Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 9. juni 2011 - Strasbourg

5. Stresstest af kernekraftværker i EU og atomsikkerhed i EU's nabolande (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen: Stresstest af kernekraftværker i EU og atomsikkerhed i EU's nabolande.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Efter talrige møder med forskellige parlamentariske udvalg kan jeg i dag redegøre for fremskridtene med vores ambitiøse plan om at indføre en stresstest for kernekraftværker i Europa både i og uden for EU.

Vi foreslog Rådet, at man skulle gennemføre en ny undersøgelse af sikkerheden på alle kernekraftværker i EU på grundlag af en omfattende risiko- og sikkerhedsvurdering, og Rådet nåede frem til en beslutning om dette sidst i marts måned. European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG) og Kommissionen blev bedt om at udforme kriterier, metodologi og tidsplan for gennemførelsen af stresstesterne. Det var ikke nogen let proces, og vi modtog kommentarer af alle slags til vores indsats.

I dag kan jeg fortælle Dem, at vi nu har udformet testkriterierne, metodologien og tidsrammen, som efter min mening vil opfylde de europæiske borgeres forventninger til denne stresstest.

(Tilråb fra hr. Turmes)

Det er ikke noget argument bare at sige "Sludder", hr. Turmes. "Sludder" er ikke et ord, vi gerne vil se i protokollen, men hvis det kan glæde Dem, vil jeg acceptere det.

Under alle omstændigheder var det en barsk kamp. For det første var mange tilsynsmyndigheder vedrørende atomsikkerhed ikke parate til at acceptere en europæisk inspektionsprocedure. Dette skyldes, at energimikset er et anliggende for medlemsstaterne, og at overvågning og godkendelse af samt tilsyn med kernekraftværker også hører under medlemsstaternes ansvarsområde. Jeg mener, at det er særdeles vigtigt, at vi gennemfører en stresstest på europæisk niveau med fælles kriterier, et historisk fremskridt for øget sikkerhed for alle europæiske borgere. Jeg kan forsikre Dem for, at jeg ikke vil tillade, at man anvender en udvandet udgave af stresstesten.

Når resultaterne af stresstesten præsenteres for befolkningen med alle resultater, vurderinger, forslag og konklusioner, vil Europas borgere vide mere om europæiske kernekraftværker i alle medlemsstaterne, end de har vidst tidligere på trods af alle bestræbelserne i de seneste årtier. Jeg kan tydeligt huske, hvordan folk i områderne ved landegrænserne ønskede at finde ud af noget om sikkerheden ved kernekraftværkerne i nærheden. Dette var ofte meget utilfredsstillende set fra borgernes perspektiv. Om seks eller ni måneder vil vi have betydeligt flere oplysninger, fakta og resultater til rådighed, end der er blevet offentliggjort i de seneste 20 år.

Stresstesten omfatter tre faser.

(Tilråb fra fru Harms)

Det er tidligt på dagen, så lad os lige være seriøse her til formiddag, fru Harms. De kan have tillid til, at jeg fortsat vil være objektiv. Når vi diskuterer dette emne, føler jeg, at jeg bliver kritiseret fra begge sider. Som en verdensklog person i midten ved jeg, at jeg befinder mig på rette sted.

Jeg sagde "i midten", fru Harms. Jeg sagde ikke noget om middelmådighed. De er nødt til at høre efter. Jeg mener, at min position vil opfylde Deres forventninger med hensyn til objektivitet.

Fase 1: I en markedsøkonomi er hovedansvaret for ejere og operatører af industrianlæg utvivlsomt, at de skal sikre sig, at deres faciliteter er sikre, at de gennemfører regelmæssige sikkerhedsinspektioner og fortæller om resultaterne. Derfor er alle operatører af kernekraftværker i den første fase siden den 1. juni blevet bedt om at foretage indberetninger til de nationale myndigheder ved hjælp af de aftalte europæiske inspektionskriterier, vores inspektionskatalog, som er offentligt og gennemsigtigt. Rapporterne skal indsendes hurtigt, men de skal være grundige, og grundighed er vigtigere end hastighed. De skal omfatte operatørernes vurdering af deres eget kernekraftværk og operatørernes konklusioner på grundlag af inspektionskriterierne og konsekvenserne af Fukushima.

Fase 2: Her skal de nationale atomsikkerhedstilsynsmyndigheder foretage endnu en vurdering af operatørernes rapporter og en vurdering af tilsynsmyndighedernes egne inspektioner og resultater.

Fase 3 er ny og består af ekspertevalueringer. I fase 3 regner vi med at danne os vores eget billede af situationen, foretage vores egen vurdering og udlede vores egne konklusioner på europæisk niveau. Vi vil ikke sidde i vores elfenbenstårn, og vi vil ikke naivt acceptere resultaterne fra de nationale myndigheder. Vi vil bruge blandede europæiske hold, og vi får mulighed for selv at besøge kernekraftværkerne. De europæiske hold vil bestå af kernekrafteksperter fra de forskellige medlemsstater og tjenestemænd fra Kommissionen.

Alle skridt, navnlig i forbindelse med ekspertevalueringerne, kan kun tages på grundlag af en aftale mellem Kommissionen og ENSREG, hvilket betyder, at uden Kommissionens accept kan processen ikke gennemføres. Derfor kan jeg forsikre Dem for, at en seriøs, objektiv og grundig metode er meget, meget vigtig for mig.

Alt, hvad der foregår, skal være gennemsigtigt. Kun i sager, hvor sikkerhedsinteresser medfører fortrolighedskrav, vil vi tillade en lavere grad af gennemsigtighed. Jeg mener, at testkriterierne dækker befolkningens vigtigste forventninger og legitime interesser i Europa. De omfatter alle naturfænomener såsom højvande, ekstrem varme og kulde, jordskælv osv. De omfatter alle naturrelaterede risici.

For det andet er jeg mere end nogensinde overbevist om, at selv om Fukushima-katastrofen startede med et naturfænomen, var det ikke den eneste årsag til katastrofen. Efter min mening spillede menneskelige fejl en vigtig om ikke afgørende rolle i Japan før jordskælvet og tsunamien i forbindelse med forbedring af sikkerheden og modernisering af anlægget og efter katastrofen med at holde skaderne på et minimum.

Derfor var den menneskelige faktor for mig at se en vigtigt del af stresstesten. Først fik jeg ikke tilstrækkelig støtte i dette spørgsmål fra de tilsynsmyndighederne på atomområdet. Jeg er taknemmelig for, at Parlamentet og navnlig Udvalget om Industripolitik, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed stod bag mig. Derfor tog jeg deres forventninger med i forhandlingerne. Vi har sørget for, at den menneskelige faktor er stærkt repræsenteret i testkriterierne.

Jeg vil gerne have lov til at foretage en klar sondring her. Vi har sørget for, at den menneskelige faktor og menneskelige fejl er fuldt ud dækket ind af testkriterierne. Hermed mener vi fejl, manglende kvalifikationer, dårlig administration af et kernekraftværk eller en pilotfejl, der får et fly til at styrte ned. Dette betyder, at den menneskelige faktor og menneskelige fejl er fuldt ud repræsenteret i stresstesten.

(Tilråb fra hr. Turmes)

Hr. Turmes, De mener tilsyneladende, at De kan styre den parlamentariske proces med Deres tilråb. Lad mig venligst tale ud. De får taletid nok bagefter.

(Bifald og tilråb)

Jeg vil gerne forklare Dem, at dette emne er så vigtigt, at jeg har mindst syv eller otte minutters taletid. Men det er Deres forretningsorden. Hvis De ønsker mere taletid, må Parlamentet selv beslutte det. De er medlem af Parlamentet, og det er jeg ikke.

Spørgsmålet om menneskelige fejl er dækket helt ind. Men der er et område, som ikke var med, nemlig kriminalitet. Her tænker jeg på bevidste angreb på kernekraftværker, måske begået af terrorister, uanset formen, herunder cyberangreb og angreb med fly, som ikke er en del af stresstesten. Det er der to grunde til. Den første er rent formel. Tilsynsmyndighederne for atomsikkerhed i mange af medlemsstaterne er ikke teknisk ansvarlige for dette område og henviste Kommissionen til det ansvar, der ligger hos efterretningstjenesterne, politiet, luftvåbenet, hæren og de nationale myndigheder. Derfor vil vi nu opfordre medlemsstaterne til at sende repræsentanter fra de relevante myndigheder til os, så vi inden sommerferien kan diskutere med disse myndigheder, hvordan vi kan tage hensyn til følgerne af kriminalitet.

Den anden grund er, at medlemsstaterne tog spørgsmålet om fortrolighed op og fremførte stærke argumenter til støtte for dette, hvilket betød, at diskussionerne ikke kan være gennemsigtige. Vi ønsker at fremlægge en foreløbig beretning i november. Jeg vil med glæde indgå i yderligere formelle diskussioner med Parlamentet, inden ekspertvurderingen gennemføres. Der er et punkt, som vi skal være klar over: Grundighed er vigtigere end hastighed. Jeg er ikke enig i den korte frist, som nogle medlemsstater mente var tilstrækkelig til specialtesterne.

Jeg mener ikke, at vi så kan opfylde testkriterierne, der er så vigtige for os, inden for fire til seks uger. Derfor kan vi få behov for en periode, der løber frem til næste forår. Med hensyn til de øvrige spørgsmål skal De huske på, at jeg ikke har noget at gøre med, hvordan kernekraftværker drives, planlægges, opføres eller lukkes ned. Det er medlemsstaternes ansvar, sådan som jeg forstår lovgivningen. Men jeg føler, at jeg er ansvarlig for sikkerheden, både for de kraftværker, der er i drift, og dem, der er under planlægning. Derfor er jeg taknemmelig for, at man accepterede vores opfordring til samarbejde, og at Ukraine, Rusland, Schweiz, Armenien, Kroatien og Tyrkiet aftalte at tage næste skridt i retning af en fælles europæisk stresstest, som vil give mulighed for at gennemføre sikkerhedsundersøgelser uden for EU's grænser.

Jeg ser frem til at vende tilbage til Dem med resultaterne hurtigst mulig. Desuden vil jeg gerne forklare, at jeg i de kommende par måneder også vil beskæftige mig med at udarbejde stringente og objektive juridiske bestemmelser vedrørende nukleart affald. Jeg var temmelig overrasket over, at udvalget ikke kategorisk udelukkende eksport af affald til tredjelande med et stort flertal.

(Tilråb)

Jeg vil gerne forklare det ærede medlem, at jeg er her i min rolle som kommissær. Mit partimedlemskab er en privat sag. De er nødt til at skelne mellem hr. Oettinger, den tidligere kristelige demokrat, og kommissær Oettinger. Derfor kan jeg sige som kommissær, at jeg var overrasket over, at et klart flertal indførte eksportrestriktioner. Måske er det stadig muligt at ændre dette i løbet af processen frem mod en beslutning i Parlamentet ved udgangen af juni.

(Bifald)

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  Herbert Reul, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Oettinger! Først vil jeg gerne takke Dem mange gange, hr. Oettinger. I modsætning til de mennesker, hvis fine ord bare skaber usikkerhed, har De sørget for, at der rent faktisk sker noget. Det er den slags, der gør en forskel i politik.

Det begynder helt ærligt virkelig at gå mig på nerverne, at nogle medlemmer af Parlamentet konstant kræver mere og mere, men ikke selv er parate til at yde et bidrag. Fru Harms, Parlamentets indsats er slået fejl. Det lykkedes os ikke en gang at vedtage en beslutning om sikkerhed, fordi De ønskede 150 % og ikke var tilfreds med det, der rent faktisk var muligt som følge af de forskellige involverede ansvarsområder. Vi har ikke gjort vores job, og det har De heller ikke.

Men kommissæren har gjort sit arbejde. For seks måneder siden havde jeg ikke forventet at få mulighed for at gennemføre en stresstest af denne art. Vi havde heller aldrig troet, at det ville være muligt at indgå i diskussioner med stater uden for Europa om sikkerheden. Det er nemt at gå rundt og råbe op om, hvor forfærdeligt det hele er, og udelukkende fokusere på at afskaffe kernekraft, med andre ord alt eller intet. Det er vanskeligere, men mere gavnligt for Europas befolkning at gøre fremskridt på dette område. Det, hr. Oettinger har opnået inden for de seneste par måneder, er et eksempel for os alle. Jeg forsøger ikke at sige, at alting er præcis, som vi ønskede det. Først til sidst vil vi kunne sige, om alting er, som vi ønskede. Fru Harms og hr. Turmes, det er simpelthen ikke acceptabelt, at De bruger Deres tid på hele tiden at klage og komme med tilråb, og når De så bliver opfordret til at gøre noget, stemmer De imod øget sikkerhed på kernekraftværkerne. Beslutningsforslaget blev fremsat, og De stemte imod det. De svækkede Parlamentets og Kommissionens position, mens vi ønskede forbedre sikkerheden på de europæiske kernekraftværker. Sådan er det.

