og drive små og mellemstore virksomheder på tværs af grænserne i det indre marked. Procedurerne for offentlige udbud skal gøres mere rationelle. Vi skal skabe gunstigere betingelser for grænseoverskridende offentlige indkøb, så vi sikrer gensidighed med industrialiserede lande og de store nye vækstøkonomier.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den finansielle og økonomiske krise har mobiliseret EU i søgningen efter nye regler og systemer, der kan sikre balance og vækst. Mario Montis rapport har slået tonen an for udformningen af en europæisk akt for det indre marked. Hovedmålet er at sikre vækst og udvikling, men også sikkerhed og garantier til små og mellemstore virksomheder, investorer og forbrugere samt alle markedsdeltagere, hvis handelsaktiviteter skal stimuleres. Min stemme for tilkendegiver ikke kun min vilje til at støtte teksten, men også et reelt tilsagn til borgerne om forbedring af reglerne og sikring af lige muligheder for investering og forbrug i et stadig voksende system for både den offentlige og den private sektor.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I denne betænkning fremlægger Parlamentet fem prioriteter med henblik på at konsolidere det indre marked for virksomheder og vækst, nemlig et EU-dækkende patentsystem og en fælles ordning til afgørelse af patentsager, finansiering af innovation, fremme af e-handel, forbedret adgang til og større deltagelse i det indre marked for små og mellemstore virksomheder og forenkling af procedurer vedrørende offentlige indkøb. Jeg er enig i de fremlagte prioriteter, og jeg stemte derfor for denne betænkning. Jeg vil gentage min overbevisning om, at oprettelsen af et EU-dækkende patentsystem og en fælles ordning til afgørelse af patentsager er nødvendig for at støtte innovation og kreativitet i det indre marked. Innovation og kreativitet er kendte vækstfaktorer. Sammen med denne foranstaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne tage hensyn til betydningen af innovation for stærk og bæredygtig vækst og for jobskabelse. Vækst kan stimuleres ved at sikre tilstrækkelig finansiering af innovation, navnlig gennem indførelse af europæiske lånegarantier til finansiering af EU-projekter.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Det indre marked skal reaktiveres og gennemføres fuldt ud for at opfylde målene i Europa 2020-strategien, så det giver mere vækst til virksomhederne, heriblandt virksomheder i den kooperative sektor (andelsselskaber, foreninger, gensidige selskaber og fonde), og flere og bedre arbejdspladser samt passende beskyttelse af arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder i EU. Der bør skabes mere SMV-venlige lovgivningsmæssige rammer ved nøje at vurdere virkningen af ny lovgivning eller lovgivningsmæssige foranstaltninger for SMV'er med henblik på at begrænse bureaukratiet, øge konkurrenceevnen og fremme beskæftigelse af høj kvalitet. Vi skal også bevare de eksisterende sundheds- og sikkerhedsbestemmelser for arbejdstagere. Jeg tilslutter mig Kommissionens forslag om at offentliggøre en momsstrategi, eftersom der er behov for en bedre skattekoordinering mellem medlemsstaterne for at forebygge illoyal skattekonkurrence og markedsforvridninger. Forslaget til direktiv om etablering af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil efter min mening styrke navnlig de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ved at mindske byrderne i forbindelse med komplicerede administrative regler og ved at sænke de omkostninger, der opstår som følge af kravet om overholdelse af forskellige nationale skattesystemer, så der evt. opnås en positiv indvirkning på de offentlige finanser og beskæftigelsen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Fuld gennemførelse af et konkurrencedygtigt indre marked uden hindringer er nødvendig for genaktiveringen af den europæiske økonomi og stimuleringen af vækst, konkurrencedygtighed og bæredygtighed i EU. Vi bør derfor vedtage foranstaltninger, der gør det muligt at opbygge et stærkere indre marked, som bedre kan opfylde de europæiske virksomheders behov, navnlig de små og mellemstore virksomheder, så der skabes et gunstigt klima for innovation baseret på en digital økonomi, hvor der er reel fri bevægelighed for tjenesteydelser.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Et indre marked, der fungerer effektivt, er nødvendigt for at sikre konkurrencedygtighed, jobskabelse og bæredygtig vækst i Europa. Derfor stemte jeg for denne fremragende betænkning fra min kollega, hr. Busoi, som fremlægger en række prioriteter for at forbedre gennemførelsen af det indre marked ledsaget af en række lovgivningsforslag for at opnå dette. Vi skal sætte skub i oprettelsen af et EU-patent, rationalisere procedurerne for offentlige udbud og stimulere den digitale økonomi ved at styrke virksomhedernes og borgernes tillid til e-handel. Endelig vil jeg fremhæve to vigtige vækstfaktorer, vi skal udnytte omgående. Den første er langsigtet innovation med henblik på at støtte omlægningen af vores økonomier i en bæredygtig retning. Dette kan ske ved at oprette obligationer i EU, navnlig inden for energi, transport og telekommunikation. Den anden er at øge de små og mellemstore virksomheders deltagelse i det indre marked ved at udvikle deres finansieringskilder og ved at forbedre deres adgang til kapitalmarkederne, ved at fjerne de skattemæssige hindringer for deres grænseoverskridende aktiviteter og ved at revidere reglerne for offentlige indkøb, så procedurerne bliver mere fleksible og mindre bureaukratiske.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. I oktober 2010 vedtog Kommissionen meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked" for at relancere det indre marked. I første del af denne meddelelse foreslår Kommissionen en række foranstaltninger, som skal skabe stærkere, bæredygtig og retfærdig vækst for erhvervslivet. I dag er Europa blevet verdens største økonomi. Det indre marked er hjørnestenen for både virksomheder og forbrugere, men det kan skabe mere vækst og beskæftigelse, og vi har endnu ikke set dets fulde potentiale. Der må rettes særlig opmærksomhed mod SMV'er, som har det største potentiale for yderligere udvikling og øget beskæftigelse.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked" omhandler spørgsmålet om politisk lederskab og partnerskabsprincippet som de grundlæggende instrumenter til relancering af det indre marked. Dynamikken i forbindelserne mellem institutionerne, samarbejdet mellem og inddragelsen af medlemsstaterne, de nationale parlamenter samt de regionale og lokale myndigheder vil forbedre anvendelsen og gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked. Jeg stemmer for denne betænkning, fordi de fremlagte foranstaltninger er afgørende. Jeg vil fremhæve vurderingen af tilstanden for det indre marked på Rådets forårsmøde, offentliggørelsen af en grønbog med deltagelse af civilsamfundet samt regionale og lokale myndigheder, offentliggørelse af sammenhængstabeller og endelig mindskelsen af underskud og fejl i forbindelse med gennemførelsen af direktiver.

Både medlemsstaterne og de europæiske institutioner skal deltage i indsatsen for at overvåge, evaluere og modernisere gennemførelsen af den europæiske lovgivning, hvis integrationspolitikken skal lykkes. Jeg vil også fremhæve, at regionale og lokale myndigheder skal tildeles en vigtigere rolle i overensstemmelse med subsidiaritets- og partnerskabsprincippet.

Betænkninger: Sandra Kalniete (A7-0083/2011) – António Fernando Correia De Campos (A7-0072/2011) – Cristian Silviu Buşoi (A7-0071/2011)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede den betænkning, som vores kollega, hr. Busoi, har udformet, og de to betænkninger, der er udformet af henholdsvis fru Kalniete og hr. Correia de Campos. Disse tre betænkninger blev udformet i forlængelse af Kommissionens forslag til en akt for det indre marked. Michel Barnier, kommissær for det indre marked, ønsker at relancere det indre marked, men først og fremmest at bringe det tættere på borgerne. Det er et ønske, jeg støtter fuldt ud. Akten for det indre marked skal ses som en mulighed for at vise borgerne, at europæisk integration og navnlig det indre marked sker i deres interesse og ikke imod dem. En garanti for adgang til basale banktjenester – eller mere generelt sikring af kvaliteten af og adgangen til tjenester, der er nødvendige for vores medborgere – er et skridt i denne retning.

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. – (IT) Parlamentets tre betænkninger som svar på Kommissionens akt for det indre marked omhandler spørgsmål, der er vigtige for den europæiske industri og dens små og mellemstore virksomheder. Forenklingen af lovgivning og bureaukrati, kampen mod forfalskning, betydningen af innovation og øget adgang til kredit er vigtige forhold, hvor vores virksomheder forventer nødvendige indgreb fra Europa, så de igen kan blive konkurrencedygtige på de internationale markeder.

Det, der i virkeligheden er nødvendigt for genaktivering og fuld gennemførelse af det indre marked i EU, er dog en ensartet skattepolitik i EU. Skattepolitik er den ilt, der kan genoplive de små og mellemstore virksomheder i Europa, og indsatsen skal ikke stoppe ved det indledende incitament, men skal føre dem gennem konsolidering og vækst. Den manglende skattemæssige harmonisering i Europa skaber skævheder mellem de forskellige EU-territorier, som f.eks. det nordøstlige Italien og Slovenien, der er konkurrenter med hensyn til skatteniveau og deres økonomiers udviklingsgrad.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) De tre betænkninger om det indre marked vækker ikke vores begejstring, fordi der er punkter, vi ikke kan tilslutte os, selv om vi støtter visse punkter. I dette tilfælde vil jeg dog – trods de punkter, jeg er uenig i i betænkningen fra medlemmet fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE-Gruppen), som f.eks. de foranstaltninger, der efter min menig gavner store selskaber i stedet for små virksomheder – undlade at stemme på grund af den betydning, der lægges på innovation med henblik på at fremme vækst.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionens forslag til en akt for det indre marked søger at åbne op for det indre markeds potentiale og få EU's økonomi og konkurrencedygtighed tilbage på sporet efter den økonomiske krise. Jeg stemte for Parlamentets henstillinger vedrørende Kommissionens akt for det indre marked, og jeg opfordrer Kommissionen til at imødekomme disse henstillinger for at sikre, at styringen styrkes, at der tilvejebringes støtte til innovation og jobskabelse, og at borgerne placeres i det indre markeds hjerte. Vi skal arbejde sammen for at styrke styringen i det indre marked og indføre en mere koordineret tilgang til politisk lederskab, som kan øge effektiviteten af akten for det indre marked og genskabe borgernes tillid til initiativet.

Jeg glæder mig over beslutningen, der opfordrer til øget fokus på borgernes mobilitet, og det er efter min mening også afgørende, at relanceringen af det indre marked fokuserer på at tilvejebringe et klima, der kan skabe nye, innovative virksomheder i hele EU og navnlig i Wales.

Betænkninger: António Fernando Correia De Campos (A7-0072/2011) – Cristian Silviu Buşoi (A7-0071/2011)

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede de 12 foranstaltninger i akten for det indre marked og håber, at Kommissionen vil omsætte dem til effektive lovgivningsforanstaltninger.