Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 9. juni 2011 - Strasbourg

12.1. Madagaskar (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om Madagaskar⁽¹⁾.

  Charles Tannock, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Andry Rajoelinas ulovlige og ikkefolkevalgte regime er gennemsyret af korruption og har stået bag alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Madagaskar, men Rajoelina kom til magten på et løfte om at stoppe korruption og overtrædelser af menneskerettighederne, som angiveligt blomstrede under den afsatte præsident, Marc Ravalomanana. Denne ironi ser de prøvede borgere på Madagaskar også, hvoraf mange lever i den yderste fattigdom. EU skal nu overveje en betydelig styrkelse af de målrettede foranstaltninger over for Rajoelina og hans lejesvende og kumpaner og om nødvendigt påberåbe os Cotonou-aftalens bestemmelser om manglende styring og indføre de nødvendige sanktioner.

Den Afrikanske Union (AU) kan gøre meget mere. Vi har hørt mange platituder fra AU, men vi har ikke set megen handling indtil videre. En sådan handling bør omfatte mægling for at nå frem til en aftale mellem Rajoelina og Ravalomanana, så den tidligere præsident kan vende tilbage til Madagaskar uden risiko. Rajoelina bør også tillade sin rival at opstille til præsidentvalget, der forventes afholdt i september i år.

Desværre er udsigterne til stabilitet og forsoning i Madagaskar ikke gode. Jeg håber, at problemerne finder en fredelig løsning i løbet af de næste par måneder.

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! Det er ikke første gang, vi har diskuteret dramaet i Madagaskar her i salen.

Situationen har ikke ændret sig for befolkningen på Madagaskar siden beslutningen fra februar 2010, det skulle da lige være til det værre. Det er dem, jeg er bekymret for, for de er de største ofre. Desuden er vi nu vidner til en åbenbart uendelig magtkamp.

Allerede for over et år siden udtalte Parlamentet klart sin støtte til en demokratisk proces, som kan føre til valg. Det er endnu ikke sket. Rajoelina sidder stadig ved magten. Som vi gentager i denne beslutning, må han ikke kunne genopstille til nye valg – det skal gøres helt klart.

Jeg ønsker simpelthen, at de igangværende forhandlinger med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC), som endnu ikke har givet noget endeligt resultat, får en chance for at gøre det. Derfor foretrækker jeg en urban tone i relation til situationen, så vi kan give forhandlingerne en chance. Det haster med disse forhandlinger, og jeg håber, at man når frem til en konklusion.

  Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! For en gangs skyld, i dag, kan Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre kun beklage tonen i de beslutninger, der er fremlagt. Dette gælder især beslutningen om Madagaskar. Jeg har allerede haft lejlighed til at beklage denne og andre beslutninger i februar 2010, da den foregående hastebeslutning om dette land blev vedtaget.

I dette som i mange andre afrikanske lande viser EU sin politiske uformåen, og vi ændrer ikke på noget ved at opfordre til strammere økonomiske sanktioner over for dette land. De eneste ofre for situationen er og vil fortsat være befolkningen på Madagaskar, som ikke har brug for dette. Jeg ville have foretrukket, at Parlamentet havde sendt et klart budskab om støtte til mægleren fra Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC), som har arbejdet hårdt for at finde den mest mindelige løsning.

Jeg ville have foretrukket et budskab med en lykønskning til hr. Chissano med hans mæglervirksomhed, idet han fremlagde en køreplan for SADC vedrørende løsningen på den politiske krise i Madagaskar. Der skal holdes et nyt møde i SADC i Johannesburg på lørdag med deltagelse af alle repræsentanterne for de forskellige grene af den politiske opinion i Madagaskar, som skal ratificere denne køreplan.

Vi ønsker at fremsætte en bøn på vegne af befolkningen på Madagaskar og gentage, at det er op til disse borgere og kun dem uden internationalt pres at beslutte, hvem der skal lede dem. EU's rolle er at hjælpe dem. Derfor ønsker vi ikke at blive associeret med denne partiske beslutning, som risikerer at bære ved til bålet i stedet for at støtte SADC's indsats, og vi nægter at støtte indførelse af strengere økonomiske sanktioner.