Jeg har fået nok at dette konstante hykleri. Det er uærligt, og det giver os ikke mulighed for at gøre fremskridt. Naturligvis er situationen kompliceret, men alle kender den juridiske situation. Det er naivt at tro, at vi kan gøre, hvad vi vil. Der findes en meget specifik juridisk position, som vi er nødt til at følge. De ting, vi har opnået her inden for disse rammer, er meget interessante og vigtige. De tror måske, at disse konstante tilråb er morsomme, men det bringer os ingen vegne.

(Bifald)

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Claude Turmes (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! I mit indlæg senere vil jeg forklare, hvorfor vi ikke er tilfredse, men det er mit indtryk, at De endnu ikke helt har fordøjet, hvad Deres kansler og Deres parti i Tyskland nu har besluttet.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand! Endnu en gang drejede dette sig tydeligvis ikke om at komme en millimeter eller tre meter fremad på dette område, men om partipolitiske skænderier. Vi kan gennemføre dette. Vi gjorde langt større fremskridt med dette beslutningsforslag i Parlamentet på tværs af alle partigrænser, end vi har gjort nu. For mig er det yderst beklageligt, at vi endnu en gang skændes om spørgsmålet om ja eller nej. De ved, at jeg personligt har min helt egen mening om dette spørgsmål, men jeg har været parat til at gå på kompromis og finde fælles fodslag i Parlamentet for at forbedre sikkerheden på de europæiske kernekraftværker på deres nuværende placeringer, hvor de efter al sandsynlighed vil blive liggende. Det er vores job at skabe resultater for Europas befolkning og ikke bare komme med forklaringer.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Gerald Häfner (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg tager Deres opfordring til objektivitet og ærlighed i vores indbyrdes relationer alvorligt, hr. Reul. Derfor vil jeg gerne spørge, hvorfor De lyder så aggressiv, og hvorfor De beskylder medlemmerne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance for hykleri. De brugte det latterlige argument, at for et år siden havde det ikke været muligt at presse en stresstest af denne art igennem. Men De forklarede ikke Parlamentet, at den eneste årsag til, at dette ikke var muligt, var, at De selv, hr. Reul, og dem på Deres side forhindrede det.

Vi havde dette problem før Fukushima. Hvis vi alle ønsker sikkerhed, er det rigtige at gøre at udvise et permanent engagement i sikkerhed og ikke bare, når der er sket en kernenedsmeltning i tre reaktorer.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand! For det første er grunden til min stærke reaktion, at jeg stadig er irriteret over, at det ikke er lykkedes os at vedtage et fælles beslutningsforslag om sikkerhed, fordi det var vigtigere for nogen at indtage en absolut holdning frem for at finde fælles fodslag.

For det andet forklarede jeg under forhandlingen, og jeg vil forklare det igen, at jeg har lært noget af dette. Nu er jeg klar over, at vi er nødt til at gøre mere for at indføre strengere sikkerhedsstandarder for de europæiske kernekraftværker. Vi er nødt til at udøve mere pres og udvise større initiativ.

Derfor støttede jeg det fælles beslutningsforslag, og derfor går jeg ind for at støtte hr. Oettinger og ikke konstant angribe ham.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Vytautas Landsbergis (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige til hr. Reul, at der var et tidspunkt, hvor strøm fra usikre kernekraftværker blev betragtet som beskidt og ikke blev købt af ansvarlige EU-stater. De kernekraftværker, som man nu vil anlægge ved EU's østgrænser, tilhører netop den kategori, fordi deres teknologi ikke er afprøvet tidligere på fjerntliggende steder. Forsikringerne om, at de vil være sikre, kan kun være tomme.

Hvad mener han, hvis Tyskland, der nægter at opføre kernekraftværker på sit eget område, accepterer, at de anlægges ved vores grænser og køber denne "beskidte" strøm? Hvad er det for et billede på solidaritet og moral?

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg beklager, hr. Landsbergis, men jeg kan ikke besvare spørgsmålet. Jeg kan ikke tale på den tyske regerings vegne. Men jeg mener, at De har ret, når De siger, at vi ikke bare skal være opmærksomme på sikkerheden på europæiske kernekraftværker, men at vi også skal tage ansvar for at påvirke opførelsen af og forholdene på andre kraftværker, så vidt det er muligt.

Hr. Oettinger har sagt, at han gør alt for at fremme stresstesterne og mulige ændringer af direktiverne andre steder i verden og ligger vægt på at sikre, at man indfører disse højere sikkerhedsstandarder. I den henseende mener jeg, at Deres bemærkninger er begrundede.

  Teresa Riera Madurell, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand! De er formand for udvalget, hr. Reul. Kære kolleger, lad os tage det roligt.

Hr. kommissær, på det møde, vi afholdt dagen før Deres møde med European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG), forklarede min gruppe Dem vores holdning i dette spørgsmål. Nu må jeg sige, at vi ikke er helt tilfredse. Hvorfor så det?

Det skyldes, at vi mener, at stresstesterne burde have været gjort obligatoriske. Men det glæder os at høre, at de 143 europæiske kernekraftværker vil blive omfattet af stresstesterne, og vi støtter også Kommissionen i dens bestræbelser på at overtale tredjelande til at foretage en nyvurdering af deres værker. Desuden er vi ikke tilfredse, fordi vi mener, at stresstester, som rent faktisk skal gennemføres af operatørerne selv, bør underkastes en ekstra vurdering for at sikre større objektivitet. Metoden med ekspertvurdering med syv eksperter er et skridt på vejen. Men vores gruppes forslag gik på at indføre en uafhængig kontrolmekanisme, der skulle fungere lige fra starten og ikke i den senere fase med resultatanalyse.

Vi mener også, at der bør gennemføres tester på andre anlæg såsom forskningsreaktorer og vedrørende andre trusler som udslip efter terrorangreb eller et anlægs strukturelle svagheder. Vi er bevidste om, at der er opstået konkurrenceproblemer, men vi mener, at man kunne være nået frem til en bedre aftale.

Gennemførelsen af en risikoanalyse er nu en hensigtsmæssig, men isoleret foranstaltning. Derfor foreslår min gruppe for at sikre maksimal sikkerhed, at der oprettes en uafhængig organisation på europæisk niveau, der skal påtage sig ansvaret for sikkerhed og kontrol.

Endelig vil jeg gerne sige til Dem, hr. kommissær, at det, vi håber på nu, er konsekvens, så alle reaktorer, der ikke består testerne, og hvor man ikke kan rette op på manglerne, lukkes ned, så alle borgere får de fuldstændige oplysninger om testprocedurerne og resultaterne.

  Lena Ek, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Dette er ikke et internt tysk spørgsmål, men et europæisk spørgsmål. Det er vigtigt, at nukleare anlæg over hele Europa er både sikre og opfattes som sikre. Fejlene ved den første stresstest af bankerne må derfor ikke gentages. Vi har ikke brug for endnu en meningsløs pr-øvelse.

Det er Kommissionens ansvar at sørge for, at stresstesterne gennemføres på en robust, gennemsigtig og dækkende måde, og at de får reelle konsekvenser. Hvis et anlæg ikke består testen, og hvis de konstaterede problemer ikke kan afhjælpes, bør det lukkes. De foreslåede stresstester er imidlertid for svage. ALDE-Gruppen har opfordret til, at hele sikkerhedskulturen og den menneskelige faktor medtages i testen. Det er desværre ikke tilfældet. Jeg håber virkelig, at Kommissionen finder en anden udvej til at teste sikkerhedskulturen.

Jeg forventer f.eks., at Kommissionen fremsætter forslag som led i revisionen af direktivet om atomsikkerhed for at rette op på disse problemer. Dette omfatter de problemer, De var inde på, hr. kommissær, med sikkerheden vedrørende afvikling og affald. Stresstesten mangler også en klar formulering af behovet for uafhængighed og gennemsigtighed i testerne. Der vil blive foretaget en ekspertvurdering med repræsentanter for andre medlemsstater end den, hvor det pågældende kernekraftværk ligger, men de bliver ikke nødvendigvis helt uafhængige. Det er et problem.

Alt dette giver problemer med testernes troværdighed, men stresstesterne er kun begyndelsen. Vi har brug for en strategi, der går videre endnu, og som fører til fælles europæiske standarder, der sikrer et højt niveau af atomsikkerhed og information.

Sikkerheden på kernekraftværker er et europæisk anliggende. Når vi kigger fremad, bør vi indføre strengere sikkerhedsstandarder end anbefalingerne fra Det Internationale Atomenergiagentur og resten af verden. Hvis De kigger på oplysningerne om og åbenheden i forbindelse med Fukushima-ulykken, er der virkelig brug for en europæisk platform og for europæisk kontrol af dette område. De europæiske borgere forventer og fortjener den bedst mulige sikkerhed på deres kernekraftværker.

Vi har kun kort tid, og der hviler et tungt ansvar på Kommissionen og bestemt endnu mere på medlemsstaterne, som trækker sig fra deres oprindelige løfter efter det, der skete i Japan. Vi beder Kommissionen påtage sig sit ansvar, og vi beder Rådet, som ikke er til stede, om at opfylde de europæiske borgeres forventninger med hensyn til atomsikkerhed i Europa.

  Giles Chichester, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne dele nogle uddrag fra en foreløbig rapport fra den britiske Chief Inspector of Nuclear Installations med Dem: "Vi er alle nødt til at overholde princippet om løbende forbedring. Det betyder, at uanset hvor høje standarder vi har for udformning og efterfølgende drift af atomanlæg, må bestræbelserne på at indføre forbedringer aldrig høre op".

Det britiske tilsynssystem på det nukleare område er stort set ikke præskriptivt. Det betyder, at branchen over for tilsynsmyndighederne skal påvise, at den fuldt ud forstår de risici, der er forbundet med driften, og ved, hvordan de skal kontrolleres. Så vi forventer, at branchen tager det primære ansvar for at lære af erfaringerne i stedet for at regne med, at tilsynsmyndighederne skal fortælle, hvad den skal gøre.

Konklusion nummer et lyder: "når man kigger på de direkte årsager til Fukushima-ulykken, ser vi ingen grund til at forbyde driften af kernekraftværker eller andre nukleare anlæg i Det Forenede Kongerige". Konklusion to lyder: "som reaktion på Fukushima-ulykken har den britiske kernekraftindustri reageret ansvarligt og hensigtsmæssigt og udvist lederskab med hensyn til sikkerheden og en stærk sikkerhedskultur i sine hidtidige reaktioner". Konklusion fire lyder: "hidtil har vurderingerne af de kendte omstændigheder ved Fukushima-ulykken ikke afsløret nogen huller i sikkerhedsvurderingsprincipperne, hverken med hensyn til dækning eller omfang, for nukleare anlæg i Det Forenede Kongerige".

Sammenfattende skal vi huske på, at jordskælvet og tsunamiens styrke var noget ekstraordinært, der ramte Fukushima-anlægget, og som startede hele denne proces.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Oettinger! Hidtil er forhandlingen gået, som jeg havde forventet, men ikke som jeg ønskede. Efter Fukushima bevægede De Dem først i den rigtige retning og opstillede mål for Dem selv, der omfattede en grundig, tilbundsgående undersøgelse af alle risici ved de europæiske kernekraftværker på grundlag af det, vi havde lært af Fukushima. Nu ved vi endda mere om Fukushima, herunder at katastrofen systematisk blev underspillet, og at kernenedsmeltningen fandt sted langt tidligere, end japanerne indrømmede. Vi kender også til problemerne med overvågningssystemerne.

Men i dag har De begået en stor fejl. Som en kommissær, der overtager et ansvar, som De ikke har, burde De have sagt: "Fru Harms, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, jeg har påtaget mig en stor opgave, men jeg har kun gjort små fremskridt". De burde have henvist til, at der er store problemer, at stresstesterne er helt frivillige, at de kun gennemføres på papiret, og at de stort set er i operatørernes hænder, sådan som de altid har været. Det burde De have indrømmet, og så ville jeg have kunnet tage Dem alvorligt. Hvis det var sket, kunne vi have ført yderligere nyttige diskussioner om, hvad der er opnået, og hvad der ikke er.

Det, De har fremlagt for os, hr. Oettinger, er grundlæggende en strategi, der vil bidrage til at underspille de risici, som det europæiske kernekraftprogram indebærer i sit nuværende udseende. På nogle punkter bliver det en slags Oettinger-blåstempel af de gamle reaktorer, der skal certificere, at der på papiret endnu en gang er gennemført tester af alle de ting, der ofte er blevet testet før.

De har meget lidt at sige vedrørende sikkerhed, og vi er ikke kommet meget videre. På grund af Euratomtraktaten har Parlamentet stort set ingen indflydelse på atomsikkerhed, og vi har ikke gjort fremskridt på dette område.

Jeg vil gerne vide, hvordan forhandlingen om reelle fælles sikkerhedsstandarder går. Det er det, vi vil vurdere dem på. Men det ligger ude i fremtiden, og indtil videre har vi opnået meget dårlige resultater.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Giles Chichester (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke min kollega for at acceptere mit spørgsmål.

Jeg har to spørgsmål. Vil De først og fremmest acceptere, at dette ikke bare er en tysk diskussion, og at denne diskussion også indeholder andre aspekter? For det har virket som noget af en intern tysk diskussion, og der er forskellige synspunkter på dette.

For det andet vil jeg høre, om De ikke anerkender, at omstændighederne i Fukushima var temmelig ekstraordinære og uden fortilfælde, både med hensyn til jordskælvets styrke – det kraftigste, man har oplevet i Japan – og højden af tsunamien, som efter sigende nåede en højde på 46 m og havde en gennemsnitlig højde på 14 m, altså forhold, som vi ikke kan forvente i Europa?

  Rebecca Harms (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! De må undskylde, hr. Chichester, jeg talte tysk, men i min tale sagde jeg absolut intet om Tyskland. Hvis jeg skulle sige noget om Tyskland, skulle det være følgende: Jeg mener, at det er korrekt, at den tyske regering under ledelse af den klimapolitiske ekspert Klaus Töpfer f.eks. har sagt, at risikoen ved disse kraftværker er for stor, at risikoen ville være umulig at kontrollere i en katastrofesituation, og at det er grunden til, at Tyskland er ved at afskaffe kernekraft. Jeg mener, at det er vigtigt at nævne dette ud fra et tysk perspektiv. Men det sagde jeg ikke noget om i min foregående tale.

For det andet vil jeg gerne sige vedrørende Japan, at TEPCO og andre operatører af kernekraftværker før Fukushima påstod, at deres værker var teknisk parate til at modstå alle de typer af jordskælv, der kunne forekomme. Der var prognoser og advarsler om, at der ville komme en skræk-tsunami af denne art. Jeg forstår ikke, hvorfor Det Internationale Atomenergiagentur ikke greb ind tidligere.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Angelika Niebler (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne spørge Dem, fru Harms, hvorfor De ikke har takket hr. Oettinger. Hvorfor sagde De ikke tak? Efter min mening er Deres anklager mod ham her skandaløse. Hr. Oettinger var den eneste, der havde de bedste muligheder for at samle alle de involverede straks efter Fukushima og for at insistere på, at vi skulle gennemføre stresstester på europæisk niveau, uanset ansvaret. Nu har vi et resultat, der går langt videre end de tester, der er blevet udført i løbet af de seneste 15 eller 20 år, med europæisk deltagelse og med ekspertevalueringer foretaget af hold, der er sammensat på europæisk plan. Jeg mener, at det er urimeligt, at De fortsætter Deres egen grønne politik uden at tage ansvar.

  Rebecca Harms (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg husker udmærket en offentlig bemærkning fra hr. Oettinger, som sagde, at han vidste, at visse anlæg i EU ville skulle kobles af elnettet som følge af stresstesterne. Så spurgte jeg ham, hvilke værker han henviste til. Jeg venter på, at han følger op på det, han sagde. Jeg husker, at hr. Oettinger under den seneste mødeperiode sagde, at han ikke ville underskrive det dokument, der lå på bordet i øjeblikket vedrørende stresstester. Han underskrev det, selv om der blev foretaget ganske få ændringer, der forbedrede kvaliteten.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Ashley Fox (ECR). – (EN) Fru formand! Vil fru Harms erkende, at hendes og hendes gruppes holdning er, at de ikke er interesseret i stresstesterne: De er overhovedet ikke interesserede i nogen form for objektiv dokumentation. Deres mål er at få lukket den nukleare industri, og de har et fast mål. Vil hun ikke erkende, at dette er sandheden?

  Rebecca Harms (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Eftersom vi i øjeblikket ikke har nogen kernekraftværker, hvor virkningerne af en kernenedsmeltning kan begrænses til reaktoren, mener jeg, at vi bør afskaffe kernekraft. Det indrømmer jeg gerne åbent. Det er ikke nogen hemmelighed.

Mit andet punkt er, at lige fra begyndelsen har vi været fuldt engagerede i, og er det fortsat, at der skal foretages reelle tekniske inspektioner af eksisterende anlæg, hvor man fokuserer på de velkendte sikkerhedsproblemer. Vi beklager meget, at dette ikke vil ske. I Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance her i Parlamentet har vi kæmpet for indførelse af høje, obligatoriske sikkerhedsstandarder. Fru Niebler ved, hvorfor det ikke lykkedes, og hvorfor vi i øjeblikket ikke har høje, obligatoriske sikkerhedsstandarder i Europa i dag.

(Formanden afbrød taleren)

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Niki Tzavela (EFD). – (EN) Fru formand! Siden Tjernobyl har jeg af tvingende personlige grunde været en meget engageret modstander af planer om kerneenergi. Efter Fukushima var de første ofre der arbejderne og brandfolkene. Så som en lovlydig og engageret borger, der imod kernekraftværker, har jeg indgivet en skriftlig erklæring for at udtrykke solidaritet med den heroiske indsats i Fukushima – arbejderne og brandfolkene – og jeg blev meget overrasket over at se, at vi indtil videre ikke har fået en eneste underskrift fra Deres gruppe. Hvor engageret er De? Ved det første forsøg på at hylde...

(Formanden afbrød taleren)

  Rebecca Harms (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne tale om dette igen, men jeg har et meget stort problem. Jeg mener, at det, man har gjort ved det nukleare helvede, der er opstået i Japan, er fantastisk. Jeg har ofte besøgt Tjernobyl, herunder udelukkelseszonen. Jeg mener, at det, arbejderne stadig i dag udfører i denne farlige zone, er fantastisk. De mennesker, som vi har gjort til helte, kæmper for pensioner, sundhedspleje og andre ting i årtier, efter at de blev helte. Det er let at tale om heroisme, men at tage fat på konsekvenserne helt konkret er en anden og langt mere trist historie.

  Jo Leinen (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Vi har en forhandling nu med kommissæren, ikke en indbyrdes forhandling mellem de politiske grupper. I henhold til forretningsordenen har vi ét blåt kort og ikke seks eller syv.

  Formanden. – Med Deres tilladelse vil jeg afbryde proceduren med de blå kort, for der er tre anmodninger endnu. Jeg er selv indstillet på at gå videre med forhandlingen, men jeg vil gerne undgå skænderier. Så lad os gå videre med forhandlingen.

  Sabine Wils, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg må sige, hr. Oettinger, at jeg er oprørt. Stresstesterne af kernekraftværker i EU giver operatørerne et alibi for at fortsætte driften af deres reaktorer, og meningen er, at de skal skjule den reelle fare, som den såkaldte restrisiko udgør, især hvis kraftværkerne ikke skal lukkes, når resultaterne af stresstesterne er negative.

Når man ikke medtager risikoen for terror i stresstesterne, betyder det, at kernekraftvirksomhedernes overskud vil blive beskyttet mod dyre moderniseringsforanstaltninger.

Radioaktiv stråling standser ikke ved landegrænserne. For at beskytte Europas befolkning og nabolandene bør EU udvikle en afviklingsstrategi for hele Europa, opfordre sine naboer til at afvikle kernekraft som led i naboskabspolitikken og på den måde hindre, at der opføres nye kernekraftværker. Forudsætningen for dette er, at Euratomtraktaten ophæves, idet den er blevet brugt til at fremme udvidelserne af den nukleare industri. Tidligere har man ydet lån for mere end 500 mio. EUR til Rumænien, Bulgarien og Ukraine alene til opførelse af nye kernekraftværker.

  Rolandas Paksas, for EFD-Gruppen. – (LT) Fru formand! Hvis vi i dag skulle opveje fordelene ved den nukleare industri og risikoen ved den, er det vanskeligt at sige, hvad der ville veje tungest. Erfaringen har vist, at kernekraftværker er temmelig sårbare – både Tjernobyl for 25 år siden og Fukushima for et par måneder siden.

Meget tæt på Litauen ved EU's ydre grænse er der planer om at opføre uforholdsmæssigt store kernekraftværker, de er faktisk allerede under opførelse, og sikkerheden og miljøpåvirkningerne fra disse er stærkt kontroversielle. En ulykke på disse kraftværker ville udgøre en stor risiko for både Litauen og hele EU.

Vi skal sikre os, at de højeste sikkerhedsstandarder anvendes ikke bare i Europa, men også uden for Europa grænser. Vi skal gøre alt for at sikre, at der indføres krav om obligatoriske sikkerhedskontroller af kernekraftværker verden over.

Inden for nuklear sikkerhed ligger der et særligt fokus på Kommissionen. Den skal overvåge og kontrollere, hvorvidt denne fremgangsmåde anvendes i nabolandene, navnlig de lande, der har planer om at opføre kernekraftværker op til EU's ydre grænser, og hvorvidt bestemmelserne i de internationale konventioner gennemføres korrekt eller ikke er det papir værd, de er skrevet på. Vi skal sikre os, at ikke bare EU's medlemsstater, men også nabolandene, navnlig, Rusland og Belarus, overholder de mest stringente sikkerheds- og miljøstandarder.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! I Østrig, hvor De gerne tilbringer Deres ferie, hr. Oettinger, klarer vi os ganske udmærket med hensyn til kernekraftværker. Den radioaktive intensitet af dagens forhandling har naturligvis en fordel. Den minder Dem om, hr. Oettinger, at De kan gennemgå en forandring på vejen til Damaskus og skifte fra at være en ven af EnBW, det tyske elselskab, til at være den ansvarlige for tilsynet med kernekraftværkerne. Hvis De gør det rigtig godt, kan De måske endda udforme afviklingsstrategien. Men De skal være klar over, at dette vil indebære en kamp om ansvaret.

Det "mere", De lovede os, er ikke nok, og naturligvis er det meget vigtigt for Dem at lægge pres på et af vores fælles nabolande, Den Tjekkiske Republik, der, så vidt jeg forstår, foretrækker ikke at deltage i en mere kritisk test, navnlig med hensyn til kriminalitet. De skal også udøve pres på de højrøstede lobbyister fra Det Forenede Kongerige, hvilket bringer os frem til det centrale.

De må ikke lade Dem påvirke af lobbyisterne i Kommissionen. Prøv at kigge på, hvem der har magten i vigtige organisationer som European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG) og Western European Nuclear Regulators Association (WENRA). Hold øje med Dominique Ristori, en tjenestemand i Kommissionen, der usynligt, men uløseligt er forbundet med den nukleare lobby, og på andre af Kommissionens tjenestemænd. Det vil være umagen værd, hvis det giver Dem mulighed for at nå det mål, De ønsker at nå.

Endnu vigtigere er det, at De nu ikke længere må opfattes som en, der står side om side med den tyske industri og alle de elselskaber, hvis navn begynder med E – EDF, E.ON og EnBW – i denne diskussion. De er nødt til at holde kritisk afstand til dem. Østrig, det land, der også er Deres feriemål, vil give Dem den hjælp, De har brug for.

  Pilar del Castillo Vera (PPE). – (ES) Fru formand, hr. kommissær! Vi skal være forsigtige med, hvordan forhandlingerne udvikler sig. Når kommissæren konstant afbrydes, kommer der så en lavine af spørgsmål fra andre medlemmer af Parlamentet, og det er meget vanskeligt at holde forhandlingen til det emne, der diskuteres, og de punkter, som kommissæren har taget op, frem for andre medlemmers ønsker.

Først vil jeg gerne sige, at nogle medlemmer af Parlamentet er nødt til at være lidt mere ydmyge og udvise lidt sund fornuft, fordi de får det til at se ud, som om de er de eneste, der nogensinde har tænkt på atomsikkerhed, og de eneste, der bekymrer sig om deres børns og menneskehedens fremtid.

De 58 reaktorer i Frankrig eller i Det Forenede Kongerige eller i mange andre lande betyder ikke, at franskmændene eller andre er dummere eller mindre intelligente, eller at de ikke bekymrer sig om deres børns fremtid, eller at de aldrig har tænkt på atomsikkerhed.

Mine damer og herrer, atomsikkerhed er noget, man konstant arbejder med på alle kernekraftværker for de enkelte atomreaktorer. Der findes mange topprofessionelle fagfolk, ikke folk, der sidder og lukker varm luft ud, men snarere mennesker, der har arbejdet med disse spørgsmål hver eneste dag siden begyndelsen.

Er der nu behov for en fælles revision af stresstester? Jeg er helt enig, og jeg må sige, at nogle af de personer, der nu taler om disse emner, nægtede at støtte Parlamentets fælles beslutningsforslag om dette emne, som fik støtte fra et flertal af Parlamentets grupper.

Derfor skal vi foretage en sondring: Vi taler om stresstester og ikke om afskaffelse af kerneenergi. Der bliver tale om nationale diskussioner, og de skal gennemføres i medlemsstaterne.

Derfor må jeg sige i forbindelse med stresstester, fordi nogen ikke ønsker at tale om det, men kun kan tale om det eller diskutere det ved en forhandling med en undertone af at ville afskaffe kerneenergi, at kommissær Oettinger har gjort et fremragende stykke arbejde på meget kort tid. Han har allerede aftalt og gennemført en række foranstaltninger og tester, som vil vise os, hvilken situation vi nu står i.

Derfor vil jeg ønske Dem tillykke, hr. kommissær, vi kan ikke være andet end tilfredse med den måde, De har handlet på.

  Jo Leinen (S&D). – (DE) Fru formand! Stresstesterne er nødvendige og burde have været indledt for længst, hr. Oettinger. Det er overraskende, at de ikke er blevet udført tidligere. De bør tage æren for, at alle kernekraftværker i EU nu endelig skal gennemgås.

Men vi må indrømme, at vi er på meget tynd is med disse stresstester. De sagde helt rigtigt, at adskillige lande ikke var parate til at deltage i en europæisk inspektionsprocedure. Naturligvis er der risiko for, at inspektionen vil variere fra land til land. Nogle vil ikke ønske at medtage flystyrt, og andre vil kun åbne en del af deres værker for stresstester. De skal sørge for, at testerne virkelig er altomfattende.

Det er også klart, at De ikke har foretaget en omfattende vurdering. Området med menneskelige fejl er ikke fuldstændigt. Risikoen nu og i fremtiden er ikke, at et fly ved et uheld styrter ned i et kernekraftværk, men at der finder et målrettet angreb sted på disse værker. Det er netop det, man ikke tester for. Jeg bor på grænsen mellem Frankrig og Luxembourg, og der ligger fire kernekraftværker i Cattenom. Vi har fået at vide, at brandvæsenet og politiet er ansvarlige for dem. Jeg forestiller mig, at al-Qaeda og andre terrorister nærmest vil dø af grin, når de finder ud af, at brandvæsenet og politiet er ansvarlige for at forhindre terrortrusler. Dette skal virkelig med i stresstesten.

Endelig vil jeg gerne vide, hvilke konsekvenser der bliver, hvis De konstaterer fejl og svagheder? Der er risiko for, at vi ikke vil kunne gøre noget på europæisk plan, og at det hele vil ende i det rene ingenting. Vil nogle af kraftværkerne virkelig blive lukket eller moderniseret?

Det er på høje tid, at Euratomtraktaten bliver revideret. Denne situation, hvor vi ikke har nogen indflydelse på sikkerheden på kernekraftværkerne, kan ikke fortsætte.

  Fiona Hall (ALDE). – (EN) Fru formand! Nogle medlemsstater er tyvstartet på stresstesterne. Som vi har hørt, offentliggjorde Det Forenede Kongeriges atominspektør, dr. Mike Weightman, endda sin foreløbige rapport, inden stresstesterne var aftalt. Vil Kommissionen insistere på, at alle medlemsstater gennemfører stresstesterne korrekt og ikke benytter deres egen letvægtsudgave?

Jeg er særligt bekymret for, at den britiske regering vil gå i gang med at godkende en helt ny generation af kernekraftværker, inden stresstestproceduren er slut i juni næste år. Hr. kommissær, er De enig i, at dette vil være uklogt af hensyn til den europæiske atomsikkerhed? Vil De sørge for, at oplysninger, der ikke kan offentliggøres af sikkerhedsårsager, i det mindste videreformidles i et sikkert forum som f.eks. mellem de nationale sikkerhedstjenester?

  Ivo Strejček (ECR). – (CS) Fru formand, hr. kommissær! Den afvikling af kerneenergien, som vi f.eks. har været vidne til i Tyskland, er en politisk fejlagtig beslutning, der formentlig vil få ødelæggende økonomiske konsekvenser, ikke kun for Tyskland, men også som minimum for Centraleuropa. Jeg kritiserer på ingen måde den tyske beslutning, fordi de enkelte EU-medlemsstater har ret til at fastsætte deres egen energidagsorden med alle de tilhørende økonomiske, sociale og politiske konsekvenser.

På samme måde insisterer jeg på, at mit land, Den Tjekkiske Republik, også har ret til selv at beslutte, hvordan vi vil producere elektricitet. En tredjedel af det tjekkiske energimiks består af strøm produceret på pålidelige kernekraftværker. Jeg mener, at vi fortsat vil styrke vores nukleare ressourcer, og at vi vil etablere yderligere kernekraftværker i henhold til alle de kritiske sikkerheds- og kontrolparametre og -krav.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Jeg har et spørgsmål til hr. Strejček. Hvad siger De til, at Den Tjekkiske Republik, så vidt vi ved, ikke vil deltage i alvorlige stresstester, og at man ikke ønsker at blive inddraget i spørgsmålet om kriminelle angreb? Hvad er Deres egen tilgang til den nukleare industri, og hvad er Deres personlige forhold til disse lobbygrupper?

  Ivo Strejček (ECR). – (CS) Fru formand! Først vil jeg gerne understrege over for min kollega, at jeg ikke har nogen kontakt med denne lobbygruppe. For det andet kender jeg ikke til nogen udtalelser fra den tjekkiske regering om, at de tjekkiske kernekraftværker er ude af kontrol, som kommissær Oettinger har berettet om.

  Yannick Jadot (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! De bliver angrebet personligt i denne sag, hr. kommissær, men De må forstå, at vi er utroligt skuffede over, at Kommissionen så let har givet efter for pres fra nogle medlemsstater, især Frankrig.

Så vi ønsker en gradvis afvikling af kernekraft, fordi vi mener, at dette er den eneste måde at fjerne den nukleare risiko på. I et land som Frankrig ved vi imidlertid også, at vi skal bruge 20 til 25 år til at afvikle kernekraft, og de seneste undersøgelser af statistikker over alvorlige nukleare ulykker viser, at der vil ske en ulykke et eller andet sted i verden inden for de næste 15 år.

Vi ønsker, at der skal gennemføres reelle tester, og vi kan ikke acceptere, at det er lykkedes Frankrig at få tilladelse til fortsat at benytte denne risikable mulighed. I testerne tages der ikke højde for flystyrt, enten over brændselslagre eller over reaktorer. De omfatter heller ikke terrorangreb. Vi nægter at acceptere, at de tester, der bruges på europæisk niveau, er blevet en kommunikationsøvelse, der udføres af en kriseenhed for den nukleare industri, som hr. Sarkozy vil vise frem på det næste G8-møde for at kunne sælge endnu flere europæiske trykvandsreaktorer. Det er det, vi kan ikke acceptere, hr. kommissær.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Peter Liese (PPE). – (DE) Fru formand! Kan De bekræfte, hr. Jadot, at det fælles beslutningsforslag, vi har udarbejdet om stresstester, oprindeligt blev underskrevet af formændene for Deres gruppe, fru Harms og hr. Cohn-Bendit, som derefter gik imod det på plenum, selv om der ikke var foretaget større ændringer? Mener De også, at dette ikke var særligt nyttigt for hr. Oettinger, som ligger vægt på at indføre strengere stresstester?

  Yannick Jadot (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Jo, hr. Liese, vi underskrev dette beslutningsforslag, og jeg vil også gerne svare fru del Castillo Vera, som sagde, at den franske befolkning går ind for kernekraft. Det er ikke korrekt. Alle undersøgelser viser, at 77 % af franskmændene ønsker at afskaffe kernekraften, men i Frankrig kan vi ikke få den diskussion.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). – (CS) Fru formand! Bare tre korte bemærkninger til kommissærens erklæring. For det første er jeg tilhænger af den stresstestmetodologi, der foreslås af Western European Nuclear Regulators Association. Ved disse tester anvender man en sandsynlighedsbaseret metode, som kommissæren har opgivet til fordel for en mere absolut metode.

For det andet vil jeg gerne påpege, at der bør indføres stresstester på alle de områder, hvor der produceres energi, hvis hele denne tilgang til offentlig sikkerhed skal være troværdig. Inden for energiproduktion har man rapporter om det højeste antal dræbte, når dæmninger er brudt sammen. I 1976 omkom 26 000 mennesker f.eks., da en dæmning brød sammen i Kina.

For det tredje vil jeg gerne sige, at kommissæren tilsyneladende har begivet sig ud på en grøn pilgrimsfærd, men den polske satiriker Jerzy Lec bemærker, at selv om man tager på pilgrimsfærd, vil man stadig lugte og stadig have svedige fødder.

  Niki Tzavela (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige til kommissæren, at jeg har tillid til hans ærlige bestræbelser på at bekæmpe nukleare katastrofer, og jeg har tillid til, at han er opmærksom og objektiv, når han skal give Europa et sikkerhedsnet mod nukleare katastrofer.

Jeg mener, at der bør gennemføres stresstester, ikke bare inden for EU og i nabolandene, men på globalt plan. Dette er et globalt spørgsmål. Derfor glæder jeg mig over bemærkningerne fra FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, som sagde, at han vi indkalde til et møde på højt plan i Wien den 24. juni. Jeg håber, at kommissæren vil være til stede der.

FN's generalsekretær har opstillet fem punkter om atomsikkerhed, og så vidt jeg kan se, stemmer de overens med de regler, som kommissæren havde med til os, og som han forklarede os, hvordan vi skal bruge. I Wien har vi et internationalt møde under ledelse af FN. Den 22. september får vi et møde om atomsikkerhed på meget højt niveau i FN i New York.

Efter min mening er det sådan, vi kan tackle dette spørgsmål. Europa er ikke det eneste sted eller kontinent, der står over for atomkatastrofer, så lad os løse problemet ved hjælp af en global fremgangsmåde.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand, hr. Oettinger! Ved stresstesterne af banker var vi jo så large, at nærmest alle de undersøgte institutioner slap forholdsvis godt gennem testerne. Når der var mistanke om en risiko, foretog man en mindre grundig undersøgelse, bare for at være på den sikre side. Vi må formode, at tingene ikke ser anderledes ud for kernekraftværkernes vedkommende. Stresstesterne af kernekraftværker har hidtil vist sig blot at være en placebopille til Europas bekymrede borgere. Bortset fra at testerne, som ikke har selv de mindste konsekvenser, er det rene vrøvl, er det tvivlsomt, hvorvidt man kan nå det ønskede mål med endnu strengere testkriterier. Spørgsmålet drejer sig altid om de standarder, som testerne skal baseres på, idet ingen af de 17 tyske reaktorer efter sigende ville blive godkendt i dag, ganske enkelt fordi de standarder, der blev anvendt, da de blev bygget, ikke opfylder de nuværende krav. Kritikerne tvivler endda på, at de helt nye kernekraftværker som de europæiske trykvandsreaktorer, der bygges i Frankrig og Finland, kan opfylde de nyeste sikkerhedskrav. Når De finder ud af, at nogle kernekraftværker ikke en gang kan klare et uvejr, er det eneste, De kan gøre, at få alle til at arbejde på at slippe af med kerneenergien hurtigst mulig.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke Dem for muligheden for at diskutere dette vigtige emne i dag, især i forbindelse med EU's nabolande.

Radioaktiv forurening er grænseoverskridende af natur. Dette fik man tydeligt at føle efter Tjernobyl og Fukushima. De højeste atomsikkerhedsstandarder bør derfor være juridisk bindende og globale, anlæg overalt bør være lige sikre, og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bør styrkes.

Standarderne i EU er blandt de højeste i verden. For at opnå endnu bedre sikkerhed vil vi gennemføre stresstester på de kernekraftværker, der er i drift, dem, der er planlagt, og dem der er lukket. Men hvis vi ønsker at være sikre, bør vi anvende identiske kriterier på allerede eksisterende eller planlagte anlæg i EU's nabolande (Rusland, Belarus, Tyrkiet, Armenien, Schweiz og Ukraine). Eftersom vi konstant stræber efter dette, skal vi tale med én stemme.

