Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 09.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. EIB's årsberetning 2009 (forhandling)

  Formanden. – Det første punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Cutaş for Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning 2009 (2010/2248/INI) (A7-0073/2011).

  George Sabin Cutaş, ordfører. – (RO) Hr. formand! Fremlæggelsen af den foreliggende betænkning om Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter er led i en årlig demokratisk øvelse, der er en følge af det ansvar, banken har over for Parlamentet.

Selv om denne øvelse finder sted regelmæssigt, må den ikke gøres til noget ligegyldigt, da den omfatter henstillinger, der er af væsentlig betydning for EU's fremtid. Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009, blev Den Europæiske Investeringsbank et instrument, der skal underbygge EU's eksterne politikker, samtidig med at banken også fungerer som en vigtig partner med hensyn til at drive EU's økonomi fremad.

Jeg vil gerne sige tak til mine kolleger for de forbedringer af betænkningen, de har foretaget. Jeg vil også gerne sige tak til alle de ansatte i banken for deres fremragende samarbejde, især til formanden, Philippe Maystadt, og næstformanden, Matthias Kolatz-Ahnen.

Vi søger alle sammen efter en måde, hvorpå vi kan få medlemsstaternes tiltagende gældsbyrder og underskud til at hænge sammen med de økonomiske vækstmål, der f.eks. er nævnt i EU 2020-strategien, hvor der kræves store investeringer i uddannelse, sundhed, teknologi, vedvarende energi og infrastruktur. Jeg mener, at løsningen på dette problem skal findes på EU-plan, og Den Europæiske Investeringsbank spiller i den forbindelse en væsentlig rolle.

Jeg vil her gerne komme med to vigtige eksempler på den måde, hvorpå Den Europæiske Investeringsbank har sat skub i den europæiske økonomi og fortsat vil gøre det. For det første er der lånene til små og mellemstore virksomheder, og dernæst er der projektobligationer. Vi må ikke glemme, at 99 % af de europæiske virksomheder er små og mellemstore virksomheder. Ved at investere i SMV'er kan man i høj grad bidrage til innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i EU. Den Europæiske Investeringsbank tilbød finansiering til små og mellemstore virksomheder svarende til et beløb, der oversteg det årlige mål på 7,5 mia. EUR i 2009 og 2010.

Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet blev også indført i 2010, hvor midler i størrelsesordenen 200 mio. EUR blev samlet og tildelt til dem, der har brug for mikrokreditter. Vi hæfter os dog ved, at der stadig er problemer, når de erhvervsdrivende skal have adgang til midlerne.

Vi er efter min mening nødt til at forbedre gennemsigtigheden i de procedurer, der anvendes, når man udvælger bankens finansielle mellemled og yder lån til disse. Det er også Den Europæiske Investeringsbanks pligt at yde konvergensregionerne teknisk bistand og samfinansiering for at give dem mulighed for hurtigere at absorbere de midler, der står til deres rådighed.

Et andet punkt, jeg gerne vil komme ind på, er projektobligationer. Er det med rette, at vi nærer så store forhåbninger til dette finansielle instrument? Ja, det tror jeg. Formålet dermed er at øge kreditvurderingen af virksomhedsobligationer ved at tiltrække private investeringer og for at supplere de nationale investeringer og investeringerne via Samhørighedsfonden. Takket være denne multiplikatoreffekt vil virksomhederne kunne skaffe flere penge til at gennemføre infrastrukturprojekter inden for transport, energi, it og bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at fokusere på visse centrale projekter som f.eks. bæredygtig udvikling, vej- og jernbaneinfrastruktur samt forbindelseshavne til de europæiske markeder og projekter, der gør det muligt at opnå uafhængighed på energiområdet, såsom Nabucco-gasrørledningen eller ITGI-projektet.

Da vi i dag drøfter mulige løsninger på, hvordan vi kommer ud af finanskrisen, bringer dette os videre til spørgsmålet om gennemsigtighed og skattely. Den manglende gennemsigtighed, for så vidt angår finansielle mellemled, er kommet til specifikt udtryk i form af skatteunddragelse og skattesvig og har bidraget til den barske situation, vi i øjeblikket befinder os i.

Som europæisk bank har Den Europæiske Investeringsbank pligt til ikke at blive inddraget i aktiviteter, der foretages via ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, jf. de resultater, som en række internationale organer i øjeblikket finder frem til. Samtidig er disse lister stadig ikke tilstrækkelige. Den Europæiske Investeringsbank kan yde sit bidrag på dette område ved at foretage passende vurderinger og offentliggøre resultaterne regelmæssigt.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne nævne den rolle, som banken spiller uden for EU i de lande, der er på vej til at komme med i EU, og de lande, som er omfattet af samarbejds- og udviklingspolitikken. I disse lande støtter Den Europæiske Investeringsbank EU's udenrigspolitiske mål. Det er grunden til, at vi efter min mening både skal afsætte mere specialuddannet personale på området og skal sørge for større deltagelse i projektet fra de lokale aktørers side.

Jeg ser frem til at lytte til synspunkterne her i Parlamentet og til sidst tage ordet igen.

  Philippe Maystadt, formand for EIB. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen til endnu en gang at deltage i forhandlingen om Parlamentets betænkning om Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter – dette er ved at blive til noget af en tradition.

Jeg vil især gerne sige tak til ordføreren, hr. Cutaş. Han har brugt sin sunde fornuft og har ikke kun set på tingene i bakspejlet, men har også udstukket nogle fremadrettede retningslinjer. Det er hovedsagelig det, jeg gerne vil have lov til at tale om. Der står, at vores bestyrelse har udarbejdet en trestrenget tilgang til Den Europæiske Investeringsbanks arbejde i løbet af de næste par år. Vi vil arbejde videre med vores opgaver på tre områder, nemlig gennemførelsen af Europa 2020-strategien, kampen mod klimaændringerne og støtte til EU's udenrigspolitik.

Da den finansielle og derefter den økonomiske krise brød ud i 2008, var medlemsstaternes reaktion herpå kortsigtet, nemlig forskellige nationale planer, der i første omgang havde til formål at holde bankerne oven vande og derefter stimulere et økonomisk opsving. Disse nationale planer blev som bekendt underbygget via den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Rådet vedtog i december 2008. EIB gjorde sit ved at forøge udlånsvolumenet fra 48 mia. EUR i 2007 til 79 mia. EUR i 2009 og ved at kanalisere kapitalindsprøjtningen i realøkonomien i retning af de områder, Rådet havde beskrevet som værende højt prioriterede områder, især støtte til små og mellemstore virksomheder, sådan som ordføreren netop har fremhævet.

Efter denne kortsigtede reaktion, der satte os i stand til undgå det allerværste, er der nu brug for en langsigtet reaktion. Og det er her, at Europa 2020-strategien kommer ind i billedet, og den kritiske del af denne strategi er den stigning i erhvervsfrekvensen og produktiviteten, der skal bygge på det, som ofte kaldes videnstrekanten, dvs. uddannelse, forskning og innovation. EIB er rede til i højere grad at bidrage til at gennemføre denne strategi. Tilbage i 2010 ydede banken mere end 4 mia. EUR til projekter i uddannelsessektoren og mere end 7 mia. EUR til forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter.

EIB agter at øge sin finansiering på disse områder, og med dette formål for øje er det hensigten sammen med Kommissionen og med RSFF – finansieringsfaciliteten med risikodeling – som forbillede fortsat at gennemføre fælles finansieringsinstrumenter til forskning, idet denne type instrumenter giver EU's budget en løftestangsfunktion. EU's budget kan med det samme finansieringsbeløb rumme et langt større investeringsvolumen, og samtidig letter disse fælles instrumenter presset med hensyn til EIB's kapitalbegrænsninger. Dette indebærer, at EIB med den samme mængde kapital kan øge sit udlånsvolumen.

Jeg nævnte RSFF, finansieringsfaciliteten med risikodeling, vedrørende forskning. Det er et godt eksempel. Ved udgangen af 2010 kunne vi med et budgetbidrag på omkring 390 mio. EUR og en EIB-kapitalbevilling på omkring 700 mio. EUR faktisk låne mere end 6 mia. EUR ud, hvilket finansierede forskningsinvesteringer for over 16 mia. EUR. Det er således klart, hvilke to former for løftestangsfunktion et sådant instrument giver, og det er oplagt for os, at EIB's bidrag til Europa 2020-strategien vil være så meget mere effektivt, fordi vi vil kunne regne med et pragmatisk samarbejde med Kommissionen og ligeledes med andre finansieringsinstitutioner.

Det andet område vedrører kampen mod klimaændringerne og de undertiden tragiske konsekvenser deraf. Dette er blevet et højt prioriteret område for EU og dermed også for EIB. Atomulykken i Fukushima og de spørgsmål, som den giver anledning til, styrker yderligere behovet for enorme investeringer i energibesparelser, vedvarende energikilder og nye energiteknologier.

I 2010 steg EIB's udlån til projekter, der direkte bidrog til en reduktion i mængden af drivhusgasemissioner, til næsten 20 mia. EUR eller næsten 30 % af vores samlede udlån. Udlånene til projekter vedrørende vedvarende energi tegnede sig for 6,2 mia. EUR af vores samlede udlån og blev fortrinsvis anvendt til projekter inden for vind- og solenergi. Udlånene til projekter vedrørende øget energieffektivitet steg til 2,3 mia. EUR i 2010. Dette beløb vil stige yderligere i løbet af de næste par år, da der i mange europæiske byer er et enormt potentiale for energibesparelser, især i offentlige bygninger og private hjem. For så vidt angår investering i udvikling af bytransport og dermed reduktion af forureningen fra individuelle transportmidler, lånte EIB 7,9 mia. EUR ud i 2010.

Vi vil derfor fortsætte denne indsats. Vi vil fortsat støtte energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energikilder, og vi vil også gå i spidsen med hensyn til at udvikle en metodik – der uundgåeligt vil blive kompliceret i betragtning af de tekniske vanskeligheder – til mere præcist at vurdere CO2-fodaftrykket for samtlige de projekter, vi finansierer. Denne specifikke indsats er vidne om vores vilje til at gøre kampen mod klimaændringerne til et højt prioriteret område.

Afslutningsvis er der det tredje område, nemlig at ingen magt kan forvente at kunne gennemføre en udenrigspolitik uden økonomisk støtte. Kina har lært lektien. Man involverer sig finansielt overalt i verden for at underbygge landets udenrigspolitiske mål. Hvis EU virkelig ønsker at udvikle en udenrigspolitik, hvormed man kan udøve en vis indflydelse i verden, skal EU også have en finansiel gren. Hvis EU ønsker det, kan EIB være den gren. Det er en af konklusionerne i Michel Camdussus' rapport om EIB's eksterne mandat. Det må vise sig, om medlemsstaterne, som også er aktionærer i EIB, vil agere på baggrund af denne henstilling og træffe en klar beslutning, når man udarbejder de finansielle overslag for 2014-2020.

Det var så et kort overblik over EIB's trestrengede tilgang for de kommende år.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke vores ordfører, hr. Cutaş, for hans fremragende betænkning. Jeg vil også gerne byde hr. Maystadt velkommen her i plenarsalen, eftersom det er meget vigtigt, at Kommissionen også roser ham og EIB for hans fortsatte energiske reaktion på følgerne af den globale finanskrise.

EIB's bistand var af altafgørende betydning. EIB bidrog til at afhjælpe den manglende adgang til kredit på markedet, og dette var særdeles vigtigt, ikke bare for EU's medlemsstater og ansøgerlandene, men også for vores partnere i hele verden. EIB formåede at øge udlånsaktiviteterne markant og samtidig målrette stigningen mod centrale vækstfremmende områder.

Kommissionen deler Parlamentets opfattelse med hensyn til, at støtte til EU's samhørighedspolitik samt overgangen til lavemissionsøkonomier er centrale mål for EIB. Kommissionen gik derfor sammen med EIB-Gruppen om at støtte konvergensordningerne med de fælles finansielle instrumenter, som vi så udmærket kender – Jaspers, Jeremie og det nye instrument Elena – med henblik på at bekæmpe klimaændringerne. Desuden glæder vi os over stigningen i udlånsvolumenet til SMV'er, og vi er enige i Parlamentets opfordring til flere kvalitative foranstaltninger for at øge merværdien og gennemsigtigheden af EIB-Gruppens indgriben på dette område.

Det er i den forbindelse tilsyneladende nødvendigt med en vurdering af den optimale arbejdsdeling mellem EIB og EIF. Med den enorme indsats, EIB har ydet, sættes der fokus på, hvor vigtigt det er at optimere anvendelsen af EIB's kapital. Det er af afgørende betydning at finde den rette balance mellem højere volumener og risikobetonede aktiviteter, der kræver mere kapital, men giver større værdi af EIB-Gruppens indgriben.

Jeg vil gerne sige et par ord om finansielle instrumenter. Vi mener, at anvendelsen af innovative finansielle instrumenter sammen med de centrale finansieringsinstitutioner som f.eks. EIB skal udvides. Instrumenter, hvor der anvendes strakslån, egenkapital og garantier, maksimerer virkningerne af EU's budget ved at tiltrække yderligere midler fra tredjepart. Desuden kan en øget anvendelse af fælles finansielle instrumenter og risikodeling med EU-budgettet have den virkning, at man frigør kapital og muliggør større løftestangsfunktion for EIB's egne indtægter samt forbedrer rækkevidden deraf. Dette indebærer i sidste ende flere projekter til fremme af en Europa 2020-strategi og bedre støtte til målene og målsætningerne deri.

Europa 2020-initiativet om projektobligationer, der i øjeblikket er i offentlig høring, er et rigtig godt eksempel. I EU 2020-strategien opfordres der til storstilede tværnationale investeringer for at understøtte EU 2020-flagskibsaktiviteterne og udvikle intelligente, opgraderede og fuldt ud sammenkoblede infrastrukturer. Initiativet om projektobligationer vil støtte finansieringen af specifikke infrastrukturprojekter inden for transport, energi og kommunikation samt evt. også andre sektorer, som kan være med til at lægge fundamentet for vedvarende fremtidig vækst og beskæftigelse. Det glæder mig at se, at Parlamentet støtter dette initiativ i betænkningen.

I forbindelse med udarbejdelse af Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme foretager Kommissionen sig – i dialog med EIB og andre finansieringsinstitutioner med henblik på at drage fordel af deres finansielle ekspertise og erfaringer på markedet – strategiske overvejelser og gennemfører en analyse for at sikre en optimeret anvendelse af de nye instrumenter.

Afslutningsvis vil jeg gerne komme med et par bemærkninger om EIB's eksterne aktiviteter. Med hensyn til EIB-finansiering uden for EU støtter Kommissionen den forhøjelse af loftet, som Parlamentet foreslog i forbindelse med midtvejsevalueringen af EIB's eksterne mandat, især en forhøjelse på 1 mia. EUR til Middelhavsregionen. Vi ved, hvor vigtigt det er i dag. Det er helt afgørende for, at EIB kan forsætte sin indsats på et fortsat højt niveau og støtte den demokratiske omstilling i vores partnerskabslande. På samme måde gentager vi også, hvor vigtigt det er, at EIB genanvender kapitaltilbageførsler fra tidligere investeringer i Middelhavsregionen med henblik på at foretage risikobetonede kapitalinvesteringer i private SMV'er i regionen. Desuden støtter vi en tiltagende styrkelse af EIB's udviklingskapacitet, eftersom disse yderligere behov vil kræve en gradvis forøgelse af personaleressourcer med ekspertise i udviklingsmæssige aspekter.

Kommissionen vil i overensstemmelse med sit forslag efter midtvejsevalueringen af EIB's eksterne mandat nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge den eventuelle udvikling af EU's platform for samarbejde og udvikling. Formålet er at optimere den måde, hvorpå mekanismerne fungerer, idet man blander tilskud og lån og inddrager Kommissionen, EIB og andre multilaterale og bilaterale institutioner. Etablering af en sådan platform vil være med til at skabe synergi og fremme samarbejdet mellem EIB og de øvrige finansieringsinstitutioner. Jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at aftalememorandummet mellem Kommissionen, EIB og EBRD blev undertegnet i begyndelsen af marts måned.

  Jean-Pierre Audy, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne bifalde den opmærksomhed, hr. Maystadt udviser over for parlamentsmedlemmerne, for som formand for en mellemstatslig bank er han ikke forpligtet til dette. Det sætter vi stor pris på. Mit indlæg vil handle om sikkerhed og om at overføre Den Europæiske Investeringsbank til EU's kompetenceområde.

Med hensyn til sikkerhed sagde hr. Maystadt, at han gerne vil blive magtfaktoren bag og den finansielle gren af EU. Ja, men med en AAA-kreditvurdering. Desuden har vi i Budgetkontroludvalget i årevis sagt, at EIB burde være underlagt lovbestemt tilsyn. Vi foreslår, at dette tilsyn foretages enten af Den Europæiske Centralbank eller af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed på grundlag af EIB's frivillige initiativ og med eller uden inddragelse af én eller flere tilsynsmyndigheder, og vi opfordrer kommissæren til at udarbejde nogle forslag.

Jeg vil gerne slutte af med at omtale vores forslag om, at EU skal være medlem af Den Europæiske Investeringsbank, således at dette mellemstatslige instrument hen ad vejen kan blive til et EU-instrument.

  Danuta Maria Hübner, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne ligesom EIB's formand, hr. Maystadt, tale om fremtiden og vil gerne tage tre punkter op. For det første har Europa brug for vækst og omstrukturering, og det betyder investeringer og midler til investering.

Det er i dag helt berettiget at spørge om, hvor disse midler skal komme fra. Den vigtige del af svaret på dette spørgsmål ligger hos Den Europæiske Investeringsbank og de dertil knyttede institutioner. Jeg mener også, det er vigtigt at huske på, at vi i årene fremover vil opleve en enorm global konkurrence om finansiering. Vi vil opleve, at der bliver skåret yderligere ned i statsbudgetterne. Vi vil opleve en banksektor med en række usikkerhedsmomenter, når den genoptager sine normale finansieringsaktiviteter, og vi vil naturligvis opleve et EU-budget, der som sædvanlig fortsat vil være alt for lille til at være effektivt og løse vores problemer. Så EIB vil være en helt central faktor.

  Thijs Berman, for S&D-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne rose min kollega hr. Cutaş for hans fremragende betænkning om EIB's årsberetning 2009. Og der skal også lyde en tak for det overblik, han gav os her.

Jeg vil dog gerne udtale mig om ét bestemt aspekt, nemlig forholdet mellem Rådet og Parlamentet. Parlamentet er medlovgiver vedrørende det eksterne mandat for Den Europæiske Investeringsbank – for alle bankes aktiviteter uden for EU, i nabolandene og i udviklingslandene. Det virker dog til, at det er særdeles vanskeligt for Rådet at tage Parlamentets forslag om evaluering af det eksterne mandat alvorligt. Til min overraskelse gør Rådet det til noget af en vane koldt og kynisk at afvise alle former for nye forslag fra Parlamentet som værende "uacceptable".

Jeg taler her navnlig om forslag om, at EIB skal påtage sig en aktiv rolle, for så vidt angår foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringerne, og en større rolle i forbindelse med mikrofinansiering. Er disse forslag "uacceptable"? Er det Rådets opgave at fastlægge, i hvilket omfang Parlamentet skal kunne drøfte diverse emner? Nej, Parlamentet og Rådet er ligeberettigede medlovgivere og bør sammen med og i tæt kontakt med Kommissionen i fællesskab beslutte, hvilke regler der skal gælde for EIB's eksterne aktiviteter. Det kræver høringer, fælles overvejelser, kompromis, en åben holdning fra begge lovgiveres side. Det giver ingen mening og virker imod hensigten at bruge ordet "uacceptable" til at beskrive forslag, som de fleste i Parlamentet mener, er væsentlige. Det, der er uacceptabelt, hvis man spørger mig, er, at Rådet har en sådan holdning, der er ude af trit med virkeligheden. Den kendsgerning, at der ikke er nogen repræsentant fra Rådet til stede her, er absurd og illustrerer, hvor meget de er ude af trit med virkeligheden.

EIB er et uhyre vigtigt redskab for EU's eksterne aktiviteter i hele verden. En offentlig bank, en bank, som kan bidrage til økonomisk vækst og forbedring af infrastrukturen ved hjælp af lån, er uundværlig for udviklingen af vores nabolande. Det samme gør sig gældende for vores forhold til udviklingslandene. Dér er en offentlig bank også af helt afgørende betydning. En sådan bank skal overholde Lissabontraktaten og målsætningerne deri. Fattigdomsbekæmpelse er én sådan målsætning. Parlamentet ønsker, at denne rolle for banken klart fremgår af det eksterne mandat. Jeg forventer en åben og konstruktiv holdning fra Rådets side, hvilket vil give os mulighed for sammen at nå frem til denne afklaring.

  Sylvie Goulard, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. Maystadt! Jeg vil gerne fremhæve ét punkt.

Da vi påbegyndte arbejdet med den foreliggende betænkning, var der allerede et indlysende behov for langsigtede investeringer på grund af det, der var sket i EU. Krisen viste, at vi var alt for kortsigtede i vores arbejde, sådan som Tommaso Padoa-Schioppa ville have sagt. Vi har virkelig brug for langsigtede investeringer, og her spiller EIB en stor rolle.

Alt det, der er sket på det seneste – og her tænker jeg især på landene i den sydlige Middelhavsregion og på erkendelsen, muligvis, af en række vanskeligheder, hvad angår vores energivalgmuligheder – er så meget desto mere grund til at opmuntre hr. Maystadt i forbindelse med hans arbejde og støtte ham. Der vil altid være parlamentsmedlemmer her i Parlamentet, som støtter det arbejde, han gør. Jeg er dog enig i det, hr. Audy sagde, nemlig at det også er særdeles vigtigt at bevæge sig i retning af et øget tilsyn, sådan som vi har gjort det for en række institutioners vedkommende.

Det, jeg mener, er, at jeg, selv om jeg personligt går ind for projektobligationer og mange af de idéer, som cirkulerer i øjeblikket, er meget opsat på at sikre, at vi ikke haster en løsning igennem vedrørende offentlig-private partnerskaber uden at se nærmere på, hvordan de lige præcist skal etableres, og hvad de i sidste ende koster skatteyderne og alle de parter, der er inddraget i dem. De kan efter min mening være et særdeles nyttigt redskab, men der findes også midler i Europa i øjeblikket – og her tænker jeg på Margueritefonden og på arbejdet i depositobanken "Caisse des dépots et consignations", der har taget initiativer på tværs af landegrænserne – og jeg vil derfor gerne argumentere for flere langsigtede investeringer og tilsyn, som passer til det, vi forsøger at opnå sammen. Det er efter min mening det allermindste, vi bør forvente.

Vi støtter under alle omstændigheder hr. Maystadt, og vi ser gerne, at alle de seneste begivenheder, der har fundet sted, tilskynder til en mere vidtrækkende, bredere forhandling.

  Pascal Canfin, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. Maystadt, hr. kommissær! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance føler sig jo traditionelt meget tæt knyttet til EIB. Vi mener, at det er et særdeles vigtigt samfundspolitisk instrument, og det er fordi, vi føler os meget tæt knyttet til institutionen, at vi også stiller meget strenge krav til den – det er to sider af samme sag.

Vores opfattelse af EIB er, at det i sidste ende er en uafhængig bank, og som sådan er den underlagt bankbegrænsninger, hvilket der skal tages højde for. Flere af mine kolleger henviste ganske rigtigt til, at man i EIB muligvis burde tage højde for nye begrænsninger i forbindelse med banksektoren. Samtidig er det en højst usædvanlig bank, fordi den faktisk finansieres af skatteydernes penge. Banken er der også for at gøre det, de andre ikke gør, og indføre regler, som overgår det, den private sektor kan gøre.

Jeg vil gerne understrege et par punkter, hvor EIB efter min mening kan gøre det endnu bedre, selv om der er sket fremskridt i de sidste par måneder. Det første punkt drejer sig om spørgsmålet om skattely. Dette er en særdeles vigtig kamp, ikke bare for os, men vistnok også for et meget stort flertal af mine kolleger her i Parlamentet. Krisen viste, at skattely er et element, der formørker, undergraver og svækker hele finanssystemet og den internationale økonomi.

De fleste parlamentsmedlemmer støtter derfor i den foreliggende betænkning idéen om, at der skal sikres en endnu større grad af gennemsigtighed, for så vidt angår de lån, som EIB bevilger til virksomheder, og som passerer gennem skattely. Denne praksis skal efter min mening høre op. Jeg er velvidende om, at der på det praktiske plan er operationelle begrænsninger, men der er en politisk pointe her, nemlig at man, hvis man er magtfaktoren bag Europa, bliver nødt til at udkæmpe nogle kampe. Hvis EIB udkæmper nogle kampe, bør kampen mod skattely efter min mening være en af dem.

For vores vedkommende ville vi selvsagt gerne gå videre, dvs. vi vil gerne have, at EIB betinger sine udlån til virksomheder af, at de ikke er en del af hele værdikæden i skattely, som i det mindste er på OECD's sorte liste, der for tiden er ved at blive revideret.

Det andet punkt, vi havde lyst til at tage op, vedrører spørgsmålet om tilsyn og forvaltning. Fru Goulard nævnte lige dette. Jeg mener, at vi skal udvide valget, at vi skal øge graden af fælles ansvarlighed, således at valget af projekter, der involverer skatteydernes penge, træffes på en så demokratisk og transparent måde som muligt.

Det tredje punkt drejer sig om at måle fordelene ved EIB's aktiviteter. Man måler dem naturligvis også rent økonomisk. Som tidligere sagt er EIB en selvstændig bank, hvilket betyder, at der er udfordringer vedrørende forholdet mellem risiko og rentabilitet, som skal håndteres. EIB har imidlertid også til formål at være til gavn på anden måde, og der bliver derfor brugt offentlige midler på EIB. Det er formålet at være til gavn med hensyn til social samhørighed, fattigdomsbekæmpelse og miljøbeskyttelse. Jeg tror, man kunne gøre endnu større fremskridt vedrørende indberetning og måling af disse ikkefinansielle fordele, som er så centrale for EIB's aktiviteter og legitimitet. Frem for at sætte de finansielle fordele op imod de ikkefinansielle fordele skal man efter min mening foretage en så omfattende vurdering som muligt og ikke alene begrænse sig til monetære og finansielle spørgsmål.

Det sidste punkt i mit indlæg vedrører klimaændringerne. Der står specifikt i betænkningen, at EIB skal forfølge alle EU's mål. Et af de officielle mål for EU er at sikre, at drivhusgasemissionerne reduceres med 80 % senest i 2050. Dette vil ikke kunne lade sig gøre, hvis vi bliver ved med at finansiere kulfyrede kraftværker, der har en levetid på 40 år, og som udleder enorme mængder CO2.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål ifølge forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD). – (EN) Hr. formand! Har hr. Canfin taget med i betragtning, at anvendelse af EIB som samfundspolitisk instrument, hvilket er det, han og hans parti slår til lyd for, vil ske på direkte økonomisk bekostning af EU's skatteydere og navnlig de britiske skatteydere? Har han overhovedet taget dette med i betragtning?

  Pascal Canfin (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Jeg har et meget simpelt svar på det. Jeg tror, at EIB har kostet de britiske skatteydere en hel del mindre end andre, fuldstændig private britiske banker har kostet dem, og jeg mener, at den almene interesse såvel som de britiske skatteyderes interesse er langt bedre tjent med EIB end med de andre britiske banker, som skatteyderne har måttet redde.

  Kay Swinburne, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Parlamentet har brugt mange timer her i plenarsalen på at drøfte, hvordan man kan gøre de europæiske tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for vores finansielle tjenesteydelser, til de mest gennemskuelige og ansvarlige organisationer. Resultatet har været at etablere europæiske tilsynsmyndigheder, som fuldt ud kontrolleres af Parlamentet. I dag, hvor der efter finanskrisen er fokus på ansvarliggørelse, og i lyset af ændringerne ifølge Lissabontraktaten er vi nødt til at etablere sammenlignelige grader af tilsyn og kontrol med de eksisterende EU-institutioner, herunder EIB.

I betragtning af hvilken central rolle, EIB har spillet med hensyn til at finansiere EU-medlemsstaternes strategier og EU's oversøiske aktiviteter, er tiden nu inde til at forbedre graden af ansvarliggørelse over for Parlamentet, for så vidt angår bankens aktiviteter. EIB's låneportefølje og generelle bank- og udlånsaktiviteter skal bedømmes på samme måde, som vi ville bedømme vores kommercielle banker. De skal underkastes en streng stresstest, og alle finansielle aktiviteter skal fremgå af balancen. Når der anvendes gearing eller risikobetonede metoder, bør vi godkende risikogrænserne, da det i sidste ende igen er skatteyderne, der kommer til at holde for i tilfælde af misligholdelse. Det er på tide, at Parlamentet tilstræber at spille en mere nærgående rolle med hensyn til at føre tilsyn med EIB's aktiviteter, især i takt med at bankens rolle øges i forbindelse med, at der udvikles nye finansielle instrumenter.

  Jürgen Klute, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Maystadt, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den centrale opgave for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er at fremme EU's mål ved hjælp af langsigtet finansiering af bæredygtige investeringer. Dette indebærer også, at EIB er bundet af EU's værdier, dvs. af socialstandarder, gennemsigtighed, høje miljøstandarder, udvikling af en bæredygtig økonomi og skabelse af arbejdspladser. Vi hører imidlertid fra ngo'er, der er involveret i den lokale gennemførelse af EIB-finansierede projekter, at man ingenlunde konsekvent sikrer, at disse standarder bliver overholdt. Dette er allerede blevet nævnt af flere andre talere. Kritikken fra ngo'erne går på, at der mangler gennemsigtighed med hensyn til den måde, hvorpå lånene overvåges på EU-plan og på verdensplan, hvordan de bliver anvendt, og hvordan EIB's finansielle mellemled aflægger rapport om dem. I hvor vid udstrækning er EIB bekendt med disse kritikpunkter, og i hvor vid udstrækning går EIB rent faktisk sådanne kritikpunkter efter i sømmene? Det kunne vi godt tænke os at vide.

Set ud fra vores synspunkt er i hvert fald en del af det, ngo'erne opfordrer til fra EIB's side, fuldkommen plausibelt, nemlig større gennemsigtighed med hensyn til finansielle mellemleds långivning og udformning af klarere finansieringsbetingelser for finansielle mellemled samt effektivitetskriterier for långivningen. For at skabe større gennemsigtighed foreslår ngo'erne derudover, at miljø- og finansoplysninger om EIB-finansierede projekter skal offentliggøres, inden de godkendes. Navnlig skal EIB-projekter i tredjelande gøres til genstand for uafhængige bæredygtighedsvurderinger med henblik på at fastlægge de økonomiske, sociale og miljømæssige følger af det pågældende projekt.

Der er dog tilsyneladende også andre problemer end med gennemsigtigheden. Overvågningen af, at EU's miljø-, social- og indkøbsstandarder bliver overholdt, er også blevet mødt med kritik fra ngo'ernes side. En streng overvågning af, at disse standarder bliver overholdt, burde være en selvfølge i forbindelse med alle EIB's finansielle aktiviteter. Projekter, der ikke overholder disse standarder, skal udelukkes fra støtte.

Endelig vil jeg gerne komme med en bemærkning om energipolitik. Det er dejligt, at fremme af en vedvarende og sikker energiforsyning allerede er et af EIB's aktuelle mål. Set i lyset af reaktorkatastrofen i Fukushima skal fremme af fremadrettet, vedvarende, CO2-fri og atomfri energiproduktion samt fremme af energieffektivitet på alle EIB's investeringsområder have højeste prioritet.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål ifølge forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Formanden for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har sagt, at EIB – side om side med Kina – efter hans visionære opfattelse kan blive en drivkraft i udviklingslandene. Hr. Klute har nu taget nogle kritikpunkter op i forbindelse med dette udviklingssamarbejde. Kan hr. Klute være lidt mere konkret – og hvad mener han om den grundlæggende forestilling om, at EIB meget vel kunne være en passende modvægt eller et passende supplement til det, kineserne gør i udviklingslandene?

  Jürgen Klute (GUE/NGL). – (DE) Hr. formand! Jeg tror, det er vanskeligt at gå i detaljer desangående her og nu i betragtning af den tid, der er til rådighed. Men jeg har en lang række rapporter fra ngo'er, som jeg med glæde vil stille til rådighed. Jeg tror også, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er bekendt med disse. I disse betænkninger står der, hvordan udviklingsbistanden støttes lokalt af EIB i afrikanske og asiatiske lande, og der er i den forbindelse også en hel del kritikpunkter. Jeg stiller med glæde rapporterne til rådighed, men jeg kan ikke besvare spørgsmålet i detaljer her og nu.

  Godfrey Bloom, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet her i Parlamentet i dag for at nævne et par ting, der muligvis kan være til nytte. Jeg har i 35 år arbejdet som investeringsbankmedarbejder, investeringschef, investeringsrådgiver og økonomisk planlægger, og jeg aldrig i hele i mit liv købt en nødlidende bank. Jeg aldrig købt en nødlidende bank på mine kunders vegne, men i løbet af de sidste par år har politikerne og bureaukraterne sat en pistol for tindingen på mig som skatteborger og fået mig til at købe flere nødlidende banker, end man kan forestille sig. Og der er oven i købet ikke tale om britiske nødlidende banker, men om udenlandske nødlidende banker, og jeg hører i dag, at de britiske skatteborgere bliver bedt om at punge ud for Portugal.

Hvis jeg gerne vil investere i oversøiske lande, køber jeg et emerging market-værdipapir. Jeg har ikke lyst til, at en form for nationaliseret urkomisk bank investerer mine eller mine vælgeres penge med tvang. Jeg bruger udtrykket "urkomisk bank", hr. Maystadt, fordi det eneste, jeg indtil videre har hørt fra Deres side, er, hvordan De har tænkt Dem at investere penge i at lave om på vejret. Jeg har aldrig hørt så meget nonsens i hele mit liv. Jeg ved ikke, hvor De får Deres rådgivning fra, men rent statistisk har vejret faktisk ikke ændret sig i 15-16 år, så hvad har De tænkt Dem at poste alle disse penge ud på?

Jeg har ikke lyst til at investere i Deres bank, og det har den britiske befolkning heller ikke. Hvis De gerne vil beholde Deres AAA-kreditvurdering, vil jeg råde Dem til at se helt bort fra henstillingerne fra Parlamentet – der er fyldt med særlinge, miljøfanatikere og husmødre, som keder sig – især punkt 48 i betænkningen. Solfangere i landet, hvor gnuerne, girafferne og bongotrommerne hører hjemme, vil i løbet af nul komma fem sætte Deres AAA-kreditvurdering over styr.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Det er noget af en fortrængning af virkeligheden, når man hører de bemærkninger, den britiske taler lige kom med, og derefter ser på den faktiske udvikling i de seneste år på de finansmarkeder og i de banker, som vi angivelig burde sætte så stor lid til.

Med hensyn til mine konkrete punkter er Den Europæiske Investeringsbank (EIB) et vigtigt instrument på tre områder. Jeg tror, at hr. Klutes udlægning bør være en del af en strategi ude i verdenen. Det er rystende at se, hvordan kinesiske investorer, statsinvestorer, i stadig større grad underminerer de politiske systemer med argumenter om, at de er involveret i et par lokale brobygningsprojekter. Når man leder efter EU's bidrag, er der stort set intet at finde. Jeg tror, man skal fortsætte ad den vej.

Mit andet punkt drejer sig om små og mellemstore virksomheder, som uden omtanke bliver forbigået af de traditionelle banker, der udelukkende er orienteret i retning af gevinstmaksimering.

For det tredje er der ændringen i energipolitikken. Selv om reaktorkatastrofen i Japan så sandelig er en tragedie, kan den give medvind med hensyn til at gøre noget desangående her i Europa.

  Jean-Paul Gauzès (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. Maystadt, hr. kommissær! Efter de bemærkninger, jeg lige har hørt, og som ikke er Parlamentet værdige, vil jeg gerne fortælle, at de fleste af os mener, at EIB's indsats er særdeles positiv. Forbedringerne i Lissabontraktaten giver nye aktivitetsmuligheder, hvilket bør medvirke til, at EIB bliver endnu mere effektiv og kan komme med relevante løsninger på den globale finanskrise.

Som fremhævet yder EIB reel støtte til små og mellemstore virksomheder og bidrager markant til konvergensmålene i EU's samhørighedspolitik. Disse aktiviteter skal fortsætte og om muligt styrkes.

EIB skal gøre mere for at fremme strategiske investeringer i Europa, og jeg vil derfor gerne opfordre til at støtte dem, der har taget initiativ til at forbedre situationen vedrørende langfristede finansieringer og især depositobankerne – "Caisse des Dépôts et Consignations" og "Cassa depositi e prestiti" − og KfW. De skal efter min mening støttes, fordi de bank- og regnskabsregler, der udarbejdes nu om stunder, ikke tilskynder til at indregne langfristede investeringer og straffer dem, der vælger at gøre det. Desuden har vi i modsætning til det, man ofte siger, brug for ændringer og ikke bare tilpasninger. Langfristet finansiering er, som det også blev nævnt, helt afgørende med hensyn til at åbne nye horisonter for Europa.

Uden for EU er det helt rigtigt at sige, at EIB skal fungere som en drivkraft og således skal foreslå initiativer, især vedrørende finansiering i Middelhavslandene. Under de nuværende turbulente forhold, der påvirker temmelig mange af disse lande, kan EIB yde et nyttigt bidrag til den økonomiske udvikling i forbindelse med Middelhavsunionen via sin målrettede finansiering og kan således medvirke til at etablere demokratisk civilisation i disse lande, hvis fremtid fortsat står hen idet uvisse.

Jeg har bemærket mig EIB's velvilje med hensyn til at yde dette bidrag, hvis EU anmoder om det, hvilket jeg håber, vil ske.

  Antolín Sánchez Presedo (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. Maystadt, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne rose hr. Cutaş for hans fremragende betænkning.

Den Europæiske Investeringsbank skal levere flere, bedre, hurtigere resultater. Dens betydningsfulde rolle i forbindelse med finansieringsprojekter i samtlige sektorer af økonomien til gavn for EU er blevet endnu mere forstærket af den økonomiske krise.

Krisen har gjort det vanskeligt at få adgang til kredit, og det er også blevet tydeligt, at der er behov for en grundig nytænkning af vores økonomiske model. EIB spiller en altafgørende rolle. For at udfylde denne rolle skal banken opretholde en høj solvensgrad og en finansiel position, der er stærk nok til at gøre det muligt at få adgang til finansiering på kapitalmarkederne på gunstige betingelser. Banken skal også råde over instrumenter, der giver mulighed for, at man kan gennemføre de nødvendige projekter, der ellers ikke ville opnå finansiel støtte fra kommercielle banker, og hvor det ville være særdeles vanskeligt at opnå finansiering på gunstige betingelser andre steder.

EIB opnåede en række positive resultater i 2009, hvor bankens aktiviteter steg med 40 %, finansieringen til små og mellemstore virksomheder steg med 55 %, finansieringen til de mest tilbagestående regioner steg med 36 %, og finansieringen til bekæmpelse af klimaændringerne og fremme af energieffektiviteten steg med 73 %.

Der er dog stadig lang vej igen, og hvis man vil nå EU's strategiske mål, kræver det stadig vedvarende, langsigtet finansiering. Det er som følge af krisen blevet sværere at få adgang til denne form for finansiering.

Vi er derfor nødt til at fremme euroobligationer. Vi er nødt til at indføre nye instrumenter og udvikle noget nyt på det finansieringstekniske område, og vi er også nødt til at etablere en fælles platform med henblik på at inkludere andre internationale finansieringsinstitutioner. Dette skal også ledsages af en forbedring i EIB's egen forvaltning og en gennemgang af bankens interne mandat. Summa summarum skal EIB udgøre et brohoved, der effektivt forbinder investering med EU's behov.

  James Elles (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet som britisk repræsentant, der mener, at vi skal være med i EU og ændre det. Hr. Bloom fra UK Independence Party repræsenterer ikke den britiske befolkning. Hans parti har ingen repræsentanter i Underhuset, House of Commons, og ser ikke ud til at få nogen inden for en overskuelig fremtid.

(Bifald)

Jeg mener, at vi ved denne konkrete forhandling kigger på pragmatiske politiske løsninger og ser på, hvordan vi kan få noget ud af pengene for de europæiske borgere i forhold til de knappe ressourcer. Jeg vil gerne rose formanden for Den Europæiske Investeringsbank for det arbejde, han har gjort i mange år med at opbygge institutionens troværdighed. Mit spørgsmål vedrører projektobligationerne.

Når dokumentet kommer i juni, vil hr. Maystadt så sende et andet tekstforslag end det fra Kommissionen, således at vi kender hans synspunkter, når vi skal udarbejde det flerårige finansielle overslag, eller vil det hele være samlet i ét forslag?

Vil disse midler potentielt være projektobligationer til formål uden for EU, eller vil der blot være tale om de projektobligationer for transport m.v., som kommissæren har omtalt?

Til slut, og muligvis vigtigst af alt, vil jeg gerne spørge, om vi kan overveje at foretage besparelser vedrørende strukturfondene og Samhørighedsfonden, eftersom EIB stiller supplerende finansiering af infrastruktur til rådighed, for det vil være et centralt spørgsmål, når vi forhandler om en eventuel fastfrysning af det finansielle overslag op til 2020.

  Claudio Morganti (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I betænkningen om Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktiviteter er der fokus på nogle vigtige og yderst relevante punkter. Det første punkt er behovet for at koncentrere vores indsats stadig mere på at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til kredit. Jeg ser også positivt på henvisningen til initiativet vedrørende projektobligationer, idet jeg mener, at de er et nyttigt redskab for vækst og udvikling i en sektor, der er så strategisk vigtig som infrastruktursektoren.

Jeg er noget forvirret over henvisningen til EIB's eksterne aktiviteter, hvor man anmoder om flere økonomiske og menneskelige ressourcer. EIB's årsberetning 2009 indeholder navnene på de lande, der nyder godt af sådanne lån, og jeg kan med skuffelse konstatere, at Tyrkiet får størstedelen med næsten en tredjedel af det samlede beløb til alle ikke-EU-lande. Dette tal er også godt en fjerdedel af det beløb, der blev bevilget til Italien, som er en af de vigtigste EIB-aktionærer. Italien selv har også brug for væsentlige lån og bevillinger. Jeg mener derfor, at dette er en absurd ubalance. Jeg synes, det er uacceptabelt, at der bevilges rigtig mange ressourcer til et land som Tyrkiet, der ikke er med i EU, og som efter min opfattelse aldrig skal være det.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne sige, at en så kortfattet, præcis og klar betænkning om det pågældende emne er noget af et særsyn her i Parlamentet. Den Europæiske Investeringsbank spiller uden tvivl en grundlæggende og særdeles vigtig rolle med hensyn til Europas udvikling. Jeg har imidlertid et par kommentarer til betænkningen og til det, der er blevet sagt her i Parlamentet.

For det første støtter jeg ud fra et internt perspektiv Den Europæiske Investeringsbanks politik vedrørende udvikling af små og mellemstore virksomheder. Dette spørgsmål er efter min mening langt vigtigere for Europa end klimaændringerne. Det er det område, banken skal koncentrere sin indsats om, og ikke så meget om udvikling af miljøvenlige teknologier. Og alligevel vil dette område også blive udviklet, hvis der ydes støtte til små og mellemstore virksomheder.

Bortset fra det er jeg ud fra et internt perspektiv også enig i udtalelsen fra Budgetkontroludvalget om, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, der er det nye organ, som har ansvaret for disse områder, evt. skal føre tilsyn.

Endelig er de oplysninger, som hr. Morganti lige nævnte, særdeles foruroligende. Jeg er også enig i synspunktet om, at det, især når der er tale om udenlandske investeringer, er helt på sin plads også at have parlamentskontrol, for det er uacceptabelt, at eksterne lande modtager flere EU-midler, end EU-landene selv gør.

  Alfredo Pallone (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er fuldstændig enig med hr. Gauzès. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har altid spillet en væsentlig og central rolle i forbindelse med udvikling af EU. Bankens rolle og aktiviteter er endnu vigtigere i krisetider, sådan som vi for tiden oplever.

De seneste reformer vedrørende økonomisk styring i forbindelse med krisens virkninger kan føre til, at medlemsstaterne afsætter færre midler til vigtige projekter som f.eks. etablering af infrastrukturer af strategisk betydning til udvikling af EU som helhed. Et eksempel er TEN-T-jernbanetransportprojektet.

Jeg går ind for Kommissionens initiativ vedrørende projektobligationer. Projektobligationer er en fremragende løsning til at fremskaffe finansiering og understøtte den infrastruktur, Europa har brug for med hensyn til at modernisere og udnytte det indre markeds potentiale fuldt ud. EIB's rolle med hensyn til at udstede og forvalte disse obligationer er derfor særdeles vigtig.

Der presses i betænkningen på for at få flere midler til små og mellemstore virksomheder, og jeg er enig i, at EIB's aktiviteter skal være målrettede og resultatorienterede. Lad mig sige, at der er dukket nogle kritiske ting op i forbindelse med bankens aktiviteter. Jeg vil især gerne påpege, at mange små og mellemstore virksomheder ofte ikke er i stand til at udnytte de muligheder, der tilbydes, idet de projekter, der modtager finansiering, kræver enorme investeringer og en stor organisation, hvilket rent faktisk udgør en hindring for små og mellemstore virksomheders deltagelse.

Den tid, man er nødt til at bruge på procedurer, er et andet problem. Disse er ofte uklare og bureaukratiske og harmonerer ikke med den pågældende erhvervssektors aktiviteter og behov. Jeg ønsker ikke at gentage, hvor vigtige disse virksomheder er for selve vores samfundsøkonomi, og jeg håber derfor, at man kan indlede en dialog med de små og mellemstore virksomheder, hvilket kan være med til at fremskynde procedurerne og få afskaffet så meget bureaukrati som muligt.

EIB kan og skal spille en betydningsfuld rolle med hensyn til at styre de seneste begivenheder i Middelhavsregionen. Europa er nødt til at tænke længere frem end den akutte nødsituation og gennemføre en langsigtet strategi for at sikre, at finansiering og investering sker på selve stedet og på basis af fælles beslutninger med henblik på at fremme demokratiet og udviklingen af den sociale markedsøkonomi.

  Olle Ludvigsson (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne fremhæve to hovedpunkter i den foreliggende betænkning. For det første spiller Den Europæiske Investeringsbank en central rolle i Europa 2020-strategien. Dette gælder ikke mindst investeringer i grøn infrastruktur. For at den europæiske økonomi kan blive stærk og bæredygtig, kræves der flere investeringer i jernbaner og havne. Disse skal også bindes sammen med vejnettet i effektive transportknudepunkter. Infrastrukturen skal gøres til et velfungerende hele. Den Europæiske Investeringsbank skal være endnu mere aktiv på disse centrale områder. Dette kræver nytænkning, for så vidt angår fleksible finansieringsløsninger. Europæiske projektobligationer er et udmærket skridt i den rigtige retning, men disse skal suppleres med flere nye finansieringsmuligheder. Frem for alt ser jeg en mulighed for at udvikle en model, hvor der er et mere produktivt samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

For det andet spiller Den Europæiske Investeringsbank en vigtig rolle i EU's udviklingspolitik. Der er bestemt mulighed for forbedringer på dette område. Bankens aktiviteter skal gøres mere gennemsigtige, have større lokal forankring og være klart målrettede mod EU's vigtigste mål for udviklingssamarbejde. Miljø-, fattigdoms- og udviklingsaspekter bør altid tages med i betragtning, når der træffes afgørelser i Den Europæiske Investeringsbank.

  Struan Stevenson (ECR). – (EN) Hr. formand! EIB stiller et beløb på op til 1 mia. EUR til rådighed til opførelse af vindmøller og andre projekter for vedvarende energi i Det Forenede Kongerige. Selv om dette passer godt ind sammen med strategien om at bekæmpe klimaændringerne, er jeg foruroliget over, at de nuværende bestemmelser om EIB-finansiering er præget af mangel på gennemsigtighed og ansvarliggørelse, for så vidt angår due diligence-undersøgelse af disse projekter. Der er ifølge hr. Maystadt ydet 6 mia. EUR til udvikling af vindmølleparker i hele EU, men EIB godkender simpelthen finansieringsansøgningerne fra de pågældende regeringer uden nogen kontrol. Jeg mener ikke, at det er godt nok.

De virksomheder i Det Forenede Kongerige, der er aktive inden for vedvarende energi, hævder, at deres møller har en belastningsfaktor på 30 %. I realiteten var belastningsfaktoren i løbet af hele sidste år kun på 21 %. De virker ikke, når det er allerkoldest, og efterspørgslen efter elektricitet er på sit højeste. De er ikke økonomisk levedygtige, og de vil fordoble eller tredoble elpriserne for forbrugerne, samtidig med at man ikke får skåret ned på CO2-emissionerne. Dette er ved at udvikle sig til en finansiel skandale, og EIB bør holde op med at finansiere vindenergiprojekter.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne sige tak til James Elles for hans bemærkninger i forbindelse kommentarerne fra hr. Bloom og foreslå mine kolleger fra UKIP, at de, hvis de gerne vil fremsætte et synspunkt eller er uenige med nogle kolleger, ikke behøver at fornærme os for at gøre dette gældende. Hr. Bloom beskrev medlemmerne som særlinge, miljøfanatikere og husmødre, som keder sig. Jeg vil godt foreslå, at han fortæller os, hvilken kategori han selv tilhører.

Mit mere konkrete punkt drejer sig om Den Europæiske Investeringsbank. Irland har via finansiering til SMV'er nydt godt af EIB, men formanden kan måske kommentere – eller også kan andre kommentere – hvor tilgængelig finansieringen nu også er, for der kommer godt nok nogle meddelelser, og SMV'erne er begejstret over disse meddelelser, men når virksomhederne så gerne vil have adgang til en lånefacilitet, kan det være overordentlig vanskeligt at få det. Jeg mener, dette er et spørgsmål af praktisk betydning for SMV'erne, og jeg vil gerne have et svar på dette spørgsmål.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank (EIB) blev oprettet med henblik på at støtte EU's mål og politikker, både i selve EU og i andre lande. Banken selv finansieres via obligationer, som garanteres af EU's medlemsstater.

Ordføreren, hr. Cutaş, har påpeget, at garantierne for EIB-aktiviteterne i EU's budget beløb sig til næsten 20 mia. EUR ved udgangen af 2009, hvilket er et stort beløb selv for EU, og Parlamentet er derfor efter min mening fuldkommen berettiget til at forvente en forklaring på de risici, der er forbundet med denne forpligtelse. Det ville også være godt at vide mere om, hvordan renterne fra de ydede lån skal anvendes, og om de administrative vederlag, der er sikret via EU's budget.

EIB står til ansvar over for EU's medlemsstater, Revisionsretten og OLAF. Forslaget om evt. at indføre lovbestemt tilsyn, hvilket ville indebære overvågning af finansernes kvalitet, den finansielle stilling, den præcise måling af resultater og overholdelse af reglerne vedrørende bedste praksis som indbefattet i hr. Cutaş' betænkning, virker efter min opfattelse til at være en god idé, og jeg vil derfor gerne anbefale, at Kommissionen for alvor overvejer at etablere tilsynet, så der kan opnås større gennemsigtighed ved forvaltningen af EU's ressourcer.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne rose hr. Cutaş for at have udarbejdet denne meget velstrukturerede betænkning.

Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter skal være mere målrettede og selektive, og der skal tages sigte på konkrete resultater. Banken skal indgå partnerskaber med ansvarlige og gennemsigtige finansielle mellemled. Der skal foretages flere strategiske langsigtede investeringer i Europa. Vi skal fokusere på infrastruktur og samhørighed på europæisk plan. Jeg ser positivt på, at banken har fokus på de områder, der er hårdest ramt af krisen, dvs. SMV'er, konvergensregioner og klimatiltag.

Hvad angår de bevilgede lån, skal EIB forfølge en aktiv politik, hvor man giver informationer via bankens hjemmeside. Der skal fokuseres på de udbetalte beløb, antallet af bevillinger og de regioner, som har nydt godt af disse midler.

  Antonio Cancian (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I lyset af den økonomiske krise, krisen i Middelhavslandene og energikrisen, hvor Japan er et aktuelt tilfælde med hensyn til kernekraft, skal Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i sin egenskab af operationel arm for denne politik spille en afgørende rolle. Jeg mener, at EIB skal fungere både i og uden for EU. Vi har i dag Middelhavslandene til vores rådighed i en vigtig ny plan, der skal iværksættes så snart som muligt.

Hvordan skal vi så gøre dette? Ved hjælp af nye finansielle mekanismer som f.eks. projektobligationer, sådan som vi ofte har gentaget. Kan kommissæren venligst fortælle os mere vedrørende timing og gennemførelse af disse projektobligationer.

Jeg vil gerne spørge formanden for EIB om, hvad der skete med den fond, der blev etableret ud fra det, der blev tilbage efter den genopretningsplan, vi iværksatte for et par måneder siden. Da tidsfaktoren er af væsentlig betydning her og nu, vil vi gerne høre noget om dette princip samt om Margueritefonden, da jeg ikke ved, hvad der er sket med den. For så vidt angår disse fonde, der burde stimulere og sætte gang i økonomien, er det på nuværende tidspunkt af central betydning at få timet gennemførelsen deraf korrekt.

  Alfreds Rubiks (GUE/NGL). – (LV) Hr. formand! Bankens årsberetning 2009 bør efter min mening både godkendes og vedtages. Med hensyn til fremtiden er jeg enig med mange talere her. Jeg mener selv, at det vil kunne betale sig at gennemføre en strategisk gennemgang og analyse af investeringsfinansiering (herunder også subsidier), tilbagebetaling af kapitalbidrag fra medlemsstaterne til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), lån, innovative instrumenter, finansiel planlægning og forvaltning rettet mod sådanne langsigtede projekter, som ikke giver øjeblikkelige resultater, og forbedringer af garantiordninger, indførelse af et afsnit om investering i EU's budget, finansielle konsortier mellem europæiske, nationale og lokale institutioner, politiske og offentlige partnerskaber og andre muligheder. Det ville øge kvaliteten af bankens aktiviteter endnu mere.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand! Når man i forbindelse med EIB's investeringer fokuserer på konvergensregioner, SMV'er og tiltag til bekæmpelse af klimaændringerne, reagerer man på krisens følgevirkninger på de hårdest ramte områder.

Konvergensregioner nyder godt af betydelig støtte fra EIB's side. Den rolle, lånene spiller for de strukturelle programmer, er at øge absorptionsgraden og gøre mere effektiv brug af og øge den løftestangsfunktion, som den europæiske finansielle udviklingsbistand har, især i de områder, hvor det er svært at få adgang til finansiering. Det fælles udspil fra EIB og Kommissionen til fremme af konvergens har haft til formål at tilskynde SMV'er til at opnå adgang til finansiering, udvikle mikrokreditter med henblik på økonomisk vækst og skabe nye arbejdspladser samt yde støtte til bæredygtige investeringer i byområder. De finansielle instrumenter Jessica, Jeremie og Jaspers har virkelig været til gavn. Takket være den vellykkede anvendelse deraf går jeg ind for at udvide omfanget deraf og finde frem til innovative finansielle produkter fremover.

Jeg vil gerne rose hr. Cutaş for den fremragende betænkning, han har fremlagt.

  Werner Kuhn (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. Maystadt! Denne forhandling har stor betydning for økonomierne i vores medlemsstater. Det har vist sig, at de lande, der har en sund balance mellem store koncerner og små og mellemstore virksomheder, er kommet bedst ud af krisen. Hvis man ser på Tyskland, har vi en situation, hvor 70 % af økonomi består af SMV'er, og dette giver os mulighed for at tilvejebringe et passende antal arbejdspladser og lærepladser.

Vi er nødt til at formidle budskabet om, at dette gør det lettere at foretage investeringer, at små og mellemstore virksomheder kan udvides, og at Den Europæiske Investeringsbank yder støtte til dette, videre til de forskellige banker i medlemsstaterne. Dette har stor betydning, hvis vi skal bringe vores økonomier tilbage på vækstkurs og være konkurrencedygtige i forhold til USA og Sydøstasien. Jeg finder derfor, at dette initiativ fra Den Europæiske Investeringsbank er af største betydning. Men det skal også være effektivt med hensyn til at skabe vækst for at bringe os ud af den finansielle og økonomiske krise.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Flere af medlemmerne henviste til spørgsmålet om passende lovbestemt tilsyn. Jeg vil gerne forsikre om, at Kommissionen overvejer spørgsmålet om lovbestemt tilsyn med EIB nøje. Rent faktisk er der behov for en hensigtsmæssig tilsynsordning for at sikre, at EIB's fremragende kreditposition til enhver tid kan bevares. Men der skal tages behørigt hensyn til den overstatslige karakter, som EIB har, og EIB's lovbestemte bestemmelser, der er en del af traktaten.

EIB har for nylig truffet konkrete foranstaltninger med henblik på at gøre noget ved situationen, især via etablering af sit revisionsudvalg, som har betydelig erfaring med banktilsyn. Eftersom EIB har fået bevilget refinansiering fra Den Europæiske Centralbank, overholder EIB derudover også de nødvendige indrapporteringskrav i forhold til Den Europæiske Centralbank.

På den anden side mener vi ikke, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Centralbank kan sikre det lovbestemte tilsyn med EIB, men vi vil naturligvis ikke udelukke muligheden for, at EIB finansierer andre former for ordninger på basis af en frivillig fremgangsmåde, som EIB udarbejder sammen med andre organer.

Med hensyn til samarbejde og Kommissionens rolle ved samarbejdet med EIB vil jeg her gerne understrege, at Kommissionen allerede spiller en vigtig rolle i forbindelse med forvaltningen af EIB i og med, at den afgiver en udtalelse om alle EIB-lån, om egne indtægter, og har repræsentanter i EIB's bestyrelse. Jeg kan forsikre om, at samarbejdet mellem Kommissionen og EIB er eksemplarisk og fremragende.

Med hensyn til tilsyn med de eksterne EU-programmer og de dermed forbundne dechargeprocedurer er vi bortset fra EIB's aktiviteter i Den Europæiske Udviklingsfonds regi, hvilket hovedsagelig vil sige AVS-investeringsfaciliteten, der udføres ifølge den specifikke EUF-finansforordning, ikke bekendt med, at andre EU-budgetaktiviteter, der sker i kombination med EIB-ressourcer, ikke er underlagt den sædvanlige dechargeprocedure.

Som svar til fru Hübner vil jeg sige, at vi naturligvis er fuldstændig enige i opfordringerne til at maksimere EIB's potentiale ved at åbne nye gearingsmuligheder for at øge potentialet for at yde lån og hjælp til SMV'er, især her i tiden efter finanskrisen, og hvor presset for at få lån er stort. Vi kigger derfor også efter innovative måder, hvorpå man kan gøre dette. Jeg vil blot gerne minde om, at EU's finansforordning for nylig er blevet ændret, så man udtrykkelig anerkender denne opfordring til innovative instrumenter. Vi anvender den allerede, især i de programmer, som er rettet mod finansiering af forskning og innovation. Jeg er sikker på, at de innovative finansieringsredskaber på baggrund af erfaringerne med dette projekt ligeledes kan anvendes på andre områder.

  Philippe Maystadt, formand for EIB. - (FR) Hr. formand! Jeg siger tak til alle talere for deres kommentarer, selv om jeg synes, at én af dem var særdeles fejlagtig. Det er åbenlyst, at jeg på den tid, jeg har til rådighed, ikke kan svare detaljeret på alle de yderst interessante spørgsmål, som er blevet stillet. Nogle af dem kan efter min mening undersøges nærmere i et udvalg.

Der var især et vigtigt punkt, som fru Hübner tog op. Hvis man virkelig ønsker, at EIB skal kunne yde et væsentligt bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien, især via udvikling af fælles instrumenter med Kommissionen, skal rammebestemmelserne selvsagt give mulighed for det. Samtidig med at Parlamentet for tiden forhandler om udkastet til de nye finansielle bestemmelser, mener jeg, at man skal være omhyggelig med at sikre, at Den Europæiske Investeringsbank rent faktisk vil kunne yde dette bidrag. Forslaget fra Kommissionen er ud fra det synspunkt efter vores mening absolut hensigtsmæssigt. Rådet og Parlamentet har dog endnu ikke godkendt det. Parlamentet har derfor en opgave foran sig med hensyn til at revidere de finansielle bestemmelser.

Jeg mener også, at en mere dybdegående undersøgelse ville være nyttig vedrørende andre spørgsmål, der er blevet taget op, nemlig spørgsmålet om skattely, som hr. Canfin nævnte. Jeg kan bekræfte, at Den Europæiske Investeringsbank har en strengere politik vedrørende dette spørgsmål end de andre internationale finansieringsinstitutioner, hvilket også forklarer, hvorfor vi for nylig måtte nægte at samfinansiere visse projekter sammen med Den Afrikanske Udviklingsbank, Verdensbanken og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, idet de ikke kunne opfylde de strengere krav, som vi har i den henseende.

Ikke desto mindre kan jeg fortælle hr. Canfin, at det er udelukket, at vi finansierer en selskabsstifter, der befinder sig i et land, som står på OECD's sorte liste, men jeg er helt indstillet på at undersøge dette spørgsmål nærmere sammen med de spørgsmål, som hr. Klute stillede, og som bl.a. vedrørte lån til små og mellemstore virksomheder og gennemsigtigheden i den forbindelse. Jeg tror ikke, at der er mange finansieringsinstitutioner, som er villige til at give lige så mange oplysninger om bevilgede midler til små og mellemstore virksomheder, og jeg vil understrege, at der har været en markant stigning i antallet af små og mellemstore virksomheder, som har fået glæde af lån, som Den Europæiske Investeringsbank har udstedt til banker, der fungerer som mellemled. Mere end 60 000 små virksomheder fik glæde af dem i 2010.

Jeg vil gerne fremhæve tre ting, som gør Den Europæiske Investeringsbank til en ret enestående institution. Den første ting er, at vi i modsætning til det, én af talerne sagde, ikke bruger skatteydernes penge.

(EN) For at slå det fast med syvtommersøm så beder vi ikke de britiske skatteydere om en eneste cent.

(FR) Vi bruger ikke skatteydernes penge, men bruger de midler, som vi hver dag skaffer på verdens finansmarkeder. Og det er rent faktisk derfor, det er uhyre vigtigt, at vi beholder vores AAA-kreditvurdering. Vi optager lån i Asien og USA, og med de midler kan vi yde projektfinansiering på gunstige vilkår. Den eneste budgetmæssige virkning er den garanti, der gives vedrørende den politiske risiko med at gennemføre det eksterne mandat, vi har fået af Rådet og Parlamentet. Her er der faktisk en garanti, som indebærer en midlertidig omkostning på EU's budget, eftersom vi afsætter 9 % af alle lån, der bevilges ifølge det eksterne mandat – og det gør vi to år efter den første udbetaling – og dette beløb bliver naturligvis mindre, efterhånden som lånene bliver tilbagebetalt. Da vi faktisk ikke behøver at gøre brug af garantien, indebærer det derfor i sidste ende ingen omkostning på EU's budget. Ingen! Det er altså vigtigt at forstå, at vi helt klart ikke er en institution, der koster skatteyderne nogen penge.

Den anden ting er, at vi er den eneste finansieringsinstitution, der reelt er europæisk, idet vores aktionærer er alle medlemsstaterne, og der er udelukkende tale om EU-medlemsstater. Vi er den eneste finansieringsinstitution, der ifølge traktaten er juridisk forpligtet til finansielt at støtte EU's politiske målsætninger. Desuden er vi den eneste finansieringsinstitution, der ikke kan finansiere et projekt, medmindre Kommissionen i forvejen har fremsat en positiv udtalelse desangående. Kommissionen fremsætter en sådan udtalelse efter en vurdering foretaget af samtlige tjenestegrene, af samtlige generaldirektorater, lige fra Generaldirektoratet for Konkurrence til Generaldirektoratet for Miljø. Vi er derfor forpligtet til nøje at anvende europæiske regler og politikker. Vi er underlagt revision fra Revisionsrettens side i det omfang, det er foreskrevet i trepartsaftalen. Vi samarbejder til enhver tid med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og jeg kan tilføje, at vi er på nippet til at indgå aftale om tilsyn foretaget af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, dvs. det nye tilsynsorgan. For så vidt angår Den Europæiske Investeringsbank, vil vi under alle omstændigheder med stor fornøjelse lade os underkaste en officiel form for banktilsyn. Vi er under indirekte tilsyn, f.eks. via de personer med erfaring i banktilsyn, som vi tager med i vores revisionsudvalg. Men jeg vil endnu en gang bekræfte, at vi er fuldstændig åbne over for regulært tilsyn via den nye europæiske myndighed.

Den tredje ting, jeg afslutningsvis gerne vil fremhæve, er, at Den Europæiske Investeringsbank også er ret så unik i kraft af den type ekspertise, man har udviklet. Vi er en institution, der permanent beskæftiger mere end 100 ingeniører samt en række specialkonsulenter, hvilket er sjældent for en bank.

Desuden har vi anerkendt erfaring og ekspertise på visse områder. Som et eksempel bliver vi hidkaldt for at yde teknisk rådgivning ved projekter, som vi ikke kan finansiere, fordi de gennemføres i et område, der ligger uden for vores mandat. Jeg synes derfor, det ville være en skam ikke at gøre brug af en sådan ekspertise. På visse områder som f.eks. bytransport, energieffektivitet, vandkredsløbet og støtte til SMV'er har EIB helt klart udviklet en ekspertise, der er temmelig unik. Jeg vil derfor slutte af med at sige, at det ville være en skam ikke at udnytte dette potentiale fuldt ud via et samarbejde med Parlamentet, der måske skal være mere systematisk og mere struktureret.

Der er blevet stillet nogle særdeles velbegrundede spørgsmål. Vi finansierer flere projekter i Tyrkiet af den simple grund, at det er vores mandat, som Rådet og Parlamentet har fastlagt i fællesskab. Vi har fået til opgave at finansiere flere projekter i ansøgerlandene, hvilket betyder, at vi finansierer forholdsvis flere projekter i Tyrkiet og Kroatien end i andre lande. Vi er her for at gennemføre de mandater, som vi har fået af de europæiske myndigheder, navnlig Rådet og Parlamentet. Jeg mener derfor, at dette berettiger til et samarbejde med Parlamentet, der evt. skal være systematisk og mere struktureret.

(Bifald)

  George Sabin Cutaş, ordfører. – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at sige tak til alle talerne i forbindelse med denne konstruktive forhandling. Jeg må medgive, at alle de kolleger, der havde ordet – på trods af et par kritiske bemærkninger – erkendte, hvilken betydningsfuld rolle Den Europæiske Investeringsbank kan spille under den nuværende finansielle og økonomiske krise.

Vi har tydeligvis brug for investeringer og bæredygtige udviklingsprojekter i EU. Jeg mener derfor, vi skal gennemføre og overveje ambitiøse idéer og ikke være bange for at komme med og fremlægge sådanne idéer.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg afslutningsvis gerne fremhæve følgende: Glem ikke målet om gennemsigtighed og bedre kommunikation med alle EU's institutioner.

Endelig tror jeg godt, at jeg på mine kollegers vegne kan sige til hr. Maystadt, at han kan regne med Parlamentets støtte fremover.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi ved godt, hvilken betydning långivning fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan have for udviklingen og det sociale fremskridt i betragtning af de lave rentesatser og den lange tilbagebetalingstid.

De muligheder, banken giver, er imidlertid hverken gennemsigtige eller klare nok, og de lande og regioner, der har størst behov for at låne penge, er heller ikke de foretrukne parter i forbindelse med bankens långivning. Den foreliggende betænkning, som vi støtter, indeholder således en række kritikpunkter, henstillinger og forslag.

Vi er dog uenige i, at man skal omdanne EIB til blot at være et redskab, som EU kan benytte til at gennemføre sine politikker samt afhjælpe de problemer med social og økonomisk samhørighed og social udvikling, man burde tage højde for i EU's budget og EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden. EIB kan naturligvis overvåge og forbedre denne indsats, men den kan ikke træde i stedet for EU's budgetpolitikker.

  Edit Herczog (S&D), skriftlig. – (HU) De vigtigste krav er, at Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter bliver endnu mere gennemsigtige for Parlamentet, og at de finansielle instrumenter, den outsourcer, anvendes på en endnu mere målrettet måde. Vi henstiller, at man overvejer forslaget om, at der indføres tilsyn med denne institution både af hensyn til præcis måling af kvaliteten af EIB's finansielle stilling samt bankens resultater og af hensyn til overholdelse af effektiv og succesfuld virksomhedspraksis. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke stiller det foreliggende forslag, fordi vi har betænkeligheder ved, om reglerne er blevet fulgt ved EIB's aktiviteter, men fordi man efter vores opfattelse som tommelfingerregel bør holde sig til G20-landenes Londonerklæring, hvor man for to år siden tydeligt skrev, at "alle systemisk vigtige finansieringsinstitutioner, markeder og instrumenter i hensigtsmæssig grad bør være underlagt regulering og tilsyn". Vi foreslår, at Kommissionen opfordres til inden den 30. november 2011 at forsyne Parlamentet med en juridisk analyse af mulighederne for tilsyn med EIB, eftersom der ifølge den gældende lovgivning ikke er nogen europæisk institution, der har ret til at føre tilsyn med EIB. Der er dog god grund til at lave om på dette snarest muligt i betragtning af EIB's udvidede rolle og også på grund af de udvidede EU-garantier til banken. Det ville være velbegrundet at udvikle større fagligt og socialt tilsyn på tilsvarende måde som den praksis, der har udviklet sig i den seneste tid i andre finansieringsinstitutioner, der ikke er banker. EIB's låneaktivitet skal være mere selektiv, mere effektiv og mere resultatorienteret fremover, især for så vidt angår finansiering af SMV'er. Med dette formål for øje skal man også indsamle og offentliggøre oplysninger om de bevilgede lån på en mere systematisk måde.

4. Vaccination mod bluetongue (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Wojciechowski for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/75/EF, for så vidt angår vaccination mod bluetongue (KOM(2010)0666 – 05499/2011 – C7-0032/2011 – 2010/0326(COD)) (A7-0121/2011).

  Janusz Wojciechowski, ordfører. – (PL) Hr. formand! Det er med stor tilfredshed, at jeg kan fremlægge min betænkning for Parlamentet om ændringer i direktivet, for så vidt angår vaccination mod bluetongue, hvilket er en sygdom, der udgør en enorm stor risiko ved opdræt af kvæg, får og geder i mange EU-medlemsstater. Det glæder mig især, fordi jeg for tre år siden her i Parlamentet i en tidligere mandatperiode havde det privilegium at fremlægge en betænkning om en ny strategi for dyresundhed på basis af princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Dagens ændringsforslag af direktivet, for så vidt angår vaccination mod bluetongue, er en praktisk gennemførelse af selv samme princip. Vi forbedrer beskyttelsen mod denne sygdom, og vi bidrager til bedre dyresundhed. Omkostningerne i forbindelse med behandling deraf vil være lavere, og hele vaccinationsprocessen vil blive bedre tilrettelagt.

