Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 9. maj 2011 - Strasbourg

20. Frihandelsaftale med Indien (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er den mundtlige forespørgsel til Kommissionen fra hr. Moreira, for Udvalget om International Handel, om situationen med hensyn til forhandlingerne mellem EU og Indien om en frihandelsaftale (O-000059/2011 - B7-0214/2011).

  Vital Moreira, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg håber ikke, at jeg vil bruge alle mine fem minutter. Spørgsmålet er enkelt. Dette er et initiativ fra Udvalget om International Handel, som jeg er formand for, og det er i den egenskab, at jeg fremsætter denne forespørgsel, som de politiske grupper enstemmigt har opnået enighed om. Jeg er glad for at fremsætte denne forespørgsel, som er blevet godkendt af koordinatorerne fra de politiske grupper i mit udvalg, og som søger svar fra Europa-Kommissionen på en række bekymringer vedrørende situationen med hensyn til forhandlingerne mellem EU og Indien om en frihandelsaftale (FTA), som har kørt siden 2007.

Det er ikke nødvendigt at fremhæve vigtigheden af dette initiativ. Faktisk var en af de store nyskabelser i Lissabontraktaten, at Europa-Parlamentet fik ret til ikke blot endeligt at godkende aftaler om bl.a. international handel efter forhandlinger derom, men også til at blive underrettet om alle faser i forhandlingerne helt fra starten.

Dette betyder, at Europa-Parlamentet har beføjelse og pligt til at overvåge forhandlingerne – i dette tilfælde handelsforhandlingerne – og til at gribe ind fra politisk hold med de parlamentariske midler, det har til sin rådighed, såsom høringer, beslutninger og mundtlige forespørgsler, for at blive holdt ajour om situationen med hensyn til disse forhandlinger.

Det er derfor, at Udvalget om International Handel går ind for at lytte til Kommissionen, som vi bør nævne har givet os væsentlige oplysninger om dette emne. Jeg mener imidlertid, at den bør besvare en række spørgsmål offentligt. Den mundtlige forespørgsel består af syv spørgsmål, som specifikt omhandler situationen med hensyn til en række følsomme emner: f.eks. offentlige indkøb, forhandlinger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder til generiske lægemidler, den ansøgning om et mandat til forhandlinger om udenlandske investeringer, som Kommissionen sendte til Rådet, spørgsmål under forhandling om kultur og kulturelle tjenester, hvorvidt der er udført en specifik vurdering af virkningerne af en mulig FTA med Indien på de større europæiske industrier, hvorvidt der er udført en kvantitativ vurdering af de forventede fordele og tab for EU ved denne FTA, og endelig hvorvidt Kommissionen kan forsikre os om, at den vil tage Europa-Parlamentets synspunkter med i overvejelserne.

Spørgsmålene er skriftlige. De findes i det dokument, vi fremsatte, og jeg mener, at de allerede er klare nok til, at vi kan gå videre med spørgsmålet om offentlige oplysninger om disse vigtige handelsforhandlinger mellem EU og en af vores store handelspartnere.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Moreira og Udvalget om International Handel for at give mig mulighed for at tale til plenarforsamlingen om disse vigtige forhandlinger.

Det siger sig selv, at indgåelse af en aftale med Indien på dette tidspunkt ikke blot har stor økonomisk værdi, men også er af stor strategisk betydning. Indien er i den første fase af en udvikling, som vil gøre landet til en af dette århundredes vigtigste økonomiske aktører. En ambitiøs og afbalanceret aftale med Indien vil bringe vores forhold op på et nyt plan ved at skabe en stabil og forudsigelig ramme for de fremtidige økonomiske forbindelser.

Vi arbejder derfor meget hårdt på at få afsluttet disse forhandlinger, og vi har en reel mulighed for at gøre dette. Indien er helt klart interesseret i at spille med på højeste politiske plan. Topmødet mellem Indien og EU i december resulterede i et fast tilsagn fra begge sider om at afslutte forhandlingerne så snart som muligt.

Vi har skabt resultater på en række forskellige områder. Vi har gjort fremskridt med hensyn til told og er ved at forberede tilbuddene om tjenester. Vi er i gang med intense forhandlinger om indkøb, og dette er første gang, at Indien har forhandlet et væsentligt afsnit om offentlige indkøb, herunder specifikke regler og markedsadgangsforpligtelser.

Når det er sagt, vil jeg ikke lægge skjul på, at der også stadig er nogle ømtålelige spørgsmål på bordet, som kræver svære forhandlinger. Som i alle andre forhandlinger er de sidste meter de sværeste. For det første er der toldforhandlingerne, hvor vi hurtigt har gjort gode fremskridt i løbet af de seneste måneder, og jeg tror på, at Indien vil gøre sit tilbud væsentligt bedre, men nogle sektorer er stadig vanskelige, herunder især biler samt vin og spiritus.

Vi har meget intense drøftelser om tjenester, og konturerne af en mulig pakke er begyndt at vise sig, men nogle af vores vigtigste interesser omhandler sektorer, hvor der stadig pågår lovgivningsreformer, eller hvor sådanne overvejes i Indien. Dette drejer sig primært om forsikrings-, post-, finans-, detail-, juridiske og revisionstjenesteydelser. Dette gør forhandlingerne meget udfordrende. Der er også bæredygtig udvikling, som naturligvis er meget vigtigt for os, men meget følsomt i Indien. Vi er bekendt med Europa-Parlamentets synspunkter i denne henseende og vil tage dem med i overvejelserne.

Vi skal imidlertid være realistiske. Vi skal finde ud af, hvad der i sidste ende vil være muligt med en partner som Indien. Vi skal finde en løsning, som opfylder vores forventninger, men som også tager højde for Indiens specifikke situation. Så ja, der vil være et kapitel om bæredygtig udvikling, som vil være en fast bestanddel af aftalerne, som vil anerkende vigtigheden af relevante internationale standarder og være baseret på samarbejde, men vi skal også gøre os det klart, at et kapitel om bæredygtig udvikling, som ville give mulighed for anvendelse af handelsbegrænsninger knyttet til sociale eller miljømæssige spørgsmål, ikke vil være acceptabelt for Indien. Dette vil endvidere ikke være i overensstemmelse med den model, som vi støtter i vores handelsaftaler generelt. Vi vil ikke bruge sanktioner, men samarbejde på dette område.

Et andet følsomt spørgsmål i disse forhandlinger og årsag til en vis bekymring har været adgangen til lægemidler og den mulige virkning af denne FTA på adgangen til lægemidler i udviklingslandene. Men lad mig berolige Dem på dette vigtige område. Vi er fuldt ud bekendte med den specifikke rolle, som Indien spiller med hensyn til adgangen til lægemidler til overkommelige priser i udviklingslandene. Derfor vil denne FTA – både kapitlet om intellektuelle ejendomsrettigheder, kapitlet om investeringer og alle andre kapitler – ikke underminere Indiens mulighed for at udvikle, fremstille eller eksportere generiske lægemidler, herunder med tvangslicenser. Vi har endda selv foreslået et meget klart sprog i denne henseende, men man skal samtidig være opmærksom på potentialet ved en robust ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder i Indien, som helt sikkert vil fremme innovation og forskning, herunder med hensyn til udviklingen af ny medicin. Derfor er det stadig et vigtigt mål for os i disse forhandlinger at nå til enighed om et kapitel om intellektuelle ejendomsrettigheder med Indien.

