Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg

15. Statusrapport for 2010 om Island (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Rådets og Kommissionens redegørelser om statusrapporten for 2010 om Island.

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg bifalder i høj grad Parlamentets aktive involvering i udvidelsesprocessen og dets konstruktive deltagelse i den generelle debat om udvidelsen samt naturligvis og helt specifikt i forbindelse med Islands tiltrædelsesproces. Som en af de mest vellykkede EU-politikker i EU's historie er udvidelsen af EU blandt de vigtigste af formandskabets prioriteter.

Den 17. juni 2010 besluttede Det Europæiske Råd enstemmigt at tildele Island status som kandidatland. Det første møde under tiltrædelsesforhandlingerne på ministerplan fandt sted den 27. juli 2010, og screeningprocessen, som skrider planmæssigt frem, blev indledt i november 2010. De næste tiltrædelsesforhandlinger er planlagt til den 27. juni. Vi har således mulighed for at vurdere de opnåede resultater og forhåbentlig åbne så mange kapitler som muligt.

Der er flere særligt vigtige områder, som jeg ønsker at fremhæve. Disse områder er også identificeret i Parlamentets beslutningsforslag. Kommissionen konkluderede i sin rapport fra 2010 om de opnåede resultater, at Island opfylder de politiske kriterier for medlemskab, og selv om landet blev ramt hårdt af den økonomiske og finansielle krise, er det velforberedt med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger for EU-medlemskab. I konklusionerne den 14. december 2010 mindede Rådet om, at Island er et ældgammelt fungerende demokrati med stærke institutioner og tætte forbindelser med EU. Rådet konkluderede endvidere, at Island er generelt velforberedt til at opfylde kravene i gældende EU-ret, især på grund af landets medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Schengenaftalen. Island kan betragtes som en velfungerende markedsøkonomi og vil kunne genvinde evnen til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i det indre marked på mellemlang sigt.

Rådet mindede om, at forhandlingerne vil tage sigte på, at Island vedtager gældende EU-ret i sin helhed. I overensstemmelse med forhandlingsrammen vil Islands opfyldelse af forpligtelserne i henhold til EØS-aftalen, bl.a. under fuld hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2010 samt Islands fremskridt med hensyn til at tackle de andre svagheder, der er nævnt i Kommissionens udtalelse, styre udviklingen af forhandlingerne. Rådet mindede samtidig om, at EØS-aftalen fortsat vil repræsentere det fundamentale traktatgrundlag mellem Island og EU, så længe tiltrædelsesforhandlingerne er i gang, og at Island også har været en aktiv og konstruktiv partner i løbet af de sidste to år inden for forhandlingsrammen og med hensyn til Schengenområdet. Landet har også opnået gode resultater i anvendelsen af EU-retten, der løbende udvikles. Rådet opfordrer derfor Island til at fortsætte bestræbelserne.

Parlamentets beslutningsforslag indeholder en omfattende beskrivelse af de opnåede resultater og de opgaver, der skal løses. Hvad angår sidstnævnte ønsker jeg at henlede opmærksomheden på vores fælles opgave, dvs. nødvendigheden af relevant og indgående kommunikation med offentligheden, både de islandske borgere og EU-borgerne. I lyset af ovenstående ønsker jeg endnu en gang at pointere, at der fortsat skal ydes en stor indsats, herunder under det ungarske formandskab. Hvad angår formandskabet regner vi naturligvis med, at alle medlemsstaterne, Kommissionen og naturligvis Parlamentet vil støtte Island i dets bestræbelser. Det er af afgørende betydning, at vi fortsat yder en stor indsats og dermed kommer så langt med forhandlingerne som muligt i det første halvår.

Jeg er overbevist om, at Islands tiltrædelse vil være en succeshistorie. Den vil kunne medvirke til at sætte skub i hele udvidelsespolitikken og øge succesen. Det ungarske formandskabs motto og målsætning er et stærkt Europa. Alle fremskridt i forbindelse med Islands tiltrædelsesproces bidrager til opnåelsen af dette.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Forhandlingen i dag om Island og de næste skridt i tiltrædelsesprocessen er meget passende.

Jeg ønsker at takke Parlamentet for støtten til det islandske medlemskab og lykønske ordføreren, hr. Preda, med den fremragende betænkning. Beslutningsforslaget, som drøftes i dag, er et positivt bidrag til processen. Det indeholder de rette budskaber til Island på det rette tidspunkt.

Vurderingen af Islands opfyldelse af kravene i den gældende EU-ret – screeningprocessen – er i gang. Der er siden november 2010 drøftet 24 kapitler, og der er afholdt 23 screeningmøder, som har omhandlet fiskeri, landbrug, miljø, regionalpolitik og finansielle tjenester.

Screening er en vigtig teknisk proces, og på møderne er der allerede identificeret følsomme spørgsmål og udfordringer i de vigtigste kapitler, f.eks. i relation til landbrug, miljø og fiskeri. Dette trin i forhandlingsprocessen vil være afsluttet i juni 2011.

Jeg kan bekræfte, at vi forventer, at de reelle forhandlinger vil blive indledt i slutningen af det ungarske formandskab med åbningen af nogle af kapitlerne under tiltrædelsesforhandlingerne den 27. juni 2011. Det er en ambitiøs, men opnåelig tidsplan, og alle parter er helt indstillet på at opnå resultater.

Kommissionen er villig til at tage hensyn til Islands særlige situation og forventninger inden for den eksisterende forhandlingsramme for tiltrædelsesforhandlingerne og vil fuldt ud følge EU's principper og regler. Vi ønsker derfor at arbejde åbent og konstruktivt for at finde løsninger, der er acceptable for begge parter på et møde, der afspejler det tætte samarbejde mellem EU og de islandske myndigheder. Som med enhver tiltrædelse indtil nu må man forvente, at det ikke altid er en let opgave, men vi har tillid til, at vi sammen med Island har indledt en proces, som vil give et positivt resultat.

Hvad angår Icesave, som er nævnt i beslutningsforslaget, vil Kommissionen hilse en hurtig afgørelse af dette spørgsmål velkommen i alle involverede parters interesse.

På det økonomiske område har Islands økonomiske og finanspolitiske konsolidering inden for rammerne af IMF-programmet været imponerende. Tilpasningsprogrammet er på plads, og regeringen er indstillet på yderligere konsolidering. En mere hensigtsmæssig omstrukturering af gælden vil medvirke til at styrke den økonomiske genopretning. Regeringen arbejder endvidere på en strategi til gradvis ophævelse af kontrollen med kapitalbevægelserne. Det vil bidrage til et bedre erhvervsklima.

Jeg ønsker lige at nævne de støtteforanstaltninger, vi er i færd med at træffe under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA). Der er taget højde for en samlet vejledende tildeling på 28 mio. EUR i løbet af de næste tre år for at støtte en styrkelse af den administrative kapacitet og for at forberede Island på forvaltningen af strukturfondene.

Der er opnået gode fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af det nationale IPA-program for 2011, og der er indledt en række specifikke aktiviteter inden for programmet for teknisk bistand og informationsudveksling.

Jeg deler fuldt ud Deres holdning til behovet for en offentlig debat baseret på fakta om EU-tiltrædelse. Denne debat kan nemlig være af afgørende betydning for at øge bevidstheden om og forståelsen af EU's politikker og aktioner og kan medvirke til at fordrive eventuelle myter. Derudover bifalder jeg i høj grad, at de islandske myndigheder har indledt intensive kommunikationsaktiviteter.

Det er opmuntrende at opleve, at den offentlige opinion i Island er blevet langt mere positiv i forhold til EU i løbet af det seneste år – både i relation til støtten til fortsættelse af tiltrædelsesprocessen og holdningen til EU-medlemskab og EU generelt.

Kommissionen er i færd med at optrappe sine egne informations- og kommunikationsaktiviteter for at sikre en velinformeret offentlig debat. EU's delegation i Reykjavik fungerer fuldt ud og er aktivt involveret i kommunikationsaktiviteterne, og der er planer om oprettelse af et EU-informationscenter.

Nu, hvor screeningprocessen snart er afsluttet, ser jeg meget frem til at åbne de forskellige kapitler i samarbejde med Island.

  Cristian Dan Preda, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Jeg vil starte med at byde Kommissionen og Rådet velkommen i Parlamentet samt takke for det konstruktive samarbejde, som vi har haft indtil nu med disse to institutioner, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af dette beslutningsforslag.

Ligesom for ni måneder siden, da vi orienterede om Islands ansøgning om at tiltræde EU, har vi besluttet at berøre de fire vigtigste punkter i denne rapport.

1. Politiske kriterier. Island udmærker sig i denne sammenhæng ved at have en stærk demokratisk tradition. Herudover er det vigtigt at anerkende de fremskridt, der er opnået i de seneste måneder i forhold til styrkelse af domstolenes uafhængighed og ophævelse af den forrang, som justitsministeren havde fået tildelt med hensyn til udnævnelse af retsembedsmænd, og styrkelse af sidstnævntes uafhængighed. Samtidig skal disse foranstaltninger gennemføres fuldt ud.

