Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg

10.2. Forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er seks forslag til beslutning om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal⁽¹⁾.

  Jaroslav Paška, forslagsstiller. – (SK) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle med billigelse og beundring har fulgt det tibetanske folks bestræbelser på at opnå ret til at styre deres eget land. De mange forsøg, som eksilregeringen eller Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder, har gjort for at finde en fornuftig løsning gennem forhandlinger med magthaverne i Kina, er altid endt med at slå fejl. Kineserne betragter helt tydeligt ikke tibetanerne som partnere i en fælles stat, men som en hindring for, at de fuldt ud kan tage et besat territorium i besiddelse.

Den nepalesiske regering befinder sig derfor i en kompliceret situation. På den ene side skal den overholde sine internationale forpligtelser og sikre det tibetanske samfunds universelle rettigheder, men på den anden side kan den ikke se bort fra sin store nabos holdning. Den nepalesiske regerings holdning til valget til den tibetanske eksilregering fortæller os helt klart, hvem der er den virkelige globale aktør i denne region. For den nepalesiske regering er det Kina.

Vi europæere kan gøre en symbolsk gestus og udtrykke vores forbehold vedrørende den svage nepalesiske regering. Men hvis vi virkelig ønsker, at der sker en ændring i det tibetanske folks situation, skal vores dialogpartner være den kinesiske regering, da det er den, der er regionens politiske leder, og da det er den, der har indflydelse på den regionale politiks regler. Vi kan naturligvis fremsætte en erklæring til den nepalesiske regering, men det vil ikke løse problemet.

  Charles Tannock, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Siden afskaffelsen af Nepals monarki og valget af den maoistledede regering i Kathmandu er Nepal og Kina uundgåeligt kommet meget tættere på hinanden. Det er derfor ikke overraskende, at de nepalesiske myndigheder forhindrede de tibetanske flygtninge, der lever i Nepal, i at vælge en premierminister og et eksilparlament.

En lignende plan om valg i oktober sidste år blev forhindret af Nepals politi, uden tvivl efter pres fra Beijing. Den kendsgerning, at Kina forsøgte at gribe ind i et uofficielt valg, der fandt sted i en anden suveræn nabostat, er en tilkendegivelse af dets lederes foragt for demokratiet og af deres paranoide holdning til Tibet.

Det er tydeligvis uden betydning for Kina, at Dalai Lama, Tibets åndelige leder, gang på gang har understreget, at han tilstræber den størst mulige selvstændighed for Tibet, ikke uafhængighed. Jeg håber, at den højtstående repræsentant – som ikke er her i dag – vil rejse spørgsmålet om denne episode over for Kina og også over for Nepal, hvis eget spirende demokrati holdes flydende af EU-skatteborgernes penge i form af finansiel bistand.

Jeg vil også gerne benytte mig af denne lejlighed til at hylde det tibetanske folks mod, styrke og fredelige modstand. Deres eksempel er en inspiration for os alle sammen. Nepal befinder sig faktisk i en vanskelig situation geopolitisk og geografisk set, men landet burde hente inspiration hos sin demokratiske nabo i syd, Indien, i stedet for hos det repressive diktatur, som ligger nord for Nepal, nemlig Folkerepublikken Kina. Jeg håber, at demokratiet en dag bliver normen i hele Asien.

  Formanden. – Hr. Tannock! De brugte kun halvandet minut. Næste gang får De et ekstra halvt minut!

  Eva Lichtenberger, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er åbenbart ikke nok, at undertrykkelsen af den tibetanske kultur i Kina er tiltaget mere og mere siden De Olympiske Lege i 2008. Siden da er situationen egentlig kun blevet værre. Der er ikke sket et eneste fremskridt. Nu bliver der også udøvet pres i udlandet for at gøre det så vanskeligt som muligt eller ligefrem umuligt for tibetanerne at udøve deres ret til at stemme ved valget til deres eksilparlament. Vi har allerede i nogle år set, at der lægges et enormt pres på Nepal – hvad enten det drejer sig om modtagelse af flygtninge eller spørgsmål som stemmerettigheder for tibetanere. Vi skal dog være glade for, at sådanne ting er garanteret. Det bør EU lære af.

Den kinesiske regering lægger pres på sit søsterparti, ja på hele Nepal, for at der gribes ind over for tibetanerne – og Nepal bøjer sig. Det skal vi koncentrere vores bestræbelser om at modvirke, og det omfatter også tilbagetrækning af bistand.