Ændringsforslaget vedrører den kendsgerning, at det nuværende direktiv fra år 2000 blev tilpasset til betingelser, som var gældende på daværende tidspunkt og navnlig til de vaccinationer, der dengang var på markedet. Disse vaccinationer skulle og skal stadig indgives, men med visse restriktioner, fordi der er fare for, at virusset kan overføres fra vaccinerede dyr til de dyr, som ikke er blevet vaccineret. Heraf følger, at der skal være en række restriktioner under vaccinationsprocessen, f.eks. at der skal vaccineres i nærmere angivne distrikter, og at der er restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Dette udgør en betydelig byrde for opdrætterne, og derfor er virkningen af disse vaccinationer begrænset. Der er siden hen sket fremskridt inden for videnskaben. Vi har andengenerationsvaccinationer, som er blevet testet og kan anvendes uden nogen frygt for at overføre virus til ikkevaccinerede dyr. Man kan således nu vaccinere uden de nuværende restriktioner. Brug af disse vaccinationer vil derfor være en fordel for opdrætterne, da de vil slippe for en byrde og helt bestemt blive mere effektive. Man vil kunne vaccinere i meget større omfang.

Procedurerne ændrer sig meget hurtigt på dette område. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter behandlede sagen kort tid efter at have modtaget lovforslaget fra Kommissionen og kan nu fremlægge det for Parlamentet. Vi håber på, at man vil kunne gennemføre massevaccinationer ved hjælp af den nye vaccine i sommerperioden i år. Det er baggrunden for ændringsforslaget, og det er grunden til, at Parlamentet i sit ændringsforslag til den betænkning, som jeg har fremsat, har indføjet en tidsfrist, inden hvilken lovgivningen i medlemsstaterne skal være tilpasset til kravene i direktivet, således at vaccinationerne kan udføres i år, og vi ikke bliver nødt til at vente til næste sæson.

Jeg vil gerne minde om den polemik, der har været omkring betænkningen og ændringsforslagene til direktivet vedrørende de sammenligningstabeller, som Kommissionen foreslår. Vi er i min betænkning enige i, at der skal indføres en forpligtelse til at medtage sammenligningstabeller, som indeholder oplysninger om gennemførelsen af direktivet i national lovgivning og om, med hvilke specifikke bestemmelser man gennemfører bestemmelserne i direktivet i national lovgivning. Dette anser man i forvaltningen i visse medlemsstater for at være et bureaukratisk krav, men man bør se på det med andre øjne. Takket være indførelsen af denne bestemmelse vil europæisk lovgivning blive mere gennemsigtig. Det vil være lettere for borgerne at kontrollere, om et direktiv er blevet gennemført i national lovgivning og på hvilken måde. Jeg synes, at dette er en god praksis. Mig bekendt er dette det første eller et af de første direktiver, hvor man indfører denne bestemmelse, og det gør man efter min mening med rette. Dette bør blive standardpraksis for vores lovgivning.

Jeg vil gerne endnu en gang sige tak for muligheden for at fremlægge betænkningen, og jeg mener, at vi gør det hele lettere for opdrætterne samt reducerer lidelserne for dyrene i EU.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen er taknemmelig for Parlamentets støtte til forslaget om at gøre det endnu nemmere at vaccinere mod bluetongue og for dets henstilling i forbindelse med dette særdeles vigtige spørgsmål. Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Wojciechowski, for hans engagement i denne sag.

Bluetongue har givet anledning til en hel del bekymringer for alle landbrugere i EU. Indtil 1990'erne blev bluetongue betragtet som noget fremmedartet i EU, og der var kun sporadiske udbrud i Sydeuropa. Men i de seneste år har vi set adskillige epidemier af sygdommen, som har ramt mange medlemsstater, herunder i Central- og Nordeuropa, hvilket har medført betydelige tab for den animalske produktion og afbrydelse af handelen med levende dyr.

I de sidste par år er der sket en betydelig forbedring i situationen vedrørende bluetongue i hele EU, hvilket i ikke så lille et omfang skyldes omfattende vaccinationskampagner, som EU i vid udstrækning har samfinansieret. EU ydede i 2008 et beløb på 150 mio. EUR i samfinansiering og bevilgede 120 mio. EUR i 2009 og 100 mio. EUR i de følgende år. Ifølge de nuværende regler er vaccination kun tilladt i distrikter, der er underkastet visse restriktioner på grund af forekomsten af bluetongue. Med de foreslåede ændringsforslag til direktivet indfører man muligheden for at anvende inaktiverede vacciner overalt i EU. Det bliver ifølge ændringsforslaget tilladt med en mere udbredt anvendelse af forebyggende vaccinationer mod bluetongue, og dette vil sikre bedre kontrol med sygdommen og mindske den byrde, den udgør for landbrugssektoren.

Parlamentets betænkning kommer højst belejligt og er vigtig for dyresundheden i EU. Det anerkendes i betænkningen med rette, at der er behov for akut indgriben for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at vaccinere, inden næste sæson for bluetongue starter. Vi skal holde os for øje, at bluetongue ikke er blevet udryddet, selv om sygdomssituationen er blevet væsentlig bedre i de senere år. EU er fortsat i fare for at blive ramt af nye epidemier af bluetongue fremover, og det er vigtigt, at medlemsstaterne har mulighed for at beskytte dyr mod virusset, når risikoen er der. Medlemsstaterne bør være i stand til at optimere deres vaccinationsprogrammer med det formål at reducere følgevirkningerne af fremtidige udbrud af bluetongue i EU. En række medlemsstater har da også allerede tilkendegivet, at de gerne vil gennemføre denne foranstaltning så hurtigt som muligt.

Ordføreren henviser til det virkelig særdeles vanskelige spørgsmål om sammenligningstabeller, som har stor betydning med hensyn til at holde øje med, om EU's lovgivning bliver gennemført korrekt og hensigtsmæssigt i de nationale retssystemer. Dette er en gammel problemstilling, og vi har haft mange forhandlinger her i Parlamentet om, hvordan man kan kontrollere og holde øje med, om EU-lovgivningen bliver gennemført korrekt og hensigtsmæssigt i de nationale retssystemer. Vi kan se, at sammenligningstabellerne er det bedste redskab til dette formål, idet man kan overvåge og sikre, at EU-lovgivningen bliver gennemført hensigtsmæssigt.

Samtidig er vi er meget bevidste om – og især med et så presserende spørgsmål som det, vi drøfter i dag – at vi er nødt til at arbejde meget hårdt for at finde en løsning mellem Parlamentet og Rådet for at undgå nogen unødvendige blokeringer. Jeg håber, at Rådet vil udvise tilstrækkelig fleksibilitet, således at denne lovgivning kan vedtages i tide inden starten på den årstid, hvor bluetongue kan bryde ud.

  Elisabeth Jeggle, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som allerede nævnt er forslaget til direktiv om vaccination mod bluetongue et særdeles vigtigt skridt i retning af at udrydde denne farlige dyresygdom. Det er en sygdom, der rammer drøvtyggere som f.eks. kvæg, får og geder. Den kan medføre, at dyrene dør. De nye inaktiverede vacciner gør det muligt at undgå risikoen for infektion, således at denne vaccine også med held kan anvendes i distrikter, hvor sygdommen endnu ikke har vist sig.

Dette vil sætte medlemsstaterne i stand til at anvende vaccinationerne på en mere effektiv måde, hvormed man i væsentlig grad kan mindske den byrde, denne sygdom udgør for landbrugssektoren. De nye vacciner gør det muligt at bekæmpe sygdommen over en virkelig bred front én gang for alle, og jeg håber, at medlemsstaterne og landbrugerne vil gribe denne mulighed. Man kan opnå større sikkerhed, og det er så absolut en væsentlig forbedring af dyresundheden.

Jo mere vi inddæmmer udbredelsen af bluetongue ved hjælp af de nye vacciner, jo bedre er mulighederne for at eksportere landbrugsdyr til gavn for økonomien.

For at direktivet kan træde i kraft, og de nye vacciner gøres tilgængelige, er det faktisk vigtigt, at vi hurtigt træffer en beslutning. I mandags sendte Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter et klart signal ved enstemmigt at vedtage betænkningen, og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vil følge trop ved dagens afstemning i salen. Jeg støtter ordførerens opfordring til at lade formuleringen om sammenligningstabellerne stå i betænkningen. Når alt kommer til alt, kan vi ikke træffe beslutninger i Europa, uden at medlemsstaterne skal give oplysninger om, hvordan beslutningerne gennemføres. Vi har også brug for denne gennemsigtighed – og dette siger jeg meget klart til Rådet – for at styrke EU's troværdighed.

Endelig vil jeg gerne takke ordføreren for hans gode indsats og det konstruktive samarbejde. Mange tak! Betænkningen vil få vores støtte.

  John Stuart Agnew (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg har en oplysning snarere end et spørgsmål. Afstemningen var ikke enstemmig, for jeg stemte ikke for betænkningen.

  Sergio Gutiérrez Prieto, for S&D-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Bluetongue har været en konstant trussel for vores husdyrbesætninger og dermed for folkesundheden.

Vi har hidtil benyttet en aktiveret vaccine til at bekæmpe denne sygdom, men anvendelsen deraf medfører, at man er nødt til at begrænse flytningen af dyr til visse distrikter for at forhindre virusset i at brede sig til dyr, der ikke er smittet.

Anvendelse af vaccinen – og anvendelse af vaccination – var derfor begrænset til distrikter, hvor der tidligere var blevet fundet smittede dyr. Dette var ødelæggende for de berørte landbrugere, der blev ramt på to fronter: for det første i kraft af sygdommen og for det andet i kraft af restriktionerne.

Alle disse problemer kan tilsyneladende undgås ved at anvende en ny inaktiveret vaccine, der ud over at hindre potentiel forstyrrelse på det indre marked for husdyr også vil gøre det muligt at udvikle nye, vidtrækkende – og det er det, der virkelig er interessant – forebyggelsesstrategier til bekæmpelse af denne sygdom.

Det er derfor af helt afgørende betydning for husdyrbrugerne, at vi ændrer direktivet for at tillade anvendelse af denne vaccine, og at vi gør dette hurtigst muligt.

Overholdelse af vores traktater, i særdeleshed med hensyn til sammenligningstabeller, bør ikke være nogen undskyldning for, at vi ikke sætter nærværende bestemmelse i kraft inden sommeren. En forsinkelse ville blot volde landbrugerne yderligere skade.

  Marit Paulsen, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne overbringe en stor tak til hr. Wojciechowski for hans fremragende og effektive arbejde. De foregående talere har nævnt, hvad dette rent faktisk handler om, nemlig en ny effektiv vaccine. Jeg vil derfor gerne bruge mine få sekunder på at understrege, at dette nok er det første håndgribelige bevis på det, der vil ske i vores landbrug, når klimaet forandrer sig markant. I Sverige, hvor jeg kommer fra, ville forestillingen om, at vi skulle få en sygdom som bluetongue hos drøvtyggere have været fuldstændig urealistisk for fire-fem år siden. Det var en sporadisk sygdom i Sydeuropa. I dag er den en realitet, og vi har haft vores første epidemi. Det er derfor særdeles vigtigt, at vi nu kommer i gang med vaccinationen, men det er også utrolig vigtigt, når vi taler om klima, miljøet og fremtiden, at forstå, at det ikke bare er tørke- og regnmønstret, der vil ændre sig. En stor klimaforandring kommer også til at indebære noget helt andet, nemlig sygdomsepidemier og epizootier blandt både mennesker og dyr. Vi skal tage dette med i beregningerne, når vi f.eks. drøfter Europa 2020-strategien. Hvilken retning har vi tænkt os at gå i? Det er også vigtigt for os som lovgivere at være klar over. Vi kan kun træffe beslutninger på baggrund af den viden, vi har i dag, men vi skal have fleksibilitet til at kunne træffe nye beslutninger, når vi får ny viden og – i det aktuelle tilfælde – nye vacciner.

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til hr. Wojciechowski for den hurtighed, hvormed han har kunnet fremlægge den foreliggende betænkning for Parlamentet. Han har arbejdet særdeles hårdt på denne sag. Jeg vil gerne vende tilbage til sammenligningstabellerne. Kommissæren sagde, at han håbede, at det ville være godt nok, men jeg må sige til kommissæren, at det ikke er nok at håbe. Dette er en meget alvorlig sygdom, som vi er nødt til at få under kontrol her til sommer. Bærerne af sygdommen er nogle små fluer, som kaldes mitter, og de skal bringes under kontrol her til sommer.

Hr. Wojciechowski har gjort sit, og han kan på ingen måde klandres for eventuelle forsinkelser. Det ville være særdeles uheldigt, hvis interne magtkampe i Bruxelles eller et kæmpestort bureaukrati skulle resultere i en forsinkelse. Vi er så absolut nødt til handle hurtigt, for sygdommen breder sig særdeles hurtigt, og vi skal kunne vaccinere uden for de ramte områder. Jeg må minde om, at det i mange situationer er det bedre at forebygge end at helbrede, sådan som bl.a. hr. Wojciechowski har sagt. I denne situation tror jeg, at vi skal komme i omdrejninger, og jeg vil gerne have Kommissionen til at forsikre os om, at vi ikke bliver holdt tilbage af bureaukrati.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  John Stuart Agnew, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Dette er en sygdom, hvor landbrugerne må træffe deres egne beslutninger på baggrund af deres egne specifikke omstændigheder. Som britisk landbruger sætter jeg min lid til veterinære anbefalinger og ikke udtalelser fra bureaukrater i andre lande. Jeg sætter pris på støtten fra de britiske skatteydere, der finansierer mine vacciner, og jeg er frustreret over, at EU overhovedet behøver at involvere sig. I gav os denne sygdom. Så lad venligst være med at gøre tingene værre.

Vi drøfter nu dette spørgsmål til trods for forsikringer om, at Lissabontraktaten ikke udgjorde nogen grundlæggende ændring. Hvis det er tilfældet, hvorfor skal så mange foranstaltninger – både store og små – som denne så omarbejdes for at være i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Vi ved ikke, hvordan spørgsmålet om sammenligningstabeller skal løses, og denne sag illustrerer på glimrende vis den forvirring, som den såkaldte fælles beslutningsprocedure kan føre til. Godt nok vil den britiske regering bruge de ressourcer, der skal til for at leve op til jeres tankegang, men andre medlemsstater ser måske helt anderledes på tingene.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Tak til ordføreren for den foreliggende betænkning. Selv om jeg i det store og hele går ind for princippet bag den foreliggende betænkning, vil jeg gerne tilføje, at denne vaccine kun bør anvendes, når den kompetente myndighed har konstateret, at der er en væsentlig risiko for husdyrbesætningerne. I Nordirland har både landbrugerne og det britiske ministerium for landbrug og udvikling af landdistrikterne arbejdet særdeles hårdt for at holde Nordirland fri for sygdommen.

Det er vigtigt, at Kommissionen og Rådet anerkender distrikter som frizoner internt i EU og iværksætter sikkerhedsforanstaltninger for disse distrikter. Der er dog stadig betydelig risiko i Europa for, at denne sygdom kan brede sig, og jeg mener derfor, det er nødvendigt, at Nordirland har mulighed for at anvende vaccinerne. Det er bydende nødvendigt, at den kompetente myndighed overvåger flytninger af dyr og om nødvendigt indfører handelsforbud for at stoppe spredningen af bluetongue, og at alle aktørerne følger god praksis.

Det er vigtigt, at alle medlemsstaterne arbejder konstruktivt sammen for at reducere risikoen for spredningen af denne sygdom og beskytte branchen mod et stort udbrud. Kommunikation mellem medlemsstaterne og Kommissionen er af helt afgørende betydning for at kunne overvåge og kontrollere sygdomsudbrud. Jeg vil opfordre til dette.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Epidemier med f.eks. bluetongue har alvorlige følger ikke bare for husdyrbrugerne, men også for forbrugerne og den europæiske økonomi i almindelighed som følge af dødsfald blandt dyrene og forstyrrelse af handelen med dyr.

Restriktioner på flytning af dyr rammer økonomisk hårdt i de lokalsamfund eller distrikter, hvor de indføres. I forbindelse med en forebyggende vaccinationskampagne – som f.eks. ifølge den aktuelle lovgivning – skal der opretholdes en restriktionszone, også selv om man ikke har registreret nogen forekomst af bluetongue. Den foranstaltning, som Kommissionen foreslår, er derfor rimelig og økonomisk fordelagtig for både producenter og forbrugere. Samtidig er foranstaltningen i overensstemmelse med princippet om at benytte sig af ethvert videnskabeligt fremskridt i landbruget.

Jeg bør også nævne det vigtige bidrag i form af de EU-midler, der hidtil er ydet med hensyn til at forbedre situationen vedrørende epidemierne med bluetongue. EU har samfinansieret store vaccinationskampagner svarende til et beløb af 370 mio. EUR i de sidste tre år, sådan som kommissæren også nævnte. Samfinansiering af vaccinationsprogrammerne bør efter min mening også fortsætte i de kommende år i betragtning af, hvor effektive de er, og den nye, meget enklere lovgivningsramme, som vi drøfter i dag.

  Paolo De Castro (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til hr. Wojciechowski og alle skyggeordførerne for arbejdet med den foreliggende betænkning, der har til formål at gøre bestemmelserne om vaccination mod bluetongue mere fleksible. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har gjort sit yderste for at vedtage tekstforslaget hurtigst muligt med henblik på at gøre det muligt, at vaccinationskampagnen kan gå i gang inden sommeren.

Kommissionen havde fremlagt et forslag, hvor man ikke tog højde for, at Lissabontraktaten er blevet godkendt. Man lod med andre ord udelukkende Rådet være med i beslutningsprocessen og så fuldstændig bort fra Parlamentet. Efter nogle intense drøftelser, som jeg gerne vil takke Parlamentets Juridiske Tjeneste og sekretariatet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for, lykkedes det os at nå frem til en aftale om at ændre retsgrundlaget i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 2, dvs. inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure.

Vi forventer nu, at Rådet er lige så effektivt med hensyn til at godkende vores holdning og tage sammenligningstabellerne med, så vi kan reagere prompte over for de europæiske husdyrbrugere.

  Liam Aylward (ALDE). – (EN) Hr. formand! Takket være en kombination af vaccinationer og restriktioner med hensyn til flytning af dyr er antallet af udbrud af bluetongue faldet markant i de seneste år. Sygdommen medfører voldsomme lidelser og dødsfald blandt de ramte dyr og har en målelig negativ indvirkning på økonomien i landdistrikterne og landbruget. Jeg ser positivt på, at man tillader medlemsstaterne at anvende inaktiveret vaccine mod bluetongue i distrikter, der ikke er ramt af sygdommen, og siger tak til ordføreren for hans arbejde med denne sag.

Medlemsstaterne skal have lov til at udvise fleksibilitet og være proaktive og trække på de teknologiske fremskridt inden for vaccineproduktion, hvormed man kan reducere den byrde for landbrugssektoren, som sygdommen udgør, og hindre, at den dukker op, uden at man ophæver visse medlemsstaters status som sygdomsfrie zoner, sådan som det tidligere var tilfældet. Vaccination udgør en effektiv veterinær foranstaltning som svar på bluetongue, hvilket sammen med yderligere foranstaltninger såsom overvågning betyder, at udryddelse af sygdommen i Europa er en reel mulighed.

Vaccination, som fører til kontrol med og med tiden udryddelse af sygdommen, vil føre til begrænsede økonomiske tab og vil være en fordel for de europæiske husdyrbesætninger.

  Julie Girling (ECR). – (EN) Hr. formand! Det er mig en fornøjelse at sige, at denne lovgivning vil give landbrugerne fleksibilitet, valg og håb.

Vores vaccinationsstrategi har i alt for lang tid været holdt tilbage af, at vi ikke har udviklet produkter, der er avancerede nok til at give mulighed for vaccination af dyr uden for udelukkelseszonerne. Hvis en landbrugers bedrift ligger i en udelukkelseszone, kan det være katastrofalt for hans udkomme. Det kan også være katastrofalt ikke at beskytte sine dyr mod sygdomme, især en sygdom, der er så skadelig og ondartet som bluetongue. Udviklingen af nye vacciner og de ændringer af bestemmelserne, som Parlamentet forhåbentlig vil tilslutte i dag, vil gøre det muligt for Det Forenede Kongerige, at opnå status som en zone, der er fri for bluetongue. Det vil gøre det muligt, at dyrene kan flyttes mere frit, og der kan spares penge i landdistrikterne.

Det er dog af helt afgørende betydning, at disse regler sættes i kraft hurtigst muligt. Landbrugerne i West Country skal kunne vaccinere deres dyr inden udgangen af maj for at sikre, at dyrene er fuldt beskyttet. Vi forstår alle sammen her godt baggrunden for den interinstitutionelle kamp, der raser over sammenligningstabellerne, men jeg kan fortælle, at de landbrugere, jeg repræsenterer, ikke forstår det, og de stoler på, at vi, deres valgte repræsentanter, kan få greb om tingene for dem. Dette er en hastesag, og der bør råde almindelig sund fornuft. Lad os komme i gang med dette nu, aftale en fast track-procedure for hastesager af denne type og komme i gang og få vores husdyr vaccineret.

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Hr. formand! Bluetongue er en epidemi blandt dyr, der rammer drøvtyggere, og som allerede har voldt stor skade i hele husdyr- og produktionsbranchen. Siden udbruddet af epidemier i en række medlemsstater i 2000 har de berørte parter lidt betydelig økonomisk skade. Som altid, hver gang der opstår økonomiske tab, rammer den finansielle skade dem, der befinder sig nederst i produktionskæden, hårdest. Navnlig den blomstrende handel med avlskvæg brød sammen. Trods en vaccinationsindsats blev eksporten fuldstændig lammet i nogle lande. I Østrig, hvor kvægavl har en lang tradition, var mange landbrugere også truet på deres eksistens.

Vi må nu benytte lejligheden til at iværksætte en forebyggende indsats. Sygdommen er ikke blevet udryddet og kan på et hvilket som helst tidspunkt dukke op igen. Vi er nødt til at tage ved lære af erfaringerne og hurtigt kunne tilbyde assistance. Det, der var gældende for 10 år siden, gælder ikke mere. Det gamle direktiv om foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue fra 2000 skal forbedres og ajourføres.

De bestemmelser om vaccination, der var gældende på daværende tidspunkt, skal tilpasses til den teknologiske udvikling med henblik på at bekæmpe bluetongue mere effektivt og reducere byrden for landbrugerne. De daværende bestemmelser var udarbejdet til brug af levende svækkede vacciner, der var de eneste vacciner, som var på markedet, dengang direktivet blev vedtaget for 10 år siden. De nuværende vacciner er mere avancerede. Vi er nødt til at tage hensyn til denne omstændighed.

Jeg ser positivt på den hurtige indgriben fra Kommissionens og Parlamentets side og går ind for, at man hurtigt gennemfører det nye direktiv. Som repræsentant for et landdistrikt ved jeg, hvor vigtigt det er at tænke på, hvordan den årlige cyklus er. Ved at træffe en hurtig beslutning vil vi kunne have en brugbar og ensartet afgørelse inden efteråret, hvilket vil være en fordel for medlemsstaterne og frem for alt opdrætterne og landbrugerne. Mange tak til ordføreren.

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg har ikke nogen egentlige indvendinger mod forslagene i denne lovgivningsmæssige beslutning, og jeg vil gerne rose Kommissionen for dette initiativ, hvor man forsøger at anerkende den videnskabelige udvikling og tillade anvendelse af vacciner mod bluetongue uden for distrikter, der er omfattet af restriktioner for flytning af dyr, da denne type vaccine ikke udgør nogen risiko for uønsket udbredelse af virusset.

Jeg vil også gerne rose og sige tak for det arbejde, der er udført af ordføreren for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, hr. Wojciechowski, og udvalgsformanden, hr. De Castro, som har gjort det muligt, at Rådet og Kommissionen kunne nå frem til en hurtig aftale om retsgrundlaget for det foreliggende forslag. I modsætning til det, der i første omgang blev foreslået, er de lovgivningsmæssige beføjelser derfor delt mellem Parlamentet og Rådet ifølge den almindelige lovgivningsprocedure, som blev indført med Lissabontraktaten.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har drøftet og vedtaget betænkningen i løbet af kort tid for at gøre det muligt, at afstemningen her kan finde sted i dag, og således at man snarest muligt kan tage det næste skridt i retning af en aftale med Rådet og dermed gøre det muligt, at de nye bestemmelser i dette direktiv kan træde i kraft. Jeg vil derfor gerne opfordre Rådet til at nå frem til et kompromis med Kommissionen og med Parlamentet, hvis holdning helt sikkert vil blive vedtaget her i dag med et stort flertal.

  Horst Schnellhardt (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! En tilpasning af reglerne om vaccination mod bluetongue er i overensstemmelse med den nye EU-vaccinationspolitik, jf. dyresundhedsstrategien 2007-2013 under mottoet: "Det er bedre at forebygge end at helbrede".

Det er nødvendigt med en mere fleksibel procedure for vaccination af husdyr, hvis vi skal kunne bekæmpe epidemier som f.eks. bluetongue mere effektivt og begrænse deres indvirkning på landbruget. Det vil helt klart være ønskeligt med større fleksibilitet og forebyggelse ved en række epidemier blandt dyr.

En striks politik, hvor man ikke vaccinerer, sådan som vi f.eks. længe har forfulgt i EU, er ikke længere relevant. Jeg er derfor af den opfattelse, at vi træffer den rigtige foranstaltning her. Jeg vil også gerne støtte fru Paulsen, der sagde, at vi som følge klimaændringerne må forvente at se andre epidemier blandt dyr i den nærmeste fremtid. Det tyder igen på, at vi har brug for en klar strategi, og her kan vi naturligvis rigtig udøve denne. Jeg vil i den forbindelse også gerne gentage, at man heller ikke i Kommissionen længere bør drøfte nedslagning.

Ved bluetongue er det naturligvis en fordel, at vi har støttet forskningen og nu har en inaktiveret vaccine og kan vaccinere over en bred kam, hvilket tidligere var meget farligt og særdeles vanskeligt. Vi har altså her en ny situation.

Jeg vil også gerne takke ordføreren for at have arbejdet så hurtigt. Belært af erfaring må vi regne med de første udbrud i slutningen af sommeren og i efteråret. Landene skal derfor udarbejde vaccinationsstrategier og også gennemføre disse.

Til hr. Agnew vil jeg gerne sige, at hvis man har en god dyrlæge, vil vedkommende anbefale en vaccination, for det er det, de dyrlæger, jeg kender, ønsker, og det er det, jeg har hørt gentagne gange under drøftelserne.

Det er naturligvis ikke gjort med det. Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesforordninger og tilpasse disse til den nye proces, og det skal gå lige så hurtigt som her i Parlamentet. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde hurtigt, så vi inden årets udgang kan gøre brug af disse videnskabelige fremskridt.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige tak til vores kollega hr. Wojciechowski for hans betænkning, hvor han understreger, hvor vigtigt det er at have en hensigtsmæssig lovgivning på dette område.

Uanset om vaccinen er levende svækket eller inaktiveret gør blodprøver det dog på baggrund af vores nuværende vidensniveau ikke muligt for os at konstatere, hvordan en patogen organisme er trængt ind i et dyrs blod – dvs. om den stammer fra en vaccine eller fra naturen. Medmindre der udvikles en mærket inaktiveret vaccine – dvs. en vaccine, hvor den patogene organisme er af vaccineoprindelse – vil det derfor være umuligt at skelne mellem et vaccineret dyr og et dyr, der er smittet med virusset. Men alligevel er dette en absolut nødvendig betingelse, hvis et distrikt eller et land skal erklæres helt uden smitte. Der er derfor stor risiko for, at lande, som er beskyttet mod enhver form for smitte, vil iværksætte handelshindringer over for lande, der anvender inaktiveret vaccine.

EU har således pligt til at tilskynde til vedvarende forskning i en mærket inaktiveret vaccine for at sikre større biosikkerhed i EU, hvilket vil give os mulighed for at kombinere vores sundheds- og handelsstrategier på en mere effektiv måde.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Det er værd at notere sig kommissærens bemærkning om, at tilfældene af bluetongue er for nedadgående: fra 48 000 tilfælde i 2008 til 120 i 2010. Når det så er sagt, er vi stadig ikke sikre på, hvordan tendensen vil være fremover, så udviklingen af denne inaktiverede vaccine og drøftelsen af formaliteterne omkring anvendelse deraf er helt på sin plads.

Det ville være nyttigt, hvis Rådet var repræsenteret her i Parlamentet, så vi kunne tage det op, om Rådet rent faktisk er indstillet på at tilvejebringe de sammenligningstabeller, som Parlamentet og Kommissionen mener, er absolut nødvendige – og det er måske noget, som Rådet ret så hurtigt kan vende tilbage angående. Forebyggelse af alle sygdomme, og især af denne sygdom, drejer sig primært om husdyravl, restriktioner for flytning af dyr, beskyttelse mod vektorer og det spørgsmål, vi har drøftet her til formiddag – nemlig vaccination.

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Hr. formand! Problemet med at anvende inaktiv vaccine til vaccinationer uden for de aflukkede zoner er, at dyr vil udvise positive resultater i serologiske test, og for at afgøre, om nogle dyr er blevet vaccineret eller rent faktisk er syge, vil det være nødvendigt at foretage en virologisk test, hvilket er dyrere. Dette vil give problemer ved handel med og transport af dyr. Eftersom det drejer sig om gennemførelse af direktivet i national lovgivning, vil fristen, den 30. juni 2011, også af proceduremæssige grunde være vanskelig at overholde. Personligt er jeg også uenig i, at man skal ændre direktivets ikrafttrædelsestidspunkt fra den tidligere dato, dvs. tyvendedagen efter offentliggørelsen, til dagen efter offentliggørelsen. Vi bør også forstå, at det vil indebære yderligere administrative byrder at udarbejde sammenligningstabeller.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi går efter min mening et skridt i den rigtige retning med hensyn til at forstå, at dette ikke er et problem, der er forbundet med visse områder i Europa, Sydeuropa eller Nordafrika. Jeg ser imidlertid positivt på foranstaltningen.

Jeg vil gerne spørge hr. Tarabella om, hvorvidt han eller Kommissionen ikke mener, at der også med det samme skal tages fat på problemet med anvendelse over for veterinærtjenester, således at der kunne være en foranstaltning, som ville gøre det muligt at få bugt med problemet i hele EU.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Bedre vaccinationsordninger for bluetongue er et særdeles vigtigt anliggende. De nye inaktiverede vacciner giver for første gang producenter mulighed for at udelukke risikoen for infektion med denne potentielt yderst farlige sygdom, fordi vaccinerne nu også kan anvendes i distrikter, hvor der ikke tidligere er blevet konstateret bluetongue. Vi må i lyset heraf igen og igen betone, at landbruget – herunder eksport af avlsdyr – er en vigtig faktor i alle landene i Europa. Landbrugerne skal derfor kunne benytte sig af den nyeste viden inden for dyresundhed, som er blevet anvendt til at udvikle disse vacciner.

Der er to ting, som vi nu især har brug for. For det første har vi brug for en hurtig løsning vedrørende praksis i EU. For det andet har vi i mine øjne lige så akut brug for en indberetningspligt vedrørende de foranstaltninger, der indføres i medlemsstaterne, dvs. en pligt til, at medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige tak til Parlamentet for den store opbakning til det foreliggende forslag og også erkendelsen af, at der er tale om en hastesag, og at der hurtigt er brug for nogle procedurer.

Flere af medlemmerne henviste til problemet med sammenligningstabeller. Jeg vil blot gerne minde om, at der på Formandskonferencen var fornyet fremdrift med hensyn til at håndtere denne problemstilling, og man har opprioriteret den, især i erkendelse af problemet med gennemførelse af EU's lovgivning i national lovgivning.

Jeg vil gerne spørge om, hvorvidt det virkelig er så svært for medlemsstaterne at underrette Kommissionen om det retsgrundlag, hvorpå de gennemfører EU's forordning i deres nationale retsregler. Er det virkelig så svært? Jeg er sikker på, at de, når de overvejer, hvordan man kan gennemføre lovgivningen, må foretage nogle forberedende øvelser og beslutte, hvordan de har i sinde at gennemføre den.

Jeg tror, vi alle sammen erkender – og vi har haft adskillige forhandlinger om denne problemstilling – at EU kommer i store vanskeligheder, når gennemførelse af EU-lovgivningen er uensartet. Ukorrekt gennemførelse kan især for en problemstilling, der er så vigtig som den, vi drøfter i dag, få skadelige konsekvenser.

Samtidig vil jeg, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, understrege, at Kommissionen helt klart er imod unødvendige forsinkelser. Vi er helt på det rene med, at der er tale om en hastesag. Jeg håber derfor, at vi ved hjælp af større fleksibilitet og intense forhandlinger kan finde en løsning på dette problem. Kommissionen vil forsøge at være til så stor hjælp som muligt, således at vi kan indføre denne lovgivning inden den årstid, hvor der evt. kan komme udbrud af bluetongue.

Angående Kommissionens villighed til at gennemføre denne foranstaltning vil jeg gerne forsikre hr. Schnellhardt og hr. Uggias om, at Kommissionen har gjort sit. Vores gennemførelsesforanstaltninger er næsten ved vejs ende. Det, vi har brug for, er lovgivernes godkendelse af det foreliggende forslag. Når vi har den, kan vi meget hurtigt komme videre.

Jeg vil gerne endnu en gang sige tak til ordføreren og til Parlamentet for den store opbakning til denne foranstaltning.

  Janusz Wojciechowski, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til alle de medlemmer, der har deltaget i forhandlingen og givet udtryk for deres støtte til min betænkning. Tak til alle skyggeordførerne og medlemmerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, idet vi takket være deres hjælp så hurtigt og effektivt kunne komme videre med betænkningen. Det er ikke en hverdagsbegivenhed, at vi har så stor enstemmighed ved vedtagelse af et positivt dokument, hvor formålet tydeligvis er at forbedre den nuværende situation.

Med hensyn til sammenligningstabellerne, der under drøftelserne blev omtalt som en eventuel kilde til problemer, mener jeg, at det ville være vanskeligt her at have medfølelse med medlemsstaternes administrative organer eller regeringer. Det kan virkelig ikke være det helt store problem at udarbejde tabellerne og sende dem til Kommissionen. Det, der står fast, er, at borgere, der har lyst til at kontrollere, om deres medlemsstats lovgivning er i overensstemmelse med EU's lovgivning, vil få større problemer. Det er dem, der vil skulle gøre sig en anstrengelse og undersøge tingene, hvis der ikke findes nogen tabeller, sådan som det har været tilfældet indtil nu. Det er meget ofte svært at finde rundt i EU's lovgivning. Jeg tror og håber, at dette instrument vil stå til rådighed for enhver, der måtte være interesseret, ikke bare Kommissionen, og at det vil være et lettilgængeligt dokument, der ved behov vil være tilgængeligt. Det vil også være et særdeles nyttigt dokument.

Jeg opfordrer Rådet til ikke at gøre sammenligningstabellerne til et problem, og hvis den er nødt til det, så ikke i det aktuelle tilfælde, således at de nye regler om vaccination som forventet kan træde i kraft i denne sæson. Vi kan ikke tillade forsinkelser, for det ville gøre vores hurtige og effektive arbejdsindsats omsonst. Jeg vil gerne endnu en gang sige tak til alle for samarbejdet om den foreliggende betænkning.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

5. EU's import af tomater fra Marokko (andragende 1565/2009) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om EU's import af tomater fra Marokko (andragende 1565/2009 af José Maria Pozancos (spansk statsborger)), af Erminia Mazzoni, for Udvalget for Andragender (O-000040/2011 – B7-0211/2011).

  Erminia Mazzoni, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den forespørgsel, vi fremsatte i Udvalget om Andragender, viser, at vores udvalg ikke var tilfreds med Kommissionens svar til den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster.

Faktisk fokuserede Kommissionen på medlemsstaternes ansvar for at fastsætte priser uden at tage højde for de specifikke punkter i andragendet om at rapportere uregelmæssigheder i forbindelse med import af tomater og andre grøntsager fra Marokko.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har rent faktisk nævnt disse påståede uregelmæssigheder i nogle år og har gjort opmærksom på den svigagtige anvendelse af fradragsmetoden som indeholdt i forordning (EF) nr. 3223/1994, hvori der fastsættes tre forskellige metoder til beregning. Konsekvensen af denne situation er lavere indtægter for EU, uretfærdig konkurrence og brud på markedsreglerne samt gradvis forarmelse af europæiske producenter og eksportører, særlig i Spanien, Grækenland, Portugal, Frankrig og Italien.

Kommissionen forhandler om en ny bilateral aftale med Marokko, men igen lader det ikke til, at der tages hensyn til disse foruroligende fakta, men tværtimod til, at man fortsætter i retning mod at gennemføre eksportstrømme fra Marokko til EU, som er fuldstændig uregulerede og ikke i overensstemmelse med europæisk lovgivning.

Jeg mener, vi skal fokusere på det emne. Det er et ømtåleligt emne, der har at gøre med migrationsstrømme. Rent faktisk omfatter den store menneskemasse, der kommer fra lande langs den nordafrikanske kyst, herunder Marokko, til EU ofte landbrugsmedarbejdere, hvilket de nylige hændelser i Rosarno også viser.

Vi kæmper for at modtage dem alle. Først og fremmest kæmper vi som EU, men især som Italien, for at tilbyde dem et levebrød. En yderligere reduktion af potentiel landbrugsproduktion i vores lande, og derfor i Frankrig, Spanien, Italien og Portugal, der oplever store problemer for øjeblikket, vil forårsage alle mulige former for skade. Jeg vil gerne vide, hvad Kommissionen har tænkt sig at gøre.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Hvis De tillader, vil jeg gerne forsøge at svare på mange af de spørgsmål, som blev stillet i dette andragende. Jeg vil gerne takke fru Mazzoni for at rejse spørgsmålet, så vi kan få klarlagt vores holdning.

Først vil jeg gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen nøje og tæt overvåger mængden af tomater, der importeres fra Marokko, og anvender krydskontrolsystemer på baggrund af angivelse af mængder importeret af marokkanske operatører samt daglige importoplysninger fra nationale toldmyndigheder. Kommissionen har frem til i dag ikke haft beviser på systematisk svindel eller systematiske fejl i det etablerede system. Vi har oplysninger om et enkelt tilfælde, som jeg vil komme tilbage til senere. Dette er relateret til 2007, hvor OLAF gjorde opmærksom på, at systemet, som det ser ud nu, kunne føre til opportunistisk, men ikke nødvendigvis ulovlig, adfærd.

Husk på, at anvendelsen af indgangsprisordningen og udligningen af mulige importudgifter i forbindelse med denne mekanisme udelukkende hører ind under medlemsstaternes toldmyndigheder.

Et andet aspekt af denne forespørgsel, som er ganske vigtigt, er emnets internationale kontekst, hvilket i høj grad er domineret af Doharunden, som endnu ikke er afsluttet. En hvilken som helst ændring i indgangsprisordningen og dens nuværende anvendelsesmekanisme kan have en ødelæggende indvirkning på de hidtidige resultater. Den nye bilaterale aftale med Marokko beskytter europæiske producenters interesser ved at opretholde systemet med månedlige toldkontingenter på tomater og streng kontrol med de importerede mængder.

Derudover resulterer aftalen i bedre samarbejde og større gennemsigtighed med hensyn til markedsdata i frugt- og grøntsagssektoren. Den kvantitative stigning i tomatkvoten er blevet begrænset til 52 000 t, hvilket er et godt stykke under traditionelle handelsniveauer, og stigningen sker gradvist over fire produktionsår, hvorved de nuværende markedsandele og det traditionelle forsyningsniveau til EU opretholdes. Derfor mener Kommissionen, at en hvilken som helst ændring i den nuværende indgangsprisordning skal ske i overensstemmelse med de relevante internationale aftaler.

Kommissionen sikrer, at forordningen anvendes korrekt, og har derfor gennemført undersøgelsen gennem OLAF. Det er sikkert det, fru Mazzoni, hentyder til, nemlig hvorvidt der forekommer uregelmæssigheder som et resultat af ukorrekt fortolkning af gennemførelsesforordningen. Det er imidlertid de nationale toldmyndigheders ansvar at følge op på undersøgelsens resultater. Der sker fremskridt, men offentliggørelse af dataene påhviler udelukkende de kompetente toldmyndigheder.

Hvad angår organisering af tilsyn, var dette et af de emner, fru Mazzoni tog op. Her er jeg nødt til at sige, at Kommissionen som sagt overvåger tomatimporten fra Marokko gennem et krydskontrolsystem. De mængder, der importeres, og som ugentlig rapporteres af de marokkanske myndigheder, overvåges. Herefter sammenlignes dataene med dataene fra de nationale toldmyndigheder, der overvåger systemet, og også fra Eurostat. Det er min overbevisning, at vi ligger inde med yderst gode og præcise oplysninger, og at vi helt sikkert ville opdage det, hvis der fandt systematisk svindel og systematiske uregelmæssigheder sted, og handle derefter.

  Esther Herranz García, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Først vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over for Udvalget for Andragender for dets hårde arbejde som følge af klagen fra den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster på baggrund af beretningen fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af 2007. Efter min mening er konklusionerne i beretningen ekstremt klare og berettiger i høj grad handling fra Kommissionens side, hvilket skulle være sket for længe siden, for at afklare indgangsprisordningens funktion, i det mindste i forbindelse med tomatsektoren.

Ikke alene har Kommissionen ikke grebet ind for at forhindre forskellige former for svindel muliggjort af indgangsprisforordningen, den har også forhandlet sig frem til en ny landbrugsaftale med Marokko uden først at have løst problemerne med den aktuelle importordning.

Det er på tide, at Kommissionen tager sit ansvar alvorligt og begynder at undersøge, hvor og i hvor høj grad der finder svindel sted, og potentielt kræver betaling af ubetalte toldafgifter. Efter min mening bør en ny aftale med Marokko under ingen omstændigheder ratificeres, før vi har løst de beskrevne problemer.

Det er ikke vores mål at forhindre nye internationale aftaler, men derimod at sikre, at sådanne aftaler ikke skader europæiske producenters interesser, og at reglerne i aftalerne overholdes.

Hvad angår den nye aftale med Marokko, kræver hele den europæiske frugt- og grøntsagssektor en garanti for, at de aftalte vilkår rent faktisk overholdes. Det er kun muligt, hvis hele indgangsprisordningen ændres. Vi kan ikke lave en ny aftale med Marokko, før vi har et nyt indgangsprissystem. Vi vil ikke være i stand til at ratificere den aftale, Kommissionen allerede har indgået.

Endvidere bør medlemsstaterne afkræves et betydeligt finansielt bidrag, hvis de skal spille en tilsynsrolle. Det er imidlertid også rigtigt, at vi længe har efterlyst et europæisk grænse- og toldsystem i stil med USA's for at sikre effektiv kontrol.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for S&D-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Ifølge de spanske landmænd, der indgav et andragende til Parlamentet, udgør underbudte tomater, som er importeret fra Marokko, en trussel mod europæiske fødevareproducenter. De henviser til den underbudte minimumssats, der i en præferenceaftale om import/eksport mellem EU og Marokko, ligger på ca. 46 EUR/100 kg. Ifølge Eurostat eksporterede Marokko mere end 70 000 t tomater i december, og det er over dobbelt så mange som den forventede kvote i aftalen mellem EU og Marokko. Det har resulteret i store tab for europæiske producenter, for slet ikke at tale om tabet af toldindtægter. OLAF bemærkede allerede i sin beretning af 2007, at der muligvis forekom uregelmæssigheder i forbindelse med import af tomater fra Marokko i form af en mindre pris på tomater i forhold til den oprindeligt aftalte pris med EU, hvilket har gjort det muligt at undgå at betale tillægsafgifter. Jeg tilslutter mig andre medlemmer af Udvalget for Andragender, men vil dog gerne spørge, om Kommissionen har planer om at revidere regler af denne art og om muligt inddrive de ubetalte toldsatser.

  Ramon Tremosa i Balcells, for ALDE-gruppen. – (EN) Hr. formand! Sidste år i oktober fremsatte jeg en skriftlig forespørgsel til Kommissionen angående uoverensstemmelser i tallene fra forskellige EU-tjenestegrene vedrørende EU-import af tomater fra Marokko.

I 2008 var der en forskel på næsten 100 000 t mellem GD for Beskatning og Toldunion og Eurostat. Kommissionen svarede, at den havde lagt mærke til problemet, og at den ville løse det, men det står ikke helt klart for mig, om Kommissionen kommer til at opnå det, de europæiske borgere og producenter har fortjent.

I EU importerer vi ikke alene tomater fra Marokko, men også fra andre tredjelande. Vi må finde en måde at gøre forhandlingerne retfærdige på for alle, så de ikke bliver gennemført på bekostning af den europæiske landbrugssektor. Vi er også nødt til at finde en måde at kontrollere det, vi importerer fra andre lande uden for EU, især i visse nordeuropæiske havne. Uden effektive grænsekontroller går den europæiske landbrugssektor en vanskelig fremtid i møde.

Hvis den europæiske produktion af tomater skades af aftalen mellem EU og Marokko, bliver det vanskeligt at bevare produktionen på EU-jord. Regler og forpligtelser bør gælde for alle, så konkurrencen bliver retfærdig. Vi kan ikke acceptere, at der gælder andre regler og forpligtelser for en europæisk producent end for en landbrugsproducent uden for EU. Hvis vi accepterer det, accepterer vi tab af konkurrenceevne i vores landbrugssektor og en stor indvirkning på arbejdsstyrken i Europa. Jeg er for fri handel, men det skal ske under ensartede produktions- og informationsbetingelser. Hvis de ikke findes, er fri handel ikke retfærdig handel, og konkurrencen er ikke retfærdig.

Endelig synes jeg ikke, Parlamentet skal ratificere aftalen mellem EU og Marokko, uden at der bliver indføjet bestemmelser om arbejdsmarkedet, den sociale dimension og miljøet i Marokko. Sker det ikke, kan vi miste europæiske landbrugsaktiviteter og vores fødevarekædeindustri.

  João Ferreira, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Vi er kommet med adskillige advarsler under forhandlingen om handelsaftaler om landbrugsprodukter mellem Marokko og andre Middelhavslande såsom Egypten og Israel. Vi advarede om, at hvis aftalerne blev indgået, så ville det øge presset på landmænd i EU for at sænke produktionspriserne, især i lande som Portugal, og gøre det endnu mere vanskeligt for dem at afsætte deres produkter. Vi fordømmer liberaliseringen af handel med frugt og grøntsager, typiske middelhavsprodukter, fordi det vil føre til, at store supermarkeder lagerfører billigere produkter, der ofte ikke er underlagt samme regler og standarder som landmænd i EU. Vi vil gerne påpege, at liberaliseringen af handel med landbrugsvarer fremmer intensive produktionsmodeller for eksport til fordel for store landbrugsvirksomheder på bekostning af små og mellemstore landbrug, familiebrug og leverancer til lokale og regionale markeder. Alt dette har negative konsekvenser for suveræniteten, sikkerheden og kvaliteten af fødevarer og for miljøet.

Det var grunden til vores advarsler, som Kommissionen desværre overhørte, og som den til stadighed overhører. Den har ignoreret behovet for at forsvare EU-producenternes interesser og dermed sikre retfærdige priser med henblik på produktions- og virksomhedskontinuitet for små og mellemstore landbrug. Derudover ved vi, at Kommissionen også ignorerede beretningen fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), hvori der blev bemærket uregelmæssigheder i forbindelse med import af tomater fra Marokko, og hvori importens indvirkning på sænkningen af tomatpriser på EU-markedet blev noteret. I strid med det har Kommissionen i det nye landbrugskapitel i associeringsaftalen med Marokko besluttet at øge tomatimporten til EU yderligere.

Hvornår stopper den liberale fundamentalisme, der ofrer alt for nogle få store europæiske virksomheders og multinationale eksportørers interesser? Hvordan har Kommissionen tænkt sig at give oprejsning til de europæiske producenter for den skade, de tydeligvis har lidt? Vi vil slutte af med disse spørgsmål.

  Gabriel Mato Adrover (PPE). – (ES) Hr. formand! Tomatproducenterne på De Kanariske Øer, i Murcien, Andalusien og i regionen Valencia, der alle er europæiske producenter, har brug for, at Kommissionen griber håndfast ind over for den uretfærdige situation, som er til stor skade for dem. Der er tale om svig, og det ved De.

Takket være sin aftale med EU drager Marokko fordel af en indgangspris, som landet ikke overholder. Endvidere skal vi ikke kun se på 2007, men også på 2010. Kommissionen er udmærket klar over, at spanske tomatproducenter skal konkurrere med marokkanske producenter på uretfærdige vilkår, idet deres produktionsomkostninger er langt højere på grund af de strenge europæiske standarder for kvalitet, fødevaresikkerhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt restriktioner i forbindelse med pesticider, som ikke gælder for tredjelande.

Alligevel arbejder vores producenter med stort engagement hårdt for at redde deres afgrøder. Derfor er det uacceptabelt, at Kommissionen ignorerer svaghederne i indgangsprisordningen, der med sine komplekse regler indbyder til svig, ligesom det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig selv gør, og at Kommissionen ser den anden vej, når de tomatkvoter, der er aftalt med Marokko, overtrædes.

Det er ikke nok, at Kommissionen siger, at tilsynsansvaret påhviler medlemsstaterne. Hvis de ikke kan opfylde deres forpligtelser, må Kommissionen træde til. Det er uacceptabelt, at reglerne for marokkanske importkvoter overtrædes, og at de gældende toldafgifter ikke betales, uden at Kommissionen griber ind.

Kommissionen vil have os til at godkende en ny aftale med Marokko. Medmindre vi får en garanti for, at prissystemet ændres for at forhindre uretfærdig konkurrence mellem marokkanske og spanske producenter, vil vi under ingen omstændigheder støtte initiativet.

Det er Deres forpligtelse at sikre overholdelse af aftalerne, men det er også Deres forpligtelse at forsvare interesserne for producenter på De Kanariske Øer, i Murcien, Valencia og Andalusien. Gør det, før det er for sent.

  Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Hr. formand! Krav om at ændre indgangsprisforordningen blev fremsat første gang i 2003. Parlamentet, medlemsstaterne, Spanien og Frankrig med støtte fra Italien, Grækenland og Portugal har alle anmodet om det.

Årsagen er, at forordningen ikke anvendes korrekt, at visse afgifter ikke betales samt den svigagtige anvendelse af fradragsmetoden. Derfor lider sektoren, konkurrencen er uretfærdig, og medlemsstaterne har mistet toldindtægter.

Det er blevet bekræftet af specialkorpset af frugt- og grøntsagsinspektører, som også har påpeget, at forordningens artikel 5 muliggør svigagtig anvendelse, og, som det tidligere er blevet nævnt i Parlamentet, det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har bemærket, at den anvendte metode har gjort det muligt at undgå at betale tillægsafgifter.

Det er Kommissionens opgave at løse dette problem. Produktionssystemet og medlemsstaterne skal have en løsning. Denne situation har stået på i 16 år.

Sektoren lider. Den europæiske frugt- og grøntsagssektor lider sammen med den spanske frugt- og grøntsagssektor i Valencia, Murcien og Andalusien, og der er brug for en løsning. Forbrugerne påvirkes også af situationen.

  Paolo De Castro (S&D). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det andragende, vi diskuterer i dag, er blevet indgivet på et tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om International Handel forhandler om det nye landbrugskapitel i aftalen med Marokko.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bekræfter, at der har fundet uregelmæssigheder sted i beregningen af afgifter på tomatimport, og at dette har været skadeligt for europæiske producenter, de samme producenter, som giver udtryk for bekymring over den forventede stigning i import af tomater, frugt og grøntsager, hvis aftalen underskrives.

Vi er selvfølgelig lydhøre over for de bekymringer, der ytres vedrørende bilaterale aftaler, hvor landbrugselementer ofte ofres til fordel for bredere industrielle interesser. Det er ikke måden at gå frem på, og det vil vi fortsætte med at gentage for Kommissionen. Jeg vil imidlertid gerne påpege, at vi på grund af den aktuelle økonomiske og politiske krise i Maghrebområdet skal overveje aftalen omhyggeligt og med større solidaritet.

  Iratxe García Pérez (S&D). – (ES) Hr. formand! Efter anmodning fra andragerne fra den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster er Kommissionen nødt til at ændre, og her gentager jeg anmodningen fra Spanien og andre medlemsstater, nogle af artiklerne i den forordning, vi refererer til.

Hvis vi fokuserer på beregningsmetoden for indgangspriser, skal en af de tre aktuelt anvendte metoder fjernes, nærmere bestemt den metode, der kendes som den "deduktive" metode. Det er den mest nødvendige ændring, med tanke på at importørerne vælger den metode, som giver dem mulighed for at undgå at betale tillægsafgifter.

Nu, hvor den nye aftale med Marokko skal godkendes af Parlamentet for at træde i kraft, vil Kommissionen i den grad kunne bevise sit værd ved at rette op på systemet en gang for alle. Det beder vi om endnu en gang, fordi indgangspriser, der fungerer korrekt, udgør den kompensation, som vores producenter med rimelighed kan forvente, når aftalens ikrafttræden vedtages.

  Giovanni La Via (PPE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dagens forhandling vedrørende det andragende, der er blevet indgivet af den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt, grøntsager og blomster, er efter min mening passende og kommer på et godt tidspunkt, fordi handelsaftalen med Marokko samtidig drøftes i Parlamentet.

Det står klart, at andragendet rejser et spørgsmål, som Kommissionen endnu ikke har besvaret. Parlamentet opfordrer på det kraftigste til, at dette svar gives, inden aftalen underskrives, fordi det er uacceptabelt, at europæiske landmænd skal betale prisen for det europæiske ønske om fri handel.

Vi er nødt til at forsvare og beskytte vores landmænd, ikke kun i forbindelse med tomatproduktion, men også i forbindelse med al anden produktion af frugt og grøntsager, der vil blive alvorligt ramt af denne vilkårlige åbning af markedet.

  Pier Antonio Panzeri (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den kritik, vi har hørt her til morgen vedrørende det indgivne andragende, er forståelig. Der er stadig lang vej, til vi kan sikre, at en mulig generel aftale vedrørende landbrugsprodukter med Marokko opnår enstemmig godkendelse. På den ene side skal der i aftalen tages højde for behovet for balance, og for at de europæiske landbrugsproducenter ikke udsættes for vanskeligheder. På den anden side skal der i aftalen også tages højde for behovet for klare og gennemsigtige konkurrenceregler på landbrugsmarkederne. Det er den vej, vi skal gå for at sikre, at forholdet mellem EU og Marokko er et positivt et af slagsen.

Derfor beder jeg Kommissionen søge efter passende løsninger og ikke miste producenternes interesser af syne, men heller ikke miste en fornyet generøs politik i forhold til Marokko af syne, særlig med tanke på de ting, der sker i Maghreb.

Det er vigtigt at forstå, og jeg ønsker ikke, at vi ender med rent faktisk at importere tomatplukkere i stedet for landbrugsprodukter og tomater. Derfor er det vigtigt at gennemføre en grundig undersøgelse for at skabe en ny europæisk politik.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! Politikken "business as usual" har efter min mening allerede været skyld i mange uheldige situationer i fortiden. Derfor skal vi være meget forsigtige, især vedrørende den aktuelle situation i Nordafrika. Præcis derfor vil jeg gerne tilslutte mig dem, der har sagt, at det i den aktuelle situation ikke er helt passende at gå videre med handelsaftalen med Marokko.

Som ordfører for Fiskeriudvalgets udtalelse, synes jeg, at vi har behov for en grundig præcisering af fremskridtene inden for den aktuelle ramme. Vi må ligeledes fremsætte et klart krav om, at der gælder de samme betingelser for tomater og alle andre produkter, der kommer ind i EU, som for lokale produkter. Hvis vi ikke kan få en sådan garanti, er vi helt bestemt nødt til at genoverveje hele rammen, og det er det, jeg håber, Parlamentet vil gøre.

I stedet for at vedtage en protektionistisk politik mener jeg, at der er behov for et stærkt engagement i retfærdig handel. Vi må også eliminere enhver tvivl om, hvad rammen egentlig omfatter, så vi har den relevante viden og kan agere så ansvarligt som muligt.

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle mine kolleger, der har forstået problemet for Middelhavsområdet, den spanske delegation og alle, der har forståelse for, at vi på De Kanariske Øer, i Murcien, Valencia og Almeria, ud over at være frustrerede over Kommissionens manglende opfyldelse af dens aftaler og ud over at have oplevet mange være tvunget til at indstille driften, også stadig er indgangssted for immigranter fra Afrika syd for Sahara, indgangssted for marokkanske immigranter og en buffer mod krisen. Det er tilfældet, fordi vi i en tid præget af stor økonomisk fattigdom støtter mennesker, der kommer for at arbejde og sende penge hjem til deres familier.

Derfor skal Kommissionen agere ansvarligt i forhold til de beføjelser, den er blevet givet i henhold til traktaterne. Efter min mening har Kommissionen slet ikke tænkt over behovet for at forsvare offentlighedens interesser eller over behovet for at forhindre tilfældig politik, der desuden gør, at vi importerer produkter, som dyrkes under ekstremt tvivlsomme fytosanitære betingelser.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! En af grundene til, at det indre marked blev etableret, var at beskytte de europæiske forbrugere bedre. Forbrugere har ret til at kunne købe sunde, retfærdigt producerede produkter i hele EU.

En åbning af markedet, med andre ord en kontrolleret importkvote, skal derfor være underlagt overholdelse af minimum tre krav. For det første skal der være en klar kontrol af den tilladte importmængde. Dette vedrører primært det kvantitative aspekt. For det andet skal produkternes kvalitet kontrolleres. Dette vedrører også produktionsstandarder. For det tredje skal der tages højde for den indvirkning, det har på landmænd i EU. Ting, der skader tredjeparter, og her mener jeg ting, der generelt favoriserer industrien på bekostning af landbruget, skal undgås.

Derfor beder jeg Kommissionen om, at aftalen med Marokko gøres til genstand for en omhyggelig gennemgang, og om ikke at underskrive den, før den er blevet yderligere revideret.

  Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de spanske producenter, som indgav dette relevante andragende.

Rent faktisk har vi her i Parlamentet i flere måneder advaret Kommissionen om faren for vores indre marked forårsaget af en række bilaterale aftaler. Det er klart, at vi tager højde for problemerne omkring Marokkos udvikling. Og det er klart, at vi ved, at den bedst tænkelige løsning er at skabe stabilitet for det marokkanske folk i deres hjemland, så vi ikke står over for at skulle løse adskillige immigrationsproblemer i fremtiden. Men når Kommissionen fortæller os, at en ny aftale helt enkelt vil ratificere en situation, så kan vi gennem beretningerne fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) se, at den situation, Kommissionen henviser til, ikke er den rigtige løsning.

Endvidere vil jeg gerne advare Kommissionen på yderligere et punkt. Vi har fået at vide, at de forhandlede, eller rettere de genforhandlede, aftaler vil gøre det muligt for os at støtte marokkanske producenter. Men hvilke producenter taler vi om? Eksportørerne er primært store landbrugsfødevarevirksomheder, der har etableret enorme landbrug i Marokko. De små marokkanske producenter er ikke dem, der drager fordel af vores aftaler, for de har ikke kapacitet til at producere under vilkår, der kan accepteres af det europæiske marked. Lad os ikke blande tingene sammen, og lad os heller ikke vildlede medlemmerne af Parlamentet. Det er min anmodning til Kommissionen.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Med Deres tilladelse vil jeg gerne starte med at præsentere nogle tal, fordi adskillige talere har refereret til dem i deres erklæringer. Jeg bruger Comext-dataene til dette formål.

EU's import af tomater fra Marokko voksede fra 185 000 t i 1999-2000 til 295 000 t i 2009-2010 i overensstemmelse med den almindelige tendens inden for import af frisk frugt og friske grøntsager fra hele verden. Samtidig steg EU's yderligere import af tomater fra 242 000 t til 493 000 t. Jeg er nødt til at understrege, at Marokkos andel af EU's samlede import faktisk faldt fra 76 % til 59 %. EU's tomatproduktion varierer mellem 16 og 18 mio. t/år, hvoraf mellem 6,5 og 7,5 mio. er tiltænkt markedet for friske tomater. Jeg synes, det er en god idé at huske på disse tal, så forhandlingen og problemets omfang kan blive sat i perspektiv.

Angående den nye aftale med Marokko mener vi i Kommissionen, at den er beskeden og velafbalanceret. Hvis den vedtages, vil Kommissionen naturligvis sikre, at alle betingelser og regler overholdes til punkt og prikke. Yderlige mængder under toldkontingentet vil blive holdt under det traditionelle gennemsnit for forsyninger til EU. Det aktuelle årlige niveau er på 300 000 t. Med yderligere 52 000 t vil der være 285 000 t inden for toldkontingentet, og der vil stadig være plads til import af 15 000 t under den almindelige erga omnes-ordning.

Vedrørende et andet af de rejste problemer, nemlig påstanden om, at vi ikke har handlet, så kan jeg virkelig ikke acceptere dette, for vi fandt faktisk ingen systematiske fejl i systemet. Der var et enkelt tilfælde, og det er også blevet præsenteret her i dag, hvor OLAF undersøgte problemet og overdrog hele filen med resultater til de franske domstole, som dog ikke støttede alle OLAF's resultater fuldt ud, men ikke desto mindre er den delvise inddrivelse af ubetalte afgifter påbegyndt.

Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen i forbindelse med kontrol af de fytosanitære standarder sikrer den størst mulige kontrol og det højest mulige standardniveau for al import af frisk frugt og friske grøntsager til EU. Samtidig må jeg også sige, at jeg forstår den opmærksomhed, som medlemmerne af Parlamentet og landbrugssektoren giver disse meget relevante emner. Jeg vil gerne forsikre alle om, at hvis organisationerne har konkrete beviser på svig, er De meget velkomne til at gøre Kommissionen bekendt med dette, så den kan analysere situationen og om nødvendigt træffe de hensigtsmæssige foranstaltninger.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 11.35 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

6. Afstemningstid

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

****

  Nigel Farage (EFD). – (EN) Fru formand! I henhold til forretningsordenens artikel 110 kan Kommissionen til enhver tid anmode om tilladelse til at afgive en redegørelse om et presserende problem. Fra den ene dag til den anden har vi modtaget de økonomisk katastrofale, men ikke overraskende, nyheder, om, at endnu et land har måttet bide i græsset, og at det er nødvendigt at komme Portugal til undsætning. Må jeg spørge, om De har modtaget en anmodning fra Kommissionen om at afgive en redegørelse om Portugal i dag? Hvis det ikke er tilfældet, kan kommissæren så forklare hvorfor? Mener han ikke, at det er vigtigt nok at komme Portugal til undsætning, til at Parlamentet skal drøfte dette, eller stikker han bare hovedet i sandet?

  Formanden. – Hr. Farage, De har gjort Deres mening klar, og jeg er sikker på, at kommissær Šefčovič har hørt den. Det er den enkelte institutions prærogativ at reagere. De er blevet hørt, og nu må vi se, hvad der sker.

  Nigel Farage (EFD). – (EN) Fru formand! Er det et ja eller et nej? Har De modtaget en anmodning fra Kommissionen om at afgive en redegørelse om situationen i Portugal eller ej?

  Formanden. – Hr. Farage, det er Kommissionens prærogativ, og De har haft chancen for at blive hørt. Vi går nu videre til afstemningen.

6.1. Vaccination mod bluetongue (A7-0121/2011, Janusz Wojciechowski) (afstemning)

– Før afstemningen:

  Paolo De Castro (S&D), formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kort understrege vigtigheden af Wojciechowskis betænkning om bluetongue, der vedrører os alle.

Hvad angår indholdet, er der ingen konflikt mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Dog er medtagelsen af sammenligningstabeller stadig et meget ømtåleligt emne. På trods af, at Rådet var fuldstændig imod det, besluttede Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at stemme for en tekst, hvori der medtages sammenligningstabeller, som forpligter medlemsstater til at rapportere om gennemførelsen af direktivet.

Nu er det op til Rådet at beslutte, om det vil acceptere sammenligningstabellerne og indgå aftalen under førstebehandlingen, eller om det vil stå til ansvar over for de europæiske landmænd, fordi kampagnen for vaccination mod bluetongue ikke bliver til noget i år, fordi Rådet ikke vil give sig på dette punkt.

Jeg mener, at denne betænkning kan komme til at danne præcedens i fremtidige forhandlinger med Rådet. Vi må stå sammen og være viljefaste i vores opfordring til maksimal gennemsigtighed fra medlemsstaternes side og i vores forsvar af fuldstændig overholdelse af EU-lovgivningen.

  Formanden. – Jeg tror, ordføreren også gerne vil have ordet.

  Janusz Wojciechowski, ordfører. – (PL) Fru formand! I princippet har hr. De Castro allerede sagt det, jeg gerne ville sige. Jeg vil blot tilslutte mig ønsket om, at Rådet ikke forhindrer en hurtig gennemførelse af det nye direktiv. Sammenligningstabellerne er en start og vil efter min mening danne præcedens for fremtidig god praksis, idet de vil være en hjælp til nemmere at holde øje med, om der er overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og den nationale lovgivning.

6.2. Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan (B7-0236/2011) (afstemning)

6.3. Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen (B7-0249/2011) (afstemning)

6.4. De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande (B7-0228/2011) (afstemning)

– Før afstemningen om punkt 16:

  Nirj Deva (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne efter "vurdering af klimarisiciene" have tilføjet ordene "som ikke er skadelige for handelen".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

6.5. Statusrapport for 2010 om Island (B7-0226/2011) (afstemning)

– Før afstemningen om ændringsforslag 2:

  Cristian Dan Preda, (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne have, at vi erstatter:

(EN) "Tilskynder det islandske folk til at støtte denne aftale" med "Opfordrer det islandske folk til at støtte denne aftale".

  Formanden. – Hr. Preda, jeg er bange for, De har læst det forkerte mundtlige ændringsforslag. De har to, kunne De prøve det andet? Det ville være en stor hjælp.

  Cristian Dan Preda, (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne have, at vi i ændringsforslag 2 erstatter:

(EN) "Indgå i konstruktive samtaler" med "Fortsætte de konstruktive samtaler".

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg opfordrer alle medlemmer til ikke at vedtage ændringsforslaget, og jeg tilskynder Island til at beskytte sine fiskebestande ...

(Afbrydelse af formanden)

(Kraftig uro)

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

6.6. Statusrapport for 2010 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (B7-0225/2011) (afstemning)

– Før afstemningen:

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne forelægge et forslag i henhold til artikel 177 om at udsætte forhandlingen, fordi hr. Zoran Thaler, der var ordfører for betænkningen, ikke længere er hos os efter de alvorlige beskyldninger i avisen Sunday Times. Efter min mening er han underlagt uskyldsformodningen, men i lyset af beskyldningerne mod ham har den aktuelle betænkning om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ingen troværdighed. I bedste fald fremkalder den tvivl. For at bevare Parlamentets integritet foreslår jeg, at forhandlingen udskydes, at der udpeges en ny ordfører, og at den bliver genfremsat om tre måneder.

  Formanden. – Vi har faktisk en ny ordfører, der har overtaget betænkningen. Hr. Vigenin, hvis de ønsker at tage ordet, får De lov til at gøre det kort.

  Kristian Vigenin (S&D). – (EN) Fru formand! Vi bør ikke indlede os på den slags propagandaøvelser. Vi har allerede drøftet denne betænkning.

(Bifald)

Der var bred enighed blandt alle politiske grupper angående denne betænkning. Den blev vedtaget af Udenrigsudvalget med et overvældende flertal. Forhandlingen i går var fremragende, og jeg beder Dem om at fortsætte med afstemningen nu.

(Anmodningen om at udsætte afstemningen blev afvist)

– Før afstemningen om ændringsforslag 1:

  Eduard Kukan (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne fremsætte forslag om, at den endelige afstemning om denne beslutning bliver en afstemning ved navneopråb.

  Formanden. – Lad os vente, til vi når frem til den endelige afstemning med at se, om Parlamentet ønsker dette.

– Før den endelige afstemning:

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Det siges, at en afstemning ved navneopråb skal varsles 24 timer inden. Hvis der findes en regel, hvori dette tilsidesættes, og ifølge hvilken en afstemning ved navneopråb kan vedtages af Parlamentet, vil De så være så venlig at oplyse om nummeret på den regel. Ellers kan vi jo bare alle sammen bede om en afstemning ved navneopråb, når vi har lyst til det.

  Formanden. – Jeg har som næstformand i dag beføjelser til at beslutte, om afstemningen skal foregå ved navneopråb eller ej. Den beføjelse har jeg i henhold til artikel 20, men jeg spørger ikke desto mindre Parlamentet. Lad os afgøre det ved håndsoprækning. Ønsker De en afstemning ved navneopråb? Det er tydeligt, at Parlamentet ønsker en afstemning ved navneopråb i overensstemmelse med mit ønske, og derfor påbegyndes afstemningen om det endelige beslutningsforslag.

(Parlamentet blev enig om at anmode om en afstemning ved navneopråb)

6.7. Situationen i Elfenbenskysten (B7-0256/2011) (afstemning)

6.8. Revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension (B7-0198/2011) (afstemning)

6.9. Revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension (B7-0199/2011) (afstemning)

– Før afstemningen om ændringsforslag 7:

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg vil spørge, om der kan foretages en lille rettelse i det indgivne ændringsforslag I. Denne rettelse er faktisk allerede blevet angivet fuldt ud i slutningen af afstemningslisten. Den generelle pointe er, at vi ikke kun skal referere til hændelserne i Libyen og på den måde give indtryk af, at rettelsen, vores arbejde, kun anvendes på ét område. Vi bør referere til alle hændelserne i Nordafrika og Mellemøsten og understrege vigtigheden af, at to tredjedele af finansieringen (der deles op i en tredjedel og to tredjedele) er blevet øremærket som udtryk for goodwill og for, at den sydlige dimension er vigtig for os.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

6.10. Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten (B7-0244/2011) (afstemning)

6.11. EIB's årsberetning 2009 (A7-0073/2011, George Sabin Cutaş) (afstemning)

  Formanden. – Afstemningstiden er afsluttet.

7. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Janusz Wojciechowski (A7-0121/2011)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi stemte for betænkningen med et meget klart flertal. Det er præcis den slags arbejde, Parlamentet har brug for for at bevare offentlighedens tillid til systemet.

Hvorfor vil jeg så drøfte dette emne igen, nu hvor afstemningen er afsluttet? Ligesom ordføreren vil jeg gerne understrege, at det er et vigtigt emne, især institutionerne imellem, og sammenligningstabellerne er en vigtig start. Jeg håber, de vil fungere frem til afslutningen, uden at institutionerne kommer op at skændes, så dette kan gennemføres så hurtigt som muligt.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dette er en vigtig foranstaltning for landbruget. Foranstaltningen skal dog øjeblikkeligt følges op af et tilsagn fra Rådet og de nationale regeringer om at vedtage den straks, inden udgangen af sæsonen, så vi kan få løst det problem, der, som dagens afstemning har vist, ikke alene påvirker Sydeuropa, men hele Europa.

