Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg

10.1. Sagen om Ai Weiwei i Kina

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om sagen om Ai Weiwei i Kina⁽¹⁾.

  Guy Verhofstadt, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Det er første gang, at jeg deltager i en torsdag eftermiddagsforhandling, så jeg mener, at jeg nok kan lære noget, som jeg kan tage med til Formandskonferencen med henblik på at gøre plenarforsamlingen mere attraktiv.

Det glæder mig, at dette punkt er blevet sat på dagsordenen, for sagen om hr. Ai Weiwei er ret dramatisk, da de seneste oplysninger, vi har fået, er, at de kinesiske myndigheder bestemt ikke har til hensigt at løslade ham. Det bedste, vi kan gøre, er at vedtage hastebeslutningsforslaget, som alle grupperne er blevet enige om, således at vi kan øge presset på de kinesiske myndigheder.

Jeg må erkende, at jeg ikke har stor tiltro til, at dette beslutningsforslag vil ændre noget som helst i det kinesiske kommunistpartis og de kinesiske myndigheders holdning. Det, der foregår på menneskerettighedsområdet med kineserne, er rent faktisk et spil. Vi taler om menneskerettighederne. De siger, at de vil starte en dialog, og vi tror, at tingene har ændret sig. Intet vil ændre sig. Det er realiteterne. Vi har Nobelprismodtageren, som ikke kunne deltage i mødet i Oslo. Vi har nu hr. Ai Weiwei, som er en kendt kunstner, og som var en af de sidste systemkritikere, der havde mulighed for at sige noget.

Det eneste, vi kan sige, forekommer i et hastebeslutningsforslag, hvor vi beklager, hvad der sker. Under alle omstændigheder havde jeg håbet, at vi kunne spørge, hvorfor vi fortsætter med at deltage i fora, som det kinesiske kommunistparti organiserer med vores politiske partier. Jeg beklager, at der ikke var støtte nok fra de andre politiske grupper til, at vi kunne nå til enighed om det. Vi kunne i det mindste i princippet være blevet enige om ikke fortsat at deltage i fora med det kinesiske kommunistparti, hvis hr. Ai Weiwei og andre systemkritikere ikke blev løsladt. Jeg håbede i det mindste af den grund at få støtte fra alle grupperne her – med det andet ændringsforslag, som de grønne stillede, selv om den bedste del af det blev fjernet. Ja, det er rigtigt. De stillede et fantastisk ændringsforslag, og så fjernede de den bedste del! Ok, det var ikke deres fejl, men tilsyneladende andres fejl.

(Formanden afbrød taleren)

Måske bruger jeg et minut mere, end jeg plejer, men for hr. Ai Weiwei vil det tilsyneladende tage 10 år længere. Hr. formand! Når vi kan tale for en person, som måske skal sidde i fængsel i årevis, er et minut ikke for meget.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg ved ikke, hvor ofte hr. Verhofstadt er her. Jeg ville gerne spørge ham, om han måske ikke skulle komme noget oftere, fordi han så ville se, at samlingerne her altid er meget attraktive. Det er bare desværre sådan, at der er nogle, der ikke kommer, men det kan ændres. Samlingerne er meget attraktive.

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg husker tydeligt første gang, jeg så et værk af den kinesiske kunstner Ai Weiwei. Jeg var på det tidspunkt, det var omkring 2000, lektor i kunsthistorie i Lissabon, og der så jeg i en antologi over moderne kunstnere denne enorme lysekrone på størrelse med et værelse, væltet og knust. Det var på samme tid ovenud smukt og lidt gribende og trist. Dette billede er på en eller anden måde også en afspejling af Kina. Kina er i stand til at fremstå som et overdådigt, rigt, udviklet land og et land, der kan præsentere sig over for verden, som vi så det ved åbningsceremonien til De Olympiske Lege. Det er et sofistikeret Kina, men et Kina med noget knust indeni. Dette noget er vilje, ytringsfrihed og det kinesiske folks sjæl.