Lad mig også være meget klar med hensyn til databeskyttelse og dataeneret for lægemidler. Det, vi vil kræve i denne aftale, er, at et eventuelt dataeneretssystem, som Indien måtte beslutte at indføre, vil blive anvendt på en ikkediskriminerende måde, således at de europæiske producenter også vil drage fordel af det, og vi mener naturligvis stadig, at adgangen til medicin og beskyttelse af testdata kan fungere side om side. En fortsat dialog mellem alle interesserenter bør bidrage til at skabe en fælles forståelse vedrørende dette spørgsmål.

Samtidig er geografiske betegnelser et vigtigt interesseområde for EU i kapitlet om intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er vigtigt i disse forhandlinger at skabe et politisk resultat, der giver mulighed for effektiv beskyttelse af vigtige geografiske betegnelser i EU. Forhandlingerne har hidtil vist sig vanskelige. Kommissionen fortsætter ikke desto mindre med at arbejde for et tilfredsstillende resultat.

Endelig har Kommissionen også, som De ved, foreslået Rådet yderligere forhandlingsretningslinjer vedrørende investeringsbeskyttelse. Disse udkast til forhandlingsretningslinjer er blevet fremlagt for Parlamentet under hensyntagen til de gældende fortrolighedskrav. Rådet er i færd med at gennemgå disse retningslinjer, og vi ser frem til at høre Parlamentets mening om dem. Hvor og hvordan dette kapitel kan forhandles, vil i sidste ende afhænge af, hvornår Rådet når til enighed om disse yderligere forhandlingsretningslinjer.

Lad mig slutte med at gentage, at disse forhandlinger er meget vigtige og efter min mening en mulighed, vi ikke må lade gå tabt. Vi bør naturligvis ikke indgå en aftale for enhver pris, men kun hvis indholdet på forhandlingsbordet er rigtigt. Hvis der ikke er noget indhold, bør vi simpelthen sige nej. Nogle af vores ønsker, som f.eks. adgang for vores biler eller vin og spiritus eller åbning af visse servicesektorer, er vanskelige for Indien at opfylde. Jeg ser frem til mere intense drøftelser om dette med Europa-Parlamentet, når vi går ind i denne forhåbentlig sidste fase.

Jeg mener, at disse forhandlinger i dag er en god lejlighed for dette Parlament til at formidle sine synspunkter om forhandlingerne med Indien. Der vil så vidt muligt blive taget højde for disse synspunkter under hensyntagen til netop disse forhandlingers realiteter og særegenheder. I denne henseende ser vi frem til den beslutning, De planlægger at vedtage om aftalen med Indien, som jeg mener kommer på det helt rigtige tidspunkt.

  Daniel Caspary, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad angår Indien vil jeg gerne sige, at jeg er helt enig med kommissæren i, at det er godt for os at afholde forhandlinger med dette land om en handelsaftale. Alene de strategiske hensyn – De nævnte nogle af dem – taler for sig selv. Samtidig betyder det, at vi desværre ikke rigtigt gør nogen fremskridt inden for rammerne af WTO, at det er endnu vigtigere at indgå en frihandelsaftale med Indien.

Et spørgsmål, der stadig bekymrer mig, er imidlertid, om vi i realiteten vil få adgang til det indiske marked for vores virksomheder. Vil frihandelsaftalen blot ende med at passe til den verden og den fordeling af den økonomiske magt mellem Europa og Indien, som vi kender i dag, eller vil den stadig være relevant om 10 eller 15 år?

I denne henseende er jeg i stadig større grad bekymret for spørgsmålet om udelukkelse. Jeg forstår godt, hvorfor Indien i øjeblikket kræver visse udelukkelser i visse sektorer i forhandlingerne. Et land på det udviklingstrin, som Indien i øjeblikket er på, har brug for udelukkelser. Dette er helt sikkert noget, vi godt kan forstå i Europa.

Jeg vil imidlertid gerne have, at alle disse udelukkelser får en bestemt udløbsdato. De skal enten være helt klart tidsbegrænset eller have klare benchmarks, uanset hvordan de er opbygget. Måske kunne Kommissionen overveje, hvilke forslag den vil stille for i en vis udstrækning at imødekomme Indiens krav. Jeg kunne derfor ønske mig meget klare begrænsninger for alle udelukkelser, enten tidsfrister eller benchmarks. Dette skylder vi i høj grad vores virksomheder og dermed også vores arbejdstagere.

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis De kunne fortælle os, hvorvidt De overvejer sådanne udelukkelser og mulige begrænsninger for dem i forhandlingerne.

Det andet vigtige spørgsmål, De nævnte, og som jeg gerne vil tilslutte mig, er spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi skal nå frem til et resultat, som kommer vores landmænd og andre berørte parter til gode, navnlig med hensyn til geografiske betegnelser. Vi skal også hjælpe vores producenter hvad angår medicin, men jeg tror, at vi kan blive enige om, at dette ikke må ske på bekostning af dem, som er afhængige af adgang til billig medicin.

  Harlem Désir, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien er ambitiøse, de berører mange økonomiske sektorer, men de giver også anledning til bekymring i Europa og Indien, hvilket jeg kunne se på sidste måneds møde mellem handelsudvalget for de to kamre i det indiske parlament og Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Indien.

Indien er i rivende udvikling, og det er, som De har nævnt for os, en strategisk partner. Alle forstår vigtigheden af at udvikle handelen mellem os. Vi starter dog ikke helt fra bunden, for Unionen er allerede Indiens største handelspartner, den største investor i Indien og den største destination for indiske investorer, ligesom Indien er det land, der høster de største fordele af den generelle toldpræferenceordning.

Vi skal derfor være opmærksomme på enhver ny konsekvens, som en ny og mere omfattende handelsaftale kan få for de sårbare sektorer i den indiske økonomi. Jeg tænker her f.eks. på landbruget – vores indiske kolleger talte om dette – og på konsekvenserne for de sektorer, der især er udsat for konkurrencen fra vækstlandene i Europa, og jeg tænker på bilindustrien. En sådan aftale bør sikre udviklingen af vores to samfund og af beskæftigelsen og ikke skabe ukontrolleret liberalisering, som ville få katastrofale følger.

Det er derfor, at min gruppe ønsker at fremhæve en række punkter i disse forhandlinger, som bør munde ud i en aftale, der bidrager til opfyldelsen af målene om bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, og som desuden bør ledsages af klare og verificerbare tilsagn, naturligvis med udgangspunkt i samarbejde, men også knyttet til strenge sociale og miljømæssige forpligtelser.