Bluetongue rammer får og kvæg på vores gårde. Derfor er foranstaltninger for at afskaffe det et sundhedspolitisk mål, som nationale regeringer bedst kan bidrage til gennem fleksibilitet. Foranstaltningen skal vedtages straks gennem gennemførelse af direktivet.

Forslag til beslutning RC-B7-0236/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! Dette var et ekstremt vigtigt forhandlingsemne, og efter min mening ville det have været godt, hvis Parlamentet havde sendt et klart budskab om, at vi er meget bekymrede over det, der er sket. Vi ønsker at vise offentligheden, at vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre atomkraftværker i Europa og i verden generelt så sikre som muligt. Vi vil imidlertid også gerne vise, at vi kan fortsætte med atomkraft, når der hersker større sikkerhed på området. Derfor er det en skam, at flertallet stemte imod dette, og at det klare budskab derfor ikke blev sendt i dag.

  Bernd Lange (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg er noget skuffet over, at Parlamentet ikke kunne vedtage dette i dag, så vi kunne drage fornuftig lære af reaktorkatastrofen i Japan. For mig er det hævet over enhver tvivl, at dette må betyde et klart skifte i energipolitikken væk fra atomkraft og med andre ord begyndelsen på en udfasning på europæisk niveau. For det andet bør det også været indlysende, at hvis vi gennemfører stresstest, så skal alle de atomkraftværker, der ikke består testene, fjernes fra nettet.

Ingen af disse forslag opnåede flertal under afstemningen. Derfor kunne jeg ikke støtte beslutningen. Jeg håber, vi snart lykkes med at organisere en ensartet energipolitik, der kan give os sikker og fornuftig energi i fremtiden, hvilken betyder en bevægelse i retning af energieffektivitet og vedvarende energi.

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Der er helt sikkert ingen, der er i tvivl om, at ulykken i Fukushima understregede behovet for at stramme op på driftsvurderingerne af eksisterende atomkraftværker og af opbygningen af nye anlæg. Det vil blive nødvendigt at revidere og tilpasse lovgivningen samt parametrene for stresstest af nukleare anlæg på grundlag af fælles kriterier for hele EU. I betragtning af at dette er et globalt problem, som ikke kender grænser, kunne der endda blive tale om en interkontinental aftale, som skal håndteres af globale myndigheder.

Vi skal imidlertid ikke forhaste os og risikere at smide barnet ud med badevandet. Det er et spørgsmål om at løse rent professionelle problemer, og det kan kun skade at politisere emnet. Vi bliver hver dag præsenteret for mange demagogiske krav uden noget som helst professionelt grundlag, både i medierne og her i Parlamentet.

Eftersom konklusionerne på forhandlingen i Parlamentet fuldt ud afspejler disse forskellige holdninger, undlod jeg at stemme i den endelige afstemning om Parlamentets holdning.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Fru formand! Jeg kunne heller ikke stemme for denne beslutning, i det mindste ikke i dens nuværende form.

I Europa frygter borgerne med god grund for deres sikkerhed. Det bør være vores prioritet lige nu. Vi har brug for konkrete foranstaltninger til at øge folks fornemmelse af sikkerhed.

Denne beslutning delte Parlamentet i to. Det burde ikke være et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod atomkraft. Vi insisterer på minimumssikkerhedsstandarder i Europa som helhed. Den stresstest, Kommissionen har foreslået, kan ikke i sig selv berolige befolkningen. Kommissionen skulle undersøge alternative energiløsninger for fremtiden og samtidig tage højde for de forskellige energibehov i EU's medlemsstater. Efter min mening bør investeringer i atomkraft ikke betyde mindre forskning eller produktudvikling inden for vedvarende energikilder.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Ulykken i Fukushima har givet anledning til velbegrundet frygt i offentligheden over anvendelsen af atomkraft, og derfor er det passende at tænke over den aktuelle situation i EU og træffe passende foranstaltninger for at forbedre sikkerheden, hvilket jeg er enig i, og skabe gennemsigtighed i driften af nukleare anlæg og beskyttelsen af folkesundheden. I den nuværende situation er det selv med den største vilje ikke muligt at forestille sig et velfungerende, konkurrencedygtigt elektricitetsmarked uden atomkraft som en del af energimikset, uanset om vi kan lide det eller ej.

EU og medlemsstaterne har en forpligtelse til at skabe en energipolitik, der kan sikre alle staters suverænitet, politiske uafhængighed og økonomiske sikkerhed. Redskaberne til at opnå det mål omfatter et passende energimiks, et passende niveau af produktionskapacitet, balance mellem udbud og efterspørgsel, reduktioner i energiintensiteten i økonomien osv.

Jeg er ikke bange for at understrege, at atomkraft er en vigtig ressource til elproduktion, fordi den bidrager til større energisikkerhed, især i stater, hvor der er begrænsede reserver af fast brændsel. Jeg undlod at stemme under den endelige afstemning, fordi der var et forslag om at indføre et moratorium på nye reaktorer. Det er jeg i høj grad uenig i.

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for ændringsforslaget og insisterede dermed på en atomkraftfri fremtid for Europa. Tragedien i Fukushima understreger den enorme fare, som atomkraft repræsenterer for menneskeheden og miljøet. Risikoen for en enorm katastrofe og mangelen på en sikker måde at bortskaffe brugt nukleart brændsel på betyder, at atomkraft ikke er en sikker måde at udvikle energiproduktionen på.

Tragedien understreger også det faktum, at man ikke kan overlade en så vigtig opgave som energiproduktion og -distribution til private profitmagere. I sidste ende er den kapitalistiske jagt på profit, uden hensyntagen til hverken menneskeliv eller miljøet, ansvarlig for krisen.

Jeg opfordrer til en nationalisering af energisektoren under demokratisk kontrol med og ledelse af arbejdstagere. På det grundlag kunne vi udvikle en rationel og bæredygtig plan for energiproduktion, -distribution og -anvendelse, levere billig og sikker energi til alle og samtidig beskytte miljøet. I centrum af planen skal der være et langsigtet program for investeringer i vedvarende energikilder, som fører til progressiv udskiftning af olie-, gas-, kul- og atomkraftværker.

  Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Efter tragedien i Fukushima er vi alle sammen nødt til at stoppe op og tænke. Atomkraft er endnu en gang kommet i søgelyset, og vi er nødt til at tænke over fremtiden, vores børns fremtid. Det er sandt, at vi har brug for energi, men vi har brug for ren energi og sikker energi. Sikkerhed er meget godt, men det er ikke nok. Et moratorium er heller ikke nok, og vi er nødt til at gå videre end det.

Tragedien i Fukushima fortæller os, at der ikke er noget, som hedder sikre atomkraftværker. Og den fortæller os først og fremmest, at vi er nødt til at organisere en hurtig afskaffelse af atomkraft og koncentrere os om vedvarende, alternative kraftkilder. Europa har brug for en ny energipolitik for at standse byggeriet af nye atomkraftværker på grund af deres potentielt forfærdelige indvirkning på sikkerhed, miljø, klima og kommende generationer. Der er brug for en radikal ændring af perspektivet for en sikker fremtid baseret på energibesparelser og brugen af vedvarende kilder.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen. Beslutningen var tænkt som et udtryk for solidaritet med ofrene for naturkatastrofen og den nukleare ulykke, der fulgte i dens kølvand, og også som et udtryk for taknemmelighed over for og anerkendelse af de mennesker, der risikerer deres liv for at forhindre en endnu større katastrofe. Jeg er også fuld af beundring over den solidaritet, det mod og den beslutsomhed, det japanske folk reagerer med i forhold til katastrofen.

Jeg er enig i konklusionen om, at EU skal foretage en gennemgående revision af sin tilgang til kernekraftsikkerhed, men vi kan ikke tvinge medlemsstaterne til at opgive aktiviteter rettet mod at sikre deres egen energisikkerhed, og derfor er jeg glad for, at vi har afvist de urealistiske og farlige bestemmelser i vores beslutning.

  Giommaria Uggias (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den italienske delegation fra Italia dei Valori stemte imod beslutningen om atomkraft, fordi den ikke var et klart nej til atomkraft.

Desværre blev de ændringsforslag, der kunne have forbedret teksten og gjort Europa fri for atomkraft og umiddelbart fri for eksisterende og fremtidige atomkraftværker, afvist. Et Europa uden atomkraft er den eneste rigtige vej, hvis vi skal kunne garantere, at vores børn og fremtidige generationer kan leve i en verden uden risiko for en gentagelse af katastroferne i f.eks. Fukushima og Tjernobyl.

Disse lærer har vist os, at der ikke findes noget, som hedder teoretisk sikkerhed. Derfor er vi nødt til at sige nej til den nukleare mulighed og investere i forskning og innovation inden for andre kilder, der i sandhed er grønne, vedvarende og rene.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg stemte for forslaget til beslutning, og jeg beklager dybt, at det ikke er lykkedes Parlamentet at nå frem til en fælles holdning i dag. Jeg taler især til de medlemmer, der krævede mere. Jeg synes, det ville have været bedre at stemme for kompromiset, for jeg er klar over, at man i EU har mange forskellige holdninger til atomkraft.

Det er lige præcis, fordi miljømæssige påvirkninger og indvirkningen af ulykker ikke kender nogen nationale grænser, at jeg synes, det er vigtigt at vedtage og acceptere minimumskrav. For det første har vi brug for en ensartet sikkerhedsstandard i EU. For det andet er vi nødt til at tage forholdsregler for fremtidige ulykker og katastrofer. Med andre ord har vi brug for en europæisk katastrofeplan. For det tredje kan vi ikke blive ved med at forsømme forskning i vedvarende energi, nuklear fusion og etablering af lagerfaciliteter samt genanvendelse af kulstofbrændstoffer.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg er også skuffet over, at Parlamentet ikke var i stand til at sende et velafbalanceret og fornuftigt budskab. Der er ingen tvivl om, at skaderne på atomkraftværket i Fukushima er en katastrofe, men antallet af dræbte kommer ikke til at overstige hverken 1 000 eller 100 og måske ikke engang 10.

Som et resultat af verdens mest alvorlige jordskælv i det område estimerer man et dødstal på mellem 30 000 og 40 000 på grund af ødelagte veje, broer, jernbaneskinner og bygninger. Skal vi nedrive lignende strukturer i EU bare for at være på den sikre side? Det vil jeg gerne have svar på.

Det, der er sket i Japan, skyldes ikke den nukleare teknologi, det skyldes placeringen. Derfor er det ikke alene latterligt at reagere med panik i Europa, det kan også skade miljøet, fordi der ikke findes noget troværdigt alternativ til forsyning med lav CO2-udledning, og derfor vil brugen af fossile brændstoffer vokse. Er det virkelig, hvad vi ønsker?

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! Alle i Europa skal være bekymrede for sikkerheden, for det er vigtigt. Vi må bygge sikre systemer.

Det skal selvfølgelig siges, at reaktionen siden Fukushima har været noget overdreven. På den anden side er det kun naturligt. Jeg kan huske, da Estonia sank: Nogle syntes, at alle skibe skulle forbydes, fordi de var farlige. Mennesker kan få den slags tanker. Lige nu skal vi dog huske på, at kun et ud af 54 atomkraftværker ikke bestod den test, tsunamien og jordskælvet udsatte dem for.

På trods af det er vi imidlertid nødt til at undersøge tingene stille og roligt og huske på, at man ikke kan generalisere på baggrund af en enkelt sag. Faktisk dør der hvert år 300 000 europæere på grund af udledningen af fossile brændstoffer, og det er noget, vi skal have kigget på først. Det er meget vigtigt at sikre, at den nukleare teknologi er sikker, og jeg ved, at vi i Europa også vil bygge anlæggene på en sikker måde i fremtiden. Det skal vi fokusere på. Ikke desto mindre er der absolut ingen grund til uberettiget hysteri.

  Gay Mitchell (PPE). – (EN) Fru formand! Tillad mig at sige, at jeg undlod at stemme hele vejen igennem. Det er ikke fordi, jeg ikke er bekymret over emnet, for det er jeg virkelig, men jeg har indset, at vi er nødt til at være nuancerede, for der findes ingen nemme svar.

Jeg bor i Irland og repræsenterer Dublin, der ligger på Irlands østkyst. Langs Storbritanniens vestkyst ligger der fem aktive atomkraftværker, og dem har jeg ikke noget imod. Vedrørende kernekraftsikkerhed og for de gode naboskabsforbindelsers skyld synes jeg dog, at det ville være en god idé at få en eller anden form for britisk/irsk, og med irsk mener jeg nord- og sydirsk, sikkerhedsoverblik over disse anlæg, så vi kan blive informeret om eventuelle risici. Endvidere ville vi i tilfælde af en ulykke kunne deltage i en eventuel evakuering af folk i Wales eller England og dermed udfylde vores rolle som en god nabo.

I de medlemsstater, der har nabomedlemsstater med faciliteter af den slags, er der brug for et godt nabosamarbejde. Det er grunden til, at jeg ønskede at komme med denne forklaring.

Forslag til beslutning RC-B7-0249/2011 (Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen)

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Fru formand! I Syrien, Bahrain og Yemen har mennesker forsøgt at kæmpe for menneskelig værdighed, gennemsigtighed, grundlæggende rettigheder og retten til demokrati.

EU har udvist vilje og evner til at beskytte Libyens civilbefolkning og støtte den demokratiske revolution. Vi skal undgå dobbeltmoral og vise, at vi handler i overensstemmelse med værdierne i EU's udenrigspolitik.

Situationen i Nordafrika og Mellemøsten er i sandhed en lakmusprøve af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. I et levedygtigt, retfærdigt samfund er der brug for ægte dialog og samspil mellem det civile samfund og de politiske beslutningstagere. Man er nødt til at lytte til befolkningen, og det ønsker vi at minde Syrien, Bahrain og Yemen om. Vi opildner ikke til revolution.

Tilfredshed, sikkerhed og velfærd for befolkningen er prioriteten for en stat, der respekterer retfærdighed. Med denne betænkning viser vi, at EU gennem sin udenrigspolitik står ved de værdier, det blev etableret på baggrund af.

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg afstod fra at stemme om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen. De revolutionære bevægelser, som startede i Tunesien, har inspireret og opmuntret millioner af mennesker i Nordafrika og Mellemøsten til at deltage i folkelige opstande mod de brutale regimer, der diktatorisk har regeret disse lande i årtier.

De opstande har endnu en gang vist arbejderklassens og de fattiges potentielle magt til at kæmpe imod og overvinde deres undertrykkere. Jeg fordømmer hykleriet blandt de ledere af EU og andre vestlige lande, som i dag fordømmer disse diktatoriske lederes brutale undertrykkelse, men som i går støttede og udgjorde en livline for deres regimer.

Nu er det vigtigt, at masserne står sammen på tværs af etniske og religiøse skel for at gøre op med den korrupte elite og opbygge ægte demokratiske samfund, der kan tilbyde ordentlige job, ordentlig uddannelse og udrydde fattigdommen. For at kunne det må arbejderklassen og de fattige tage kontrol over økonomien og rigdommen i deres region og anvende den i flertallets interesse.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Fru formand! Vi har for nylig været vidner til massedemonstrationer i lande som Syrien, Bahrain og Yemen. Demonstranterne kræver demokrati i det offentlige liv, at diktatorerne trækker sig tilbage, og, især i Syrien, at undtagelsestilstanden ophæves. Myndighederne i disse lande anvender imidlertid rå magt mod demonstranterne, og mange mennesker er blevet dræbt. Det er især bekymrende, at hele regionen er truet. Magtanvendelse over for egne borgere er et brud på enhver lovgivning. Brugen af skarp ammunition kan ikke forsvares og skal kategorisk fordømmes. Jeg appellerer til disse landes regeringer om at stoppe undertrykkelserne i menneskerettighedernes navn, herunder retten til fredelige demonstrationer og retten til ytringsfrihed. Jeg opfordrer de europæiske institutioner og de relevante internationale organisationer til at iværksætte diplomatiske foranstaltninger for at beskytte demonstranterne. Jeg håber, at vi med dagens vedtagelse af betænkningen også bidrager til at beskytte grundlæggende menneskerettigheder i disse lande.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! EU ved naturligvis, at det er nødt til at gennemføre sine egne grundlæggende værdier i sin politik. Menneskerettigheder er et af de centrale områder, der skal eksporteres til Mellemøsten. Vi er virkelig nødt til at præsentere et koncept for og en forståelse af, hvad menneskerettigheder betyder. Det er ikke nemt, for den mellemøstlige kultur er baseret på andre værdier. Vi er i Europa vokset op i en verden baseret på jødisk-kristne værdier, hvorimod deres verden er baseret på en islamisk tankegang. Derfor behandles folk forskelligt, og opfattelsen af mennesket er forskellig.

Under alle omstændigheder har Syrien været i undtagelsestilstand siden 1963. Det har muliggjort henrettelser af personer uden rettergang. Nu viser denne opstand os i Europa, at vi er nødt til at åbne øjnene og indse, at den eneste succeshistorie i Mellemøsten er områdets eneste demokratiske stat, nemlig Israel, hvor der er menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati.

Vi skal udøve mere af denne form for indflydelse på Syrien, Bahrain og Yemen, så de måske kommer til at acceptere menneskerettigheder for alle og ligeledes rettigheder for kvinder og børn og dermed muligvis anlægger en kurs mod demokrati. Men jeg er ikke naiv, og jeg ved, at det i den islamiske verden er svært at tage disse værdier til sig. Ikke desto mindre skal vi som europæere forsøge at eksportere og fremme dem.

Forslag til beslutning B7-0226/2011 (Statusrapport for 2010 om Island)

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg afstod fra at stemme om statusrapporten for 2010 om Island. Som et resultat af den finansielle krise er Island gået fra at være det femterigeste land i verden til at være et land i krise, hvor sammenbruddet af banksystemet resulterede i, at 40 % af alle husholdninger ikke kunne betale deres regninger, og at pensionister mistede deres livsopsparinger.

Sidste år afviste 93 % af den islandske befolkning i en folkeafstemning at betale mere end 3,5 mia. EUR til regeringerne i Storbritannien og Nederlandene. Trods små ændringer står de grundlæggende over for samme valg i den afstemning, som afholdes den 9. april. De skal ikke skræmmes til at sige ja til aftalen, der bør afvises. Det er ikke den islandske befolknings ansvar at betale for krisen. Det er ikke arbejdstagerne, pensionisterne og de fattige, der har skabt krisen, og derfor skal de heller ikke betale for den, hverken i Island, Grækenland, Portugal, Spanien, Irland eller i noget som helst andet land. Det er de internationale spekulanter, som tjente styrtende med penge på dereguleringen af de finansielle markeder, der skal betale.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg bliver altid glad, når EU får nye medlemmer, og derfor stemte jeg da også for forslaget. Jeg kunne dog godt tænke mig, at alle problemer blev lagt klart frem under tiltrædelsesforhandlingerne, så de kunne blive diskuteret og håndteret på forhånd. Problemer, der ikke håndteres på grund af misforstået venlighed, går ikke bare over af sig selv. Problemløsningsprocessen bliver ofte hårdere og mere langvarig, og resultatet bliver skuffende for alle. Tillad mig at gentage, at jeg altid er glad for nye medlemmer i EU, men det gælder for alle medlemmer, at de ikke kun har rettigheder, men også forpligtelser.

Forslag til beslutning B7-0225/2011 (Statusrapport for 2010 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Fru formand! Jeg undskylder hændelsen forud for afstemningen. De havde helt ret.

EU har lovet landene på Balkan mulighed for udvidelse. Jeg mener, at det er den eneste garanti for fred i området, som hr. Ahtisaari også sagde det før mig.

For andet år i træk anbefaler Kommissionen, at forhandlingerne med Makedonien om medlemskab påbegyndes. EU kan ikke gemme sig bag striden om Makedoniens navn under landets tiltrædelsesproces. De formelle krav til medlemskab skal naturligvis overholdes, og der skal gennemføres reformer.

Striden om Makedoniens navn er ikke første gang, der følger uløselige problemer i kølvandet på en ny medlemsstat. Vi bør alle kigge os selv i spejlet. Hvorfor skulle vi behandle Makedonien anderledes? Makedoniens fremskridt afhænger først og fremmest af Makedonien selv, men EU skal ikke lukke døren for landet af politiske årsager som striden om dets navn.

  Martin Kastler (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg stemte også for denne betænkning og denne beslutning til fordel for Makedonien. Men hvis vi skal være ærlige, er der en detalje, vi er nødt til at nævne. Vi kan ikke bede folk og etniske grupper i andre lande om at omdøbe deres lande, bare fordi andre lande ikke kan lide deres navn. Det er fastlagt i den internationale lovgivning, og som europæere er vi nødt til at sikre, at vi er ærlige omkring dette.

Derfor blev jeg meget irriteret over, at der desværre blev vedtaget et ændringsforslag, som jeg stemte imod, hvori det blev fastlagt, at Makedonien ikke må kalde sig Makedonien. Makedonien er et land med stort udviklingspotentiale i Europa, primært fordi det har store økonomiske udviklingsmuligheder på Balkan, der ellers er et område med store vanskeligheder, det oplever økonomisk fremgang og fører forhandlingerne med begejstring, hvilket er meget positivt.

I lyset af denne positive tilgang vil jeg gerne takke alle de medlemmer, som stemte for denne beslutning, samt dem, der har arbejdet sammen med landets parlament som en del af Parlamentets delegation. Vi må gøre udsigterne klar for de, der ønsker at være en del af Europa. Lad os arbejde sammen for at opnå dette.

Forslag til beslutning RC-B7-0256/2011 (Situationen i Elfenbenskysten)

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Fru formand! Den brutale magtkamp mellem den afgående og den nyvalgte præsident for Elfenbenskysten, der har stået på de seneste fire måneder, går imod alle de principper, den moderne verden hviler på. Blodige kampe har ført til hundredvis af tabte menneskeliv i befolkningen. Mere end en million indbyggere i Elfenbenskysten har været nødt til at forlade deres hjem, og mange flygtninge søger stadig husly i nabolandene. Vi må gøre alt for at retsforfølge de skyldige. Det skal først og fremmest undersøges, om der har fundet folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden sted. Det bliver også strengt nødvendigt at sikre orden og sikkerhed for borgerne og stoppe alle former for vold. Intimidering af den lokale befolkning og udenlandske observatører må ikke tillades. Resultaterne af demokratiske valg skal gennemføres. Derfor skal den tidligere præsidents handlinger, der går imod nationens vilje, fordømmes. Magtbemægtigelse, opfordring til vold og overtrædelse af menneskerettigheder skal dømmes af de relevante internationale myndigheder.

Forslag til beslutning B7-0198/2011 (Revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen. Jeg synes, det især er meget vigtigt, at vi vedtager en klar og stærk holdning til Belarus, der er en åbenlys plet på det europæiske landkort. Vi må gennemføre foranstaltninger, der gør det muligt for Belarus at anlægge en kurs mod demokrati.

Dog vil jeg gerne i forbindelse med afstemningen gennemgå ændringsforslag 1 til punkt 10 fremsat af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, hvori de angiver, at EU's partnerlande har langsigtet mulighed for at tilslutte sig EU. Det stemte jeg imod, fordi jeg mener, at alle partnerlande automatisk skal kunne blive medlemmer, eller at vi det mindste skal lege med idéen om, at de kan. Vi kender offentlighedens holdning til en hurtig udvidelse, og derfor bør forslag af denne art ikke vedtages. Derfor stemte jeg imod.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Fru formand! Den østlige dimension af den europæiske naboskabspolitik er et strategisk element i EU's internationale relationer. Der vil finde yderligere udvidelser sted på dette område. Det er derfor vigtigt at øge investeringerne for at udvikle de demokratiske strukturer i landene. Støtte til initiativer som f.eks. Bielsat er ikke uden betydning for uafhængigheden for medierne i Belarus, når man samtidig trækker støtten til de statskontrollerede medier tilbage. Jeg vil gerne opfordre til, at der ydes aktiv støtte til lokale demokratiske myndigheder i disse lande gennem partnerskabsprogrammer. Associeringsaftaler vedbliver at være et vigtigt redskab til stimulering af reformer, og jo mere finansiering og teknisk støtte, der indgår i aftalerne, desto bedre bliver resultaterne. En udvidelse af det intellektuelle grundlag gennem stipendieprogrammer kræver ligeledes supplerende midler. Jeg opfordrer til øget finansiering til støtte af menneskerettigheder og udvikling af civilsamfund. En uddybning af den sociale integration vil hjælpe med at påvirke sociale og politiske forandringer og er en afgørende investering i fremtiden. Derfor støtter jeg beslutningen.

Forslag til beslutning B7-0199/2011 (Revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension)

  Cristiana Muscardini (PPE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! 21 dokumentariske referencer, 21 forklarende kommentarer og 62 punkter, der sammenfatter Parlamentets krav, i forslaget til beslutning udgør i alt 105 punkter. Det er for mange til at kunne være effektivt. I denne sag er der imidlertid ikke noget forslag til, hvordan udviklingen af international handel kan hjælpe til stabilitet og heraf følgende ro og fred i de sydlige Middelhavsområder.

International handel er blevet en ny slags udenrigspolitik og kunne være med til at skabe bedre levevilkår i hele regionen. EU må ikke forsømme ting, der er til gavn for udviklingen af ordentlige handelsrelationer, som stimulerer produktionen i de forskellige industrier. Hver enkelt lille fremskridt på dette område vil bidrage til at fremme demokrati og menneskerettigheder, beskytte kvinders værdighed, øge sikkerheden, stabiliteten og velstanden samt sikre en retfærdig fordeling af indkomster og rigdom og dermed forhindre flere tusinde menneskers flugt fra hunger og udvandring uden form for reelt håb.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Janusz Wojciechowski (A7-0121/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning til ændring af direktiv 2000/75/EC. Både Rådet og Parlamentet er enige om at ændre retsgrundlaget, fordi Kommissionens forslag blev stillet inden Lissabontraktatens ikrafttræden. Efter min mening er disse ændringsforslag berettigede på grund af sygdommens spredning, og fordi den videnskabelige opdagelse af en vaccine ikke udgør samme risiko som den tidligere vaccine.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Wojciechowskis betænkning, hvori han med en række interessante ændringsforslag til Kommissionens tekst forsøger at opdatere et forældet stykke lovgivning og gøre det mere fleksibelt, eftersom det ikke længere står mål med de aktuelle behov. Det ville hjælpe medlemsstaterne til en mere effektiv brug af vaccinen mod bluetongue og dermed reducere forekomsten af sygdommen i landbrugssektoren.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er glad for ændringsforslagene i dette direktiv, fordi de gør reglerne for vaccination mere fleksible. Takket være den nye teknologi er de "inaktiverede vacciner" mod bluetongue nu blevet disponible, og de udgør ikke nogen risiko for uvaccinerede dyr. Vi er nu blevet enige om, at vaccination med inaktiverede vacciner er det bedste redskab til at bekæmpe bluetongue og forhindre klinisk sygdom i EU. Den udbredte anvendelse af disse vacciner i 2008- og 2009-vaccinationskampagnen resulterede i en betydelig forbedring af sundhedssituationen. Jeg vil gerne opfordre til, at de eksisterende regler for vaccination i direktiv 2000/75/EF ændres for at tage højde for nylige teknologiske fremskridt inden for fremstilling af vacciner, sikre, at spredningen af bluetonguevirusset bekæmpes bedre, og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen. Selv om jeg tror på princippet om at gøre det muligt for den kompetente myndighed, dvs. medlemsstaten, at vaccinere mod bluetongue, er jeg imidlertid imod princippet om at inkludere kravet om tabeller vedrørende gennemførelse i den nationale lovgivning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Før i tiden blev vaccination mod bluetongue gennemført ved hjælp af levende svækkede vacciner, der var underkastet en række restriktioner på vaccinationer for at undgå spredning af virusset til uvaccinerede dyr. Nu har videnskabelige fremskridt imidlertid muliggjort anvendelse af nye inaktiverede vacciner. I modsætning til "levende svækkede vacciner" kan disse anvendes sikkert og uden restriktioner, fordi de ikke udgør en risiko for cirkulation af et aktivt virus. I lyset af de alvorlige konsekvenser af bluetongue for kvægbrug skal der træffes alle mulige foranstaltninger for at gøre vaccination nemmere og mere effektiv med henblik på at beskytte landmændene mod tab af dyr og i sidste ende på at beskytte fødevaresikkerheden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Bluetongue er en sygdom, der primært rammer drøvtyggere som får, geder og køer, og den kan have form af en epidemi, hvis de miljø- og klimamæssige betingelser er til stede, især i sensommeren og det tidlige forår. Selv om der ikke er registreret tilfælde af, at den har ramt mennesker, er det af helt afgørende betydning at anerkende sygdommen og forsøge at gennemføre foranstaltninger, som kan udrydde den. På EU-niveau oplevede man første gang sygdommen i Syd- og derefter i Central- og Nordeuropa. Takket være vellykkede vaccinationskampagner samfinansieret af EU udrydder brugen af bestemte vacciner muligvis ikke sygdommen, men gør det i stedet muligt for den fortsat at cirkulere. Derfor blev der udviklet en vaccinetype, som sikrer, at sygdommen kan bekæmpes og udryddes i EU, men brugen af vaccinen er begrænset i henhold til de gældende regler. Derfor er der behov for at ændre det nuværende direktiv. Eftersom dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/75/EF overholder dyresundhedsstrategien (2007-2013) og går i retning af en mere fleksibel tilgang i vaccinationssystemet og dermed forbedret bekæmpelse af væsentlige dyresygdomme, stemmer jeg for.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning forsøger man at opdatere direktiv 2000/75/EF, hvori visse bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue er vedtaget. I de senere år er der gjort fremskridt på området for dyrevaccinationer. Risikoen ved såkaldte "levende svækkede vacciner" udgør ikke længere en trussel, fordi der er kommet nye inaktiverede vacciner på markedet. Til forskel fra de "levende svækkende vacciner" udgør disse inaktiverede vacciner ikke nogen risiko for uønsket vaccineviruscirkulation, hvorfor de med held kan anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner. Dette er blevet bemærket i betænkningen.

Under hensyntagen til den teknologiske udvikling inden for fremstilling af vacciner mener vi, at en større fleksibilitet i vaccination mod bluetongue vil bidrage til bedre bekæmpelse af sygdommen og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren. Vi mener også, at ændringerne af dette direktiv skal gennemføres så hurtigt som muligt til gavn for landbrugssektoren.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi bluetongue er en sygdom, der rammer drøvtyggere (som kvæg, får og geder). Siden begyndelsen af 2000'erne har der i mange medlemsstater været adskillige epidemiske bølger, også i Central- og Nordeuropa, der har forårsaget betydelige tab som følge af sygelighed, dødelighed og forstyrrelser af handelen med levende dyr. Reglerne til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue har hidtil været baseret på erfaringer med anvendelse af de levende svækkede vacciner, som var de eneste disponible vacciner. Disse vacciner kan medføre uønsket cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede dyr. I de seneste få år er der imidlertid kommet nye inaktiverede vacciner på markedet. Til forskel fra de levende svækkede vacciner udgør disse inaktiverede vacciner ikke nogen risiko for uønsket vaccineviruscirkulation, hvorfor de med held kan anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Forslaget ville lempe en række restriktioner, som er blevet unødvendige i lyset af de seneste udviklinger inden for fremstilling af vacciner. De nye regler ville hjælpe medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af vaccination til bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Som et resultat af teknisk innovation er der kommet nyere vaccinationer mod bluetongue på markedet, som ikke var disponible, da Kommissionen udformede direktivet. Derfor støtter jeg ordførerens synspunkt om, at reglerne for vaccinationer skal opdateres for at gøre det nemmere for dyreopdrættere at producere sunde dyr. Ved at liberalisere og gøre reglerne mere fleksible vil avlen blive mere effektiv, og frem for alt vil beskyttelsen af dyr mod uønskede og farlige sygdomme blive mere effektiv. Jeg giver ligeledes initiativet min fulde støtte på grund af dets udformning, for for at gøre retssystemet mere effektivt er vi nødt til at forenkle det så meget som muligt og gøre det mere fleksibelt, og det mål opfyldes til fulde med ovenstående betænkning.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Bluetongue er en forfærdelig epidemi blandt dyr, der rammer drøvtyggere, og som har forårsaget stor skade i hele husdyrsektoren. Den økonomiske skade og de tab, der forårsages af, at handelen går i stå, rammer landbrugssektoren hårdt. Også i Østrig, hvor der er en lang tradition for kvægavl, har mange landmænd oplevet at blive truet på deres levebrød. I den situation er det vigtigt at gennemføre støtteforanstaltninger og revidere de gamle regler, inden den næste epidemi bryder ud. De regler for vaccination, der gjaldt før i tiden, skal tilpasses den teknologiske udvikling for at bekæmpe bluetongue mere effektivt og mindske byrden på landmænd. Jeg hilser den hurtige handling på EU-niveau velkommen og ønsker en hurtig gennemførelse af direktivet. Som repræsentant for landbrugssamfundet ved jeg, hvor vigtigt det er at tænke på den årlige cyklus. At træffe en hurtig beslutning vil gøre det muligt for os at opnå anvendelige og ensartede regler til efteråret, og det er i medlemsstaternes interesse og frem for alt i interesse af dem, der holder dyr.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Bluetongue er en sygdom, der rammer drøvtyggere. Siden begyndelsen af 2000'erne har den forårsaget betydelige tab af dyr, der er blevet ramt af den. EU greb ind i forhold til Rådets direktiv 2000/75/EF for at håndtere problemet gennem regler for anvendelsen af "svækkede vacciner" for effektivt at bekæmpe konsekvenserne af fænomenet. De hidtil anvendte vacciner, som førnævnte direktiv gjaldt, førte til en risiko for overførsel af virusset til uvaccinerede dyr, hvorfor vaccination kun var tilladt i særlig udpegede distrikter. Til forskel fra de vacciner, der var på markedet, da Rådets direktiv 2000/75/EF blev indført, er de nye disponible vacciner "inaktiverede" og udgør ikke den form for risiko. Jeg stemte for betænkningen, fordi de nye regler vil gøre det muligt for medlemsstater at bekæmpe fænomenet og dermed mindske sygdommens negative indvirkning på et stort antal europæiske husdyravlere. Jeg håber, dette vil gøre det muligt at vedtage hasteforanstaltningerne så hurtigt som muligt inden for de næste par måneder.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningen. Jeg støtter indholdet i Kommissionens forslag. Det ville lempe en række restriktioner, som er blevet unødvendige i lyset af de seneste udviklinger inden for fremstilling af vacciner. De nye regler ville hjælpe medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af vaccination til bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Før i tiden blev vaccination mod bluetongue gennemført ved hjælp af levende svækkede vacciner, der krævede en række restriktioner på vaccinationer for at undgå spredning af virusset til uvaccinerede dyr. Nylige teknologiske fremskridt har imidlertid ført til opdagelsen af nye vacciner uden det levende virus. Disse nye vacciner kan anvendes mere sikkert og uden nogen form for restriktioner, fordi der ikke længere er nogen risiko for cirkulation af et aktivt virus. I lyset af bluetongues alvorlige konsekvenser for husdyrhold skal alle foranstaltninger, der fremmer god praksis inden for vaccination, vedtages for at beskytte landmænd mod tab af dyr, som ofte er fatalt for sådanne landbrug.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Epidemier blandt dyr kan stadig ødelægge landmænds levebrød. En af disse er bluetongue, hvoraf der har været flere epidemier i Nordeuropa siden 2000, og som kan forårsage særlig stor skade. Kvæg og får rammes især hårdt af sygdommen, der forårsages af et virus, som overføres af myggen, en slags dansemyg. Der er også blevet observeret sygdom hos geder, men sygdommens forløb er langt mindre dramatisk end hos andre arter. Muligheden for vaccination blev først tilladt i 2000, men var underlagt strenge regler, fordi ubehandlede dyr også kunne blive inficerede af virusset gennem vaccinen.

Nu findes der imidlertid en ny vaccinationsmetode, der ikke udgør den risiko, og som gør det muligt at gennemføre mere fleksible vaccinationsformer. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg synes, det er rigtigt at beskytte vores husdyr mod epidemiske sygdomme. Den fleksibilitet, der er blevet udtrykt ønske om, vil beskytte dyrene.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Der har i mange år været gentagne forekomster med forbindelse til bluetongue, især i Nordeuropa. Det er en epidemi blandt dyr, der rammer drøvtyggere som kvæg, får og geder. Konsekvenserne var alvorlige, både for husdyrene og for landmændene. Jeg stemte for denne betænkning, hvori der slås til lyd for indførelsen af en innovativ vaccine, som i modsætning til sin forgænger ikke er forbundet med en risiko for, at sunde dyr inficeres som et resultat af vaccinationen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med Kommissionens forslag om vaccination mod bluetongue, der forbedres i denne betænkning, er at gøre reglerne om vaccination mod bluetongue mere fleksible, navnlig ved at tillade anvendelse af inaktiverede vacciner uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. De nye regler ville hjælpe medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af vaccination til bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren. Siden 2004 har foranstaltninger for at begrænse bevægelighed og salgbarhed faktisk nødvendiggjort store restriktioner på de påvirkede produkter, og det har haft indflydelse på de normale handelskanaler i de distrikter, der er underkastet restriktioner, og resulteret i stigende omkostninger for producenterne. Derfor stemte jeg for betænkningen om vaccination mod bluetongue.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Bluetongue er en sygdom, der rammer drøvtyggere som kvæg, får og geder. Siden begyndelsen af 2000'erne har der i mange medlemsstater været adskillige epidemiske bølger, også i Central- og Nordeuropa, der har forårsaget betydelige tab som følge af sygelighed, dødelighed og forstyrrelser af handelen med levende dyr. Ved Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 er der fastsat specifikke bestemmelser for bekæmpelse og udryddelse af bluetongue, herunder regler om vaccination. Disse regler er udformet med henblik på anvendelse af de såkaldte levende svækkede vacciner, som var de eneste disponible vacciner, da direktivet blev vedtaget for ti år siden. Disse vacciner kan medføre uønsket cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede dyr. Af denne grund tillader direktiv 2000/75/EF kun vaccination i særlig udpegede distrikter, hvor sygdommen er forekommet, og som har været underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. I de seneste få år er der imidlertid kommet nye inaktiverede vacciner på markedet. Til forskel fra de levende svækkede vacciner udgør disse inaktiverede vacciner ikke nogen risiko for uønsket vaccineviruscirkulation, hvorfor de med held kan anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) For at sikre en mere effektiv bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren, skal de aktuelle regler om vaccination opdateres. Formålet med den betænkning, vi har stemt om i dag, er at gøre de gældende regler mere fleksible, eftersom inaktiverede vacciner nu er blevet disponible. Disse kan med held anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Forslaget er i overensstemmelse med dyresundhedsstrategien for Den Europæiske Union (2007-2013), "Det er bedre at forebygge end at helbrede", idet det indeholder en mere fleksibel tilgang til vaccination og en forbedring af de nuværende foranstaltninger til bekæmpelse af de primære sygdomme hos dyr.

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. – (EN) Labours delegation i Europa-Parlamentet støtter helhjertet betænkningen om ændring af direktiv 2000/75/EF med henblik på at tillade anvendelse af inaktiverede vacciner mod bluetongue uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Den nye lov baner for første gang vej for brugen af den nye bluetonguevaccine og udnytter den teknologiske udvikling, der har været siden de tidligere reglers ikrafttræden. Den nye vaccine er "inaktiveret" og vil mildne landmændenes frygt for de traditionelle "levende" vacciner. Labours delegation i Europa-Parlamentet er glad for, at EU har fremlagt denne nye lov, som er til reel gavn for landmænd i Det Forenede Kongerige. Den kan berolige de landmænd, der er bekymrede for den dødelige sygdom og den eksisterende vaccination, i takt med at sæsonen for bluetongue nærmer sig med det varmere vejr. Der vil nu være en ny og mere sikker vaccine disponibel for landmændene, som også vil få mere magt over deres egne vaccinationsprogrammer. Indtil nu ville landmændene have mistet deres ret til at vaccinere deres dyr, hvis Det Forenede Kongerige blev erklæret helt fri for bluetongue. Men i henhold til den nye lov har landmændene ret til at blive ved med at vaccinere for deres sjælefreds skyld, og dermed profiterer de af lettere eksport.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som vil være med til at bekæmpe bluetongue inden for EU.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for at ændre reglerne for vaccination mod bluetongue for at tillade brugen af mere effektive vacciner og for at mindske bureaukratiet for landmændene. Den nye lov vil være til stor fordel for landmænd i hele Europa og især i Wales. Det Forenede Kongerige vil få status som værende fri for bluetongue, men landmændene vil stadig have ret til at vaccinere deres dyr mod den dødelige sygdom. At give landmændene større beføjelser til at træffe deres egne beslutninger vedrørende vaccinationer er en velkommen hjælp til landbrugsindustrien i Wales og sikrer, at husdyr kan eksporteres uden de nuværende restriktioner.

Forslag til beslutning RC-B7-0236/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er for denne beslutning, fordi hovedformålet med den er at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for befolkningen efter ulykker som den, der for nyligt forekom i Japan. De tekniske aspekter ved sikker indfangning af energi skal overvejes nøje, fordi en situation, som den vi oplever nu, kan få endnu mere alvorlige konsekvenser for både den menneskelige sundhed og for miljøet, for slet ikke at tale om den materielle indvirkning.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte imod beslutningen om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan. Det gjorde jeg, fordi størstedelen af Parlamentet stemte for anden del i punkt 5, der kræver et moratorium for udviklingen af atomkraft og opbygningen af nye atomkraftværker i EU.

Denne bestemmelse blev vedtaget, selv om min gruppe, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), stemte imod den. Efter at have tabt afstemningen om dette vigtige emne kunne jeg ikke stemme for beslutningen. Derfor stemte jeg imod den, for ellers ville jeg have stemt imod mit eget lands, Litauens, energistrategi, hvori hovedformålet er energiuafhængighed. Litauen har i mange år gearet sig selv til opbygningen af nye atomkraftværker, og forberedelserne har stået på i mange år.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Atomulykken i Fukushima har ført til en række konsekvenser for det politiske liv i Europa. Den første lære for EU af katastrofen i Japan har været at handle øjeblikkeligt for at stramme sikkerhedskontrollen med nukleare anlæg gennem stresstest. Alle nukleare anlæg, både i og uden for Europa, kan potentielt udvikle sig til et ødelæggende våben. Jeg tror ikke, nogen af os ønsker at genopleve Tjernobyl-ulykken den 26. april 1986.

Den anden lære er, at selv om der inden for videnskaben og teknologien er blevet gjort store fremskridt på alle områder, skal der altid tages højde for en vigtig faktor, nemlig naturen og dens uforudsigelighed. Det er lige nøjagtig på grund af hændelser, der ligger uden for menneskets kontrol, at vi skal sprede vores energikilder, herunder også ved at benytte os af de vedvarende energiformer, der står til vores rådighed.

Hvis atomkraft imidlertid vælges som energikilde, skal folk først oplyses om omkostninger, fordele og konsekvenser ved et sådant valg. Det er vigtigt ikke at glemme, at valget af teknologi, skal støttes af befolkningen, og at deres mening skal høres og respekteres.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne betænkning på grund af dens mange fejl, f.eks. tilgangen til atomkraft. Efter tragedien i Japan er det ikke længere muligt kun at håndtere det nukleare argument ud fra en sikkerhedsmæssig vinkel. Titlen på betænkningen er "Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan", men der er ikke nogen særlig lære at drage, bortset fra at det er blevet bekræftet, at det er nærmest umuligt at kontrollere både risici og konsekvenser ved en stor atomkraftulykke. En beslutning om dette emne må ikke være centreret omkring kernekraftsikkerhed, uden at der også gøres noget ved den vigtigste beskyttelse mod atomkraft, nemlig en exitstrategi for selve atomkraften.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi er nødt til at reagere på atomkraftulykken i Japan. Det betyder dog ikke, at vi skal drage forhastede konklusioner. Vi må føre rolige, objektive forhandlinger om atomkraften i Europa og om foranstaltninger for at sikre maksimal sikkerhed. Derfor støtter jeg hensigten om at lade europæiske atomkraftværker gennemgå omfattende stresstest, der er indbefattet i den fælles beslutning. Hvad angår det bredere spørgsmål om energikilder i Europa, må jeg minde Dem om, at vi skal have øje for målene om at reducere CO2-udledninger med 20 % inden 2020 og for at beskytte EU's energiuafhængighed.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningen, selv om ikke alle ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet blev vedtaget under afstemningen. I beslutningsteksten er indeholdt særlig vigtige bestemmelser om de atomkraftværker, der er planlagt for Kaliningrad-området og Belarus. I beslutningen bemærkes det, at der er store problemer med de nævnte byggerier, hvad angår sikkerhedsstandarderne for kernekraftsikkerhed og overholdelse af passende forpligtelser i overensstemmelse med internationale konventioner. Disse problemer er ikke alene relevante for Litauen, der deler grænse med Belarus og Kaliningrad-området, men for hele Europa. Dokumentet indeholder ligeledes vigtige forslag til at sikre overholdelse af de største kernekraftsikkerhedskrav og foretage omfattende test i de atomkraftværker, der allerede er i EU, sådan at det bliver muligt at bedømme den sande sikkerhedsstatus for sådanne kraftværker.

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. – (NL) EU har reageret korrekt på katastrofen i Japan. Vores reaktion er kommet hurtigt og uden panik. Vi gjorde straks alt klart til en omfattende undersøgelse under europæisk tilsyn. Det er af afgørende betydning, at 1. der gennemføres stresstest af uafhængige eksperter, og at 2. der tages behørigt hensyn til resultaterne af disse test. Det betyder, at de atomkraftværker, som ikke opfylder standarderne, og som gang på gang får dumpekarakter, skal lukkes. Der skal inden for rammerne af Det Internationale Atomenergiagentur nødvendigvis foretages den samme uafhængige kontrol af kraftværker andre steder i Europa, uden for EU. Ethvert land, der nægter at deltage i en sådan kontrol, får status som en international paria – også hvad angår den internationale handel. Atomkraft har været og er fortsat en overgangsteknologi, en teknologi, som vi desværre må forholde os til i de kommende årtier. Vi vil endda skulle foretage nye investeringer for at kunne opfylde vores energibehov og på samme tid konsolidere vores klimaambitioner. I løbet af den periode skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at reducere risikoen for ulykker, så den kommer så tæt på nul som muligt.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) De lobbyer, der går ind for atomkraft, har stadig en lys fremtid foran sig! Der er ikke nogen grund til at gennemgå baggrunden for denne beslutning, da den står helt klart. På trods af dette er Parlamentet endnu ikke kommet med en udtalelse om atomkraft. Det er virkelig en skam. Der blev lagt en række tydelige problemer på bordet, nemlig problemet vedrørende et moratorium for opbygningen af nye atomkraftværker, gennemførelsen af uafhængige stresstest, udviklingen af nye vedvarende energiformer og bestræbelserne inden for nøgleområdet energieffektivitet. De oprindelige, gode hensigter med en fælles beslutning blev dog hurtigt skudt til jorden. Da hver enkelt gruppe i Parlamentet var enten for eller imod, blev det i sidste ende umuligt at stemme for dette udkast, som intet politisk budskab har. Lad os sige det ligeud: Jeg havde forventet mig mere af Parlamentet. Det er klart, at de lobbyer, der går ind for atomkraft, stadig har en lys fremtid foran sig, og at mange parlamentsmedlemmer samtidig stadig ikke har forstået offentlighedens tanker og følelser omkring denne sag.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Det bekymrer mig, at det i dag ikke er lykkedes Parlamentet at vedtage kompromisteksten i beslutningen om kernekraftsikkerheden i Europa efter atomulykken i Japan. Det er efter min mening en skandale, at Parlamentet ikke er i stand til at fremlægge sin holdning til atomkraft for offentligheden. Denne splittelse kan betyde, at Parlamentet bliver ignoreret i de kommende forhandlinger om udformningen af stresstest af kraftværker mellem de europæiske organer. De Grønne og Socialdemokraterne kunne tydeligvis ikke acceptere det faktum, at deres forslag om at sætte en stopper for anvendelsen af atomkraft eller om at lukke de atomkraftværker, der er bygget inden 1980, ikke blev vedtaget.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg har stemt imod dette fælles beslutningsforslag. Kompromisbeslutningen var et godt udgangspunkt, og jeg støttede ændringsforslagene til fordel for en omhyggeligt planlagt og forberedt udfasning af atomkraften, hvilket afspejler kampen mod den globale opvarmning. Jeg stemte ligeledes for de ændringsforslag, hvori der kræves investeringer i forskning og innovation for at fremme energibesparelser og øge antallet af vedvarende energiformer væsentligt. Afstemningsresultatet – den usammenhængende afstemning – betød, at jeg blev nødt til at stemme imod den ændrede beslutning. Det er på nuværende tidspunkt altafgørende at drøfte alle disse punkter indgående og at gennemføre en energiomstilling, som bygger på solidaritet, idet der tages højde for situationen i alle medlemsstaterne.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er skuffet over afstemningen om denne beslutning. Vi er i gang med at drøfte den lære, vi kan drage for kernekraftsikkerheden i Europa af krisen i Japan. Det er dog min faste overbevisning, at der ikke findes sådan noget som sikker kernekraft, og at de stresstest, der gennemføres i år, er en afledning fra det egentlige problem, nemlig overgangen til et Europa, der benytter vedvarende energikilder. I lyset af de seneste undersøgelser fremgår det klart, at det teknisk er muligt, at 95 % af vores energiforsyninger inden 2050 kunne komme fra vedvarende energikilder såsom vind, tidevand, bølger, sol og biomasse. Med det in mente og på baggrund af at vi for øjeblikket træffer langsigtede energibeslutninger, bør vi i hele Europa udfase kernekraftværker i løbet af de næste år.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg beklager, at Parlamentet ikke har taget ved lære af det, der skete i Japan. Den fortsatte benægtelse af de store risici, der er forbundet med nuklear energi, er ikke i offentlighedens interesse. Parlamentets plenarforsamling var ikke i stand til at vedtage en beslutning, fordi grupperne på ganske ussel vis spillede hinanden ud mod hinanden og forkastede hinandens forslag uden at kunne blive enige om at vedtage noget sammen. Der skulle have været gjort mere ved den grænseoverskridende karakter af de risici og konsekvenser, der er forbundet med sådanne katastrofer, samt ved personsikkerheden. De indlysende konklusioner burde have været at fremme den nukleare sikkerhed, teste for svagheder, fastfryse de nukleare udvidelsesprojekter i EU og investere mere effektivt i rene energier og i energibesparelser. At lukke øjnene for det, der er sket i Japan, og lade som om, intet er sket, er ufølsomt og farligt. Tjernobyl og Fukushima har blot øget behovet for større gennemsigtighed og for flere oplysninger om risici og katastrofer.

  Brian Crowley (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke deltog i afstemningen om de enkelte artikler i og ændringsforslag til den fælles beslutning. På trods af at jeg konsekvent har modsat mig atomkraft, føler jeg, at forhandlingerne var kendetegnet af ekstreme holdninger fra begge sider af atomdebatten. På den baggrund kunne der ikke skabes et fælles udgangspunkt i Parlamentet. Jeg er af den overbevisning, at vi bliver nødt til at sikre, at alle anlæg tjekkes med henblik på den størst mulige sikkerhed af anlæggene og ikke mindst sikkerheden for befolkningerne i nærheden af anlæggene. Vi skal naturligvis sørge for en bæredygtig strømforsyningssikkerhed, og vi har mulighed for at undersøge alternative energikilder, som vi kan udnytte, samtidig med at vi hjælper miljøet. Under disse ideologiske forhandlinger må vi dog ikke glemme at yde enhver mulig form for umiddelbar hjælp til den japanske befolkning, så den kommer på fode igen efter denne katastrofe. Det er grunden til, at jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg beklager dybt den partipolitiske udnyttelse af katastrofen i Japan. Parlamentet har forpasset muligheden for at sende et stærkt budskab til medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at forbedre sikkerheden i atomkraftværkerne i Europa og nabolandene, navnlig gennem stresstest. Dagens forhandlinger burde netop tage udgangspunkt i dette, således at vi på vegne af offentligheden kan sørge for, at en energiform, der stadig fungerer som hovedkomponent i energisammensætningen i de fleste europæiske lande – hvilket den vil fortsætte med at gøre de næste par år, indtil en ny bæredygtig, vedvarende energikilde, som ikke udleder CO2, kan erstatte den og opfylde vores samfunds elektricitetsbehov – er så sikker som overhovedet muligt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den 11. marts blev Japan ramt af et stort jordskælv efterfulgt af en tsunami, der har forårsaget den største nukleare krise i landets historie. Fukushima-atomkraftværket blev ramt af alvorlige bygningsskader og har siden været i overhængende fare for at udløse en atomkatastrofe af betydelige dimensioner. Disse hændelser har medført en række reaktioner i Europa. Kommissær Oettinger har anmodet om, at der indkaldes til et ekstraordinært møde i Det Internationale Atomenergiagentur, den tyske forbundskansler har besluttet at udskyde beslutningen om at forlænge levetiden for atomkraftværker i Tyskland med tre måneder, og den østrigske miljøminister, Nikolaus Berlakivich, har opfordret til, at der gennemføres test af de europæiske anlæg. Det er vigtigt, at der drages lære af Fukushima-katastrofen, navnlig hvad angår de sikkerhedsbestemmelser, som finder anvendelse på atomkraftværker i EU, med henblik på at garantere deres sikkerhed og i sidste ende den europæiske offentligheds sikkerhed. I denne vanskelige stund vil jeg igen gerne benytte lejligheden til at udtrykke min dybeste medfølelse og solidaritet over for ofrene for katastrofen i Japan.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De problemer, der er opstået i Fukushima-atomkraftværket, har sat debatten om energi fra kernefusion på dagsordenen, idet 30 % af den energi, der forbruges i EU, stammer fra atomkraft. I nogle lande er den hjemlige produktion 80 %, f.eks. i Frankrig, og der findes også lande uden atomkraftværker, bl.a. Portugal og Østrig. Det er derfor afgørende, at EU støtter et program til kontrol af atomkraftværkernes sikkerhed, navnlig ved at gennemføre såkaldte "stresstest". Disse undersøgelser skal tage udgangspunkt i en model for streng og harmoniseret evaluering, som dækker alle de mulige risikotyper ud fra realistiske scenarier på europæisk plan. Derudover skal de gennemføres uafhængigt og koordineret inden udgangen af dette år på alle eksisterende og planlagte atomkraftanlæg i EU. På nuværende tidspunkt er nuklear energi vigtig til sikring af en energiforsyning med lav CO2-udledning i Europa. Vi bliver dog nødt til at bevæge os hen imod en større energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. Kommissionen og medlemsstaterne skal investere i modernisering og udvidelse af den europæiske infrastruktur inden for energi og i sammenkobling af net for at sikre en pålidelig energiforsyning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Sikringen af atomkraftværkernes sikkerhed og forebyggelsen af risici for ulykker på enhver tænkelig måde er vigtige emner, der behandles i denne beslutning, hvori medlemsstaterne ligeledes opfordres til at indføre "et moratorium for udvikling og planlægning af nye atomreaktorer, i det mindste så længe stresstestene foretages og evalueres". Vi bliver dog nødt til at sørge for, at tragedien i Japan ikke giver anledning til lobbyernes fremmarch eller til fremskridt i dag, som føres i modsat retning i fremtiden. Vi må virkelig tage ved lære, og vi må lære af denne erfaring for at kunne finde frem til mangler og problemer i forhold til udformning og drift, som kan medføre ulykker på andre anlæg. De fremtidige energiudviklinger skal ligeledes tage udgangspunkt i denne erfaring.

Eksperter fra specialiserede organer i medlemsstaterne og fra Det Internationale Atomenergiagentur skal inddrages i denne undersøgelse, samtidig med at de beholder deres rolle, autoritet, autonomi og uafhængighed. Anbefalinger på området bør komme fra Det Internationale Atomenergiagentur som et teknisk, autonomt og uafhængigt organ med passende støtte fra EU og ikke omvendt. Det er ærgerligt, at denne beslutning bliver brugt som et påskud for at beskytte den såkaldte fælles energipolitik og dens mål om at liberalisere energisektoren.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette beslutningsforslag har ikke været det bedste. Derfor blev det ikke vedtaget, selv om det indeholdt en række positive aspekter, og derfor undlod vi at stemme.

Sikringen af atomkraftværkernes sikkerhed og forebyggelsen af risici for ulykker på enhver tænkelig måde er vigtige emner, der behandles i denne beslutning, hvori medlemsstaterne ligeledes opfordres til at indføre "et moratorium for udvikling og planlægning af nye atomreaktorer, i det mindste så længe stresstestene foretages og evalueres".

Vi bliver dog nødt til at sikre, at tragedien i Japan ikke bliver springbræt for, at de økonomiske interessegrupper åbner nye muligheder til skade for offentlighedens interesser og sikkerhed.

Det er derimod vigtigt at finde frem til udformnings- og driftsmæssige mangler og problemer, som kan medføre ulykker på andre anlæg. Eksperter fra specialiserede organer i medlemsstaterne og fra Det Internationale Atomenergiagentur skal inddrages i denne undersøgelse, samtidig med at de beholder deres rolle, autoritet, autonomi og uafhængighed. Vi må virkelig tage ved lære, og resultaterne af en analyse af denne erfaring skal integreres i vores fremtidige energiudviklinger. Vi mener ikke, at denne indgriben i medlemsstaternes og tredjelandenes energipolitik er rigtig. Anbefalinger på området bør komme fra Det Internationale Atomenergiagentur som et teknisk, autonomt og uafhængigt organ med passende støtte fra EU.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Japan står over for landets største katastrofe siden krigen. Landets ledere har beskrevet det ødelæggende jordskælv kombineret med den store tsunami og den efterfølgende atomtrussel som den værste krise, siden USA's militær kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Naturen har skabt massive ødelæggelser og uerstattelige tab, navnlig hvad angår menneskeliv og ejendom. Situationen i Fukushima-atomkraftværket udgør dog stadig en trussel. I et forsøg på at forhindre lignende trusler i fremtiden ville det være passende at overveje at gennemføre såkaldte stresstest af atomkraftværkerne i EU-medlemsstaterne. Disse skal vise, i hvor høj grad kraftværkerne er i stand til at modstå lignende katastrofer. En katastrofe som den i Japan ville kunne ske et hvilket som helst sted i Europa. Det er derfor også ønskeligt at indføre en mere streng overvågning af sikkerhedssystemerne i atomkraftværkerne, styrke deres svage sider og fjerne alle problemer. Det er i de enkelte landes interesse og også muligt for dem at lede efter en løsning på atomproblemet – enten gennem forbedret sikkerhed eller en fuldstændig nedlukning. Samarbejdet på europæisk niveau er dog af afgørende betydning. Selv om Europa ikke er truet af store tsunamier, er der i det 21. århundrede en trussel i form af f.eks. terroristhandlinger, angreb fra computerhackere på atomkraftværkernes systemer osv. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt sættes der i høj grad spørgsmålstegn ved, hvorvidt kraftværkerne kan modstå disse potentielle trusler.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede ikke denne beslutning, for det første fordi den ikke på nogen måde bidrog med noget positivt ud over forbud, restriktioner og en generel modvilje mod nuklear teknologi. For det andet viser den ikke, hvordan vi kommer ud af denne fuldstændig nye situation for energipolitikken som helhed. I stk. 19, 20 og 21 kunne der eksempelvis være indført en række nye idéer og retningslinjer i forhold til en integreret tankegang vedrørende energieffektivitet, navnlig effektivitet i forbindelse med energi fra primære kilder, som vi har de største reserver af, særlig fossile brændstoffer. For det tredje kræver de indeholdte radikale forslag en national folkeafstemning, som i mit land skal finde sted på venstrefløjspartiernes initiativ. Måske bør en sådan folkeafstemning gennemføres på EU-plan. For det fjerde er mit land som følge af EU's hidtidige fejlreguleringer blevet tvunget til at stoppe vigtige investeringer i kulkraftværker. Den samme lobby siger i dag, at vi skal stoppe med at investere i nuklear teknologi. Så hvad er der tilbage? Beslutningen omhandler kun energi fra vedvarende kilder. I mit land ville den samlede kapacitet af disse ressourcer dække 13 % – helt op til et maksimum på 20 % – af de væsentlige behov. Situationen i Sverige ser måske anderledes ud, da landet har store vandkraftreserver. Men det er ikke tilfældet i Polen. Fukushima-sagen nødvendiggør en gennemgang af EU's nuværende energipolitik som helhed.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Den begejstring, der kunne ses blandt visse politiske grupper efter Fukushima-ulykken, fordi de håbede på politisk fremgang som følge heraf, er uacceptabel. Jeg kan ikke mindes, at kommunisterne var så meget fremme i skoene efter Tjernobyl-katastrofen i 1986. Sandheden er, at der ikke findes nogen "nulrisiko", når der er atomkraft involveret. Der findes ikke nogen nulrisiko i livet – punktum. Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at minimere denne risiko. I øjeblikket har vi dog ikke nogen troværdige alternativer. At tvinge medlemsstaterne til hurtigst muligt at opgive denne energikilde, stoppe konstruktionen af nye anlæg og lukke de andre passer ikke sammen med den fuldstændige forkastelse af fossil energi med den begrundelse, at anvendelsen heraf bidrager til global opvarmning.

Nuklear energi eller fossil energi. De foretrækker muligvis den ene frem for den anden, men De kan ikke udelukke dem begge. Hverken vandkraft eller de alternative energikilder, vi kender til i dag, kan opfylde vores forsyningsbehov. De lande, der er stoppet med at bruge atomkraft – men ikke holder prædikener for de andre – er rent faktisk ret glade for, at deres naboer, som de får deres forsyninger fra, ikke har truffet samme valg som dem! Stop hykleriet!

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Parlamentets beslutning vedrørende den lære, der kan drages af kernekraftulykken i Japan, indeholdt en række positive punkter i forhold til atomkraftværkernes sikkerhed, idet det heri eksempelvis anbefales, at uafhængige organer, der arbejder i overensstemmelse med de strengeste standarder og på en fuldt ud gennemsigtig måde, skal gennemføre koordinerede "stresstest" på EU-plan. Derudover støttede jeg som alle andre i den franske socialistiske delegation ændringsforslagene til fordel for en omhyggeligt planlagt og forberedt udfasning af atomkraften, hvilket afspejler kampen mod den globale opvarmning. Udfasningen af atomkraft bliver nødt til at gå hånd i hånd med øgede investeringer i forskning og innovation med henblik på at mindske vores energiafhængighed og øge antallet af vedvarende energiformer i EU-medlemsstaternes energisammensætning. Jeg stemte dog imod forslaget som helhed, fordi det blot var en sammenstilling af betragtninger, som udgjorde et usammenhængende forslag. Efter en katastrofe som den i Fukushima har vi brug for mere end en forhastet sammensat beslutning i forbindelse med spørgsmålet om fremtiden for en sektor,der er så følsom som atomenergisektoren. Vi bliver nu nødt til at bruge den nødvendige tid på at føre en reelt konstruktiv diskussion, som omfatter alle de relevante problemstillinger, samtidig med at alle får mulighed for at tilkendegive deres mening.

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Denne beslutning kan ikke dække alle aspekter i debatten om nuklear energi i detaljer.

Jeg er dog fortsat overbevist om, at det må være vores mål progressivt at udfase denne energikilde og i højere grad anvende vedvarende energi.

Ændringsforslag 10 indeholdt ligeledes et forslag om, at lokale og regionale organer skal inddrages i beslutningerne på begge sider af grænsen i forbindelse med atomkraftværker i grænseområder.

Dette ændringsforslag blev ikke vedtaget. Nogle aspekter af denne beslutning er faktisk positive. Men ændringsforslag 10 gjorde forskellen for mig. Derfor støtter jeg ikke længere denne beslutning og undlader at stemme.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at Parlamentet forkastede denne beslutning.

Den lære, vi må drage efter Fukushima, omfatter en anbefaling om at indføre stresstest, fastsætte nye fælles sikkerhedsstandarder i EU og beskytte os selv mod ethvert muligt scenario.

Indførelsen af et moratorium for nye atomkraftværker, så længe stresstestene foretages i EU, er dog uacceptabel. Det vil forhindre udviklingen af en ny og mere sikker generation af anlæg.

Formålet er ikke at finde ud af, hvorvidt der skal drages tvivl om fordelene ved denne energikilde, og heller ikke at bukke under for de idealistiske, obskurante værdier hos dem, der ønsker et forbud.

Hvis vi afskaffer nuklear energi, betyder det en stigning i antallet af meget forurenende kulkraftværker. Og så falder vi igen i hænderne på olieselskaberne med usikre oliepriser og en omfattende risiko for en svækket økonomi til følge. Og det ville betyde en ende på vores energiuafhængighed.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod denne fælles beslutning på grund af Parlamentets forkastelse af to vigtige ændringsforslag, som blev fremlagt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, vedrørende udviklingen af mellem- til langsigtede strategier for den progressive udfasning af atomkraft og fastsættelsen af bindende mål for vedvarende energi.

Parlamentets manglende vedtagelse af den samlede beslutning understreger, at atomkraft ikke længere kun er et spørgsmål om større sikkerhed. På nuværende tidspunkt er det vigtigt, at vi for alvor begynder at tage stilling til energispørgsmålet og investeringer i vedvarende energi. Japans tragiske oplevelse har netop vist os, hvor nødvendigt det er at diskutere atomkraft til bunds. I lyset heraf er Parlamentets afstemning første skridt hen mod en ændring af de energipolitiske valg på både europæisk og internationalt niveau.

  Carl Haglund, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Katastrofen i Japan har vækket befolkningens bekymring omkring nuklear sikkerhed. I beslutningen fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa understregede vi, at vi ville gøre de foreslåede stresstest obligatoriske for medlemsstaterne og give uafhængige eksperter tilladelse til at styre gennemførelsen af testene, og at testene skal være gennemsigtige.

Vi undlod at stemme om den fælles beslutning, fordi den også indeholdt et forslag til et moratorium for udvikling af nye atomreaktorer, så længe stresstestene foretages.

Problemerne tager først og fremmest udgangspunkt i ældre reaktorer med ældre teknologi og ikke i nye atomreaktorer med ny teknologi. Vi ønsker ikke at forbyde udviklingen af ny teknologi, der bidrager til EU's mål om at reducere kuldioxidudledningerne.

Vi modsætter os et forbud mod atomkraft som helhed. Efter Tjernobyl-katastrofen i 1986 indførte Sverige bestemmelser, som gjorde det ulovligt at forberede konstruktionen af atomkraftværker.

Vi mener også, at Finland og Sverige bør investere i forskning inden for nuklear energi og tage teten i forbindelse med udviklingen af en ny generation af atomreaktorer.

Den konklusion, der kan drages af katastrofen i Japan, er, at vi ikke bør drive atomkraftværker i så mange år. Katastrofen skal i højere grad ses som en inspiration til at oprette nye atomreaktorer.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for vedtagelsen af denne beslutning, og jeg beklager, at Parlamentet ikke var i stand til at blive enig om et eneste beslutningsforslag på dette vigtige område. Jeg mener, at nuklear energi fortsat skal ses som en vigtig og sikker europæisk energikilde. Jeg støtter kravet om omfattende stresstest, som både skal gennemføres på alle eksisterende og alle planlagte atomkraftværker, og at forudsætningen for deres fortsatte drift må være tilfredsstillende resultater. Jeg deler den bekymring, der gives udtryk for i beslutningsforslaget, over, at udviklingen af nye atomprojekter i Belarus og Rusland (Kaliningrad Oblast) giver anledning til alvorlig bekymring omkring standarderne for nuklear sikkerhed og opfyldelsen af kravene i internationale konventioner, og at europæerne, medlemsstaterne og Kommissionen bliver nødt til at reagere på disse bekymringer ud fra et solidaritetssynspunkt. Derfor skal EU sikre, at disse stresstest og de standarder for nuklear sikkerhed, der vil blive fastsat som følge heraf, ikke kun finder anvendelse i EU, men også på atomkraftværker, som allerede er bygget eller stadig er i støbeskeen i de europæiske nabolande.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Tusindvis af mennesker døde og forsvandt sporløst som følge af atomulykken i Japan. Der er ligeledes opstået omfattende materielle skader, og følgerne får langsigtede konsekvenser for befolkningens sundhed. Vi mærker stadig til konsekvenserne fra Tjernobyl. Derfor skal vi i dag revidere vores tilgang til den nukleare sikkerhed i EU og resten af verden. I forhold til forbedringen af atomprojekter i Belarus og Kaliningrad er der omfattende problemer forbundet med de gældende standarder for nuklear sikkerhed og overensstemmelsen med de relevante krav i internationale konventioner, fordi disse problemer ikke kun vedrører de medlemsstater, der har fælles grænser med disse regioner, men også hele Europa. EU-organerne og Kommissionen skal i henhold til subsidiaritetsprincippet tage hånd om dette problem i fællesskab. I beslutningen om EU-strategien for Østersøområdet og makroregionernes rolle i den fremtidige samhørighedspolitik anføres det, at EU-medlemsstaterne i lyset af den planlagte udvikling af atomenergi i Østersøregionen skal overholde de strengeste sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder, og Kommissionen skal overvåge og kontrollere, hvorvidt nabolandene ved EU's eksterne grænser følger den samme tilgang og de internationale konventioner. Atomkraftværker under opførelse nær EU's grænser skal være i overensstemmelse med internationale standarder for nuklear sikkerhed og miljøbeskyttelse. I dag spiller energieffektivitet og energibesparelse, vedvarende og bæredygtig energi og indførelsen af elektriske energinet i hele Europa en afgørende rolle. Det er endvidere vigtigt at have et intelligent kraftnet, som kan drives med energi fra decentraliserede energigeneratorer.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Den alvorlige ulykke på Fukushima Daiichi-atomkraftværket den 11. marts 2011 som følge af et jordskælv og en efterfølgende tsunami medførte skader og langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser gennem miljøforurening. Det er i henhold til advarsler fra Det Internationale Atomenergiagentur vedrørende situationen i atomkraftværker, der i dag er forældede, nødvendigt at træffe foranstaltninger for at undersøge anlæggenes sikkerhedsniveauer. Samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne er altafgørende, idet sådanne kriser ikke kun har konsekvenser for de lande, hvor anlæggene er opført, men også på et mere vidtrækkende plan. De hændelser, der har fundet sted, viser, at Europa bliver nødt til at gennemføre meget strenge foranstaltninger med henblik på at vurdere de eksisterende sikkerhedsniveauer, således at katastrofer af dette omfang kan undgås. Udviklingen af nye atomkraftværker i Belarus og Rusland kræver, at Kommissionen træffer foranstaltninger ved at indlede en dialog med disse lande for at garantere sikkerheden i både nabolandene og Europa som helhed.

  Jörg Leichtfried (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg støtter i princippet denne beslutning, fordi der heri opfordres til et første skridt hen imod en udfasning af atomkraft i hele EU. I forhold til beslutningens indhold vil jeg dog gerne bemærke, at der – som så ofte med beslutninger af denne type – er tale om "for lidt, for langsomt". I sidste ende gælder princippet om den laveste fællesnævner, hvilket absolut ikke kan være tilfredsstillende på lang sigt. Den eneste rigtige løsning er en fuldstændig udfasning af atomenergien i hele EU så hurtigt som muligt. Jeg vil gøre mit yderste for at nå dette mål.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) I april stemte vi om den fælles beslutning om den lære, der kan drages af atomulykken i Japan i forbindelse med nuklear sikkerhed i Europa. Jeg stemte imod beslutningen, fordi den ikke tilføjer noget positivt ud over forbud og et moratorium for udvikling af atomkraft samt et forslag om en gradvis udfasning af atomenergi (hvilket ikke er realistisk). Og den indeholder heller ingen løsningsforslag for energiindustriens fremtid generelt. Situationen efter tragedien i Fukushima har fuldstændig ændret filosofien bag tilgangen til den fremtidige energiproduktion i Europa og Polen. I vores land har energisektoren, hvoraf 95 % er baseret på kul, allerede lidt som følge af vedtagelsen af klima- og energipakken. Der er ligeledes sat en stopper for investeringer i konstruktionen af to atomkraftværker. Beslutningen understreger blot betydningen af energi fra vedvarende energikilder, som i Polen udelukkende kan opfylde 13 % – og højst 20 % – af vores behov. I Polen mangler vi desuden stadig at gennemføre en folkeafstemning om atomkraftindustrien, som blev foreslået af venstrefløjspartierne. Derfor er det for tidligt at drage konklusioner af denne beslutning. Jeg glæder mig over, at flertallet stemte imod denne beslutning.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at vi skal undgå at træffe umiddelbare, vidtrækkende politiske beslutninger vedrørende atomenergiens rolle i energisammensætningen på mellemlang og lang sigt. Det er vigtigt, at vi danner os et klart billede ud fra nøjagtige data om, hvad der skete på Fukushima-atomkraftværket. Vi må ikke glemme fordelene ved atomenergi, idet denne energiform medfører lave kuldioxidemissioner og forholdsmæssig lavere omkostninger og sikrer energiuafhængigheden. Indtil nu har atomenergi – ifølge statistikkerne – været den sikreste energiform med det laveste antal ulykkesofre sammenlignet med andre energikilder (eksempelvis gas og olie). Det er også vigtigt at respektere medlemsstaternes afgørelser vedrørende fastsættelsen af deres egen energisammensætning. Atomenergi spiller en afgørende rolle i forbindelse med at opnå EU's mål som fastsat i Europa 2020-strategien og energistrategien for dette årti.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod beslutningen om nuklear sikkerhed i Europa som følge af atomulykken i Japan. Grunden til, at jeg stemte imod, er, at der i beslutningen opfordres til et moratorium for udvikling af nye atomreaktorer. Jeg mener, at det er af den største betydning, at atomenergien produceres under sikre forhold. Jeg er enig i, at der skal gennemføres stresstest. Jeg mener dog, at vedtagelsen af et moratorium på ubestemt tid er upassende. Denne periode kan få en overordentlig stor betydning for de kraftværker, der på nuværende tidspunkt er under opførelse, navnlig ud fra et finansielt synspunkt. Strukturen af energisammensætningen er medlemsstaternes ansvar. Derfor mener jeg ikke, at en sådan beslutning skal træffes på EU-niveau.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi de vedtagne ændringsforslag medførte en tekst, der ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til problemerne med den nukleare sikkerhed.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Fukushima-katastrofen mindede kloden om, at der ikke findes nogen nulrisiko for atomkraft. Den fare, som atomenergi udgør for menneskeheden, og de høje risikoniveauer, der er forbundet med det producerede affald, er absolut ikke bæredygtige. Vi bliver derfor nødt til at fremme sikkerheden og forbedre sikkerhedskontrollen. Disse to kriterier er en minimumsbetingelse for, at der kan indgås en aftale.

Der er endnu ikke fundet en exitstrategi med henblik på de reelle ændringer i den europæiske energipolitik, som skal bevæge sig hen imod alternativer, og en udfasning vil gradvist få atomindustrien i Europa til at forsvinde. Jeg stemte imod denne beslutning, fordi jeg er af den overbevisning, at ingen af de førnævnte vilkår er sikret.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Fukushima-katastrofen minder verden om, at der ikke er noget, som hedder nulrisiko, når vi taler om atomkraft. Atomkraft udgør en uacceptabel risiko for menneskeheden. Vi skal derfor gå længere end til øget sikkerhed og sikkerhedstest. Vi skal udarbejde en europæisk plan for en omgående udfasning af atomkraft. Det tager tid at udfase atomkraft. Det er en forbrydelse mod menneskeheden ikke at påbegynde denne proces nu. Jeg vil ikke støtte denne beslutning, hvis ændringsforslagene til fordel for en udfasning af atomkraft ikke bliver vedtaget.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Dette beslutningsforslag om nuklear sikkerhed i Europa var absolut nødvendigt. Heri behandles alle de farer, der er forbundet med atomenergi, og jeg håber, at det skaber drivkraft for en omfattende genovervejelse af anvendelsen af atomenergi i Europa. De mange ændringsforslag, som blev fremlagt af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, var nødvendige med henblik på en direkte behandling af de mange risici og en opfordring til en hurtig udfasning af anvendelsen af nuklear energi.

Jeg er overbevist om, at det aldrig vil lykkes mennesket at få fuld kontrol over de risici, der er forbundet med atomkraftværker, og derfor støtter jeg denne hurtige udfasning og ændringsforslagene i forbindelse hermed. Jeg stemte for beslutningsforslaget, da det er et afgørende skridt i den retning.

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. – (PT) Under afstemningen om denne beslutning om atomenergisikkerhed som følge af Fukushima-ulykken stemte jeg af tre årsager imod ændringsforslaget om målene om reduktion af CO2. a) Problemet vedrører ikke nuklear sikkerhed, b) de fastsatte mål fokuserer ikke i passende grad på EU's rolle i forbindelse med den unilaterale reduktion af CO2, c) en sådan tvetydig – og i virkeligheden urealistisk – reduktion af CO2 ville kun kunne gå, hvis den blev kombineret med en CO2-skat på importer, som i høj grad kan påvirke den europæiske industris konkurrenceevne og medføre, at førende europæiske virksomheder vælger at flytte deres produktion til lande uden CO2-restriktioner, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for EU's økonomi og beskæftigelse.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan. Det skyldes, at mindst syv af de anførte ændringsforslag er videnskabeligt urealistiske. Mange dele af teksten er udelukkende lydbidder uden egentligt indhold. Og de personer, der udtaler sig imod atomenergi, giver ikke alternative løsninger til anvendelsen. Sidst, men ikke mindst skal jeg understrege, at jeg beklager, at Parlamentet ikke er nået til enighed om en holdning på området. En sådan holdning skal dog være afbalanceret, pragmatisk og baseret på videnskabelige fakta og realistiske løsninger.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er på høje tid, at vi genovervejer anvendelsen af atomenergi i Europa. Vi bliver nødt til at gøre noget nu. Vi bliver nødt til at lukke farlige reaktorer og på mellemlang sigt finde en vej hen imod en fuldstændig udfasning af atomenergi. Vi skal en gang for alle udrydde misforståelsen om, at mennesket har kontrol over de farer, der er forbundet med atomenergi. Jeg stemte derfor for dette beslutningsforslag.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningen om nuklear sikkerhed, fordi vi i lyset af de seneste hændelser i Japan ikke har råd til at ikke at håndtere dette problem på ansvarlig vis og ud fra objektive kriterier. Jeg mener, det er vigtigt for Europa at gennemgå bestemmelserne om sikkerheden i atomkraftværker for at kunne garantere reelle sikkerhedsniveauer, som kan fastsættes ved hjælp af stresstest, der vil vise enhver risiko og begrænsning i forbindelse med anvendelsen af atomkraft. Beslutningen har til formål at vise, at det trods alt er muligt at tage ved lære af katastrofer og reagere klart og effektivt med henblik på at sikre, at en sådan katastrofe ikke sker igen. Den understreger også behovet for at sigte imod alternative energikilder såsom vedvarende energi, mens atomkraft fortsat er en nødvendig kulstoffattig energikilde.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod beslutningen om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan, fordi jeg ikke mener, at problemet vedrørende atomkraftens fremtid – et vigtigt spørgsmål for vores medborgere – kan løses af Parlamentet på nogle få timer gennem ændringsforslag, der bliver vedtaget uden nogen egentlig forhandling. Alle problemerne skal lægges på bordet, og ingen muligheder må udelukkes. Og netop derfor har vi brug for tid. Det drejer sig om Parlamentets troværdighed og vores medborgeres velbefindende, og de vil ikke kunne forstå – og det med rette – hvis vi skulle forpligte dem til langsigtede foranstaltninger, som vi ikke havde diskuteret stille og roligt og uddybende under hensyntagen til de forskellige nationale situationer og begrænsninger i vores fælles kamp mod klimaforandringen. Til sidst vil jeg gerne udtrykke min dybe beklagelse over, at Parlamentet grundet ekstremister på alle sider ikke på nuværende tidspunkt kunne vedtage en umiddelbar øget sikkerhed i atomkraftværkerne, selv om vi i vores gruppe er nået til enighed om et krav om de mest muligt troværdige, gennemsigtige og uafhængige kontroller.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg er vred over, at Parlamentet i dag har forkastet beslutningsforslaget om noget så vigtigt som den lære, der kan drages af atomkatastrofen i Fukushima. Hvad denne institution angår, taler man således ikke om før og efter 11. marts 2011. Og dog var der nogle stærke signaler! Det var trods alt ikke alt for svært at blive enige om nogle enkle principper, nemlig

– princippet om at støtte Kommissionen, så den kan gennemføre disse "stresstest" sammen med medlemsstaterne på de 143 kernereaktorer, som er i drift i Europa

– princippet om inden den 15. april at forelægge en nøjagtig tidsplan for de kriterier, der er vedtaget, dvs. uafhængige eksperter, prioritering af sikkerheden i forbindelse med nukleare anlæg, der er grundlæggende særligt farlige på grund af deres beliggenhed i jordskælvs- eller kystområder, og offentligt tilgængelige sikkerhedsrapporter

– princippet om øjeblikkelig nedlukning af kraftværker, der ikke består stresstesten.

Den europæiske befolkning forventer, at Parlamentet er ansvarligt og fornuftigt, især når der er tale om et så kontroversielt spørgsmål som kerneenergi. Måske er det i sidste ende ikke det værste, når der skal vælges energi, og således vælges, om man skal opgive kernekraft, at det forbliver et rent nationalt ansvar.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt imod. Det glæder mig overordentlig meget, at kernekraftlobbyen i sidste ende ikke har opnået, hvad den ville. Det er fuldstændig uforståeligt, at PPE-Gruppen m.fl. stemte imod en udtalelse om, at der ikke er noget, der hedder nulrisiko, imod en gradvis udfasning fra nu af, imod at vi arbejder os hen imod en tæt på 100 % energieffektiv vedvarende energi-økonomi i 2050, imod en kernekraftfri fremtid for Europa osv. Den endelige tekst var helt uacceptabel, og jeg er glad for, at Parlamentets flertal støttede De Grønne i at forkaste det fælles beslutningsforslag.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den alvorlige atomulykke på Fukushima Daiichi-kernekraftværket den 11. marts førte til mange tusind menneskers død, samtidig med at den forrettede ubeskrivelig materiel skade på hele den japanske økonomi.

Dette blodbad får alle verdens lande til at tage deres holdning til brug af atomenergiteknologi op til fornyet overvejelse. Desværre fremskyndes de valg, der skal træffes, i mange tilfælde på grund af de seneste tragiske begivenheder, og der kommer opfordringer fra mange lejre til en total og øjeblikkelig nedlukning af kernekraftanlæg.

EU har i et stykke tid genovervejet sin generelle holdning til kernesikkerhed, men det er vigtigt at tage højde for, at denne teknologi fortsat vil være en del af forskellige medlemsstaters energimiks i mange år fremover. I fremtiden vil det måske være muligt at opfylde vores energibehov ved brug af vedvarende energikilder, men det er endnu ikke muligt, og der vil gå lang tid, før det bliver det.

Jeg går ind for mere restriktive sikkerhedsforanstaltninger for kernekraftanlæg som dem, der gælder for anlæg af nyeste generation. Alternativet med at standse kerneenergiproduktionen fra den ene dag til den anden mener jeg dog er både kortsigtet og meningsløst. Det er styret mere af følelser end af et reelt behov og kan bringe verdens førende industrilandes økonomier i knæ.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Efter den atomkatastrofe, der har ramt Japan, har vi intet andet valg end at revidere den europæiske energiplan. Vi er nødt til at være særlig opmærksomme både på kernekraftværker, som allerede er i drift, og kraftværker i planlægningsfasen. EU har allerede sørget for, at der gennemføres stresstest på alle anlæg, også dem i nabolande, som på nuværende tidspunkt har forbindelser til EU.

Dette forslag til beslutning omhandler også et moratorium for opførelsen af nye kraftværker, så der kan ske en korrekt evaluering af de tilknyttede risici. Vi må være klar over, at mange lande i de kommende årtier stadig vil være afhængige af kerneenergi, men at vi samtidig ikke kan tillade, at der er kraftværker i Europa, som udgør en risiko for befolkningen. Kraftværker, der er ældre end 1980 skal nedlægges.

I nogle lande, f.eks. Italien, vurderer man forholdene, så det kan besluttes, om man skal opgive kerneenergi eller ikke, og det er også vigtigt at gennemføre fælles beslutninger på europæisk plan. Det er ubegribeligt, at Parlamentet ikke har været i stand til at udtale sig om et spørgsmål som det, der behandles i dag, som er vigtigt og af yderste relevans for borgerne. Alle beslutningsforslag er faktisk blevet forkastet, også det fælles beslutningsforslag, som vi tilsluttede os.

  Marco Scurria (PPE), skriftlig. – (IT) I en tale for et par dage siden, der blev holdt på et møde for industriledere, opfandt Italiens finansminister, hr. Tremonti, et nyt udtryk – "atomgælden". De medlemsstater, der har investeret i kernekraft, har den største offentlige gæld. Hvor meget koster det at lukke første- og andengenerationskraftværker? Hvor meget koster de stresstest, som vi behandler så indgående i dag? Når det er påvist, at et kraftværk er "stresset", hvor meget koster det så at "afstresse" det? Og hvor meget koster det at deponere radioaktivt affald? Det er der endnu ingen, der har oplyst os.

I EU kunne vi begynde at overveje nogle forskellige valgmuligheder, som vi kan vise medlemsstaterne. Og da Kommissionen skal give os en køreplan, hvorfor så ikke begynde at tænke på reelle investeringer i fjerdegenerationskraftværker – ren kernekraft eller fusion – eller måske begynde at tænke på en overordnet energiplan? Vi forventer, at Kommissionen i sin meddelelse angiver en køreplan for dette spørgsmål og forsøger omsider at give EU en klar retningsangivelse på dette område.

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Atomulykken på Fukushima-kraftværket har forårsaget en kolossal katastrofe, hvor den radioaktive forurening også påvirker mange mennesker, der befandt sig i nærheden af kraftværket og led overlast. Mange hospitaler nægter at tage imod dem og behandle dem på grund af risikoen for forurening.

Selv om den japanske premierminister har meddelt, at Fukushima-kraftværket vil blive nedlagt, er situationen stadig ikke løst. Kølesystemet for en af reaktorerne er ude af drift, og en betydelig mængde radioaktivitet slipper ud i miljøet. I lyset af dette er det vigtigt at sikre, at der ydes al nødvendig humanitær og finansiel bistand, og at fastlægge internationale sikkerhedsregler, der er så pålidelige som muligt, for at forhindre fremtidige katastrofer som den i Japan.

Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget, fordi det ikke medtog de ændringsforslag, der opfordrede medlemsstaterne til at udarbejde mulige strategier for at opgive kernekraft og øjeblikkelig underrette regionale og lokale grænseoverskridende myndigheder om deres nationale programmer, hvis gennemførelsen kan have en grænseoverskridende virkning.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om dette er en følsom tid lige efter de store problemer med kernekraftsikkerheden i Japan, leverer atomenergi stadig et meget stort bidrag til energiforsyningen i hele EU og på globalt plan. De synspunkter, der er udtrykt af medlemmer, som forsøger at gennemtvinge en hurtig lukning og ønsker, at politikken på dette område opgives, gjorde det meget svært at stemme for dele af denne betænkning af pragmatiske årsager i stedet for ud fra en bestemt holdning for eller imod. Jeg kunne ikke støtte "aggressive" ændringsforslag, som kunne have skadet energiforsyningspolitikken, der består i en "blandet" tilgang, som fører til reducerede CO2-emissioner og efterhånden vækst i vedvarende energikilder.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Vi er ikke nået til enighed i dag om dette beslutningsforslag, som havde til hensigt at drage ved lære af atomkatastrofen i Fukushima. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har i årevis anbefalet en udfasning af kernekraft, fordi risiciene for mennesker og miljø er uacceptable høje, og fordi der er rigeligt med alternativer. Fukushima har især påvist dette. Det er sørgeligt, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa fortsat tror på deres kernekraftdrømme, selv om de vil ende som mareridt, sådan som Japan og Tjernobyl så tydeligt har vist. På trods heraf er der stadig mange, der har svært ved at vågne op af deres atommareridt.

Den eneste form for kernekraft, der er helt sikker, er ingen kernekraft. Det ændringsforslag, som omhandlede udfasning af kernekraft, blev stemt ned. Et flertal i Parlamentet forstår tilsyneladende ikke, at det er teknisk og økonomisk helt realistisk i løbet af en periode på 40 år at producere vores elektricitet på fuldstændig bæredygtig vis ved hjælp af foranstaltninger som energieffektivitet og ved brug af sol, vind, geotermisk energi, vand og biomasse. På nuværende tidspunkt vinder kernekraftlobbyen tilsyneladende fremgang. Derfor stemte jeg nej i den endelige afstemning.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod beslutningsforslaget i den endelige afstemning, da jeg mener, vi er nødt til at drøfte spørgsmålet set i sammenhæng med EU's overordnede energistrategi og ikke i sammenhæng med den japanske atomtragedie.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Den atomulykke, som finder sted i Japan lige nu, skal følges op af en grundig debat om de kraftværker, der ligger i Frankrig og Europa. Der skal foretages stresstest på alle de kernekraftværker, som er i drift, især hvis de ligger i jordskælvsområder. Her tænker jeg især på Fessenheim-kraftværket ved Øvre Rhinen. Desuden mener jeg ikke, at det er en økonomisk holdbar løsning med et moratorium på ubestemt tid for udviklingen og idrifttagningen af nye atomreaktorer, da det kan bringe mange arbejdspladser i fare, samtidig med at vores energiproduktion svækkes i alvorlig grad.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan, da det har til formål at øge kernekraftsikkerheden i EU og ikke at forbyde produktion og brug af kerneenergi. Derfor stemte jeg imod alle de ændringsforslag, der tog sigte på at fjerne kerneenergi fra Europas energimiks. Selv om jeg ikke stemte for indførelsen af et moratorium for opførelsen af nye kernereaktorer, mener jeg, at et sådant moratorium, hvis det blev indført, bør begrænses til den periode, hvor der gennemføres stresstest på kernereaktorer i EU. På den måde ville stresstestene komme konstruktionen af nye reaktorer til gode og sikre, at kernesikkerheden øges.

På nuværende tidspunkt repræsenterer kerneenergi 30 % af Europas energimiks. EU er i høj grad afhængig af medlemsstaternes energimiks, hvis det skal opfylde sit "20-20-20-mål". Vi kan ikke beslutte at afskaffe kerneenergien uden at være sikre på, hvilke vedvarende energikilder der vil være til rådighed, som kan opfylde EU's energibehov i de kommende år til priser, som borgerne kan betale. EU er nødt til at investere i energieffektivitetsforanstaltninger, især inden for bygninger og transport, samt i udnyttelse af vedvarende energikilder.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Kernekraftkrisen i Japan har sat gang i en række ideer, som udgør en hel irrationel tsunami. Kerneenergi bliver nu dæmoniseret, og der er et voksende pres og et krav om et totalt skift fra kerneenergi til såkaldte alternative energikilder. Men denne tankegang grænser til veritabel overtro. Fukushima-kernereaktoren blev ramt af en helt enestående kombination af katastrofer. Dette beviser, at naturen er uforudsigelig, og at man ikke kan forbyde tsunamier, men det beviser ikke, at kerneenergi har skylden. Kerneenergi har en langt mere sikker historie bag sig end nogen anden energikilde. Mens olie formodentlig er årsag til udnyttelse, afhængighed, krige og diktaturer, er kerneenergi historisk set langt sikrere. Det, vi først og fremmest bør fokusere på med hensyn til kerneenergi, er under alle omstændigheder risikovurdering og ensartede sikkerhedsprocedurer på europæisk plan. Når disse kriterier er opfyldt og iagttaget, kan kerneenergi bringe politikkerne med energiafhængighed til ophør eller begrænse dem i alvorlig grad. Og selv om naturkatastrofer ikke kan forhindres, udgør kerneenergi i sig selv ikke en alvorlig risiko. Den virkelige risiko kommer ikke fra velfungerende kernereaktorer, men fra kernereaktorer under den forkerte politiske kontrol. Med andre ord: Se på Iran, ikke Japan.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg tror, at dette beslutningsforslag var en automatisk reaktion på den tragiske situation i Japan, som ikke gav tid nok til at drøfte spørgsmålene om EU's kernekraftanlægs sikkerhed. Kernekraft er en vigtig energikilde i hele Europa, hvor nogle medlemsstater får helt op til 75 % af deres el fra kerneenergi, og en gennemgang af kernekraftværkernes sikkerhed bør prioriteres højt og omfatte stresstest af eksisterende kraftværker. Dette bør dog ikke føre til lukning af eksisterende kraftværker, hvis der ikke er nogen grund til at betvivle sikkerheden, eller stå i vejen for at åbne nye kerneanlæg til erstatning for forældede kraftværker. Vi må have en voksen debat om disse spørgsmål for at sikre, at der er et afbalanceret miks af vedvarende og andre kulstoffattige energikilder, for at sikre, at lyset stadig er tændt i Europa.

Forslag til beslutning B7-0237/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Efter forkastelsen af det fælles beslutningsforslag stemte jeg for denne tekst, som ganske vist ikke er perfekt, men opretholder en god balance mellem kernekraftsikkerhed og en pragmatisk tilgang til spørgsmålet.

Forslag til beslutning B7-0242/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag fra Verts/ALE-Gruppen, fordi alle de øvrige beslutningsforslag om emnet er forkastet. Jeg støttede det for at vise, at jeg bakker op om sikkerhedsanbefalingerne, men ikke var tilfreds med de mere ekstreme antikernekraftholdninger, som det gav udtryk for.

Forslag til beslutning B7-0243/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, som jeg fandt næsten naivt i dets tilslutning til kernekraft.

Forslag til beslutning B7-0249/2011 (Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen har givet udtryk for legitime demokratiske forhåbninger og et stærkt folkeligt krav om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at opnå et reelt demokrati, bekæmpe korruption, sikre respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, mindske sociale uligheder og skabe bedre økonomiske og sociale vilkår. Regeringerne i disse lande har reageret på befolkningens legitime forhåbninger med voldelig undertrykkelse, vilkårlige anholdelser og tortur med alvorlige tab af liv, kvæstelser og fængslinger som resultat. Den vold, som regeringerne i disse lande anvender mod deres egne befolkninger, må få direkte konsekvenser for deres bilaterale forbindelser med EU. EU kan og skal anvende en lang række instrumenter til at hindre sådanne handlinger, f.eks. indefrysning af aktiver, rejseforbud osv. EU er nødt til at revidere sine politikker over for disse lande og gøre fuld og effektiv brug af den eksisterende støtte, som ydes gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder og stabilitetsinstrumentet, så vi straks kan hjælpe landene og civilsamfundene i Mellemøsten og Golfen i deres overgang til demokrati og respekt for menneskerettighederne.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Tunesien, Egypten og Libyen var de store overskrifter i nyhederne i begyndelsen af 2011. Disse stater er imidlertid ikke de eneste, der arbejder på at få demokrati. Der er også opstået store bevægelser i Bahrain, Yemen og Syrien. Også der har magthaverne imidlertid svaret igen ved brug af undertrykkelse og vold. Det er uacceptabelt. En stat kan ikke anvende vold mod sin egen befolkning uden at blive straffet af EU inden for de bilaterale forbindelser. Med dette beslutningsforslag støtter EU den syriske befolkning i deres bestræbelser på reelt at ophæve den undtagelsestilstand, der har været i kraft siden 1963. Desuden udtrykkes solidaritet med alle befolkningerne i disse lande, og EU opfordres til at omdefinere sine forbindelser, så de svarer til de fremskridt, der sker med reformer.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Efter min mening skal EU mere end nogensinde tidligere fremme demokratiske værdier og udvise solidaritet med befolkningerne i de sydlige middelhavslande i deres ambitioner om at få et demokratisk samfund.

Situationen i de arabiske lande minder mig om de kommunistiske regimers fald i Central- og Østeuropa. Vi gennemgik lignende kriser, og vi kan forstå kravene fra disse befolkninger, hvilket gør det til vores moralske pligt at udvise solidaritet med dem.

De protester, der har lydt fra disse lande i de seneste uger, er et klart bevis på, at de udemokratiske regimer ikke lever op til befolkningernes forventninger, og at de ikke kan tilbyde samfundene politisk stabilitet og fremgang.

Den højtstående repræsentant og Kommissionen bør på det kraftigste opponere imod brugen af vold mod demonstranter og presse myndighederne i Syrien, Yemen og Bahrain til at forpligte sig til en konstruktiv politisk dialog med henblik på at løse problemerne.

Jeg mener også, at indgåelsen af associeringsaftalen mellem EU og Syrien skal ske på betingelse af, at de syriske myndigheder er villige til at gennemføre reformer med henblik på at indføre demokrati. EU råder over dette instrument, og efter min mening bør det bruge det mest muligt for at støtte indførelsen af demokrati i de arabiske lande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) De nylige protester i adskillige arabiske lande viser, at ikkedemokratiske og autoritære regimer ikke kan sikre en troværdig stabilitet, og at demokratiske værdier spiller en vigtig rolle for økonomiske og politiske partnerskaber. Jeg opfordrer myndighederne i Bahrain, Syrien og Yemen til at overholde den internationale lovgivning vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det er helt afgørende, at de snarest muligt indleder en åben og markant politisk dialog, der omfatter alle demokratiske politiske kræfter samt civilsamfundet, med henblik på at bane vej for ægte demokrati, for at ophæve undtagelsestilstandene og for at gennemføre de ægte, ambitiøse og betydningsfulde politiske, økonomiske og sociale reformer, der har afgørende betydning for langsigtet stabilitet og udvikling.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Bahrain risikerer at blive konfrontationspunktet mellem Iran og Saudi-Arabien. I denne situation kan vi ikke se gennem fingre med det religiøse element i regionens udvikling i en tid, hvor Iran støtter den shiitiske opposition, mens sunnidynastiet får støtte fra områdets monarkier. De tætte forbindelser mellem Iran, Syrien, Hamas og Hizbollah samt de religiøse spændinger mellem sunnier og alawitter i Syrien bør også mane til forsigtighed fra EU's side, da der er en enorm stor risiko for, at den eskalerende vold også vil presse Syrien i retning af en borgerkrig med indblanding udefra. Hama-massakren i 1982, der havde 20 000 syrere blandt sine ofre, er en tragisk advarsel i denne henseende på samme måde som det er tilfældet med fiaskoerne i Somalia, Afghanistan og Irak med hensyn til den måde, hvorpå Vesten skal handle i en region, hvis meget specielle karakteristika ikke kan ignoreres. Efter min mening har vi brug for mere diplomati og færre væbnede styrker, for større engagement i forsvaret af menneskerettigheder og beskyttelse af civile og mindre engagement i valgpotentialet af en ekstern intervention samt for større opmærksomhed på den fattigdom og korruption, som disse samfund står over for – specielt i Yemen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg fordømmer den voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter, som foretages af sikkerhedsstyrkerne i Bahrain, Syrien og Yemen. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til samt solidaritet med befolkningerne i disse lande, der motiveret af legitime demokratiske forhåbninger udviser stort mod og stor beslutsomhed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Syrien, Bahrain og Yemen er blevet rystet af protester, der er blevet undertrykt på brutal vis. Jeg vil opfordre disse landes regeringer til at indlede en frugtbar dialog med demonstranterne. Den vold, der er udøvet mod disse borgere, vil ikke i det uendelige afholde dem fra at kræve det, de betragter som deres rettigheder. Den vil blot udskyde processen, gøre deres holdninger mere ekstreme og fremme mere krævende reaktioner fremover. Machiavelli selv, der længe teoretiserede over, at det er bedre at være frygtet end at være elsket, advarede verdens fyrster om, at det var unødvendigt og skadeligt for dem at gøre sig selv forhadte. Det ville være bedre for myndighederne i disse lande at gennemføre konkrete reformer og lade deres statsborgere få glæde af de højeste standarder for demokrati, frihed, og retfærdighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's baggrund giver det en historisk pligt til at tale rent ud af posen om alle menneskerettighedskrænkelser og kæmpe for befolkningernes ret til selvbestemmelse både gennem fordømmelser og gennem udviklingsbistand. Den aktuelle situation i Bahrain – der har strategisk betydning for balancen i Golfen – er meget spændt under den tilsyneladende normalitet med den fortsatte tilbageholdelse af folk, der anklages for at krænke retten til ytringsfrihed. I Syrien er der slået brutalt ned på protester i adskillige byer trods EU's opfordringer til at respektere ytrings- og foreningsfriheden. Endelig er situationen i Yemen dybt bekymrende, og den er allerede blevet fordømt af EU på grund af undertrykkelsen af demonstranter, hvilket vi ikke kan være ligegyldige over for. Jeg er derfor enig i de foreslåede foranstaltninger i denne beslutning – ikke mindst i fordømmelsen af de ansvarlige for massakrerne i disse lande – som forhåbentlig hurtigst muligt vil have en effekt, så ydmygelsen af disse mennesker kan høre op. Jeg glæder mig også over initiativet til at opfordre FN's Menneskerettighedskommission til at fordømme disse krænkelser af grundlæggende rettigheder.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi står med endnu et eksempel på hykleri blandt et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, først og fremmest fordi de grupperer forskellige situationer og lande i den samme beslutning. Det gør de bevidst, idet de foreslår en "overgangsdialog" for at hjælpe deres allierede (Bahrain og Yemen) og lægge pres på dem, der ikke forsvarer deres interesser (Syrien). Det er meget forskelligt fra det, der skete i Libyen, hvor dialog blev erstattet med militær aggression, hvilket umuliggjorde en fredelig løsning på konflikten. Målsætningerne er klare: at camouflere troppebevægelserne fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ind i Bahrain for at hjælpe landets oligarkiske regime med støtte fra USA – der har størstedelen af sin flåde i Den Persiske Bugt i Bahrain – og at undertrykke det bahrainske folks kamp for demokrati og social forandring. Det samme sker i Yemen, hvor de forsvarer et regime, der voldeligt undertrykker sine indbyggere og deres kamp for demokratisk forandring og bedre levevilkår for at beskytte en allieret i den såkaldte "krig mod terror".

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er endnu et eksempel på hykleri blandt et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, først og fremmest fordi de slår forskellige situationer og lande sammen i den samme beslutning. Det gør de bevidst, idet de foreslår en "overgangsdialog" for at hjælpe deres allierede (Bahrain og Yemen) og lægge pres på dem, der ikke forsvarer deres interesser (Syrien). Er der grund til at spørge, hvorfor man ikke slog til lyd for en "dialog" i Libyen i stedet for at gennemføre bombninger?

Målsætningerne er klare: at camouflere troppebevægelserne fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ind i Bahrain for at hjælpe landets oligarkiske regime med støtte fra USA – der har størstedelen af sin flåde i Den Persiske Bugt i Bahrain – og at undertrykke det bahrainske folks kamp for demokrati og social forandring.

Det samme sker i Yemen, hvor de forsvarer et regime, der voldeligt undertrykker sine indbyggere og deres kamp for demokratisk forandring og bedre levevilkår for at beskytte en allieret i den såkaldte "krig mod terror".

Nu forsøger man at skjule ekstern indblanding i Syrien gennem finansiering og udrustning af såkaldte "fredelige protester" i et land, der har haft en antiimperialistisk holdning med fordømmelse af israelsk og amerikansk politik i regionen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen i kølvandet på de nylige begivenheder i andre arabiske lande har udtrykt legitime demokratiske forhåbninger samt et stærkt folkeligt ønske om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at indføre ægte demokrati, bekæmpe korruption og nepotisme, sikre respekt for retsstatsprincipper, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, reducere sociale uligheder samt skabe bedre økonomiske og sociale forhold. Derfor bør EU og dets medlemsstater støtte de fredelige demokratiske forhåbninger hos folk i Bahrain, Syrien og Yemen, og regeringerne i disse lande må ikke reagere med at øge den voldelige undertrykkelse. Det er umuligt at retfærdiggøre alvorlige forbrydelser som f.eks. udenretslige drab, bortførelser og forsvindinger, vilkårlige arrestationer, tortur og uretfærdige rettergange.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning. Efter min mening bør EU omvurdere sine bilaterale forbindelser med Syrien, Bahrain og Yemen i lyset af deres voldelige undertrykkelse af demonstranter, ligesom det bør suspendere forhandlingerne om en fremtidig associeringsaftale med Syrien. Jeg er også bekymret over tilstedeværelsen af internationale tropper i Bahrain, og jeg vil opfordre til en undersøgelse af 54 dødsfald blandt protesterende i Yemen.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Dobbeltmoralen dominerer fortsat den eksterne politik hos det flertal, der styrer EU. Det er denne beslutning et glimrende eksempel på. Den kritiserer med rette Ali Abdullah Saleh og Bashar al-Assad, men ikke Bahrains konge. Beslutningen omtaler de døde og sårede ofre for den yemenitiske og syriske regerings undertrykkelse, men ikke ofrene i Bahrain. Der er ingen begrundelse for at udvise en sådan respekt. Jeg nægter at støtte denne hykleriske tekst, der under påskud af at fordømme nogle benåder de andre.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Syrien, Bahrain og Yemen har oplevet en række folkelige opstande, som de har slået hårdt ned på. Efter min mening er det ikke den bedste måde at håndtere situationen på, da vold blot avler mere vold. Regeringerne i disse lande er nødt til at indgå i en dialog med demonstrationernes ledere for at nå frem til en forståelse, der vil forhindre dødsfald og blodbad. Myndighederne i disse stater bør interessere sig for at gennemføre konkrete reformer, der giver borgerne adgang til den samme grad af demokrati, frihed og retfærdighed, som findes i de fleste andre lande.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da EU efter min mening gennem en diplomatisk indsats kan fremme en proces med demokratisk og fredelig forandring i Bahrain, Yemen og Syrien. Jeg støtter disse landes befolkninger, der ligesom alle os andre ønsker sig forbedrede økonomiske forhold, færre sociale uligheder, bekæmpelse af korruption og nepotisme, gennemførelse af demokratiske reformer samt sikring af grundlæggende menneskerettigheder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemmer ja. Jeg støtter Europa-Parlamentets skarpe fordømmelse af sikkerhedsstyrkernes voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen samt dets kondolencer til ofrenes familier. Parlamentet giver endvidere udtryk for sin solidaritet med befolkningerne i disse lande, glæder sig over deres mod og beslutsomhed og erklærer sin fulde støtte til deres legitime demokratiske forhåbninger. Det opfordrer også myndighederne i Bahrain, Syrien og Yemen til at afstå fra magtanvendelse mod demonstranterne samt til at respektere deres forsamlings- og ytringsfrihed. Parlamentet fordømmer de bahrainske og yemenitiske myndigheders indgriben i lægebehandling samt deres hindring og begrænsning af adgangen til sundhedsfaciliteter. Det understreger, at de, der er ansvarlige for tab af menneskeliv og forvoldte skader, bør holdes ansvarlige og retsforfølges, og det opfordrer myndighederne til øjeblikkelig at løslade alle politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere og journalister samt alle dem, der tilbageholdes på grund af deres fredelige aktiviteter i forbindelse med demonstrationerne.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den aktuelle situation i adskillige afrikanske lande samt i Bahrain, Syrien og Yemen er resultatet af indbyggernes legitime forhåbninger om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at indføre ægte demokrati. Det er velkendt, at disse lande altid har haft undertrykkende love, der begrænser indbyggernes udøvelse af deres borgerlige og politiske rettigheder. Følgelig har indbyggerne et stærkt ønske om politiske og sociale reformer.

Desværre reagerer regeringerne på disse legitime krav med voldelig undertrykkelse og anvendelse af love mod terrorisme, der skal retfærdiggøre udenretslige henrettelser, tortur, bortførelser og forsvindinger af mange demonstranter. I dag er antallet af døde, sårede og arresterede i Syrien, Bahrain og Yemen utrolig højt. Regeringernes overdrevne brug af magt mod demonstranter har krænket alle internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder.

Jeg kan tilslutte mig ordførerens fordømmelse af sikkerhedsstyrkernes voldelige angreb på fredelige demonstranter i disse lande, hvilket har knust deres legitime demokratiske forhåbninger. Vi udtrykker vores fulde solidaritet og støtter befolkningernes mod og beslutsomhed.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen er en uforudsigelig igangværende proces og ikke en blodig, men ustoppelig march imod demokrati. Den politiske baggrund i Syrien og Yemen har længe været autoritær eller direkte diktatorisk. Det gør imidlertid ikke oppositionen til et helt demokratisk alternativ. Specielt i Yemen, der er et lovløst og fragmenteret statssamfund, er styrkerne under oppositionens paraply værter for eller i fare for at give efter for terroristiske eller radikale antidemokratiske kræfter. Tidligere var "stabilitet" i Mellemøstens udenrigspolitik en erstatning for passivitet eller status quo. Det var bestemt ikke et overvurderet koncept. Nu kan det blive undervurderet. De europæiske og i høj grad de demokratiske interesser vil være bedre tjent med en rationel og ikkefølelsesmæssig tilgang. Behovet for demokrati i lande med en lang tradition for politisk undertrykkelse skal ikke være undergangen for en fremtidig demokratisk proces. Det betyder ikke, at Assads eller Salehs regimer skal understøttes, men at løsningen bør være en forhandlet exitstrategi snarere end en voldelig og ukontrolleret regimeændring. Forsigtighed og klarhovedet politik er langt mere hensigtsmæssige i lande og regioner, der kan gå fra ét undertrykkelsessystem til et andet.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I dag har Europa-Parlamentet vedtaget en beslutning, der opfordrer til en genvurdering af EU's forbindelser med Syrien, Bahrain og Yemen for at tage hensyn til de folkelige opstande i disse lande. Hvis jeg troede, at det virkelig var EU-institutionernes hensigt, ville jeg fuldt ud støtte beslutningen. Det centrale element i beslutningsforslaget er opfordringen til "at udsætte de videre forhandlinger om underskrivelsen af den fortsat uafgjorte associeringsaftale mellem EU og Syrien" og det faktum, at "indgåelsen af en sådan aftale skal afhænge af de syriske myndigheders evne til at gennemføre de forventede demokratiske reformer i håndgribelig form". Det har jeg noteret mig. Jeg må imidlertid pointere, at det i beslutningen indrømmes, at "underskrivelsen af denne aftale har været udskudt på Syriens anmodning siden oktober 2009". Man kan derfor kun undre sig over den faktiske effekt af denne erklæring. Jeg har derfor undladt at stemme om teksten.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Denne afstemning i Europa-Parlamentet, der efterfølger adskillige beslutninger siden jasminrevolutionen i Tunesien, er et bevis på, at begivenhederne i den arabiske verden er en bølge, hvis størrelse og levetid ingen kan forudsige. Det må indrømmes, at situationen er forskellig i de forskellige lande, men i sidste ende er disse folkelige bevægelser udtryk for et urokkeligt ønske om demokrati, frihed og retfærdighed. EU må ikke tillade en undertrykkelse af befolkningens legitime og fredelige krav gennem brugen af vold, hvilket desværre synes at være det eneste svar fra regimer, der står med ryggen mod muren. Europa skal udtrykke sig i bestemte vendinger – specielt gennem Kommissionens højtstående repræsentant/næstformand – for at bekræfte dets støtte til de offentlige demonstrationer i disse lande, der kræver respekt for de grundlæggende værdier, der fremmes og forsvares af EU. Vores Parlament, der betragtes som demokratiets tempel, skal gentage sin solidaritet med disse mennesker og støtte dem i deres demokratiske overgangsproces. Det er derfor helt afgørende, at vi reviderer vores forbindelser med landene i Nordafrika, Nærøsten og Mellemøsten, så vi i fællesskab kan opbygge et område med stabilitet, fred og velstand.

Forslag til beslutning RC-B7-0228/2011 (De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag. Jeg finder det vigtigt at effektivisere udviklingsbistanden, og efter min mening er der brug for en sammenhængende politik til støtte for områder som handel og udviklingssamarbejde, klimaforandringer, landbrug etc. EU skal have en fælles holdning til de mindst udviklede lande (LDC-landene), og det bør ikke lade økonomiske og finansielle kriser bringe udviklingen af partnerskaber med LDC-landene i fare. Det er helt afgørende, at det globale engagement med hensyn til at tackle LDC-landenes særlige behov, hvad angår en bæredygtig udvikling inden for alle økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter og med hensyn til at støtte dem i bestræbelserne på at udrydde fattigdom, bekræftes under denne konference.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Forud for Istanbul-konferencen i maj måned har EU bekræftet sin støtte til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene i udviklingslandene samt sit engagement i særlige støtteprogrammer. Skønt der har været markante fremskridt i nogle lande og regioner, har man langt fra nået målsætningen om at halvere verdens fattigdom. 11 mio. børn dør fortsat hvert år som følge af sygdomme, der kan behandles, og størstedelen af dem dør, inden de fylder fem år. Hvert fjerde menneske har ikke adgang til drikkevand. 114 mio. børn har fortsat ikke adgang til en almen uddannelse. Ca. 600 mio. kvinder er fortsat analfabeter, og lige så mange mennesker har ikke adgang til fremskridt.

Den manglende opfyldelse af målene fra 2001 vil ikke tage modet fra de industrialiserede lande, der tværtimod fortsat vil sørge for at sætte støttekrævende lande øverst på den internationale dagsorden og fremme udbuddet af nye målrettede finansieringskilder samt udarbejdelsen af samarbejdsprogrammer. En genopretning af disse lande og sikringen af en fremtid for tusindvis af mennesker kræver engagement, stor politisk beslutsomhed og en vedvarende mobilisering af finansielle ressourcer, og EU opfylder alle disse betingelser.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande, fordi forslaget ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på problemet med manglende effektivitet i den internationale bistand. Beslutningsforslaget samt Kommissionens redegørelse under parlamentsdebatten ignorerer den aktuelle kritiske debat om de seneste 50 års internationale bistand til landene på den sydlige halvkugle samt den lære, man kan drage af tidligere fiaskoer og succeser. Hvad er årsagen til den monumentale fiasko i bistanden til Afrika? Og hvad er årsagen til den monumentale fiasko i Verdensbankens politikker om udvikling og fattigdomsreduktion? Hvad er årsagen til den enorme skandale med de seneste 10 års udviklingsbistand til Afghanistan? Hvorfor har politikkerne til eliminering af fattigdom i Kina, Vietnam og Brasilien været så utrolig vellykkede? Hvis ikke vi kan besvare disse vanskelige spørgsmål, bliver vi aldrig i stand til at bruge de 60 mia. EUR i udviklingsbistand til gavn for de mindst udviklede lande.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande bør fokusere på politik-kohærens i udvikling, fordi den har stor betydning for fattigdomsreduktionen. Ud over de eksisterende udfordringer er situationen i LDC-landene blevet forstærket af den nylige globale finans-, fødevare-, klimaændrings- og energikrise. Derfor bør denne FN-konference være resultatorienteret på basis af klare indikatorer og have en målsætning om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020 kombineret med en effektiv og gennemsigtig tilsyns- og opfølgningsmekanisme.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er meget beklageligt, at 48 lande i øjeblikket er klassificeret som mindst udviklede lande (LDC-lande), og at 75 % af de 800 mio. indbyggere i disse lande lever for under 2 USD om dagen. Det langsigtede mål for udviklingssamarbejdet bør være etablering af betingelser for en bæredygtig økonomisk udvikling samt en retfærdig omfordeling af velstand. Fred og sikkerhed er helt afgørende for udviklingspolitikkens effektivitet, og EU bør koordinere sin tilgang bedre med henblik på at løse stabilitetsproblemer i LDC-lande og støtte bestræbelserne på at opnå kapacitet til at opbygge fredelige, demokratiske og inkluderende stater. Det er også vigtigt at prioritere fødevaresikkerhed, landbrug, infrastruktur, kapacitetsopbygning samt specielt økonomisk vækst og adgang til teknologi og endelig LDC-landenes menneskelige og sociale udvikling.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Mens man på de tidligere konferencer har fokuseret på principper, vil den fjerde FN-konference forhåbentlig være gearet til at fastsætte resultater og udtænke klare indikatorer for at halvere antallet af mindre udviklede lande inden 2020. Ud af de 51 underudviklede lande, i hvilke 78 % af befolkningen lever for mindre end 1,25 USD om dagen, har kun tre bevæget sig ud af denne kategori i de seneste år. Situationen er bekymrende, da disse lande er mest sårbare over for prøvelser såsom finans- og fødevarekrisen samt klimaforandringer, samtidig med at de kæmper med ekstrem fattigdom, manglende infrastruktur og stigende arbejdsløshed.

Denne virkelighed fremhæver det faktum, at det internationale samfund desværre ikke har levet op til forpligtelserne i Bruxelles-handlingsprogrammet. Forhåbentlig vil vi under konferencen – hvor jeg repræsenterer Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet – fokusere på at skabe konsistens med hensyn til udviklingspolitikker og metoder til gennemførelse af innovative finansieringsmekanismer med henblik på at yde mere effektiv hjælp til disse lande, der har brug for tilskyndelse til at gennemføre passende politikker.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande skal præsentere foranstaltninger, der skal gøre det muligt at integrere disse lande i den globale økonomi og forbedre deres adgang til EU's markeder. Kommissionen bør overveje at øge bistanden til disse lande for at minimere omkostningerne ved liberaliseringen af deres markeder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Trods mange års teknisk og finansiel bistand til de mindst udviklede lande (LDC-landene) er det helt afgørende at erkende, at disse lande ikke har formået at løfte sig ud af denne status, og at de fortsat har permanente svagheder og behov. Det er kun rimeligt at nævne de exceptionelle omstændigheder i Cap Verde, sådan som den vedtagne beslutning gør, da landet trods manglende ressourcer har formået at løse nogle af dets problemer og forbedre befolkningens levevilkår. Jeg vil derfor lykønske Cap Verdes befolkning, regering og partier med dette, da de har formået at træffe foranstaltninger på en ansvarlig og respektabel måde. Dette portugisisktalende land er i dag et eksempel til efterfølgelse af LDC-landene. Trods handelsmæssige begrænsninger og problemer med uddannelse og adgang til informationer, ressourcer og produktionsenheder kan det ikke understreges nok, at underudviklingen af LDC-landene primært skyldes beslutningstagernes manglende evner og institutionernes ineffektivitet, da landenes indbyggere er så dygtige i andre henseender.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC-IV) finder sted i Istanbul i Tyrkiet den 9.–13. maj i år. EU, der altid har været toneangivende med hensyn til at støtte udviklingslandene gennem fattigdomsbekæmpelsesprogrammer – hvortil de finansielle bevillinger er tredoblet i de seneste år – er meget engageret i organiseringen af dette møde. Parlamentet bliver også repræsenteret af en delegation, der præsenterer velgennemtænkte forslag, skønt dens observatørstatus ikke vil tillade den store synliggørelse, og forhåbentlig vil dette repræsentere store fremskridt i bestræbelserne på at vinde "kampen" om bæredygtig udvikling og retfærdig vækst for disse lande. Da alle lande har et medansvar for at støtte de mindst udviklede lande (LDC-landene) og opfylde millenniumudviklingsmålene, er jeg enig i forslagene i dette fælles beslutningsforslag, og jeg vil gerne se målsætningen om en halvering af antallet af LDC-lande inden 2020 opfyldt. LDC-IV skal støtte konkrete foranstaltninger, der medvirker til at finde løsninger på LDC's udviklingsbehov, bekæmpe fattigdom og sikre borgerne en pæn indtægt og en anstændig tilværelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I forbindelse med De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande er det passende at tænke på de millenniumudviklingsmål, som FN's generalforsamling vedtog i 2000, og vurdere deres gennemførelse – specielt bekæmpelse af fattigdom og sult, fremme af lighed mellem mænd og kvinder, mere og bedre sundhedspleje for mødre og børn, bekæmpelse af hiv/aids, udvikling af miljømæssig bæredygtighed samt universel almen uddannelse. Med hensyn til udviklingspolitik er der et klart misforhold mellem EU's ord og handlinger. Vi råder over de nødvendige ressourcer til at udrydde fattigdom. Disse ressourcer øges tilmed som følge af fordelene ved den videnskabelige og teknologiske udvikling. Ikke desto mindre ser vi en stigning i den globale fattigdom. Det er resultatet af det system, der dominerer verden, nemlig den uretfærdige og ulige kapitalisme. Vi vil fremhæve betydningen af det alternative beslutningsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre samt ændringsforslagene til det fælles beslutningsforslag – som desværre blev forkastet af flertallet – der bl.a. fokuserer på emner som fødevaresuverænitet, landbrugsudvikling samt behovet for at standse EU's afpresning af en række udviklingslande på baggrund af de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er yderst vigtigt at støtte verdens fattigste og mest skrøbelige lande, der tæller næsten 50 lande, hvis befolkninger lider under effekterne af gentagne fejlslagne forsøg på at implementere konklusionerne fra flere successive FN-konferencer.

I de fleste tilfælde skyldes de kolonialisme samt udnyttelse af landenes rigdomme og befolkninger. Det er hverken skæbnens uafvendelighed eller uundgåelige naturlige begrænsninger eller bånd, der gør disse lande fattige. Tværtimod råder adskillige af dem over meget store naturrigdomme.

I andre tilfælde er det den fortsatte kapitalistiske udnyttelse med uretfærdigheden og umenneskeligheden af et system – der er verdens dominerende form for økonomisk og social organisation – der støttes af asymmetriske forhold, der skaber og bevarer uligheder.

Det er resultatet af frihandel, af finansiel deregulering, af den ulovlige, men tilladte kapitalflugt til skattelylande samt af krig og konflikter, der opstår som følge af stridigheder om naturressourcer.

Det er ved at bryde med fundamentet for dette system og gennem en ægte og solidaritetsbaseret politik af samarbejde og udviklingsbistand, at der er en mulighed for at frigøre disse mennesker og udvikle deres lande.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Mere end 40 lande i verden hører ind under kategorien af mindst udviklede lande. Jeg glæder mig over EU's forsøg på at deltage aktivt i FN-konferencen på topniveau, og jeg forventer konkrete forpligtelser. I de seneste 10 år har verdens fattigste lande gjort større fremskridt end i det foregående årti. Ikke desto mindre er der fortsat mange problemer: stigende afhængighed af importerede varer, fattigdom, det lave niveau af menneskelig kapital samt sårbarheden over for klimaforandringer og naturkatastrofer. Disse problemer skal løses fra alle sider, men to punkter er særlig vigtige. For det første skal investeringerne i disse lande dirigeres hen til økonomiens produktive sektorer. For det andet er det nødvendigt at hjælpe med opbygningen af demokratiske strukturer i disse lande, så de får mulighed for at træffe uafhængige valg om strategiske prioriteter uden udenlandsk indblanding. Udsving på råvaremarkederne og konsekvenserne heraf er et særligt problem, der skal løses. Fra et langsigtet perspektiv er svaret en diversificering af økonomien. På kort og mellemlang sigt er det vigtigt at kontrollere prischok på specielt levnedsmiddelområdet. Med hensyn til EU's position er det vigtigt at fokusere på sammenhængende eksterne politikker. Kommissionens meddelelse af 16. februar er grundig, men den skal have en mere kritisk tilgang. Vi må erkende, at ikke alle EU-aktiviteter inden for handel eller direkte udenlandske investeringer er i tråd med udviklingspolitikken. Efter min mening bør de være underordnet denne politik.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der efter De Forenede Nationers tredje konference om de mindst udviklede lande (LDC-III) og vedtagelsen af Bruxelles-handlingsprogrammet har været positive tiltag i form af f.eks. "Everything But Arms"-initiativet samt stigningen i den statslige udviklingsbistand, der blev fordoblet mellem 2000 og 2008, og i de direkte udenlandske investeringer, der steg fra 6 mia. USD til 33 mia. USD, hvilket gjorde det muligt for 19 lande at nå op på en vækstrate på 3 %. LDC-IV bør være resultatorienteret på basis af tydelige indikatorer og en målsætning om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020 kombineret med en effektiv og gennemsigtig overvågning samt opfølgningsmekanismer. Jeg vil understrege behovet for at prioritere fødevaresikkerhed, landbrug, infrastruktur, kapacitetsopbygning, inklusiv økonomisk vækst, adgang til teknologier samt menneskelig og social udvikling i LDC-landene.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette forslag. Efter min mening bør LDC-IV fokusere på politisk kohærens for udvikling som en vigtig faktor for et politisk skift på nationalt og internationalt plan, og jeg vil derfor opfordre til, at politikskabelse på alle områder – f.eks. handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finansiering – skal støtte LDC-landenes udviklingsbehov for at bekæmpe fattigdom og sikre anstændige indtægter og livsgrundlag. Jeg vil opfordre EU til at leve op til dets forpligtelser med hensyn til markedsadgang og gældslettelse samt til på ny at bekræfte vigtigheden af at nå ODA-målet på 0,15–0,20 % af BNI til LDC-landene samt til med dette for øje at mobilisere nationale ressourcer samt – som en supplerende foranstaltning – innovative finansieringsmekanismer.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter min mening skal De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre en integration af disse lande i den globale økonomi og forbedre deres adgang til EU-markederne. Trods en ihærdig indsats fra mange sider er målene imidlertid endnu ikke nået, skønt Cap Verde skiller sig positivt ud, da det har haft nogen succes med f.eks. at hæve borgernes livskvalitet i forhold til niveauet i de øvrige mindst udviklede lande.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) I kølvandet på den økonomiske krise i udviklingslandene er der fulgt handelsrestriktioner, der til gengæld holder de mindre udviklede lande i et økonomisk kvælertag. I de seneste seks måneder har familier på grænsen af absolut fattigdom oplevet en 15 % stigning i fødevarepriserne, der ifølge Verdensbanken er steget med 29 % siden 2009. Følgelig kan man ikke ignorere de fattige landes nylige officielle anmodning om en ophævelse af eksportrestriktionerne. Den økonomiske krise hæmmer bestemt forhandlingerne. Skrappe forhandlinger på ryggen af folk, der lever i absolut fattigdom er imidlertid i bedste fald moralsk tvivlsomme.

Dette særlige beslutningsforslag, som jeg støtter, understreger og fremhæver specifikke politikker, der skal ændre situationen på både nationalt og internationalt plan inden for adskillige sektorer såsom handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investeringer og finans.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne beslutning ønsker Europa-Parlamentet at bidrage til De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande. Jeg støtter dette bidrag, men jeg mener også, at konferencen bør fremme sammenhængende udviklingspolitikker ved at fremme foranstaltninger inden for alle områder – f.eks. handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – for at give stærk støtte til udviklingsbehovene i de mindst udviklede lande (LDC-landene), for at bekæmpe fattigdom og for at sikre anstændige indtægter og levevilkår. Ligesom i den beslutning, jeg stemte for, vil jeg også understrege, at Cap Verde i 2007 var et af tre lande, der trak sig selv ud af deres status som LDC-lande. Det er et land med få ressourcer, som ikke desto mindre formåede at kæmpe for vækst og fattigdomsbekæmpelse. Jeg vil derfor lykønske Cap Verdes indbyggere og regering.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte ja. Med denne beslutning mener Europa-Parlamentet, at: 1. LDC-IV bør være resultatorienteret på basis af klare indikatorer og en målsætning om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020; 2. LDC-IV skal fokusere på politisk kohærens for udvikling som en vigtig faktor for et politisk skifte på nationalt såvel som på internationalt plan, og Parlamentet opfordrer derfor til, at politikskabelse på alle områder – f.eks. handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – skal støtte LDC-landenes udviklingsbehov for at bekæmpe fattigdom og sikre anstændige indtægter og livsgrundlag; 3. EU bør leve op til sine forpligtelser vedrørende markedsadgang og gældslettelse; 4. man atter skal bekræfte vigtigheden af at nå ODA-målet på 0,15–0,20 % af BNI til LDC-landene, og at man med dette for øje skal mobilisere nationale ressourcer samt – som en supplerende foranstaltning – innovative finansieringsmekanismer.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I dag er 48 lande i verden klassificeret som mindst udviklede lande, i hvilke ca. 800 mio. mennesker lever for mindre end 2 USD om dagen. Fra 2000 til 2010 steg indekset for menneskelig udvikling i gennemsnit med blot 0,04 % i de mindst udviklede lande. Denne svage stigning fjerner dem mere og mere fra de otte millenniumudviklingsmål, som FN opstillede i 2000.

Heldigvis blev der efter De Forenede Nationers tredje konference truffet nogle positive foranstaltninger inden for statslig udviklingsbistand, således at ca. 19 lande nåede op på en vækstrate på 3 %. Ligesom ordføreren finder jeg det vigtigt at understege betydningen af De Forenede Nationers fjerde konference. De principielle mål skal fokusere på udviklingspolitik, landbrug og fiskeri, og de skal forsøge at skaffe konkrete resultater og innovativ finansiering. Forhåbentlig vil bidraget til en bæredygtig udvikling også kunne omsættes til støtte til sundhed, uddannelse og demokratifremme og fastholde respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som væsentlige komponenter af EU's udviklingspolitik.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) For tiden findes der 48 mindst udviklede lande (LDC-lande), hvilket betyder, at hvert fjerde land i verden falder inden for denne kategori. Kategorien af LDC-lande blev skabt af FN's generalforsamling i starten af 1970'erne – altså for over 40 år siden. Siden da er antallet af LDC-lande fordoblet, og det er kun lykkedes tre lande (Botswana, Maldiverne og Cape Verde) at kæmpe sig ud af gruppen. Det viser, at fattigdommen spreder sig, og at den hidtidige effekt af diverse foranstaltninger knapt er mærkbar. Den kritiske situation er yderligere forværret af den økonomiske krise, hvis effekter i høj grad har påvirket LDC-landene og forværret deres problemer. Problemerne stammer primært fra gæld, høje fødevare- og brændstofpriser samt klimaændringer. Jeg støttede derfor beslutningen om De Forenede Nationers fjerde konference om LDC-landene i fuld overbevisning og bevidsthed om dens betydning.

Der er behov for en dyb og omfattende analyse og diagnose af LDC-landenes situation samt for konkrete forslag til løsninger, der på kort sigt skal forbedre leveforholdene for borgerne i disse lande, og som på lang sigt skal hjælpe dem ud af denne gruppe. Som medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vil jeg også gøre særlig opmærksom på manglende kontrolmekanismer for det arbejde, der er gennemført. Vi mangler ikke politisk vilje og villighed til at hjælpe, men desværre overvåger vi ikke vores indsats i tilstrækkelig grad, og derfor er den ikke særlig effektiv.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Som en af forfatterne til beslutningen om De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC-landene) finder jeg det helt afgørende, at Europa-Parlamentet udviser et urokkeligt engagement over for indbyggerne i LDC-landene. Med stigningen i antallet af lande, der falder ind under denne kategori (antallet af LDC-lande er steget fra 25 til 48 siden 1971), skal det internationale samfund forstærke indsatsen for at nå målsætningen om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020. Ud fra dette synspunkt er det yderst vigtigt at sikre en ægte politisk kohærens mellem de politikker, der direkte påvirker LDC-landene – f.eks. udviklingsbistand, handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – for at reducere fattigdommen og sikre indbyggerne i LDC-landene anstændige indtægter og livsgrundlag.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande. I denne beslutning støtter Europa-Parlamentet princippet om kohærens mellem de forskellige EU-politikker inden for udviklingsbistand og samarbejde. Det betyder, at EU i sine forbindelser med de mindst udviklede lande skal udarbejde sine politikker inden for alle områder – herunder handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – på en sådan måde, at de støtter de pågældende landes udviklingsbehov. Beslutningen bekræfter endvidere vigtigheden af at nå ODA-målet på 0,15–0,20 % af BNI til LDC-landene, og den advarer om de negative effekter af erhvervelsen af landbrugsjorder i form af f.eks. ekspropriation af mindre landmænd samt uholdbar anvendelse af land og vand. Kohærensprincippet er skabt for at undgå tilkendegivelser om gode intentioner, der aldrig føres ud i livet, samt uforenelige sektorspecifikke politikker. Nu skal det blot gennemføres.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Med min stemme ønskede jeg at gentage mit engagement i bekæmpelsen af fattigdom uanset dens årsager eller virkninger. En ubarmhjertig kløft åbner sig mellem de mindst udviklede lande og verdensøkonomien, hvilket skaber en ond cirkel med indbyggerne som ofre. Vi er alle ansvarlige for forsinkelserne i opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene, hvilket gør en koordineret indsats fra EU og FN til en hastesag. Der er velkendte prioriterede områder: fødevaresikkerhed, adgang til vand og sundhedspleje samt læse- og skrivefærdigheder. Løsningerne er også velkendte, men desværre omsættes de gode intentioner sjældent i handling. Ikke desto mindre er det i arbejdet med at sikre en bedre fordeling af velfærd, med at støtte LDC-landene i vejen mod vækst og demokrati samt med at bekæmpe den vanvittige spekulation i råvarepriser, at disse meget sårbare lande vil kunne slippe ud af den onde fattigdomscirkel. Det er ikke kun et ansvar, men også et sikkerhedsmæssigt krav for EU, fordi fattigdom desværre ofte er en kilde til ustabilitet.

Forslag til beslutning B7-0226/2011 (statusrapport for 2010 om Island)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da jeg støtter Islands tiltrædelse af EU, forudsat at landets regering sikrer sig borgernes støtte til dette nationale politiske engagement.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg glæder mig over Islands udsigt til at komme med i EU, da landet har en stærk demokratisk tradition og samfundskultur, således at det uhindret kan komme med i gruppen af EU-medlemsstater. Efter min mening vil Islands tiltrædelse af EU forbedre EU's udsigter til at spille en mere aktiv og konstruktiv rolle i Nordeuropa og Arktis og bidrage til multilateral styring og bæredygtige politiske løsninger i regionen. Island er allerede en aktiv deltager i Nordisk Råd samt i EU's nordlige dimension, Det Euro-arktiske Barentsråd samt Det Arktiske Råd, der er det vigtigste multilaterale forum for samarbejde i Arktis. Islands tiltrædelse af EU vil yderligere forankre den europæiske tilstedeværelse i Det Arktiske Råd. Island kan også yde et værdifuldt bidrag til EU's miljø- og energipolitik på grund af dets erfaring med vedvarende energikilder, specielt med hensyn til brugen af geotermisk energi, miljøbeskyttelse og foranstaltninger vedrørende klimaforandring.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for statusrapporten for 2010 om Island, der er udarbejdet af min kollega Christian Preda, fordi tiden efter min mening er inde til at vurdere landets udsigter til et EU-medlemskab. Under forhandlingerne med EU har de islandske myndigheder udvist et ægte engagement i processen samt en stærk politisk vilje til i god tid at opfylde tiltrædelseskriterierne.

Først og fremmest har Island en lang demokratisk tradition. Beskyttelse af menneskerettigheder og samarbejde med førende internationale organisationer er topprioriterede emner på Islands politiske dagsorden. På den økonomiske front har myndighederne allerede udtænkt en præ-tiltrædelsesstrategi for at sikre en diversificering af deres erhvervssektorer og en udtræden af recessionen. Jeg tror, at Island er i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger med et EU-medlemskab. Jeg skal nævne, at landet i øjeblikket har opfyldt betingelserne for 10 forhandlingskapitler. I denne forbindelse glæder jeg mig over Kommissionens initiativ til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Island i juni måned.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Denne rapport giver et godt overblik over de aktuelle relationer mellem EU og Island. Lige siden Paristraktaten har vi bevaret venlige, tætte og imødekommende forbindelser med dette land, der har været hårdt ramt at den økonomiske og finansielle krise samt bankkrisen. Der skal gennemføres reformer, og vi skal fremme dem.

Siden starten på tiltrædelsesprocessen har vi indledt en åben og konstruktiv dialog med den islandske regering, der også har udtrykt ønske om at komme med i euroområdet. En udvidelse, der omfatter Island, vil give større europæisk politisk kohærens i den arktiske region, specielt hvad angår fiskeri, søtransport, videnskabelig forskning og bevaring af det naturlige miljø. Europa er imidlertid ikke en krykke eller en kur til afhjælpning af en økonomisk krise. Det er op til Island klart at tilslutte sig en ægte integrationsproces med resten af Europa.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over udsigten til at få et land med en stærk demokratisk tradition og en solid samfundsstruktur som en ny EU-medlemsstat. Island har haft gode resultater med hensyn til at fremme menneskerettigheder og sikre et højt samarbejdsniveau med internationale mekanismer til beskyttelse af menneskerettigheder. Islands tiltrædelse af EU vil derfor styrke EU's rolle med hensyn til at fremme og forsvare menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden. Med landets erfaring kan Island også yde et værdifuldt bidrag til EU's politik inden for vedvarende energi og specielt med hensyn til udnyttelse af geotermisk energi, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer. Islands tiltrædelse af EU vil forbedre EU's udsigter til at spille en mere aktiv og konstruktiv rolle i Nordeuropa og Arktis gennem bidrag til multilateral styring og bæredygtige politiske løsninger i regionen.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne rapport. I bestræbelserne på at gennemføre en hurtig udvidelse frygter jeg, at Europa-Parlamentet og EU-institutionerne ignorerer spørgsmål af strategisk betydning for medlemsstaterne. Det er yderst beklageligt, at Island og Færøerne endnu en gang har pustet deres foreslåede fangster af makrel for 2011 op, hvorved de bringer bestanden i fare og truer vores pelagiske fiskerisektor. Denne skandaløse opførsel udstiller den løgn, at Island går forrest i kampen for en bæredygtig fiskeriforvaltning. Sidste sommer hørte vi, at Kommissionen som svar på Islands uforsonlige holdning i denne sag overvejede at udsætte forhandlingerne om Islands tiltrædelse af EU, og ikke desto mindre er der åbenbart ikke sket meget på denne front. Islands medlemskab af "EU-klubben" kan og bør indstilles, så længe Island på det groveste ignorerer klubbens regler. Skal vi virkelig, som det stod i en avisoverskrift, se på, at Island efter at have styrtet sine banker i grus, får vores mest værdifulde fiskeri til at forsvinde?

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for statusrapporten for 2010 om Island, da vi efter min mening bør støtte et af de ældste europæiske demokratiers tiltrædelse af EU, forudsat at det opfylder de nødvendige betingelser som f.eks. afskaffelse af hvalfangster og handel med produkter, der er udvundet af hvaler.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Af alle lande, der foreslås en tiltrædelse af EU, er Island bedst forberedt til opgaven og til at overtage de værdier og principper, der styrer EU's handlinger. Efter min mening vil EU få gavn af Islands bidrag. Generelt set har Island de samme standarder, som EU stræber efter, og i nogle tilfælde er de tilmed højere. Jeg mener, at de manglende justeringer ikke bør kunne udskyde tiltrædelsesprocessen nævneværdigt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette beslutningsforslag vedrører statusrapporten for 2010 om Islands fremskridt i retning af et EU-medlemskab. Forhandlingerne om Islands tiltrædelse startede i juli 2010. Efter min mening skal der opstilles nødvendige betingelser for at færdiggøre Islands tiltrædelsesproces og sikre en vellykket tiltrædelse. Der er tale om et land med en stærk demokratisk tradition og en solid samfundskultur, og dets tiltrædelse vil styrke EU's rolle med hensyn til at fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden. Island tilhører Den Europæiske Frihandelssammenslutning og har en markedsøkonomi, der kan give visse fordele for EU, specielt inden for vedvarende energikilder. Island skal ikke desto mindre udvise en ægte interesse og samarbejdsvilje med hensyn til at løse udestående spørgsmål i fiskeriforvaltningssektoren. Ifølge den aktuelle rapport er der gjort visse fremskridt, men der er fortsat lang vej endnu, specielt med hensyn til fiskerisektoren. Forhåbentlig kan der findes en hurtig løsning på disse udestående spørgsmål, så Island får en vellykket tiltrædelsesproces.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores principielle holdning til processerne vedrørende nye landes tiltrædelse af EU er velkendt: Når beslutningen træffes, skal den baseres på de involverede personers vilje, som bør respekteres. Vi afventer derfor det islandske folks holdning til EU-tiltrædelsen, så vi fremover kan tage hensyn hertil. Foruden hensynet til dette princip afstod vi også fra at stemme på grund af den grundlæggende præmis for EU's udvidelsesproces i betragtning af den kapitalistiske natur af integrationsprocessen og de mål, den forfølger. Når først de afsidesliggende regioner, der er et resultat af tidligere udvidelser, er blevet udtømt, er der behov for at vokse mere og få nye markeder.

Vi er utilfredse med nogle af de krav, som EU bl.a. stiller til Island i rapporten. Det gælder f.eks. kravene om at liberalisere en række sektorer og i særdeleshed finanssektoren, hvilket er særlig alvorligt, fordi det var en af de sektorer, der var årsag til landets krise, som det kun lykkedes at afslutte på grund af en klar statslig intervention.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi undlod at deltage i denne afstemning på grund af vores holdning til EU's udvidelse. Vi afventer det islandske folks holdning til EU-tiltrædelsen, så vi fremover kan tage hensyn hertil.

Når det er sagt, er vi utilfredse med nogle af de krav, som EU bl.a. stiller til Island i rapporten, og som vi er helt uenige i. Det gælder f.eks. kravene om at liberalisere en række sektorer og i særdeleshed finanssektoren, hvilket er særlig alvorligt, fordi det var en af de sektorer, der var årsag til landets krise, som det kun lykkedes at afslutte på grund af en klar statslig og folkelig intervention.

Vi afventer fremtidige udviklinger og specielt folkeafstemningen den 9. april 2011 for at få en tydeligere holdning til landets medlemskab.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg undlader at stemme om denne tekst, sådan som jeg gør i forbindelse med alle afstemninger om rapporter vedrørende tiltrædelsesforhandlinger med et europæisk land. Det er ikke, fordi jeg bestrider Islands ret til at komme ind i EU, men fordi det efter min mening ikke er godt for landet at komme med. Et stort flertal af den islandske befolkning synes at være af samme opfattelse. Beslutningen om at søge om et EU-medlemskab blev truffet i panikken efter sammenbruddet af landets banksystem og med henblik på at få støtte fra EU.

Alle ved, at Island ønsker at indføre euroen uden at være medlem af EU, hvilket er dumt, når vi kender følgerne heraf og ved, at Island er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schengenområdet. Under alle omstændigheder er det i sidste ende op til de islandske indbyggere at træffe en afgørelse, og hvis de siger "nej", håber jeg, at de bliver hørt.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Island i juli 2010, og fordi det er vigtigt at skabe de rette betingelser for at afslutte tiltrædelsesprocessen med Island og sikre en vellykket tiltrædelse. Island kan yde et vigtigt bidrag til EU's politikker på grund af dets erfaringer med vedvarende energikilder, specielt vedrørende brugen af geotermisk energi, miljøbeskyttelse og foranstaltninger vedrørende klimaændringer. Islands tiltrædelse af EU vil forbedre EU's udsigt til at spille en mere aktiv og konstruktiv rolle i Nordeuropa og Arktis og bidrage til multilateral styring og bæredygtige politiske løsninger i regionen. Det er også vigtigt at give EU-borgerne tydelige og omfattende faktumbaserede oplysninger om følgerne af Islands tiltrædelse. Der skal gøres en indsats herfor, og jeg finder det også vigtigt at lytte til og tage fat på borgernes bekymringer og spørgsmål og tage hensyn til deres synspunkter og interesser.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg måtte helhjertet støtte beslutningen om statusrapporten 2010 for Island, der var til afstemning i Europa-Parlamentet. I fjor viste Island sin vilje til på mange områder at leve op til den europæiske politik og de principper, der inspirerer den. Med landets stærke samfundsmæssige og demokratiske traditioner, fremskridtet med hensyn til at styrke den dømmende magts uafhængighed og den særlige opmærksomhed på det økonomiske aspekt, hvor landet er godt på vej til at opfylde de kriterier, som Europa har opstillet, kan jeg kun være positiv over for landets tiltrædelse af EU – ikke mindst fordi det vil styrke EU's rolle i Det Arktiske Råd. Sikringen af menneskerettigheder, styrkelsen af det lovgivningsmæssige miljø med hensyn til ytringsfrihed og informationsadgang samt de betydelige investeringer i uddannelse, forskning og udvikling med henblik på at bekæmpe den store ungdomsarbejdsløshed, viser landets arbejdsomhed og dets stærke ønske om at stille sig på Europas side. Det er Islands befolkning, der har det afgørende ord. Indbyggerne skal deltage i en folkeafstemning, og forhåbentlig stemmer de for en tiltrædelse af vores store europæiske familie.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvori Parlamentet bl.a. "glæder sig over den aftale, der er indgået mellem repræsentanterne for regeringerne i Island, Nederlandene og Det Forenede Kongerige om Icesave-spørgsmålet, navnlig om garantien for tilbagebetaling af de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med betaling af minimumsgarantien til kunderne i Landsbanki Islands filialer i Det Forenede Kongerige og Nederlandene; glæder sig over, at det islandske parlament den 17. februar 2011 godkendte aftalen med et flertal på tre fjerdedele" og "noterer sig den islandske præsidents beslutning om at sende lovforslaget til folkeafstemning, og håber på en afslutning af den overtrædelsesprocedure, der den 26. maj 2010 blev indledt af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island".

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne tekst fordømmes den islandske befolknings afvisning af at tilbagebetale den gæld, som private banker har pådraget sig, selv om et meget stort flertal stemte imod tilbagebetalingen. De forpligtes omhyggeligt til at anvende Københavnskriterierne. Parlamentet glæder sig over IMF's planer for landet. I teksten stilles der forslag om en kampagne i Island, organiseret af Kommissionen, med den irske kampagne som model inden den nationale folkeafstemning om EU-medlemskab. Jeg stemte imod den gentagne spillen med muskler over for det islandske folk, og tekstens primitive logik om liberal normalisering.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Island har taget konkrete skridt hen imod et fremtidigt EU-medlemskab og er den af kandidaterne, der bedst kan opfylde tiltrædelseskravene. Men den nylige sag om betalingen til Nederlandene og Det Forenede Kongerige af penge tabt af borgere i disse lande, som havde investeringer i en konkursramt islandsk bank, kunne være til hinder for landets medlemskab.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Island har allerede et tæt samarbejde med EU som medlem af EØS, Schengenaftalen og Dublinforordningen. Island har også særdeles gode resultater på menneskeretsområdet. Der investeres meget i uddannelse, forskning og udvikling, hvilket placerer Island højt internationalt på disse områder. Det er imidlertid nødvendigt med den islandske befolknings samtykke, før vi kan tale om et islandsk medlemskab af EU.

Det ville være tilrådeligt at stoppe enhver EU-propaganda, der skal overbevise islænderne om fordelene ved et medlemskab. På det økonomiske plan er det ifølge en OECD-rapport fra maj 2010 lykkedes for Island at konsolidere sin økonomi, og til trods for finanskrisen er landets indkomst pr. indbygger stadig førende i verden. Derfor støtter jeg projektet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Først og fremmest vil jeg gerne gøre det klart, at Islands mulige tiltrædelse af EU afhænger af den islandske befolknings samtykke. Beslutningen skal overlades til befolkningen og må ikke påvirkes yderligere af EU. Hvad angår statusrapporten, tåler Island international sammenligning på adskillige områder og har endda førertrøjen på andre områder. Her tænker jeg bl.a. på indkomst pr. indbygger, uddannelse, forskning og udvikling samt beskyttelsen af menneskerettighederne. Jeg stemte derfor for dette forslag til beslutning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Island er et af Europas ældste demokratier. Af de lande, som søger om optagelse i EU, er det uden tvivl det bedst forberedte land, ikke kun fordi det har demokratiske principper og værdier, som ligner EU's medlemsstaters, men også fordi det har de samme eller højere udviklingsstandarder. Jeg stemte for denne statusrapport 2010, da jeg mener, at EU, når først de nødvendige tiltrædelseskrav er blevet opfyldt – jeg vil her fremhæve afskaffelsen af hvalfangst og handel med hvalprodukter – vil vinde ved dette lands tiltrædelse.

Spørgsmålet om landets tiltrædelse bør udformes behørigt inden for rammerne af EU's fælles politikker, særligt den fælles fiskeripolitik. I lyset af den relativt store rolle, som fiskerisektoren spiller i islandsk økonomi, kan der opstå vanskeligheder med at harmonisere politikker, som er væsentlige for denne sektor.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Med dette forslag glæder Parlamentet sig bl.a. over: udsigten til at få et land med en meget stærk demokratisk tradition og medborgerkultur som nyt medlem af EU; understreger, at Islands tiltrædelse af EU yderligere vil styrke EU's rolle som en af verdens fortalere for og forsvarere af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; roser Island for dets gode renommé med hensyn til at beskytte menneskerettighederne og sikre en høj grad af samarbejde med internationale mekanismer til beskyttelse af menneskerettighederne; støtter det igangværende arbejde for at styrke de lovgivningsmæssige rammer med hensyn til ytringsfrihed og adgang til information; glæder sig i denne forbindelse over Icelandic Modern Media Initiative, hvorigennem både Island og EU vil kunne udtrykke en stærk stillingtagen til spørgsmålet om retlig beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Island har været kandidat til medlemskab af EU siden 2010. Jeg stemte for dette forslag til beslutning, da jeg er overbevist om, at dette land har en fasttømret demokratisk tradition og medborgerkultur, og at dets tiltrædelse yderligere vil styrke EU's rolle som verdensomspændende fortaler for og forsvarer af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne rapport, da jeg støtter Islands tiltrædelse af EU.

Forslag til beslutning B7-0225/2011 (statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag, hvori gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med EU anbefales, men beklager, at Rådet ikke overvejer at indlede forhandlinger som anbefalet af Kommissionen. Jeg vil også gerne give udtryk for min bekymring for de voksende etniske spændinger og manglen på politisk dialog og pressefrihed. De politiske partier bør afslutte boykotten af det nationale parlament og indgå i dialog med institutionerne. Jeg beklager også, at tvisten med Grækenland fortsat blokerer landets vej mod en tiltrædelse af EU. De bilaterale problemer skal løses mellem de pågældende parter i god naboskabsånd og under hensyntagen til EU's overordnede interesser.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette forslag for at anspore til en debat om Rådets og Kommissionens redegørelser om statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Efter min mening er det et meget velafbalanceret forslag. I forslaget gives der udtryk for bekymring over den nuværende politiske situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, herunder oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament, og over risikoen for, at denne udvikling kan have en negativ indflydelse på landets EU-agenda. Landet lykønskes også i anledning af jubilæet for Ohrid-rammeaftalen, der fortsat er hjørnepillen i de interetniske forbindelser i landet, og regeringen opfordres til at tilskynde til fremme af interetnisk samarbejde. Jeg var også glad for den positive vurdering i forslaget om landets fortsatte bestræbelser på at stabilisere regionen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Som medlem af Parlamentets delegation for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien holder jeg et vågent øje med fremskridtet i dette land og dets ansøgning om at blive medlem af EU. Selv om der stadig mangler en indsats inden for politik, retsvæsen, offentlig administration, bekæmpelse af korruption og ytringsfrihed har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien taget væsentlige skridt på områder såsom decentralisering, uddannelse og reform af fængselssystemet. De bilaterale problemer mellem dette land og Grækenland må ikke sætte en stopper for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger. Jeg stemte for at indlede disse forhandlinger. Desuden vil jeg understrege, at der afholdes valg i utide i landet i juni. Jeg opfordrer derfor alle politiske partier til at samle sig og arbejde tæt sammen for at sikre deres lands medlemskab af EU.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig med indholdet i denne rapport. I 2005 gav Rådet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, men har lige siden undladt at fastsætte en dato for indledningen af forhandlingerne på trods af landets væsentlige fremskridt på dets vej ind i EU. Til trods for fremskridtet er der stadig politisk ustabilitet i Makedonien, hvilket kan påvirke den europæiske integrationsproces. Den manglende dialog mellem regeringen og oppositionspartierne i landet forhindrer en aftale om gennemførelsen af strukturreformer. Reformen af retsvæsenet er ikke tilendebragt, medierne og den offentlige administration er blevet politiseret, og det uløste problem med integrationen af etniske grupper forhindrer Makedonien i at gøre yderligere fremskridt og gennemføre de nødvendige reformer for at sikre principperne om retsstat og demokrati. Jeg mener, at den makedonske regering skal involvere oppositionspartierne mere i beslutningstagningen og sikre en åben og konstruktiv dialog om alle de problemer, som dette land p.t. står over for.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, fordi det er min overbevisning, at Balkanlandenes udsigt til at komme i EU er afgørende for at sikre stabilitet i regionen. I denne sammenhæng er samarbejdet med Grækenland af største vigtighed.

Striden om Den Tidligere Jugoslaviske Republiks navn spiller en central rolle i drøftelserne om tiltrædelsesforhandlinger, da den er en af hindringerne for at indlede forhandlingerne. Gode naboforbindelser er væsentlige i omstillingsprocessen til EU-medlemsstatsstatus. Derfor må Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland finde en løsning på problemet om, hvad staten skal hedde. Indtil videre har Grækenland vist sig at være en pålidelig diskussionspartner med hensyn til de andre forhandlingskapitler. Det er på høje tid, at de to stater når frem til en aftale, således at de fremtidige tiltrædelsesforhandlinger kan finde sted med støtte fra alle EU's medlemsstater. I denne forbindelse kan anvendelsen af neutrale eksterne mæglere være en hjælp, f.eks. kan man inddrage FN's generalsekretær i tvisten.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) På linje med tidligere parlamentsbeslutninger beklager jeg, at Rådet endnu ikke har taget en beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger som anbefalet af Kommissionen for andet år i træk. EU's udvidelsesproces er en stærk drivkraft for fred, stabilitet og forsoning i regionen. Jeg er især bekymret over den vedvarende høje arbejdsløshed, navnlig blandt unge mennesker, hvilket er et almindeligt problem i landene i denne region. Jeg vil gerne opfordre regeringen til hurtigt at gennemføre mere effektive foranstaltninger til at forbedre de offentlige investeringer med hovedvægt på beskæftigelse og absorption af arbejdsstyrken inden for en betydningsfuld, stabil og anstændig beskæftigelse. Jeg glæder mig imidlertid over den nylige vedtagelse af energiloven, som har til formål at liberalisere landets elektricitetsmarked, og som er i overensstemmelse med de relevante europæiske direktiver. Jeg glæder mig over vedtagelsen af den nationale strategi for bæredygtig udvikling, men opfordrer til en større indsats for at gennemføre lovgivningen på miljøområdet og afsætte tilstrækkelige midler til dette formål. Jeg vil gerne opfordre til et tættere samarbejde om grænseoverskridende miljømæssige spørgsmål baseret på EU-standarder, navnlig med hensyn til vandkvalitet, affaldshåndtering og naturbeskyttelse.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre er i princippet for en udvidelse med de vestlige Balkanlande, forudsat at befolkningen ønsker det. Jeg afstod fra at stemme om denne specifikke rapport, fordi der bl.a. er nogle problematiske punkter i forbindelse med de foreslåede økonomiske reformer, og hvordan navneproblemet skal takles. På grundlag af erfaringerne med udvidelser til dags dato bør samarbejdet med landene i Vestbalkan og deres integrationsproces, især når der er en økonomisk krise, bidrage til bæredygtig udvikling og økonomisk og social fremgang for borgerne i udvidelseslandene og EU.

Men i rapporten insisteres der på at belønne valg som f.eks. udstationering af tropper i Afghanistan og andre steder eller fremme af økonomiske politikker, såsom privatiseringer, som forværrer recessionen ved at skabe en stigning i arbejdsløsheden og de sociale uligheder og ved at reducere sociale rettigheder. Derfor bør integrationsprocessen ske under overholdelse af international lovgivning og internationale procedurer. I netop denne sag bør rapporten i forbindelse med navnespørgsmålet anspore til respekt og støtte for processen med at finde en løsning, der kan accepteres af alle parter, i FN's regi.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da den endnu engang anbefaler, at Rådet træffer en beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Rådet gav denne stat status som kandidatland i 2005, men siden hen har det ikke angivet en dato for indledningen af forhandlingerne på trods af landets væsentlige fremskridt på dets vej ind i EU.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Der har været nogle forsinkelser i processen med at integrere Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Til trods for dette har Makedonien gjort fremskridt med at tilpasse sig den gældende fællesskabsret og forsyne sine institutioner med pålidelige strukturer og god praksis, hvilket EU har været fortaler for. Den politiske krise, som har hærget landet, demonstrerer til fulde, at der stadig mangler meget, og at der er lang vej endnu, før landet objektivt set opfylder alle kriterierne for en reel udsigt til medlemskab. Jeg vil gerne opfordre Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at forsøge at løse deres uenighed og til at vise, at de er loyale over for den grundlæggende gavmilde EU-ånd, som vi alle har så hårdt brug for i dag.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I dette forslag til beslutning fokuseres på det fremskridt, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort hen imod integration i EU i det seneste år. Den 16. december 2005 gav Rådet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland til EU-medlemskab. I 2008 blev principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsen fastlagt, og disse overvåges af Kommissionen. Selv om vurderingen var positiv, er der aspekter, som skal fremskyndes, såsom dialogen med Grækenland om den nye medlemsstats status, reformen af den offentlige administration og retsvæsenet, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, respekt for ytringsfrihed og institutionelt samarbejde. Den aktuelle politiske situation, herunder oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament, kan have en negativ indflydelse på landets EU-agenda. De berørte parter må løse bilaterale spørgsmål i god naboskabsånd. Alle aktører må intensivere deres indsats og udvise ansvarlighed og beslutsomhed med henblik på at få løst alle udestående spørgsmål, som forhindrer kandidatlandets tiltrædelsesproces og EU's egen politik i regionen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi Rådet i 2005 gav Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, men siden hen ikke har angivet en dato for indledningen af forhandlingerne på trods af landets væsentlige fremskridt på dets vej ind i EU; fordi bilaterale problemer ikke skal udgøre og anvendes som en forhindring i forbindelse med tiltrædelsesprocessen, selv om disse bør løses inden medlemskabet; og fordi fortsættelsen af tiltrædelsesprocessen ville medføre stabilitet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og yderligere styrke den interetniske dialog. Bilaterale spørgsmål skal løses mellem de pågældende parter i god naboskabsånd og under hensyntagen til EU's overordnede interesser. Alle nøglespillere og berørte parter bør intensivere deres indsats og udvise ansvarlighed og beslutsomhed med henblik på at få løst alle udestående spørgsmål, som ikke blot forhindrer kandidatlandets tiltrædelsesproces og EU's egen politik i regionen, men også indvirker på de interetniske relationer, regionens stabilitet og den økonomiske udvikling. I dokumentet anmodes de ansvarlige myndigheder om at styrke mediernes uafhængighed og frihed ved at anvende de samme normer for alle og ved at skabe åbenhed omkring ejerskabsforholdene omkring dem. Jeg er bekymret over den utilstrækkelige dialog mellem regeringen og oppositionspartierne og et overordnet klima af mistillid og konfrontation. Det er nødvendigt at fortsætte reformen af retsvæsenet for at sikre dets professionalisme og uafhængighed af politisk pres, udvide kampen mod korruption og forbedre forretningsmiljøet.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) EU's udvidelsesproces er en stærk drivkraft for fred stabilitet og forsoning i Balkanlandene. Makedonien har gjort store fremskridt med demokratiseringen af staten, hvilket kan føres direkte tilbage til den politiske vilje til at blive et fuldt medlem af familien af europæiske nationer. Kommissionen har vurderet dette fremskridt og har for andet år i træk opfordret Rådet til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Makedonien. Og for andet år i træk har Rådet ikke taget denne beslutning. Dette bidrager til det indtryk, at en af de grundløse hindringer for at indlede disse forhandlinger er gensidige uenigheder, herunder forbindelserne til Grækenland. Disse tvister må ikke blokere for Makedoniens tiltrædelsesproces, ikke mindst fordi en fortsættelse af tiltrædelsesprocessen ville fremme stabilitet og yderligere styrke dialogen mellem de etniske samfund i Makedonien.

Selvfølgelig har Makedonien lang vej igen, når det drejer sig om at reformere statslige institutioner og domstolsinstitutioner, at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption på en vellykket måde og udvikle demokratiske dialoger i samfundet. Selvfølgelig vil accepten af enhver ny medlemsstat, inklusive Makedonien, i EU kun finde sted, når alle krav er opfyldt, og kun med EU-institutionernes og EU-medlemsstaternes aktive samtykke. Det er netop derfor, at det er vigtigt at indlede forhandlinger om tiltrædelsen, hvilket jeg er overbevist om vil fremme positive ændringer i Makedonien og i regionen som helhed.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til beslutning om statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som Parlamentet har stemt om, er blevet vedtaget af et stort flertal og med flere politiske gruppers godkendelse. Jeg glæder mig over dette lands bestræbelser på at rette ind efter europæiske standarder. Reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og reformer af den offentlige administration og fængselssystemet er nogle af de vigtigste landvindinger med hensyn til overholdelsen af gældende fællesskabsret. Det er også prisværdigt, at der er fokus på lokalt selvstyre og vedtagelsen af en anti-diskriminationslov samt et tilsagn om ligestilling mellem kønnene. Ytringsfrihed og mediernes uafhængighed er imidlertid fortsat et problem. Desuden er de voksende spændinger mellem forskellige etniske grupper i landet bekymrende. Jeg mener derfor, at der til trods for de positive resultater fortsat skal være fokus på det institutionelle spørgsmål, som er meget skrøbeligt og sættes på prøve. Til slut håber jeg, at processen med at tilnærme sig Europa vil blive styrket ved, at der gøres en indsats for at lukke de huller, som stadig findes i dag.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget som en anerkendelse af Makedoniens fremskridt i retning af europæisk integration og for at belyse de mål, der stadig skal nås til fordel for landets befolkning. Det er vigtigt at sende Makedonien et positivt signal vedrørende dets fremtid i EU for at fastholde det europæiske momentum og fremme den politiske dialog, der er gået i gang. Navnespørgsmålet mellem Makedonien og Grækenland er udelukkende et bilateralt spørgsmål og bør ikke hindre indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne. Desuden accepterede Grækenland i henhold til interimsaftalen af 13. september 1995 mellem Grækenland og Makedonien ikke at gøre indsigelse mod Makedoniens ansøgning om tiltrædelse af internationale institutioner, hvilket også omfatter forhandlingsprocessen mellem EU og Makedonien. I Udenrigsudvalget bidrog jeg med ændringsforslag om den offentlige administration, retssystemet og indsatsen mod korruption.

Vedtagelsen af en national strategi til reform af den offentlige administration og udarbejdelsen af stabiliserings- og associeringsaftalens underudvalg er positive tiltag med henblik på at sikre den offentlige administrations kompetencer og professionalisme. Jeg understreger, at harmonisering af retspraksis og offentliggørelse af alle retsafgørelser er af største vigtighed for et forudsigeligt retssystem og offentlig tillid til systemet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for rapporten om Makedonien og glæder mig over den vedvarende indsats i bekæmpelsen af korruption, som blandt andet kommer til udtryk via gennemførelsen af anden runde af Greco-anbefalingerne og ikrafttrædelsen af straffelovsændringerne. Jeg opfordrer myndighederne til fortsat at gennemføre lovgivning med henblik på at bekæmpe korruption og forbedre uafhængigheden af, effektiviteten af og ressourcerne inden for retsvæsenet. Korruption er imidlertid fortsat udbredt, og jeg opfordrer til yderligere intense bestræbelser på at udrydde den.

Jeg understreger, at effektiv og upartisk håndhævelse af anti-korruptionslovgivningen, navnlig vedrørende finansiering af politiske partier og interessekonflikter, er presserende. Jeg minder om vigtigheden af, at domstolssystemet fungerer uafhængigt af politisk indblanding og glæder mig over indsatsen for at øge domstolssystemets effektivitet og gennemsigtighed. Jeg understreger behovet for at opbygge et håndhævelsesregister over retsforfølgelse og domfældelser, der kan bruges til at måle fremskridt, og opfordrer til harmonisering af retspraksis med henblik på at sikre et forudsigeligt retssystem og offentlig tillid.

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig. – (EL) I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er overtrædelse af pressens og retsvæsenets uafhængighed og af byplanen for Skopje 2014 daglige begivenheder. Samtidig er der nu grundlag for at holde igen med den politiske dialog. Med det uløste navnespørgsmål oven i dette uheldige interne miljø er det tydeligt, at dette lands europæiske udsigter sættes alvorlig på prøve.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I dette beslutningsforslag opfordres Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at gøre sit yderste for at liberalisere sin økonomi og sit elektricitetsmarked. Landet får undervisning i demokrati og endog i journalistik. Jeg stemte imod denne arrogante og sjuskede tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er løbet ind i nogle hindringer på sin vej mod EU-medlemskab. Til trods for fremskridtet med at vedtage hele fællesskabslovgivningen og forsyne landets institutioner med pålidelige strukturer og bedste praksis, er der stadig lang vej tilbage. Der mangler stadig meget, som den politiske krise, der har hærget landet, har vist.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den 9. april 2001 var Makedonien det første land i Vestbalkan, der indgik en stabiliserings- og associeringsaftale med EU. Reformernes status siden 2001 kan vurderes positivt i mange henseender. Hvad angår retsvæsenet, er der vedtaget lovbestemmelser for at sikre både uafhængighed af politisk pres og effektivitet. Jeg glæder mig også over forbedringen af retssystemets gennemsigtighed, navnlig mindskelsen af puklen af sager ved de fleste domstole. Landet har allerede gjort fremskridt hen imod en fungerende markedsøkonomi, selv om der stadig er langt igen. Kun navnetvisten med Grækenland blokerer for Makedoniens tiltrædelse af EU, og vi må håbe, at denne tvist snarest kan blive løst. Jeg afstod imidlertid fra at stemme, da nogle af rapportens aspekter er meget ensidige.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for overvågningsrapporten 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Tiltrædelsesprocessen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er blevet udskudt i væsentligt omfang til trods for landets politiske og samfundsøkonomiske fremskridt. Jeg håber, at de eksisterende forskelle og regionale problemer kan blive løst til gavn for hele Europa.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Det fremgår grundlæggende af denne beslutning, at Parlamentet deler vurderingen i Kommissionens statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og det beklages, at Rådet ikke har taget nogen beslutning om at indlede forhandlingerne som anbefalet af Kommissionen for andet år i træk og på linje med tidligere parlamentsbeslutninger. Parlamentet er bekymret over den aktuelle politiske situation, herunder oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament, og risikoen for, at denne udvikling kan have en negativ indflydelse på landets EU-agenda, og der mindes om Parlamentets henstilling til Rådet om at indlede forhandlingerne øjeblikkelig.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne rapport, da jeg mener, at tiden er kommet til at indlede reelle og egentlige tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Siden Rådet den 16. december 2005 gav dette land status som kandidatland til EU-medlemskab, er der ikke blevet taget væsentlige skridt i denne retning. Dette skyldes primært en række problemer i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, navnlig oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament. Dette og andre problemer, såsom tilstedeværelsen af frie og uafhængige medier, som er nødvendig for udviklingen af et stabilt demokrati, må løses så hurtigt som muligt, således at begge parter endnu engang kan begive sig i retning af en udvidelse af EU mod øst.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod denne rapport, fordi jeg, som jeg sagde tidligere i plenarforsamlingen, mener, at dette forslag til beslutning i lyset af de alvorlige beskyldninger i Sunday Times den 20. marts mod ordføreren, Zoran Thaler, som oprindeligt fremsatte teksten, der blev sat under afstemning i Udenrigsudvalget den 16. marts inden afsløringerne mod ham, der er uskyldig, indtil andet er bevist, og det faktum, at der er indsat en ny ordfører, ikke kan betegnes som troværdigt. Efter min mening ville det være en fejl – for Parlamentets integritet og troværdighed – at stemme om dette forslag, inden resultaterne af efterforskningen frigives efter indledningen af forligsproceduren.

Forslag til beslutning B7-0256/2011 (Situationen i Republikken Elfenbenskysten)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er for denne beslutning, fordi krisen i Elfenbenskysten hurtigt bør bringes til ophør, da den allerede har medført et stort antal døde. Det internationale samfund anerkender Alassane Dramane Ouattaras demokratiske sejr, og det må nu forstærke sin indsats for at hjælpe ham med at tage magten på en fredelig måde. Da dette er en alvorlig situation, som ikke kun bringer befolkningens legitimt gennemførte valg i fare, men også har følger for overtrædelsen af menneskerettighederne, må EU handle diplomatisk med alle de til rådighed værende mekanismer for at bringe situationen tilbage til det normale, og hvad vigtigere er, for at forhindre flere dødsfald.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi Elfenbenskysten i løbet af de sidste fire måneder er sunket ned i en dyb politisk krisestemning som følge af den siddende præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overlade magten til den legitime præsident, Alassane Ouattara, til trods for, at sidstnævnte vandt præsidentvalget i november 2010 og er blevet anerkendt som sejrherre af det internationale samfund efter FN's godkendelse af resultatet. I henhold til FN-kilder er der gået hundredvis af liv tabt i Elfenbenskysten siden december 2010, og det faktiske antal ofre er formentlig meget højere, da volden internt i landet ikke altid rapporteres i pressen. FN's fredsbevarende styrker og institutioner angribes forsætligt. Jeg er enig i behovet for en hurtig international politisk indsats for at takle den humanitære situation i Elfenbenskysten og forhindre en ny migrationskrise i regionen. Kommissionen og medlemsstaterne må koordinere deres indsats med andre internationale donorer for at opfylde de presserende behov, som befolkningen i Elfenbenskysten og dets nabolande har. Jeg støtter de sanktioner, herunder et visumforbud og indefrysning af aktiver, som FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union og Rådet for Den Europæiske Union pålægger alle personer og enheder, der sætter sig imod den legitime præsidents myndighed, og det faktum, at disse sanktioner skal fortsætte, indtil de legitime myndigheder genindsættes.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg fordømmer på det kraftigste forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på at tilrane det ivorianske folks vilje ved at anstifte vold og vil gerne tilslutte mig opfordringen til Gbagbo om straks at træde tilbage. Det er beklageligt, at det ivorianske folk har måttet betale så høj en pris for at sikre respekten for deres demokratiske vilje, som de gav udtryk for ved præsidentvalget i november 2010. Jeg vil gerne give udtryk for min fulde støtte til præsident Ouattara, hans regering og det ivorianske folk og deres arbejde for forsoning, genopretning og bæredygtig udvikling. Jeg vil gerne opfordre til, at der indledes forhandlinger om at genoprette orden, fred, stabilitet og sikkerhed i landet i forbindelse med den vanskelige opgave at fremme national genforening.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om situationen i Republikken Elfenbenskysten, hvori den tidligere præsident Gbagbos voldelige forsøg på at tilrane sig magten fordømmes, og det understreges, at det er nødvendigt, at han straks forlader magten til fordel for den demokratisk valgte præsident, Alassane Ouattara, således at fred og demokrati kan genetableres i landet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Til trods for Felix Houphouët-Boignys storslåede vision er Elfenbenskysten i dag et splittet land som følge af konflikten mellem Gbagbo og Ouattara, som truer med at fortsætte i det uendelige. Det ivorianske folk har set de forskellige fraktioners militære fremrykninger med bekymring og angst i frygt for, at sikkerheden vil bryde sammen, og at landet vil opleve en yderligere destabilisering. Elfenbenskysten er et nyt eksempel på faren ved langvarige diktatoriske lederskaber, som efterlader et institutionelt vakuum og en mangel på demokratisk praksis og udøvelse af frihedsrettigheder, når de er væk.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU har på linje med det eksempel, som det har givet i hele sin eksistens, en historisk pligt til at tale imod alle overtrædelser af menneskerettighederne og til at fremme respekten for folkeslags ret til selvbestemmelse, både ved fordømmelse og gennem udviklingsprogrammer. Vi har for nylig set en voldsom stigning i volden og bekræftede massakrer i Elfenbenskysten, hvor demokratiseringsprocessen ikke accepteres af alle ivorianere. Parlamentet har vedtaget adskillige beslutninger om den politiske situation i dette land, især den 16. december 2010. Andre EU-institutioner og internationale institutioner, såsom FN's Sikkerhedsråd og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) har fordømt overtrædelsen af menneskerettighederne i dette land, efter at den afsatte præsident, Laurent Gbagbo, har afvist at vedgå sig det af FN bekræftede valgresultat, hvilket har ført til en bølge af vold i landet med flere hundrede døde og omkring en million flygtninge. Jeg er derfor enig i de her fremlagte foranstaltninger, og jeg stemmer for dette forslag, da jeg mener, at Parlamentet bør være fortaler for en udenrigspolitik, der er baseret på værdier og ikke kun på økonomiske interesser.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte ikke for dette beslutningsforslag, og vi er fortsat bekymrede over krigstilstanden i Elfenbenskysten, landets økonomiske lammelse og det høje voldsniveau, der rammer folket, og som er blevet forvandlet til en humanitær krise.

Vi ved, at der er mangeårige grunde til den alvorlige situation i landet, navnlig fattigdom og social ulighed, som er en arv fra det tidligere kolonistyre, eller de strukturelle tilpasningsplaner, som IMF i mange år har påtvunget landet.

De sidste fire måneders elendighed efter valget har vist, hvor beklageligt det er, at det internationale samfund, herunder EU, ikke har brugt de diplomatiske kanaler tilstrækkeligt til en fredelig politisk løsning af krisen. Frankrigs rolle er særdeles uheldig, da det har foretrukket militær intervention frem for at anvende diplomatiske kanaler.

Vi insisterer derfor på, at krigen og volden fra alle parters side skal stoppes, og vi opfordrer indtrængende EU til at handle i overensstemmelse hermed.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Dette beslutningsforslag er undervisning på højt niveau i ond tro. Med denne beslutning opnår man den fantastiske bedrift aldrig at sige noget negativt om Ouattaras lejr, hvis grusomheder FN ikke desto mindre er i gang med at undersøge omfanget af på stedet. Det er dog sandt, at Ouattara, en muslim af ikke-ivoriansk oprindelse, som er uddannet hos IMF i Washington, kun kan fremkalde jeres støtte. I beslutningsforslaget roses det arbejde, der udføres af De Forenede Nationers operation i Elfenbenskysten (UNOCI), til skyerne, selv om FN selv var nødt til at bede Frankrig om hjælp til at sikre sin mission, og navnlig til at sikre beskyttelse af udenlandske statsborgere.

Det er en fin demonstration af effektivitet og nytte! Hvad angår det fokus, I har på at sikre, at valgresultatet står ved magt, ville det være godt, hvis I havde det samme vedvarende fokus, når europæiske nationer afviser de traktater, I pålægger dem. I støtter kun de resultater, der passer jer. Sådan en kortsigtet sort-hvid tilgang kan ikke støttes, og det kan en beslutning, som endog indeholder flere mangelfulde oplysninger end de europæiske avisartikler, som den lader til at være baseret på, heller ikke.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi Elfenbenskysten i løbet af de sidste fire måneder er sunket ned i en dyb politisk krisestemning som følge af den siddende præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overlade magten til den legitime præsident, Alassane Ouattara, til trods for, at sidstnævnte vandt præsidentvalget i november 2010 og er blevet anerkendt som sejrherre af det internationale samfund efter FN's godkendelse af resultatet. Alle diplomatiske bestræbelser på at finde en fredelig løsning på den politiske hårdknude efter valget, herunder Den Afrikanske Unions, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters og den sydafrikanske præsidents, har været resultatløse. Siden midten af februar har der været en opblussen af kampe både i hovedstaden og i den vestlige del af landet med alarmerende rapporter om stigende brug af tungt artilleri mod civilbefolkningen. Der er begået uhyrligheder i Elfenbenskysten, herunder tilfælde af seksuel vold, tvangsforsvindinger, udenretlige henrettelser og overdreven og vilkårlig magtanvendelse mod civilbefolkningen, som er nær lig forbrydelser mod menneskeheden. Parlamentet opfordrer derfor præsident Ouattara til at fremme fred og national forsoning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Den alvorlige politiske og institutionelle krise, som nu har rystet Elfenbenskysten i adskillige måneder, har startet en voldsbølge, der ingen ende vil tage. Jeg fordømmer på det kraftigste den tidligere præsident Gbagbos forsøg på med vold at tilsidesætte et legitimt valgresultat, hvor han blev slået af Alassane Ouattara. Elfenbenskysten har nu i nogle måneder været skueplads for byguerillakrig mellem tilhængerne af den afgående præsident og folket. Jeg mener, at Europa, navnlig i situationer som denne, hvor grundlæggende menneskerettigheder og selve demokratiidealet i alvorlig grad bringes i fare, højt og tydeligt skal give sin mening til kende ved at fordømme sådanne handlinger og vise sin kraftige misbilligelse og indignation.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, hvori alle politiske kræfter i Elfenbenskysten indtrængende opfordres til at respektere folket vilje, som den kom frit til udtryk i resultatet af præsidentvalget den 28. november 2010, der blev bekendtgjort af CEI og bekræftet af FN's generalsekretærs særlige repræsentant, og som anerkendte Allassane Dramane Ouattara som valgt præsident for Elfenbenskysten. I beslutningsforslaget påbydes alle ivorianske parter navnlig at afholde sig fra, forebygge og beskytte civilbefolkningen mod alle former for ulovlig tvang og misbrug af menneskerettigheder.

I beslutningsforslaget fordømmes ligeledes på det kraftigste forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på at tilrane sig det ivorianske folks vilje ved at anstifte vold og underminere integriteten af valgprocessen. Det understreges i denne forbindelse, at resultatet af et demokratisk valg skal overholdes fuldt ud af alle deltagere, også de besejrede kandidater, og, at hvis det ikke lykkes at fastholde disse resultater, vil det bringe freden og stabiliteten i Elfenbenskysten yderligere i fare.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Respekt for demokratiet er et umisteligt princip i EU. Derfor må vi i stærke vendinger fordømme begivenhederne i Elfenbenskysten. Gbagbos anvendelse af vold mod civilbefolkningen i Elfenbenskysten, efter at han havde tabt valget, er ikke acceptabel, og han må straks træde tilbage og overgive magten. De ansvarlige må ikke forblive ustraffet, og vi må gøre alt, der står i vores magt, for at identificere og retsforfølge dem, om nødvendigt på internationalt niveau, for forbrydelser mod civilbefolkningen, i hvilken forbindelse EU vil kunne give den nødvendige støtte til efterforskningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Efter valgresultatet i Elfenbenskysten var præsident Gbagbo – som havde tabt valget på demokratisk vis – ikke rede til at træde tilbage. Hverken forhandlingsforsøg eller international kritik lykkedes, hvilket resulterede i en krise med voldelige konflikter. Det er vigtigt at fastholde et internationalt pres, f.eks. ved at fordømme overtrædelserne af menneskerettighederne og forbrydelserne mod menneskeheden i de stærkest mulige vendinger og ved at indføre sanktioner.

En indsats for de bortførte civilpersoner, herunder EU-borgere, er også vigtig. Men i dette beslutningsforslag fokuseres der kun på de uhyrligheder, som den slagne præsident Gbagbos tropper har begået, og ikke på den nylig valgte præsident Ouattaras troppers angreb. Når det drejer sig om voldshandlinger, bør der ikke gøres forskel på dem, der har begået dem.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) De alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og voldshandlinger, som er begået af den slagne præsident Gbagbo, bør fordømmes af EU i stærkest mulige vendinger. Hvis den humanitære folkeret fortsat overtrædes, må der gennemføres specifikke sanktioner. Det er imidlertid også vigtigt, at voldsforbrydelser på begge sider straffes, med andre ord også dem, som den nye præsident Ouattara beskyldes for. For ofrene for voldelige overfald er ligeglade med, hvem der gav ordren til volden. I denne sammenhæng finder jeg beslutningsforslaget for ensidigt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den politiske krise med de alvorlige sociale konsekvenser, som dette land oplever, glæder jeg mig over de løfter, som EU har afgivet, og som Kommissær Georgieva har givet udtryk for, om at hjælpe med at løse den humanitære krise.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Jeg tilslutter mig dem, som: 1. Beklager, at den politiske hårdknude efter valget ikke blev løst med fredelige midler, og at alle diplomatiske bestræbelser i denne forbindelse ikke er lykkedes; 2. Fordømmer det tragiske tab af liv og ejendom i forbindelse med de voldelige begivenheder efter valget, og opfordrer Laurent Gbagbo og Alassane Ouattara til at sikre, at menneskerettighederne og retsstatsprincippet overholdes; og 3. Opfordrer Laurent Gbagbo og Alassane Ouattara til at påtage sig ansvaret for at forhindre al vold og gengældelsesforanstaltninger i landet og demonstrere deres tilsagn om en fredelig demokratisk omstilling.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) De sidste fire måneder er Elfenbenskysten havnet i en dyb politisk krise. Den afgående præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overlade magten til Alassane Ouattara, vinderen af præsidentvalget i november 2010, har sat gang i en voldsspiral over hele landet, som ikke viser nogen tegn på at aftage. Kampene har taget til siden midten af februar, både i hovedstaden og i den vestlige del af landet, og vi fortsætter med at modtage alarmerende nyheder om en tiltagende anvendelse af tungt artilleri mod civilbefolkningen. Indtil videre er det internationale samfunds diplomatiske bestræbelser mislykkedes til trods for FN's godkendelse af valgresultatet. Tiden er inde til at fordømme forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på at omgå det ivorianske folks ønske med vold. Laurent Gbagbo må straks træde tilbage og overgive magten til den legitimt valgte præsident Alassane Ouattara.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) De sidste fire måneder er Elfenbenskysten havnet i en dyb politisk krise som følge af den tidligere præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overgive magten til den legitimt valgte præsident Alassane Ouattara. Denne situation har særlig ødelæggende humanitære konsekvenser. Volden efter valget har skabt over en million internt fordrevne og flygtninge. Desuden kan denne massive tilstrømning af flygtninge genantænde de åbenbare spændinger i regionen. Der er derfor en stor risiko for, at krisen fortsætter. Selv om jeg glæder mig over Kommissionens beslutning om at femdoble sin humanitære bistand, hvorved den europæiske bistand når op på 30 mio. EUR, er det nødvendigt, at EU gør alt for at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper og styre deres skiftende behov.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg var ivrig efter at støtte denne beslutning, som klart fordømmer uhyrlighederne mod civilbefolkningen begået af den afgående præsident for Elfenbenskysten Laurent Gbagbos loyale støtter. Det ville have været at foretrække at afslutte konflikten med diplomatiske midler, men voldsniveauet i Abidjan og den afsatte præsidents hårde, selvdestruktive holdning krævede en FN-intervention for at beskytte civilbefolkningen og hjælpe den legitime præsident, Alassane Ouattara, med at overtage magten. I dette beslutningsforslag støttes derfor, at franske styrker intervenerer under FN's kontrol, hvilket vil hjælpe med at håndhæve loven og valgresultatet samt beskytte civilbefolkningens og europæiske statsborgeres liv. Når retsstaten er blevet genetableret, skal de legitime ivorianske myndigheder – med støtte fra det internationale samfund – sikre, at den tabende kandidat ved Elfenbenskystens nylige præsidentvalg, Laurent Gbagbo, samt alle embedsmænd, som mistænkes for overtrædelser af menneskerettighederne, stilles for en domstol. Endelig mener jeg, at EU fortsat må overholde sit løfte om at give langsigtet støtte til Elfenbenskysten for at yde et bidrag til den nationale forsoning og hjælpe med at genopbygge og stabilisere landet.

Forslag til beslutning B7-0198/2011 (Revision af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da den indeholder vigtige mål såsom visumliberalisering, frie handelsaftaler, forbindelser med civilsamfundet og afholdelse af magtanvendelse i forbindelse med EU's involvering i konflikter samt selvbestemmelse og territorial integritet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Siden lanceringen i 2004 har den europæiske naboskabspolitik (ENP) ført til en styrkelse af forbindelserne med partnerlandene. Det østlige partnerskab danner en meningsfuld politisk ramme for uddybning af forbindelserne med partnerlandene på grundlag af principper om fælles ejerskab og ansvar. Det østlige partnerskab fokuserer på udvikling af demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og overensstemmelse med EU's politik, navnlig for miljø, klimaændringer og energisikkerhed. Gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik støder på visse hindringer, derfor skal revisionen af ENP omfatte klart definerede prioriteter for handling, klare benchmarks og præstationsbaseret differentiering. ENP skal fortsat være baseret på principperne om demokrati, retsstat, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og skal støtte de politiske, sociale og økonomiske reformer i vores nærmeste partnerlande.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Kommissionens og Rådets initiativ om at revidere den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension. Denne politik har givet resultater takket være dens fleksibilitet, og den skal nu tilpasses til den nye virkelighed i Europa. Det er netop derfor, at den skal tilpasses bedre til de særlige forhold i hvert enkelt land, som er omfattet af dette program.

Jeg tænker, at den vigtigste overvejelse bør være partnerlandenes engagement, snarere end deres geografiske beliggenhed. Det er imidlertid mennesker, som er centrale for de reformer, der gennemføres i et land. Landene i øst og syd må have de samme muligheder, hvilket gør det nødvendigt at genskabe balancen i naboskabspolitikken. Tidligere sovjetiske stater har også brug for at samarbejde med EU, hvilket Joe Biden også gav udtryk for under sit nylige besøg i Chişinău. Jeg vil gerne understrege, at Moldova er den bedste til at gennemføre reformer i det østlige partnerskab.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi revisionen af den østlige dimension i den europæiske naboskabspolitik indeholder hovedformål såsom demokratiske processer, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration, miljø, klimaændringer og energisikkerhed. Parlamentet mener, at bekæmpelse af korruption, navnlig ved domstolene og hos politiet, bør tildeles højeste prioritet hos EU i forbindelse med udviklingen af EU's forbindelser med de østlige partnerlande. Desuden er det nødvendigt at optrappe bekæmpelsen af de internationale netværk af organiseret kriminalitet og at øge politisamarbejde og retligt samarbejde med EU's agenturer. Det er meget vigtigt for civilsamfundsorganisationerne at spille en aktiv rolle, navnlig med hensyn til menneskerettigheder, fremme af demokratiske processer og sikring af mediefrihed. Jeg vil gerne understrege betydningen af ytringsfrihed og af frie og uafhængige medier, herunder internettet, for udviklingen af demokrati. Jeg vil også gerne understrege betydningen af fagforeninger og social dialog som en del af den demokratiske udvikling i de østlige partnerlande.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Kommissionens rapporter om den europæiske naboskabspolitik beskriver ikke kun de reelle fordele ved gode naborelationer, men også udfordringerne i denne forbindelse. Den europæiske naboskabspolitik bør revideres, og der bør anlægges en anden tilgang til den måde, EU reagerer på nabolandes fremskridt med hensyn til samfundsøkonomiske reformer, ved at give dem finansiel og politisk støtte og tilpasse den til hver enkelt lands særlige behov.

Det østlige partnerskab danner en politisk ramme for at styrke forbindelserne mellem EU og dets naboer i øst og for at fortsætte de samfundsøkonomiske reformer i partnerlandene.

Det fremskridt, som hvert enkelt land har gjort, skal vurderes ved hjælp af en komparativ analyse baseret på foruddefinerede kriterier, men ikke uden at tage højde for hvert lands særlige kendetegn. "Et europæisk initiativ på grundlag af artikel 49 i EU-traktaten" bør være en drivkraft for reformer i disse lande. Parlamentet må spille en vigtig rolle både med hensyn til at opstille vurderingskriterier og at styrke frihed og demokrati i nabopartnerlandene.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske min kollega, Marek Siwiec, med det fremragende arbejde, han har udført, og det samarbejde, eller snarere den syntese af idéer, vi er nået frem til, om det generelle princip om revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Ud over det, jeg allerede har sagt om beslutningsforslaget om den sydlige dimension, som jeg var ordfører for, vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt, at begge ENP-dimensioner fremmer en bottom-up-tilgang i fremtiden, og fremhæve, at kun et større engagement fra lokalsamfundene og civilsamfundet vil sikre, at EU gennemfører ENP med den størst mulige effektivitet. Jeg håber også, at EU ikke begunstiger kortsigtet stabilitet på bekostning af et vedvarende forsvar for offentligheden og dennes individuelle og kollektive frihed, især med et særligt fokus på kvinders rettigheder, som jeg gav udtryk for i min tale. Selv om jeg er utrolig glad for de resultater, der er opnået med disse to betænkninger, beklager jeg, at Parlamentet og Kommissionen ikke har benyttet lejligheden til for en gangs skyld at differentiere østlandene i ENP fra de lande, som potentielt vil blive vores sydlige ENP-partnerlande.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med beslutningsforslaget om den østlige dimension i den europæiske naboskabspolitik (ENP) er at anbefale, at den næste strategiske revision af ENP styrker differentieringen mellem stater baseret på deres respektive ambitioner og forpligtelser, når de følges op af reelle fremskridt og konkrete skridt. Der bør tages højde for de særlige forhold i hvert partnerland, herunder dets forskellige mål og potentiale. Grundlæggende europæiske værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt domstolenes uafhængighed og bekæmpelse af korruption er det grundlag, som ENP bygger på, og disse faktorer bør være hovedmålestokken for vurderingen af de østlige partnerlandes rolle. Pressefrihed og bekæmpelse af korruption bør være en prioritet for EU, når der opbygges forbindelser med disse lande, og dette bør afspejles i den generelle ramme for institutionel udvikling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's mål er meget brede og er baseret på en udvidelse med nabolandene for at skabe et stort område for fri bevægelighed for personer og varer. Under disse omstændigheder spiller EU's europæiske naboskabspolitik (ENP) en afgørende rolle i strategien for udvikling og vækst. Adskillige instrumenter og beslutninger er blevet vedtaget i denne forbindelse, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og de altafgørende valg i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg er derfor glad for vedtagelsen af denne betænkning og de foreslåede foranstaltninger, navnlig styrkelsen af finansiering og samarbejde fra forskellige sektorer samt afholdelsen af et nyt topmøde i det østlige partnerskab i løbet af andet halvår af 2011. Jeg vil gerne understrege EU's behov for at fremme sin dialog med civilsamfundsorganisationerne i disse lande til støtte for fri handel og fremme af stabilitet, tilskyndelse til videndeling og mobilitet mellem medlemsstaterne og disse lande og fremme af en multilateral dialog.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da revisionen af den østlige dimension i den europæiske naboskabspolitik indeholder så grundlæggende mål som demokrati, retsstatsprincipper, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Det understreges, at ENP stadig udgør en ramme af strategisk betydning for udbygning og styrkelse af forbindelserne med vores nærmeste partnerlande med henblik på at støtte deres politiske, sociale og økonomiske reformer, og betydningen af at fastholde princippet om fælles ejerskab i udformningen og gennemførelsen af programmer og aktiviteter understreges. Det østlige partnerskab er iværksat som en politisk ramme for fremme af den europæiske naboskabspolitiks østlige dimension, der sigter mod uddybning og styrkelse af forbindelserne mellem EU og de østlige nabolande, tilskynder til politisk samarbejde, økonomisk integration og lovgivningsmæssig tilnærmelse, samtidig med at de politiske og samfundsøkonomiske reformer i partnerlandene understøttes. Jeg vil gerne understrege, at økonomiske reformer skal gå hånd i hånd med politiske reformer, og at god regeringsførelse kun kan opnås gennem en åben og gennemsigtig beslutningsproces baseret på demokratiske institutioner. Det er særdeles vigtigt yderligere at fremme regionalt samarbejde i Sortehavsområdet og udbygge EU's politikker over for Sortehavsregionen, navnlig ved at iværksætte en fuldt udarbejdet EU-strategi for Sortehavet og sikre de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse heraf.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har altid støttet EU's østlige naboskabspolitik, hvilket skyldes mine tidligere aktiviteter. Jeg støtter revisionen af den europæiske naboskabspolitik, først og fremmest fordi der er et behov for et væsentligt bidrag til sikring af, at menneskerettighederne og de politiske principper bliver bedre integreret i analysen af den politiske situation i tredjelande. I teksten understreges, at der er sket en positiv udvikling med hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringen i flere partnerlande, men at der er visse negative tendenser i andre, navnlig i Hviderusland. Jeg finder det også vigtigt, at der rettes særlig opmærksomhed mod mobiliteten for studerende, akademikere, forskere og forretningsfolk ved at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed, og ved at styrke eksisterende stipendieprogrammer. Af alle disse grunde støtter jeg revisionen af den europæiske naboskabspolitik.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Revisionen af naboskabspolitikken må fortsætte med at løse de særlige problemer, som de regioner, som grænser op til EU, står over for. Jeg mener, at der er behov for en omfattende administrativ kapacitet for at håndtere disse forskellige problemer. Bortset fra demografiske udfordringer, klimaændringer, økonomisk konkurrence og livskvalitet må de områder, som deler grænser med lande uden for EU, håndtere en række konsekvenser som følge af problemer, der ikke løses på en ordentlig måde. Dette er f.eks. tilfældet med den måde, naturkatastrofer styres på. Det er ekstrem svært at intervenere i krisesituationer, hvis nabolandene ikke har kapaciteten til at reagere, og ingen region kan reagere på hele situationen på egen hånd. Derfor har jeg foreslået, at regionerne ved EU's grænser, som har grænser tilfælles med mindst to lande uden for EU, bør betragtes som "platformsregioner" og støttes i overensstemmelse hermed. Der skal i naboskabspolitikken tages højde for den kapacitet, som de regioner, der er beliggende i EU, men som har ydre grænser, har med henblik på at håndtere langt mere komplekse problemer. Der skal ydes den nødvendige finansielle støtte til dette.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag og opfordrer landene i regionen til at arbejde tættere sammen med hinanden og til at engagere sig i en forbedret og vedvarende dialog på alle relevante planer med hensyn til områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed og navnlig i grænseforvaltning, migration og asyl, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, illegal immigration, terrorisme, hvidvaskning af penge og narkotikahandel tillige med politisamarbejde og retligt samarbejde. I beslutningsforslaget mindes der om, at gode naboskabsforbindelser er en af de vigtigste forudsætninger for, at ENP-landene kan gøre fremskridt hen imod EU-medlemskab.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den nye europæiske naboskabspolitik, som man har lovet os, er bare mere af samme slags med nogle få ekstra antydninger af demokratisk klarhed. Når det drejer sig om den østlige dimension, er det hele der: frie handelsområder, støtte til Nabucco- og AGRI-projekterne og outsourcing af "forvaltningen af migrationsstrømme". Intet har ændret sig. Jeg stemte imod. EU er hverken en stat eller et demokrati, men det opfører sig alligevel som en imperialistisk magt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Oprindeligt blev de tre lande i Sydkaukasus udelukket fra den europæiske naboskabspolitik og blev kun inkluderet i naboskabspolitikkens aktionsradius. Handlingsplaner til styrkelse af bilaterale forbindelser er et vigtigt instrument for den europæiske naboskabspolitik, som formidles individuelt for hvert enkelt land, idet hvert land i praksis følger sin egen vej. Særlig den Sydkaukasiske region er kendetegnet af en række konflikter, hvis endelige løsning selv af eksperter vurderes som ekstrem vanskelig i visse tilfælde.

I denne sammenhæng er det vigtigt igen og igen at gøre det klart, at EU's naboskabspolitik ikke automatisk fører til medlemskab (som i forbindelse med udvidelsesprocessen). Faktisk går EU op i sikkerhedspolitiske aspekter og voksende stabilitet. Dette udtrykkes ikke i tilstrækkelig grad i beslutningsforslaget, og derfor stemte jeg ikke for det.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Den europæiske naboskabspolitik er et instrument til at sikre stabilitet og fremme fredelige og demokratiske strukturer samt til at uddybe de bilaterale relationer med de lande, der grænser op til EU. Navnlig i landene i Sydkaukasus er der et stort arbejde at gøre, især da denne region igen og igen er ramt af konflikter. Den europæiske naboskabspolitik er ikke, og bør heller ikke være, det første skridt i en udvidelsespolitik. Jeg føler, at dette ikke fremgår tydelig nok, og derfor kan jeg ikke støtte dette forslag.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske naboskabspolitik (ENP) har vist sig at være et effektivt udenrigspolitisk instrument, der styrker forbindelserne med tredjelande med visse konkrete fordele til følge. Det ultimative mål for en effektiv naboskabspolitik er at sikre fred. Det østlige partnerskab danner en meningsfuld politisk ramme for uddybning af forbindelserne med og blandt partnerlandene på grundlag af principper om fælles ejerskab og ansvar. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da jeg mener, at en styrkelse af forbindelserne mellem alle lande, som det anbefales her, forudsætter et øget fælles engagement og håndgribelige fremskridt i retning af god regeringsførelse og demokratiske standarder.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvori det på ny bekræftes, at der er behov for at revidere den europæiske naboskabspolitik (ENP) ved at holde fast i EU's grundlæggende værdier og principper om større involvering af civilsamfundet og lokalsamfundene, og hvori det understreges, at ENP's østlige dimension har stor betydning som et instrument til styrkelse af EU's forbindelser med dets naboer i øst med henblik på at støtte de politiske, sociale og økonomiske reformer i disse lande og styrke engagementet i fælles værdier og principper, såsom demokrati, retsstat, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse i forbindelse med europæisk integration.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Jeg slutter mig til dem, som glæder sig over fremskridtet i forbindelserne mellem EU og dets nabolande inden for rammerne af ENP og bekræfter de værdier, principper og forpligtelser, som ENP er baseret på, herunder demokrati, retsstatsprincipper, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse; mener, at ENP stadig udgør en ramme af strategisk betydning for udbygning og styrkelse af forbindelserne med vores nærmeste partnerlande med henblik på at støtte deres politiske, sociale og økonomiske reformer, og understreger betydningen af at fastholde princippet om fælles ejerskab i udformningen og gennemførelsen af programmer og aktiviteter.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I henhold til artikel 8 i Traktaten om Den Europæiske Union skal EU udvikle særlige forbindelser til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab. Som vi har set, har den europæiske naboskabspolitik i høj grad ført til en styrkelse af forbindelserne med partnerlandene og har resulteret i mange konkrete fordele for borgerne. Der er dog stadig store udfordringer, og fokus bør nu rettes mod klart fastlagte handlingsprioriteter og klare kriterier med hensyn til det østlige partnerskab. Partnerskabet med vores østlige naboer danner en politisk ramme af stor betydning for Europas velbefindende og dets arbejdsplatform er fokuseret på fire temaer, nemlig demokrati, god regeringsførelse, økonomisk integration og overensstemmelse med EU's politik. Desværre har de konflikter, som er opstået i disse lande, på nuværende tidspunkt alvorlig undermineret deres økonomiske, sociale og politiske udvikling og udgør en alvorlig hindring for samarbejdet samt den regionale sikkerhed, hvilket viste sig ved oprørene i Tunesien og Egypten for nylig. Jeg vil gerne se en strategisk revision af den europæiske naboskabspolitik, som er baseret på EU's værdier, er imod undertrykkende regimer og støtter de østlige landes befolkningers legitime demokratiske forhåbninger.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Siden starten har den europæiske naboskabspolitik resulteret i konkrete fordele for alle involverede parter. Den skaber en ramme for samarbejde, som er af strategisk betydning for at støtte vores nærmeste partnerlandes politiske, sociale og økonomiske reformer. Det østlige partnerskab er fokuseret på udvikling af demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og overensstemmelse med EU's politik. Siden påbegyndelsen af ENP er der sket fremskridt med hensyn til menneskerettighederne, demokratiseringen af det offentlige og økonomiske reformer i mange partnerlande. Det er kun Hviderusland, som deltager i begrænset omfang i samarbejdet med EU, og dets yderligere deltagelse i ENP bør afhænge af dets villighed til at overholde de grundlæggende principper om demokrati og frihed.

Der bør sættes fokus på bekæmpelse af korruption, valglovgivning og den måde, valg afholdes på, så de er i overensstemmelse med normerne i international lovgivning. Der bør gives udtryk for støtte til Den Parlamentariske Forsamling Euronest ved at belyse den rolle, den spiller, i forbindelse med styrkelsen af demokratiet og udviklingen af samarbejdet med landene i det østlige partnerskab.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Parlamentets beslutningsforslag om revisionen af den europæiske naboskabspolitik er at tage de udfordringer op, som er dukket op de seneste måneder i vores nabolande både i den østlige og den sydlige dimension. Disse begivenheder har demonstreret, at EU's nuværende involvering i nabolandene er utilstrækkelig. Det paradigmeskift i EU's politik, som Parlamentet har foreslået, fra "stabilitet først" til "demokratisering og menneskerettigheder først" er nødvendigt. Man bør ikke længere lade som om, at politisk status quo, dvs. en fastholdelse af autoritære regimer, er bedre for Europa og dets sikkerhed. Tiden er inde til at udvise solidaritet med vores naboer.

Til trods for forskellene ligner de fleste nabolande hinanden: begrænset frihed, eller overhovedet ingen frihed, og mislykket modernisering. Det synes uundgåeligt at yde supplerende, omfattende finansiering for at opbygge et stabilt naboskab til EU. ENP skal derfor fortsat være baseret på princippet om konditionalitet, bilateralt og multilateralt samarbejde og bør udvides med en stræben efter institutionel integration, liberalisering af visumordningen, en åbning af det europæiske marked og støtte til civilsamfundet. Det er værd på ny at erindre om den polske holdning, Polen som er fortaler for EU's successive udvidelser, og som for to år siden sammen med Sverige indtrængende opfordrede medlemsstaterne til at styrke den østlige dimension i ENP i form af det østlige partnerskabsinitiativ.

I lyset af de nuværende begivenheder har Polens rolle en symbolsk betydning. Polen, som har historisk erfaring med omdannelsen af sit politisk-økonomiske system, kan tjene som en god rettesnor og model for både østlige og sydlige EU-naboer i den aktuelle politik.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske naboskabspolitik (ENP) har vist sig at være et centralt instrument i EU's udenrigspolitik, der fremmer tættere forbindelser mellem partnerlandene og giver begge parter fordele. De ændringer, som er indført med Lissabontraktaten, er beregnet på at skabe bedre sammenhæng, effektivitet og legitimitet i EU's eksterne dimensioner. Men det er afgørende at revidere og udpege fejltagelserne i fortiden. I revisionen af ENP og det østlige partnerskab bør der redegøres for hvert partnerlands specifikke handlingsprioriteter sammen med klare kriterier og differentiering efter præstationer og opnåede resultater. En bottom-up-tilgang med støtte til civilsamfundet og demokratiseringsprocesserne er en forudsætning for langsigtet stabilitet og vækst.

Et stærkt fokus på uddannelse, undervisning, forskning og mobilitet er nødvendigt for at håndtere de samfundsøkonomiske problemer i regionen. Endelig vil jeg gerne fremhæve den støtte, som EU har givet til det hviderussiske civilsamfund, til at styrke demokratiske og sociale reformer, således at landet kan deltage i ENP og andre sektorspecifikke politikker.

Forslag til beslutning B7-0199/2011 (Revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er for de erklæringer, hvori der gives tilsagn om, at der bør tages højde for nye udviklinger, tidligere fejl og støtte til den demokratiske omstillingsproces sammen med økonomiske og sociale reformer i regionen, bekæmpelse af korruption og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det vigtigste er, at den multilaterale dimension bør udvikles, og synergier skabes mellem bilaterale og multilaterale dimensioner af dette partnerskab, herunder genoplivningen af Middelhavsunionen og styrkelsen af fagforeningernes rolle hos civilbefolkningen. Det er også vigtigt at understrege behovet for at øge bevillingerne til denne politik og udnytte dem på en bedre måde.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Vi må genoverveje vores politik vedrørende landene syd for Middelhavet. Den europæiske naboskabspolitik skulle fremme værdier som demokrati og menneskerettigheder, men de begivenheder, der har fundet sted i landene syd for Middelhavet siden starten af året, viser, at vi har fejlet i denne henseende. Det skal indrømmes, at samarbejdet på områder såsom uddannelse og modernisering af økonomien har båret frugt. Det samme kan ikke siges om god regeringsførelse, reformen af retsvæsenet og demokrati, som ikke desto mindre er blandt de overordnede mål i den europæiske naboskabspolitik. Denne tekst har den fordel, at der foreslås løsninger til en radikal genovervejelse af denne politik. Jeg håber, at Kommissionen og Rådet vil lade sige inspirere af den.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Der blev foretaget vigtige strategiske ændringer af den europæiske naboskabspolitik (ENP) i dag under plenarforhandlingerne i Strasbourg. Dette har vist, at Europa kan være proaktivt, hvis Europa ønsker det, og at det kan forblive forenet om et ideal. Det har vi endnu engang bevist i dag. Jeg er glad for at se dette i et beslutningsforslag, som jeg havde den ære at være ordfører for. Jeg er virkelig glad for at notere, at kommissær Füle glædede sig over næsten alle vores forslag, hvilket hele Parlamentet kunne se under de forhandlinger, som gik forud for denne afstemning. Jeg udfordrer nu Kommissionen til at vise de ambitioner, som dette øjeblik kræver, i sin revisionsproces den 10. maj med en naboskabspolitik, der er skræddersyet til hver enkelt stat med klare benchmarks og omhyggelige hensyn. Dette vil give mulighed for et fremtidigt økonomisk samarbejdsområde i Middelhavsregionen med de nye demokratier i syd, og jeg håber, at den gode atmosfære og det gode samarbejde, som har præget arbejdet med dette emne, vil føre til, at Parlamentet involveres permanent i planlægningen og evalueringen af denne politik. Af de grunde, som er skitseret i dette beslutningsforslag, mener jeg, at det er altafgørende, at EU fremover støtter en bottom-up-tilgang for sin naboskabspolitik.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette forslag. Selv om det er af afgørende betydning, at vi forsøger at opfordre til fred og demokrati i Middelhavsområdet, er det tydeligt, at strategien bag den europæiske naboskabspolitik indtil videre har fejlet. Politikken koster skatteyderne i området halvanden milliard euro om året, og alligevel har den helt klart ikke levet op til sin opgave. Vi står i øjeblikket over for en flygtningekrise i området, og mange regimer vender sig mod deres eget folk. Jeg er ikke i tvivl om, at vi snart vil blive bedt om at godkende yderligere finansiering. Uden klare målsætninger og arbejdsprogrammer vil denne forplumrede politik fortsat svigte de mest sårbare i regionen. Det er ligeledes klart, at den højtstående repræsentant ikke har sikret en effektiv koordinering af indsatsen over for den fortsatte sikkerheds- og humanitære situation.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den seneste tids begivenheder i den sydlige Middelhavsregion, der begyndte i Tunesien i december 2010, har gjort en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik (ENP) endnu mere presserende. Parlamentet bør overvåge den demokratiske overgangsproces i de sydlige Middelhavslande og sammen med de andre europæiske institutioner støtte overgangen så hurtigt og fredeligt som muligt samt yde vigtig støtte gennem de instrumenter, der er til rådighed, som har til formål at fremme politiske, økonomiske og sociale reformer. Styrkelsen af demokratiet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder er centrale elementer i den politiske dialog mellem EU og dets sydlige naboer. På baggrund af disse begivenheder fortjener Middelhavsunionen at blive genoplivet og bør styrkes med henblik på den sydlige dimension af ENP.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over kvaliteten af denne beslutning og dens vedtagelse, og jeg vil gerne lykønske min kollega, hr. David. EU's mål er meget brede og er baseret på en udbredelse til nabolandene, så der skabes et stort område for fri bevægelighed for personer og varer. Under disse omstændigheder spiller EU's europæiske naboskabspolitik (ENP) en afgørende rolle i dets strategi for udvikling og vækst. I denne henseende er der vedtaget adskillige instrumenter og beslutninger, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og de afgørende valg under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemgangen af ENP har på nuværende tidspunkt dog større betydning set i lyset af begivenhederne i det sydlige og østlige Middelhavsområde. EU bør lære af begivenhederne i syden, i særdeleshed Tunesien og Egypten, og revidere sin politik for støtte til demokrati og menneskerettigheder, så der skabes en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelserne i alle aftaler med tredjelande. Revideringen af ENP bør prioritere kriterier vedrørende retssystemets uafhængighed, respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) I lyset af den seneste tids begivenheder i Middelhavsområdet og deres direkte og indirekte konsekvenser for de europæiske lande skal vi foretage en hurtig og grundig gennemgang af den europæiske naboskabspolitik. Europas nye strategi skal være baseret på en ændring af de ressourcer, der er til rådighed for Middelhavsområdet, give mulighed for øget finansiering for at fremme politiske, økonomiske og sociale reformer i landene i regionen og presse på for at få ressourcer vedrørende indvandring. Med hensyn til de radikale forandringer, som vores sydlige naboer er udsat for, mener jeg endvidere, at tiden er inde til at vedtage en ny europæisk tilgang, der ikke kun har til formål at forsvare demokratiet, men også træffe konkrete foranstaltninger for at lette indvandringspresset og garantere energiforsyningssikkerheden. I den forbindelse er det uhyre vigtigt så hurtigt som muligt at skabe et grundlag for et nyt og styrket partnerskab med vores nabolande i syd, nemlig et partnerskab, der skal fremme stabilitet, økonomisk udvikling og overgangen til demokrati i området. Med dette in mente mener jeg, at EU skal spille en central rolle i den geopolitiske situation i regionen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det fremhæver vigtigheden af at nedsætte en taskforce med deltagelse af Parlamentet som svar på de krav om overvågning af den demokratiske overgangsproces, der er blevet fremsat af navnlig aktører for demokratisk forandring, for så vidt angår frie og demokratiske valg og institutionsopbygningen, herunder et uafhængigt retssystem. EU opfordres også til at bakke kraftigt op om processen med politiske og økonomiske reformer i regionen ved at anvende alle eksisterende instrumenter inden for rammerne af den østlige naboskabspolitik og, i det omfang det er nødvendigt, vedtage nye instrumenter for bedst muligt at kunne støtte den demokratiske overgangsproces med fokus på respekten for grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse, retssystemets uafhængighed og bekæmpelse af korruption. På denne måde kan man imødekomme behovet og forventningerne hos befolkningen i vores sydlige nabolande. Vi skal sikre, at vi yder bedre målrettet hjælp til civilsamfundet og lokale samfund i overensstemmelse med bottom-up-tilgangen. Enhver forøgelse af de tildelte midler bør dog være baseret på en nøjagtig behovsvurdering og svare til en stigning i effektiviteten af de gennemførte programmer, der er tilpasset og prioriteret i henhold til kravene i det enkelte modtagerland.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvori der i lyset af de aktuelle begivenheder i det sydlige Middelhavsområde, i særdeleshed Tunesien og Egypten, mindes om ENP's manglende evne til at fremme og beskytte menneskerettighederne i tredjelande, hvori EU opfordres til at lære af disse begivenheder og revidere sin politik til støtte for demokrati og menneskerettigheder for at skabe en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelsen i alle aftaler med tredjelande, hvori der insisteres på, at gennemgangen af ENP skal prioritere kriterier for retssystemets uafhængighed, respekten for grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption, og hvori der kræves bedre koordinering med EU's andre politikker i forhold til disse lande.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den nye europæiske naboskabspolitik, som vi er blevet lovet, er bare mere af samme skuffe plus et par nødvendige demokratiske hensyn. Hvad resten angår, vil de aftaler, der er indgået med diktaturer, blive baseret på: frihandelsområder, outsourcing af "håndtering af migrationsstrømme", EU's energisikkerhed – det hele er der. EU kunne ikke være mere ligeglad med spirende demokratier. Jeg stemte imod.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU's naboskabspolitik har i en årrække haft fokus på økonomisk liberalisering i håbet om, at dette vil have positive politiske sidegevinster. Dynamikken i økonomiske reformer har længe været undermineret af autoritære regimer ved hjælp af øget undertrykkelse fra statens side. Hvorvidt den europæiske naboskabspolitik virkelig kan bidrage til større stabilitet, er tvivlsomt i lyset af de eskalerende begivenheder i Libyen.

I Maghreb-landene ser det ud til, at målsætningerne i Barcelonaprocessen delvist vil blive opfyldt, om end med sidegevinster, som EU ikke havde forventet eller var forberedt på – selv om de almindeligvis forbindes med forandringsprocesser. Barcelonaprocessen er i sig selv en god ting, og jeg tog også dette i betragtning, da jeg stemte.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske naboskabspolitik (ENP) har vist sig at være et effektivt udenrigspolitisk instrument. Parlamentet bør via de interparlamentariske delegationer og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen påtage sig ansvaret for at fremme idéen om, at stabiliteten og velstanden i Europa er tæt knyttet til demokratisk regeringsførelse og de økonomiske og sociale fremskridt i de sydlige nabolande, og for at fremme politisk debat, reel frihed, demokratiske reformer og retsstatsprincippet i omkringliggende partnerlande. Af disse grunde, som er anført i beslutningen, stemte jeg for.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) De nylige protester i adskillige af EU's sydlige nabolande, i særdeleshed Tunesien, Egypten og Libyen, har tydeligt udstillet behovet for, at EU ændrer sin naboskabspolitik og får mere ambitiøse og effektive instrumenter, så EU kan fremme og støtte de krævede politiske, økonomiske og sociale reformer. Det er derfor af afgørende betydning, at revideringen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) afspejler denne udvikling og giver mulighed for at imødekomme de udfordringer, som udviklingen giver, med fokus på større engagement fra civilsamfundets og lokalsamfundenes side. Ordføreren, hr. David, beskriver dette meget godt i sin betænkning, og jeg vil gerne lykønske ham med hans fremragende arbejde.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Stemmer for. Parlamentet bekræfter de værdier, principper og forpligtelser, som ENP bygger på, bl.a. demokrati, retsstatsprincippet, respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt respekten for kvinders rettigheder, god regeringsførelse, markedsøkonomien og bæredygtig udvikling, og gentager, at ENP skal blive en gyldig ramme for styrkelsen af forholdet til vores nærmeste partnere for at fremme og støtte deres politiske, sociale og økonomiske reformer, som har til formål at skabe og styrke demokrati, fremskridt og de sociale og økonomiske muligheder for alle, og mener, at ENP som en fælles politisk ramme og i kraft af sin resultatdrevne differentiering og målrettede støtte har skabt håndgribelige fordele for både ENP's partnere og EU siden lanceringen i 2004.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union skal EU udvikle et særligt forhold til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab. Respekten for og fremme af demokrati og menneskerettigheder, navnlig kvinders rettigheder, er grundlæggende principper i EU og skal udgøre fælles værdier, som deles af partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik. De aktuelle folkelige opstande i Tunesien, Egypten og Libyen er en konsekvens af folkets generelle utilfredshed med deres egne totalitære regimer, og den spreder sig til hele den østlige region. I lyset af det ændrede sociale og politiske landskab skal EU foretage effektive justeringer af sin naboskabspolitik for at yde effektiv støtte til reformprocessen inden for menneskerettigheder og demokrati. EU skal nærmere definere de strategiske prioriteter i partnerskaberne med dets østlige og sydlige naboer. Jeg så gerne, at EU greb til handling, og at det sker på baggrund af viljen til at indlede en demokratiseringsproces, navnlig med hensyn til en øget inddragelse af kvinder i det offentlige liv og bedre planlægning af den socioøkonomiske udvikling.

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi de aktuelle begivenheder bør tilskynde os til at reformere naboskabspolitikken og ikke blot sætte nyt fokus på den. I økonomisk, handelsmæssig og politisk henseende bør respekten for rettigheder og frihedsrettigheder samtidig være betingelserne og målsætningerne for vores samarbejde. EU's finansielle støtte i denne henseende bør øges markant og opfylde de samme betingelser og målsætninger. Vi bør også relancere Middelhavsunionen moralsk set i forhold til dens krav og praktisk set i forhold til dens resultater. Vores samarbejde bør ikke længere være begrænset til udvekslinger med de siddende myndigheder: EU bør prioritere at indgå i dialog med de forskellige medlemmer af civilsamfundet og fremme udviklingen og organiseringen af politisk pluralisme i regionen. Ved at fremme indførelsen af legitime, organiserede magtskifter vil vi ikke komme til at stå i et dilemma mellem ubetinget støtte til regeringer af hensyn til stabilitet og kaos. Ved denne gang at basere vores samarbejde på værdier giver vi endvidere samarbejdet den folkelige legitimitet og kontinuitet, der er nødvendig for at imødekomme den historiske udfordring i denne region.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Under dagens afstemning støttede jeg beslutningen om en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik med hensyn til både de østlige og sydlige dimensioner. Disse beslutninger er særlig vigtige set i lyset af den seneste tids begivenheder i den sydlige region. Vi er i særdeleshed nødt til at tage hensyn til de stærke krav fra befolkningerne i flere af EU's sydlige nabolande om demokrati og omvæltning af diktaturerne. I den strategiske gennemgang af den europæiske naboskabspolitik skal der tages hensyn til disse begivenheder, og de skal overvejes.

Begge beslutninger i forhold til både den sydlige og den østlige dimension er vigtige for det gensidigt fordelagtige samarbejde mellem EU og dets nabolande for at sikre den nødvendige udvikling inden for demokrati, menneskerettigheder samt økonomi og sikkerhed. Europas stabilitet og velfærd hænger tæt sammen med vellykketheden af den demokratiske regeringsførelse hos ENP's sydlige naboer samt deres økonomiske og sociale succes, og det er derfor vigtigt at støtte de politiske debatprincipper, frihedsrettigheder, demokratiske reformer og retsstatsprincippet i naboskabspolitikkens partnerlande.

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Opstandene i Tunesien, Egypten og Libyen kom som sådan en overraskelse for Europa, at alle er enige om, at Europa burde revidere betingelserne for sit samarbejde med landene i Middelhavsområdet. Vi har allerede flere muligheder, når det gælder langsigtet støtte til demokratiske forandringer, økonomisk udvikling og regional integration hos vores sydlige naboer. EU har to redskaber til rådighed, nemlig Middelhavsunionen og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Begge har vist deres svagheder, men et ægte politisk engagement kunne rette op på vores fejl. Jeg støtter derfor denne beslutning, hvori der fastsættes klare rammer og specifikke målsætninger for den næste europæiske naboskabspolitik. Jeg vil dog henlede mine kollegers opmærksomhed på den grænseoverskridende dimension i denne politik. Da den tegner sig for blot 5 % af ENPI's samlede budget, overses den af nationale regeringer, og programmeringen heraf er udsat for alarmerende forsinkelser. Dimensionen kan imidlertid fungere som katalysator for mange strukturelle initiativer om samarbejde i Middelhavsområdet. Etableringen af et ægte partnerskab mellem EU og Middelhavslandene betyder ikke kun, at der tages større hensyn til befolkningens ønsker, men giver også reelle investeringer i konkrete projekter.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om en revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension. Som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg gerne gøre særlig opmærksom på vigtigheden af ligestillingspolitikker som en uadskillelig del af menneskerettighederne, der også er et af EU's grundlæggende principper. Kvinders rettigheder skal have høj prioritet i forhandlinger med landene i den europæiske naboskabspolitik (ENP).

I henhold til beslutningen bør kvinders rettigheder medtages i revisionen af kodificeret lov (forfatningsret, strafferet, familieret og alle civilretlige organer) og indgå i dialogen om menneskerettigheder mellem ENP's partnerlande. Vi bør også fokusere på foranstaltninger, der øger kvinders sociale integration. Vi har behov for programmer, der fremmer kvinders uddannelsesniveau, og vi skal øge deres beskæftigelse og deltagelse i det offentlige liv. Virkningerne af foranstaltninger til forbedring af ligestillingen i ENP-landene bør overvåges løbende, og svigt på dette område bør fordømmes kategorisk og endda straffes.

Jeg stemmer imod en styrkelse af EU's forbindelser til de tredjelande, der ikke i tilstrækkelig grad medtager kvinder i deres politikker og institutioner i spørgsmål vedrørende civilsamfundets indretning (navnlig menneskerettighedsorganisationer og kvindeorganisationer).

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som har stor betydning i lyset af den seneste tids begivenheder i EU's sydlige nabolande. Det er afgørende, at den fornyede politik støtter demokratiseringen og ægte reformer i de pågældende lande.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Begivenhederne i Nordafrika og Mellemøsten illustrerer den europæiske naboskabspolitiks (ENP) ineffektivitet, men også de nye udfordringer, som EU som regional aktør står over for. Skabelsen af et område med velstand og godt naboskab baseret på EU's værdier bør fortsat udgøre grundlaget for forbindelserne med ENP's partnerlande – i dette tilfælde med Middelhavslandene. Først og fremmest mener jeg, at det er afgørende at gennemgå de indikative programmer for 2011-2013 under hensyntagen til de mest presserende behov og samtidig gøre de finansielle instrumenter, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) samt det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, mere fleksible for at sikre direkte støtte til civilsamfundsorganisationer.

Jeg vil også gerne opfordre til en styrkelse af Middelhavsunionen med hensyn til både bistand og medlemsstaternes engagement som et foretrukket forum til udveksling af god praksis, hvor der bør fastsættes en klar Middelhavspolitik på baggrund af partnerskabspolitik, princippet om "ejerskab" og konditionalitet. Endelig mener jeg, at der er et presserende behov for løsninger, som kan sætte en stopper for krigen i Libyen, samt for en pakke af foranstaltninger til genopbygning af landet, når konflikten er afsluttet.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at Parlamentet har vedtaget denne beslutning, hvor der gøres status og træffes beslutning om Euro-Middelhavspartnerskabets fremtidige kurs. Mit engagement i en forsoning mellem de to kyster af Middelhavet fik mig til at stille en række forslag, som jeg med glæde kan sige, er blevet godkendt af mine kolleger. Jeg fremhævede navnlig behovet for en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik i lyset af begivenhederne i den arabiske verden ved at øge dialogen med civilsamfundet, fremme udvekslingen af god praksis, garantere respekten for menneskerettigheder i vores associeringsaftaler og støtte den demokratiske overgangsproces i de pågældende lande. ENP giver os en enestående mulighed for at fremme vores værdier og styrke vores forbindelser med landene på Europas dørtærskel. Derfor håber jeg, at vores partnerskab med vores naboer i det sydlige Middelhavsområde vil få høj prioritet i EU's udenrigspolitik. Jeg vil bestræbe mig på at sikre, at vi arbejder på lige fod, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at nå vores mål om at gøre Middelhavsområdet til et område med fred, velstand og samarbejde.

Forslag til beslutning RC-B7-0244/2011 (Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, fordi den holder de mest grundlæggende borgerlige rettigheder i hævd, navnlig dem, der vedrører ytringsfriheden. Denne type adfærd bør have konsekvenser for forholdet mellem EU og enhver stat, der begår sådanne angreb på ytringsfriheden. Uden et stærkt politisk pres på disse lande vil det blive svært at skabe fred. EU bør altid gå forrest i kampen mod sådanne angreb og forblive opmærksom på den fremtidige udvikling i regionen.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om anvendelsen af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. Kvinder, som har deltaget aktivt i demonstrationerne for mere demokrati, rettigheder og frihed i Nordafrika og Mellemøsten, fortjener vores respekt og støtte. EU kan ikke tie, når disse modige forkæmpere for demokrati og frihed behandles brutalt. Vi opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at tage skarp afstand fra anvendelsen af seksuelle overgreb, intimidering og angreb på kvinder i Libyen og Egypten, fordi disse landes siddende regimer tyer til seksuel vold mod kvinder som et våben i de konflikter, der opstod under disse revolutioner. De egyptiske myndigheder skal hurtigst muligt stoppe brugen af tortur, undersøge alle sager om mishandling af fredelige demonstranter og ophøre med at retsforfølge civile ved militære domstole. Det er min faste overbevisning, at forandringerne i Nordafrika og Mellemøsten vil være med til at sætte en stopper for diskriminationen af kvinder og deres fulde deltagelse i samfundet på lige fod med mænd.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) De voldshandlinger, der er begået mod kvinder og børn i de seneste par uger under konflikterne i Nordafrika, kommer ikke som nogen overraskelse, da kvinder under væbnede konflikter desværre i stigende grad bliver genstand for ydmygelse, tortur, frihedsberøvelse og kontrol, hvor hensigten er helt eller delvist at ødelægge en bestemt gruppe.

Det går dog videre end som så. Ingen har ret til at krænke kvinders værdighed, blot fordi de har modet til at kræve ret til at udtrykke deres tanker, deltage aktivt i opbygningen af en fredelig og demokratisk verden og frem for alt kræve ret til ligestilling. Umenneskelig og nedværdigende behandling, som f.eks. elektrisk stød, "jomfruelighedstest", fysisk og psykisk vold, voldtægt og slaveri, er uacceptabel praksis, hvor vi må sige, at "nok er nok".

Hvad angår begivenhederne i disse nordafrikanske lande, er det kun rimeligt, at personerne bag disse alvorlige krænkelser bliver straffet som i enhver anden konflikt i verden, for i dette tilfælde drejer det sig ikke kun om civile, men også soldater, hvilket er endnu mere forkasteligt. Jeg håber inderligt, at det vil lykkes EU at lægge pres på disse lande, så de hurtigt ratificerer en række internationale juridiske instrumenter, herunder Statutten for Den Internationale Straffedomstol og konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, da der er et presserende behov for at stoppe brugen af vold mod og seksuel mishandling af kvinder. Kommissionen og medlemsstaterne bør kraftigt fordømme seksuel mishandling, intimidering, tortur og vold mod kvinder i Libyen og Egypten. Vi må opfordre Egyptens øverste militære råd til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at stoppe disse voldelige forbrydelser mod kvinder. Vi skal sikre, at alle sikkerheds- og væbnede styrker får klar besked på, at forbrydelser og tortur ikke tolereres og vil blive undersøgt til bunds, og at gerningsmændene holdes ansvarlige. Enhver bør endvidere kunne udtrykke sin holdning til sit lands demokratiske fremtid uden at blive tilbageholdt, tortureret eller udsat for nedværdigende eller diskriminerende behandling.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Kvinderne har haft en central stemme under urolighederne med deres krav om mere demokrati og flere rettigheder og frihedsrettigheder i Nordafrika og Mellemøsten. Regimerne i Libyen og Egypten bruger desværre vold til at intimidere og nedværdige kvinder, hvilket gør dem mere sårbare. Jeg fordømmer kraftigt de handlinger, der blev begået af den egyptiske hær mod de kvindelige demonstranter, som blev anholdt på Tahrir-pladsen. Der skal hurtigst muligt træffes øjeblikkelige foranstaltninger til at stoppe denne nedværdigende behandling og til at sikre, at alle sikkerheds- og militære styrker får klar besked på, at tortur og anden form for mishandling vil blive undersøgt grundigt. Det er de egyptiske myndigheders opgave hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at stoppe brugen af tortur, undersøge alle tilfælde af mishandling af fredelige demonstranter og ophøre med at retsforfølge civile ved militære domstole. Jeg opfordrer på det kraftigste Kommissionen og regeringerne i medlemsstaterne til at tage kraftig afstand fra brugen af seksuel aggression, intimidering og chikane af kvinder i Libyen og Egypten.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da regimerne i Libyen og Egypten heri fordømmes kraftigt for at ty til seksuel aggression under konflikten, som er en del af de nuværende revolutioner. Kvinderne har spillet en vigtig rolle under disse uroligheder ved at kæmpe og risikere deres liv for mere demokrati og flere rettigheder og frihedsrettigheder. Det er af afgørende betydning, at forandringerne i Nordafrika og Mellemøsten er med til at sætte en stopper for diskriminationen af kvinder og sikre deres fulde deltagelse i samfundet på lige fod med mænd.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Desværre ved vi alle, at perioder med uro og væbnede konflikter forværrer volden mod kvinder og børn og fører til en stigning i tilfældene af seksuel mishandling. Denne praksis er fuldstændig forkastelig, og det samme er brugen af tortur, gruppevoldtægt, "jomfruelighedstest", trusler og mishandling, det være sig fysisk eller psykisk, af kvinder med henblik på at intimidere eller skræmme dem eller begrænse deres ret til politisk deltagelse, som det er tilfældet i Egypten og Libyen. EU og Parlamentet i særdeleshed bør være en bastion for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og menneskelig værdighed og i klare og utvetydige vendinger tage afstand fra enhver krænkelse af disse værdier. Jeg fordømmer på det kraftigste volden mod kvinder og børn i den seneste tids konflikter i Mellemøsten og Nordafrika, og jeg opfordrer til, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at beskytte deres mest grundlæggende rettigheder og værdighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kampen mod menneskerettighedskrænkelser er EU's og dets institutioners primære mål. I lyset heraf har brugen af seksuel vold i konflikter givet anledning til kraftig afstandtagen og fordømmelse fra disse organisationer. Parlamentet har således vedtaget mange beslutninger, hvor man fordømmer vold mod kvinder. I dette fælles beslutningsforslag fokuseres der på den vold, navnlig seksuel vold, der begås mod kvinder i Nordafrika og Mellemøsten. De beretninger om vold i forbindelse med krig og undertrykkelse, vi har hørt, er yderst grusomme og har vækket stor afsky og harme. En sådan adfærd kan ikke gå ustraffet hen, selv ikke, hvis den beskyttes af diktatorer eller sker under påskud af en tilbagestående mentalitet. Jeg stemmer derfor for denne betænkning, hvori enhver form for vold mod kvinder i enhver region fordømmes, og hvori der opfordres til hårde straffe for de ansvarlige og ydes EU-støtte til processen med at prioritere kvinders bemyndigelse, navnlig dem, som har haft modet til at deltage i det såkaldte "arabiske forår", og jeg opfordrer til deres fulde deltagelse i det civile liv i deres land.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Kommissionen lovede under drøftelsen om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten kraftigt at sætte ind for at få sat en stopper for seksuel vold og slaveri, som anerkendes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser under Genevekonventionen.

Som det understreges i det beslutningsforslag, vi indgav, er det afgørende nødvendigt at kræve en effektiv diplomatisk indsats, som kraftigt tager afstand fra anvendelse af seksuel vold, intimidering og forfølgelse af kvinder i Nordafrika og Mellemøsten eller andre steder.

Vi ønsker ligeledes at understrege, at det er vigtigt at anerkende kvindernes rolle i revolutionerne og understrege, at det er nødvendigt at sikre kvindernes rettigheder, herunder deres deltagelse i de nye demokratiske, retlige, økonomiske og politiske strukturer i disse lande og således bringe den århundredgamle diskrimination, som de har lidt under, til ophør.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. I beslutningsforslaget opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til kraftigt at tage afstand fra anvendelse af seksuelle overgreb, intimidering og forfølgelse af kvinder i Libyen og Egypten. Jeg mener, at alle skal have lov til at fremsætte deres synspunkter om deres lands demokratiske fremtid uden at blive tilbageholdt, tortureret eller udsat for nedværdigende og diskriminerende behandling. Man skal ligeledes anerkende kvindernes rolle i revolutionerne og demokratiseringsprocesserne samt de særlige trusler, de bliver udsat for, og man skal understrege nødvendigheden af at støtte og forsvare deres rettigheder.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede dette beslutningsforslag, der opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til kraftigt at tage afstand fra anvendelse af seksuelle overgreb, intimidering og forfølgelse af kvinder i Libyen og Egypten og kraftigt fordømme de tvungne mødomstests, som den egyptiske hær tvang kvindelige demonstranter, der blev arresteret på Tahrir-pladsen, til at gennemgå, idet denne praksis betragtes som uacceptabel, da det er en form for tortur. I beslutningsforslaget kræves det ligeledes, at Egyptens øverste militære råd øjeblikkelig træffer foranstaltninger til at standse denne nedværdigende behandling, og at det sikres, at alle sikkerhedsstyrker og væbnede styrker får klare instrukser om, at enhver form for tortur og mishandling, herunder tvungne mødomstests, ikke kan tolereres og vil blive undersøgt til bunds.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I krigslignende konflikter er det ofte kvinder og børn, som er de virkelige ofre. Man har længe vidst, at voldtægt og tortur hyppigt forekommer. Situationen er ikke anderledes i Libyen og Egypten ifølge beretninger fra udenlandske journalister. I Egypten blev kvindelige demonstranter arresteret og underkastet mødomstests, og det blev også dokumenteret. I Libyen begik soldaterne voldtægt og tortur. Og for at gøre situationen værre kan de kvinder, der fortalte deres historie, nu forvente at blive udsat for strenge repressalier og f.eks. blive anklaget for bagvaskelse. Der sker endnu en gang en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne her, og det skal der gøres noget ved også fra de vestlige magters side.

Jeg stemte for dette beslutningsforslag, for EU må heller ikke lukke øjnene for disse grusomheder, og det er kun ret og rimeligt at forlange, at regeringerne i Egypten og Libyen uden undtagelse undersøger disse sager, og at gerningsmændene stilles til ansvar, for at landet kan fortsætte sin vej mod demokrati og frihed.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Under uroen i Egypten og Libyen kunne man i de internationale medier læse om tragiske overgreb og voldshandlinger begået mod kvinder. Ofte bliver tortur og voldtægt ikke straffet, fordi myndighederne i al stilfærdighed lader sagerne falde, eller hvad der er endnu værre, der rettes anklager om bagvaskelse mod kvinderne. Der bliver vendt op og ned på offerets og gerningsmandens rolle i et patriarkalsk samfunds navn. EU må ikke bare lade stå til. EU skal gøre mere for at beskytte kvinder og børn og sikre, at retsstatsprincippet gælder for alle i Egypten og Libyen. Jeg stemte derfor for dette beslutningsforslag.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Det fælles beslutningsforslag om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten fordømmer kraftigt de forbrydelser, man har set i Egypten og Libyen. Forfølgelsen af kvinder i begge lande og de mødomstests, der bliver udført af militæret på de kvinder, der blev arresteret på Tahrir-pladsen og dernæst udsat for voldtægt og tortur, således at de kunne blive retsforfulgt ved de militære domstole for ikke at have bestået mødomstesten, er umenneskelige og kriminelle handlinger, som er et klart brud på Genevekonventionen om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Ud over at udtrykke denne kraftige fordømmelse opfordrer man i beslutningsforslaget, som jeg støttede, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til kraftigt at udtale sig imod anvendelsen af seksuelle overgreb på og intimidering og forfølgelse af kvinder i Libyen og Egypten og til at handle målrettet og koordineret for øjeblikkeligt at få standset denne praksis.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da det fordømmer kønsbaseret vold og naturligvis anvendelse af seksuel vold i konflikter. Jeg er enig i, at det, som det understreges i beslutningsforslaget, er nødvendigt i forbindelse med alle de foranstaltninger, der træffes under den europæiske naboskabspolitik (ENP), at prioritere menneskerettighederne som værende en integrerende del af demokratiseringsprocessen, samt at det er nødvendigt, at EU deler sine erfaringer med disse lande, når det gælder ligestillingspolitikker og bekæmpelse af kønsbaseret vold.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Kvinderne har i opstandene i Nordafrika og Mellemøsten spillet en aktiv rolle i det fælles krav om demokrati og grundlæggende rettigheder. Men desværre har magthaverne i Libyen og Egypten som sædvanlig anvendt seksuel vold som et våben til forfølgelse af kvinder. Vi skal fordømme anvendelsen af seksuel vold som et redskab til at intimidere og nedværdige kvinder, men uden at glemme, at det magttomrum, der er opstået, kunne føre til en forværring af deres rettigheder. Et signifikant tilfælde er sagen om en libysk kvinde, som i marts fortalte nogle journalister på et hotel i Tripoli, at hun havde været offer for gruppevoldtægt begået af soldater. I dag er denne unge kvinde blevet anklaget for bagvaskelse af de selvsamme mænd, som voldtog hende. Vi skal reagere med en kraftig fordømmelse af de uforholdsmæssigt store konsekvenser, som væbnede konflikter har for kvinder, og vi skal styrke kvindernes rolle i fredsskabelsen. Jeg håber, at EU i så kraftige vendinger som muligt vil fordømme vold mod kvinder og børn, især under væbnede konflikter, og alle former for diskrimination mod dem som defineret i Genevekonventionen.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede helhjertet beslutningsforslaget om bekæmpelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. Seksuel massevold mod kvinder er et permanent træk i væbnede konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. FN's børnefond (UNICEF) fremhæver bl.a. eksemplet med Kenya, som er et relativt stabilt land, hvor uroligheder forud for valget førte til en fordobling af antallet af ofre for seksuel vold bare i løbet af nogle dage.

Seksuel vold er ved at blive en epidemi. Det er rent faktisk blevet en taktik i krigen. EU må ikke forholde sig neutralt i dette spørgsmål. Det er derfor vigtigt at medtage kønsmainstreaming i den europæiske naboskabspolitik og sætte dette i centrum for vores bestræbelser på at skabe en effektiv og struktureret tilgang til ligestilling mellem mænd og kvinder i de lande, der hører ind under denne politik. Menneskerettighederne, hvoraf et uadskilligt element er ligestilling mellem mænd og kvinder, bør være et væsentligt element i den demokratiske proces i tredjelande. Det er chokerende, at regeringerne til trods for den fremherskende seksuelle vold i Afrika ikke medtager bekæmpelsen af den blandt deres prioriteter, sådan som vi f.eks. kan se det i Sydafrika.

EU bør målrettet koncentrere sin indsats om kvinder. De forslag, der er indeholdt i beslutningen om større social integration af kvinder, fremme af kvinders beskæftigelse, kampen mod analfabetisme blandt kvinder og skadelig traditionel praksis, er meget vigtige. Uddannelsen af kvinder og piger skal omfatte kendskab til de rettigheder, de har ret til.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Under de seneste begivenheder i Nordafrika anvendte de herskende regimer i Libyen og Egypten seksuel vold som et våben til at intimidere og forfølge de kvinder, der deltog i opstandene. Det er for det første afgørende, at gerningsmændene til disse handlinger bliver retsforfulgt for deres forbrydelser og for det andet, at de kvinder, som blev udsat for disse grusomheder, bliver beskyttet mod repressalier. Jeg har selv været i Kivu-regionen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, hvor denne modbydelige praksis regelmæssigt bruges af soldater og medlemmer af væbnede grupper. Jeg kan bekræfte de kvindelige voldtægtsofres meget store lidelser, og at de, der begår disse ugerninger, går fri for straf. Det internationale samfund skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre, at gerningsmændene til disse uhyrligheder ikke forbliver ustraffede.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Afsløringerne af de æresforbrydelser og den nedværdigende behandling, som kvinder er blevet udsat for under opstandene i den arabiske verden, har chokeret og foruroliget mig, og det glæder mig, at Parlamentet har fordømt de grusomheder, der er blevet begået mod kvinder. Europa kan ikke tillade, at sådanne krænkelser af menneskerettighederne og vores mest grundlæggende værdier bliver begået ustraffet på vores dørtrin, i partnerlande, under fredelige demonstrationer. Jeg kræver derfor, at disse barbariske handlinger undersøges, og at de ansvarlige straffes. I vores beslutningsforslag kommer man ind på et væsentlig krav for disse landes fremtid, nemlig at kvinderne får en central rolle i demokratiseringsprocessen i de arabiske samfund. Kvinderne spillede en førende, tavs, endog undervurderet rolle i frigørelsesbevægelserne, og det var efter min opfattelse meget vigtigt at understrege dette i teksten. Europa har lovet at støtte landene i Nordafrika, Nærøsten og Mellemøsten i deres demokratiseringsprocesser. Det er nu op til os at sikre, at der i denne proces medtages garantier for overholdelse af menneskerettighederne og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Betænkning: George Sabin Cutaş (A7-0073/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg går ind for denne betænkning, som på relevant vis omhandler vigtige spørgsmål som de nye vedtægter for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) efter Lissabontraktaten, projektobligationer, konsekvenserne af den planlagte finansiering af EIB under den økonomiske krise, bankens finansiering efter 2013 og dens aktiviteter uden for EU, især udviklingsprojekter, grønne projekter og en strengere tilgang, når det gælder offshorefinanscentre.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den Europæiske Investeringsbank spiller en kritisk rolle til støtte for de små og mellemstore virksomheder især under denne finanskrise og den økonomiske tilbagegang. I lyset af de små og mellemstore virksomheders meget store betydning for den europæiske økonomi var man enige om, at de små og mellemstore virksomheder i perioden 2008-2011 skulle modtage lån til et samlet beløb på mere end 30 mia. EUR. Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress blev oprettet i marts 2010 med en bevilling på ca. 200 mio. EUR fra Kommissionen og Investeringsbanken. Men det er stadig vanskeligt for de små og mellemstore virksomheder at opnå kreditter. Som fremhævet i Bank Watch-rapporten er de små og mellemstore virksomheder, og især i de central- og østeuropæiske medlemsstater, ikke i stand til at benytte sig af den bistand, der er bestemt for dem. EIB skal fastlægge klare finansieringsvilkår og strengere kriterier for udlånseffektiviteten for de finansielle mellemled, der yder lån. De nationale finansielle mellemled fik en periode på to år til at yde lån, men som det fremhæves i rapporten, ydede nogle finansielle mellemled kun en lille andel af deres lån, eller de gav slet ingen lån, selv om de finansielle ressourcer var opført i deres regnskaber. Desuden er der på EIB's websted stadig ikke offentligt tilgængelige data om anvendelsen og modtagerne af den til rådighed værende finansiering. Jeg mener, at EIB skal øge gennemsigtigheden i sine udlån gennem finansielle mellemled og årligt aflægge rapport om sine udlån til små og mellemstore virksomheder, herunder en evaluering af tilgængeligheden og effektiviteten af disse aktiviteter og forelæggelse af lister over lånemodtagere.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil først gerne gratulere Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for dens arbejde og især for støtten til små og mellemstore virksomheder (SMV) gennem midler, der er steget støt siden 2008, og ligeledes gennem oprettelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress i marts 2010. Jeg mener også, at det er et positivt skridt, at man har fremsat idéen om at indføre projektobligationer, som har til formål at øge kreditvurderingen for de obligationer, som virksomhederne selv udsteder, når disse obligationer bruges til at finansiere europæiske transport-, energi- og it-infrastrukturer. På nuværende tidspunkt ville det være godt, hvis Kommissionen og EIB fremlagde konkrete forslag om projektobligationer. Det er også værd at fremhæve det vigtige arbejde, som EIB kan udføre under Europa 2020-strategien ved at forenkle procedurerne og maksimere multiplikatorfaktorerne for at tiltrække offentlige og private investorer. Hvad angår EIB-finansiering uden for EU, mener jeg, at det aftalememorandum, der er underskrevet af EIB, EBRD og Kommissionen er godt med henblik på at styrke samarbejdet i alle de lande, de opererer i, med det dobbelte formål at få deres lånepolitikker til at hænge bedre sammen med hinanden og med EU's politiske målsætninger.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som blev oprettet i 1958 i henhold til Romtraktaten, er et finansielt fællesskab i EU, hvis hovedformål er at bidrage til en afbalanceret udvikling i EU gennem økonomisk integration og territorial sammenhørighed. Jeg er glad for de ændringer, der er blevet indført med Lissabontraktaten, som giver EIB større fleksibilitet i sin långivning. Jeg skal minde om de ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten, og som klargør formålet med de midler, som EIB giver tredjelande, nemlig at underbygge de generelle principper, der ligger til grund for EU's samspil med resten af verden som anført i artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union, og som med den garanti skal støtte målsætningerne for EU's optræden udadtil. I dette beslutningsforslag sættes der fokus på en analyse af 2009-beretningen. Dette dokument omhandler ikke blot de forbedringer, der er affødt af vedtagelsen af de nye vedtægter, men også EIB's aktiviteter.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi anerkender den betydning, som det kan have for udvikling og socialt fremskridt at låne fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i lyset af bankens lave renter og lange tilbagebetalingsperioder. Men bankens muligheder er ikke altid tilstrækkelig gennemsigtige og klare. Det er desuden også således, at det ikke er de lande, som har mest brug for at låne fra banken, der får de fleste af bankens lån. Denne betænkning, som vi støtter, indeholder derfor både kritik og forslag.

Men vi er ikke enige i, at EIB skal ændres til blot at blive et redskab for EU i gennemførelsen af EU's politikker samt til at afhjælpe problemerne i forbindelse med social og økonomisk samhørighed og social udvikling, hvilket skal være omfattet af EU-budgettet og EU's struktur- og samhørighedsfonde. EIB kan naturligvis overvåge og forbedre disse bestræbelser, men banken kan ikke erstatte EU's budgetpolitikker.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller for øjeblikket en uerstattelig rolle, når det gælder finansiering i EU eller andre steder. I den forelagte betænkning udtaler man sig positivt om det faktum, at EIB handlede korrekt ved at støtte de små og mellemstore virksomheder i EU under krisen. Det er rigtigt, at banken formelt afsatte 30 mia. EUR over en fireårig periode til de små og mellemstore virksomheder. Men problemet er, at ikke alle disse penge overhovedet er nået ud til de små og mellemstore virksomheder. Helt konkret nåede kun ca. halvdelen af de lovede midler ud til de små og mellemstore virksomheder i V4-regionen i den første periode. EIB gav bankerne en uforståeligt lang periode på to år til at uddele midlerne, og samtidig fastlagde den ingen sanktioner mod bankerne i tilfælde af, at man ikke overholdt denne frist. Bankerne i Centraleuropa, som var hårdt ramt af krisen, var kun alt for glade for at "beholde" disse midler. Det, der blev afregnet som støtte til små og mellemstore virksomheder, blev derfor i realiteten støtte til udenlandske bankers centraleuropæiske filialer. Der er grunde nok til at tro, at det ikke skete tilfældigt, men med vilje.

Jeg skal ganske kort afslutningsvis anføre, at EIB også har problemer på udviklingsområdet. Banken har brug for at ansætte mere personale, der er specialiseret i udvikling. EIB har for øjeblikket ikke tilstrækkeligt mange ansatte til trods for bankens betydning for de såkaldte udviklingslande. Jeg er også enig med ordføreren i, at EU skal gennemføre strenge ændringer i sin långivning via mellemled, da midlerne ellers kunne ende i skattely.

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE), skriftlig. – (HU) Jeg er glad for, at Parlamentet vurderer årsberetningen fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), selv om det tydeligvis er set fra et fugleperspektiv. EIB spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af krisen. Men jeg har stadig mine tvivl, hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed og målbare resultater. EIB's arbejde er koncentreret om de tre områder, hvor krisen ramte hårdest, nemlig små og mellemstore virksomheder (SMV), konvergensregioner og klimaforanstaltninger. De små og mellemstore virksomheder spiller en nøglerolle i den europæiske økonomis genopsving og bekæmpelsen af arbejdsløsheden, og det ville derfor være hensigtsmæssigt at gøre det lettere for dem at få adgang til den nødvendige kapital til at kunne udvikle sig. Det ville i den henseende være nyttigt, hvis vi hvert år fik en vurdering af lånenes tilgængelighed og effektivitet, hvilket ville sikre gennemsigtigheden for lånenes endelige formål og forbedre den administrative proces. Jeg mener, at det også i den henseende er ganske afgørende, at EIB ajourfører og strammer sin politik vedrørende offshorefinanscentre.

EIB spiller en meget vigtig rolle i forbedringen af EU's konvergens, og på grund af den tekniske bistand og medfinansiering, som banken tilbyder, kan de regioner, der er omfattet af konvergensmålsætningerne, bruge en stadig større del af de midler, der er til rådighed for dem. Jeg mener derfor, at det vil være praktisk at øge bankens rolle, og at det skal støttes.

Endelig mener jeg, at det er værd at overveje forslaget om at indføre et gennemsigtigt myndighedstilsyn for at overvåge kvaliteten af EIB's finansielle situation og sikre en nøje måling af dens resultater samt overholdelse af reglerne for god forretningspraksis.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i, at Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter i disse krisetider skal koncentreres om at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i vores samfund. Inddragelse af og dialog med lokale finansielle mellemled skal hilses velkommen. Det, som efter min mening er meget vigtigt, er den vægt, der lægges på vedvarende energikilder, hvad angår kandidatlandene. Af denne grund stemmer jeg for betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi Parlamentet hilser de ændringer, som er indført med Lissabontraktaten, velkommen, hvilket muliggør større fleksibilitet i EIB's finansiering, herunder erhvervelse af kapitalandele som supplement til bankens almindelige aktiviteter, muligheden for at oprette filialer og andre enheder for at regulere de såkaldte særlige aktiviteter og yde bredere faglig bistand og styrkelse af revisionsudvalget. Det anbefales at overveje forslaget om at indføre et myndighedstilsyn for at overvåge kvaliteten af EIB's finansielle situation og sikre en nøje måling af dens resultater samt overholdelse af reglerne for god forretningspraksis. Idéen om projektobligationer, der skal øge kreditvurderingen af obligationer, som virksomhederne selv har udstedt inden for rammerne af Europa 2020-strategien, og som bruges til at finansiere europæiske transport-, energi- og it-infrastrukturer og til en omlægning til en grønnere økonomi, hilses velkommen. Udstedelsen af sådanne projektobligationer ville have positive konsekvenser for tilgængeligheden af kapital til bæredygtige vækst- og beskæftigelsesfremmende investeringer som supplement til nationale investeringer og investeringer fra Samhørighedsfonden.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som anbefaler en række skridt til at styrke EIB's rolle i udviklingssamarbejdet, nemlig tildeling af et større antal dedikerede specialister med ekspertise inden for udvikling og udviklingslande samt en større lokal tilstedeværelse i tredjelande, forøgelse af antallet af lokale aktører, der deltager i projekter, supplerende øremærket kapital inden for projekter, der er orienteret mod udvikling, tildeling af mere bistand og undersøgelse af mulighederne for at samle EIB's aktiviteter i tredjelande under en enkelt særskilt enhed.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed med, at Cutaş-betænkningen om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2009 er vedtaget. Jeg vil gerne understrege EIB's fremragende arbejde til støtte for små og mellemstore virksomheder i en periode med økonomiske vanskeligheder og vanskeligheder med at få lån. Jeg går desuden ind for, at EIB i samarbejde med Kommissionen indfører projektobligationer, der skal bruges til at finansiere store infrastrukturprojekter inden for transport, energi og telekommunikation, som er af afgørende betydning for at nå målene for vækst og samhørighed i EU.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2009 understreger den vigtige rolle, som banken har spillet til støtte for de små og mellemstore virksomheder (SMV) især på dette tidspunkt med finanskrise og økonomisk tilbagegang. EIB har sat fokus på de tre områder, som krisen i Europa har ramt hårdest, nemlig de små og mellemstore virksomheder, konvergensregionerne og klimaforanstaltningerne. De små og mellemstore virksomheders betydning for den europæiske økonomi er ubestridelig, og jeg glæder mig derfor over stigningen i midlerne til de små og mellemstore virksomheder i perioden 2008-2010, som samlet beløb sig til 30,8 mia. EUR, og oprettelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet, som har fået tildelt ca. 200 mio. EUR af Kommissionen og EIB.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Selv om det ikke er en tekst, som vi grønne selv ville have udarbejdet, mente vi, at teksten var god nok til, at vi kunne stemme for.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Det dokument, der er blevet vedtaget i dag, understreger, at der er et klart behov for yderligere støtte fra Den Europæiske Investeringsbank på strategiske områder for et genopsving i den europæiske økonomi, nemlig små og mellemstore virksomheder, midcaps og infrastruktur samt andre vækst- og beskæftigelsesfremmende projekter som led i Europa 2020-strategien. I betænkningen opfordres EIB til at investere i godstransport inden for den europæiske jernbanesektor samt i andre transeuropæiske godstransportnetværk med fokus på havnene i Middelhavet, Sortehavet og Østersøen for endegyldigt at forbinde dem med de europæiske markeder. EIB skal desuden give mere støtte til opbygningen af TEN-T-netværket med henblik på at skabe en løftestangseffekt for flere investeringer både fra den offentlige og den private sektor. Med det formål for øje kan projektobligationer fungere som et supplerende investeringsinstrument ved siden af budgettet for TEN-T-fonden.

8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.20 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

9. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

10. Forhandling om tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)

10.1. Sagen om Ai Weiwei i Kina

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om sagen om Ai Weiwei i Kina⁽¹⁾.

  Guy Verhofstadt, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Det er første gang, at jeg deltager i en torsdag eftermiddagsforhandling, så jeg mener, at jeg nok kan lære noget, som jeg kan tage med til Formandskonferencen med henblik på at gøre plenarforsamlingen mere attraktiv.

Det glæder mig, at dette punkt er blevet sat på dagsordenen, for sagen om hr. Ai Weiwei er ret dramatisk, da de seneste oplysninger, vi har fået, er, at de kinesiske myndigheder bestemt ikke har til hensigt at løslade ham. Det bedste, vi kan gøre, er at vedtage hastebeslutningsforslaget, som alle grupperne er blevet enige om, således at vi kan øge presset på de kinesiske myndigheder.

Jeg må erkende, at jeg ikke har stor tiltro til, at dette beslutningsforslag vil ændre noget som helst i det kinesiske kommunistpartis og de kinesiske myndigheders holdning. Det, der foregår på menneskerettighedsområdet med kineserne, er rent faktisk et spil. Vi taler om menneskerettighederne. De siger, at de vil starte en dialog, og vi tror, at tingene har ændret sig. Intet vil ændre sig. Det er realiteterne. Vi har Nobelprismodtageren, som ikke kunne deltage i mødet i Oslo. Vi har nu hr. Ai Weiwei, som er en kendt kunstner, og som var en af de sidste systemkritikere, der havde mulighed for at sige noget.

Det eneste, vi kan sige, forekommer i et hastebeslutningsforslag, hvor vi beklager, hvad der sker. Under alle omstændigheder havde jeg håbet, at vi kunne spørge, hvorfor vi fortsætter med at deltage i fora, som det kinesiske kommunistparti organiserer med vores politiske partier. Jeg beklager, at der ikke var støtte nok fra de andre politiske grupper til, at vi kunne nå til enighed om det. Vi kunne i det mindste i princippet være blevet enige om ikke fortsat at deltage i fora med det kinesiske kommunistparti, hvis hr. Ai Weiwei og andre systemkritikere ikke blev løsladt. Jeg håbede i det mindste af den grund at få støtte fra alle grupperne her – med det andet ændringsforslag, som de grønne stillede, selv om den bedste del af det blev fjernet. Ja, det er rigtigt. De stillede et fantastisk ændringsforslag, og så fjernede de den bedste del! Ok, det var ikke deres fejl, men tilsyneladende andres fejl.

(Formanden afbrød taleren)

Måske bruger jeg et minut mere, end jeg plejer, men for hr. Ai Weiwei vil det tilsyneladende tage 10 år længere. Hr. formand! Når vi kan tale for en person, som måske skal sidde i fængsel i årevis, er et minut ikke for meget.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg ved ikke, hvor ofte hr. Verhofstadt er her. Jeg ville gerne spørge ham, om han måske ikke skulle komme noget oftere, fordi han så ville se, at samlingerne her altid er meget attraktive. Det er bare desværre sådan, at der er nogle, der ikke kommer, men det kan ændres. Samlingerne er meget attraktive.

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg husker tydeligt første gang, jeg så et værk af den kinesiske kunstner Ai Weiwei. Jeg var på det tidspunkt, det var omkring 2000, lektor i kunsthistorie i Lissabon, og der så jeg i en antologi over moderne kunstnere denne enorme lysekrone på størrelse med et værelse, væltet og knust. Det var på samme tid ovenud smukt og lidt gribende og trist. Dette billede er på en eller anden måde også en afspejling af Kina. Kina er i stand til at fremstå som et overdådigt, rigt, udviklet land og et land, der kan præsentere sig over for verden, som vi så det ved åbningsceremonien til De Olympiske Lege. Det er et sofistikeret Kina, men et Kina med noget knust indeni. Dette noget er vilje, ytringsfrihed og det kinesiske folks sjæl.

I dag drøfter vi sagen om kunstneren Ai Weiwei, og vi har anmodet de kinesiske myndigheder om at løslade ham, at lade ham tale med sin advokat og sin hustru og om at fremsætte anklager, hvis der er nogle, som er sande, og ikke anklager, som er opfundet til lejligheden. Først og fremmest er vi samlet her for at sige, at denne kunstners sjæl og kreativitet, fantasi og humor helt sikkert vil overleve længere end hans fangevogteres.

  Charles Tannock, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Vi drøfter endnu en gang Kina og dets manglende tolerance over for systemkritikere. Som vi ved fra vores forhandling sidste måned om det kommunistiske styres vandalisme mod den ældgamle by Kashgar, forsøger Kina kraftigt at undertrykke enhver form for kulturelt udtryk, som afviger fra det, dets kommunistiske ledere finder passende.

Ai Weiwei er arvtager til Kinas storslåede og ældgamle kunstneriske traditioner. Han har også brugt sit kunsttalent til at øge bevidstheden om Kinas triste menneskerettighedssituation og mangel på politisk frihed. Der er helt klart heller ingen ytringsfrihed i Kina. Hvordan kan styret ellers forklare hr. Ais arrestation for økonomiske forbrydelser, og fordi han ikke korrekt gennemførte afrejseprocedurerne for rejse til Taiwan? Det er tydeligvis et røgslør. Den virkelige grund blev i realiteten klargjort senere af den statsdrevne avis, Global Times, i en truende leder, hvori det forlød, at hr. Ai ville komme til at betale for sin modstand.

Vi afskyr den kinesiske regerings skammelige behandling af denne fremtrædende kunstner. Vi i Parlamentet kræver, at han øjeblikkelig løslades, og vi udtrykker endnu en gang beklagelse over, at Kina i den grad forfølger dem, der tør stå frem og tale for deres grundlæggende menneskerettigheder.

  Cristian Dan Preda, forslagsstiller. – (RO) Hr. formand! For mere end et år siden drøftede vi her i salen Liu Xiaobo, som var blevet idømt fængselsstraf. Her drøfter vi nu endnu en underskriver af Charter 08, som er blevet tilbageholdt af de kinesiske myndigheder.

Som det allerede er blevet sagt, er Ai Weiwei ikke blot en meget berømt kunstner, men han er også en af de største kritikere af det kommunistiske styre. Han blev arresteret i søndags, og der er ingen udsigt til, at han bliver løsladt. Derudover så vi i dag, at de kinesiske myndigheder hævder, at hans arrestation var økonomisk og ikke politisk begrundet, og det er tydeligvis en åbenlys løgn.

Som alle ved, blev Ai Weiwei forhindret i at komme til Nobelprisuddelingsceremonien. Hans arrestation er et led i en bredere tendens, hvor man slår ned på menneskerettighedsaktivister. Vi har i vores beslutningsforslag medtaget en liste over personer, som fru Ashton efter min opfattelse skal nævne, hver gang hun får lejlighed til det. Jeg mener, at vi mere generelt bør revurdere vores menneskerettighedsdialog.

  Heidi Hautala, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Det er ikke tilfældigt, at de mere og mere repressive foranstaltninger over for kinesiske journalister, systemkritikere, menneskerettighedsaktivister og advokater finder sted i kølvandet på eller under de nordafrikanske revolutioners uroligheder. Ordet jasmin er for nylig blevet forbudt på det kinesiske internet.

Dagens nyhed, som hr. Preda fremhævede, er meget betegnende, fordi vi nu kan se, hvordan diktatorerne efterligner hinanden og sammenligner sig med hinanden. Vi kan se, at de metoder, som Rusland brugte over for Khodorkovsky og Lebedev, er blevet brugt af Venezuela og Kasakhstan mod forretningsfolk, som kommer for tæt på den politiske indflydelse, som ønsker at etablere oppositionspartier. De er alle blevet straffet for økonomiske forbrydelser. Straf for økonomiske forbrydelser er den betegnelse, de bruger for politisk undertrykkelse. Vi skal være klar over, at det ikke ofte er sket før i Kina. Dette er et vendepunkt, der ikke lover godt.

Det er vigtigt, at medlemmerne af Parlament nævner de forfulgte aktivisters navne, når de rejser til Kina, og når de møder deres kinesiske modparter, samt at de insisterer på et fængselsbesøg. Vi ved, at mange af dem, der bliver forfulgt, bliver udsat for frygtelig tortur i de kinesiske fængsler, sommetider i det, vi kalder "sorte fængsler", som er fuldstændig uidentificerede steder.

Dette er en påmindelse til alle Parlamentets delegationer om, at de alle har ret og pligt til at varetage deres opgaver vedrørende menneskerettigheder, når de besøger andre lande. Vi kræver øjeblikkelig løsladelse af Ai Weiwei.

  Ana Gomes, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! Ai Weiweis forsvinden skal ses i sammenhæng med en stadig mere desperat politisk undertrykkelse fra de kinesiske myndigheders side. Alt dette sker på grund af deres frygt for, at den arabiske verdens revolutionsånd vil smitte af på det kinesiske samfund. Men EU kan gøre en forskel. De kinesiske myndigheders krænkelse af menneskerettighederne skal konstant stå på dagsordenen for EU's politiske dialog med Kina, og denne dialog skal revurderes for at sikre, at vi får konkrete resultater, især en revidering af de domstolsafgørelser, der har holdt menneskerettighedsaktivister fængslet.

I forhandlingerne om den nye rammeaftale kan man ikke se bort fra spørgsmålet om menneskerettigheder og lade alt være underlagt kommercielle interesser. EU har i varetagelsen af sine økonomiske interesser et ansvar for at støtte aktivister som Ai Weiwei, Liu Xiaobo og Hu Jun, som modigt har kæmpet for hurtig politisk reform i Kina, mod undertrykkelse og for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Kina, der er permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har særlige forpligtelser, når det gælder de menneskerettigheder, der er indeholdt i FN's charter, og de skal stå til ansvar for disse rettigheder ikke blot over for deres borgere, men også over for resten af verden.

  Sari Essayah, for PPE-Gruppen. – (FI) Hr. formand! Det glæder mig, at Parlamentet var i stand til så hurtigt at føje en aktuel krænkelse af menneskerettighederne til listen over hastesager.

Som vi ved, er sagen om Ai Weiwei ikke den eneste alvorlige krænkelse af menneskerettighederne, som det kinesiske kommunistparti konstant gør sig skyldig i, men som det allerede er blevet nævnt af fru Hautala, har den demokratiske bevægelse i Kina fået nyt liv som følge af oprørene i Nordafrika.

I de seneste uger har myndighederne optrappet deres overvågning af kritikere af regeringen, og mange systemkritikere, aktivister og menneskerettighedsadvokater er enten blevet sat i husarrest eller tilbageholdt af politiet. Som Amnesty International har fremhævet, er Ai Weiweis arrestation et alarmerende vendepunkt i de kinesiske myndigheders stadig flere udfald mod systemkritikere. Økonomiske interesser må ikke få lov til at sløre menneskerettighedsspørgsmålet og forhindre, at man kræver øjeblikkelig løsladelse af alle samvittighedsfanger.

  Rosario Crocetta, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Beijings begrundelse for kunstneren Ai Weiweis arrestation, nemlig økonomiske forbrydelser, er ikke overbevisende, og at det er nødvendigt at behandle en fri, systemkritisk kunstner så brutalt, er heller ikke overbevisende. Det er ikke overbevisende, da denne arrestation er en af mange hundrede arrestationer af modstandere og et led i en systematisk undertrykkelse af alle tegn på systemkritik.

På et tidspunkt, hvor der udbryder oprør i den arabiske verden, tænker vi tilbage på billederne af den brutale vold på Tiananmen-pladsen mod unge kinesere, der ligesom nutidens jasminoprørere krævede frihed og demokrati.

Kina har på det økonomiske område åbnet sig for Vesten, men uden at knytte produktionen til respekt for miljøet og sikkerhed på arbejdspladsen, og Kina er ude af stand til overhovedet at tilslutte sig demokrati og pluralisme. Der er ikke tale om, at vi, som Beijing hævder, blander os i Kinas indre anliggender, men det er en appel fra kvinder og mænd, bevægelser og partier, som ønsker at opbygge en verden uden intolerance på alle kontinenter.

Regeringen i Beijing skal se, hvad der sker i verden, og forstå, at hvis Kina ikke ændrer sig, vil det være historiske begivenheder og de kinesiske borgere, der vil ændre Kina.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Der kommer stadig oftere beretninger om den foruroligende menneskerettighedssituation i Folkerepublikken Kina. I Parlamentet står dette spørgsmål på dagordenen for næsten hver eneste samling. Som den sædvanlige undertrykkelse har de seneste hårde stramninger allerede varet et stykke tid, og det kunne være et tegn på, at der foregår en magtkamp mellem reformtilhængere og tilhængere af den hårde linje i kommunistpartiet.

Den kinesiske regering har gjort det sværere at komme ind på udenlandske websteder, blokeret krypteringssoftware, som bruges til at overspringe det, som i daglig tale kaldes "Kinas store brandmur", spærret for adgang til Googlemail og optrappet arrestationerne, herunder af den internationalt anerkende kunster og kritiker af styret, Ai Weiwei. Det er nødvendigt at handle resolut, og jeg opfordrer derfor den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, til at henvende sig til Beijing. Ai Weiwei skal løslades nu.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Ai Weiwei var – og det er en meget trist sandhed – en af de sidste tilbageværende modige kritikere af den kinesiske ledelse. Hans arrestation var uden tvivl ikke blot kulminationen på en hel bølge af arrestationer af kritikere, men også et budskab til alle andre om, at end ikke en internationalt fremstående stilling kan beskytte mod igen at blive sat i fængsel af de kinesiske myndigheder eller endog mod fuldstændig at forsvinde. Samtidig bliver vores henvendelser regelmæssigt ignoreret i den dialog, som EU fører med de kinesiske repræsentanter på alle niveauer – med et venligt smil, men ikke desto mindre ignoreret og afvist.

For os er spørgsmålet, med hvilken strategi vi kan svare på dette. Jeg mener, at vi skal svare i vores egen Kina-delegation ved vores næste besøg i Kina og gøre det helt klart, at vi også ønsker at besøge disse kritikere, at vi ønsker at se dem – for ellers nytter det ikke at fortsætte vores menneskerettighedsdialog. Vi har intet ønske om at blive ved med at tale til en mur.

  Paul Murphy, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg fordømmer arrestationen af Ai Weiwei og kræver, at han løslades øjeblikkeligt. Hans tilbageholdelse er et led i den hårdeste politiundertrykkelse i Kina i årtier. Siden 2008 er Kinas interne sikkerhedsbudget utroligt nok blevet større end landets militærbudget. Det er nu oppe på et helt utroligt beløb, nemlig 95 mia. USD. Det betaler for et enormt statsligt undertrykkelsesapparat, herunder mere end 40 000 politifolk, hvis eneste opgave er at kontrollere internettet i jagten på systemkritik.

Undertrykkelsen optrappes, fordi styret frygter, at revolutionen fra Mellemøsten og Nordafrika vil sprede sig. Styret gør ret i at være bange. Revolutionerne i de lande viser, at en arbejderklasse, der gør oprør, og fattige, der har gjort oprør, er mægtigere end selv de mest repressive metoder, de mest repressive styrer.

Massekamp er nødvendig og især oprettelsen af uafhængige demokratiske masseorganisationer bestående af arbejderklassen. Kampen mod diktaturer skal kædes sammen med kampen for en ægte socialistisk forandring i Kina, hvorved Kinas enorme rigdomme og ressourcer overdrages til et demokratisk offentligt ejerskab, og økonomien planlægges demokratisk for at højne levestandarden for almindelige mennesker.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Som kunstner har Ai Weiwei sat ansigt på de børn, der blev ofre for Sichuan-jordskælvet. Som borgerrettighedsaktivist har han sat ansigt på Charter 08. Han sætter nu ansigt på de mennesker, der er forsvundet i Kinas fængsler – hvoraf mange tusinde er anonyme. Hundreder af dem kender vi, og vi skal give disse mennesker, som forsvarer menneskerettighederne, men som midlertidigt er blevet gjort tavse, en stemme her i Parlamentet.

Derfor siger jeg helt tydeligt, at disse menneskerettighedsforhandlinger og dialogen er nødvendig. Jeg kan godt forstå dem, der siger, at de ikke vil tale til en mur. Men hvis vi holder op med at tale til denne mur, vil diktatorerne have fået deres vilje.

Der var en stor reformator, Zhou Enlai. Zhou Enlai var ikke demokrat, men han var en kinesisk patriot, og han åbnede sit land. Det, vi har brug for, er en demokratisk Zhou Enlai, der kan gennemføre en demokratisk åbning af sit land. Hvis landet ikke gennemfører demokratiske reformer, vil det komme til at stå i samme krise som i 1930'erne.

Det er i Kinas interesse at være med til, at der sker et gennembrud i menneskerettighederne, og vi skal derfor også støtte disse initiativer.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Kunstneren Ai Weiwei, som har opnået international anerkendelse, har beriget den kinesiske kultur og kunst. I stedet for at belønne ham og behandle ham med respekt, har Kina sat ham i fængsel.

Menneskerettighederne er ikke kun en europæisk idé, men de er universelle principper, der er grundlæggende for menneskets værdighed. Repræsentanterne for EU's Optræden Udadtil og EU's delegation til Kina skal tage sagen om Ai Weiwei op over for de kinesiske myndigheder på det højeste diplomatiske plan.

Men det kan ikke accepteres, at menneskerettighedsdialogen med Kina blot foregår i form af diplomatiske taler. I lyset af de gentagne krænkelser af menneskerettighederne og den mislykkede menneskerettighedssituation skal EU drage sine konklusioner og genoverveje sine forbindelser til Kina. Menneskerettighedsdialogen må ikke kun være tomme ord. Der skal tages positive skridt, der skal ske en opfølgning, og drøftelserne skal gå begge veje.

Desuden er kultur og kunst en ressource, der gør samfundet rigere og bringer det videre ikke blot her i Vesten, men også i Østen, Syden og Norden.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) A Uachtaráin! Kina er en gåde. På den ene side har landet moderniseret sig og overtaget mange vestlige skikke og fremgangsmåder, som vi så ved De Olympiske Lege, som jeg havde det privilegium at overvære, og de var virkelig en stor succes. Men medens Kina på nogle måder er blevet vestliggjort, er det arkaisk på andre, især når det gælder grundlæggende rettigheder og specifikt meningsfrihed. Sagen om Ai Weiwei er et perfekt eksempel. Her har vi en verdenskendt kunstner, der blev arresteret den 3. april tilsyneladende uden grund. Ingen har hørt ret meget om ham siden da, og det er naturligvis helt og aldeles uacceptabelt. Vi opfordrer her i dag til, at han kan vende tilbage til sin kone, sine venner og assistenter. For der er én ting, der er helt sikker – og kineserne bør lægge det sig på sinde – Ai Weiwei vil blive husket og kendt længe efter, at de, der var ansvarlige for hans arrestation, er glemt.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg mener, at det, kineserne her gør, er en bevidst politisk provokation, eller for at sige det på en anden måde, en politisk test. Hensigten er at teste de demokratiske landes beslutsomhed og troværdighed. Det er et angreb på menneskerettighederne. Det er rigtigt, at dialog er nødvendig, men netop af den grund skal vi gøre det klart over for Folkerepublikken Kina, at et videre økonomisk samarbejde skal gå hånd i hånd med en yderligere demokratisering af deres land. Vi kræver derfor, at Ai Weiwei løslades.

I øvrigt er det sådan, at når diktatorer ønsker at undgå at blive beskyldt for politiske retssager, spiller de altid kortet med skatteunddragelse eller økonomiske forbrydelser ud. Det var tilfældet i det tidligere DDR, det er tilfældet i Rusland, og det er desværre også tilfældet i Folkerepublikken Kina. Derfor støtter jeg kraftigt dette beslutningsforslag.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil først gerne sige, at jeg er enig med hr. Verhofstadt. Det er virkelig skammeligt, at disse menneskerettighedsforhandlinger, som faktisk er meget vigtige for os europæere, som tror på værdier, altid finder sted torsdag eftermiddag, når de fleste allerede er taget af sted. Det vil jeg gerne endnu en gang have ført til protokols. Det er noget, der skal ændres.

Men lige nu taler vi om Kina, og her er vi mere eller mindre magtesløse, som det allerede er blevet sagt. Fru Lichtenberger talte om en mur. Hr. Posselt! Jeg tror i øvrigt ikke, at det virkelig er i kinesernes interesse – som De sagde – at være med til, at der bliver gjort gennembrud i menneskerettighederne. Det er åbenbart ikke i den kinesiske regerings interesse, selv om det helt klart er i den kinesiske befolknings interesse.

Vi taler i dag om mange mennesker. Ai Weiwei og Liu Xiaobo er allerede blevet nævnt. Vi har ofte tidligere drøftet, hvordan vi kan få skabt et gennembrud i menneskerettighederne. Det drejer sig ikke kun om at give Baroness Ashton instrukser om ved enhver lejlighed at fordømme menneskerettighedskrænkelserne i Kina. Alle vores udenrigsministre og repræsentanter skal gøre det, og vi skal stå sammen. Jeg tror, at det faktisk er den eneste måde, hvorpå vi kan få en lille smule indflydelse på Kina. Ellers vil Kina som en stærk økonomisk magt spille os ud mod hinanden, og vi vil ikke opnå noget som helst. Det ville være skidt, især for den berørte befolkning.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tilbageholdelsen af den fremtrædende kinesiske kunstner, Ai Weiwei, i lufthavnen i Beijing den 3. april, da han forsøgte at rejse til Hongkong, har med rette tiltrukket sig verdens opmærksomhed og bekymring. EU's delegation i Kina og en offentlig erklæring fordømte øjeblikkelig den stigende anvendelse af vilkårlig tilbageholdelse af menneskerettighedsforsvarere, advokater og aktivister i Kina og understregede EU's bekymringer angående Ai Weiwei.

For øjeblikket har vi ingen oplysninger om, hvor hr. Ai Weiwei befinder sig, og jeg vil gerne i dag understrege, at det er EU's opfattelse, at vilkårlig tilbageholdelse og forsvinden udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, og at det ikke under nogen omstændigheder kan accepteres. Vi kræver, at Ai Weiwei løslades øjeblikkeligt.

Som det klart siges i Parlamentets beslutningsforslag er tilbageholdelsen af Ai Weiwei desuden kun ét af mange tilfælde med vilkårlig tilbageholdelse og forsvinden, som vi har oplevet for nylig. Det forlyder, at mange fremtrædende kinesiske advokater, som ofte forsvarer anklagede i menneskerettighedssager, er blevet arresteret af politiet siden februar og ikke er blevet set siden.

Bekymringerne over deres behandling forstærkes af advokaten Gao Zhishengs fortsatte forsvinden. Han har nu med undtagelse af en kort periode i april 2010, hvor han dukkede op igen, været forsvundet i mere end to år. Den højtstående repræsentant er bekymret over forlydender, der er baseret på interviews med hr. Gao i april 2010, om, at han i den første tid, hvor han var forsvundet, blev tilbageholdt og holdt isoleret i forskellige ulovlige tilbageholdelsescentre og udsat for mishandling.

Der er desuden forlydender om, at et stort antal bloggere og politiske aktivister i de seneste uger enten er blevet anklaget for strafferetlige forseelser, som f.eks. undergravning af staten, eller er blevet tilbageholdt uden anklager.

Jeg kan forsikre Parlamentet om, at næstformanden/den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, følger udviklingen meget nøje og ved allerførste lejlighed vil rejse dette spørgsmål over for de kinesiske myndigheder, og at EU også vil give udtryk for sine bekymringer over for de kinesiske myndigheder under den næste runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, for hvilken vi har foreslået datoer i maj. Jeg vil gerne støtte fru Meissners udtalelse om, at det, der virkelig er brug for, er én stemme, ét fælles budskab, som ikke blot kommer fra EU's institutioner, men fra alle EU's medlemsstater.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemning finder sted om kort tid.

(1) Se protokollen

10.2. Forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er seks forslag til beslutning om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal⁽¹⁾.

  Jaroslav Paška, forslagsstiller. – (SK) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle med billigelse og beundring har fulgt det tibetanske folks bestræbelser på at opnå ret til at styre deres eget land. De mange forsøg, som eksilregeringen eller Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder, har gjort for at finde en fornuftig løsning gennem forhandlinger med magthaverne i Kina, er altid endt med at slå fejl. Kineserne betragter helt tydeligt ikke tibetanerne som partnere i en fælles stat, men som en hindring for, at de fuldt ud kan tage et besat territorium i besiddelse.

Den nepalesiske regering befinder sig derfor i en kompliceret situation. På den ene side skal den overholde sine internationale forpligtelser og sikre det tibetanske samfunds universelle rettigheder, men på den anden side kan den ikke se bort fra sin store nabos holdning. Den nepalesiske regerings holdning til valget til den tibetanske eksilregering fortæller os helt klart, hvem der er den virkelige globale aktør i denne region. For den nepalesiske regering er det Kina.

Vi europæere kan gøre en symbolsk gestus og udtrykke vores forbehold vedrørende den svage nepalesiske regering. Men hvis vi virkelig ønsker, at der sker en ændring i det tibetanske folks situation, skal vores dialogpartner være den kinesiske regering, da det er den, der er regionens politiske leder, og da det er den, der har indflydelse på den regionale politiks regler. Vi kan naturligvis fremsætte en erklæring til den nepalesiske regering, men det vil ikke løse problemet.

  Charles Tannock, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Siden afskaffelsen af Nepals monarki og valget af den maoistledede regering i Kathmandu er Nepal og Kina uundgåeligt kommet meget tættere på hinanden. Det er derfor ikke overraskende, at de nepalesiske myndigheder forhindrede de tibetanske flygtninge, der lever i Nepal, i at vælge en premierminister og et eksilparlament.

En lignende plan om valg i oktober sidste år blev forhindret af Nepals politi, uden tvivl efter pres fra Beijing. Den kendsgerning, at Kina forsøgte at gribe ind i et uofficielt valg, der fandt sted i en anden suveræn nabostat, er en tilkendegivelse af dets lederes foragt for demokratiet og af deres paranoide holdning til Tibet.

Det er tydeligvis uden betydning for Kina, at Dalai Lama, Tibets åndelige leder, gang på gang har understreget, at han tilstræber den størst mulige selvstændighed for Tibet, ikke uafhængighed. Jeg håber, at den højtstående repræsentant – som ikke er her i dag – vil rejse spørgsmålet om denne episode over for Kina og også over for Nepal, hvis eget spirende demokrati holdes flydende af EU-skatteborgernes penge i form af finansiel bistand.

Jeg vil også gerne benytte mig af denne lejlighed til at hylde det tibetanske folks mod, styrke og fredelige modstand. Deres eksempel er en inspiration for os alle sammen. Nepal befinder sig faktisk i en vanskelig situation geopolitisk og geografisk set, men landet burde hente inspiration hos sin demokratiske nabo i syd, Indien, i stedet for hos det repressive diktatur, som ligger nord for Nepal, nemlig Folkerepublikken Kina. Jeg håber, at demokratiet en dag bliver normen i hele Asien.

  Formanden. – Hr. Tannock! De brugte kun halvandet minut. Næste gang får De et ekstra halvt minut!

  Eva Lichtenberger, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er åbenbart ikke nok, at undertrykkelsen af den tibetanske kultur i Kina er tiltaget mere og mere siden De Olympiske Lege i 2008. Siden da er situationen egentlig kun blevet værre. Der er ikke sket et eneste fremskridt. Nu bliver der også udøvet pres i udlandet for at gøre det så vanskeligt som muligt eller ligefrem umuligt for tibetanerne at udøve deres ret til at stemme ved valget til deres eksilparlament. Vi har allerede i nogle år set, at der lægges et enormt pres på Nepal – hvad enten det drejer sig om modtagelse af flygtninge eller spørgsmål som stemmerettigheder for tibetanere. Vi skal dog være glade for, at sådanne ting er garanteret. Det bør EU lære af.

Den kinesiske regering lægger pres på sit søsterparti, ja på hele Nepal, for at der gribes ind over for tibetanerne – og Nepal bøjer sig. Det skal vi koncentrere vores bestræbelser om at modvirke, og det omfatter også tilbagetrækning af bistand.

  Kristiina Ojuland, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tre ting vedrørende ALDE-Gruppens ændringsforslag til dette beslutningsforslag.

For det første er begrundelsen for ændringsforslagene baseret på den uformelle karakter af Folkerepublikken Kinas besættelse af Tibet i forbindelse med modarbejdelsen af det tibetanske valg i Nepal. Selv om beslutningsforslaget drejer sig om forbuddet mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal, kan det ikke rives ud af den bredere sammenhæng med Tibets status.

For det andet ville det, hvis der ikke var nogen omtale af den kinesiske besættelse af Tibet, som er selve grunden og årsagen til, at Beijing lægger pres på den nepalesiske regering, være som at tale om Første Verdenskrig uden at nævne mordet på Franz Ferdinand.

Og endelig er kravet om en meningsfuld autonomi for Tibet det eneste konstruktive forslag, som Parlamentet kan fremsætte for at undgå en gentagelse af forbuddet mod tibetanske valg i Nepal. Jeg opfordrer mine kolleger til at støtte det.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! Mit land har en stor og rig erfaring, når det drejer sig om eksilregeringer. Mellem 1939 og 1990 regerede hele 15 polske premierministre og seks præsidenter fra politisk eksil. Polakkerne opgav ikke at stræbe efter demokrati, og til slut fandt solidaritetens røde farve sammen med den hvide stemmeseddel, hvilket førte til, at der opstod en ny demokratisk stat i 1989.

I dag har Den Føderale Demokratiske Republik Nepal samme mulighed for en ny begyndelse takket være forfatningen, som træder i kraft den 28. maj. Det ville være en skam, hvis Nepal ødelagde denne festlighed ved fortsat at begrænse det tibetanske mindretals rettigheder og som følge heraf fik et rødt kort af det internationale samfund. Jeg mener, at det er en uacceptabel krænkelse af de grundlæggende borgerlige rettigheder at forhindre tibetanerne i Nepal i at deltage i valget af deres eksilpremierminister. EU bør bruge alle til rådighed stående diplomatiske og finansielle midler til at modvirke Kinas pres på Nepal og på lang sigt sikre, at tibetanerne har ret til at stemme, forsamle sig og give udtryk for deres synspunkter.

Jeg er overbevist om, at Dalai Lamas efterfølgere lige som i tilfældet med Polen, hvor det ikke var muligt at forhindre de 21 eksilregeringsrepræsentanters arbejde, ikke vil standse deres aktiviteter. Det skal Nepal og Kina huske på.

  Thomas Mann, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Den 20. marts deltog ca. 80 000 tibetanere i eksil i hele verden i det direkte valg af ny premierminister og medlemmer af regeringen. Der var medlemmer af Parlamentet, herunder medlemmer af Parlamentets intergruppe om Tibet, til stede som valgobservatører. I Schweiz oplevede jeg det samme, som mine kolleger kunne konstatere i andre lande, nemlig at valget forløb retfærdigt, hemmeligt og i overensstemmelse med demokratiets regler. Den eneste undtagelse var Nepal, hvor sikkerhedsstyrkerne – under stærkt pres fra den kinesiske regering – forhindrede tusindvis af tibetanere i at deltage i valget. Derved fortsatte man målrettet med de foranstaltninger, der blev truffet sidste år, da man konfiskerede stemmeurner og lukkede valgsteder. Men Nepal er ikke en vasalstat.

Regeringen i Kathmandu skal bevise, at den kan frigøre sig fra den kinesiske indflydelse. De grundlæggende rettigheder omfatter ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og ikke mindst frihed til at stemme. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal kraftigt insistere på, at disse menneskerettigheder overholdes.

  Elena Băsescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! De nepalesiske myndigheders forbud mod at tilrettelægge valg til en tibetansk eksilregering sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighedssituationen i landet. Jeg vil gerne understrege, at medlemmerne af det tibetanske samfund startede denne proces for at gøre deres institutioner demokratiske. Et sådant initiativ skal fremmes, hvor det end måtte finde sted. Tiden er nu inde for Nepal til at vise, at dets demokrati fungerer både internt og internationalt, især således at de afgivne stemmer kan sendes til den centrale valgkommission inden 15. april for at blive valideret.

Jeg appellerer til den nepalesiske regering om at benytte sig af denne lejlighed til at rette op på situationen for menneskerettighederne i deres land. Det er et helt afgørende aspekt for at sikre en effektiv naboskabspolitik.