  Kristiina Ojuland, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tre ting vedrørende ALDE-Gruppens ændringsforslag til dette beslutningsforslag.

For det første er begrundelsen for ændringsforslagene baseret på den uformelle karakter af Folkerepublikken Kinas besættelse af Tibet i forbindelse med modarbejdelsen af det tibetanske valg i Nepal. Selv om beslutningsforslaget drejer sig om forbuddet mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal, kan det ikke rives ud af den bredere sammenhæng med Tibets status.

For det andet ville det, hvis der ikke var nogen omtale af den kinesiske besættelse af Tibet, som er selve grunden og årsagen til, at Beijing lægger pres på den nepalesiske regering, være som at tale om Første Verdenskrig uden at nævne mordet på Franz Ferdinand.

Og endelig er kravet om en meningsfuld autonomi for Tibet det eneste konstruktive forslag, som Parlamentet kan fremsætte for at undgå en gentagelse af forbuddet mod tibetanske valg i Nepal. Jeg opfordrer mine kolleger til at støtte det.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! Mit land har en stor og rig erfaring, når det drejer sig om eksilregeringer. Mellem 1939 og 1990 regerede hele 15 polske premierministre og seks præsidenter fra politisk eksil. Polakkerne opgav ikke at stræbe efter demokrati, og til slut fandt solidaritetens røde farve sammen med den hvide stemmeseddel, hvilket førte til, at der opstod en ny demokratisk stat i 1989.

I dag har Den Føderale Demokratiske Republik Nepal samme mulighed for en ny begyndelse takket være forfatningen, som træder i kraft den 28. maj. Det ville være en skam, hvis Nepal ødelagde denne festlighed ved fortsat at begrænse det tibetanske mindretals rettigheder og som følge heraf fik et rødt kort af det internationale samfund. Jeg mener, at det er en uacceptabel krænkelse af de grundlæggende borgerlige rettigheder at forhindre tibetanerne i Nepal i at deltage i valget af deres eksilpremierminister. EU bør bruge alle til rådighed stående diplomatiske og finansielle midler til at modvirke Kinas pres på Nepal og på lang sigt sikre, at tibetanerne har ret til at stemme, forsamle sig og give udtryk for deres synspunkter.

Jeg er overbevist om, at Dalai Lamas efterfølgere lige som i tilfældet med Polen, hvor det ikke var muligt at forhindre de 21 eksilregeringsrepræsentanters arbejde, ikke vil standse deres aktiviteter. Det skal Nepal og Kina huske på.

  Thomas Mann, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Den 20. marts deltog ca. 80 000 tibetanere i eksil i hele verden i det direkte valg af ny premierminister og medlemmer af regeringen. Der var medlemmer af Parlamentet, herunder medlemmer af Parlamentets intergruppe om Tibet, til stede som valgobservatører. I Schweiz oplevede jeg det samme, som mine kolleger kunne konstatere i andre lande, nemlig at valget forløb retfærdigt, hemmeligt og i overensstemmelse med demokratiets regler. Den eneste undtagelse var Nepal, hvor sikkerhedsstyrkerne – under stærkt pres fra den kinesiske regering – forhindrede tusindvis af tibetanere i at deltage i valget. Derved fortsatte man målrettet med de foranstaltninger, der blev truffet sidste år, da man konfiskerede stemmeurner og lukkede valgsteder. Men Nepal er ikke en vasalstat.

Regeringen i Kathmandu skal bevise, at den kan frigøre sig fra den kinesiske indflydelse. De grundlæggende rettigheder omfatter ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og ikke mindst frihed til at stemme. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal kraftigt insistere på, at disse menneskerettigheder overholdes.

  Elena Băsescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! De nepalesiske myndigheders forbud mod at tilrettelægge valg til en tibetansk eksilregering sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighedssituationen i landet. Jeg vil gerne understrege, at medlemmerne af det tibetanske samfund startede denne proces for at gøre deres institutioner demokratiske. Et sådant initiativ skal fremmes, hvor det end måtte finde sted. Tiden er nu inde for Nepal til at vise, at dets demokrati fungerer både internt og internationalt, især således at de afgivne stemmer kan sendes til den centrale valgkommission inden 15. april for at blive valideret.

Jeg appellerer til den nepalesiske regering om at benytte sig af denne lejlighed til at rette op på situationen for menneskerettighederne i deres land. Det er et helt afgørende aspekt for at sikre en effektiv naboskabspolitik.

  Kriton Arsenis, for S&D-Grppen. – (EL) Hr. formand! Vi skal kæmpe for de demokratiske rettigheder alle vegne, ikke blot i vores egne nabolande, ikke blot i Nordafrika. Vi skal have en standardiseret europæisk politik over for regeringer, der ikke er demokratisk valgt, over for regeringer, der ikke respekterer de demokratiske rettigheder.

Hr. Verhofstadt sagde, at vi i en vis udstrækning er hyklere. Det er rigtigt, for ofte sætter vi ikke principper over handel. Et typisk eksempel er Mercosur-aftalen, hvor vi gladelig for at åbne handelen ofrer 11 % af Amazon-området og millioner af europæiske landmænd.

Hr. kommissær! Det er Kommissionen, der skal bebrejdes for alt dette. Handelskommissæren er ofte ligeglad med andre europæiske politikker. Men hvis vi fortsætter sådan, vil vi blive ved med at være hyklere. Nepal skal respektere de tibetanske flygtninges demokratiske rettigheder, og EU skal bruge alle til rådighed værende midler til at rejse dette spørgsmål i alle fora, ikke blot i forbindelse med menneskerettighederne. Det er ikke kun et anliggende for Baroness Ashton. Det er også et anliggende for hr. De Gucht og hele Kommissionen.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er i dag Nepal, som i mange år er blevet tyranniseret af de kinesiske myndigheder, som berøver tibetanerne deres grundlæggende rettighed, retten til at stemme. Hvis der er én ting, der er sikker, er det, at Beijing har fundet en ny allieret i deres jagt på det tibetanske folk, og denne nye allierede er Nepal. Men dette rækker i realiteten langt ud over valget, for den nepalesiske regering har nu i adskillige år under pres fra de kinesiske myndigheder indført flere og flere restriktioner for ytringsfriheden for de tibetanere, der lever i eksil på dens jord.

I juni sidste år udleverede Kathmandu tibetanske flygtninge til de kinesiske myndigheder. Præventive anholdelser og forbud mod at demonstrere, forsamle sig eller endog rejse er blevet daglige foreteelser for de tibetanere, der bor i Nepal.

Dette Parlament skal derfor holde op med at hykle og ikke kun være oprørt, men vi skal også kraftigt fordømme disse repressive foranstaltninger fra Nepals side og – mere generelt – fordømme de mange – alt for mange – krænkelser af menneskerettighederne og af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Vi opfordrer desuden Nepal til at standse denne forfølgelse og dårlige behandling af politiske flygtninge og simpelt hen respektere deres rettigheder. Når vi ser på Nepals historie som værtsland – hvilket det altid har været for tibetanere indtil for nylig – er det virkelig meget trist at se, hvad regeringen påfører politiske flygtninge.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er efter min mening simpelt hen oprørende, at de tibetanere, der bor i Kathmandu, ikke fik tilladelse til at stemme ved valget på grund af pres fra Kina. EU skal fordømme det pres, som Kina lægger på Nepal, for at forhindre flygtningene i at nyde et minimum af rettigheder i henhold til folkeretten. Vi skal også udtrykke vores bekymring over, at kineserne forhindrer et andet land i at give folk humanitær bistand.

Det er vigtigt, at den højtstående repræsentant via EU-delegationen i Kathmandu nøje holder øje med situationen. Det har vi krævet længe. I lyset af den aktuelle situation kan vi ikke vente længere. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at modvirke Kinas pres, og hvis vi ikke gør det nu, hvor vi forsøger at starte denne dialog med Kina, er jeg bange for, at vi aldrig vil gøre det.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg tror, at det er slemt nok, at tibetanerne ikke har ret til selvbestemmelse i deres fødeland, men der bliver også udøvet pres for at de ikke kan nyde godt af deres mest grundlæggende demokratiske rettigheder uden for deres land, da mange af dem smerteligt valgte eksil eller blev tvunget til det. Et af de argumenter, der altid blev brugt af dem, der var kritiske over for den tibetanske modstand, var, at denne modstand, der var koncentreret i Dalai Lamas skikkelse, havde mange udemokratiske aspekter. Nu, hvor den tibetanske modstand er i færd med at blive demokratiseret, er det yderst uheldigt, at Nepal, et land hvor der bor så mange tibetanere, har forhindret, at der blev afholdt demokratiske valg på normal vis. Men jeg vil gerne bede Dem om at forstå en ting, nemlig at vores regeringer ofte er de første til at give efter for pres fra den kinesiske regering for at skabe en virkelighed, som er i overensstemmelse med de kinesiske lederes drømme og ønsker. Vi må forstå, at regeringen i Nepal formodentlig ønskede at gøre det samme. Hvis vi derfor vil lægge pres på den nepalesiske regering og få den til at opføre sig anderledes, skal vi også begynde med at lægge pres på vores egne regeringer og få dem til at vise, at de har rygrad i deres drøftelser med de kinesiske myndigheder.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Hr. formand! De nepalesiske myndigheder forhindrede efter pres fra den kinesiske regering ca. 20 000 tibetanere i Nepal i at stemme ved valget af premierminister for den tibetanske eksilregering. Retten til at stemme og retten til frie valg og fredelige demonstrationer er grundlæggende rettigheder for alle mennesker og alle samfund. Jo flere hindringer, der er, for at folk kan udøve disse rettigheder, jo mere er de fast besluttet på at udøve dem. Jeg er fast overbevist om, at de nepalesiske tibetaneres ønske om at vælge deres eksilregeringschef også er større. Faktisk har de nepalesiske og kinesiske myndigheders forsøg på at styre dem med frygt allerede haft det modsatte resultat.