  Cristian Dan Preda, forslagsstiller. – (RO) Hr. formand! Lige som de foregående talere ønsker også jeg at sige, at vi siden februar 2010, da vi drøftede situationen i Madagaskar, ikke har set fremskridt. Vi kan sige, at der er sket en ændring, ikke til demokrati, men til en endnu værre krise end for halvandet år siden. Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskabs møde i Gaborone var sidste chance. Desværre har vi alle set, at det var en fiasko. Jeg mener, at vi kan håbe, at der på mødet her i weekenden, på lørdag, sker en vis positiv udvikling.

På den anden side er det rigtigt, at Madagaskars økonomiske og sociale situation er ekstremt barsk, og flertallet af befolkningen lever for under 1 USD om dagen. Hvordan kommer vi ud af denne situation? Gennem en neutral, inklusiv og demokratisk overgangsproces. Vi sidder ikke her for at støtte den ene eller den anden, men for at støtte denne form for proces.

  Izaskun Bilbao Barandica, forslagsstiller. – (ES) Hr. formand! Efter sit statskup har hr. Rajoelinas regering gjort Madagaskar til et område med politisk ustabilitet. Det er et land, hvor der ikke er nogen magtdeling, hvor medierne kontrolleres af staten, menneskerettighederne overtrædes, og landets sikkerhedstropper begår overgreb på borgerne, og det er dem, der er de første ofre for de politiske konsekvenser. Dette ulovlige regime skaber enorme humanitære problemer i et ressourcerigt land på grund af mangel på basale fødevarer, vand og sanitet, sundhed og uddannelsesmuligheder.

EU skal fortsætte sin humanitære bistand til befolkningen og skal bidrage til, at parterne når frem til en aftale, som skaber mulighed for en neutral overgangsregering, som er demokratisk og inklusiv, for at genetablere forfatningsmæssig orden og give mulighed for udskrivelse af frie, gennemsigtige demokratiske valg, hvor alle politiske bevægelser og ledere kan deltage frit, og hvor befolkningen kan træffe beslutning om sin egen fremtid.

  Nicole Kiil-Nielsen, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre beklager igen de forhold, hvorunder hr. Rajoelina kom til magten i Madagaskar. Den politiske situation i dette land er meget ustabil og ekstremt foruroligende. Der har været talrige overtrædelser af menneskerettighederne: vold mod demonstranter, ulovlige anholdelser, vilkårlige tilbageholdelser samt overgreb på journalister og politiske modstandere. Sikkerhedsstyrkerne er fuldstændig straffri.

Ledere af politiske oppositionsbevægelser er blevet fængslet. Vi kræver, at de løslades. Den ukontrollerede forvaltning af landets naturressourcer truer udsigten til udvikling for fremtidige generationer og baner vej for en økologisk katastrofe. Vi fordømmer den ulovlige udvinding af de mineralske ressourcer og tyveriet af ædeltræ, især rosentræ.

Genindførelsen af retsstatsprincippet i Madagaskar er en absolut prioritering og kræver, at der afholdes frie, gennemsigtige og demokratiske valg med international støtte, først og fremmest fra EU.

  Filip Kaczmarek, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! I vores beslutning fordømmer vi overtrædelser af menneskerettighederne og landets sikkerhedstroppers overgreb på deres egen befolkning og opfordrer til opløsning af den politiske milits, fuldstændig respekt for menneskerettigheder, både civile, politiske, sociale og økonomiske rettigheder og til genetablering af retsstatsprincippet. Vi opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af politiske fanger og til øjeblikkelig tilbagevenden for personer, der er blevet landsforvist af politiske grunde. En tilbagevenden til forfatningsmæssig orden er en forudsætning for, at forholdene atter kan blive normale i Madagaskar. Der er behov for frie, gennemsigtige og retfærdige valg, der gennemføres under kontrol af det internationale samfund, og som overholder demokratiske standarder. Vores største dilemma er, hvordan vi øger den humanitære bistand til befolkningen i Madagaskar, da vi ikke anerkender det forfatningsstridige regime. Jeg håber, at en sådan hjælp alligevel kan blive effektiv.

  Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Der er gået to år, siden militærregimet tog magten i Madagaskar. Det har ikke opfyldt alle løfterne om at sikre en overgang til demokrati, politisk pluralisme og ytringsfrihed.

Den Afrikanske Union har ophævet landets medlemskab og erklæret det politiske regime ulovligt, mens IMF og Verdensbanken har suspenderet bistanden. Dette har isoleret regeringen og forværret problemerne for en befolkning, der ikke får hjælp fra udlandet.

Derfor beskriver vi to sæt af foranstaltninger i vores beslutningsforslag: en appel til EU og også til Sikkerhedsrådet om at udvide Den Afrikanske Unions visumforbud til alle medlemslande og ligeledes øge den humanitære bistand til civilbefolkningen i Madagaskar.

Politisk bør EU insistere mere på, at de politiske partier i Madagaskar hæver sig over deres indlysende konflikter og tilslutter sig den køreplan, som Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab har foreslået for at komme ud af krisen.

Her er den tidligere præsident Marc Ravalomananas beslutning om at vende hjem væsentlig, da de nuværende ledere tvinger ham til at vælge mellem eksil og tvangsarbejde på livstid.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Et militærkup i Madagaskar er blevet efterfulgt af konstante overtrædelser af menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder. Vi har været vidne til, at den udøvende, lovgivende og dømmende magt sammen med alle medier er blevet samlet i Andry Rajoelinas hænder, idet han har tiltaget sig titlen af præsident for den høje overgangsmyndighed.

Det glæder mig, at EU og medlemsstaterne ikke har anerkendt hans ulovlige styre. Vi må aldrig acceptere en diktator ved at indgå formelle forbindelser med ham, heller ikke selv om vi har gjort det tidligere. Derfor glæder jeg mig over de sanktioner, der indtil videre er indført over for regimet, og tilskynder det internationale samfund til at udvide dem for at få væltet Rajoelinas regering og bane vejen for en ægte og definitiv overgang til demokrati.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Hr. formand! Det statskup, der fandt sted i marts 2009, er blevet efterfulgt af voldshandlinger, overtrædelser af menneskerettigheder, herunder vilkårlige anholdelser af oppositionens ledere og usikre forhold i landet. Disse forhold skal undersøges og gerningsmændene straffes. Regimet boykotter de internationale og regionale bestræbelser på at genoprette fred og afholde frie valg til en legitim, demokratisk regering. Men bestræbelserne på at finde løsninger må ikke ophøre. Desuden skal den politiske milits øjeblikkelig opløses, og regeringens sikkerhedsstyrkers overgreb på befolkningen skal bringes til ophør. Det er vitalt, at der hurtigst muligt afholdes frie, demokratiske valg for at genoprette en forfatningsorden, og så genopbygningen af landet kan blive sat i gang. Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Rådet til at fortsætte deres bestræbelser og fremskynde dem, så der hurtigere kan findes løsninger og skabes en situation, hvor der kan afholdes frie valg, og man kan beskytte menneskerettighederne i Madagaskar.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Befolkningen på verdens fjerdestørste ø har lidt siden militærkuppet i 2009. Madagaskar har en ulovlig regering, som ikke er folkevalgt. End ikke landets naturlige rigdomme og vedvarende naturressourcer har kunnet fremme velfærd. Befolkningen lever i elendighed og fattigdom på deres ø.

Gentagne overtrædelser af menneskerettighederne, chikane over for politikere, troende og civilsamfundet, hyppige vilkårlige anholdelser, plyndring af kirker og chikane af pressen er dagligdag i dette land. Listen omfatter også censur af medierne, fastholdelse af landet i fattigdom, ulovlige anholdelser, mennesker, der forsvinder, og tortur.

Ud over de menneskelige lidelser er Madagaskars biodiversitet også truet. Øens flora og fauna har udviklet sig i isolation og er uerstattelige og enestående i et globalt perspektiv.