Jeg vil især fremhæve følgende: For det første vedrørende landbrug, som jeg nævnte tidligere, opfordrer vi Kommissionen til at sikre, at ingen af aftalens bestemmelser, enten om liberalisering af landbrugshandelen eller om intellektuelle ejendomsrettigheder, truer de små landbrug i Indien. Jeg tænker her f.eks. på bestemmelserne om frø.

For det andet er Indien med hensyn til generiske lægemidler den største producent blandt udviklingslandene. Vi opfordrer Kommissionen til at stoppe med at kræve dataeneret, eftersom alle ngo'er mener, at det sandsynligvis vil skade distributionen af disse lægemidler.

For det tredje kræver vi med hensyn til tjenesteydelser, at offentlige tjenesteydelser udelades af de sektorer, der skal liberaliseres, og med hensyn til modus IV, at princippet om ligebehandling skal garanteres, dvs. at alle former for social dumping skal forhindres.

Endelig – tak, hr. formand – mener vi, at kapitlet om bæredygtig udvikling skal omfatte bindende tilsagn vedrørende respekten for sociale og miljømæssige standarder, herunder især ILO's sociale standarder.

  Niccolò Rinaldi, for ALDE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Disse forhandlinger minder lidt om den firarmede gud Shiva, eftersom det kræver så mange anstrengelser at indgå en sådan kompleks aftale.

Nu vil jeg gerne forklare holdningen i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. For det første: adgang til lægemidler. Jeg glæder mig over kommissærens erklæring, men samtidig gentager jeg, at jeg er imod ethvert forsøg på at indføre protektionistiske foranstaltninger i en sektor, hvor Europa rent faktisk tidligere har forhindret adgangen til billige lægemidler. At udnytte spørgsmålet om forfalskning af protektionistiske grunde er nogenlunde så lavt, som det kan blive. Aftalen bør i stedet være en lejlighed til at få de indiske og europæiske lægemiddelindustrier til at samarbejde med hinanden.

For det andet: industrielle sektorer. Vi beder Indien om at lade følsomme sektorer, som f.eks. bil- og alkoholsektorerne, hvor vores eksport i dag pålægges store afgifter, indgå i aftalen.

For det tredje: landbrug. Vi er på vores side villige til at drøfte landbrugsprodukter og åbne vores marked, men på et par betingelser: Vi skal naturligvis sige "nej" til gmo'er og gøre alt, hvad vi kan for at beskytte geografiske betegnelser. Med hensyn til sidstnævnte minder jeg Dem om, at geografiske betegnelser ikke blot er et handelspolitisk spørgsmål, men også en del af Europas identitet. Vi håber derfor, at der vil blive gjort store bestræbelser på at forenkle registreringsprocedurerne i Indiens bureaukratiske system, som er meget byrdefuldt, måske endda mere end det europæiske, hvilket siger det hele.

Med hensyn til offentlige indkøb vil jeg gerne lykønske Kommissionen, hvis det er sandt, at Indien for første gang synes at være villig til at lade offentlige indkøb indgå i en international aftale. De indiske jernbaner – for at give et eksempel, hvor 17 000 tog transporterer 18 mio. passagerer dagligt, og hvor der er planer om at anlægge yderligere 25 000 km spor i de kommende 10 år, er et af de mange markeder, der potentielt kunne blive åbnet med denne frihandelsaftale.

Hvis forhandlingerne går godt, vil begge parter drage fordele: Den bæredygtige udvikling vil blive støttet, børnearbejde vil gradvist blive udryddet, og en mere progressiv form for social beskyttelse vil blive anvendt. Jeg mener, at det er meningsløst og skadeligt at stå i vejen for dette, hvorfor jeg opfordrer alle grupperne i Parlamentet til på forhånd at afvise en kompromistekst.

  Robert Sturdy, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Som kommissæren sagde, er han enig i denne beslutning, og den gentager alt det, som frihandelsaftalen mellem EU og Indien kunne fremme – investeringer, fjernelse af told, ikketoldmæssige handelshindringer osv.

Indgåelse af en ambitiøs FTA forventes at ville styrke den bilaterale handel med 160 mia. EUR inden 2015, hvor de primære sektorer vil opleve en stigning på helt op til 30 % i de bilaterale direkte udenlandske investeringer.

Jeg er sikker på, at kommissæren er enig i, at det helt præcist er sådanne tal, som vil bidrage til at stimulere økonomien og skabe arbejdspladser, ikke blot i hele Det Forenede Kongerige, men også i Indien.

I sin første vurdering af den potentielle FTA mellem EU og Indien konkluderede Centre for the Analysis of Regional Integration i Sussex, at eventuelle gevinster ville afhænge af, i hvilket omfang teksten identificerede og tog hånd om de nøgleområder, som kommissæren specifikt nævnte, som f.eks. offentlige indkøb, tjenesteydelser, investeringer i handelsfremmeforanstaltninger osv.

Det anfører, at hvis en aftale blot begrænses til overfladisk integration, herunder især reduktion af tolden, er der en god mulighed for, at der vil blive mere handelsomlægning end handelsudvikling for begge parter.

Kommissæren nævnte med rette bæredygtig udvikling. Jeg vil gerne påpege, at vi skal være meget forsigtige. Grænserne er trukket skarpt op, og jeg håber ikke, at vi vil gå for langt og give for store indrømmelser.

Jeg er også enig med hr. Caspary med hensyn til tidsfrister. Jeg synes, at han havde en meget god pointe der.

Jeg vil her også gerne nævne virkningerne af WTO's Dohaudviklingsrunde på en FTA mellem EU og Indien. De aktuelle signaler fra Genève har ikke været positive, og kommissæren indrømmede for ikke så lang tid siden, at forhandlingerne var kørt skævt. Nu er det måske tid for plan B, sagde han, hvilket Udvalget om International Handel har ønsket i lang tid, skynder jeg mig at sige. Hvilke følger vil dette have for FTA'en mellem EU og Indien?

  Franziska Keller, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Lad mig gøre én ting klart: Denne frihandelsaftale forhandles ikke på lige vilkår. Indiens BNP pr. indbygger er ca. 6 % af EU's. Inden er et ambitiøst land, men også et udviklingsland med utroligt mange fattige og sultende mennesker inden for sine grænser. Det må vi ikke glemme.

Vi er bundet af princippet om politisk sammenhæng i forhold til udvikling, som er knæsat i Lissabontraktaten, og ifølge det må ingen af vores politikker skade udviklingen. Men med denne FTA gør vi skade – på landbruget, detailhandelen, indiske virksomheder osv. Der er allerede blevet nævnt eksempler på dette. Desuden indsnævrer vi med tvistbilæggelsesbestemmelserne Indiens politiske råderum samt EU's og dens medlemsstaters mulighed for at indføre ny miljølovgivning.

Den pågældende mekanisme har fået multinationale virksomheder til at sagsøge lande på grund af deres sundheds- og miljøpolitik – og Deres regeringer vil også blive ramt af dette.

Med hensyn til generiske lægemidler mener jeg ikke, at de er ude af farezonen. Det er et problem, at der kræves dataeneret, uanset hvordan det gøres.

