Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. juni 2011 - Strasbourg

3. En ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (debat)

  Formanden. – Det første punkt er hr. Garriga Polledos betænkning på vegne af Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (2010/2211(INI)) (A7-0193/2011).

  Salvador Garriga Polledo, ordfører. – (ES) Hr. formand, kommissær Lewandowski, mine damer og herrer! Vi har haft 23 år med finansielle overslag, fire afgrænsede perioder, hvor EU's udgifter og indtægter har udviklet sig på en velorganiseret måde. Fordi de finansielle overslag har været der, har det været muligt at udføre Unionens programmer. Derfor er denne debat og den efterfølgende afstemning så vigtig for Unionens finanser. Parlamentet tager det politiske initiativ i forbindelse med Europas budget for første gang. Kommissionen og Rådet bliver nødt til at reagere på dette forslag og komme med deres alternativer.

Parlamentet er kommet med et udkast til et forslag på grundlag af enighed og samarbejde. Det har involveret et års arbejde, 1 100 ændringer og 120 forpligtelser, med 11 parlamentsudvalg og bidrag fra 10 nationale parlamenter. Jeg vil gerne sige tillykke til alle de tjenestemænd og assistenter, der har brugt det seneste år på at gøre denne betænkning mulig.

Der har også været et institutionelt samarbejde fra kommissærkollegiet, ledet af José Manuel Durão Barroso, med kommissæren for finansiel programmering og budget, Janusz Lewandowski, der har ydet særlig bistand. Vi håber, at deres forslag den 29. juni vil være på linje med anbefalingerne i vores betænkning.

Vi kan ikke længere fortsat lave mere Europa med et mindre budget. Vi vil sætte en stopper for den dårlige vane med at godkende højtidelige politiske forpligtelser, der umuligt kan finansieres. Vi har erfaring nok på det område med Lissabon-strategien, og vi vil ikke have, at 2020-strategien skal ende som endnu en fiasko, der udelukkende øger utilfredsheden og euroskepticismen. Derfor gør vi Europa 2020-strategien til rygraden i det kommende finansielle overslag.

Vi tror fuldt ud på effektiviteten ved EU's udgifter. En euro administreret af EU's budget er mere effektiv end en euro brugt individuelt af 27 nationale budgetter. Vi har bevist fornuften ved merværdi, og vi tror, at det kan anvendes på stort set alle EU-programmer. Vi beder Kommissionen om at gøre dette til virkelighed.

Der kan ikke være en EU-politik uden tilstrækkelig finansiering af landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken. Derfor beder vi Rådet om at fastholde udgiftsniveauet for disse to politikker efter 2013. Forskning, udvikling, innovation, investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi, transeuropæiske kommunikations- og energisammenkoblingsnetværk, klimaforandringer og uddannelse er bare nogle af de prioriteter, som skal indgå i dette EU-budget.

For os der tror på et konkurrencedygtigt Europa, er det ikke en bæredygtig mulighed at skære ned på EU-budgettet. Vi mener, at en forøgelse på mindst 5 % er nødvendig for de samlede udgifter i det nuværende finansielle overslag. Denne forøgelse er minimumskravet for at kunne imødegå behovene i de større, traditionelle politikker samt vores nye prioriteter. De 5 % er en øvelse i politisk realisme og bør være grundlæggende for fremtidige interinstitutionelle forhandlinger sammen med det følsomme forslag i denne rapport, som grupperne i dette kammer er blevet enige om, vedrørende et nyt system for egne indtægter.

Denne krisetid og disse redningsplaner må være det værst tænkelige tidspunkt til at starte forhandlinger om finansielle overslag på, men for alle os, der tror på EU-budgettet som et instrument til at omdanne 27 medlemsstater til en ægte Union, ligger udfordringen foran os, og vores mål skal sættes så højt, at vi kan håndtere den.

De gode og dårlige aspekter i betænkningen kommer frem i dagens debat, både lovprisninger og kritik. Jeg ved, at det er umuligt for dette kammer at give dets enstemmige støtte til et så følsomt emne, men jeg vil gerne takke de politiske grupper for deres generositet med hensyn til at søge konsensus, og de færdigheder de har bidraget med i denne periode. Takket være dem er den endelige betænkning bedre end noget som helst, jeg kunne have lavet uden deres støtte.

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Eurokrisen og krisen i den offentlige gæld kræver løsninger på europæisk og ikke nationalt plan. Det er den besked, som hr. Barroso, på vegne af Europa-Kommissionen, har sendt til medlemsstaterne i månedsvis.

Imidlertid betyder en europæisk løsning en europæisk finansiering. Min gruppe forsøger at tilpasse denne finansiering til de nye realiteter i Europa, både hvad angår formål og referencetermer. Mit spørgsmål til Råder er som følger: Er Europa i 2020'erne det samme som Europa i 1960'erne? Kan de offentlige finansers tilstand i vores medlemsstater, vores vækstudvikling og Europas position i verden sammenlignes? Det mener jeg ikke. Det er klart, at Europa i dag ikke længere på nogen måde kan sammenlignes med det Europa, vores forfædre grundlagde. Det har ændret sig, og det ville være uansvarligt ikke at afspejle disse ændringer i de måder, Europa finansieres på; med andre ord, i den måde Europa er konstrueret.

(Taleren blev afbrudt, og han håber at kunne fortsætte sin tale senere)

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Først vil jeg takke hr. Garriga og medlemmerne af det midlertidige Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 for deres fremragende arbejde. Jeg har sjældent set en så afbalanceret og fornuftig betænkning som den fra Udvalget om Politikforandringer! Med hensyn til spørgsmålet om det fremtidige finansielle overslag og dets organisering bliver den type Europa, som vi ønsker, tydelig. Vi har brug for et budget for de kommende år, der afspejler EU's ambitioner, inklusive statsoverhovedernes eller regeringernes, mens det samtidig lever op til vores borgeres forventninger. Det, der kan se ud som en uskyldig debat om tal målt i decimaler, kommer faktisk til at fastlægge retningen for Den Europæiske Union i de næste ti år.

Vi præsenteres regelmæssigt for nye forslag til, hvad Den Europæiske Union bør gøre, hvad den skal opnå, og hvilke opgaver den skal forberede sig til. På samme tid mener vi, at de finansielle ressourcer, som dette kræver, ikke er tilgængelige. Imidlertid, hvis vi overfører mere ansvar til EU og forventer, at den finansierer ambitiøse projekter, mens vi samtidig skærer ned på midlerne, vil vi være skyld i at handle mod solidaritet inden for Den Europæiske Union, fordi vi opfordrer til interne opdelinger i kampen om midler, for eksempel i samhørighedspolitikken. Sådan et angreb på solidariteten, der allerede kan ses i en farlig form inden for nogle medlemsstater i Den Europæiske Union, burde ikke være tilladt mellem staterne i EU.

Vi har det Europa, der blev forestillet af Cameron eller den hollandske regering – eller i det mindste af det parti, der støtter regeringen i det hollandske deputeretkammer – et Europa med stadig dybere sår, et Europa med øget tilbagetrækning fra integrationsudvikling og et Europa med renationalisering. Dette er et koncept, som nogle mennesker vil støtte. Imidlertid kan man også sige, at Europa er vores svar, som et kontinent i det 21. århundrede, på de økonomiske, miljømæssige, finansielle og migrationspolitiske udfordringer i en globaliseret verden. Der er to åbne muligheder for os: Vi kan dele os i vores konstituente dele, der i størrelse går fra Tyskland med en befolkning på 82 millioner til Malta med en befolkning på 360 000. Hvis det er et spørgsmål om hver mand for sig, så bliver Europa irrelevant. Når alt kommer til alt, vil selv en stat med 82 millioner indbyggere, som den jeg repræsenterer, ikke overleve en interkontinental konkurrence i det lange løb. Vi har brug for styrken fra de 500 millioner indbyggere og de 27 stater i Fællesskabet. Det er det, der vil gøre os stærke.

Dette er præcis, hvad der bliver givet udtryk for med et budget for de næste syv år med det finansielle overslag til 2020. Dette er et godt udkast. Jeg ville blive meget glad for at se ånden fra det polske formandskab, lige så tydeligt som i det udkast, der blev offentliggjort af det polske formandskab, skabe Europa i de kommende år med den samarbejdsånd, det foreslår. Staterne i Rådet forhandler om Europas finansielle og økonomiske fremtid på lige fod med repræsentanterne for Europas borgere i Europa-Parlamentet. Du kan ikke sige ‘Vi vil have en Marshall-plan for Middelhavsområdet, som skal støtte udviklingen af demokratier i Nordafrika', mens du samtidig siger ‘Vi skal skære i EU's budget'. Du kan ikke sige ‘Vi vil finansiere EU-budgettet med 0,8 % af bruttonationalproduktet' og så bede om kompensation, når vores egne landmænd er ramt af EHEC-krisen, som den hollandske regering har gjort. Selvfølgelig vil vi hjælpe landmændene. Vi skal hjælpe landmændene. Selvfølgelig vil vi hjælpe Nordafrika. Vi skal hjælpe Nordafrika. Imidlertid skal vi så ligeledes have et godt, velafbalanceret, rationelt, langsigtet budget som foreslået i denne betænkning.

(Taleren indvilgede i at besvare et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! På baggrund af de ekstremt negative reaktioner på den hollandske regerings holdning vil jeg gerne spørge min ansete kollega, om han stadig overhovedet anerkender de demokratiske rettigheder i EU-medlemsstaterne til at sige deres egne meninger på vegne af deres borgere.

  Martin Schulz (S&D). – (DE) Hr. Hartong! Selvfølgelig anerkender jeg denne rettighed. Jeg håber bare, at De også anerkender, at den hollandske regerings holdning ikke bare kan videregives ex cathedra, men at den skal debatteres i et multinationalt demokrati.

Jeg har fuld respekt for hr. Rutte, der går ind for en stigning på 2,7 % på EU-budgettet. Jeg har noteret det og er glad for, at De har lyttet nøje, fordi alle regeringers holdninger debatteres åbent i dette parlament. Til en vis grad har jeg ikke kunnet forstå meningen med Deres spørgsmål, men jeg mener at kunne udlede fra det, at De ligeledes støtter demokratiet. Jeg går ud fra, at dette repræsenterer en slags fremskridt.

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – Hr. formand! Jeg har her brevet fra repræsentanten for Hendes Majestæts regering om SURE-betænkningen. I brevet står der, at Hendes Majestæts regering er skuffet over udkastet til SURE-betænkningen. Kolleger, jeg tror, at det betyder, at vi har et meget godt udkast til SURE-betænkningen her i dag!

Jeg bliver nødt til at fortælle jer, at ud over de tre-fire ord, der angiver, at Hendes Majestæts regering er skuffet over betænkningen, er de andre dele af brevet en ægte provokation: en provokation for Europa og Den Europæiske Union, fordi deres hovedpointe er, at det ikke er muligt at øge den flerårige finansielle ramme (FFR), og at vi skal holde os til den gamle FFR, de samme figurer, de samme ressourcer, naturligvis de samme rabatter og bestemt den samme rabat for Det Forenede Kongerige. Vi må ikke ændre noget som helst.

Hendes Majestæts regering er ikke desto mindre en regering, der ønsker at tage beslutninger, der ønsker at reformere ikke bare Det Forenede Kongerige, men også Den Europæiske Union. Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skal holde os til den gamle FFR og bare fortsætte med fortidens politikker. Jeg mener, at tiden nu er moden til at sige til offentligheden, at det ikke er ved at skære 1 % af dette EU-budget [EU BNP], at vi løser den skattemæssige konsolidering i de forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union. Denne 1 % er kun 1/40 af de samlede udgifter inden for Den Europæiske Union.

Der er andre måder at spare på. Et andet forslag, vi kan give til Hendes Majestæts regering, er, at, hvis de ønsker at spare i den britiske offentlige sektor, kan de gøre det ved at øge Den Europæiske Unions rolle.

Lad mig komme med tre eksempler. For det første: udenrigspolitikken. I USA er der 28 000 diplomater. I Europa er der 93 000: Der er fire gange flere diplomater i Europa, fordi vi ikke arbejder sammen under en enkelt udenrigspolitik. Der kan laves besparelser på det punkt. Hvis den britiske regering investerede mere i Den Europæiske Union, kunne de spare på deres udenrigspolitik i William Hagues departement. Et andet eksempel er den monetære politik. Omkring 44 000 mennesker er ansvarlige for den monetære politik i Den Europæiske Union. I USA er der 18 000 i bestyrelsen for det amerikanske centralbanksystem. Det er tre gange mindre tjenestemænd.

Hvis den britiske regering ønsker at spare, kan den tilslutte sig euro'en, den kan give Den Europæiske Union mere magt og ansvar, og den kan spare med hensyn til alle de folk, der arbejder på den monetære politik i Storbritannien. Hvis den vil spare i Storbritannien, kan den gøre det i forskningssektoren bare ved at vedtage det europæiske patent øjeblikkeligt. Det ville give enorme besparelser på dens forskningsbudget. Det er det svar, vi skal give til Hendes Majestæts regering.

(Bifald)

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Min gruppe vil gerne opleve en EU-finansiering, der afspejler Europas nye realiteter, trends og mål. Lever tilstanden i vores medlemsstaters offentlige finanser, vores vækstmuligheder og Europas plads i verden op til EU-grundlæggernes vision? Absolut ikke, de har nemlig udviklet og ændret sig.

Det ville være uansvarligt af os ikke at tilpasse den måde, hvorpå Europa finansieres, så det afspejler disse ændringer. Den flerårige finansielle ramme er et højst politisk spørgsmål, som det særlige udvalg, der samarbejder med Budgetudvalget, har drøftet i mere end et år. Jeg vil gerne lykønske udvalget med dets arbejde. Jeg håber, at den europæiske ånd, vi har set i udvalget, vil forme gennemførelsen af rammen og bringe Europa videre til gavn for borgerne.

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) opfordrer alle medlemsstater til at deltage fuldt ud i denne debat. Når jeg siger fuldt ud, mener jeg ikke kun at meddele, at det endelige mål er at fastfryse EU's udgifter på 2020-niveauet, eller uden videre at afvise begrebet EU's egne indtægter. Vi vil have egne indtægter for at mindske presset på statsbudgetterne. Dette er grunden til, at vi foreslår konceptet egne indtægter for stats- og regeringslederne: at løsne op for trange statsbudgetter.

Lad mig minde Dem om, at EU-budgettet altid har været afbalanceret til forskel fra statsbudgetter, som for de flestes vedkommende har alvorlige underskud. Lad mig også minde Dem om, at mere end 90 % af det budget bruges på projekter, som kommer medlemsstaterne til gode. Og lad mig til slut minde medlemsstaterne om, at alle penge, som ikke bruges, vil blive returneret til dem ved årets udgang. Alligevel beskyldes vi for at være dårlige forvaltere. Jeg tror, vi er nødt til at optrappe vores kommunikationsbestræbelser. Så skulle vi ikke holde op med at behandle EU-budgettet som en belastning for statsbudgetterne?

Lad os være ærlige. En euro, der bruges på europæisk niveau, giver langt større afkast end en euro, der bruges af nationale regeringer. Mellem 20 og 30 cent af en euro af de nationale udgifter anvendes direkte til renteafdrag på statsgælden. Europæerne må få sandheden at vide.

Sandheden er, at uden EU-midler til uddannelse og livslang læring vil hjerneflugten til Kina og USA tage fart. Sandheden er, at vores lande uden EU-midler til forskning og innovation ville være mindre konkurrencedygtige globalt, mens væksten og beskæftigelsen ville stilne af. Sandheden er, at uden EU's samhørighedsmidler ville kløften mellem rige og fattige regioner blive større. Sandheden er, at uden EU-midler ville fødevaresikkerheds-, energi- og klimapolitikken være ude af stand til at leve op til vores forventninger og mål. Sandheden er, at uden EU-midler til udenrigs- og forsvarspolitikker ville EU være blevet stående i periferien i stedet for midt på verdensscenen.

Penge er selvfølgelig ikke den eneste overvejelse. Hvordan EU vælger at investere og gennemføre politiske prioriteter indtil 2020 og fremefter vil afgøre Europas evne til at påvirke verden. Parlamentet – og for en gangs skyld er de grupper, som allerede har talt, enige med mig – opfordrer derfor Rådet til seriøst at overveje sin holdning til den finansielle ramme.

Hvis Rådet er seriøst engageret i, at væksten og beskæftigelsen kommer i gang igen, er det nødt til at bruge EU-budgettet og Fællesskabets egne indtægter som en effektiv løftestang. Hvis Rådet ligesom Parlamentet og Kommissionen virkelig vil give Europa en reel chance i globaliseringssammenhæng, er det nødt til at forstå, at et klogt forbrug er langt mere nyttigt end at begrænse forbruget, og at fælles finansiering af fælles projekter er en mere intelligent fremgangsmåde end at sprede ressourcerne i et tyndt lag mellem kortlivede projekter.

Her til morgen opfordrer medlemmerne af PPE-Gruppen til et ambitiøst syn på Europa. Vores medborgere deler vores ambition og håber. Mens unge mennesker giver udtryk for deres uro på gaderne i Athen og Madrid, mens 500 mio. europæere spekulerer på, hvad deres fremtid vil bringe, er tiden inde til at stille de rigtige spørgsmål og komme med svar på de spørgsmål, vi står over for.

  Richard Ashworth, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Hvis De tillader, vil jeg gerne, på vegne af Hendes Majestæts regering, benytte denne lejlighed til at svare hr. Verhofstadt, der som sædvanlig ikke har forstået pointen, og der som sædvanlig ser i den forkerte retning.

Hvis han havde læst betænkningen, ville han have set, at Hendes Majestæts regering sagde, at dette er en kriseperiode i Europa. Han ville have bemærket, at økonomier stagnerer, folk mister deres job, og industrier kæmper for at konkurrere i en omskiftelig verden. Det, Europa har brug for, er et budget, som er relevant, som skaber merværdi, og som engagerer folket, men det, hr. Verhofstadt og hans kolleger tilbyder, er mere af det samme.

Der er en talemåde, der lyder: "Hvis du ikke ændrer retning, ender du på det sted, du sigtede mod, da du begyndte." Dette budget er nødt til at ændre retning. Vi og Hendes Majestæts regering er enige i, at forbruget bør øges på de områder, der skaber merværdi. Vi er enige i, at investeringer i forskning og udvikling og i transeuropæiske netværk til transport, energi og telekommunikation bør øges. Vi er enige i, at uddannelse, små virksomheder og fremme af det indre marked er forstandige, sunde investeringer og bør understøttes. Det vil være med til at skabe arbejdspladser og vækst. Men vi er ikke enige i, at det er acceptabelt, at Parlamentet bruger det som grund til at kræve et større budget.

Til hr. Verhofstadt er jeg nødt til at sige, at over hele Europa gennemfører regeringer restriktive budgetter, og det vil være umådeligt uforstandigt af Parlamentet, hvis det ikke tager det budskab til sig, hvis det vælger at ignorere brevet fra de fem regeringsoverhoveder, for det, disse fem regeringsoverhoveder sagde, er, at svaret ikke er mere Europa, svaret er et klogere Europa.

Vi har brug for et budget, som er mere fokuseret. I Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 talte vi med god grund om prioriteter, men så handlede vi aldrig på det. Der var ingen tegn på villighed til at træffe vanskelige valg, den slags valg, som træffes af regeringer over hele Europa på nuværende tidspunkt.

Så vi accepterer, at der bør være øgede udgifter til de nye prioriteter, men vi synes også, det var på tide, at vi kiggede på de traditionelle prioriteter igen, så endnu en gang forsømte EU-budgettet sin mulighed.

(Taleren indvilligede i et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Andrew Duff (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge min kollega, om han ikke godtager, at det at overføre nogle centrale udgifter fra statsbudgettet til EU-budgettet vil skabe omkostningseffektivitet og stordriftsfordele og spare penge for statskassen. Det er det centrale budskab i Parlamentets tilnærmelse til en reform af de finansielle overslag. Det er logisk, og det kræver en logisk og rationel respons fra London.

  Richard Ashworth (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg forstår hr. Duffs pointe, og som altid er det sandt i teorien, men ikke i praksis.

Giv mig beviset på, hvor overførsel af denne støtte bidrager til større effektivitet gennem EU-forbrug. Giv mig beviset på, hvor det faktisk har sparet borgernes penge i stedet for at koste dem mere.

Jeg gentager, at dette budget er tegn på en opfordring fra hr. Duff og hans kolleger om mere Europa, ikke et klogere Europa. Det Forenede Kongeriges regering beder om et bedre forbrug, ikke et større forbrug.

  Bas Eickhout, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Det er altid interessant at se, at så snart vi begynder at tale om et fremadrettet budget, handler forhandlingen altid kun om, "præcis hvor meget?" Denne forhandling bør faktisk dreje sig om tre spørgsmål, tre prioriteter, som er altafgørende for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

For det første har vi brug for en vision for Europa, og vi har brug for at afgøre, hvilken merværdi EU-budgettet skaber for denne vision for Europa? For det andet, ja, hr. Ashworth, budgettet bør fornyes og gøres grønnere, det bør være et fremadrettet budget. Et fremadrettet budget betyder imidlertid også ændringer af prioriteter og stadig flere europæiske penge. Den tredje prioritet vedrører EU's egne indtægter. Gør systemet mere retfærdigt og mere transparent, så kan vi tale om egne indtægter.

Lad mig gennemgå disse tre prioriteter og i første omgang merværdien. Her lyder tonen i forhandlingen også, som om de penge, der går til Bruxelles, forsvinder i et sort hul. Sikke noget vrøvl, fuldkommen og ren og skær vrøvl! Hvis De begynder at se på, hvad der kan gøres på EU-plan, er der mange grunde til at bruge penge på EU-plan og netop ikke på nationalt plan. Tag f.eks. vores diplomatiske tjenester, vores udenlandske ambassader. Vil vi have 27 af dem i alle mulige lande i Afrika, eller vil vi have en enkelt EU-ambassade? Sidstnævnte betyder, at vi er nødt til at betale flere penge til EU for den EU-ambassade, men det betyder også, at der bruges 27 gange færre penge i de 27 medlemsstater. Det er at forvalte pengene effektivt.

Se også på infrastrukturen. Hvis vi som lande bygger infrastruktur, hvordan sikrer vi så, at denne også fungerer på tværs af grænser, på energiområdet? Der har De også brug for EU-penge. Eller tag innovation og forskning. Sørg for, at de er konsoliderede, så De gennemfører det i fællesskab, så De har stordriftsfordele. Nu snakker vi om kloge investeringer. Det er en vision om Europas merværdi, og det er derfor, vi har brug for et EU-budget.

For det andet skal budgettet være fremadrettet. Det nuværende budget er for meget "business as usual". Vi har 2020-målene om en intelligent økonomi, en bæredygtig økonomi. Vi må derfor investere i denne. EU's udfordring er at håndtere knapheden, knapheden på naturressourcer, men også på arbejdskraft. EU må investere i dette, så vi kan håndtere det. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne skal fornyes og gøres grønnere, så landbruget kan blive et eksempel på anstændig og effektiv håndtering af naturressourcerne. Strukturfondene må også leve op til nye udfordringer, som f.eks. energiforsyning. Sørg for, at strukturfondene bidrager til de målsætninger, vi har fastsat for 2020. Det er den innovation, vi burde tale om.

Hvad er de nye udfordringer? Bæredygtig energi – det betyder infrastruktur, og det må vi have penge til. Udenrigspolitik – den arabiske vår, og hvad har været den europæiske respons? Det må vi også have EU-penge til. Fattigdomsbekæmpelse i og uden for EU, klimaændringer, innovation, alt sammen gode grunde til, at vi handler på EU-plan.

Den tredje prioritet vedrører EU's egne indtægter. Det nuværende system er konkursramt. De rabatter, som briterne har, og som nederlænderne og danskerne vil have, det er et konkursramt system. Gør det mere retfærdigt, gør det mere gennemsigtigt, eller sørg for at sikre EU egne indtægter. Overvej en afgift på finansielle transaktioner. Så har De et retfærdigt system, hvor pengene går til EU, og hvor vi kan indfri vores egne målsætninger. Dette er en klog politik. Tingene er ganske rigtigt nødt til at ændre sig, men de må da vel ændre sig på europæisk plan?

Endelig vil jeg gerne stille følgende spørgsmål til de medlemsstater, der siger, at færre og færre penge bør gå til EU, men som samtidig giver EU alle former for nye prioriteter. Hvis De vil have, at der skal gå færre penge til EU, hvilke prioriteter bør vi som EU så arbejde med? For hvis De vil have, at EU modtager færre penge, er De også nødt til at træffe valg. Indtil nu har vi hørt, at der er flere og flere prioriteter, med færre penge. Dette stemmer ganske enkelt ikke. Det er det spørgsmål, den britiske og den nederlandske regering bør tænke over.

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Garriga Polledo! De må forstå, at venstrefløjen har særligt høje forventninger til EU's sociale tilnærmelse og derfor er en smule skuffet over, at Deres betænkning ikke lægger større vægt på sociale aspekter for de kommende år.

Jeg er sikker på, at opretholdelsen og udviklingen af den europæiske model for socialstaten og det europæiske solidaritetsprincip vil være af kolossal betydning i krisetider og tider med økonomiske tilbagegang. Begge disse er markante europæiske kulturelle succeser, og jeg mener, at det at give afkald på dem kan signalere enden på EU's sociale integrationsproces.

De har naturligvis opregnet mange vigtige udfordringer, hvoraf nogle går ud over Europa 2020-strategien. Jeg tror imidlertid ikke, at den foreslåede, forsøgsvise forhøjelse på 5 % vil være nok til at møde disse udfordringer. Som Parlament bør vi klart tilkendegive, at vi har til hensigt at yde særlig støtte til et socialt Europa. Andre elementer som f.eks. den europæiske udviklingsrapport (ERD), Frontex og ITER vil måske skulle vente lidt længere. Jeg mener, det er forkert at opfordre Rådet til at fastlægge negative prioriteter eller, med andre ord, nedskæringer.

Samtidig må vi acceptere, at denne betænkning vil udløse seriøse parlamentariske forhandlinger om reformen af ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Særligt indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner er et spørgsmål, vi langt om længe må tage fat på. Dette er ikke kun et nyttigt finansielt instrument, men tilbyder også større gennemsigtighed i forbindelse med, hvordan EU finansieres.

Dette involverer naturligvis en stor del finansiel markedsregulering. Jeg mener også, at vi er nødt til at afskaffe den britiske rabat og sikre, at ubrugte EU-midler returneres til EU-budgettet.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Parlamentet vil endnu en gang blive beskyldt for at være ude af takt med virkeligheden, hvis det stemmer for en budgetforhøjelse for 2014-2020. Begrundelsen for denne forhøjelse er finansieringen af 2020-strategien, den det siges vil føre os ud af krisen.

Lad os minde om, hvad der skete med Lissabonstrategien. Den var en episk fejltagelse. Skatteydernes penge blev spildt, og vi bør ikke gentage denne fejltagelse. Den Europæiske Revisionsret rapporterer en betydelig procentdel uregelmæssigheder, som berører forskellige politiske områder, med et gennemsnit på 2,8 % af budgettet år efter år, og vi fortsætter med at poste penge ud til disse regioner. Projekter har oplevet omkostninger stige så meget som tre gange deres oprindelige overslag. Andre lider under forsinkelser, mens de fortrænges af bedre teknologi. Det gælder Galileo, som er steget fra et budget på 7,7 mia. EUR til et budget på 22,6 mia. EUR.

Mere end 40 % af budgettet investeres fortsat i den fælles landbrugspolitik, mens kun 4,7 % af EU's arbejdsstyrke er involveret i dette. Den fælles fiskeripolitik – som kommissær Damanaki anser for fejlslået – kræver, at skatteyderne sender 1 mia. EUR til Bruxelles hvert år. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil koster yderligere 500 mio. hvert år og har endnu ikke bevist sit værd.

Alle disse eksempler bør absolut retfærdiggøre en budgetnedskæring, ikke en budgetforhøjelse. Jeg ville gerne tro, at den britiske regering indtager et standpunkt, siger, at nok er nok, og kræver en nedskæring. Det ser imidlertid ud til, at dens koalitionsmedlemmer her i Parlamentet støtter en fastfrysning. Skatteyderne i Det Forenede Kongerige vil ikke komme til at takke dem.

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Umiddelbart før Første Verdenskrig udtalte den britiske minister, Sir Edward Grey, følgende: "Lysene slukkes over hele Europa, vi kommer ikke til at se dem tændt igen i vor levetid." Foran os ligger Polledo-betænkningen om Parlamentets politiske prioriteter for perioden efter 2013. Den omfatter såvel lovgivningen som budgettet. Den er derfor visionen i EU om fremtiden for EU-borgerne.

Hvilken forfærdelig intellektuel, kulturel og politisk fattigdom, der gennemsyrer denne betænkning! Hvilken tendens til diktatur hos den europæiske politiske elite. Parlamentet påstår, at EU skaber større værdi på internationalt plan end summen af individuelle medlemsstater. De kræver derfor minimum en forhøjelse af EU-budgettet på 5 %. Hvor tåbeligt! Hvilken fornægtelse af national suverænitet, og hvilken foragt for borgerne og regeringerne i vores lande.

Lad mig gøre det klart, at en normalt indstillet medlemsstat såsom Nederlandene aldrig vil kunne sige sig enig med denne betænkning. Parlamentsmedlemmer med en frisk, frihedselskende vision bør kaste denne betænkning direkte i skraldespanden. Hvorfor? Fordi lysene ellers vil slukkes i Europa, og vi vil bane vejen for en mørk fremtid for vores børn. Min gruppe vil, at lysene bliver ved med at skinne i Europa, og vi vil derfor stemme imod betænkningen med liv og sjæl.

  Formanden. – Kolleger. Som De ser, er vi vidner til en fundamental drøftelse af Europas fremtid, og vi venter på Kommissionens standpunkt.

Der er et blåt kort. Hr. Hartong, er De klar til at svare?

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne stille min kollega, parlamentsmedlem Hartong, følgende spørgsmål. For øjeblikket er flere EU-medlemsstater medlemmer af G8, organisationen for verdens otte største økonomier. Inden for de næste 10-15 år vil der imidlertid ikke være et eneste europæisk land repræsenteret i organisationen længere. Hvordan kan De så insistere på, at individuelle europæiske lande fortsætter med at spille en betydelig rolle på verdensscenen? Tror De ikke, at den eneste måde, Europa virkelig kan fortsætte med at spille en rolle der, er at handle i fællesskab?

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Tak til min kollega for spørgsmålet. Europa er så vidunderligt og så kraftfuldt på grund af sine medlemsstater, og derfor er medlemsstaterne ved at arbejde sammen i tæt samråd i stand til at tale med en stærk stemme på den globale politiske scene. Det vil fortsætte sådan. Netop fordi de nationale regeringer arbejder godt sammen, vil deres stemmer løfte sig til et vidunderligt kor.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På Kommissionens vegne hilser jeg betænkningen fra SURE-udvalget. Dette er et reelt bidrag til forberedelserne af det næste finansielle overslag, men det er også i sandhed europæisk. Det er et ægte europæisk perspektiv på fremtiden for det europæiske projekt. Der er desperat behov for dette nu, hvor vi står over for adskillige fælles udfordringer, som kræver fælles svar i den æra, som hr. Schulz har kaldt en "Entsolidarisierungs"-ånd ("afvikling af solidariteten").

Min bemærkning knytter sig ikke kun til selve betænkningen, men også til det, der foregår i SURE-udvalget – som jeg deltog i, så jeg ved, hvad jeg taler om – til Jutta Haugs dygtige ledelse og til Salvador Garriga Polledos rolle. Dvs. den brede konsensus og flertalsafgørelsen, som sandsynligvis og forhåbentlig vil blive bekræftet i dag i plenarforsamlingen. Ja, vi deler den vision, som er indeholdt i betænkningen. Ja, vi siger også, at EU-budgettet ikke handler om at fordoble statsbudgetterne, men om at levere fælles mål, som går ud over nationalstaternes kapacitet, hvor europæiske midler kan opnå stordriftsfordele eller skabe synergier.

Kort sagt bør EU-budgettet anvendes, hvor det gør en forskel, da det har karakter af en investering og ikke har noget underskud. Vi deler også en vision om de såkaldt "traditionelle" politikker – nemlig den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. Traditionel betyder ikke umoderne, men som en mekanisme til at levere målene i 2020-strategien. Når de tilpasses budgettet på en hensigtsmæssig måde, kan de skabe rum for en meget bedre, og synligt bedre, finansiering af det, der var underfinansieret – dvs. innovation og forvaltning af migrationsstrømmene, EU's eksterne ansvarsområder, som nu er så synlige i Middelhavsområdet, effektiv energiudnyttelse og frem for alt, hvordan man forbinder Europa via de transeuropæiske netværk og de andre grænseoverskridende forbindelser i energinettene.

EU-budgettet bør påtage sig nye funktioner som en værktøjskasse til at disciplinere medlemsstaternes offentlige finanser, men det kan ikke få skylden for dårlig forvaltning af de offentlige finanser på nationalt plan. Det bør fungere som sikkerhed i øjeblikket for betalingsbalancemekanismen, men også i fremtiden for en større anvendelse af innovative finansielle instrumenter til at mobilisere europæiske budgetter.

Betænkningen anmoder om en reform af finansieringssiden, og vi skal svare ved at angive nye ressourcer. Som hr. Daul så rigtigt sagde, er det sådan, man gør livet lettere for en finansminister – ved at angive nye egne indtægter til budgettet og reducere det direkte bidrag. Derfor handler den pakke, der skal præsenteres ved udgangen af juni, om tal, FFR-forordningen, et nyt forslag til interinstitutionel aftale, men også om egne indtægter. Sektorspecifikke forslag bør komme senere, mellem september og årets udgang.

Lad mig slutte af med endnu en gang at gentage min overbevisning om, at SURE-udvalgets betænkning er et godt indspil i drøftelsen af EU's fremtid, og et stærkt og vigtigt referencepunkt for Kommissionen. Samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet er afgørende, ikke kun for en god start på udformning af forslaget, men også for en lykkelig slutning på forhandlingerne, som er ekstremt vanskelige under de nuværende omstændigheder.

  Formanden. – Tak, hr. kommissær. Det var en meget vigtig drøftelse mellem Kommissionen og Parlamentet. De to institutioner vil gerne støtte hinanden og have samme indfaldsvinkel til den flerårige finansielle ramme. Vi vil få Kommissionens projekt at se sidst på måneden, når det også præsenteres i Parlamentet.

(Svar til en stemme fra salen:)

Jeg beklager, men vi stiller ikke blåt kort-spørgsmål til vores gæster, de stilles kun til medlemmer af Parlamentet.

  Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (NL) Hr. formand! For Udviklingsudvalget er dette ikke kun en tydelig betænkning, men også en livsvigtig betænkning, fordi den slår fast, at EU vil løfte sit ansvar for de fattigste lande i løbet af de næste syv år, og at det derfor vil afsætte bevillinger hertil i budgettet. Den slår fast, at medlemsstaterne skal indfri deres egne forpligtelser. Medlemsstaterne har imidlertid stadig en lang vej at gå for at forpligte 0,7 % af deres bruttonationalindkomst (BNI) til udviklingssamarbejde. Hvis EU er fælles om udviklingssamarbejdet, vil det resultere i besparelser, eliminere overlapninger og sikre et bedre og mere effektivt forbrug.

Betænkningen fastsætter, at handlingsplaner mod klimaændringer ikke kan finansieres over udviklingsbudgettet. Den kræver, at styrkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet skal prioriteres højere. Den kræver nye finansieringsmetoder ud over bare subsidier, f.eks. kombinationer af lån og subsidier. Den understreger, at den humanitære indsats fortsat bør have sit eget uafhængige finansielle instrument, fordi nødhjælp skal være neutral og fri for de politiske valg, der træffes i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Med disse valg er EU fortsat verdens vigtigste partner for udviklingslandene, hvilket er altafgørende.

  Gerben-Jan Gerbrandy, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (NL) Hr. formand! Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed kan også sige sig tilfreds med betænkningen i den form, den er blevet forelagt. Den tager hensyn til knapheden på råvarer, truslen mod biodiversiteten, fremme af bæredygtig energi og især – og det mener jeg, er helt centralt – bæredygtighedens betydning for vores økonomi.

Der er imidlertid ét men. Vi lever i en tid, hvor alle medlemsstater vender hver en euro mindst tre gange, før de bruger den. Alligevel gør vi noget virkelig besynderligt. Vi bruger milliarder i subsidier, som f.eks. miljøskadelige subsidier, på ting, som vi efterfølgende må bruge mange flere milliarder på at rette op på. På vegne af min gruppe har jeg derfor på ny stillet det ændringsforslag, som blev vedtaget af Miljøudvalget, nemlig forslaget om at opspore subsidier, som har en skadelig virkning på miljøet i tiden op til 2020. Vi har ikke råd til den form for subsidier, særligt i disse knaphedstider.

  Constanze Angela Krehl, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (DE) Hr. formand! Samhørighedspolitikken tegner sig for et af de største individuelle budgetter i EU. Vi er nødt til at udarbejde en ny politik, som er tilpasset de nye udfordringer. Vi vil have investeringer i en moderne infrastruktur, i forskning, innovation og udviklingen af nye teknologier. Vi vil have bæredygtig, inklusiv byudvikling, og vi vil have en veluddannet arbejdsstyrke.

Regionerne har brug for specifikke subsidier for at hjælpe dem med at blive konkurrencedygtige og udvikle sig økonomisk. Det skal imidlertid samtidig siges, at alle regioner må have adgang til samhørighedspolitik, både østeuropæiske medlemsstater og stærke nationale økonomier som Tyskland. Østtyskland har brug for støtte. Der er imidlertid nogle vesttyske regioner, som har brug for EU-støtte, ligesom dele af Det Forenede Kongerige.

Dette kræver et budget, som ikke bør være mindre end det nuværende, og som ikke kan opdeles i forskellige sektorer. Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt for at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden, og vi må kæde dette sammen med at afstå fra unødigt bureaukrati. Samhørighed er knyttet til solidaritet. Samhørighed er imidlertid også fornuftigt, set fra et økonomisk synspunkt, og nødvendigt.

Mangel på samhørighed er dårlige nyheder, selv for stærke nationaløkonomier. Derfor bør vi yde behørig finansiel opbakning til samhørighedspolitikken. Jeg vil gerne takke ordføreren for at indlemme udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget i sin betænkning, og jeg vil bede om støtte til ændringsforslaget for endnu en gang at forbedre mellemkategorierne.

Vi er nået til et kompromis i Regionaludviklingsudvalget, og jeg vil anbefale, at Parlamentet indlemmer kompromiset fra de politiske specialister i Garriga-betænkningen. Jeg vil bede Dem om bred støtte.

  Giovanni La Via, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (IT) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne hylde hr. Garriga Polledo, også på vegne af flertallet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), for hans fremragende indsats gennem de seneste måneder.

Forhandlingen om de kommende finansielle overslag var meget ophedet, og den betænkning, hr. Garriga Polledo har sammensat, tilbyder en effektiv opsummering, som omfatter holdningerne i de forskellige nationale delegationer og de forskellige politiske grupper.

I min egenskab af ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter giver jeg min fulde støtte til afgørelsen om i det mindste at lade landbrugsbudgettet være uændret, og jeg er – som mange af mine kolleger i AGRI-udvalget – stærkt imod ændringsforslaget fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE), som ville godkende eventuelle fremtidige nedskæringer i landbrugsmidlerne for at finansiere andre aktiviteter.

Jeg føler mig tvunget til at minde mine parlamentskolleger om, at den fælles landbrugspolitik holdes i hævd af traktaterne og er en af de få virkelige EU-politikker. Den kan spille en vigtig rolle i en strategisk sektor, som forsyner os med offentlige goder og skaber ægte europæisk merværdi.

  Cătălin Sorin Ivan, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. – (RO) Hr. formand! Hver gang vi taler om EU-budgettet og EU-fondene og især om den kommende flerårige finansielle ramme, taler vi automatisk om europæisk merværdi. Jeg tror ikke, der er noget område eller afsnit i EU-budgettet, hvor den europæiske merværdi er større, med så få penge. For at sikre, at alt, hvad vi mener i Parlamentet, og alle de europæiske projekter har forbindelse til Europas befolkning og den enkelte EU-borger, og at alle disse projekter har en fremtid, må dagens ungdom imidlertid tro på EU-projektet, de må føle sig stadigt mere europæiske, og vi må øge vores investeringer i kultur, uddannelse og ungdomsprojekter og -programmer markant.

Det er derfor, jeg siger, at for at EU skal have en fremtid, har vi brug for flere penge til uddannelse, til kultur og til unge mennesker. For ikke at nævne sport, som er en prioritet på Europa 2020-dagsordenen.

  Eva-Britt Svensson, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (SV) Hr. formand! Som ordfører for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vil jeg gerne påpege, at når der træffes afgørende beslutninger om økonomi og finansielle og monetære anliggender, skatteanliggender og handelspolitik, alt sammen beslutninger, som påvirker budgettet og vores muligheder, er graden af kvinders indflydelse på disse beslutninger for øjeblikket meget lille. For at skabe et moderne budget for fremtiden har Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling belyst nogle vigtige spørgsmål for det kommende arbejde med budgettet.

Kvinders evner og erfaring skal udnyttes. Vi vil påpege behovet for at integrere ligestilling – for, at der skal tages hensyn til ligestilling i budgettet. Jeg hører mine parlamentskolleger tale om det kommende budget og øgede ressourcer osv. Det er ikke kun et spørgsmål om øgede ressourcer, men også om at have det politiske mod til at omprioritere aspekter i budgettet og udnytte de evner, som kvinder har. Hvis vi gør det, vil vi ikke altid være nødt til at kræve flere og flere budgetmidler, men vil kunne bruge budgettet til at skabe moderne politikker for fremtiden.

  Reimer Böge, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne betænkning er et anstændigt, rimeligt tilbud fra Parlamentet til Kommissionen og Rådet om yderligere udvikling af EU's budgetmæssige grundlag i vanskelige tider.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Garriga Polledo, og udvalgsformanden, fru Haug, for deres arbejde. De har begge gjort en fremragende indsats. Trods alle de politiske forskelle mellem de forskellige grupper var vores arbejde kendetegnet ved en kamp for at finde fælles EU-løsninger. Andre institutioner kunne have lidt mere af denne ånd. Vi vil have rigtige egne indtægter, som beskrevet i traktaten.

Uanset anden indkomst skal budgettet udelukkende finansieres gennem egne indtægter. Vi er med andre ord tro mod traktaten, når vi kræver dette. Lad os for øvrigt sætte en stopper for alle disse ekstraordinære, målrettede rabatter. Denne forhandling bør gennemføres i fællesskab med vores kolleger i de nationale parlamenter uden fordom og med mindre fråde om munden end det, der er åbenbart i nogle hovedstæder og reportager.

Samtidig vil vi vide, at den budgetpolitiske enhed beskyttes, og at budgetpolitikken ikke skal tages ud af Fællesskabets budget. Når vi drøfter udgifter, må vi henvise til de forpligtelser, der følger af Lissabontraktaten. Vi må skaffe tilstrækkelig finansiering af Europa 2020-strategien, som vi alle har forpligtet os til. Vækst er grundlaget for økonomisk og social aktivitet.

Vi må drøfte europæisk merværdi og de nødvendige synergier mellem statsbudgetterne og EU-budgettet mere detaljeret end før, for uanset hvilke potentielle besparelser, der kan opnås i EU-budgettet, kan mange af de krævede budgetforhøjelser drøftes i tilknytning til en ægte forhandling om synergi og potentielle besparelser mellem EU-budgettet og statsbudgetterne. Vi må give Rådet klar besked om, at hvis det nægter at vælge den retning, vi har anvist i dag, er det nødt til at angive, hvilke politiske prioriteter der skal stryges af dagsordenen og ikke længere finansieres. Dette er påkrævet, hvis vi skal være ærlige over for vores borgere. Jeg håber, at Kommissionen vil reagere positivt på disse forslag fra Parlamentet i sine lovgivningsmæssige forslag, og jeg forventer, at de kommende formandskaber vil finde en måde at kommunikere åbent og gennemsigtigt på med Parlamentet, så vi kan afslutte godkendelsesprocedurerne inden for en passende tidsramme.

(Taleren indvilligede i et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Derk Jan Eppink (ECR). – (EN) Hr. formand! Så vidt jeg ved, er hr. Böge medlem af CDU i Tyskland. Jeg spekulerer på, om hans bøn om egne EU-indtægter afspejler hans egen, personlige holdning eller hans tyske partis holdning?

  Reimer Böge (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil med glæde besvare dette spørgsmål. Faktum er, at jeg ikke kun er medlem af Tysklands Kristelig-Demokratiske Union, men også har været næstformand for CDU i Schleswig-Holstein i 13 år. Før dette udvalg gav udtryk for sit synspunkt, blev CDU/CSU-medlemmerne af Parlamentet enige om en holdning. Udtalelsen om egne indtægter, som CDU/CSU-medlemmerne af Parlamentet blev enige om, og som til en vis grad modsiger partiets nationale holdning, er i fuld overensstemmelse med Udvalget om Politikudfordringers resultater. Jeg står ved dette, også i min egenskab af CDU-politiker i Tyskland.

  Göran Färm, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! EU står for øjeblikket over for de største udfordringer, det har haft i meget lang tid. Vi må forsøge at sætte en stopper for den økonomiske krise og samtidig undgå nye kriser. Vi er nødt til at beskæftige os med øget globalisering og konkurrence. Der vil blive brug for store, grænseoverskridende investeringer i f.eks. forskning. Vi er nødt til at gå i clinch med de udfordringer, som miljøet og klimaet byder på, og med den bæredygtige energiforsyning.

Vi er nødt til at reversere den katastrofale tendens til permanent høj arbejdsløshed og social udstødelse, som Europa oplever, og vi må især forsøge at afhjælpe den krise, der berører vores sydlige naboer. I en situation, hvor vi har mest brug for solidaritet og et velfungerende EU-samarbejde, er truslerne mod den europæiske idé også voksende. Lige nu rettes disse mod blandt andet EU-budgettet.

I Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 forstår vi, at det kan forekomme underligt, at vi i en tid, hvor mange medlemsstater foretager nedskæringer i deres egne budgetter, anmoder om flere penge til EU-budgettet efter 2013. Samtidig ville det imidlertid være komplet urimeligt at ignorere disse udfordringer, at give efter for euroskepticisme og opgive de politiske ambitioner, som medlemsstaterne har givet os i f.eks. Lissabontraktaten. Vi må også huske, at store nedskæringer ikke vil gavne de mest sårbare medlemsstater, Grækenland, Irland og Portugal, men tværtimod vil mindske EU's evne til at støtte dem.

Det Forenede Kongeriges regering taler kun på vegne af nettobidragyderne og ingen andre. Vi har derfor i betænkningen fra Udvalget om Politikudfordringer forsøgt at finde en fornuftig balance mellem tilbageholdenhed, de ambitioner, som er nødvendige, og en fremtidsrettet reform af politikområder såsom landbrugspolitikken. Vi nåede frem til et forslag om en bevillingsøgning på 5 % for næste periode sammenlignet med 2013.

Jeg vil gerne sige oprigtigt tak til hr. Garriga Polledo, som havde held til at sikre et bredt flertal for sin betænkning. Pointen er, at disse ekstra 5 % skal bruges netop til investeringer på centrale områder, der er rettet mod fremtiden, især forskning, vækst og beskæftigelse. Det er klart, at der er et behov for handling på disse områder, og uden ressourcer vil vi ikke kunne møde disse udfordringer. For at gøre dette er vi imidlertid også nødt til at kunne ændre vores syn på EU-budgettet.

Husk, at dette EU-budget stadig er lavere i forhold til medlemsstaternes økonomier, end det f.eks. var, da Sverige blev medlem i 1990'erne, trods udvidelse fra 15 til 27 medlemsstater. Øgningen af EU-budgettet har også været markant langsommere end øgningen af medlemsstaternes statsbudgetter, f.eks. Det Forenede Kongeriges budget, hvilket er en anden ting, der ikke bliver nævnt, når Hendes Majestæts regering taler. Jeg er personligt absolut overbevist om, at restriktive foranstaltninger ikke er den eneste vej ud af denne krise. Vi må finde en vej tilbage til vækst og arbejdspladser ved at finde midler til investeringer, og dertil har vi brug for disse fælles indsatser.

  Carl Haglund, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige oprigtigt tak til ordføreren, som har gjort en fremragende indsats med at samordne Parlamentets synspunkter. Jeg er sikker på, at vi alle er fuldstændig enige, hvad angår de udfordringer, vi står over for. Spørgsmålet er ganske enkelt, hvordan vi vil få midlerne til at strække til, og nu taler vi ikke bare om finansiering i EU, men også om finansiering i medlemsstaterne, og det er en balancegang.

I udvalget besluttede vi at anbefale at forhøje det kommende budget med 5 %. 5 % lyder af meget, i hvert fald hvis vi går hjem til vores egne hovedstæder og forklarer, at vi har brug for yderligere 5 %. På den anden side er 5 % meget lidt, når vi overvejer de udfordringer, EU står over for, og når vi kun alt for godt ved, at EU faktisk har fået overdraget en række nye opgaver, som det virkelig burde tage ordentligt hånd om, og det kan vi ikke gøre uden midler.

For imidlertid samtidig at være troværdige, når vi beder om flere penge, må vi også have modet til at se på eksisterende strukturer og eksisterende omkostninger. Vores troværdighed vil dernæst øge markant, hvis det lykkes os at vise, at vi også kan omfordele/omprioritere og spare penge, før vi beder om flere. Jeg taler nu om uberettigede fordele inden for landbrugspolitikken samt det faktum, at vores antikorruptionspolitik meget ofte ikke er så succesfuld, som vi altid påstår, den er, og det faktum, at EU's administration til en vis grad er ganske uhåndterlig – selve den kendsgerning, at vi er her i Strasbourg, er et eksempel herpå. Det er den slags ting, vores gruppe ville tage op som eksempler til drøftelse, for det er det, der vil give os troværdighed, når vi senere beder om flere penge.

Vi har imidlertid ikke altid haft så stor succes med dette i nærværende betænkning, hvilket også forklarer, hvorfor nogle af mine parlamentskolleger vil trykke på nejknappen, eller måske blankknappen, ved morgendagens afstemning, selv om et stort flertal i vores gruppe støtter betænkningen. Der er trods alt mange, der er skuffede over, at vi ikke også kan drøfte en ny måde at fordele eksisterende midler på.

Et andet emne, som vi absolut må tage fat på, er, hvordan vi skal finansiere EU-budgettet, og i denne henseende har vores gruppe været meget tydelig. Vi vil have en seriøs forhandling om, hvad der menes med egne indtægter, og dette er også vigtigt for, at vi skal eliminere de usunde elementer i den nuværende finansieringsstruktur, nemlig flere rabatter, uklare og uigennemsigtige ordninger osv. Det kan ikke fortsætte sådan i fremtiden, og i denne henseende håber jeg, at vi kan indlede en konstruktiv dialog med Rådet om fremtiden. Dette er et absolut afgørende spørgsmål, hvis EU-budgettet skal have en positiv fremtid.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Den polske delegation i De Europæiske Konservative og Reformister vil stemme for en vedtagelse af betænkningen om den flerårige finansielle ramme. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke har bemærket dokumentets svage punkter. Det er rent og skært tidsspilde at gå nærmere ind på forslag til egne indtægter og europæiske afgifter. Europæerne betaler allerede for meget i regeringsafgifter.

Vi er nødt til at lægge større vægt på overvågning af EU-udgifter og på en kritisk vurdering af de nuværende politikker på dette område. At se gennem fingre med de penge, som spildes, vil ikke løse problemet, og det er også uhæderligt over for de europæiske skatteydere. Europa 2020-dagsordenens dominans kan betyde, at EU-politikker reformeres på bekostning af langt vigtigere forpligtelser – dem, der holdes i hævd af traktaterne, som henviser til fremme af økonomisk samhørighed mellem medlemsstaterne.

Dog skal europæisk merværdi, som er knyttet til europæisk samhørighedspolitik, ikke ignoreres. Dens virkninger kan ses mere tydeligt i Polen end noget andet sted. Vi er ikke de eneste, der nyder godt af fremskyndet vækst takket være samhørighedspolitikken. Fremskyndet vækst i Centraleuropa yder også et markant bidrag til vækst over hele Europa og forbedrer investeringsvilkårene, hvilket skaber profitter ikke kun i Warszawa og Prag, men også i Amsterdam, London og Berlin.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med udtalelsen fra hr. Ashworth, som spillede ud med et klogere EU-budget versus et højere budget. Jeg mener ikke, at dette er et ægte alternativ. Det er sandt, at vi skal forfølge en klogere budgetpolitik ved at finde ud af, præcis hvor der kan spares penge, hvor forvaltningen kan forbedres, og hvor administrationen er særligt snærende.

Dette særlige udvalgs opgave var imidlertid at finde ud af, hvor mange penge vi har brug for for hensigtsmæssigt at kunne håndtere de nye politiske udfordringer, vi står over for. Hvad vi således har brug for, er åbenhed over for reformer og politisk mod. Vi er nødt til at organisere os på en sådan måde, at vi kan leve op til de store udfordringer, som 2020 stiller. Jeg tror ikke, at dette kan opnås fra Deres ståsted, hr. Ashworth. I stedet vil jeg støtte hr. Böge, som jeg mener, har ret og er tro mod traktaten, når han siger, at vi er nødt til at have modet til at vende tilbage til et system, som indbefatter det, der ærligt og oprigtigt er vores egne indtægter.

Dette vil gøre EU stærkere og vores finansieringssystem mere gennemsigtigt. Dette vil gøre det klarere for vores borgere, hvor pengene skal komme fra. Fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances perspektiv vil jeg gerne tilføje, at vi hovedsageligt tænker på afgiften på finansielle transaktioner, fordi den vil regulere finansielle transaktioner og give os muligheden for at etablere klogere politikker. Dette er således en vej fremad, som ikke vil kvæle medlemsstaterne og i stedet åbner op for nye alternativer for os alle. Derfor mener jeg, at hr. Verhofstadt har ret, når han siger, at vi naturligvis må være forberedt på at se på fælles initiativer såsom oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, mens vi samtidig foretager besparelser på nationalt plan. Vi kan naturligvis ikke bare droppe et element og tilføje et andet. Europæisk ansvarlighed betyder at skære ned på statslige udgifter for at forene ressourcerne på EU-plan. Hvorfor er det sådan? Det er fordi, vi er stærkere sammen, og fordi, vi kan opnå europæisk merværdi, som gavner vores borgere, særligt inden for forsknings- og uddannelsespolitik. De store opgaver, der ligger foran os, er økologisk transformation og oprettelse af intelligente energinetværk. Vi har brug for penge til dette og til bredbåndsnet i landdistrikterne. Dette er fremtidens opgaver, og dette kræver et klogere og større budget.

(Taleren indvilligede i et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Hr. formand! Fru Trüpel udtaler igen sin velkendte trosbekendelse: "Vi skal have mere Europa, mere Europa vil gavne os, og mere Europa vil sige flere penge." Vi kender allerede den procentsats, som hun og hr. Verhofstadt ønsker, at den flerårige finansielle ramme skal øges med. Det er derfor synd, at vi ser vores borgere bevæge sig i den komplet modsatte retning. Tilliden i EU mindskes. Vores borgere opfatter Parlamentet som en pengesluger, der beder om flere og flere penge. Var det ikke på tide, at De overvejede Deres trosbekendelse på ny og for en gangs skyld kom på en ny melodi, en, der er i tråd med det, hr. Ashworth forfægter?

  Helga Trüpel (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Jeg mener, at hr. van Dalen begår en alvorlig politisk fejl. Hvis vi i Europa falder tilbage til et mønster, hvor vi følger politisk national egeninteresse, så risikerer vi at ødelægge 50 års arbejde på det europæiske projekt.

Det, vi gør her, er ikke spild af penge. Vi må træffe afgørende foranstaltninger imod al korruption og økonomiske skandaler, efterhånden som de opstår. Vi er naturligvis på Deres side i dette spørgsmål. Når det drejer sig om at skabe europæisk merværdi, som vi har gjort på mange områder, er vi imidlertid nødt til at arbejde sammen for at skabe denne, for når nationalstaterne gør det alene, står de svagere stillet over for international konkurrence. De opnår ikke gode resultater med 27 nationalstater, som handler unilateralt, det sker kun ved at forene kræfterne. Dette erkendte de stater, der grundlagde Fællesskabet efter Anden Verdenskrig. Vi bør arbejde på at udvikle dette, ikke ødelægge det.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg har lyttet til denne forhandling, og det indlæg, jeg nu skal holde, går imod strømmen. Mit første spørgsmål er følgende: Kan en fælles valuta opretholdes uden et stærkt EU-budget? Svaret er efter min mening, at nej, det kan den ikke. Den suveræne gældskrise beviser lige netop det. Den beviser, at hvis vi havde et stærkt budget, ville der ikke have været massiv spekulation i Grækenlands eller Portugals statsobligationer. Dette er præcis, hvad vi må imødegå, og jeg mener, at dette er det centrale problem, som det ikke lykkes hr. Garrigas betænkning at imødegå. Denne betænkning mangler ambition.

Muligheden for en marginal stigning på 5 % i EU-budgetterne synes kun at være lovlig meget for Hendes Majestæt Dronningen af England. Faktisk er det egentlige problem det, at det ikke er muligt at opstille prioriteter for vækst og jobskabelse med et EU-budget, som i alt væsentligt er fastfrosset. Det er ikke muligt at indfri de nye forpligtelser i henhold til traktaterne med et budget, som i alt væsentligt er fastfrosset. Det er ikke muligt at mene, at samhørighedspolitikken lykkes, for den lykkes ikke, når EU internt går tilbage mod social divergens.

Min sidste bemærkning er, at vi vil stemme for afgiften på finansielle transaktioner, men vi tror kun, den ser dagens lys, hvis Europa har mod til at gennemføre den uafhængigt af andre.

  Niki Tzavela, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Meget er blevet sagt, og jeg vil gerne tilføje en ny tone til dette møde.

For flere år siden spiste jeg middag med tidligere præsident Gerald Ford i USA, og han beskrev for mig, hvordan G7 opstod. Han sagde, at han ville have et møde med Callaghan – tror jeg, det var – den britiske premierminister, om nogle ting, og Callaghan sagde: "Hvorfor kombinerer vi det ikke med et godt slag golf?" Så sagde Ford: "Okay, den canadiske premierminister, Trudeau, er en god spiller, ham bør vi invitere," og så sagde Trudeau – som tog imod invitationen – at han havde nogle spørgsmål, han skulle have løst med franskmændene, så: "Hvorfor inviterer vi ikke den franske premierminister?" Men da de så drøftede det over telefonen alle sammen, sagde de, at: "Tyskerne vil blive meget mistænksomme, så vi er nødt til at invitere dem til dette møde." Og da tyskerne accepterede, sagde de så, at Italien havde formandskabet for EU dette halvår, så de var nødt til at være der.

Så sagde Ford til mig: "Forstår du, Niki, dette var første gang, det gik op for mig, at I har en Union, som er så splittet, delt og uafbalanceret. En dag bør I have et EU-budget, som er stærkt nok til at konkurrere derude på den globale scene. Det er nogle barske fyre, I kommer til at møde derude. Vær forsigtig."

Som parlamentsmedlem glæder det mig overordentligt, at jeg lever i denne tid.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! Budgetudvalget har nu arbejdet intenst på den næste flerårige finansielle ramme (FFR) i nogen tid, og betænkningen fra min kollega i Parlamentet er et vigtigt bidrag til denne.

Aldrig tidligere har Europas befolkninger haft så høje forventninger til EU, mens de samtidig kritiserer det groft.

Der er tre punkter, der synes at være vigtige, nemlig først og fremmest tilknytningen til Europas borgere. Det er fuldstændig forståeligt, hvis vores borgere mister deres egen orienteringsevne på baggrund af strukturkrisens påvirkning og de stadigt stigende krav om globalisering, som uundgåeligt fører dem til at betvivle det europæiske projekt i sin helhed. Dette er et emne, som skal overvejes omhyggeligt, når vi skitserer den næste FFR med henblik på at sikre, at Europa bliver bedre forstået, accepteret, praktiseret og støttet.

For det andet vil denne accept blandt borgerne og på politisk plan i medlemsstaterne blive så meget desto større, hvis EU-budgettet kan skabe håndgribelige ekstrafordele for Europa. Det vil derfor blive betragtet som værende af værdi for den europæiske enhed.

For det tredje hilser vi desuden den kendsgerning, at Europa 2020-strategien skal være referencepunktet for den forestående FFR, hvilket også medfører overvejelser om tidsrammen.

  Jan Olbrycht (PPE). – (PL) Hr. formand! Enhver uindviet kunne måske komme til den konklusion, at Parlamentet opfører sig uansvarligt ved at foreslå en budgetforhøjelse. Jeg vil gerne slå helt klart fast, at det arbejde, som Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 har udført, frem for alt har været meget sagligt og forretningsmæssigt, og yderst realistisk. Det har været domineret af drøftelser om, hvor meget politiske beslutninger vil koste. Vi må huske på, at medlemsstaterne og herunder dem, der har offentliggjort breve, var enige om målsætningerne for Europa 2020-strategien. Vores udvalg har forsøgt at komme med nogle antydninger af, hvor meget fælles politiske beslutninger vil koste. Vi tager politiske beslutninger ekstremt alvorligt. Hvis medlemsstaterne beslutter at træffe visse foranstaltninger, og vi som borgernes repræsentanter er af samme mening, må vi have realistiske finansieringsmidler. I denne sammenhæng er den betænkning, som vi skal stemme om, velgennemtænkt og baseret på kompromiser. Det er en realistisk betænkning og, vigtigst af alt, det er en betænkning, som danner et rigtig godt grundlag for indledningen af drøftelser. Jeg tror, at vi i dag i Parlamentet kan sige, at Parlamentet er rede til at indlede forhandlinger.

Som polsk medlem af Parlamentet vil jeg også gerne give udtryk for min stærke tro på, at det polske formandskab for Rådet vil være et formandskab, der engagerer sig i en seriøs og yderst realistisk forhandling. Eftersom Polen og den polske regering er proeuropæiske, mener jeg, at denne forhandling, selv om den helt afgjort er vanskelig, også vil blive yderst gavnlig i form af fremtidige foranstaltninger. Det, der betyder mest, er, at der indledes forhandlinger, og Parlamentet er klar til dette.

  Jutta Haug (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For et år siden blev plenarforsamlingen enige om, og gav mandat til, et særligt udvalg, der skulle udarbejde Parlamentets holdning vedrørende det næste finansielle overslag. Nu, efter præcis 11 måneders arbejde, fremlægger Udvalget om Politikudfordringer frugterne af sit arbejde. Dette var en opgave, der krævede disciplin og koncentration, og som kun kunne gennemføres ved at vedtage et tiltag, som er karakteriseret af åbenhed, solidaritet og gensidig tillid. Lad mig i den forbindelse udtrykke min dybeste taknemlighed over for de parlamentsmedlemmer, som var involveret i den kreative proces.

Den betænkning, vi har frembragt, udarbejdet under ledelse af hr. Garriga Polledo, er et virkelig godt resultat. Det er noget, vi kan være stolte af. Som vi alle ved, kræver gode resultater imidlertid ikke kun hårdtarbejdende parlamentsmedlemmer, men også fremragende embedsmænd. Det havde vi minsandten, ikke kun i form af vores personlige assistenter og vores gruppepersonale, men også, frem for alt, i form af et fremragende sekretariat. Dette superteam, ledet af Monika Strasser, var ikke kun kompetent og professionelt, men var også mere end almindeligt interesseret i sit arbejde. Det var tålmodigt og kreativt, yderst velorganiseret og samtidig spontant og fleksibelt. Det bedste af det hele var, at det var muntert og åbent. De nød tilsyneladende alt det hårde arbejde. Jeg vil gerne takke dette ni mand stærke team af hele mit hjerte. Mange mange tak.

(Bifald)

Fra begyndelsen ville hr. Garriga Polledo og jeg levere en betænkning, der kunne få støtte fra tre fjerdedele af Parlamentet. Vi fik faktisk et flertal på mere end fire femtedele ved afstemningen i udvalget. Det var vi yderst tilfredse med. Vores anmodning om et syvårigt finansielt overslag, som udtrykkes i en struktur, der afspejler målsætningerne i Europa 2020-strategien, mens det samtidig respekterer alle EU-politikkerne og undgår at øge EU-budgettet til urealistiske niveauer, må anses for rimeligt. Det er realistisk og opnåeligt.

Vores betænkning indeholder 174 punkter, som alle argumenterer for mere Europa. Vi har oprigtigt brug for mere Europa. Vær venlig at læse betænkningen. Den tilbyder det bedste grundlag for at overbevise vores borgere i lokale debatter og for at gå ind i seriøse forhandlinger med Rådet, som desværre udmærker sig ved sit fravær i dag. Tak for Deres fremragende indsats.

  Anne E. Jensen (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg mener også, at vi her har fået forelagt en meget velafbalanceret betænkning med et klart men også meget fleksibelt mandat til Budgetudvalget, som skal forhandle en aftale på plads med Rådet, og jeg vil gentage fru Hauchs opfordring til, at man læser den – og at den også læses af de regeringschefer og finansministre, der hurtigt udtalte sig negativt om resultatet.

Det har været en god og seriøs proces, hvilket allerede er blevet nævnt, og jeg vil gerne takke Garriga Polledo og fru Hauch for et godt stykke arbejde. Jeg vil også gerne takke Kommissionen for dens meget aktive deltagelse. På den måde har vi faktisk gennemgået alle dele af EU’s budget og de forskellige politikområder, som vi ønsker skal, afspejles i budgettet. Der er altså gjort en seriøs indsats. Er resultatet så ambitiøst nok? Det mener jeg. Vi styrker 2020-strategien, der skal ruste EU til at møde udfordringerne i konkurrencen fra Kina og andre fremstormende økonomier og omstille os til mere vedvarende energi.

Jeg havde gerne set en skarpere ordlyd, hvad angår den fælles landbrugspolitik, og at vi desuden havde undersøgt mulighederne for besparelser på strukturfondene. Det er jo penge, som medlemsstaterne får tilbage og meget gerne vil have. Derfor synes jeg også, at det er nødvendigt, at vi har denne mulighed med 5 procent stigning, så der er mulighed for nye politikområder og mulighed for at møde nye ufordringer samt for at investere i transport, energi og forskning – ting, som EU skal satse på i fremtiden.

Der er styr på EU’s budget. Den betænkning, som vi drøfter og vedtager i dag, handler om et loft over EU's budget. Vi taler ikke om de penge, der konkret udbetales, men om et loft, og der må under dette loft være plads til, at vi kan imødegå nye udfordringer. Vi ved ikke, hvad der vil ske fra nu af og frem til 2020, så derfor støtter jeg denne betænkning.

  Hynek Fajmon (ECR). – (CS) Hr. formand! Gennem de seneste par måneder har vi haft travlt med at forberede den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Vi opfører os i forberedelserne på samme måde som hvalpen og kattekillingen i eventyret af den berømte tjekkiske forfatter, Karel Čapek. De beslutter sig for at bage en kage, og for at gøre den virkelig velsmagende putter de alt det, de kan lide, i gryden. Resultatet er en kage, som giver dem mavepine. Jeg er bange for, at det samme vil ske for vores budgetramme. Vi putter også masser af ingredienser og fintlydende forpligtelser og henstillinger i gryden, men vi er overhovedet ikke sikre på, at de vil passe godt sammen.

Vi er udmærket klar over, hvor dårlig Lissabonstrategien viste sig at være. Nu har vi 2020-strategien, og vi forsøger at lave en budgetramme for den. Der er et problem med både de fastsatte målsætninger og med de instrumenter, som betænkningen anbefaler. Efter min mening udgør kampen mod klimaændringer den værste af de fastsatte målsætninger, og hvad instrumenter angår, ser jeg et stort problem i de såkaldte egne indtægter og løsningen med at udstede obligationer. I virkeligheden betyder egne indtægter en ny EU-skat, som jeg ikke vil have. Euroobligationer er en måde, hvorpå EU kan komme i gæld sammen med medlemsstaterne, hvilket jeg ikke vil have. Derfor kan jeg ikke bakke op om betænkningen.

(Forhandlingen udsat)