Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen under ét om decharge 2009.
Monica Luisa Macovei (PPE). – (EN) Fru formand! Det første spørgsmål, som jeg ønsker at drøfte, er vores bekymringer over de europæiske agenturers funktion. Det er et spørgsmål, der giver anledning til særlig bekymring, og vi at nødt til at indføre ændringer fremover for at forebygge og undgå dårlig forvaltning, uregelmæssigheder, svig, interessekonflikter og i sidste ende uberettigede udgifter.
Et af de områder, der giver anledning til bekymring, er manglen på institutionel gennemsigtighed. Alle EU-agenturerne bør på deres websted offentliggøre en liste over alle de kontrakter, der er indgået i løbet af som minimum de sidste tre år, og Kommissionen skal integrere disse oplysninger i sin ordning for finansiel gennemsigtighed Der skal også være gennemsigtighed omkring rotationen af personale mellem agenturer, og jeg har anmodet om et overblik over alle medarbejdere, der skifter arbejdsplads fra et agentur til et andet.
Et andet problematisk område er interessekonflikter, og mange af mine kolleger har allerede nævnt dette. Det kræver en stor indsats at sikre en korrekt håndtering af eksisterende og potentielle interessekonflikter i EU-agenturerne, og en situation som den, vi f.eks. ser i forbindelse med Det Europæiske Lægemiddelagentur, skal altid forebygges og undgås og sanktioneres.
Det tredje problematiske område vedrører rationalisering og effektivitet i EU-agenturerne, navnlig i lyset af finanskrisen. Jeg foreslår, at vi drøfter og gennemfører indlemmelsen af Cepol i Europol, da det ville være den bedste løsning på Cepols strukturelle og kroniske problemer. Der er uden tvivl en række andre agenturer ud over Cepol med fælles indsatsområder, som udfører lignende eller komplementære aktiviteter fra hovedsæder i hele Europa. Kommissionen bør derfor vurdere muligheden for at fusionere agenturer med overlappende eller komplementære aktiviteter.
Det andet spørgsmål, som jeg vil nævne meget kort, er det forhold, at vi besluttede at udsætte dechargen, og vi skal stemme om at udsætte afgørelsen af decharge for to agenturer – Cepol og EMA. Der er sket alvorlige overtrædelser i forbindelse med udbudsprocedurer, ansættelser og interessekonflikter samt for Cepols vedkommende i forbindelse med bevillinger og bortfald af bevillinger.
Det sidste spørgsmål, som jeg gerne vil ind på, er gennemsigtigheden i EU-støttefonde. Jeg har nu i et år spurgt Kommissionen herom, og det vil jeg også gøre fremover. Der skal være gennemsigtighed i alle EU-støttefonde, og jeg vil i denne forbindelse fremhæve de nationale virksomheder, der modtager støtte fra disse fonde. Der skal være et fælles websted på et eller to sprog med fælles kriterier, hvor alle disse støttemodtagere kan identificeres og sammenlignes.
Inés Ayala Sender (S&D). – (ES) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige, at jeg glæder mig meget over, at alle aktørerne i denne dechargeprocedure endelig er samlet. Jeg vil navnlig byde velkommen til hr. Caldeira, Revisionsrettens formand, og hr. Becsey, repræsentant for det ungarske formandskab, samt naturligvis kommissær Šemeta.
Med hensyn til den nuværende dechargeprocedure, navnlig i forhold til de øvrige institutioner, som er mit område, vil jeg gerne sige, at jeg er enig i de tiltag, der er blevet gjort, siden det spanske formandskab som led i gennemførelsen af Lissabontraktaten sidste år besluttede, at tiden var inde til at sikre den nødvendige gennemsigtighed og kontrol af Rådets regnskaber.
Gentleman-aftalen var nyttig i forrige århundrede, men grundlaget for aftalen er blevet fuldstændig forandret. Det ville derfor glæde mig, hvis det ungarske formandskab ville fortsætte disse bestræbelser på at gøre fremskridt og samtidig anerkende, at Rådet rådgiver eller fremsætter henstillinger vedrørende dechargeproceduren, men det er Parlamentet – EU's eneste demokratiske institution, der er direkte valgt af de europæiske borgere – der træffer afgørelse og vedtager den endelige afgørelse.
Lad os anerkende de bestræbelser, som begge institutioner – vores, som hr. Welle repræsenterer så fremragende – gør, således at vi kan få en procedure, der er tilpasset det 21. århundrede, og institutioner, der skal være gennemsigtige og leve op til de europæiske borgeres forventninger.
Som ordfører for næste års decharge agter jeg at fortsætte det tætte samarbejde med Rådet, men i øjeblikket er udsættelsen stadig nødvendig
Jeg vil afslutningsvis give udtryk for min bekymring over de hændelser og uregelmæssigheder, der har fundet sted i forvaltningen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU). Som et europæisk forum for meningsudveksling og skabelse af konsensus mellem de tre søjler i vores produktive og økonomiske liv, der er meget nødvendige i denne krisetid, er det efter min opfattelse et meget vigtigt organ. Alene derfor skal vi kræve, at det forvaltes lige så upåklageligt som de øvrige institutioner.
I lyset af afgørelsen truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om at indlede undersøgelsesprocedurer samt Rettens nylige dom, der annullerede stillingsopslaget vedrørende stillingen som generalsekretær i EØSU, agter min gruppe at stille et klart krav om en udsættelse, indtil EØSU har haft lejlighed til at forelægge en plan eller strategi for Parlamentet til imødegåelse af den nuværende situation præget af uigennemsigtighed og fortsatte uregelmæssigheder, hvilket viser, at det er tvingende nødvendigt at indføre ændringer.
Jan Mulder (ALDE). – (NL) Fru formand! Ordføreren hr. Chatzimarkakis og mange andre talere har med rette fremhævet behovet for, at medlemsstaterne afgiver revisionserklæringer. Det kan næsten se ud, som om vi beder Rådet og medlemsstaterne om en tjeneste. Jeg mener, at dette er en forkert opfattelse af situationen, og det er derfor, jeg synes, det er godt, at Rådet er til stede her til morgen.
Det ville måske være godt for Rådet endnu en gang at læse den nøjagtige ordlyd af den interinstitutionelle aftale, som blev indgået, da vi vedtog de finansielle overslag for denne periode. Aftalen fastlægger klart, at Rådet skulle afgive revisionserklæringer på det mest hensigtsmæssige politiske niveau. Det er beklageligt, at Rådet ikke har overholdt disse ordninger. Det var imidlertid meningen, at aftalen skulle være en quid pro quo-aftale, og det er måske godt at minde Dem om dette, nu hvor vi har travlt med at forhandle om nye finansielle overslag.
Rådet og Parlamentet havde en divergerende opfattelse af størrelsen af de finansielle overslag. Forskellen var på 112 mia. EUR over en syvårsperiode. Parlamentet indvilligede i at revidere deres tal til 110 mia. EUR. Det, vi ville have til gengæld, var en række ting, som ikke ville koste noget overhovedet. Revisionserklæringer fra medlemsstaterne og politisk ansvarlighed koster ingenting. Det er, hvad Rådet indvilligede i.
Hvordan ser situationen imidlertid ud nu, fire år efter denne dato? Fire medlemsstater har efterkommet aftalen, men det har de andre ikke. Det varsler godt for de kommende forhandlinger. De må stå ved Deres ord, selv om det var Østrig, som havde formandskabet på det tidspunkt. Jeg mener derfor, det er altafgørende, at vi faktisk gennemfører det handlingsprogram, der er blevet enighed om, fordi forhandlingerne om de nye finansielle overslag ellers vil være i fare.
Endelig vil jeg gerne berøre et generelt emne. Hvis jeg ikke tager fejl, er det nu syttende gang, Den Europæiske Revisionsret ikke har udstedt en revisionserklæring. I lyset af det kommende EU-valg vil det være uforsvarligt at opretholde en situation, hvor Parlamentet ikke desto mindre meddeler decharge for budgettet hvert år. Det er på tide, at vi får positive revisionserklæringer til en forandring.
Derk Jan Eppink (ECR). – (NL) Fru formand! Det er en fornøjelse at se Dem her igen. Hvis jeg skulle opsummere forhandlingen, ville min konklusion være, at EU faktisk har et for stort budget. Der er ganske enkelt for mange penge, der flyder omkring. Vi er ikke i en position, hvor vi er i stand til at anvende pengene fra Den Europæiske Regionalfond klogt. En betydelig del af dem anvendes uhensigtsmæssigt. Dette er Revisionsrettens konklusioner. Det samme gælder Parlamentets budget. Vi har for mange penge. Vi planlægger at bruge penge på forfængelighedsprojekter som museet for europæisk historie, hvis formål sandsynligvis vil være at omskrive historien. Jeg er mere tilbøjelig til at kalde det et mausoleum for hr. Poettering, for når jeg ser på billederne, er det, hvad det langsomt begynder at ligne.
Der hviler et pres på os for at bruge penge, der er for mange penge, der flyder frit, og vi er ikke i stand til at bruge alle disse penge. Når jeg ser på Kommissionens budgetrapport for 2010, ser vi, at der er overskydende bevillinger, et overskud på 194 mia. EUR, som vi endnu ikke har været i stand til at anvende. Da jeg så Dem træde ind, tænkte jeg, at De er blevet hvidere end hvid. I Nederlandene ville vi sige, at De er en hvid tornado. Desværre, hr. Šemeta, er jeg ikke i stand til at sige dette om Kommissionens budget. Vores budget var ikke hvidere end hvidt, men mere gråt end gråt og mørkere end mørkt, og jeg er meget utilfreds med det.
Vladimír Remek (GUE/NGL). – (CS) Fru formand! Vi drøfter et tilsyneladende rutinespørgsmål, og desuden er det penge, som allerede er anvendt. Den årlige genopførelse af denne procedure bør frem for alt føre til en situation, hvor spørgsmål vurderes og forberedes mere omhyggeligt i fremtiden. Hvad angår f.eks. de to største EU-projekter, som er det globale satellitnavigationssystem og Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling, finder jeg det uacceptabelt, at så vigtige projekter bogstavelig talt "drukner" i mangler, som enhver anstændig direktør ville vide, hvordan han skulle løse.
Uregelmæssigheder i små og mellemstore virksomheders inddragelse i satellitprojekter, mangler ved ansættelsen og overtrædelser af principperne om ligebehandling, og problemer i ITER-foretagendet om overholdelse af budgetprincipper, revisioner og regler for at yde tilskud. Dette er bare nogle af de fejl, der er identificeret. En af hovedårsagerne til problemerne er imidlertid uden tvivl den langstrakte beslutningsprocedure for selve projekterne. Medmindre vi er sikre på vores prioriteter, herunder finansiering på sådanne kerneområder, vil den halvhjertede og fragmentariske beslutningstagning fortsætte med at give os ikke kun de nævnte problemer, men også en reduktion af den samlede projektkvalitet.
Claudio Morganti (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I en tid med generel økonomisk stramning, hvor alle bliver bedt om at bringe ofre, mener jeg, det er afgørende for de europæiske institutioner – som fungerer takket være europæiske borgeres penge – at vi har en så gennemsigtig økonomisk forvaltning som muligt. Jeg synes, det er uacceptabelt, at et af dens hovedorganer, Rådet, skal fortsætte med at bevare et standpunkt, som er totalt isoleret og mangler gennemsigtighed.
I betragtning af at Parlamentet er den eneste europæiske institution, som er demokratisk valgt, og som repræsenterer europæiske borgere og skatteydere direkte, mener jeg, vi har ret til at vide, præcis hvordan alle bevillingerne forvaltes. Rådet kan ikke blive ved med at opføre sig, som det gør, idet det afviser nødvendig og ordentlig interinstitutionel sammenligning.
EU er baseret på en grundlæggende magtbalance, et prærogativ, som Rådet underminerer ved at opføre sig på denne måde. Det skal derfor hurtigst muligt følge trop med de andre institutioner og forklare Parlamentet – og således borgerne – hvordan dets budget faktisk forvaltes.
Lucas Hartong (NI). – (NL) Fru formand! Det ser ud til, at vi har en ny regel i Europa, nemlig at vi i tilfælde af tvivl opretter et agentur. I dag forhandler vi om betænkningerne om ikke færre end 39 agenturer, og Parlamentet skal beslutte, hvorvidt det skal eller ikke skal meddele decharge for 2009. Ifølge min gruppe bør der afgjort ikke meddeles decharge. Det Nederlandske Frihedsparti (PVV) er imod disse uhyrligheder, som bare sluger penge og ikke tjener et eneste beviseligt formål. Det er tilfældet med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Alene Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har allerede slugt mange hundrede mio. euro, og alligevel har de ikke haft nogen indflydelse på politikken. De er udelukkende snakkeklubber, hvor der konsumeres litervis af kaffe, og som producerer en endeløs strøm af rapporter, der ikke læses af en eneste.
Vores gruppe vil derfor ikke meddele decharge, bortset fra til den konklusion, at der er en hel del i disse agenturer, som ikke fungerer ordentligt. Faktisk er der så meget, der ikke fungerer, at vi bør afskaffe dem snarest muligt.
Monika Hohlmeier (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, hr. minister, mine damer og herrer! Lad mig begynde med at sige noget om bemærkningerne om Huset for Europæisk Historie. Som ordfører for bygningsværker vil jeg først gerne sige, at tallet 136 mio. EUR afgjort er ukorrekt. For det andet taler vi ikke om noget prestigeprojekt her. Vi klager trods alt konstant over, at folk ikke ved noget om europæisk udvikling efter Anden Verdenskrig, og vi vil nu forsikre os om, at to-tre mio. mennesker årligt får kendskab til disse udviklinger og finder ud af mere om dem – så de måske vil være mindre euroskeptiske.
Vi bør sammen forhandle om driftsomkostningsniveauet og de synergier, som måske kan opnås med informationscentret. Mange medlemmer har deltaget i forhandlingen. Forhandlingen er imidlertid først lige blevet offentlig med det resultat, at nogle medlemmer endnu ikke føler, de er blevet tilstrækkeligt informeret. Jeg vil med glæde yde bistand til sådanne drøftelser eller anmodninger om information. Jeg anser projektet for nødvendigt og nyttigt, for folk er nødt til at finde ud af mere om europæisk udvikling – ellers vil der blive flere og flere euroskeptikere.
For det andet, hvad udviklingsstøtte angår, vil jeg først gerne varmt takke hr. Staes for det faktum, at vi virkelig har opnået en fælles betænkning i mange, mange henseender, som jeg afgjort kan støtte. Jeg anser det for essentielt, at vi fastlægger prioriteter for udviklingsstøtte på områderne infrastruktur, sundhed, uddannelse og særligt landbrug, og jeg tænker i særdeleshed, at vi måske bør overveje at indføre en evaluering af projekter efter 10 år. Det er ikke vores mål kun at indlede kortsigtede projekter, som i sidste ende ikke har nogen varig effekt.
Vi bør endvidere sikre os, at vi opnår bedre koordinering af udviklingsstøtten med medlemsstaterne og også er i stand til en gang for alle at gennemføre indlemmelsen af hele udviklingsstøttebudgettet i EU-budgettet, for det er uforståeligt, hvorfor det kun er en del af vores udviklingsstøtte, der er indlemmet i EU-budgettet.
Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres fremragende arbejde. Dechargeproceduren for budgettet er meget vigtig for at forsvare EU's økonomiske interesser, for at sikre en bedre styring af EU-finanser og en mere gennemsigtig og ansvarlig EU-brug af skatteydernes penge. Jeg har nogle få bemærkninger. For det første er brud på reglerne om offentlige indkøb fortsat nogle af de mest hyppige fejl, der nævnes i betænkningen om decharge for budgettet. Dette er knyttet til disse reglers kompleksitet. Der er et behov for at forenkle de offentlige indkøbsregler og fastlægge klare og ens principper for offentlige indkøb over hele EU. Kommissionen bør analysere den bedste erfaring, der er opnået på dette område, for nogle medlemsstater som Litauen har allerede etableret tilstrækkelig effektive principper for offentlige indkøb, baseret på moderne teknologi, men som jeg nævnte, er Kommissionen selv nødt til at udtrykke sin politiske vilje i dette spørgsmål.
For det andet vil jeg gerne understrege, at det at fremme kvaliteten for, hvordan midlerne anvendes, ikke kun bør være en vigtig EU-prioritet, men også en realistisk prioritet. Der skal være klarere og hurtigere fremskridt med at udvikle effektive styrings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, reducere niveauet for fejlrisici og forenkle krav og regler. F.eks. understreger den fremlagte betænkning, at der takket være komplicerede regler er en lav udnyttelsesgrad af EU-midler, som er øremærket til TEN- og TNI-projekter og andre samhørighedspolitiske prioriteter. Jeg føler, at der på dette område er et presserende behov for at sørge for forenkling, effektivitet og gennemsigtighed i procedurerne.
For det tredje vil jeg som ordfører med ansvar for Budgetkontroludvalgets arbejdsdokument "Bedre transportpræstationer på de transeuropæiske jernbaneakser" igen gerne anmode Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse jernbaneinfrastrukturen til at imødekomme transeuropæiske tjenester og samtidig skabe de manglende forbindelser ved grænseovergange, hjælpe medlemsstaterne med at lette forskellige komplikationer i forbindelse med de forskellige sporvidder og sørge for en effektiv økonomisk bistand. Endelig, hvad angår decharge for gennemførelsen af Parlamentets budget for 2009, mener jeg, at Parlamentet også er nødt til at gennemføre realistiske afgørelser, som bør omfatte bedre valuta for pengene.
Riikka Manner (ALDE). – (FI) Fru formand! Jeg vil i min tale hovedsageligt fokusere på samhørighedspolitik. Selv om fejlprocenten i samhørighedspolitikken er faldet betragteligt siden 2008, fra 11 % til ca. 5 %, er det stadig et område, som præsenterer os for en række udfordringer med hensyn til udgifter.
De største udfordringer knytter sig specifikt til offentlige indkøb, og i tillæg associeres de fleste af de problemer, som er forbundet med samhørighedsmidler, også med de komplicerede gennemførelsesbestemmelser og de afgørelser, der opstår af finansforordningen, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til det komplekse netværk af aktører inden for regionaludvikling.
Der er også talt meget om at øge fejlrisikoen. Vi må ikke desto mindre huske på, at dette ikke eliminerer det grundlæggende problem med, at regler og systemer er for komplicerede. I dette tilfælde bør problemerne desuden ikke håndteres fra den forkerte vinkel.
Samtidig behandler Parlamentet også finansforordningen for fremtidige finansielle rammer. Selv om den dechargeproces, der nu foregår, har fokus på 2009, er det vigtigt at tage ved lære for fremtiden og i sidste ende også at forenkle den økonomiske styring.
Ryszard Czarnecki (ECR). - (PL) Fru formand! Det, der betyder noget, er faktisk ikke, at antallet af euroskeptikere vokser som følge af den måde, EU-institutionerne bruger penge på. Problemet er, at europæiske skatteydere og europæiske vælgere fortjener gennemsigtighed og en vis grundlæggende respekt. Den kendsgerning, at midlerne inddrives på en meget ineffektiv måde, eller at de anvendes ineffektivt, gør bestemt ikke noget for at fremme EU's eller vores institutioners autoritet. Det gør heller ikke noget for at fremme autoriteten hos agenturerne, der er eksempler på en vis form for eurobureaukrati, som undgår intern og ekstern overvågning, hvor der ansættes venner, og hvor tanken om konkurrencedygtige udvælgelsesprocedurer er ren fantasi. Museet for europæisk historie er et meget kontroversielt forslag, og flertallet af medlemmerne af vores gruppe vil derfor stemme imod flertallet af disse betænkninger.
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! De europæiske agenturer er til stadighed i et kritisk søgelys. Og dog sætter vi på den anden side vores lid til dem, når der opstår problemer nærmest fra den ene dag til den anden. F.eks. hvis der kræves mere Frontex-mandskab i Middelhavet, eller hvis der opdages dioxin i dyrefoder. Derfor vil jeg bede alle mine kolleger i Parlamentet om at anvende proportionssans og politisk fremsyn på disse dechargeprocedurer.
Vi er nødt til at evaluere agenturernes operationelle effektivitet objektivt, hvis vi skal slippe af med meninger og antagelser og få et klart overblik over, hvad agenturerne faktisk opnår. Jeg har arbejdet på at opnå dette i et stykke tid.
Ingeborg Gräßle (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil også gerne byde det ungarske formandskab og formanden for Den Europæiske Revisionsret et varmt velkommen til Parlamentet. Jeg vil gerne på vegne af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) takke alle ordførerne for deres samarbejde og også alle institutionernes repræsentanter for, at de er mødt op.
Jeg vil gerne på dette tidlige tidspunkt pointere over for Rådet, at parlamentsmedlemmerne vælges for at kontrollere forvaltningen. Så tanken om, at statslige regeringer skal få mulighed for at kontrollere Parlamentet, er et uhørt forsøg på at svække Parlamentet. Følgelig er Deres tilbud i virkeligheden ikke et tilbud. Det er et tilbud om at gøre os små og svage. Hvordan ville de nationale parlamenter reagere på sådan et forslag? Hvis De ikke ville vove at forsøge det på nationalt plan, så vær så venlig ikke at forsøge det på europæisk plan.
Vedrørende dechargen i Parlamentet vil jeg gerne sige, at der skimtes forbedringer i forvaltningen under det nuværende Præsidium og den nuværende generalsekretær. Jeg vil gerne udtrykkeligt anerkende PPE-Gruppens andel i disse forbedringer. Vi kan se, at der træffes foranstaltninger, og at der sker ting på vores foranledning – såsom interventionen i den frivillige pensionsfond – som var absolut nødvendige for at afværge denne fonds umiddelbare insolvens i 2009.
Jeg vil nu gerne hovedsageligt kommentere forslagene om en reform af vedtægten for tjenestemænd. Det drejer sig om punkt 77 og 81 i Chatzimarkakis-betænkningen. Disse forslag har ført til uhørt lobbyvirksomhed fra de berørte parters side, herunder medlemmer her i Parlamentet. Kritikken af vedtægten er imidlertid berettiget. Vedtægten befinder sig stadig i 1950'erne og er aldrig blevet moderniseret. Rejsedage beregnes på grundlag af klokkeslæt fra dampmaskinernes tid, og tillæggene stammer fra en tid, hvor det at arbejde i udlandet var yderst usædvanligt. De er ikke længere berettigede i dag. I dag er vores sidste og faktisk vores eneste mulighed for at få indflydelse forud for reformen af vedtægten.
Mine forslag vedrører også spørgsmålet om, hvorvidt det er normalt for et kommissionsmedlems stab – bemærk, at det ikke omfatter deres årlige feriekrav – at have op til syv ugers betalt fritid, og dette gælder alle, der tjener mere end 10 000 EUR netto pr. måned. Efter min mening bør overtid afgjort være inkluderet i denne løn. Det, vi taler om her, er at skabe nye arbejdspladser. Ved at fjerne nogle af disse fridage kunne vi skabe omkring tusinde arbejdspladser. I stedet for at dagene stryges af kalenderen, kunne disse nye arbejdspladser bruges til Europas nye opgaver, så vi kunne ty til Kommissionen i stedet for konstant at måtte oprette nye myndigheder og agenturer.
Vi bør også forsøge at opnå et ægte overblik over administrationsomkostningerne. De nuværende 6,7 % af budgettet er et alt for lavt overslag. Det kan være rigtigt for direkte forvaltning, men det er bestemt ikke rigtigt, hvis vi inkluderer alle administrationsudgifter – herunder udgifter i medlemsstaterne – til forvaltning af EU-midler. Jeg foreslår, at vi udarbejder en initiativbetænkning om EU's faktiske administrationsomkostninger her i Budgetkontroludvalget.
Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg betragter denne decharge som endnu en i rækken af decharger, der er meddelt i de seneste år, og jeg husker udmærket, hvor alvorlige vores forbehold var for bare tre år siden, særlig hvad angår områder som strukturfondene, Samhørighedsfonden, regionalfondene og aktioner i forhold til tredjeland. Det må indrømmes, at Kommissionen har indfriet visse forpligtelser gennem de sidste to år ved at foretage synlige forbedringer, såsom en reducering af den fejlprocent, der er registreret gennem de sidste tre år. Jeg synes, dette er en god anledning til at sige til kommissær Šemeta, at vi har set og bemærket disse udviklinger, at vi tager dem til efterretning, og at de er et godt tegn.
Jeg har imidlertid stadig en række bekymringer. For det første er proceduren for inddrivelse af fejlanvendte midler for langsom. For det andet er der en vis utilbøjelighed til at fokusere på prioritetsprojekter, eller til at tale om fejlprocenten for disse projekter. Uanset et projekts værdi tror jeg, at der må være en eller anden grund til fejlene i finansieringen og i anvendelsen af midlerne. Jeg er meget bekymret over den voksende uoverensstemmelse mellem forpligtelser og betalinger, hvilket betyder, at der er en voksende slump penge, som medlemsstaterne tilsyneladende er ude af stand til at anvende. Skylden for dette ligger hos medlemsstaterne.
Rådets utilbøjelighed til at samarbejde med Parlamentet, hvad dechargen angår, er yderst alarmerende. Dog ser jeg, at hr. Becsey er hos os, en mand, som har gjort tjeneste i Parlamentet, og som jeg tror, vil kunne overbevise Rådet om, at Parlamentet er det eneste demokratiske og direkte valgte organ, over for hvilket Rådet har en rapporteringspligt. Endelig deler jeg de mange forbehold, som er nævnt vedrørende agenturerne, selv om mine forbehold kun vedrører et lille antal af dem.
Corinne Lepage (ALDE). – (FR) Fru formand! Min tale vil omhandle meddelelsen af decharge for Det Europæiske Lægemiddelagentur, men jeg kunne have holdt mere eller mindre samme tale om Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Jeg må sige, at Budgetkontroludvalget har gjort et absolut fremragende stykke arbejde, og at om der nogensinde skulle være et tidspunkt, hvor Parlamentet skulle tilkendegive sin holdning, så er det under afstemningen om decharge. Der er derfor absolut et budgetmæssigt aspekt ved det, jeg vil sige, og det knytter sig til EMA's arbejde. For det første udtrykt ved dets passivitet i Benfluorex- (Mediator) sagen – det er fuldstændig uacceptabelt.
For det andet udtrykt ved håndteringen af interessekonflikter, og jeg skal kun nævne ét eksempel. Jeg har sammen med vores kollega fru Parvanova og en gruppe ngo'er offentligt fordømt den absolut skandaløse sag med agenturets administrerende direktør. Hele denne sag er håndteret på en yderst skødesløs måde af agenturets bestyrelse, hvilket gør det umuligt at opbygge tillid. Vores agenturers rolle er at give os midlerne til at træffe beslutninger og give vores medborgere mulighed for at have tillid til de retningslinjer, der er udstukket. Det er derfor, jeg er en stærk tilhænger af at udsætte afgørelsen om decharge og kun vil stemme for, hvis vi er fuldt ud tilfredse med hensyn til interessekonflikter.
Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! Eurobarometeret viser, at entusiasmen for EU har været svindende i årevis. Der er nu kun fem medlemsstater, hvori befolkningsflertallet taler om EU i positive vendinger. Hvad borgerne angår, er Europa synonymt med spild af penge. Vi er nødt til at tage disse indvendinger ekstremt alvorligt, og det har min kollega hr. Itälä så sandelig med rette gjort. Han anfører, at det er uansvarligt af Parlamentet at fortsætte praksissen med at mødes på to steder. Jeg er fuldstændig enig med ham i det. Henvendt til hr. Sarkozy vil jeg sige, at vi er nødt til at sætte en stopper for, at Parlamentet rejser frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg.
Vi har også brug for forsvarlig forvaltning, hvad angår vores eget tillæg til generelle udgifter. På grund af mangel på en sådan forsvarlig forvaltning vil medlemmer af Parlamentet snart opdage, at de har skinnet imod sig, og at de virkelig burde have været mere opmærksomme på tillægget til generelle udgifter. Den situation må ændre sig. Hr. Itälä anfører med rette i betragtning 5, at vi skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre en ansvarlig holdning til vores tillæg til generelle udgifter. Jeg håber, at den betragtning bliver stående, for det er godt for troværdigheden og gennemsigtigheden.
Jan Olbrycht (PPE). - (PL) Fru formand! Hver forhandling om decharge finder sted i en bestemt kontekst. På den ene side finder dagens forhandling sted i en kontekst af krise, af de forebyggende foranstaltninger, der træffes, og de økonomiske vanskeligheder, visse medlemsstater oplever, mens den på den anden side afholdes på bagrund af det nye finansielle overslag for perioden efter 2014, som allerede er udarbejdet. Vi må være klar over den kendsgerning, at vores bemærkninger i dag vedrørende gennemførelsen af budgettet har en meget alvorlig indflydelse på forhandlingen om det finansielle overslags fremtid. Forhandlingen om decharge er derfor vigtig, ikke kun hvad angår overvågning, men også hvad angår korrigering af fejl og registrering af områder, hvor vi har fejlet, eller hvor ajourførte foranstaltninger betyder, at vi nu står over for nye krav.
Et karakteristisk træk ved denne forhandling er ikke kun den kendsgerning, at flere og flere mennesker kritiserer budgettet, men også, at resultaterne helt indlysende er bedre, f.eks. med hensyn til samhørighedspolitik, hvor der er gjort klare forbedringer, om end forbedringer, som er gået ubemærket hen hos EU-budgettets kritikere. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på det faktum, at disse positive resultater nu også skal integreres i vores overvejelser om fremtidige foranstaltninger eller, med andre ord, hvilken type foranstaltninger der skal videreføres, og hvilke forordninger der skal indføres, særlig med henblik på inddrivelsen af midler.
Jeg vil også gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på følgende, nemlig at forhandlingen om, hvorvidt budgettet er ordentligt gennemført, skal ledsages af en forhandling om politikkernes effektivitet. Vi henviser med meget jævne mellemrum til dette i parlamentariske dokumenter, men vi fokuserer på procedurer. Der har været meget snak om et resultaternes Europa, men dette er ikke det samme som at følge de rigtige procedurer. Det ene fører til det andet, men vi må også være opmærksomme på virkningerne og resultaterne af vores handlinger.
FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS Næstformand
Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne, for de har gjort et vigtigt stykke arbejde for os.
I mit indlæg vil jeg gerne kommentere et par betænkninger, og for det første dechargen for Regionsudvalget. Regionsudvalget er naturligvis regionernes stemme, men det leverer også mange EU-programmer. Det ville derfor være forkert at foreslå, som nogle har gjort, at det skulle finansiere sig selv.
Vedrørende Kommissionens decharge støtter jeg meddelelsen af decharge. Selv om der er mere, der skal gøres, som angivet i betænkningen, mener jeg, at en reduktion af fejlprocenten for regionalpolitik fra 11 % til 5 % er et virkeligt fremskridt. Strukturfondene er ekstremt vigtige for steder som Wales – hvor jeg kommer fra – hvor de anvendes udmærket. Vi er derfor nødt til at sikre, at strukturfondene ikke miskrediteres eller undermineres.
Vedrørende Rådets decharge vil jeg støtte en udsættelse. Vi bliver ofte belært af visse rådsmedlemmer om behovet for gennemsigtighed, så de bør selv være åbne for at fremlægge information om deres udgifter. Desværre er der nogle, der kvier sig ved at gøre dette.
Endelig vil jeg gerne sige et par ord om Parlamentets decharge. Det er altid kontroversielt at se på sine egne udgifter, og vores budget får unægteligt meget opmærksomhed, hvilket måske er forståeligt i tider med økonomiske og finansielle vanskeligheder. Jeg er derfor tilfreds med mange af de forslag, som er stillet i betænkningen, herunder om spørgsmål vedrørende bygningspolitik og priser – som skal granskes og gøres mere gennemsigtige – samt tilskud og det vigtige spørgsmål om behovet for en opsparingsstrategi for Parlamentets budget.
Man kunne argumentere for, at mange af disse punkter vedrører kommende budgetter snarere end 2009-budgettet, men jeg mener, at vi, når vi behandler et hvilket som helst budget og en hvilken som helst decharge, også bør se på fremtiden for at sikre, at vi tager ved lære af fortiden.
Richard Ashworth (ECR). – (EN) Hr. formand! For 16. år i træk har Revisionsretten kun afgivet en revisionserklæring med forbehold, hvilket betyder, at den offentlige tillid til integriteten i forvaltningen af vores økonomiske anliggender for 16. år i træk er blevet undermineret. Jeg anerkender, at Kommissionen har gjort bestræbelser på at foretage forbedringer, men når jeg stemmer om at meddele decharge, kan jeg kun stemme om resultater, ikke hensigt.
Revisorerne rapporterer, at alt for mange poster er behæftet med væsentlige fejl, og eftersom 80 % af vores udgifter er underlagt delt forvaltning med medlemsstaterne, er det helt klart, at medlemsstaterne må acceptere større ansvar. Det er også klart, at Kommissionen må fremskynde opnåelsen af dette resultat. Så indtil jeg ser beviser på en markant forbedring, vil jeg fortsætte med at stemme imod decharge for budgettet.
Véronique Mathieu (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske alle ordførerne med deres kolossale indsats for denne decharge, og jeg glæder mig også over, at Rådet overværer nærværende forhandling.
Parlamentets sæde i Strasbourg er et spørgsmål om europæisk identitet, ikke kun et spørgsmål om at spare penge. Jeg drøfter dette i dag, i Parlamentet, under forhandlingen om decharge for 2009, fordi symbolet på fransk-tysk forsoning af nogle medlemmer i Budgetkontroludvalget behandles som en velsignelse, som en nem måde at spare på.
Spørgsmålet om Parlamentets udgifter interesserer også mig. Mens vi er ved dette emne, foreslår jeg, at vi afholder gruppeugerne i Strasbourg snarere end i Bruxelles. På denne måde ville vi sikre, at vores parlamentariske sæde i Strasbourg er omkostningseffektivt. Eftersom vi vil spare, foreslår jeg andre ting, såsom at afskaffe fredagsgodtgørelsen for vores kolleger og også godtgørelsen for journalister. Europa er trækplaster nok til, at journalister ikke behøver at få en godtgørelse.
Vi bør ikke bruge budgettet som en undskyldning for at annektere et vigtigt spørgsmål, som går ud over budgetkontrollens anvendelsesområde, og selv om jeg hilser det store stykke arbejde, som vores ordfører hr. Itälä har gjort, siger jeg dette med henblik på denne decharge.
Til slut vil jeg også gerne, eftersom vi taler om besparelser, rense ud i og omorganisere systemet for godtgørelse af udgifter til sponsorerede besøgsgrupper. Jeg synes ikke, det er særlig moralsk at godtgøre gruppelederen kontant på besøgsdagen uden at gøre nogen bestræbelser på at kontrollere, hvor meget gruppen har brugt. Det giver et meget dårligt indtryk af vores institution. Jeg vil informere Dem om, at det afsatte beløb af og til overstiger det beløb, der faktisk er anvendt. Det ville være fornuftigt, at grupperne sender et overslag forud for besøget, så Parlamentet kan sende dem et forskud på deres udgifter, som skal indsættes på en bankkonto, og så restancen kan blive udbetalt mod fremlæggelse af de kvitteringer, der udspecificerer de faktisk påløbne udgifter, op til et vist beløb, naturligvis.
José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Becsey, mine damer og herrer! For det første vil jeg gerne lykønske alle ordførerne med deres fremragende resultat. Jeg vil, at dette indlæg især skal fokusere på udgiftsområde 5, vedrørende de forskellige institutioners administrations- og driftsudgifter, og minde om, at omfanget af administrations- og driftsudgifter udgør mindre end 6 % af EU's årlige budget.
Trods dette tal mener jeg, det er afgørende, at principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet finder anvendelse. Det er frem for alt i gennemførelsen af budgettet, at besparelser skal fremmes og tilskyndes. Samtidig kan vi under ingen omstændigheder tilskynde til og fremme fuld anvendelse af alle midlerne til hvert udgiftsområde.
Det er vigtigt, at der slås til lyd for tilbageholdenhed og sparsommelighed, og samtidig at Parlamentet har de minimumsressourcer, det behøver for at excellere i lovgivningen. Med hensyn til tolkning og oversættelse mener jeg, det er essentielt og altafgørende, at medlemmerne er i stand til at udtrykke sig og arbejde på deres modersmål. Egentlig er det os, der giver mening til mottoet "forenet i mangfoldighed".
Jeg mener, at vi i stedet for rent inkrementelle budgetter bør have nulbaseret budgettering i begyndelsen af hver parlamentssession, og at institutionernes budgetter endvidere bør være flerårige budgetter. Kontrol må ikke betyde bureaukrati, eftersom dette altid er en unødvendig omkostning. Princippet om tillid i institutionerne bør være fremherskende.
Endelig må decharge ikke være et tidspunkt for at drøfte detailpolitik, der kræver bred konsensus, særlig revision af traktaterne. Jeg anser f.eks. drøftelsen af arbejdspladsrelaterede spørgsmål i dechargebetænkninger for upassende.
Thomas Ulmer (PPE). – (DE) Hr. formand, medlemmer af Rådet og Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg vil gerne komme med en bemærkning om de agenturer, jeg beskæftigede mig med som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Lad mig imidlertid først sige én ting om den stadige debat om Strasbourg versus Bruxelles. Jeg er en afgjort fortaler for Strasbourg, og jeg mener, at hvis der er nogen tvivl, så bør vi flytte hele parlamentet til Strasbourg, ikke Bruxelles. Strasbourg er et symbol på europæisk enhed, som vi ikke må give afkald på.
I Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed så vi på seks agenturer, som har opnået enestående resultater, hvad angår intensiteten i og kvaliteten af deres arbejde. Fejlprocenten er faldet markant. Jeg vil derfor gerne benytte denne anledning til at hylde de ansatte ved disse agenturer.
Der blev skabt i alt 104 nye arbejdspladser ved Det Europæiske Kemikalieagentur, som hovedsageligt fører tilsyn med vores Reach-projekter. Hvad angår Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, eller EFSA, bør det bemærkes, at vi er nødt til at opnå en mere præcis overvågning og større gennemsigtighed. Hvad angår Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, eller ECDC, konkluderede vi, at midlerne ikke var udnyttet fuldt ud. Ikke alle dets opgaver er udført endnu. Det Europæiske Miljøagentur er en pålidelig kilde til information og tal, som er meget vigtige for vores arbejde, for den måde, vi former fremtiden på. Jeg vil imidlertid gerne have, at vi fastlægger mere nøjagtigt, hvilke samlede omkostningsbesparelser EU vil opnå som følge af miljøforbedringer, og fremlægger disse tal. Det Europæiske Lægemiddelagentur har tydeligvis stadig problemer med at få tingene op at køre på trods af, at det har eksisteret i nogle år nu. Vi fandt nogle regnskabsfejl og utilstrækkelig koordinering mellem de finansielle tjenesteydelser og de videnskabelige tjenesteydelser.
Samlet set anser jeg imidlertid agenturernes arbejde for meget positivt.
Jens Geier (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Ulmer for hans påfaldende faktuelle bidrag. Det udgør en behagelig kontrast til mange af de ting, jeg har hørt sagt om agenturerne denne morgen. Det er yderst deprimerende, at mange af parlamentsmedlemmerne fra de euroskeptiske dele af Parlamentet aldrig kan tænke på andet end agenturerne, når der er tale om budgetnedskæringer.
Må jeg minde Dem om, at da disse agenturer blev fordelt, virkede det, som om EU-medlemsstaternes statsministre og regeringer ikke kunne få nok af disse agenturer på deres jord. Nu opfører folk sig imidlertid, som om de er EU's svøbe.
Jeg er meget tilfreds med meddelelsen om, at Revisionsretten skal foretage en undersøgelse af agenturernes administrationsomkostninger. Jeg mener, det vil give os et grundlag for omsider at få en mere objektiv forhandling.
Jeg er henrykt – som jeg sagde tidligere i mit første indlæg – over, at repræsentanterne for det ungarske formandskab er hos os her til morgen. Det er ikke noget, vi kan tage for givet, når det er en forhandling, der omfatter decharge for Rådet. Jeg vil derfor gerne henvende mig direkte til Dem, hr. Becsey. Det glæder mig, at Rådet – som jeg forstod af hr. Deutschs kommentarer – er rede til at anerkende, at budgetproceduren og dechargeproceduren skal håndteres forskelligt.
Parlamentet repræsenterer folket, og det kræver kontrol med anvendelsen af skatteydernes penge. Vi vil derfor ikke undlade at kræve, at Rådet stilles til ansvar for de penge, Rådet har modtaget fra Fællesskabets budget til at finansiere sit arbejde. Der er naturligvis rigeligt, vi kunne forhandle om, såsom hvilken form dechargeproceduren bør antage i fremtiden. Jeg vil imidlertid gerne spørge Dem, hvorvidt De seriøst forventer, at Parlamentet vil forhandle om noget, som er vores ret i henhold til traktaten. Det kan trods alt kun resultere i, at denne ret bliver begrænset. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg, som medlem af Parlamentet, ville gøre det.
Desværre har vi ikke mange muligheder for at drøfte tingene sammen, og jeg ville blive henrykt, hvis De ville benytte denne anledning til for en gangs skyld at afklare for os, hvem det er i Rådet, der faktisk kæmper imod den nødvendige gennemsigtighed.
Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Jeg var interesseret i at høre om kommunikationsproblemerne med Rådet vedrørende opfyldelse af dets kapitel i det almindelige budget.
Så vidt jeg forstår, er kontrol med forvaltningen en af parlamentsmedlemmernes grundlæggende opgaver. Rådet, Kommissionen og også de andre EU-institutioner forvalter EU-borgernes økonomiske midler i henhold til aftalte bestemmelser. Det er derfor naturligt, at de folkevalgte repræsentanter på vegne af skatteyderne udfører tilsyn med, hvorvidt institutionerne forvalter borgernes penge omhyggeligt og i overensstemmelse med de aftalte bestemmelser. Det fungerer på samme måde i alle demokratiske stater. Jeg kan derfor ikke forstå holdningen i Rådet, der nægter at samarbejde i det nødvendige omfang for at evaluere sit budget.
Vi spørger ikke, om hr. Sarkozy eller fru Merkel besøger en bedre eller dårligere restaurant eller køber en bedre eller dårligere dokumentmappe, eller køber tøj fra dette eller hint firma, men vi spørger, hvordan de forvalter skatteydernes offentlige midler, og vi er i vores fulde ret til dette, og de er fuldt ud forpligtede til at fremlægge denne information.
Zsolt László Becsey, formand for Rådet. − (HU) Hr. formand! Eftersom jeg kun har to minutter til at svare, vil jeg gerne nøjes med at tale om nogle få ting. Den ene er, at jeg gerne vil gentage, at vi er rede til at indgå en langsigtet aftale i forhandlingen mellem Rådet og Parlamentet. Kun dette kan løse problemet, nemlig problemet med legitimitet, som fru Gräßle også nævnte. Lad mig fortælle Dem, at jeg ved, at Parlamentet er et direkte valgt organ – jeg har trods alt også været medlem. Men der er også legitime ledere, ministre, i Rådet. Begge organer er desuden ligeværdige deltagere i dechargeproceduren. Det ene på henstillingsniveau, og det andet i tilfælde af decharge. I den forelagte henstilling adskilte vi budgetproceduren og dechargeproceduren.
Jeg vil gerne anmode om, at der udpeges en delegation, der skal forhandle på vegne af Parlamentet, og vi bør nå til en aftale ved hjælp af en politisk repræsentativ delegation for Parlamentet. Det hjælper ikke at fortsætte med disse problemer. Og det fremgår også tydeligt af det udkast til fælles hensigtserklæring, vi har fremlagt, at vi også er nødt til at afklare, hvilken dataindberetning der henhører under Rådets ansvarsområde, og hvilken der ikke gør. Jeg tror, dette vil fremme fremlæggelsen mellem de forskellige forvaltninger. Så kan vi faktisk blive anmodet om at fremlægge oplysninger, som henhører under Rådets ansvarsområde.
Hvad angår nationale erklæringer, som også er nævnt flere gange, foreslår jeg, at vi bør løse dette i forhandlingen om finansforordningen. Jeg ved, at der er forslag om dette. Kompleksiteten af spørgsmålet i visse medlemsstater må naturligvis overvejes, men jeg gentager, at dette vil blive et meget betydningsfuldt forhandlingspunkt i en anden proces.
Jeg takker for anledningen til at tale, og jeg vil gerne endnu en gang kraftigt opfordre alle til ikke at gøre forholdet mellem de to dechargeorganer eller institutioner til en brydekamp. Lad os sætte os ned og forhandle og nå til en aftale i stedet for at degradere dette problem til en mailforhandling mellem sekretariater og bureaukratier.
Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Denne forhandling bekræfter den brede fælles forståelse mellem Parlamentet og Kommissionen om vejen videre og om behovet for at forbedre vores politikker og programmer og skaffe merværdi til EU-borgerne. Jeg synes, vi bevæger os i den rigtige retning, og de spørgsmål, De har rejst vedrørende indførelsen af forvaltningserklæringer, mere automatik i anvendelsen af sanktioner og arbejde med inddrivelser, er virkelig vigtige emner, som Kommissionen arbejder med.
Jeg vil især gerne takke fru Gräßle for hendes arbejde med finansforordningen. Jeg mener, det er meget vigtigt, at forslaget fra Kommissionen om indførelse af forvaltningserklæringer godkendes endeligt, for dette spørgsmål handler i virkeligheden om at øge ansvarliggørelsen af vores medlemsstater, som er ansvarlige for forvaltningen af 80 % af Deres budget. Med strømlinet og langt mere automatisk anvendelse af proceduren med afbrydelse af udbetalinger tror jeg, at vi i dechargen for 2010 vil se, at antallet af tilfælde af afbrydelse af udbetalinger er voksende, og at tjenestegrenene ikke længere er bange for at anvende dette instrument i deres arbejde.
Vi samarbejder også med medlemsstaterne om inddrivelser, og vi fremlagde en masse information for ordføreren om inddrivelsessituationen. Jeg mener, at vi ved at samarbejde kan finde måder at forbedre denne situation på. Sanktioner er naturligvis en god ting, men vi må også finde incitamenter, og dette er et vigtigt spørgsmål i forhold til at lette vores medlemsstaters virksomhed.
Vi er alle enige om, at vi er kommet videre i forenklingen af vores bestemmelser, og vi har fremlagt vores synspunkter i dette spørgsmål. Disse forslag vil blive vurderet, når vi udarbejder nye programmer til den næste flerårige finansielle ramme. Jeg er helt enig i, at vores lovgivning om offentlige indkøb er meget kompleks, og at der opstår mange fejl inden for offentlige indkøb. Det er derfor, Kommissionen har indledt en offentlig høring om forenkling og forbedring af reglerne for offentlige indkøb, og jeg håber, at dette vil føre til et meget enklere og mere effektivt system.
Med hensyn til vedtægten for tjenestemænd er det på tide at se på den igen, og min kollega Maroš Šefčovič arbejder på en revision af vedtægten for tjenestemænd. Dette er naturligvis et komplekst emne, og vi er nødt til at tage hensyn til alle disse sensitive spørgsmål knyttet til forenkling, men faktum er, at visse bestemmelser i vedtægten er virkelig forældede og skal genovervejes og revideres.
Kommissionen vil naturligvis svare formelt på Deres anbefalinger i opfølgningsberetningen, som skal fremlægges efter sommeren, men som De kan se, arbejder vi allerede hårdt for at styrke forvaltningen af EU-budgettet og forbedre vores programmers effektivitet. Jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde.
Jorgo Chatzimarkakis, ordfører. – (DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne endnu en gang på Parlamentets vegne takke kommissæren for det fremragende samarbejde. De har nu endnu en gang rejst visse punkter. Vi bør tage disse som et udgangspunkt for vores fortsatte arbejde. Jeg vil imidlertid også bede Dem viderebringe vores tak til Deres kolleger, for vi havde en meget intens udveksling med mange enkeltpersoner – jeg vil især gerne nævne hr. Cioloş og hr. Hahn – og begge var meget samarbejdsvillige. Vil De være så venlig at viderebringe denne besked til dem endnu en gang?
Jeg vil gerne takke rådsformanden, hr. Becsey, for hans tydelige budskab. Han talte i meget klare vendinger. Vi bryder os måske ikke om det, han siger, men han var i hvert fald klar i sin tale, og det er vi taknemlige for. Jeg finder det kun rigtigt, at De er her. Jeg synes ikke, der er nogen særlig grund til at nævne det. Ikke desto mindre er det godt, at De er her.
Jeg har gemt min sidste tak til formanden for Revisionsretten, hr. Caldeira, som Parlamentet altid nyder et absolut åbent og positivt samarbejde med. Det sætter vi stor pris på. Vores arbejde ville ikke være muligt uden Deres forarbejde. Vores decharge er hovedsageligt baseret på Deres bidrag. Vi vil gerne se Dem spille en større rolle i den fremtidige evaluering af forvaltningsrevisionen, hr. Caldeira. EU's fremtid afhænger ikke kun af, at midlerne anvendes lovligt og korrekt, men også og frem for alt af, at de anvendes nyttigt, altså med andre ord effektivt og produktivt. Det vil blive en del af forvaltningsrevisionen i henhold til Lissabontraktatens artikel 318. Som Parlament vil vi gerne have en årlig forhandling om forvaltningsrevisionen af Kommissionen, og vi ønsker, at De som repræsentant for Revisionsretten bliver inviteret hertil for at forhandle sammen med os.