I dag drøfter vi sagen om kunstneren Ai Weiwei, og vi har anmodet de kinesiske myndigheder om at løslade ham, at lade ham tale med sin advokat og sin hustru og om at fremsætte anklager, hvis der er nogle, som er sande, og ikke anklager, som er opfundet til lejligheden. Først og fremmest er vi samlet her for at sige, at denne kunstners sjæl og kreativitet, fantasi og humor helt sikkert vil overleve længere end hans fangevogteres.

  Charles Tannock, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Vi drøfter endnu en gang Kina og dets manglende tolerance over for systemkritikere. Som vi ved fra vores forhandling sidste måned om det kommunistiske styres vandalisme mod den ældgamle by Kashgar, forsøger Kina kraftigt at undertrykke enhver form for kulturelt udtryk, som afviger fra det, dets kommunistiske ledere finder passende.

Ai Weiwei er arvtager til Kinas storslåede og ældgamle kunstneriske traditioner. Han har også brugt sit kunsttalent til at øge bevidstheden om Kinas triste menneskerettighedssituation og mangel på politisk frihed. Der er helt klart heller ingen ytringsfrihed i Kina. Hvordan kan styret ellers forklare hr. Ais arrestation for økonomiske forbrydelser, og fordi han ikke korrekt gennemførte afrejseprocedurerne for rejse til Taiwan? Det er tydeligvis et røgslør. Den virkelige grund blev i realiteten klargjort senere af den statsdrevne avis, Global Times, i en truende leder, hvori det forlød, at hr. Ai ville komme til at betale for sin modstand.

Vi afskyr den kinesiske regerings skammelige behandling af denne fremtrædende kunstner. Vi i Parlamentet kræver, at han øjeblikkelig løslades, og vi udtrykker endnu en gang beklagelse over, at Kina i den grad forfølger dem, der tør stå frem og tale for deres grundlæggende menneskerettigheder.

  Cristian Dan Preda, forslagsstiller. – (RO) Hr. formand! For mere end et år siden drøftede vi her i salen Liu Xiaobo, som var blevet idømt fængselsstraf. Her drøfter vi nu endnu en underskriver af Charter 08, som er blevet tilbageholdt af de kinesiske myndigheder.

Som det allerede er blevet sagt, er Ai Weiwei ikke blot en meget berømt kunstner, men han er også en af de største kritikere af det kommunistiske styre. Han blev arresteret i søndags, og der er ingen udsigt til, at han bliver løsladt. Derudover så vi i dag, at de kinesiske myndigheder hævder, at hans arrestation var økonomisk og ikke politisk begrundet, og det er tydeligvis en åbenlys løgn.

Som alle ved, blev Ai Weiwei forhindret i at komme til Nobelprisuddelingsceremonien. Hans arrestation er et led i en bredere tendens, hvor man slår ned på menneskerettighedsaktivister. Vi har i vores beslutningsforslag medtaget en liste over personer, som fru Ashton efter min opfattelse skal nævne, hver gang hun får lejlighed til det. Jeg mener, at vi mere generelt bør revurdere vores menneskerettighedsdialog.

  Heidi Hautala, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Det er ikke tilfældigt, at de mere og mere repressive foranstaltninger over for kinesiske journalister, systemkritikere, menneskerettighedsaktivister og advokater finder sted i kølvandet på eller under de nordafrikanske revolutioners uroligheder. Ordet jasmin er for nylig blevet forbudt på det kinesiske internet.

Dagens nyhed, som hr. Preda fremhævede, er meget betegnende, fordi vi nu kan se, hvordan diktatorerne efterligner hinanden og sammenligner sig med hinanden. Vi kan se, at de metoder, som Rusland brugte over for Khodorkovsky og Lebedev, er blevet brugt af Venezuela og Kasakhstan mod forretningsfolk, som kommer for tæt på den politiske indflydelse, som ønsker at etablere oppositionspartier. De er alle blevet straffet for økonomiske forbrydelser. Straf for økonomiske forbrydelser er den betegnelse, de bruger for politisk undertrykkelse. Vi skal være klar over, at det ikke ofte er sket før i Kina. Dette er et vendepunkt, der ikke lover godt.

Det er vigtigt, at medlemmerne af Parlament nævner de forfulgte aktivisters navne, når de rejser til Kina, og når de møder deres kinesiske modparter, samt at de insisterer på et fængselsbesøg. Vi ved, at mange af dem, der bliver forfulgt, bliver udsat for frygtelig tortur i de kinesiske fængsler, sommetider i det, vi kalder "sorte fængsler", som er fuldstændig uidentificerede steder.

Dette er en påmindelse til alle Parlamentets delegationer om, at de alle har ret og pligt til at varetage deres opgaver vedrørende menneskerettigheder, når de besøger andre lande. Vi kræver øjeblikkelig løsladelse af Ai Weiwei.

  Ana Gomes, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! Ai Weiweis forsvinden skal ses i sammenhæng med en stadig mere desperat politisk undertrykkelse fra de kinesiske myndigheders side. Alt dette sker på grund af deres frygt for, at den arabiske verdens revolutionsånd vil smitte af på det kinesiske samfund. Men EU kan gøre en forskel. De kinesiske myndigheders krænkelse af menneskerettighederne skal konstant stå på dagsordenen for EU's politiske dialog med Kina, og denne dialog skal revurderes for at sikre, at vi får konkrete resultater, især en revidering af de domstolsafgørelser, der har holdt menneskerettighedsaktivister fængslet.

I forhandlingerne om den nye rammeaftale kan man ikke se bort fra spørgsmålet om menneskerettigheder og lade alt være underlagt kommercielle interesser. EU har i varetagelsen af sine økonomiske interesser et ansvar for at støtte aktivister som Ai Weiwei, Liu Xiaobo og Hu Jun, som modigt har kæmpet for hurtig politisk reform i Kina, mod undertrykkelse og for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Kina, der er permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har særlige forpligtelser, når det gælder de menneskerettigheder, der er indeholdt i FN's charter, og de skal stå til ansvar for disse rettigheder ikke blot over for deres borgere, men også over for resten af verden.

  Sari Essayah, for PPE-Gruppen. – (FI) Hr. formand! Det glæder mig, at Parlamentet var i stand til så hurtigt at føje en aktuel krænkelse af menneskerettighederne til listen over hastesager.

Som vi ved, er sagen om Ai Weiwei ikke den eneste alvorlige krænkelse af menneskerettighederne, som det kinesiske kommunistparti konstant gør sig skyldig i, men som det allerede er blevet nævnt af fru Hautala, har den demokratiske bevægelse i Kina fået nyt liv som følge af oprørene i Nordafrika.

I de seneste uger har myndighederne optrappet deres overvågning af kritikere af regeringen, og mange systemkritikere, aktivister og menneskerettighedsadvokater er enten blevet sat i husarrest eller tilbageholdt af politiet. Som Amnesty International har fremhævet, er Ai Weiweis arrestation et alarmerende vendepunkt i de kinesiske myndigheders stadig flere udfald mod systemkritikere. Økonomiske interesser må ikke få lov til at sløre menneskerettighedsspørgsmålet og forhindre, at man kræver øjeblikkelig løsladelse af alle samvittighedsfanger.

  Rosario Crocetta, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Beijings begrundelse for kunstneren Ai Weiweis arrestation, nemlig økonomiske forbrydelser, er ikke overbevisende, og at det er nødvendigt at behandle en fri, systemkritisk kunstner så brutalt, er heller ikke overbevisende. Det er ikke overbevisende, da denne arrestation er en af mange hundrede arrestationer af modstandere og et led i en systematisk undertrykkelse af alle tegn på systemkritik.

På et tidspunkt, hvor der udbryder oprør i den arabiske verden, tænker vi tilbage på billederne af den brutale vold på Tiananmen-pladsen mod unge kinesere, der ligesom nutidens jasminoprørere krævede frihed og demokrati.

Kina har på det økonomiske område åbnet sig for Vesten, men uden at knytte produktionen til respekt for miljøet og sikkerhed på arbejdspladsen, og Kina er ude af stand til overhovedet at tilslutte sig demokrati og pluralisme. Der er ikke tale om, at vi, som Beijing hævder, blander os i Kinas indre anliggender, men det er en appel fra kvinder og mænd, bevægelser og partier, som ønsker at opbygge en verden uden intolerance på alle kontinenter.

