Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. juni 2011 - Strasbourg

13. Topmøde mellem EU og Rusland (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er redegørelsen fra Kommissionen ved næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om topmødet mellem EU og Rusland.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig for denne mulighed for at drøfte det næste topmøde mellem EU og Rusland, som starter i morgen i Nizhny Novgorod. EU vil være repræsenteret af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen. Den højtstående repræsentant og næstformand Ashton vil deltage sammen med kommissær De Gucht.

Topmødet er forberedt grundigt af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i tæt samarbejde med Kommissionen og de to formænd. Forberedelserne har taget udgangspunkt i forhandlingerne i Det Europæiske Råd og Rådet om Rusland som strategisk partner i slutningen af 2010 og i januar 2011 om resultaterne af det foregående topmøde mellem EU og Rusland og den russiske regerings besøg hos Kommissionen i februar.

Generelt er vores forbindelser blevet bedre i løbet af de sidste to år. Vi har afsluttet bilaterale forhandlinger om Ruslands tiltrædelse til WTO, aftalt strategien for det mulige fremtidige visumfritagelsesprogram og aftalt partnerskabet for modernisering, som nu er ved at blive gennemført.

Der arbejdes også inden for den almindelige ramme for de fire fælles rum og alle de tekniske dialoger. Vores samarbejde er ret intenst. Lad mig minde om, at Rusland er den eneste eksterne partner, som EU afholder to årlige topmøder med. Besøget fra premierminister Putin og en større delegation fra den russiske regering, end nogensinde er set før, til Kommissionen den 24. februar var et klart tegn på, at Rusland ønsker at søge tættere forbindelser og et tættere samarbejde.

Ikke desto mindre er der stadig mange bilaterale spørgsmål, der ikke er løst. Især situationen vedrørende den demokratiske udvikling og menneskerettighederne i Rusland er bekymrende. I anledning af det kommende valg til dumaen og præsidentvalg vil der især blive fokuseret på standarderne for valghandlinger.

Nu vil jeg gerne gå over til vores primære mål for topmødet, som er følgende:

For det første vil EU søge at tilskynde Rusland til at løse de sidste udestående multilaterale spørgsmål for at sikre tiltrædelse til WTO før udgangen af 2011 på grundlag af den bilaterale aftale mellem EU og Rusland, som blev indgået i 2004 og i december sidste år. Rusland kan stadig nå at tiltræde WTO før udgangen af 2011, hvis landet kan træffe de nødvendige beslutninger til at løse den håndfuld udestående problemer på multilateralt plan. Topmødet kan ikke erstatte forhandlingerne i Genève, men det kan indtrængende opfordre Rusland til at træffe konstruktive foranstaltninger.

For det andet vil EU understrege over for Rusland, at der skal gøres større fremskridt med hensyn til at aftale betydelige handels- og investeringsbestemmelser, herunder om energi, i den nye aftale mellem EU og Rusland for at skabe et solidt retsgrundlag for et større økonomisk samarbejde i de kommende år. Vi vil ikke udelukke, at vi vil tage spørgsmålet om Ruslands uberettigede forbud mod import af grøntsager fra EU op på topmødet, selv om vi håber, at videnskabelige beviser vil give mulighed for at løse dette hurtigt på ekspertniveau.

For det tredje vil vi fastholde støtten på højt plan til partnerskabet for modernisering som et vigtigt redskab for Ruslands tilsagn om reformer.

For det fjerde vil vi fremme menneskerettighederne og retsstatsprincippet i Rusland.

For det femte tilskynder vi Rusland til at udvide samarbejdet i vores fælles naboområde og videreføre dialogen om andre aktuelle internationale spørgsmål som f.eks. Mellemøsten eller Nordafrika. Faktisk vil eventuelle fremskridt med hensyn til Moldova/Transdnestrien være en vigtig prøvesag for et tættere udenrigspolitisk samarbejde.

Endelig bør vi også bruge topmødet til at bekræfte vores politiske tilsagn om at gøre fremskridt med hensyn til samarbejdet om krisestyring – forudsat at vores beslutningsbeføjelser ikke på nogen måde berøres.

Energi er også et vigtigt emne i vores samarbejde med Moskva. Vi vil fremhæve behovet for yderligere reformer i den russiske elektricitets- og gassektor med henblik på at skabe lige vilkår. Vi vil også fremhæve behovet for at samarbejde om bekæmpelse af klimaændringer.

For at opfylde vores mål om at sikre de højeste standarder for atomsikkerhed samarbejder vi med Rusland på både bilateralt plan og i multilaterale fora såsom Det Internationale Atomenergiagentur og G8.

Vi vil gentage vores invitation til Rusland om at deltage i forhandlinger om en omfattende aftale mellem Euratom og Rusland, som bør fremme de højeste standarder for atomsikkerhed. Hvad angår Fukushima-ulykken vil EU søge at opnå overensstemmelse mellem metoderne for stresstest af både eksisterende og planlagte atomkraftværker.

Sidst, men ikke mindst, har vi deltaget i en klar proces vedrørende visumfri rejse. EU har udarbejdet og vedtog i marts sit forslag til listen over fælles skridt til indførelse af visumfrihed, og vi indledte forhandlingerne i april. Siden da er der afholdt et møde i Det Permanente Partnerskabsråd om retlige og indre anliggender, og der er gjort store fremskridt. Men forhandlingerne om vores fælles skridt på ekspertniveau er endnu ikke afsluttet. Vi skal på topmødet gøre det klart, at der ikke er nogen politiske smutveje.

Hvad angår Rusland kan deres primære mål for topmødet tænkes at fokusere på visa, WTO, energi – herunder atomsikkerhed – og sikkerhedssamarbejde. Rusland vil måske igen nævne idéen om en ny politisk og sikkerhedspolitisk komité på ministerplan. Vi mener, at vi allerede har de nødvendige samarbejdsstrukturer, og at det, vi har behov for, er politisk vilje til at gøre fremskridt med hensyn til substans.

Tak for Deres opmærksomhed, og jeg ser frem til at høre Deres kommentarer.

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-Gruppen. – (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres samarbejdsvilje i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningen. Jeg vil ikke sige mere om de punkter, kommissæren nævnte, da de er beskrevet i beslutningen. Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) mener, at sluterklæringen fra topmødet i næste uge skal være mere end blot fine ord. Rusland er vores store nabo, Rusland er en vigtig partner. Vi er afhængige af hinanden, og denne afhængighed er stor, så vi forventer nu reelle aftaler, som vil skabe resultater.

Hvad er vores prioriteter? For det første er det partnerskabsaftalen. Vi er nødt til at sætte skub i forhandlingerne. Jeg forventer, at EU vil overtale præsident Medvedev til at give sine forhandlere fuld beføjelse til at indgå specifikke aftaler. Det er på høje tid, at vi får sat gang i sagerne igen med hensyn til handel og investeringer. Forhandlingerne om energikapitlet er også bagud i forhold til planen. Vi har brug for aftaler om et solidt og gennemsigtigt energipartnerskab, som er baseret på regler.

Jeg vil også gerne høre status for afsnittet om menneskerettigheder. For os, for Parlamentet, er det en vigtig del af partnerskabet. Jeg opfatter moderniseringspagten som et komplementært spørgsmål, ligesom de fælles områder. Dette er et mindre vigtigt emne, men det ville hjælpe, hvis vi fik WTO-reglerne igennem. Det ville bidrage til at skabe lige vilkår, samtidig med at investeringsklimaet blev støttet.

Præsident Medvedev er personligt involveret i udviklingen af retsstaten, men det er ikke nok, som De selv lige har sagt. Vi skal være sikre på, at Rusland ved det kommende valg vil opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig i Europarådet og OSCE. Valget vil være en lakmusprøve. Det betyder så også, at nye partier skal have lov til at registrere sig. Rusland bør være beæret over, at der lang tid i forvejen er indkaldt valgobservatører. Endelig er der importforbuddet mod europæiske grøntsager (…)

(Formanden afbrød taleren)

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Rusland er uden tvivl en meget vigtig partner for EU, men – som kommissæren allerede har sagt – også en meget vanskelig partner. Jeg håber ikke, at forhandlingerne vil tage for lang tid. De vil dog desværre ikke blive afsluttet så hurtigt, som fru Oomen-Ruijten forestiller sig. Vi skal i processen have en dialog med såvel de officielt valgte repræsentanter som med repræsentanter for civilsamfundet, som ofte ligger tættere på os med hensyn til demokrati og menneskerettigheder.

Idéen om et partnerskab for modernisering mellem EU og Rusland er god. Rusland er imidlertid også nødt til at spille sin rolle. Vi skal have mere demokrati og mindre korruption. Der er stadig mange investorer, der klager over retsusikkerhed, navnlig med hensyn til afgifter. Først og fremmest skal vi – som kommissæren allerede har nævnt – hurtigt forberede Ruslands tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen (WTO) og WTO-medlemskab. På det energipolitiske område skal Rusland være forpligtet til at anerkende principperne for en gennemsigtig og retfærdig energipolitik. Der er meget, Rusland selv kan gøre, navnlig med hensyn til energieffektivitet, hvor der stadig er mange mangler.

Med hensyn til energi vil jeg også gerne tale om noget, der påvirker naboen – faktisk vores fælles nabo – Ukraine. Lige nu forsøger Rusland igen at bruge energi og energipriser som et politisk våben. Det skal vi tage kraftigt afstand fra. Vi støtter Ukraines frihed til at beslutte, hvilke markeder de ønsker at være til stede på, og hvor de ønsker at operere. Vi ønsker jo faktisk at have handelsforbindelser og en handelsaftale med Ukraine. Rusland bør ikke lægge pres på Ukraine på dette område ved at give valget mellem at tiltræde toldunionen med Kasakhstan og Hviderusland eller betale en høj energipris. Det er noget, vi tager afstand fra.

Også med hensyn til naboer forventer vi desuden, at Rusland opfylder aftalerne i traktaterne om Georgien og trækker sine tropper tilbage til de områder, de befandt sig i før konflikten. Vi håber også, at Rusland vil yde et positivt bidrag til at løse Nagorno-Karabakh-konflikten. Det handler på begge sider ikke om at levere våben, men i stedet om en fredelig mægling mellem de to sider.

Kommissæren har allerede nævnt vigtigheden af visumliberalisering. Det er særligt vigtigt for forbindelserne mellem enkeltpersoner, at den frie bevægelighed mellem Rusland og EU er så stor som muligt. Jeg håber, at vi snart vil se fremskridt på dette område.

Et meget vigtigt spørgsmål er imidlertid, hvordan det næste valg bliver afholdt. Rusland skal være klar over, at verden og især den demokratiske verden i Europa vil følge valget nøje for at se, hvordan det afholdes, om partierne registreres korrekt og retfærdigt, samt om visse personer eller partier udelukkes fra valget fra starten. Det er noget, der bør gøres klart over for Rusland på topmødet. Vi ønsker også rigtige og retfærdige valg i Rusland.

Ruslands økonomi sakker stadig bagud. Rusland er imidlertid klar til demokrati. Vi ønsker demokrati i Rusland, lige så meget som de russiske borgere selv ønsker det. Det er vores ønske og vores vision. Rusland må erkende, at demokrati også vil være godt for Rusland.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vi håber, at der vil blive gjort yderligere fremskridt på topmødet i Nizhny Novgorod med hensyn til en ny og omfattende partnerskabs- og samarbejdsaftale.

Både EU og Rusland skal huske, at et ægte partnerskab kun kan være et ærligt partnerskab. Jeg vil gerne på vegne af ALDE-Gruppen anmode alle repræsentanterne for EU om at tage alle Europa-Parlamentet bekymringer op over for deres russiske kolleger.

EU vil få store vanskeligheder med forbindelserne med Rusland, hvis ikke de to partnere har samme værdier og principper. Hvis Kreml flytter sig endnu længere væk fra demokrati og retsstatsprincippet, vil Rusland miste al legitimitet som EU's partner.

Kreml har f.eks. forhindret et antal politiske partier i at registrere sig til valget til statsdumaen af proceduremæssige årsager, og listen vil sandsynligvis blive længere med Folkets Frihedsparti anført af Mikhail Kasyanov, Vladimir Milov, Boris Nemtsov og Vladimir Ryzhkov. Den tiltagende undertrykkelse af oppositionen skal tages op på topmødet, og oppositionspartier skal have lov at registrere sig.

Rusland er ikke Kina. Rusland er medlem af Europarådet og OSCE, og derfor skal landet overholde sine internationale tilsagn og forpligtelser. Endvidere skal Rusland overholde sin egen forfatning.

Rusland skal respektere sine naboers suverænitet og territoriale integritet. Vi insisterer på, at Rusland stopper med at presse Ukraine – som mine kollega lige har sagt – f.eks. som premierminister Putin gjorde i går, da han mødtes med Ukraines premierminister og pressede ham til at tilslutte sig toldunionen med Rusland, Hviderusland og Kasakhstan. Det kan vi ikke acceptere. Vi forventer, at Rusland straks trækker sine tropper tilbage til stillingen før konflikten i Georgien.

Endelig er ALDE-Gruppen meget skuffet over, at Rusland dagen før topmødet har indført et urimeligt forbud mod import af grøntsager fra EU.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Rusland er en vigtig partner for EU i mange henseender. Som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har Rusland en potentielt afgørende indflydelse på internationale anliggender, fra vores forbindelser med Nordkorea til landets deltagelse i FN-kvartetten. Jeg glæder mig også over præsident Medvedevs nylige opfordringer til den libyske tyran, Muammar Gaddafi, om at opgive magten. Jeg håber også, at Kreml vil tilslutte sig resten af det internationale samfund med hensyn til at stoppe Irans spredning af atomvåben.

Jeg accepterer også, at Rusland har økonomiske interesser i de tidligere Sovjetrepublikker, hvoraf nogle nu – heldigvis – bevæger sig væk fra Moskva og mod EU. EU bør imidlertid fortsat fastholde sin støtte til og sit samarbejde med disse nu uafhængige lande, som f.eks. Ukraine, og sikre, at døren står på klem for dem med hensyn til deres euro-atlantiske målsætninger. I denne forbindelse håber jeg, at næstformanden/den højtstående repræsentant vil rejse spørgsmålet om Georgien, hvor dele af territoriet stadig ulovligt er annekteret og besat af russiske soldater, samt hjælpe til med at lægge pres på Rusland for at løse Transdnestrien-spørgsmålet i Moldova. Jeg accepterer også, at Kommissionen nu foreslår, at topmødet mellem EU og Rusland bør være årligt i stedet for halvårligt, hvilket er en god idé og vejen frem.

Rusland er ikke et modent liberalt demokrati. Det er heller ikke et land med uafhængige domstole. Men hvad enten vi kan lide det eller ej, vil vi stadig blive nødt til at tage kampen op med bjørnen.

  Werner Schulz, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, kommissær Füle! Det kan ved første øjekast virke forståeligt, at Rusland beskytter sig for at forhindre spredning af enterohæmoragiske E. coli (EHEC) på sit territorium, men et fuldstændigt forbud mod import af europæiske grøntsager er ikke det, vi forventer af et land, som har forhåbninger om at tilslutte sig Verdenshandelsorganisationen (WTO). Det er også noget, vi skal tale om i Nizhny Novgorod. Endnu vigtigere er imidlertid de politiske bakterier, eller frø, som faktisk er til stede – demokratiets og retsstatens spæde begyndelse. I disse henseender bør vi gøre alt, hvad vi kan inden for rammerne af partnerskabet for modernisering, for at bidrage til, at det slår rødder i hele Rusland og udvikler sig.

Præsident Medvedev har anerkendt, at økonomisk og teknisk modernisering ikke kan opnås uden en grundlæggende modernisering af samfundet. Vi har imidlertid indtil videre ikke set ret megen handling ledsage disse fine ord. Repræsentanterne for EU bør derfor gøre det helt klart over for præsident Medvedev, at det kommende valg til dumaen er en prøve på hans reformpolitiske troværdighed.

Reelle og korrekte valg er en del af grundlaget for et demokrati. Alle, som ønsker pluralisme og politisk konkurrence, bør sikre, at Europarådets valgstandarder overholdes, og tillade langsigtet valgobservation ved Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) på det tidligst mulige trin.

Et retfærdigt valg starter med fri registrering af partier. Desværre går de tidlige oplysninger på, at de russiske ledere ikke har lært noget af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om, at der ikke var noget grundlag for at opløse det Republikanske parti, og ønsker tilsyneladende ikke at lade det nye Folkets Frihedsparti blive registreret.

Flere Kreml-støttede partier og Det Forenede Rusland, som er oprettet på initiativ af premierminister Putin, fører os blot ned ad en politisk blindgyde. Denne tilsyneladende konkurrence har sat landet i en politisk apati og devalueret dumaen. Præsident Medvedev kunne skabe et gennembrud her og afslutte sin præsidentperiode med mindst én virkelig succes.

Med hensyn til hr. Khodorkovsky og hr. Magnitsky bør der sættes en stopper for den retslige vilkårlighed i stedet for blot at afvente en dom fra Strasbourg. Fedotov-kommissionens behandling af denne sag er en god start. Resultaterne og konklusionerne derfra bør offentliggøres så snart som muligt.

Den fremtidige deltagelse af Civilsamfundsforummet, som for nyligt blev nedsat i Prag, bør være et vigtigt emne for drøftelserne og forhandlingerne mellem EU og Rusland. Når alt kommer til alt, viser begivenhederne i Nordafrika, at man for at få en effektiv reform har brug for et aktivt civilsamfund. Den russiske regering bør derfor arbejde for at sikre dette i sit eget land og søge at opnå et partnerskab for modernisering med civilsamfundet.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har forgæves søgt efter et svar på mit spørgsmål om, hvorfor vi drøfter en beslutning om topmødet med Rusland dagen før selve topmødet og stemmer om det den dag, hvor topmødet bliver afholdt i Nizhny Novgorod. Desuden var emnet ikke engang optaget på dagsordenen til plenarmødet i starten af sidste uge. Dette smager af dårlig planlægning, og nu er det efter min mening en formalitet. Desuden gentager vi erfaringsmæssigt erklæringer og krav, som klart ikke har nogen chance for at blive efterkommet, i stedet for gennem en principfast proces at søge at indgå en ny aftale med Rusland, som vi anerkender som en vigtig partner.

Vi bør først og fremmest arbejde på de emner, hvor der kan sikres fremskridt. Et eksempel er fremskridtet med hensyn til aftaler om den planlagte lempelse og mulige endelige ophævelse af den gensidige visumordning med Rusland. I stedet kritiserer vi Ruslands holdning vedrørende importen af grøntsager fra EU. Hvordan virker vores egen adfærd for andre uden for EU? Når vi søger efter kilden til de dødelige bakterier, og i mangel af hårde beviser, anklager vi hinanden, begrænser import og eksport af råstoffer og kræver erstatning. Vi kan helt sikkert drage vores egne konklusioner om den tillid, vi indgyder, og ikke kun i Rusland.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand! Dialogen mellem EU og Rusland skal udvides så meget som muligt på forskellige områder, fra økonomi til menneskerettigheder, for der er ingen alternative til dialog. Europa og Rusland er faktisk afhængige af hinanden, både økonomisk og politisk.

Jeg tænker på uløste internationale stridspunkter som energisikkerhed, Maghreb, Irans atomprogram, terrorisme, Kaukasus, Nagorno-Karabakh, klimaændringer og andre. Rusland er en strategisk partner for Europa, ikke mindst på grund af de synergier, der kan opbygges i fremtiden. Som det allerede til en vis grad er sket, kan Moskva forsynes os med mineral- og energiressourcer samt samarbejde om militær sikkerhed og kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet. Europa kan bidrage med finansielle ressourcer, videnskabelige og teknologiske kompetencer og vores lange erfaring med demokrati og menneskerettigheder.

Ruslands fremtid er forbundet med Europas og skal udvikles med ihærdighed, uden selvtilfredshed og på trods af de mange vanskeligheder, der lige nu står i vejen. I den henseende er indgåelsen af den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Rusland af stor betydning for vores fælles fremtid.

  Béla Kovács (NI). – (HU) Hr. formand! I forbindelse med det kommende topmøde vil jeg gerne henlede delegationens opmærksomhed på to ting. For det første vil jeg gerne tilskynde dem til at genoverveje vigtigheden af den russiske energiimport og for det andet udvide partnerskabsaftalen, således at EU's repræsentanter kan deltage som observatører i det valg, der skal afholdes i december i år, samt i præsidentvalget i marts 2013. Som vi kan se, er det sandsynligt, at energiimporten fra Rusland vil stige, og mange europæiske atomkraftværker vil blive lukket efter gennemførelsen af stresstest.

Så derfor er vi igen bekymret over, at vi vil blive mere afhængige af Rusland i fremtiden. Jeg vil imidlertid gerne minde Dem om, at mønten også har en bagside. Rusland er lige så afhængig af EU, fordi de sælger de fleste af deres produkter til os. Hvis vi ikke køber deres energiprodukter, vil den russiske økonomi opleve store stabilitetsproblemer i fremtiden.

  Elmar Brok (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Rusland og EU er partnere på grund af deres gensidige interesser og deres geografiske placering. Sådan er det, uanset hvad vi synes om det. Vi må gøre dette partnerskab positivt og konstruktivt. Det er derfor, at vi er nødt til at gøre fremskridt med partnerskabsaftalen samt om visumlempelse for at give partnerskabet for modernisering indhold og arbejde mod dette.

Vi skal imidlertid erkende, at det giver anledning til forpligtelser på begge sider, herunder med hensyn til medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO), idet de ikke blot kan fortsætte med at gøre, som de vil. I stedet er disse aftalte kontraktmæssige eller internationale regler bindende for alle, og der er ikke plads til tilfældigheder i det gensidige samarbejde. Dette udelukker også, at energi bruges som politisk våben f.eks.

Disse gensidige interesser skal behandles positivt og konstruktivt, og med hensyn til udenrigspolitikken betyder det naturligvis også, at Rusland må tage et ansvar. I øjeblikket er der sagen om Syrien i FN's Sikkerhedsråd. I sådanne tilfælde skal Rusland yde et konstruktivt bidrag til skabelsen af et fredeligt internationalt samfund. Dette betyder imidlertid også accept af nabolandenes suveræne rettigheder og deres beslutninger med hensyn til at indgå de alliancer, de ønsker. Endvidere skal Rusland yde et positivt bidrag i tilfælde af "fastfrosne konflikter" og må nu sætte en stopper for ulovlighederne i Abkhasien og Sydossetien.

Vi har et fælles ansvar i den globale verden. Det er klart, at Rusland og EU har væsentlige fælles interesser i denne globale verdensorden, og når vi identificerer disse interesser, skal vi sikre, at Rusland anerkender, at demokrati og retsstaten også er afgørende for intern udvikling. Det er nødvendigt med en grad af konditionalitet, og ikke blot i forbindelserne med os. Et land, som ikke har nogen retsstat, er heller ikke et godt sted at investere i, fordi der ikke er nogen retssikkerhed. Et land uden demokrati og retsstat kan ikke gøre reelle fremskridt på lang sigt til fordel for dets egne borgere. Lad os håbe, at partnerskabet for modernisering og andre spørgsmål vil hjælpe os til at finde en fælles og positiv vej frem her.

  Knut Fleckenstein (S&D). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot gerne nævne to punkter, for hr. Swoboda har allerede nævnt en række punkter på vegne af min gruppe. Rusland står ved en vigtig korsvej. Den interne politiske situation vil afhænge af valget til dumaen i december og spørgsmålet om, hvem der vil fortsætte den påbegyndte moderniseringsproces som præsident fra 2012.

Man kan også se positivt på dette. Det er en god lejlighed til at styrke den internationale tillid til Ruslands udvikling. Det afhænger af, at der bliver afholdt retfærdige valg, retfærdige muligheder for registrering og adgang til medierne for kandidater for at sikre i det mindste et element af lige muligheder.

Mit andet punkt omhandler partnerskabet for modernisering mellem EU og Rusland. Dette åbner nye muligheder for effektivt samarbejde. Vi bør derfor ikke gå glip af muligheden for at støtte Rusland kraftigt i denne modernisering – ikke kun ved at investere i moderniseringen af økonomien, men også i samfundet. Regeringer skriver alt ned på papir, og, som vi alle ved, kan man på papir sige, hvad man vil. Borgere bliver imidlertid meget rastløse, hvis det, der står på papiret, ikke føres ud i praksis.

Civil deltagelse og inddragelse af samfundet, iværksættere, forskere, unge og kunstnere er afgørende for et selvbestemmende og solidarisk samfund. Vi kan kun få noget ud af at støtte en sådan modernisering, hvis folk let kan komme i kontakt for at lære af hinanden og udveksle erfaringer. Af disse grunde bør EU og Rusland endelig indgå en aftale om de fælles skridt, der skal tages for at opnå visumfri rejse, og hvordan disse skal gennemføres, for at opnå resultater så hurtigt som muligt.

Vi har talt om indbyggerne i Kaliningrad-regionen og overvejet lempelse. For en måned siden besluttede dette Parlament, at visumlempelse bør tillades af kulturelle årsager. Vi har talt om, hvorvidt det måske især er de unge, der skal sigtes mod her. Disse er alle gode forslag til at få sat skub i tingene, men de kan ikke erstatte en overordnet løsning. Jeg vil derfor indtrængende opfordre Kommissionen til at sætte farten op. De kan i alle tilfælde regne med vores støtte, herunder med hensyn til nogle af de mere tøvende medlemsstater.

(Bifald)

FORSÆDE: DIANA WALLIS
Næstformand

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Fru formand! Det er næsten ikke til at forstå, at vores forbindelser med Rusland er baseret på en aftale fra 1994. Det er ikke lykkedes os at løse noget nyt siden da. Vi skifter mellem samarbejde og konfrontation med Rusland. Med hensyn til naboområdet beklager vi krigen med Georgien, presset på Ukraine, anerkendelsen af præsident Lukashenko i Hviderusland og opdelingen i Republikken Moldova som resultat af konflikten i Transdnestrien. Samtidig er vores samarbejde med Rusland i Sikkerhedsrådet om Libyen eller om Irans atomprogram positivt.

Hvad angår Rusland selv er det nye paradigme det såkaldte partnerskab for modernisering. Men hvad er modernitet uden demokrati? På den liste over prioriteter, De lige har nævnt, kommissær Füle, kom menneskerettigheder efter agurker og retsstaten efter tomater. Er det, det bedste, vi kan forvente på dette område? Forventer vi ikke mere af Ruslands demokratisering? Jeg mener, at vi som Parlament bør gøre det klart, at vi forventer noget, f.eks. et retfærdigt valg – der skal ske fremskridt.

Der er imidlertid én ting, jeg gerne vil sige helt tydeligt, nemlig at sådanne fremskridt ofte skal sikres på ekspertplan. To topmøder om året er for meget. Lad os have ét topmøde, som vi har med USA. Vi har tilstrækkeligt med udvekslinger med Rusland på de specialiserede områder. Ellers vil vi have topmøder uden egentligt indhold, og det vil heller ikke være godt.

  Adam Bielan (ECR). - (PL) Fru formand! Efter min mening er de vigtigste aspekter af forbindelserne med Rusland energipolitik og menneskerettigheder. Rusland forfølger et strategisk mål om at bringe individuelle lande under sin kontrol ved at udnytte gasspørgsmålet i sin udenrigspolitik. De russiske myndigheder har blot i de seneste dage brugt afpresning til at lægge pres på Ukraine, hvor de har gjort gaspriserne afhængige af, at landet tilslutter sig den russiske toldunion, eller en fusion mellem Gazprom og Naftogaz. Ovenstående handlinger sætter naturligvis en stopper for oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og Ukraine. Langsigtede aftaler om gasforsyninger er også en måde at påvirke EU's medlemsstaters politikker på. Vi bør derfor rose Europa-Kommissionens holdning, da den anerkendte, at den aftale, der er indgået af den polske regering, ikke opfylder EU-retten. Priserne på russisk gas i Centraleuropa er allerede næsten dobbelt så høje som dem, der gælder over for de vesteuropæiske lande. Ruslands miskreditering af projekter for udvinding af skifergas er endnu mere alarmerende.

Menneskerettighedsproblemet er mest tydeligt i Khodorkovsky-sagen. Der er ingen tvivl om, at denne sag skal nævnes på topmødet i lyset af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om, at anholdelsen og fængslingen af den russiske forretningsmand var ulovlig.

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne minde kommissær Füle om hans velmodtagne meddelelse om den europæiske naboskabspolitik, og jeg kan høre, hr. kommissær, at De i bund og grund indrømmer, at vi bør anvende samme princip over for Rusland, selv om Rusland ikke indgår i den østlige naboskabspolitik.

Men vi bør da kræve, hvad De har kaldt, dybt demokrati, og vi må gøre store bestræbelser på at støtte civilsamfundet i Rusland. Jeg vil gerne fremhæve nogle punkter i den fælles beslutning, som Europa-Parlamentet vil vedtage i morgen. Vi fremhæver behovet for at opretholde en tæt kontakt med og støtteprogrammer for udviklingen af civilsamfundet i Rusland. Jeg vil gerne fortælle dem, hr. kommissær, at der i dag er bekymrende nyt fra Nizhny Novgorod, hvor topmødet snart starter.

Jeg har af civilsamfundsorganisationer fået at vide, at de retshåndhævende myndigheder har truffet forebyggende foranstaltninger. Der er gjort forsøg på at forhøre personer, som kunne kommunikere med EU's repræsentanter, og dette er helt uacceptabelt. Selv personer, som arbejder for børns rettigheder, er blevet advaret mod at tage til Nizhny Novgorod. Den lokale hovedarrangør af civilsamfundsarrangementet – som for resten er det første af sin slags i forbindelse med et topmøde mellem EU og Rusland – har fået sine kreditkort lukket (naturligvis af tekniske årsager), mens nummerpladerne til hendes bil på mystisk vis er forsvundet.

Kommissær, jeg anmoder Dem om at sikre, at EU's repræsentanter på topmødet i Nizhny Novgorod anerkender og støtter civilsamfundsorganisationerne. Med dette formål for øje har jeg sammen med min kollega, hr. Schulz, næstformand i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland, sendt et brev til formand Barroso, næstformand/højtstående repræsentant Ashton og præsident Von Rompuy.

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Fru formand! For det første vil jeg ønske Dem alt muligt held og lykke med topmødet i morgen, hvis dagsorden omfatter global regeringsførelse, den globale økonomi, Ruslands tiltrædelse til WTO og internationale spørgsmål som udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten.

Rusland er EU's tredjestørste handelspartner. EU's eksport til Rusland udgør 65,6 mia. EUR. Ifølge officiel statistik vokser den russiske økonomi med 4 % på trods af det økonomiske klima, og dette forudsiges at ville fortsætte i lang tid. Ruslands tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen vil skabe adskillige muligheder for de økonomiske forbindelser mellem EU og Rusland. Samtidig vil det imidlertid også skabe innovative ændringer i energi, atomenergi og den internationale sikkerhed.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Vi er klar over, at Rusland er vigtig for EU, ikke blot med hensyn til økonomi, men også som strategisk partner. Forbuddet mod import af grøntsager fra EU, som Moskva har indført, er uden tvivl problematisk i optakten til forhandlingerne om Ruslands tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen (WTO), og vi bør sikre, at Rusland ikke i fremtiden kommer i konflikt med WTO's regler.

Der er imidlertid problemer i forbindelse med aftalen fra 2006 om EU's flyselskaber, som stadig ikke er gennemført. Forbindelserne mellem EU og Rusland er også under pres som følge af USA's planlagte missilforsvar i Rumænien. Hvis EU virkelig ønsker at gennemføre sine strategier for forbedring af forbindelserne med Rusland, må den først løse disse problemer og derefter overveje Ruslands følsomme områder med hensyn til en historisk indflydelsessfære, som uden tvivl eksisterer, eller som efter Ruslands mening eksisterer. Det er den eneste måde, vi kan gøre fremskridt på.

  Paweł Zalewski (PPE). - (PL) Fru formand! Partnerskabet mellem EU og Rusland kræver ansvar, også over for tredjelande. Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på det punkt i beslutningen, hvor Rusland opfordres til ikke at bruge forsyningen med naturressourcer som et redskab til at påvirke sine naboers politik. Det er det, der er sket i forbindelse med Ukraine, hvor hr. Putin, den russiske premierminister, ret åbent på sit seneste møde med hr. Azarov, den ukrainske premierminister, sagde, at der kun vil blive tilbudt lavere gaspriser, og at gaskontrakten kun vil blive genforhandlet, hvis Ukraine indgår i en toldunion med Rusland, Hviderusland og Kasakhstan, hvilket vil kræve, at Ukraine dropper sine europæiske planer og mål. Dette er det samme som afpresning. Hvis kontrakten ikke genforhandles, kan gaspriserne på grænsen mellem Rusland og Ukraine nå op på 500 EUR pr. 1 000 m3. Ukraine betaler allerede de højeste priser i Europa for russisk gas, selv om landet ligger tættest på gaskilderne.

Denne situation kan medføre en meget alvorlig økonomisk og social krise i Ukraine. Jeg vil gerne gøre det klart, at EU har forpligtelser over for Ukraine, idet vi i øjeblikket er i gang med frugtbare forhandlinger om landets indlemmelse i et frihandelsområde eller oprettelse af et sådant område, og det vil i den nære fremtid knytte forbindelser til Ukraine som EU's allierede. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til helt klart at kræve, at Rusland stopper denne praksis.

  Kristian Vigenin (S&D). – (EN) Fru formand! Endnu et topmøde mellem EU og Rusland afholdes i denne uge. Verden har ændret sig meget siden det sidste topmøde. Lad mig bl.a. for det første nævne de arabiske revolutioner, en omfattende forandringsproces, som berører næsten hele den arabiske verden. Katastrofen på atomkraftværket i Fukushima ændrede fremtiden for atomkraft, navnlig med hensyn til sikkerhed. Klimaændringerne har haft flere og flere farlige konsekvenser. Osama er død, men terrorismen lever og har ramt uskyldige mennesker over hele verden.

Listen over begivenheder er lang, og de berører alle både EU og Rusland, som er to nabolande og globale aktører med overvejende samme eller komplementære langsigtede interesser. Deres forbindelser kan kun videreudvikles, hvis de baseres på gensidig respekt, åbenhed og gennemsigtighed. Enhver skjult dagsorden kan potentielt forvride, eller endda ødelægge, disse forbindelser.

EU og Parlamentet har altid været helt klar med hensyn til de europæiske borgeres forventninger. Nu vil jeg gerne fremhæve fire spørgsmål i forbindelse med det kommende topmøde. For det første bør topmødet skabe afgørende fremskridt med hensyn til alle de resterende hindringer for Ruslands tiltrædelse til WTO. Dette vigtige skridt vil skabe bedre muligheder for erhvervslivet på begge sider og vil yderligere liberalisere handelen og de økonomiske forbindelser globalt. I denne henseende har anvendelsen af protektionistiske foranstaltninger den modsatte virkning, og vi håber ikke, at de bliver gemt bag overdrevne sundhedstrusler, som det efter vores mening er tilfældet med det seneste forbud mod import af grøntsager fra EU.

Vi håber, at køreplanen for visumfri rejse, som blev offentliggjort i maj, vil fremskynde visumlempelsen yderligere og bringe os tættere på det øjeblik, hvor visumordningen mellem EU og Rusland vil blive liberaliseret fuldt ud. I denne forbindelse forventer Parlamentet, at nogle politisk følsomme emner vil blive løst af de russiske myndigheder, navnlig ved at stoppe udstedelsen af russiske pas til indbyggerne i Sydossetien og Abkhasien.

Jeg så gerne, at Rusland deltog mere konstruktivt i vores bestræbelser på at støtte demokratisering, økonomisk og social udvikling og stabilitet i de seks lande i det østlige partnerskab. De sidste to år har klart vist, at dette EU-initiativ ikke har noget med konkurrence at gøre, men med samarbejde med Rusland, eftersom et stabilt og sikkert fælles naboskabsområde er i både EU's og Ruslands interesse. I denne forbindelse opfordrer vi indtrængende Rusland til at øge sine bestræbelser på at finde en fredelig løsning på konflikterne i Transdnestrien og i den mere og mere bekymrende Nagorno-Karabakh-region.

Endelig vil jeg gerne nævne, at EU og Rusland bør samarbejde fuldt i revisionen og udarbejdelsen af højere standarder for atomkraftsikkerhed efter begivenhederne i Japan. Vi forventer, at der gælder højere standarder, ikke kun på de nyopførte atomkraftværker, men også på de værker, der allerede er i drift. Jeg håber, at dette spørgsmål også vil blive drøftet i Nizhny Novgorod.

  Graham Watson (ALDE). – (EN) Fru formand! Canadas premierminister, Pierre Trudeau, sammenlignede det at dele grænse med USA med at dele seng med en elefant. Vores Union må dele seng med en bjørn.

Vi skal fortsat forsøge at udvikle forbindelserne inden for rammerne af de fire fælles rum og på grundlag af sidste års partnerskab for modernisering. Som kommissæren sagde, er der sket forbedringer i de sidste to år, heriblandt aftalen om et gasrådgivningsforum og den forbedrede mekanisme for tidlig varsling. Det ville være et andet positivt skridt at komme nærmere på en løsning på Transdnestrien-konflikten.

Som Baroness Ashton imidlertid sagde i sidste måned efter Khodorkovsky/Lebedev-dommen, og som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har konkluderet ved mange lejligheder, kræver reelle fremskridt respekt for demokrati og menneskerettigheder samt en stabil og retfærdig retlig ramme for virksomhederne, hvilket alt for ofte mangler i Rusland. En struktureret civilsamfundsdialog ville hjælpe, og fælles foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer ville bidrage til at opbygge tilliden. Men den russiske bjørn har stadig hovedpine, og jeg råder Kommissionen til at tage både en krukke honning og et stort net med til Nizhny Novgorod.

  Edvard Kožušník (ECR). – (CS) Fru formand, hr. kommissær! Som De helt sikkert ved, er Rusland en selvsikker stat, og russerne er en selvsikker nation. Forholdet mellem EU og Rusland skal være et ægte partnerskab og ikke blot et påtaget partnerskab. Eftersom vi har gode forbindelser til landene i det østlige partnerskab, skal forbindelserne mellem EU og Rusland mindst være på samme niveau. Jeg er derfor glad for, at De i Deres tale ikke undlod at nævne vigtigheden af at afskaffe visumkravet over for Rusland, idet forbindelserne mellem partnere skal være bygget på tillid og åbenhed. Vi bør helt klart og alvorligt fortælle Rusland, hvad tidsplanen for afskaffelse af visa er, og hvilke betingelser der derfor skal opfyldes.

Kommissær, jeg vil gerne takke Dem for, at De i forberedelserne til topmødet mellem EU og Rusland huskede alle de dagsordener, der er vigtige for partnerskabet mellem EU og Rusland.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Fru formand! Først vil jeg gerne nævne et meget presserende emne. Jeg håber, at det meget skadelige og helt igennem urimelige importforbud mod vores europæiske grøntsager vil blive taget op på topmødet mellem EU og Rusland. Erhvervsgartnerisektoren forventer, at dette forbud vil blive ophævet, og de fortjener, at dette sker. Kommissær Füle, kan De bekræfte, at EU's delegation vil gøre sit yderste for at løse denne situation i Nizhny Novgorod? Dette er et meget vigtigt spørgsmål, som jeg får stillet meget i mit land i øjeblikket, når jeg taler om topmødet mellem EU og Rusland.

Jeg vil gerne især sige et par ord om Ruslands problematiske tiltrædelse til WTO. Blot et kort spørgsmål mere. Georgien har faktisk spillet en nøglerolle her. Georgien har en reel vetoret. Præsident Saakashvili øger indsatsen. Han ønsker gennemsigtige grænser – i bund og grund vil han have Abkhasien og Sydossetien tilbage, og han har naturligvis også sat et importforbud mod georgisk vin og mineralvand på dagsordenen. Rusland rokker sig imidlertid tilsyneladende ikke ud af stedet. Er vi kort sagt ikke låst fast her? Det ser sådan ud. Desuden har den russiske økonomi, som primært er drevet af olie og gas, i virkeligheden ikke brug for tiltrædelsen til WTO.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Fru formand! Jeg beder lederne af EU's institutioner om ikke at glemme menneskerettighederne på topmødet mellem EU og Rusland, som begynder i morgen. Det er klart, at respekten for menneskerettighederne er et værdifuldt grundlag, som et strategisk partnerskab og moderniseringen af forbindelserne mellem EU og Rusland ikke kan være foruden.

Den specifikke sag, vi er nødt til at tage op, er afgørelsen fra Moskvas byret fra den 24. maj om at afvise Mikhail Khodorkovsky og Platon Lebedevs anke af deres nye syv års fængselsstraf. I det 21. århundrede finder der en skamfuld retssag sted lige foran os, og straffene udmåles ikke i retten. Dette sker i et land, der er forbundet med EU i et såkaldt strategisk partnerskab. Moskvas byrets afgørelse afslører igen alvorlige fejl i Ruslands domstolssystem og bekræfter, at det straffer russere med politiske ambitioner, hvis meninger ikke er de samme som i Kreml.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse fra den 31. maj og krænkelser i Rusland af den europæiske menneskerettighedskonvention skal også drøftes.

Vi bør i Europa-Parlamentet gøre det klart, at hvis Ruslands præsident, Dmitri Medvedev, ønsker at komme til Europa-Parlamentet, skal han komme sammen med samvittighedsfangen Mikhail Khodorkovsky, og at dette vil være den mest effektive strategi og taktik for moderniseringen af Rusland. Præsident Medvedev og samvittighedsfangen Mikhail Khordorkovsky sammen i Europa-Parlamentet – det ville være et syn, som ville fortjene hele verdens mediers opmærksomhed og det demokratiske samfunds dybfølte støtte.

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (LT) Fru formand! Dette topmøde er specielt, fordi det bliver afholdt ikke lang tid før det kommende valg i Rusland. Vi forventer, at Bruxelles vil sende et kraftigt signal til Rusland om, at valget skal respektere de demokratiske standarder, hvilket ville sikre tilstedeværelsen af meningsforskelle i dumaen. Spørgsmålet om atomsikkerhed er særligt relevant efter Fukushima. Jeg glæder mig over, at kommissæren nævnte, at dette spørgsmål vil blive rejst på topmødet, og at de højeste internationale sikkerhedsstandarder vil blive krævet for de atomkraftværker, der allerede er i drift, og dem, som er planlagt, både i Rusland og naturligvis i EU.

Jeg mener, at EU's og Ruslands forbindelser med Hviderusland også bør drøftes. En tilnærmelse af holdningerne ville bidrage til at åbne fængselsdørene for dem, som for nyligt stillede op til det hviderussiske valg, og ville stoppe de åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne. Jeg støtter kraftigt de kolleger, som sagde, at vi skal omsætte disse ord til handling på området for visumlettelse, og ikke kun med Rusland, men med alle EU's østlige naboer.

Når Polen overtager EU's formandskab, har det allerede fundet midler til en mere frugtbar dialog med Rusland, så vi kan forvente, at der vil blive taget konkrete skridt i forbindelserne mellem EU og Rusland i de kommende seks måneder.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR). - (PL) Fru formand! Vores værste fejl i forbindelserne mellem EU og Rusland er inkonsekvens, svaghed og manglende bevidsthed om vores egen magt. Nord Stream-sagen er et typisk eksempel på dette. For det første gør vi energisolidaritet til et af Europas førende principper i Lissabontraktaten, og derefter accepterer EU Nord Stream-projektet, som er skadeligt for Polen og de andre nye medlemsstater i geopolitisk henseende. Vi bør derfor stå fast, når vi drøfter disse emner på den kommende dagsorden, som kommissæren beskrev.

Rusland skal overholde visse regler med hensyn til WTO. De skal først åbne deres marked for georgisk vin, før de overhovedet kan begynde at overveje WTO-medlemskab.

Hvad angår visa skal Rusland have at vide, at visumordningen først vil blive liberaliseret for de deltagende lande i det østlige partnerskab og først derefter for Rusland. Kaliningrad Oblast kan være undtagelsen til denne regel.

