Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 9. juni 2011 - Strasbourg

6. Diverse

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg tager ordet i henhold til forretningsordenens artikel 173. I aften har Brasiliens højesteret afvist at udvise den tredobbelte morder Cesare Battisti.

I ikke mindre end to beslutninger fra Parlamentets side har man opfordret til, at man traf den modsatte beslutning. Derfor vil jeg gerne ud over min egen skuffelse have det ført til protokols, at jeg ønsker, at Parlamentets Præsidium skriver til de brasilianske myndigheder for at give udtryk for hele Europa-Parlamentets skuffelse og frem for alt udtrykke vores solidaritet og vores medlidenhed med ofrenes familier, der har ventet på retfærdighed i 30 år.

  Formanden. – Jeg er hr. Mauro taknemmelig for det elegante indlæg ... (Hr. Borghezio taler uden mikrofon). Jeg mener, at hele Parlamentet deler Deres skuffelse og store forbitrelse over de beslutninger, der er truffet, og derfor kan jeg kun gentage, hvad Parlamentet allerede har sagt i denne sag ved mindst to lejligheder. Lad os videresende vores indignation i denne skuffelsens ånd og med denne tydelighed til de brasilianske myndigheder.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg skal kun bruge få sekunder på at sende mine bedste ønsker til fru Weisberger, som for nylig er blevet mor, og som er til stede her med sin lille pige, og til alle nybagte mødre her i Parlamentet, dem, der skal være mor, og dem, der som mig arbejder hårdt for at være gode mødre og gode parlamentarikere.

Det er dejligt at se, hvordan Parlamentet er blevet oplivet af håbets symbol, men ... (taleren blev afbrudt af uro i salen). Jeg beder om Deres opmærksomhed, fordi det er vigtigt, og jeg føler trang til at fortælle Dem, hvad jeg mener. Lad os se, om De kan finde ud af at opføre Dem mere voksent, for i de seneste dage har jeg desværre hørt bemærkninger som "Parlamentet er ikke nogen legeplads. Dette er ikke nogen børnehave. Ud med børnene og ud med mødrene". Og endnu værre har man sagt, at "børnenes tilstedeværelse giver medlemmerne et dårligt ry".

Eftersom vi meget ofte skal lovgive om balancen mellem arbejde og familieliv, er det helt absurd at fremsætte bemærkninger af denne art her i salen, og så meget desto mere, når de kommer fra kvinder.