Regeringen i Beijing skal se, hvad der sker i verden, og forstå, at hvis Kina ikke ændrer sig, vil det være historiske begivenheder og de kinesiske borgere, der vil ændre Kina.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Der kommer stadig oftere beretninger om den foruroligende menneskerettighedssituation i Folkerepublikken Kina. I Parlamentet står dette spørgsmål på dagordenen for næsten hver eneste samling. Som den sædvanlige undertrykkelse har de seneste hårde stramninger allerede varet et stykke tid, og det kunne være et tegn på, at der foregår en magtkamp mellem reformtilhængere og tilhængere af den hårde linje i kommunistpartiet.

Den kinesiske regering har gjort det sværere at komme ind på udenlandske websteder, blokeret krypteringssoftware, som bruges til at overspringe det, som i daglig tale kaldes "Kinas store brandmur", spærret for adgang til Googlemail og optrappet arrestationerne, herunder af den internationalt anerkende kunster og kritiker af styret, Ai Weiwei. Det er nødvendigt at handle resolut, og jeg opfordrer derfor den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, til at henvende sig til Beijing. Ai Weiwei skal løslades nu.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Ai Weiwei var – og det er en meget trist sandhed – en af de sidste tilbageværende modige kritikere af den kinesiske ledelse. Hans arrestation var uden tvivl ikke blot kulminationen på en hel bølge af arrestationer af kritikere, men også et budskab til alle andre om, at end ikke en internationalt fremstående stilling kan beskytte mod igen at blive sat i fængsel af de kinesiske myndigheder eller endog mod fuldstændig at forsvinde. Samtidig bliver vores henvendelser regelmæssigt ignoreret i den dialog, som EU fører med de kinesiske repræsentanter på alle niveauer – med et venligt smil, men ikke desto mindre ignoreret og afvist.

For os er spørgsmålet, med hvilken strategi vi kan svare på dette. Jeg mener, at vi skal svare i vores egen Kina-delegation ved vores næste besøg i Kina og gøre det helt klart, at vi også ønsker at besøge disse kritikere, at vi ønsker at se dem – for ellers nytter det ikke at fortsætte vores menneskerettighedsdialog. Vi har intet ønske om at blive ved med at tale til en mur.

  Paul Murphy, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg fordømmer arrestationen af Ai Weiwei og kræver, at han løslades øjeblikkeligt. Hans tilbageholdelse er et led i den hårdeste politiundertrykkelse i Kina i årtier. Siden 2008 er Kinas interne sikkerhedsbudget utroligt nok blevet større end landets militærbudget. Det er nu oppe på et helt utroligt beløb, nemlig 95 mia. USD. Det betaler for et enormt statsligt undertrykkelsesapparat, herunder mere end 40 000 politifolk, hvis eneste opgave er at kontrollere internettet i jagten på systemkritik.

Undertrykkelsen optrappes, fordi styret frygter, at revolutionen fra Mellemøsten og Nordafrika vil sprede sig. Styret gør ret i at være bange. Revolutionerne i de lande viser, at en arbejderklasse, der gør oprør, og fattige, der har gjort oprør, er mægtigere end selv de mest repressive metoder, de mest repressive styrer.

Massekamp er nødvendig og især oprettelsen af uafhængige demokratiske masseorganisationer bestående af arbejderklassen. Kampen mod diktaturer skal kædes sammen med kampen for en ægte socialistisk forandring i Kina, hvorved Kinas enorme rigdomme og ressourcer overdrages til et demokratisk offentligt ejerskab, og økonomien planlægges demokratisk for at højne levestandarden for almindelige mennesker.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Som kunstner har Ai Weiwei sat ansigt på de børn, der blev ofre for Sichuan-jordskælvet. Som borgerrettighedsaktivist har han sat ansigt på Charter 08. Han sætter nu ansigt på de mennesker, der er forsvundet i Kinas fængsler – hvoraf mange tusinde er anonyme. Hundreder af dem kender vi, og vi skal give disse mennesker, som forsvarer menneskerettighederne, men som midlertidigt er blevet gjort tavse, en stemme her i Parlamentet.

Derfor siger jeg helt tydeligt, at disse menneskerettighedsforhandlinger og dialogen er nødvendig. Jeg kan godt forstå dem, der siger, at de ikke vil tale til en mur. Men hvis vi holder op med at tale til denne mur, vil diktatorerne have fået deres vilje.

Der var en stor reformator, Zhou Enlai. Zhou Enlai var ikke demokrat, men han var en kinesisk patriot, og han åbnede sit land. Det, vi har brug for, er en demokratisk Zhou Enlai, der kan gennemføre en demokratisk åbning af sit land. Hvis landet ikke gennemfører demokratiske reformer, vil det komme til at stå i samme krise som i 1930'erne.

Det er i Kinas interesse at være med til, at der sker et gennembrud i menneskerettighederne, og vi skal derfor også støtte disse initiativer.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Kunstneren Ai Weiwei, som har opnået international anerkendelse, har beriget den kinesiske kultur og kunst. I stedet for at belønne ham og behandle ham med respekt, har Kina sat ham i fængsel.

Menneskerettighederne er ikke kun en europæisk idé, men de er universelle principper, der er grundlæggende for menneskets værdighed. Repræsentanterne for EU's Optræden Udadtil og EU's delegation til Kina skal tage sagen om Ai Weiwei op over for de kinesiske myndigheder på det højeste diplomatiske plan.

Men det kan ikke accepteres, at menneskerettighedsdialogen med Kina blot foregår i form af diplomatiske taler. I lyset af de gentagne krænkelser af menneskerettighederne og den mislykkede menneskerettighedssituation skal EU drage sine konklusioner og genoverveje sine forbindelser til Kina. Menneskerettighedsdialogen må ikke kun være tomme ord. Der skal tages positive skridt, der skal ske en opfølgning, og drøftelserne skal gå begge veje.

Desuden er kultur og kunst en ressource, der gør samfundet rigere og bringer det videre ikke blot her i Vesten, men også i Østen, Syden og Norden.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) A Uachtaráin! Kina er en gåde. På den ene side har landet moderniseret sig og overtaget mange vestlige skikke og fremgangsmåder, som vi så ved De Olympiske Lege, som jeg havde det privilegium at overvære, og de var virkelig en stor succes. Men medens Kina på nogle måder er blevet vestliggjort, er det arkaisk på andre, især når det gælder grundlæggende rettigheder og specifikt meningsfrihed. Sagen om Ai Weiwei er et perfekt eksempel. Her har vi en verdenskendt kunstner, der blev arresteret den 3. april tilsyneladende uden grund. Ingen har hørt ret meget om ham siden da, og det er naturligvis helt og aldeles uacceptabelt. Vi opfordrer her i dag til, at han kan vende tilbage til sin kone, sine venner og assistenter. For der er én ting, der er helt sikker – og kineserne bør lægge det sig på sinde – Ai Weiwei vil blive husket og kendt længe efter, at de, der var ansvarlige for hans arrestation, er glemt.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg mener, at det, kineserne her gør, er en bevidst politisk provokation, eller for at sige det på en anden måde, en politisk test. Hensigten er at teste de demokratiske landes beslutsomhed og troværdighed. Det er et angreb på menneskerettighederne. Det er rigtigt, at dialog er nødvendig, men netop af den grund skal vi gøre det klart over for Folkerepublikken Kina, at et videre økonomisk samarbejde skal gå hånd i hånd med en yderligere demokratisering af deres land. Vi kræver derfor, at Ai Weiwei løslades.

I øvrigt er det sådan, at når diktatorer ønsker at undgå at blive beskyldt for politiske retssager, spiller de altid kortet med skatteunddragelse eller økonomiske forbrydelser ud. Det var tilfældet i det tidligere DDR, det er tilfældet i Rusland, og det er desværre også tilfældet i Folkerepublikken Kina. Derfor støtter jeg kraftigt dette beslutningsforslag.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil først gerne sige, at jeg er enig med hr. Verhofstadt. Det er virkelig skammeligt, at disse menneskerettighedsforhandlinger, som faktisk er meget vigtige for os europæere, som tror på værdier, altid finder sted torsdag eftermiddag, når de fleste allerede er taget af sted. Det vil jeg gerne endnu en gang have ført til protokols. Det er noget, der skal ændres.