Parlamentet skal sende et klart signal til Kommissionen om, at handelsaftalen skal være retfærdig og ikke indskrænke det politiske råderum.

Desværre indskrænker medlemmerne af PPE, ALDE og ECR faktisk deres egen magt som medlemmer af dette Parlament. I Udvalget om International Handel har de gentagne gange bedt Kommissionen om ikke at gå videre med investeringskapitlet, før Parlamentet har fremsat sin holdning til, hvordan investeringspolitikken bør udformes, men nu kræver de i denne beslutning, at Kommissionen skal gå videre uden at vente på Parlamentets udtalelse. Hvorfor?

Jeg håber virkelig, at nogen af vores kolleger vil se på teksten igen, før de blot stemmer for den på onsdag. Jeg håber, at vi kan sende et klart signal til Kommissionen og dermed få indflydelse på forhandlingerne og gøre det meget klart, at vi ønsker at udøve vores beføjelser som Europa-Parlamentet.

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De forslag til beslutning, som Europa-Parlamentet har fået forelagt, gør det klart for alle grupper, at Parlamentet – som det allerede er blevet fremhævet – ikke føler, at det har fået tilstrækkelige oplysninger om situationen vedrørende forhandlingerne. Jeg er derfor taknemmelig for de mere detaljerede oplysninger, vi har fået her i dag. Især spørgsmålene fra venstre side af Parlamentet omhandler direkte Europas befolkningers bekymringer, men også Indiens, og disse bekymringer drejer sig om deres egen sociale og økonomiske situation samt mulighederne for arbejdstagere og arbejdssøgende i EU's medlemsstater.

Detaljer er som bekendt vigtige, så vi vil gerne vide følgende hr. kommissær: Hvad er de specifikke emner for forhandlingerne med hensyn til offentlige udbud i servicesektoren eller i forbindelse med indvandring af arbejdskraft? Hvilken tekst er fremlagt med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder? Hvad er situationen med hensyn til miljø og landbrug? Med de specifikke tekster ønsker vi at undersøge, hvorvidt Indiens rolle som verdens fattiges apotek er i fare, eller hvorvidt produktionen af billigere malariamedicin eller medicin til behandling af aids vil blive obstrueret af aftalen, uden at ignorere de enorme forskningsinvesteringer, som vores egne medicinalvirksomheder også har foretaget. Vi ønsker at undersøge, om de lokale myndigheder, hospitaler eller ministerier i Europa i fremtiden vil blive pålagt at tilrettelægge udbud, som indiske virksomheder også kan deltage i. Vi ønsker at vide, om aftalen vil regulere betingelserne for indiske sygeplejerskers eller ældreplejeres indrejse i EU's medlemsstater, herunder opholdslængde og anerkendelse af kvalifikationer. Vi ønsker at vide, om aftaleteksten vil bringe små landbrugere og fiskere i Indien i fare, og hvorvidt de europæiske stålarbejdere trues af arbejdsløshed, fordi indisk kapital fremover vil kunne investeres frit i køb af virksomheder i EU i medfør af denne aftale.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! De politiske analytikere og politikere – f.eks. Henry Kissinger, som for flere årtier siden forudsagde, at EU, Rusland og Kina samt også Indien ud over USA ville spille en ledende rolle i den nye verden, havde ret. Det lykønsker vi naturligvis den indiske befolkning med, men vi bør ikke glemme om de krænkelser, herunder børnearbejde, som har skabt denne udvikling, og EU bør sende et klart budskab til Indien om, at menneskerettighedskrænkelser og børnearbejde ikke må fortsætte i fremtiden. De stemmer ikke overens med de ideer, som EU står for.

Vi kan ikke, at frihandelsaftalen ville sikre tilstrækkelig uafhængighed for den europæiske økonomi og den europæiske produktion. Vi foreslår derfor, at frihandelsaftalen skal indeholde garantier, der sikrer, at små europæiske familievirksomheder, europæiske husmandsbrug og producenter forbliver uafhængige, idet det er gennem dem, at Europa måske kan overvinde den økonomiske krise, vi lige nu står i.

  Paweł Zalewski (PPE). – (PL) Hr. formand! Det er rigtigt, at EU i en situation, hvor der er et problem med at udvide handelsliberaliseringen inden for WTO, indgår frihandelsaftaler med vigtige globale partnere som Indien. Vi har meget til fælles med Indien – det er verdens største demokrati, det er et land med en stabiliserende virkning internationalt, og det er vores allierede i kampen mod international terrorisme. Handelsforbindelser spiller i dag en vigtig rolle. Hvis de udvikles rigtigt, vil de kunne føre til økonomisk vækst i Indien samt udvikle landet og styrke den internationale stabilitet. Dette er i vores interesse.

Det er rigtigt, at vi også forventer, at Kommissionen tager det meget vigtige spørgsmål om udenlandske investeringer op, samt at den inddrager fremme og beskyttelse af udenlandske investeringer. Der eksisterer allerede et dokument fra Europa-Parlamentet om dette emne, hvori det beskrives, hvad Parlamentet forventer af de fremtidige drøftelser om den gensidige beskyttelse af udenlandske investeringer. I morgen vil vi stemme om en vigtig tekst, som vil give Kommissionen tilladelse til at træffe yderligere foranstaltninger. Det er meget vigtigt, at denne sektor bliver udvidet og kan skabe fordele for europæiske og indiske investorer.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! Frihandelsaftalen med Indien vil blive den vigtigste aftale af denne slags, hvis forhandlingerne afsluttes med et tilfredsstillende resultat for begge parter. EU er Indiens største handelspartner, og den generelle toldpræferenceordning er et af de instrumenter, som EU bruger til at fremme dette lands økonomiske udvikling.

Selv om Indien er en vækstøkonomi, er der stadig sociale uligheder. Flere end 800 mio. mennesker lever på mindre end 2 USD om dagen. Indiens bestræbelser på at opbygge en stærkere økonomi skal understøttes af politisk vilje til at forbedre situationen med hensyn til menneske-, social- og miljørettigheder. Det er derfor, at Kommissionen under forhandlingerne skal kræve juridisk bindende klausuler om disse områder. Indien kan ikke blot være et økonomisk eksempel for resten af udviklingslandene, men også et demokratisk eksempel.

  Bill Newton Dunn (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg var medlem af Parlamentets delegation, som drog til Indien i sidste måned. Vi var en lille gruppe, og det var en meget interessant og værdifuld tur.

Jeg ønsker især at tale om punkt 29 i det forslag, vi skal stemme om på onsdag. Der står, at Parlamentet "påskønner enhver indsats, den indisk regering gør for at afskaffe børnearbejde". Jeg går ud fra, at den person, der skrev dette, taler om varer, som kan være fremstillet ved hjælp af børnearbejde og indført i Europa, men det siger forslaget ikke noget om. I stedet fremhæver det et af de uheldige aspekter af livet i Indien, som stadig eksisterer i dag. Sidste år besøgte vores delegation et projekt i det sydlige Indien, som er finansieret af EU-midler, og som har til formål at afskaffe børnearbejde. Ud fra det, vi så, var problemet, at børnene faktisk arbejdede i markerne – de fremstillede ikke noget – for at betale gæld, som deres forældre havde indgået. De var dømt til at gøre dette resten af deres liv og dermed gå glip af deres skolegang.

Den ordlyd, der indgår i dette forslag til beslutning, kan være krænkende for indere. Naturligvis ønsker de at afskaffe børnearbejde. Enten bør vi slette punkt 29 eller ændre det, så der står, at vi er bekymret for varer, der kan være fremstillet ved hjælp af børnearbejde. For mig er der et lille gran af overlegenhed her, hvor Europa siger: "Vi har afskaffet børnearbejde, men I indere bruger det stadig". Det er ikke den slags forhold, vi bør have til en meget vigtig handelspartner.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Hr. formand! Jeg mener, at der er to åndsretninger med hensyn til frihandelsaftalen med Indien.

For det første er der følgende synspunkt: Vi har nu en aftale, som er verdens mest vidtgående. Derfor skal vi bevare den, og den er vigtig i sig selv, og derefter, når vi handler med Indien, vi en række af de såkaldte ikkehandelsmæssige spørgsmål dukke op, f.eks. mindretalsrettigheder, børnearbejde og kastediskrimination. Dette kalder jeg "forretningsmandens synspunkt". Denne tankegang gennemsyrer den beslutning, vi har her.

Det andet synspunkt, hr. formand, kræver faktisk, at vi for det første løser de ikkehandelsmæssige spørgsmål og først derefter indgår en aftale. Dette kalder jeg "prædikantens synspunkt". Vi ved, at Indien i det sidstnævnte scenario helt sikkert ikke ville ønske at indgå en aftale med os.

Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at vi i marts 2009 vedtog en beslutning, som tog højde for både handelsmæssig og ikkehandelsmæssige spørgsmål. Efter min mening er denne nye beslutning et tilbageskridt. Den indeholder måske en klausul om bæredygtig udvikling, men den har ikke noget pondus. Dalitterne er nærmest ikke blevet nævnt. Natur og miljø er de største tabere i den nuværende tekst. Jeg kan derfor ikke støtte beslutningsteksten. Vores forhandlere skal holde fast i beslutningen fra 2009. Forretningsmanden og prædikanten skal fortsætte deres samarbejde, og, jeg citerer kommissæren nu, "kun da vil I have en afbalanceret aftale".

  Georgios Papastamkos (PPE). – (EL) Hr. formand! At indgå en ambitiøs og gensidigt fordelagtig aftale mellem EU og Indien er med rette et af hovedmålene med EU's aktuelle udenrigshandelspolitik. Hvis forhandlingerne afsluttes hurtigt, skal der gennemføres flere høringer vedrørende vigtige sektorer som tjenesteydelser, ikketoldmæssige handelshindringer, offentlige indkøb og geografiske betegnelser.

Med hensyn til handel med varer vil jeg gerne fremhæve den høje gennemsnitstold, som Indien pålægger både landbrugs- og industrivarer. Hvad angår adgang til servicesektoren, synes Indien desværre ikke at ville afgive et klart tilsagn i øjeblikket. Unionen skal utvetydigt fastholde sit krav om bedre beskyttelse af alle geografiske betegnelser på et marked, der er så vigtigt som det indiske. Desuden er Indien Unionens allierede i forbindelse med de multilaterale forhandlinger om geografiske betegnelser i Doharunden. Det bør bemærkes, at Indien har et klart retsgrundlag, navnlig med hensyn til proceduren for registrering af geografiske betegnelser og deres anvendelse parallelt med varemærker.

Endelig vil jeg gerne sige, at Unionen skal udvise fleksibilitet over for Indiens ønske om beskyttelse af indiske geografiske betegnelser for ikkelandbrugsvarer, således at Indien til gengæld vil beskytte Europas geografiske betegnelser.

FORSÆDE: DIANA WALLIS
Næstformand

  Bernd Lange (S&D). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg mener virkelig, at det er vigtigt, at vi efter Lissabontraktatens ikrafttræden sammen beslutter, hvilken struktur forhandlingerne skal have, idet traktaten giver Parlamentet en ny rolle i handelsforbindelserne. Hvis vi endnu engang tænker på, at Indien helt klart er fremtidens marked, skal vi også indtænke dette i en klar holdning fra Parlamentet: Efter vores mening er EU's industrielle udvikling – knyttet til arbejdspladser – af yderste vigtighed. Vi skal derfor gøre det klart, at målet om at skabe arbejdspladser i den europæiske industri skal prioriteres i handelsaftalerne.

Derfor skal tolden være nul, selv om en aftale i sidste ende er nødt til at være asymmetrisk. Det er ikke acceptabelt for os at have en told på 100 % inden for maskinindustrien og bilindustrien og til sidst måske forhandle os frem til 50 %. Så længe vi ikke har nultold, vil det fremme investeringer uden for Europa.

Derfor skal vi, hr. kommissær, klart opstille vores prioriteter, og de ligger i industrien. Vi har også brug for lige vilkår med hensyn til sociale standarder, ligesom det er nødvendigt med klare forpligtelser for Indien med hensyn til arbejdstagernes rettigheder.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE) . – (RO) Fru formand! Indien er i rivende udvikling som land, med en misundelsesværdig økonomisk vækst, og er en af vores største handelspartnere. Frihandelsaftalen med Indien er ekstremt vigtig for vores handelsforbindelsers fremtid. Det er derfor, at jeg også går ind for, at denne aftale indgås så hurtigt som muligt.

Ét vigtigt aspekt omhandler deregulering af tjenesteydelser, navnlig med hensyn til modus 3 og 4. Tjenesteydelser er især vigtige for den økonomiske vækst, både i Indien og i EU, hvilket skal afspejles i frihandelsaftalen. Med hensyn til modus 4 skal problemerne vedrørende anerkendelse af faglige kvalifikationer løses. Dette er ikke desto mindre et ret vanskeligt område, idet vi også har problemer med gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer mellem EU's medlemsstater. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at fortælle os, hvor drøftelserne står med hensyn til dette emne.

Det andet aspekt vedrører gensidighed i adgangen til markederne for offentlige indkøb. Hvis europæiske virksomheder får adgang til Indiens markeder for offentlige indkøb, vil det måske bidrage til deres udvikling. Der er også behov for, at Indien udarbejder og gennemfører nogle gennemsigtige, klare regler om offentlige indkøb, som også vil give europæiske virksomheder mulighed for at få adgang til dem.

  Sajjad Karim (ECR). – (EN) Fru formand! Som Parlamentets oprindelige ordfører for dette spørgsmål, da vi indledte forhandlingerne tilbage i 2007, sagde jeg altid dengang, at vi bør forsøge at indgå en ambitiøs frihandelsaftale, som er omfattende og vidtgående med hensyn til, hvad vi kan opnå, og det glæder mig at se, at vi har fulgt en dagsorden, der forfølger dette mål.

Dette er klart for mig, når jeg ser på det, som Federation of Indian Chambers of Commerce nu siger, nemlig at vi sandsynligvis vil øge den bilaterale handel fra 69 mia. EUR i 2009 til 160 mia. EUR i 2015.

Det glæder mig at se, at Indien også gør store fremskridt med hensyn til at forsøge at løse en række problemer, herunder især de ikketoldmæssige handelshindringer. Det er meget opmuntrende at se, hvordan den siddende indiske regering nu ser problemerne med korruption i øjnene og ligefrem anholder lederen af Commonwealth Games samt tager hånd om disse ikketoldmæssige handelshindringer.

Hr. kommissær, jeg glæder mig også over den fælles erklæring fra Dem og den indiske handelsminister, Anand Sharma, fra den 13. december 2010, hvori De utvetydigt anførte, at der ikke var noget i aftalen, der kunne forhindre, at de fattige har adgang til livreddende medicin. Jeg håber, at dette vil berolige kollegerne i Parlamentet med hensyn til vores holdning til disse forhandlinger.

Der er ét spørgsmål, som altid er blevet betragtet som et problemområde, nemlig offentlige indkøb. Som svar på alle mine forespørgsler har jeg altid, hr. kommissær, fået at vide, at der er detaljerede forhandlinger og planer i gang, men vi har endnu ikke set disse detaljer. Kunne vi måske få dem i dag? Og må jeg endnu engang tillade mig at spørge Dem, om vi kan indgå denne FTA, før sommeren går på hæld?

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (PL) Fru formand! Det forekommer mig, at jeg i modsætning til mine kolleger mener, at aftalen vil være særdeles gunstig for Indien samt for EU netop nu. Der er en ny verdensorden på vej. Nogle supermagter bliver svagere, mens andre, som f.eks. Indien, får mere magt. Det er derfor, at vi i EU har brug for en partner som denne, en demokratisk partner, fordi vi også har forskellige tilknytninger til udemokratiske partnere. Den aftale, som i øjeblikket er under forhandling, omhandler udveksling af varer, tjenesteydelser og investeringer, men der vil også være referencer til følsomme sociale og miljømæssige spørgsmål.

Det glædede mig meget at høre kommissærens kommentar vedrørende generiske lægemidler om, at der ikke er fare for, at patienterne vil lide skade. Vi har været i Indien mange gange, og også i udviklingslande, og har hørt fra aidspatienter, hvor vigtigt det er for dem at have adgang til billige lægemidler. Digitale tjenesteydelser og personoplysninger er også meget vigtige i Europa. Jeg er overbevist om, at Indien kan opfylde de europæiske betingelser vedrørende personoplysninger, selv om EU i øjeblikket er ved at ændre dem og sandsynligvis vil ændre dem, efterhånden som teknologien udvikles. Efter de seneste begivenheder hos Sony skal europæerne kunne være sikre på, at deres oplysninger er sikre, hvis de behandles i udlandet. Jeg er sikker på, at denne aftale vil skabe yderligere forskellige miljøarbejdsstandarder, men her skal vi være forsigtige. Det forekommer mig, navnlig i lyset af vores forhandling, at vi alle har forskellige forventninger til Indien, og vi ønsker at inddrage disse forventninger i frihandelsaftalen. Dette er imidlertid en frihandelsaftale, og den kan ikke indeholde alle vores forventninger eller alt det, vi ønsker, at Indien skal opnå.

(Formanden afbrød taleren)

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Der er så mange spørgsmål i denne aftale, at man skal koncentrere sig for at få fat i de vigtigste. Efter min mening er der to ting, som er yderst vigtige, og de kan begge sammenfattes under overskriften "retfærdighed". For det første er det retfærdighed for vores producenter og vores industri. Det er allerede blevet nævnt flere gange. Vi må ikke tillade, at visse begrænsninger, som måske vil lyde fornuftige i starten, kommer til at gælde permanent. Vi skal helt fra starten i forbindelse med denne aftale fastlægge, hvor lang tid noget skal gælde, og på hvilke betingelser reglerne løbende vil blive ophævet. Indien vil trods alt udvikle sig konstant, og det skal vi tage højde for. I denne henseende er jeg enig i mine kollegers synspunkter.

Det er også et spørgsmål om retfærdighed for befolkningen, både i EU og også i Indien. Dette er også ekstremt vigtigt. En aftale som denne skal også indeholde elementer, der ikke nødvendigvis omhandler handel – disse er også allerede blevet nævnt: bæredygtighed, menneskerettigheder, sociale, miljømæssige og arbejdsstandarder – disse ting er også utroligt vigtige. Disse aspekter skal først og fremmest reguleres på en sådan måde, at der er konsekvenser, hvis de ikke efterkommes. Det er ikke min mening at være belærende over for vores indiske venner. Når det drejer sig om menneskerettigheder, kan jeg forestille mig, at Indien har en bedre presselovgivning for eksempel end nogle medlemsstater i EU. Vi skal med andre ord også se tingene fra den anden side. Disse krav skal imidlertid være bindende for begge sider, de skal opfyldes, og hvis de ikke opfyldes, skal det have konsekvenser for begge sider som følge af social dumping.

  Tokia Saïfi (PPE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Vi støtter forhandlingerne om denne frihandelsaftale med Indien, som skal være ambitiøs, men som ikke desto mindre rejser nogle spørgsmål.

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt aftalen skal indeholde et kapitel om bæredygtig udvikling. Denne frihandelsaftale er en ny generation af aftaler, så det er kun naturligt, at den skal indeholde et sådant kapitel. Derfor taler vi ikke om quid pro quo, men om et forhandlingskapitel som sådan. Desuden må frihandelsaftalen, hvis den skal afspejle begge parters udviklingsniveau, ikke ignorere så grundlæggende standarder som f.eks. forbuddet mod børnearbejde. Selv om det officielt har været forbudt siden 1986, anslås det, at der i dag stadig er 60 mio. børn, der arbejder i Indiens marker og fabrikker. Kommissionen må ikke ignorere de sociale minimumsstandarder i disse forhandlinger.

For at vende tilbage til det rent kommercielle forhandlingskapitel er spørgsmålet om gensidig adgang til offentlige kontrakter stadig ikke helt løst. Jeg glæder mig over, at forhandlingerne omfatter adgang til kontrakter fra den indiske forbundsregering, men hvad med provinsregeringerne?

Afslutningsvist har jeg nogle bekymringer vedrørende beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og især geografiske betegnelser – dette er blevet nævnt flere gange. Den indiske lovgivning beskytter dem kun på nationalt plan, ikke på internationalt plan. Som jeg forstår det, havde Kommissionen opført 200 betegnelser, den agtede at beskytte med en aftale, som ville træde i kraft før frihandelsaftalen. Er dette stadig planen?

  Formanden. – Vi går nu over til catch-the-eye-proceduren. Jeg vil ikke kunne give ordet til alle, som har ønsket det, og jeg vil gerne bede alle dem, der får ordet, om at holde sig til det ene minuts taletid.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand, mine damer og herrer! Frihandelsaftalen med Indien er helt klart en spændende mulighed, som indeholder et stort potentiale for handel med verdens største demokrati.

Jeg er imidlertid temmelig skuffet over, at der kun er gjort små fremskridt i forhandlingerne om frihandelsaftalen i retning mod indgåelse af en forhandlet aftale. Det er især spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder, der kræver klar og retfærdig behandling, fordi det fra et menneskerettighedssynspunkt er uacceptabelt at bringe de grundlæggende rettigheder for de fattigste indbyggere i udviklingslandene i fare, herunder retten til adgang til generisk medicin og sundhedspleje. Kommissionen og de indiske myndigheder må og skal intensivere deres samarbejde om en fælles definition på forfalskede lægemidler, hvilket er et vigtigt område, der er skadeligt for patienternes sundhed, således at folkesundheden nyder behørig beskyttelse.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Som medlem af EU-Indien-delegationen støtter jeg indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Indien er et vigtigt udviklingsland og en vigtig handelspartner for EU. Det er imidlertid vigtigt, at vi er klar over, hvad aftalens indhold vil være i detaljer. Jeg bør f.eks. minde om, at Europa-Parlamentet skal ratificere denne aftale. Det er derfor, at vi kræver oplysninger om den nuværende status for forhandlingerne. Jeg vil gerne spørge Kommissionen om, hvordan denne aftale vil afspejle både EU's fremtidige industripolitik og Indiens industripolitik. Der bør rettes særligt fokus mod respekten for og beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og patenter. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne vide, hvorvidt denne aftale vil bidrage til, at EU og Indien når til enighed om kampen mod klimaændringer og reduktion af forurenende emissioner.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Indgåelse af en aftale med Indien om fri handel er af største betydning for Europa i øjeblikket. I lyset af de aktuelle økonomiske problemer vil denne aftale sikre, at Unionen får bedre adgang til en af verdens hurtigst voksende økonomier.

Der er imidlertid stadig mange problemer, der skal løses. Efter min mening bør vi komme nærmere ind på landbrugsspørgsmål og spørgsmål vedrørende befolkningsvandringer. Endvidere er der ikke gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til offentlige indkøb og tjenesteydelser, principper for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske betegnelser, betingelser for bæredygtig udvikling og især opfyldelse af produktionsstandarderne under udviklingen af lige konkurrencevilkår. Jeg mener, at det er afgørende, at der gennemføres en vurdering af de enkelte sektorers særlige beskaffenhed for at afdække eventuelle negative følger af en frihandelsaftale for de sårbare sektorer i EU's økonomi.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg tror, at vi alle glæder os over Indiens vækst over det seneste årti, og navnlig siden landet har droppet nogle af fortidens mislykkede marxistiske og socialistiske politikker. Dette har givet landet mulighed for at komme fri af sine lænker og udvikle sig på en beundringsværdig måde.

Jeg vil også gerne minde vores kolleger fra alle dele af det politiske spektrum om, at dette er en handelsaftale, og at vi derfor bør fokusere på handelsaspekterne. Det betyder ikke, at de andre aspekter ikke er vigtige, men hvis vi kan fokusere på handel for at bidrage til at skabe velstand i Indien og hjælpe iværksættere i Indien med at skabe velstand og arbejdspladser i deres egne landsbyer og byer, så vil det komme alle til gode. Det bekymrer mig, at vi lægger for stor vægt på vores standarder fra starten på en næsten imperialistisk måde, som min kollega Bill Newton Dunn sagde tidligere.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fokuserer på at forbedre handelsaftalerne for at skabe velstand i disse lande, herunder Indien, og hjælpe dem ud af fattigdommen. Det er den bedste måde, vi kan hjælpe på.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Den omfattende reduktion i produktionskapaciteten i de svagere økonomier i EU, som f.eks. Portugal, hvilket skyldes integrationsbaseret konkurrence mellem de stærke og dem, som dermed er svagere, mellem de rige og dem, som dermed er fattigere, og som gennemføres på grundlag af de europæiske magters store virksomheders interesser, forværres af liberaliseringen og dereguleringen af verdenshandelen, anført af disse magter i deres egen interesse.

EU har på denne måde kurs mod katastrofen, men i stedet for at vende om bliver den ved med at signalere, at den ønsker blindt at gå videre. Det er i dette lys, at vi bør analysere denne aftale, som er den mest vidtgående aftale, der hidtil er indgået.

Der er et presserende behov for en omfattende ændring i den aktuelle handelspolitik, hvor den internationale handel styres mod komplementaritet og ikke konkurrence, mod etablering af rimelige og retfærdige økonomiske relationer, som er til fordel for begge parter, og som støtter udviklingen af lande og befolkninger og ikke kun nogle få virksomheder og finansielle institutioner. Den mangesidede krise, som vi befinder os i, kræver et nyt grundlag for økonomiske, sociale, energi- og miljørelaterede spørgsmål, som den frie handel, der er en af grundpillerne i neoliberalismen, helt klart umuliggør.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kollegerne for den meget frugtbare forhandling om FTA-forhandlingerne med Indien. Det er naturligvis meget vanskeligt at komme ind på alle spørgsmålene i detaljer, men lad mig blot fokusere på nogle spørgsmål, der gentagne gange er blevet nævnt.

Med hensyn til offentlige indkøb er det klart, at kapitlet om offentlige indkøb vil fokusere på forbundsregeringen og ikke på provinsregeringerne. Dette er forresten første gang nogensinde, at de har været villige til at forhandle om offentlige indkøb som sådan, men jeg ønsker også at påpege begrænsningerne ved dette. Det vigtige er, at vores forhandlinger også så vidt muligt dækker Indiens centrale offentlige virksomheder, hvor hovedparten af indkøbene foretages. Niccolò Rinaldi gav eksemplet med tog, som helt klart er en af de store sektorer i lyset af Indiens vanskelige infrastruktursituation.

Et andet spørgsmål, som er blevet rejst gentagne gange, er børnearbejde. Jeg mener, at det er rimeligt at skelne mellem børnearbejde i produktionssektoren og børnearbejde i landbruget. Der er helt tydeligt stadig ret mange børn, der arbejder i landbruget. Hvorvidt de kombinerer det med skolegang er ikke altid klart, men jeg tror, at de fleste af dem gør det. Det kan også være, at antallet af børn, der arbejder med fremstilling af varer, der skal eksporteres til Europa, er begrænset, så jeg mener, at vi klart bør skelne mellem de to, hvilket hr. Newton Dunn også rigtigt påpegede.

Lad mig også sige, at børnearbejde er et meget komplekst emne, og det har altid været et meget komplekst emne i vores egne lande. Jeg husker tydeligt, at da jeg var ung, hvilket naturligvis er nogle år siden, men dog ikke evigheder, arbejdede mange børn stadig, særligt i landbrugt, så dette er ikke noget, der kun hører til i den mørke middelalder i Europa heller.

medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. Désir rejste spørgsmålet om Europas krav om, at dataeneret skulle inddrages i forhandlingerne. Flere andre medlemmer rejste specifikt dette spørgsmål i forbindelse med læger i udviklingslandene.

Jeg vil imidlertid gerne gøre det meget klart, og jeg har allerede sagt det ved flere lejligheder ved konferencer og direkte til de pågældende ngo'er: Vi kræver ikke dataeneret, det er ikke bare det, vi kræver. Det vi siger, og det synes jeg i hvert fald er rimeligt, er, at hvis Indien selv beslutter at anvende dataeneret, så gælder det også for os. Det er det, vi kalder "national behandling", og jeg mener, at det er den rette fremgangsmåde. Jeg mener derfor, at jeg til en vis grad ville blive kritiseret, hvis jeg indvilligede i at anvende beskyttelsesforanstaltninger på den indiske medicinalindustri, som ikke gjaldt for vores egen industri. Det er det, det handler om, og ikke andet. Det vil jeg gerne gøre meget klart.

Der er også rejst andre spørgsmål, fru formand, navnlig med hensyn til told – bl.a. af hr. Caspary. Der er naturligvis en anden frist for, lad os sige, vejen mod nul for Indien og for Europa, hvilket er forståeligt i lyset af de forskellige udviklingstrin. Det eneste spørgsmål er, hvorvidt vi kan nå ned på nul i visse sektorer. Vi fremhæver altid behovet for at nå dette i alle sektorer. Jeg vil alligevel gerne henlede Deres opmærksomhed på følgende, hr. Caspary: Hvad ville være det bedste for vores industri? At nå ned på nul på lang sigt eller en temmelig drastisk reduktion i de første par år? Jeg mener, at vi skal finde en balance mellem disse to og derefter se, hvor det fører os hen. Jeg vil ikke desto mindre gerne henlede Deres opmærksomhed på de to mål: at nå ned på nul på måske 20 år og opnå en meget moderat reduktion i mellemtiden. Den samme løsning er efter min mening ikke nødvendigvis lige så attraktiv for vores industri. Derfor må vi se, og jeg er sikker på, at vi sammen vil finde den bedst mulige løsning under denne forhandling.

medlem af Kommissionen. − (EN) Med hensyn til geografiske betegnelser er et højt beskyttelsesniveau et vigtigt mål i disse forhandlinger, og det har taget en del tid og arbejde med Indien at finde fælles fodslag. Man skal også tænke på, at Indien aldrig har beskyttet geografiske betegnelser gennem en bilateral aftale, så dette er første gang, at de drøfter dette med en partner. Vi vil gå videre med dette spørgsmål med det overordnede mål at opnå et højt beskyttelsesniveau for vores geografiske betegnelser.

Jeg mener, at vi har omtalt de fleste andre spørgsmål. Jeg er helt sikkert villig til at fortsætte drøftelserne om denne aftale med Parlamentet og Udvalget om International Handel, og endnu mere nu, hvor vi er ved at nå til vejs ende i drøftelserne. Jeg vil ikke sige noget om tidshorisonten for indgåelse af en endelig aftale. Det kan under alle omstændigheder ikke vare længe, for vi arbejder nu med de mest følsomme emner – biler, vin og spiritus, offentlige indkøb og geografiske betegnelser. Vi skal nå frem til en konklusion, så vi er virkelig ved at nå til vejs ende i forhandlingerne, vil jeg sige. Vi er på opløbsstrækningen, men resten af vejen vil stadig være fyldt med udfordringer.

  Formanden. – Hr. Obermayr, De anmodede tidligere om ordet. Jeg sagde i begyndelsen af catch-the-eye-proceduren, at jeg ikke kunne give alle ordet, og jeg er bange for, at De hører under den kategori.

OK, men vi har ikke ret megen tid.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! I denne forbindelse vil gerne påpege, at jeg forstår, hvad De siger, og at De gør et godt stykke arbejde som formand. Deres forgænger handlede imidlertid ikke retfærdigt, da han lod mange medlemmer tale mere end et halvt minut eller 20 sekunder over tiden – kommissæren talte også i syv minutter og 36 sekunder i stedet for tre minutter. Det er vel ikke rimeligt at holde sig til tiden nu, hvor taletiden kun er ét minut. Jeg forstår imidlertid, hvad De siger, og jeg takker for Deres forståelse.

  Formanden. – Jeg har, siden jeg overtog forsædet, gjort det klart, at jeg forventer, at folk overholder taletiden resten af aftenen, ellers får vi problemer, fordi vi kommer til at sidde her endnu til midnat, og det ønsker jeg ikke.

Jeg har modtaget fire forslag til beslutning⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 11. maj 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) Den indiske økonomi er en af de hurtigst voksende økonomier i verden. Selv nu er hovedparten af Indiens udenlandske investeringer placeret i EU, og alene Tata-koncernen er en stor arbejdsgiver i den industrielle sektor i Storbritannien. I lyset af Indiens hurtige udvikling bør det anerkendes, at handelsaftalen mellem Indien og EU vil være en af de vigtigste og mest krævende aftaler, der nogensinde er indgået. Aftalen vil uden tvivl bidrage til at øge niveauet af investeringer og import og eksport for begge aftalens parter. Den vil give mulighed for fri udveksling af varer og vil bidrage til at give Indien og EU-landene større velstand. Aftalen vil intensivere verdenshandelen, især for tjenesteydelser. På trods af fordelene ved at underskrive aftalen bør vi imidlertid erindre de områder, hvor aftalens parter har modstridende holdninger. EU accepterer ikke varer, som er fremstillet på en miljøskadelig måde eller ved hjælp af børnearbejde. Den aftale, som vi sigter mod, bør garantere gode arbejdspladser, diversificerede udviklingsøkonomier og multikulturel mangfoldighed. Det er afgørende at indføre et beslutningssystem, der er effektivt og forbedrer samarbejdet, samt at træffe foranstaltninger til at støtte uddannelse af personer og organisationer, hvilket vil støtte regionerne i deres udvikling. For at opnå de opstillede mål er det nødvendigt med en gennemsigtig og offentlig debat.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Vi er på vej ind i en afgørende fase i forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og Indien. Dette er en svær øvelse, hvor jeg håber, at Kommissionen vil gøre sit yderste for at varetage Europas forskellige strategiske interesser. I denne henseende vil jeg gerne henlede opmærksomheden på behovet for at gøre fremskridt i åbningen af det indiske marked for den europæiske vineksport. I dag er det indiske marked lukket for vores produkter, idet de pålægges en overdrevent høj told på 150 %. Vi skal derfor kræve respekt for princippet om gensidighed i handelen. Det virker faktisk absurd, at vores marked skal være så åbent for vinprodukter fra vækstlande, når vi ikke har tilfredsstillende adgang til deres marked. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at videreføre den ambitiøse strategi, den anvendte, da den indgik en frihandelsaftale med Sydkorea. Det er afgørende, at vi kompenseres for importen til vores markeder af billigere vine, der fremstilles uden for EU, med bedre adgang for vores produkter til udenlandske markeder og især til det indiske marked, som har et enormt vækstpotentiale.

(1) Se protokollen.