Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 6. juni 2011 - Strasbourg

18. EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (forhandling)

  Formanden. – (EN) Næste punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Audy for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om den foreløbige evaluering af EU’s syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (A7-0160/2011).

  Jean-Pierre Audy, ordfører. – (FR) Fru formand, fru Geoghegan-Quinn, mine damer og herrer! Vi er samlet her for at evaluere syvende rammeprogram for forskning (2007-2013), der har et budget på 51 mia. EUR. Det er det største program i verden, og dette beløb bør sammenlignes med de 17 mia. EUR til programmet 2000-2006, der dækkede fem år, mens dette dækker syv år.

Forhandlingerne om syvende rammeprogram fandt sted i 2006 og dækkede perioden 2007-2013, for nu at gentage det. Efter disse forhandlinger har vi nu tre nye elementer, som kræver, at vi vender opmærksomheden mod evalueringen af programmet.

For det første er EU ved at komme over den fejlslagne Lissabonstrategi, der blev fastlagt af Det Europæiske råd i 2000 med henblik på at gøre EU til verdens videnøkonomi i 2010. Nu har vi Europa 2020-strategien. Det andet nye element er den fejlslagne forfatningstraktat. I dag er Lissabontraktaten gældende og bringer nye beføjelser med sig. Det tredje nye element er, at finanskrisen nåede os fra USA i 2008.

I lyset af disse tre nye elementer må vi overveje perioden 2011-2013. Vi lever i yderst skrøbelige efterkriseår, og i denne tid med sparsomme offentlige ressourcer er de beløb, der står på spil, betydelige. Der er programsat 26 mia. EUR for de første tre år. Vi har 28,5 mia. EUR tilbage til programmet i 2011, 2012 og 2013. Vi må derfor tænke nøje over, hvilke budskaber vi ønsker at sende til Kommissionen, så den kan tilpasse sin forskningspolitik til de store udfordringer, vi står over for i dag.

Andre talere vil kommentere, det jeg har sagt, men jeg vil gerne understrege to punkter, hvor det første er forenkling og det andet er reaktionen på de store udfordringer, vi står over for.

Med hensyn til forenkling vil min kollega fru Carvalho drøfte sin fremragende betænkning i detaljer, og fru kommissær vi glæder os over Kommissionens afgørelse af 24. januar 2011 om oprettelsen af det fælles registreringssystem, men vi må gå endnu videre. Vi må forenkle fremtiden og lægge fortiden bag os. Som tidligere medlem af Revisionsretten har kommissæren et godt kendskab til alle disse spørgsmål. Den treårige reform af finansforordningen vil gøre det mulig for os at fastlægge et retsgrundlag for denne forenkling, men jeg tror ikke, at vejen frem er en roden rundt med en acceptabel fejlrisiko. Vi må forenkle vores forordninger, og det er gennem forenkling, at vi vil nedbringe antallet af fejl.

Hvis der er uenighed mellem Kommissionens revisorer og de organer, der revideres, vil jeg foreslå, at muligheden for at gennemføre uafhængige modrevisioner tillades, og at en mægler får lov til at gribe ind, så vi ikke behøver bede Domstolen om at bilægge tvister, der måtte opstå mellem de reviderede organer og Kommissionen. Vi må virkelig løse dette spørgsmål.

Dernæst har vi de store udfordringer. Vi må inddrage erhvervslivet mere i Europa 2020-industripolitikken, særlig med det europæiske patent, og vi må øge SMV'ernes (de små og mellemstore virksomheder) og kvindernes deltagelse. Infrastrukturen bør medfinansieres over rammeprogrammet, Den Europæiske Centralbank, strukturfondene og de nationale politikker. Vi må fremme ekspertise og sikre en harmonisk fordeling af forskningsinfrastrukturen i hele EU. Vi ved ikke i dag, hvilke lande der vil få Nobelprisen om fem år. Vi må også leve op til vores internationale forpligtelser som f.eks. ITER.

Endelig foreslår vi i denne betænkning, at forskningsbevillingerne i fremtiden fordobles for at skabe det europæiske forskningsrum med hjælp fra Det Europæiske Forskningsråd. Dette er nøglen til den vækst, vi har brug for med henblik på at finansiere vores sociale ambitioner og leve op til vores forpligtelser på miljøområdet.

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige tak for at have fået denne mulighed for at henvende mig til hele Parlamentet forud for den endelige afstemning om den foreløbige evaluering af EU’s syvende rammeprogram i plenarforsamlingen i morgen. Gennemførelsen af syvende rammeprogram og dermed fremskridtene i retning af den foreslåede fælles strategiske ramme for forskning og innovation er kendetegnet ved en lang række individuelle, men ikke desto mindre væsentlige skridt. Jeg mener, at denne forhandling er et af disse væsentlige skridt.

Forud for forhandlingerne i dag er der gået måneder med omhyggeligt arbejde udført af hr. Audy, skyggeordførerne og andre medlemmer af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt medlemmerne af Budgetudvalget. Evaluering er uden betydning, hvis resultaterne ikke fremlægges, drøftes, bestrides og rent faktisk enten accepteres eller nogle gange afvises af de samme aktører, som den skal tjene, og Parlamentet spiller naturligvis en vigtig rolle i denne proces ikke blot ved at repræsentere et bredt udsnit af erfaringer fra det politiske og offentlige liv, men lige så vigtigt som følge af de mange områder, hvor medlemmerne har en detaljeret viden.

Lad mig fremsætte nogle få indledende bemærkninger om selve betænkningen. For det første er dette en rig og detaljeret betænkning, der på en konstruktiv måde behandler de nøglespørgsmål, som den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram har rejst. Det er meget opmuntrende at se, at betænkningen om den foreløbige evaluering gav anledning til meget vægtige svar fra institutionerne, og at disse svar, selv om de nogle gange lægger vægt på forskellige spørgsmål, grundlæggende er enige i de vigtigste resultater og henstillinger fremsat af de uafhængige evalueringseksperter.

Kommissionen er glad for, at Parlamentet anerkender dette evalueringsarbejde. Kommissionen bemærker, at de vigtigste punkter, der rejses i denne betænkning, falder sammen med de nøglespørgsmål, der behandles i Kommissionens svar på evalueringsrapporten. Selv om vi måske ikke er helt enige i alle detaljer, er det vigtigt at bemærke, at der findes en fælles central forståelse af de store emner, navnlig behovet for en omfattende strategi for at sætte skub i forskning og innovation inden for rammerne af Europa 2020-strategien, behovet for at gøre programmerne mere tilgængelige for en lang række mulige bidragydere i hele Europa og behovet for en yderligere forenkling af procedurerne for at give deltagerne mulighed for at fokusere på kreativitet frem for bureaukrati.

Kommissionen understreger, at den agter at træffe konkrete foranstaltninger i de resterende år af RP7 til gennemførelse af det maksimale antal af de koncise forslag, som evalueringseksperterne har fremsat. Eksempelvis har hr. Audy mindet os om, at vi allerede har gennemført tre konkrete forenklingsforanstaltninger for RP7, nemlig mere omfattende brug af gennemsnitlige personaleomkostninger, lettere procedurer for ejere af SMV'er og et clearingudvalg for at sikre en fælles fortolkning af reglerne.

Samtidig er de henstillinger og synspunkter, der kommer til udtryk i denne foreløbige evaluering, naturligvis af største betydning for forberedelsen af fremtidige aktiviteter på forsknings- og innovationsområdet. Dette vil omfatte det nødvendige kvantespring i forenkling, som vil blive gjort muligt af en fælles strategisk ramme, nye regler for deltagelse og – med Parlamentets hjælp – en revideret, brugervenlig finansforordning.

Kommissionen ser frem til at fortsætte forhandlingerne via de kommende drøftelser. På denne baggrund vil de bemærkninger, der fremsættes i dag, og de spørgsmål, der stilles, hjælpe os til at forbedre vores forståelse yderligere.

  Carl Haglund, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke vores fantastiske kommissær for hendes stærke engagement i forskning, og jeg vil også gerne takke ordføreren. Jeg har det privilegium at fungere som ordfører for Budgetudvalget i spørgsmål om forskning, og jeg har nogle få korte bemærkninger fra vores udvalg.

Jeg vil gerne starte med et kritikpunkt, og det er, at det ville være dejligt, hvis evalueringer af denne art kom i god tid. Det ville gøre vores arbejde lettere, men i alle andre henseender er det en god evaluering. Budgetudvalget mener, at det er vigtigt i fremtiden at styrke forbindelsen mellem forskning og erhvervsliv mere, så vi rent faktisk udnytter nye innovationers og idéers potentiale i praksis.

Vi vil også gerne understrege det faktum, at vi har brug for mod til at løbe risici. Uden risici vil vi ikke nå de gode resultater, som vi ønsker. Noget andet, som kommissæren selv nævnte, var spørgsmålet om forenkling af processerne og reducering af bureaukratiet. Det er meget vigtigt. Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne minde om, at vi skal kunne gennemføre Europa 2020-strategien i syvende rammeprogram for forskning. Vi kan ikke vente indtil det kommende rammeprogram.

  Maria Da Graça Carvalho, for PPE-Gruppen. – (PT) Fru formand! Lad mig starte med at lykønske ordføreren med en fremragende betænkning og også med den måde, hvorpå han har udført arbejdet. Det aktuelle rammeprogram er vigtigt for konkurrenceevnen og evnen til integration på arbejdsmarkedet i Europa. Der er 50 % tilbage af dets budget. Den foreløbige evaluering af det aktuelle rammeprogram er som sådan afgørende, så det i løbet af anden halvdel kan bidrage effektivt til genopretningen af den europæiske økonomi.

Med hensyn til de vigtigste henstillinger i evalueringen vil jeg gerne understrege betydningen af at forenkle adgangen til midler og tilpasse de tematiske prioriteter og reglernes egnethed i forhold til de nye udfordringer. Forenkling af adgangen til forskningsmidlerne vil kunne gøre regler og processer enklere, klarere og mere gennemsigtige. Alle henstillinger i betænkningen, der vedrører forenkling, men ikke kræver en revision af finansforordningen bør stadig medtages i syvende rammeprogram. Jeg vil gerne lykønske Kommissionen med de foranstaltninger, der allerede er blevet gennemført.

For det andet vil jeg gerne understrege behovet for at lægge større vægt på tematiske områder, der er afgørende for Europas fremtid som f.eks. energisikkerhed, miljø og sundhedsvæsen.

For det tredje vil tilpasningen af reglerne for deltagelse i nye udfordringer f.eks. muliggøre små og mellemstore virksomheders (SMV'er) og unge forskeres større deltagelse i forskningsprojekter.

Endelige glæder jeg mig over retningslinjerne for det kommende rammeprogram. Jeg vil navnlig gerne fremhæve henstillingen om en væsentlig forøgelse af budgettet til videnskab og innovation i EU's kommende finansielle ramme. Kun på denne måde vil Europa blive mere konkurrencedygtigt og fremgangsrigt.

  Britta Thomsen, for S&D-Gruppen. – (DA) Fru formand! Fru kommissær! Kære kolleger! Først og fremmest vil jeg gerne takke hr. Audy for det fantastisk gode samarbejde om evalueringen af rammeprogrammet for forskning. EU står over for en gigantisk udfordring. Den kommer fra lande som f.eks. Kina, Indien og Brasilien. Disse lande oplever stor økonomisk udvikling. Vi er derfor nødt til at blive endnu bedre til at skabe vækst og arbejdspladser gennem forskning og innovation – ellers bliver EU koblet af videnkapløbet.

Det 7. rammeprogram har været succesfuldt, men der er plads til forbedringer. Jeg har tre prioriteter, når vi skal forhandle det 8. rammeprogram på plads. Vi skal forenkle ansøgnings- og afrapporteringsprocedurerne. Vi er simpelthen nødt til at tage et opgør med bureaukratiet. For den andet skal vi turde satse på frihed og fleksibilitet. Forskerne skal selv have frihed til at udpege de vigtigste forskningsområder, og ikke mindst skal programmet være så fleksibelt, at vi kan løse morgendagens udfordringer. Det skaber bedre resultater. Desuden skal vi blive bedre til at kunne arbejde og tænke tværdisciplinært.

  Frédérique Ries, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Syvende rammeprogram for forskning er det største forskningsprogram i verden. Det har et budget på 54,6 mia. EUR for den aktuelle periode 2007-2013 og har finansieret over 9 000 projekter til dato. Spørgsmålet er, om dets resultater er værdige til denne store investering.

At dømme ud fra de foregående taler tror jeg, at det at stille spørgsmålet også er en delvis besvarelse af det. Europa kæmper for at klare det så godt som muligt, og vi kender hovedårsagerne hertil, for de er blevet påpeget. Der er generelt sagt en nord-syd kløft i Europa, når det gælder forskning og udvikling. Europa halter også bagefter med hensyn til virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling. Og forskere og SMV'er har problemer med at få adgang til de forskellige programmer som vores ordfører nævnte.

Der er plads til optimisme og heldigvis, for Rådet, Parlamentet og Kommissionen er helt enige om dette spørgsmål og er bekendt med dette behov for at ændre fokus for den europæiske forskning og innovation til de store sociale og økonomiske udfordringer, der findes. Jeg tænker naturligvis på klimaændringer – et spørgsmål, der allerede drøftes – men jeg tænker også på energisikkerhed, perioden efter Fukushima, som skal forvaltes, og fødevaresikkerhed, der trues af E. coli-bakterien.

Det er også vigtigt at undgå at gøre for meget på en gang – i denne henseende deler jeg naturligvis hr. Audys ønske om at fastsætte klart definerede prioriteter for et forskningens Europa. Det er den idé, der kommer til udtryk i betænkningens punkt 9. Europa må give sig selv mulighederne for at nå specifikke store mål. Ordføreren nævnte også de 28 mia. EUR, der stadig skal fordeles over de resterende tre år.

Da vi taler om specifikke prioriteter og områder, vil jeg slutte med specifikt at nævne et sådant område – nanoteknologi – hvor jeg mener, der er behov for større investeringer på grund af de mange sektorer, hvor den potentielt kan anvendes som f.eks. medicin, landbrugsfødevareproduktion, elektronik, nye materialer og nye energiformer. Ja, det er op til vores eksperter at indlede denne revolution, men EU – og jeg er ved at slutte – må føre an og erobre dette område med det uendeligt små størrelser.

  Vicky Ford, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Forskning og innovation er nøglen til vækst og til at leve op til vores største udfordringer. Jeg har set meget fremragende forskning finansieret med europæiske midler både i samarbejdsprojekter med industrien og på tværs af grænserne og i individuel støtte til eksperter.

Europas rammeprogram har imidlertid ry for at være det mest bureaukratiske i verden. Jeg tror, kommissæren kan gøre mere for at gennemføre forenklinger. Pengene er små, og midlerne må hurtigt ud til videnskabsfolkene i laboratorierne og ikke blot til dem, der udfylder formularer og kontrollerer kontiene.

Ikke alle bud kan finansieres, og i forskningsverdenen er merværdi naturligvis svær at måle, men jeg mener ikke, at et fælles europæisk system for evaluering af resultaterne er den eneste vej frem. Vi har behov for videnskabsfolk, der konkurrerer med de bedste i verden, og de bør evalueres på verdensscenen. Vi må heller ikke sætte spørgsmålstegn ved princippet om ekspertise. Det Europæiske Forskningsråd har f.eks. gjort meget for at støtte individuelle videnskabsfolk. Hvis deres mandat er ændret for at støtte teambaserede projekter, må dette ikke ske på bekostning af støtte til fremtrædende enkeltpersoner.

Jeg ser gerne, at der ydes flere penge til forskning, men der findes ikke nogen bundløs bankkonto. Jeg og min gruppe kan ikke støtte en fordobling af EU-budgettet på et område uden en forpligtelse til at vise, hvor pengene kan komme fra. Vi ønsker i stedet, at offentlige midler skal arbejde mere intelligent både sammen med private investeringer og via bedre offentlige indkøb.

  Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! Først vil jeg gerne starte med at takke hr. Audy for det arbejde, han har udført, og for den fremragende måde, hvorpå han har samarbejdet med os alle i alle grupperne, og for den åbenhed, han har udvist i hele processen.

Jeg mener, at evalueringen af syvende rammeprogram er absolut afgørende. Jeg kan ikke kraftigt nok understrege spørgsmål som gennemsigtighed, forenkling og omfordeling, der er vigtige og er klart skitseret i betænkningen og i de holdninger, Parlamentet har vedtaget.

Jeg mener, at forskning og innovation er grundlæggende bidrag til en mere retfærdig, mere redistributiv og mere bæredygtig udviklingsmodel, så vi kan ikke lade nogle faktorer falde bort. Da mange allerede er blevet nævnt her, vil jeg nævne faktorer, som ofte glemmes.

For det første har evalueringen vist, at fordelingen af forskningsmidlerne fortsat er for koncentreret, og vi har ikke råd til at se bort herfra. Nogle lande, forskningsenheder og -centre og store industrier kan langt lettere få adgang til forskningsmidler end andre. Vi er ikke enige i denne model. Vi må opnå en stigning i de nye medlemsstaters og de sydlige medlemsstaters deltagelse, der tilfældigvis også har det største behov for adgang til finansiering.

For det andet mener jeg, at de faktiske deltageres og civilsamfundets organisationers deltagelse også bør øges. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør stadig en stor udfordring.

For det tredje en bemærkning om det vanskelige forskningsarbejde. Forskning af høj eller fremragende kvalitet vil ikke være mulig, hvis vi fortsat tillader forskere i visse dele af Europa at arbejde under forhold, der ikke er navnet værdige. Når det er sagt, vil jeg gerne sige tak for det arbejde, der er blevet udført. Jeg mener, at dette er et vigtigt skridt for Parlamentet.

  Niki Tzavela, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Audy for hans fremragende betænkning. RP7 er et af de største forskningsprogrammer i verden, og det er godt for os at foretage denne foreløbige evaluering.

For det første er jeg meget glad for at se, at der er enstemmighed om en opfordring til forenkling af vores regler om finansieringsmetoder. For det andet er det vigtigt, at vi fokuserer på SMV'ernes utilstrækkelige deltagelse i programmet, og at vi kræver foranstaltninger til at forbedre dette, særlig da den fremtidige vækst og jobskabelse i EU afhænger af dem. For det tredje støtter jeg på det kraftigste Marie Curie-aktionerne. Jeg vil også gerne tilføje, at det ville være afgørende på mellemlang sigt at udvikle en mekanisme til evaluering og vurdering af fremskridt og den målelige virkning af innovationspolitikker og -programmer i EU.

Afslutningsvis må jeg sige, at RP7's finansieringsniveau bør opretholdes, da vi er klar over, at investering i F&U er nøglen til realisering af målene i Europa 2020-strategien.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke hr. Audy og alle mine kolleger, der har arbejdet med dette spørgsmål. En evaluering af denne art er naturligvis en vigtig forudsætning for de konklusioner, vi må drage. Vi kan sikkert alle være enige om, at spørgsmålet om investering i forskning er centralt for Europas fremtid. Om vi så har modet til at drage de rigtige konklusioner heraf, må vi så se, når vi går ind i næste runde. Har vi modet til at sikre, at vi gør det, og vil vi kunne stille tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed? Alle siger, at vi vil, men det vil blive svært. Hvordan vil vi klare at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt? Jeg er taknemmelig for, at vi i denne forhandling har lagt stor vægt på spørgsmålet om forenkling, herunder i forbindelse med fru Carvalhos betænkning. Hvordan kan vi gøre tingene mere enkle, hurtigere og mere effektive, og hvordan kan vi opnå bedre resultater med de eksisterende ressourcer? Sammen med spørgsmålet om passende finansiering er dette et andet nøglespørgsmål.

For det tredje må vi sikre – og i denne henseende er jeg uenig med mine kolleger – at vi ikke fordeler midlerne ud fra princippet om, at "alle skal have deres bid af kagen". Det er ikke det princip, vi bør bruge i forbindelse med forskningsmidlerne. Forskningsmidlerne kan kun tildeles efter princippet om ekspertise. Resultatet er – beklageligvis – at midlerne ikke fordeles ligeligt til alle medlemsstater. Det betyder, at vi står over for en enorm opgave, nemlig opgaven med at sikre, at der gennemføres forbedringer i netop de medlemsstater, der endnu ikke lever op til kriterierne om ekspertise. Dertil har vi tydeligvis behov for andre instrumenter, fordi dette spørgsmål endnu ikke er blevet løst. I fremtiden har vi brug for en lang række instrumenter, ikke for at sikre, at midlerne fordeles ligeligt, men så andre midler med andre instrumenter bruges til at lægge vægt på bestemte aspekter.

Sidst, men ikke mindst har vi behov for færre projekter. Vi kan ikke undgå at træffe en beslutning med hensyn til de grundlæggende aspekter, som vi ønsker at fokusere på. Hvis alle indfører et nyt emne, vil det ikke gavne finansieringen af forskningen på længere sigt. Vi må have modet til at se, hvad der er særlig godt, og hvad vi navnlig ønsker fortsat at finansiere.

  Teresa Riera Madurell (S&D). – (ES) Fru formand, fru kommissær! I hvilken udstrækning er de svagheder, der er påvist i vores F&U-system blevet styrker i syvende rammeprogram?

Der var behov for at fremme grundforskning, og Det Europæiske Forskningsråd blev meget passende oprettet, og det har til opgave at skabe bedre resultater ved at kombinere ekspertise og samhørighed i fremtiden. Der var behov for flere forskere, og Marie Curie-aktionerne blev indført, og de kræver en endnu større indsats. Man ønskede en større deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og vi er med succes nået op på et tal tæt på 15 %, der vil kunne forbedres yderligere med en øget forenkling. Der var også behov for mere finansiering, navnlig privat finansiering, som stadig er en svaghed ikke blot på grund af krisen, men fordi visse instrumenter såsom fælles teknologiinitiativer helt ærligt stadig kan forbedres.

Ikke desto mindre er jeg ikke i tvivl om, at rammeprogrammet takket være erfaringerne fra den foreløbige evaluering vil nå en endnu højere grad af ekspertise. Tillykke til hr. Audy med hans betænkning.

  Vladko Todorov Panayotov (ALDE). – (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Kommissionens eksperter og ordføreren hr. Audy for deres arbejde.

Denne evaluering på mellemlang sigt er afgørende. EU mangler reaktionsevne, hvilket har forhindret det i at nå målene i Lissabonstrategien. Med hensyn til forskning og innovation er der dog nogle få punkter, hvor EU stadig er førende og kan være stolt.

EU står over for mange udfordringer, som dets konkurrenter ikke nødvendigvis står over for, og alligevel har det held til at forblive konkurrencedygtigt. Jeg tænker på de manglende naturlige energikilder på europæisk jord, som helt klart udgør en hindring for udvikling og innovation. Jeg tænker også på aldringen af den europæiske befolkning, som er en anden udfordring, der er kendetegnende for EU. Men til trods herfor har EU de mest ambitiøse og mest bindende regler for miljøbeskyttelse. Det har også de højeste sociale standarder og respekterer arbejdstagernes rettigheder.

Jeg synes, vi kan være meget stolte af dette. Vi lever på et kontinent, hvor visse værdier fortsat er centrale og alt for ofte påvirkes meget af globaliseringen. Efter min mening kan man ikke blive den mest bæredygtige videnøkonomi i verden uden at have respekt for de værdier, der kendetegner det europæiske samfund. Jeg mener, at dette vil give bonus i fremtiden.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Fru formand! En øget innovation i EU er et af nøgleelementerne i økonomisk udvikling, særlig i krisetider. Ordføreren har med rette lagt stor vægt på dette aspekt. Desværre forekommer det mig, at visse nøglespørgsmål blev præsenteret på en alt for generel måde. For det første er det værd at nævne det relativt lille beløb, der er øremærket innovation i de nye medlemsstater. Man kan næsten sige, at den enorme forskel og skævhed mellem landene i den gamle Union og de nye EU-medlemmer er slående i denne henseende. Dette blev blot nævnt i en enkelt sætning i betænkningen. Deres beskedne deltagelse opfattes negativt og har en negativ indvirkning på EU's bæredygtige udvikling samt på samhørigheden i EU.

Det skal nævnes her, at der til trods for de 86 mia. EUR, der er øremærket forskning i finansieringsperioden 2007-2013, ikke er tegn på nogen ændringer i denne tingenes tilstand, så de midler, der afsættes til innovation under Samhørighedsfonden i det kommende finansielle overslag, bør tage større hensyn til spørgsmålet om en mere afbalanceret forvaltning af midlerne til de gamle og de nye EU-medlemsstater. Når alt kommer til alt, er denne innovation en mulighed for disse nye europæiske lande, og deres videnskab og nye teknologier bør også udvikles til gavn for Europa på en sammenhængende måde.

Det bør også understreges, at problemerne med finansiering af forskning primært berører små og mellemstore virksomheder. I lyset af stramningen af den monetære politik som følge af den finansielle og økonomiske krise, begrænses lån, der er afgørende for langsigtede investeringer i innovation. Denne tingenes tilstand må tages i betragtning for at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at optage lån til sådanne formål. Det er også værd at nævne, at de administrative procedurer i denne forbindelse skal forenkles.

  Amalia Sartori (PPE). – (IT) Fru formand! Også jeg vil gerne takke hr. Audy og hele Udvalget om Industri, Forskning og Energi for det fremragende arbejde, de har udført, og for den nyttige forhandling, der er blevet gennemført om dette utrolig vigtige emne.

Jeg mener, at der kun er et punkt, der endnu ikke er blevet nævnt her i dag, og det er behovet for at anerkende, at Europa nu halter noget bagefter med hensyn til forskning og innovation.

Vi er hurtige til at prale af de resultater, vi har nået, men vi bør også erkende, at vi på nogle områder halter bagefter ikke blot vores traditionelle konkurrent USA, men også bagefter stærke konkurrenter som Kina og andre lande.

Jeg mener derfor, at Europa, hvis ikke det ønsker at falde sammen og dø, må beslutte at investere kraftigere i forskning og innovation. Dette er dog ikke en beslutning, vi behøver at træffe i aften under denne forhandling, men snarere i forbindelse med en bredere forhandling om det finansielle overslag og hele spørgsmålet om, hvordan de ressourcer, vi råder over, skal bruges. Kort sagt er dette helt klart det primære spørgsmål!

Når det er sagt, mener jeg, at de spørgsmål, som hr. Audy og fru Carvalho har behandlet – og som jeg vil fokusere på i andre taler – alle er bemærkelsesværdige. De omfatter forenkling, behovet for at koordinere finansieringen, forsøget på at udvikle Europa 2020, ekspertise og innovation samtidig med, at der tages højde for, at der er to hovedindfaldsvinkler til alt dette. Den første er små og mellemstore virksomheder, Europas hjerteblod, hvor vi må fremme innovation og fremme den gennem forenkling. Og den anden er store forskningscentre, som vi virkelig bør have flere af.

  Catherine Trautmann (S&D). – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Denne rigtig fine betænkning udarbejdet af vores kollega, hr. Audy, sammenfatter alle vore drøftelser med aktørerne inden for sektoren. Jeg vil ikke gennemgå deres vurdering af vores syvende rammeprogram. At det er uundværligt, men for kompliceret og for bureaukratisk.

Jeg vil bare gerne fremhæve to punkter. For det første innovation. Parlamentet har lovet at fremme den, men det må ikke ske på bekostning af grundforskning. Som vi alle ved, er det vigtigste resultat af forskning viden efterfulgt af muligheden for at forbedre dette resultat i den økonomiske sektor eller rent faktisk i den industrielle sektor. Der må derfor skelnes klart mellem manipulation og forbedring af grundforskningen.

For det andet finansiering. Vi er alle enige om, at budgettet bør matche vores ambitioner. Jeg vil gå så langt som til at sige, at vi i dette spørgsmål bør være innovative ved at være konsekvente. Det er meningsløst at indføre flere instrumenter. Lad os gøre de eksisterende instrumenter mere effektive. I denne henseende er risikodelingsfaciliteten en virkelig succes, men den må have en mere deltagelsesorienteret indfaldsvinkel over for SMV'er og forskningsinfrastruktur. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at løse tvisterne hurtigst muligt, og til at tage hensyn til de handlingsområder, der foreslås i denne betænkning.

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Fru formand! Syvende rammeprogram trådte i kraft i 2007 efter udvidelsen af EU med 12 nye medlemsstater. Disse to store udvidelser har naturligvis øget mangfoldigheden i EU.

Det er her problemet opstår. Tager syvende rammeprogram tilstrækkeligt hensyn til denne mangfoldighed, dvs. er det udformet sådan, at det fremmer forskningsekspertise på en ensartet måde i hele EU. Evalueringen har vist visse mønstre, og jeg har navnlig bidt mærke i to.

For det første den ulige geografiske deltagelse og den ringe deltagelse i projekter af forskere fra visse dele af EU, særlig dem fra de mindre udviklede regioner og fra de lande, der tiltrådte EU i 2004 eller senere.

For det andet er forskere fra de mindre medlemsstater meget dårligt repræsenteret som projektkoordinatorer. Den forklaring herpå, jeg indtil videre har fået, er, at forskningsekspertise er det vigtigste udvælgelseskriterium for syvende rammeprogram. Dette fører til den konklusion, at kvaliteten af forskning i de regioner, der er meget dårligt repræsenteret i projekter, er lav.

Man kan dog spørge sig selv, om det rent faktisk er den virkelige årsag. Sådanne udtalelser bør ikke fremsættes vilkårligt. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at se på årsagerne til denne ret uensartede geografiske fordeling af projekter og koordinatorer.

Når alt kommer til alt, er det i de medlemsstaters interesse, der halter bagefter EU-forskningens ekspertise, at drage fordel af ressourcerne fra de europæiske strukturfonde til at styrke deres videnskabs- og forskningssektorer. Denne mulighed bør også findes i det kommende finansielle overslag.

Strukturfondene bør dog ikke kun bruges i de medlemsstater, de er blevet tildelt. Tanken om, at sådanne midler bør strømme fra de mindre udviklede lande til de mere udviklede lande, for at sidstnævnte kan opbygge f.eks. deres forskningsinfrastruktur, er uacceptabel, fordi kløften mellem regionerne blot vil vokse. Jeg håber, at Kommissionen vil være i stand til at bortviske enhver tvivl med hensyn til lige muligheder for forskere og koordinatorer fra forskellige regioner og lande i EU, forudsat naturligvis, at de lever op til kravet om videnskabelig ekspertise.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  António Fernando Correia De Campos (S&D). – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke hr. Audy for hans fremragende betænkning. Selv om den foreløbige evaluering kom for sent, pegede den dog på de mest kritiske aspekter ved syvende rammeprogram, nemlig dets overdrevne bureaukrati, industriens manglende interesse, antallet og kompleksiteten af dets nye instrumenter og den langsomme udbetaling. Der er også en øget risiko for store overførsler af midler fra det aktuelle rammeprogram til store programmer, der medfører en tvivlsom merværdi. I betænkningen kunne der dog peges på positive elementer såsom stærkere internationalt samarbejde mellem videnskabelige grupper, der arbejder på fælles projekter, visse succeshistorier såsom Det Europæiske Forskningsråd og en bedre balance mellem kønnene.

Der er visse elementer, der bør prioriteres. For det første forenkling af programmet og for det andet fremme af videnskabelig ekspertise, ikke blot i nogle lande, men i hele Europa, en stærkere forbindelse mellem rammeprogrammet og innovation og med instrumenter, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og iværksætterånd. Eurostarprogrammet er det mest vellykkede eksempel herpå og bør udvikles yderligere.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Fru formand! Det, vi skal gøre, er ganske enkelt at styrke forskningsmiljøet og dermed Europas økonomiske styrke i den internationale konkurrence. Vi må derfor undersøge, hvilke egne ressourcer der kan stå til rådighed for os i ottende rammeprogram for forskning. Jeg vil gerne opfordre kommissæren til at gøre brug af de indtægter, der skabes via emissionshandelssystemet, til rent faktisk at løse CO2-problemet. Det ville være et vigtigt udgangspunkt.

Vi ville have snesevis af milliarder euro til vores rådighed, som vi kunne bruge til programmet for "intelligent energi", til vores lange række af platforme og til de mange måder, hvorpå vi kan skabe et bæredygtigt miljø for os selv. Det kunne drøftes med kommissær Lewandowski og naturligvis med finansministrene.

Vi bør også styrke programmet for konkurrencedygtighed og innovation (CIP). Jeg mener, at informations- og kommunikationsteknologi, navnlig i CIP, bør anvendes til at levere det nødvendige udstyr og hardware, der gør det muligt for forskere at kommunikere hurtigere, bedre og mere effektivt ved hjælp af den seneste teknologi. Integrering af optiske fiberforbindelser i satellitudstyr og organisering af tilsvarende klynger ville være et fantastisk projekt, og det samme ville oprettelsen af det europæiske teknologiske institut.

I denne henseende må vi ganske enkelt præsentere indholdet af den forskning, der gennemføres under syvende rammeprogram for forskning og CIP og de forskellige andre programmer, for vores uddannelsesinstitutioner og f.eks. for professorer, lærere og børnehavelærere. Det er ganske enkelt nødvendigt, at elever og studerende har adgang til den mest ajourførte viden i vor tid.

Sidst, men ikke mindst udfører Det Europæiske Forskningscenter et fremragende arbejde, og det arbejde, det finansierer, bør gøres bredt tilgængeligt for offentligheden hurtigst muligt. Jeg vil gerne udtrykkeligt takke hr. Audy endnu en gang for at støtte små og mellemstore virksomheder, og som fru Correia De Campos også sagde, kan Eurostarprogrammet blive et af fremtidens store projekter.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Fru formand! Allerførst vil også jeg gerne lykønske hr. Audy med hans store arbejdsindsats i forbindelse med denne betænkning. Vores evne til at forene og koordinere vores indsats inden for forskning er bestemmende for vores økonomiske konkurrencedygtighed. Jeg støtter tanken om, at bedre koordinering, samhørighed og synergivirkning mellem syvende rammeprogram og struktur- og samhørighedsfondene også kan forbedre deltagelsen af medlemsstater, som i øjeblikket er underrepræsenterede. Tværnationalt forskningssamarbejde skal forblive en prioritet. Medlemsstaterne skal samarbejde frem for at konkurrere med hinanden. Succesraten, der har været beskeden indtil nu, kan forbedres ved at forenkle administrative og finansielle forordninger.

– (EN) For at slutte på engelsk fastslog kommissær Quinn tidligere på året, at "vi må sende bureaukratiet i makulatoren. Vi har brug for enkle og klare regler, der anvendes konsekvent og stramt". I dag beder jeg kommissæren hjælpe os med at gå fra ord til handling.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Fru formand, fru kommissær, hr. ordfører! Nogle gange er det godt at se tilbage, navnlig midt i en periode som denne, og lige inden den finansielle ramme og lovgivningsprogrammet for Parlamentet fastsættes.

Det, der står klart, er, at videnskabelig forskning i Europa er af topkvalitet. Problemet er, hvordan denne forskning omsættes til produkter, og hvordan hele kæden tilrettelægges. Der er helt klart ikke megen mening i, at vi udsteder et meget stort antal patenter, der sælges over hele verden, hvis den merværdi, der følger heraf, ender i andre dele af verden. Vi må derfor fange vores befolkningers interesse og inddrage dem på en sådan måde – vi må uddanne dem på en sådan måde – at hele processen finder sted her.

Jeg har en anden kommentar. Alt dette handler om ekspertise, men ekspertise skal stå alene og ikke blot være fritflydende intelligens. Ekspertise skal slå rod i regioner og byer. Det må ikke tillades, at denne høje grad af merværdi kun findes i metropolområder. Som et parlament er det vores opgave at finde frem til kombinationen af, hvad forskningen frembringer, og hvad der kan gøres med den med hensyn til innovation. De har formuleret Deres egen Innovation i EU med rigtig gode initiativer, og så er der også de forskellige andre fonde f.eks. strukturfondene, som vi kan bruge til dette formål. I de kommende år må vi gøre brug af konditionalitet. I denne henseende må vi også sikre, at de regioner, der halter lidt bagefter, investerer i specialisering. Dette kan også ske for medlemsstaternes egne penge ikke blot via europæisk finansiering. På den måde skaber man en fælles dagsorden, og instrumenter såsom fælles programmering er også af stor betydning i denne henseende.

Jeg har endnu to korte bemærkninger. For det første må vi forsætte med faciliteter, der indebærer risici. Dette initiativ, Den Europæiske Investeringsbanks risikodelingsfacilitet, har fungeret umådelig godt. For det andet har fru Carvalho naturligvis udført et glimrende arbejde. Der er mindre bureaukrati. Slip nu tøjlerne i forbindelse med disse fælles teknologiinitiativer, hvor industrien deltager med 50 %, og alligevel opfører vi os, som om de var organisationer inden for den offentlige sektor! Det kan ganske enkelt ikke fungere.

Tak for denne foreløbige rapport. Den er meget vigtig, og når de nye regler er fastlagt, vil vi omsætte den til nye perspektiver.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for det arbejde, han har udført. Det vigtigste spørgsmål, som jeg gerne vil fremhæve, er forenklingen af de nuværende regler og procedurer for programmer, der støtter forsknings- og innovationsaktiviteter, og behovet for at finde frem til årsagerne til de nye EU-medlemsstaters underrepræsentation. Et fremtidigt rammeprogram skal opfylde de aktuelle behov på en sådan måde, at alle lande er i stand til at udvikle et forskningsrum, forskningsaktiviteter og innovation med hjælp fra fælles finansielle instrumenter, som, hvis de forvaltes ordentligt, vil gøre det muligt for foranstaltningerne at fokusere på sociale behov og markedets behov.

Det er en vigtig opgave at gøre det muligt for sammenslutninger, virksomheder, særlig mikrovirksomheder i form af klynger, og for nationale eller regionale netværk af teknologiske platforme at deltage i et fremtidigt rammeprogram. Samtidig vil jeg gerne understrege, at opretholdelse af EU's regioners mangfoldighed inden for innovation kræver, at der lægges særlig vægt på formuleringen af en fælles strategisk finansiel ramme for videnskabelig forskning og innovation.

Det er også værd at lægge vægt på synergien mellem aktioner, der gennemføres på europæisk, nationalt og regionalt plan, med den yderligere indførelse af fælles administrative og finansielle forordninger og en obligatorisk harmonisering af regler og betingelser for deltagelse i forskellige programmer, hvorved der skabes et fælles og gennemsigtigt system. Jeg håber, at de konklusioner, der drages under evalueringsprocessen for syvende rammeprogram, vil udgøre grundlaget for det fremtidige arbejde med det kommende ottende rammeprogram.

  Gunnar Hökmark (PPE). – (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med hans fortrinlige betænkning om denne foreløbige evaluering. Jeg mener, at der er tre ting, der bør fremhæves.

Det første punkt er forenkling – mindre bureaukrati – og vi fastslog det, da vi begyndte på syvende rammeprogram. Det blev mindre bureaukratisk, og jeg tror, at forskere og andre, der beskæftiger sig med disse projekter, er klar over det, men der skal gøres meget mere. Og jeg tror, at vi på nogle måder kan have større tillid til universiteter, der har eksisteret i århundreder. De vil ikke løbe væk med pengene.

