Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. juni 2011 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Indstilling ved andenbehandling: Saïd El Khadraoui (A7-0171/2011)

  Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min generelle tilfredshed med vedtagelsen af El Khadraoui-betænkningen.

Det er efter min opfattelse et fremskridt for forbruger- og miljøbeskyttelsen, herunder også i forhold til de enkelte medlemsstater, som til tider klager over forsinkelser. Jeg mener dybest set, at EU med vedtagelsen af denne foranstaltning har vist, at EU er længere fremme end mange medlemsstater, der helt klart er nødt til at rette hurtigt op på denne situation.

Jeg kommer fra et land, hvor regeringen viste interesse for dette direktiv på et meget sent tidspunkt. Jeg håber derfor, at Parlamentets beslutning vil få en indvirkning og bevirke, at der sker en holdningsændring, og at der kommer langt mere opmærksomhed omkring dette spørgsmål i en ikke alt for fjern fremtid.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand! Princippet om, at forureneren betaler, er uden tvivl afgørende for løsningen af miljøproblemerne, der er blevet forværret af den industrielle udvikling i Europa. Det er imidlertid ikke altid rigtigt kun at kritisere en enkelt kategori. Vi er også nødt til at forsvare princippet om, at det ikke kun er vejtransportvirksomhederne, der skal betale, men også alle i Europa, der ikke gør nok for at støtte alternative transportsystemer.

Europa har stadig for få programmer til at omlægge transportsektoren til mere økologiske løsninger med lav miljøindvirkning, og der er også knaphed på ressourcer til at forbedre sektorens effektivitet og miljøpræstation. Vi er derfor også her nødt til at huske på, at vi ikke kan begrænse trafikmængden, idet antallet af ture og godstransporter tværtimod skal øges. Det er derfor ikke kun vejtransportvirksomhederne, der skal betale for de miljøproblemer, der skabes af andre.

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, Transport- og Turismeudvalget og naturligvis Parlamentet som helhed for denne fremragende lovgivningstekst. Den var resultatet af en række kompromiser, som blev støttet bredt. Det er efter min opfattelse ekstremt vigtigt, at den tunge godstrafik inkluderes, når vi taler om klimaændringer og bæredygtig udvikling. Vi kan således vise borgerne, at vi virkelig er bekymret over emissionerne fra den tunge godstrafik, navnlig i myldretiden og på veje med trafiktrængsel, der skaber problemer.

Idet vi er nødt til at indgå kompromiser, støttede jeg forslaget om, at de afgifter, som den tunge godstrafik pålægges, kan bruges på jernbanetransport eller søtransport. Det må være muligt i nogle tilfælde, men jeg håber, at man i forbindelse med gennemførelsen af disse beslutninger på nationalt plan vil gøre sig klart, at det er den tunge godstrafik, der betaler omkostningerne. Disse midler kunne anvendes til at forbedre, reparere og bygge veje og således være til gavn for den tunge godstrafik.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om afgifter på tunge godskøretøjer er meget alvorligt for Irland. Vi ligger i udkanten af Europa med to broer over havet til det europæiske fastland, hvor alle disse ekstra afgifter for brug af veje og forurening vil blive pålagt. Ifølge den irske eksportforening vil dette betyde en ekstraudgift på 150 EUR pr. tur eller 300 EUR t/r for vejgodstransport fra Irland, der er meget afhængig af denne form for transport og også meget afhængig af eksport. Det vil helt sikkert betyde, at vi bliver mindre konkurrencedygtige.

Jeg mener, at Kommissionen og Rådet bør se på dette og tage hensyn til yderområderne. Det er ikke et vigtigt spørgsmål for EU-medlemsstaterne på fastlandet, men det er unægteligt et vigtigt spørgsmål for Irland og andre lande i udkanten af Europa.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre det helt klart, at de henstillinger, som Parlamentet har vedtaget i dag, ikke vil være helt så enkle at gennemføre, som forholdene er i Polen i dag. Disse henstillinger resulterer i øgede transportomkostninger, og transportvirksomheder med ældre køretøjer vil naturligvis stå i en værre situation. Det er imidlertid glædeligt, at der vil blive afsat yderligere midler til investering i bæredygtig transport, og frem for alt at det vil være muligt at etablere højhastighedstogforbindelser og søtransportforbindelser. Jeg vil imidlertid i lighed med tidligere talere påpege, at disse henstillinger har både negative og positive aspekter. De skaber også en række komplikationer for mange transportvirksomheder i mit hjemland.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg har to bemærkninger vedrørende den såkaldte Eurovignette. For det første havde jeg gerne set, at det blev klart understreget, at de finansielle ressourcer, der opkræves her, virkelig anvendes til vejbyggeri.

For det andet antager jeg, at bestemmelsen om, at landene har mulighed for at udelukke mindre erhvervskøretøjer, der vejer mellem 3,5 og 12 t, fra direktivet om infrastrukturomkostningers anvendelsesområde, vil blive overholdt af medlemsstaterne. Mange mellemstore virksomheder anvender trods alt køretøjer, der vejer mellem 3,5 og 12 t. De fleste af disse virksomheder vil ikke kunne bære højere omkostninger. Disse virksomheder er ofte fundamentet for nye arbejdspladser og iværksætteri i vores landdistrikter.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Hr. formand! Hensigten med Eurovignette-forslaget er velment. Det har mange positive aspekter. Det er meget prisværdigt at nedbringe CO2-udledningen fra køretøjer. Det er meget prisværdigt at reducere trafiktrængslen fra tunge godskøretøjer, og det er meget prisværdigt at anvende 15 % af afgifterne på infrastruktur.

Jeg ville gerne have støttet denne særlige foranstaltning, men jeg var nødt til at stemme imod, da Irlands økonomi er stærkt afhængig af eksport, som min kollega Pat the Cope Gallagher allerede har påpeget. Hvis Eurovignette-foranstaltningerne vedtages i mit hjemland, vil de få katastrofale følger. Enhver yderligere afgift på irske transportvirksomheder vil have en voldsom negativ indvirkning på vores eksport. Jeg tror, at de spanske, portugisiske og italienske medlemmer er enige med mig. Vi ligger i udkanten. Vi er helt afhængige af vores internationale markeder. De høje dieselomkostninger har skubbet transportvirksomhederne tæt på afgrunden. Jeg var desværre nødt til at stemme imod foranstaltningen.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand! Afstemningen i dag er et markant fremskridt i gennemførelsen af princippet om, at forureneren betaler, herunder i vejgodstransportsektoren, der i høj grad bidrager til luft- og støjforureningen. På trods af kritikken fra industriorganisationer mener jeg, at Rådets holdning er det bedst opnåelige kompromis lige nu, selv om jeg håber, at der kan ske forbedringer på et senere tidspunkt.

Jeg stemte for. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at vi er nødt til at finde en bedre måde at bruge indtægterne på og pålægge medlemsstaterne at investere disse ressourcer i en forbedring af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og infrastruktur med henblik på at mindske forureningen. Kun på denne måde kan vi i fremtiden sige, at beslutningen i dag har givet positive resultater.

Betænkning: Jo Leinen (A7-0330/2011)

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand! Efter Amsterdamtraktaten har miljø- og bæredygtighedspolitikken fået større betydning, og der er blevet sat fokus på at udforme miljøpolitikken og den økonomiske politik som et samlet hele og integrere miljøhensynet i andre politikker.

Som eksempler på centrale områder kan nævnes klimaforandringer, bæredygtig transport, natur og biodiversitet, sundhed og miljø, udnyttelse af naturressourcer og affaldshåndtering og den internationale dimension af bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 EU og dets medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Nationalregnskaberne skal derfor suppleres med integrerede miljøøkonomiske regnskaber, som indeholder fuldt ud konsistente data.

Jeg stemte for dette forslag til forordning, da det skaber nye anvendelsesmuligheder for nationalregnskabsdata, miljøstatistikker og andre statistikområder.

  Horst Schnellhardt (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Leinen-betænkningen, da jeg er overbevist om, at hvis vi registrerer disse data i de forskellige lande, vil vi lære langt mere om situationen i disse lande. Jeg har imidlertid bedt om at få ordet igen, da en række talere under forhandlingen anførte, at vi kun burde beskæftige os med disse regnskaber og se helt bort fra BNP.

Det vil jeg gerne advare imod. Det er en ekstremt farlig udvikling. Bruttonationalproduktet er en indikator for den økonomiske udvikling og velstand. Hvis vi ikke længere ønsker at måle dette eller kun ønsker at anvende sociale og miljømæssige kriterier i vores målinger, bliver det katastrofalt. Alt dette kan således kun supplere BNP-tallene. BNP skal være omdrejningspunktet for vores analyser, hvilket understreges i Rosbach-betænkningen. Det bør efter min opfattelse også gøre sig gældende her. Det vil jeg gerne understrege endnu engang.

Betænkning: Carlos Coelho (A7-0185/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (EN) Hr. formand! Undskyld, kunne De fortælle mig, hvilket punkt vi behandler nu? Jeg hørte det ikke.

(Formanden: "Coelho")

Schengenreglerne i Rumænien/Bulgarien? Tak.

(DA) Hr. formand! Vi har i dag stemt og vedtaget i Parlamentet, at Rumænien og Bulgarien er klar til optagelse i Schengensamarbejdet. Jeg betvivler ikke, at de rent teknisk er klar, og at man har gjort en meget stor indsats for at blive klar til optagelse. Jeg synes dog, at der er en række grunde til, at vi burde tage den bekymring alvorligt, som hersker i de europæiske befolkninger på grund af den stigende korruption i mange medlemslande og den stigende grænseoverskridende kriminalitet. Vi burde derfor have udnyttet denne situation til at forstærke vores politisamarbejde og forstærke kampen mod korruption, før vi gik med til en udvidelse af Schengen. Det er ikke et spørgsmål om at rette kritik mod de to lande, men et spørgsmål om at udnytte situationen til inden udvidelsen af Schengen at forlange nogle relevante svar til de bekymrede borgere, der er vidne til den voksende kriminalitet i Europa.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand! Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007, men begge lande udfører fortsat grænsekontrol, da reglerne kun anvendes delvist i disse lande. På baggrund af nøje evalueringer og ekspertgruppebesøg kan det konstateres, at selv om de to lande har udvist stor velvilje og gjort tydelige fremskridt i gennemførelsen af reglerne, er der fortsat mangler, f.eks. inden for udstyr, udførelse af grænsekontrol og uddannelse.

Vi vil gerne støtte deres fulde tiltrædelse af aftalen, selv om vi mener, at det er afgørende, at de pågældende to lande senest seks måneder efter skriftligt orienterer os om de supplerende foranstaltninger, der er blevet gennemført for at afbøde disse mangler. Området Bulgarien – Tyrkiet – Grækenland er en af ​​de mest følsomme dele af EU's ydre grænser i forhold til illegal indvandring, og det kan vi ikke se bort fra eller undlade at tage i betragtning.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Den vigtigste del af denne fremragende betænkning fra hr. Coelho er i slutningen. Her henvises der meget klart til risikoen for en udvandringsbølge, der skyller ind over Europa fra Tyrkiet og via Tyrkiet fra landene i Mellemøsten og Nordafrika.

Indtil for 25 år siden var Europa beskyttet mod sådanne udvandringsbølger af to grunde, nemlig jerntæppet og de totalitære regimer i Nordafrika. Begge totalitære systemer undertrykte deres borgere, og det var mere sandsynligt, at de ikke fik lov til at forlade deres land end omvendt, men disse hindringer eksisterer ikke i dag.

Derfor stemte jeg for denne betænkning. Jeg glæder mig over, at hr. Coelho har påpeget betydningen af udvandringspresset fra Tyrkiet på Bulgarien og Grækenland. Jeg vil imidlertid gerne sige, at det ikke er nok, at disse udtalelser ikke bliver mere end blot ord på et stykke papir. Der er brug for ressourcer og programmer, som skal anvendes til at beskytte EU mod denne udvandringsbølge.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er naturligvis meget vigtigt, at de samme principper gælder for alle EU-medlemsstaterne. I denne forbindelse er Schengenaftalen et skridt nærmere denne form for tætte samarbejde, dvs. friere bevægelighed, men vi må naturligvis ikke glemme, at fri bevægelighed også indebærer et ansvar. Vi må nu håbe, at når Rumænien og Bulgarien tilslutter sig Schengenområdet, bliver de problemer, der har været ved deres grænser, rent faktisk løst, og at der kanaliseres tilstrækkelige ressourcer for at sikre, at denne illegale migration og andre problemer forebygges.

Der kan naturligvis i bund og grund ikke være et todelt system i EU, og de samme regler skal gælde for alle. På denne måde kan vi også sikre, at de har samme muligheder i disse lande som i andre lande. Der er brug for ressourcer, da vi ved, hvilke problemer og farer, der er ved disse grænser.

  Roger Helmer (ECR). – (EN) Hr. formand! Som De jo ved, har de britiske konservative normalt den holdning, at vi ikke deltager i afstemninger om spørgsmål vedrørende euroen eller Schengen, da vi ikke deltager i samarbejdet på disse områder, og da det således efter vores mening ikke kommer os ved. I dette tilfælde mener jeg imidlertid, at det kommer os ved. Vi ved, at Bulgarien og Rumænien har alvorlige problemer med kriminalitet og korruption, og jeg tror ikke, at deres grænsekontroller er så gode som i andre Schengenlande.

De vil derfor blive en rute og en kanal for illegale indvandrere til EU, der i Schengenområdet herefter uden videre vil kunne rejse til Calais, og det vil helt sikkert øge den illegale indvandring til Det Forenede Kongerige. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

Betænkning: Jean-Pierre Audy (A7-0160/2011)

  Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Hr. formand! Betænkningen om midtvejsrevisionen af EU’s syvende rammeprogram er særlig vigtig.

Jeg stemte for betænkningen af følgende fire grunde, der efter min opfattelse er afgørende: 1) Forenklingen og strømliningen af finansieringsprocedurerne for at lette adgangen til finansiering; 2) inddragelsen af små og mellemstore virksomheder, der er af afgørende betydning for vækst og beskæftigelse; 3) innovation med henblik på at fremme en konkurrencedygtig fremstillingssektor, der kan imødegå udfordringerne på markedet; og 4) finansieringsfaciliteten for risikodeling, der indtil videre har været en succes.

Endelig vil jeg gerne understrege, at trekanten bestående af viden, uddannelse og forskning, som den fremtidige samhørighedspolitik bygger på, kun kan styrkes i Europa gennem en konsekvent forskningsindsats.

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Der er en bred konsensus i Parlamentet om behovet for en reform af vores forskningsprogram. Alligevel må jeg beklage, at Kommissionen er så vag og uambitiøs i sin midtvejsrevision. Det kunne faktisk gøres meget bedre, og der kunne gøres meget mere allerede nu. Kommissionen kunne forkorte ansøgningsfristerne, sikre penge til demonstrationsanlæg og anvende internationale regnskabsstandarder i stedet for at opfinde sine egne. Det er alt sammen noget, der skaber et molboagtigt bureaukrati, som skræmmer erhvervslivet væk. Det forhindrer Europa i at komme fra tanke til faktura. Derfor skal vi også fremover skære ned i antallet af et virvar af programmer og bureaukrati, og vi skal fokusere på de store udfordringer: klimaforandringer, energi og fødevarer – kort sagt skabe arbejdspladser gennem vores forskning. Parlamentet har i dag vist en vilje. Nu er det så op til Kommissionen at vise vejen.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand! Forskning og innovation spiller en central rolle for EU's udvikling og konkurrenceevne og er afgørende for gennemførelsen af målene i Europa 2020-strategien. Det syvende rammeprogram er hovedinstrumentet til finansiering af forskning i Europa som påpeget i den betænkning, som vi har stemt om i dag. Det overdrevne bureaukrati skaber imidlertid fortsat mange problemer for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

I sin beslutning af 11. november 2010 opfordrede Parlamentet Kommissionen til at forenkle de administrative og finansielle procedurer i den nuværende forvaltning af det syvende rammeprogram, men disse foranstaltninger er endnu ikke blevet gennemført. Jeg opfordrer Kommissionen til at anerkende Parlamentets bemærkninger og finde løsninger, der giver SMV'er nemmere adgang til de syvende og ottende forskningsprogrammer.

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte med glæde for denne betænkning, og jeg takker min kollega hr. Audy, der har gjort det fremragende. Jeg har to bemærkninger. Finansieringen er ekstremt vigtig, og ordføreren kunne have været lidt mere ambitiøs, eftersom det anføres i betænkningen, at finansieringsniveauet er troværdigt og nødvendigt. Vi er nødt til at øge finansieringen for at sikre afgørende vækst i Europa.

For et stykke tid siden lyttede jeg selv til en finsk forskningsgruppe, der modtog finansiering gennem dette program. De beskæftiger sig med celleforskning og er meget tæt på et gennembrud på dette område, som endog vil give dem mulighed for at udvikle lægemidler til behandling af kræft. De har imidlertid ikke fået oplyst, om finansieringen vil fortsætte. De er helt i vildrede. Denne finansiering bør efter min mening fortsætte, og den bør være tilstrækkelig.

Det andet spørgsmål, som vi får mange tilbagemeldinger om, er de mange arbejdstimer, der anvendes på bureaukrati. Bureaukratiet skal mindskes, således at der kan foretages en korrekt prioritering.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at vi drøfter midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram i dag. Mange af de ting, der anføres i dokumentet, er helt rigtige, navnlig vedrørende unge forskere og en større aktiv inddragelse af erhvervslivet i projekter under det syvende rammeprogram. Ordføreren giver udtryk for bekymring over visse medlemsstaters meget lave deltagelse. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er objektive grunde hertil. De nuværende finansieringsordninger er på sin vis mere til fordel for de gamle EU-medlemsstater. Det afspejles også i tallene. Projektdeltagere fra de nye medlemsstater modtager kun halvdelen af det beløb, der tildeles deltagere fra de gamle medlemsstater. Som følge heraf er der ved at blive dannet en kløft i EU, og nye medlemsstater udelukkes, hvilket efter min overbevisning er forkert. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at revidere finansieringsordningerne og stræbe efter at sikre, at der ikke er flere skævheder eller forskelsbehandling i RP8, således at vi kan imødegå de udfordringer, der redegøres for i Europa 2020-strategien.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Det nuværende syvende rammeprogram sikrer, at EU kan løfte sin forskningspolitik op på et passende niveau. Med et budget i størrelsesordenen 54 mia. EUR for perioden 2007-2013 er det et af verdens største forskningsstøtteprogrammer. Vi skal foretage en midtvejsrevision baseret på konkrete data for at sikre, at det syvende rammeprogram fortsat lever op til europæiske krav. Jeg mener, at forenklingsprocessen er det vigtigste aspekt, vi kan understrege i en midtvejsrevision. Erfaringen viser også, at de komplekse og vanskelige administrative procedurer var et af de største problemer for vores forskere. Et andet vigtigt aspekt er fremme af SMV'ers deltagelse i programmet. Vi skal desværre gøre en yderligere indsats på dette område, selv om der er sket visse forbedringer i samarbejdsprogrammer. Vi glædede os meget over indførelsen af finansieringsfaciliteten for risikodeling. Den bør videreføres og styrkes indtil udgangen af det syvende rammeprogram og i efterfølgende programmer. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte imod Audy-betænkningen. Jeg kan ikke støtte et dokument, der blokerer INDECT-projektet. Jeg er ikke enig i, at projektet, der gennemføres af det anerkendte AGH University of Science and Technology i Krakow, er i strid med chartret om grundlæggende rettigheder. Forskningsmålet er trods alt at opfylde de mål, der er fastlagt i beslutninger om bekæmpelse af pædofili, salg af våben via internettet og bekæmpelse af narkotikahandel og menneskehandel, problemer, som vi har rejst mange gange i Parlamentet. Det er et innovativt projekt, der yder et fremragende bidrag til lukningen af hullerne i EU-medlemsstaternes sikkerhedssystemer, navnlig på internetområdet. Det berører de mennesker, der overtræder loven, og det er dem, der har mest grund til at frygte projektets mål. Derudover skaber projektet et godt grundlag for opbygningen af et integreret sikkerhedsnetværk, der skal sikre et forsvar mod computerangreb. Rusland, USA og Kina har indført lignende løsninger, og vi har i flere år set frem til indførelsen af et sådant system på EU-plan. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor støtten til hele projektet tilbageholdes, navnlig ikke, da det er det eneste projekt, der udpeges på denne måde i Audy-betænkningen.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, men jeg er stadig bekymret over den offentlige støtte til forskning i embryonale celler. Ifølge generaladvokaten ved Domstolen betragtes embryonale celler som humane embryoner og således som livgivende væsener. Da de er det første stadie i udviklingen af menneskeligt liv, skal de defineres juridisk som embryoner, som ikke kan patenteres. I lyset af denne udtalelse bør Kommissionen straks tage Domstolens afgørelser og konklusioner til efterretning og tilpasse sine politikker til støtte for videnskab og forskning.

Forslag til beslutning (B7-0344/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Vi har i dag stemt den sidste i en lang række frihandelsaftaletekster igennem, og Parlamentet går jo heldigvis i det store hele stadigvæk ind for frihandel, og det gælder også for aftalen med Canada. Men kravet om sektorspecifikke analyser går jo igen og igen. Konsekvensanalysen fra EU-Canadaaftalen viser klare gevinster for begge parter. Med sektorspecifikke analyser leder man jo blot efter en grund til at sige nej. Sandheden er nemlig, at der altid vil være både vindere og tabere. Vores ansvar er at gøre det, som er bedst for flest. Frihandel er bedst for forbrugerne gennem større udvalg og lavere priser. Det er bedst for virksomhederne, for det udvider deres marked og skaber vækst og job. Frihandel er den internationale arbejdsdeling, som sikrer, at vi alle gør det, vi er bedst til, og lader de andre om at gøre det, de er bedst til.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg glæder mig naturligvis over enhver handelsaftale mellem to lande eller virksomheder, da verdenshandelen kan medvirke til at forbedre levestandarden og bidrage til fremskridt, hvis den forvaltes korrekt.

På den anden side er jeg altid bekymret over, at det store antal bilaterale aftaler vil få os til at tabe overblikket, og at vi ender med et virvar af aftaler, som gør det vanskeligt at indgå en egentlig aftale inden for rammerne af WTO.

Bilaterale aftaler er efter min opfattelse altid den næstbedste løsning. Den bedste løsning ville i virkeligheden være at fortsætte handelsforhandlingerne inden for rammerne af WTO-forhandlingerne og indgå de aftaler, som verdenshandelen venter på, og som den globale økonomi har desperat brug for.

Betænkning: Wolf Klinz (A7-0081/2011)

  Claudio Morganti (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en uomtvistelig kendsgerning, at kreditbureauerne nu har tilranet sig en enorm og ukontrolleret magt. Deres oprindelige funktion var at give investorerne værdifulde oplysninger, men de har med tiden udviklet sig til øverste dommere over de internationale finansmarkeder, og de er ikke underlagt kontrol.

Det er efter min opfattelse uacceptabelt, at virksomheder, og endog medlemsstater, er underlagt tre store amerikanske selskabers vurderinger, selskaber, hvis kreditvurderinger ikke altid har været korrekte og til tider har ført til forbløffende bommerter som f.eks. sagen med Lehman Brothers.

Der bør derfor strammes op på kontrollen, at jeg håber, at den nye europæiske myndighed vil kunne operere ved maksimal kapacitet, og at den får reelle beføjelser til at gribe ind og endog til at udstede sanktioner i nødvendigt omfang. Jeg mener ligeledes, at det er en fin idé at indføre princippet om civilretligt ansvar i tilfælde af åbenlys forsømmelighed. Der er brug for større konkurrence i sektoren, og vi skal bryde dette historiske oligopol og forsøge at inddrage nye, uafhængige organisationer, gerne europæiske, der jo har det rette kendskab til den økonomiske kontekst og virkelighed på vores kontinent, som er helt forskellig fra tankegangen i USA.

Af alle disse grunde stemte jeg for den pågældende betænkning.

Betænkning: Angelika Niebler (A7-0159/2011)

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg glæder mig meget over dokumentet om garanti for uafhængige konsekvensanalyser, som er blevet vedtaget i dag. Konsekvensanalyser er grundlaget for lovgivningsprocessen. Jeg mener, at konsekvensanalysernes reelle uafhængighed skal gøres til et generelt princip, der finder anvendelse på alle former for konsekvensanalyser, navnlig på miljøkonsekvensvurderinger. Miljøvurderingsdirektivet, der sandsynligvis vil blive revideret i nær fremtid, bør også indeholde en garanti for, at dette princip finder anvendelse. Jeg glæder mig over, at forslagene i Udvalget om Miljø, som jeg stillede ændringsforslag til, vedrører miljøkonsekvensvurderinger, hvilket virkelig er af afgørende betydning. Kommissionen skal også spille en mere aktiv rolle for at forsvare EU’s og alle dets medlemsstaters interesser i de tilfælde, hvor projekter i tredjelande kan have virkninger i EU eller en eller flere EU-medlemsstater. Dette dokument er efter min opfattelse et skridt hen imod skabelsen af sikkerhed for os alle.

Betænkning: Richard Falbr (A7-0172/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jamen jeg vil meget gerne tale om det her, for jeg synes, at det er lidt absurd, at vi her laver bestemmelser om CSR. Det er sådan set meget fint, at vi formentlig alle sammen kan blive enige om, at vi kun indgår frihandelsaftaler og partnerskab med lande, som respekterer menneskerettighederne. Det står sådan set allerede i traktaten. Men jeg tror, at der er nogle politikere, der har glemt, hvad CSR betyder. Det betyder Corporate Social Responsibility. Det er altså et spørgsmål om, hvad virksomhederne gør af eget ansvar ud over lovgivningen. Det bruger man som konkurrenceparameter i erhvervslivet, og på den måde så skaber man jo en drift til, at virksomhederne selv gør det bedre og bedre og bedre. Hvis vi kommer og stjæler dette og gør det til politisk lovgivning, fjerner vi fuldstændig dette konkurrenceparameter, og det er – undskyld mig – politisk stupidity, stupidity, stupidity.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand! Socialpolitikkens eksterne dimension omfatter alle EU's foranstaltninger og initiativer til fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Selv om både Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien lagde større vægt på socialpolitik end nogensinde før, prioriteres konkurrencespørgsmål og økonomiske faktorer fortsat højere end sociale spørgsmål.

Det er imidlertid mere og mere tydeligt, at vi ikke længere udelukkende skal fokusere på markederne, men i stedet anvende en mere holistisk tilgang til mennesker, og vi skal således beskytte dem, arbejdstagernes rettigheder og retten til arbejde. EU skal gøre det til et langsigtet mål at sikre, at mænd og kvinder har mulighed for at opnå anstændigt og produktivt arbejde på grundlag af frihed, lighed, sikkerhed og værdighed. I fremtiden vil det derfor være nødvendigt, at Parlamentet går sammen med internationale og europæiske fagforeninger, og at de snarest muligt bidrager med deres egne positive og nødvendige henstillinger til det initiativ, der er blevet vedtaget i dag.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, da europæiske erhvervsvirksomheder er af særlig stor betydning for den internationale handel. Vi skal altid handle i overensstemmelse med europæiske værdier og internationale sociale standarder og arbejdsstandarder, selv i tredjelande.

Virksomhedernes sociale ansvar har kun værdi på frivilligt plan, hvis forbrugerne får pålidelige og nøjagtige oplysninger om virksomhedernes aktiviteter, produkternes oprindelse og produktions- og salgsbetingelserne. Certifikater, varemærker og standarder er vigtige for forbrugerne, og virksomhedens succes hænger direkte sammen med dens image og omdømme. I de sociale mediers tidsalder er det vanskeligt at skjule oplysninger for forbrugerne om en virksomheds praksis i udlandet.

Ansvarlig iværksætterkultur er altid grundlaget for konkurrencedygtighed og forretningsmæssig succes. EU skal også være banebrydende og fremme sociale standarder. Jeg mener, at konceptet om virksomhedernes sociale ansvar bør inkluderes i alle EU's politiske aftaler og handelsaftaler.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Det kan være interessant at støtte og fremme social ansvarlighed i eksterne forbindelser. Det bekymrer mig, at vi ikke går så langt, som vi kunne, i vores aktiviteter. Social ansvarlighed skal være rettet mod de fattigste, dem, der befinder sig i udkanten af samfundet, dem, der ikke har nogen kvalifikationer, og som er mest sårbare over for manipulation. Der skal kort sagt være fokus på dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet.

Det franske program om at lære og arbejde sammen, der er blevet iværksat af organisationen ATD Quart Monde og den franske stat, er et godt eksempel på et solidt projekt, hvor der udvises ægte social ansvarlighed gennem et partnerskab med de dårligst stillede arbejdstagere. På denne måde kan EU tilføre politikken reel merværdi.

Betænkning: Gay Mitchell (A7-0187/2011)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand! I 2011 har vi en strategisk mulighed for at tage ved lære af de fire år, hvor forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde har været i kraft. Siden den trådte i kraft, har det største problem tilsyneladende været problemerne med at forstå eller acceptere udviklingssamarbejdets specifikke rolle i forbindelse med EU's optræden udadtil.

Vi er derfor nødt til at præcisere, at udviklingssamarbejde er det eneste politikområde i foranstaltningerne udadtil (ud over humanitær bistand), der ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men snarere på at forsvare interesserne for jordens mest marginaliserede og sårbare befolkninger.

Med afstemningen i dag vil vi understrege behovet for et separat udviklingssamarbejdsinstrument, som specifikt og eksklusivt sigter mod udviklingslande og udtrykkeligt forfølger de mål, der er defineret i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Til sidst anmoder vi især om, at proceduren for delegerede retsakter anvendes, når der træffes beslutninger om generelle mål, prioritetsområder og forventede resultater samt tildeling af midler, der opfylder kriterierne i artikel 290 i TEUF.

Betænkning: Diana Wallis (A7-0164/2011)

  Adam Bielan (ECR). - (PL) Hr. formand! På trods af at Europa-Parlamentet gentagne gange har anerkendt de fordele, som forbedringer af de aftaleretlige rammer ville give det indre marked, har indførelsen af et nyt aftaleretligt system, der anvender et frivilligt instrument, mødt flere store problemer, både med hensyn til indhold og procedure. Først og fremmest afspejler forslagene Kommissionens holdning, som ikke har støtte i indholdet af den offentlige debat. Vi kender hverken de enkelte medlemsstaters eller forbruger- og virksomhedsrepræsentanters holdninger. Forskellige juridiske fortolkninger kan være resultat af uklarheder i nogle af de foreslåede dokumenter, som vil blive anvendt som grundlag for retsafgørelser.

Endelig vil indførelsen af et frivilligt instrument have en betydelig økonomisk effekt på virksomheder og forbrugere. Der kan være meget høje omkostninger forbundet med den nødvendige uddannelse, udskiftningen af standardaftaleformularer og eventuelle retssager. Jeg mener, det er uklogt at pålægge virksomhederne yderligere finansielle byrder i en økonomisk svær tid. På baggrund af ovennævnte stemte jeg for en afvisning af betænkningen.

Betænkning: Nadja Hirsch (A7-0082/2011)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand! Muligheden for og evnen til at uddanne sig og arbejde i en international sammenhæng er en forudsætning for succes i arbejdslivet i denne tids stærkt globaliserede økonomi. Hvad uddannelse og erhvervsuddannelse angår, skal de hovedfaktorer, som indgår i den europæiske strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, omsættes til praktiske foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne. Prognoserne tyder på, at efterspørgslen efter kompetencer fortsat vil stige. Industrielle og teknologiske ændringer medfører et øget behov for højt- og middelkvalificeret arbejdskraft, hvorimod den lavt kvalificerede arbejdskraft presses ud af arbejdsmarkedet.

Derfor er det især vigtigt at handle hurtigt i forbindelse med unge mennesker. Den vedvarende stigning i ungdomsarbejdsløsheden er en af de største udfordringer i Europa. Efter vores opfattelse er forudsætningen for at nå disse mål, at der vedvarende gives høj politisk og fælles prioritet til uddannelse og erhvervsuddannelse, og for at dette kan gennemføres, kræves alle berørte aktørers medvirken og engagement, heriblandt EU-institutionerne og lokale og regionale aktører.

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Hirsch-betænkningen, da den grundlæggende ser uddannelse ikke som et middel, som folk kan bruge til at forbedre deres viden og kvalifikationer, men udelukkende som et værktøj til at øge store virksomheders fortjeneste.

Jeg tager fuldstændig afstand fra denne synsvinkel. Ifølge betænkningen er gennemførelsen af EU's 2020-mål en måde til at sikre beskæftigelsen og en bedre levestandard. Dette er simpelthen ikke sandt. Europa 2020-strategien vil hverken give arbejdspladser eller bedre levestandard. Den giver flere neoliberale politikker og et styrtdyk i lønninger og vilkår.

På skændig vis opfordres i denne betænkning til, at arbejdsgivere skal kunne afslutte lærlingekontrakter, hvis lærlingen anses for uegnet til at være ansat hos dem. Det er opskriften på grov udnyttelse. Jeg tager afstand fra opfordringen til i højere grad at inddrage private højere læreanstalter i udvidelsen af erhvervsuddannelse og kræver, at man i stedet tilbyder relevante uddannelsesmuligheder gennem omfattende offentlige investeringer.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, fordi ungdomsarbejdsløshed er en udfordring for hele Europa, som bekymrer hele samfundet. Den ligger også bag urolighederne i de sydlige middelhavslande. I de nordiske velfærdssamfund kommer ungdomsarbejdsløsheden f.eks. til udtryk som udelukkelse og som øget stofmisbrug blandt unge.

Når man er ung, er der mobilitet og jobskift. Ungdomsarbejdsløshed er alvorlig, når unge slet ikke har adgang til arbejde, fordi de ikke har nok uddannelse eller joberfaring, og unge, som mangler uddannelse eller joberfaring, er også dårligt stillede i konkurrencen om et arbejde. Derfor er vi nødt til at koncentrere vores indsats om at give dem en bred uddannelse af høj kvalitet og samtidig også være opmærksomme på kønsaspektet, så de årsager, der ligger til grund for ungdomsarbejdsløshed, kan blive fjernet. Vi bør også huske på videreuddannelsens rolle, da det er den, der fremmer livslang læring og udruster folk til ændringer på arbejdsmarkedet.

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Hr. formand! Det har stor betydning, at Parlamentet bruger denne beslutning til at sende et stærkt signal til både medlemsstaterne og de yngre generationer og opfordrer til større engagement i det europæiske samarbejde om uddannelse, erhvervsuddannelse og højere uddannelse for at styrke Europa 2020-strategien. Vi ved, at ungdomsarbejdsløshed har alvorlige konsekvenser med hensyn til fattigdom og social udstødelse, og det samme har den lange periode med usikkerhed, som 40 % af europæiske unge lever i.

Der bør gives stærk støtte til en kombination af uddannelsespolitikker og et nyt velfærdssystem, der bygger på incitamenter, for virksomheder, som ansætter unge og kvinder i fuldtidsstillinger. Det er meget vigtigt at sikre, at de kvalifikationer, som tilegnes, stemmer overens med de kompetencer – også til borgerskab – som kræves til de nye mål med bæredygtig og intelligent vækst, ligesom det er vigtigt med politikker for overgangen fra uddannelse til arbejdsplads samt en fremskyndelse af anerkendelsen af faglige kvalifikationer, titler og akademiske grader.

De medlemsstater, bl.a. min egen, som skærer ned på midlerne til uddannelse og forskning i krisetider, må være klar over, at de rammer de unge, og at de rammer Europas fremtid.

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand! Jeg deltog i udarbejdelsen af betænkningen i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og det er sandt, at arbejdsløsheden i Europa er høj, men arbejdsløsheden blandt unge er i gennemsnit dobbelt så høj. Der er medlemsstater, hvor dette tal er endnu højere, bl.a. mit land, hvor det faktisk er tre gange så højt. Jeg støtter initiativerne i betænkningen som praktiske foranstaltninger til at vende denne situation til det bedre. Vi kan ikke se ideen i at uddanne en masse mennesker, som har gennemgået en højere uddannelse, som de herefter ikke kan bruge på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at koncentrere os mere om erhvervsuddannelse og omskoling.

De budgetnedskæringer, Rådet har foretaget på uddannelsesområdet, er imidlertid helt uacceptable. Disse tiltag er heller ikke i overensstemmelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien, som allerede er vedtaget. De lader ikke handling følge tale. Jeg stemte for betænkningen.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte også for denne betænkning, især fordi den indeholdt et skøn, ifølge hvilket der frem til 2020 vil være 15 mio. arbejdspladser til folk med kvalifikationer på tertiært niveau. Ifølge det samme skøn vil der være 12 mio. færre arbejdspladser til uuddannede eller dårligt uddannede. Derfor må der gøres noget ved det, og der er tydeligvis et stort behov for uddannelse. 21 % af Europas unge er uden arbejde, og det er derfor vigtigt, at de fortsætter med at uddanne sig, indtil de har passende kvalifikationer, og at der er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så de unge opnår passende kvalifikationer. Endvidere er det vigtigt, at der sker en uafhængig evaluering af disse kvalifikationer. Hvis alle disse ting gennemføres, kan vi løse problemet i fremtiden.

Betænkning: Salvador Garriga Polledo (A7-0193/2011)

  Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Hr. formand! Hr. Garriga Polledo har med sin betænkning gjort et meget vigtigt stykke arbejde, som giver os mulighed for at opstille en ny finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa.

Vi er nødt til at have et budget, som er udarbejdet til at klare de aktuelle udfordringer, og som kan give en stærk og innovativ respons på nutidens behov. Højeste prioritet må være forskning og innovation for små og mellemstore virksomheder for at stimulere vækst og beskæftigelse, og det næste mål er at reformere den fælles landbrugspolitik for at forbedre og støtte det europæiske landbrugs konkurrenceevne.

Der bør dog lægges særlig vægt på fremtiden for samhørighedspolitikken, da jeg mener, at den er et meget vigtigt instrument, som også sørger for finansiel støtte til investeringer, som fremmer den økonomiske vækst og først og fremmest jobskabelse. I denne forbindelse vil jeg gerne vende tilbage til en ting, som jeg finder særlig vigtig, nemlig indførelsen af en ny mellemkategori. Jeg mener selvfølgelig ikke, at denne nye kategori kan oprettes ved at flytte midler fra eksisterende kategorier, som har central betydning for at støtte en afbalanceret, harmonisk og bæredygtig vækst i vores samfund.

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Denne yderst vigtige betænkning blev vedtaget, og jeg vil blot nævne nogle enkelte detaljer. Den første er ændringsforslag 18, som var stillet af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, hvori det påpeges, at begrænsede og nøjagtige nedskæringer i den fælles landbrugspolitik kan blive mulige, afhængigt af den aktuelle reform af den fælles landbrugspolitik. Det giver os med andre ord et klart billede af ALDE-Gruppens syn på landbrugspolitik, selv om det er formuleret meget klogt. Det åbenlyse og grundlæggende udgangspunkt er her, at det er landbrugspolitikken, der skal skæres ned på, hvis der skal nedskæringer til.

Den anden vigtige ting, hvor jeg stemte anderledes end min gruppe, var ændringsforslag 37d, som oprindeligt påpeger de væsentlige besparelser, der kan gøres, hvis Europa-Parlamentet kun havde et hjemsted. Der er ingen grund til at diskutere det. Der vil blive indført besparelser. Det gør ingen forskel, hvordan vi stemmer. Vi ved, at der vil blive indført besparelser. Jeg vil håbe, at folk snart indser, at offentligheden er virkelig træt af besparelser, som vedrører dem, men ikke os. Det kan man ikke bortforklare over for offentligheden, og det bliver ikke bedre af, at vi stemmer om det. Der vil ske besparelser, og vi er nødt til at foretage dem.

  Salvatore Caronna (S&D). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte for hr. Garriga Polledos betænkning om EU's kommende finansielle perspektiver, fordi jeg – mens den såkaldte europæiske ånd befinder sig i en af sine værste kriser – er overbevist om vigtigheden af, at vi insisterer og fastholder betydningen af at forsyne Unionen med pålidelige instrumenter, først og fremmest tilstrækkelige midler.

Derfor er anmodningen om en stigning på 5 % i det næste budget rimelig og nødvendig. Måske er det ikke nok, men det er afgørende for, at der kan findes svar på de store spørgsmål, der kommer. Disse midler er nødvendige til at håndtere reelle problemer som f.eks. en større samhørighed mellem regionerne, en større kapacitet til forskning og innovation og en større kapacitet til at skabe vækst og arbejdspladser. Uden tilstrækkelige midler vil der ikke blive taget ordentlig hånd om nogen af disse problemer, for det første oprettelsen af mellemkategorien inden for samhørighedspolitik, som kun giver mening, hvis den ikke går ud over de øvrige allerede eksisterende kategorier.

Derfor har jeg stemt for, og jeg håber, at Kommissionen og Rådet vil følge betænkningens anbefalinger.

  Adam Bielan (ECR). - (PL) Hr. formand! Den økonomiske krise, de demografiske problemer og den voksende arbejdsløshed har en stor indvirkning på medlemsstaternes stramme budgetsituation. Et europæisk budget, der giver muligheder for langsigtet planlægning, bør derfor være et redskab, som fremmer væksten i de enkelte landes økonomier. Europa 2020-strategien, som fremmer jobskabelse og social integration, er efter min opfattelse et centralt element, når landene skal hjælpes ud af krisen. I denne sammenhæng er det især vigtigt, at den også er rettet mod små og mellemstore virksomheder. Jeg er derfor enig i forslaget om at sikre større støtte til alle programmer og instrumenter, som støtter disse virksomheder, herunder programmer, som er målrettet konkurrenceevne, innovation og anvendelse af strukturfondene.

At bevare konkurrenceevnen, øge den økonomiske vækst og bekæmpe arbejdsløshed vil være de største udfordringer for EU. Jeg vil derfor gerne fremhæve det presserende behov for at støtte vækst ved hjælp af investeringer i videnbaserede økonomiske sektorer. Ved at styrke forbindelsen mellem uddannelse, videnskabelig forskning og beskæftigelse vil man fremme integration, mobilitet og specialisering.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med og forklare mine grunde til at stemme for hr. Garriga Polledos betænkning, hvori han formår at opstille seriøse og effektive mål, som bidrager til at styrke samhørighedspolitikken.

Der er dog et enkelt tvivlsspørgsmål, som vi har givet udtryk for ved at stemme for ændringsforslaget om at fjerne passagen om oprettelsen af en mellemkategori for samhørighedspolitikker i de dele af Europa, hvor BNP ligger mellem 75 % og 90 % af EU's BNP. Dette bekymrer os meget. Ikke fordi vi ikke mener, at samhørighedspolitikkens fokus bør udvides, men fordi vi tror, at denne udvidelse uden ekstra midler vil fjerne og reducere midlerne til de områder, som er nævnt i mål 1 – det såkaldte konvergensmål – som kræver lige så stor opmærksomhed og støtte fra EU. For at ridse op, er jeg tilfreds med betænkningen og med det arbejde, der er gjort, men jeg har nogle bekymringer med hensyn til den opmærksomhed, vi tilsyneladende har givet en politik, som kunne have bekræftet den såkaldte "udfasning", sådan som vi er vant til at se.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Indholdet af den nye flerårige finansielle ramme skal være en klar vision for EU's og dets borgeres fremtid. De aktuelle økonomiske og sociale udfordringer, som vi står over for, skal ikke kun afspejles i fine taler, men først og fremmest i konkrete budgetkapitler.

Uanset om vi ser på EU's og dets regioners aktuelle problemer og ambitioner fra en regional eller global synsvinkel, er og bliver de mest presserende spørgsmål energimangel, dalende økonomisk vækst og arbejdsløshed. Derfor skal vi stadig betragte udvikling og innovation inden for europæisk energiinfrastruktur som prioriterede områder, som har behov for væsentlig flere midler. Jeg mener ikke, at en tilbagevenden til kulfyring i den nuværende miljøsituation er en løsning for fremtiden og for oprettelsen af et færdigudviklet transeuropæisk transportnet. Disse to områder er en grundlæggende forudsætning for udviklingen af hele EU's konkurrenceevne og for det indre markeds funktion, og derfor kræver de særlig opmærksomhed i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! For det første glæder jeg mig over betænkningens engagement med hensyn til i det mindste at bevare den fælles landbrugspolitik og samhørighedsmidlerne på det nuværende niveau i det næste perspektiv. Der har også været store uenigheder i vores gruppe om mellemkategorien, og det blev besluttet, at vi kunne stemme frit. Det berører slet ikke mine kolleger i Irland eller os selv, fordi vi, selv om vi er i IMF – og vores land er fallit – ligger et godt stykke over det europæiske gennemsnit, hvad angår BNP, så det berører ikke os, om der er en mellemkategori eller ikke.

Vi mener dog, at der er behov for en grundlæggende evaluering af samhørighedspolitikken fremover, idet politikken enten bliver overflødig eller reformeret, når flere og flere regioner kommer over grænsen på 75 %, og det, forventer vi, vil ske.

Skriftlige stemmeforklaringer

: Carlos Coelho (A7-0185/2011)

  Alexander Alvaro (ALDE), skriftlig. – (DE) Medlemmerne fra Tysklands Freie Demokratische Partei går ud fra, at det vil øge den frie bevægelighed i EU, hvis Rumænien og Bulgarien optages i Schengenområdet. Nu hvor begge medlemsstater har fået gode evalueringsresultater på alle områder af Schengenvurderingen, skulle der ikke være flere hindringer, der kan forsinke optagelsen yderligere. Det kan ikke benægtes, at en teknisk grænsesikring ikke automatisk gør grænserne sikre, så længe der stadig er problemer med bekæmpelse af korruption i rets- og politisystemet.

Denne udfordring gælder derfor også medlemsstater, som allerede er med i Schengenområdet. Derfor mener delegationen fra Tysklands Freie Demokratische Partei, at der skal lægges større vægt på kriterier som bekæmpelse af korruption, når Schengenmekanismen evalueres, og alle forseelser skal straffes på passende vis.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning på baggrund af de positive resultater af de evalueringer, der er udført i begge lande for at vurdere, om de opfylder kravene i Schengenreglerne. Mens både Rumænien og Bulgarien nu er parate til at åbne deres grænser, selv om den bulgarsk-græske grænse er meget følsom, er Bulgarien nødt til at træffe yderligere foranstaltninger, og der skal indføres en trepartsstrategi for Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om anvendelsen af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Jeg er enig med ordføreren i, at der ganske vist henstår nogle uløste spørgsmål, som vil kræve regelmæssig rapportering og en opfølgning på et tidspunkt i fremtiden, men at de ikke udgør en hindring for de to medlemsstaters fulde medlemskab af Schengen. Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengenområdet er meget vigtig både for disse lande, deres økonomiske vækst og investeringsudvikling og for hele Den Europæiske Union, for øget integritet og solidaritet mellem medlemsstaterne.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet. Det er anden gang, Bulgariens og Rumæniens anvendelse af Schengenreglerne er blevet undersøgt. Den første vurdering fandt sted i 2010. Vi må huske på, at Rumænien og Bulgarien indførte Schengenreglerne (databeskyttelse, Schengeninformationssystemet, luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa), da de tiltrådte Den Europæiske Union i 2007. Nu skal alle medlemsstater imidlertid give deres tilslutning til deres effektive deltagelse i området uden indre grænser. For Europa-Parlamentets vedkommende er det blevet hørt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Schengensamarbejdet blev indledt den 14. juni 1985 med Schengenaftalen, som gav mulighed for at afskaffe systematisk grænsekontrol ved indre grænser mellem de deltagende stater og at skabe et fælles område med fri bevægelighed for personer. På nuværende tidspunkt er den frie bevægelighed garanteret på et område bestående af 42 673 km eksterne søgrænser og 7 721 km landgrænser, som dækker 25 lande og 400 mio. borgere. Bulgarien, Rumænien og Cypern anvender kun delvis Schengenreglerne på nuværende tidspunkt, og derfor udføres der stadig kontrol ved grænserne til disse tre medlemsstater. Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. På baggrund af resultaterne af evalueringerne og de nødvendige opfølgende besøg, som er aflagt af eksperthold, har Europa-Parlamentet og Rådet konkluderet, at der ganske vist henstår nogle uløste spørgsmål, som vil kræve regelmæssig rapportering og en opfølgning, men at de ikke udgør en hindring for de to medlemsstaters fulde medlemskab af Schengen. Jeg støtter forslaget om, at Bulgarien og Rumænien skal orientere Europa-Parlamentet og Rådet skriftligt gennem en periode på seks måneder om yderligere tiltag, som de påtænker at tage, vedrørende henstillinger, der er indeholdt i vurderingsrapporter og nævnt i efterfølgende rapporter, og som stadig mangler at blive efterlevet.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Siden Schengenaftalen blev indgået i 1985, er de fem stater, som grundlagde den, øget til 25, heraf 22 EU-medlemsstater. Schengen gjorde det muligt at afskaffe intern grænsekontrol mellem de deltagende stater og at oprette en fælles ydre grænse, hvor der foretages kontrol af adgang til Schengenområdet. Bulgarien og Rumænien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte Den Europæiske Union i 2007.

På baggrund af resultaterne af evalueringerne og de inspektionsbesøg, der er aflagt, har ordføreren, hr. Coelho, konkluderet, at alle de nødvendige betingelser for anvendelsen af alle dele af Schengenreglerne er opfyldt. Dette gælder specifikt kontrol ved land-, sø- og luftgrænser, politisamarbejde, visa, tilslutning til Schengeninformationssystemet og databeskyttelse. Disse lande bør have fuldt medlemskab af Schengenområdet. Dette er et vigtigt fremskridt for disse lande og en styrkelse af EU-borgerskabet. Derfor stemmer jeg for denne betænkning, som jeg gerne vil takke ordføreren for.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette initiativ, fordi Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. På baggrund af de relevante ekspertevalueringer, og selv om der stadig er uløste problemer, har begge lande vist, at de er parate til at gennemføre Schengenreglerne, og de kan derfor tiltræde Schengensamarbejdet i fuldt omfang.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Dette er en meget vigtig betænkning, som ikke kun vedrører mit land Bulgarien, men hele Den Europæiske Union. Jeg er sikker på, at vores anstrengelser meget snart vil bære frugt. Vores grænser har været klar til at forsvare Europas grænser i et stykke tid. Den afgørelse, som var ventet med så stor længsel, har dog stadig ikke været imødekommende. Jeg tror, at årsagen hertil er helt og aldeles politisk. I betænkningen omtales også de inspektioner, der er udført ved vores grænse til Tyrkiet, som opfylder Schengenkravene og beviser vores parathed. Jeg håber oprigtigt, at denne betænkning vil blive vedtaget på Det Europæiske Råds næste møde, for jo hurtigere vi handler i dette spørgsmål, desto større vil fordelene være, både politisk, økonomisk og socialt.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod en fuld anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien. På trods af den generelt positive bedømmelse af de sikkerhedsmæssige fremskridt, der er gjort i de to medlemsstater, indrømmes det også i selve betænkningen, at der blev konstateret adskillige tekniske og administrative mangler i de organer, som skal sørge for grænsesikkerheden, i begge stater og især i de organer, som skal kontrollere og overvåge sø- og landgrænser. For det andet anerkendes det i betænkningen, at de to landes optagelse i Schengenområdet på grund af deres geografiske placering ved den tyrkiske grænse ville skabe to nye ruter for illegale indvandrere, som på nuværende tidspunkt kun sigter mod Grækenland, den på nuværende tidspunkt eneste Schengenstat på Balkanhalvøen.

Derfor ville Rumæniens og Bulgariens optagelse medføre en betydelig forøgelse af EU's sydøstlige akilleshæl og en tredobling af det nuværende pres. Derfor rammer beslutningsforslaget lige ind i borgernes behov for beskyttelse – som altid har været et centralt spørgsmål i Lega Nords program – og jeg kan ikke støtte det.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Beslutningen om Rumæniens og Bulgariens optagelse i Schengenområdet er nu kun en rent politisk beslutning. Den betænkning, der udtrykker støtte til Rumæniens optagelse i dette område, og som Europa-Parlamentet har vedtaget, skal kun bekræfte, at EU-eksperterne har ret i deres udtalelser. Rumænien har gjort det godt, gjort grænserne sikre og opfyldt alle krav og betingelser. Europa-Parlamentets udtalelse fra Bruxelles er vejledende, og nu, som tidligere, ligger beslutningen i hænderne på Rådets politikere. En dobbeltmoral, hvor man taler om obligatoriske kriterier, som, efter at de er opfyldt, anses for "rent tekniske", er på ingen måde det, der kendetegner et demokratisk og retfærdigt EU, som vi kender det. Derfor kan jeg kun håbe, at udtalelserne fra eksperter og de europæiske lovgivende institutioner ikke længere vil blive ignoreret af politikere fra medlemsstaterne. Det må ikke længere være muligt at gemme sig bag ord uden at løse spørgsmålet direkte, når tiltrædelse af Schengenområdet aldrig har været et politisk, men kun et teknisk problem. Vurderingerne fra de uafhængige eksperter og Parlamentet, hvor et stort flertal stemte for Rumæniens optagelse i Schengen, bør regnes for en afgørende faktor i Det Europæiske Råd, og derfor bør blokeringen af proceduren fjernes.

  Philippe Boulland (PPE), skriftlig. – (FR) Schengenområdet og især den frie bevægelighed er en del af EU's regelsæt, som virkelig betyder noget for vores borgere. Hr. Barroso gjorde os opmærksom på, at "fri bevægelighed er for Europa, hvad fundamentet er for en bygning". Fri bevægelighed er et af EU's største resultater. Det glæder mig, at Parlamentet har godkendt Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet. Der er gjort en kolossal indsats for at garantere grænsesikkerheden. Deres overvågningssystemer, som er fjerde generation, er langt mere imponerende end vores andengenerationsmodeller. Der er dog stadig hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed. For det første retlige og administrative hindringer, der berører alle aspekter af borgernes liv. For det andet social dumping. Selv om traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i artikel 45 garanterer ligebehandling af arbejdstagere, beviser Udvalget for Andragenders arbejde, at virkeligheden er en anden. For det tredje social beskyttelse, som varierer fra land til land og derfor ikke fremmer mobilitet. Jeg vil derfor foreslå, at der indføres et minimumsniveau for den grundlæggende sociale beskyttelse i EU. Selv om social beskyttelse hører under medlemsstaternes beføjelser, er den manglende harmonisering klart skadelig for det indre marked.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod en udvidelse af Schengenreglerne til Bulgarien og Rumænien af den simple årsag, at jeg ikke mener, der er sørget for, at deres tiltrædelse af det pasfrie område er sikker og effektiv. Der er stadig masser af korruption og organiseret kriminalitet i disse lande, som også er indgang for illegal indvandring. Menneskehandel, børneprostitution, handel med børn og organiserede kriminelle bander risikerer alt sammen at florere med åbne grænser, og der er ikke gjort nok for at bremse disse forbrydelser i de pågældende medlemsstater.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Coelhos betænkning om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Vi bør rose de to medlemsstater for den indsats, de har gjort. Begge stater har opfuldt kriterierne for fuld anvendelse af Schengenreglerne. Det understreges dog i denne betænkning, at regionen omfatter en af EU's mest sårbare ydre grænser i forhold til illegal indvandring. Bulgarien skal gennemføre overgangsforanstaltninger, når det tiltræder Schengen. Begge stater skal samarbejde fuldt ud for at undgå at skade et system, der er baseret på gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Jeg tilslutter mig ordførerens holdning.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Idet Bulgarien og Rumænien opfylder kravene vedrørende tiltrædelse af Schengenområdet, glæder jeg mig over dets udvidelse med disse lande. Jeg mener dog, at disse yderligere foranstaltninger og løsningerne på de omtalte mangler er vigtige, ikke mindst hvad angår den illegale indvandring i Bulgarien, som skyldes landets geografiske placering i udkanten af EU. For at den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft kan fungere korrekt, kræves robuste og harmoniserede politikker for de ydre grænser, da dette er den eneste måde, hvorpå social fred og økonomisk stabilitet i EU kan bevares.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen. Der er medlemsstater, bl.a. Frankrig, Tyskland og Nederlandene, som vil ændre på spillereglerne. Det er imidlertid ikke rimeligt at tilføje yderligere kriterier som f.eks. en vurdering af politikkerne for bekæmpelse af korruption og kriminalitet. Disse spørgsmål er uden tvivl vigtige, men forslaget er udelukkende politisk begrundet. Hvis der tilføjes nye kriterier, vil det skabe et system i to niveauer for medlemsstaterne.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi sådanne skridt er vigtige for at bekræfte europæisk solidaritet på et tidspunkt, hvor den sættes på en alvorlig prøve.

  Jurgen Creutzmann (ALDE), skriftlig. – (DE) Medlemmerne fra Tysklands Freie Demokratische Partei går ud fra, at det vil øge den frie bevægelighed i EU, hvis Rumænien og Bulgarien optages i Schengenområdet. Nu hvor begge medlemsstater har fået gode evalueringsresultater på alle områder af Schengenvurderingen, skulle der ikke være flere hindringer, der kan forsinke optagelsen yderligere. Det kan ikke benægtes, at en teknisk grænsesikring ikke automatisk gør grænserne uigennemtrængelige, så længe der stadig er problemer med bekæmpelse af korruption i rets- og politisystemet.

Denne udfordring gælder derfor også medlemsstater, som allerede er med i Schengenområdet. Derfor mener delegationen fra Tysklands Freie Demokratische Partei, at der skal lægges større vægt på kriterier som bekæmpelse af korruption, når Schengenmekanismen evalueres, og alle forseelser skal straffes på passende vis.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Dagens afstemning i Europa-Parlamentet har klart vist, at Rumænien er parat til at anvende Schengenreglerne. Ifølge ordføreren, hr. Coelho, er det lykkedes de rumænske myndigheder at rette op på alle de mangler, som tidligere er konstateret. Rumænien er i stand til at yde den rette beskyttelse, hvad enten det er luft-, sø- eller landgrænser. Derfor synes jeg, det er beklageligt, at der stadig er tvivl om vores parathed til at anvende reglerne, og at der er medlemsstater, som fortsat beskytter deres såkaldte "nationale sikkerhed" ved at opstille ubegrundede hindringer for en medlemsstat, som har gjort sig fortjent til at blive behandlet retfærdigt og ikkediskriminerende. Europa-Parlamentet har i dag ytret sig enstemmigt om retfærdighed. Hvor længe endnu vil Rådet ignorere vores synspunkt?

  Rachida Dati (PPE), skriftlig. – (FR) Evalueringerne og ekspertgruppernes opfølgende besøg har vist, at Bulgarien og Rumænien er klar til at deltage fuldt ud i Schengenområdet. Jeg har derfor stemt for hr. Coelhos betænkning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ordføreren, som har overvåget dette område gennem et tidsrum med flere mødeperioder i Parlamentet, mener, at der ganske vist stadig henstår uløste spørgsmål, som kræver regelmæssig overvågning, men at de ikke udgør en hindring for Bulgariens og Rumæniens fulde medlemskab af Schengenområdet. Hans erfaring på området taget i betragtning mener jeg, at jeg trygt kan tilslutte mig hans evaluering og hans krav om sikkerhed ved de ydre grænser. Beslutningen om at åbne grænserne for disse medlemsstater vil sikre øget bevægelighed og vil, på et mere praktisk plan, betyde, at bulgarere og rumænere kan føle sig mere integreret i et EU, som de er fuldgyldige medlemmer af.

Jeg håber, at dette symbolske øjeblik også vil blive omsat i en mere flydende handel mellem landene og i en mere integreret håndtering af indvandrings- og sikkerhedsspørgsmål. Ordføreren advarer med rette om den følsomhed, der præger området Bulgarien – Tyrkiet – Grækenland, hvad angår illegal indvandring. Jeg er enig med ham, når han gør opmærksom på behovet for, at Bulgarien gennemfører yderligere foranstaltninger, herunder en særlig plan med tiltag, der skal gennemføres på det tidspunkt, landet tiltræder Schengen, og en fælles tilgang mellem Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien for at kunne reagere på en eventuel kraftig stigning i indvandringspresset.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som er udarbejdet af hr. Coelho, vedrører et udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien. Schengenaftalen blev indgået den 14. juni 1985. Med afskaffelsen af kontrol ved de indre grænser mellem deltagende lande og skabelse af et fælles område blev den frie bevægelighed for personer og varer i hele EU gjort mulig. Da Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne i 2007, da dokumenterne viser, at både Bulgarien og Rumænien er parate til tiltrædelse set ud fra et teknisk synspunkt, da kriterierne på alle tiltrædelsesområder var opfyldt i marts 2011, og da forsinkelsen med indførelsen af det nye evalueringssystem, som skal minimere eksisterende problemer – jeg frygter, at usikkerheden vil blive øget – ikke kan forhindre disse landes optagelse i EU, stemmer jeg for. Til sidst vil jeg gerne rose ordføreren for den fremragende indsats, han har gjort med udarbejdelsen af denne betænkning på trods af de hindringer, som Rådet opstillede for adgangen til visse dokumenter, der ansås for afgørende for dette resultat.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Bekræftelse af, at nye medlemsstater opfylder de nødvendige betingelser for den fulde anvendelse af Schengenreglerne, er en betingelse for vedtagelsen af Rådets afgørelse om at ophæve grænsekontrollen ved de indre grænser efter høring af Europa-Parlamentet.

I dette tilfælde konkluderes det i betænkningen, at alle betingelserne for at ophæve grænsekontrollen ved grænserne til Bulgarien og Rumænien er opfyldt. Afgørelsen om at optage disse lande, som tiltrådte EU i 2007, i Schengenområdet, skal træffes enstemmigt i Rådet af regeringerne i alle de lande, som allerede er med i Schengen. Ordføreren omtaler behovet for yderligere foranstaltninger ved grænserne i Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet, som hører blandt de mest følsomme områder i forhold til illegal indvandring. Evalueringsudvalget opfordrede også Bulgarien til at gennemføre yderligere foranstaltninger på grund af frygten for indvandringspres fra Tyrkiet.

Hele denne situation med presset på disse lande, samt formålene med dette pres, er årsagen til, at vi undlader at stemme. Desuden anser vi de overvejelser, der ligger til grund for vores holdning til en udvidelse af og optagelse af nye medlemmer i EU, for også at gælde med hensyn til den fulde anvendelse af Schengenreglerne i disse og andre lande.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ordføreren anser alle betingelser for ophævelse af grænsekontrollen ved Bulgarien og Rumænien for at være opfyldt, men kræver, at Europa-Parlamentet holdes underrettet om yderligere foranstaltninger, som skal træffes ved grænserne i Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet, som er et af de mest følsomme områder i forhold til illegal indvandring.

Bekræftelse af, at nye medlemsstater opfylder de nødvendige betingelser for anvendelse af alle dele af Schengenreglerne, er en betingelse for EU-Rådets vedtagelse af en afgørelse om at ophæve grænsekontrollen ved de indre grænser til disse lande, efter høring af Europa-Parlamentet.

Evalueringsudvalget opfordrede imidlertid Bulgarien til at gennemføre yderligere foranstaltninger, herunder en særlig plan med tiltag, der skal gennemføres på det tidspunkt, landet tiltræder Schengen, hvilket hovedsagelig skyldes frygt for indvandringspres fra Tyrkiet.

Afgørelsen om at optage de to lande, som tiltrådte EU i 2007, i Schengenområdet, skal træffes enstemmigt i Rådet af regeringerne i alle de lande, som allerede er med i Schengen. Emnet vil sandsynligvis blive behandlet i Rådet (retlige og indre anliggender) på dets møde den 9. og 10. juni.

På baggrund af vores holdning til disse landes tiltrædelse har vi også her undladt at stemme, idet vores holdning styrkes af det pres, som fortsat lægges på disse lande.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. Det grundlæggende krav, som skal være opfyldt, for at Rådet kan træffe afgørelse om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser til disse medlemsstater, er en bekræftelse, inden for rammerne af evalueringsprocedurerne, af, at de nye medlemsstater har opfyldt betingelsen om at anvende alle dele af Schengenreglerne, dvs. databeskyttelse, Schengeninformationssystemet (SIS), luft-, land og søgrænser, politisamarbejde og visa. For at Europa-Parlamentet kan foretage en klar vurdering af alle de elementer, som er nødvendige for, at det kan udtale sig om, hvorvidt de to lande er parate til at tiltræde Schengenområdet, er det nødvendigt at have fuld adgang til eksperternes evalueringsrapporter om fremskridt med hensyn til de to landes forberedelser. Jeg mener imidlertid, at Rumænien og Bulgarien nu har bevist, at de er tilstrækkelig parate til at anvende alle dele af Schengenreglerne på en tilfredsstillende måde. Samtidig må situationen dog ikke undervurderes, og vi må nu tænke på, hvordan situationen holdes under kontrol efter disse landes fulde tiltrædelse af Schengen.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg har ikke noget imod vores venner og naboer i Bulgarien og Rumænien. Jeg har imidlertid en række klagepunkter over Schengenreglerne. Denne forfærdelige aftale blev indgået i smug og ratificeret en augustdag engang i 1980'erne. Den har ikke skabt andet end problemer. At fjerne indre grænser garanterer ikke fri bevægelighed for europæiske borgere. Det skaber i stedet usikkerhed og ukontrollerbare befolknings- og indvandringstendenser i EU, både i oprindelses- og destinationslande. Det giver også illegale indvandrere store muligheder, da de ved, at de kan bosætte sig, hvor de vil i Europa, uanset hvor de er kommet ind. Frankrig er særlig hårdt ramt. De problemer med romaer og Lampedusa, som ofte er blevet nævnt her i Parlamentet, illustrerer bare problemet. Jeg ønsker ikke, at Schengen skal gælde i mit land, og jeg ønsker det heller ikke for andre lande. Medlemsstaterne bør bevare den fulde kontrol over deres grænser og arbejde sammen om at styrke de "ydre" grænser, hvor det er relevant.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg gav min fulde støtte til denne betænkning, hvormed Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet godkendes. Begge lande har arbejdet hårdt for at forbedre grænsekontrollen, og at det er lykkedes, bekræftes af de positive konklusioner af evalueringerne og eksperternes besøg, som er arrangeret af Rådets gruppe vedrørende Schengenevaluering. Begge lande har opfyldt alle de tekniske kriterier, som EU har fastsat. Derfor går jeg helt ind for deres fulde deltagelse i Schengenområdet. Medlemsstaterne kan ikke tilføje nye betingelser (som f.eks. en vurdering af politikker for bekæmpelse af korruption og kriminalitet) eller ændre reglerne midt i processen. I denne uge fylder Schengenaftalen 26 år. Den er en af EU's største resultater, som bør forsvares på samme måde som den frie bevægelighed, der er en af EU-borgernes grundlæggende rettigheder.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg går ind for Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet. Der er blevet gennemført en grundig og objektiv vurdering af de to landes overholdelse af Schengenreglerne. Begge lande har opfyldt alle kriterierne. Det er derfor urimeligt at tilføje yderligere betingelser som f.eks. en vurdering af politikkerne for bekæmpelse af korruption og kriminalitet. Disse spørgsmål er uden tvivl vigtige, men forslaget er udelukkende politisk begrundet. Hvis der tilføjes nye kriterier, vil det skabe et system i to niveauer for medlemsstaterne. Denne vision af et Europa i to hastigheder med forskellige regler for gamle og nye medlemsstater er ganske enkelt uacceptabel.

  Nadja Hirsch (ALDE), skriftlig. – (DE) Medlemmerne fra Tysklands Freie Demokratische Partei går ud fra, at det vil øge den frie bevægelighed i EU, hvis Rumænien og Bulgarien optages i Schengenområdet. Nu hvor begge medlemsstater har fået gode evalueringsresultater på alle områder af Schengenvurderingen, skulle der ikke være flere hindringer, der kan forsinke optagelsen yderligere. Det kan ikke benægtes, at en teknisk grænsesikring ikke automatisk gør grænserne uigennemtrængelige, så længe der stadig er problemer med bekæmpelse af korruption i rets- og politisystemet.

Denne udfordring gælder derfor også medlemsstater, som allerede er med i Schengenområdet. Derfor mener delegationen fra Tysklands Freie Demokratische Partei, at der skal lægges større vægt på kriterier som bekæmpelse af korruption, når Schengenmekanismen evalueres, og alle forseelser skal straffes på passende vis.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. I henhold til tiltrædelsesakten skal det gennem evalueringsprocedurer sikres, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle Schengenreglerne (databeskyttelse, SIS, luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa) er opfyldt af de nye medlemsstater, før Rådet træffer afgørelse om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser med de pågældende medlemsstater. Jeg kan ikke tilslutte mig betænkningen, da det ansvarlige udvalg i betragtning af resultaterne af evalueringerne og ekspertgruppernes nødvendige opfølgende besøg har konkluderet, at nogle spørgsmål endnu henstår uløste og kræver regelmæssig rapportering og opfølgning på et tidspunkt i fremtiden. Det bør tages i betragtning, at området Bulgarien – Tyrkiet – Grækenland er en af de mest følsomme dele af EU's ydre grænser i forhold til illegal indvandring. Det er derfor afgørende, at Bulgarien gennemfører nogle yderligere foranstaltninger, nemlig udarbejder en særlig plan med tiltag, der skal gennemføres på det tidspunkt, landet tiltræder Schengen, og også en fælles tilgang (mellem Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien) for at kunne reagere på en eventuel kraftig stigning i indvandringspresset. Jeg mener, at de berørte medlemsstater bør anmodes om at underrette Europa-Parlamentet og Rådet skriftligt i løbet af en seksmåneders periode, der begynder på datoen for ikrafttrædelsen af denne beslutning, om gennemførelsen af disse supplerende foranstaltninger og mangler.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Coelhos betænkning om anvendelsen af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. I henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal det sikres, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle Schengenreglerne er opfyldt af de nye medlemsstater, før Rådet træffer afgørelse om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser med de pågældende medlemsstater. De vurderinger, der er foretaget, viser, at både Rumænien og Bulgarien har bevist, at de er tilstrækkelig parate til at anvende alle dele af Schengenreglerne på en tilfredsstillende måde. Jeg tilslutter mig ordførerens opfordring. Vi må dog ikke glemme, at det pågældende område er et af de mest følsomme områder af EU's ydre grænser i forhold til illegal indvandring. Dette betyder, at der skal gennemføres yderligere foranstaltninger, da ophævelsen af den indre grænsekontrol som bekendt kræver en stor gensidig tillid mellem medlemsstaterne samt en effektiv kontrol ved de ydre grænser, da Schengenområdets sikkerhed afhænger af, hvor strengt og effektivt hver enkelt medlemsstat gennemfører sin eksterne grænsekontrol.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) I dag har vi i Europa-Parlamentet stemt om Coelho-betænkningen om anvendelsen af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Det er bemærkelsesværdigt, at afslutningen på disse landes forberedelser til tiltrædelsen af Schengenområdet falder sammen med forhandlingen om EU's indvandringspolitik og den voksende modstand i nogle af Schengenområdets lande mod udvidelsesplaner. Det bør fremhæves, at Rumænien og Bulgarien har opfyldt næsten alle de krav, som de var blevet pålagt, især kontrol ved land-, luft- og søgrænser, udstedelse af visa, politisamarbejde og databeskyttelse. Vi må heller ikke glemme, at der er tale om EU-grænselande, som kæmper med problemet med strømmen af illegale indvandrere. Sofia og Bukarest ansøger begge om medlemskab, og den aktuelle status for forberedelserne i begge lande er vurderet højt, så jeg har stemt for vedtagelsen af betænkningen.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte naturligvis for Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet. Som alle andre rumænske og europæiske borgere ønsker jeg, at reformerne af mit lands retssystem fortsætter, at korruption og svig reduceres, hurtigere og mere retfærdige afgørelser på retssager og strengere straffe til de skyldige. Vi tiltrådte EU, fordi vi ville indføre dets interne regler. Jeg mener, det er normalt, at vi følger dem og holder de løfter, vi afgav, da vi indtrådte i EU. Jeg takker Unionen og medlemsstaterne, som hjælper os med at gennemføre varige reformer af retssystemet og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, for det er også, hvad rumænske borgere ønsker.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning på grundlag af ekspertrapporter, ifølge hvilke både Rumænien og Bulgarien nu har bevist, at de er tilstrækkeligt parate til at anvende alle Schengenreglerne på en tilfredsstillende måde.

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig. – (EL) Bulgarien og Rumænien opfylder kravene til fuld optagelse i Schengenområdet ifølge deres evalueringsrapporter og overvågningsrapporterne fra ekspertgrupperne. Europa-Parlamentet bør dog underrettes om de yderligere foranstaltninger, der skal træffes på området, mellem Bulgarien, Tyrkiet og Grækenland for at kunne reagere på en eventuel stigning i indvandringspresset

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Bulgarien og Rumænien har fuldført det arbejde, som Europafæstningen kræver, for at deres borgere kan bevæge sig frit i Schengenområdet. Med denne betænkning kræves mere. Der kræves en fælles tilgang med Grækenland for at håndtere indvandring fra arabiske lande. Dette krav er uacceptabelt. Jeg undlader at stemme for at undgå at stemme imod fri bevægelighed i EU.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Bulgarien og Rumænien er blevet underkastet en evaluering af, om alle dele af Schengenreglerne anvendes korrekt, dvs. kontrol af land-, sø og luftgrænser, politisamarbejde, visa, tilslutning til Schengeninformationssystemet (SIS) og databeskyttelse. Dette er en betingelse for, at EU's Ministerråd kan beslutte at ophæve kontrollen ved de indre grænser til disse medlemsstater, efter at Europa-Parlamentet er blevet hørt. I betragtning af de positive resultater af evalueringerne og ekspertgruppernes opfølgende besøg kan det konkluderes, at nogle spørgsmål endnu henstår uløste og kræver regelmæssig rapportering og opfølgende besøg på et tidspunkt i fremtiden, men at de ikke udgør en hindring for Bulgariens og Rumæniens fulde medlemskab af Schengenområdet. Vi kan dog ikke ignorere området Bulgarien – Tyrkiet – Grækenland, som er en af de mest følsomme dele af EU's ydre grænser i forhold til illegal indvandring. Det er nødvendigt at styrke de foranstaltninger, som allerede er truffet, og at være forberedt på at bekæmpe en eventuel kraftig stigning i indvandringspresset. Bulgarien bør indføre yderligere foranstaltninger, herunder en særlig plan med tiltag, der skal gennemføres på det tidspunkt, landet tiltræder Schengenområdet.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Den frie bevægelighed er en af Unionsborgernes mest grundlæggende og mest synlige rettigheder. Det er nu muligt at bevæge sig frit inden for Schengenområdet uden grænsekontrol. Hvilken forandring i forhold til den tid, hvor der var grænseposter spredt i hele Europa, hvor kontrol – nogle gange af pedantisk karakter – var normen, for ikke at nævne østeuropæiske borgeres manglende mulighed for at krydse jerntæppet uden at sætte livet på spil!

På nuværende tidspunkt omfatter dette område 25 stater. Rumænien og Bulgarien vil sandsynligvis snart slutte sig til denne kreds – det håber jeg i hvert fald. Disse to lande har gennemført Schengenreglerne siden deres tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2007. På baggrund af resultaterne af evalueringerne og ekspertgruppernes besøg går jeg helt ind for disse to medlemsstaters fulde tiltrædelse af Schengenområdet, selv om der stadig henstår visse uløste problemer, som vil kræve en opfølgning. Jeg vil dog tilføje, at det vil være uheldigt, hvis der undervejs tilføjes nye betingelser, som ikke var kendt på tidspunktet for ansøgningen og evalueringen.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Rumænien og Bulgarien har tilsyneladende bevist, at de i tilstrækkeligt omfang er parate til at opfylde Schengenreglerne. Der er mange uløste spørgsmål i Carlos Coelhos betænkning om udvidelsen af Schengenområdet. På grundlag af antagelser i rapporterne over evalueringsbesøg og resultaterne af opfølgende evalueringsbesøg er jeg nået frem til den konklusion, at der er særskilte områder, som kræver konstant overvågning. Betænkningen, som endnu ikke er vedtaget, er en konklusion fra et genbesøg foretaget af evalueringsgruppen vedrørende Bulgariens ydre grænse. Det står derfor klart, at trekantsområdet Bulgarien – Rumænien – Grækenland er et af de mest følsomme områder i forhold til illegal indvandring, hvilket kræver, at Bulgarien udarbejder yderligere foranstaltninger for at modstå indvandringspres. Jeg mener, at betænkningen bør vedtages, og har stemt for.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. — (RO) Jeg stemte for Coelhos betænkning om anvendelsen af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien, og jeg glæder mig over den realistiske holdning og tillid, som alle de af mine kolleger, som også stemte for denne betænkning, har udvist.