Landet skal kunne afgøre sin egen fremtid, og EU skal støtte befolkningen på alle måder.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Situationen i Madagaskar er den klassiske situation, hvor det nye ikke er bedre end det gamle. Dette ulovlige regime kom til magten i 2009 med støtte fra hæren, og situationen er ikke blevet en tøddel bedre. Så alle de gamle dårlige vaner er der stadig: ulovlige drab, psykisk og fysisk tortur af fanger, fængslerne er overbelagte, folk tilbageholdes før en retssag, og naturligvis er fattigdommen udbredt med en mindsteløn på 35 USD pr. måned.

Løsningen er indlysende. Vi skal have et demokratisk styre i landet, og EU skal gøre sit bedste for at indføre et sådant, for uden kan der ikke gøres fremskridt. Hvis vi får frie valg og en ny regering, kan EU sammen med andre internationale organer og især Den Afrikanske Union hjælpe dette land på fode igen og på vej til demokrati og økonomisk genopretning.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Siden magtovertagelsen i marts 2009 er den politiske situation blevet mere og mere ustabil, og der er konstant uro i Madagaskar. Rajoelinas regering overtræder menneskerettighederne og undertrykker sine egne borgere.

I maj 2011 erklærede repræsentanter for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, at Madagaskar hurtigt bør få en midlertidig regering. Lige nu gøres der forsøg på at løse krisen, og Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) har inviteret 11 politiske partier fra Madagaskar til et topmøde i Botswana. Tre af de største oppositionspartier har imidlertid afvist denne køreplan, fordi det vil gøre det muligt for Rajoelina at forblive ved magten til det næste valg. Indtil nu har Rajoelina afvist alle tidligere forsøg på at nå til enighed. Så hvorfor bør vi tro ham denne gang? Derfor bør EU og det internationale samfund gribe ind, og denne ulovlige regering under ledelse af Rajoelina bør afsættes.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D). – (PL) Hr. formand! Grunden til den nuværende politiske krise i Madagaskar var et militærkup, som tvang den demokratisk valgte præsident i Madagaskar, Marc Ravalomanana, til at træde tilbage og gå i eksil for to år siden. Militærets magtovertagelse blev kraftigt fordømt af det internationale samfund, herunder EU, som med øjeblikkelig virkning indstillede udviklingsbistanden. Madagaskar blev endvidere suspenderet fra Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Den Afrikanske Union, hvilket bidrog til at isolere denne ø. Den politiske krise i Madagaskar har netop nået et afgørende punkt, hvor der er mulighed for, at de forhandlinger, der pågår mellem de politiske ledere, vil få sat en stopper for krisen. Dette er en ideel mulighed for at genoprette den forfatningsmæssige orden og udskrive nye valg. Forhandlingerne har også grundlæggende betydning for, at der igen tilføres midler til landet, som fik suspenderet over 600 mio. EUR fra EU i udviklingsbistand. Jeg håber, at konfliktens parter nu evner at få vedtaget en køreplan, som kan danne baggrund for indsættelse af en overgangsregering, indtil nye og forhåbentlig retfærdige valg kan finde sted.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Først vil jeg sige, at jeg beklager forsinkelsen i den portugisiske version af denne eftermiddags beslutninger. Nogle af dem foreligger ikke i talende stund, og jeg vil derfor gerne have ført min kraftige protest til protokols.

Vedrørende situationen i Madagaskar kan EU give sin støtte til en genforeningsproces, men det skal ske uden intervention eller indblanding i anliggender, som kun befolkningen i Madagaskar kan afgøre. Frem for alt skal EU afholde sig fra at vælge side i konflikten. Alle vores bestræbelser bør være i befolkningens interesse og ikke i de stridende parters.

Det er vigtigt at vurdere og følge op på Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskabs indsats for at løse konflikten og finde en politisk løsning på krisen i landet. Vi ønsker her igen at gøre klart, at det er nødvendigt at respektere Madagaskars befolknings egen evne til at vælge og fastlægge deres egen fremtid.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Den aktuelle politiske krise i Madagaskar udgør en risiko for demokrati og stabilitet i regionen. Den demokratisk valgte præsident er blevet fjernet fra sit embede, og det har skabt et klima af vold og usikkerhed. De bedes huske på, at internationale donorer har ophævet deres økonomiske støtte til øens befolkning. Det betyder, at Madagaskar nu har en fattigdomsprocent på 80 %. USA har fjernet sit tilbud om afgiftslempelser på tekstilimport fra dette land af de samme grunde. Derved er en af de største kilder til national indkomst forsvundet. Jeg bifalder Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskabs indsats for at få afsluttet denne krise og få genindført demokrati i landet. Det er vigtigt at inddrage regionale organisationer i løsningen på disse spændinger for at nå frem til et politisk kompromis.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! Den politiske krise i Madagaskar betyder, at dette land er blevet isoleret på den internationale scene. EU har indstillet den økonomiske støtte til Madagaskar med håndhævelsen af bestemmelserne i Cotonou-aftalen, og også IMF og Verdensbanken har indstillet deres støtte. Jeg støtter de foranstaltninger, som EU har vedtaget i en situation, hvor overgangen til et demokratisk system trækker ud i det uendelige på grund af den ulovlige og dermed forfatningsstridige måde, Rajoelina har taget magten.

På den anden side er beslutningen om at indføre sanktioner altid vanskelig på grund af de uundgåelige humanitære, økonomiske og sociale konsekvenser, som dette udløser. Vi skal tænke på Madagaskars befolkning, som har brug for vores støtte. Dette skal vi vise, ikke blot ved at opfordre til frie, pluralistiske valg og en genindførelse af demokratiet, men også rent praktisk ved at yde humanitær bistand.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand! Det var først i juli 2003, at Madagaskar igen begyndte at tage aktiv del i livet i Den Afrikanske Union, for indtil slutningen af 1990'erne var landets politiske og økonomiske bånd hovedsagelig med de alliancefrie socialistiske lande.

Men med militærkuppet i marts 2009 gjorde den tidligere borgmester i hovedstaden sig til præsident og flyttede ind i præsidentpaladset, som allerede var blevet besat af hæren, der støttede ham. Efter 19 måneders institutionel krise i landet, nøjagtig på den dag, hvor næsten 8 millioner borgere skulle stemme om en reform af forfatningen, i november 2010, gik alt håb om at skabe et ægte demokrati i denne tidligere europæiske koloni tabt. I dag er der i Madagaskar en overgangsregering, som dog ikke båder noget godt, hverken på det økonomiske plan, hvis vi tænker på, at befolkningen lever for under en dollar om dagen, eller på det humanitære plan.

Da det hidtil hverken er lykkedes for EU eller Den Afrikanske Union at opnå et kompromis med Madagaskars regering, er der vedtaget visse foranstaltninger, bl.a. ophævelse af støtte fra Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, og vi tilbageholder vores anerkendelse af overgangsregeringen. Vi fordømmer statskuppet og understreger det presserende behov for frie og gennemsigtige valg under overvågning af det internationale samfund.

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg har stor respekt for Dem, men det må da være op til taleren, hvor hurtigt han ønsker at tale, ja, det må være talerens valg. Taleren her i Parlamentet bør ikke risikere at få sit indlæg ødelagt af afbrydelser fra formanden på tolkenes vegne. Det vil jeg gerne lige påpege.

(Blandede reaktioner)

  Formanden. - Lord Dartmouth! Jeg er i vid udstrækning enig med Dem, men vi har fået at vide fra tolkene, at de ikke kan følge med Deres talehastighed. Når jeg afbryder en taler, giver jeg ham naturligvis altid ekstra tid, så alle bliver glade – taleren er glad, De er glad for at få tolkning, og tolkene er naturligvis glade også. Det er formålet med det arbejde, vi gør her.

(Bifald)

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Siden den militære magtovertagelse i marts er den politiske ustabilitet og forringelserne af den humanitære situation blevet mere og mere tydelige i Madagaskars befolknings dagligdag. Med den politiske krise har de endnu flere problemer med at få adgang til basisfødevarer, vand, hygiejneprodukter og sundhedsydelser.

De, der i øjeblikket sidder ved magten, har ulovligt monopoliseret den lovgivende, udøvende og dømmende magt og har overtaget kontrollen med medierne. Landets sikkerhedstjeneste er skyldig i vold mod almindelige borgere. Mange aktivister er blevet fængslet af politiske grunde, og tidligere politiske ledere har været nødt til at flygte fra landet.

De igangværende forhandlinger skal fremskyndes og den forfatningsmæssige orden genoprettes. Overtrædelserne af menneskerettighederne skal undersøges af upartiske organer. EU skal øge sin humanitære bistand til Madagaskar, og de målrettede sanktioner bør opretholdes, indtil der er fundet en løsning på den politiske krise.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen og Baroness Ashton, den højtstående repræsentant, er dybt bekymrede over situationen i Madagaskar, og vi har lovet at give vores fortsatte støtte til befolkningen i dette smukke land.

Vi tillægger det stor vigtighed at få løst den politiske krise og dens økonomiske og sociale følger for befolkningen i Madagaskar, der øger den byrde, som disse mennesker dagligt skal slås med.

Lige som Parlamentets medlemmer følger vi udviklingen meget tæt og bruger alle diplomatiske midler for at få stoppet krisen.

I de seneste to år er der sket mange tilbageskridt, og fremskridt er blevet blokeret. Nu er vi nået til et vendepunkt. For to dage siden indledtes forhandlingerne i Gaborone mellem Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og forskellige aktører i landet om at finde en vej ud af krisen, som er baseret på neutralitet og konsensus, omfatter alle de relevante grupper og kan støttes af både det internationale samfund og et bredt flertal af borgerne i Madagaskar.

Vi håber på, regner med og arbejder for at sikre, at disse forhandlinger munder ud i en aftale, så Den Afrikanske Union og det internationale samfund, herunder EU, kan hjælpe og støtte Madagaskar med at vende tilbage til forfatningsmæssig orden.

Vi er imod alle forsøg på at indføre en overgang med en ensidig "de facto-regering". Derfor besluttede Det Europæiske Råd i sidste uge at forlænge foranstaltningerne under artikel 96 i Cotonou-aftalen med seks måneder. Dette påvirker ikke den humanitære bistand eller foranstaltningerne til fattigdomsbekæmpelse, forudsat at de er forenelige med bestemmelserne i denne artikel.

Vi er stadig rede til at yde politisk og finansiel støtte til denne overgangsproces, forudsat at der hersker enighed om den. Den skal være baseret på den køreplan, som de lokale aktører har vedtaget og skal godkendes af SADC, Den Afrikanske Union og det internationale samfund. På denne baggrund håber jeg på en positiv udvikling efter to barske, vanskelige år.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Tadeusz Zwiefka (PPE), skriftlig. – (PL) I adskillige måneder har hele Europa iagttaget situationen i landene i Nordafrika, iagttaget de begivenheder, der finder sted lige i vores baghave, med åbenlys nervøsitet. I dag vender vi tilbage til spørgsmålet om et andet afrikansk land, der længe har været tabt i kaos og politisk glemsel.

Madagaskar er blevet en lovløs stat, hvor et ulovligt regime tillader, at landet bliver plyndret og styrtet ud i kaos. Regimets undertrykkelse og tilsidesættelse af sine egne borgeres rettigheder kan kun forværre situationen, og dette kan desværre føre til blodsudgydelser. Selv om opfordringen til at genetablere forfatningsmæssig orden og afholde frie, åbne valg under tilsyn af det internationale samfund måske bare forekommer at være ordudgydelser, er det rent faktisk den eneste måde, hvorpå situationen i Madagaskar kan vende tilbage til normale forhold. Vi skal også huske, at sanktioner, selv om de er vellykkede, bør følges af et specifikt forslag til løsning på den politiske krise, for jo længere den nuværende situation fortsætter, jo sværere bliver det at indføre retsstatsprincippet i Madagaskar.

(1) Se protokollen.