Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg

5. EU's import af tomater fra Marokko (andragende 1565/2009) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om EU's import af tomater fra Marokko (andragende 1565/2009 af José Maria Pozancos (spansk statsborger)), af Erminia Mazzoni, for Udvalget for Andragender (O-000040/2011 – B7-0211/2011).

  Erminia Mazzoni, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den forespørgsel, vi fremsatte i Udvalget om Andragender, viser, at vores udvalg ikke var tilfreds med Kommissionens svar til den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster.

Faktisk fokuserede Kommissionen på medlemsstaternes ansvar for at fastsætte priser uden at tage højde for de specifikke punkter i andragendet om at rapportere uregelmæssigheder i forbindelse med import af tomater og andre grøntsager fra Marokko.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har rent faktisk nævnt disse påståede uregelmæssigheder i nogle år og har gjort opmærksom på den svigagtige anvendelse af fradragsmetoden som indeholdt i forordning (EF) nr. 3223/1994, hvori der fastsættes tre forskellige metoder til beregning. Konsekvensen af denne situation er lavere indtægter for EU, uretfærdig konkurrence og brud på markedsreglerne samt gradvis forarmelse af europæiske producenter og eksportører, særlig i Spanien, Grækenland, Portugal, Frankrig og Italien.

Kommissionen forhandler om en ny bilateral aftale med Marokko, men igen lader det ikke til, at der tages hensyn til disse foruroligende fakta, men tværtimod til, at man fortsætter i retning mod at gennemføre eksportstrømme fra Marokko til EU, som er fuldstændig uregulerede og ikke i overensstemmelse med europæisk lovgivning.

Jeg mener, vi skal fokusere på det emne. Det er et ømtåleligt emne, der har at gøre med migrationsstrømme. Rent faktisk omfatter den store menneskemasse, der kommer fra lande langs den nordafrikanske kyst, herunder Marokko, til EU ofte landbrugsmedarbejdere, hvilket de nylige hændelser i Rosarno også viser.

Vi kæmper for at modtage dem alle. Først og fremmest kæmper vi som EU, men især som Italien, for at tilbyde dem et levebrød. En yderligere reduktion af potentiel landbrugsproduktion i vores lande, og derfor i Frankrig, Spanien, Italien og Portugal, der oplever store problemer for øjeblikket, vil forårsage alle mulige former for skade. Jeg vil gerne vide, hvad Kommissionen har tænkt sig at gøre.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Hvis De tillader, vil jeg gerne forsøge at svare på mange af de spørgsmål, som blev stillet i dette andragende. Jeg vil gerne takke fru Mazzoni for at rejse spørgsmålet, så vi kan få klarlagt vores holdning.

Først vil jeg gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen nøje og tæt overvåger mængden af tomater, der importeres fra Marokko, og anvender krydskontrolsystemer på baggrund af angivelse af mængder importeret af marokkanske operatører samt daglige importoplysninger fra nationale toldmyndigheder. Kommissionen har frem til i dag ikke haft beviser på systematisk svindel eller systematiske fejl i det etablerede system. Vi har oplysninger om et enkelt tilfælde, som jeg vil komme tilbage til senere. Dette er relateret til 2007, hvor OLAF gjorde opmærksom på, at systemet, som det ser ud nu, kunne føre til opportunistisk, men ikke nødvendigvis ulovlig, adfærd.

Husk på, at anvendelsen af indgangsprisordningen og udligningen af mulige importudgifter i forbindelse med denne mekanisme udelukkende hører ind under medlemsstaternes toldmyndigheder.

Et andet aspekt af denne forespørgsel, som er ganske vigtigt, er emnets internationale kontekst, hvilket i høj grad er domineret af Doharunden, som endnu ikke er afsluttet. En hvilken som helst ændring i indgangsprisordningen og dens nuværende anvendelsesmekanisme kan have en ødelæggende indvirkning på de hidtidige resultater. Den nye bilaterale aftale med Marokko beskytter europæiske producenters interesser ved at opretholde systemet med månedlige toldkontingenter på tomater og streng kontrol med de importerede mængder.

Derudover resulterer aftalen i bedre samarbejde og større gennemsigtighed med hensyn til markedsdata i frugt- og grøntsagssektoren. Den kvantitative stigning i tomatkvoten er blevet begrænset til 52 000 t, hvilket er et godt stykke under traditionelle handelsniveauer, og stigningen sker gradvist over fire produktionsår, hvorved de nuværende markedsandele og det traditionelle forsyningsniveau til EU opretholdes. Derfor mener Kommissionen, at en hvilken som helst ændring i den nuværende indgangsprisordning skal ske i overensstemmelse med de relevante internationale aftaler.

Kommissionen sikrer, at forordningen anvendes korrekt, og har derfor gennemført undersøgelsen gennem OLAF. Det er sikkert det, fru Mazzoni, hentyder til, nemlig hvorvidt der forekommer uregelmæssigheder som et resultat af ukorrekt fortolkning af gennemførelsesforordningen. Det er imidlertid de nationale toldmyndigheders ansvar at følge op på undersøgelsens resultater. Der sker fremskridt, men offentliggørelse af dataene påhviler udelukkende de kompetente toldmyndigheder.

Hvad angår organisering af tilsyn, var dette et af de emner, fru Mazzoni tog op. Her er jeg nødt til at sige, at Kommissionen som sagt overvåger tomatimporten fra Marokko gennem et krydskontrolsystem. De mængder, der importeres, og som ugentlig rapporteres af de marokkanske myndigheder, overvåges. Herefter sammenlignes dataene med dataene fra de nationale toldmyndigheder, der overvåger systemet, og også fra Eurostat. Det er min overbevisning, at vi ligger inde med yderst gode og præcise oplysninger, og at vi helt sikkert ville opdage det, hvis der fandt systematisk svindel og systematiske uregelmæssigheder sted, og handle derefter.

  Esther Herranz García, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Først vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over for Udvalget for Andragender for dets hårde arbejde som følge af klagen fra den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster på baggrund af beretningen fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af 2007. Efter min mening er konklusionerne i beretningen ekstremt klare og berettiger i høj grad handling fra Kommissionens side, hvilket skulle være sket for længe siden, for at afklare indgangsprisordningens funktion, i det mindste i forbindelse med tomatsektoren.

Ikke alene har Kommissionen ikke grebet ind for at forhindre forskellige former for svindel muliggjort af indgangsprisforordningen, den har også forhandlet sig frem til en ny landbrugsaftale med Marokko uden først at have løst problemerne med den aktuelle importordning.

Det er på tide, at Kommissionen tager sit ansvar alvorligt og begynder at undersøge, hvor og i hvor høj grad der finder svindel sted, og potentielt kræver betaling af ubetalte toldafgifter. Efter min mening bør en ny aftale med Marokko under ingen omstændigheder ratificeres, før vi har løst de beskrevne problemer.

Det er ikke vores mål at forhindre nye internationale aftaler, men derimod at sikre, at sådanne aftaler ikke skader europæiske producenters interesser, og at reglerne i aftalerne overholdes.

Hvad angår den nye aftale med Marokko, kræver hele den europæiske frugt- og grøntsagssektor en garanti for, at de aftalte vilkår rent faktisk overholdes. Det er kun muligt, hvis hele indgangsprisordningen ændres. Vi kan ikke lave en ny aftale med Marokko, før vi har et nyt indgangsprissystem. Vi vil ikke være i stand til at ratificere den aftale, Kommissionen allerede har indgået.

Endvidere bør medlemsstaterne afkræves et betydeligt finansielt bidrag, hvis de skal spille en tilsynsrolle. Det er imidlertid også rigtigt, at vi længe har efterlyst et europæisk grænse- og toldsystem i stil med USA's for at sikre effektiv kontrol.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for S&D-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Ifølge de spanske landmænd, der indgav et andragende til Parlamentet, udgør underbudte tomater, som er importeret fra Marokko, en trussel mod europæiske fødevareproducenter. De henviser til den underbudte minimumssats, der i en præferenceaftale om import/eksport mellem EU og Marokko, ligger på ca. 46 EUR/100 kg. Ifølge Eurostat eksporterede Marokko mere end 70 000 t tomater i december, og det er over dobbelt så mange som den forventede kvote i aftalen mellem EU og Marokko. Det har resulteret i store tab for europæiske producenter, for slet ikke at tale om tabet af toldindtægter. OLAF bemærkede allerede i sin beretning af 2007, at der muligvis forekom uregelmæssigheder i forbindelse med import af tomater fra Marokko i form af en mindre pris på tomater i forhold til den oprindeligt aftalte pris med EU, hvilket har gjort det muligt at undgå at betale tillægsafgifter. Jeg tilslutter mig andre medlemmer af Udvalget for Andragender, men vil dog gerne spørge, om Kommissionen har planer om at revidere regler af denne art og om muligt inddrive de ubetalte toldsatser.

  Ramon Tremosa i Balcells, for ALDE-gruppen. – (EN) Hr. formand! Sidste år i oktober fremsatte jeg en skriftlig forespørgsel til Kommissionen angående uoverensstemmelser i tallene fra forskellige EU-tjenestegrene vedrørende EU-import af tomater fra Marokko.

I 2008 var der en forskel på næsten 100 000 t mellem GD for Beskatning og Toldunion og Eurostat. Kommissionen svarede, at den havde lagt mærke til problemet, og at den ville løse det, men det står ikke helt klart for mig, om Kommissionen kommer til at opnå det, de europæiske borgere og producenter har fortjent.

I EU importerer vi ikke alene tomater fra Marokko, men også fra andre tredjelande. Vi må finde en måde at gøre forhandlingerne retfærdige på for alle, så de ikke bliver gennemført på bekostning af den europæiske landbrugssektor. Vi er også nødt til at finde en måde at kontrollere det, vi importerer fra andre lande uden for EU, især i visse nordeuropæiske havne. Uden effektive grænsekontroller går den europæiske landbrugssektor en vanskelig fremtid i møde.

Hvis den europæiske produktion af tomater skades af aftalen mellem EU og Marokko, bliver det vanskeligt at bevare produktionen på EU-jord. Regler og forpligtelser bør gælde for alle, så konkurrencen bliver retfærdig. Vi kan ikke acceptere, at der gælder andre regler og forpligtelser for en europæisk producent end for en landbrugsproducent uden for EU. Hvis vi accepterer det, accepterer vi tab af konkurrenceevne i vores landbrugssektor og en stor indvirkning på arbejdsstyrken i Europa. Jeg er for fri handel, men det skal ske under ensartede produktions- og informationsbetingelser. Hvis de ikke findes, er fri handel ikke retfærdig handel, og konkurrencen er ikke retfærdig.

Endelig synes jeg ikke, Parlamentet skal ratificere aftalen mellem EU og Marokko, uden at der bliver indføjet bestemmelser om arbejdsmarkedet, den sociale dimension og miljøet i Marokko. Sker det ikke, kan vi miste europæiske landbrugsaktiviteter og vores fødevarekædeindustri.

  João Ferreira, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Vi er kommet med adskillige advarsler under forhandlingen om handelsaftaler om landbrugsprodukter mellem Marokko og andre Middelhavslande såsom Egypten og Israel. Vi advarede om, at hvis aftalerne blev indgået, så ville det øge presset på landmænd i EU for at sænke produktionspriserne, især i lande som Portugal, og gøre det endnu mere vanskeligt for dem at afsætte deres produkter. Vi fordømmer liberaliseringen af handel med frugt og grøntsager, typiske middelhavsprodukter, fordi det vil føre til, at store supermarkeder lagerfører billigere produkter, der ofte ikke er underlagt samme regler og standarder som landmænd i EU. Vi vil gerne påpege, at liberaliseringen af handel med landbrugsvarer fremmer intensive produktionsmodeller for eksport til fordel for store landbrugsvirksomheder på bekostning af små og mellemstore landbrug, familiebrug og leverancer til lokale og regionale markeder. Alt dette har negative konsekvenser for suveræniteten, sikkerheden og kvaliteten af fødevarer og for miljøet.

Det var grunden til vores advarsler, som Kommissionen desværre overhørte, og som den til stadighed overhører. Den har ignoreret behovet for at forsvare EU-producenternes interesser og dermed sikre retfærdige priser med henblik på produktions- og virksomhedskontinuitet for små og mellemstore landbrug. Derudover ved vi, at Kommissionen også ignorerede beretningen fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), hvori der blev bemærket uregelmæssigheder i forbindelse med import af tomater fra Marokko, og hvori importens indvirkning på sænkningen af tomatpriser på EU-markedet blev noteret. I strid med det har Kommissionen i det nye landbrugskapitel i associeringsaftalen med Marokko besluttet at øge tomatimporten til EU yderligere.

Hvornår stopper den liberale fundamentalisme, der ofrer alt for nogle få store europæiske virksomheders og multinationale eksportørers interesser? Hvordan har Kommissionen tænkt sig at give oprejsning til de europæiske producenter for den skade, de tydeligvis har lidt? Vi vil slutte af med disse spørgsmål.

  Gabriel Mato Adrover (PPE). – (ES) Hr. formand! Tomatproducenterne på De Kanariske Øer, i Murcien, Andalusien og i regionen Valencia, der alle er europæiske producenter, har brug for, at Kommissionen griber håndfast ind over for den uretfærdige situation, som er til stor skade for dem. Der er tale om svig, og det ved De.

Takket være sin aftale med EU drager Marokko fordel af en indgangspris, som landet ikke overholder. Endvidere skal vi ikke kun se på 2007, men også på 2010. Kommissionen er udmærket klar over, at spanske tomatproducenter skal konkurrere med marokkanske producenter på uretfærdige vilkår, idet deres produktionsomkostninger er langt højere på grund af de strenge europæiske standarder for kvalitet, fødevaresikkerhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt restriktioner i forbindelse med pesticider, som ikke gælder for tredjelande.

Alligevel arbejder vores producenter med stort engagement hårdt for at redde deres afgrøder. Derfor er det uacceptabelt, at Kommissionen ignorerer svaghederne i indgangsprisordningen, der med sine komplekse regler indbyder til svig, ligesom det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig selv gør, og at Kommissionen ser den anden vej, når de tomatkvoter, der er aftalt med Marokko, overtrædes.

Det er ikke nok, at Kommissionen siger, at tilsynsansvaret påhviler medlemsstaterne. Hvis de ikke kan opfylde deres forpligtelser, må Kommissionen træde til. Det er uacceptabelt, at reglerne for marokkanske importkvoter overtrædes, og at de gældende toldafgifter ikke betales, uden at Kommissionen griber ind.

Kommissionen vil have os til at godkende en ny aftale med Marokko. Medmindre vi får en garanti for, at prissystemet ændres for at forhindre uretfærdig konkurrence mellem marokkanske og spanske producenter, vil vi under ingen omstændigheder støtte initiativet.

Det er Deres forpligtelse at sikre overholdelse af aftalerne, men det er også Deres forpligtelse at forsvare interesserne for producenter på De Kanariske Øer, i Murcien, Valencia og Andalusien. Gør det, før det er for sent.

  Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Hr. formand! Krav om at ændre indgangsprisforordningen blev fremsat første gang i 2003. Parlamentet, medlemsstaterne, Spanien og Frankrig med støtte fra Italien, Grækenland og Portugal har alle anmodet om det.

Årsagen er, at forordningen ikke anvendes korrekt, at visse afgifter ikke betales samt den svigagtige anvendelse af fradragsmetoden. Derfor lider sektoren, konkurrencen er uretfærdig, og medlemsstaterne har mistet toldindtægter.

Det er blevet bekræftet af specialkorpset af frugt- og grøntsagsinspektører, som også har påpeget, at forordningens artikel 5 muliggør svigagtig anvendelse, og, som det tidligere er blevet nævnt i Parlamentet, det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har bemærket, at den anvendte metode har gjort det muligt at undgå at betale tillægsafgifter.

Det er Kommissionens opgave at løse dette problem. Produktionssystemet og medlemsstaterne skal have en løsning. Denne situation har stået på i 16 år.

Sektoren lider. Den europæiske frugt- og grøntsagssektor lider sammen med den spanske frugt- og grøntsagssektor i Valencia, Murcien og Andalusien, og der er brug for en løsning. Forbrugerne påvirkes også af situationen.

  Paolo De Castro (S&D). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det andragende, vi diskuterer i dag, er blevet indgivet på et tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om International Handel forhandler om det nye landbrugskapitel i aftalen med Marokko.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bekræfter, at der har fundet uregelmæssigheder sted i beregningen af afgifter på tomatimport, og at dette har været skadeligt for europæiske producenter, de samme producenter, som giver udtryk for bekymring over den forventede stigning i import af tomater, frugt og grøntsager, hvis aftalen underskrives.

Vi er selvfølgelig lydhøre over for de bekymringer, der ytres vedrørende bilaterale aftaler, hvor landbrugselementer ofte ofres til fordel for bredere industrielle interesser. Det er ikke måden at gå frem på, og det vil vi fortsætte med at gentage for Kommissionen. Jeg vil imidlertid gerne påpege, at vi på grund af den aktuelle økonomiske og politiske krise i Maghrebområdet skal overveje aftalen omhyggeligt og med større solidaritet.

  Iratxe García Pérez (S&D). – (ES) Hr. formand! Efter anmodning fra andragerne fra den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster er Kommissionen nødt til at ændre, og her gentager jeg anmodningen fra Spanien og andre medlemsstater, nogle af artiklerne i den forordning, vi refererer til.

Hvis vi fokuserer på beregningsmetoden for indgangspriser, skal en af de tre aktuelt anvendte metoder fjernes, nærmere bestemt den metode, der kendes som den "deduktive" metode. Det er den mest nødvendige ændring, med tanke på at importørerne vælger den metode, som giver dem mulighed for at undgå at betale tillægsafgifter.

Nu, hvor den nye aftale med Marokko skal godkendes af Parlamentet for at træde i kraft, vil Kommissionen i den grad kunne bevise sit værd ved at rette op på systemet en gang for alle. Det beder vi om endnu en gang, fordi indgangspriser, der fungerer korrekt, udgør den kompensation, som vores producenter med rimelighed kan forvente, når aftalens ikrafttræden vedtages.

  Giovanni La Via (PPE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dagens forhandling vedrørende det andragende, der er blevet indgivet af den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster, er efter min mening passende og kommer på et godt tidspunkt, fordi handelsaftalen med Marokko samtidig drøftes i Parlamentet.

Det står klart, at andragendet rejser et spørgsmål, som Kommissionen endnu ikke har besvaret. Parlamentet opfordrer på det kraftigste til, at dette svar gives, inden aftalen underskrives, fordi det er uacceptabelt, at europæiske landmænd skal betale prisen for det europæiske ønske om fri handel.

Vi er nødt til at forsvare og beskytte vores landmænd, ikke kun i forbindelse med tomatproduktion, men også i forbindelse med al anden produktion af frugt og grøntsager, der vil blive alvorligt ramt af denne vilkårlige åbning af markedet.

  Pier Antonio Panzeri (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den kritik, vi har hørt her til morgen vedrørende det indgivne andragende, er forståelig. Der er stadig lang vej, til vi kan sikre, at en mulig generel aftale vedrørende landbrugsprodukter med Marokko opnår enstemmig godkendelse. På den ene side skal der i aftalen tages højde for behovet for balance, og for at de europæiske landbrugsproducenter ikke udsættes for vanskeligheder. På den anden side skal der i aftalen også tages højde for behovet for klare og gennemsigtige konkurrenceregler på landbrugsmarkederne. Det er den vej, vi skal gå for at sikre, at forholdet mellem EU og Marokko er et positivt et af slagsen.