I øjeblikket er et kernekraftværk med en reaktor af Tjernobyl-typen stadig i drift mindre end 100 km fra EU's ydre grænse, i nærheden af Skt. Petersborg. Rusland planlægger at bygge to nye kernekraftværker endnu tættere på EU's grænser i Belarus og Kaliningrad. Fra den litauiske grænse vil man kunne se skorstenene på et af disse kraftværker lige så tydeligt, som vi kan se spirene på katedralen i Strasbourg her fra Parlamentet. Begge projekter har de samme problemer. Man har endda indledt arbejdet, før vurderingen af virkninger på miljøet er afsluttet, og indtil videre har man ikke givet nogen forklaring af kriterierne for valget af placeringen af nogen af kernekraftværkerne, mulige alternative placeringer er ikke blevet analyseret, og man har ikke udarbejdet generelle evakueringsplaner. Der er planer om, at begge kernekraftværker skal have forsøgsreaktorer, og det er umuligt at vurdere sikkerheden ved disse, eftersom de endnu ikke har været i drift nogen steder.

Generelt er Belarus ikke parat til at udvikle kerneenergi, og den russiske regering undlader ikke bare at besvare spørgsmålet fra nabolandene, men ignorerer også befolkningens krav om høringer. For anden gang nægter den ved hjælp af bureaukrati at give folk mulighed for at anmelde et initiativ vedrørende en offentlig folkeafstemning om spørgsmålet om opførelse af kernekraftværker. Et af de skridt, der kan tilskynde EU's naboer til at overholde de højeste sikkerhedsstandarder, vil være, at hele EU nægter at købe elektricitet fremstillet uden overholdelse af disse standarder. Vi skal ikke bruge EU-borgernes penge til at støtte usikker kerneenergi.

  Catherine Trautmann (S&D). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Til forskel fra den franske regering håber jeg virkelig, at vi får en omfattende offentlig diskussion. Vi har brug for omfattende stresstester. Fukushima har vist, at vi skal forestille os det utænkelige. I den metode, der anvendes i øjeblikket, tages der ikke hensyn til risici som terrorangreb eller flystyrt, og derfor opfylder man ikke dette krav. Vi har behov for en åben diskussion, for valget om, hvorvidt vi skal fortsætte eller stoppe, skal være baseret på bred offentlig enighed, der tager udgangspunkt i oplysninger fra, men ikke overhales af ekspertdiskussioner. Vi har brug for en uafhængig debat med deltagelse af alle parter, så vi undgår potentielle interessekonflikter og fremmer fredelige løsninger.

Endelig vil jeg sige, at jeg kommer fra Alsace og derfor ved, hvor meget Fessenheim-kernekraftværket bekymrer vores tyske og schweiziske naboer. I stedet for at indføre fuld national kontrol over disse spørgsmål, hvorfor da ikke i det mindste tilskynde til udveksling af ekspertise mellem vores sikkerhedsagenturer? Dette vil gavne sikkerheden og ligeledes gennemsigtigheden og borgerskabet på europæisk plan.

  Marielle De Sarnez (ALDE). – (FR) Fru formand! Vi står faktisk over for to spørgsmål. Det første drejer sig om kernekraftens andel i Europa. Her mener jeg, at vi i det kommende år skal have en åben offentlig debat inden for EU og i de berørte medlemsstater. Det andet spørgsmål drejer sig om testerne, som er grunden til, at vi sidder her i formiddag.

Jeg vil gerne nævne de fire principper for Dem, hr. kommissær, som efter min mening skal være en del af en ægte kontrolmekanisme. Det første princip er, at en kontrolmekanisme skal være obligatorisk.

Det andet princip er, at denne kontrolmekanisme skal overdrages til en uafhængig og upartisk myndighed. Jeg har ikke den store tiltro til selvregulering.

Det tredje princip er, at denne mekanisme bør være bindende. Hvis testerne nogensinde giver negative resultater for bestemte anlæg, skal disse tester have bindende virkning for medlemsstaterne, som da ikke vil have andet valg end at lukke de ikkefungerende anlæg.

Det fjerde punkt er, at denne mekanisme skal være gennemsigtig: Resultaterne skal ud til offentligheden. På denne måde vil vi måske kunne indføre det, som fru Ek har kaldt en europæisk sikkerhedskultur.

  Tomasz Piotr Poręba (ECR). – (PL) Fru formand! Spørgsmål om atomsikkerhed – både i medlemsstaterne og i nabolandene – bør være genstand for særlig opmærksomhed fra EU's side. Efter ulykken på Fukushima-kernekraftværket i Japan har Kommissionen annonceret stresstester for tilsvarende anlæg i EU. Det var en meget god nyhed og en meget god beslutning. Vi venter på, at den bliver gennemført. Eftersom alle i Europa har behov for sikkerhed, bør man bestemt være opmærksom på at udnytte alle de tilstedeværende muligheder hensigtsmæssigt for at forbedre sikkerhedsstandarderne og fjerne potentielle trusler ved kerneenergi. Det er ikke kun kraftværker inden for medlemsstaterne, der udgør en potentiel risiko, men også dem, der ligger i EU's nabolande. Det er også nødvendigt at sikre den hensigtsmæssige motivation for og støtte til medlemsstaterne for at få dem til at foretage grundige stresstester af EU's kraftværker.

Jeg vil også gerne understrege det store behov for yderligere investeringer, både i forskning i kernekraft og i andre vigtige forskningsområde, der har til formål at forebygge og bekæmpe ulykker og deres negative følger i fremtiden.

  Claude Turmes (Verts/ALE). – (DE) Fru formand, hr. Oettinger! Med udgangspunkt i eksemplet med Cattenom-kernekraftværket, som truer hundredtusinder af mennesker i Luxembourg og i de tyske regioner Saarland og Rheinland-Pfalz, vil jeg gerne forklare, hvorfor disse udvandede stresstester ikke er tilstrækkelige.

Cattenom ligger på indflyvningsruten til lufthavnen i Luxembourg, og det er netop konsekvenserne af et flystyrt i Cattenom, som man ikke undersøger. Efter at det første dokument blev afleveret af European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG), fremsatte De selv et ændringsforslag om at få flystyrt med som en startfaktor på side 4 i dokumentet. Dette ændringsforslag var udmærket, men blev blokeret af Frankrig og Det Forenede Kongerige.

Det foruroliger os, at De har kæmpet for dette og tabt, og at De stadig ikke er i stand til at indrømme, at De har tabt. Det er uærligt, og derfor er vi kritiske over for Dem. Vi skal tydeliggøre, at Frankrig og Det Forenede Kongerige i øjeblikket ikke samarbejder om de ting, som både vi og De ønsker. Vi er nødt til at kigge ærligt på dette spørgsmål.

Hr. Liese, Tysklands Kristelig-Demokratiske Union/Kristelig-Sociale Union støttede os ikke i den famøse beslutning om afvikling af kernekraft. Kansler Merkel er noget modigere end Dem, i det mindste i denne sag.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil straks tale om det forslag, De har forelagt Parlamentet i dag, og jeg vil helt ærligt sige, at jeg mener, at nogen af os har ret til at være skuffede over dette forslag, fordi det fremsatte forslag ikke bare er svagt, men også er præget af store mangler.

Jeg mener, at dette er et europæisk spørgsmål, ikke et spørgsmål om, hvilke medlemsstater der har en atomindustri, og hvilke der ikke har: Det er et spørgsmål for hele Europa, og Europa har desperat brug for gode nyheder. Jeg må helt ærligt sige, at en af de gode nyheder er, at vi skal garantere befolkningen, at vi sørger for deres sikkerhed.

Hvis disse tester udføres i henhold til de krav, De har fremlagt, hr. kommissær, hvor den første fase gennemføres af interessenterne selv, den anden fase gennemføres af regeringerne, der forsvarer disse interessenter, og den tredje fase gennemføres af partnere, som i virkeligheden er interessenter, spørger jeg mig selv, om ikke slutresultatet bliver, at alle kernekraftværker har det fint og kan anbefales.

Vi ved, at det ikke forholder sig sådan, og derfor håber jeg virkelig, at det vil få alvorlige følger, og at vi vil kunne fortælle befolkningen, at vi sørger for deres sikkerhed og ikke bare lader som om.

  Peter Liese (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Oettinger. Han har kæmpet, og han har opnået en hel del. Resultaterne er ikke perfekte, men de anklager, der rettes mod hr. Oettinger i dag, vedrører frem for alt os selv. Vi skal være selvkritiske og indrømme, at det ikke lykkedes os at vedtage beslutningen. Dele af min gruppe var heller ikke i stand til at stemme for, hvilket er beklageligt. Men anklagerne gælder også Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som først underskrev beslutningen og derefter endte med ikke at støtte den på plenum. Det gjorde livet surt for hr. Oettinger i hans kamp med medlemsstaterne om at indføre mere stringente stresstester.

Dette er det første skridt, men vi skal gå videre. Det er nødvendigt at ændre direktivet. Hr. Oettinger, vi vil støtte Dem for at sikre, at det gøres juridisk bindende fremover. Vi skal udvide det til at omfatte vores nabolande. Jeg støtter fuldt ud det, som fru Morkūnaitė-Mikulėnienė sagde.

Tyskland er blevet nævnt adskillige gange, og vi må naturligvis leve med kritikken. Men jeg vil gerne påpege, at 13 EU-medlemsstater allerede fungerer uden kerneenergi, herunder lande med succesfulde økonomier som Østrig og Danmark, så vi skal være i stand til at acceptere denne mulighed i Tyskland. Jeg vil også gerne sige, at kansler Merkel fremsatte en erklæring om regeringens politik i dag i det tyske parlament, hvor hun endnu en gang fremhævede, at vi som minimum skal gøre fælles fremskridt på de områder, som vi er enige om i Europa. Hun nævnte f.eks. specifikt energieffektivitet.

Jeg vil gerne give hr. Oettinger min støtte og tilskynde ham til at fremsætte et ambitiøst forslag om energieffektivitet om to uger. Jeg er meget tilfreds med de dele, som vi allerede kender til, og som er en blanding af incitamenter og forpligtelser for de involverede. Jeg bryder mig ikke om, at medlemsstaterne formodes at opstille deres egne mål. Det er nødvendigt, at Kommissionen opstiller et mål, enten obligatorisk eller i form af retningslinjer. Vi beder Dem indføre et mål, og så får vi et vældig fint forslag.

  Kathleen Van Brempt (S&D). – (NL) Fru formand! Uanset om man er tilhænger af kernekraft eller som mig er en stor tilhænger af et atomfrit Europa, bør vi dog alle være tilhængere af sikkerhed. I denne henseende skyder mine kolleger fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som prædiker beskedenhed, en smule forbi. Hvis Fukushima har lært os noget, er det mere end noget andet, at vi står uforberedte over for katastrofer, at vi står uforberedte over for alle de ting, der kan ske i morgen, og som i så tilfælde ville have de alvorligste konsekvenser. Derfor, hr. kommissær, er jeg ikke interesseret i, hvor mange komplimenter eller klager, De får her i dag.

Jeg er interesseret i resultater. Vi er bekymrede, utroligt bekymrede, for det værste, der kan ske, er, at vi gennemfører stresstester i den nærmeste fremtid og får den slags resultater, der vil være den perfekte undskyldning for mange af operatørerne af meget gamle kraftværker, herunder dem i det område, hvor jeg bor, til at holde dem i drift endnu længere i stedet for at lukke dem.

Jeg har to spørgsmål. Hvordan vil De sikre uafhængigheden af disse stresstester? Og for det andet, hvordan vil De sikre, at resultaterne rent faktisk vil føre til lukning af de ældste kernekraftværker?

  Corinne Lepage (ALDE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Vi kan kun takke og lykønske Dem med dette initiativ. Desværre er jeg enig med dem, der er særligt skuffede over resultatet, som er en sejr for operatørerne af nukleare anlæg, for de sikkerhedsmyndigheder, der har dækket over det, der er sket i 30 år, og for medlemsstaterne, som ikke ønsker at genoverveje de valg, de har truffet, ikke bare om at bevare kernekraften, men også valgene vedrørende risikovurderingen.

Hr. kommissær, vi skal tage stilling til det underliggende problem og kigge på Euratom igen, som De var inde på. Det vil sige, at vi skal genoverveje spørgsmålet om, hvor let det er for medlemsstaterne at blokere alt, hvilket Frankrig helt klart har gjort.

Vi skal kigge på de uacceptable problemer med ansvar endnu en gang – for hvis man anvendte de normale lovbestemmelser om ansvar, ville vi ikke have disse problemer. Vi skal også se på de almindelige lovbestemmelser om de europæiske borgeres ret til information, som helt klart ikke er sikret gennem det nuværende system og de nuværende bestemmelser.

  Satu Hassi (Verts/ALE). – (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Mange kolleger har allerede nævnt ulemperne ved stresstester: For meget er baseret på deres frivillige karakter, og ikke mindst hvordan reaktorerne vil kunne klare terrorangreb. Min kollega, fru Morkūnaitė-Mikulėnienė, nævnte en grund til, at svaghederne ved stresstester er meget beklagelige. Tæt på Skt. Petersborg og 200 km fra Helsinki og Tallinn ligger der fire reaktorer af Tjernobyl-typen, der truer sikkerheden for hundredtusinder af EU-borgere.

Kommissær Oettinger, De diskuterer noget andet. Kommissær Oettinger, vil De venligst høre efter. Herr Kommissar Oettinger, ich bitte Ihnen ... Kommissær Oettinger, vær venlig at svare på dette: Hvis Rusland accepterer at gennemføre stresstester af deres kernekraftværker med henvisning til de kriterier, som jeg nu presser på for, mener De da, at det rent faktisk vil forbedre vores sikkerhed, eftersom der ligger adskillige reaktorer af Tjernobyl-typen tæt på EU's grænser?

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at De har opnået en hel del, hr. kommissær. På meget kort tid er det lykkedes Dem at udforme en meget detaljeret specifikation af stresstesterne, og De har strikket en aftale sammen mellem Kommissionen og de 27 tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne.

Sikkerhedsgrænserne, som i dette tilfælde overstiger grænserne for enhver hypotetisk ulykke, er noget, som medlemsstaterne skal vurdere igen. Det er en vigtig ekstra fordel og et yderligere krav. Nogle medlemmer har udtrykt kritik af, at den menneskelige faktor ikke var blevet vurderet eller ikke medtaget korrekt. Jeg må sige, at jeg personligt har læst specifikationen af disse stresstester nøje, og det glæder mig, at testerne ikke bare dækker teknologi, men også den menneskelige faktor og organisatoriske aspekter.

Med dette forslag har vi taget et stort skridt i retning af at få ensartede sikkerhedsstandarder for EU, og jeg mener, at vi bør undersøge, om der er andre muligheder for at gå endnu længere, hvor og hvordan vi kan tage endnu et stort skridt i retning af at styrke EU's beføjelser på dette område. I den henseende forventer jeg, at Kommissionen fremsætter et forslag.

Med henblik på at skabe øget tillid skal der foretages internationale inspektioner af testerne, og her har jeg et spørgsmål. Spørgsmålet er, om gruppen på syv personer bliver sammensat, så den består af repræsentanter for Kommissionen og tilsynsmyndighederne, eller om den også vil omfatte uafhængige eksperter. Hvis ja, vil jeg gerne vide, hvordan man har udvalgt dem.

Jeg to spørgsmål mere. For det første om disse tester skal gennemføres af tyske kernekraftværker, som er lukket. For det andet hvad konsekvenserne af lukningen af tyske kernekraftværker bliver for det indre europæiske energimarked.

Med hensyn til direktivet om nukleart affald vil jeg gerne sige, at vi får flere muligheder, end De har nævnt i Deres indlæg, for at drøfte det næste gang, og jeg håber, at Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets forslag, for i Udvalget om Erhvervspolitik, Forskning og Energi har vi stemt for adskillige stærkere forslag end det oprindelige forslag fra Kommissionen.

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (EN) Fru formand! Trusler mod EU's kernekraftværker er, hvis de er reelle, et spørgsmål om liv og død for tusindvis af mennesker. Selv små nationer skal være parate til de mest alvorlige situationer, herunder terrorangreb og flystyrt. Hvordan vil borgerne i store EU-lande have det, hvis et ikkedemokratisk land bygger utilstrækkeligt testede kernekraftværker tæt på Bruxelles, Berlin, Paris eller London uden at høre sin befolkning eller udveksle pålidelige oplysninger med sine nabolande?

Litauen befinder sig i øjeblikket i en sådan situation. Tæt på Vilnius begynder Belarus – med en total mangel på gennemsigtighed – at opføre et kernekraftværk. Det er særdeles vigtigt, at EU med støtte fra internationale organisationer udvider sin praksis med stresstester af kernekraftværker rundt om i verden og navnlig ved sine ydre grænser.

  Frédérique Ries (ALDE). – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske kommissær Oettinger med hans beslutsomhed – der har været usvækket lige siden starten – inden for det vanskelige emne atomsikkerhed, eftersom kompetencerne på dette område i det store og hele tilhører medlemsstaterne.

Som det allerede er blevet sagt, er vores første krav naturligvis revisionen af Euratomtraktaten, som har været stort set uændret, siden den blev udarbejdet oprindeligt. Det er klart, at revisionen af de 143 kernekraftreaktorer i Europa i sidste ende kun vil vedrøre "Fukushima"-scenariet, og De har helt klart opstillet grænser for dette, hr. kommissær. Det er allerede en første sejr. Under alle omstændigheder er det et virkeligt brud med den hemmelighedskultur, der har kendetegnet denne sektor gennem mere end 40 år.

Den nukleare industri skal mere end andre forstå, at gennemsigtighed er vigtigt for alle disse sikkerhedsspørgsmål – De gentog det ord mere end 10 gange, hr. kommissær – og det samme gælder uafhængighed for både operatører og de statslige tilsynsmyndigheder med udnævnelsen af uafhængige eksperter, og vi er stadig ikke tilfredse på dette område.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Fru formand! Den østrigske befolkning stemte imod kernekraft med et klart flertal, og dette sender et klart budskab til vores politikere. Jeg vil gerne nævne, at hr. Palacio allerede har gjort meget for at give Europa større manøvrerum på dette område. Hr. Piebalgs' atomsikkerhedsdirektiv var også en succes. Jeg håber, at vi snart får et nyt atomsikkerhedsdirektiv, som er bindende, og som indeholder inspektionsprocedurer og -standarder.

Vi burde vurdere, hvilke af Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) standarder, der gælder for os, og hvilke der kan indarbejdes som en bindende del af i EU-lovgivningen. Naturligvis er det ikke tilstrækkeligt med stresstester, der gennemføres en enkelt gang. Fremover skal der gennemføres en række stresstester, så farlige kernekraftværker kan lukkes øjeblikkelig. For at opnå dette har vi brug for en EU-tilsynsmyndighed, der har fælles beføjelser med de nationale tilsynsmyndigheder, og som har ret til at koble alle kraftværker, der ikke opfylder disse standarder, af nettet.

Jeg kan kun støtte det, der er blevet sagt i dag. Euratomtraktaten skal revideres. Vi skal opfordre stats- og regeringscheferne til at sikre, at dette bliver et fælles europæisk anliggende i Rådet. Det skal ikke være som tidligere i Rådet, at den nukleare arbejdsgruppe modsætter sig alt, der kommer fra Europa.

Det vigtigste er, at vi har brug for forskning inden for Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) i nedlukning af kernekraftværker. Vi har også brug for forskning i slutoplagring, og vi bør fokusere på beskyttelse, sikkerhed, uddannelse og inspektioner. Vi skal indføre den clearinghouse-model, som ligger foran os i øjeblikket, i den europæiske lovgivning. Hr. Oettinger, De kan stole på Parlamentets støtte i denne henseende.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Fru formand, hr. kommissær! Regeringer kan i dag ikke beskæftige sig med en vigtigere opgave end at udarbejde metoder til håndtering af begivenheder, der indtræffer med ringe sandsynlighed, f.eks. nedbrud i kølesystemerne eller elforsyningen, og jeg er enig med hr. Rübig i, at dette ikke bør være en enkeltstående begivenhed, men bør udvides over en længere periode og gennemføres regelmæssigt. Jeg er også enig i, at vi bør udvide denne stresstest til nabolandene, landene øst for vores grænser. Derfor beder jeg Kommissionen overveje muligheden af at gennemføre en stresstest i forbindelse med østpartnerskabet.

Og endelig, hr. kommissær, skal beskyttelse mod cyberangreb og terrorangreb være en del af alle EU's sektorpolitikker, hvor der kan forekomme grænseoverskridende emissioner af farlige stoffer. Den siddende ungarske regering bestod ikke den stresstest, som De planlægger, hr. kommissær, fordi den gentagne gange har forhindret opførelsen af det NATO-radaranlæg, der i de seneste syv år kunne have ydet større beskyttelse til Paks-kernekraftværket mod flyangreb end den beskyttelse, vi har i dag.

  Ivo Belet (PPE). – (NL) Fru formand, hr. kommissær! Det er vigtigt, at vi sætter overliggeren højt med disse stresstester, og at testerne rent faktisk gennemføres i henhold til de samme kriterier over hele Europa. Mange kernekraftværker ligger trods alt tæt på landegrænserne og ligeledes i meget tæt befolkede områder. Det forhold, at vi får en uafhængig og objektiv europæisk inspektion af alle kernekraftværker, er meget positivt, fordi dette vil styrke den europæiske energipolitik. Derfor får De topkarakter, hr. kommissær.

Alle europæiske borgere har ret til at vide, om disse kernekraftværker er sikre eller ej. Hvis terrorhandlinger og cyberangreb ikke skal være omfattet af stresstesterne, så fred med det. De har forklaret, hvorfor det forholder sig sådan, og det har vi forståelse for. Men det bør naturligvis ikke fritage Kommissionen fra dens pligt til fortsat at lægge pres på medlemsstaterne på dette område og opretholde presset på de nationale sikkerhedstjenester, så de rent faktisk undersøger, om værkerne også er klar til disse risici.

Naturligvis står og falder troværdigheden af disse tester med gennemførelsen af resultaterne. Vi skal tage højde for sandsynligheden for, at nogle af de 143 kernekraftværker i Europa ikke vil bestå disse tester, at de svageste vil blive pillet ud, og at adskillige værker måske bliver nødt til at lukke. Så får vi naturligvis en enestående mulighed for at skifte til vedvarende energikilder. Som hr. Leinen sagde for lidt siden, er det klart, at løsningen især vil ligge på europæisk plan. Det er også klart, at vi bør vælge fælles europæiske investeringer, koordinerede investeringer, og fælles europæisk finansiering i form af projektobligationer. Vi regner også med, at De går i spidsen til den tid, i dette nye forsøg på at udvikle den europæiske energipolitik. Tak og held og lykke.

  Judith A. Merkies (S&D). – (NL) Fru formand, hr. kommissær! De har begge fået komplimenter og kritik i dag. Jeg vil også klappe Dem på ryggen, men jeg vil også give Dem et rap over fingrene. Jeg er glad for de europæiske stresstester, som skal anvendes på præcis samme måde over hele EU. De har virkelig været savnet.

Det eneste, der bekymrer mig, er denne falske tryghedsfølelse. Vi bør ikke attestere sikkerheden på kernekraftværker: Vi skal undersøge, præcis hvilke risici der er tale om og ikke give folk en falsk tryghedsfølelse. Vi har brug for et uafhængigt tilsyn over hele EU, og vi skal have en uafhængig tilsynsmyndighed. I øjeblikket har vi ikke en sådan tilsynsmyndighed. Nu har vi oprettet endnu et lag, men kan De fortælle os, om vi rent faktisk får endnu en uafhængig tilsynsmyndighed, hvis vurdering vil blive suppleret med en yderligere videnskabelig udtalelse?

Jeg er enig med mine kolleger, hr. Belet og hr. Leinen, i, at dette ikke længere bør høre under Euratomtraktaten. Vores borgere har ret til maksimal sikkerhed, og det er på tide, at vi fjerner dette aspekt fra Euratomtraktaten. Vil De indlede disse forhandlinger?

Så er det et spørgsmål, som ikke har fået nok opmærksomhed: Hvad vil De gøre med anbefalingerne fra Det Internationale Atomenergiagentur som reaktion på Fukushima-katastrofen? Vil De eventuelt tilpasse stresstesten? Kan De sige, hvad der vil ske, hvis stresstesten skulle give et negativt resultat?

Jeg er meget skuffet over det, der er sket med vores beslutning, og jeg fortryder, at vi har ladet os styre af vores følelser. Sikkerheden bør da altid komme i første række.

  Françoise Grossetête (PPE). – (FR) Fru formand! Denne forhandling fik en skidt start med de gode, atomkraftmodstanderne, på den ene side og de onde, dem, der stadig går ind for kernekraft, på den anden. Jeg vil ikke desto mindre igen påpege, at kernekraft er en del af det energimiks, som vi har ønsket og håbet på her i Parlamentet.

Dernæst vil jeg gerne klage over forhandlingen med dens appeller om kollektiv frygt. Det er beklageligt, når vi behandler et tema, der er så vigtigt som dette. Det er korrekt, at kernekraftværker i visse tilfælde kan udgøre en risiko, men jeg er temmelig chokeret, fordi der her i Parlamentet udvises mistillid over for de ansatte, der arbejder dagligt på kernekraftværkerne, og som sørger for den daglige sikkerhed inden for vores kernekraft.