2. Økonomiske kriterier. Som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde opfylder Island allerede en stor del af en medlemsstats forpligtelser. Jeg bifalder aftalen om Icesave-spørgsmålet. Jeg håber, at den islandske befolkning som angivet i undersøgelserne vil vælge at støtte aftalen i den folkeafstemning, der skal afholdes om tre dage, og dermed sikre, at denne bilaterale disput forsvinder fra forhandlingsprocessen om tiltrædelse af EU.

3. Regionalt samarbejde er også en vigtig faktor. Islands tiltrædelse af EU vil være en unik mulighed for EU for at styrke sin rolle i Arktis generelt og i Arktisk Råd i særdeleshed.

Sidst, men ikke mindst, er det uhyre vigtigt at sikre, at tiltrædelsesprocessen er en succes. Med dette in mente mener jeg, at vi skal støtte initiativet fra myndighederne i Reykjavik om at lancere en offentlig debat og konsultere alle de involverede i dette projekt. Det er ikke mindst vigtigt nu, hvor den offentlige opinion viser den islandske befolknings klare støtte til at fortsætte tiltrædelsesforhandlinger.

  David-Maria Sassoli, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Afstemningen i morgen er et af de skridt, der snart vil resultere i Islands tiltrædelse af EU.

Island har opnået betydelige fremskridt, som hr. Preda nævnte. Jeg vil nævne et par eksempler. Styrkelsen af domstolenes uafhængighed, oprettelsen af en særlig undersøgelseskommission, der skal efterforske og analysere de processer, som førte til det islandske banksystems kollaps, oprettelsen af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island, situationen omkring tiltrædelse af euroområdet og større erfaringsgrundlag inden for sektoren for vedvarende energi.

Det meget følsomme spørgsmål om Icesave er fortsat åbent, og på lørdag afholdes en folkeafstemning, som vil bringe den islandske befolkning til stemmeurnerne. Selv om resultatet af afstemningen er ukendt, har afstemningen efter min opfattelse meget stor demokratisk værdi, da den giver befolkningen i Island en stærkere følelse af ansvar og inddragelse på dette skrøbelige punkt i forhandlingerne. Selv om den første folkeafstemning ikke gav et positivt resultat, har den islandske regering arbejdet hårdt for at skabe en bred koalition, som kan forklare borgerne, hvorfor Island er forpligtet til at tilbagebetale de omkostninger, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

Europas rolle på dette tidspunkt er at udvise tålmodighed og respekt uden at pålægge unødvendigt pres, som kan resultere i en form for forsvarsposition og afvisning i det islandske samfund.

Hvad angår fiskeri og landbrug skal Europa og Island finde den bedste løsning til opfyldelse af de kriterier, der er fastsat i traktaten, og opretholdelse af Islands økonomi, økosystemer og landets særlige karakteristika.

Islands tiltrædelse af EU vil betyde, at Europa kommer tættere på Nordpolen, hvilket vil være meget positivt for de politiske, økonomiske, miljømæssige og videnskabelige områder. Det står klart, at det efter 60 år fortsat er attraktivt at være en del af Europa.

  Pat the Cope Gallagher, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg bifalder kommissærens oplysning om, at screeningen af tiltrædelseskapitlerne i forhold til Island, som blev indledt i november sidste år, forventes at være afsluttet om kort tid.

Som medlem af EØS har det naturligvis været en stor fordel for Island, at det allerede har vedtaget en stor del af EU-retten. Det glæder mig også, at opinionsundersøgelser i Island viser, at 65 % af den islandske befolkning ønsker at fortsætte forhandlingerne. Jeg vil udnytte min position som formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island til at anmode de islandske borgere om ikke at træffe en endelig beslutning, før de ved nøjagtigt, hvordan situationen er senere på året.

Det andet møde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island vil finde sted i Reykjavik den 26.-27. april. Udvalget blev oprettet sidste år, og jeg er af den faste overbevisning, at det er et vigtigt forum for dialog og samarbejde mellem EU og den islandske regering.

Jeg må indrømme, at jeg er skuffet over, at kyststaterne ikke nåede til enighed i Oslo i starten af marts. Det er uhyre vigtigt, at der indgås en aftale. Vores fire kyststater kan ikke forsvare at fange 1 000 000 t makrel, når de samtidig ved, at der kun er videnskabeligt belæg for halvdelen af denne mængde.

  Indrek Tarand, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Et lille land er altid en udfordring for EU, når det ønsker at tiltræde, og Islands udfordringer er fiskeriet, miljøet og alle de øvrige punkter, som kommissæren har nævnt. Men vi har en plan, og Parlamentet kunne godt indtage en mere positiv holdning, da små lande skal behandles varsomt.

Jeg beundrer altid hr. Tannocks principfaste politiske tilgang til EU-retten og Islands gøren og laden. Denne gang kan Verts/ALE-Gruppen imidlertid ikke tilslutte sig den radikale formulering af ændringsforslagene, og vi ønsker derfor, at der indgås et kompromis med ordføreren i morgen. Jeg forudser allerede seks ekstra pladser i Parlamentet og en ekstra boks til tolkene.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! ECR-Gruppen støtter Islands tiltrædelse af EU, selv om beslutningen skal træffes af den islandske befolkning i en folkeafstemning.

Island er et lille, stabilt og velhavende demokrati og et grundlæggende medlem af NATO og Europarådet. Landets økonomi er dog meget afhængigt af fiskeriet efter det katastrofale finansielle eventyr, og Island vil formentlig derfor kræve en betydelig indrømmelse for at beskytte fiskeriindustrien, hvis det tiltræder EU. Dette vil forhåbentlig give Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater den ideelle mulighed for at presse på med gennemførelsen af en bredere og yderligere reform af den kontroversielle fælles fiskeripolitik.

Med hensyn til hvalfangst er der ingen undskyldninger. Jeg bryder mig heller ikke om tyrefægtning eller hanekamp, men begge dele er utroligt nok tilladt i nogle dele af EU med den begrundelse, at det er en del af den nationale kultur. Hvis Island tiltræder EU, skal det derfor være tilladt – efter min personlige opfattelse – at sikre hvalindustrien, hvis det er vigtigt for landet.

Endelig skal Island være indstillet på at tilbagebetale de omkostninger, som Det Forenede Kongerige og Nederlandene har afholdt efter Icesaves kollaps. Et negativt resultat i den kommende folkeafstemning i Island om dette spørgsmål kan vise sig at være et alvorligt handicap med hensyn til opnåelse af Det Forenede Kongeriges støtte.

  David Campbell Bannerman, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I Storbritannien er den 1. april dagen for aprilsnar, hvor der er tradition for at narre hinanden til stor morskab for alle. Når nogen så udtaler, at Island er klar til at tiltræde EU næste år, er jeg sikker på, at det er en "aprilsnar"! En undersøgelse har vist, at 64 % af den islandske befolkning ønsker, at Island skal være uafhængigt, og at kun 24 % ønsker at fortsætte forhandlingerne om tiltrædelse af EU, og rent faktisk er 60 % af de islandske virksomheder imod tiltrædelse.

Det hævdes endvidere, at Island ønsker den sikkerhed, som følger med euroen. Aprilsnar! Selv Portugals egne banker nægter at købe portugisiske obligationer.

Island vil hverken opgive sit lukrative fiskeri – med en produktion på 40 % af landets eksport – for at tiltræde den katastrofale fælles fiskeripolitik eller ophæve det islandske parlament, som er over 1 000 år gammelt og vinder af en UNESCO-pris for demokrati.

Selv med problemerne efter bankkrisen er det ligesom for Det Forenede Kongerige bedre for Island at være udenfor. Og det er ingen aprilsnar!

  Formanden. – Hr. Campbell Bannerman, jeg er lidt forvirret over det med aprilsnar. Det er den 6. april i dag, jeg har netop dobbeltchecket det, men det forholder sig måske sådan, at man når som helst kan komme med en aprilsnar!

  Nick Griffin (NI). – (EN) Hr. formand! Som så ofte her har denne forhandling meget lidt forbindelse med virkeligheden og slet intet at gøre med demokrati.

De fleste her taler, som om det er en afgjort sag, at Island trækkes ind i euroens sorte hul. Men det er ikke den besked, islændingene sender. Aktuelle meningsmålinger viser, at de, der ønsker at bevare deres uafhængighed, er næsten dobbelt så mange som euro-quislingene og de eurofile. 75 % af islændingene er kloge og stoler ikke på EU. Det eneste parti i Island, som går ind for medlemskab, er faldet fra 30 % til 18 % i meningsmålingerne.

Det er det samme overalt i Europa. Mens den politiske elite bevæger sig hen imod en stadig tættere union og et føderalt imperium, ønsker folket frihed og uafhængighed. Sådanne misforhold skaber grobund for revolution. De kan ønske hinanden tillykke med tiltrædelsesprocessen, så meget De lyster, men den kommende finansielle nedsmeltning i de lande, der er ved at blive kvalt i Deres euro-spændetrøje, vil blive dyr for os alle, men skæbnesvanger for Deres Utopia. Island og de nationer, der i øjeblikket hænger fast i Deres hindbærrige, vil endelig blive frie.