Derfor beder jeg Kommissionen søge efter passende løsninger og ikke miste producenternes interesser af syne, men heller ikke miste en fornyet generøs politik i forhold til Marokko af syne, særlig med tanke på de ting, der sker i Maghreb.

Det er vigtigt at forstå, og jeg ønsker ikke, at vi ender med rent faktisk at importere tomatplukkere i stedet for landbrugsprodukter og tomater. Derfor er det vigtigt at gennemføre en grundig undersøgelse for at skabe en ny europæisk politik.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! Politikken "business as usual" har efter min mening allerede været skyld i mange uheldige situationer i fortiden. Derfor skal vi være meget forsigtige, især vedrørende den aktuelle situation i Nordafrika. Præcis derfor vil jeg gerne tilslutte mig dem, der har sagt, at det i den aktuelle situation ikke er helt passende at gå videre med handelsaftalen med Marokko.

Som ordfører for Fiskeriudvalgets udtalelse, synes jeg, at vi har behov for en grundig præcisering af fremskridtene inden for den aktuelle ramme. Vi må ligeledes fremsætte et klart krav om, at der gælder de samme betingelser for tomater og alle andre produkter, der kommer ind i EU, som for lokale produkter. Hvis vi ikke kan få en sådan garanti, er vi helt bestemt nødt til at genoverveje hele rammen, og det er det, jeg håber, Parlamentet vil gøre.

I stedet for at vedtage en protektionistisk politik mener jeg, at der er behov for et stærkt engagement i retfærdig handel. Vi må også eliminere enhver tvivl om, hvad rammen egentlig omfatter, så vi har den relevante viden og kan agere så ansvarligt som muligt.

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle mine kolleger, der har forstået problemet for Middelhavsområdet, den spanske delegation og alle, der har forståelse for, at vi på De Kanariske Øer, i Murcien, Valencia og Almeria, ud over at være frustrerede over Kommissionens manglende opfyldelse af dens aftaler og ud over at have oplevet mange være tvunget til at indstille driften, også stadig er indgangssted for immigranter fra Afrika syd for Sahara, indgangssted for marokkanske immigranter og en buffer mod krisen. Det er tilfældet, fordi vi i en tid præget af stor økonomisk fattigdom støtter mennesker, der kommer for at arbejde og sende penge hjem til deres familier.

Derfor skal Kommissionen agere ansvarligt i forhold til de beføjelser, den er blevet givet i henhold til traktaterne. Efter min mening har Kommissionen slet ikke tænkt over behovet for at forsvare offentlighedens interesser eller over behovet for at forhindre tilfældig politik, der desuden gør, at vi importerer produkter, som dyrkes under ekstremt tvivlsomme fytosanitære betingelser.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! En af grundene til, at det indre marked blev etableret, var at beskytte de europæiske forbrugere bedre. Forbrugere har ret til at kunne købe sunde, retfærdigt producerede produkter i hele EU.

En åbning af markedet, med andre ord en kontrolleret importkvote, skal derfor være underlagt overholdelse af minimum tre krav. For det første skal der være en klar kontrol af den tilladte importmængde. Dette vedrører primært det kvantitative aspekt. For det andet skal produkternes kvalitet kontrolleres. Dette vedrører også produktionsstandarder. For det tredje skal der tages højde for den indvirkning, det har på landmænd i EU. Ting, der skader tredjeparter, og her mener jeg ting, der generelt favoriserer industrien på bekostning af landbruget, skal undgås.

Derfor beder jeg Kommissionen om, at aftalen med Marokko gøres til genstand for en omhyggelig gennemgang, og om ikke at underskrive den, før den er blevet yderligere revideret.

  Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de spanske producenter, som indgav dette relevante andragende.