Men lige nu taler vi om Kina, og her er vi mere eller mindre magtesløse, som det allerede er blevet sagt. Fru Lichtenberger talte om en mur. Hr. Posselt! Jeg tror i øvrigt ikke, at det virkelig er i kinesernes interesse – som De sagde – at være med til, at der bliver gjort gennembrud i menneskerettighederne. Det er åbenbart ikke i den kinesiske regerings interesse, selv om det helt klart er i den kinesiske befolknings interesse.

Vi taler i dag om mange mennesker. Ai Weiwei og Liu Xiaobo er allerede blevet nævnt. Vi har ofte tidligere drøftet, hvordan vi kan få skabt et gennembrud i menneskerettighederne. Det drejer sig ikke kun om at give Baroness Ashton instrukser om ved enhver lejlighed at fordømme menneskerettighedskrænkelserne i Kina. Alle vores udenrigsministre og repræsentanter skal gøre det, og vi skal stå sammen. Jeg tror, at det faktisk er den eneste måde, hvorpå vi kan få en lille smule indflydelse på Kina. Ellers vil Kina som en stærk økonomisk magt spille os ud mod hinanden, og vi vil ikke opnå noget som helst. Det ville være skidt, især for den berørte befolkning.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tilbageholdelsen af den fremtrædende kinesiske kunstner, Ai Weiwei, i lufthavnen i Beijing den 3. april, da han forsøgte at rejse til Hongkong, har med rette tiltrukket sig verdens opmærksomhed og bekymring. EU's delegation i Kina og en offentlig erklæring fordømte øjeblikkelig den stigende anvendelse af vilkårlig tilbageholdelse af menneskerettighedsforsvarere, advokater og aktivister i Kina og understregede EU's bekymringer angående Ai Weiwei.

For øjeblikket har vi ingen oplysninger om, hvor hr. Ai Weiwei befinder sig, og jeg vil gerne i dag understrege, at det er EU's opfattelse, at vilkårlig tilbageholdelse og forsvinden udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, og at det ikke under nogen omstændigheder kan accepteres. Vi kræver, at Ai Weiwei løslades øjeblikkeligt.

Som det klart siges i Parlamentets beslutningsforslag er tilbageholdelsen af Ai Weiwei desuden kun ét af mange tilfælde med vilkårlig tilbageholdelse og forsvinden, som vi har oplevet for nylig. Det forlyder, at mange fremtrædende kinesiske advokater, som ofte forsvarer anklagede i menneskerettighedssager, er blevet arresteret af politiet siden februar og ikke er blevet set siden.

Bekymringerne over deres behandling forstærkes af advokaten Gao Zhishengs fortsatte forsvinden. Han har nu med undtagelse af en kort periode i april 2010, hvor han dukkede op igen, været forsvundet i mere end to år. Den højtstående repræsentant er bekymret over forlydender, der er baseret på interviews med hr. Gao i april 2010, om, at han i den første tid, hvor han var forsvundet, blev tilbageholdt og holdt isoleret i forskellige ulovlige tilbageholdelsescentre og udsat for mishandling.

Der er desuden forlydender om, at et stort antal bloggere og politiske aktivister i de seneste uger enten er blevet anklaget for strafferetlige forseelser, som f.eks. undergravning af staten, eller er blevet tilbageholdt uden anklager.

Jeg kan forsikre Parlamentet om, at næstformanden/den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, følger udviklingen meget nøje og ved allerførste lejlighed vil rejse dette spørgsmål over for de kinesiske myndigheder, og at EU også vil give udtryk for sine bekymringer over for de kinesiske myndigheder under den næste runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, for hvilken vi har foreslået datoer i maj. Jeg vil gerne støtte fru Meissners udtalelse om, at det, der virkelig er brug for, er én stemme, ét fælles budskab, som ikke blot kommer fra EU's institutioner, men fra alle EU's medlemsstater.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemning finder sted om kort tid.

(1) Se protokollen