Jeg opfordrer EU's højtstående repræsentant til klart at udtrykke disse krav og disse foranstaltninger fra Parlamentet i drøftelser med de nepalesiske og kinesiske myndigheder.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Kina har øget sit pres på den tibetanske eksilregering. Mere end 10 000 tibetanere i Nepal fik ikke lov til at stemme for en premierminister og medlemmer af eksilregeringens parlament. Under pres fra Kina støttede Nepals vigtigste partier den såkaldte ét-Kina-politik, og de betragter Tibet som en uadskillelig del af Kina. Af disse grunde holdes de tibetanske flygtninge i Nepal hele tiden under streng kontrol.

Selv om dette beslutningsforslag omhandler valgforbuddet, er der Kinas besættelse af Tibet i baggrunden. Kinas autoritet og det pres, landet udøver, vokser hele tiden i takt med, at dets økonomiske indflydelse vokser.

Dette viser sammen med det foregående beslutningsforslag om Ai Weiwei, hvor sørgelig det kinesiske kommunistpartis politik er. Som kommissæren sagde, skal Europa stå enstemmigt sammen i sin politik over for Kina.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Det var ikke min mening at tage ordet om dette spørgsmål, men Dalai Lama aflægger besøg i mit land på torsdag, og han skal tale i min egen valgkreds på universitetet i Limerick, hvor jeg er sikker på, at han vil have meget at sige om dette og andre spørgsmål. Naturligvis er det helt uacceptabelt, at det nepalesiske indenrigsministerium har konfiskeret stemmeurnerne. Med hensyn til det, der skete i Kathmandu – et sted der er berømt i sang og historie, hvilket gør det endnu mere trist – blev 10 000 stemmer ikke talt.

Det eneste, vi kan håbe på, er, at vi i EU ved at udtale os enstemmigt kan lægge et vist pres ikke bare på Nepal, men også på deres herrer, kineserne, for at de forsøger at være lidt mere forstående, især når det gælder Tibet og Dalai Lama.

Endelig vil jeg gerne sige, at Dalai Lama vil være lige så velkommen i Irland som dronningen af England og præsident Obama, som også kommer.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Retten til at deltage i demokratiske valg er en grundlæggende universel rettighed. Det valg, der nu foregår, er vigtigt for at bevare den tibetanske identitet og kultur. Tibetanerne stemmer for en ny åndelig leder, da den nuværende Dalai Lama træder tilbage.

Tilbage i 2009 var vi enige om, at EU skal støtte demokrati og deltagerstyre i sine udenrigsrelationer. Vi skal være konsekvente og bakke op om denne politik.

Det er klart, at Nepal tager parti for Kina under pres. Det er nødvendigt at minde Nepal om landets internationale menneskerettighedsforpligtelser for at garantere tibetanernes demokratiske rettigheder, og man må ikke forhindre, at der finder frie valg sted.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som De ved, bor der ca. 20 000 tibetanere i Nepal, og de fleste af dem har boet der længe. De har frit kunnet udøve økonomiske aktiviteter, haft ret til at bo i Nepal, og indtil for nylig har de også haft lidt politisk rum til at drøfte Tibets fremtid indbyrdes.

Det nylige valg den 20. marts var en vigtig begivenhed for samfundet uden for Tibet, og det er et stort fremskridt i en lang reformproces, som er påbegyndt af Dalai Lama.

På denne baggrund konstaterer vi med bekymring, at de nepalesiske myndigheder strammer deres greb om tibetanernes politiske aktiviteter i Nepal. Den 20. marts afholdt myndighederne faktisk mere end 10 000 tibetanere fra at stemme. Det er ikke første gang, at noget sådant er sket. Under en tidligere stemmerunde i Nepal den 3. oktober sidste år slog de nepalesiske myndigheder ned på valgstederne og konfiskerede stemmeurner og lukkede det tibetanske samfunds valgsteder.

EU har via sin delegation i Kathmandu og EU-medlemmernes ambassader holdt nøje øje med udviklingen i tæt kontakt til det tibetanske samfund og regeringen. EU er af den opfattelse, at de tibetanske flygtninge skal kunne udøve deres ret til forsamlingsfrihed i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder. Det skal gøres på en sådan måde, at disse rettigheder kan håndhæves uden problemer.

Adgangen til Nepals territorium skal bibeholdes, og gentlemanaftalen mellem Nepals regering og FN's højkommissær for flygtninge skal overholdes. Nytilkomne tibetanere, der pågribes af de nepalesiske myndigheder på vej til Kathmandu skal overdrages til UNCHR med det samme og uden forhindringer. Tibetanere, der ankom før 1990, og som er anerkendt som flygtninge af den nepalesiske regering, skal have den fornødne registrering i Nepal.

Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at EU vil blive ved med at rejse dette spørgsmål over for myndighederne og fortsætte sin overvågning af og rapportering om den fremtidige udvikling.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om kort tid.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Tibets Dalai Lama har truffet beslutning om at træde tilbage fra det politiske liv og fortsætte som sit folks åndelige leder. Han er naturligvis en af de bedst kendte ledere, og folk i hele verden har fundet styrke og trøst i hans idéer om godhed, forståelse og pacifisme.

Hans åndelige rolle vil fortsat bestå, men hans politiske pligter vil nu overgå til premierministeren i Tibets eksilregering. Men det vil ikke forløbe uden problemer. På grund af øget pres fra den kinesiske regering har de 20 000 tibetanere, der lever i eksil i Nepal, ikke fået lov til at stemme. Den nepalesiske regering har sagt, at tibetanernes demonstrationer er imod ét-Kina-politikken og har bekræftet, at den ikke vil tillade anti-Beijing aktiviteter på sin jord. Derfor har den indført et valgforbud for tibetanske grupper.

Det er ingen overraskelse, eftersom de nepalesiske myndigheder gentagne gange har gjort sig skyldig i krænkelse af eksiltibetanernes ytringsfrihed og menneskerettigheder. Det sker til trods for, at Nepal har undertegnet FN's internationale menneskerettighedsaftaler vedrørende borgerlige og politiske rettigheder.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal fra sin delegation i Kathmandu holde nøje øje med den politiske situation i Nepal og især behandlingen af de tibetanske flygtninge, og man skal sikre, at tibetanernes rettigheder overholdes. Tilslutning til de demokratiske principper er vigtig, hvis den tibetanske identitet skal bevares og styrkes både internt i Tibet og uden for.

  Tadeusz Zwiefka (PPE), skriftlig. – (PL) Verden ved godt, hvor kompliceret situationen er for den tibetanske befolkning, som i årtier ikke så meget længere har krævet uafhængighed, men i det mindste, at den kinesiske regering respekterer deres grundlæggende ret til autonomi. En nation med en så rig og enestående kultur lever under en konstant trussel fra en magtfuld nabo. Nu, da Dalai Lama har frasagt sig den politiske ledelse til fordel for en ny generation af demokratiske ledere, har tibetanerne her fået en lejlighed til at styrke de demokratiske traditioner, til trods for at den tibetanske regering stadig er tvunget til at virke i eksil. Men mange tusinde tibetanere, der lever i Nepal, er blevet frataget denne ret. Det kinesiske pres synes at være meget effektivt, og det, der indtil videre har været fredelige demonstrationer til forsvar af ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder, bliver måske nu en situation, det vil være vanskeligt at kontrollere, og det får helt sikkert internationale følger. Vi kan jo sagtens forestille os, hvor effektivt den kinesiske regering vil ønske at behandle dem, der "forstyrrer freden" i Tibet. De seneste begivenheder bør minde verden om, at det tibetanske folks rettigheder konstant krænkes, og at spørgsmålet om Tibet ikke er et lukket kapitel, for tibetanerne vil helt sikkert blive ved med at insistere på respekt for deres uafhængighed, og det vil de gøre mere og mere højlydt.

(1) Se protokollen