  Kriton Arsenis, for S&D-Grppen. – (EL) Hr. formand! Vi skal kæmpe for de demokratiske rettigheder alle vegne, ikke blot i vores egne nabolande, ikke blot i Nordafrika. Vi skal have en standardiseret europæisk politik over for regeringer, der ikke er demokratisk valgt, over for regeringer, der ikke respekterer de demokratiske rettigheder.

Hr. Verhofstadt sagde, at vi i en vis udstrækning er hyklere. Det er rigtigt, for ofte sætter vi ikke principper over handel. Et typisk eksempel er Mercosur-aftalen, hvor vi gladelig for at åbne handelen ofrer 11 % af Amazon-området og millioner af europæiske landmænd.

Hr. kommissær! Det er Kommissionen, der skal bebrejdes for alt dette. Handelskommissæren er ofte ligeglad med andre europæiske politikker. Men hvis vi fortsætter sådan, vil vi blive ved med at være hyklere. Nepal skal respektere de tibetanske flygtninges demokratiske rettigheder, og EU skal bruge alle til rådighed værende midler til at rejse dette spørgsmål i alle fora, ikke blot i forbindelse med menneskerettighederne. Det er ikke kun et anliggende for Baroness Ashton. Det er også et anliggende for hr. De Gucht og hele Kommissionen.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er i dag Nepal, som i mange år er blevet tyranniseret af de kinesiske myndigheder, som berøver tibetanerne deres grundlæggende rettighed, retten til at stemme. Hvis der er én ting, der er sikker, er det, at Beijing har fundet en ny allieret i deres jagt på det tibetanske folk, og denne nye allierede er Nepal. Men dette rækker i realiteten langt ud over valget, for den nepalesiske regering har nu i adskillige år under pres fra de kinesiske myndigheder indført flere og flere restriktioner for ytringsfriheden for de tibetanere, der lever i eksil på dens jord.

I juni sidste år udleverede Kathmandu tibetanske flygtninge til de kinesiske myndigheder. Præventive anholdelser og forbud mod at demonstrere, forsamle sig eller endog rejse er blevet daglige foreteelser for de tibetanere, der bor i Nepal.

Dette Parlament skal derfor holde op med at hykle og ikke kun være oprørt, men vi skal også kraftigt fordømme disse repressive foranstaltninger fra Nepals side og – mere generelt – fordømme de mange – alt for mange – krænkelser af menneskerettighederne og af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Vi opfordrer desuden Nepal til at standse denne forfølgelse og dårlige behandling af politiske flygtninge og simpelt hen respektere deres rettigheder. Når vi ser på Nepals historie som værtsland – hvilket det altid har været for tibetanere indtil for nylig – er det virkelig meget trist at se, hvad regeringen påfører politiske flygtninge.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er efter min mening simpelt hen oprørende, at de tibetanere, der bor i Kathmandu, ikke fik tilladelse til at stemme ved valget på grund af pres fra Kina. EU skal fordømme det pres, som Kina lægger på Nepal, for at forhindre flygtningene i at nyde et minimum af rettigheder i henhold til folkeretten. Vi skal også udtrykke vores bekymring over, at kineserne forhindrer et andet land i at give folk humanitær bistand.

Det er vigtigt, at den højtstående repræsentant via EU-delegationen i Kathmandu nøje holder øje med situationen. Det har vi krævet længe. I lyset af den aktuelle situation kan vi ikke vente længere. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at modvirke Kinas pres, og hvis vi ikke gør det nu, hvor vi forsøger at starte denne dialog med Kina, er jeg bange for, at vi aldrig vil gøre det.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg tror, at det er slemt nok, at tibetanerne ikke har ret til selvbestemmelse i deres fødeland, men der bliver også udøvet pres for at de ikke kan nyde godt af deres mest grundlæggende demokratiske rettigheder uden for deres land, da mange af dem smerteligt valgte eksil eller blev tvunget til det. Et af de argumenter, der altid blev brugt af dem, der var kritiske over for den tibetanske modstand, var, at denne modstand, der var koncentreret i Dalai Lamas skikkelse, havde mange udemokratiske aspekter. Nu, hvor den tibetanske modstand er i færd med at blive demokratiseret, er det yderst uheldigt, at Nepal, et land hvor der bor så mange tibetanere, har forhindret, at der blev afholdt demokratiske valg på normal vis. Men jeg vil gerne bede Dem om at forstå en ting, nemlig at vores regeringer ofte er de første til at give efter for pres fra den kinesiske regering for at skabe en virkelighed, som er i overensstemmelse med de kinesiske lederes drømme og ønsker. Vi må forstå, at regeringen i Nepal formodentlig ønskede at gøre det samme. Hvis vi derfor vil lægge pres på den nepalesiske regering og få den til at opføre sig anderledes, skal vi også begynde med at lægge pres på vores egne regeringer og få dem til at vise, at de har rygrad i deres drøftelser med de kinesiske myndigheder.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Hr. formand! De nepalesiske myndigheder forhindrede efter pres fra den kinesiske regering ca. 20 000 tibetanere i Nepal i at stemme ved valget af premierminister for den tibetanske eksilregering. Retten til at stemme og retten til frie valg og fredelige demonstrationer er grundlæggende rettigheder for alle mennesker og alle samfund. Jo flere hindringer, der er, for at folk kan udøve disse rettigheder, jo mere er de fast besluttet på at udøve dem. Jeg er fast overbevist om, at de nepalesiske tibetaneres ønske om at vælge deres eksilregeringschef også er større. Faktisk har de nepalesiske og kinesiske myndigheders forsøg på at styre dem med frygt allerede haft det modsatte resultat.

Jeg opfordrer EU's højtstående repræsentant til klart at udtrykke disse krav og disse foranstaltninger fra Parlamentet i drøftelser med de nepalesiske og kinesiske myndigheder.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Kina har øget sit pres på den tibetanske eksilregering. Mere end 10 000 tibetanere i Nepal fik ikke lov til at stemme for en premierminister og medlemmer af eksilregeringens parlament. Under pres fra Kina støttede Nepals vigtigste partier den såkaldte ét-Kina-politik, og de betragter Tibet som en uadskillelig del af Kina. Af disse grunde holdes de tibetanske flygtninge i Nepal hele tiden under streng kontrol.

Selv om dette beslutningsforslag omhandler valgforbuddet, er der Kinas besættelse af Tibet i baggrunden. Kinas autoritet og det pres, landet udøver, vokser hele tiden i takt med, at dets økonomiske indflydelse vokser.

Dette viser sammen med det foregående beslutningsforslag om Ai Weiwei, hvor sørgelig det kinesiske kommunistpartis politik er. Som kommissæren sagde, skal Europa stå enstemmigt sammen i sin politik over for Kina.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Det var ikke min mening at tage ordet om dette spørgsmål, men Dalai Lama aflægger besøg i mit land på torsdag, og han skal tale i min egen valgkreds på universitetet i Limerick, hvor jeg er sikker på, at han vil have meget at sige om dette og andre spørgsmål. Naturligvis er det helt uacceptabelt, at det nepalesiske indenrigsministerium har konfiskeret stemmeurnerne. Med hensyn til det, der skete i Kathmandu – et sted der er berømt i sang og historie, hvilket gør det endnu mere trist – blev 10 000 stemmer ikke talt.

Det eneste, vi kan håbe på, er, at vi i EU ved at udtale os enstemmigt kan lægge et vist pres ikke bare på Nepal, men også på deres herrer, kineserne, for at de forsøger at være lidt mere forstående, især når det gælder Tibet og Dalai Lama.

Endelig vil jeg gerne sige, at Dalai Lama vil være lige så velkommen i Irland som dronningen af England og præsident Obama, som også kommer.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Retten til at deltage i demokratiske valg er en grundlæggende universel rettighed. Det valg, der nu foregår, er vigtigt for at bevare den tibetanske identitet og kultur. Tibetanerne stemmer for en ny åndelig leder, da den nuværende Dalai Lama træder tilbage.

Tilbage i 2009 var vi enige om, at EU skal støtte demokrati og deltagerstyre i sine udenrigsrelationer. Vi skal være konsekvente og bakke op om denne politik.

Det er klart, at Nepal tager parti for Kina under pres. Det er nødvendigt at minde Nepal om landets internationale menneskerettighedsforpligtelser for at garantere tibetanernes demokratiske rettigheder, og man må ikke forhindre, at der finder frie valg sted.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som De ved, bor der ca. 20 000 tibetanere i Nepal, og de fleste af dem har boet der længe. De har frit kunnet udøve økonomiske aktiviteter, haft ret til at bo i Nepal, og indtil for nylig har de også haft lidt politisk rum til at drøfte Tibets fremtid indbyrdes.

Det nylige valg den 20. marts var en vigtig begivenhed for samfundet uden for Tibet, og det er et stort fremskridt i en lang reformproces, som er påbegyndt af Dalai Lama.

På denne baggrund konstaterer vi med bekymring, at de nepalesiske myndigheder strammer deres greb om tibetanernes politiske aktiviteter i Nepal. Den 20. marts afholdt myndighederne faktisk mere end 10 000 tibetanere fra at stemme. Det er ikke første gang, at noget sådant er sket. Under en tidligere stemmerunde i Nepal den 3. oktober sidste år slog de nepalesiske myndigheder ned på valgstederne og konfiskerede stemmeurner og lukkede det tibetanske samfunds valgsteder.

EU har via sin delegation i Kathmandu og EU-medlemmernes ambassader holdt nøje øje med udviklingen i tæt kontakt til det tibetanske samfund og regeringen. EU er af den opfattelse, at de tibetanske flygtninge skal kunne udøve deres ret til forsamlingsfrihed i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder. Det skal gøres på en sådan måde, at disse rettigheder kan håndhæves uden problemer.

Adgangen til Nepals territorium skal bibeholdes, og gentlemanaftalen mellem Nepals regering og FN's højkommissær for flygtninge skal overholdes. Nytilkomne tibetanere, der pågribes af de nepalesiske myndigheder på vej til Kathmandu skal overdrages til UNCHR med det samme og uden forhindringer. Tibetanere, der ankom før 1990, og som er anerkendt som flygtninge af den nepalesiske regering, skal have den fornødne registrering i Nepal.

Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at EU vil blive ved med at rejse dette spørgsmål over for myndighederne og fortsætte sin overvågning af og rapportering om den fremtidige udvikling.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om kort tid.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Tibets Dalai Lama har truffet beslutning om at træde tilbage fra det politiske liv og fortsætte som sit folks åndelige leder. Han er naturligvis en af de bedst kendte ledere, og folk i hele verden har fundet styrke og trøst i hans idéer om godhed, forståelse og pacifisme.

Hans åndelige rolle vil fortsat bestå, men hans politiske pligter vil nu overgå til premierministeren i Tibets eksilregering. Men det vil ikke forløbe uden problemer. På grund af øget pres fra den kinesiske regering har de 20 000 tibetanere, der lever i eksil i Nepal, ikke fået lov til at stemme. Den nepalesiske regering har sagt, at tibetanernes demonstrationer er imod ét-Kina-politikken og har bekræftet, at den ikke vil tillade anti-Beijing aktiviteter på sin jord. Derfor har den indført et valgforbud for tibetanske grupper.

Det er ingen overraskelse, eftersom de nepalesiske myndigheder gentagne gange har gjort sig skyldig i krænkelse af eksiltibetanernes ytringsfrihed og menneskerettigheder. Det sker til trods for, at Nepal har undertegnet FN's internationale menneskerettighedsaftaler vedrørende borgerlige og politiske rettigheder.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal fra sin delegation i Kathmandu holde nøje øje med den politiske situation i Nepal og især behandlingen af de tibetanske flygtninge, og man skal sikre, at tibetanernes rettigheder overholdes. Tilslutning til de demokratiske principper er vigtig, hvis den tibetanske identitet skal bevares og styrkes både internt i Tibet og uden for.

  Tadeusz Zwiefka (PPE), skriftlig. – (PL) Verden ved godt, hvor kompliceret situationen er for den tibetanske befolkning, som i årtier ikke så meget længere har krævet uafhængighed, men i det mindste, at den kinesiske regering respekterer deres grundlæggende ret til autonomi. En nation med en så rig og enestående kultur lever under en konstant trussel fra en magtfuld nabo. Nu, da Dalai Lama har frasagt sig den politiske ledelse til fordel for en ny generation af demokratiske ledere, har tibetanerne her fået en lejlighed til at styrke de demokratiske traditioner, til trods for at den tibetanske regering stadig er tvunget til at virke i eksil. Men mange tusinde tibetanere, der lever i Nepal, er blevet frataget denne ret. Det kinesiske pres synes at være meget effektivt, og det, der indtil videre har været fredelige demonstrationer til forsvar af ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder, bliver måske nu en situation, det vil være vanskeligt at kontrollere, og det får helt sikkert internationale følger. Vi kan jo sagtens forestille os, hvor effektivt den kinesiske regering vil ønske at behandle dem, der "forstyrrer freden" i Tibet. De seneste begivenheder bør minde verden om, at det tibetanske folks rettigheder konstant krænkes, og at spørgsmålet om Tibet ikke er et lukket kapitel, for tibetanerne vil helt sikkert blive ved med at insistere på respekt for deres uafhængighed, og det vil de gøre mere og mere højlydt.

(1) Se protokollen

10.3. Zimbabwe

  Formanden. – Næste punkt på dagordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om Zimbabwe⁽¹⁾.

  Jaroslav Paška, forslagsstiller. – (SK) Hr. formand! Det er ikke første gang, at vi drøfter de regeringsmetoder, som Robert Mugabe og hans parti anvender. I juli 2008 vedtog Parlamentet et beslutningsforslag om indførelse af sanktioner over for Robert Mugabe og hans følge. Grunden til dette beslutningsforslag var ligesom i dag alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra den siddende administrations side.

Nye tilfælde af intimidering, anholdelser og også uefterforskede forsvindinger af politiske rivaler til det herskende parti bekræfter os i, at Robert Mugabe og hans politiske parti ved, at en retfærdig og gennemsigtig politisk konkurrence ville fratage dem magten og sandsynligvis straffe dem for at have terroriseret befolkningen og plyndret landets rigdomme i en årrække.

Vi kan uden tvivl alle være enige om at vedtage beslutningsforslaget i håb om, at de af EU igangsatte initiativer kan hjælpe Zimbabwes befolkning, som bliver terroriseret af deres regering, til med hjælp fra borgerlige ledere og oppositionsledere at vende den aktuelle vanskelige situation i landet ved hjælp af så fredelige metoder som muligt. Hvis EU i denne situation akkrediterer en ambassadør, som Robert Mugabe har udnævnt, ville det helt bestemt blive opfattet som en fornærmelse af anstændige mennesker. Vi skal derfor i det mindste via vores politiske opførsel forsøge at få indført vigtige politiske ændringer i det sydlige Afrika.

  Geoffrey Van Orden, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! I den tid, jeg har siddet i Parlamentet, og det er nu 12 år, har vi forsøgt at hjælpe befolkningen i Zimbabwe til at få et bedre liv og større optimisme, hvad angår deres fremtid.

Vi har udtalt os klart om to ting. For det første, at så længe Robert Mugabe stadig sad ved magten, beskyttet af et lille selvisk element i Zanu-PF og sikkerhedsstyrkerne, som plyndrer landets rigdomme for egen vindings skyld, var der meget små udsigter til virkelig forandring. For det andet, at det var op til Zimbabwes befolkning, med støtte fra deres afrikanske naboer – og her vil jeg naturligvis især nævne Sydafrika – at få gennemført de nødvendige forandringer.

Der er måske, men kun måske, endelig en vis bevægelse i den rigtige retning. Man ved, når Mugabe er bekymret. Han begynder at gå i panik. Hans politi og militser begynder at angribe alle dem, som de opfatter som modstandere. MDC formodes at være i en koalition, hvor man deler magten, men i de sidste par dage er ministre og parlamentsmedlemmer fra MDC samt menneskerettighedsaktivister blevet tævet og anholdt.

Jeg formoder, at Mugabe er blevet mere nervøs af to grunde. Han har set, hvad der er sket med hans ven og største finansielle bagmand, Gaddafi. Og for blot en uge siden, den 31. marts, gav Det Sydafrikanske Udviklingssamfund, som omfatter Sydafrika og alle Zimbabwes naboer, endelig udtryk for alvorlig bekymring over, at volden igen var blusset op i Zimbabwe. Organisationen har opfordret til, at al vold bringes til ophør, og til at elementerne i den globale politiske aftale gennemføres. Den har udpeget et team, der skal udarbejde en køreplan for fredelige, frie og retfærdige valg i Zimbabwe, og dette team er i dag i Harare.

Vi opfordrer de europæiske regeringer og EU til at engagere sig stærkere og bruge al deres politiske indflydelse i det sydlige Afrika til at få indført en hurtig ændring til det bedre i Zimbabwe og bane vejen for et korrekt overvåget valg, der kan afholdes i en atmosfære uden intimidering.

Indtil vi ser beviser på en virkelig ændring, skal de restriktive foranstaltninger, der specifikt er rettet mod Mugabe og hans nærmeste allierede, opretholdes. I den forbindelse kan EU på ingen måde akkreditere Mugabes ensidigt indstillede kandidat som ambassadør. Når Zimbabwes befolkning har genvundet deres frihed, og når der er blevet etableret ægte demokrati og en retsstat, er jeg sikker på, at det internationale samfund, og også EU, vil være rede med en generøs bistand.

  Judith Sargentini, forslagsstiller. – (NL) Hr. formand! Jeg har nu, så vidt jeg husker, i ca. 10 år beskæftiget mig med situationen i Zimbabwe. Jeg arbejdede tidligere for en udviklingsorganisation i Amsterdam, og fra tid til anden hentede vi zimbabwiske menneskerettighedsaktivister til Holland, til Europa, for at give dem et pusterum. Ikke bare for at de kunne lære andre aktivister at kende og udveksle erfaringer, men også for at give dem mulighed for at komme væk fra Zimbabwe et stykke tid.

En af dem, jeg mødte dengang, var Abel Chikomo, som vi også har nævnt i beslutningsforslaget. En menneskerettighedsaktivist, som aldrig i disse mange år har mistet sin begejstring, sin motivation, for sagen. Det er på grund af mennesker som ham, at vi vedtager beslutningsforslag som dette, for ærlig talt tror jeg ikke, at hr. Mugabe ligger søvnløs på grund af dette. Det, det drejer sig om med disse beslutningsforslag, er at sikre, at han og hans kolleger i MDC får ny motivation til at fortsætte deres arbejde. Hvad kunne vi ellers forestille os at gøre med disse beslutningsforslag, udover at håndhæve sanktionerne?

Jeg vil derfor indtrængende opfordre til, at vi strammer Kimberly-processen vedrørende handel med konfliktdiamanter så meget, at diamanter fra Zimbabwe forhindres i overhovedet at blive udbudt til salg, for diamanterne er grunden til, at regeringen har krænket menneskerettighederne, undertrykt befolkningen, anvendt børnearbejde osv. Vores engagement i Zimbabwe er velkendt, men vi skal blive ved med at nævne det igen og igen netop på grund af mennesker som Abel Chikomo.

  Kristiina Ojuland, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Det giver anledning til alvorlig bekymring, at menneskerettighedssituationen er blevet forværret især i de seneste måneder, og denne bekymring skyldes Zanu-PF's bevidste obstruktion af Zimbabwes nationale samlingsregering.

Parlamentet skal kræve øjeblikkelig standsning af forfølgelsen af den politiske modstand mod Zanu-PF, af civilsamfundsaktivister, der anholdes og tortureres, og af ngo'er, der er blevet ransaget, og hvis medlemmer er blevet vilkårligt tilbageholdt. EU skal opretholde sine restriktive foranstaltninger mod personer og enheder med tilknytning til Mugabes styre, indtil der er sket en virkelig ændring til det bedre i Zimbabwe.

Zimbabwes befolkning skal ligeledes gives ytringsfrihed uden frygt for voldelig forfølgelse, vilkårlig fængsling og tortur, og de, der har begået systematisk politisk chikane, skal retsforfølges.

  Ana Gomes, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! Den bølge af undertrykkelse, som hærger Zimbabwe, er et klart tegn på den uro, man vil se forud for det kommende valg. Det internationale samfund, og især de politiske aktører i regionen som f.eks. Det Sydafrikanske Udviklingssamfund kan ikke tolerere den chikane og de vilkårlige anholdelser, der gennemføres af Zanu-FP og sikkerhedsstyrkerne mod civilsamfundsaktivister og medlemmer og tilhængere af MDC, og man skal kræve større respekt for menneskerettighederne, før valget finder sted.

Politirazziaerne mod menneskerettighedsorganisationernes kontorer, som f.eks. Zimbabwes menneskerettighedsforum og mange andre, angiveligt for at lede efter undergravende materiale, og anholdelsen af forskellige ngo-medarbejdere og medlemmer af MDC samt af studenter og unge aktivister, som er taget til siden februar, er taktikker i en uacceptabel intimideringskampagne. I stedet for at starte en terrorkampagne mod dem, som nægter at underskrive en appel mod de restriktive foranstaltninger, som EU har pålagt ledere, der er tilknyttet Mugabe, skulle lederne af Zanu-PF snarere være mere opmærksomme på det, der kan læres af det arabiske forår og tillade ægte frie valg.

  Seán Kelly, stedfortrædende forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Jeg vil først gerne sige, at jeg taler på vegne af min kollega, Alain Cadec, som skulle have været taleren her i eftermiddag. Blandt de tre emner, vi drøfter, er dette sandsynligvis langt det værste og det oftest tilbagevendende, som andre talere har sagt. Robert Mugabe har spankuleret rundt på verdensscenen alt for længe og har opført sig på en yderst diktatorisk og brutal måde over for sit eget folk og især over for modstanderne i landet.

Den nationale samlingsregering, som blev oprettet i 2009 for at indføre demokrati, fungerer helt indlysende ikke, fordi han gør alt, for at den ikke fungerer. Intimideringen, de vilkårlige anholdelser og forsvindinger – som sandsynligvis er et andet ord for summariske henrettelser – af modstandere, især i de sidste måneder, er helt uacceptabelt. Selv ngo'erne er ikke gået fri. Deres kontorer er blevet ransaget, og deres personale er blevet tilbageholdt, så det er helt klart, at der skal sættes ind mod denne diktator.

Som hr. Van Orden sagde, er Den Afrikanske Union nu i det mindste begyndt at vise en vis form for modstand mod ham, og det giver os i EU lejlighed til at stå sammen med den og bruge al den diplomatiske indflydelse, vi har, på dette spørgsmål, for det første for at sikre, at hr. Mugabe standser anholdelserne og henrettelserne, og for det andet at forfatningen accepteres for det zimbabwiske folks frihed, hvilket vil føre til frie valg og etableringen af en ægte demokratisk regering i Zimbabwe.

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! Vi ved alle, at 2008-aftalen, der blev gennemført i 2009, om magtdelingen mellem Robert Mugabe og Morgan Tsvangirai, eller mellem Zanu-PF og MDC, ikke var en ideel aftale, og det var heller ikke en aftale, der kunne skabe en ideel verden, men det var den eneste mulige aftale for at forsøge at forbedre menneskerettighedssituationen og demokratiet i Zimbabwe. Sagen er, at hr. Mugabe og hans tilhængere har gjort alt, hvad de kan, for at sikre, at denne aftale ikke fungerer. De har brugt pression og intimidering i et forsøg på at knække oppositionsbevægelsen, som nu har flertal i parlamentets underhus. For bare et par minutter siden var der forlydender om, at der havde været angreb og vold mod mennesker, der havde samlet sig ved et mindesmærke, hvor der var MCD-medlemmer til stede.

Det er afgørende, at EU ikke lukker øjnene for det, der sker i Zimbabwe, at EU ikke tillader, at hr. Mugabe slipper af sted med dette sidste trick med at udpege en ambassadør uden at gå via sit lands forfatningsmekanismer, og at EU også sikrer, at diamantsalget ikke kommer hr. Mugabe og hans tilhængere til gode.

  Filip Kaczmarek, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Det er ikke alle, der vil være glade for denne forhandling i dag, for om et par dage, den 18. april, er det Zimbabwes uafhængighedsdag. Det vil ødelægge festen for dem, der begår uret i dette land.

Aftaler om magtdeling er ofte problematiske. Det skyldes, at de normalt ikke afspejler resultatet af borgernes demokratiske beslutning, men at de derimod er et kompromis, der er fremtvunget af omstændighederne. Det var netop tilfældet i Zimbabwe. Men aftaler om magtdeling kan accepteres og kan få en positiv indvirkning på samfundet, hvis visse betingelser opfyldes. En af disse betingelser er en forbedring af menneskerettighedssituationen. Det er grunden til, at vi beskæftiger os med menneskerettighederne i dette land. Der kan f.eks. sættes spørgsmålstegn ved, om de restriktive foranstaltninger er et nødvendigt og effektivt redskab. Vi kan imidlertid ikke tillade, at folk, som ikke ønsker at skrive under på en appel om afskaffelse af disse foranstaltninger, tæves og forfølges. Det er derfor, at vi forsvarer dem, der kæmper for menneskerettighederne.

  Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Som mine kolleger har sagt, er Mugabes parti og dets mekanismer for øjeblikket i gang med at true, torturere og slå ned på alle, der kæmper for demokrati, demokratiske frihedsrettigheder og overgang til et problemfrit demokratisk styre i Zimbabwe.

Vi er ansvarlige for det, der sker i Afrika. Vi har ved utallige lejligheder grebet ind i dette kontinents demokratiske historie især i begyndelsen, da disse nye lande blev oprettet, og vi har obstrueret de demokratiske procedurer, når de truede vores interesser. Derfor har vi en dobbelt pligt til at hjælpe Zimbabwe med at få en demokratisk valgt regering.

Følelsesmæssigt er denne situation meget vigtig for grækerne. Vi levede under et meget hårdt diktatur fra 1967 til 1974, og på det tidspunkt gav alle fordømmelser fra Europarådet eller en international organisation håb til de borgere, der kæmpede i Grækenland.

Derfor kan vi ikke tolerere nogen forbindelser til ulovligt udpegede repræsentanter for Zimbabwe og tidligere allierede af Mugabe-styret, og EU skal sammen med landene i sin region sikre Zimbabwes overgang til demokrati og gennemførelsen af Kimberly-processen.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! EU støtter Kimberly-processen, hvis formål er at få fjernet konfliktdiamanterne – eller de såkaldte bloddiamanter – fra det globale marked. Men den seneste udvikling i Zimbabwe er foruroligende. Formanden for Kimberly-processen, hr. Mathieu Yamba fra Den Demokratiske Republik Congo, har ensidigt og uden konsultation besluttet at tillade salg af diamanter fra Zimbabwes Marange-mine. Denne mine, som blev drøftet i Parlamentet sidste år, blev konfiskeret af præsident Robert Mugabe og hans kumpaner. Mange hundrede mennesker fik frataget deres hjem, og der er pålidelige forlydender om, at hans sikkerhedsstyrker torturerede, voldtog og endog dræbte de lokale beboere.

Salget af diamanter fra Marange-minen vil hjælpe Mugabe med yderligere at konsolidere sit tyranniske greb om Zimbabwe og også berige hans Zanu-PF bøller. Jeg opfordrer derfor indtrængende EU til som partner i Kimberly-processen at rejse denne skandale på det allerhøjeste niveau og insistere på, at der genindføres en konsensusbaseret beslutningstagning i Kimberly-processen. Desuden har jeg længe opfordret til, at der indføres et lignende system, certificering, der skal gælde for andre naturressourcer, der udvindes i Afrika, for at forhindre brutale regeringer eller guerillagrupper i at sælge mineraler for at finansiere køb af våben. Det glæder mig at arbejde sammen med den i London baserede, internationalt anerkendte ngo Global Witness i disse bestræbelser, hvor den amerikanske administration fører an med vedtagelsen af Dodd-Frank-loven.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige, at når jeg hører Robert Mugabe nævnt, ser jeg altid den rumænske diktator Nicolae Ceauşescu for mig. Faktisk var Robert Mugabe i 1980'erne en regelmæssig gæst hos Ceauşescu, og det samme gjaldt hr. Gaddafi. Jeg er hr. Van Orden taknemmelig, for han mindede mig om forbindelsen mellem Mugabe og Gaddafi.

Jeg mener faktisk, at Mugabe har lært noget af Ceauşescu, nemlig hadet til civilsamfundsaktivister. De 46 medlemmer af civilsamfundet, som blev anholdt af Zimbabwes sikkerhedsstyrker den 19. februar, står for øjeblikket anklaget for forræderi. De risikerer nu at blive dømt til døden. Det er straffen. Deres eneste "forbrydelse" er, at de diskuterede det, der skete i Egypten og Tunesien.

Løsningen for Mugabe-styret er grundlæggende at afholde retfærdige og frie valg. Lad os håbe, at det vil vise sig muligt ved denne lejlighed.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! I februar vedtog Rådet (udenrigsanliggender) sine konklusioner vedrørende situationen i Zimbabwe. EU-sanktionerne skulle fortsat være i kraft, fordi der ikke var blevet gjort tilstrækkeligt fremskridt i landets interne reformer.

Ophævelsen af sanktionerne vil kræve, at der gøres konkrete fremskridt i gennemførelsen af aftalen om magtdeling fra 2008. Denne angivelige magtdelingsaftale kunne ikke forhindre, at Mugabes sikkerhedsstyrker forsat forfølger hans modstandere, og lige nu bliver de anholdt, tortureret og myrdet helt op til ministerniveau.

Da EU's sanktioner ikke er rettet mod Zimbabwes befolkning, er EU stadig landets største leverandør af bistand, som især gives til landbrugs- og fødevareproduktion. EU skal blive ved med at lægge pres på Mugabe, og hvis der træffes beslutning om at afholde valg, skal EU inddrages som observatør.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D). – (PL) Hr. formand! Siden vi sidst drøftede Zimbabwe i oktober sidste år, har situationen i dette land i det sydlige Afrika ikke ændret sig. Arbejdsløsheden er nået op på 90 %, den gennemsnitlige levealder er 44 år, og borgerne i landet har ingen adgang til basale sundhedstjenester. Det er indlysende, at den politiske aftale, der blev indgået for to år siden mellem præsident Mugabe og premierminister Tsvangirai, ikke har kunnet leve op til de forhåbninger, man havde til den, og at det er nødvendigt at finde en ny og fuldstændig demokratisk løsning. Den interne situation i Zimbabwe har ikke ændret sig i det sidste halve år, men det har den eksterne situation. I dag drøfter vi et land i en kontekst, hvor vi oplever "nationernes forår" i Afrika, og selv om Harare ligger 6 000 km fra Tunis, viser det seneste tilfælde med Elfenbenskysten, at demokratiet sommetider ikke kender nogen grænser. Parlamentet opfordrer derfor indtrængende Zimbabwes regering til at tage højde for den internationale situation og den stærke nyorientering i indenrigspolitikken og først og fremmest til at holde op med at undertrykke den politiske modstand, løslade oppositionens repræsentanter fra fængslerne og tillade, at de deltager i valget.

For et halvt år siden sagde jeg, at et fattigt land som Zimbabwe ikke har råd til at lede efter andre problemer. I dag tror jeg, at "nationernes forår" i Afrika lægger et ekstra pres på præsident Mugabes politiske gæld.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE) . – (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Som medlem af Delegationen for Forbindelserne til Det Panafrikanske Parlament er jeg fast overbevist om, at EU, og især fru Ashton, kraftigt skal tage afstand fra hr. Mugabes styre med intimidering og chikane af menneskerettighedsaktivister, og at man skal fremme respekten for offentlige rettigheder og frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfrihed, som Zimbabwe formelt har forpligtet sig til på globalt niveau. Zimbabwe skal overholde sine internationale forpligtelser, herunder det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, ved at ophæve alle de nationale love, som er i modstrid med de internationale tekster om beskyttelse af menneskerettighederne.

Jeg er også helt overbevist om, at landene i regionen, og først og fremmest Sydafrika, skal være med til at støtte genindførelsen af demokrati og respekt for menneskerettighederne i Zimbabwe.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Det, der for øjeblikket foregår i Zimbabwe, får alarmklokkerne til at ringe for menneskerettighedssituationen på det afrikanske kontinent. Med udsigten til valg i juni fører præsident Mugabe en intimideringskampagne mod sine rivaler. Hundreder af regeringsembedsmænd, menneskerettighedsaktivister og modstandere af styret er blevet anholdt i de sidste to måneder. Denne situation er uacceptabel.

Derudover har Mugabe udsat udarbejdelsen af en demokratisk forfatning et år. Den nye grundlov ville have sikret, at valget blev afholdt under gennemsigtige forhold.

Jeg skal understrege, at landets økonomiske situation er hårdt ramt. Præsidenten støtter en nationalisering af minesektoren, som er den største økonomiske sektor i Zimbabwe. En sådan foranstaltning er skadelig, da det netop er de udenlandske investeringer i denne sektor, der har bevaret statens stabilitet i kølvandet på den økonomiske krise.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! I Zimbabwe har præsident Mugabe og Zanu-PF ikke kunnet holde sig til betingelserne i den globale politiske aftale, der blev indgået i 2009. Zimbabwe har ikke kunnet bevæge sig i retning af demokrati. Tværtimod er der i de seneste par måneder sket en tydelig stigning i intimideringen af de politiske modstandere og i antallet af vilkårlige anholdelser og forsvindinger. Bestræbelserne på at skabe stabilitet vil ikke bære frugt i et klima som det nuværende.

Zimbabwe er stadig et land, hvor man kan blive mishandlet og tortureret for sine politiske meninger. Lovgivningssystemet, der undertrykker fri og åben journalistik, begrænser ytringsfriheden. Journalister chikaneres. Man skal gøre alt, hvad man kan, for at støtte landets fremkridt i retning af ægte demokrati og økonomisk udvikling.

Det er kun ret og rimeligt, at Det Europæiske Råd i februar i år besluttede at forlænge de restriktive foranstaltninger for personer og organisationer med tilknytning til Mugabes administration og at føre en sortliste. Jeg mener også, at man skal fortsætte med disse restriktioner, indtil man ser reelle tegn på ægte forandringer i Zimbabwe. Men foranstaltningerne skal kun rettes mod Zimbabwes korrupte regering og må ikke forværre den zimbabwiske befolknings vanskelige situation.

  Albert Deß (PPE). – (DE) Hr. formand! Da jeg var barn, fik jeg breve fra det, der dengang hed Rhodesia. Tre af min bedstefaders søstre var katolske nonner i det tidligere Rhodesia og i Sydafrika. De skrev aldrig hjem om, at den rhodesiske befolkning måtte sulte. Det, vi hører om dette land, er simpelt hen utåleligt. Rhodesia, og senere Zimbabwe, var det sydlige Afrikas brødkurv. Det er lykkedes hr. Mugabe – en kommunistisk socialistisk diktator – at gøre denne brødkurv til et sultens område.

Jeg vil gerne takke alle de kolleger, som har fået sat dette spørgsmål på dagsordenen igen. Det er utåleligt, at denne diktator, hr. Mugabe, har fået lov til at terrorisere befolkningen i Zimbabwe så længe. Nøglen til at få dette bragt til ophør ligger efter min opfattelse i det sydlige Afrika. Jeg beklager at måtte sige, at så længe Sydafrika ikke sætter denne diktator på plads, vil han fortsætte med at terrorisere sit folk.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle kan være enige om, at Zimbabwe og landets krænkelse af menneskerettighederne har stået på dagsordenen alt for længe. Ethvert lille glimt af håb om en positiv udvikling knuses øjeblikkelig af nye udbrud af politisk repression og vold. Det er nøjagtigt det, der skete igen for bare et par måneder siden. EU måtte derfor tage skridt til at forlænge de restriktive foranstaltninger for ottende gang i februar i år.

Vi ønskede med denne klare gestus at understrege, at aftalen mellem regeringspartierne om de nødvendige skridt for at gennemføre valg i landet er af afgørende betydning. I denne sammenhæng understregede EU, at man er villig til at tage beslutningen op til fornyet overvejelse, hvis der sker yderlige konkrete udviklinger i landet.

EU er dybt foruroliget over optrapningen af den politiske vold i de seneste måneder i Zimbabwe. EU udstedte den 11. oktober sammen med 21 ambassader og delegationer en erklæring, hvori man udtrykte bekymring over den stigning, der er sket i det, der synes at være politisk motiveret intimidering og vold.

I denne sammenhæng udtrykker EU sin glæde over resultatet af det sidste SADC-topmøde den 31. marts 2011. SADC-kommunikéet kræver en øjeblikkelig standsning af vold, intimidering, hadske ytringer og chikane og opfordrer Zimbabwes regering til at fuldføre de nødvendige skridt til at afholde valg. Der tilbydes hjælp, således at valget kan tilrettelægges i overensstemmelser med SADC's principper og retningslinjer vedrørende demokratiske valg. Af denne grund vil SADC udpege embedsmænd, der skal være med i det sydafrikanske facilitetsteam og arbejde sammen med den fælles overvågnings- og gennemførelseskomité.

EU mener, at en øget facilitets- og mæglingsindsats fra SADC's og Sydafrikas side er afgørende for at forhindre yderligere ustabilitet i Zimbabwe. EU hilser regionens bestræbelser på at mægle i Zimbabwe-krisen velkommen.

Sydafrika i sin egenskab af facilitator og SADC som garant for den globale politiske aftale har besluttet at akkreditere den zimbabwiske ambassadør. På indeværende tidspunkt er det vigtigt at holde en formel kommunikationskanal åben med Zimbabwe og bevare en dialog med den inklusive regering, og vi må ikke bringe EU-ambassadøren i Harares stilling i fare. EU vil handle og gå videre i tæt samarbejde med alle EU's medlemsstater.

EU er stadig den største udviklingsbistandsyder i Zimbabwe. Vi ønsker klart at give udtryk for, at vi indtager en hård linje over for styret, men at vi forsøger at hjælpe befolkningen. Med udbetalingen af ca. 365 mio. EUR siden indgåelsen af den globale politiske aftale i 2009 er vi, som jeg sagde, den største donor.

Midlerne bliver udelukkende kanaliseret via FN-organer og specialiserede ngo'er. Siden 2009 har EU også støttet reformer i styremåden, som det stipuleres i den globale politiske aftale, herunder den konstitutionelle reformproces. EU finansierer også menneskerettighedsprogrammer, herunder programmer fra menneskerettighedsforsvarere. Vi må bare håbe, at alt dette internationale pres i sidste ende vil føre til frie og retfærdige valg i Zimbabwe og til en gradvis normalisering af dette lands meget vanskelige situation.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) I de seneste måneder er mange modstandere af Mugabe-styret og mange repræsentanter for ngo'er blevet vilkårligt anholdt af Zimbabwes myndigheder. Hr. Mugabes parti har systematisk forhindret Zimbabwes nationale samlingsregering, der blev dannet i 2009, i at bane vejen for en overgang til demokrati og troværdige valg. Al politisk vold begået af Mugabes tilhængere skal øjeblikkeligt bringes til ophør. EU og medlemsstaterne skal aktivt arbejde sammen med Den Afrikanske Union og Det Sydafrikanske Udviklingssamfund for at sikre, at fremtidige valg ikke afholdes i et klima af intimidering og vold. Det glæder mig, at Parlamentet i sit beslutningsforslag opfordrer alle Zimbabwes politiske partier til at samarbejde om udarbejdelsen af en ny demokratisk forfatning, der kan accepteres af hele Zimbabwes befolkning forud for det næste valg.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (RO) Vi ser endnu en gang, at intimidering, vold og endog tortur er de våben, som Mugabe bruger over for sine politiske modstandere og civilsamfundet. De styrker, der er loyale over for Mugabe, har intimideret oppositionsministre i den nationale samlingsregering. De har forfulgt ledere af menneskerettighedsorganisationer og anholdt 46 repræsentanter for civilsamfundet på anklager om forræderi, og nogle af dem er blevet slået og endog tortureret, mens de var fængslet. Der kan ikke opbygges en bæredygtig struktur, der er baseret på frygt og terror eller er imod borgerlige og politiske frihedsrettigheder.

Jeg opfordrer EU's højtstående repræsentant til at støtte bestræbelserne på at afholde frie valg i Zimbabwe uden vold og intimidering. Det er nødvendigt med en legitim regering, der respekterer rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, dvs. viser respekt for mennesket. En stramning af EU's restriktive foranstaltninger over for Mugabes folk skal være én foranstaltning.

(1) Se protokollen

11. Afstemningstid

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

11.1. Sagen om Ai Weiwei i Kina (B7-0274/2011) (afstemning)

11.2. Forbud mod valg til den tibetanske eksilregering (B7-0238/2011) (afstemning)

11.3. Zimbabwe (B7-0239/2011) (afstemning)

  Formanden. – Afstemningen er afsluttet.

12. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

13. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

14. Skriftlige erklæringer optaget i registret (forretningsordenens artikel 123): se protokollen

15. Fremsendelse af tekster vedtaget under dette møde: se protokollen

16. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

17. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. – Jeg erklærer Parlamentets session for afbrudt

(Mødet hævet kl. 16.30)

Hvorledes evaluerer Rådet den politiske udvikling i Ukraine, navnlig for så vidt angår retsstatsprincippet og mindretallenes rettigheder, og hvilke foranstaltninger vil det træffe for at bringe dette land tættere på EU, f.eks. inden for rammerne af Sortehavs- og Donau-strategien?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Respekt for menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet er grundlæggende værdier i EU, som EU altid fremmer i sine forbindelser med tredjelande.

På det 14. topmøde mellem EU og Ukraine, som fandt sted i Bruxelles den 22. november 2010, mindede regeringscheferne om, at forbindelserne mellem EU og Ukraine var baseret på fælles værdier og en fælles historie, og at EU havde anerkendt Ukraines forhåbninger om tiltrædelse af EU og bifaldt landets valg med hensyn til Europa. De bemærkede endvidere, at omfanget af forbindelserne mellem EU og Ukraine vil blive afgjort af gennemførelsen af reformer og yderligere konsolidering af fælles værdier.

Parterne drøftede spørgsmålet om respekt for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiske værdier og retsstatsprincippet baseret på et uafhængigt og upartisk retsvæsen. De understregede navnlig betydningen af frie medier. Efter lokalvalget for nylig mindede regeringscheferne om behovet for yderligere styrkelse af den demokratiske udvikling i Ukraine, navnlig rammerne for valget.

Regeringscheferne bemærkede den nylige forfatningsmæssige udvikling i Ukraine. EU opfordrede de ukrainske myndigheder til at gennemføre forfatningsmæssige reformer på en inklusiv og omfattende måde i tæt samarbejde med Venedigkommissionen under Europarådet.

Regeringscheferne bifaldt de fremskridt, der er opnået i forbindelserne mellem EU og Ukraine. De understregede i denne sammenhæng betydningen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, som forhandles i øjeblikket, og så frem til afslutningen af forhandlingerne hurtigst muligt med opretholdelse af kvaliteten og bæredygtigheden af associeringsaftalen.

Rådet er bekymret over vedvarende og omfattende rapporter om en forværring i relation til respekt for grundlæggende rettigheder og demokratiske principper i Ukraine. Klagerne i forbindelse med mediefrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed er særlig bekymrende. EU vil fortsat benytte enhver lejlighed til at fremhæve betydningen af fuld respekt for retsstatsprincippet, herunder kriminalefterforskning og retsforfølgelse, og navnlig princippet om et retfærdigt, upartisk og uafhængigt retsvæsen samt nødvendigheden af at sikre, at strafferetten ikke anvendes til politiske formål.

Derudover følger EU nøje situationen for rettighederne for mindretalsgrupper i Ukraine, og EU overvåger også udviklingen af Ukraines fremskridt i retning af et moderne retsgrundlag for at sikre rettighederne for mindretalsgrupper og gennemførelsen af Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. EU vil fortsat jævnligt rejse disse spørgsmål over for de ukrainske myndigheder som led i den løbende dialog med Ukraine.

Hvad er Kommissionens syn på landbrugsaspekterne af de igangværende forhandlinger med Mercosur?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Som i alle handelsforhandlinger følger Rådet gennem Handelspolitikudvalget nøje med i udviklingen af forhandlingerne med Mercosur. Rådet fokuserer navnlig på opfyldelsen af kravene i forhandlingsmandatet, som Rådet vedtog den 13. september 1999. Rådet bemærker især Kommissionens forpligtelse til at holde sig inden for rammerne af mandatet og være meget opmærksom på enhver negativ virkning af en eventuel aftale, navnlig om de mest følsomme varer.

Det skal i denne forbindelse understreges, at kommissær Ciolos gentagne gange har anerkendt, at forhandlingerne med Mercosur er følsomme for EU's landbrugssektor. Så sent som på Rådets møde den 17. marts 2011 forsikrede han Rådet om, at Kommissionen følger en forsigtig strategi under disse forhandlinger under hensyntagen til EU's defensive og offensive interesser i forhold til landbrugssektoren.

Med hensyn til spørgsmålet om sammenhæng mellem landbrugs- og handelspolitikken og konsekvenserne af genoptagelsen af forhandlingerne med Mercosur henledes fru Harkins opmærksomhed på konklusionerne, vedtaget af Rådet i juni 2010, om den europæiske landbrugsfødevaremodels internationale konkurrenceevne⁽¹⁾.

FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation meddelte den 3. februar 2011, at fødevarepriserne efter syv måneders uafbrudt stigning nåede et historisk højdepunkt i januar, og at denne stigning vil fortsætte i de kommende måneder. I lyset af landbrugsministrenes møde den 21. februar 2011 bedes Rådet oplyse, hvilke specifikke foranstaltninger det agter at træffe for at tilskynde medlemsstaterne til at investere i landbrug, navnlig i kornsorter, således at EU's befolkning ikke påvirkes af fødevarekrisen i verden, og priserne på basale fødevarer forbliver tilgængelige for Europas borgere. Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at sørge for, at EU gennem eksport af korn støtter de lande, der er hårdest ramt af fødevarekrisen?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Den globale befolkningstilvækst medfører en stigende efterspørgsel efter fødevarer. Tørke, oversvømmelse og naturkatastrofer har spillet en stor rolle sammen med de voldsomt stigende energipriser og eksportrestriktioner fra nogle af vores globale partneres side. Derudover kan overdrevne prissvingninger begrænse stabiliteten for landbrugsøkonomien og påvirke fødevaresikkerheden på lokalt og regionalt plan.

I denne sammenhæng er der to af målsætningerne i den fælles landbrugspolitik, som er særlig vigtige. For det første skal det sikres, at fødevarer når ud til forbrugerne til overkommelige priser. For det andet skal landbrugsproduktiviteten øges ved at fremme tekniske fremskridt, rationel udvikling af landbrugsproduktionen og optimal udnyttelse af produktionsfaktorer, navnlig arbejdskraft.

På Det Europæiske Råds møde i juni 2010 konkluderede man, at en bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig landbrugssektor vil være et vigtigt bidrag til Europa 2020-strategien under hensyntagen til vækst- og beskæftigelsespotentialet i landbrugsområderne samtidig med sikring af lige konkurrence.

I formandskabets konklusioner om den fælles landbrugspolitik⁽¹⁾, som modtog støtte fra et meget stort antal medlemmer af Rådet i sidste måned, anerkendes det, at økonomisk og miljømæssig bæredygtig fødevareproduktion fortsat er den vigtigste målsætning i den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Rådet bemærkede Parlamentets synspunkter som beskrevet i de seneste beslutninger, navnlig om anerkendelse af landbrug som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed, om EU's proteinunderskud og forbindelsen mellem EU's landbrug og den internationale handel. Rådet ser frem til at drøfte Kommissionens forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2013 med Parlamentet senere på året.

Den Europæiske Union kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til klimaændringer og mindske arbejdsløsheden ved at udvikle en kulstoffattig økonomi.

Kan Rådet redegøre for de foranstaltninger, som EU påtager sig for at fremme investeringer i grøn innovation og infrastruktur?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

I konklusionerne om fremme af de miljøpolitiske instrumenter, vedtaget den 20. december 2010, bifaldt Rådet integrationen af mere miljøvenlige hensyn i de strategiske initiativer som f.eks. Europa 2020-strategien, hvor der henstilles til fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi⁽¹⁾. Rådet har endvidere anmodet om større miljøvenlighed i EU's finansielle ramme, bl.a. for at fremme overgangen til en sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi, der også er ressourceeffektiv, biodiversitetsvenlig og modstandsdygtig over for klimaændringer⁽²⁾.

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne den 4. februar 2011⁽³⁾, at det er af afgørende betydning at fremme en reguleringsmæssig ramme, der kan tiltrække investeringer. Det blev fremhævet, at EU og EU-medlemsstaterne vil arbejde på at øge investeringer i vedvarende energikilder og sikre bæredygtige lavemissionsteknologier og fokusere på gennemførelsen af de teknologiprioriteter, der er fastsat i den strategiske energiteknologiplan for EU⁽⁴⁾. Derudover er det fastsat, at medlemsstaterne på nationalt plan bør bekræfte, at de er rede til at anvende mindst 50 % af ETS-indtægterne til finansiering af klimarelaterede tiltag, herunder innovative projekter. Det Europæiske Råd understregede endvidere, at investeringer i energieffektivitet styrker konkurrenceevnen og støtter energiforsyningssikkerheden og bæredygtigheden til lave omkostninger, og at der er brug for en beslutsom indsats for at udnytte det betydelige potentiale for større energibesparelser i bygninger, transport, produkter og processer⁽⁵⁾.

Rådet understregede endvidere i konklusionerne om "Energi 2020: En strategi for konkurrencedygtig og bæredygtig og sikker energi", som blev vedtaget den 28. februar ⁽⁶⁾, at der for at bygge videre på aktiviteterne i den strategiske energiteknologiplan skal lanceres initiativer vedrørende teknologier i relation til ellagring, bæredygtige biobrændstoffer, intelligente net og intelligente byer samt rene køretøjer og havenergi. Rådet understregede endvidere, at EU's konkurrencestilling skal afspejles i industriens finansielle forpligtelser såvel som i offentlige støttevilkår og kunne støttes med en række finansielle instrumenter. Forskning, udvikling og udbredelse af sikre og bæredygtige lavemissionsteknologier bør prioriteres i fremtidige programmer.

Rådet mente endvidere, at løftestangseffekten af de eksisterende midler kan fremmes gennem brug af innovative finansieringsmekanismer. Eventuelle finansieringsredskaber kræver dog nærmere undersøgelse, og de skal være fleksible for at tage hensyn til nationale omstændigheder.

Det europæiske program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet⁽⁷⁾ yder støtte til energiprojekter, som bl.a. bidrager til nedbringelse af drivhusgasemissioner. Der blev med den supplerende foranstaltning, som blev vedtaget i 2010⁽⁸⁾, etableret en finansiel ordning med yderligere støtte til initiativer rettet imod energieffektivitet og vedvarende energi.

EU's finansielle støtte til vedvarende energi har i alt beløbet sig til 3,26 mia. EUR i perioden 2007-2009⁽⁹⁾. En ny og omfattende kilde til økonomisk støtte til vedvarende energi på EU-plan er programmet "NER 300"⁽¹⁰⁾.

Investeringer i "grøn" innovation og infrastruktur støttes endvidere gennem Samhørighedspolitikken⁽¹¹⁾, programmet "Intelligent Energi – Europa"⁽¹²⁾ (herunder gennem værktøjet ELENA) og det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)⁽¹³⁾.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2011 meddelelsen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050"⁽¹⁴⁾ (køreplanen til nedbringelse af emissioner) og meddelelsen "Energieffektivitetsplan 2011"⁽¹⁵⁾, som drøftes i øjeblikket i Rådet.

Der vil blive truffet vigtige beslutninger i løbet af de næste par måneder, f.eks. med hensyn til den flerårige finansielle ramme, gennemførelsen af hvidbogen om transport, energieffektivitetsplanen og den fælles landbrugspolitik. Det er derfor uhyre vigtigt for Rådet (miljø) at nå til enighed på mødet i juni om konklusioner med fastsættelse af de strategiske og operationelle skridt, der skal tages.

I lyset af ovenstående bifaldt Rådet (miljø) den 14. marts Kommissionens fremlæggelse af køreplanen for en lavemissionsøkonomi i 2050 og fastslog, at det havde til hensigt at vedtage konklusioner på mødet i Rådet (miljø) i juni, også med henblik på Det Europæiske Råds møde i juni 2011. Da energieffektivitet spiller en central rolle i lavemissionsvæksten og er tæt forbundet med køreplanen om nedbringelse af emissioner, er det endvidere vigtigt at bemærke, at energirådet (TTE) også har planer om at vedtage konklusioner om energieffektivitetsplanen 2011.

Kan Rådet redegøre for, hvilke initiativer EU har iværksat for at hjælpe hjemløse og støtte nationale strategier i kampen mod hjemløshed?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

EU kæmper mod hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet inden for rammerne af Europa 2020-strategien, som Det Europæiske Råd vedtog den 17. juni 2010⁽¹⁾. Mere specifikt træffes der foranstaltninger under flagskibsinitiativet "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed"⁽²⁾. Med platformen fastlægges en dynamisk ramme for handling med henblik på at sikre, at de personer, der oplever fattigdom og social udstødelse, får mulighed for at leve et værdigt liv og tage aktivt del i samfundet⁽³⁾. Rådet mindede i sine konklusioner om platformen, der blev vedtaget den 7. marts 2011, om, at "visse befolkningsgrupper har større risiko for at blive udsat for fattigdom og social udstødelse, mens andre er udsat for de mest ekstreme former for fattigdom (såsom hjemløshed)"⁽⁴⁾.

Spørgsmålet om hjemløshed er dækket af den åbne koordinationsmetode på området for social beskyttelse og social samhørighed (den åbne koordinationsmetode for social spørgsmål), herunder gennem peer review. For at støtte de nationale strategier til bekæmpelse af hjemløshed baserer Rådet sit arbejde på resultaterne af den europæiske konsensuskonference om hjemløshed, der blev organiseret i december 2010 under det belgiske formandskab⁽⁵⁾, og på den fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion fra 2010⁽⁶⁾. I rapporten er det understreget, at integrerede strategier til tackling af udelukkelse fra boligmarkedet spiller en vigtig rolle i fastsættelsen af politikker efter krisen med henblik på at opbygge inklusive og miljømæssigt bæredygtige samfund⁽⁷⁾. Socialbeskyttelsesudvalget understregede i sit bidrag til Det Europæiske Råds møde (den 24.-25. marts 2011), at det fortsat vil arbejde på at bekæmpe hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet⁽⁸⁾.

Rådet vedtog i december 2010 en erklæring om "Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: Samarbejde om at bekæmpe fattigdom i 2010 og fremover"⁽⁹⁾ for at markere afslutningen af det europæiske år. Rådet understregede i erklæringen, at der skal lægges særlig vægt på sårbare grupper og ekstreme former for fattigdom, f.eks. hjemløshed. Rådet fremhævede endvidere, at EU og medlemsstaterne skal samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og globalt plan i kampen mod fattigdom.

Tyrkiet er kontraherende part i Genève-konventionen om flygtninge af 1951 og dennes tillægsprotokol. Landet har imidlertid givet udtryk for forbehold af geografisk begrænsende karakter. Tyrkiet har rent konkret besluttet kun at behandle asylansøgninger, som har forbindelse til hændelser i Europa. Dermed har borgere fra tredjelande ingen som helst ret til at påberåbe sig asyl i Tyrkiet. Dette udgør en krænkelse af de flygtningerettigheder, der er fastlagt i Genève-konventionen, og er i modstrid med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 18 og 19) samt med princippet om ligebehandling.

Har EU forsætligt eller uforsætligt godtaget den paradoksale karakter af disse forbehold mod Genève-konventionen, som er en krænkelse af princippet om medmenneskelighed og ligebehandling? Har EU opfordret Tyrkiet til at ophæve sine forbehold?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Rådet er bevidst om, at Tyrkiet fastholder geografiske forbehold i forhold til Genèvekonventionen om flygtninge og tillægsprotokollen hertil. EU's holdning til emnet er imidlertid fortsat helt fast – forbeholdet er ikke i tråd med EU-retten om asyl, og Tyrkiet bør ophæve forbeholdet og gennemføre Genèvekonventionen og tillægsprotokollen fuldt ud.

Tyrkiet skal som kandidatland opfylde de politiske kriterier fastsat på Det Europæiske Råds møde i København, navnlig kravene i forhandlingsrammen og tiltrædelsespartnerskabet. Det fremgår også af forhandlingsrammen, at Tyrkiet forventes at tilpasse sig EU-retten løbende – herunder på asylområdet.

Ophævelsen af det geografiske forbehold fremhæves endvidere som en prioritet i det reviderede tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet. Jeg ønsker at erindre om, at Rådet systematisk opfordrer Tyrkiet til at optrappe indsatsen for at opfylde kravene i forhandlingsrammen, som bl.a. dækker gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet. På mødet den 10. maj 2010 i Associeringsrådet EU-Tyrkiet (ministerplan) understregede EU navnlig behovet for en vedvarende indsats på asylområdet, og spørgsmålet rejses endvidere regelmæssigt af Kommissionen på Kommissionens møder med Tyrkiet.

Jeg kan derfor forsikre hr. Chountis om, at der fortsat vil være fokus på dette spørgsmål fortsat, som vil blive rejst på alle planer, når det er relevant, idet fuld gennemførelse af Genèvekonventionen af 1951 og tillægsprotokollen fra 1967 indgår i de krav, som Tyrkiets fremskridt i forhandlingerne vil blive holdt op imod.

Mener Rådet i betragtning af omfanget af gadeprotester i visse nordafrikanske lande, at EU bør indtage en mere aktiv rolle i opbygningen af forbindelser med disse lande ved at opfordre dem til at følge den demokratiske vej?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Begivenhederne i de sydlige nabolande er af historiske proportioner og udvikler sig meget hurtigt. De afspejler omfattende ændringer i landene i det sydlige middelhavsområde.

Disse ændringer vil have varige konsekvenser for befolkningen og landene i regionen. Vi hylder det mod, som befolkningen i regionen har udvist. De har forfulgt deres legitime mål med værdighed om at opnå demokratiske ændringer. De ændringer, der er undervejs, skaber forhåbninger om et bedre liv og større respekt for menneskerettigheder, pluralisme, retsstatsprincippet og social retfærdighed.

Overgangen til demokrati er ikke let – der er risici og usikkerhed forbundet med denne overgang. Selv om EU anerkender disse vanskeligheder, har EU besluttet at støtte det mål om demokratiske ændringer, som befolkningen i regionen forsøger at nå.

EU er helt indstillet på at støtte lande, der arbejder på overgangen fra autokratiske regimer til demokrati, ligesom EU især har støttet landene i Central- og Østeuropa.

EU vil støtte alle skridt i retning af en omstilling til demokrati med fredelige ændringer, vækst og fremgang i de sydlige nabolande. Dette blev bekræftet på højeste plan på Det Europæiske Råds møde den 11. marts 2011. Regeringscheferne og regeringerne drøftede udviklingen i regionen og gav udtryk for deres fulde støtte til den igangværende demokratiske omstilling. De understregede vores fælles interesse i et demokratisk, stabilt, fremgangsrigt og fredeligt sydligt middelhavsområde.

Med henblik på et kvalitativt skridt fremad i vores forbindelser med de sydlige nabolande offentliggjorde Kommissionen og den højtstående repræsentant den 8. marts en fælles meddelelse med titlen: "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige middelhavsområde".

Meddelelsen er baseret på princippet om en fælles forpligtelse til at overholde de fælles værdier som f.eks. demokrati, menneskerettigheder, social retfærdighed, god regeringsførelse og retsstatsprincippet. De krav til politisk deltagelse, værdighed, frihed og beskæftigelsesmuligheder, som er formuleret i de seneste uger, kan kun opfyldes gennem ambitiøse politiske og økonomiske reformer. Alle lande i regionen skal gennemføre eller fremskynde sådanne politiske og økonomiske reformer.

Der skal i vores nye politik tages højde for de forskellige situationer og lande i regionen. Eksisterende partnerskabs- og bistandsprogrammer vil blive gennemgået i tæt samarbejde med partnerne i regionen og med henblik på at målrette de nuværende behov, baseret på en landefokuseret tilgang.

Processen med undersøgelse af TEN-T-politikken befinder sig nu i sin afsluttende fase. Det forventes, at Kommissionen forelægger et forslag til nye TEN-T-retningslinjer senest i midten af 2011. I et internt arbejdsdokument fra januar 2011 om det nye TEN-T beskriver Kommissionen den planlægningsmetode, der muligvis vil blive benyttet i forbindelse med det nye TEN-T. Planen er, at det fremtidige TEN-T skal have en tolagsnetværksstruktur bestående af et samlet net og et hovednet.

Støtter Rådet den foreslåede planlægningsmetode, og finder det, at den er et godt grundlag for beslutningen om, hvad der skal udgøre hovednettet i det nye TEN-T? Hvilke forbedringer mener Rådet, at der er brug for at foretage i planlægningsmetoden?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Som hr. Balčytis har oplyst i spørgsmålet, forventes der et forslag fra Kommissionen om retningslinjer for TEN-T i midten af 2011. Rådet afventer det nye forslag og vil gennemgå det umiddelbart efter Kommissionens fremlæggelse.

Indtil Rådet får mulighed for at drøfte førnævnte forslag fra Kommissionen, er Rådets seneste holdning beskrevet i Rådets konklusioner om Kommissionens grønbog om TEN-T og en gennemgang af politikken⁽¹⁾. Rådet bekræfter i konklusionerne "behovet for fortsat at investere i transportinfrastruktur for at sikre virkelig udvikling af TEN-T inden for alle transportformer som grundlag for det indre marked og konkurrenceevne, økonomisk, social og territorial samhørighed i EU og EU's forbindelse med nabolandene, med fokus på den "europæiske merværdi" og med hensyntagen til bl.a. miljømæssige målsætninger ved fastlæggelsen af den fremtidige TEN-T-politik". Rådet understreger endvidere, at "ikke bare de store transnationale trafikstrømme er et vigtigt kriterium for planlægningen af TEN-T, men at økonomisk, social og territorial samhørighed og adgang til TEN-T også er af afgørende betydning og i vid udstrækning tages i betragtning med det primære net i det nuværende TEN-T; går derfor og som følge af dets betydning som referencegrundlag for lovgivningen på en række områder i transportsektoren ind for, at dette primære net bevares".

Kan Rådet på baggrund af den globale energisikkerheds stigende betydning og den seneste katastrofe på atomkraftværket i Fukushima i Japan redegøre for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger det agter at træffe sammen med Kommissionen, eftersom det er et område med delt kompetence, for at mindske risiciene ved Europas 195 atomkraftværker?

Kan Rådet give oplysninger om de bebudede "stresstests"? Vil sådanne stresstests navnlig tage hensyn til farerne ved mulig radioaktiv kontaminering i europæiske farvande?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

Rådet ønsker at oplyse fru McGuinness om, at der, så vidt EU er orienteret, findes 143 fungerende atomkraftværker (og ikke nukleare anlæg). Der er yderligere 51 fungerende atomreaktorer i Den Russiske Føderation, Schweiz og Ukraine⁽¹⁾.

På det ekstraordinære møde om energi den 21. marts 2011⁽²⁾ drøftede Rådet EU's reaktion på den seneste udvikling i Japan på EU- og medlemsstatsplan. Formandskabet fremhævede, at prioriteten først og fremmest er at yde landet humanitær og teknisk bistand.

Hvad angår nuklear sikkerhed, understregede Rådet på samme møde, at det er nødvendigt at sikre, at man følger de højeste standarder og løbende arbejder på at forbedre sikkerheden. Rådet bifaldt endvidere de frivillige skridt, som de nationale myndigheder og industrien har taget i retning af en gennemgang af sikkerheden forbundet med nukleare anlæg.

Rådet noterede sig endvidere, at der er en fælles vilje til at indlede en proces til definering af en omfattende risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") af nukleare anlæg i Europa. Rådet understregede i denne sammenhæng betydningen af gennemsigtighed, både med hensyn til resultaterne af vurderingen og de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordrede på samme møde European Nuclear Safety Regulators Group (Ensreg) og andre relevante organer til at definere omfanget af og de nærmere bestemmelser for disse test med inddragelse af den tilgængelige ekspertise og erfaringerne fra ulykken for nylig. Rådet noterede sig de eventuelle områder (risiko for oversvømmelser og seismiske aktiviteter, backup-systemer, nødprocedurer), som skal indgå i denne vurdering. Rådet understregede derudover behovet for at involvere de tilstødende tredjelande i lignende sikkerheds- og risikovurderinger for eksisterende og planlagte anlæg.

Det Europæiske Råd bekræftede disse konklusioner på mødet den 24.-25. marts 2011⁽³⁾. Det Europæiske Råd understregede, at vurderingerne ("stresstest") vil blive gennemført af uafhængige nationale myndigheder og gennem peer review, og at resultaterne heraf og de eventuelle nødvendige efterfølgende foranstaltninger, der skal træffes, skal deles med Kommissionen og inden for Ensreg samt offentliggøres. Det Europæiske Råd vil vurdere de indledende resultater inden udgangen af 2011 på grundlag af en rapport fra Kommissionen.

Det Europæiske Råd fremhævede, at prioriteringen af at sikre sikkerheden ved nukleare anlæg tydeligvis ikke ophører ved vores grænser, og at EU vil anmode om, at der udføres tilsvarende "stresstest" i nabolandene og i hele verden, både hvad angår eksisterende og planlagte anlæg. I denne sammenhæng skal der gøres fuld brug af relevante internationale organisationer.

Det Europæiske Råd understregede også i denne forbindelse, at det er vigtigt at følge de højeste standarder for nuklear sikkerhed, som løbende skal fremmes i EU og internationalt.

Den 1. marts 2011 besluttede FN's generalforsamling at suspendere Libyens medlemskab af De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd. Det var et kraftigt signal ikke blot til oberst Gadaffi, men også til de andre lande i verden, hvor krænkelser af menneskerettighederne er hyppige og omfattende. Europa-Parlamentet gik i sin betænkning om FN's Menneskerettighedsråd og EU's rolle i det, som vedtoges i februar 2009, stærkt ind for indførelse af medlemskabskriterier for dette vigtige FN-organ. For så vidt angår Libyen fulgte FN's generalforsamling EP-beslutningen og traf en korrekt og rettidig beslutning.

Hvad er Rådets holdning til indførelsen af klare kriterier for medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd? Har Rådet foretaget noget i den anledning?

(EN) Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet under Parlamentets mødeperiode i april 2011 i Strasbourg.

I resolution 60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet fra FN's Generalforsamling er det fastsat, at medlemmerne af rådet skal opretholde de højeste standarder med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og i fuld udstrækning samarbejde med Menneskerettighedsrådet. Derfor skal Generalforsamlingen i forbindelse med valg af de 47 medlemmer i Menneskerettighedsrådet tage højde for alle kandidaters menneskerettighedssynspunkter og -engagement.

FN's Generalforsamling har endnu ikke gennemført dette princip fuldt ud, som vi har oplevet i forbindelse med Libyen. Derfor skal spørgsmålet om "kvalitetsmedlemskab" indgå som en vigtig del af den løbende gennemgang af Menneskerettighedsrådet, og FN's Generalforsamling besluttede også at medtage spørgsmålet på mødet om gennemgangen i New York. Medgrundlæggerne, som er udpeget af formanden for Generalforsamlingen til at styre drøftelsen af gennemgangen i New York, planlagde et første møde specifikt til drøftelse af dette spørgsmål den 29. marts. Som et bidrag til drøftelsen har EU fremlagt konkrete idéer, f.eks. afholdelse af høringer for kandidater til Menneskerettighedsrådet inden valget, som involverer medlemsstater, ngo'er og nationale menneskerettighedsorganer. Disse høringer skal fokusere på frivillige løfter og forpligtelser samt en beskrivelse af, hvordan det pågældende kandidatland vil opfylde kravet om at opretholde de højeste standarder med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder.

Kan Kommissionen i forbindelse med det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for 2007 - 2013 oplyse, hvilke forskningsundersøgelser, den har gennemført og foreslår at gennemføre i de kommende år for at fremme de sociale, sundhedsmæssige og samfundsmæssige fordele ved idrætsaktiviteter i EU?

(EN) Selv om det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) ikke omfatter sportsrelateret forskning som sådan, fokuseres der i programmet på forskning i sundhedsfordele af fysisk aktivitet.

I det syvende rammeprogram med temaer om sundhed, fødevarer, landbrug og fiskeri og bioteknologi og videnbaserede regioner behandles spørgsmålet om fysisk aktivitet og sammenhængen med bedre sundhed og forebyggelse og udvikling af sygdomme gennem en række projekter under rammeprogrammet. I perioden 2005-2010 er der investeret ca. 39 mio. EUR i forskningsstøtte til otte EU-projekter. Løbende evalueringer kan endvidere resultere i støtte af andre projekter på dette område.

Der er ydet støtte til en række projekter under det syvende rammeprogram i løbet af de sidste fire år. PAPA-projektet har til formål at fremme de unges sundhed gennem adfærdsændringer med henblik på at fremme kvaliteten af deres deltagelse i fysisk aktivitet via ungdomssport, navnlig fodbold. Endvidere er der Tempest- og Energy-projekterne, hvor fysisk aktivitet indgår som en del af indsatsen for sundhedsrelaterede determinanter, og Dali-projektet, hvor et af målene er at fastlægge fysisk aktivitet som en forebyggende foranstaltning for at undgå at udvikle svangerskabsdiabetes http://www.dali-project.eu" . Exgensi-projektet (det sjette rammeprogram) fokuserer på intracellulære signaler under motion og virkningerne af sådan motion. I Toybox-projektet benyttes adfærdsmodeller for at forstå og fremme morskab, sunde fødevarer, leg og politik til forebyggelse af fedme i den tidlige barndom, hvorimod der i I.Family-projektet, der iværksættes i marts 2012, vil blive foretaget en undersøgelse af, hvordan bymiljøets betydning for fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og søvnmønstre hænger sammen med kostvaner.

På regionalt plan har Afresh-projektet til formål at udvikle en forskningsdagsorden for begrænsning af (kroniske) sygdomme forbundet med kost og fysisk inaktivitet, f.eks. diabetes, fedme, hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft, gennem udvikling af innovative produkter og tjenester inden for området for ernæring og fysisk aktivitet.

Til slut anerkender Kommissionen fuldt ud, at fysisk aktivitet er en vigtig faktor i forebyggelsen af omfattende livsstilssygdomme som f.eks. fedme, og at der er brug for relevant forskning for at udvikle mere effektive dokumentationsbaserede strategier om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Kan Kommissionen give en omfattende redegørelse af omfanget af samarbejdet mellem EU og USA inden for forskning, innovation, videnskab og teknologi?

Hvilke initiativer har Kommissionen taget for at udvide samarbejdet på dette område siden februar 2010?

(EN) USA er den internationale partner, som EU har det mest frugtbare og intensive forhold til inden for videnskab og teknologi. Det er korrekt fra alle synsvinkler: omfanget af fælles investeringer i forskning og udvikling, strømmen af videnskabsmænd og forskere, omfanget af samarbejdsaktiviteter og antallet af fælles publikationer og patenter. Et internationalt samarbejde er vigtigt for at støtte målsætningerne i Europa 2020, og derfor skal aktiviteterne med USA prioriteres. Kommissæren for industri og erhvervsudvikling, hr. Tajani, besøgte USA to gange i 2010 for at fremme samarbejdet mellem EU og USA, herunder under den første rejse til udlandet som kommissær.

Det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) er den vigtigste støttemekanisme for forskning på europæisk plan, som også støtter EU's internationale samarbejde. Uden for Europa er USA den vigtigste deltager i det syvende rammeprogram med langt over 300 undertegnede støtteaftaler og andre former for samarbejde. USA's deltagelse er især vigtig i forhold til temaerne om sundhed, informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi og materialer, fødevarer, landbrug og fiskeri og bioteknologi og miljø.

Aftalen om et videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og USA blev forlænget i 2009 til 2013. Det årlige fælles møde blev afholdt i maj 2010 i Washington DC i relation til denne aftale og koordineret fra USA's side af udenrigsministeriet. Begge parter vurderede de fremskridt, der er opnået under aftalen, og man er i færd med at udvikle nye samarbejdsmuligheder. Disse omfatter parring af projekter gennem den fælles lancering af forskningsprogrammer, f.eks. på området for sundhedsforskning med de nationale sundhedssystemer. Det næste møde under aftalen er planlagt til september 2011 i Bruxelles.

I aftalen om et videnskabeligt og teknologisk samarbejde skabes der grundlag for en række gennemførelsesordninger med specifikke amerikanske ministerier og agenturer. Et eksempel herpå er gennemførelsesordningen med Department of Homeland Security om forskning vedrørende civil sikkerhed, som blev undertegnet i november 2010 af kommissæren for industri og erhvervsudvikling, hr. Tajani. Det fælles forskningscenter drøfter i øjeblikket lignende ordninger med National Oceanic and Atmospheric Administration om så forskellige spørgsmål som miljøkontaminanter, kystfarer, vejrforhold i rummet, klimaændringer og krisestyring. I år vil vi også opleve en forlængelse af vores 20 år lange samarbejde med USA om bioteknologisk forskning samt en fortsættelse af vores dialog om samarbejde om civile rumprogrammer.

Innovation er et område, hvor Europa har en stærk interesse i at dele erfaringer med USA om den optimale udnyttelse af viden med henblik på at opnå stærkere økonomisk vækst og jobskabelse. En særdeles interessant udvikling i det seneste år er det nye transatlantiske partnerskab for innovation, der er lanceret under Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC). Partnerskabet er en reaktion på de politiske beføjelser, som TEC fik overdraget på sidste topmøde mellem EU og USA, til at fremme innovation, strømline lovgivningen og fjerne barrierer for handel og investeringer. TEC indgik en aftale i december 2010 om en indledende arbejdsplan for partnerskabet om innovation. Arbejdet på områderne for bioøkonomi, råvarer og tværgående aspekter af innovationspolitik er i gang.

Energirådet EU/USA, der blev oprettet i slutningen af 2009, er en anden vigtig udvikling. Der er oprettet tre arbejdsgrupper – om energipolitik, teknologisk udvikling og teknologimarkedet – og fastlagt målsætninger for 2010. Arbejdsgruppen for teknologi, forskning og udvikling har planlagt at træffe operationelle foranstaltninger. EU samarbejder endvidere med USA om multilaterale rammer, f.eks. den termonukleare forsøgsreaktor ITER⁽¹⁾.

Kommissionen vil for at få større udbytte af de fælles bestræbelser fortsat arbejde på et mere strategisk fokus på vores forskningssamarbejde. Samarbejdet vil være koncentreret om de globale udfordringer og være i overensstemmelse med målsætningerne i Europa 2020 og initiativet "Innovation i EU".

Kommissionen vedtog for nylig "Innovation i EU", der er en strategisk tilgang til innovation primært rettet mod at omsætte idéer til arbejdspladser, grøn vækst og sociale fremskridt.

Hvis EU vil indhente USA i F & U skal det at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, forbedre fælles forskningsinitiativer og give mulighed for udvidelse af F&U-aktiviteterne i visse regioner til gavn for alle. I betragtning af klimaet vil Irland f.eks. kunne være det bedste sted til at forudgående afprøvning og forbedringer af vindenergi, mens Spanien måske har nøglen til forbedringer af udviklingen inden for solpaneler.

Har Kommissionen planer om at gøre netop dette og lægge vægt på den samlede F & U, snarere end en udjævning af EU-finansiering af F & U på tværs af regionerne?

(EN) Som hr. Mitchell helt korrekt nævner, er "Innovation i EU" en vigtig del af vores strategi for vækst og beskæftigelse. Innovation i EU vil medvirke til at sikre den fremtidige økonomiske vækst for EU gennem udvikling af vores kapacitet til at opnå ny viden og omdanne denne viden til vellykkede produkter. Det styrkede forskningssamarbejde blandt medlemsstaterne vil spille en vigtig rolle i denne proces, især gennem fælles programmering.

Med hensyn til fremme af forskning og udvikling i visse regioner er det grundlæggende princip for tildeling af forskningsstøtte under rammeprogrammet udmærkelse. Det betyder, at kun de allerbedste forskningsforslag vil blive tildelt støtte. Derfor har Kommissionen i forbindelse med rammeprogrammet ikke mulighed eller behov for at forsøge at målrette direkte forskningsstøtte til specifikke regioner.

Som hr. Mitchell imidlertid foreslår, er det klart, at nogle regioner har fordele på visse forskningsområder, naturlige fordele eller fordele i relation til tidligere investering i forskningskapacitet, herunder menneskelige ressourcer. Det vil være muligt for regioner med sådanne fordele at modtage forskningsstøtte fra EU.

Regionale fordele vil naturligvis ikke altid være så tydelige som solskin i Spanien og blæst i Irland. Derfor skal regionerne kunne identificere og udvikle deres eventuelle fordele. Og derfor er Kommissionen stærk tilhænger af udviklingen af intelligente specialiseringsstrategier i regionerne.

Intelligent specialisering er en af de 10 betingelser for velfungerende nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer under selvevalueringsværktøjet i "Innovation i EU". Specialiseringen har til formål at opmuntre nationale og regionale myndigheder til at koncentrere ressourcer om en række prioriteter for at sikre en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og støtte til gearing af private investeringer.

Intelligente specialiseringsstrategier er et middel til udnyttelse af regional diversitet, fremme af samarbejde på tværs af nationale og regionale grænser og udvikling af nye muligheder for at undgå fragmentering og sikre, at viden kan udbredes mere frit i EU. Strategierne kan medvirke til at hjælpe regionerne med at identificere deres vigtigste aktiver og de faktorer, der kan være en hindring for innovation, at koncentrere ressourcer om vigtige prioriteter og fastlægge den rette politik for at fremme intelligent vækst. De kan endvidere sikre en mere effektiv og supplerende anvendelse af EU-midler og nationale og regionale investeringer.

Kommissionen vil for at støtte regionerne i denne proces lancere en "platform for intelligent specialisering" med de nødvendige ressourcer til at formidle oplysninger, fremme gensidig læring og styrke kapaciteter og kvalifikationer.

Sygdommene hiv/aids og malaria rammer i uforholdsmæssig stor grad Afrika syd for Sahara. Forskning til afbødning og om muligt udryddelse af disse forfærdelige sygdomme må fremmes og prioriteres på såvel europæisk som globalt plan og ville være en enorm stor hjælp for samfundene i hele Afrika syd for Sahara, hvor disse epidemier har stor ødelæggende virkning. Hvad gør Kommissionen i henseende til forskningsfinansiering for at tage disse kolossale udfordringer op?

(EN) Kommissionen prioriterer forskning i hiv/aids og malaria højt og har støttet forskningen på disse områder gennem forskningsrammeprogrammer med det overordnede mål at strukturere og integrere europæisk forskning ved at skabe et tæt partnerskab blandt forskningshold i europæiske lande og lande med endemiske sygdomme samt blandt forskningen i den industrielle og offentlige sektor.

EU har fra 1998-2010 støttet forskningssamarbejdet med 259,9 mio. EUR til 84 hiv/aids-projekter og 150,3 mio. EUR til 59 malariaprojekter. Forskning med støtte fra EU omfatter nye terapeutiske og forebyggende strategier til bekæmpelse af de to sygdomme, fra tidlig diagnosticering til klinisk afprøvning af nye lægemidler, vaccinekandidater, hiv-mikrobicider og nye værktøjer til bekæmpelse af bærere af malaria. Der lægges med støtten stor vægt på samarbejdet med lande med endemiske sygdomme, navnlig landene i Afrika syd for Sahara. Blandt de særlige resultater har været muligheden for at sammenligne data om nye lægemidler eller vaccinekandidater og dermed bidrage til harmonisering af prækliniske undersøgelser og dyremodeller og fremme den europæiske forsknings konkurrenceevne på nationalt plan.

Der er to konkrete eksempler. HIVIS-projektet, der resulterede i en vaccinekandidat for hiv/aids, som nu er i de sidste faser af den kliniske undersøgelse med henblik på vurdering af sikkerhed og immunogenicitet, og det grundlæggende forskningsnetværk for malaria, BioMalPar, som er blevet en yderst vigtig del af EU's grundlæggende forskning med en integreret skole med forskning i malaria. Kommissionen er i færd med at fastlægge sine prioriteter for fremtidig støtte til områderne for hiv/aids og malaria i 2012-delen af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) – indkaldelser af forslag om sundhed.

Partnerskabet mellem de europæiske lande og udviklingslandene vedrørende kliniske forsøg blev oprettet af EU i 2003 for at støtte klinisk forskning og kapacitetsopbygning inden for de tre vigtigste fattigdomsrelaterede sygdomme, hiv/aids, malaria og tuberkulose, med fokus på landene i Afrika syd for Sahara. Partnerskabet er det første initiativ baseret på artikel 169 i EU-traktaten (nu artikel 185). Partnerskabet har modtaget EU-støtte på 200 mio. EUR gennem det sjette rammeprogram og samfinansiering på 200 mio. EUR fra 16 europæiske lande, der har tiltrådt partnerskabet. Partnerskabet har opnået yderligere samfinansiering fra tredjeparter. Partnerskabet har siden 2003 støttet 163 projekter med en samlet værdi på ca. 311 mio. EUR. Blandt disse er 54 kliniske undersøgelser af hiv/aids (102 mio. EUR) og 12 projekter om malaria (68 mio. EUR). Det er lykkedes partnerskabet at opbygge et reelt partnerskab mellem Europa og Afrika.

Rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling udgør det vigtigste redskab til finansiering af forskning i EU-regi. Til det syvende rammeprogram, der dækker perioden 1. januar 2007 - 31. december 2013, er der bevilget 32.413 mio. EUR. I dette program er bevillingerne opdelt efter temaer, bl.a. fødevarer, landbrug og bioteknologi, til hvilke forskningsområder der er afsat 1.935 mio. EUR.

Kan Kommissionen på baggrund heraf oplyse, hvilke retningslinjer den følger for indsatsområderne, og hvilke bevillinger der forventes afsat til landbrugssektoren i det næste rammeprogram?

(EN) Kommissionen har planer om at yde EU-støtte til forskning og innovation fra 2014 og fremover gennem en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation.

Den fælles strategiske ramme blev foreslået i forbindelse med gennemgangen af EU-budgettet. De vigtigste principper, som rammen er baseret på, blev skitseret i denne sammenhæng: støtte af de vigtigste politiske prioriteter i Europa 2020, hvorved EU's merværdi øges, og der genereres bedre virkning fra EU's udgifter.

Formålet med den fælles strategiske ramme er at effektivisere EU's forskning og innovation med bedre virkning og forenklet adgang for deltagerne.

Kommissionen vedtog den 9. februar 2011 en grønbog med titlen: "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation"⁽¹⁾.

Grønbogen indeholder en beskrivelse af tre vigtige målsætninger for den fælles strategiske ramme: tackling af store samfundsmæssige udfordringer, styrkelse af konkurrenceevnen for Europas industri og styrkelse af Europas videnskabsgrundlag. Forskning i fødevarer, landbrug og bioteknologi kan bidrage til tackling af disse udfordringer.

Kommissionen efterspørger input fra så mange interessenter som muligt, herunder fra andre EU-institutioner. Alle interessenter opfordres til at komme med input indtil den 20. maj 2011.

Kommissionen hører i øjeblikket interessenter, og resultatet af høringen vil indgå i den yderligere udarbejdelse af forslaget. Det er derfor for tidligt at drøfte den eventuelle udformning af det fremtidige program eller den rolle, som eventuelle temaer eller sektorer vil spille, herunder eventuelle budgetter. Det samlede budget vil afhænge af beslutningerne om det fremtidige flerårige finansielle overslag for perioden efter 2013.

I flere undersøgelser og rapporter (United Kingdom Foresight "The Future of Food and Farming", det løbende arbejde om landbrugets fremtid, som Den Stående Komité for Landbrugsforskning udfører, OECD's rapport fra 2009 om "Challenges for Agricultural Research" osv.) opfordres der til oprettelse af ambitiøse forskningsprogrammer på landbrugsområdet. I undersøgelserne og rapporterne fokuseres der på de udfordringer, som landbruget skal tackle i de kommende årtier: opfyldelse af en voksende befolknings fødevarebehov med mere ressourceeffektive og miljømæssigt bæredygtige metoder, som tager hensyn til stigende knaphed (vand, energi, udpining af jorden osv.) og behovet for tilpasning til klimaændringerne.

I denne sammenhæng rejses der en række vigtige spørgsmål. Hvordan kan forskning og innovation bedst fremme intelligent anvendelse af biologiske (fremstilling af animalske og vegetabilske produkter og deres sundhed og input, biomassetilgængelighed, skovforvaltning og affald) og fysiske ressourcer (arealanvendelse, jordintegritet, vandforsyning, klimaændringer osv.)? Hvordan kan forskning og innovation bedst bidrage til at øge udbyttet og forbedre jorden på en bæredygtig måde og samtidig beskytte økosystemerne? Hvordan kan landbrugssektorens konkurrenceevne bedst fremmes gennem forskning og teknologi i forbindelse med landbrug, forarbejdning af fødevarer og biobaserede industrier? Alle disse og mange flere spørgsmål vil blive behandlet i de kommende måneder.

Under henvisning til min skriftlige forespørgsel E-5671/2010 om overtrædelser af krav vedrørende Natura 2000-beskyttelsesområder i Bulgarien i forbindelse med Kap Kaliakra og andre Natura 2000-områder i Bulgarien samt Kommissionens svar af 30. september 2010 bedes Kommissionen besvare følgende: Kan Kommissionen oplyse, hvilke skridt den har taget eller agter at tage som reaktion på disse overtrædelser?

Kommissionen har haft mere end otte måneder til at vurdere den bulgarske regerings reaktion på den supplerende åbningsskrivelse sendt til de bulgarske myndigheder den 18. marts 2010. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre, at der rettes op på de uregelmæssigheder, der omtales i denne skrivelse? Hvornår agter Kommissionen at gå videre til næste fase og sende en "begrundet udtalelse" til Bulgarien?

Hvis der virkelig er begået alvorlige overtrædelser af EU-lovgivningen, hvorfor tøver Kommissionen så med at indlede proceduren foreskrevet i artikel 258 i TEUF og sætte en stopper for disse overtrædelser?

Der er nu over tre år siden Kommissionen indledte en traktatovertrædelsesprocedure mod Bulgarien for overtrædelser af fugle- og habitatdirektiverne, som har ført til massive ødelæggelser af internationalt vigtige habitater og arter.

På trods af indledningen af denne traktatovertrædelsesprocedure er der sket yderligere skade, og det fortsætter på steder som Kaliakra-halvøen, der er en af verdens vigtige hvilesteder for trækfugle, herunder den rødhalsede gås, der er en af verdens truede arter.

Hvis EU skal nå sit mål for bevarelse af biodiversiteten i 2020, er Kommissionen nødt til at gribe hurtigt og håndfast ind over for sådanne overtrædelser, også af hensyn til retssikkerheden. Kommissionen bedes redegøre for, hvad den agter at foretage i anledning af situationen i Bulgarien, og hvad den agter at foretage for at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning i fremtiden?

(EN) Med henvisning til fru Iotovas og fru Girlings spørgsmål om de skridt, som Kommissionen har taget som reaktion på de påståede overtrædelser af EU's miljølovgivning med hensyn til Kaliakra-halvøen og andre Natura 2000-områder i Bulgarien, kan Kommissionen henvise til antallet af overtrædelsesprocedurer, som den har indledt over for Bulgarien, og den konstruktive dialog, som den har indledt med både de bulgarske myndigheder og ikkestatslige miljøorganisationer.

Mere specifikt forventer Kommissionen med hensyn til særlige beskyttelsesområder i Natura 2000-netværket som følge af ovennævnte dialog, at der træffes konkrete foranstaltninger med henblik på udvidelse af de særlige beskyttelsesområder Rila, Pirin, Lomovete, den centrale del af Balkan og Western Rhodopes. De bulgarske myndigheder forpligtede sig til at afslutte og formelt vedtage disse udvidelser inden udgangen af marts 2011. Kommissionen blev informeret om, at National Council for Biodiversity, som er det ekspertorgan, som den bulgarske minister for miljø og vand henvender sig til, har drøftet konkrete forslag til udpegelse af ovennævnte særlige beskyttelsesområder. Det betyder, at den relevante nationale procedure forløber efter planen. Med hensyn til det særlige beskyttelsesområde Kaliakra fremlagde de bulgarske myndigheder og de ikkestatslige miljøorganisationer omfattende tekniske oplysninger, som Kommissionens tjenestegrene er i færd med at gennemgå og vurdere.

Med hensyn til fru Iotovas og fru Girlings spørgsmål om, hvilke foranstaltninger Kommissionen vil træffe for at sikre, at de uregelmæssigheder, som er beskrevet i den supplerende åbningsskrivelse, fremsendt til de bulgarske myndigheder den 18. marts 2010, korrigeres, ønsker Kommissionen at henvise til de omfattende tekniske oplysninger, som de bulgarske myndigheder fremlagde som svar på den supplerende åbningsskrivelse af 20. maj 2010, og deres yderligere meddelelse af 8. september 2010. Åbningsskrivelsen supplerer åbningsskrivelsen fra 3. november 2009. Begge skrivelser omhandler en lang række planer og projekter, der er bemyndiget uden hensyntagen til beskyttelse af IBA'er og særlige beskyttelsesområder. På grund af omfanget og kompleksiteten af de fremlagte oplysninger er den tekniske vurdering udliciteret og forventes at være afsluttet i slutningen af marts 2011. Ikkestatslige miljøorganisationer har derudover fremsendt yderligere tekniske oplysninger til Kommissionen den 3. marts 2011. Disse oplysninger undersøges og vurderes i øjeblikket.

Hvad angår fru Iotovas og fru Girlings spørgsmål om, hvornår Kommissionen vil tage endnu et skridt og sende en "begrundet udtalelse" til Bulgarien, hvorfor Kommissionen tøver med at indlede proceduren i henhold til artikel 258 i TEUF⁽¹⁾, og hvad Kommissionen vil gøre for at håndtere situationen i Bulgarien, ønsker Kommissionen at understrege, at de pågældende sager involverer meget saglige og tekniske analyser. Da Kommissionen bærer bevisbyrden i alle overtrædelsesprocedurer, skal Kommissionens tjenestegrene kontrollere og undersøge alle de tilgængelige oplysninger meget grundigt. Derudover skal Kommissionen som helhed træffe enhver fremtidig beslutning med hensyn til indledning af overtrædelsesprocedurer over for Bulgarien på grund af uforsvarlig forvaltning af EU's miljølovgivning, og de pågældende beslutninger vil være baseret på nøjagtige faktuelle og videnskabelige oplysninger.

Europa opnåede ikke målene i den sidste biodiversitetsstrategi. Trods dette høres der i nogle medlemsstater, bl.a. Nederlandene, røster, der slår til lyd for en afsvækkelse af målene i fugle- og habitatdirektiverne.

Agter Kommissionen at arbejde for, at målene i den europæiske naturlovgivning opfyldes i fuldt omfang? Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen i bekræftende fald træffe for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører den europæiske naturlovgivning?

(EN) Som Kommissionen har anerkendt i meddelelsen fra 2010 om en EU-strategi og mål for biodiversitet, nåede EU ikke sine mål for biodiversitet i 2010. Kun 17 % af de arter og levesteder, der er bevaringsværdige i Europa og beskyttet i henhold til EU's habitatdirektiv, har en gunstig bevaringsstatus.

Opnåelse af det nye vigtigste mål i Europa 2020-strategien om at bremse tab af biodiversitet og genoprette økosystemerne og de fordele, som de medfører, vil kræve en stor indsats for at optrappe gennemførelsen af fugle- og habitatdirektivet og sikre betydelige og håndgribelige fremskridt i retning af opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for arter og levesteder af europæisk betydning. Dette vigtige mål vil indgå i en ny biodiversitetsstrategi for EU, som Kommissionen vil vedtage om kort tid. Strategien vil endvidere omfatte de globale forpligtelser, som EU har indgået i Nagoya i oktober inden for rammerne af konventionen om biologisk biodiversitet.

EU's fugle- og habitatdirektiver er vigtige værktøjer til opnåelse af EU's mål for biodiversitet og er i deres nuværende udformning helt relevante. Kommissionen vil derfor ikke acceptere en slækkelse af kravene om det afgørende tidspunkt for gennemførelse.

Hvad angår gennemførelse og håndhævelse af EU's miljølovgivning generelt, vil Kommissionen offentliggøre en ny meddelelse om dette spørgsmål senere i 2011 for at fremme den overordnede forvaltningsstruktur og videnbase, der er grundlaget for gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Kommissionen vil i forbindelse med dette initiativ nøje undersøge eventuelle muligheder for at styrke overvågnings- og kontrolkapaciteten på EU-plan og de nationale tilsynsordninger.

I det miljømæssige resultatindeks (EPI: environmental performance index) for 2010, der er udarbejdet af forskere på Yale-universitetet, og som måler gennemførelsesgraden af de målsætninger, som de nationale regeringer har sat sig med hensyn til miljøpolitik, er der blot opført tre EU-lande blandt de top-10 lande (ud af i alt 163 lande), der kan fremvise de bedste resultater. De dårligst placerede EU-lande med hensyn til deres miljøresultater er Grækenland, Belgien og Cypern. Bulgarien, Polen, Estland og Slovenien er ikke ret meget bedre placeret.

Tager Kommissionen i forbindelse med sin vedtagelse af afgørelser på miljøområdet hensyn til de evalueringer, forskerne udarbejder?

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen i bekræftende fald truffet med henblik på at sikre ekspertbistand og materiel bistand til de medlemsstater, der har svært ved at nå de fastsatte mål på miljøområdet?

(EN) Kommissionen tager hensyn til de videnskabelige evalueringer i forbindelse med beslutninger om miljøspørgsmål. Det er rent faktisk et krav i henhold til traktaten, hvori det specifikt er fastsat, at der i forbindelse med miljøpolitik skal tages højde for tilgængelige videnskabelige data, og Kommissionen er forpligtet til at følge en dokumentationsbaseret tilgang til fastlæggelse af politikker.

I forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af EU's miljøpolitik benytter Kommissionen sig af forskning, data og undersøgelser fra Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter og anden EU-finansieret forskning. Kommissionen anmoder endvidere om at få foretaget specifikke undersøgelser for at samle den mest relevante, bedste og opdaterede viden, når det er nødvendigt.

Selv om medlemsstaterne er fuldt ud ansvarlige for den fulde og korrekte gennemførelse af EU's miljølovgivning og -krav, har Kommissionen en streng, men hjælpsom tilgang til sin rolle i sikringen af, at medlemsstaterne opfylder de pågældende krav. På den ene side har Kommissionen en streng, men afbalanceret tilgang til overtrædelser, men på den anden side forsøger den at yde så stor assistance som muligt for at få opfyldt EU's miljøpolitiske krav, således at der kan opnås miljøforbedringer overalt i EU.

Solidaritet er et vigtigt princip for EU. En af måderne, hvorpå der kan gives udtryk for solidaritet, er gennem EU-budgettet. Der er økonomisk støtte til rådighed for medlemsstaterne fra det finansielle instrument for miljø, Life+. Der er også mulighed for støtte fra strukturfondene. Samhørighedsfonden, f.eks., bidrager med 6,5 mia. EUR til miljøinfrastruktur med fokus på spildevand, vandforsyning og affald, fortrinsvis i de nye medlemsstater.

Der er mulighed for anden betydelig miljørelateret støtte under Udvikling af Landdistrikter, som forvaltes gennem den fælles landbrugspolitik. Derudover støttes videnskabelig kapacitetsudvikling på miljøområdet gennem EU-finansieret forskning.

Kommissionen støtter endvidere medlemsstaternes bestræbelser på at opfylde miljømålsætninger på andre måder, bl.a. ved at udstede retningslinjer, der har til formål at videregive nyttige oplysninger til gennemførelse af miljøpolitikken. På specifikke politiske områder, hvor det skønnes at være relevant, er disse retningslinjer mere vidtgående end oplysningerne i EU's miljølovgivning og udarbejdet med henblik på mere optimal gennemførelse. Kommissionen giver endvidere specifikke råd til de enkelte medlemsstater, f.eks. gennem periodiske "pakkemøder", hvor en række spørgsmål om gennemførelse af miljøpolitik kan rejses i et bilateralt miljø. Derudover yder Kommissionen efter anmodning individuel ekspertrådgivning til tjenestemænd på forskellige planer i medlemsstaterne. Og endelig er der stor støtte fra Det Europæiske Miljøagentur, som også støtter medlemsstaterne og andre i forbindelse med en lang række politiske spørgsmål.

At bruge ressourcerne effektivt er et overordentlig vigtigt initiativ, eftersom Europa har brug for store mængder værdifulde råvarer. Indsamlingen af elektronisk affald er særlig væsentlig i denne sammenhæng. Mens fremstilling af to gram guld f.eks. kræver, at et ton malm af dårlig kvalitet tilføres cyanid, kan man af et ton mobiltelefoner udvinde 300 gram guld!

Spørgeren vil derfor anbefale, at EU forbyder anvendelse af en yderst farlig og forældet teknologi og koncentrerer sig om recycling af elektronisk affald, der rummer ny og effektiv kilde til råmaterialer.

I lyset af Parlamentets afgørelse af 5. maj 2010 om at forbyde udvinding af cyanid i EU bedes Kommissionen besvare følgende: Kan Kommissionen yde mere effektiv og målrettet støtte til recycling af elektronisk affald? Hvornår agter Kommissionen at forelægge forslag til lovgivning om cyanidudvindingsteknologier?

(EN) Efterspørgslen efter alle former for råmaterialer – herunder ædle metaller – forventes at stige dramatisk i de kommende år. For at kunne tackle denne udfordrende situation er det uhyre vigtigt for EU's økonomiske og økologiske sikkerhed at opbygge et mere ressourceeffektivt samfund.

I denne sammenhæng har Kommissionen for nylig vedtaget tre sammenhængende meddelelser:

1. Meddelelsen om "Et ressourceeffektivt Europa"⁽¹⁾, som indeholder en strategisk ramme for overgangen til ressourceeffektiv vækst i Europa. Fremme af affaldshåndtering for at udnytte affald som ressource er naturligvis en vigtig del af strategien,

2. rapporten om temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse⁽²⁾, hvor der fokuseres på de mest vellykkede punkter og begrænsninger i de europæiske genanvendelsespolitikker, og hvor der indgår klare forslag om opnåelse af fremskridt i forbindelse med oprettelsen af et "genanvendelsessamfund", og

3. meddelelsen om råmaterialer⁽³⁾, som indeholder en integreret strategi til at sikre bæredygtig tilgængelighed af råmaterialer, især gennem ressourceeffektivitet og -genvinding.

Øget indsamling og genanvendelse af elektronisk affald er et af de praktiske elementer i disse strategier, og Kommissionen er enig med hr. Áder i, at der skal ydes en større indsats. Opsamling af elektronisk affald fra mange små kilder er en stor fælles opgave, som kan løses ved at fastlægge en klar, tydelig og ambitiøs lovgivningsramme. Dette er en af årsagerne til udarbejdelsen af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr eller WEEE⁽⁴⁾. Den nuværende indsamlingsprocent er en tredjedel af det genererede affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og det er realistisk at hæve procenten til 85 % inden udgangen af 2016, som Kommissionen har foreslået⁽⁵⁾, og som Parlamentet støttede under førstebehandlingen. Rådet har foreslået en senere dato (2020 eller 2022) til opnåelse af så ambitiøst et niveau, og der forventes nye lovende forhandlinger i de kommende måneder for at afslutte forslaget under andenbehandlingen.

WEEE-direktivet omfatter endvidere minimumsmål for genvinding, differentieret ved udstyrsklasser. Ifølge princippet om "producentansvar" er producenterne ansvarlige for at oprette systemer til korrekt håndtering af det indsamlede WEEE. Producenterne drager fordel af genvinding af ædle metaller, som helt klart er en betydelig kilde til sekundære, ofte ædle råmaterialer.

Desværre kan genvinding ikke erstatte anvendelsen af primære materialer fuldt ud i den nærmeste fremtid. Efterspørgslen efter nye produkter er fortsat stigende, ressourcerne bliver først tilgængelige efter en bestemt periode, og genvindingsprocenten er ikke 100 %. Indsamlings- og genvindingsprocenter skal forøges så meget som muligt. Og selv om der fortsat er behov for primær minedrift, er det nødvendigt at sikre, at udvindingsindustrien fungerer på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Der er et omfattende regelsæt til dette formål, herunder direktiverne om miljøvurderinger, strategiske miljøvurderinger og industrielle emissioner. Mere specifikt er cyanidteknologier i mindedrift dækket af direktivet om minedriftsaffald. Kommissionens prioritet skal være at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv. Direktivet indeholder flere krav til at garantere sikkerheden i forbindelse med anlæg til minedriftsaffald og begrænse konsekvenserne for miljøet. I direktivet er der defineret strenge grænseværdier for cyanidkoncentration – den strengeste grænseværdi i verden efter Kommissionens bedste overbevisning.

Anlæg til affald skal drives ved anvendelse af konceptet om den "bedste tilgængelige teknik" som defineret i et offentligt tilgængeligt referencedokument. Kommissionen arbejder i øjeblikket på udvikling af en kontrolvejledning for medlemsstaterne med henblik på at sikre fuld håndhævelse af direktivet.

Endelig ønsker Kommissionen at understrege nødvendigheden af at arbejde målrettet hen imod et ressourceeffektivt samfund. Det eksempel, som hr. Áder nævner, om genvinding af kasserede mobiltelefoner er særlig relevant. Øget genvinding giver flere fordele, lige fra begrænsning af miljøkonsekvenser til sikring af bæredygtig og stabil adgang til råmaterialer og jobskabelse og innovation i EU.

I marts gav Kommissionen Det Forenede Kongerige yderligere tid - indtil juni 2011 - til at opfylde EU's kvalitetsnormer for luftbårne partikler (PM 10) i Storlondon. Dette skete på betingelse af, at London hurtigt fremlagde en handlingsplan for nedbringelse af forureningen.

Kommissionen bedes redegøre for, hvad den vil anse for tilfredsstillende, og hvor langsigtet dens den ser på sagen? Ønsker den blot hastetiltag, at kan bestå i tidsbegrænset kontrol eller nedbringelse med henblik på at opfylde normerne i juni 2011 (maksimalt 35 overskridelser om året af de daglige PN 10-grænseværdier), eller vil den kræve mere langsigtede ændringer, som vil styre London i retning af betydelige lavere emissionsværdier, hvilket i væsentlig grad ville forbedre den offentlige sundhed?

(EN) Kommissionen vedtog den 11. marts 2011 Kommissionens beslutning⁽¹⁾ efter Det Forenede Kongeriges anmodning om at være fritaget for at opfylde PM10-grænseværdierne i London og Gibraltar. Hvad angår London, var dette anden gang, at Det Forenede Kongerige anmodede om en fritagelse efter Kommissionens afvisning af den første anmodning i december 2009.

Ifølge beslutningen skal de britiske myndigheder tilpasse luftkvalitetsplanen for London senest den 11. juni 2011, som er den dato, hvorpå fritagelsen ophører, og den daglige PM10-grænseværdi skal være opfyldt.

Som fastsat i Kommissionens beslutning har Det Forenede Kongerige fremlagt en luftkvalitetsplan med en beskrivelse af, hvordan den planlægger at opfylde kravene senest den 11. juni 2011. I lyset af den meget snævre margin for opfyldelse og risikoen for yderligere overskridelser har Kommissionen imidlertid anmodet de britiske myndigheder om at træffe yderligere foranstaltninger for at kontrollere eller, hvor det er nødvendigt, suspendere aktiviteter, som bidrager til risikoen for overskridelse af grænseværdien. Dette har til formål at sikre, at alt sættes ind på at undgå overskridelser, når/hvis det er påkrævet, uanset om der forekommer overskridelser.

Ansvaret for at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes, hører under medlemsstaternes kompetenceområde. I henhold til "subsidiaritetsprincippet" anerkendes det, at det er medlemsstaterne – og deres lokale myndigheder – som bedst kan identificere de mest effektive og skræddersyede foranstaltninger til tackling af høje koncentrationsniveauer i deres luftkvalitetszoner.

Da der skal træffes langsigtede foranstaltninger i henhold til de allerede eksisterende luftkvalitetsplaner, har de kortsigtede foranstaltninger til formål at tackle eventuelle risici for overskridelser under – f.eks. – specifikke tilfælde af forurening. Disse foranstaltninger har derfor ikke til formål at tackle vedvarende overskridelser på lang sigt, men skal snarere opfattes som supplerende foranstaltninger frem for "nødforanstaltninger".

Foranstaltninger, som hører under denne kategori, kan være foranstaltninger i forhold til trafik, byggeri, anvendelse af industrianlæg eller -produkter og opvarmning af husholdninger. Disse foranstaltninger kan bestå af kontrol og, hvor det er nødvendigt, suspension af de aktiviteter, der bidrager til risikoen for overskridelse af grænseværdien. Man kan også overveje specifikke foranstaltninger med henblik på beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper, herunder børn.

I øjeblikket er man i Polen vidne til, at kinesiske virksomheder ekspanderer inden for vej- og brobyggeri og på jernbaneområdet. Disse virksomheder foretrækkes på grund af de lave priser, de tilbyder for at udføre arbejderne. Virksomheder fra EU har dog betydelige forbehold med hensyn til den praktiske udførelse af arbejderne og i forbindelse med dumping. Nogle regeringer er positive over for en sådan ekspansion eller fremmer endog denne målrettet. I Polen er der eksempelvis sket betydelige forsinkelser ved byggeriet af en strækning af A2-motorvejen mellem Łódź og Warszawa, et arbejde, der udføres af kinesiske aftaleparter. Hvis virksomheder, der reparerer jernbanevogne, går konkurs, overdrager regeringen i stedet opgaven til kinesiske virksomheder. Både fagforeninger og virksomhedsledere protesterer herover. Kan Kommissionen undersøge disse sager og indtage en klar holdning i spørgsmålet om overholdelse af principperne om loyal konkurrence?

(EN) Kommissionen forstår hr. Liberadzkis bekymring. Andre medlemmer af Parlamentet, medlemsstater og den europæiske industri har også givet udtryk for bekymring.

EU har i øjeblikket ingen internationale forpligtelser over for Kina på området for offentlige indkøb. Derfor har kinesiske leverandører og/eller kinesiske varer sikker adgang til EU's indkøbsmarkeder i modsætning til de parter, der har tiltrådt den generelle partnerskabsaftale eller frihandelsaftalen, som dækker de pågældende sektorer. Da Kina i øjeblikket forhandler om tiltrædelse af den generelle partnerskabsaftale, kan situationen ændre sig i de kommende år. EU anmoder inden for rammerne af tiltrædelsesprocessen Kina om at forpligte sig til at fastsætte ambitiøse målsætninger om markedsadgang.

Kommissionen vil i 2011 fremlægge et lovforslag med klarlæggelse af betingelserne for adgang til EU's offentlige indkøbsmarkeder for udbud og leverandører fra tredjelande, som dækker indkøb, der er forpligtet internationalt, og indkøb, som ikke er forpligtet. Formålet med forslaget er at genskabe lige konkurrencevilkår på det indre marked og sikre, at EU har større indflydelse i internationale forhandlinger. Forslaget blev fremlagt af Kommissionen i meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked"⁽¹⁾ og "Handel, vækst og verdensanliggender"⁽²⁾. Med forslaget klarlægges holdningen hos de tredjelande (og deres leverandører), som ikke har påtaget sig internationale forpligtelser over for EU på dette område, og forslaget vil være baseret på gensidighed. Kommissionen foretager i øjeblikket en konsekvensanalyse af de forskellige muligheder.

De gældende EU-regler om offentlige indkøb indeholder allerede bestemmelser om abnormt lave udbud. Disse bestemmelser giver de kontraherende myndigheder beføjelse til efter at have verificeret udbudets indhold at afvise udbuddet, hvis de vurderer, at der ikke er tilstrækkelige garantier for, at udbyderen vil gennemføre kontrakten i henhold til de tilbudte betingelser. Derudover skal de kontraherende myndigheder kræve af entreprenører, at de udfører deres arbejde i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i kontrakten, og myndighederne kan i henhold til betingelserne i den pågældende medlemsstats lovgivning anmode den kompetente domstol om at udstede et påbud i denne sammenhæng.

En europæisk virksomheds omkostninger ved patentregistrering er væsentligt højere end tilfældet er i andre lande, som f.eks. USA. Dette gælder især for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, der arbejder inden for forskning, innovation og videnskab.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den vil gøre for at forenkle omkostningerne ved patentregistrering i EU?

(EN) Kommissionen er klar over, at det europæiske erhvervsliv og især små og mellemstore virksomheder pålægges uforholdsmæssigt store omkostninger, når de ansøger om patentregistrering. De fleste af disse omkostningerne skyldes kravet om oversættelse af patentet, som kræves af medlemsstaterne. Det er tydeligt, at disse omkostninger har en negativ virkning på den globale konkurrenceevne for innovative virksomheder i Europa.

Kommissionen fremlagde i 2000 et forslag med det formål at oprette et EU-patent. Med EU-patentet ville små og mellemstore virksomheder kunne få patentbeskyttelse gennem en enkelt ansøgning i EU. Derudover ville kravene om oversættelse være begrænset.

Medlemsstaterne kunne ikke nå til enighed og opnå det flertal, som var nødvendigt for at oprette EU-patentet. Dette blev bekræftet på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 10. december 2010, og 25 medlemsstater besluttede efterfølgende at indlede et forstærket samarbejde på området for etablering af fælles patentbeskyttelse.

Den 10. marts 2011 gav Rådet (konkurrenceevne) efter tilsagn fra Parlamentet grønt lys til indledning af et forstærket samarbejde blandt 25 medlemsstater. Spanien og Italien besluttede på dette tidspunkt ikke at deltage. De har mulighed for at deltage i fremtiden.

Kommissionen vil snart fremlægge sine forslag til gennemførelse af bestemmelser med forenklede krav til registrering og oversættelse. Rådets og Parlamentets rettidige vedtagelse af disse bestemmelser vil sikre, at de europæiske små og mellemstore virksomheder kan få patentbeskyttelse til de 25 medlemsstaters territorier for under 10 % af det beløb, som de skal betale i dag for patentbeskyttelse i hele EU. Derudover vil de fortsat have mulighed for at ansøge om patentbeskyttelse i Spanien og Italien. Hvis de gør dette, vil de stadig ikke skulle betale mere end 20 % af det beløb, som de skal betale i dag for patentbeskyttelse i de 27 lande.

Katastrofen med rødt mudder i Ungarn øgede bevidstheden om de teknologier, der kan anvendes til industriel udnyttelse og genvinding af rødt mudder takket være adskillige europæiske og internationale eksperters beskrivelser heraf. Videnskabelige forsøg viser, at der kan udvindes betydelige mængder jern, titanium og andre sjældne metaller af rødt mudder, men materialet kan også anvendes i bygningsindustrien, nemlig til fremstilling af cement. Der er gennemført sådanne forsøg i Japan og Indien. Ifølge beregninger er der lagret omkring 220 mio. tons rødt mudder i forskellige former på EU's territorium. Disse løsninger er inden for rækkevidde. Ikke desto mindre er der brug for yderligere forskning for at forbedre dem, og deres gennemførelse i praksis vil kræve betydelige investeringer.

Mener Kommissionen, at finansiering af forskning i sådanne teknologier er i EU-borgernes interesse? Hvilke mulige EU-midler kan anvendes til dette formål?

(EN) I meddelelsen om råmaterialer, som blev vedtaget den 2. februar 2011, fastsatte Kommissionen, at udvinding af anvendelige materialer fra affald – herunder mineaffald – er en af de vigtigste metal- og mineralkilder for den europæiske industri. Det blev endvidere anerkendt, at anvendelse af sekundære råmaterialer bidrager til ressourceeffektivitet, nedbringelse af drivhusgasemissioner, bevaring af miljøet og reduktion af den eksterne afhængighed af råmaterialer.

Når dette er sagt, er mange af disse ressourcer ikke fuldt ud udnyttet, og der skal fokuseres mere på hindringerne for genvinding.

Kommissionen vil i 2011 for at afhjælpe denne situation vurdere, om den skal lancere et innovationspartnerskab om råmaterialer inden for flagskibsinitiativet om Innovation i EU i Europa 2020-stratgien. Et sådant partnerskab vil fremme innovation i forbindelse med genvinding og andre dele af værditilvækstkæden for råmaterialer. Innovative metoder til genvinding af ressourcer fra mineaffald – herunder "rødt mudder" – kan overvejes inden for dette foreslåede partnerskab.

I henhold til den næste indkaldelse af forslag til det syvende rammeprogram, som skal offentliggøres i juli 2011, er det planen, at der under temaet for industriteknologier "Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi" vil blive lagt vægt på finansiering af forslag om forskning i og udvikling af nye miljøvenlige tilgange til forarbejdning af mineraler.

Emnet om forarbejdning af mineraler er direkte relevant for spørgsmålet om at målrette forskning og udvikling i forhold til:

nye teknikker til forarbejdning af råmaterialer og tailings med fjernelse af flere urenheder og genvinding af brugbare mineraler, herunder grundmetaller og ædle metaller, men også kritiske råmaterialer for EU, f.eks. sjældne jordtyper;

lukkede processystemer med ugiftige reagenser uden konsekvenser for eksisterende omgivelser, og hvor det er relevant, mobile mineralforarbejdningsanlæg;

avanceret affalds-, vand- og energiforvaltning og

bedre proceskontrol og -automatisering gennem intelligente it-baserede systemer for procesintensivering og reduktion af eksponering for mennesker.

Genvinding af rødt mudder hører også under dette forskningsemne. Det forventes, at der vil blive brugt mellem 15-20 mio. EUR på flere forskningsprojekter.

Derudover er Life EU's finansielle instrument til støtte af miljø- og naturbevaringsprojekter i EU. I 2003 finansierede Life et græsk projekt om rehabilitering af nedlagte åbne bauxitminer ved anvendelse af rødt mudder som opfyldningsmateriale. Projektet (Life 03 ENV/GR/000213) var vellykket og resulterede i udviklingen af fuld dimensionering af genopfyldning af nedlagte åbne miner med rødt mudder. Prøverne i projektet viser det vellykkede resultat og de potentielle fordele af dette innovative system med tør bortskaffelse med rødt mudder som en metode til rehabilitering af nedlagte miner og reduktion af havforurening.

Lifeprogrammet består af tre emneområder (Life+-natur og biodiversitet, Life+-miljøpolitik og forvaltning og Life+-information og kommunikation). Et projekt om industriel udnyttelse og genvinding af rødt mudder i Europa kan finansieres gennem Life+-miljøpolitik og forvaltning.

Indkaldelserne af forslag i forbindelse med Life+ 2011 blev offentliggjort den 26. februar 2011, og fristen for ansøgernes indsendelse af forslag er den 18. juli 2011.

Endelig er genvinding en af prioriteterne i rammeprogrammet om konkurrenceevne og innovation under emneområdet økoinnovation. Markedsintroduktionsprojekter støtter innovative løsninger med anvendelse af økoinnovative teknikker, produkter, tjenester eller metoder. Dette instrument er rettet imod små og mellemstore virksomheder og har til formål at mindske afgrunden mellem forskning og anvendelse på markedet samt bredere anvendelse af økoinnovation på markedet.

Statistiske rapporter viser, at mange børn har indlæringsvanskeligheder (dysleksi, dyskalkuli og dysgrafi), adfærdsproblemer og tilpasningsvanskeligheder. Uden særlig støtte er disse børn meget ugunstigt stillet ved afslutningen af grundskolen og har vanskeligt ved at fortsætte på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. I det lange løb forværrer indlæringsvanskeligheder beskæftigelsesmulighederne og fører derfor til fattigdom og social udstødelse og et fald i Europas konkurrenceevne.

Hvad agter Kommissionen at gøre for at sikre, at børn med indlæringsvanskeligheder får den nødvendige støtte på alle uddannelsestrin i hele deres skole- og studietid?

(EN) Hvad angår indlæringsvanskeligheder, støtter Kommissionen gennem den åbne koordinationsmetode gennemførelsen af Rådets konklusioner fra 2008 om et europæisk skolesamarbejde. I konklusionerne opfordres medlemsstaterne til at forbedre læse- og regnefærdigheder, identificere indlæringsvanskeligheder og sikre rettidig og tilstrækkelig støtte til undervisning af hver enkelt elev.

Derudover samarbejder Kommissionen med og bidrager til arbejdet i Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, som giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle erfaringer og lære af de forskellige metoder, der anvendes til at støtte personer med forskellige indlæringsvanskeligheder. Kommissionen overvåger udviklingen på området for undervisning af personer med særlige behov gennem de årlige statusrapporter.

Kommissionen yder gennem programmet om livslang læring også støtte til fremme af uddannelse og inklusion af børn og voksne med særlige behov. En af prioriteterne i Comeniusprogrammet er f.eks. at identificere og formidle effektive metoder på dette område og hjælpe med at uddanne lærere og skoleledere med at fremme fuld inklusion.

EU tiltrådte endvidere FN's konvention om handicappedes rettigheder den 22. januar 2011. Alle medlemsstater har tiltrådt konventionen, og størstedelen heraf har også ratificeret den. I artikel 24 i konventionen er der fastsat forpligtelser for medlemsstaterne til at imødekomme handicappedes ret til uddannelse.

Kommissionen vedtog i 2010 en europæisk handicapstrategi for 2010-2020⁽¹⁾ for at støtte gennemførelsen af konventionen. I strategien er der en liste over de otte områder, hvorpå der skal træffes foranstaltninger for at fremme inkluderende undervisning og livslang læring for elever og studerende med handicap. Det medfølgende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene⁽²⁾ indeholder en foreløbig liste over de foranstaltninger, der skal træffes for at nå dette mål.

Europa må forberede sig på et samfund, hvor andelen af ældre vokser hurtigt. Anvendelse af innovation er et vigtigt hjælpemiddel, som står til vor rådighed i denne forbindelse. Der er behov for et tæt samarbejde mellem forskellige politikområder, herunder politikken på det digitale område, sundheds-, forsknings- og industripolitikken, for at reagere på de demografiske ændringer og drage fordel af samfundets aldring. Det er derfor positivt, at Kommissionen i slutningen af 2010 lancerede partnerskabet om en aktiv og sund alderdom.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke yderligere skridt der træffes nu, hvor der har fundet en høring sted og er nedsat en styringsgruppe?

Hvilken rolle ser Kommissionen for innovationspartnerskabet i det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne?

Hvornår vil Kommissionen lancere et nyt innovationspartnerskab, og hvordan vil den udnytte de første erfaringer og resultater af det nuværende innovationspartnerskab?

(EN) Rådets konklusioner for nylig om forarbejdet til pilotinnovationspartnerskabet (pilotpartnerskabet) "Aktiv og sund aldring", vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) på mødet den 9.-10- marts 2011, markerer indledningen af pilotpartnerskabet med oprettelse af en styringsgruppe og forventet deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne (dvs. Belgien, Spanien, Ungarn og Polen) i partnerskabets arbejde.

Vi har allerede nu alle de nødvendige elementer for at indlede forarbejdet til pilotpartnerskabet, herunder navnlig udarbejdelsen af henstillinger til en strategisk gennemførelsesplan i sommeren 2011, der skal danne grundlag for fremsættelse af initiativer gennem passende institutionelle kanaler til gennemførelse af pilotpartnerskabet. Kommissionen fremlægger til den tid og i princippet inden udgangen af 2011 sine synspunkter og forslag i en meddelelse til Rådet og Parlamentet med henblik på deres politiske tilsagn.

Kommissionen vil arbejde på at opbygge synergier mellem pilotpartnerskabet og "Aktiv og sund aldring" og det europæiske år for aktiv aldring i 2012. Det europæiske år i 2012 har til formål at synliggøre pilotpartnerskabet. Pilotpartnerskabet, som vil løbe indtil 2020, kan dog også være et godt redskab til gennemførelse af nogle af de forpligtelser, som interessenterne indgår i løbet af det europæiske år for aktiv aldring, og som reaktion på Rådets opfordring til at fastsætte fælles principper for aktiv aldring (EPSCO-Rådets konklusioner om aktiv aldring, vedtaget den 7. juni 2010).

Kommissionen forventer på grundlag af Rådets konklusioner den 26. november 2010 og under hensyntagen til erfaringerne fra oprettelsen af det nuværende pilotpartnerskab, interessenternes synspunkter og evalueringen af pilotpartnerskabet senere på året at lancere en ny række innovationspartnerskaber inden udgangen af 2011.

Apple har meddelt, at der er et ny avisabonnementsservice tilgængelig i AppStore, der tvinger avisejerne til at sælge deres abonnementer til mindst den bedste pris, der tilbydes andre steder, og overlade Apple 30 % af alle indtægter. Udgivere udvikler i dag nye forretningsmodeller både på tryk og i det digitale miljø, og de står derfor over for store investeringsomkostninger. Jeg kommer fra en meget lille medlemsstat - Estland - hvor distributionen af dagblade er ganske lille, men omkostningerne ved overgangen til digital teknologi er den samme for hele sektoren. Derfor kunne konsekvensen af at dele en så væsentlig del af abonnementsindtægterne med Apple blive højere priser for kunderne. EU bør sikre, at udgiverne har de rette lovgivningsmæssige rammer, inden for hvilke de kan udarbejde deres medietilbud. Dette omfatter at sikre enten nul eller reducerede momssatser for både trykte og online aviser. Desuden er det for udgivere altafgørende at bevare friheden til at vælge betalingssystemer, ligesom det er altafgørende at opretholde direkte kontakt med deres abonnenter. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe i dette spørgsmål?

(EN) Kommissionen følger aktivt udviklingen af elektroniske publikationer om abonnementstjenester. Kommissionens vurdering er, at disse produkter befinder sig på et tidligt stadie. Mange detaljer om, hvordan markedet/markederne vil fungere, er i øjeblikket emnet for intense forhandlinger blandt markedsparterne. Det er helt klart i de offentlige myndigheders interesse, at disse parter når til enighed om en erhvervspraksis, som kan danne et bæredygtigt grundlag for innovative varer og tjenester.

Apples handling kan resultere i en overtrædelse af EU's bestemmelser, hvis Apple indgår konkurrencebegrænsende aftaler, som medfører udelukkelse af konkurrencen eller misbrug af en dominerende position på det relevante marked/de relevante markeder. Da der er flere platforme og en lang række tjenester, som kan skabe samme funktioner, står det ikke klart, at der er nogen virksomheder, herunder Apple, som har opnået en dominerende position på markedet.

Ud over lige konkurrence ønsker Kommissionen innovative produkter, der fuldt ud udnytter fordelene ved friheden forbundet med det indre marked, således at borgerne kan have adgang til digitalt indhold, herunder pressen, når som helst og hvor som helst.

Kommissionen vil om kort tid orientere om oprettelsen af en eller flere grupper på højt plan, som bl.a. skal overveje fremtiden for nyhedsmedierne. Abonnementsudviklingen vil naturligvis blive drøftet inden for rammerne af denne gruppe, og Kommissionen vil fortsat følge udviklingen nøje.

Tilpasningen af moms til den elektroniske og trykte presse drøftes allerede. Hr. Padar er naturligvis bekendt med, at Kommissionen lancerede en meget bredere politisk debat om gennemgangen af momssystemet i sin grønbog, der blev offentliggjort i december 2010. Den efterfølgende høring er åben for kommentarer indtil slutningen af maj 2011. Svar på spørgsmålene i grønbogen vil uden tvivl indeholde dokumentation, der vil bidrage til at målrette fastlæggelsen af fremtidige politikker, nemlig med henblik på om den nuværende struktur for momssatser er en hindring for den effektive gennemførelse af det indre marked gennem konkurrencefordrejning, om den medfører asymmetrisk behandling af sammenlignelige produkter, navnlig elektroniske pressetjenester sammenlignet med andre presseprodukter og tjenester med lignende indhold, eller om den skaber høje overholdelsesomkostninger for virksomheder.

Kan Kommissionen bekræfte, at den fælles landsbrugspolitik efter reformen, som følge af vedtagelsen af et nyt internationalt mål om beskyttelse af biodiversiteten frem til 2020, vil indeholde et kohærent system med incitamenter på miljøområdet, som f.eks.:

en obligatorisk miljøkomponent på bedriftsniveau i første søjle, der vil skulle bestå af en samlet god landbrugspraksis, som f.eks. vekseldrift og grøn infrastruktur,

specifikke bestemmelser i første søjle om landbrugere i Natura 2000-områderne og om driften af økologiske landbrug og intensivt drevne græsgange og græsarealer, og

en veldefineret søjle 2 med tilstrækkelige ressourcer, som bør omfatte effektive, frivillige og flerårige planer for at støtte landbrugere, der går længere end den grundlæggende bedste praksis og bidrager til at opfylde af EU's målsætninger om klimaændringer, biodiversitet og vand?

(FR) En grøn fælles landbrugspolitik er en vigtig prioritet i den kommende reform for bedre at kunne tackle de miljømæssige udfordringer. Den fremtidige fælles landbrugspolitik er et vigtigt bidrag til forvaltningen af naturressourcer, navnlig med henblik på at støtte EU's internationale forpligtelser. De målsætninger, der skal opfyldes med hensyn til klimaændringer og biodiversitet, er derfor en integreret del af Europa 2020-strategien, hvori den fælles landbrugspolitik spiller en stor rolle.

I overensstemmelse med de store træk i reformprojektet om den fælles landbrugspolitik, beskrevet i Kommissionens meddelelse af 18. november 2010⁽¹⁾, skal den fremtidige fælles landbrugspolitik samtidig opfylde kravene til fødevaresikkerhed, forvaltning af naturressourcer og bevaring af landdistrikterne. Hvad angår opretholdelse af biodiversitet og bekæmpelse af klimaændringer, skal både 1. og 2. søjle medvirke til opnåelsen heraf. Kommissionen foreslår navnlig en grøn komponent under 1. søjle for at imødekomme landmændenes forpligtelse til at træffe foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med permanent opretholdelse af græsningsarealer, rotation af afgrøder, vegetationsdække og miljømæssigt begrundet braklægning og de forpligtelser, der er fastsat for Natura 2000-områder.

Kommissionen undersøger i øjeblikket mulighederne for gennemførelse heraf. Hvis den grønne fælles landbrugspolitik skal være effektiv, er det af afgørende betydning at skabe den rette balance mellem fordele og ulemper af de pågældende foranstaltninger og sikre, at forvaltningen af direkte betalinger og kontrolsystemer ikke er urentabel. Samtidig skal de grønne direkte betalinger gå hånd i hånd med en redefinering af konditionalitet og relevante foranstaltninger til udvikling af landdistrikter. Der foretages i øjeblikket en konsekvensanalyse med henblik på at fremlægge lovforslag i slutningen af året.

Agter Kommissionen at tage højde for de holdninger, der kom til udtryk i Europa-Parlamentets beslutning om landbrug og international handel, som blev vedtaget med et stort flertal på plenarmødet i marts (P7_TA(2011)0083)?

Vil Kommissionen reagere på de kommentarer, der blev fremsat af vicegeneraldirektøren i GD for Handel, om at vedtagelsen af denne beslutning ikke repræsenterer en indskrænkning af Kommissionens tilsagn om at indgå en aftale (med Mercosur)?

(EN) Kommissionen vil give Parlamentet et detaljeret svar vedrørende beslutningen om EU's landbrug og international handel⁽¹⁾, som fru McGuinness henviser til i spørgsmålet, i overensstemmelse med de gældende regler om Kommissionens opfølgning af Parlamentets ikkelovgivningsmæssige beslutninger.

Selv om det er korrekt, at handelsliberalisering skaber udfordringer for EU's landbrug, er det vigtigt at fremhæve, at handelsaftaler skaber nye muligheder for EU's landbrug som følge af vores partneres indrømmelser, og det vil være forkert blot at opfatte større handelsrelateret åbenhed som en negativ situation for EU's landbrug. Derudover skal man huske de større fordele, der kan være ved handelsåbninger for den europæiske økonomi som helhed.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om handelsforhandlinger med Mercosur, er forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Mercosur, relanceret med henblik på at opnå en afbalanceret og omfattende aftale mellem de to regioner, som vil medvirke til at fremme forbindelserne og medføre store politiske og økonomiske fordele for begge parter. Kommissionen vil gøre alt for at nå dette mål. Relanceringen af disse forhandlinger har modtaget støtte fra begge interessenter og Parlamentet.

Mercosur er en omfattende og dynamisk økonomi med en vækstrate på ca. 8 % i bruttonationalproduktet i 2010. En aftale med Mercosur vil være den første omfattende handelsaftale for vores sydamerikanske partnere. Det vil medføre, at EU's eksportører har en fordel i forhold til deres konkurrenter i resten af verden gennem privilegeret adgang til et marked med 260 millioner mennesker med mellemindkomster i en del af verden, hvor købekraften stiger hurtigst.

Generelt er den store udfordring, når man forhandler multilaterale eller bilaterale handelsaftaler, som påvirker EU's landbrug, at finde den rette balance mellem vores offensive og defensive interesser i landbruget samt mellem landbruget og andre områder af vores handelsforhandlinger. Kommissionen er meget bevidst om dette og vil fortsat forsøge at nå dette mål i samarbejde med Parlamentet og Rådet i forbindelse med de igangværende forhandlinger, som EU er dybt engageret i, uanset om det er i multilateral eller bilateral sammenhæng.

Det skal afholdes præsident- og parlamentsvalg i Egypten i år. Hvordan vil Kommissionen støtte valgprocessen i landet? Vil EU gennemføre et landsigtet valgtilsyn?

Hvordan vil Kommissionen hjælpe unge mennesker med at forberede sig til valget? Vil Kommissionen yde økonomisk støtte til afholdelsen af seminarer og kurser for unge håbefulde politikere?

Da valget skal finde sted inden for forholdsvis kort tid, er det af afgørende betydning, at EU yder hurtig og målrettet bistand. Det er meget vigtigt, at EU sender eksperter og specialister til Egypten, navnlig fra Central-. og Østeuropa, som kan formidle knowhow om og erfaringer i, hvordan man forberede valg, hvordan man udfærdiger valgprogrammer, og hvordan man tilrettelægger valgkampagner?

(EN) EU har givet udtryk for sin vilje til at mobilisere ressourcer til støtte af overgangen til demokrati i Egypten. Det kan bl.a. omfatte kapacitetsopbygning og teknisk støtte til forberedelse af valget, institutionsopbygning og valgobservation. Udviklingen af de igangværende reformer hviler på Egypten og den egyptiske befolkning. Kommissionen er klar til at yde støtte, så snart Egypten anmoder om det. Kommissionen har gentagne gange tidligere udtrykt interesse for at observere det egyptiske valg. Med den igangværende demokratiske reform får spørgsmålet endnu større betydning. EU vil være klar til at sende en ekspertmission til Egypten med henblik på en fuld eller mere begrænset vurdering af valget, hvis de egyptiske myndigheder opfordrer os til det.

Det populære oprør den 25. januar 2011 startede på grund af ungdommens og de nye politiske bevægelsers engagement. EU lægger stor vægt på samarbejdet med disse civilsamfundsgrupper. Derfor er der tildelt 2 mio. EUR fra stabilitetsinstrumentet som umiddelbar støtte til civilsamfundsorganisationer og folkebevægelser. Programmets hovedformål er at øge ovennævntes kapacitet til at deltage i de løbende reformer, skabe platforme til udveksling af synspunkter, yde ekspertbistand og undervisning og fremme den offentlige bevidsthed. Med programmet mobiliseres eksperter fra Europa, herunder Central- og Østeuropa, samt fra den arabiske region. Der vil blive lagt særlig vægt på kvindernes rolle.

En støttepakke til civilsamfundet på 17,7 mio. EUR lanceres endvidere lokalt i Kairo gennem forslagsindkaldelser. Deres tidshorisont er længere, og projekterne vil for de flestes vedkommende blive iværksat i løbet af sommeren, og derfor er deres fokus rettet imod kvinders og børns rettigheder, trosfrihed, ytringsfrihed, bekæmpelse af tortur osv.

Da Kommissionen indledte pilotprojektet Blue Belt i november 2010, valgte den at koncentrere sig om skibe, der udelukkende beskæftigede sig med transport inden for EU. I forbindelse med projektet understreges navnlig fordelene ved at anvende SafeSeaNet som et middel til at reducere de administrative byrder ved nærskibsfart. Oceangående skibsfart kan imidlertid også drage fordel af anvendelsen af SafeSeaNet som et middel til at reducere de administrative byrder, da disse redere også transporterer gods mellem EU-havn under en del af deres internationale rejser.

Hvordan vil Kommissionen sikre, at den oceangående skibsfart også nyder godt at de mulige lettelser, der regnes med i Blue Belt-projektet, og hvordan agter Kommissionen at integrere disse redere fult ud i pilotprojekterne?

Vil Kommissionen i fremtiden tilstræbe et virkeligt europæisk fælles maritimt område, hvor både nærskibsfarten og den oceangående skibsfart nyder godt af fordelene ved SafeSeaNet, hvorved der skabes de samme betingelser som for andre transportformer og sikres en reduktion af de administrative byrder i hele skibsfartsindustrien?

(EN) Som angivet i hvidbogen om transportpolitik⁽¹⁾, er det fortsat nødvendigt med yderligere forenkling af de gældende administrative procedurer for at fremme fuld anvendelse af vandtransport.

Pilotprojektet Blue Belt, som er iværksat af det europæiske agentur for søfartssikkerhed i samarbejde med toldmyndigheder og en række frivillige rederier, og som forventes at være afsluttet i 2011, vil vise toldmyndighederne i medlemsstaterne, hvordan EU med overvågning af agenturets funktion kan hjælpe med de daglige opgaver, og hvordan de almindelige administrative formaliteter kan afhjælpes uden at reducere kravene til overholdelse af de forskellige lovgivninger. Blandt de mere end 200 fartøjer, der vil deltage i pilotprojektet, er en række af dem involveret i dybhavsoperationer. Det betyder, at man i pilotprojektet også vil udforske muligheden for mindskelse af administrationen for alle former for maritime transporttjenester.

Derudover vil Kommissionen specifikt behandle spørgsmål om søtransporttjenester inden for EU, der anløber tredjelandshavne, som meddelt i handlingsplanen om det europæiske søtransportområde uden barrierer⁽²⁾, som blev vedtaget i 2009.

Som følge af de problemer, der er opstået med de reaktorer, der blev beskadiget af det ødelæggende jordskælv ved Fukushima-atomkraftværket i Japan, har EU besluttet at undersøge sikkerheden i alle Europas atomkraftværker. Kommissæren for energi, Günther Oettinger, har erklæret, at planen om at bygge Belene-kraftværket i Bulgarien bør genovervejes. I 1977 ramte et jordskælv af en styrke på 7,2 på Richter-skalaen byen Svishtov, 18 km fra det planlagte sted for opførelsen af Belene-værket, hvorved omkring 120 mennesker omkom ifølge de officielle statistikker. Har Kommissionen modtaget en officiel rapport fra de bulgarske myndigheder om seismisk aktivitet i dette område? Hvis ikke, har den så i sinde at anmode om en sådan rapport?

(EN) Det Europæiske Råd understregede den 25. maj 2011 den prioriterede indsats, der skal ydes for at gennemgå sikkerheden for alle atomkraftværker i Europa. Kommissionen og Den Europæiske Gruppe på Højt Plan om Nuklear Sikkerhed og Affaldshåndtering vil koordinere denne proces. Derudover vil Kommissionen gennemgå det eksisterende retsgrundlag og lovrammen for nukleare anlægs sikkerhed inden udgangen af 2011. Spørgsmålet om risikoen for seismiske aktiviteter i området for Belene-værket i Bulgarien vil blive behandlet i denne sammenhæng.

Hvilke medlemmer af Kommissionen har besøgt Indien siden indsættelsen af den nuværende Kommission? Hvad foretager Kommissionen for at forbedre forholdet mellem EU og Indien?

(EN) Nedenfor er der en liste over de besøg, som europæiske kommissærer har foretaget til Indien siden september 2009.

EU promoverer forholdet mellem EU og Indien med gennemførelsen af den fælles handlingsplan for EU og Indien. Med dette initiativ, som blev etableret af de to parter i 2005 og efterfølgende gennemgået i 2008, defineres en lang række aktiviteter, der har til formål at støtte det strategiske partnerskab mellem EU og Indien gennem fremme af fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling, forskning og teknologi og personlige kontakter og kulturelle udvekslinger.

De nuværende prioriterede områder for aktiviteter til fremme af forholdet mellem EU og Indien omfatter sikkerhed, hvor der er planlagt aktiviteter om bekæmpelse af terrorisme, cybersikkerhed og bekæmpelse af piratkopiering, handels- og erhvervsdiplomati, hvor der arbejdes videre på en indgåelse af frihandelsaftalen, og hvor der ydes en indsats for at imødekomme opfordringen fra den indiske premierminister, hr. Singh, på det seneste topmøde til at fremme deltagelsen i Indiens økonomiske modernisering, og samarbejde på specifikke områder, lige fra energi, miljø og klimaændringer til udvikling af kvalifikationer, videnskab og teknologi og migration.

Man vil endvidere yde en indsats for at forbedre EU's profil i Indien gennem offentlige diplomatiske aktiviteter.

EU-KOMMISSÆRERNES BESØG I INDIEN 2009-2010

DATOER

KOMMISSÆR

2009

2.-4. september

Mariann Fischer Boel, kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter

3.-5. september

Catherine Ashton, kommissær for handel

16.-17. november

Neelie Kroes, kommissær for konkurrence

5.-6. november

Benita Ferrero-Waldner, kommissær for udenrigs- og naboskabsanliggender

5.-6. november

Catherine Ashton, kommissær for handel

6. november

José Manuel Barroso, formand for Kommissionen (topmødet EU-Indien)

2010

4. marts

Karel De Gucht, kommissær for handel

7.-9. april

Connie Hedegaard, kommissær for klima

21.-24. juni

Catherine Ashton, næstformand, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

En række skandaler for nylig omkring lobbyvirksomhed og formodet misbrug i Parlamentet har vist, at der tilsyneladende er behov for en stramning af de gældende normer og regler.

Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 8. maj 2008 (P6-TA(2008)0197) til mere åbenhed og til indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om indførelse af et obligatorisk register, som skal finde anvendelse i samtlige institutioner og omfatte afgivelse af fuldstændige finansielle oplysninger, en fælles mekanisme for slettelse fra registret og en fælles kodeks for etisk adfærd (som et minimum en gensidig anerkendelse af forskellige registre, såfremt der ikke kan opnås enighed om et fælles obligatorisk register).

Vil Kommissionen være rede til at indlede et nyt samråd med Parlamentet og Rådet for at nå frem til en ordning med et obligatorisk register over lobbyister for alle institutionerne?

Er Kommissionen enig i, at absolut åbenhed skal være det overordnede kriterium i forbindelse med udarbejdelsen af en adfærdskodeks for alle berørte parter: Repræsentanter for Rådet, Kommissionen og Parlamentet?

(EN) Kommissionen er bekendt med de helt uacceptable hændelser i Parlamentet for nylig. Det er Parlamentets og medlemmernes primære ansvar at træffe de fornødne foranstaltninger for at forhindre lignende adfærd i fremtiden.

Kommissionen har udarbejdet en adfærdskodeks for kommissærer, der er strengere end den tidligere kodeks og blandt de strengeste af de gældende kodekser. Parlamentet er konsulteret om udkastet, og Kommissionen vil vedtage den nye kodeks hurtigst muligt under hensyntagen til Parlamentets kommentarer.

Det skal dog ikke forhindre Kommissionen og Parlamentet i at overveje, hvordan man kan fastsætte de bedst egnede standarder for medlemmerne af alle institutionerne med deres respektive roller og mandater. Men det vil være op til Parlamentet at indlede en forhandling om de regler, som det forestiller sig skal være gældende for medlemmerne af Parlamentet. Kommissionen ønsker ikke at give indtryk af, at den forsøger at regulere parlamentsmedlemmernes arbejde.

Med hensyn til gennemsigtighedsregistret er hr. Belet naturligvis klar over, at et udkast til et fælles gennemsigtighedsregister for Parlamentet og Kommissionen, fastsat af en arbejdsgruppe under ledelse af Parlamentets næstformand, fru Wallis, og Kommissionens næstformand, hr. Šefčovič, i øjeblikket gennemgås af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) (betænkning fra formanden, hr. Casini). Kommissionen og Parlamentet har opfordret Rådet til at tiltræde aftalen, og der er indledt en dialog i denne sammenhæng.

Kommissionen henstiller – navnlig under de nuværende omstændigheder – til en hurtig vedtagelse af aftalen, som den er udformet, og opfordrer indtrængende til at undgå forsinkelse af gennemførelsen på grund af nye retlige og politiske drøftelser af, hvorvidt registret skal være frivilligt eller obligatorisk. Drøftelserne og ikke mindst en lovgivningsproces kan medføre, at der går måneder eller år, før der kan oprettes et register.

Kommissionen og Parlamentet skal huske, at vi ikke har brug for et register til at forbyde adfærd, som helt tydeligt er uetisk og endog kriminel. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), anklagere og domstole har ansvaret for at håndhæve den gældende lovgivning.

Målet med gennemsigtighedsregistret vil være at formidle oplysninger til borgere, embedsmænd og alle os andre om alle de organisationer, som påvirker diskussionerne i begge institutioner.

Alle, der registreres − lobbyister, tænketanke, ngo'er eller andre – vil formidle oplysninger om deres hensigter, finanser og vigtigste aktiviteter. De påtager sig hermed at følge en adfærdskodeks og en sanktionsordning i tilfælde af overtrædelse af reglerne. Der er i dag allerede ca. 3.800 organisationer i det nuværende register.

Alle, der ikke ønsker at lade sig registrere i gennemsigtighedsregistret, vil blive spurgt om, hvorfor de ikke ønsker at deltage, og om de har noget at skjule. Og alle skal være meget forsigtige i deres relationer til sådanne organisationer.