Rumænien og Bulgarien har opfyldt de tekniske betingelser for at tiltræde Schengenområdet, og det skal være den eneste faktor, der skal tages højde for ved vedtagelsen af denne beslutning. Rumænien og Bulgarien har bevist, at de er i stand til at gennemføre den nødvendige nationale lovgivning og gøre deres grænser sikre. Endvidere er der gjort store fremskridt i bekæmpelsen af korruption, et emne som ofte med urette og i overdreven grad er blevet forbundet med medlemskab af Schengenområdet.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. — (PL) I dag har Europa-Parlamentet vedtaget en beslutning om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Disse lande, som blev medlem af EU i 2007, vedtog kun nogle af bestemmelserne om Schengenområdet og har siden da anvendt dem inden for dette begrænsede område. Resultatet af denne situation er, at der stadig udføres grænsekontroller langs grænserne i disse lande.

Da de tiltrådte EU, var disse lande ikke parate til at vedtage Schengenpakken i sin helhed og har derfor måttet forbedre og udvide deres grænsekontrolpolitikker. Derudover udgør grænsestrækningen mellem Bulgarien, Tyrkiet og Grækenland, som er en af EU's mest sårbare ydre grænser med hensyn til illegal indvandring, et ekstremt alvorligt problem. Siden de blev medlem af EU, har Bulgarien og Rumænien truffet en række foranstaltninger for at forberede og beskytte deres grænser ordentlig. I hele denne periode har Gruppen vedrørende Schengenevalueringen gennemført systematiske inspektioner og kontroller, som nu har vist, at begge lande er tilstrækkelig godt forberedte til at anvende Schengenreglerne tilfredsstillende.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. — (LT) Afskaffelsen af den interne grænsekontrol er særdeles vigtig for hele EU og den enkelt medlemsstat. For at Schengenområdet kan fungere effektivt og de fastsatte mål kan nås, er det nødvendigt at sikre, at afskaffelsen af grænsekontrollen ikke har negative følger, navnlig med hensyn til illegal indvandring. Ethvert land, som vil tiltræde Schengenområdet, skal uden undtagelse opfylde alle betingelserne i Schengenreglerne om databeskyttelse, Schengeninformationssystemet, luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa. Desuden er det meget vigtigt at sikre, at alle medlemsstater har en streng og effektiv kontrol ved de ydre grænser. Jeg mener, at Rumænien og Bulgarien snart vil kunne blive rigtige medlemmer, som vil være i stand til at anvende alle bestemmelserne i Schengenreglerne. I øjeblikket skal der særlig fokuseres på Bulgarien, fordi dette land, ligesom Tyrkiet og Grækenland, grænser op til EU's ydre grænser. Det er det mest sårbare og skrøbelige sted i EU. Når de bliver fulde medlemmer af Schengenområdet, er det derfor afgørende for Bulgarien og Rumænien at være ordentlig forberedte på at styre øgede migrationsstrømme, at være i stand til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at bekæmpe illegal indvandring ordentlig og effektivt og til at sikre en velfungerende ydre grænsekontrolmekanisme.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. — (LT) Jeg stemte for at give Rumænien og Bulgarien lov til at tiltræde Schengenområdet. Efter nøje undersøgelser anerkendte det ansvarlige EU-udvalg, at disse lande har opfyldt alle betingelser for et medlemskab af Schengenområdet: De giver tilstrækkelige garantier for beskyttelsen af de nationale luft-, land- og søgrænser, og de har styr på Schengeninformationssystemet for dataudveksling og sikrer databeskyttelse på en pålidelig måde. Min gruppe mener, at det ville være forkert at indføre nye betingelser for medlemskab på dette tidspunkt, idet det kunne medføre, at der blev anvendt dobbeltstandarder på disse lande. De vanskeligheder, som Rumænien og Bulgarien stadig står over for — organiseret kriminalitet og korruption — er ganske vist alvorlige anklager mod regeringerne i disse lande, som burde bekæmpe disse fænomener mere effektivt. Men efter min mening bør Schengens porte ikke lukkes for Rumænien og Bulgarien og dermed straffe ærlige borgere, som ville lide mest, hvis de nu mistede muligheden for at rejse frit rundt i Europa.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. — (IT) I forbindelse med EU-borgeres frie bevægelighed i EU mener jeg, at Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenreglerne er et fremragende skridt fremad, og derfor stemte jeg for, at de relevante bestemmelser gennemføres. Jeg mener dog også, at begge lande, selv om de har arbejdet hårdt for deres borgeres frie bevægelighed i Europa, under alle omstændigheder skal fortsætte med at bringe deres kontroller og regler i overensstemmelse med europæiske normer, når man tænker på, hvor følsomme de østeuropæiske grænser i Balkan er.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. — (EL) Jeg stemte i dag for Europa-Parlamentets udtalelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien. Udtalelsen er afbalanceret, da det anerkendes, at disse to lande har gjort fremskridt med hensyn til de betingelser, som skal opfyldes for at tiltræde Schengenområdet (kontrol med luft-, land- og søgrænser, visa, politisamarbejde, parathed med hensyn til tilslutning til og anvendelse af Schengeninformationssystemet og databeskyttelse), samtidig med at der stilles krav om regelmæssige fremskridtsrapporter vedrørende visse spørgsmål, som betragtes som uløste. Parlamentet har således givet grønt lys for at optage disse to lande i Schengenområdet og give deres borgere, som indtil nu ikke har haft ret til at bevæge sig frit rundt, lige rettigheder. Vi har tillid til, at Europa-Parlamentets budskab vil tjene som rettesnor, og at der vil være enstemmighed i Rådet, så der kan tages en endelig beslutning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. — (PT) Jeg vil gerne lykønske min kollega, Carlos Coelho, med hans fremragende arbejde med betænkningen om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien. Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. Af betænkningen fremgår det, at overholdelsen af de nødvendige betingelser for gennemførelse af de omtalte regler — databeskyttelse, Schengeninformations-systemet (SIS), luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa — blev evalueret på stedet, og at fremskridtet med at gennemføre foranstaltninger til afskaffelse af kontrol ved de indre grænser til disse medlemsstater blev bekræftet in situ. I henhold til ordføreren og de skyggeordførere, som har overvåget denne proces, udgør de spørgsmål, der henstår uløste og kræver regelmæssig rapportering og opfølgning på et tidspunkt i fremtiden, ikke nogen hindring for de to medlemsstaters fulde medlemskab af Schengen. Derfor støtter jeg beslutningen om at åbne grænserne for disse medlemsstater. Jeg stemmer for denne betænkning og hilser Bulgarien og Rumænien velkommen i Schengenområdet.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. — (FR) Jeg stemte for Carlos Coelhos betænkning om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet. Dette er et af de vigtigste resultater i den europæiske integrationsproces. En ny stats tiltrædelse er betinget af, at den nøje overholder betingelserne i Schengenaftalen. I tilfældet med Bulgarien og Rumænien har Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder — ligesom det er tilfældet med Kommissionen — efter evalueringer konkluderet, at disse to stater til fulde opfylder de opstillede betingelser. Derfor er der ikke længere nogen grund til, at de ikke kan få adgang til dette område med fri bevægelighed. Jeg ville finde det uacceptabelt, hvis visse stater under falske påskud og motiveret af intern politisk beregning, fortsat satte sig imod det. Den gældende fællesskabsret skal ikke betragtes som et "tag-selv-system", hvor medlemsstaterne alt efter forgodtbefindende kan vedtage eller midlertidig ophæve bestemmelser. Derfor opfordrer jeg indtrængende Rådet til at anerkende de forbedringer, Bulgarien og Rumænien har gennemført, og optage dem i Schengenområdet.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. — (RO) I lyset af resultaterne af evalueringerne og ekspertholdets nødvendige opfølgende besøg er det tydeligt, at Rumænien nu er i stand til at gennemføre Schengenreglerne fuldt ud, idet der er rådet bod på alle punkter, der krævede opmærksomhed eller revision (forbedring af risikovurderingen, opgradering af sikkerhedselementer i bygningerne, forbedring af processen for indsendelse og behandling af visumansøgninger osv.) og i visse henseender kunne det anses som et eksempel på bedste praksis.

Ifølge evalueringsrapporterne har Rumænien vist, at landet er tilstrækkelig forberedt til at kunne gøre tilfredsstillende brug af både de Schengenregler, der ikke vedrører SIS, og de SIS-relaterede Schengenregler. Forudsætningerne er opfyldt for, at Rådet kan træffe den beslutning, der omhandles i artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten, der giver mulighed for ophævelse af den indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænserne. Dette betyder, at fjernelsen af kontrollen ved de indre grænser kræver en høj grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne om eksistensen af effektiv kontrol ved de ydre grænser, fordi sikkerheden i Schengenområdet afhænger af stringensen og effektiviteten af den enkelte medlemsstats kontrol ved de ydre grænser.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. — (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi en fuld tiltrædelse af Schengenaftalen i Bulgarien og Rumænien helt sikkert medfører en afskaffelse af grænsekontroller også i disse lande. I en tid, hvor nogle regeringer vover at foreslå en genetablering af kontroller ved de indre grænser, er det så meget desto vigtigere at demonstrere vores støtte til udvidelsen af det, der i dag er et af EU's bedste resultater. En fuld anvendelse i medlemsstaterne er også et spørgsmål om lighed og ikke-forskelsbehandling i Europa, fordi en udelukkelse af disse to lande ville sende et særdeles negativt signal til deres befolkninger, som er meget ivrige efter at tiltræde området med fri bevægelighed. Derfor er det vigtigt at støtte dette skridt over en bred front.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. — (IT) Balkanområdet er et af de områder ved EU's ydre grænser, der er mest udsat for illegal indvandring. Dette fænomen er af stor betydning og har indvirkning på mange af vores borgeres dagligdag, idet det forværrer den usikkerhed, de oplever. Inden der kan tages stilling til Bulgariens og Rumænien mulige tiltrædelse af Schengenområdet, skal der udarbejdes særlige og detaljerede planer for at dæmme op for indvandringspresset. Desuden skal en forbedring af kontrollen ved de ydre grænser kombineres med bekæmpelse af lokale myndigheders korruption. Jeg stemte imod denne betænkning af de nævnte grunde og for bedre at beskytte vores borgere mod illegal indvandring.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. — (PT) Tiltrædelse af Schengenreglerne indebærer, at det er nødvendigt at overholde forskellige evalueringsprocedurer: Kandidatlandene skal overholde en række betingelser for at få adgang til området med fri bevægelighed, som i øjeblikket omfatter 25 lande og 400 mio. europæere. Denne betænkning bedømmer Bulgariens og Rumæniens stilling, idet det for det første understreges, at Bulgarien følger bedste praksis på forskellige områder, og der for det andet fokuseres på Rumæniens indsats med hensyn til de konstaterede mangler. Selv om jeg her til slut gerne vil understrege behovet for at løse en række spørgsmål, er evalueringen af disse to medlemsstaters adfærd generelt positiv.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. — (DE) Den tyske FDP-delegation i Europa-Parlamentet antager, at inddragelsen af Rumænien og Bulgarien i Schengenområdet vil forbedre den frie bevægelighed i EU yderligere. Nu da begge medlemsstater har fået positive evalueringsresultater på alle områder i Schengen-gennemgangen, skulle der ikke være flere hindringer for en tiltrædelse. Det kan ikke nægtes, at en teknisk sikring af grænserne ikke automatisk vil gøre dem uigennemtrængelige, så længe der stadig er problemer med bekæmpelse af korruption i rets- og politisystemet.

Derfor vedrører denne udfordring også de medlemsstater, der allerede er i Schengenområdet. Derfor mener den tyske FDP-delegation, at kriterier, såsom bekæmpelse af korruption, skal have større fokus, når Schengen-mekanismen evalueres, og at enhver lovovertrædelse skal straffes på passende vis.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. — (EN) Vi støtter Bulgariens og Rumæniens medlemskab, såfremt alle forhåndsbetingelser er opfyldt (hvilket er tilfældet ifølge eksperternes udtalelse).

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. — (IT) I henhold til artikel 4, stk. 2, i Rumæniens og Bulgariens tiltrædelsesakt til Schengenreglerne er det en forudsætning for afskaffelsen af kontroller ved de indre grænser, at kravene i Schengenaftalen opfyldes. Eftersom både Rumænien og Bulgarien har bevist, at de er tilstrækkelig forberedte på at anvende alle bestemmelserne i Schengenreglerne på tilfredsstillende vis, bør begge medlemsstater blive fulde medlemmer af dette område. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at det er vigtigt med skrappe kontroller ved de ydre grænser med henblik på indre sikkerhed. Da Bulgarien er beliggende i et område udsat for illegal indvandring, bør landet træffe yderligere foranstaltninger for at reagere på et muligt øget indvandringspres ved landets grænser.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. — (IT) Området Bulgarien - Tyrkiet - Grækenland er en af de mest følsomme dele af EU's ydre grænser i forhold til illegal indvandring. Jeg er uenig med ordføreren, Carlos Coelho, i, at Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet ikke kan gennemføres på kort sigt på grund af mangler inden for udstyr, udførelse af grænsekontrol og personaleuddannelse samt forpligtelsen til udveksling af oplysninger.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. — (EL) Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. Rumæniens og Bulgariens optagelse i Schengen kan accepteres, såfremt de opfylder visse tekniske krav angivet i den relevante procedure. Som ordføreren ganske rigtigt pointerer, bør Bulgariens tiltrædelse af Schengenaftalen følges op af en særlig plan for bekæmpelse af illegal indvandring. Der er behov for samarbejde om spørgsmålet om landegrænseforvaltning. I 2010 blev 47 000 indvandrere anholdt, mens de krydsede den græsk-tyrkiske grænse og kom ind på den græske side af floden Evros, som markerer grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Dette antal er 90 % af det samlede antal i Europa dét år. I denne forbindelse glæder jeg mig over ordførerens forslag om en særlig plan, der skal udarbejdes, så snart Bulgarien tiltræder Schengenområdet, med tiltag i denne retning og en fælles tilgang mellem Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien for at kunne reagere på en eventuel kraftig stigning i indvandringspresset.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg har stemt imod, at Bulgarien og Rumænien på nuværende tidspunkt, skal være fulde medlemmer af Schengen-samarbejdet. Sagen vedrørende Bulgarien om udlevering af oplysninger fra Schengen-registrene til militærpolitiet viser, at der er problemer med de dele af Schengen, som landene allerede er en del af. Dertil kommer problemer med korruption og organiseret kriminalitet. Europol peger på, at Bulgarien og Rumæniens fulde optagelse i Schengen, vil give kriminelle grupper fra Balkan og det tidligere Sovjetunionen lettere adgang til EU. Så længe disse problemer ikke er løst, vil en fuld optagelse af Bulgarien og Rumænien i Schengen på den ene side styrke den grænseoverskridende korruption og kriminalitet, samt på den anden side give visse kræfter en kærkommen lejlighed til at kræve øget overvågning og underminering af retssikkerheden.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. — (PL) I en tid, hvor flere og flere taler om en tillidskrise i EU, skal det faktum, at et overvældende flertal af parlamentsmedlemmerne støtter udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, ses som en bekræftelse af, at ideen om europæisk integration stadig er relevant. At Bulgarien og Rumænien har ydre EU-grænser bør ikke anses for at være en barriere, der forhindrer dem i at tiltræde Schengenområdet. Kriterierne for at tiltræde området blev fastsat med det mål at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau. Eksperter har bekræftet, at relevante tekniske standarder er blevet indført. Landene har opfyldt de stillede krav i et omfang, som gør det muligt at afskaffe grænsekontrollen til de øvrige EU-medlemsstater. Det skal understreges, at en tiltrædelse af Schengenområdet, som det var tilfældet med mit land, ikke betyder, at Rumænien og Bulgarien ikke længere har noget arbejde tilbage med hensyn til den fulde gennemførelse af samarbejdsinstrumentet. Begge lande har stadig meget at gøre for at gennemføre en god arbejdspraksis.

Polens eksempel viser tydeligt, at de nye medlemsstater kan opfylde Schengenkravene effektivt. Ifølge Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har vi mulighed for at gennemføre næste trin i det politiske projekt kendt som området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvis de europæiske institutioner foretager en passende overvågning. Europa-Parlamentet bør spille en central rolle i denne proces, og det skal holdes ajour med situationen i Bulgarien og Rumænien.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. — (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori det foreslås at anvende bestemmelserne i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet på Bulgarien og Rumænien. Jeg er også glad for, at betænkningen indeholder databeskyttelsesforanstaltninger.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. — (FR) I dag har Parlamentet vedtaget Carlos Coelhos betænkning om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Denne betænkning følger efter de evalueringer, der har fundet sted under ledelse af Rådets Schengen-evalueringsarbejdsgruppe.

Ved evalueringerne er der ikke fundet nogen hindringer for Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet. Åbningen af grænserne har været et af EU's største resultater. Jeg er derfor særdeles glad for, at Parlamentet har stemt for, at disse to nye medlemsstater tiltræder Schengenområdet. Rådet skal nu være realistisk og udvise solidaritet ved enstemmigt at godkende dette.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. — (PT) Schengensamarbejdet blev indledt i 1985 og omfatter på nuværende tidspunkt et område bestående af 42 673 kilometer ydre søgrænser og 7 721 kilometer landgrænser, som omfatter 400 mio. europæere. Schengenaftalen dækker på nuværende tidspunkt 25 medlemsstater med et fælles område med fri bevægelighed for personer, hvor systematisk kontrol ved de indre grænser er afskaffet, og en enkelt ydre grænse er skabt. For fuldt at gennemføre denne aftale blev der fastsat fælles regler — bl.a. om grænsekontrol ved de ydre grænser, fælles visumpolitik, politisamarbejde og retligt samarbejde — og Schengeninformationssystemet (SIS) blev oprettet. Denne betænkning vedrører Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenreglerne, og efter evalueringsbesøg og en endelig rapport konkluderes det, at begge lande er klar til fuld tiltrædelse. Nogle spørgsmål er imidlertid fortsat uløste, navnlig behovet for at udarbejde en plan til bekæmpelse af et muligt pres fra illegal indvandring. Jeg er derfor enig med ordføreren i, at det er nødvendigt, at de pågældende medlemsstater senest seks måneder efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden orienterer Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af disse supplerende foranstaltninger og opfølgningen på manglerne.

  Alexandra Thein (ALDE), skriftlig. — (DE) Den tyske FDP-delegation i Europa-Parlamentet antager, at inddragelsen af Rumænien og Bulgarien i Schengenområdet vil forbedre den frie bevægelighed i EU yderligere. Nu da begge medlemsstater har fået positive evalueringsresultater på alle områder i Schengen-gennemgangen, skulle der ikke være flere hindringer for en tiltrædelse. Det kan ikke nægtes, at en teknisk sikring af grænserne ikke automatisk vil gøre dem sikre, så længe der stadig er problemer med bekæmpelse af korruption i rets- og politisystemet. Denne udfordring vedrører imidlertid også de medlemsstater, der allerede er i Schengenområdet. Derfor mener den tyske FDP-delegation, at kriterier, såsom bekæmpelse af korruption, skal have større fokus, når Schengen-mekanismen evalueres, og at enhver lovovertrædelse skal straffes på passende vis.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. — (RO) I 2007, hvor Rumænien og Bulgarien tiltrådte EU, vedtog de Schengenreglerne. I henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal det gennem evalueringsprocedurer sikres, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle Schengenreglerne (databeskyttelse, Schengeninformationssystemet, luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa) er opfyldt af de nye medlemsstater, før Rådet træffer afgørelse om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser med de pågældende medlemsstater. Ifølge eksperternes evalueringsrapporter har både Rumænien og Bulgarien vist, at de er parate til at anvende Schengenreglerne tilfredsstillende. Derfor opfordrer vi Rådet til at godkende Rumæniens og Bulgariens optagelse i Schengenområdet. EU skal anvende de samme kriterier på alle medlemsstater, også når det drejer sig om at tiltræde Schengenområdet. Mekanismen for Samarbejde og Kontrol med retssystemet er ikke blandt kriterierne for medlemskab af Schengen, og der kan ikke henvises til denne mekanisme i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengen. Da Rumænien og Bulgarien opfylder de tekniske betingelser for medlemskab af Schengen opfordrer vi på vegne af borgerne i Rumænien, Bulgarien og Europa Rådet til at godkende Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengen.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. — (PL) Bulgarien og Rumænien bør tiltræde Schengenområdet, da begge lande er parate hertil, og da visse medlemsstaters indvendinger ikke har hold i virkeligheden.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. — (EL) Jeg stemte for betænkningen om Rumæniens og Bulgariens optagelse i Schengenområdet, fordi begge lande har opfyldt de pågældende tekniske kriterier. Bulgarien bør imidlertid træffe supplerende foranstaltninger sammen med Grækenland og Tyrkiet for at tackle problemet med illegal indvandring.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. — (EN) Som en om end kritisk ven af Bulgarien vil jeg gøre alt for at fremme fremskridtet i landet, men ikke på bekostning af mit eget lands velbefindende. Jeg afstod derfor fra at stemme. Ved Bulgariens tiltrædelse af EU den 1. januar 2007 var der fortsat mangler vedrørende reformen af retssystemet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. De bulgarske myndigheder forpligtede sig til at foretage radikale forbedringer. EU oprettede en "Mekanisme for Samarbejde og Kontrol" for at hjælpe Bulgarien og kontrollere fremskridtet i forhold til seks referenceværdier. Forbedringen er sket skuffende langsomt. I sin nyeste rapport om disse anliggender (februar 2011) erklærede Kommissionen, at det var nødvendigt, at Bulgarien yderligere forbedrede den måde, hvorpå retssystemet, politiet og andre efterforskningsorganer struktureres og forvaltes, samt hvordan de samarbejder. Ikke desto mindre konkluderede 27 regeringer i Rådet, måske overraskende, at Bulgarien opfyldte betingelserne for at tiltræde Schengen, et system som i sig selv er til debat i øjeblikket. Det Forenede Kongerige er naturligvis fortsat uden for Schengen.

  Iuliu Winkler (PPE), skriftlig. — (RO) Jeg glæder mig over, at et flertal på over 80 % af medlemmerne af Europa-Parlamentet stemte for en vedtagelse af betænkningen om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien. Resultatet af denne afstemning sender et kraftigt politisk signal. Efter Europa-Parlamentets opfattelse er Rumænien og Bulgarien parate til at tiltræde Schengenområdet.

Ifølge UDMR (Demokratisk Forening af Ungarere i Rumænien) skal Rumænien og Bulgarien i 2011 modtage en endelig mulighed for at tiltræde dette område med fri bevægelighed. Jeg synes ikke, at reglerne skal ændres undervejs, og i beslutningen om at tiltræde Schengenområdet skal der tages højde for, hvilke mål i henhold til Schengenaftalen der er nået, og beslutningen skal ikke baseres på politiske vurderinger. Den situation, som er blevet skabt som følge af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet, viser hvor lille solidaritetsfølelsen i EU er.

Det forhold, at nogle medlemsstater er parate til at opgive en af de grundlæggende frihedsrettigheder i den europæiske integration, nemlig fri bevægelighed, får en alarmklokke til at ringe. Samtidig er dette en misforstået reaktion på spændingerne forårsaget af den økonomiske krise og på dens sociale følger. UDMR mener, at vi har brug for et stærkt Europa, hvilket kan opnås ved større solidaritet og ved blankt at afvise intern protektionisme og populisme.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. — (IT) Til trods for nogle få indvendinger om tekstens overdrevne rækkevidde — som hører ind under Europa 2020-strategiens anvendelsesområde — mener jeg, at målene med beslutningen er meget positive. Derfor stemte jeg for Carlos Coelhos betænkning om en kontrol af de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne, hvilket er en forudsætning for afskaffelsen af den indre grænsekontrol med Bulgarien og Rumænien.

Betænkning: Alexander Graf Lambsdorff (A7-0189/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. — (PT) Denne betænkning vil blive vedtaget til trods for striden i arbejdsgruppen i S&D om ændringsforslaget om det nukleare spørgsmål og ændringsforslaget fra PPE, der fjerner spørgsmålet om flere permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Der er brug for en væsentlig ændring i den internationale orden, så EU bedre kan overvinde sine udfordringer ved hjælp af en samlet global indsats. Jeg vil også gerne henvise til, at EU i henhold til artikel 21 i Traktaten formelt er forpligtet til effektiv multilateralisme og til FN's rolle i særdeleshed.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. — (EN) Jeg stemte for denne beslutning, ikke kun på grund af betydningen af den kommende 66. samling i FN's Generalforsamling, men også fordi det er utrolig vigtigt, at EU endelig optrapper samarbejdet og koordinationen i dette og alle andre FN-organer. I artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union forpligtes medlemsstaterne til at samordne deres optræden i internationale organisationer, og medlemsstater, som også er medlem af FN's Sikkerhedsråd, skal rådføre sig med hinanden og forsvare Unionens holdninger og interesser. Indtil videre har samarbejdet ikke været eksemplarisk i FN's Generalforsamling. Og heller ikke i FN's Sikkerhedsråd. Vi ved alle, at det mislykkedes for medlemsstater, som tilhører FN's Sikkerhedsråd (Frankrig, Det Forenede Kongerige og Tyskland) at handle i forening og fremkomme med en fælles holdning til militær indgriben i Libyen, navnlig med hensyn til afstemningen om FN's Sikkerhedsråds Resolution 1973. Jeg opfordrer derfor indtrængende EU's medlemsstater til at stræbe efter en fælles holdning til spørgsmål, som er afgørende for international fred og sikkerhed, især på områder hvor der allerede er en bred international konsensus.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. — (RO) I en verden under hastig forandring står EU over for en række udfordringer, hvilket kræver et samordnet internationalt svar. Alle disse store forandringer får EU til aktivt sammen med andre partnere at binde sig til at fremme effektive løsninger på problemer, som berører både europæiske borgere og verden som helhed. EU er verdens største udviklingsbistandsyder og FN's vigtigste partner til at støtte FN's indsats på dette område. EU bør spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred og sikkerhed, demokrati samt en international orden baseret på retsstatsprincipperne. I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er EU formelt forpligtet til effektiv multilateralisme og et stærkt FN i centrum, hvilket er afgørende for håndteringen af globale udfordringer.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. — (IT) Vi er i øjeblikket vidner til radikale ændringer i den internationale orden, ændringer som EU ikke længere kan nøjes med at kigge på fra sidelinjen. Jeg mener, at EU bør se dette som et udgangspunkt og samarbejde aktivt med både nuværende og kommende verdensmagter og en gang for alle gøre sit ry som politisk dværg i international politik til skamme. I samme åndedrag er jeg enig i det behov, der gives udtryk for i Alexander Graf Lambsdorffs forslag til medlemsstaterne om at udøve pres gennem drøftelser om at reformere FN's Sikkerhedsråd, således at EU får en permanent plads. Ved at styrke EU's rolle i FN vil det lykkes os at sikre, at EU spiller en førende rolle i regionale og internationale anliggender. Ellers må vi fortsat stå model til en vedvarende mangel på koordination af medlemsstaternes interesser på den internationale scene.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. — (EN) Jeg støttede kraftigt hovedindholdet i denne betænkning. I betænkningen opfordres der til, at EU får en styrket position i FN-systemet, idet der tages højde for de institutionelle ændringer, som er et resultat af Lissabontraktaten. Dagens afstemning kommer efter en relevant succes for EU i FN, nemlig vedtagelsen af en række kriterier, hvorved EU-delegationen i FN's Generalforsamling får ret til at udtale sig og fremsætte mundtlige forslag og ændringsforslag.

Disse forbedringer afspejler den faktiske virkelighed, nemlig at EU og medlemsstaterne er de største finansielle bidragsydere til FN-systemet, idet EU finansierer 38 % af FN's ordinære budget, mere end to femtedele af FN's fredsbevarende operationer og tæt på halvdelen af bidragene til FN's fonde og programmer. Desuden er EU til trods for alle dets begrænsninger en større global aktør, hvis vægt bør anerkendes ordentlig på alle niveauer.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. — (FR) Jeg støttede Alexander Graf Lambsdorffs betænkning, fordi jeg mener, at vi skal fremme større sammenhæng mellem medlemsstaternes holdninger og øge vores kapacitet til at forhandle med andre regionale grupper. Det er derfor et spørgsmål om at forbedre FN's effektivitet og gennemsigtighed og styrke forvaltningen af FN's finansielle ressourcer. Jeg er sikker på, at en reform af arbejdsmetoderne og sammensætningen af FN's Sikkerhedsråd er nødvendig på mellemlang sigt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. — (LT) Verdensordenen befinder sig i en gennemgribende forandringsproces, som udfordrer EU til at samarbejde aktivt med nuværende og kommende verdensmagter samt med andre bilaterale og multilaterale partnere for at fremme effektive løsninger på problemer, som berører både europæiske borgere og verden som helhed. I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er EU formelt forpligtet til effektiv multilateralisme med et stærkt FN i centrum, hvilket er afgørende for imødegåelsen af globale udfordringer såsom klimaændringer og miljøforringelser, menneskerettighedernes universelle gyldighed og udelelighed, bekæmpelse af fattigdom og udvikling for alle, følgerne af demografiske ændringer og migration samt international organiseret kriminalitet. Jeg er enig i, at EU bør spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred og sikkerhed, demokrati, samt en verdensorden baseret på retsstatsprincipperne.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. — (RO) Jeg stemte for Alexander Graf Lambsdorffs betænkning, fordi jeg mener, at EU i øjeblikket er i gang med at skabe en ny identitet for sig selv på den internationale scene. Jeg vil gerne minde om den lange samarbejdsperiode mellem de to internationale organisationer samt om EU's involvering i adskillige af de projekter, som FN har iværksat. Her vil jeg gerne nævne de europæiske lederes tilsagn om at nå årtusindudviklingsmålene. Udryddelsen af fattigdom globalt er en af EU's udenrigspolitiske prioriteter. Jeg glæder mig over initiativet til at styrke samarbejdet om at skabe stabilitet i kriseområder og om at indføre nye sikkerhedsstandarder for atomkraftværker. Begivenhederne i Japan understreger behovet for dette partnerskab. I lyset af den samfundsmæssige omvæltning i Middelhavsregionen mener jeg, at en koordineret indsats mellem EU og FN ville sikre en fredelig overgang til demokrati. I denne forbindelse hilser jeg en forbedring af forbindelserne med de regionale organisationer velkommen.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. — (IT) Jeg er for dette forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om FN's Generalforsamlings næste samling. I forslaget understreges det, at EU og FN har den samme forpligtelse til at fremme demokrati, respekt for menneskerettighederne og fred i det internationale samfund. Det fremgår af forslaget, at en udvidelse af FN's Sikkerhedsråd med EU er en væsentlig forudsætning for effektivt at forfølge de ovennævnte mål. I forslaget afvises Tysklands anmodning om at få den mulige nye EU-plads i FN permanent, men forslaget indeholder i stedet det italienske forslag om at lade alle medlemsstaterne udfylde pladsen ved hjælp af et rotationssystem for at overholde princippet om medlemsstaternes lige værdighed.

Den tyske anmodning blev set som et forsøg på at gennemtrumfe Tysklands og den engelsk-fransk-tysk bloks autoritet inden og uden for EU. Men med vedtagelsen af den italienske holdning gennem dette forslag bekræftes det, at den mulige udvidelse af Sikkerhedsrådet også vil sikre Italien muligheden for at tilkendegive sin mening om vigtige internationale spørgsmål uden for EU. Derfor stemte jeg for.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. — (EN) Det er vigtigt, at Europa i en tid som denne bekræfter sit engagement over for og samarbejde med internationale bevægelser som FN. Den opmærksomhed, Europa-Parlamentet skænker FN, er meget vigtig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. — (PT) Tiderne gør det klart, at der er et behov for at forbinde medlemsstaterne og EU i meget forskellige situationer og tilfælde. Denne koordination er også meget vigtig i FN. Jeg vil endda sige, at det er afgørende for at sikre, at europæiske interesser og værdier forsvares og sikres i det, der er den mest omfattende og indflydelsesrige internationale organisation.

Uagtet fremtidige ændringer af, hvordan EU repræsenteres i FN og særlig i Sikkerhedsrådet — en debat som stadig er i gang — er der et stigende behov for at forene de europæiske landes bestræbelser med henblik på — sammen med EU's repræsentanter i udlandet — at fremme en fælles kapacitet med hensyn til indgriben og indflydelse. Regelmæssige drøftelser mellem medlemsstaternes og EU's ambassadører vil være et vigtigt skridt på denne vej. Samtidig bør EU bidrage til at gøre FN mere effektivt og gennemsigtigt og forbedre forvaltningen af FN's finansielle ressourcer. Oprettelsen af en parlamentarisk forsamling i FN under FN-systemet er et interessant forslag, som er værd at studere og drøfte.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. — (PT) Alexander Graf Lambsdorffs betænkning vedrører et forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om FN's Generalforsamlings 66. samling. Den gennemgribende forandringsproces, som den internationale orden befinder sig i på globalt niveau som følge af konflikter i forskellige dele af verden og mange folkeslags selvbestemmelsesret, som er blev trådt under fode i årtier, ja endog i århundreder, gør den kommende samling i FN's Generalforsamling usædvanlig betydningsfuld. I henhold til artikel 21 og 41 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Europa-Parlamentet forpligtet til at benytte sig af denne samling til at gøre reklame for sine holdninger til en række emner, ikke mindst EU's rolle i FN-systemet, EU og global styring, fred, sikkerhed og retfærdighed, udvikling, menneskerettigheder og klimaforandringer. Jeg er derfor enig i ordførerens ovennævnte forslag samt i behovet for at fremme en debat om parlamenternes og de nationale forsamlingers rolle i FN-systemet og om at oprette en parlamentarisk forsamling under FN.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. — (PT) I betænkningen tales der for at give EU en plads i FN's Generalforsamling og en permanent plads i Sikkerhedsrådet. I den seneste tid har en række røster slået til lyd for denne idé med støtte fra de ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten, særlig at EU har fået status som "juridisk person". Vi har altid anfægtet legitimiteten ved disse ændringer. Dette krav — som undergraver organisationens ånd: en organisation af stater og ikke af supranationale organisationer — fremsættes ikke for at gøre FN's arbejde mere demokratisk eller for at skabe en ny verdensorden, som er bedre og fredeligere.

EU's alliance med NATO og USA om at starte krige og foretage aggressive handlinger i lande som Libyen er et bevis herpå. Det er grundlæggende principper i FN's charter, såsom ikke-indgriben i staters indre anliggender, respekt for deres suverænitet og uafhængighed samt anerkendelse af deres ret til udvikling, som EU sætter på spil. Suverænitet kommer fra folket, og Europas folkeslag har ikke givet suverænitet til dette EU, som i stigende grad er antisocialt og antidemokratisk.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. — (PT) Denne betænkning indeholder igen det uacceptable krav, at EU skal have en plads i FN's Generalforsamling og en permanent plads i Sikkerhedsrådet som et resultat af den antidemokratiske Lissabontraktat og den "juridiske person", som EU er blevet med denne traktat. Det er hverken med den hensigt at gøre FN-organets arbejde mere demokratisk eller at skabe en ny og bedre verdensorden, at flertallet i Europa-Parlamentet gør dette.

Hvordan kan et EU, som i alliance med NATO og USA støtter en krig og overtræder international lovgivning og FN's charter i Libyen, bidrage til at gøre FN mere demokratisk eller til fred og fremskridt for menneskeheden? Hvordan kan EU bidrage til ikke-indgriben i staters indre anliggender og respekt for deres suverænitet og uafhængighed og deres ret til udvikling — rettigheder, som er nedfældet i FN's charter og i international lovgivning, når EU i samarbejde med IMF pålægger arbejdstagerne og befolkningen i Portugal et hidtil uset aggressivt program, som tilraner sig deres ressourcer? Det kan EU ikke.

Suverænitet kommer fra folket, og Europas folkeslag har ikke givet suverænitet til dette EU, som i stigende grad er antisocialt og antidemokratisk.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. — (SK) EU bør spille en aktiv rolle i opbygningen af FN, således at organisationen kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred, sikkerhed, demokrati samt en international orden baseret på retsstatsprincipperne. Der er behov for at støtte multilateralisme som EU's primære strategiske mål og at styrke sammenhængen og synligheden af EU som global aktør i FN. Den gennemgribende forandringsproces, som den internationale orden befinder sig i, udfordrer EU til at samarbejde aktivt med nuværende og kommende verdensmagter samt andre bilaterale og multilaterale partnere for at fremme effektive løsninger på problemer, som berører både europæiske borgere og verden som helhed.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. — (IT) I det dokument, der er til behandling, fremsættes de prioriteter, som EU skal have med til FN's Generalforsamling. Hovedpunktet, som nu er blevet drøftet i nogen tid, er debatten om at reformere Sikkerhedsrådet. Forslaget om en EU-plads, som går på skift mellem medlemsstaterne, lader til at være en fremragende idé. Derfor støtter jeg betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. — (LT) Jeg støttede dokumentet, fordi det er positivt over for at fremme effektiv multilateralisme som Unionens altoverskyggende strategiske mål og styrke sammenhængen og synligheden af EU som global aktør i FN, bl.a. ved en bedre koordinering af interne EU-drøftelser om FN-spørgsmål og ved at arbejde på at udstrække sin indflydelse inden for en lang række emner. I betænkningen slås der også til lyd for at fremme samarbejdet med EU's strategiske partnere inden for FN-systemet og give de strategiske partnerskaber en multilateral dimension ved at sætte globale emner på dagsordenen for EU's bilaterale og multilaterale topmøder og for at bidrage til at forbedre FN's effektivitet og gennemsigtighed samt for at bidrage til at forbedre forvaltningen af FN's økonomiske ressourcer.

Desuden berøres vigtige emner, såsom at styrke Den Internationale Straffedomstols og den internationale strafferetsplejes rolle, at fremme ansvarlighed og sætte en stopper for straffrihed, at styrke kriseforebyggelsesstrukturerne og deres effektivitet inden for De Forenede Nationers Udviklingsprogram med henblik på at gøre denne organisation til den globalt førende inden for kriseforebyggelse og genopbyggelse. Endvidere understreges behovet for et tæt samarbejde mellem EU og FN inden for civil og militær krisestyring og navnlig i forbindelse med humanitære hjælpeoperationer, og behovet for grundigt at reformere Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) ved at ophæve dets dobbelte funktion med både at kontrollere og fremme anvendelsen af atomenergi samt begrænse IAEA's ansvar til at kontrollere atomenergiindustrien og kontrollere overholdelsen af ikkespredningsaftalen (NPT) samt andre vigtige emner, som jeg dybest set er enig i og støtter.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. — (FR) I opløbet til FN's Generalforsamlings 66. ordinære samling sendte Europa-Parlamentet som sædvanlig sine anbefalinger til Rådet som repræsentant for de medlemsstater, der som de eneste har fuldt medlemskab af organisationen. I år vil EU imidlertid kunne drage fordel af sin nye "super-observatørstatus", som giver særlige rettigheder til at tale under samlingerne. Jeg stemte for denne beslutning, fordi den er i overensstemmelse med EU's nye ambitioner på internationalt niveau. Med Lissabontraktaten får EU nye beføjelser, udviklingen af EU's internationale kapacitet bekræftes og nye værktøjer indføres. Ifølge dette dokument skal EU bruge denne nye ambition til fordel for effektiv multilateralisme med den fulde styrke af sine værdier i centrum. Der opfordres også til at øge den globale styring i en tid, hvor globale udfordringer kræver globale løsninger. Endelig fokuseres der på centrale emner, som EU skal have en aktiv rolle i at fremme, som det er sædvane, nemlig udvikling, menneskerettigheder og klimaforandringer.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. — (IT) De nuværende ændringer i den internationale orden presser EU til at gøre en mere aktiv indsats i sit samarbejde med nuværende og kommende verdensmagter, så EU kan spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger: fred, sikkerhed, demokrati og en international orden baseret på retsstatsprincipperne. Dette er et væsentligt udgangspunkt for håndteringen af klimaændringer og miljøforringelser, menneskerettighedernes universelle gyldighed og udelelighed, bekæmpelse af fattigdom og udvikling for alle, følgerne af demografiske ændringer og migration samt international organiseret kriminalitet.

Takket være Lissabontraktaten har vi nu permanente strukturer for EU's repræsentation udadtil. Dette giver os mulighed for at påtage os en international rolle, som svarer til vores fremtrædende økonomiske status og for at udfylde vores rolles som en global aktør, der kan tage et medansvar for den globale sikkerhed. Det er op til os klart at fastlægge vores interesser og strategiske mål for at kunne handle effektivt. EU er verdens største leverandør af udviklingsbistand og en vigtig partner for FN i krisesituationer og situationer efter kriser. Vi føler os derfor forpligtet til at fremme effektiv multilateralisme som Unionens altoverskyggende strategiske mål og styrke sammenhængen og synligheden af EU som global aktør.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. — (PT) EU kan ikke glemme sin rolle i alle henseender som førende aktør på den internationale scene. I denne forbindelse er det nødvendigt, at EU øger sin rolle i alle multilaterale organisationer og især i FN, hvor EU i stigende grad skal spille en aktiv rolle efter oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. I betragtning af at globale partnerskaber fremmer opnåelsen af globale mål, der er fastlagt i fællesskab, og at EU er verdens største leverandør af udviklingsbistand og en vigtig partner for FN i dets bestræbelser, der spænder over alle tre søjler af dets arbejde, herunder krisesituationer og situationer efter kriser, og at medlemsstaternes bidrag udgør 38 % af FN's ordinære budget, mener vi, at et solidt og stabilt partnerskab mellem EU og FN er grundlæggende for FN's arbejde og en nøgle til EU's rolle som aktør på verdensplan.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. — (EN) I forlængelse af tidligere praksis opstiller Udenrigsudvalget Parlamentets henstillinger til Rådet om FN's Generalforsamlings samling. Som jeg forstår det, er Europa-Parlamentets prioriteter: En styrket rolle til EU i FN-systemet, idet der tages højde for de institutionelle ændringer, Lissabontraktaten har medført. Et behov for retningslinjer, der sikrer ordentlige drøftelser mellem ambassadørerne i medlemsstaterne for at undgå uoverensstemmelser mellem røsterne i EU som i tilfældet med Libyen. Et passende budget for UNIFEM. En yderligere styrkelse af Den Internationale Straffedomstols rolle. Støtte til FN's mæglingsorgan og en central rolle til EU-Udenrigstjenesten i denne sammenhæng. Forbedring af forbindelsen mellem FN's Fredsopbygningskommission og EU's fredsopbyggende partnerskab og endelig et stærkere EU-lederskab på området for global klimastyring. Alle de ovennævnte emner er relevante, og jeg stemte for.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. — (EN) Jeg stemte for dette forslag, da det indeholder en omfattende oversigt over de aktuelle globale emner i EU og FN, og der fokuseres på de udfordringer og muligheder, EU står over for. Der tages også fat på solide og vidtrækkende forslag for EU på forskellige områder på internationalt plan, såsom at samarbejde med EU's strategiske partnere inden for FN-systemet, at sikre EU-Udenrigstjenestens vigtige rolle, at fremme fred, sikkerhed og retfærdighed samt bekæmpe klimaændringer. Jeg mener, at disse emner er afgørende lige nu på den internationale scene, og at EU må involvere sig i og spille en vital rolle på alle disse områder. Derfor støtter jeg dette forslag og henstiller til Rådet, at det behandler denne betænkning med omhu.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. — (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i henstillingerne til Rådet med henblik på FN's Generalforsamlings 66. samling. Jeg er enig i, at FN's rolle bør styrkes. Som ordføreren nævner, har EU utilstrækkelig indflydelse i FN's organer, når man tager EU's og dets medlemsstaters store bidrag i betragtning. Rådet skal i øget grad gøre sine standpunkter gældende i FN, samtidig med at det sikrer større samordning, når Unionens mål skal nås i FN, og sørger for bedre sammenhæng mellem medlemsstaternes holdninger. Jeg er enig i ordførerens opfordring til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formanden for Det Europæiske Råd til at gøre opnåelsen af øgede observatørrettigheder for EU til en strategisk prioritet og at gøre EU mere synlig i De Forenede Nationer ved at intensivere samrådene med regeringerne i de tredjelande, som er FN-medlemsstater.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. — (EN) For. Vi anbefaler, at Rådet fremmer effektiv multilateralisme som Unionens altoverskyggende strategiske mål og styrker sammenhængen og synligheden af EU som global aktør i FN, bl.a. ved en bedre koordinering af interne EU-drøftelser om FN-spørgsmål og ved at arbejde på at udstrække sin indflydelse inden for en lang række emner. Næstformanden/den højtstående repræsentant (VP/HR) bør gives beføjelse til at udarbejde retningslinjer for regelmæssige drøftelser mellem medlemsstaternes ambassadører og EU-ambassadørerne, navnlig dem, som arbejder på multilateralt niveau i f.eks. Genève og New York, så EU effektivt kan følge sin FN-dagsorden og leve op til FN-medlemmernes forventninger, hvad angår EU's evne til at handle. Der bør fokuseres på en større sammenhæng såvel inden for FN-systemet som mellem EU's medlemsstaters, kandidatlandes og potentielle kandidatlandes holdninger for at maksimere det potentiale, som Lissabontraktaten giver for at styrke EU's indflydelse gennem en koordineret og strategisk brug af dets forskellige og særskilte (EU og medlemsstaterne) indfaldsvinkler. EU's kapacitet til rettidigt at forhandle med andre regionale grupper bør fremmes, og EU-repræsentanterne bør udrustes med et tilstrækkeligt mandat til at forhandle effektivt på vegne af medlemsstaterne.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. — (IT) Hvad angår FN's Generalforsamlings 66. samling støtter jeg det synspunkt, at Parlamentet indtrængende bør anmode Rådet om at indtage en førende rolle med hensyn til at fremme årtusindudviklingsmålene. Faktisk må vi indlede en diskussion om, hvordan det internationale samfunds stærke tilsagn om bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom kan opretholdes og fortsættes efter 2015. Fremskridt med hensyn til statsopbygning, god demokratisk regeringsførelse, konfliktforebyggelse og indførelse af de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe korruption, skatteunddragelse og kapitalflugt er en ubetinget prioritet.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. — (EL) Jeg stemte for Alexander Graf Lambsdorffs betænkning, fordi jeg mener, at de udfordringer, EU står over for, i en verden under hastig forandring, kræver samordnet handling på globalt niveau. EU har fået flere og øgede muligheder for repræsentation udadtil i medfør af Lisabontraktaten, og et samarbejde med FN og andre internationale organisationer er både ønskværdigt og nødvendigt med henblik på krisestyring, for at fastholde og opbygge fred og klare internationale udfordringer som f.eks. de nylige hændelser i Japan.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. — (FR) Som ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget om denne betænkning er jeg særdeles glad for, at den blev vedtaget i dag på plenarmødet i Europa-Parlamentet. Det er vigtigt at gentage behovet for at harmonisere de forskellige FN-organers indsats for bedre at fremme effektiviteten i indsatsen for udvikling. FN's udviklingsbistand skal især fokusere på at nå årtusindudviklingsmålene med særlig fokus på de mindst udviklede lande.

Betænkning: Jean-Pierre Audy (A7-0160/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. — (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, først og fremmest fordi den kritiserer Kommissionen for at udsætte offentliggørelsen til den 9. februar 2011, selv om den var blevet pålagt at offentliggøre den i 2010, og fordi jeg — ligesom ordføreren — beklager svagheden ved Kommissionens meddelelse med hensyn til nye udviklinger. Jeg beklager også manglen på gode resultater for små og mellemstore virksomheder. Jeg anerkender imidlertid, at de fælles teknologiinitiativer er relevante for europæisk industris konkurrenceevne, selv om der hurtigt skal tages hånd om de nuværende lovgivningsmæssige og administrative hindringer.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. — (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om den foreløbige evaluering af EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Ved at vedtage denne beslutning sender Europa-Parlamentet et klart signal til Kommissionen om den fremtidige gennemførelse af rammeprogrammet for forskning. Et af de vigtigste forslag, som jeg også støtter, er forenklingen af de administrative krav for projekter, der gennemføres i henhold til dette program. Faktisk er en af de konstaterede vanskeligheder de komplekse og træge administrative procedurer, som får forskerne til at afholde sig fra at søge EU-finansiering og foretrække national finansiering og gør EU upopulær på forskningsområdet. Det er også vigtigt, at forsknings- og udviklingspolitikken målrettes territorialt, således at forskningen fordeles harmonisk på alle universiteter. Forbindelsen til ekspertisen, som ofte befinder sig i byerne, kunne sikres gennem en mere udbredt anvendelse af elektroniske forbindelser, f.eks. med permanente videokonferencer og en integreret sammenkobling af de regionale og lokale forskningscentre og ekspertisecentrene.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. — (RO) EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er verdens mest omfattende forskningsinstrument og det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Forskning er arbejdet med at omsætte økonomisk magt til viden, mens innovation er den omvendte proces med at omdanne viden til økonomisk magt. EU og medlemsstaterne skal sørge for midler til at finde en fælles løsning på de store samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige, demografiske og etiske udfordringer, som Europas stater står over for, såsom befolkningens aldring, sundhed, fødevareforsyning, bæredygtig udvikling og de store miljømæssige udfordringer.

En bedre forbindelse mellem den akademiske verden, forskningsverdenen og erhvervslivet er væsentlig for bedre at omsætte forskningsresultaterne i varer og tjenesteydelser, som skaber økonomisk vækst og fordele for samfundet som helhed. Medlemsstaterne bør også øge deres kommunikationsindsats i forbindelse med anvendelsen af nye teknologier som f.eks. intelligente forskningsinformationstjenester, ved at bekendtgøre kommende forskningsudfordringer og udbrede forskningsresultater. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. — (IT) Til trods for en række hindringer — såsom den økonomiske krise, den stadig manglende evne til at komme på linje med USA og voksende konkurrence fra nye vækstlande — har det syvende rammeprogram (RP7) bevist, at det kan give merværdi til europæisk forskning og udvikling. RP7 giver EU anledning til at bringe sin forskningspolitik på højde med sine økonomiske og sociale ambitioner, navnlig ved at styrke det europæiske forskningsrum (EFR). Med hensyn til Jean-Pierre Audys betænkning er jeg enig i de mål, der fokuseres på i midtvejsrevisionen, navnlig forenklingen af administrative procedurer, små og mellemstore virksomheders deltagelse gennem samarbejdsprogrammet og moderniseringen og intensiveringen af finansieringsfaciliteten for risikodeling. Med henblik på forhandlingen om de fremtidige finansielle overslag fra 2014 vil disse tiltag bane vejen for en europæisering af forskningen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. — (FR) Min kollega Jean-Pierre Audys betænkning om EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RP7) afslører, at de små og mellemstore virksomheder og industrien generelt har et lavt deltagelsesniveau, at der er et lavt antal kvindelige forskere, og at visse medlemsstater er underrepræsenteret. Jeg mener, at det er nødvendigt at udvikle effektiv forskningskoordination mellem EU og nationale og regionale myndigheder. Derfor stemte jeg for denne fremragende betænkning.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. — (GA) Det syvende rammeprogram med et samlet budget på 54,6 mia. euro er verdens mest omfattende forskningsstøtteinstrument og det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Programmet skal imidlertid evalueres og tilpasses en verden i forandring, navnlig i lyset af finanskrisen og varierende skatteforhold. I øjeblikket modtager irske institutioner ca. 1 mio. EUR om ugen fra EU-forskningsfonde, og der er andre muligheder åbne for små og mellemstore irske virksomheder (SMV'er). SMV'erne skaber 70 % af jobbene i euroområdet, og SMV-sektoren er central for europæisk økonomi.

Derfor skal gennemsigtigheden øges, og de administrative byrder reduceres, således at flere SMV'er kan blive interesserede i at deltage i programmer i fremtiden med henblik på at sikre EU's effektivitet med hensyn til forskning, udvikling og innovation. Behandlingstiden fra ansøgning til bevilling skal nedsættes, og det europæiske samarbejde og koordination forbedres for at håndtere den opsplitning, som i øjeblikket skader programmet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. — (LT) Den 23.-24. marts 2000 satte Det Europæiske Råd under mødet i Lissabon sig det ambitiøse, strategiske mål at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i 2010. I denne strategi anerkendtes forskningens centrale rolle. Det syvende rammeprogram (RP7), der råder over et budget i størrelsesordenen af 54 mia. EUR for perioden 2007-2013, er blevet et af verdens største forskningsstøtteprogrammer og det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Dets mål er at sætte EU i stand til at løse de store samfundsudfordringer, som berører alle medlemsstater, og som de ikke kan tackle alene (befolkningens aldring og sundhed, energi-, vand- og fødevareforsyning, bæredygtig udvikling, klimaændringer osv.), og at udbygge den viden, som gør vores virksomheder mere innovative og forbedrer deres konkurrenceevne. I denne betænkning foretager Europa-Parlamentet en midtvejsrevision for at sikre, at RP7 imødekommer de europæiske politikkers behov. Jeg er enig i, at det for at sikre, at dette program er så effektivt som muligt, er nødvendigt at forenkle komplekse og træge administrative procedurer for med succes at skabe et europæisk forskningsrum.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. — (FR) EU's syvende rammeprogram er et afgørende program for forbedringen af europæisk merværdi med hensyn til forskning, udvikling og innovation, i en tid hvor Europa halter bagefter USA på disse områder og er ved at tabe det førerskab, det havde i forhold til de nye vækstøkonomier. Derfor tjener denne betænkning til at understrege relevansen af et ukendt program, samtidig med at der opfordres til forandringer med henblik på at ændre de alt for tyngende administrative og finansielle regler og den lave succesrate, som stadig gør dette program for uoverkommeligt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), i en tid hvor de spiller en vigtig rolle med hensyn til at omsætte forskningsresultaterne i varer og tjenesteydelser, samt at sikre bedre samarbejde og koordination mellem de forskellige interessenter, i en tid hvor finansiering af forskning stadig er opdelt i nationale og europæiske kilder. Dette er nogle få initiativer, som endelig kunne gøre os i stand til at nå målet om finansiering af forskning og udvikling fastsat til 3 % af BNP inden 2020, hvilket langt fra er nået, og slet ikke i Frankrig, som stadig kun afsætter 2 % af sit BNP til forskning og udvikling.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. — (IT) I marts 2000 satte Rådet sig det ambitiøse mål at gøre EU til "verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi" i 2010. I denne strategi anerkendtes forskningens centrale rolle. Jeg mener, at en undersøgelse af revisionen af det syvende rammeprogram (RP7) for forskning og teknologisk udvikling giver mulighed for at forstærke den værdifulde forbindelse mellem viden, uddannelse og forskning. I årenes løb er FP7 blevet et af verdens største forskningsstøtteprogrammer og det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Det giver også EU anledning til at bringe sin forskningspolitik på højde med sine økonomiske og sociale ambitioner ved at styrke det europæiske forskningsrum.

Efter min mening er der to hovedaspekter, som revisionen især bør fokusere på, nemlig at løse problemerne med komplekse og træge administrative procedurer, som får forskerne til at afholde sig fra at søge EU-finansiering og foretrække national finansiering. Hertil kommer, at små og mellemstore virksomheders deltagelse i rammeprogrammet — til trods for det fremskridt, der er sket de seneste år — bør fremmes for at udvikle de færdigheder, som vil give dem mulighed for at styrke deres konkurrenceevne.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. — (ES) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det fremgår af Europa 2020-programmet, at forskning og innovation er centrale for at komme ud af krisen ved hjælp af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. For at få dette til at ske, må det syvende rammeprogram øge sin finansiering fra 2013 og frem. Medlemsstaterne må forpligte sig til at fortsætte med programmerne, da der skal være øget samarbejde mellem teknologiplatformene, universiteterne og den industrielle sektor samt yderligere forenkling af procedurerne for at fjerne de vanskeligheder, som små og mellemstore virksomheder oplever, når de forsøger at få adgang til forsknings- og udviklingsprogrammerne.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. — (IT) Jean-Pierre Audys betænkning om den foreløbige evaluering af EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration indeholder faktisk en række tiltalende aspekter. F.eks. ses der på det forhold, at programmet har haft en lav succesrate hos de små og mellemstore virksomheder, og der tages også hensyn til kravet om at forkorte behandlingstiden fra ansøgning til bevilling. Ikke desto mindre afholdt jeg mig fra at stemme, fordi denne initiativbetænkning indeholdt et punkt, som jeg syntes var særlig svagt, og som gjorde det umuligt for mig at stemme for. Konkret støtter jeg ikke Jean-Pierre Audys opfordring til at øge finansieringen af Det Europæiske Forskningsråd samt gøre det til en uafhængig juridisk enhed med beslutningskompetence og direkte ansvar for sin egen videnskabelige strategi og administrative forvaltning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at en midtvejsrevision af EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration især er vigtig for at fastslå, om gennemførelsen af programmet er i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger. Dette program er et af de vigtigste forskningsstøtteprogrammer i verden og det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Desuden understreger EU i mange af de dokumenter, som man har vedtaget for nylig vedrørende EU's udviklingsmålsætninger og -retningslinjer for det næste årti, at forskning og innovation har meget stor betydning for at styrke den europæiske økonomi og bidrage til, at EU stadig er blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Ud over den generelt positive vurdering i betænkningen henledes Kommissionens opmærksomhed på mange aspekter af programmets gennemførelse, og der stilles specifikke forslag om, hvorledes gennemførelsen kan forbedres. F.eks. foreslås det i betænkningen, at finansieringen af programmet øges, men samtidig foreslås det, at der på de mest lovende områder, når det gælder konkret anvendelse, fastlægges fælles forskningsprogrammer således at man opnår den største grad af deling i en etisk sammenhæng og således, at der opnås konkrete resultater, når programmet gennemføres.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Til trods for at Europa stadig er bagud i forhold til USA og er ved at miste det forspring, man havde i forhold til de nye økonomier, er det syvende rammeprograms resultater et bevis på den merværdi, som dette europæiske program har for forskning og udvikling i Europa. Men der eksisterer desværre stadig ingen metode til at evaluere, i hvilken udstrækning de programmer, der er finansieret af det syvende rammeprogram, har fremmet den videnskabelige viden. Det er ligeledes nødvendigt at pege på det store misforhold mellem deltagelsen af enheder fra de nye og de gamle medlemsstater. Samtidig er især de små og mellemstore virksomheders deltagelse relativt lille. Situationen kunne forbedres ved at forenkle de administrative og finansielle bestemmelser.

Det er nødvendigt at understrege betydningen af de fælles teknologiinitiativer (JTI) for den europæiske industris konkurrencedygtighed. Det er også nødvendigt at fremhæve de retlige og administrative hindringer (retssubjektivitet, finansielle bestemmelser og i visse tilfælde også intellektuel ejendomsret), som kan afholde mange vigtige forskningsaktører og SMV'er fra at deltage. Vi skal ændre situationen, fordi finansieringen af forskning i Europa er alt for opsplittet, samtidig med at der er mange finansieringskilder i medlemsstaterne og i EU, der har forskellige prioriteter, evalueringskriterier, definitioner og procedurer, hvilket nødvendigvis fører til overlapning, forvirring og fejl.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den vedvarende skrøbelige økonomiske situation som følge af den finanskrise, der rystede Europa, nævner ordføreren i sin midtvejsrevision vigtige aspekter, der skal forbedres, for at man kan bruge de til rådighed værende offentlige finansielle midler så effektivt som muligt. Jeg er enig med ordføreren med hensyn til den betydning, han tillægger to spørgsmål, der er meget vigtige for den fremtidige europæiske forskning, nemlig større forenkling af betalingerne mellem Kommissionen og andre organer og større deltagele af de små og mellemstore virksomheder og industrien generelt, når det gælder om at leve op til de store sociale udfordringer.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Den enstemmige afstemning i udvalget om denne vigtige betænkning og den afstemning, der fandt sted i dag, viser endnu en gang, at Parlamentet er i stand til at indtage en klar og resolut holdning til spørgsmål, der er vigtige for borgere og virksomheder. Jeg mener, at betænkningen virkelig understreger de kritiske aspekter af det syvende rammeprogram. I betænkningen fremlægges der ligeledes velbegrundede forslag, der kan sikre, at de endnu ikke tildelte midler kan yde et reelt bidrag til at øge det europæiske markeds konkurrenceevne og kvalitet. Efter min opfattelse består den største udfordring stadig i at forenkle de administrative procedurer og mindske bureaukratiet, hvis vi virkelig ønsker, at vores erhvervsliv – og især de små og mellemstore virksomheder – kan få adgang til de finansielle midler. Vi skal bruge disse midler til at forbedre vores evne til at arbejde integreret, og det skal gøres ved at forbedre offentligt-private partnerskaber, motivere interregionale grupper og sikre en god koordinering mellem samhørighedsmidlerne og midlerne til forskning og innovation.

  Rachida Dati (PPE), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er med til at henlede opmærksomheden på de faktorer, som er afgørende for at kunne leve op til kravene for den fremtidige forskning i Europa, især under hensyntagen til målsætningerne i Europa 2020-strategien. Det er i dag vigtigt at begrænse de alt for store administrative byrder især for at tilskynde til større deltagelse af de små og mellemstore virksomheder i det syvende rammeprogram. Det er desuden vigtigt, at EU-programmerne hele tiden konsoliderer fordelene ved forskning og innovation til gavn for uddannelse og jobskabelse.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Det syvende rammeprogram for forskning og udvikling for perioden 2007-2013 er gjort til genstand for en midtvejsrevision i Parlamentet. Det er en lejlighed til at minde Kommissionen om, at det er vigtigt at træffe de rigtige valg, når der investeres i forskning og innovation for Europas fremtid. Der er stadig 28,5 mia. EUR, der skal programmeres for årene 2011, 2012 og 2013. Disse beløb skal i første række tildeles projekter, der fremlægges af små og mellemstore virksomheder og industrien generelt, især på områderne energiforsyning, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringerne. Vi skal sikre en bedre fordeling af forskningsinfrastrukturen i hele EU, samtidig med at man respekterer princippet om ekspertise, som betyder, at Europa tiltrækker de bedste forskere i verden.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) I 2010 havde EU ikke opfyldt Lissabonstrategiens målsætning om at bruge 3 % af sit bruttonationalprodukt på forskning og udvikling. Denne målsætning blev medtaget igen i Europa 2020-strategien, men EU skal nu finde de nødvendige midler til at leve op til målsætningen for at forblive en internationalt konkurrencedygtig økonomi.

Jeg er glad for vedtagelsen af Audy-betænkningen om midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram, hvor der tages højde for konsekvenserne af den nylige økonomiske krise, som især har ramt de små og mellemstore virksomheders muligheder for at investere i forskning og udvikling. For at undgå bureaukrati og gøre det lettere for virksomhederne at få adgang til europæiske midler er det absolut nødvendigt at indføre enklere og mere gennemsigtige procedurer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Med offentliggørelsen af Europa 2020-strategien stod det klart, at det er afgørende at satse på forskning og udvikling, således at Europa igen kan opnå økonomisk vækst og vinde konkurrencedygtighedsspillet. Det er grunden til, at enhver vurdering af EU's syvende rammeprogram om forskning, teknologisk udvikling og demonstration skal kædes sammen med målsætningerne for Europa 2020-strategien og dens gennemførelse. Jeg er overbevist om, at det via forskning og udvikling vil lykkes Europa at finde effektive og virksomme løsninger på energiproblemet, på klimaforandringernes udfordringer, samt hvad angår forbedringen af den europæiske konkurrencedygtighed og produktivitet, som kan føre til ny vækst, der er mere bæredygtig denne gang.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som hr. Audy har udarbejdet, drejer sig om midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram (FP7) om forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Den 23. og 24. marts 2000 gav Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon EU en opgave, nemlig at gøre sig til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i 2010. Det har ikke været muligt at opnå dette ambitiøse mål. Jeg håber, at Europa 2020-strategiens målsætninger vil blive opfyldt, især EU's løfte om at investere 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning og udvikling inden 2020. Europa 2020 kan ikke vente på den næste flerårlige finansielle ramme (MFF). Vi skal starte nu. Denne revision er derfor af meget stor betydning, da 50 % af midlerne til FP7 endnu ikke er blevet brugt. Jeg er derfor enig med ordføreren, især hvad angår henstillingerne om, at det er nødvendigt at forenkle de mekanismer, der er gældende for adgang til midlerne, at gøre procedurerne enklere og mere gennemsigtige og fremme de små og mellemstore virksomheders aktiviteter. Der skal også foretages investeringer i flagskibsområder som f.eks. sundhed, energi og atomsikkerhed som reaktion på de nye udfordringer for innovation og forskning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen omhandler flere vigtige aspekter af midtvejsrevisionen af EU's syvende rammeprogram (FP7) for forskning og teknologisk udvikling. Den indeholder ligeledes relevante bemærkninger, såsom at størstedelen af EU's videnskabelige forskning stadig væk udføres af forskere og teknikere – navnlig unge mennesker – i usikre jobs. Portugal er et paradigmatisk eksempel herpå.

Vi mener, at der er behov for at støtte offentlig forskning og gøre resultaterne tilgængelige på en enkel måde uden bureaukrati ved at fremme produktivitets- og forretningsaktiviteter, navnlig små og mellemstore virksomheder, skabe kvalificerede arbejdspladser med rettigheder, socialt fremskridt og bæredygtig udvikling. Der er brug for at sætte ind på meget forskellige områder, bl.a. energieffektivitet, nye energikilder, effektiv anvendelse af ressourcer, genbrug og nye produktionsprocesser.

Vi kan ikke undlade at udtrykke vores bekymring over nogle af de principper, der ligger til grund for det europæiske forskningsrum. Vi mener, at det skal bygge på samarbejde og gensidigt udbytte, at de nuværende uligheder i de nationale forskningssystemer skal mindskes, og at tendensen til en koncentration af de videnskabelige og menneskelige ressourcer i de mere udviklede lande, og i de såkaldte "ekspertisecentre", skal vendes.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen omhandler flere vigtige aspekter af midtvejsrevisionen af EU's syvende rammeprogram (FP7) for forskning og teknologisk udvikling. Af særlig stor betydning er ønsket om at sikre, at 40 % af dem, der deltager i forskningen, er kvinder, da dette tal for øjeblikket kun ligger på 25 %, og det er ligeledes vigtigt at erkende, at Europa stadig halter bagud i forhold til USA og er i færd med at miste sin føring i forhold til de nye økonomier. I betænkningen beklages det ligeledes, at det meste af det videnskabelige arbejde i EU, stadig udføres under prekære arbejdsbetingelser.

Vi er imidlertid bekymrede over visse aspekter og ikke mindst de principper, der ligger til grund for det europæiske forskningsrum, da det bør fokusere på et samarbejde mellem ægte forsknings- og samarbejdsnet og på at vende tendensen til at koncentrere de videnskabelige og menneskelige ressourcer i de mere udviklede lande samt mindske de nuværende uligheder i de nationale forskningssystemer.

Innovation i meget små og små og mellemstore virksomheder kræver støtte til offentlig forskning, og resultaterne skal gøres tilgængelige på en enkel måde uden bureaukrati, enten det drejer sig om energieffektivt, anvendelse af nye energikilder og nye produktionsprocesser, genbrug og bedre anvendelse af ressourcer, jobskabelse med rettigheder eller, det være sig menneskeligt eller socialt set, at skabe socialt fremskridt.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I betænkningen vurderes det, om EU's syvende rammeprogram (FP7) for forskning og teknologisk udvikling vil give mulighed for at forstærke den gyldne trekant bestående af viden, uddannelse og forskning, som er af afgørende betydning for Europa. Hvad angår programmet, hilses bl.a. deltagelsesniveauet og de fremragende resultater af udvælgelsen af projekter velkommen, men det er en skam, at programmets succes stadig er ret begrænset. Det er af afgørende betydning, at de offentlige midler inden for rammerne af dette program forvaltes korrekt, og det er min faste overbevisning, at alle ændringer eller omlægninger skal foretages under hensyntagen til stabilitet, omfattende samhørighed og retssikkerhed, som er grundlaget for deltagernes tillid til hinanden.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Hovedlinjen i denne betænkning er, at EU skal gøre sit yderste for at holde sig på toppen af forsknings-, innovations- og videnskabssektorerne. Hvis vi ikke har det nødvendige forskningsgrundlag i dag, vil vi ikke opnå ekspertise inden for innovation i fremtiden. Der er behov for gode forskningsressourcer, hvis vi skal kunne skabe og fremme beskæftigelse i EU og sætte skub i den europæiske konkurrencedygtighed, især da de lande, der er i industriel udvikling, tiltager i styrke. Samarbejdet mellem den private og offentlige sektor skal udvikles, og de små og mellemstore virksomheder skal tilskyndes til at deltage mere i programmet. Denne tilskyndelse skal komme fra de højeste myndigheder. Lederne af EU og medlemsstaterne gav på et møde den 4. februar deres støtte til flagskibsinitiativet "Innovation i EU". Men nu skal der handles for at leve op til deres ord. Det er forskning og innovation, der vil bidrage til, at vi kan komme ud af det økonomiske dødvande, vi befinder os i for

øjeblikket.

  Brice Hortefeux (PPE), skriftlig. – (FR) Forskning og udvikling spiller en stor rolle i moderniseringen af vores økonomier og i styrkelsen af konkurrencedygtigheden. Med et budget på 54 mia. EUR for perioden 2007-2013 er det syvende rammeprogram for forskning og udvikling verdens største forskningsstøtteprogram.

Vedtagelsen af denne betænkning med et stærkt flertal er et vidnesbyrd om Parlamentets stærke interesse i, at dette og efterfølgende programmer bliver en succes. Der skal stadig gøres en indsats for at sikre en ordentlig forvaltning af de offentlige midler og for at forhindre, at midlerne spredes alt for tyndt på projekter, som ikke er særlig effektive, og som ikke lever op til vores behov.

Fremtiden for den europæiske forskning går via en forenkling af den måde, programmerne gennemføres på, lettere adgang til finansiering, små og mellemstore virksomheders deltagelse, men først og fremmest gennem en tilpasning af vores prioriteter til samfundets store udfordringer (aldrende befolkning, klimaændringer osv.).

Jeg er overbevist om, at EU skal spille en førende rolle i udviklingen af store forskningsprogrammer, og at EU gennem en styrkelse af det europæiske forskningsrum (ERA) kan tilføre en reel merværdi. Det er grunden til, at jeg besluttede at give denne betænkning min fulde støtte.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi man deri opfordrer til at bruge det syvende rammeprogram (FP7) til i medlemsstaterne at tage højde for de forskellige konsekvenser af den økonomiske krise, hvad angår programmets sidste år (2011-2013), i lyset at de betydelige beløb (28,8 mia. EUR over en treårs periode), som stadig mangler at blive programmeret, målsætningerne for Europa 2020 og forberedelsen af det europæiske forskningsrum og initiativet "Innovation i EU". Der opfordres navnlig til at bringe FP7-målsætningerne i overensstemmelse med EU's strategier vedrørende ressourceeffektivitet, råvarer og den digitale dagsorden. De resterende beløb bør ikke tages fra forsknings- og innovationssektoren og bruges til andre programmer eller redskaber, som ikke hører ind under forsknings- og innovationssektoren eller FP7's målsætninger eller anvendelsesområde. Der er behov for at øge, stimulere og sikre finansieringen af forskning og udvikling i EU gennem en betydelig stigning i de relevante udgifter fra 2013 og videre frem, fordi en sådan stigning i finansieringen, ideelt ved at øge budgettet, skal fremme bæredygtig vækst og konkurrenceevnen gennem ekspertise. Denne forhøjelse af midlerne skal ledsages af en mere resultatorienteret, præstationsbaseret tilgang og af en radikal forenkling af finansieringsprocedurerne. Jeg mener, at det er nødvendigt at støtte større samarbejde mellem de forskellige EU-forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsprogrammer, og jeg mener desuden, at kontinuiteten i det fremtidige program, når det er blevet fastlagt, er vigtig for alle de involverede parter.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Europas hurtigt aldrende samfund kræver innovative løsninger på forskellige områder, således at det kan fungere effektivt til trods for den reducerede arbejdsstyrke. Vi står med lignende udfordringer i form af klimaændringer, uventet råvaremangel og biologiske trusler som f.eks. den seneste udvikling, hvad angår E.coli-bakterier i grøntsager. Den måde, hvorpå man kan finde løsninger på sådanne usædvanlige situationer, er investeringer i videnskab og teknologisk udvikling. Selv om vi har haft mange forhandlinger om det spørgsmål, har de foranstaltninger, der er truffet i Europa desværre været ineffektive til trods for den trussel, vores kontinent og vores økonomi er udsat for. Vi er ikke økonomisk selvforsynende, og vi står desuden over for den kinesiske, indiske og brasilianske økonomis dominans, som udvikler sig ekstraordinært hurtigt. Finansiel støtte og forenkling af lovgivningsprocedurerne for videnskabelig udvikling bør være en prioritet for EU. At stå stille er at gå tilbage.

  Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg støtter betænkningen om midtvejsrevisionen af EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, fordi jeg mener, at det giver et sandt billede af det, der er opnået, samt af de eksisterende problemer. EU har potentiale til at blive verdensleder inden for innovation og opfindelser. Det vil sætte fornyet skub i vores økonomiske vækst og betyde en forbedring af borgernes levestandard. Vi kan opfylde denne målsætning ved at gennemføre en række interne opgaver, hvoraf den vigtigste er en reduktion af de bureaukratiske forhindringer. For at blive innovationens højborg skal vi ofre det bureaukrati, der medfører, at midlerne ikke kan tilflyde forskere og iværksættere. Belastet med det gamle og stive bureaukratiske system, der forhindrer udviklingen af nye og dynamiske virksomheder, vil EU ikke nå sit mål – at investere 3 % af BNP i forskning og innovation inden 2020. EU skal udvikle sig i takt med de nye tider og skal løsrive sig fra bureaukratiets lænker. Denne tilgang skal gennemføres begyndende med forskningsprogrammet, som er en kilde til finansiering af nye opfindelser, gennemførelse af nye idéer og skabelse af nye arbejdspladser.

  Paweł Robert Kowal (ECR), skriftlig. – (PL) Punkt 27 i denne betænkning indeholder oplysninger, der er i modstrid med sandheden. Påstanden om, at de individuelle computersystemer konstant overvåges af INDECT, er forkert, således som det blev bekræftet af den etiske revision, der blev gennemført om INDECT-projektet i Bruxelles den 15. marts 2011 med deltagelse af specialister fra Østrig, Frankrig, Holland, Tyskland og Storbritannien. Den etiske revision af INDECT-projektet førte til et positivt resultat, og der blev ikke fundet krænkelser af projektets etiske aspekter. INDECT har lige fra begyndelsen været underlagt konstant overvågning fra Kommissionens side. Kommissionen har indtil videre ikke fundet nogen overtrædelser. Det er desuden malplaceret at nævne dette spørgsmål i betænkningen som sådan, og INDECT-projektet nævnes specifikt, uden at man nævner andre lignende projekter, som modtager EU-midler.