Jeg vil derfor gerne bede Dem være ansvarlige. Vi ved, at der i EU findes et ønske om at garantere den daglige sikkerhed på vores kraftværker. Jeg vil også gerne tilføje, at vi udmærket er klar over, at det er forbudt at flyve hen over kernekraftværker – i det mindste i Frankrig – og at der ikke findes kernekraftværker i Frankrig, der ligger mere end 25 km fra en flybase, idet flybaserne er ansvarlige for at overvåge luftrummet over kernekraftværkerne.

Så ja, hr. kommissær, vi er enige med Dem. Vi er enige om disse tester. Tillykke, De har fået dem. Disse tester er vigtige, fordi vi skal sikre, at vores befolkninger igen får tillid til vores kernekraftværker. Disse tester er vigtige og skal gennemføres i en ånd af fuldkommen uafhængighed, så vi kan genoprette denne tillid. Vi kan imidlertid også se, at der er behov for fortrolighed i visse sager. Med hensyn til bekæmpelse af terror kan vi ikke forestille os, at en medlemsstat på forhånd afslører sine strategiske planer for terrorbekæmpelse.

Så lad os tage et ansvar. Lad os have tillid til vores kommissær, og jeg er overbevist om, at vi får tester, der er stringente, og som vil kunne berolige os.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Fru formand! Som andre kolleger mener jeg, at sikkerheden kommer i første række. Men jeg mener også, at kernekraft skal være en del af fremtidige energimiks. De er kulstoffattige, og de kan levere en sikker energiforsyning. Det vil f.eks. betyde, at fremgangsrige europæiske lande ikke vil skulle importere energi fra mindre fremgangsrige lande med alle de problemer, som dette kan medføre.

Det støttes også af samfund som Anglesey i North Wales, som allerede har et kernekraftværk.

Men som alle de øvrige kolleger, støtter jeg også stresstester – og det samme gør Det Forenede Kongerige – og jeg mener, at alle medlemsstater bør forpligte sig til disse stresstester. Det bør ske hurtigt, de bør dække alle eventualiteter, og det omfatter både kernekraftværker og andre faciliteter inden for brændstofcyklen.

Dette er et vigtigt spørgsmål for os alle. Jeg mener, at Europa har brug for kernekraft, men vi har brug for sikker kernekraft.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Fru formand! Efter Fukushima-katastrofen er samfundet blevet stadig mere bekymret for sikkerheden på kernekraftværker i Europa. Det er forståeligt. Oplysningerne fra Japan er til tider skrækkelige og skræmmende og viser, at der er sket en alvorlig forurening af landet. Ingen af os ønsker dette gentaget i Europa, på samme måde som ingen ønsker en gentagelse af Tjernobyl. For at berolige samfundet er det tværtimod stadig mere nødvendigt at gøre alt for at garantere sikkerheden ved kerneenergi i Europa. Derfor er stresstesterne så vigtige. Men det er også vigtigt, at de gennemføres meget grundigt for at garantere objektivitet og for at skabe troværdighed og sikkerhed for, at man ved at gennemføre dem kan foregribe nødsituationer og kriser, der kan forekomme på samme måde i Europa, som de gjorde i Japan. Vi skal gøre alt for at gøre Europa sikkert og genoprette tilliden til denne energikilde. Men vi skal også huske på andre energikilder som f.eks. den ukonventionelle skifergas.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR). – (PL) Fru formand! Gennem mange år blev kernekraft anset for at være fremtidens energi – grøn, effektiv, ikke forurenende. Tragedierne i Tjernobyl og for nylig i Fukushima har vist medaljens bagside. Men vores mål her i dag kan ikke – som venstrefløjen ønsker det – kun at gennemføre stresstester, så man gennem en forudindtaget fortolkning af deres resultater får et påskud til at afvikle kerneenergi i Europa. I dag skal vores mål være at forbedre sikkerheden på kernekraftværker, berolige befolkningerne og ændre kernekraftens negative image i Europa. Det bør være vores prioritering i dag. Derfor forstår jeg ikke de stemmer på venstrefløjen, der taler om endnu en skat på kerneenergi og i sidste ende den fuldstændige afvikling af denne energikilde. Den løsning vil i en tid, hvor der er mangel på alternative kilder, føre til stigninger i elpriserne. I dag har Europa brug for en revision af lovgivningen om kerneenergi inden for medlemsstaternes ansvarsområde, indførelse af fælles regler og optimering af sikkerhedsstandarderne i EU. Stresstesterne skal give svar på vores spørgsmål om sikkerheden og tage højde for alle mulige former for risici lige fra terrorangreb til strømafbrydelser.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige til kommissæren, at i dag ændrer EU sin interne politik vedrørende atomsikkerhed, men samtidig begynder vi at arbejde med ekstern energipolitik. På et tidspunkt i fremtiden bør disse politikker slås sammen.

Stresstesterne af kernekraftværker bør ikke kun hjælpe Kommissionen med at revidere sikkerhedsdirektivet, men bør også medtages i Kommissionens beretning om den eksterne dimension af energipolitikken, som snart offentliggøres. Stresstester og energisikkerhed bør udgøre en væsentlig del af vores energidialog med tredjelande. Vi skal sikre os, at nye værker i Kaliningrad og Belarus er omfattet af de samme standarder og tester som anlæg i EU, især nu, hvor Rusland ønsker at investere i kernekraftværker.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Fru formand! At garantere atomsikkerheden er relevant for alle lande, uanset om de selv har kernekraftværker eller ej. Naturligvis kan vi udtrykke indignation over det, der er sket tidligere, men i dag er det klart, at vi skal bevæge os fremad. Hr. kommissær, det er virkelig prisværdigt, at De reagerede hurtigt efter Fukushima-ulykken og barslede med tanken om at teste kernekraftværker og det er også fint, at medlemsstaterne er gået med til at gennemføre disse tester. Men der findes overhovedet ikke noget system vedrørende opførelse af nye kernekraftværker tæt ved EU's grænser, sådan som det allerede har været nævnt adskillige gange, når vi diskuterer opførelsen af kernekraftværker i Kaliningrad og Belarus. Derfor mener jeg, at vi skal tage initiativ til og vedtage relevant lovgivning hurtigst muligt, som kan sikre systematiske, bindende procedurer baseret på klare principper for opførelse og drift af kernekraftværker. Så vil vi få objektive oplysninger om den mulige trussel og kan håbe på at undgå den.

  Michèle Rivasi (Verts/ALE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne påpege, at Institut de radioprotection et de sûreté nucléaire på sit internationale møde i Kiev på 25-årsdagen for Tjernobyl erklærede, at der vil finde en alvorlig ulykke sted i Europa inden for 20 år, så derfor er stresstesterne og styrkelsen af reaktorsikkerheden vigtig.

Vi står imidlertid med aldrende kraftværker og en praksis med underentrepriser. 80 % af dem, der arbejder i den nukleare industri, er underleverandører. Desuden kender vi til geostrategien med terrorrisikoen. Når vi ser på stresstesterne for Frankrigs vedkommende, er der snarere tale om "afslapningstester".

Hr. kommissær, tillykke med, at De har indført disse stresstester, men De bør vise deres uenighed med visse medlemsstaters holdning, herunder Det Forenede Kongerige og Frankrig. Det vil være en klar udmelding om, at dette ikke kan være et nationalt anliggende, men skal være et europæisk anliggende, der har til formål at garantere de europæiske borgeres sikkerhed.

  Jaroslav Paška (EFD) – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at udtrykke min glæde over, at Kommissionen ved at iværksætte en gennemsigtig revision af alle 143 kernekraftværker i EU har handlet hurtigt for at mildne europæernes bekymring over, at det store antal kernekraftværker over hele Europa kan udgøre en risiko for dem.

Vi har brug for at forstå, at disse stresstester kun er begyndelsen på en omfattende dialog om dette spørgsmål, for først efter en evaluering af testerne vil vi kunne se den europæiske kernekraftsektors sande tilstand. Jeg har tillid til, at resultaterne af stresstesterne vil forberede os på en ny runde af samtaler om dette spørgsmål, hvor vi skal diskutere en ny sikkerhedspolitik for EU på dette område. Så i dag bør vi frem for at skabe tvivl om Kommissionens bestræbelser på at revidere sikkerhedsrisiciene på vores kernekraftværker forsøge på at indsamle så mange objektive oplysninger om deres faktiske tilstand, som vi kan. Dette vil hjælpe os i vores fremtidige beslutningstagning om atomsikkerhed i Europa.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil med glæde diskutere Deres vigtigste bemærkninger og forslag vedrørende stresstesterne, der vil blive gennemført i løbet af de næste par måneder. Først og fremmest vil jeg sige, at hvis De er bekymrede over, at en udvandet stresstest vil blive en blåstempling uden den nødvendige objektivitet, kan jeg forsikre Dem for, at jeg i de kommende måneder sammen med mine tjenestegrene vil gøre alt, hvad jeg kan for at sørge for, at denne bekymring gøres til skamme.

(Bifald)

I øjeblikket er det en bekymring, som jeg har fuld forståelse for, men nogle medlemmer har også fordomme. Jeg vil gerne bede Dem om ikke at dømme nogen af kernekraftværkerne og heller ikke at dømme mig og mit arbejde, før stresstesterne er afsluttet. Det er mit tilbud til alle, herunder fru Harms og hr. Turmes, og jeg er parat til at anvende en kritisk og gennemsigtig metode ved det næste skridt i processen.

For det andet, hvis vi formoder, at resultatet af stresstesterne ikke bliver en placebo, og at blåstemplet ikke vil blive uddelt tilfældigt, men at testerne i stedet vil være konstruktive, kritiske og objektive, mener jeg, at disse stresstester vil indebære mange fordele, og at alternativet, ikke at gennemføre nogen stresstester, ville være en dårligere løsning.

(Bifald)

Vi har haft nogle barske forhandlinger. Det første udkast opfyldte ikke mine krav. Men den udgave, der blev underskrevet, opfylder i høj grad borgernes forventninger, og disse lægger med fuld ret stor vægt på høje sikkerhedsniveauer i Europa. Jeg vil gerne forklare det endnu en gang, hr. Turmes, at hvis jeg ikke havde underskrevet den reviderede og efter min mening positive udgave af testkriterierne, ville vi nu slet ikke have noget. Som man siger, er en fugl i hånden bedre end 10 på taget.

Mit andet punkt er, at De kan forvente, at jeg vil være grundig og objektiv, men jeg har bemærket et par ting. Det ene var et indlæg fra et britisk medlem af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, hvis parti er med i den britiske koalitionsregering. Dette parti var modstander af kernekraft inden valget og støttede den bagefter, og det er den person, der kritiserer min grundighed i forbindelse med stresstesterne. Jeg kan kun sige, at denne tale havde været bedre egnet til en partikonference i London end her i Strasbourg.

Jeg kommer i tanke om en anden tale. Den spanske regering gav mig ikke nogen synlig opbakning i spørgsmålet om grundige stresstester. Derfor har et indlæg fra et medlem, der tilhører regeringspartiet i Spanien, heller ikke den store nytteværdi.

Det samme gælder den gruppe, som jeg tilhører, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Nogle af talerne på gruppernes vegne viser desværre, hvor lidt held repræsentanterne for grupperne hidtil har haft med at nå deres mål inden for deres egne partier i deres egne hjemlande. Jeg glæder jeg mig til at se, hvad der kommer til at stå i det franske socialistpartis valgmanifest. Jeg er meget interesseret i, hvem der bliver kandidat, og hvad der kommer til at stå i manifestet. Men Parlamentet her i Strasbourg kan ikke kontrollere områder, der hører under nationalstaternes ansvarsområde.

For at gå til sagens kerne er energimikset fortsat et anliggende for de nationale regeringer og parlamenter. Vi kan glæde os over dette eller ærge os over det. Som demokrat er jeg nødt til at acceptere det. Det forhold, at uafhængige hold nu for første gang overvåger de nationale tilsynsmyndigheder på det nukleare område, og at der føres tilsyn med tilsynet, er efter min mening et historisk fremskridt, der gavner den fælles sikkerhed for Europas borgere.

Hr. Turmes, flystyrt er med i stresstesterne. Konsekvenserne af, at et fly styrter ned i et kernekraftværk er specifikt medtaget i testkriterierne og udgør således en del af undersøgelsen i tredje fase. Jeg vil med glæde vise Dem det. Hr. Turmes, hvis alle medlemmer af Parlamentet var lige så støjende som Dem, ville der være kaos i salen. Kun en person kan slippe af sted med dette. Jeg vil meget gerne tale om det bagefter. Flystyrt er en del af undersøgelsen, fordi virkningerne af et flystyrt på sikkerheden ved kernekraftværker specifikt er omfattet af kriterierne.