Med hensyn til energisektoren kan vi fortælle Rusland, at vi er imod den gentagne afpresning af Ukraine, og at vi er imod de foranstaltninger, som de offentlige russiske organer har truffet i et forsøg på at forklejne udvindingen af skifergas i Polen og i Europa. Dette er en god mulighed for at blive uafhængig af Rusland.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Fru formand! Rusland har annonceret et moderniseringsprogram, og nogle observatører taler om et nyt perestrojka. Indtil videre har vi imidlertid ikke set meget fremskridt. Analytikere konkluderer, at prioriteten for de aktuelle russiske eliter er at bevare det nuværende system, således at eksterne forbindelser ikke kan påvirke den indenlandske situation.

Det er derfor op til EU at gøre én ting meget klart. Resultaterne af partnerskabet for modernisering afhænger af den russiske regerings vilje og evne til at skabe helt uafhængige domstole og gennemføre de grundlæggende principper om retsstaten, gennemsigtighed og gensidighed. Hvis EU ikke håndterer denne sag på en konsekvent måde, kan vi ikke forvente de helt store fremskridt.

I dag skriver International Herald Tribune, at Rusland ikke kan få en moderne økonomi, før den har en ægte retsstat. Topmødet vil blive afholdt i Nizhny Novgorod, som i sovjettiden hed Gorky, hvor den centrale skikkelse i den sovjetiske samvittighed, Andrei Sakharov, blev landsforvist i mange år. Jeg opfordrer Kommissionen og vores forhandlere til at følge Andrei Sakharovs ånd og huske budskabet fra vinderen af Sakharov-prisen, Sergei Kovalev, her i salen for to år siden.

Endelig bør EU stimulere og hjælpe Rusland til at lære at leve med sin totalitære arv. Efter 20 år må selv hr. Medvedev indrømme, at man ikke må ignorere det russiske herredømmes frygtelige og kriminelle historie. Jeg minder om, hvad vores kollega, hr. Swoboda, sagde i går, da han anmodede om en fuld opklaring af den russiske historie, navnlig de uhyrligheder, der fandt sted under Stalin. Vi kan hjælpe Rusland til at lære at leve med sin fortid.

  Boris Zala (S&D). – (SK) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Rusland kræver stadig en tosidet strategi med faste krav om opfyldelse af de demokratiske principper på den ene side, men samtidig afvisning af Bushs strenge antirussiske politik på den anden.

Rusland har i hvert fald ikke ret til en indflydelsessfære. Alle tidligere Sovjetrepublikker har ret til frit at beslutte, hvor de vil høre til. Det har imidlertid helt sikkert ret til tryghed og international sikkerhed. En sådan følelse af sikkerhed vil helt sikkert liberalisere den interne situation i Rusland.

Det er nødvendigt at trække Rusland ind i global politik på Europas side, så Rusland kan føle sig som en accepteret partner i skabelsen af en international og demokratisk orden. Partnerskabet for modernisering skal ikke kun opfylde den russiske regerings idéer om statsmonopol, men skabe et område med grænseløs industriel og videnskabelig aktivitet, som hr. Fleckenstein sagde i sin analyse her.

Hvis vi bruger en anden indgangsvinkel noget lignende dette over for Rusland, kunne vi måske håbe, at de demokratiske processer vil blive liberaliseret meget mere i Rusland med en sikkerhed og tillid, som derefter kan forplante sig til den europæiske politik. Jeg krydser fingre for, at dette vil blive resultatet af de kommende forhandlinger.

  Mirosław Piotrowski (ECR). - (PL) Fru formand! Dagen før topmødet mellem EU og Rusland og i forbindelse med forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale er det vigtigt, at EU ikke kun taler med én stemme, men også viser Rusland sin enhed og solidaritet i praksis. Energisolidaritet er knæsat i Lissabontraktaten, men Rusland accepterer ikke dette princip, og Nord Stream-projektet er et klart eksempel på denne holdning. Vi må ikke gå med på forsøg på at isolere nogle af EU's nye medlemsstater ved at bruge energisektoren som kile, og dette bør understreges klart under topmødet. Vi bør også forvente anerkendelse af Georgiens, Moldovas og Ukraines europæiske mål, og at Rusland vil blive opfordret til at stoppe det politiske pres på disse lande. Endvidere bør vi huske, at Rusland er et unikt demokrati med meget udbredt korruption.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Fru formand! Den nye partnerskabsaftale mellem EU og Rusland skal være konkret og juridisk bindende på alle samarbejdsområder. Dette er et berettiget krav, for vi kan ikke tillade, at denne aftale blot bliver en samling af generelle bestemmelser. EU og Rusland er afhængige af hinanden. Det europæiske marked er ikke mindre vigtigt for Rusland, end russisk gas er for os, og de russiske moderniseringsplaner afhænger direkte af vores teknologi og ekspertise. Det er derfor, at vores samarbejde bør være tæt forbundet med forbedringer inden for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. EU er Ruslands største handelspartner og investor, hvorfor den nye aftale skal indeholde juridisk bindende betingelser for investeringer. Det er vigtigt at insistere på, at de ensidige og urimelige handelsbarrierer fjernes. Dette drejer sig om toldunionen mellem Rusland, Kasakhstan og Hviderusland samt det aktuelle importforbud mod EU-grøntsager. Rusland kan ikke fortsat bruge energipolitikken til at varetage sine geopolitiske interesser ved at diskriminere mod visse medlemsstater, f.eks. med hensyn til gasafgifter.

Kommissær, I vores fortsatte arbejde med det visumfri område med Rusland skal vi også arbejde for at etablere et visumfrit område med resten af landene i det østlige partnerskab. Vi skal på topmødet gentage, at den seks punkters aftale, der er indgået med Georgien, stadig ikke er gennemført. Under hensyntagen til det kommende parlaments- og præsidentvalg skal restriktionerne på oppositionsmedlemmernes registrering til valget og optræden i massemedierne fjernes. Vi har allerede bekræftet vores vilje til at være til stede i alle faser af valgprocessen, men Rusland skal udvise vilje til at acceptere langsigtede observatører samt reelt at gennemføre et retfærdigt valg. Til sidst vil jeg gerne understrege, at denne kritik på ingen måde er rettet mod Rusland eller den russiske befolkning, tværtimod er den rettet mod den siddende regering for at forbedre situationen i Rusland og gøre vores samarbejde mere frugtbart.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! Global opvarmning, narkosmugling, ikkespredning af våben og energisikkerhed er fælles udfordringer, der kræver globale løsninger. Derfor skal vi opbygge et solidt partnerskab med Rusland baseret på gensidig tillid.

Jeg glæder mig over, at forhandlingerne om en ambitiøs ny partnerskabsaftale er blevet genoptaget i forsøget på at overvinde tidlige tiders spændinger. Jeg mener, at EU bør støtte Rusland i landets bestræbelser på at blive medlem af WTO, da dette vil fremme handelen og de økonomiske forbindelser mellem de to partnere og fremme investeringer.

Samtidig skal den højtstående repræsentant på topmødet i morgen indtrængende opfordre Rusland til at ratificere energichartertraktaten, idet der ikke kan gennemføres et rigtigt energisamarbejde mellem EU og Rusland, hvis principperne om gennemsigtighed, gensidighed, konkurrence og ikkeforskelsbehandling ikke respekteres.

  Paweł Robert Kowal (ECR). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg forventer, at modernisering vil blive et af de emner, der skal drøftes på topmødet. Jeg vil blot gerne minde Dem om, at modernisering af Rusland ikke kun handler om økonomi eller energi, men også om politisk modernisering og forbindelserne mellem myndighederne og samfundet. Jeg vil gerne bede Dem tage dette op på topmødet. Det omfatter også forbindelserne mellem Rusland og nabolandene og Ruslands "indflydelsessfære". Eftersom Deres forhandlinger med Ukraine går så godt, vil jeg gerne opfordre Dem indtrængende til at gøre det meget klart, at en associeringsaftale mellem EU og Ukraine også vil komme Rusland til gode, og at vi er meget bekymrede over de manifestationer af ekstremt kraftigt politisk pres, som udøves mod Ukraine her lige før afslutningen af forhandlingerne, mens disse forhandlinger er ved at være afsluttet. Det bedes De gøre meget klart over for Rusland på vores vegne. Disse er meget vigtige faktorer, der bidrager til gensidig tillid mellem EU's institutioner og medlemsstaterne på den ene side og Rusland på den anden.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Fru formand! Først må jeg sige, at jeg var meget forbavset over at høre en mand som hr. Mölzer, som er veluddannet i historie, sige, at der er historiske områder med russisk indflydelse i Europa. og at dette omfatter dele af EU som f.eks. Rumænien. Tiden med Hitler-Stalin-pagten er for længst forbi, og vi bør i en demokratisk verden leve efter en slags europæisk Monroedoktrin. Med andre ord bør Europas skæbne og politikker afgøres af europæere. Det betyder ikke, at vi ikke ønsker et godt naboskab og dialog. Men Nizhny Novgorod – hvor vores møde skal afholdes – bør også tjene som advarsel, for det minder os om den berømte historie om de handlende fra Nizhny Novgorod, som mente, at de kunne købe deres frihed og sikkerhed, og derefter blev hængt.

Vi må erkende, at vi ikke kan købe sikkerhed for penge eller ved at dække over virkeligheden, men kun gennem et ærligt partnerskab. Vi har brug for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi har brug for energiuafhængighed og energisikkerhed og mindre afhængighed af den russiske energipolitik, som stadig udnyttes til udenrigspolitiske formål. Vi skal også være klare i mælet omkring menneskerettighederne. Vi må ikke gå på kompromis her. Med hensyn til Mikhail Khodorkovsky og Platon Lebedev vil jeg sige, at disse personer omsider skal løslades – ellers vil den russisk præsidents statsbesøg i Europa-Parlamentet blive afholdt under en stor sort sky.

Vi ønsker et partnerskab med et Rusland, som er i færd med en demokratiseringsproces, men for at gøre dette skal Ruslands demokratisering være reel og ikke blot ønsketænkning. Det er derfor, at jeg mener, at hr. Swoboda har ret. Det kommende valg vil være afgørende. Der vil vi se, om vores partnerskab med det russiske folk – som vi holder meget af – kan udvides til et ægte partnerskab med den russiske stat.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Fru formand! Som hr. Posselt også sagde, har Europa brug for Rusland, og Rusland har brug for Europa. Samarbejdet mellem Europa og Rusland er vigtigt med hensyn til at fremme politisk, social og økonomisk stabilitet, ikke blot i Europa, men i hele verden.

Det er beklageligt, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland ikke opfylder det eksisterende behov for samarbejde. Vi bør gøre det strategiske partnerskab tættere, dybere og bredere. Grundlaget for alle fremtidige forbindelser mellem EU og Rusland skal være fremme af fred og sikkerhed samt støtte til de demokratiske værdier og den politiske og økonomiske frihed.

Partnerskabet for modernisering bør gøres dybere og mere fokuseret, men politisk dialog mellem diplomater alene er simpelthen ikke nok. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at gøre det nemmere for folk at mødes og udvide samarbejdet på områderne videnskab, kunst, kultur, uddannelse og erhvervsvirksomhed.

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at mange emner vil blive taget op på topmødet mellem EU og Rusland, men et af de vigtigste forventes at være spørgsmålet om energisikkerhed. Rusland har i flere måneder været i gang med en meget intensiv kampagne for at fritage sin gasinfrastruktur for reglerne i vores monopollove, som forbyder samtidig og parallel kontrol af energiressourcer og transmissionsnet. Hr. Shmatko, den russiske energiminister, hr. Kramer, direktør for South Stream-projektet, og hr. Miller, direktør for Gazprom, har alle været i Bruxelles for at tale om dette spørgsmål. Dette er en omfattende kampagne. EU's holdning til dette spørgsmål skal gøres meget klar over for Rusland, nemlig at vi ikke agter at nedsætte tolden over for Rusland, men i stedet finder det vigtigt, at gasmarkedet i Centraleuropa bliver mere konkurrencedygtigt og mindre monopoliseret. Kommissær, jeg vil gerne bede Dem fortælle os ligeud, om Europa-Kommissionen er villig til at udtale sig om dette på topmødet.

  Tomasz Piotr Poręba (ECR). - (PL) Fru formand! Her før det kommende topmøde kan vi virkelig sige, at EU mangler én sammenhængende strategi over for Rusland, og at den aktuelle politik med pragmatisk samarbejde baseret på en strategi med små fremskridt nemt kan falde fra hinanden, når den næste krise rammer, hvilket var tilfældet i 2008 under krigen mod Georgien eller i 2009 efter afbrydelsen af gasforsyningen.

I forbindelse med sidstnævnte er det vigtigt at fremhæve definitionen på ordet "diversificering", som i Europa ofte er synonymt med opførelse af et stort antal forskellige gasrørledninger fra Rusland. Diversificering opfattes f.eks. som opførelsen af South- og Nord Stream-gasrørledninger. Samtidig bør EU koncentrere sig om at garantere gasforsyningen fra ikkerussiske kilder: Den bør gøre mere for at støtte Nabucco-rørledningen fra Aserbajdsjan, og den bør investere i gasterminaler og forskning i udvinding af skifergas.

Det er også meget vigtigt, at der fortsat bliver lagt pres på de russiske myndigheder på forskellige planer for at forbedre menneskerettighedssituationen i Rusland. Ud over drøftelser inden for rammerne af topmøder mellem EU og Rusland bør vi sikre, at der gennemføres væsentligt flere af de høringer, der finder sted to gange om året med repræsentanter for EU og diplomater fra det russiske udenrigsministerium.

  Krzysztof Lisek (PPE). - (PL) Fru formand! Jeg mener, at de russiske myndigheder bør få at vide, at vi forventer, at de handler ansvarligt. Rusland er potentielt en meget vigtig partner for EU, f.eks. med hensyn til at finde en løsning på de fastfrosne konflikter i Europa, som stadig ikke er blevet løst. Jeg mener, at vi bør fortælle de russiske myndigheder, at selv om grøntsager og gas er vigtige, skal de stoppe med at støtte separatisterne i Transdnestrien, at vi forventer, at de stopper med at levere våben til Aserbajdsjan og Armenien, eftersom dette udgør en stor risiko for denne regions fremtid, samt at vi forventer, at Rusland opfylder sine forpligtelser i aftalen om Georgien, der blev indgået i 2008. Vi forventer, at de russiske styrker bliver trukket ud af Abkhasien og Sydossetien, og vi forventer, at Rusland vil respektere Georgiens ret til at overveje og bestemme sin egen fremtid.

  Sławomir Witold Nitras (PPE). - (PL) Fru formand! Selv om jeg er enig i hr. Liseks udtalelser om Georgien, og i betragtning af det, som mange MEP'ere har sagt om Ukraine, synes jeg, at vi på morgendagens topmøde også skal sige et par ord – eller mange ord – om Hviderusland. Jeg vil gerne bede alle huske på, at vi i mange måneder har kæmpet med en meget omfattende politisk krise der, og at vi i flere måneder har været ramt af en omfattende økonomisk krise. Vi står også i en situation, hvor Rusland lægger pres på Hviderusland, sikkert langt mere kraftigt og effektivt end det pres, der i øjeblikket lægges på Ukraine. Rusland forsøger i virkeligheden at overtage hele økonomien, eller snarere strategiske sektorer af økonomien, ved at udnytte den dramatiske situation, den hviderussiske økonomi er i. Jeg har ét ønske. Hvis Rusland beslutter sig for at yde bistand, og vi ved, at de har besluttet sig for at yde bistand til Hviderusland, bør EU sikre, at Rusland gør denne bistand betinget af overholdelse af menneskerettighederne. Dette er fælles værdier, som vi tilsyneladende deler med Rusland, hvilket russerne ofte har gentaget, og derfor bør de hjælpe os med at indføre disse værdier i Hviderusland. Ellers vil vi ved at finansiere Lukashenko-styret være ansvarlige for det.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Vi har altid en række problematiske emner i forhandlingerne med Rusland, såsom standarden for menneskerettighederne, det meningsløse forbud mod import af grøntsager fra EU, missilskjoldet i EU eller Ruslands problematiske indblanding i mange tidligere sovjetiske republikker.

Jeg vil ikke sige, at vi skal undgå at tale om disse svære emner, men jeg er af den faste overbevisning, at vi ikke kun skal tale om dem.

Vi skal også komme med nye idéer til et gensidigt fordelagtigt samarbejde. De europæiske producenter har brug for nye muligheder for at sælge deres produkter. Rusland er et enormt stort handelsområde med en stadig stigende købekraft. Derfor er det nødvendigt at arbejde mere intensivt for at fjerne de hindringer, der hæmmer handelssamarbejdet, samt i fællesskab støtte projekter som udvidelsen af den bredsporede jernbanelinje fra Stillehavet til hjertet af EU.

Projekter som dette kan sætte nyt skub i samarbejdet, som vil komme både Europa, Ukraine, Rusland og mange asiatiske lande til gode, når det gennemføres.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). - (PL) Fru formand! Der afholdes forhandlinger mellem EU og Rusland om energisektorens fremtid, men efter hvad jeg har forstået, er der ved at blive nedsat en ny gruppe, som skal drøfte den tredje energipakke med hensyn til gassikkerhed. Jeg vil gerne opfordre kommissær Füle og kommissær Oettinger til at informere Europa-Parlamentet om status for drøftelserne og resultaterne af denne gruppes forhandlinger. Vi vil også gerne have en liste over medlemmerne af forhandlingsgruppen. Jeg har hørt fra en repræsentant for en russisk energikoncern, at virksomheden vil deltage i disse forhandlinger. Jeg vil gerne vide, om dette er sandt, og hvorvidt repræsentanter fra store virksomheder vil deltage i forhandlingerne på den russiske side.

Overholdelse af konkurrencelovgivningen på energiområdet, uden at give nogen fritagelser, er også et meget vigtigt anliggende for Europa-Parlamentet. I forbindelse med de nylige præsentationer af South Stream-investeringsplanerne i Bruxelles var det tydeligt, at Rusland og Gazprom ønsker særlige rettigheder og en særlig status. Det kan vi ikke gå med til.

  Vytautas Landsbergis (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg opfatter Parlamentets beslutning som Europas udstrakte hånd til det moderne Rusland, som på trods af sin ubegrundede stolthed og nedarvede arrogance har brug for et venligt råd og en handlingsplan. Menneskerettighedskonsultationerne, der rådgiver præsident Medvedev, har krævet en grundlæggende renovering af det nationale hus fra kælder til loft, og vores Parlament kommer ikke med tom eftergivenhed, men med et konstruktivt tilbud om samarbejde.

Der er største chance, hvis Rusland er åben og forsøger at bygge et åbent samfund og ikke et, der er lukket inde i tilbageskuende stalinisme.

Desværre tyder Ruslands pres på resten af G8 for at acceptere de besatte territorier i Georgien i WTO-systemet på Ruslands side ikke på velvilje.

Hvis det er sandt, at Vesten har givet samtykke til dette, viser det desværre dens svaghed lige før topmødet i Nizhny Novgorod.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at Rusland er en vigtig partner for EU, men også en meget vanskelig en. Tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen (WTO) er uden tvivl også af stor betydning for Rusland. Jeg vil imidlertid gerne udtrykkeligt bede om, at der gennemføres en demokratisk proces på såvel politisk plan som i civilsamfundet. Det er absolut afgørende, at menneskerettighederne respekteres og overholdes.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Topmødet mellem EU og Rusland finder sted midt i en regional udvikling, som påvirker dette partnerskab. Reformen af den europæiske naboskabspolitik kan bidrage til at løse konflikten i Transdnestrien. Faktisk har Rusland udvist interesse i at nedsætte et fælles politisk udvalg. Sammensætningen og fristen for nedsættelse af dette organ skal imidlertid drøftes.

Den fødevarekrise, som Europa i øjeblikket befinder sig i, har sat en stopper for handelen med Rusland. Nye forhandlinger om de nuværende sundhedsmæssige regler kunne rette op på denne situation. Ruslands medlemskab af WTO vil få en langsigtet indvirkning på de økonomiske forbindelser med EU. Det er derfor, at alle de relevante aftaler skal revideres.

Energispørgsmålet er et andet aktuelt emne på grund af iværksættelsen af AGRI-projektet. Dette vil skabe en alternativ kilde i forhold til den fra Nabucco-projektet.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Det er godt, at EU skal arbejde for at få de bedst mulige relationer til alle sine naboer samt til alle lande i hele verden. Nogle gange kan det være vanskeligt – især når det drejer sig om Rusland, går jeg ud fra, fordi det har en meget broget historie. Siden Jerntæppets fald for over 20 år siden er landets adfærd over for nogle lande, herunder især naboer som Georgien, helt sikkert ikke beundringsværdig.

Det er klart, at forhandlinger med Rusland skal være baseret på en anerkendelse af de vigtige værdier som respekt for menneskerettighederne og respekt for naboer. De giver ikke desto mindre god mulighed for at håndtere globale problemer som klimaændringerne og naturligvis en god lejlighed til at udvikle begge økonomier. Rusland er et land i vækst og i udvikling med hensyn til velstand. Hvis betingelserne er rigtige, er der helt sikkert gode muligheder for både EU og Rusland på lang sigt.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Drøftelserne i dag har helt sikkert været en stor hjælp for vores sidste arbejde med forberedelserne til topmødet, og De kan være sikre på, at jeg vil bringe de centrale budskaber videre til den højtstående repræsentant og næstformand Ashton, som vil aflægge rapport til formændene og kommissær Karel De Gucht.

Jeg har hørt, at mange af Dem har udtrykt ønske om et fortsat samarbejde med Rusland, hvor relationerne og koordineringen med Den Russiske Føderation skal videreudvikles, men jeg har også hørt krav om mere demokrati og mindre korruption. Jeg hørte også et krav om, at der ikke udføres nogen chikane, som det blev rapporteret fra Nizhny Novgorod, selv om jeg respekterer Den Russiske Føderations rolle med hensyn til at varetage sikkerheden ved topmødet.

Vi har set, at vi har sammenfaldende holdninger om mange spørgsmål. Vi er enige om den centrale betydning af vores forbindelser med Rusland, både bilateralt og multilateralt, regionalt og globalt. Vi er enige om, at dette er et mangesidet forhold, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, sikkerhedsaspekter og politisk samarbejde alle er af særlig stor betydning.

Vi bør ikke forvente, at alle de udestående problemer vil blive løst på dette topmøde – og ja, vi vil bringe sagen om grøntsagerne op. Men vi bør sigte mod at gøre store fremskridt på en række områder.

Lad mig kommentere nogle af disse områder. For det første er der valg. De russiske myndigheder ved godt, at EU vil følge valgprocesserne i 2011 og 2012 meget tæt. Hvis der forekommer nogen uregelmæssigheder ved det kommende valg, skal disse problemer løses. Lige nu opfordrer vi Rusland til at respektere de forpligtelser, de har påtaget sig inden for rammerne af Europarådet, FN og OSCE med hensyn til frie og retfærdige valg, samt til at samarbejde med ODIHR for at sikre passende overvågning. Vi vil især fokusere på registreringen af nye partier og adgang til valgprocessen.

For det andet bemærkede jeg Parlamentets bekymringer med hensyn til menneskerettighedssituationen i Rusland. Vi deler de fleste af dem, og disse spørgsmål vil også blive taget op over for den russiske præsident på topmødet. Det primære forum for løsning af problemer i forhold til menneskerettighederne og retsstatsprincippet er menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland. Dette er et vigtigt instrument, som bør udnyttes fuldt ud. Dette sker desværre ikke endnu, og EU vil derfor understrege behovet for en ærlig og nyttig dialog, i hvilken forbindelse det er nødvendigt med en gennemgang af de nærmere detaljer vedrørende disse konsultationer.

For det tredje er der partnerskabet for modernisering. Jeg er helt enig med medlemmerne i, at partnerskabet for modernisering bør være bredt funderet. Koordinatorerne vil i Nizhny Novgorod fremlægge den anden programrapport om gennemførelsen af partnerskabet, og som De vil se, danner retsstatsprincippet grundlag for dette initiativ, og vi har konkrete projekter på området.

For det fjerde er Rusland nabo til vores naboer, og jeg mener, at Nizhny Novgorod vil være en god mulighed for at henvise til det nyligt vedtagne dokument om revisionen af partnerskabspolitikken og på grundlag af dette dokument sikre, at vi er åbne i vores politik over for de naboer, vi deler med Rusland. Dette er en mulighed, som bl.a. er baseret på denne åbenhed, til at gør det klart, at det er en fordel for alle at tage hensyn til vores fælles naboer. Jeg tror også, at det vil være en god lejlighed til at drøfte et styrket samarbejde om de langvarige konflikter i vores eget naboområde med udgangspunkt i nogle nye idéer fra revisionen af partnerskabspolitikken.

For det femte vil spørgsmålet om energisamarbejde blive taget op på topmødet. Vi har brug for gennemsigtige, retfærdige og konkurrencedygtige energiforbindelser, og vi vil give udtryk for vores bekymringer over for den russiske præsident. Vi vil fremhæve behovet for yderligere reformer, som jeg understregede i mine indledende bemærkninger, i den russiske elektricitets- og gassektor med henblik på at skabe lige vilkår.

EU og Rusland er partnere. Partnere bør tale sammen ofte, de bør forsøge at nå til enighed, hvor det er muligt, men de bør ikke tøve med at være åbne om mere problematiske aspekter. Vi har talt om nogle af disse problematiske aspekter i dag. De bør tages op på topmødet, og vi bør, hvor det er muligt, søge løsninger eller i hvert fald forbedringer.

Jeg har allerede nævnt revisionen af partnerskabspolitikken. Jeg er af den faste overbevisning, at den reviderede naboskabspolitik bl.a. har den fordel, at de universelle værdier og principper, der er afspejlet der, ikke kun gælder for små og mellemstore nabolande.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks forslag til beslutning, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (9. juni 2011).

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg er glad for, at være en af underskriverne af denne beslutning, som bekræfter vigtigheden af respekt for demokrati og menneskerettighederne i forbindelserne mellem EU og Rusland. Jeg mener, at der for det første i dialogen mellem Rusland og EU om menneskerettigheder og derefter på topmøderne er behov for en systematisk og ærlig strategi i tilfælde, hvor standarderne for en retfærdig rettergang ikke respekteres, eller hvor menneskerettighedsaktivister eller journalister forfølges og forhindres i at udføre deres arbejde.

Desuden skal der fastlægges klare referencekriterier for Ruslands respekt for de demokratiske standarder, hvilket vil bidrage til at udvide forbindelserne med EU. Endelig bør vi heller ikke glemme den støtte, der skal gives til udviklingen af civilsamfundet som garanti for et demokrati, der ikke kun holder sig til procedurerne, men også er reelt inklusiv.