Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 7. juni 2011 - Strasbourg EUT-udgave

6. EHEC-udbrud i EU-medlemsstaterne (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om EHEC-udbrud i EU-medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne af Europa-Parlamentet for denne mulighed for at informere Dem om udviklingen vedrørende udbruddet af E. coli.

Jeg er meget berørt af den tunge byrde af død og sygdom, som denne fødevarebårne epidemi har påført den europæiske befolkning, og jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at kondolere over for de berørte parter.

I denne forbindelse må jeg pointere, at situationen fortsat udvikler sig. Der er nu over 1 672 shigatoksinproducerende E. coli-tilfælde, og der har været alvorlige komplikationer i mindst 661 tilfælde. Ifølge de seneste oplysninger har dette udbrud forårsaget 21 dødsfald i Tyskland og 1 i Sverige. Der rapporteres om sporadiske sygdomstilfælde i 11 andre medlemsstater. Schweiz har rapporteret om 15 tilfælde og USA om 4. Sygdommens epicentrum er fortsat området omkring Hamburg i det nordlige Tyskland. I de fleste af de rapporterede tilfælde uden for Tyskland er der enten tale om rejsende tyske statsborgere eller om personer, der har besøgt denne del af Tyskland. Så hvad vil Kommissionen gøre for at bekæmpe udbruddet?

For det første har vi øjeblikkeligt aktiveret alle tilgængelige krisehåndteringsnetværk. Disse netværk er i daglig kontakt og har en hurtig udveksling af informationer, hvilket skaber grundlaget for en hurtig indsats. Kommissionen afholder næsten dagligt møder med vores offentlige sundheds- og fødevaresikkerhedsmyndigheder for at drøfte udviklingen af udbruddet, sundhedsmæssige foranstaltninger til at forhindre infektion samt at behandle de berørte personer. Systemet for tidlig varsling og reaktion samt systemet for hurtig varsling om fødevarer og foder har givet et solidt grundlag for informationsudveksling.

For det andet har vi bedt det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) om at foretage en videnskabelig risikovurdering, der opdateres regelmæssigt, efterhånden som situationen udvikler sig. Nu har vi en EU-definition af tilfælde, der giver medlemsstaterne mulighed for at have en fælles tilgang til at undersøge udbruddet. ECDC indsamler og sammenligner patientspørgeskemaer for at undersøge sygdomsudbruddene. ECDC har også i samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed udarbejdet en vejledning om forebyggende foranstaltninger rettet mod offentligheden. Denne vejledning findes nu på alle officielle sprog på Kommissionens hjemmeside.

Vi har bedt ECDC om hurtigst muligt at indføre en platform for udveksling af bedste praksis for behandling, der involverer både medlemsstaterne og faglige sammenslutninger. Vores EU-referencelaboratorium for fødevaresikkerhed i Rom udviklede på rekordtid en metode, der reducerer den tid, det tager at påvise E. coli-bakterier i fødevarer, fra omkring seks dage til 48 timer.

Endelig vil jeg gerne understrege, at den offentlige opfattelse er utrolig vigtig. I denne henseende udarbejder Kommissionen daglige opdateringer, som den deler med Udvalget for Sundhedssikkerheds kommunikatornetværk samt fødevaresikkerhedsmyndighederne. Kommissionen sørger også for at holde sin særlige hjemmeside om udbruddet opdateret.

Jeg vil stærkt opfordre medlemmerne af Europa-Parlamentet til at støtte dette videnskabeligt funderede budskab til offentligheden for at reducere unødvendig ængstelse og styrke vores fælles indsats. Jeg kan forsikre Dem, at Kommissionen sammen med disse agenturer yder en stor indsats for at støtte de nationale ministerier for sundhed og fødevaresikkerhed i at bekæmpe og standse spredningen af dette udbrud.

For at gøre det er vi nødt til at foretage grundige undersøgelser vedrørende smittekilden, og dette arbejde pågår i dette øjeblik. Under mødet i Rådet (sundhed) i går bad jeg Tyskland om at styrke overvågningen samt udbrudskontroller og -foranstaltninger for at identificere smittekilden og standse spredningen af infektionen. Jeg bad også om en hurtig indsats for at standse kilderne til kontamineringen. De tyske myndigheder accepterede Kommissionens forslag om at sende eksperter i epidemiologiske tilfælde af fødevarebårne sygdomme fra Kommissionen, ECDC og EFSA til Tyskland.

Den 5. juni startede eksperterne deres mission med at hjælpe de tyske myndigheder med den igangværende epidemiologi, med at verificere resultaterne samt med at bidrage til de igangværende bestræbelser på at finde smittekilden. Som vi alle ved, var de tyske myndigheders mistanke i første omgang rettet mod spanske agurker, hvor årsagen ikke er blevet bekræftet af tilgængelige testresultater.

Søndag den 5. juni informerede de tyske myndigheder Kommissionen om, at de på baggrund af epidemiologiske undersøgelser mener, at bønnespirer er den mulige kilde til det E. coli-udbrud, der primært har ramt den nordlige del af Tyskland. Oplysningerne blev øjeblikkeligt videregivet til alle medlemsstater via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder.

Kommissionen følger nøje med i udviklingen, og den vil bestemme sig for en passende reaktionsmulighed, så snart laboratorieprøver bekræfter epidemiologiske resultater. Der er endnu ingen resultater.

Her bør jeg understrege, at det er afgørende, at de nationale myndigheder ikke videregiver oplysninger om mulige infektionskilder, der ikke er dokumenteret af bakteriologiske analyser, da det vil sprede en ubegrundet frygt blandt alle indbyggere i Europa og skabe problemer for vores fødevareproducenter, der sælger varer i og uden for EU.

Mens sådanne intensive undersøgelser pågår, skal vi passe på ikke at drage forhastede konklusioner. I denne forbindelse vil jeg gerne henvise til de seneste oplysninger fra Tyskland vedrørende mistanken om, at bønnespirer kan være forureningskilden. Ifølge disse oplysninger er der ikke gennemført laboratorieprøver, og man skal derfor undgå forhastede konklusioner.

Det viser, at det er vigtigt for medlemsstaterne at indføre solide og videnskabeligt baserede alarmer i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og at udløse RASFF, når medlemsstaterne er sikre på, at den videnskabelige dokumentation er tilstrækkelig til at begrunde en varslingsmeddelelse.

Man skal handle hurtigt og beslutsomt for at bevare det indre marked. Hvis vi formår at gøre det, kan vi lære af denne krise og fortsat forbedre vores systemer. Jeg har sagt det flere gange: Vores system fungerer. Vi skal lære undervejs. Efter min mening er det vores ansvar at være fleksible og hurtige til at justere vores processer og procedurer og reagere på sådanne hændelser.

Koordinering og tydelige informations- og kommunikationslinjer er helt afgørende for vores evne til at være effektive i sådanne situationer. Vi er nødt til at lære på denne front.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne kort komme ind på endnu to punkter. Det første vedrører forbuddet mod visse produkter. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at udbruddet er geografisk begrænset til et område omkring Hamborg, så i øjeblikket er der ingen grund til at træffe sådanne foranstaltninger på europæisk plan. I lyset af dette og foranstaltningerne i retning af at identificere kilden finder vi det proportionsløst at forbyde produkter.

Endelig er jeg også meget forstående over for denne krises finansielle konsekvenser for landbrugere og specielt grøntsagsproducenter. Derfor arbejder jeg tæt sammen med min kollega, kommissær Cioloş for at se på besværlighederne for denne gruppe af borgere, der også er blevet ramt af udbruddet. Faktisk afholder landbrugsministrene et ekstraordinært rådsmøde i dag om E. coli. Når jeg er færdig her i mødesalen, vender jeg tilbage til Bruxelles for at mødes med min kollega, kommissær Cioloş, under dette ekstraordinære møde i Rådet (landbrugsministrene).

Vi er også i konstant kontakt med tredjelande – specielt Rusland – for at bede dem om at ophæve deres forbud, der er ude af proportioner. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne med det ene fælles mål hurtigst muligt at standse dette udbrud. I sådanne situationer insisterer jeg over for alle berørte parter på, at det ikke er et lokalt problem, men et europæisk problem.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Peter Liese , for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissær Dalli for at sætte patienterne i første række. Jeg vil gerne gøre det samme. Hundredvis af mennesker er alvorligt syge. Lægepersonalet i det nordlige Tyskland er presset til det yderste. 22 mennesker er allerede døde. I går sagde en repræsentant for medlemsstaten Luxembourg i Rådet, at det er muligt at erstatte økonomiske tab, men ikke menneskeliv. Derfor vil jeg gerne for det første bede om forståelse for, at der udsendes advarsler, selv om vi ikke er 100 % sikre på kilden, men kun har en formodning – og at sådanne oplysninger også offentliggøres.

Vi skal selvfølgelig stadigvæk finde kilden. Jeg kan se, at mange af de mennesker, der arbejder for myndighederne med støtte fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) – og jeg vil oprigtigt takke EU-institutionerne og kommissær Dalli for det faktum, at EU også hjælper med at undersøge sagen – virkelig arbejder meget intensivt med denne opgave. Ikke desto mindre kan jeg som tysk medlem af Europa-Parlamentet ikke stå her og sige, at alt går godt. Der har været nogle problemer i forbindelse med krisestyringen.

F.eks. informerede Hamborgs sundhedssenator offentligheden, hvilket var det rigtige at gøre, skønt man ikke var helt sikker med hensyn til de spanske agurker. EHEC-patogenet var på de spanske agurker, hvor det ikke skulle have været. Det må selv de spanske medlemmer forstå. Hun informerede imidlertid først offentligheden, og først langt senere – flere timer eller en halv dag senere – informerede hun Kommissionen og de spanske myndigheder. Det var uacceptabelt. Med hensyn til dette punkt skal vi i Tyskland også internt overveje, hvordan vi bedre kan håndtere dette. Vi bør imidlertid i fællesskab koncentrere os om det faktum, at fjenden ikke findes i Spanien eller i Tyskland, men at det virkelige problem er patogenet, som vi skal have under kontrol og bekæmpe.

Mit sidste punkt handler om, at vi vedtog en beslutning under det seneste plenarmøde om antibiotikaresistens. Selv om dette patogen ikke primært skal behandles med antibiotika, er det et problem, at det er resistent over for mange almindelige antibiotika. Det er et gammelt emne, som vi nu skal tackle hurtigere, for næste gang kan det være, at patogenet skal behandles med antibiotika, men at det ikke kan lade sig gøre, fordi det er resistent. Vi skal arbejde med dette.

 
  
MPphoto
 

  Linda McAvan, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand, hr. kommissær! De har ret i, at det er et folkesundhedsanliggende – et meget alvorligt et af slagsen – og at vi nu skal koncentrere os om at pleje de syge og lokalisere kilden, men at vi derefter skal se fremad og finde ud af, hvordan vi undgår, at det sker igen.