Det næste punkt er, at jeg er blevet beskyldt for at skjule, at testerne er frivillige. Det forholder sig præcis omvendt. Lige fra det første møde i udvalget har jeg hele tiden understreget, at stresstesten er frivillig. Men vi har overtalt alle medlemsstater til at deltage. Alle 14 medlemsstater har frivilligt valgt at deltage, og det er en stor succes for Europa-Parlamentet.

Hvad sker der til sidst? Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg stoler på de faktiske oplysningers magt. Hvis der er alvorlige problemer med et bestemt kernekraftværk, vil borgerne i Europa og i den pågældende medlemsstat kræve, at man træffer de nødvendige forholdsregler. Dette er det, jeg mener, og derfor er gennemsigtighed, grundighed og objektivitet så vigtigt. Jeg er fast besluttet på at fremme dette over de næste par måneder. Det er fint med forslaget om at revidere Euratomtraktaten. Men Euratomtraktaten er primærlovgivning, og det er derfor ikke op til Kommissionen, men til medlemsstaterne. En ændring af Euratomtraktaten kræver enstemmighed. Jeg kan kun sige til alle, der har gode forslag om dette: Tror De virkelig, at det i lyset af de mange forskellige meninger og holdninger og støtterne og modstanderne af kernekraft vil være sandsynligt, at vi kan opnå enstemmighed om videreførelsen af Euratomtraktaten? Jeg tror ikke, at det er særlig sandsynligt. Derfor går jeg ind for at anlægge en realistisk synsvinkel og få det bedst mulige ud af traktaten.

Det næste spørgsmål drejer sig om testens uafhængighed. Ekspertvurderingen i tredje fase, som er den vigtigste del af testen, omfatter et hold på syv eksterne medlemmer. Der står specifikt, at holdet kan omfatte eksperter fra tredjelande. Det drejer sig også om Kommissionen. De kan regne med, at jeg vil sørge for, at Kommissionens tjenestemænd ikke vil være forudindtagede eller fordomsfulde og vil udføre deres arbejde grundigt og objektivt. Det vil være urimeligt over for vores tjenestemænd at formode noget andet. Derfor vil jeg gerne bakke mine tjenestemænd op under denne proces.

Så er der spørgsmålet om Belarus og Rusland. Vores myndighed, Deres her i Parlamentet og vores i Kommissionen, er desværre meget begrænset i Minsk. Det bliver vi ganske enkelt nødt til at acceptere. Måske kan vi komme på nogle idéer til, hvordan vi kan få regeringen der tilbage på sporet. Men i øjeblikket må vi simpelthen acceptere, at den siddende regering i Minsk ikke har nogen politikker, ingen gennemsigtighed, intet demokrati og intet sikkerhedsprincip. Derfor kan vi kun opfordre regeringen til at skifte mening. Mere kan vi ikke gøre.

Vi har et langt bedre partnerskab med Rusland. Spørgsmålet om sikkerhedstester for kernekraftværker kommer til at spille en central rolle i vores diskussioner med vores partnere i Rusland i de kommende par uger. Det blev stillet et spørgsmål om Kaliningrad. Jeg har følgende budskab til medlemmerne fra De Baltiske Lande og Polen: Vi kan kun anvende vores strengeste tekniske specifikationer på det kernekraftværk, der planlægges og skal opføres i Kaliningrad, hvis vi tillader, at elektriciteten fra dette kraftværk må sælges på det europæiske marked.

Men hvis vi ikke vil acceptere den elektricitet, og der ikke er mulighed for handel med elektricitet, fordi vi planlægger vores egne kernekraftværker i De Baltiske Lande, får vi mindre kontrol over den teknologi, der benyttes Kaliningrad, end hvis vi havde et åbent elmarked. Jeg vil meget gerne have nogle mere indgående diskussioner om dette emne.

Endelig må De virkelig tro mig, når jeg siger, at jeg ikke vil tillade, at der gennemføres en udvandet stresstest. Men på den anden side må De også acceptere, at stresstesten ikke indeholder en automatisk mekanisme, der gør det muligt at lukke et kraftværk, bare fordi De ikke har haft held med Deres programmer i Deres medlemsstater.

(Bifald)

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Efter det der skete i Japan for nylig, er det vigtigt, at der foretages stresstester på europæiske kernekraftværker for at vurdere sundhedsstandarder og -risici, undgå potentielle katastrofer og dæmpe befolkningens bekymring. Det vækker stor bekymring hos den irske befolkning, at der ikke gennemføres nogen stresstest på Sellafield, der ligger bare få hundrede km fra den irske kyst. Disse kernekraftværker på den britiske kyst udgør en betydelig risiko for Irland. Sellafield er det bedst kendte værk, og her skete der et betydeligt udslip for nogle år siden, i 2005. De britiske myndigheders reaktion var, at der gælder undtagelsesbestemmelser for Sellafield, fordi man ikke længere producerer elektricitet der. Det er en ringe trøst for de mennesker i Irland, der vil blive ramt hårdt i tilfælde af en ulykke. Sellafield ligger meget tæt på Irland, og der er sket mange ulykker der indtil nu, og derfor beder jeg Kommissionen lægge pres på de britiske myndigheder for at få stresstestet anlægget, fordi det fortsat udgør en risiko for den irske befolkning.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Efter atomulykken i Fukushima aftalte EU's medlemsstater kollektivt, at EU skal gennemføre stresstester af kernekraftværker, og bad hele verden gøre det samme. Vi har stadig ikke fået at vide, om der vil blive gennemført sådanne tester på reaktorer i andre europæiske lande, der ikke er EU-medlemsstater. Sikkerheden på reaktorer i disse lande påvirker de europæiske borgeres sikkerhed direkte. Vores borgere er med rette bekymrede for, om EU vil kunne garantere sikkerheden på nye kernekraftværker, der er under opførelse, eller som planlægges, lige op til EU's medlemsstater som f.eks. i Grodno (Belarus) og i den russiske Kaliningrad-region. Hverken Rusland eller Belarus har gennemført vurderinger af virkninger på miljøet for disse kraftværker i overensstemmelse med almindeligt accepterede internationale standarder, som det kræves i Espoo-konventionen, som alle EU-medlemsstater har underskrevet. Jeg mener, at opførelsen af disse kernekraftværker lige op til EU's grænser kan udgøre en trussel ikke bare for EU's medlemsstater, men for hele det europæiske kontinent. Dette bør være noget, som hele EU lægger vægt på. Kommissionen skal være meget opmærksom på dette spørgsmål og arbejde aktivt for at sørge for sikkerheden. Vi skal sørge for, at Rusland og Belarus overholder de internationale standarder og samarbejder med internationale eksperter i alle faserne med planlægning, opførelse og drift af kernekraftværker.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Her diskuterer vi stresstester af kernekraftværker på grund af Fukushima. Jeg kan huske mødeperioden i april, hvor nogle medlemmer tilsyneladende mistede al proportionssans lige efter ulykken. Nogle koblede de tusinder af ofre for tsunamien sammen med skaderne på kernekraftværket. Medlemmerne af Parlamentet spurgte, om de tusindvis af ofre ikke var nok. De spurgte, hvor mange atomulykker der skulle til, før der var tilstrækkelige beviser. Jeg troede ikke mine egne ører.

Selv i dag har der ikke været dødsofre som følge af strålingen på Fukushima. Selv om Japan har været udsat for et af de kraftigste jordskælv, man nogensinde har registreret, efterfulgt af en af de største tsunamier, der nogensinde har været, selv om de ikke var forberedt på dem, selv om de ikke en gang havde foretaget de foreslåede forbedringer, selv om de ikke havde gjort noget for at sikre strømforsyningen i tilfælde af en nødsituation, og selv om japanerne begik andre fejl lige fra starten, skete der kun begrænset personskade.

Der er naturligvis ingen tvivl om, ulykken på Fukushima var en katastrofe. Den burde ikke være sket. Der vil sandsynligvis ske dødsfald, men det vil være det rene ingenting sammenlignet med antallet af dødsfald på grund af f.eks. kulkraft. I Europa dræber luftbårne småpartikler fra energiproduktion omkring 300 000 mennesker om året. Derfor er det paradoksalt, at Fukushima-ulykken vil føre til titusinder af indirekte ofre. De vil dø for tidligt, fordi Europa vil give afkald på at bruge kernekraft og erstatte den med fossil energi. Luftkvaliteten vil blive forværret, og dette vil øge forekomsten af hjertekarsygdomme og være livstruende for folk, der lider af astma. Den virkelige dræber bag Fukushima-katastrofen er derfor kul, som man nu går over til i f.eks. Tyskland.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Kommissionen skal også medtage nabolandene, når den gennemfører stresstesterne, og anvende de samme testkriterier for dem, som gælder inden for EU, samt tage hensyn til den grænseoverskridende karakter af de mulige virkninger af kerneenergien. Rumænien er allerede i færd med at gennemføre stresstesterne. Når vi skal vurdere dem, vil vi gerne have, at man tager højde for den særlige kerneteknologi, der benyttes i Rumænien, sammenlignet med de kerneteknologier, der benyttes i EU. Derfor mener jeg, at man skal huske på følgende, når man udfører og vurderer stresstesterne:

I de benyttede tester skal man tage hensyn til den kerneteknologi, der anvendes på kraftværket, der kan have en række særlige kendetegn, i stedet for at benytte testskabeloner.

Stresstesterne bør vurderes på et teknisk grundlag og ikke på et politisk grundlag eller grundlag, der giver mulighed for hypoteser.

Det uafhængige eksperthold bør ligeledes omfatte den nationale tilsynsmyndighed sammen med repræsentanter fra nabolandene med henblik på at udveksle erfaringer om nødplaner.

  Algirdas Saudargas (PPE), skriftlig. – (LT) Ingen anfægter, at konsekvenserne af katastrofen på kernekraftværket vil være langvarig, både for miljøet og menneskerne, og de stopper ikke ved grænsen. Der er allerede gået tre måneder siden katastrofen i Japan, og vi ved stadig ikke, hvordan man vil løse alle disse problemer. Kommissionen reagerede hurtigt og hensigtsmæssigt på denne katastrofe ved at foreslå stresstester for alle kernekraftværker og ved at gå i retning af mere stringente atomsikkerhedsstandarder. I mellemtiden vil regelmæssige revisioner styrke atomsikkerheden og borgernes tillid til kerneenergien. Men nu kan vi se, at det endda bliver vanskeligt at indføre stresstester inden for EU, selv om alle forstår betydningen af og behovet for sådanne tester. Desuden kan vi ikke bare fokusere på atomsikkerhed i EU. Hvis de nuværende kernekraftværkprojekter i Kaliningrad og Astravo ved EU's grænser gennemføres, uden at de strengeste internationale sikkerhedskrav overholdes, vil de udgøre en trussel ikke bare for nabolandene i Baltikum, men for hele Europa, som ligger forholdsvis tæt på. Kommissionen har ved adskillige lejligheder bekræftet, at nogle nabolande – Ukraine, Rusland, Sverige og Tyrkiet – er klar til at tilslutte sig det europæiske stresstestprogram, men det er stadig usikkert, hvilke specifikke foranstaltninger Kommissionen regner med at træffe for at sikre samarbejdet, og hvordan situationen ender med hensyn til Belarus.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Tysklands beslutning for nylig om at udfase kernekraften inden 2022 markerer en ny fase i den grundlæggende nytænkning, der i øjeblikket finder sted i Europa vedrørende vores energiuafhængighed og de mulige alternativer til kernekraft.

Men kernekraft er fortsat en vigtig bestanddel af elforsyningen mange europæiske lande. Sikkerheden på kernekraftværker og anlæg skal være det centrale i medlemsstaternes prioriteringer. Desuden skal sikkerhedstester af kernekraftværker ikke udelukkende gennemføres på europæiske kraftværker, men bør også gennemføres i alle lande, der anvender kernekraft.

Virkningerne af en atomkatastrofe krydser ofte landegrænserne. Med dette in mente glæder det mig, at der i Paris for to dage siden var enighed om behovet for, at alle de lande, der råder over nukleare anlæg, gennemfører sikkerhedsrevisioner for at vurdere deres evne til at modstå hændelser, som hidtil er blevet betragtet som "usandsynlige".

Endelig vil jeg gerne lykønske kommissær Oettinger med at have skabt enighed om kriterierne og de praktiske detaljer i forbindelse med gennemførelse af stresstesterne for nukleare anlæg, som vil give os mulighed for at sikre det højeste sikkerhedsniveau i verden.

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand