Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 7. juni 2011 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Inés Ayala Sender (A7-0190/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Først og fremmest har den foreslåede kandidat politisk erfaring og også erfaring med revision og økonomi, selv om han på sidstnævnte område måske ikke er så erfaren, som man kunne håbe. Jeg stemmer for denne kandidat, men jeg mener, at der generelt skal rettes øget opmærksomhed mod den slags kvalifikationer, som medlemmerne af Revisionsretten bør have.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter udnævnelsen af Hans Gustaf Wessberg som medlem af Revisionsretten, da han har mere end 30 års erfaring med ledelse på højt niveau i både offentlige institutioner og private foretagender i Sverige. Han har helliget en stor del af sin karriere på at forbedre forholdene for private virksomheder i Sverige i sin egenskab af leder i organisationer, der repræsenterer industriinteresser i det offentlige liv. Desuden har han stor erfaring med offentlig forvaltning, både som politiker og embedsmand. Han har været generaldirektør for det svenske selskabsregister (Bolagsverket), som er et uafhængigt statsligt organ, ligesom han har været statssekretær ved flere lejligheder. Derfor er jeg overbevist om, at han har de kvaliteter, der kræves på denne post.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Det cv, som H.G. Wessberg har fremsendt med henblik på udnævnelse som medlem af Revisionsretten, viser både færdigheder og en erfaring, der bestemt er på højde med de tekniske og videnskabelige standarder, der kræves for at besidde stillingen. Navnlig hr. Wessbergs store interesse for virksomhederne i den private sektor gør ham særlig velegnet i forhold til at sikre balance mellem EU-lovgivningen og de specifikke behov både på markedet og blandt befolkningen i EU. Jeg har derfor stemt for dette forslag til Europa-Parlamentets afgørelse.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for udnævnelsen af svenske H.G. Wessberg som medlem af Den Europæiske Revisionsret, hvor han erstatter Lars Heikensten. Da vi havde hr. Wessberg til samtale i Budgetkontroludvalget den 24. maj 2011, roste flere parlamentsmedlemmer ham for hans hidtidige resultater i både den private og den offentlige sektor. Når H.G. Wessberg er udnævnt, vil han være medlem, indtil udløbet af Sveriges mandat i marts 2012, hvorefter kan han genvælges til endnu et mandat i seks år. Jeg ønsker ham held og lykke i hans nye rolle.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg ønsker hr. Wessberg held og lykke på den vigtige post, som han er blevet udvalgt til, og jeg er sikker på, at han vil varetage sine nye funktioner med stort engagement og megen kompetence.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Som ventet var der ingen problemer med høringen af den svenske kandidat til medlemskab af Revisionsretten. Som det senere fremgik af afstemningen, var det endelige resultat marginalt i kandidatens favør. Han har både ministererfaring og erfaring fra den private sektor. Han har desuden arbejdet på forsvarsområdet og administreret finanser og budgetter på højt niveau, ligesom han også støttede Sveriges EU-medlemskab.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Sveriges udnævnelse af H.G. Wessberg som medlem af Den Europæiske Revisionsret. Hr. Wessberg erstatter Lars Heikensten, som forlader posten for at blive leder af Nobelstiftelsen. Hr. Wessberg vil gå i gang med sit arbejde, når han formelt udpeges af Ministerrådet, hvilket efter planen sker fredag den 10. juni 2011.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Revisionsretten er en institution, der holder opsyn med EU's indtægter og udgifter for at kontrollere deres lovlighed og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Dens funktion er fuldstændig uafhængig. Med det for øje skal de personer, som retten udgøres af, udnævnes efter egnetheds- og uafhængighedskriterier. Hr. Wessberg fra Sverige har fremsendt sit cv, udfyldt et skriftligt spørgeskema og været til samtale i Budgetkontroludvalget. Han har argumenteret godt nok for sin sag til at berettige, at han blev udnævnt til Revisionsretten, hvor han vil varetage sit hverv dygtigt og uafhængigt.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentet,

der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0103/2011), der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 24. maj 2011 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten, der henviser til forretningsordenens artikel 108, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0190/2011),

der henviser til, at H.G. Wessberg opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af H.G. Wessberg til medlem af Revisionsretten; pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Jeg stemte imod, da jeg ud fra en faglig synsvinkel mener, at det er muligt at finde en mere velegnet person til den opslåede stilling.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om udnævnelse af hr. Wessberg til medlem af Revisionsretten. Min beslutning bygger på alle de oplysninger, som er fremlagt for denne kandidat, herunder hans svar i spørgeskemaet til kandidater til hvervet som medlem af Revisionsretten, der findes som bilag til denne betænkning, da de tyder på overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og med behovet for, at medlemmerne af Revisionsretten skal være fuldstændig uafhængige. Jeg glæder mig derfor over udnævnelsen af hr. Wessberg.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Revisionsretten kan drage fordel af hr. Wessbergs store erfaring med økonomisk forvaltning af institutioner. Kandidaten opfylder de betingelser, der er fastlagt i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og hans cv rummer en række højtstående stillinger inden for økonomisk forvaltning og budgetkontrol hos offentlige institutioner og private virksomheder. Kandidatens svar i spørgeskemaet viser, at han er seriøs og meget motiveret.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg kan med glæde støtte den svenske kandidat til Revisionsretten.

Betænkning: Diana Wallis (A7-0196/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I betragtning af, at beskyldningerne blev fremsat helt tilbage i 2004, og således før fru Hankiss blev medlem af denne forsamling, stemmer jeg for at ophæve hendes parlamentariske immunitet.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg støtter ordførerens anbefaling om at ophæve fru Hankiss' immunitet på baggrund af den foreliggende sag. Sagen mod hende har sit udspring i en hændelse helt tilbage i starten af 2004, hvor hun endnu ikke var medlem af Parlamentet. Derfor kan forretningsordenens bestemmelser vedrørende parlamentarisk immunitet og privilegier naturligvis ikke gøres gældende, og en ophævelse af hendes immunitet harmonerer således med reglerne for denne forsamlings institutionelle og retlige anliggender.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den centrale distriktsdomstol i Buda, Budapest, har anmodet Parlamentet om ophævelse af parlamentsmedlemmet Ágnes Hankiss' immunitet i forbindelse med en fornyet behandling af en straffesag. Hankiss er i en privat straffesag tiltalt for ærekrænkelse og navnlig ærekrænkelse i forhold til en afdød person, nemlig sagsøgerens far. På grundlag af de anførte oplysninger og i overensstemmelse med Retsudvalgets forretningsorden mener jeg, at det vil være passende at anbefale en ophævelse af immuniteten i dette tilfælde.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Fru Wallis hævder, at Parlamentet altid anvender de samme principper med hensyn til ophævelse af dets medlemmers immunitet. Det er en kynisk løgn. I en sag vedrørende mig personligt afgjorde Domstolen i 2010, at Parlamentet havde krænket mine rettigheder som parlamentsmedlem. Og Parlamentet krænkede dem igen i sidste måned på nøjagtig samme grundlag!

Når fru Wallis siger, at et parlamentsmedlems immunitet skal ophæves, fordi de bemærkninger, som han eller hun kritiseres for, ikke falder inden for rammerne af vedkommendes parlamentariske virksomhed, er det det rene nonsens set fra et juridisk synspunkt. Hvis det havde været tilfældet, ville et sagsanlæg slet ikke være muligt! Dette er grundlaget for artikel 8. Artikel 9 gælder pr. definition virksomhed, der ligger uden for rammerne af dette parlament! Parlamentet opretholder eller ophæver nu immunitet alt efter, hvordan stemningen er. I ét tilfælde ophæver det immuniteten pga. politiske holdninger, mens det i en anden sag opretholder den i forhold til en mistanke om skatteunddragelse, idet man betragter det som et eksempel på fumus persecutionis. Da jeg går mere ind for ytringsfrihed end pseudodemokraterne i denne forsamling, vil jeg uden skelen til deres politiske tilhørsforhold systematisk nægte at ophæve nogen af mine kollegers immunitet, fordi de udtrykker deres holdning, uanset hvor uenig jeg er med dem.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Det kompetente udvalg anbefaler (enstemmigt) en ophævelse af den parlamentariske immunitet, fordi den centrale distriktsdomstol i Buda, Budapest, anmoder Parlamentet om at ophæve dets medlem Ágnes Hankiss' immunitet i forbindelse med en fornyet behandling af en straffesag i overensstemmelse med en afgørelse fra republikken Ungarns højesteret den 12. november 2009. Ágnes Hankiss er i en privat straffesag tiltalt for ærekrænkelse (artikel 179 i den ungarske straffelov) og navnlig ærekrænkelse i forhold til en afdød person, nemlig sagsøgerens far, i henhold til artikel 181 i den ungarske straffelov, som følge af en udtalelse fremsat under programmet "Péntek 8 mondatvadász" den 23. januar 2004. Den 12. november 2009 fastslog højesteret, at der var sket en tilsidesættelse af materielle strafferetlige bestemmelser, og hjemviste sagen til fornyet behandling ved den centrale distriktsdomstol i Buda. Den fornyede behandling skal foretages under hensyntagen til præmisserne i højesterets afgørelse. Den centrale distriktsdomstol i Buda genoptog sagen den 31. marts 2010. Samme dag blev sagen udsat under henvisning til, at Ágnes Hankiss nyder parlamentarisk immunitet som medlem af Parlamentet. Domstolen fremsatte den relevante anmodning om ophævelse af immuniteten den 6. juli 2010.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for at ophæve Ágnes Hankiss' parlamentariske immunitet, idet hun er tiltalt for ærekrænkelse. Fru Hankiss' immunitet blev ophævet, fordi de relevante hændelser fandt sted i 2004, før hun blev valgt ind i Parlamentet (i juli 2009), og fordi sagen ikke vedrører hendes politiske virksomhed som medlem af Parlamentet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Parlamentarisk immunitet omfatter ikke almindelige straffesager. Ágnes Hankiss kan retsforfølges, uden at der sættes spørgsmålstegn ved hendes parlamentariske virksomhed. Jeg stemte for at ophæve hendes immunitet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Da Ágnes Hankiss er tiltalt for påstået ærekrænkelse i henhold til artikel 181 i den ungarske straffelov på baggrund af en udtalelse, som hun fremsatte under et program den 23. januar 2004, stemte jeg for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På mødet den 6. september 2010 meddelte formanden i henhold til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, at han havde modtaget en skrivelse fra den centrale distriktsdomstol i Budapest den 6. juli 2010 med en anmodning om ophævelse af Ágnes Hankiss’ parlamentariske immunitet. Formanden henviste anmodningen til Retsudvalget i henhold til den samme artikel. I betænkningen fra Retsudvalget, som blev vedtaget enstemmigt, konkluderede man, at denne sag ikke falder inden for rammerne af fru Hankiss' politiske virksomhed som medlem af Parlamentet. Den vedrører i stedet en udtalelse fra 2004, længe før hun blev valgt ind i denne forsamling. Ordføreren har heller ikke fundet bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed. Jeg støtter derfor Retsudvalgets forslag og stemmer for at ophæve fru Hankiss' parlamentariske immunitet.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Den 6. juli 2010 fremsendte den centrale distriktsdomstol i Buda en anmodning om at ophæve Ágnes Hankiss' immunitet i forbindelse med en fornyet behandling af en straffesag i overensstemmelse med en afgørelse fra republikken Ungarns højesteret i 2009. Den 23. januar 2004 blev fru Hankiss på baggrund af en udtalelse under et program tiltalt for påstået ærekrænkelse og navnlig ærekrænkelse i forhold til en afdød person.

Ved en appelsag den 25. marts 2009 frifandt retten i Budapest fru Hankiss, men den 12. november 2009 hjemviste Ungarns højesteret sagen til fornyet behandling ved den centrale distriktsdomstol i Buda. Sagen blev genoptaget den 31. marts 2010 og udsat samme dag pga. fru Hankiss' parlamentariske immunitet. Af disse årsager, og fordi sagen ikke falder inden for rammerne af fru Hankiss' politiske virksomhed som medlem af Parlamentet, da den vedrører en udtalelse, som hun fremsatte, længe før hun blev medlem, stemmer jeg for at ophæve hendes parlamentariske immunitet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemmer for. Sagen vedrører en påstået ærekrænkelse, som ikke falder inden for rammerne af fru Hankiss' politiske virksomhed som medlem af Parlamentet, men i stedet vedrører en udtalelse fra 2004, før hun blev valgt ind i Parlamentet. Ordføreren har heller ikke fundet bevis på fumus persecutionis.

Betænkning: Jan Zahradil (A7-0156/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den dækker Kommissionens mål om at forenkle den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Forordning (EF) nr. 1541/98 og forordning (EØF) nr. 3030/93, der i første omgang blev vedtaget for at gennemføre handelspolitiske foranstaltninger i tekstilsektoren, er nu blevet forældede instrumenter, som virker hæmmende for det frie marked, og som er vanskelige at tilpasse ændringerne i de nye lovgivningsmæssige rammer.

Indtil for nylig gjaldt der kvantitative importrestriktioner for varer med oprindelse i WTO-medlemslande samt særlige beskyttelsesforanstaltninger for import af tekstilvarer, som har oprindelse i Folkerepublikken Kina. De restriktioner blev elimineret, da WTO-aftalen udløb i 2005, og det samme blev foranstaltningerne vedrørende Kina, da de udløb i 2008. Derfor er den eneste effektive måde at undgå markedsforstyrrelser og fortsætte med at kontrollere tekstilimporten på at blive ved med at underkaste importen verifikationsprocedurer, der kræver angivelse af oprindelsesland. Denne angivelse er rent faktisk indeholdt i forslaget til regulering af "Made in"-oprindelsesmærkningen, som blev vedtaget her i Parlamentet den 21. oktober 2010, hvori der indføres en kontrolmekanisme, og hvormed målet er at forenkle den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet og med henblik på forbrugerbeskyttelse.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur og overgået til fri omsætning i Fællesskabet samt om betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. I 2005 ophævede WTO begrænsningerne på import af varer med oprindelse i medlemslande, og EU bør forenkle gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Jeg mener, at de nævnte ændringer vil sikre ensartetheden i importreglerne og rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støttede betænkningen af hr. Zahradil, fordi jeg mener, at Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer har tjent sit formål. Med Rådets forordning af 1998 blev der indført kontrolinstrumenter for import af tekstilvarer, og det gjorde det muligt at gennemføre WTO-aftalen. Med udløbet af WTO-aftalen i 2005 og af de særlige beskyttelsesforanstaltninger i 2008 havde Rådets forordning tjent sit formål, og de importrestriktioner, der blev indført, kan administreres ved hjælp af andre instrumenter.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om en ophævelse af disse forordninger synes at være positiv ud fra et synspunkt om at forenkle lovgivningen, vil det betyde, at vores tekstilindustri berøves for en gyldig form for forsvar mod uretfærdig konkurrence fra lande som Kina.

Ordførerens argumenter om, at fremtidig lovgivning om "Made in"-oprindelsesmærkningen og nye WTO-aftaler snart vil være en god løsning på problemet med at forsvare vores industri, holder tilsyneladende ikke. Vi venter stadig på Rådets reaktion vedrørende oprindelsesmærkning, men det synes ikke at have til hensigt at støtte en forordning, som Parlamentet sidste efterår vedtog med overvældende flertal. Det synes bestemt klogere at vente, til der findes en klarere lovgivningsmæssig ramme for fremtidig import af visse tekstilvarer fra Fjernøsten, før vi ophæver de gamle love. Derfor har jeg stemt imod betænkningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det primære mål med den er at ophæve de gældende EU-forordninger og fastlægge yderligere krav til dokumentation for oprindelsen af tekstilvarer, der importeres til EU, og dermed forenkle den gældende lovgivning og skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet. Indtil WTO ophævede importrestriktioner for tekstilvarer fra Kina i 2008, havde EU virkelig behov for et lovgivningsmæssigt instrument til at regulere handel med tredjelande og til at beskytte EU's indre marked og dets fabrikanter. Sådanne komplicerede administrative procedurer er imidlertid ikke længere rimelige, fordi anden EU-lovgivning indeholder en forpligtelse til at angive en vares oprindelsesland i tolddokumenter, inden den overgår til fri omsætning på EU-markedet, og forbrugerbeskyttelsen forstærkes ligeledes for øjeblikket i EU, ved at antallet af oplysninger til forbrugerne øges.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er for at ophæve Rådets forordning om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer, fordi jeg mener, der er brug for en indsats for at forenkle den eksisterende lovgivning i den hensigt at skabe klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet. Jeg vil dog gerne tilføje, at det er vigtigt at bevare alternative kontrolmekanismer for import af sådanne varer til EU for at undgå markedsforstyrrelser forårsaget af stigninger i en sådan import.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det ligger til min natur at være for mindre bureaukrati og administrativ forenkling. Jeg går helt ind for at løse anakronismer. Det er tilfældet her. Faktisk hindrer eksistensen af unødvendige administrative byrder, som det var tilfældet med dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer, i sager hvor der ikke er nogen kvantitative importrestriktioner for disse varer til Europa, eller i sager, hvor der er behov for at fremlægge en importbevilling, blot det uhindrede flow i den internationale handel, som er vores mål. Når det så er sagt, og selv om det ikke har direkte forbindelse til denne foranstaltning, vil jeg også gerne fremhæve vigtigheden af at bevare status quo i forhold til WTO-regler, især hvad angår verdensmarkedet for tekstiler og beklædningsgenstande, og særlig hvad angår reglerne for import af tekstiler og beklædningsgenstande til EU i en tid med alvorlig økonomisk nedgang i forskellige medlemsstater.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, Kommissionens forslag bidrager til at reducere uforholdsmæssigt store administrative byrder og ekstra omkostninger for virksomheder ved at gøre reglerne for import af visse tekstilvarer mere ensartede.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med ophævelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 er at fjerne byrden fra importørerne vedrørende dokumentation for oprindelsen af visse varer. Eftersom disse varer kan importeres frit, er dokumentation for deres oprindelse tilsyneladende unødvendig, men der hersker stadig tvivl om denne forenklingsforanstaltning. Jeg er nødt til at understrege behovet for at sikre kvaliteten af de varer, der sælges inden for Europa, og for at garantere sikkerheden for dem, som bruger dem. Ud over bare at kende oprindelsen af tekstilvarer, der kommer fra tredjelande, er det vigtigt at sikre, at de lever op til europæiske standarder, og ikke at tillade, at råmaterialer og forarbejdede varer indføres til og sælges i EU, uden at de lever op til minimumsbetingelserne. Jeg mener også, at det i højere grad end at fastlægge den type produkter, der anvendes til fremstilling af tekstilvarer, er vigtigt at vurdere, om disse er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, og om arbejdstagernes værdighed og rettigheder respekteres, eftersom antallet af tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, er stigende. Det har uacceptable konsekvenser for arbejdstagerne selv, men også for levedygtigheden af den europæiske tekstilsektor, især i Portugal, der er blevet tvunget ud i en konkurrence med producenter, som systematisk overtræder sådanne regler og rettigheder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer samt om betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Ændringer af de reguleringsmæssige rammer muliggør forbedringer af handelspolitiske foranstaltninger, især efter en pludselig stigning i importen fra Folkerepublikken Kina, gennem at indføre kontrolinstrumenter for import af tekstilvarer fra tredjelande. Jeg stemte for denne betænkning, for ved at forbedre de oplysninger, der gives til forbrugerne, væsentligt, gøres det muligt for alle borgere i medlemsstaterne at træffe informerede og ansvarlige valg og vælge varer, der er fremstillet i EU.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med Kommissionens forslag, som vedtages med denne betænkning, er at forenkle de toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU. Derfor foreslås det at ophæve betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes for visse tekstiler og tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Listen over omfattede varer er omfattende og består af silke, uld, bomuld, garn af vegetabilske tekstilfibre, andre vegetabilske tekstilfibre, endeløse eller kunstige kemofibre, filt og fiberdug, gulvtæpper og anden gulvbelægning, særlige vævede stoffer, blonder og kniplinger, møbelstof og broderier, trikotagestof, beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande og meget andet. Konsekvenserne af at liberalisere den internationale tekstilhandel kendes alt for godt i lande som Portugal fra elimineringen af de kvantitative importrestriktioner og særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Formålet med dette forslag, som er i overensstemmelse med tidligere foranstaltninger, er at gøre livet endnu lettere for de europæiske importører, der primært drager fordel af det, fordi de får adgang til råmaterialer og billige færdigvarer, mens den nationale industri og tusindvis af arbejdspladser ofres. Selv om der allerede er truffet beslutninger om emnet her i Parlamentet, den seneste i 2010, er den gamle anmodning om, at oprindelseslandet skal være angivet, og at der skal være tilgængelige oplysninger om oprindelsen af forskellige varer, blevet udskudt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Med denne betænkning vedtages Kommissionens forslag om at forenkle de toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU.

Det foreslås at ophæve betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes for visse tekstiler og tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Listen over omfattede varer er omfattende og består af silke, uld, bomuld, garn af vegetabilske tekstilfibre, andre vegetabilske tekstilfibre, endeløse eller kunstige kemofibre, filt og fiberdug, gulvtæpper og anden gulvbelægning, særlige vævede stoffer, blonder og kniplinger, møbelstof og broderier, trikotagestof samt beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande og meget andet.

Konsekvenserne af at liberalisere den internationale tekstilhandel kendes alt for godt i lande som Portugal fra elimineringen af de kvantitative importrestriktioner og særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Formålet med dette forslag, som er i overensstemmelse med tidligere foranstaltninger, er at gøre livet endnu lettere for de europæiske importører, der primært drager fordel af det, fordi de får adgang til råmaterialer og billige færdigvarer, mens den nationale industri og tusindvis af arbejdspladser ofres.

Selv om der allerede er truffet beslutninger om emnet her i Parlament, den seneste i 2010, er den gamle anmodning om, at oprindelseslandet skal være angivet, og at der skal være tilgængelige oplysninger om oprindelsen af forskellige varer, blevet udskudt, hvilket vi beklager.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Kommissionens mål er bl.a. at støtte ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer. Det skulle forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område. Det juridiske instrument, der skal ophæves, vedrører betingelserne for anerkendelse af dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer fra tredjelande. Efter min mening bør målet være at gennemføre handelspolitiske foranstaltninger, der træffes for at undgå markedsforstyrrelser forårsaget af en pludselig stigning i importen fra tredjelande såsom Folkerepublikken Kina.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning, fordi Kommissionens forslag om at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 og om at ændre Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 er motiveret af det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet, og som er omfattet af afsnit XI i den kombinerede nomenklatur. Endvidere er det også Kommissionens mål at forøge ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område. Kommissionens synspunkt er, at de yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Dette bidrager til at forebygge problemer med markedsforstyrrelser, der ville blive affødt af en pludselig stigning i importen af sådanne tekstilvarer til EU-markedet, hvis de tilladte kvoter ikke blev overholdt.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, der er motiveret af det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi støttede på det kraftigste betænkningen i lyset af det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning. Vores mål er at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet. Handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Med henblik på at opretholde kontrol med importen af tekstilvarer, som fortsat er underlagt de resterende kvantitative restriktioner, og som har oprindelse i lande, der endnu ikke er medlemmer af WTO, vil EU nu gå over til at benytte importbevillinger. I mellemtiden anvendes der, hvad angår de varekategorier henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur, som ikke er omfattet af kvantitative importrestriktioner og bringes i fri omsætning i EU, en ordning med efterfølgende statistisk overvågning for at føre tilsyn med deres indvirkning på EU-markedet. Vi vil gerne påpege, at det ud over ovennævnte importkontrolmekanismer siden 2010 har været obligatorisk at angive oprindelseslandet for visse varer med oprindelse i tredjelande for bedre at kunne oplyse forbrugerne om deres oprindelse. Vi må nu forsøge at forøge ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Resultatet af afstemningen er udtryk for, at angivelsen "Made in" er afgørende for markedsgennemsigtighed og for at gøre varernes oprindelsesland klart for forbrugerne. Det er nødvendigt at styrke EU's økonomi ved at forbedre EU-industriens konkurrenceevne i den globale økonomi. Vi opnår kun retfærdig konkurrence, hvis verdensøkonomien fungerer i henhold til klare regler for producenter, eksportører og importører, og hvis der samtidig tages højde for fælles sociale og miljømæssige normer. Målet med dette forslag er en kodifikation af de eksisterende lovgivningsmæssige tekster om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Det er imidlertid beklageligt, at det endnu ikke er muligt at overvåge produktets vej fra kilden.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Eftersom denne betænkning vedrører et forslag fra Kommissionen om at forenkle den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, stemte jeg for.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod betænkningen, fordi den er baseret på ubegrundede præmisser og vage formodninger om fremtiden.

På den ene side fremgår det af betænkningen, at dokumentation for oprindelsen er ubrugelig, eftersom EU kan beskytte sig selv på baggrund af en ordning med efterfølgende statistisk toldovervågning. Men det fremgår f.eks. ikke af betænkningen, at den "opdaterede EF-toldkodeks" langt fra er fuldt operationel og stadig har åbenlyse huller, især hvad angår en fuldstændig digitalisering af systemet, en meget nødvendig foranstaltning.

Samtidig fremgår det klart af betænkningen, at gennemførelsen af fru Muscardinis betænkning om angivelse af oprindelseslandet, som vi for resten på det kraftigste støttede, vil beskytte oprindelsesmærkningen. Jeg er da glad for, at ordføreren er så sikker i sin sag, men forordningen om oprindelsesmærkning findes ikke, og vi ved ikke rigtig, hvornår og om en sådan vedtages.

Dybest set mener jeg derfor, at betænkningen er et farligt spring ud i et stort tomrum, der som sædvanlig får alvorlige følger for tekstilindustrien, som EU fortsætter med at behandle dårligt som et udtryk for generel ligegyldighed.

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Vedtagelsen af hr. Zahradils forslag har genåbnet drøftelserne om vigtigheden af oprindelsesmærkning af produkter fra tredjelande som en foranstaltning til gennemførelse af en handelspolitik, der kan forhindre markedsforstyrrelser forårsaget af en stigende import af varer fra tredjelande og rydde op i den komplicerede lovgivning, som i dag gør det svært for små og mellemstore virksomheder at udvikle sig.

Derfor er jeg for en forordning, som forøger ensartetheden i importreglerne for europæiske tekstilvarer ved at rette dem ind efter reglerne for andre industrivarer. Vi skal imidlertid huske på, at selv om vi anvender forudgående og efterfølgende kontrolmekanismer til at bedømme virkningen af import fra tredjelande til det europæiske marked, så har EU endnu ikke været i stand til at vedtage en kontrolmekanisme på grundlag af rimelige og vigtige oplysninger til forbrugere, som det er tilfældet med oprindelsesmærkningen. Jeg håber, at Rådet også vil komme frem til en positiv konklusion vedrørende de afgørende tiltag, Parlamentet tager, i retning af at sikre sporbarhed og fyldestgørende oplysninger om produkter. Disse foranstaltninger vil både sikre, at befolkningen får passende og pålidelig viden om varerne på markedet, og at den kommer til at sætte pris på europæisk fremstilling.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur og overgået til fri omsætning i Fællesskabet samt om betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Jeg stemte for med forbehold, men jeg gjorde det, fordi betænkningen grundlæggende er positiv og i overensstemmelse med det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU, og med det formål at forøge ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Målet med Kommissionens forslag om at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer og om at ændre Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande er en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet.

Kravene om angivelse af dokumentation for oprindelsen af tekstilvarer blev indført for at sikre korrekt gennemførelse af foranstaltninger til importrestriktioner for at undgå markedsforstyrrelser, der ville blive affødt af import fra Folkerepublikken Kina. Virkningen og antallet af foranstaltninger truffet af EU vedrørende import af disse produkter er gradvist blevet mindsket inden for de senere år. Faktisk er der blevet fastlagt særlige beskyttelsesforanstaltninger for import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, som har oprindelse i Folkerepublikken Kina, og kvantitative importrestriktioner for import af varer med oprindelse i WTO-medlemslande er blevet ophævet. Af ovenstående grunde stemte jeg for denne betænkning.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har tidligere talt om dette emne, og jeg stemmer for betænkningen, fordi jeg mener, at EU-borgere har ret til at kende sammensætningen af de beklædningsgenstande, de køber. Denne forordning vil sætte forbrugerne i stand til at undgå at købe produkter, der indeholder ikketekstildele af animalsk oprindelse, det være sig af sundhedsmæssige, etiske eller andre grunde. I henhold til denne forordning mærkes f.eks. besætninger på kraver klart og separat fra resten af beklædningsgenstanden, hvilket gør det muligt for forbrugerne at træffe et informeret valg om det tøj, de køber. Folk med allergi vil især få nytte af dette forslag, idet pels kan udgøre en fare for deres helbred, og uden korrekt mærkning kan de uden at vide det komme til at købe et produkt, der indeholder disse tekstiler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med forordning (EF) nr. 1541/98 var at fastsætte specifikke krav til fremlæggelsen af dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer fra tredjelande, for hvilke der gjaldt kvantitative importrestriktioner. På grund af de ændringer, der er sket i mellemtiden, især som resultat af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande af 2005, synes fjernelsen af kravet om dokumentation for oprindelsen af produkter at kunne retfærdiggøres, og derfor stemte jeg for ophævelsen af denne forordning. Generelt er målet med den at lette byrden på produkter, når de indføres i EU, uden at det sker på bekostning af købernes interesser, og derfor er det vigtigt at bevare alternative overvågningsmekanismer for import af sådanne produkter til EU.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Zahradil med hans fremragende arbejde. De yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger inden for tekstilsektoren kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Dog må importkontrolforanstaltninger vedrørende tekstilprodukter bevares. Med henblik på at opretholde kontrol med importen af tekstilvarer, som fortsat er underlagt de resterende kvantitative restriktioner, og som har oprindelse i Belarus og Nordkorea, der endnu ikke er medlemmer af WTO, er EU faktisk gået over til at benytte importbevillinger. Dette bidrager til at forebygge problemer med markedsforstyrrelser, der ville blive affødt af en pludselig stigning i importen af visse tekstilvarer til EU-markedet, hvis de tilladte kvoter ikke blev overholdt.

Endvidere anvendes der, hvad angår de varekategorier, som ikke er omfattet af kvantitative importrestriktioner og bringes i fri omsætning i EU, en ordning med efterfølgende statistisk overvågning for at føre tilsyn med deres indvirkning på EU-markedet. Jeg vil også gerne påpege, at Parlamentet i 2010 ved førstebehandling vedtog betænkningen af fru Muscardini om angivelse af oprindelseslandet for visse produkter, der indføres fra tredjelande ("Made in"), hvilket også gælder tekstilvarer og beklædningsgenstande.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er for. Ud fra princippet om bedre lovgivning foreslår Kommissionen at ophæve Rådets forordning af 1998, i henhold til hvilken importører skal dokumentere oprindelsen af tekstilvarer og beklædningsgenstande i forbindelse med EU's toldprocedurer. Forordningen var af værdi, så længe der gjaldt kvantitative restriktioner for tekstilvarer og beklædningsgenstande gennem WTO's multifiberaftale. Denne aftale udløb i 2005. Ved udgangen af 2008 udløb også aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande mellem EU og Kina, og alle andre ordninger vedrørende tilsyn med importen af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra Kina er ligeledes udløbet. Importen af tekstilvarer og beklædningsgenstande, som har oprindelse i Belarus og Nordkorea, er fortsat underlagt kvantitative restriktioner. Importbevillingsordningen gælder stadig for kontrol af importen, men den udgør imidlertid ikke noget problem for EU-markedets funktion.

Denne ordning anses for at være tilstrækkelig. Alt i alt slår Parlamentet til lyd for en ny "made in"-mærkningsordning, der for øjeblikket er sat på hold efter afslutningen af førstebehandlingen i 2010. En sådan ordning ville give meget bedre kontrolmuligheder og forbrugeroplysninger end de gamle forordninger om dokumentation for oprindelsen.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i dens grundlæggende ånd, nemlig at forenkle og harmonisere EU-lovgivningen om import af tekstilvarer for at fremme handel med tredjelande. Jeg mener faktisk, at de yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Ud over importbevillinger sikrer ordninger med efterfølgende statistisk overvågning og administrative enhedsdokumenter allerede, at importen kontrolleres effektivt i EU. For at fuldende billedet ser jeg imidlertid frem til, at betænkningen af fru Muscardini træder fuldt ud i kraft, fordi den vil være med til at give de europæiske forbrugere mulighed for at holde sig bedre orienteret om oprindelsen af varer, herunder tekstilvarer, fra tredjelande.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Den lovgivning, der ophæves, vedrører betingelserne for, at dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer fra tredjelande kan anerkendes, og i lovgivningen fastsættes specifikke krav i form af kvantitative restriktioner. Ordføreren er enig i Kommissionens synspunkt om, at de yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, som følge af ovenstående kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Efter vores mening er det både i forbrugernes og erhvervslivets interesse at sikre, at byrder, der pålægges importører af varer fra tredjelande, har til formål at kontrollere og begrænse sådanne varer.

Frem for alt er vi bekymrede for, at vi kommer til at ophæve forordninger, der er nyttige for toldkontrollen, uden at der sker fremskridt i forbindelse med forordningen om "Made in"-oprindelsesmærkning, som for øjeblikket er gået i stå i Kommissionen på grund af Rådets obstruktionspolitik. Jeg vil også gerne påpege, at Rådet har nedlagt veto mod oprindelsesmærkninger i forbindelse med ad hoc-tekstilforanstaltningen og forsøger at gøre det samme, hvad angår obligatorisk angivelse af oprindelsen på fødevaremærker.

Vi stemte imod betænkningen.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionens forslag forenkler den gældende lovgivning vedrørende dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I 1998 fastlagde EU krav til importører om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur, jf. listen i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, som har oprindelse i tredjelande. Det skal bemærkes, at der i 2005 gjaldt kvantitative importrestriktioner for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i WTO-medlemslande, mens reglerne for samme varetyper med oprindelse i Folkerepublikken Kina udløb i slutningen af 2008.

I lyset af dette stemmer jeg for betænkningen, fordi jeg mener, at den er et positivt skridt i retning mod at definere klarere og mere forenklede forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, der importerer tekstilvarer og sko med oprindelse i tredjelande, som stadig er underlagt kvantitative restriktioner, fordi de ikke er WTO-medlemmer. Jeg mener også, at toldmyndighederne yder et stort bidrag til effektiv overvågning af import af disse varetyper, idet de effektivt overvåger deres indvirkning på det økonomiske klima i EU og således på økonomien i hver enkelt medlemsstat.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer. Den gennemgribende ændring af lovgivningen på dette område har til formål at forenkle og standardisere den lovgivningsmæssige ramme, herunder de administrative formaliteter, samtidig med at den omfatter passende instrumenter til at kontrollere de markedsforstyrrelser, der er forårsaget af den kraftige stigning i importen fra tredjelande. Endelig tager de nye ordninger højde for de opfordringer, som Parlamentet hidtil er kommet med om mere information til forbrugere.

Henstilling: Debora Serracchiani (A7-0186/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), da EONN er åbent for deltagelse af tredjelande, og især fordi Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Jeg mener derfor, at Kroatien skal inddrages øjeblikkeligt.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Republikken Kroatien har anmodet om at deltage i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), og landet har således vist, at det på linje med EU og dets medlemsstater har interesse i målsætningerne for og arbejdet i centret, der har til opgave at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Derfor støttede jeg denne betænkning, som er udarbejdet af min kollega fru Serracchiani, om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i EONN.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug spiller en afgørende rolle i indsamlingen af data om narkotika og narkotikamisbrug og udarbejdelsen af objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger skal danne grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af narkotikamarkedet. I 2005 anmodede Republikken Kroatien om at deltage i aktiviteterne i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Republikken Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Der er foretaget omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien især i tilknytning til søtransport. Jeg støttede denne aftale og Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, der vil gøre det muligt at indsamle faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien på europæisk plan om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf, og som vil give Republikken Kroatien mulighed for at få oplysninger om bedste praksis, der kan give en bedre forståelse af landets narkotikaproblemer og sætte det bedre i stand til at bekæmpe dem.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Narkotika er en af nutidens største svøber i vores samfund. Det er et socialt, kulturelt komplekst og dynamisk problem, som konstant ændrer sig og antager nye former i form af nye stoffer og nye grupper af forbrugere. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) blev oprettet i 1993, og dets primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug samt at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger har stor betydning, idet de danner grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet.

Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Det er derfor vigtigt for Europa, at Kroatien tilvejebringer oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug samt konsekvenserne heraf. Det er også vigtigt, at landet indsamler oplysninger om bedste praksis. Derfor stemmer jeg for denne henstilling.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støtter forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, fordi antallet af dødsfald sammenlignet med sidste år falder for alle typer af narkotika bortset fra heroin, og fordi der generelt gøres fremskridt i bekæmpelsen af narkotikamisbrug. Republikken Kroatien vil få mulighed for at få oplysninger om bedste praksis, der kan give en bedre forståelse af landets narkotikaproblemer og sætte det bedre i stand til at bekæmpe dem.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Serracchianis betænkning om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, da jeg mener, det vil gavne begge parter meget. På den ene side vil Kroatiens deltagelse i overvågningscentrets arbejde tilvejebringe vigtige faktuelle oplysninger til støtte for vores arbejde med at bekæmpe den ulovlige narkotikahandel, idet Kroatien er en af de vigtigste transitruter for indsmugling af narkotika i EU. På den anden side kan Kroatien gøre brug af EU's bedste praksis med henblik på at reagere på og bekæmpe problemet.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er afgørende for bekæmpelsen af brug af og handel med ulovlig narkotika, både i Kroatien og i resten af EU. Som kyststat ved EU's ydre grænse benyttes Kroatien som transitland i den internationale narkotikahandel, og det er derfor særlig vigtigt for EU at yde landets institutioner al den hjælp, der er nødvendig for at bekæmpe dette problem, som udgør en reel trussel mod sundheden og den sociale stabilitet. I henhold til aftalen skal Kroatien deltage i centrets arbejdsprogram, opfylde betingelserne i EU-lovgivningen og udveksle data med centret under iagttagelse af EU's databeskyttelseskrav.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Republikken Kroatien er en vigtig transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Dette kan ses af de omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien især i tilknytning til søtransport. Ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er der ikke blevet udført nogen generel undersøgelse i Kroatien af anvendelsen af ulovlig narkotika i befolkningen. De seneste data om narkotikarelaterede dødsfald gælder 2008, hvor der blev registreret 87 tilfælde. Mængden af beslaglagt narkotika har været stødt stigende. Uddannelsen af politifolk og tilvejebringelse af det nødvendige udstyr fortsætter. Resultaterne i henseende til efterforskning og retsforfølgelse af narkotikarelateret kriminalitet bør imidlertid forbedres betragteligt.

Kroatien er fortsat en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Republikken Kroatiens deltagelse i EONN's aktiviteter resulterer under disse omstændigheder i en positiv udvikling for hele EU. Det betyder, at Kroatiens deltagelse i EONN's arbejdsprogram kræver tilknytning til Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug og udveksling af data med EONN.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Først vil jeg gerne lykønske Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) med det vigtige stykke arbejde, det har udført for at nedbringe mængden af narkotika og de deraf følgende problemer i Europa. Jeg støtter Kroatiens deltagelse i EONN's aktiviteter i lyset af, at landet som følge af sin strategiske beliggenhed er blevet en del af en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika, og jeg mener, at vedtagelsen af det europæiske program vil medføre en forbedring af sundhedsvæsenet og den sociale fred på både europæisk og internationalt plan.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) spiller en afgørende rolle med hensyn til at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug og udarbejde objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan, som kan danne grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Alle tredjelande, som deler EU's og medlemsstaternes interesse i EONN's mål og arbejde, kan deltage i dette arbejde. Kroatien kom med sin anmodning i 2005, og forhandlingerne blev afsluttet i 2009. Det er vigtigt, at denne aftale vedtages, eftersom Kroatien er en af de vigtigste transitruter for indsmugling af ulovlig narkotika i EU. Det er derfor afgørende, at dette land inddrages i EONN's arbejde så hurtigt som muligt, især med tanke på Kroatiens tiltrædelse af EU i slutningen af 2012 eller begyndelsen af 2013. Kroatien vil være tilknyttet Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og vil udveksle data med EONN under iagttagelse af de databeskyttelseskrav, der følger af EU-retten og national ret.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Fænomenet narkotikamisbrug, især på narkotikamarkedet, udgør en global trussel og er et forfærdeligt problem, der er vanskeligt at bekæmpe, fordi det hele tiden flytter rundt og ændrer karakter. Det arbejde, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) udfører på dette område, er meget vigtigt, da det sætter medlemsstaterne i stand til at opbygge en international videns- og informationsdatabase. Oplysningerne har stor betydning for udarbejdelsen af analyser og fastlæggelse af strategier for nedbringelse og bekæmpelse af narkotikamarkeder og narkotikamisbrug. Kroatien har ønsket at samarbejde med EU om dette vigtige spørgsmål siden 2005, og tiden er nu inde til, at det føres ud i livet. Det sker gennem Kroatiens deltagelse i arbejdet i EONN, der har hjemsted i Lissabon. Det forslag, der fremsættes i betænkningen vedrørende Kroatiens overholdelse af sine forpligtelser over for EONN og EU, er meget positivt. Jeg stemmer for betænkningen, da jeg mener, at denne forbindelse mellem Kroatien og EU vil bidrage ikke kun til en mere effektiv bekæmpelse af narkotika og narkotikamisbrug, men også til skabelse af større solidaritet mellem EU og kandidatlandet Kroatien, der om kort tid – det håber jeg i hvert fald – bliver fuldgyldig medlemsstat.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (EONN) primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. EONN er i praksis åbent for deltagelse af ethvert tredjeland, der deler EU's interesser. Kroatien har anmodet om at deltage siden 2005 og bliver nu også en del af Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug.

Som jeg ser det, fremhæver denne betænkning også behovet for bedre informationsudveksling mellem medlemsstaterne og de europæiske agenturer og frem for alt behovet for, at Kroatiens potentielle tiltrædelse sker på en roligere måde end den "store" udvidelse i 2004 og 2007, da de central- og østeuropæiske lande tiltrådte EU.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), da jeg mener, at dette er et positivt skridt i lyset af Kroatiens snarlige tiltræden af EU, men især fordi forbruget af og handlen med ulovlig narkotika er globale fænomener med alvorlige socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) har til formål at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at analysere ændringer i narkotikaforbruget i befolkningen og fremme politikker og foranstaltninger til nedbringelse af dette forbrug. Eftersom EONN er åbent for deltagelse af tredjelande, og Kroatien har ønsket at deltage siden 2005, og eftersom landet udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande, og der er foretaget omfattende beslaglæggelser af især kokain i landet, mener jeg, at Kroatiens deltagelse i EONN er et vigtigt skridt. Jeg stemmer derfor for afgørelsen om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien på vegne af EU.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne henstilling, der er udarbejdet af fru Serracchiani, og som er baseret på forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien, vedrører Kroatiens interesse i at indgå i et samarbejde med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN). I lyset af at Kroatien, hvor der er foretaget omfattende beslaglæggelser af ulovlige hallucinogene stoffer såsom cannabis, heroin, kokain, ecstasy og amfetamin, er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU, at den kroatiske regering har vedtaget et nationalt program for forebyggelse af narkotika blandt unge, at landet har søgt om optagelse i EU, og at tiltrædelsen forventes at ske i 2013, støtter jeg indgåelsen af aftalen mellem EU og Republikken Kroatien, således at sidstnævnte kan indgå i et samarbejde med EONN i Lissabon.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De ændringer, der sker globalt set med hensyn til fremstilling af, handel med og forbrug af ulovlig narkotika, er foruroligende. Den rapport, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) udarbejdede i 2009, bekræftede, at situationen med hensyn til narkotika såsom kokain, heroin og nye syntetiske stoffer, er forværret, og at forbruget fortsat er højt og endog stærkt stigende. Denne vækst skyldes en lang række faktorer, bl.a. en forværring af kapitalismens krise og dens sociale konsekvenser i mange lande. Denne betænkning støtter aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om sidstnævntes deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN).

Uansat processen for dette lands tiltrædelse af EU, dens udvikling og resultat, foreslås det, at landet deltager i EONN, fordi det gør en indsats for at efterforske og retsforfølge narkotikarelateret kriminalitet. Det foreslås imidlertid, at denne indsats intensiveres, eftersom Kroatien fortsat er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Det er vigtigt, at Kroatiens deltagelse i EONN, som vi støtter, bidrager til en øget indsats med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ved at vedtage denne betænkning giver Parlamentet sin støtte til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om sidstnævntes deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN).

Selv om Kroatiens optagelse i EU efter planen skal finde sted i anden halvdel af 2012 eller begyndelsen af 2013, som ordføreren nævner, så kan landet godt deltage i EONN alligevel, da det gør en indsats for at efterforske og retsforfølge narkotikarelateret kriminalitet. Det foreslås imidlertid, at denne indsats intensiveres, eftersom Kroatien fortsat er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU.

Vi anerkender, at de ændringer, der sker globalt set med hensyn til fremstilling af, handel med og forbrug af ulovlig narkotika, er foruroligende. EONN's rapport fra 2009 viste, at situationen er forværret, især med hensyn til narkotika såsom kokain, heroin og nye syntetiske stoffer, og at forbruget fortsat er højt og endog stærkt stigende.

Vi håber, at denne afgørelse vil bidrage til en øget indsats med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. De omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien er især knyttet til søtransport. Brug af og handel med ulovlig narkotika er globale fænomener, som truer sundheden og den sociale stabilitet. Jeg glæder mig derfor over Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, navnlig med henblik på uddannelse på området og forebyggelse af brugen af narkotika og andre narkotiske stoffer.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Eftersom Kroatien bliver en vigtig partner i EU's fremtidige relationer med landene i det tidligere Jugoslavien, og eftersom landet er et af de vigtigste transitområder for indsmugling af narkotika, glæder vi os over dette kandidatlands deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Det er vigtigt for os at kunne mødes med og samarbejde med kroatiske eksperter på området for at bekæmpe dette kedelige problem, hvilket er grunden til, at jeg støtter forslaget.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Som skyggeordfører for denne betænkning stemte jeg med overbevisning for dette beslutningsforslag og denne aftale om at lade Kroatien deltage i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt i Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox). Jeg støtter derfor Kroatiens deltagelse fuldt ud, således at landet kan tage aktiv del i bekæmpelsen af dette problem, hvis omfang og ødelæggende virkninger tager til i Europa. Ifølge statistiske oplysninger indsamlet af centret har 75 mio. europæere prøvet cannabis, og 14 mio. europæere har prøvet kokain mindst én gang. Det skal også nævnes, at Kroatien stadig er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Denne aftale vil derfor ikke kun gøre det muligt at opnå faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf – det vil også give Kroatien mulighed for, gennem denne udveksling af oplysninger og bedste praksis, at få en bedre forståelse af dette fænomen og bedre at kunne bekæmpe det.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning, fordi Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs primære opgave, som vi ved, er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger skal danne grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Det er fastlagt, at Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er åbent for deltagelse af tredjelande, som deler EU’s og medlemsstaternes interesse i centrets mål og arbejde. Republikken Kroatien anmodede i 2005 om at deltage i aktiviteterne i EONN. Republikken Kroatien vil deltage i centrets arbejdsprogram, vil opfylde betingelserne i forordningen, vil blive tilknyttet Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og vil udveksle data med centret under iagttagelse af de databeskyttelseskrav, der følger af EU-retten og national ret. Republikken Kroatien skal også yde et finansielt bidrag til EU til afholdelse af omkostningerne ved landets deltagelse og vil desuden deltage i centrets bestyrelse uden stemmeret, indtil landet bliver medlem af EU. Centret vil behandle Republikken Kroatien på samme måde som de nuværende medlemsstater, hvad angår tilknytningen til Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og personaleforhold.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Narkotikamisbrug er et socialt problem, både i de udviklede lande og i de dårligt udviklede lande. Kroatien har ligesom andre lande problemer med narkotikamisbrug, og landet har en meget streng lovgivning på dette område. Der foretages forebyggende arbejde, primært på skoler, da denne sociale gruppe er mest sårbar over for narkotikaafhængighed. Kroatien er som EU-kandidatland forpligtet til at tilpasse sit retssystem til det system, der anvendes i EU-medlemsstaterne. Efter min mening er Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ekstremt vigtigt, især fordi Kroatien benyttes som transitrute. Ulovlige stoffer smugles via Kroatien fra produktionslande til forbrugerlande. Deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug vil gøre det muligt at indføre EU's yderst vigtige narkotikabekæmpelsespolitik i Kroatien.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede med min stemme i dag henstillingen om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Faktisk skal Republikken Kroatien deltage i centrets europæiske arbejdsprogram om narkotika og narkotikamisbrug. Centrets primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Emnet er selvsagt meget vigtigt, både på grund af dets markante indvirkning på sundhedsbeskyttelsen og på grund af bekæmpelsen af den kriminalitet, der er forbundet med narkotikamarkedet. Kroatien ligger faktisk på en af de transitruter ad søvejen, der er mest benyttet i forbindelse med organiseret kriminalitet til at fragte ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugslande. For os er det faktisk endnu mere bekymrende, når vi konstaterer, at Kroatien er det næste kandidatland på listen, der bliver optaget i EU. Jeg håber derfor, at Kroatiens deltagelse i arbejdsprogrammet viser sig at være til stor gavn.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Dette udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er vigtigt, da Kroatien er et af de primære indgangssteder for narkotika i Europa.

Med henblik på effektiv håndtering af den narkotikahandel, som ikke kun udgør en trussel mod Kroatien, men mod hele EU, er det vigtigt, at Kroatien også tilknyttes Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og inddrages aktivt og direkte i udvekslingen af data med EONN. Denne dataudveksling kan bidrage til opbygningen af en database til analyse af narkotikaefterspørgslen og aktiviteter, der er forbundet med narkotikahandel, hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne offentliggøre korrekte og objektive oplysninger, som er sammenlignelige på europæisk plan.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Republikken Kroatiens deltagelse i aktiviteterne i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Brug af og handel med ulovlig narkotika er verdensomspændende fænomener, som udgør en trussel mod sundheden og den sociale stabilitet. Statistikkerne viser, at ca. én ud af tre unge europæere har prøvet ulovlig narkotika, og at mindst én europæer dør hver time af en overdosis. Det er også vigtigt på europæisk plan at få faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf, og samtidig kan Republikken Kroatien få oplysninger om bedste praksis, der kan give en bedre forståelse af landets narkotikaproblemer og sætte det bedre i stand til at bekæmpe dem.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Narkotikaproblemet, som vi drøfter i dag, er i vid udstrækning også et historisk problem. Den ulovlige narkotikahandel er og har altid været et grænseoverskridende problem. Efter min mening kan etablering af et internationalt samarbejde af høj kvalitet i kampen mod ulovlig narkotikahandel, ikke kun på europæisk niveau, men også på globalt niveau, være én måde at gøre kampen mod denne form for handel mere effektiv.

Som læge vil jeg også gerne sige, at narkotikamisbrug kan have yderst alvorlige og uoprettelige konsekvenser for helbredet. Jeg støtter derfor et effektivt internationalt samarbejde i kampen mod ulovlig handel med narkotika og prækursorer, og samtidig vil jeg gerne nævne behovet for forebyggelse.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Brug af og handel med ulovlig narkotika er verdensomspændende problemer, som udgør en trussel mod sundheden og den sociale stabilitet. Republikken Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Derudover er antallet af narkotikarelaterede dødsfald gradvis steget i de seneste 10 år. På trods af uddannelsen af politifolk og tilvejebringelse af det nødvendige udstyr bør resultaterne i henseende til efterforskning og retsforfølgelse af narkotikarelateret kriminalitet forbedres betragteligt. Kroatien er stadig en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Vi tilslutter os regeringens vedtagelse af et nationalt program for forebyggelse af narkotikamisbrug blandt unge med henblik på at opdatere de eksisterende programmer. Vi støtter derfor Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Eftersom der er tale om et kandidatland, som snart tiltræder EU, er det særlig vigtigt, at landet giver medlemsstaterne udtømmende og objektive oplysninger om narkotikahandel og narkotikamisbrug samt de deraf følgende økonomiske og sociale konsekvenser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Narkotikaplagen skaber fortsat bekymring i hele EU. Jo flere lande, der bidrager til at bekæmpe problemet, jo større er chancen for succes. Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug hilses derfor velkommen. Kroatien skal dog øge indsatsen med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel i landet, da det stadig er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (EONN) primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan.

Republikken Kroatien vil således tage del i centrets arbejdsprogram, vil blive tilknyttet Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og vil udveksle data med EONN. Republikken Kroatien benyttes som transitrute for narkotika, der ankommer fra produktionslande, og er stadig en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU.

Ikke desto mindre vedtog landet i 2010 et program for gennemførelse af en handlingsplan til bekæmpelse af narkotikamisbrug og et nationalt program for forebyggelse af narkotikamisbrug blandt unge. Endvidere fortsætter uddannelsen af politifolk og tilvejebringelse af det nødvendige udstyr.

Ved at deltage i EONN og udveksle oplysninger vil Kroatien få en bedre forståelse af dets narkotikaproblemer og bedre kunne bekæmpe dem. Landets deltagelse er ligeledes et opmuntrende tegn med hensyn til dets kommende tiltrædelse af EU.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Centret samarbejder som bekendt med politikere i både EU og medlemsstaterne, som således hjælper med at udvikle en strategi for bekæmpelse af narkotika og formidling af information til offentligheden. På nuværende tidspunkt er opmærksomheden hovedsagelig rettet mod gennemførelsen af EU's handlingsplan for 2009-2012, der har til formål at styrke det europæiske samarbejde vedrørende bekæmpelsen af de uacceptable konsekvenser af narkotikamisbrug. Jeg så gerne, at centret ikke kun fokuserede på konsekvenserne af, men også årsagerne til narkotikamisbrug, så problemet kunne løses på et tidligt tidspunkt. Jeg stemte for.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg mener, at vi skal tage skridt – ikke kun i EU, men også uden for EU's grænser – til at reducere brugen af og efterspørgslen på narkotika ved hjælp af strenge forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Det er således meget vigtigt at indhente nøjagtige oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug, da der er tale om globale fænomener, som udgør en trussel mod alle borgeres sundhed, sikkerhed og sociale velfærd. Jeg støtter Kroatiens deltagelse i aktiviteterne i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Kroatien sigter mod at blive fuldgyldigt medlem af EU. Det skal bemærkes, at Kroatien benyttes som transitrute for indsmugling af store mængder narkotika i andre lande. Jeg glæder mig over, at Kroatien gør store fremskridt med hensyn til at bekæmpe indsmugling af, handel med og brug af ulovlig narkotika. Kroatien er dog fortsat en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Det er derfor afgørende hurtigt at indhente faktuelle og objektive oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf. Endvidere vil dette skabe en ideel ramme for, at Kroatien kan indhente oplysninger om bedste praksis i andre EU-medlemsstater, for så vidt angår håndtering af problemer i relation til narkotika og narkotikamisbrug.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) velkommen. EONN's primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug og at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger danner grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Kroatien udgør ligesom visse andre europæiske lande en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. De omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien er især knyttet til søtransport. Med vedtagelsen af denne betænkning vil Kroatien begynde at deltage i EONN's arbejdsprogram og udveksle data med EONN under iagttagelse af de databeskyttelseskrav, der følger af EU-retten og national ret. Aftalen omfatter ydelse af finansielle bidrag til EU til afholdelse af omkostningerne ved landets deltagelse.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (FR) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, forkortet EONN, blev oprettet i 1993 med det primære formål at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. De oplysninger, der tilvejebringes af centret, danner grundlag for analyser af efterspørgslen på den narkotika, der kommer ind i EU, og af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet med henblik på at fastlægge, hvordan disse problemer løses bedst muligt. Centret er åbent for deltagelse af tredjelande, som deler EU’s og medlemsstaternes interesse i centrets mål og arbejde. Kroatien anmodede i 2005 om at deltage i centrets aktiviteter, og i 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Kroatien. Disse forhandlinger fandt en positiv afslutning i juli 2009 med parafering af aftalen.

Aftalen blev siden revideret i 2009 for at tage højde for Lissabontraktatens ikrafttræden. Det skal nævnes, at Kroatien allerede deltager i Reitox, Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug. Af ovennævnte grunde og med henblik på at forbedre samarbejdet med lande uden for EU yderligere har jeg stemt for.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Kroatien anmodede i 2005 om at deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Eftersom dette land udgør en af de vigtigste transitruter for indsmugling af narkotika i EU, mener jeg, det er vigtigt at indhente faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien om disse problemer. Jeg finder derfor ordførerens holdning helt acceptabel og støtter betænkningen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Republikken Kroatien har anmodet om at deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), der blev oprettet i 1993, og som har hjemsted i Lissabon. Landet er særlig interesseret i at bekæmpe narkotikahandel, fordi det, ud over at have indenrigspolitiske problemer, også er indgangssted for indsmugling af disse produkter i EU. Kroatien har med henblik på at bekæmpe narkotikamisbrug og narkotikahandel allerede truffet foranstaltninger for at håndtere disse problemer på nationalt plan, både med hensyn til forebyggelse af brugen af narkotika og støtte af efterforskningen af narkotikarelateret kriminalitet. Der er således gensidig interesse i Kroatiens deltagelse i EONN. Da landet imidlertid ikke er medlem af EU endnu, er der behov for at fastlægge dets status – dets ret til at deltage og det ansvar, der påhviler landet – i forhold til EONN.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi støttede EONN's mandat i 2006. Hvad angår den konkrete situation i Kroatien, udgør landet en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. De omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien er især knyttet til søtransport. I de seneste 10 år er antallet af døde gradvis steget i Kroatien. De fleste dødsfald (77,1 %) var forbundet med opiater. I 2008 var der samlet set 7 168 tilfælde af narkotikarelaterede lovovertrædelser. I 2009 blev i alt 7 934 personer behandlet på de nationale centre for narkotikamisbrug. Antallet af beslaglæggelser er faldet for alle typer narkotika, bortset fra heroin, i forhold til året før, og generelt er der gjort fremskridt med at bekæmpe narkotikamisbrug. Generelt er Kroatiens narkotikabekæmpelsespolitik meget lig EU-medlemsstaternes.

Ordføreren mener imidlertid, at alle behandlingssteder fra og med 2010 skal indsende oplysninger om behandlede patienter til narkotikakontoret. Det kunne være rart at høre lidt mere om omfanget af denne forpligtelse. Ikke desto mindre må dette være noget, der hører under Kroatiens nationale lovgivning og under ikke aftalen.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg mener, at beskyttelsen af de europæiske borgeres sundhed og sociale stabilitet skal prioriteres højt i bekæmpelsen af brug af og handel med ulovlig narkotika. Kroatien er beliggende på en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Landets deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug vil give EU faktuelle oplysninger om brug af og handel med narkotika i Kroatien og vil gøre det muligt for landet at få en bedre forståelse af omfanget af dets narkotikarelaterede problemer og at håndtere dem ved hjælp af bedste praksis. Retsgrundlaget for landets deltagelse er fastlagt i artikel 21 i forordning (EF) nr. 1920/2006 vedrørende centret, hvoraf det fremgår, at centret er åbent for tredjelande, der deler dets mål og interesser.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der betyder, at Kroatien involveres i kampen mod narkotika i EU.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Formålet med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er at indsamle oplysninger om narkotikaproblemet (salg, marked og brug) og at udbrede disse oplysninger til medlemsstaterne med henblik på analyse og bedre imødegåelse af problemet. Jeg støtter derfor Kroatiens deltagelse i centrets arbejde fuldt ud, således at landet kan tage aktiv del i bekæmpelsen af dette problem, hvis omfang og ødelæggende virkninger tager til i Europa.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Aftalen mellem EU og Republikken Kroatien er et effektivt instrument for EU og Kroatien til at reducere og hindre handelen med og forbruget af narkotika på baggrund af deling af data og erfaringer i forbindelse med narkotika og misbrug og i lyset af, at der hver time dør en EU-borger af en overdosis. Der skal tages højde for, at Kroatien tiltræder EU i 2012 eller 2013, og at Kroatien på grund af sin geografiske placering er et godt omladningspunkt for narkotikahandlere.

Betænkning: Sophie Auconie (A7-0077/2011)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fru Auconies betænkning. Jeg glæder mig over dette forslag om at udvide anvendelsesområdet til grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter. De medlemsstater, der snart vil indføre euroen, skal inkluderes i systemet til transport af kontanter. Det bør være muligt inden for euroområdet at indgå en aftale med det pengetransportfirma, som tilbyder den bedste pris, også selv om det ligger i en anden medlemsstat. Det vil lette adgangen til de mest effektive kanaler for indsamling og levering af kontanter og tilvejebringe kontanttjenester. I fremtiden vil der blive brug for et stadig stigende antal pengetransportfirmaer for euroen i perioden op til overgangen til denne valuta. Endvidere har en lang række medlemsstater i euroområdet indgået aftaler eller ønsker måske at indgå aftaler om fremstilling af pengesedler og mønter i udlandet.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støtter betænkningen om udkast til Rådets forordning om udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet. Det skyldes, at det er en god idé også at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen, eftersom der normalt er et øget behov for at transportere eurokontanter i perioden op til overgangen til denne valuta.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at anvendelsesområdet for forslaget til forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet skal udvides til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (EN) Det foreliggende forslag har til formål at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (hovedforslaget) til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. I perioden op til overgangen til denne valuta er der rent faktisk et øget behov for at transportere eurokontanter. Jeg ser positivt på denne udvidelse af anvendelsesområdet (selv om det skal bemærkes, at retsgrundlaget her er EUF-traktatens artikel 352, hvilket betyder, at Parlamentet kun har beføjelse til at godkende forslaget).

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg mener, at anvendelsesområdet for denne forordning skal kunne udvides til at omfatte alle medlemsstater, der snart vil indføre euroen. Denne beslutning vil bidrage til en mere harmonisk overgang til euroen og samtidig være en hensigtsmæssig reaktion på det øgede behov for grænseoverskridende transport af eurokontanter i perioden op til overgangen til denne valuta.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig med ordføreren i opfølgningen på hendes oprindelige betænkning om at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Formålet med denne bestemmelse er at forenkle de lovgivningsmæssige begrænsninger med henblik på at lette cirkulationen af eurosedler og -mønter mellem medlemsstaterne og sikre stor professionalisme og sikkerhed i euroområdet. Det er på sin plads at udvide anvendelsesområdet for denne forordning, da der i perioden op til, at euroen indføres i medlemsstaterne, er større behov for at transportere euro i euroområdet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (hovedforslaget) til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. I perioden op til overgangen til denne valuta er der rent faktisk et øget behov for at transportere eurokontanter.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Efter min mening er det på sin plads at udvide anvendelsesområdet for forordningen om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet og anvende bestemmelserne heri i de medlemsstater, der snart vil indføre euroen. Det skal bemærkes, at i lande, som forbereder sig på at skifte valuta, er der ved at opstå et væsentligt behov for transport af eurokontanter. Derfor skal vi forbedre kvaliteten af transporttjenester og skabe favorable vilkår for, at pengetransportfirmaer leverer tjenesteydelser hurtigt og effektivt. I betragtning af karakteren af de varer, der skal transporteres, og deres værdi, er det meget vigtigt, at kontanterne når sikkert frem til slutmodtageren.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Eurosedler og -mønter er et ægte paneuropæisk betalingsmiddel, da euroområdet for øjeblikket består af 16 medlemsstater. Eftersom nationale love kan være uforenelige landene imellem, er det normalt meget svært for professionelle pengetransportfirmaer at flytte eurokontanter mellem medlemsstater i euroområdet, hvilket betyder, at denne transport for øjeblikket er meget begrænset. Som følge heraf er efterspørgslen efter grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter steget markant.

Dette nye forslag til forordning har til formål at udvide anvendelsesområdet for forordningen om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. Det vigtigste forslag er at udvide anvendelsesområdet for forordningen om grænseoverskridende transport mellem medlemsstaterne i euroområdet, idet vi ikke må glemme, at der i perioden op til overgangen til euro som national valuta i nye medlemsstater er et øget behov for at transportere eurokontanter. Derfor og for at sikre, at der fastlægges klare regler på dette område, har jeg stemt for den pågældende forordning.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg mener, at anvendelsesområdet for forordningen om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne skal udvides til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. I perioden op til overgangen til denne valuta har disse medlemsstater rent faktisk et øget behov for eurokontanter, så de hurtigt og fuldt ud kan deltage i EU-handelen og derved deltage fuldt ud i EU.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ser positivt på denne betænkning, som indeholder bestemmelser om at tillade, at der transporteres flere eurokontanter mellem lande, som snart vil indføre euroen, for at opfylde efterspørgslen. Jeg støttede denne betænkning, fordi den forbedrer sikkerheden og uddannelsen af professionelle, som transporterer eurokontanter.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for udkastet til Rådets forordning om udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at en udvidelse af anvendelsesområdet for forordningen er nødvendig, og det vil løse sikkerhedsproblemerne omkring det personale, der er ansvarligt for transporten.

Betænkning: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0084/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for den pågældende betænkning, på baggrund af at satellitnavigationssystemer bør sikre interoperabilitet mellem de forskellige systemer. Kommissionen bør for sin del sikre et passende finansieringsniveau. Jeg vil også gerne bemærke, at ud af de 15 tiltag i Kommissionens handlingsplan bør de ni have en umiddelbar anvendelse.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for vores kollega fru Ţicăus betænkning om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer. Jeg går ind for at anvende GNSS-funktioner på forskellige transportformer og for korrekt forskning og finansiering på dette område.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Baggrunden for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) i særdeleshed. EU har iværksat Egnos-projektet (og Galileo) for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Europas nuværende markedsandel på 25 % ligger lavere end forventet. Egnos vil give flere muligheder (Egnos er 10 gange mere nøjagtig end GPS), når Galileo kommer i drift i 2013. Kommissionen er bedst placeret til at koordinere gennemførelsen af handlingsplanen, således at overlapning på medlemsstatsniveau undgås, og for at sikre generelle fremskridt på forskellige politikområder inden for EU, der dækkes af GNSS-applikationer. For at opnå den størst mulige gunstige økonomiske virkning, som Egnos, hvis det udvikles og udbredes fuldt ud, kan få på europæisk økonomi i al almindelighed, bør Kommissionen fastsætte klare prioriteringer på dette område, herunder drift af Egnos i hele EU, og sikre passende investeringer i den dermed forbundne forskning og teknologiske udvikling.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) Den dynamiske udvikling af satellitnavigationssystemer i de seneste år er et resultat af både teknologiske fremskridt og markedets efterspørgsel. Disse systemer anvendes overalt i dag i alle former for transport. Den fortsatte ekspansion i denne sektor betyder, at værdien af europæiske systemer skønnes at nå op på 230 mia. EUR inden 2025. EU's Egnos- og Galileo-projekter kan bidrage til konkurrenceevnen på alle områder i denne tjenesteydelsessektor, for de er markant bedre og mere nøjagtige end GPS-systemet, samtidig med at de også er kompatible med det. Desværre er landene i det østlige og sydlige EU stadig ikke dækket af Egnos-systemet. En udvidelse af dets dækning synes derfor at være vigtig i forbindelse med dets videreudvikling. Noget, som ikke er blevet præciseret, er, hvordan omkostningerne til vedligeholdelse af Galileo-systemet skal finansieres. De anslås til ca. 800 mio. EUR om året. I lyset af ovenstående har jeg undladt at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støtter betænkningen om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer – EU's politik på kort og mellemlang sigt, fordi markedet for navigationssystemer er enormt. Forslaget er medvirkende til at undgå overlapning på medlemsstatsniveau og sikre generelle fremskridt på de talrige politikområder inden for EU i denne sektor. Generelt vil det europæiske navigationssystem (som er 10 gange mere nøjagtigt end GPS) yde et vigtigt bidrag til sikkerheds- og miljømålsætninger og til en mere flydende trafik inden for landevejstransporten på grund af dets anvendelsesmuligheder i forbindelse med vejafgifter.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg har anlagt en forsigtig tilgang og besluttet mig for ikke at stemme om fru Ţicăus betænkning. Selv om en handlingsplan vedrørende globale satellitnavigationssystemer kan virke strategisk for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende marked, er der mange centrale punkter, som ikke er blevet behandlet. Det gælder bl.a. mulige databeskyttelsesrisici og især usikkerheden om, hvordan de årlige vedligeholdelsesudgifter for Galileo, der anslås til 800 mio. EUR, skal finansieres. Den manglende klarhed omkring den finansielle bæredygtighed af et projekt, som er så vigtigt for Europas økonomi og alligevel også så ambitiøst, kræver en forsigtig, objektiv tilgang.

  Philippe Boulland (PPE), skriftlig. – (FR) Formålet med Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2011 er at opfordre Kommissionen til at handle målrettet for at fremme udviklingen af globale satellitnavigationssystemer. Europas GNSS- (globalt satellitnavigationssystem) og Galileo-projekter er i direkte konkurrence med USA's GPS. Disse projekter vil gøre hverdagen lettere fra nu af. De repræsenterer en merværdi, ikke blot for erhvervslivet, men også for transporten i Europa, og derfor støtter jeg dem fuldt ud. De vil skabe mange dominoeffekter. For den civile luftfart bliver flyvekontrolsystemerne sikrere, og for landevejstrafikken vil dette system lette opkrævningen af afgifter og forbedre sikkerheden via satellitsporing af nødopkald og overvågning af landevejstransport. Alle disse områder vil blive forbedret gennem oprettelsen af denne europæiske tjeneste. Jeg stemte for denne beslutning for at lægge pres på de europæiske og nationale myndigheder og forhindre en forsinkelse, der hver dag fratager Europa uendelige muligheder.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) I handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) beskrives de trin, der er væsentlige for, at GNSS når til et vendepunkt og bliver et vellykket projekt. Det er vigtigt, at planen ikke forliser i et alt for stort antal initiativer og drukner i bare høringer, og at den virkelig bliver gennemført inden 2013. Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) skal dække hele EU og bør udvides til det nordlige, østlige og sydøstlige Europa. Hvis Egnos skal være fuldstændig effektiv ud fra et transportmæssigt synspunkt, skal den ikke blot omfatte hele EU, men også vores nærmeste naboer. For så vidt angår den civile luftfart, skal udviklingen af systemet og anvendelsen af Egnos-baserede landingsprocedurer støttes. Det er en strategisk forudsætning for oprettelsen af et virkeligt fælles europæisk luftrum. Egnos og GNSS har også et betydeligt potentiale i forhold til anvendelse på sikkerheds- og miljøområdet og en flydende trafik inden for landevejstransporten, da de kan anvendes i forbindelse med opkrævning af afgifter.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for politikken om transportmæssig anvendelse af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer, som efter min mening vil bidrage til bedre forvaltning af transport og logistik, samt overvågningssystemer. I betragtning af den høje værdi af det globale marked i denne sektor, som vil fortsætte med at stige i løbet af de kommende år, vil jeg også gerne understrege betydningen af at etablere betingelser for et konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Ifølge aktuelle skøn forventes globale satellitnavigationssystemer at tjene mellem 55 og 63 mia. EUR ind til den europæiske økonomi i løbet af de næste 20 år. Disse applikationer, som i høj grad er baseret på det nuværende amerikanske GPS-system, tegner sig for ca. 6 % af EU's samlede BNP.

På den baggrund stemte jeg for fru Ţicăus initiativbetænkning, hvori Kommissionen opfordres til at sikre passende finansiering til udvikling af applikationer baseret på det europæiske globale satellitnavigationssystem, Egnos og Galileo. SMV'ernes adgang til denne finansiering bør især fremmes for at stimulere innovation på baggrund af disse europæiske systemer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at anvendelsen af den foreslåede handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS) vil bidrage til oprettelsen af et mere effektivt transportnet takket være sikrere, mere miljøvenlige og mere økonomiske transportformer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Globale navigationssystemer er en del af hverdagen i transportsektoren, og de vil få en stigende betydning i en verden, der i stigende grad fungerer som en del af et netværk, og hvor handel og hurtig kommunikation har en væsentlig betydning. De kommercielle fordele og værdien af disse systemer er åbenlyse, og det er forståeligt, at der i Europa er interesse i at få så mange som muligt af disse løsninger, og i, at disse fungerer uden at være afhængige af tredjeparter. Den handlingsplan, som Kommissionen har fremlagt, indeholder gældende forslag til EU's fremtidige tilgang til disse spørgsmål og åbner op for en mere solid og konsekvent behandling af emnet. Den måde, hvorpå disse systemer finansieres, kræver særlig streng håndtering for at undgå spild, og der er også brug for en opfindsom tilgang for at høste støtte og skaffe partnere. Jeg håber, at EU stadig vil kunne indføre uafhængige globale navigationssystemer og udnytte sit fulde potentiale til at styrke økonomien og skabe øget beskæftigelse og transportsikkerhed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som er udarbejdet af fru Ţicău, vedrører transportmæssige anvendelser af satellitnavigationssystemer for EU efter offentliggørelse af Kommissionens handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) den 14. juni 2010. Denne sektor har oplevet en eksponentiel vækst siden 2000, hvor vi så den første bestemmelse om globale positioneringssystemer (GPS), fra 124 mia. EUR i 2008 til en anslået global markedsværdi i omegnen af 230 mia. EUR i 2025. EU havde ikke råd til at sakke bagud i forhold til denne satellitnavigationsteknologi, så man udviklede den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos), forløberen for Galileo-systemet, som forhåbentlig er klar i 2013 og vil være 10 gange mere nøjagtig end GPS. Det forventes, at der i nær fremtid vil kunne opnås en nøjagtighed på 45 cm. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, og jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som jeg stemte for, da den vil gøre det muligt for EU at øge sin markedsandel og fremme Europas konkurrenceevne på et strategisk og voksende marked.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Globale satellitnavigationssystemer (GNSS) kan omfatte vigtige og overordentlig nyttige applikationer for alle transportformer. Blandt andre aspekter kan de gøre dem sikrere, mere miljøvenlige og mere økonomiske. GNSS kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte og fremme anvendelsen af såkaldte intelligente transportsystemer. Ordføreren kommer ind på nogle af disse aspekter. Ligesom andre teknologier kan de praktiske resultater af GNSS-applikationer imidlertid ikke adskilles fra den økonomiske og sociale sammenhæng, som de forekommer i, og fra deres mål og målsætninger. Dette er tilfældet i al almindelighed og i denne sektor i særdeleshed. Derfor er det ikke overraskende, at det foreslås, at dette system f.eks. også bør bidrage til etableringen af et fælles europæisk luftrum. Vi vil gerne tage afstand fra dette aspekt af betænkningen. Vi er enige i, at GNSS kan støtte udviklingen, moderniseringen og diversificeringen af offentlige tjenester, særlig på transportområdet. Vi må ikke undlade at analysere GNSS på tværs af alle de mange dimensioner, som det kan anvendes i. På den baggrund er vi i tvivl om grænserne for den potentielle anvendelse af disse programmer i forbindelse med den formodede konkurrence mellem EU og USA med hensyn til funktionaliteten og effektiviteten af disse systemer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Globale satellitnavigationssystemer (GNSS) kan omfatte vigtige og overordentlig nyttige applikationer for alle transportformer. Blandt andre aspekter kan de gøre dem sikrere, mere miljøvenlige og mere økonomiske. Disse systemer kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte og fremme anvendelsen af såkaldte intelligente transportsystemer. Ligesom andre teknologier kan de praktiske resultater af applikationerne imidlertid ikke adskilles fra den økonomiske og sociale sammenhæng, som de forekommer i, og fra deres mål og målsætninger. Derfor er det ikke overraskende, at det foreslås, at dette system f.eks. også bør bidrage til etableringen af et fælles europæisk luftrum. Vi vil gerne tage afstand fra dette aspekt af betænkningen.

Vi er enige i, at et globalt satellitnavigationssystem kan støtte udviklingen, moderniseringen og diversificeringen af offentlige tjenester, særlig på transportområdet.

Vi må imidlertid ikke undlade at analysere systemet på tværs af alle de mange dimensioner, som det kan anvendes i. På den baggrund er vi i tvivl om grænserne for den potentielle anvendelse af disse programmer i forbindelse med den formodede konkurrence mellem EU og USA med hensyn til funktionaliteten og effektiviteten af disse systemer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) I juni 2010 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfatter 24 specifikke anbefalinger. Handlingsplanen blev udarbejdet i en periode, hvor de globale satellitnavigationssystemer blev indført, særlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos). Satellitnavigationssystemerne bør sikre samarbejdet mellem de forskellige systemer og bør også kunne anvendes ved passager- og godstransport. Efter min mening bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at koordinere gennemførelsen af handlingsplanen og sikre fremskridt på politikområder inden for EU vedrørende GNSS-applikationer.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om vi er enige i nogle aspekter af fru Ţicăus forslag, er vi i tvivl om mange andre. Det drejer sig bl.a. om at identificere, hvordan de årlige vedligeholdelsesudgifter til Galileo, der anslås til 800 mio. EUR, skal finansieres, når først det er sat i drift, de mulige databeskyttelsesrisici, der er forbundet med anvendelsen af GNSS-applikationer og -tjenester, og det presserende behov for at finde yderligere finansiering til at sikre, at operationer, som involverer den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) og Galileo, snart lykkes. Derfor bør forslaget ikke forkastes, men jeg kan ikke give det min fulde støtte.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen af denne betænkning er et vigtigt skridt fremad, da den danner grundlag for udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen af Egnos i særdeleshed, som skal bane vejen for gennemførelsen af Galileo-systemet. Jeg stemte også for den, da den vil gøre det muligt at træffe konkrete foranstaltninger, som fremmer udviklingen af transport i Europa, få en stor betydning for sikkerheds- og miljøspørgsmål og forbedre trafikken inden for landevejstransporten.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, for den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Baggrunden for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) i særdeleshed. Egnos er forløberen for Galileo-systemet. GNSS er vigtig for udviklingen af intelligente transportsystemer (ITS), fordi ITS kan skabe mere effektive, renere og sikrere transportløsninger, og behørig gennemførelse af en række ITS-tjenester kræver fuldstændig operationelle GNSS-systemer. Egnos og Galileo kan yde et vigtigt bidrag til styring af landevejstrafikken, og der er behov for en oplysningskampagne på dette område for at øge anvendelsen af de muligheder, det giver med hensyn til opkrævning af afgifter, eCall, online-reservation af sikre parkeringspladser til lastbiler samt realtidssporing, med henblik på at bidrage til en sikrere og mere miljøvenlig landevejstransport.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Dette forslag til Europa-Parlamentets beslutning er vigtigt, da GNSS (globale satellitnavigationssystemer) kan anvendes på alle transportformer (land-, sø- og lufttransport), hvilket får trafikken til at glide mere effektivt, fremmer økonomisk vækst og nedbringer forurening. Samtidig er GNSS en del af EU 2020-strategiens centrale innovationsmål. Der skal tilvejebringes et større årligt støttebeløb, end det, der tildeles for øjeblikket, så dette globale navigationssystem gennemføres på en passende, ensartet måde i alle EU's medlemsstater.

I dette forslag til beslutning foreslås det bl.a., at der tildeles midler til forskning og udvikling af nye GNSS-applikationer, der kan anvendes i forbindelse med områder såsom klimaforandringer, landbrug, civilforsvar, varslingssystemer i forbindelse med naturkatastrofer osv. Sidst, men ikke mindst garanteres EU's uafhængighed af lignende navigationssystemer uden for EU via udviklingen af et GNSS-system på EU-plan.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (KOM(2010)308), der sigter mod at fremme udviklingen i downstream-applikationer gennem en certificering, standardisering og koordinering med industrien og andre lande, samt gennem informationsspredning og bevidstgørelse, lovgivningsmæssige foranstaltninger og øget finansiering.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Med offentliggørelsen af handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) har EU forsøgt at udpege civile anvendelsesformer og sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette hastigt voksende strategiske marked. Vi er enige i Kommissionens målrettede handlingsplan, som omfatter 15 sektorspecifikke aktioner, hvoraf de ni indebærer en umiddelbar og vigtig transportapplikation, særlig med hensyn til at fremme Egnos i tredjelande. Hvis dette system skal være fuldstændig effektivt ud fra et transportmæssigt synspunkt, skal det kunne nå ud over Europas grænser og omfatte vores nærmeste naboer. Derfor skal det prioriteres at udvide dets dækning til det nordlige, østlige og sydøstlige Europa. For så vidt angår den civile luftfart, opfordrer vi medlemsstaterne til at prioritere Egnos-baserede procedurer og tjenester med henblik på at oprette et virkelig fælles europæisk luftrum. Det er også klart, at Egnos og GNSS generelt kan yde et vigtigt bidrag til sikkerhed og miljøbeskyttelse. For at opfylde disse målsætninger har vi brug for passende investeringer i den europæiske forsknings- og udviklingssektor.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Tiden er inde til, at Kommissionen koordinerer gennemførelsen af handlingsplanen, således at overlapning mellem medlemsstaterne undgås, og for at sikre generelle fremskridt på de mange forskellige applikationsområder inden for EU for applikationer for globale satellitnavigationssystemer (GNSS). Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) skal dække hele EU og bør udvides til de sydlige, østlige og sydøstlige regioner i Europa. Hvis den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) skal være fuldstændig effektiv ud fra et transportmæssigt synspunkt, skal den kunne dække hele EU og nå ud til vores nærmeste naboer. For så vidt angår den civile luftfart, skal medlemsstaterne fremme udvikling og anvendelse af Egnos-baserede landingsprocedurer, og der skal lægges vægt på at certificere Egnos-baserede procedurer og tjenester til den civile luftfart. Dette er et strategisk krav til et virkelig fælles europæisk luftrum. Det er også klart, at Egnos og GNSS generelt kan yde et vigtigt bidrag til sikkerheds- og miljømålsætninger og til en mere flydende trafik inden for landevejstransporten på grund af deres anvendelsesmuligheder i forbindelse med vejafgifter. Vi skal finde frem til metoder til finansiering af dette system.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Applikationer for globale satellitnavigationssystemer (GNSS) er et centralt og væsentligt erhvervselement i alle transportrelaterede sektorer, og hvis de fungerer effektivt, gør det transporten sikrere, mere miljøvenlig og mere omkostningseffektiv.

EU kan ikke blive ved med at være afhængig af systemer, som oprindelig er udviklet til andre formål af andre lande. I betragtning af den høje merværdi, som GNSS- og Galileo-projekterne medfører for EU's industripolitik, er det nødvendigt at sikre deres succes. En målrettet handlingsplan er den bedste mulighed for at sætte yderligere skub i projekterne og bidrage væsentligt til sikkerheds- og miljømålsætninger og til en mere flydende trafik inden for landevejstransporten.

Satellitnavigationssystemer bør sikre interoperabilitet mellem forskellige systemer, herunder traditionelle systemer. Egnos' (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) dækning bør udvides. Dette system skal derefter udvides til hele det europæiske kontinent samt til landene i Euro-Middelhavspartnerskabet og til Mellemøsten og Afrika. Endelig bør Kommissionen foreslå foranstaltninger til at sikre et passende finansieringsniveau uden at reducere de andre midler til transportpolitikken.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Satellitnavigationssystemerne bør sikre interoperabilitet mellem forskellige systemer og bør desuden give mulighed for intermodal anvendelse inden for passager- og godstransporttjenester. Derfor har jeg stemt for.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om EU's politik på kort og mellemlang sigt vedrørende transportmæssige anvendelser af globale satellitnavigationssystemer, frem for alt fordi der i hele EU bør lægges betydelig vægt på GNSS- og Galileo-projekterne i transportsektoren. Kommissionen spiller en særlig rolle med hensyn til at indføre en reguleringsmekanisme, som vil fjerne forskellige bureaukratiske og andre forhindringer og fremme en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af disse projekter. Det er desuden yderst vigtigt at sikre passende og tilstrækkelig finansiering af disse projekter på grundlag af kriterier om gennemsigtighed og proportionalitet med særlig fokus på SMV'er. Vi skal fremme anvendelsen af Egnos og Galileo inden for civil luftfart og dermed bidrage til etableringen af programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum og fremme dets gennemførelse. Det er afgørende, at de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation bliver tilpasset til multimodale tjenester og anvendes i hele Europa, ikke blot i bestemte lande, fordi en effektiv gennemførelse af de nævnte programmer vil forbedre effektiviteten inden for godstransport og bidrage til at løse mange transportsikkerheds- og miljømæssige problemer.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, fordi jeg mener, at nye teknologier såsom satellitnavigationssystemer, der bliver stadig mere udbredte og gavner hele samfundet, skal anvendes i transportsektoren. I det globale system, som vi lever i, skal EU tilpasse sine politikker til behovene i de forskellige sektorer og udvikle et globalt satellitnavigationssystem, der kan integreres perfekt med det velkendte GPS-system, med henblik på umiddelbar formidling af oplysninger uden nogen fejlmargin. Med et marked i hastig vækst og en anslået omsætning på over 200 mia. EUR i løbet af de næste 10 år er der brug for passende finansiering af satellitnavigation for at støtte udviklingen heraf i praksis.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Der har været en enorm ekspansion i sektoren som helhed, siden GPS-tjenesterne blev stillet til rådighed fra amerikanske satellitfaciliteter i 2000. Den skønnede globale markedsværdi i 2008 var på 124 mia. EUR, og den skønnes at nå op på 230 mia. EUR inden 2025. Heraf tegner intelligente transportsystemer sig for 20 % og sikkerhedsapplikationer, herunder transportsikkerhedsapplikationer, for 5 %. Dette projekt har til formål at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Europas nuværende markedsandel på 25 % ligger lavere end forventet. Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) er kompatibel med GPS, men vil give flere muligheder, når Galileo kommer i drift i 2013. Egnos er for øjeblikket 10 gange mere nøjagtig end GPS. Disse aspekter har umiddelbare og vigtige konsekvenser for transportsektoren, herunder avancerede førerstøttesystemer, og derfor stemmer jeg for.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Sektoren for globale satellitnavigationssystemer har oplevet stærk vækst siden 2000, hvor systemerne blev anvendt første gang i USA. Den skønnede globale markedsværdi i 2025 er 230 mia. EUR, hvoraf intelligente transportsystemer tegner sig for 20 % og sikkerhedsapplikationer for 5 %.

I juni 2010 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), herunder især det europæiske Egnos-system. Denne handlingsplan omfatter også 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Hvis Egnos-systemet skal videreudvikles, skal de foreslåede foranstaltninger i handlingsplanen prioriteres, og der skal helt afgjort tilvejebringes passende investeringer og finansiering til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Manglende europæisk finansiering af små og mellemstore virksomheders deltagelse i dette forskningsprojekt i forbindelse med det syvende og ottende rammeprogram vil uden tvivl gøre det mindre attraktivt for kommercielle aktører. For at støtte videreudviklingen af Egnos-systemet og sikre, at systemet ikke mangler europæisk finansiering, stemte jeg for dette forslag.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionens handlingsplan vedrørende globale satellitnavigationssystemer viser, at der er en enorm efterspørgsel på et marked, som skønnes at være 230 mia. EUR værd i 2025. Europa kan imidlertid ikke konkurrere globalt på dette område, og vores aktuelle markedsandel på 25 % ligger under det forventede. Vi skal sikre, at vi træffer de nødvendige foranstaltninger til, at denne industri udnytter sit fulde potentiale. Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) er 10 gange mere nøjagtig end GPS, og det forventes, at der i nær fremtid vil kunne opnås en nøjagtighed på 45 cm. Dette system kan naturligvis anvendes i forbindelse med luft- og søtransport, og det kan også anvendes til landevejstransport. Vi skal dog være opmærksomme på at trænge os for meget ind på de europæiske borgere, eftersom denne teknologi medfører åbenlyse spørgsmål omkring privatlivets fred. Overordnet set glæder jeg mig over Egnos og GNSS, da de kan yde et vigtigt bidrag til sikkerheds- og miljømålsætninger, og jeg mener, at det er afgørende med passende investeringer i den relaterede forskning og udvikling. Men mangelen på finansiering skal afhjælpes for at høste fordelene ved disse projekter.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Efter handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som blev offentliggjort af Kommissionen den 14. juni 2010 med henblik på at udvide den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos), skal der gøres en indsats for at udvide navigationssystemets dækning til hele EU. Udvidelsen af dette system kan betyde enorme fordele for økonomien og sikkerheden. For at opnå dette er der imidlertid brug for store investeringer i innovation og udvikling. Dette er den eneste måde, hvorpå systemet for det første vil opnå sin fulde virkning og for det andet nå det modenhedsniveau, som i sidste ende muliggør et økonomisk resultat. Dette er desuden et område, som har gennemgået en stor udvikling. Det vurderes f.eks., at der i nær fremtid vil kunne opnås en nøjagtighed på 45 cm i geografiske placeringer. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) På Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i dag stemte vi om betænkningen om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer. I 2010 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS). I handlingsplanen beskrives de løsninger, der er nødvendige for at sikre satellitnavigationens succes. Den overordnede baggrund for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) i særdeleshed.

Egnos er forløberen for Galileo-systemet. EU har iværksat Egnos-projektet (og Galileo) for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Efter min mening er det nødvendigt, sådan som fru Ţicău påpeger, at afsætte yderligere finansiering til Galileo-programmet og dermed måske oprette en Galileo-reservefond i EU's budget til dækning af eventuelle yderligere omkostninger, samtidig med at vi sørger for ikke at skade de andre programmer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Baggrunden for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste), forløberen for Galileo-systemet, i særdeleshed. Der har været en enorm ekspansion i sektoren som helhed, siden GPS-tjenesterne blev stillet til rådighed fra amerikanske satellitfaciliteter i 2000. Den skønnede globale markedsværdi i 2008 var på 124 mia. EUR, og den skønnes at nå op på 230 mia. EUR inden 2025. Heraf tegner intelligente transportsystemer (ITS) sig for 20 % og sikkerhedsapplikationer, herunder transportsikkerhedsapplikationer, for 5 %.

EU har iværksat Egnos-projektet (og Galileo) for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Europas nuværende markedsandel på 25 % ligger lavere end forventet. Egnos er kompatibel med GPS, men vil give flere muligheder, når Galileo kommer i drift i 2013. Egnos er 10 gange mere nøjagtig end GPS.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Ligesom ordføreren støtter jeg Kommissionens handlingsplan vedrørende udvikling af Egnos og Galileo, som er baseret på ni tværgående aktioner med umiddelbar anvendelse inden for transportområdet. Udbredelsen af Egnos i så vid udstrækning som muligt i hele Europa og videre til vores nærmeste naboer vil være meget gavnlig for den europæiske økonomi i al almindelighed og for sikkerheds- og miljømålsætninger, og den vil fremme en mere flydende trafik inden for landevejstransport. Hvis vi skal opfylde disse målsætninger, har vi imidlertid brug for passende finansiering til forskning og udvikling, som indtil nu har været begrænset. EU er faktisk den eneste handelsblok, der ikke yder direkte støtte til sit GNSS-program.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Betænkningen om transportmæssige anvendelser af verdensomspændende satellitnavigationssystemer støtter og fremhæver den rolle og betydning, som Kommissionens handlingsplan for 2010-2013 har på dette område, og dens betydning for transporten. De ni foranstaltninger i handlingsplanen er direkte og hovedsageligt knyttet til transport. Der forudses anvendelse og udvikling af globale satellitnavigationssystemer i alle former for transport. Dette vil naturligvis få en meget stor betydning for landevejs- og lufttransport. To af de foranstaltninger, som det helt sikkert er værd at fremhæve, er lettelsen af etableringen af et fælles europæisk luftrum og oprettelse af applikationer for intelligente transportsystemer.

Anvendelsen af satellitter vil desuden give anledning til at udvikle og anvende mange forskellige applikationer. Jeg håber virkelig, at udviklingen og iværksættelsen af de systemer, applikationer og løsninger, der er angivet i betænkningen, gennemføres som planlagt, og at de forskellige løsninger allerede i løbet af de næste par år finder en applikation, som gør livet lettere for virksomheder og borgere og fremmer sikkerheden til vands, i luften og på vejene.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som omhandler udvikling og udbredelse af europæiske systemer til udnyttelse af Galileo og andre satellitsystemer og deres applikationer på transportområdet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Globale satellitnavigationssystemer (GNSS) har for øjeblikket konsekvenser for alle EU's politikker, og udviklingen og anvendelsen af disse vil fungere som en katalysator for gennemførelsen af Europa 2020-strategien og for etableringen af en strategisk og konkurrencedygtig europæisk sektor. Transportapplikationer udgør mængdemæssigt 20 % af alle GNSS-applikationer og værdimæssigt 44 %. Denne industri repræsenterer et voksende globalt marked, hvor Europa bør tage føringen og opnå uafhængighed. GNSS-applikationer og -tjenester på transportområdet har forskellige konsekvenser for sikkerheden, for effektiviteten og for de økonomiske og miljømæssige omkostninger af alle former for transport. Det er efter min mening også vigtigt at bemærke, at den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) for at sikre en retfærdig udvikling bør dække alle medlemsstater og muliggøre interoperabilitet og kompatibilitet med tredjelande med henblik på at gøre dette marked konkurrencedygtigt og dynamisk. Endelig vil jeg gerne fremhæve ordførerens forslag om, at den nye flerårige finansielle ramme bør sikre et passende finansieringsniveau til forskning i og udvikling af GNSS samt til dets gennemførelse. Der bør indføres mekanismer, som gør det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at få adgang til denne finansiering, og som fremmer udviklingen og markedsføringen af GNSS-applikationer.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for denne betænkning. Efter at Europas markedsandel i det voksende marked for satellitnavigationssystemer ikke levede op til forventningerne, fremsatte Kommissionen en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS). Kommissionen valgte fornuftigt en målrettet handlingsplan, hvis anbefalinger ikke blot omfatter realiseringen af det fælles europæiske luftrum – der allerede er en prioritet, som EU har bekræftet mange gange – men inden for området landevejstransport skal GNSS også yde et vigtigt bidrag til at opfylde vores sikkerheds- og miljømålsætninger. Som helhed har handlingsplanen til formål at sikre, at det europæiske marked også kan konkurrere i denne sektor, hvis globale markedsværdi anslås at stige yderligere til 230 mia. EUR inden 2025.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg er overbevist om, at foranstaltninger til fremme af anvendelsen af Egnos og Galileo inden for civil luftfart er væsentlige for gennemførelsen af programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum. Som ordføreren har understreget i sit dokument, plages indførelsen af Galileo-systemet desværre fortsat af nye problemer. Jeg er enig i opfordringen til Kommissionen til at sikre hurtig certificering af Egnos til civil luftfart. Jeg har ofte understreget, at jeg er tilhænger af det fælles europæiske luftrum og programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum.

Hurtig og fuldstændig realisering af det europæiske luftrum er et meget vigtigt strategisk skridt hen imod virkelig integration af EU og styrkelse af det fælles marked. Uden Galileo har vi ikke SESAR, og uden SESAR opnår vi ikke det fælles europæiske luftrum 2. Vi skal huske på, at vi især på dette område har at gøre med et system af tæt forbundne dele – en svaghed i en af disse vil få katastrofale følger for resten.

Betænkning: Brian Simpson (A7-0079/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen, fordi der er behov for en ramme for at vurdere individuelle luftfartsaftaler, selv om Parlamentet er nødt til at overvåge forhandlingerne nøje i stedet for at blive placeret på sidelinjen og kun beslutte, om vi vil godkende eller forkaste den endelige tekst.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelse af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori. Derfor støtter jeg min kollega Brian Simpsons betænkning om indførelse af et sæt kriterier til vurdering af indholdet af disse aftaler. Jeg synes også, at det er nødvendigt at fremme afbalanceret markedsadgang og investeringsmuligheder samt fair konkurrence, især i forhold til offentlige subsidier og sociale og miljømæssige standarder.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal Parlamentet nu godkende aftaler på områder, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Jeg stemte for denne betænkning, der har til formål at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Parlamentets Transport- og Turismeudvalg kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej. Omfattende luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele, både gennem markedsadgang og gennem regelharmonisering til fremme af fair konkurrence, herunder med hensyn til statsstøtte, sociale standarder og miljøstandarder. Jeg er enig med ordføreren i, at Parlamentet skal følge hele processen lige fra begyndelsen og være tæt involveret i arbejdet med de spørgsmål, der drøftes, for at kunne skaffe sig et indtryk af, hvor langt man er nået med forhandlingerne om luftfartsaftaler. Kommissionen skal også være opmærksom på de kriterier, som Parlamentet vil benytte til at evaluere en aftale og dens elementer med.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Med Lissabontraktatens ikrafttræden skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelse af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori. De nye parlamentariske beføjelser, som traktaten etablerer, medfører nye ansvarsområder, der skal sikre, at Parlamentet og dets ansvarlige udvalg er velinformeret om udarbejdelsen af de aftaler, som det efterfølgende vil blive bedt om at godkende. I lyset af denne ændring hilser jeg med tilfredshed det tilsvarende nye parlamentariske ansvar for at føre tættere tilsyn med forhandlingsforløbet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege, at for at være i en gunstig position til at vurdere, om en aftale skal godkendes efter forhandlingernes afslutning, må Parlamentet følge processen fra begyndelsen, i stedet for efter at forhandlingerne er afsluttet.

Sluttelig gentager jeg opfordringen til Kommissionen om at forsyne Parlamentet med en konstant informationsstrøm og med jævne mellemrum at fremlægge rapporter, hvori de eksisterende aftalers stærke og svage sider analyseres. Jeg mener faktisk, at det ville sætte Parlamentet i stand til mere effektivt at vurdere fremtidige aftaler.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Parlamentets beslutningsforslag om indgåelse af internationale luftfartsaftaler indeholder mange af de nøgleprincipper, som Lega Nord går ind for. De omfatter behovet for at sikre lige markedsadgang for luftfartsselskaber fra alle medlemsstater og forhindre skjult dumping, der er direkte finansieret af nationale politikker i strid med Fællesskabsreglerne om statsstøtte. I forslaget udtrykkes der også bekymring over borgernes sikkerhed, ligesom den grundlæggende vigtighed af at etablere en referenceramme om sikkerhed anerkendes. Et andet princip, som Lega Nord forsvarer, og som anlægges i forslaget, vedrører gennemsigtighed mellem de europæiske institutioners aktiviteter og EU's borgere, hvis interesser er direkte repræsenteret i Parlamentet. Med henblik herpå fremhæver forslaget faktisk behovet for, at Kommissionen lever op til sit ansvar for at holde Parlamentet konstant informeret om udviklingen i sine forhandlinger med selskaber, der ikke er fra EU. Af disse årsager stemte jeg for forslaget.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at omfattende luftfartsaftaler mellem EU og dets nabolande kun kan være til gavn for passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber på mange måder, f.eks. ved at opretholde sikkerheds- og miljøstandarder og fremme et gunstigt forretningsmiljø. Målet med betænkningen er at forenkle og afklare indgåelsen af lufttransportaftaler og vedtagelsen af sådanne aftaler, idet Parlamentet på forhånd informerer Kommissionen om de kriterier, hvorpå det vil basere sin beslutning om at godkende eller forkaste indgåelsen af en given aftale på vegne af EU. I betænkningen henleder Parlamentet også Kommissionens og Rådets opmærksomhed på aftaler, som, såfremt de indgås, kan være til gavn for EU og dets borgere, men som EU af en eller anden grund endnu ikke har indgået med lande som Rusland, Kina, Japan og Indien.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af internationale aftaler. Det betyder, at det er et naturligt skridt for Transport- og Turismeudvalget at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan lufttransportaftaler skal evalueres. Omfattende aftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan være forbundet med betydelige fordele i form af bedre service – med hensyn til både variation og udgifter – til passagerer og fragtselskaber, samtidig med at de åbner nye muligheder for luftfartsselskaberne og stiller dem bedre i konkurrencemæssig sammenhæng.

Desuden kan regelharmonisering i høj grad være med til at fremme fair konkurrence, navnlig for så vidt angår statsstøtte, sociale standarder og miljøstandarder. Det er beklageligt, at Rådet endnu ikke har givet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en global lufttransportaftale med vigtige handelspartnere i Asien, herunder Folkerepublikken Kina og Indien, selv om der fremsattes forslag herom allerede i 2005. Den økonomiske vækst i regionen styrker værdien af sådanne aftaler.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi luftfartsindustriens stadig vigtigere bidrag medfører mange fordele for den europæiske økonomi, men også en del ulemper. Jeg mener, at den institution, jeg tilhører, nemlig Parlamentet, bør gives større tilsynsbeføjelser, så det har fuld forståelse af de typer af aftaler, der fortjener eller ikke fortjener dets godkendelse. Vores beslutning ville afhænge af nøje overvågning af resultatet af forhandlinger, som skal fremme overholdelse af international lovgivning om sociale rettigheder, fuld anerkendelse af certificeringsmetoder og -procedurer, udveksling af sikkerhedsdata og fælles inspektioner. Kun ved at godkende ambitiøse aftaler, der respekterer EU's principper, kan vi yde et gyldigt bidrag til EU's aktiviteter og til at forbedre det.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at den mulighed for regelharmonisering, der omtales i visse internationale luftfartsaftaler, kan realiseres ved at etablere fair konkurrence. Det er ikke kun til gavn for industrien i de berørte lande, men udgør også en lejlighed til at standardisere og styrke sociale og miljømæssige standarder. Den service, der ydes til passagerer og fragtselskaber, vil også opleve betydelige forbedringer, som ikke ville være lige så tydelige med andre metoder såsom bilaterale aftaler.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Indgåelsen af omfattende aftaler om lufttransport med nabolande eller vigtige globale partnere er særlig vigtig i forhold til markedsadgang og regelharmonisering, idet det fremmer fair konkurrence, lige sociale og miljømæssige standarder osv. Det er til fordel for alle parter, både passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber. Hvad angår horisontale aftaler, er det også vigtigt at bringe eksisterende bilaterale aftaler på linje med EU-lovgivningen for at sikre større retssikkerhed, højne gennemsigtigheden og skabe yderligere fordele med hensyn til forenkling, samtidig med at det sikres, at alle EU-luftfartsselskaber kan nyde samme rettigheder. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet indtaget en mere fremtrædende rolle på området, idet dets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af disse internationale aftaler. Derfor stemmer jeg for betænkningen, der har til formål at udstikke overordnede principper og et ensartet sæt standarder. Desuden understreges vigtigheden af at holde Parlamentet informeret, så det kan følge processen fra begyndelsen, eftersom det vil give det mulighed for at udtrykke sine bekymringer og prioriteter.

  Rachida Dati (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning af to hovedårsager. For det første anbefaler betænkningen at styrke Parlamentets rolle under nye beføjelser, det tildeles af Lissabontraktaten med hensyn til indgåelse af internationale aftaler med tredjelande. I den forbindelse fremhæves i betænkningen behovet for at styrke dialogen med Kommissionen på forskellige trin i forhandlingerne og i forhold til tilsyn med gældende aftaler. For det andet understreges i betænkningen behovet for at indgå aftaler om luftfartssikkerhed med tredjelande med en betydelig flyproduktion. Det er et afgørende krav i betragtning af det berettigede behov for at sikre stadig større luftfartssikkerhed.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet haft flere beføjelser til at intervenere i indgåelsen af internationale aftaler mellem EU og tredjelande. Brian Simpsons betænkning, der blev vedtaget i dag, vil dermed gøre det muligt at definere Parlamentets rolle i internationale luftfartsforhandlinger bedre.

Jeg hilser med tilfredshed, at Parlamentet især presser på for, at de aftaler, EU indgår, skal indeholde gensidig anerkendelse af standarder for luftfartssikkerhed samt bedre garantier for beskyttelse af passagerrettigheder.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten, fordi den fremhæver vigtigheden af, at Parlamentet "straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren", når der forhandles om aftaler mellem EU og tredjelande eller internationale organisationer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye beføjelser i forhold til godkendelse af internationale aftaler. Blandt disse er internationale luftfartsaftaler af særlig vigtighed i lyset af de involverede sikkerheds- og koordineringsbehov. For at vurdere en aftale kræves der kriterier baseret på nøje granskning og overvågning af forhandlingsvilkårene. Jeg håber, at Kommissionen og Parlamentet kan samarbejde aktivt for vedvarende at forbedre denne type aftalers kvalitet og strenghed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning af hr. Simpson behandler internationale luftfartsaftaler under traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Med TEUF's ikrafttræden den 1. december 2009 blev Parlamentets beføjelser styrket, og det har påtaget sig fælles beslutningsansvar på mange områder, herunder lufttrafik. I lyset heraf har Transport- og Turismeudvalget fremlagt denne betænkning, som lader til at være yderst positiv og rettidig. Den udstikker nogle overordnede principper, som jeg fuldt ud støtter. Dermed er Parlamentet i stand til at overvåge hele processen fra begyndelsen gennem den information, det får fra Kommissionen, især gennem Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, og nøje vurdere de aftaler, det bliver bedt om at tage stilling til, det være sig horisontale, omfattende eller sikkerhedsrelaterede aftaler.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De internationale luftfartsaftaler, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, er overstatslige aftaler, der har til formål at overlappe med eksisterende bilaterale aftaler, som medlemsstaterne har indgået. Vi har gentaget vores holdning imod dette princip i flere på hinanden følgende aftaler, som Parlamentet har udtalt sig om, og kritiseret den omfattende natur af disse aftaler, som uden undtagelse sigter mod liberalisering og privatisering af sektoren. Ordføreren – som er fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, hvilket er værd at bemærke – har udtalt, at "luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele".

Men realiteten i denne og andre sektorer, der har oplevet tiltagende liberalisering, f.eks. jernbanetransport, modsiger disse lovede fordele. Hvis der virkelig er en vinder af den monopolistiske koncentration af lufttransportsektoren – hvilket er, hvad der uvægerligt følger af liberalisering og "fri konkurrence" – er det hverken passagererne, arbejdstagerne eller mange af de nationale luftfartsselskaber, men derimod de store europæiske selskaber i sektoren. Det er årsagerne til, at vi stemte imod.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten. Det er internationale aftaler, der har til formål at harmonisere og overlappe med eksisterende bilaterale aftaler, som medlemsstaterne har indgået.

Ordføreren udtaler, at "luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele […] gennem markedsadgang".

Men sagen er, at den praktiske gennemførelse af disse aftaler på EU-plan allerede har vist os, at sådanne løfter om fordele lyder hult for både arbejdstagere og passagerer.

De fleste af disse aftaler har det implicitte mål at åbne markedet og liberalisere sektoren begrundet med fri konkurrence eller at se bort fra fordrejninger heraf, fra de fordele, som de mest magtfulde virksomheder kan opnå heraf, og fra den falske miljømæssige løsning til reduktion af CO2-udledninger og inddragelsen af luftfarten i emissionshandelsordningen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 skete der en udvidelse af de forhold, hvorunder Parlamentets godkendelse var en forudsætning for indgåelsen af internationale aftaler. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori. Førhen skulle Parlamentet alene høres om sådanne aftaler. Men de nye beføjelser, som Lissabontraktaten giver Parlamentet, medfører også nyt ansvar.

Efter min mening skal Parlamentet kunne følge udviklingen i forhandlinger, inden det stilles over for valget mellem at godkende eller forkaste den endelige formulering af de enkelte internationale aftaler. Desuden bør de relevante kriterier for luftfartsaftaler med tredjelande indeholde muligheden for en afbalanceret tilgang til markeds- og investeringsmuligheder samt fair økonomisk konkurrence med hensyn til statsstøtte og miljømæssige og sociale standarder.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) De nye beføjelser, som Lissabontraktaten etablerer, betyder, at vi også kan blive hørt i forhold til spørgsmål om luftfartsområdet i luftfartsaftaler. I betænkningen fremhæves fair konkurrence og dermed behovet for at overvåge bl.a. statslig finansiering, samtidig med at der henvises til miljømæssige spørgsmål og til en høj grad af passagerrettigheder. Vi går ind for alle disse foranstaltninger, hvorfor jeg stemmer for.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, fordi Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, udvidede de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. I lyset af denne ændring besluttede Transport- og Turismeudvalget at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Under dagens møde stemte jeg for hr. Simpsons betænkning om internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten. Efter traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 fik Parlamentet ret til at godkende aftaler på områder, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Det er et betydeligt fremskridt, især i lyset af EU's påståede demokratiske underskud, hvis vi tager i betragtning, at Parlamentet, et organ, der er demokratisk valgt af Europas befolkning, tidligere kun blev hørt om sådanne aftaler, efter at de var indgået. Derfor forventer vi, at Kommissionen vil lytte til vores opfordring til, at den opretholder en konstant informationsstrøm og giver det ansvarlige udvalg omfattende informationer om hensigten om at foreslå forhandlinger med henblik på at indgå og ændre internationale luftfartsaftaler, så Parlamentet som helhed kan udtrykke sin holdning baseret på samtlige fakta.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Lissabontraktaten indførte nye parlamentariske kompetencer, der gav Parlamentet større beslutningskompetence og ansvar for at sørge for et velfungerende erhvervsliv, for at stille information til rådighed og garantere borgernes sikkerhed. Regelharmonisering blandt Parlamentets relevante udvalg, gensidig anerkendelse af sikkerhedsstandarder og sikring af den højest mulige standard for internationale luftfartsaftaler giver fordele for luftfartsselskaber og logistiske og økonomiske fordele for passagerer og fragtselskaber.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, ifølge hvilken omfattende luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele, både gennem markedsadgang og gennem regelharmonisering til fremme af fair konkurrence, herunder med hensyn til statsstøtte, sociale standarder og miljøstandarder, forudsat at visse standarder og forudsætninger er opfyldt.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) I henhold til Lissabontraktaten kræves Parlamentets godkendelse af luftfartsaftaler, idet de vedrører en sektor, for hvilken den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Vi støtter Transport- og Turismeudvalgets idé om at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan luftfartsaftaler skal evalueres med hensyn til indhold. Desuden bør udvalget holdes velinformeret under hele forhandlingsproceduren, så det har mulighed for at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej. Derfor må Parlamentet følge processen fra starten. Omfattende aftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan være forbundet med betydelige fordele i form af bedre service – med hensyn til både variation og udgifter – til europæiske passagerer og fragtselskaber, samtidig med at de giver luftfartsselskaberne nye muligheder for at tjene penge. Regelharmonisering kan gøre meget for at fremme fair konkurrence. Sluttelig fastholder vi vores holdning om, at det er vigtigt at indlede forhandlinger med vigtige handelspartnere i Asien, herunder Den Kinesiske Folkerepublik og Indien, eftersom hele regionens økonomiske vækst gør sådanne aftaler endnu vigtigere i forhold til at udvikle verdenshandelen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af Lissabontraktaten har forøget antallet af tilfælde, hvor Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Derfor har Transport- og Turismeudvalget besluttet at fremlægge denne initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal træffe den endelige beslutning, hvor det kun kan godkende eller forkaste aftalen. Parlamentets nye beføjelser, som Lissabontraktaten fastlægger, medfører et nyt ansvarsområde, der skal sikre, at Parlamentet og dets kompetente udvalg er velinformeret om udarbejdelsen af de aftaler, som det efterfølgende vil blive bedt om at godkende. Det indebærer et tilsvarende ansvar for at følge tættere med i, hvordan forhandlingerne foregår. Disse forudsætninger skal derfor huskes, når der forhandles om internationale aftaler i fremtiden.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen omhandler rammen til evaluering af individuelle luftfartsaftaler under hensyntagen til de forandringer, der blev indført med Lissabontraktaten, og som skal anvendes i forbindelse med alle fremtidige forhandlinger, indgåelser og parlamentarisk godkendelse heraf (via godkendelse). De relevante kriterier for luftfartsaftaler med tredjelande omfatter en afbalanceret tilgang til markeds- og investeringsmuligheder samt fair konkurrence med hensyn til statsstøtte og miljømæssige og sociale standarder. Jeg stemte for.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Omfattende luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give betydelige fordele til ikke kun fragtselskaber og luftfartsselskaber, men også passagerer. Sådanne aftaler garanterer frem for alt samme rettigheder til alle EU-luftfartsselskaber. Desuden bliver der anlagt høje standarder for luftfartssikkerhed, hvilket er afgørende vigtigt for passagerer, besætninger og hele luftfartssektoren. I lyset af de omtalte fordele ved aftalerne, mener jeg, at det er på sin plads at fastlægge overordnede principper, der skal anvendes i forbindelse med evaluering af luftfartsaftaler. Det er vigtigt, at enhver aftale lemper eller fjerner restriktioner for markedsadgang og investeringsmuligheder, bevarer og fremmer sociale og miljømæssige standarder, sørger for passende garantier for datasikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, indebærer gensidig anerkendelse af sikkerhedsstandarder og sikrer en høj grad af passagerrettigheder. Opmærksomheden bør henledes på, at Kommissionen øjeblikkeligt må gribe til handling med hensyn til sibirske overflyvninger og indlede forhandlinger om internationale luftfartsaftaler med Japan og Rusland.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten, som har været i kraft siden den 1. december 2009, har forøget antallet af tilfælde, hvor Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Hidtil var det kun nødvendigt at høre Parlamentet om disse aftaler. I lyset af denne ændring har Transport- og Turismeudvalget besluttet at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan luftfartsaftaler skal evalueres af Parlamentet med hensyn til indhold, så det ikke stilles over for den endelige afgørelse og blot kan godkende eller forkaste aftalen. Parlamentets nye beføjelser, som Lissabontraktaten fastlægger, medfører nye ansvarsområder, der skal sikre, at Parlamentet og dets kompetente udvalg er velinformeret om udarbejdelsen af de aftaler, som det efterfølgende vil blive bedt om at godkende. Det indebærer et tilsvarende ansvar for at følge tættere med i, hvordan forhandlingerne foregår. De muligheder, der omtales i betænkningen, som jeg stemte for, kan betragtes som en liste med elementer, der kan indføres med udgangspunkt i hver aftales særlige omstændigheder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet styrket sin rolle i forhold til indgåelse af internationale luftfartsaftaler. Transport- og Turismeudvalget har besluttet at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej.

Disse aftaler kan opdeles i tre kategorier: Horisontale aftaler, der bringer eksisterende bilaterale aftaler på linje, omfattende aftaler, der har til formål at sikre fair konkurrence, og sluttelig sikkerhedsaftaler, som skal sikre en høj grad af sikkerhed i den civile luftfart. Desuden anbefaler betænkningen et sæt kriterier til vurdering af indholdet af aftalerne, herunder afbalanceret adgang til markeder og investeringsmuligheder og fair konkurrence med hensyn til statsstøtte og miljømæssige og sociale standarder. Jeg stemte for, så der bevares en konstant strøm af information, og disse aftalers styrker og svagheder kan blive analyseret bedre.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Lissabontraktaten har udvidet Parlamentets beføjelser med hensyn til indgåelse af internationale aftaler, er det i forbindelse med omdefineringen af dets status nødvendigt at tilbyde nye former for retlige rammer for dets handlinger. Betænkningen indgår i denne kontekst. Eftersom Parlamentet også har fået beføjelser i forhold til luftfartsaftaler, er det vigtigt at sikre, at det har adgang til informationer under hele forhandlingsprocessen. Det kan ikke blot inddrages i slutningen af processen, hvor dets aktiviteter er begrænset til blot at godkende eller forkaste den endelige løsning, uden at have en række relevante indikatorer til rådighed for at kunne træffe en velovervejet beslutning. På grund af behovet for at inddrage Parlamentet i hele processen er det også nødvendigt at henlede opmærksomheden, selv om det kun er overordnet, på aspekter såsom de forhold, hvorunder der gives information, eller de faser, hvor den skal stilles til rådighed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Hidtil skulle Parlamentet kun høres om sådanne aftaler. I lyset af denne ændring besluttede Transport- og Turismeudvalget at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (LT) Betænkningen udstikker nogle overordnede principper for god kommunikation mellem Parlamentet og Kommissionen, når der skal vedtages internationale luftfartsaftaler, og for udvikling af fælles metoder til evaluering af disse aftaler. Takket være Lissabontraktaten har Parlamentet fået yderligere beføjelser og tilsvarende ansvarsområder og må nu følge tættere med i forhandlingerne og indgåelsen af luftfartsaftaler. I lyset af vigtigheden af sådanne aftaler, især i forhold til at garantere bedre service for passagerer og nye muligheder for luftfartsselskaber, er det en god idé for Parlamentet at informere Kommissionen om sine bekymringer og sine vurderingskriterier fra starten i stedet for at vente, indtil forhandlingerne er afsluttet.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Lissabontraktaten har givet Parlamentet større rettigheder, hvoraf én er, at Parlamentets godkendelse nu kræves for at kunne indgå internationale aftaler. Transport- og Turismeudvalget skal ganske ofte vurdere og behandle forskellige luftfartsaftaler. Jeg tror, at denne betænkning i betydelig grad vil støtte og forenkle Transport- og Turismeudvalgets arbejde, fordi den fremhæver det overordnede princip om, hvordan vi bør vurdere luftfartsaftaler, både med hensyn til indhold og foranstaltninger.

Desuden vil betænkningen være med til at tydeliggøre de forskellige luftfartsaftaler og behandle dem på den enklest mulige måde, og den beskriver, hvilke kriterier vil skal være opmærksom på, og hvilke aspekter vi skal holde øje med. Desuden vil betænkningen hjælpe med at indføre processen for at komme videre med disse luftfartsaftaler, og hvilke faser der bliver brug for, efterhånden som de forskellige institutioner behandler dem. Jeg synes, at betænkningen er nødvendig, og derfor stemte jeg for.

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning indeholder bestemmelser om etableringen af en ramme, hvorunder Parlamentet kan påtage sig sine forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten med hensyn til internationale luftfartsaftaler. Transport- og Turismeudvalget var ivrigt efter at sikre, at Parlamentet i forhold til individuelle aftaler med individuelle, suveræne lande benytter samme procedurer og retningslinjer, som ordførerne kan arbejde med, for at give os en konsekvent tilgang og mulighed for at overveje vigtige aspekter, herunder relevante sikkerhedsforhold og sociale forhold. Jeg stemmer for og håber, at Parlamentet kan støtte min betænkning, så den foreslåede ramme kan træde i kraft.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har institutionaliseret nye områder, hvorpå Parlamentets godkendelse er nødvendig for indgåelsen af internationale aftaler. Aftaler om luftfart falder i denne kategori, idet de er en del af den almindelige lovgivningsprocedure. Derved stilles der krav om, at Parlamentet skal informeres regelmæssigt for at sikre en samlet evaluering af hele forhandlingsprocessen, og så det samtidig kan udtrykke sine holdninger og prioriteter.

Betænkningen indeholder retningslinjer for, hvordan luftfartsaftaler skal analyseres med hensyn til indhold og de procedurer, der skal vedtages. Der indføres tre kategorier af aftaler, som dækker forskellige mål, nemlig horisontale aftaler, omfattende aftaler og sikkerhedsaftaler.

Jeg stemmer for aftalen, fordi jeg betragter det som afgørende, at den holdning, som Kommissionen har indtaget, og som understreges i betænkningen, udtrykker, at Parlamentet med jævne mellemrum skal føre tilsyn med hele processen gennem deling af information, og at Kommissionen mindst hvert tredje år skal fremlægge en rapport, der analyserer styrker og svagheder ved eksisterende aftaler. Aftalerne bør vedtages gennem en udbytterig interinstitutionel aftale, der sætter de europæiske institutioner i stand til at deltage aktivt i dem.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for hr. Simpsons betænkning om internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten, idet jeg husker på, at Parlamentet nu har et større ansvar i forhold til forhandlinger om internationale aftaler. Desuden hjælper luftfartsaftaler med tredjelande med at udvikle den internationale luftfart og sikre retssikkerheden.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Resultatet af de nye kompetencer, som Parlamentet tildeles i henhold til Lissabontraktaten, er, at Parlamentet i fremtiden hyppigere vil få forelagt internationale luftfartsaftaler til evaluering og godkendelse. Ordføreren foreslår derfor, at der skal udarbejdes nogle overordnede principper for at gøre disse evalueringer nemmere og bedre. Selv om ordføreren i princippet anerkender fordelene ved sådanne aftaler, giver han ikke afkald på en differentieret tilgang, og ved flere lejligheder opfordrer han til en konstruktiv dialog mellem Kommissionen og Parlamentet.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg hilser resultatet af dagens afstemning velkommen, især i lyset af, at jeg var ordfører for dokumentet om luftfartsaftalen mellem EU og USA, som var et dokument af særlig vigtighed. Samlet set udgør markederne for luftfart i EU og USA omkring 60 % af verdens lufttrafik. Den fremtidige åbning af markedet for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling vil sikre bedre service for passagerer og luftfartsselskaber, medføre betydelige økonomiske fordele og skabe arbejdspladser. Desværre har Parlamentet ikke været involveret i forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA og kunne dermed ikke påvirke indholdet af dokumentet. Det er en uacceptabel situation. Derfor er jeg enig i hovedindholdet i Simpson-betænkningen om internationale luftfartsaftaler, som blev vedtaget i dag. Parlamentet skulle have været involveret i forhandlingerne helt fra starten eller skulle i det mindste have været holdt informeret om, hvordan de skred frem.

Indstilling ved andenbehandling: Saïd El Khadraoui (A7-0171/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne betænkning i lyset af de nye elementer, der er blevet indført af Rådet, især med hensyn til øremærkning, større gennemsigtighed og incitamenter til fornyelse af vognparken, vognkapacitet og muligheden for mere effektiv variation af infrastrukturen. Eurovignet III vil give medlemsstaterne mulighed for, såfremt de ønsker det, at opkræve afgifter for eksterne omkostninger hos trafikanterne, nærmere bestemt luft- og støjforurening, således at princippet om, at forureneren betaler, indføres i vejtransporten. I forventning om hvidbogen forlanger den lovgivning, man nu forestiller sig, at medlemsstaterne og Kommissionen skal tage næste skridt i retning af et mere bæredygtigt og interoperationelt transportsystem med en harmoniseret afgiftsordning, der internaliserer flere eksterne omkostninger.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med udkastet til direktiv om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignetdirektivet) vil medlemsstaterne nu kunne indføre afgifter på luft- og støjforurening fra vejtransport. Denne foranstaltning, som indfører princippet om, at forureneren betaler, har til formål at tilskynde til tiltagende fornyelse af de lastbiler, der kører på vores veje. Den kunne også udgøre en ny kilde til finansiering af renere transportformer såsom jernbane og vandveje. Derfor stemte jeg for hr. El Khadraouis betænkning. Men jeg opfordrer medlemsstaterne til at udvise tilbageholdenhed, når de gennemfører eurovignetten. Den må ikke bringe godstransportselskabers kommercielle og økonomiske grundlag i fare, og det samme gælder for virksomheder, der benytter sig af godstransport.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Størstedelen af de irske varer, der sælges på EU-markedet, transporteres på vejene, og derfor stemte jeg imod de foranstaltninger, denne forordning anbefaler, fordi de ville pålægge irske godstransportselskaber, eksportører og producenter uforholdsmæssig store udgifter. Eurovignetdirektivet indeholder allerede afgifter, men medlemsstaterne er ikke forpligtet til at indføre dem. Eurovignetten er i øjeblikket i kraft på 15 000 km europæiske motorveje, herunder halvdelen af EU's betalingsmotorveje. Mens jeg går ind for at gøre noget ved luft- og støjforurening og for at tilskynde folk til at bruge renere køretøjer, ville irske godstransportselskaber, der transporterer irske eksportvarer til Europa, komme til at lide alvorligt under konsekvenserne, hvis dette direktiv blev udvidet, og der blev indført afgifter for støj- og luftforurening.

Mange irske varer eksporteres internationalt, og de yderligere udgifter, der foreslås i betænkningen, kunne forårsage enorm skade på irske eksport- og transportselskaber, og det kunne blive skæbnesvangert for de små virksomheder, der i øjeblikket kun oppebærer en snæver profitmargen.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne fælles holdning om eurovignetdirektivet, som Rådet og Parlamentet har fremlagt ved andenbehandlingen. Direktivets primære mål er at tillade medlemsstater at opkræve visse eksterne omkostninger hos trafikanterne, med andre ord at indføre princippet om, at forureneren betaler, og give medlemsstaterne yderligere muligheder for at effektivisere deres nationale vejafgiftsordninger. Jeg hilser med tilfredshed målene om at reducere forurening og gennemføre princippet om, at forureneren betaler, inden for vejtransporten. Jeg støttede også forslaget om, at provenuet fra eurovignetafgiften skal øremærkes til investeringer i vejinfrastruktur og bruges til at gøre transport grønnere. Fremme af bæredygtig transport er et centralt element i den fælles transportpolitik. Derfor bør vi reducere transportsektorens bidrag til klimaforandringerne og transports negative indflydelse, ikke mindst trængsel, som hæmmer mobilitet, samt luft- og støjforurening, som er skadeligt for helbredet og miljøet.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om jeg hilser den aftale velkommen, som er indgået om eurovignetdirektivet, er jeg lagt fra tilfreds. Ved at støtte kompromiset mellem Parlamentet og Rådet sætter vi en stopper for mange års forhandlinger. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, men det er en tandløs, minimalistisk aftale! Medlemsstaterne vil kun have mulighed for, men på ingen måde være forpligtet til at bede tunge godskøretøjer betale for de eksterne omkostninger, de forårsager. Sagen er, at idéen er bragt på bane, og det er den virkelig positive ting, der gør det muligt for mig at stemme for kompromiset. Ved at indføre princippet om, at forureneren betaler, for tunge godskøretøjer baner direktivet vejen for, at den offentlige politik anerkender internaliseringen af eksterne omkostninger fra transport. Princippet om gennemsigtighed i forhold til provenu og investering er også gjort officielt, hvilket vi håber, vil skabe præcedens i vurderingen af offentlig politik. Faktisk skal medlemsstaterne rapportere til Kommissionen med jævne mellemrum. Men den lave grænse for fordeling af provenu til de transeuropæiske transportnet (TEN) (15 %) er beklagelig. Desuden vil vi skulle sikre, at medlemsstaternes tilsagn om at investere provenu i bæredygtige projekter bliver overholdt.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Den betænkning, vi drøfter i dag, er særlig vigtig, fordi den indeholder bestemmelser om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer. Jeg mener, at fremlæggelsen af dette forslag til et nyt direktiv, resultatet af kompromiset mellem det ungarske formandskab, Kommissionen og Parlamentet, er yderst skadeligt for den italienske økonomi, eftersom Italien transporterer omkring en tredjedel – eller ca. 200 mia. EUR om året – af alle handlede varer, der transporteres på Europas veje.

Når direktivet er gennemført i Europas transitlande, vil varer, der importeres til og eksporteres fra Italien, være mere udsat for den byrde, som ekstra afgifter udgør. Jeg deler den italienske regerings meget kritiske holdning. Den mener, at i en økonomisk meget vanskelig periode som den, vi oplever nu, er det langt fra klogt at træffe en politisk beslutning, der rammer en økonomisk sektor, som understøtter markedet. Som jeg ser det, har de små fremskridt, der blev opnået med kompromiset, ingen reel indvirkning på en tekst, der er yderst skadelig for både det italienske system og godstransportindustrien. Oven i købet er foranstaltningens effektivitet ikke bevist. Vejtransport og de dermed forbundne omkostninger til forurening vil fortsætte med at stige, indtil der er udviklet et intermodalt infrastrukturnetværk.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette ændringsforslag, fordi det er afgørende, at Kommissionen ikke får lov at skabe mulighed for at hæve provenuet, selv via en indirekte afgift, især uden enstemmig godkendelse fra Rådet. I Det Forenede Kongerige deltager vi i øjeblikket ikke i eurovignetordningen. Dog undersøger den britiske regering muligheden for at udrulle afgifter for tunge godskøretøjer i overensstemmelse med europæisk lovgivning senest i 2015. Men Kommissionen har forbeholdt sig retten til at gøre CO2-afgiften obligatorisk senest i 2013. Jeg ønsker ikke at opleve, at britiske borgere på nogen måde bidrager til nogen form for EU-skat.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Afgifter på tunge godskøretøjer vil straffe landene i EU's yderområder såsom Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Generelt er det de lande, der er hårdest ramt af finanskrisen, som har ført til en finanspolitisk og økonomisk krise. I lyset deraf stemmer jeg imod den fremlagte betænkning, idet jeg mener, at den ulige opkrævning af sådanne afgifter er uretfærdig, i betragtning af at landene i yderområderne ville generere størstedelen af provenuet til fordel for landene i det centrale Europa.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod El Khadraoui-betækningen om afgifter på tunge godskøretøjer, fordi forslaget tillader indførslen af toldbarrierer, hvilket vil forøge omkostningerne for fragtselskaber i medlemsstaterne i yderområderne. Direktivet vil også tillade medlemsstater at tilbyde kompensation til gengæld for disse afgifter, hvilket ville resultere i forvridning af konkurrencen mellem fragtselskaber fra forskellige medlemsstater.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har netop givet grønt lys til nye regler om afgifter på vejtransport og derved gjort det muligt at sikre udvikling og finansiering af en mere hensigtsmæssig transportpolitik med hensyn til miljøkrav vedrørende forurening og støj. Vejtransportselskaber vil nu skulle betale for den luft- og støjforurening, lastbiler forårsager, og medlemsstaterne forpligtes til gengæld til at geninvestere provenuet fra disse afgifter i paneuropæiske transportnetværk og især i mere effektive og mindre forurenende transportsystemer. Disse afgifter er et fremskridt, men de er ikke nok. Det er på tide, at medlemsstaterne afgiver tilsagn om at gennemføre en egentlig fragtudviklingspolitik og derved om at udnytte hele jernbane- og vejtransportinfrastrukturen på en konsekvent måde.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har i dag godkendt revideringen af eurovignetdirektivet med stort flertal. Teksten fastlægger, at tunge godskøretøjer skal betale for udgifterne til luft- og støjforurening. Den aftale, der blev godkendt i dag, giver i praksis medlemsstaterne lov til at opkræve udgifterne til luft- og støjforurening hos vejtransportselskaber ud over afgifter for brugen af motorvejsinfrastrukturen.

Det er en betydelig revidering, men den repræsenterer kun et lille skridt i den rigtige retning, for bestemmelserne er ikke bindende. Derfor ser jeg fortsat frem til nye forslag, der ville gøre disse nye foranstaltninger obligatoriske, hvilket ville betyde, at udgifterne til alle miljømæssige skader ville blive omfattet af dem, og at princippet om, at forureneren betaler, ville blive udvidet til alle former for transport.

Teksten presser også på for, at provenuet fra afgifterne skal bruges til noget. I den forbindelse har Parlamentet pålagt medlemsstaterne at investere en del af indtægterne fra afgifterne i at forbedre trafikstrømmen og mobilitetsinfrastrukturen. Det skal også være muligt at afsætte indtægterne fra disse afgifter til projekter, der reducerer luft- eller endda støjforurening.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod betænkningen om afgifter på tunge godskøretøjer, fordi jeg mener, at afgifter for brugen af infrastruktur kunne have negative konsekvenser for den europæiske økonomi, især i landene i yderområderne. I betragtning af at der allerede opkræves adskillige skatter og afgifter hos vejtransportsektoren, især punktafgifter på brændstof, og af den aktuelle økonomiske situation, mener jeg, at internaliseringen af sektorens udgifter skal betragtes på en sådan måde, at disse foranstaltninger kunne skabe større konsensus mellem de forskellige involverede aktører.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Revideringen af eurovignetdirektivet indfører krav om, at tunge godskøretøjer, der benytter europæiske motorveje, skal underkastes princippet om, at forureneren betaler, hvilket vil give medlemsstaterne ret til at lægge udgifterne til støj- og luftforurening til de nationale vejafgifter. Denne ekstra afgift vil formentlig være på mellem tre og fire cent pr. køretøj pr. kilometer. På et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi er svag, og konkurrenceevnen er vigtigere end nogensinde, kan dette princip gøre godstransport endnu dyrere, især for lande i yderområderne, hvor transportomkostningerne lægges til varernes pris. Disse lande tvinges ikke kun til at absorbere brændstofudgifterne, men vil nu være nødt til at gøre det samme med de ekstra udgifter til vejafgifter, hvorved de mister konkurrenceevne. Jeg vil ikke undervurdere miljøaspektet, men jeg synes ikke, det er det bedste tidspunkt at bebyrde europæiske virksomheder med endnu en udgift.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Afgifter på tunge godskøretøjer vil straffe landene i EU's yderområder og samtidig skaffe ekstra indtægter til landene i det centrale Europa. Den tekst, som er resultatet af trilogen, er ikke nær så negativ for Portugal som forslaget fra Transport- og Turismeudvalget, idet den reducerer differentieringen til 175 % og spidsbelastningsperioden til fem timer og forlænger undtagelsen for mindre forurenende køretøjer endnu et år til fire år. Men denne afgift vil stadig være en realitet, og den vil medføre en stigning i de eksisterende udgifter for landene i EU's yderområder. Disse nye bestemmelser i eurovignetdirektivet vil tillade medlemsstaterne ved betalingsanlæggene at opkræve et beløb hos tunge godskøretøjer ud over infrastrukturafgifter, der svarer til de udgifter til støj- og luftforurening, som trafikken forårsager. Denne ekstra afgift vil formentlig være på mellem tre og fire cent pr. køretøj pr. kilometer i gennemsnit. Mindre forurenende køretøjer vil være undtaget. Jeg stemte imod betænkningens forslag, fordi jeg mener, de vil være til skade for medlemsstater i yderområderne.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den meget store afhængighed af vejtransport er et reelt problem. I Portugal er afhængigheden af denne transportform endnu større end EU's gennemsnit. Det er problematisk på grund af miljøet og den offentlige sundhed, den store forurening, der er forbundet med det, og af energimæssige grunde i forbindelse med svindende oliereserver og det voksende besvær med at skaffe olie. Derfor er det afgørende at fremme alsidigheden i godstransportformer, især med et stærkt engagement i jernbanetransport. Desværre er denne investering ikke sket, men i nogle lande, herunder Portugal, har vi også set desinvestering i denne type transport. Denne desinvestering vokser som regel, efter at der er sket liberalisering og privatisering. Betænkningen behandler nogle af disse spørgsmål, men den går ikke længere end at søge at indføre en ny afgift på tunge godskøretøjer, der skal lægges oven i eksisterende afgifter, hvoraf nogle for nylig er blevet hævet i Portugal. Effektiviteten af disse i forhold til de erklærede mål er tvivlsom, og samtidig udgør de en ekstra byrde, som i lyset af den aktuelle økonomiske og samfundsmæssige krise kan føre til, at mange virksomheder må lukke.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den meget store afhængighed af vejtransport er et reelt problem. I Portugal er afhængigheden af denne transportform endnu større end EU's gennemsnit. Der må gøres noget ved denne situation, det være sig af hensyn til miljøet og den offentlige sundhed, på grund af den store forurening, der er forbundet med det, eller af energimæssige grunde i forbindelse med svindende oliereserver og det voksende besvær med at skaffe olie.

Derfor er det afgørende at fremme alsidigheden i godstransportformer, især med et stærkt engagement i jernbanetransport. Men ikke nok med at det ikke er sket i alle lande, i nogle lande, herunder Portugal, har vi også set desinvestering i denne type transport. Denne desinvestering vokser som regel, efter at der er sket liberalisering og privatisering.

Betænkningen behandler nogle af disse spørgsmål, men den går ikke længere end at søge at indføre en ny afgift på tunge godskøretøjer, der skal lægges oven i eksisterende afgifter, hvoraf nogle for nylig er blevet hævet i Portugal, f.eks. de såkaldte fiktive bompengesystemer. Effektiviteten af disse i forhold til de erklærede mål er tvivlsom, og samtidig udgør de en ekstra byrde, som i lyset af den aktuelle økonomiske og samfundsmæssige krise kan føre til, at mange virksomheder må lukke.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Der er gået et stykke tid, siden Parlamentet vedtog sin udtalelse om eurovignet III-direktivet ved førstebehandlingen. Direktivet skulle sætte medlemsstater i stand til, hvis de ønsker det, at opkræve afgifter hos trafikanter for visse (begrænsede) eksterne omkostninger, så princippet om, at forureneren betaler, endelig kan indføres i forhold til vejtransport.

Det giver også medlemsstater yderligere muligheder for at styrke effektiviteten af nationale systemer til opkrævning af vejafgifter, hvilket er et bedre instrument til at håndtere efterspørgslen i transportsektoren. Rådets udtalelse bekræftede disse mål, og det er nu også ønskværdigt, at Kommissionen tager initiativer, der vil føre til varig, bæredygtig udvikling af transport, samarbejde, et harmoniseret system for vejafgifter og yderligere internalisering af eksterne omkostninger.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (EN) Sandheden er, at dette forslag vil ramme medlemsstater i EU's yderområder, herunder Irland, uforholdsmæssig hårdt, idet medlemsstater i det centrale EU har mulighed for at overgå til jernbanetransport. Den irske brancheforening for eksportører anslår, at en lastbil, der kører fra Irland til det kontinentale Europa via Holyhead og Dover, vil skulle betale en vejafgift på 120 EUR og en ekstern omkostning på 30 EUR. En tur frem og tilbage vil derfor koste 300 EUR i afgifter som følge af denne lovgivning. De primære eksportsektorer, der bliver ramt, omfatter lægemidler, ikt, medicinsk udstyr og mejeri- og andre fødevareprodukter. Desuden beskæftiger vejtransportsektoren over 30 000 mennesker i Irland. Resultatet er, at disse nye afgifter vil forøge udgifterne til at transportere irske eksportvarer til de europæiske markeder. Jeg stemte imod betænkningen, fordi EU bør tilstræbe måder at forbedre vores konkurrenceevne på i overensstemmelse med Europa 2020-strategien i stedet for at indføre lovgivning, der truer vores konkurrenceevne.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Parlamentets godkendelse af direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer er et fremskridt for beskyttelsen af Europas indbyggeres sundhed og et tilsagn om at mindske de skadelige virkninger af forurening fra sådanne køretøjer. Princippet om, at forureneren betaler, er for første gang indført i denne sektor for at tilskynde til sikrere og mere bæredygtig transport og derved fremme alternativer såsom jernbanetransport. Men det indgåede kompromis må også tage behørigt hensyn til beskyttelsen af transportindustrien, som ikke må pålægges uforholdsmæssig store byrder. Medlemsstaterne må derfor tilstræbe at anvende provenuet i henhold til eurovignetten mere effektivt, f.eks. ved at investere i infrastrukturforbedringer og tilskynde til brugen af mindre forurenende godskøretøjer for derved at sikre, at alle de involverede sektorer kan nyde godt af direktivets fordele.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min kollega hr. El Khadraouis betænkning om revidering af eurovignetdirektivet, der vil muliggøre afgifter på tunge godskøretøjer. For første gang vil princippet om, at forureneren betaler, gælde for vejtransport, og det bliver muligt at opkræve afgifter for støj- og luftforurening hos tunge godskøretøjer, når de anvender EU's motorveje. Det er et nytænkende initiativ, som jeg hilser velkommen, fordi det åbner mulighed for at tage miljømæssige og samfundsmæssige udgifter i betragtning og ikke kun er begrænset til infrastrukturomkostninger. Det er ikke desto mindre beklageligt, at Rådet har hindret Parlamentets ambitiøse planer for strenge miljøkrav under påskud af for høje ekstra udgifter. På trods af alt dette er betænkningen et reelt fremskridt for miljøet.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, fordi dets mål er at pålægge tunge godskøretøjer afgifter, der afhænger af det tidspunkt på dagen, hvor de kører, i eller uden for myldretiden, og af den afgivne støj og motorens slagvolumen. Mindst 15 % af det indsamlede afgiftsbeløb investeres i andre projekter, der er knyttet til CO2-reduktion. Det er godt, at vi i dag er indstillet på at reducere klimaforandringerne, og at vi endelig forsøger at indføre princippet om, at forureneren betaler, på vejtransportområdet. Det vil utvivlsomt give medlemsstaterne yderligere muligheder for at effektivisere deres nationale vejafgiftsordninger, hvilket betyder, at der kan udvikles et bedre instrument til forvaltning af transportefterspørgslen. Men jeg mener stadig, at disse instrumenter kun er økonomisk fordelagtige og gunstige for nogle få transitmedlemsstater i det centrale EU og dermed fuldstændig ufordelagtige eller langt mindre fordelagtige for et stort antal medlemsstater, der befinder sig i nærheden af EU's ydre grænser, både i Øst, Syd, Vest og Nord. Derfor mener jeg, at det ville være en god idé at undersøge dette aspekt fuldt ud, vurdere det på ny og først da indføre det.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg støtter direktivet om afgifter for tunge godskøretøjer fuldt ud. Jeg støtter især en bestemmelse, der er meget vigtig for Europas miljø. Jeg håber, at de lavere afgifter for køretøjer, der forurener mindre, vil motivere ejere af transportfirmaer, der endnu ikke har fornyet deres vognpark, til at gøre det. Desuden bliver afgrøder, der vokser i nærheden af tungt trafikerede veje, udsat for langt mindre forurening fra udstødningsgasser. Jeg synes også, at de højere afgifter for at køre i myldretiden er en positiv ting. Takket være disse restriktioner vil vi opnå større sikkerhed på vejene og bedre vejforhold for alle trafikanter. Disse restriktioner vil også gøre det muligt at forbedre infrastrukturen, som især beskadiges i myldretiden.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod den foreslåede kompromistekst, hvilket er i overensstemmelse med holdningen i den italienske regering, som allerede har givet udtryk for modstand mod forslaget i Rådet. Indførsel af endnu et afgiftssystem for transportfirmaer vil være et hårdt slag for en sektor, der understøtter Italiens handelssystem. En forøgelse af sektorens udgifter er ensbetydende med at forøge byrden for hele samfundet og straffe vores varer, som vil opleve et tilsvarende fald i efterspørgslen. Jeg mener ikke, at dette kompromis er det rette svar, især for et land som f.eks. Italien, som er udgangspunkt for transportstrømme, der skaber velstand for vores nationale system, og som skal beskyttes ved at identificere hensigtsmæssige værktøjer til bekæmpelse af luft- og støjforurening, men som tager behørigt hensyn til dets specifikke strukturelle og logistiske karakteristika.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om afgifter på tunge godskøretøjer, fordi den ratificerer en aftale, der var vanskelig at opnå, om revision af eurovignetdirektivet. Dette direktiv fra 1999, som blev revideret i 2006, har til formål at harmonisere afgifter på tunge godskøretøjer. Den vedtagne revision er første skridt i retning af at internalisere eksterne omkostninger i vejtransportsektoren og dermed i retning af at udvirke princippet om, at forureneren betaler, i praksis. Der vil dermed elektronisk blive opkrævet afgift for luft- og støjforurening med en sats på tre til fire cent pr. kilometer afhængigt af køretøjets Euroklasse, typen af vej og graden af trængsel. Denne revision vil fremover muliggøre bedre trafikstyring ved at forøge afgiften i myldretiden (højst 175 % i fem timer), men giver også mulighed for en forholdsmæssig sænkning uden for myldretiden for at undgå at straffe vejtransportfirmaer økonomisk. Sluttelig tilskynder beslutningen medlemsstater til at benytte de opkrævede beløb til at finansiere visse typer bæredygtige transportprojekter.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for eurovignetterne, fordi jeg mener, at løsninger af denne type kan sikre fuld harmonisering af det europæiske system for opkrævning af afgifter fra tunge godskøretøjer og dermed fremme effektiv transport gennem medlemsstater uden unødvendige forsinkelser. Efter min mening vil indførelsen af princippet om, at forureneren betaler, sikre en reduktion i forurening og støj fra tunge godskøretøjer, der ikke er udstyret med motorer, som overholder Euro V- og VI-standarderne, eftersom disse motorer ikke er underkastet vejafgifter. Desuden er det blevet indført, at medlemsstater vil kunne specificere, hvordan provenuet fra vejafgifter skal anvendes, og at mindst 15 % skal bruges til økonomisk støtte til TEN-T-projekter. Det vil sikre større bæredygtighed inden for transport.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om revision af eurovignetdirektivets afgiftsregler for vejtransport, som gør det muligt for medlemsstater ud over motorvejsafgifter at opkræve omkostninger til luft- og støjforurening hos transportfirmaer. Dette direktiv vil sikre, at provenuet fra disse afgifter bruges til at forbedre transportsystemer og begrænse forurening.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for brugen af visse infrastrukturer giver medlemsstater, der ønsker det, mulighed for også at opkræve visse eksterne omkostninger hos trafikanterne. Det giver dem yderligere muligheder for at effektivisere deres nationale vejafgiftsordninger, hvilket er ensbetydende med et bedre instrument til forvaltning af transportefterspørgslen. Vi mener ikke, at en politisk beslutning om at gå efter en økonomisk sektor, der understøtter vores marked, i en periode med store økonomiske vanskeligheder alene for at tjene penge er særlig klog. Desuden er den måde, hvorpå denne metode straffer de medlemsstater, oprindelseslande, afsendelses- og bestemmelseslande, der befinder sig i yderområderne rent geografisk, til fordel for centrale lande og transitlande, uacceptabel. Sluttelig er denne foranstaltnings indvirkning på trafikstrømme og dermed på eksisterende koncessioner ikke taget med i betragtning i forbindelse med etableringen af dette princip, hvilket medfører en risiko for, at trafikken ledes andre steder hen. Foranstaltningens effektivitet er ikke blevet bevist. Vejtransport og dertil knyttede omkostninger til forurening vil fortsætte med at stige, hvilket er grunden til, at vi, den italienske delegation i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), er imod denne foranstaltning.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette direktiv indeholder bestemmelser for medlemsstater, der hos tunge godskøretøjer opkræver afgifter, hvori indgår et beløb ud over infrastrukturafgifter svarende til de udgifter til støj- og luftforurening, som trafikken forårsager. Jeg mener ikke, at princippet om, at forureneren betaler, er en løsning, idet det blot overlader beslutningen til markedet. At godkende og legitimere forurening, hvis det er økonomisk holdbart for virksomheden, er ikke en vej til bæredygtighed. Jeg mener, at EU burde prioritere indførslen af strengere foranstaltninger mod forurening forårsaget af tunge godskøretøjer og engagere sig afgørende i fragttransport via jernbane. Snarere end at løse forureningsproblemet forværrer dette direktiv uligheden mellem medlemsstaterne ved at lægge en større byrde på lande i yderområderne såsom Portugal, som er eksportører, men som ikke gennemløbes af større transportruter. Derfor stemte jeg imod.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning bør roses for at indeholde et krav til medlemsstaterne om at udvise ansvarlighed. For det første ansvarlighed med hensyn til den afgiftslettelse, som medlemsstaterne giver små lastvognsfabrikanter. Det er godt, for disse uansvarlige praksisformer skal bringes til ophør. For det andet på grund ansvarlighed med hensyn til indtægterne fra Eurovignetten. Heller ikke her må der herske uklarhed. Disse indtægter skal alene anvendes til miljøpolitikker. Det er dog beklageligt, at teksten ikke går endnu videre. Der står næsten ingenting om lettelser til producenter af erhvervskøretøjer (Euro VI). Hvad værre er, anbefales det at lade Eurovignetten indgå i emissionshandelsordningen. Jeg stemmer for denne tekst for at tilskynde til yderligere arbejde og for at tilslutte mig Eurovignette-konceptet, samtidig med at jeg beklager disse to alvorlige mangler.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Miljøhensyn må aldrig sættes på spil, men samtidig kan de ikke adskilles fra økonomiske hensyn, og det gælder endnu mere i de krisetider, vi stadig lever i, og som fortsat rammer landene i det sydlige Europa, navnlig mit land Portugal. Jeg kan derfor ikke tilslutte mig princippet om, at forureneren skal betale, da denne situation i høj grad vil ramme dem, der arbejder i godstransportsektoren i fjerntliggende lande, især Portugal, men ikke de rigere lande i Central- og Nordeuropa.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Eurovignette III giver medlemsstaterne – hvis de ønsker det – tilladelse til at lade trafikanter betale eksterne omkostninger (til luft, støj og forurening), således at princippet om, at forureneren betaler, endelig bliver indført i vejtransporten. Fordi afgiftssystemet er uklart og irrationelt, stemte jeg imod.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I en tid med øget globalisering, hvor trafikmængden også stiger massivt, er det netop medlemsstater med følsomme regioner såsom i det område, hvor man kører over Alperne, der har interesse i at pålægge trafikanter afgifter for bestemte eksterne omkostninger ifølge princippet om, at forureneren betaler. Samtidig kan dette også give anledning til at indføre et instrument, der bedre kan styre trafikefterspørgslen. I denne betænkning anbefales en pragmatisk tilgang, der forener de mange og forskellige ønsker. Men i denne sammenhæng må vi ikke glemme de forskellige initiativer, der baner vej for de såkaldte giga- eller megaliners, hvilket hænger sammen med høje infrastrukturomkostninger. Og hidtil har man kun talt om at flytte godstransporten fra vej til jernbane. Vi må ikke glemme disse faktorer, heller ikke når talen falder på forslaget om at øremærke indtægterne fra infrastrukturafgifter. For så vidt angår incitamenter til at forny flåden, skal vi også tage hensyn til, at vi ikke ensidigt må bebyrde vores lokale fragtmænd og flådeejere med strenge miljø- og sikkerhedskrav, hvis konsekvensen er, at billige konkurrenter kører over grænsen i elendige skrotkøretøjer. Men da betænkningen indeholder meget fornuftige argumenter i den retning, stemte jeg for.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg besluttede at stemme imod dette forslag, fordi det vil få en meget negativ indvirkning på især de mindste vognmandsfirmaer. Det er godt at bekæmpe forurening og forsøge at mindske trafikbelastningen, men at indføre endnu en afgiftsstigning er bestemt ikke den bedste løsning efter min mening. Med indførelsen af denne Eurovignette er der en risiko for, at kun de største vognmandsfirmaer, dvs. dem med de fleste ressourcer, kan overleve.

Mange små virksomheder, især i Italien, risikerer at måtte forlade markedet på grund af de uforholdsmæssigt høje afgifter, de ville skulle betale, og det vil bestemt også få alvorlige følger for beskæftigelsen. Mit håb er derfor, at andre europæiske lande vil indtage samme holdning som den italienske regering, der allerede har bekræftet, at den ikke vil indføre denne foranstaltning. Krisen har i høj grad skadet transportsektoren, og denne nye afgift vil bestemt ikke hjælpe den på fode igen, så vidt jeg kan se.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg kan ikke tilslutte mig forslaget om at indføre afgifter for tunge lastbiler efter luft- og støjforurening. Jeg synes ikke, vi bør indføre endnu en afgift for transportsektoren, som er hårdt ramt af finanskrisen. Afgiften kommer ikke kun til at afspejle vejinfrastrukturomkostninger, køretøjets forureningskategori og turens længde, men også forurenings-, støj- og trafikbelastningsniveauet. Desuden vil der ikke kun blive indført afgift for motorveje i det transeuropæiske vejnet, men også for andre motorveje og hovedveje. Vi skal være opmærksomme på, at denne regulering vil få negative følger for de europæiske vognmænds indtægter og øge transporttiden. På grund af ovennævnte vil transportomkostningerne og dermed prisen på godstransport stige. Desuden kan en afgift betyde en kraftig reduktion i efterspørgslen efter vejtransport.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det nye Eurovignette-direktiv, der skal tilskynde medlemsstaterne til at indføre harmoniserede afgiftssystemer for at forbedre tunge lastbilers effektivitet og miljøresultater, vil ende med at straffe medlemsstater i randområder såsom Italien, der er lande, hvorfra eller hvortil varer transporteres. Derfor stemte jeg imod betænkningen, der ændrer 1999-direktivet. I stedet for at øge konkurrencen og indføre fælles regler for det indre marked fordrejer det nye direktiv konkurrencen til fordel for et par enkelte medlemsstater, der ligger i centrum for godstransporten i Europa. Under påskud af at mindske CO2-emissionerne indføres der en afgift, som skal mindske vejtransport til fordel for jernbanetransport og intermodal transport. I sin nuværende form er direktivet yderst skadeligt for hele speditørsystemet i en tid med økonomisk stagnation, hvor vi skal indføre foranstaltninger, der kan skabe nyt liv i sektoren.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en pragmatisk tilgang til ikke at spilde mere tid med at få vedtaget det såkaldte Eurovignette III-direktiv om på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Hensigten er at opnå det bedst mulige kompromis mellem Parlamentet og Rådet. Det foreslåede ændringsforslag er resultatet af høringer med de politiske grupper. På denne baggrund stemte jeg for betænkningen, da den giver medlemsstaterne – hvis de ønsker det – tilladelse til at lade trafikanter betale eksterne omkostninger med det formål at indføre princippet om, at forureneren betaler, i vejtransporten. Det giver også medlemsstaterne flere muligheder for at gøre deres respektive nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvilket er ensbetydende med et bedre instrument til at styre transportefterspørgslen. Disse målsætninger blev bekræftet i Rådets holdning. Det er værd at understrege forslaget om at øremærke indtægter fra afgifterne på eksterne omkostninger og infrastruktur til at skabe en bæredygtig transport og især transeuropæiske net. Effektiv øremærkning af denne indtægt, hvilket vil øge ansvarligheden og gennemsigtigheden, vil ikke blot styrke offentlighedens accept, men også sikre, at de eksterne omkostninger ved vejtransport falder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Under det ændrede direktiv 1999/62/EF kan medlemsstaterne også opkræve afgift af trafikanter på visse (begrænsede) eksterne omkostninger, således at princippet om, at forureneren betaler, endelig bliver indført i vejtransport. Dette giver medlemsstaterne flere muligheder for at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvilket er ensbetydende med et bedre instrument til at styre transportefterspørgslen. Bompenge for transportsektoren kommer derfor til at afspejle omkostninger til støj- og luftforurening samt infrastrukturomkostninger.

For disse omkostninger vil der stadig være visse undtagelser, forudsat at den medlemsstat, der anmoder om en undtagelse, har en god grund til det. Der bliver indført incitamenter til at fremme en fornyelse af flåden af tunge lastbiler, undtagelser for tunge lastbiler, der er udstyret med mindre forurenende motorer, og endelig kan beløbet variere afhængigt af tidspunktet for rejsen. Dette for at sikre, at tunge lastbiler kan undgå visse vejstrækninger i spidsbelastningsperioder. Indtægterne fra disse bompenge skal geninvesteres i transportinfrastruktur, og mindst 15 % skal øremærkes til transeuropæiske transportprojekter. Derfor og for at skabe et bedre vejsystem i Europa stemte jeg for.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve bompenge af tunge lastbiler, som omfatter et beløb, der svarer til omkostningerne til trafikbetinget støj- og luftforurening, ud over infrastrukturafgiften. Jeg mener ikke, at princippet om, at forureneren betaler er en løsning, fordi det er begrænset til at lade beslutningen være op til markedet. At tillade og legitimere forurening, hvis det økonomisk kan betale sig for virksomheden, fører ikke til bæredygtighed. Jeg mener, at EU’s prioritering bør være at indføre strengere foranstaltninger for forurening skabt af tunge lastbiler og satse afgørende på jernbanetransport. I stedet for at løse problemet med forurening forværrer direktivet uligheden mellem medlemsstaterne ved at lægge en større byrde på lande i randområdet som Portugal, der er et eksportørland, men ikke krydses af større transportruter. Derfor stemte jeg imod.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til revision af Eurovignette-direktivet sigter mod at indføre princippet om, at forureneren betaler, i vejtransport, således at medlemsstaterne kan medtage omkostninger til støj- og luftforurening i nationale bompenge, hvilket betyder at pålægge endnu en afgift på tunge lastbiler. Denne foranstaltning straffer lande i EU’s yderområder og er yderligere fordyrende i den finanskrise, vi i øjeblikket gennemlever. Af disse grunde stemte jeg imod betænkningen.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for dette kompromis om revisionen af Eurovignette-direktivet, der sigter mod at indføre princippet om, at forureneren betaler, i bompengene for tunge lastbiler.

Medlemsstaterne vil så i afgifterne eller bompengene kunne medtage de faktiske omkostninger, der er forbundet med trafikbetinget luft- og støjforurening, mens det hidtil kun har været muligt at opkræve infrastrukturrelaterede afgifter. Kompromisset opfylder ikke Parlamentets ambitioner, og forslaget vil ikke i sig selv revolutionere vejtransporten, for her er industrien og medlemsstaterne tydeligvis ikke rede til at påtage sig de faktiske omkostninger ved deres økologiske fodaftryk.

Vognmændenes gennemsnitlige yderligere omkostninger burde ikke overstige 4 EUR pr. køretøj pr. kilometer, og de mindst forurenende køretøjer, der ikke kører i spidsbelastningsperioder, bør fritages. Alligevel var denne reform gået i glemmebogen, indtil det belgiske formandskab lagde den tilbage på Rådets bord. Jeg bifalder de fremskridt, der er gjort, som et første positivt skridt i retning af et mere bæredygtigt transportsystem.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Grunden til, at vi har stemt for, er, at vi nægter at acceptere de fejlagtige argumenter fra de spanske Socialdemokrater (PSOE) og Folkepartiet (PP) om industriens konkurrenceevne. Enhver forøgelse af konkurrenceevnen kræver også incitamenter til at investere i mere effektive transportmidler, retfærdige konkurrenceregler og internalisering af sociale og miljømæssige omkostninger ved almene økonomiske aktiviteter. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har altid ønsket en internalisering af omkostninger, og at alle varer skal have en omkostning, der er rimelig rent socialt og miljømæssigt.

Vi ved godt, at det minimale forslag på ingen måde opfylder vores forventninger, men vores stemme er også et udtryk for vores tillid til, at processen ikke stopper her, og at der er taget et vigtigt skridt med erkendelsen af, at det er nødvendigt at internalisere transportomkostninger. Vi minder også medlemsstaterne om, at de skal gå endnu længere, indføre love om mere retfærdige og effektive afgiftssystemer, der omfatter alle de nævnte eksterne omkostninger, og vi opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at arbejde for, at fremtidens forslag på dette område bliver mere ambitiøse.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Henstillingen er sidste fase i proceduren om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (Eurovignette). Den er frugten af langvarige høringer og kompromisser med de forskellige politiske grupper. At opkræve afgifter af brugerne for eksterne omkostninger sætter medlemsstaterne i stand til at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvilket betyder, at de bedre kan styre transportefterspørgslen. Princippet om, at forureneren betaler, er også med til at gøre brugerne i sektoren mere bevidste om deres ansvar. Offentligheden bliver mere positivt indstillet, hvis de supplerende indtægter fra infrastruktur og eksterne omkostninger bliver brugt gennemsigtigt og effektivt, og det vil også bidrage til hurtigere at mindske de eksterne omkostninger ved vejtransport.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Beskatningen af tunge lastbiler, som drøftes i dag lige før afstemningen, er endnu et eksempel på, hvordan noget, der oprindelig var et meget godt princip, til sidst er blevet relativt svagt og har mistet meget af sin effekt. Jeg mener, at disse afgifter burde have været rettet mod at udvikle transportinfrastruktur, men som det ofte sker, har Rådet desværre ingen gode ideer i den sammenhæng.

Mange lande ser i alt dette en mulighed for at få flere afgiftsindtægter, som kan bruges til mange ting. Det er en meget positiv udvikling, at vedtagelsen af dette direktiv stopper situationen i Estland, hvor køretøjer fra andre lande ikke betaler afgift i Estland, mens vores køretøjer betaler i andre lande. Selv om denne betænkning er blevet svagere i mange henseender under proceduren, og Parlamentet har været nødt til at gøre mange indrømmelser, er det stadig et stort fremskridt, og jeg vil give det min fulde støtte.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen. Det er et kompromis baseret på princippet om, at forureneren betaler, med andre ord princippet om at gøre det muligt at opkræve afgifter for visse eksterne transportomkostninger ved f.eks. forurening, støj og trafikbelastning. Gennemførelse af eksterne omkostninger er et skridt i den rigtige retning.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) El Khadraoui har gjort et fortræffeligt arbejde med denne betænkning. Den eneste måde, vi kan gøre fremskridt med at bekæmpe klimaændringer på, er med ansvarlige betænkninger som denne, hvor ansvaret placeres hos dem, der skaber den største forurening, og derfor kan jeg støtte den.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) At pålægge tunge lastbiler afgifter for brug af visse infrastrukturer efter bestemmelserne i det dokument, som Parlamentet har vedtaget på plenarmødet i dag, medfører en forøgelse af omkostningerne ved denne transportform. Eurovignetten er en foranstaltning, der straffer lande i EU’s yderområder i en tid, hvor disse lande gennemlever økonomiske og finansielle problemer, samtidig med at den giver landene i Centraleuropa en ekstra indtægt.

Revisionen af direktivet efter Parlamentets holdning får alvorlige negative følger for konkurrenceevnen og den økonomiske udvikling i flere medlemsstater såsom Portugal. Jeg erkender, at den endelige tekst, der er vedtaget i dag i Strasbourg, er mindre negativ end den tekst, som blev vedtaget i udvalget, men indførelsen af denne afgift bliver stadig en realitet og vil forøge de eksisterende omkostninger for landene i EU’s yderområder.

Af hensyn til mit lands interesser og som medlem af Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme stemte jeg imod dokumentet i plenarsalen.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme om Eurovignetten i dag. Det gjorde jeg, fordi det, der er foreslået, for Kataloniens vedkommende vil straffe en masse små og mellemstore virksomheder, der ikke har mulighed for at sætte varer og produkter på et tog, især på grund af forskellen i sporvidde, der er en fysisk konkurrencehindring i det indre marked, og forslaget vil være til stor skade for deres virksomhed.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Alle nye EU-bestemmelser om afgifter for tunge lastbiler skal sikre en balance mellem miljøhensyn og økonomiske interesser i de nye medlemsstater. Litauen er et værdifuldt transitland for Europa. Godstransport og hårdtarbejdende lastbilchauffører er blevet synonym med vores land. Ifølge data fra Litauens trafikmyndighed er antallet af tunge lastbiler på hovedvejene fordoblet i de sidste ti år, og de er med til at danne rygraden i vores økonomi. Litauen har allerede lidt meget under finanskrisen, og en stigning i transportomkostningerne vil være et hårdt slag. Jeg er enig med ordføreren i, at medlemsstaterne skal have mulighed for at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive.

Jeg er bekendt med de forureningsområder, der er nævnt i betænkningen, og jeg tager dem meget alvorligt, men flere afgifter for luft- og støjforurening er ikke løsningen. Problemet er meget større, end det fremgår af betænkningen. I mange EU-medlemsstater har vejinfrastrukturen behov for videreudvikling. I Litauen er finansieringen af vejstyring og -udvikling samtidig faldet med over 20 % i de sidste par år.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg tilsluttede mig vedtagelsen af direktivet. Jeg mener, at denne beslutning om at udvide finansieringen af Eurovignetter via eksterne omkostninger, med andre ord omkostninger ved miljøforurening og støj, er mere tilrådeligt end i den tidligere udgave, der var begrænset til kun at dække omkostninger ved vejinfrastruktur. Direktivet er gunstigt for transitlande, så medlemmerne fra Polen burde være særligt interesserede i at få det vedtaget.

Det er også værd at understrege, at afgifterne skal være lavere, jo højere de tunge køretøjers økologiske kategori er. Køretøjer med en tilladt totalvægt på 3,5-12 ton og bilførere bliver heldigvis fritaget for afgifterne. Bompengenes struktur kommer til at afhænge af rejsens tidspunkt på dagen, hvilket vil bidrage til at få folk fra at bruge vejstrækninger, hvor der er risiko for overbelastning, i myldretiden.

En anden vigtig bestemmelse i direktivet vedrører den måde, indkomsten fra bompengene bliver brugt på. Disse penge geninvesteres i alle former for transportinfrastruktur, mens mindst 15 % af indtægterne øremærkes til TEN-T-projekter. Jeg mener også, at vi skal have langsigtede foranstaltninger, der skaber overensstemmelse i de metoder, som bruges i alle medlemsstaternes afgiftssystemer til at beregne deres eksterne omkostninger. På den måde sikrer vi gennemsigtighed i de signaler, vi sender til den europæiske fragtsektor.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) I lyset af de positive erfaringer fra Schweiz efter indførelsen af den resultatbaserede lastvognsafgift i 2001 er der ingen indvendinger mod det nye direktiv. Antallet af rejser er faldet med 10 % i dette land siden 2001, mens mængden af transporterede varer er steget med 60 %, og det har vist sig at være muligt at mindske emissionerne – et vind-vind-scenario. Indtægterne øremærkes for at skabe accept i offentligheden og mindske de eksterne omkostninger ved vejtransport.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod den tekst, der er fremlagt af ordføreren, hr. El Khadraoui, om tilladelse til at indføre en afgift for luft- og støjforurening, der skyldes tunge lastbiler. Jeg kan tilslutte mig princippet om, at forureneren betaler, men flere motorvejsafgifter for den internationale vejtrafik, især uden pligt til at bruge indtægterne til investeringer i infrastrukturforbedringer, er temmelig problematisk i en tid med økonomisk krise. Den vedtagne tekst hjælper desuden ikke medlemsstater som Italien, der lider under geografiske hindringer, som gør det dyrere for dem at transportere varer til import og eksport.

Betænkning: Jo Leinen (A7-0330/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er blevet vedtaget under hensyntagen til, at ordføreren under de nødvendige forhandlinger havde mulighed for at sikre, at der indføres en bestemmelse om revision i forordningen vedrørende muligheden af at indføre nye modeller, der dækker forskellige miljøvenlige varer efter en gennemførelsesrapport fra Kommissionen. Denne revision skal foretages inden 2013. Desuden blev muligheden af at fremlægge skøn medtaget for at udfylde manglerne i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har indsendt deres data til tiden.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) En videnskabeligt sund tilgang til mangel på ressourcer og til økosystemet er afgørende for en bæredygtig økonomisk udvikling i EU. Miljøøkonomiske regnskaber udgør et vigtigt datagrundlag for politiske beslutninger på miljøområdet. Behovet for disse regnskaber opstår på grund af de afgørende funktioner, som miljøet har for skabelsen af økonomiske resultater og menneskelig velfærd. Disse funktioner omfatter tilvejebringelse af naturressourcer til produktions- og forbrugsaktiviteter, miljømediers absorbering af affald samt miljøtjenester, der bidrager til livets opretholdelse. Det er af afgørende betydning, at disse miljøøkonomiske regnskaber bruges aktivt i alle relevante EU-politikker som et vigtigt input til konsekvensanalyser, lovforslag og andre vigtige produkter af den politiske proces.

Jeg stemte for denne betænkning. Miljøregnskaber viser samspillet mellem erhvervsliv, husholdninger og miljøfaktorer. Derfor vil miljøøkonomiske regnskaber yde et bidrag til vurderingerne af politikker, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Politik handler om at finde de bedst mulige løsninger på opståede problemer... Men hvordan er det muligt, hvis man ikke forstår problemerne og deres potentielle løsninger? Dette er grundlæggende for især, men ikke udelukkende miljøpolitik. De politiske beslutningstagere skal derfor have adgang til data, der er både pålidelige og så udtømmende som muligt om den moderne verden og miljøsituationen. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Jeg glæder mig over dette initiativ og Kommissionens forslag, da de vil forbedre vores viden om luftemissioner, miljøafgifter osv.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. På EU-niveau kan som vigtige politiske initiativer for miljøregnskaber nævnes det sjette miljøhandlingsprogram, EU’s strategi for bæredygtig udvikling og forskellige sektorpolitiske initiativer i relation til Cardiff-processen, der dækker områder såsom klimaændringer, bæredygtig transport, natur og biodiversitet, sundhed og miljø, anvendelse af naturressourcer og affaldshåndtering samt den internationale dimension af bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Nationalregnskaberne skal derfor suppleres med integrerede miljøøkonomiske regnskaber med data, der er helt overensstemmende. Derfor skal alle medlemsstater indsamle harmoniserede, omfattende data, og systemet skal være fuldt harmoniseret på EU-plan.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle disse data. Til de miljødata, som indtil nu har været tilgængelige på europæisk plan, skal der på mellemlang sigt tilføjes yderligere oplysninger for at forbedre mulighederne for at foretage politiske vurderinger. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Disse data kan indsamles i forbindelse med miljøregnskaber, men det kræver deltagelse af alle medlemsstater og en fuldstændig harmonisering på EU-niveau.

Målsætningen skal dog gøres tydeligere, og der skal opstilles klare perspektiver for videreudvikling af miljøøkonomiske regnskaber. Disse regnskaber skal bidrage til de politiske vurderinger, idet der navnlig skal stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig hr. Leinens forslag og stemte for det. Europæisk miljøpolitik bliver stedse vigtigere på baggrund af den økonomiske krise og EU 2020-strategien, og denne politik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Miljødata er det eneste middel til at vurdere miljøpolitik, og de bør på mellemlang sigt suppleres med flere pålidelige data.

Det er desuden lettere at kontrollere disse data, hvis der foreligger oplysninger af høj kvalitet om forbindelserne mellem miljømæssige og økonomiske faktorer. Miljøøkonomiske regnskaber kan bidrage til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Disse oplysninger bliver meget værdigfulde som baggrund for den politiske beslutningstagning på miljøområdet. Medlemsstaterne skal bruge samme metoder, klassifikationer og bestemmelser, som skal fastlægges i bindende fælles rammer, og her er det ønskeligt, at disse nye foranstaltninger ikke medfører flere omkostninger eller mere bureaukrati. Som ordføreren siger, er dette forslag til forordning et skridt i retning af mere omfattende miljøregnskaber.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Af hensyn til den bæredygtige udvikling er det vigtigt at træffe de rette beslutninger i miljøpolitikken, og de skal være baseret på pålidelige data. Derfor støtter og bifalder jeg forslaget til Parlamentets og Rådets forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber, da jeg mener, at miljøøkonomiske regnskaber vil yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) At måle luftkvaliteten i vores byer og foretage dybtgående analyser af denne måling vil være et skridt mod en mere gennemsigtig politisk beslutningsproces. Skønt denne indikator er relateret til kemiske og fysiske faktorer, der ved første øjekast ikke virker særlig brugbare i kommunikationen mellem politikere og vælgere, er den faktisk et resultat af mange økonomiske beslutninger. Den angiver koncentrationen af forurenende økonomiske aktiviteter, sammensætningen af energiformer brugt til produktive aktiviteter og til opvarmning af boliger og kontorer, brug af motorkøretøjer og styring af vejinfrastruktur og trafik, isolering af bygninger og kvaliteten af de anvendte materialer samt eksistensen eller ikke af grønne områder for blot at nævne et par eksempler. Luftkvaliteten har også stor indvirkning på sundhedsudgifterne og især på udgifterne til luftvejs- og lungeafsnit på hospitalerne. Der er ingen tvivl om, at en miljøindikator kan gøres til en økonomisk og politisk indikator. Desuden kan den vise vejen til nye mekanismer til at afskrække fra uansvarlig adfærd og til at finansiere værdige projekter. Disse forbindelser hjælper politikerne til at træffe bedre beslutninger i offentlighedens interesse. Det første skridt er at indføre de rette metoder, og det er godt, at dette skridt nu er taget.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Dette forslag til forordning stammer tilbage fra Det Europæiske Råds beslutning i juni 2006. Dengang besluttede EU at udvide de eksisterende nationalregnskaber, og at de skal indsamles statistiske data til centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Som supplement til nationalregnskaber og data foreslog Kommissionen en forordning om indførelse af europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

I overensstemmelse med Kommissionens forslag skal medlemsstaterne således have en fælles metode, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal samles i bindende rammer for hver enkelt. Første prioritering bør gives til allerede tilgængelige data (dvs. indsamlet på regionalt, nationalt og europæisk plan), men hvis der opstår et behov for yderligere moduler, som ikke medfører unødigt bureaukrati eller flere omkostninger, bør Eurostat i dette tilfælde få tilladelse til at indhente data fra medlemsstaterne med henblik på at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber på EU-plan.

Derfor tilsluttede jeg mig også indførelsen af disse nye europæiske miljøøkonomiske regnskaber og foreslog, at de udvides til andre moduler.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber, fordi jeg mener, at vi skal have indikatorer for bæredygtig udvikling og offentlig velfærd ud over bruttonationalproduktet (BNP), så det bliver muligt at evaluere europæisk miljøpolitik.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Med ordførerens ord: "Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet". Denne tanke er vigtig og er helt klart den eneste metode til at få konkrete data om miljøpolitikkens reelle indvirkning. I den økonomiske vækst på den ene side må miljøet ikke tilsidesættes, men i miljøpolitikken må man heller ikke glemme den økonomiske aktivitet og europæiske virksomheders og industriers konkurrenceevne. Jeg ser altid problemet med bæredygtig udvikling gennem denne prisme, hvor økonomisk vækst og respekt for miljøet nødvendigvis er to sider af samme sag. Europa hverken kan eller må glemme dette, især ikke i disse tider.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den. 28. september 2009 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen "BNP og mere: Måling af fremskridt i en verden i forandring", der indeholder forslag til oprettelse af en database om EU’s miljøregnskaber for at skabe en bedre offentlig debat og beslutninger med større tilslutning. Inden udgangen af 2013 bør Kommissionen fremlægge en rapport om bl.a. situationen for vores skove og overfiskeriet af vores fiskebestande. Derfor har vi brug for et pålideligt, ajourført statistisk grundlag, som skal oprettes under denne forordning. De retlige rammer, der etableres med dette forslag, gør det muligt for EU at vurdere miljøøkonomiske regnskaber under hensyntagen til bæredygtig udvikling. Det har aldrig før været så vigtigt at være opmærksom på dikotomien mellem miljø og økonomi. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den gør det muligt at vedtage politiske beslutninger, der er mere omfattende og kvalificerede, samtidig med at den opfylder det gamle ordsprog om, at vi ikke har arvet jorden fra vores forfædre, men lånt den af vores børn. Det er vigtigt, at vi efterlader et sundt miljø til kommende generationer.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Definition og tilvejebringelse af beskrivende indikatorer og statistik, der gør det muligt at følge udviklingen af økonomi- og miljøfaktorer, og forbindelserne mellem disse faktorer er uden tvivl et nyttigt værktøj til at støtte den strategiske planlægning, definere offentlige politikker og beskrive, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling. Som ordføreren siger, kan og skal de indsamlede data bidrage til udviklingen af politikker og dermed muliggøre en vurdering af de miljømæssige omkostninger ved almene økonomiske aktiviteter. De indsamlede oplysninger kan være utrolig værdifulde for fastlæggelsen af miljøpolitikker. Forslaget til forordning omfatter kun indsamling af data inden for områderne luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed. Der kan hentes flere data fra andre områder. Ordføreren nævnte også noget om denne virkning og sagde, at der bør foretages pilotundersøgelser af deres anvendelighed i praksis. Det må dog ikke glemmes, at de nationale statistiksystemer og omkostningerne ved dem skal tilpasses. Det ser ud til, at Kommissionen tager hensyn hertil i sit forslag, om end kun delvist, i form af indrømmelse af undtagelser til medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt at foretage store tilpasninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forslaget til forordning omfatter kun indsamling og udarbejdelse af data inden for områderne luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed. Der kan hentes flere data fra andre områder. Ordføreren nævnte også noget om denne virkning og sagde, at der bør foretages pilotundersøgelser af deres anvendelighed i praksis.

Definition og tilvejebringelse af beskrivende indikatorer og statistik, der gør det muligt at følge udviklingen af økonomi- og miljøfaktorer og forbindelserne mellem disse faktorer er uden tvivl et nyttigt værktøj til at støtte den strategiske planlægning, definere offentlige politikker og beskrive, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling.

De indsamlede data kan og skal bidrage til udviklingen af politikker og dermed muliggøre en vurdering af de miljømæssige omkostninger ved almene økonomiske aktiviteter. Disse oplysninger bliver meget værdifulde som baggrund for den politiske beslutningstagning på miljøområdet.

Det må dog ikke glemmes, at de nationale statistiksystemer og omkostningerne ved dem skal tilpasses. Det ser ud til, at Kommissionen tager hensyn hertil i sit forslag, om end kun delvist, i form af indrømmelse af undtagelser til medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt at foretage store tilpasninger.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Disse oplysninger kan blive meget værdifulde som baggrund for den politiske beslutningstagning på miljøområdet. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi.

Indsamling af de relevante data, som hidtil har været frivillig, bør efter min mening gøres obligatorisk. Indførelsen af fælles rammer for indsamling, behandling, overførsel og vurdering af EU’s miljøøkonomiske regnskaber ville gøre det lettere at foretage en politisk vurdering af EU’s miljøpolitik.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Under Amsterdamtraktaten blev der lagt stor vægt på forbindelserne mellem økonomisk politik og miljøpolitik. Derfor er faktorer som bæredygtig transport og energiressourcer også blevet centrale elementer i andre sektorpolitikker. Tilbage i 2006 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at udvide de nationale regnskaber med centrale aspekter af bæredygtig udvikling for at tilvejebringe så konsekvente data som muligt. Jeg stemte for dette forslag til forordning, fordi jeg tror, at det kan lette de nationale statistikkontorers arbejde, da de så kan udarbejde harmoniserede og rettidige miljøregnskabsdata. I den henseende vil vedtagelsen af et europæisk retsgrundlag for indsamling af data til miljøøkonomiske regnskaber betyde, at der kan udarbejdes skøn på EU-niveau for de eksisterende forbindelser mellem økonomiske faktorer og miljøfaktorer. Jeg håber, at dette instrument vil blive opfattet som endnu en bekræftelse af EU’s førende rolle internationalt med hensyn til miljøregnskaber.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Leinen-betænkningen, der under påskud af såkaldte miljøstatistikker udløser en lavine af information, der kræver et enormt bureaukrati, og alt dette i den hellige forgrønnings navn.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Kommissionens forslag til europæiske miljøøkonomiske regnskaber er et værdifuldt bidrag til denne politiske tilgang. Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle disse data. Til de miljødata, som indtil nu har været tilgængelige på europæisk plan, skal der på mellemlang sigt føjes yderligere oplysninger for at forbedre mulighederne for at foretage politiske vurderinger. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Jeg afholdt mig fra at stemme om dette dokument, fordi jeg ikke mener, at disse oplysninger alene kan udledes af ret miljømæssige regnskaber. Det er vigtigt at sikre samarbejde mellem alle medlemsstaterne og fuld harmonisering på EU-niveau.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle disse data. Her tænker vi særligt på indsamling af data om luftemissioner, miljøafgifter for forskellige økonomiske aktiviteter og makroøkonomisk materialestrømsregnskab. Vi mener, at miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger. Vi er enige i, at forslaget bør indeholde en revisionsbestemmelse, og at Kommissionen med regelmæssige mellemrum bør aflægge rapport om erfaringerne med forordningens gennemførelse. Vi mener, at det er vigtigt, at dataenes kvalitet og sammenlignelighed kontrolleres, således at der kan foretages forbedringer med henblik på at sikre miljøøkonomiske regnskaber af høj kvalitet. Der bør tages behørigt højde for udviklingen af nye moduler og erfaringerne inden for rammerne af pilotundersøgelserne. Vurderingsrapporten bør ses som en lejlighed til at tilpasse forordningen til nye udviklinger og erfaringer.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at der er behov for et bedre udbud af statistik om den miljømæssige indvirkning af medlemsstaternes og EU’s politikker, og at der skal gøres status over visse afgifter, som støtter miljøpolitikker. Det er uheldigt, at statistikker og afgifter samles under "miljøregnskaber". Formålet med dette er et gennemføre klimamarkedet og dets oplagringsrettigheder i relation til forurening. Uddelegeringen af beføjelser til Kommissionen går også i denne retning. Jeg stemte for, da jeg støtter tanken om de nødvendige statistiske værktøjer, om end jeg afviser de politikker, de tjener.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Der skal være enighed om, hvordan man udarbejder modelstatistikker om den miljømæssige indvirkning af EU's og medlemsstaternes politikker og om afgiftsregnskaber, der understøtter bestemte miljøpolitikker. Så langt, så godt.

Men det er beklageligt, at statistikker og afgifter kritikløst medtages i "miljøregnskaber". Grunden hertil er gennemførelsen af klimapakken og handlen med foreningsrettigheder. Uddelegeringen af beføjelser til Kommissionen går også i denne retning.

Alligevel stemte jeg for den. Jeg ønsker at validere begrebet nødvendige statistiske værktøjer, selv om jeg afviser de politikker, de kan komme til at tjene.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt, at miljøøkonomiske regnskaber yder et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger. Vi skal vide, hvordan vi definerer delmål og målsætninger for dette forslag til forordning og kende dets bidrag til den generelle strategi "BNP og mere". Forslaget til forordning omfatter kun indsamling af data inden for områderne luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed. Det er første skridt i retning af at udvikle mere omfattende miljøregnskaber, da det ifølge de kompetente europæiske og nationale statistikkontorer kun er på disse områder, at der for indeværende er data til rådighed for hele Europa. De er derfor nødvendigt fortsat at gøre fremskridt, så de statistiske miljødata bliver mere pålidelige og omfattende.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Den relevante dataindsamling, som hidtil er sket på frivilligt grundlag på EU-plan, bør derfor gøres obligatorisk. De miljødata, der i øjeblikket er tilgængelige, bør desuden udvides på mellemlang sigt for at lette vurderingen af EU's miljøpolitik. Jeg er enig med ordføreren og stemte for forslaget.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Genanvendelse, luftemissioner, klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion skal overvåges løbende for at sikre fremskridt på disse områder i hele Europa. Et system til udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber er en af de foranstaltninger, der ville fremme indsamling og udarbejdelse af data om luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber. Men dette systems bindende karakter skaber en større administrativ byrde. Når et sådant system skal indføres, er det derfor nødvendigt at foretage en grundig vurdering af indvirkningen af dets anvendelse, fastlægge de ønskede målsætninger mere specifikt og klart definere den retning, udviklingen skal gå i med hensyn til miljøøkonomiske regnskaber. Der bør gøres opmærksom på, at Eurostat får den overordnede rolle med kontrol af datas pålidelighed på disse områder. Gennemførelsen af de nævnte funktioner kræver tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer. Men vi skal overveje, om EU's budget er tilstrækkeligt at bære disse yderligere finansielle ressourcer til at forøge og opretholde det bureaukratiske apparat.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet med forslaget til forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber er at tilvejebringe værktøjer til at nå visse vigtige målsætninger såsom udvikle en europæisk miljøregnskabsstrategi og udvide de nationale statistikkontorers arbejde, som tilstiller regnskabsdata til administrative organer. Jeg stemte for teksten, fordi jeg mener, at det er vigtigt af hensyn til en bæredygtig udvikling at inddrage miljøområdet i EU's politikker og at have nationalregnskaber og et europæisk program med integreret miljøøkonomisk regnskab for områder som transport, genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner, klimaændringer samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Råd opfordrede i 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling med et forslag om foranstaltninger på kort og mellemlang sigt med henblik på at udvikle vidtspændende indikatorer, der kan bidrage til at forbedre den offentlige debat og til en politisk beslutningstagning, der er baseret på miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg tilslutter mig dette første skridt i retning af at udvikle miljøregnskaber, der er mere omfattende, eftersom det ifølge de pågældende europæiske og nationale statistikkontorer kun er på disse områder, at der for indeværende findes data for hele Europa. I en arbejdsplan bør der identificeres yderligere prioriterede moduler, som der allerede arbejdes på, og for hvilke der formentlig om kort tid kan forelægges data, og disse data bør også fremsendes, især data om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Disse data kan være en vigtig støtte, når der skal træffes beslutninger om miljøforanstaltninger.

  Aldo Patriciello (PPE) , skriftlig. – (IT) Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. I sin meddelelse fra 2009 "BNP og mere: Måling af fremskridt i en verden i forandring" foreslog Kommissionen selv forskellige foranstaltninger, der skal træffes på kort og mellemlang sigt med henblik på at udvikle vidtspændende indikatorer, som giver en pålidelig videnbase, der kan bidrage til at forbedre den offentlige debat og til en mere sagligt korrekt politisk beslutningstagning. Den omhandlede især forskellige aspekter af europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Medlemsstaterne bør derfor have fælles metoder og standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der bør udvikles inden for rammer, som skal være bindende for alle medlemsstaterne. Jeg stemte for forslaget, fordi dets målsætninger og den fremtidige indsats vedrørende miljøøkonomiske regnskaber skal defineres klart, således at disse regnskaber kan udgøre et uvurderligt grundlag for udarbejdelsen af miljøøkonomiske beslutninger.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) For at kunne sikre en bæredygtig udvikling og hensigtsmæssige miljøpolitikker på EU-plan er det vigtigt, at politikerne får pålidelige data om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Jeg tilslutter mig denne beslutning, fordi den indeholder forslag til en række effektive foranstaltninger til indsamling af mere omfattende data. Hvis EU mener det alvorligt med at øge genanvendelse, mindske affaldet og begrænse luftemissioner og klimaændringer, så skal der handles. Den mest effektive måde at nå EU's mål i relation til bæredygtig udvikling og miljøpolitikker er gennem et tæt samarbejde med og mellem alle medlemsstater. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle data om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Jo mere nøjagtige og pålidelige data vi får, jo bedre bliver vores miljøpolitikker.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis en bæredygtig udviklingspolitik skal have den ønskede virkning, skal der foreligge nok oplysninger til, at det efter beslutningsprocessen bliver lettere at vedtage de pågældende løsninger. Medlemsstaterne skal derfor indsamle en bred vifte af indikatorer, der samlet kan give et overordnet billede af EU på miljøområdet. Det er formålet med Kommissionen forslag til Parlamentet og Rådet med forbehold af Parlamentets vurdering. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi stemte for. Med forslaget oprettes der miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til ESA 95, fordi det indeholder metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber. I den indledende fase skal de miljøregnskaber, der udarbejdes inden for de fælles rammer, grupperes i følgende moduler: Et modul for luftemissionsregnskab, et for miljørelaterede afgifter efter økonomisk aktivitet og et for økonomien som helhed. På grundlag af vores ændringsforslag, som blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Sundhed og Fødevaresikkerhed, indeholder det kompromis, der er resultatet af forhandlingerne med Rådet, ud over de oprindeligt foreslåede regnskaber et krav om, at Kommissionen skal forelægge en rapport senest i 2013 og undersøge udvidelsen af regnskaberne med materialebeholdning (ikke kun strømme) og økosystemtjenester. Enighed om dette krav til medlemsstaterne om at levere data efter en harmoniseret metodologi om miljøøkonomi er faktisk et positivt, konkret skridt i processen "BNP og mere".

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Nationalregnskaber dækker miljøhensyn baseret på økonomiske resultater og skabelse af velstand. Efter Kommissionen forslag skal de være en kilde til data om luftemissioner og miljøafgifter. Miljøregnskaberne skal kun vise vekselvirkningerne. Bæredygtig udvikling i EU kræver en fornuftig adfærd med hensyn til økosystemet og øget knaphed på ressourcer. Borgerne skal informeres om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af hr. Leinen. Politikker for miljø og bæredygtighed har for nylig fået særlig relevans, og der er nu større bevidsthed om forbindelserne mellem økonomi- og miljøpolitik Klimaændringer, bæredygtig transport, natur, biodiversitet, brug og udnyttelse af råvarer og naturressourcer samt affaldshåndtering har øget deres betydning eksponentielt i medlemsstaternes politikker. Derfor kan vi kun seriøst vurdere de europæiske miljøpolitikker og dertil relaterede strategier, hvis der foreligger pålidelige data.