For nogle få uger siden mødte jeg en repræsentant for den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning. Hun fortalte mig om problemerne med E. coli i frugt og grøntsager i USA, og vi talte om, hvorfor det ikke var almindeligt i EU. Nu har vi haft dette udbrud, og vi er derfor nødt til at stille os selv nogle spørgsmål. Handler det om vores landbrugspraksis, sådan som Peter Liese netop har sagt? Handler det om intensivt landbrug samt drivhusfrugt og -grøntsager? Handler det om overforbrug af antibiotika til husdyr? Handler det om gødningsspredning? Ville en mere præcis fødevaremærkning have hjulpet os med hurtigere at finde frem til forureningskilden? Jeg har bemærket, at Rådet ikke er repræsenteret her i dag, men at Rådet er modstander af en ordentlig oprindelseslandemærkning af vores fødevarer. Forhåbentlig vil de fremover lytte til denne debat.

Der er således behov for en grundigere undersøgelse på lang sigt, og vi skal lære af vores erfaringer og integrere dem i vores politikker. Alt for ofte hører vi Kommissionen og mange medlemmer af Europa-Parlamentet tale om overregulering, men ligesom med bankerne begynder jeg at spekulere på, om vi har en tendens til at sætte markedets og forsyningskædernes behov før beskyttelse af offentligheden og forbrugerne. "Business as usual" er ikke godt nok. Det er ikke normalt, at folk i Europa går ud for at købe salat, og derefter dør af det, og vi har brug for politiske forandringer for at løse dette problem.

 
  
MPphoto
 

  Corinne Lepage, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Mange tak, fordi De først har talt om ofrene og de folk, der er blevet syge. I første omgang skal vores tanker selvfølgelig gå til dem samt til de landbrugere, der befinder sig i en meget vanskelig position, og som vi har stor forståelse for.

Jeg vil gerne nævne tre punkter. For det første hylder vi forsigtighedsprincippet. Det blev anvendt i dette tilfælde, så vi kan ikke klage, og man skal selvfølgelig håndtere konsekvenserne. Som hr. Liese netop har pointeret, kommer mennesker helt klart før økonomiske spørgsmål, der kan håndteres til enhver tid. Døden er desværre permanent.

For det andet er jeg helt enig med fru McAvan om sporbarhedens betydning. Vi drøfter mærkning i dag. Det er helt afgørende, at vi har en omfattende mærkning, og at vi kan spore produkter for at finde frem til deres oprindelse.

For det tredje må vi med hensyn til det afgørende spørgsmål om problemets kerne indrømme, at vi ikke ved alt, at der er huller i vores videnskabelige viden, og at vi undertiden famler os frem i mørke. Vi kan ikke vide alt. Vi kan ikke udfordre dem, der har truffet beslutninger, og samtidig mene, at vi bør vente. I dette tilfælde skal forsigtighedsprincippet sejre.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg også gerne udtrykke min medfølelse med de berørte mennesker. Med hensyn til dem, der har mistet livet: Man kan ikke bringe de døde til live. Vi kan sandsynligvis bringe den bagvedliggende situation på plads på lang sigt, men det viser, hvor forkert det er at drage forhastede konklusioner på et meget tidligt tidspunkt. Jeg kan forstå vreden – hvis der er vrede, hvilket jeg er overbevist om, at der er – fra spansk side samt fra de personer, der har mistet deres levevej. Vi kan sandsynligvis gøre noget for at erstatte det, men man kan ikke bringe de døde til live.

Vi skal lære af dette og sørge for, at vi fremover har et solidt grundlag for reaktioner, sådan som kommissæren har sagt. Vi skal hurtigst muligt finde en løsning på den aktuelle situation, og på lang sigt skal vi forbedre vores reaktionsmekanismer i denne type situationer.

Jeg formoder, at det i bagklogskabens klare lys er meget let at tale om, hvad der kunne eller burde have været gjort, eller hvad vi ikke gjorde, men i bagklogskabens klare lys bør vi nu indføre mekanismer for at sikre, at dette aldrig mere sker igen. Kommissæren har ret. Vi skal lære af dette. Man skal altid lære af sine fejl. Hvis der er lavet fejl, skal vi rette dem og sikre os, at de aldrig opstår igen.

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De sagde med rette, at der har været for mange dødsfald og for mange syge mennesker som følge af EHEC-patogenet, og efter min mening befinder vi os i en situation, der også viser, at hverken Tyskland eller EU er forberedt på den form for spredning af EHEC, som vi i øjeblikket er vidne til.

En simpel sammenligning med nogle få andre lande gør det klart, at vi kunne gøre det bedre, Jeg vil blot endnu en gang henvise til eksemplet med USA. Siden 1980'erne har man i USA gjort en enorm indsats på forskningsområdet, hvor der er indberetningspligt, og hvor der i Atlanta er en centraliseret sygdomskontrolmyndighed, der har omfattende beføjelser til direkte intervention, når en sådan epidemi opstår. I Tyskland har vi derimod to ansvarlige forbundsministre, der helt klart ikke kunne blive enige om, hvem der skulle tage ansvaret. Vi har også regionale ministerier, der skal og vil tage et ansvar, men som helt klart er overbebyrdede. Vi har kommunikationsproblemer mellem laboratorier og politikere. Det er således helt uklart, hvornår videnskaben skal gribe ind, hvornår sygdomskontrolforanstaltninger skal annonceres, og hvornår man skal gribe ind politisk.

Jeg kan forstå, hvorfor en minister – efter at have fået oplyst, at smitten stammer fra agurker – udsender en advarsel, men hvor er den detaljerede koordinering? Hvor er den ægte beslutningsmyndighed? Det forekommer mig – og jeg siger dette yderst forsigtigt – at indsatsen var lige så forhastet med bønnespirerne som med agurkerne. Der er noget af en uoverensstemmelse mellem videnskabelige resultater og politisk handling.

Jeg vil nu vende tilbage til det, som vi skal gøre. Vi skal indføre en rapporteringspligt i hele Europa, definere centrale laboratorier og indføre et centralt organ i EU med de nødvendige beføjelser i tilfælde af et sådant sygdomsudbrud. Det vil efter min mening være passende.

Jeg er hr. Liese yderst taknemlig for at nævne problemerne med antibiotika. Her står vi også med problemer, som vi faktisk allerede er opmærksomme på. Men fordi vi viger tilbage fra at indgå i drøftelser med den lægevidenskabelige sektor, lægemiddelindustrien og sektoren for intensivt husdyrhold – der er meget at tage fat på her – er vi heller ikke så vedholdende, som vi skal være i håndteringen af antibiotikaresistens. EHEC og antibiotikaresistens er to meget alvorlige problemer.

 
  
MPphoto
 

  Sabine Wils, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! EHEC-epidemien tydeliggør manglerne i systemet for industriel fødevareproduktion i EU's liberaliserede indre marked. Når profit får forret frem for sundhedsbeskyttelse, lider fødevarekvaliteten og fødevaresikkerheden. Hidtil er mindst 22 mennesker døde i Tyskland som følge af EHEC-patogenet, og der har været mere end 1 500 infektionstilfælde. Hos over 600 patienter diagnosticerede man det farlige hæmolytiske uræmiske syndrom, der også kan føre til nervebetændelse.

Efter mere end to uger er kilden til denne livstruende epidemi fortsat uklar. Hvis vi havde en regional produktion af fødevarer, ville det være lettere at finde frem til infektionskilden, og effekten af epidemien ville være mere begrænset. Som følge af de lange transportruter og de anonyme produktionsbetingelser er det meget vanskeligt at spore fødevarernes oprindelse. Sporbarhed med hensyn til fødevarernes oprindelse har imidlertid afgørende betydning for fødevaresikkerheden. Forbrugerne har ret til at vide, hvordan deres fødevarer er blevet produceret, og hvor de stammer fra.

Den tyske forbundsregering har fejlet fuldstændig i forbindelse med EHEC-epidemien. I forvirringen mellem regionale og føderale kompetencer faldt krisestyringen ved vejen. Tilsynsmyndighederne var ikke forberedt på denne situation.

Der er behov for en radikal nytænkning af landbrugspolitikken. Vores fødevarer skal være sikre. Landbrugsproducenterne skal imidlertid også beskyttes mod uberegnelige finansielle risici. Politikken for at fremme landbrug og landbrugsområder skal konsekvent sigte mod en klar decentralisering af fødevareproduktionen og markedsføringsstrukturerne.

 
  
MPphoto
 

  Francisco Sosa Wagner (NI).(ES) Hr. formand! Jeg vil gerne kort nævnte tre punkter om den aktuelle situation vedrørende agurker.

Jeg er barnebarn af en tysker, og jeg føler stor hengivenhed over for dette land, men de tyske myndigheder har helt klart handlet overilet og ubesindigt i netop dette tilfælde.

Hvad angår EU-institutionerne, afslører en analyse af deres handlinger, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Kommissionen reagerede svagt og klodset. De har ikke formået at koordinere eller styre situationen.

Endelig er de forurettede parter berettiget til en hurtig finansiel kompensation. I mellemtiden vil jeg imidlertid foreslå Parlamentet at afholde en stor udstilling over europæisk gastronomi enten i Bruxelles eller her i Strasbourg, hvor agurken sættes i centrum.

Vi skal forsvare agurkeproducenternes tabte ære – et udtryk, der falder meget i den tyske forfatter Heinrich Bölls smag. Europa er den rette scene til dette formål.

 
  
MPphoto
 

  Esther Herranz García (PPE).(ES) Hr. formand! Man kan kun udtrykke dyb sorg over de 23 dødsfald: 22 i Tyskland og et i Sverige. Denne krise er et klart tegn på, at EU fortsat skal gøre meget for at forbedre varslingssystemet for fødevaresikkerhed samt den interne koordinering.

De berørte medlemsstater har været langsomme og ineffektive i deres reaktioner, og på nuværende tidspunkt, hvor 23 mennesker er døde, ved vi fortsat ikke, hvor problemet stammer fra.

Kommissionen skal alvorligt overveje de problemer, den skaber med sine uansvarlige handlinger eller sin manglende indsats i sådanne krisetider. Disse problemer fører til tilfælde af økonomisk ruin, ødelæggelse af tidligere stabile job, arbejdsløshed, hjælpeløshed samt selvfølgelig en yderst farlig folkesundhedsmæssig krise. Mens Kommissionen bed mærke i uansvarlige erklæringer fra regionale myndigheder i Tyskland – erklæringer, der var helt vildledende og uansvarlige, og som nævnte navne og adresser på spanske landbrugere – var den uvidende befolkning fortsat udsat for bakterierne. I sikker forvisning om at den undgik kontakten med potentielt skadelige fødevarer, var offentligheden således mere udsat en nogensinde for at spise netop sådanne fødevarer.

I det møde i Rådet (landbrugsministrene), der bliver afholdt i Luxembourg kl. 14.00 i eftermiddag, bør Kommissionen foreslå, at en del af overskuddet på 2 500 mio. EUR fra den fælles landbrugspolitik bringes i anvendelse. Disse 2 500 mio. EUR bør anvendes til så vidt muligt at udbedre skaderne. Hvis noget sådant skal være muligt, skal der findes en passende juridisk løsning, sådan som man tidligere har gjort i forbindelse med f.eks. kogalskab og dioxin. En sådan løsning skal også findes nu.

Jeg vil opfordre de deltagende kommissærer og ministre til at yde en indsats i Luxembourg, der tjener til deres embedes anseelse.

Endvidere bør de tyske myndigheder i betragtning af deres ubesindige beskyldninger helt klart støtte denne finansielle løsning helt fra starten og for egne midler iværksætte informationskampagner med henblik på at genskabe forbrugernes nedbrudte tillid til gartneriprodukter.

 
  
MPphoto
 

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D).(PT) Hr. formand! Infektionsudbruddet i Tyskland har betydet, at vi står over for en af de vanskeligste situationer vedrørende folkesundhed og krisestyring i mands minde. Specielt Kommissionen og Tyskland har ikke håndteret denne krise på den bedst tænkelige måde. Vi står med en voldsom menneskelig tragedie, der har resulteret i tabet af mange menneskeliv, og som truer tusindvis af andre. Krisen påvirker også forbrugernes tillid til hovednæringsmidler, hvilket kan få uoverskuelige økonomiske og sociale konsekvenser.

Samfundet forventer en hurtig reaktion fra myndighederne i EU og de enkelte nationer, så der kastes lys over årsagerne til denne krise og findes effektive løsninger herpå. Det er imidlertid også vigtigt at minimere de ulyksalige konsekvenser for andre grupper af uskyldige ofre – nemlig frugt- og grøntsagsproducenterne – som er blevet nævnt her i dag. Disse faggrupper er ubesindigt og uretfærdigt blevet beskyldt for krisen, og de har mistet indtægter og fået deres fremtid alvorlig truet.

Der skal også hurtigst muligt iværksættes en forebyggende indsats, så lignede situationer ikke opstår igen. Et aspekt af dette består i en effektivisering af tilsyns- og kontrolmekanismerne for antibiotika i dyr, sådan som jeg nævnte under en forhandling her i Europa-Parlamentet for mindre end en måned siden. Der er også behov for en ny fælles landbrugspolitik, som vi i øjeblikket er ved at reformere. Det er helt afgørende, at der fremover iværksættes initiativer til kvalitetssikring på basis af bæredygtige produktionsmetoder, hvilket Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har insisteret på.

 
  
MPphoto
 

  Frédérique Ries (ALDE).(FR) Hr. formand! Situationen er blevet endnu værre: 23 mennesker er døde, og over 2 200 er blevet syge i Europa. Vores tanker går naturligvis til dem i dag. Det er endnu ikke lykkedes de tyske myndigheder at finde den formelle årsag til epidemien. I mellemtiden rører ingen europæiske grøntsager, og denne sundhedsmæssige krise har udviklet sig til også at være en social og en økonomisk krise. Gartnerisektoren kræver med rette kompensation, og som kommissæren sagde, mødes de relevante ministre og kommissærer i Luxembourg i eftermiddag for at tale om emnet.

Bortset fra det, der allerede er blevet sagt om forsigtighedsprincippet og essentiel sporbarhed – det første punkt – er det også et spørgsmål om at vide, hvordan denne generelle advarsel, der udpeger spanske agurker som skyldige, kunne udsendes så godt som uden beviser. Hvilken lære agter Kommissionen at drage af denne alvorlige krise, så vores varslingssystem for fødevarer mere end nogensinde tidligere bygger på "velunderbyggede og vedholdende videnskabelige beviser", sådan som kommissæren selv tidligere har omtalt det?

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR).(PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne udtrykke min bedrøvelse over tabet af liv og ønske god bedring til alle de syge. Der er en del, der skal forklares. Vi skal finde kilden og årsagen til udbruddet, men vi skal også finde kilden og årsagen til de urigtige oplysninger om udbruddet, der har spredt sig i Europa og resten af verden. Der er tale om urigtige og skadelige oplysninger, der har forvoldt stor skade. Vi er nødt til at se meget nøje på årsagerne til udbruddet og i særdeleshed på industrielt husdyrhold, hvor der bruges store mængder antibiotika. Jeg er enig med dem, der netop har ytret sig herom. Hvis antibiotika anvendes i så store mængder, er det ikke nogen overraskelse, at der opstår bakteriestammer, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Efter min mening bør man i høj grad begrænse og måske tilmed standse et sådant intensivt husdyrhold med et stort forbrug af antibiotika i EU, og skaderne skal udbedres af dem, der har forårsaget dem.

 
  
MPphoto
 

  Martin Häusling (Verts/ALE).(DE) Hr. formand! EHEC er ikke noget nyt problem, men det er klart, at Europa fortsat er utilstrækkelig forberedt på en sådan krise. Det tager for lang tid at udsende tydelige retningslinjer. Tre uger er bestemt for længe.

Vi er alle enige om, at forbrugerbeskyttelse altid skal prioriteres højere end finansielle interesser. Det skal imidlertid gøres klart, hvem der skal udsende en advarsel hvornår, hvem der efterfølgende skal overtage ansvaret for advarslerne, og hvornår Kommissionen skal involveres. I Tyskland ligger ansvaret hos de 16 forbundsstater og to ministerier, hvilket er for fint fordelt for en europæisk krise. Her skal Europa involveres på et tidligere tidspunkt. Jeg mener ikke, at vi har lært nok af kriserne i 1990'erne. Det er noget, som vi nu hurtigst muligt skal rette op på.

Når det drejer sig om fødevarer, har vi brug for gennemsigtighed og fuld sporbarhed med hensyn til fremstilling. Der er behov for en tydelig oprindelsesmærkning. Der er imidlertid også behov for en europæisk udrykningsstyrke for at koordinere det videnskabelige og lægelige arbejde og udarbejde bekæmpelsesplaner.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira (GUE/NGL).(PT) Hr. formand! I betragtning af strømmen af modstridende rygter om dette udbruds oprindelse er det vigtigt at huske på nogle ting. For det første vil jeg gerne pointere, at mere end 15 dage efter indberetningerne om de første tilfælde og mere end en måned efter de første kontamineringstilfælde blev konstateret, har de europæiske enheder for tidlig varsling og reaktion endnu ikke kunnet identificere den virkelige årsag til kontamineringen. Det har som tidligere nævnt forårsaget en del skade. For det andet er det vigtigt at huske, at det her er et alvorligt, men ikke isoleret tilfælde af manglende fødevaresikkerhed i EU. Jeg vil gerne minde Dem om den nylige forhandling her i Europa-Parlamentet om dioxinproblemet.

Disse tilfælde er uadskillelige fra en fælles landbrugspolitik, der fremmer intensive og eksportorienterede produktionsmodeller i stedet for – hvilket er nødvendigt – at fremme lokal produktion og lokalt forbrug, hvilket ville sikre en langt større sporbarhed og dermed en langt større fødevaresikkerhed.

Endelig er det vigtigt at kompensere europæiske producenter for den skade, de lider, og ikke kun personer i det geografiske område, hvor infektionen brød ud. Den fælles landbrugspolitik er en fælles politik, så det bør foregå gennem EU-foranstaltninger og ikke kun gennem nationale foranstaltninger med de åbenbare uligheder, som det ville skabe.

 
  
MPphoto
 

  Nick Griffin (NI). (EN) Hr. formand! Først var det agurker, og i går var det bønnespirer. I dag er det ikke bønnespirer. Sandheden er den, at eksperterne ganske enkelt ikke ved det, men hver gang der kommer sådanne påstande, ødelægger de levebrødet for folk i landenes økonomier. Vi ved imidlertid, er der er noget mærkeligt ved dette udbrud. Der er en unaturlig kombination af stammer og DNA i virusset. Det påvirker usædvanlige grupper af mennesker på en måde, der ikke normalt forbindes med udbrud af E. coli. Det har allerede ramt langt flere mennesker i langt flere områder end et normalt udbrud, og ulig normale udbrud er det ikke hurtigt blevet sporet tilbage til en eller to fødevareleverandører.

Bør der ikke i lyset af alle disse uforklarlige faktorer samt det faktum, at der tidligere har været forlydender om, at forskellige lande – inklusive Storbritannien, USA, Irak og Israel – har eksperimenteret med genetisk manipulerede E. coli som et biologisk våben, iværksættes en hasteundersøgelse af muligheden for, at dette udbrud faktisk er et tilfælde/en testkørsel af biologisk terrorisme?

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête (PPE).(FR) Hr. formand! Situationen er alvorlig, ja yderst alvorlig, da dette EHEC-udbrud er en stor gåde. Jeg kan forestille mig ængstelsen hos de syge, og vi kan kun sørge over de døde.

Hele denne sag skal tvinge os til at tage en meget streng tilgang til europæiske folkesundhedsmæssige problemer og få os til at se, at det er vigtigt at arbejde med forskere og lægemiddelindustrien for at reagere effektivt på en sådan situation og give os selv midlerne til at gøre det.

Bakterierne koster liv, alt for mange liv. De koster også landbrugerne en masse penge, og de underminerer på farlig vis forbrugertilliden til vores landbrugsprodukter og agrofødevareindustri, der fortsat uden tvivl er de sikreste og mest gennemkontrollerede i verden.

Efter agurker, tomater, salat og bønnespirer, hvad bliver så det næste offer for dette sundhedshysteri? Der er alvorlige økonomiske konsekvenser for landbrugere. Det er et faktum, at varslingssystemet fungerede udmærket. Problemet er det, at Kommissionen hverken har ressourcerne til eller mulighederne for at kontrollere, om medlemsstaterne leverer de rigtige oplysninger.

Bakterier cirkulerer hurtigere i dag end tidligere. Man skal lære af forvaltningen af denne sundhedskrise på kommunikationsområdet. Der er behov for feedback. Der skal utvivlsomt overvejes ekstra kontroller, inden konklusionerne fra et nationalt eller regionalt sundhedsagentur kan tages for gode varer.

Endelig berettiger denne krise til en afgørende forbedring af levnedsmidlers sporbarhed. Pligten til at anføre oprindelseslandet eller oprindelsesstedet gælder desværre kun i et begrænset antal tilfælde. Den bør udvides til et større antal fødevarer. I tilfælde af en sundhedskrise vil en sådan pligt gøre det muligt at identificere smittekilderne og hurtigere advare de berørte forbrugere.

 
  
MPphoto
 

  Jo Leinen (S&D).(DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Landbrugere kan kompenseres, men menneskeliv kan ikke vindes tilbage. Vores tanker går til alle de døde eller de sengeliggende på hospitalerne. Situationen er dramatisk og uacceptabel. Det er uacceptabelt, at vi tre uger efter udbruddet af denne krise endnu ikke præcist ved, hvorfra det patogen, der var årsagen til krisen, stammer. Det burde virkelig ikke kunne ske i Europa.

Vi skal lære adskillige ting heraf. For det første skal vi lede efter kilden og undersøge, om der fortsat findes eksempler på upassende adfærd i fødevareproduktionssektoren eller i fødevareforsyningskæden. Vi har en 20 år gammel lovgivning, og EU's normer og adfærdskodekser er ganske strenge, men det er klart, at vi fortsat er sårbare med hensyn til fødevarer. Der er fortsat huller og mangler, og vi skal atter lære af dette.

Jeg synes også, at kommunikationen i denne sag har været kaotisk. Fakta om denne sag kommunikeres ikke godt eller korrekt. Der er helt klart behov for mere Europa, hvilket andre medlemmer allerede har været inde på. Når en regional eller national myndighed udsteder en advarsel for hele Europa, kan det kun være en katastrofe. Efter min mening har det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) gjort et godt stykke arbejde, men vi har brug for bedre og mere moderne rapporteringskrav for at fastlægge årsagerne, ligesom vi har brug for et bedre system til information af offentligheden.

 
  
MPphoto
 

  Antonyia Parvanova (ALDE). (EN) Hr. formand! De tyske og europæiske myndigheder forsøger fortsat at finde frem til kilden til udbruddet af E. coli. I dag har vi fortsat ingen konkrete tegn på årsagen til denne spredning, og man bør overveje alle scenarier inklusive uagtsomhed eller utilsigtet indførsel af bakterier i fødekæden. Hvordan bakterierne faktisk opstod, er en helt anden sag. Der er et presserende behov for forskning og resultater. Jeg har imidlertid også en særlig kommentar til de tyske og europæiske myndigheders information af offentligheden om de aktuelle begivenheder med de alvorlige konsekvenser for frugt- og grøntsagssektoren i ikke blot Spanien, men hele EU.

Det er ikke første gang, vi har haft et problem med fødevaresikkerheden i Tyskland. Jeg foreslår, at Kommissionen hjælper de tyske myndigheder med at forbedre sporbarheden samt kontrollen med de tyske procedurer, og der bør træffes lignende foranstaltninger vedrørende procedurerne i andre medlemsstater.

Der er behov for gennemsigtighed for at bevare forbrugertilliden. Alle oplysninger bør være tilgængelige, men disse oplysninger bør ikke videregives på en måde, der udløser adskillige alarmer samt forbrugerfrygt, når der endnu ikke er fundet beviser. Jeg vil også nævne mediernes ansvar.

 
  
MPphoto
 

  Marina Yannakoudakis (ECR). (EN) Hr. formand! Rygter kan være farlige. Startede dette udbrud i Tyskland eller i en anden medlemsstat? Rygter kan være destruktive, og de kan tilmed medvirke til at sprede et udbrud. Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål vedrørende dette udbrud. Det eneste sikre er, at de fleste medlemsstater har berettet om tilfælde af bakterierne. Til dato er der 22 dødsfald i EU.

Dette udbrud viser vigtigheden af et grænseoverskridende samarbejde inden for forebyggende sundhedsarbejde. Det viser også betydningen af at have et europæisk agentur som f.eks. det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) til at overvåge, samarbejde og informere medlemsstaterne. I Det Forenede Kongerige er vi relativt heldige med kun at have tre rapporterede tilfælde, men det er i dag. Tingene kan ændres i morgen, og vi skal være årvågne. Ud over at finde årsagen til udbruddet skal vi holde offentligheden informeret og derfor beskyttet. ECDC offentliggør daglige opdateringer.

Gennem et samarbejde kan vi kontrollere dette udbrud. Hvis vores borgere informeres, har de en bedre chance for at undgå infektion. Vi skal først og fremmest være rolige og velovervejede i vores reaktioner.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL).(EL) Hr. formand! For anden gang på seks måneder står Europa over for en fødevarekrise, der har givet alvorlige sundhedsmæssige problemer for mange mennesker, og som tilmed har betydet dødsfald blandt vores medmennesker. Der er noget galt.

I januar var der problemer med toksiner i Tyskland, og nu har vi bakterieproblemer – atter i Tyskland. Der blev dækket over det første tilfælde, skønt man kendte til det i månedsvis. I det andet tilfælde er skylden belejligt blevet lagt over på spanske agurker.

Der er problemer med genkendelighed, sporbarhed og utilstrækkelige kontroller på EU-plan. I det første tilfælde i januar fortalte hr. Dalli os, da vi talte om dioxiner, at man ville træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en opstramning af lovgivningen om fødevarekontrolsystemet. Forleden sagde han, at der ikke var problemer med genkendelighed, men at der var et andet problem. Kommissionens holdning er præget af forvirring, mørklægning og panik, og følgelig lider vi nu under dødsfald, sygdomstilfælde og konsekvenserne for landbrugsproduktionen.

 
  
MPphoto
 

  Elisabetta Gardini (PPE).(IT) Hr. formand! Den aktuelle situation er meget alvorlig, men efter min mening blander vi fortsat tingene sammen på meget forskellige planer.

Tabte menneskeliv kan helt klart ikke placeres på samme niveau som økonomiske problemer. Det er ikke det, vi gør. Jeg vil imidlertid gerne pointere, at vi ikke løser problemet ved at pege fingre ad årsagerne – som så viser sig ikke at være årsagerne.

Hvis nogen myrdes, og en uskyldig fængsles for mordet, så giver det ingen trøst eller retfærdighed for det mord, der er begået. Det er ikke desto mindre præcis, hvad vi gør: I en meget alvorlig situation med en folkesundhedsmæssig krise og en truet fødevaresikkerhed peger vi fingre ad folk, der så viser sig at være uskyldige, hvilket giver flere ofre.

De spanske avlere har allerede gennemført demonstrationer, og i dag – om ca. 40 minutter – vil italienske avlere også demonstrere i Milanos gader og i Latina-provinsen, hvor de vil tilbyde forbrugerne friske agurker og andre frugter og grøntsager for at vise, at det er sunde fødevarer, der er vigtige for en sund og afbalanceret kost. Vi ønsker ikke at ramme de tyske forbrugere ekstra hårdt ved at berøve dem de fødevarer, der er helt uundværlige for deres kost og sundhed.

Jeg vil også gerne fremhæve nogle data, der skulle give specielt de relevante myndigheder noget at tænke over, når de udsender visse informationer, der skaber uro, frygt og panik. Data fra Eurobarometer, der er indsamlet af Coldiretti i Italien, viser f.eks., at 43 % af italienerne under en fødevarekrise undgår de fødevarer, de har hørt om, i et vist tidsrum, mens 13 % for altid undgår dem i deres kost. Vi skal derfor forsøge at tænke på, hvad vi siger, og hvordan vi påvirker folks spisevaner.

Jeg vil derfor gerne spørge Kommissionen, om ikke der er en anledning til at udløse den europæiske nødhjælpsklausul og begynde at tale om økonomisk kompensation.

 
  
MPphoto
 

  Dagmar Roth-Behrendt (S&D).(DE) Hr. formand, hr. Dalli! De og Deres kolleger i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere har gjort alt rigtigt. Det samme kan ikke siges om de tyske myndigheder. Det mindste, vi kan sige, er, at der er kaos med hensyn til kommunikation, og det er måske endda mildt sagt. Det faktum, at Tysklands sundhedsminister i går fandt det unødvendigt at besøge Rådet (sundhed) i Luxembourg, hvor det vigtigste emne på dagsordenen var denne alvorlige infektionskrise, viser, at han ikke har nogen anelse om, hvad Europa virkelig handler om, at han er uvidende, at han ikke erkender problemerne, eller at han fortsat er travlt optaget af interne partipolitiske kriser.

(Bifald)

Hvad mere er, må jeg bemærke – hvilket hr. Dalli selv sagde – at de tyske myndigheder klart og arrogant gav udtryk for, at de kunne klare sig uden EU's eksperter. Det er en skandale, at det tog tre dage for disse eksperter at komme ind i Tyskland, hvilket Europa-Parlamentet bør være kritisk over for. Samtidig må vi imidlertid også sige, at det er vores job i EU at advare forbrugerne, når der er farlige levnedsmidler på markedet.

Jeg vil sige det helt klart, at hvis der er farlige bakterier på en agurk eller et salathoved, som ikke er dødelige, kan det være godt, men for mig er det ikke tilstrækkeligt til at retfærdiggøre en kompensationssag. Agurker fra Spanien og andre lande var inficeret med EHEC-bakterier. Det var ikke bakterierne bag dette udbrud, men det tager tid at finde ud af det.

Det er heller ikke pointen for mig. De af de tilstedeværende, der forstår EU og det tidlige varslingssystem, ved også, hvordan det tidlige varslingssystem fungerer. De ved, at der skal sættes navn på produktet og producenten i det tidlige varslingssystem. Det kan De også let slå op i lovgivningen. For mig er det vigtige spørgsmål, hvad der sker fremover? I fremtiden skal vi overveje, om man fortsat kan anvende slam. Kan der fortsat være uacceptable produktionsmetoder? Hvem i EU holder faktisk øje med, hvad der dokumenteres hvornår og med hvilket resultat. Og hvem har hvilke forpligtelser i denne henseende?

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  George Lyon (ALDE). (EN) Hr. formand! Dette er en reel krise. Der er 23 døde og over 2 000 berørte, grøntsagsmarkederne er i oprør med priser, der er presset helt i bund, og producenter mister skønsmæssigt 300 mio. EUR om dagen. Forholdet mellem Tyskland og Spanien er mildt sagt anspændt, og ikke desto mindre har vi tre uger inde i krisen ingen anelse om, hvor kontamineringskilden stammer fra.

For det første vil jeg gerne have kommissær Dalli til at forsikre mig om, at man gør sit yderste for at opspore, hvor kilden til dette E. coli-udbrud stammer fra, for vi kan først begynde at genopbygge forbrugertilliden, når vi har fundet kilden. For det andet vil jeg gerne have ham til tydeligt at forklare, hvilke foranstaltninger han agter at tage, når vi kommer over denne krise, for at stabilisere markedet og genopbygge forbrugertilliden.

For det tredje skal vi høre, hvad Kommissionen agter at gøre for at forsøge at give erstatning til landbrugere, der uforskyldt har fået deres markeder ødelagt, så de nu ikke kan sælge deres produkter. For det fjerde vil jeg have Kommissionen til at garantere, at der bliver iværksat en gennemsigtig og uafhængig undersøgelse for at få klarlagt, hvad der gik galt. Først når vi har kendsgerningerne på plads, kan vi træffe foranstaltninger til at lukke eventuelle huller i fødevaresikkerhedslovgivningen.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Köstinger (PPE).(DE) Hr. formand, hr. kommissær! Den sundhedsmæssige dimension af krisen som følge af dette udbrud af EHEC-bakterier er yderst tragisk. Situationen er alvorlig. Der er et presserende behov for at hjælpe de berørte parter og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre en yderligere spredning af infektionen. Alle nødvendige ressourcer skal stilles til rådighed for vores forskningsinstitutter og hospitaler.

En hurtig indsats har været dagens orden, siden dette patogen dukkede op. Den ensartede fælleseuropæiske krisestyring helt ned til en fælles sprogordning har imidlertid ikke været karakteriseret ved professionalisme. Den patologiske jagt efter at finde kontamineringsstedet førte til forhastede anklager om skyld hele vejen rundt, og disse argumenter førte til dage med negative overskrifter og fuldstændig usikkerhed blandt forbrugerne.

For de berørte producenter gav det voldsomme indtægtstab, der truede deres fortsatte eksistens. Uangribelige regionalt fremstillede produkter sælger heller ikke længere. Alene i Østrig er salget af friske grøntsager faldet med 75 %. Grøntsagsproducenterne rammes af sådanne indtægtstab midt i deres højsæson. Den ukoordinerede måde, hvorpå forbrugerne er blevet informeret under hændelsesforløbet, giver atter anledning til at efterspørge en universel oprindelsesmærkning og en effektiv overvågning på tværs af sektorer og i henhold til princippet om, at varerne er "mærket og kontrolleret ved kilden".

Forbrugerne har ret til at vide, hvor produkterne stammer fra. Det gælder både for butikshylder, restauranter og catering.

Alle myndighederne skal nu hurtigt eliminere de skader, der er påført friske grøntsager, genoplive salget af friske grøntsager og puste nyt liv i handlen med tredjelande. EHEC-situationen har skubbet lokale grøntsagsavlere ud i en helt uventet og uforskyldt eksistentiel krise. Kommissionen skal gøre det muligt at give erstatning for tab gennem en europæisk landbrugsfond, den europæiske krisefond eller salgsfremmende foranstaltninger.

Hr. Liese gør helt ret i at sige, at menneskeliv er uerstattelige, og at ethvert dødsfald er et for mange. Det er imidlertid også vores pligt ikke at lade producenterne i stikken, når de uforskyldt er kommet i denne situation, der truer deres fortsatte eksistens.

 
  
MPphoto
 

  Iratxe García Pérez (S&D).(ES) Hr. formand, hr. kommissær! Vi ønsker alle, at den tyske fødevarekrise hurtigst muligt bringes til ophør. Vi skal huske på ofrene, og når de første fejl er udbedret, bliver det forhåbentlig muligt at identificere infektionskilden, så alle kan få sjælero.

Bortset fra det sundhedsmæssige aspekt af krisen må jeg imidlertid nævne de økonomiske eftervirkninger. Den spanske gartnerisektor vurderer, at de økonomiske tab som følge af de fatale kommunikationsfejl, som vi nu kender til, løber op i 200 mio. EUR om ugen. Jeg vil gerne fremhæve den ansvarlige indstilling hos denne sektor samt dens uforbeholdne samarbejde med myndighederne i mit hjemland.

Sporbarheden til oprindelsesstedet fungerede, men hvor lang tid spildte man med at rette opmærksomheden mod oprindelsesstedet og fokusere på landbrugsproduktionen, mens man affærdigede andre former for kontaminering såsom håndtering eller distribution ved destinationspunktet? Hvorfor gentog Kommissionen de fortravlede oplysninger fra Tyskland?

Der har været en manglende koordinering, og den ensidige grænselukning for spanske produkter er et vidnesbyrd om, at det ikke er lykkedes at overvåge krisen i EU.

Jeg vil bede Kommissionen om øjeblikkeligt at aktivere alle nødvendige mekanismer for at yde erstatning til den spanske og europæiske sektor, både økonomisk og med hensyn til forbrugerimage. På længere sigt henstår det imidlertid i det uvisse, om der vedtages andre foranstaltninger i denne henseende.

Uberettigede beskyldninger, improvisation, manglende koordinering, milliontab, angreb på en sektors ære og troværdighed – er det ikke grunde nok til at kræve besked om, hvem der påtager sig et ansvar?

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Dalli for hans velovervejede kommentarer ved forhandlingens start. Der har været nogle mindre velovervejede kommentarer her i mødesalen på grund af indvirkningen på menneskeliv samt følgevirkningerne for producenterne og forbrugertilliden. Der er tale om en meget alvorlig fødevarekrise, hvilket hr. Dalli har erkendt. Vi ved, at den er regionaliseret i en bestemt del af EU, men det er ikke kun et tysk problem, det er et EU-problem.

Der findes et system til at finde årsagen og håndtere konsekvenserne, men jeg er bange for, at ikke alle dele af systemet er ordentlig på plads, og jeg har nogle spørgsmål vedrørende timingen. Jeg kan forstå, at den hurtige varsling blev givet den 22. maj 2011. Det bekymrer mig, at de europæiske eksperter først kom ind i Tyskland søndag den 5. juni. Hvad er grunden til den utrolige ventetid? Det synes jeg, at man skal kigge nærmere på.

I henhold til artikel 55 i forordning nr. 178/2002 kan vi oprette en krisegruppe. Alle talere har sagt, at dette er en krise, og hr. Dalli erkender, at det er en krise. Det er en krise, der snarere bliver større end mindre, og jeg vil mene, at det nu er på tide, at EU tager denne forordning i anvendelse og opretter en sådan krisegruppe.

Det mest foruroligende har været den faktiske "udhængning ved navns nævnelse" af grøntsager, der efterfølgende er blevet frikendt. Det har ødelagt forbrugertilliden til ikke blot frugt og grøntsager, men til vores system for fødevaresikkerhed og -kontrol. Jeg kan se, at kommissær Dalli nikker bekræftende, hvilket glæder mig, men efter min mening er tiden nu inde til at oprette en krisegruppe, hvilket jeg gerne vil have ham til at kommentere i hans afsluttende bemærkninger.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Rodust (S&D).(DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg kommer fra en region af Europa, hvor udbruddet af EHEC-patogenet er på sit højeste. Denne aggressive bakterie synes ustoppelig. Fra midten af maj og frem til i går middag blev 1 733 mennesker smittet, mens 23 patienter led en pinefuld død. Situationen på klinikkerne er utrolig anspændt, man løber tør for sengepladser på intensivafdelingerne, og der er akut behov for blodplasma. Der er ikke umiddelbar udsigt til en ende på problemerne. Befolkningen i min hjemegn frygter hver dag for nye tilfælde.

For mig er det et spørgsmål om mod og ansvarsfølelse at advare om enhver selv potentiel bærer af denne bakterie. Forskellige fødevarer er blevet analyseret, uden at man har fundet den. Efter min opfattelse skal kvalitetsfødevarer være sunde, og de skal markedsføres efter at være blevet kontrolleret. Jeg antager, at der er begået grelle fejl i denne henseende, og endnu en gang finder vi smuthuller. Men at hævde i denne situation, at man kender årsagen, er utrolig skødesløst. Med al den forståelige panik må der under ingen omstændigheder være en heksejagt, der vil bringe mange hårdtarbejdende landmænd i hele Europa i klemme. Det skal derfor være klart for enhver, at vi i EU skal være solidariske med hinanden og være klar til at yde gensidig bistand i nødsituationer. Med andre ord skal alle lægeeksperter sætte sig sammen, og der skal ydes økonomisk bistand til dem, der uden skyld står over for en økonomisk katastrofe.

 
  
MPphoto
 

  Pilar Ayuso (PPE).(ES) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg kondolere over for de pårørende til dem, der er døde på grund af denne krise.

Det er en vanskelig og delikat opgave at informere offentligheden om sundhedsrisici, og oplysningerne skal være veldokumenterede og efterprøvede. Det er ikke et spørgsmål om at finde en skyldig, men i dette tilfælde har der været store fejl startende med dristige og hensynsløse postulater fremsat af en nyansat regionalpolitikforvalter, hvilket skabte bekymring i offentligheden samt en meget alvorlig og uoprettelig økonomisk krise.

Jeg synes heller ikke, at Kommissionen har koordineret krisen specielt godt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår det første tilfælde opstod, og om artikel 3 i forordningen vedrørende systemet for tidlig varsling – ifølge hvilken medlemsstaterne øjeblikkeligt og inden for 48 timer skal oplyse om en given risiko – blev overholdt. Ligeledes vil jeg gerne vide, om artikel 8 i samme forordning – ifølge hvilken Kommissionen skal kontrollere, om oplysningerne er fyldestgørende, sande og tydelige og hviler på et tilstrækkeligt juridisk grundlag – blev overholdt.

Det er sikkert, at de alvorlige mangler i denne forordning er blevet udstillet, og at det er nødvendigt at revidere de gældende retlige rammer – bl.a. for præcist at kunne definere de krisestyringsprocedurer, der anvendes af de kompetente myndigheder, for at placere fejl eller mangler hos den ansvarlige i fødevarekæden (ved hjælp af sporbarhed), for at forhindre sundhedsbeskyttelse i at skjule kommercielle hindringer og for ved voldgift at træffe afgørelser om kompensationsprocedurer for skade forvoldt på handel og indtjening.

Det er hverken agurker eller soja, der er årsagen. Som hr. Liese har sagt, er patogenet årsagen. Årsagen er serotype O104:H4 af bakterien Escherichia coli, der allerede er beskrevet i den videnskabelige litteratur, og som er forbundet med kødprodukter.

Under alle omstændigheder må vi lade videnskabsfolkene udføre deres arbejde. De skal undersøge hele sporbarhedssystemet gennem hele fødevarekæden inklusive håndteringen og distribueringen af fødevarer.

 
  
MPphoto
 

  Andrés Perelló Rodríguez (S&D).(ES) Hr. formand, hr. kommissær! Der er ikke noget, som vi gør her eller i EU, der vækker de døde til live igen. Forhåbentlig kan vi forhindre flere dødsfald og bryde kæden af syge og lidende mennesker, der ikke har gjort noget for at fremkalde problemet.

Vi kender ikke årsagerne, men vi ved, at der er noget, vi er nødt til at skære ud i pap: Den tyske forbundsregering har udvist forsømmelighed i den politiske indsats; den kan ikke handle, som om Hamborg var en bystat på et andet kontinent.

Hvis fru Merkel og hendes sundhedsministerium omsatte den arrogance, med hvilken de ofte adresserer andre stater, til flid og effektivitet, kunne man have undgået nogle af de ting, der er sket. Denne forsømmelse havde meget alvorlige konsekvenser for én stat, nemlig Spanien, og for dets vigtigste sektor, landbruget. Den har ruineret tusindvis af mennesker og mindre virksomheder, og den har bragt økonomien i miskredit i lang tid.

Jeg vil bede Dem om at kontakte Rådet i dag og bede om fuld skadeserstatning til de berørte parter, for vi kan ikke vække de døde til live. Og jeg beder om en revision af kontrolsystemerne. Og om, at fru Merkel påtager sig et ansvar. Og jeg beder hende om at være mindre arrogant og mere omhyggelig. Og jeg vil have hende gjort ansvarlig for de skader, hun har forvoldt. Hun kan ikke ignorere det faktum, at Hamborg ligger i hendes land. Hun kan ikke fralægge sig sit ansvar. Hun kan ikke klandre en forbundsstat, når hun selv bør holdes ansvarlig for skaderne.

Lidt mere ydmyghed og god forvaltning og lidt mindre konservatisme ville have gjort meget for at sikre, at denne krise ikke smuttede mellem fingrene på hende, og at Spanien og andre landbrugere mod syd ikke skulle lide under de smertelige konsekvenser.

Jeg vil bede kommissæren om at revidere kontrollerne og varslingssystemerne og bede om mere ansvar, for det er netop det, som vi i Spanien beder ham, Rådet og Tyskland om.

 
  
MPphoto
 

  Esther de Lange (PPE).(NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans tilstedeværelse, men jeg så gerne, at han befandt sig et andet sted – f.eks. om bord på et fly på vej mod Rusland, så han på højest mulige niveau kunne kæmpe for en ophævelse af det forbud, som Rusland nu har indført, da det er fuldstændig overdrevet. Jeg takker kommissæren for hans vilje til at kommunikere med os på nuværende tidspunkt, men Kommissionens hidtidige kommunikationsindsats har været en skandaløs fiasko. Der gik flere dage efter starten på krisen, før Kommissionen afholdt en pressekonference. På det tidspunkt var ånden imidlertid for længst sluppet ud ad flasken, og de værst tænkelige historier florerede allerede i medierne. Kommissæren talte om nederlandske agurker som en mulig kilde, skønt over 200 prøver allerede flere dage forinden havde afsløret, at det ikke var tilfældet.

Jeg er enig i, at den tekniske side af historien har fungeret – f.eks. hurtig varsling og sporing. Der er imidlertid også den kommunikationsmæssige side af sagen, og den har været bundløs – selvfølgelig først og fremmest i Tyskland – med de mange forskellige institutter, myndigheder og tilmed et par ministre, der alle sammen har udsendt forskellige signaler. Der var en landbrugsminister, der kom med en tåbelig bemærkning om, at folk skulle "holde helt op med at spise ikke-kogte landbrugsprodukter", skønt hun ikke havde nogen bemyndigelse til at sige noget sådant. Jeg formoder, at kommissæren kontakter Tyskland i denne forbindelse, da der bør foretages grundige undersøgelser af, hvordan situationen kunne håndteres så dårligt.

Jeg håber også, at kommissæren vil opfordre landbrugsministrene til at oprette en nødfond, der finansieres af det overskud, der fortsat er tilgængeligt på landbrugsbudgettet. Ligesom vi gjorde, da der udbrød en stor krise i sektoren for mejeriprodukter, bør vi nu gøre anvendelse af dette overskud. I mit hjemland alene taber denne sektor ikke mindre end 80 mio. EUR om ugen, skønt kilden til udbruddet findes et andet sted, og som følge heraf er sunde virksomheder nu på randen af et sammenbrud. Det kan ikke være EU's hensigt. Jeg går ud fra, at De vil tage dette stærke signal fra Parlamentet med Dem til Rådet (landbrugsministrene).

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg glæder mig over denne forhandling. Vi ser på dette problem fra forskellige vinkler, og vi søger efter infektionskilden, patogenets identitet samt en mulig kur. Nu venter jeg blot på at se, hvilken lægemiddelvirksomhed der vil udtale, at den har en kur til denne sygdom, hvilket vil skabe endnu mere panik.

Efter min mening er der størst plads til forbedring på folkeoplysningsområdet. Jeg finder det utilstrækkeligt og uansvarligt på en given dag at informere borgerne om, hvilke fødevarer de ikke bør købe, eller hvilke fødevarer der ser mistænkelige ud.

Det er nødvendigt at informere borgerne om, hvad de skal gøre i dagliglivet, og der bør være en fælles kampagne her på både EU- og medlemsstatsniveau. Hvis folk overholder grundlæggende regler for hygiejne, bevarer deres personlige hygiejne samt vasker eller varmebehandler deres fødevarer, er det tilstrækkelig til at beskytte dem imod denne infektion. Det er ikke nogen krævende kampagne, men der har været og vil fortsat komme epidemier og forskellige sygdomme, og den bedste beskyttelse har været folks personlige opførsel.

Jeg er overbevist om, at en sådan kampagne vil medvirke til at forebygge sygdomme og samtidig hjælpe grøntsagsdyrkere.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Det er vigtigt, at vi i dag drøfter truslen mod patienter, fødevareproducenter og forbrugere fra forekomsten af en farlig bakterietype, som vi endnu ikke har formået at finde kilden til. Vi siger, at vi har et godt system til overvågning af fødevarekvalitet og bevarelse af høje standarder. Til trods herfor dukker der fortsat vanskelige situationer op, som den vi aktuelt befinder os i. Det er derfor vigtigt at revidere og forbedre vores overvågnings- og tilsynssystem. Vi skal være forberedte på situationer, der er endnu farligere. Vi skal ikke frigive oplysninger om oprindelseskilder, hvis ikke oplysningerne er pålidelige. Det forsinker processen med fortsat at søge efter kilden og giver alvorlige moralske og økonomiske skader.

Vi udtrykker vores medfølelse med ofrenes familier og med de syge, men lad os huske at yde kompensation til de landbrugere i en række lande, der har lidt tab. Vi taler om den fælles landbrugspolitiks fremtid og om sikkerhedsspørgsmål vedrørende adgangen til fødevarer samt fødevarernes kvalitet. Denne vanskelige situation vil måske gøre os opmærksomme på den store betydning af dette område af emner og problemer, for det handler ikke kun om, hvad borgerne spiser, men også om deres helbredstilstand.

 
  
MPphoto
 

  Josefa Andrés Barea (S&D).(ES) Hr. formand! Vi står med et folkesundhedsmæssigt problem – en epidemi ifølge kommissæren – og man har ledt efter de skyldige og ikke efter årsagen.

Systemet har ikke fungeret. Der er 22 døde og 1 600 berørte mennesker, og efter tre uger kender vi endnu ikke årsagen, og med anvendelse af forsigtighedsprincippet uden videnskabeligt belæg – og jeg gentager, at det er uden videnskabeligt belæg – giver man Spanien skylden.

Spanske agurker var ikke kontaminerede. De var ikke kontaminerede! Jeg gentager det, fordi nogen her i salen har givet udtryk for det modsatte. Og så De kan se effekten af disse ord: 300 000 job kan være berørt; tab af tillid.

En epidemi kender ingen grænser. Jeg siger Dem: Den kender ingen grænser!

Vi beder om ansvarlighed for det, der ikke er blevet gjort, og for hvad vi skal gøre nu, fordi der i øjeblikket er fare for yderligere infektion i Tyskland, der har det største antal berørte mennesker, men Spanien er ikke skyldig. Vi beder om erstatning.

 
  
MPphoto
 

  Isabelle Durant (Verts/ALE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som De sagde, er problemet ikke lokalt, selv hvis det lokaliseres. Jeg vil bede Dem om at sige det højere og mere tydeligt, fordi vi virkelig har brug for flere redskaber og en større europæisk koordinering i disse spørgsmål.

Budskabet har været utrolig uklart og haft en masse uheldige konsekvenser, herunder også for spanske producenter, men ikke kun for dem, da andre også er blevet berørt. Det punkt er blevet nævnt flere gange i dag.

Det er bestemt vanskeligt at finde en balance mellem en tidlig varsling på den ene side og gennemsigtighed på den anden. Forsigtighed eller forsigtighedsprincippet betyder imidlertid ikke, at vi skal udsende oplysninger på må og få og alt for hurtigt. Tingene skal derfor bringes i orden, og de ansvarlige for en tidlig varsling skal også udbetale erstatning. Det er det, der skal drøftes i eftermiddag. Det er vigtigt, skønt jeg ligesom alle andre først og fremmest tænker på ofrene. Ikke desto mindre venter landbrugerne på den erstatning, som de fortjener.

Hvad det øvrige angår, er antibiotikaresistens og sporbarhed fortsat de vigtige spørgsmål, som vi skal se nærmere på.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). (EN) Hr. formand! Med 22 døde i EU og over 2 000 behandlingskrævende patienter som følge af det igangværende E. coli-udbrud i Europa er det passende, at Parlamentet viser medfølelse over for dem, der har mistet deres kære, og ønsker god bedring til andre.

Forbrugerne kræver fødevarer, der er af god kvalitet, sikre og sporbare. Da der fortsat er usikkerhed om kilden til dette udbrud, og da søgningen efter svar undertiden har syntes tilfældig, svinder forbrugertilliden hurtigt ind. Økonomisk er det landbrugerne, der lider, så længe det her fortsætter – landbrugere, hvis fødevarer er helt sikre.

Vi skal også mane til besindighed i en sådan situation. De nationale myndigheder har været hurtige til at placere skylden. Tidligere har vi i Det Forenede Kongerige lidt under sådanne rædselsberetninger om vores landbrugsvarer, og disse spekulative bebrejdelser skal høre op. Jeg vil også sige, at Europa-Parlamentet hele tiden ønsker at præsentere forordninger. Inden den gør det, skal vi have en fuldstændig og grundig undersøgelse af fakta.

 
  
MPphoto
 

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio (PPE).(ES) Hr. formand! Det vigtigste – og det, der forener os her i dag – er ofrene, for ingen skal føle sig så ubeskyttede som vi, de europæiske forbrugere, føler os i øjeblikket. Vi har også brug for klarhed og ansvarlighed i respekt for ofrene.

Det er mit ansvar at fordømme de tyske myndigheder, der urigtigt og forhastet anklagede de spanske agurker og mere specifikt kooperativerne i Malaga og Almeria, der var mønstervirksomheder, og som ikke sådan lige kommer sig over disse beskyldninger.

Tusindvis af jobløse familier undrer sig – og de har brug for et svar – og vil gerne vide, hvad fremtiden bringer dem, ikke blot i Andalusien, men i hele det europæiske landbrug.

Derfor – og i håbet om, at eksperterne snart finder løsningen – forlanger jeg, at Kommissionen, når den i dag taler med Rådet, beder om øjeblikkelige og moralske økonomiske foranstaltninger til gavn for alle de producenter fra Andalusien og resten af Europa, der ser på os med indignation, men også med håb.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Masip Hidalgo (S&D).(ES) Hr. formand! I stedet for at prioritere europæiske undersøgelser og et europæisk samarbejde har de tyske myndigheder bagtalt og udtrykt sig fordomsfuldt om bl.a. agurkedyrkerne. Ikke desto mindre er der ingen i Tyskland, der er trådt tilbage eller har tilbudt erstatning for den skade, der er forvoldt. Det er Tyskland, der har et alvorligt troværdighedsproblem. Fru Merkels behandling af de sydlige lande både med hensyn til landbrug og økonomi er utålelig.

Nogen har sagt, at fru Merkel var Adenauers og Kohls discipel. Det er hun slet ikke: Hun mangler karakterstyrke.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes (Verts/ALE).(NL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi skal helt klart lære af de fejl, der er begået. Der er et koordineringsproblem i Tyskland – hvilket også forskellige tyske medlemmer af Europa-Parlamentet fra både regeringsblokken og oppositionen har sagt – med to forbundsministre, de 16 forbundsstater og den manglende koordinering.

Der er behov for et strengt nationalt overvågningssystem, og man skal se på, hvordan det fungerer både i Tyskland og i de øvrige 26 medlemsstater. I øjeblikket peger vi fingre ad Tyskland, men måske bliver det snart vores egne medlemsstater, der peges fingre ad. Vi er derfor nødt til at spørge, om de interne overvågningssystemer i alle medlemsstater er stærke nok. De nuværende europæiske systemer fungerer – det har fru Roth-Behrendt helt ret i. Der er måske tale om manglende koordinering. Under alle omstændigheder var der mangel på kommunikation. Det skal derfor være genstand for vores opmærksomhed.

Først og fremmest vil jeg gerne bede kommissæren om at besvare spørgsmålet fra bl.a. hr. Leinen og fru Roth-Behrendt om, hvorvidt der præsenteres en ægte europæisk løsning. Dernæst vil jeg bede ham fortælle os, hvad han vil gøre på Rådets (landbrug) møde, og hvordan man kan give erstatning til de landbrugere, der har lidt skade.

 
  
MPphoto
 

  Gabriel Mato Adrover (PPE).(ES) Hr. formand! Det er netop i krisesituationer, at institutionerne skal vise sig effektive og værdige til vores tillid. I dette tilfælde har de ladet meget tilbage at ønske.

Kommissionen har meget præcist sagt, at mistanken til spanske agurker ikke er blevet bekræftet. Det er derimod blevet bekræftet, at mistanken var uberettiget, uansvarlig og uden hold i objektive data. Det er blevet bekræftet, at der er 23 døde, og at den spanske gartnerisektor har lidt enorm skade.

Det er også blevet bekræftet, at Kommissionen skal gøre, hvad den ikke hidtil har gjort, nemlig at handle med overbevisning på forskellige fronter: standse udbruddet; forhindre at grundløs mistanke får et glimt af troværdighed, hvilket rammer en medlemsstat hårdt – i dette tilfælde Spanien – ved at træffe de nødvendige foranstaltninger i denne henseende; straks give erstatning for den lidte skade og genskabe det spanske mærkes ry for at have sikre landbrugsprodukter af meget høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 

  Judith A. Merkies (S&D).(NL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi befinder os midt i en krise, og hvis sandheden skal frem, har vi vigtigere ting at tage os til end at pege fingre og bebrejde andre. Når man befinder sig midt i en krise, bør man først og fremmest træffe beslutninger og løse krisen. Alt andet kan drøftes senere. Førsteprioriteten må være at behandle patienterne mod de antibiotikaresistente bakterier og at spore kilden til udbruddet. Dernæst skal vi først og fremmest kommunikere godt for at finde den rette balance mellem at holde patienter, forbrugere og producenter informeret og gøre det rette for dem alle.

Derefter kan vi vende os til spørgsmålet om, hvordan vores krisestyring faktisk går. Det her bliver bestemt ikke den sidste krise. Hvem har kommandoen? Alt for mange instanser er involveret, og nogen skal tage teten. Det er det, som dagens samtaler mellem kommissæren og Rådet skal handle om. Hvordan bliver det fremtidige lederskab, og hvem vil påtage sig lederrollen? Brugen af antibiotika er bestemt en torn i øjet på både dyr og mennesker. Der er store forskelle mellem medlemsstaterne. Sidst, men ikke mindst skal der ydes erstatning for de skader, der er sket. Der skal kort sagt være klarhed og fremdrift.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI).(DE) Hr. formand! EHEC har været ugens udtryk. Først og fremmest går vores medfølelse helt klart til ofrene. I folkesundhedens interesse har myndighederne pligt til at give dem oplysninger. Befolkningens sundhed må komme i første række.

I USA har de et tidligt varslingssystem til dette formål. Det er et faktum, at der har været over 2 000 infektioner og 20 dødsfald. Befolkningen skal vide, hvor denne bakterie er. Den var på spanske agurker, hvor den bestemt ikke burde være, da en fækal bakterie absolut ikke hører hjemme på fødevarer.

Med hensyn til økonomisk erstatning må de ansvarlige betale og bestemt ikke alle andre. Endelig vil jeg gerne bemærke, at Rådet var fraværende under hele forhandlingen om dette emne.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Sonik (PPE).(PL) Hr. formand! Mange tak, fordi jeg har fået mulighed for at tale under en så vigtig forhandling. EU's borgere har brug for, at EU-institutionerne er effektive på mange områder inklusive forebyggelse af spredning af enhver form for sygdom i alle dele af EU, hvilket er forståeligt. Forebyggende agenturer, der arbejder med sundhed og fødevaresikkerhed, skal imidlertid først og fremmest forhindre panik. Disse institutioner skal være helt uafhængige af medlemsstaternes myndigheder, og de skal tilmed have beføjelser til at handle med eksekutiv bemyndigelse i tilfælde af en krise.

Vi formåede ikke at forhindre panik denne gang. Det har resulteret i tab på millioner af euro, og de polske landbrugere er også ramt. Prisen på grøntsager på det polske marked faldt med to tredjedele i løbet af en uge. Hver dag taber grøntsagsproducenter 2 mio. PLN. For adskillige måneder siden slog vi svineinfluenzaalarm. EU-institutionerne stod ikke for kritikken dengang, og de kunne ikke forhindre panikken i at sprede sig i EU. Nu er noget lignende sket.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Solidariteten skal sejre: Det er et af EU's grundlæggende principper, men solidariteten må ikke være en undskyldning for, at forskellige interessenter løber fra deres ansvar.

Det er ikke rimeligt, at de tyske myndigheder ikke fra starten rettede sig efter EU i en tragedie, der har overskredet landets grænser lige siden afslutningen på den første pressekonference, hvor de urigtigt kastede skylden på spanske agurker. Det er ikke rimeligt at fremsætte uholdbare beskyldninger, at videregive usikre oplysninger og at skabe en sådan forvirring. Det er ikke rimeligt, at man på denne måde har ladet hånt om alle krisekommunikationsprincipper. Af denne grund har krisen udviklet sig til hysteri. Disse rygter og heksejagter, der har fået næring af de selv samme myndigheder, har forvoldt enorm skade. Det er tegn på manglende ansvarlighed. Tillidsbåndet mellem forbrugere og producenter er endnu en gang blevet brudt.

Lad os sikre os, at denne tragedie ikke også er det rene spild ved at lære af den. Vi skal beslutte, hvordan vi bedst gennemfører et solidt grænseoverskridende sporbarhedssystem og opretter en europæisk kommunikationsenhed samt en krisestyringsenhed. Hvis ikke vi hurtigt lærer af denne fiasko, vil 23 mennesker være døde til ingen nytte.

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem og også alle de medlemmer, som har bidraget til denne forhandling. Jeg har ikke tid til at svare på hver enkelt interessant kommentar, der er fremsat, men jeg kan forsikre Dem om, at vi har noteret os den holdning, der udtrykkes her i forsamlingen. Som nævnt vil jeg i dag deltage i landbrugsministrenes møde. I morgen er jeg i Berlin for at deltage ved et koordinationsmøde mellem fødevaresikkerhedssektoren og sundhedssektoren sammen med de eksperter, som vi har på stedet.

Jeg er primært optaget af at sætte en stopper for hospitalsindlæggelserne. Det er det vigtigste mål. Jeg fokuserer på mobilisering og på hurtigt at udpege årsagen til udbruddet. Den 30. maj 2011 etablerede vi vores kriseenhed, og på kommissionsplan var vi helt mobiliserede på det tidspunkt. Mine folk i afdelingen med ansvar for folkesundhed har mobiliseret Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, som er gået i kriseberedskab for at foretage videnskabelige undersøgelser så hurtigt som muligt.

Kommissionen anmodede straks centret om at foretage disse undersøgelser. Ved daglige møder med medlemsstaternes eksperter har Kommissionen koordineret foranstaltningerne ved undersøgelserne. Blandt de resultater, som vi har opnået på meget kort tid, kan nævnes fastlæggelse af fælles definitioner af tilfælde, indrapportering af tilfælde, patientspørgeskemaer, udveksling af viden om behandling og rådgivning om hygiejne til offentligheden.

Vi skal være meget omhyggelige, og vi skal fastholde perspektivet. Det er nemt for os alle at fælde domme og fremsætte erklæringer, efter at tingene er sket, i stedet for at bevæge os ud i stormen, når en krise indtræffer. Vi skal være forsigtige i vores erklæringer og kritik, for selv om vi insisterer på, at beslutningerne skal træffes på basis af velunderbyggede beviser, må vi ikke skræmme dem, der skal træffe de risikable valg i meget vanskelige situationer, og som frygter, at de efterfølgende vil blive anklaget for deres beslutninger. Jeg mener, at dette aspekt ved håndteringen af situationen er meget vigtigt.

Det samme gælder kontrollen med de oplysninger, der cirkulerer. Vi har i Europa et system, der muliggør hurtig kommunikation, og for at sikre denne hurtige kommunikation anvender vi subsidiaritetsprincippet, idet vi leder efter det lavest mulige niveau, hvorfra kommunikationen skal indledes. Vi skal være forsigtige, for hvis vi begynder at indsætte kontrolforanstaltninger i flere lag for at verificere de oplysninger, der cirkulerer, så går det ud over den hurtige kommunikation, og under omstændigheder, hvor det handler om sundhed – og måske liv eller død – er tempoet helt afgørende.

Hvad angår information, formidler vi løbende oplysningerne, efterhånden som vi modtager dem. I denne henseende er vi i Kommissionen enige i, at velkoordineret og hurtig kommunikation er et afgørende element ved risikostyringen. De husker måske, at vi i 2009-2010 på baggrund af vores erfaringer med H1N1 etablerede et system til koordination af information vedrørende folkesundheden, og EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed har et netværk af kommunikatorer. Vi bliver nødt til at inddrage både de regionale aktører og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mere effektivt i denne proces. Så sent som i går havde Margaret Chan, som er generaldirektør for WHO, og jeg en telefonsamtale om dette aspekt med at koordinere oplysningerne og sikre fuldstændig koordination, før nogen kommunikation finder sted.

Vi vil se nærmere på, hvad der er sket, og foretage mere omhyggelige undersøgelser og analyser. Når vi er sikre på, at vi har stoppet smitteudbredelsen, vil vi fokusere på, hvad der er sket på informationsområdet med hensyn til undersøgelsesprotokoller og koordinering over hele linjen, da krisen indtraf. Derefter vil vi overveje, om vi behøver flere værktøjer og tættere koordination i Europa. Det er måske en del af løsningen, men som allerede nævnt vil det kræve mange drøftelser både her i Parlamentet og i de enkelte medlemsstater.

Hvad angår kompensation, vil dette emne blive drøftet i eftermiddag ved landbrugsministrenes rådsmøde, og jeg er sikker på, at min kollega, kommissær Cioloş, vil gøre sit yderste for at udpege og udvikle metoder til at kompensere de af vores landbrugere, der har lidt nød som følge af dette problem.

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  János Áder (PPE) , skriftlig. (HU) Den seneste tyske skandale vedrørende fødevaresikkerhed har endnu en gang rettet vores opmærksomhed mod manglerne ved det lovbestemte tilsyn. Forbrugernes tillid til fødevareproducenternes omhu og ikke mindst tilsynsmyndighedernes professionelle indstilling er igen blevet rystet. I en velfungerende retsstat har forbrugerne god grund til at tro, at det er sikkert at indtage de fødevarer, der havner på deres bord, og som de giver til deres børn. Uheldigvis er det ikke første gang, at denne tillid er blevet rystet. Vi behøver blot at tænke på skandalen med de forgiftede tomater i Ungarn, men jeg kan også nævne skandalen med det dioxinforgiftede svinekød i Tyskland i januar. Alle disse triste hændelser henleder igen og igen vores opmærksomhed på, at staten må styrke inspektionerne og slå hårdest muligt ned på enhver mangel og enhver form for misbrug. Det er trods alt helt umuligt at forvente, at borgerne udfører dette arbejde i stedet for staten. Vi kan ikke alle uddannes til at blive fødevareeksperter eller installere laboratorier, der kan kontrollere vores fødevarer i hjemmet. Løsningen er i stedet at anvende de strengest mulige sanktioner over for dem, der overtræder bestemmelserne, og vi må ikke være bange for endda at lukke virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min solidaritet med ofrenes familier. Allerførst skal EU og medlemsstaterne målrette deres ressourcer på at finde forureningskilden for at stoppe udbruddet og de dødsfald, som det forårsager, og for at genoprette forbrugernes tillid til fødevarekæden, for uden denne tillid er det umuligt at afhjælpe vores landbrugeres desperation. For at kunne gøre dette må Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og medlemsstaternes sundhedsministre samarbejde. Det er gået langsomt med at opnå dette samarbejde pga. Tysklands katastrofale håndtering af krisen. EU må ikke lade sine landbrugere i stikken i denne situation. Vi må oprette en mekanisme til hurtigt at kompensere dem for denne krises enorme negative indvirkning, som allerede har bragt mange bedrifter i fare. Den altoverskyggende prioritet er forbrugerbeskyttelsen, men vi må ændre på vores procedurer. Det er afgørende at få på plads, hvem der skal udstede advarsler, og hvornår og hvordan det skal foregå, for at undgå det informationskaos, som vi har set. Det har haft katastrofale konsekvenser, mens vi ikke engang har kunnet udpege problemets kilde. Endelig har vi behov for en beslutsom indsats fra instanser af paneuropæisk art.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. (NL) Vores tanker går først og fremmest til ofrene for denne epidemi og deres overlevende slægtninge. Denne frygtelige situation må ikke gentage sig. Vi er nødt til hurtigt at drage erfaringer af den, så vi fremover hurtigere kan finde frem til årsagen og kommunikere på mere effektiv og koordineret vis. Manglen på kommunikation og samråd blandt medlemsstaterne har været en ynkelig fiasko. Der er forårsaget megen økonomisk skade, som sagtens kunne være undgået, hvis vi havde været mere omhyggelige med at kommunikere under krisen. De berørte aktører har ret til erstatning, og vi går derfor ind for at etablere en europæisk redningsfond. Yderligere nationale støtteforanstaltninger virker som et plaster på en brækket arm og er ikke noget særlig godt bevis på seriøs, europæisk solidaritet. Som kommissær Dalli sagde her til morgen, er dette ikke et nationalt problem for Tyskland, men derimod et europæisk problem. Lad os derfor også tackle det på europæisk plan. I øvrigt giver denne krise os lejlighed til at gøre det klart for Europas borgere, at EU ikke vil lade ofrene for en katastrofe for folkesundheden af denne art i stikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Det viser sig at være kompliceret at finde kilden til E. coli-udbruddet. Bønnespirer formodes at være smittekilden og have forårsaget 20 dødsfald i Europa og yderligere omkring 300 alvorlige sygdomstilfælde alene i Tyskland, men de seneste testresultater fra bønnespireprøver har været negative. Den umiddelbare konsekvens af udbruddet har været et mærkbart fald i forbruget af frugt og grøntsager over hele Europa. Der foreligger endnu ingen præcise tal for, hvor store tabene er i det europæiske gartnererhverv efter E. coli-krisen, men de økonomiske konsekvenser for sektoren vil helt klart være betragtelige. Da jeg allerede har fremlagt en forespørgsel fra Parlamentet om dette emne, vil jeg gerne benytte lejligheden her i forsamlingen til at understrege behovet for, at EU forpligter sig til at støtte de europæiske producenter i denne sektor vha. instrumenter, der modsvarer krisens alvor. Desuden henleder jeg Kommissionens opmærksomhed på, at den bør overveje at gennemføre foranstaltninger, der skal forbedre konserveringen af frugt og grøntsager og øge kontrollen med emballagen.

 
  
MPphoto
 
 

  Spyros Danellis (S&D), skriftlig. (EL) Nu hvor fødevaresikkerheden i EU præger nyhederne for anden gang på et halvt år, og hvor dødstallet er så højt, er dette ikke en fødevareskandale, men derimod en fødevarekrise. Der er kun gået to uger, og vi har allerede travlt med at pege fingre og skabe et troværdighedsproblem, før vi overhovedet har fastslået årsagen.

Vi har undermineret producenter, der har udført deres arbejde ordentligt, men som alligevel er gjort til syndebukke og fortsat betaler prisen i dag. Vi har undergravet tilliden blandt de europæiske og andre forbrugere. Vi har forårsaget brud i vores samhandelsrelationer og i den interne samhørighed. Denne krise sætter spørgsmålstegn ved selve den europæiske landbrugsmodel og er en prøvelse for det indre markeds funktion. Det er ikke længere nok at sige, hvem og hvad der har skylden. Kommissionen skal træffe permanente udbedrende foranstaltninger vedrørende bl.a. sporbarhed, som skal være en prioriteret målsætning.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Der er flere vigtige punkter, som bør rejses vedrørende dette emne, og her videreformidler jeg mine medborgeres bekymringer.

For det første skal de europæiske forbrugere kunne vide, hvad de spiser. Derfor er det afgørende at sikre, at landbrugsprodukterne i EU kan spores hele vejen tilbage til producenten.

For det andet må vi opfordre tyskerne til at gøre alt, hvad de kan, for at finde ud af, hvor bakterien stammer fra. I denne henseende glæder jeg mig over Kommissionens beslutning om at sende eksperter til Tyskland. Kommissionen må dog arbejde på en bredere front og undersøge, om alle kontrol-, analyse- og efterforskningsprocedurer er blevet fulgt korrekt, for vi må forbedre og styrke vores alarmmekanismer i forhold til fødevarer.

For det tredje skal der foretages kontroller over hele Europa for at sikre, at tilsynssystemerne er effektive.

Endelig må vi ikke glemme landmændene, som er blevet behandlet dårligt. De er blevet mistænkt uden at have gjort noget forkert, og der vil være mange flere af dem, der vil lide under manglende tillid blandt forbrugerne. Europa må derfor stå sammen og bakke op om ordentlige kompensationsforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig.(PL) I forbindelse med debatten om EHEC-udbruddet i EU's medlemsstater, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at man på baggrund af beslutninger i EU-lande og andre lande har lukket nogle grænser for at beskytte markedet mod grøntsager fra lande, som angiveligt rummer smittekilden. Oplysningerne fra grøntsagsproducenterne er alarmerende. Forhandlerne oplever, at kunderne ikke er interesserede i at købe agurker, tomater og andre grøntsager. De lider meget store økonomiske tab, da de tvinges til at kassere hele leverancer eller sælge dem til væsentligt lavere priser, end de har betalt for dem. Producenterne opgiver at dyrke grøntsager og omlægger produktionen til andre områder, og dette medfører afskedigelse af medarbejdere. Hvis prognoserne bliver ved med at være så foruroligende, og vi ikke finder smittekilden, vil virksomhederne blive tvunget til at indstille handelen pga. manglende likviditet. Jeg mener, at EU har de administrative instrumenter, der gør, at vi kan reagere hurtigt i denne slags tilfælde, så vi må overveje, hvordan vi kan forbedre systemet, så det bliver mere effektivt. Da vi har disse redskaber, bør vi finde smittekilden så hurtigt som muligt, så vi ikke udsætter grøntsagsproducenterne for yderligere tab.

 
  
MPphoto
 
 

  Katarína Neveďalová (S&D), skriftlig. (SK) Samfundet må efterhånden vænne sig til, at vi hvert år får en eller anden slags epidemi. Først var det fugleinfluenza, derefter svineinfluenza, og nu er det bakterier i friske grøntsager.

Også denne epidemi vil kræve ofre og medføre enorme økonomiske tab. Den største forskel i forhold til de tidligere epidemier er efter min mening, at vi stadig ikke med sikkerhed har fastslået smittekilden – først var det (spanske) agurker, og nu er det (tyske) bønnespirer.

Der rejses også spørgsmål om de fejl, som medlemsstaterne har begået. Hermed tænker jeg bl.a. på, at Tyskland nægtede at modtage hjælp fra Kommissionen og forsøgte at løse krisen på egen hånd. De falske anklager har forårsaget enorme økonomiske tab, især hos spanske landmænd, men sandsynligvis i hele landbrugssektoren.

I går foreslog Kommissionen en kompensation på 150 mio. EUR til grøntsagsavlere, som har lidt tab pga. smitten i Tyskland. Efter min mening er det meget vigtigt at forhandle kompensation i forhold til fejlene som f.eks. i tilfældet med Spanien. Som sagen udvikler sig tyder det på, at den eneste skade, der er sket på det seneste, er de europæiske landmænds økonomiske tab. Vi må dog ikke glemme, at den højeste pris, som vi har betalt ved denne epidemi, er de mange ofre i mange EU-medlemsstater. Det er vores pligt at træffe foranstaltninger, så lignende fejl og udbrud ikke forekommer igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) På baggrund af en bemærkning om dette emne i mødesalen er det første, som vi skal have afklaret, at når vi står i en sådan krise, er landbrugspolitikken ikke problemet, men snarere løsningen. De europæiske forbrugere har vænnet sig til at have tillid til de fødevarer, som de finder på supermarkedets hylder, netop fordi de europæiske producenter er forpligtede til at overholde de højeste kvalitetsstandarder i verden. Denne krise har imidlertid understreget, at det europæiske system ikke er ufejlbarligt, og at vi er ekstremt sårbare. Vi må nu primært sende en kærlig tanke til ofrene. Det, der er sket, er en tragedie. Samtidig må vi også overveje, hvilke støtteforanstaltninger der kræves for at forhindre tabet af tusindvis af job i landbruget og navnlig ødelæggelsen af en hel sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Den seneste fødevareskandale, hvor vi har oplevet en ny og særdeles giftig bakterie, der allerede har forårsaget flere dødsfald og skadet tusindvis af menneskers helbred, føjer sig til den tilsyneladende endeløse liste over fødevareskandaler i EU. Dette er i realiteten en forbrydelse begået af internationale selskaber, der forgifter fødevarekæden og ofrer menneskers liv og helbred for at øge deres profitter. Den seneste fødevareepidemi viser, at EU hverken kan eller vil beskytte menneskers liv og folkesundheden, fordi den som en tværnational union af monopoler har lovet at tjene og beskytte storkapitalens profit snarere end arbejdernes liv. Når de tyske myndigheder uden videnskabeligt grundlag fremsatte beskyldninger mod små og mellemstore landbrug i EU's sydlige medlemsstater, som EU hurtigt tilsluttede sig, hvorved man forvoldte meget alvorlig skade for landbrugere i disse lande, var et eneste formål at dække over den fælles landbrugspolitiks græsrodsbekæmpende og farlige natur og det ansvar, der ligger hos EU, de borgerlige regeringer og monopolkoncernerne, der ikke tøver med at fodre arbejderne med meget giftige fødevarer, som er farlige for deres helbred, når blot det maksimerer storkapitalens profit.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathleen Van Brempt (S&D), skriftlig. (NL) Vores reaktion på EHEC-udbruddet i Nordtyskland rejser vigtige spørgsmål. For det først må vi overveje årsagerne til dette udbrud og de faktorer, der har hæmmet bekæmpelsen af det. Er der for mange antibiotika i vores dyrefoder? Forholder det sig sådan, at vores overintensive landbrug slet ikke gavner os? I hvor høj grad har vi behov for mærkning og sporing? Disse spørgsmål er vigtige, navnlig nu hvor en revision af den fælles landbrugspolitik nærmer sig.

Desuden har det vist sig tydeligt, at der er væsentlige svagheder ved EU's system til styring af fødevarekriser. Det gælder navnlig i en situation som denne, hvor der ud over den føderale regering også er to kompetente ministerier i hver region, og hvor der er for megen fragmentering og mangel på klarhed i tilgangen til krisen og kommunikationen om den. I kriser af denne art er det afgørende for både forbrugerne og fødevareproducenterne, at der hurtigst muligt etableres en europæisk koordineringscelle, som skal sørge for både kommunikationen og koordinationen af de videnskabelige undersøgelser. Dette vil muliggøre hurtigere og mere effektive undersøgelser af årsagerne til et udbrud, idet man også kan udnytte ekspertisen hos andre europæiske forskere og laboratorier fuldt ud.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik