Indeks 
Forhandlinger
PDF 3843k
Tirsdag den 7. juni 2011 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Modtagne dokumenter: se protokollen
 3. Andragender: se protokollen
 4. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen
 5. Debat om tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 6. EHEC-udbrud i EU-medlemsstaterne (forhandling)
 7. Afgifter på tunge godskøretøjer (forhandling)
 8. Afstemningstid
  8.1. Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten (H.G. WESSBERG – SV) (A7-0190/2011 – Inés Ayala Sender) (afstemning)
  8.2. Anmodning om ophævelse af Agnes Hankiss' parlamentariske immunitet (A7-0196/2011 – Diana Wallis) (afstemning)
  8.3. Dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer (A7-0156/2011 – Jan Zahradil) (afstemning)
  8.4. Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (A7-0186/2011 – Debora Serracchiani) (afstemning)
  8.5. Udvidelse af anvendelsesområdet for forordningen om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (A7-0077/2011 – Sophie Auconie) (afstemning)
  8.6. Transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer (A7-0084/2011 – Silvia-Adriana Ţicău) (afstemning)
  8.7. Internationale luftfartsaftaler efter Lissabontraktaten (A7-0079/2011 – Brian Simpson) (afstemning)
  8.8. Afgifter på tunge godskøretøjer (A7-0171/2011 – Saïd El Khadraoui) (afstemning)
  8.9. Europæiske miljøøkonomiske regnskaber (A7-0330/2010 – Jo Leinen) (afstemning)
  8.10. EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (A7-0160/2011 – Jean-Pierre Audy) (afstemning)
 9. Stemmeforklaringer
 10. Stemmerettelser og intentioner: se protokollen
 11. Meddelelse fra formanden
 12. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 13. Spørgetid (spørgsmål til formanden for Kommissionen)
 14. Sudan og Sydsudan (forhandling)
 15. Anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien (forhandling)
 16. Spørgetid (Kommissionen)
 17. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 18. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

 
1. Åbning af mødet
Video af indlæg
  

(Mødet åbnet kl. 09.05)

 

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Andragender: se protokollen

4. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

5. Debat om tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

6. EHEC-udbrud i EU-medlemsstaterne (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om EHEC-udbrud i EU-medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne af Europa-Parlamentet for denne mulighed for at informere Dem om udviklingen vedrørende udbruddet af E. coli.

Jeg er meget berørt af den tunge byrde af død og sygdom, som denne fødevarebårne epidemi har påført den europæiske befolkning, og jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at kondolere over for de berørte parter.

I denne forbindelse må jeg pointere, at situationen fortsat udvikler sig. Der er nu over 1 672 shigatoksinproducerende E. coli-tilfælde, og der har været alvorlige komplikationer i mindst 661 tilfælde. Ifølge de seneste oplysninger har dette udbrud forårsaget 21 dødsfald i Tyskland og 1 i Sverige. Der rapporteres om sporadiske sygdomstilfælde i 11 andre medlemsstater. Schweiz har rapporteret om 15 tilfælde og USA om 4. Sygdommens epicentrum er fortsat området omkring Hamburg i det nordlige Tyskland. I de fleste af de rapporterede tilfælde uden for Tyskland er der enten tale om rejsende tyske statsborgere eller om personer, der har besøgt denne del af Tyskland. Så hvad vil Kommissionen gøre for at bekæmpe udbruddet?

For det første har vi øjeblikkeligt aktiveret alle tilgængelige krisehåndteringsnetværk. Disse netværk er i daglig kontakt og har en hurtig udveksling af informationer, hvilket skaber grundlaget for en hurtig indsats. Kommissionen afholder næsten dagligt møder med vores offentlige sundheds- og fødevaresikkerhedsmyndigheder for at drøfte udviklingen af udbruddet, sundhedsmæssige foranstaltninger til at forhindre infektion samt at behandle de berørte personer. Systemet for tidlig varsling og reaktion samt systemet for hurtig varsling om fødevarer og foder har givet et solidt grundlag for informationsudveksling.

For det andet har vi bedt det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) om at foretage en videnskabelig risikovurdering, der opdateres regelmæssigt, efterhånden som situationen udvikler sig. Nu har vi en EU-definition af tilfælde, der giver medlemsstaterne mulighed for at have en fælles tilgang til at undersøge udbruddet. ECDC indsamler og sammenligner patientspørgeskemaer for at undersøge sygdomsudbruddene. ECDC har også i samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed udarbejdet en vejledning om forebyggende foranstaltninger rettet mod offentligheden. Denne vejledning findes nu på alle officielle sprog på Kommissionens hjemmeside.

Vi har bedt ECDC om hurtigst muligt at indføre en platform for udveksling af bedste praksis for behandling, der involverer både medlemsstaterne og faglige sammenslutninger. Vores EU-referencelaboratorium for fødevaresikkerhed i Rom udviklede på rekordtid en metode, der reducerer den tid, det tager at påvise E. coli-bakterier i fødevarer, fra omkring seks dage til 48 timer.

Endelig vil jeg gerne understrege, at den offentlige opfattelse er utrolig vigtig. I denne henseende udarbejder Kommissionen daglige opdateringer, som den deler med Udvalget for Sundhedssikkerheds kommunikatornetværk samt fødevaresikkerhedsmyndighederne. Kommissionen sørger også for at holde sin særlige hjemmeside om udbruddet opdateret.

Jeg vil stærkt opfordre medlemmerne af Europa-Parlamentet til at støtte dette videnskabeligt funderede budskab til offentligheden for at reducere unødvendig ængstelse og styrke vores fælles indsats. Jeg kan forsikre Dem, at Kommissionen sammen med disse agenturer yder en stor indsats for at støtte de nationale ministerier for sundhed og fødevaresikkerhed i at bekæmpe og standse spredningen af dette udbrud.

For at gøre det er vi nødt til at foretage grundige undersøgelser vedrørende smittekilden, og dette arbejde pågår i dette øjeblik. Under mødet i Rådet (sundhed) i går bad jeg Tyskland om at styrke overvågningen samt udbrudskontroller og -foranstaltninger for at identificere smittekilden og standse spredningen af infektionen. Jeg bad også om en hurtig indsats for at standse kilderne til kontamineringen. De tyske myndigheder accepterede Kommissionens forslag om at sende eksperter i epidemiologiske tilfælde af fødevarebårne sygdomme fra Kommissionen, ECDC og EFSA til Tyskland.

Den 5. juni startede eksperterne deres mission med at hjælpe de tyske myndigheder med den igangværende epidemiologi, med at verificere resultaterne samt med at bidrage til de igangværende bestræbelser på at finde smittekilden. Som vi alle ved, var de tyske myndigheders mistanke i første omgang rettet mod spanske agurker, hvor årsagen ikke er blevet bekræftet af tilgængelige testresultater.

Søndag den 5. juni informerede de tyske myndigheder Kommissionen om, at de på baggrund af epidemiologiske undersøgelser mener, at bønnespirer er den mulige kilde til det E. coli-udbrud, der primært har ramt den nordlige del af Tyskland. Oplysningerne blev øjeblikkeligt videregivet til alle medlemsstater via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder.

Kommissionen følger nøje med i udviklingen, og den vil bestemme sig for en passende reaktionsmulighed, så snart laboratorieprøver bekræfter epidemiologiske resultater. Der er endnu ingen resultater.

Her bør jeg understrege, at det er afgørende, at de nationale myndigheder ikke videregiver oplysninger om mulige infektionskilder, der ikke er dokumenteret af bakteriologiske analyser, da det vil sprede en ubegrundet frygt blandt alle indbyggere i Europa og skabe problemer for vores fødevareproducenter, der sælger varer i og uden for EU.

Mens sådanne intensive undersøgelser pågår, skal vi passe på ikke at drage forhastede konklusioner. I denne forbindelse vil jeg gerne henvise til de seneste oplysninger fra Tyskland vedrørende mistanken om, at bønnespirer kan være forureningskilden. Ifølge disse oplysninger er der ikke gennemført laboratorieprøver, og man skal derfor undgå forhastede konklusioner.

Det viser, at det er vigtigt for medlemsstaterne at indføre solide og videnskabeligt baserede alarmer i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og at udløse RASFF, når medlemsstaterne er sikre på, at den videnskabelige dokumentation er tilstrækkelig til at begrunde en varslingsmeddelelse.

Man skal handle hurtigt og beslutsomt for at bevare det indre marked. Hvis vi formår at gøre det, kan vi lære af denne krise og fortsat forbedre vores systemer. Jeg har sagt det flere gange: Vores system fungerer. Vi skal lære undervejs. Efter min mening er det vores ansvar at være fleksible og hurtige til at justere vores processer og procedurer og reagere på sådanne hændelser.

Koordinering og tydelige informations- og kommunikationslinjer er helt afgørende for vores evne til at være effektive i sådanne situationer. Vi er nødt til at lære på denne front.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne kort komme ind på endnu to punkter. Det første vedrører forbuddet mod visse produkter. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at udbruddet er geografisk begrænset til et område omkring Hamborg, så i øjeblikket er der ingen grund til at træffe sådanne foranstaltninger på europæisk plan. I lyset af dette og foranstaltningerne i retning af at identificere kilden finder vi det proportionsløst at forbyde produkter.

Endelig er jeg også meget forstående over for denne krises finansielle konsekvenser for landbrugere og specielt grøntsagsproducenter. Derfor arbejder jeg tæt sammen med min kollega, kommissær Cioloş for at se på besværlighederne for denne gruppe af borgere, der også er blevet ramt af udbruddet. Faktisk afholder landbrugsministrene et ekstraordinært rådsmøde i dag om E. coli. Når jeg er færdig her i mødesalen, vender jeg tilbage til Bruxelles for at mødes med min kollega, kommissær Cioloş, under dette ekstraordinære møde i Rådet (landbrugsministrene).

Vi er også i konstant kontakt med tredjelande – specielt Rusland – for at bede dem om at ophæve deres forbud, der er ude af proportioner. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne med det ene fælles mål hurtigst muligt at standse dette udbrud. I sådanne situationer insisterer jeg over for alle berørte parter på, at det ikke er et lokalt problem, men et europæisk problem.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Peter Liese , for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissær Dalli for at sætte patienterne i første række. Jeg vil gerne gøre det samme. Hundredvis af mennesker er alvorligt syge. Lægepersonalet i det nordlige Tyskland er presset til det yderste. 22 mennesker er allerede døde. I går sagde en repræsentant for medlemsstaten Luxembourg i Rådet, at det er muligt at erstatte økonomiske tab, men ikke menneskeliv. Derfor vil jeg gerne for det første bede om forståelse for, at der udsendes advarsler, selv om vi ikke er 100 % sikre på kilden, men kun har en formodning – og at sådanne oplysninger også offentliggøres.

Vi skal selvfølgelig stadigvæk finde kilden. Jeg kan se, at mange af de mennesker, der arbejder for myndighederne med støtte fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) – og jeg vil oprigtigt takke EU-institutionerne og kommissær Dalli for det faktum, at EU også hjælper med at undersøge sagen – virkelig arbejder meget intensivt med denne opgave. Ikke desto mindre kan jeg som tysk medlem af Europa-Parlamentet ikke stå her og sige, at alt går godt. Der har været nogle problemer i forbindelse med krisestyringen.

F.eks. informerede Hamborgs sundhedssenator offentligheden, hvilket var det rigtige at gøre, skønt man ikke var helt sikker med hensyn til de spanske agurker. EHEC-patogenet var på de spanske agurker, hvor det ikke skulle have været. Det må selv de spanske medlemmer forstå. Hun informerede imidlertid først offentligheden, og først langt senere – flere timer eller en halv dag senere – informerede hun Kommissionen og de spanske myndigheder. Det var uacceptabelt. Med hensyn til dette punkt skal vi i Tyskland også internt overveje, hvordan vi bedre kan håndtere dette. Vi bør imidlertid i fællesskab koncentrere os om det faktum, at fjenden ikke findes i Spanien eller i Tyskland, men at det virkelige problem er patogenet, som vi skal have under kontrol og bekæmpe.

Mit sidste punkt handler om, at vi vedtog en beslutning under det seneste plenarmøde om antibiotikaresistens. Selv om dette patogen ikke primært skal behandles med antibiotika, er det et problem, at det er resistent over for mange almindelige antibiotika. Det er et gammelt emne, som vi nu skal tackle hurtigere, for næste gang kan det være, at patogenet skal behandles med antibiotika, men at det ikke kan lade sig gøre, fordi det er resistent. Vi skal arbejde med dette.

 
  
MPphoto
 

  Linda McAvan, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand, hr. kommissær! De har ret i, at det er et folkesundhedsanliggende – et meget alvorligt et af slagsen – og at vi nu skal koncentrere os om at pleje de syge og lokalisere kilden, men at vi derefter skal se fremad og finde ud af, hvordan vi undgår, at det sker igen.

For nogle få uger siden mødte jeg en repræsentant for den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning. Hun fortalte mig om problemerne med E. coli i frugt og grøntsager i USA, og vi talte om, hvorfor det ikke var almindeligt i EU. Nu har vi haft dette udbrud, og vi er derfor nødt til at stille os selv nogle spørgsmål. Handler det om vores landbrugspraksis, sådan som Peter Liese netop har sagt? Handler det om intensivt landbrug samt drivhusfrugt og -grøntsager? Handler det om overforbrug af antibiotika til husdyr? Handler det om gødningsspredning? Ville en mere præcis fødevaremærkning have hjulpet os med hurtigere at finde frem til forureningskilden? Jeg har bemærket, at Rådet ikke er repræsenteret her i dag, men at Rådet er modstander af en ordentlig oprindelseslandemærkning af vores fødevarer. Forhåbentlig vil de fremover lytte til denne debat.

Der er således behov for en grundigere undersøgelse på lang sigt, og vi skal lære af vores erfaringer og integrere dem i vores politikker. Alt for ofte hører vi Kommissionen og mange medlemmer af Europa-Parlamentet tale om overregulering, men ligesom med bankerne begynder jeg at spekulere på, om vi har en tendens til at sætte markedets og forsyningskædernes behov før beskyttelse af offentligheden og forbrugerne. "Business as usual" er ikke godt nok. Det er ikke normalt, at folk i Europa går ud for at købe salat, og derefter dør af det, og vi har brug for politiske forandringer for at løse dette problem.

 
  
MPphoto
 

  Corinne Lepage, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Mange tak, fordi De først har talt om ofrene og de folk, der er blevet syge. I første omgang skal vores tanker selvfølgelig gå til dem samt til de landbrugere, der befinder sig i en meget vanskelig position, og som vi har stor forståelse for.

Jeg vil gerne nævne tre punkter. For det første hylder vi forsigtighedsprincippet. Det blev anvendt i dette tilfælde, så vi kan ikke klage, og man skal selvfølgelig håndtere konsekvenserne. Som hr. Liese netop har pointeret, kommer mennesker helt klart før økonomiske spørgsmål, der kan håndteres til enhver tid. Døden er desværre permanent.

For det andet er jeg helt enig med fru McAvan om sporbarhedens betydning. Vi drøfter mærkning i dag. Det er helt afgørende, at vi har en omfattende mærkning, og at vi kan spore produkter for at finde frem til deres oprindelse.

For det tredje må vi med hensyn til det afgørende spørgsmål om problemets kerne indrømme, at vi ikke ved alt, at der er huller i vores videnskabelige viden, og at vi undertiden famler os frem i mørke. Vi kan ikke vide alt. Vi kan ikke udfordre dem, der har truffet beslutninger, og samtidig mene, at vi bør vente. I dette tilfælde skal forsigtighedsprincippet sejre.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg også gerne udtrykke min medfølelse med de berørte mennesker. Med hensyn til dem, der har mistet livet: Man kan ikke bringe de døde til live. Vi kan sandsynligvis bringe den bagvedliggende situation på plads på lang sigt, men det viser, hvor forkert det er at drage forhastede konklusioner på et meget tidligt tidspunkt. Jeg kan forstå vreden – hvis der er vrede, hvilket jeg er overbevist om, at der er – fra spansk side samt fra de personer, der har mistet deres levevej. Vi kan sandsynligvis gøre noget for at erstatte det, men man kan ikke bringe de døde til live.

Vi skal lære af dette og sørge for, at vi fremover har et solidt grundlag for reaktioner, sådan som kommissæren har sagt. Vi skal hurtigst muligt finde en løsning på den aktuelle situation, og på lang sigt skal vi forbedre vores reaktionsmekanismer i denne type situationer.

Jeg formoder, at det i bagklogskabens klare lys er meget let at tale om, hvad der kunne eller burde have været gjort, eller hvad vi ikke gjorde, men i bagklogskabens klare lys bør vi nu indføre mekanismer for at sikre, at dette aldrig mere sker igen. Kommissæren har ret. Vi skal lære af dette. Man skal altid lære af sine fejl. Hvis der er lavet fejl, skal vi rette dem og sikre os, at de aldrig opstår igen.

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De sagde med rette, at der har været for mange dødsfald og for mange syge mennesker som følge af EHEC-patogenet, og efter min mening befinder vi os i en situation, der også viser, at hverken Tyskland eller EU er forberedt på den form for spredning af EHEC, som vi i øjeblikket er vidne til.

En simpel sammenligning med nogle få andre lande gør det klart, at vi kunne gøre det bedre, Jeg vil blot endnu en gang henvise til eksemplet med USA. Siden 1980'erne har man i USA gjort en enorm indsats på forskningsområdet, hvor der er indberetningspligt, og hvor der i Atlanta er en centraliseret sygdomskontrolmyndighed, der har omfattende beføjelser til direkte intervention, når en sådan epidemi opstår. I Tyskland har vi derimod to ansvarlige forbundsministre, der helt klart ikke kunne blive enige om, hvem der skulle tage ansvaret. Vi har også regionale ministerier, der skal og vil tage et ansvar, men som helt klart er overbebyrdede. Vi har kommunikationsproblemer mellem laboratorier og politikere. Det er således helt uklart, hvornår videnskaben skal gribe ind, hvornår sygdomskontrolforanstaltninger skal annonceres, og hvornår man skal gribe ind politisk.

Jeg kan forstå, hvorfor en minister – efter at have fået oplyst, at smitten stammer fra agurker – udsender en advarsel, men hvor er den detaljerede koordinering? Hvor er den ægte beslutningsmyndighed? Det forekommer mig – og jeg siger dette yderst forsigtigt – at indsatsen var lige så forhastet med bønnespirerne som med agurkerne. Der er noget af en uoverensstemmelse mellem videnskabelige resultater og politisk handling.

Jeg vil nu vende tilbage til det, som vi skal gøre. Vi skal indføre en rapporteringspligt i hele Europa, definere centrale laboratorier og indføre et centralt organ i EU med de nødvendige beføjelser i tilfælde af et sådant sygdomsudbrud. Det vil efter min mening være passende.

Jeg er hr. Liese yderst taknemlig for at nævne problemerne med antibiotika. Her står vi også med problemer, som vi faktisk allerede er opmærksomme på. Men fordi vi viger tilbage fra at indgå i drøftelser med den lægevidenskabelige sektor, lægemiddelindustrien og sektoren for intensivt husdyrhold – der er meget at tage fat på her – er vi heller ikke så vedholdende, som vi skal være i håndteringen af antibiotikaresistens. EHEC og antibiotikaresistens er to meget alvorlige problemer.

 
  
MPphoto
 

  Sabine Wils, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! EHEC-epidemien tydeliggør manglerne i systemet for industriel fødevareproduktion i EU's liberaliserede indre marked. Når profit får forret frem for sundhedsbeskyttelse, lider fødevarekvaliteten og fødevaresikkerheden. Hidtil er mindst 22 mennesker døde i Tyskland som følge af EHEC-patogenet, og der har været mere end 1 500 infektionstilfælde. Hos over 600 patienter diagnosticerede man det farlige hæmolytiske uræmiske syndrom, der også kan føre til nervebetændelse.

Efter mere end to uger er kilden til denne livstruende epidemi fortsat uklar. Hvis vi havde en regional produktion af fødevarer, ville det være lettere at finde frem til infektionskilden, og effekten af epidemien ville være mere begrænset. Som følge af de lange transportruter og de anonyme produktionsbetingelser er det meget vanskeligt at spore fødevarernes oprindelse. Sporbarhed med hensyn til fødevarernes oprindelse har imidlertid afgørende betydning for fødevaresikkerheden. Forbrugerne har ret til at vide, hvordan deres fødevarer er blevet produceret, og hvor de stammer fra.

Den tyske forbundsregering har fejlet fuldstændig i forbindelse med EHEC-epidemien. I forvirringen mellem regionale og føderale kompetencer faldt krisestyringen ved vejen. Tilsynsmyndighederne var ikke forberedt på denne situation.

Der er behov for en radikal nytænkning af landbrugspolitikken. Vores fødevarer skal være sikre. Landbrugsproducenterne skal imidlertid også beskyttes mod uberegnelige finansielle risici. Politikken for at fremme landbrug og landbrugsområder skal konsekvent sigte mod en klar decentralisering af fødevareproduktionen og markedsføringsstrukturerne.

 
  
MPphoto
 

  Francisco Sosa Wagner (NI).(ES) Hr. formand! Jeg vil gerne kort nævnte tre punkter om den aktuelle situation vedrørende agurker.

Jeg er barnebarn af en tysker, og jeg føler stor hengivenhed over for dette land, men de tyske myndigheder har helt klart handlet overilet og ubesindigt i netop dette tilfælde.

Hvad angår EU-institutionerne, afslører en analyse af deres handlinger, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Kommissionen reagerede svagt og klodset. De har ikke formået at koordinere eller styre situationen.

Endelig er de forurettede parter berettiget til en hurtig finansiel kompensation. I mellemtiden vil jeg imidlertid foreslå Parlamentet at afholde en stor udstilling over europæisk gastronomi enten i Bruxelles eller her i Strasbourg, hvor agurken sættes i centrum.

Vi skal forsvare agurkeproducenternes tabte ære – et udtryk, der falder meget i den tyske forfatter Heinrich Bölls smag. Europa er den rette scene til dette formål.

 
  
MPphoto
 

  Esther Herranz García (PPE).(ES) Hr. formand! Man kan kun udtrykke dyb sorg over de 23 dødsfald: 22 i Tyskland og et i Sverige. Denne krise er et klart tegn på, at EU fortsat skal gøre meget for at forbedre varslingssystemet for fødevaresikkerhed samt den interne koordinering.

De berørte medlemsstater har været langsomme og ineffektive i deres reaktioner, og på nuværende tidspunkt, hvor 23 mennesker er døde, ved vi fortsat ikke, hvor problemet stammer fra.

Kommissionen skal alvorligt overveje de problemer, den skaber med sine uansvarlige handlinger eller sin manglende indsats i sådanne krisetider. Disse problemer fører til tilfælde af økonomisk ruin, ødelæggelse af tidligere stabile job, arbejdsløshed, hjælpeløshed samt selvfølgelig en yderst farlig folkesundhedsmæssig krise. Mens Kommissionen bed mærke i uansvarlige erklæringer fra regionale myndigheder i Tyskland – erklæringer, der var helt vildledende og uansvarlige, og som nævnte navne og adresser på spanske landbrugere – var den uvidende befolkning fortsat udsat for bakterierne. I sikker forvisning om at den undgik kontakten med potentielt skadelige fødevarer, var offentligheden således mere udsat en nogensinde for at spise netop sådanne fødevarer.

I det møde i Rådet (landbrugsministrene), der bliver afholdt i Luxembourg kl. 14.00 i eftermiddag, bør Kommissionen foreslå, at en del af overskuddet på 2 500 mio. EUR fra den fælles landbrugspolitik bringes i anvendelse. Disse 2 500 mio. EUR bør anvendes til så vidt muligt at udbedre skaderne. Hvis noget sådant skal være muligt, skal der findes en passende juridisk løsning, sådan som man tidligere har gjort i forbindelse med f.eks. kogalskab og dioxin. En sådan løsning skal også findes nu.

Jeg vil opfordre de deltagende kommissærer og ministre til at yde en indsats i Luxembourg, der tjener til deres embedes anseelse.

Endvidere bør de tyske myndigheder i betragtning af deres ubesindige beskyldninger helt klart støtte denne finansielle løsning helt fra starten og for egne midler iværksætte informationskampagner med henblik på at genskabe forbrugernes nedbrudte tillid til gartneriprodukter.

 
  
MPphoto
 

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D).(PT) Hr. formand! Infektionsudbruddet i Tyskland har betydet, at vi står over for en af de vanskeligste situationer vedrørende folkesundhed og krisestyring i mands minde. Specielt Kommissionen og Tyskland har ikke håndteret denne krise på den bedst tænkelige måde. Vi står med en voldsom menneskelig tragedie, der har resulteret i tabet af mange menneskeliv, og som truer tusindvis af andre. Krisen påvirker også forbrugernes tillid til hovednæringsmidler, hvilket kan få uoverskuelige økonomiske og sociale konsekvenser.

Samfundet forventer en hurtig reaktion fra myndighederne i EU og de enkelte nationer, så der kastes lys over årsagerne til denne krise og findes effektive løsninger herpå. Det er imidlertid også vigtigt at minimere de ulyksalige konsekvenser for andre grupper af uskyldige ofre – nemlig frugt- og grøntsagsproducenterne – som er blevet nævnt her i dag. Disse faggrupper er ubesindigt og uretfærdigt blevet beskyldt for krisen, og de har mistet indtægter og fået deres fremtid alvorlig truet.

Der skal også hurtigst muligt iværksættes en forebyggende indsats, så lignede situationer ikke opstår igen. Et aspekt af dette består i en effektivisering af tilsyns- og kontrolmekanismerne for antibiotika i dyr, sådan som jeg nævnte under en forhandling her i Europa-Parlamentet for mindre end en måned siden. Der er også behov for en ny fælles landbrugspolitik, som vi i øjeblikket er ved at reformere. Det er helt afgørende, at der fremover iværksættes initiativer til kvalitetssikring på basis af bæredygtige produktionsmetoder, hvilket Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har insisteret på.

 
  
MPphoto
 

  Frédérique Ries (ALDE).(FR) Hr. formand! Situationen er blevet endnu værre: 23 mennesker er døde, og over 2 200 er blevet syge i Europa. Vores tanker går naturligvis til dem i dag. Det er endnu ikke lykkedes de tyske myndigheder at finde den formelle årsag til epidemien. I mellemtiden rører ingen europæiske grøntsager, og denne sundhedsmæssige krise har udviklet sig til også at være en social og en økonomisk krise. Gartnerisektoren kræver med rette kompensation, og som kommissæren sagde, mødes de relevante ministre og kommissærer i Luxembourg i eftermiddag for at tale om emnet.

Bortset fra det, der allerede er blevet sagt om forsigtighedsprincippet og essentiel sporbarhed – det første punkt – er det også et spørgsmål om at vide, hvordan denne generelle advarsel, der udpeger spanske agurker som skyldige, kunne udsendes så godt som uden beviser. Hvilken lære agter Kommissionen at drage af denne alvorlige krise, så vores varslingssystem for fødevarer mere end nogensinde tidligere bygger på "velunderbyggede og vedholdende videnskabelige beviser", sådan som kommissæren selv tidligere har omtalt det?

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR).(PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne udtrykke min bedrøvelse over tabet af liv og ønske god bedring til alle de syge. Der er en del, der skal forklares. Vi skal finde kilden og årsagen til udbruddet, men vi skal også finde kilden og årsagen til de urigtige oplysninger om udbruddet, der har spredt sig i Europa og resten af verden. Der er tale om urigtige og skadelige oplysninger, der har forvoldt stor skade. Vi er nødt til at se meget nøje på årsagerne til udbruddet og i særdeleshed på industrielt husdyrhold, hvor der bruges store mængder antibiotika. Jeg er enig med dem, der netop har ytret sig herom. Hvis antibiotika anvendes i så store mængder, er det ikke nogen overraskelse, at der opstår bakteriestammer, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Efter min mening bør man i høj grad begrænse og måske tilmed standse et sådant intensivt husdyrhold med et stort forbrug af antibiotika i EU, og skaderne skal udbedres af dem, der har forårsaget dem.

 
  
MPphoto
 

  Martin Häusling (Verts/ALE).(DE) Hr. formand! EHEC er ikke noget nyt problem, men det er klart, at Europa fortsat er utilstrækkelig forberedt på en sådan krise. Det tager for lang tid at udsende tydelige retningslinjer. Tre uger er bestemt for længe.

Vi er alle enige om, at forbrugerbeskyttelse altid skal prioriteres højere end finansielle interesser. Det skal imidlertid gøres klart, hvem der skal udsende en advarsel hvornår, hvem der efterfølgende skal overtage ansvaret for advarslerne, og hvornår Kommissionen skal involveres. I Tyskland ligger ansvaret hos de 16 forbundsstater og to ministerier, hvilket er for fint fordelt for en europæisk krise. Her skal Europa involveres på et tidligere tidspunkt. Jeg mener ikke, at vi har lært nok af kriserne i 1990'erne. Det er noget, som vi nu hurtigst muligt skal rette op på.

Når det drejer sig om fødevarer, har vi brug for gennemsigtighed og fuld sporbarhed med hensyn til fremstilling. Der er behov for en tydelig oprindelsesmærkning. Der er imidlertid også behov for en europæisk udrykningsstyrke for at koordinere det videnskabelige og lægelige arbejde og udarbejde bekæmpelsesplaner.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira (GUE/NGL).(PT) Hr. formand! I betragtning af strømmen af modstridende rygter om dette udbruds oprindelse er det vigtigt at huske på nogle ting. For det første vil jeg gerne pointere, at mere end 15 dage efter indberetningerne om de første tilfælde og mere end en måned efter de første kontamineringstilfælde blev konstateret, har de europæiske enheder for tidlig varsling og reaktion endnu ikke kunnet identificere den virkelige årsag til kontamineringen. Det har som tidligere nævnt forårsaget en del skade. For det andet er det vigtigt at huske, at det her er et alvorligt, men ikke isoleret tilfælde af manglende fødevaresikkerhed i EU. Jeg vil gerne minde Dem om den nylige forhandling her i Europa-Parlamentet om dioxinproblemet.

Disse tilfælde er uadskillelige fra en fælles landbrugspolitik, der fremmer intensive og eksportorienterede produktionsmodeller i stedet for – hvilket er nødvendigt – at fremme lokal produktion og lokalt forbrug, hvilket ville sikre en langt større sporbarhed og dermed en langt større fødevaresikkerhed.

Endelig er det vigtigt at kompensere europæiske producenter for den skade, de lider, og ikke kun personer i det geografiske område, hvor infektionen brød ud. Den fælles landbrugspolitik er en fælles politik, så det bør foregå gennem EU-foranstaltninger og ikke kun gennem nationale foranstaltninger med de åbenbare uligheder, som det ville skabe.

 
  
MPphoto
 

  Nick Griffin (NI). (EN) Hr. formand! Først var det agurker, og i går var det bønnespirer. I dag er det ikke bønnespirer. Sandheden er den, at eksperterne ganske enkelt ikke ved det, men hver gang der kommer sådanne påstande, ødelægger de levebrødet for folk i landenes økonomier. Vi ved imidlertid, er der er noget mærkeligt ved dette udbrud. Der er en unaturlig kombination af stammer og DNA i virusset. Det påvirker usædvanlige grupper af mennesker på en måde, der ikke normalt forbindes med udbrud af E. coli. Det har allerede ramt langt flere mennesker i langt flere områder end et normalt udbrud, og ulig normale udbrud er det ikke hurtigt blevet sporet tilbage til en eller to fødevareleverandører.

Bør der ikke i lyset af alle disse uforklarlige faktorer samt det faktum, at der tidligere har været forlydender om, at forskellige lande – inklusive Storbritannien, USA, Irak og Israel – har eksperimenteret med genetisk manipulerede E. coli som et biologisk våben, iværksættes en hasteundersøgelse af muligheden for, at dette udbrud faktisk er et tilfælde/en testkørsel af biologisk terrorisme?

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête (PPE).(FR) Hr. formand! Situationen er alvorlig, ja yderst alvorlig, da dette EHEC-udbrud er en stor gåde. Jeg kan forestille mig ængstelsen hos de syge, og vi kan kun sørge over de døde.

Hele denne sag skal tvinge os til at tage en meget streng tilgang til europæiske folkesundhedsmæssige problemer og få os til at se, at det er vigtigt at arbejde med forskere og lægemiddelindustrien for at reagere effektivt på en sådan situation og give os selv midlerne til at gøre det.

Bakterierne koster liv, alt for mange liv. De koster også landbrugerne en masse penge, og de underminerer på farlig vis forbrugertilliden til vores landbrugsprodukter og agrofødevareindustri, der fortsat uden tvivl er de sikreste og mest gennemkontrollerede i verden.

Efter agurker, tomater, salat og bønnespirer, hvad bliver så det næste offer for dette sundhedshysteri? Der er alvorlige økonomiske konsekvenser for landbrugere. Det er et faktum, at varslingssystemet fungerede udmærket. Problemet er det, at Kommissionen hverken har ressourcerne til eller mulighederne for at kontrollere, om medlemsstaterne leverer de rigtige oplysninger.

Bakterier cirkulerer hurtigere i dag end tidligere. Man skal lære af forvaltningen af denne sundhedskrise på kommunikationsområdet. Der er behov for feedback. Der skal utvivlsomt overvejes ekstra kontroller, inden konklusionerne fra et nationalt eller regionalt sundhedsagentur kan tages for gode varer.

Endelig berettiger denne krise til en afgørende forbedring af levnedsmidlers sporbarhed. Pligten til at anføre oprindelseslandet eller oprindelsesstedet gælder desværre kun i et begrænset antal tilfælde. Den bør udvides til et større antal fødevarer. I tilfælde af en sundhedskrise vil en sådan pligt gøre det muligt at identificere smittekilderne og hurtigere advare de berørte forbrugere.

 
  
MPphoto
 

  Jo Leinen (S&D).(DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Landbrugere kan kompenseres, men menneskeliv kan ikke vindes tilbage. Vores tanker går til alle de døde eller de sengeliggende på hospitalerne. Situationen er dramatisk og uacceptabel. Det er uacceptabelt, at vi tre uger efter udbruddet af denne krise endnu ikke præcist ved, hvorfra det patogen, der var årsagen til krisen, stammer. Det burde virkelig ikke kunne ske i Europa.

Vi skal lære adskillige ting heraf. For det første skal vi lede efter kilden og undersøge, om der fortsat findes eksempler på upassende adfærd i fødevareproduktionssektoren eller i fødevareforsyningskæden. Vi har en 20 år gammel lovgivning, og EU's normer og adfærdskodekser er ganske strenge, men det er klart, at vi fortsat er sårbare med hensyn til fødevarer. Der er fortsat huller og mangler, og vi skal atter lære af dette.

Jeg synes også, at kommunikationen i denne sag har været kaotisk. Fakta om denne sag kommunikeres ikke godt eller korrekt. Der er helt klart behov for mere Europa, hvilket andre medlemmer allerede har været inde på. Når en regional eller national myndighed udsteder en advarsel for hele Europa, kan det kun være en katastrofe. Efter min mening har det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) gjort et godt stykke arbejde, men vi har brug for bedre og mere moderne rapporteringskrav for at fastlægge årsagerne, ligesom vi har brug for et bedre system til information af offentligheden.

 
  
MPphoto
 

  Antonyia Parvanova (ALDE). (EN) Hr. formand! De tyske og europæiske myndigheder forsøger fortsat at finde frem til kilden til udbruddet af E. coli. I dag har vi fortsat ingen konkrete tegn på årsagen til denne spredning, og man bør overveje alle scenarier inklusive uagtsomhed eller utilsigtet indførsel af bakterier i fødekæden. Hvordan bakterierne faktisk opstod, er en helt anden sag. Der er et presserende behov for forskning og resultater. Jeg har imidlertid også en særlig kommentar til de tyske og europæiske myndigheders information af offentligheden om de aktuelle begivenheder med de alvorlige konsekvenser for frugt- og grøntsagssektoren i ikke blot Spanien, men hele EU.

Det er ikke første gang, vi har haft et problem med fødevaresikkerheden i Tyskland. Jeg foreslår, at Kommissionen hjælper de tyske myndigheder med at forbedre sporbarheden samt kontrollen med de tyske procedurer, og der bør træffes lignende foranstaltninger vedrørende procedurerne i andre medlemsstater.

Der er behov for gennemsigtighed for at bevare forbrugertilliden. Alle oplysninger bør være tilgængelige, men disse oplysninger bør ikke videregives på en måde, der udløser adskillige alarmer samt forbrugerfrygt, når der endnu ikke er fundet beviser. Jeg vil også nævne mediernes ansvar.

 
  
MPphoto
 

  Marina Yannakoudakis (ECR). (EN) Hr. formand! Rygter kan være farlige. Startede dette udbrud i Tyskland eller i en anden medlemsstat? Rygter kan være destruktive, og de kan tilmed medvirke til at sprede et udbrud. Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål vedrørende dette udbrud. Det eneste sikre er, at de fleste medlemsstater har berettet om tilfælde af bakterierne. Til dato er der 22 dødsfald i EU.

Dette udbrud viser vigtigheden af et grænseoverskridende samarbejde inden for forebyggende sundhedsarbejde. Det viser også betydningen af at have et europæisk agentur som f.eks. det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) til at overvåge, samarbejde og informere medlemsstaterne. I Det Forenede Kongerige er vi relativt heldige med kun at have tre rapporterede tilfælde, men det er i dag. Tingene kan ændres i morgen, og vi skal være årvågne. Ud over at finde årsagen til udbruddet skal vi holde offentligheden informeret og derfor beskyttet. ECDC offentliggør daglige opdateringer.

Gennem et samarbejde kan vi kontrollere dette udbrud. Hvis vores borgere informeres, har de en bedre chance for at undgå infektion. Vi skal først og fremmest være rolige og velovervejede i vores reaktioner.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL).(EL) Hr. formand! For anden gang på seks måneder står Europa over for en fødevarekrise, der har givet alvorlige sundhedsmæssige problemer for mange mennesker, og som tilmed har betydet dødsfald blandt vores medmennesker. Der er noget galt.

I januar var der problemer med toksiner i Tyskland, og nu har vi bakterieproblemer – atter i Tyskland. Der blev dækket over det første tilfælde, skønt man kendte til det i månedsvis. I det andet tilfælde er skylden belejligt blevet lagt over på spanske agurker.

Der er problemer med genkendelighed, sporbarhed og utilstrækkelige kontroller på EU-plan. I det første tilfælde i januar fortalte hr. Dalli os, da vi talte om dioxiner, at man ville træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en opstramning af lovgivningen om fødevarekontrolsystemet. Forleden sagde han, at der ikke var problemer med genkendelighed, men at der var et andet problem. Kommissionens holdning er præget af forvirring, mørklægning og panik, og følgelig lider vi nu under dødsfald, sygdomstilfælde og konsekvenserne for landbrugsproduktionen.

 
  
MPphoto
 

  Elisabetta Gardini (PPE).(IT) Hr. formand! Den aktuelle situation er meget alvorlig, men efter min mening blander vi fortsat tingene sammen på meget forskellige planer.

Tabte menneskeliv kan helt klart ikke placeres på samme niveau som økonomiske problemer. Det er ikke det, vi gør. Jeg vil imidlertid gerne pointere, at vi ikke løser problemet ved at pege fingre ad årsagerne – som så viser sig ikke at være årsagerne.

Hvis nogen myrdes, og en uskyldig fængsles for mordet, så giver det ingen trøst eller retfærdighed for det mord, der er begået. Det er ikke desto mindre præcis, hvad vi gør: I en meget alvorlig situation med en folkesundhedsmæssig krise og en truet fødevaresikkerhed peger vi fingre ad folk, der så viser sig at være uskyldige, hvilket giver flere ofre.

De spanske avlere har allerede gennemført demonstrationer, og i dag – om ca. 40 minutter – vil italienske avlere også demonstrere i Milanos gader og i Latina-provinsen, hvor de vil tilbyde forbrugerne friske agurker og andre frugter og grøntsager for at vise, at det er sunde fødevarer, der er vigtige for en sund og afbalanceret kost. Vi ønsker ikke at ramme de tyske forbrugere ekstra hårdt ved at berøve dem de fødevarer, der er helt uundværlige for deres kost og sundhed.

Jeg vil også gerne fremhæve nogle data, der skulle give specielt de relevante myndigheder noget at tænke over, når de udsender visse informationer, der skaber uro, frygt og panik. Data fra Eurobarometer, der er indsamlet af Coldiretti i Italien, viser f.eks., at 43 % af italienerne under en fødevarekrise undgår de fødevarer, de har hørt om, i et vist tidsrum, mens 13 % for altid undgår dem i deres kost. Vi skal derfor forsøge at tænke på, hvad vi siger, og hvordan vi påvirker folks spisevaner.

Jeg vil derfor gerne spørge Kommissionen, om ikke der er en anledning til at udløse den europæiske nødhjælpsklausul og begynde at tale om økonomisk kompensation.

 
  
MPphoto
 

  Dagmar Roth-Behrendt (S&D).(DE) Hr. formand, hr. Dalli! De og Deres kolleger i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere har gjort alt rigtigt. Det samme kan ikke siges om de tyske myndigheder. Det mindste, vi kan sige, er, at der er kaos med hensyn til kommunikation, og det er måske endda mildt sagt. Det faktum, at Tysklands sundhedsminister i går fandt det unødvendigt at besøge Rådet (sundhed) i Luxembourg, hvor det vigtigste emne på dagsordenen var denne alvorlige infektionskrise, viser, at han ikke har nogen anelse om, hvad Europa virkelig handler om, at han er uvidende, at han ikke erkender problemerne, eller at han fortsat er travlt optaget af interne partipolitiske kriser.

(Bifald)

Hvad mere er, må jeg bemærke – hvilket hr. Dalli selv sagde – at de tyske myndigheder klart og arrogant gav udtryk for, at de kunne klare sig uden EU's eksperter. Det er en skandale, at det tog tre dage for disse eksperter at komme ind i Tyskland, hvilket Europa-Parlamentet bør være kritisk over for. Samtidig må vi imidlertid også sige, at det er vores job i EU at advare forbrugerne, når der er farlige levnedsmidler på markedet.

Jeg vil sige det helt klart, at hvis der er farlige bakterier på en agurk eller et salathoved, som ikke er dødelige, kan det være godt, men for mig er det ikke tilstrækkeligt til at retfærdiggøre en kompensationssag. Agurker fra Spanien og andre lande var inficeret med EHEC-bakterier. Det var ikke bakterierne bag dette udbrud, men det tager tid at finde ud af det.

Det er heller ikke pointen for mig. De af de tilstedeværende, der forstår EU og det tidlige varslingssystem, ved også, hvordan det tidlige varslingssystem fungerer. De ved, at der skal sættes navn på produktet og producenten i det tidlige varslingssystem. Det kan De også let slå op i lovgivningen. For mig er det vigtige spørgsmål, hvad der sker fremover? I fremtiden skal vi overveje, om man fortsat kan anvende slam. Kan der fortsat være uacceptable produktionsmetoder? Hvem i EU holder faktisk øje med, hvad der dokumenteres hvornår og med hvilket resultat. Og hvem har hvilke forpligtelser i denne henseende?

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  George Lyon (ALDE). (EN) Hr. formand! Dette er en reel krise. Der er 23 døde og over 2 000 berørte, grøntsagsmarkederne er i oprør med priser, der er presset helt i bund, og producenter mister skønsmæssigt 300 mio. EUR om dagen. Forholdet mellem Tyskland og Spanien er mildt sagt anspændt, og ikke desto mindre har vi tre uger inde i krisen ingen anelse om, hvor kontamineringskilden stammer fra.

For det første vil jeg gerne have kommissær Dalli til at forsikre mig om, at man gør sit yderste for at opspore, hvor kilden til dette E. coli-udbrud stammer fra, for vi kan først begynde at genopbygge forbrugertilliden, når vi har fundet kilden. For det andet vil jeg gerne have ham til tydeligt at forklare, hvilke foranstaltninger han agter at tage, når vi kommer over denne krise, for at stabilisere markedet og genopbygge forbrugertilliden.

For det tredje skal vi høre, hvad Kommissionen agter at gøre for at forsøge at give erstatning til landbrugere, der uforskyldt har fået deres markeder ødelagt, så de nu ikke kan sælge deres produkter. For det fjerde vil jeg have Kommissionen til at garantere, at der bliver iværksat en gennemsigtig og uafhængig undersøgelse for at få klarlagt, hvad der gik galt. Først når vi har kendsgerningerne på plads, kan vi træffe foranstaltninger til at lukke eventuelle huller i fødevaresikkerhedslovgivningen.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Köstinger (PPE).(DE) Hr. formand, hr. kommissær! Den sundhedsmæssige dimension af krisen som følge af dette udbrud af EHEC-bakterier er yderst tragisk. Situationen er alvorlig. Der er et presserende behov for at hjælpe de berørte parter og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre en yderligere spredning af infektionen. Alle nødvendige ressourcer skal stilles til rådighed for vores forskningsinstitutter og hospitaler.

En hurtig indsats har været dagens orden, siden dette patogen dukkede op. Den ensartede fælleseuropæiske krisestyring helt ned til en fælles sprogordning har imidlertid ikke været karakteriseret ved professionalisme. Den patologiske jagt efter at finde kontamineringsstedet førte til forhastede anklager om skyld hele vejen rundt, og disse argumenter førte til dage med negative overskrifter og fuldstændig usikkerhed blandt forbrugerne.

For de berørte producenter gav det voldsomme indtægtstab, der truede deres fortsatte eksistens. Uangribelige regionalt fremstillede produkter sælger heller ikke længere. Alene i Østrig er salget af friske grøntsager faldet med 75 %. Grøntsagsproducenterne rammes af sådanne indtægtstab midt i deres højsæson. Den ukoordinerede måde, hvorpå forbrugerne er blevet informeret under hændelsesforløbet, giver atter anledning til at efterspørge en universel oprindelsesmærkning og en effektiv overvågning på tværs af sektorer og i henhold til princippet om, at varerne er "mærket og kontrolleret ved kilden".

Forbrugerne har ret til at vide, hvor produkterne stammer fra. Det gælder både for butikshylder, restauranter og catering.

Alle myndighederne skal nu hurtigt eliminere de skader, der er påført friske grøntsager, genoplive salget af friske grøntsager og puste nyt liv i handlen med tredjelande. EHEC-situationen har skubbet lokale grøntsagsavlere ud i en helt uventet og uforskyldt eksistentiel krise. Kommissionen skal gøre det muligt at give erstatning for tab gennem en europæisk landbrugsfond, den europæiske krisefond eller salgsfremmende foranstaltninger.

Hr. Liese gør helt ret i at sige, at menneskeliv er uerstattelige, og at ethvert dødsfald er et for mange. Det er imidlertid også vores pligt ikke at lade producenterne i stikken, når de uforskyldt er kommet i denne situation, der truer deres fortsatte eksistens.

 
  
MPphoto
 

  Iratxe García Pérez (S&D).(ES) Hr. formand, hr. kommissær! Vi ønsker alle, at den tyske fødevarekrise hurtigst muligt bringes til ophør. Vi skal huske på ofrene, og når de første fejl er udbedret, bliver det forhåbentlig muligt at identificere infektionskilden, så alle kan få sjælero.

Bortset fra det sundhedsmæssige aspekt af krisen må jeg imidlertid nævne de økonomiske eftervirkninger. Den spanske gartnerisektor vurderer, at de økonomiske tab som følge af de fatale kommunikationsfejl, som vi nu kender til, løber op i 200 mio. EUR om ugen. Jeg vil gerne fremhæve den ansvarlige indstilling hos denne sektor samt dens uforbeholdne samarbejde med myndighederne i mit hjemland.

Sporbarheden til oprindelsesstedet fungerede, men hvor lang tid spildte man med at rette opmærksomheden mod oprindelsesstedet og fokusere på landbrugsproduktionen, mens man affærdigede andre former for kontaminering såsom håndtering eller distribution ved destinationspunktet? Hvorfor gentog Kommissionen de fortravlede oplysninger fra Tyskland?

Der har været en manglende koordinering, og den ensidige grænselukning for spanske produkter er et vidnesbyrd om, at det ikke er lykkedes at overvåge krisen i EU.

Jeg vil bede Kommissionen om øjeblikkeligt at aktivere alle nødvendige mekanismer for at yde erstatning til den spanske og europæiske sektor, både økonomisk og med hensyn til forbrugerimage. På længere sigt henstår det imidlertid i det uvisse, om der vedtages andre foranstaltninger i denne henseende.

Uberettigede beskyldninger, improvisation, manglende koordinering, milliontab, angreb på en sektors ære og troværdighed – er det ikke grunde nok til at kræve besked om, hvem der påtager sig et ansvar?

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Dalli for hans velovervejede kommentarer ved forhandlingens start. Der har været nogle mindre velovervejede kommentarer her i mødesalen på grund af indvirkningen på menneskeliv samt følgevirkningerne for producenterne og forbrugertilliden. Der er tale om en meget alvorlig fødevarekrise, hvilket hr. Dalli har erkendt. Vi ved, at den er regionaliseret i en bestemt del af EU, men det er ikke kun et tysk problem, det er et EU-problem.

Der findes et system til at finde årsagen og håndtere konsekvenserne, men jeg er bange for, at ikke alle dele af systemet er ordentlig på plads, og jeg har nogle spørgsmål vedrørende timingen. Jeg kan forstå, at den hurtige varsling blev givet den 22. maj 2011. Det bekymrer mig, at de europæiske eksperter først kom ind i Tyskland søndag den 5. juni. Hvad er grunden til den utrolige ventetid? Det synes jeg, at man skal kigge nærmere på.

I henhold til artikel 55 i forordning nr. 178/2002 kan vi oprette en krisegruppe. Alle talere har sagt, at dette er en krise, og hr. Dalli erkender, at det er en krise. Det er en krise, der snarere bliver større end mindre, og jeg vil mene, at det nu er på tide, at EU tager denne forordning i anvendelse og opretter en sådan krisegruppe.

Det mest foruroligende har været den faktiske "udhængning ved navns nævnelse" af grøntsager, der efterfølgende er blevet frikendt. Det har ødelagt forbrugertilliden til ikke blot frugt og grøntsager, men til vores system for fødevaresikkerhed og -kontrol. Jeg kan se, at kommissær Dalli nikker bekræftende, hvilket glæder mig, men efter min mening er tiden nu inde til at oprette en krisegruppe, hvilket jeg gerne vil have ham til at kommentere i hans afsluttende bemærkninger.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Rodust (S&D).(DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg kommer fra en region af Europa, hvor udbruddet af EHEC-patogenet er på sit højeste. Denne aggressive bakterie synes ustoppelig. Fra midten af maj og frem til i går middag blev 1 733 mennesker smittet, mens 23 patienter led en pinefuld død. Situationen på klinikkerne er utrolig anspændt, man løber tør for sengepladser på intensivafdelingerne, og der er akut behov for blodplasma. Der er ikke umiddelbar udsigt til en ende på problemerne. Befolkningen i min hjemegn frygter hver dag for nye tilfælde.

For mig er det et spørgsmål om mod og ansvarsfølelse at advare om enhver selv potentiel bærer af denne bakterie. Forskellige fødevarer er blevet analyseret, uden at man har fundet den. Efter min opfattelse skal kvalitetsfødevarer være sunde, og de skal markedsføres efter at være blevet kontrolleret. Jeg antager, at der er begået grelle fejl i denne henseende, og endnu en gang finder vi smuthuller. Men at hævde i denne situation, at man kender årsagen, er utrolig skødesløst. Med al den forståelige panik må der under ingen omstændigheder være en heksejagt, der vil bringe mange hårdtarbejdende landmænd i hele Europa i klemme. Det skal derfor være klart for enhver, at vi i EU skal være solidariske med hinanden og være klar til at yde gensidig bistand i nødsituationer. Med andre ord skal alle lægeeksperter sætte sig sammen, og der skal ydes økonomisk bistand til dem, der uden skyld står over for en økonomisk katastrofe.

 
  
MPphoto
 

  Pilar Ayuso (PPE).(ES) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg kondolere over for de pårørende til dem, der er døde på grund af denne krise.

Det er en vanskelig og delikat opgave at informere offentligheden om sundhedsrisici, og oplysningerne skal være veldokumenterede og efterprøvede. Det er ikke et spørgsmål om at finde en skyldig, men i dette tilfælde har der været store fejl startende med dristige og hensynsløse postulater fremsat af en nyansat regionalpolitikforvalter, hvilket skabte bekymring i offentligheden samt en meget alvorlig og uoprettelig økonomisk krise.

Jeg synes heller ikke, at Kommissionen har koordineret krisen specielt godt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår det første tilfælde opstod, og om artikel 3 i forordningen vedrørende systemet for tidlig varsling – ifølge hvilken medlemsstaterne øjeblikkeligt og inden for 48 timer skal oplyse om en given risiko – blev overholdt. Ligeledes vil jeg gerne vide, om artikel 8 i samme forordning – ifølge hvilken Kommissionen skal kontrollere, om oplysningerne er fyldestgørende, sande og tydelige og hviler på et tilstrækkeligt juridisk grundlag – blev overholdt.

Det er sikkert, at de alvorlige mangler i denne forordning er blevet udstillet, og at det er nødvendigt at revidere de gældende retlige rammer – bl.a. for præcist at kunne definere de krisestyringsprocedurer, der anvendes af de kompetente myndigheder, for at placere fejl eller mangler hos den ansvarlige i fødevarekæden (ved hjælp af sporbarhed), for at forhindre sundhedsbeskyttelse i at skjule kommercielle hindringer og for ved voldgift at træffe afgørelser om kompensationsprocedurer for skade forvoldt på handel og indtjening.

Det er hverken agurker eller soja, der er årsagen. Som hr. Liese har sagt, er patogenet årsagen. Årsagen er serotype O104:H4 af bakterien Escherichia coli, der allerede er beskrevet i den videnskabelige litteratur, og som er forbundet med kødprodukter.

Under alle omstændigheder må vi lade videnskabsfolkene udføre deres arbejde. De skal undersøge hele sporbarhedssystemet gennem hele fødevarekæden inklusive håndteringen og distribueringen af fødevarer.

 
  
MPphoto
 

  Andrés Perelló Rodríguez (S&D).(ES) Hr. formand, hr. kommissær! Der er ikke noget, som vi gør her eller i EU, der vækker de døde til live igen. Forhåbentlig kan vi forhindre flere dødsfald og bryde kæden af syge og lidende mennesker, der ikke har gjort noget for at fremkalde problemet.

Vi kender ikke årsagerne, men vi ved, at der er noget, vi er nødt til at skære ud i pap: Den tyske forbundsregering har udvist forsømmelighed i den politiske indsats; den kan ikke handle, som om Hamborg var en bystat på et andet kontinent.

Hvis fru Merkel og hendes sundhedsministerium omsatte den arrogance, med hvilken de ofte adresserer andre stater, til flid og effektivitet, kunne man have undgået nogle af de ting, der er sket. Denne forsømmelse havde meget alvorlige konsekvenser for én stat, nemlig Spanien, og for dets vigtigste sektor, landbruget. Den har ruineret tusindvis af mennesker og mindre virksomheder, og den har bragt økonomien i miskredit i lang tid.

Jeg vil bede Dem om at kontakte Rådet i dag og bede om fuld skadeserstatning til de berørte parter, for vi kan ikke vække de døde til live. Og jeg beder om en revision af kontrolsystemerne. Og om, at fru Merkel påtager sig et ansvar. Og jeg beder hende om at være mindre arrogant og mere omhyggelig. Og jeg vil have hende gjort ansvarlig for de skader, hun har forvoldt. Hun kan ikke ignorere det faktum, at Hamborg ligger i hendes land. Hun kan ikke fralægge sig sit ansvar. Hun kan ikke klandre en forbundsstat, når hun selv bør holdes ansvarlig for skaderne.

Lidt mere ydmyghed og god forvaltning og lidt mindre konservatisme ville have gjort meget for at sikre, at denne krise ikke smuttede mellem fingrene på hende, og at Spanien og andre landbrugere mod syd ikke skulle lide under de smertelige konsekvenser.

Jeg vil bede kommissæren om at revidere kontrollerne og varslingssystemerne og bede om mere ansvar, for det er netop det, som vi i Spanien beder ham, Rådet og Tyskland om.

 
  
MPphoto
 

  Esther de Lange (PPE).(NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans tilstedeværelse, men jeg så gerne, at han befandt sig et andet sted – f.eks. om bord på et fly på vej mod Rusland, så han på højest mulige niveau kunne kæmpe for en ophævelse af det forbud, som Rusland nu har indført, da det er fuldstændig overdrevet. Jeg takker kommissæren for hans vilje til at kommunikere med os på nuværende tidspunkt, men Kommissionens hidtidige kommunikationsindsats har været en skandaløs fiasko. Der gik flere dage efter starten på krisen, før Kommissionen afholdt en pressekonference. På det tidspunkt var ånden imidlertid for længst sluppet ud ad flasken, og de værst tænkelige historier florerede allerede i medierne. Kommissæren talte om nederlandske agurker som en mulig kilde, skønt over 200 prøver allerede flere dage forinden havde afsløret, at det ikke var tilfældet.

Jeg er enig i, at den tekniske side af historien har fungeret – f.eks. hurtig varsling og sporing. Der er imidlertid også den kommunikationsmæssige side af sagen, og den har været bundløs – selvfølgelig først og fremmest i Tyskland – med de mange forskellige institutter, myndigheder og tilmed et par ministre, der alle sammen har udsendt forskellige signaler. Der var en landbrugsminister, der kom med en tåbelig bemærkning om, at folk skulle "holde helt op med at spise ikke-kogte landbrugsprodukter", skønt hun ikke havde nogen bemyndigelse til at sige noget sådant. Jeg formoder, at kommissæren kontakter Tyskland i denne forbindelse, da der bør foretages grundige undersøgelser af, hvordan situationen kunne håndteres så dårligt.

Jeg håber også, at kommissæren vil opfordre landbrugsministrene til at oprette en nødfond, der finansieres af det overskud, der fortsat er tilgængeligt på landbrugsbudgettet. Ligesom vi gjorde, da der udbrød en stor krise i sektoren for mejeriprodukter, bør vi nu gøre anvendelse af dette overskud. I mit hjemland alene taber denne sektor ikke mindre end 80 mio. EUR om ugen, skønt kilden til udbruddet findes et andet sted, og som følge heraf er sunde virksomheder nu på randen af et sammenbrud. Det kan ikke være EU's hensigt. Jeg går ud fra, at De vil tage dette stærke signal fra Parlamentet med Dem til Rådet (landbrugsministrene).

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg glæder mig over denne forhandling. Vi ser på dette problem fra forskellige vinkler, og vi søger efter infektionskilden, patogenets identitet samt en mulig kur. Nu venter jeg blot på at se, hvilken lægemiddelvirksomhed der vil udtale, at den har en kur til denne sygdom, hvilket vil skabe endnu mere panik.

Efter min mening er der størst plads til forbedring på folkeoplysningsområdet. Jeg finder det utilstrækkeligt og uansvarligt på en given dag at informere borgerne om, hvilke fødevarer de ikke bør købe, eller hvilke fødevarer der ser mistænkelige ud.

Det er nødvendigt at informere borgerne om, hvad de skal gøre i dagliglivet, og der bør være en fælles kampagne her på både EU- og medlemsstatsniveau. Hvis folk overholder grundlæggende regler for hygiejne, bevarer deres personlige hygiejne samt vasker eller varmebehandler deres fødevarer, er det tilstrækkelig til at beskytte dem imod denne infektion. Det er ikke nogen krævende kampagne, men der har været og vil fortsat komme epidemier og forskellige sygdomme, og den bedste beskyttelse har været folks personlige opførsel.

Jeg er overbevist om, at en sådan kampagne vil medvirke til at forebygge sygdomme og samtidig hjælpe grøntsagsdyrkere.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Det er vigtigt, at vi i dag drøfter truslen mod patienter, fødevareproducenter og forbrugere fra forekomsten af en farlig bakterietype, som vi endnu ikke har formået at finde kilden til. Vi siger, at vi har et godt system til overvågning af fødevarekvalitet og bevarelse af høje standarder. Til trods herfor dukker der fortsat vanskelige situationer op, som den vi aktuelt befinder os i. Det er derfor vigtigt at revidere og forbedre vores overvågnings- og tilsynssystem. Vi skal være forberedte på situationer, der er endnu farligere. Vi skal ikke frigive oplysninger om oprindelseskilder, hvis ikke oplysningerne er pålidelige. Det forsinker processen med fortsat at søge efter kilden og giver alvorlige moralske og økonomiske skader.

Vi udtrykker vores medfølelse med ofrenes familier og med de syge, men lad os huske at yde kompensation til de landbrugere i en række lande, der har lidt tab. Vi taler om den fælles landbrugspolitiks fremtid og om sikkerhedsspørgsmål vedrørende adgangen til fødevarer samt fødevarernes kvalitet. Denne vanskelige situation vil måske gøre os opmærksomme på den store betydning af dette område af emner og problemer, for det handler ikke kun om, hvad borgerne spiser, men også om deres helbredstilstand.

 
  
MPphoto
 

  Josefa Andrés Barea (S&D).(ES) Hr. formand! Vi står med et folkesundhedsmæssigt problem – en epidemi ifølge kommissæren – og man har ledt efter de skyldige og ikke efter årsagen.

Systemet har ikke fungeret. Der er 22 døde og 1 600 berørte mennesker, og efter tre uger kender vi endnu ikke årsagen, og med anvendelse af forsigtighedsprincippet uden videnskabeligt belæg – og jeg gentager, at det er uden videnskabeligt belæg – giver man Spanien skylden.

Spanske agurker var ikke kontaminerede. De var ikke kontaminerede! Jeg gentager det, fordi nogen her i salen har givet udtryk for det modsatte. Og så De kan se effekten af disse ord: 300 000 job kan være berørt; tab af tillid.

En epidemi kender ingen grænser. Jeg siger Dem: Den kender ingen grænser!

Vi beder om ansvarlighed for det, der ikke er blevet gjort, og for hvad vi skal gøre nu, fordi der i øjeblikket er fare for yderligere infektion i Tyskland, der har det største antal berørte mennesker, men Spanien er ikke skyldig. Vi beder om erstatning.

 
  
MPphoto
 

  Isabelle Durant (Verts/ALE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som De sagde, er problemet ikke lokalt, selv hvis det lokaliseres. Jeg vil bede Dem om at sige det højere og mere tydeligt, fordi vi virkelig har brug for flere redskaber og en større europæisk koordinering i disse spørgsmål.

Budskabet har været utrolig uklart og haft en masse uheldige konsekvenser, herunder også for spanske producenter, men ikke kun for dem, da andre også er blevet berørt. Det punkt er blevet nævnt flere gange i dag.

Det er bestemt vanskeligt at finde en balance mellem en tidlig varsling på den ene side og gennemsigtighed på den anden. Forsigtighed eller forsigtighedsprincippet betyder imidlertid ikke, at vi skal udsende oplysninger på må og få og alt for hurtigt. Tingene skal derfor bringes i orden, og de ansvarlige for en tidlig varsling skal også udbetale erstatning. Det er det, der skal drøftes i eftermiddag. Det er vigtigt, skønt jeg ligesom alle andre først og fremmest tænker på ofrene. Ikke desto mindre venter landbrugerne på den erstatning, som de fortjener.

Hvad det øvrige angår, er antibiotikaresistens og sporbarhed fortsat de vigtige spørgsmål, som vi skal se nærmere på.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). (EN) Hr. formand! Med 22 døde i EU og over 2 000 behandlingskrævende patienter som følge af det igangværende E. coli-udbrud i Europa er det passende, at Parlamentet viser medfølelse over for dem, der har mistet deres kære, og ønsker god bedring til andre.

Forbrugerne kræver fødevarer, der er af god kvalitet, sikre og sporbare. Da der fortsat er usikkerhed om kilden til dette udbrud, og da søgningen efter svar undertiden har syntes tilfældig, svinder forbrugertilliden hurtigt ind. Økonomisk er det landbrugerne, der lider, så længe det her fortsætter – landbrugere, hvis fødevarer er helt sikre.

Vi skal også mane til besindighed i en sådan situation. De nationale myndigheder har været hurtige til at placere skylden. Tidligere har vi i Det Forenede Kongerige lidt under sådanne rædselsberetninger om vores landbrugsvarer, og disse spekulative bebrejdelser skal høre op. Jeg vil også sige, at Europa-Parlamentet hele tiden ønsker at præsentere forordninger. Inden den gør det, skal vi have en fuldstændig og grundig undersøgelse af fakta.

 
  
MPphoto
 

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio (PPE).(ES) Hr. formand! Det vigtigste – og det, der forener os her i dag – er ofrene, for ingen skal føle sig så ubeskyttede som vi, de europæiske forbrugere, føler os i øjeblikket. Vi har også brug for klarhed og ansvarlighed i respekt for ofrene.

Det er mit ansvar at fordømme de tyske myndigheder, der urigtigt og forhastet anklagede de spanske agurker og mere specifikt kooperativerne i Malaga og Almeria, der var mønstervirksomheder, og som ikke sådan lige kommer sig over disse beskyldninger.

Tusindvis af jobløse familier undrer sig – og de har brug for et svar – og vil gerne vide, hvad fremtiden bringer dem, ikke blot i Andalusien, men i hele det europæiske landbrug.

Derfor – og i håbet om, at eksperterne snart finder løsningen – forlanger jeg, at Kommissionen, når den i dag taler med Rådet, beder om øjeblikkelige og moralske økonomiske foranstaltninger til gavn for alle de producenter fra Andalusien og resten af Europa, der ser på os med indignation, men også med håb.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Masip Hidalgo (S&D).(ES) Hr. formand! I stedet for at prioritere europæiske undersøgelser og et europæisk samarbejde har de tyske myndigheder bagtalt og udtrykt sig fordomsfuldt om bl.a. agurkedyrkerne. Ikke desto mindre er der ingen i Tyskland, der er trådt tilbage eller har tilbudt erstatning for den skade, der er forvoldt. Det er Tyskland, der har et alvorligt troværdighedsproblem. Fru Merkels behandling af de sydlige lande både med hensyn til landbrug og økonomi er utålelig.

Nogen har sagt, at fru Merkel var Adenauers og Kohls discipel. Det er hun slet ikke: Hun mangler karakterstyrke.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes (Verts/ALE).(NL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi skal helt klart lære af de fejl, der er begået. Der er et koordineringsproblem i Tyskland – hvilket også forskellige tyske medlemmer af Europa-Parlamentet fra både regeringsblokken og oppositionen har sagt – med to forbundsministre, de 16 forbundsstater og den manglende koordinering.

Der er behov for et strengt nationalt overvågningssystem, og man skal se på, hvordan det fungerer både i Tyskland og i de øvrige 26 medlemsstater. I øjeblikket peger vi fingre ad Tyskland, men måske bliver det snart vores egne medlemsstater, der peges fingre ad. Vi er derfor nødt til at spørge, om de interne overvågningssystemer i alle medlemsstater er stærke nok. De nuværende europæiske systemer fungerer – det har fru Roth-Behrendt helt ret i. Der er måske tale om manglende koordinering. Under alle omstændigheder var der mangel på kommunikation. Det skal derfor være genstand for vores opmærksomhed.

Først og fremmest vil jeg gerne bede kommissæren om at besvare spørgsmålet fra bl.a. hr. Leinen og fru Roth-Behrendt om, hvorvidt der præsenteres en ægte europæisk løsning. Dernæst vil jeg bede ham fortælle os, hvad han vil gøre på Rådets (landbrug) møde, og hvordan man kan give erstatning til de landbrugere, der har lidt skade.

 
  
MPphoto
 

  Gabriel Mato Adrover (PPE).(ES) Hr. formand! Det er netop i krisesituationer, at institutionerne skal vise sig effektive og værdige til vores tillid. I dette tilfælde har de ladet meget tilbage at ønske.

Kommissionen har meget præcist sagt, at mistanken til spanske agurker ikke er blevet bekræftet. Det er derimod blevet bekræftet, at mistanken var uberettiget, uansvarlig og uden hold i objektive data. Det er blevet bekræftet, at der er 23 døde, og at den spanske gartnerisektor har lidt enorm skade.

Det er også blevet bekræftet, at Kommissionen skal gøre, hvad den ikke hidtil har gjort, nemlig at handle med overbevisning på forskellige fronter: standse udbruddet; forhindre at grundløs mistanke får et glimt af troværdighed, hvilket rammer en medlemsstat hårdt – i dette tilfælde Spanien – ved at træffe de nødvendige foranstaltninger i denne henseende; straks give erstatning for den lidte skade og genskabe det spanske mærkes ry for at have sikre landbrugsprodukter af meget høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 

  Judith A. Merkies (S&D).(NL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi befinder os midt i en krise, og hvis sandheden skal frem, har vi vigtigere ting at tage os til end at pege fingre og bebrejde andre. Når man befinder sig midt i en krise, bør man først og fremmest træffe beslutninger og løse krisen. Alt andet kan drøftes senere. Førsteprioriteten må være at behandle patienterne mod de antibiotikaresistente bakterier og at spore kilden til udbruddet. Dernæst skal vi først og fremmest kommunikere godt for at finde den rette balance mellem at holde patienter, forbrugere og producenter informeret og gøre det rette for dem alle.

Derefter kan vi vende os til spørgsmålet om, hvordan vores krisestyring faktisk går. Det her bliver bestemt ikke den sidste krise. Hvem har kommandoen? Alt for mange instanser er involveret, og nogen skal tage teten. Det er det, som dagens samtaler mellem kommissæren og Rådet skal handle om. Hvordan bliver det fremtidige lederskab, og hvem vil påtage sig lederrollen? Brugen af antibiotika er bestemt en torn i øjet på både dyr og mennesker. Der er store forskelle mellem medlemsstaterne. Sidst, men ikke mindst skal der ydes erstatning for de skader, der er sket. Der skal kort sagt være klarhed og fremdrift.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI).(DE) Hr. formand! EHEC har været ugens udtryk. Først og fremmest går vores medfølelse helt klart til ofrene. I folkesundhedens interesse har myndighederne pligt til at give dem oplysninger. Befolkningens sundhed må komme i første række.

I USA har de et tidligt varslingssystem til dette formål. Det er et faktum, at der har været over 2 000 infektioner og 20 dødsfald. Befolkningen skal vide, hvor denne bakterie er. Den var på spanske agurker, hvor den bestemt ikke burde være, da en fækal bakterie absolut ikke hører hjemme på fødevarer.

Med hensyn til økonomisk erstatning må de ansvarlige betale og bestemt ikke alle andre. Endelig vil jeg gerne bemærke, at Rådet var fraværende under hele forhandlingen om dette emne.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Sonik (PPE).(PL) Hr. formand! Mange tak, fordi jeg har fået mulighed for at tale under en så vigtig forhandling. EU's borgere har brug for, at EU-institutionerne er effektive på mange områder inklusive forebyggelse af spredning af enhver form for sygdom i alle dele af EU, hvilket er forståeligt. Forebyggende agenturer, der arbejder med sundhed og fødevaresikkerhed, skal imidlertid først og fremmest forhindre panik. Disse institutioner skal være helt uafhængige af medlemsstaternes myndigheder, og de skal tilmed have beføjelser til at handle med eksekutiv bemyndigelse i tilfælde af en krise.

Vi formåede ikke at forhindre panik denne gang. Det har resulteret i tab på millioner af euro, og de polske landbrugere er også ramt. Prisen på grøntsager på det polske marked faldt med to tredjedele i løbet af en uge. Hver dag taber grøntsagsproducenter 2 mio. PLN. For adskillige måneder siden slog vi svineinfluenzaalarm. EU-institutionerne stod ikke for kritikken dengang, og de kunne ikke forhindre panikken i at sprede sig i EU. Nu er noget lignende sket.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Solidariteten skal sejre: Det er et af EU's grundlæggende principper, men solidariteten må ikke være en undskyldning for, at forskellige interessenter løber fra deres ansvar.

Det er ikke rimeligt, at de tyske myndigheder ikke fra starten rettede sig efter EU i en tragedie, der har overskredet landets grænser lige siden afslutningen på den første pressekonference, hvor de urigtigt kastede skylden på spanske agurker. Det er ikke rimeligt at fremsætte uholdbare beskyldninger, at videregive usikre oplysninger og at skabe en sådan forvirring. Det er ikke rimeligt, at man på denne måde har ladet hånt om alle krisekommunikationsprincipper. Af denne grund har krisen udviklet sig til hysteri. Disse rygter og heksejagter, der har fået næring af de selv samme myndigheder, har forvoldt enorm skade. Det er tegn på manglende ansvarlighed. Tillidsbåndet mellem forbrugere og producenter er endnu en gang blevet brudt.

Lad os sikre os, at denne tragedie ikke også er det rene spild ved at lære af den. Vi skal beslutte, hvordan vi bedst gennemfører et solidt grænseoverskridende sporbarhedssystem og opretter en europæisk kommunikationsenhed samt en krisestyringsenhed. Hvis ikke vi hurtigt lærer af denne fiasko, vil 23 mennesker være døde til ingen nytte.

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem og også alle de medlemmer, som har bidraget til denne forhandling. Jeg har ikke tid til at svare på hver enkelt interessant kommentar, der er fremsat, men jeg kan forsikre Dem om, at vi har noteret os den holdning, der udtrykkes her i forsamlingen. Som nævnt vil jeg i dag deltage i landbrugsministrenes møde. I morgen er jeg i Berlin for at deltage ved et koordinationsmøde mellem fødevaresikkerhedssektoren og sundhedssektoren sammen med de eksperter, som vi har på stedet.

Jeg er primært optaget af at sætte en stopper for hospitalsindlæggelserne. Det er det vigtigste mål. Jeg fokuserer på mobilisering og på hurtigt at udpege årsagen til udbruddet. Den 30. maj 2011 etablerede vi vores kriseenhed, og på kommissionsplan var vi helt mobiliserede på det tidspunkt. Mine folk i afdelingen med ansvar for folkesundhed har mobiliseret Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, som er gået i kriseberedskab for at foretage videnskabelige undersøgelser så hurtigt som muligt.

Kommissionen anmodede straks centret om at foretage disse undersøgelser. Ved daglige møder med medlemsstaternes eksperter har Kommissionen koordineret foranstaltningerne ved undersøgelserne. Blandt de resultater, som vi har opnået på meget kort tid, kan nævnes fastlæggelse af fælles definitioner af tilfælde, indrapportering af tilfælde, patientspørgeskemaer, udveksling af viden om behandling og rådgivning om hygiejne til offentligheden.

Vi skal være meget omhyggelige, og vi skal fastholde perspektivet. Det er nemt for os alle at fælde domme og fremsætte erklæringer, efter at tingene er sket, i stedet for at bevæge os ud i stormen, når en krise indtræffer. Vi skal være forsigtige i vores erklæringer og kritik, for selv om vi insisterer på, at beslutningerne skal træffes på basis af velunderbyggede beviser, må vi ikke skræmme dem, der skal træffe de risikable valg i meget vanskelige situationer, og som frygter, at de efterfølgende vil blive anklaget for deres beslutninger. Jeg mener, at dette aspekt ved håndteringen af situationen er meget vigtigt.

Det samme gælder kontrollen med de oplysninger, der cirkulerer. Vi har i Europa et system, der muliggør hurtig kommunikation, og for at sikre denne hurtige kommunikation anvender vi subsidiaritetsprincippet, idet vi leder efter det lavest mulige niveau, hvorfra kommunikationen skal indledes. Vi skal være forsigtige, for hvis vi begynder at indsætte kontrolforanstaltninger i flere lag for at verificere de oplysninger, der cirkulerer, så går det ud over den hurtige kommunikation, og under omstændigheder, hvor det handler om sundhed – og måske liv eller død – er tempoet helt afgørende.

Hvad angår information, formidler vi løbende oplysningerne, efterhånden som vi modtager dem. I denne henseende er vi i Kommissionen enige i, at velkoordineret og hurtig kommunikation er et afgørende element ved risikostyringen. De husker måske, at vi i 2009-2010 på baggrund af vores erfaringer med H1N1 etablerede et system til koordination af information vedrørende folkesundheden, og EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed har et netværk af kommunikatorer. Vi bliver nødt til at inddrage både de regionale aktører og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mere effektivt i denne proces. Så sent som i går havde Margaret Chan, som er generaldirektør for WHO, og jeg en telefonsamtale om dette aspekt med at koordinere oplysningerne og sikre fuldstændig koordination, før nogen kommunikation finder sted.

Vi vil se nærmere på, hvad der er sket, og foretage mere omhyggelige undersøgelser og analyser. Når vi er sikre på, at vi har stoppet smitteudbredelsen, vil vi fokusere på, hvad der er sket på informationsområdet med hensyn til undersøgelsesprotokoller og koordinering over hele linjen, da krisen indtraf. Derefter vil vi overveje, om vi behøver flere værktøjer og tættere koordination i Europa. Det er måske en del af løsningen, men som allerede nævnt vil det kræve mange drøftelser både her i Parlamentet og i de enkelte medlemsstater.

Hvad angår kompensation, vil dette emne blive drøftet i eftermiddag ved landbrugsministrenes rådsmøde, og jeg er sikker på, at min kollega, kommissær Cioloş, vil gøre sit yderste for at udpege og udvikle metoder til at kompensere de af vores landbrugere, der har lidt nød som følge af dette problem.

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  János Áder (PPE) , skriftlig. (HU) Den seneste tyske skandale vedrørende fødevaresikkerhed har endnu en gang rettet vores opmærksomhed mod manglerne ved det lovbestemte tilsyn. Forbrugernes tillid til fødevareproducenternes omhu og ikke mindst tilsynsmyndighedernes professionelle indstilling er igen blevet rystet. I en velfungerende retsstat har forbrugerne god grund til at tro, at det er sikkert at indtage de fødevarer, der havner på deres bord, og som de giver til deres børn. Uheldigvis er det ikke første gang, at denne tillid er blevet rystet. Vi behøver blot at tænke på skandalen med de forgiftede tomater i Ungarn, men jeg kan også nævne skandalen med det dioxinforgiftede svinekød i Tyskland i januar. Alle disse triste hændelser henleder igen og igen vores opmærksomhed på, at staten må styrke inspektionerne og slå hårdest muligt ned på enhver mangel og enhver form for misbrug. Det er trods alt helt umuligt at forvente, at borgerne udfører dette arbejde i stedet for staten. Vi kan ikke alle uddannes til at blive fødevareeksperter eller installere laboratorier, der kan kontrollere vores fødevarer i hjemmet. Løsningen er i stedet at anvende de strengest mulige sanktioner over for dem, der overtræder bestemmelserne, og vi må ikke være bange for endda at lukke virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min solidaritet med ofrenes familier. Allerførst skal EU og medlemsstaterne målrette deres ressourcer på at finde forureningskilden for at stoppe udbruddet og de dødsfald, som det forårsager, og for at genoprette forbrugernes tillid til fødevarekæden, for uden denne tillid er det umuligt at afhjælpe vores landbrugeres desperation. For at kunne gøre dette må Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og medlemsstaternes sundhedsministre samarbejde. Det er gået langsomt med at opnå dette samarbejde pga. Tysklands katastrofale håndtering af krisen. EU må ikke lade sine landbrugere i stikken i denne situation. Vi må oprette en mekanisme til hurtigt at kompensere dem for denne krises enorme negative indvirkning, som allerede har bragt mange bedrifter i fare. Den altoverskyggende prioritet er forbrugerbeskyttelsen, men vi må ændre på vores procedurer. Det er afgørende at få på plads, hvem der skal udstede advarsler, og hvornår og hvordan det skal foregå, for at undgå det informationskaos, som vi har set. Det har haft katastrofale konsekvenser, mens vi ikke engang har kunnet udpege problemets kilde. Endelig har vi behov for en beslutsom indsats fra instanser af paneuropæisk art.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. (NL) Vores tanker går først og fremmest til ofrene for denne epidemi og deres overlevende slægtninge. Denne frygtelige situation må ikke gentage sig. Vi er nødt til hurtigt at drage erfaringer af den, så vi fremover hurtigere kan finde frem til årsagen og kommunikere på mere effektiv og koordineret vis. Manglen på kommunikation og samråd blandt medlemsstaterne har været en ynkelig fiasko. Der er forårsaget megen økonomisk skade, som sagtens kunne være undgået, hvis vi havde været mere omhyggelige med at kommunikere under krisen. De berørte aktører har ret til erstatning, og vi går derfor ind for at etablere en europæisk redningsfond. Yderligere nationale støtteforanstaltninger virker som et plaster på en brækket arm og er ikke noget særlig godt bevis på seriøs, europæisk solidaritet. Som kommissær Dalli sagde her til morgen, er dette ikke et nationalt problem for Tyskland, men derimod et europæisk problem. Lad os derfor også tackle det på europæisk plan. I øvrigt giver denne krise os lejlighed til at gøre det klart for Europas borgere, at EU ikke vil lade ofrene for en katastrofe for folkesundheden af denne art i stikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Det viser sig at være kompliceret at finde kilden til E. coli-udbruddet. Bønnespirer formodes at være smittekilden og have forårsaget 20 dødsfald i Europa og yderligere omkring 300 alvorlige sygdomstilfælde alene i Tyskland, men de seneste testresultater fra bønnespireprøver har været negative. Den umiddelbare konsekvens af udbruddet har været et mærkbart fald i forbruget af frugt og grøntsager over hele Europa. Der foreligger endnu ingen præcise tal for, hvor store tabene er i det europæiske gartnererhverv efter E. coli-krisen, men de økonomiske konsekvenser for sektoren vil helt klart være betragtelige. Da jeg allerede har fremlagt en forespørgsel fra Parlamentet om dette emne, vil jeg gerne benytte lejligheden her i forsamlingen til at understrege behovet for, at EU forpligter sig til at støtte de europæiske producenter i denne sektor vha. instrumenter, der modsvarer krisens alvor. Desuden henleder jeg Kommissionens opmærksomhed på, at den bør overveje at gennemføre foranstaltninger, der skal forbedre konserveringen af frugt og grøntsager og øge kontrollen med emballagen.

 
  
MPphoto
 
 

  Spyros Danellis (S&D), skriftlig. (EL) Nu hvor fødevaresikkerheden i EU præger nyhederne for anden gang på et halvt år, og hvor dødstallet er så højt, er dette ikke en fødevareskandale, men derimod en fødevarekrise. Der er kun gået to uger, og vi har allerede travlt med at pege fingre og skabe et troværdighedsproblem, før vi overhovedet har fastslået årsagen.

Vi har undermineret producenter, der har udført deres arbejde ordentligt, men som alligevel er gjort til syndebukke og fortsat betaler prisen i dag. Vi har undergravet tilliden blandt de europæiske og andre forbrugere. Vi har forårsaget brud i vores samhandelsrelationer og i den interne samhørighed. Denne krise sætter spørgsmålstegn ved selve den europæiske landbrugsmodel og er en prøvelse for det indre markeds funktion. Det er ikke længere nok at sige, hvem og hvad der har skylden. Kommissionen skal træffe permanente udbedrende foranstaltninger vedrørende bl.a. sporbarhed, som skal være en prioriteret målsætning.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Der er flere vigtige punkter, som bør rejses vedrørende dette emne, og her videreformidler jeg mine medborgeres bekymringer.

For det første skal de europæiske forbrugere kunne vide, hvad de spiser. Derfor er det afgørende at sikre, at landbrugsprodukterne i EU kan spores hele vejen tilbage til producenten.

For det andet må vi opfordre tyskerne til at gøre alt, hvad de kan, for at finde ud af, hvor bakterien stammer fra. I denne henseende glæder jeg mig over Kommissionens beslutning om at sende eksperter til Tyskland. Kommissionen må dog arbejde på en bredere front og undersøge, om alle kontrol-, analyse- og efterforskningsprocedurer er blevet fulgt korrekt, for vi må forbedre og styrke vores alarmmekanismer i forhold til fødevarer.

For det tredje skal der foretages kontroller over hele Europa for at sikre, at tilsynssystemerne er effektive.

Endelig må vi ikke glemme landmændene, som er blevet behandlet dårligt. De er blevet mistænkt uden at have gjort noget forkert, og der vil være mange flere af dem, der vil lide under manglende tillid blandt forbrugerne. Europa må derfor stå sammen og bakke op om ordentlige kompensationsforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig.(PL) I forbindelse med debatten om EHEC-udbruddet i EU's medlemsstater, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at man på baggrund af beslutninger i EU-lande og andre lande har lukket nogle grænser for at beskytte markedet mod grøntsager fra lande, som angiveligt rummer smittekilden. Oplysningerne fra grøntsagsproducenterne er alarmerende. Forhandlerne oplever, at kunderne ikke er interesserede i at købe agurker, tomater og andre grøntsager. De lider meget store økonomiske tab, da de tvinges til at kassere hele leverancer eller sælge dem til væsentligt lavere priser, end de har betalt for dem. Producenterne opgiver at dyrke grøntsager og omlægger produktionen til andre områder, og dette medfører afskedigelse af medarbejdere. Hvis prognoserne bliver ved med at være så foruroligende, og vi ikke finder smittekilden, vil virksomhederne blive tvunget til at indstille handelen pga. manglende likviditet. Jeg mener, at EU har de administrative instrumenter, der gør, at vi kan reagere hurtigt i denne slags tilfælde, så vi må overveje, hvordan vi kan forbedre systemet, så det bliver mere effektivt. Da vi har disse redskaber, bør vi finde smittekilden så hurtigt som muligt, så vi ikke udsætter grøntsagsproducenterne for yderligere tab.

 
  
MPphoto
 
 

  Katarína Neveďalová (S&D), skriftlig. (SK) Samfundet må efterhånden vænne sig til, at vi hvert år får en eller anden slags epidemi. Først var det fugleinfluenza, derefter svineinfluenza, og nu er det bakterier i friske grøntsager.

Også denne epidemi vil kræve ofre og medføre enorme økonomiske tab. Den største forskel i forhold til de tidligere epidemier er efter min mening, at vi stadig ikke med sikkerhed har fastslået smittekilden – først var det (spanske) agurker, og nu er det (tyske) bønnespirer.

Der rejses også spørgsmål om de fejl, som medlemsstaterne har begået. Hermed tænker jeg bl.a. på, at Tyskland nægtede at modtage hjælp fra Kommissionen og forsøgte at løse krisen på egen hånd. De falske anklager har forårsaget enorme økonomiske tab, især hos spanske landmænd, men sandsynligvis i hele landbrugssektoren.

I går foreslog Kommissionen en kompensation på 150 mio. EUR til grøntsagsavlere, som har lidt tab pga. smitten i Tyskland. Efter min mening er det meget vigtigt at forhandle kompensation i forhold til fejlene som f.eks. i tilfældet med Spanien. Som sagen udvikler sig tyder det på, at den eneste skade, der er sket på det seneste, er de europæiske landmænds økonomiske tab. Vi må dog ikke glemme, at den højeste pris, som vi har betalt ved denne epidemi, er de mange ofre i mange EU-medlemsstater. Det er vores pligt at træffe foranstaltninger, så lignende fejl og udbrud ikke forekommer igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) På baggrund af en bemærkning om dette emne i mødesalen er det første, som vi skal have afklaret, at når vi står i en sådan krise, er landbrugspolitikken ikke problemet, men snarere løsningen. De europæiske forbrugere har vænnet sig til at have tillid til de fødevarer, som de finder på supermarkedets hylder, netop fordi de europæiske producenter er forpligtede til at overholde de højeste kvalitetsstandarder i verden. Denne krise har imidlertid understreget, at det europæiske system ikke er ufejlbarligt, og at vi er ekstremt sårbare. Vi må nu primært sende en kærlig tanke til ofrene. Det, der er sket, er en tragedie. Samtidig må vi også overveje, hvilke støtteforanstaltninger der kræves for at forhindre tabet af tusindvis af job i landbruget og navnlig ødelæggelsen af en hel sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Den seneste fødevareskandale, hvor vi har oplevet en ny og særdeles giftig bakterie, der allerede har forårsaget flere dødsfald og skadet tusindvis af menneskers helbred, føjer sig til den tilsyneladende endeløse liste over fødevareskandaler i EU. Dette er i realiteten en forbrydelse begået af internationale selskaber, der forgifter fødevarekæden og ofrer menneskers liv og helbred for at øge deres profitter. Den seneste fødevareepidemi viser, at EU hverken kan eller vil beskytte menneskers liv og folkesundheden, fordi den som en tværnational union af monopoler har lovet at tjene og beskytte storkapitalens profit snarere end arbejdernes liv. Når de tyske myndigheder uden videnskabeligt grundlag fremsatte beskyldninger mod små og mellemstore landbrug i EU's sydlige medlemsstater, som EU hurtigt tilsluttede sig, hvorved man forvoldte meget alvorlig skade for landbrugere i disse lande, var et eneste formål at dække over den fælles landbrugspolitiks græsrodsbekæmpende og farlige natur og det ansvar, der ligger hos EU, de borgerlige regeringer og monopolkoncernerne, der ikke tøver med at fodre arbejderne med meget giftige fødevarer, som er farlige for deres helbred, når blot det maksimerer storkapitalens profit.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathleen Van Brempt (S&D), skriftlig. (NL) Vores reaktion på EHEC-udbruddet i Nordtyskland rejser vigtige spørgsmål. For det først må vi overveje årsagerne til dette udbrud og de faktorer, der har hæmmet bekæmpelsen af det. Er der for mange antibiotika i vores dyrefoder? Forholder det sig sådan, at vores overintensive landbrug slet ikke gavner os? I hvor høj grad har vi behov for mærkning og sporing? Disse spørgsmål er vigtige, navnlig nu hvor en revision af den fælles landbrugspolitik nærmer sig.

Desuden har det vist sig tydeligt, at der er væsentlige svagheder ved EU's system til styring af fødevarekriser. Det gælder navnlig i en situation som denne, hvor der ud over den føderale regering også er to kompetente ministerier i hver region, og hvor der er for megen fragmentering og mangel på klarhed i tilgangen til krisen og kommunikationen om den. I kriser af denne art er det afgørende for både forbrugerne og fødevareproducenterne, at der hurtigst muligt etableres en europæisk koordineringscelle, som skal sørge for både kommunikationen og koordinationen af de videnskabelige undersøgelser. Dette vil muliggøre hurtigere og mere effektive undersøgelser af årsagerne til et udbrud, idet man også kan udnytte ekspertisen hos andre europæiske forskere og laboratorier fuldt ud.

 

7. Afgifter på tunge godskøretøjer (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indstillingen ved andenbehandling for Transport- og Turismeudvalget om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (15145/1/2010 – C7–0045/2011 – 2008/0147(COD)) (ordfører: hr. El Khadraoui) (A7-0171/2011).

 
  
MPphoto
 

  Saïd El Khadraoui, ordfører.(NL) Hr. formand, hr. kommissær! Når et stort flertal i plenarforsamlingen forhåbentlig snart godkender den aftale, som vi har forhandlet os frem til blandt institutionerne, spiller vi en rolle i et vigtigt øjeblik for transportsektoren i Europa – en milepæl, der kan blive retningsgivende for politikken i flere årtier fremover. Den umiddelbare, konkrete indvirkning i praksis vil naturligvis afhænge af medlemsstaternes politiske vilje til at udnytte de nye muligheder. Vi pålægger ikke medlemsstaterne noget. Vi åbner blot nogle muligheder, navnlig hvad angår anvendelse af det princip, som vi her i Parlamentet har argumenteret for i flere år, nemlig at forureneren betaler, og at eksterne omkostninger skal internaliseres.

Flere af de mere erfarne blandt os ved, at vi har kæmpet hårdt for dette siden 2006, hvor fru Wortmann-Kool anførte den foregående revision. Denne blev i 2008 efterfulgt af et forslag fra Kommissionen, som vi siden har arbejdet på i tre år. De, der har fulgt denne sag på tæt hold, vil vide, hvor møjsommeligt et arbejde det har været at nå frem til dette resultat. Det er et kompromis blandt institutionerne, men der er også tale om et kompromis inden for de enkelte institutioner, som f.eks. i Rådets tilfælde blev vedtaget med det mindst mulige flertal, og som i Parlamentets tilfælde også har sine modstandere. Nogle mener, at det ikke er ambitiøst nok, mens andre mener, at det går alt for vidt. Æren for det skal tilskrives forhandlingsteamet og navnlig skyggeordførerne, som sammen med undertegnede, Rådets medarbejdere og Kommissionen er nået frem til denne skrøbelige balance.

Jeg anmoder Dem alle om at støtte denne kompromispakke, som vi er nået frem til, så vi kan gå et skridt i den rigtige retning. For første gang får medlemsstaterne mulighed for i tillæg til de nuværende infrastrukturafgifter, som i øvrigt ikke opkræves konsekvent overalt, at pålægge afgifter for støj- og luftforurening på en måde, som bl.a. kan stimulere en fornyelse af vognparken. Samtidig får medlemsstaterne mulighed for i højere grad at variere deres afgifter afhængigt af, hvornår på dagen en lastbil bruger en vej. Dette giver de enkelte regeringer kontrolmuligheder med hensyn til at øge mobiliteten.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne i videst muligt omfang til at geninvestere det genererede provenu i transportsystemet for at gøre det mere bæredygtigt, og de skal geninvestere mindst 15 % af provenuet i det transeuropæiske transportnet. Desuden er der skabt klarhed om gennemsigtighedskravet, som også er et vigtigt spørgsmål for Parlamentet. Medlemsstaterne skal opgive, hvilket provenu de får fra afgifterne, og hvad de agter at bruge disse midler på for at skabe et bedre transportsystem.

Ydermere skal pakken anvendes på en større del af vognparken, mere specifikt alle køretøjer på 3,5 t og derover. Det er det princip, eller den standard, som vi er enedes om. Pakken skal også gælde for hele motorvejsnettet. Vi lægger megen vægt på interoperabilitet, så en lastbil, der krydser Europa, kan bruge det samme system hele vejen og ikke 25 eller 26 forskellige. Det er som hugget ud i sten i forslaget.

Endelig har jeg en bemærkning vedrørende sammenligningstabellerne, som der har været en del debat om. Den løsning, som vi er nået frem til i form af en række erklæringer fra de tre institutioner, synes tilstrækkelig til at undgå at skabe præcedens.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Eurovignette naturligvis ikke er nogen mirakelløsning, der fjerner mobilitetsproblemerne helt. Den er dog en vigtig del af løsningen, hvis vi skal skabe et mere bæredygtigt transportsystem. Omkostningsincitamenter vil spille en stor rolle, men vi vil skulle gøre meget mere. Vi tager imidlertid et skridt i den rigtige retning, og derfor anmoder jeg og de, der har samarbejdet med mig, om Deres støtte.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri , formand for Rådet.(HU) Hr. formand, hr. kommissær, hr. El Khadraoui, mine damer og herrer! Ved indledningen af det ungarske formandskab lovede vi at arbejde for et stærkt Europa, hvor mennesker er i centrum. Jeg er meget glad for, at vi nu skal vedtage et direktiv, som klart vil forbedre EU-borgernes livskvalitet. Jeg glæder mig således helhjertet over, at det er lykkedes os at opnå en aftale med Parlamentet om Eurovignette-direktivet. Formålet med forslaget om at lægge vejafgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer er at sikre korrekt fastsættelse af de afgifter, som vi anvender på transportområdet, så de mere præcist afspejler de faktiske omkostninger ved den luft- og støjforurening og de trafikpropper og klimapåvirkninger, som de tunge godskøretøjer forårsager.

Det er en kendsgerning, at kommerciel vejtransport er en af de afgørende økonomiske sektorer i ethvert moderne samfund. Det ligger også fast, at omfanget af de problemer, der kan tilskrives vejtransport, såsom luft- og støjforurening og trafikophobning, bliver stadig mere alvorligt. Derfor spiller nyskabende politiske foranstaltninger på området vedrørende fremme af bl.a. brug af miljøvenlige køretøjer og udvikling af ruteplanlæggere, en stadig større rolle. De foranstaltninger, der sigter mod at internalisere de eksterne omkostninger, vil sandsynligvis øge den økonomiske effektivitet og mindske den negative indvirkning på miljøet. Det rimelige system med vejafgifter, der foreslås i Eurovignette-direktivet, vil gøre det muligt for os at bruge vores knappe ressourcer på en mere bæredygtig måde. Denne foranstaltning er også meget vigtig i forbindelse med Kommissionens nyligt offentliggjorte hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem".

Foranstaltningen er det første skridt på vejen mod internalisering af de eksterne omkostninger ved alle transportformer. Ifølge Rådet er dette forslag en af de vigtigste foranstaltninger på transportområdet. Vi ved, at Parlamentet deler vores holdning i denne sag. Sammen har vi arbejdet meget hårdt på at nå frem til kompromiset. Derfor vil det ungarske formandskab gerne takke navnlig ordføreren, hr. El Khadraoui, for at være indstillet på at samarbejde konstruktivt med Rådet og for virkelig at bestræbe sig på at opnå succes. Det sidste udestående spørgsmål ved forhandlingerne vedrørte sammenligningstabellerne. Formandskabet var godt tilfreds med den løsning, som vi fandt på dette spørgsmål, og jeg vil gerne oplæse det ungarske formandskabs erklæring om den, som støttes af de kommende polske, danske og cypriotiske formandskaber.

For at undgå fejlfortolkning eller misforståelser vil jeg gerne læse den op på engelsk: "Det bekræftes hermed, at aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet på trilogmødet den 23. maj 2011 vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignet) ikke foregriber resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om sammenligningstabeller".

(HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Dette er et særdeles vigtigt spørgsmål, som helt klart vil få indvirkning på vores borgeres hverdag. Derfor glæder vi os over den aftale, der er opnået mellem disse to institutioner. Jeg mener, at dette er et af vores vigtigste resultater på det transportpolitiske område under det ungarske formandskab, og vi afventer morgendagens afstemning med optimisme i forhåbning om, at et flertal af repræsentanter vil støtte dette direktiv. Endnu en gang tak til alle, som har bidraget til dette kompromis – ikke kun ordføreren, men også skyggeordførerne og vores jurister – for deres hjælp til at finde en løsning på de vanskelige spørgsmål om sammenligningstabeller.

 
  
MPphoto
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen.(EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter tre års forhandlinger nærmer vi os nu vedtagelsen af det ændrede direktiv om afgifter på tunge godskøretøjer, det såkaldte Eurovignette-direktiv.

Dette indgår i en overordnet strategi om at internalisere de eksterne omkostninger ved alle transportformer og fastsætte de rette transportpriser. Jeg vil gerne takke det belgiske formandskab for at have løst op i forhold til denne sag i Rådet. Det ungarske formandskab har forhandlet behændigt med et meget snævert flertal i Rådet.

Lad mig navnlig takke ordføreren hr. El Khadraoui. Sammen med skyggeordførerne og medlemmerne af Transport- og Turismeudvalget har han formået at forbedre teksten betragteligt ved andenbehandlingen. Der er især to grunde til, at jeg ser frem til, at Parlamentet vedtager dette direktiv.

For det første for at nå vores mål om at få et mere bæredygtigt, grønt transportsystem og derved gennemføre princippet om, at forureneren betaler. Direktivet vil gøre det muligt for medlemsstaterne at opkræve vejafgifter på lastbiler, ikke blot i forhold til infrastrukturomkostninger som nu, men også i forhold til støj- og luftforurening. Desuden vil det gøre det muligt at variere vejafgifterne mere effektivt for at afhjælpe trafikophobning i spidsbelastningsperioder.

For det andet vil de afgifter til dækning af eksterne omkostninger, som der åbnes mulighed for i det nye direktiv, i en tid med knappe offentlige midler generere et provenu og stille nye økonomiske ressourcer til rådighed til transportinfrastruktur. Kommissionen støtter denne aftale.

Jeg har noteret mig formandskabets erklæring vedrørende sammenligningstabellerne, som jeg er helt enig i. På vegne af Kommissionen vil jeg også gerne fremsætte en formel erklæring:

"Kommissionen minder om sit tilsagn om at sikre, at medlemsstaterne udarbejder sammenligningstabeller, der forbinder de gennemførelsesforanstaltninger, de vedtager, med EU-direktivet og underretter Kommissionen om dem i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning af hensyn til borgerne, bedre lovgivning og øget gennemsigtighed på lovgivningsområdet og som led i undersøgelsen af, om de nationale regler er i overensstemmelse med EU's bestemmelser.


Kommissionen beklager manglen på opbakning til bestemmelsen i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, der tager sigte på at gøre udarbejdelsen af sammenligningstabeller obligatorisk.

Kommissionen kan som kompromis og for at sikre en umiddelbar vedtagelse af forslaget acceptere, at den obligatoriske bestemmelse om sammenligningstabeller i teksten erstattes med en relevant betragtning, der opfordrer medlemsstaterne til at følge denne praksis. Kommissionen vil underrette Parlamentet inden for 12 måneder efter vedtagelsen af denne aftale i plenum og ved udgangen af gennemførelsesperioden udarbejde en rapport om praksis i medlemsstaterne, hvorefter disse selv i EU's interesse vil udarbejde og offentliggøre deres egne tabeller, der så vidt muligt skal illustrere sammenhængen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

Den holdning, som Kommissionen følger i denne sag, bør dog ikke skabe præcedens. Kommissionen vil fortsætte bestræbelserne på at finde en passende løsning på dette horisontale institutionelle spørgsmål sammen med Parlamentet og Rådet".

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-Gruppen.(NL) Hr. formand! Eurovignette-direktivet er vigtigt, fordi det fastlægger de europæiske grundregler for en afgift pr. kilometer og derved sikrer lige vilkår for vejtransport inden for EU. Ikke desto mindre vil jeg ikke lægge skjul på, at min gruppe havde store problemer med Kommissionens oprindelige forslag og også med ordførerens holdning ved førstebehandlingen. Heldigvis bevægede ordføreren sig et godt stykke i vores retning, og vi vil bestemt også gerne takke Rådet og det ungarske formandskab, som i sidste ende formåede ikke blot at opnå et solidt flertal i Rådet, men også at få Parlamentet til at støtte denne holdning.

Et flertal i min gruppe vil også bakke op om denne aftale, da den udgør det første skridt i retning af på intelligent vis at indføre princippet om, at forureneren betaler, i praksis. Allervigtigst er idéen om, at der skal være incitamenter, der fremmer bæredygtigheden, og ikke blot højere afgifter. Ordningen med højere afgifter i spidsbelastningsperioder, som der kompenseres for uden for disse perioder, er nu meget bedre udformet end i Rådets holdning. Det vil betyde, at det samlede afgiftsniveau forbliver det samme. Vi ser også positivt på undtagelserne vedrørende EURO V og EURO VI og på den kendsgerning, at medlemsstaterne igen har forpligtet sig til at regulere interoperabiliteten i bompengesystemerne, da det er en torn i øjet på os, at dette stadig ikke er tilfældet.

Parlamentet lægger desuden vægt på øremærkningen. Vi så den gerne anvendt i større udstrækning, men det er bestemt et vigtigt skridt, og her tænker jeg ikke kun på den procentdel, der nu vil blive øremærket, men også på medlemsstaternes forpligtelse til at rapportere tilbage. Forhåbentlig er dette det første skridt i retning af yderligere øremærkning af disse midler.

 
  
MPphoto
 

  Ismail Ertug, for S&D-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter de rene maratonforhandlinger har hr. El Khadraoui og repræsentanterne for Rådet og Kommissionen formået at samle en forbedret pakke med foranstaltninger vedrørende vejafgifter på tunge godskøretøjer i Europa. Jeg er meget taknemmelig over for de involverede parter og navnlig vores ordfører på grund af det, som de har opnået.

Gennem anerkendelsen af princippet om internalisering af eksterne omkostninger, den delvise øremærkning af finansieringen af transportinfrastrukturen og incitamenterne til fornyelse af vognparken har vi formået at realisere vigtige mål fra hvidbogen om transport. Desuden må vi efter min mening heller ikke overse forpligtelserne med hensyn til gennemsigtighed, som i sidste ende også må gælde Rådet.

Jeg finder det højst beklageligt, at flere medlemsstater – selv efter afslutningen af trepartsforhandlingerne – har forsøgt at stikke en kæp i hjulet, hvad angår sammenligningstabellerne, for at forhindre vedtagelsen af dette direktiv. Ikke desto mindre vil jeg afslutningsvis gerne opfordre alle mine kolleger til at acceptere det opnåede kompromis og undlade at bringe resultaterne af disse langvarige og hårde forhandlinger i fare, da dette kun ville medføre, at vi hjalp de forkerte mennesker. Tak, fordi De bakker op om dette kompromis.

 
  
MPphoto
 

  Dirk Sterckx, for ALDE Gruppen.(NL) Hr. formand! Vi vinder ingen skønhedspræmier med det, der ligger på bordet, trods de vedholdende og ubøjelige bestræbelser hos ordføreren, som jeg i øvrigt ønsker tillykke i denne henseende.

Det vigtigste og vanskeligste punkt var i mine øjne øremærkningen. Hvad vil medlemsstaterne bruge provenuet fra disse afgifter til? Vil de bruge det på at gøre deres transportøkonomi mere effektiv, eller skal vi forpligte dem til det? Det har vi ikke formået at gøre. Vi har således ikke opnået det ønskede i denne henseende. Det er en smule perverst, at medlemsstaterne søger at holde muligheden åben for at bevare denne indtægt samtidig med, at de eksterne omkostninger bevares. Med denne afgift skulle vi egentlig begrænse de eksterne omkostninger så vidt muligt og helst fjerne dem helt. Disse midler burde således bruges på bl.a. bedre infrastruktur og udvikling af renere godskøretøjer.

Der er et spørgsmål, som bliver ved med at plage mig: Hvis man har variable afgifter i spidsbelastningsperioder, hvordan undgår man så trafikpropper, hvis man ikke sikrer ens behandling af alle dem, der forårsager dem? Dette er et spørgsmål, som vi havde sort på hvidt ved førstebehandlingen, men det var noget, som Rådet ikke ønskede at vide. Vi er således ikke helt effektive i nogle af de ting, som vi foretager os. Som hr. Ertug allerede har påpeget, har vi dog opnået mere gennemsigtighed. Medlemsstaterne skal fremlægge en rapport om, hvor stor et provenu disse afgifter giver, og hvad de har gjort for at forbedre systemet. Jeg håber således, at der opstår en debat mellem dem, der betaler, vejtransportsektoren og regeringen om anvendelsen af disse midler og effektiviteten.

Det er et af de positive elementer. Jeg er ikke entusiast, men jeg forsvarede dog dette i min gruppe, fordi vi nu har fået indarbejdet det vigtige princip om internalisering af eksterne omkostninger i EU-lovgivningen for første gang. Det betyder, at vi kan indlede processen med at opkræve afgifter af alle eksterne omkostninger for alle transportformer, så vi både kan forbedre økonomien og øge bæredygtigheden. Kommissæren medtog en række foranstaltninger i hvidbogen, som gør dette skridt nødvendigt. Hvis vi ikke godkender det, vil vi også sidde fast i forhold til flere spørgsmål i hvidbogen. Det er trods alt ret sjældent, at det bliver ved med at være så svært at opnå en aftale i Rådet, og her skyder jeg ikke skylden på det ungarske formandskab for Rådet, som har gjort sit bedste. Dette er et afgørende første skridt i en lang proces.

 
  
MPphoto
 

  Roberts Zīle, for ECR-Gruppen.(LV) Hr. formand! Jeg vil også først gerne takke Rådet og Kommissionen for at være nået frem til dette kompromis, men jeg vil navnlig takke hr. El Khadraoui for den hensigtsmæssige måde, som disse forhandlinger er blevet ført på uden at miste målet af syne. De Europæiske Konservative og Reformister vil støtte kompromisaftalen, fordi mange af de løsninger, som man er nået frem til, faktisk er fine resultater. På Rådets side var dette kompromis meget skrøbeligt, og det er forståeligt, at nogle spørgsmål, herunder direktivets anvendelsesområde samt opkrævningen og fordelingen af midlerne blandt medlemsstaterne, var følsomme emner helt frem til afslutningen på forhandlingerne. Jeg mener, at yderligere kompromisforhandlinger ville have ført til et dårligere resultat eller slet ikke ville have givet noget resultat. Det vigtigste er nu, at vi fortsætter fremad og gennemfører princippet om, at forureneren betaler, hvad angår opkrævningen af vejafgifter. Der skal ydes kompensation i forhold til belastningen af miljøet, og infrastrukturen skal forbedres. Og som anført af hr. Sterckx er dette den første lovtekst på europæisk plan, hvor dette princip er blevet indarbejdet. Både princippet og afgifterne skal gennemføres i alle medlemsstaterne. Desværre har mange stater endnu ikke gennemført infrastrukturbetalingerne under Eurovignette 1, og netop disse stater vil sandsynligvis være meget sent ude med hensyn til at gennemføre Eurovignette 2. Dette skævvrider markedet, hvad angår transportstrømmene, og mens vejene holdes farbare gennem midler fra skatteyderne i disse medlemsstater og EU, så tilfalder fordelene faktisk befragtere fra tredjelande, mens infrastrukturen fortsat ikke udvikles, og de eksterne omkostninger ikke dækkes. Lad os håbe på velvilje hos medlemsstaterne. Tak.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Eurovignette og resultaterne af forhandlingerne er et eksempel på, hvordan Rådet i øjeblikket forsøger at lægge begrænsninger på og udvande alle Parlamentets forslag, navnlig på det transportpolitiske område. Medlemsstaternes transportministres politik består i hver søndag at kræve en bæredygtig og fremadskuende transportpolitik for EU, hvorefter de i ugens løb gør alt muligt for aktivt at forhindre, at en sådan politik realiseres.

En ting ligger helt fast, og det er, at støjen og udstødningsgasserne skader både os mennesker og naturen. De medfører omkostninger, og disse dækkes i øjeblikket af skatteyderne og ikke af dem, der har ansvaret for omkostningerne. Parlamentets forslag, som i forvejen er meget tamt og et vanskeligt kompromis mellem landene midt i Europa og landene i periferien, er alligevel blevet udvandet yderligere.

Således er f.eks. fordelingen af eksterne omkostninger blevet frivillig frem for obligatorisk. Omkostningerne beregnes ikke for alle de skadelige konsekvenser, der forårsages, men kun for et lille antal faktorer. I sidste ende vil det, der er tilbage af omkostningsfordelingen, kun svare til prisen på et par hotdogs og en øl på en transportkørsel, og det er jo ikke meget. Ordningerne har kun betinget gyldighed for lastvogne, der vejer mere end 3,5 t. Tyskland fik sin vilje med forslaget om 12 t, og i bjergområderne er det nu sådan, at de eneste lastbiler, der er underlagt afgifter, er dem, der slet ikke kan komme derop pga. de svære stigninger.

Endelig ønskede Italien at afspore hele projektet på grund af en bureaukratisk detalje. Når det kommer til stykket, er dette et mønstereksempel på, hvordan transportpolitikken desværre stadig ikke tages seriøst nok. Vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil alligevel stemme for, da vi ønsker at indgå i det flertal, der i det mindste redder princippet om opkrævning af eksterne omkostninger i en fremtid, hvor mere fornuftige mennesker indtager rollen som transportministre i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen.(CS) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for at have udført et meget krævende stykke arbejde.

Eurovignette-direktivet er et af de direktiver, der bør gøre det muligt, at vej- og jernbanetransporten gradvist bringes på lige fod. Jernbanetransporten er i årevis blevet forfordelt i EU’s medlemsstater, fordi brugerne skal betale for at anvende transportruterne. For vejnettenes vedkommende har betalingerne for at bruge infrastrukturen hidtil været temmelig symbolske.

Hvis vi anskuer sagen ud fra en rent teknisk synsvinkel uden at se på andre faktorer, kan vi se, at vejene i de højeste kategorier – herunder motorvejene, motortrafikvejene og vejene i kategori 1 – egner sig bedst til brug af tunge godskøretøjer. I direktivet går man ikke så vidt, at man følger ovenstående logik og fastsætter de højeste afgifter for vejene i den laveste kategori, altså lokale veje. Tværtimod fokuserer man kun på at opkræve afgifter i forhold til nogle eksterne omkostninger på basis af princippet om, at forureneren betaler, og dette gør man kun, hvad angår vejene i de højeste kategorier, med andre ord motorvejene, motortrafikvejene, vejene i kategori 1 og de tosporede veje.

Der bør være så få undtagelser som muligt i forhold til afgifterne, og de skal gælde de såkaldte eksterne omkostninger ved vejtransport, herunder støj og navnlig emissioner. Jeg er spændt på, hvordan de enkelte medlemsstater vil retfærdiggøre deres manglende vilje til at indføre afgifter, i hvert fald under Tabel 1, som er en meget udvandet version af det, som ægte miljøforkæmpere ønsker.

Trods disse konflikter mellem logik og den version af indstillingen, som vi drøfter her, støtter Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre ordførerens holdning.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål fra hr. Leichtfried i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Jörg Leichtfried (S&D).(DE) Hr. formand! Måske har jeg misforstået hr. Kohlíček, men der er noget, som jeg gerne vil have afklaret. Det er trods alt ret tydeligt, at dette er et tamt kompromis, at tunge godskøretøjer fortsat vil have en fordel på vejene, og at det samlede afgiftsniveau er alt for lavt. Hr. Kohlíček indledte imidlertid med at sige, at dette direktiv måske kan føre til lige vilkår for vej- og jernbanetransporten. Jeg tror ikke at vi opnår disse lige vilkår. Det kan være, at jeg har misforstået hr. Kohlíček i denne henseende, og jeg vil gerne bede ham om at afklare dette.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). (CS) Hr. formand! Efter min mening er dette kun det første skridt i retning af at sikre lige vilkår, for hvis vi betaler en masse for jernbaneinfrastruktur, … (Taleren fortsatte på tysk)

(DE) … tager vi det første skridt i retning af at skabe lige vilkår for jernbanerne og vejene, idet man i øjeblikket skal betale for den tilbagelagte strækning på jernbanen, men kun et meget lille beløb på vejene. Dette er således et lille skridt i retning af at harmonisere vilkårene for jernbanerne og vejene.

 
  
MPphoto
 

  Juozas Imbrasas, for EFD-Gruppen. (LT) Hr. formand! For det første vil jeg gerne takke ordføreren for at have udført et så stort og vigtigt stykke arbejde. Som De ved, spiller transportsektoren en central rolle med hensyn til at sikre mobilitet og samfundsøkonomisk udvikling i Europa, og hvis vi skal tage hånd om udfordringerne vedrørende økonomisk vækst og bæredygtighed, er det nødvendigt at forbedre infrastrukturen i transportsektoren. Vi bekymrer os alle om virkningerne af klimaændringerne, miljøbeskyttelsen og diverse spørgsmål vedrørende sundhed og social velfærd, og disse hænger uløseligt sammen med rational brug af transport. Jeg er enig i, at anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og forsøget på at varetage offentlighedens interesser vil og skal medføre foranstaltninger, der primært sigter mod at mindske miljøforureningen, støjforureningen, skaderne på landskabet og de sociale omkostninger, der skyldes dårligt helbred, da disse forårsager væsentlige økonomiske omkostninger, der bæres af den brede befolkning og således EU's borgere. Det er godt, at vi på transportområdet endelig stræber efter at anvende princippet om, at forureneren betaler. Dette vil utvivlsomt give medlemsstaterne flere muligheder for at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvorved de kan udvikle et bedre instrument til efterspørgselsstyring på transportområdet. Jeg mener dog alligevel, at de instrumenter, som vi drøfter i dag, og som vi snart vil anvende, ikke just er tilstrækkelige og kun har gavnlig økonomisk effekt for centrale transitmedlemsstater i EU, mens de er væsentlig mindre gavnlige for en lang række EU-medlemsstater ved EU's ydre grænser. Selv om jeg i bund og grund hilser projektet velkommen, mener jeg, at det ville være umagen værd at reevaluere dette aspekt fuldt ud, idet vi afvejer det igen og først derefter træffer en beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Mike Nattrass (NI).(EN) Hr. formand! EU forsøger altså nu at øge sine indtægter ved at lægge flere afgifter på lastbilerne. Jeg spørger ind imellem vælgerne i Det Forenede Kongerige om, hvad de mener om EU, og svaret er normalt, at vi ikke skal være med.

Det Forenede Kongerige er blevet overtaget rent politisk. Vores lovgivning udformes i Strasbourg, en kæmpestor bureaukratisk fabrik lukker vores industrier ned, og nu har vi afgifterne, men da det ikke handler om fodbold, underrettes befolkningen ikke. De britiske medier undgår realiteterne i EU, vores hjerner fodres med ligegyldige tv-serier, og journalisterne siger, at EU ikke har nogen indvirkning på lokale problemstillinger. EU er ikke interessante nyheder.

I dette dokument sigter man mod at hæve skatterne gennem vejafgifter på lastbiler, idet man til dels finansierer det transeuropæiske TEN-T-projekt, som bl.a. handler om at forbinde EU's højhastighedstog. Og når nu EU hæver skatterne i Det Forenede Kongerige, vil folk så reagere ved at straffe EU i stemmeboksene? Nej, for de bliver ikke underrettet. EU's endelige overstatslige overtagelse af landet i det skjulte vil blive skatteydernes søvngang ind i Europa. Paraderne er nede, pressen er ligeglad, og Det Forenede Kongerige sover, så lad os komme i gang med at lægge flere afgifter på de stakkels lastbilchauffører.

 
  
MPphoto
 

  Mathieu Grosch (PPE).(DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske og takke ordføreren og de involverede kolleger for deres arbejde. Det var ikke nemt at nå frem til et kompromis om dette emne. Det hænger bl.a. sammen med, at mange mennesker – også her i forsamlingen – naturligvis ikke er helt enige i resultatet. Nogle går ind for det, mens andre er imod. Jeg vil dog gerne med det samme advare imod den absurde situation, hvor de, der forventer mere, samler sig med dem, der slet ikke forventer noget, hvorved de sammen vælter hele aftalen. Jeg håber derfor, at de, der ønsker internalisering af omkostningerne, og som betragter denne aftale som blot et meget lille fremskridt, vil støtte det foreliggende kompromis.

Dette er i vid udstrækning holdningen hos Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) – og sandsynligvis hos alle delegationerne – da vi støtter internalisering af omkostningerne ved alle transportformer, ligesom vi støtter brugen af ressourcerne til fremme af mobiliteten. For os var det et af de vigtigste punkter. For os handler det ikke om at gøre transport dyrere, hvilket nogle hævder. Vi gør ikke transporten mere effektiv ved at gøre den dyrere. For os handler dette om at sikre den rette balance, så de ressourcer, der til dels tjenes ind på mobilitetsområdet, også investeres på dette område.

En anden vigtig faktor er i vores øjne interoperabiliteten. Vi ønsker ikke afgiftssystemer i alle mulige tekniske afskygninger på tværs af Europa, og idéen om 27 forskellige systemer i fremtiden er uacceptabel. Jeg kommer fra et grænseområde, og hvis man kører rundt i området i en halv times tid, kan man blive mødt med vejafgifter hele seks gange! Det er ikke bæredygtigt. Rådet er nødt til at være noget mere fleksibelt end tidligere i denne henseende. Desuden lægger vi vægt på miljøvenlige godskøretøjer. Det betyder, at vi også udstikker en kurs i denne forbindelse, og som nævnt lige før er det, som vi indfører her, ikke obligatorisk. Derfor er de, der går ind for internalisering af omkostningerne, bestemt ikke tilfredse i denne henseende. Jeg så personligt også gerne, at dette blev obligatorisk i alle medlemsstaterne.

Vi har efterhånden haft denne debat rigtig mange gange her i forsamlingen. Hvad er det, vi ønsker i morgen? Ønsker vi 27 forskellige afgiftssystemer, eller ønsker vi, at alle medlemsstater arbejder efter de samme regler? Eller er vi nødt til at vente på flere kriser, før vi igen hører opfordringen til handling på EU-plan? I mine øjne gør også Eurovignette én ting helt klart, nemlig at svaret skal findes på EU-plan og ikke i forskellige afgifter i de enkelte medlemsstater.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Jörg Leichtfried (S&D).(DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ved denne forhandling har der i mine øjne været én rigtig stor succes, og det er ordføreren. Jeg mener virkelig, at han i denne sag har mødt utrolig stor modstand, og at han således har formået at trække det absolut maksimale ud af hele spørgsmålet.

Faktum er, at der i EU i virkeligheden ikke er flertal for at gøre transporten grønnere. Det er det første, som man må indstille sig på. Det står skærende klart, at der i øjeblikket er et flertal blandt transportministrene i Rådet, som ikke interesserer sig for miljøspørgsmål. Det er lige så tydeligt, at et flertal i Rådet ikke bekymrer sig om dem, der bor og arbejder langs vores veje, og at et flertal i Rådet går ind for, at forbrugerne køber alt muligt ragelse, der skal transporteres over store afstande, i stedet for at købe regionale produkter af høj kvalitet. I denne situation vil jeg sige, at vi har opnået det bedst mulige resultat.

Først og fremmest er der princippet om de eksterne omkostninger. Det var et stort og vanskeligt skridt i betragtning af den megen modstand. Vi har nu for første gang mulighed for at lægge afgifter på udstødningsgasser og støj. Men naturligvis er disse afgifter for begrænsede og alt for lave. Når man ser på tabellerne, er dette virkelig blot en dråbe i havet. Det har desuden vist sig muligt så at sige at udvide korridorerne, men vi har ikke formået at lægge en afgift på CO2. Det er uforklarligt. Transportområdet er en af de største kilder til CO2-udledning i Europa, men vi pålægger ikke afgifter på området. Det gør mig virkelig utilfreds.

Når det er sagt, støtter jeg udsagnene fra andre medlemmer, der mener, at vi skal stemme for i denne sag, da det hele ellers løber ud i sandet. Jeg stemmer for med et tungt hjerte, idet jeg tænker på, at det er godt, at vi er nået så vidt, men at vi fremover skal gøre langt større fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Gesine Meissner (ALDE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I hvidbogen beskriver kommissær Kallas forskellige muligheder for fremtiden på transportområdet. For eksempel nævner han, at der er behov for incitamentsystemer for at give transporten en mere miljøvenlig form, ligesom han anfører, at der er behov for nye finansieringskilder, bl.a. for at kunne arbejde ud fra princippet om, at forureneren betaler. Eurovignette-direktivet, som vi forhandler om i dag, er et af midlerne til at nå begge disse mål.

Jeg mener, at vi har været vidne til en belgisk kraftpræstation, som startede under det belgiske formandskab for Rådet med tre vigtige belgiske aktører, og som navnlig kan tilskrives ordføreren, som har formået at bane vejen for en ny kurs. Jeg havde gerne set, at belgierne i kraft af deres store indsats havde opnået større succes, end det er tilfældet.

Det er faktisk kun et lille og svagt kompromis, som vi har formået at opnå. Vi har nu fået øremærkning i meget begrænset omfang – 15 % af infrastrukturomkostningerne og 15 % af de eksterne omkostninger skal gå til TEN-T-nettene – men det er virkelig alt for lidt. Alle nationale transportpolitikere siger, at vi har behov for betragtelige ressourcer for at kunne opretholde vores infrastrukturnet. Det siger sig selv, at de ressourcer, der opkræves på dette område, også skal kunne investeres på området. Det er et punkt, hvor ingen af os kan være tilfredse. Faktum er ikke desto mindre, at vi i denne sammenhæng har taget et skridt i en retning, som vi i fremtiden kan bevæge os videre ud ad. Det er også grunden til, at vi agter at stemme for dette kompromis.

Det har været en hård kamp, og vi kunne meget vel have stået uden noget som helst på bordet, da nogle medlemsstater ville have foretrukket dette. Det foreliggende resultat er derfor en succes, og vi vil bakke op om det ved dagens afstemning.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák (ECR). (CS) Hr. formand! I det direktiv, der er under forhandling, åbner Kommissionen mulighed for at afgiftsbelægge eksterne omkostninger såsom luftforurening, støj og trafikpropper i et forsøg på at internalisere eksterne omkostninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler. Jeg støtter dette princip, da det i mine øjne er vigtigt i forhold til indvirkningen på miljøet og folkesundheden samt brugen af flere transportformer på nationalt, regionalt og lokalt plan. Det vil desuden gavne mange lokalområder, som ofte lider under den negative indvirkning fra navnlig transittrafik.

Med hensyn til den vedvarende økonomiske krise og transportvirksomhedernes øgede økonomiske byrder er jeg også helt overbevist om, at medlemsstaterne skal have mulighed for at indføre afgifter på eksterne omkostninger gradvist, afhængigt af de enkelte typer. Det nye system kan desuden gøre det muligt at udskifte forældede vognparker ved at anvende nedsatte satser for eksterne omkostninger ved investering i miljøvenlige køretøjer.

 
  
MPphoto
 

  Isabelle Durant (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Der er ingen særlig grund til at glæde sig i dag. Som nævnt er der stadig lang vej til et grønt transportsystem. Og hvad står der egentlig i denne tekst? Den gør det blot muligt for medlemsstaterne på frivillig basis at bruge et system, hvor forureneren betaler. Endvidere er systemet så begrænset, at prisen i sidste ende kun vil stige med omkring tre til fire cent. Det er svært at forestille sig, at en stigning på tre til fire cent reelt vil få nogen indvirkning i form af brug af nye transportformer. Med andre ord er det ikke nogen stor succes ud fra et miljømæssigt synspunkt. Her kan vi se, hvad der er blevet af det famøse princip om internalisering af eksterne omkostninger efter en tur gennem møllen i Rådet på trods af den megen modstand og ordførerens store indsats.

Ikke desto mindre vil vi stemme for dette princip, fordi det er vigtigt. Det er et princip som så mange andre, og vi har tidligere talt om forsigtighedsprincippet, som har sat sit aftryk på EU's direktiver. Vi vil som sagt stemme for dette princip. Det er trods alt kun et princip, og der venter et langt slag, hvor vi fortsat vil kæmpe for at opnå et reelt skifte, hvad angår transportformer, og skabe et grønnere transportsystem, hvor vi beskytter folkesundheden og bekæmper klimaændringerne mere effektivt.

 
  
MPphoto
 

  Laurence J.A.J. Stassen (NI) . – (NL) Hr. formand! Det aktuelle forslag vedrørende Eurovignette bygger på idéen om, at Europas effektive vejtransportsystem skal yde støtte til dets ineffektive jernbaner. Det mest bekymrende er dog nok, at Parlamentet blot ser dette forslag som et første skridt. Lad mig bemærke, at det i så fald vil være et første skridt i den forkerte retning, som vil indebære, at medlemsstaternes nuværende ret til at gennemføre denne lovgivning vil blive til en forpligtelse, at afgiften pr. kilometer kun vil stige, og navnlig at bilisterne snart vil blive de næste i rækken.

Parlamentet taler om et fælles system blandt medlemsstaterne. Hvis vi vedtager dette forslag, vil det imidlertid betyde, at vognmændene skal forberede sig på at få en ny boks installeret i førerkabinen, naturligvis med tilhørende nye afgifter. Det er klart, at Parlamentet med dette forslag kvæler vejtransporten på baggrund af hysteriet vedrørende klimaet. Transportsektoren har det svært nok i forvejen, og den har ikke behov for, at EU pålægger den flere afgifter.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Cancian (PPE).(IT) Hr. formand, fru Győri, hr. Kallas! Allerførst må jeg anerkende og bifalde det arbejde, som ordføreren hr. El Khadraoui har udført. Han har gjort sit yderste for at finde frem til et muligt kompromis.

Netop derfor mener jeg, at vi burde følge den sædvanlige procedure. Denne sag skulle være gået i forligsudvalget, fordi sammenligningstabellerne ikke blev medtaget i den endelige aftale. Det ville have været en ideel mulighed for at nå frem til en omfattende aftale. Desværre handler det jo som allerede nævnt ikke blot om en detalje.

Princippet om, at forureneren betaler, er godt princip, som vi er enige om, og jeg vil gerne fjerne enhver tvivl om, at jeg går ind for at gøre transportområdet grønnere. Eurovignette er imidlertid for ufyldestgørende og ineffektivt som instrument, og desuden er det urimeligt. I de svære økonomiske tider, som vi oplever netop nu, er det eneste formål med denne beslutning om at ramme en økonomisk sektor, som understøtter vores marked, at generere et provenu, selv om stort set intet af dette provenu efterfølgende bruges på transportinfrastrukturen.

Efter min mening introducerer man en meget kompliceret mekanisme, ikke mindst hvad angår beregning af afgiftsbeløbet. Jeg ser derfor kritisk på denne sag, da jeg mener, at den måde, hvorpå man straffer de geografisk set mere perifere medlemsstater, er uacceptabel i et Europa præget af økonomisk og territorial samhørighed.

Man har ikke påvist, at dette instrument er effektivt, og gradueringen af transportstrømmene skaber problemer for den nuværende og fremtidige økonomiske planlægning, da afgifterne flyttes og ændres hele tiden. I denne forbindelse har jeg ladet mig fortælle, at medlemsstaterne frit kan vælge, om de vil gøre brug af denne ekstra afgift. Men når det handler om transport på tværs af grænserne, er vi også afhængige af andres beslutninger, og derfor må vi nå frem til en aftale. Jeg mener således ikke, at en aftale, der indgås for enhver pris på bekostning af vejtransportbranchen, kan betragtes som en succes. Jeg mener virkelig, at vi stadig har meget lang vej igen, navnlig hvad angår retfærdige afgifter.

 
  
MPphoto
 

  Inés Ayala Sender (S&D).(ES) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne anerkende ordføreren hr. El Khadraouis vedholdende indsats. Jeg må dog også sige, at jeg lige fra starten har påpeget de perifere landes særlige sofisteri med den skandaløse mangel på alternativer i forhold til vejene. Se blot på de fortsatte forhindringer i Pyrenæerne mellem Spanien og Frankrig med hensyn til at etablere regelmæssig jernbanetrafik over grænsen. Endvidere vil jeg drage fordel af, at hr. Kallas er her, og sige, at Kommissionen skaber tvivl om en kommende central passage gennem Pyrenæerne i det fremtidige net.

I lyset af disse problemer med et jernbanealternativ lægger aftalen om Eurovignette med andre ord nu en endnu større byrde på vejtransporten af produkter, som i de perifere lande, navnlig i Syd og Øst, er produkter med meget begrænset merværdi. Idet man skaber problemer ved at lægge bare nogle få cent til – fire cent synes ikke at betyde noget for fru Durant – netop nu, hvor vi er på vej ud af krisen eller for agurkeproducenternes vedkommende stadig er midt i den pga. uansvarlige og falske beskyldninger uden beviser, har man slået hårdt ned på tusindvis af spanske familier, ikke blot landmænd, men også transportører. For blot disse få cent vil over tusindvis af kilometer for produkter som de spanske agurker skabe et meget stort problem med hensyn til at transportere dem til netop de centrale markeder, hvor disse beskyldninger stammer fra.

Nej, hr. El Khadraoui, i begyndelsen fremkom nogle regnskaber, som klart viste, at der pga. problemerne med afgiftsbyrden var en stigning, og så forsvandt de simpelthen igen. Jeg har altid spurgt, hvorfor disse regnskaber forsvandt, men sandheden er, at de var bekymrende. Det har man fortalt os igen og igen.

Alligevel er vi villige til at ofre det fornødne, hvis problemerne skal løses, og her er der tale om vigtige problemer med bl.a. trafikpropper. Men i den aktuelle aftale må vi sige, at køretøjerne ikke synes at indgå i trafikpropperne. Her tænker jeg på de store problemer såsom infrastrukturens tilstand og den kendsgerning, at der sker forbedringer, bl.a. med hensyn til at mindske støjforureningen og anden forurening. Allerede nu ved vi, at det ikke vil være muligt, da vi slet ikke har nogen alternativer til dette.

Derfor ser delegationen af spanske socialister sig nødsaget til at stemme imod denne aftale.

 
  
MPphoto
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE).(FR) Hr. formand! Den generelle tone i vores arbejde og stemningen i Parlamentet kan opsummeres med to ord, nemlig "endelig" og – på bagsiden – "lidt ærgerligt".

"Endelig", fordi vi efter meget langvarige forhandlinger er nået frem til et kompromis, og princippet om, at forureneren betaler, nu virkelig begynder at tage form i denne sag.

"Lidt ærgerligt", fordi vi, selv om situationen med de offentlige finanser i medlemsstaterne er kompliceret, skulle have gjort alt, hvad vi kunne, for at geninvestere der opkrævede provenu til gavn for f.eks. prioriterede projekter vedrørende det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Til hr. Kallas vil jeg sige, at det er op til Kommissionen at foretage en nøje undersøgelse. Det er også "lidt ærgerligt", fordi jeg personlig beklager denne minimale aftale, hvad angår ønsket om at lette trafikophobningen. For selv om man i forslaget til en aftale fastholder konceptet "uden for myldretiden", er de metoder, som medlemsstaterne skal bruge til at gennemføre det, "svage". Kommissionen skal også skabe fremdrift på dette område.

Endelig vil jeg sige, at selv om der i det aktuelle direktiv står, at 3,5 t tunge godskøretøjer skal medtages fra 2012, åbner vi mulighed for at undtage dem i aftalen. Dette er en skadelig indrømmelse. Også her må jeg sige til hr. Kallas, at det er op til Kommissionen at spille en central rolle. Selv om der er tale om et beskedent kompromis og kun et lille skridt, er det dog et skridt, og vi vil derfor stemme for det.

 
  
MPphoto
 

  Ryszard Czarnecki (ECR).(PL) Hr. formand! Fru Lichtenberger sagde, at der findes nogle fornuftige ministre i EU-medlemsstaterne. Jeg vil være hende taknemmelig, hvis hun kan give mig deres navne, selv om jeg er klar over, at der er tale om en meget kort liste. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans meget grundige arbejde. Det er dog godt, at vi kan drøfte resultatet, for det rummer en række særdeles kontroversielle elementer. Lastbilerne skal betale mere, hvilket betyder, at indehaverne af transportfirmaerne skal betale mere. Dette er et problem for ethvert firma under en krise, og vi kan ikke lade, som om det ikke er tilfældet. Spørgsmålet er, hvordan vi vil bruge pengene. Her står vi i et dilemma, for hvis pengene går til endnu flere tåbelige projekter til gavn for marginale grupper, er det skidt. Hvis pengene derimod bruges på transportsektoren og på udvikling af transporten, vil stigningerne være forståelige. Ellers er det en slags afpresning, som sanktioneres af EU og blåstemples af Parlamentet. I mine øjne er dette virkelig kontroversielt.

 
  
MPphoto
 

  Michael Cramer (Verts/ALE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Transport er generelt for billig i Europa. Kun miljøvenlig transport er for dyr. Dette skyldes politiske valg, og det vil dette direktiv ikke ændre ved. Vi oplever unfair konkurrence. De afgiftsprivilegier, som tunge godskøretøjer nyder godt af, indskrænkes ikke. Lastbiler forårsager 60 000 gange så megen skade som personbiler, men vi lægger naturligvis ikke 60 000 gange så høje afgifter på dem.

I EU har vi i flere årtier haft en obligatorisk jernbaneafgift. Ethvert lokomotiv skal betale en afgift for hver kilometer, som det tilbagelægger, uanset om det transporterer passagerer eller gods. På vejene er afgiften frivillig, og der lægges loft over den. Den gælder for det meste kun på motorvejene og kun for køretøjer, der vejer 12 t eller mere. På jernbanerne er der ingen grænse. Det er unfair, og det hæmmer den miljøvenlige jernbanetransport, mens det letter forholdene for den miljøskadelige vejtransport.

Vi ved, at vi har behov for ændringer med hensyn til mobilitet, hvis vi vil beskytte klimaet. Vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ønsker at beskytte klimaet og sikre mobilitet i fremtiden, og derfor har vi behov for fair konkurrence. Denne Eurovignette-foranstaltning er kun et meget lille skridt fremad mod dette mål.

 
  
MPphoto
 

  John Bufton (EFD).(EN) Hr. formand! Transport med tunge godskøretøjer er en integreret del af den forsyningsproces, der er afgørende for at sikre en god økonomi. Hvis vi opkræver ekstra afgifter i Europa, skal de ekstra omkostninger i sidste ende dækkes af forbrugerne.

Den britiske regering har rettet fokus mod afgifter på tunge godskøretøjer for at bringe os på omgangshøjde med Europa i 2015. Vi har ikke noget netværk af betalingsveje, og vi lægger ikke yderligere afgifter på tunge godskøretøjer ud over vejskatterne. Vi oplever unfair konkurrence fra stadig flere udenlandske vognmænd, der tager mere end deres rimelige andel af transporten på tværs af grænserne. De udenlandske operatører betaler intet for at benytte vores veje, men dieselafgiften er hele 23 pence højere pr. liter i Det Forenede Kongerige, hvilket giver konkurrenterne en fordel på 15 %. I henhold til EU-lovgivningen må Det Forenede Kongerige imidlertid ikke indføre en afgift, der kun gælder udenlandske køretøjer.

Hvis dette direktiv gøres mere vidtrækkende, vil ethvert forsøg fra den britiske regerings side på at indføre afgifter på tunge godskøretøjer blive overskygget af en uønsket indirekte afgift, som Kommissionen også forbeholder sig retten til at gøre obligatorisk i 2013. Da forslagene vedrører beskatning, bør der kræves enstemmighed i Rådet, men lovgivningen indføres via transportbestemmelserne i Lissabontraktaten. Det er en fordækt metode til at indføre indirekte beskatning, og enhver med blot den mindste demokratiske sans burde stemme imod den.

 
  
MPphoto
 

  Christine De Veyrac (PPE).(FR) Hr. formand! I Europa 2020-strategien har EU sat sig det mål at gøre vores økonomi grønnere og vores transport mere moderne. Alle de europæiske institutioner, herunder et flertal her i Parlamentet, har støttet denne målsætning i lighed med næsten alle medlemsstaterne.

Derfor er det en skam, at flere medlemsstater siden 2008 har gjort sig store anstrengelser for at udvande forslaget til det nye Eurovignette-direktiv og blokere for denne sag.

Takket være den store ihærdighed, som vores ordfører hr. El Khadraoui, som jeg gerne vil hylde, og skyggeordførerne har udvist i deres forhandlinger med Rådet, har vi imidlertid omsider et kompromis på bordet. Ganske vist er denne tekst langt mindre ambitiøs end det oprindelige forslag, men den vil for første gang gøre det muligt for os at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, og internalisere de eksterne omkostninger ved transport, hvad angår bl.a. støj og CO2-udledninger.

For at sikre, at denne Eurovignette-foranstaltning ikke blot bliver en afgift, men faktisk bidrager til at forbedre transporten i Europa, opmuntres medlemsstaterne også til at geninvestere det provenu, som de opkræver, i modernisering af transportformerne. Parlamentet har desuden haft held til at sikre, at vi gør reelle fremskridt med hensyn til interoperabiliteten i afgiftssystemerne, og at vi skaber stærkere incitamenter til at anvende tunge godskøretøjer, der forurener mindre.

Hvis vi her i forsamlingen skal være konsekvente i forhold til de poliske mål, som vi har opstillet, håber jeg inderligt, at vi kan tilslutte os dette kompromis, som vi får tilbudt ved andenbehandlingen, og således bane vejen for en mere bæredygtig transportpolitik.

 
  
MPphoto
 

  Gilles Pargneaux (S&D).(FR) Hr. formand, fru Győri, hr. kommissær, mine damer og herrer! Endelig har vi noget at glæde os over. Vejtransportafgiften, som der lægges loft over i dette nye Eurovignette-direktiv, kan i fremtiden omfatte omkostningerne ved støj- og luftforurening.

Desuden kan vi glæde os over, at vi med denne indstilling, som hr. El Khadraoui har arbejdet ihærdigt på, tydeligt giver udtryk for, at princippet om, at forureneren betaler, skal indregnes i omkostningerne ved vejtransport. Vi må dog stadig være på vagt. Efter tre års forhandlinger blandt institutionerne må vi overbevise visse medlemsstater om, at det takket være den balance, som vi har opnået i disse trepartsforhandlinger, er muligt at føre en politik, hvor vi virkelig beskytter miljøet, og samtidig føre en økonomisk politik, hvor vi kan udvikle Europas jernbanenet. Vi må også sikre, at en del af det opkrævede provenu rent faktisk afsættes til infrastruktur og projekter til forbedring af det transeuropæiske transportnet som anført.

Jeg må dog også sige, at jeg er ked af, at princippet om, at forureneren betaler, ikke er bindende i dette kompromis. Idet jeg igen lykønsker vores ordfører hr. El Khadraoui for hans ihærdighed, må jeg sige til kommissæren, at Kommissionen endnu en gang har tabt styrkeprøven mod visse egoistiske, nationale holdninger.

 
  
MPphoto
 

  Olle Schmidt (ALDE).(SV) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en stor tak til ordføreren for hans fremragende arbejde vedrørende et meget vanskeligt spørgsmål. Som mange har påpeget, indeholder de nye bestemmelser jo blot anbefalinger til medlemsstaterne om at bruge provenuet på at forbedre miljøet, og derfor er det som anført af hr. Sterckx vigtigt, at vi her i Parlamentet konstant påminder vores regeringer om, hvor vigtigt det er at følge disse anbefalinger.

Hensigten er jo ikke, at vores chauffører og vognmænd skal betale for støj- og miljøpåvirkningen, hvis vi ikke samtidig indfører foranstaltninger, der skal løse problemerne, bl.a. i form af udbedring af veje og andre støjdæmpende foranstaltninger. Som påpeget af visse medlemmer her i forsamlingen er det meget vigtigt at undgå, at disse afgifter blot bliver en ny beskatning af tunge godskøretøjer. Vi må fortsat arbejde på at forbedre miljøet og nedbringe CO2-udledningen i Europa, og derfor har det afgørende betydning, at vi sikrer, at miljøafgifterne virkelig bruges til at mindske og fjerne de miljøproblemer, der opstår.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR).(NL) Hr. formand! Med beslutningen om Eurovignette tager EU et skridt i den rigtige retning med hensyn til at kunne anvende princippet om, at forureneren betaler, på vejtransportområdet. Vi har nu endelig en aftale om at lægge nogle af omkostningerne ved brugen af infrastrukturen og ved støj- og luftforureningen over på transportselskaberne. Jeg håber, at mange af EU-medlemsstaterne, herunder Nederlandene, vil anvende dette system. Rutte-regeringen i Nederlandene har fornuftigvis planer om at trække et initiativ om nye metoder til betaling for mobilitet op af hatten. Disse planer harmonerer fint med dagens aftale.

Jeg håber, at Kommissionen vil fremlægge forslag om gradvist også at lægge denne slags afgifter på andre transportformer. Her skal der naturligvis tages hensyn til de særlige forhold i de enkelte sektorer. Således bruges vandet i floderne jo ikke udelukkende til transport ad de indre vandveje. Det står lysende klart i disse dage med ekstrem tørke, hvor landbruget jo har fuld gang i kunstvandingen. Imidlertid har vi nu taget et vigtigt skridt fremad, og vi skal skubbe yderligere på.

 
  
MPphoto
 

  Luis de Grandes Pascual (PPE).(ES) Hr. formand! Det er ikke tilfældigt, at bl.a. Spanien, Italien, Grækenland, Irland og Portugal er tilbageholdende med hensyn til at acceptere Eurovignette.

Den fælles kritiske holdning bunder i vores placering i randområderne, da det i sidste ende vil være os, der skal betale denne helt særlige afgift, mens medlemsstaterne med en mere central geografisk placering i EU vil nyde godt af den.

Det rationale, der ligger bag Eurovignette, er præget af betragtelige modsigelser, og de argumenter, der skal understøtte systemet, bliver svagere dag for dag. Selv hvis man godtager idéen om at internalisere eksterne omkostninger som et gyldigt udgangspunkt, er det i sidste ende uholdbart kun at straffe tunge godskøretøjer og ikke almindelige biler med det formål at afhjælpe trafikophobning, og desuden anvendes det gamle princip om, at forureneren betaler, på klart diskriminerende vis.

Derudover er det kun 15 % af de midler, der opkræves gennem Eurovignette – som er tænkt som en kilde til finansiering af infrastrukturen – der i sidste ende vil blive brugt på at finansiere det transeuropæiske net, og her er der ikke tale om et krav, men blot en anbefaling. Således vil de enkelte finansministerier efter behag tildele midler afhængigt af interesserne i infrastrukturen i deres hjemlande. Dette vil ende med endnu et tilbageslag for vejgodstransporten, som under de nuværende omstændigheder er det eneste middel, der sikrer, at det indre marked fungerer.

Det er realiteterne, og de er endnu barskere i en tid med økonomisk krise. Hvis Europas produkter skal kunne konkurrere på de globale markeder, har vi ikke råd til eksperimenter, der kan forvolde endnu større skade på en allerede svag europæisk økonomi ved at pålægge endnu flere ekstraomkostninger.

Endelig vil jeg sige, at fødevarekrisen, som man uden omtanke har beskyldt spanske produkter for, har medført en urimelig straf og store tab hos dem, der rammes af Eurovignette, nemlig fragtselskaberne og landmændene.

Alle disse faktorer gør, at Det Europæiske Folkepartis Gruppes spanske delegation vil stemme imod dette direktivudkast.

 
  
MPphoto
 

  Spyros Danellis (S&D) . – (EL) Hr. formand! Det overordnede princip vedrørende internalisering af eksterne omkostninger, der introduceres i direktivet om godstransport, er meget grundlæggende og har symbolsk betydning. Dette er en moderne og samtidig fleksibel ramme for anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, og et middel til at mindske problemerne med trafikpropper på de større nationale motorveje.

Netop derfor må vi afklare de bekymringer – hvoraf nogle er velbegrundede – som flere talere udtrykker vedrørende den manglende balance med hensyn til følgerne af direktivets anvendelse i EU's regioner og i vejtransportsektoren. Målet med kompromisteksten, som vi i høj grad kan takke hr. El Khadraoui for, er at sikre en gradvis pålægning af de pågældende afgifter, så denne proces ledsages af en gradvis fornyelse af den europæiske vognpark.

Hvis vi skal overvinde indvendingerne og bane vejen for accept af effektive rammer for Eurovignette, skal vi dog for det første sikre, at direktivet anvendes konsekvent, gennemskuelig og hurtigt i alle medlemsstater, og for det andet sørge for, at hele provenuet kanaliseres ud som bidrag til transportinfrastrukturerne og ikke bruges til at lukke de berømte huller.

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE).(DE) Hr. formand! Som vi alle ved, er dette direktiv et kompromis. Det er dog også uden tvivl et godt kompromis, da det i det mindste i en vis udstrækning imødekommer begge sider. Her tænker jeg både på transportørerne og borgerne, som må lide under støjen og udstødningsgasserne. Hvad angår fordelene ved dette direktiv, kan jeg se tre.

For det første er der øremærkningen af provenuet fra vejafgifterne til investering i en bedre transportinfrastruktur, som er i offentlighedens økonomiske interesse og medfører øget sikkerhed og bedre transportruter. For det andet er der standardiseringen af opkrævningen, som sænker omkostningerne og forebygger trafikophobning. For det tredje – og dette er meget vigtigt – giver det medlemsstaterne mulighed for og frihed til i fremtiden at indregne omkostninger som støj og udledning af forurenende stoffer i deres vejafgifter. Herved bliver de til styringsmekanismer.

De, som holder sig fri af myldretiden og trafikpropperne, kommer til at betale mindre, og de, som kører i miljøvenlige og støjsvage godskøretøjer, nyder godt af lavere omkostninger. Jeg håber, at disse incitamenter i fremtiden vil medføre, at vi undgår trafikpropper, og at godskøretøjerne løbende bliver udskiftet. Alt i alt er vi opmærksomme på, at ikke alle ønsker kunne imødekommes ved forhandlingerne, men disse positive aspekter, som vi var i stand til at få ud af forhandlingerne takket være Parlamentets styrke, bør medføre de ønskede positive virkninger.

Desuden håber jeg, at gennemførelsen ikke præges af for meget bureaukrati, da dette ville skade helheden.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Hr. formand! Ved at medtage en afgift baseret på eksterne omkostninger i vejafgifterne gør man det muligt for medlemsstaterne at indføre den ved brug af det transeuropæiske vejnet eller dele af det og andre strækninger på deres egne motorveje, som ikke indgår i dette vejnet.

Vi støtter ikke frivillig indførelse af toldskranker, som vil øge omkostningerne for transportoperatører fra medlemsstater i randområderne og derved hæve priserne på de produkter, der transporteres. Direktivet må ikke levne plads til diskrimination på basis af en transportvirksomheds nationalitet, men artikel 7k tillader medlemsstater, der indfører et system med opkrævning af vejafgifter, og/eller brugere af infrastrukturen at tilbyde kompensation for disse afgifter, hvilket kan forvride konkurrencen.

Jeg mener, at provenuet fra både afgiften på brugere af infrastrukturen og afgiften baseret på eksterne omkostninger skal anvendes til at understøtte det transeuropæiske vejnet, øge sikkerheden på vejene og sørge for sikre parkeringsområder, hvilket er absolut nødvendigt for at efterleve den gældende lovgivning på det sociale område.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fidanza (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er alle enige om behovet for at gøre godstransporten mere bæredygtig, men dette opnås primært ved at investere i infrastruktur og forny vognparken gradvist.

I realiteten indebærer miljøånden i Eurovignette og princippet om, at forureneren betaler, store konkurrencemæssige ulemper for nogle lande sammenlignet med andre, hvilket har alvorlige konsekvenser for ikke blot deres andel af transportsektoren, som i vid udstrækning består af små og mellemstore virksomheder, men også for deres nationale systemer. Dette finder sted uden obligatorisk omfordeling af tilstrækkelige ressourcer til forbedring af transportinfrastrukturen og effektiviteten og miljøeffektiviteten i transportsektoren, hvilket burde være et afgørende element ved dette direktiv.

Forhandlingerne har ført til nogle få positive resultater af mindre betydning. Her tænker jeg på interoperabilitet og øremærkning af ressourcer til bjergområderne. Men det overordnede resultat er utilfredsstillende. Jeg mener, at en forligsprocedure ville være det bedste middel til at rette op på de problemer, der stadig ikke er løst.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI).(EN) Hr. formand! Det foreslåede direktiv kan meget vel blive det sidste søm i den britiske vejtransportsektors kiste. Sektoren har oplevet et støt fald i løbet af det seneste årti, og antallet af chauffører med licens er faldet med 8 % i de seneste tre år. Udenlandske lastbiler står nu for 80 % af godstransporten over Den Engelske Kanal. Inden for det seneste årti har vi mistet 20 % af den hjemlige omsætning til udenlandske transportvirksomheder. Der er et stort og voksende antal udenlandske transportvirksomheder, der slår sig ned i landet, anvender udenlandske køretøjer og kun betaler deres hjemlandes beskedne bilafgifter, og som overtager mere og mere af den indenlandske transport.

Det kunne se ud, som om de britiske transportvirksomheder blot mister omsætning pga. konkurrence, som er et af de foretrukne ord i EU's leksikon. Denne konkurrence er imidlertid ikke fair. De britiske bilafgifter er meget højere end i andre lande, og brændstofafgifterne er også højere. De udenlandske transportvirksomheder arbejder i Det Forenede Kongerige, idet de kører på brændstof, som de medbringer i tanke med op til 1 000 l. Da de foreslåede afgifter vil blive pålagt alle køretøjer, kan byrden på den britiske transportsektor blive fatal. Vi må modsætte os dette direktiv.

 
  
MPphoto
 

  Herbert Dorfmann (PPE).(DE) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at det indre marked er et af EU's største resultater, og at effektive transportstrukturer spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Jeg bor imidlertid ved en strækning, hvor der transporteres over 50 mio. t gods om året, og mens vi alle har ret til effektiv transport, har de mennesker, der bor langs disse strækninger, efter min mening også ret til at blive beskyttet mod indvirkningen fra transporten. Dette forslag er derfor bestemt et lille skridt i den rigtige retning, hvis det medfører, at der foretages investeringer i at øge støjdæmpningen, sikre moderne tunge godskøretøjer og navnlig etablere moderne jernbanenet og rullende materiel.

Det er også positivt, at man kan opkræve en højere sats i bjergområderne. Jeg finder det dog særlig betænkeligt, at vi her vil følge princippet om frivillighed, så de stater, der ikke ønsker at deltage i Eurovignette, lige som før ganske enkelt ikke behøver at gennemføre foranstaltningen. Det vil ikke blot føre til forskelsbehandling inden for EU, men det er også meget betænkeligt, hvad angår indvirkningen på befolkningen.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Dette forslag er i store træk positivt, da vi befinder os i en tid, hvor vi skal tackle klimaændringerne m.m. på alle mulige områder. Vi må tage hånd om alle de elementer, der medfører forurening. Det giver god mening at rette opmærksomheden mod de tunge godskøretøjer, hvad angår brug af vejafgifter osv.

Vi skal navnlig fokusere mere på at udvikle teknologier, der frembringer motorer, som kræver stadig mindre brændstof og kører flere og flere kilometer på literen. Det er bestemt et område, hvor der er behov for megen forskning. Vi kan opnå store effektivitetsforbedringer, ikke kun ved tunge godskøretøjer, men også ved alle andre køretøjer. Dette er noget, som ikke nævnes og fremmes i tilstrækkelig grad, og som kræver mere forskning.

 
  
MPphoto
 

  Jacky Hénin (GUE/NGL).(FR) Hr. formand! Den kendsgerning, at vi endelig tager hånd om Eurovignette og beskatning af vejgodstransport, er i sig selv godt nyt for alle europæere. Når det er sagt, har vi stadig lang vej endnu, før vejgodstransporten bærer en rimelig andel af de omkostninger, som den pådrager vores samfund, hvad angår slid på infrastrukturen, forurening, folkesundhed og ulykker. Jeg bor i en by, som millioner af tunge godskøretøjer kører gennem hvert år, og jeg kan bekræfte, at man kun sjældent tager hensyn til den skade, som det forvolder den berørte del af befolkningen.

Så er der de spørgsmål, som ingen i denne forsamling ønsker at berøre, nemlig chaufførernes meget lave løn, de meget dårlige arbejdsforhold og de uacceptable køretider, der sætter alles sikkerhed på spil. Det er ingen overdrivelse at tale om vejens slaver.

Det er således nødvendigt at pålægge maksimale afgifter, så vi tilskynder til korte transporter, huckepacktrafik, søtransport og sejlads ad indre vandveje, ligesom vi må sikre, at hele EU og vores naboer bestræber os på at sikre de bedst mulige sociale forhold. Det er dog vigtigt, at vores beskatning er intelligent, så det ikke er de små og mellemstore virksomheder i transportsektoren, chaufførerne og slet ikke forbrugerne, der kommer til at betale, men derimod de store fragtselskaber og de store kunder i f.eks. stordistributionssektoren.

 
  
MPphoto
 

  Siim Kallas, medlem af Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer mange gange for deres bemærkninger, og jeg vil også gerne selv sige et par ord.

For det første er Eurovignette ikke nogen europæisk skat. Det må jeg gøre helt klart. I den forstand er det et dårligt navn. Tværtimod er det et direktiv, som skal begrænse og regulere de nationale afgifter. Vi har 22 lande med forskellige vejafgifter og afgifter på forskellige slags køretøjer såsom tunge godskøretøjer og privatbiler. Alle bilister fra forskellige lande betaler disse vejafgifter, når de bruger vejnettet.

For det andet anmoder jeg Dem om at acceptere kompromiset. Dette er meget større og mere kompliceret, end det ser ud. Der er to grundlæggende kampe, der ligger til grund for dette.

Den første handler om principper – om, hvem der skal betale for at bruge infrastrukturen, og hvad de mere specifikt skal betale for. Her bevæger vi os i den rigtige retning. Princippet om, at brugeren og forureneren betaler, vil uundgåeligt blive videreført. Det er denne retning, som udviklingen tager.

Den anden kamp er meget mere kontinuerlig og skarp. Det er en konflikt mellem de lande, der oplever tung transittrafik, som naturligvis ønsker øget fleksibilitet med hensyn til at løse problemerne med deres infrastruktur, og som klart ønsker at dele byrden fra brugen af infrastrukturen mellem skatteyderne og alle brugerne. Og her må jeg sætte en streg under alle brugere. Der må ikke forekomme forskelsbehandling.

Selvfølgelig er der en række lande, som stritter hårdt imod. Dette var også meget synligt her under forhandlingen. Jeg må minde Dem om, at man i Rådet den 15. oktober blev enige om det politiske kompromis. Det var tæt på, at der var et mindretal, der blokerede for det, og kampen fortsætter nu her.

Hr. El Khadraoui har udført et meget stort stykke arbejde for at nå frem til et godt kompromis og fremlægge et godt forslag om dette kompromis. Jeg beder Dem inderligt om at støtte kompromiset. Det lader til at indeholde en del detaljer, som ikke er tilfredsstillende for forskellige parter og personer, men det er virkelig et stort skridt fremad. Vi har behandlet dette spørgsmål i rigtig mange år efterhånden, og nu gør vi et stort fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri , formand for Rådet.(HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne takke Dem for denne meget nyttige forhandling, hvor vi har hørt en lang række argumenter og modargumenter. Dette viser som også nævnt af kommissæren, at der er opnået et kompromis. Efter de alvorlige problemer og kampe er jeg dog overbevist om, at dette er en europæisk succes, hvilket hr. Leichtfried allerede har nævnt. Tak også for den anerkendelse, der er kommet til udtryk over for det ungarske formandskab.

Som ved alle andre kompromiser har vi udført en vanskelig balanceakt. Vi har bl.a. måttet afveje hensyn til miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Jeg må afvise den påstand, at Rådet ikke har tillagt miljøbeskyttelsen nogen betydning. Hvis miljøbeskyttelsen ikke var vigtig, ville dette direktiv slet ikke findes. Til blandt andre hr. De Grandes Pascual vil jeg gerne sige, at vi også måtte skabe balance mellem centrum og periferien. Det er sandt, at vi i Rådet har haft ophedede debatter om de bedste metoder til at sikre, at medlemsstaterne i randområderne ikke føler sig lukket ude, og i sidste ende opnåede vi et kvalificeret flertal i Rådet. Jeg håber, at det samme bliver tilfældet her i Parlamentet. Det mener jeg, at forhandlingerne tyder på.

Nogle vil hævde, at dette blot er en dråbe i havet, men som mange glædeligvis har anført under forhandlingen, har vi taget et særdeles vigtigt første skridt i retning af at internalisere omkostningerne og geninvestere provenuerne i sektoren. Som ved ethvert kompromis, er det måske ikke det mest perfekte, men jeg er sikker på, at vi vil kunne gøre yderligere fremskridt i de kommende år.

Jeg vil gerne nævne tre specifikke emner, som har været genstand for flere spørgsmål. Det første er anvendelsen af provenuerne, og jeg vil gerne vende tilbage til den bemærkning, som hr. Sterckx kom med. Aftalen indeholder en detaljeret anbefaling til medlemsstaterne med hensyn til netop anvendelsen af provenuerne, og det hedder bl.a., at 15 % af de genererede provenuer – og dette må jeg især understrege over for fru Meissner – skal anvendes til at finansiere transeuropæiske transportprojekter. Jeg vil også gerne tilføje, at dette er resultatet af et godt og passende kompromis, som også nævnt af hr. Sterckx, selv om det måske kun er et første skridt i den rigtige retning.

Det andet specifikke spørgsmål blev også stillet af hr. Sterckx, og det vedrørte beregningen af omkostningerne ved trafikophobning og trafikpropper. Dertil kan jeg sige, at aftalen med Parlamentet også omfatter dette spørgsmål, da den gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte afgifter for benyttelse af veje på differentieret vis ud fra tid og sted. Som De alle ved, har medlemsstaterne mulighed for at opkræve højere infrastrukturafgifter i spidsbelastningsperioder. Denne øgede differentiering af infrastrukturafgifterne giver os et alternativ i kampen mod trafikophobning, og selv hvis vi kun medtager luft- og støjforureningen i beregningen af eksterne omkostninger, kan den differentieringsmekanisme, som introduceres i direktivet, stadig yde et effektivt bidrag til at mindske de typiske trafikpropper på de europæiske veje.

Endelig jeg vil gerne berøre det tredje spørgsmål, som fru Lichtenberger stillede vedrørende de eksterne omkostninger. Rådet har allerede vedtaget sin holdning ved førstebehandlingen den 14. februar i år, og vi har efterfølgende på anmodning fra Parlamentet indsat en bestemmelse i direktivet om, at vi vil sende et politisk signal til borgerne vedrørende de miljømæssige kendetegn ved tunge godskøretøjer. I denne forbindelse har vi medtaget den mulighed, at man ud over den ekstraafgift, der pålægges i bjergområderne, kan tilføje en afgift for eksterne omkostninger, hvad angår køretøjer i kategorierne Euro 0, 1, 2 og 3. Da køretøjer i Euro 3 forurener mindre end de andre mest forurenende køretøjer i Euro-emissionskategorierne, vil systemet med dobbelt afgift først gælde for disse fra en senere dato, mens det allerede vil gælde for de øvrige kategorier fra og med direktivets ikrafttrædelsesdato. Endvidere rummer aftalen med Parlamentet også incitamenter i forhold til de mindst forurenende køretøjer i kategorierne Euro 5 og 6, idet vi ønsker at fremme udskiftningen af vognparken.

Dagens forhandling har tydeligt vist, at vi har gjort et særdeles vigtigt skridt fremad for transportsektoren med Eurovignette-direktivet. Den specifikke anbefaling vedrørende tunge godskøretøjer er ikke blot vigtig i sig selv. Den har også symbolsk betydning. Som De glædeligvis har bekræftet i Deres bemærkninger, er det den første anbefaling, hvori vi anvender princippet om, at forureneren betaler, og med den indleder vi en længere forhandlings- og gennemførelsesproces, som vil føre til internalisering af de eksterne omkostninger ved alle transportformer.

Det ungarske formandskab er meget glad for, at vi er nået frem til denne aftale med Parlamentet, og jeg er sikker på, at den foranstaltning, som vi forhandler om her, og som afventer vedtagelse af Parlamentet, vil medføre øget økonomisk effektivitet og en mindre negativ miljøpåvirkning i transportsektoren. Og derfor er jeg sikker på, at EU's borgere vil blive vinderne, når dette direktiv vedtages.

 
  
MPphoto
 

  Saïd El Khadraoui, ordfører.(NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle for støttetilkendegivelserne og bemærkningerne, og her tænker jeg også på dem, der er modstandere af denne indstilling. Transportsektoren er vigtigt for vores økonomi. Den medfører dog også omkostninger – ikke blot infrastrukturomkostninger, men også andre omkostninger i form af fine partikler i luften, støj, trafikpropper osv.

Med dette reviderede direktiv vil vi omsider skabe rammer på EU-plan, der giver medlemsstaterne mulighed for at få en del af omkostningerne betalt tilbage fra dem, som faktisk forårsager dem. Samtidig gør denne metode det muligt for medlemsstaterne at generere ressourcer, som geninvesteres i transportsystemet for at gøre det mere bæredygtigt, så disse eksterne omkostninger reduceres. På denne måde kan vi gøre vores samfund bedre at leve i, øge effektiviteten i transportsektoren og bidrage til at skabe mere lige vilkår blandt de forskellige transportformer, idet vi desuden sikrer bedre muligheder for jernbanerne og de indre vandveje.

I min indledning understregede jeg, hvor vanskeligt det var at opnå dette kompromis. Målet i Kommissionens hvidbog er i øvrigt at opnå obligatorisk internalisering af eksterne omkostninger i 2020. Vi kan således godt regne med ophedede diskussioner i de kommende år.

I mellemtiden håber jeg først og fremmest, at vi på dette plenarmøde yder tilstrækkelig støtte til, at vi kan komme i gang og vise, at EU-institutionerne også kan træffe beslutninger, der gavner vores borgere. Desuden håber jeg, at en række medlemsstater nu virkelig vil gå i gang med at udnytte de nye muligheder og dermed friste andre medlemsstater til at gå med på baggrund af deres gode resultater. Det vil gøre det muligt for os at opbygge et bredere støttegrundlag, så vi også kan gå videre. Foreløbig giver dette direktiv Kommissionen en masse hjemmearbejde, som den skal i gang med. I de kommende år vil vi desuden skulle se nærmere på idéerne om også at internalisere andre eksterne omkostninger, gøre internalisering obligatorisk og medtage andre former for køretøjer. Disse opgaver venter i de kommende år. I første omgang skal vi tage dette skridt fremad.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig.(PL) Jeg mener, at det er særdeles vigtigt, at vi i dag fuldender arbejdet ved andenbehandlingen af direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer – Eurovignette-direktivet. Det vigtigste og mest grundlæggende element er den bestemmelse, der fastlægger princippet om, at forureneren betaler. Herved lægges der afgifter for brug af vejinfrastruktur på tunge godskøretøjer, der forårsager mere forurening og støj end køretøjer med motorer, der overholder Euro V- og Euro VI-standarderne. Desuden åbner man mulighed for, at vejafgifterne til en vis grad afhænger af mængden af køretøjer (trafikophobning) i spidsbelastningsperioder – dog maksimalt i fem timer om dagen. Jeg tror, at denne løsning vil tilskynde til, at man undlader at bruge visse vejstrækninger i myldretiden. Endvidere vil medlemsstaterne selv kunne beslutte, hvordan de vil bruge provenuet fra vejafgifterne, idet mindst 15 % dog skal bruges på økonomisk støtte til TEN-T-projekter rettet mod at gøre transporten mere bæredygtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. (ET) Det glæder mig, at vi nu kan afslutte andenbehandlingen af Eurovignette-direktivet. I den foreliggende indstilling introduceres det vigtige princip om, at forureneren betaler. Herved vil ændringen af reglerne om vejtransportafgifter gøre det muligt for os at lægge lastbilernes reelle omkostninger i form af luft- og støjforurening oven i de skatter og afgifter, der opkræves, når tunge godskøretøjer bruger motorvejene. Desuden anføres det i direktivet, at de herved opkrævede midler skal bruges til at finansiere effektive og miljøvenlige transportsystemer. Samtidig skal 15 % af afgiftsprovenuet investeres i paneuropæiske transportnet, ikke kun til vejtransport, men også transport på jernbaner og ad indre vandveje.

Direktivet vil gælde alle køretøjer over 3.5 t, men jeg mener, at denne bestemmelse går for vidt, da disse køretøjer primært opererer på regionalt plan, og dette ikke skal reguleres på EU-plan. Samtidig har den enkelte medlemsstat ret til at undtage køretøjer på under 12 t, og det er en mulighed, som jeg håber, at Estland vil benytte sig af.

Apropos Estland vil dette direktiv efter min mening afhjælpe den nuværende situation, hvor vores lastbiler betaler for at køre i andre lande, mens køretøjer fra andre lande ikke betaler noget for at køre på vores veje. Jeg håber, at regeringen vil sætte en stopper for denne ulige behandling og indføre lige vilkår for alle. Direktivet rummer desuden et incitament til fornyelse af vognparken, for jo nyere og mindre forurenende et køretøj er, desto lavere afgift skal man betale. Dette kræver store investeringer hos transportselskaberne, som faktisk vil tjene sig ind forholdsvis hurtigt i form af både lavere vejafgifter og mindre brændstofforbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Revisionen af Eurovignette-direktivet er afgørende for, at vi bedre kan indregne omkostningerne ved den forurening, som vejtransporten forårsager. Dette vil nu blive muligt, da medlemsstaterne kan tage luft- og støjforureningen og trafikophobningen på bestemte strækninger i betragtning, når de fastsætter vejafgifter for tunge godskøretøjer.

I regioner som min egen, hvor internationale godskøretøjer skaber trafikpropper på vejene i Alperne, har man længe ventet på denne foranstaltning.

Revisionen er også et første skridt i retning af at genindføre fair konkurrence blandt de europæiske vejtransportvirksomheder, da visse medlemsstater, herunder Frankrig og Tyskland, allerede anvender princippet om, at forureneren betaler, og ønsker, at det anvendes generelt i EU.

Nu er det vigtigt, at provenuet fra Eurovignette faktisk bruges på projekter, der skal forbedre infrastrukturen, mindske forureningen og beskytte miljøet.

Jeg glæder mig derfor over medlemsstaternes forpligtelse til at bruge en del af provenuet på det vigtige TEN-T-projekt, som skal sikre Europas territoriale samhørighed og lette adgangsforholdene i regioner som Alperne, hvor infrastrukturen ikke er tilstrækkelig til at sikre et skifte fra vejtransport til andre transportformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) Jeg er overbevist om, at vi i EU har behov for harmoniserede retningslinjer, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte afgifter for eksterne omkostninger, der forårsages af vejtransportsektoren. Vi må dog huske på, at transportvirksomhederne, navnlig under en krise, ikke har råd til at udskifte deres vognparker hurtigt og anskaffe sig køretøjer, der overholder Euro V- og Euro VI-standarderne. Vi må derfor ikke straffe transportvirksomhederne for eksterne faktorer, som de ikke har nogen indflydelse på. Efter min mening skal vi forsøge at opnå en maksimal forlængelse af den periode, hvor vi anvender incitamenter over for de mest miljøvenlige køretøjer. Transportvirksomheder, der investerer i lavemissionsteknologier, skal have ret til en passende periode, hvor deres investeringer garanteres, idet de fritages fra afgifter eller kun skal betale den laveste sats.

Endelig lægger vi her i Parlamentet meget ofte vægt på, at menneskene er det vigtigste. Lad os derfor huske på, at EU's transportsektor ikke kun står for kraftige støj- og CO2-udledninger, men navnlig kendetegnes ved hundredtusindvis af job, ligesom den yder et vigtigt bidrag til BNP i mange medlemsstater.

 
  
  

(Mødet udsat et par minutter)

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 

8. Afstemningstid
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

8.1. Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten (H.G. WESSBERG – SV) (A7-0190/2011 – Inés Ayala Sender) (afstemning)

8.2. Anmodning om ophævelse af Agnes Hankiss' parlamentariske immunitet (A7-0196/2011 – Diana Wallis) (afstemning)

8.3. Dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer (A7-0156/2011 – Jan Zahradil) (afstemning)
 

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Jan Zahradil, ordfører.(EN) Hr. formand! Jeg vil ganske kort sige, at jeg er meget beæret over at være ordfører i en situation, hvor vi har chancen for at afskaffe en lovtekst i stedet for at vedtage den, da den er helt overflødig. Efter min mening harmonerer dette perfekt med vores langsigtede mål om at lovgive og regulere på en bedre måde, så jeg kan kun anbefale alle at bakke op om denne afskaffelse. Jeg vil gerne takke for dette på forhånd.

 

8.4. Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (A7-0186/2011 – Debora Serracchiani) (afstemning)

8.5. Udvidelse af anvendelsesområdet for forordningen om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (A7-0077/2011 – Sophie Auconie) (afstemning)
 

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Sophie Auconie, ordfører.(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som ordfører og på vegne af de politiske grupper, der er nået til enighed, anmoder jeg om en udsættelse af afstemningen om de to betænkninger om transport af kontanter. Jeg taler her om den betænkning, som vi forhandler om nu, og betænkning A7-0076/2011, som er det femte punkt, der skal stemmes om efter dette.

Vi beder om denne udsættelse af proceduremæssige årsager, da vi gerne vil sikre det bedst mulige samarbejde med Kommissionen og Rådet. Jeg opfordrer derfor alle til at stemme for udsættelsen af afstemningen om denne betænkning og den, der følger fem punkter længere nede.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil nu bede om to erklæringer, hvoraf den første er fra et medlem, som støtter forslaget. Ordet er Deres, fru Bowles.

 
  
MPphoto
 

  Sharon Bowles , formand for Økonomi- og Valutaudvalget.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre det klart, at udvalget har anmodet om, at denne afstemning udskydes, fordi vi har været udsat for en procedurefejl. En betragtning, som man er enedes om på skrift ved en trepartsprocedure – og som der derfor ikke kan herske tvivl om – er blevet fjernet i Coreper-teksten (De Faste Repræsentanters Komité). Vi har desuden fået oplyst, at Kommissionens juridiske tjeneste ikke vil acceptere en tekst, der ikke stemmer helt overens med den fælles forståelse, selv om den fælles forståelse ikke er juridisk bindende.

Vi kan på ingen måde acceptere denne ensidige ændring som en præcedens, og derfor vil vi ikke stemme, før sagen er afklaret. Vi kan ikke tillade, at interinstitutionelle aftaler, fælles forståelser eller andet indskrænker de beføjelser, som Parlamentet har fået i traktaten, og derfor kan vi heller ikke tillade, at man går videre med denne tekst. Før vi fortsætter, må vi desuden have en klar forståelse af, at dette ikke må gentage sig.

 
  
MPphoto
 

  Francesco Enrico Speroni (EFD).(IT) Hr. formand! Nu er jeg jo ikke som sådan imod forslaget, men da vi godkendte dagsordenen for hele ugen mandag eftermiddag, undrer det mig, at man ikke foreslog denne udsættelse i går, men først nu kort før afstemningen.

 
  
 

(Parlamentet enedes om at udsætte afstemningen om de to betænkninger)

 

8.6. Transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer (A7-0084/2011 – Silvia-Adriana Ţicău) (afstemning)

8.7. Internationale luftfartsaftaler efter Lissabontraktaten (A7-0079/2011 – Brian Simpson) (afstemning)

8.8. Afgifter på tunge godskøretøjer (A7-0171/2011 – Saïd El Khadraoui) (afstemning)

8.9. Europæiske miljøøkonomiske regnskaber (A7-0330/2010 – Jo Leinen) (afstemning)

8.10. EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (A7-0160/2011 – Jean-Pierre Audy) (afstemning)
 

Før afstemningen om punkt 47:

 
  
MPphoto
 

  Paweł Robert Kowal (ECR).(PL) Hr. formand! Jeg har underrettet Sekretariatet om, at jeg gerne vil stille et mundtligt ændringsforslag, som omfatter sletning af punkt 27, da det indeholder usande oplysninger om et vigtigt videnskabeligt projekt med betegnelsen INDECT. Jeg vil gerne oplyse forsamlingen om, at dette projekt er blevet godkendt ved en etisk gennemgang, som blev foretaget den 15. marts 2011 i Bruxelles med deltagelse af specialister fra Østrig, Frankrig, Nederlandene, Tyskland og Det Forenede Kongerige. Gennemgangen vedrørende arbejdet ved dette projekt førte til et positivt resultat, og projektet er blevet godkendt. Man har ikke fundet nogen problemer i forhold til de etiske aspekter ved projektet. Kommissionen har i øvrigt ført tilsyn med de etiske aspekter lige fra starten. Det vil jeg gerne understrege, og jeg anmoder mine kolleger om at være forsigtige med, at vores betænkning ikke indeholder oplysninger, som ikke baseres på kendsgerninger. Dette er et meget vigtigt videnskabeligt forskningsprojekt, som gennemføres af AGH University of Science and Technology i Kraków sammen med en række europæiske forskningsinstitutter og højere læreanstalter.

 
  
 

(Parlamentet forkastede det mundtlige forslag)

Afstemningen blev udsat kl. 12.15 – evakueringsøvelse.

 
  
  

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

 

9. Stemmeforklaringer
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Inés Ayala Sender (A7-0190/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Først og fremmest har den foreslåede kandidat politisk erfaring og også erfaring med revision og økonomi, selv om han på sidstnævnte område måske ikke er så erfaren, som man kunne håbe. Jeg stemmer for denne kandidat, men jeg mener, at der generelt skal rettes øget opmærksomhed mod den slags kvalifikationer, som medlemmerne af Revisionsretten bør have.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Jeg støtter udnævnelsen af Hans Gustaf Wessberg som medlem af Revisionsretten, da han har mere end 30 års erfaring med ledelse på højt niveau i både offentlige institutioner og private foretagender i Sverige. Han har helliget en stor del af sin karriere på at forbedre forholdene for private virksomheder i Sverige i sin egenskab af leder i organisationer, der repræsenterer industriinteresser i det offentlige liv. Desuden har han stor erfaring med offentlig forvaltning, både som politiker og embedsmand. Han har været generaldirektør for det svenske selskabsregister (Bolagsverket), som er et uafhængigt statsligt organ, ligesom han har været statssekretær ved flere lejligheder. Derfor er jeg overbevist om, at han har de kvaliteter, der kræves på denne post.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Det cv, som H.G. Wessberg har fremsendt med henblik på udnævnelse som medlem af Revisionsretten, viser både færdigheder og en erfaring, der bestemt er på højde med de tekniske og videnskabelige standarder, der kræves for at besidde stillingen. Navnlig hr. Wessbergs store interesse for virksomhederne i den private sektor gør ham særlig velegnet i forhold til at sikre balance mellem EU-lovgivningen og de specifikke behov både på markedet og blandt befolkningen i EU. Jeg har derfor stemt for dette forslag til Europa-Parlamentets afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for udnævnelsen af svenske H.G. Wessberg som medlem af Den Europæiske Revisionsret, hvor han erstatter Lars Heikensten. Da vi havde hr. Wessberg til samtale i Budgetkontroludvalget den 24. maj 2011, roste flere parlamentsmedlemmer ham for hans hidtidige resultater i både den private og den offentlige sektor. Når H.G. Wessberg er udnævnt, vil han være medlem, indtil udløbet af Sveriges mandat i marts 2012, hvorefter kan han genvælges til endnu et mandat i seks år. Jeg ønsker ham held og lykke i hans nye rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Jeg ønsker hr. Wessberg held og lykke på den vigtige post, som han er blevet udvalgt til, og jeg er sikker på, at han vil varetage sine nye funktioner med stort engagement og megen kompetence.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Som ventet var der ingen problemer med høringen af den svenske kandidat til medlemskab af Revisionsretten. Som det senere fremgik af afstemningen, var det endelige resultat marginalt i kandidatens favør. Han har både ministererfaring og erfaring fra den private sektor. Han har desuden arbejdet på forsvarsområdet og administreret finanser og budgetter på højt niveau, ligesom han også støttede Sveriges EU-medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for Sveriges udnævnelse af H.G. Wessberg som medlem af Den Europæiske Revisionsret. Hr. Wessberg erstatter Lars Heikensten, som forlader posten for at blive leder af Nobelstiftelsen. Hr. Wessberg vil gå i gang med sit arbejde, når han formelt udpeges af Ministerrådet, hvilket efter planen sker fredag den 10. juni 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Revisionsretten er en institution, der holder opsyn med EU's indtægter og udgifter for at kontrollere deres lovlighed og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Dens funktion er fuldstændig uafhængig. Med det for øje skal de personer, som retten udgøres af, udnævnes efter egnetheds- og uafhængighedskriterier. Hr. Wessberg fra Sverige har fremsendt sit cv, udfyldt et skriftligt spørgeskema og været til samtale i Budgetkontroludvalget. Han har argumenteret godt nok for sin sag til at berettige, at han blev udnævnt til Revisionsretten, hvor han vil varetage sit hverv dygtigt og uafhængigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Europa-Parlamentet,

der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0103/2011), der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 24. maj 2011 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten, der henviser til forretningsordenens artikel 108, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0190/2011),

der henviser til, at H.G. Wessberg opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af H.G. Wessberg til medlem af Revisionsretten; pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Jeg stemte imod, da jeg ud fra en faglig synsvinkel mener, at det er muligt at finde en mere velegnet person til den opslåede stilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for betænkningen om udnævnelse af hr. Wessberg til medlem af Revisionsretten. Min beslutning bygger på alle de oplysninger, som er fremlagt for denne kandidat, herunder hans svar i spørgeskemaet til kandidater til hvervet som medlem af Revisionsretten, der findes som bilag til denne betænkning, da de tyder på overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og med behovet for, at medlemmerne af Revisionsretten skal være fuldstændig uafhængige. Jeg glæder mig derfor over udnævnelsen af hr. Wessberg.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Revisionsretten kan drage fordel af hr. Wessbergs store erfaring med økonomisk forvaltning af institutioner. Kandidaten opfylder de betingelser, der er fastlagt i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og hans cv rummer en række højtstående stillinger inden for økonomisk forvaltning og budgetkontrol hos offentlige institutioner og private virksomheder. Kandidatens svar i spørgeskemaet viser, at han er seriøs og meget motiveret.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg kan med glæde støtte den svenske kandidat til Revisionsretten.

 
  
  

Betænkning: Diana Wallis (A7-0196/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) I betragtning af, at beskyldningerne blev fremsat helt tilbage i 2004, og således før fru Hankiss blev medlem af denne forsamling, stemmer jeg for at ophæve hendes parlamentariske immunitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Jeg støtter ordførerens anbefaling om at ophæve fru Hankiss' immunitet på baggrund af den foreliggende sag. Sagen mod hende har sit udspring i en hændelse helt tilbage i starten af 2004, hvor hun endnu ikke var medlem af Parlamentet. Derfor kan forretningsordenens bestemmelser vedrørende parlamentarisk immunitet og privilegier naturligvis ikke gøres gældende, og en ophævelse af hendes immunitet harmonerer således med reglerne for denne forsamlings institutionelle og retlige anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Den centrale distriktsdomstol i Buda, Budapest, har anmodet Parlamentet om ophævelse af parlamentsmedlemmet Ágnes Hankiss' immunitet i forbindelse med en fornyet behandling af en straffesag. Hankiss er i en privat straffesag tiltalt for ærekrænkelse og navnlig ærekrænkelse i forhold til en afdød person, nemlig sagsøgerens far. På grundlag af de anførte oplysninger og i overensstemmelse med Retsudvalgets forretningsorden mener jeg, at det vil være passende at anbefale en ophævelse af immuniteten i dette tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Fru Wallis hævder, at Parlamentet altid anvender de samme principper med hensyn til ophævelse af dets medlemmers immunitet. Det er en kynisk løgn. I en sag vedrørende mig personligt afgjorde Domstolen i 2010, at Parlamentet havde krænket mine rettigheder som parlamentsmedlem. Og Parlamentet krænkede dem igen i sidste måned på nøjagtig samme grundlag!

Når fru Wallis siger, at et parlamentsmedlems immunitet skal ophæves, fordi de bemærkninger, som han eller hun kritiseres for, ikke falder inden for rammerne af vedkommendes parlamentariske virksomhed, er det det rene nonsens set fra et juridisk synspunkt. Hvis det havde været tilfældet, ville et sagsanlæg slet ikke være muligt! Dette er grundlaget for artikel 8. Artikel 9 gælder pr. definition virksomhed, der ligger uden for rammerne af dette parlament! Parlamentet opretholder eller ophæver nu immunitet alt efter, hvordan stemningen er. I ét tilfælde ophæver det immuniteten pga. politiske holdninger, mens det i en anden sag opretholder den i forhold til en mistanke om skatteunddragelse, idet man betragter det som et eksempel på fumus persecutionis. Da jeg går mere ind for ytringsfrihed end pseudodemokraterne i denne forsamling, vil jeg uden skelen til deres politiske tilhørsforhold systematisk nægte at ophæve nogen af mine kollegers immunitet, fordi de udtrykker deres holdning, uanset hvor uenig jeg er med dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Det kompetente udvalg anbefaler (enstemmigt) en ophævelse af den parlamentariske immunitet, fordi den centrale distriktsdomstol i Buda, Budapest, anmoder Parlamentet om at ophæve dets medlem Ágnes Hankiss' immunitet i forbindelse med en fornyet behandling af en straffesag i overensstemmelse med en afgørelse fra republikken Ungarns højesteret den 12. november 2009. Ágnes Hankiss er i en privat straffesag tiltalt for ærekrænkelse (artikel 179 i den ungarske straffelov) og navnlig ærekrænkelse i forhold til en afdød person, nemlig sagsøgerens far, i henhold til artikel 181 i den ungarske straffelov, som følge af en udtalelse fremsat under programmet "Péntek 8 mondatvadász" den 23. januar 2004. Den 12. november 2009 fastslog højesteret, at der var sket en tilsidesættelse af materielle strafferetlige bestemmelser, og hjemviste sagen til fornyet behandling ved den centrale distriktsdomstol i Buda. Den fornyede behandling skal foretages under hensyntagen til præmisserne i højesterets afgørelse. Den centrale distriktsdomstol i Buda genoptog sagen den 31. marts 2010. Samme dag blev sagen udsat under henvisning til, at Ágnes Hankiss nyder parlamentarisk immunitet som medlem af Parlamentet. Domstolen fremsatte den relevante anmodning om ophævelse af immuniteten den 6. juli 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for at ophæve Ágnes Hankiss' parlamentariske immunitet, idet hun er tiltalt for ærekrænkelse. Fru Hankiss' immunitet blev ophævet, fordi de relevante hændelser fandt sted i 2004, før hun blev valgt ind i Parlamentet (i juli 2009), og fordi sagen ikke vedrører hendes politiske virksomhed som medlem af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Parlamentarisk immunitet omfatter ikke almindelige straffesager. Ágnes Hankiss kan retsforfølges, uden at der sættes spørgsmålstegn ved hendes parlamentariske virksomhed. Jeg stemte for at ophæve hendes immunitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Da Ágnes Hankiss er tiltalt for påstået ærekrænkelse i henhold til artikel 181 i den ungarske straffelov på baggrund af en udtalelse, som hun fremsatte under et program den 23. januar 2004, stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) På mødet den 6. september 2010 meddelte formanden i henhold til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, at han havde modtaget en skrivelse fra den centrale distriktsdomstol i Budapest den 6. juli 2010 med en anmodning om ophævelse af Ágnes Hankiss’ parlamentariske immunitet. Formanden henviste anmodningen til Retsudvalget i henhold til den samme artikel. I betænkningen fra Retsudvalget, som blev vedtaget enstemmigt, konkluderede man, at denne sag ikke falder inden for rammerne af fru Hankiss' politiske virksomhed som medlem af Parlamentet. Den vedrører i stedet en udtalelse fra 2004, længe før hun blev valgt ind i denne forsamling. Ordføreren har heller ikke fundet bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed. Jeg støtter derfor Retsudvalgets forslag og stemmer for at ophæve fru Hankiss' parlamentariske immunitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Den 6. juli 2010 fremsendte den centrale distriktsdomstol i Buda en anmodning om at ophæve Ágnes Hankiss' immunitet i forbindelse med en fornyet behandling af en straffesag i overensstemmelse med en afgørelse fra republikken Ungarns højesteret i 2009. Den 23. januar 2004 blev fru Hankiss på baggrund af en udtalelse under et program tiltalt for påstået ærekrænkelse og navnlig ærekrænkelse i forhold til en afdød person.

Ved en appelsag den 25. marts 2009 frifandt retten i Budapest fru Hankiss, men den 12. november 2009 hjemviste Ungarns højesteret sagen til fornyet behandling ved den centrale distriktsdomstol i Buda. Sagen blev genoptaget den 31. marts 2010 og udsat samme dag pga. fru Hankiss' parlamentariske immunitet. Af disse årsager, og fordi sagen ikke falder inden for rammerne af fru Hankiss' politiske virksomhed som medlem af Parlamentet, da den vedrører en udtalelse, som hun fremsatte, længe før hun blev medlem, stemmer jeg for at ophæve hendes parlamentariske immunitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Sagen vedrører en påstået ærekrænkelse, som ikke falder inden for rammerne af fru Hankiss' politiske virksomhed som medlem af Parlamentet, men i stedet vedrører en udtalelse fra 2004, før hun blev valgt ind i Parlamentet. Ordføreren har heller ikke fundet bevis på fumus persecutionis.

 
  
  

Betænkning: Jan Zahradil (A7-0156/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den dækker Kommissionens mål om at forenkle den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig.(IT) Forordning (EF) nr. 1541/98 og forordning (EØF) nr. 3030/93, der i første omgang blev vedtaget for at gennemføre handelspolitiske foranstaltninger i tekstilsektoren, er nu blevet forældede instrumenter, som virker hæmmende for det frie marked, og som er vanskelige at tilpasse ændringerne i de nye lovgivningsmæssige rammer.

Indtil for nylig gjaldt der kvantitative importrestriktioner for varer med oprindelse i WTO-medlemslande samt særlige beskyttelsesforanstaltninger for import af tekstilvarer, som har oprindelse i Folkerepublikken Kina. De restriktioner blev elimineret, da WTO-aftalen udløb i 2005, og det samme blev foranstaltningerne vedrørende Kina, da de udløb i 2008. Derfor er den eneste effektive måde at undgå markedsforstyrrelser og fortsætte med at kontrollere tekstilimporten på at blive ved med at underkaste importen verifikationsprocedurer, der kræver angivelse af oprindelsesland. Denne angivelse er rent faktisk indeholdt i forslaget til regulering af "Made in"-oprindelsesmærkningen, som blev vedtaget her i Parlamentet den 21. oktober 2010, hvori der indføres en kontrolmekanisme, og hvormed målet er at forenkle den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet og med henblik på forbrugerbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur og overgået til fri omsætning i Fællesskabet samt om betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. I 2005 ophævede WTO begrænsningerne på import af varer med oprindelse i medlemslande, og EU bør forenkle gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Jeg mener, at de nævnte ændringer vil sikre ensartetheden i importreglerne og rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig.(BG) Jeg støttede betænkningen af hr. Zahradil, fordi jeg mener, at Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer har tjent sit formål. Med Rådets forordning af 1998 blev der indført kontrolinstrumenter for import af tekstilvarer, og det gjorde det muligt at gennemføre WTO-aftalen. Med udløbet af WTO-aftalen i 2005 og af de særlige beskyttelsesforanstaltninger i 2008 havde Rådets forordning tjent sit formål, og de importrestriktioner, der blev indført, kan administreres ved hjælp af andre instrumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Selv om en ophævelse af disse forordninger synes at være positiv ud fra et synspunkt om at forenkle lovgivningen, vil det betyde, at vores tekstilindustri berøves for en gyldig form for forsvar mod uretfærdig konkurrence fra lande som Kina.

Ordførerens argumenter om, at fremtidig lovgivning om "Made in"-oprindelsesmærkningen og nye WTO-aftaler snart vil være en god løsning på problemet med at forsvare vores industri, holder tilsyneladende ikke. Vi venter stadig på Rådets reaktion vedrørende oprindelsesmærkning, men det synes ikke at have til hensigt at støtte en forordning, som Parlamentet sidste efterår vedtog med overvældende flertal. Det synes bestemt klogere at vente, til der findes en klarere lovgivningsmæssig ramme for fremtidig import af visse tekstilvarer fra Fjernøsten, før vi ophæver de gamle love. Derfor har jeg stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det primære mål med den er at ophæve de gældende EU-forordninger og fastlægge yderligere krav til dokumentation for oprindelsen af tekstilvarer, der importeres til EU, og dermed forenkle den gældende lovgivning og skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet. Indtil WTO ophævede importrestriktioner for tekstilvarer fra Kina i 2008, havde EU virkelig behov for et lovgivningsmæssigt instrument til at regulere handel med tredjelande og til at beskytte EU's indre marked og dets fabrikanter. Sådanne komplicerede administrative procedurer er imidlertid ikke længere rimelige, fordi anden EU-lovgivning indeholder en forpligtelse til at angive en vares oprindelsesland i tolddokumenter, inden den overgår til fri omsætning på EU-markedet, og forbrugerbeskyttelsen forstærkes ligeledes for øjeblikket i EU, ved at antallet af oplysninger til forbrugerne øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig.(PT) Jeg er for at ophæve Rådets forordning om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer, fordi jeg mener, der er brug for en indsats for at forenkle den eksisterende lovgivning i den hensigt at skabe klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet. Jeg vil dog gerne tilføje, at det er vigtigt at bevare alternative kontrolmekanismer for import af sådanne varer til EU for at undgå markedsforstyrrelser forårsaget af stigninger i en sådan import.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig.(PT) Det ligger til min natur at være for mindre bureaukrati og administrativ forenkling. Jeg går helt ind for at løse anakronismer. Det er tilfældet her. Faktisk hindrer eksistensen af unødvendige administrative byrder, som det var tilfældet med dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer, i sager hvor der ikke er nogen kvantitative importrestriktioner for disse varer til Europa, eller i sager, hvor der er behov for at fremlægge en importbevilling, blot det uhindrede flow i den internationale handel, som er vores mål. Når det så er sagt, og selv om det ikke har direkte forbindelse til denne foranstaltning, vil jeg også gerne fremhæve vigtigheden af at bevare status quo i forhold til WTO-regler, især hvad angår verdensmarkedet for tekstiler og beklædningsgenstande, og særlig hvad angår reglerne for import af tekstiler og beklædningsgenstande til EU i en tid med alvorlig økonomisk nedgang i forskellige medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, Kommissionens forslag bidrager til at reducere uforholdsmæssigt store administrative byrder og ekstra omkostninger for virksomheder ved at gøre reglerne for import af visse tekstilvarer mere ensartede.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Formålet med ophævelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 er at fjerne byrden fra importørerne vedrørende dokumentation for oprindelsen af visse varer. Eftersom disse varer kan importeres frit, er dokumentation for deres oprindelse tilsyneladende unødvendig, men der hersker stadig tvivl om denne forenklingsforanstaltning. Jeg er nødt til at understrege behovet for at sikre kvaliteten af de varer, der sælges inden for Europa, og for at garantere sikkerheden for dem, som bruger dem. Ud over bare at kende oprindelsen af tekstilvarer, der kommer fra tredjelande, er det vigtigt at sikre, at de lever op til europæiske standarder, og ikke at tillade, at råmaterialer og forarbejdede varer indføres til og sælges i EU, uden at de lever op til minimumsbetingelserne. Jeg mener også, at det i højere grad end at fastlægge den type produkter, der anvendes til fremstilling af tekstilvarer, er vigtigt at vurdere, om disse er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, og om arbejdstagernes værdighed og rettigheder respekteres, eftersom antallet af tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, er stigende. Det har uacceptable konsekvenser for arbejdstagerne selv, men også for levedygtigheden af den europæiske tekstilsektor, især i Portugal, der er blevet tvunget ud i en konkurrence med producenter, som systematisk overtræder sådanne regler og rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer samt om betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Ændringer af de reguleringsmæssige rammer muliggør forbedringer af handelspolitiske foranstaltninger, især efter en pludselig stigning i importen fra Folkerepublikken Kina, gennem at indføre kontrolinstrumenter for import af tekstilvarer fra tredjelande. Jeg stemte for denne betænkning, for ved at forbedre de oplysninger, der gives til forbrugerne, væsentligt, gøres det muligt for alle borgere i medlemsstaterne at træffe informerede og ansvarlige valg og vælge varer, der er fremstillet i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Formålet med Kommissionens forslag, som vedtages med denne betænkning, er at forenkle de toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU. Derfor foreslås det at ophæve betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes for visse tekstiler og tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Listen over omfattede varer er omfattende og består af silke, uld, bomuld, garn af vegetabilske tekstilfibre, andre vegetabilske tekstilfibre, endeløse eller kunstige kemofibre, filt og fiberdug, gulvtæpper og anden gulvbelægning, særlige vævede stoffer, blonder og kniplinger, møbelstof og broderier, trikotagestof, beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande og meget andet. Konsekvenserne af at liberalisere den internationale tekstilhandel kendes alt for godt i lande som Portugal fra elimineringen af de kvantitative importrestriktioner og særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Formålet med dette forslag, som er i overensstemmelse med tidligere foranstaltninger, er at gøre livet endnu lettere for de europæiske importører, der primært drager fordel af det, fordi de får adgang til råmaterialer og billige færdigvarer, mens den nationale industri og tusindvis af arbejdspladser ofres. Selv om der allerede er truffet beslutninger om emnet her i Parlamentet, den seneste i 2010, er den gamle anmodning om, at oprindelseslandet skal være angivet, og at der skal være tilgængelige oplysninger om oprindelsen af forskellige varer, blevet udskudt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Med denne betænkning vedtages Kommissionens forslag om at forenkle de toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU.

Det foreslås at ophæve betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes for visse tekstiler og tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Listen over omfattede varer er omfattende og består af silke, uld, bomuld, garn af vegetabilske tekstilfibre, andre vegetabilske tekstilfibre, endeløse eller kunstige kemofibre, filt og fiberdug, gulvtæpper og anden gulvbelægning, særlige vævede stoffer, blonder og kniplinger, møbelstof og broderier, trikotagestof samt beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande og meget andet.

Konsekvenserne af at liberalisere den internationale tekstilhandel kendes alt for godt i lande som Portugal fra elimineringen af de kvantitative importrestriktioner og særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Formålet med dette forslag, som er i overensstemmelse med tidligere foranstaltninger, er at gøre livet endnu lettere for de europæiske importører, der primært drager fordel af det, fordi de får adgang til råmaterialer og billige færdigvarer, mens den nationale industri og tusindvis af arbejdspladser ofres.

Selv om der allerede er truffet beslutninger om emnet her i Parlament, den seneste i 2010, er den gamle anmodning om, at oprindelseslandet skal være angivet, og at der skal være tilgængelige oplysninger om oprindelsen af forskellige varer, blevet udskudt, hvilket vi beklager.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Kommissionens mål er bl.a. at støtte ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer. Det skulle forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område. Det juridiske instrument, der skal ophæves, vedrører betingelserne for anerkendelse af dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer fra tredjelande. Efter min mening bør målet være at gennemføre handelspolitiske foranstaltninger, der træffes for at undgå markedsforstyrrelser forårsaget af en pludselig stigning i importen fra tredjelande såsom Folkerepublikken Kina.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne betænkning, fordi Kommissionens forslag om at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 og om at ændre Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 er motiveret af det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet, og som er omfattet af afsnit XI i den kombinerede nomenklatur. Endvidere er det også Kommissionens mål at forøge ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område. Kommissionens synspunkt er, at de yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Dette bidrager til at forebygge problemer med markedsforstyrrelser, der ville blive affødt af en pludselig stigning i importen af sådanne tekstilvarer til EU-markedet, hvis de tilladte kvoter ikke blev overholdt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, der er motiveret af det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig.(IT) Vi støttede på det kraftigste betænkningen i lyset af det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning. Vores mål er at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet. Handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Med henblik på at opretholde kontrol med importen af tekstilvarer, som fortsat er underlagt de resterende kvantitative restriktioner, og som har oprindelse i lande, der endnu ikke er medlemmer af WTO, vil EU nu gå over til at benytte importbevillinger. I mellemtiden anvendes der, hvad angår de varekategorier henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur, som ikke er omfattet af kvantitative importrestriktioner og bringes i fri omsætning i EU, en ordning med efterfølgende statistisk overvågning for at føre tilsyn med deres indvirkning på EU-markedet. Vi vil gerne påpege, at det ud over ovennævnte importkontrolmekanismer siden 2010 har været obligatorisk at angive oprindelseslandet for visse varer med oprindelse i tredjelande for bedre at kunne oplyse forbrugerne om deres oprindelse. Vi må nu forsøge at forøge ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig.(PT) Resultatet af afstemningen er udtryk for, at angivelsen "Made in" er afgørende for markedsgennemsigtighed og for at gøre varernes oprindelsesland klart for forbrugerne. Det er nødvendigt at styrke EU's økonomi ved at forbedre EU-industriens konkurrenceevne i den globale økonomi. Vi opnår kun retfærdig konkurrence, hvis verdensøkonomien fungerer i henhold til klare regler for producenter, eksportører og importører, og hvis der samtidig tages højde for fælles sociale og miljømæssige normer. Målet med dette forslag er en kodifikation af de eksisterende lovgivningsmæssige tekster om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Det er imidlertid beklageligt, at det endnu ikke er muligt at overvåge produktets vej fra kilden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Eftersom denne betænkning vedrører et forslag fra Kommissionen om at forenkle den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig.(IT) Jeg stemte imod betænkningen, fordi den er baseret på ubegrundede præmisser og vage formodninger om fremtiden.

På den ene side fremgår det af betænkningen, at dokumentation for oprindelsen er ubrugelig, eftersom EU kan beskytte sig selv på baggrund af en ordning med efterfølgende statistisk toldovervågning. Men det fremgår f.eks. ikke af betænkningen, at den "opdaterede EF-toldkodeks" langt fra er fuldt operationel og stadig har åbenlyse huller, især hvad angår en fuldstændig digitalisering af systemet, en meget nødvendig foranstaltning.

Samtidig fremgår det klart af betænkningen, at gennemførelsen af fru Muscardinis betænkning om angivelse af oprindelseslandet, som vi for resten på det kraftigste støttede, vil beskytte oprindelsesmærkningen. Jeg er da glad for, at ordføreren er så sikker i sin sag, men forordningen om oprindelsesmærkning findes ikke, og vi ved ikke rigtig, hvornår og om en sådan vedtages.

Dybest set mener jeg derfor, at betænkningen er et farligt spring ud i et stort tomrum, der som sædvanlig får alvorlige følger for tekstilindustrien, som EU fortsætter med at behandle dårligt som et udtryk for generel ligegyldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig.(IT) Vedtagelsen af hr. Zahradils forslag har genåbnet drøftelserne om vigtigheden af oprindelsesmærkning af produkter fra tredjelande som en foranstaltning til gennemførelse af en handelspolitik, der kan forhindre markedsforstyrrelser forårsaget af en stigende import af varer fra tredjelande og rydde op i den komplicerede lovgivning, som i dag gør det svært for små og mellemstore virksomheder at udvikle sig.

Derfor er jeg for en forordning, som forøger ensartetheden i importreglerne for europæiske tekstilvarer ved at rette dem ind efter reglerne for andre industrivarer. Vi skal imidlertid huske på, at selv om vi anvender forudgående og efterfølgende kontrolmekanismer til at bedømme virkningen af import fra tredjelande til det europæiske marked, så har EU endnu ikke været i stand til at vedtage en kontrolmekanisme på grundlag af rimelige og vigtige oplysninger til forbrugere, som det er tilfældet med oprindelsesmærkningen. Jeg håber, at Rådet også vil komme frem til en positiv konklusion vedrørende de afgørende tiltag, Parlamentet tager, i retning af at sikre sporbarhed og fyldestgørende oplysninger om produkter. Disse foranstaltninger vil både sikre, at befolkningen får passende og pålidelig viden om varerne på markedet, og at den kommer til at sætte pris på europæisk fremstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur og overgået til fri omsætning i Fællesskabet samt om betingelserne for, at denne dokumentation kan anerkendes, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande. Jeg stemte for med forbehold, men jeg gjorde det, fordi betænkningen grundlæggende er positiv og i overensstemmelse med det EU-politiske engagement til fordel for en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i EU, og med det formål at forøge ensartetheden i importreglerne ved at rette reglerne om import af tekstilvarer ind efter reglerne for andre industrivarer, hvilket forventes at forbedre den overordnede sammenhæng i al lovgivningen på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Målet med Kommissionens forslag om at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer og om at ændre Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande er en forenkling af den gældende lovgivning i den hensigt at skabe bedre og klarere forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, hovedsageligt med hensyn til forenklingen af toldformaliteter, der iværksættes af importører af bestemte tekstilprodukter, som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet.

Kravene om angivelse af dokumentation for oprindelsen af tekstilvarer blev indført for at sikre korrekt gennemførelse af foranstaltninger til importrestriktioner for at undgå markedsforstyrrelser, der ville blive affødt af import fra Folkerepublikken Kina. Virkningen og antallet af foranstaltninger truffet af EU vedrørende import af disse produkter er gradvist blevet mindsket inden for de senere år. Faktisk er der blevet fastlagt særlige beskyttelsesforanstaltninger for import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, som har oprindelse i Folkerepublikken Kina, og kvantitative importrestriktioner for import af varer med oprindelse i WTO-medlemslande er blevet ophævet. Af ovenstående grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har tidligere talt om dette emne, og jeg stemmer for betænkningen, fordi jeg mener, at EU-borgere har ret til at kende sammensætningen af de beklædningsgenstande, de køber. Denne forordning vil sætte forbrugerne i stand til at undgå at købe produkter, der indeholder ikketekstildele af animalsk oprindelse, det være sig af sundhedsmæssige, etiske eller andre grunde. I henhold til denne forordning mærkes f.eks. besætninger på kraver klart og separat fra resten af beklædningsgenstanden, hvilket gør det muligt for forbrugerne at træffe et informeret valg om det tøj, de køber. Folk med allergi vil især få nytte af dette forslag, idet pels kan udgøre en fare for deres helbred, og uden korrekt mærkning kan de uden at vide det komme til at købe et produkt, der indeholder disse tekstiler.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig.(PT) Formålet med forordning (EF) nr. 1541/98 var at fastsætte specifikke krav til fremlæggelsen af dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer fra tredjelande, for hvilke der gjaldt kvantitative importrestriktioner. På grund af de ændringer, der er sket i mellemtiden, især som resultat af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande af 2005, synes fjernelsen af kravet om dokumentation for oprindelsen af produkter at kunne retfærdiggøres, og derfor stemte jeg for ophævelsen af denne forordning. Generelt er målet med den at lette byrden på produkter, når de indføres i EU, uden at det sker på bekostning af købernes interesser, og derfor er det vigtigt at bevare alternative overvågningsmekanismer for import af sådanne produkter til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig.(IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Zahradil med hans fremragende arbejde. De yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger inden for tekstilsektoren kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Dog må importkontrolforanstaltninger vedrørende tekstilprodukter bevares. Med henblik på at opretholde kontrol med importen af tekstilvarer, som fortsat er underlagt de resterende kvantitative restriktioner, og som har oprindelse i Belarus og Nordkorea, der endnu ikke er medlemmer af WTO, er EU faktisk gået over til at benytte importbevillinger. Dette bidrager til at forebygge problemer med markedsforstyrrelser, der ville blive affødt af en pludselig stigning i importen af visse tekstilvarer til EU-markedet, hvis de tilladte kvoter ikke blev overholdt.

Endvidere anvendes der, hvad angår de varekategorier, som ikke er omfattet af kvantitative importrestriktioner og bringes i fri omsætning i EU, en ordning med efterfølgende statistisk overvågning for at føre tilsyn med deres indvirkning på EU-markedet. Jeg vil også gerne påpege, at Parlamentet i 2010 ved førstebehandling vedtog betænkningen af fru Muscardini om angivelse af oprindelseslandet for visse produkter, der indføres fra tredjelande ("Made in"), hvilket også gælder tekstilvarer og beklædningsgenstande.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg er for. Ud fra princippet om bedre lovgivning foreslår Kommissionen at ophæve Rådets forordning af 1998, i henhold til hvilken importører skal dokumentere oprindelsen af tekstilvarer og beklædningsgenstande i forbindelse med EU's toldprocedurer. Forordningen var af værdi, så længe der gjaldt kvantitative restriktioner for tekstilvarer og beklædningsgenstande gennem WTO's multifiberaftale. Denne aftale udløb i 2005. Ved udgangen af 2008 udløb også aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande mellem EU og Kina, og alle andre ordninger vedrørende tilsyn med importen af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra Kina er ligeledes udløbet. Importen af tekstilvarer og beklædningsgenstande, som har oprindelse i Belarus og Nordkorea, er fortsat underlagt kvantitative restriktioner. Importbevillingsordningen gælder stadig for kontrol af importen, men den udgør imidlertid ikke noget problem for EU-markedets funktion.

Denne ordning anses for at være tilstrækkelig. Alt i alt slår Parlamentet til lyd for en ny "made in"-mærkningsordning, der for øjeblikket er sat på hold efter afslutningen af førstebehandlingen i 2010. En sådan ordning ville give meget bedre kontrolmuligheder og forbrugeroplysninger end de gamle forordninger om dokumentation for oprindelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i dens grundlæggende ånd, nemlig at forenkle og harmonisere EU-lovgivningen om import af tekstilvarer for at fremme handel med tredjelande. Jeg mener faktisk, at de yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Ud over importbevillinger sikrer ordninger med efterfølgende statistisk overvågning og administrative enhedsdokumenter allerede, at importen kontrolleres effektivt i EU. For at fuldende billedet ser jeg imidlertid frem til, at betænkningen af fru Muscardini træder fuldt ud i kraft, fordi den vil være med til at give de europæiske forbrugere mulighed for at holde sig bedre orienteret om oprindelsen af varer, herunder tekstilvarer, fra tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig.(IT) Den lovgivning, der ophæves, vedrører betingelserne for, at dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer fra tredjelande kan anerkendes, og i lovgivningen fastsættes specifikke krav i form af kvantitative restriktioner. Ordføreren er enig i Kommissionens synspunkt om, at de yderst begrænsede handelspolitiske foranstaltninger, som EU anvender inden for tekstilsektoren, som følge af ovenstående kan forvaltes, uden at det er nødvendigt at pålægge den urimelige byrde at skulle fremlægge oprindelsesdokumentation for al import. Efter vores mening er det både i forbrugernes og erhvervslivets interesse at sikre, at byrder, der pålægges importører af varer fra tredjelande, har til formål at kontrollere og begrænse sådanne varer.

Frem for alt er vi bekymrede for, at vi kommer til at ophæve forordninger, der er nyttige for toldkontrollen, uden at der sker fremskridt i forbindelse med forordningen om "Made in"-oprindelsesmærkning, som for øjeblikket er gået i stå i Kommissionen på grund af Rådets obstruktionspolitik. Jeg vil også gerne påpege, at Rådet har nedlagt veto mod oprindelsesmærkninger i forbindelse med ad hoc-tekstilforanstaltningen og forsøger at gøre det samme, hvad angår obligatorisk angivelse af oprindelsen på fødevaremærker.

Vi stemte imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Kommissionens forslag forenkler den gældende lovgivning vedrørende dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig.(PT) I 1998 fastlagde EU krav til importører om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur, jf. listen i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, som har oprindelse i tredjelande. Det skal bemærkes, at der i 2005 gjaldt kvantitative importrestriktioner for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i WTO-medlemslande, mens reglerne for samme varetyper med oprindelse i Folkerepublikken Kina udløb i slutningen af 2008.

I lyset af dette stemmer jeg for betænkningen, fordi jeg mener, at den er et positivt skridt i retning mod at definere klarere og mere forenklede forhold på lovgivningsområdet for erhvervslivet, der importerer tekstilvarer og sko med oprindelse i tredjelande, som stadig er underlagt kvantitative restriktioner, fordi de ikke er WTO-medlemmer. Jeg mener også, at toldmyndighederne yder et stort bidrag til effektiv overvågning af import af disse varetyper, idet de effektivt overvåger deres indvirkning på det økonomiske klima i EU og således på økonomien i hver enkelt medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig.(DE) Jeg stemte for betænkningen om dokumentation for oprindelsen af visse tekstilvarer. Den gennemgribende ændring af lovgivningen på dette område har til formål at forenkle og standardisere den lovgivningsmæssige ramme, herunder de administrative formaliteter, samtidig med at den omfatter passende instrumenter til at kontrollere de markedsforstyrrelser, der er forårsaget af den kraftige stigning i importen fra tredjelande. Endelig tager de nye ordninger højde for de opfordringer, som Parlamentet hidtil er kommet med om mere information til forbrugere.

 
  
  

Henstilling: Debora Serracchiani (A7-0186/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), da EONN er åbent for deltagelse af tredjelande, og især fordi Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Jeg mener derfor, at Kroatien skal inddrages øjeblikkeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Republikken Kroatien har anmodet om at deltage i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), og landet har således vist, at det på linje med EU og dets medlemsstater har interesse i målsætningerne for og arbejdet i centret, der har til opgave at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Derfor støttede jeg denne betænkning, som er udarbejdet af min kollega fru Serracchiani, om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i EONN.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug spiller en afgørende rolle i indsamlingen af data om narkotika og narkotikamisbrug og udarbejdelsen af objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger skal danne grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af narkotikamarkedet. I 2005 anmodede Republikken Kroatien om at deltage i aktiviteterne i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Republikken Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Der er foretaget omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien især i tilknytning til søtransport. Jeg støttede denne aftale og Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, der vil gøre det muligt at indsamle faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien på europæisk plan om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf, og som vil give Republikken Kroatien mulighed for at få oplysninger om bedste praksis, der kan give en bedre forståelse af landets narkotikaproblemer og sætte det bedre i stand til at bekæmpe dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig.(PT) Narkotika er en af nutidens største svøber i vores samfund. Det er et socialt, kulturelt komplekst og dynamisk problem, som konstant ændrer sig og antager nye former i form af nye stoffer og nye grupper af forbrugere. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) blev oprettet i 1993, og dets primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug samt at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger har stor betydning, idet de danner grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet.

Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Det er derfor vigtigt for Europa, at Kroatien tilvejebringer oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug samt konsekvenserne heraf. Det er også vigtigt, at landet indsamler oplysninger om bedste praksis. Derfor stemmer jeg for denne henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig.(BG) Jeg støtter forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, fordi antallet af dødsfald sammenlignet med sidste år falder for alle typer af narkotika bortset fra heroin, og fordi der generelt gøres fremskridt i bekæmpelsen af narkotikamisbrug. Republikken Kroatien vil få mulighed for at få oplysninger om bedste praksis, der kan give en bedre forståelse af landets narkotikaproblemer og sætte det bedre i stand til at bekæmpe dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Jeg stemte for fru Serracchianis betænkning om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, da jeg mener, det vil gavne begge parter meget. På den ene side vil Kroatiens deltagelse i overvågningscentrets arbejde tilvejebringe vigtige faktuelle oplysninger til støtte for vores arbejde med at bekæmpe den ulovlige narkotikahandel, idet Kroatien er en af de vigtigste transitruter for indsmugling af narkotika i EU. På den anden side kan Kroatien gøre brug af EU's bedste praksis med henblik på at reagere på og bekæmpe problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er afgørende for bekæmpelsen af brug af og handel med ulovlig narkotika, både i Kroatien og i resten af EU. Som kyststat ved EU's ydre grænse benyttes Kroatien som transitland i den internationale narkotikahandel, og det er derfor særlig vigtigt for EU at yde landets institutioner al den hjælp, der er nødvendig for at bekæmpe dette problem, som udgør en reel trussel mod sundheden og den sociale stabilitet. I henhold til aftalen skal Kroatien deltage i centrets arbejdsprogram, opfylde betingelserne i EU-lovgivningen og udveksle data med centret under iagttagelse af EU's databeskyttelseskrav.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig.(RO) Republikken Kroatien er en vigtig transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Dette kan ses af de omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien især i tilknytning til søtransport. Ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er der ikke blevet udført nogen generel undersøgelse i Kroatien af anvendelsen af ulovlig narkotika i befolkningen. De seneste data om narkotikarelaterede dødsfald gælder 2008, hvor der blev registreret 87 tilfælde. Mængden af beslaglagt narkotika har været stødt stigende. Uddannelsen af politifolk og tilvejebringelse af det nødvendige udstyr fortsætter. Resultaterne i henseende til efterforskning og retsforfølgelse af narkotikarelateret kriminalitet bør imidlertid forbedres betragteligt.

Kroatien er fortsat en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Republikken Kroatiens deltagelse i EONN's aktiviteter resulterer under disse omstændigheder i en positiv udvikling for hele EU. Det betyder, at Kroatiens deltagelse i EONN's arbejdsprogram kræver tilknytning til Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug og udveksling af data med EONN.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Først vil jeg gerne lykønske Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) med det vigtige stykke arbejde, det har udført for at nedbringe mængden af narkotika og de deraf følgende problemer i Europa. Jeg støtter Kroatiens deltagelse i EONN's aktiviteter i lyset af, at landet som følge af sin strategiske beliggenhed er blevet en del af en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika, og jeg mener, at vedtagelsen af det europæiske program vil medføre en forbedring af sundhedsvæsenet og den sociale fred på både europæisk og internationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig.(PT) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) spiller en afgørende rolle med hensyn til at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug og udarbejde objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan, som kan danne grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Alle tredjelande, som deler EU's og medlemsstaternes interesse i EONN's mål og arbejde, kan deltage i dette arbejde. Kroatien kom med sin anmodning i 2005, og forhandlingerne blev afsluttet i 2009. Det er vigtigt, at denne aftale vedtages, eftersom Kroatien er en af de vigtigste transitruter for indsmugling af ulovlig narkotika i EU. Det er derfor afgørende, at dette land inddrages i EONN's arbejde så hurtigt som muligt, især med tanke på Kroatiens tiltrædelse af EU i slutningen af 2012 eller begyndelsen af 2013. Kroatien vil være tilknyttet Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og vil udveksle data med EONN under iagttagelse af de databeskyttelseskrav, der følger af EU-retten og national ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Fænomenet narkotikamisbrug, især på narkotikamarkedet, udgør en global trussel og er et forfærdeligt problem, der er vanskeligt at bekæmpe, fordi det hele tiden flytter rundt og ændrer karakter. Det arbejde, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) udfører på dette område, er meget vigtigt, da det sætter medlemsstaterne i stand til at opbygge en international videns- og informationsdatabase. Oplysningerne har stor betydning for udarbejdelsen af analyser og fastlæggelse af strategier for nedbringelse og bekæmpelse af narkotikamarkeder og narkotikamisbrug. Kroatien har ønsket at samarbejde med EU om dette vigtige spørgsmål siden 2005, og tiden er nu inde til, at det føres ud i livet. Det sker gennem Kroatiens deltagelse i arbejdet i EONN, der har hjemsted i Lissabon. Det forslag, der fremsættes i betænkningen vedrørende Kroatiens overholdelse af sine forpligtelser over for EONN og EU, er meget positivt. Jeg stemmer for betænkningen, da jeg mener, at denne forbindelse mellem Kroatien og EU vil bidrage ikke kun til en mere effektiv bekæmpelse af narkotika og narkotikamisbrug, men også til skabelse af større solidaritet mellem EU og kandidatlandet Kroatien, der om kort tid – det håber jeg i hvert fald – bliver fuldgyldig medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (EONN) primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. EONN er i praksis åbent for deltagelse af ethvert tredjeland, der deler EU's interesser. Kroatien har anmodet om at deltage siden 2005 og bliver nu også en del af Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug.

Som jeg ser det, fremhæver denne betænkning også behovet for bedre informationsudveksling mellem medlemsstaterne og de europæiske agenturer og frem for alt behovet for, at Kroatiens potentielle tiltrædelse sker på en roligere måde end den "store" udvidelse i 2004 og 2007, da de central- og østeuropæiske lande tiltrådte EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for betænkningen om Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), da jeg mener, at dette er et positivt skridt i lyset af Kroatiens snarlige tiltræden af EU, men især fordi forbruget af og handlen med ulovlig narkotika er globale fænomener med alvorlige socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) har til formål at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at analysere ændringer i narkotikaforbruget i befolkningen og fremme politikker og foranstaltninger til nedbringelse af dette forbrug. Eftersom EONN er åbent for deltagelse af tredjelande, og Kroatien har ønsket at deltage siden 2005, og eftersom landet udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande, og der er foretaget omfattende beslaglæggelser af især kokain i landet, mener jeg, at Kroatiens deltagelse i EONN er et vigtigt skridt. Jeg stemmer derfor for afgørelsen om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien på vegne af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Denne henstilling, der er udarbejdet af fru Serracchiani, og som er baseret på forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien, vedrører Kroatiens interesse i at indgå i et samarbejde med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN). I lyset af at Kroatien, hvor der er foretaget omfattende beslaglæggelser af ulovlige hallucinogene stoffer såsom cannabis, heroin, kokain, ecstasy og amfetamin, er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU, at den kroatiske regering har vedtaget et nationalt program for forebyggelse af narkotika blandt unge, at landet har søgt om optagelse i EU, og at tiltrædelsen forventes at ske i 2013, støtter jeg indgåelsen af aftalen mellem EU og Republikken Kroatien, således at sidstnævnte kan indgå i et samarbejde med EONN i Lissabon.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) De ændringer, der sker globalt set med hensyn til fremstilling af, handel med og forbrug af ulovlig narkotika, er foruroligende. Den rapport, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) udarbejdede i 2009, bekræftede, at situationen med hensyn til narkotika såsom kokain, heroin og nye syntetiske stoffer, er forværret, og at forbruget fortsat er højt og endog stærkt stigende. Denne vækst skyldes en lang række faktorer, bl.a. en forværring af kapitalismens krise og dens sociale konsekvenser i mange lande. Denne betænkning støtter aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om sidstnævntes deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN).

Uansat processen for dette lands tiltrædelse af EU, dens udvikling og resultat, foreslås det, at landet deltager i EONN, fordi det gør en indsats for at efterforske og retsforfølge narkotikarelateret kriminalitet. Det foreslås imidlertid, at denne indsats intensiveres, eftersom Kroatien fortsat er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Det er vigtigt, at Kroatiens deltagelse i EONN, som vi støtter, bidrager til en øget indsats med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Ved at vedtage denne betænkning giver Parlamentet sin støtte til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om sidstnævntes deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN).

Selv om Kroatiens optagelse i EU efter planen skal finde sted i anden halvdel af 2012 eller begyndelsen af 2013, som ordføreren nævner, så kan landet godt deltage i EONN alligevel, da det gør en indsats for at efterforske og retsforfølge narkotikarelateret kriminalitet. Det foreslås imidlertid, at denne indsats intensiveres, eftersom Kroatien fortsat er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU.

Vi anerkender, at de ændringer, der sker globalt set med hensyn til fremstilling af, handel med og forbrug af ulovlig narkotika, er foruroligende. EONN's rapport fra 2009 viste, at situationen er forværret, især med hensyn til narkotika såsom kokain, heroin og nye syntetiske stoffer, og at forbruget fortsat er højt og endog stærkt stigende.

Vi håber, at denne afgørelse vil bidrage til en øget indsats med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. De omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien er især knyttet til søtransport. Brug af og handel med ulovlig narkotika er globale fænomener, som truer sundheden og den sociale stabilitet. Jeg glæder mig derfor over Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, navnlig med henblik på uddannelse på området og forebyggelse af brugen af narkotika og andre narkotiske stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) Eftersom Kroatien bliver en vigtig partner i EU's fremtidige relationer med landene i det tidligere Jugoslavien, og eftersom landet er et af de vigtigste transitområder for indsmugling af narkotika, glæder vi os over dette kandidatlands deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Det er vigtigt for os at kunne mødes med og samarbejde med kroatiske eksperter på området for at bekæmpe dette kedelige problem, hvilket er grunden til, at jeg støtter forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Som skyggeordfører for denne betænkning stemte jeg med overbevisning for dette beslutningsforslag og denne aftale om at lade Kroatien deltage i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt i Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox). Jeg støtter derfor Kroatiens deltagelse fuldt ud, således at landet kan tage aktiv del i bekæmpelsen af dette problem, hvis omfang og ødelæggende virkninger tager til i Europa. Ifølge statistiske oplysninger indsamlet af centret har 75 mio. europæere prøvet cannabis, og 14 mio. europæere har prøvet kokain mindst én gang. Det skal også nævnes, at Kroatien stadig er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Denne aftale vil derfor ikke kun gøre det muligt at opnå faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf – det vil også give Kroatien mulighed for, gennem denne udveksling af oplysninger og bedste praksis, at få en bedre forståelse af dette fænomen og bedre at kunne bekæmpe det.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne betænkning, fordi Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs primære opgave, som vi ved, er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger skal danne grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Det er fastlagt, at Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er åbent for deltagelse af tredjelande, som deler EU’s og medlemsstaternes interesse i centrets mål og arbejde. Republikken Kroatien anmodede i 2005 om at deltage i aktiviteterne i EONN. Republikken Kroatien vil deltage i centrets arbejdsprogram, vil opfylde betingelserne i forordningen, vil blive tilknyttet Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og vil udveksle data med centret under iagttagelse af de databeskyttelseskrav, der følger af EU-retten og national ret. Republikken Kroatien skal også yde et finansielt bidrag til EU til afholdelse af omkostningerne ved landets deltagelse og vil desuden deltage i centrets bestyrelse uden stemmeret, indtil landet bliver medlem af EU. Centret vil behandle Republikken Kroatien på samme måde som de nuværende medlemsstater, hvad angår tilknytningen til Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og personaleforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Narkotikamisbrug er et socialt problem, både i de udviklede lande og i de dårligt udviklede lande. Kroatien har ligesom andre lande problemer med narkotikamisbrug, og landet har en meget streng lovgivning på dette område. Der foretages forebyggende arbejde, primært på skoler, da denne sociale gruppe er mest sårbar over for narkotikaafhængighed. Kroatien er som EU-kandidatland forpligtet til at tilpasse sit retssystem til det system, der anvendes i EU-medlemsstaterne. Efter min mening er Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ekstremt vigtigt, især fordi Kroatien benyttes som transitrute. Ulovlige stoffer smugles via Kroatien fra produktionslande til forbrugerlande. Deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug vil gøre det muligt at indføre EU's yderst vigtige narkotikabekæmpelsespolitik i Kroatien.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Jeg støttede med min stemme i dag henstillingen om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Faktisk skal Republikken Kroatien deltage i centrets europæiske arbejdsprogram om narkotika og narkotikamisbrug. Centrets primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Emnet er selvsagt meget vigtigt, både på grund af dets markante indvirkning på sundhedsbeskyttelsen og på grund af bekæmpelsen af den kriminalitet, der er forbundet med narkotikamarkedet. Kroatien ligger faktisk på en af de transitruter ad søvejen, der er mest benyttet i forbindelse med organiseret kriminalitet til at fragte ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugslande. For os er det faktisk endnu mere bekymrende, når vi konstaterer, at Kroatien er det næste kandidatland på listen, der bliver optaget i EU. Jeg håber derfor, at Kroatiens deltagelse i arbejdsprogrammet viser sig at være til stor gavn.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Dette udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er vigtigt, da Kroatien er et af de primære indgangssteder for narkotika i Europa.

Med henblik på effektiv håndtering af den narkotikahandel, som ikke kun udgør en trussel mod Kroatien, men mod hele EU, er det vigtigt, at Kroatien også tilknyttes Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og inddrages aktivt og direkte i udvekslingen af data med EONN. Denne dataudveksling kan bidrage til opbygningen af en database til analyse af narkotikaefterspørgslen og aktiviteter, der er forbundet med narkotikahandel, hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne offentliggøre korrekte og objektive oplysninger, som er sammenlignelige på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Republikken Kroatiens deltagelse i aktiviteterne i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Brug af og handel med ulovlig narkotika er verdensomspændende fænomener, som udgør en trussel mod sundheden og den sociale stabilitet. Statistikkerne viser, at ca. én ud af tre unge europæere har prøvet ulovlig narkotika, og at mindst én europæer dør hver time af en overdosis. Det er også vigtigt på europæisk plan at få faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf, og samtidig kan Republikken Kroatien få oplysninger om bedste praksis, der kan give en bedre forståelse af landets narkotikaproblemer og sætte det bedre i stand til at bekæmpe dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Narkotikaproblemet, som vi drøfter i dag, er i vid udstrækning også et historisk problem. Den ulovlige narkotikahandel er og har altid været et grænseoverskridende problem. Efter min mening kan etablering af et internationalt samarbejde af høj kvalitet i kampen mod ulovlig narkotikahandel, ikke kun på europæisk niveau, men også på globalt niveau, være én måde at gøre kampen mod denne form for handel mere effektiv.

Som læge vil jeg også gerne sige, at narkotikamisbrug kan have yderst alvorlige og uoprettelige konsekvenser for helbredet. Jeg støtter derfor et effektivt internationalt samarbejde i kampen mod ulovlig handel med narkotika og prækursorer, og samtidig vil jeg gerne nævne behovet for forebyggelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Brug af og handel med ulovlig narkotika er verdensomspændende problemer, som udgør en trussel mod sundheden og den sociale stabilitet. Republikken Kroatien udgør en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. Derudover er antallet af narkotikarelaterede dødsfald gradvis steget i de seneste 10 år. På trods af uddannelsen af politifolk og tilvejebringelse af det nødvendige udstyr bør resultaterne i henseende til efterforskning og retsforfølgelse af narkotikarelateret kriminalitet forbedres betragteligt. Kroatien er stadig en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Vi tilslutter os regeringens vedtagelse af et nationalt program for forebyggelse af narkotikamisbrug blandt unge med henblik på at opdatere de eksisterende programmer. Vi støtter derfor Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Eftersom der er tale om et kandidatland, som snart tiltræder EU, er det særlig vigtigt, at landet giver medlemsstaterne udtømmende og objektive oplysninger om narkotikahandel og narkotikamisbrug samt de deraf følgende økonomiske og sociale konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Narkotikaplagen skaber fortsat bekymring i hele EU. Jo flere lande, der bidrager til at bekæmpe problemet, jo større er chancen for succes. Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug hilses derfor velkommen. Kroatien skal dog øge indsatsen med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel i landet, da det stadig er en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig.(FR) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (EONN) primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan.

Republikken Kroatien vil således tage del i centrets arbejdsprogram, vil blive tilknyttet Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) og vil udveksle data med EONN. Republikken Kroatien benyttes som transitrute for narkotika, der ankommer fra produktionslande, og er stadig en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU.

Ikke desto mindre vedtog landet i 2010 et program for gennemførelse af en handlingsplan til bekæmpelse af narkotikamisbrug og et nationalt program for forebyggelse af narkotikamisbrug blandt unge. Endvidere fortsætter uddannelsen af politifolk og tilvejebringelse af det nødvendige udstyr.

Ved at deltage i EONN og udveksle oplysninger vil Kroatien få en bedre forståelse af dets narkotikaproblemer og bedre kunne bekæmpe dem. Landets deltagelse er ligeledes et opmuntrende tegn med hensyn til dets kommende tiltrædelse af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Centret samarbejder som bekendt med politikere i både EU og medlemsstaterne, som således hjælper med at udvikle en strategi for bekæmpelse af narkotika og formidling af information til offentligheden. På nuværende tidspunkt er opmærksomheden hovedsagelig rettet mod gennemførelsen af EU's handlingsplan for 2009-2012, der har til formål at styrke det europæiske samarbejde vedrørende bekæmpelsen af de uacceptable konsekvenser af narkotikamisbrug. Jeg så gerne, at centret ikke kun fokuserede på konsekvenserne af, men også årsagerne til narkotikamisbrug, så problemet kunne løses på et tidligt tidspunkt. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg mener, at vi skal tage skridt – ikke kun i EU, men også uden for EU's grænser – til at reducere brugen af og efterspørgslen på narkotika ved hjælp af strenge forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Det er således meget vigtigt at indhente nøjagtige oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug, da der er tale om globale fænomener, som udgør en trussel mod alle borgeres sundhed, sikkerhed og sociale velfærd. Jeg støtter Kroatiens deltagelse i aktiviteterne i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Kroatien sigter mod at blive fuldgyldigt medlem af EU. Det skal bemærkes, at Kroatien benyttes som transitrute for indsmugling af store mængder narkotika i andre lande. Jeg glæder mig over, at Kroatien gør store fremskridt med hensyn til at bekæmpe indsmugling af, handel med og brug af ulovlig narkotika. Kroatien er dog fortsat en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Det er derfor afgørende hurtigt at indhente faktuelle og objektive oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf. Endvidere vil dette skabe en ideel ramme for, at Kroatien kan indhente oplysninger om bedste praksis i andre EU-medlemsstater, for så vidt angår håndtering af problemer i relation til narkotika og narkotikamisbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg hilser Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) velkommen. EONN's primære opgave er at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug og at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. Disse oplysninger danner grundlag for analyser af narkotikaefterspørgslen og måder, hvorpå denne efterspørgsel kan begrænses, samt for mere generelle analyser af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet. Kroatien udgør ligesom visse andre europæiske lande en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. De omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien er især knyttet til søtransport. Med vedtagelsen af denne betænkning vil Kroatien begynde at deltage i EONN's arbejdsprogram og udveksle data med EONN under iagttagelse af de databeskyttelseskrav, der følger af EU-retten og national ret. Aftalen omfatter ydelse af finansielle bidrag til EU til afholdelse af omkostningerne ved landets deltagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(FR) Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, forkortet EONN, blev oprettet i 1993 med det primære formål at indsamle data om narkotika og narkotikamisbrug med henblik på at udarbejde og offentliggøre objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan. De oplysninger, der tilvejebringes af centret, danner grundlag for analyser af efterspørgslen på den narkotika, der kommer ind i EU, og af problemer i tilknytning til narkotikamarkedet med henblik på at fastlægge, hvordan disse problemer løses bedst muligt. Centret er åbent for deltagelse af tredjelande, som deler EU’s og medlemsstaternes interesse i centrets mål og arbejde. Kroatien anmodede i 2005 om at deltage i centrets aktiviteter, og i 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Kroatien. Disse forhandlinger fandt en positiv afslutning i juli 2009 med parafering af aftalen.

Aftalen blev siden revideret i 2009 for at tage højde for Lissabontraktatens ikrafttræden. Det skal nævnes, at Kroatien allerede deltager i Reitox, Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug. Af ovennævnte grunde og med henblik på at forbedre samarbejdet med lande uden for EU yderligere har jeg stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig.(IT) Kroatien anmodede i 2005 om at deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Eftersom dette land udgør en af de vigtigste transitruter for indsmugling af narkotika i EU, mener jeg, det er vigtigt at indhente faktuelle og objektive oplysninger fra Kroatien om disse problemer. Jeg finder derfor ordførerens holdning helt acceptabel og støtter betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig.(PT) Republikken Kroatien har anmodet om at deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), der blev oprettet i 1993, og som har hjemsted i Lissabon. Landet er særlig interesseret i at bekæmpe narkotikahandel, fordi det, ud over at have indenrigspolitiske problemer, også er indgangssted for indsmugling af disse produkter i EU. Kroatien har med henblik på at bekæmpe narkotikamisbrug og narkotikahandel allerede truffet foranstaltninger for at håndtere disse problemer på nationalt plan, både med hensyn til forebyggelse af brugen af narkotika og støtte af efterforskningen af narkotikarelateret kriminalitet. Der er således gensidig interesse i Kroatiens deltagelse i EONN. Da landet imidlertid ikke er medlem af EU endnu, er der behov for at fastlægge dets status – dets ret til at deltage og det ansvar, der påhviler landet – i forhold til EONN.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi støttede EONN's mandat i 2006. Hvad angår den konkrete situation i Kroatien, udgør landet en transitrute for indsmugling af ulovlig narkotika fra produktionslande til forbrugerlande. De omfattende beslaglæggelser af kokain i Kroatien er især knyttet til søtransport. I de seneste 10 år er antallet af døde gradvis steget i Kroatien. De fleste dødsfald (77,1 %) var forbundet med opiater. I 2008 var der samlet set 7 168 tilfælde af narkotikarelaterede lovovertrædelser. I 2009 blev i alt 7 934 personer behandlet på de nationale centre for narkotikamisbrug. Antallet af beslaglæggelser er faldet for alle typer narkotika, bortset fra heroin, i forhold til året før, og generelt er der gjort fremskridt med at bekæmpe narkotikamisbrug. Generelt er Kroatiens narkotikabekæmpelsespolitik meget lig EU-medlemsstaternes.

Ordføreren mener imidlertid, at alle behandlingssteder fra og med 2010 skal indsende oplysninger om behandlede patienter til narkotikakontoret. Det kunne være rart at høre lidt mere om omfanget af denne forpligtelse. Ikke desto mindre må dette være noget, der hører under Kroatiens nationale lovgivning og under ikke aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg mener, at beskyttelsen af de europæiske borgeres sundhed og sociale stabilitet skal prioriteres højt i bekæmpelsen af brug af og handel med ulovlig narkotika. Kroatien er beliggende på en af de vigtigste handelsruter for indførsel af narkotika i EU. Landets deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug vil give EU faktuelle oplysninger om brug af og handel med narkotika i Kroatien og vil gøre det muligt for landet at få en bedre forståelse af omfanget af dets narkotikarelaterede problemer og at håndtere dem ved hjælp af bedste praksis. Retsgrundlaget for landets deltagelse er fastlagt i artikel 21 i forordning (EF) nr. 1920/2006 vedrørende centret, hvoraf det fremgår, at centret er åbent for tredjelande, der deler dets mål og interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der betyder, at Kroatien involveres i kampen mod narkotika i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) Formålet med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er at indsamle oplysninger om narkotikaproblemet (salg, marked og brug) og at udbrede disse oplysninger til medlemsstaterne med henblik på analyse og bedre imødegåelse af problemet. Jeg støtter derfor Kroatiens deltagelse i centrets arbejde fuldt ud, således at landet kan tage aktiv del i bekæmpelsen af dette problem, hvis omfang og ødelæggende virkninger tager til i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Aftalen mellem EU og Republikken Kroatien er et effektivt instrument for EU og Kroatien til at reducere og hindre handelen med og forbruget af narkotika på baggrund af deling af data og erfaringer i forbindelse med narkotika og misbrug og i lyset af, at der hver time dør en EU-borger af en overdosis. Der skal tages højde for, at Kroatien tiltræder EU i 2012 eller 2013, og at Kroatien på grund af sin geografiske placering er et godt omladningspunkt for narkotikahandlere.

 
  
  

Betænkning: Sophie Auconie (A7-0077/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig.(RO) Jeg stemte for fru Auconies betænkning. Jeg glæder mig over dette forslag om at udvide anvendelsesområdet til grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter. De medlemsstater, der snart vil indføre euroen, skal inkluderes i systemet til transport af kontanter. Det bør være muligt inden for euroområdet at indgå en aftale med det pengetransportfirma, som tilbyder den bedste pris, også selv om det ligger i en anden medlemsstat. Det vil lette adgangen til de mest effektive kanaler for indsamling og levering af kontanter og tilvejebringe kontanttjenester. I fremtiden vil der blive brug for et stadig stigende antal pengetransportfirmaer for euroen i perioden op til overgangen til denne valuta. Endvidere har en lang række medlemsstater i euroområdet indgået aftaler eller ønsker måske at indgå aftaler om fremstilling af pengesedler og mønter i udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg støtter betænkningen om udkast til Rådets forordning om udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet. Det skyldes, at det er en god idé også at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen, eftersom der normalt er et øget behov for at transportere eurokontanter i perioden op til overgangen til denne valuta.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg er enig i, at anvendelsesområdet for forslaget til forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet skal udvides til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (EN) Det foreliggende forslag har til formål at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (hovedforslaget) til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. I perioden op til overgangen til denne valuta er der rent faktisk et øget behov for at transportere eurokontanter. Jeg ser positivt på denne udvidelse af anvendelsesområdet (selv om det skal bemærkes, at retsgrundlaget her er EUF-traktatens artikel 352, hvilket betyder, at Parlamentet kun har beføjelse til at godkende forslaget).

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg mener, at anvendelsesområdet for denne forordning skal kunne udvides til at omfatte alle medlemsstater, der snart vil indføre euroen. Denne beslutning vil bidrage til en mere harmonisk overgang til euroen og samtidig være en hensigtsmæssig reaktion på det øgede behov for grænseoverskridende transport af eurokontanter i perioden op til overgangen til denne valuta.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Jeg er enig med ordføreren i opfølgningen på hendes oprindelige betænkning om at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Formålet med denne bestemmelse er at forenkle de lovgivningsmæssige begrænsninger med henblik på at lette cirkulationen af eurosedler og -mønter mellem medlemsstaterne og sikre stor professionalisme og sikkerhed i euroområdet. Det er på sin plads at udvide anvendelsesområdet for denne forordning, da der i perioden op til, at euroen indføres i medlemsstaterne, er større behov for at transportere euro i euroområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at udvide anvendelsesområdet for forslaget til forordning om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (hovedforslaget) til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. I perioden op til overgangen til denne valuta er der rent faktisk et øget behov for at transportere eurokontanter.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Efter min mening er det på sin plads at udvide anvendelsesområdet for forordningen om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet og anvende bestemmelserne heri i de medlemsstater, der snart vil indføre euroen. Det skal bemærkes, at i lande, som forbereder sig på at skifte valuta, er der ved at opstå et væsentligt behov for transport af eurokontanter. Derfor skal vi forbedre kvaliteten af transporttjenester og skabe favorable vilkår for, at pengetransportfirmaer leverer tjenesteydelser hurtigt og effektivt. I betragtning af karakteren af de varer, der skal transporteres, og deres værdi, er det meget vigtigt, at kontanterne når sikkert frem til slutmodtageren.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Eurosedler og -mønter er et ægte paneuropæisk betalingsmiddel, da euroområdet for øjeblikket består af 16 medlemsstater. Eftersom nationale love kan være uforenelige landene imellem, er det normalt meget svært for professionelle pengetransportfirmaer at flytte eurokontanter mellem medlemsstater i euroområdet, hvilket betyder, at denne transport for øjeblikket er meget begrænset. Som følge heraf er efterspørgslen efter grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter steget markant.

Dette nye forslag til forordning har til formål at udvide anvendelsesområdet for forordningen om grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. Det vigtigste forslag er at udvide anvendelsesområdet for forordningen om grænseoverskridende transport mellem medlemsstaterne i euroområdet, idet vi ikke må glemme, at der i perioden op til overgangen til euro som national valuta i nye medlemsstater er et øget behov for at transportere eurokontanter. Derfor og for at sikre, at der fastlægges klare regler på dette område, har jeg stemt for den pågældende forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne henstilling, da jeg mener, at anvendelsesområdet for forordningen om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne skal udvides til at omfatte medlemsstater, der snart vil indføre euroen. I perioden op til overgangen til denne valuta har disse medlemsstater rent faktisk et øget behov for eurokontanter, så de hurtigt og fuldt ud kan deltage i EU-handelen og derved deltage fuldt ud i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg ser positivt på denne betænkning, som indeholder bestemmelser om at tillade, at der transporteres flere eurokontanter mellem lande, som snart vil indføre euroen, for at opfylde efterspørgslen. Jeg støttede denne betænkning, fordi den forbedrer sikkerheden og uddannelsen af professionelle, som transporterer eurokontanter.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig.(EL) Jeg stemte for udkastet til Rådets forordning om udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at en udvidelse af anvendelsesområdet for forordningen er nødvendig, og det vil løse sikkerhedsproblemerne omkring det personale, der er ansvarligt for transporten.

 
  
  

Betænkning: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0084/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for den pågældende betænkning, på baggrund af at satellitnavigationssystemer bør sikre interoperabilitet mellem de forskellige systemer. Kommissionen bør for sin del sikre et passende finansieringsniveau. Jeg vil også gerne bemærke, at ud af de 15 tiltag i Kommissionens handlingsplan bør de ni have en umiddelbar anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for vores kollega fru Ţicăus betænkning om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer. Jeg går ind for at anvende GNSS-funktioner på forskellige transportformer og for korrekt forskning og finansiering på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Baggrunden for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) i særdeleshed. EU har iværksat Egnos-projektet (og Galileo) for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Europas nuværende markedsandel på 25 % ligger lavere end forventet. Egnos vil give flere muligheder (Egnos er 10 gange mere nøjagtig end GPS), når Galileo kommer i drift i 2013. Kommissionen er bedst placeret til at koordinere gennemførelsen af handlingsplanen, således at overlapning på medlemsstatsniveau undgås, og for at sikre generelle fremskridt på forskellige politikområder inden for EU, der dækkes af GNSS-applikationer. For at opnå den størst mulige gunstige økonomiske virkning, som Egnos, hvis det udvikles og udbredes fuldt ud, kan få på europæisk økonomi i al almindelighed, bør Kommissionen fastsætte klare prioriteringer på dette område, herunder drift af Egnos i hele EU, og sikre passende investeringer i den dermed forbundne forskning og teknologiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig.(PL) Den dynamiske udvikling af satellitnavigationssystemer i de seneste år er et resultat af både teknologiske fremskridt og markedets efterspørgsel. Disse systemer anvendes overalt i dag i alle former for transport. Den fortsatte ekspansion i denne sektor betyder, at værdien af europæiske systemer skønnes at nå op på 230 mia. EUR inden 2025. EU's Egnos- og Galileo-projekter kan bidrage til konkurrenceevnen på alle områder i denne tjenesteydelsessektor, for de er markant bedre og mere nøjagtige end GPS-systemet, samtidig med at de også er kompatible med det. Desværre er landene i det østlige og sydlige EU stadig ikke dækket af Egnos-systemet. En udvidelse af dets dækning synes derfor at være vigtig i forbindelse med dets videreudvikling. Noget, som ikke er blevet præciseret, er, hvordan omkostningerne til vedligeholdelse af Galileo-systemet skal finansieres. De anslås til ca. 800 mio. EUR om året. I lyset af ovenstående har jeg undladt at deltage i afstemningen om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig.(BG) Jeg støtter betænkningen om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer – EU's politik på kort og mellemlang sigt, fordi markedet for navigationssystemer er enormt. Forslaget er medvirkende til at undgå overlapning på medlemsstatsniveau og sikre generelle fremskridt på de talrige politikområder inden for EU i denne sektor. Generelt vil det europæiske navigationssystem (som er 10 gange mere nøjagtigt end GPS) yde et vigtigt bidrag til sikkerheds- og miljømålsætninger og til en mere flydende trafik inden for landevejstransporten på grund af dets anvendelsesmuligheder i forbindelse med vejafgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Jeg har anlagt en forsigtig tilgang og besluttet mig for ikke at stemme om fru Ţicăus betænkning. Selv om en handlingsplan vedrørende globale satellitnavigationssystemer kan virke strategisk for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende marked, er der mange centrale punkter, som ikke er blevet behandlet. Det gælder bl.a. mulige databeskyttelsesrisici og især usikkerheden om, hvordan de årlige vedligeholdelsesudgifter for Galileo, der anslås til 800 mio. EUR, skal finansieres. Den manglende klarhed omkring den finansielle bæredygtighed af et projekt, som er så vigtigt for Europas økonomi og alligevel også så ambitiøst, kræver en forsigtig, objektiv tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Philippe Boulland (PPE), skriftlig.(FR) Formålet med Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2011 er at opfordre Kommissionen til at handle målrettet for at fremme udviklingen af globale satellitnavigationssystemer. Europas GNSS- (globalt satellitnavigationssystem) og Galileo-projekter er i direkte konkurrence med USA's GPS. Disse projekter vil gøre hverdagen lettere fra nu af. De repræsenterer en merværdi, ikke blot for erhvervslivet, men også for transporten i Europa, og derfor støtter jeg dem fuldt ud. De vil skabe mange dominoeffekter. For den civile luftfart bliver flyvekontrolsystemerne sikrere, og for landevejstrafikken vil dette system lette opkrævningen af afgifter og forbedre sikkerheden via satellitsporing af nødopkald og overvågning af landevejstransport. Alle disse områder vil blive forbedret gennem oprettelsen af denne europæiske tjeneste. Jeg stemte for denne beslutning for at lægge pres på de europæiske og nationale myndigheder og forhindre en forsinkelse, der hver dag fratager Europa uendelige muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) I handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) beskrives de trin, der er væsentlige for, at GNSS når til et vendepunkt og bliver et vellykket projekt. Det er vigtigt, at planen ikke forliser i et alt for stort antal initiativer og drukner i bare høringer, og at den virkelig bliver gennemført inden 2013. Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) skal dække hele EU og bør udvides til det nordlige, østlige og sydøstlige Europa. Hvis Egnos skal være fuldstændig effektiv ud fra et transportmæssigt synspunkt, skal den ikke blot omfatte hele EU, men også vores nærmeste naboer. For så vidt angår den civile luftfart, skal udviklingen af systemet og anvendelsen af Egnos-baserede landingsprocedurer støttes. Det er en strategisk forudsætning for oprettelsen af et virkeligt fælles europæisk luftrum. Egnos og GNSS har også et betydeligt potentiale i forhold til anvendelse på sikkerheds- og miljøområdet og en flydende trafik inden for landevejstransporten, da de kan anvendes i forbindelse med opkrævning af afgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for politikken om transportmæssig anvendelse af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer, som efter min mening vil bidrage til bedre forvaltning af transport og logistik, samt overvågningssystemer. I betragtning af den høje værdi af det globale marked i denne sektor, som vil fortsætte med at stige i løbet af de kommende år, vil jeg også gerne understrege betydningen af at etablere betingelser for et konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig.(FR) Ifølge aktuelle skøn forventes globale satellitnavigationssystemer at tjene mellem 55 og 63 mia. EUR ind til den europæiske økonomi i løbet af de næste 20 år. Disse applikationer, som i høj grad er baseret på det nuværende amerikanske GPS-system, tegner sig for ca. 6 % af EU's samlede BNP.

På den baggrund stemte jeg for fru Ţicăus initiativbetænkning, hvori Kommissionen opfordres til at sikre passende finansiering til udvikling af applikationer baseret på det europæiske globale satellitnavigationssystem, Egnos og Galileo. SMV'ernes adgang til denne finansiering bør især fremmes for at stimulere innovation på baggrund af disse europæiske systemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at anvendelsen af den foreslåede handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS) vil bidrage til oprettelsen af et mere effektivt transportnet takket være sikrere, mere miljøvenlige og mere økonomiske transportformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Globale navigationssystemer er en del af hverdagen i transportsektoren, og de vil få en stigende betydning i en verden, der i stigende grad fungerer som en del af et netværk, og hvor handel og hurtig kommunikation har en væsentlig betydning. De kommercielle fordele og værdien af disse systemer er åbenlyse, og det er forståeligt, at der i Europa er interesse i at få så mange som muligt af disse løsninger, og i, at disse fungerer uden at være afhængige af tredjeparter. Den handlingsplan, som Kommissionen har fremlagt, indeholder gældende forslag til EU's fremtidige tilgang til disse spørgsmål og åbner op for en mere solid og konsekvent behandling af emnet. Den måde, hvorpå disse systemer finansieres, kræver særlig streng håndtering for at undgå spild, og der er også brug for en opfindsom tilgang for at høste støtte og skaffe partnere. Jeg håber, at EU stadig vil kunne indføre uafhængige globale navigationssystemer og udnytte sit fulde potentiale til at styrke økonomien og skabe øget beskæftigelse og transportsikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning, som er udarbejdet af fru Ţicău, vedrører transportmæssige anvendelser af satellitnavigationssystemer for EU efter offentliggørelse af Kommissionens handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) den 14. juni 2010. Denne sektor har oplevet en eksponentiel vækst siden 2000, hvor vi så den første bestemmelse om globale positioneringssystemer (GPS), fra 124 mia. EUR i 2008 til en anslået global markedsværdi i omegnen af 230 mia. EUR i 2025. EU havde ikke råd til at sakke bagud i forhold til denne satellitnavigationsteknologi, så man udviklede den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos), forløberen for Galileo-systemet, som forhåbentlig er klar i 2013 og vil være 10 gange mere nøjagtig end GPS. Det forventes, at der i nær fremtid vil kunne opnås en nøjagtighed på 45 cm. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, og jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som jeg stemte for, da den vil gøre det muligt for EU at øge sin markedsandel og fremme Europas konkurrenceevne på et strategisk og voksende marked.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Globale satellitnavigationssystemer (GNSS) kan omfatte vigtige og overordentlig nyttige applikationer for alle transportformer. Blandt andre aspekter kan de gøre dem sikrere, mere miljøvenlige og mere økonomiske. GNSS kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte og fremme anvendelsen af såkaldte intelligente transportsystemer. Ordføreren kommer ind på nogle af disse aspekter. Ligesom andre teknologier kan de praktiske resultater af GNSS-applikationer imidlertid ikke adskilles fra den økonomiske og sociale sammenhæng, som de forekommer i, og fra deres mål og målsætninger. Dette er tilfældet i al almindelighed og i denne sektor i særdeleshed. Derfor er det ikke overraskende, at det foreslås, at dette system f.eks. også bør bidrage til etableringen af et fælles europæisk luftrum. Vi vil gerne tage afstand fra dette aspekt af betænkningen. Vi er enige i, at GNSS kan støtte udviklingen, moderniseringen og diversificeringen af offentlige tjenester, særlig på transportområdet. Vi må ikke undlade at analysere GNSS på tværs af alle de mange dimensioner, som det kan anvendes i. På den baggrund er vi i tvivl om grænserne for den potentielle anvendelse af disse programmer i forbindelse med den formodede konkurrence mellem EU og USA med hensyn til funktionaliteten og effektiviteten af disse systemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Globale satellitnavigationssystemer (GNSS) kan omfatte vigtige og overordentlig nyttige applikationer for alle transportformer. Blandt andre aspekter kan de gøre dem sikrere, mere miljøvenlige og mere økonomiske. Disse systemer kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte og fremme anvendelsen af såkaldte intelligente transportsystemer. Ligesom andre teknologier kan de praktiske resultater af applikationerne imidlertid ikke adskilles fra den økonomiske og sociale sammenhæng, som de forekommer i, og fra deres mål og målsætninger. Derfor er det ikke overraskende, at det foreslås, at dette system f.eks. også bør bidrage til etableringen af et fælles europæisk luftrum. Vi vil gerne tage afstand fra dette aspekt af betænkningen.

Vi er enige i, at et globalt satellitnavigationssystem kan støtte udviklingen, moderniseringen og diversificeringen af offentlige tjenester, særlig på transportområdet.

Vi må imidlertid ikke undlade at analysere systemet på tværs af alle de mange dimensioner, som det kan anvendes i. På den baggrund er vi i tvivl om grænserne for den potentielle anvendelse af disse programmer i forbindelse med den formodede konkurrence mellem EU og USA med hensyn til funktionaliteten og effektiviteten af disse systemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) I juni 2010 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfatter 24 specifikke anbefalinger. Handlingsplanen blev udarbejdet i en periode, hvor de globale satellitnavigationssystemer blev indført, særlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos). Satellitnavigationssystemerne bør sikre samarbejdet mellem de forskellige systemer og bør også kunne anvendes ved passager- og godstransport. Efter min mening bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at koordinere gennemførelsen af handlingsplanen og sikre fremskridt på politikområder inden for EU vedrørende GNSS-applikationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) Selv om vi er enige i nogle aspekter af fru Ţicăus forslag, er vi i tvivl om mange andre. Det drejer sig bl.a. om at identificere, hvordan de årlige vedligeholdelsesudgifter til Galileo, der anslås til 800 mio. EUR, skal finansieres, når først det er sat i drift, de mulige databeskyttelsesrisici, der er forbundet med anvendelsen af GNSS-applikationer og -tjenester, og det presserende behov for at finde yderligere finansiering til at sikre, at operationer, som involverer den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) og Galileo, snart lykkes. Derfor bør forslaget ikke forkastes, men jeg kan ikke give det min fulde støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Vedtagelsen af denne betænkning er et vigtigt skridt fremad, da den danner grundlag for udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen af Egnos i særdeleshed, som skal bane vejen for gennemførelsen af Galileo-systemet. Jeg stemte også for den, da den vil gøre det muligt at træffe konkrete foranstaltninger, som fremmer udviklingen af transport i Europa, få en stor betydning for sikkerheds- og miljøspørgsmål og forbedre trafikken inden for landevejstransporten.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støttede dette dokument, for den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Baggrunden for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) i særdeleshed. Egnos er forløberen for Galileo-systemet. GNSS er vigtig for udviklingen af intelligente transportsystemer (ITS), fordi ITS kan skabe mere effektive, renere og sikrere transportløsninger, og behørig gennemførelse af en række ITS-tjenester kræver fuldstændig operationelle GNSS-systemer. Egnos og Galileo kan yde et vigtigt bidrag til styring af landevejstrafikken, og der er behov for en oplysningskampagne på dette område for at øge anvendelsen af de muligheder, det giver med hensyn til opkrævning af afgifter, eCall, online-reservation af sikre parkeringspladser til lastbiler samt realtidssporing, med henblik på at bidrage til en sikrere og mere miljøvenlig landevejstransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Dette forslag til Europa-Parlamentets beslutning er vigtigt, da GNSS (globale satellitnavigationssystemer) kan anvendes på alle transportformer (land-, sø- og lufttransport), hvilket får trafikken til at glide mere effektivt, fremmer økonomisk vækst og nedbringer forurening. Samtidig er GNSS en del af EU 2020-strategiens centrale innovationsmål. Der skal tilvejebringes et større årligt støttebeløb, end det, der tildeles for øjeblikket, så dette globale navigationssystem gennemføres på en passende, ensartet måde i alle EU's medlemsstater.

I dette forslag til beslutning foreslås det bl.a., at der tildeles midler til forskning og udvikling af nye GNSS-applikationer, der kan anvendes i forbindelse med områder såsom klimaforandringer, landbrug, civilforsvar, varslingssystemer i forbindelse med naturkatastrofer osv. Sidst, men ikke mindst garanteres EU's uafhængighed af lignende navigationssystemer uden for EU via udviklingen af et GNSS-system på EU-plan.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (KOM(2010)308), der sigter mod at fremme udviklingen i downstream-applikationer gennem en certificering, standardisering og koordinering med industrien og andre lande, samt gennem informationsspredning og bevidstgørelse, lovgivningsmæssige foranstaltninger og øget finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Med offentliggørelsen af handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) har EU forsøgt at udpege civile anvendelsesformer og sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette hastigt voksende strategiske marked. Vi er enige i Kommissionens målrettede handlingsplan, som omfatter 15 sektorspecifikke aktioner, hvoraf de ni indebærer en umiddelbar og vigtig transportapplikation, særlig med hensyn til at fremme Egnos i tredjelande. Hvis dette system skal være fuldstændig effektivt ud fra et transportmæssigt synspunkt, skal det kunne nå ud over Europas grænser og omfatte vores nærmeste naboer. Derfor skal det prioriteres at udvide dets dækning til det nordlige, østlige og sydøstlige Europa. For så vidt angår den civile luftfart, opfordrer vi medlemsstaterne til at prioritere Egnos-baserede procedurer og tjenester med henblik på at oprette et virkelig fælles europæisk luftrum. Det er også klart, at Egnos og GNSS generelt kan yde et vigtigt bidrag til sikkerhed og miljøbeskyttelse. For at opfylde disse målsætninger har vi brug for passende investeringer i den europæiske forsknings- og udviklingssektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Tiden er inde til, at Kommissionen koordinerer gennemførelsen af handlingsplanen, således at overlapning mellem medlemsstaterne undgås, og for at sikre generelle fremskridt på de mange forskellige applikationsområder inden for EU for applikationer for globale satellitnavigationssystemer (GNSS). Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) skal dække hele EU og bør udvides til de sydlige, østlige og sydøstlige regioner i Europa. Hvis den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) skal være fuldstændig effektiv ud fra et transportmæssigt synspunkt, skal den kunne dække hele EU og nå ud til vores nærmeste naboer. For så vidt angår den civile luftfart, skal medlemsstaterne fremme udvikling og anvendelse af Egnos-baserede landingsprocedurer, og der skal lægges vægt på at certificere Egnos-baserede procedurer og tjenester til den civile luftfart. Dette er et strategisk krav til et virkelig fælles europæisk luftrum. Det er også klart, at Egnos og GNSS generelt kan yde et vigtigt bidrag til sikkerheds- og miljømålsætninger og til en mere flydende trafik inden for landevejstransporten på grund af deres anvendelsesmuligheder i forbindelse med vejafgifter. Vi skal finde frem til metoder til finansiering af dette system.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig.(FR) Applikationer for globale satellitnavigationssystemer (GNSS) er et centralt og væsentligt erhvervselement i alle transportrelaterede sektorer, og hvis de fungerer effektivt, gør det transporten sikrere, mere miljøvenlig og mere omkostningseffektiv.

EU kan ikke blive ved med at være afhængig af systemer, som oprindelig er udviklet til andre formål af andre lande. I betragtning af den høje merværdi, som GNSS- og Galileo-projekterne medfører for EU's industripolitik, er det nødvendigt at sikre deres succes. En målrettet handlingsplan er den bedste mulighed for at sætte yderligere skub i projekterne og bidrage væsentligt til sikkerheds- og miljømålsætninger og til en mere flydende trafik inden for landevejstransporten.

Satellitnavigationssystemer bør sikre interoperabilitet mellem forskellige systemer, herunder traditionelle systemer. Egnos' (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) dækning bør udvides. Dette system skal derefter udvides til hele det europæiske kontinent samt til landene i Euro-Middelhavspartnerskabet og til Mellemøsten og Afrika. Endelig bør Kommissionen foreslå foranstaltninger til at sikre et passende finansieringsniveau uden at reducere de andre midler til transportpolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Satellitnavigationssystemerne bør sikre interoperabilitet mellem forskellige systemer og bør desuden give mulighed for intermodal anvendelse inden for passager- og godstransporttjenester. Derfor har jeg stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om EU's politik på kort og mellemlang sigt vedrørende transportmæssige anvendelser af globale satellitnavigationssystemer, frem for alt fordi der i hele EU bør lægges betydelig vægt på GNSS- og Galileo-projekterne i transportsektoren. Kommissionen spiller en særlig rolle med hensyn til at indføre en reguleringsmekanisme, som vil fjerne forskellige bureaukratiske og andre forhindringer og fremme en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af disse projekter. Det er desuden yderst vigtigt at sikre passende og tilstrækkelig finansiering af disse projekter på grundlag af kriterier om gennemsigtighed og proportionalitet med særlig fokus på SMV'er. Vi skal fremme anvendelsen af Egnos og Galileo inden for civil luftfart og dermed bidrage til etableringen af programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum og fremme dets gennemførelse. Det er afgørende, at de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation bliver tilpasset til multimodale tjenester og anvendes i hele Europa, ikke blot i bestemte lande, fordi en effektiv gennemførelse af de nævnte programmer vil forbedre effektiviteten inden for godstransport og bidrage til at løse mange transportsikkerheds- og miljømæssige problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, fordi jeg mener, at nye teknologier såsom satellitnavigationssystemer, der bliver stadig mere udbredte og gavner hele samfundet, skal anvendes i transportsektoren. I det globale system, som vi lever i, skal EU tilpasse sine politikker til behovene i de forskellige sektorer og udvikle et globalt satellitnavigationssystem, der kan integreres perfekt med det velkendte GPS-system, med henblik på umiddelbar formidling af oplysninger uden nogen fejlmargin. Med et marked i hastig vækst og en anslået omsætning på over 200 mia. EUR i løbet af de næste 10 år er der brug for passende finansiering af satellitnavigation for at støtte udviklingen heraf i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Der har været en enorm ekspansion i sektoren som helhed, siden GPS-tjenesterne blev stillet til rådighed fra amerikanske satellitfaciliteter i 2000. Den skønnede globale markedsværdi i 2008 var på 124 mia. EUR, og den skønnes at nå op på 230 mia. EUR inden 2025. Heraf tegner intelligente transportsystemer sig for 20 % og sikkerhedsapplikationer, herunder transportsikkerhedsapplikationer, for 5 %. Dette projekt har til formål at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Europas nuværende markedsandel på 25 % ligger lavere end forventet. Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) er kompatibel med GPS, men vil give flere muligheder, når Galileo kommer i drift i 2013. Egnos er for øjeblikket 10 gange mere nøjagtig end GPS. Disse aspekter har umiddelbare og vigtige konsekvenser for transportsektoren, herunder avancerede førerstøttesystemer, og derfor stemmer jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig.(IT) Sektoren for globale satellitnavigationssystemer har oplevet stærk vækst siden 2000, hvor systemerne blev anvendt første gang i USA. Den skønnede globale markedsværdi i 2025 er 230 mia. EUR, hvoraf intelligente transportsystemer tegner sig for 20 % og sikkerhedsapplikationer for 5 %.

I juni 2010 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), herunder især det europæiske Egnos-system. Denne handlingsplan omfatter også 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Hvis Egnos-systemet skal videreudvikles, skal de foreslåede foranstaltninger i handlingsplanen prioriteres, og der skal helt afgjort tilvejebringes passende investeringer og finansiering til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Manglende europæisk finansiering af små og mellemstore virksomheders deltagelse i dette forskningsprojekt i forbindelse med det syvende og ottende rammeprogram vil uden tvivl gøre det mindre attraktivt for kommercielle aktører. For at støtte videreudviklingen af Egnos-systemet og sikre, at systemet ikke mangler europæisk finansiering, stemte jeg for dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionens handlingsplan vedrørende globale satellitnavigationssystemer viser, at der er en enorm efterspørgsel på et marked, som skønnes at være 230 mia. EUR værd i 2025. Europa kan imidlertid ikke konkurrere globalt på dette område, og vores aktuelle markedsandel på 25 % ligger under det forventede. Vi skal sikre, at vi træffer de nødvendige foranstaltninger til, at denne industri udnytter sit fulde potentiale. Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) er 10 gange mere nøjagtig end GPS, og det forventes, at der i nær fremtid vil kunne opnås en nøjagtighed på 45 cm. Dette system kan naturligvis anvendes i forbindelse med luft- og søtransport, og det kan også anvendes til landevejstransport. Vi skal dog være opmærksomme på at trænge os for meget ind på de europæiske borgere, eftersom denne teknologi medfører åbenlyse spørgsmål omkring privatlivets fred. Overordnet set glæder jeg mig over Egnos og GNSS, da de kan yde et vigtigt bidrag til sikkerheds- og miljømålsætninger, og jeg mener, at det er afgørende med passende investeringer i den relaterede forskning og udvikling. Men mangelen på finansiering skal afhjælpes for at høste fordelene ved disse projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig.(PT) Efter handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som blev offentliggjort af Kommissionen den 14. juni 2010 med henblik på at udvide den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos), skal der gøres en indsats for at udvide navigationssystemets dækning til hele EU. Udvidelsen af dette system kan betyde enorme fordele for økonomien og sikkerheden. For at opnå dette er der imidlertid brug for store investeringer i innovation og udvikling. Dette er den eneste måde, hvorpå systemet for det første vil opnå sin fulde virkning og for det andet nå det modenhedsniveau, som i sidste ende muliggør et økonomisk resultat. Dette er desuden et område, som har gennemgået en stor udvikling. Det vurderes f.eks., at der i nær fremtid vil kunne opnås en nøjagtighed på 45 cm i geografiske placeringer. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) På Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i dag stemte vi om betænkningen om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer. I 2010 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS). I handlingsplanen beskrives de løsninger, der er nødvendige for at sikre satellitnavigationens succes. Den overordnede baggrund for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) i særdeleshed.

Egnos er forløberen for Galileo-systemet. EU har iværksat Egnos-projektet (og Galileo) for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Efter min mening er det nødvendigt, sådan som fru Ţicău påpeger, at afsætte yderligere finansiering til Galileo-programmet og dermed måske oprette en Galileo-reservefond i EU's budget til dækning af eventuelle yderligere omkostninger, samtidig med at vi sørger for ikke at skade de andre programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Den 14. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan vedrørende det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som omfattede 24 specifikke anbefalinger om aktioner. Baggrunden for handlingsplanen er udbredelsen af globale satellitnavigationssystemer i almindelighed og udviklingen og udbredelsen af Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste), forløberen for Galileo-systemet, i særdeleshed. Der har været en enorm ekspansion i sektoren som helhed, siden GPS-tjenesterne blev stillet til rådighed fra amerikanske satellitfaciliteter i 2000. Den skønnede globale markedsværdi i 2008 var på 124 mia. EUR, og den skønnes at nå op på 230 mia. EUR inden 2025. Heraf tegner intelligente transportsystemer (ITS) sig for 20 % og sikkerhedsapplikationer, herunder transportsikkerhedsapplikationer, for 5 %.

EU har iværksat Egnos-projektet (og Galileo) for at levere signaler, der er garanteret til civil brug, og for at sikre, at europæisk erhvervsliv på alle niveauer har mulighed for at konkurrere på dette voksende strategiske marked. Europas nuværende markedsandel på 25 % ligger lavere end forventet. Egnos er kompatibel med GPS, men vil give flere muligheder, når Galileo kommer i drift i 2013. Egnos er 10 gange mere nøjagtig end GPS.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Ligesom ordføreren støtter jeg Kommissionens handlingsplan vedrørende udvikling af Egnos og Galileo, som er baseret på ni tværgående aktioner med umiddelbar anvendelse inden for transportområdet. Udbredelsen af Egnos i så vid udstrækning som muligt i hele Europa og videre til vores nærmeste naboer vil være meget gavnlig for den europæiske økonomi i al almindelighed og for sikkerheds- og miljømålsætninger, og den vil fremme en mere flydende trafik inden for landevejstransport. Hvis vi skal opfylde disse målsætninger, har vi imidlertid brug for passende finansiering til forskning og udvikling, som indtil nu har været begrænset. EU er faktisk den eneste handelsblok, der ikke yder direkte støtte til sit GNSS-program.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. (ET) Betænkningen om transportmæssige anvendelser af verdensomspændende satellitnavigationssystemer støtter og fremhæver den rolle og betydning, som Kommissionens handlingsplan for 2010-2013 har på dette område, og dens betydning for transporten. De ni foranstaltninger i handlingsplanen er direkte og hovedsageligt knyttet til transport. Der forudses anvendelse og udvikling af globale satellitnavigationssystemer i alle former for transport. Dette vil naturligvis få en meget stor betydning for landevejs- og lufttransport. To af de foranstaltninger, som det helt sikkert er værd at fremhæve, er lettelsen af etableringen af et fælles europæisk luftrum og oprettelse af applikationer for intelligente transportsystemer.

Anvendelsen af satellitter vil desuden give anledning til at udvikle og anvende mange forskellige applikationer. Jeg håber virkelig, at udviklingen og iværksættelsen af de systemer, applikationer og løsninger, der er angivet i betænkningen, gennemføres som planlagt, og at de forskellige løsninger allerede i løbet af de næste par år finder en applikation, som gør livet lettere for virksomheder og borgere og fremmer sikkerheden til vands, i luften og på vejene.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som omhandler udvikling og udbredelse af europæiske systemer til udnyttelse af Galileo og andre satellitsystemer og deres applikationer på transportområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig.(PT) Globale satellitnavigationssystemer (GNSS) har for øjeblikket konsekvenser for alle EU's politikker, og udviklingen og anvendelsen af disse vil fungere som en katalysator for gennemførelsen af Europa 2020-strategien og for etableringen af en strategisk og konkurrencedygtig europæisk sektor. Transportapplikationer udgør mængdemæssigt 20 % af alle GNSS-applikationer og værdimæssigt 44 %. Denne industri repræsenterer et voksende globalt marked, hvor Europa bør tage føringen og opnå uafhængighed. GNSS-applikationer og -tjenester på transportområdet har forskellige konsekvenser for sikkerheden, for effektiviteten og for de økonomiske og miljømæssige omkostninger af alle former for transport. Det er efter min mening også vigtigt at bemærke, at den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) for at sikre en retfærdig udvikling bør dække alle medlemsstater og muliggøre interoperabilitet og kompatibilitet med tredjelande med henblik på at gøre dette marked konkurrencedygtigt og dynamisk. Endelig vil jeg gerne fremhæve ordførerens forslag om, at den nye flerårige finansielle ramme bør sikre et passende finansieringsniveau til forskning i og udvikling af GNSS samt til dets gennemførelse. Der bør indføres mekanismer, som gør det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at få adgang til denne finansiering, og som fremmer udviklingen og markedsføringen af GNSS-applikationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for denne betænkning. Efter at Europas markedsandel i det voksende marked for satellitnavigationssystemer ikke levede op til forventningerne, fremsatte Kommissionen en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS). Kommissionen valgte fornuftigt en målrettet handlingsplan, hvis anbefalinger ikke blot omfatter realiseringen af det fælles europæiske luftrum – der allerede er en prioritet, som EU har bekræftet mange gange – men inden for området landevejstransport skal GNSS også yde et vigtigt bidrag til at opfylde vores sikkerheds- og miljømålsætninger. Som helhed har handlingsplanen til formål at sikre, at det europæiske marked også kan konkurrere i denne sektor, hvis globale markedsværdi anslås at stige yderligere til 230 mia. EUR inden 2025.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) Jeg er overbevist om, at foranstaltninger til fremme af anvendelsen af Egnos og Galileo inden for civil luftfart er væsentlige for gennemførelsen af programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum. Som ordføreren har understreget i sit dokument, plages indførelsen af Galileo-systemet desværre fortsat af nye problemer. Jeg er enig i opfordringen til Kommissionen til at sikre hurtig certificering af Egnos til civil luftfart. Jeg har ofte understreget, at jeg er tilhænger af det fælles europæiske luftrum og programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum.

Hurtig og fuldstændig realisering af det europæiske luftrum er et meget vigtigt strategisk skridt hen imod virkelig integration af EU og styrkelse af det fælles marked. Uden Galileo har vi ikke SESAR, og uden SESAR opnår vi ikke det fælles europæiske luftrum 2. Vi skal huske på, at vi især på dette område har at gøre med et system af tæt forbundne dele – en svaghed i en af disse vil få katastrofale følger for resten.

 
  
  

Betænkning: Brian Simpson (A7-0079/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen, fordi der er behov for en ramme for at vurdere individuelle luftfartsaftaler, selv om Parlamentet er nødt til at overvåge forhandlingerne nøje i stedet for at blive placeret på sidelinjen og kun beslutte, om vi vil godkende eller forkaste den endelige tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelse af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori. Derfor støtter jeg min kollega Brian Simpsons betænkning om indførelse af et sæt kriterier til vurdering af indholdet af disse aftaler. Jeg synes også, at det er nødvendigt at fremme afbalanceret markedsadgang og investeringsmuligheder samt fair konkurrence, især i forhold til offentlige subsidier og sociale og miljømæssige standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal Parlamentet nu godkende aftaler på områder, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Jeg stemte for denne betænkning, der har til formål at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Parlamentets Transport- og Turismeudvalg kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej. Omfattende luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele, både gennem markedsadgang og gennem regelharmonisering til fremme af fair konkurrence, herunder med hensyn til statsstøtte, sociale standarder og miljøstandarder. Jeg er enig med ordføreren i, at Parlamentet skal følge hele processen lige fra begyndelsen og være tæt involveret i arbejdet med de spørgsmål, der drøftes, for at kunne skaffe sig et indtryk af, hvor langt man er nået med forhandlingerne om luftfartsaftaler. Kommissionen skal også være opmærksom på de kriterier, som Parlamentet vil benytte til at evaluere en aftale og dens elementer med.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Med Lissabontraktatens ikrafttræden skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelse af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori. De nye parlamentariske beføjelser, som traktaten etablerer, medfører nye ansvarsområder, der skal sikre, at Parlamentet og dets ansvarlige udvalg er velinformeret om udarbejdelsen af de aftaler, som det efterfølgende vil blive bedt om at godkende. I lyset af denne ændring hilser jeg med tilfredshed det tilsvarende nye parlamentariske ansvar for at føre tættere tilsyn med forhandlingsforløbet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege, at for at være i en gunstig position til at vurdere, om en aftale skal godkendes efter forhandlingernes afslutning, må Parlamentet følge processen fra begyndelsen, i stedet for efter at forhandlingerne er afsluttet.

Sluttelig gentager jeg opfordringen til Kommissionen om at forsyne Parlamentet med en konstant informationsstrøm og med jævne mellemrum at fremlægge rapporter, hvori de eksisterende aftalers stærke og svage sider analyseres. Jeg mener faktisk, at det ville sætte Parlamentet i stand til mere effektivt at vurdere fremtidige aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Parlamentets beslutningsforslag om indgåelse af internationale luftfartsaftaler indeholder mange af de nøgleprincipper, som Lega Nord går ind for. De omfatter behovet for at sikre lige markedsadgang for luftfartsselskaber fra alle medlemsstater og forhindre skjult dumping, der er direkte finansieret af nationale politikker i strid med Fællesskabsreglerne om statsstøtte. I forslaget udtrykkes der også bekymring over borgernes sikkerhed, ligesom den grundlæggende vigtighed af at etablere en referenceramme om sikkerhed anerkendes. Et andet princip, som Lega Nord forsvarer, og som anlægges i forslaget, vedrører gennemsigtighed mellem de europæiske institutioners aktiviteter og EU's borgere, hvis interesser er direkte repræsenteret i Parlamentet. Med henblik herpå fremhæver forslaget faktisk behovet for, at Kommissionen lever op til sit ansvar for at holde Parlamentet konstant informeret om udviklingen i sine forhandlinger med selskaber, der ikke er fra EU. Af disse årsager stemte jeg for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at omfattende luftfartsaftaler mellem EU og dets nabolande kun kan være til gavn for passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber på mange måder, f.eks. ved at opretholde sikkerheds- og miljøstandarder og fremme et gunstigt forretningsmiljø. Målet med betænkningen er at forenkle og afklare indgåelsen af lufttransportaftaler og vedtagelsen af sådanne aftaler, idet Parlamentet på forhånd informerer Kommissionen om de kriterier, hvorpå det vil basere sin beslutning om at godkende eller forkaste indgåelsen af en given aftale på vegne af EU. I betænkningen henleder Parlamentet også Kommissionens og Rådets opmærksomhed på aftaler, som, såfremt de indgås, kan være til gavn for EU og dets borgere, men som EU af en eller anden grund endnu ikke har indgået med lande som Rusland, Kina, Japan og Indien.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af internationale aftaler. Det betyder, at det er et naturligt skridt for Transport- og Turismeudvalget at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan lufttransportaftaler skal evalueres. Omfattende aftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan være forbundet med betydelige fordele i form af bedre service – med hensyn til både variation og udgifter – til passagerer og fragtselskaber, samtidig med at de åbner nye muligheder for luftfartsselskaberne og stiller dem bedre i konkurrencemæssig sammenhæng.

Desuden kan regelharmonisering i høj grad være med til at fremme fair konkurrence, navnlig for så vidt angår statsstøtte, sociale standarder og miljøstandarder. Det er beklageligt, at Rådet endnu ikke har givet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en global lufttransportaftale med vigtige handelspartnere i Asien, herunder Folkerepublikken Kina og Indien, selv om der fremsattes forslag herom allerede i 2005. Den økonomiske vækst i regionen styrker værdien af sådanne aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi luftfartsindustriens stadig vigtigere bidrag medfører mange fordele for den europæiske økonomi, men også en del ulemper. Jeg mener, at den institution, jeg tilhører, nemlig Parlamentet, bør gives større tilsynsbeføjelser, så det har fuld forståelse af de typer af aftaler, der fortjener eller ikke fortjener dets godkendelse. Vores beslutning ville afhænge af nøje overvågning af resultatet af forhandlinger, som skal fremme overholdelse af international lovgivning om sociale rettigheder, fuld anerkendelse af certificeringsmetoder og -procedurer, udveksling af sikkerhedsdata og fælles inspektioner. Kun ved at godkende ambitiøse aftaler, der respekterer EU's principper, kan vi yde et gyldigt bidrag til EU's aktiviteter og til at forbedre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at den mulighed for regelharmonisering, der omtales i visse internationale luftfartsaftaler, kan realiseres ved at etablere fair konkurrence. Det er ikke kun til gavn for industrien i de berørte lande, men udgør også en lejlighed til at standardisere og styrke sociale og miljømæssige standarder. Den service, der ydes til passagerer og fragtselskaber, vil også opleve betydelige forbedringer, som ikke ville være lige så tydelige med andre metoder såsom bilaterale aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Indgåelsen af omfattende aftaler om lufttransport med nabolande eller vigtige globale partnere er særlig vigtig i forhold til markedsadgang og regelharmonisering, idet det fremmer fair konkurrence, lige sociale og miljømæssige standarder osv. Det er til fordel for alle parter, både passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber. Hvad angår horisontale aftaler, er det også vigtigt at bringe eksisterende bilaterale aftaler på linje med EU-lovgivningen for at sikre større retssikkerhed, højne gennemsigtigheden og skabe yderligere fordele med hensyn til forenkling, samtidig med at det sikres, at alle EU-luftfartsselskaber kan nyde samme rettigheder. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet indtaget en mere fremtrædende rolle på området, idet dets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af disse internationale aftaler. Derfor stemmer jeg for betænkningen, der har til formål at udstikke overordnede principper og et ensartet sæt standarder. Desuden understreges vigtigheden af at holde Parlamentet informeret, så det kan følge processen fra begyndelsen, eftersom det vil give det mulighed for at udtrykke sine bekymringer og prioriteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Rachida Dati (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning af to hovedårsager. For det første anbefaler betænkningen at styrke Parlamentets rolle under nye beføjelser, det tildeles af Lissabontraktaten med hensyn til indgåelse af internationale aftaler med tredjelande. I den forbindelse fremhæves i betænkningen behovet for at styrke dialogen med Kommissionen på forskellige trin i forhandlingerne og i forhold til tilsyn med gældende aftaler. For det andet understreges i betænkningen behovet for at indgå aftaler om luftfartssikkerhed med tredjelande med en betydelig flyproduktion. Det er et afgørende krav i betragtning af det berettigede behov for at sikre stadig større luftfartssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet haft flere beføjelser til at intervenere i indgåelsen af internationale aftaler mellem EU og tredjelande. Brian Simpsons betænkning, der blev vedtaget i dag, vil dermed gøre det muligt at definere Parlamentets rolle i internationale luftfartsforhandlinger bedre.

Jeg hilser med tilfredshed, at Parlamentet især presser på for, at de aftaler, EU indgår, skal indeholde gensidig anerkendelse af standarder for luftfartssikkerhed samt bedre garantier for beskyttelse af passagerrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten, fordi den fremhæver vigtigheden af, at Parlamentet "straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren", når der forhandles om aftaler mellem EU og tredjelande eller internationale organisationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye beføjelser i forhold til godkendelse af internationale aftaler. Blandt disse er internationale luftfartsaftaler af særlig vigtighed i lyset af de involverede sikkerheds- og koordineringsbehov. For at vurdere en aftale kræves der kriterier baseret på nøje granskning og overvågning af forhandlingsvilkårene. Jeg håber, at Kommissionen og Parlamentet kan samarbejde aktivt for vedvarende at forbedre denne type aftalers kvalitet og strenghed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning af hr. Simpson behandler internationale luftfartsaftaler under traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Med TEUF's ikrafttræden den 1. december 2009 blev Parlamentets beføjelser styrket, og det har påtaget sig fælles beslutningsansvar på mange områder, herunder lufttrafik. I lyset heraf har Transport- og Turismeudvalget fremlagt denne betænkning, som lader til at være yderst positiv og rettidig. Den udstikker nogle overordnede principper, som jeg fuldt ud støtter. Dermed er Parlamentet i stand til at overvåge hele processen fra begyndelsen gennem den information, det får fra Kommissionen, især gennem Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, og nøje vurdere de aftaler, det bliver bedt om at tage stilling til, det være sig horisontale, omfattende eller sikkerhedsrelaterede aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De internationale luftfartsaftaler, som Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, er overstatslige aftaler, der har til formål at overlappe med eksisterende bilaterale aftaler, som medlemsstaterne har indgået. Vi har gentaget vores holdning imod dette princip i flere på hinanden følgende aftaler, som Parlamentet har udtalt sig om, og kritiseret den omfattende natur af disse aftaler, som uden undtagelse sigter mod liberalisering og privatisering af sektoren. Ordføreren – som er fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, hvilket er værd at bemærke – har udtalt, at "luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele".

Men realiteten i denne og andre sektorer, der har oplevet tiltagende liberalisering, f.eks. jernbanetransport, modsiger disse lovede fordele. Hvis der virkelig er en vinder af den monopolistiske koncentration af lufttransportsektoren – hvilket er, hvad der uvægerligt følger af liberalisering og "fri konkurrence" – er det hverken passagererne, arbejdstagerne eller mange af de nationale luftfartsselskaber, men derimod de store europæiske selskaber i sektoren. Det er årsagerne til, at vi stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten. Det er internationale aftaler, der har til formål at harmonisere og overlappe med eksisterende bilaterale aftaler, som medlemsstaterne har indgået.

Ordføreren udtaler, at "luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele […] gennem markedsadgang".

Men sagen er, at den praktiske gennemførelse af disse aftaler på EU-plan allerede har vist os, at sådanne løfter om fordele lyder hult for både arbejdstagere og passagerer.

De fleste af disse aftaler har det implicitte mål at åbne markedet og liberalisere sektoren begrundet med fri konkurrence eller at se bort fra fordrejninger heraf, fra de fordele, som de mest magtfulde virksomheder kan opnå heraf, og fra den falske miljømæssige løsning til reduktion af CO2-udledninger og inddragelsen af luftfarten i emissionshandelsordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 skete der en udvidelse af de forhold, hvorunder Parlamentets godkendelse var en forudsætning for indgåelsen af internationale aftaler. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori. Førhen skulle Parlamentet alene høres om sådanne aftaler. Men de nye beføjelser, som Lissabontraktaten giver Parlamentet, medfører også nyt ansvar.

Efter min mening skal Parlamentet kunne følge udviklingen i forhandlinger, inden det stilles over for valget mellem at godkende eller forkaste den endelige formulering af de enkelte internationale aftaler. Desuden bør de relevante kriterier for luftfartsaftaler med tredjelande indeholde muligheden for en afbalanceret tilgang til markeds- og investeringsmuligheder samt fair økonomisk konkurrence med hensyn til statsstøtte og miljømæssige og sociale standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) De nye beføjelser, som Lissabontraktaten etablerer, betyder, at vi også kan blive hørt i forhold til spørgsmål om luftfartsområdet i luftfartsaftaler. I betænkningen fremhæves fair konkurrence og dermed behovet for at overvåge bl.a. statslig finansiering, samtidig med at der henvises til miljømæssige spørgsmål og til en høj grad af passagerrettigheder. Vi går ind for alle disse foranstaltninger, hvorfor jeg stemmer for.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, fordi Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, udvidede de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. I lyset af denne ændring besluttede Transport- og Turismeudvalget at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Under dagens møde stemte jeg for hr. Simpsons betænkning om internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten. Efter traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 fik Parlamentet ret til at godkende aftaler på områder, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Det er et betydeligt fremskridt, især i lyset af EU's påståede demokratiske underskud, hvis vi tager i betragtning, at Parlamentet, et organ, der er demokratisk valgt af Europas befolkning, tidligere kun blev hørt om sådanne aftaler, efter at de var indgået. Derfor forventer vi, at Kommissionen vil lytte til vores opfordring til, at den opretholder en konstant informationsstrøm og giver det ansvarlige udvalg omfattende informationer om hensigten om at foreslå forhandlinger med henblik på at indgå og ændre internationale luftfartsaftaler, så Parlamentet som helhed kan udtrykke sin holdning baseret på samtlige fakta.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Lissabontraktaten indførte nye parlamentariske kompetencer, der gav Parlamentet større beslutningskompetence og ansvar for at sørge for et velfungerende erhvervsliv, for at stille information til rådighed og garantere borgernes sikkerhed. Regelharmonisering blandt Parlamentets relevante udvalg, gensidig anerkendelse af sikkerhedsstandarder og sikring af den højest mulige standard for internationale luftfartsaftaler giver fordele for luftfartsselskaber og logistiske og økonomiske fordele for passagerer og fragtselskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, ifølge hvilken omfattende luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give passagerer, fragtselskaber og luftfartsselskaber betydelige fordele, både gennem markedsadgang og gennem regelharmonisering til fremme af fair konkurrence, herunder med hensyn til statsstøtte, sociale standarder og miljøstandarder, forudsat at visse standarder og forudsætninger er opfyldt.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) I henhold til Lissabontraktaten kræves Parlamentets godkendelse af luftfartsaftaler, idet de vedrører en sektor, for hvilken den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Vi støtter Transport- og Turismeudvalgets idé om at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan luftfartsaftaler skal evalueres med hensyn til indhold. Desuden bør udvalget holdes velinformeret under hele forhandlingsproceduren, så det har mulighed for at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej. Derfor må Parlamentet følge processen fra starten. Omfattende aftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan være forbundet med betydelige fordele i form af bedre service – med hensyn til både variation og udgifter – til europæiske passagerer og fragtselskaber, samtidig med at de giver luftfartsselskaberne nye muligheder for at tjene penge. Regelharmonisering kan gøre meget for at fremme fair konkurrence. Sluttelig fastholder vi vores holdning om, at det er vigtigt at indlede forhandlinger med vigtige handelspartnere i Asien, herunder Den Kinesiske Folkerepublik og Indien, eftersom hele regionens økonomiske vækst gør sådanne aftaler endnu vigtigere i forhold til at udvikle verdenshandelen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af Lissabontraktaten har forøget antallet af tilfælde, hvor Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Derfor har Transport- og Turismeudvalget besluttet at fremlægge denne initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal træffe den endelige beslutning, hvor det kun kan godkende eller forkaste aftalen. Parlamentets nye beføjelser, som Lissabontraktaten fastlægger, medfører et nyt ansvarsområde, der skal sikre, at Parlamentet og dets kompetente udvalg er velinformeret om udarbejdelsen af de aftaler, som det efterfølgende vil blive bedt om at godkende. Det indebærer et tilsvarende ansvar for at følge tættere med i, hvordan forhandlingerne foregår. Disse forudsætninger skal derfor huskes, når der forhandles om internationale aftaler i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen omhandler rammen til evaluering af individuelle luftfartsaftaler under hensyntagen til de forandringer, der blev indført med Lissabontraktaten, og som skal anvendes i forbindelse med alle fremtidige forhandlinger, indgåelser og parlamentarisk godkendelse heraf (via godkendelse). De relevante kriterier for luftfartsaftaler med tredjelande omfatter en afbalanceret tilgang til markeds- og investeringsmuligheder samt fair konkurrence med hensyn til statsstøtte og miljømæssige og sociale standarder. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Omfattende luftfartsaftaler med nabolande eller vigtige globale partnere kan give betydelige fordele til ikke kun fragtselskaber og luftfartsselskaber, men også passagerer. Sådanne aftaler garanterer frem for alt samme rettigheder til alle EU-luftfartsselskaber. Desuden bliver der anlagt høje standarder for luftfartssikkerhed, hvilket er afgørende vigtigt for passagerer, besætninger og hele luftfartssektoren. I lyset af de omtalte fordele ved aftalerne, mener jeg, at det er på sin plads at fastlægge overordnede principper, der skal anvendes i forbindelse med evaluering af luftfartsaftaler. Det er vigtigt, at enhver aftale lemper eller fjerner restriktioner for markedsadgang og investeringsmuligheder, bevarer og fremmer sociale og miljømæssige standarder, sørger for passende garantier for datasikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, indebærer gensidig anerkendelse af sikkerhedsstandarder og sikrer en høj grad af passagerrettigheder. Opmærksomheden bør henledes på, at Kommissionen øjeblikkeligt må gribe til handling med hensyn til sibirske overflyvninger og indlede forhandlinger om internationale luftfartsaftaler med Japan og Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten, som har været i kraft siden den 1. december 2009, har forøget antallet af tilfælde, hvor Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Hidtil var det kun nødvendigt at høre Parlamentet om disse aftaler. I lyset af denne ændring har Transport- og Turismeudvalget besluttet at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper for, hvordan luftfartsaftaler skal evalueres af Parlamentet med hensyn til indhold, så det ikke stilles over for den endelige afgørelse og blot kan godkende eller forkaste aftalen. Parlamentets nye beføjelser, som Lissabontraktaten fastlægger, medfører nye ansvarsområder, der skal sikre, at Parlamentet og dets kompetente udvalg er velinformeret om udarbejdelsen af de aftaler, som det efterfølgende vil blive bedt om at godkende. Det indebærer et tilsvarende ansvar for at følge tættere med i, hvordan forhandlingerne foregår. De muligheder, der omtales i betænkningen, som jeg stemte for, kan betragtes som en liste med elementer, der kan indføres med udgangspunkt i hver aftales særlige omstændigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet styrket sin rolle i forhold til indgåelse af internationale luftfartsaftaler. Transport- og Turismeudvalget har besluttet at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej.

Disse aftaler kan opdeles i tre kategorier: Horisontale aftaler, der bringer eksisterende bilaterale aftaler på linje, omfattende aftaler, der har til formål at sikre fair konkurrence, og sluttelig sikkerhedsaftaler, som skal sikre en høj grad af sikkerhed i den civile luftfart. Desuden anbefaler betænkningen et sæt kriterier til vurdering af indholdet af aftalerne, herunder afbalanceret adgang til markeder og investeringsmuligheder og fair konkurrence med hensyn til statsstøtte og miljømæssige og sociale standarder. Jeg stemte for, så der bevares en konstant strøm af information, og disse aftalers styrker og svagheder kan blive analyseret bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Lissabontraktaten har udvidet Parlamentets beføjelser med hensyn til indgåelse af internationale aftaler, er det i forbindelse med omdefineringen af dets status nødvendigt at tilbyde nye former for retlige rammer for dets handlinger. Betænkningen indgår i denne kontekst. Eftersom Parlamentet også har fået beføjelser i forhold til luftfartsaftaler, er det vigtigt at sikre, at det har adgang til informationer under hele forhandlingsprocessen. Det kan ikke blot inddrages i slutningen af processen, hvor dets aktiviteter er begrænset til blot at godkende eller forkaste den endelige løsning, uden at have en række relevante indikatorer til rådighed for at kunne træffe en velovervejet beslutning. På grund af behovet for at inddrage Parlamentet i hele processen er det også nødvendigt at henlede opmærksomheden, selv om det kun er overordnet, på aspekter såsom de forhold, hvorunder der gives information, eller de faser, hvor den skal stilles til rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, skete der en udvidelse af de omstændigheder, hvorunder Parlamentets godkendelse er en forudsætning for indgåelsen af en international aftale. Luftfartsaftaler hører nu under denne kategori, fordi de omhandler et område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Hidtil skulle Parlamentet kun høres om sådanne aftaler. I lyset af denne ændring besluttede Transport- og Turismeudvalget at udarbejde en initiativbetænkning med henblik på at udstikke nogle overordnede principper om, hvordan luftfartsaftaler skal vurderes, både med hensyn til indhold og de procedurer, Udvalget kan indføre for at sikre, at det er velinformeret under hele forhandlingsproceduren og har lejlighed til at give udtryk for sine prioriteter, i god tid inden det skal sige ja eller nej.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (LT) Betænkningen udstikker nogle overordnede principper for god kommunikation mellem Parlamentet og Kommissionen, når der skal vedtages internationale luftfartsaftaler, og for udvikling af fælles metoder til evaluering af disse aftaler. Takket være Lissabontraktaten har Parlamentet fået yderligere beføjelser og tilsvarende ansvarsområder og må nu følge tættere med i forhandlingerne og indgåelsen af luftfartsaftaler. I lyset af vigtigheden af sådanne aftaler, især i forhold til at garantere bedre service for passagerer og nye muligheder for luftfartsselskaber, er det en god idé for Parlamentet at informere Kommissionen om sine bekymringer og sine vurderingskriterier fra starten i stedet for at vente, indtil forhandlingerne er afsluttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Lissabontraktaten har givet Parlamentet større rettigheder, hvoraf én er, at Parlamentets godkendelse nu kræves for at kunne indgå internationale aftaler. Transport- og Turismeudvalget skal ganske ofte vurdere og behandle forskellige luftfartsaftaler. Jeg tror, at denne betænkning i betydelig grad vil støtte og forenkle Transport- og Turismeudvalgets arbejde, fordi den fremhæver det overordnede princip om, hvordan vi bør vurdere luftfartsaftaler, både med hensyn til indhold og foranstaltninger.

Desuden vil betænkningen være med til at tydeliggøre de forskellige luftfartsaftaler og behandle dem på den enklest mulige måde, og den beskriver, hvilke kriterier vil skal være opmærksom på, og hvilke aspekter vi skal holde øje med. Desuden vil betænkningen hjælpe med at indføre processen for at komme videre med disse luftfartsaftaler, og hvilke faser der bliver brug for, efterhånden som de forskellige institutioner behandler dem. Jeg synes, at betænkningen er nødvendig, og derfor stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning indeholder bestemmelser om etableringen af en ramme, hvorunder Parlamentet kan påtage sig sine forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten med hensyn til internationale luftfartsaftaler. Transport- og Turismeudvalget var ivrigt efter at sikre, at Parlamentet i forhold til individuelle aftaler med individuelle, suveræne lande benytter samme procedurer og retningslinjer, som ordførerne kan arbejde med, for at give os en konsekvent tilgang og mulighed for at overveje vigtige aspekter, herunder relevante sikkerhedsforhold og sociale forhold. Jeg stemmer for og håber, at Parlamentet kan støtte min betænkning, så den foreslåede ramme kan træde i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har institutionaliseret nye områder, hvorpå Parlamentets godkendelse er nødvendig for indgåelsen af internationale aftaler. Aftaler om luftfart falder i denne kategori, idet de er en del af den almindelige lovgivningsprocedure. Derved stilles der krav om, at Parlamentet skal informeres regelmæssigt for at sikre en samlet evaluering af hele forhandlingsprocessen, og så det samtidig kan udtrykke sine holdninger og prioriteter.

Betænkningen indeholder retningslinjer for, hvordan luftfartsaftaler skal analyseres med hensyn til indhold og de procedurer, der skal vedtages. Der indføres tre kategorier af aftaler, som dækker forskellige mål, nemlig horisontale aftaler, omfattende aftaler og sikkerhedsaftaler.

Jeg stemmer for aftalen, fordi jeg betragter det som afgørende, at den holdning, som Kommissionen har indtaget, og som understreges i betænkningen, udtrykker, at Parlamentet med jævne mellemrum skal føre tilsyn med hele processen gennem deling af information, og at Kommissionen mindst hvert tredje år skal fremlægge en rapport, der analyserer styrker og svagheder ved eksisterende aftaler. Aftalerne bør vedtages gennem en udbytterig interinstitutionel aftale, der sætter de europæiske institutioner i stand til at deltage aktivt i dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for hr. Simpsons betænkning om internationale luftfartsaftaler under Lissabontraktaten, idet jeg husker på, at Parlamentet nu har et større ansvar i forhold til forhandlinger om internationale aftaler. Desuden hjælper luftfartsaftaler med tredjelande med at udvikle den internationale luftfart og sikre retssikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Resultatet af de nye kompetencer, som Parlamentet tildeles i henhold til Lissabontraktaten, er, at Parlamentet i fremtiden hyppigere vil få forelagt internationale luftfartsaftaler til evaluering og godkendelse. Ordføreren foreslår derfor, at der skal udarbejdes nogle overordnede principper for at gøre disse evalueringer nemmere og bedre. Selv om ordføreren i princippet anerkender fordelene ved sådanne aftaler, giver han ikke afkald på en differentieret tilgang, og ved flere lejligheder opfordrer han til en konstruktiv dialog mellem Kommissionen og Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg hilser resultatet af dagens afstemning velkommen, især i lyset af, at jeg var ordfører for dokumentet om luftfartsaftalen mellem EU og USA, som var et dokument af særlig vigtighed. Samlet set udgør markederne for luftfart i EU og USA omkring 60 % af verdens lufttrafik. Den fremtidige åbning af markedet for luftfartsselskaber fra EU og USA uden forskelsbehandling vil sikre bedre service for passagerer og luftfartsselskaber, medføre betydelige økonomiske fordele og skabe arbejdspladser. Desværre har Parlamentet ikke været involveret i forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA og kunne dermed ikke påvirke indholdet af dokumentet. Det er en uacceptabel situation. Derfor er jeg enig i hovedindholdet i Simpson-betænkningen om internationale luftfartsaftaler, som blev vedtaget i dag. Parlamentet skulle have været involveret i forhandlingerne helt fra starten eller skulle i det mindste have været holdt informeret om, hvordan de skred frem.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Saïd El Khadraoui (A7-0171/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne betænkning i lyset af de nye elementer, der er blevet indført af Rådet, især med hensyn til øremærkning, større gennemsigtighed og incitamenter til fornyelse af vognparken, vognkapacitet og muligheden for mere effektiv variation af infrastrukturen. Eurovignet III vil give medlemsstaterne mulighed for, såfremt de ønsker det, at opkræve afgifter for eksterne omkostninger hos trafikanterne, nærmere bestemt luft- og støjforurening, således at princippet om, at forureneren betaler, indføres i vejtransporten. I forventning om hvidbogen forlanger den lovgivning, man nu forestiller sig, at medlemsstaterne og Kommissionen skal tage næste skridt i retning af et mere bæredygtigt og interoperationelt transportsystem med en harmoniseret afgiftsordning, der internaliserer flere eksterne omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med udkastet til direktiv om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignetdirektivet) vil medlemsstaterne nu kunne indføre afgifter på luft- og støjforurening fra vejtransport. Denne foranstaltning, som indfører princippet om, at forureneren betaler, har til formål at tilskynde til tiltagende fornyelse af de lastbiler, der kører på vores veje. Den kunne også udgøre en ny kilde til finansiering af renere transportformer såsom jernbane og vandveje. Derfor stemte jeg for hr. El Khadraouis betænkning. Men jeg opfordrer medlemsstaterne til at udvise tilbageholdenhed, når de gennemfører eurovignetten. Den må ikke bringe godstransportselskabers kommercielle og økonomiske grundlag i fare, og det samme gælder for virksomheder, der benytter sig af godstransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Størstedelen af de irske varer, der sælges på EU-markedet, transporteres på vejene, og derfor stemte jeg imod de foranstaltninger, denne forordning anbefaler, fordi de ville pålægge irske godstransportselskaber, eksportører og producenter uforholdsmæssig store udgifter. Eurovignetdirektivet indeholder allerede afgifter, men medlemsstaterne er ikke forpligtet til at indføre dem. Eurovignetten er i øjeblikket i kraft på 15 000 km europæiske motorveje, herunder halvdelen af EU's betalingsmotorveje. Mens jeg går ind for at gøre noget ved luft- og støjforurening og for at tilskynde folk til at bruge renere køretøjer, ville irske godstransportselskaber, der transporterer irske eksportvarer til Europa, komme til at lide alvorligt under konsekvenserne, hvis dette direktiv blev udvidet, og der blev indført afgifter for støj- og luftforurening.

Mange irske varer eksporteres internationalt, og de yderligere udgifter, der foreslås i betænkningen, kunne forårsage enorm skade på irske eksport- og transportselskaber, og det kunne blive skæbnesvangert for de små virksomheder, der i øjeblikket kun oppebærer en snæver profitmargen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne fælles holdning om eurovignetdirektivet, som Rådet og Parlamentet har fremlagt ved andenbehandlingen. Direktivets primære mål er at tillade medlemsstater at opkræve visse eksterne omkostninger hos trafikanterne, med andre ord at indføre princippet om, at forureneren betaler, og give medlemsstaterne yderligere muligheder for at effektivisere deres nationale vejafgiftsordninger. Jeg hilser med tilfredshed målene om at reducere forurening og gennemføre princippet om, at forureneren betaler, inden for vejtransporten. Jeg støttede også forslaget om, at provenuet fra eurovignetafgiften skal øremærkes til investeringer i vejinfrastruktur og bruges til at gøre transport grønnere. Fremme af bæredygtig transport er et centralt element i den fælles transportpolitik. Derfor bør vi reducere transportsektorens bidrag til klimaforandringerne og transports negative indflydelse, ikke mindst trængsel, som hæmmer mobilitet, samt luft- og støjforurening, som er skadeligt for helbredet og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om jeg hilser den aftale velkommen, som er indgået om eurovignetdirektivet, er jeg lagt fra tilfreds. Ved at støtte kompromiset mellem Parlamentet og Rådet sætter vi en stopper for mange års forhandlinger. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, men det er en tandløs, minimalistisk aftale! Medlemsstaterne vil kun have mulighed for, men på ingen måde være forpligtet til at bede tunge godskøretøjer betale for de eksterne omkostninger, de forårsager. Sagen er, at idéen er bragt på bane, og det er den virkelig positive ting, der gør det muligt for mig at stemme for kompromiset. Ved at indføre princippet om, at forureneren betaler, for tunge godskøretøjer baner direktivet vejen for, at den offentlige politik anerkender internaliseringen af eksterne omkostninger fra transport. Princippet om gennemsigtighed i forhold til provenu og investering er også gjort officielt, hvilket vi håber, vil skabe præcedens i vurderingen af offentlig politik. Faktisk skal medlemsstaterne rapportere til Kommissionen med jævne mellemrum. Men den lave grænse for fordeling af provenu til de transeuropæiske transportnet (TEN) (15 %) er beklagelig. Desuden vil vi skulle sikre, at medlemsstaternes tilsagn om at investere provenu i bæredygtige projekter bliver overholdt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Den betænkning, vi drøfter i dag, er særlig vigtig, fordi den indeholder bestemmelser om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer. Jeg mener, at fremlæggelsen af dette forslag til et nyt direktiv, resultatet af kompromiset mellem det ungarske formandskab, Kommissionen og Parlamentet, er yderst skadeligt for den italienske økonomi, eftersom Italien transporterer omkring en tredjedel – eller ca. 200 mia. EUR om året – af alle handlede varer, der transporteres på Europas veje.

Når direktivet er gennemført i Europas transitlande, vil varer, der importeres til og eksporteres fra Italien, være mere udsat for den byrde, som ekstra afgifter udgør. Jeg deler den italienske regerings meget kritiske holdning. Den mener, at i en økonomisk meget vanskelig periode som den, vi oplever nu, er det langt fra klogt at træffe en politisk beslutning, der rammer en økonomisk sektor, som understøtter markedet. Som jeg ser det, har de små fremskridt, der blev opnået med kompromiset, ingen reel indvirkning på en tekst, der er yderst skadelig for både det italienske system og godstransportindustrien. Oven i købet er foranstaltningens effektivitet ikke bevist. Vejtransport og de dermed forbundne omkostninger til forurening vil fortsætte med at stige, indtil der er udviklet et intermodalt infrastrukturnetværk.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette ændringsforslag, fordi det er afgørende, at Kommissionen ikke får lov at skabe mulighed for at hæve provenuet, selv via en indirekte afgift, især uden enstemmig godkendelse fra Rådet. I Det Forenede Kongerige deltager vi i øjeblikket ikke i eurovignetordningen. Dog undersøger den britiske regering muligheden for at udrulle afgifter for tunge godskøretøjer i overensstemmelse med europæisk lovgivning senest i 2015. Men Kommissionen har forbeholdt sig retten til at gøre CO2-afgiften obligatorisk senest i 2013. Jeg ønsker ikke at opleve, at britiske borgere på nogen måde bidrager til nogen form for EU-skat.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Afgifter på tunge godskøretøjer vil straffe landene i EU's yderområder såsom Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Generelt er det de lande, der er hårdest ramt af finanskrisen, som har ført til en finanspolitisk og økonomisk krise. I lyset deraf stemmer jeg imod den fremlagte betænkning, idet jeg mener, at den ulige opkrævning af sådanne afgifter er uretfærdig, i betragtning af at landene i yderområderne ville generere størstedelen af provenuet til fordel for landene i det centrale Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod El Khadraoui-betækningen om afgifter på tunge godskøretøjer, fordi forslaget tillader indførslen af toldbarrierer, hvilket vil forøge omkostningerne for fragtselskaber i medlemsstaterne i yderområderne. Direktivet vil også tillade medlemsstater at tilbyde kompensation til gengæld for disse afgifter, hvilket ville resultere i forvridning af konkurrencen mellem fragtselskaber fra forskellige medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har netop givet grønt lys til nye regler om afgifter på vejtransport og derved gjort det muligt at sikre udvikling og finansiering af en mere hensigtsmæssig transportpolitik med hensyn til miljøkrav vedrørende forurening og støj. Vejtransportselskaber vil nu skulle betale for den luft- og støjforurening, lastbiler forårsager, og medlemsstaterne forpligtes til gengæld til at geninvestere provenuet fra disse afgifter i paneuropæiske transportnetværk og især i mere effektive og mindre forurenende transportsystemer. Disse afgifter er et fremskridt, men de er ikke nok. Det er på tide, at medlemsstaterne afgiver tilsagn om at gennemføre en egentlig fragtudviklingspolitik og derved om at udnytte hele jernbane- og vejtransportinfrastrukturen på en konsekvent måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har i dag godkendt revideringen af eurovignetdirektivet med stort flertal. Teksten fastlægger, at tunge godskøretøjer skal betale for udgifterne til luft- og støjforurening. Den aftale, der blev godkendt i dag, giver i praksis medlemsstaterne lov til at opkræve udgifterne til luft- og støjforurening hos vejtransportselskaber ud over afgifter for brugen af motorvejsinfrastrukturen.

Det er en betydelig revidering, men den repræsenterer kun et lille skridt i den rigtige retning, for bestemmelserne er ikke bindende. Derfor ser jeg fortsat frem til nye forslag, der ville gøre disse nye foranstaltninger obligatoriske, hvilket ville betyde, at udgifterne til alle miljømæssige skader ville blive omfattet af dem, og at princippet om, at forureneren betaler, ville blive udvidet til alle former for transport.

Teksten presser også på for, at provenuet fra afgifterne skal bruges til noget. I den forbindelse har Parlamentet pålagt medlemsstaterne at investere en del af indtægterne fra afgifterne i at forbedre trafikstrømmen og mobilitetsinfrastrukturen. Det skal også være muligt at afsætte indtægterne fra disse afgifter til projekter, der reducerer luft- eller endda støjforurening.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod betænkningen om afgifter på tunge godskøretøjer, fordi jeg mener, at afgifter for brugen af infrastruktur kunne have negative konsekvenser for den europæiske økonomi, især i landene i yderområderne. I betragtning af at der allerede opkræves adskillige skatter og afgifter hos vejtransportsektoren, især punktafgifter på brændstof, og af den aktuelle økonomiske situation, mener jeg, at internaliseringen af sektorens udgifter skal betragtes på en sådan måde, at disse foranstaltninger kunne skabe større konsensus mellem de forskellige involverede aktører.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Revideringen af eurovignetdirektivet indfører krav om, at tunge godskøretøjer, der benytter europæiske motorveje, skal underkastes princippet om, at forureneren betaler, hvilket vil give medlemsstaterne ret til at lægge udgifterne til støj- og luftforurening til de nationale vejafgifter. Denne ekstra afgift vil formentlig være på mellem tre og fire cent pr. køretøj pr. kilometer. På et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi er svag, og konkurrenceevnen er vigtigere end nogensinde, kan dette princip gøre godstransport endnu dyrere, især for lande i yderområderne, hvor transportomkostningerne lægges til varernes pris. Disse lande tvinges ikke kun til at absorbere brændstofudgifterne, men vil nu være nødt til at gøre det samme med de ekstra udgifter til vejafgifter, hvorved de mister konkurrenceevne. Jeg vil ikke undervurdere miljøaspektet, men jeg synes ikke, det er det bedste tidspunkt at bebyrde europæiske virksomheder med endnu en udgift.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Afgifter på tunge godskøretøjer vil straffe landene i EU's yderområder og samtidig skaffe ekstra indtægter til landene i det centrale Europa. Den tekst, som er resultatet af trilogen, er ikke nær så negativ for Portugal som forslaget fra Transport- og Turismeudvalget, idet den reducerer differentieringen til 175 % og spidsbelastningsperioden til fem timer og forlænger undtagelsen for mindre forurenende køretøjer endnu et år til fire år. Men denne afgift vil stadig være en realitet, og den vil medføre en stigning i de eksisterende udgifter for landene i EU's yderområder. Disse nye bestemmelser i eurovignetdirektivet vil tillade medlemsstaterne ved betalingsanlæggene at opkræve et beløb hos tunge godskøretøjer ud over infrastrukturafgifter, der svarer til de udgifter til støj- og luftforurening, som trafikken forårsager. Denne ekstra afgift vil formentlig være på mellem tre og fire cent pr. køretøj pr. kilometer i gennemsnit. Mindre forurenende køretøjer vil være undtaget. Jeg stemte imod betænkningens forslag, fordi jeg mener, de vil være til skade for medlemsstater i yderområderne.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den meget store afhængighed af vejtransport er et reelt problem. I Portugal er afhængigheden af denne transportform endnu større end EU's gennemsnit. Det er problematisk på grund af miljøet og den offentlige sundhed, den store forurening, der er forbundet med det, og af energimæssige grunde i forbindelse med svindende oliereserver og det voksende besvær med at skaffe olie. Derfor er det afgørende at fremme alsidigheden i godstransportformer, især med et stærkt engagement i jernbanetransport. Desværre er denne investering ikke sket, men i nogle lande, herunder Portugal, har vi også set desinvestering i denne type transport. Denne desinvestering vokser som regel, efter at der er sket liberalisering og privatisering. Betænkningen behandler nogle af disse spørgsmål, men den går ikke længere end at søge at indføre en ny afgift på tunge godskøretøjer, der skal lægges oven i eksisterende afgifter, hvoraf nogle for nylig er blevet hævet i Portugal. Effektiviteten af disse i forhold til de erklærede mål er tvivlsom, og samtidig udgør de en ekstra byrde, som i lyset af den aktuelle økonomiske og samfundsmæssige krise kan føre til, at mange virksomheder må lukke.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den meget store afhængighed af vejtransport er et reelt problem. I Portugal er afhængigheden af denne transportform endnu større end EU's gennemsnit. Der må gøres noget ved denne situation, det være sig af hensyn til miljøet og den offentlige sundhed, på grund af den store forurening, der er forbundet med det, eller af energimæssige grunde i forbindelse med svindende oliereserver og det voksende besvær med at skaffe olie.

Derfor er det afgørende at fremme alsidigheden i godstransportformer, især med et stærkt engagement i jernbanetransport. Men ikke nok med at det ikke er sket i alle lande, i nogle lande, herunder Portugal, har vi også set desinvestering i denne type transport. Denne desinvestering vokser som regel, efter at der er sket liberalisering og privatisering.

Betænkningen behandler nogle af disse spørgsmål, men den går ikke længere end at søge at indføre en ny afgift på tunge godskøretøjer, der skal lægges oven i eksisterende afgifter, hvoraf nogle for nylig er blevet hævet i Portugal, f.eks. de såkaldte fiktive bompengesystemer. Effektiviteten af disse i forhold til de erklærede mål er tvivlsom, og samtidig udgør de en ekstra byrde, som i lyset af den aktuelle økonomiske og samfundsmæssige krise kan føre til, at mange virksomheder må lukke.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Der er gået et stykke tid, siden Parlamentet vedtog sin udtalelse om eurovignet III-direktivet ved førstebehandlingen. Direktivet skulle sætte medlemsstater i stand til, hvis de ønsker det, at opkræve afgifter hos trafikanter for visse (begrænsede) eksterne omkostninger, så princippet om, at forureneren betaler, endelig kan indføres i forhold til vejtransport.

Det giver også medlemsstater yderligere muligheder for at styrke effektiviteten af nationale systemer til opkrævning af vejafgifter, hvilket er et bedre instrument til at håndtere efterspørgslen i transportsektoren. Rådets udtalelse bekræftede disse mål, og det er nu også ønskværdigt, at Kommissionen tager initiativer, der vil føre til varig, bæredygtig udvikling af transport, samarbejde, et harmoniseret system for vejafgifter og yderligere internalisering af eksterne omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (EN) Sandheden er, at dette forslag vil ramme medlemsstater i EU's yderområder, herunder Irland, uforholdsmæssig hårdt, idet medlemsstater i det centrale EU har mulighed for at overgå til jernbanetransport. Den irske brancheforening for eksportører anslår, at en lastbil, der kører fra Irland til det kontinentale Europa via Holyhead og Dover, vil skulle betale en vejafgift på 120 EUR og en ekstern omkostning på 30 EUR. En tur frem og tilbage vil derfor koste 300 EUR i afgifter som følge af denne lovgivning. De primære eksportsektorer, der bliver ramt, omfatter lægemidler, ikt, medicinsk udstyr og mejeri- og andre fødevareprodukter. Desuden beskæftiger vejtransportsektoren over 30 000 mennesker i Irland. Resultatet er, at disse nye afgifter vil forøge udgifterne til at transportere irske eksportvarer til de europæiske markeder. Jeg stemte imod betænkningen, fordi EU bør tilstræbe måder at forbedre vores konkurrenceevne på i overensstemmelse med Europa 2020-strategien i stedet for at indføre lovgivning, der truer vores konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Parlamentets godkendelse af direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer er et fremskridt for beskyttelsen af Europas indbyggeres sundhed og et tilsagn om at mindske de skadelige virkninger af forurening fra sådanne køretøjer. Princippet om, at forureneren betaler, er for første gang indført i denne sektor for at tilskynde til sikrere og mere bæredygtig transport og derved fremme alternativer såsom jernbanetransport. Men det indgåede kompromis må også tage behørigt hensyn til beskyttelsen af transportindustrien, som ikke må pålægges uforholdsmæssig store byrder. Medlemsstaterne må derfor tilstræbe at anvende provenuet i henhold til eurovignetten mere effektivt, f.eks. ved at investere i infrastrukturforbedringer og tilskynde til brugen af mindre forurenende godskøretøjer for derved at sikre, at alle de involverede sektorer kan nyde godt af direktivets fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min kollega hr. El Khadraouis betænkning om revidering af eurovignetdirektivet, der vil muliggøre afgifter på tunge godskøretøjer. For første gang vil princippet om, at forureneren betaler, gælde for vejtransport, og det bliver muligt at opkræve afgifter for støj- og luftforurening hos tunge godskøretøjer, når de anvender EU's motorveje. Det er et nytænkende initiativ, som jeg hilser velkommen, fordi det åbner mulighed for at tage miljømæssige og samfundsmæssige udgifter i betragtning og ikke kun er begrænset til infrastrukturomkostninger. Det er ikke desto mindre beklageligt, at Rådet har hindret Parlamentets ambitiøse planer for strenge miljøkrav under påskud af for høje ekstra udgifter. På trods af alt dette er betænkningen et reelt fremskridt for miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, fordi dets mål er at pålægge tunge godskøretøjer afgifter, der afhænger af det tidspunkt på dagen, hvor de kører, i eller uden for myldretiden, og af den afgivne støj og motorens slagvolumen. Mindst 15 % af det indsamlede afgiftsbeløb investeres i andre projekter, der er knyttet til CO2-reduktion. Det er godt, at vi i dag er indstillet på at reducere klimaforandringerne, og at vi endelig forsøger at indføre princippet om, at forureneren betaler, på vejtransportområdet. Det vil utvivlsomt give medlemsstaterne yderligere muligheder for at effektivisere deres nationale vejafgiftsordninger, hvilket betyder, at der kan udvikles et bedre instrument til forvaltning af transportefterspørgslen. Men jeg mener stadig, at disse instrumenter kun er økonomisk fordelagtige og gunstige for nogle få transitmedlemsstater i det centrale EU og dermed fuldstændig ufordelagtige eller langt mindre fordelagtige for et stort antal medlemsstater, der befinder sig i nærheden af EU's ydre grænser, både i Øst, Syd, Vest og Nord. Derfor mener jeg, at det ville være en god idé at undersøge dette aspekt fuldt ud, vurdere det på ny og først da indføre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg støtter direktivet om afgifter for tunge godskøretøjer fuldt ud. Jeg støtter især en bestemmelse, der er meget vigtig for Europas miljø. Jeg håber, at de lavere afgifter for køretøjer, der forurener mindre, vil motivere ejere af transportfirmaer, der endnu ikke har fornyet deres vognpark, til at gøre det. Desuden bliver afgrøder, der vokser i nærheden af tungt trafikerede veje, udsat for langt mindre forurening fra udstødningsgasser. Jeg synes også, at de højere afgifter for at køre i myldretiden er en positiv ting. Takket være disse restriktioner vil vi opnå større sikkerhed på vejene og bedre vejforhold for alle trafikanter. Disse restriktioner vil også gøre det muligt at forbedre infrastrukturen, som især beskadiges i myldretiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod den foreslåede kompromistekst, hvilket er i overensstemmelse med holdningen i den italienske regering, som allerede har givet udtryk for modstand mod forslaget i Rådet. Indførsel af endnu et afgiftssystem for transportfirmaer vil være et hårdt slag for en sektor, der understøtter Italiens handelssystem. En forøgelse af sektorens udgifter er ensbetydende med at forøge byrden for hele samfundet og straffe vores varer, som vil opleve et tilsvarende fald i efterspørgslen. Jeg mener ikke, at dette kompromis er det rette svar, især for et land som f.eks. Italien, som er udgangspunkt for transportstrømme, der skaber velstand for vores nationale system, og som skal beskyttes ved at identificere hensigtsmæssige værktøjer til bekæmpelse af luft- og støjforurening, men som tager behørigt hensyn til dets specifikke strukturelle og logistiske karakteristika.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om afgifter på tunge godskøretøjer, fordi den ratificerer en aftale, der var vanskelig at opnå, om revision af eurovignetdirektivet. Dette direktiv fra 1999, som blev revideret i 2006, har til formål at harmonisere afgifter på tunge godskøretøjer. Den vedtagne revision er første skridt i retning af at internalisere eksterne omkostninger i vejtransportsektoren og dermed i retning af at udvirke princippet om, at forureneren betaler, i praksis. Der vil dermed elektronisk blive opkrævet afgift for luft- og støjforurening med en sats på tre til fire cent pr. kilometer afhængigt af køretøjets Euroklasse, typen af vej og graden af trængsel. Denne revision vil fremover muliggøre bedre trafikstyring ved at forøge afgiften i myldretiden (højst 175 % i fem timer), men giver også mulighed for en forholdsmæssig sænkning uden for myldretiden for at undgå at straffe vejtransportfirmaer økonomisk. Sluttelig tilskynder beslutningen medlemsstater til at benytte de opkrævede beløb til at finansiere visse typer bæredygtige transportprojekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for eurovignetterne, fordi jeg mener, at løsninger af denne type kan sikre fuld harmonisering af det europæiske system for opkrævning af afgifter fra tunge godskøretøjer og dermed fremme effektiv transport gennem medlemsstater uden unødvendige forsinkelser. Efter min mening vil indførelsen af princippet om, at forureneren betaler, sikre en reduktion i forurening og støj fra tunge godskøretøjer, der ikke er udstyret med motorer, som overholder Euro V- og VI-standarderne, eftersom disse motorer ikke er underkastet vejafgifter. Desuden er det blevet indført, at medlemsstater vil kunne specificere, hvordan provenuet fra vejafgifter skal anvendes, og at mindst 15 % skal bruges til økonomisk støtte til TEN-T-projekter. Det vil sikre større bæredygtighed inden for transport.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om revision af eurovignetdirektivets afgiftsregler for vejtransport, som gør det muligt for medlemsstater ud over motorvejsafgifter at opkræve omkostninger til luft- og støjforurening hos transportfirmaer. Dette direktiv vil sikre, at provenuet fra disse afgifter bruges til at forbedre transportsystemer og begrænse forurening.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for brugen af visse infrastrukturer giver medlemsstater, der ønsker det, mulighed for også at opkræve visse eksterne omkostninger hos trafikanterne. Det giver dem yderligere muligheder for at effektivisere deres nationale vejafgiftsordninger, hvilket er ensbetydende med et bedre instrument til forvaltning af transportefterspørgslen. Vi mener ikke, at en politisk beslutning om at gå efter en økonomisk sektor, der understøtter vores marked, i en periode med store økonomiske vanskeligheder alene for at tjene penge er særlig klog. Desuden er den måde, hvorpå denne metode straffer de medlemsstater, oprindelseslande, afsendelses- og bestemmelseslande, der befinder sig i yderområderne rent geografisk, til fordel for centrale lande og transitlande, uacceptabel. Sluttelig er denne foranstaltnings indvirkning på trafikstrømme og dermed på eksisterende koncessioner ikke taget med i betragtning i forbindelse med etableringen af dette princip, hvilket medfører en risiko for, at trafikken ledes andre steder hen. Foranstaltningens effektivitet er ikke blevet bevist. Vejtransport og dertil knyttede omkostninger til forurening vil fortsætte med at stige, hvilket er grunden til, at vi, den italienske delegation i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), er imod denne foranstaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette direktiv indeholder bestemmelser for medlemsstater, der hos tunge godskøretøjer opkræver afgifter, hvori indgår et beløb ud over infrastrukturafgifter svarende til de udgifter til støj- og luftforurening, som trafikken forårsager. Jeg mener ikke, at princippet om, at forureneren betaler, er en løsning, idet det blot overlader beslutningen til markedet. At godkende og legitimere forurening, hvis det er økonomisk holdbart for virksomheden, er ikke en vej til bæredygtighed. Jeg mener, at EU burde prioritere indførslen af strengere foranstaltninger mod forurening forårsaget af tunge godskøretøjer og engagere sig afgørende i fragttransport via jernbane. Snarere end at løse forureningsproblemet forværrer dette direktiv uligheden mellem medlemsstaterne ved at lægge en større byrde på lande i yderområderne såsom Portugal, som er eksportører, men som ikke gennemløbes af større transportruter. Derfor stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning bør roses for at indeholde et krav til medlemsstaterne om at udvise ansvarlighed. For det første ansvarlighed med hensyn til den afgiftslettelse, som medlemsstaterne giver små lastvognsfabrikanter. Det er godt, for disse uansvarlige praksisformer skal bringes til ophør. For det andet på grund ansvarlighed med hensyn til indtægterne fra Eurovignetten. Heller ikke her må der herske uklarhed. Disse indtægter skal alene anvendes til miljøpolitikker. Det er dog beklageligt, at teksten ikke går endnu videre. Der står næsten ingenting om lettelser til producenter af erhvervskøretøjer (Euro VI). Hvad værre er, anbefales det at lade Eurovignetten indgå i emissionshandelsordningen. Jeg stemmer for denne tekst for at tilskynde til yderligere arbejde og for at tilslutte mig Eurovignette-konceptet, samtidig med at jeg beklager disse to alvorlige mangler.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Miljøhensyn må aldrig sættes på spil, men samtidig kan de ikke adskilles fra økonomiske hensyn, og det gælder endnu mere i de krisetider, vi stadig lever i, og som fortsat rammer landene i det sydlige Europa, navnlig mit land Portugal. Jeg kan derfor ikke tilslutte mig princippet om, at forureneren skal betale, da denne situation i høj grad vil ramme dem, der arbejder i godstransportsektoren i fjerntliggende lande, især Portugal, men ikke de rigere lande i Central- og Nordeuropa.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Eurovignette III giver medlemsstaterne – hvis de ønsker det – tilladelse til at lade trafikanter betale eksterne omkostninger (til luft, støj og forurening), således at princippet om, at forureneren betaler, endelig bliver indført i vejtransporten. Fordi afgiftssystemet er uklart og irrationelt, stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I en tid med øget globalisering, hvor trafikmængden også stiger massivt, er det netop medlemsstater med følsomme regioner såsom i det område, hvor man kører over Alperne, der har interesse i at pålægge trafikanter afgifter for bestemte eksterne omkostninger ifølge princippet om, at forureneren betaler. Samtidig kan dette også give anledning til at indføre et instrument, der bedre kan styre trafikefterspørgslen. I denne betænkning anbefales en pragmatisk tilgang, der forener de mange og forskellige ønsker. Men i denne sammenhæng må vi ikke glemme de forskellige initiativer, der baner vej for de såkaldte giga- eller megaliners, hvilket hænger sammen med høje infrastrukturomkostninger. Og hidtil har man kun talt om at flytte godstransporten fra vej til jernbane. Vi må ikke glemme disse faktorer, heller ikke når talen falder på forslaget om at øremærke indtægterne fra infrastrukturafgifter. For så vidt angår incitamenter til at forny flåden, skal vi også tage hensyn til, at vi ikke ensidigt må bebyrde vores lokale fragtmænd og flådeejere med strenge miljø- og sikkerhedskrav, hvis konsekvensen er, at billige konkurrenter kører over grænsen i elendige skrotkøretøjer. Men da betænkningen indeholder meget fornuftige argumenter i den retning, stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg besluttede at stemme imod dette forslag, fordi det vil få en meget negativ indvirkning på især de mindste vognmandsfirmaer. Det er godt at bekæmpe forurening og forsøge at mindske trafikbelastningen, men at indføre endnu en afgiftsstigning er bestemt ikke den bedste løsning efter min mening. Med indførelsen af denne Eurovignette er der en risiko for, at kun de største vognmandsfirmaer, dvs. dem med de fleste ressourcer, kan overleve.

Mange små virksomheder, især i Italien, risikerer at måtte forlade markedet på grund af de uforholdsmæssigt høje afgifter, de ville skulle betale, og det vil bestemt også få alvorlige følger for beskæftigelsen. Mit håb er derfor, at andre europæiske lande vil indtage samme holdning som den italienske regering, der allerede har bekræftet, at den ikke vil indføre denne foranstaltning. Krisen har i høj grad skadet transportsektoren, og denne nye afgift vil bestemt ikke hjælpe den på fode igen, så vidt jeg kan se.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg kan ikke tilslutte mig forslaget om at indføre afgifter for tunge lastbiler efter luft- og støjforurening. Jeg synes ikke, vi bør indføre endnu en afgift for transportsektoren, som er hårdt ramt af finanskrisen. Afgiften kommer ikke kun til at afspejle vejinfrastrukturomkostninger, køretøjets forureningskategori og turens længde, men også forurenings-, støj- og trafikbelastningsniveauet. Desuden vil der ikke kun blive indført afgift for motorveje i det transeuropæiske vejnet, men også for andre motorveje og hovedveje. Vi skal være opmærksomme på, at denne regulering vil få negative følger for de europæiske vognmænds indtægter og øge transporttiden. På grund af ovennævnte vil transportomkostningerne og dermed prisen på godstransport stige. Desuden kan en afgift betyde en kraftig reduktion i efterspørgslen efter vejtransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det nye Eurovignette-direktiv, der skal tilskynde medlemsstaterne til at indføre harmoniserede afgiftssystemer for at forbedre tunge lastbilers effektivitet og miljøresultater, vil ende med at straffe medlemsstater i randområder såsom Italien, der er lande, hvorfra eller hvortil varer transporteres. Derfor stemte jeg imod betænkningen, der ændrer 1999-direktivet. I stedet for at øge konkurrencen og indføre fælles regler for det indre marked fordrejer det nye direktiv konkurrencen til fordel for et par enkelte medlemsstater, der ligger i centrum for godstransporten i Europa. Under påskud af at mindske CO2-emissionerne indføres der en afgift, som skal mindske vejtransport til fordel for jernbanetransport og intermodal transport. I sin nuværende form er direktivet yderst skadeligt for hele speditørsystemet i en tid med økonomisk stagnation, hvor vi skal indføre foranstaltninger, der kan skabe nyt liv i sektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en pragmatisk tilgang til ikke at spilde mere tid med at få vedtaget det såkaldte Eurovignette III-direktiv om på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Hensigten er at opnå det bedst mulige kompromis mellem Parlamentet og Rådet. Det foreslåede ændringsforslag er resultatet af høringer med de politiske grupper. På denne baggrund stemte jeg for betænkningen, da den giver medlemsstaterne – hvis de ønsker det – tilladelse til at lade trafikanter betale eksterne omkostninger med det formål at indføre princippet om, at forureneren betaler, i vejtransporten. Det giver også medlemsstaterne flere muligheder for at gøre deres respektive nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvilket er ensbetydende med et bedre instrument til at styre transportefterspørgslen. Disse målsætninger blev bekræftet i Rådets holdning. Det er værd at understrege forslaget om at øremærke indtægter fra afgifterne på eksterne omkostninger og infrastruktur til at skabe en bæredygtig transport og især transeuropæiske net. Effektiv øremærkning af denne indtægt, hvilket vil øge ansvarligheden og gennemsigtigheden, vil ikke blot styrke offentlighedens accept, men også sikre, at de eksterne omkostninger ved vejtransport falder.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Under det ændrede direktiv 1999/62/EF kan medlemsstaterne også opkræve afgift af trafikanter på visse (begrænsede) eksterne omkostninger, således at princippet om, at forureneren betaler, endelig bliver indført i vejtransport. Dette giver medlemsstaterne flere muligheder for at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvilket er ensbetydende med et bedre instrument til at styre transportefterspørgslen. Bompenge for transportsektoren kommer derfor til at afspejle omkostninger til støj- og luftforurening samt infrastrukturomkostninger.

For disse omkostninger vil der stadig være visse undtagelser, forudsat at den medlemsstat, der anmoder om en undtagelse, har en god grund til det. Der bliver indført incitamenter til at fremme en fornyelse af flåden af tunge lastbiler, undtagelser for tunge lastbiler, der er udstyret med mindre forurenende motorer, og endelig kan beløbet variere afhængigt af tidspunktet for rejsen. Dette for at sikre, at tunge lastbiler kan undgå visse vejstrækninger i spidsbelastningsperioder. Indtægterne fra disse bompenge skal geninvesteres i transportinfrastruktur, og mindst 15 % skal øremærkes til transeuropæiske transportprojekter. Derfor og for at skabe et bedre vejsystem i Europa stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve bompenge af tunge lastbiler, som omfatter et beløb, der svarer til omkostningerne til trafikbetinget støj- og luftforurening, ud over infrastrukturafgiften. Jeg mener ikke, at princippet om, at forureneren betaler er en løsning, fordi det er begrænset til at lade beslutningen være op til markedet. At tillade og legitimere forurening, hvis det økonomisk kan betale sig for virksomheden, fører ikke til bæredygtighed. Jeg mener, at EU’s prioritering bør være at indføre strengere foranstaltninger for forurening skabt af tunge lastbiler og satse afgørende på jernbanetransport. I stedet for at løse problemet med forurening forværrer direktivet uligheden mellem medlemsstaterne ved at lægge en større byrde på lande i randområdet som Portugal, der er et eksportørland, men ikke krydses af større transportruter. Derfor stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til revision af Eurovignette-direktivet sigter mod at indføre princippet om, at forureneren betaler, i vejtransport, således at medlemsstaterne kan medtage omkostninger til støj- og luftforurening i nationale bompenge, hvilket betyder at pålægge endnu en afgift på tunge lastbiler. Denne foranstaltning straffer lande i EU’s yderområder og er yderligere fordyrende i den finanskrise, vi i øjeblikket gennemlever. Af disse grunde stemte jeg imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for dette kompromis om revisionen af Eurovignette-direktivet, der sigter mod at indføre princippet om, at forureneren betaler, i bompengene for tunge lastbiler.

Medlemsstaterne vil så i afgifterne eller bompengene kunne medtage de faktiske omkostninger, der er forbundet med trafikbetinget luft- og støjforurening, mens det hidtil kun har været muligt at opkræve infrastrukturrelaterede afgifter. Kompromisset opfylder ikke Parlamentets ambitioner, og forslaget vil ikke i sig selv revolutionere vejtransporten, for her er industrien og medlemsstaterne tydeligvis ikke rede til at påtage sig de faktiske omkostninger ved deres økologiske fodaftryk.

Vognmændenes gennemsnitlige yderligere omkostninger burde ikke overstige 4 EUR pr. køretøj pr. kilometer, og de mindst forurenende køretøjer, der ikke kører i spidsbelastningsperioder, bør fritages. Alligevel var denne reform gået i glemmebogen, indtil det belgiske formandskab lagde den tilbage på Rådets bord. Jeg bifalder de fremskridt, der er gjort, som et første positivt skridt i retning af et mere bæredygtigt transportsystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Grunden til, at vi har stemt for, er, at vi nægter at acceptere de fejlagtige argumenter fra de spanske Socialdemokrater (PSOE) og Folkepartiet (PP) om industriens konkurrenceevne. Enhver forøgelse af konkurrenceevnen kræver også incitamenter til at investere i mere effektive transportmidler, retfærdige konkurrenceregler og internalisering af sociale og miljømæssige omkostninger ved almene økonomiske aktiviteter. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har altid ønsket en internalisering af omkostninger, og at alle varer skal have en omkostning, der er rimelig rent socialt og miljømæssigt.

Vi ved godt, at det minimale forslag på ingen måde opfylder vores forventninger, men vores stemme er også et udtryk for vores tillid til, at processen ikke stopper her, og at der er taget et vigtigt skridt med erkendelsen af, at det er nødvendigt at internalisere transportomkostninger. Vi minder også medlemsstaterne om, at de skal gå endnu længere, indføre love om mere retfærdige og effektive afgiftssystemer, der omfatter alle de nævnte eksterne omkostninger, og vi opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at arbejde for, at fremtidens forslag på dette område bliver mere ambitiøse.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Henstillingen er sidste fase i proceduren om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (Eurovignette). Den er frugten af langvarige høringer og kompromisser med de forskellige politiske grupper. At opkræve afgifter af brugerne for eksterne omkostninger sætter medlemsstaterne i stand til at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive, hvilket betyder, at de bedre kan styre transportefterspørgslen. Princippet om, at forureneren betaler, er også med til at gøre brugerne i sektoren mere bevidste om deres ansvar. Offentligheden bliver mere positivt indstillet, hvis de supplerende indtægter fra infrastruktur og eksterne omkostninger bliver brugt gennemsigtigt og effektivt, og det vil også bidrage til hurtigere at mindske de eksterne omkostninger ved vejtransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Beskatningen af tunge lastbiler, som drøftes i dag lige før afstemningen, er endnu et eksempel på, hvordan noget, der oprindelig var et meget godt princip, til sidst er blevet relativt svagt og har mistet meget af sin effekt. Jeg mener, at disse afgifter burde have været rettet mod at udvikle transportinfrastruktur, men som det ofte sker, har Rådet desværre ingen gode ideer i den sammenhæng.

Mange lande ser i alt dette en mulighed for at få flere afgiftsindtægter, som kan bruges til mange ting. Det er en meget positiv udvikling, at vedtagelsen af dette direktiv stopper situationen i Estland, hvor køretøjer fra andre lande ikke betaler afgift i Estland, mens vores køretøjer betaler i andre lande. Selv om denne betænkning er blevet svagere i mange henseender under proceduren, og Parlamentet har været nødt til at gøre mange indrømmelser, er det stadig et stort fremskridt, og jeg vil give det min fulde støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen. Det er et kompromis baseret på princippet om, at forureneren betaler, med andre ord princippet om at gøre det muligt at opkræve afgifter for visse eksterne transportomkostninger ved f.eks. forurening, støj og trafikbelastning. Gennemførelse af eksterne omkostninger er et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) El Khadraoui har gjort et fortræffeligt arbejde med denne betænkning. Den eneste måde, vi kan gøre fremskridt med at bekæmpe klimaændringer på, er med ansvarlige betænkninger som denne, hvor ansvaret placeres hos dem, der skaber den største forurening, og derfor kan jeg støtte den.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) At pålægge tunge lastbiler afgifter for brug af visse infrastrukturer efter bestemmelserne i det dokument, som Parlamentet har vedtaget på plenarmødet i dag, medfører en forøgelse af omkostningerne ved denne transportform. Eurovignetten er en foranstaltning, der straffer lande i EU’s yderområder i en tid, hvor disse lande gennemlever økonomiske og finansielle problemer, samtidig med at den giver landene i Centraleuropa en ekstra indtægt.

Revisionen af direktivet efter Parlamentets holdning får alvorlige negative følger for konkurrenceevnen og den økonomiske udvikling i flere medlemsstater såsom Portugal. Jeg erkender, at den endelige tekst, der er vedtaget i dag i Strasbourg, er mindre negativ end den tekst, som blev vedtaget i udvalget, men indførelsen af denne afgift bliver stadig en realitet og vil forøge de eksisterende omkostninger for landene i EU’s yderområder.

Af hensyn til mit lands interesser og som medlem af Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme stemte jeg imod dokumentet i plenarsalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme om Eurovignetten i dag. Det gjorde jeg, fordi det, der er foreslået, for Kataloniens vedkommende vil straffe en masse små og mellemstore virksomheder, der ikke har mulighed for at sætte varer og produkter på et tog, især på grund af forskellen i sporvidde, der er en fysisk konkurrencehindring i det indre marked, og forslaget vil være til stor skade for deres virksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Alle nye EU-bestemmelser om afgifter for tunge lastbiler skal sikre en balance mellem miljøhensyn og økonomiske interesser i de nye medlemsstater. Litauen er et værdifuldt transitland for Europa. Godstransport og hårdtarbejdende lastbilchauffører er blevet synonym med vores land. Ifølge data fra Litauens trafikmyndighed er antallet af tunge lastbiler på hovedvejene fordoblet i de sidste ti år, og de er med til at danne rygraden i vores økonomi. Litauen har allerede lidt meget under finanskrisen, og en stigning i transportomkostningerne vil være et hårdt slag. Jeg er enig med ordføreren i, at medlemsstaterne skal have mulighed for at gøre deres nationale vejafgiftssystemer mere effektive.

Jeg er bekendt med de forureningsområder, der er nævnt i betænkningen, og jeg tager dem meget alvorligt, men flere afgifter for luft- og støjforurening er ikke løsningen. Problemet er meget større, end det fremgår af betænkningen. I mange EU-medlemsstater har vejinfrastrukturen behov for videreudvikling. I Litauen er finansieringen af vejstyring og -udvikling samtidig faldet med over 20 % i de sidste par år.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg tilsluttede mig vedtagelsen af direktivet. Jeg mener, at denne beslutning om at udvide finansieringen af Eurovignetter via eksterne omkostninger, med andre ord omkostninger ved miljøforurening og støj, er mere tilrådeligt end i den tidligere udgave, der var begrænset til kun at dække omkostninger ved vejinfrastruktur. Direktivet er gunstigt for transitlande, så medlemmerne fra Polen burde være særligt interesserede i at få det vedtaget.

Det er også værd at understrege, at afgifterne skal være lavere, jo højere de tunge køretøjers økologiske kategori er. Køretøjer med en tilladt totalvægt på 3,5-12 ton og bilførere bliver heldigvis fritaget for afgifterne. Bompengenes struktur kommer til at afhænge af rejsens tidspunkt på dagen, hvilket vil bidrage til at få folk fra at bruge vejstrækninger, hvor der er risiko for overbelastning, i myldretiden.

En anden vigtig bestemmelse i direktivet vedrører den måde, indkomsten fra bompengene bliver brugt på. Disse penge geninvesteres i alle former for transportinfrastruktur, mens mindst 15 % af indtægterne øremærkes til TEN-T-projekter. Jeg mener også, at vi skal have langsigtede foranstaltninger, der skaber overensstemmelse i de metoder, som bruges i alle medlemsstaternes afgiftssystemer til at beregne deres eksterne omkostninger. På den måde sikrer vi gennemsigtighed i de signaler, vi sender til den europæiske fragtsektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) I lyset af de positive erfaringer fra Schweiz efter indførelsen af den resultatbaserede lastvognsafgift i 2001 er der ingen indvendinger mod det nye direktiv. Antallet af rejser er faldet med 10 % i dette land siden 2001, mens mængden af transporterede varer er steget med 60 %, og det har vist sig at være muligt at mindske emissionerne – et vind-vind-scenario. Indtægterne øremærkes for at skabe accept i offentligheden og mindske de eksterne omkostninger ved vejtransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod den tekst, der er fremlagt af ordføreren, hr. El Khadraoui, om tilladelse til at indføre en afgift for luft- og støjforurening, der skyldes tunge lastbiler. Jeg kan tilslutte mig princippet om, at forureneren betaler, men flere motorvejsafgifter for den internationale vejtrafik, især uden pligt til at bruge indtægterne til investeringer i infrastrukturforbedringer, er temmelig problematisk i en tid med økonomisk krise. Den vedtagne tekst hjælper desuden ikke medlemsstater som Italien, der lider under geografiske hindringer, som gør det dyrere for dem at transportere varer til import og eksport.

 
  
  

Betænkning: Jo Leinen (A7-0330/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er blevet vedtaget under hensyntagen til, at ordføreren under de nødvendige forhandlinger havde mulighed for at sikre, at der indføres en bestemmelse om revision i forordningen vedrørende muligheden af at indføre nye modeller, der dækker forskellige miljøvenlige varer efter en gennemførelsesrapport fra Kommissionen. Denne revision skal foretages inden 2013. Desuden blev muligheden af at fremlægge skøn medtaget for at udfylde manglerne i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har indsendt deres data til tiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) En videnskabeligt sund tilgang til mangel på ressourcer og til økosystemet er afgørende for en bæredygtig økonomisk udvikling i EU. Miljøøkonomiske regnskaber udgør et vigtigt datagrundlag for politiske beslutninger på miljøområdet. Behovet for disse regnskaber opstår på grund af de afgørende funktioner, som miljøet har for skabelsen af økonomiske resultater og menneskelig velfærd. Disse funktioner omfatter tilvejebringelse af naturressourcer til produktions- og forbrugsaktiviteter, miljømediers absorbering af affald samt miljøtjenester, der bidrager til livets opretholdelse. Det er af afgørende betydning, at disse miljøøkonomiske regnskaber bruges aktivt i alle relevante EU-politikker som et vigtigt input til konsekvensanalyser, lovforslag og andre vigtige produkter af den politiske proces.

Jeg stemte for denne betænkning. Miljøregnskaber viser samspillet mellem erhvervsliv, husholdninger og miljøfaktorer. Derfor vil miljøøkonomiske regnskaber yde et bidrag til vurderingerne af politikker, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Politik handler om at finde de bedst mulige løsninger på opståede problemer... Men hvordan er det muligt, hvis man ikke forstår problemerne og deres potentielle løsninger? Dette er grundlæggende for især, men ikke udelukkende miljøpolitik. De politiske beslutningstagere skal derfor have adgang til data, der er både pålidelige og så udtømmende som muligt om den moderne verden og miljøsituationen. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Jeg glæder mig over dette initiativ og Kommissionens forslag, da de vil forbedre vores viden om luftemissioner, miljøafgifter osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. På EU-niveau kan som vigtige politiske initiativer for miljøregnskaber nævnes det sjette miljøhandlingsprogram, EU’s strategi for bæredygtig udvikling og forskellige sektorpolitiske initiativer i relation til Cardiff-processen, der dækker områder såsom klimaændringer, bæredygtig transport, natur og biodiversitet, sundhed og miljø, anvendelse af naturressourcer og affaldshåndtering samt den internationale dimension af bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Nationalregnskaberne skal derfor suppleres med integrerede miljøøkonomiske regnskaber med data, der er helt overensstemmende. Derfor skal alle medlemsstater indsamle harmoniserede, omfattende data, og systemet skal være fuldt harmoniseret på EU-plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle disse data. Til de miljødata, som indtil nu har været tilgængelige på europæisk plan, skal der på mellemlang sigt tilføjes yderligere oplysninger for at forbedre mulighederne for at foretage politiske vurderinger. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Disse data kan indsamles i forbindelse med miljøregnskaber, men det kræver deltagelse af alle medlemsstater og en fuldstændig harmonisering på EU-niveau.

Målsætningen skal dog gøres tydeligere, og der skal opstilles klare perspektiver for videreudvikling af miljøøkonomiske regnskaber. Disse regnskaber skal bidrage til de politiske vurderinger, idet der navnlig skal stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig hr. Leinens forslag og stemte for det. Europæisk miljøpolitik bliver stedse vigtigere på baggrund af den økonomiske krise og EU 2020-strategien, og denne politik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Miljødata er det eneste middel til at vurdere miljøpolitik, og de bør på mellemlang sigt suppleres med flere pålidelige data.

Det er desuden lettere at kontrollere disse data, hvis der foreligger oplysninger af høj kvalitet om forbindelserne mellem miljømæssige og økonomiske faktorer. Miljøøkonomiske regnskaber kan bidrage til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Disse oplysninger bliver meget værdigfulde som baggrund for den politiske beslutningstagning på miljøområdet. Medlemsstaterne skal bruge samme metoder, klassifikationer og bestemmelser, som skal fastlægges i bindende fælles rammer, og her er det ønskeligt, at disse nye foranstaltninger ikke medfører flere omkostninger eller mere bureaukrati. Som ordføreren siger, er dette forslag til forordning et skridt i retning af mere omfattende miljøregnskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Af hensyn til den bæredygtige udvikling er det vigtigt at træffe de rette beslutninger i miljøpolitikken, og de skal være baseret på pålidelige data. Derfor støtter og bifalder jeg forslaget til Parlamentets og Rådets forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber, da jeg mener, at miljøøkonomiske regnskaber vil yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) At måle luftkvaliteten i vores byer og foretage dybtgående analyser af denne måling vil være et skridt mod en mere gennemsigtig politisk beslutningsproces. Skønt denne indikator er relateret til kemiske og fysiske faktorer, der ved første øjekast ikke virker særlig brugbare i kommunikationen mellem politikere og vælgere, er den faktisk et resultat af mange økonomiske beslutninger. Den angiver koncentrationen af forurenende økonomiske aktiviteter, sammensætningen af energiformer brugt til produktive aktiviteter og til opvarmning af boliger og kontorer, brug af motorkøretøjer og styring af vejinfrastruktur og trafik, isolering af bygninger og kvaliteten af de anvendte materialer samt eksistensen eller ikke af grønne områder for blot at nævne et par eksempler. Luftkvaliteten har også stor indvirkning på sundhedsudgifterne og især på udgifterne til luftvejs- og lungeafsnit på hospitalerne. Der er ingen tvivl om, at en miljøindikator kan gøres til en økonomisk og politisk indikator. Desuden kan den vise vejen til nye mekanismer til at afskrække fra uansvarlig adfærd og til at finansiere værdige projekter. Disse forbindelser hjælper politikerne til at træffe bedre beslutninger i offentlighedens interesse. Det første skridt er at indføre de rette metoder, og det er godt, at dette skridt nu er taget.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Dette forslag til forordning stammer tilbage fra Det Europæiske Råds beslutning i juni 2006. Dengang besluttede EU at udvide de eksisterende nationalregnskaber, og at de skal indsamles statistiske data til centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Som supplement til nationalregnskaber og data foreslog Kommissionen en forordning om indførelse af europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

I overensstemmelse med Kommissionens forslag skal medlemsstaterne således have en fælles metode, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal samles i bindende rammer for hver enkelt. Første prioritering bør gives til allerede tilgængelige data (dvs. indsamlet på regionalt, nationalt og europæisk plan), men hvis der opstår et behov for yderligere moduler, som ikke medfører unødigt bureaukrati eller flere omkostninger, bør Eurostat i dette tilfælde få tilladelse til at indhente data fra medlemsstaterne med henblik på at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber på EU-plan.

Derfor tilsluttede jeg mig også indførelsen af disse nye europæiske miljøøkonomiske regnskaber og foreslog, at de udvides til andre moduler.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber, fordi jeg mener, at vi skal have indikatorer for bæredygtig udvikling og offentlig velfærd ud over bruttonationalproduktet (BNP), så det bliver muligt at evaluere europæisk miljøpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Med ordførerens ord: "Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet". Denne tanke er vigtig og er helt klart den eneste metode til at få konkrete data om miljøpolitikkens reelle indvirkning. I den økonomiske vækst på den ene side må miljøet ikke tilsidesættes, men i miljøpolitikken må man heller ikke glemme den økonomiske aktivitet og europæiske virksomheders og industriers konkurrenceevne. Jeg ser altid problemet med bæredygtig udvikling gennem denne prisme, hvor økonomisk vækst og respekt for miljøet nødvendigvis er to sider af samme sag. Europa hverken kan eller må glemme dette, især ikke i disse tider.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den. 28. september 2009 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen "BNP og mere: Måling af fremskridt i en verden i forandring", der indeholder forslag til oprettelse af en database om EU’s miljøregnskaber for at skabe en bedre offentlig debat og beslutninger med større tilslutning. Inden udgangen af 2013 bør Kommissionen fremlægge en rapport om bl.a. situationen for vores skove og overfiskeriet af vores fiskebestande. Derfor har vi brug for et pålideligt, ajourført statistisk grundlag, som skal oprettes under denne forordning. De retlige rammer, der etableres med dette forslag, gør det muligt for EU at vurdere miljøøkonomiske regnskaber under hensyntagen til bæredygtig udvikling. Det har aldrig før været så vigtigt at være opmærksom på dikotomien mellem miljø og økonomi. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den gør det muligt at vedtage politiske beslutninger, der er mere omfattende og kvalificerede, samtidig med at den opfylder det gamle ordsprog om, at vi ikke har arvet jorden fra vores forfædre, men lånt den af vores børn. Det er vigtigt, at vi efterlader et sundt miljø til kommende generationer.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Definition og tilvejebringelse af beskrivende indikatorer og statistik, der gør det muligt at følge udviklingen af økonomi- og miljøfaktorer, og forbindelserne mellem disse faktorer er uden tvivl et nyttigt værktøj til at støtte den strategiske planlægning, definere offentlige politikker og beskrive, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling. Som ordføreren siger, kan og skal de indsamlede data bidrage til udviklingen af politikker og dermed muliggøre en vurdering af de miljømæssige omkostninger ved almene økonomiske aktiviteter. De indsamlede oplysninger kan være utrolig værdifulde for fastlæggelsen af miljøpolitikker. Forslaget til forordning omfatter kun indsamling af data inden for områderne luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed. Der kan hentes flere data fra andre områder. Ordføreren nævnte også noget om denne virkning og sagde, at der bør foretages pilotundersøgelser af deres anvendelighed i praksis. Det må dog ikke glemmes, at de nationale statistiksystemer og omkostningerne ved dem skal tilpasses. Det ser ud til, at Kommissionen tager hensyn hertil i sit forslag, om end kun delvist, i form af indrømmelse af undtagelser til medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt at foretage store tilpasninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forslaget til forordning omfatter kun indsamling og udarbejdelse af data inden for områderne luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed. Der kan hentes flere data fra andre områder. Ordføreren nævnte også noget om denne virkning og sagde, at der bør foretages pilotundersøgelser af deres anvendelighed i praksis.

Definition og tilvejebringelse af beskrivende indikatorer og statistik, der gør det muligt at følge udviklingen af økonomi- og miljøfaktorer og forbindelserne mellem disse faktorer er uden tvivl et nyttigt værktøj til at støtte den strategiske planlægning, definere offentlige politikker og beskrive, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling.

De indsamlede data kan og skal bidrage til udviklingen af politikker og dermed muliggøre en vurdering af de miljømæssige omkostninger ved almene økonomiske aktiviteter. Disse oplysninger bliver meget værdifulde som baggrund for den politiske beslutningstagning på miljøområdet.

Det må dog ikke glemmes, at de nationale statistiksystemer og omkostningerne ved dem skal tilpasses. Det ser ud til, at Kommissionen tager hensyn hertil i sit forslag, om end kun delvist, i form af indrømmelse af undtagelser til medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt at foretage store tilpasninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Disse oplysninger kan blive meget værdifulde som baggrund for den politiske beslutningstagning på miljøområdet. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi.

Indsamling af de relevante data, som hidtil har været frivillig, bør efter min mening gøres obligatorisk. Indførelsen af fælles rammer for indsamling, behandling, overførsel og vurdering af EU’s miljøøkonomiske regnskaber ville gøre det lettere at foretage en politisk vurdering af EU’s miljøpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Under Amsterdamtraktaten blev der lagt stor vægt på forbindelserne mellem økonomisk politik og miljøpolitik. Derfor er faktorer som bæredygtig transport og energiressourcer også blevet centrale elementer i andre sektorpolitikker. Tilbage i 2006 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at udvide de nationale regnskaber med centrale aspekter af bæredygtig udvikling for at tilvejebringe så konsekvente data som muligt. Jeg stemte for dette forslag til forordning, fordi jeg tror, at det kan lette de nationale statistikkontorers arbejde, da de så kan udarbejde harmoniserede og rettidige miljøregnskabsdata. I den henseende vil vedtagelsen af et europæisk retsgrundlag for indsamling af data til miljøøkonomiske regnskaber betyde, at der kan udarbejdes skøn på EU-niveau for de eksisterende forbindelser mellem økonomiske faktorer og miljøfaktorer. Jeg håber, at dette instrument vil blive opfattet som endnu en bekræftelse af EU’s førende rolle internationalt med hensyn til miljøregnskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Leinen-betænkningen, der under påskud af såkaldte miljøstatistikker udløser en lavine af information, der kræver et enormt bureaukrati, og alt dette i den hellige forgrønnings navn.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Kommissionens forslag til europæiske miljøøkonomiske regnskaber er et værdifuldt bidrag til denne politiske tilgang. Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle disse data. Til de miljødata, som indtil nu har været tilgængelige på europæisk plan, skal der på mellemlang sigt føjes yderligere oplysninger for at forbedre mulighederne for at foretage politiske vurderinger. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Jeg afholdt mig fra at stemme om dette dokument, fordi jeg ikke mener, at disse oplysninger alene kan udledes af ret miljømæssige regnskaber. Det er vigtigt at sikre samarbejde mellem alle medlemsstaterne og fuld harmonisering på EU-niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle disse data. Her tænker vi særligt på indsamling af data om luftemissioner, miljøafgifter for forskellige økonomiske aktiviteter og makroøkonomisk materialestrømsregnskab. Vi mener, at miljøøkonomiske regnskaber skal yde et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger. Vi er enige i, at forslaget bør indeholde en revisionsbestemmelse, og at Kommissionen med regelmæssige mellemrum bør aflægge rapport om erfaringerne med forordningens gennemførelse. Vi mener, at det er vigtigt, at dataenes kvalitet og sammenlignelighed kontrolleres, således at der kan foretages forbedringer med henblik på at sikre miljøøkonomiske regnskaber af høj kvalitet. Der bør tages behørigt højde for udviklingen af nye moduler og erfaringerne inden for rammerne af pilotundersøgelserne. Vurderingsrapporten bør ses som en lejlighed til at tilpasse forordningen til nye udviklinger og erfaringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at der er behov for et bedre udbud af statistik om den miljømæssige indvirkning af medlemsstaternes og EU’s politikker, og at der skal gøres status over visse afgifter, som støtter miljøpolitikker. Det er uheldigt, at statistikker og afgifter samles under "miljøregnskaber". Formålet med dette er et gennemføre klimamarkedet og dets oplagringsrettigheder i relation til forurening. Uddelegeringen af beføjelser til Kommissionen går også i denne retning. Jeg stemte for, da jeg støtter tanken om de nødvendige statistiske værktøjer, om end jeg afviser de politikker, de tjener.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Der skal være enighed om, hvordan man udarbejder modelstatistikker om den miljømæssige indvirkning af EU's og medlemsstaternes politikker og om afgiftsregnskaber, der understøtter bestemte miljøpolitikker. Så langt, så godt.

Men det er beklageligt, at statistikker og afgifter kritikløst medtages i "miljøregnskaber". Grunden hertil er gennemførelsen af klimapakken og handlen med foreningsrettigheder. Uddelegeringen af beføjelser til Kommissionen går også i denne retning.

Alligevel stemte jeg for den. Jeg ønsker at validere begrebet nødvendige statistiske værktøjer, selv om jeg afviser de politikker, de kan komme til at tjene.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt, at miljøøkonomiske regnskaber yder et bidrag til de politiske vurderinger, idet der navnlig stilles data til rådighed om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Sådanne oplysninger kan udgøre et vigtigt grundlag for miljøpolitiske beslutninger. Vi skal vide, hvordan vi definerer delmål og målsætninger for dette forslag til forordning og kende dets bidrag til den generelle strategi "BNP og mere". Forslaget til forordning omfatter kun indsamling af data inden for områderne luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed. Det er første skridt i retning af at udvikle mere omfattende miljøregnskaber, da det ifølge de kompetente europæiske og nationale statistikkontorer kun er på disse områder, at der for indeværende er data til rådighed for hele Europa. De er derfor nødvendigt fortsat at gøre fremskridt, så de statistiske miljødata bliver mere pålidelige og omfattende.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Den relevante dataindsamling, som hidtil er sket på frivilligt grundlag på EU-plan, bør derfor gøres obligatorisk. De miljødata, der i øjeblikket er tilgængelige, bør desuden udvides på mellemlang sigt for at lette vurderingen af EU's miljøpolitik. Jeg er enig med ordføreren og stemte for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Genanvendelse, luftemissioner, klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion skal overvåges løbende for at sikre fremskridt på disse områder i hele Europa. Et system til udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber er en af de foranstaltninger, der ville fremme indsamling og udarbejdelse af data om luftemissioner, miljørelaterede skatter og afgifter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber. Men dette systems bindende karakter skaber en større administrativ byrde. Når et sådant system skal indføres, er det derfor nødvendigt at foretage en grundig vurdering af indvirkningen af dets anvendelse, fastlægge de ønskede målsætninger mere specifikt og klart definere den retning, udviklingen skal gå i med hensyn til miljøøkonomiske regnskaber. Der bør gøres opmærksom på, at Eurostat får den overordnede rolle med kontrol af datas pålidelighed på disse områder. Gennemførelsen af de nævnte funktioner kræver tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer. Men vi skal overveje, om EU's budget er tilstrækkeligt at bære disse yderligere finansielle ressourcer til at forøge og opretholde det bureaukratiske apparat.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet med forslaget til forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber er at tilvejebringe værktøjer til at nå visse vigtige målsætninger såsom udvikle en europæisk miljøregnskabsstrategi og udvide de nationale statistikkontorers arbejde, som tilstiller regnskabsdata til administrative organer. Jeg stemte for teksten, fordi jeg mener, at det er vigtigt af hensyn til en bæredygtig udvikling at inddrage miljøområdet i EU's politikker og at have nationalregnskaber og et europæisk program med integreret miljøøkonomisk regnskab for områder som transport, genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner, klimaændringer samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Råd opfordrede i 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling med et forslag om foranstaltninger på kort og mellemlang sigt med henblik på at udvikle vidtspændende indikatorer, der kan bidrage til at forbedre den offentlige debat og til en politisk beslutningstagning, der er baseret på miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg tilslutter mig dette første skridt i retning af at udvikle miljøregnskaber, der er mere omfattende, eftersom det ifølge de pågældende europæiske og nationale statistikkontorer kun er på disse områder, at der for indeværende findes data for hele Europa. I en arbejdsplan bør der identificeres yderligere prioriterede moduler, som der allerede arbejdes på, og for hvilke der formentlig om kort tid kan forelægges data, og disse data bør også fremsendes, især data om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ville nemlig kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Disse data kan være en vigtig støtte, når der skal træffes beslutninger om miljøforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE) , skriftlig. – (IT) Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. I sin meddelelse fra 2009 "BNP og mere: Måling af fremskridt i en verden i forandring" foreslog Kommissionen selv forskellige foranstaltninger, der skal træffes på kort og mellemlang sigt med henblik på at udvikle vidtspændende indikatorer, som giver en pålidelig videnbase, der kan bidrage til at forbedre den offentlige debat og til en mere sagligt korrekt politisk beslutningstagning. Den omhandlede især forskellige aspekter af europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Den europæiske miljøpolitik kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Medlemsstaterne bør derfor have fælles metoder og standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der bør udvikles inden for rammer, som skal være bindende for alle medlemsstaterne. Jeg stemte for forslaget, fordi dets målsætninger og den fremtidige indsats vedrørende miljøøkonomiske regnskaber skal defineres klart, således at disse regnskaber kan udgøre et uvurderligt grundlag for udarbejdelsen af miljøøkonomiske beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) For at kunne sikre en bæredygtig udvikling og hensigtsmæssige miljøpolitikker på EU-plan er det vigtigt, at politikerne får pålidelige data om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Jeg tilslutter mig denne beslutning, fordi den indeholder forslag til en række effektive foranstaltninger til indsamling af mere omfattende data. Hvis EU mener det alvorligt med at øge genanvendelse, mindske affaldet og begrænse luftemissioner og klimaændringer, så skal der handles. Den mest effektive måde at nå EU's mål i relation til bæredygtig udvikling og miljøpolitikker er gennem et tæt samarbejde med og mellem alle medlemsstater. Det er derfor et nødvendigt skridt at forpligte medlemsstaterne til at indsamle data om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet. Jo mere nøjagtige og pålidelige data vi får, jo bedre bliver vores miljøpolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis en bæredygtig udviklingspolitik skal have den ønskede virkning, skal der foreligge nok oplysninger til, at det efter beslutningsprocessen bliver lettere at vedtage de pågældende løsninger. Medlemsstaterne skal derfor indsamle en bred vifte af indikatorer, der samlet kan give et overordnet billede af EU på miljøområdet. Det er formålet med Kommissionen forslag til Parlamentet og Rådet med forbehold af Parlamentets vurdering. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi stemte for. Med forslaget oprettes der miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til ESA 95, fordi det indeholder metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber. I den indledende fase skal de miljøregnskaber, der udarbejdes inden for de fælles rammer, grupperes i følgende moduler: Et modul for luftemissionsregnskab, et for miljørelaterede afgifter efter økonomisk aktivitet og et for økonomien som helhed. På grundlag af vores ændringsforslag, som blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Sundhed og Fødevaresikkerhed, indeholder det kompromis, der er resultatet af forhandlingerne med Rådet, ud over de oprindeligt foreslåede regnskaber et krav om, at Kommissionen skal forelægge en rapport senest i 2013 og undersøge udvidelsen af regnskaberne med materialebeholdning (ikke kun strømme) og økosystemtjenester. Enighed om dette krav til medlemsstaterne om at levere data efter en harmoniseret metodologi om miljøøkonomi er faktisk et positivt, konkret skridt i processen "BNP og mere".

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Nationalregnskaber dækker miljøhensyn baseret på økonomiske resultater og skabelse af velstand. Efter Kommissionen forslag skal de være en kilde til data om luftemissioner og miljøafgifter. Miljøregnskaberne skal kun vise vekselvirkningerne. Bæredygtig udvikling i EU kræver en fornuftig adfærd med hensyn til økosystemet og øget knaphed på ressourcer. Borgerne skal informeres om miljøpåvirkningerne fra økonomisk aktivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af hr. Leinen. Politikker for miljø og bæredygtighed har for nylig fået særlig relevans, og der er nu større bevidsthed om forbindelserne mellem økonomi- og miljøpolitik Klimaændringer, bæredygtig transport, natur, biodiversitet, brug og udnyttelse af råvarer og naturressourcer samt affaldshåndtering har øget deres betydning eksponentielt i medlemsstaternes politikker. Derfor kan vi kun seriøst vurdere de europæiske miljøpolitikker og dertil relaterede strategier, hvis der foreligger pålidelige data.

 

10. Stemmerettelser og intentioner: se protokollen
  

(Mødet udsat kl.13.15 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 

11. Meddelelse fra formanden
MPphoto
 

  Formanden. – Mine damer og herrer! Jeg har følgende meddelelse. I forbindelse med brandøvelsen under afstemningen i dag vil alle stemmeforklaringer, der blev vedtaget på afstemningen i dag, blive behandlet i morgen. De vil blive behandlet sammen med morgendagens stemmeforklaringer. I morgen foretager vi også de afstemninger, der var sat på dagsordenen for i dag, men som ikke fandt sted. Dette vedrører den afstemning, der blev afbrudt, og vi fortsætter fra netop det sted, hvor den blev afbrudt, for at sikre fuldstændig kontinuitet.

 

12. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
Video af indlæg

13. Spørgetid (spørgsmål til formanden for Kommissionen)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetid med spørgsmål til formanden for Kommissionen.

 
  
MPphoto
 

  Manfred Weber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Tillad mig at begynde med et smil og lykønske alle medlemmer med, at de har overlevet brandøvelsen og sunde og raske har fundet tilbage til deres pladser her i salen.

Som repræsentant for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vil jeg gerne spørge Kommissionens formand, som har haft travlt på grund af det, vi har set i de sidste par uger fra Middelhavet, hvor det er lykkedes for mange mennesker, der flygter fra situationen i Afrika, at komme til Europa, mens det ikke er lykkedes for andre. Vi har set billeder af disse strandede, døde mennesker i nyhederne.

Vi ved alle, at det er en fælles europæisk udfordring at finde en løsning på dette drama og denne elendighed for flygtningene. For PPE-Gruppen vil jeg bede formanden for Kommissionen give os en vurdering af, om Kommissionen – og frem for alt Frontex – har ressourcer nok, om vi, EU, har kapacitet nok til at reagere på stedet, og om vi har et tilstrækkeligt lovgivningsmæssigt grundlag til, at vi i Europa kan handle samlet i Middelhavsregionen.

Jeg er også interesseret i at høre, hvilken form drøftelserne med oprindelseslandene (Tunesien og Egypten, f.eks.) tager, og om vi europæere gør fremskridt på dette område.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Vi beklager alle de seneste begivenheder, hvor så mange har mistet livet, hr. Weber. Jeg er enig med Dem i, at der skal træffes mere konkrete foranstaltninger på dette område

Den øjeblikkelige reaktion var at bistå landene i Nordafrika – mere end 1 mio. EUR til humanitær bistand – og denne bistand fortsættes. Gennem den fælles operation Hermes koordinerer Frontex reaktionen på det store indvandringspres. Men det er meget vigtigt, at medlemsstaterne i Middelhavsområdet sammen med tredjelande fortsat samarbejder og koordinerer deres indsats. Der skal gøres mere.

Så mit meget direkte svar til Dem er, at ja, vi skal have flere ressourcer til Frontex. Forslaget om at styrke Frontex skal vedtages som en hastesag. Medlemsstaterne skal også udvise politisk vilje og frem for alt solidaritet med hinanden ved at tilbyde de nødvendige tekniske og menneskelige ressourcer. Som De ved, har EU som sådan ikke alle disse ressourcer, så vi skal finde dem i samarbejde med medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Manfred Weber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Tak for Deres vurdering af situationen. De siger, at vi skal have flere ressourcer til Frontex, så jeg vil gerne høre, om De ikke også mener, at medlemsstaterne hidtil har været for uvillige til at afsætte ressourcer til Frontex. Vi havde allerede værktøjskassen. Var medlemsstaterne ikke parate til at støtte Frontex tilsvarende?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Det diskuteres stadig. Det er faktisk et af punkterne på Det Europæiske Råds dagsorden den 23.-24. juni. Ikke alene bør medlemsstaterne vedtage det forslag, der allerede er fremsat om at styrke Frontex, men det er også et vigtigt skridt i retning af at fremskynde den logistiske reaktion. Der er således brug for flere fly og skibe, og dem kan vi ikke finde på EU's budget.

Jeg tror, at den politiske vilje er til stede, men det skal koordineres, og det er her, Kommissionen har taget et initiativ. Kommissær Malmström arbejder på dette sammen med medlemsstaterne, og jeg håber, at Det Europæiske Råd senere på måneden vil bekræfte vores tanker.

Samtidig skal vi naturligvis også samarbejde med tredjelande. Jeg har selv været i Tunesien, hvor jeg talte med premierministeren, og de har lovet at samarbejde med os. Det gør de allerede, og vi forsøger nu at indgå en form for pragmatisk, logistisk aftale mellem de tunesiske myndigheder og vores egne agenturer.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Ikke alle medlemmer er tilbage i salen efter brandøvelsen.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Ja, jeg lagde mærke til, at nogle af kollegerne stadig deltager i brandøvelsen.

I går meddelte kommissær Olli Rehn, at Kommissionen vil tage en række vigtige skridt. Først bad han om en række ændringer i en redningsmekanisme. Han sagde, at der med denne mekanisme skal kunne tilbydes fleksible kreditlinjer til forskellige lande. Han sagde, at denne mekanisme skal kunne komme på det sekundære marked, og det vigtigste, han sagde, var, at dette kan ske gennem foruddiskonterede swaps med dens egne AAA-obligationer. Dette er meget vigtigt, fordi det betyder, at man kan veksle dårlige obligationer fra lande i problemer med AAA-obligationerne fra redningsmekanismen.

For det andet sagde han også, Kommissionen bør begynde at se på muligheden af euroobligationer – og det er også på tide, mener jeg.

Mit spørgsmål til Dem, hr. Barroso, er, om De kan bekræfte, at dette også er Kommissionens holdning? Da tiden er knap, vil jeg for det andet spørge, om De vil foreslå disse ændringer i redningsmekanismen på det næste møde i Det Europæiske Råd om et par uger?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg kan bekræfte de tanker, som vi har hørt fra kommissær Rehn, og at de har min fulde støtte og tilslutning, så jeg vil ikke gentage, hvad han sagde.

Vedrørende ESM er vi nu ved at oprette den. Som De ved, håber jeg, at regeringerne meget snart vedtager den, så jeg håber, at Det Europæiske Råd træffer en politisk beslutning om at bekræfte beslutningerne om den europæiske stabilitetsmekanisme, og De kender naturligvis vores holdning.

Vedrørende euroobligationer er det ikke nogen ny idé. Kommissionen har i årevis, også under en af mine forgængere, fremsat forslag til euroobligationer. Men hidtil har medlemsstaterne ikke accepteret tanken. Da vi havde krisen i Grækenland, foreslog Kommissionen en gensidiggørelse af gælden, hvilket blev afvist af de fleste medlemsstater i euroområdet. Der er nu sket et vist fremskridt med hensyn til at acceptere tanken om at overveje flere muligheder, og Kommissionen vil naturligvis fremlægge adskillige forslag til sådanne muligheder. Vi har altid ment, at euroobligationer vil være tiltrækkende, forudsat at medlemsstaterne kan støtte dem, men der er vi ikke endnu, for at være ærlig. Der er vi ikke endnu, og nu mener jeg, at vi skal fokusere på ESM.

 
  
MPphoto
 

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Jeg tror ikke, at krisen i Grækenland og med euroen er ovre. Det er den ikke. Så vi skal finde flere instrumenter. Et af disse instrumenter er det, Olli Rehn foreslår – at bytte dårlige obligationer fra nogle lande med en mindre pakke AAA-euroobligationer. Det er vejen frem. Disse euroobligationer kan udstedes af EFSF, ESM eller et nyt europæisk agentur i fremtiden. Det er lige meget. Det er mekanismen, der er det vigtige, og det er vigtigt, at det for første gang ser ud til, at Olli Rehn og Kommissionen erkender, at det er vejen frem.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Kommissionen handler som et kollegium, hr. Verhofstadt. Jeg tror, at De vil finde det lettere at blive enig i noget, Olli Rehn siger, end i det, jeg siger, men rent faktisk siger vi nøjagtig det samme.

I den årlige vækstundersøgelse stillede den samlede Kommission forslag om flere indgreb af denne art på markederne. Det kunne medlemsstaterne desværre ikke tilslutte sig. Så det, jeg kan bekræfte, er, at vi arbejder i den retning. Vi forsøger at skabe mere fleksibilitet til at gribe ind markedet, men jeg mener helt ærligt, at vi skal fokusere på ESM og naturligvis overveje fremtidige muligheder for euroobligationer, forudsat at medlemsstaterne er parate til at tage dette skridt.

 
  
MPphoto
 

  Jan Zahradil, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Som De ved, består min gruppe især af medlemmer, der ikke er med i euroområdet, men vi ønsker bestemt ikke at se euroen falde, som jeg allerede har sagt mange gange her. Vores økonomier hænger for tæt sammen til det, og jeg vil derfor sige, at vi har blandede følelser for det, der sker.

Her får vi uklare signaler. Det Europæiske Råd siger ét, Den Europæiske Centralbank noget andet og Den Internationale Valutafond noget helt tredje. Mest af alt har jeg indtryk af, at politiske holdninger stadig har forrang for økonomiske, som om det var muligt at narre markederne med at par løfter og undgå en reel løsning på situationen.

Jeg vil gerne spørge om, hvad Kommissionens holdning er til omstrukturering af statsgæld. De ser stadig ud til at foretrække at hælde flere og flere penge ud og stille flere og flere uendelige lån til økonomier, der er i alvorlige problemer og på randen af sammenbrud, eller begynder vi at se noget fornuft her og alvorlige overvejelser af muligheden af at omstrukturere deres statsgæld, for efter min mening kan vi ikke undgå dette på lang sigt.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! For det første er de økonomiske problemer, vi har i Europa, desværre ikke begrænset til euroområdet, hr. Zahradil. Nogle medlemsstater uden for euroområdet er også med i betalingsbalancestøtteprogrammer gennem Kommissionen og IMF.

Vedrørende euroområdet er der, som De siger, drøftelser i gang mellem medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank om den bedst mulige løsning. Som De ved, er eksperterne ikke altid enige om, hvad den bedste løsning er. Der arbejdes stadig med problemet.

Det må erkendes, at disse spørgsmål er ekstremt vanskelige og komplekse. Denne udfordring er den hidtil største, og den kræver et vist arbejde med at skabe enighed. Derfor har Kommissionen været yderst forsigtig med, hvordan den kommunikerer om denne sag, fordi nogle af områderne er markedsfølsomme. Et står fast: Som vi har sagt, er omstrukturering ikke et alternativ til den smertelige finanspolitiske konsolidering, som alle medlemsstater skal gennemføre, hvis de ønsker at rette op på deres ubalance mellem underskud og gæld.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. Barroso! Det er rigtigt, at vi ikke altid forstår EU's holdning, men De har netop svaret på det spørgsmål. Jeg vil gerne sige tre ting.

Først skal vi ikke have flere omstruktureringer. Vi ved alle, at der til en vis grad kommer en omstrukturering af gælden i f.eks. Grækenland af den simple grund, at den græske regering skal have chancen for at genskabe tillid, og at det græske samfund bør omstruktureres. Som tingene ser ud i Grækenland, er der ingen, der stoler på nogen, mindst af alt på regeringen. Indtil til det lykkes for regeringen at give borgerne en anden udsigt til fremtiden ud over krisepolitik, vil det ikke lykkes at sætte nyt liv i økonomien.

Det vigtigste, som Kommissionen og de pågældende derfor bør diskutere, er behovet for at give det græske folk fornyet tillid, for uden den kan der ikke vedtages foranstaltninger overhovedet. Men den nuværende krise giver ikke det græske samfund tid til at stoppe op og tænke. Derfor afviser de krisepolitikken, og det kan blive ekstremt risikabelt.

Et sidste spørgsmål: Skatteunddragelse. Kan Europa ikke også hjælpe Grækenland på det område? Der findes græske konti i banker i Østrig, Luxembourg, Cypern og Schweiz. Hvorfor ikke fastfryse disse konti eller i det mindste udfordre bankhemmeligheden, så den græske regering kan finde ud af, hvor problemet med skatteunddragelse ligger. Vi beder dem sætte en stoppe for skatteunddragelser, men samtidig tilbyder vi dem ikke hjælp. Det er vores banker, de europæiske banker, der rent faktisk dækker over denne skatteunddragelse.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. Cohn-Bendit! De har ret i, at der er et problem med skatteunddragelse i Grækenland, selv om det efter min mening ikke er grunden til det græske strukturproblem.

Vi behandler i øjeblikket spørgsmålet om bankhemmelighed. Som De ved, har alle medlemsstaterne og Schweiz siden marts 2009 accepteret at gennemføre OECD's standard, hvor det hedder, at en stat ikke kan nægte at afgive oplysninger, hvis en anden stat anmoder derom, unde påberåbelse af at disse oplysninger forefindes hos en bank eller en anden finansinstitution. Dette princip fik vi i Kommissionen med i direktivet om administrativt samarbejde om beskatning, der trådte i kraft i marts 2011, og som desværre først anvendes fra 1. januar 2013.

Spørgsmålet om bankhemmelighed er derfor blevet behandlet på europæisk plan rent juridisk og kan ikke udgøre en hindring for fuldstændig udveksling af oplysninger på anmodning af skattemyndigheder. Alle kriterier er allerede opfyldt på grundlag af det administrative samarbejde for, at medlemsstaterne og EU nu giver Grækenland oplysninger om bedrageri eller skatteunddragelser.

 
  
MPphoto
 

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg har kun et kort spørgsmål til hr. Barroso. Det glæder mig, at man på G8-topmødet og e-G8-forummet, der gik forud for topmødet, drøftede internettet. Der er også uro over, hvorfor magthaverne bekymrer sig om Internet. Vi er klar over, at det er et meget følsomt område. Er der mere, De kan sige os i den sammenhæng? Er dette en engangsforestilling, eller kommer der yderligere diskussioner? Hvornår sætter De det på dagsordenen igen?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg synes, at præsident Sarkozys ide var fremragende, fordi internettet er et globalt fænomen. Vi ønsker alle et internet, der er åbent. Det bidrager enormt til at skabe viden og frihed. Samtidig er internettet også åbent for misbrug. f.eks. udnyttes børn, og der begås forbrydelser i form af udnyttelse af de friheder, som internettet tilbyder.

Vi havde derfor en meget interessant diskussion med nogle af de store navne i oprettelsen af internetinitiativer, fra direktøren for Google til hr. Zuckerberg, der stiftede Facebook, og andre. Vi talte om, hvordan det er hensigtsmæssigt at regulere internettet, samtidig med at vi sikrer frihed og det potentiale for innovation, som internettet giver. Så vi havde en debat efterfulgt af bekræftelse af, at internettet på et tidspunkt kommer en G8-dagsorden.

 
  
MPphoto
 

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Min nysgerrighed er endnu ikke tilfredsstillet, og jeg vil spørge Dem, om De er parat til i generelle vendinger at fortælle os om disse kommende forhandlinger om internettet, da dette er en vigtig, vidtrækkende foranstaltning for fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Der var ikke tale om en rigtig forhandling. Det var mere en meget generel udveksling af synspunkter, en slags brainstorming. Der var en konference forinden, som specifikt hed e-G8, med deltagelse af nogle store spillere i internetvirksomheder og myndighederne. Det var ikke en rigtig forhandling. Sådan opfattede jeg det ikke. Vi bad disse chefer for vigtige internetselskaber fortælle os, hvordan de ser fremtiden for denne industri, og vi fortalte om vores bekymringer, vores interesser og vores opfattelse af internettet med de forskellige medlemmer af G8. Men det var ikke en rigtig forhandling, og der var ingen specifikke resultater.

 
  
MPphoto
 

  Nigel Farage, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! Vi har haft en række pantomimeudvekslinger om euroen, hr. Barroso. Hver gang jeg har forudsagt, at et land fik brug for en redningsaktion, er De kommet tilbage og har sagt, at nej da, det har det ikke, alting går fint. Og nu har vi den fjerde redningsaktion – den anden græske – medmindre naturligvis De i dag fortæller os, at det heller ikke er nødvendigt. Men det spørgsmål, jeg ønsker at stille Dem i dag, er måske meget alvorligere end noget andet, der er sket i Grækenland eller Irland eller Portugal til dato. Det handler om den reelle statsgældskrise, som vi kan komme ud i i det næste par uger, og som vedrører selve Den Europæiske Centralbanks integritet.

Måned efter måned har jeg advaret Dem om, at De ikke kan blive ved med at opkøbe enorme mængder af Deres egen dårlige gæld. Hr. Barroso! Kan De erkende, at Den Europæiske Centralbanks finanser og integritet nu er i alvorlig fare?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Nej, det kan jeg ikke erkende. Jeg mener, at Den Europæiske Centralbank er en meget troværdig institution, der ledes med stor visdom og intelligens. ECB's uafhængighed respekteres af alle medlemsstater i euroområde. Naturligvis ved vi, at der er problemer i euroområdet. Som allerede sagt er der problemer, der retfærdigvis ikke kun vedrører euroområdet.

Desværre er Deres kritik af euroområdet altid ideologisk. Gældsproblemerne er ikke eksklusive. Gennemsnitligt er gælden i euroområdet lavere end f.eks. gælden i Det Forenede Kongerige. Men vi har forskellige problemer, for dette er første gang, vi har haft den form for valutaunion uden nogle mere integrerede institutionelle rammer. Der er netop derfor, at vi nu søger at finde et omfattende svar, og ECB indgår i vores indsats for at skabe finansiel stabilitet i euroområdet.

 
  
MPphoto
 

  Nigel Farage, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! Som opbakning til noget af min retorik kom den respekterede tænketank Open Europa så sent som i går med nogle tal for det. De sagde, at hele 190 mia. EUR af ECB's eksponering er eksponering over for den græske stat og græske banker. Hvis værdien af ECB's aktiver falder med så lidt som 4,25 %, er hele dens kapitalgrundlag væk. Erkender De rigtigheden af Open Europas ord, eller tilslutter De Dem hr. Juncker påstand for et par dage siden om, at De her, hvor situationen med euroen er så alvorlig, som den er, rent faktisk har løjet over for offentligheden?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! For det første lyver jeg ikke, og Kommissionen har altid været meget pålidelig med hensyn til de oplysninger, den har givet om alle situationerne. Det er en vanskelig situation. Det har vi ærligt sagt fra begyndelsen, og vi forsøger ikke at male et rosenrødt billede af situationen.

Når dette er sagt, afhænger Centralbankens troværdighed af, at euroområdets regeringer er fast besluttede på at gøre alt, der står i deres magt, for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet, så jeg sætter ingen spørgsmålstegn ved systemets muligheder eller ved bestræbelserne i euroområdet og Centralbankens troværdighed. Jeg betvivler ikke Centralbankens evne til at forsvare de europæiske interesser eller medlemsstaterne i euroområdets forpligtelse til at stille alle de garantier, som Centralbanken behøver for at kunne udøve sin uafhængige rolle som EU's centralbank.

Med hensyn til centralbankernes eksponering er der andre centralbanker i og uden for Europa, som befinder sig i en meget vanskeligere og mere sårbar situation end Den Europæiske Centralbank, som er et troværdigt og internationalt set meget respekteret organ i EU.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! EU udvides stadig mere og bliver med fremkomsten af tværeuropæiske politiske partier tilsyneladende stadig dybere med den manglende evne til at nå til enighed, som bevises gang på gang. Tysklands modstand i forhold til Libyen og uenigheden mellem Italien og Frankrig vedrørende anerkendelsen af Schengenvisa er et eksempel herpå.

Kan De forklare mig og mine vælgere, hvordan det er muligt at forberede en fælles politik inden for vigtige områder, som f.eks. internationale anliggender og sikkerhed, uden enighed, medmindre vi ser bort fra medlemsstaternes demokratiske rettigheder til ensidigt at give udtryk for deres egne ambitioner?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Jeg kan faktisk ikke forstå den bekymring, der ligger til grund for Deres spørgsmål. Vi er faktisk en union bestående af 27 demokratiske stater, og vi er enige om, at beslutninger vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vedtages enstemmigt. Hvis der ikke opnås enstemmighed mellem medlemsstaterne, er det ikke muligt for os at trække en beslutning ned over hovedet på disse medlemsstater, og vi overholder således fuldstændigt de demokratiske spilleregler i ikke blot EU, men også i vores medlemsstater.

Efter min mening er det i vores interesse som europæere og europæiske borgere, at medlemsstaterne handler i fællesskab i udenrigsanliggender. Det er indlysende, at selv de største medlemsstater i Europa i dag ikke har den nødvendige indflydelse eller magt til at gennemføre drøftelser på lige fod med USA eller Kina eller andre stormagter, men EU kan gøre en forskel i fællesskab. Jeg håber således, at processen vil medføre en øget konvergens med hensyn til også udenrigspolitiske spørgsmål indbyrdes mellem vores medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Det første, jeg nævnte, var tværeuropæiske partier. Kan De give mig en forklaring på, hvorfor skatteborgerne overhovedet skal finansiere politiske partier? Måske kan De forklare mig, hvor nyttige de er i forbindelse med opnåelsen af EU's målsætninger.

Jeg har et andet spørgsmål, og det omhandler Cathy Ashton. Jeg har bemærket, at hun meget ofte er fraværende til Kommissionens møder. Er Det Forenede Kongerige behørigt repræsenteret i Kommissionen?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Der er to spørgsmål her. For det første er de europæiske partier som bekendt anerkendt som vigtige enheder i den traktat, som er blevet enstemmigt ratificeret af EU's medlemsstater. Der er således en årsag til at støtte de europæiske partier, eftersom de er europæiske enheder, der er anerkendt som sådan i EU-traktaten.

For det andet, for så vidt angår Cathy Ashton, er hun ikke blot næstformand i Kommissionen, men også højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Hun har et meget krævende job, hvor hun skal repræsentere EU, så det er naturligt, at hun har flere rejsedage end de fleste af Kommissionens medlemmer. Hun yder en stor personlig indsats for at være til stede på næsten alle Kommissionens møder. Hun kan ikke deltage i alle møder.

Jeg vil imidlertid påpege, at Kommissionens medlemmer ikke er der for at repræsentere lande. De nomineres af lande, men de er der for at repræsentere EU. Når vi påtager os vores forpligtelser, aflægger vi alle en ed, hvorved vi fastslår, at det ikke er vores opgave at repræsentere lande, og faktisk er det nøjagtig dette, der gør vores institution troværdig, nemlig at vi forsøger at være uafhængige og tjene Europas almene interesser. Jeg kan sige, at medlemsstaterne, herunder Det Forenede Kongerige, er meget velrepræsenterede i Rådet af deres premierministre og af de forskellige ministre.

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen.(DE) Hr. formand! Jeg beklager, at jeg kommer for sent. Som følge heraf ventede jeg til afslutningen.

Jeg har et spørgsmål til hr. Barroso, som vedrører den alvorlige situation, som vi i EU befinder os i. 2008 var det år, hvor der var en dyb krise i banksektoren. I 2009 resulterede denne bankkrise i en dyb økonomisk krise i realøkonomien. Det forhold, at staterne påtog sig de omkostninger, der var forbundet med bankunderskuddene, førte i sidste ende i 2010 til en dyb krise i statsbudgetterne. Denne dybe krise i statsbudgetterne ledsages af en bølge af nedskæringer, hvilket fører til dramatiske situationer i adskillige af EU's medlemsstater, hvilket til dels skyldes foranstaltninger som EU har krævet. Der er en risiko for, at 2011 og 2012 efter den økonomiske krise og krisen med hensyn til statsbudgetterne efter bankkrisen vil blive sociale kriseår i EU.

Derfor ønsker jeg at spørge Dem, hr. Barroso, om Kommissionen nu er indstillet på en drøftelse med os, om hvordan vi bedre kan underbygge det sociale sikkerhedsnet, nemlig socialsikringsordningerne, i EU's medlemsstater, herunder især i de medlemsstater, der er blevet ramt hårdest af budgetkrisen?

Er De endvidere indstillet på en endelig drøftelse med os om euroobligationer med henblik på at finde de ressourcer, som vi har brug for, for at kunne investere i økonomien med henblik på at fremme vækst og arbejdspladser i de hårdest ramte medlemsstater?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(FR) Hr. formand! Jeg kan oplyse hr. Schulz om, at Kommissionen netop i dag har vedtaget landespecifikke anbefalinger for hvert af de 27 lande, og der er også en indledende bemærkning, hvori vi meget klart giver udtryk for den bekymring, som De lige har nævnt, og som vi vægter meget højt. Vi er udmærket klar over, at tilbageholdenhed, der er nødvendig på nuværende tidspunkt som følge af behovet for at mindske underskud og gæld, virkelig er særdeles vanskelig.

Samtidig mener vi, at hver eneste euro, der bruges nu på at betale renter af gældsbyrden, er ensbetydende med en euro mindre til hospitalerne, offentlige sundhedsydelser, det offentlige uddannelsessystem og social sikring. Der er derfor tale om virkelig tilbageholdenhed her. Derfor skal vi deltage i alvorlige budgetsamråd for at genskabe tilliden og samtidig gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige for at sikre konkurrencedygtighed, sideløbende med, at vi beskytter de mest sårbare.

Jeg tror, at du vil kunne lide det dokument, vi vedtog i dag. Det omhandler alle de problemstillinger, som berører arbejdsmarkedet, nemlig hvordan vi gør arbejdsmarkedet attraktivt for flere mennesker og hvordan vi indarbejder denne sociale dimension i alle vores politikker.

Vi er nu nødt til at se, hvor store manøvremuligheder de enkelte lande har med hensyn til at sikre disse mål. Jeg tror imidlertid, at vi er enige om målene.

 
  
MPphoto
 

  Marco Scurria (PPE).(IT) Hr. formand! For at være helt ærlig ønskede jeg ikke at deltage i drøftelserne om G8, men jeg vil gerne stille kommissionsformand Barroso et spørgsmål om kultur.

I EU findes der mange programmer, der har til formål at tilskynde unge - og andre - til at mødes, således at vi får en rigtig union. For mange unge og erhvervsaktive har programmer såsom Comenius, livslang læring, Aktive Unge osv. været et virkeligt samlingspunkt i EU, som har vakt virkelig europæiske følelser.

(Formanden afbrød taleren og forklarede ham, at forhandlingerne omhandlede et andet emne, men opfordrede ham efterfølgende til at fortsætte …)

Jeg ønsker derfor at få at vide, hvad der skal blive af disse programmer, i det omfang, at Kommissionen kan oplyse dette, eftersom de er ved at udløbe, og vi burde allerede have behandlet spørgsmålet i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Hvordan agter Kommissionen at udvikle det næste program fra 2014? Efter min mening er dette emne særlig interessant for mange mennesker, der er aktive med hensyn til EU- anliggender, og mange af de unge i vores medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(FR) Hr. formand! Kommissionen er særdeles interesseret i alt, der vedrører fremme af denne kulturelle dimension i Europa og i enhver form for udvekslinger. Personligt er jeg selv stærkt knyttet til det og har allerede mødt nogle af hovedaktørerne inden for dette område.

I slutningen af indeværende måned vil vi stille forslag om den fremtidige finansiering af alle sektorer, herunder kultur. Vi vil naturligvis stille håndgribelige forslag vedrørende dette område. Vores tankegang går i retning af at rationalisere instrumenterne, samtidig med at vi beskytter programmernes mål, herunder dem, som De nævnte. Programmerne er flagskibsprogrammer og af utrolig stor betydning for et borgernes Europa og et Europa, som anerkender værdien af kultur.

 
  
MPphoto
 

  Sarah Ludford (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg holder mig til emnet. I går vedtog Kommissionen en omfattende pakke med rapporter om og foranstaltninger til bekæmpelse af den korruption, der hvert år koster EU 120 mia. EUR, hvilket nogenlunde svarer til EU's samlede budget, men otte medlemsstater opnår mindre end fem point ud af ti mulige på Transparency Internationals indeks. Kommissionen anfører, at gennemførelsen af instrumenter til korruptionsbekæmpelse er utilfredsstillende.

Ville det derfor ikke have været en god idé at have taget korruption op på G8-topmødet? Den eneste omtale, jeg kan finde, var indirekte og omhandlede udviklingslandene. Der var ikke et eneste ord om, hvordan rige lande skal udvise politisk vilje til at håndtere problemet i vores eget hus og vise lederskab i denne forbindelse. Gik vi ikke her glip af en mulighed for at tale om korruption og bestikkelse på G8-mødet, især da et af medlemmerne, nemlig Rusland, ligger som nummer 154 ud af 178, og mange af EU's egne medlemsstater har en ringe placering på Transparency Internationals indeks?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Korruptionsspørgsmålet blev behandlet, da vi holdt et outreach-møde med afrikanske ledere, men jeg kan oplyse Dem om, at korruptionsbekæmpelsesforanstaltninger kommer til at stå højt på dagsordenen for G20-mødet i november. Når dette er sagt, mener jeg, at vi havde en nyttig drøftelse, da korruption medfører, at der er korrupte personer, men også at der er nogle, der udfører korruption, så på en måde blev G8-medlemmerne også underkastet en kritisk vurdering, da vi drøftede spørgsmålet om Afrika.

Forresten kom jeg med meget gode nyheder, da jeg annoncerede, at Kommissionen vil foreslå initiativer, der vedrører gennemsigtighed med hensyn til råvarer. Der er selvfølgelig delte meninger om, hvorvidt det er gode eller dårlige nyheder, for mindre gennemsigtighed gør det lettere for nogle regimer at bruge indtægter fra deres nationale ressourcer og råvarer til ikke-gennemsigtige formål, og nogle gange må vi sande, at de såkaldte industrialiserede lande medvirker hertil. Dette var den vinkel, der blev anlagt med hensyn til spørgsmålet på det sidste G8-møde.

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR) . – (NL) Hr. formand! Hr. Barroso talte for et øjeblik siden om Centralbanken, som han beskrev som værende uafhængig. Det forholder sig imidlertid sådan, at ECB ikke er uafhængig i den græske krise, for den har valgt side. ECB har som en kommerciel bank opkøbt flere end 10 mia. svage obligationer og bremser nu den nødvendige omstrukturering af Grækenlands gæld.

Mit spørgsmål er konkret og er som følger, nemlig hvad De, hr. Barroso, gør for at hindre, at ECB med sine to hatte står i vejen for de vanskelige, om end nødvendige, foranstaltninger, hvis formål det er at omstrukturere den græske økonomi?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Den Europæiske Centralbank (ECB) er så afgjort uafhængig, og ikke blot er dens uafhængighed anerkendt i traktaten, hvilket gør det til en lovlig og traktatbaseret uafhængighed, men jeg kan også oplyse Dem om, at jeg har godt syv års erfaring i denne stilling, og at jeg meget ofte har beskæftiget mig med ECB og har været til stede i mange situationer, hvor ECB har vist, at den ikke har brug for vores støtte for at bekræfte sin uafhængighed. Det vil jeg forsikre Dem om.

Med hensyn til spørgsmålet om omstrukturering er der som bekendt ved at blive analyseret forskellige muligheder. Vi tager alle forhandlingerne op til overvejelse, men Kommissionen har allerede givet klart udtryk for sin holdning, idet vi nemlig er af den opfattelse, at omstruktureringen ikke er et alternativ til de bestræbelser, som medlemsstaterne skal gøre med hensyn til finanspolitisk konsolidering og strukturreformer. Dette har hele tiden været vores holdning, og den holder vi fast i.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL).(PT) Hr. formand, hr. Barroso! Dette indlæg vedrører også G8-topmødet, og jeg ønsker at få at vide, hvorvidt hele spørgsmålet om regulering af finansmarkederne er blevet udskudt igen, herunder især med hensyn til gennemførelsen af en skat på kapitalbevægelser, kapitalgevinster, afskaffelse af skattely, forbud mod derivat- og kreditvurderingsbureauer i lyset af deres fuldstændige mangel på troværdighed på nuværende tidspunkt og deres absolutte mangel på gennemsigtighed. Endelig vil jeg også gerne stille Dem et spørgsmål, der vedrører det, der for øjeblikket sker her i EU med hensyn til Grækenland, Portugal og Irland, hvor der bliver gennemtvunget en proces, som hovedsagelig har til formål at trække instrumenter og processer, der skærper udnyttelsen og økonomisk nedgang, ned over hovedet på arbejdstagere og lande, og som på kort eller mellemlangt sigt vil bidrage til øget fattigdom, arbejdsløshed og ulighed.

Mener De ikke, at dette strider mod alle de principper, som er blevet udtrykt, herunder i selve traktaten?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(PT) Hr. formand! Hvad angår spørgsmål om global regulering af finansmarkederne har G20, siden dette forum blev etableret som det væsentligste økonomiske forum for global styring i finansielle spørgsmål, haft forrang med hensyn til spørgsmål af denne art, som fru Figueiredo ved.

Nogle af disse punkter er blevet behandlet i et vist omfang. Jeg kan oplyse Dem om, at jeg selv bragte drøftelserne på G8-mødet om beskatning af finansielle transaktioner på bane, da vi også drøftede problemet med udviklingsstøtte, og at jeg klart er for denne skat. Vi beskæftiger os med emnet i Kommissionen og vil fremlægge nogle idéer meget snart.

Med hensyn til Deres generelle spørgsmål blev situationen i euroområdet også drøftet. I denne forbindelse har vi nok vidt forskellige holdninger. Vi mener ikke, at der uden budgetmæssig konsolidering og strukturreformer vil være en chance for at fremme vores målsætning, nemlig en social markedsøkonomi.

 
  
MPphoto
 

  Jacek Saryusz-Wolski (PPE).(EN) Hr. formand! På G8-mødet drøftede deltagerne deres forpligtelser inden for rammerne af naboskabspolitikken i Middelhavsområdet, hr. Barroso. De har selv på vegne af EU afgivet løfte om 1,24 mia. EUR med begrundelsen, at det er til naboskabslandene, hvilket kan være blevet forstået, som om at midlerne kun er til syden.

Vi er fra de foreløbige versioner af Kommissionens dokument bekendt med, at 150 mio. EUR af de 1,24 mia. EUR i den indledende fase var til den østlige del, mens det store restbeløb var til den sydlige del. Dette er i strid med princippet om symmetri og om, at begge naboskabsområder skal tildeles lige stor opmærksomhed. Hvordan vil De forklare dette? Hvad har De reelt og faktuelt forpligtet EU til at yde til EU's nabolande i det sydlige Middelhavsområde inden for rammerne af det eneste beløb, som De har nævnt?

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen.(EN) Hr. formand! Lad mig udtrykke mig meget ærligt over for Dem, hr. Saryusz-Wolski, og sige til Dem, at jeg fuldt ud forstår Deres bekymring med hensyn til naboskabslandene mod øst, men at jeg mener, at det allervigtigste består i ikke at stille landene mod øst og landene mod syd over for hinanden som i en konkurrence, for vi har brug for begge regioner. Det, der er vigtigt for os nu, er at hjælpe dem, der gerne vil have vores hjælp, og at gøre det effektivt.

Faktisk er den strategi, som vi har fremlagt i forbindelse med revisionen af naboskabspolitikken, tydelig. Vi tildeler ikke ressourcer ved at opstille øst og syd i to skarpt opdelte grupper, men derimod på grundlag af betingelser, der vedrører den enkelte partners fremskridt i retning mod reformer, eller om De vil, mere for mere. Dem, der gør mest, og dem, der viser, at de fortjener mest, vil få tildelt flest midler. Vi har derfor ikke en konvolut, der er forseglet på forhånd, til land A eller land B, for landene skal bevise, at de fortjener støtte.

Efter min mening er dette den rette måde at gribe det an på, og vi vil i denne forbindelse naturligvis opfylde vores forpligtelser over for både vores østeuropæiske partnere, der er utroligt vigtige, men også vores naboer i Middelhavslandene.

 
  
MPphoto