  Alf Svensson (PPE). – (SV) Hr. formand! Island er en lille nation, hvad befolkningstal angår, med omkring 300 000 indbyggere, men det er en fantastisk nation. Jeg vil virkelig gerne understrege det, der er blevet sagt her. I Island er der demokratiske traditioner, der er en imponerende kultur, og man har faktisk også været i stand til at sørge for social sikkerhed længe før andre lande. Vi kunne naturligvis køre fast i at snakke om de økonomiske udskejelser i 2008, men den slags udskejelser har man set i andre lande end blot lille Island. Det er klart, at når en lille nation med en befolkning på 300 000 rammes af en uhæmmet markedsøkonomi, er der ingen træghedseffekter i forvaltningen. Det er noget, vi ikke må glemme, når vi taler om et land, en ø-nation, i det arktiske område.

Jeg kan også meget godt forstå, at islændingene er interesseret i fiskeri. Det er også den industri, der har gjort det muligt for generation efter generation at leve på øen. Vi skal passe på, når vi taler om en lille nation, at vi ikke påtager os en form for storebrorrolle. Island skal naturligvis kontrolleres af EU, og jeg vil gerne sige, at det klarer kontrollen bedre, end mange nuværende medlemsstater ville have gjort, hvis de havde været udsat for så streng en kontrol, som vi nu udsætter Island for. Hermed mener jeg ikke, at det er forkert. Jeg mener også, at det vil blive lettere for Norge at komme tættere på EU og i sidste ende blive medlem, hvis Island kommer med. Island bør hilses velkomment. Island vil give EU nyt liv, og det er bestemt ikke nogen offergave.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren. Det foreliggende beslutningsforslag er afbalanceret og dækker alle de væsentlige forhold i statusrapporten. Med behandlingen af 33 kapitler i statusrapporten bevæger Island sig hurtigt hen imod en opfyldelse af kriterierne for at komme med i EU. Referencen i forslaget til den særlige undersøgelseskommissions rapport om det islandske banksystems kollaps er vigtig. Det skal bifaldes, at retfærdigheden vil ske fyldest i forhold til dem, der er skyld i krisen. Måske kunne EU og dens medlemsstater kopiere Islands fornuftige tilgang. Dog er der to spørgsmål, jeg ønsker at rejse i aften, nemlig Icesave og makrel. Folkeafstemningen i slutningen af denne uge vil forhåbentlig betyde en afslutning på sagaen.

Jeg var imidlertid skuffet over, at en anden folkestemning var nødvendig efter den intense genforhandling og godkendelsen i Altinget, det islandske parlament. Hvad makrel angår, var den ensidige kvoteforøgelse uden drøftelser af følgerne for naboflåder kortsynet. Det er afgørende for et vellykket udfald af tiltrædelsesforhandlingerne, at fiskerispørgsmålene bliver løst.

Endelig vil jeg gerne ønske alt godt for Det Andet Blandede Parlamentariske Udvalg, der ledes af Pat the Cope Gallagher i Reykjavik den 26. og 27. april.

  Struan Stevenson (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at høre, at flertallet af islændingene i en nylig meningsundersøgelse siger, at de ikke har til hensigt at komme med i EU, for ærlig talt, hvorfor vil vi have dem med? Hvad er det egentlig, de kan bidrage med i vores europæiske klub? De har en økonomi, der er kollapset, deres banker har misligholdt deres forpligtelser, deres vulkan lukkede vores luftrum i ni dage – jeg antager, at vi ville skulle betale regningen for det, hvis det sker igen – og nu plyndrer de vores makrelbestande.

I 2005 landede Island 367 tons makrel i det nordøstlige Atlanterhav. I år regner de med at lande 150 000 tons. Hvordan kan man kalde det god forvaltning – bæredygtig fiskeriforvaltning? De roser altid sig selv for at have et bæredygtigt fiskeri, og de griner ad den fælles fiskeripolitik, vi bruger. Det er næsten kriminelt. Det er næsten ulovligt fiskeri, og vi bør overhovedet ikke invitere dem til at komme med i EU.

  Alain Cadec (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Lad mig begynde med mit sædvanlige omkvæd, nemlig at Parlamentet kun har ét sæde, Strasbourg.

Som De ved, er Fiskeriudvalget bekymret over situationen for makrel. Jeg er navnlig bekymret over det sammenbrud, der for nylig skete i forhandlingerne mellem EU, Island og Færøerne. I mere end 10 år er makrelkvoten blevet fordelt efter en fast fordelingsnøgle, der er baseret på historiske fangster for hver kyststat.

Siden 2010 har Island krævet nye og meget højere kvoter, idet man anfører en hypotetisk geografisk omfordeling af makrelbestandene som følge af klimaændringer. Som hr. Stevenson lige har sagt, øgede Island derfor pludselig sin fangstkvote fra 2 000 tons til 130 000 tons i 2010. Det er en stigning på mere end 6 500 %.

Denne beslutning er uacceptabel, fordi den er blevet truffet fra én side og straffer fiskerne i EU. Ydermere sender den et meget negativt signal med hensyn til Islands tiltrædelsesforhandlinger. Vi kan ikke acceptere denne ensidige beslutning. Vi ser gerne en hurtig løsning på konflikten mellem Island og EU. Island skal tilpasse sig vores fælles fiskeripolitik, snarere end at vores fælles fiskeripolitik skal ændres til gavn for Island. Efter min mening spiller Island et farligt spil ved at påtvinge os disse uacceptable betingelser. Island må komme med et mere realistisk forslag. Når alt kommer til alt, er der ingen, der ønsker overfiskning, eller at makrelbestandene bryder sammen, hvilket ville være til skade for alle parter. Jeg opfordrer indtrængende Island til at være mere ansvarlig og fleksibel i forhandlingerne og til at vise større gennemsigtighed i drøftelserne.

  Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Island hjerteligt med at have fået status af kandidatland. Ifølge Kommissionens redegørelse forløber Islands forberedelser til imødekommelse af EU's krav generelt godt og efter tidsplanen. Det bør imidlertid ikke glemmes, at det er en betingelse for ethvert lands tiltrædelse af EU, at både dets regering og dets samfund klart forpligter sig. Derfor tror jeg, en effektiv samfundsoplysningsstrategi er af afgørende betydning for at vinde samfundets opbakning til et islandsk medlemskab af EU. Polens erfaring viser, at ikke blot en bred række af regeringsforanstaltninger, men også nationale medier, lokale ngo'er og internationalt samarbejde på regionalt og lokalt niveau kan spille en betydelig rolle i den henseende.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Som jeg også så under Europa-Parlamentets officielle delegationsbesøg sidste år, hvor jeg deltog, har Island foretaget enorme investeringer i uddannelse og forskning og udvikling. Jeg lykønsker de islandske myndigheder med deres opbakning til og engagement i Lissabonstrategien, herunder i form af vedtagelsen af en 2020-strategi for Island, hvori man fremhæver, hvor vigtige disse områder er, og skitserer målene for de kommende år.

Jeg tror, at en tiltrædelse af EU vil indebære fordele for alle involverede parter. Island vil få økonomisk og monetær stabilitet, mens EU vil få større magt i det arktiske område og på områder som f.eks. vedvarende energi og klimaændringer.

Jeg er fuldt og fast overbevist om, at det er af vital betydning at forbedre dialogen med civilsamfundet og også mellem EU og Island. Min enkle anbefaling til det islandske folk er, at de afventer det endelige resultat af forhandlingerne, før de tager stilling.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi kan faktisk lykønske os selv. Islændingenes vilje til at slutte sig til os viser, at EU stadig er en attraktiv mulighed. Man har opnået en sådan stabilitet, fremgang og sikkerhed som følge af den europæiske integration, at et land med så høj en levestandard som Island er villig til at slutte sig til os. Islands økonomiske krise kan selvfølgelig også spille en eller anden rolle her.

Dog er Islands medlemskab af EU måske ikke nogen selvfølgelighed. Har vi overvejet i tilstrækkelig grad, hvilken merværdi Island ville tilføre Europa? Island har i praksis allerede outsourcet sin lovgivning til Bruxelles og sine forsvarsstyrker til NATO. Det ville blive det mindste land i EU, hvad angår befolkningstal.

På den anden side er det måske en skæbnens ironi, at når man sammenligner med tidligere udvidelser, vil Island som det velstående og skattede ansøgerland, det er, faktisk opfylde betingelserne for EU-medlemskab. Jeg håber på aktive og fuldstændig åbne drøftelser af Islands medlemskab af EU.

  Katarína Neveďalová (S&D). – (SK) Hr. formand! Det er nødvendigt at tage mange forhold i betragtning, når man vurderer statusrapporten for Island. Island er et fuldt fungerende demokrati og et land, som opfylder alle de forventede menneskerettighedsstandarder. Island er en del af det europæiske frihandelsområde og som sådan foreneligt med fællesskabsretten på mange af områderne i dette program. Sammenlignet med andre kandidatlande er Island således foran sine konkurrenter.

På trods af, at Island har en fungerende markedsøkonomi, er et af landets største problemer krisen i finanssektoren. Gælden i banksektoren og den offentlige gæld tilsammen udgør 90 % af BNP, hvilket er foruroligende. Situationen er måske ved at blive bedre, men forbedringen sker kun meget langsomt. Jeg finder det positivt, at inflationen er nedbragt, men samtidig er arbejdsløsheden stigende.

Jeg bifalder Islands beslutning om at styrke domstolenes uafhængighed i forbindelse med udskiftning af dommerne. Personligt betragter jeg den fremgang, Island har gjort på uddannelses- og kulturområdet, som en kæmpesucces. Standarderne er meget høje sammenlignet med EU, hvilket gør, at landet deltager i programmerne for livslang læring Aktive unge og Erasmus Mundus. Jeg er også enig i Kommissionens konklusioner om, at Island er et stabilt demokrati med stærke institutioner.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Forhandlingen i dag har været produktiv med hensyn til at klarlægge de skridt, Island er nødt til at tage for at sikre et positivt resultat af tiltrædelsesforhandlingerne.

Som det er anerkendt i det forslag til beslutning, vi har drøftet i dag, og i Kommissionens statusrapport fra november sidste år, er Island langt fremme med hensyn til at opfylde medlemskabsforpligtelserne, og det har opnået meget, men det skal levere mere på en række velafgrænsede områder.

Nogle iblandt Dem har nævnet makrel. Selv om dette spørgsmål først og fremmest drejer sig om de berørte kyststaters forvaltning af makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav, vil jeg tillade mig at sige, at vi er skuffede over manglen på fremskridt i de seneste samråd. Der er stadig betydelige meningsforskelle mellem parterne, hvad angår deres respektive andele, navnlig mellem EU og Norge på den ene side og Færøerne og Island på den anden side. Denne ressources bæredygtighed er vigtig for vores fiskeindustri, og Kommissionen vil fortsat udforske alle muligheder for at finde frem til en afbalanceret løsning for makrelbestanden, i samarbejde med kyststaterne.

Island er nu på vej ind i en afgørende fase, hvor hastigheden i udviklingen hen imod et EU-medlemskab afhænger af dets egen beslutsomhed. Jeg er sikker på, at Island med vores samlede opbakning og, vigtigst af alt, med sit folks engagement og opbakning er i stand til at skabe en virkelig fremgang hen imod Den Europæiske Union.

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for denne forhandling. De har påpeget ikke så få spørgsmål, som jeg er overbevist om, at Rådet vil behandle på passende vis under tiltrædelsesforhandlingerne, og vi vil kunne give løsningen af dem maksimal opmærksomhed. Jeg vil gerne oplyse Dem om, at jeg planlægger at deltage i mødet i associeringsrådet mellem Island og EU i slutningen af april, og jeg er sikker på, at de islandske myndigheder giver os førstehåndsoplysninger om disse anliggender. Der har aldrig hersket et øjebliks tvivl om, at situationen er vanskeligst, hvad angår landbruget og navnlig fiskeriet og Icesave-sagen. Jeg har imidlertid tiltro til, at Kommissionen vil håndtere disse spørgsmål på en meget gennemsigtig måde.

Medlemmerne vil også løbende blive behørigt informeret om disse spørgsmål under tiltrædelsesforhandlingerne. Endelig vil jeg gerne tilføje endnu en tanke, nemlig at det glæder mig meget, at ingen taler under forhandlingen har sat spørgsmålstegn ved, om Island har et demokratisk institutionelt system og en politisk kultur, der er helt igennem funktionsdygtig – det anerkendte vi alle. Og jeg er vis på, at det islandske folk vil træffe en meget ansvarlig beslutning med hensyn til at komme med i EU eller ej. Lad os overlade det til dem, det er deres opgave. Vores opgave er at muliggøre deres tiltrædelse, og hvis de beslutter sig for det, vil vi byde dem velkomne.

  Formanden. – Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, der er stillet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Island har ikke alvorligt overvejet et fuldt medlemskab af EU siden begyndelsen på den europæiske integration, idet landet ansøgte om tiltrædelse i 2009 efter et finansielt kollaps. Trods dette er det lykkedes landet at opnå EU-standarder og på mange områder opfylde de betingelser, der er en forudsætning for en vellykket integration med de nuværende 27 lande i EU. Medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og af Schengenområdet har i høj grad bidraget til denne udvikling. Selv om det er lykkedes Island at gennemføre en betydelig del af EU-lovgivningen, kan den egentlige tiltrædelsesprocedure dog blive kompliceret på grund af f.eks. den økonomiske politik eller fiskeripolitikken. Fiskeriet udgør halvdelen af den islandske eksport og 10 % af landets BNP. Den endnu uløste konflikt mellem Island og Nederlandene og Storbritannien kan ses som endnu en mulig hindring for et islandsk medlemskab. De involverede parter forsøger fortsat at finde en passende måde at kompensere de hollandske og britiske borgere på, som mistede deres opsparinger på grund af de islandske bankkrak. At en betragtelig andel af den islandske befolkning ikke går ret meget ind for et EU-medlemskab kan i nogen grad også blive betragtet som en negativ faktor, trods en betydelig støtte fra befolkningen til tiltrædelsesforhandlingerne. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt, om den islandske regering tager skridt til at oplyse borgerne om, hvad et medlemskab af EU-institutionerne ville betyde for landet, og om de fordele, det ville give for befolkningen i det daglige.

  Jolanta Emilia Hibner (PPE), skriftlig. – (PL) Som vi ved, indledte Island tiltrædelsesforhandlingerne i juli 2010. Fra begyndelsen har Island haft en privilegeret position på grund af sit medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Islands fremskridt hen imod medlemskab af EU er åbenlyse. Udsigten til en tiltrædelse ses i et positivt lys, men der er stadig nogle stridsspørgsmål, som f.eks. hvalfangst, der er forbudt i EU, Islands ønske om at beskytte sine fiskeri- og landbrugsmarkeder og striden om Icesave. Det er afgørende, at der sker yderligere fremskridt, hovedsagelig inden for områderne fiskeri, landbrug og udvikling af landdistrikter. Det er vigtigt at nå til enighed om spørgsmålet om fiskekvoter. Vi bør understrege nødvendigheden af at bringe Islands fiskerilovgivning på linje med de principper, der gælder for EU's indre marked. Vi må ikke glemme, at Island er et land, hvor økonomien i stor udstrækning er baseret på fiskeri. Efter sin tiltrædelse af EU ville Island derfor ønske at bevare en vis kontrol med fiskeriforvaltningen i sin egen eksklusive økonomiske zone. Vi bør også være opmærksomme på de alvorlige uenigheder i spørgsmålet om hvalfangst. Forbuddet mod hvalfangst er en del af den samlede EU-lovgivning, som enhver ny medlemsstat skal acceptere. Her er det værd at bemærke resultaterne af nylige meningsmålinger, som viste en stigning i den samfundsmæssige opbakning til en fortsættelse af tiltrædelsesforhandlingerne og en større tillid til Europa-Parlamentet.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Udsigten til Islands tiltrædelse er blevet godt modtaget. Der er dog stadig stridsspørgsmål som f.eks. hvalfangst, der er forbudt i EU, og Islands ønske om at beskytte sine fiskerimarkeder. Jeg tror ikke, vi kan give nogen indrømmelser, hvad hvalfangst angår. Uagtet de historiske faktorer kan vi ikke tillade en situation, hvor et land, der ansøger om medlemskab af EU, har til hensigt at fange disse sjældne og beskyttede dyr.

Standarder, som blev vedtaget og trådte i kraft i Det Europæiske Fællesskab efter mange års arbejde, kan ikke bøjes for at tilpasses en brutal virkelighed på grund af en tradition. Et andet spørgsmål er striden om størrelsen af makrelfangster. Som De ved, vedtog regeringen i Reykjavik i 2010, trods opfordringer til at overholde principperne for ansvarligt fiskeri, ensidigt en total tilladt fangstmængde for arten, som var meget højere end de grænser, der er tilrådet fra videnskabeligt hold. Island har ikke vist den åbenhed og fleksibilitet, der er nødvendig for at nå frem til et kompromis i dette spørgsmål. Desuden har Island meddelt, at det vil indføre fangstgrænser for 2011 på 146 000 tons. En sådan indstilling gør mig bange, når jeg tænker på det fremtidige fiskerisamarbejde med Island. Vi er alle klar over, at denne konflikt sætter tiltrædelsesforhandlingerne med Island på spil. Imidlertid mener jeg, at vi i begge tilfælde ikke bør gå med til nogen indrømmelser og bør håndhæve de standarder, Unionen har fastlagt i fiskerisektoren.

(1) Se protokollen