Hovedformålet med INDECT-projektet (et intelligent informationssystem til observation, søgning og registrering med henblik på borgernes sikkerhed i urbane omgivelser), som gennemføres af AGH-universitetet for videnskab og teknologi i Kraków, er at forske i udvikling af informationsteknologier, der øger borgernes sikkerhed i byområder. Hensigten med INDECT-systemet er at identificere trusler via overvågning, herunder navnlig af pornografi, våbenhandel og handel med narkotika og menneskelige organer, og hensigten er ligeledes at beskytte data og privatlivets fred.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) er verdens største forskningsstøtteinstrument, og det er det vigtigste redskab for EU's forskningspolitik. De foranstaltninger, der er truffet indtil videre for at udvikle viden på de mest forskelligartede områder, viser, at der er et stadig stigende behov for at sprede innovationer og gennemføre dem i vores daglige liv. Det var netop dette redskabs direkte indvirkning på vores daglige liv, der fik mig til at stemme for hr. Audys betænkning i håbet om, at fremtidige innovationspolitikker vil få det absolut bedste ud af synergien i hele forsknings- og udviklingsværdikæden. Det syvende rammeprogram – som først og fremmest er rettet mod forskning og teknologisk udvikling – er for indeværende det eneste redskab, der kan nå de mål, der er fastlagt i initiativet "Innovation i EU", og som kan fremskynde Europas overgang til et videnbaseret samfund. At tænke på fremtiden for innovation betyder jobskabelse, udnyttelse af forskningskapitalen og omsætning til anvendelser, der kan bruges i et normalt liv, samt udvikling af det menneskelige ressourcepotentiale. Det er alt sammen faktorer, der skal medtages i det næste rammeprogram.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Lige siden 2007 har EU brugt mere end 6 mia. EUR på finansiering af forskning og udvikling på kontinentet. Dette vil udgøre en stor udfordring for EU i de kommende årtier. Europa halter jo bagud i forhold til USA og er ved meget hurtigt at blive indhentet af de nye økonomier. Europa skal derfor hurtigt igen sætte innovation i spidsen for sin sociale model. I hr. Audys betænkning drages der lærer af den første del af rammeprogrammet for forskning. For at nå Europa 2020-målene foreslås det, at resten af programmet skal koncentreres om EU's mest presserende udfordringer inden for de sektorer, der understreges i kapitlet om samarbejde i det syvende rammeprogram, dvs. sundhed, fødevarer og bioteknologi, informations- og kommunikationsteknologi, nanovidenskab og nanoteknologier, energi, SET-planen og anvendelse af biogas, miljø, bæredygtig transport, samfundsvidenskab og humaniora og rummet og sikkerhed. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den ikke blot foretager en vurdering af situationen, men også fastsætter ambitiøse mål for EU, som lever op til de europæiske borgeres forventninger.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) FP7 er en lejlighed for EU til at bringe sin forskningspolitik i overensstemmelse med sine økonomiske og sociale ambitioner, navnlig ved at forstærke det europæiske forskningsrum (ERA). FP7, som fik tildelt et budget på ca. 54 mia. EUR for perioden 2007-2013, er i årenes løb blevet et af de største forskningsstøtteprogrammer i verden, og det udgør det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Der er fastlagt fire hovedmålsætninger, der svarer til fire specifikke programmer, som skal danne strukturen i den europæiske forskningsindsats, nemlig programmet "Samarbejde", programmet "Idéer", programmet "Mennesker" og programmet "Kapacitet". Hensigten er at sætte EU i stand til at leve op til de store samfundsmæssige udfordringer, som alle medlemsstater står over for, og som de ikke kan klare alene (aldrende befolkning og sundhed, energi, vand og fødevareforsyninger, bæredygtig udvikling, klimaforandringer osv.), og at udvikle den viden, der nødvendig for at vores erhvervsliv kan innovere mere og øge sin konkurrencedygtighed.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) I årenes beløb er det syvende rammeprogram (FP7) for forskning og teknologisk udvikling blevet et af de største forskningsstøtteprogrammer i verden, og det udgør det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. Efter den mislykkede såkaldte "Lissabonstrategi", som sigtede mod, at EU skulle blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010, besluttede vi at overveje, om en revision af FP7 kunne være en lejlighed til at forstærke den gyldne trekant bestående af viden, uddannelse og forskning. Vi mener, at FP7 er en lejlighed for EU til at bringe sin forskningspolitik i overensstemmelse med sine økonomiske og sociale ambitioner, især ved at styrke det europæiske forskningsrum (ERA). Derudover skal forsknings- og udviklingspolitikkerne gøres territoriale, og EU skal vedtage en ambitiøs europæisk forskningsplan for forsvarsteknologi med henblik på at forstærke sektorens industrielle og teknologiske grundlag, samtidig med at de offentlige militærudgifters effektivitet forbedres. Og endelig er vi enige med Budgetudvalget i, at udformningen og gennemførelsen af alle rammeprogrammer skal bygge på principperne om forenkling, stabilitet, retssikkerhed, sammenhæng, ekspertise og tillid, samtidig med at forbindelserne mellem de europæiske forskningsinstitutioner og industrien skal styrkes.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det syvende rammeprogram (FP7) for forskning og teknologisk udvikling (FTU) er Kommissionens største finansielle instrument til støtte og fremme af forskningsaktiviteter. Programmet har fået tildelt et budget på 50 mia. EUR for perioden 2007-2013. I denne betænkning udstikkes den vej, man skal følge, hvad angår dette rammeprogram for FTU. Det skal kædes sammen med Europa 2020-strategien, men også med initiativet "Innovation i EU", og hovedformålet skal være områderne klimaforandringer, energipolitik, konkurrencedygtighed og befolkningens aldring. Hvis vi kan nå de mål, der er fastlagt her, er jeg ikke i tvivl om, at vi vil komme ind i en ny cyklus med økonomisk vækst.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Formålet med det syvende rammeprogram er at opbygge et fælles europæisk videnområde, der bygger på resultaterne af de tidligere programmer, og at foretage yderligere forskning for at styrke de socioøkonomiske faktorer i udviklingen af Europa. Videnskabelig forskning er et af grundlagene for den europæiske strategi for økonomisk udvikling, der sikrer kompetence, udvikling af det sociale område og miljøbeskyttelse. Jeg stemte derfor for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det syvende rammeprogram drejer sig ikke kun om forskning generelt, men det drejer sig også om et bestemt forskningsområde, som burde ligge os alle særligt på sinde efter Fukushima-katastrofen. Det vedrører midlerne fra Euratomprogrammet. Hvad nytter det med produktive reaktorer, hvis de falder sammen under vandmasser og i tilfælde af jordskælv? Hvad nytter det med det mest produktive atomkraftværk, hvis en mindre fejl er nok til at gøre ikke blot de umiddelbare omgivelser, men store landstrækninger, ubeboelige i årtier fremover? Det er vigtigt, at vi sætter større fokus på atomsikkerhed, og at vi arbejder videre med udvikling af alternativer. Nu, da Euratomforskningsprogrammet snart skal forlænges for perioden 2012-2013, bør vi bruge Fukushima til nytænkning. Vi skal beskæftige os mere med beskyttelse mod stråling og slutlagring. Det er et spørgsmål om liv og død ikke at holde fast i de samme prioriteter, dvs. udvidelse af atomkraft, men i stedet bør vi koncentrere os om sikkerhedsaspekterne. Det nuværende rammeprogram er naturligvis ikke berørt af dette. Det tog jeg med i betragtning, da jeg stemte.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I min tid i Parlamentet har jeg ved mange lejligheder talt for atomsikkerhed i EU. En energifremstillingsteknologi, der er forbundet med så store risici med alle dens farlige affaldsprodukter og dødelige konsekvenser for både mennesker og natur i tilfælde af en atomnedsmeltning, bør man ikke gå let hen over under påskud af klimabeskyttelse. Desværre er der i det syvende rammeprogram også afsat midler til forskning inden for atomkraft. I betænkningen kræves der imidlertid også strengere bestemmelser for EU's INDECT-program. Kommissionen skal straks offentliggøre alle projektdokumenter og fastlægge et klart og strengt mandat for forskningsmålsætningen, anvendelsen og slutbrugerne for INDECT. Det er en første succes, hvor EU-borgernes rettigheder tages alvorligt i det mindste på et rudimentært plan. Efter en afvejning af disse spørgsmål undlod jeg at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Audys betænkning, fordi det er nødvendigt at foretage en grundig revision af det syvende rammeprogram (FP7), således at det kan leve op til og tilpasse sig målsætningerne i Europa 2020-strategien. De negative resultater af midtvejsrevisionen betyder, at vi skal ændre programmets prioriteter. Jeg er derfor enig i, at hovedmålsætningerne skal omformuleres, og at man skal understrege behovet for en mere effektiv forskningspolitik, som fjerner den bureaukratiske byrde og fremmer større deltagelse af de små og mellemstore virksomheder samt innovation og samfinansiering. Ved at gennemføre disse ændringer håber vi, at projekterne under den anden fase af FP7 bliver en succes.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om midtvejsrevisionen af EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) bygger på præmissen om at forlige offentligheden med videnskaben. Lissabonstrategien fastlagde et ambitiøst mål for EU, nemlig at EU i 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Man anerkendte den centrale rolle, som forskningen spiller i denne strategi. Dette ønske blev af mange årsager ikke ført ud i livet. Årtiet 2000-2010, som sluttede med en meget alvorlig økonomisk krise, vil blive vurderet i fremtiden. Det er nu vigtigt, og her deler jeg ordførerens ambitioner, at analysere det arbejde, der er udført, og at omorganisere det fremtidige arbejde. FP7 er endnu en lejlighed for EU til at bringe sin forskningspolitik på linje med sine økonomiske og sociale ambitioner, især ved at forstærke det europæiske forskningsrum. FP7 er et af de største forskningsstøtteprogrammer i verden, og det er det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik. De eksisterende specifikke programmer som f.eks. programmet "Samarbejde", programmet "Idéer", programmet "Mennesker" og programmet "Kapacitet" kan og skal fremme udviklingen af viden, således at virksomhederne kan innovere mere og øge deres konkurrencedygtighed.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Det syvende rammeprogram (FP7) skal revideres for bedre at bringe det i overensstemmelse med målsætningerne i Europa 2020-strategien. Hvis den europæiske forskningspolitik skal blive mere konkurrencedygtig og på højde med EU's økonomiske og sociale ambitioner, skal FP7 tilpasses fire vigtige målsætninger, nemlig større forenkling af forskningsrammeprogrammerne og mindskelse af byrden ved de administrative procedurer, forbedring af de små og mellemstore virksomheders deltagelse, styrkelse af den innovative dimension og finansieringsfaciliteten for risikodeling.

Det er desuden nødvendigt at sætte fokus på betydningen af et samarbejde mellem den akademiske verden, offentlige forskningsinstitutter og den industrielle sektor. Vi skal lægge større vægt på forslag om samarbejdende forskning mellem de offentlige og industrielle sektorer, lette samarbejdet mellem netværk bestående af små og mellemstore virksomheder, universiteter og offentlige forskningsinstitutter, og de vigtigste kriterier i udvælgelsen af FP7-projekter skal nu omfatte en vurdering af de eventuelle indvirkninger på markedet, teknologioverførslen og den kommercielle anvendelse af forskningsresultater. Jeg stemte for revisionen af FP7 af netop disse grunde, og også for at EU kan blive mere konkurrencedygtig inden for forskning uden at skulle vente på det ottende rammeprogram.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Audy-betænkningen om midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling. Med denne tekst bekræfter Parlamentet sin støtte til dette program, som er af stor betydning for den europæiske forsknings udvikling og for at forbedre vores virksomheders konkurrenceevne. I betænkningen forsvares udarbejdelsen af et permanent budget, som er nødvendigt, hvis målene skal nås. Dernæst fremlægges der i betænkningen en række specifikke forslag, der har til formål at udbedre svaghederne i programmet. Det understreges med rette, at det er nødvendigt at forenkle finansieringsprocedurerne og få det meste ud af de eksisterende instrumenter, således at det gøres lettere for små og mellemstore virksomheder at få adgang. Og endelig minder denne betænkning os om, at Kommissionen skal sikre, at fremme af innovation ikke bringer fremskridtet inden for grundforskning i fare.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) I denne betænkning overvejes det, om revisionen af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) kan være en lejlighed til at forstærke den gyldne trekant bestående af viden, uddannelse og forskning, som er nøglen til Europas skæbne. Jeg er glad for deltagelsesniveauet og ekspertise i projektudvælgelsen, men beklager imidlertid, at dette programs succes generelt har været ret begrænset, og det er en hæmsko, især for små og mellemstore virksomheder. Inden for rammerne af kapitlet "Mennesker" støtter jeg Marie Curie-aktionerne, som er meget værdifulde for forskernes karriere, og jeg erkender, at de fælles teknologiinitiativer (JTI) hjælper den europæiske industris konkurrencedygtighed.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) I lyset af den økonomiske krise, som EU oplever, er det afgørende at finde ud af, hvilke aktivitetsområder der er egnede til at bidrage til, at vi kan overvinde vanskelighederne. Forskning og innovation er centrale for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, så investering i forskning og udvikling er det bedste svar. I betragtning af de utallige politiske og økonomiske ændringer, der har fundet sted siden vedtagelsen af det syvende rammeprogram, er det nødvendigt at ændre FP7, således at det tilpasses den nye virkelighed. I lyset af den store betydning, som de videnbaserede industrier har for Europa, og i lyset af vores blomstrende forsknings- og udviklingssektor har vi ikke råd til at vente på FP8, før vi handler. Lissabonstrategien, der skulle gøre os til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden 2010, har været en fiasko, men det betyder ikke, at vi helt skal opgive den. Vi skal fortsat arbejde for dette mål ved at ændre FP7. Når vi gør det, skal vi tage fat på en alvorlig mangel i FP7, nemlig finansiering af forskning inden for mødres og børns sundhed. Hvert år fødes næsten 400 000 børn for tidligt, men der er ingen midler til forskning på dette område. For tidlig fødsel er den største årsag til spædbørns død, og der er langt større sandsynlighed for, at for tidligt fødte børn udvikler livsvarige kroniske sygdomme.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) skal evalueres med EU's nuværende situation for øje, men samtidig med blik på fremtiden. I betænkningen fremhæves det med rette, at det ikke er lykkedes at nå det mål, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i 2000 om, at EU skulle være den fremherskende videnbaserede økonomi i verden i 2010. Men selv om dette mål ikke blev nået inden for den fastlagte frist, er det stadig det sande formål med vores fælles arbejde. Derfor spiller vurderingen af rammeprogrammet en betydelig rolle i denne henseende. Det vil med andre ord sige, at man skal forsøge at begrænse de hindringer for den europæiske økonomis vækst, som er dukket op, især ved at skære ned på bureaukratiet i procedurerne for adgang til forskningsstøtteprogrammerne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Betænkningen blev allerede enstemmigt vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Man accepterer ekspertgruppens henstillinger og peger på yderligere muligheder for forbedring af EU's forskellige forskningsinstrumenter. Man taler f.eks. om mere åben adgang og større spredning af forskningsresultaterne, bredere tiltag inden for samfundsvidenskaberne, mere samarbejdende forskning, bestræbelser på at forbedre forskernes mobilitet, flere aktioner for innovative små og mellemstore virksomheder, bedre koordination med medlemsstaterne. I betænkningen omtales ITER-spørgsmålet og Galileoinvesteringerne ikke. På negativsiden sættes der i teksten sommetider for stort fokus på forskningens og innovationens økonomiske rolle og konkurrencedygtighed, i stedet for at man ser på, hvad forskning og innovation kan tilbyde hele samfundet.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig – (IT) Forskning er en vigtig bestanddel af videnverdenen, og det er en aktivitet, der fremmer vækst og beskæftigelse i EU. Det syvende rammeprogram (FP7) er en god lejlighed for EU til at udvikle sin forskningspolitik, samtidig med at man forstærker det europæiske forskningsrum (ERA). Europas sigte er via dette program at leve op til industriens krav – og mere generelt til kravene for den europæiske politik – hvad angår forskning og viden.

Parlamentet understreger med vedtagelsen af denne betænkning de resultater, der er opnået med forskningsprogrammet i de første fire år. Men for at opnå større og bedre resultater i fremtiden, skal vi forenkle den administrative proces, forbedre de små og mellemstore virksomheders deltagelse, støtte innovation og vedtage finansieringsfaciliteter for risikodeling. I betænkningen opfordres EU og medlemsstaterne ligeledes til at vedtage ambitiøse forskningsplaner for at styrke den europæiske forsvarsindustri.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for hr. Audys betænkning, fordi jeg mener, at investering i forsknings- og innovationssektoren er afgørende for konkurrencedygtighed, vækst og jobskabelse i EU. Jeg mener, at midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 er særlig nyttig, for at man kan drage nyttige konklusioner baseret på en evaluering af den nuværende situation. Jeg er glad for ordførerens forslag om at forenkle finansieringsprocedurerne, og at man skal bruge en resultatbaseret tilgang, samt for kriteriet "ekspertise" og "den europæiske merværdi" i EU-udgifterne. Forskningssektoren er en sektor, som kan give EU den største merværdi. Der er blevet skåret i de offentlige budgetter, og der skal således findes private midler til at finansiere det kommende ottende forskningsrammeprogram. Jeg er derfor enig i ordførerens forslag om at øge de industrielle gruppers og de små og mellemstore virksomheders deltagelse.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Der er gået fire år, siden det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling blev indført. I lyset af den ændrede globale økonomiske situation og på et tidspunkt, hvor Europa langsomt forsøger at komme ud af den økonomiske krise, står det klart, at programmet blev iværksat for at løse legitime og store problemer. Den globale konkurrence fra store økonomiske magter som Kina, Indien og Brasilien tvinger os til at træffe særlige foranstaltninger med sigte på at vinde teknologiske fordele, der kan føre til en effektiv gennemførelse af EU's tilsigtede strategi. De rigtige investeringer i forskning og videnskabelig udvikling vil føre til en langsigtet opbygning af et videnbaseret samfund, hvilket er et af den økonomiske magts vigtigste elementer. I betænkningen kommer man ind på det vigtige spørgsmål om utilstrækkeligt samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaterne, hvilket fører til overlapning af forskellige projekter. Et andet spørgsmål, der giver anledning til bekymring, er medlemsstaternes ulige deltagelse, hvilket fører til større ubalance på et så vigtigt område som forskning og teknologisk udvikling. Det er helt i modstrid med målsætningerne for det syvende rammeprogram.

Som følge af den økonomiske krise har nogle medlemsstater ikke længere så mange muligheder for at give støtte til programmet, og det betyder, at EU nøje skal identificere, hvem der har brug for støtte, og dernæst give dem det. Gennemførelsen af programmer varer endnu to år, og budgetforpligtelserne har ikke oversteget 50 % (ud af 54 mia. EUR for perioden 2007-2013), hvilket burde gøre det lettere at inddrage de kompetente organer og sørge for, at de til rådighed værende midler bruges så hensigtsmæssigt som muligt.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede ordførerens arbejde med denne betænkning. Jeg deler hans bekymringer om, at Kommissionens meddelelse blev fremlagt så meget senere end lovet. FP7 har leveret fremragende arbejde, og jeg er glad for det arbejde, ordføreren har udført for at lukke den gyldne trekant.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Det syvende rammeprogram (FP7) for forskning og teknologisk udvikling (FTU) er Kommissionens største finansielle instrument til støtte og fremme af forskningsaktiviteter, og det har et budget på 50 mia. EUR for perioden 2007-2013. I denne betænkning understreges det, at FP7 for FTU skal kædes sammen med Europa 2020-strategien og med flagskibsinitiativet "Innovation i EU", og at det, indtil det udløber, skal koncentreres om klimaforandringer, energipolitik, konkurrencedygtighed og befolkningens aldring.

Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg forstår, at det kun vil være muligt gennem en styrkelse af den europæiske forsknings-, udviklings- og innovationspolitik at øge konkurrencedygtigheden og indtage en stadig større førende rolle på globalt plan. Jeg mener ligeledes, at det er vigtigt, at det syvende rammeprogram bidrager til oprettelsen af det europæiske forskningsrum i henhold til artikel 179, stk. 1, afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Union.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Forskning og innovation er vigtige for at sikre en bæredygtig og inklusiv vækst i Litauen. I henhold til data fra Verdensbanken har Litauen et stort potentiale til at blive en dynamisk, videnbaseret økonomi. Men i undersøgelsen understreges det ligeledes, at mit land i forsknings- og udviklingssektoren har problemer, hvad angår ledelse, struktur og regulering. Vi skal overvinde disse hindringer, hvis vi ønsker at gøre konkrete fremskridt. Det er også et problem for Europa. I Europa er udgifterne til forskning og udvikling lave sammenlignet med andre globale magter, hvilket skyldes mangel på private investeringer og gunstige betingelser for innovation. Jeg er enig med ordføreren i, at der virkelig er behov for en bedre koordinering af forskningsprojekter og samfinansiering i EU. Desuden skal forskningsfaciliteterne og -infrastrukturen i Central- og Østeuropa moderniseres og udvides.

Dette vil sætte skub i den europæiske konkurrencedygtighed og være med til at overvinde infrastrukturforskellene mellem de nye og de gamle medlemsstater. Jeg mener også, at forskning og teknologisk udvikling skal gøres mere tilgængelige for almindelige europæere. I henhold til oplysninger fra en Kommissionsundersøgelse mener kun 10 % af europæerne, at de er velunderrettede om videnskab, mens 65 % mener, at regeringerne skal gøre en større indsats for at gøre unge mennesker interesseret i videnskabelige spørgsmål. Vi skal gøre det samme.

Forslag til beslutning (B7-0344/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, da jeg mener, at der er behov for en omfattende økonomisk aftale, der kan forstærke de allerede eksisterende stærke bilaterale bånd, når det gælder handel og investeringer. Jeg mener, at aftalen skal være afbalanceret og fremme retfærdig handel. Til trods for den stærke enighed om en ambitiøs aftale vil jeg hævde, at den ikke bør berøre de offentlige tjenester eller EU's ret til at lovgive om direktivet om brændstofkvalitet. Aftalen skal også indeholde ambitiøse bæredygtige udviklingsmål med retligt bindende sociale og miljømæssige parametre.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om handelsforbindelserne mellem EU og Canada. Canada er en af EU's ældste og tætteste partnere, idet Canada var det første industrialiserede land, som EU – i 1976 – undertegnede en rammeaftale om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde med. Men de økonomiske forbindelser mellem EU og Canada har endnu ikke nået deres fulde potentiale, og jeg mener, at en frihandelsaftale mellem EU og Canada kan bidrage væsentligt til at udvikle og opnå dette ved at forbedre handels- og investeringsstrømmene og samtidig fjerne høje toldsatser og uberettigede ikke-toldmæssige hindringer samt støtte et tættere samarbejde, især inden for det lovgivningsmæssige samarbejde, arbejdskraftens mobilitet og anerkendelse af kvalifikationer. Jeg hilser en aftale med Canada velkommen, der går videre end WTO-forpligtelserne og supplerer de multilaterale regler, forudsat at forhandlingerne fører til en afbalanceret og ambitiøs aftale af høj kvalitet, der rækker langt videre end toldnedsættelser, og at man begynder at bruge andre redskaber. F.eks. skal gensidighedsprincippet anvendes i forbindelse med de retlige midler, der kan bruges i tilfælde af handelstvister, og der er behov for at forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder varemærker, patenter og geografiske angivelser.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Når jeg stemmer for dette beslutningsforslag om de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og Canada, ønsker jeg at gentage, hvor vigtig den internationale handel (også med Canada) er for udviklingen af vores økonomier. Som det fremføres i beslutningsforslaget kan de igangværende forhandlinger med Canada, selv om vi fortsat skal prioritere det internationale handelssystem, dvs. forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen, med udbytte supplere denne internationale tilgang med en bilateral tilgang, som er lige så nødvendig. Vi kan således gennem drøftelser og forhandlinger finde løsninger på spørgsmål vedrørende handel og overholdelse af visse principper, som f.eks. dem der vedrører miljøet. Men som næstformand i arbejdsgruppen om offentlige tjenesteydelser er jeg bekymret over den tilgang, man har valgt for denne sektor. Ved at bruge en tilgang med en negativliste (en liste, der udelukker visse offentlige tjenesteydelser fra liberaliseringsprocessen) i stedet for en positivlistetilgang (dvs. undtage offentlige tjenesteydelser fra liberaliseringen med undtagelse af dem, der står på listen) kan vi i sidste ende svække de offentlige tjenesteydelser. I forslaget til beslutning opfordres Kommissionen derfor indtrængende til at opgive denne tilgang.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning. Canada er en af EU's ældste og tætteste partnere, idet Canada var det første industrialiserede land, som EU – i 1976 – undertegnede en rammeaftale om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde med. Der er i årenes løb blevet undertegnet en række bilaterale aftaler, der skal fremme stærkere handelsforbindelser, og for indeværende er EU Canadas næststørste handelspartner og Canadas næststørste kilde til udenlandske direkte investeringer. Jeg er enig i, at handelsforbindelserne mellem EU og Canada endnu ikke har nået deres fulde potentiale. Den planlagte frihandelsaftale kunne yde et væsentligt bidrag til fremme af det økonomiske partnerskab mellem EU og Canada, og det ville sende et stærkt signal om vækst til investorer og virksomheder i EU og Canada.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Nu, hvor der for øjeblikket forhandles om en handelsaftale mellem EU og Canada, udtrykker Parlamentet via dette beslutningsforslag, som vi lige har vedtaget, sin bekymring over Kommissionens holdning, hvad angår de offentlige tjenesteydelser. Det ser faktisk ud til, at Kommissionen, der er ansvarlig for forhandlingerne om denne aftale, ønsker at alle tjenesteydelser i princippet skal medtages. Ved at forhandle en "negativliste" over tjenesteydelser, som ikke skal medtages i frihandelsaftalen, og hvis det skulle blive gennemført, vender Kommissionen op og ned på den logik, der hidtil har været den fremherskende. Men offentlige tjenesteydelser er ikke som andre tjenesteydelser. I og med at de giver social og territorial sammenhørighed samt vigtig støtte til sårbare befolkninger, har disse tjenesteydelser træk, der er kendetegnende for de almene interesser, som de arbejder for. Det er derfor absolut nødvendigt at fortsætte med at bruge en tilgang, der beskytter disse tjenesteydelser, især ved at beskytte dem mod international konkurrence.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Forbindelserne med Canada har længe været positive for begge parter, og ud fra et handelsmæssigt synspunkt er de præget af gensidig interesse og godt samarbejde. Til trods for at Canada er et udviklet land, hvor man ikke kan sætte mange spørgsmålstegn ved respekten for de sociale rettigheder og de højeste miljøstandarder, har Kommissionen – endog før Parlamentet – fastlagt et forhandlingsgrundlag med de tilsvarende canadiske myndigheder, som går i detaljer med mange spørgsmål, som skal ændres, før vi kan erklære os tilfredse.

Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, som vedrører et kapitel i den europæiske handelspolitik, der bør tjene som eksempel for forhandlingerne med andre lande – herunder også Indien, Kina og Pakistan – som bestemt ikke sikrer fair konkurrence for ikke at tale om sociale rettigheder og miljøstandarder, sådan som det er tilfældet i Canada. Når vi går i gang med forhandlingerne med disse lande, skal vi huske på, hvor strenge og krævende vi har været i forhold til meget oplyste lande som Canada og indtage den samme direkte og åbne holdning for at forsvare vores interesser.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte mod handelsforbindelserne mellem EU og Canada, da jeg mener at en BIT (bilateral investeringstraktat) kunne underminere Commonwealth-forhandlingen mellem Storbritannien og Canada. Jeg ser ingen grund til, at EU og Canada ikke skal kunne handle frit, men tidligere lovgivning har vist, at EU's ambitioner går i retning af at overtage, i stedet for at arbejde sideløbende med de eksisterende handelsforbindelser mellem Storbritannien og tredjelande.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget om handelsforbindelserne mellem EU og Canada med henblik på at indgå en omfattende økonomisk partnerskabsaftale. Canada er en privilegeret handelspartner for EU. I en periode på 10 år blev de canadiske investeringer i Europa næsten fordoblet og nåede op på 119,5 mio. EUR i 2009. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en avanceret retlig ramme for at sikre en positiv indvirkning på væksten. Jeg vil gerne understrege spørgsmålet om markedsadgang for landbrugsprodukter. Oprindelsesreglerne er forskellige i Canada og EU, og Kommissionen skal sikre, at man i tilstrækkelig udstrækning tager hensyn til det europæiske landbrugs interesser og prioriteter. Man skal navnlig bestræbe sig på at finde en tilfredsstillende løsning på problemet med oprindelsesregler, således at produkter fra andre medlemmer af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale ikke følger i kølvandet på de canadiske produkter.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det multilaterale handelssystem, der bygger på regler, og som er etableret gennem Verdenshandelsorganisationen (WTO), er stadig en af de bedste måder til at regulere og fremme en åben og retfærdig handel. Men i lyset af de historiske og meget vellykkede økonomiske forbindelser mellem EU og Canada støttede jeg en aftale, som går videre end de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af WTO, og som er en tilføjelse til de multilaterale regler, således at vi kan få det meste ud af potentialet ved et samarbejde mellem disse to magter.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget om handelsforbindelserne mellem EU og Canada, fordi man deri understreger behovet for at medtage sociale og miljømæssige spørgsmål i den fremtidige økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Canada. Når det gælder miljøbeskyttelse, mener jeg, at det er vigtigt, at EU nægter at importere olie, der er udvundet af oliesand.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Kommissionen skal som led i de igangværende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og Canada forpligte sig til at overholde Parlamentets krav. I en frihandelsaftale er der to ting, der er afgørende. Man skal for det første sikre gensidighed vedrørende den sociale og miljømæssige lovgivning og for det andet indtage en konsekvent og beskyttende holdning vedrørende tjenesteydelser af almen interesse. De europæiske miljø- og sundhedsstandarder må ikke sænkes for at imødekomme vores partner. Kommissionen skal overveje konsekvenserne af sin beslutning om automatisk at medtage alle tjenesteydelser. Denne metode gør det muligt sag for sag og på anmodning af en medlemsstat at udelukke visse offentlige tjenesteydelser ved at oprette en "negativliste", men man løber ikke desto mindre en risiko for eventuelle forglemmelser. Parlamentet ønsker ikke, at denne nye forhandlingsmodel skaber en retlig præcedens. Kommissionen har hidtil forhandlet frihandelsaftaler ved at fremlægge en "positivliste", hvor man én for én opregner de tjenesteydelser, der er dækket af aftalen. Denne metode, som er almindelig brugt i international handel, giver bedre garantier for visse følsomme sektorer for EU, og det bør derfor være den eneste metode, som Kommissionen bruger.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Canada og EU deler en række værdier, og det betyder, at vi ikke kun er handelspartnere, men også naturlige allierede i den globale geostrategiske situation. Det er et faktum, at der er en fælles civilisation på begge sider af Atlanten, som ville vinde meget ved, at man forstærkede båndene mellem befolkningerne endnu mere. Det er ikke nødvendigt at holde et længere foredrag om de historiske bånd mellem Canada og Europa og om dets borgeres bidrag til befrielsen af det europæiske kontinent under de to verdenskrige, der hærgede det.

Til trods for de hindringer for en liberalisering af handelen, som stadig består, og EU's forbehold med hensyn til visse fremgangsmåder i Canada, håber jeg, at der kan fastlægges det nødvendige grundlag for et gensidigt fordelagtigt handelspartnerskab så hurtigt som muligt. En omfattende økonomisk og kommerciel aftale mellem Canada og EU kunne ende med at blive den mest ambitiøse og mest vidtrækkende aftale, vi nogensinde har indgået. Jeg håber, det sker.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette beslutningsforslag vedrører handelsforbindelserne mellem EU og Canada, som man forventer at afslutte forhandlingerne om ved udgangen af 2011. Målet for EU's handels- og investeringspolitik er en økonomisk vækst, der er bæredygtig, skaber velstand og arbejdspladser. Vi skal minde om, at indgåelsen af handelspartnerskaber med vores strategiske partnere vil give EU en merværdi på 1 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2020, som i 2010 lå på 120 mia. EUR, hvilket gavner både forbrugere og virksomheder. Med det formål for øje og uden at sætte spørgsmålstegn ved den rolle, som Verdenshandelsorganisationen (WTO) spiller, er det helt afgørende at liberalisere handelen ved at afslutte de igangværende forhandlinger inden for rammerne af Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), som handelsforbindelserne mellem EU og Canada er en del af. Selv om visse spørgsmål stadig ikke er løst, som f.eks. oliesandudvindingens og visse sælprodukters negative konsekvenser for biodiversiteten, stemte jeg for, ikke blot fordi problemet vedrørende offentlige indkøb næsten er blevet løst, men også på grund af fordelene for medlemsstaterne og for at forhindre forsinkelser i forhandlingerne.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det første punkt i præamblen viser den vision, der ligger bag denne betænkning. Det hedder, at det multilaterale handelssystem, der er etableret gennem Verdenshandelsorganisationen (WTO) fortsat er den bedst egnede ramme for regulering og fremme af en åben og retfærdig handel. Man fortsætter med at slå til lyd for en vellykket afslutning på Dohadagsordenen.

Det er en vision, der gås yderligere i detaljer med i de efterfølgende punkter i beslutningsforslaget, som vi naturligvis er uenige i. For vi er uenige, akkurat som de millioner af arbejdstagere, landmænd, små og mellemstore virksomhedsejere og mange andre i hele verden, som i årevis har peget anklagende på WTO, dens målsætninger om at deregulere handelen og på de interesser, den tjener, dvs. de multinationale, store virksomheder og finansielle institutioner, som indkasserer millioner ved at ofre millioner af arbejdspladser og arbejdsmarkedsrettigheder og sociale rettigheder, ødelægge små og mellemstore producenter og forringe miljøet.

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada dækker ligesom de andre aftaler også tjenesteydelser, og der udtrykkes smukke, men inkonsekvente bekymringer om "negativlister" osv., uden at det fjerner de trusler, der hænger over de offentlige tjenesteydelsers hoved. Der er mere end nok grunde til at stemme imod.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) EU fortsætter med at udbygge sin handelspolitik med konsekvenser, der rammer de forskellige medlemsstater dybt, men forskelligt.

De aftaler, som er det konkrete udtryk for denne politik, er i det væsentligste baseret på frihandel, hvis formål og indvirkninger tydeliggøres med den ledsagende retorik. Man taler om såkaldte "offensive interesser", som om der var tale om krig.

Det drejer sig generelt om aftaler, som i stigende grad savner demokratisk legitimitet, da de næsten altid forhandles i allerstørste hemmelighed, bag offentlighedens ryg, i et forsøg på at skjule deres økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning og undgå en velunderrettet debat og forklaringer.

Forhandlingerne siges at befinde sig på et ret fremskredet stadie og forventes afsluttet i 2011, men deres indvirkninger på de forskellige sektorer er endnu ikke blevet drøftet indgående.

Indholdet af forhandlingerne er imidlertid ikke nyt. Det drejer sig om åbning af markederne og liberalisering af tjenesteydelserne, herunder de offentlige tjenesteydelser, der bliver mere og mere kommercielle.

Konsekvenserne kender vi. Det er de få, der dominerer markederne, de svagere produktionssystemer ødelægges, man bruger flere og flere påskud for at angribe rettigheder og leve- og arbejdsvilkår.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) EU indledte drøftelser om en omfattende økonomisk partnerskabsaftale med Canada i 2009. Den potentielle aftale dækker en lang række emner, nemlig handel med varer og tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige indkøb, lovgivningsmæssigt samarbejde, investeringer, midlertidig indvandring, konkurrencepolitik og beskæftigelses- og miljøstandarder. Efter min opfattelse gør begge parter ret i at prioritere bestræbelserne på at nå til enighed om flere grundlæggende punkter, som f.eks. spørgsmålene om offentlige indkøb, investeringer og offentlige tjenesteydelser.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg hilser dokumentet velkommen, for EU og Canada har tætte forbindelser, hvad angår handel og udenlandske direkte investeringer. De igangværende forhandlinger om et omfattende økonomisk partnerskab (CETA) sigter på indgåelse af en meget avanceret aftale, der, hvad angår dens ambitionsniveau, langt overstiger andre økonomiske og handelsmæssige aftaler, der indtil videre er forhandlet af enten EU eller Canada, og som vil kunne forstærke de allerede stærke bilaterale handels- og investeringsforbindelser endnu mere. Jeg hilser en aftale med Canada velkommen, en aftale, der går ud over WTO-forpligtelserne, og som supplerer de multilaterale regler, forudsat at forhandlingerne udmøntes i en afbalanceret og ambitiøs aftale af høj kvalitet. Jeg mener, at landbrugsspørgsmål vil være et vigtigt spørgsmål for begge parter i forhandlingerne. Jeg er bekymret over eventuelle væsentlige indrømmelser, hvad angår genetisk modificerede organismer, mælk og oprindelsesmærkning. Der skal derfor fuldt ud tages højde for landbrugets interesser og prioriteter, og aftalen skal være gavnlig for EU's og Canadas forbrugere og også for landbrugssektoren på begge sider, og den skal inden for et samlet afbalanceret resultat sikre større – men fair – konkurrence mellem EU's og Canadas leverandører af landbrugsvarer. Jeg glæder mig over begge parters oprindelige løfte om ikke at opretholde, indføre eller genindføre landbrugseksportrestitutioner for de handlede landbrugsvarer, da det er et positivt skridt hen imod ambitiøse og fair forhandlinger, samt over aftalen om at samarbejde i landbrugsforhandlingerne i WTO.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU og Canada har haft gode, solide handelsforbindelser i mange år. Men potentialet for økonomisk samarbejde er langt fra udtømt, og jeg hilser de bilaterale forhandlinger om CETA velkommen. Men fremskridt i WTO-forhandlingerne skal ikke desto mindre prioriteres i forhold til bilaterale aftaler. Dette beslutningsforslag dækker en række vigtige emner for begge parter. Jeg støtter især de forbehold, som Parlamentet har fremsat vedrørende den eventuelle negative indvirkning på det europæiske landbrug. Princippet om gensidighed skal opretholdes for at sikre en solid, bæredygtig aftale for begge parter. I den forbindelse vil jeg især gerne nævne drøftelsen af oprindelsesmærkning for slagtekvæg, som skal løses, samt toldrelaterede og tekniske hindringer, som f.eks. langtrukne godkendelsesprocedurer for EU-produkter. Det er helt klart, at formålet med CETA skal være fair konkurrence.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) I lyset af at EU er Canadas næststørste handelspartner, og at Canada er EU's vigtigste partner, når det gælder udenlandske direkte investeringer, stemte jeg for dette beslutningsforslag om handelsforbindelserne mellem EU og Canada. Jeg vil samtidig gerne understrege, at Polen er Canadas største handelspartner blandt de central- og østeuropæiske lande, og at vi i en 10-12 år har haft et bilateralt handelsoverskud, som er vokset år for år. Afstemningen i dag er et vigtigt skridt fremad, som varsler godt for fremtiden.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er meget glad for, at mit ændringsforslag som "noterer sig de seneste retlige udviklinger vedrørende EU's forbud mod sælprodukter, navnlig Canadas anmodning til WTO om oprettelse af et formelt tvistbilæggelsespanel og udtrykker håb om, at Canada vil trække WTO-udfordringen tilbage, som er i modstrid med positive handelsforbindelser, forud for Parlamentets ratifikation af CETA-aftalen" blev vedtaget.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Handelsforbindelserne mellem EU og Canada kan udmærket gå videre end de forpligtelser, der er indgået i Verdenshandelsorganisationen, så længe de er baseret på en afbalanceret aftale, garanti for behørig gensidig adgang til hinandens markeder og forbedrede standarder for varemærker, patenter og oprindelsesangivelse. Der er efter vores opfattelse brug for nye investeringer for at sikre respekt for miljøet og gode arbejdsbetingelser. Da landbrugssektoren har meget stor betydning, opfordrer vi Kommissionen til at forhandle en aftale, der er til fordel for både producenter og forbrugere, og som sikrer fair konkurrence mellem leverandører af landbrugsprodukter fra EU og Canada. Sluttelig mener vi, at Rådet skal have Parlamentets samtykke, før man underskriver flere internationale handelsaftaler, og at Parlamentet skal holdes underrettet under alle faser i proceduren for at sikre større demokratisk kontrol. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan opnå større vækst i handelen og investeringerne mellem EU og Canada.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget, men imod ændringsforslag 10, som støtter EU's forbud mod import af sælprodukter. Dette forbud er ikke berettiget hverken videnskabeligt eller politisk. De konklusioner, som blev afgivet i den videnskabelige udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) ved slutningen af 2007, er baseret på data om slagtning af dyr i slagterier, og som ikke er pålidelige, hvad angår sæljagt. Retsgrundlaget er ligeledes usikkert, som Parlamentets juridiske udtalelse dateret den 1. april 2009 viser. Det forekommer næsten umuligt at berettige forbuddet udelukkende på grundlag af dyrevelfærd, da traktaten ikke indeholder et retsgrundlag vedrørende dyrevelfærd. Det er ikke et spørgsmål om beskyttelse af arten, da sælbestanden er tredoblet i Grønland i løbet af de sidste 25 år. Og en embargo, hvor Kommissionen kommer med forsikringer om, at den ikke vil have konsekvenser for den traditionelle inuit-fangst, er urealistisk. I den sammenhæng er Canadas anmodning til Verdenshandelsorganisationen (WTO) om oprettelse af et formelt tvistbilæggelsespanel i forbindelse med den europæiske embargo berettiget.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentet har i sit beslutningsforslag om handelsforbindelserne mellem EU og Canada givet et stærkt signal om, at man kraftigt vil forsvare sin lovgivning om at forbyde sælprodukter på EU's marked. EU's borgere krævede, at vi gjorde noget for at holde produkterne fra denne grusomme kommercielle jagt ude af EU. Canada har ikke ret til at forsøge at underminere de europæiske borgeres demokratiske vilje ved at indbringe vores sællov, som helt klart ikke er diskriminerende, for Verdenshandelsorganisationen. Der kan kun opbygges tættere handelsforbindelser mellem EU og Canada på grundlag af respekt for den europæiske offentligheds ønsker og for europæisk lov.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Kommissionen er i færd med at afslutte forhandlingerne med Canada om en frihandelsaftale af hidtil uset rækkevidde. Man har forhandlet siden 2004. De europæiske borgere blev aldrig hørt og heller ikke informeret. I betænkningen hilses denne skadelige aftale velkommen, hvis indhold kun er blevet afsløret gennem lækager. Det er uacceptabelt. Jeg vil stemme mod betænkningen, og jeg fordømmer denne aftale, som giver Europas borgere en underordnet rolle, som følger NAFTA-aftalens mønster.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De historiske forbindelser mellem Europa og Canada går meget længere tilbage end EU. Vi deler desuden de samme værdier og principper, hvilket gør os til privilegerede allierede i den globale geostrategiske situation. Der er sket betydelige fremskridt vedrørende handelsforbindelserne, skønt der stadig ikke foreligger en omfattende aftale. Jeg tror, at vi fortsat skal bestræbe os på at nå frem til en aftale, der passer alle, da det vil have stor betydning for begge parters økonomiske udvikling.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Den eventuelle aftale dækker en lang række spørgsmål, såsom handel med varer og tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige indkøb, lovgivningsmæssigt samarbejde, investeringer, midlertidig indvandring (type IV), konkurrencepolitik og arbejdsmarkeds- og miljøstandarder. Begge parter skal stadig finde en aftale om flere afgørende forhandlingskapitler, bl.a. vedrørende adgang til offentlige indkøb, investeringer og offentlige tjenesteydelser. Der er to andre spørgsmål, der kom op i forhandlingerne, og som er ret så følsomme i Parlamentet. Det første drejer sig om canadisk oliesand og EU's direktiv om brændstofkvalitet. Direktivet om brændstofkvalitet er blevet kraftigt diskuteret i Miljøudvalget. For øjeblikket mener den canadiske regering, at direktivet diskriminerer imod canadisk olieimport i forhold til olieimport fra andre lande. Jeg mener, at aftalen kommer for tidligt. Det andet spørgsmål er EU's forbud mod sælprodukter, og det er meget vigtigt. Denne aftale kunne forstærke de allerede stærke bilaterale handels- og investeringsforbindelser mellem EU og Canada, men den skal være til fordel for begge parter, og derfor undlod jeg at stemme.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) En progressiv aftale vil tilskynde til og fremme aktive handels- og investeringsforbindelser mellem EU og Canada. Liberaliseringen af handelsforbindelserne vil medføre gensidige fordele for erhvervslivet og vil skabe gunstigere investeringsvilkår. For at opnå en omfattende aftale af høj kvalitet, som går ud over WTO-forpligtelserne, bør ingen af parterne stille krav, der er i modstrid med deres interne politikker eller institutionelle ordninger. Desuden bør gensidighedsprincippet finde anvendelse i tilfælde af handelstvister, beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal forbedres, og der skal være gensidig adgang til tjenesteydelsesmarkedet og markedet for offentlige indkøb. Landbrugssektoren og forbrugerne skal tillægges særlig vægt. Vi skal indtage en fast holdning i forbindelse med genetisk modificerede organismer, mælk og oprindelsesmærkning. Vi skal sikre en fair og større konkurrence mellem leverandører af landbrugsvarer. Jeg mener, at Kommissionen skal begynde forhandlingerne om investeringer med Canada, når Parlamentet har udtrykt sig om EU's fremtidige investeringspolitik. Vi skal beskytte parternes mest følsomme sektorer, således at de bliver udelukket fra anvendelsesområdet for investeringsaftaler. Kommissionen skal indtage en fast holdning til forbuddet mod sælprodukter, og Canada skal i den forbindelse trække sit forslag tilbage om, at WTO skal oprette et formelt tvistbilæggelsespanel. Et sådant krav er ikke i overensstemmelse med principperne om positive handelsforbindelser.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser Parlamentets beslutningsforslag om handelsforbindelserne mellem EU og Canada velkommen. Der består et naturligt partnerskab mellem EU og Canada, der bygger på kulturelle ligheder og en lang fælles historie. Det er derfor kun naturligt, at de private sektorer i både EU og Canada har vist stærk støtte for en ambitiøs og omfattende økonomisk aftale og mener, at fremme af et tættere økonomisk partnerskab mellem EU og Canada vil sende et stærkt signal om vækst til investorer og virksomheder inden for EU og Canada og også internationalt. Jeg glæder mig derfor over en aftale med Canada, som går videre end WTO-forpligtelserne og supplerer de multilaterale bestemmelser, forudsat at forhandlingerne udmøntes i en ambitiøs aftale af høj kvalitet, som bygger på gensidighed, og som går ud over rene toldnedskæringer. Jeg skal imidlertid advare om, at det er nødvendigt at se på de økonomiske konsekvenser af denne åbning, især for de medlemsstater, hvis økonomier er mest sårbare.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) For øjeblikket forekommer det, at handelssystemet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) er bedst egnet til at udgøre en referenceramme for de økonomiske forbindelser mellem stater. Men det forhindrer ikke stater eller overstatslige organisationer i at forstærke deres økonomiske forbindelser ud over disse fælles bestemmelser. Derfor forekommer særlige tætte økonomiske forbindelser mellem EU og Canada at være berettigede. Som det understreges i betænkningen, er EU Canadas næststørste handelspartner. Canada blev for sit vedkommende i 1976 det første industriland, som EU undertegnede en rammeaftale om et handelsmæssigt og økonomisk samarbejde med, og det er EU's fjerdestørste kilde til udenlandske direkte investeringer. En aftale kunne føre til, at forbindelserne mellem de to områder bliver kendetegnet ved et endnu højere niveau af økonomisk samarbejde, der ville skabe endnu stærkere bånd mellem disse to områder, som allerede er tæt forbundne af en fælles kulturel indstilling.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Man er nået langt i forhandlingerne om en omfattende økonomisk partnerskabsaftale (CETA) mellem EU og Canada og vil kunne afslutte dem til efteråret. CETA er langt den mest ambitiøse bilaterale frihandelsaftale, som EU nogen sinde har forhandlet i henhold til handelsstrategien fra 2006, "Et Globalt Europa". Aftalen indeholder vidtrækkende kapitler om tjenesteydelser, indkøb, beskyttelse af investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og lovgivningsmæssigt samarbejde.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) De økonomiske forbindelser mellem EU og Canada er af afgørende betydning for udviklingen af dialogen mellem de to parter. Efter USA er EU Canadas største handelspartner, mens Canada er EU's ellevtestørste handelspartner. Formålet med de igangværende forhandlinger om en omfattende økonomisk partnerskabsaftale (CETA) er at indgå en meget omfattende aftale med mere ambitiøse målsætninger end nogen anden økonomisk og handelsmæssig aftale, der er blevet forhandlet indtil videre af EU eller Canada. De bilaterale handels- og investeringsbånd er allerede stærke, og dette kan føre til en yderligere styrkelse af dem. I henhold til den fælles rapport, der er udarbejdet af eksperter fra EU og Canada, sigter indgåelsen af en omfattende økonomisk partnerskabsaftale mod at skabe konkrete økonomiske fordele som et resultat af handelsliberaliseringen og fjernelsen af toldhindringer. Men der er stadig nogle udestående problemer i forbindelse med denne aftale, som kan få negative konsekvenser for EU's landbrugssektor.

Efter min opfattelse er det nødvendigt at arbejde mere med forskellene mellem de sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige standarder i EU og Canada. Der skal desuden arbejdes mere for at sikre, at miljøstandarderne i Canada er i overensstemmelse med standarderne i EU. I den forbindelse mener jeg, at det er nødvendigt at foretage en detaljeret analyse og evaluering af de førnævnte standarder.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er glad for dette beslutningsforslag, som fremhæver de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en EU-handelsaftale med Canada. Canada er en vigtig potentiel handelspartner for EU, og begge parter vil nyde godt af en sådan aftale. Men der er visse bekymringer, som Kommissionen skal tage med i betragtning, nemlig miljøkonsekvenserne af at udvinde olie fra oliesand og sundheden for de minearbejdere, der udvinder asbest, som blot er to spørgsmål, der skal undersøges nøje. Jeg støtter opfordringerne til Canada om at trække sin WTO-udfordring om EU's forbud mod sælprodukter tilbage, og det glæder mig, at Parlamentet vedtog ændringsforslag om dette. Kommissionen skal også indtage en fast holdning og beskytte forbuddet. De intellektuelle ejendomsrettigheder skal ligeledes overholdes med anvendelse af varemærker og patenter. Jeg er overbevist om, at disse spørgsmål vil blive behandlet og taget med i betragtning i Kommissionen, og at man vil indgå en effektiv handelsaftale.

Betænkning: Wolf Klinz (A7-0081/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne initiativbetænkning, fordi den tackler de aktuelle spørgsmål i den uendelige drøftelse af kreditvurderingsbureauer, navnlig den manglende konkurrence, de oligopolistiske strukturer og manglen på ansvarlighed og gennemsigtighed, især hvad angår statsgældsvurderingen.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om kreditvurderingsbureauernes fremtidsperspektiver. Kreditvurderingsbureauernes (CRA) vurderinger tjener flere nyttige formål, og de samler oplysninger om udstedernes kreditkvalitet i et globalt miljø. Vurderingerne sætter udstedere i stand til at vurdere globale og hjemlige markeder, mindske informationsomkostningerne og øge den potentielle lånerskare, og det tilføjer markederne likviditet og letter prisdannelsen. Den nylige finanskrise har vist, at der er tre hovedproblemer inden for denne sektor: mangel på konkurrence, overdreven afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og kreditvurderingsbureauernes manglende ansvar for vurderingerne. Jeg er enig med ordføreren i, at kreditvurderinger ikke blot skal betragtes som udtalelser, men at kreditvurderingsbureauerne skal holdes ansvarlige for deres vurderinger. Derfor skal deres civilretlige ansvar øges, for at det kan være en realistisk trussel.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Klinz' betænkning om kreditvurderingsbureauer. Kreditvurderingsbureauer er nyttige. De giver oplysninger om kreditprodukters kvalitet, giver udstedere og investorer adgang til de globale markeder og letter i sidste ende prisdannelsen. Men krisen har vist de farer, som det nuværende system har skabt, nemlig manglende konkurrence og navnlig bureauernes mangel på ansvarlighed og gennemsigtighed. Dette er en initiativbetænkning, hvori Kommissionen klart opfordres til at fastslå den nuværende rammes mangler og til at fremlægge en konsekvensanalyse, hvori der gøres rede for de forskellige alternativer til at forbedre systemet, herunder om nødvendigt ny lovgivning. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til så hurtigt som muligt at reagere på vores opfordring.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument. Kreditvurderingsbureauer vurderer ikke blot private aktieselskaber og deres produkter, men også lande. De vilkår, under hvilke et land kan forvente at låne på de internationale markeder, afhænger af den vurdering, de får. En negativ vurdering i tilfælde af finansielle vanskeligheder sender landet ud i en slags gældsspiral., fordi en nedvurdering øger låneomkostningerne endnu mere og forværrer landets finansielle situation yderligere. Alle markedsaktører og de tilsynsførende myndigheder skal kende de kriterier, der bruges til at udarbejde vurderinger, og være i stand til selv at kontrollere dem. Kommissionen og G20-landene er blevet anmodet om at etablere en ny global vurderingsmodel, som ville begrænse sandsynligheden for fejl, regulere aktiviteterne i de virksomheder, der beskæftiger sig med vurderinger, og ville begrænse de risici, der er forbundet med finansielle vurderinger. Jeg er glad for og har ved flere lejligheder gentaget forslaget om, at Europa hurtigt skal oprette sit eget kreditvurderingsbureau, som skal udarbejde objektive og uafhængige vurderinger. Jeg er glad for opfordringen i betænkningen til at oprette vores eget uafhængige kreditvurderingsbureau, som i henhold til forslagene i første omgang skulle hedde Den Europæiske Kreditvurderingsfond.

Alle EU-medlemsstaternes muligheder for at låne på de internationale markeder på de rigtige betingelser samt hele det globale finanssystems stabilitet og en effektiv kriseforebyggelse afhænger af, i hvilken udstrækning vi kan få gennemført en vellykket reform af de finansielle vurderinger.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Kreditvurderingsbureauer (CRA) vurderer lande, institutioner og selskaber, udarbejder risikovurderinger for deres evne til at betale deres gæld til den fastlagte dato. Forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer blev vedtaget som en første reaktion på finanskrisen. Denne forordning behandlede de mest presserende spørgsmål og underlagde kreditvurderingsbureauerne tilsyn og regulering. Men den løste ikke alle problemer.

For finanskrisen har vist, at der er tre hovedproblemer i forbindelse med den måde, disse bureauer arbejder på: mangel på konkurrence, overdreven afhængighed af eksterne vurderinger og ingen ansvarlighed. I denne betænkning, som jeg stemte for, opfordres Kommissionen til at fastslå manglerne og til at fremlægge en konsekvensanalyse, hvori der gøres rede for de forskellige alternativer, herunder ny lovgivning. Kommissionen opfordres ligeledes til at vurdere omkostninger og fordele ved at oprette en fuldt ud uafhængig europæisk kreditvurderingsfond.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støttede den foreslåede betænkning, fordi jeg mener, at oprettelsen af kreditvurderingsbureauer vil sætte skub i konkurrencen i denne sektor, hvilket er en forudsætning for bedre kvalitet, mindre informationsomkostninger og sidst, men ikke mindst større ansvarlighed for de relevante bureauer. Det vil også være med til at begrænse reguleringssystemets afhængighed.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Klintz' udkast til betænkning om kreditvurderingsbureauer, fordi jeg mener, at den ændrede tekst indeholder mange positive elementer og gode idéer. Jeg er navnlig enig i ønsket om at forbedre bureauernes gennemsigtighed, integritet, ansvarlighed og pålidelighed. Jeg støtter desuden hr. Klintz' idé om at oprette en europæisk kreditvurderingsfond, som skal være uafhængig af staterne og institutionerne, og jeg er enig med ham i, at det nuværende oligopol er et problem for denne sektor.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Den nylige finanskrise har henledt opmærksomheden på problemet, hvad angår kreditvurderingsbureauer, som skyldes manglende økonomisk konkurrence, reguleringssystemets alt for store afhængighed af eksterne vurderinger og det faktum, at kreditvurderingsbureauerne ikke garanterer deres vurderinger. Jeg er ikke sikker på, at ordførerens forslag om at oprette et europæisk kreditvurderingsbureau er en fornuftig løsning. Der er ingen garanti for, at et europæisk kreditvurderingsbureau ville få et godt ry og ville blive en virkelig ny aktør blandt kreditvurderingsbureauerne, at det ville være troværdigt, eller at det ville være i stand til at overbevise markedet om, at det er fuldstændig uafhængigt af offentlige organer, det være sig medlemsstaterne, Kommissionen eller en anden offentlig instans.

Ordførerens forslag om at oprette et europæisk netværk af kreditvurderingsbureauer forekommer mig at være mere fornuftigt, da et samarbejde mellem kreditvurderingsbureauerne, der er aktive på nationalt plan, i brugen af de til rådighed værende menneskelige og finansielle ressourcer kunne tilskynde til konkurrence på dette område og dække en lang række aktiviteter og forskellige markeder, hvilket ville gøre det muligt at nå op på samme niveau, som de store kreditvurderingsbureauer, som arbejder globalt.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod en eventuel vedtagelse af en EU-harmonisering af kreditvurderingsbureauer, da standarderne nødvendigvis kan være forskellige fra det ene land til det andet. Uden en fælles valuta og i lyset af de svingende markeder, især i de nødstedte økonomier i euroområdet, står Storbritannien over for risikoen for at blive fanget i et morads af harmoniserede kreditvurderinger, som ville skulle omfatte alle mulige økonomiske omstændigheder i EU og kunne udsætte den britiske industri og det britiske erhvervsliv for farlige foretagender, der støttes af EU-dækkende kreditvurderinger. Det er op til uafhængige økonomier i uafhængige medlemsstater at bestemme deres betingelser og begrænsninger vedrørende kreditvurdering.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de konsekvenser, som kreditvurderinger af statsgæld kan få for markedet, budgetbalancen og folks almindelige velfærd, er det altafgørende, at disse vurderinger er baseret på pålidelige fakta og tal. For at disse vurderinger fortsat kan være rigtige og rimelige, er det nødvendigt at øge gennemsigtigheden bag disse beslutninger samt disse bureauers ansvar. Derfor støttede jeg og udtrykte min glæde over de forslag, om at der etableres prioriteter vedrørende regulering af kreditvurderingsbureauer, der blev stillet i dag, og jeg mener, at de er vigtige, for at vi kan løse problemerne i denne industri.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Der skal gøres noget ved situationen vedrørende kreditvurderingsbureauer i Europa. Disse private profitorienterede organisationer har alt for megen magt over suveræne regeringer, og jeg går helt ind for planerne om at gøre noget ved denne anomali på europæisk plan.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om kreditvurderingsbureauer. Det er politisk uacceptabelt og økonomisk farligt, at disse bureauer, som har spillet en så negativ rolle i den aktuelle krise, fortsat har ret til – en ret, som EU selv har givet dem – at vurdere selskaber, men også medlemsstaternes økonomier. Parlamentet burde være mere skarpt og radikalt i de beslutninger, der vedrører kreditvurderingsbureauerne, især efter den skade, de har forvoldt de europæiske økonomier og de europæiske borgere. Men der er ingen rygrad i betænkningen. De bestemmelser, der foreslås, er kujonagtige, og der er i det store og hele stadig samme mangel på gennemsigtighed, hvad angår kreditvurderingsbureauernes arbejde. Man kan på ingen måde hævde, at man har løst problemet med kreditvurderinger foretaget af selviske private firmaer, det være sig amerikanske nu eller europæiske i fremtiden, som udelukkende er til fordel for spekulationsmafiaen. Betænkningen bør fremme et offentligt, demokratisk kontrolleret bureau, som ikke har noget med private interesser at gøre, og som kan spille en særlig rolle i solidariteten mellem staterne og borgerne.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man deri klart og objektivt gør rede for situationen vedrørende kreditvurderingsbureauer (CRA). Jeg mener også, at kreditvurderingsbureauerne spiller en nødvendig og meget nyttig rolle med henblik på at destillere og forenkle strømmen af informationer om finansmarkederne, både når det gælder gældsudstedernes solvens og rentabilitet og de individuelle finansielle instrumenter. Men som hr. Klinz så rigtigt sagde, risikerer denne forretningsmodel at fjerne opmærksomheden fra at beskytte investorerne og i stedet beskytte gældsudstederen, medmindre der træffes egnede korrigerende foranstaltninger. Jeg tror ikke, at konkurrencen kan forbedres, da det kunne underminere vurderingernes troværdighed, hvis der var alt for mange bureauer. Men jeg mener derimod, at større ansvarlighed kunne udmøntes i større objektivitet og mere grundigt arbejde, som ikke blot ville beskytte de fås anliggender, men være med til at mindske informationsubalancen, og det er det samme som at sikre markedets funktion og også den almene interesse.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemt for beslutningsforslaget om kreditvurderingsbureauer, fordi jeg mener, at der er behov for et nyt europæisk kreditvurderingsbureau, som kan indføre en alternativ arbejdsmetode og skabe større konkurrence i denne sektor. Finanskrisen har vist os, at vi ikke kan blive ved med at acceptere de nuværende kreditvurderingsbureauers oligopolistiske struktur, mangel på gennemsigtighed og manglende ansvarlighed.

.

  Rachida Dati (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Klintz' betænkning. Den indeholder nogle interessante forslag om indførelse af en nødvendig ramme for kreditvurderingsbureauer. Den aktuelle situation i euroområdet minder os næsten dagligt om de konsekvenser, som disse bureauers beslutninger har, og om at hele det globale finansreguleringssystem er afhængigt af disse bureauer. Jeg er navnlig glad for anmodningen til Kommissionen om at se på muligheden for at oprette en uafhængig europæisk kreditvurderingsfond. Det er et konkret forslag, som sætter os i stand til at gøre noget ved det globale finansreguleringssystems alt for store afhængighed af ikke-offentlige kreditvurderinger.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning om fremtiden for kreditvurderingsbureauerne (CRA). Den seneste finanskrise har understreget, at der er store problemer inden for denne sektor, som f.eks. en alt for stor afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og intet ansvar for kreditvurderingsbureauernes vurderinger. Faktisk spillede kreditvurderingsbureauerne en vigtig rolle i forbindelse med finanskrisens opståen, idet de foretog forkerte vurderinger af de strukturerede finansielle instrumenter. I denne betænkning behandles disse spørgsmål forud for det lovgivningsforslag, som Kommissionen er i færd med at udarbejde til fremlæggelse i efteråret, og der opfordres til en gennemgang af, om og hvordan medlemsstaterne bruger vurderinger i reguleringsøjemed for at mindske det finansielle reguleringssystems alt for store afhængighed af dem, til at der udarbejdes en detaljeret konsekvensanalyse og gennemførlighedsundersøgelse af omkostninger og fordele ved og mulig ledelsesstruktur for en fuldstændig uafhængig europæisk kreditvurderingsfond, til at undersøge mulighederne for at oprette et reelt uafhængigt europæisk kreditvurderingsbureau, oprette et europæisk kreditvurderingsindeks, som skal samle vurderinger fra registrerede kreditvurderingsbureauer, der er tilgængelige på markedet.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Det ene kreditvurderingsbureau efter det andet nedgraderer kreditvurderingerne for de europæiske lande, der er hårdest ramt af krisen, eller de anbringer dem på en "negativliste". Jeg taler her om Portugal, Irland, Grækenland og Spanien. Selv om bureauerne måske ikke har udløst den globale finanskrise, har sådanne handlinger fra deres side ikke desto mindre forværret den. De tilskynder faktisk til spekulation og sætter derved mulighederne for succes på spil for de allerede meget drastiske genopsvingsplaner, som man har pålagt befolkningerne i disse lande. Det haster derfor med at få oprettet et europæisk kreditvurderingsbureau, der skal have reststatus som en uafhængig fond. Den iboende interessekonflikt i kreditvurderingsbureauerne, som for øjeblikket kan udstede vurderinger, samtidig med at de optræder som konsulenter, skal desuden bringes til ophør. Det er en ændring, der bør gå hånd i hånd med Kommissionens vurdering af behovet for offentliggørelse af oplysninger om alle produkter inden for finansielle instrumenter.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Lige siden den økonomiske og finansielle krise begyndte, har man ikke talt om andet end kreditvurderingsbureauer (CRA). Men hvad mener vi om den nøglerolle, de nu indtager? Parlamentet har taget dette spørgsmål op. CRA-vurderinger har flere nyttige formål (de samler f.eks. oplysninger om udstedernes kreditværdighed, hvilket er særlig nyttigt i vores globale miljø), men udviklingen i reguleringssystemet har gjort disse "informationsmellemled" til de facto "reguleringsmyndigheder". Det er en fejl, vi ikke må begå.

Finanskrisen har understreget, at der er tre nøgleproblemer i denne sektor, nemlig manglende konkurrence, alt for stor afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og intet ansvar for kreditvurderingsbureauernes vurderinger.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den rolle, som kreditvurderingsbureauerne (CRA) spiller, er uden tvivl meget vigtig for den aktuelle markedsøkonomi. Disse bureauer begyndte som informationsmellemled og lettede markedsadgangen for gældsudstedere og investorer, hvilket førte til mindre informationsomkostninger og derfor større likviditet og gennemsigtighed. Men som det er tilfældet på mange andre områder inden for denne sektor, har krisen påvist tre nøgleproblemer, nemlig manglende konkurrence, alt for stor afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og intet ansvar for kreditvurderingsbureauernes vurderinger. Der er et presserende behov for at revidere disse bureauers rolle i reguleringen af det globale finansmarked og finde effektive løsninger på den manglende konkurrence. Det er desuden afgørende at se på interessekonflikterne i denne forretningsmodel.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kreditvurderingsbureauerne (CRA) leverer vurderinger til tre forskellige sektorer, nemlig den offentlige sektor, virksomheder og strukturerede finansielle instrumenter, og de spillede en betydelig rolle i den udvikling, der førte til finanskrisen, idet de foretog forkerte vurderinger af strukturerede finansielle instrumenter, som i gennemsnit måtte nedjusteres tre til fire gange under krisen. Forordning (EF) nr.1060/2009 er den første reaktion på finanskrisen og behandler allerede de mest presserende spørgsmål, og kreditvurderingsbureauerne underlægges i henhold til denne forordning tilsyn og regulering. Men jeg håber, at det vil blive obligatorisk med større gennemsigtighed for kreditvurderingsbureauernes arbejde. Mangelen på lovgivningsmæssig sikkerhed i denne sektor betyder, at der er risiko for, at EU's finansmarkeder ikke kan fungere ordentligt, og det er derfor nødvendigt, at Kommissionen, før den fremlægger flere ændringsforslag til forordning (EF) nr.1060/2009, klart identificerer manglerne i den nye ramme og udarbejder en konsekvensanalyse af de forskellige alternativer, der kan afhjælpe sådanne mangler, herunder eventuelt nye lovgivningsforslag. Kreditvurderingsindustrien har flere problemer, hvoraf nogle af de vigtigste er manglende konkurrence, oligopolistiske strukturer og manglende ansvarlighed og gennemsigtighed.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Situationen i de sidste par år har grundigt vist, hvor lidt troværdighed kreditvurderingsbureauerne (CRA) har. De har ikke desto mindre stadig frit spil, og deres handlinger er ualmindeligt skadelige, især for lande med svage økonomier. Som enheder, der er afhængige af det finansielle system og i høj grad parthavere i de vurderinger, de udsteder, tjener de deres brød ved først og fremmest i uforholdsmæssig stor grad at stimulere kreditten og den kapitalistiske finansielle spekulation. Disse bureauer er et klart udtryk for, at økonomien er blevet "finansialiseret", dvs. at den ikke udmøntes i eller svarer til øget produktivitet, og de er en central del af neoliberalismens udviklingsstrategi, som altid forsøger at opnå profitniveauer, som den reelle produktion ikke kan sikre på grund af den velkendte tendens mod mindre profit.

I denne betænkning fremsætter man ganske vist en vis kritik af den måde, bureauerne fungerer på, men sandheden er, at man aldrig når til bunds i spørgsmålet eller foreslår offentlig kontrol med finanssektoren for ikke at true de store virksomheders og finansielle institutioners interesser. Det er det afgørende spørgsmål. Vi kræver derfor en effektiv regulering af finanssektoren og et stop for liberaliseringen af kapitalbevægelserne, for skattely, derivater og for kreditvurderingsbureauerne og deres virke.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi ved – som det er blevet bevist i de sidste par år – at kreditvurderingsbureauerne (CRA) ikke er troværdige, men deres handlinger er ikke desto mindre stadig meget ødelæggende, især for lande med svage økonomier, og de tjener deres penge ved først og fremmest i uforholdsmæssig høj grad at stimulere kreditten og den kapitalistiske finansielle spekulation.

De er først og fremmest en følge af, at økonomien er blevet "finansialiseret", dvs. at den ikke udmøntes i eller svarer til øget produktivitet, og de er en central del af neoliberalismens udviklingsstrategi, som altid forsøger at opnå profitniveauer, som den reelle produktion ikke kan sikre.

I denne betænkning fremsætter man ganske vist en vis kritik af den måde, bureauerne fungerer på, men sandheden er, at man aldrig når til bunds i spørgsmålet eller foreslår offentlig kontrol med finanssektoren for ikke at true de store virksomheders og de finansielle institutioners interesser

Vi kræver derfor en effektiv regulering af finanssektoren og et stop for liberaliseringen af kapitalbevægelserne, for skattely, derivater og for kreditvurderingsbureauerne og deres virke. Vi har brug for en anderledes finanspolitik, som bidrager til økonomisk vækst, social retfærdighed og afbalancerede offentlige regnskaber, således at den kan være med til at få sat en stopper for de skattefordele, der er forbundet med skattely, og således at der indføres beskatning på gevinster på aktiemarkedet og en ekstra skat på de store virksomheders og de finansielle institutioners profit.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Denne betænkning vedrører det meget vigtige spørgsmål om kreditvurderingssektoren, herunder den manglende konkurrence, den oligopolistiske struktur og manglende ansvarlighed og gennemsigtighed, navnlig hvad angår statsgældsvurderingen. Efter min opfattelse er det derfor afgørende at træffe foranstaltninger til at oprette et europæisk kreditvurderingsbureau, som kunne arbejde på en ny kreditvurderingsmodel og skabe forudsætningerne for at udvikle en reel konkurrence.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Det ville være godt, hvis kreditvurderingsbureauerne blev holdt mere ansvarlige for fremtiden. Sagen er, at bureauerne gav mange komplicerede finansielle instrumenter, giftige instrumenter som vi senere erfarede, den højeste vurdering. I betænkningen anbefales det, at markedsaktørerne skal foretage flere og bedre risikoanalyser, således at de ikke behøver at være så afhængige af kreditvurderingsbureauerne.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Næsten hele markedet for kreditvurderinger, som af reguleringsgrunde er blevet gjort obligatoriske, kontrolleres af tre store amerikanske bureauer. Hvis man åbner denne industri for konkurrence eller skaber et europæisk offentligt bureau, vil det ikke ændre systemets perversitet.

For i dag er det mere vanvittigt end nogensinde. Ingen ved, hvilket marked eller hvilket bureau der styrer den andens reaktion, om et lands dårlige vurdering udløser panik over statsgælden, eller om det er kynisk spekulation, som fører til en dårlig vurdering, om en god vurdering har til følge, at man holder fast i et bestemt aktiv, eller om aktivet bliver vurderet positivt, fordi det er godt, og man derfor ønsker at holde fast ved det. En nøjere overvågning af bureauernes arbejde er kun af minimal betydning og går helt klart ikke langt nok. Til trods for den gentagne kritik, som bureauerne er blevet genstand for i Europa og USA, har deres rygte ikke lidt virkelig skade. Der er ingen tvivl om, at det ville få en direkte indvirkning, hvis de blev draget retligt og endog finansielt til ansvar for konsekvenserne af deres fejl og deres uansvarlige vurderinger. Men endnu en gang skal det understreges, at intet vil blive løst uden en grundlæggende ændring af systemet i stedet for at forsøge at lappe på det for at sikre, at det overlever.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Når Parlamentet vedtager hr. Klinz' betænkning, hvor der opfordres til en effektive regulering af kreditvurderingsbureauerne, tages der endnu et skridt i retning af større gennemsigtighed på finansmarkederne. Det er vigtigt at overvinde de nuværende problemer, som kendetegner denne sektor, dvs. mangel på konkurrence, reguleringens alt for store afhængighed af kreditvurderinger og vurderingernes ikke særlig store pålidelighed.

I den forbindelse er Parlamentets anmodning til Kommissionen om at overveje oprettelsen af et uafhængigt europæisk bureau af stor betydning. Da kreditvurderingsbureauernes uansvarlige adfærd ofte er blevet opfattet som værende hovedårsagen til den spekulation, som først og fremmest skader de europæiske skatteborgere, er det af meget stor betydning at se på deres rolle i statsgældsvurderingen som et led i den igangværende reformproces, som bliver færdiggjort til efteråret.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig – (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi kreditvurderingsindustrien har forskellige problemer, hvoraf de alvorligste er oligopolistiske strukturer og manglende konkurrence, ansvarlighed og gennemsigtighed. Navnlig for de dominerende kreditvurderingsbureauer er betalingsmodellen et problem, mens hovedproblemet for reguleringssystemet er den alt for store afhængighed af eksterne kreditvurderinger. Som De ved, vurderer kreditvurderingsbureauerne tre forskellige sektorer, nemlig den offentlige sektor, virksomheder og strukturerede finansielle instrumenter. Der består en iboende interessekonflikt, hvis markedsaktørerne udarbejder interne kreditrisikovurderinger vedrørende deres egne lovbestemte kapitalkrav. Jeg mener, at der er behov for at øge de tilsynsførende myndigheders ansvar, kapacitet, beføjelser og ressourcer til at overvåge, vurdere og føre tilsyn med, om de interne modeller er hensigtsmæssige, og til at indføre forsigtighedsforanstaltninger. Jeg mener, at kreditvurderinger skal have til formål at øge mængden af informationer til markedet på en sådan måde, at investorerne får konsekvente vurderinger af kreditrisikoen i forskellige sektorer og lande, og jeg mener, at det er vigtigt at det gøres lettere for brugerne at granske kreditvurderingsbureauerne. I den henseende er det nødvendigt at understrege, at der skal være større gennemsigtighed i deres aktiviteter. Det er min faste overbevisning, at vi skal støtte oprettelsen af nye kreditvurderingsbureauer, men samtidig undgå konkurrenceforvridning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Det beslutningsforslag, man har stemt om i dag, fremlægger en række foranstaltninger, der skal mindske den nuværende afhængighed af meget få kreditvurderingskilder. Disse foranstaltninger omfatter ud over mere konkurrence ligeledes større og bedre brug af interne kreditvurderinger, navnlig i de store finansielle institutioner, der er i stand til at foretage deres egne risikovurderinger. Det er rigtigt, at vi var ret så splittede i dette spørgsmål i de første faser, men i slutfasen var vi i det store og hele enige. Der blev også opnået enighed om gennemsigtighedsspørgsmålet, da jeg er enig i, at det skal være obligatorisk for alle registrerede kreditvurderingsbureauer at foretage en årlig evaluering af deres forgangne kreditvurderingsindsats og sende disse oplysninger til de tilsynsførende myndigheder.

  Olle Ludvigsson (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater støttede i dag opfordringen til Kommissionen om at gennemføre en mere detaljeret undersøgelse af forudsætningerne for at oprette en europæisk kreditvurderingsfond eller et offentligt europæisk kreditvurderingsbureau. Vi ser, at et politisk oprettet kreditvurderingsorgan kunne være en mulighed til at lægge pres på de store private bureauer. Men vi kan samtidig også se de potentielle problemer. Det ville derfor være nyttigt, hvis vi ved hjælp af en grundig undersøgelse kunne få et bedre billede af både fordele og ulemper ved et sådant organ. Et bedre kundskabsgrundlag er en forudsætning for at drøfte dette spørgsmål yderligere.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Den seneste finanskrise har understreget, at der er tre hovedproblemer i kreditvurderingsindustrien, nemlig manglende konkurrence, alt for stor afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og intet ansvar for kreditvurderingsbureauerne. I betænkningen fremlægges der en løsning for hvert af disse problemer.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den nylige finanskrise har understreget, at der er tre hovedproblemer i kreditvurderingsindustrien, nemlig den manglende konkurrence, der skyldes kreditvurderingsbureauernes ringe betydning på de globale kapitalmarkeder, samt den manglende evne til at konkurrere, navnlig hvad angår reguleringsstandarder, alt for stor afhængighed i reguleringssystemet, når det gælder fastlæggelse af standarder, love og bestemmelser (f.eks. den stigende anvendelse af dem i fastlæggelsen af kapitalkravene), samt Centralbankens stigende anvendelse af eksterne kreditvurderinger, og sluttelig kreditvurderingsbureauernes manglende ansvar for de vurderinger, de leverer, og her foreslås det også i betænkningen at arbejde for, at der oprettes et europæisk netværk af kreditvurderingsbureauer. I samme forbindelse er vi enige i, at det er vigtigt, at investorerne får mere omfattende oplysninger, og at markedsaktørerne kun skal have lov til at investere i derivative finansielle instrumenter, hvis de kan bevise, at de forstår og har mulighed for at evaluere den kreditrisiko, der er forbundet med disse produkter. Og sluttelig støtter vi idéen om at oprette en fuldstændig uafhængig, ikke-offentlig europæisk kreditvurderingsfond (ECRF).

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne hykleriske tekst hævdes det, at det største problem med kreditvurderingsbureauerne er, at de hindrer konkurrencen. Den foreslåede løsning på bankernes "alt for store afhængighed" af disse bureauer er, at bankerne selv skal vurdere risiciene. Bankerne ansvarlige for at måle finansiel stramhed! Hvis de ikke kan gøre det, anmodes de om at anvende den mindst positive vurdering, således at de giver sig selv den størst mulige beskyttelse. Det er endnu en gang folket, der står nederst på EU's prioritetsliste.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kreditvurderingsbureauerne (CRA) opfylder flere formål. De samler informationer om udstedernes kreditværdighed, giver udstederne adgang til globale og hjemlige markeder, mindsker informationsomkostningerne og øger den potentielle investorskare, hvorved de tilfører markedet likviditet. Men den nylige finanskrise har understreget, at der er tre hovedproblemer i kreditvurderingsindustrien, nemlig manglende konkurrence, alt for stor afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og intet ansvar for kreditvurderingsbureauerne. Vi skal se på de eventuelle foranstaltninger, der skal træffes. Disse skal først underkastes den nødvendige konsekvensanalyse og gennemgang, og det må ikke være et skud fra hoften, hvilket kunne have negative virkninger, øge hindringerne for adgang til markedet og risikoen for mere konservative vurderinger med de deraf følgende konsekvenser for realøkonomien og udlån. Vi skal se på denne industri ud fra et globalt perspektiv, da det er en verdensomspændende industri med et underliggende globalt kapitalmarked. Vi skal derfor holde trit med udviklingen i USA.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) I denne initiativbetænkning rejses de største aktuelle problemer vedrørende kreditvurderingsindustrien, hvoraf de vigtigste er manglende konkurrence, oliogopolistiske strukturer og manglende ansvarlighed og gennemsigtighed, navnlig hvad angår statsgældsvurderingen. Jeg mener, betænkningen kommer på det rigtige tidspunkt. Det er nødvendigt, at vi gør vores bedste for ikke at gentage situationen med Grækenland. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Kreditvurderingsbureauerne forventes at levere oplysninger om kredittens kvalitet. Men disse bureauer har indtil videre givet sig selv et meget dårligt ry. F.eks. blev allerede deres forsinkede reaktion på finanskrisen i 1930'erne mødt med udbredt kritik. Eksperterne i kreditvurderingsbureauerne kunne ikke engang se, at de rådne finansielle strukturer på ejendomsmarkedet i USA var en risiko. Og da statsgælden begyndte at stige, reagerede de først, da investorerne begyndte at give udtryk for deres bekymringer, og de reagerede så med en sådan hårdhed, at det forværrede landenes finansielle problemer. Der er noget frygteligt galt med hele systemet, hvis de græske uregelmæssigheder og Goldman-Sachs' swaps for at skjule gælden var noget, som markedet havde haft kendskab til i mange år, hvis det var almindeligt, at Athen reviderede sine budgetdata, hver gang en ny regering kom til, og staten stadig havde god kreditværdighed, og at der først blev reageret pludseligt og hårdt, da den finansielle og økonomiske krise brød ud, hvilket førte til fallitter og til at de lande, hvis banker havde garanteret prekære lån, blev straffet, samtidig med at der blev satset mange penge på, at landene ville gå fallit. Dette forslag kan kun være et første skridt i den rigtige retning, og det er derfor, at jeg har stemt for.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg mener, at kreditvurderingsbureauernes aktiviteter generelt er meget tvivlsomme. Det skyldes ikke blot, at de ikke identificerer risiciene i god tid, som det var tilfældet med det amerikanske ejendomsmarked, men også fordi de kan gøre en dårlig situation værre, efter at krisen er opstået. Vi kan ikke tillade, at private amerikanske kreditvurderingsbureauer vilkårligt afgør de europæiske landes kreditværdighed. Denne betænkning er et skridt i retning af strengere kontrol med kreditvurderingsbureauerne, og jeg stemte derfor for.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er glad for dette beslutningsforslag om fremtidsudsigterne for kreditvurderingsbureauerne. Kreditvurderingsindustrien kommer ofte ud for problemer, der har at gøre med de oligopolistiske strukturer og manglende konkurrence, ansvarlighed og gennemsigtighed. Kommissionen bør derfor se på muligheden for at oprette en fuldstændig ny uafhængig europæisk kreditvurderingsfond (ECRF), som skal have ret til at deltage i afgørelserne om vurdering af statsgælden og kreditvurderingsbureauerne. Ledelsen, personalet og ledelsesstrukturen i det nye ECFR skal være fuldstændig uafhængig og selvstændig. Jeg er glad for forslaget om, at kreditvurderingsbureauernes civilretlige ansvar i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsømmelighed skal fastlægges på et ensartet grundlag i hele EU. Der er desuden behov for at øge de tilsynsførende myndigheders ansvar, kapacitet, beføjelser og ressourcer til kontrol, evaluering af og tilsyn med de interne modellers hensigtsmæssighed, for at indføre forsigtighedsforanstaltninger og foretage undersøgelser og inspektioner. Det er meget vigtigt at skabe lige vilkår for kreditvurderingsbureauer ved at tilskynde til konkurrence, gennemsigtighed, markedsåbning og stabilitet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Kreditvurderingsbureauernes arbejde er vigtigt, eftersom det sikrer pålidelighed og stabilitet. Der skal derfor fastlægges regler og standarder for deres vurderinger og deres upartiskhed. Jeg stemte for hr. Klinz' betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at EU har hensigtsmæssige regler til at håndtere vurderingernes indvirkning på hele det finansielle og økonomiske system. Uagtet det retlige tomrum på dette område og disse bureauers mulighed for at indvirke på medlemsstaternes økonomier – endog i så stor udstrækning, at landene bliver kastet ud i en krise – forekommer denne betænkning at være et første skridt i retning af nye bestemmelser for kreditvurderingsbureauer i lyset af, at Kommissionen for nylig har vedtaget den nye forordning om kreditvurderingsbureauer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag om kreditvurderingsbureauer (CRA), fordi jeg er enig i, at det er vigtigt at mindske den unfair konkurrence, der er forårsaget af kreditvurderingsbureauernes udbredte praksis med at vurdere markedsaktørerne, samtidig med at de modtager ordrer fra dem. Jeg mener, at Kommissionen nøje bør se på muligheden for at bruge alternative instrumenter til vurdering af kreditrisici. Det er vigtigt, at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) udøver sine beføjelser effektivt og har ret til at foretage uanmeldte undersøgelser og besøg på stedet. Det er ligeledes afgørende, at ESMA i udøvelsen af sine tilsynsbeføjelser giver de personer, som er omfattet af procedurerne, lejlighed til at blive hørt for at respektere deres ret til forsvar. Jeg er også enig i opfordringen til Kommissionen om at gennemføre en detaljeret konsekvensanalyse vedrørende omkostninger og fordele ved og den potentielle ledelsesstruktur i en fuldstændig uafhængig europæisk kreditvurderingsfond, som skal være kompetent på de tre områder, der vurderes.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om denne betænkning indeholder nogle positive aspekter, kunne der ikke foreslås, at der oprettes en offentlig uafhængig europæisk kreditvurderingsfond. Tværtimod er den affattet på en så tvetydig måde, at det giver mulighed for offentlig finansiering af et nyt privat bureau. I betænkningen nævnes det ikke, at vurderingerne af statsgælden skal fratages bureauerne, hvilket er den vigtigste foranstaltning, der kunne træffes på dette område for at bekæmpe spekulation mod euroen. Og endelig burde det have været foreslået i betænkningen, at Kommissionen ser på muligheden for, at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) forud skal godkende alle "strukturerede finansielle produkter". Jeg stemmer imod af disse grunde.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Gennem disse foranstaltninger kan vi endelig udtrykke vores ønske om at forbedre kreditvurderingsbureauernes arbejde ved at øge deres gennemsigtighed, integritet, ansvarlighed, uafhængighed og troværdighed. Vi anerkender bureauernes rolle i forbindelse med at levere information og stimulere markedslikviditeten, men det er nu helt tydeligt, at de finansielle aktører har haft alt for stor tillid til deres dømmekraft, og at deres handlinger bidrog til finanskrisen. Der er alt for stor afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer, og der eksisterer et oligopol i denne sektor. Jeg går derfor ind for, at der oprettes en uafhængig europæisk kreditvurderingsfond, der skal vurdere den offentlige sektor, selskaber og strukturerede finansielle instrumenter.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Den nylige finanskrise har vist behovet for at regulere kreditvurderingsbureauerne (CRA). De seneste begivenheder har givet mulighed for at fastslå, at deres handlinger har fejlet, og ligeledes for på ny at undersøge deres status som garanter for dem, de analyserer, dvs. selskaber, den offentlige sektor og strukturerede finansielle instrumenter. Det er således blevet klart, at de spiller en vigtig rolle i forbindelse med at mindske den asymmetri i informationen, som man har kunnet se hos investorerne. Men på den anden side har man konstateret, at der er alt for stor tillid til kreditvurderingsbureauernes vurderinger, og det var helt bestemt med til at forværre finanskrisen. Der er derfor et presserende behov for at etablere en ny reguleringsmodel, der kan mindske afhængigheden af kreditvurderingsbureauernes vurderinger. Løsningen omfatter bl.a. foranstaltninger til at begrænse Den Europæiske Centralbanks afhængighed af data fra eksterne bureauer, forstærke de regulerende og tilsynsførende myndigheders beføjelser, starte en debat om oprettelse af en europæisk kreditvurderingsfond, øge bredden af de oplysninger, der er tilgængelige for investorerne – og dermed mindske kreditvurderingsbureauernes magt – og f.eks. også styrke de civilansvarsretlige mekanismer.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Klinz med hans fremragende arbejde. Jeg opfordrer kreditvurderingsbureauerne til tydeligere at belyse, hvordan de fastlægger deres vurderinger af statsgælden, og jeg vil samtidig bede sektoren om at forklare deres metoder, og hvorfor deres vurderinger adskiller sig fra de største internationale finansielle institutioners prognoser. Et andet kontroversielt spørgsmål er den struktur, der skal foreslås på europæisk plan som modvægt mod de tre største kreditvurderingsbureauer, som man mener har en uforholdsmæssig stor indflydelse på vores marked. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at se nøje på muligheden for at oprette en fuldstændig uafhængig kreditvurderingsfond, som i første omgang skal have tilstrækkelige midler til at dække fem år.

Og endelig er det vigtigt at se på, hvordan kreditvurderingsbureauerne kan underlægges et civilretligt ansvar for deres vurderinger. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at se på, hvorledes kreditvurderingsbureauerne kan stilles til ansvar i henhold til medlemsstaternes civilret.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Kreditvurderingsbureauerne opfylder flere nyttige formål. De samler oplysninger om udstedernes kreditværdighed i et globalt miljø med asymmetrisk information af udstedere og investorer, giver udstedere adgang til globale og hjemlige markeder, reducerer informationsomkostningerne og gør investorskaren større, hvilket tilfører markedet likviditet og letter prisdannelsen. Men udviklingen i reguleringssystemet har betydet, at disse "informationsmellemled" de facto er blevet "reguleringsmyndigheder". Den nylige finanskrise har understreget, at der er tre hovedproblemer i industrien, nemlig manglende konkurrence, alt for stor afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet og intet ansvar for kreditvurderingsbureauerne.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Hovedformålet med det beslutningsforslag, der er blevet vedtaget i dag, er at fjerne afhængigheden af eksterne kreditvurderingsbureauer fra hele systemet i så vid udstrækning og så hurtigt, som det er praktisk muligt. De eksterne kreditvurderingers rolle som et afgørende kriterium har særlig betydning, når der nedjusteres fra en investeringskategori til kategorien under. I et konkurrencedygtigt og velfungerende marked er et bureaus ry tilstrækkelig til at sikre dets vurderingers kvalitet. Men da kreditvurderingsbureauerne for øjeblikket arbejder i et oligopol, nyder de godt af et i sagens natur "garanteret" marked.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Klinz-betænkningen, fordi jeg mener, at de ændringer, der foreslås for at løse de problemer, der eksisterer i kreditvurderingssektoren, går i den rigtige retning. Disse bureauer har en umådelig stor indvirkning, og følgerne af deres aktiviteter kan være katastrofale for de lande og organisationer, som de vurderer, som vi så tydeligt har set det i den nylige finanskrise. Der skal fastlægges klare regler for disse bureauers arbejde, deres kreditvurderingsprocedurer skal forklares og de skal gøres ansvarlige. De lande og de mange forskellige tjenester og organisationer, som de vurderer, kan ikke overlades til deres beslutningers forgodtbefindende. De største kreditvurderingsbureauer vurderer 95 % af de økonomiske aktiviteter. Vi taler derfor om et monopol med alle de dertil hørende negative konsekvenser. Vi kræver gennemsigtighed, restriktioner for ulovlige aktiviteter, ansvarlighed, en evaluering af disse bureauer, der kan garantere deres upartiskhed og streng overholdelse af reglerne.

  Antolin Sanchez Presedo (S&D), skriftlig. – (ES) Jeg støtter Klinz-betænkningen for at fremme processen med reformen af kreditvurderingsbureauerne. Det første lovgivningsinitiativ underkastede disse kreditvurderingsbureauer regulering og tilsyn, det andet klargjorde Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)'s beføjelser, og i dette beslutningsforslag tales der for en mindsket afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssystemet, en strukturering af industrien i en konkurrencebestemt ramme og en forbedring af forretningsmodellen på linje med kriterierne for Det Finansielle Stabilitetsforum.

Mine ændringsforslag er med i slutteksten. Min hensigt med disse ændringsforslag var at styrke de tilsynsførende myndigheders kapacitet, fremme lige vilkår globalt, øge konkurrencen ved at undgå, at man går på "vurderingsudsalg" og etablere standardprocedurer til udbredelse af information. Med hensyn til statsgælden gik jeg ind for, at kreditvurderingsbureauerne skal undgå procyklikalitet i deres arbejde og tage hensyn til de største internationale finansielle institutioners prognoser. Jeg opfordrede også Kommissionen til at fremlægge forslag om betalingsmodellerne og til at pålægge ansvar i tilfælde af forsømmelighed.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg er meget glad for, at man i betænkningen overvejer at oprette et uafhængigt europæisk kreditvurderingsbureau og muligheden for en europæisk fond.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori det erkendes, at kreditvurderingsbureauerne mangler ansvarlighed, konkurrence og gennemsigtighed, navnlig hvad angår statsgæld. Der skal gøres mere på EU-plan og på globalt plan for at sikre, at uforsvarlig fremfærd ikke bringer den finansielle sikkerhed i EU i fare.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Kreditvurderingsbureauer (CRA) er informationsmellemled, der fremmer likviditet og gennemsigtighed på markedet ved at reducer misforholdene i informationen på kapitalmarkederne og lette adgangen til det globale marked ved at mindske informationsomkostningerne og udnytte potentialet af kreditorer og investorer.

Men disse bureauer fremviser visse problemer, navnlig hvad angår den manglende konkurrence, de oligopolistiske strukturer, den alt for store tillid, de nyder, og deres mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed. Sådanne spørgsmål bliver mere og mere vigtige på indeværende tidspunkt, ikke mindst når det gælder de medlemsstater, der på grund af deres økonomiske og finansielle vanskeligheder oplever, at vurderingerne af de forskellige nationale institutioner svinger konstant og cyklisk.

Man kan ikke fornægte kreditvurderingsbureauernes betydning, men det er tilrådeligt at begrænse deres rolle i fremtiden. Jeg stemte derfor for Parlamentets forslag om at opfordre Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse og en analyse af omkostningerne, fordelene og ledelsesstrukturen i en europæisk kreditvurderingsfond, der skal have beføjelser på de forskellige områder, der er underlagt vurdering, dvs. den offentlige sektor, selskaber og finansielle instrumenter.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Med denne betænkning indføres der denne sommer et skærpet tilsyn med kreditvurderingsbureauerne fra Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds side, hvilket vil være et vigtigt redskab til at sikre, at den tidligere laden stå til-holdning til udlån ikke kan fortsætte i kølvandet på finanskrisen. Kreditvurderingsbureauerne fik honorarer fra de finansielle institutioner for at vurdere deres produkter, og de tjente på efterfølgende at sælge disse produkter. Denne konflikt betød, at bureauerne var ivrige efter at give høje vurderinger af komplekse finansielle instrumenter, som førte til, at investorerne følte sig trygge, når de købte disse produkter. Bureauerne rådgav ligeledes selskaberne om, hvordan de kunne præsentere deres højrisikoprodukter som produkter med lav risiko, og denne vildledende praksis betød, at disse produkter viste sig at være mere giftige, end deres vurdering ville have givet anledning til at tro, og det førte til enorme tab for investorerne, herunder også pensionsselskaber i Wales.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Den finansielle og økonomiske krise har kastet et kritisk lys over kreditvurderingsbureauerne og navnlig deres aktive rolle i den fortsatte krise, idet det centrale problem er mangel på konkurrence, for stor afhængighed af eksterne kreditvurderinger og mangel på ansvarlighead i sektoren. Derfor anbefaler ordføreren, at man undersøger idéen om et oprette et egentligt europæisk kreditvurderingsbureau, og at den nye europæiske kreditvurderingsfond skal være selvbærende. På grund af de vidtrækkende konsekvenser af kreditvurderinger er et intenst samspil med denne sektor uundgåeligt. Det er grunden til, at jeg har stemt for betænkningen.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) De seneste års finansielle krise har tydeliggjort de tre hovedproblemer i sektoren, nemlig mangel på konkurrence, overdreven afhængighed af eksterne vurderinger i reguleringssammenhæng og kreditvurderingsbureauernes manglende ansvar for de vurderinger, de udsteder. Jeg stemte for denne betænkning fra hr. Klinz, fordi jeg synes, at oprettelsen af en fuldstændig uafhængig, ikke-offentlig europæisk kreditvurderingsfond er en fornuftig og tillokkende idé.

Betænkning: Richard Falbr (A7-0172/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da det efter min opfattelse er vigtigt, at vi tackler den manglende overholdelse af internationale sociale bestemmelser såvel i som uden for EU; denne manglende overholdelse udgør former for social og miljømæssig dumping, som skader de europæiske virksomheder og arbejdstagerne. Man må håbe, at denne betænkning kan styrke den faste kerne i de arbejdsparametre, der indgår i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) lovgivning.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning om socialpolitikkens eksterne dimension, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar. Det bør understreges, at den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer EU-aktiviteter og -initiativer, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Dette omfatter mænds og kvinders muligheder for at opnå anstændigt og produktivt arbejde på frie, lige, sikre og værdige vilkår. Internationale arbejdsstandarder bør først og fremmest garantere, at mennesker kan udvikles som mennesker. Mennesker er ikke varer, hvis pris er til forhandling. Arbejde er en del af vores dagligdag og er afgørende for en persons værdighed, velfærd og udvikling. EU har et godt omdømme, når det gælder international dialog og sociale anliggender. I denne henseende betragtes det som en lydhør og betroet partner. Dette skal bruges til at opfylde mere ambitiøse mål, som er fastsat af EU. Et af dem er at opbygge en konsekvent, integreret og professionel EU-tilgang til den eksterne dimension af socialpolitikken. Nøglen hertil er koordineringen internt i Parlamentet samt koordineringen med Kommissionen og den nyligt etablerede tjeneste for EU's optræden udadtil.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer EU-aktiviteter og -initiativer, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Beskyttelsen af økonomiske og sociale rettigheder er en forpligtelse for alle medlemsstater i henhold til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder.

Derfor skal alle EU-medlemsstaternes holdning tydeligt afspejle principperne i den europæiske sociale model, når det gælder sociale anliggender og samarbejde mellem medlemsstaterne. Jeg vil gerne understrege, at den europæiske sociale model giver lige muligheder inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og på arbejdsmarkedet og lige adgang til sociale ydelser som centrale elementer af økonomisk succes.

Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til at støtte foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde.

Jeg stemte for dette beslutningsforslag, der støtter enhver persons værdighed, velfærd og udvikling som værdier, der burde være hovedmålene med den økonomiske udvikling.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – Betænkningen om den eksterne dimension af socialpolitikken vedrører en prioritet for EU's socialpolitikker. I betænkningen opfordres der til at styrke de centrale arbejdsstandarder, der er forankret i ILO-konventionerne, herunder foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. Jeg stemte for denne betænkning, fordi der heri også opfordres til at ændre forvaltningen, såvel globalt som inden for EU, med henblik på bedre at gennemføre arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede betænkningen fra vores kollega, hr. Falbr, fordi jeg mener, at EU bør fremme de højeste arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande for at bevare sin troværdighed i international handel og opbygge stærke bånd med de vigtigste handelspartnere. Ordføreren anbefaler afbalancerede forbindelser med ngo'er og internationale organisationer for at lette ratificeringen af konventioner. For at tredjelande kan forhandle med EU, skal de opfylde internationalt anerkendte arbejdsstandarder.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisations seneste udlægning af sagen er 115 mio. børn involveret i farligt arbejde – en af de værste former for børnearbejde – hvorved børns liv og sundhed sættes på spil. Nu, hvor verdensdagen mod børnearbejde den 12. juni nærmer sig, stemte jeg for denne vigtige og aktuelle betænkning, hvori interessenterne i frihandelsaftalen i overensstemmelse med ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde opfordres til at forpligte sig til at afskaffe alle former for tvangsarbejde og bringe børnearbejde til ophør.

Børnearbejde og organiseret overtrædelse af menneskerettighederne må ikke ignoreres, når der drøftes handelsaftaler, og EU må indtage en stærk holdning, når det drejer sig om at fremme socialpolitik samt arbejdsstandarder og sociale standarder i handelsforhandlinger.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer EU-aktiviteter og -initiativer, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. EU har sat sig som mål ikke blot at gøre EU til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar (VSA), men også at fremme VSA i sine eksterne politikker. Manglende overholdelse af de grundlæggende internationale sociale standarder er en form for social og miljømæssig dumping til skade for de europæiske virksomheder og arbejdstagere. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at styrke den rolle, som de kompetente internationale institutioner såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Verdenshandelsorganisationen (WTO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationer spiller, og at søge at samarbejde med dem om udvikling, gennemførelse og fremme af grundlæggende internationale sociale standarder.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Vores globaliserede verden, hvor landene er indbyrdes forbundet ved økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forbindelser, er en ubestridelig realitet. Med hensyn til handelsforbindelser mellem EU og tredjelande er der dog fortsat dybe forskelle i henseende til sociale beskyttelsesordninger samt arbejdsvilkår. EU bør som handelspartner og vigtig forhandlingspartner på globalt plan medvirke til at fremme højere arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Jeg stemte derfor for denne betænkning, der understreger den afgørende rolle, som EU kan spille i forbindelse med menneskerettigheder, navnlig gennem retten til et anstændigt job.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Det, der foreslås i den betænkning, som vi lige har vedtaget om den eksterne dimension af socialpolitikken og fremme af sociale standarder, er en standardmodel til en social klausul, som kunne indsættes i alle bilaterale handelsaftaler. Dette initiativ er virkelig et skridt i den rigtige retning. Betænkningen fastslår, at frihandelsaftaler generelt stadig kun indeholder få henvisninger til sociale standarder, og nævner en række løsningsmuligheder, herunder den sociale klausul og overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner – uanset om de allerede er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne eller ej – samt styrkelse af samarbejdet mellem tredjelande og medlemsstater. Udvikling af konceptet virksomhedernes sociale ansvar er det andet interessante aspekt af betænkningen, da det, selv om det på nuværende tidspunkt er et nyttigt koncept, stadig kun bygger på frivillig deltagelse, hvorfor der er plads til forbedringer. Når vi nu vil udvide konceptet til flere områder og integrere denne VSA-dimension i vores handelspolitikker, hvorfor så ikke gøre det bindende en dag? Ud over at sende et politisk signal ville det være et virkeligt skridt fremad i retning af at nå vores socialpolitiske mål.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (LT) Den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer EU-initiativer til fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Ved at fastsætte arbejdsstandarder fremmer EU borgernes muligheder for at opnå arbejde på frie, lige, sikre og værdige vilkår. Når man tager den nuværende globalisering af verdensøkonomien i betragtning, er internationale arbejdsstandarder det grundlag, som et lands sociale og økonomiske udvikling bør baseres på. Kina, Indien og andre vækstøkonomier bliver stadig vigtigere aktører, når det drejer sig om udenlandske investeringer. Dette fænomen indebærer imidlertid en risiko for, at disse lande – og navnlig deres virksomheder – vil eksportere arbejdsstandarder, som er lavere end EU's standarder. Jeg mener derfor, at EU bør være på vagt over for lande, der ønsker at indgå handelsaftaler med os.

Europas små og mellemstore virksomheder førte an, da de sociale standarder skulle føres ud i livet. Jeg finder det afgørende at have en klar og utvetydig definition af virksomhedernes social ansvar, der vil gøre det af med de mange nuværende fortolkninger, samtidig med at der skabes mulighed for at kontrollere, at virksomhederne lever op til dette ansvar.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg besluttede at stemme for hr. Falbrs betænkning, der på den ene side fastholder den strategiske betydning af virksomhedernes sociale ansvar som et motivationsredskab til fremme af vækst i erhvervslivet og på den anden side understreger, at dette emne kun kan tackles på et frivilligt grundlag. Jeg var også fuldstændig enig i hr. Falbrs kritiske tilgang, hvorved han tager afstand fra den hykleriske adfærd, der består i, at EU går ind for en social model, der fremmer sociale rettigheder, samtidig med at det indgår handelsaftaler med lande, som ikke respekterer eller sørger for beskyttelse af arbejdstagerne.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der stadig er tilfælde, hvor Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og aftaler ikke gennemføres på korrekt vis eller kun delvist, og hvor principperne om virksomhedernes sociale ansvar krænkes. Internationale arbejdsstandarder bør frem for alt sikre arbejdstagernes rettigheder, fordi arbejde er en del af vores dagligdag og afgørende for en persons værdighed, velfærd og udvikling. Ligesom de sociale standarder bør virksomhedernes sociale ansvar bidrage til bæredygtig vækst, men virksomhederne bør ikke undgå dialog med de ansatte, og de skal overholde og fremme anstændige ansættelsesforhold, tilskynde til deltagelse af de ansatte gennem samråd og information og gennem kollektive forhandlinger, udvikle deres erhvervskompetencer og livslang læring, overholde standarderne for arbejdssikkerhed, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, skabe et ordentligt miljø, så arbejdsmarkedets parter kan foregribe og håndtere forandringer på arbejdsmarkedet, herunder omstrukturering, forbedre arbejdskvaliteten og integrere og beskytte sårbare grupper af arbejdstagere såsom unge, ældre, handicappede og indvandrere. EU bør derfor fortsat anvende sanktioner og incitamenter i bilaterale og regionale aftaler for at sikre gennemførelsen af de sociale bestemmelser i EU's aftaler. Det er endvidere meget vigtigt, at regeringerne ikke selv løber fra ansvaret for at bevare den europæiske sociale model, for så er der en risiko for, at såvel arbejdslovgivningen som socialsikringssystemerne og de sociale ydelser vil blive privatiseret.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer EU-aktiviteter og -initiativer, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Selv om både Lissabonstrategien og EU's 2020-strategi lægger større vægt på socialpolitik end nogensinde før, prioriteres konkurrencespørgsmål og økonomiske faktorer fortsat højt på bekostning af sociale spørgsmål. Centrale arbejdsstandarder er forankret i de otte ILO-konventioner, der fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde.

Hvis EU skal forhandle med tredjelande, skal de overholde alle ovennævnte krav. Dette er en forudsætning for forhandlinger med tredjelande. Man kan i handelspolitikken ikke se bort fra manglende overholdelse af arbejdstagernes rettigheder, og udviklingen af samfundet kan derfor kun fortsætte, når der er rettet op på disse mangler.

EU har et godt omdømme, når det gælder international dialog og sociale anliggender. I denne henseende betragtes det som en lydhør og betroet partner. Dette skal bruges til at opfylde mere ambitiøse mål, som er fastsat af EU.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen fokuserer på et emne, der er utrolig vigtigt i verden af i dag, nemlig spørgsmålet om arbejdstagernes rettigheder. Såkaldt social dumping udgør en stor trussel for arbejdstagerne, da det fundamentalt undergraver deres rettigheder. Internationale virksomheder er hovedaktørerne, når det gælder anvendelse af sociale standarder. Det er derfor helt afgørende, at virksomhedernes sociale ansvar fastlægges klart og utvetydigt, sådan at vi kan begrænse antallet af afvigende fortolkninger og fastsætte minimumsforpligtelser på dette område samt en metode til at kontrollere, at de bliver overholdt. Mange firmaer etablerer sig kun i områder med henblik på en midlertidig finansiel gevinst, for det meste på grund af billig arbejdskraft. Virksomhederne nægter generelt at etablere længerevarende forbindelse i et område og således tage del i det fælles sociale ansvar i området. I betænkningen opfordres der til at styrke de grundlæggende arbejdsstandarder, der er forankret i Den Internationale Arbejdsorganisations konventionerne, herunder foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. I betænkningen kræves der ændringer i det globale forvaltningssystem og i EU med henblik på bedre beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår. Det er lykkedes ordførerne at forsvare en klar social dimension i den betænkning, der er blevet fremlagt, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod anvendelsen af en ekstern dimension af socialpolitikken, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar. Jeg gjorde det, fordi EU efter min opfattelse bør afholde sig fra at pålægge tredjelande sociale prærogativer, uanset hvor rigtige og gavnlige de måtte anse dem for at være. Jeg anerkender betydningen af at fremme humane metoder til behandling af arbejdsstyrken, men socialpolitikken i EU har allerede skadet en række britiske institutioner og bør ikke udvides til at skade andre. Der er behov for en vis grad af fleksibilitet og frihed, når det drejer sig om socialpolitik, da en generel politik kan være kontraproduktiv, når den anvendes på indenrigsplan. Derfor bør EU ikke tilstræbe at få kompetence på det socialpolitiske område overhovedet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg ser med tilfredshed på EU-aktiviteter og -initiativer med henblik på at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande, der er en sikkerhed for, at væksten i den globale økonomi kommer alle til gode i den nuværende globaliserede verden. Jeg støtter derfor de betingelser baseret på sociale værdier og menneskelig værdighed, der pålægges tredjelande som forudsætning for, at de kan forhandle med EU. Det er gennem denne form for EU, at vi med held kan benytte udenrigspolitikken til at forbedre situationen i verden.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) spiller en central rolle i det internationale system, da den bidrager til skabelsen af konsensus om arbejdsstandarder. En betydelig del af dette vigtige regelsæt er anerkendt af alle medlemsstater. Der er dog fortsat forskelle på arbejdslovgivningen mellem udviklede lande og udviklingslande. Det er efter min opfattelse af afgørende betydning for EU, at disse standarder afstemmes med tredjelandenes og navnlig de vigtigste handelspartneres standarder for at bevare en grundlæggende lighed i international handel. Denne betænkning deler denne opfattelse, idet den fastlægger nogle strategier for disse lande, så de skal overholde de samme principper som EU i henseende til arbejdsvilkår. Fastsættelsen af rimelige standarder for arbejdsvilkår er en vigtig forudsætning for varig og bæredygtig udvikling og vil også bidrage til at nå årtusindudviklingsmålene. Jeg mener derfor, at denne betænkning er et temmelig vigtigt bidrag til udviklingen af det internationale handelssystem, der bygger på arbejdsforhold, som varierer så meget mellem lande/handelsblokke. Jeg vil gerne sige, at fremme af denne politik med hensyn til ansvar for arbejdsvilkår viser et Europa, der er opmærksomt og systematisk, og som indvilliger i at forsvare de universelle rettigheder, som det tror på.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Et af EU's grundlæggende mål er at knytte den menneskelige og sociale udvikling til den økonomiske udvikling. Hvis disse to faktorer er i balance, betyder det dels, at mennesker kan udføre deres arbejde med en passende aflønning, som er i overensstemmelse med den menneskelige værdighed og faglige kvalitet, dels at virksomhedsejerne kan udvikle deres virksomheder på grundlag af markedsprincipper, der ganske vist er afstemt efter det menneskelige miljø, hvor dette skal finde sted. Dette perspektiv – som nogle også kalder social markedsøkonomi – er faktisk et ny paradigme, der går videre end til velfærdsøkonomien og i stedet vender tilbage til det, som er kernen i den menneskelige værdighed. Et sådant paradigmeskift indebærer nødvendigvis konstant støtte til socialpolitik, herunder fremme af de relevante standarder og virksomhedernes sociale ansvar, som er knyttet hertil. Denne strategi og vision kan og må ikke kun have virkning inden for EU, men skal så vidt muligt også finde anvendelse på EU's optræden udadtil, navnlig under forhandling af aftaler. Respekt for Den Internationale Arbejdsorganisations standarder, principperne i den europæiske socialpagt og den sociale dialog er kun nogle af de områder, der kan drøftes i disse forbindelser. Jeg tror, at den betænkning, vi har vedtaget, udgør en god støtte til disse mål.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer EU-aktiviteter og -initiativer, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Den manglende overholdelse i dag – såvel i som uden for EU – af de grundlæggende internationale sociale standarder er en form for social og miljømæssig dumping til skade for både de europæiske virksomheder og arbejdstagerne og borgerne i EU og tredjelande. I lyset af globaliseringen af industrien og servicefagene er internationale arbejdsstandarder det grundlag, der sikrer, at den globale økonomis vækst vil gavne alle. I denne betænkning kræves der en ændring af den globale forvaltning og i EU for bedre at gennemføre arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår, og der opfordres til styrkelse af de centrale arbejdsstandarder, der er forankret i de otte ILO-konventioner, som fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Socialpolitikkens eksterne dimension sigter mod at fremme arbejdsstandarderne og de sociale standarder i tredjelande og mod at bekæmpe social dumping, der ofte er resultatet af globalisering eller international handel. EU kan ikke længere tolerere dumping på velfærds-, sundheds- og miljøområdet uden at reagere på det, da denne form for dumping bærer ansvaret for, at for megen produktion flyttes uden for Europa. Kommissionen bør ikke længere betragte de latterligt lave arbejdsomkostninger og foragtelige arbejdsvilkår som "naturlige konkurrencefordele". Jeg insisterer på, at Kommissionen ændrer sin doktrin på dette punkt.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Falbr-betænkningen, fordi jeg mener, at vi må huske på betydningen af at respektere de sociale rettigheder for arbejdstagerne i verden i lyset af, at Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) rolle for nylig er blevet nedgraderet. EU bør spille en ledende rolle på den internationale scene med henblik på at tvinge andre lande til at respektere de internationale arbejdsretlige standarder og dermed begrænse den vanvittige higen efter social dumping. Det er vigtigt, at alle europæiske aktører deltager i gennemførelsen af denne politik, hvad enten det er regeringer, der er involveret i indgåelsen af internationale aftaler, eller europæiske virksomheder, som udvider deres forretningsaktiviteter til at omfatte tredjelande.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Socialpolitikkens eksterne dimension sigter mod at fremme de centrale sociale standarder i tredjelande med henblik på at overholde målene i årtusindudviklingsplanen, som er udarbejdet af FN, og sikre, at arbejdstagerne beskyttes gennem overholdelse af de internationale arbejdsstandarder. EU har langt fra udspillet sin rolle, og derfor bør det kunne drage nytte af sin troværdighed og sit "gode omdømme" i denne forbindelse med henblik på at skabe sociale alliancer med sine vigtigste handelspartnere og fremme disse i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Inden vi lader disse lande sidde med ved samme forhandlingsbord som EU, må vi kræve, at de accepterer de samme grundlæggende internationale arbejdsstandarder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den eksterne dimension af EU's politik er ikke begrænset til indgåelse af aftaler eller ydelse af udviklingsbistand. Det er mere end det. Det indebærer navnlig, at de europæiske værdier skal formidles til tredjelande, ikke blot i henseende til demokratisering og større respekt for de grundlæggende rettigheder, men også i henseende til fremme af aktive politikker til beskyttelse af miljøet og kvinders og børns rettigheder samt arbejdsstandarder, der respekterer den personlige værdighed og muliggør personlig udvikling. Det samme kan siges om fremme af standarder for virksomhedernes sociale ansvar i tredjelande.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning fra hr. Falbr vedrører den eksterne dimension af socialpolitikken, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar. EU har været en bastion i forsvaret af arbejdstagernes sociale rettigheder, og respekten for disse er en absolut forudsætning for forhandlinger med tredjelande. Til trods for de otte internationale ILO-konventioner er mere end 50 % af arbejdstagerne, navnlig indvandrere, kvinder og børn, ifølge ILO selv ikke omfattet af sociale rettigheder. Det er i EU's interesse at fremme den personlige værdighed og respekten for sociale rettigheder i alle medlemsstaterne, og der bør i dette øjemed oprettes en mekanisme, som gør det muligt at afdække, hvem der ikke tilbyder sine arbejdstagere disse rettigheder, og indføre sanktioner over dem. Jeg hilser denne betænkning velkommen og stemmer for den. Betænkningen fremhæver betydningen af værdier i en verden, der bliver mere og mere globaliseret, og som i stigende grad er domineret af økonomi, og slår samtidig til lyd for personlig værdighed, afviser udnyttelse af individer, fremmer velfærd og personlig integreret udvikling og opfordrer EU til at overholde ILO-standarderne.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu en tilkendegivelse af berettigede bekymringer og berettiget kritik, der desværre ikke når til bunds i spørgsmålene, og som derfor ender med stort set at være ligegyldig.

I Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) rapport om global social sikkerhed fra 2010 hedder det, at mere end 50 % af arbejdstagerne ikke er omfattet af social beskyttelse. Det er på den baggrund, at EU er ved at gennemføre en handelspolitik baseret på ivrigt forsvar for frihandel, der opnås ved forhandling og indgåelse af talrige bilaterale og regionale aftaler. Disse aftaler, der langt fra tilskynder til "virksomhedernes sociale ansvar", som i praksis er ikke-eksisterende, beskytter kun de store virksomheders og finansielle institutioners profit og fokuserer ikke tilstrækkeligt på arbejdsrettigheder, betydningen af kollektive forhandlinger og arbejdstagernes foreningsfrihed, effektiv afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse samt afskaffelse af tvangsarbejde, usikkert og dårligt betalt arbejde og børnearbejde.

Dette er kun et eksempel på et aspekt, som man kunne og burde være gået langt videre med i betænkningen. Det var vigtigt at stille Kommissionen til regnskab og kræve, at den sørger for konsekvens i sin politik og handling og vedtager en række effektive tiltag til fremme af sociale standarder og arbejdsstandarder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning indeholder nogle positive aspekter, nemlig fordømmelsen af de multinationale selskabers konstante mangel på respekt for arbejdernes rettigheder og anstændigt arbejde og nødvendigheden af horisontalt at integrere socialpolitikken i alle EU's eksterne politikker, herunder virksomhedernes såkaldte sociale ansvar (VSA).

De positive aspekter udvandes dog af det manglende krav om gennemførelse af alternative politikker, som effektivt forpligter virksomhederne til at leve op til deres VSA.

Vi beklager derfor, at anmodningen om at udelade punkt 31 – "understreger på det kraftigste, at der på EU-plan ikke bør vedtages et direktiv til regulering af VSA og håndhævelse af overholdelsen heraf" – er blevet afvist.

Parlamentet bør gå videre end til blot at "anmode" Kommissionen om eller "tilskynde" den til at vedtage en holdning og kræve, at der udarbejdes en lovgivningsramme for VSA med minimumsstandarder, der fremmer respekten for de centrale arbejdsstandarder, som Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) slår til lyd for i multinationale selskaber og i EU selv, og som omfatter anstændige job og sociale klausuler både i alle bilaterale handelsaftaler, som EU forhandler, og i Verdenshandelsorganisationen (WTO) selv. Derfor stemte vi imod betænkningen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Socialpolitikkens eksterne dimension er en af de vigtigste prioriteter for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Parlamentet. Det er vigtigt at styrke arbejdsstandarder såsom foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. Målet med og bestræbelserne for at fastsætte internationale arbejdsstandarder bør derfor navnlig være at lede den økonomiske udvikling i retning af at forbedre menneskers liv og værdighed og ikke blot at fastsætte arbejdstagernes rettigheder og vilkår.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Globalisering har i virkeligheden kun til formål at sætte arbejdstagerne i alle lande op imod hinanden i unfair konkurrence, uanset om det sker gennem udflytning, indvandring af jobsøgende eller den berygtede almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, Mode 4. Problemet er, at EU kommer med en masse fine ord om emnet, men aldrig omsætter dem i praksis. Hvornår har vi nogensinde truffet praktiske og specifikke foranstaltninger som følge af situationer med uacceptabel udnyttelse? Hvornår har sådanne situationer nogensinde været til hinder for undertegnelsen af handelsaftaler med et land? Aldrig. Fordi, mens De foregiver at bekymre Dem om udenlandske arbejdstagere, indgår de europæiske arbejdstagere slet ikke i betragtningerne. Som ordføreren – der støtter dette – pointerer, bør "arbejdsstandarder ikke anvendes til handelsprotektionisme"! Så hvilke principper, hvilke værdier og hvilke overvejelser kunne så nogensinde udfordre den absolutte magt over markedet? De taler meget om det sociale ansvar for virksomhederne, der, når alt kommer til alt, kun følger de regler, som De har indført. Hvornår vil spørgsmålet om det meget tunge sociale ansvar, som påhviler EU's politiske beslutningstagere, endelig blive taget op her?

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at Udviklingsudvalget, som jeg var ordfører for, har medvirket til denne betænkning.

I talende stund finder 100. samling i Den Internationale Arbejdskonference sted, og vi ved alle, at de nuværende regler er ineffektive.

I en situation med global krise er det afgørende, at EU sender et stærkt budskab med krav om en ny æra af social retfærdighed. Forslagene i hr. Falbrs betænkning ville gøre det muligt for os at tage virkelige skridt i den retning. Vi kan kun beklage denne dobbeltmoralske politik, når det drejer sig om at anvende sociale rettigheder. Vi har brug for gennemførelsesmekanismer (med incitamenter og sanktioner), således at de sociale standarder faktisk bliver anvendt. Der bør indføjes en social klausul i alle EU-handelsaftaler, og den bør være juridisk bindende. Jeg tager også afstand fra, at det i betænkningens punkt 31 understreges, at der ikke bør vedtages noget EU-direktiv til håndhævelse af overholdelsen af virksomhedernes sociale ansvar. Jeg insisterer på, at det er nødvendigt at gå i retning af mere social retfærdighed og sikre, at arbejdstagernes rettigheder respekteres overalt i verden, navnlig i vores forbindelser med udviklingslande.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Den økonomiske og finansielle krise, som nu hærger ikke blot i Europa, men også i resten af verden, er forbundet med en alvorlig social krise. I denne vanskelige situation har EU og dets virksomheder et stort socialt ansvar i deres forbindelser med tredjelande. Derfor var det mig magtpåliggende gennem min stemme at understrege, at EU skal sikre, at de sociale standarder og arbejdstagernes rettigheder overholdes, når der indgås aftaler med disse lande. EU skal gennem de værdier, det holder i hævd, sikre, at de standarder, der gælder for dets arbejdslovgivning, fremmes og udbredes i hele verden. Europa har pligt til at være en model. Derfor stemte jeg også for de bestemmelser, der understreger virksomhedernes sociale ansvar.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi EU ved århundredskiftet ændrede sin strategi for den eksterne dimension af socialpolitikken fra en hård til en blød tilgang, dvs. fra at fokusere på at forbinde sociale standarder med handelsaftaler til i stedet at fokusere på internationalt samarbejde og international dialog. EU anvender forskellige typer instrumenter til at gennemføre socialpolitik i tredjelande. Det drejer sig om hårde, bløde og finansielle instrumenter. Anvendelsen af disse instrumenter er et bevis på, at EU forventer en bestemt adfærd i forbindelserne med sine handelspartnere. Hindringen er imidlertid gennemførelsen af disse instrumenter og deres håndhævelse i partnerlandene. Det er derfor afgørende for EU at fokusere dybere på deres gennemførelse og håndhævelse, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og principperne om virksomhedernes sociale ansvar. Dette forhindres ofte af landets retsorden, men svag politisk vilje og internt økonomisk pres spiller også ind. Den omstændighed, at arbejdstagerne ikke kender deres rettigheder, er en anden vigtig faktor.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (EN) Ifølge denne betænkning har EU en unik kombination af økonomisk dynamik og en social model. Det skaber lige muligheder inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og på arbejdsmarkedet og lige adgang til sociale ydelser. Det understreges i betænkningen, at der er behov for at gennemføre programmer for anstændigt arbejde, der afspejler de nationale behov og prioriteter vedrørende beskæftigelse og socialpolitik, og som er baseret på en aftale mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringer. Dette aspekt er meget vigtigt i den aktuelle situation. Det er nogle af grundene til, at jeg tilslutter mig denne betænkning.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Mennesker kommer i første række, og det er grunden til, at det er så vigtigt at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder. Mennesker, der bor i landdistrikter, og navnlig kvinder og unge, er et godt eksempel. Langt størstedelen af landbrugene ejes af mænd. Jeg mener, at kvinder bør støttes for at sikre, at der rettes op på denne skævhed. Det er efter min opfattelse også vigtigt at støtte unge landmænd, der overtager landbrug efter deres forældre. For så vidt angår unge bør kvaliteten af uddannelse i landdistrikterne forbedres, og unge bør sikres adgang til muligheder for læring og personlig udvikling uden for landdistrikterne. Det næste centrale spørgsmål er virksomhedernes sociale ansvar.

Det betyder, at virksomhederne på eget initiativ og uanset eventuelle retlige bestemmelser dagligt træffer foranstaltninger til at beskytte samfundet og miljøet. Virksomheder er ikke længere kun gearet til profit. De begynder at blive karakteriseret ved en stadig større bevidsthed om spørgsmål i relation til social beskyttelse og miljøbeskyttelse.

  Martin Kastler (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at virksomhederne har et socialt ansvar – over for deres ansatte og kunder samt miljøet og samfundet i bred forstand. Der er kommet et nyt udtryk ind i den tyske ordbog, nemlig virksomhedernes sociale ansvar (VSA). Dette er – og bør forblive – en frivillig sag. På vores globaliserede markeder indebærer VSA meget mere end at yde et bidrag til den lokale fodboldklub. Forretninger, der opererer på en globalt ansvarlig måde, medvirker til at forme udenrigspolitikken og udviklingspolitikken.

De er Europas ambassadører over for verden og bannerførere for Europas sociale standarder verden over. Vi bør støtte VSA, ikke lovgive om det. Europa bør i dette tilfælde optræde som en modererende og ikke som en regulerende faktor. Dette princip skal anvendes, hvis det er Kommissionens alvorlige hensigt at tage VSA-spørgsmålet op igen. Vi har ikke brug for overdreven regulering. Vi har understreget denne holdning med denne betænkning.

  Jan Kozłowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg mener, at hr. Falbr har udarbejdet en god betænkning, og derfor vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg har besluttet mig for at stemme for dens vedtagelse. Fremme af høje arbejdsstandarder, sociale standarder og virksomhedernes sociale ansvar er en meget stor udfordring for socialpolitikkens eksterne dimension. Et af de problemer, som ordføreren fremhæver, er ineffektiviteten i de administrative organer, der er ansvarlige for beskæftigelsespolitikken. Det igangværende konstruktive samarbejde med tredjelande, der både involverer EU som helhed og de enkelte medlemsstater, kan tjene som en kilde til god praksis med hensyn til at tilvejebringe de nødvendige administrative kompetencer. Jeg mener, at samarbejdet på regionalt og lokalt plan samt med virksomhederne også giver gode resultater. Et godt eksempel på partnerskab, støtte og udveksling af erfaring, som har givet positive resultater, er samarbejdet mellem polske regioner og landene i det østlige partnerskab i de sidste par år.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om den eksterne dimension af EU's socialpolitik. EU betragtes rundt om i verden som en attraktiv og efterspurgt partner, hvilket i høj grad skyldes den enestående måde, hvorpå det kombinerer økonomisk dynamik med en social model. EU bør fremme denne model i sine forbindelser med andre lande, og den bør indebære konsekvent handling mellem de to dimensioner, internt og eksternt. Den nuværende tekst fremhæver nødvendigheden af navnlig at fremme virksomhedernes sociale ansvar. Dette kræver, at handelsvirksomheder tager den sociale og miljømæssige dimension i betragtning. Det fremhæves i betænkningen, at fremme af dette ansvar ikke bør være bindende, men snarere være resultatet af et samspil mellem interessenterne på et frivilligt grundlag. Endelig har den også til formål at integrere arbejdstagernes rettigheder, som Den Internationale Arbejdsorganisation har til opgave at forsvare, i internationale forhandlinger samt at fremme global økonomisk forvaltning, som tager hensyn til disse parametre.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen. Centrale arbejdsstandarder er forankret i de otte ILO-konventioner, der fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. Det fremgår klart ikke kun af disse konventioner, men også af rapporten fra Verdenskommissionen for Globaliseringens Sociale Dimension, at det er nødvendigt at ændre det snævre fokus på markeder i retning af en bredere interesse for mennesker, dvs. fokusere på beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og de arbejdsretlige regler. Hvis EU skal forhandle med tredjelande, skal de overholde alt det ovennævnte. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, er det ikke muligt at forhandle med tredjelande. Handelspolitikken kan ikke se bort fra manglende overholdelse af arbejdstagernes rettigheder, og udviklingen af samfundet kan derfor kun fortsætte, når der er rettet op på disse svagheder. Ved at fastsætte arbejdsstandarder støtter EU mænds og kvinders muligheder for at opnå anstændigt og produktivt arbejde på frie, lige, sikre og værdige vilkår. I lyset af den aktuelle globalisering er internationale arbejdsstandarder det grundlag, der sikrer, at den globale økonomis vækst vil gavne alle.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Formålet med og en stor del af indholdet af hr. Falbrs betænkning er efter min opfattelse meget positivt. Jeg finder også, at fokuset på beskæftigelse og anstændige arbejdsvilkår er et vigtigt element i bæredygtig udvikling, ikke kun i EU-landene. Jeg beklager lige som ordføreren, at der ikke er en fælles definition af "social klausul", som ville være anvendelig ikke i bilaterale handelsaftaler, men i forbindelse med tilvejebringelsen af anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagerne. De sociale modeller i nogle europæiske lande kunne også tjene som et godt eksempel for udviklingslandene. Jeg tilslutter mig også holdningen om den fælles bekæmpelse af børnearbejde.

Til trods for dette undlod jeg at stemme, fordi det er umuligt at gennemføre sociale krav i bilaterale handelsaftaler på grund af manglen på en klar definition af respekten for menneskerettigheder. Dette kriterium må ikke anvendes som et argument mod undertegnelsen af aftaler.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) "Den higen efter forandring af statens forhold, som optager nationerne, er uvilkårligt begyndt at påvirke det sociale liv efter længe at have gjort sin fordærvelige indflydelse gældende i det politiske". Disse ord blev udtrykt af den elskede pave Johannes Paul II i sin rundskrivelse med titlen Centesimus Annus, der gentog de emner, som hans forgænger, Leo XIII, tog op i rundskrivelsen Rerum Novarum. Hans formål hermed var at analysere og bidrage til det sociale "spørgsmål", der – i dag som i 1991 – kun kan løses ved at henvise til den kristne doktrin og dermed ved at anerkende menneskets og arbejdstagerens absolut uomtvistelige værdighed.

Jeg stemte for betænkningen fra hr. Falbr, fordi den netop fokuserer på betydningen af at beskytte menneskerettighederne og på, at den europæiske sociale model er et vigtigt udgangspunkt også i henseende til EU's eksterne forbindelser. Det social ansvar skal tjene dette formål, og EU skal – via Parlamentet – genoprette og styrke disse principper i alle sine handlinger, især når det beskæftiger sig med tredjelande, hvis borgere nægtes grundlæggende rettigheder. Som næstformand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling føler jeg mig forpligtet til at understrege, hvor vigtigt det er, at vi alle samarbejder, også uden for EU, om at afskaffe forskelsbehandling på grund af køn og kønsbestemt vold med henblik på at genoprette kvindernes sociale værdighed, så de igen kan bidrage aktivt til såvel den lokale som den overnationale økonomi.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Globaliseringen af økonomien og udflytningen af europæiske virksomheder har givet anledning til bekymringer vedrørende socialpolitikkens eksterne dimension. Denne politik indebærer EU-aktiviteter og -initiativer, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Centrale arbejdsstandarder er forankret i de otte konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. Hvis tredjelande skal forhandle med EU, skal de overholde alle de idéer, som der er redegjort for ovenfor. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, er det ikke muligt at forhandle med tredjelande. Handelspolitikken kan ikke se bort fra manglende overholdelse af arbejdstagernes rettigheder, og udviklingen af samfundet kan kun fortsætte, når disse hindringer er ryddet af vejen. Det er vigtigt at anvende internationale arbejdsstandarder til at sikre, at den økonomiske udvikling fortsat i høj grad koncentrerer sig om at forbedre menneskers liv og den personlige værdighed, og ikke om at fastsætte arbejdstagernes rettigheder og vilkår.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Socialpolitikkens eksterne dimension er en vigtig prioritet for vores gruppe og for mig personligt. Vi har for nylig vedtaget en beslutning om den kommende konvention om hushjælp, der skal vedtages i juni 2011. I denne betænkning opfordres der mere generelt til at styrke de centrale arbejdsstandarder, der er forankret i ILO-konventionerne, herunder foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. S&D-Gruppen kræver en ændring af den globale forvaltning og i EU for bedre at gennemføre arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår. Den manglende overholdelse i dag – i og uden for EU – af de grundlæggende internationale sociale standarder er en form for social og miljømæssig dumping til skade for de europæiske virksomheder og arbejdstagere. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg støtter principperne i betænkningen. Jeg vil dog gerne påpege, at det drejer sig om høje mål, som det vil være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at nå i virkeligheden. Vi har allerede talrige handelsaftaler, som ikke indeholder krav om overholdelse af sociale standarder. Så længe dette åbenlyse misforhold eksisterer, vil denne betænknings effektivitet og rationale nødvendigvis være begrænset. I betænkningen opfordres medlemsstaterne til internt at gennemføre centrale arbejdsretlige standarder for virksomhederne. Bør dette ikke også gælde for virksomheder uden for Europa? Det forekommer mig også, at betænkningen hævder at bekæmpe de negative virkninger af globaliseringen, selv om dette, når alt kommer til alt, ikke kan opnås med de foranstaltninger, der drøftes her. Derfor undlod jeg at stemme.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I denne betænkning har EU sat sig nogle meget ambitiøse mål baseret på velgennemtænkte principper. Medlemsstaterne opfordres til internt at gennemføre centrale arbejdsretlige standarder for virksomhederne. Desværre synes denne opfordring for øjeblikket ikke at omfatte virksomheder uden for Europa. Selv om jeg går ind for principperne bag betænkningen, tror jeg ikke, at dens konklusioner er helt korrekte, hvilket er grunden til, at jeg undlod at stemme.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) EU's eksterne socialpolitik, der sigter mod lande, som ikke ønsker at tilslutte sig EU, bør først og fremmest være sammenhængende, pragmatisk og ensartet. Både den interne og eksterne socialpolitik bør fremme arbejdsstandarder og sociale standarder, der er blandt EU's vigtigste mål.

I forbindelse med ovenstående bør alle medlemsstater, der indgår aftaler med tredjelande, sikre, at deres holdning ligger på linje med den europæiske sociale model. Vi bør kræve, at lande, som ikke ønsker at blive medlem af EU, respekterer foreningsfriheden, og at de tager skridt til at forebygge forskelsbehandling på grund af køn eller alder. Afskaffelsen af børnearbejde og borgernes ret til at forbedre deres faglige kvalifikationer er meget vigtige spørgsmål. Med hensyn til udviklingssamarbejde har EU nok midler til at skabe tilstrækkelige strukturer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Det er helt afgørende, at Kommissionen tager hensyn til den aktuelle situation og livets realiteter i det pågældende land, når den forhandler partnerskabsaftaler. Parlamentet har fået nye beføjelser siden Lissabontraktatens ikrafttræden, og det bør samarbejde aktivt med europæiske og internationale fagforeninger for at forbedre den sociale situation.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om socialpolitikkens eksterne dimension, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar. Vores mål er at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder og europæiske virksomheders sociale ansvar uden for EU. Dette er et legitimt mål, men jeg har visse forbehold med hensyn til, om vi kan nå det. De fælles sociale standarder, som vi henviser til, er i fare, og det bliver nu klart, at hensigten er at fremme forskellige sociale standarder og arbejdsstander i selve EU. De standarder, der gælder i mit land, Grækenland, hvor arbejdsløsheden blandt de 25-årige er på 36,1 %, og i Spanien, hvor dette tal er på 43 %, er meget forskellige fra de standarder, der gælder i de stærkeste europæiske økonomier. Denne betænkning minder os om, at hvis EU ønsker at blive førende på verdensplan inden for socialpolitik, skal det beskytte sammenhængen mellem de sociale politikker, der gælder i dets medlemsstater.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om den eksterne dimension af socialpolitikken, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar. Selv om Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien lægger større vægt på socialpolitik end nogensinde før, prioriteres konkurrencespørgsmål og økonomiske faktorer fortsat højere end sociale spørgsmål. Det er vigtigt, at vi forsvarer vores arbejdsstandarder, der er forankret i de otte konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. Det er nødvendigt at fokusere på beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og de arbejdsretlige regler. Hvis tredjelande skal forhandle med EU, skal de overholde alle de idéer, som der er redegjort for ovenfor. Dette bør være en forudsætning for forhandlinger med tredjelande. Handelspolitikken kan ikke se bort fra manglende overholdelse af arbejdstagernes rettigheder, og udviklingen af samfundet kan kun fortsætte, når disse hindringer er ryddet af vejen.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Den eksterne dimension af EU's socialpolitik sigter mod at fremme sociale standarder i tredjelande, men spørgsmålene vedrørende konkurrenceevne og økonomiske faktorer har fortsat højere prioritet end sociale og arbejdsretlige spørgsmål. Der er for øjeblikket otte ILO-konventioner, som er blevet ratificeret af alle EU-medlemsstater. Disse burde føre til skabelse af et fundament af internationale regler, som alle medlemsstater er fælles om.

Generelt har vi stadig behov for at sætte mennesket i fokus, hvilket kan opnås ved at beskytte arbejdstagernes rettigheder og retten til arbejde. ILO spiller en vigtig rolle på den internationale scene i forbindelse med at udarbejde og fremme disse standarder og omsætte dem til praksis. Virksomhederne skal også bidrage til bæredygtig udvikling med henblik på at fremme gode vilkår for arbejdstagerne, men forskellen mellem udviklede lande og udviklingslande ligger stadig i deres sociale beskyttelsesordninger. Jeg stemmer for det forslag, der er til debat, i lyset af ovenstående og også med henblik på i højere grad at fremme arbejdsstandarderne og de sociale standarder i såvel EU-medlemsstaterne og som i tredjelande samt respekt for de grundlæggende internationale arbejdsstandarder.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) De centrale arbejdsstandarder, der er forankret i de otte ILO-konventioner, fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv samt afskaffelse af børnearbejde.

Der skal derfor lægges større vægt på beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og arbejdslovgivningen. Der skal ske betydelige forbedringer i kvindernes retlige og sociale situation for at forebygge forskelsbehandling og udnytte det potentielle bidrag, som kvinder kan yde til den økonomiske og sociale udvikling. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling, hvilket vil sige retten til arbejde og ligebehandling uanset køn, etnisk oprindelse, alder og handicap, som et centralt princip i bekæmpelsen af fattigdom.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene med henblik på at lægge større vægt på bekæmpelse af børnearbejde og i stedet skabe anstændige job for voksne og give børn mulighed for at få en ordentlig uddannelse. Foreningsfriheden for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger skal gennemføres uden undtagelse for at forbedre og beskytte anstændige arbejdsvilkår.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Fremme af arbejdsstandarder gennem EU's forhandlinger med tredjepartslande er til gavn for både medlemsstaterne og tredjepartslandene. Ved at fremme højere sikkerhedsstandarder og bedre løn hjælper EU med at forbedre arbejdstagernes liv. Ved at insistere på bedre løn sikrer EU også, at der er et marked i tredjepartslandene for EU's eksport. Hvis vi tillader import til Europa fra lande, der ikke sikrer rimelige lønninger, tvinger vi reelt de europæiske virksomheder ud af markedet. Det er vanskeligere for EU's virksomheder at konkurrere med tredjepartslande, der ikke overholder de samme sikkerhedsstandarder, og som betaler de ansatte langt lavere lønninger. Det er dog vigtigt at bemærke de farer, der er forbundet med en tilgang til arbejdsstandarder baseret på "blød lovgivning". Den omstændighed, at disse regler ikke er bindende, og at der ikke er nogen sanktioner, hvis de overtrædes, gør også, at der er en fare for, at de traditionelle overvågningssystemer reduceres til uformelle overvågningsprocedurer. Derfor må EU være på vagt og sikre, at standarderne overholdes, og at der gribes ind, hvis de ikke overholdes.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I en verden, der bliver mere og mere globaliseret, er det afgørende, at EU gør brug af sin internationale indflydelse til at sikre, at arbejdstagernes rettigheder beskyttes efter en model, som respekterer den personlige værdighed. Der er en række spørgsmål i den forbindelse såsom valget af det rette instrument for, at EU kan gøre sin indflydelse gældende. Endvidere må man ikke glemme, hvor magtfuldt EU kan være, når det drejer sig om forbindelserne med et land, der enten ønsker at tiltræde EU eller er omfattet af EU's bistandsprogrammer. Endelig er der i en situation, hvor en betydelig del af økonomien afhænger af multinationale selskaber, også behov for, at organisationerne er socialt ansvarlige.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen. Den eksterne dimension af socialpolitikken indebærer aktiviteter og initiativer på EU-plan, der sigter mod at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder i tredjelande. Selv om Lissabonstrategien lagde – og Europa 2020-strategien lægger – større vægt på socialpolitik end nogensinde før, prioriteres konkurrencespørgsmål og økonomiske faktorer fortsat højere end sociale spørgsmål. Centrale arbejdsstandarder er forankret i de otte ILO-konventioner, der fokuserer på foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. Det fremgår klart ikke kun af disse konventioner, men også af rapporten fra Verdenskommissionen for Globaliseringens Sociale Dimension, at det er nødvendigt at ændre det snævre fokus på markeder i retning af en bredere interesse for mennesker, dvs. fokusere på beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og de arbejdsretlige regler. Hvis EU skal forhandle med tredjelande, skal de overholde alt det ovennævnte. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, er det ikke muligt at forhandle med tredjelande. Handelspolitikken kan ikke se bort fra manglende overholdelse af arbejdstagernes rettigheder, og udviklingen af samfundet kan derfor kun fortsætte, når der er rettet op på disse svagheder.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) En virksomhed kan sige, at den er socialt ansvarlig, når den forpligter sig til en stærk struktur, der kan tage hensyn til ikke blot økonomiske resultater, men også de sociale og miljømæssige resultater af sine handlinger. I dag spørger vi ikke blot, hvordan virksomhederne opnår deres økonomiske resultater, men også hvem de ansætter og hvordan personalet behandles. En ansvarlig virksomhed er en aktiv og opmærksom deltager i den sociale virkelighed, hvori den opererer, og gør sine forbindelser med alle de parter, der er involveret i dens aktiviteter, til hovedkilden til dens velstand. Gennem den betænkning, der er blevet vedtaget i dag, har EU forpligtet sig til at påtage sig en ledende socialpolitisk rolle på verdensplan ved at fremme sine målsætninger globalt, hvorved det fremhæver betydningen af den rolle, som Lissabontraktaten tillægger Parlamentet.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg går ind for denne initiativbetænkning, da den beskæftiger sig med at fremme virksomhedernes sociale ansvar som et frivilligt motivationsredskab til fremme af vækst i erhvervslivet. De europæiske virksomheder er motoren i EU's økonomi, og derfor skal der være en større europæisk interesse for at beskytte virksomhederne i EU, der ofte ser sig nødsaget til at konkurrere med skrupelløse partnere. Derudover går jeg ind for at skabe socialt ansvarlige virksomheder, hvis hovedprincipper er arbejdstagernes sociale beskyttelse, forbrugerbeskyttelse og overholdelse af regler om gennemsigtighed.

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den fremhæver den afgørende rolle, som EU ønsker at spille og bør spille med hensyn til tredjelande, navnlig EU's handelspartnere. Manglende overholdelse af de grundlæggende internationale sociale standarder er en form for social og miljømæssig dumping til skade for de europæiske virksomheder og arbejdstagere. Det er et af de punkter, som jeg ønskede at fremhæve i udtalelsen fra Udvalget om International Handel vedrørende dette emne, som jeg var ordfører for.

EU kan dog ikke gøre alt på egen hånd. Det må samarbejde mere med de relevante internationale organisationer (ILO, WTO, OECD) navnlig for at bekæmpe fænomenet frizoner, da disse er i modstrid med enhver form for sociallovgivning.

Endvidere gælder, at mens virksomhedernes sociale ansvar nu er veludviklet i Europa, spiller de europæiske virksomheder, deres datterselskaber og underleverandører en afgørende rolle ved at fremme og udbrede sociale standarder og arbejdsstandarder rundt om i verden på grund af deres vægt inden for international handel. Kommissionen må tilskynde dem i denne henseende, navnlig ved at indkredse og fremme bedste praksis.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for hr. Falbrs rapport, fordi jeg mener, at virksomhedernes sociale ansvar i Europa skal fremmes yderligere for at reagere direkte på nødvendigheden af at forsvare fælles værdier og øge solidariteten og sammenhængskraften mellem europæerne. Virksomhedernes sociale ansvar skal være hovedaspektet af den europæiske sociale model i et forsøg på at sætte skub i innovation og konkurrenceevne og bidrage til beskæftigelsesegnethed og jobskabelse på et tidspunkt, hvor arbejdsløshedstallene stiger drastisk, og unge europæere, vores bærende kraft, ser sig omkring efter alternativer uden for Europas grænser.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg har stemt for Falbr-betænkningen, som sigter på at fremme arbejdsstandarder og sociale standarder, når EU forhandler med tredjelande. Betænkningen tager udgangspunkt i en række ILO-konventioner, og på baggrund af disse lægger den op til, at EU skal beskytte arbejdstagernes rettigheder og arbejdsrettens regler, når EU f.eks. indgår handelsaftaler med tredjelande. Betænkningen lægger blandt andet op til, at der gennem en retlig ramme skal stilles minimumskrav til virksomhedernes sociale ansvar, at begrebet skal defineres bedre og at implementeringen bliver bedre overvåget. Samtidigt tager betænkningen afstand fra brugen af den såkaldte MODE 4 i handelsaftaler, hvilket betyder, at internationale virksomheder kan importere deres egen arbejdskraft og dermed omgå værtslandets social- og arbejdsvilkår. Udover at dette stiller den importerede arbejdskraft dårligere end værtslandets, medvirker det også til social dumping. EU har i dag kompetence til at indgå handelsaftaler med tredjelande på vegne af alle medlemsstaterne i EU. Det er jeg imod. Men så længe dette er tilfældet, er det også nødvendigt at stille krav til, hvad disse handelsaftaler skal indeholde.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning, der går forud for Kommissionens meddelelse om VSA. Jeg ser også med tilfredshed på det arbejde, som min kollega, Richard Howitt, har gjort i udvalgsfasen med at udarbejde en betænkning, der fremmer den positive indsats, som virksomhedernes sociale ansvar kan gøre på europæisk plan.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Europa er en vigtig aktør inden for globaliserede procedurer og bærer en stor del af ansvaret for frembringelsen af de resultater, der bidrager til levedygtige former for udvikling. EU går i spidsen, når det drejer sig om at fremme socialpolitikken på globalt plan, og opfordrer udviklingslandene til at overholde WTO-aftalerne. Falbr-betænkningen nævner også betydningen af virksomhedernes sociale ansvar og af, at virksomhederne i EU lever op til det, da dette yder et afgørende bidrag til fremme af social velfærd og miljøbeskyttelse og til bekæmpelse af fattigdom i de lande, hvor de er aktive. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) EU's 2020-strategi viser, at socialpolitik er en grundlæggende prioritet for Europa. Der skal dog gøres mere for at gennemføre forbedringer på dette område, og derfor støttede jeg denne betænkning. I betænkningen opfordres der til at afskaffe tvangsarbejde og børnearbejde, og der gøres også opmærksom på, at der er behov for mere fokus på beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder. Tredjelande skal tilslutte sig grundlæggende principper som disse, hvis EU skal samarbejde og handle med dem. Medlemsstaterne skal også samarbejde med partnerlandene for at sikre beskyttelsen af sårbare grupper og for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn samt etnisk oprindelse, religion, alder og handicap. Jeg håber, at Kommissionen vil fremkomme med nogle konkrete forslag, som vil føre til forbedrede arbejdsstandarder og sociale standarder, samt forslag til fremme af virksomhedernes sociale ansvar i de eksterne politikker.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Ordføreren beklager sig over, at mennesker stadig ikke er midtpunktet i socialpolitikken, og at den menneskelige faktor fortsat kommer i anden række i forhold til konkurrenceevnefaktoren. Som det fremgår af betænkningen, har EU et godt omdømme på verdensplan for så vidt angår den ideelle forbindelse mellem økonomisk dynamik og en social model, hvilket også fører til et vist ansvar. EU bør ikke længere have lov til at handle dobbeltmoralsk, og det er grunden til, at jeg er fuldstændig enig i betænkningen.

Betænkning: Nadja Hirsch (A7-0082/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi erhvervsuddannelse bør være til rådighed, tilgængelig og mulig for mennesker på forskellige livsstadier uanset deres status på arbejdsmarkedet eller deres indkomst.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien. Muligheden for og evnen til at studere og arbejde i et internationalt miljø er en vigtig forudsætning for et vellykket arbejdsliv i en globaliseret økonomi. Der er i stigende grad behov for arbejdstagere, som er mobile, fleksible og internationalt erfarne. Det er især vigtigt at handle hurtigt i forbindelse med unge mennesker, fordi ungdomsarbejdsløshed er en af de mest presserende udfordringer i Europa. Medlemsstaterne er nødt til at vedtage målrettede politiske strategier for at bekæmpe fattigdom og samtidig tage højde for specifikke nationale forhold og behov. Jeg er enighed i bestemmelsen i beslutningen om, at Europa 2020-strategiens målsætninger om at reducere andelen af unge, der forlader skolen, til under 10 % og sikre, at 40 % af de unge får en videregående uddannelse, skal gribes an ved hjælp af specifikke, kreative og effektive foranstaltninger. I betragtning af, at de demografiske ændringer skaber behov for erhvervsuddannelse og øger nødvendigheden af at deltage i livslang læring, er det nødvendigt at give arbejdstagerne et værktøj, der gør det muligt for dem at deltage i planlægningen af deres behov for erhvervsuddannelse. For at mennesker på forskellige livsstadier og specifikke persongrupper kan få adgang til erhvervsuddannelse, bør finansieringsmulighederne udvides, forenkles og gøres lettere tilgængelige under programmet for livslang læring og ved gennemførelse af programmet Erasmus for unge iværksættere. Vi må sikre, at Europas arbejdstagere kan tilpasse sig økonomiens krav.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Denne latterlige betænkning kortlægger EU's strategiske mål om at indtage en topplacering i konkurrencen for monopoler sammen med andre imperialistiske centre ved at fremme integration af uddannelse i de kvantificerbare mål for EU's reaktionære 2020-strategi, der skal "omdannes" til nationale mål. Inden for rammerne af denne globale plan rettes opmærksomheden især mod erhvervsuddannelse, der skal tilgodese behovene hos den billigst mulige arbejdskraft uden rettigheder, som er "arbejdsmarkedet" og "konkurrenceevnen" værdig. Det er grunden til, at uddannelseskurserne både skal opfylde markedets nuværende og fremtidige behov. Afhængigheden af den kapitalistiske virksomheds valg og planer skal styrkes, mens "beskæftigelsesegnethed" og adgang til arbejdsmarkedet via lærlingeuddannelse, mobilitet i de forskellige sektorer af økonomien og såkaldt lettere passage mellem uddannelsesniveauerne skal fremmes. Udtalelserne om "lige muligheder" og "frit valg" og opfyldelsen af de unges behov skjuler tilpasningen til den kapitalistiske økonomis behov, hvilket vil sige en politik præget af klassebarrierer på uddannelsesområdet, der er tilpasset de middelalderlige arbejdsmetoder i "memorandaene" og i EU's 2020-strategi.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den økonomiske krise har vendt fuldstændigt op og ned på EU's arbejdsmarked. Der er ikke noget større forretningsområde, som ikke er blevet ramt af denne krises ødelæggende virkninger, som borgerne har kunnet mærke i form af usikkerhed i ansættelsen, arbejdsløshed og dårlige vilkår eller muligheder for at finde ny beskæftigelse. Erhvervsuddannelse viser sig i denne forbindelse at være en ny mulighed, dvs. en ny måde, som gør det muligt for de europæiske borgere at vende tilbage til et normalt liv. Jeg er foruroliget over det høje ungdomsarbejdsløshedstal. Jeg tror, at mange unge i Europa med den rette uddannelse og videreuddannelse vil kunne finde sig et vellønnet job, som svarer til deres erhvervsuddannelses- eller efteruddannelsesniveau. Jeg vil gerne takke ordføreren for denne betænkning. Jeg konkluderer ligesom Nadja Hirsch, at hvis vi ønsker at opfylde vores ønsker, skal erhvervsuddannelsen være klart resultatorienteret. Der skal være ét mål for 2020, nemlig at alle unge skal have et job.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Oplysningerne i fru Hirschs betænkning er alarmerende. Ungdomsarbejdsløsheden er nu på 21 %, dvs. dobbelt så høj som den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU. Beslutningsforslaget indeholder nyttige idéer og bør utvivlsomt ses i et positivt lys, men jeg er overbevist om, at vi er nødt til at tilvejebringe passende finansielle midler, hvis vi skal tackle udfordringerne i Københavnsprocessen og EU's 2020-strategi ordentligt, f.eks. gennem strukturfondene og navnlig gennem Den Europæiske Socialfond. Jeg beklager også at måtte sige, at der ikke er nogen samlet og altomfattende tilgang, som alle medlemsstater er enige om. Uden et koordineret initiativ, der forbinder områderne erhvervsuddannelse, faglig kvalifikationer, livslang læring og lærlingeuddannelse med arbejdsmarkedet, kan jeg ikke se, hvordan vi kan sikre, at vi vil nå målene i EU's 2020-strategi med titlen "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job".

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen fra fru Hirsch, der sigter mod at foretage sammenligninger i og mellem uddannelsessystemerne. Jeg er overbevist om, at uddannelse i højere grad bør skræddersyes efter arbejdsmarkedets behov og tilskynde til kreativitet, innovation og iværksætterånd. Derfor søger denne betænkning at lette læreres og studerendes mobilitet og forenkle procedurerne for anerkendelse af udenlandske faglige kvalifikationer, hvilket er meget vigtigt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Muligheden for og evnen til at studere og arbejde i et internationalt miljø er en vigtig forudsætning for et vellykket arbejdsliv i en globaliseret økonomi. Der er i stigende grad behov for arbejdstagere, der er mobile og fleksible, og som har international erfaring. I Europa 2020-strategien opregnes nøgleelementerne for intelligent vækst (fremme af viden, innovation og uddannelse og det digitale samfund), bæredygtig vækst (en mere ressourceeffektiv produktion kombineret med en stigning i konkurrenceevnen) og inklusiv vækst (forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen, videreuddannelse og bekæmpelse af fattigdom). Det, der er behov for i forbindelse med erhvervsuddannelse, er, at der tages praktiske skridt på EU-plan og i medlemsstaterne. Der skal handles hurtigt især for så vidt angår ungdomsarbejdsløsheden. Unge arbejdstagere er ikke blot hyppigere arbejdsløse end voksne arbejdstagere, men er ofte også ansat i midlertidige job med lavere lønninger og en ringere grad af social sikring. Jeg er enig i, at EU-institutionerne for fuldt ud at gennemføre EU 2020-flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" skal iværksætte et pragmatisk, bredt og omfattende initiativ, der støttes af alle medlemsstater, og som primært skal fokusere på at skabe forbindelse mellem områderne erhvervsuddannelse, faglige kvalifikationer, livslang læring og lærlingeuddannelse og arbejdsmarkedet.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) EU befinder sig i en alvorlig økonomisk, finansiel og social krise. Følgerne af denne krise har primært kunnet mærkes på beskæftigelsesområdet. Der er for øjeblikket 22,82 mio. arbejdsløse i EU. Unge under 25 år er fortsat hårdest ramt med en arbejdsløshed på 21,3 % i denne aldersklasse. På den ene side skønnes det, at der senest i 2020 vil være skabt næsten 15,6 mio. nye job for højtkvalificerede mennesker, mens der på den anden side vil være gået 12 mio. job tabt for mennesker med få eller ingen kvalifikationer. Europa 2020-strategien har til formål at reagere på disse nye udsigter for arbejdslivet.

I denne betænkning understreges nødvendigheden af at udvikle samarbejdet i Europa på erhvervsuddannelsesområdet og af at opnå større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem de forskellige uddannelsessystemer. I betænkningen understreges også betydningen af at fremme gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen med henblik på at lette lærerstabens og de studerendes mobilitet samt forenkle procedurerne for anerkendelse af udenlandske faglige kvalifikationer. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Mens ungdomsarbejdsløsheden nu er på 21 % i EU og tæt på 25 % i mit land, er dette blevet en stor udfordring for Europa på et tidspunkt, hvor unge europæere uden arbejde trues af social udstødelse og fattigdom. EU har kun et marginalt ansvar for disse spørgsmål. Det ser dog ud til, at det kan levere, om ikke løsninger, så dog interessant stof til eftertanke. Det er indlysende for mig, at erhvervsuddannelse bør være kernen i de europæiske politikker nu som i fremtiden. I betænkningen opfordres medlemsstaterne til at udveksle god praksis med hensyn til deres erhvervsuddannelsessystemer kombineret med arbejdserfaring, som bør udbygges i mange medlemsstater, navnlig Frankrig. Disse anbefalinger går i den rigtige retning med henblik på at forbedre uddannelse set i relation til arbejdsmarkedet og mindske arbejdsløshed og social udstødelse, men de er ikke tilstrækkelige, hvis medlemsstaterne og Kommissionen ikke gør en tilstrækkelig indsats på et tidspunkt, hvor ungdomsarbejdsløsheden er ved at blive den største politiske udfordring i mange medlemsstater, navnlig i mit land, Frankrig.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I dagens globaliserede økonomi er muligheden for og evnen til at studere og arbejde i et internationalt miljø er en vigtig forudsætning for et vellykket arbejdsliv for de europæiske borgere. Trods den økonomiske krises drastiske virkninger på det europæiske arbejdsmarked medfører de industrielle og teknologiske forandringer et øget behov for kvalificeret arbejdskraft på højt niveau og mellemniveau. For så vidt angår erhvervsuddannelse skal nøgleelementerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst omsættes til praktiske foranstaltninger på EU-plan. For at nå disse mål er det vigtigt, at erhvervsuddannelse behandles som en langsigtet fælles politisk prioritet, der kun kan virkeliggøres, hvis alle interessenter, EU-institutionerne og de lokale og regionale aktører medvirker og engagerer sig.

Jeg vil her gerne understrege, at det er vigtigt at handle hurtigt, især når det drejer sig om unge mennesker. Stigningen i ungdomsarbejdsløsheden er nemlig en af Europas mest presserende udfordringer. Europa 2020-strategiens målsætninger – nemlig at reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 % og sikre, at 40 % af de unge tager en videregående uddannelse – skal gribes an ved hjælp af effektive og konkrete foranstaltninger.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) I en tidsalder med et Europa uden grænser er uddannelse et grundlæggende skridt i planlægningen af borgerne professionelle liv, navnlig på internationalt plan. De unge bør kunne drage fordel af de muligheder for at erhverve viden og erfaring, som deres lands medlemskab af EU giver. Den stadigt voksende efterspørgsel efter mobile arbejdstagere, som har fået en bred uddannelse, er en yderligere faktor, der fremmer denne livsstil. I betragtning af ovenstående er ungdomsarbejdsløsheden fortsat et foruroligende problem. Gennemførelsen af projekter, der sigter mod at bekæmpe dette farlige fænomen, er et presserende spørgsmål. Al investering i uddannelse bidrager til at sikre en bedre fremtid for unge. Det er derfor særlig vigtigt at anvende EU-midler til lancering af konkrete programmer på erhvervsuddannelses- og udviklingsområdet. Jeg er således enig i, at der er behov for at udvikle instrumenter til støtte for "livslang læring" eller, med andre ord, regelmæssig forbedring af kvalifikationer. Kreative og effektive uddannelsesprogrammer skulle gøre det muligt at nå et af de altoverskyggende mål i Europa 2020-strategien, nemlig at sikre, at mindst 40 % færdiggør en videregående uddannelse.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg agter ikke at støtte fru Hirschs initiativbetænkning, ikke så meget på grund af dens principielle holdninger, som er prisværdige, fordi de fremhæver betydningen af at bringe arbejdsmarkedet og den formelle uddannelsesverden tættere på hinanden, men endnu engang fordi vi mangler en praktisk, proaktiv tilgang til spørgsmålet, der hæver sig over sterile betragtninger og anviser konkrete løsninger på et presserende socialt problem, som ikke kan løses ved retorik.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at demografiske ændringer og længere levealder betyder, at arbejdslivet bliver mere varieret, og efteruddannelse og deltagelse i livslang læring er allerede blevet en nødvendighed. I betænkningen gøres der derfor opmærksom på nødvendigheden af at modernisere såvel erhvervsrettet grunduddannelse som erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, og det foreslås at afslutte grunduddannelsen med en vurdering af karriereegnethed, ligesom betydningen af grunduddannelse for lærere fremhæves. I betænkningen understreges også betydningen af på lokalt og regionalt plan at fremme effektivt samarbejde mellem skoler, uddannelsescentre, forskningscentre og virksomheder for således at overvinde uddannelsessystemernes indadvendte karakter og misforholdet mellem viden og færdigheder og arbejdsmarkedets behov. Jeg er enig i, at vi for at modernisere uddannelsen skal styrke forbindelsen mellem potentielle arbejdsgivere og skoler, og derfor vil inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udviklingen af læseplaner blive et andet skridt i retning af øget beskæftigelse i Europa.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det fremgår af Europa 2020-strategien, at nøgleelementerne i intelligent vækst ikke kun er at fremme viden, innovation, uddannelse og det digitale samfund, men også at fremme bæredygtig og inklusiv vækst. Nøglen til at nå dette er i dette tilfælde erhvervsuddannelse, for hvilken medlemsstaterne skal vedtage de samme standarder. Trods den drastiske indvirkning, som den økonomiske krise har på det europæiske arbejdsmarked, kan det antages, at der i det mindste gradvist vil komme ny gang i væksten i beskæftigelsen i Europa i løbet af de næste ti år. Prognoserne tyder på, at stigningen i efterspørgslen efter kvalifikationer fortsat vil stige. Den industrielle og teknologiske udvikling medfører et øget behov for arbejdskraft på højt niveau og mellemniveau, mens den lavtuddannede arbejdskraft vil blive tvunget ud.

Der lægges stadig større vægt på klare, resultatorienterede læringsmetoder. Der er allerede gennemført reformer i erhvervsuddannelsessystemerne i visse medlemsstater. Med hensyn til erhvervsuddannelsessystemernes sammenlignelighed i medlemsstaterne må det primære mål være at nedbryde barrierer, øge gennemsigtigheden og lette sammenligneligheden i og mellem de forskellige systemer.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den klart understreger, at de unge er fremtidens virkelige ressource. Vi har således en pligt til at sikre, at de alle har adgang til erhvervsuddannelse. Den økonomiske krise, der har ramt Europa og andre områder i de sidste par år, har påvirket de unge mest. Arbejdsløsheden i denne aldersgruppe er steget stærkt, og dem, der kan finde et job, må affinde sig med tidsbegrænsede arbejdskontrakter og med at blive underbetalt.

Vi må arbejde effektivt og hurtigt, for at disse unge, der ønsker at arbejde og først og fremmest at blive en del af en verden, hvor de sandsynligvis ikke vil blive modtaget med åbne arme, kan få noget værdighed tilbage. Disse mål findes også i Europa 2020-strategien, der indeholder en forpligtelse til at fokusere på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Fru Hirschs betænkning er generelt et godt udgangspunkt for, hvad der må blive en af Parlamentets og hele EU's prioriterede politikker.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod foranstaltningen vedrørende samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien, da jeg er bange for enhver organisation, der skaber splittelse, fordi den har adgang til og påvirker folks sindelag. Der er allerede en tilstrækkelig stor procentdel af befolkningen i EU, der anser sig selv for at være euroskeptisk, og som vil finde det uhensigtsmæssigt, at Bruxelles er rorgænger på uddannelsesområdet. En sådan aktivitet kunne blive anset for at være propaganda.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Erhvervsuddannelsesforanstaltninger er helt afgørende for, at den europæiske økonomi kan omdannes til en vidensøkonomi i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien. Derfor støtter jeg fuldt og helt anbefalingerne i denne betænkning, der fremhæver betydningen af at investere i erhvervsuddannelse af hensyn til den europæiske økonomis fremtidige konkurrenceevne. Vi har behov for effektive foranstaltninger, der supplerer hinanden på nationalt og europæisk plan, for at nå vores mål. Der har været en alarmerende stigning i ungdomsarbejdsløshedstallet i EU. Denne betænkning sender et klart budskab, nemlig at erhvervsuddannelse er nøgleelementer i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden. Der er behov for klare strategier for lettere at få de unge ind på arbejdsmarkedet, hvilket vil fremme det indbyrdes forhold mellem uddannelsesprogrammer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, sådan at det kan absorbere de nyuddannede.

Den nødvendige strategi skal lægge vægt på specifikke færdigheder for at lette integrationen på arbejdsmarkedet. Endvidere har arbejdsgiverne på grund af de konstante teknologiske ændringer hele tiden større forventninger til de ansattes kvalifikationer. Derfor spiller videreuddannelse en vigtig rolle med hensyn til konstant at tilpasse de erhvervsmæssige kvalifikationer til økonomiens behov. Dette kan medvirke til, at folk ikke bliver udelukket fra arbejdsmarkedet på et tidspunkt i løbet af deres karriere.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen som helhed bygger på filosofien om at knytte erhvervsuddannelse til markedets og virksomhedernes behov inden for rammerne af Europa 2020-strategien, en strategi, som yderligere undergraver den sociale struktur og arbejdstagernes rettigheder. Selv om der er nogle positive henvisninger til generelle principper om at menneskeliggøre arbejdet og fremme kreativitet samt nødvendigheden af tilgængelige overgangsmuligheder fra uformel til formel læring, er de alle fortærskede, virkningsløse ord, som blot forskønner en betænkning, der, når alt kommer til alt, fremmer neoliberalismen i alle procedurer og på alle uddannelsestrin, selv på det højeste niveau.

F.eks. opfordres medlemsstaterne til at støtte programmer på doktoralt og postdoktoralt niveau, der vil styrke konkurrenceevnen og lette "mobiliteten på arbejdsmarkedet", såkaldt usikkerhed i ansættelsen. Endelig er en af de største ulemper ved betænkningen, at den opfordrer medlemsstaterne til at sikre "gensidig anerkendelse af certifikater og eksamensbeviser medlemsstaterne imellem", hvorved der lægges pres på dem for at få dem til at anerkende eksamensbeviser fra forskellige græske og udenlandske læreanstalter som "ækvivalente" med en grad fra et statsligt universitet. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Der hersker nu er tragisk situation i en række af medlemsstaterne med hensyn til arbejdsløshedstallene, navnlig blandt unge, for hvem den nuværende arbejdsløshed er dobbelt så høj som det generelle arbejdsløshedstal i EU. Derfor er dette et af de mest presserende problemer i Europa. Det er afgørende, at medlemsstaterne vedtager politiske strategier med henblik på at bekæmpe dette problem, som bygger på målene i Europa 2020-strategien om at reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 % pr. år og gøre det muligt for mindst 40 % af de unge at færdiggøre en videregående uddannelse. Disse strategier skal gribes an med konkrete, kreative og effektive foranstaltninger.

Jeg må dog desværre sige, at Europa 2020-strategiens ambitioner tilsyneladende ikke er i harmoni med virkelighedens budgetbegrænsninger, der i væsentlig grad har begrænset finansieringen af de vigtigste EU-programmer på uddannelsesområdet. Jeg ser med tilfredshed på de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget, og som sigter mod at lette adgangsmulighederne, gennemsigtigheden og sammenligneligheden med henblik på anerkendelsesprocessen i og mellem uddannelsessystemerne. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne begynder at reformere deres systemer og afpasse erhvervsuddannelserne efter arbejdsmarkedets reelle behov.

  Lara Comi (PPE) , skriftlig. – (IT) I bestræbelserne på at fremme det europæiske samarbejde til støtte for Europa 2020-strategien vil jeg gerne tilkendegive min fulde opbakning til de tre punkter, der er fremhævet i denne betænkning. For det første støtter jeg stærkt nødvendigheden af at forbedre dialogen mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet ved at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne for at gøre det muligt for de studerende at blive aktivt engageret i erhvervslivet og også for at styrke forbindelserne mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne på erhvervsuddannelsesområdet. Jeg tror også, at det er en god idé at integrere uddannelsessystemerne mere på internationalt plan, for det første for at sikre, at folks kvalifikationer anerkendes fuldt ud, og for det andet for at fremme grænseoverskridende mobilitetsprojekter. Endelig er jeg helt enig i Parlamentets forslag til Kommissionen om at foretage de nødvendige tilpasninger af Den Europæiske Socialfond, Erasmusprogrammet og programmet for livslang læring med henblik på at sikre, at der kan stilles finansiering til rådighed for specifikke erhvervsuddannelsesprojekter og projekter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og forskelsbehandling på grund af køn, idet flere kvinder opfordres til at deltage i disse projekter.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning sigter mod at styrke samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaterne ved at fremme erhvervsuddannelse, som er gensidig anerkendt, af en bedre kvalitet, bedre afpasset efter arbejdsmarkedets behov og mere tilgængelig for alle.

Denne betænkning minder os også om nødvendigheden af en strategi for fremtidens uddannelse og navnlig for vejledning om alle de professionelle behov, som Europa vil have i nær fremtid. I betænkningen gøres der opmærksom på nødvendigheden af stærkere forbindelser inden for det europæiske erhvervsuddannelsessystem, og der slås til lyd for et system, hvor gennemsigtighed og gensidig anerkendelse af kvalifikationer og egnethed faktisk er en realitet. Det er indlysende for mig, at gensidig anerkendelse af kvalifikationer er helt afgørende i et Europa, der bliver mere og mere forenet, og hvor mobilitet i stigende grad er en realitet. Dette kræver dog gennemsigtighed i EU's lovgivning på disse områder, sådan som det fremgår af betænkningen. På baggrund af denne nye situation i Europa er uddannelse ved at blive grundlaget og redskabet for en vellykket fremtid. Fremme af mobilitet, iværksætterånd, kreativitet og innovation er en objektiv nødvendighed, og EU bør tilskynde hertil, sådan som det fremgår af betænkningen. Jeg er enig i denne betænkning og stemte for den.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne rapport, hvori medlemsstaterne opfordres til at sikre, at mennesker på forskellige livsstadier har adgang til erhvervsuddannelse, der er skræddersyet efter deres behov, og som vil lette og forbedre deres deltagelse i arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Erhvervsuddannelse bør være til rådighed, tilgængelig og økonomisk overkommelig for mennesker på alle livsstadier uanset deres status på arbejdsmarkedet eller deres indkomst. Navnlig for at opnå en bedre social integration og større social sammenhængskraft appelleres der i denne betænkning til medlemsstaterne om at skabe særlige uddannelsesmuligheder for grupper såsom arbejdsløse unge, etniske minoriteter, sårbare kvinder og handicappede. Det fremhæves også i betænkningen, at finansieringsmulighederne bør udvides, forenkles og gøres lettere tilgængelige ved hjælp af den finansiering, der nu ydes under Den Europæiske Socialfond, det samlede program for livslang læring og Erasmus for unge iværksættere.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed er en af de mest presserende udfordringer for Europa. Derfor skal medlemsstaterne hurtigt vedtage målrettede strategier, som tager hensyn til de særlige nationale forhold og behov. Læringsmetoderne bør være mere fleksible og tilgængelige hele livet igennem. Vi må udvide mulighederne for at opnå erfaring i udlandet for alle. Lærlingeuddannelser bør også anerkendes bedre. Erhvervsuddannelse bør behandles som en langsigtet fælles politisk prioritet for at gøre det muligt for de europæiske arbejdstagere at tilpasse sig til kravene i en økonomi i forandring.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) På et tidspunkt, hvor ungdomsarbejdsløsheden i Europa er dobbelt så høj som for den erhvervsaktive befolkning, er forslagene i Hirsch-betænkningen et nyttigt bidrag til den politik, som de 27 medlemsstater forfølger for at bekæmpe arbejdsløsheden.

Stillet over for udfordringer i form af en aldrende befolkning og globaliseringen af vores økonomi må vi fremme udviklingen af programmer for livslang uddannelse, navnlig gennem udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne, og forbedre tidlig uddannelse af unge europæere ved at tilskynde til partnerskaber mellem universiteter, forskningscentre og virksomheder.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Ifølge fremtidige skøn over beskæftigelsesegnethed og krævede eksamensbeviser skulle der angiveligt være 15,6 mio. nye job i EU for folk med en videregående uddannelse og 3,7 mio. nye job for mennesker med en uddannelse på sekundærniveau (kilde: Cedefop). På den anden side vil der forsvinde 12 mio. job for folk med et lavere kvalifikationsniveau.

Stillet over for denne uundgåelige katastrofe måtte 2020-strategien sigte mod at gøre erhvervsuddannelse mere attraktiv. I betænkningen opfordres der til at vedtage en resultatorienteret strategi med hensyn til lærlingeuddannelser, til at forbedre anerkendelsen af formelle og uformelle lærlingeuddannelser og til at oprette centre og ordninger for de lærlinge, der har flest problemer at slås med.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I et Europa, der er ved at komme på fode efter krisen, og hvor der igen er vækst, er erhvervsuddannelse af afgørende betydning. Det er meget vigtigt at give de unge europæere de redskaber, der er nødvendige, for at de kan konkurrere i en globaliseret verden, og for at de kan komme ind på arbejdsmarkedet på grundlag af deres viden og kvalifikationer. Vi må ikke glemme, at ungdomsarbejdsløshedstallene er overvældende i hele Europa. Vi bør dog være klar over, at mere uddannelse ofte ikke giver flere muligheder på arbejdsmarkedet. Der er i EU flere og flere tilfælde af unge med en videregående uddannelse, en supplerende uddannelse samt en ph.d.-uddannelse, som ikke har noget job og ikke har udsigt til at finde et. Uddannelse skal afpasses efter markedets behov og forberede de unge arbejdstagere. Efter min opfattelse vil dette paradigmeskift være af afgørende betydning, hvis vi skal stoppe stigningen i arbejdsløsheden blandt unge og sikre dem en fremtid med flere muligheder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning fra fru Hirsch tager fat på problemet med det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien. Der må straks fokuseres på målene i Europa 2020-strategien, nemlig intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Selv om den nuværende økonomiske og finansielle situation ikke forekommer gunstig, må vi kunne gøre mindre gunstige situationer til muligheder. I en mere og mere globaliseret verden kan vi ikke begrænse os til et givet område, men skal satse på mobilitet, fleksibilitet og international erfaring. Det er vigtigt, at tidlig uddannelse er af høj kvalitet, og at de unge kan vælge at arbejde i andre lande. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i forslagene heri. Blandt disse vil jeg gerne fremhæve behovet for ny og diversificeret livslang uddannelse, der er afgørende for arbejde af bedre kvalitet, navnlig i jobmæssig henseende, samt nødvendigheden af især at fokusere på unge, kvinder og handicappede, sådan som det fremgår af Europa 2020-strategien.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er endnu en trættende gentagelse af Kommissionens standardretorik om spørgsmål vedrørende livslang læring og fremme af mobilitet på EU-plan, der anses for at være den bedste garanti for at forbedre arbejdstagernes "beskæftigelsesegnethed" og "tilpasningsevne". Erhvervsuddannelse betragtes her som et middel til at fremme "iværksætterånd" og til at reagere på behovet for at "skabe et miljø, hvor virksomhederne kan lykkes, udvikle sig og vokse", idet det tilføjes, "at virksomhederne i denne forbindelse har brug for lavere afgifter og forudsigelighed, så de kan planlægge og foretage investeringer". I betænkningen gives der også udtryk for, at det skal sikres, at erhvervsuddannelse og livslang læring i højere grad retter sig mod "arbejdsmarkedets behov, og at der skabes adgang til og mobilitet på arbejdsmarkedet".

Det bliver pludselig klart, hvad betænkningens ideologiske ramme er: beskæftigelsesproblemet er et problem for den enkelte og ikke så meget et samfundsproblem, hvor det er den enkelte – og ikke samfundet – der skal løse det, enten ved at forbedre "beskæftigelsesegnetheden" eller ved at blive "iværksætter", skattesystemet er profitvenligt og derfor hovedsageligt påtvunget arbejdstagerne og forbrugerne, og uddannelsessystemet er fuldstændigt i lommen på kapitalen. Ellers går betænkningen ikke i dybden med årsagerne eller søger løsninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning gentager Kommissionens standardretorik om spørgsmål vedrørende livslang læring og fremme af mobilitet på EU-plan, der anses for at være den bedste garanti mod arbejdsløshed, og nødvendigheden af, at arbejdstagerne forbedrer deres "beskæftigelsesegnethed" og "tilpasningsevne" med henblik på at tilrettelægge uddannelsesudbuddet.

I betænkningen lægges der dog grundlæggende vægt på erhvervsuddannelsens rolle med hensyn til at fremme iværksætterånd og nødvendigheden af at "skabe et miljø, hvor virksomhederne kan lykkes, udvikle sig og vokse", idet det tilføjes, "at virksomhederne i denne forbindelse har brug for lavere afgifter og forudsigelighed, så de kan planlægge og foretage investeringer". Det fremgår også af betænkningen, at erhvervsuddannelse og livslang læring i højere grad skal være afpasset efter "arbejdsmarkedets behov, og at der skabes adgang til og mobilitet på arbejdsmarkedet". Med andre ord lader betænkningen uddannelse være helt i lommen på den europæiske kapitalisme.

Endvidere nævner betænkningen ikke de sociale årsager, der fører til skoledropout, den manglende adgang til videregående uddannelse og ungdomsarbejdsløshed blot for at dække over ansvaret for de neoliberale politikker, der fremmes af de store virksomheder og finansielle institutioner.

Vi finder derfor denne betænkning uacceptabel. Betænkningen går ikke i dybden med årsagerne eller søger løsninger.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Det er min faste overbevisning, at erhvervsuddannelse bør være tilgængelig og økonomisk overkommelig hele livet igennem uanset status på arbejdsmarkedet eller indkomst. Adgangen til erhvervsuddannelse bør svare til den enkeltes specifikke behov og således gøre det lettere for vedkommende at finde et job. Det er nødvendigt at skabe muligheder for bestemte grupper i EU-medlemsstaterne såsom arbejdsløse unge, etniske minoriteter, sårbare kvinder og handicappede med henblik på at opnå bedre social integration og større social sammenhængskraft. Sidst, men ikke mindst, ville udvidede, forenklede og mere tilgængelige finansieringsmuligheder utvivlsomt medvirke til en vellykket gennemførelse af ovennævnte mål.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Med denne rapport føjer vi endnu et element til den europæiske strategi for ungdomspolitik. Det er rigtigt at støtte internationaliseringen af studier kombineret med jobfleksibilitet blandt unge arbejdstagere på et arbejdsmarked, der bliver mere og mere konkurrencepræget. Europas unge skal have mulighed for at konkurrere med deres jævnaldrende fra alle fire verdenshjørner. Ungdomsarbejdsløshedstallene kan ikke lade os uberørt. Vi bør tage godt imod denne betænkning, der fremhæver betydningen af målene i Europa 2020-strategien, nemlig bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden gennem effektive foranstaltninger som f.eks. reduktion af andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 % og sikre, at 40 % af de unge får en videregående uddannelse. Dette bør dog ikke være det endelige resultat, men et udgangspunkt. Prioriteterne for fremtiden bør være at skabe forbindelser mellem universiteter og virksomheder og genindføre obligatoriske praktikophold/lærlingeuddannelser, som finansieres af offentlige eller private organer. Vi har ikke ret megen tid, og vi må handle nu. Ellers vil den arv, som vi efterlader til de kommende generationer, blive meget tung.

  Brice Hortefeux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg hilser med tilfredshed vedtagelsen af denne betænkning, der igen gør de erhvervsuddannelsesmæssige udfordringer til midtpunkt for EU's og dets medlemsstaters bekymringer. I en tid med budgetmæssige stramninger, der er en direkte følge af den globale krise, som har ramt det europæiske arbejdsmarked hårdt, må vi overveje vores strategier for vækst og beskæftigelse, især for unge, uden at miste de nationale forskelle og behov af syne.

Unge er de første ofre for arbejdsløshed og er meget tilbøjelige til at forlade skolen for tidligt. Derfor er det tvingende nødvendigt at modernisere læseplanerne og uddannelserne, sådan at de er bedre afpasset efter vores virksomheders behov. Disse bestræbelser bør også udfoldes på området livslang uddannelse og fremme af mobilitet. Det vil kun være muligt at nå disse mål, hvis alle interessenter (EU-institutionerne, medlemsstaterne og de lokale og regionale aktører) forener deres kræfter.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi Europa må gribe til handling omgående, navnlig når det drejer sig om unge. Den stigende ungdomsarbejdsløshed er en af Europas mest presserende udfordringer. Unge arbejdstagere er ikke blot hyppigere arbejdsløse end voksne arbejdstagere, men er også hyppigere ansat i usikre, midlertidige job med lavere lønninger og en ringere grad af social sikring. Medlemsstaterne er nødt til at vedtage målrettede politiske strategier for at bekæmpe fattigdom og samtidig tage højde for specifikke nationale forhold og behov. Europa 2020-strategiens målsætninger, nemlig at reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 % og sikre, at 40 % af de unge tager en videregående uddannelse, skal gribes an ved hjælp af specifikke, kreative og effektive foranstaltninger. Erhvervsuddannelserne skal behandles som en langsigtet fælles politisk prioritet, der kun kan virkeliggøres, hvis alle interessenter medvirker og engagerer sig. Lige som EU-institutionerne og medlemsstaterne skal de lokale og regionale aktører bruge deres indflydelse, for at dette kan ske. Vi må sikre, at Europas arbejdstagere kan tilpasse sig økonomiens krav. De politiske beslutningstagere skal give befolkningen mulighed for at forbedre og udbygge deres kvalifikationer. Kvalifikationsudvikling må ikke kun betragtes som et middel til, at mennesker kan finde bedre beskæftigelsesmuligheder, men skal også give dem mulighed for at udforme fremtidens job og således bidrage aktivt til at skabe en innovativ økonomi.

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg ser med tilfredshed på denne betænkning, der gør opmærksom på nødvendigheden af at udvide erhvervsuddannelsessystemet i EU, da lige adgang til livslang kvalitetslæring betyder bedre muligheder på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til opfyldelsen af målene i EU's 2020-strategi. Der skal lægges særlig vægt på at forebygge ungdomsarbejdsløshed, hvilket kræver, at man må afpasse uddannelsesudbuddet efter efterspørgslen på arbejdsmarkedet, offentliggøre mellemfristede nationale og regionale prognoser for den forventede efterspørgsel efter arbejdskraft og sætte de nationale uddannelsessystemer i stand til at blive mere effektive med hensyn til at garantere opnåelsen af de kvalifikationer, som aktivt efterspørges på arbejdsmarkedet. Ifølge Cedefop kan vi forvente en nedgang på 12 mio. i antallet af job, der er til rådighed for ufaglærte eller personer med få kvalifikationer, hvilket er et forvarsel om en stigende fattigdom for de mest sårbare. I mange tilfælde er de mennesker, der afslutter deres skolegang, ikke i stand til at komme ind på arbejdsmarkedet og vil derfor sandsynligvis finde løsarbejde eller arbejde i den sorte økonomi. De er derfor ikke i stand til at starte et liv for sig selv og bliver ofte en ulidelig byrde for husholdningerne, hvilket skaber en ond cirkel af utilfredsstillende uddannelse og arbejdsløshed.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) I beslutningsforslaget gøres der regelmæssigt opmærksom på unges uddannelse, ligesom nødvendigheden af praktisk uddannelse fremhæves. Det er helt afgørende at sørge for adgang til passende uddannelse og kurser for at sikre, at folk, der afslutter skolen, universitetet eller en erhvervsuddannelse, ikke har problemer med at finde beskæftigelse på det valgte område. Lad os understrege, at det bør være job på gode vilkår og til anstændig løn.

Ifølge prognoserne vil de økonomiske problemer ikke ændre ved den kendsgerning, at beskæftigelsesniveauet stiger i EU, og skulle ikke give anledning til en reduktion af finansieringen til EU's centrale programmer inden for erhvervsuddannelse som f.eks. programmet for livslang læring. Disse midler burde faktisk øges, sådan at alle, uanset alder, køn eller bopæl, har adgang til de samme muligheder for erhvervsuddannelse og karriere.

  Jan Kozłowski (PPE), skriftlig. – (PL) Som skyggeordfører for Hirsch-betænkningen om europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg stemte for vedtagelsen af denne betænkning. I den nuværende situation, hvor aldringen i samfundet på den ene side og en foruroligende høj ungdomsarbejdsløshed på den anden side betyder, at Europa står over for meget alvorlige udfordringer, spiller erhvervsuddannelse en fundamental rolle. I vores bestræbelser på at sikre fremtidig støtte til erhvervsuddannelse bør vi derfor samtidig lægge størst mulig vægt på overvågningen af uddannelsens effektivitet og på en metode, der fokuserer på at nå målet om øget beskæftigelse og social integration.

Jeg er overbevist om, at erhvervsuddannelse skal være tæt knyttet til arbejdsmarkedet, og et karakteristisk træk herved er konstant tilpasning til de økonomiske, demografiske og sociale ændringer. Efter min opfattelse er det yderst vigtigt at sikre, at ESF forvaltes mere fleksibelt, og at denne fond supplerer andre europæiske beskæftigelsesinstrumenter og nationale foranstaltninger. Endelig vil jeg gerne lykønske ordføreren med en vellykket og omfattende betænkning og takke hende for et udmærket samarbejde.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Målene i EU's 2020-strategi indebærer navnlig, at antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, skal reduceres til under 10 %, og at mindst 40 % af de unge generationer skal opnå erhvervskompetence. Disse mål forfølger den europæiske ambition, der for første gang blev fastlagt i Lissabonstrategien, om at EU skal blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi. Det er derfor, at Københavnsprocessen, der siden 2002 har lagt grunden til et mere omfattende samarbejde om medlemsstaternes politikker med hensyn til erhvervsuddannelse, er så vigtig. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den fastlægger ambitiøse mål for forbedringen af de europæiske uddannelsesprogrammer.

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Hirschs betænkning. Med henblik på at tackle det 21. århundredes økonomiske udfordringer og navnlig den stigende konkurrence fra vores handelspartnere har de europæiske erhvervsuddannelsessystemer en forpligtelse til at være mere effektive, mere tiltrækkende og mere reaktive, sådan at vores medborgere kan blive bedre forberedt til de job, der skal besættes.

Vi må derfor arbejde hen imod at skræddersy disse systemer efter arbejdslivets behov. Jeg tror også, at der er behov for at lette adgangen til erhvervserfaring af høj kvalitet i Europa og derfor bevare og styrke de eksisterende programmer, der sigter mod at øge lærlinges mobilitet.

Oprettelse af et ægte "Erasmusprogram for lærlinge" var et valgløfte, som jeg gav under valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet i 2009. Det drejer sig om, at de unge og lidt ældre kan få mulighed for at rejse i Europa og komme i direkte kontakt med det indre markeds økonomiske realiteter og samtidig få fodfæste i arbejdslivet og opnå erhvervserfaring.

Endelig bør vi også forenkle og forbedre ordningen med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Europa med henblik på at genoplive det indre marked og give vores medborgere nøglen til bedre professionel mobilitet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. I Europa 2020-strategien opregnes nøgleelementerne for intelligent vækst (fremme af viden, innovation og uddannelse og det digitale samfund), bæredygtig vækst (en mere ressourceeffektiv produktion kombineret med en stigning i konkurrenceevnen) og inklusiv vækst (forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen, videreuddannelse og bekæmpelse af fattigdom). Det, der er behov for i forbindelse med erhvervsuddannelse, er, at der tages praktiske skridt på EU-plan og i medlemsstaterne for at puste liv i strategien.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Uddannelse er utvivlsomt en kompleks, langsigtet proces, hvis kvalitet og navnlig resultater følgelig indvirker på de unges fremtidige karriereforløb. Det må vi ikke glemme. Jeg vil i denne forbindelse gerne sige, at efterspørgslen efter erhvervsmæssige kompetencer inden for en hel række områder og aktiviteter vil vokse med udviklingen af moderne nye teknologier og indførelsen af højere kvalitetsstandarder og sikkerhedsstandarder, hvorved der skabes et krav om en mere målrettet uddannelse af de unge. Jeg taler imidlertid om uddannelse af høj kvalitet baseret på konceptet moderne undervisningselementer, om uddannelse, der gøres mere attraktiv på en specifik måde, og som viser behovet for et givet uddannelsesområde, med henblik på andre muligheder for at sætte skub i kvalifikationerne. Uddannelsesprocessen bør resultere i fagligt uddannede unge mennesker, som har en klar idé om vækstudsigterne, og som først og fremmest udnytter deres erhvervede viden, ekspertise og evner på det aktivitetsområde, som de er blevet uddannet i, og hvor de har erhvervet en erhvervsmæssig kompetence, det aktivitetsområde, som de behersker, og som de har vist lyst til.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) I betænkningen om europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien indkredses på tilfredsstillende vis de mål, som vi satte os for nogen tid siden med samme strategi. Den igangværende dialog mellem erhvervsuddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet er i dag mere nødvendig end nogen siden. Den vigtigste udfordring er netop at sikre, at arbejdsmarkedet mere og mere regelmæssigt opfylder de nye arbejdstageres behov.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den korrekte gennemførelse af Europa 2020-strategien er afgørende for, at Europa kan vende tilbage til vedvarende og bæredygtig økonomisk vækst. Unge mennesker er en meget vigtig forudsætning for, at Europa 2020-strategien kan lykkes. Det er som bekendt dem, der lider mest under krisen, ikke mindst med en arbejdsløshed, som når op på ekstremt høje niveauer. Arbejdsløsheden blandt unge er dobbelt så høj som for alle andre arbejdsløse. For at nå disse mål er der behov for betydelige investeringer på erhvervsuddannelsesområdet.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) I en globaliseret verden er kvalitetserhvervsuddannelse de vigtige nøgler, som enhver ung bør have, når vedkommende skal ind på arbejdsmarkedet. Verdensøkonomien kræver færdigheder, fleksibilitet, disponibilitet og sprogkundskaber. Stillet over for disse krav er det vores pligt som politikere at indføre strategier, der sikrer følgende: • læring centreret om et specifikt resultat, • undervisning i iværksættervirksomhed, • skabelse af broer for ufaglærte, som ønsker at finde et job, navnlig gennem skræddersyet uddannelse, • forenkling af procedurerne for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer med henblik på at tilskynde arbejdstagerne til at være mobile, • oprettelse af en europæisk ramme, som tilbyder kvalitetspraktikophold i hele EU, • livslang læring med henblik på at sætte arbejdstagerne i stand til at tilpasse sig markedsvilkårene og virksomhedernes behov, • fremme af kreativitet samt informations- og kommunikationsteknologier, • støtte af beskæftigelse af kvinder ved at bidrage til at forene arbejde og familieliv.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Erhvervsuddannelse bør være til rådighed, tilgængelig og økonomisk overkommelig for mennesker på alle livsstadier uanset deres status på arbejdsmarkedet eller deres indkomst. Det er nødvendigt at skabe uddannelsesmuligheder for bestemte grupper som f.eks. arbejdsløse unge, etniske minoriteter, sårbare kvinder og handicappede med henblik på at opnå bedre social integration og større social sammenhængskraft. Finansieringsmulighederne bør udvides, forenkles og gøres lettere tilgængelige ved hjælp af den finansiering, der nu ydes under Den Europæiske Socialfond og programmet for livslang læring. Dette initiativ er efter min opfattelse meget vigtigt og aktuelt. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Inden for erhvervslivet er der sket store forandringer. Hvor en god uddannelse tidligere var en garanti for et godt job, beskytter et eksamensbevis eller en grad fra en videregående uddannelse i dag ikke de unge, og navnlig ikke mod arbejdsløshed. Det bliver især vanskeligere at få startet en karriere op. På den anden side klager virksomhederne konstant over, at de mangler specialiserede medarbejdere og bruger denne tilsyneladende mangel som en undskyldning for at anvende billig arbejdskraft. Den fuldstændige fleksibilitet og mobilitet, der er behov for, samt de "mængdepriser", der indføres på arbejdsmarkedet i form af nye arbejdsmodeller som "Mac-job", gør det umuligt for mange mennesker at etablere en familie og opnå en rimelig balance mellem arbejds- og privatliv. Inden for rammerne af Europa 2020-strategien giver det mening at støtte gensidig anerkendelse af uddannelse og erhvervsuddannelse. Hvis strategien skal lykkes, skal der imidlertid tages skridt til at håndtere denne problematiske udvikling. I denne henseende er det glædeligt, at der i betænkningen opfordres til en hurtig reaktion på ungdomsarbejdsløshed, selv om der mangler konkrete detaljer. Jeg undlod derfor at stemme.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Der ligger store udfordringer foran os på Europas arbejdsmarked. Den yngre generation står over for det problem, at en god uddannelse alene ikke er nogen garanti for at finde et godt job. Og hvad der er endnu værre, er det ikke længere nogen beskyttelse mod arbejdsløshed. På den anden side klager store virksomheder over, at de mangler specialiserede medarbejdere og bruger det ofte som en undskyldning for at ansætte folk til en lavere løn. Dette gør det umuligt at etablere en familie eller finde en rimelig balance mellem arbejds- og familieliv. Gensidig anerkendelse af uddannelse og erhvervsuddannelse er det første skridt i den rigtige retning. I betænkningen opfordres der korrekt til handling inden for ungdomsarbejdsløshed. Men en enkel opfordring til handling er ikke nok. Jeg undlod derfor at stemme.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi samarbejde på EU-plan inden for erhvervsuddannelse er en meget vigtig faktor med henblik på at nå Europa 2020-målene og sænke ungdomsarbejdsløsheden. Jeg er enig i forslaget om, at alle medlemsstater i forbindelse med oprettelsen af et erhvervsuddannelsessystem navnlig bør være opmærksomme på lavtuddannede, indvandrere, handicappede og andre socialt sårbare grupper. Uddannelsesprogrammer bør målrettes deres behov og evner. Endvidere skal vi fremme et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes forskellige uddannelsessystemer for at garantere, at unge integreres, og tilskynde til livslang læring og formel/uformel uddannelse. For at sikre at erhvervsuddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov, mener jeg, at det er en god idé at indarbejde oplysninger om ændringer på arbejdsmarkederne i de nationale uddannelsesmæssige strategier og programmer.

Kommissionen bør spille en vigtig rolle her og give oplysninger om de enkelte regioners færdigheder og behov samt om ændringer på EU's arbejdsmarked. Endvidere er det meget vigtigt at skabe et gunstigt miljø for de virksomheder, som samarbejder om at udvikle og gennemføre erhvervsuddannelsesprogrammer.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, fordi dette emne udgør en vigtig del af Europa 2020-strategien med det formål at sikre økonomisk udvikling. Samarbejde med henblik på at skabe bedre erhvervsuddannelse betyder reduceret ungdomsarbejdsløshed, kognitive værktøjer til arbejdstagerne og større og mere enkle finansieringsmuligheder. Den aktuelle socioøkonomiske kontekst kræver en evne til at arbejde i internationale sammenhænge. Vi skal derfor øge mulighederne for at lære, også i betragtning af virksomhedernes rolle, idet de i stadig større grad har behov for uddannede medarbejdere med praktisk erfaring, som de kan sætte i arbejde med det samme.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Denne initiativbetænkning, hvor det kompetente redaktionsudvalg indarbejdede flere forslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, har til formål at sætte EU og medlemsstaterne i stand til at nå målene i Europa 2020-strategien, navnlig inden for beskæftigelses- og erhvervsuddannelsessektoren. Der tages højde for særlige udfordringer som f.eks. arbejdsmarkedets efterspørgsel efter stadig større kvalifikationer, hvilket udgør en risiko for job til lavtuddannede, den voldsomt stigende ungdomsarbejdsløshed, som i visse medlemsstater, herunder Grækenland, er på over 30 %, samt at og medlemsstaterne ikke har truffet passende foranstaltninger til at nå målene i Europa 2020-strategien (f.eks. at reducere andelen af unge, der forlader skolen, til 10 % og øge andelen af unge med en universitetsuddannelse til 40 %). Sammen med social beskyttelse til borgere med færre kvalifikationer eller et lavt uddannelsesniveau har vi i høj grad brug for investeringer i nye kvalifikationer, navnlig til job i strategiske sektorer, for så vidt angår vækst. Dette er et vigtigt punkt for Grækenland.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien er vigtig. Muligheden for at studere og arbejde i et internationalt miljø er en vigtig forudsætning for et vellykket erhvervsliv i en globaliseret økonomi. Der er i stigende grad behov for arbejdstagere, som er mobile, fleksible og internationalt erfarne. Jeg er enig med ordføreren i, at Europa 2020-strategien skal virkeliggøres. Denne proces bør påbegyndes omgående med vedtagelse af praktiske foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne inden for erhvervsuddannelse. På grund af alle disse faktorer støtter jeg denne betænkning. Vi må sikre, at arbejdskraften i Europa får mulighed for at tilpasse sig erhvervslivets krav. Som politiske beslutningstagere skal vi give befolkningen mulighed for at tilegne sig flere og bedre kvalifikationer. Udvikling af personlige kvalifikationer skal ud over at hjælpe mennesker med at finde bedre beskæftigelsesmuligheder også give dem lejlighed til at udforme fremtidens arbejdspladser, således at de yder et aktivt bidrag til at skabe en mere innovativ økonomi.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) I en stadig mere globaliseret verden er det vigtigt, at unge mennesker kan udvide deres uddannelse og erhvervsuddannelse gennem mobilitet. Arbejdsmarkedet kræver i stigende grad mobile, fleksible mennesker med international erfaring. Trods den økonomiske krise vurderes det, at det europæiske marked vil opleve en stabil vækst over de næste 10 år. Derfor har EU gennemført Europa 2020-strategien, som har til formål at rette fokus mod erhvervsuddannelse.

Der skal gøres en stadig større indsats for at sikre større gennemtrængelighed, gennemsigtighed og sammenlignelighed i og mellem de forskellige uddannelsessystemer. Uddannelsessektoren bør i højere grad være opmærksom på arbejdsmarkedets behov, finde en metode til at vurdere resultaterne af læringen og forbedre kvaliteten af sine egne standarder med henblik på at blive mere professionel. Og endelig bør kreativiteten, innovationen og iværksætterånden fremmes, så Europas unge og arbejdstagere kan udvide deres viden og dermed tilpasse sig økonomiens behov. For at nå disse mål og sikre at der fortsat og vedvarende gives høj politisk og fælles prioritet til erhvervsuddannelserne, stemte jeg for det pågældende forslag.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Nøgleelementerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen, videreuddannelse og bekæmpelse af fattigdom) skal virkeliggøres inden for erhvervsuddannelse gennem konkrete foranstaltninger på både unions- og medlemsstatsniveau. Europas arbejdstagere må være i stand til at tilpasse sig økonomiens krav. De politiske beslutningstagere skal give befolkningen mulighed for at tilegne sig flere og bedre kvalifikationer.

Jeg opfordrer medlemsstaterne til at overvåge indsatsen for at lette overgangen fra skole til arbejdsliv ved at udvikle integreret erhvervsvejledning og rådgivningsprogrammer, at skabe bedre muligheder for undervisere og lægge grunden til et styrket indlæringssamarbejde, navnlig på regionalt og lokalt plan.

I forbindelse med erhvervsuddannelse skal medlemsstaterne tage hensyn til de individuelle behov hos lavtuddannede, studerende med indvandrerbaggrund, personer, der tilhører en etnisk minoritet, kvinder, arbejdsløse og handicappede personer. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at støtte innovative aktiviteter og doktorale og postdoktorale programmer, der vil understøtte konkurrenceevnen og den bæredygtige økonomiske vækst.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) En af de mest presserende udfordringer i det aktuelle økonomiske klima er ungdomsarbejdsløsheden. Unge arbejdstagere er ikke blot hyppigere arbejdsløse end resten af befolkningen, men er ofte også ansat i usikre og midlertidige job med lavere lønninger og en ringere grad af juridisk sikring. Det er af afgørende betydning, at vi tager hånd om dette. Jeg glæder mig over prognosen fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) om en vækst på 80 mio. nye job inden 2020. Det er værd at bemærke, at der vil ske et skift i retning af industriel og teknologisk udvikling og et tilsvarende skift væk fra lavt kvalificeret arbejdskraft. Disse nye job vil kræve højt- og middelkvalificeret arbejdskraft. Der er behov for at handle hurtigt for at sikre, at der findes tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft til disse stillinger. På den baggrund skal vi sikre, at vi satser på resultatorienteret læring. Vi skal give de unge adgang til livslang læring og til kurser med et praktisk islæt, så de kan udfylde disse job og vokse og udvikle sig i deres karriere. Jeg mener, at disse ændringer inden for erhvervsuddannelse vil være til fordel for alle medlemsstaternes økonomier.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) På den ene side oplever Europa øget ungdomsarbejdsløshed og de usikre og midlertidige job, som de unge normalt har. På den anden side står det imidlertid også klart, at virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, hvis uddannelse er målrettet de opgaver, der skal udføres. Det er derfor vigtigt at forsøge at få udbud af og efterspørgsel efter job til at stemme overens ved hjælp af foranstaltninger som f.eks. uafhængig rådgivning om erhvervsuddannelse, tilvejebringelse af finansiering til støtte af erhvervsuddannelse og konkurrence mellem de organisationer, der tilbyder denne uddannelse. I sidste ende er det målet, at mennesker skal kunne finde bedre beskæftigelsesmuligheder, men også, som det nævnes i begrundelsen, at de skal have "lejlighed til at udforme fremtidens arbejdspladser".

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag stemte vi under Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg om betænkningen om europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien. Trods den økonomiske krises drastiske indvirkninger på det europæiske arbejdsmarked bør det lægges til grund, at beskæftigelsesvæksten i Europa i det mindste gradvist vil komme sig i løbet af de næste 10 år. Med hensyn til erhvervsuddannelse skal nøgleelementerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst omsættes til praksis på europæisk plan og i medlemsstaterne. Hvis målene i Europa 2020-strategien skal nås, skal erhvervsuddannelse prioriteres af EU's institutioner samt institutioner på lokalt og regionalt plan. Hirsch-betænkningen omfatter Kommissionens foranstaltninger, som tilstræber at fjerne hindringer og opnå større gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med anerkendelsen inden for og mellem uddannelsessystemerne, idet det fremhæves, at det er vigtigt at sikre, at uddannelse i højere grad retter sig mod arbejdsmarkedets behov, og at kreativiteten og innovationen fremmes.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) EU og medlemsstaterne bør øge deres indsats for at fremme de unges beskæftigelse og reducere deres arbejdsløshed, navnlig ved at sikre, at uddannelsessystemer og arbejdsmarkedets behov stemmer bedre overens. Med et tab på 12 mio. job til lavtuddannede i Europa inden 2020 og behovet for længere arbejdsliv for at bevare vores sociale model i lyset af de demografiske udfordringer er det ligeledes afgørende, at vi samtidig optrapper indsatsen for at give arbejdstagere en bedre livslang uddannelse i løbet af deres karriere. I denne henseende lyder det interessant at lade arbejdsgiverne udvikle incitamentsmekanismer, så de kan opfordre deres medarbejdere til at deltage i uddannelsesprogrammer som foreslået i Hirsch-betænkningen. For at bekæmpe arbejdsløshed blandt lavtuddannede og samtidig fremme beskæftigelsen blandt ældre borgere er det vigtigt at fremme anerkendelse af nationale kvalifikationer mellem medlemsstaterne og fremme certificering ved at godkende kvalifikationer, som er opnået gennem ikkeformelle lærlingeordninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Muligheden for og evnen til at studere og arbejde i et internationalt miljø er en vigtig forudsætning for et vellykket erhvervsliv i en globaliseret økonomi. Der er i stigende grad behov for arbejdstagere, som er mobile, fleksible og internationalt erfarne. Nøgleelementerne i Europa 2020-strategien for intelligent vækst (fremme af viden, innovation og uddannelse og det digitale samfund), bæredygtig vækst (en mere ressourceeffektiv produktion samtidig med en stigning i konkurrenceevnen) og inklusiv vækst (forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen, videreuddannelse og bekæmpelse af fattigdom) skal virkeliggøres inden for erhvervsuddannelse gennem konkrete foranstaltninger på både unions- og medlemsstatsniveau. Trods den økonomiske krises drastiske indvirkninger på det europæiske arbejdsmarked bør det lægges til grund, at beskæftigelsesvæksten i Europa i det mindste gradvist vil komme sig i løbet af de næste 10 år. Som den aktuelle prognose fra Cedefop viser med hensyn til uddannelsestilbuddet og -efterspørgslen i Europa, anslås antallet af nye stillinger frem til 2020 at beløbe sig til 80 millioner.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Muligheden for og evnen til at studere og arbejde i et internationalt miljø er en vigtig forudsætning for et vellykket erhvervsliv i en stadig mere globaliseret økonomi. Virksomheder kræver i stadig højere grad, at erhvervsuddannelsestilbuddene er mere erfarings- og løsningsorienteret. Det afgørende er, hvilke kvalifikationer og kompetencer en deltager i en erhvervsfaglig uddannelse efterfølgende rent faktisk bringer med sig tilbage til arbejdspladsen.

Den beslutning, som blev vedtaget i dag, er første skridt på vejen til at sikre, at Europas arbejdstagere bliver i stand til at tilpasse sig økonomiens krav. De skal gives midlerne til at opgradere og udvide deres kvalifikationer. Kvalifikationsudvikling må ikke begrænses til kun at omfatte muligheden for, at mennesker kan finde bedre beskæftigelsesmuligheder. Det skal også give dem lejlighed til at udforme fremtidens arbejdspladser, således at de yder et aktivt bidrag til at skabe en mere innovativ økonomi.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Uddannelse, erhvervsuddannelse og den universelle idé om "livslang læring" er byggestenene i fremtidens europæiske integration, som står over for stadig flere udfordringer med hensyn til støtte til Europa 2020-strategien. Vi må se i øjnene, at ungdomsarbejdsløsheden stiger med alarmerende fart. Problemer i forbindelse med erhvervsuddannelse skal prioriteres. Mennesker i starten af deres erhvervskarriere oplever, at arbejdsløshed har en negativ virkning på deres videre aktivitet på arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelse gør det muligt at bevæge sig frit rundt på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den ændrede økonomiske situation og kravene i en bestemt økonomisk sektor. Det er værd at fremhæve de eksisterende grænseoverskridende uddannelsesprogrammers nytte og fordele, f.eks. Leonardo Da Vinci-programmet, som fortjener vores støtte. De gør det muligt for enkeltpersoner at erhverve de kvaliteter, som karakteriserer en mobil arbejdsstyrke.

Mobilitet fjerner de vanskeligheder, som opstår som følge af den naturlige mangfoldighed på de enkelte arbejdsmarkeder, og giver unge arbejdstagere adgang til det enorme europæiske arbejdsmarked, fuld af nye udfordringer og muligheder for at bruge deres erfaringer. Medlemsstaterne har til opgave at fremme tilsyn og bistand med hensyn til at etablere et samarbejde og udveksle oplysninger mellem skoler, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre og virksomheder. Unge arbejdstagere tilfører EU's arbejdsmarked nye reserver af viden, kvalifikationer og erfaring.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning. Men jeg mener, at nedskæringerne i programmet for livslang læring og programmet "Mennesker" er uacceptabelt omfattende.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Alle europæiske regeringer bør prioritere at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Vi må give Europas unge et fuldt, attraktivt og konkurrencedygtigt tilbud med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse, som betyder, at de lettere kan finde arbejde. Jeg mener, navnlig, at erhvervsuddannelse og livslang læring i højere grad bør stemme overens med arbejdsmarkedets behov. Endvidere bør videregående uddannelse kombineres med erhvervsuddannelse ved f.eks. at prioritere en blanding af uddannelse og arbejde. Jeg stemte derfor for Hirsch-betænkningen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Ungdomsarbejdsløsheden i Europa ligger på 21 % og påvirker i dag over 5,5 mio. unge europæere, som risikerer social udstødelse på grund af manglende muligheder og er tvunget til at acceptere usikre job. Uddannelse og erhvervsuddannelse er de vigtigste udfordringer for EU i dag, hvilket kan ses i Europa 2020-strategien. Målet er at reducere andelen af unge, der forlader skolen, til under 10 % og gøre det muligt for 40 % af de unge mennesker at færdiggøre en videregående uddannelse inden 2020. Disse mål er ambitiøse, men nødvendige for at gøre medlemsstaterne mere konkurrencedygtige og dermed skabe job.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, det er vigtigt at have en langsigtet strategi på EU-plan, som også gør det muligt at håndtere strukturel arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed. I denne henseende mener jeg, det er vigtigt fortsat at støtte små og mellemstore virksomheder, eftersom de skaber 50 % af alle job, og investere i løbende livslang læring. Endelig vil jeg gerne nævne behovet for at anerkende faglige kvalifikationer og dermed øge professionelles og studerendes mobilitet.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed er en af de vigtigste udfordringer, som EU står over for. For at løse dette problem skal vi investere mere i uddannelse og efteruddannelse af de unge, så de er rustet til fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet, som bliver stadig mere krævende. I betænkningen anføres det ganske rigtigt, at Den Europæiske Socialfond bør bidrage mere til uddannelse af økonomisk svage personer. Som jeg personligt har anført ved flere lejligheder er forslaget om at fremme arbejdskraftens mobilitet inden for rammerne af det indre marked særlig vigtigt. Der er behov for europæisk samarbejde i denne sektor for at skabe en fælles politik. Af alle disse årsager støtter jeg denne betænkning.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Misforholdet mellem unges kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov er en af årsagerne til, at Litauen har en så frygtelig høj ungdomsarbejdsløshed (34 %). I 2010 havde 52 % af alle unge arbejdsløse (50 000), som blev registreret hos den litauiske arbejdsformidling, ikke nogen erhvervsuddannelse. Litauens unges manglende evne til at finde passende arbejde har medført en voldsom bølge af unge, der emigrerer – i de seneste par år har 50 % af alle litauiske emigranter været i alderen 20-34 år. Behovet for en mobil og fleksibel arbejdsstyrke vokser, og derfor skal vi hjælpe Europas arbejdsstyrke med at tilpasse sig økonomiens behov og give dem mulighed for at forbedre deres kvalifikationer og viden. Det er vigtigt, at alle har adgang til erhvervsuddannelse. Det glæder mig, at ordføreren forstår dette. ESF-midlerne kan være en uvurderlig hjælp til at sikre uddannelse til oversete grupper i det litauiske samfund. Det er ligeledes på tide, at EU træffer effektive og kreative foranstaltninger med henblik på at gennemføre målene i Europa 2020-strategien såsom at reducere andelen af unge, der forlader skolen, til under 10 % og gøre det muligt for 40 % af de unge mennesker at færdiggøre en videregående uddannelse.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Unge såvel som ældre bør have adgang til erhvervsuddannelse. Både programmet for livslang læring og programmet "Mennesker" er en uvurderlig mulighed for de, der ønsker at tilegne sig nye kvalifikationer og finde nye job. Den aktuelle arbejdsløshed, navnlig blandt de unge, er bekymrende, og der skal gøres en yderligere indsats for at sikre, at de unge kan tilegne sig vigtige færdigheder og kvalifikationer. Jeg mener i høj grad, at ESF spiller en værdifuld rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Det er vigtigt, at personer med lav indkomst får finansiel støtte, så de kan deltage i uddannelseskurser og dermed får mulighed for at blive fuldt ud integreret på arbejdsmarkedet.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Europa 2020-strategien bør sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En resultatorienteret tilgang er også vigtig i forbindelse med læring. "Livslang læring" er en absolut prioritet for vores borgere, og derfor skal vi prioritere adgang til erhvervsuddannelse.

Betænkning: Gay Mitchell (A7-0187/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning. I betænkningen vurderes finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), men jeg bemærker betydningen af den mekanisme, der skal følge efter det i år. Jeg er enig i ordførerens kritik af, at det kontrolarbejde, som Parlamentet har udført, ikke har vundet genklang hos medlemsstaternes repræsentanter eller DCI-udvalget.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde: erfaringer og fremtidsperspektiver. 2011 er et strategisk tidspunkt til at lære af de fire år, hvor forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) har været i kraft. Yderligere forenkling og tilpasning til nye udfordringer, såsom klimaændringer, samt den rette plads for EU's interne politikkers eksterne dimension er vigtige aspekter, som der skal tages højde for. Jeg er enig i beslutningens bestemmelse om, at det fremtidige instrument til at give udviklingsbistand fra EU skal være tilstrækkeligt udstyret i økonomisk henseende. EU har forpligtet sig til et samlet mål om at anvende 0,7 % af sin bruttonationalindkomst (BNI) på statslig udviklingsbistand (ODA) senest i 2015. For at nå dette mål skal det aktuelle niveau for den europæiske bistand forhøjes væsentligt. Koordinering og arbejdsdeling skal være vejledende principper i programmeringen under det nye udviklingsinstrument. Idéen om europæiske strategidokumenter bør forfølges som en sag med høj prioritet, og Europa-Parlamentet skal tage aktivt del i denne proces. Parlamentet skal have mulighed for at forsvare EU's udviklingspolitiks særlige karakter i instrumentet for udviklingssamarbejde efter 2013 ved at kontrollere beslutninger for strategisk programmering på lige fod med Rådet.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) er et af EU's meget altruistiske projekter, som har til formål at yde bistand til udviklingslande uden yderligere betingelser eller skjulte interesser. Manglen på nyttebestemte aspekter i EU's deltagelse skal tvinge institutionerne til at blive bedre til at målrette disse midler og fokusere på at udrydde fattigdom og opfylde årtusindudviklingsmålene.

Jeg vil gerne understrege behovet for større gennemsigtighed i alle de midler, der er øremærket til dette formål og, hvad der er endnu vigtigere, behovet for at øge vurderingen af den virkning, som DCI har på disse landes befolkning. Dette skyldes, at midlerne skal støttes af effektive sociale politikker, der gennemføres i udviklingslandene. Disse midler skal på mellemlang og lang sigt være den "stang", som de relevante personer lærer at "fiske" med, så de kan blive selvforsynende.

Vi må ikke glemme, at 2010 var det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Netop derfor skal instrumentet for udviklingssamarbejde fortsætte med at bekæmpe dette i udviklingslandene ved at yde et betydeligt bidrag til at garantere en anstændig tilværelse for så mange borgere som muligt.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Formålet med denne betænkning om oprettelse af et finansielt instrument for udviklingssamarbejde er på et tidligt tidspunkt at fastslå Parlamentets holdning til dette emne. Denne holdning bør baseres på konklusionerne fra Parlamentets kontrol af udviklingssamarbejdets gennemførelse.

Jeg anerkendte ordførerens metode i vurderingen af resultatet af og formerne for EU's udviklingssamarbejde. Ordføreren anfører med al tydelighed, at Kommissionen til trods for den konstruktive dialog ikke selv har ændret adfærd, hvad angår udvikling, som anbefalet af Parlamentet. Parlamentets holdning er kun sporadisk blevet afspejlet i de udkast til gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen fremsendte til DCI-styringsudvalget.

Dette er delvist forståeligt. Ordførerens vigtigste partner var GD RELEX, hvis hovedopgave er at fremme EU's interesser i resten af verden. Men udviklingssamarbejde er det eneste politikområde i foranstaltningerne udadtil (ud over humanitær bistand), der ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men derimod i højere grad på at forsvare interesserne for jordens mest sårbare befolkninger. Eftersom holdningen i denne betænkning fuldt ud afspejler denne globale inspiration, glædede det mig at stemme for betænkningen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede Mitchell-betænkningen, fordi jeg mener, at vi skal øge udviklingslandenes parlamenters deltagelse, når vi udarbejder strategidokumenter for disse lande, f.eks. med hensyn til strategien for udryddelse af fattigdom. Endvidere skal den europæiske udviklingsbistand være tilstrækkeligt finansieret. EU har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af sin bruttonationalindkomst (BNI) til statslig udviklingsbistand (ODA) inden 2015, hvilket betyder, at den nuværende europæiske bistand øges.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Fristen for årtusindudviklingsmålene ligger inden for varigheden af det første finansieringsinstrument for udviklingssamarbejde. Det løbende samarbejde med lokale myndigheder skal derfor udvides, og deres rolle i forhold til at bekæmpe fattigdom og sult, forbedre vand- og sundhedstjenester og fremme lokal økonomisk udvikling skal derfor udvikles. Fødevaresikkerhed, udfordringerne for landbrugssektoren og foderproduktionen og krisen i forhold til leveomkostninger skal håndteres, når finansieringsinstrumenterne og en bred politik for udviklingssamarbejde er blevet oprettet. Jeg glæder mig over udtalelserne om dette emne i betænkningen. Jeg er enig i, at Kommissionen bør foretage en gennemgribende analyse af den generelle budgetstøtte med detaljer om den støtte, der ydes til bestemte sektorer, til bestemte projekter og til lokalforvaltninger. Disse oplysninger vil være en hjælp i det fremtidige arbejde med at fordele ressourcer og finansiering mere effektivt og dermed gøre det muligt at identificere problemer i distributionssystemet. Resultatet vil være en mere konsekvent politik.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Udviklingssamarbejdets overordnede mål er udryddelse af fattigdom i partnerlandene, herunder forfølgelse af årtusindudviklingsmålene. For at nå disse mål har EU behov for et specifikt finansieringsinstrument for udviklingssamarbejde. Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte et lovgivningsforslag til de finansielle instrumenter inden for området foranstaltninger udadtil senere i år og genoverveje den overordnede struktur for de eksterne finansieringsinstrumenter, når den skal drøfte den næste flerårige finansielle ramme. Jeg stemte for dette dokument, som fastlægger Parlamentets holdning med hensyn til det nye finansieringsinstrument for EU's udviklingssamarbejde. Jeg er enig i, at det fremtidige instrument til at give udviklingsbistand fra EU skal være tilstrækkeligt udstyret i økonomisk henseende i lyset af EU's forpligtelser på dette område om at bruge 0,7 % af sin bruttonationalindkomst (BNI) på statslig udviklingsbistand senest i 2015.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte mod Europa-Parlamentets beslutning om at oprette et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde sammen med udviklingslande, områder og regioner på grund af det ønske, der gives udtryk for i forslaget med hensyn til forvaltning af illegal indvandring. Det fastholdes navnlig, at udviklingsmidler, der er knyttet til migration, ikke bør anvendes til øget grænseforvaltning og bekæmpelse af illegal indvandring. Denne holdning stemmer ikke overens med vores politiske strategi, hvor vi prioriterer øget grænseforvaltning og bekæmpelse af illegal indvandring, og ønsker derfor, at der skal bruges flere ressourcer på dette. Jeg besluttede derfor at stemme imod forslaget.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Spørgsmålet om udviklingssamarbejde er et af nøgleprincipperne for mit arbejde. Jeg mener, at hr. Mitchell i sin udmærkede betænkning fremhæver de områder, hvor EU kan og skal være bedre. Erfaringerne fra finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) har hjulpet os med at forstå, hvordan EU skal fortsætte med hensyn til den næste flerårige finansielle ramme. Hvis vi ønsker effektive finansieringsinstrumenter, skal vi etablere finansiering, som er uafhængig af andre foranstaltninger, omberegne kvoter og gennemgå, hvordan instrumenterne gennemføres. Denne gennemgang skal baseres på en naboskabspolitik, hvor der tages hensyn til fattige landes behov og ikke længere blot Europas interesser. Jeg er overbevist om, at EU's udviklingspolitik skal være resultatet af både Parlamentets og Rådets arbejde, og at artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde også bør finde anvendelse på dette spørgsmål. Disse principper er tydeligt angivet i den pågældende betænkning, og jeg har derfor stemt for.

  Philippe Boulland (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Mitchell-betænkningen, som har til formål at fastlægge Parlamentets holdning i forbindelse med det nye finansieringsinstrument, som skal regulere EU's udviklingssamarbejde baseret på erfaringerne fra gennemførelsen af instrumentet for udviklingssamarbejdet (DCI) (finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde).

I denne henseende vil jeg gerne påpege, at der stadig er et højt niveau af fattigdom i udviklingslande, områder og regioner, og at vi skal øge de midler, der afsættes til årsagerne til fattigdom, navnlig fejlernæring, helbredsproblemer, uddannelse og adgang til drikkevand, i stedet for at bevæge os mod systemer til regulering af indvandring, som hører under andre finansielle ordninger.

Udviklingsbistand skal gøre de berørte befolkninger i stand til at blive i deres geografiske område.

Indvandring skal reguleres gennem et andet finansielt instrument og skal sikre øgede ressourcer til FRONTEX.

Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Først og fremmest glæder jeg mig over det arbejde, som EU har lagt i at udrydde fattigdom i udviklingslandene. Internationalt samarbejde, som har til formål at gøre disse lande mere selvforsynende og uafhængige, er den rigtige vej i forhold til at opnå social og politisk fred på internationalt plan, som ikke blot helt grundlæggende vil påvirke de modtagende befolkninger, men også vil bidrage til at løse Europas problemer med indvandring. Jeg støtter derfor øget europæisk finansiering til denne sag samt oprettelse af et finansielt instrument, som udelukkende fokuserer på dette.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med drøftelsen om det næste flerårige finansielle ramme efter 2013 er det navnlig vigtigt at omdefinere og styrke Parlamentets vedtagne holdninger om et nyt finansieringsinstrument for EU's udviklingssamarbejde (DCI) i lyset af erfaringerne fra gennemførelsen af DCI i perioden 2007-2013. Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt, at der med dette nye instrument fortsat fokuseres på at nå årtusindudviklingsmålene. For at nå dette mål – og navnlig udryddelse af fattigdom – er det afgørende, at et eventuelt fremtidigt instrument får tilført realistiske og tilstrækkelige finansielle ressourcer. Kommissionen bør sikre, at EU-bistand stemmer overens med udviklingsmålene på internationalt plan. Jeg vil endvidere gerne gentage betydningen af, hvor grundigt udvælgelseskriterierne for lande, der modtager støtte fra dette kommende instrument, anvendes. Jeg vil gerne understrege, at det nye DCI bør udgøre et grundlag for målrettet og mere fleksibel bistand i vanskelige situationer. Jeg mener, at det skal hjælpe med at sikre en forsvarlig koordinering af nødhjælp, rehabilitering og udvikling. Endelig vil jeg gerne lykønske hr. Mitchell med hans betænkning, og jeg støtter forslagene deri.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) I de seneste årtier har forskellige private og offentlige organisationer gennemført utallige bistandsprogrammer i udviklingslandene. Som betænkningen viser, betyder den lave succesrate frem til i dag manglende koordinering med hensyn til fælles mål (Verdenssundhedsorganisationen) og mangel på klare angivelser af, hvordan sådanne mål nås, at det, også efter min mening, er nødvendigt at indføre et nyt finansieringsinstrument for udviklingssamarbejde. Dette instrument skal imidlertid konstrueres intelligent og skal kunne forbedre den aktuelle situation uden at føre til yderligere spild af ressourcer. Hvis dette projekt skal være effektivt, skal der sættes ind på to fronter. Først og fremmest skal der i lyset af det primære mål, som er udryddelse af fattigdom, tildeles helt nye midler til sagen: Midlerne må ikke tages fra igangværende projekter. For det andet mener jeg, at EU skal gå mere helhjertet ind i dette projekt. Koordinering og fordeling af opgaver skal være vejledende principper i planlægningen med hensyn til det nye udviklingsinstrument.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at fastlægge Parlamentets foreløbige holdning med hensyn til et nyt finansieringsinstrument for EU's udviklingssamarbejde (DCI) baseret på den tidligere forordning. Jeg mener, at Parlamentets deltagelse i de tidlige faser i omformuleringen af dette instrument vil være af stor værdi for det, og derfor støtter jeg dette initiativ. Jeg mener, at de værdier, der karakteriserer Europa-Parlamentets handlinger, ikke mindst fremme af demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne, kan bidrage positivt til at konstruere et redskab, som er mere kompakt, effektivt og omfattende. Jeg mener, at den måde, hvorpå dette emne analyseres i betænkningen, er ret interessant: Der foreslås nye strategier, som nu skal drøftes over de næste måneder, navnlig med hensyn til behovet for mere differentieret bistand til udviklingslande, hvor de opdeles i grupper. Den viser også behovet for pålidelige og konsekvente analyser med tilbagevirkende kraft, ligesom der foreslås en ny tilgang til udviklingsbistand baseret på større differentiering, inddragelse af civilsamfundet og strenge udvælgelseskriterier.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Nu hvor finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) har eksisteret i fire år, er det på tide at vurdere, hvordan det har fungeret, for at sikre bedre finansielle instrumenter fremover for dette område.

Det er nu åbenlyst, at Parlamentet må føre en demokratisk kontrol med dette og fremtidige finansielle instrumenter, og det står endnu mere klart, hvor vigtigt det er, at udviklingslandenes nationale parlamenter inddrages i udarbejdelsen af strategiske nationale dokumenter i forbindelse med bistand fra Unionen.

Jeg håber, at bistandsniveauet ikke vil falde, men stige, hvor det er muligt, og at det vil blive undersøgt, hvordan det kan være til fordel for de dårligst stillede befolkninger. I hele denne proces kan det ikke understreges nok, hvor vigtig en rolle civilsamfundet i udviklingslandene vil spille. Situationen i udviklingslandene bør ikke gribes an på samme måde, men i stedet på mere differentieret vis under hensyntagen til, at traditionel finansiel bistand i mange tilfælde kan blive mindre vigtig, f.eks. i forbindelse med de såkaldte vækstlande.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning af hr. Mitchell vedrører forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde: erfaringer og fremtidsperspektiver. Forordning (EF) nr. 1905/2006 har været i kraft i fire år, og det er tid til at analyse den og lære af eventuelle fejl og/eller mangler, eftersom Kommissionen vil præsentere sin forslag til den flerårige finansielle ramme efter 2013 inden sommerferien. Jeg støtter ordførerens forslag – ikke mindst opnåelsen af årtusindudviklingsmålene, udryddelse af fattigdom, kanalisering af 20 % af ressourcerne til sundhed og grundskoleuddannelse, særlig opmærksomhed på klimaspørgsmål, en ny tilgang til bistand til udviklingslande, som kræver respekt for menneskerettighederne, samt mere effektiv anvendelse af knappe ressourcer – så jeg stemte for.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I betænkningen evalueres finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), fire år efter gennemførelsesforordningen trådte i kraft. Den udførte evaluering er relevant fra flere forskellige synspunkter. Der gives en passende og kritisk analyse af DCI og EU's politik for udviklingssamarbejde, som vi mener er retfærdig og nødvendig.

I betænkningen anføres det, at udviklingspolitikken ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men derimod i højere grad på at forsvare interesserne for jordens mest sårbare befolkninger. Opmærksomheden henledes på den overdrevne fokus på investeringer fra den private sektor samt de begrænsninger, som den offentlige sektor pålægges. Der advares mod, at behovet for finansiering ikke bortdirigeres fra i forvejen underfinansierede sektorer, som det f.eks. har været tilfældet med støtte til lokale myndigheder. Ethvert forsøg på at skære i finansieringen til DCI og Den Europæiske Udviklingsfond kritiseres, og det understreges endnu engang, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med årtusindudviklingsmålene, og at der er behov for at øge den statslige udviklingsstøtte (ODA).

Ikke desto mindre mener vi, at betænkningen kunne og burde have gået videre på hvert af disse punkter, navnlig i forhold til at fremme overensstemmelse mellem målene i politikken for udviklingssamarbejde og EU's forskellige sektorpolitikker.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I betænkningen evalueres finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), fire år efter gennemførelsesforordningen trådte i kraft.

Den udførte evaluering er relevant fra flere forskellige synspunkter. Der gives en passende og kritisk analyse af DCI og EU's politik for udviklingssamarbejde, som vi mener er retfærdig og nødvendig.

For eksempel anføres det i betænkningen, at udviklingspolitikken ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men derimod i højere grad på at forsvare interesserne for jordens mest sårbare befolkninger. Opmærksomheden henledes på den overdrevne fokus på investeringer fra den private sektor samt de begrænsninger, som den offentlige sektor pålægges, ligesom der advares mod, at behovet for finansiering ikke bortdirigeres fra i forvejen underfinansierede sektorer, som det f.eks. har været tilfældet med støtte til lokale myndigheder. Ethvert forsøg på at skære i finansieringen til DCI og Den Europæiske Udviklingsfond kritiseres, og det understreges endnu engang, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med årtusindudviklingsmålene, og at der er behov for at øge den statslige udviklingsstøtte (ODA).

Ikke desto mindre mener vi, at betænkningen kunne og burde have gået videre på hvert af disse punkter, navnlig i forhold til at fremme overensstemmelse mellem målene i politikken for udviklingssamarbejde og EU's forskellige sektorpolitikker.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I betænkningen undersøges effektiviteten af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) i forbindelse med debatten om den flerårige finansielle ramme. En revurdering af de eksterne finansieringsinstrumenters overordnede struktur synes at være passende. Vigtige aspekter, som bør overvejes, omfatter eventuel yderligere forenkling, tilpasning til nye udfordringer, såsom klimaændringer, samt den rette plads for EU's interne politikkers eksterne dimension. Efter min mening er det lige så vigtigt, at der etableres procedurer og strukturer, som beskytter udvikling som et selvstændigt politikområde med sine egne specifikke mål.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg glæder mig over hr. Mitchells betænkning. Formålet med betænkningen er at fastslå Europa-Parlamentets holdning med hensyn til den fremtidige finansiering af udviklingssamarbejdet inden offentliggørelsen af den flerårige finansielle ramme efter 2013. Der skal fremover være tilstrækkelige midler til rådighed til EU's udviklingssamarbejde.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Politikken for udviklingsstøtte er hverken en altruistisk forpligtelse eller et middel, hvormed tidligere kolonimagter kan lette deres samvittighed, hvor der har været kolonisering. Det er isoleret set en af grenene inden for udenrigspolitik, men det bør også udgøre en vigtig del af en strategi, der vender de migrationsstrømme, der gør befolkningerne i stand til at blive i eller vende tilbage til deres oprindelsesland og leve der med værdighed og øget velstand. Eftersom disse to områder hører under staternes suverænitet, er de fleste af de institutionelle og finansielle krav i Mitchell-betænkningen ikke acceptable.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg glædede mig over betænkningen, fordi 2011 er et strategisk tidspunkt til at lære af de fire år, hvor forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) har været i kraft. Formålet med denne betænkning er på et tidligt tidspunkt at fastslå Parlamentets holdning med hensyn til et nyt finansieringsinstrument til EU's udviklingssamarbejde på grundlag af konklusionerne fra kontrollen af DCI's gennemførelse. Jeg er enig i, at der er brug for en differentieret tilgang til den blandede gruppe af udviklingslande, og at den traditionelle økonomiske støtte kan blive mindre relevant for vækstlande. Jeg mener, at støtte til vækstlande godt nok kan fremme bæredygtig økonomisk vækst, men stadig bør fokusere på at styrke partnerlandets finanspolitik og fremme mobilisering af indenlandske indtægter, der kan føre til nedbringelse af fattigdom og støtteafhængighed. Vi skal afholde os fra at bruge budgetstøtte i lande, hvor det ikke er muligt at sikre gennemsigtighed i offentlige udgifter. Budgetstøtte skal altid ledsages af tiltag for at udvikle det modtagende lands parlamentariske kontrol og revisionskapacitet og for at øge gennemsigtigheden og den offentlige adgang til oplysninger, ligesom civilsamfundet bør inddrages i overvågningen af budgetstøtten.

  Jan Kozłowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg mener, at Mitchell-betænkningen, som er en utrolig god betænkning, berører mange vigtige spørgsmål, og jeg besluttede derfor at stemme for den. Jeg mener, at det vigtigste i forbindelse med den fremtidige form af finansieringsinstrumenter til udvikling er at huske, at det overordnede mål med udviklingspolitikken bør være at reducere afhængigheden af bistand gradvist, og at det pågældende land i sidste ende opnår fuldstændig afhængighed. I denne forbindelse bør finansieringsinstrumenterne konstrueres på en sådan måde, at de sikrer økonomisk vækst på lang sigt i udviklingslandene.

Opnåelse af dette mål hænger tæt sammen med forudsigeligheden af udviklingsbistanden, eftersom det kun er på grundlag af denne bistand, at partnerlandene samtidig med mobiliseringen af nationale indtægter kan udvikle en passende og effektiv udviklingsstrategi. Jeg mener endvidere, at det er utrolig vigtigt at øge Europa-Parlamentets kontrol med og indflydelse på Den Europæiske Udviklingsfond. Jeg mener, at manglende demokratisk kontrol med denne fond er til skade for udviklingspolitikkens gennemsigtighed.

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af denne betænkning. Finansiering af udviklingssamarbejde kræver gennemtænkt lovgivning, og betænkningen indeholder en syntese af, hvad vi bør prioritere, når vi vedtager den. EU's formål med at vedtage dette instrument er at sikre særlig EU-bistand til udviklingslandene. I lyset af vores aktuelle kamp for at overleve den finansielle krise bliver de fattige landes problemer endnu mere synlige. Finansieringsinstrumentet for udviklingsbistand har til formål at hjælpe fattige partnerlande inden for handel og regional integration, det naturlige miljø og forvaltning af naturressourcer, infrastruktur, vand og energi, udvikling af landdistrikter, landbrug og fødevaresikkerhed, menneskelig udvikling og social samhørighed. Endvidere ønsker vi at støtte udviklingen af regeringssystemer, demokrati, menneskerettigheder samt økonomiske og institutionelle reformer samt forebygge konflikter og svækkelse af staten.

Alle ovennævnte mål er at største betydning med hensyn til at styrke sikkerheden i de fattige regioner. Det er en prisværdig plan at hjælpe andre lande med at opbygge stabile demokratiske samfund i lande, der styres af retsstatsprincippet, hvor menneskerettighederne respekteres, og ytringsfriheden er garanteret, som har et solidt retssystem, territorialt forsvar og væbnede styrker. Jeg håber, at det vil lykkes os at gennemføre den i større omfang og gøre endnu mere effektiv brug af midlerne.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Det fremtidige instrument til at give udviklingsbistand fra EU skal være tilstrækkeligt udstyret i økonomisk henseende. EU har forpligtet sig til et samlet mål om at anvende 0,7 % af sin BNI på ODA senest i 2015. For at nå dette mål skal det aktuelle niveau for den europæiske bistand forhøjes væsentligt. I betragtning af merværdien af Kommissionens bistand og Kommissionens nye rolle i forbindelse med koordineringen af EU's og medlemsstaternes udviklingspolitik (artikel 210 i TEUF) bør andelen af ODA, der kanaliseres gennem EU-budgettet, i det mindste forblive stabil. De årlige tal for det nye udviklingssamarbejdsinstrument i perioden for den næste flerårige finansielle ramme bør øges væsentligt i faste priser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er tid til at vurdere, hvordan finansieringsinstrumentet for udviklingsbistand (DCI) er blevet anvendt, nu det har været i kraft i fire år. Kun således kan vi forbedre det, så det bliver mere effektivt fremover. Det er vigtigt, at Parlamentet har noget at sige med hensyn til kontrollen af dette og fremtidige finansielle instrumenter. Trods den aktuelle økonomiske krise er det vigtigt at bevare disse instrumenter til at give bistand til udviklingslandene, så de i den nærmeste fremtid kan øge deres velstand og dermed deres levevilkår for befolkningerne i disse såkaldte vækstlande.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Det kommende instrument til finansiering af udviklingssamarbejde skal have tilstrækkelige beløb til rådighed efter afslutningen af årtusindudviklingsmålene. Donorlandene bør overholde deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af deres BNP til statslig udviklingsbistand (ODA) senest i 2015. Som allerede nævnt er der ikke noget, der berettiger en reduktion i denne bistand. Statslig udviklingsbistand udgør i dag over 120 mia. USD. Det kan vi gøre bedre. Men det er ikke blot et spørgsmål om at øge ressourcerne. Indarbejdelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) i budgettet ville være et betydeligt fremskridt, så længe det ikke fører til en reduktion i det samlede finansieringsbeløb på EU-plan. Jeg støtter også "mere" budgetstøtte, både generel og sektorspecifik, samt færre projekter, når de makroøkonomiske og forvaltningsmæssige kriterier giver mulighed for det. For det første ville det gøre det muligt hurtigt at mobilisere finansielle ressourcer med henblik på at genopbygge eller konsolidere staten. For det andet er det den eneste form for bistand, som vi kan være sikre på absorberes optimalt. Endelig mener jeg, at vi skal sikre, at denne bistand er mere effektiv.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) EU's principper om at yde bistand til de udviklingslande, som ikke er omfattet af Cotonouaftalen eller af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, er meget vigtige. Med hensyn til dette finansielle instrument er det muligt at yde bistand til AVS-lande (gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet) til omstrukturering af sukkerproduktionen, og der er planer om finansiel bistand til fem programmer: fødevaresikkerhed, miljø og bæredygtig udvikling af naturressourcer, herunder energi, migration og asyl, investeringer i menneskelige ressourcer samt lokale myndigheders og ikkestatslige organisationers rolle i udviklingsprocessen. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Fremme af velstand i såkaldte udviklingslande er en nødvendig foranstaltning, navnlig med henblik på at forebygge den tidevandsbølge af immigranter, som strømmer ind i Europa. Dette forvaltes aktuelt gennem forskellige programmer. Formålet med betænkningen er imidlertid at øge den finansielle støtte. Dette kan jeg ikke støtte. I lyset af de aktuelle finansielle vanskeligheder i EU kan vi ikke yde denne bistand i øjeblikket. Endvidere er det medlemsstaterne og ikke EU, som bør beslutte, hvordan udviklingsbistanden skal anvendes.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg glæder mig i høj grad over idéen med at give udviklingslandene en hjælpende hånd og (endvidere) tilbyde dem finansiel støtte. Humanitære principper og ønsket om global balance udgør et plausibelt grundlag for dette. EU yder allerede bistand inden for rammerne af forskellige programmer. Ikke desto mindre planlægges det i denne betænkning at oprette flere instrumenter og dermed udvide udviklingsbistanden. Men i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør betaling af udviklingsbistand være et anliggende for de enkelte stater.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Udviklingssamarbejde er den eneste politik for EU's optræden udadtil, som forsvarer de mest marginaliserede og sårbare grupper i samfundet. Kommissionen skal bestræbe sig på at sikre, at der ydes passende og tilstrækkelig bistand til udvikling af den lokale private sektor og små og mellemstore virksomheder i lavindkomstlande. Opmærksomheden bør navnlig rettes mod migration. Det er vigtigt at sikre, at penge, der er øremærket til bekæmpelse af illegal indvandring, anvendes til dette specifikke formål. Opmærksomheden bør endvidere rettes mod, at der ved oprettelsen af et nyt finansieringsinstrument udelukkende til udviklingslandene skal foretages en grundig analyse af de generelle målsætninger, prioritetsområder og forventede resultater samt tildelingen af midler.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) 2011 er et strategisk tidspunkt til at lære af de fire år, hvor forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) har været i kraft. Kommissionen har annonceret, at den vil præsentere sine forslag til den flerårige finansielle ramme efter 2013 inden sommerferien og lovgivningsforslagene til de finansielle instrumenter inden for området eksterne aktioner senere i år. Formålet med denne betænkning – som jeg stemte for – er på et tidligt tidspunkt at fastslå Parlamentets holdning med hensyn til et nyt finansieringsinstrument til EU's udviklingssamarbejde på grundlag af konklusionerne fra kontrollen af DCI's gennemførelse i de seneste fire år. Jeg vil gerne understrege behovet for, at følgende generelle områder fremmes: tilstrækkelig finansiering inden for de tilgængelige ressourcer, virkningen af udryddelse af fattigdom og kriterierne for statslig udviklingsstøtte (ODA), geografiske og tematiske programmer, procedurer for programmering af EU-bistand med bedre koordinering og arbejdsfordeling samt udbedring af manglerne i demokrati, idet Parlamentet opfordres til at deltage i beslutningsprocessen.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde har nu været i kraft i fire år. Kommissionen vil snart præsentere sine forslag til den flerårige finansielle ramme efter 2013 og lovgivningsforslagene til de finansielle instrumenter inden for området eksterne aktioner senere i år. Formålet med denne betænkning er på et tidligt tidspunkt at fastslå Parlamentets holdning med hensyn til det nye finansieringsinstrument.

I betænkningen fokuseres der navnlig på de erfaringer, som Europa-Parlamentet har gjort sig under sin demokratiske kontrol af gennemførelsen af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI). En del af betænkningen omhandler fremtidsperspektiver, og endelig beskrives geografiske og tematiske programmer, ligesom der kræves strenge udvælgelseskriterier for budgetstøtte, idet den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller på udviklingsområdet, fremhæves sammen med anvendelsen af proceduren for delegerede retsakter for de afgørelser, der opfylder kriterierne i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Jeg stemte for dette forslag for at give Europa-parlamentet mulighed for at udøve demokratisk kontrol af beslutninger for strategisk programmering på lige fod med Rådet.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Da der er gået fire år, siden forordning (EF) nr. 1905/2006 trådte i kraft, og da Kommissionen allerede har bekendtgjort, at den vil præsentere sine forslag til den flerårige finansielle ramme efter 2013, er det behov for en kort analyse af de opnåede resultater og de fremtidige udviklingsmidler.

Det vigtigste er at understrege, at dette er "det eneste politikområde i foranstaltningerne udadtil [...], der ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men derimod i højere grad på at forsvare interesserne for jordens mest marginaliserede og sårbare befolkninger". Parlamentet bør som sådan påtage sig en vigtigere rolle, ikke kun på grund af de forskellige måder, hvorpå dette giver demokratisk legitimitet, men også på grund af de rent konkrete og proceduremæssige fordele. Det bør endvidere understreges, at målet bør være udryddelse af fattigdom under henvisning til begrebet "grundlæggende sociale tjenester" med henblik på at søge at mindske situationen med de dårligst stillede befolkningers ekstreme sårbarhed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. 2011 er et strategisk tidspunkt til at lære af de fire år, hvor forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) har været i kraft. Kommissionen har annonceret, at den vil præsentere sine forslag til den flerårige finansielle ramme efter 2013 inden sommerferien og lovgivningsforslagene til de finansielle instrumenter inden for området eksterne aktioner senere i år. Formålet med denne betænkning er på et tidligt tidspunkt at fastslå Parlamentets holdning med hensyn til et nyt finansieringsinstrument til EU's udviklingssamarbejde på grundlag af konklusionerne fra kontrollen af DCI's gennemførelse.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet med den betænkning, vi har vedtaget i dag, er at fastslå Parlamentets holdning med hensyn til et nyt finansieringsinstrument for EU's udviklingssamarbejde baseret på erfaringerne fra vores kontrol af gennemførelsen af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI). I modsætning til Parlamentet synes medlemsstaterne ikke at fokusere på at kontrollere, om Kommissionens forslag var i overensstemmelse med DCI's lovbestemmelser.

Det bør derfor præciseres, at udviklingssamarbejde er det eneste politikområde i foranstaltningerne udadtil [...], der ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men derimod i højere grad på at forsvare interesserne for jordens mest marginaliserede og sårbare befolkninger gennem fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig menneskelig, social og økonomisk udvikling – kort sagt: retten til er menneskeværdigt liv for alle.

Parlamentet anerkender tydeligt betydningen af disse aktiviteter og opfordrer derfor til, at der oprettes et instrument, som gør det muligt for EU at finansiere sådanne aktioner fra andre kilder end DCI.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Mitchell-betænkningen, fordi den indeholder vigtige og korrekte retninger for den fremtidige vedtagelse og drift af finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde gennem vigtige erfaringer fra den aktuelle anvendelse af dette udviklingssamarbejdsredskab. EU-midler til udviklingssamarbejde er en reel mekanisme til bekæmpelse af fattigdom og fremme af demokratisering og udvikling i udviklingslandene. I henhold til Lissabontraktaten har EU øgede beføjelser inden for international repræsentation og opfordres til at reagere på udfordringer som klimaændringer, bekæmpelse af fattigdom og overdragelse af retsstatsprincippet og demokratiske værdier til udviklingslandene. Jeg er enig med ordføreren i, at den demokratiske kontrol af hele EU's udviklingspolitik og den aktive rolle, som Parlamentet skal spille i forbindelse med godkendelse af midler til udviklingsbistand baseret på artikel 290 i Lissabontraktaten, skal styrkes.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som omhandler instrumentets formåen, kontrol og fremme af bedre anvendelse af udviklingsmidler i fremtiden.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Mitchell-betænkningen, fordi vi skal lære af de seneste fire års anvendelse af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI). Ved denne lejlighed skal målene og anvendelsesområdet for denne udviklingsbistand klart defineres.

Migration er et område, hvor vi bør prioritere sammenhæng i de politikker, der fremmer udvikling. Udviklingsbistand skal således finansiere projekter, der har til formål at sætte ind over for de dybereliggende årsager til migration (bekæmpelse af fattigdom), men den bør ikke anvendes til bedre grænsekontrol eller bekæmpelse af illegal indvandring.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Mitchells tekst. Og i lyset af erfaringerne fra gennemførelsen af instrumentet for udviklingssamarbejde forud for indførelsen af det nye instrument efter 2013 mener jeg, at Parlament bør have mulighed for at forsvare EU's specifikke udviklingspolitik ved at udøve kontrol af beslutninger for strategisk programmering på lige fod med Rådet. Endvidere er det navnlig vigtigt, at beslutninger om generelle mål, prioritetsområder og tildeling af midler træffes i henhold til proceduren for delegerede retsakter i henhold til artikel 290 TEUF.

Betænkning: Angelika Niebler (A7-0159/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) indgik i kompromisteksten. De omfatter vigtige punkter som generelle krav, mulighederne for forbedringer i Kommissionen og muligheder for forbedringer i Europa-Parlamentet.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om garanti for uafhængige konsekvensanalyser. Jeg er enig med ordføreren i, at konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden. Konsekvensanalyser viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen. På denne måde bidrager de i væsentlig grad til bedre lovgivning. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces. Det bør påpeges, at konsekvensanalyser blot bidrager til udarbejdelsen af det specifikke indhold af en politisk beslutning. Det er vigtigt, at konsekvensanalyser udarbejdes på en uafhængig og gennemsigtig måde, ligesom der bør tages højde for de særlige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder. Parlamentet har allerede i dag mulighed for selv at gennemføre konsekvensanalyser og foretage gennemgribende undersøgelser af Kommissionens. Denne procedure er imidlertid sjældent blevet anvendt. Jeg er enig i holdningen i beslutningen om, at Europa-Parlamentet i højere grad bør gøre brug af dets beføjelser på dette område.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er overbevist om, at konsekvensanalyser er en hjælp for dem, som udarbejder politiske beslutninger. Derfor støttede jeg Niebler-betænkningen om de nødvendige ændringer af konsekvensanalyser, navnlig med hensyn til indførelsen af en uafhængig mekanisme. Medlemmer af Udvalget for Konsekvensanalyse (IAC) kontrolleres af Europa-Parlamentet og Rådet. Som følge deraf er de ikke længere underlagt anvisninger fra Kommissionens formand.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument. De viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen, og lovgiverne bør i højere grad anvende dem i fremtiden. Konsekvensanalyser kan i væsentlig grad bidrage til bedre lovgivning. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at inddrage eksterne eksperter fra alle politikområder samt alle berørte grupper i konsekvensanalyseprocessen for at sikre uafhængighed og objektivitet.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument. Omhu kræver, at der indsamles konkrete oplysninger til den politiske beslutningstagning og en garanti for, at alle de relevante strategiske muligheder undersøges, når et bestemt problem skal løses. Konsekvensanalyser bør anvendes i alle lovgivningsforslag, de bør følge en tydelig metodik, og de bør gennemføres på uafhængig og gennemsigtig vis. I konsekvensanalyser bør muligheden for manglende handling ligeledes vurderes sammen med de specifikke konsekvenser for små og mellemstore virksomheder.

Trods forbedringer på dette område bør konsekvensanalyser fra Kommissionen og Europa-Parlamentet forbedres yderligere. I denne betænkning, som jeg stemte for, opfordres der til øget inddragelse af Parlamentets udvalg og en detaljeret begrundelse for, hvorfor Kommissionen indimellem giver afkald på at gennemføre en konsekvensanalyse. Endelig opfordres Parlamentets udvalg til i højere grad at anvende konsekvensanalyser til at forbedre kvaliteten af lovgivningsprocessen.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette forslag til en beslutning om garanti for uafhængige konsekvensanalyser. Først og fremmest understreges det i forslaget, at der i forbindelse med gennemførelsen af konsekvensanalyser tages højde for ny lovgivnings indvirkning på små og mellemstore virksomheder, og at de lovgivningsmæssige byrder på dem mindskes. Denne fremhævelse af SMV'ernes behov var afgørende for min beslutning om at stemme for. For det andet fremhæves der i forslaget en anden meget vigtig faktor, nemlig de nationale økonomiers særlige karakter. For at beskytte deres interesser bør Kommissionen rådføre sig med de enkelte medlemsstater samt tjenestemænd og repræsentanter for de forskellige nationale konsekvensanalyseorganer for at sikre, at specifikke individuelle behov ikke er underordnet Fællesskabets interesser. Endelig opfordres der i forslaget til større åbenhed og effektivitet i EU's administration, idet Kommissionen opfordres til at stå til regnskab for Parlamentet for sit arbejde. I lyset af ovennævnte punkter følte jeg mig tvunget til at stemme for.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at det er meget vigtigt fortsat at forbedre kvaliteten af EU's lovgivning, og denne betænkning indeholder konkrete forslag til at forbedre lovgivningsprocessen både i Europa-Parlamentet og Kommissionen. Kommissionen har allerede i nogen tid gennemført konsekvensanalyser af lovgivning, inden den fremsætter lovforslag for Europa-Parlamentet og Rådet, men i betænkningen anføres det, at disse konsekvensanalyseprocedurer stadig skal forbedres. Vi bør f.eks. styrke Udvalget for Konsekvensanalyses uafhængighed, idet udvalget i dag er underlagt Kommissionens formand. I betænkningen opfordres Europa-Parlamentet selv og dets udvalg til oftere at gennemføre konsekvensanalyser af lovforslag og i højere grad kontrollere de konsekvensanalyser, som gennemføres af Kommissionen og ofte snarere tjener til at retfærdiggøre et lovgivningsforslag end til at foretage en objektiv vurdering af de faktiske omstændigheder. Sådanne foreløbige konsekvensanalyser af EU's lovforslag blev forbedret af Lissabontraktaten, som tilføjede bestemmelser om obligatorisk analyse af alle lovforslags sociale og miljømæssige konsekvenser.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Virkningsfuld og vellykket lovgivning kræver ikke blot en god politisk debat og en fælles indsats, som fører til samarbejde og konsensus, men også et troværdigt teknisk grundlag, som leder lovgivningsenhederne ved at analysere sammenhængen og konsekvenserne af de relevante politikker. Af denne grund glæder jeg mig over de initiativer, som de europæiske institutioner har taget for at garantere kvaliteten og pålideligheden af konsekvensanalyser, herunder en garanti af deres uafhængighed og åbenhed.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Da jeg tidligere har arbejdet med dette område i Kommissionen, er jeg forpligtet til at understrege, at konsekvensanalyser skal gennemføres uden udefrakommende indgriben, og at denne uafhængighed skal beskyttes på alle niveauer.

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte mod Niebler-betænkningen om konsekvensanalyser. UKIP støtter begrebet konsekvensanalyser, men kun hvis de reelt er uafhængige, har reelle beføjelser (så Kommissionen skal tage højde for dem) og gennemføres på nationalt plan for at undgå en intetsigende generel analyse, som ikke sætter de nationale regeringer i stand til at analysere konsekvenserne for deres lande tilstrækkeligt præcist. Uheldigvis opfylder Niebler-betænkningen ikke disse kriterier.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Et af de prioriterede politiske mål for EU bør være at indføre et gennemsigtigt, klart og effektivt lovgivningsmiljø af høj kvalitet. Vi har kritiseret den manglende gennemførelse af EU's gældende lovgivning utallige gange, hvilket i høj grad skyldes, at lovgivningsteksterne ikke er udarbejdet korrekt. Det er derfor Europas lovgivningsorganers ansvar at løse dette problem. Konsekvensanalyser er en systematisk analyse af de mulige virkninger af lovgivning inden for sundhed, grundlæggende rettigheder, social, økonomisk og miljømæssig lovgivning mv. og bidrager dermed til at reducere bureaukratiet og sikre overensstemmelse i EU's politik. Jeg stemmer for dette initiativ, som anerkender, at konsekvensanalyser spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen. De skal være karakteriseret af fuldstændig uafhængighed og åbenhed, følge en klar metode og skal gå videre til en begrundet og objektiv analyse af de mulige virkninger, hvilket altid ledsages af en cost-benefit-analyse. Dette vil bidrage til, at der kan træffes gennemtænkte og fuldt oplyste beslutninger, hvilket bør resultere i lovgivning af høj kvalitet og korrekt gennemførelse, anvendelse og håndhævelse heraf samt en hurtigere lovgivningsproces.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Konsekvensanalyser er et særligt nyttigt redskab til at forbedre kvaliteten af lovgivningsaktiviteter (f.eks. politiske forslag). Disse konsekvensanalyser skal imidlertid tilpasses. Der er behov for nye tilpasninger, navnlig gennem oprettelse af en uafhængig mekanisme, for de konsekvensanalyser, som Kommissionen foreslår, er ofte inkonsekvente rent kvalitetsmæssigt og tjener generelt kun et lovgivningsmæssigt formål i stedet for at give mulighed for en objektiv undersøgelse af kendsgerningerne.

Det glæder mig, at det i den betænkning, som blev vedtaget i dag, fastlægges, at konsekvensanalyser skal gennemføres helt uafhængigt, at der i konsekvensanalyser tages højde for en lang række kriterier (socioøkonomiske, miljømæssige mv.), samt at der garanteres den højeste grad af åbenhed, navnlig hvis der er eksperter involveret. Vi støder på dette emne igen og igen, men det er ikke desto mindre vigtigt!

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, idet de tager højde for de mulige konsekvenser af at anvende bestemte retsakter og dermed bidrager til at træffe en beslutning. Uafhængighed og åbenhed er værdier, som bør bevares og fremmes i alle demokratier, da de garanterer offentligheden objektive analyser, forholdsmæssige beslutninger og en lovgivningsprocedure. Jeg er derfor generelt enig i Parlamentets forslag i denne betænkning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som er udarbejdet af fru Niebler, omhandler problemet om "garanti for uafhængige konsekvensanalyser". Konsekvensanalyser er afgørende for, at vi træffer de rigtige beslutninger. De erstatter ikke processen i en lovgivningsmyndighed, der træffer demokratiske beslutninger, men de udgør ikke desto mindre rygraden i denne proces.

Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg er enig med ordføreren i, at konsekvensanalyser er afgørende for os i vores arbejde som lovgivere. Jo mere vi ved om en given sektor, jo bedre beslutninger kan vi tage. Endvidere mener jeg til trods for Kommissionens oprettelse af Udvalget for Konsekvensanalyse og de positive resultater, der allerede er opnået, at det er afgørende at skabe en selvstændig struktur for konsekvensanalyser i Europa-Parlamentet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Konsekvensanalyser kan være en vigtig støtte i lovgivningsprocessen. For at være dette skal de undersøge de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenserne for folkesundheden af de tilsigtede politiske valg samt konsekvenserne for offentlighedens grundlæggende rettigheder i hele den politiske cyklus. Analysen bør ikke kun foretages forudgående, men også efterfølgende.

Den aktuelle konsekvensanalyseproces har dog flere fejl, som det anføres i betænkningen. I analyserne forsøges det ofte at give teknisk legitimitet og gyldighed til foranstaltninger, som er et resultat af politiske valg og vurderinger, som meget belejligt er skjult. Der udestår utallige spørgsmål vedrørende den anvendte metode i de enkelte tilfælde. Hvad eller hvem måles konsekvenserne på? Hvad er analysens anvendelsesområde? Hvilke alternativer skal analyseres?

Disse beslutninger afhænger ofte også af politiske valg og vurderinger. Derfor er der meget vigtigt at sikre, at konsekvensanalyser er uafhængige. Dette er imidlertid vanskeligt i praksis på grund af de mange involverede variabler og interesser. Gennemsigtighed, åbenhed, høringer og offentlig deltagelse og kontrol i forbindelse med analyserne og resultaterne deraf er af afgørende betydning i forhold til så vidt muligt at sikre denne uafhængighed og kvalitet i analysen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Konsekvensanalyser kan være en stor hjælp ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt, hvis de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser og konsekvenserne for folkesundheden af de tilsigtede politiske valg analyseres i hele den politiske cyklus sammen med konsekvenserne for offentlighedens grundlæggende rettigheder.

De spørgsmål, der dukker op i konsekvensanalyserne, omfatter imidlertid også de kriterier, der anvendes i analyserne. Vi ved, at der findes en række kriterier, og ikke kun cost-benefit, og selv der skal vi vide, hvem der rammes af omkostningerne, og hvem der høster fordelene.

Derfor er det meget vigtigt at sikre, at konsekvensanalyser er uafhængige, men dette er vanskeligt i praksis på grund af de mange involverede variabler og interesser.

Nogle analysers og specialisters metoder vil være mere uafhængige end andres. Men konsekvensanalyser tjener reelt ofte mere som begrundelse for de beslutninger, der skal træffes, end de egentlig håndterer konsekvenserne af den lovgivning, der skal vedtages.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte og lovlige beslutningsproces og tjener udelukkende som forberedelse af en politisk beslutning, men de henleder lovgivernes opmærksomhed på de mulige konsekvenser af deres politikker ud fra et specialiseret synspunkt og hjælper dem med at træffe en beslutning. På denne måde kan de yde et betydeligt bidrag til bedre lovgivning.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Niebler-betænkningen yder et vigtigt bidrag til debatten om at forbedre EU's lovgivningsprocedure med henblik på at sikre, at ny lovgivning tjener borgerne og reelt er nødvendig. Uheldigvis har der været beskyldninger om, at der også udarbejdes lovgivning, som kun skyldes et ønske om at udbrede kendskabet til EU's institutioner, eller som skyldes lobbyisters arbejde. Det betyder, at vi hele tiden skal forbedre procedurerne for konsekvensanalyser af en bestemt retsakt. Som tidligere ordfører for spørgsmålet om bedre lovgivning vil jeg gerne fremhæve flere aspekter af dette problem. Først og fremmest skal det bemærkes, at der er behov for at bevare den institutionelle balance, som følger af traktaten, i henhold til hvilken ramme Kommissionen fremsætter lovforslag, og Parlamentet og Rådet vedtager dem.

Det er utroligt vigtigt, at konsekvensanalyserne er uafhængige, men de må ikke fjernes fra Parlamentets demokratiske kontrol. Efter min mening er forslaget om at ændre konsekvensanalyserne efter Parlamentets indførelse af ændringsforslag meget vigtigt, og jeg er også enig med dem, som mener, at vi skal anvende ensartede kriterier for konsekvensanalyser i alle institutionerne. Samtidig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det vigtigste aspekt af lovgivning er den politiske vilje til at løse et bestemt problem, og en konsekvensanalyse, der udarbejdes som led i et bestemt projekt, kan kun give objektive oplysninger.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg har allerede haft mulighed for at sige her i Parlamentet, at det er på tide, at konsekvensanalyser ikke blot er systematiske, men også troværdige. At vi bør analysere konsekvenserne af en retsakt objektivt, inden vi går videre med den, i stedet for på alle måder at søge at retfærdiggøre den. Og det er ikke op til Kommissionens tjenestegrene, dommere, parter og torturbødler at bestemme over denne analyse. Jeg ved ikke, om ordførerens løsninger er de rigtige. På den anden side ved jeg, at jeg er enig i hendes diagnose, og at nogle af hendes observationer er særlig relevante. Medlemsstaterne skal derfor nøje involveres i disse analyser, da de er bedre i stand til at vurdere de nationale konsekvenser af initiativer fra Bruxelles. Disse analyser er retningsgivende for valg og overvejelser, som træffes og gøres af de nationale parlamenter, der fra nu af er vogtere af nærhedsprincippets overholdelse. Disse undersøgelser bør føre til afholdenhed fra Kommissionens side, hvis indsatsen viser sig at være meningsløs, overflødig eller dyr. Endelig bør vi hurtigt kunne drage konsekvenserne af en retsakt, hvis gennemførelse skaber flere problemer, end den løser. Af alle disse grunde stemte jeg for fru Nieblers betænkning, selv om jeg ikke nærer nogen illusion om, at den bliver gennemført.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg glædede mig over denne betænkning, fordi konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden. Fordelene ved konsekvensanalyser er oplagte. Konsekvensanalyser viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen. På denne måde bidrager de i væsentlig grad til bedre lovgivning. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces. Konsekvensanalyser bidrager blot til udarbejdelsen af det specifikke indhold af en politisk beslutning. Betænkningen er opdelt i fire afsnit. Først og fremmest omhandler betænkningen generelle krav til konsekvensanalyser på europæisk niveau. Andet afsnit omhandler konsekvensanalyser fra Kommissionen og redegør for mulighederne for forbedringer. Tredje afsnit er helliget konsekvensanalyser, som gennemføres af Parlamentet. Fjerde og sidste afsnit omhandler kravet om oprettelse af en fælles konsekvensanalysemekanisme inden for Parlamentet, som skal anvendes af alle Parlamentets udvalg med henblik på yderligere at forbedre lovgivningen og skabe synergier.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (EN) Der er flere grunde til, at jeg støtter denne beslutning. Først og fremmest understreges det i den, at konsekvensanalyser på ingen måde kan erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces, men udelukkende tjener som en teknisk forberedelse af en politisk beslutning. Dette vil helt sikkert forbedre beslutningsprocessen. For det andet skal der i konsekvensanalyserne tages hensyn til en lang række kriterier for at give lovgiverne så bredt et billede som muligt. Kun på den måde kan lovgiveren gøre sit job effektivt.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Processen med at foretage konsekvensanalyse af en retsakt bidrager i høj grad til at mindske den bureaukratiske byrde, som følger af lovgivningsmæssig regulering. Der blev for nogen tid siden oprettet et særligt Udvalg for Konsekvensanalyse i Kommissionen, som foretager både forudgående og efterfølgende analyser. Kommissionen udfører også offentlige høringer om sine lovgivningsmæssige planer. Europa-Parlamentet har indtil videre manglet et organ for konsekvensanalyse. Jeg glæder mig derfor over, at der i betænkningen opfordres til en infrastruktur, der gør det muligt at vurdere konsekvenserne af de forslag og planer, som formuleres i Parlamentet.

Jeg vil desuden gerne opfordre Kommissionen til i sine konsekvensanalyser i højere grad at koncentrere sig om gennemsigtigheden i hele analyseprocessen, at arbejde hårdere for en uafhængig proces og ikke sigte efter blot én løsning på et problem i sine forslag, men vurdere flere forskellige løsninger på en bestemt situation uafhængigt af hinanden. Jeg vil gerne opfordre til en forenkling af processen med offentlige høringer og en udvidelse af fristen for at indgive konkrete forslag, herunder muligheden for at fremsætte forslag på alle Unionens officielle sprog.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede fru Nieblers betænkning om garanti for uafhængige konsekvensanalyser. Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som har til formål at forbedre og forenkle ny og eksisterende lovgivning. Konsekvensanalyser er faktisk et passende instrument til at vurdere konsekvenserne af vedtagelse af ny lovgivning og forenkling og omarbejdning af eksisterende lovgivning. Jeg mener imidlertid, at anerkendelse af deres brugbarhed altid bør afhænge af overholdelse af visse grundlæggende principper som gennemsigtighed og uafhængighed. Jeg er derfor enig med ordføreren i, at der for nylig er sket en forbedring i kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser, men at der stadig er behov for yderligere forbedringer. Endelig glæder jeg mig over beslutningen om at oprette en autonom konsekvensanalysestruktur i Parlamentet med henblik på at forbedre kvaliteten af EU's lovgivning yderligere.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden. Fordelene ved konsekvensanalyser er oplagte. De viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen. På denne måde bidrager de i væsentlig grad til bedre lovgivning. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces. De tjener udelukkende som en teknisk og indholdsmæssig forberedelse af en politisk beslutning.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Det konsekvensanalyseinstrument, som ordføreren har fremlagt, er en god metode til at forbedre kvaliteten af lovgivningen på europæisk niveau. I gensidige analyser bør der imidlertid tages højde for ikke blot finansielle konsekvenser, men også fokuseres på andre aspekter som økonomi-, miljø- og socialanliggender. Som læge vil jeg først og fremmest gerne fremhæve konsekvenserne for menneskers sundhed. Vi må heller ikke glemme den meget vigtige rolle, som medlemsstaterne spiller i forbindelse med konsekvensanalyser, da de skal indarbejde lovforslaget i deres retssystemer.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden, da de viser de eventuelle konsekvenser af de forskellige handlemuligheder. Vi må imidlertid ikke glemme, at de udelukkende tjener som en teknisk og indholdsmæssig forberedelse af en politisk beslutning. Vi mener, at de konsekvensanalyser, som de europæiske institutioner anvender, bør overholde visse principper. Frem for alt bør konsekvensanalyser udarbejdes på en uafhængig og gennemsigtig måde. De bør omfatte alle kategorier af lovgivningsforslag, følge en tydelig metodik og skal altid ajourføres med den nyeste udvikling i lovgivningsprocessen. Vi mener endvidere, at Kommissionen bør give Parlamentet en detaljeret forklaring i de tilfælde, hvor den mener, at det er unødvendigt at vurdere konsekvenserne af dens beslutninger. Endelig er vi enige i, at det er vigtigt at oprette en autonom konsekvensanalysestruktur i Parlamentet, som skal forbedre kvaliteten af lovgivningen og skabe synergier.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over denne tekst, som fordømmer Kommissionens partiskhed. Det er en skam, at den ikke fordømmer, at Kommissionen alene har beføjelser til at indlede lovgivning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Konsekvensanalyser er meget vigtige for lovgivningsprocessen og bør støttes fremover. Konsekvensanalyser har store fordele: De gør lovgiverne opmærksomme på konsekvenserne af deres valg, og de bidrager til bedre og mere bevidst beslutningstagning. De bidrager derfor i høj grad til at sikre lovgivning af høj kvalitet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg undersøgte denne betænkning meget nøje og sammenfattede de vigtigste punkter: (1) kontrollens omfang (ikke kun en cost-benefit-analyse, men en integreret tilgang), (2) inddragelse af interessenter fra alle politikområder, mens metode og den endelige kvalitetskontrol forbliver under de europæiske institutioner med en udvidelse af høringsperioden fra otte til 12 uger, (3) en ændring af den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyser for at opfordre alle institutionerne til at gennemføre en fælles metode for konsekvensanalyser. Mulighederne for forbedringer i Kommissionen: (1) øget kontrol fra Parlamentets og Rådets side af Udvalget om Konsekvensanalyse, (2) systematiske efterfølgende analyser af eksisterende lovgivning og analyser af Domstolens relevante retspraksis. Mulighederne for forbedringer i Parlamentet: Der fokuseres primært på at oprette en autonom struktur i Europa-Parlamentet anført af et tilsynsråd bestående af medlemmer af Parlamentet, som eventuelt udpeges i begyndelsen af hver valgperiode, idet der gøres brug af eksisterende ressourcer, men også af udlånte nationale eksperter. Jeg undlod at stemme, da jeg ikke forstår kriterierne for at udpege eksperter til det rådgivende udvalg, og hvilke beføjelser de vil få. Jeg kan ikke støtte denne betænkning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden.

Fordelene ved konsekvensanalyser er oplagte. Konsekvensanalyser viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen. På denne måde bidrager de i væsentlig grad til bedre lovgivning. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces, men tjener udelukkende som en teknisk forberedelse af en politisk beslutning.

Kommissionen har øget kvaliteten af sine konsekvensanalyser, navnlig gennem oprettelsen af Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB). Men i lyset af Revisionsrettens rapport mener jeg, at Kommissionens konsekvensanalyser kan forbedres. Jeg er enig i, at øget inddragelse af Parlamentets udvalg kan bidrage til at øge kvaliteten af konsekvensanalyserne.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Konsekvensanalyser bidrager i væsentlig grad til bedre lovgivning, eftersom de viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder. De er et vigtigt europæisk lovgivningsinstrument.

I udkastet til betænkning opdeles disse vurderinger i fire afsnit. I det første afsnit menes det, at EU-institutionernes konsekvensanalyser bør overholde visse principper og bør være helt uafhængige og gennemsigtige. Andet afsnit omhandler konsekvensanalyser fra Kommissionen og redegør for mulighederne for forbedringer. Tredje afsnit er helliget konsekvensanalyser, som gennemføres af Parlamentet, og som udvalgene opfordres til at gøre øget brug af for at forbedre lovgivningen yderligere. Fjerde og sidste afsnit omhandler kravet om oprettelse af en fælles konsekvensanalysemekanisme inden for Parlamentet, som skal anvendes af alle Parlamentets udvalg med henblik på at skabe yderligere synergier. Med hensyn til ovenstående og i lyset af at konsekvensanalyser på ingen måde kan erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces, men udelukkende tjener som en teknisk og indholdsmæssig forberedelse af en politisk beslutning, stemte jeg for forslaget.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden. Fordelene ved konsekvensanalyser er oplagte. Konsekvensanalyser viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen. På denne måde bidrager de i væsentlig grad til bedre lovgivning. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces. De tjener udelukkende som en teknisk og indholdsmæssig forberedelse af en politisk beslutning. De konsekvensanalyser, som de europæiske institutioner anvender, bør overholde visse principper. Først og fremmest bør de være helt uafhængige og gennemsigtige, omfatte alle kategorier af lovgivningsforslag og følge en tydelig metodik. De anførte handlemuligheder bør ligeledes omfatte muligheden for at undlade at handle. På samme måde bør der tages højde for de særlige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, hvor det er relevant, og de skal altid ajourføres med den seneste udvikling i lovgivningsprocessen. Parlamentets vigtigste forslag består i oprettelse af en autonom konsekvensanalysestruktur i Parlamentet, som skal forbedre kvaliteten af lovgivningen og skabe synergier med mulighed for en fælles mekanisme for alle EU's institutioner.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, da jeg mener, at konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument. Europæiske lovgivere bør gøre øget brug af disse instrumenter i fremtiden, da de kan forbedre lovgivningsprocessen ved at vise de eventuelle konsekvenser af de forskellige handlemuligheder. Lovgiverne må ikke være bange for at give udtryk for de barske realiteter, når de ser på eventuelle konsekvenser. Konsekvensanalyser bør ikke blot vise muligheder og indeholde henstillinger til lovgiverne, men bør udarbejdes, så de anbefales at undlade at handle, hvis det på nogen måde synes at være den mest hensigtsmæssige løsning. Lovgivning fra Europa har store konsekvenser for de mennesker, der bor inden for Europas grænser, og vi skal gribe enhver mulighed for at sikre, at denne lovgivning er så retfærdig og afbalanceret som mulig.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Europæisk lovgivning er ofte alt for kompliceret, vanskelig at forstå og vanskelig at anvende. Derfor kan konsekvensanalyser i høj grad bidrage til at forbedre kvaliteten af EU's lovgivning, navnlig med henblik på at reducere den tid og de omkostninger, som lovgivningsprocessen kræver. Jeg støtter denne foranstaltning, fordi det ved i højere grad at tage højde for medlemsstaternes krav vil være muligt at vurdere de eventuelle sociale, miljømæssige, finansielle og økonomiske konsekvenser af en retsakt. Konsekvensanalyser bør endvidere være helt uafhængige og gennemsigtige og gennemføres på et tidligt tidspunkt i lovgivningsprocessen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Det bør garanteres, at konsekvensanalyser er uafhængige, først og fremmest på grund af deres betydning for beslutningsprocessen. Selv om de ikke erstatter beslutningen om, hvorvidt en given løsning skal vedtages eller ikke, kan de være afgørende i forhold til at forme valget af en given politisk løsning.

Det er derfor afgørende at vedtage alle foranstaltninger, der kan styrke garantien for, at konsekvensanalyser er gennemsigtige og uafhængige, eftersom det vil bidrage til at maksimere dette instruments rolle i beslutningsprocessen og garantere kvalitet og hensigtsmæssighed i EU's institutioners aktiviteter.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi stemte hverken eller. Endvidere fremlagde vi en alternativ beslutning, hvor vi ønskede at præcisere den rolle, som konsekvensanalyser og eksterne eksperter spiller i konsekvensanalyseprocessen. Konsekvensanalyser er kun en hjælp til at træffe politiske beslutninger og bør under ingen omstændigheder erstatte politiske beslutninger i den demokratiske beslutningsproces.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument. Fordelene er åbenlyse: Konsekvensanalyser bidrager i væsentlig grad til bedre lovgivning, men de kan på ingen måde erstatte lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces. Den betænkning, som blev vedtaget i dag, understreger Parlamentets tro på, at de konsekvensanalyser, som de europæiske institutioner anvender, bør være helt uafhængige og gennemsigtige. De bør omfatte alle kategorier af lovgivningsforslag og følge en tydelig metodik. Parlamentet opfordrer endvidere til oprettelse af en autonom konsekvensanalysestruktur i Parlamentet, som skal forbedre kvaliteten af lovgivningen og skabe synergier.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over S&D's ændringsforslag til denne betænkning på udvalgsstadiet, som repræsenterer større gennemsigtighed i lovgivningsprocessen og fremmer lettere adgang for SMV'er og ngo'er gennem offentliggørelse af køreplaner og en udvidet høringsperiode. Konsekvensanalyser er så vigtig en del af vores arbejde i Parlamentet og bør spille en større rolle, og derfor støtter jeg denne betænkning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) De konsekvensanalyser, som gennemføres i EU, er til fordel for alle europæere, fordi de bidrager til bedre lovgivning gennem uafhængige analyser af potentielle og mulige foranstaltninger på europæisk niveau. Ordføreren viser, at der er behov for bedre og mere effektive analyser af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser og konsekvenserne for folkesundheden af Unionens politiske valg. Konsekvensanalyser spiller en vigtig rolle i hele den politiske udviklingscyklus og er ligeledes nødvendige for at sikre lovgivning af høj kvalitet og for, at lovgivningen gennemføres og anvendes korrekt.

Jeg støtter derfor Parlamentets foreslåede kriterier, som skal overvejes, når der gennemføres konsekvensanalyser. I denne henseende vil jeg gerne understrege, at disse konsekvensanalyser skal gennemføres så tidligt som muligt for at minimere eventuelle negative virkninger og for at tage højde for flest muligt institutionelle, økonomiske og civile interessenter.

De skal dog ikke kun gennemføres inden en retsakt vedtages (forudgående), men også efter dens vedtagelse (efterfølgende). Konsekvensanalyser skal være uafhængige og gennemføres på gennemsigtig og objektiv vis. De bør ledsage lovforslag og følge et fælles system og en fælles metodik i Europa-Parlamentet.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Konsekvensanalyser er et værdifuldt lovgivningsinstrument, der tjener som videnbaseret forberedelse til politiske beslutninger og dermed bedre lovgivning. Gennemsigtighed, en ensartet kvalitetsstandard og præsentation af fordele og ulemper ved et tilstrækkeligt stort antal handlemuligheder er nøglen til pålidelige konsekvensanalyser. Derfor stemte jeg for det alternative forslag stillet af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

Betænkning: Diana Wallis (A7-0164/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, men jeg mener, at et eventuelt frivilligt system kan være en fordel for forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder, hvis Kommissionen fremsætter konkrete oplysninger, der viser, at der er behov for yderligere fremskridt for at sikre, at Kommissionens høring fortsat er gennemsigtig.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning om Kommissionens grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet. Eftersom aftaleretten fastsætter og tilrettelægger transaktioner inden for det indre marked, er der klart mulighed for, at den kan både hindre og lette disse transaktioner. På det aftaleretlige område kan valget af den rigtige vej frem i væsentlig grad bidrage til at forbedre det indre markeds funktionsevne og frigøre dets fulde potentiale for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder, og forbrugerne. De potentielle fordele for det indre marked, som europæisk aftaleret kan foranledige, er blev drøftet i mange år. Parlamentet fremlagde første gang sin holdning til emnet i 1989, og hensigten med denne beslutning, som Parlamentet vedtog i dag er at svare på den seneste kommissionsgrønbog og fastlægge Parlamentets prioriteter på dette område. Jeg støtter ordførerens opfattelse af, at der er grund til at foretrække den løsningsmodel, hvor et frivilligt instrument for europæiske aftaleret indføres ved en forordning. Den kunne suppleres af en "værktøjskasse" til Kommissionen og lovgiver, som skulle gennemføres gennem en interinstitutionel aftale.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Nogle af de mest åbenlyse hindringer for forbrugere og SMV'er i forbindelse med det indre marked er kompleksiteten i aftalemæssige forhold, uretfærdige aftalevilkår og -betingelser, uhensigtsmæssige og utilstrækkelige oplysninger og ineffektive og tidskrævende procedurer, sprogbarrierer, forskellige skatteordninger, spørgsmålet om onlineforhandleres pålidelighed, befolkningens demografiske sammensætning i de enkelte medlemsstater, bekymringer vedrørende privatlivets fred, klagebehandling og intellektuelle ejendomsrettigheder. I europæisk aftaleret fastlægges og reguleres transaktioner på det indre marked, og et af formålene er løse problemer i forbindelse med det indre marked, som er opstået af forskellige grunde, herunder forskellene i aftaleretten.

Det er derfor afgørende, at der findes et samlet europæisk aftaleretligt system for at få det fulde udbytte af det indre marked og derved bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-målene. På det aftaleretlige område kan valget af den rigtige vej frem i væsentlig grad bidrage til at forbedre det indre markeds funktionsevne og frigøre dets fulde potentiale for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder, og forbrugerne. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De potentielle fordele for det indre marked, som europæisk aftaleret kan foranledige, er i de seneste år blevet drøftet bredt. I denne henseende mener jeg, at vi bør støtte den løsningsmodel, hvor et frivilligt instrument indføres ved en forordning, så dette parallelle system ikke går imod de nationale systemer. Det er denne tilgang, som er valgt i Wallis-betænkningen, og derfor støtter jeg den.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I kølvandet på den globale finanskrise er det meget vigtigt at få det fulde udbytte af det indre marked og dermed bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategien. Det indre marked er fortsat opsplittet på grund af mange faktorer, herunder den manglende gennemførelse af den eksisterende lovgivning om det indre marked. Forbrugerne har ikke tillid til grænseoverskridende handel, og virksomhederne oplever store administrative og retlige vanskeligheder, hvis de ønsker at udvide deres aktiviteter i andre EU-medlemsstater. Forskellene i aftaleretten på nationalt plan fører til yderligere transaktionsomkostninger, retsusikkerhed for virksomhederne og manglende tillid til det indre marked hos forbrugerne. Dette er en del af grunden til, at forbrugere og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer, undgår grænseoverskridende transaktioner, hvilket forhindrer, at der kan skabes et konkurrencedygtigt indre marked. Jeg er enig med ordføreren i, at der skal forslås metoder til at harmonisere aftaleretten inden for EU, hvilket bør sikre lige og retfærdige betingelser for markedsdeltagerne.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Aftaler danner grundlaget for forholdet mellem virksomheder og forbrugere. EU's indre marked er baseret på en række aftaler, som reguleres af forskellige retsorganer på nationalt plan. Disse forskelle i aftaleretten afskrækker virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder, fra at tage del i den grænseoverskridende handel og afholder dem fra udnytte de nye muligheder og gevinster, som det indre marked tilbyder. Endvidere afskrækkes forbrugerne af begrænsede valgmuligheder, høje priser og lavere kvalitet på grund af den ringe grænseoverskridende konkurrence. Det bør f.eks. bemærkes, at kun 8 % af forbrugerne køber varer fra andre medlemsstater online. Denne betænkning, som jeg stemte for, støtter behovet for et frivilligt instrument for europæisk aftaleret i form af en forordning.

Det betyder, at forbrugerne i højere grad vil blive beskyttet under den samlede europæiske aftaleret og vil være bedre beskyttet, når de foretager grænseoverskridende transaktioner. Virksomhederne – og navnlig små og mellemstore virksomheder – vil opleve, at der er lettere og billigere at indgå aftaler under den fælles EU-aftaleret.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for fru Wallis betænkning, fordi det planlagte frivillige instrument baseret på en forordning grundlæggende er det første skridt på vejen mod en harmonisering af aftaleretten i medlemsstaterne. Jeg mener, at selv den mindste form for harmonisering er utænkelig i dag i lyset af de forskellige måder, hvorpå aftalemæssige forhold reguleres i medlemsstaterne. Der er f.eks. en faktisk ret, som ikke findes i tysk lovgivning. Bortset fra dette forhindrer harmonisering af aftaleretten ikke, at der er forskelle på andre områder, som påvirker den tværnationale handel i EU. Der er ingen kategoriske beviser på, at det er disse retsforskelle, som forhindrer, at der indgås transaktioner med udenlandske virksomheder og forbrugere. Aftaler med et internationalt element udarbejdes i dag på grundlag af international privatret og på EU-plan på grundlag af forordning (EF) nr. 593/2008. Endnu et instrument vil medføre unødig forvirring. Med hensyn til aftaleretlige forhold uden internationale elementer mener jeg, at alle medlemsstaterne skal fortsætte med at anvende deres egen nationale lovgivning i overensstemmelse med deres lovgivningstraditioner og fastlagte praksis.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod en betænkning, hvori der foreslås et frivilligt juridisk aftaleretligt instrument, der danner grundlag for et fremtidigt europæisk civilt regelsæt, der har forrang for den nationale civilret. Det vil være slutningen på nationale lovgivningstraditioner og den lovgivning, som alle medlemsstaterne har fastlagt på følsomme områder som civil- og aftaleret. Under alle omstændigheder skal det, selv om målet med at indføre et frivilligt instrument er at fremme den grænseoverskridende handel under hensyntagen til forbrugeres og virksomheders behov, erindres, at eksisterende europæisk lovgivning allerede opfylder de forskellige involverede aktørers behov. Det egentlig formål med betænkningen synes derfor at være mere ambitiøst end oprettelsen af en europæisk civillov, hvilket jeg ikke er enig i.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med det udførte arbejde, som jeg stemte for. Denne betænkning opfylder forbrugeres og små og mellemstore virksomheders behov, som til forskel fra andre aktører, der repræsenterer større økonomiske enheder, har åbenlyse vanskeligheder med at komme ind på det indre marked på grund af de enorme omkostninger, som det medfører. Som direkte følge deraf har både SMV'er og forbrugere en tendens til at foretage transaktioner på det nationale marked, hvor konkurrencen ofte er langt mindre, og de får derfor ikke adgang til det grænseoverskridende marked, hvor produkterne ofte er mindst 10 % billigere end dem, der tilbydes på det nationale marked. De aftaleretlige forskelle på rettigheder skal udlignes, og oprettelsen af et frivilligt instrument for europæisk aftaleret i form af en forordning, som ville ledsage snarere end erstatte medlemsstaternes nationale aftaleretlige systemer, er en optimal løsning, der kan give parterne frihed til at vælge det retsinstrument, der bedst modsvarer deres behov.

  John Bufton (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod indførelsen af en EU-aftaleret, da jeg ikke mener, at Bruxelles bør lovgive, hvor der allerede findes national lovgivning. Hvis der indføres en EU-aftaleret, og det bliver frivilligt for virksomhederne, om de vil anvende national eller europæisk lovgivning, bliver det en forvirrende ordning, som skaber lovgivningsmæssige overlapninger, som kan medføre dyre retssager. En EU-aftaleret vil sandsynligvis også favorisere EU's social- og beskæftigelsespolitik som f.eks. arbejdstidsdirektivet, som både har vist sig at være yderst upopulært, og som har medført forstyrrelser i Det Forenede Kongerige for en række vigtige industrier og tjenester. Det er også meget sandsynligt, at lovgivning, som i dag er frivillig, senere gøres obligatorisk af EU.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Wallis-betænkningen indeholder ambitiøse mål for håndgribelige foranstaltninger med henblik på at indføre en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet. Der er tale om meget vigtige spørgsmål, eftersom dette handler om at forbedre det indre markeds funktionsmåde ved i højere grad at inddrage virksomheder og forbrugere. På den ene side må vi fjerne forskellene i aftaleretten, så virksomhederne ikke oplever hindringer. På den anden side skal vi sikre et højt beskyttelsesniveau for europæiske forbrugere.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af aftalerettens store betydning for finansielle transaktioner og dermed for det indre marked glæder jeg mig over Kommissionens og Europa-Parlamentets arbejde med at harmonisere deres parametre inden for EU og tilpasse dem det indre marked. Jeg stemmer for betænkningen om dette emne.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Mange begivenheder har for nylig vist os betydningen af forbrugertillid, og denne tillid bæres til dels af lovgivning, der beskytter forbrugerne på markedet. Det er derfor vigtigt, at dette emne behandles på europæisk plan.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Wallis-betænkningen er et vigtigt skridt på vejen til at gennemføre loven om det indre marked, og jeg er henrykt over, at den er blevet vedtaget. I en tid hvor forskelle i den nationale lovgivning i høj grad begrænser den grænseoverskridende handel, navnlig for SMV'er, er det et skridt i den rigtige retning, som vi bør støtte, at indføre rammer for en europæisk aftaleret. Med en regulering af det aftalemæssige forhold såvel mellem virksomheder som mellem virksomheder og forbrugere kan et frivilligt instrument sammen med en "værktøjskasse" sikre bedre beskyttelse af Europas forbrugere.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Aftaleret på europæisk plan, som er blevet drøftet indgående med institutionerne, kan indebære en række fordele for virksomhederne, for forbrugerne og for en positiv udvikling på det indre marked. Vi kan derfor ikke ignorere de muligheder, som følger af et eventuelt fælles sæt af aftaleretlige standarder og principper med hensyn til at øge de grænseoverskridende transaktioner, regulere e-handel og forbedre forbrugernes adgang til produkter. Som ordføreren også hævder, mener jeg imidlertid, at et frivilligt instrument for europæisk aftaleret, der eksisterer ved siden af, men ikke erstatter national lovgivning, er et hensigtsmæssigt valg.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning af fru Wallis vedrører løsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet. En korrekt løsning med hensyn til europæisk aftaleret kan være til fordel for både det indre marked, små og mellemstore virksomheder og forbrugere. Dette spørgsmål er blevet drøftet i Europa-Parlamentet siden 1989, hvilket førte til, at Kommissionen udarbejdede en handlingsplan i 2003. Kommissionen fremsatte et forslag til et direktiv om forbrugerrettigheder i 2008, har udarbejdet to fremskridtsrapporter og har nu fremlagt en række foranstaltninger i form af en grønbog, som denne betænkning er et svar på.

I lyset af at de fremsatte forslag – efter 10 års undersøgelser – vil bidrage til at løse de konstaterede mangler, som hovedsagelig handler om aftaler, og at der er behov for at fremme det indre marked ved at fjerne hindringer, stemmer jeg for denne betænkning om indførelse af et frivilligt instrument, som kan suppleres af en "værktøjskasse" med det formål at løse aftalemæssige problemer.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen bliver pakket ind i retorik om at beskytte forbrugere og små og mellemstore virksomheder. Men den indeholder farer for både forbrugere og små og mellemstore virksomheder. Ordførerens vision er tydeligt nyliberal, hvilket klart kan ses af ønsket om at fjerne "de hindringer for dem, der ønsker at foretage grænseoverskridende transaktioner i det indre marked og finder, at projektet vedrørende europæisk aftaleret sammen med andre foranstaltninger kunne være nyttigt med henblik på udnyttelsen af det indre markeds fulde potentiale, idet det er forbundet med store økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele". Den liberalisering og uddybning af det indre marked, som EU har gennemført, viser, at det først og fremmest er de store virksomheder, der drager fordel deraf. Den nuværende dynamik viser, at forslag til harmonisering af aftaler – stadig frivilligt på dette stadie – gennemføres med de samme interesser forrest.

Disse forbehold skyldes udtalelser i betænkningen om, at det frivillige instrument "må sikre et meget højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at kompensere forbrugerne for den beskyttelse, de normalt nyder godt af i henhold til deres nationale lovgivning". Det understreges ligeledes, at det instrument, der foreslås på EU-plan, og som er det samme for alle aftaler i EU, også er beskrevet meget generelt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er tydeligvis en nyliberal betænkning, som omhandler virksomheders – og navnlig store virksomheders – interesser, fordi det på et helt liberaliseret marked er dem, der sidder på magten, som får de største fordele, til trods for propaganda om at forsvare små og mellemstore virksomheder og forbrugere. Alt dette er imidlertid et forsøg på at pynte på produktet for at skjule dets reelle farer for vælgerne. Vi stemmer derfor ikke for betænkningen.

I betænkningen forslås der ligeledes for et instrument på EU-plan, som – om end frivilligt – er det samme for alle aftaler i EU, og som også er beskrevet meget generelt.

Uddrag fra betænkningen:

- "støtter indsatsen for at fjerne rækken af de hindringer for dem, der ønsker at foretage grænseoverskridende transaktioner i det indre marked og finder, at projektet vedrørende europæisk aftaleret sammen med andre foranstaltninger kunne være nyttigt med henblik på udnyttelsen det indre markeds fulde potentiale"

- "er af den opfattelse, at instrumentet bør omfatte både aftaler mellem erhvervsdrivende (B2B-aftaler) og aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere (B2C-aftaler); understreger, at det frivillige instrument må sikre et meget højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at kompensere forbrugerne for den beskyttelse, de normalt nyder godt af i henhold til deres nationale lovgivning; ønsker en uddybning af, hvorledes dette kan realiseres".

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Aftaleret fastlægger og organiserer transaktioner på det indre marked. Ved at vælge den rigtige vej frem inden for aftaleretten er det muligt at bidrage til, at det indre marked fungerer betydeligt bedre og sikre, at virksomhederne (navnlig de små og mellemstore virksomheder) og forbrugerne kan udnytte det fuldt ud. Eftersom ethvert initiativ inden for aftaleretten skal udgøre et nøje svar på virksomhedernes og forbrugernes faktiske behov og bekymringer, mener jeg, at enhver overvejelse på dette område nødvendigvis må bygge på praktiske erfaringer i forbindelse med den nuværende situation på det aftaleretlige område og de vanskeligheder, som virksomhederne og forbrugerne kommer ud for, især i grænseoverskridende transaktioner. Det er af afgørende betydning, at der sker en bred og afbalanceret inddragelse af de berørte parter. Det vil navnlig være afgørende under lovgivningsprocessen, og der er brug for alle tilgængelige ressourcer for at sikre at denne inddragelse bliver inklusiv og gennemskuelig. Vi har brug for forskellige konsekvensanalyser, der trækker på en lang række løsningsmodeller og fokuserer på de praktiske spørgsmål, som er vigtige for, at et frivilligt instrument kan fungere.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Det, fru Wallis foreslår, er intet mindre end at oprette et 28. retssystem ud over den nationale lovgivning, som det reelt skal erstatte. Ordene "harmonisering" og "standardisering" er nu frygtede ord i europæisk politisk sammenhæng. Denne nye europæiske lovgivning skal fjerne de hindringer for grænseoverskridende handel, som opstår som følge af forskellene mellem de nationale retssystemer. Problemet er, at der ikke er noget i fru Wallis' betænkning, som objektivt viser, at der findes sådanne hindringer, og at der således er et problem, der skal løses. Der er således intet, ud over viljen til at finde en ny metode til at indføre overnational lovgivning, som berettiger en sådan holdning. Derudover ville der være en reel risiko for, at den ville blive anvendt til at omgå nationale beskyttelsesbestemmelser, navnlig i forbindelse med forbrugerrettigheder. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg undlod at stemme på denne betænkning, fordi kompleksiteten i aftalemæssige forhold ifølge ordføreren er en af de mest åbenlyse hindringer for forbrugere og SMV'er i forbindelse med det indre marked. Derfor forslaget om et oprette en fælles europæisk aftaleret, som vil være til fordel for forbrugerne og hjælpe med at sikre øget grænseoverskridende handel på det indre marked. Ifølge ordføreren bør alle parter, hvad enten der er tale om handel mellem virksomheder eller handel mellem virksomheder og forbrugere, have frihed til at vælge eller fravælge det frivillige instrument som et alternativ til national eller international ret (tilvalg). Det er dog nødvendigt at uddybe dette punkt nærmere for at sikre, at det frivillige instrument yder forbrugerne og de små virksomheder som de svagere handelsparter den fornødne beskyttelse, og at der ikke opstår forvirring ved valget af lovgivning. Jeg undlod at stemme, fordi EU for nylig vedtog Rom I-forordningen, som regulerer dette område og yder forbrugerne god beskyttelse, mens dette forslag udelukkende er baseret på situationen i Det Forenede Kongerige og kun vil medføre uro og øget bureaukrati.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg støtter ikke forslaget om at oprette et helt nyt retsinstrument i form af en europæisk aftalelov. Oprettelsen af dette instrument er første skridt på vejen til at oprette en fælleseuropæisk civillov, som gradvist vil erstatte medlemsstaternes individuelle aftaleret. Forslaget omhandler muligvis frivillig anvendelse af dette instrument, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at frivilligheden blot er en forløber for en efterfølgende obligatorisk anvendelse i grænseoverskridende kontraktforhold. Hvis dette instrument oprettes, indfører vi en helt ny type overnational lovgivning, som vil være på grænsen mellem EU-lovgivning og international privat- og handelsret for ikke at nævne, at mandatet til at oprette en europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervsliv ikke har tilstrækkelig støtte i EU's primærlovgivning. Vi bør derfor holde os til et standardinstrument, som der er tilstrækkelig retlig støtte til i primærlovgivningen, i form af harmonisering.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Med hensyn til at gennemføre det fælles marked bør vi ikke nøjes med at fjerne de positive hindringer mellem Unionens medlemsstater. For at høste frugterne af et effektivt integreret marked er det også nødvendigt at håndtere de indirekte årsager, som er til hinder for vores medborgeres grænseoverskridende forhåbninger. Ud over en række administrative vanskeligheder oplever europæiske iværksættere alt for ofte meget forskellige gældende aftaleretlige bestemmelser i medlemsstaterne. Disse hindringer er særligt svære at tackle for SMV'er, som ikke desto mindre er det mest effektive værktøj til at fremme væksten. Kommissionen har derfor offentliggjort en grønbog om emnet og lanceret en bred offentlig høring. Jeg stemte for Parlamentets aktuelle beslutning, for det synes fornuftigt at foreslå et instrument, der skal være sideløbende med den nationale lovgivning, og som vil lette den grænseoverskridende handel. Denne "europæiske aftale" skal være frivillig, omfatte en "værktøjskasse", der beskriver, hvordan den skal anvendes, og give bedre forbrugerbeskyttelse.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne betænkning.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Forskellene i europæisk aftaleret afskrækker virksomhederne fra at tage del i den grænseoverskridende handel og afholder dem fra at udnytte de muligheder og gevinster, som det indre marked tilbyder. Forbrugerne afskrækkes dermed af begrænsede valgmuligheder, høje priser og lavere kvalitet på grund af den ringe grænseoverskridende konkurrence. I denne henseende ønsker vi at indføre nytænkninger, herunder at aftaler mellem virksomheder og mellem virksomheder og forbrugere reguleres af et frivilligt instrument, som vil udvide parternes valgmuligheder, og indføre en mekanisme for tilsyn og revision for at sikre, at det frivillige instrument følger med markedsbehovene og den juridiske og økonomiske udvikling. Som central målsætning må der her sikres enkelthed, og at instrumentet er klar til brug. Bestemmelser om salg af varer samt aftaler om levering af tjenesteydelser bør prioriteres. Endelig vil indførelsen af en tillidsmærkeordning sikre yderligere forbrugerbeskyttelse. På det aftaleretlige område kan valget af den rigtige vej frem i væsentlig grad bidrage til at forbedre det indre markeds funktionsevne og frigøre dets fulde potentiale for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder, og forbrugerne.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om jeg mener, at der stadig forestår et stort arbejde med hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forbrugerrettigheder, er denne betænkning første skridt på vejen til at fremme grænseoverskridende handel mellem SMV'er.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker forbedringer på det indre marked og at fremme grænseoverskridende transaktioner for forbrugere og små virksomheder. Forbruger- og erhvervsgrupper står imidlertid sammen om at afvise fru Wallis' forslag om et frivilligt aftaleretligt instrument. De fastholder, at de nationale aftaleretlige regler ikke påvirker forbrugernes holdning til at købe varer i en anden medlemsstat, men at der rent faktisk findes reelle hindringer for grænseoverskridende handel som administrative og kulturelle forskelle og mangel på effektive klagemuligheder for forbrugerne. Fru Wallis har ikke fremlagt overbevisende dokumentation for, at der er behov for et frivilligt instrument. Et sådant forslag kan endda underminere eksisterende forbrugerrettigheder.

Vi må tage os tid til at evaluere de syv løsningsmodeller i grønbogen og træffe en beslutning baseret på dokumentation på grundlag af tydelige konsekvensanalyser. På samme måde kan vi ikke acceptere ECR's værktøjsbaserede tilgang uden tilstrækkelig dokumentation og konsekvensanalyser, der viser, at dette er den bedste metode til at beskytte forbrugerne og hjælpe virksomhederne. Vi skylder vores forbrugere og virksomheder at træffe den rigtige beslutning for dem og sikre, at alle lovgivningsmæssige ændringer er gennemtænkte.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom aftaleretten fastsætter og tilrettelægger transaktioner inden for det indre marked, er der klart mulighed for, at den kan både hindre og lette disse transaktioner. På det aftaleretlige område kan valget af den rigtige vej frem i væsentlig grad bidrage til at forbedre det indre markeds funktionsevne og frigøre dets fulde potentiale for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder, og forbrugerne.

Det skal nævnes, at Parlamentet gentagne gange i sine forskellige beslutninger om dette emne har henvist til de gunstige virkninger, som en bedre aftaleretlig ramme har for det indre marked, og Parlamentet har desuden hilst tanken om en fælles referenceramme velkommen og insisteret på selv at blive inddraget i tæt samarbejde med også de berørte parter.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Den 1. juli 2010 fremlagde Kommissionen en grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet. Løsningsmodellerne omfatter "soft law"-løsninger, en fritvalgsordning kaldet den 28. ordning, den usandsynlige tilnærmelse af national materiel ret (på grund af modstand fra Rådet, og fordi det er umuligt at sammenlægge nationale lovgivningstraditioner fra den ene dag til den anden) samt muligheden for at oprette en fuldgyldig europæisk civillov. Jeg er helt enig med betænkningen, navnlig i forbindelse med overtrædelserne af menneskerettighederne i Den Lettiske Republik. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Europæisk aftaleret bør sikre et mere velfungerende indre marked, og i denne betænkning gøres der navnlig opmærksom på de potentielle fordele for SMV'er og forbrugere. Arbejdet med at finde en fælles lovgivningsmæssig ramme er foregået siden 1989. I 2008 fremlagde Kommissionen et forslag til et direktiv om forbrugerrettigheder. Det er langt vigtigere for Europas forbrugere, at forbrugerbeskyttelse forbedres på europæisk plan. Dette bør ikke tage form af restriktive foranstaltninger som de, der engang sås i forbindelse med overtrukne bankkonti, men som i stedet skulle bekæmpe lyssky forretninger, svig mv.

Spørgsmålet er, om europæisk aftaleret vil forbedre små virksomheders markedsadgang, da analyser viser, at det primært er mellemstore til store detailvirksomheder, som er involveret i grænseoverskridende handel, hvilket skyldes såvel bureaukrati som omkostninger. De eksisterende problemer med grænseoverskridende internethandel vil vare ved en rum tid endnu. Endvidere er det ikke ubestrideligt slået fast, at standardisering reelt er nødvendig. I tvivlstilfælde støtter jeg nærhedsprincippet, og derfor stemmer jeg imod Wallis-betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Et Europa, der tilhører borgerne, kan kun fungere som et Europa af hjemlande, subsidiaritet og national suverænitet. Indtil videre virker det, som om europæisk aftaleret var unødvendig, og at det generelt gælder, at hvis en bestemmelse ikke er nødvendig, bør den udelades. Jeg mener også, at denne betænkning er en afledningsmanøvre, der skal aflede opmærksomheden fra, at noget langt vigtigere, nemlig forbrugerbeskyttelse i hele EU, stadig trænger til at blive forbedret. Derfor stemmer jeg imod denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) EU skal have et fælles aftaleretligt system. Dette vil frem for alt fjerne de hindringer, som forbrugere og små og mellemstore virksomheder oplever på det indre marked vedrørende kompleksiteten i aftalemæssige forhold. Endvidere ville en fælles europæisk aftaleret sikre øget grænseoverskridende handel på det indre marked. Den gældende Rom I-forordning er et passende lovgivningsinstrument, som yder en høj grad af beskyttelse for den svageste aftalepart. Bestemmelserne i denne forordning beskytter forbrugerne, når de klager over virksomheder i andre medlemsstater, som de har indgået en aftale med. Eftersom der allerede findes en velfungerende lovgivningsmekanisme på dette område i EU, støtter jeg ikke den beslutning om løsningsmodeller om indførelse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet, hvori det foreslås at oprette et nyt frivilligt instrument for transaktioner mellem virksomheder og mellem virksomheder og forbrugere. Det bør bemærkes, at den nye forordning vil medføre stor forvirring og manglende klarhed på dette område. Endvidere vil det kræve yderligere finansiering og øget bureaukrati at gennemføre den.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forskelle i aftaleretten i medlemsstaterne skaber strukturelle problemer, som afskrækker virksomheder og forbrugere. Fru Wallis' beslutningsforslag støtter oprettelsen af et frivilligt instrument for europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet i form af en generel forordning, og derfor stemte jeg for teksten. Endvidere vil instrumentet ikke træde i stedet for medlemsstaternes aftaleret, men blot hjælpe med at sikre, at parterne kan foretage et bedre aftalevalg takket være eksempler baseret på generelle principper, definitioner og modelforordninger for både erhvervs- og forbrugeraftaler, uden at dette strider mod nærheds- og proportionalitetsprincippet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om indførelse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet, som vil fremme grænseoverskridende transaktioner og styrke det indre marked, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forbrugere. Forskelle i de forskellige medlemsstaters aftaleret bremser de SMV'er, som ønsker at gennemføre grænseoverskridende transaktioner. Vi skal vedtage en fleksibel procedure, som beskytter små og mellemstore virksomheder og forbrugere og hjælper med at beskytte parternes rettigheder. Derfor er det den rigtige strategi at indføre et frivilligt instrument, som fungerer som standard for SMV'er sammen med nationale regler ved at give parterne flere muligheder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om løsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet. Eftersom aftaleretten fastsætter og tilrettelægger transaktioner inden for det indre marked, er der klart mulighed for, at den kan både hindre og lette disse transaktioner.

På det aftaleretlige område kan valget af den rigtige vej frem i væsentlig grad bidrage til at forbedre det indre markeds funktionsevne og frigøre dets fulde potentiale for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og forbrugerne. Jeg vil gerne understrege behovet for at der sker en bred og afbalanceret inddragelse af de berørte parter. Kommissionens nuværende arbejdsmetode omfatter en ekspertgruppe og en gruppe af berørte parter, som allerede sikrer de berørte parter deltagelse. Men da processen endnu ikke har forladt høringsfasen, er det vigtigt, at den egentlige lovgivningsprocedure endnu ikke påbegyndes. Inddragelsen af de berørte parter er afgørende under denne lovgivningsprocedure, og det bør med alle midler sikres, at denne inddragelse bliver inklusiv og gennemskuelig.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) EU kan ikke hævde at være et indre marked, hvis der stadig findes handelshindringer. De enorme omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende handel udgør en alvorlig hindring. Udgifter til juridisk bistand, oversættelse og gennemførelse kan betyde, at det kan koste en lille virksomhed op til 15 000 EUR at gå ind på markedet for e-handel i blot en enkelt medlemsstat. Ifølge en Flash Eurobarometer-undersøgelse i 2008 betragter op til 60 % af detailhandlerne denne hindring som alvorlig. Hvis lovgivningen for forbrugertransaktioner blev harmoniseret i hele EU, ville det være til fordel for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forbrugere i alle medlemsstaterne. Fjernelse af disse hindringer ville tilskynde flere SMV'er til at udnytte mulighederne i forbindelse med e-handel. Jeg mener, at SMV'er er afgørende for det økonomiske opsving i mange medlemsstater. Irlands vej til et opsving skal findes i eksport, og det er derfor vigtigt at hindringerne for adgang til EU's marked fjernes. Konklusionerne og henstillingerne i denne betænkning viser også, at der er mulighed for store fordele for forbrugerne. Hvis den grænseoverskridende handel øges, får forbrugerne et større udvalg af produkter og mere konkurrencedygtige priser.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Et af de mest presserende emner inden for EU-lovgivning omfatter harmonisering af aftaleretten. På den ene side synes der at være behov for større intern konsekvens, så virksomhederne kan udnytte mulighederne på det fælles marked uden at frygte, at der kan være løsninger i et bestemt udenlandsk retssystem, som de ikke havde taget højde for, og som de ikke var forberedt på, hvilket har været et reelt problem. På den anden side er der imidlertid en vis modstand blandt medlemsstaterne mod at ofre deres lovgivningsmæssige løsninger, hvilket ikke er overraskende, i lyset af at de er blevet udviklet over århundreder, og at befolkningerne er godt bekendt med dem.

I sin grønbog af 1. juli 2010 fremlagde Kommissionen flere lovgivningsmæssige løsningsmodeller fra "soft law" til en europæisk civillov. Af de forskellige hypoteser støtter Europa-Parlamentet indførelsen af et frivilligt instrument i form af en forordning, der først og fremmest regulerer grænseoverskridende transaktioner, og som også kan anvendes til interne aftaler, om end frivilligt. Jeg synes, det lyder som en rimelig løsning, så jeg stemte for.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Hensigten med denne betænkning er at svare på den seneste kommissionsgrønbog og fastlægge Parlamentets prioriteter på dette område. De potentielle fordele for det indre marked, som europæisk aftaleret kan foranledige, er i mange år blevet drøftet interinstitutionelt og med den brede offentlighed. Parlamentet fremlagde første gang sin holdning til emnet i 1989. Kommissionen har udvidet drøftelserne gennem fremlæggelsen af sin meddelelse fra 2001, hvori den fokuserede på de mulige vanskeligheder, som aftalerettens forskelligartede karakter kunne give anledning til inden for det indre marked og på eventuelle handlingsmuligheder. På grundlag af reaktionerne på denne høring offentliggjorde Kommissionen i 2003 en handlingsplan, hvori den bl.a. foreslog udarbejdelsen af en fælles referenceramme, der omfatter definitioner, fælles principper og standardregler, med henblik på at forbedre kvaliteten og sammenhængen i den europæiske aftaleret. I en efterfølgende meddelelse fra 2004 fastlagde Kommissionen opfølgningen af handlingsplanen og foreslog ligeledes en gennemgang af fællesskabslovgivningen på området. I 2008 forelagde den et forslag til direktiv om forbrugerrettigheder.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg mener, at vi skal forbedre driften af det indre marked og undersøge alle muligheder, som vil være til gavn for virksomhederne, navnlig SMV'erne, og forbrugerne. Inden for disse rammer er Wallis' betænkning et skridt i den rigtige retning. Den henviser til de negative konsekvenser, som forskelle i aftaleretten inden for det indre marked har for både forbrugere og virksomheder, og til de fordele for det indre marked, som forbedrede aftaleretlige rammer vil have. Jeg mener, at vi for at opnå dette skal indføre en brugervenlig, fleksibel, tydelig retsakt, som, hvor det er muligt, er bindende for medlemsstaterne, og som vil fremme og sikre retssikkerhed for aftaleparterne uden at gribe ind i den nationale lovgivning og uden at påvirke den økonomisk svageste part.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er skuffet over, at denne betænkning er blevet vedtaget af Parlamentet. Jeg kunne ikke støtte den, fordi den som reaktion på en grønbog fra Kommissionen udelukkede alt for mange fremtidsmuligheder for en EU-aftaleret og forsømte en forpligtelse til at anmode om en konsekvensanalyse af de fulde omkostninger og konsekvenser af hver enkelt af Kommissionens løsningsmodeller.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Der findes endnu ikke nogen europæisk aftaleret, selv om muligheden for en sådan lovgivning er blevet drøftet i de europæiske institutioner i over 20 år. Kommissionen agter nu, i form af en forordning, at foreslå, at der indføres et valgfrit instrument kaldet den "28. ordning", som kan regulere grænseoverskridende aftaler.

Selv om det er prisværdigt at foreslå en forenkling af aftaleretten og udvide den grænseoverskridende handel, er jeg ikke desto mindre i tvivl om relevansen af denne strategi. Der er en stor risiko for, at nationale regler, som giver den bedste beskyttelse af forbrugerne, vil blive omgået. Derfor har jeg besluttet at undlade at stemme om denne initiativbetænkning, indtil Kommissionen fremlægger et forslag til en forordning om dette spørgsmål.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) En konsekvens af gennemførelsen af det indre marked er en stigning i antallet af potentielle forbrugere i EU. Indtil i dag er der ikke sket nogen harmonisering på europæisk plan af de aftaleretlige regler for forbrugere og virksomheder. Der er derfor konstant hindringer i vejen for en fuldstændig gennemførelse af det indre marked på grund af forskelle i lovgivningen på nationalt plan og på grund af den opsplittede forbrugerlovgivning.

I betænkningen foreslås det at analysere levedygtigheden af et frivilligt instrument på dette område i form af en forordning suppleret med en "værktøjskasse", hvilket vil gøre det muligt at sikre retssikkerheden. Et sådant instrument vil forbedre det indre markeds funktionsmåde, være til gavn for virksomheder og forbrugere og ligeledes tjene til fordel for medlemsstaternes egne retssystemer.

Af ovennævnte årsager stemte jeg for denne betænkning, og jeg støtter Kommissionens forslag på dette område, som i fremtiden bør involvere Europa-Parlamentet selv samt økonomiske interessenter og interessenter fra civilsamfundet.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Den kendsgerning at vi har 27 retssystemer, er en af de største hindringer, som iværksættere og forbrugere i EU møder, når de ønsker at gøre brug af det indre markeds fordele. Det igangværende arbejde om indførelsen af en alternativ EU-aftaleret fylder mig med optimisme, navnlig i forbindelse med EU's digitale dagsorden og e-handelens muligheder for det indre marked.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Ordføreren støtter et frivilligt instrument. Forbrugerbeskyttelsesorganisationer er allerede skeptiske over for EU's tilgang til dette emne. På den ene side sætter de spørgsmålstegn ved den årsagsmæssige sammenhæng med grundlaget for den fremtidige aftaleret, men frygter, hvad der er vigtigere, at den lovgivningsmæssige situation kompliceres yderligere. I dag er en "værktøjskasse" den foretrukne løsningsmodel, fordi den ville opfylde de aktuelle behov, og særlige bestemmelser vedrørende den mest almindelige type aftaler ville være en reel hjælp for forbrugerne. Men lige nu bør alle muligheder holdes åbne og undersøges.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Wallis' tekst. Problemerne i forbindelse med forskellene i medlemsstaternes aftaleret afskrækker ofte virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder, fra at tage del i den grænseoverskridende handel og afholder dem fra at udnytte de muligheder og gevinster, som det indre marked tilbyder. Den tekst, som vi stemte om i dag, har til formål at indføre et frivilligt instrument for europæisk aftaleret i form af en forordning. Dette frivillige instrument skulle stå sammen med medlemsstaternes aftaleret som en alternativ løsning, som aftaleparterne frit kan vælge.

  Tadeusz Zwiefka (PPE), skriftlig. – (PL) Tres procent af alle internettransaktioner i EU går tabt, primært fordi de involverede parter i sådanne transaktioner er bange for de ukendte retssystemer i andre medlemsstater. I denne situation går mange EU-borgere glip af muligheden for at udnytte internetmarkedet. I dette tilfælde udgør de forskelle, der eksisterer mellem medlemsstaternes retssystemer, en hindring for, at EU-markedet kan fungere korrekt. Jeg mener derfor også, at et frivilligt instrument eller en "28. ordning" har en god chance for at bidrage til at udnytte mulighederne på det europæiske marked inden for e-handel og samtidig garantere lige adgang til varer og tjenesteydelser for forbrugerne.

Betænkning: Anna Rosbach (A7-0175/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den omfatter en række bekymringer, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) fremhæver, idet den anerkender begrænsningerne i bruttonationalproduktet (BNP) og behovet for at indarbejde yderligere indikatorer til at måle det økonomiske og sociale fremskridt på mellemlangt og lang sigt. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på tydelige og målbare indikatorer, der tager højde for klimaændringer, biodiversitet, effektiv ressourceudnyttelse og social inklusion, hvilket kan føre til et mere inklusivt samfund baseret på viden og til lavere kulstofemissioner.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring. BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over. Det er nødvendigt at understrege, at BNP er et mål for produktion og ikke måler miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt. Det kan desuden være misvisende, idet afhjælpende foranstaltninger efter visse begivenheder som f.eks. ulykker og naturkatastrofer behandles som fordele og ikke som omkostninger. Jeg glæder mig derfor over bestemmelsen i beslutningen om, at vi skal udvikle supplerende indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt; kræver, at der udvikles klare og målbare indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion. Vi skal desuden udvikle indikatorer, der i højere grad fokuserer på de enkelte husstande og afspejler indkomst, forbrug og velstand. Det er derfor vigtigt at udvikle et redskab, der supplerer BNP. Dette skal ske på en sådan måde, at det er anvendeligt i praksis, og der skal anvendes klart definerede indikatorer og data af høj kvalitet.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Bruttonationalproduktet er den bedst kendte foranstaltning til makroøkonomisk aktivitet. Det blev udviklet i 1930'erne og anvendes af politiske beslutningstagere i drøftelser som en indikator for vækst i deres lande. I betragtning af de stadig tættere indbyrdes forbindelser mellem det økonomiske område, det sociale område og miljøområdet er BNP behæftet med mange mangler, eftersom det ikke registrerer vigtige sociale faktorer som social inklusion, klimaændringer eller ressourceeffektivitet. Derfor er der i en sammenhæng, hvor en række ikke-markedsmæssige aktiviteter og BNP ikke længere automatisk hænger sammen, behov for at udvikle supplerende indikatorer på mellemlang og lang sigt, der sikrer sammenlignelighed mellem lande og regioner, og som kan beskrive den fremtidige udvikling og udforme politikker.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne støtte vedtagelsen af en klart defineret målestok, der rækker videre end BNP, idet den supplerer BNP i beslutningsprocessen og ved vurderingen af de iværksatte foranstaltninger. BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et måleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere. Det erkendes i stigende grad af alle internationale institutioner, at det er nødvendigt at forbedre data og indikatorer for at supplere BNP som led i en vurdering af samfundets overordnede udvikling. I betænkningen understreges behovet for at måle livskvaliteten i samfundet. Opnåelse og bevarelse af livskvalitet indebærer vigtige faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og miljømæssige vilkår. Jeg støtter at der indføres en fast lovgivningsramme for europæiske miljøøkonomiske regnskaber og støtter behovet for at samle pålidelige, harmoniserede statistikker.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det understreges, at det er vigtigt, at der opnås enighed om en systemisk fremgangsmåde til indførelse af et sammenhængende "BNP og mere"-system, der skal bidrage til at forbedre de politiske analyser. BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over. Men BNP er kun et mål for produktion. Det måler ikke miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt. Derfor kan det være vildledende.

Vi skal måle livskvaliteten i samfundet, vi skal tage højde for, at opnåelse og bevarelse af livskvalitet indebærer vigtige konsensuelle faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og miljømæssige vilkår mv. Af disse årsager fortjener betænkningen mest mulig opmærksomhed. Det anføres, at indikatorer, der måler sådanne faktorer, bør tildeles en større rolle.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Som Stieglitz-komitéen påviste i Frankrig i 2008-2009 skal vi udtænke nye udviklingsindikatorer, der kan føjes til BNP. Hvor BNP indtil videre har været en vigtig reference, trods eventuelle vurderingsfejl (f.eks. registreres genopbygningen efter en naturkatastrofe som økonomisk fremskridt), er den ikke længere nok i sig selv. Jeg stemte for Rosbach-betænkningen, eftersom Kommissionen deri opfordres til at fortsætte sin forskning på dette område ved at udfordre utilbøjeligheden hos de konservative, som mener, at det kun er BNP, der er pålideligt, og en del af venstrefløjens illusion om, at vi foretager præcise målinger af … lykke! Kommissionens arbejde skal fortsat overvåges nøje, da det kan medføre en vigtig udvikling, nemlig en ny og mere hensigtsmæssig metode til at beregne, hvordan europæiske midler tildeles til regionerne (regionalpolitik). Indtil videre er finansieringen ydet på grundlag af BNP pr. person i de relevante regioner.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Bruttonationalproduktet (BNP) er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over, og som bedst er kendt som en foranstaltning til markedsøkonomisk aktivitet. BNP måler ikke miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt. Jeg er enig i Kommissionens forslag om, at vi skal udvikle supplerende indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt samt udvikle klare og målbare indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) BNP har i mange år været det vigtigste indeks for økonomiske vurderinger, men dets mangler bliver stadig mere synlige i forhold til at vurdere sociale eller miljømæssige fremskridt. Derfor er denne betænkning vigtig, idet der insisteres på, at EU skal vedtage andre indikatorer i tillæg til BNP for i højere grad at tage hensyn til bl.a. klimaændringer, biodiversitet eller endda social inklusion, da dette er vigtige politiske udfordringer, der ligger mit hjerte nær. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er vigtigt at definere og gennemføre en ny række indikatorer i forhold til at måle europæiske borgeres livskvalitet mere præcist og forbedre de politiske svar, som ikke udelukkende kan udarbejdes på grundlag af BNP. Jeg mener, at dette initiativ er det første opmuntrende skridt på vejen til større inddragelse af sociale og miljømæssige spørgsmål i Europas offentlige politikker. Men for at være fuldt ud nyttige og effektive skal de reelt følges op af en ny række indikatorer og anvendes i en politisk sammenhæng, så de ikke blot bliver til en smart manøvre, men et reelt redskab, som er en hjælp i beslutningstagningen.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Bruttonationalproduktet er den bedst kendte foranstaltning til makroøkonomisk aktivitet. Det blev udviklet i 1930'erne og har efterhånden indtaget rollen som omfattende indikator for samfundets udvikling og fremskridt i almindelighed. En række internationale initiativer viste, at der var stor tilslutning fra de politiske beslutningstagere, eksperter på det økonomiske, sociale og miljømæssige område og civilsamfundet til at udvikle indikatorer, som supplerer BNP og tager sigte på at frembringe mere omfattende oplysninger til støtte for den politiske beslutningstagning. BNP giver imidlertid ikke et troværdigt grundlag for den politiske debat. Især måler det hverken miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion. I den politiske og videnskabelige debat, som har fundet sted i årevis, er problemet snarere, som jeg ser det, hvordan denne tilgang kan gennemføres ved hjælp af klart definerede og målbare indikatorer. På EU-plan og på medlemsstatsniveau er der forelagt en lang række initiativer for at råde bod på manglerne på disse områder. Desværre er der kun delvis tale om en sammenhængende indsats. Jeg anerkender derfor betydningen af at vedtage et tydeligt defineret system til måling af BNP, og opfordrer Kommissionen til i første omgang at forelægge en etapevis fremgangsmåde, der viser, hvordan den nye "BNP og mere"-strategi kan anvendes i det daglige politiske arbejde.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg glæder mig over Rosbach-betænkningen, fordi BNP tydeligt defineres som en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og produktionen i det relevante land, men ikke måler miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet social inklusion og sociale fremskridt. Et højt BNP kan, selv når det beregnes pr. indbygger, være vildledende, fordi BNP ikke fordeles lige blandt befolkningen og derfor ikke er en god indikator for et samfunds livskvalitet. For at vi kan løse aktuelle og fremtidige problemer skal der udtænkes nye indikatorer, som kan supplere og forbedre BNP. Dermed kan vi ikke blot definere livskvalitet mere præcist, men disse indikatorer vil også give os en mere pålidelig vidensbase, som vil bidrage til en bedre analyse af politikkerne på forskellige områder.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Rosbach-betænkningen er en kritisk analyse af Kommissionens meddelelse "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring". Selv om Kommissionens mål – at vedtage et målesystem, der rækker videre end bruttonationalproduktet og giver et mere omfattende billede af landets fremskridt og udvikling, herunder f.eks. miljømæssig bæredygtighed og social inklusion – er vigtigt og ikkekontroversielt, sætter ordføreren spørgsmålstegn ved den strategi, som Kommissionen foreslår til at opnå det. De foreslåede initiativer er ikke en del af en etapevis, pragmatisk fremgangsmåde, der viser, hvordan "BNP og mere"-strategien bør anvendes. Jeg deler denne holdning, og derfor stemte jeg for fru Rosbachs betænkning.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den eneste måde, hvorpå vi kan danne os et realistisk billede af situationen og dermed gøre vores bedste for om nødvendigt at ændre den, er ved at anvende de rigtige instrumenter. Bruttonationalproduktet eller BNP er et instrument, som har til formål at opsummere merværdien af alle pengebaserede økonomiske aktiviteter. Det er let at se, hvordan en velstandsindikator baseret på daterede parametre nu i 2011 er anakronistisk.

Jeg mener, at vi bør indføre nye indikatorer for måling af BNP som f.eks. miljømæssig bæredygtighed og social inklusion, så alle de oplysninger, som er omfattet af BNP, giver et mere reelt billede af det land eller den region, som det henviser til. Tidsmæssig tilpasning betyder, at der skal tages højde for alle vigtige variabler uden at falde i fælden med at skabe et alt for kunstigt system, som vil være vanskeligt at anvende. Jeg mener, at arbejdet kan udføres bedst muligt med klart definerede indikatorer.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Selv om bruttonationalproduktet (BNP) er et nyttigt produktionsmål for aktiviteten på det økonomiske marked, tages der ikke højde for bæredygtigheden af den påviste udvikling eller for miljø- og socialanliggender mv. Jeg glæder mig derfor over initiativet "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring", som har til formål at tilskynde til og øge opmærksomheden omkring brugen af andre supplerende BNP-indikatorer i forbindelse med vurdering og drøftelse af politikker. Jeg mener, at dette målesystem, som er baseret på at underbygge forskellige undersøgelsesparametre, vil give politiske beslutninger, som i højere grad modsvarer samfundets og økonomiens behov generelt.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Akademikere drøfter den bedst mulige metode til at måle fremskridt, mens vi som EU's lovgivningsmagt skal være sikre på den metode, vi vælger, og sikre, at der kan argumenteres for den både i dag og i fremtiden.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) I den økonomiske litteratur er det i årevis blevet spurgt, om det er nødvendigt at fortsætte med at bruge væksten i BNP som indikator for fremskridtet på et geografisk område over en vis periode. Jeg mener, at der aktuelt ikke findes nogen indikator, som er lige så præcis eller fuldstændig. Vi kan ikke byde vores borgere, som er fanget i deres egne hverdagsproblemer, et klinisk dokument, der beskriver økonomiens tilstand. Samtidig kan vi ikke insistere udelukkende på strengt økonomiske indikatorer, som ikke altid kan følge med sociale fænomener.

Jeg er derfor enig i betænkningens overordnede mål. Vi skal stå sammen med det internationale akademiske samfund og forsøge at gå videre end BNP. Der findes rigeligt af eksempler i hele verden, fra FN's indeks for menneskelig udvikling til Bhutans indeks for bruttonationallykke. Det er nødvendigt at identificere de prioriterede mål og måle, om de opnås strengt, præcist og på den sådan måde, at de ikke fordrejes af særlige interesser. Vi skal huske, at det ikke er antallet af ure, der betyder noget, men derimod hvordan vi bruger vores tid.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der skal findes indikatorer, der supplerer BNP og hjælper os med at måle faktorer som klimaændringer, biodiversitet eller ressourceeffektivitet.

Som Joseph Stiglitz så fint sagde, så er BNP ikke kun et utilstrækkeligt instrument i forhold til at afspejle borgernes velfærd, men også begrænset til at måle aktiviteten på det økonomiske marked. Jeg håber, at den europæiske lovgiver vil fremlægge specifikke forslag til yderligere og mere omfattende og bæredygtige indikatorer med henblik på at afhjælpe de aktuelle mangler.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Indikatorer er en kortfattet måde at fortolke et bestemt fænomen på. Enkle fænomener kan fortolkes ved hjælp af enkle indikatorer, mens komplicerede fænomener kræver komplicerede indikatorer. Bruttonationalproduktet er en enkel indikator, mens udvikling er et kompliceret fænomen. Et områdes økonomiske udvikling har forskellige dimensioner, som ikke er omfattet af BNP, og som giver et øjebliksbillede. Andre fortolkningselementer tilsidesættes fuldstændig som f.eks. investeringer i immateriel infrastruktur, herunder knowhow (mennesker, processer og produkter for blot at nævne et par eksempler), og investeringer i materiel infrastruktur, herunder kommunikations- og transportnet (f.eks. IKT-net og vej- og tognet). Derudover er BNP ikke hensigtsmæssig til at identificere de regioner, der får bistand under EU's regionale samhørighedspolitik. Af disse årsager fortjener Kommissionen ros for sin indsats for at gå videre end BNP og oprette en række data og indikatorer, der vil forbedre dens evne til at fortolke fænomener og hjælpe med at definere politikker og finansielle tildelinger. Jeg synes, at den betænkning, vi har vedtaget, bevæger sig i denne retning.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Bruttonationalproduktet (BNP) opsummerer merværdien af alle pengebaserede økonomiske aktiviteter. Det er det bedst kendte og mest anvendte mål for makroøkonomisk aktivitet. BNP er blevet den vigtigste indikator for den overordnede samfundsudvikling og fremskridtet generelt. Det anerkendes i stigende grad internationalt, at BNP er en utilstrækkelig indikator for socialt fremskridt, miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Jeg støtter denne betænkning, hvori der opfordres til at udvikle klare og målbare indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion. Det understreges endvidere, at livskvaliteten i samfundet skal måles, og at der skal tages højde for, at opnåelse og bevarelse af livskvalitet indebærer vigtige konsensuelle faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og miljømæssige vilkår. På samme måde støttes det fuldt ud, at der indføres en fast lovgivningsramme for europæiske miljøøkonomiske regnskaber som et positivt skridt i processen "BNP og mere", og ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ om at forelægge et indeks for miljøpres sideløbende med BNP.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Trods alle vores mere eller mindre sentimentale fortolkninger er sandheden den, at det er gennem en analyse af bruttonationalproduktet (BNP), at vi kan opnå et pålideligt billede af samfundets udvikling og fremskridt. Derfor er BNP den vigtigste økonomiske indikator, der skal tages højde for, og det bør den fortsætte med at være. Det bør dog om nødvendigt suppleres af andre indikatorer, som bør undersøges og indføres gradvist.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I 2007 arrangerede Europa-Parlamentet sammen med Kommissionen, Romklubben, WWF og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling en konference om temaet "Hinsides BNP", hvor deltagerne støttede behovet for at udvikle andre indikatorer som supplement til bruttonationalproduktet. Denne betænkning af fru Rosbach er baseret på en meddelelse fremlagt af Kommissionen den 28. september 2009 kaldet "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring", og den viser behovet for at give politikere og forskere mere omfattende data.

I de seneste årtier har bruttonationalproduktet (BNP) været den mest anvendte enhed for makroøkonomiske målinger og er for nyligt begyndt at blive brugt som en indikator for social udvikling. En række sociologer har på det seneste påpeget, at dette ikke er den bedste indikator, eftersom den ikke tager højde for aspekter som bæredygtighed og social inklusion. Eftersom jeg er enig med ordføreren, stemte jeg for hendes betænkning, men jeg mener, at forslaget kan og skal forbedres ved at foreslå en mere omfattende og gradvis strategi.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De nyliberale retningslinjer og politikker, som EU har gennemført, er en risiko for det sociale fremskridt og har påført EU's befolkning flere alvorlige slag. Forværringen af de sociale uligheder i EU's lande, som aktuelt har nået et bekymrende niveau, er et levende eksempel på dette. Vi bør holde os dette for øje, når vi analyserer udviklings- og fremskridtsindikatorer som f.eks. i denne betænkning.

Bruttonationalproduktet (BNP) anvendes ofte til at vurdere disse to faktorer – udvikling og fremskridt – og er en statisk indikator med naturlige mangler. Hvis der udelukkende tages højde for økonomisk aktivitet – velstand – og den økonomiske vækst dermed kan fastlægges, dækker det ikke vigtige parametre som velstandsfordeling, sociale uligheder, kvaliteten af varer og tjenesteydelser, ikkekommercielle transaktioner eller resultater, som ikke registreres af markedet, men som er vigtige for at vurdere udvikling og fremskridt. I mange situationer kan BNP stige, mens størstedelen af et lands borgere bliver fattigere, fordi BNP ikke tager højde for ulighed i et samfund.

Af alle disse årsager bliver det nødvendigt at tage højde for andre indikatorer, som kan afhjælpe disse mangler og dermed gøre foranstaltninger vedrørende socialt fremskridt så fuldstændige, troværdige og virkelighedstro som muligt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der bliver stadig flere store økonomiske forskelle og sociale uligheder som følge af EU's nyliberale retningslinjer og politikker og som følge af den stadig mere ulige deling og fordeling af nationale indtægter, både på EU-plan og på nationalt plan.

Det bliver derfor stadig mere kontroversielt at anvende bruttonationalproduktet (BNP) som grundlag i arbejdet med social udvikling og fremskridt samt som en statistisk indikator til måling af dem. Det er en statistisk indikator med mange mangler, eftersom der kun tages højde for økonomisk aktivitet og ikke andre vigtige faktorer som velstandsfordeling, social ulighed, kvaliteten af varer og tjenesteydelser, ikkekommercielle transaktioner eller resultater, som ikke registreres af markedet. Det betyder, at BNP i mange situationer kan stige, mens størstedelen af et lands borgere bliver fattigere, fordi BNP ikke tager højde for ulighed i et samfund.

Vi må derfor tage højde for andre indikatorer, som kan supplere disse mangler og dermed gøre foranstaltninger vedrørende socialt fremskridt så fuldstændige, troværdige og virkelighedstro som muligt.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) BNP er blevet en indikator for social udvikling og fremskridt generelt. Det er imidlertid ikke et mål for miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion. Med hensyn til behovet for at forbedre disse oplysninger og indikatorer har Kommissionen forelagt en meddelelse med titlen "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring." I denne meddelelse foreslår Kommissionen f.eks. at udvikle mere vidtspændende indikatorer, som giver en mere pålidelig vidensbase. Jeg mener, det er nødvendigt at oprette et instrument, som kan supplere BNP, idet der tages højde for, at det skal være anvendeligt i praksis, og der skal anvendes klart definerede indikatorer og data af høj kvalitet.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Kommissionens mål om at gå videre end bruttonationalproduktet og finde et andet målesystem (som stadig skulle omfatte BNP) kritiseres med rette i parlamentets betænkning, hvori det understreges, at hvis Kommissionen endnu ikke klart har defineret overgangen eller præcise indikatorer, må debatten udskydes. Jeg stemte derfor for forslaget.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Bruttonationalproduktet er det bedst kendte mål for makroøkonomisk aktivitet og anvendes i politiske analyser og drøftelser i hele verden som et udtryk for social udvikling. Selv om det anvendes bredt, er der desværre en voksende erkendelse af, at Europas økonomiske og sociale grundlag har ændret sig drastisk. I dag er der ud over oplysninger om indkomst og velstand andre miljømæssige indikatorer, som påvirker livskvaliteten i et land, som ikke længere kan ignoreres. Derfor støtter jeg fru Rosbachs betænkning, som beskriver nye indikatorer, der tager højde for vigtige miljøpolitiske områder som energiudnyttelse, biodiversitet, vandforbrug og affaldsproduktion. Udfordringen består i at integrere eksisterende indekser med andre elementer, som er politisk relevante og empirisk målbare, og som giver pålidelige statistiske oplysninger om landenes fremtidige udvikling. I denne henseende mener jeg, at den nye tekst ved at fjerne subjektive faktorer som personlig lykke, som ikke kan anses for at være indikatorer, har nået et godt kompromis. Endelig håber jeg, at både Eurostat og Eurobarometer vil spille en stor rolle i denne innovative proces.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg glædede mig over betænkningen, fordi BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over. BNP er imidlertid et mål for produktion og måler ikke miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt. Det kan desuden være misvisende, idet afhjælpende foranstaltninger efter visse begivenheder som f.eks. ulykker og naturkatastrofer behandles som fordele og ikke som omkostninger. Vi skal udvikle supplerende indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt. Jeg mener, at vi skal udvikle klare og målbare indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion, samt indikatorer, der i højere grad fokuserer på de enkelte husstande og afspejler indkomst, forbrug og velstand. Det er også nødvendigt at måle livskvaliteten i samfundet, fordi det for at opnå og bevare livskvaliteten er nødvendigt at tage højde for vigtige konsensuelle faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og miljømæssige vilkår mv. Indikatorer, der måler sådanne faktorer, bør tildeles en større rolle. EQLS's indikatorer (European Quality of Life Survey), som dækker de vigtigste livskvalitetsområder, tjener som grundlag for den videre udvikling af både kvalitative og kvantitative parametre.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i ordførerens analyse i den betænkning, som vi har stemt om i dag. Bruttonationalproduktet synes ikke længere at kunne opfylde de voksende økonomiske og politiske krav. Jeg mener, at det er nødvendigt at finde et supplerende system, som kan bidrage til bedre politiske analyser og drøftelser ved hjælp af klare supplerende indikatorer til måling af økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt. Dette er ikke en let opgave i lyset af sagens følsomme karakter og de politiske konsekvenser af de beslutninger, der træffes i denne henseende. Den udfordring, vi står over for, består således i at udvikle pålidelige indikatorer, som er teoretisk sammenhængende, politisk relevante og empirisk målbare.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) BNP er det mest effektive instrument til at måle makroøkonomisk aktivitet, men tjener ligeledes som indirekte indikator for social udvikling og fremskridt. Det kan dog ikke give oplysninger om alle de områder, som er omfattet af politiske debatter som f.eks. miljø og social inklusion.

Denne indikator understøtter mange af EU's politiske beslutninger og instrumenter. Jeg mener, at vi skal øge indsatsen for at finde indikatorer, som opfylder alle borgeres behov. De skal navnlig på bæredygtig vis måle fremskridtet med hensyn til at nå økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Endelig skal Europas fremtidige politikker baseres på fuldstændige ajourførte oplysninger, som dækker alle de vigtigste aspekter.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori det understreges, at BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over, ligesom det understreges, at BNP er et mål for produktion og ikke måler miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt, og at det kan være misvisende, idet afhjælpende foranstaltninger efter visse begivenheder som f.eks. ulykker og naturkatastrofer behandles som fordele og ikke som omkostninger. Endvidere bemærkes det, at der ud over måling af økonomisk udvikling og produktivitet findes andre indikatorer, som påvirker og beskriver levevilkårene i et land, og som hidtil ikke er blevet kvantificeret, selv om der findes relevante indikatorer, og det understreges, at der er behov for at udvikle supplerende indikatorer til at måle de fulde konsekvenser af den økonomiske aktivitet.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) I dag er bruttonationalproduktet ikke længere en tilstrækkelig hensigtsmæssig indikator til at måle fremskridt, og det er derfor nødvendigt at udvikle mere vidtspændende indikatorer, som giver en mere pålidelig vidensbase i en verden i forandring. Ofte mangler der klart definerede informationer, data og indikatorer. På EU-plan og i medlemsstaterne er der forelagt en lang række initiativer for at råde bod på de fremhævede mangler. Selv om det er vanskelig at udvikle en metode, som samtidig er sammenhængende, mener vi, at der er behov for et vidtspændende koncept, hvor der tages højde for eksisterende foranstaltninger, som kan gennemføres i praksis. Det er vigtigt, at vi udvikler et nyt redskab, der kan supplere BNP, og at dette sker på en sådan måde, at der er anvendeligt i praksis, og der skal anvendes klart definerede indikatorer og data af høj kvalitet. Vi er enige med ordføreren i, at det er nødvendigt at forelægge en etapevis fremgangsmåde, som kan anvendes pragmatisk i det daglige politiske arbejde.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Rosbachs betænkning om BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring, fordi jeg mener, at bruttonationalproduktet ikke længere er en tilstrækkelig hensigtsmæssig indikator til at måle fremskridt i en verden i forandring, og at det derfor er nødvendigt at udvikle mere omfattende indikatorer, som giver en mere pålidelig vidensbase. Det bør erindres, at BNP er et produktionsmål og ikke måler f.eks. miljømæssig bæredygtighed. Det er nødvendigt at udvikle andre indikatorer, som kan hjælpe med at forklare, hvilke faktorer som påvirker levevilkårene i et land.

Jeg støtter derfor, at der oprettes supplerende indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt, f.eks. indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion. Udviklingen af disse nye indikatorer vil være en hjælp til at forstå og måle livskvaliteten i et samfund. Udviklingen i en medlemsstat eller region kan således ikke udelukkende vurderes på grundlag af en økonomisk indikator som BNP. Der skal også tages hensyn til livskvalitet, som bestemmes af faktorer som sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og klima- og miljømæssige vilkår.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til denne betænkning mener jeg, at opnåelse og bevarelse af livskvalitet indebærer vigtige sammenhængende faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og miljømæssige vilkår. Jeg mener derfor, at de indikatorer, som måler disse faktorer, også er vigtige, og at de bør tillægges større betydning. Jeg stemte for, fordi denne betænkning er et – om end tøvende – skridt i retning af at forbedre og supplere bruttonationalproduktet (BNP) som et instrument til at måle og evaluere social og økonomisk formåen og dermed fremskridt i samfundene.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er alle enige om, at der er behov for at forbedre de data og indikatorer, som supplerer bruttonationalproduktet (BNP) for den generelle udvikling i samfundene. Initiativet "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" er et supplerende instrument, som kan bidrage til bedre analyser og politisk debat.

BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked, som er blevet et standardmåleinstrument for verdens beslutningstagere. BNP er et mål for produktion og måler ikke miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt. Jeg er derfor enig i, at der fremover skal undersøges andre typer instrumenter, der giver mulighed for flere pålidelige oplysninger til måling af en verden i forandring.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Bruttonationalproduktet (BNP) opsummerer som bekendt merværdien af alle pengebaserede økonomiske aktiviteter. BNP er et udtryk for et produktions-/forbrugsbaseret samfund og tager ikke hensyn til ændringer og aktiver på vigtige områder. I lyset af behovet for bedre oplysninger og indikatorer som supplement til BNP foreslås forskellige foranstaltninger, som kan udgøre en pålidelig vidensbase. Der er et stort behov for, at vi udvikler supplerende indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt. Jeg stemte for.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I dag vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring.

Bruttonationalproduktet er et bredt anvendt indeks til at måle social udvikling og økonomisk fremskridt. Dets universalitet skaber imidlertid tvivl om, hvorvidt det undlader at tage hensyn til en række indikatorer, som er afgørende for livskvaliteten i et bestemt land. Der er ligeledes visse specifikke parametre, som fortolkes forkert. Kommissionen har foreslået, at det er vigtigt at udvikle en indikator, som tydeligt viser situationen i det pågældende land, og som også viser situationen for husstande og enkeltpersoner, samt hvor effektivt landets ressourcer udnyttes og miljøets tilstand. Kommissionen forventer et større engagement fra medlemsstaterne med hensyn til at systematisere forskning i den offentlige livskvalitet, hvilket ville gøre det muligt at lave klare sammenligninger mellem landene. En sammenhængende politik ville medføre, at det var lettere at analysere forskning, og at det var muligt at forudsige landenes potentielle langsigtede udvikling.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om BNP og andre indikatorer til at måle fremskridt og samfundets generelle udvikling. BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over. Denne indikator er imidlertid ikke holistisk. Den viser ikke miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt. Endvidere kan BNP i visse tilfælde give forkerte og vildledende oplysninger. Vi skal derfor bestræbe os på at udvikle supplerende indikatorer til at måle de nævnte faktorer og husstandenes niveau på mellemlang og lang sigt.

Jeg glæder mig over forslaget om, at der ved måling af samfundets livskvalitet skal tages hensyn til sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og andre lignende faktorer, som vedrører de vigtigste områder inden for livskvalitet. Vi skal derfor finde midler til at udvikle et passende og effektivt redskab til at supplere BNP, som kan anvendes på en praktisk måde ved hjælp af klart definerede indikatorer og data af høj kvalitet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" er en betænkning, som har til formål at vurdere fremskridtet i EU gennem bruttonationalproduktet, som efterhånden har indtaget rollen som omfattende indikator for samfundets udvikling og økonomisk udvikling. Desværre giver det ikke længere et troværdigt grundlag for den politiske debat, fordi det ikke måler miljømæssig bæredygtighed eller social integration. Det erkendes i stigende grad, at det er nødvendigt at forbedre data og indikatorer for at supplere kriterierne for vurdering af fremskridt. Derfor stemte jeg for teksten, hvor der gøres et forsøg på at integrere udviklingen i EU med nye sociale indikatorer, hvor der søges et klart defineret målesystem, der går videre end BNP, og som supplerer det i forbindelse med beslutningstagning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning med titlen "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring". Som det ganske rigtigt anføres i betænkningen, har bruttonationalproduktet (BNP), som anvendes af beslutningstagere i hele verden og i offentlige drøftelser, efterhånden indtaget rollen som omfattende indikator for samfundets udvikling og fremskridt i almindelighed. Det giver imidlertid ikke for alle spørgsmål et troværdigt grundlag for den politiske debat. For eksempel måler BNP hverken miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion.

I Kommissionens meddelelse "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" foreslås en række foranstaltninger, der skal supplere BNP på passende måde. Det drejer sig navnlig om at udvikle mere vidtspændende indikatorer, som giver et mere pålideligt vidensgrundlag. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Kommissionens hensigt om at vedtage et klart defineret målesystem. som går videre end BNP i den forstand, at det supplerer BNP i forbindelse med beslutningstagning og vurderinger ved hjælp af klart definerede og målbare indikatorer.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Bruttonationalproduktet er den bedst kendte foranstaltning i verden. Det har efterhånden indtaget rollen som omfattende indikator for samfundets udvikling og fremskridt i almindelighed, men tager ikke hensyn til eller måler miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion. Det er nødvendigt at forbedre data og indikatorer for at supplere BNP, da det ellers ikke giver et troværdigt grundlag for den politiske debat.

Spørgsmålet har allerede været drøftet i tidligere år og navnlig i 2007, hvor Europa-Parlamentet og Kommissionen sammen med forskellige organer og organisationer holdt en konference med titlen "Hinsides BNP". På denne konference mente Kommissionen, at BNP ikke er et hensigtsmæssigt målesystem på lang sigt, ligesom økonomisk og socialt fremskridt ikke er tilstrækkeligt til at vurdere spørgsmål som klimaændringer, ressourceeffektivitet og personligt velbefindende. Der blev efterfølgende foreslået nye indikatorer til at måle fremskridt i forbindelse med at opnå sociale, økonomiske og miljømæssige mål. Af ovennævnte årsager og for at kunne udvikle et klart og vidtspændende sæt indikatorer, som samtidig er konsekvente, relevante og objektivt målbare, stemte jeg for det drøftede forslag.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Kommissionens meddelelse "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" fokuserer på at udvikle mere vidtspændende indikatorer, som supplerer BNP, og som vil give et mere pålidelig vidensgrundlag. BNP har efterhånden indtaget rollen som omfattende indikator for måling af samfundets udvikling og fremskridt i almindelighed, men giver ikke for alle spørgsmål et troværdigt grundlag for den politiske debat. Især måler BNP hverken miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er vigtigt, at vi udvikler et redskab, som kan supplere BNP, idet der tages hensyn til, at det skal ske på en sådan måde, at det er anvendeligt i praksis baseret på klart definerede indikatorer og data af høj kvalitet. Kommissionen opfordres i betænkningen til at forelægge en etapevis fremgangsmåde til gennemførelse af "BNP og mere"-strategien, hvoraf det fremgår, hvordan den nye strategi kan anvendes pragmatisk i det daglige politiske arbejde.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at opnåelse og bevarelse af livskvalitet indebærer vigtige sammenhængende faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, bolig og miljømæssige vilkår. Jeg mener derfor, at de indikatorer, som måler disse faktorer, også er vigtige, og at de bør tillægges større betydning. Jeg stemte for, fordi denne betænkning er et – om end tøvende – skridt i retning af at forbedre og supplere bruttonationalproduktet (BNP) som et instrument til at måle og evaluere social og økonomisk formåen og dermed fremskridt i samfundene.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Bruttonationalproduktet (BNP) er den makroøkonomiske standardindikator, der som regel anvendes til at måle økonomien i forskellige stater. Ikke desto mindre er det blot en indikator for velstand, der ikke kan sammenligne social udvikling. BNP's succes skyldes i vid udstrækning dets enkelthed på bekostning af fuldstændigheden af de opnåede resultater. Det ville derfor være nyttigt at udvikle nye indikatorer, der gør det muligt at vise andre aspekter af virkeligheden for at få et mere overordnet billede af landenes udvikling. Det er en kompliceret proces, som bør involvere fagfolk fra alle områder, så der kan oprettes en bredere og mere fuldstændig indikator.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter dette. Som min kollega fru Bélier har sagt er denne betænkning, selv om den kunne være gået videre med de ambitioner og retningslinjer, som kunne være oprettet, første skridt på vejen og et stærkt signal til Rådet og Kommissionen om, at Europa skal gå videre med en gennemgang af indikatorerne for velstand og udvikling, så de i højere grad svarer til de miljømæssige og sociale realiteter og problemer, som vi står over for.

Med denne beslutning anerkender medlemmerne af Parlamentet, at det er nødvendigt at gå videre og gå væk fra en forældet model, som medfører social ulighed og ødelægger naturarven, og påbegynde en ny økonomisk model på europæisk plan. Den baner vejen for anerkendelse af nye indikatorer, som er mere retfærdige og gør det muligt for os at gennemføre den økologiske og sociale omstilling af vores samfund.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I denne betænkning foreslås det at vedtage et klart defineret målesystem som supplement til bruttonationalproduktet som indikator for samfundets udvikling i almindelighed. Dette supplerende redskab bør være anvendeligt i praksis, og der skal anvendes klart definerede indikatorer og data af høj kvalitet. Kun på den måde kan BNP yde et tilstrækkeligt bidrag til den politiske debat og beslutningstagning. Kommissionen opfordres derfor til at forelægge en etapevis fremgangsmåde, som viser, hvordan den nye tilgang kan anvendes pragmatisk i det daglige politiske arbejde.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Betænkningen om Kommissionens meddelelse af 20. august 2009 om "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" fremhæver betydningen af bruttonationalproduktet som omfattende indikator for samfundets udvikling og økonomisk vækst. Målet er at vedtage et nyt klart defineret og målbart målesystem baseret på troværdige, præcise oplysninger, men den etapevise fremgangsmåde til gennemførelsen deraf fremgår ikke af Kommissionens meddelelse. Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at det er vigtigt at gennemføre socioøkonomiske analyser med passende redskaber, som supplerer BNP.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som indeholder anbefalinger af flere konkrete foranstaltninger, herunder oprettelse af et miljøindeks, mere rettidig offentliggørelse af miljømæssige og sociale oplysninger, mere præcise indberetninger om sociale forskelle og en udvidelse af nationalregnskaberne, så miljø- og socialanliggender inddrages.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" (KOM(2009) 433) erkendes det, at "BNP anses efterhånden også som en erstatningsindikator for samfundets udvikling og fremskridt i almindelighed", men at det "ikke måler miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion". I en verden, hvor folks livskvalitet i stigende grad måles ved hjælp af andre ikkeøkonomiske faktorer, er diverse internationale institutioner som f.eks. FN, Verdensbanken og OECD for øjeblikket i færd med at undersøge fastlæggelsen af nye indikatorer med henblik på at måle og analysere økonomiske og sociale fremskridt.

Jeg stemte for betænkningen som sådan, da jeg mener, det er vigtigt, at EU indtager en systematisk holdning med henblik på at måle social velfærd i alle dens afskygninger, idet der navnlig fokuseres på økonomiske og miljømæssige faktorer og på at forbedre livskvaliteten på mellemlang og lang sigt. Jeg mener, at ovennævnte indikatorer vil få strategisk betydning i forbindelse med udarbejdelsen af en fremtidig samhørighedspolitik og dermed vil bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med principperne i Europa 2020-strategien.

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring af følgende grunde. Alle ved, at BNP er en indikator, der anvendes til at måle den makroøkonomiske aktivitet, og at den ikke kan anvendes til at måle andre ting. Det er derfor nødvendigt at udvikle nye indikatorer, og det er netop det, der bliver gjort i fru Rosbachs betænkning. Jeg mener, at BNP er en begrænset indikator, og at der bør udvikles indikatorer til at supplere den. I betænkningen tager man fat på ovenstående problemer, som efter min mening er meget vigtige og bør løses omgående, og derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Giommaria Uggias (ALDE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for opstillingen af nye parametre, der er mere repræsentative for et lands fremskridt og ikke kun for dets forbrug, selv om jeg mener, der bør gøres mere. Denne betænkning har været ude på en hård og lang rejse. Nu er den endelig nået frem til plenarmødet, men den har mistet en stor del af sit indhold undervejs. Parlamentet burde have stillet et forslag, som tager højde for faktorer som uddannelse, sundhed og personlige aktiviteter, men det begrænsede sig til at understrege behovet for at opstille nye parametre og uddelegere deres fastlæggelse til Kommissionen.

Bruttonationalproduktet er en forældet indikator baseret på økonomiske principper, der ved at reducere kvalitet til kvantitet glemmer meningen med tingene og det individuelle og kollektive velfærd, undervurderer selve arbejdet i forhold til den producerede artikel og kun tager højde for produktionen af nye artikler, ikke vedligeholdelse.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Hvis vi kaster et blik på Den Internationale Valutafonds (IMF's) BNP-målestok (EU ligger nr. 1, Litauen er nr. 82), kan vi se, at BNP ikke fortæller hele sandheden. BNP afspejler ikke i tilstrækkelig grad de nationale og regionale udfordringers komplekse socioøkonomiske virkelighed. Selv om BNP er en solid makroøkonomisk indikator, afspejler det ikke Litauens største sociale problemer, såsom arbejdsløshed, kvaliteten af uddannelses- og sundhedssystemerne og forskellene i indkomstfordelingen. I Litauen – og på EU-plan – er der ofte mangel på klare oplysninger, data og indikatorer, og jeg støtter derfor ordførerens forslag om at sikre bedre indberetning af sociale indikatorer. Jeg håber, at dette vil udmønte sig i mere omfattende oplysninger til udviklingspolitikkerne.

Nu til dags har politikerne ofte desværre ikke disse oplysninger. Udviklingen af EU-politikker bør ikke udelukkende baseres på abstrakte statistikker. EU-politikkerne bør frem for alt måles efter de fremskridt, der gøres med hensyn til at forbedre europæernes velfærd. Den "BNP og mere"-metode, der nævnes i betænkningen, kan vise sig at være yderst anvendelig. Men før den gennemføres, bør vi finde ud af, hvordan vi kan tilpasse den nye metode i hverdagen.

Betænkning af Vladimír Remek (A7-0165/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den er en grundig vurdering af processen og gennemførelsen indtil nu, og fordi den indleder debatten om den fremtidige styring, anvendelse og finansiering af beslutningen om at etablere et globalt satellitnavigationssystem og andre selvstændige europæiske systemer. Dette omfatter alle kommercielle aspekter af anvendelsen såvel som de lovgivnings-, kontrakt- og finansieringsmæssige strukturer for de forskellige anvendelsesmodeller, som sikrer, at der etableres en stabil styringsmodel.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Galileo-programmet (satellitnavigation) er ekstremt vigtigt, da det sikrer, at EU er kompetent inden for avancerede teknologier. Desværre er Galileo blevet ramt af yderligere forsinkelser og ekstra omkostninger. På baggrund heraf er det vigtigt, at vi finder nye løsninger. Derfor støttede jeg hr. Remeks betænkning, som sigter mod at undersøge alle de potentielle finansieringskilder, der findes ud over bidraget fra EU-budgettet.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Galileo udgør sammen med Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste, et forstærkningssystem, der forbedrer nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne fra det amerikanske globale positioneringssystem (GPS)), det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som EU har udviklet. Når det er færdiggjort, forventes det at bestå af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter i kredsløb i en højde på ca. 23 000 km over jordens overflade og et verdensomspændende net af ca. 40 stationer på jorden. Der er to hovedårsager til, at EU har besluttet at opstille sit eget globale satellitnavigationssystem, for det første Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed, og for det andet muligheden for at få del i dette kolossalt voksende verdensomspændende højteknologiske marked, som i dag i stor udstrækning er domineret af USA. Jeg er enig i, at der bør gennemføres en bred og omfattende debat på politisk plan om det ønskede ambitionsniveau (som bestemmer niveauet af tjenester, der udbydes) og de tilgængelige finansielle ressourcer (hvor der må træffes et politisk valg mellem et rent EU-finansieret program og et, der tillader nationale eller private bidrag). Resultatet af denne debat får indflydelse på de politiske muligheder for den fremtidige styring og forvaltning af GNSS-systemerne.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Projektet med at indføre et europæisk satellitnavigationsprogram er en stor udfordring og uden tvivl fordelagtigt for den teknologiske fremtid i Europa, men prognoserne for de europæiske organers udgifter til og investeringer i forbindelse med dette projekt er stadig hverken klare eller gennemskuelige. Der forventes yderligere udgifter om få år ud over dem, der oprindeligt var planlagt i programmet, og jeg mener, det er sandsynligt, at der bliver behov for yderligere beløb til at færdiggøre projektet. Jeg afholdt mig derfor fra at stemme om initiativbetænkningen.

  Rachida Dati (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte med tilfredshed for denne betænkning, som er kulminationen på en vidtrækkende politisk afgørelse, navnlig med hensyn til gennemførelsen af Galileo. Det er absolut afgørende, at det selvstændige europæiske satellitbaserede radionavigationssystem bliver sat i drift så hurtigt som muligt og – som det understreges i betænkningen – med langsigtede finansieringsgarantier. Konkurrencen fra USA (det globale positioneringssystem – GPS) kræver, at vi hurtigt får indført Galileo, i betragtning af det, der står på spil rent økonomisk, teknisk, politisk og strategisk.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) EU har sat sig selv det mål at blive verdensleder inden for globale satellitnavigationssystemer (GNSS) med den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) og Galileo-programmerne og dermed sikre sin teknologiske uafhængighed af det amerikanske GPS. I lyset af sådanne programmers store økonomiske afkast stemte jeg for Remek-betænkningen, som opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere tilstrækkelig finansiering med henblik på at sikre, at disse projekter bliver færdiggjort inden 2018 og dermed kan slå sig fast som troværdige udfordrere til det amerikanske system.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) I en tid, hvor Kommissionen og bestemt også Parlamentet burde være på jagt efter – og fremsætte – forslag til, hvordan vi kan spare penge, får vi denne betænkning, som foreslår, at Galileo-satellitnavigationssystemet færdiggøres med en ekstrafinansiering på 1,9 mia. EUR inden for den kommende flerårige finansielle ramme. Lad os ikke glemme, at Galileo-satellitprojektet startede med et budget på 7,7 mia. EUR og nu forventes at ville komme til at koste 22,6 mia. EUR. Jeg siger kategorisk nej til et sådant forslag. De aktuelle budgetposter, der allerede findes for dette projekt, er fuldt ud tilstrækkelige til at færdiggøre projektet, men forslaget er – typisk – at bruge endnu flere penge. Jeg ved, at hvis jeg taler med mine vælgere, vil de give begrænset støtte til de nuværende udgifter til Galileo, for slet ikke at tale om en stigning. Jeg opfordrer således indtrængende Parlamentets medlemmer og Kommissionen til at være realistiske og passe på de penge, vi har, og med hvilke vi burde bibringe vores vælgere maksimale fordele.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De europæiske satellitnavigationssystemer har forårsaget forsinkelser og ekstra omkostninger, hvilket burde få de ansvarlige til at overveje de mønstre, der for øjeblikket følges i forbindelse med deres gennemførelse. I en tid, hvor lande som Portugal er afhængige af hjælp fra de øvrige medlemsstater, og hvor Europa som sådant står over for en alvorlig økonomisk og finansiel krise, der truer dets stabilitet, burde der gøres en endnu større indsats for at undgå ekstra omkostninger og overdrevne udgifter.

Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved disse projekters strategiske betydning, men jeg kan ikke lade være med at understrege, at de ikke har levet op til forventningerne. Jeg er enig i, at eftersom både Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) er europæiske programmer og er af interesse for offentligheden i EU, bør de generelt finansieres via EU-budgettet, men jeg mener, at man burde vurdere andre mulige finansieringskilder, herunder innovative finansieringsformer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning udarbejdet af hr. Remek handler om de europæiske satellitnavigationsprogrammer. Det er en betænkning, hvis formål er at foretage en midtvejsrevision af disse programmer, herunder en evaluering af deres gennemførelse, de fremtidige udfordringer og de finansielle overslag.

Siden 2000, hvor det globale positioneringssystem (GPS) blev tilgængeligt, er denne sektor vokset eksponentielt (124 mia. EUR i 2008), og hjemmemarkedet forventes at være 230 mia. EUR værd i 2025. I 2008 besluttede EU at etablere sit eget satellitnavigationssystem (forordning (EF) nr. 683/2008), Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos), med det formål at sikre Europas uafhængighed og selvstændighed, øge dets markedsandel og bringe industrien i en position, hvor den er konkurrencedygtig på et strategisk og hurtigvoksende marked.

Jeg stemte for ordførerens forslag trods de ekstra omkostninger i forbindelse med projektets gennemførelse, for jeg er enig i, at EU bør være på forkant med forskning i og udvikling af avanceret teknologi, især når den samme teknologi er et videnskabeligt og økonomisk aktiv for EU.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som vi har sagt med hensyn til indførelsen af et globalt europæisk satellitnavigationssystem til transport, kan anvendelsen af denne teknologi udgøre et væsentligt bidrag til udvikling, modernisering og diversificering af de offentlige tjenester, til etablering af samarbejdsmuligheder og opnåelse af fremskridt inden for videnskaben og dens anvendelser samt til udveksling af og adgang til oplysninger med garanti for, at offentlighedens rettigheder, frihedsrettigheder og garantier respekteres. Det drejer sig imidlertid ikke om eksistensen af et globalt satellitnavigationssystem for Europa baseret på anvendelse til ikkemilitære formål, og som ikke er integreret i EU's sikkerhedsordninger.

Problemet er systemets potentielle anvendelse til militære og aggressive formål. Især det forhold, at satellitnavigationssystemet etableres i konkurrence med USA's globale positioneringssystem (GPS), som Europa er afhængigt af, og som alle ved er under militær kontrol og modtager midler fra amerikanske militære programmer, er bekymrende. Vi gentager derfor vores tvivl om grænserne for den potentielle anvendelse af disse programmer i en situation med formodet konkurrence mellem EU og USA med hensyn til disse systemers funktionalitet og effektivitet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det drejer sig ikke om eksistensen af et globalt satellitnavigationssystem for Europa baseret på anvendelse til ikkemilitære formål, og som ikke er integreret i EU's sikkerhedsordninger. Problemet er systemets potentielle anvendelse til militære og aggressive formål.

Dets anvendelse til ikkemilitære formål kunne udgøre et væsentligt bidrag til ydelse af offentlige tjenester, til etablering af samarbejdsmuligheder og opnåelse af fremskridt inden for videnskaben og dens anvendelser samt til udveksling af og adgang til oplysninger med garanti for, at offentlighedens rettigheder, frihedsrettigheder og garantier respekteres.

Det forhold, at satellitnavigationssystemet etableres i konkurrence med USA's globale positioneringssystem (GPS), som Europa er afhængigt af, og som alle ved er under militær kontrol og modtager midler fra amerikanske militære programmer, er imidlertid bekymrende.

Vi gentager derfor vores alvorlige tvivl om grænserne for den potentielle anvendelse af disse programmer i en situation med konkurrence både mellem systemernes funktionalitet og effektivitet og mellem EU og USA.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) EU tog et vigtigt skridt med sin politiske beslutning i forordning (EF) nr. 683/2008 om at etablere et selvstændigt europæisk globalt satellitnavigationssystem (GNSS), ejet og forvaltet af EU. Kommissionen bør iværksætte en omfattende analyse for at få en mere præcis afklaring af de mulige scenarier og midler til drift og anvendelse efter 2013. Dette omfatter alle kommercielle aspekter af anvendelsen såvel som de lovgivnings-, kontrakt- og finansieringsmæssige strukturer for de forskellige anvendelsesmodeller, som sikrer, at der etableres en stabil styringsmodel.

  Jacqueline Foster (ECR), skriftlig. – (EN) Galileo, Europas eget globale satellitnavigationssystem, er af stor betydning for Europa og især for Det Forenede Kongerige. Dette projekt, som jeg støtter fuldt ud, har modtaget omfattende offentlige midler, men også den private sektor i hele EU har investeret penge, tid og ekspertise i udviklingen af dette system.

Selv om jeg erkender nødvendigheden af at komme videre med dette, følte jeg, at jeg var nødt til at afholde mig fra at stemme. Af hr. Remeks betænkning fremgår det, at færdiggørelsen af Galileo-systemet vil kræve ekstrafinansiering på op til 1,9 mia. EUR inden for den kommende flerårige finansielle ramme. I det nuværende vanskelige finansielle klima er jeg nødt til at modsætte mig denne udgiftsstigning, især da programmet allerede har overskredet budgettet med 60 %. Jeg mener, at Galileo skal holde sig inden for dets nuværende budget.

Lad os undersøge, hvordan vi kan forbedre det nuværende system med de midler, vi har. Jeg skal på det kraftigste opfordre Kommissionen til at iværksætte håndfaste tiltag for at forbedre sin programforvaltning og opnå besparelser. Det kræver, at Kommissionen foretager en grundig og omfattende konsekvensanalyse, så vi kan træffe en informeret beslutning om den fremtidige finansiering af programmet.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg glæder mig over denne betænkning, da den er et svar på Kommissionens meddelelse om midtvejsrevision af de selvstændige europæiske satellitnavigationsprogrammer (GNSS) (Galileo og Egnos), som evaluerer processen og gennemførelsen hidtil og indleder en debat om systemets fremtidige forvaltning, anvendelse og finansiering. Der er to hovedårsager til, at EU har besluttet at opstille sit eget globale satellitnavigationssystem, for det første Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed, og for det andet muligheden for at få del i dette kolossalt voksende verdensomspændende højteknologiske marked, som i dag i stor udstrækning er domineret af USA. De indirekte fordele ved programmet forventes at være på omkring 60 mia. EUR om året (inklusiv markedet i foregående og efterfølgende omsætningsled og de offentlige fordele). GNSS anses for at være en disruptiv teknologi med stort potentiale for innovation, opbygning af en højteknologisk videnbase og produktivitetsfordele inden for mange sektorer. Den årlige vækstrate for markedet for GNSS-forberedte produkter og tjenester vurderes til at være på over 10 %. Kommissionen bør iværksætte en omfattende analyse for at få en mere præcis afklaring af de mulige scenarier og midler til drift og anvendelse efter 2013. Dette omfatter alle kommercielle aspekter af anvendelsen såvel som de lovgivnings-, kontrakt- og finansieringsmæssige strukturer for de forskellige anvendelsesmodeller, som sikrer, at der etableres en stabil styringsmodel.

  Ville Itälä (PPE), skriftlig. – (FI) Egnos- og Galileo-systemerne vil, når de er færdige, øge sikkerheden inden for transport ved anvendelse af bestemte applikationer. Disse applikationer repræsenterer også de voksende globale markeder, som EU vil drage fordel af rent økonomisk. Udviklingen af disse systemer vil udgøre et væsentlig bidrag til udviklingen af den europæiske lufttransport og til et mere økonomisk og effektivt jernbane- og vejtransportsystem. Udviklingen af disse applikationer og den rettidige færdiggørelse af systemerne kan vanskeliggøres af manglende investeringer. Det er vigtigt, at medlemsstaterne ser fordelene ved at investere i og udvikle systemerne, så de kan blive færdige til tiden.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, da det omhandlede projekt opfylder mange forventninger blandt dem, der ser optimistisk på udviklingen inden for forskning og teknologi. Egnos og Galileo er projekter, der vil skabe ca. 60 mia. EUR i indirekte fordele for EU's økonomi og samfund i form af forbedret vej- og luftfartssikkerhed, mindsket luftforurening og pesticidforbrug, nye job og offentlig sikkerhed, og vil give meget valuta for pengene. Derfor bør Kommissionen forelægge en klar vurdering af alle de potentielle tekniske muligheder og tilhørende omkostninger og fordele, før vi træffer en beslutning om yderligere finansielle forpligtelser fra EU-budgettet inden for den kommende flerårige finansielle ramme.

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) For ti år siden lancerede EU to satellitnavigationsprogrammer, Galileo og Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste). Det første bliver operationelt i 2014 og får en nøjagtighed på ned til inden for én meter, mens GPS har en nøjagtighed på inden for flere meter. Dette teknologiske fremskridt vil give de europæiske virksomheder mulighed for at innovere og positionere sig i allerforreste række, når det gælder tjenester, der anvender global positionering. Galileo har imidlertid også en strategisk dimension. For øjeblikket er Europa afhængigt af GPS-systemet, som er amerikansk. Når Galileo kommer på plads, vil EU være fuldstændig uafhængigt og overlegent inden for dette område, og applikationernes betydning er indlysende. Medlemsstaternes civile og militære ressourcer vil blive langt mere effektive takket være dette system. Jeg stemte for denne beslutning, som, mens den roser de tekniske fremskridt, minder Kommissionen om de punkter, hvor programmet kan forbedres, nemlig finansiering, befolkningens bevidsthed og inddragelse af vores internationale partnere.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Den største udfordring for GNSS-programmernes internationale aktiviteter bliver at sikre kompatibilitet og interoperabilitet med Galileo, at få adgang til globale GNSS-relaterede ressourcer, at opstille verdensomspændende standarder, at sørge for sikkerheden af rumsegmentet og netværket af jordstationer med samtidig sikring af strengere kontrol med følsomme GNSS-teknologier, der er udviklet med europæisk finansiering, og at blive del af en international bestræbelse på at levere innovative applikationer og specialiserede applikationer af overnational interesse. Et vigtigt mål vil være at skabe markedsmuligheder for den europæiske GNSS-teknologi- og applikationsindustri.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi mener, at EU's globale satellitnavigationssystem (GNSS), der består af Galileo- og Egnos-programmerne, er et vigtigt skridt for Europa, for det første da det sikrer Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed, og for det andet da det giver Europa mulighed for at få del i dette kolossalt voksende verdensomspændende højteknologiske marked. Det er imidlertid meget vigtigt, at tjenestens kontinuitet garanteres, da en (midlertidig) begrænsning eller forringelse af GPS-signalerne vil have en enorm indflydelse på vores økonomi og samfund, hvis ikke andre uafhængige GNSS-systemer er på plads. Galileo skal dog nå fuld operationel kapacitet, hvis de fulde fordele af systemet skal udnyttes, og det kræver yderligere investeringer. For øjeblikket er det finansielle billede alt andet end positivt. I denne forbindelse mener vi, at der bør gennemføres en bred og omfattende debat på politisk plan om det ønskede ambitionsniveau og de tilgængelige finansielle ressourcer. Endelig holder vi fast ved, at det er vigtigt at iværksætte en omfattende analyse for at få en mere præcis afklaring af de mulige scenarier og midler til drift og anvendelse efter 2013. Dette omfatter alle kommercielle aspekter af anvendelsen såvel som de lovgivnings-, kontrakt- og finansieringsmæssige strukturer for de forskellige anvendelsesmodeller, som sikrer, at der etableres en stabil styringsmodel.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De europæiske satellitnavigationsprogrammer Galileo og Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) vil give Europa mulighed for at opnå selvstændighed og strategisk uafhængighed af andre økonomiske blokke, hvilket er meget vigtigt, og vil være med til at forbedre dagligdagen for borgerne i Europa og bibringe den europæiske økonomi direkte og indirekte fordele. Problemerne med at finansiere programmerne kan imidlertid medføre omfattende forsinkelser i programmernes gennemførelse og forårsage tilsvarende skader.

Vi er nødt til at indføre en strategi for finansieringen på mellemlang og lang sigt for at kunne skabe den nødvendige tillid til markedet og dermed tiltrække investeringer og køb af applikationer og tjenester. Kun et fuldt operationelt Galileo- og Egnos-system vil kunne tilføre alle EU-politikkerne konkrete fordele, navnlig inden for transport, landbrug, kampen mod klimaændringer, forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer og inden for områderne videnskab, teknologi og innovation.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet har altid støttet EU's globale satellitnavigationssystem (GNSS) i form af Galileo- og Egnos-programmerne (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste). I dag er EU desværre afhængigt af USA's globale positioneringssystem (GPS).

Ikke desto mindre har Galileo klare fordele frem for GPS-systemet. Derudover anvendes Egnos dagligt af 80 000 europæiske landbrugere, og det er for nylig blevet certificeret til civil luftfart og forventes om kort tid at blive certificeret til søtransport. Rumpolitikken og GNSS-programmet er af strategisk betydning og burde tilføre borgerne og virksomhederne håndgribelige fordele.

Ud fra dette synspunkt skal Kommissionen sikre Galileos kompatibilitet og interoperabilitet med andre satellitnavigationssystemer. Endelig er det vigtigt, at disse europæiske programmer modtager de midler, de har brug for for at blive gjort til virkelighed.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) EU tog et vigtigt skridt med sin politiske beslutning. Betænkningen er en midtvejsevaluering af dette flagskibsinitiativ, der vurderer processen og gennemførelsen indtil nu og indleder debatten om den fremtidige styring, anvendelse og finansiering af det i EU-systemet. Efter min mening er det nødvendigt at iværksætte en omfattende analyse for at få en mere præcis afklaring af de mulige scenarier og midler til drift og anvendelse efter 2013. Jeg støtter fuldt ud Vladimir Remeks betænkning, som jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) GNSS-satellitnavigationssystemprojektet (Galileo og Egnos) er ligesom Schengeninformationssystemet II blevet en bundløs pengesluger. Det synes stadig at være umuligt at foretage en konkret vurdering af følgeomkostningerne. Det eneste, der ligger fast, er, at det er nødvendigt at spare, hvis vi skal forhindre en endelig eksplosion i de allerede hurtigt stigende projektomkostninger. Men problemerne opstår, når de tilsvarende nedskæringer i tjenesterne kun påvirker de europæiske borgere som skatteydere og kun lader tjenester til militære formål stå uberørt. Det er nødvendigt at afholde yderligere drøftelser om den tidligere procedure og gennemførelse og om den fremtidige forvaltning, anvendelse og finansiering.

Det virker under alle omstændigheder usandsynligt, at en stigende anvendelse af private aktiviteter inden for dette område vil bibringe nogen form for finansiel lettelse. Vi ser bestemt meget frem til Kommissionens vurdering. Idéen om Galileo er i princippet en god idé. Men omkostningerne skal bringes under kontrol. Det tog jeg hensyn til, da jeg afgav min stemme.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Endnu en gang er det (ligesom i forbindelse med ITER-projektet) lykkedes EU at forsinke et projekt så meget, at det er umuligt at vurdere omkostningerne. Dette gælder både følgeomkostningerne for GNSS (Galileo- og Egnos-satellitnavigationssystemerne) og for Schengeninformationssystemet II. Det er ikke kun følgeomkostningerne, der er eksploderet. De "normale" projektomkostninger har også antaget betydelige proportioner. Der gøres nu et forsøg på at begrænse skaderne ved at foretage besparelser. Det er nødvendige skridt. Det ser desværre ud til, at disse nedskæringer kun vil ramme de europæiske skatteydere, da de vil medføre et fald i tjenesterne. Selv om GNSS kun anvendes til militære formål, er det skatteyderne, der betaler regningen – der nu er blevet dobbelt så stor på grund af følgeomkostningerne. Denne situation kaster en skygge over GNSS-projektet, som ellers er noget, man bør hilse velkommen. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om midtvejsevalueringen af Galileo-programmet. Det ambitiøse europæiske forsøg på at udvikle et europæisk satellitnavigationssystem baseret på en konstellation af 30 satellitter, som tilbyder globale positioneringstjenester af høj kvalitet, sikrer Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed og giver det mulighed for at få del i det vigtige verdensomspændende højteknologiske marked, som i dag i stor udstrækning er domineret af USA og Japan. Derudover vil Galileo kunne understøtte gennemførelsen af tidligere trafikstyringssystemer for alle transportformer (vej, luft, sø osv.), hvilket vil forbedre effektiviteten og mindske miljøpåvirkningen. I landbrugssektoren vil Galileo kunne understøtte forbedringer i landbrugsudbyttet ved at sikre en mere effektiv anvendelse af jord og vand og dermed mindske behovet for gødning og pesticider. De stillede spørgsmål og min tidligere forespørgsel til Kommissionen (E-0339/10) om de meget høje omkostninger i forbindelse med netop dette forsøg er imidlertid endnu ikke blevet besvaret. For at være helt nøjagtig blev omkostningerne i forbindelse med programmets gennemførelse oprindeligt vurderet til 3 300 mio. EUR (hvoraf de 1 800 mio. skulle betales af den offentlige sektor). Beløbet blev hævet til 5 580 mio. EUR, som i sin helhed skal betales af den offentlige sektor i en økonomisk set meget vanskelig tid.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning. EU tog et vigtigt skridt med sin politiske beslutning i forordning (EF) nr. 683/2008 om at etablere et selvstændigt europæisk globalt satellitnavigationssystem (GNSS) (Galileo og Egnos), ejet og forvaltet af EU. Nærværende meddelelse er en midtvejsevaluering af dette flagskibsinitiativ, der vurderer processen og gennemførelsen indtil nu og indleder debatten om den fremtidige styring, anvendelse og finansiering af det.

I den aktuelle økonomiske kontekst er der et presserende behov for at gennemføre en omfattende debat på politisk plan om det ønskede ambitionsniveau (som bestemmer niveauet af tjenester, der udbydes) og de tilgængelige finansielle ressourcer (hvor der må træffes et politisk valg mellem et rent EU-finansieret program og et, der tillader nationale eller private bidrag). Resultatet af denne debat får indflydelse på de politiske muligheder for den fremtidige styring og forvaltning af GNSS-systemerne.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Galileo-systemet vil forbedre nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne fra det amerikanske globale positioneringssystem (GPS). Dette nye system er vigtigt med henblik på at sikre Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed og vil give Europa mulighed for at få del i dette kolossalt voksende verdensomspændende højteknologiske marked. Som vi ved, finansieres programmet over EU's budget med et budget på 3,4 mia. EUR frem til 2014. Vi ved, at de indirekte fordele ved programmet forventes at være på omkring 60 mia. EUR om året, men Kommissionen har indrømmet, at der er behov for yderligere investeringer, hvis Galileo skal nå fuld operationel kapacitet. Da det ikke er klart, hvor meget Galileo-systemet kommer til at koste skatteyderne, afholdt jeg mig fra at stemme om denne foranstaltning, ikke mindst for at gentage anmodningen til Kommissionen om at klarlægge de fremtidige omkostninger i forbindelse med projektet.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Galileo-programmet, som sammen med den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) har til formål at oprette et globalt satellitnavigationssystem (GNSS), er i overensstemmelse med et af EU's strategiske valg. Det bekræfter EU's indtræden på det globale marked, mens EU selv vurderer sin indsats på det globale marked, som for øjeblikket domineres af USA, og det er vigtigt for at give den europæiske økonomi et løft. Vi må ikke glemme, at, som det fremgår af betænkningen, er 7 % af EU's BNP afhængige af tilgængeligheden af det globale positioneringssystem (GPS), hvilket forstærker behovet for et selvstændigt satellitnavigationssystem.

Hensigten er for øjeblikket at foretage en omfattende analyse af projektet. Blandt de konklusioner, der kan drages af analysen, skal det understreges, at omkostningerne til anvendelse af programmerne vurderes at ligge på omkring 800 mio. EUR om året, og at indtægterne først vil nå op på 80 mio. EUR om året i 2030. Til gengæld forventes de indirekte fordele på den anden side at ville nå op på omkring 60 mia. EUR om året. I denne forbindelse synes jeg, det er vigtigt, som ordføreren foreslår, at der indledes en debat om programstrukturen og om, hvordan man kan tjene penge på programmet i fremtiden, med henblik på at vedtage holdbare og sikre løsninger for Europas fremtid.

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg støtter fuldt ud det selvstændige europæiske satellitnavigationssystem, og jeg er enig i vedtagelsen af alle de foranstaltninger, der er afgørende for at sikre systemets fulde operationelle kapacitet. Denne holdning er fremherskende på tværs af Europa-Parlamentets grupper, hvilket bekræftes af det forhold, at der ikke er fremsat nogen ændringsforslag til betænkningen. I hr. Remeks betænkning opfordrer vi Kommissionen til at komme med en løsning på de opståede problemer og til at sikre en finansieringsprocedure for programmet, så det kan opnå fuld operationel kapacitet i 2018. Hvis vi vil bevare EU's konkurrencefordel, må iværksættelsen ikke forsinkes, for ellers vil vi blive distanceret af andre lande som Kina, Indien og Japan.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Dette har været en katastrofal afstemning for De Grønne. Vi stemte imod de to separate afstemninger (punkt 19 og 20), og de blev begge vedtaget. Vi stemte imod under den endelige afstemning, men teksten blev vedtaget. Vi er primært bekymrede over den hastighed, hvormed nogle ønsker at gå videre med dette, på trods af de talrige spørgsmål, vi stadig har.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i Galileo-projektets betydning som led i et europæisk globalt satellitnavigationssystem. Det vil sikre Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed og give Europa mulighed for at få del i dette kolossalt voksende verdensomspændende højteknologiske marked. Da vores konkurrenter er blevet stærkere og avancerer dynamisk, og da Galileo for at udnytte sine fordele fuldt ud skal nå sin fulde operationelle kapacitet, kræver projektet yderligere investeringer, som ordføreren anfører.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende analyse for at få en mere præcis afklaring af de mulige scenarier og midler til drift og anvendelse efter 2013. Dette omfatter alle kommercielle aspekter af anvendelsen såvel som de lovgivnings-, kontrakt- og finansieringsmæssige strukturer for de forskellige anvendelsesmodeller, som sikrer, at der etableres en stabil styringsmodel. Betænkningen blev godkendt i udvalget med et overvældende flertal (44 mod 4).

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Det europæiske initiativ med hensyn til at etablere Galileo-programmet og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) vil ikke blot give Europa mulighed for at opnå selvstændighed og strategisk uafhængighed af andre økonomiske blokke, men vil frem for alt forbedre dagligdagen for borgerne i Europa og bibringe den europæiske økonomi direkte og indirekte fordele.

For at opnå programmets virkelige fordele skal der opstilles en strategi for finansiering og forvaltning på mellemlang og lang sigt, som omfatter de primære tiltag, der skal iværksættes. Det er den eneste måde, hvorpå det er muligt at skabe den nødvendige tillid til markedet og dermed tiltrække investeringer og køb af applikationer og tjenester.

Kun et fuldt operationelt Galileo- og Egnos-system vil kunne tilføre alle EU-politikkerne konkrete fordele, navnlig inden for transport, landbrug, kampen mod klimaændringer, forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer og inden for områderne videnskab, teknologi og innovation. For at øge støtten til disse projekter er det afgørende at forbedre kommunikationen mellem dem, der er ansvarlige for dem, og offentligheden med henblik på at skabe en direkte relation mellem disse initiativer og de europæiske borgere. Derudover mener jeg, det er nødvendigt at skabe en egnet finansiel struktur, så programmet kan blive gennemført og anvendt.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) I denne betænkning ser man på de fremskridt, der er gjort i retning af et europæisk globalt satellitnavigationssystem, Galileo, og på spørgsmålene i forbindelse med initiativets fremtidige forvaltning. Når det bliver fuldt operationelt, bliver Galileo en rival til det amerikanske GPS, og det vil operere på et større og mere nøjagtigt system af verdensomspændende satellitter og jordstationer. Selv om der er gjort væsentlige tekniske fremskridt, er betænkningen kritisk over for projektets finansielle situation. Den rejser problemer, der skal tages fat på, og anbefaler handlingsplaner, der kan sikre, at satellitsystemet hurtigst muligt når sin fulde operationelle kapacitet (FOC), hvilket er ensbetydende med et hurtigere investeringsafkast, og denne betænkning fungerer som udgangspunkt for debatten om, hvordan Kommissionen bedst kan opnå dette.

Betænkning af Salvador Garriga Polledo (A7-0193/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den indeholder passende politiske prioriteter for Parlamentet for den flerårige finansielle ramme på såvel lovgivnings- som budgetområdet. Nogle af de prioriteter, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har indføjet, og som jeg gerne vil fremhæve, er 1) investering i beskæftigelse og vækst, 2) det sociale aspekt samt arbejdernes rettigheder og vilkår, 3) bæredygtighed, 4) europæisk merværdi og 5) foreslået struktur og varighed.

Jeg bemærker behovet for at lægge særlig vægt på regionerne i den yderste periferi, på regioner, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder og øer, og på grænseområder og bjergområder. Det skyldes, at de ressourcer og kapaciteter, der findes i disse regioner, kan spille en væsentlig rolle for EU's fremtidige konkurrenceevne.

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod Garriga Polledo-betænkningen fra SURE-udvalget, da EU-budgettet ifølge den bør øges med 5 % for perioden 2014-2020. Jeg kunne ikke stemme for ECR-Gruppens ændringsforslag om at fastfryse budgettet på 2013-niveauet, da jeg fuldt og fast mener, at det er en reduktion, der er brug for, og deres holdning udgør et vagt udgangspunkt for forhandlingerne.

Jeg stillede et ændringsforslag om at nedskære budgettet med 2,8 %, hvilket er den gennemsnitlige størrelse af de uregelmæssigheder, Revisionsretten har konstateret i EU's regnskaber. Blandt de ændringsforslag og innovationer, jeg er imod, var der et ændringsforslag om at oprette en uformel og afmægtig overvågningsgruppe i Europa-Parlamentet til at føre tættere kontrol med programmerne.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa. Jeg støtter ordføreren i, at Europa-Parlamentet med en afvisning af fastfrysningen af ressourcerne, som fem regeringschefer foreslog i december 2010 (Frankrig, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Tyskland og Finland), sender et kraftigt politisk signal til forhandlingerne mellem de 27 medlemsstater, som efter planen skal indledes efter den officielle forelæggelse af Kommissionens forslag, der forventes forelagt den 29. juni. Det er vigtigt at bemærke, at den endelige beslutning, der skal træffes enstemmigt af medlemsstaterne og med Europa-Parlamentets godkendelse, ikke forventes truffet før tidligst i juni 2012. Vi medlemmer af Europa-Parlamentet anmoder om en stigning i ressourceniveauet på mindst 5 % i forhold til 2013-budgettet. Det er også vigtigt at bemærke, at Europa-Parlamentet foreslår at indføre en ny struktur for den finansielle ramme under et enkelt udgiftsområde med titlen "Europa 2020" og opfordrer til en rammeperiode på fem eller fem plus fem år fra 2021.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Efter omkring et års arbejde har Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler endelig forelagt de fremtidige afgørelser om prioritering af udgifterne for effektiv udnyttelse af EU-bevillingerne, som skal udmønte sig i udvikling af resultatorienterede politikker. I lyset af at EU-budgettet primært er et investeringsbudget, som kan generere flere investeringer fra offentlige eller private kilder, må det være muligt at tilpasse det hensigtsmæssigt efter de skiftende behov og omstændigheder.

Beslutningen om at hæve ressourcerne til den nye flerårige finansielle ramme med 5 % vil sikre stabilitet i de eksisterende programcyklusser og nye investeringer inden for områder såsom europæiske energi- og transportnet, hvilket vil give Europa mulighed for at forsvare sin konkurrenceevne og forberede terrænet til langsigtet økonomisk vækst. Disse sektorer finder man også i Europa 2020-strategien, som har til formål at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem viden, innovation og fremme af social og territorial samhørighed.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen om en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa er et værdifuldt stykke kollektiv analyse af EU-budgettets fremtidige opbygning. I betænkningen vurderes de finansielle midler, der skal til, for at EU kan nå sine mål og gennemføre sine politikker i perioden efter den 1. januar 2014. Dens væsentligste punkt er en opfordring til en stigning på mindst 5 % i hele EU-budgettet for 2013 og en opfordring til indførelse af en selvstændig finansieringskilde.

I betænkningen understreges det meget klart, at uden tilstrækkelige supplerende midler i FFR efter 2013 vil EU hverken være i stand til at opfylde de eksisterende politiske prioriteter, der er knyttet til Europa 2020-strategien, eller de nye opgaver, der er fastsat i Lissabontraktaten, endsige at reagere på uforudsete begivenheder. Jeg stemte også for betænkningen, fordi den opfordrer til et mere gennemsigtigt, mere enkelt og mere retfærdigt finansieringssystem for EU.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne fremragende betænkning fra min kollega, hr. Garriga Polledo, da den indeholder en ekstremt god præsentation af det budget, EU får brug for efter 2013, hvis det skal tage de politiske udfordringer op, det står over for. Hvis Europa virkelig agter at gennemføre de politikker, der fastsættes i de europæiske traktater, herunder de seneste politikker, skal det have de finansielle ressourcer, det skal bruge for at realisere disse ambitioner. Jeg stemte derfor for opkrævningen af egne indtægter og oprettelsen af en afgift på finansielle transaktioner som midler til at finansiere EU's budget. Denne nødvendige forøgelse af EU-budgettet skal ledsages af omfattende besparelser gennem udgiftsoptimering. Derudover finder den fælles landbrugspolitik, som er afgørende for vores kontinents fødevaresikkerhed og uafhængighed, og EU's regionalpolitik, styrket ved indførelsen af en mellemkategori for regioner med henblik på at kanalisere supplerende støtte til de regioner, hvor BNP pr. indbygger er på mellem 75 % og 90 % af EU's gennemsnit, herunder Auvergne og Limousin, al den plads, de har brug for, i betænkningen. Den er derfor en uvurderlig hjælp til borgerne.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Den europæiske landbrugssektor har socioøkonomisk betydning, navnlig med hensyn til at sikre fødevareforsyningen og fremme landområderne og miljøet. Den fælles landbrugspolitik skal altså have et stærkt budget og egne indtægter for at kunne opfylde disse mål. Jeg støtter fuldt ud det, der står i betænkningen om den fælles landbrugspolitiks brede vifte af mål og opgaver, og at der ikke må skæres i finansieringen af den fælles landbrugspolitik for 2013, så den på hensigtsmæssig vis kan opfylde denne brede vifte af behov.

Der er store forventninger til den kommende flerårige finansielle ramme med hensyn til opfyldelse af målene i Europa 2020-strategien, opmuntring til forskning og innovation, bekæmpelse af miljøproblemerne, opfyldelse af målene for Den Europæiske Social-, Samhørigheds- og Regionaludviklingsfond og fremme af uddannelse, mobilitet, erhvervsuddannelse og livslang læring. EU skal have tilstrækkelige ressourcer og en stærk flerårig finansiel ramme, hvis det skal nå disse mål og opfylde EU-borgernes behov.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. EU står over for enorme udfordringer og vil få behov for omfattende finansielle ressourcer til at tage dem op. Det er klart, at EU-budgettets aktuelle ressourcesystem ikke vil kunne sikre overholdelse af alle de indgåede forpligtelser. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at foretage en grundlæggende revision af budgetprincipperne, så midlerne til EU-budgettet for fremtiden kommer fra EU's egne indtægter. Vi skal også omgående overveje innovative finansieringsmekanismer, såsom en afgift på finansielle transaktioner, hvilket ville yde et væsentligt bidrag til finansieringen af EU-budgettet.

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. – (NL) Jeg kan ikke støtte betænkningen fra hr. Garriga Polledo. Grunden til dette er, at jeg er grundlæggende imod, at medlemsstaternes bidrag erstattes af direkte EU-midler, og hermed mener jeg en EU-afgift. Når alt kommer til alt, skal EU tjene medlemsstaterne, og det skal kunne ses i finansieringsordningerne. Med hensyn til indholdet har jeg et problem med, at EU 2020-strategien anvendes som rettesnor for den flerårige finansielle ramme. Strategiens målsætninger vedrører social- og beskæftigelsespolitikkerne, hvilket hører ind under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde. Den mislykkede Lissabonstrategi viser, hvor vi ender, hvis vi baserer vores strategi på områder, inden for hvilke EU ikke har noget at skulle have sagt. I betænkningen forsøges det ligeledes at mindske beløbet for udestående betalinger ved at hæve betalingsniveauet. Hvis ikke projekterne gennemføres gnidningsløst, ville det mest fornuftige være at indgå færre nye kontraktlige forpligtelser.

Betænkningen udviser kort sagt ikke nogen som helst forståelse for forsvarlig budgetforvaltning i lyset af de enorme økonomiske problemer, de europæiske økonomier står over for. "Sæt tæring efter næring" er et bedre råd end denne uønskede opfordring til flere og nye ressourcer. På denne måde gentager vi på europæisk plan de fejltagelser, som flere lande har begået i de senere år.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Polledo-betænkningen lægger vægt på de talrige udfordringer, EU står over for, men primært på behovet for at overbevise de almindelige borgere om, at de europæiske institutioner og EU tjener deres værdier og interesser. Derfor støtter jeg den næste flerårige finansielle ramme, som vil være medvirkende til at vise de europæiske borgere, at EU har kapacitet til at tænke og handle i overensstemmelse med deres langsigtede interesser og til effektivt at sikre solid vækst og intern samhørighed. Selv om der er enkelte beslutninger, jeg ikke er helt enig i, tilgodeser betænkningen i sin helhed Bulgariens interesser, og jeg stemte for den.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Garriga Polledos betænkning på grund af nogle kritiske punkter i det forslag til beslutning, der blev stemt om. Selv om jeg støtter nogle punkter, herunder forslaget om at reducere Europa-Parlamentets hjemsteder til ét hjemsted, håber man i betænkningen, at der vil blive indført en egentlig europæisk afgift med henblik på at finansiere EU's aktiviteter. Betænkningen vedrører midler til romasamfundene, et emne, som mit politiske parti altid har været imod, og tildeling af omfattende midler til en ny EU-udvidelsesrunde i retning af Vestbalkan, endnu et punkt, jeg ikke er enig i. Endelig anmodes der om europæiske midler til at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaændringerne, et spørgsmål, der – bortset fra miljøpropaganda – bestemt ikke vil ændre økosystemets fremtid.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at Europa-Parlamentets bidrag til debatten om, hvordan pengene fra EU-budgettet skal fordeles i fremtiden (2014-2020), og hvilke områder der skal finansieres for at hjælpe Europa med at komme ud af den globale krise, er særdeles vigtigt. Efter forhandlingen kritiserede den vedtagne beslutning den idé, som visse medlemsstater havde fremsat, om at fastfryse EU-budgettet på 2013-niveauet som følge af de finansielle vanskeligheder, som mange EU-lande har oplevet i den senere tid. I stedet blev vi opfordret til i forbindelse med fastsættelsen af EU's finansielle overslag 2014-2020 at blive ved med at garantere den nødvendige finansiering til områder, der stimulerer økonomisk vækst og succesfuld udvikling. Disse områder omfatter forskning og fremme af innovation, bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse, passende forberedelse på demografiske ændringer, ansvarlig anvendelse af naturressourcer, intern og ekstern sikkerhed, regional- og landbrugspolitik og udvikling af energi- og transportinfrastruktur.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg takker ordføreren for hans arbejde, som jeg tilslutter mig. Europa skal bruge den næste flerårige finansielle ramme (FFR) til at komme med endelige svar til de borgere, der nu har lidt alt for længe under den økonomiske krise, og til at sikre solid, langsigtet vækst. EU har hidtil ikke levet op til de forventninger og ambitioner, det burde have. Vi kommer til at stå over for meget komplekse udfordringer sammen med den økonomiske krise, den demografiske tilbagegang og energimanglen. Svaret på disse udfordringer skal findes i Europa 2020-strategien, som bør være referencepolitikken for den næste flerårige finansielle ramme. Vi skal identificere en række nøgleprioriteter for den næste FFR, såsom vækst og beskæftigelse, bæredygtig udvikling, samhørighed for vækst og beskæftigelse, EU-borgerskab og et globalt Europa.

Den næste FFR skal derfor udarbejdes, så den sikrer fleksibilitet med henblik på at undgå den nuværende FFR's mangler. Det ville i virkeligheden være en god idé at planlægge en midtvejsrevision for at gøre det muligt at revidere lofterne. Endelig er det afgørende at styrke det nuværende system med fleksibilitetsmekanismer uden for budgettet ved yderligere at forenkle deres anvendelse og tildele dem tilstrækkelige midler. Den næste FFR bør skabe den rette balance mellem stabilitet, forudsigelighed på mellemlang sigt og fleksibilitet – et princip, som bør forblive i centrum.

  Philippe Boulland (PPE), skriftlig. – (FR) Onsdag den 8. juni stemte jeg for en stigning i 2014-2020-budgettet. Som vi ved, er budgettet starten på enhver politisk handling. Uden budget, intet projekt. EU-budgettet skal derfor afspejle EU's vækststrategi og dets ambitioner for de europæiske borgere. Medlemsstaterne har foreslået at fastfryse EU-budgettet af to grunde. På den ene side kommer pengene fra bidrag fra staterne, og på den anden side indebærer et stabilt budget for perioden 2014-2020, at alle EU's større projekter for at genskabe vækst og investere i fremtiden sættes på spil. Medlemsstaterne vil gerne se EU spille en afgørende rolle, når det gælder om at tage risici, men kritiserer EU, når det gør det. Ligesom størstedelen af mine kolleger – bortset fra euroskeptikerne – stemte jeg derfor for en stigning i budgettet på 5 % til at finansiere større projekter i fremtiden. Vi er nu helt bevidst om, at staterne ikke er i stand til selv at løse de problemer, globaliseringen har medført. Det næste skridt bliver at give EU et budget baseret på egne indtægter, så vi kan begrænse vores afhængighed af staternes uvilje.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) EU's beføjelser er blevet styrket gennem årene, navnlig efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Men budgettet er kun steget meget langsomt. Vores ambition er at få et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa. Hvis vi skal nå dette ambitiøse mål, mener jeg, at EU's finansielle ressourcer skal være lige så ambitiøse.

Derfor mener jeg, at der er behov for en minimumsstigning på 5 % på budgettet til den næste FFR. EU skal endvidere afholde tilbundsgående drøftelser om emnet egne indtægter med repræsentanter både for de europæiske institutioner og for de nationale parlamenter med henblik på at skabe konsensus om en ordning for egne indtægter, som sikrer effektiv iværksættelse af de europæiske politikker. Jeg støtter den idé, der kommer til udtryk i betænkningen, om behovet for at kanalisere ressourcerne i retning af de foranstaltninger, der har til formål at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger.

Jeg er endvidere helt enig i behovet for at sikre kohærens og komplementaritet mellem de forskellige eksisterende instrumenter til fremme af forskning, udvikling og innovation. Endelig skal et troværdigt budget være kohærent og sikre effektiv udnyttelse af midlerne ved at undgå enhver form for dobbeltudgifter og overlapninger i forbindelse med anvendelsen af midlerne.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning. Det gode ved betænkningen er, at den søger at mobilisere alle EU's budgetmidler på kohærent vis og som et middel til at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger, og at den indtager en holdning, der er diametralt modsat de fleste medlemsstaters snæversynede tilgang. Mens disse medlemsstater bringer Europa ned til fællesnævneren for deres bidrag, som de gerne vil have sænket, og for disses finansielle afkast, som de gerne vil have hævet, argumenterer man i betænkningen for stærke, integrerede fællesskabspolitikker, både med hensyn til de gamle politikker og de nye kompetencer, som EU har fået med Lissabontraktaten.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Vi er nødt til at geare EU-budgettet til det 21. århundrede. Budgettet skal matche vores ambitioner. Der er behov for nye paneuropæiske investeringer for at give merværdien på europæisk plan et løft, idet de fungerer som en katalysator for yderligere private investeringer og skaber stordriftsfordele. Der er behov for omfattende grønne investeringer inden for områder som vedvarende infrastruktur med flere vindfarme i nord og mere solenergi i syd. Irske investeringer i vindenergi vil f.eks. først blive rentable, hvis der findes en europæisk infrastruktur, så energien kan eksporteres via Det Forenede Kongerige og Frankrig. Med de stigende oliepriser og de tiltagende miljøødelæggelser ved vi, at EU nu skal bevæge sig videre fremad mod et mere bæredygtigt samfund ved at blive mere energieffektivt, ved at anvende mere vedvarende energi, ved at investere i offentlig transport og ved at sikre, at vores børn lever i et rent og sundt miljø. Det langsigtede EU-budget bør endvidere følge de vedtagne såkaldte EU 2020-strategiske målsætninger, navnlig vores internationalt bindende klimamålsætninger. Den fælles landbrugspolitik bør reformeres, så landbrugerne får penge for levering af offentlige goder såsom attraktive landområder, der er rige på biodiversitet. Vi er nødt til at fastholde budgettet for den fælles landbrugspolitik for at sikre, at disse vitale miljøtjenester ydes i Irland og i resten af Europa.

  Philip Claeys (NI), skriftlig. – (NL) Betænkningen om EU's flerårige finansielle ramme tager ikke på nogen måde hensyn til medlemsstaternes og de europæiske vælgeres og skatteyderes frustrationer. Vi bliver ved med at høre opfordringer til flere indtægter til EU, samtidig med at alle andre administrative niveauer er nødt til at foretage nedskæringer. Vores manglende hensyntagen hertil vidner om vores dybe arrogance og vores fremmedgørelse for verden. Europa skal sætte tæring efter næring, begrænse sig til sine kerneaktiviteter og selv opnå en række besparelser. Kun på den måde vil vi være i stand til at genskabe tilliden blandt vælgerne.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om den nye flerårige finansielle ramme, da den giver mulighed for at indføre en europæisk afgift på finansielle transaktioner. Det ville lægge en afgift på spekulative finansielle transaktioner og være med til at begrænse denne form for praksis samt hjælpe med at generere nye indtægter til EU-medlemsstaterne.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) EU bidrager gennem sin finansiering af forskning og innovation og gennem sin støtte til landbruget og regionaludviklingen meget håndgribeligt til at give de europæiske økonomier et løft. Derfor støtter jeg fuldt ud de forslag, som Parlamentet har vedtaget i dag, om opstilling af EU's budget for de kommende syv år. For at tilfredsstille borgernes behov har Parlamentet foreslået inden for rammerne af strukturfondene at indføre en ny kategori for regioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU's gennemsnitlige BNP. Disse regioner vil således modtage finansiel støtte i henhold til kriterier, der passer bedre til deres situation. Jeg støtter fuldt ud dette forslag, som f.eks. direkte vil komme folk i min valgkreds i Languedoc-Roussillon til gode.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet har endnu en gang udtalt sig om det europæiske budget via den flerårige finansielle plan, en slags europæisk femårsplan.

Men EU, der kræver noget, der i visse tilfælde kan være endda meget store ofre af medlemsstaterne, gør på ingen måde selv brug af dette gode råd. De forslag, der er indeholdt i teksten, er urealistiske og minder mere om åndeligt lammende mantraer. Spild og bureaukrati har stadig en strålende fremtid foran sig.

Værre er det imidlertid, at Parlamentet for at undgå at blive afpresset af medlemsstaterne, som naturligvis afviser at øge deres allerede meget høje bidrag, endnu en gang rejser spørgsmålet om EU's egne indtægter, eller kort sagt en europæisk afgift. "Gør som jeg siger, ikke som jeg gør" kunne være det nye europæiske motto.

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Med vedtagelsen af denne betænkning glæder jeg mig over, at ændringsforslag 74 blev bevaret, da det opfordrer til indførelse af en såkaldt mellemkategori for regioner i den næste programmeringsperiode 2007-2013 for samhørighedspolitikken og således er på linje med en mere retfærdig fordeling af struktur- og samhørighedsfondenes midler mellem regionerne.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. – (SV) Jeg ser positivt på betænkningens fokusering på de fælles udfordringer, Europa står over for. Den tager fat på spørgsmålene omkring klima og miljø som værende et element tilhørende alle politiske områder, kampen for demokrati, fred og frihed på globalt plan og det presserende behov for forskning, innovation og infrastruktur. Europa 2020-strategien og investering i initiativer med europæisk merværdi gennemsyrede forhandlingerne under arbejdet med betænkningen. Jeg er imidlertid dybt foruroliget over, at vi har overdraget retten til at opstille prioriteter til Rådet. Europa-Parlamentet burde have haft mod til at opstille prioriteterne. Selv om alle kravene om et inklusivt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa kommer med, er det ikke på nogen som helst måde muligt at finansiere det hele på én gang via EU-budgettet. Jeg ønsker en realistisk og gennemførlig forhandlingsstrategi, men da der ikke er blevet opstillet klare prioriteter i betænkningen, mener jeg ikke, at dette ønske er blevet opfyldt. Jeg afholdt mig derfor fra at stemme.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På et tidspunkt, hvor EU allerede har forstået, at der er behov for både bedre samordning af de økonomiske politikker og øget kontrol af budgetpolitikkerne, forekommer idéen om, at den flerårige finansielle ramme (FFR) bør understøtte den økonomiske forvaltning, mig at være ekstremt relevant.

I forlængelse af denne idé har jeg fundet utallige problemer i betænkningen, der fortjener at blive arbejdet på og undersøgt. Jeg mener, at det at bruge FFR til at nå Europa 2020-strategiens målsætninger og ønsket om mindst at fastholde budgettet til den fælles landbrugspolitik og bevare tosøjlesystemet er positivt. Jeg skal dog endnu en gang sige, at opfordringen til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner igen er dukket op i en betænkning, som ikke direkte har noget at gøre med den finanspolitiske udformning, og det er efter min opfattelse ikke en gennemsigtig fremgangsmåde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde, som har udmøntet sig i en betænkning, der giver os mulighed for at påbegynde udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2013, som er en udfordring for Kommissionen og for Rådet.

Europa 2020-strategien er konsensual, dens prioriteter er klare, og dens målsætninger målbare. Den bliver rettesnoren for de kommende finansielle overslag. Strategien bliver dog kun en succes, hvis den får et budget, der stemmer overens med dens aktioner og målsætninger. I denne forbindelse er det nødvendigt, at FFR's værdier matcher de ambitioner og forpligtelser, som Europa 2020-strategien indeholder. Samhørighedspolitikken er et resultat af solidaritetsprincippet. Det er vigtigt, at denne samhørighed er økonomisk, social og territorial, og at den støtter de fattigste regioner. Jeg mener, det er afgørende, at midlerne til samhørighedspolitikken i det mindste fastholdes på de samme niveauer.

Den fælles landbrugspolitik har været en succes. Derfor bør de samlede beløb, der kanaliseres ind i landbruget, også holdes oppe, og de bør fordeles mere ligeligt. Det er vigtigt, at vi bevæger os i retning af en FFR, hvis indtægter ikke er mere end 80 % afhængige af de nationale budgetter. Der er derfor et presserende behov for at få indledt debatten om de nye egne indtægter.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ordføreren har sagt, at tiden er inde til at sætte en stopper for de højlydt proklamerede hensigtserklæringer, der ikke bakkes op med tilstrækkelige finansielle ressourcer, der gør det muligt rent faktisk at nå de erklærede mål. Denne betænkning er et slående eksempel på dette. Ved i store træk at foreslå, at EU-budgettet fastfryses indtil 2020-revisionen med en reststigning på 5 %, sætter man mange af de målsætninger, der figurerer på de 40 sider, over styr, navnlig målsætningen vedrørende social og økonomisk samhørighed.

Over for en alvorlig økonomisk og social krise og forringet af EU's politik vil de budgetter, som disse finansielle overslag giver mulighed for, således være ude af stand til at spille en omfordelende rolle, hvilket er afgørende for den effektive efterlevelse af princippet om samhørighed. Vi har stillet utallige forslag om behovet for at øge EU-budgettet til støtte for den økonomiske og sociale samhørighed og for at begrænse de obligatoriske nationale bidrag og sænke dem til højst 10 % af de indgivne projekters samlede omkostninger, navnlig i landene med de største finansielle vanskeligheder. Derudover har vi understreget betydningen af at fremme investeringer i offentlige tjenester, af at støtte produktion, skabe jobs med rettigheder, udrydde fattigdom og bekæmpe sociale uligheder.

Det, der foreslås i denne betænkning, går en anden vej, en helt anden vej. Derfor stemte vi imod den.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Trods enkelte positive punkter anbefaler betænkningen ikke et brud med og et skift væk fra EU's politikker om dets finansielle ressourcer. Derfor stemte vi imod den.

Det er især alvorligt, at den ikke som en absolut prioritet besvarer de alvorlige sociale problemer forårsaget af den økonomiske og sociale krise med en væsentlig stigning i EU-budgettet til støtte for den økonomiske og sociale samhørighed, ledsaget af et fald i de obligatoriske nationale bidrag, som begrænser dem til højst 10 % af de indgivne projekter. Frem for alt bør EU i landene med de største finansielle vanskeligheder forpligte sig til at investere i offentlige tjenesteydelser, til at støtte produktion, skabe jobs med rettigheder, udrydde fattigdom og bekæmpe sociale uligheder og alle former for diskrimination, ikke mindst kønsbaseret.

Det er endvidere nødvendigt at fremme fred, udviklingssamarbejde og -bistand samt en væsentlig nedskæring i de militære udgifter og repræsentationerne i udlandet.

Desværre begrænser betænkningen sig til at foreslå en reststigning i de aktuelle EU-budgetværdier på 5 %, på trods af at den er imod fastfrysningen af EU-budgettet efter 2013, som nogle medlemsstater talte for. Denne foreslåede stigning indebærer imidlertid, at den næste flerårige finansielle ramme (de finansielle overslag) 2014-2020 blot udgør 1,11 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI) i forhold til 1,06 %, der er det fastsatte beløb for 2013.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I en situation, hvor mange medlemsstater har iværksat vanskelige finanspolitiske tilpasninger, bør EU's budget sikre sig størst mulig berettigelse. EU's budget bør yde den højeste grad af europæisk merværdi, det bør forvaltes fornuftigt, og det bør mobilisere så mange offentlige og private ressourcer som muligt. Strukturen i den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) bør være realistisk, fremme kontinuiteten i planlægning og undgå manglerne i den nuværende FFR, især den manglende fleksibilitet inden for udgiftsområderne. Den måde, hvorpå EU's system for egne indtægter har udviklet sig, der efterhånden bliver erstattet af nationale bidrag, som dermed bliver betragtet som en uforholdsmæssig stor byrde for de nettobidragydende lande, gør reformen mere nødvendig end nogensinde.

Efter min mening ville en forbedret ordning, der sikrer retfærdighed, gennemsigtighed og tilstrækkelige budgetindtægter, give den budgetmæssige beslutningsproces mulighed for at fokusere på centrale EU-prioriteter. Især bør de eksisterende undtagelser og korrektionsmekanismer gradvist udfases som et uundgåeligt skridt i retning af at gøre EU's budget mere retfærdigt og gennemsigtigt.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (EN) EU's budget efter 2013 skal afpasses efter målet, så det kan bevare konkurrenceevnen, øge den økonomiske vækst og bekæmpe den høje arbejdsløshed i Europa. Jeg mener, at landbruget og en stærk fælles landbrugspolitik med passende ressourcer er centrale for at nå dette mål. Jeg støtter fuldt ud opfordringen i betænkningen til at koble landbruget og Europa 2020-strategien sammen, da jeg fuldt og fast tror på, at landbruget og fødevaresektoren kan yde et værdifuldt bidrag til den fremtidige økonomiske vækst i Irland og på tværs af Europa. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter og fastholder de omkring 1,7 mia. EUR, som Irland hvert år modtager under den fælles landbrugspolitik. En stærkt funderet fælles landbrugspolitik vil beskytte Europas fødevaresikkerhed, bidrage til opnåelsen af vores mål vedrørende klimaændringer og opretholde beskæftigelsen i vores landområder. Det glæder mig, at betænkningen anerkender den rolle, som fiskeri- og akvakultursektorerne spiller med hensyn til at bevare beskæftigelsen i kystområder, på øer og i fjerntliggende regioner. Jeg mener, at vi skal sende flere midler til disse samfund under Den Europæiske Fiskerifond efter 2013. Fredsprocessen i Irland har draget enorme fordele af EU-budgettet. Jeg opfordrer indtrængende samtlige medlemmer til at støtte bevarelsen af disse vigtige programmer.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) For at gøre det kort til trods for den ekstremt lange tekst opfordrer Parlamentet til, at det europæiske budget i dets samlede beløb og fordeling efter 2013 tilpasses EU's kompetencer og meget store antal prioriteter, således som det fastlægger disse.

Det anmoder derfor om, at budgettet øges – i første omgang med mindst 5 %. Hvordan skal det finansieres? Med en ny europæisk afgift selvfølgelig! Hvem prøver de at snyde? Europa koster allerede rigtig meget. Hvordan ser resultatet ud? Magtesløshed over for krisen, skade forvoldt af euroen, handelsaftalerne og Schengenaftalen, nyttesløs gestikulation, indblanding og hindringer inden for andre områder.

I en tid, hvor medlemsstaterne opfordres til at skære drastisk ned i deres egne budgetter, hvor folk får at vide, at de skal spænde livremmen ind, hvor de sociale sikringssystemer undermineres af arbejdsløshed og indvandring, mens dem, der er ansvarlige for krisen, bliver ved med at tjene tykt, og markederne bliver ved med at spekulere, er det uanstændigt, at Parlamentet i ledtog med Bruxelles beder om så meget som én cent mere til at videreføre disse politikker og gøre dem endnu ringere.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Med vedtagelsen af Garriga-betænkningen om de politiske og budgetmæssige udfordringer, som EU står over for efter 2013, foregriber Parlamentet – alt for forsagt efter min opfattelse – den forestående forhandling om EU's fremtidige finansielle overslag. I betænkningen minder man om modstanden mod at sætte de forskellige EU-politikker op mod hinanden, og man insisterer på behovet for at mobilisere tilstrækkelige midler i overensstemmelse med EU 2020-strategien. Betænkningen sender et klart budskab til medlemsstaterne. Vi agter at støtte stærke integrerede politikker og at gøre dette ved at øge budgettet med mindst 5 %. Derudover er vi i en kontekst, hvor borgerne underlægges spareprogrammer, nødt til at opretholde en stærk samhørighedspolitik. Det er dét, vi foreslår i denne betænkning, med støtte til planen om at indføre en mellemkategori for regioner, hvilket vil sikre en fordeling af strukturfondene, der i højere grad afspejler den reelle økonomiske og sociale situation på vores territorier. Endelig skal EU give sig selv de finansielle ressourcer, der matcher dets ambitioner. Vi har derfor gentaget vores ønske om at indføre en afgift på finansielle transaktioner – et projekt, der nyder bred støtte i offentligheden, og som vil fremme borgernes støtte til det europæiske projekt.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Ved at vedtage Garriga Polledo-betænkningen har Europa-Parlamentet givet sin mening til kende om det europæiske budgets fremtid og fremsat et ambitiøst forslag til den næste flerårige finansielle ramme. Opfordringen til at øge budgettet efter 2013 med 5 % og dermed øge den samlede europæiske BNI fra 1,06 % til 1,11 % stemmer overens med ønsket om at opfylde forpligtelserne med hensyn til at støtte vækst og udvikling, først og fremmest Europa 2020-strategien, til hvilket der er behov for tilstrækkelige midler. Det er nemlig vigtigt at huske på det europæiske budgets merværdi, idet budgettet kan fungere som en katalysator for økonomisk vækst, forskning og udvikling samt beskæftigelse, navnlig for de unge, sammen med de nationale budgetter.

Betænkningen styrker endvidere Parlamentets holdning til fordel for nye finansielle instrumenter, såsom afgiften på finansielle transaktioner og euroobligationer, som er en gunstig mulighed for den europæiske økonomi. Det er nu op til Kommissionen at tage Parlamentets ambitioner til sig, forelægge dens forslag til den næste europæiske finansielle ramme og ikke blive offer for medlemsstaternes restriktive budgetpolitikker.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom den udsender en appel om at opstille stærke, integrerede EU-politikker. Jeg støtter endvidere to vigtige punkter. For det første indførelsen af en mellemkategori for regioner inden for rammerne af samhørighedspolitikken med henblik på at sikre en fordeling af strukturfondene, der i højere grad afspejler den økonomiske og sociale situation på vores territorier, og for det andet endnu en opfordring til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner som en ny ressource til opretholdelse af de europæiske økonomiske politikker. I en tid med sparepolitikker, hvor der fortsat udøves ubegrænset finansspekulation, er det på sin plads at kræve, at den finansielle sektor påtager sig sit ansvar med hensyn til at relancere en økonomi, der er blevet knust på grund af dens uansvarlige adfærd.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Den beslutning, Europa-Parlamentet har vedtaget, er vores første bidrag til debatten om de kommende finansielle overslag. Jeg støtter helhjertet forslaget om at øge EU's budget i de forestående finansielle overslag. Jeg mener, at EU har brug for et ambitiøst budget, som stemmer overens med de udfordringer, vi står over for. Det er ikke nogen god løsning for den europæiske økonomi at reducere eller fastfryse det europæiske budget, sådan som nogle medlemsstater har foreslået. Det europæiske budget skal være et budget, som støtter medlemsstaterne på deres vej ud af krisen, og som kan afhjælpe uventede begivenheder mere fleksibelt. Jeg glæder mig ligeledes over Parlamentets tilslutning til idéen om at kategorisere nogle regioner som mellemkategoriregioner med henblik på at sikre deres videre udvikling på trods af, at de ligger over det nuværende bindende kriterium på 75 % af EU's BNP. Indførelsen af denne kategori vil hjælpe regioner, der fortsat kæmper med mange udviklingsrelaterede udfordringer, selv om de ligger over EU-gennemsnittet, og dette vil i nær fremtid berøre en række polske regioner.

  Anna Hedh (S&D), skriftlig. – (SV) Jeg mener, at EU-budgettet skal have tilstrækkelige ressourcer til at finansiere de forpligtelser, EU har påtaget sig. På samme tid vil jeg gerne understrege, at EU bør udvise tilbageholdenhed og skaffe disse ressourcer ved at foretage omfordelinger inden for det eksisterende EU-budget. Jeg mener ikke, at budgettets overordnede størrelse bør øges. Jeg foretrækker en reduktion af landbrugsbudgettet til fordel for prioriteterne forskning, udvikling, overgang til grøn energi osv., der opstilles i Europa 2020-strategien. Derfor mener jeg heller ikke, at niveauet for landbruget på 2013-budgettet bør fastholdes, og jeg så gerne, at landbrugsstøtten blev fordelt ligeligt mellem medlemsstaterne.

Jeg mener endvidere, at det er meget vigtigt at forbedre effektiviteten af EU's administrative udgifter, og en af måderne at gøre dette på er ved at øge gennemsigtigheden i forbindelse med fordelingen og anvendelsen af disse midler.

Jeg mener ikke, at loftet over de egne indtægter bør revideres, da det bør være muligt at finansiere EU-politikken inden for det nuværende indkomstloft. Jeg mener endvidere, at det er nødvendigt at revidere ordningen for EU's egne indtægter. Den nuværende ordning er yderst kompliceret og mangler gennemsigtighed. Rabatterne har ikke gjort ordningen mere retfærdig, men har til gengæld medført en række nye undtagelser og korrektioner. En ændring af denne ordning giver imidlertid ikke EU nogen direkte beskatningsret, da traktaten ikke tildeler EU en sådan kompetence. Enhver ændring af ordningen for egne indtægter kræver, at alle medlemsstater godkender den, før den kan træde i kraft.

  Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. – (SV) Under afstemningen om betænkningen om EU's langsigtede budget i Strasbourg den 8. juni 2011 valgte vi, de svenske konservative i Europa-Parlamentet, at stemme imod forslaget. Det skyldes, at forslaget ikke opstiller prioriteter for vigtige og mindre vigtige udgifter, hvilket vi finder nødvendigt. I stedet for at udvise lederskab og fokusere på det, der vil bringe vækst og konkurrenceevne til Europa, opfordrer forslaget til en budgetstigning på 5 % for at undgå behovet for at prioritere. I en tid, hvor EU-medlemsstaterne kæmper med enorme budgetunderskud og stigende national gæld, vælger Europa-Parlamentet at kræve flere penge til EU. Det er en linje, vi ikke kan tilslutte os. Vi burde i stedet udfase støtten til den fælles landbrugspolitik og strukturfondene, men det vedtagne forslag går i den modsatte retning. Vi stemte imod betænkningen som helhed, men glæder os over ordvalget i forslaget i forbindelse med en "betydelig forøgelse" af bevillingerne til videnskab og forskning. Det er noget, vi har arbejdet hårdt for, og dets indlemmelse er et skridt i den rigtige retning.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Ved fastlæggelsen af EU's finansielle overslag 2014-2020 er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering til områder, der stimulerer økonomisk vækst og vellykket udvikling – med andre ord at fokusere på forskning og fremme innovation, bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse, sikre passende forberedelse på demografiske ændringer, ansvarlig anvendelse af naturressourcer, intern og ekstern sikkerhed, regional- og landbrugspolitik og udvikling af energi- og transportinfrastruktur. Jeg afholdt mig fra at stemme om dette dokument, da vi er nødt til at foretage en grundlæggende revision af den fælles landbrugspolitik, som sikrer en retfærdig og ensartet ordning for direkte betalinger, og af mange andre vigtige områder, uden hvilken vi ikke vil være i stand til at skabe et konkurrencedygtigt og stærkt Europa.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Denne betænkning er måske en af denne valgperiodes vigtigste betænkninger. Jeg var ordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalget, og jeg mener, at selv om den langt fra er perfekt, er den aftale, vi er nået frem til, formodentlig den bedste aftale, vi kunne nå frem til i det aktuelle økonomiske klima. Jeg stemte tillidsfuldt for den og håber, at den sender et klart budskab til Rådet, som vil tage højde for Europa-Parlamentets holdning.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for denne beslutning, da den identificerer EU's væsentligste problemer og prioriteter i den næste flerårige finansielle ramme. Jeg vil navnlig gerne understrege beslutningens opfordring til Kommissionen om at fremlægge forslag til en effektiv fælles landbrugspolitik, som tager sigte på at sikre en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstater og landmænd og at styrke forholdet mellem leveringen af offentlige ydelser til samfundet og støtteudbetalingerne til landmændene. Jeg støtter fuldt ud opfordringen til, at de beløb, der tildeles den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, i betragtning af den brede vifte af opgaver og mål, den fælles landbrugspolitik varetager, opretholdes i den næste finansielle programmeringsperiode. Det nye EU-finansieringssystem bør være mere gennemsigtigt, enkelt og retfærdigt. Derfor støtter jeg forslagene om, at systemet med nationale bidrag, som sætter uforholdsmæssig stor fokus på medlemsstaternes indbyrdes nettobalancer, hvilket er i strid med EU's solidaritetsprincip og hensynet til den fælles europæiske interesse, gradvist erstattes af EU's egne indtægter, som EU kan opkræve direkte, uafhængigt af de nationale budgetter.

  Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Selv om Europa-Parlamentets betænkning om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa indeholder mange idéer, der bør støttes, støttede jeg den ikke, da jeg mener, den ødelægger EU's image i indbyggernes øjne. Betænkningen indeholder forslag om at øge skattebyrden på de europæiske borgere, og det kan jeg ikke tilslutte mig. Jeg kan tilslutte sig, at Europa skal have sine egne indtægter, og at dette kan ske ved opkrævning af afgifter. Dette ville imidlertid kræve, at der blev oprettet et føderalt Europa, hvilket bør gøres via åbne debatter og ikke via bagdøren under skattepolitisk dække. Hvis vi vil fortsætte i denne retning, skal vi først sikre os, at medlemsstaterne accepterer at give afkald på deres skatteindtægter til fordel for EU, og først da vil det være muligt at skabe et selvfinansieret fælles budget. For at træffe en sådan beslutning skal de europæiske politikere inddrage samfundet, hvilket ikke er sket i dette tilfælde.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke hr. Garriga Polledo for det fremragende stykke arbejde, han har udført med hensyn til det vigtige spørgsmål om de kommende finansielle overslag. Hr. Garriga Polledo har forelagt Parlamentet et effektivt sammendrag af holdningerne i de forskellige nationale delegationer og de forskellige politiske grupper. Jeg støtter på det kraftigste beslutningen om at kræve en forøgelse af midlerne til den næste flerårige finansielle ramme på mindst 5 %. Derudover vil jeg gerne understrege den del af betænkningen, der handler om den fælles landbrugspolitik, da jeg var ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg støtter derfor beslutningen om mindst at fastholde det eksisterende landbrugsbudget fuldt ud og minder samtidig om, at den fælles landbrugspolitik er den eneste virkelige europæiske politik, der kan spille en vigtig rolle i en strategisk sektor, der leverer goder til offentlig brug og genererer reel europæisk merværdi. Endelig vil jeg gerne understrege afstemningen om samhørighedspolitikken, hvor der med succes blev indført en beskyttelsesklausul i tilfælde af, at der indføres mellemkategorier, med henblik på at undgå, at der fjernes midler fra de regioner, der er støtteberettigede i henhold til målene om konvergens, konkurrenceevne og samarbejde. Det betyder, at der bliver brug for yderligere midler til at finansiere et nyt mål.

  Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi mener, at EU-budgettet skal have tilstrækkelige ressourcer til at finansiere de forpligtelser, EU har påtaget sig. På samme tid vil vi gerne understrege, at EU i videst muligt omfang bør udvise tilbageholdenhed og skaffe disse ressourcer ved at foretage omfordelinger inden for det eksisterende EU-budget. Vi foretrækker en reduktion af landbrugsbudgettet til fordel for prioriteterne forskning, udvikling, overgang til grøn energi osv., der opstilles i Europa 2020-strategien. Derfor mener vi heller ikke, at niveauet for landbruget på 2013-budgettet bør fastholdes, og vi så gerne, at landbrugsstøtten blev fordelt ligeligt mellem medlemsstaterne.

Vi mener endvidere, at det er meget vigtigt at forbedre effektiviteten af EU's administrative udgifter, og en af måderne at gøre dette på er ved at øge gennemsigtigheden i forbindelse med fordelingen og anvendelsen af disse midler.

Vi mener ikke, at loftet over de egne indtægter bør revideres, da det bør være muligt at finansiere EU-politikken inden for det nuværende indkomstloft. Vi mener endvidere, at det er nødvendigt at revidere ordningen for EU's egne indtægter. Den nuværende ordning er yderst kompliceret og mangler gennemsigtighed. Rabatterne har ikke gjort ordningen mere retfærdig, men har til gengæld medført en række nye undtagelser og korrektioner. En ændring af denne ordning giver imidlertid ikke EU nogen direkte beskatningsret, da traktaten ikke tildeler EU en sådan kompetence. Enhver ændring af ordningen for de egne indtægter kræver, at alle medlemsstater godkender den, før den kan træde i kraft.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Dette forslag til Europa-Parlamentets beslutning om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa er vigtigt både med hensyn til at nå EU 2020-målene (genoprettelse og fastholdelse af langsigtede økonomiske vækstrater) og med hensyn til at forhindre en gentagelse af den nuværende økonomiske krise.

I betænkningen hedder det, at Europa 2020-strategien bør være den primære referencepolitik for den kommende FFR, da EU 2020-målene kun kan nås ved optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer (fastlagt gennem de relevante politikker).

Derfor vil opstillingen af de centrale prioriteter for den næste FFR, herunder viden for økonomisk vækst, samhørighed for økonomisk vækst og beskæftigelse, forvaltning af naturressourcer og bæredygtig udvikling, EU-borgerskab og et globalt Europa, hjælpe med at sikre tilstrækkelige bevillinger og optimal anvendelse af de eksisterende fonde. Opstillingen af en ny FFR i henhold til betænkningen vil hjælpe med at udforme en langsigtet handlingsplan, som giver klare resultater og har potentiale til at sikre økonomisk vækst i Europa.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Garriga Polledos betænkning, da jeg mener, at den generelt er berettiget i lyset af de udfordringer, som EU står over for i de kommende år. Det er urealistisk at overføre nye ansvarsområder til Europa uden at øge de finansielle ressourcer, det kan trække på.

Jeg havde dog gerne set, at Europa-Parlamentet bevægede sig ud over fasen med legitime krav og opstillede en række prioriteter. "Mere og mere"-omkvædet, som nogle af mine kolleger har sunget, er et for overfladisk svar. Vi skal være overbevisende omkring effektiviteten af de europæiske udgifter sammenholdt med de nationale udgifter. Derudover er udgifternes kvalitative dimension mindst lige så vigtig som den kvantitative. Endelig udgør overførslen af ubrugte EU-midler til EU-budgettet og ikke retur til medlemsstaterne en kilde til omfattende besparelser.

Med hensyn til indførelsen af en ordning for egne indtægter er jeg fortsat ekstremt tøvende omkring den ensidige gennemførelse af en afgift på finansielle transaktioner uden en omfattende konsekvensanalyse. At yde støtte til en foranstaltning som denne uden først at kende dens konsekvenser viser, at størstedelen af Europa-Parlamentet er ude på et sidespor.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte med tungt hjerte imod denne beslutning. Selv om jeg mener, der kan opnås god værdi, når 27 medlemsstater slår deres ressourcer sammen, kunne jeg ikke stemme for en 5 % stigning i EU-budgettet efter 2013, når vi ikke har undersøgt de eksisterende udgifter grundigt med henblik på at undgå spild og overlapninger. EU-budgettet efter 2013 skal prioritere vækst og jobskabelse.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) EU-budgettet bør yde den højeste grad af europæisk merværdi, det bør forvaltes fornuftigt, og det bør mobilisere så mange offentlige og private ressourcer som muligt. Med henblik på at tage de fremtidige udfordringer op støtter vi målsætningerne i Europa 2020-strategien, en strategi, der forventes at hjælpe Europa med at overvinde krisen og blive stærkere gennem jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den er referencepolitikken for den næste flerårige finansielle ramme (FFR), der bør være så ambitiøs som muligt. På denne baggrund mener vi, at de centrale prioriteter for den næste FFR bør grupperes omkring følgende temaer: viden for vækst og beskæftigelse, bæredygtig udvikling, samhørighed for vækst og beskæftigelse, EU-borgerskab og et globalt Europa. Strukturen i den kommende FFR bør være realistisk, fremme kontinuiteten i planlægning og undgå manglerne i den nuværende FFR. Den bør navnlig skabe den rette balance mellem stabilitet, forudsigelighed på mellemlang sigt og fleksibilitet. Endelig mener vi, at de eksisterende undtagelser og korrektionsmekanismer gradvist bør udfases for at gøre EU's budget mere retfærdigt og gennemsigtigt.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Garriga-betænkningen er en test for at se, hvor effektivt EU's politikker virker for den kommende programmeringsperiode. Ordføreren stiller os over for en stor udfordring, nemlig at tilfredsstille de nationale interesser, der er så forskelligartede, og på samme tid forbedre den europæiske merværdi, som afspejles i den flerårige finansielle ramme.

Jeg mener, at de europæiske borgere skal have en bedre forståelse af samhørighedspolitikkens målsætninger. Et stærkt Europa, dvs. et Europa, der kan håndtere det globale konkurrencemiljø, opnås ved at bevare samhørighedspolitikken som et centralt element i EU's politikker, der har til formål at sikre en velafbalanceret udvikling i alle EU's regioner. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at bevare en væsentlig del af det fremtidige budget til samhørighedspolitikken. Nedbringelsen af de økonomiske og sociale uligheder i EU skal fortsat være EU's hovedprioritet.

For at nå de foreslåede resultater skal vi bevare de væsentligste kriterier for tildeling af midler i henhold til udviklingsniveau og konvergensen mellem EU's regioner. Jeg støtter denne betænkning, da jeg mener, at det er en bæredygtig løsning at supplere den flerårige finansielle ramme efter 2013, som indebærer, at den nuværende struktur skal ændres. Ud over at yde finansiering til forskning og udvikling og energi og transport skal vi også overveje at investere inden for områderne samhørighed og landbrug.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Garriga Polledos betænkning om investering i fremtiden: en ny flerårig ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa er et meget vigtigt skridt i den institutionelle og økonomiske omorganisering af EU efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Vi ved alle, at den nye traktat opfordrer til, at de nye kompetenceområder afspejles i den næste FFR. Dette vil uden tvivl hjælpe os med at klare de nye globale udfordringer. Jeg stemte for.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer mener, at EU skal fokusere på og prioritere finansiering af økonomiske investeringer og forskning, som giver økonomien et løft og skaber arbejdspladser. Målrettede EU-udgifter er en måde at løfte de lokale økonomier på og skabe arbejdspladser i vores lokalsamfund. I lyset af regeringens nedskæringer er EU's midler vitale for de britiske regioner. Men skatteyderne vil have mere valuta for pengene. Derfor stemte Europa-Parlamentets Labour-medlemmer imod opfordringen til en 5 % budgetstigning. Der kan og skal spares inden for andre områder, navnlig den fælles landbrugspolitik, herunder de skadelige landbrugseksportsubsidier og tobaksstøtten, for at finansiere Europas økonomiske prioriteter.

Debatten om den næste flerårige finansielle ramme er en lejlighed til at foretage en grundlæggende reform, og vi skal gribe denne lejlighed. En "business as usual"-politik er ikke nogen mulighed i et Europa, der har brug for midler til beskæftigelse og vækst. Europa-Parlamentets Labour-medlemmer mener ikke, at familierne skal blive ved med at bære de fulde omkostninger ved Det Forenede Kongeriges budgetbidrag. Derfor bakker vi op om en debat om alternative måder at finansiere EU på ved at skære i det beløb, der stammer fra moms og de nationale budgetter, og erstatte det med muligheder såsom koordinerede foranstaltninger vedrørende den underbeskattede finansielle sektor.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning gør Europa 2020 til selve rammen for det kommende europæiske budget. Den godkender det europæiske semester, den europæiske stabilitetsmekanisme og europluspagten. Den indeholder ikke et eneste ord om det nukleare spørgsmål. Bør der være et budget til det? Det mener jeg ikke.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I en situation, hvor mange medlemsstater har iværksat vanskelige budgettilpasninger, bør EU's budget sikre sig størst mulig berettigelse. EU's budget bør yde den højeste grad af europæisk merværdi, det bør forvaltes fornuftigt, og det bør mobilisere så mange offentlige og private ressourcer som muligt.

EU's svar på disse udfordringer er Europa 2020-strategien. En strategi, der forventes at hjælpe Europa med at overvinde krisen og blive stærkere gennem jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Jeg er enig med ordføreren i, at "Europa 2020-strategien bør være referencepolitik for den næste [flerårige finansielle ramme], og at FFR bør afspejle strategiens mål". Prioriteterne for den næste FFR bør grupperes omkring følgende temaer: viden for vækst og beskæftigelse, forvaltning af naturressourcer og bæredygtig udvikling, samhørighed for vækst og beskæftigelse, EU-borgerskab og et globalt Europa.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen fra Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler fastsætter Parlamentets politiske prioriteter for den flerårige finansielle ramme efter 2013. Et af de vigtige punkter i betænkningen er opfordringen til at indføre en eller flere egentlige indtægtskilder til erstatning for det BNI-baserede system for at opnå et autonomt, mere rimeligt, mere gennemsigtigt, mere enkelt og mere retfærdigt finansieringssystem. For at undgå misbrug af regnskabstallene er det nødvendigt at støtte denne betænkning. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Siden fiaskoen med euroredningspakken er de nettobidragydende lande blevet anmodet om at betale op til to eller tre gange mere. I de kommende år vil der blive hældt ægte hård valuta i disse redningsmekanismer i stedet for i garantier. Dette skal finansieres af nettobidragyderne, med andre ord de hårdtarbejdende borgere i Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene og Østrig, via deres nationale budgetter. I disse lande føler man allerede de første smertelige nedskæringer. Det er en skandale at kræve budgetstigninger i denne vanskelige situation. Vi har ikke brug for et oppustet EU-budget, der måske er op til 10 gange større end nødvendigt. Vi har ikke brug for et budget finansieret af de europæiske skatteydere, der har mistet al sans for behovet for at spare. Vi har ikke brug for en yderligere oppustning af bureaukratiet i Bruxelles, som tager brødet ud af munden på de nettobidragydende lande. Vi bør i stedet kontinuerligt udnytte enhver mulighed for at spare.

Landbrugsstøtten, den største og mest omstridte budgetfaktor, bør gennationaliseres. Dette ville tage presset af EU-budgettet, og medlemsstaterne vil bedre kunne reagere på deres landbrugssektors specifikke kendetegn. Derfor tøvede jeg ikke med at stemme imod Garriga Polledo-betænkningen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod ændringsforslag 39 i denne betænkning og dermed for ændringsforslag 62. Jeg mener, at der er brug for en mellemkategori for regioner i hele den næste programmeringsperiode. Det eneste forbehold er, at tildelingen af midler, som er øremærket til disse regioner, ikke påvirker de bevillinger, der har til formål at opfylde konvergens- og konkurrencemålsætningerne.

  Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig. – (PL) Under afstemningen om Garriga Polledo-betænkningen om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa afholdt jeg mig fra at stemme om ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vedrørende forelæggelse for Kommissionen af forslag om indførelse af en afgift på finansielle transaktioner. Jeg kunne ikke tilslutte mig denne linje, selv om jeg er en indædt tilhænger af en afgift, som kan give EU en egen indtægt. En europæisk afgift vil sikre, at EU's mål bliver opfyldt, uden de begrænsninger, som medlemsstaternes holdninger medfører, og som alt for ofte tilsidesætter EU's interesser til fordel for kortsigtede mål. Jeg mener imidlertid, det er uklogt at foreslå indførelse af en afgift på finansielle transaktioner i EU alene. Vi står over for den udfordring, det er at gøre den europæiske økonomi til verdens mest konkurrencedygtige økonomi, og det er efter min mening uacceptabelt at indføre en afgift, der vil forårsage en kapitalstrøm ud af Europa. På samme måde mener jeg, at forsøg på at indføre en CO2-afgift som et alternativ til en afgift på finansielle transaktioner er ekstremt skadelige.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Europas hårdtarbejdende borgere skal betale mere og mere. Efter den katastrofale euroredningspakke, som ganske enkelt medførte, at nettobidragyderne tog skraldet for den dårlige forvaltning og korruption i et par sydlige stater, er planen nu at anmode de allerede overbebyrdede borgere i de nettobidragydende lande om at hoste op med endnu flere penge. I stedet for at udnytte enhver mulighed for at spare penge øges udgifterne yderligere. Vi bør sigte mod at mindske byrden, ikke mod at øge den. Jeg stemte derfor imod denne beslutning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Vi skal opstille en flerårig finansiel ramme (FFR), der sikrer gennemsigtig og effektiv finansiering af EU-politikken og forhindrer en gentagelse af krisen. Europa 2020-strategien bør være gennemførelsesreferencen for FFR. Frem for alt må et nyt system for finansiering af budgettet ikke forøge byrden for de nationale statskasser eller skattetrykket for borgerne. For at mindske EU-borgernes utilfredshed med de aktuelle udgifter er det nødvendigt at forbedre kvaliteten af udgifternes gennemførelse og anvendelse. Vi skal øge gennemsigtigheden i tildelingen og anvendelsen af midler og mindske de administrative omkostninger og bureaukratiet. Der bør lægges stor vægt på at mindske fattigdommen og arbejdsløsheden, på industri og energi og på opbygning af et videnbaseret samfund. Vi skal sørge for, at der afsættes tilstrækkelige midler til omfattende forsknings- og udviklingsprojekter. I lyset af de små og mellemstore virksomheders (SMV'ernes) betydning skal der sættes tilstrækkelige finansielle ressourcer i at forbedre deres driftsforhold. Jeg er ikke enig i forslaget om at mindske finansieringen af den fælles landbrugspolitik i fremtiden, da landbruget er en særdeles følsom sektor. Mindre finansiering vil få ekstremt negative konsekvenser for landmænd i samtlige EU-lande. Den Europæiske Socialfond bør gøres til en politisk prioritet med henblik på at nå de sociale mål og beskæftigelsesmålene. Vi skal forbedre systemerne for overvågning og evaluering af samhørighedspolitikkens gennemførelse. Nu, hvor vi nærmer os en ny udvidelse af EU, skal FFR sikre velafbalancerede udgifter.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen fra hr. Garriga Polledo, da jeg mener, at de finansielle instrumenter i fremtiden bør være effektive, styrke samhørigheden og forberede EU på det globale markeds udfordringer. Jeg er enig i tekstens indhold, selv om der er to punkter, jeg ikke er enig i, og som jeg gik imod, nemlig afgiften på finansielle transaktioner og ændringsforslagene om at indføre den såkaldte mellemkategori. Jeg mener ikke, at der bør henvises til en afgift på finansielle transaktioner i denne betænkning. Det er vigtigt at tage en debat om denne afgift, men det kræver en grundig analyse. Tilføjelsen af en mellemkategori ville på den anden side sætte den horisontale tilgang til mål 2-regionerne, som i de senere år har vist sig at være effektiv, udfasningssystemet og midlerne til mål 1-regionerne over styr. Dette ville være til skade for de italienske regioner og gavne regionerne i de nye medlemsstater, der med den seneste udvidelse allerede har modtaget ekstremt mange midler.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den nye flerårige finansielle ramme (FFR) er afgørende for at sikre, at Europa 2020-strategien bliver gennemført efter planen, og mere overordnet for at sikre de betingelser for solid udvikling, der tilgodeser både de problemer, som Europas forskellige befolkninger oplever, og deres forventninger om en forbedring af deres levestandard. I denne forbindelse skal jeg rose betænkningens forfatter for forslaget om en syvårig FFR i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, med en midtvejsrevision, der som minimum vedrører følgende: fastholdelse af EU-budgettet med særlig vægt på den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, en større grad af fleksibilitet, hvilket bliver mere og mere nødvendigt i takt med, at de finansielle begrænsninger bliver mere og mere håndgribelige, samt større demokratisk ansvar, så de europæiske midler virkelig kan fremme bæredygtige udviklingsprojekter.

I denne forbindelse er det vigtigt, at tidligere mål 1-regioner kan bevæge sig videre til et mellemstadie, som styrker den udvikling, de allerede har vist, at de er i stand til at gennemføre, i stedet for at de bliver overladt til sig selv, og de fremskridt, de har gjort i mellemtiden, sættes over styr.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi ser positivt på betænkningens fokusering på de fælles udfordringer, Europa står over for, herunder klima- og miljøproblemer, kampen for demokrati, fred og frihed på globalt plan og det presserende behov for forskning, innovation og infrastruktur. Europa 2020-strategien og investering i initiativer med europæisk merværdi gennemsyrede forhandlingerne under arbejdet med betænkningen.

Vi er imidlertid dybt foruroliget over, at vi har overdraget retten til at opstille prioriteter til Rådet. Det er yderst uheldigt for Europa-Parlamentet. Selv om alle kravene om et inklusivt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa kommer med, er det umuligt at finansiere det hele på én gang via EU-budgettet. Vi ønsker en realistisk og gennemførlig forhandlingsstrategi, men da der ikke er blevet opstillet klare prioriteter i betænkningen, mener vi ikke, at dette ønske er blevet opfyldt. Vores forslag om at modernisere landbrugsbudgettet blev ikke medtaget i det endelige dokument. Derfor og af flere andre grunde afholdt vi os fra at stemme.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen forelagt af hr. Garriga Polledo for Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013. I en tid, hvor populismen tager til, drages effektiviteten og selve relevansen af EU's politikker regelmæssigt i tvivl. Ikke desto mindre har vi som svar på de aktuelle kriser, hvad enten de er finansielle, økonomiske, sociale eller klimatiske, ikke brug for mindre, men for mere Europa. I betænkningen foreslås det derfor endelig at give EU midler, der matcher dets ambitioner, idet der argumenteres for en væsentlig stigning i EU-budgettet på mindst 5 % og en mobilisering af EU's budgetmidler til fordel for Europa 2020-strategien. Takket være Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet argumenterer Europa-Parlamentet endvidere i betænkningen for to vigtige foranstaltninger. Det drejer sig, for så vidt angår indtægterne, om en tilbundsgående reform af ordningen for EU's egne indtægter, navnlig ved indførelse af en afgift på finansielle transaktioner (Tobinafgift). For så vidt angår udgifterne, drejer det sig om indførelse af en mellemkategori for regioner med henblik på at øge solidariteten mellem EU's territorier og sikre en mere retfærdig fordeling af strukturfondene under regionalpolitikken.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Kombinationen af en mindre arbejdsstyrke og en højere andel af pensionister vil lægge yderligere pres på EU's sociale systemer og økonomiske konkurrenceevne, hvilket i stigende grad vil give store problemer i henseende til kønsbetinget fattigdom i betragtning af det store antal ældre kvinder og de aktuelle uligheder i velfærden.

Det skal understreges, at kønsbudgettering har stor betydning som et værktøj til god forvaltning med henblik på at forbedre effektiviteten og retfærdigheden, korrekt overvågning af, hvorledes budgettildelingerne påvirker kvinders og mænds økonomiske og sociale muligheder, og fleksibilitet til at omstrukturere dem, der påvirker ligestillingen negativt.

Der skal indgå specifikke foranstaltninger til udvikling af unge kvinders tekniske og videnskabelige færdigheder i den europæiske investeringsplan for beskæftigelse, miljø og innovation for at forbedre deres kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder, navnlig i strategiske vækstsektorer, hvor de er underrepræsenteret.

Den Europæiske Socialfond (ESF) bør yde passende ressourcer til foranstaltninger, der har til formål at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpe arbejdsløshed og social udstødelse. På samme tid opfordrer jeg Kommissionen til at forestå proaktive foranstaltninger inden for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at støtte kvinders beskæftigelse i landdistrikter.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Genforhandlingen af EU-budgettet vil få indflydelse på den måde, hvorpå EU kommer til at fungere i de kommende år, og på, hvilke programmer det kan få råd til. Budgettet som en procentdel af EU's bruttonationalindkomst bør afspejle EU's prioriteter. Men forhandlingerne skal også afspejle medlemsstaternes behov i lyset af den konsolideringsindsats, der gøres i mange lande, herunder Irland. Man kan ikke se bort fra målet om at fremme beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed i Europa 2020-vækststrategien på grund af de aktuelle finansielle problemer. De produktivitetsfremmende politikker, navnlig inden for grøn energi, forskning og udvikling, skal anerkendes som værende en katalysator for EU's økonomiske fremtid. Et andet yderst vigtigt spørgsmål, ikke blot for Irland, men for EU som helhed, er den fælles landbrugspolitik. Det erkendes, at der vil ske væsentlige ændringer efter 2013, men ændringer i betalingerne under den fælles landbrugspolitik bør gennemføres gradvist, så landmændene har mulighed for at tilpasse sig de nye ordninger. På samme tid skal budgettet for den fælles landbrugspolitik hjælpe de europæiske landmænd med at tilpasse sig de nye udfordringer og muligheder.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU's flerårige finansielle ramme giver mulighed for at træffe strategiske valg for fremtiden. I en tid med omfattende skyldbevidsthed i staternes handlinger er stigningen i EU's budgetter en erklæring om tillid til det fælles projekt og om styrkelse af de overnationale handlinger. Medlemsstaterne står over for en række udfordringer, og de rigtige løsninger findes kun på EU-plan.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er umuligt at gøre mere med færre penge, sådan som visse medlemsstater anbefaler. Derfor er den betænkning, der blev vedtaget i eftermiddag om den næste flerårige finansielle ramme, vigtig. Den indeholder retningslinjer, der giver EU mulighed for virkelig at gå ind i en periode med konkurrenceevne, solidaritet og god forvaltning. Den påpeger, at hvis ikke der sker en væsentlig omfordeling inden for budgettet for supplerende ressourcer, vil Europa aldrig kunne varetage de nye opgaver, det har fået med Lissabontraktaten, eller indlede rejsen mod bæredygtig vækst.

Der er dog rigtig mange områder, der kan bidrage til synergier eller stordriftsfordele, herunder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, humanitær bistand og civilbeskyttelse, sammenlægning af ressourcerne inden for forsvar, forskning og innovation, større infrastrukturprojekter (navnlig inden for energi- og transportområdet).

En anden nyttig idé er gradvist at afskaffe subsidier, der er skadelige for miljøet, på linje med det, Kommissionen har gjort i forbindelse med tobak. Derudover glæder det mig, at Europa-Parlamentet har gentaget sin støtte til EU's egne indtægter, da det kun er rimeligt, at EU forvalter sit eget budget.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod ændringsforslagene til hr. Garriga Polledos betænkning om at indføre en mellemkategori for regioner eller regioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU's BNP for den næste finansielle programmeringsperiode. Denne innovation er åbenlyst begrundet i åbenhed og større finansiel fleksibilitet, men i en periode med sparepolitikker og budgetrestriktioner som den, vi oplever nu, vil det uvægerligt medføre nedskæringer i midlerne til andre regioner, navnlig mål 1-regionerne (konvergens), som specifikt omfatter regionerne i det sydlige Italien. Jeg bemærker med beklagelse, at mine kolleger ikke lagde mærke til dette aspekt og lod sig påvirke af argumenter, der går imod principperne om europæisk solidaritet. Heldigvis understreges det i ændringsforslag 64, som blev vedtaget, at disse overgangsforanstaltninger ikke må indføres på bekostning af de nuværende konvergens-, konkurrence- og samarbejdsregioner (mål 1, 2 og 3).

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Vores reaktion på de udfordringer, vi står over for – den økonomiske krise, de hurtigvoksende vækstøkonomier, klimaændringerne, de turbulente demografiske ændringer osv. – er kun effektiv, hvis vi reagerer kollektivt på europæisk plan. Jeg er helt og aldeles overbevist om, at vi bør bevæge os i retning af øget inddragelse af EU. EU-budgettet er en betydelig politisk løftestang, men loftet over EU's egne indtægter har været det samme siden 1993. I denne beslutning opfordrer man til, at det europæiske budget skal tildeles midler, der matcher EU's ambitioner. Jeg går helt og fuldt ind for denne idé og støtter den. Personligt er jeg især for indførelse af en europæisk afgift på finansielle transaktioner så hurtigt som muligt, hvis ikke vi kan få en aftale på verdensplan. Selv om jeg ikke er helt enig i, at de ressourcer, der frigøres på denne måde, tildeles EU-budgettet, da jeg mener, at årtusindudviklingsmålene i det mindste delvist bør drage fordel deraf, stemte jeg alligevel for punkt 171 for at sende et positivt signal til Kommissionen og Rådet om indførelsen af denne afgift.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er for. Som min kollega Bas Eickhout sagde før, er fastfrysning af eller nedskæring i EU's budget efter 2013 ikke en troværdig tilgang, hvis EU og medlemsstaterne virkelig mener, at de vil opfylde de politiske prioriteter, de har opstillet for sig selv, navnlig i Europa 2020-strategien. Det er klart bedre at koordinere EU's midler og foranstaltninger for at nå vores fælles mål i modsætning til at iværksætte individuelle foranstaltninger. Vi glæder os over, at Parlamentets medlemmer klart har tilsluttet sig denne idé forud for den kommende debat om den fremtidige finansiering af EU. EU har brug for et ordentligt og forudsigeligt system til finansiering af dets eget budget med henblik på at bringe det evindelige, ødelæggende mundhuggeri over de nationale bidrag til EU's budget til ophør. Indførelsen af en ægte, meningsfyldt ordning for egne indtægter til finansiering af EU-budgettet er den eneste måde, hvorpå vi kan opnå dette, og det glæder os, at Europa-Parlamentet har lagt sin vægt bag denne mangeårige prioritet hos De Grønne.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg mener, at Europa-Parlamentet med dagens afstemning har sendt et stærkt og klart signal til de medlemsstater, der opfordrer til at fastfryse EU's budget for 2014-2020. Denne væsentlige nedgang i ressourcerne er nemlig ikke nogen løsningsmulighed for dem, der tror på et virkelig konkurrencedygtigt Europa, og de lande, der efterstræber en sådan nedgang, bør klart angive, hvilke prioriterede projekter de ønsker at opgive for at muliggøre sådanne nedskæringer.

Vi skal af med den dårlige vane med at afgive politiske forpligtelser uden at have de nødvendige finansielle ressourcer, da den underminerer planlægningen og troværdigheden af hele det europæiske system. En nedgang i de langsigtede budgetter kunne sætte både stigningen i udgifter til forskning og innovation og investeringerne i infrastruktur, udenrigspolitik og udvidelse over styr. Derudover ville det få alvorlige konsekvenser for samtlige medlemsstaters fremtid at reducere dem nu.

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Under afstemningen om betænkningen om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa stemte jeg for indførelsen af en mellemkategori for regioner med et BNP på mellem 75 % og 90 % af EU's BNP. Ti franske regioner burde nyde godt af indførelsen af denne nye kategori, herunder Nord-Pas-de-Calais og Picardie.

Indførelsen af denne tredje kategori for regioner vil give dem mulighed for at nyde godt af midler til beskæftigelse, bæredygtig vækst og konkurrenceevne. Et andet vigtigt punkt i betænkningen er dens støtte til indførelsen af en ordning til finansiering af det europæiske budget, der er gennemsigtig, mere enkel og mere retfærdig. Blandt Kommissionens forslag finder man indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner. Parlamentet taler regelmæssigt for en sådan afgift, og jeg støtter varmt denne foranstaltning, som vil forbedre markedets funktion ved at mindske spekulation, ved at bidrage til finansieringen af globale offentlige goder og ved at mindske budgetunderskud.

  Antolín Sánchez Presedo (S&D), skriftlig. – (ES) Jeg havde gerne set et mere ambitiøst resultat, men Garriga Polledo-betænkningen om de finansielle overslag fra 2014 er et skridt fremad, et resultat af et bredt politisk kompromis i Det Særlige Udvalg, der blev nedsat for første gang i Parlamentet, inden Kommissionen fremsætter sine forslag.

Betænkningen anerkender behovet for, at der afsættes flere ressourcer til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien, til at udvikle europæiske politikker og til at opfylde de forpligtelser, der stammer fra udvidelsen og Lissabontraktaten. Den taler for nye egne indtægter og åbner døren for en skatteunion og en afgift på finansielle transaktioner, som burde udvides til resten af verden. Fra 2020 foreslår den femårsperioder (eller perioder på fem-plus-fem år), hvilket stemmer bedre overens med institutionernes mandat.

Jeg mener, at støtten til havrelaterede aktiviteter og indførelsen af en ny kategori for regioner med et BNP på mellem 75 % og 90 % af EU's BNP pr. indbygger er yderst positivt for Galicien. Dette er nødvendigt for at undgå, at strømmen af EU-midler bliver afbrudt, og for at sikre overgangen i retning af bedre konkurrenceevne og fremme af konvergens baseret på bæredygtig udvikling.

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Da Europa-Parlamentet onsdag den 8. juni stemte om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa, valgte jeg at stemme imod betænkningen. I en tid, hvor EU-medlemsstaterne befinder sig under alvorligt budgetmæssigt pres, skuffer det mig at se, at Europa-Parlamentet i stedet for at opstille prioriteter vælger at øge budgettet med mindst 5 %. Europa-Parlamentet stemte for, at bidragene skal fortsætte inden for områder, der holder den europæiske økonomi fastlåst i dens gamle rammer, ved bl.a. at afsætte beløb til den fælles landbrugspolitik, der er mindst lige så store som for 2013-regnskabsåret. Jeg er endvidere imod Europa-Parlamentets forslag om at reformere finansieringen af EU ved at indføre en ordning for EU's egne indtægter. Nogle af disse ressourcer skal efter planen komme fra en afgift på finansielle transaktioner.

  Keith Taylor (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg vil støtte et ændringsforslag til betænkningen om den flerårige finansielle ramme (FFR), der begrænser medlemsstaternes EU-bidrag til inflationsraten (for øjeblikket 3,2 %) eller derunder, som statscheferne i Det Forenede Kongerige, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Finland har stillet. Garriga-betænkningen om FFR søger at forøge medlemsstaternes finansiering for perioden 2014-2020 med 5 %, og det kan jeg ikke tilslutte mig i en tid, hvor man i Det Forenede Kongerige oplever ekstrem modgang som følge af regeringens farlige og socialt opsplittende spareforanstaltninger. Jeg støtter mange af de foranstaltninger, der fremføres i betænkningen og i De Grønnes ændringsforslag, navnlig den nye grønne aftale (New Green Deal), afskaffelsen af nationale rabatter og EU's egne indtægter, og jeg minder om, at den del af stigningen, der ligger over inflationsraten, er nødvendig for at opfylde forpligtelserne i henhold til Lissabontraktaten. Der er dog stadig mange dyre budgetposter tilbage i FFR, vi ikke bør støtte, og her tænker jeg blot som ét eksempel på de 6,6 mia. EUR til kernefusion. Mit argument er, at hvis ikke der er tilstrækkelige midler efter en stigning svarende til inflationsraten i medlemsstaternes bidrag, bør der findes måder, hvorpå man kan omfordele budgetposter for at afhjælpe eventuelle mangler.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Europa 2020-strategien er den europæiske strategi, der sigter mod at tage de nye globale udfordringer op for EU og dets forskellige medlemsstater, så det er vigtigt at strukturere de økonomiske og finansielle betingelser, der skal guide strategiens gennemførelse i perioden 2014-2021. Denne betænkning har til formål at bidrage til opstillingen af den flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2013, idet den godkender en stigning på 5 % i budgetbevillingerne i forhold til den nuværende FFR, opretholdelse af midlerne til samhørighed og landbrug og en finansiel styrkelse inden for områderne forskning, udvikling og innovation samt energi og transport.

Jeg stemte for betænkningen, da jeg finder det strategiske indhold positivt, og da budgettet generelt er på linje med målsætningerne i Europa 2020-strategien.

Styrkelsen af den økonomiske forvaltning og vigtigheden af samhørighedspolitikken er nogle af de områder, jeg gerne vil fremhæve i jagten på et mere intelligent, mere bæredygtigt og mere inklusivt Europa. Jeg mener, det er vigtigt at indføre en mellemkategori for regioner med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU's BNP, og dermed bidrage til at øge ligestillingen på regionalt plan. Jeg vil dog gerne understrege, at denne nye kategori ikke bør være til skade for de mere ufordelagtigt stillede regioner med hensyn til tildelingen af EU-midler.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Europa-Parlamentets medlemmer fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod betænkningen, da den i ikke ubestemte vendinger giver udtryk for monopolkapitalens strategiske politikker og økonomiske prioriteter, som EU opfordres til at tjene og gennemføre i de kommende år baseret på den spirende kapitalistiske krise. Oplysningerne fra den nuværende finansielle ramme viser, at i stedet for at blive brugt til at opfylde de almindelige borgeres behov, rettes de midler, der er tilgængelige under det euroforenende budget, imod dem med henblik på at fremme monopolernes rentabilitet. Det er en beskidt løgn, at betænkningens grundlæggende kendetegn er Europa-Parlamentets påståede anmodning om, at udgifterne på EU-budgettet øges med 5 % efter 2013. Dens mest fremtrædende kendetegn er, at den ikke blot opfordrer til denne stigning, men til, at alle udgifter på EU-budgettet bruges til at fremme de barbariske foranstaltninger, som kapitalen, EU og de småborgerlige regeringer iværksætter mod arbejderklasserne og de almindelige borgere i samtlige medlemsstater. Den opfordrer til, at de penge fra medlemsstaternes arbejdstagere, der finansierer EU-budgettet, bruges til at fremme kapitalistiske omstruktureringer, til at feje arbejdstagernes rettigheder af bordet, til at fremme de euroforenende monopolers rentabilitet, til at konsolidere memorandummekanismerne og sikre långiverne i debitormedlemsstaterne og til at styrke EU's repressive mekanismer og imperialistiske interferens.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) I dag stemte jeg for at indføre mellemkategorier for regioner, og det glæder mig, at denne holdning blev godkendt af Parlamentet som helhed. Denne beslutning indebærer, at relativt rige områder i fattigere medlemsstater (såsom Mazovia og Warszawa) fortsat vil modtage støtte.

Den holdning, Parlamentet vedtog i dag, er den første sejr i bestræbelserne på at udforme de nye finansielle overslag for perioden 2014-2020. For Polen og for Warszawa er en af nøglefaktorerne finansieringsniveauet og de prioriteter, der opstilles under Samhørighedsfonden.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Garriga Polledo-betænkningen fastsætter et tal på mellem 75 % og 90 % for mellemkategorien for regional støtte. Dette interval er efter min mening uacceptabelt, da det giver udsigt til betalinger til få områder, der har brug for støtte, herunder i den vestlige del af EU. Det er i modstrid med selve målet med regional støtte, nemlig at styrke de svageste regioner.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Den næste flerårige finansielle ramme (FFR) er den perfekte mulighed for at vise de europæiske indbyggere, at EU kan nå langsigtede mål, såsom at stimulere kraftig vækst og intern samhørighed. Vi må ikke lade denne mulighed gå fra os. Det glæder mig, at ordføreren understreger samhørighedspolitikkens betydning for vækst og beskæftigelse. For litauerne er det afgørende, at de beløb, der øremærkes til samhørighedspolitikken i den næste FFR, ikke er mindre end beløbene i denne finansielle periode. Den europæiske samhørighedspolitik spiller fortsat en vigtig rolle med hensyn til at mindske store sociale og økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne. Litauens BNP pr. indbygger er f.eks. fortsat lavt (da vi kom med i EU, lå det på 48 % af EU's gennemsnit). Man formoder dog, at Litauens BNP i 2020 vil være mindst 50 % højere, end det var, da vi ikke modtog bistand i medfør af samhørighedspolitikken.

Litauens mål om at forbedre transportinfrastrukturen og -tilgængeligheden (23 % af de samlede bevillinger fra strukturfondene), styrke F&U-kapaciteten (22 %) og støtte virksomhedsetableringer er afhængigt af samhørighedspolitikken. Et fald i midlerne fra samhørighedspolitikken vil blive ved med at smadre vores økonomi. Vi må ikke lade dette ske. Tilliden til EU vil først vende tilbage, når vores borgere er overbevist om, at EU varetager deres værdier og interesser.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne betænkning om den næste flerårige finansielle ramme med 468 stemmer for, 134 imod og 54 hverken/eller bekræfter Parlamentet, at det lever i en anden verden end vor tids hårde økonomiske realitet. Når vi træffer så hårde økonomiske beslutninger derhjemme, (…) er det uacceptabelt, at EU ikke gør noget for at sænke omkostningerne og undgå spild. (...) Parlamentet har valgt at se stort på skrivelsen fra den britiske premierminister (...) og regeringscheferne fra Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Finland om, at der ikke må ske nogen stigning i EU-budgettet (...). Der er bestemt mange, der ønsker budgetnedskæringer og en reduktion af Storbritanniens overdrevent store bidrag. (...) Den britiske befolkning (...) vil ikke acceptere afgifter gennemtvunget af EU, og det samme ville gælde borgerne i de øvrige (...) lande, hvis de bare så, hvad det er, der sker (...). Ifølge den informerede økonomiske mening er lavere afgifter det bedste incitament til økonomisk vækst og jobskabelse. Denne betænkning sigter mod at rejse det finansielle fundament for den EU-superstat, som jeg og mine vælgere (...) afviser. Jeg tilsluttede mig mine konservative kolleger og stemte imod denne betænkning.

(Den skriftlige erklæring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 149)