Det andet punkt er ekspertise. Hele værdien af vores fælles indsats ligger i, at vi forsøger at skabe en særlig europæisk værdi, at skabe ekspertise. Alle medlemsstaterne finansierer deres forskning og videnskab, og så har vi, som det er blevet nævnt, strukturfondene. Med hensyn til dette rammeprogram vil vi miste den konkurrencefordel, vi har brug for i fremtiden, hvis vi ikke sigter mod ekspertise.

Det tredje punkt er mobilitet. Jeg mener, at en af de mest slående ting, vi har oplevet, er, at den mobilitet, vi kan opnå via rammeprogrammet, skaber et særligt klima og de særlige forudsætninger for ekspertise. Og jeg er glad for, at ordføreren har fremsat forslaget om en forskerkupon i et forsøg på at sikre, at vi har en spontan ekspertiseproces mellem forskere i Europa ved at skabe og øge deres mobilitet.

Så endnu en gang tak til ordføreren.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Det er sjældent, at vi er enige om et emne her i Parlamentet, og det stod klart i dag, at Kommissionen og de forskellige medlemmer af Parlamentet var enige om dette emne og navnlig om, hvordan vi skal komme videre. Stor ros til ordføreren, hr. Audy. Som kommissæren sagde "Han har fremlagt en righoldig og detaljeret betænkning".

– (EN) Han har fremlagt en righoldig og detaljeret betænkning, og jeg glæder mig over, at der er blevet lagt vægt på nogle få enkle ting. Den første er enkel i sig selv, nemlig forenkling. Behovet for forenkling er absolut afgørende. Jeg var glad for at høre kommissæren sige, at vi bevæger os i retning af en brugervenlig finansforordning. Vi må forenkle, have tillid til forskerne og sikre, at vi har de allerbedste forskere. Hvis vi opnår dette, så vil vi opnå resultater.

Endelig har Lissabonstrategien slået fejl. Situationen må ikke gentage sig. Det er gennem forskning, demonstration og levering, at vi kan opnå den konkurrenceevne, som Europa har så hårdt brug for.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! I det aktuelle klima og med henblik på opfyldelse af målene i Europa 2020 skal syvende rammeprogram leve op til de aktuelle udfordringer. Hvis det bliver lettere for SMV'er at få adgang til finansiering, får de mulighed for at udvikle nye typer af tjenesteydelser og produkter. Det finansielle bidrags niveau, den dokumentation, der skal udarbejdes, åbning af adgang til information og ekspertrådgivning skal være realistisk, ellers vil vi ikke være i stand til at skabe den ramme, der letter SMV'ernes adgang til dette program uanset målene.

Jeg mener også, at det er vigtigt, at der lægges større vægt på udvikling af forskning på regionalt plan ved at fremme partnerskaber på flere niveauer og støtte udarbejdelsen af metodologiske retningslinjer eller retningslinjer med henblik herpå. Vi kan ikke nå målene uden klart at fastlægge procedurerne og tilskynde til eller støtte udviklingen af nyttige redskaber.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Fru formand! Også jeg vil gerne takke ordføreren og kommissæren. Som de begge sagde, er forskning og innovation vigtig for den europæiske økonomis fremtid. Jeg ved, at der er mange universiteter i f.eks. Wales, der vil gøre brug af europæisk finansiering. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi alle støtter en passende finansiering til forskning og innovation i EU-budgettet. Vi bør ikke sige, at vi støtter det på dette møde, og så stemme imod på budgetmøderne.

Med hensyn til de nøglespørgsmål, der blev rejst her i eftermiddag, bør vi naturligvis alle støtte forenkling, som f.eks. et fælles regelsæt. Jeg er dog klar over, at der er nogen bekymring med hensyn til at bruge faste beløb, så jeg mener, vi bør søge fleksibilitet og skønsbeføjelser på disse områder.

Jeg vil også gerne fremføre, at vi bør fokusere på resultater. Men selv om resultater er vigtige, betyder forskning og innovation, at vi også må acceptere nogle risici, og at vi ikke kan udelukke det. Endelig vil jeg også støtte forslaget om at skabe bedre forbindelser mellem universiteter og virksomheder, så vi kan drage fordel af al den forskning og udvikling, der finder sted.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Konkurrencedygtighed er ikke en valgmulighed for EU. EU skal forblive konkurrencedygtig på globalt plan, og derfor må vi investere i forskning og innovation.

Desværre bruger modtagerne af forskningsprogrammerne en række nationale kilder og EU-kilder til finansiering. Alle disse kilder til finansiering har dog meget ofte forskellige procedurer og regler, der gør det vanskeligt at få adgang til EU-midler og komplicerer tingene for støttemodtagerne på grund af de forskellige regler, der skal læres. Vi mener også, at forskning og innovation i EU kun kan udvikles ved at fjerne bureaukrati, forenkle og samle procedurer, udvikle anvendt forskning og gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til finansiering. Vi beklager, at medlemsstaterne på grund af den økonomiske og finansielle krise har nedskåret deres uddannelses- og forskningsbudgetter, og vi opfordrer dem til at investere i uddannelse som en prioritet i denne kriseperiode, da kvaliteten af forskning og innovation også afhænger heraf.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Audy, for at have accepteret det ændringsforslag, jeg har fremsat, hvori Kommissionen opfordres til at indskyde flere penge i syvende rammeprogram for forskning og i udvikling af GNSS-applikationer og -tjenester.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg tror, at denne betænkning vil opnå bred opbakning fra alle grupper i Parlamentet. Nøgleelementet i denne betænkning er, at EU skal forblive førende inden for forskning, innovation og videnskab. Dette er vigtigt, for uden forskning kan vi ikke blive morgendagens innovatorer. Vi har behov for forskning, hvis vi skal skabe job, og vi har naturligvis behov for forskning for at opretholde beskæftigelsen i EU og forblive konkurrencedygtige i forhold til vækstøkonomierne. Vi har også behov for, at den offentlige sektor og den private sektor, som jeg mener, er drivkraften bag økonomisk vækst, arbejder sammen i en partnerskabsånd.

Bestræbelser på at fremme større deltagelse fra SMV'ernes side må også fremmes på højeste plan, og vi må sikre, at bureaukratiet holdes på et minimum. EU's stats- og regeringschefer godkendte flagskibsinitiativet "Innovation i EU", da de mødtes den 4. februar, men godkendelsen er ikke tilstrækkelig. Nu har vi brug for handling, og jeg ved godt, at kommissær Geoghegan-Quinn er kommissær for handling og vil følge op på tingene. Forskning og innovation er nøgleredskaber. De er redskaber, der står til vores rådighed, når vi skal hjælpe Europa gennem den økonomiske krise, vi oplever i øjeblikket.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Evalueringen af syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) bør baseres på de fordele og ulemper, som projekterne medfører for borgerne. Jeg tænker f.eks. på INDECT-projektet, som blev finansieret af RP7. Den tilsigtede fordel ved at bekæmpe terrorisme skal opvejes imod borgernes frihed og databeskyttelse.

I forbindelse med alle projekter må vi derfor stille os selv det spørgsmål, hvem vil drage fordel af det, og hvis rettigheder vil blive begrænset utilstedeligt? Det gælder også finansieringen af forskning inden for genmanipulation. Det er hovedsageligt de store fødevarevirksomheder, lobbyisterne, der drager fordel heraf, og helt sikkert ikke vores borgere. Ja, vi må investere mere i forskning og udvikling, men vi må også evaluere projekterne bedre, da de i sidste ende er finansieret af skatteyderne.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Tak til ordføreren for denne betænkning og også tak til kommissæren, som for nylig besøgte min valgkreds i Nordirland, hvor jeg ved, hun så nogle fremragende eksempler på forskning og innovation.

Nordirlands økonomi er en økonomi baseret på små og mellemstore virksomheder – 97 % af alle virksomheder kan klassificeres som sådanne – og alligevel er det en økonomi, der halter bagefter andre regioner i Det Forenede Kongerige og Europa, når det gælder om at modtage penge fra rammeprogrammet. Bureaukrati nævnes som det vigtigste problem, og mange små virksomheder er ganske enkelt mere optaget af at holde virksomheden kørende end af de langsigtede fordele ved forsknings- og innovationsprogrammet.

Jeg mener, at det eksempel, som flyindustrien i Nordirland har vist, er vigtigt – større virksomheder, der fungerer som mentorer for og hjælper mindre virksomheder til rent faktisk at få adgang til programmet – og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre kommissæren til at udforme radikale og nye måder, hvorpå de små og mellemstore virksomheder kan drage fordel af dette vigtige program.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Syvende rammeprogram for forskning handler ikke blot om forskning generelt, det handler også om et specifikt forskningsområde, som bør ligge os alle på sinde efter Fukushima-katastrofen. Det handler også om midler fra Euratomprogrammet.

Som vi alle ved, er det atomkraftlobbyen, der i de seneste år har haft held til at fremme atomkraft som et klimavenligt alternativ. Den er særlig stærk i nogle EU-medlemsstater. Vi er også helt klar over, at nogle medlemsstater er gået ind for atomkraft i et sådant omfang, at det ikke vil være let for dem at gå over til alternativer. Hvad gavn gør produktive reaktorer, hvis de bukker under for vandmasser eller i tilfælde af jordskælv? Hvad gavn gør de mest produktive atomkraftværker, hvis en mindre fejl er nok til at gøre ikke blot de umiddelbare omgivelser, men hele regionen ubeboelig i flere årtier? Det er derfor vigtigt for os at fokusere mere på nuklear sikkerhed og at presse på udviklingen af alternativer.

Nu hvor Euratom-forskningsprogrammet inden længe vil blive forlænget til 2012 og 2013, bør Fukushima bruges som en lejlighed til at genoverveje situationen.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Fru formand! Efter at have lyttet til dagens forhandling om syvende rammeprogram vil jeg gerne benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på forberedelserne til det kommende program, ottende rammeprogram. Vi har allerede en grønbog om det, som dårligt nok nævner behovet for forskning på andre områder såsom fiskeri. Desværre udvikler den direkte forskning inden for denne sektor sig i en meget foruroligende retning. Vi startede med ressourcer, der gradvist er svundet ind i efterfølgende programmer, og disse radikale nedskæringer førte til, at syvende rammeprogram fuldstændigt udelukker marin forskning som et specifikt finansieringsmål.

I det kommende rammeprogram må denne situation ændres, så vi vil kunne opfylde målene i den reformerede fælles fiskeripolitik. Fiskerisektoren står over for mange problemer, så forskning og videnskabelig støtte er magtfulde redskaber i den fremtidige bæredygtige udvikling af denne sektor. Derfor er det så vigtigt at afsætte passende midler til dette mål.

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (GA) Fru formand! Jeg er meget taknemmelig for den værdifulde forhandling, vi har haft her i aften, og jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der deltog i denne værdifulde forhandling.

– (EN) Jeg vil arbejde tæt sammen med Parlamentet fremover og i forbindelse med opbygningen af et program for forskning og innovation med en ægte europæisk merværdi.

Ved årets udgang – den 30. november rent faktisk – vil vi fremlægge vores forslag til den fremtidige finansiering af programmer for forskning og innovation inden for den fælles strategiske ramme. Vi har allerede udformet nogle idéer i vores grønbog om, hvordan vi skal nå dette ved at samle forskellige instrumenter på EU-plan under et. Vi kan støtte hele innovationskæden, hele vejen fra grundforskning til markedsudbredelse. På denne måde tror jeg, at vi vil få det maksimale ud af vores investeringer.

Jeg ser meget frem til at høre resultatet af Parlamentets forhandlinger om grønbogen, som jeg forstår, vil blive vedtaget sidst på sommeren. Jeg kan forsikre om, at de berigende bidrag fra fru Carvalhos, fru Merkies', hr. Audys og fru Matias' betænkninger vil blive taget behørigt i betragtning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslagene.

Lad mig endelig minde om, at vi den 10. juni vil tilrettelægge en event som afslutningen på høringen om grønbogen, som adskillige medlemmer af Parlamentet er blevet indbudt til at deltage i, nogle som talere. Jeg vil gerne oplyse medlemmerne af Parlamentet om, at vi har modtaget over 1 300 svar på online spørgeskemaet. Der var også et hidtil uset antal holdningsdokumenter. Vi modtog over 700 sådanne dokumenter fra nationale regeringer, fra organisationer på europæisk plan, fra virksomheder, fra universiteter og fra regionale og lokale organisationer. Der kom svar fra alle EU's medlemsstater og fra tredjelande. Jeg mener, at dette har vist den store interesse, som Europa tillægger forskning og innovation som politikker for vores fremtidige vækst.

Så lad mig endnu en gang takke medlemmerne for den indsigt og den energi, som Parlamentet har bibragt den foreløbige evaluering af RP7.

  Jean-Pierre Audy, ordfører. – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne takke Parlamentets formandskab for at have muliggjort gennemførelsen af denne forhandling, da den ikke oprindeligt stod på dagsordenen. Det er en stor hjælp, at alle de politiske grupper kan drøfte dette vigtige spørgsmål.

Jeg vil også gerne sige, at jeg er kommissæren meget taknemmelig. Jeg taler på vegne af alle dem, der har den største agtelse for Dem. Selv de irske medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) støtter Dem. Som man kan se, kan alt under alle omstændigheder ske i forbindelse med disse spørgsmål. Tak for det, De gør. Vi regner virkelig med Dem, når det gælder forenkling og de vigtige budskaber, vi sender til Dem, fru kommissær.

Jeg vil gerne takke ordførerne fra alle de politiske grupper, mine kolleger, som har fremsat talrige ændringsforslag, og bidragyderne til denne betænkning – og må jeg rette en særlig tak til dem fra PPE-Gruppen.

Tak fordi spørgsmålet om forenkling er blevet drøftet. Vi har noteret os Deres bemærkninger. Ordene "industriel konkurrenceevne" skaber forventninger. Vi må skabe forbindelsen mellem forskning og handel – dvs. mellem forskning og innovation – via det europæiske patent. Forskning skal omdannes til vækst. Som hr. Reul sagde, må vi naturligvis fremme ekspertise. Vi må blive de bedste i verden, og det er ekspertise, der vil gøre os til det. Som jeg sagde før, ved vi dog ikke, hvem Nobelprisvinderne om fem eller 10 år vil være. Derfor må vi finde den rette balance mellem ekspertise og fordeling i EU. Lige som inden for sportsverdenen, hvor vi vinder med verdens bedste spillere, må vi have verdens bedste forskere. Ekspertise er nøgleordet

Endelig har vi foreslået en fordobling af finansieringen, men ikke på bekostning af landbruget eller strukturfondene. Målet er bedre koordinering mellem medlemsstaterne. Stats- og regeringscheferne har fortalt os, at de ikke vil øge bidragene fra den offentlige sektor. I stedet må vi forbedre koordineringen af europæiske midler, nationale midler og regionale midler – hvoraf nogle i øvrigt kommer fra europæiske fonde – af hensyn til konsekvensen og god politisk beslutningstagning.

Afslutningsvis vil jeg sige følgende. Jeg havde foreslået – forslaget blev ikke accepteret, men det er et emne, som vi må tage op på politisk plan – at vi vedtager en europæisk forskningsplan for forsvarsindustrien. Tiden er inde til, at EU og medlemsstaterne i henhold til artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Union overvejer et stort forskningsprogram inden for forsvarsmateriel og naturligvis materiel med dobbelt anvendelse.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  András Gyürk (PPE) , skriftlig. – (HU) Syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) er verdens største forskningsstøtteprogram, som spiller en nøglerolle i opretholdelsen af Europas konkurrenceevne og gennemførelsen af Europa 2020-strategien. RP7 demonstrerer en betydelig merværdi inden for europæisk forskning og innovation. Den foreløbige evaluering afslørede imidlertid adskillige områder, der bør udvikles. Efter min mening er to aspekter afgørende for RP7's fremtidige succes. Den første og vigtigste opgave vil være forenklingen af bureaukratiske byrder. Den alt for komplekse administration er for dyr og virker afskrækkende på SMV'er, når det gælder deltagelse i RP7. Fjernelse af parallelle strukturer, hurtigere overførsel af midler og harmonisering af RP7 og nationale prioriteter kan alt sammen bidrage til at gøre det størst mulige antal aktører interesserede i forsknings- og innovationsaktiviteter. For det andet vil jeg gerne understrege betydningen af en ekspertisebaseret fremgangsmåde, da de finansielle ressourcer under RP7 kan udnyttes mest effektivt, hvis udvælgelsen af de forskningsprojekter, der skal støttes, er baseret på ekspertise. Den foreløbige evaluering afslørede imidlertid, at nogle lande er underrepræsenterede med hensyn til overførsel af midler. Den vigtigste årsag hertil er, at disse medlemsstater ikke har de grundlæggende infrastrukturer, der er nødvendige for forskningen, og som ville gøre det muligt for dem at opfylde kriterier baseret på ekspertise. Synergivirkningerne mellem RP7 og struktur- og samhørighedsfondene bør derfor revideres, hvilket igen kunne fremme udviklingen af infrastrukturer, der halter bagefter. På denne måde kan vi skabe ens spilleregler for alle medlemsstater, når det gælder en vurdering baseret på ekspertise.

  Filiz Hakaeva Hyusmenova (ALDE), skriftlig. – (BG) Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er et vigtigt instrument til realisering af målene i Europa 2020-strategien. Europas førende rolle inden for teknologisk innovation, og EU's fremtidige konkurrenceevne er også meget afhængige af videnskabelig forskning. I denne henseende er der behov for større fokus på støtte til programmet, en stærkere forbindelse til virksomhedernes krav og en bedre koordinering med EU's andre finansielle instrumenter og med strukturfondene.

Vigtige faktorer, der bidrager til programmets succes, omfatter også adgang til information om de potentielle muligheder, det frembyder, til det størst mulige antal aktører og forenkling af ansøgningsprocedurerne, der er alt for komplicerede i øjeblikket. Jeg vil gerne endnu en gang nævne behovet for at fremme resultaterne af vellykkede projekter bredt, så flere virksomheder kan få adgang til dem, og hvor det er muligt, anvende dem.

Videnskab er ikke et mål i sig selv. Den bør medføre fordele for økonomien og samfundet. Forbindelserne mellem de enkelte programmer skal styrkes for at sikre konsekvens i gennemførelsen af videnskabelige projekter og demonstrationsprojekter samt markedsføringstest og markedsintroduktionsprojekter. Dette vil sætte os i stand til at opnå større effektivitet og større europæisk merværdi fra finansieringen af RP7.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR), skriftlig. – (PL) Et vedvarende problem i alle betænkninger om innovation er manglen på klare og specifikke rammer for investeringer i F&U fra EU's fonde. Dette problem bliver endnu en gang tydeligt i Audy-betænkningen, og ydermere indebærer den endnu et uløst spørgsmål, nemlig ubalancen i EU-finansieringen. Ordføreren nævner dårligt nok den manglende lighed i absorptionen af finansiering mellem Vesteuropa og de nye EU-medlemsstater. Den ringe finansiering kan bl.a. ses i den ringe udnyttelse af risikodelingsfaciliteten (RSFF). Projekter, der medfinansieres under faciliteten, er kun blevet gennemført i 18 ud af 27 medlemsstater. Desuden er de største støttemodtagere ansøgere fra de såkaldte gamle EU-medlemsstater, nemlig Tyskland (23,1 % af alle de ressourcer, der er tildelt), Spanien (19,1 %), Det Forenede Kongerige (9,9 %) og Nederlandene (8,3 %). I dag finansieres omkring en tredjedel af forskningen via denne facilitet. Det forekommer mig, at den bør øges proportionalt, så iværksætterens eget bidrag ikke overstiger 10-15 % af det krævede beløb (i øjeblikket kræves der 15-25 % af det beløb, der afsættes til forskning). Vi bør huske på, at en af EU's vigtigste opgaver går ud på at fjerne sociale og geografiske ubalancer via fordelingen af goder fra innovation i hele EU. Vi vil ikke kunne nå dette mål, hvis vi ser bort fra de nye EU-medlemsstater i finansiel henseende, så vi derved støtter en yderligere ensidig "hjerneflugt".

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg glæder mig over den nye tendens til øget finansiering af videnskabelig forskning i EU. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at forene vores kræfter og udgifter på dette område. Der bør gennemføres reformer på nationalt plan snarest muligt for at muliggøre oprettelsen af centre, der samarbejder godt og for at undgå dobbeltarbejde på samme projekter. Dette ville også bidrage til en forbedret udnyttelse af midlerne. EU må huske på forskningens betydning med hensyn til at skabe en konkurrencefordel i dagens globaliserede verden. Medlemsstaterne bør navnlig reformere den måde, hvorpå de udfører forskning i sikkerhed, et af de nøgleområder, der nævnes i betænkningen, for at sikre, at den optimeres i en tid med finanskriser.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Syvende rammeprogram for forsknings attraktive karakter er ikke blevet fuldt ud påvist inden for erhvervslivet. Derudover er der behov for ny finansiering, bedre koordinering mellem EU, medlemsstaterne og regionerne om forskning, udvikling og innovation er også nødvendig.

For det første skal forbindelsen mellem Samhørighedsfonden og rammeprogrammet for forskning forbedres. Jeg må understrege samhørighedspolitikkens betydning, da den er blevet en stor kilde til støtte til forskning og innovation i Europa.

For det andet skal forsknings- og innovationspolitikkerne skræddersys til markedets specifikke behov. Efterspørgslen efter innovative teknologier på EU-markedet skal identificeres, for at resultaterne af innovation kan sælges. Jeg mener, at der bør findes passende finansielle instrumenter til støtte for en vellykket indførelse af innovative teknologier på EU-markedet.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne nævne, at der i EU er en ekstrem ubalance med hensyn til den finansielle fordeling, som resulterer i, at de gamle medlemsstater absorberer størstedelen af de finansielle ressourcer. Denne situation er i strid med målet om territorial samhørighed, i henhold til hvilket medlemsstaterne udvikler sig på en afbalanceret måde ud fra et geografisk synspunkt, hvilket er et mål, der er fastsat i Lissabontraktaten.

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over forslaget om at sikre, at forskning, der støttes under syvende rammeprogram, sigter mod at finde løsninger på EU's problemer på de områder, der er fastlagt i kapitlet om samarbejde i syvende rammeprogram. Dette indebærer primært sundhedspleje, herunder klinisk og præventiv forskning og medicinske teknologier. Kræft er den næsthyppigste dødsårsag i Europa, og da befolkningen bliver ældre, forventes det, at hver tredje mand og hver fjerde kvinde vil få direkte erfaringer med denne sygdom, inden de fylder 75 år. Kræftforskningen står på randen af en række gennembrud, særlig med hensyn til udvikling af mere nøjagtige og billigere metoder og også metoder, der er mindre pinefulde for patienterne, både i forbindelsen med forebyggende kontroller og faktiske behandlingsformer. Finansiering af kræftforskning kan redde liv og nedbringe omkostningerne til behandling. Jeg glæder mig over den politiske vilje til at støtte den finansiering, som allerede er øremærket til kræftforskning under programmet. Denne finansiering må ikke nedskæres i EU's nuværende økonomiske situation. Tværtimod bør vi yde mere. Jeg vil gerne understrege, at hvis vi forener vores kræfter med det formål at gennemføre ambitiøse projekter såsom fjernelse af statsgrænser eller udvikling af rumstationer, bør vi også kunne finde en metode til at gøre kræft til en sygdom, som ingen behøver at frygte. Hvis vi skal gøre dette, har vi brug for støtte og koordinering af forskning i behandlingsmetoder og forebyggelse. Kampen mod kræft er et europæisk anliggende, som bør være en prioritet for os lige fra finansiering under syvende rammeprogram til paraplyagenturet på europæisk plan.