Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg

21. Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten (2011/2661(RSP)).

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Vi må på det kraftigste afvise enhver form for vold mod kvinder, lige fra intimidering til seksuelle overgreb. Det er nogle frygtelige forbrydelser, som ofte begås mod de mest sårbare og forsvarsløse mennesker.

Det er desværre en kendsgerning, at mange lande i hele verden, ikke blot i Nordafrika og Mellemøsten, stadig mangler nogle ordentlige retlige rammer til beskyttelse af kvinder og piger mod vold. Der er intet, som tilskynder til at anmelde sådanne overfald. Der skal gøres meget mere for at afskrække gerningsmændene og stille dem til ansvar for deres handlinger. Kvinder er fortsat underkastet diskriminerende love og dybt rodfæstet kulturel ulighed. I Egypten består den nationale komité, der er dannet med henblik på at udarbejde en ny forfatning, kun af mænd, og selv det nye kabinet har kun én kvindelig minister.

Det holder ikke, hvilket blev tydeliggjort af det mod, som tunesiske og egyptiske kvinder udviste under de seneste begivenheder i deres lande. Hvis halvdelen af befolkningen er udelukket fra den politiske og institutionelle reform, bliver den næppe en succes.

På den baggrund fordømmer vi på det kraftigste det stigende antal rapporter om alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, herunder voldtægt, seksuelle overfald og alvorlige ydmygelser af kvindelige aktivister. EU er engageret i at styrke kvindernes rolle i de politiske, civile, sociale, økonomiske og kulturelle sfærer samt kæmpe mod forskelsbehandling og straffrihed. Derfor har en af EU's otte retningslinjer for menneskerettigheder udtrykkeligt til formål at fremme ligestillingen og bekæmpe diskriminationen mod kvinder. Og Barcelonaerklæringen fra 1995, som etablerede Euro-Middelhavspartnerskabet, styrker specifikt dette engagement i Euromed-regionen.

Ligestilling er en af prioriteterne i den femårige arbejdsplan, som statscheferne blev enige om på topmødet i Barcelona i 2005, der blev afholdt for at fejre 10-året for Euro-Middelhavspartnerskabet.

I lyset af dette engagement indledte ministerkonferencen om styrkelse af kvindernes rolle i samfundet i Euro-Middelhavsområdet, der blev afholdt i november 2006 i Istanbul, en innovativ og banebrydende proces. Ministrene (herunder dem fra Algeriet, Jordan, Libanon, Marokko, det besatte palæstinensiske område, Syrien og Tunesien) blev enige om en holistisk tilgang baseret på følgende forbundne prioriteter: for det første kvinders politiske og civile rettigheder, for det andet kvinders sociale og økonomiske rettigheder og bæredygtig udvikling og endelig kvinders rettigheder i den kulturelle sfære og kommunikationsmidlernes og massemediernes rolle.

Siden konferencen i 2006 har man vedvarende arbejdet på at gennemføre en fælles indsatsplan, særlig ved at forfølge landenes prioriteter samt via en efterfølgende opfølgningsmekanisme og udgivelse af rapporter fra Kommissionen. Partnerne i Middelhavsunionen bekræftede deres tilsagn om dette på den anden ministerkonference i Marrakesh i november 2009. Civilsamfundet blev fuldt ud inddraget i drøftelserne. En øget bevidsthed omkring og synlighed af processen var en af de store udfordringer, som næsten alle deltagerne i processen blev enige om.

Ud over denne regionale ramme er EU's bilaterale dialog, herunder gennem underudvalg, der behandler kønsspørgsmål, en vigtig metode til at tage fat på disse akutte bekymringer.

Lad mig slutte af med at sige, at EU ikke vil tolerere vold mod kvinder af nogen art, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre det.

  Edit Bauer, for PPE-Gruppen. – (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg er virkelig taknemmelig over Kommissionens store engagement i at fordømme vold mod kvinder som et krigsvåben, der bruges systematisk i væbnede konflikter til en lang række formål såsom ydmygelse, intimidering, politisk terror, indhentning af oplysning, belønning af soldater og endda etnisk udrensning. Vold mod kvinder i væbnede konflikter er i høj grad baseret på en traditionel opfattelse af kvinder som ejendom. Fordi kvinder i mange kulturer har en rolle som formidlere af kultur og symboler på nationer, bruges volden mod kvinder også som et middel til at angribe samfundets værdier og dets ære.

Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol anerkender seksuel vold som en del af et angreb mod civile – mod menneskeheden – som en krigsforbrydelse. Forskellige former for seksuel vold i væbnede konflikter, herunder sexslaveri, tvangsægteskaber og tvangsgraviditeter, er krigsforbrydelser og skal ses som alvorlige brud på Genèvekonventionen. Alt for ofte bliver de, der er ansvarlige for seksuelle voldshandlinger under krig, ikke straffet. Alt for ofte accepteres volden mod kvinder som en uundgåelig del af krig. Alt for ofte opnår gerningsmændene amnesti som en del af fredsforhandlingerne.

Det er tid til, at vi fordømmer denne umenneskelige praksis i alle dele af verden, og vores budskab i dag skal være, at gerningsmændene til disse krigsforbrydelser ikke længere kan gå ustraffet hen.

  Ana Gomes, for S&D-Gruppen. – (PT) Fru formand! I modsætning til de rapporter, som vi modtager fra Libyen, hvor vi kun ser mænd kæmpe på frontlinjen, så vi for ca. en måned siden på billederne fra den centrale plads i Benghazi, fra Tahrir-pladsen og fra demonstrationerne i Tunesien, Bahrain, Syrien, Jordan og Marokko kvinder i alle aldre kræve frihed, retfærdighed og demokrati. Kvinder, og især unge kvinder, havde og har fortsat en central rolle i opstandene i Nordafrika og den arabiske verden. Deres skæbne i disse lande, som er præget af stærkt patriarkalske og religiøse traditioner, vil ikke blot blive et tegn på den vej, som disse lande vil følge i de kommende måneder og år i deres søgen efter demokrati og menneskerettigheder, men også afgørende herfor. EU skal derfor prioritere at støtte de kvinder, der modigt startede protesterne i det arabiske forår, herunder gennem finansiering af civilsamfundsorganisationer og gennem politisk, teknisk og finansiel bistand til kvinder, som ønsker at deltage aktivt, og opmuntre dem til at involvere sig som medlemmer i alle demokratiske institutioner og organer med politiske og økonomiske beføjelser, kandidater til politiske partier osv.

Det er også afgørende, at EU mobiliserer alle sine kræfter på højeste niveau for at bekæmpe forsøg på intimidering, gengældelsesaktioner og seksuel vold mod kvinder, som vover at hæve stemmen. At kvinder, der protesterede på Tahrir-pladsen den 8. marts, f.eks. blev tvunget til jomfruelighedstest, eller at Iman al-Obeidi i Libyen blev voldtaget og fængslet, er helt igennem uacceptable forbrydelser, som kommissær Füle sagde. Vi forventer, at den højtstående repræsentant og Kommissæren kræver en omgående og uafhængig undersøgelse af disse sager og statuerer et eksempel, så de ikke bliver gentaget.

  Antonyia Parvanova, for ALDE- Gruppen. – (EN) Fru formand! ALDE-Gruppen foreslog og indledte denne forhandling, da vi i aften ønsker at udtrykke vores bekymring over kvindernes situation i Nordafrika og Mellemøsten efter den aktuelle politiske ændring og uro. I løbet af de seneste uger har vi været vidne til grove overtrædelser af menneskerettighederne i Libyen og Egypten, hvilket især har ramt kvinderne. Jeg vil ikke komme nærmere ind på alle disse sager, men lad mig blot nævne to symbolske og bekymrende situationer, som øjeblikkeligt skal fordømmes.

Iman al-Obeidi, en libysk kvinde, har fortalt den internationale presse, at hun blev udsat for massevoldtægt og efterfølgende tilbageholdt af soldater, som støtter Gaddafi, og afhørt i 72 timer, før hun blev løsladt. I Egypten har flere kvindelige demonstranter, hvilket mine kolleger har nævnt, hævdet, at de blev underkastet såkaldte jomfruelighedstest – og voldtaget af soldater – og nogle af dem er nu kommet for retten, fordi de er "dumpet" i disse test. Disse sager er yderligere bevis på, at voldtægt stadig anvendes som våben i konflikter for at terrorisere og ydmyge civilbefolkningen.

Det ville være uacceptabelt ikke at hæve stemmen over, at disse forfærdelige uhyrligheder bliver begået mod kvinder. Vi opfordrer på det kraftigste Kommissionen og Rådet til at gå imod og fordømme anvendelsen af seksuelle overgreb, intimidering og alle andre former for misbrug mod kvinder, som finder sted i forbindelse med de aktuelle begivenheder i Nordafrika og Mellemøsten. Vi skal også tage alle tilgængelige politiske instrumenter i brug for at sikre, at kvindernes rettigheder efter ændringen af disse samfund bliver sikret og bevaret.

I går vedtog vi en betænkning om en politisk ramme for EU til bekæmpelse af vold mod kvinder, og det ville være uacceptabelt at være dobbeltmoralsk, når det kommer til vores politiktiltag uden for EU. I den henseende skal fremme af kvinders rettigheder integreres fuldt ud i den europæiske naboskabspolitik, dens programmer og projekter, og samtidig skal der etableres specifikke politikker for kvinders rettigheder og styrkelse af deres position.

  Barbara Lochbihler, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! De såkaldte jomfruelighedstest, som den egyptiske hær tvang kvindelige demonstranter på Tahrir-pladsen til, og nogle soldaters massevoldtægt af en libysk kvinde er forfærdelige forbrydelser, der har givet anledning til dagens beslutningsforslag. Vi kan ikke udelukke, at der bliver begået mere seksuel vold fra alle sider i konflikterne i Nordafrika og Mellemøsten.

Sidste år i november opfordrede vi i Parlamentet EU's medlemsstater og EU selv til langt om længe at tage kvindernes situation i krige og væbnede konflikter alvorligt. Dengang aflagde EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Baroness Ashton, beretning om de fremskridt, der er blevet gjort. Der findes nu en forbedret international ramme for forebyggelse af vold mod kvinder i konfliktregioner, og flere lande har også vedtaget nationale handlingsplaner. Udvekslingen af bedste praksis er meget vigtig.

EU har allerede ydet 300 mio. EUR til en række foranstaltninger, herunder udlevering af medicin, og yderligere 200 mio. EUR er blevet godkendt til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325. Der er planer om at indføre lokale strategier i konfliktområder i 2011. Uddannelsen af personale spiller en meget vigtig rolle i den sammenhæng. Derfor er det nødvendigt, at alle disse erfaringer og foranstaltninger bliver integreret og taget højde for i gennemførelsen af pagten om partnerskab og demokrati mellem EU og landene syd for Middelhavet. Parlamentet vil helt sikkert støtte Dem i dette arbejde.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! Vi ved, at kvinder har deltaget aktivt i demonstrationerne og krævet mere demokrati samt flere rettigheder og friheder i Nordafrika og Mellemøsten. Vi ved imidlertid også, at de udsættes for generel og systemisk voldtægt og seksuelt slaveri, hvilket ifølge Genèvekonventionen anerkendes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

I lyset af dette er de rapporter, der dukker op, uanset om det er fra Den Demokratiske Republik Congo eller fra Egypten, Libyen eller andre lande, alarmerende. Vi kræver derfor, at der træffes effektive diplomatiske foranstaltninger, som går stærkt imod anvendelsen af seksuel vold, intimidering og forfølgelse af kvinder i Nordafrika og Mellemøsten eller andre steder.

Vi vil også gerne fremhæve betydningen af at anerkende kvindernes rolle i revolutionerne og understrege behovet for at sikre deres rettigheder, herunder deres deltagelse i de nye demokratiske, retlige, økonomiske og politiske strukturer i disse samfund, og sætte en stopper for den århundreder lange forskelsbehandling, som de er blevet udsat for.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Fru formand! Revolutionerne i Nordafrika og Mellemøsten har også skabt nogle muligheder. Arbejdet med at genopbygge landet og etablere demokrati i Tunesien og Egypten kan virkelig gå i gang nu. På gader og stræder i Cairo, Tunis og Benghazi har kvinder været og er fortsat en vigtig del af revolutionerne. Der findes så mange muligheder, men der findes også farer.

Da en ung libysk kvinde på tv hævdede, at hun var blevet voldtaget af Gaddafis tropper, rystede det den brede befolkning. Dette var imidlertid ikke den første af den slags meldinger, og der har været andre siden da. Seksuel vold anvendes som et instrument til at undertrykke kvinder og gøre dem tavse, f.eks. i Cairo, hvor kvinder er blevet mishandlet og underkastet jomfruelighedstest af militæret. I krigen i Libyen anvendes volden mod kvinder som et våben. I det magtvakuum, der opstår i lovløse tider, er der ingen kontrol. Kvinder mister lovens beskyttelse. Vi skal derfor sende et klart signal om, at dette ikke kan og ikke må finde sted! Vi skal sende et klart signal til de nye ledere om, at forbrydelser af denne type skal undersøges og straffes. Ingen, der har sådanne forbrydelser på samvittigheden, skal have lov til at slippe godt af sted med det.

Jeg vil også gerne understrege, at disse kvinder skal beskyttes, og at kvindernes rolle i genopbygningen af samfundet ikke må overses. Kvindernes rettigheder skal fastsættes ved lov, og derfor skal kvinder også udnævnes til stillinger i konstitutionelle udvalg, parlamenter og regeringer, så ting såsom uddannelse for kvinder, deres rettigheder og bekæmpelsen af skadelig traditionel praksis sættes højt oppe på dagsordenen. Økonomisk uafhængighed er et hovedelement i styrkelsen af kvindernes indflydelse, og iværksætteri skal f.eks. opmuntres gennem anvendelse af mikrokreditter.

  Kristiina Ojuland (ALDE). – (EN) Fru formand! Seksuelle overgreb mod kvinder – og i nogle tilfælde også mænd – i Nordafrika og Mellemøsten er årsag til alvorlige bekymringer, og emnet skal omgående tages op af myndighederne i regionen, både de nye demokratiske kræfter og de ældre regimer.

Jeg vil gerne opfordre næstformanden i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Baroness Ashton, til at drøfte den katastrofale situation med hensyn til seksuel vold i denne region med repræsentanter for mållandene i forbindelse med den sydlige dimension af den europæiske naboskabspolitik med henblik på at retsforfølge gerningsmændene og sikre respekt for menneskerettighederne for både kvinder og mænd.

For mig er seksuel vold den værste form for krigsførelse. Det skal for enhver pris undgås og bør straffes på den hårdest mulige måde.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! For to måneder siden talte vi om vold mod kvinder i Europa. Dengang blev det meddelt, at op til 25 % af de europæiske kvinder var blevet udsat for vold. Nu taler vi om seksuel vold mod kvinder i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. Det er en sørgelig historie, som vi ikke længere kan tolerere. Derfor er det vigtigt, at vi drøfter det og gør noget for at forhindre det.

(EN) Desværre er der, ikke blot i krigstider, men også i fredstider, en meget forældet holdning til kvinder på hele det afrikanske kontinent. Dette forværres selvfølgelig i krigstider. Jeg er imidlertid enig med kommissæren i, at vi skal sætte fokus på disse sager og især forsøge at stille de personer, der begår disse forbrydelser, til ansvar. På den måde kan vi forhåbentlig på et eller andet tidspunkt opnå en holdningsændring og afskaffe denne modbydelige praksis.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Fru formand! Seksuel vold er ikke en overtrædelse af kvinders menneskerettigheder eller mænds menneskerettigheder. Den slags rettigheder findes ikke. Seksuel vold er en forbrydelse mod den menneskelige værdighed, som er en grundlæggende rettighed hos alle mennesker, både kvinder og mænd. Det gælder ikke blot i Europa, men også i Egypten, Libyen, Den Demokratiske Republik Congo og andre lande i Afrika og Mellemøsten, som er nævnt i dette beslutningsforslag. Militære konflikter kan ikke være en formildende faktor. I Den Demokratiske Republik Congo startede det med voldtægt af kvinder, og nu voldtages mænd også. Men beslutninger er ikke andet end ord. Vi skal også handle. Kommissionen skal over hele verden begynde at overvåge overtrædelser af menneskerettighederne nøje og samtidig fremsætte forslag til håndhævelsesinstrumenter, som EU kan bruge, hvis der er behov for det. Hvis det ikke lykkes, kan vi lige så godt kalde de partnerskaber, som vi investerer så meget i, for tilfældige betalinger.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige til medlemmerne, at de spørgsmål og sager, som de har gjort os opmærksomme på i dag, virkelig er meget alvorlige, og de er en sort plet på den udvikling, der har fundet sted i de seneste uger i Nordafrika og Mellemøsten. Jeg har noteret mig de spørgsmål, der er blevet rejst i denne forhandling, og de forslag, der er blevet fremsat.

Som jeg sagde, har EU en række instrumenter på plads, og vi vil gøre alt for at støtte kvinders øgede deltagelse i det civile og politiske liv uden trusler, intimidering og vold.

Jeg vil også gerne henlede medlemmernes opmærksomhed på nogle positive udviklinger i den seneste tid såsom oprettelsen af et menneskerettighedskontor i sekretariatet for Golfstaternes Samarbejdsråd. Vi bør hilse sådanne tiltag velkomne. Vores støtte til internationale organisationer, ikke mindst UN Women, og til civilsamfundet er medvirkende til at støtte forandringerne indefra. Det viser også, hvorfor vores politik i form af dialog og engagement er så vigtig og skal fortsætte, ikke mindst med vores nye samtalepartnere.

  Formanden. Jeg har modtaget fem beslutningsforslag⁽¹⁾ fremlagt i medfør af forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 7. april.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig. – (PL) Seksuel vold er en overordentlig afskyelig måde at føre krig på og et hæsligt instrument til at bekæmpe eller ydmyge den anden part i en konflikt. I forbindelse med Nordafrika og Mellemøsten er denne praksis særlig grusom, fordi den afslører en enorm kynisme og demoralisering, for den dominerende religion i regionen har en meget restriktiv tilgang til seksuelle spørgsmål. De, der begår seksuel vold, bryder mange regler og adfærdskodekser. Krig og konflikter bringer tit noget uforståeligt ondt frem i disse mennesker. Vi vil bekæmpe dette, og vi vil aldrig ophøre med at fordømme disse barbariske handlinger.

(1) Se protokollen.