Rent faktisk har vi her i Parlamentet i flere måneder advaret Kommissionen om faren for vores indre marked forårsaget af en række bilaterale aftaler. Det er klart, at vi tager højde for problemerne omkring Marokkos udvikling. Og det er klart, at vi ved, at den bedst tænkelige løsning er at skabe stabilitet for det marokkanske folk i deres hjemland, så vi ikke står over for at skulle løse adskillige immigrationsproblemer i fremtiden. Men når Kommissionen fortæller os, at en ny aftale helt enkelt vil ratificere en situation, så kan vi gennem beretningerne fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) se, at den situation, Kommissionen henviser til, ikke er den rigtige løsning.

Endvidere vil jeg gerne advare Kommissionen på yderligere et punkt. Vi har fået at vide, at de forhandlede, eller rettere de genforhandlede, aftaler vil gøre det muligt for os at støtte marokkanske producenter. Men hvilke producenter taler vi om? Eksportørerne er primært store landbrugsfødevarevirksomheder, der har etableret enorme landbrug i Marokko. De små marokkanske producenter er ikke dem, der drager fordel af vores aftaler, for de har ikke kapacitet til at producere under vilkår, der kan accepteres af det europæiske marked. Lad os ikke blande tingene sammen, og lad os heller ikke vildlede medlemmerne af Parlamentet. Det er min anmodning til Kommissionen.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Med Deres tilladelse vil jeg gerne starte med at præsentere nogle tal, fordi adskillige talere har refereret til dem i deres erklæringer. Jeg bruger Comext-dataene til dette formål.

EU's import af tomater fra Marokko voksede fra 185 000 t i 1999-2000 til 295 000 t i 2009-2010 i overensstemmelse med den almindelige tendens inden for import af frisk frugt og friske grøntsager fra hele verden. Samtidig steg EU's yderligere import af tomater fra 242 000 t til 493 000 t. Jeg er nødt til at understrege, at Marokkos andel af EU's samlede import faktisk faldt fra 76 % til 59 %. EU's tomatproduktion varierer mellem 16 og 18 mio. t/år, hvoraf mellem 6,5 og 7,5 mio. er tiltænkt markedet for friske tomater. Jeg synes, det er en god idé at huske på disse tal, så forhandlingen og problemets omfang kan blive sat i perspektiv.

Angående den nye aftale med Marokko mener vi i Kommissionen, at den er beskeden og velafbalanceret. Hvis den vedtages, vil Kommissionen naturligvis sikre, at alle betingelser og regler overholdes til punkt og prikke. Yderlige mængder under toldkontingentet vil blive holdt under det traditionelle gennemsnit for forsyninger til EU. Det aktuelle årlige niveau er på 300 000 t. Med yderligere 52 000 t vil der være 285 000 t inden for toldkontingentet, og der vil stadig være plads til import af 15 000 t under den almindelige erga omnes-ordning.

Vedrørende et andet af de rejste problemer, nemlig påstanden om, at vi ikke har handlet, så kan jeg virkelig ikke acceptere dette, for vi fandt faktisk ingen systematiske fejl i systemet. Der var et enkelt tilfælde, og det er også blevet præsenteret her i dag, hvor OLAF undersøgte problemet og overdrog hele filen med resultater til de franske domstole, som dog ikke støttede alle OLAF's resultater fuldt ud, men ikke desto mindre er den delvise inddrivelse af ubetalte afgifter påbegyndt.

Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen i forbindelse med kontrol af de fytosanitære standarder sikrer den størst mulige kontrol og det højest mulige standardniveau for al import af frisk frugt og friske grøntsager til EU. Samtidig må jeg også sige, at jeg forstår den opmærksomhed, som medlemmerne af Parlamentet og landbrugssektoren giver disse meget relevante emner. Jeg vil gerne forsikre alle om, at hvis organisationerne har konkrete beviser på svig, er De meget velkomne til at gøre Kommissionen bekendt med dette, så den kan analysere situationen og om nødvendigt træffe de hensigtsmæssige foranstaltninger.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 11.35 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand